vir dm mine 8 8 
En 
Tate greet AV 
Pa 


di ata pl De Dad Ne 
boet ete EN ARV 
men Aa 8 


or VEN EE 
um veteln 6 kr sed Do Ms ba ar Med Ba NN ME 
Ps ET Ja 
SA tar te Se hd 
melet "kors fen Or EEE 
mrd bit Me Be 
Le ma ek 


å eik deg 


2 Botn 


POP 


ude € øse 
xs 


put atd fet out faer 


ot et ? rn 
arti pA ang SPE Å TE ing 
fr Sr Mt SA mr dat od rd fragt NESE dradd pe Gabel t 
PE 
Pts 
sd 8 dødd VM "ete 
Te id Te kerig 
dte ent ak hede em ME 
Ar re ret Ve Ba Mimi Ha ri Ne 18 0 
ee Aer urt kai katt AMU ides10 hard Ne eu gu akt hast erdgi DAN 
% Sm SG ed erten et NAN 


vante 


Ts bt sms eended 


NO NA NE å ER de 
pga ed 
dame Øv Øre 


LG ke te føde mme titp 


AG 
hate Bt aNa) 


endte NM NE 


me stå 
på 


ad Mti 


AE 


TV aoteser 


4 


fure rørt 
skr 
pe 
Aa va den vas å nes Aten 

Vike mind) ten ren Met fa Ve net 
" vu knes aent date 
OL Ag mes" St 
Å murte her NN pen 
ET ER 


et 
pe Cena dr SB å 


Me øp dm der ba PE So NIVÅ 
ae  pmmtnst er tam Pilen 


” 


ve 
es 
MO VE 


serer Very vi LU 


Ke vern 


PP NET 
bek el bre > LPNE 
AT EET å 
Ekot Tapet rå 
ON 
Pr 
Vy see ude 
ee NS) 
vet sum 
erte ga ne karddsen STINA - 
op ink Å Nemersamvanee NINGER N 
ay mr NST rum av 


PN ØK Sa ale 
sy eg SN Me 
Na msn en 8 


urett 
PK 


are me 
ar Non, me far forl fe Var 
nm apet 9,0 


mat 
ye te et 


minner 
Mute 


ptviketien 


"ve 


"v , une > på på se p il ha - per 9 a * 

enden Et sa ; A v 
% Ubetuiry N pr å å Gen 
på ere Bradt dr a . g | 

aan AE En dr at erfarte AI YEE NSD hr ør . 
vade er TY eg nt AG ski TARE he Sind sen 
rest Zuleid; Ad, Je VP ae. bek ae KV PKT Sek 
NA ae me prs enrandete fet are 


Å 
D 
TY PÅ Å 
ot 
Kon 
Må 
LI Hj i 
| ve 
Fa å. 
V 


DET KONGELIGE NORSKE 
TIDENSKABERS SELSKABS 
SKRIFTER. 


1878. 


THRONDHJEM. 


INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERI. 


1879. 


Å NG NON 
s= 2 % økes ALLA VP 
VEN EN 


Emine bmp Be 


sine En 
irske 


p 
på Fr 25 
KIT Å: 
LEV 
PL ESN 
2 TG 
[ Å 


på N 
p a Hi 0 HE EA SEN 


: å 
>» » 
Je R G å 
« 
-- på 
4 ” 


Indhold: 


rn 


1. Reiseindberetning fra K. Lossius . . FU Part SM 
. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsf ordens 
Fauna af V. Storm . . . delen BUD 9 
. Meddelelser om ee 1878 af 
es EN SNØ 
. Faste Fornlevninger og Oldsagsfund i nordre 
Throndhjems Amt af K. Rygh . s Å 259: 
. Direktionens Aarsberetning for 1878 ve 


DET KONGELIGE NORSKE 
VIDENSKABERS SELSKABS 
SKRIFTER, — 


1878. 


THRONDHJEM. 
INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERL: 


| Indberetning 


fra 
adjunkt Lossius 
om en i 1878 foretagen 


arkæologisk undersögelsesreise. 


Min hovedopgave i sommer var at bereise Hiterens og Fröiens 
prestegjelde i söndre Trondhjems amt, til hvis arkæologiske for- 
hold vi hidtil kun have havt et ufuldstændigt kjendskab. Disse 
prestegjelde vare nemlig (tilligemed Edö) de eneste i Trond- 
 hjems stift, som Schöning i forrige århundrede ikke personlig 
besögte, og Kluwer bringer heller ingen meddelelse» herfra. Dog 
haves af de officierer, der i de sidste år have kartlagt disse 
egne, endel optegnelser over de faste oldtidslevninger (se navnlig 
kapt. Sejersteds i årsberetningen fra foreningen til fortidsmin- 
ders bevaring 1872 p. 143 meddelte noticer). — Der er også 
kun få oldsager indkomne herfra til vore museer; et sverdhefte 
og en öxe af jern af yngre jernalders form fra , Hiteren* (T.hjems 
saml. 485 og 486) 2 kiler af flint fra Klöven, Fröien (ib. 1521 
og 1522) samt en spydspids af skifer fra Svenkil, Hiteren 
(Bergens mus. 3043) er det hele. 

Ved et blik på kartet vil man se, at bebyggelsen af disse öer 
sågodtsom udelukkende er indskrænket til kysterne; havet er for 
alle derude en vigtig og for mange den eneste næringskilde, og 
de indre trakter have trods sin ringe höide over havet*) fuld- 
stændig höifjeldskarakter med lutter nögne bjerge, myrer og 


%) Det höieste punkt på Hiteren er efter opmålingens kart Mörkdals- 
tuva 1176", 


2 


småvande, dog for Hiterens vedkommende delvis afvexlende med 
skovstrækninger. Ere forholdene sådanne nu, må de i end høiere 
ørad have været det i den forhistoriske tid, og det kan derfor 
ikke undre os, at de levninger, vi kjende fra denne, alle findes 
ved søen eller i ethvert fald ikke meget fjernede fra den. 

Disse levninger bestå dels i hauger, både aflange og runde, 
dels og fornemmelig af röser. På Hiteren findes de, skjønt 
sparsomt, rundt hele öen; tættest har muligens den gamle be- 
folkning været ved Strømfjorden (mod n. v.). På Fröien lader 
sig derimod neppe med sikkerhed påvise nogen gravhaug; hvor 
der fortaltes om sådanne, viste de sig i regelen aldeles utvivl- 
somt at være af naturlig oprindelse. Jeg vil dog ikke hermed 
benegte, at Fröien kan have været beboet i den forhistoriske 
tid, og det såmeget mindre som det ovennævnte fund af flint- 
sager fra Klöven på öens östside på grund af flere omstændig- 
heder synes at vise, at der på det sted har boet mennesker 
endog i stenalderen. At den tids folk har kunnet passere så- 
danne havstrækninger som Fröifjorden, giver os ikke ringe tan- 
ker om deres sömandsdygtighed og deres farkosters soliditet. 

I det enielte fandt jeg anledning til fölgende iagttagelser: 

Hiterens prestegjeld. 

Havn. Noget s. v. for husene er en stenrøs. Åkset. Tæt ved 
grænseskjellet mod Havn ligger I langhaug og 1 rund do. ne- 
denfor veien mellem denne og söen. På Justenö antoges der også 
at være hauger eller röser. På Aunö såes spor af 2 næsten 
ganske udjevnede röser i Jutulbugten. 

Fillan kirke. Den gamle altertavle (foræret af en Galschjöt 
1691) opbevaredes i sakristiet og fremstillede Christian den 4des 
syn på Rodenburg 1625: den tornekronede frelser med blödende 
sår, hvorfra kalken éylkien; 

Eide. 3 röser og nogle hauger; den ene sl stenröserne lig- 
ger på det höieste af eidet mellem Barm- og Fillfjorden. AGölsö. 
Röser skulle findes i udmarken. 

Vikström. 2 röser ere fordum udkastede, uden at fund 
gjordes. 

Fjeldværö. Noget ovenfor Fjeldvær gård ligger et par rö- 


3 


ser, hvori en hovedskal og et kjæveben skulle være fundne. V. 
for gården ved en husmandsplads er en haug. Der fortaltes 
desuden om fund af flere stene med hul igjennem (værvstene eller 
sænkestene?) — Skjerbusdal (i daglig tale ,Dalen*). Ca. ? 
meter nede i en myr på ,Lillesletten*, noget s. for selve går- 
den, var i sommer fundet en kiste af træ, 2.1; meter lang, 52 
cm. bred i den ene og 49 cm. i den anden ende. $Siderne dan- 
nedes af en enkelt fjæl, 29 cm. høi, — bunden af 2 lignende, 
samt af en stör, omtrent på en hæsjestangs tykkelse; der syntes 
også at have været låg; men det var trykket ned i kisten, og 
kun nogle stumper af det var nu at påvise. I fjælerne var der 
både i den övre og nedre kant boret huller af 3 cm. tvermål, 
— i langsiderne og den ene gavl 3 huller, i den anden gavl 4. 
Hvad hensigten med disse har været, er mig ikke ganske klart; 
man skulde snarest tro, at der har været trukket vidjer eller 
tauge gjennem dem for at holde det hele sammen; men derimod 
taler rigtignok, at de ikke passede til hinanden, idet afstanden 
mellem de til hinanden svarende var temmelig betydelig. Træet 
lod til at være gran; det var temmelig fast, skjönt begyndt at 
rådne. — En ryghvirvel sagdes at være funden 1 eller ved kisten; 
ligeså fortaltes, at der skulde have været styg lugt af den; men 
herpå er vist ingen synderlig vægt at lægge. Om den er hensat 
i myren med forsæt, kan den neppe have indeholdt noget lig; 
thi når træet havde holdt sig så godt, måtte rimeligvis benene 
have været bevarede. Dens tid kan vistnok vanskelig bestemmes; 
noget andet holdepunkt i den henseende, end at man så spor af, 
at træet har været tilhugget med jernredskab, ved jeg ikke at 
fremföre. — Jeg medtog en af gavlerne, som er overbragt old- 
sagsamlingen. — I en större, halvt udkastet rös ved sommer- 
fjöset skal for længere tid siden være fundet jernsager og sølv- 
ringe. Nordbom. Nogle hauger af fjæresand og skjæl skal fin- 
des borte i en myr, hvor man havde fundet, dog ikke i haugerne, 
en jernspiger med terningeformet, på midten indskåret hoved, 
sandsynligvis fra senere tid; den var bortkommen. . 

Dolmö. Ovenfor husene på Hægåsen oppe på höiden 2 
stenröser. 

på 


4 


Hopsö (på selve Hiteren). S. v. for gården på den höieste 
fjeldnab i udmarken, ikke langt fra söen, ligger en temmelig 
stor stenrös, der dog i modsætning til det sedvanlige består af 
skarpkantede brudstene; den kaldes ,varden* og har måske også 
været en sådan. I Mortensvik en stor stenrös på ,Kuberget*. 

Stafnes eller Stamnes. Röser skulle findes ude på neset og 
en stor do. på ,Stenkirken*, et bjerg ved Grindstrandvandet. 

Skibnes ved Strömfjorden. I en stor, aflang stenrös skal 
der have været et 1 m. bredt og 2 m. langt kammer. Omkring 
denne store rös, der ligger i ö. for husene, findes endel mindre, 
tildels udkastede do. Også v. for gd. 1 aflang og 1 stor, rund 
rös med en mindre rund imellem. Hopstad. Ved opdyrkning af 
en myr har man i ca. 1 meters dybde forskjellige steder stødt 
på rader af (furu-) pæle, 45 cm. lange og omtr. 10 cm. brede; 
når de havde den tykkelse, vare de i almindelighed kløvede, 
ellers vare de undertiden runde; de vare forneden tilspidsede, 
öiensynlig med en jernöx. Afstanden mellem pælene var ca.30 
cm. Disse fundomstændigheder ligne ganske de på Söndmöre 
iagttagne, der omtales i årsber. for 1877 p. 9. — I et tjern i nær- . 
heden af denne myr findes trærödder på bunden, som altså för 
har ligget tör. — Nede ved nøstene havde manden for længere tid 
siden fundet en ,dåse* af 192 cm. længde og 8 cm. bredde (den 
var forkommet, så målene naturligvis kun ere omtrentlige); den 
var udgraveret og flad i bunden, samt fyldt med (brændte?) ben. 
Muligens kan det have været en skålformet spende. Ved Older- 
viken en stenrös. Haltnes. 3 röser på en höide mellem Halt- 
nesvik og Bjönvik. Ström. Strax 1 s. for gd. på den smale ryg 
mellem Husvandet og fjorden et par store röser. 

Helgebostad. På Kjæmpevarden, Kvænnavarden og Kvitåsen 
stenröser. Ved gravning til kjelderen under hovedbygningen 
fandtes i et muret rum en sölvspore og brudstykker af meget 
tykke, brændte lerkar. 

Vikan. En rös n. for gården. 

Hernes, Efter kartet findes her et par röser (2). 

Burö. Beboerne påviste her en langagtig forhöining, som 


5 


de havde tænkt var en gravhaug, men formentlig er en sandvold 
af naturlig oprindelse. 

Forøvrigt kom jeg ikke til kundskab om nogensomhelst old- 
tidslevning på de talrige öer n. v. for Hiteren. 


Fröiens prestegjeld. — 


Helleren (kaldes af almuen ,Hallarn%). Nede i en myr 
sagdes nogle staver af et trækar med træbånd at være fundne. 
Ved et vand ovenfor gården tog jeg i öiesyn en forhöining, der 
dog viste sig at være en skjælbanke af naturlig oprindelse. På 
gd. Bækkens grund skulde der også findes en haug, som troedes 
at hidröre fra mennesker; men da den lå på den nordre side 
af Storfjorden, og ingen båd fandtes ved den söndre side, kom 
jeg ikke over og fik tage den 1 nærmere öiesyn. 

Dalöen*). I n. for gården ligger en forhöining, der har 
navnet ,kjæmpa*; den er langagtig, men kun på den ene ende 
afrundet, idet den anden er flad og går i ét med den omgivende 
mark. Den består af tildels skjælblandet sand. Heller ikke 
denne tror jeg er nogen gravhaug. 

Titeren (, Titran"). En stenvold 1 6. for Titerodden oppe 
ved Kvernhusvandet, kaldet ,Munkegraven*, var åbenbart en 
morænevold. Navnet hidrører fra den gjængse tro derude, at 

både denne og de andre ovenomtalte forhöininger vare opkaste- 
de af munke (!). 

Kverven. For længere tid siden skulde her have været gjort 
fund af oldsager; men da alt mandfolk var borte, kunde ingen 
nöiere oplysninger erholdes. 

Sandvik. Ved Sandviksæteren ligger i en forsænkning en af- 
lang haug, muligens en gravhaug. En lignende skal også findes 
ved Langvandet inde på Fröien. Fund af malmkugler omtaltes 

et par steder, f. ex. på Esneset. På Dyrö skal også ,munkene" 
have efterladt et par hauger (1 lang og 1 rund). 


*) På en 6, Stennesct, har man fundet bergkrystal i adskillig mængde og 
af ikke ganske ubetydelige dimensioner. Stedet var dog siden ikke 
gjenfundet. Et par små stykker erholdt jeg. 


6 


Klöven. Ved Madsvågen er fundet de i årsb. 1875 p. 58 
ombhandlede 2 flintkiler. Findestedet er en mindre forsænkning 
nedover mod söen og nær denne; nu er ströget opdyrket, og 
der var i sommer ager. Her skal være fundet en hel del flint 
(sen storbådsladning* mente min hjemmelsmand) for det meste af 
håndstenes størrelse, men dog også småbiter, og man troede, der 
kunde findes endel endnu nede i jorden. Jegfik fat på en sten 
for størstedelen med urørte kalkflader, men også med ældre og 
yngre brudflader, ca. 10 cm. i tvermål, af sort flint. Ingen vidste 
ellers at fortælle, om man i fjæren eller andre steder havde bemer- 
ket flint. Ovenfori den samme forsænkning ligger en rund sand- 
haug, der var udgravet til kjelder, uden at noget var lagttaget, 
som kunde tyde på, at den har været gravhaug. 

Man fortalte, at der på Mmdtian skal være funden jernsager. 


På gården Lervik i Valsöfjordens amnexsogn til Aure pre- 
stegjeld på Nordmöre har til forskjellige tider været fundet 
endel stenredskaber samt ,affald* af flint, der lod formode, at 
her har været et flintverksted. For nöiere at undersöge dette 
begav jeg mig efter konference med oldsagsamlingens bestyrer 
derned. Fundene vare gjorte på en liden skråning, der indfat- 
tes af bjergpartier på begge sider og sænker sig nedover mod 
söen fra en plads 1 n. for gården; jordlaget er ikke betydeligt, 
så man snart kommer ned på auren. Nogen undersögelse var 
det dog umuligt at foretage, da man netop havde ager her; jeg 
grov lidt hist og her ved kanterne af den, men var ikke så hel- 
dig at finde spor af flint. Man lovede imidlertid til hösten at 
anstille nærmere eftersyn og specielt at være opmerksom på, 
om mindre flintstykker skulde findes; men löftet er efter senere 
meddelelse ikke bleven holdt, og spörgsmålet, om man her har 
med et flintverksted at gjöre, står således fremdeles åbent. Vor 
rimeligheden heraf taler dog yderligere, at man noget nede i 
jorden har fundet 4 mörkeblå flintboller, hvoraf den störste 
kunde være 12 cm. i tvermål; der var tildels hugget stykker af 
dem, og enkelte kanter vare så skarpe, at de havde kunnet 
skjære glas. Ved min nærværelse kunde in:en af dem findes, 


q 


uagtet man havde bragt dem hjem til gården. På et andet sted 
var for et års tid siden fundet 2 tveeggede spydspidser (af flint?) 
40 å 50 cm. lange efter opgivende af finderen, som dog havde 
bortkastet dem. 

Af det i Norske fornlevn. p. 561 omtalte sammenfaldne al- 
ferskab ere de 4 figurer og begge døre fremdeles beroende i kir- 
kens sakristi og ganske godt vedligeholdte. Den sammesteds 
omtalte bautasten står nu inde på kirkegården. . 

Jeg lagde veien til Aure over Hevne prestegjeld, der 
tidligere er bereist af hr. amanuensis Undset (se årsb. 1872 p. 
26 ff. og hans reiseberetning for 1874 i selskabets skrifter) li- 
gesom flere meddelelser herfra skyldes hr. kapt. Sejersted (se 
årsb. 1872 p. 143). 

På Lian (ved Ro-vandet) erholdt jeg et yngre jernalders 
fund, bestående af % öxer, 1 spyd og brudstykker af et sverd 
fra en haug i lien ovenfor gården, hvor man holdt på at rydde. 
Gave af eieren, bankchef Chr. Heyerdahl i Kristiansund. På 
nabogården Simmes er i en rös fundet en liden kvernsten. Öst 
for gården ligger en temmelig anseelig gravhaug på en höideryg; 
en lignende skal også findes i udmarken samt på toppen af ,Stols- 
mohatten*. I den uopdyrkede del af indmarken på den nordre 
skråning mod vandet ligger en hel del lave, runde stenröser, 2 
å 3 m. i tvermål; for endel år siden udjevnedes flere lignende 
på et stykke, der blev opdyrket; men intet fund gjordes; de 
störste stene lå yderst i ringen, og i midten var der i regelen 
et tomt hul. På Stolsmo skal også findes hauger eller röser. 

Jeg gjorde ligeledes en Tur indover Smillfjorden og beså den 
interessante gravplads på gd. Voll (se årsb. 1872 p. 29). Ingen 
gravning var foretaget og heller intet fund gjort her siden Und- 
sets besög. Dette sted synes i höi grad at fortjene en nölere 
undersøgelse; man har nemlig her flere forskjellige gravformer 
samlede på et indskrænket område: langhauger, större og min- 
dre rundhauger, röser og stenringe, og det tör derfor ventes, at 
man må kunne gjöre vigtige iagttagelser til bestemmelsen af de- 
res indbyrdes alder; et godt udbytte af oldsager måtte også 
kunne påregnes, da feltet er usedvanlig lidet berört såvel af 


8 


plogen som af skattegravernes hakker. Foruden den af Undset 
omtalte haug på Berdal findes også en lignende oppe på ryggen 
af den morænevold, der adskiller et indre vandbasin fra fjorden; 
störsteparten af den var udkjört, hvorved man havde fundet nogle 
jernsager; af de opreiste stene stod kun én igjen. 


Trondhjem i marts 1879. 


Bidrag 
til 
Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna, 
ved V. Storm. 


Disse Bidrag omhandle hovedsagelig kun Resultatet af de Bund- 
skrabninger, som jeg i sidste Sommer foretog ved de af Selska- 
bet dertil bestemte Midler, samt nogle Sødyr af Vertebraternes 
Række, som i det sidste Aar ere erholdte til Selskabets Samling. 
Dennes Forøgelse har forøvrigt været saa ringe, at den ikke kan 
blive Gjenstand for specificeret Beretning, dels formedelst Sam- 
lingens Indflytning i de nye Lokaler dels paa Grund af et Par 
større Præparationsarbeider: 

Omkring den lste April strandede ved Tutterøen et Par af 
den saakaldte ,Stourhenning* Orca gladiator Lacepede (Delphi- 
nus orca Lin.), men Efterretningen herom kom for sent, saa at 
kun nogle Skeletdele deraf erholdtes. Aldeles paa samme Sted 
— en langt udstikkende Grund paa Øens Sydside, bemærkedes 
omkr. lste Juni atter et Par med en Unge, af hvilke Hunnen 
(Orca Schlegelii Liljeb.) blev dræbt og Huden saavelsom Skelet- 
tet præpareret for Samlingen; det sidste er dog endnu ikke op- 
stillet. Det udstoppede Exemplar har en Længde af 5,25 Me- 
ter; Rygfinnens Høide (henv. 600 mm.) er lig Bredden ved Ro- 
den; Brystfinnens Længde er 690 mm., dens største Bredde 380 
mm. og Halefinnens Bredde 1,32 Meter. Tændernes Antal er 
foruden de smaa Fortænder 13 paa hver Side. Farven er gan- 
ske som i Lilljeborgs ,Sveriges och Norges Ryggradsdjur* om- 
talt; den chocoladefarvede Flek bag Rygfinnen var ganske tyde- 
lig paa det friske Exemplar. I Ventriclen fandtes som sædvan- 
ligt Cranier og andre Dele af Niser (Phocæna ven og Sæler 
(Phoca vitulina). 


10 


Forøvrigt sees denne Art ret hyppigt heri Fjorden. Under 
mit Ophold ved Stadsbygden i Sommer bemærkedes flere Gange 
et Par med Unge, af hvilke Hannen havde en overordentlig høi 
Rygfinne. Hvorvidt dette har været den nævnte Art eller Orca 
Eschrichtii, der skal have en høiere Finne, kan ikke aføjøres, 
ligesaalidtsom det nogensinde er opklaret, hvilke Arter der be- 
tegnes med de forskjellige Trivialnavne. 

Af Fiske skal jeg omtale nogle Arter som Supplement til 
mine forrige Beretninger herom: 

I Bundskraben erholdtes fra 180 Favnes Dyb ved Galgenes- 
set i Rissen en liden Fisk, som jeg henfører til Cottunculus 
microps Collett, Norges Fiske 1874, ihvorvel den navnlig ved den 
mindre hvælvede Form afviger fra det der beskrevne Exemplar, 
som var det eneste, man kjendte af denne Art, der opdagedes 
ved Hammerfest, men senere sees at være fundet i 3 Exempla- 
rer paa den sidste Atlanterhavsexpedition i Havet udenfor Fin- 
markens og Spitsbergens Kyster (R. Collett, Fiske fra Nordhavs- 
expeditionen, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1878).*) 

(Af den ved vore Kyster idetheletaget sjeldne Sværdfisk 
Xiphias gladius L. blev i forrige Vinter ved Indløbet til Fjorden 
fanget et Exemplar, hvoraf Hovedet med den alenlange Over- 
kjæbe indsendtes til Samlingen). 

Anarrhichas pantherinus Zouiew erholdtes i et 1,3 Meter 
langt Exemplar, som var fanget ved Munkholmen paa 70 F. D. 
og nu findes opstillet i Samlingen. 

Af Labrus mixtus L., som ikke med Vished var fundet nord- 
ligere end ved Søndmør; blev i Vinter indsendt til Samlingen 
et Fxemplar; det var en Han, den i Christianiafjorden saakaldte 
, Blaastaal*. 

I ,Norges Fiske" opgives for Gadus minutus L. Nordmøre 
som det nordligste Punct, hvor denne Art med Sikkerhed er 
truffet; men den sees stadigt paa Fisketorvet her i Byen, hvor 
den benævnes Lysing, som længer sydpaa bruges om Merluceius 
vulgaris Cuv. 

*) Efterat dette var nedskrevet, har Hr. Stip. Collett meddelt mig, at Ex- 
emplaret tilhører den nævnte Art. 


11 


Coryphonoides rupestris (Mill.), Gunnerus, Throndhj. Selsk. 
Skrifter 1765. Denne smukke og mærkelige Form er hyppig 
paa de større Dybder her i Fjorden; saaledes erholdtes 31te 
December 3 Stkr., hvoraf den største var 1 Meter, og som alle 
vare fangne sammen paa Dybvandsline i Strindefjorden, og den 
angaves undertiden at faaes snesevis; selv har jeg seet den fan- 
get saavel ude ved Havet som inde i Beistadfjorden. 

Zeugopterus megastomus (Pleuronectes) Donovan blev i 1844 
beskrevet som tilhørende Skandinaviens Fauna (Duben & Koren, 
»Zool. Bidrag* i Vetensk. Akad. Handl.) efter Exemplarer fra 
Bergenstrakten, det eneste Sted ved vore Kyster, hvor denne 
Flyndre hidtil vides at være fundet. I Vinter fik jeg fra stort 
Dyb i Throndhjemsfjorden et Exemplar, som det synes, af mere 
end sædvanlig Størrelse, idet Totallængden er 22 Tommer 
(570 mm.). Dens Mave indeholdt en 130 mm. 1. Motella cimbria L. 

Af Argentina sphyræna Lin. (A. hebridica Yarr. Nilss. Sk. 
Fauna), den i Christianiafjorden saakaldte ,Strømsild*, blev i 
Novbr. et Exp. fanget paa Line ber ved Byen. Den sees heller 
ikke forhen at være truffet saa langt nord. 

Med Undtagelse af nogle Dages Ophold i Juni Maaned paa 
Tutterøen for at tilse Præparationen af det ovennævnte Hvalske- 
let, og hvor jeg tillige foretog nogle Bundskrabninger, foregik 
dette Arbeide i Juli og August ved Stadsbygden og der hoved- 
sasgelig kun paa en enkelt Localitet. Arbeidet forhales nemlig 
betydeligt derved, at Ingen er kjendt paa de større Dybder og 
ved de mange Strømsætninger samt Bundens ejendommelige Be- 
skaffenhed, saa at jeg først efter et Par Maaneders Forløb blev 
nogenlunde fortrolig med disse Forholde. 

Rødbjerg i Stadsbygden ligger som bekjendt der, hvor Fjor- 
den pludselig bøjer af næsten i en ret Vinkel og desuden er 
temmelig smal, og der gaar derfor stadig Strøm fra eller til det 
vide Fjordparti indenfor.” I den smale ydre Del fra Rødbjerg 
af skraane Fjeldsiderne paa mange Steder brat ned til en Dybde 
af 2 å 300 Favne under Vandfladen, og demte Del af Fjorden 
faar saaledes nogen Lighed med de Bergenske, ligesom ogsaa 
flere af de for disse characteristiske Dyrformer gjenfindes her. 


12 


Den af mig specielt undersøgte Localitet har desuden den Ejen- 
dommelighed, at den hele Bjergvæg, som vender mod Fjordens 
ydre Del og strækker sig fra Rødbjergsnesset idetmindste ; Mil 
omtrent i Retning mod Korsfjorden, er tæt bevoxet med over- 
ordentlige Masser af Oculiner (Lophelia prolifera og Amphelia 
ramea), dog saaledes at de paa forskjellige Steder i denne Bakke 
strække sig mere eller mindre høit op eller ned i Dybet (fra 80 
—250 F.) De mellemliggende Partier af Bunden ere dels opfyldte 
med nedfaldne eller sammenstrømmede Grene af disse Koraller, dels 
bestaa de af Ler, dels ere de bevoxede med andre Anthozoer, 
Søtræer, hvoraf de fleste af vore Arter findes her i betydelig 
Mængde, dels med Svampe, eller endelig opdroges fra de stejle 
Bjergvægge Masser af den store Musling Lima excavata. Med 
denne forskjellige Beskaffenhed følger ogsaa et forskjelligartet 
Dyreliv. Det er især de levende Qculiners tætte Forgreninger, 
som tjene til Smuthul og Tilhæftning for adskillige Dyr, der ved 
sin selskabelige Forekomst her og Sjeldenhed paa andre Steder 
kunne betegnes som characteristiske. De fleste af vore Slange- 
stjerner synes her at være i sit rette Element; de pragtfulde Sø- 
pindsvin (Echinus Flemmingii & elegans) i sine mange Farve- 
varieteter sidde i stor Mængde paa Koralbuskene; et Par 
Arter Annelider, som havde sit Hjem i deres Forgreninger, 
anser jeg for nye, og wudenpaa fæster sig adskillige Hy- 
droider. Arter, som forhen ikke ere trufne søndenfor den arc- 
tiske Region, leve her sammen med sydligere. — Uagtet saaledes 
Dyrelivet her er temmelig storartet og afvexlende, var det dog 
ikke noget stort Antal Arter, som bragtes for Dagen. Den med 
Qculinernes Levninger eller med Ler opfyldte Bund var nemlig 
meget fattig, og paa mange Steder, i Klipperifter eller mellem 
store Søtræer 1 det største Dyb, kommer man ingen Vei med 
Bundskraben; hertil kommer, at det kun er til visse Tider af 
Dagen, naar Strømmen gaar mod Bakken, at Skrabning her kan 
foretages.. Men som Fxempel paa, at der maa være en stor Del 
af Dyrelivet, som en liden let Bundskrabe sjelden eller aldrig 
naar, kan følgende anføres: Jeg var bestemt paa at afslutte Un- 


15 


dersøgelserne her, men Omstændigheder gjorde, at Afreisen maatte 
udsættes I Dag; jeg benyttede derfor denne til endnu at gjøre 
et Kast i Rødbjergsbakken og fandt da paa samme Sted, hvor 
mangfoldige Skrabninger forhen vare foretague, en 8 Tommer 
lang Arm af den mærkelige Søstjerne Brisinga endecacnemos 
Asbj, hængende til det yderste af Skrabenettet. Jeg reiste der- 
for herud igjen i September og fandt atter en Brisinga ganske 
paa samme Localitet, men alligevel ikke den nævnte, men den 
anden Art, B. coronata G. O. Sars. Begge Arter leve saaledes 
her ganske nær hinanden, den første sandsynligvis paa den ne- 
derste Del af Bjergvæggene, den anden i Lerdybet strax nedenfor. 

Den store Bakke synes at skraane mindre stærkt ovenfor 
Oculinbankerne, fra omtr. 80 Favnes Dyb indtil den udvider sig 
til en 30 å 20 Favne dyb Grund ved Land. Paa 80—90 F. D. 
 foregaar undertiden et godt Uerfiske; blandt den almindelige 
Uer (Sebastes norvegicus) saaes her ogsaa S. dactylopterus de Lar. 

Paa den anden Side af Rødbjergsbugten, som i sit yderste 
og midterste Parti er 250 F. dyb, findes ligeledes svære stejle 
Bakker (fra Storenesset). Her fandtes aldrig levende Qculiner, 
men derimod meget af Lima excavata og navnlig store Kisel- 
svampe, hvoraf undertiden efter flere Timers Anstrengelse til- 
fældigvis et enkelt Exemplar kunde skjæres løst, og som her gik 
ned næsten til 300 F. D. Forøvrigt var det kun naar Strøm- 
men ikke tillod Skrabning i Rødbjergsbakken, at de øvrige Lo- 
caliteter undersøgtes. Desuden gjordes et Par Dages Excursion 
til Galgenesset 1 Rissen. 

Jeg skal nu mere specielt omtale en Del af de paa Reisen 
observerede Arter. 

| Mollusker. 

Brachiopoderne henregnes vel ikke nu til Molluskerne, men 
jeg følger her Prof. G.0. Sars's , Bidrag til Kundskaben om Nor- 
ges arctiske Fauna* I. 1878. Foruden de overalt almindelige Bra- 
chiopoder Terebratulina caput serpentis og Waldheimia cranium, 
som begge vare særdeles hyppige i Rødbjergsbakken, den første 
især mellem Svampene, den anden paa Oculinerne, traffes ne- 
denfor Bakken i det store Dyb, 200—300 F. den store, som sjelden 


14 


anseede Waldheimia septata Philippi, i Mængde; en enkelt kort- 
varig Skrabning bragte saaledes henved et Snes Stykker, og jeg 
traf den altid i det store Dyb ligesom ogsaa ved Rissen. 

Af egentlige Muslinger (Conchiferæ) forekom Anomia ephip- 
pium L. var. squamalg massevis paa Lima excav. og undertiden 
sammen med den Anomia aculeata .L., som dog oftere traffes 
højere oppe især heftet til Rørene af Filigrana implexa. 

De fleste af vore Pectenarter traffes ved Rødbjerg, saasom 
den ved sine regelmæssige 24 Ribber kjendelige P. opercularis L. 
og P. islandicus Mill, som dog her forekom meget sparsomt i 
smaa Exemplarer. Derimod gjenfandtes den i uhyre Masser og 
af fuld Størrelse paa de samme Fiskepladse ved Tutterøen, hvor 
jeg forhen har taget den, og hvor dens massevise Forekomst 
paa lange Strækninger, hvor Østers ikke findes, maaske kunde 
være af nogen øconomisk Interesse; den er nemlig, hvad jeg 
daglig havde Anledning til at erfare, et udmærket Fødemiddel. 

Pecten aratus Gmelin (suleatus Mill.) sad ganske hyppigt 
paa OQculinerne i Bakken, MP. septemradiatus, som overalt er 
en af de almindeligste, fandtes lige til 300 F. D. sammesteds. 
Paa Rødbjergsgrunden fandtes nogle Exemplarer af den smukke 
Pect. Testæ Bivona (P. furtivus Loven) tilligemed de almindelige 
Arter P. tigrinus & P. striatus Mill. 

P. vitreus Chemnitz forekom 1 stor Mængde siddende paa 
Qeulinerne ned til over 200 F. D. og, især paa Rørene af Fili- 
grana, men sjelden den lille P. similis Laskey. 

Massen af Muslingerne 1 det store Dyb bestaar udentvivl af 
den for Norges vestlige Fjorde ejendommelige, kjæmpestore og 
smukke Lima excavata I. C. Fabricius. Jeg har fundet den 
i Mængde paa mange forskjellige Localiteter fra Agdenes til det 
Inderste af Fjorden. Den gaar vel aldrig her saa dybt ned som 
i de Bergenske Fjorde (300 F.), da Bjergvæggene neppe noget- 
steds gaa længere ned end til 250, saasom ved Rødbjerg; deri- 
mod gaar den meget høiere op end som angivet i Sars's anførte 
Værk, at den neppe er truffet ovenfor 150 F. D. Som omtalti 
min Indberetning for forr. Aar fandtes den i Skarnsundet paa 
85 F. D. af middels Størrelse; aldeles paa samme Maade traf- 


15 


fes den i Rødbjergsbakken, hvor ogsaa Unger af 10 mm. Længde 
var fæstet til Qculiner fra 70 F. D. og voxne Exemplarer hyppigt 
opdroges fra 120 F. D. Heller ikke er den vanskelig at er holde; 
det hændte ofte, at en kortvarig Skrabning ved gunstige Strøm- 
forholde bragte 20 a 390 store levende Explr. ogiLøbet af Som- 
meren opfiskedes flere hundrede. De største have en Længde af 
172 mm. og en Bredde af 125 mm. 

Forøvrigt frembød denne Klasse ikke meget af Interesse; i 
det paa Dyreliv saa yderst fattige Ler traffes kun enkeltvis en 
eller anden Mollusk, og de paa det lavere Dyb levende bestod 
af ganske almindelige Arter. 

Modiolaria nigra Gray forekom af og til mellem de døde Oculi- 
ner (100 F.D.), Nucula tumidula Malm og Nuc. temwis Mont. 
indt. 300 F. D., Leda minuta Måll. ligesaa, Årca nodulosa Mull. 
hyppig paa Qculinerne, Astarte suleata da Costa, den hyppig- 
ste af alle, fra det ringeste Dyb til 300 F. 

Venus casma L. i store Skaller paa 120 F. D. 

Venus fasciata L., der ikke synes at være fundet nordligere, 
forekom i Mængde saavel paa Rødbjergsgrunden som ved Tut- 
terøen i store, smukke Fxemplarer sammen med V. gallina, Ti- 
moclea (Venus) ovata L., Dosinia (Artemis) exoleta, Mactra ellip- 
tica Brown, Macoma calcarea Chemn, Cultellus (Solen) pellucidus 
Penn. o. fi. 

Neæra rostrata Spengl. paa 300 F. D. Saxicava arctica var 
en af de hyppigste Mollusker paa Oculinerne. 

- Af Solenoconchiernes Gruppe traffes paa 300 F. D. Amntalis 
striolata Stimps. (Dentalium abyssorum M. Sars) tilligemed den 
over 50 mm. lange Ant. agilis M. Sars samt, siddende paa Hu- 
den af Holothuria intestinalis, Siphonentalis lofotensis M. Sars. 

Af Gastropoder el. Snegle er der ligeledes kun faa Arter at 
omtale fra denne Localitet, idet nogle overalt almindelige og 
andre endnu ubestemte her forbigaaes: 

Paa Svampene i den øvre Del af Bakken (30—70 F.) forekom 
ikke sjelden Citon Hamleyi Bean, der ved Skallens Skulptur er 
let at skjelne fra Chiton abyssorum M. Sars, som ikke fandtes 
her, men derimod ved Galgenesset, hvor jeg ogsaa forhen har 


16 


truffet den ret hyppigt, ligeledes paa Svampe; et enkelt af de 
her trufne Exemplarer var af en lysrød Farve uden at have de 
øvrige for Ch. Nagelfar Lov. angivne Kjendemærker. 

Nogle :'Gange traffes paa Lima excav. den hidtil kun sjelden 
fundne Lophyrus exaratus G. 0. Sars. 

Emarginula crassa Sowerby var temmelig hyppig mellem 
Svampene i Bakken og i Leret indt. 300 F. D. 

Trochus occidentalis Mighel fandtes siddende dybt inde i bløde 
Svampe, paa Rødbjergsgrunden Capulus hungaricus L, Trivia eu- 
ropæa Mont, Amauropsis islandica (Gmel.), der saa langt syd er 
sjelden, men her var hyppig, Lunatia intermedia Phil. o. fl. 

Imellem Coralliner og Conferver i Fjærepytterne levede i 
Mængde Hydrobia (Rissoa) ulvæ Penn.og Skenea planorbis Fabr. 
(i Selskab med den lille Musling Cyamium minutum). 

Scalaria grønløndica Chemn. fandtes ved Galgenesset paa 
420 F. D. 

Af den almindelige Buccmm undatum Lin. fandtes den 
Form, som Prof. G. 0. Sars betragter som den typiske, paa over 
200 F. D. i Rødbjergsbakken, den arctiske Varietet coerulea hyp- 
pig paa ringere Dyb, Varieteten pelagica ret ofte paa omkr. 50 
F. D. saavel ved Rødbjerg som ved Tutterøen. 

Neptunea (Murex) despecta Lin., som forekom i ganske over- 
ordentlig Mængde overalt ved Indhered navnlig i Varieteten ca- 
rinata, fandtes i Rødbjergsbakken og omkringliggende Steder kun 
yderst sjelden. 

Chrysodomus Twrtomi Bean er udentvivl her i Fjorden en 
hyppigt forekommende Form paa større Dyb; foruden at jeg 
forrige Sommer traf den adskillige Gangei Skarnsundet, fandtes 
den i Rødbjergsbakken ganske hyppigt ogi levende, store Exem- 
plarer. Et af disse har et ganske ejendommeligt Udseende; 
Skallen er 124 mm. lang, men alligevel kort i Forhold til den 
overordentlig brede og opblæste nederste Vinding og den store 
Aabning, der er lige saa lang som Spiret, hvorved den i Omrids lig- 
ner Volutopsis norvegica Chem; ikkedestomindre maa jeg for- 
medelst Formen af operculum, m. m. anse den for en monstreus 
Form af den ovennævate Art. Det toges paa 300 F. D. 


17 


Sipho glaber Verkriizen er almindelig; jeg traf den mange 
Gange i Indhered, ved Tutterøen, i Rødbjergsbakken, ved Ris- 
sen og ved Ørlandet (50—300 F. D.), især paa Lerbund. 

Den sjeldne Sipho Sarsii Ieffrey fandtes adskillige Gange i 
Bakken mellem døde Oculiner paa Lerbunden (120—130 F.) i 
friske, vel vedligeholdte Skaller, men ogsaa levende; nogle Skaller 
af Boreofusus bermiciensis King 1 Selskab med den. 

Af Nudibranchier traffes, foruden nogle endnu ubestemte, 
den hidtil kun ved Christiania og Bergen paa lavt Vand fundne 
Tritomia Hombergi Guvier. Den forekom i Rødbjergsbakken samt 
ved Galgenesset siddende paa levende Qculiner fra en Dybde af 
omtr. 150 F. og i Selskab med den arctiske, hidtil kun ved Vadsø 
og Lofoten fundne Dendronotus velifer G. 0. Sars. 

Endelig skal jeg af Molluskernes Række omtale nogle Blæk- 
spruter (Cephalopoda). 

Ommatostrephes todarus Rafinesque, som jeg vel ikke havde 
Anledning til at observere paa min sidste Tour, opnaar en over- 
ordentlig Størrelse. I Samlingen opbevares et Exemplar, taget 
nær Byen for nogle Aar siden, som maaler omkr. 600 mm., fra- 
regnet Årmene og Tentaklerne. Et næsten ligestort Individ er- 
holdtes i sidste Vinter. 

Hyppigt forekom i Bakken, siddende dybt inde i bløde 
Svampe, Æg med Fosterei forskjellige Udviklingsstadier af Ros- 
sia glaucopis Lov., ganske saaledes som det omtales og afbildes 
i Sars's ovennævnte Værk. 

Octopus Bairdii Verril toges i Bundskraben i Rødbjergs- 
bugten og ved Galgenesset, paa begge Steder fra henved 200 
Favnes Dyb. | 

Et stort og smukt Exemplar af Slægten Eledone (med kun 
1 Rad Sugeskaale) blev mig i Vinter bragt med Angivelse, at 
det var fundet i Fjæren ved Byen; formodentlig er det fanget 
paa Fiskeredskab og der henkastet. Kroppens og Hovedets 
Længde tilsammen er 155 mm., Årmenes 180 mm., Sugeskaalernes 
Antal paa hver Arm omkr. 150. Farven vari Begyndelsen graa, 
senere rosenrød. Jeg henfører den til Eledone moschata Leach, 


som er sjelden ved vore Kyster og neppe er fundet saa langt nord, 
på 


18 


Echinodermer. 
I Beretning om Selskabets zool. Saml. for 1877 P. 24 gav 


jeg en Fortegnelse over de i Fjorden fundne Arter af denne 


Klasse; det har i sidste Sommer lykkets mig at finde endnu 9 
Arter, saa at Antallet nu bliver 74. De ny tilkomne anføres 
her tilligemed nogle af de andre, hovedsagelig i Rødbjergsbak- 
ken fundne. : 

Antedon peiasus (D. & K.) gjenfandtes 1 sidste Sommer paa 
ganske de samme Steder som forhen, nemlig vestenfor Galge- 
nesset, og den blev heller ikke da nogensteds truffet østligere. 

Af Antedon Sarsii (D. & K.), som forekom i overordentlig 
Mængde overalt i Rødbjergsbakken, fandtes af og til de stilkede 
Unger (i Pentacrinoidstadium) fæstet til Oculiner. 

Astroplyton Linckii M. T. opdroges ofte i Bakken. 

Af den idetheletaget langt sjeldnere Astrophytom Lamarcki 
M. T. erholdtes en Gang i Bakken fra 90 Favnes Dyb 4 Stkr. 
siddende tæt sammen dybt indklamret mellem Forgreningerne af 


en Nephtya Rathkiana, til hvis Fodstykke igjen var fæstet flere — 


sjeldnere Hydroider. 

En 4 å 5 Tommer lang Orm af Ophiescolex glacialis M. T. 
erholdtes paa det største Dyb (lidt over 300 F.) nedenfor Bakken. 

Ophioscolex purpurea D. & K. ogsaa i Bakken almindelig, 
saavel i Qculiner som paa Lerbunden o. s. v. 

Ophiotrix fragilis (Mill.) hyppig i Oculinerne. 


Qphiacantha abyssicola G. 0. Sars, ligeledes samt overalt 


paa Lerbunden til 300 F. D. 


Ophiacantha anomala G. 0. Sars, Chria. Vid. Selsk. For- | 


handl. 1871, ,Nye Echinodermer*. 


Denne Art, som hidtil kun var kjendt i ganske faa Exem- — 
plarer, fandtes hyppigt i Oculinerne i Rødbjergsbakken og ogsaa 


i de bratte Klippevægge paa Vestsiden af Bugten; særdeles pragt- 
fuld viste den sig her siddende paa den elegante, snehvide Sty- 
laster gemmascens og bærende de levendefødte Unger fastklam- 


rede til Skivens Rand. Dyrets Farve var næsten altid morgen- 


rød, saaledes som det omtales af Sars p.a. St. (Bidr. til Kundsk. 


Re: 


” 
o 
på 
å 
å 
G 


19 


om Dyrelivet paa vore Havbanker); kun de allerstørste vare lyst 
brune. 120—250 F. D. 

Ophiacantha spectabilis G. O. Sars, ibid. 

Denne, den største i sin Slægt, forekom ligeledes i Oculi- 
nerne i Bakken, sjeldnere end foregaaende; den sad gjerne i 
deres inderste og tætteste Forgreninger og gik i mangfoldige 
 Stykker, saasnart den kom op, især naar (i Juli Maaned) Ski- 
ven var opfyldt med Forplantningsstoffer; senere, i September, 
vare de meget stærkere. Kun de største vare af en brunlig Farve, 
saaledes som Exemplarerne fra Bodø, det eneste Sted, hvor den 
sees at være fundet; de fleste vare teglstensrøde. 

Ophiopeltis borealis G. O. Sars, ibid. 

Jeg har kun et Par Arme, tagne paa det største Dyb i Rød- 
bjergsbugten, som ved de ,øxeformede" Pigge tydeligt vise sig 
at tilhøre denne Slægt og ved sin Korthed sandsynligvis den 
nævnte Art. Den var muligens hyppig her, men let at overse, 
naar den i Selskab med smaa Exemplarer af Amphilepis nor- 
vegica Ljungm. og følgende Art hang fast ved Skrabenettet. 

Ophiactis abyssicola (Amphiura) M. Sars, Oversigt over Nor- 
ges Echinodermer, No. 17. 

Af denne Art fandtes ret ofte smaa Unger i Rødbjergsbug- 
tens Ler, omtr. 200 F. D.; de havde alle uden Undtagelse den 
Særegenhed, at de vare uregelmæssigt udviklede, idet de havde 
6 Arme, hvoraf 3 nærmest hverandre siddende vare meget min- 
dre end de 3 andre; alligevel var Arten kjendelig ved de store 
Radialskjolde og Rygplader, fra hvis Rande forholdsvis lange 
Pigge rage frem. 

Ophioglypha affimis Liittk. Af og til i Bakken mellem Ocu- 
liner og Ler, omkr. 120 F. D. 

Archaster Parelii D. K., som jeg hidtil kun havde truffet i 
et Par Exemplarer, fandtes flere Gange i Bakken, paa den med 
Qculiner opfyldte Lerbund, ogsaa ved Tutterøen, hvor paa kun 
8 F. D. fandtes et meget stort Exemplar, som dog ikke viste 
Livstegn. 

-Archaster tenuispinus Dub. & Kor., Öfvers. af Skandinaviens 
Echinodermer. 

2 


20 


Denne smukke og ved vore Kyster sjeldne Søstjerne, som 
if. Sars, Overs. 33, kun var fundet paa en enkelt Localitet ved 
Christiansund, men senere sees at være fundet i stor Mængde 
i Nordsøen paa Atlanterhavsexpeditionen, fandt jeg i 1, hen- 
ved 75 mm. langt, Exemplar i Nordost for Klosteret paa Tutterøen, 
100 F. D., Ler; det tilhører den høirøde Varietet, som omtales 
fra Atlanterhavsexpeditionen (Kor. & Danielsen, Mag. f. Natur- 
vidensk. B. 23). 

Brisinga endecacnemos Asbjørnsen, Fauna litoralis u 1856. 
Som ovenfor anført forekommer denne Art i Rødbjergsbakken; 
den fandtes paa 150 F. D. Forhen er den kun fundet i Har- 
daugerfjorden (Sars, Overs. 31) samt paa et andet Sted ved Ber- 
genskysten (G. 0. Sars, on some remarkable forms of an. life 
from the great deaps of Norw. coast). 

Brisinga coronata G. 0. Sars, Chr. Vidsk. Selsk. Forh. 1. ce. 
Remark. forms of an. life. 

Denne Art, som opdagedes i Lofoten og senere fandtes i 
Sognefjorden paa den lste Atlanterhavsexpedition, traf jeg ved 
Rødbjergsbakken, omtr. 200 F. D., i et Par yngre Individer. 

Goniaster hispidus M. Sars.  Ogsaa 1 sidste Sommer fandt 
jeg et Par Exemplarer af denne sjeldne Søstjerne, som har sit 
Hjem i Dybsøkorallernes Belte, og endnu større end forhen. 
Det største, som er 75 mm. i Diameter, har 24 Randplader, 32 
Ambulaeralplader; disses Pigge (,Furepapillerne*) synes ogsaa 
at tiltage i Antal og Stilling med Alderen, idet de her for hver 
Plade er 5 å 6 og sidde saaledes, at de 2, der ere nærmest 
Furen, ligge i samme Radius. I levende Live viste den i sin 
Habitus adskillig Lighed med Asteropsis pulvillus, hævede sig 
snart op til Pyramideform, strakte sig snart fladt nedad eller 
bøjede Armene, der ere forholdsvis længere end hos Ungerne. 
Dette største Exemplar fandtes ved Galgenesset paa 180 F. D. 
mellem Grene af Prymnoa lepadifera; et andet, halv saa stort, 
toges i den øvre Del af Rødbjergsbakken, paa 70 F.D., mellem 
Svampe. do større Dyret er, desto stærkere rød er Ryggens 
Farve; Undersiden er rent hvid. 


a1 


Goniaster gramularis (Mill.) var meget hyppig i Bakken paa 
alle Slags Bund og ned til 250 F. D. 

Pteraster militaris (Möll.) og Pteraster pulvillus M. Sars fand- 
tes nogle Gange 1 den øvre Del af Bakken, omkr. 60 F. D., 
Svampebund. 

Solaster endeca Lin, som er en enkeltvis forekommende Li- 
toralform, opdroges ved Storenesset i Mængde (indt. 5 fuld- 
voxne Exemplarer ved hver Skrabning) og fandtes ogsaa i et 
enkelt lidet Expl. i Dybvandsregionen (i Bakken paa 130 F.D.) 

Af den særdeles sjeldne Solaster furcifer D. & K. traffes i Løbet 
af Sommeren ialt 4 Explr., alle i Bakken, 2 større paa Svam- 
pebunden (50 F.D.) og 2 mindre i det med Oculiner opblandede 
Ler (120 F.) 

Pedicellaster typicus M. Sars, Overs. 42. 

Denne Art er neppe sjelden, men oversees let formedelst 
Lighed med de almindelige Arterias-arter; jeg traf den saavel 
ved Tutterøen (40 F. D.) som fleresteds ved Stadsbygden (100 — 
200 F. D.) 

Echimaster samguinolentus (Mill.) hyppig overalt i Bakken 
indtil 300 F. D. (den lysgule Varietet). 

Den almindelige Asterias rubens L. gik sammesteds til 130 
F. D. og fandtes der endog i stor Mængde paa Lerbunden. 

Af Echinus esculentus L., der ellers er en Litoralform, opdro- 
ges i Bakken et meget stort Exemplar fra over 120 F. D.i Sel- 
skab med store Explrr. af Lima excavata. 

Særdeles hyppigt forekom især i Selskab med de levende 
Qculiner, 80—200 F. D., den pragtfulde Echinus Flenmingit Forb. 
i flere Varieteter, af hvilke den ganske røde ligner meget føl- 
gende, hvorfra den dog adskilles ved Skallens Form og de meget 
længere Pigge og færre Pedicellarier. 

Echinus elegans D. & K., som idetheletaget er meget sjeld- 
nere, opdroges ogsaa i mange Explr. i Selskab med foregaaende. 

Cucumaria Hyndmanni Forbes, Hist. brit. Starf. Sars Overs. 
66. Denne Art, som jeg hidtil ikke havde fundet i Throndhjems- 
fjorden, traffes ved Storenesset paa 120 F. D., sanblandet Ler. 


22 


Thyonidium hyalinium Forb. traffes hyppigt paa det større 
Dyb (100—200 F.), Lerbund. 

Oligotrochus vitreus M. Sars, der ellers synes at være sjelden, 
forekom talrigt i Selskab med foregaaende. 


Anthozoer. 


Zoantlus norvegicus Koren & Dan., Fauna litoralis III 1877, 
forekom hyppigt i Bakken. Kolonierne vare mest af en lang- 
strakt Form, indt. henved 6 Tommer lange, idet de især beklædte 
Rørene af Tubularia indivisa. 

Af den mærkelige, i et hudagtigt Rør indesluttede Actinie 
Cerianthus Lloydii Gosse (Actinologia britanica p. 268, Fn. lito- 
ralis III, pl. 4) toges et Exemplar paa Lerbunden (omkr. 100 F. D.) 

Den store, pragtfulde ,Søfjær* Ptilella gramdis Ehrenberg 
(Pennatula borealis Sars), som jeg aldrig forhen har bemærket 
her i Fjorden, blev mig forleden Dag (2 79) bragt i et alenlangt 
(620 mm.) Explr. med 53 Par Finner. Det var taget paa Fi- 
skeline lige ud for Byen, midtfjords mellem Munkholmen og 
Strandlandet, hvor det efter Fiskernes bestemte Udsagn kun var 
50 a 60 F. dybt, medens denne Art ikke vides at være fundet 
høiere oppe end paa 150 F. D. 

Kophobolemmon Leukhardtii Kølliker toges i Bundskraben 
paa det største Dyb nedenfor Rødbjergsbakken, lidt over 300 
F. Længden er 225 mm. og Polypernes Antal omkr. 50. 

Lophelia prolifera (Lin.) forekom som anført i uhyre Masser 
over hele Bakken fra 80—250 F. D. Undertiden kunde, naar 
Baaden og Skraben gik med Strømmen, Skrabesækken i kort 
Tid fyldes dermed. 

Amphelia rumea Mill. fandtes paa samme Maade. 

Parargorgia (Alcyonium) arborea Lin. var ligeledes sand- 
synligvis hyppig her, men den fandtes kun nedenfor Qculinerne 
i det største Dyb, omkr. 200—250 F., hvor kun smaa Kviste 
afreves. 

Parargorgia arborea var. purpurea? —Saaledes har Prof. 
Sars benævnt en Aleyonide, som jeg sendte ham. Den træffes 
af og til paa Qculiner og Stene paa meget ringere Dyb end fo- 


23 


regaaende. Dog fandtes den aldrig forgrenet, men kun i kug- 
lefornede, tommestore Masser, som ved Grunden udvider sig til 
en Skwe, hvorved den er fæstet. Polyperne ere ligesom hele 
Massen mørkerøde (hos foregaaaende ere de stærkt gule), deres 
Fangarme meget længere end hos foregaaende. Den synes utvivl- 
somt at være en fra den forskjellig Art. 

Bricreum grandiflorum (M. Sars, Fn. lit. II 1857, Aleyonium), 
som oprindelig kun var kjendt fra Finmarken, men if. Medde- 
lelse fra Prof. Sars ogsaa fandtes i Vestfjorden paa sidste At- 
lanterhavsexpedition, har vist sig at forekomme i stor Mængde 
i Throndbj*msfjorden paa stort Dyb. Som omtalti foregaaende 
Beretninger fandt jeg den første Gang for 2 å 3 Aar siden og 
paa meget forskjellige Steder til det Inderste af Fjorden ; i sidste 
Sommer traf jeg den i Mængde ved Stadsbygden og Galgenesset, 
men især i Rødbjergsbakken, hvor den opdroges i Masser saa 
store som et Menneskehoved, især i Selskab med Lima excavata 
og Stylaster gemmascens; den syntes ikke at voxe høiere op end 
150 F. D. og gik ned til 250. 

Prymnoa (Gorgonia) lepadifera L. forekom ofte i Rødbjergs- 
bakken. Den opnaar en ganske anselig Størrelse. Fra Tutter- 
øen fik jeg i Vinter et Explr., som maaler 5" i Højde og 3" i 
Bredde. Den lysrøde Farve holder sig ganske godt paa denne Art, 
naar den tørres strax ved stærk Varme, (ligesom ogsaa paa 
Pararg. arborea), medens følgende Art, som bekjendt, bliver sort 
strax efter at den er draget op af Vandet. 

Muricea (Gorgonia) placomus L. voxer i Mængde i den øvre 
Del af Bakken og endnu fra en Dybde af 40—50 F. opdreges 
et Par store Exemplarer. 

Nephtya Rathkiana (Gorgonia florida Rathke), som hører til 
de sjeldnere Arter, og som jeg ingensteds finder nævnt i nyere 
Tid, traffes ligeledes i Mængde i Bakken og i store, smukke 
Exemplarer fæstede til døde Qculiner og Muricæastammer 
(80—120 F). | 


24 | 


Hydroider. 
hvis 


Den ovenfor oftere nævnte Stylaster gemmascens Esper 
smukke, korallignende Polyparium allerede af det forrige Afrhun- 
dredes Naturforskere omtales fra vore Kyster, synes i sener» Tider 
ikke at være fundet meget. Gunnerus beskrev og afbildede den i 
Throndhj. Vidsk. Selsk. Skrifter 1768 under Navn af Madrepora 
virginea Linne, der er en ganske anden Art, og i der hervæ- 
rende Samling findes flere af disse Exemplarer (fra Søndmøre) 
tilligemed hans Allopora (Millepora) norvegica, der ligeledes først 
nylig er gjenfundet (cfr. G. O. Sars, Bidr. til Kundskab om Dy- 
relivet paa vore Havbanker, Chria. Vidsk. S. F orhardlr. 1872). 
Forøvrigt findes den kun sjelden omtalt af de Forskere, der have 
givet Fortegnelse over Dyrcarter fra forskjellige Steder ved vore 
Kyster. M. Sars omtaler den i Forbigaaende i , Beskrivelse og 
Iagt.* o. s. v. 1835, og G. 0. Sars siger paa anf. St. at kunne 
bekræfte deres Forekomst ved vore Kyster, idet han har faaet 
Exemplar fra Namsenfjord. Ikkedestomindre er den sandsynlig- 
vis almindelig, men den forekommer paa Steder, hyor Bundskrab- 
ning vanskelig kan foretages, og alle de hidtil bekjendte Exem- 
plarer synes at have været saadanne, som tilfældigvis ere komne 
op med Fiskeredskaber. Her i Fjorden har jeg truffet den i 
Mængde i Dybsøkorallernes Belte paa Bjergbund, især i store 
pragtfulde Exemplarer sidste Sommer i Rødbjergsbakken fra 150 
—250 F. D. Ved Tutterøen fandt jeg den paa kun 40 a 50 
F. D. Det er Prof. G. 0. Sars, som ved at undersøge de forhen 
ganske ubekjendte Dyr i denne Koral har fremsat den Anskuelse, 
at Arten (ligesom Allopora) rimeligvis ikke henhørte til Antho- 
zoerne, men til Hydroiderne, hvilket senere fuldstændigt er be- 
kræftet af Moseley (Philosoph. transact. Roy. Soc. Lond. 1878). 

Af den kun i 1 lidet Exemplar kjendte Aglaophemia bicuspis 
G. 0. Sars, (Bidr. til Kundskab om Norges Hydroider, Chria. 
Vidsk. 8. Forh.) toges i Rødbjergsbakken paa OQculiner, 150 F. 
D. 2 Stykker, hvoraf det ene er 2 åa 3 Gange saa stort som det 
af Sars afbildede og har paa de længste Pinnuler indt. 18 Po- 
lypbægere. 

Åglaophenia integra G. 0. Sars, ibid., som ligeledes hidtil 


PE 


25 


- kun vare fundet i meget smaa FExemplarer, synes i Throndhjems- 


fjorden at være hyppig, hvor Strøm og stor Dybde er forenet. 
Jeg fandt den ofte i Rødbjergsbakken og ved Galgenesset, 60— 
150 F. D. af betydelig Størrelse, dog ikke saa store som i Skarn- 

sundet (Beretn. om Samlingen 1877). E 

Plumularia frutescens (Ellis), der ikke er fundet nordligere 
end ved Bergen, toges i Bakken, siddende paa Røret af Plago- 
stegus tridentatus. Polypbægerne ere ogsaa her, som Sars be- 
mærker, større end af Hincks afbildet og af næsten regelmæs- 
sig Klokkeform. 

Plumularia Catharima Johnston sidder i et Par smaa Exem- 
plarer — men alligevel kjendelig ved de fuldstændig modsat 
stillede Pinnuler — fæstet til Stammen af Diphasia fallax Jonst. 

Plumularia elegantula G. OQ. Sars. Af denne Art, hvoraf kun 
nogle faa Exemplarer forhen ere fundne ved Bergenskysten, toges 
1 Explr. i Bakken, fæstet til Røret af Tubularia indivisa, 150 
F. D. Det stemmer ganske i Størrelse og alt øvrigt med det af 
Sars afbildede. 

Af Heteropyæis norvegica G. 0. Sars toges i Bakken et gan- 
ske ungt Exemplar med endnu kun i Toppen krandsstillede Grene 
men alligevel let kjendeligt ved de tætsiddende, ejendommelige 
hornformede Generationskapsler langs Hovedstammen. Det var 
fæstet til Foden af Nephtya Ratbkiana, omkr. 100F. D. Den er 
forhen kun fundet i Christiania- og Hardangerfjorden. 

Antennularia antenmina Linné toges sammesteds ligeledes kun 
1 et lidet ugrenet Exemplar, men tæt besat med Generations- 
kapsler langs Stammen. 

Thmiaria tha Lin. fandtes i et ungt, endnu finnetgre- 
net Ex. ved Galgenesset og blev heller ikke i sidste Sommer 
fundet østligere; udenfor er den overmaade almindelig. 

Thwiaria articulata (Pallas) toges ligeledes ved Rissen. 

Sertularella Gayi (Lamouroux) fandtes i over fodshøie, friskt 
gulgrønne Exemplarer og tæt besat med Scalpellum Strømii Sars. 
Bakken, 50—100 F., paa Svampebunden. 

Diphasia fallax Johnst. forekom saavel paa Rødbjergsgrun- 
den som ved Tutterøen. Den er en af de almindeligste Hydroider. 


26 


Diphasia tamarisea Linné, som kun i et Par Explr. er fun- 
det ved Norges Kyst (Christiansund), toges ligeledes i Rødbjergs- 
bakken i et lidet Ex., der mangler de kvindelige Generations- 
kapsler og har de mandlige ikke saaledes afrundede som paa 
Hinck's Afbildning (History of british hydroid Zoophytes) men, 
som ogsaa Sars bemærker, uddragne Hjørner. 

Sertularia pumila Lin. i Mængde paa Tang i Fjæren ved 
Rødbjerg og Tutterøen. 

Sertularia abietina Lin., paa Rødbjergsgrunden og ved Tut- 
terøen. 

Halecium halecinum Lin., fandtes sjelden ved Rødbjerg, men 
byppigt ved Tutterøen, paa Pecten islandicus. 

Salacia abietina M. Sars (Grammaria) fandtes flere Gange 1. 

Rødbjergsbakken, 50—60 F. D. 

Lafota gracillima (Alder; fruticosa Hincks, non Sars). Et 
Par Exemplarer toges sammesteds som foregaaende. 

Lafoéa capillaris G. O. Sars, som kun i nogle faa Exem- 
plarer er kjendt fra Christianiafjorden, synes i Dybvandsregio- 
nen at være en hyppigt forekommende Art; den oversees let 
formedelst sin Lighed med foregaaende og den ringe Størrelse; 
men ved nærmere Undersøgelse findes den stadigt fæstet til Ocu- 
liner, Muricæagrene, Tubulariarør og andre Hydroider. 

Calycella producta G. O. Sars opdager man ligeledes ved 
nærmere Eftersyn saagodtsom paa Alt, hvad man faar op fra 
det store Dyb i Søtræernes Region; 1 størst Masse synes den 
dog at sidde til Tubulariarør. 

En anden Lafoéa, som var ganske hyppig i Bakken paa 
Qculinerne, henfører jeg til den kun i Hardangerfjorden fundne 
L. pinnata G. 0. Sars.  Exemplarerne vare altid ligesom Sars's 
uden Gonophorer. 

Campanularia Hincksii Alder. Paa Diphasia fallax ved Tut- 
terøen. 

Obelia gemculata Lin. I Mængde paa Laminarier ved Rød- 
bjerg. 

Tubularia indwvisa Lin. — Hyppig i Rødbjergsbakken; især 
af overordentlig Størrelse, med halvanden Tomme lange Tentak- 


27 


ler og med store hængende Gonophormasser, paa Lima excavata 
lige ned til 250 F. D. | 

Eudendrium rameum (Pallas). Sjelden paa Rødbjergsgrun- 
den, men hyppig, skjønt af ringe Størrelse, voxende paa Skal- 
lerne af Pect. islandicus, 30—40 F. D. ved Tutterøen. 

Af Eudendrium ramosum Lin. toges et Par Explrr. i den 
øvre Del af Bakken, 40—50 F. D. Svampebund. 

Fæstet til Skallen af Lima excavata fandtes nogle Gange 
paa stort Dyb en Myriothela, som jeg antager for unge Indivi- 
der af M. phrygia (Fabricius, non Hincks)=M. arctica M. Sars, 
Fn. litor. Den er forhen, saavidt mig bekjendt, kun fundet i den 
arctiske Region. 

Coryne squamata Mill. paa Rør af Nothria conchylega (5 å 
10 F. D.) ved Tutterøen. 


Annelider. 


Af den arctiske Huphrosyne borealis Ørsted (Annulata dor- 
sibranchiata Grønlandiæ. D. Vidsk. Selsk. Afhndl. 1843) fand- 
tes et Par Exemplarer i Rødbjergsbakken mellem OQculiner paa 
Lerbund, omkr. 120 F. D. 

Laætmonice filicorms Kindberg fandtes i et stort Ex. paa 
300 F. D. nedenfor Bakken. 

Af Polynoinernes Familie traffes forholdsvis flest Arter paa 
denne Localitet, dels i de levende Oculiners Forgreninger dels 
paa lavere Vand, paa Rødbjergsgrunden, hvor de især havde 
Tilhold i de her i Mængde forekommende tomme Skjæl af Solen 
ensis, som vare tillaasede derved, at Rørene af Potamoceros 
triqueter havde fæstet sig udenom deres Rande. 

Lepidonotus squamatus (Lin.) var her som ellers den almin- 
deligste, men den fandtes ogsaa paa meget større Dyb; saaledes 
traffes engang et usædvanlig stort Ex. paa omkr. 130 F. D,, 
liggende inde i en udhulet Stamwe af Muricæa placomus. 

Den arctiske Nychia cirrosa (Pallas) fandtes ligeledes i So- 
lenskjællene paa Grunden, men kun i nogle smaa Exemplarer 
de sorte Puncter paa Rygskjællene, hvorved den somoftest kjen- 


28 


des, var tilstede paa den forreste Halvdel af Legemet, og Far- 
ven var paa et enkelt Ex. lysgul, ellers graabrun. 

Emoa Ørstedi Malmgren traffes paa denne Localitet tilfæl- 
digvis kun i et lidet Exemplar, i Skjællene paa Grunden; men 
den er ellers ikke sjelden og opnaar en betydelig Størrelse. Ved 
Galgenesset paa 200 F. D. toges en Eunoa i et stort Explr. 
(90 mm.), som har Rygskjællene i Randen cilierede, hvilket efter 
Malmgren (Nordiska Hafsannulater, Öfvers. af Kgl.S. Vet. Akad. 
Handl.) kun skal være Tilfælde hos ganske ungelndivider af E. 
Ørstedi samt hos den nærstaaende Eunoa nodosa (Sars), hvil- 
ken jeg endnu ikke med Sikkerhed har observeret her i Fjorden. 

Nærværende Exemplar ligner derimod i Rygskjællenes Be- 
-klædning ganske den af Armauer Hanssen (N. Mag. f. Naturvdsk. 
24 B) fra Atlanterhavsexpeditionen som ny beskrevne £E. islan- 
dica. Desværre mangle paa mit Ex. de Appendices, hvorved 
denne Art bedst skulde kjendes. 

Dasylepis asperrima (M. Sars), som altid er let kjendelig 
ved sine 18 Par piggede Rygskjæl, var ganske hyppig saavel paa 
større Dyb i Oculinerne (200 F.) som paa Grunden, i Solen- 
skjællene (25—30 F.). 

Ogsaa af Slægten Lagisca Malmgren forekom, under samme 
Forhold paa Skjælgrunden, nogle Former. En af disse maa jeg 
henføre til Lagisca rarispina (Polynoé) M. Sars, uagtet den ikke 
viser Spor af Torne paa Rygskjællene, da den forøvrigt svarer 
til de angivne Characterer og navnlig de krumme, kegleformede 
Smaalegemer, som ved meget stærk Forstørrelse sees paa Ely- 
trerne. Tilligemed denne arctiske Form fandtes den sydligere 
Lagisca" propinqua Mlmgr., der blot synes at være fundet ved 
Bohuslån samt i Christianiafjorden (G. 0. Sars, Bidr. til Chri- 
stianiafjordens Fauna, N. Mag. f. Naturvidensk. 1873). Sars an- 
fører der, at disse 2 Former muligens ikke ere specifisk for- 
skjellige, men kunne forholde sig til hinanden som de 2 Former 
af Harmothoé imbricata. Den forskjellige Form af de mikro- 
skopiske Legemer, der formodentlig er et mere constant Forhold, 
synes at tale imod dette. Hos de Exemplarer, jeg fandt af 
Lag. propinqua, viste de sig nemlig som paa Malmgrens Afbild- 


29 


ning af denne Art (ligesom ogsaa Knuderne paa Skjællets Rand). 
Det synes saaledes snarere som om der af Lag. rarispina gives 
2 Former med et lignende Forhold som hos Harmothoé imbr. 
Forøvrigt bemærkes, at de (omkr. 30 mm. 1.) Exemplarer, som 
toges af L. propinqua, have 48 børstebærende Segmenter, hvoraf 
de 10—12 bagerste ere ubedækkede af Rygskjællene; derimod 
havde den førstnævnte formentlige L. rarispina 42. 

En 3die Art herfra maa vistnok ogsaa henregnes til Slæg- 
ten Lagisca og til den kun i 1 enkelt Individ kjendte Polynoé 
elavigera M. Sars, Reise i Throndhj. Stift (Mag. f. Naturvidensk. 
12te B.), skjønt den afviger fra Sars's Beskrivelse deri, at de 
paa en Stilk siddende kølle- eller kugleformede Legemer ved 
Randen af Rygskjellene ikke ere forgrenede (som Hjortetakker, 
efter Beskrivelsen), hvilket muligens kan have sin Grund deri, 
at de faa Individer, som fandtes, vare unge; forøvrigt kunde de 
strax kjendes fra de ovennævnte, sammen med hvilke de fore- 
kom i Solenskallerne, ved det markerede lysgule Punct paa Mid- 
ten af Rygskjællene. Malmgren henfører denne Art med Tvivl 
til Harmothoé, men tilføier ,forsan ad nostrum genus Lagiscam 
referenda; situs oculorum mihi ignotus*. Øjnenes Stilling er 
hos de her omtalte Exemplarer meget'lig samme hos Lag. pro- 
pinqua efter Malmgrens Afbildning, idet de 2 forreste ere la- 
terale og sidde lidt bag Midten af Hovedlappen, medens de hos 
Harmothoé sidde meget længer foran. Forøvrigt bemærkes, at 
alle de 3 her til Lagisca henførte Arter viste en indbyrdes lig, 
men fra alle øvrige mig bekjendte Polynoiner forskjellig Habitus. 
Naar de holdtes levende, hvilket kunde vare et Par Dage, be- 
vægede de sig med stor Livlighed, næsten som Fiskeyngel, ogsaa 
lodret op mod Vandets Overflade i Observationsglasset, medens 
navnlig de træge Lepidonotus- og Eunoa-Arter holdt sig tryk- 
kede til Glassets Bund. 

Af Harmothoé imbricata (Lin.) traffes nogle faa Explrr. af 
den graafarvede Varietet (uden Knuder paa Rygskjællene) paa 
Rødbjergsgrunden. 

Evarne impar Mlmgr. sammesteds i et Par smaa Explrr. 
med kun 14 Par Elytrer. 


30 


Af den kun i faa Exemplarer fundne Lænilla mollis M. Sars 
toges et stort (80 mm) Indiv. i Bakken, 120 F. D. Lerbund. 
Saavel dette som det endnu meget større, som jeg forrige Som- 
mer tog i Værrafjorden, har jeg fundet ganske stemmende med 
de nøiagtige Detailtegninger og Beskrivelser i N. Mag. f. Natur- 
vidensk. 1873 af G. 0. Sars, som, her ytrer, at denne Art efter 
det Prineip, Malmgren har fulgt, maatte kunne betragtes som 
Type for en egen Slægtsgruppe. 

I sidste Sommer traf jeg imidlertid en Art, der forekommer 
mig at stan midt imellem denne og de ? andre af Malmgren i 
anførte Værk beskrevne Arter. Den syntes ikke at være saa 
ganske sjelden i Oculinerne i Rødbjergsbakken paa stort Dyb 
(150—250 F.), men dens overordentlig skrøbelige Beskaffenhed 
gjorde, at den kun var at erholde i Brudstykker; saasnart den 
krøb ud af sine Smuthuller efterat være kommet op af Vandet, 
brast Kroppen paa mange Steder og Stykkerne adspredtes. 

Den kommer nær Lænilla mollis med Hensyn til Omridset 
af Kroppen, der bagtil er afsmalnende, fremdeles i Formen af 
Hovedlappen, der ligesom hos hin har en, skjønt mindre dyb Fure 
i Midten, samt i Øjnenes Stilling og tildelsi det indbyrdes Læng- 
deforhold af Hovedets Appendices; dog er den ophøjede Længde- 
ribbe paa Palperne, som findes hos L. mollis, her langt mindre 
mærkbar og Antenerne ere kun dobbelt saa lange som Hoved- 
lappen.  Cilier kunde ikke bemærkes paa disse Appendices lige- 
som heller ikke paa Wodknudernes Rygtraad. Endvidere ligner 
den L. mollis ved den gelatineuse Consistens af Rygskjællene, 
der ligeledes ere af et rundt nyreformet Omrids, men med mindre 
talrige Aarer end hos hin. De nedre Fodbørster ere talrige og 
haarfine men forholdsvis kortere end hos L mollis, hvor de sy- 
nes at være af usædvanlig Længde; de hos den sidste forekom- 
mende usædvanlig lange Smaabørster i Tverrader paa de nedre 
Fodknuders Børster ere her kortere, men længere end hos de 
øvrige Arter af Slægten (efter Malmgrens Afbilding); ligeledes er 
Kløvningen af disse sidste meget skarpere end hos L. mollis, 
men mindre dyb end hos L. glabra Malmgr. Antallet af Ryg- 
skjælpar er 15, der bedække hele Ryggen undtagen faa (4—5?) 


31 

af de bageste. Hvad der især synes at udmærke denne Art, som 
jeg ikke kan henføre til nogen af de til min Raadighed staaende 
Beskrivelser, er de allerede for det blotte Øje synlige, smalt 
draabeformede Papiller af samme Farve som Rygskjællene, og som 
sidde paa den overliggende Del af disse, og det saaledes, at de 
paa de 2 forreste kredsrunde Rygskjæl sidde næsten over deres 
hele Flade, skjønt ikke meget talrige, paa de følgende næsten 
alternerende i 2 åa 3 Rader, men aftagende i Antal, indtil de 
tilsidst ophøre paa den bagerste Del af Kroppen. Under Mi- 
kroskopet, ved meget stærk Forstørrelse, viste sig paa den ydre 
og bagre Del af Skjællet (altsaa paa omtr. en Fjerdedel af dets 
Overflade) en Mængde tætsiddende, smalt kegleformede, paa Enden 
afrundede el. rettere fingerbølformede Smaalegemer. Rygskjæl- 
lene ere ganske uden Cilier, deres Farve smukt rødviolet; den. 
blottede Ryg er brunrød med en gulhvid Rand langs Fodrækken. 
Hovedets Appendices violette. Længden af det største Exem- 
plar 50 mm. og Segmenternes Antal 43. 

En tredie Art, som jeg ligeledes henfører til Slægten Lænilla 
under Forudsætning af en Forandring i Slægtsdiagnosen, var 
høist characteristisk for Oculinerne, især i Rødbjergsbakken men 
ogsaa ved Galgenesset, idet den forekom her i stor Mængde 
uden nogensinde at træffes under andre Forholde. Den var ikke 
saa skrøbelig som den foregaaende, forekom ogsaa paa ringere 
Dyb, fra omkr. 200 el. 150 saa langt op som Oculinerne voxe 
(omkr. 80 F.), og jeg erholdt saaledes mange og temmelig hele 
Exemplarer. 

Kroppen er her mere lineær end hos foregaaende, idet den 
fra Forenden af beholder samme Længde til langt bagenfor 
Midten. De børstebærende Segmenters Antal er temmelig con- 
stant, idet det længste Fxemplar (45 mm.) har 41, og de kun 
lidt mere end halvt saa store havde 39. Hovedlappens Form 
kommer nær samme hos Læn. glabra, men Øjnenes Stilling er 
en anden, idet de forreste ere laterale og sidde paa Midten, de 
2 bagere lidt længer oppe paa Hovedlappen, nær dennes Basis, 
altsaa idetheletaget som hos de 2 foregaaende Arter og flere 
Arter af Slægten Lagisca. Åntenerne ere længere end hos L. 


32 


glabra, men kortere end hos foregaaende Art, der igjen har dem 
kortere end L. mollis; de ere nemlig hos nærværende % Gang saa 
lange som Hovedlappen, el. 4 af Tentakelcirrernes Længde, som 
igjen er å af Palpelængden. 

Rygskjællenes Par ere tilstede i det sædvanlige Antal (15); 
de ere fastere end hos de 2 foregaaende, aflangt nyreformede, 
de bagre dog mere ovale og de 2 første som sædvanligt runde. 
De vise sig for det blotte Øje ganske glatte og ligne da ganske 
dem hos L. glabra; ved mikroskopisk Undersøgelse og ved Paa- 
gydning af caustisk Kaliopløsning kom tilsyne paa et lidet Parti 
af Skjællets yderste Del smaa Korn lig dem hos foregaaende Art, 
men lavere i Forhold til Bredden og med en dyb Indhulning paa 
Spidsen, hvorved de blive næsten ringformige som hos L. mol- 
lis. Hvad der imidlertid foruden Farven især synes at udmærke 
denne Art, som jeg heller ikke finder omtalt af Andre, er de 
Cilier, som bedække hele den overliggende Del af Skjællet ganske 
som hos Antinoé Sarsii Kindb., som dog udmærker sig ved sine 
ejendommelige Børster o. s. v. Disse ere hos nærværende Art 
ikke ulig dem hos Lagisca propinqua; de øvre ere mere el. 
mindre 2kløvne og krummede i Spidsen. 

Farven hos dette Dyr er udmærket skjøn. Den er hvid, hvil- 
ket vistnok, hvad ofte synesat være Tilfælde, staar i Forbindelse 
med dens Forekomst, idet den lever paa de hvide Koraller. Ryg- 
skjællenes Hvide skinner lidt i det lyst Blaalige med svag Per- 
lemorglands. Hovedets Vedhæng ere rosenrøde, hvilken Farve 
undertiden strækker sig ind paa Hovedlappen og det forreste Par 
Rygskjæl. Børsterne ere guldgule, Kroppens Vedhæng hvide. 

Jeg tilføjer en Diagnose af de? her omhandlede formentlig 
nye Arter: 


Lænilla violacea (nov. sp?). Corpus oblongo — lineare antice obtu- 
sum postice attenuatum segmentis pedibus instructis (in bipollicari) 43. Lo- 
bus cepbalieus paulo latior quam longior; oculi 2 antici magni laterales 
in media longitudine capitis siti, 2 postici in vertice prope basin lobi. 
Antennæ lobo cephalico, palpi illis duplo circiter longiores, cirri tenta- 
culares fere longitudine palporum, omnes eciliati. Elytra, paria 15, sub- 
gelatinosa, in parte postica exteriore granulis digitaliformibus sub miero- 
scopio tantum visibilibus densissime obsita, præterea papillis majoribus 
lacrymæformibus prope marginem posticam seriatim instructa, ovato — 


33 


reniformia, totum dorsum, segmentis ultimis 4—5? exceptis, tegentia, haud 
eiliata. Setæ rami inferioris fere capillaresapice bidentato, spinulis longi- 
oribus apicem setæ fere attingentibus. Setæ rami superioris illis multo 
breviores et crassiores, transvere spinulosæ. Color elytrorum rosaceo — 
violaceus; corpus supra rubro — fuseum margine fulvo, subtus albidum. 

Habitat sinu Nidrosiensi prope Røberg inter ramificationes Lopheliæ 
proliferæ, profunditate circiter 130 usqe ad 250 orgyarum, haud infrequens. 

Lænilla oculinarum (nov?). Corpus sublineare postice latitudine sen- 
sim decrescens segmentis setigeris (in sesquipollicari et ultra) circiter 40. 
Lobus cephalicus latitudine longitudinem æquans margine antico profunde 
ineiso. OQculorum % anticei in latere lobi paulo ante medium siti, 2 postici 
in vertice. Antennæ lobo dimidio longiores et dimidiam fere longitudinem 
palporum æquantes. Elytra, paria 15, lmo suborbiculari atque tribus ul- 
timis subovatis exceptis, oblongo-reniformia, oculo nudo glaberrima eiliis 
sat crassis sub microseopio modo conspicuis in superficie postica instructa, 
granulis nonnullis minimis anuliformibus intermixtis, dorsum ut in præ- 
cedente tegentia. Setæ rami inferioris fere capillares apice vel integro 
vel obsolete bidentato. Setæ rami -superioris illis multo cerassiores et 
breviores transverse spinulosæ. Color totius corporis et elytrorum lacteus; 
appendices- capitis dilute rosaceæ. 

Longitudo speciminum maximorum 50 mm. 

Hab. copiose eodem loco ac præcedens, profunditate 80—200 orgya- 
rum nec non eodem modo ad propontorium Galgenes parochiæ Rissen. 


Leucia mivea (Polynoé) M. Sars, (Zool. Undersøgelser i en 
Del af Throndhj. Stift, N. Mag. f. Naturvidsk. 12 B). Leucia 
Malmgr. Denne Art, som forhen blot sees at være fundet i 1 
eneste lidet Exemplar (ved Bejan), er neppe sjelden her i Fjor- 
den. Jeg har fundet den paa flere forskjellige Steder, saavel 
ved Indhered som ved Stadsbygden sidste Sommer; men da Krop- 
pen let brister og Elytrerne let falde af, har jeg ikke kunnet 
undersøge disses Antal, der efter Sars's Beskrivelse skal være 16 
Par. Imidlertid vise deres mikroskopiske Undersøgelse ganske 
den af ham beskrevne, ejendommelige Structur; flere ved Roden 
forbundne Smaapigge udgaa fra et af Tværbjælker bestaaende 
Grundstykke, der paa Skjællets Yderrand nærmer sig Kuglefor- 
men. Elytrernes Farve var dog ikke snehvid, men gul paa de 
levende Exemplarer, hvilke jeg i alle Tilfælde fandt krybende 
paa Spongier (40—130 F. D.); derimod ere de Korn, hvormed 
Rygskjællene ere bestrøede, og som giver den et særdeles skjønt 
Udseende, ganske snehvide. Et Exemplar, som er 36 mm., alt- 


å 


34 


saa dobbelt saa stort som det oprindelige, har ligesom dette 40 
Segmenter, et Antal der saaledes maa være constant. 

Alentia gelatinosa (M. Sars), som idetheletaget forekommer 
temmelig sparsomt paa lavere Dyb, traffes ligeledes paa Rød- 
bjergsgrunden. 

Endelig maa af denne Familie omtales en Form, der ikke 
synes at kunne passe ind i nogen bestemt af de af Malmgren 
opstillede Slægter: Legemet er langstrakt (80 mm. 1. og 8 å 
10 mm. bredt med Børsterne); 15 Par Elytrer bedække omtr. 
de forreste 2 Trediedele af Kroppen, som har 55 børstebærende 
Segmenter, af hvilke de 25 bagerste ere ubedækkede af Rygskjæl- 
lene. Den skulde saaledes efter Malmgren (cfr. Oversigtstabel- 
len over Polynoinernes Inddeling) høre til denne Families anden 
Hovedgruppe, der har ,Corpus elongatum, lineare, elytra solum 
in anteriore parte dorsi obvia; segmenta plura quam 45.* Nær- 
værende Form kan imidlertid ikke henføres til nogen af de i 
denne Gruppe opstillede Slægter (Nemidia, Enipo, Polynoö sens. 
str.), men kommer i mange Henseender nærmere flere af Slæg- 
terne i Malmgrens 1ste Hovedafdeling: I Hovedlappens og Øj- 
nenes Stilling afviger den ikke fra Slægten Lagisca og de Arter 
af Lænilla, som i saa Henseende kommer denne sidste nærmest. 
I Børsterne, seede med ubevæbnet Øje, ligner den en KEunoa, 
idet nedre Fodknudes Børster hverken ere meget finere eller 
længere end de øvres samt i Spidsen ere hele, svagt og langt 
krogede ligesom hos sidstnævnte. Derimod ere øvre Fodknuders 
Børster regelmæssigt 2sidig sværdformede. Skjællene viste ved 
meget stærk Forstørrelse af haardere Dele langstrakt keglefor- 
mede, krogede og spidse Smaalegemer af samme Sort som hos 
Lag. rarispina, men meget længere i Forhold til sin Bredde, 
eller ganske lig dem, som efter Kindberg (Eugenias Reise) fin- 
des hos en tropisk Art, Lepidonote indicus. Af denne Form 
toges kun 1 Exemplar fra omtr. 250 Favnes Dyb i Rødbjergs- 
bakken, paa en Loph. prolifera. Rygskjællenes Farve grønbrun, 
Yderranden cilieret. 

Leanira tetragona (Sigalion Krøyer = S. stelliferum (Miill.) 
sec. Sars) toges i et, som sædvanligt afbrudt Expl., bestaaende af 


35 


180 Segmenter, paa det største Dyb, lidt over 300 F., udenfor 
Bakken. 

Nephtys coeca (0. Fabricius) opgroves ogsaa ved Rødbjerg i 
Fjæren; den var anseet som et udmærket Fiskeagn under Navn 
af ,Hvidmark*. 

Notophyllum foliosum (Sars) toges i et Par Exemplarer paa 
Rødbjergsgrunden (25 F. D.); de ere af en stærk orangegul Farve 
og med graasorte Pletter paa Gjællebladene. Arten synes ikke 
at være fundet nordligere end ved Bergen. 

Ophiodromus vittatus M. Sars var ikke sjelden paa Rødbjergs- 
grunden i Skallerne af Cyprina islandica. 

Den ellers meget sjeldne Stauwrocephalus eruceformis Malmgr., 
der for lang Tid siden er fundet i Finmarken af Lovén og se- 
nere ifølge Meddelelse fra Prof. G. O. Sars af ham i et eneste 
Exemplar ved Lofoten, var i Rødbjergsbakken en af de mest 
characteristiske Former i Oculinernes Hulninger. Den opnaar 
her en Længde af 90 mm. 

Blandt de i Oculinernes Forgreninger boende Orme var dog 
ingen hyppigere end Leodice norvegica (Lin.), som her opnaar en 
Længde af omkr. 400 mm. Denne ogsaa paa lavt Vand hyppigt 
forekommende og med Hensyn til Farven højst variable Nereide 
var i Qculinerne i Regelen hvid med Perlemorsglands, der spil- 
lede i alle Regnbuens Farver, samt med røde Gjæller; en ganske 
constant Varietet var den helt teglstenrøde. AÅrtens massevise 
Optræden her har en ikke ubetydelig Indflydelse paa Formen af 
Korallerne (Lophelia & Amphelia); det hudagtige Rør, som denne 
Orm bebor, ligger nemlig i alle Retninger indeni Korallerne og 
overklædes af deres Kalkafsondring. 

Nerime foliosa M. Sars opspadedes i Fjæren paa Tutterøen. 

Ammochares assimillis M. Sars forekom sammesteds (20 F. 
D.) samt paa Rødbjergsgrunden. Røret, som Dyret bebor, be- 
staar af tæt tagstenlagte eller næsten lodret stillede Skjælstyk- 
ker og Sandkorn. 

Terebella artifex M. Sars, (Zool. Iagt. ved Chrsund og Beian), 
som især er mærkelig ved de dichotomisk delte Forlængelser af 
det med Sand incrusterede Rør, og som if. Malmgren kun er 
EN 


36 


fundet i et Par Exemplarer, er en her i Fjorden hyppigt fore- 
kommende Art, især paa stort Dyb. Jeg traf den forrige Sommer 
i Beistadfjorden og dennegang saavel ved Tutterøen som især i 
Mængde langs Stadsbygden og Rissen; somoftest erholdes dog 
kun den øverste (forreste) Del af Røret, idet Dyret formodentlig 

trækker sig tilbage, medens Røret afskjæres ved Skrabningen. 
Kun faa levende kxplr. erholdtes. 

Sabella pavomia Malmgr. i stor Mængde i Rødbjergsbakken, 
især paa Svampebunden og med mere end fodslange Rør. 

Euchone rubrocmcta M. Sars forekom i Rødbjergsbakken, 
ved Røret fæstet til Oculiner, 80 F. D. 

Das, ychone decora Sars, som forhen kun synes at være fa 
det i den arctiske Region og if. Malmgr. neppe er forskjellig 
fra den ved Grønland og Spitsbergen fundne Dasychone infareta 
(Krøyer), forekom ikke sjelden paa samme Maade som fore- 
gaaende og følgende Art, men paa større Dyb (150—250 F.) 

Dasychone Dalyelli (Kølliker) Mlmgr. D. argus Sars. Fand- 
tes ret hyppigt fæstet til Oculiner og især ved Siden af Røret 
langs henad Stene. 


3338 — 


37 


Meddelelser 


fra oldsagsamlingen 1878 
af K. Rygh. 


Ar den tilvækst af 173 nr., som oldsagsamlingen har havt i 
1878 (kat. nr. 1937—2109), tilhøre 8 nr. stenalderen. Deriblandt 
er der 3 spydspidser af flint. Den ene af mørk brunlig flint, 
væsentlig af samme form som Mont. 51, er funden paa Såkshaug 
paa Inderøen (nr. 1944), fra hvilken gaard samlingen tidligere 
har en øxe af sten med skafthul og en hulmeisel af sten. Den 
anden (1990) er funden paa en plads under Rødske, Salberg sn. 
i Inderøen, lige paa grænsen af Sparbuen, under brydning af 
nyland i en bakkekant ved et bekkeløb. Den bør maaske sna- 
rere kaldes en dolk, da den har et temmelig fremtrædende fire- 
sidet haandtag, der tiltager i tykkelse mod enden. Stykket ud- 
merker sig fremfor de almindelige norske exemplarer af saa- 
danne redskaber ved bladets tyndhed og fladhed især i dets ne- 
dre del. Den tredie er funden paa Brannan i Stjørn, Bjugns 
pgd. (2028); stedet findes ikke i matr., men er formentlig en 
part af Fevaag. Samlingen har nu 10 exemplarer af spydspidser 
og dolke af flint, paa 2 nær alle fundne i Throndhjems stift. 

Forøvrigt er der indkommet 2 øzer af sten med skafthul af 
temmelig almindelig form, en fra Havdal i Rennebu (1982), den 
anden fra Rødhamer paa Namdalseidet ved Bredden af Lyn- 
genfjorden (2034). En meget smukt arbeidet, velsleben kile 
eller retmeisel af sten (2026) er funden paa Jøsaas, Vuku sn. i 
Verdalen, høit oppe paa en aas. 

Til den arktiske gruppe af stenalderen hører en vel arbei- 
det spydspids af graa skifer med agnorer og tange, funden paa 
Engen i Opdals pgd., mellem Rise og Drivstuen (2077). Til 
samme klasse maa vistnok ogsaa henføres en tveegget hmiv af 


38 


sortbrun flammet skifer, fundet paa Sekkesæterreiten paa Sekken, 
Veø pgd. i Romsdalen, nær ved søen, det smukkeste og merke- 
ligste stenredskab blandt aarets tilvækst (2074). Den adskiller 
sig væsentlig i form fra tidligere fundne tveeggede skiferknive, 
f. ex. en fra Vadsø, der er afbildet Aarsb. 1876 fig. 6 (Univers. 
saml. 8064), medens den stemmer omtrent fuldstændig overens 
med en, der nylig er funden paa Bloheien paa Karmøen, og nu be- 
vares i en oldsagsamling, der nylig skal være anlagt ved Stavanger 
museum *). - Medens der af de eneggede skiferknive fremdeles 
ikke er fundet noget exemplar søndenfor Throndhjemsfjorden 
(If. Vidsk. selsk. skr. VIII, s. 58), sees det saaledes, at den tve-- 
eggede form har en meget videre udbredelse over Landet. 


Fra ældre jernalder er indkommet 32 nr. Deriblandt er et 
stort gravfund fra Rønsberg i Selbu og % mindre gravfund fra 
samme gaard og fra Sæterbø i Gryten. De øvrige gjenstande 
ere enkeltvis fundne Dbeltestene af kvarts eller kvartsit, af hvilke 
Redskaber samlingen iaar har erhvervet et usedvanligt stort 
antal, fra følgende steder: fra Thydalens sn. i Selbu (nr. 2016, 
det samme exemplar, som omtales i Vidsk. selsk. skr. VII s. 
169), fra Bjørngaard i øvre Stjørdalen (2017), fra Sagmoen i 
Verdalen, et sted, der ligger oppe i aasen ovenfor Garnes i Vuku 
sn. (2025), fra Horstad i Flatanger paa nordsiden af Bølefjorden 
(2031) og fra Nesje i Veø pgd. i Romsdalen (2075) af ren hvid 
kvarts og et af de mindste exemplarer af dette slags redskaber, 
som kjendes. Stenen fra Thydalen synes at have været forsynet 
med en broncering, da den har spor af bronceir i furen. Der- 
hos forekommer der en beltesten i det større fund fra Røns- 
berg og i fundet fra Sæterbø. Samlingen har saaledes i det 
hele i forrige aar erhvervet 7 beltestene, hvoraf 6 tidligere vare 
ubekjendte. Naar dertil lægges de i Vidsk. selsk. skr. VIII, 169 
opregnede og 1 paa Øveraas, Nessets pgd. i Romsdalen **), kjen- 
des der nu i det hele 34 fund af beltestene fra Throndhjems 


*) Samlingen har faaet en gibsafstøbning af denne som gave fra hr. con- 
servator Å. Lorange. 
**) Bendixen, om Fornl. i Nordmøre og Romsdalen, Aarsb. 1877 s. 186. 


39 


stift, hvoraf 18 ere bevarede i vor samling, som desuden har 1 
fra Kvikne og 1 fra Harham i Søndmøre. 

Fra Sæterbø i Kors sn., Grytens pgd. er indkommet et smukt 
fund, der ligesom flere andre er skjænket af den throndhjemske 
filialafdeling af foreningen til fortidsminders bevaring. Det be- 
staar af en urtepotformet urne af brændt ler, en beltesten af 
kvarts, 2 smaa perler af rødbrun glasmasse og 2? korsformede 
bøilespender af bronce, endende i dyrehoveder, af omtr. samme 
form som Aarsb. 1872 fig. 19 og 1875 fig.21. Af denne spende- 
form havde Samlingen hidtil kun et eneste exemplar, fra Stene 
paa Leka; der vides heller ikke, at der er fundet flere end denne 
ene i N. og S. Throndhjems amt, ligesaalidt som der kjendes 
noget saadant fra Nordmøre. Fra Romsdals fogderi er derimod 
foruden disse 2 fra Sæterbø kommet 4, der nu ere i B. M, 
deraf 3 fra Grytens pgd. (jf. Bendixen i Aarsb. 1877 s. 190); 
i Bergens stift ere de hyppigere end nogen anden spendeform 
fra ældre jernalder; i B. M. fandtes i 1875 42 exemplarer, hvoraf 
vistnok de fleste ere fra det vestenfjeldske (Loranges katal. s. 
118). Ogsaa i det søndenfjeldske findes de ofte. Urtepotfor- 
mede lerurner synes at forekomme 1 alle dele af Throndhjems 
stift; dog ere de fleste af de sikre fund fra kystegnene. Sam- 
lingen har nu 6 stykker af denne form. Fra den samme gaard, 
Sæterbø, er tidligere gjort et fund, der er i univers. saml., af 
meget beslægtet charakter og utvivlsomt fra omitr. samme tid 
som det her omtalte (se Aarsb. 1874 s. 64). Ogsaa dette inde- 
holdt en urtepotformet lerurne og en beltesten samt derhos et 
sverd, 2 spydspidser og et knivblad af jern, fundne i et 2 m. 
langt gravkammer, hvori der sandsynligvis var nedlagt ubrændt 
lg. Ved det nu indkomne fund savnes endnu oplysninger om 
gravhaugens beskaffenhed; men der er grund til at tro, at det 
er fundet under lignende omstændigheder. 

Det betydeligste ældre jernalders fund, som er gjort i det 
nordenfjeldske i det forløbne aar, er imidlertid det større fund 
fra Rønsberg (matr. løb. nr. 132 a) i Selbu. Om gravhaugens 
undersøgelse kan henvises til en udførligere redegjørelse i For- 
eningens Aarsberetning for 1878. Haugen, der oprindelig har 


40 


havt et tvermaal af omtr. 15 m., var dannet af jord og sten 
og indesluttede et 4 m. langt gravkammer, dannet af store hel- 
ler med et gulv af smaa heller; sidehellerne og maaske ogsaa 
bunden var fuldstændig klædt med næver. Af ben fandtes ikke 
spor, men det kan ansees for utvivlsomt, at liget har været ned- 
lagt ubrændt. Af oldsager fandtes: et sverd, % spydspidser, 
brudstykker af en skjoldbule af jern, et knivskaft af ben med 
holker af bronce, flere stykker slirebeslag og rembeslag samt en 
beltespende af bronce, eu vævskyttelformet beltesten samt ende- 
lig endel ualmindelig store stykker af uldent tøi. Desværre ere 
flere af sagerne, navnlig vaabnene blevne mindre omhyggelig 
behandlede af finderen og nogle ere brudte i flere stykker. Flere 
af gjenstandene ere temmelig eiendommelige som knivskaftet og 
beltespenden og ogsaa slirebeslagene høre til de sjeldnere fund.: 
De sidste staa nær flere former i de slesvigske mosefund; endnu 
mere overensstemmende ere de med fundene fra Vøien i Gran 
Gf. Aarsb. 1869 s. 76 f. og fig. 7 og 8), om end Rønsbergfun- 
det maaske især paa grund af gravens form maa ansees for no- 
get yngre end dette. Det hører dog ikke til den yngste del af. 
den ældre jernalder og kan neppe antages at være nedlagt me- 
get længe efter 500 e. Chr. — Klædning af gravkamre med 
næver synes at have været temmelig almindelig brugt, saavel i 
de store som i de smaa kamre. Paa Lunde i Vanse fandtes et 
stort kammer, hvori baade bunden, væggene og taget var dæk- 
ket med næver; den var her anbragt paa den ydre side af de 
træfjæle, der havde dannet sidevæggene (Aarsb. 1877 s. 97). 
I et stort kammer paa Trygsland i Bjelland var bunden belagt 
med et lag næver (Aarsb. 1869 s. 133). I den saakaldte Kross- 
haug paa Hauge i Klepp fandtes et stort kammer af heller, som 
indesluttede en kiste af træplanker, hvor saavel bunden som 
sideplankerne udvendig vare næverklædte (Aarsb. 1869 s. 143). 
Paa Holmegaard i Holme fandtes et stort kammer, som ,, var be- 
lagt med næver* (Fornl. 971 f.). I et lidet kammer i Flaghau- 
gen paa Åvaldsnæs fandtes væggene indvendig klædte med nærver 
(Fornl. 344). I Rønsberghaugen har ogsaa efter finderens med- 
delelse næveren været anbragt som indvendig klædning af væg- 
gene; hvorledes den har været befæstet, lader sig ikke sige. 


41 


I en anden haug paa Rønsberg, der havde været bygget paa 
samme maade, men hvor kammeret maa antages tidligere at 
have været aabnet og plyndret, fandtes 2 spydspidser af ældre 
jernalders form, den ene fireegget, den anden med agnorer. 
hvilke? slags saa jevnlig findes parvis sammen; de havde stuk- 
ket frem udenfor gravkammerets ene ende, formodentlig fordi 
de have været nedlagte med skafterne og derfor have været for 
lange til at finde plads i det; kammeret var 3,; m. langt. Og- 
saa i den anden haug fandtes spor af træskaftet af det ene spyd, 
men det smuldrede hen ved Optagelsen. 


Som sedvanligt hører den største del af aarets tilvækst til 
den yngre jernalder, men bestaar i høiere grad end almindeligt 
af samlede fund. Det betydeligste er et fra Strand i Lønsets 
sogn i Opdal; det bestaar af 2 tveeggede og 3 eneggede sverd, 
hele eller i brudstkr., 2 tveeggede spydspidser, 2 øxeblad, 1 
ljaablad, 3 sigdblad, 1 sax, 1 tang, 3 knivblade, 1 fil, 1 bidsel- 
mundbid, pilespidser, beslag og hængsler m. m., alt af jern. 
Denne store samling kan dog kun uegentlig regnes for ét fund; 
det er fundet ved brydning af nyland over en strækning af hen- 
imod 1 maal. Finderen havde desværre ikke lagt saa meget 
mærke til sagernes leie, at han kunde give nogen oplysning, om 
de havde ligget jevnt spredt eller i flere samlinger.  Formodent- 
lig er det sidste tilfælde, og man maa antage, at der paa dette 
jordstykke har ligget en samling gravhauge, som ere blevne ud- 
jevnede ved en tidligere rydning, om det end er merkeligt, at 
oldsagerne da skulde have undgaaet at blive rørte. Nu saaes 
der efter finderens paastand intet spor til nogen haug. Det er 
forøvrigt en eiendommelighed ved dette fund som ved saa mange 
fra Opdals prestegjeld, at det udelukkende Destaar af våaben 
og redskaber af jern uden spor afsmykker. Der er faa bygder, 
hvorfra der kjendes saa mange fund fra y.j. som fra Opdal. 
De indtil nu kjendte sikre fund kunne regnes til omtr. 60 med 
henimod 250 enkelte gjenstande; deriblandt er 12 skaalspender 
af bronce i 10 fund, fra Rise, prestegaarden Vang og Drivstuen, 
2 ringspender af sølv fra Toftaker, derhos nogle perler m. m.; 


42 


resten er vaaben og redskaber af jern, og deriblandt indtager 
arbeidsredskaber en ualmindelig fremtrædende plads. Hoved- 
massen af de opdalske fund fra yngre jernalder skriver sig fra 
de store gravpladse paa Rise og paa Vang, hvortil nu Strand 
kommer som et tredie rigt felt*). Af fund fra æ.j. kjendes 
kun nogle enkelte fra Opdal. 

Et andet temmelig stort fund skriver sig fra Moksnes paa 
Frosta (2049—56). Det bestaar ogsaa udelukkende afjernsager: 
et tveegget sverd, en tveegget spydspids, et øxeblad, et mundbid, 
stykker af en skjoldbule, et bøileformet redskab med vedhængende 
ringe af det slags, som er omtalt 1 Vidsk. selsk. skr. VIII, 177 f., og 

en ualmindelig lang lænke af jern (90 cm.); 'det bøileformede red- 
skab er forsynet med et rembeslag, det maa altsaa have hængt 
i en rem, medens man finder andre med en fal til indsættelse 
af et skaft eller med en lænke af jern. Den til dette fund hø- 
rende jernlænke kan saaledes ikke have staaet i forbindelse med 
bøilen. Af de vedhængende ringe, hvoraf der findes 4 par, ere 
de i den indre række saa smaa, at de ikke kunne gaa ind over 
den plade, der danner bøilens ene side; det samme er tilfældet 
med det senere omtalte redskab af denne art fra Myrslo. Hvad 
bestemmelsen har været med denne plade, der tildels findes ud- 
fyldt med snoede jerntene og i ethvert fald er forsynet med op- 
brettede kanter, der tyde paa, at den indvendig har været belagt 
med et eller andet stof, er meget gaadefuldt. Å 

Det lille fund fra Myrslo i Sparbuen (2057—59) indeholder 
foruden et par ovale skaalspender af kobber med dobbelt plade 
af samme hovedtype som Mont. 551 og en plade med en krog 
af jern, der sandsynligvis har været anbragt paa et træskaft, 
derhos et bøileformet redskab med 5 par vedhængende ringe, 
maaske det mindste, som hidtil er fundet, idet bøilens hele længde 
kun er 13,; cm. ; 

Paa Taneim i Sparbuen er der for længere tid siden gjort 
et større fund, hvoraf det dog hidtil kun har lyktes at faa en 


*) I begyndelsen af 1879 er der indkommet en mindre samling af old- 
sager fra det samme felt: et par sverd, en spydspids, et øxeblad, 2 
sigder og del af et mundbid. 


— 


43 


del indbragt til samlingen: et topstykke til en bøilespende af 
bronce med ornamenter i keltisk stil, en sexsidet terning af bronce 
med afskaarne hjørner og udstaaende jernstifter fra hver side 
af uvis bestemmelse, et rembeslag af bronce og jern og en liden, 
ualmindelig fint tildannet hein (2060—63). Resten bestod af en 
samling vaaben af jern. 

Mindre samlede fund ere erhvervede fra Bjørngaard i øvre 
Sjørdalen (tveegget sverd, spydspids og kniv; sverdet er mer- 
keligt ved, at det har riflede bronceringe ved øvre og nedre 
hjalt, der have været holker for grebets træbelæg), fra Lian i 
Hevne (spydspids, 2 øxeblad og brudstkr. af et tveegget sverd), 
fra Skjelbostad i Eids pgd. i Romsdalen (brudstkr. af enegget sverd, 
paalstav, øxeblad og et spydlignende redskab) og fra Kalnes paa 
Namdalseidet. Det sidste er desværre indkommet.i meget med- 
taget forfatning, især fordi det er blevet behandlet uden omhu 
af finderen. Det bestaar af brudstykker af et tveegget sverd, 
af en tveegget spydspids, af en skjoldbnle og af et knivblad med 
skaft af træ og gjennemgaaende tange. Sverdet har været ned- 
lagt i en slire af træ, der udvendig har været klædt med tøi, 
dels grovt uldtøi, dels lintøi. Sliren har en dopsko af bronce 
med gjennembrudt arbeide; den synes at have havt udprægede 
ornamenter, men den er saa opløst af ir, at de ikke tydeligt 
kunne skjelnes, og at den heller ikke lader sig rense; det er 
saa meget beklageligere, som der saa yderlig sjelden findes dop- 
skoer, som med bestemthed kunne henføres til y.j. Udenom 
dopskoen har der merkeligt nok været en ny slire af træ foret 
med uberedt skind, og som mulig er en levning af et ydre hyl- 
ster for hele sverdet. En slire af træ indvendig foret med lod- 
dent skind fandtes ogsaa paa et sverd fra y.j. i en haug paa 
Fjære i -Fjære pgd. (C. 8280). ; 

Paa overgangen mellem hedendommen og middelalderen 
staar paa en maade fundet fra Greslid i Thydalens sogn, Selbu 
pgd. I en ager paa et sted, hvor der tidligere havde ligget en 
stenrøs, fandtesi afvigte høst, løst liggende i Jorden, en samling 
sølvmynter tilligemed en del afhugne stykker af ringe, kjeder og 
beslag af sølv (,betalingssølv*). Myntfuudet, der er det største, 


44 


som hidtil er gjort her i landet, og indeholdt over 2100 mynter, 
blev indsendt til universitetets myntsamling og vil forhaabentlig 
med det første blive gjort til gjenstand for en særskilt beskri- 
velse. Efter mynternes tid kan fundet ikke være nedlagt før 
i den sidste fjerdedel af det 1lte aarh., maaske ikke meget længe 
før 1100. De medfølgende brudstykker af oldsager have imid- 
lertid ganske yngre jernalders charakter. Det samme forhold 
har ogsaa vist sig ved en del andre myntfund fra det llte 
aarh., saaledes ved Ekersundfundet (N. Fornl. 290), der antages 
nedlagt ved 1040, og ved fundet paa Brøholt i Røken (Aarsb. 
1867 s. 50 og Holmboe i Chr. Vidsk. selsk. forh. 1868 s. 194 ff.), 
hvilket formodes at være nedlagt ved 1070. Isig selv er der intet 
usandsynligt i, at den yngre jernalders smag i former og orna- 
mentering kan have vedligeholdt sig omtrent uforandret en 
længere tid ud i den christelige middelalder, omend nye motiver 
efterhaanden traadte ved siden af de gamle. Saa meget mindre 
- paafaldende er det at gjenfinde den gamle stil i slutningen af 
det 11te aarh. i en samling af sønderhugne smykker, der brug- 
tes til betaling efter vægt, og hvis anvendelse til sin oprin- 
delige bestemmelse kan have ligget mange aar længere tilbage i 
tiden. Efter hvad der er oplyst om fundets nedlægningstid, maa 
det være omtrent overflødigt at gjøre opmerksom paa, at om 
det end blev gjort i tomten af en gammel røs, kan det dog ikke 
staa i nogen forbindelse med begravelsen i den, forsaavidt den 
har været en gravrøs.  Fundet maa ligesom alle lignende fra 
samme tidsalder betragtes som en bortgjemt skat. 


Blandt den temmelig betydelige tilvækst af sager fra mid- 
delalderen vil jeg fremhæve et par smaa signeter. Det ene er 
fundet ovenpaa kapitælen af en lav søile i det østre" skib i 
Throndhjems domkirke; i det lille rum, hvor det laa, kunde det 
sees gjentagne gange at være blevet overkalket tilligemed kir- 
ken, og det er ikke usandsynligt, at det har ligget paa denne 
plads, siden det blev henlagt der af sin oprindelige eier. Det 
har en omskrift med minuskler fra det l15de aarh.: S. erici 
petri (0: Sigillum Erici Petri). Signetets eiermand kan med høi 


45 


grad af sandsynlighed formodes at have været den korsbroder 
Eirik Petersson, der har været vidne ved udstedelsen af et brev 
af erkebiskop Aslak Bolt af 1448 (se Dipl. Norv. V, 753). Det 
andet er fundet i jorden paa Raneim i Strinden; det har i 
midten et bumerke og langs kanten en omskrift i majuskler fra 
det 13de aarh., af hvilken der nu ikke kan læses mere end det 
ene navn: Sigvaldi. 

Forøvrigt har samlingen, mest ved gave, erhvervet en del 
kirkeligt inventarium fra middelalderen. Fra Raneims kirke i 
Overhalven, som isommer undergik en større ombygning, er ind- 
kommet et smukt arbeidet røgelsekar og et stykke af en lyse- 
krone, et stort krucifix af træ, temmelig plumpt, men af inter- 
esse; fordi det fremviser en blanding af romansk og gothisk stil, 
og endelig et jernbeslag til kirkedøren i ren romansk stil. Fra 
Grongs hovedkirke et Christusbillede og et Mariabillede med ma- 
ling paa læredsbund, rimeligvis fra det 13de aarh. Fra Mære 
kirke et stort Mariabillede fra samme periode. Disse gjenstande 
ere forærede af Raneims og Mære menigheder og eierne af Grongs 
kirke, brødrene Seem. Indkjøbt er en alterlysestage af træ, der 


- skal have tilhørt den ved reformatsen af 1589 sløifede kirke paa 


Aadalen i øvre Stjørdalen. Den er arbeidet paa samme maade, 
som dei Vidsk. selsk. skr. VIII, 182 omtalte stager fra det katholske 
kapel paa Megaard i Snaasen; stammen er oventil formet som 
en skrue, om hvilken et tverstykke med to lyseholdere bevæger 
sig. Da saa ensartede exemplarer ere komne fra to langt fra 
hinanden liggende steder, kan det sluttes, at denne form i en 
vis tid af middelalderen ikke har været ualmindelig. 


Nogle historiske notitser om Selbu. 


Kilderne til kundskab om Selbus historiske forhold i oldti- 
den ligesaa vel som i middelalderen ere meget fattige. Kun faa 
og lidet charakteristiske fund fra hedendommens tid have hidtil 
været bekjendte. Paa grund heraf faa de iaar gjorte fund fra 
Rønsberg og navnlig det større af dem, skjønt det i sig selv 
hverken ved sin rigdom eller ved sine charakteristiske eiendom- 


46 


meligheder hæver sig over en hel del andre ældre jernalders 
fund, mere betydning, end om det var fremkommet i en egn, 
hvis fortid var mere bekjendt, og jeg vil derfor tage anledning 
deraf til at sammenstille nogle bemerkninger om bygdens forhold 
i forhistorisk tid, støttede til dens oldfund og stedsnavne. Af 
fund af oldsager fra ældre jernalder kjendes foruden de to oven- 
for beskrevne fra Rønsberg en vævskyttelformet beltesten (T. 
1228, se Aarsb. 1873 s. 48) fra Haaøen i Selbusjøen (Thydalen 
hvorfra der ogsaa er kommet en beltesten, sættes her ud afbe- 
tragtning); fra yngre jernalder et fund fra Sandvik paa søens 
nordside af et sverd, en spydspids, en paalstav og et stykke af 
en kjedel af jern (T. 390—393) og en smukt arbeidet perle af 
glasmosaik, fundeti1839 i en myr nær søen paa Kvello (C.858. 
Oprindelig havde universitetets samling kun den ene halvdel; 
men nylig opdagedes det, at et brudstykke af en perle i Natio- 
nalmuseets samling i Stockholm var den manglende halvdel, og 
den er nu bleven overladt til den norske samling); det sidste 
fund kan dog mulig ogsaa skrive sig fra æ.j. Til y.j. maa 
desuden ogsaa henføres et tabt fund fra en røs paa Stokke af 
et sverd, en spydspids og et øxeblad af jern; rimeligvis ogsaa 
et tabt fund af ikke nærmere bekjendte jernsager fra Mosletten, 
og utvivlsomt ogsaa et fund af et sverd, et øxeblad og et 
par pile, der ifølge Kraft omkring 1830 gjordes paa Fugleim. 
Det sees saaledes, at de fund, som ere blevne bekjendte, baade 
ere faa, og at en væsentlig del af dem ere tabte. Det er imid- 
lertid af betydning, at de ere spredte over den ved søen og i 
det nedre af dalen liggende del af bygden, og at navnlig to æl- 
dre jernalders fund skrive sig fra et sted, der ligger 1 mil oven- 
for elvens udløb 1 søen. | 

Med hensyn til de oplysninger, som stedsnavnene kunne give, 
er det af ikke liden betydning, at bygden kun en eneste gang 
nævnes i sagaerne, at diplomsamlingerne kun have meget faa 
breve, som vedkomme Selbu, og at ogsaa erkebiskop Aslak Bolts 
jordebog kun nævner en mindre del af bygdens gaarde. Som 
en følge deraf er der mange stedsnavne, hvis ældre former ikke 
ere bekjendte. Noget flere finder man i et skattemandtal af 


47 


1521, der opbevares i det danske Geheimearchiv; men formerne 
ere her allerede meget forvandskede, og ogsaa her mangle, uvist 
af hvilken grund, mange gaarde, om hvilke det med sikkerhed 
kan siges, at de ere meget ældre end denne tid. Af at bygdens 
fortid saaledes er saa lidet bekjendt, skriver sig vel den mening, 
som synes at være almindelig udbredt paa disse kanter, at den 
først sent er bleven bebygget, medens den oprindelig har været 
et slags seterbygd under Stjørdalen; rimeligvis har den ogsaa 
fundet en støtte i en urigtig forklaring af navnet og i den om- 
stændighed, at den i historisk tid udgjorde en del af Stjördæla 
fylke. Det sidste er imidlertid kun en følge af, at forbindelsen 
med Stjørdalen har været lettere end med de to andre nabo- 
fylker, Strindens og Gauldalens, og beviser ligesaa lidet noget 
særligt slægtskab mellem befolkningerne, som at Leksviken og 
Frosta med Aasen var lagt til Strindens fylke. Stedsnavnene 
tyde ikke paa nogen nær forbindelse mellem Stjørdalen og Selbu; 
de vise meget mindre overensstemmelse, end ellers pleier at fin- 
des mellem nabobygder f. ex. i det indre af Indhered, mindre 
endogsaa end mellem Selbu og Guldalen. 

Den rette ældre form af bygdens navn maa sandsynligvis 
antages at være Selabi, som det skrives i et haandskrift af 
Sverres saga *). I det 15de aarh. skrives det i regelen Sælabu, 
Sælabo, saaledes i erkeb. Aslaks jordebog s. 40 og 120, i Dipl. 
Norv. 5, 598 (a. 1430), men ogsaa Salabo som Dipl. Norv. 5, 
622 (a. 1433) og Aslaks jordebog s. 114. 117. Nogen antydning 
om en tilsvarende overgang i udtalen kan ikke lægges i den 
sidste form, da man 1 begyndelsen af det 16de aarh. igjen fin- 
der Selebo og Sellebo (saaledes i Dipl. Norvw. 1, 1099; 8, 672; 
9, 736. 745). Søen kaldes i de hskr. af Sverres saga, hvor dens 
navn forekommer, Selasjör.  Indbyggernes navn er Selbuar med 
den samme forkortning som f. ex. i Sparbyggir af Sparabu, 
Stjördælir, Verdælir af Stjöradalr, Veradalr. 


*) Flatøbogen; i hskr. Eirspennill, som er lagt til grund for den nyeste 
udg. (Chnia. 1873), forekommer kun indbyggernes navn, ikke bygdens 
og søens, i Flatøbogen ikke søens navn; i de øvrige hskr. nævnes 
kun indbyggerne og søen. 


48 


Der findes fra alle kanter af landet et temmelig stort antal 
navne, sammensatte med bi”, de fleste navne paa bygder og gren- 
der, adskillige ogsaa gaardsnavne. Den første sammensætnings- 
del ender i regelen paa & og maa dels opfattes som et adjektiv 
i bestemt form, dels som gen. fl. Det første har man afgjort i 
Einabu i Lesje, den ensomme bygd, hvis denne form, der op- 
føres af Munch (Beskr. 136) er hjemlet *); det andet tilfælde 
have vi aabenbart i Kleppabu, Klebu af kleppr, fjeldknat, og i 
Eyjabu, Øier prestegjeld. I enkelte tilfælde kan man maaske 
ogsaa formode et gen. ent. af et svagt hankjønsord. Forklarin- 
gen af disse navne er for det meste vanskelig, da mange af dem 
indeholde stammer, der ikke let lade sig tyde af det almindelige 
oldnorske sprog. Det samme gjelder ogsaa navnet Selbu. Saa- 
meget kan dog vel med sikkerhed siges, at det ikke med G. 
Schøning kan afledes af sel, n. en seter; thi dette ord har i gen. 
fl. selja og en sammensætning dermed maatte derfor have lydt 
- Seljabi (ligesom Seljaland paa Island). Det synes ogsaa meget 
tvivlsomt, om en forbindelse af denne stamme med bu er tilste- 
delig, da dette ord medfører betydningen af en fast bosættelse. 
Og forsaavidt der ved denne forklaring af navnet er tænkt paa 
at bygden, da den fik navnet, kun har været et seterstrøg, saa 
er det tilstrækkeligt at fremhæve, at det ved oldfund er godt- 
gjort, at der endog langt oppe i dalen har været fast bebyggelse 
saa tidligt som i det 6te aarh., i hvilken tid det er urimeligt at 
antage, at en anden bygd skulde have havt seterbrug i en saa 
langt borte liggende dal. — I et dalføre mellem Frosta og Skogn 
ligger en gaard Selbu, hvis ældre form dog neppe er bekjendt. 
Forøvrigt findes der mange navne begyndende med Sel, hvoraf 
en hel del maa afledes af selr, en sælhund, nogle vel ogsaa af 
adjektivet sæll. At man ikke tør tænke paa den sidste stamme 
i nærværende tilfælde, maa ansees som godtgjort dels ved den 
ældste gjengivelse af navnet i sagaerne, dels ved at søen isaa- 
fald ikke kunde have hedt Selasjör. 


* O1. d. h. saga, Hskr. cap. 189, har Kinbui, men den nuværende form 
Enebo synes dog at TAES Einabu. 


49 


Naar vi se paa de øvrige stedsnavne, saa finde vi i flere strøg 
af bygden navneformer, som ere almindelige i landets ældste byg- 
der og kunne ansees for i regelen at hidrøre fra en ældre pe- 
riode af hedendommen, eller for at bruge en archæologisk beteg- 
nelse, fra den ældre jernalder. Dette er saaledes tilfælde med 
søens nordre strand (Stranden), med bygden om søens østende 
(Indbygden) og den høire side af elven omtrent 1 mil op fra ud- 
løbet. Her findes saaledes uafledede stammenavne: Gyøte, et 
hyppigt navn, saaledes i Opdal, Rennebu, Meldalen, Lærdal *); 
gammel form: Grjöt, å Grjötom (mandtallet af 1521: Grøttom) 
af ørjöt, n. sten. Mo. Uglen (1521: i Ogle) ogsaa i Verdalen 
(1521: Agle), Klebu (i Oghl, Dipl. Norv. 2,305), Daviken o. fl. st.; 
den oprindelige form er maaske Øgl. Evja. Lid. Belle forekom- 
mer paa 2 forskjellige steder og er maaske 2 navne, da det ene 
skal udtales Bell”, det andet Belle; med det første kunde jevn- 
føres Belle i Aurland (j Belle, Bjørg. Kålfsk. 47, altsaa et stam- 
meord) og Bell i Indre Holmedal, med det andet Belle i Lesje, * 
- der maa have hedt Bellin, da Dipl. Norv. 3,690 har: a Bællene, 
og altsaa være en sammensætning med det gamle vin. Stam- 
menavne af ældste slags ere ligeledes Hove og Berge, dativ- 
former af Hov og Berg (i 1521 endnu Berg); dativformer 
ere som bekjendt meget almindelige i gaardsnavne, en følge af, 
at de mest nævntes med en præposition foran. Det ældgamle 
sammensætningsled vin, der rimeligvis betegner: græsvold, fro- 
dig græsgang, har man ogsaa i Vælve, i 1521 Vilwen, hvoraf 
den gamle form kan sluttes at være Vilvin af stammen vil, be- 
hagelig, glædelig; det burde nu skrives Velve. Punde, udt. Pund", 
er ikke noget stammenavn, og er vistnok af forholdsvis nyere 
oprindelse; dets forklaring fremgaar af skattemandtallet af 1521, 
der har ,pa Vndhe* d. e. uppi undir, oppe under (fjeldet). Det 


*) Derimod er det uhjemlet og urigtigt, naar Munch (Beskr. s. 83) opfø- 
rer Grjöt som det ældre navn paa Orkedalens prestegaard, idet det 
af Aslaks jordebog s. 114, Dipl. Norv. 5, 349 og 3, 4 sees, at det har 
været Grytingr, hvorved altsaa correktheden af navnet Kårr af Gry- 
tingi i Haakon den godes saga cap. 19, hvorom Dr. G. Storm, Hist. 
Tidsskrift IV, 460 ytrer tvivl, er godtgjort. 

4 


50 


kan sammenlignes med ,pund Torva* i Thjøtta pgjeld i Helge- 
land, undir Bjørgum i Vors, undir Brekko i Aurland o. fl. (if. 
Hist. Tidsskr. I, 90). Af sammensætninger med den utvivlsomt 
ældgamle endelse heimr findes flere: Solem, i middelalderen 
Solheimr (A. B.s. 41. 120), et særdeles hyppigt navn; Fugleim, 
ældre form utvivlsomt Fuglheimr; Hoeim, Håheimr (i 1521: Hoim, 
ligesom Solim) af hår, høi, et navn der dels udtalt Hoem, dels 
Hojem forekommer i mange bygder; Eidem, om hvilket der kunde 
være tvivl, da mandt. af 1521 har Edom, hvorefter den gamle 
form skulde være Eid. Den ligeledes meget gamle endelse lo 
have vi i Kvello og Killo, hvilket vel rettere burde skrives Hjello 
eller Hillo (i 1521: Hiello) af hjell, gn. hjallr, en høi terrasse, 
et ord, der i flere bygder nordenfjelds nu udtales kjell; denne 
forklaring stemmer fuldstændig med gaardens beliggenhed. Til 
disse kan endnu føies nogle vistnok ældgamle navne. Slelme er 
sikkert samme navn som Sletner i Eidsberg, før: Sletnar (den Røde 
Bog s. 164); det maa være en afledning af sléttr, slet, jevn, og 
med hensyn til afledningsmaaden kan det vel sammenlignes med 
Ljosnar, nu Lysne i Lærdal (Bergens Kalvsk. s. 43: Liosnom), 
der vel maa afledes af ljöss, og med Kviknar i Gudbrandsdalen 
og Østerdalen af kvikr; det betegner saaledes vel omtrent det 
samme som Sletta, maaske med en liden modifikation 1 betyd- 
ningen. Kallar (i matr. Kalar) er et eiendommeligt navn, som 
man kunde fristes til at jevnføre med de i Lom saa hyppige 
sammensætninger med arf (Blaker, Brandser, Skamser osv.), hvis 
denne endelse ellers kunde paavises 1 det nordenfjeldske. Pre- 
stegaardens navn skrives i matr. Næsthveit; det er utvivlsomt. 
kun en gjetning, og thveit forekommer neppe paa denne kant af 
landet; Dipl. Norv. 5,598 (a. 1430) har Næstene kirkia og å 
Nestene, hvorefter den gamle form maa være Nestin eller Ned- 
stin, en sammensætning med vin; gaarden ligger meget lavt. 
Mandt. af 1521 har Nesth, der ei kan være den rette form. 
Til navne, der vel ere noget yngre, men dog gaa op til den 
senere hedendom, høre sammensætningerne med stad, hvoraf 
man iSelbu har: Baldstad, Kjelstad, Haastad, Marstad, Mebust, 


51 


Krokstad, Samstad og Oksstad. Kjelstad af mandsnavn Ketill 
(etilstadom i A. B. s. 40 er vel feil for Ketilstadom). Naar 
man for Samstad i A. B. s. 120 har Sodhomostadhe, maa det 
vel betragtes som en middelaldersk etymologisering; det kom- 
mer snarere af mandsnavnet Såmr. Mebust (I matr.) vilde i 
det gamle sprog hede Meöalbölstadöir; men da det i 1521 heder 
Møglebostad og nu” udtales Mobust, er vel den gamle form Mi- 
klibölstadr af mikill, stor, og det burde hellere skrives Møbust; 
navnet er meget almindeligt især i det vestlige af landet, og den 
sidste del forkortes stadig til — bust. Baldstad kunde ligesom 
Baldstad i Lofoten komme af et mandsnavn Baldrekr (A. B. s. 
96: Baldrekstadum); med gudenavnet Baldr har det vistnok in- 
tet at gjøre. Marstad kommer maaske af marr, en hest, hvis 
det ikke indeholder en forkortelse. 

Til slutning et par bemærkninger om nogle navne af uvis 
ælde. Rønsberg kunde afledes af reynir, rogn, men rettere vel 
af hreyni, n., en afledning af hraun, stenurd, nedramlet sten, 
hvilket netop passer paa det berg, under hvilket gaarden ligger; 
den gamle form 1 saa fald Hreynisberg. Det kan vistnok ikke 
ansees som afgjort, at navnet er saa gammelt som de ovenfor 
omtalte gravhauge paa gaarden. Navnene Møbust og især Baards- 
gaard, Rønsbergs nabogaarde, antyde, at et ældre navn her er 
kommet bort. Rolset staar ikke som i matr. formodet for Ro- 
aldset, men kommer af navnet paa elven, der flyder forbi, Rotla 
eller Rosla (det udtales med den samme sterkt mouillerede lyd 
som f. ex. kvisl og som nærmest kunde gjengives med Roltla); 
i middelalderen altsaa: Rotlusetr. 

Bygden har selvfølgelig en hel del flere stedsnavne, som jeg 
her ikke har omtalt, dels fordi de ere lidet merkelige eller yn- 
gre, dels fordi jeg intet har at auføre om dem. Af de gjen- 
nemgaaede vil det imidlertid i hvert fald fremlyse, at bygdens 
første bebyggelse ikke kan falde meget længere ned i tiden end 
de fleste nabobygders. 

Der findes endnu mange gravhauger i Selbu, skjønt det vel 
kun er rester af, hvad der engang har været. Hvis de oldfund, 


A* 


52 


som gjøres, blive omhyggeligt hehandlede og bevarede, og hvis 
navnlig gravlevningerne kunne blive undersøgte paa sagkyndig 
maade, ville fundene kunne yde de bedste bidrag til yderligere 
oplysning om bygdens oldtid. 


—7rI EET 


53 


Faste fornlevninger og oldsagfund 


i Nordre Throndhjems amt 


af K. Rygh. 


Niden N. Nicolaysens verk Norske Fornlevninger, der har været et grund- 
lag for den senere tids archæologiske forskninger i Norge, afsluttedes i 
1866, er kjendskabet til landets fornlevninger i betydelig grad udvidet. 
Dette gjelder ikke mindst Throndhjems stift, hvor der fra Kliwers tid, og 
indtil Norske Fornlevninger udkom, i det hele taget kun var blevet ud- 
rettet meget lidet til at undersøge og samle det store materiale, som fo- 
refindes, medens den største virksomhed i denne retning netop har fun- 
det sted i det sidste decennium, udgaaende dels fra Foreningen til fortids- 
mindesmerkers bevaring gjennem dens tbrondhjemske afdeling, dels fra 
Videnskabsselskabet. Redegjørelserne herfor ere imidlertid spredte paa 
forskjellige steder, hvorfra den, der har brug for en oversigt i en eller 
anden retning, med møie og tidsspilde maa samle det, han behøver. Der 
er ingen sandsynlighed for, at man vil kunne faa en ny udgave af Nico- 
laysens verk, da en saadan vilde blive saa vidløftig, at den vilde medføre 
uforholdsmæssige omkostninger. Derimod vil det være et baade over- 
kommeligt og utvivlsomt nyttigt foretagende at udgive samlede oversigter 
over enkelte, mere afsluttede distrikters fornlevninger, og en saadan er 
det, jeg her vil levere for Throndhjems stift, idet Videnskabsselskabets 
direktion har givet mig adgang til at faa den trykt i dets skrifter. Da 
der imidlertid netop er udgivet en fortrinlig oversigt over fornlevninger 
i Nordmøre og Romsdalen af B. E. Bendixen i Foreningens aarsberetnin- 
ger for 1877 og 18%8, vil mit arbeide dog kun komme til at omfatte Nor- 
dre og Søndre Throndhjems amter og vil for rummets skyld blive delt i 
to afdelinger, saaledes at den første i nærværende hefte omfatter det nor- 
dre amt. Stoffet er ordnet seographisk i det væsentlige efter den plan, 
som er fulgt i Nicolaysens Fornlevninger, foruden af andre grunde fordi 
arbeidet ogsaa er bestemt til at være en støtte for mænd omkring 1 byg- 
derne, som ønske at yde sit bidrag til oldtidsforskningen, og for hvem 
det gjælder at vide, hvad der er kjendt i hver enkelt bygd. Behovet for 
en mere systematisk oversigt vil forhaabentlig kunne fyldestgjøres ved et 
systematisk register. Jeg har udelukkende taget hensyn til levninger fra 


54 


hedendommen, da de middelalderske rettest vil kunne gjøres til gjenstand 
for et særeget arbeide. 

For at undgaa altfor mange citater ere hovedkilderne kun eiterede 
engang for hvert prestegjeld. I citaterne og ellers ere nogle forkortelser 
anvendte: N. Fornl. = Norske Fornlevninger af N. Nicolaysen, Aarsb. = 
Aarsberetning fra Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring, 
Vidsk. Skr. = det kgl. norske Videnskabers Selskabs skrifter, C. = uni- 
versitetets oldsagsamling i Christiania, B. = Bergens Museums samling, 
T. = Videnskabsselskabets samling i Throndbjem; det tilføiede tal beteg- 
ner numeret i samlingernes kataloger; æ.j. = ældre jernalder, y. j. = 
yngre jernalder. 


Leka prestegjeld. 
N. Fornl. 670—6%5. Reiseindberetninger af I. Undset 1873 (hskr.) og 
K. Lossius 1877 (Vidsk. Skr. VIII, 213 ff.) 


Prestegjeldet bestaar kun af et sogn, der omfatter hovedøen Leka 
og en del af fastlandet langs seilløbet og omkring Aarsetfjorden og Eiter- 
fjorden. Nordgrændsen for det gamle Naumdølafylke, til hvis ydre halv- 
del Leka tilligemed Nærø, Kolvereid, Fosnes og Flatanger hørte, gik nord- 
ligere end grænsen for Namdalens fogderi, idet den ogsaa omfattede en 
dei af Bindalen. 


Nordenfor Huseby, hvor kirken ligger, mellem denne gaard 
og Skeid ligge nogle mindre gravhauger; endel andre findes søn- 
denfor gaarden henimod Frøvik; en fortælling om, at der i de 
sidste skulde være fundet guld og penge, maa ansees som opdig- 
telse. — Paa Frøvik i en sandmel ved Brikdalsbroen blev i 1865 
fundet en enegget kniv af rødbrun skifer (C. 7468, afbildet Aarsb. 
1875 fig. 4). — Mellem Frøvik og Haug findes flere gravrøser 
i en udmark, hvoraf 2 ovenfor veien paa Frøviks grund, flere 
nedenfor veien paa Haugs grund, deriblandt en temmelig stor. 
— Paa Solsem ligge 5 hauger lidt ovenfor gaardene, længere 
oppe 7 røser, der nu ere noget overgroede. I en liden fjeld- 
kløft et par tusinde skridt fra gaardene findes en langstrakt 
forhøining, fra 2 til 4 m. høi, bestaaende af et meget haardt 
comglomerat; i denne er en hule, 2 m. i tvermaal og 1 m. høi, 
med en meget lav aabning. Den kaldes af almuen Emaovnen 
og er tildels bleven antaget for et verk af menneskehænder, men 
med liden sandsynlighed, da det hverken lader sig forklare, hvor- 
ledes den skulde være dannet, eller i hvilket øiemed, ligesaa 


55 


lidet som der kan paavises noget andet verk af denne beskaffen- 
hed. — Paa Vaagen paa øens vestside skal der findes nogle 
hauger og en større røs. — Paa Stene findes nogle hauger ved 
søen syd for gaardene, længere i nord en samling af røser; i en 
af disse er fundet en korsformet bøilespende af bronce (T. 1227) 
af omtrent samme form som Aarsb. 1872 fig. 12. Det er det 
eneste exemplar af denne type, som bidtil kjendes fra de to 
thbrondhjemske amter. — Paa Kvalø (Hvaley) er der nogle hau- 


ger nær gaardene. — Paa Skeid findes levninger af en over- 


maade stor gravhaug, maaske den største i landet næstefter 
Raknehaugen paa Romerike. Den skal oprindelig have været 
omtr. 350 skridt i omkreds og efter en beretning omtrent 10, 
efter en anden henimod 30 alen høi; det sidste maal er vist- 
nok overdrevet, medens det første turde være for lavt. Omkring 
den har været en nogle fod høi og bred afsats, som ogsaa er 
fundet ved enkelte hauger paa andre steder. Der haves beret- 
ning om 4 gravninger i den, men allerede før den første var 
der gravet et dybt hul i midten. I 1755 foretoges en gravning 
af 10 mand i 8 dage, i 1775 en anden paa foranledning af 
Schøning ved et kompagni soldater under ledelse af løitn. Lehne 
i 13 dag, i 1780 en tredie, og endelig skal der være gravet for 
fjerde gang omkring 1340. Efter de beretninger, vi have om 
disse gravninger har haugen bestaaet af sand, men har havt en 
indre kjerne af runde løftestene paa omtrent % af haugens tver- 
maal, som af nogle er bleven opfattet som en muret hvelving. 
I den øverste del afsandhaugen fandtes 2 kullag af samme vidde 
som den underliggende stenrøs, hvert omtr. 30 cm. dybt, ad- 
skilte ved et lag sand af 1—2 meters dybde, det øverste kullag 
2 m. under overfladen. Inde i stenrøsen har der været et rum, 
dannet af furubjelker, forbundne med indtil 25 cm. lange jern- 
bolte, hvoraf der ved gravningerne blev fundet en mængde, lige- 
som af klinksøm. Efter en beretning skal dette rum have været 
delt i 2 ved en fra syd til nord gaaende mur af runde stene, 
efter beretterens mening til støtte for bjelkerne, da begge halv- 
rum tilsammen havde en bredde af omtr. 19 m.; maaske er 
denne mur dog kun de fra røsens øvre del nedramlede stene. 


56 


Ved siden af denne mur fandtes under en flad stenhelle, som 
antoges oprindelig at have været opreist, et fuldstændigt ske- 
let af et menneske, der maa have havt siddeude stilling, da 
ryg- og ribbenene laa under hovedskallen og skulderbenene. Ved 
siden af dette fandtes et 60—70 cm. langt stykke af et sverd 
af jern og ikke langt derfra nok en hovedskalle og nogle andre 
ben, hvoriblandt et skulderblad af noget mindre størrelse end 
paa det første skelet. Derhos fandtes der i rummet en stor 
mængde ben af kjør, smaakreatur og svin, deriblandt ogsaa horn 
og klover af kjør. Af andre fund nævnes fra den første grav- 
ning en stor kjedel af metal med indgravne billeder, hvis bund 
var fortæret af ir; men beskrivelsen af den er meget usikker. 
— Det levnede af haugen er i den senere tid blevet betydeligt 
formindsket ved at en bæk er bleven ledet ind paa den; i 1877 
var dog bækken igjen bleven ledet tilbage til sit forrige leie. 
Kun den sydvestlige del er endnu tilbage tilligemed en masse 
sten, der ligger igjen paa midten af haugens tomt, og som alene 
er saa stor som en betydelig gravrøs. — Det har været den al- 
mindelige mening, at det er denne hang, som ifølge sagaen 
Naumdalskongerne Herlaug og Hrollaug lod opføre, og hvori 
Herlaug lod sig begrave med 11 mand, og naar man undtager 
sagaens beretning om, at kalk var anvendt ved bygningen, som 
vistnok i hvert fald er urigtig, da kalk neppe har været anvendt 
saa tidligt i Norge, er der heller ikke noget aføjørende, der 
synes at gjøre en saadan mening urimelig, forudsat at sagnet om 
Herlaug er historisk. At der kun er fundet ben af 2 menne- 
sker, medens 12 skulle være begravne, kan der ikke lægges me- 
gen vægt paa, da gravningerne aldrig have været sammenhæn- 
gende. I hvert fald maa haugen henføres til y. j., idet der ikke 
kan lægges nogen vægt paa de usikre angivelser om metalkje- 
delen. At den ydre halvdel af fylket og deraf igjen især Leka, 
Nærø og maaske en del af Fosnes i oldtiden har været den 
bedst bebyggede og fornemste del synes utvivlsomt, og der er 
derfor heller ikke noget usandsynligt i, at de omtalte konger 
eller jarler kunne have boet paa Leka. — Foruden denne store 
haug fandtes der i 1775 mange runde og aflange hauger paa 


57 


gaarden. I 1873 saaes endnu nogle mindre hauger i retning 
mod Huseby. Af fund i disse hauger kjendes: i 1820 et over- 
brudt. tveegget sverd af jern med rette hjalter, fundet i haug 
(B. 1360) og fra en anden haug i 1829 en oval skaalspende af 
bronee med enkelt plade (B. 420), maaske funden sammen med 
en dreiet skive eller knap af sten*). — Paa den mellem Leka 
og fastlandet liggende Madsø fandtes i 1873 mange gravhauger 
af sand, hvoraf dog flere vare udjevnede ved dyrkning; 1 en af 
disse ved Mudsøvik er fundet et ubrændt lig og en tveegget 
spydspids med fal af jern (T. 1225), i en anden en skjoldbule (2) 
af jern af ualmindelig lav, flad form (T. 1226), i en tredie skal 
være funden en rmgnaal af bronce, over 10 cm. lang, tilligemed 
adskillige klmksøm, som ikke blev bevaret. — Paa Gutvik (Gaut- 
vikr) nordligst paa fastlandet findes hauger paa alle 3 gaarde 
og paa nordre G. skal der være gjort fumd af jernsager. Paa 
søndre G. saaes 1 1877 ved søen 4—5 runde hauger og paa et 
par af dem stod stene af 60—70 cm. høide. — Paa Rossvik 
eller Rødseid fandtes i 1835 en enegget kniv af rødbrun skifer 
(B. 99, afb. i Loranges katal. s. 28; i samlingens originalkatal. 
er først skrevet Rosvik, men dette siden rettet til Roseide, og 
det er neppe nu muligt at afgjøre, hvilket det rette findested er); 
den skal være funden i en haug, der var bleven udskaaret af en 
elv. — Ved Fjeldvik findes flere røser. Paa en fjeldtop lige op 
for gaarden ligger en røs og nær den en bautasten. I marken 
østenfor gaarden saaes i 1877 en udkastet røs, 1 hvis midte der 
var et rum i form af et T, bygget af større stene end røsen 
forresten. I nærheden deraf saaes en del stene i en temmelig 
regelmæssig kreds. — Paa Nord-Fitram paa en høide ovenfor 
gaarden og ved veien ligge nogle røser, hvoraf en var udkastet 
før 1877; den skal have havt et kammer, hvori der fandtes kul 
og aske, med et gulv lagt af runde smaa stene. Nedenfor hu- 


*) Anførselen i N. Fornl. om, at der sammen med spenden fandtes en 
spyd- eller pilespids af sten synes derimod efter en udskrift af 
den ældre katalog, som samlingens bestyrer velvillig har meddelt mig, 
at bero paa en sammenblanding i katalogen af dette fund og det ne- 
denfor nævnte fra Rossvik (eller Rødseid). 


58 


sene paa en mod søen jevnt skraanende slette har der været 
flere runde og en aflang haug; her skal man for længere tid si- 
den have fundet en guldring ,med 3 baand* og et sverd. — Nær 
Sør-Eitran i Oksvikskardet mellem Eiterfjorden og Rødsfjorden 
ligger en røs, hvori der skal være gjort fund af jernsager. — 
Paa Rødseid fandtes i 1829, efter sigende i en haug, en nu 
omtr. 12 cm. lang, 4 em. bred spydspids af rødbrun skifer med 
tange og agnorer (B. 68, afb. i Loranges katal. s. 28). Ligesaa 
er maaske den ovenfor under Rossvik nævnte skiferkniv funden 
paa denne gaard. — Paa Klumgervik gjordes der i 1701 i en 
stenrøs et fund fra y.j. Idet en arbeider brød sten i den, 
stødte han under et stenlag paa et over en haandsbredde tykt 
lag af sort jord og fandt deri en armhøile af sølv, levninger af 
menneskeben, stykker af en plade af ben, en kunstig arbeidet 
nagl (2) af bronce, endel ravperler, der laa i en tredobbelt række, 
samt en mængde klmksøm. Armbøilen, der blev sendt til Kjø- 
benhavn og nu findes i museet for nordiske oldsager (nr. 8407), 
er afbildet hos I. Undset, Nordiske oldsager i fremmede mu- 
seer s. 49. 

I dette prestegjeld er der desuden, uvist paa hvilke steder, 
men sandsynligois i hauger fundet en perle af rav, en af hvidt 
glas og en af mosaikglas (B. 108, indkommen i 1828) og en stor 
perle af glasmosaik med blaa bund og hvide og røde indlægninger 
(B. 498, indkommen i 1847, if. Loranges katalog s. 112). Det 
lader sig neppe afgjøre, om de er fra æ. j. eller fra y. j. 

Fra Leka prestegjeld kjendes saaledes 3 fund fra stenalde- 
ren, alle tilhørende den arktiske, nemlig fra Frøvik, Rossvik 
(eller Rødseid) og Rødseid. Fra æ.j. 1 fund: fra Stene. Fra 
y. J. 7 fund: 3 fra Skeid, 3 fra Madsøvik og 1 fra Klungervik. 
Usikre fund, enten fra æ. j. eller fra y. j.: 1 fra Gutvik, 1 fra 
Nord-Eitran, 1 fra Sør-Eitran og 2 uden nærmere stedsangivelse. 


Kolvereid prestegjeld. 
N. Fornl. 675. Reiseindberetning af K. Lossius 1877 (Vidsk. Skr. VII, 218 ff.), 
Prestegjeldet bestaar af % sogne, Kolvereid sogn omkring Nordre og 
Søndre Saltenfjerd, ytre Foldenfjord og dens arme Oplog- og Kvistenfjord, 
Foldereid sogn omkring indre Foldenfjord. 


Kolvereid sogn. Paa øen Gjerdingen findes endnu nogle 


59 


hauger. 11830 fandtes i en haug en bolleformet æjedel af grøt- 
sten (B. 396) og sammen med den efter beretning af I. Undset 
i 1873 et sverd, et øxeblad af jern, en skaalvegt af bronce og 
nogle perler. Ifølge Lossius's beretning var der sammen med 
kjedelen fundet et sverd, en perle og levninger af et udrændt 
lig, medens der senere, formodentlig i en anden haug, med 
ubrændt lig blev fundet et sverd, et øxeblad, en ,kobberhjelm*(?) 
og perler m. m. — Paa Edshaug fandtes i 1877 en haug og paa 
Moneset under Vereim nogle stenrøser. Paa Langstrand, lige- 
ledes en part af Vereim, 3 hauger; i en af dem skulde være 
fundet en tverøxe eller hakke af jern. — Paa Nubdal er for 
flere aar siden fundet et sverd med metalbelæg paa heftet og 
et øxeblad af jern. — Paa Lid (Hliöir) er for lang tid siden 
fundet et sverd af jern; senere et redskab af sten, der rimelig- 
vis har været en spydspids af rød skifer. Paa en plads under 
gaarden skulde der for nogle aar siden være fundet et sverd 
og en spydspids (?) af jern, der i 1877 antoges mulig at være 
bevaret. Paa en anden plads, Hestehagen, skal der findes en 


stor haug. — Paa Langneset under Fjær er en haug, og paa 
Ramfjord (Hrafnafjørdr) nogle hauger, og en spydspids af jern 
skal være funden her. — Paa Bjerknes ligge nogle røser paa 


høiderne mod Remmastrømmen; i en udkastet røs oppe i skoven 
omtr. 20 skridt fra strømmen saaes i 1877 et kammer af store 
paa kant satte heller med afkastede dækheller, henimod 2 m. 
langt og 1 m. bredt; den ene langside var dannet af en eneste 
helle. — Paa Lidvilk findes flere røser østenfor gaarden og nogle 
andre paa en bjergknaus i syd. Ikke langt fra husene skal have 
ligget et stort gravkammer, hvis stene brugtes til bygningerne. 
— Paa prestegaarden Kolvereid findes paa Aaneset 3 store hau- 
ger og I gaardens udenge flere mindre, hvori der skal være fun- 
det kul; i skoven østenfor gaarden 1 haug. — Paa Mulstadneset 
en part af Mulstad (Mulastaöir) er fundet og igjen bortkastet 
et 8 cm. langt odstykke af en spydspids af rød skifer. — I ud- 
marken mellem Hofles og Skagemoen, sandsynligvis paa den sid- 
ste gaards grund, findes 4—5 røser, opkastede af sten ovenpaa 
et lag af fjæresand; nogle af dem ere udkjørte, hvorved der i 


60 


1877 i en af dem blev fundet et par klinksøm og nogle brud- 
stykker af jern, maaske af en skjoldbule (T. 1896) tilligemed 
levninger af et ubrændt lig og efter en usikker meddelelse et 
stykke af et kar af brændt ler med udbrættet kant og sort af 
farve, der blev bortkastet af finderne. — Paa Skage findes hau- 
ger i udmarken baade i øst og 1 vest for gaarden; i en af dem 
skal engang være funden et stykke af en , krukke af blaa farve* 
(en skanl af grøtsten?). — Paa Smines (Smiöjunes) paa sydsi- 
den af Foldenfjorden i skoven sydøst for husene staar en bau- 
tasten, noget over 2 m. høi, 50 cm. bred og 15 cm. tyk; i nær- 
heden af den er ingen hauger, men nordenfor gaarden ovenfor 
nøstene ligge 4 større røser i en granskov og ved Kvalholmsva- 
len i den samme skov en stor røs. Paa skraaningen fra husene 
mod søen findes flere smaa forhøininger af jord, hvis udseende 
ikke nærmere beskrives. — Paa Lund et lidet stykke fra husene 
paa den østligste gaard saaes i 1877 en udkastet haug og en 
anden nedenfor mod søen. Ved fjorden Fjærangen skulde der 
findes nogle hellekister, hvori der var fundet kul, og ved bun- 
den af samme fjord paa en fra søen ubestigelig berghammer en 
befæstning med en stenmur mod landsiden, omtr. 12 m. lang og 
over 1 m. høi. — Paa Harenesct, en udpartet del af Lund, paa 
en sandmo nær søen og omtr. 30 m. høiere end denne, blev 
der 1 m. dybt i jorden fundet en spydspids af rødbrun skifer 
med tange og agnorer, der oprindelig har været over 12 cm. 
lang, men hvis odstykke er bortkastet efter fundet (T. 1885). 
— Paa Galtvik ved Oplogfjorden ligge vestenfor gaarden i Aar- 
viken 4—5 smaa aflange, firkantede forhøininger med grøft om- 
kring, der maa ansees for en art gravhauger. — Paa Geisnes 
findes 2 røser nordenfor husene og 1i syd imod nøstene. Frem- 
deles saaes i 1877 et par rækker hauger paa engen nær ved 
husene, men de antoges for maaske kun at være rydningsrøser. 
Paa DBuøen ligge 3 hauger lige ved husene. 

Foldereid sogn. Paa Finne paa nordsiden af indre Folden 
skulde der i 1877 være et par hauger udenfor husene. — Paa 
Krækling (Klæklengjar) fandtes en stenrøs. — Mellem Aarfor 
og Skaftnes skulde der være en aflang røs, ,opmuret med lod- 


61 


rette sider* af store stene, omtr. 12 m. lang, 3 m. bred og 1 
m. høi med spidse ender, og paa Skaftnes (celler Skafnes) flere 
røser dels ved søen, dels oppe i marken. — Paa Foldereid (Fol- 
dareiö) skulde der være flere hauger, og paa kirkegaarden var 
der fundet et øxeblad af jern. — Paa Aune var der i en ud- 
kastet haug fundet et par lerwmner, hvoraf den ene solgtes til 
en omreisende, og endnu skulde der findes nogle hauger. — Paa 
Kongsmoen (matr. Kongsnes) ved bunden af Foldenfjorden findes 
nede imod søen 2 middels store hauger af sand med grøft om- 
kring og udgravne i midten, en paa hver side afveien; der skal 
være fundet ben og kul i dem. Noget østenfor disse saaes i 
1877 ved elven en langhaug tvert paa elvens retning, hvori der 
var fundet en hel del ben, maaske dyreben, og et par runde 
hauger, og ovenfor gaarden paa en høiere terrasse var der 2 
lignende. — Paa Aarmo findes en omtr. 3 m. høi haug. — Paa 
Aar skal der for lang tid siden være fundet nogle ,pile* af 
jern med agnorer (Vidsk. Skr. VIII, 9). Paa Fjøsberget var en 
halv udkastet stenrøs med? kammere, som maaske havde været 
forbundne ved en mellemgang, det største omtr. 3 m. langt, 
det mindste halvt saa langt; af dækhellerne laa endnu et par 
paa sin plads i 1877. Noget søndeufor paa det samme høide- 
drag midt i skoven skulde der findes en lignende røs. — Paa 
Saur fandtes ved pløining 2 øxeblade af jern paa forskjellige 
steder, begge sandsynligvis fra y.j. (T. 1892 og 1893). Paa 
søndre Saur eller Kalmoen har der ligget en haug, hvor nu fjø- 
set staar; ved dens udjevning fandtes en oval skaalspende af 
bronee med dobbelt plade af typen Mont. '551. For længere 
tid siden var der, sandsynligvis paa et andet sted, fundet et 
sverd af jern. Fremdeles er der paa gaarden endnu en haug 
- og imellem den nordre og søndre gaard ligger en haug vesten- 
for veien. 

Efterretningerne om dette sogn indtil Kongsmo støtte sig 
til beretninger paa anden haand. 

Fra Kolvereid prestegjeld kjendes altsaa fra stenalderen 3 
fund: fra Lid, Mulstadneset og Hareneset, samtlige spydspidse 
af skifer, hvoraf kun den sidste er bevaret; fra æ.j. 2 tvivl- 


62 


somme fund: fra Aune og Aar; fra y.j. 6 (8) fund: fra Gjer- 
dingen 1 eller 2, Nubdal, Skagemoen, Saur 3 eller 4; usikre 
fund, enten fra -æ.j. eller fra y.j: fra Langstrand, Lid (2), 
Ramfjord og Skage. 


Nærø prestegjeld. 
(N. Fornl, 669 f. Reiseindberetninger af I. Undset 1873 (hskr.) og 
K. Lossius 1877 (Vidsk. Skr. VIII, 205 ff.) 


Prestegjeldet bestaar af Nærø sogn paa fastlandet og nogle mindre 
øer og Vikna sogn, de store øer, indre, midtre og ytre Vikna og en 
del mindre. 


- Nærø sogn. Mellem Thorstad og Galmandsvik var der efter 
Schøning i 1775 en mængde hauger; i en af dem var der fun- 
det afvexlende lag af sand og kul. I 1873 saaes der ved hvert 
af disse steder en stor røs paa en høide ved søen og i 1877 
paa pladsen Dalen søndenfor Thorstad 2 hauger. — Paa Ottersø 
findes ved søen nogle røser, hvoraf en har en opreist bautasten. 
— Paa Holand vestenfor husene i en løvskov ligger en rund haug. 
— Paa Sandnes ligge flere hauger langs stranden ved Sør-Saltenfjor- 
den; i en eller flere af dem skal være fundet et sverd, en spyd- 
spids af jern, et par skaalspender, klinksøm og hovedskaller, alt- 
saa med ubrændt lig. Syd for gaarden paa en høide mod store 
Vedevandet ligger en stenrøs. — Paa store Vede (Viöir) oven- 
for husene er for længere tid siden fundet et sverd og et øxe- 
blad af jern; paa et andet sted i en ager, hvor der engang 
havde været have, var der fundet 3 sølvmynter, der sandsynligvis 
dog have været fra nyere tid. — Paa Skillingstad skal der i en 
stenrøs søndenfor gaarden være fundet en spydspids af jern. 
— Paa kirkegaarden paa Nærø (Njardey) fandtes ifølge Kraft 
omkr. 1830 et 1,5 m. langt vævspyd (,sverd*) af ben. — Paa 
Varø (Varey) ved Arnøfjorden findes et par hauger ved søen og 
endel stenrøser oppe paa nogle bergknauser og paa Kjeøen nogle 
røser og en stor langhaug. — Paa Store Val fandtes for flere 
aar siden i en stenrøs ved søen, hvoraf endnu noget er tilbage, 
et sverd og en spydspids af jern; ved udpløining af en haug 
skal der være fundet et sverd af jern og et par skaalspender 
af bronce. Paa Dyrneset under samme gaard findes nogle røser, 


ger ne 


63 


og paa den til gaarden hørende Valø flere hauger. — Paa Lau- 
gen, den inderste gaard paa Laugsneset mellem Arnøfjorden og 
Foldenfjorden, har før været en mængde hauger, allerede før 
1835 (Kraft 6,336) var endel udgravne, og nu ere de fleste ud- 
jevnede, hvorved der skal være fundet sager af jern. TI udmar- 
ken findes endnu en stor stenrøs. — Paa Lille Val er et par 
hauger. — Paa Thorland fandtes nogle aar før 1873 i en sandhaug 
et øxeblad med meget bred eg, en hammer og en spydspids, alt 
af jern, senere opsmedet, samt en gjennemboret flad sten med 
hul gjennem midten, rimeligvis en vævsten (T. 1217). Paa ct 
andet sted aabnedes før 1873 en 2 m. lang og henimod 1 m. 
bred hellekiste, hvori fandtes nogle stumper af jern i sort jord; 
en anden hellekiste havde intet indhold. Endnu fandtes i 1873 
nogle røser igjen nær søen. — Paa Hamlandsøen under Hamland 
findes en haug. — Paa Humdhamer blev der før 1870 i en sten- 
røs fundet et par ovale skaalspender med enkelt plade og en li- 
gearmet bøilespende af bronce (T. 644.645). Paa Sfene (Steinn) 
findes hauger og røser paa flere af gaardene. Ved at udjevne 
en haug paa tunet paa den nærmest søen liggende gaard fand- 
tes sammen med ubrændt lig en bolleformet kjedel af grøtsten, 
12 em. hø: og 24 cm. i tvermaal oventil, med brudstykker af en 
hadde af jern og af en spydspids samt nogle klinksøm (T. 1888— 
1890). — Paa Ramsta (Hrafnista*) findes nu kun 1 haug; endel 
gjennemborede stene skulle være fundne i jorden. — Paa Lund- 
ring ved pladsen Flosand er i en sandhaug fundet et øreblad og 
et 21 cm. langt, smalt stykke jern (T. 1220. 1221) med en mængde 
klinksøm og levninger af et ubrændt lig. — Paa Rossø findes 2 
røser. — 

Vikna sogn**). Paa Rørvik findes flere hauger paa bunden 


*) Sandsynligvis er det denne gaard paa Laugsneset, der svarer til det 
gamle Hrafnista, landnamsmanden Ketil høngs ættegaard, medens Ram- 
stad paa ytre Vikna er det gamle Raumastadir (Aslak Bolt s. 85). 

**) Vikna er den gamle form ligesom den nu i udtalen brugelige, medens 
Vigten er en ren forvanskning, opstaaet ved den misforstaaelse, at det 
endende a er artikelen i hunkjøn (ligesom ved Frosten for Frosta). 
Forsaavidt man ikke optager formen Vikna, bør man dog skrive Vik- 
nen, ikke Vigten. 


64 


af et lidet dalstrøg; i en af disse ved pladsen Engan*) gjordes 
i 1871 et fund af en spydspids af jern med isiddende stykker 
af træskaftet, underpladen af en oval skaalspende, en dopsko til 
en sverdslire og en liden glat skaal af en skualvegt aff bronce 
(T. 1501—1503 og 2148; dopskoen er afbildet Aarsb. 1875 fig. 
34). — Paa Ryem fandtes ifølge Schøning i1775 en større sam- 
ling gravhauger, end han kjendte paa noget andet sted i Nam- 
dalen, undtagen paa Hunn i Overhalven og paa Hov i Fosnes; 
de vare dels runde, dels aflange og allerede da tildels udgravne. 
I 1877 fandtes der endnu flere hauger dels lige ved søen, dels 
et lidet stykke længere oppe i en dalsænkning mellem nogle 
mindre høidedrag, hvor jordbunden er skjælblandet sand. Før 
Schønings tid var der paa disse gravpladse fundet menneskeben, 
hestehoveder, stykker af sverd m. m. TI 1852 indsendtes som 
fundet i forskjellige hauger: et par ovale skaalspender af bronce 
med dobbelt plade og 9 paanagiede knopper (som Hildebrand, 
Statens hist. Museum fig. 55) og stykker af en skaalvegt af bronce 
(C. 1740), 17 perler af glasmosaik og en knap af glasmosaik og 
forgyldt bronce (C. 1741), samt 5 perler af bergkrystal af for- 
skjellig form (GC. 1742); i 1862 et stykke af et tveegget sverd 
af jern med træslire, en tveegget spydspids af jern og en oval 
skaalspende af bronce med enkelt plade med 7 paanaglede knop- 
per og 2 faste ornamenter paa siderne (UC. 2893—2895); 1 1869 
et par ovale skaalspender med dobbelt plade som Svensk. Forns. 
551 og en spende af samme slags, men lidt forskjelligt arbeide, 
en liden cylinder af tyndt broncebuk, 6,; cm. lang, en oval glat 
ring af samme stof tilligemed et brudstykke af en lignende, 
hvilke maaske have været beslag om en trækop, alt fundet i en 
haug af sand (C. 4029—4032, Aarsb. 1867, s. 39); i 1873 et 
øxeblad af jern af skjegøxeform, fundetien gravhaug (T. 1222); 
i 1878 et tveegget sverd af jern (T. 1937) af y. j.s form, hvis 
nedre del var opsmedet. For meget længe siden fandtes des- 
uden paa gaarden en oval skaalspende af bronce med enkelt 
plade, der kom til en liden samling paa Grongs prestegaard og 


*) Fundet er tidligere (Aarsb. 1975 s. 57) efter en unøiagtig meddelelse 
opført som indkommet fra Kraakø i samme prestegjeld, 


65 


siden er indlemmet i T. (nr. 1371, jf. Aarsb. 1874, s.53). For- 
uden de indsendte sager skal der endnu være fundet ,,et sverd 
af ben*, formodentlig et af de almindelige vævspyd af hvalben, 
og I en anden haug en ,lerpotte med olie i* (?) og en perle 
af guld. I flere af de udgravne hauger skal være fundet ubrændte 
lig, i en endog levninger af 5. — Paa Aakvik (Akrvikr) har 
der paa nordsiden af veien ligget endel hauger, hvoraf i 1873 
kun 1 var tilbage; der var dog ogsaa gravet noget i denne, 
hvorved man havde stødt paa ben. Søndenfor veien laa der 5 
hauger i en række, hvoraf dog den ene var næsten udjevnet, 
uden at noget fund var gjort. — Paa Evenstad (Eyvindsstaöir) 
saaes 1 1877 endel hauger ved veien. — Paa Ofstad, paa den 
sydligste af gaardene er et par hauger, bestaaende næsten ude- 
lukkende af havskjel; her fandtes for nogle aar siden et sverd 
af jern og en skaalspende af bronce; finderen flyttede siden 
til Kvalø paa ytre Vikna og antages at have taget fundet med 
sig. Paa en slette, der skraaner jevnt ned mod søen (,Kongs- 
valdet*) findes en samling af omtrent 20 hauger, hvoraf 5 aflange 
i en dobbelt og tildels tredobbelt række parallelt med stranden. Af 
de runde udmerke et par sig ved sin størrelse, idet en (,,Kongs- 
haugen*) er 80 skridt i omkreds og 3 m. høi, og ved siden af 
den ligger en anden, 48 skridt i omkreds, dannet af sand og 
halvt udgraven, 1 hvilken der er fundet et sverd og et øxeblad 
af jern og en kjedel af grøtsten (eller en lerurne). Kun øxebla- 
det er bevaret og er fra y.j. (T. 1891). I 1877 undersøgtes i 
. denne samling 2 runde hauger af sand, hvoraf den ene i mid- 
ten havde en omhyggelig lagt stenlægning, 6,; m. lang og 2,5 
m. bred, med længderetning fra øst til vest, af større stene med 
mindre stene indkilede i mellemrummene. Ligeledes undersøg- 
tes den ene halvdel af en 43 m. lang og 11 m. bred langhaug, 
der var omgivet af en grøft, og som havde en indre kjerne af 
sammenlagte rullestene. I ingen af de 3 hauger fandtes oldsa- 
ger, kul eller ben. — Paa Løding saaes i 1873 en hellekiste, 
omtr. 2 m. lang og 60 cm. bred, som var sat lige ind til en 
bergvæg, dækhellerne vare da væltede af, og rummet fyldt med 


jord. Længere inde i marken paa en høide fandtes et par rø- 
D 


66 


ser. — Paa Vikestad har der staaet 4 bautastene paa en aflang 
haug, der nu er næsten udjevnet; derved ere stenene faldne 
ned, og den ene er bleven ødelagt. Af de 3 øvrige var den 
ene igjen opreist i 1873. Maaske var det i denne haug, at der 
fandtes en plade af hvalben (en talerken eller bret?) og et øxe- 
blad af jern, som i 1852 indsendtes til universitetet (C. 1738. 
1739). I en sandhaug nær ved gaarden fandtes for flere aar 
siden haandtaget af et sverd af jern og en hein tilligemed lev- 
ninger af ubrændt lig. Ved gravning af en kjelder fandtes paa 
et andet steden spydspids af jern. Nordenfor gaarden ved Møl- 
lebækken laa i 1873 en tildels udkjørt stenrøs paa en høide. 
— Paa Hansvik paa den nordligste af husmandspladsene paa 
vestsiden af viken har der ligget 5 større hauger. ?% af dem 
vare udkastede før 1877, hvorved der i den ene fandtes et sverd, 
en spydspids, et øweblad, en skjoldbule, en mængde klinksøm, alt 
af jern, og en heim; noget deraf er muligt bevaret. Der var 
ogsaa gravet noget i de øvrige, hvoraf de to bestod af sand, 
medens den tredie var dannet af omhyggelig sammenlagte større 
stene. OQgsaa paa en naboplads fandtes 1 1877 flere hauger, 
hvoraf 2—3 langhauger og et par runde røser. Da en af lang- 
haugene blev udpløiet, var man stødt paa brændte ben og mod 
midten paa en indre stenrøs. — Paa Løvøen paa Ødegaardens 
grund staar en 2 m. høi, 85 cm. bred og 20 cm. tyk bautasten, 
som oventil ender i en spids. For længere tid siden blev den 
nedtaget, hvorved det viste sig, at den var ligesaa lang under 
som over jorden, men kort efter blev den atter opreist paa det 
samme sted. Nu er den omgivet af agerland, men i 1775 var 
der ifølge Schøning flere gravhauger i nærheden. Der fortælles 
ogsaa, at der nærved skal være fundet et øxeblad, en skjoldbule 
og heimer m. m. Før 1775 var der i en haug i nærheden af 
bautastenen fundet ,benraden af et menneske og mellem dets 
fødder benraden og hovedet af en hund* samt klinksøm liggende 
,endevis* efter hverandre. Før 1862 fandtes i en gravhaug, 
omtrent 400 m. fra søen et par ovale skaalspender med enkelt 
plade og 7 paanaglede knopper (C. 2896). Fra Løvøen indkom 
desuden i 1872 et øxeblad af jern fra y.j. (T. 960). Paa en 


67 


flad strækning nedover mod søen, Falkmoen, ligger et par hau- 
ger og paa en fjeldknaus nogle røser. — Paa Kraakø er fundet 
4 vævstene og et aflangt stykke bly med et hul (T. 1223). — 
Paa Vaagø mellem indre og midtre Vikna saaes i 1877 en stor 
rund haug og tomten efter en udjevnet, temmelig stor langhaug. 
— Paa Vangsfjord nordligst paa midtre Vikna findes nogle hau- 
ger og røser. — Paa Drag skal der findes en haug østenfor 
husene. — Paa Kvalfjord (Hvalafjørör) ligge nogle røser mnor- 
denfor gaarden paa en høide i udmarken. I nærheden fandtes 
for lang tid siden ved at grave kjælder i en sandhaug et øxeblad 
og et sverd af jern, liggende ved siden af et ubrændt lig. Søn- 
denfor gaarden laa endnu i 1873 tre hauger, hvoraf en var halv 
udgraven; her fandtes et sverd, en spydspids og en skjoldbule af 
jern med et vel bevaret skelet. — Paa Garstad er der 4 hauger 
nær husene og paa den ene en omveltet bautasten, i udmarken 
i nordost flere røser langs stranden. Ved 1675 skal der i en 
haug være fundet et stykke sølv af form og størrelse som en 
kjedelhadde. Ved kirkegaarden skal der være fundet en gjen- 
stand af messing, der sammenlignedes med en fiskespade. — Paa 
Hasfjord paa ytre Vikna fandtes en senere tabt spydspids af rød 
skifer, omtr. 15 cm. lang og 5 cm. bred. Nordenfor husene 
langs kanten af en bakke, ,Laubakken*, var før 1877 udjevnet 
endel hauger; i en af dem var en stensætning, men ellers gjor- 
des intet fund. — Paa Ramstad (Raumastaöir) stod paa Schø- 
nings tid en henimod 2 m. høi bautasten, der ikke kunde gjenfin- 
des i 1877.  Omtr. 150 aar før Schønings tid skulde der være 
bleven gravet i en haug paa gaarden afen mand, som efter den 
tid viste sig som meget formuende, hvorfor man antog, at han 
havde fundet en skat i haugen. I en bek paa gaarden blev der 
i forrige aarh. fundet en fingerring af guld paa omtr. 8 gr. 
Nær husene ligger en haug, hvori der var bleven gravet før 
1873 uden fund. Ovenpaa den ligger en stor sten, hvorpaa der 
fortaltes, at en reisende i gammel tid skulde have læst navne; 
i 1873 kunde dog ingen indskrift sees paa den. Paa den anden 
side af en liden bek var der i en haug fundet Åul og brændte 
ben; i et par sandhauger fandtes hele skeletter og i en tillige røde 
Bn 


68 


perler. Ved gravning af en kjelder fandtes en gjennemboret 
aflang kugle af brændt ler med rille efter længden paa den ene 
side, mulig fra hedenske tid (T. 1219). Paa den udenfori bug- 
ten liggende Hestø er fundet et sverd og en spydspids af jern. — 
Paa yttre Sund fandtes i en haug nordenfor husene for lang tid 
siden et sverd af jern. — Paa Setnes har der været endel hau- 
ger, hvori der er fundet kul. — Paa Austadfjord er en haug ved 
Nygaarden, i hvis indre del man ved gravning stødte paa en 
stenmur. Paa Belseng, en part af gaarden, findes nogle røser, 
og paa pladsen Stenvik er fundet en perle af bronce og flere af 
glas; her findes ogsaa nogle røser og en hellekiste. — Paa Fy- 
kestad skal der findes nogle hauger. — Søndenfor .Urdsund er i 
en haug fundet et sverd af jern, 2 perler af blaat glas og en 
knap af et hvidt stof. Østenfor gaarden paa en liden høide ligge 
2 ei særdeles store hauger; paa den ene af dem har staaet en 
anseelig 5,; høi, men ganske tynd bautasten; den var falden 
om, men blev atter opreist i 1873. Nordenfor gaarden lig- 
ge 2 røser og nede ved søen nogle tildels udgravne sandhauger. 
— Østenfor Sul tæt ved veien ligger en aflang stenrøs med en 
opreist sten i den øvre ende og paa hver side af den en mindre 
rund røs. Ovenfor gaarden er der ved gravning af kjælderi en 
haug fundet et ubrændt lig og i en anden haug en trefliget spende 
og et par skaalspender af bronce samt en perle af mosaikglas, 
hvoraf kun perlen er bevaret (T. 1218). Længere vest findes et 
par røser. — Paa Hunestad var der i 1775 en henimod % m. 
lang bautasten. Endnu er der nogle hauger, hvori ben og for- 
rustet jern skal være fundet. — Paa Tjønsø skal der i en haug 
være fundet et ubrændt lig med et sverd ved siden og en dolk — 
med hvidt skaft. — Paa Risø skal der findes en haug af sand. 
— Paa Valø skal der findes mindst 1 haug. — Paa Kvalø i 
nord for ytre Vikna skal der have været hauger, som ere 
blevne udjevnede ved opdyrkning. 

Af den mængde fund, som man har efterretning om fra Nærø 
prestegjeld, ere forholdsvis faa blevne bevarede. Der er derfor 
en flerhed af dem, hvis charakter ikke nærmere lader sig be- 
stemme. Af stenalders sager nævnes kun 1 fund fra Hasfjord. 


69 


Til æ.j. kunde med sandsynlighed henføres det ene fund fra 
Ryem af en lerkrukke og en guldperle. Til y.j. kunne henfø- 
res 26 fund: fra Sandnes, Nærø, Store Val, Thorland, Hundha- 
mer, Stene, Lundring, Rørvik, Hansvik, Sul, 8 fra Ryem, 2 fra 
Ofstad, 2 fra Vikestad og 4 fra Løvøen. Usikre fund enten fra 
æ. j. eller y.j.: Store Vede, Skillingstad, Store Val, Vikestad, 
Garstad (?), Ramstad, Hestø, Ytre Sund, Austadfjord, Urdsund, 
Tjønsø, Ramstad (?) og 2 fra Kvalfjord. 


Fosnes prestegjeld. 
N. Fornl. 662 f. L. Meyers reiseberetning fra 1866 i Aarsb. 1866 s. 26 ff. 

K. Ryghs reiseberetning fra 1876 i Vidsk. Skr. VIII s. 185 f. 

Prestegjeldet bestaar af 2 sogne, Viks og Fosnes; det indbefatter de 
3 store Øer i Namsenfjorden, Jøen, Otterøen og Elven og paa fastlandet 
bygden Salen omkring og nedenfor Salsvandet samt en strækninig paa syd- 
siden af Namsenfjorden ligeoverfor Otterøen. 

Fosnes sogn. Paa Fosnes findes 2 temmelig store hauger 
vestenfor husene. Paa pladsen Leite inderstiden østenfor gaar- 
den indgaaende vig er fundet en større samling temmelig store 
aflang runde stene med omgaaende fure efter længden, som an- 
tages enten at have været brugte til sænkestene eller til bismer- 
lodder, og som kunne være fra hedensk tid; 4 vare endnu i 
behold 1 1876, og det blev lovet, at de skulde indsendes til sel- 
skabets samling, hvilket dog endnu ikke er skeet. Paa en plads 
lidt østenfor var der fundet en gjenstand af jern, sandsynligvis en 
skjoldbule. Paa en tredie plads Leirbækken er fundet en værv- 
skyttelformet beltesten af kvarts med fure af det smale, spidse 
slags (T. 1701), og i en halvt udkastet stenrøs et tveegget sverd 
af jern (y. j.), hvoraf kun det med bronce belagte nedre hjalt 
og en liden stump af klingen var bevaret (T. 1708). — Paa 
Dum er der i et grustag fundet en oval skaalspende af bronce 
med enkelt plade med en ophøiet ribbe efter længden og 9 svagt 
ophøiede faste knopper (T. 1714); den havde en naal af jern, 
som finderen rev løs. — Paa Hov er der i en haug østenfor gaar- 
den gjort et fund fra y. j. af endel vaaben af jern, som ere tabte, 
og en samling glasperler (C. 2634) tilligemed ubrændt lig; per- 
lerne laa midt i haugen, hvor den var sterkt stenlagt, vaabnene 


70 


i den ene side, alt tæt under jordskorpen. Paa en plads 
i sydvest for gaarden ved en bek er der en stor samling 
hauger, som vanskelig kunne tælles, da strøget er tæt be- 
vokset med løvskov og krat. I nogle af haugerne er der gravet, 
og derved er fundet dele af menneskelige skeletter og jernsager, 
deriblandt ogsaa øxer; haugerne ere derfor sapdsynligvis fra 
y.j. Paa Hovsneset i vest for gaarden findes 2 store runde 
hauger *). — Nær den omtalte gravplads paa Hov og kun ad- 
skilt fra den ved bekken laa i 1866 paa pladsen Smaaengan un- 
der Sandviken en samling af 11 runde hauger tæt ved hverandre, 
som alle ere mere eller mindre udgravne; i 1876 var kun 7 til- 
bage. I en har der været et af runde stene bygget gravkammer. 
I en haug skal være fundet en stenkjedel og en rød perle, i en 
anden et ubrændt lig. — Paa Lyanaas findes i sydøst for gaar- 
den en liden udgravet rundhaug, hvorpaa der i 1866 laa en 
langagtig sten, som maaske har været en bautasten, strax vesten- 
for gaarden en temmelig stor langhaug, der er gjennemgravet 
paa flere steder, og ved hvis østre ende der har ligget en om- 
trent 1,, m. lang, i enden noget tilspidset sten; tæt ved denne 
en stor udgravet rund haug, og længere nord langs med veien 
flere smaa hauger, deriblandt nogle røser. — Paa Seierstad fin- 
des nordenfor gaarden 2 runde hauger og i nogen afstand derfra 
en rund og en aflang, i syd for gaarden ligesaa nogle hauger; 
deriblandt var en stenrøs, som blev ryddet bort før 1866, og 
hvori der fandtes brudstykker af et enegget sverd, et øxeblad og 
et tverøxeblad af jern (T. 416—418). — Paa Salsnes paa fast- 
landet ligge 3 store runde røser 1 en række med nogle faa skridts 
mellemrum, byggede af temmelig store kupelstene. Den ene er 
omtr. 95 m. 1 omkreds og 7 m. høi, lidt udkastet øverst i top- 
pen, den anden omtr. 60 m. i omkreds og 5,; høi og har om 
foden havt en ring af større rundagtige stene, den tredie 80 


* Den i N. Fornl. fra Schøning optagne beskrivelse af en større sam- 
ling hauger maa henføres til Homnes i Beitstaden, uagtet der ialfald 
i en afskrift af Schønings reise, som jeg har havt anledning til at se, 
er skrevet ,,Hofsnes*, 


71 


m. i omkreds og 9 m. høi. I udmarken ligger en mindre, ud- 
graven haug. 

Viks sogn. Paa Alte paa Otterøen var der i 1866 en haug. 
— Paa Aaroes skal der være fundet en vævskyttelformet belte- 
sten (beretn. af I. Undset af 1873). — Paa Fosland var der en 
haug 11866. — Mellem Otterø og Otterøaunet ligger 2 hauger, en 
rund og en aflang jevnsides tæt ved veien; i den runde var der 
før 1866 gravet noget. — Paa Andsneset, den sydligste pynt af 
Otterøen er en større rund haug, der allerede var udgravet før 
1835, og en stor aflang haug, omtr. 30 m. lang. — Efter Schø- 
ning var der i 1774 paa en pynt af Elven, som han kalder Kir- 
keneset, et navn som ikke nu skal kjendes, 3 runde hauger, 
hvoraf den ene var udjevnet; den var omsat med stene og havde 
paa toppen en flad sten, hvorunder der var fondet kul og en 
liden heim. | 

Fra prestegjeldet kjendes 2 fund fra æ. j, nemlig belteste- 
stenene fra Fosnes og Aarnes, fra y.j. I fra hver af følgende 
gaarde: Fosnes, Dun, Hov, Sandviken og Seierstad, desuden nogle 
usikre fund fra Hov, Fosnes og Sandviken. 


Flatanger prestegjeld. 


N. Fornl. 663. Reiseberetning af L. Meyer fra 1866 (Aarsb. 1866 s. 28 f.) 
af I. Undset fra 1873 (hskr.) og 1875 (Vidsk. Skr. VIII s. 94 ff.) og af 
K. Rygh (Vidsk. Skr. VIII s. 184 f.). 

Prestegjeldet bestaar af 2 sogne, Nord-Flatanger eller Løvø og Syd- 
Flatanger eller Vik. Det er væsentlig et af fjorde dybt indskaaret, bjerg- 
fuldt kystland. 

Løvø sogn. Paa Indvorden var i 1866 en rund haug tæt 
ved veien. — Paa Utvorden paa pladsen Teigmoen laa 2 runde 
hauger; ifølge Kraft var der i 1835 ogsaa en opreist sten paa 
gaarden. — Paa Bjørøen fandtes i 1873 3 hauger; etsteds paa 
øen er fundet en hammer af sten af form omtrent som de al- 
mindelige sænkestene, med en bred fure rundt om midten og 
med spor af slid i den ene ende (T. 1216). — Paa Fæøen saaes 
1 1866 nogle smaa hauger. Nogle aar før 1871 blev en rund 
haug, omgiven af store stene, udgraven, uden at resultatet er 
bleven bekjendt (Aarsb. 1871 s. 160). — Paa Seter var der i 


72 


1866 i udmarken 6 runde hauger og 1 langhaug; af de første 
var den ene omtr. 3 m. høi, de øvrige lavere og mindre. — Paa 
Løvsnes findes nogle hauger nordenfor gaardene. Mod vest i 
lien ned mod søen har der været en stor samling, deriblandt 
ogsaa nogle stenrøser. Ved veien, som gaar ned til nøstene, saaes 
saaledes i 1876 en rund haug og tæt derved en ganske lav haug 
eller kreds, brolagt med stene i regelmæssige ringe. I en række 
sydefter fra dette sted omtrent parallelt med stranden langs 
efter en rab har der ligget flere runde og nogle aflange hauger, 
de fleste omtrent udjevnede ved dyrkning. Længst mod syd un- 
der fjeldet har der ligget 4 runde hauger i en række nedover, 
hvoraf den øverste og den tredie blev udjevnede for over 920 
aar siden. I den første, der har været temmelig stor, fandtes 
dybt paa bunden under jordfladen en stolpe af træ og ,,2 sam- 
menstødende vægge af en firkantet kiste af træ;" ellers paastod 
eieren intet at have fundet, men efter beretning af andre skulde 
der være fundet sager af sølv, deriblandt formentlig en spende. 
Den tredie, ogsaa udgravne haug havde været liden af omkreds 
men høi og havde paa bunden et lag af fin skjelsand. I den 
næstøverste, som var temmelig høi, var der ogsaa gravetet dybt 
hul til poteteskjelder. — Paa Skjelde er der ved bredden af 
Dalevandet fundet en spydspids af rødbrun skifer med tange og 
agnorer, 11,, cm. lang, nedentil 3 cm. bred og temmelig tyk med 
2 korte furer paa begge sider tvert over ryggen lige ovenfor 
tangen (T. 1568). — Paa Stammes ligeoverfor Løvsnes findes 2 
runde og ? aflange hauger. — Paa pladsen Skavsanden under > 
Kvernøen saaes i 1866 to runde hauger, hvoraf den ene var næ- 
sten fuldstændigt udgraven, medens toppen var gravet af den 
anden; derved var en muring af flade stene kommet for lyset. 
I den sidste haug fandtes ben og nogle forrustede jernsager. Efter en 
meddelelse i 1876 skulde der paa Kvernøen findes mange hauger, 
deriblandt ogsaa nogle aflange. — Paa en slette, Nord-Bjørgan, 
under fjeldet Murstein skal der efter Schøning i 1774 have staaet 
3 store bautastene i en række fra nord til syd, medens 4 andre 
laa nedfaldne. I 1866 saaes 4 staaende stene tæt sammen i en 
række, omtr. l,94—1,95—0;31—1,35 m. høie, hvilke alle saa ud 


til at staa dybt i jorden. % smaa hauger laa nogle skridt i 
nordøst for dem og 1 lignende i vest. Paa en holme i vest laa 
en maadelig stor stenrøs. — Paa Halmø ligger 1 haug. 

Viks sogn. Paa Gladsø findes i gaardens udmark i vest for 
husene en stor samling hauger. Først er der en fra øst til vest 
gaaende række af 5 runde hauger, hvoraf et par ere udgravne, 
derpaa en langhaug med en rund haug ved siden udenfor ræk- 
ken, videre en rund og dernæst en aflang rund haug. Herfra 
deler rækken sig i 3 som grenene paa en tregrenet gaffel; den 
sydligste bestaar af 5 hauger: 2 runde tæt sammen, en 20 m. 
lang, temmelig lav langhaug med hul efter gravning et stykke 
fra begge ender, en aflang haug og en rund; den midterste række 
bestaar af 2 runde hauger; den nordligste af 6 runde hauger, 
for det meste lave; paa den fjerde i rækken ligger en omtr. 80 
cm. lang, noget tilspidset sten og ret i nord for den er en ud- 
gravet rund stenrøs. Rækkerne ere parallele med stranden. 
Længere oppe paa land ligge nogle stenrøser. — Paa Trefjord 
findes 2 hauger af sand og sten i en myr. — Paa Vik saaes i 
1876 paa den nordlige gaard (Ad. Paaske) en tæt samling af 
lave runde hauger og en enkelt langhaug omkring husene, tildels 
med stensætning om randen og mest bestaaende af sten. I en 
af dem gjordes nogle aar før et fund af et øxeblad med en af- 
brudt, nu 10 em. lang fal og klinksøm af jern samt en firesidet 
hein i 2 stykker (T. 1565—1567) efter opgivende sammen med 
en kjedel af grøtsten. I en anden haug fandtes stykker af 2 al- . 
mindelige eine, et stykke flint og et brudstykke af et ildstaal 
(T. 1703—1705). Flere hauger her ere vistnok blevne udjevnede 
i ældre tid. I øst for denne samling og længere indei viken 
ligger en større gruppe runde og aflange hauger, tildels temme- 
lig store med fordybninger ved siden, der synes at være op- 
komne ved, at jorden til haugene er opkastet derfra. Haugene 
i denne samling synes alle at bestaa af jord. En langhaug var 
gjennemgravet paa to steder 1 lige afstand fra midten; paa det 
ene sted var fundet endel klinksøm, paa det andet en noget be- 
skadiget rund spende af bronce, lavt skaalformet, paa bagsiden 

forsynet med naalefeste og naaleskede og derhos en rin 


74 


som tilligemed jernnaalen nu mangler; ved naalefestet sidde lev- 
vinger af uldtøi (T. 1706—1704). I en rund haug i nærheden 
var der gravet et dybt hul fra toppen af; der fandtes en fed, 
klæbrig jord i bunden, men ingen oldsager. — Paa Vedvik ved Jes- 
sundfjorden staar en 1, m. høl bautasten, der nu er brugt som hjør- 
nesten under et hus. — Paa Jessund (eller Jøssund) ved bunden af 
fjorden ere 2 runde hauger paa en husmandsplads for længe siden 
blevne udjevnede; i den ene fandtes et sverd, et bidselmmdbid, et 
øxeblad og maaske nogle andre sager af jern, som alt'er forkommet. 
Nær gaarden findes en stor jordrab, der fortælles at være bleven 
oplagt af mennesker, hvorved et lidet vand i nærheden skal være 
fremkommet; sandsynligvis er den dog en naturlig dannelse. — 
Mellem Jessund og Opland paa en slette kaldet Trætenget, fin- 
des en hel del smaa gravhauger. — Paa Hasvaag ude mod hav- 
kysten saaes der i 1873 ved Aakviken en lav, vid røs paa hver 
side af bugten; i den sydligste har der været gravet, hvorved 
man stødte paa en muring af flade stene. — Paa en mo mellem 
Hasvaag og Hornnes skal der findes endel af de oftere forekom- 
mende firkantet aflange forhøininger, der antages for en art 
grave. — Paa Horstad (maaske rettere: Haastad) ved Bølefjor- 
den findes vestenfor gaardene en stenrøs og en rund sandhaug. 
For længere tid siden skal der være fundet en kjedel af grøtsten, 
og siden paa den ene af gaardene en vævskyttelformet beltesten 
af kvarts (11>3,, cm.) med dyb slidningsfure paa undersiden 
(T. 2031), paa den anden to stykker af et rimeligvis skjegøxe- 
formet øxeblad af jern (T. 2032). — Paa Urdan øverst oppe 
paa en temmelig høi, ovenpaa flad aas mellem Bølefjorden og 
et indenfor liggende lidet vand er der paa en større vidde un- 
der lyngtørven fundet en mængde affald af flmt, som viser, at 
der har været et verksted for tilhugning afflintredskaber i sten- 
alderen. Den største masse bestaar af tynde afslagne skjerver, 
deriblandt er ogsaa enkelte mindre knolde, hvoraf der er slaaet 
flintsponer; kun faa stykker kunne antages at have været emnede 
til pilespidser. Flere hundrede stykker ere efterbaanden ind- 
komne til selskabets samling (T. 1569. 1702. 1933). Tæt ved 
findes der en række af 7 aflange firkantede forhøininger af 


75 


v 


samme slags som paa moen ved Hasvaag. En af disse blev 
gjennemgravet i 1875; i selve forhøiningen fandtes intet, men i 
gruben ved siden af laa et 6—7 cm. tykt lag kul under et lag 
sten og jord. Paa et andet sted paa gaarden har der været 
endel røser og hauger, som nu for det meste ere udjevnede; i 
en af dem stødte man paa en muring af sten. — Paa Bøleseter, 
der ligger i en vig med en temmelig brat opskraanende li om- 
trent ved bunden af Bølefjorden, er til forskjellige tider og paa 
forskjellige steder fundet: en enegget kniv af rødbrun skifer med 
bredt, kort blad og meget krum eg og en tange, der er omtrent 
lodret paa bladets længderetning (T. 1213); et brudstykke af 
bladet af en enegget kniv af rødbrun skifer, smalere end den 
foregaaende (T. 1558); en spydspids af graa skifer uden agno- 
rer med indsmalnende skaftende, omtr. 14 cm. lang og 5 cm. 
bred (T. 1557); odstykket af en spydspids af rødbrun skifer, 
eiendommelig ved, at dens tversnit er næsten kvadratisk (T. 
1559); et slags kile af kalksten med afrundet eg, maaske ufuld- 
endt (T. 1214). I en røs ovenfor gaarden skal der være fundet 
nogle jernsager paa en stor sten, og under en furu en kiste af 
kantstillede heller.  Derhos skal der i jorden være fundet 2 
ovale stene med fure om og maaske endnu en spydspids af ski- 
fer. — Paa Bøle inderst i Bølefjorden findes 4 langagtig runde 
stenrøser og en tresidet, spids bautasten — Paa Bøle, Ørsnes 
og Hasvaag er der paa forskjellige steder, mest lige ved søen, 
fundet større klumper af flint; af enkelte sees der i gammel 
tid at være afslaaet stykker. 

Fra hele Flatanger prestegjeld kjendes følgende nogenlunde 
sikre fund af oldsager: fund fra stenalderen fra Bjørø, Skjelde, 
Urdan og 4 (eller maaske 5) fra Bøleseter; fra ældre jernalder 
1 fra Horstad; fra y. j.3 fra Vik, 2 fra Horstad og 1 fra Jessund. 


Namsos prestegjeld. 

Prestegjeldet har 2 landsogne, Vemundvik paa nordsiden og Sævik 
paa sydsiden af Namsenfjorden. Det synes at være meget fattigt paa 
fornlevninger. 

Vemundvik sogn. Udenfor Gamnes (Gagnes) ligge 2 smaa 
skovgroede øer; paa hver af dem skal findes 2-—3 gravhauger, 


76 


5—6 m. i tverm. og over 2 m. høie (Aarsb. 1868 s. 179). — 
Paa Hammersøen var der paa Schønings tid flere gravhauger, 
deriblandt en stor rund, omsat med stene, paa hvis top havde 
ligget en flad sten, hvorunder var fundet kul og en heim. — 
Paa Høgnes havde der efter Schøning været flere hauger, hvoraf 
endel endnu vare levnede i 1774 (N. Fornl. 666). 

Sævik sogn. Paa Bangsund findes paa en slette nede ved 
strømmen en samling runde sandhauger. I en af dem fandtes 
for henimod 30 aar siden et sverd med metalbelæg paa hjal- 
terne, en spydspids efter sigende med en metalring om falen, 
et øreblad, alt af jern og 2 firesidede heimer; fundet blev i læn- 
gere tid opbevaret paa gaarden, men er senere forkommet. I 
en anden haug er fundet en spiralformet ring af bronce paa 
1$ omgang, baandformet med en ophøiet ribbe efter midten, af 
størrelse som en fingerring, sammen med brændte ben. Fra flere 
af haugene er der taget veigrus; derved blottedes for nogle aar 
siden i en haug et hellesat rum, hvori der fandtes en samling 
brændte ben (Vidsk. Skr. VIII, s. 11 og 187). 

Fra prestegjeldet kjendes kun? sikre fund af oldsager begge 
fra Bangsund og tilhørende y. j. 


Overhalvens prestegjeld. 
N. Fornl. 663 fø. Aarsb. 1868 s. 178 f.  Vidsk. Skr. VII s. 10 f. og 187 £. 
Prestegjeldet bestaar af 2 sogne, Raneims og Skage paa begge sider 
af Namsens nedre løb. Tilligemed Grongs prestegjeld udgjorde det den 
øvre halvdel (hin efri hålfa) af Naumdølafylke; deraf kommer navnet, som 
endnu tildels bruges om begge prestegjeld. 


Skage sogn. Paa Renbjørg paa nordsiden af dalen er der 
engang før 1835 fundet et sverd (Kraft 6,233). — Paa Skage 
var der i 1774 ifølge Schøning omtr. 150 m. sydvest for gaarden 
paa den nordre side af den gamle vei 2 runde hauger, i omtr. 
samme afstand i sydøst en lidt over 3 m. høi bautasten, omir. 
250 m. videre i sydøst en 2,, m. høi bautasten og tæt ved den 
i vest og øst 2 runde hauger, omtr. 130 m. østenfor den sidste 
bautasten en rund haug og et stykke lige nord for denne en 
omkastet og sønderslagen bautasten. — Paa nabogaarden Hunn 
var der til samme tid en ualmindelig stor samling gravhauger 


77 


paa sletten østenfor gaarden. Paa den nordre side af den til 
Raneim førende vei laa saaledes 18 hauger, hvoraf 14 runde og 
4 aflange i en række af omtr. 650 m.; paa sydsiden af veien 
laa 22 hauger, hvoraf 15 runde og 7 aflange, med en vis 
regelmæssig afveksling, nogle af dem lige syd ved den vei, 
som fører til Halvardmo. Langhaugene skulle have været 
20—25 m. lange, 6—7 m. brede og 2,,—3 m. høie. Ved 
udgravning af endel af disse langhauger fandtes der efter 
en beretning af 1797 (Top. Journ. XXIII s. 170 f.) forrustede 
store klinksøm og bolter af jern. Sandsynligvis i en af de nævnte 
hauger gjordes i 1864 et fund fra den yngre jernalders ældste 
tid, et smukt prydet sverdhjalt af bronce med en stump af den 
tveeggede klinge (afb. Aarsb. 1868 fig. 40), et øxeblad, en ufuld- 
stændig spydspids med fal og 2 redskaber af uvis bestemmelse, 
maaske dreiejern, alt af jern. Sverdhjaltet indkom til univer- 
sitetets samling (C. 4448), resten til selskabets (T. 313—315). 
En mindre del af gravhaugerne paa Hunn er endnu bevaret. — 
Paa Halvardmo var der paa samme tid i udmarken nordenfor 
gaarden flere baade aflange og runde hauger. — Paa Homstad 
ligeoverfor Halvardmo paa den søndre side af elven havde der 
ligeledes ligget en del hauger, som allerede i 1774 vare udjev- 
nede; dog skal der endnu i 1875 i en haug paa gaarden 
være fundet en ,hue eller kalot* af jern, hvorved der maa 
menes en skjoldbule (Top. Journ. anf. st). — Paa Selegg 
paa nordsiden af elven findes der i udmarken en hel del runde 
hauger. — Paa Risstad fandtes i 1862 ved optagning af nyland 
en enegget Åniv af skifer (afb. Aarsb. 1871 fig. 2) med afbrukken 
od, nu 19 cm. lang og meget fint arbeidet (C. 5451). Ved at 
grave kjelder i en langhaug skal der være fundet endel klinksøm 
af jern. Der skal ogsaa findes adskillig flere hauger paa gaar- 
den. — Paa Gansmo (Gansamör) er der i udmarken ved siden 
af den vei, der gaar ind til gaarden, en mængde smaa runde 
hauger, og flere skulle findes længere inde i marken. — 
Raneims sogn. Paa Skeid var der i 1774 i udmarken en 
rund haug og mellem Skeid og Veglo (Viglö), men mest paa 
den første gaards grund, nogle lignende. Paa Veglo er fundet 


78 


til forskjellige tider % øxeblad af jern, hvoraf dog rimeligvis 
kun det ene er fra hedensk tid (T. 1869)*). — Paa Raneim 
(Ranheimr) var der paa Schønings tid tæt ved kirkegaarden en 
stor langhaug (,Throndhaugen*) hvoraf endel var borttaget af 
elven, og tæt ved et par runde hauger; i nærheden ved færge- 
stedet paa kanten af den øverste elvemel en stor rund noget 
udgraven haug og nærmere gaardene % store næsten udjevnede 
runde hauger. Paa en høi gammel elvemel i nordøst for Ra- 
neimssletten og paa den indenfor liggende mo findes flere hau- 
ger paa Raneims og Svennings grund. — Paa Svenning (Sviö- 
ningr) er fundet en sporebøile med spids af bronce, der maa 
antages at være fra hedensk tid; den er bleven opsmeltet. I 
gaardens have er fundet et slirebeslag af bronce (T. 1712), der 
mulig kan henføres til y. j. — Paa lille Amdal fandt Schøning 
i 1774i udmarken ved bygdeveien 2 store runde hauger i nogen 
afstand fra hinanden, og han antog, at der havde været flere, 
som vare blevne borttagne ved jordskred. — Paa Himo saa 
Schøning nær den ene af gaardene 2 store runde hauger og syd 
derfor i udmarken 2 runde, længere vest en stor rund haug og 
ikke langt derfra en række af 3 langhauger, en stor rund og 
atter 2 langhauger. Flere af disse findes endnu. — Paa Bjør- 
mes ved sideelven Bjøra blev i 1873 halvdelen af en større rund 
haug i udkanten af indjorden udgravet; derved fandtes en række 
klinksøm med smaa levninger af træ, som finderen opfattede 
som rester af den ene side af en baad, og indenfor laa blandet 
med kul og aske brudstykker af et sverd, falen af en spydspids 
med isiddende træ af skaftet tilligemed nogle stykker af træ, 
der maaske ogsaa ere levninger af svydskaftet og af et dreiet 
fad, endel med fastsiddende rester af skind og tøi, brudstykker 
af en vægtskaal af bronce og et vægtlod af bly, en gul perle, 
et stykke sammenfoldet fø: og nogle spiger af jern (T. 1989— 
1296, se Aarsb. 1874 s. 47). — Paa Glømen blev i forrige aarh. 
fundet et af de almindelige bøileformede redskaber med vedhæn- 
gende 4 ringe og fal af jern; det blev overladt til Schøning, 


*) Efter Schøning var der paa Gonstad i 1774 en stor rund haug og nogle 
mindre af samme slags, Denne gaard forekommer ikke i matrikelen, 


79 


men det vides ikke, hvor det senere er blevet af det. — Paa 
Fuglem paa østsiden af Bjøra og lige ved veien til Høilandet 
saaes 1 1868 en større samling hauger i et lidet bakkeheld og 
dalsænkningen nedenfor: 1) en lav rund haug vestenfor veien, 
2) en lignende, gjennemskaaret af veien, 3) en lignende omtr. 
5m.1i tvermaal og 1 m. høi, 4) en meget uregelmæssig rund 
haug over 5 m. i tverm. og henimod ? m. høi med grøft om- 
kring, 5) en langhaug omtr. 10 m. lang og I m. høi, 6) en rund 
haug over 5 m. i tverm. og 2 m. høl med regelmæssig grøft om- 
kring, udgraven i toppen, 7) levninger af en stor rund haug, 8) 
en langagtig haug, omtr. 10 m. lang, 5 m. bred og 1,, m. høi. 
Alle disse hauger ligge tæt sammen undtagen 5 og 6, mellem 
hvilke der er en afstand af omtrent 20 skridt. Paa den anden 
side af den lille dal i en række parallel med den første og omtr. 
50 skridt fjernet fra dem findes 3 mindre runde hauger, og lidt 
længere nord 1 dalen skal der ogsaa findes flere hauger. — Paa 
Voll (Vøllr) længere oppe i hoveddalen udgroves i 1873 tre runde 
hauger, der laa tæt sammen i en række lige i kanten af udmar- 
ken. I den ene fandtes en tveegget spydspids med fal, 43 cm. 
lang, et brudstykke af klingen af et enegget sverd, et skjegøxe- 
blad, alt af jern og en lang, meget slidt, firesidet hein (T. 1176 
—1179) ; ben fandtes ikke, men rimeligvis har liget været brændt. 
I den anden haug, der havde et tvermaal af omtr. 12 m., fand- 
tes et gravkammer af reiste heller med en dækhelle, der var 
næsten 2 m. lang og 70 cm. bred; der var ingen stene paa bun- 
den, men der var spor af, at kammeret havde indesluttet en 
kiste af træ. I kammeret fandtes hovedskallen og nogle andre 
rester af et ubrændt lig, der havde ligget med hovedet mod syd. 
Af oldsager fandtes i kammeret: 4 stykker af et træfad med 
udskaaret kant (afb. Aarsb. 1873 fig 32 a), en øse eller koks af 
træ med skaft og tud, ligeledes prydet med udskjæringer (afb. 
smsteds fig. 34), i øsen fandtes ogsaa hasselnødder, nogle stykker 
af kanten af et fad eller kar af træ (smsteds fig. 38), nogle 
staver af en bøtte af træ, der har været omtr. 23 cm. høi og har 
havt et baand oventil og nedentil og et om midten, et omtrent 
fuldstændigt drikkehorn med et glat kantbeslag af bronce, 2 smaa 


80 


beslag med løkker længere nede, mellem hvilke rimeligvis en 
kjæde har været befæstet, samt et endebeslag ligeledes af bronce, 
endende i et fuglehoved, (smsteds fig. 36), en skaal af træ, rime- 
ligvis gjort af en birkesvamp med indskaarne forsiringer paa 
kanten (smsteds fig. 33), rester af et større redskab af fræfjæle 
maaske en fjælemeis, et skaalvegtapparat af bronce med tunge 
af jern, et vegtlod af jern med bronceskal og et hylster af be- 
redt skind med en træksnor og et ydre hylster af uberedt skind, 
sandsynligvis renskind, en syl eller pren af jern med skaft og 
slire af træ (smsteds fig. 37), brudstykker af en kam af ben med 
linjeforsiringer (smsteds fig. 40), et lidet ubestemmeligt redskab 
af træ og nogle brudstykker, maaske af spydskafterne, etfirkan- 
tet hængelaas af jern, sammenrustet til en klump, en naal af 
sølv, hvis hoved dannes af 3 i korsform anbragte sløifer (smsteds 
fig. 39), klumper af tøi og skind, et stykke flint, et tveegget sverd 
af jern med fastrustede stykker af træsliren og udenpaa den re- 
ster af tøi, en noget ufuldstændig spydspids af jern i en slire 
af træ og i et hylster af omviklet næver, tilligemed et stykke 
af træskaftet, en del af en mindre spydspids af jern med et 
stykke af træskaftet siddende fast i falen, et sigdblad af jern, 
stykker af en meget stor sax af jern med levninger af en slire 
af træ og skind, en kniv af jern med levninger af et skaft af træ, 
et par ubestemmelige redskaber af jern med træskaft, et øxeblad 
af jern med levninger af en slire eller et futeral af træ, hvor- 
paa er fastrustet levninger af tøi. en klinksøm af jern, 2 firesi- 
dede heine samt nogle brudstykker af jern og af træ (T. 1180— 
1209). Den større spydspids fandtes ovenfor ligets høire skul- 
der, sverdet ved den høire side og sølvnaalen ved dettes spidse(?), 
længere nede den større hein og ved siden deraf drikkehornet, 
skaalvegten, kammen, kniven og nogle flere gjenstande ved siden 
af levningeree af den antagne meis, hvori finderen antog, at de 
havde været indesluttede; ved det venstre knæ laa bøtten og i 
den øsen, ved venstre side af brystet laa øxen, fadet og sigd- 
bladet (jfr. Aarsb. 1873 s. 41 ff.). — I den tredie haug fandtes 
et lidet rum, hvori der laa ben og aske, dækket med en flad 
sten af form som et spidst vaabenskjold (T. 1210). — Paa Mel- 


81 


å 


hus (Medalhis) findes nogle hauger vestenfor gaarden; en af disse, 
der ligger paa en husmandsplads, blev nylig udgraven, uden at 
noget fund skal være gjort. — Paa Engstad ligger vestenfor hu- 
sene en række af 3 runde hauger mellem elven og veien og 
nogle hundrede skridt længere mod vest en enkelt middels stor 
haug. — Paa Bertneim var der efter Schøning i 1774 en bro- 
lagt vei mellem begge gaarde og langs denne i en række af 
omtr. 100 m. længde 3 store og % smaa runde hauger, hvoraf 
de sidstnævnte vare indfaldne i toppen, og paa den ene af de 
store stod en omtr. 2 m. høi, flad sten, under hvilken der 
var gravet. Vestenfor gaarden laa en vid, lav rundhaug. — Paa 
Storum paa sydsiden af elven var der paa samme tid søndenfor 
gaarden i udmarken 2 aflang firkantede hauger tæt sammen og 
et stykke nordenfor dem paa nordre side af veien en stor og 
nogle mindre runde hauger og sandsynligvis flere, som skjultes 
af skoven. — Paa Skjeldbred fandtes for nogle aar siden under 
opbrydning af nyland et øxeblad og en tveegget spydspids afjern 
fra y. J. (T. 1815—1816, Aarsb. 1877 s. 33). — Paa Foss fand- 
tes for nogle aar siden ved udjevning af en haug en del af et 
tveegget sverd og et øxeblad af jern (y.j. T. 1710.1711); ben 
fandtes ikke i haugen. Paa gaarden findes endnu en større haug. 
— Paa Grande (Grandi) fandt Schøning en del gravhauger nær 
gaarden og længere syd paa kanten af en bakke først en stor 
og en mindre rund haug og længere øst i samme linjé Ø,store og 
1 liden. — Paa Vibstad blev der i 1827 fundet et sverd, en spyd- 
spids, et øxeblad, et sigdblad og et ubestemmeligt stykke af jern, 
der blev indlemmet i en liden samling af oldsager paa preste- 
gaarden, hvoraf siden det meste er gaaet tabt. Omkring 1830 
blev der atter fundet et sverd, en spydspids og et øxeblad af 
jern, der skal være bleven indsendt til Videnskabsselskabets sam- 
ling, hvor de dog ikke findes. Endelig blev der atter omkring 
1870 fundet endel vaaben af jern, der ligeledes skulle være ind- 
sendte, uden at det kan sees, at de ere komne frem. I 1878 
blev der fundet en spydspids af jern med tange og meiselformet 
od (T. 2144). Alle disse fund ere gjorte under nylandsbrydning 


paa en slette Kirkmoen, ovenfor en høi gammel elvemel. 11874 
6 


82 


» 


kunde der ingen spor af hauger sees paa dette sted, men det 
maa vistnok antages, at der tidligere har været et gravfelt fra 
y. J., hvorpaa haugene ere blevne udjevnede ved en tidligere 
rydning. 

Efter en beretning fra 1797 (Topogr. Journ. XXIII, 171 f.) 
var der før denne tid i endel smaa hauger fundet mnogle 
ubeskadigede urner af et rødt metal, der lignede guld, men ved 
undersøgelse havde vist sig at være af en egen, beretteren ube- 
kjendt komposition; paa nogle af dem havde der været ,udgra- 
vering og charakterer*. Denne beskrivelse kan neppe passe paa 
noget andet end kjedler af bronce fra æ. j. 

Fund af oldsager fra Overhalvens prestegjeld: Fra stenal- 
deren 1 fund fra Risstad; fra æ. j. kjendes ikke noget, uden 
forsaavidt de ovenfor nævnte metalurner og et fund fra Sven- 
ning maa henføres til denne tid; yngre jernalders fund fra Hunn, 
2 eller flere, Risstad, Veglo, Bjørnes, Glømen, Voll 3 (det ene 
usikkert), Skjeldbred, Foss, Vibstad 4 (det ene usikkert); mindre 
sikre fund fra Renbjørg, Homstad og Svenning. 


Grongs prestegjeld. | 

N. Fornl. 666 fr. Aarsb. 1868 s. 179 ff. Vidsk. Skr. VIII s. 4 fø. og 188 ff. 

Prestegjeldet, der er den øvre del af det gamle Overhalven, bestaar 
af Høilandets sogn eller den øvre del af Bjøras sidedal, som geografisk 
nærmest åør-er sammen med Overhalven, og Grongs og Harrans sogne eller 
den ayvft del af Namsens hoveddal tilligemed den nedre del af den søn- 
denfra kommende Sanddølas dalføre. Throndenes sogn eller den øverste 
del af Namsdalen, har ikke været beboet i hedendomen og kommer der- 
for her ikke i betragtning. 


Høilandets sogn. Paa Kjølstad ved Øievandet var der ifølge 
Schøning i 1774 nogle udgravne hauger, i en af hvilke der var 
fundet en ,stridsøxe". OQgsaa senere skal der være fundet et 
øxeblad paa gaarden. — Paa Øre er fundet en oval skaalspende 
af bronce med dobbelt plade af formen med 5 faste og 4 paa- 
naglede knopper (T. 1375). — Paa Flot har der tidligere været 
mange hauger; under pløining paa den plads, hvor de have lig- 
get, er der fundet en skaalspende af bronce, et sverd med hjal- 
ter og et øweblad af jern; kun det sidste er bevaret (T. 1372). 


83 


— Paa Flak skal der være fundet et par skaalspender. — Paa 
Skarland var der i 1774 en hob større og mindre hauger saa- 
vel af jord som af sten. Ved oprydning af en husmandsplads 
østenfor gaarden var der fundet nogle øxer, sverd, hængsler og 
nøgler. Paa gaardens grund blev der omkring 1840 fundet et 
skibsanker. — Paa Kjøglum blev der før 1774 i en haug fun- 
det et øxeblad, et sigdblad (eller en spydspids) og et knivblad, alt af 
jern. — Paa Almaas var der i 1774 en udgraven haug, hvori 
der var fundet et øxeblad, knappen til et sverd og en spydspids, 
alt af jern. — Paa Romstad er paa den øvre gaards grund fun- 
det en oval skaalspende med enkelt plade, der har havt 7 paa- 
nittede knopper, og en ligearmet spende med lav bøile og en 
gjennembrudt plade paanaglet paa bøilen, begge af bronce (T. 
1373. 1374) tilligemed flere perler, som ikke bleve bevarede. 
Paa gaarden skal ogsaa være fundet en øxe af sten med skaft- 
hul, som blev slaaet istykker. Før 1835 skal der ifølge Kraft 
(6,234) have været mange udgravne hauger at se, og i en var 
fundet et øveblad. — Paa Oksstad saaes der i 1874 paa en hus- 
mandsplads nær veien en udgravet haug, i hvilken der var fundet 
et hellesat kammer, hvori der var ben og kul. — Paa Brynbo 
saaes i 1868 ovenfor husene paa den nordre gaard en rund 
haug, omtr. 6 m. i tverm. og henimod 1 m. høi, men lidt ud- 
graven i toppen og noget udpløiet paa den nedre side; et godt 
stykke længere syd i den samme li laa en rund haug, der var 
udgraven paa den nedre side, hvorved halvdelen af et kammer 
med en svær endesten og store stene paa den ene side, men 
ingen paa den anden var bleven afdækket; tæt op mod bjerget 
saaes en tredie rund haug og nedenfor husene, midt i den lange 
bakke og lige ved veien en nu udpløiet rund haug, omtr. 9 m. 
I tverm., som ogsaa nævnes af Schøning; i den havde man no- 
get efter 1860 under pløining fundet et omtr. 80 cm. langt sverd 
af jern uden haandgreb og i midten af haugen kunde endnu 
sees et par store stene, der syntes at være rester af et grav- 
kammer. Nede mod elven paa pladsen Brynmoen saaes en rund 
haug 6-—7 m. i tverm. og 1,; m. høi med et dybt hul i midten 


og paa den ene side udskaaret af veien. Efter en beretning, 
6* 


84 


jeg fik i 1876, skal der paa Brynmoen være fundet en skaal- 
spende og jernsager. — Efter Schønings beretning skal der paa 
Hamer have staaet en bautasten med nogle bogstaver paa, der 
vare næsten ukjendelige af ælde og overgroet mos. Denne sten 
eftersøgtes forgjæves i 1868. Derimod saaes da paa gaarden 
en rund haug, omtr. 5 m. i tvermaal med en fordybning i top- 
pen og nederst mod elven en stor rund haug med noget flad- 
trykte sider, saa at den nærmede sig til en firkantet form, omtr. 
10m. i tvermaal. Et stykke fra denne saaes en omtr. 40 skridt 
lang langhaug. Høit oppe paa bakken i et lidet skovholt var 
en rund haug, 5 m. i tvermaal, over 1 m. høi, men meget ud- 
graven i toppen og tæt derved en noget lavere rund haug. Des- 
uden saaes der ogsaa paa flere steder paa gaarden spor af hau- 
ger. — Paa Lille Tyldeim (eller Tyldan) var der ifølge Schø- 
ning i 1774 mange for det meste udgravne hauger, deriblandt 
en, hvori der var fundet klinksøm og ved veien en udgraven 
haug, hvori var fundet forrustede jernsager. 100 aar tidligere, 
altsaa ved 1670, skulde en haug være bleven udreven ved elve- 
brud, hvorved et skrin trillede ud i elven. Oftere skulde man 
paa gaarden have fundet perler og penge i agrene, men saa op- 
tærede, at de gik istykker mellem hænderne. I 1868 saaes tæt 
ved veien 2 runde hauger, en paa hver side af gjerdet ved ud- 
marken, den ene med grøft omkring. Fra disse sagdes der, at 
der skulde gaa en stenlagt vei, henimod 300 m. lang, tvert over 
en haug ,Stortuva*, midt igjennem hvilken den nuværende vei 
gaar. De hauger, som ere blevne udjevnede her i senere tid, 
have bestaaet af sand med striber af kul og skulle derhos have 
indeholdt rester af lerwner samt jernsager, hvoriblandt et øxeblad. 
Mellem Lille og Store Tyldeim ligger tæt ved veien en rund haug, 
5—6 m. i tvermaal, over 1 m. høi, men noget indsunken 1 top- 
pen, med grøft omkring og nogle skridt derfra en anden, omtr. 
8 m. i tvermaal, 1,; m. høi og noget udgraven. Paa Mørkved 
findes i skoven udenfor gaarden et par hauger nær veien. Paa 
en mo skal findes en del aflange tuer. — Paa Grongstad var 
der i 1774 vestenfor husene en-nedfalden omtr. 3 m. lang bau- 
tasten. Ved oprydning af en ager, Haugageren, hvor der rime- 


- 


85 


ligvis tidligere har ligget hauger, havde man fundet en spydspids, 
formodentlig af jern. — Paa Eid skal der for længere tid siden 
være fundet nogle jernsager, hvoriblandt et sverd og en sax. 
Paa gaarden findes flere temmelig store røser. — Paa en plads 
under Fidsmoen blev en stenrøs delvis udgraven før 1876; i den 
fandtes et rum af heller og deri et enegget sverd af jern, hvoraf 
størstedelen af klingen og en stump af tangen var bevaret (T. 
1709). Paa Eidsmoens seter, der ligger ganske lavt paa den an- 
den sideaf dalen, skal være fundet et sverd af jern og et stykke 
af bronce, formodentlig en sverdknap. 

Grongs sogn. Paa Veieim (Veigheimr) fandtes mange aar 
før 1835 en skaalvegt og en terming (maaske et vegtlod) af bronce 
i en haug; der var ogsaa flere hauger paa gaarden (Kraft 6,233) 
— Paa Bjerke (Bjørk) fandtes i 1774 en rund flad haug. — Paa 
Øian (matr. Øium) paa sydsiden af Namsen ligger en rund, spids 
og ualmindelig vakker haug ikke langt fra elven, maaske den 
største i øvre Namdalen. Vestenfor gaarden saa Schøning i 1774 
i udmarken 3 store runde hauger efter hinanden, dernæst 2 lang- 
hauger og en stor rund haug; jevnsides med og søndenfor denne 
række laa 2 langhauger, en rund haug og en langhaug; nær ved 
den sidste havde staaet en bautasten, 2 m. lang, der nogle aar før 
var bleven flyttet østenfor gaarden og der opreist som milesten.*) 
 — Paa Valdskrov (Valdaskrof) saa Schøning østenfor gaarden 3 
runde hauger, liggende i en trekant, ved hvis fod var fundet et 
redskab af jern, vel 20 cm. langt, med fal i den ene ende og en 
krog af form som en skjerdingkrog i den anden. Vestenfor disse 
hauger laa i samme linje 2 overpløiede langhauger, søndenfor 
disse en rund haug og længere vest 2 store runde hauger; jevn- 
sides med den første rad laa fremdeles en stor langhaug og tæt 
ved den % hatter eller trekantede hauger og længere mod vest 
endel runde hauger, der ikke kunde tælles, da de vare overgroede 
med skov. Paa gaarden er for flere aar siden fundet en senere 
igjen tabt ring af bronce. — Paa Fømeim blev der i 1873 ien 

*) Denne opregning af fornlevninger synes efter den ellers noget utyde- 


lige fremstilling hos Schøning at maatte henføres til Øian, medens Ni- 
colaysen henfører den til Valdskrov. 


86 


gravhaug paa indjorden gjort et fund fra y.j., bestaaende af et 
ualmindeligt bredt enegget sverd, hvis hjalter ere belagte med 
bronce, med levninger af træsliren og af trækavlen om grebet, 
et øxeblad af jern med levninger af træ paa bladet, en spydspids 
med en fal, der er prydet med elliptiske figurer af dybe furer, 
og med et stykke af træskaftet samt en større samling klinksøm 
af jern, af hvilke sidste kun 1 blev bevaret (T. 1250—1253, jf. 
Aarsb. 1874 s. 44). — Paa Sklet findes en samling gravhauger; 
i nærheden af en af disse fandtes 1 1873 under opbrydning af 
sten en fingerring af guld, convex paa den ydre og flad paa den 
indre side, vegtig omtr. 48 gr. (T. 1155). -— Paa Bergsmoen blev 
omkring 1870 ved gjennemskjæringen af en bakke under et vei- 
anlæg fundet en pilespids af skifer (T. 944) med tange og agno- 
rer, 9 cm. lang og lidt over 1 cm. bred. Fra dette sted og ned- 
over mod gaarden Berge findes der udover en mo en mængde 
smaa firkantede grave af samme slags som de paa Urdan 
i Flatanger. For nogle aar siden har en mand gjennem- 
gravet en del af dem og derved fundet et redskab af sten, omtr. 
15 cm. langt, 8 cm. bredt, med eg i den ene ende og et hul i 
i den anden, altsaa sandsynligvis en øxe med skafthul. Imellem 
gaardene paa Berge skal der findes en brolagt vei, nu overgroet 
af jord. — Paa Væreim var der i 1835 etpar hauger. For lang 
tid siden er der i en haug paa gaarden fundet et stykke af en 
firesidet hem (T. 1369). — Paa Grong har der været mange hau- 
ger, hvoraf de fleste allerede vare udpløiede før 1835 (Kraft 
6,233). Endnu sees en meget stor rund haug, Thinghaugen, i 
øst for gaardene. — Paa Sem søndenfor Namsen var 1 1774 tæt 
ved husene en liden rund haug, hvori man ved pløining havde 
fundet et sverd, som siden blev opsmedet, en spydspids, en strids- 
hue eller hjelm (formodentlig en skjoldbule) og et øxeblad, alt 
af jern. — Paa Heggeim paa aasen mellem Namsen og Sanddøla 
ligger der paa kanten af en høi bakke 3 lave, næsten udpløiede 
runde hauger og længere østover i samme linje 2 mere bevarede, 
hvoraf den ene temmelig stor. Indenfor gaarden i skoven findes 
nærved veien mindst 7 hauger af forskjellig størrelse med faa 
skridts mellemrum og maaske flere længere inde 1 skoven. For 


87 


lang tid siden skal der være gjort et fund, der blev overdraget 
til en samling, der i sin tid var anlagt paa prestegaarden. — 
Paa nabogaarden Kviteim findes der i udmarken nær veien 4 
hauger, den ene gjennemskaaret af veien og paa indjordene tæt 
ved skigaarden 3 meget udpløiede hauger. Paa kanten af den 
høie bakke mod Namsen sees en meget stor rund haug. — Paa 
Homo findes nogle runde og aflange hauger, enkelte af sten. 
Endel hauglignende forhøininger ere dog maaske naturlige; nogle 
lignende sees ogsaa oppe paa Snaasenheien ved veien, der gaar 
herfra til Snaasen. Paa gaarden er for lang tid siden fundet et 
tveegget sverd med rette, smale hjalter, en tveegget spydspids 
med fal og et brudstykke af en anden lignende med metalbelæg 
paa falen og et øreblad af skjegøxeform, alt af jern (T. 1005— 
1008). — Paa Tømmeraas paa østsiden af Sanddøla blev i 1826 
fundet en spydspids af flint, nu noget ufuldstændig (T. 1370). 
Senere gjordes et fund fra y.j. nemlig halvdelen af en af de 
store bøilespender af bronce med ornamenter 1 keltisk stil med 
levninger af det stof, hvormed rammerne have været fyldte, 
brudstykker af 2 ovale skaalspender af bronce med enkelt plade 
og lave faste knopper samt stykker af bunden af en hjedel af 
jern (T. 1120—1122).  Strax nordenfor gaarden ovenfor en brat 
bakke skal der findes en temmelig stor haug inde i granskoven. 

Harrans sogn. Paa Nes er under opbrydning af nyland 
fundet en pilespids af skifer med agnorer og tange, 12 cm. lang, 
over 2,; cm. bred (T. 621). Paa et andet sted fandtes ligeledes 
1 nyland 2 pilespidser af skifer, hvoraf den ene, 11 cm. lang, og 
l,, em. bred, er bevaret (T. 622). Paa et tredie sted i nærhe- 
den, i en bakke ved færgestedet over Namsen er fundet en pile- 
spids af hvid sten, rimeligvis kvarts. I det samme strøg, hvor 
disse fund ere gjorte, findes flere smaa aflange forhøininger af 
samme slags, som er omtalt under Bergsmoen. I nærheden er 
fundet 2 ringe af jern af form som ringe paa mundbid. — Paa 
By findes et par runde hauger. — 

Af fund af oldsager i Grongs prestegjeld ere saaledes føl- 
gende bekjendte: Fund fra stenalderen fra Romstad, Bergsmoen 
(2), Tømmeraas og Nes (4); fra æ.j. et fund fra Sklet; fra y. 


KE / 88 


j. fund fra Øie, Flot, Flak, Skarland, Kjøglum (?), Almaas (?), 
Romstad, Brynmoen, Tyldeim, Eidsmoen, Veieim (?), Føineim, 
Sem (?), Homo og Tømmeraas; usikre fund fra Kjølstad, Brynbo, 
Tyldeim (flere), Grongstad, Eid, Eidsmoen, Valdskrov (2), Væreim, 
Heggeim og Nes. — 


Snaasens prestegjeld. 


N. Fornl. 658 ff. Vidsk. Skr. VIII s. 3 f. 

Prestegjeldet udgjør kun 1 sogn og bestaar af hoveddalen langs Snaa- 
senelven, sidedalen Imsdalen og et stykke nedover langs vandet paa begge 
sider. Det hørte fordum til Sparbyggja fylke. 


Paa Finnsaas paa sydsiden af vandet saaes i 1874 flere min- 
dre hauger. — Paa Jørstad har der været mange hauger, større 
og mindre, hvoraf endnu adskillige ere tilbage, skjønt endel ere 
udgravne ved grustag til veifyld; disse have bestaaet af sand og 
have havt lidt kul i bunden, men ellers skulde intet være fundet. 
Efter Kraft stod der i 1835 en over 2 m. høl bautasten paa en 
haug vestenfor gaardens huse. — Paa Brede findes der endnu 
- mange hauger i flere grupper. Paa en husmandsplads i vest for 
gaarden findes en samling temmelig store runde, hvoraf et par 
synes at bestaa af sten. Nærmere gaarden i en liden løvskov 
ligger en større samling dels runde, dels aflange og deriblandt 
en, der har form af en langhaug med en høiere og bredere rund 
haug over midten. Ogsaa paa denne gaard ere nogle udtagne 
til veifyld, uden at der i den senere tid vides at være fundet 
noget; men tidligere skal der være fundet vaaben og wrner (Kraft 
6,157). — Paa en plads under Midjaus skal der for længere tid 
siden være fundet en pilespids af jern. — Paa østre Brunstad 
blev for omtr. 50 aar siden fundet et sverd, en spydspids og et 
øxeblad af jern; fundet er gaaet tabt. — Paa Gran (Grøn) blev 
ifølge Schøning en haug udgraven før 1774, hvori der fandtes 
stykker af sverd og andre jernsager. Før 1843 fandtes under- 
pladen af en oval skaalspende af bronce (C. 1085). — Paa Sand- 
nes fandtes før 1831 i en gravhaug en oval skaalspende af bronce 
med dobbelt plade og 7 paanaglede knopper (C. 436). — Paa 
Svarvad (Svarfaör) var der i 1774 paa en høi bakke nordenfor 
husene 2 hauger og i udmarken i syd for gaarden ligeledes 2 i 


89 


toppen udgravne runde hauger, paa hver af hvilke der havde 
ligget en sten. I en af de første blev der gravet før 1876, hvor- 
ved man i haugens midte fandt en røs af sten og i den endel 
klinksøm og et slags smeltepande af jern af form som halvdelen 
af en efter længden kløvet eylinder, 50 cm. lang og oventil 8 
em. bred, i den ene ende forsynet med et slags tud, i den anden 
med et kort jernskaft med 2 store naglhul (T. 1790). — Paa 
Vinje (prestegaarden) var der i 1774 vestenfor gaarden i hel- 
dingen mod vandet en langhaug og en rund haug, som begge 
vare udgravne, og søndenfor husene under en høi bakke en stor 
rund haug, udgraven i toppen. Før 1832 fandtes paa gaarden 
en spydspids af bronce af almindelig form uden forsiringer (C. 
490); 1 1859 i veifyld taget nær gaardens huse en spydspids af 
jern med agnorer (T. 286) og i 1861 ligeledes i veifyld fra det 
samme sted en fireegget spydspids af jern (T. 287); de to sidste 
have utvivlsomt ligget sammen i samme haug. Paa det samme 
sted skulde der ogsaa omtr. 30 aar tidligere været fundet endel 
oldsager, som efter sigende skulde være sendte til Christiania, 
hvor de dog ikke findes, forsaavidt derved ikke sigtedes til bron- 
cespydet, der dog ialfald ikke kan være fundet i den samme 
haug. — Fra Krogsgaarden indkom i 1843 til universitetets sam- 
ling et høvrebeslag af bronce af den almindelige form fra y.j. 
(C. 1086). — Paa nordre Hemveg (Heimvegr, i matr. urigtigt 
Henveg) saaes i 1878 et par hauger; i en af dem fandtes for 
omtr. 15 aar siden et tveegget sverd af jern med afbrudt klinge, 
hvis hjalter have riflet metalbelæg (T. 1072); haugen er neppe 
endnu udjevnet til bunden. — Paa Skavlan saaes 1 1878 paa 
den østre gaard langs rabben af en lav aasryg østover fra hu- 
sene en tæt række af mindst 10 hauger af sten og jord, hvoraf 
de fleste syntes at være undersøgte. I en af de østligste saaes 
et gravkammer af reiste stene, 2 m. langt, der var bleven af- 
dækket og igjen halvt tilkastet. Lige ved husene i samme linje 
har der tidligere ligget en smidje, hvis grund nu er udjevnet til 
have; derved fandtes forskjellige jernsager, hvoraf vel det meste 
hidrørte fra smidjen, men enkelte ting maaske kunde være fra 
en haug, som sandsynligvis tidligere har staaet paa stedet. — 


90 


Paa Eggen var i 1878 i jorden fundet en øxe af jern med halvt 
bevaret skaft, der dog rimeligvis skriver sig fra nyere tid. — 
Paa en husmandsplads under Aalmo (eller Almmo) søndenfor 
gaardene ligge 4 større gravhauger. Ved gravning i en af dem 
var en mand stødt paa stene lagte i mur. — Paa Ryggvoll 
(Hryggjavøllr) har der paa den vestre gaard fra husene vestover 
til marken langs ryggen af en aas og jevnsides med veien lig- 
get en lang række hauger, som nu er afbrudt ved to længere 
stykker dyrket mark; nærmest marken findes 2 runde hauger, 
mellem agrene 5, hvoraf den midterste er en langhaug, og nær- 
mest gaarden levninger af 2 større runde. 

Uden nærmere opgivelse af findested er der forøvrigt fra 
prestegjeldet indkommet: I 1836 et par ovale skaalspender af 
bronce med dobbelt plade og 9 paasatte knopper (C. 755), over- 
pladen af en skaalspende af bronce som Mont. 556 (0. 756) og 
en rund skiveformet spende af bronce med dobbelt plade og 3 
ophøiede knopper (C. 757); en flad, rund spende af form omtrent 
som et hængelaas og en krog, maaske en strikkekrog, begge af 
forgyldt sølv og ornerede i keltisk stil med skjærende ophøiede 
linjer og med ophøiede rammer, hvori der har været indfattet 
ravstykker (C. 758. 759); 11844 brudstykker af en oval skaal- 
spende af bronce med enkelt plade (C. 1152) med 9 paanaglede 
knopper (som Mont. Bohusl. forns. fig. 71). Nogle af de første 
af disse sager kunne maaske høre tilde fund, der i sin tid skulle 
være indsendte fra prestegaarden. 

Af fund af oldsager fra prestegjeldet kjendes saaledes: Fra 
broncealderen 1 fund fra Vinje, fra æ. J. 1 fund paa Vinje, fra 
y. j. fund fra Brunstad, Gran, Sandnes, Svarvad, Krogsgaarden 
og Hemveg og uden nærmere bekjendt fiudested mindst 2 fund; 
usikre fund fra Brede, Midjaaas og Gran. 


Beitstadens prestegjeld. 
N. Fornl. 660 f. Vidsk. Skr. VIII, 11 f. 


Prestegjeldet bestaar af Namdalseidets eller Aas sogn, det inderste af 
den fra Namsen mod syd indøgaaende Lyngenfjord og flere smaa dalfører, 
der munde ud i den. Solberg og Malmo sogne langs nordsiden af Beit- 
stadfjorden og omkring Beitstadsundet og Hjelosen. De 2 sidste hørte for- 


91 


dum til Eynafylke, Namdalseidet eller ialfald den nordlige del deraf vist- 
nok til Naumdølafylke. 

Namdalseidets sogn. Paa Rødhamer paa østsiden af Lyn- 
genfjorden er fundet en øxe af sten med skafthul af simpel, al- 
mindelig form (T. 2034). — Paa Buvarp blev før 1774 udgravet 
en haug, hvori fandtes et sverd af jern, hvis hjalter og knap 
vare belagte med riflede sølvplader; det komi Schønings besid- 
delse og er maaske det samme som T. 65. — Mellem Kaldnes 
og Buvarp, maaske snarest paa den sidstes grund, gjorde mani 
1878 ved at tage veifyld i en haug af ler med kul i bunden et 
fund fra y. j. af et tveegget sverd af jern i en slire af træ, be- 
lagt med tøi, og med en dopsko af bronce i en særskilt slire 
af træ, foret med uberedt skind, brudstkr. af en tveegget spyd- 
spids og af en skjoldbule af jern og et knivskaft af træ med 
stykker af kniven (T. 2094—2097). — Ved Brørs paa en bak- 
kekant nordenfor gaarden ved siden af veien saa jeg i 1878 flere 
noget aflange hauger af sten, der syntes at maatte være grav- 
hauger. — Paa Bjørgan saa Schøning i 1774 nogle hauger i 
udmarken. — Paa Ihingleim fandtes paa samme tid nogle hau- 
ger, deriblandt en meget stor søndenfor husene. I en haug paa 
gaarden fandtes før 1852 et par ovale skaalspender af bronce 
med dobbelt plade med 4 sterkt fremspringende faste knopper 
og en paanaglet kroneformet prydelse i midten og med spor af 
forgylding (C. 1724). — Ved Holstad og Vængstad var der i 
1774 et par hauger i udmarken og ved Hanemo nordenfor gaar- 
den i udmarken 7—8 runde hauger paa begge sider af veien 
tæt ved en husmandsplads. — Paa Kalddal fandtes i 1848 en 
samling sølvmynter, nemlig 40 angelsachsiske af Ethelred, 135 
tydske af Ottoerne, 3 franske, I kufisk og nogle stykker af en 
lignende og nogle uvisse halvbrakteater og sammen dermed en 
del betalingssølv, nemlig større brudstkr. af et beslag tilen sverd- 
slire af sølvblik, hvoriblandt stykker af mundblikket, der øverst 
er prydet med forgylding og indlægning med niello, en mængde 
stumper af sølvtraad af forskjellig tykkelse, dels enkelt, dels dob- 
belt tildels med fin snoet sølvtraad indlagt i snoningerne, hvoraf de 
sværere stykker maaske ere brudstkr. af armringe, stumper af 


92 


3 forskjellige kjeder, flettede af sølvtraad, 4 perler af sølv af 
form som to med grundfladen sammenhængende kegler, et stykke 
tykt sølvblik med indstemplede trekanter med 3 og firkanter med 
4 ophøiede punkter i, samt endelig en mængde mindre stykker 
sølvblik, tildels med paalagte prydelser af traad og kornet ar- 
beide, enkelte af dem maaske dele af en rund spende som Mont. 
582 (C. 1448, mynterne i universitetets myntsamling). Sølv- 
sagernes vægt, uberegnet mynterne, er over 130 gr. Efter myn- 
ternes prægningsaar kan fundet antages at være nedlagt omkr. 
aar 1000. — Paa Grøtmo (Grjötmöar) fandtes i 1856 eller noget 
før i en stor stenhaug nede paa sletten søndenfor gaarden et 
sverd med hjalter, en paalstav, et øxeblad og en mængde klink- 
søm, alt af jern og en ringspende af sølv med knopper paa rin- 
gens ender og mnaalens hoved. I haugen fandtes desudeu kul 
og levninger af træ. Ringspenden indkom til selskabets samling 
(T. 242), det øvrige er forkommet. Denne haug er nu udjevnet, 
men nordenfor gaarden fandtes i 1878 en lignende og paa my- 
ren nedenfor gaarden 3 hauger, rimeligvis af jord. Paa gaards- 
tunet er under gravning fundet endel vævstene, hvoraf 1 er 
bevaret (T. 2037). — Paa Elden saa Schøning i 1774 en liden 
spids sten, som han antog for et stykke af en bautasten og ikke 
langt derfra en allerede dengang næsten udgraven rund haug. 
Nordenfor gaarden og den senere nedrevne kirke saaes en stor 
sten og vestenfor denne en kreds, 14 skridt i tvermaal, som op- 
rindelig havde været omsat med 8 stene, hvoraf flere da vare 
borttagne, og endnu længere mod vest en stor rund haug, som 
var næsten udgraven, og hvori skulde være fundet et sverd og 
en hestesko. — I sognet er derhos, uvist hvor, før 1857 fundet 
en ringformet spende af bronce af eiendommelig form, forgyldt 
og sterkt forsiret i y.j.'s stil (T. 243, afb. i samlingens katal. 
af 1871). 

Solberg sogn, Paa Tøring laa i 1774 søndenfor husene 2 
runde hauger og paa den ene havde ligget en stor sten, som da 
var brudt i 3 stykker. — Paa Hjelosen fandtes til samme tid i 
udmarken tæt ved søen en stor og en mindre rund haug. — 
Paa Velle var nogen tid før 1774 ved gravning i en stor rund 


93 


haug i udmarken i sydvest for gaardene og nær broen over 
Moelven fundet en ,hammer eller et spyd*, som var bleven sendt 
til biskop Gunnerus; hvis det var et spyd, kan det muligt være 
det samme som T. 97, der hører til de ældre stykker i samlin- 
gen og er kommet ,fra Beitstaden*; det er en spydspids fra y. 
j. med ophøiede riflede baand om falen. — Paa Ulvstad fand- 
tes ifølge Schøning i 1774 i en gravhaug et af rust fortæret 
sverd, en spydspids og et øxeblad af jern. — Paa Soteberg findes et 
par store stenrøser. — Mellem Vesterlus og Tesseim*) fandt Sch. 
ved veien i udmarken 3 runde hauger og en langhaug og i nærheden 
ved en husmandsplads 4 runde hauger samt nordenfor Tesseim en 
meget stor, udgraven rund haug. — Paa Hommes**) var der i 1774 en 
større samling hauger; i øst for gaarden fandtes en omtr. 2 m. lang 
bautasten og østenfor den en stor rund haug; vestenfor gaarden, men 
i samme linje først en aflang haug, dernæst 3 smaa runde, de sidste 
lidt udenfor linjen, dernæst en stor rund, en liden do., en stor 
do., 2 smaa do. jevnsides, en liden do., en liden aflang og lidt 
til siden en liden rund og en liden aflang. Fra Homnes eller 
nabogaarden Qverreim indkom i 1866 til Bergens museum en 
. hadde og ører af en kjedel af bronce (B. 1848), der vare fundne 
flere aar tidligere i en haug, der blev udgravet til kjelder. 
Hadden har øverst en ring, hulrænder paa alle sider og opbøiede 
kroge, der ere formede som ormehoveder. Ørerne bestaa af en 
tyk stribet ring og derunder et kvindeligt ansigt med rigt haar 
og halsbaand af smaa ringe og under dette en palmette, medens 
der fra begge sider af hovedet udgaar lange spidse dyrehoveder; 
arbeidet er af romersk oprindelse (afb. Aarsb. 1867 fig. 20 og 
Loranges katal. s. 112). Af selve kjedlen, der har været omtr. 
24 em. vid oventil, blev intet indsendt, men den skal have været 
hel ved fundet. Ved indsendelsen er det opgivet, at den er 
fundet paa Overrein, men efter beretning af en nabo i 1874 er 
fundet gjort paa Homnes, maaske i en af de ovenfor nævnte 
hauger, men finderen flyttede siden til Overrein og tog det da 
med sig. Efter meddelelse af den samme mand skal der i en 


*) Hos Schøning staar ,Fossum*, som ikke findes i sognet. 
**) Se noten side 70. G 


94 


anden haug paa Homnes være fundet en guldring og efter en 
anden beretning flere ringe. I gaardens udmark skal endnu fin- 
des en haug. — Paa Viset blev noget før 1874 fundet en del 
vaaben af jern, deriblandt et sverd med hjalter. — Paa en plads 
under vestre Skevik fandtesi jorden et lidet øreblad af jern med 
afbrukket hammer, maaske fra y.j. (T. 1358). — Paa Hamer 
fandtes i ageren et lidet haandsneldehjul af brændt ler, kegle- 
formet med lidt convex underside maaske ogsaa fra y. ). 
GS): 

Malmo sogn. Paa søndre Rones fandtes i 1874 3 ikke 
meget store stenrøser, den ene i marken, de to andre inde paa 
en husmandsplads; en fjerde var bleven udgravet for lang tid 
siden. — Paa Bartnes nær den gamle kirkegaard findes 3—4 
smaa røser. — Paa en plads under ytre Vaade(Vaöar) blev der 
længe før 1874 i en ager fundet et sverd, en spydspids, % øxe- 
blade, alt af jern og nogle heime; den ene øxe, der har skjeg- 
øxeform, indkom til T. (nr. 1357), det øvrige er forkommet. I 
1874 blev paa samme gaard ved opbrydning af en stenhaug paa 
en bakkekant ud mod søen fundet en muret grav med en svær, 
paa undersiden fladt tilhuggen sten som dækhelle over den ene 
halvdel, og i bunden var lagt en helle ,ligesom til hovedpude"; 
i gråven fandtes et skelet. 2? andre hellesatte kamre fandtes 
desuden i samme haug. Endnu findes nogle flere røser paa 
samme sted. Høiere oppe, mellem gaardene, findes levninger af 
endel røser og i nærheden en opreist sten, 2,; m. høi over jor- 
den, 30 em. tyk med regelmæssigt kvadratisk tversnit; den er 
rimeligvis en gammel bautasten, skjønt den skal være opreist i 
nyere tid. Oppe i fjeldet skal der for flere aar siden være 
fundet en temmelig stor spiralformet guldring, der blev solgt til 
opsmeltning. 

Bekjendte fund af oldsager fra Beitstadens prestegjeld: Fra 
stenalderen 1 fund fra Rødhamer; fra æ.j. 1 eller maaske 2 
fra Homnes (Overrein?); fra y.j. fund fra Buvarp, Kaldnes, 
Thingleim, Kalddal, Grøtmo (maaske 92), uvist sted paa Nam- 
dalseidet, Ulvstad, Viset, Skevik (?), Hamer (?) og Vada; usikre 
fund fra Elden, Velle og Vada. 


95 


Stods prestegjeld. 
N. Fornl. 652 fø. Aarsb. 1868 s. 178. 

Prestegjeldet bestaar af Kvams og Følings sogne paa nordsiden og 
Fors sogn paa sydsiden af Snaasenvandet og Fosseimsvandet. Det hørte 
fordum til Sparbyggia fylke. 

Kvams sogn. Paa Strømstad (Straumstadir) saaes i 1868 
paa skraaningen af den ryg, der adskiller veien og vandet, 5 
hauger, paa en nær 1 agerland og meget udpløiede. — Paa Hau- 
gum (Haugar) var der 1 1774 ifølge Schøning flere hauger, der- 
iblandt en meget stor rund, hvorved rimeligvis menes en, der 
endnu 1 1868 saaes i nærheden af husene. — Paa Kvam stod 
i 1774 en over 6 m. høl bautasten ved det sydvestre hjørne af 
kirkegaarden. — Paa Gudinum (Guöinjar) var der i 1774 en 
haug, hvori der nogen tid iforveien var fundet 2 øzeblad, en 
tang, 2 spydspidser med fladt blad, en sax, et sigdblad, og et sverd, 
alt af jern. — Paa Venes var der i en haug fundet en oval skaal- 
spende af bronce med enkelt plade. 11868 saaes endnu ned imod 
vandet en større rund haug og en mindre tæt ved stranden. — Paa 
Hallan var før 1774 fundet 2 ovale skaalspender af bronce med 
dobbelt plade og 9 paanaglede knopper. 

Føling sogn. I sydvest for kirken saaes i 1868 en middels 
stor rund haug. 

Fors sogn. Paa Valøen ved Snaasenvandet fandtes før 1774 et 
par ovale skaalspender af bronce med enkelt plade. — Paa Haugbotn 
fandtes paa samme tid en over 6 m. høi bautasten. — Paa Østgaard 
laa 2 store runde hauger, en paa hver side af veien; de ere nu 
udjevnede. — Paa Utgaard er der en liden kreds omgiven med 
reiste stene; oprindelig har der været 7 stene i omkredsen og 
en større i midten, men nu er kun midtstenen og fire af de 
øvrige tilbage. Midtstenen er omtr. 1 m. høi, 1 m. bred og 60 
cm. tyk og har paa den ene side en smal fordybning, en haand- 
bred lang, og i den 4 gruber og et stykke derfra en enkelt grube. 
Kredsen blev undersøgt i 1869, hvorved der rundt omkring midt- 
stenen fandtes et lag kul, omtr. 6 cm. tykt, ovenpaa auren og 
i den sydlige del et andet kullag, der strakte sig lidt udenfor 
kredsen; i den samme del og tildels ovenpaa dette kullag fand- 


96 


tes lidt under overfladen en stenlægning af vel tilsluttende store 
løftestene med brudte heller imellem, omtr. 3m. lang og 2,,; m. 
bred (Aarsb. 1869 s. 12). Paa den lave høideryg, "der sænker 
sig langsomt ned mod vandet, og hvorpaa Nordgaard og Ut- 
gaard ligger, og fornemmelig paa den sidste gaards grund har 
der ligget en række af et betydeligt antal gravhauger, hvoraf 
nu den største del er udjevnet; navnlig har der mellem husene 
paa Utgaard ligget en stor rund haug, hvoraf der endnu sees 
levninger. I flere af haugerne er der gjort fund. Før1859, da 
en haug tæt ved husene paa Utgaard blev udgraven, fandtes et 
rum, bygget af sten, med en flad helle over og ovenpaa den en 
stor rund sten; under hellen fandt man en mængde brændte ben 
tilligemed levninger af en ,hjelm* (rimeligvis en skjoldbule) og 
en spydspids af jern (Aarsb. 1869 s. 165). I en anden haug i 
nærheden fandtes før 1869 temmelig høit oppe under overfiaden 
en spydspids af jern med fal af y.j.s form, af hvis blad et 
stykke mangler (T. 530). I en tredie haug nordenfor gaardene 
fandtes omtr. ved samme tid et øxeblad og en spydspids af jern, 
hvoraf kun det første, ogsaa fra y.j., er bevaret (T. 531). Se- 
nere men før 1878 er paa nordre Utgaard udgravet en haug af 
jord, 1 hvis midte der var sammenlagte stene og indenfor dem 
brændte ben; udenfor stendyngen fandtes 2 spydspidser, en skjold- 
bule og en i begge ender aaben, omtr. 15 cm. lang og 2 cm. 
vid cylinder, alt af jern; dette fund er rimeligvis forkommet. 
Paa midtre Utgaard skal desuden vare fundet et øxeblad af jern 
i en haug ikke langt under overfladen. Østgaard, Nordgaard og 
Utgaard, der alle ligge nær sammen, kunne af navnene sluttes 
at være parter af en ældre gaard, hvis navn er tabt. Dette er 
utvivlsomt den gaard Re, der endnu forekom i det 15de aarh., 
men allerede da delt (se Aslak Bolts jordebog s. 12). — Paa 
øvre Aasum (Åsar) saaes i 1878 nær ved husene 2 lidt udgravne 
større stenrøser; forøvrigt findes flere, tildels ret store stenrøser 
paa høiden af den bjergryg, der skiller Snaasenvandet fra det 
dalføre. hvorigjennem veien gaar, fra den nævnte gaard til forbi 
Lem. — Paa Binde var der i 1774 en rund haug paa en bjerg- 
knold søndenfor husene. — Paa For ligger strax østenfor husene 


97 


oppe paa kanten af en bakke en liden kreds, omgiven af reiste 
stene; oprindelig har der været 6 stene i omkredsen og en større 
i midten, men nu staa kun 3 af yderstenene igjen. Den blev 
undersøgt 1 1869 uden noget udbytte; under den tynde græs- 
tørv var der kun et 5—6 cm. tykt lag jord ovenpaa fjeldet. 
Imellem denne stenkreds og husene sees spor af en større rund 
haug, der ifølge Kliwer allerede var næsten udgraven i 1818. 
I samme linje men vestenfor gaarden og kirken saaes i 1774 
en flad rund haug med en stor sten ovenpaa, tæt i sydøst for 
denne paa en høi bjergknaus en rund haug og ikke langt der- 
fra søndenfor kirken en aflang haug paa en endnu høiere bjerg- 
knaus. 11818 saa Kliiwer tæt ved gaardens have 2 stene, omtr. 
4 og 3 m. lange, spidse 1 enden og af bautastenform; begge 
havde oventil paa den ene side et kors og den ene nedenfor 
det et dobbeltkors (afb. i Kliiwers Mindesm. pl. 27), og de skrive 
sig derfor rimeligst tra christelig tid. — Paa Berg saaes i 1878 
en stenrøs nær ved veien. — Paa Indbryn var der i 1774 paa 
en flad eng en fra øst til vest gaaende række af 3 runde og 2 
aflange hauger i regelmæssig afvexling; de vare allerede da me- 
get udjevnede ved pløining. — Paa Fimstad, der ligger paa en 
høi aas 1 øst for kirken, saaes i 1878 to smaa hauger, der syn- 
tes at maatte være gravhauger, ved gjerdet imellem udmarken 
og indjorden. — Paa Legran gjordes for nogle aar siden et fund 
fra y.j. i en liden forhøining, hvori der var endel sten, paa en 
slette østenfor gaarden; det bestod af et enegget sverd, afbruk- 
ket i grebet, med 67 cm. lang klinge, nedre hjalt og knap, et 
stykke af klingen og det nedre hjalt af et smalt tveegget sverd, 
et øxeblad, 2 perler af rav, hvoraf den ene ufuldstændig, en ring- 
formet perle af sort glas med brune og gule figurer, en perle af 
gult glas med en bølgeformet rødbrun stribe om siden (T. 1694— 
1699) samt brudstykker af skaalspender af bronce og nogle store 
skiveformede perler (?), som det antoges af glas, hvilke sidste 
gjenstande ikke bleve bevarede. 

De oldsagfund fra Stods prestegjeld, som nogenlunde sik- 
kert kunne bestemmes, ere alle fra y.j., nemlig fra Vennes, 
Hallan, Valøen, Legran, 3 fra Utgaard og utvivlsomt ogsaa det 
på 


98 


fra Gudinum; mere usikre ere 2 af fundene fra Utgaard, som 
sandsynligvis dog ogsaa hidrøre fra samme tid. 


Stenkjers prestegjeld. 
NN. Fornl. 652 og 653 ff. 

Prestegjeldet har et landsogn, Egge. 

Paa Dyrstad var der ifølge Schøning i 1774 endel hauger 
vestenfor gaarden og paa et andet sted en stor og en liden haug 
paa en sandryg. — Fra Svenning indkom i 1865 brudstykker af 
et tveegget sverd, hvis hjalter og knap have tætte smaa runde 
fordybninger, en spydspids med fal og et sammentrykt cylindrisk 
stykke, maaske af en spydfal, alt af jern og fra y. j. (T. 400— 
402). — Paa Rungstad fandtes i 1774 3 store runde hauger og 
2 langhauger. I 1868 fandtes ved grustagning i en haug en 
skaalspende af bronce, nogle glasperler og et kjæveben af et men- 
neske, omgivet af kul og brændt jord; fundet blev ikke bevaret 
(Aarsb. 1869, s. 165). — Paa Snæve (Snævin) var der i 1774 
mindst 9 meget store gravrøser vestenfor gaarden. — Paa Gjev- 
ran fandtes 1810 i nærheden af søen ved rydning i udmarken 
endel aldeles fortærede ben, ,som kalcineredes, da de kom i 
luften*, nogle klinksøm, 2 sverd, det ene med en tyk ,parerplade 
af gult metal* (d. e. med broncehjalt) og en liden spydspids. 
De 3 sidste gjenstande blev nedsendte til Kjøbenhavn og ind- 
lemmede i museet for nord. oldsager, hvor de dog ikke nu kunne 
identificeres (I. Undset, Norske olds. i fremmede mus. s. 29, 
Aarsb. 1876 s. 1987). Omkring 1855 fandtes et tveegget sverd, 
en tveegget spydspids og brudstkr. af en anden samt et øxeblad, 
alt af jern (T. 394—99, det er ved indsendelsen bleven blandet 
sammen med et fund fra Egge). Før 1863 fandtes paa gaarden 
en liden bøilespende af guld (æ. j.) af en sjelden form; den er 
i privat eie, men afbildet i Aarsb. 1874 fig. 10. Paa et sted 
nær derved fandtes siden en liden rund plade af guldblik med 
et hul i midten og nedbrettede kanter, af form som et belæg 
paa en knap; den kan mulig ogsaa være fra hedendommens tid 
(T. 1812). — Paa Egge har der været en ualmindelig stor sam- 
ling af gravlevninger paa begge sider af gaarden langs ryggen 


99 


af den høie ned mod fjorden og Stenkjer heldende bakke (Egge- 
hvammen); kun en mindre del af disse er nu bevaret. Af hau- 
gene vestenfor gaarden nævner Schøning kun en rund stenhaug 
tæt ved husene. Denne blev udgraven 11869, hvorved der fand- 
tes en urne af brændt ler, der var sønderbrudt og ved siden af 
den en baandformet fingerring af sølvblandet guld med 3 op- 
høiede rifler og 3 lavere i mellemrummene samt endel brændte 
ben (æ.j., T. 545—546). Samtidig undersøgtes en jordhaug strax 
vestenfor denne, i hvilken der i en liden stensætning i midten 
fandtes brændte ben og nogle brudstkr. af jern (Aarsb. 1869 s. 
40). Endnu længere vest, henimod Eggebogen ligger der frem- 
deles en del hauger, hvoraf 3 bleve undersøgte i 1871. Den 
ene, der hovedsagelig bestod af muldjord havde paa bunden en 
uregelmæssig stenlægning af brændte stene; den anden bestod 
af sand og indeholdt intet; den tredie, den midterste af 3 store 
hauger, der ligge jevnsides, havde i midten et kammer i form 
af en afstumpet omvendt kegle, l,, m. oventil og 0,9 m. ne- 
dentil, dannet af flade heller, der vare stillede i en kreds, en 
helle paa bunden og en temmelig stor dækhelle; i kammeret 
fandtes kun sten og aske (Aarsb. 1871 s. 9 f.)  Østenfor gaar- 
den ved det nordøstre hjørne af kirkegaarden staar en 2 m. høi 
bautasten og søndenfor kirken paa selve kirkegaarden saa Klii- 
wer i 1818 stumpen af en anden, der havde været bred og tynd. 
Østover fra denne bautasten og kirken indtil den vei, der gaar 
fra Stenkjer til Beitstaden, har der været en stor samling grav- 
hauger, hvoraf der nu kun er smaa levninger igjen. Tæt østen- 
for kirken saa Schøning i 1774 en stor rund, meget udgraven 
haug, dernæst en langhaug, videre en trekantet haug og en rund, 
en aflang firkantet haug og en langhaug. Alle disse laa paa 
sydsiden af den vei, der gaar fra postveien op til kirken; paa 
den nordre side af den laa en stor rund haug og en liden, ved 
siden deraf en langhaug og tæt ved en udkastet, meget stor 
rund stenhaug og endelig længere nord og ned i lien mod gaar- 
den Kvams mark nogle runde hauger. De fleste af disse hau- 
ger vare allerede udgravne før 1847, da Christie besøgte stedet. 


Efter de spor, som nu findes, synes der endog oprindelig at have 
Vo 


100 


maattet være flere end de, som nævnes af Schøning. I øst for 
postveien fra Stenkjer, men i samme linje langs aasen ligge i 
en tæt skov 6 med sten brolagte kredse, kun lidet ophøiede 
over den omliggende jord, hvis rand dannes af større regelmæs- 
sigt lagte stene; de ere af lidt forskjellig vidde, den største om- 
trent 30 m. 1 tvermaal. Den vestligste af dem blev undersøgt 
i 1869, idet et stykke i midten af omtr. 6 m. udstrækning blev 
gjennemgravet. Stenene vare noget over almindelige løftestenes 
størrelse, men et stykke fra midten var der en indre ring af 
større stene ligesom i omkredsen, der viste sig ophøiet over den 
øvrige flade. Omtrent i midten fandtes 50 cm. under sten- 
laget en 50 cm. lang og 30 cm. bred helle, der hvilede paa 
opstablede mindre stene, og under den, omgivet af kul, en kjedel 
af kobber, buget og med udbrettet kant; den var helt fyldt med 
brændte ben, og mellem disse laa stykker af hadden af jern, 2 
fingerringe af guld, indvendig hule, udvendig convexe, samt 2 
hasselmødskaller.  Østenfor dette sted fandtes et temmelig vidt 
lag kul og 1 m. i syd en liden fin hein (æ. j., T.532—534). En 
meget stor sten, oven rund og nedenunder fladagtig, der laa 
ovenpaa brolægningen 1l,,9 m. fra gravstedet, har rimeligvis op- 
rindelig ligget over det og blev efter undersøgelsen ogsaa væltet 
derhen (Aarsb. 1869 s. 13 f.). Den nærmeste kreds mod øst 
blev undersøgt i 1871, idet der blev gravet en 4 m. bred gang 
ind fra vest til over midten. Den var omtr. 30 m. i tvermaal 
og indenfor den omgivende stenring mindre regelmæssig brolagt, 
men den havde ? indre med omkredsen concentriske ringe af 
regelmæssig lagte stene, hvis radier vare å og I af hele kred- 
sens. I midten traf man en røs af svære, tildels flade stene, 
3 m. i tvermaal og under den i en dybde af 1 m. et firkantet 
kammer af flade heller 1 m. høit, 60 cm. vidt oventil og omtr. 
30 cm. i bunden, overdækket med en stor helle. I kammeret 
fandtes kun jord og smidjeslag og udenfor en smule kul og ben 
(formodentlig brændte) og smidjeslag (Aarsb. 1871 s. 7 f). I 
begyndelsen af dette aarh. har der foruden disse 6 kredse endnu 
været 2 andre, der i 1806 bleve udgravne af ritmester Rosen- 
vinge. De vare 18 m. i tvermaal, havde en regelmæssig kant 


101 


af store runde stene og indenfor en blanding af smaa og store, 
der tiltog i dybde mod midten, hvor stendyngen var % m. dyb. 
I midten af den ene fandtes 2 sverd og en spydspids af jern, 
meget forrustede, en wne af meget fint ler, der var udsiret med 
figurer af, havheste og ukjendte sødyr* (?), samt endelig en bøile 
af metal (d. e. bronce) af ottekantet tversnit med en knop paa 
midten og med aabning mellem enderne, formodentlig en arm- 
bøile. Sandsynligvis maa ogsaa denne kreds ligesom rimeligvis 
den hele samling af dem henføres til æ. j. (Aarsb. 1876 s. 186). 
I nordvest for den vestligste af de nu tilbageværende kredse 
nede ved gjerdet om marken laa der i 1847 fem smaa hauger. 
Af disse var en tilbage i 1871, som da blev undersøgt. Den 
bestod udelukkende af sort muldjord; paa bunden fandtes et 
tykt lag aske, endel mindre stene, der bar spor af at have væ- 
ret i ilden, og kul, og under dette lag en cylinderformet perle 
af rød masse (T. 930) og rester af svære ben. I øst for sten- 
kredsene mellem Egges og Hegges jorder ligge nogle hauger, 
hvoraf 1 uden noget udbytte blev undersøgt i 1871 (Aarsb. 1871 
s. 8). — Ved tilfældige gravninger er der desuden til forskjel- 
lige tider fremkommet fund af oldsager paa gaarden. Omkring 
1855 blev der fundet et sverd og et øxeblad af jern fra y. j. 
der ved indsendelsen blev sammenblandet med et fund fra Sven- 
ning (T. 394—399). Senere fandt man i et grustag paa den 
nordre helding af Eggehvammen, formodentlig imellem gaarden 
og postveien, et enegget sverd af jern med rester af træ paa 
klingen og tangen og 2 firesidede heme(T. 931—933). Desuden 
skal der efter en notits i oldsagsamlingens archiv paa gaarden være 
fundet et sverd af jern med belæg af guld eller sølv paa hjalterne, 
altsaa fra y.j. — Paa Hegge var i 1774 strax nordenfor husene en 
rund haug og østenfor denne langs en høideryg 5 lignende, hvoraf 
den østligste ved veien til Stod var meget stor. Men isyd og vest 
for gaarden har der fornemmelig været en samling af gravlevninger, 
der oprindelig maa have været en af de største og merkeligste i 
landet. Paa sletten ved søen nær ved veien fra Stenkjer til 
Beitstaden saa Schøning længst i syd en klynge af 3 spidse 
langhauger med en lav bautasten ved siden, ovenfor dem en 


102 


stor trekantet temmelig høi haug, omsat i kanterne med sten, 
ved siden af den en anden lignende med en henimod 1 m. høi 
bautasten ved den ene ende, og videre en langhaug, 2 lave bau- 
tastene og 2 runde hauger. Paa Kliwers kart over stedet af 
1818 sees kun de 2 trekanter, der ifølge Neumann endnu vare 
bevarede i 1846; nu kan der neppe paavises spor af dem. Et 
stykke nordenfor var der et sammenhængende felt af større og 
mindre hauger, de fleste ovenfor, men nogle ogsaa nedenfor 
veien, af hvilke Schøning opregner 16 runde og 7 aflange. Hos 
Kliiwer sees endnu 12 runde og 6 aflange. Endel af de runde 
saa paa Kliiwers tid ud som lave kredse, men paa den ene be- 
retter han at der tidligere havde staaet en haug, ved hvis ud- 
gravning der var fundet stykker af et ,harnisk* (ringbrynje?), 
et sverd og en spydspids. Imellem disse hauger har der været 
3 med høie reiste stene omgivne aflange pladse, der endnu vare 
nogenlunde bevarede paa Kliiwers tid. Den sydligste af dem 
var 18—19 m. lang og paa midten henimod 9 m. bred, men 
sandsynligvis havde den været længere, da der var borttaget 
stene paa den ene ende; stenene vare alle omkring 75 cm. høie. 
Denne stenkreds blev ødelagt nogle aar før 1869, 1 hvilket aar 
grunden indenfor pladsen blev gjennemgravet, hvorved der i dens 
nordlige del fandtes et nogle meter bredt og langt kullag oven- 
paa auren. Omtrent 30 m. nordenfor denne og lidt længere op 
fra veien ligger den anden kreds, der endnu 1 det væsentlige er 
bevaret, idet der kun mangler nogle stene i enderne især paa 
den øvre side. Den har været over 40 m. lang og er paa mid- 
- ten 9 m. bred, stenenes antal er 38 og har oprindelig neppe 
været over 50; de ere omtrent lige høie, 1,,—2 m., med en 
indbyrdes afstand af indtil 1,. m. Af den nordligste kreds stod 
der paa Kliiwers tid endnu 15 stene, mest paa den nedre side; 
den har havt omtrent samme længde som den foregaaende, og 
1 dens søndre ende laa en af de før nævnte runde hauger. Alle stene 
i denne kreds ere for længere tid siden sprængte istykker og 
bortførte. Af gravhaugene i denne samling undersøgtes i 1869 
to runde tæt ovenfor veien noget i nord for den midterste kreds, der 
begge iforveien vare meget udjevnede ved dyrkning. I den sydligste 


103 


fandtes et kammer af omhyggelig sammenlagte stene, 5 m. langt 
og 2,; m. bredt med noget indbøiede sider undtagen paa den 
sydlige ende, hvor det var noget tilspidset. Indvendig havde 
det ialfald oventil været klædt med træ. Udenfor kammeret 
fandtes ved begge længdesider en mængde klinksøm, og inde i 
det langs midten ligeledes klimksøm, i det sydøstre hjørne, lænet 
op til muren, en spydspids af jern, omtr. 50 cm. lang, hvis fal 
er prydet med belæg af sølv og 8 broncestifter, ved den østre 
side et tveegget sverd af jern, næsten opløst af rust, og paa 
samme side et sæt spillebrikker af glas, omtrent pæreformede, 8 
helt bevarede af ensartet sort glas og levninger af endel andre 
af blaat og gult mosaikglas, ved det nordøstre hjørne rester af 
en kjedel af jern og i det nordvestre en lysegul pulveragtig sub- 
stans, maaske opløst ben (T. 535—540). Udenfor det nordø- 
stre hjørne og sammenhængende dermed var en mur som en 
udadvendende bue (Aarsb. 1869 s. 14 ff.). I den anden haug, 
der laa lidt nordenfor, var ogsaa levninger af et gravkammer, 
muret af sten, hvis sider var retlinjede. Oventil var der langs 
kanten rester af træ, maaske levninger af dækplanker. Ved den 
nordre ende fandtes en opreist 50 cm. høi helle, hvilende paa 
en stor bred sten. Ved den vestre side havde ligget et tveegget 
sverd, der var ganske optæret af rust og en mængde klinksøm, 
hvoraf ogsaa enkelte fandtes udenfor kammeret (T. 541, jf. Aarsb. 
1869 s. 17%). Begge disse fund ere fra y.j., og da trekanterne og 
sandsynligst ogsaa langhaugene ere fra samme tid, er der rimelighed 
for, at ialfald det meste af denne gravplads har tilhørt denne peri- 
ode. Paa Vaattabakken eller den tveraas, der gaar ud mod syd fra 
Eggehvammen til elven, havde der ifølge Schøning ogsaa ligget 
flere gravhauger. Paa den høieste gamle elvemel havde der saa- 
ledes ligget 2 store runde røser, som allerede i 1774 vare bort- 
førte, og en liden rund og længere inde paa bakken en over- 
maade stor stenrøs, omtr. 100 skridt i omkreds, hvoraf kun 
bundstene vare levnede, fordi de vare saa store, at man ei havde 
kunnet flytte dem Nedenfor den omtalte mel havde der ogsaa 
ligget en stenrøs, og i nærheden saaes levninger af en firkantet 
plads omsat med reiste stene, hvoraf Schøning antog, at d- 


104 


havde været 12 paa hver langside og 6 paa hver tverende, og i 
midten havde der staaet 3, hvoraf 2 vare tilbage. Efter Schø- 
nings mening vare baade disse røser og nogle lignende paa syd- 
siden af Elven blevne ødelagte, da man byggede stenkarrene til 
broen over elven. Længere inde paa Vaattabakken og norden- 
for veien opdagedes der i 1871 en liden affaldsdynge fra sten- 
alderen, den eneste, som hidtil er fundet i Norge. Dyngen var 
kredsrund, omtr. 10 m. i tvermaal; da der havde været ager 
paa stedet og en stor del af dyngens masse var bortført til 
gjødsel, var det urørte lag, som kunde undersøges, kun en 15 
cm. dybt. Dyngens masse bestod fornemmelig af skjel, hvoraf 
der forekom 12 arter, blandt hvilke de talrigste vare litoriner, 
østers, hjertemuslinger, blaamuslinger og nogle flere, derhos i 
mindre mængde ben af pattedyr, sandsynligvis fornemmelig af 
ren og elg, deriblandt ogsaa nogle ben af hunde og en bæver- 
tand. I midten havde dyngen et mørkere udseende, som om 
der havde været et ildsted. Af oldsager fandtes hist og her: 
en tverøxe af elgs- eller renshorn med skafthul, en pilespids(?) 
af horn med rundt tversnit, et fladt firkantet stykke skifer med 
en fure langs efter siderne, formodentlig en sænkesten, en spydspids 
af skifer med tange og agnorer og et brudstykke af en lignende, en 
enegget kniv af skifer, 2 kiler af skifer og et brudstk. af et redskab af 
horn med rundt tversnit og et hak i den bevarede ende, maaske 
ogsaa del af en pilespids (T. 941, 1098—1104 og 1298). Des- 
uden var der tidligere fundet en spydspids af skifer, som er 
tabt (jfr. Aarsb. 1871 s. 8 f., 34 ff. og 100 ff.: 1872 s. 54). 
Paa et andet sted paa Vaattabakken er der fundet en liden vel 
sleben kile af graa flint (T. 956). — Ved den gamle Stenkjer 
gaard laa ifølge Schøning i 1774 en udgraven rund haug og 
langs randen af en af de øverste elvemeler østenfor gaarden og 
ligeoverfor de før omtalte røser paa Vaattabakken laa en række 
af større og mindre hauger eller røser, som ogsaa tildels vare 
udgravne. — Paa Østby fandtes før 1873 under pløining paa 
flad mark nær ved en elv et tveegget sverd med sammenbøiet 
klinge, et andet lignende i flere stykker og et brudstk. af et 
tredie, en tveegget spydspids, 2 øxeblad og brudstk. af en skjold- 


105 


bule m. m., alt af jern og fra y.j. (T. 1111—1118). — Paa 
Sellid saaes i 1774 en stor rund haug ved veien. — Paa By fandtes 
for mange aar siden en stor rund haug, hvoraf der endnu findes 
levninger i gaardens have, 4 brudstkr. af et tveegget sverd af 
jern (T. 1268) tilligemed nogle flere vaaben og en urne. Den 
sidste er maaske den samme som den urne af brændt ler, hvoraf 
der i 1845 indkom nogle brudstkr. til selskabets samling, hvor 
de imidlertid senere ere sammenblandede med nogle brudstkr. 
fra Vist i Verdalen. Den- ene af disse urner er af løs graa 
masse med brede tverfurer og hank, den anden haardbrændt, 
udvendig sort og med fremstaaende knopper øverst paa bugen 
(T. 228). I 1866 fandtes ved grustagning paa flad jord nær el- 
ven paa enget vestenfor gaarden en tveegget spydspids af jern 
fra y. j., merkelig ved, at den paa falen havde 2 paanaglede 
liggende bjørnefigwrer af bronce; den ene af dem blev forkommet 
af arbeiderne, medens den anden er bevaret (T. 1269). — Paa 
Helge (Helgeiö) har der været et meget stort gravfelt, der endnu 
i det væsentlige er 1 samme tilstand som det af Kliwers beskri- 
velse sees at have været i 1817. Efter hans rids har der i det 
hele været 22 runde hauger, hvoraf 2 meget store, den ene, 
» Helgeshaugen* lige i sydvest for husene, den anden, ,Ormshau- 
gen”, noget i øst; mellem disse har der gaaet en ophøtiet sten- 
lagt vei. Af de øvrige har en gruppe af 7 smaa ligget 1 hel- 
dingen vestenfor veien til Midjaa. Nordenfor den vestligste af 
de store hauger staa 2 bautastene, omtrent 6 m. høile, temmelig 
smale og tynde; den østligste synes engang at have været om- 
given af en kreds af stene. I 1774 stod der imellem dem begge, 
men nærmere den vestlige, en tredie bautasten, 1,; m. høi, som 
var borttagen før 1817. Nærmere den østlige sten har der lig- 
get en haug, hvori der skal være funden ,penge* eller efter en 
anden beretning en metalurne og , offerinstrumenter*(?). Et 
godt stykke længere i syd inde i marken har ogsaa staaet 2 
bautastene, den ene paa en haug, 2—3 m. høie og meget 
brede. De vare begge nedfaldne 1 1869, men laa paa sin 
plads. Fremdeles har der været 2 firkantede pladse, brolagte 
hver med 4 rader kuppelstene, den ene i syd nær de to 


106 


mindre bautastene, den anden 1 nordøst for gaarden. Ved 
siden af den vestligste af de store bautastene er en sten- 
kreds omgivet af 9 store stenblokke med en større sten, 
1,, høi over jorden, i midten. Grunden i denne kreds blev un- 
dersøgt i 1869; paa den søndre og østre side af midtstenen fand- 
tes smale stenlag ovenpaa auren fra sidestenene imod midtstenen; 
i den anden halvdel fandtes ingen stene, men derimod et sam- 
menhængende kullag, 2—3 cm. tykt og paa et lidet stykke et 
dobbelt lag kul, med et lag jord imellem. Et stykke søndenfor 
kredsen findes 4 store stenblokke, hvoraf de 3 danne en stor 
trekant og den fjerde ligger omtrent i midten af denne. Til 
fornlevningerne paa stedet maa rimeligvis ogsaa regnes en mur 
af løftestene, omtr. 60 cm. høi og 2,, m. bred, der gaar fra øst til 
vest lige nordenfor stenkredsen og paa et sted har en aabning 
med en stor opreist sten paa hver side. Der er spor til, at 
denne mur tidligere har været længere og har strakt sig neden- 
om den gruppe af hauger, der ligger i heldingen mod vest. — 
Paa Fossem (Forsheimr) var der paa Schønings tid nogle 
gravhauger. 

Af oldsager ere saaledes følgende nogenlunde bekjendte fund 
gjorte i prestegjeldet: Fra stenalderen 2 fra Hegge, fra æ.J. 
1 fra Gjevran, 2 fra Egge og 1 fra By, fra y. j. 1 fra Svenning, 
1 fra Rungstad, 2 fra Gjevran, 3 fra Egge, 2 fra Hegge, 1 fra 
Østby og 1 fra By. 


Sparbuens prestegjeld. 
N. Fornl. 646 ff. Aarsb. 1871 s. 18 ff.; 1872 s. 42 få. 


Prestegjeldet bestaar af 3 sogne, Mære sogn, som i vest støder til 
Borgenfjorden, Skeids sogn eller Ognas dalføre og Hennings sogn, den 
øvre del af Figgas dalføre og den nordre strand af Leksdalsvandet. Det 
hørte til Sparbyggia fylke, hvis Fylkeshov stod paa Mære. 

Skeids sogn. Paa Fosseim fandtes i 1859 et par ovale 
skaalspender med enkelt plade af formen med 10 faste knopper 
og en haandledsring af bronce,- dannet af to tynde, glatte stæn- 
ger (T. 260. 261). — Paa Skjevlo ligger en mængde røser paa 
begge sider af gaardene, med fodkjæder af regelmæssigt lagte 
stene. For lang tid siden fandtes her en spydspids af jern og 


107 


en ring, saa vid, at man kunde stykke 3 fingre i den, brun af 
farve, men uvist af hvilket stof. — Paa Skeid findes paa den 
nordre gaard flere middels store, vel bevarede hauger i en række 
langs efter en rab. -— Paa Strukstad sees levninger af flere grav- 
hauger i en række lige søndenfor husene. Det var formodent- 
lig i en af disse, at der i 1872 eller lidt før gjordes et fund fra 
y. j. af et øxeblad, et tverøveblad, brudstkr. af et enegget sverd, 
af en skjoldbule og af en sax samt nogle klinksøm af jern og en 
firesidet hen (T. 934—940); ved oldsagerne fandtes aske og ben, 
sandsynligvis brændte. Derhos var der i 1835 efter Kraft (6,154) 
13 større og mindre hauger, dels af sten, dels af jord paa gaar- 
dens indmark. Desuden er paa gaarden fundet et bryne af kvarts 
med firkantet tversnit, adskillig slidt, i 2 stykker, hvoraf kun 
det ene er bevaret (T. 1573). Paa en flade nordenfor gaarden 
fandt man før 1835 ved opbrydning af nyland levninger af sverd 
og skjolde m. m. —- Paa Vibe (Vifvin) fandtes ifølge Kluwer i 
endel lave runde hauger nogle ,wrner* og 2 sverd; ved det ene 
var heftet en 10 cm. lang ,emailleret guldnaal*; fundet blev 
lidt før 1800 nedsendt til Kjøbenhavn. Før 1855 fandtes 4 
perler af mosaikglas (C. 2018) og paa et andet sted en oval 
skaalspende af bronce med enkelt plade og 9 faste knopper samt 
underpladerne af 2 skaalspender med dobbelt plade (C. 2019). — 
Paa Midjaa imellem Snaasenelven og Ogna fandtes nogle aar 
før 1856 en heim, der blev indsendt til T., hvor den dog ikke 
nu kan identificeres, og nogle andre sager, som ikke bevaredes. 
— Paa Trana nær ved Stenkjer saaes i 1871 lige ved den vei, 
der gaar fra Tranabakken til Skjefte 2 stenkredse eller meget 
lave røser, hvoraf den ene blev undersøgt. Den var omtr. 15 
m. 1 tvermaal, havde en regelmæssig lagt kant af sten, men in- 
denfor den var stenlægningen mindre betydelig undtagen ved 
midten, hvor der var et par lag af tynde, flade heller; lige un- 
der disse fandtes et 4 cm. tykt lag af aske og brændte ben og 
deri brudstkr. af en fireegget spydspids og smaa rester af et 
sverd af jern (æ.j, T. 942.943). Den anden kreds bar spor af 
af at være udgravet tidligere (Aarsb. 1871 s. 10). Tæt sønden- 
for gaardens udhuse ligge 2 store af runde stene opførte røser. 


108 


I den søndenfor liggende udmark findes flere lignende, tildels i 
grupper. 3 af dem blev undersøgte i 1873, hvorved der i to 
kun fandtes spor af aske og enkelte rester af kul paa bunden 
under stenmassen, medens der i den tredie fandtes nogle brudstkr. 
af en spydspids med sterkt ophøiet ryg efter midten, af en 
skjoldbule med en 4 cm. høi pig samt af et beslag paa et skjold- 
haandtag, alt af jern og fra æ. j. (T. 1159—1160). I en haug 
nær husene paa en løkke under gaarden fandtes i 1865 eller 
lidt før et kammer dannet af2 lange sideheller og en endehelle, 
medens den anden ende var aaben, og med en stor dækhelle; i kam- 
meret fandtes kul, et skulderblad og et mellembaandsben af et 
menneske og 2 spydspidser af jern, den ene fireegget, den anden 
med agnorer, altsaa fra æ.j. (T. 347—348). 

Mære sogn. Paa Lø fandtes i 1869 eller noget før i en 
stenrøs nogle brudstkr. af et tveegget sverd og af en tveegget 
spydspids af jern fra y.j. (T. 542. 543). — Paa Stigeim var der 
ifølge Schøning i 1774 endel hauger nedenfor gaarden og ved 
Brueim 3 temmelig store runde hauger. — Paa Ranneim fand- 
tes nogle aar før 1835 i en haug et gravkammer og deri en 
næsten optæret skaal (vel rettere en kjedel) af kobber paa 3—4 
potter, fyldt med ,aske*, hvori laa % tynde og glatte baandfor- 
mede fingerringe af guld, hvoraf eieren beholdt den ene, medens 
den anden kom til C. (nr. 2608). Fundet er fra æ.j. — Paa 
gaarden Bjerkan var der paa Schønings tid store samlinger af 
hauger, hvoraf endnu mange ere bevarede. Paa lille Bjerkan 
saa han 3 runde hauger og i skoven ved den gamle vei 5 lig- 
nende. Paa store Bjerkans grund saaes der nordenfor gaarden 
ved den gamle vei fra Stenkjer først en liden aflang haug, der- 
næst 2 store runde stenrøser med en liden aflang haug og 
derefter flere runde. I 1872 fandt jeg endnu paa dette sted en 
større samling, deriblandt etsteds 4 runde hauger tæt sammen 
og ved siden deraf en trekant af den form, som er almindelig 
i Indhered, bestaaende af 3 fra et centrum udgaaende omtrent 
jevnbrede og meget lange arme. Nærmest nordenfor gaardens 
huse, hvor Schøning kun nævner 1 stor haug, fandt jeg i 1872 
en hel række runde hauger med enkelte langhauger, tildels me- 


109 


get store. Paa en lav haug tæt i sydvest for gaarden, hvor der 
er vid udsigt, har der staaet en 3,; m. lang bautasten, som alle- 
rede i 1774 laa nedfalden. Den blev igjen reist paa sin plads 
1 1872 og staar nu omtr. 2,; m. høi over jorden. Paa en an- 
den haug ligger en endnu større stenhelle, der maaske ogsaa 
kan have staaet som bautasten. I det hele fandt jeg i 1872 i 
gaardens nærhed 25 hauger, hvoraf dog enkelte delvis ødelagte. 
Lidt søndenfor bautastenen saa Sch. 2 runde hauger inde paa 
enget; disse ere nu forsvundne, men 1 1875 fandtes der her un- 
der pløining et enegget sverd af jern med hjalter og 65 cm. 
lang klinge (y.j. T. 1805). Omtrent I mil i syd ligger en lyngmo, 
paa hvilken der 1774 laa en stor samling hauger især paa den 
østre side af den gamle vei: nordligst en stor trekant, der maalte 
33 skridt mellem hver spids, med en liden sten ved den ene 
spids, i sydøst for denne en noget mindre trekant og ved en af 
dens spidser en langhauy, videre en liden trekant og ved siden 
af den en noget større, dernæst atter en trekant, i hvilken der 
var gravet, og som havde en kantrand af stene, og endelig 
længst mod syd en langhaug. Alle disse laa paa østsiden af 
veien, og paa vestsiden ligeoverfor de førstnævnte trekanter laa 
en liden trekant og en temmelig stor rund stenrøs, som var op- 
kastet tvers igjennem. De laa alle i en udmark og 1 linje med 
en række paa Skeid, som siden skal omtales. — Paa Svebstad 
er der fundet endel vaaben af jern, som blev ført bort fra gaar- 
den og rimeligvis ere tabte. — Paa Hovstad er der 2 samlinger 
af hauger, den ene i den høie li, som gaar ned fra gaardene 
mod syd, den anden nede paa en slette 1 vest omtr. 1000 skridt 
fra husene. I den første samling undersøgtes i 1872 5 hauger. 
Den første nær ved husene skal have været en 2 m. høi, men 
var nu udjevnet, saa at den var ganske lav; bestod i den indre 
del af regelmæssigt sammenlagte stene, men det midterste rum var 
stenfrit, hvorfor der maaske har været et tidligere aabnet gravkam- 
mer. Langs den østre side fandtes en lang kulrand over bun- 
den og i dens sydlige ende en samling brændte ben, blandet med 
nogle ubrændte, efter midten bredere kullag. Den anden, omtr. 
100 skridt mod. syd bestod af sandjord blandet med sten, 9 m. 


110 


i tvermaal. Nær midten ved siden af en meget stor sten fand- 
tes levninger af et skelet med hovedet mod nordøst, desuden et 
enegget sverd med korte hjalter, hvis greb maa have ligget ved 
ligets høire hofte og klingen skraat over benene, under sverdet 
et øxeblad af skjegøxeform og i nærheden nogle klimksøm (T. 
1057—1059). Under ligets hoved har der ligget en hob hul og 
enkelte kulstykker fandtes ogsaa ellers her og der. Den tredie, 
som laa nær ved, var 7 m. i tvermaal og bestod af sand med 
en indre kjerne af sammenlagte stene, halv saa vid som haugen. 
I den ene kant deraf fandtes paa bunden et lag kul, i en anden 
nogle brændte ben og en hestetand; i midten noget under jord- 
fladen et bidselmmdbid, et tveegget sverd med ufuldstændig klinge, 
levninger af træsliren og af træbelægset om grebet, en skjold- 
bule med aabningen vendt til siden, alt af jern og lidt høiere 
oppe 1 haugen et haandsneldehjul af brændt ler (T. 1051—1056). 
I den fjerde, der havde samme størrelse og bestod af sand blan- 
det med sten fandtes kun et par stykker kul paa bunden. Den 
femte var kun lidt over 5 m. i tvermaal og bestod af sand og 
stene; paa et sted fandtes nogle klumper kul, paa et andet en 
stenhelle med 6—7 runde gruber af samme slags, som alminde- 
lig forekommer paa helleristninger; den maa vel antages at være 
kommen tilfældig ind i haugen. De % begravelser, hvori der 
fandtes oldsager, ere fra y.j. Nær disse hauger laa endnu 2 
andre og levninger af en tredie og længere nede i lien er der 
spor til, at der har været flere. Paa en jevn flade østenfor den 
nordre gaards huse findes der nede i jorden et tykt, sammen- 
hængende lag kul af flere maals udstrækning. Den anden sam- 
ling paa sletten har vistnok oprindelig været en sammenhængende 
række af hauger fra foden af Hovstadlien lige ind i marken mod 
vest, hvor den har stødt sammen med en gruppe paa Voreims 
grund. Nu er den dog paa mange steder fuldstændig af- 
brudt og paa andre er der kun svage spor efter haugene. 
I 1872 undersøgtes 4 af de bedst bevarede. Den første, nær- 
mest lien, var 12 m. i tvermaal og 1 m. høi og bestod mest af 
sten. I en linje gjennem midten fandtes her og der brændte 
ben og ved centrum en stor samling deraf, der havde været in- 


111 


desluttet i en fine af træ, af hvilkeu der var levnet et par af 
de almindelige kitstykker. Blandt benene fandtes ogsaa nogle 
brudstkr. af ligeledes brændte redskuber af ben med indskaarne 
cirkler og halvcirkler. Derhos fandtes et lidet stykke af et en- 
egget sverd eller en bred mi af jern (T. 1062.1063). En anden 
lav haug, meget længere vest, var 5—6 m. i tvermaal og bestod mest 
afsten. Den havde et over 1 m. bredt lag kul og aske, som gik 
omtr. gjennem midten, og i dette fandtes en temmelig stor 
mængde brændte ben, hvoriblandt et par stykker med indskaarne 
linjer og hak. Nær den laa den tredie, 7 m. i tvermaal, mest 
bestaaende af sten, der var regelmæssigt lagt med helding indad; 
her og der fandtes kul og nærmere den ene side en 2 m. lang, 
vel 1 m. bred fordybning med mørkere jord maaske efter et 
ubrændt lig. Den fjerde, længst mod vest ved skovranden, 8 m. 
i tvermaal, af sten og jord, havde i den søndre del et rundt 
kullag af over I m. vidde paa bunden, i den nordre en skaalfor- 
met fordybning af samme vidde, 30 cm. dyb, hvori der var endel kul. 
De to første hauger maa antages at hidrøre fra æ.j. Et snes 
skridt fra den første er siden fundet en enegget kmiv af jern af 
sjelden form, 28 cm. lang, bredt blad og en tange med 2 store 
naglhul (T. 1985). Den maa maaske snarest henføres til y.j. 
— Paa Myrslo er der for længere tid siden i en haug sønden- 
for gaarden fundet et par skaalspender af bronce, som nu ere 
tabte. Ikke langt derfra gjordes senere i en haug et fund af 2 
ovale skaalspender af kobber med dobbelt plade, omtr. som Mont. 
551, et høileformet vedskab af jern med 5 par ringe, kun 13,; 
cm. langt og en plade med et naglhnl og endende i en krog af 
jern (T. 2057—2059). — Paa Holtan, der ligger temmelig høit 
oppe over bygden i syd mod fjeldet Volhaugen, findes nær ved 
husene 3—4 tildels noget udgravne mindre hauger paa en høi 
bakkeskrent. — Paa Stevra (matr. Stavran) findes der nedefter 
kanten af en sterkt nedad mod en elv skraanende rab en række 
af 6 hauger, hvoriblandt 3 ere meget store. De 3 øverste un- 
dersøgtes 11871. Den øverste, 18 m.1 tverm., og den nærmeste 
nedenfor, der var adskilligt mindre, bestod væsentlig af jord 
med kullag i bredere og smalere striber nær bunden. I den 


112 


første fandtes en temmelig stor samling brændte ben, liggende 
løst i jorden, og i dem begge stykker af et par klinksøm af jern. 
Den tredie, 18 m. i tverm., 2,; m. høi, havde en omhyggelig 
muret kant af sten; paa bunden fandtes flere kredse af store, 
vel sammenlagte stene, heldende ind mod midten, imellem disse 
en masse sten i mindre orden, oven over dette lag var haugen 
opkastet af haandstene med et lag større stene øverst under 
tørven. Paa bunden eller lidt høiere fandtes et par større sam- 
linger af brændte ben, deriblandt ogsaa nogle rester af redskaber 
af ben med indskaarne forsiringer, navnlig af et par halvmaa- 
neformede kamme (T. 843—847). Den sidste haug maa henfø- 
res til æ. j., medens de to første synes at tilhøre y. j. — Paa 
Taneim nederst i lien østenfor gaarden fandtes i 1877 1 en sten- 
haug endel sager af jern, deriblandt et sverd, hvilke endnu bero 
paa gaarden, og derhos et topstykke af en bøilespende af bronce, 
forsiret i keltisk stil, en liden terning af bronce med afskaarne 
hjørner og 3 gjennemgaaende stifter af jern, et stykke rembe- 
slag af bronce og jern og en liden fint tildannet heim (y.j., T. 
2060—2063). Nordenfor husene er en anden rund haug af sten, 
der oprindelig skal have været 30—40 m. i tverm. og meget 
høi; men for lang tid siden er der bleven bortført en mængde 
sten baade fra siderne og fra toppen. Den blev undersøgt i 
1871. Stenene fandtes for en stor del i ordnede lag. Omtrent 
ved midten fandtes løst liggende en samling brændte ben, deri- 
blandt nogle stykker af benredskaber med indskaarne forsiringer, 
saaledes af en halvmaaneformet kam (æ.j., T. 816—821). I en 
tredie haug blev flere aar før 1817 ifølge Kliwer fundet et sverd 
og et øxeblad. — Paa øvre Daleim (Dalheimr) ligge i en li oven- 
for gaarden mod syd ved gjerdet mod Oksvoll 3 smaa runde 
hauger. Ved foden af lien er der spor af en større haug af sten. 
Længere vest under den samme li findes 4 mindre runde hauger, 
hvoraf 2 undersøgtes i 1871. Den ene bestod kun af sand og 
jord, den anden havde i det indre en kreds af bergbrudte stene, 
reiste i heldende stilling ind mod midten; den viste sig at være 
udgraven tidligere i midten og igjen tilkastet. Senere gjordes 
i det samme strøg nær ved en haug og 1 m. under jordfladen 


113 


et fund fra y.3j. af et par ovale skaalspender af bronce med 
enkelt plade af formen med 9 paanaglede knopper, et sigdblad 
og et knivblad af jern samt en del af et kramium, altsaa med 
ubrændt lig (T. 1663—1666). Nede paa sletten, strax sønden- 
for gaardens huse, ligger en haug, der har været mindst 18 m. 
i tverm. og 3 m. høl; den undersøgtes i 1871. Den bestod i 
den ydre del af sten og jord. Et stykke fra kanten i nordøst 
fandtes nogle stykker brændte ben, en nagl af jern og et kort, 
krumt sigdblad af jern. I den vestlige udkant fandtes nogle 
spredte brændte ben, en kniv af jern med delvis bevaret skaft af 
træ og i nærheden deraf et stykke af en halvmaaneformet kam 
af ben. I midten var der en indre stenrøs, 11 m. itverm., der 
var omgiven af en støttemur. I den østlige udkant af denne 
fandtes en stor hob kul med smaa rester brændte ben. I syd-. 
øst fandtes paa bunden et lidet aflangt aabent rum, dækket af 
en stor helle, men uden indhold, og et lidet stykke derfra, 1 m. 
over bunden en stor samling brændte ben og deriblandt 2 styk- 
ker af to lave convexe spillebrikker, prydede med indskaarne 
cirkler, samt et stykke, som det synes, af en termmg. Atter et 
stykke derfra fandtes halvparten af en større perle af hvidt glas 
med sort indlægning. I midten var et 3,; m. langt, 80 cm. 
bredt og omtr. 1 m. høit, omhyggelig muret gravkammer med 
7 dækheller. Paa bunden havde det et tyndt lag jord og paa 
dette fandtes temmelig betydelige levninger af et ubrændt lig 
med hovedet mod syd. Derhos fandtes: en skjoldbule af jern 
liggende med aabningen nedad over ligets bryst, paa dets høire 
side en spydspids med agnorer, ved venstre side et tveegget sverd 
af jern i 2 stykker med fastrustet slire af træ og meget stor 
dopsko af bronce samt levninger af træ paa haandtaget og et 
slirebeslag af bronce og ved siden deraf en firegget spydspids. 
I kammerets nordlige ende laa en spiralring af guld (betalings- 
ring) med 13 omgang (T. 799—815). Haugen tilhører den se- 
nere del af æ. J. — Paa nedre Dalem findes strax ved gjerdet 
en ganske lav haug; ved pløining paa stedet er fundet en liden 
plade af bly eller zink med et indpresset kvindeligt billede; 


men den maa henføres til middelalderen og ikke regnes til 
8 


114 


haugens indhold. Østenfor gaarden i en sanddynge midt i 
et myrlende, hvorpaa der tidligere havde ligget en mængde 
sten, er der fundet et øxeblad af jern af skjegøxeform fra y.)J. 
(T. 1286). Lige søndenfor husene har der ligget en meget stor 
haug, der blev udjevnet i 1868, efterat den tidligere var bleven 
meget afladet. Derved fandtes et 3 m. langt, 80 cm. bredt og 
høit gravkammer af reiste heller med en enkelt helle til bund, 
medens dækhellerne vel vare bortførte ved den tidligere gravning. 
Det havde retning nord—syd, og det nedlagte lig har rime- 
ligvis ligget med hovedet mod nord. Det var fyldt med fin 
muldjord og i denne fandtes følgende oldsager: 3 brakteater af 
guld af to forskjellige typer (afb. Aarsb. 1868 fig. 30 og 31) en spiral- 
ring af guld (betalingsring) med 2 omgange, en ualmindelig stor og 
pragtfuld bøilespende at sølv, forgyldt og prydet med niello og 
indlagte glasflusser (afb. smst. fig. 24), en liden bøilespende af 
sølv, ligeledes forgyldt (afb. smst. fig. 26), to bøilespender af 
sølv med forgylding og niello (afb. smst. fig. 27), et brudstk. af 
en bøilespende af bronce, brudstkr. af 2 eller flere hegtespender 
af forgyldt sølv (afb. smst. fig. 29), et eiendommeligt smykke af 
forgyldt sølv med niello, nogle brudstkr. af bronce, af et sverd 
af jern og af træskaftet af en kniv med holk af sølv, en 
firkantet remspende af jern m. m. Udenfor kammeret nær 
den østre langside fandtes en tveegget spydspids, et lidet 
sigdblad, en skjoldbule og stykker af skjoldbeslag af jern. (C. 
4816—28). Over hele haugens bund, ogsaa under kammeret, 
laa et fuldstændigt jevnt, 2—3 cm. tykt lag brunrød jord 
(brændt ler?) og nærmest ovenpaa dette et ligesaa jevnt 
og tykt lag kul; i dette fandtes paa et sted en samling halv- 
brændt korn, enten hvede eller uskallet byg. Fundet tilhører 
slutningen af æ. j. og er det betydeligste fra denne tid, som 
er gjort nordenfjelds (jf. Aarsb. 1868 s. 120 ff) I en mindre 
haug fandtes et beslag af forgyldt bronce, en maal af bronce 
og et sverd af jern (C. 5336, Aarsb. 1871 s. 70 og fig. 13). 
Et stykke nordenfor gaarden findes spor af nogle flere hauger. 
— Paa nabogaarden Skeid findes et af de største gravfelter nor- 
denfjelds. Lige søndenfor husene har der efter Schøning været 


115 


en flad kreds, 20—22 skridt i tverm., som syntes at have været 
omsat med 6 eller 8 stene og søndenfor den, langs en høideryg, 
der nu er tæt bevoxet med løvskov, er der levninger af en stor 
sammenhængende samling af hauger, hvoraf den nordligste skal 
have været meget stor. Østover herfra og paa den anden side 
af veien er et helt lavt, med granskov bevoxet høidedrag af 
stor længde opfyldt med hauger, der ikke let lade sig tælle; de 
fortsættes med enkelte rækker indenom den østenfor Daleim lig- 
gende myr indtil henimod Taneim, hvilke sidste dog nu for det 
meste er udgravne. Schøning opregner i det hele 30 runde, 1 
firkantet, 17 aflange og 4 trekantede hauger paa Skeid, men sy- 
nes dog kun at have talt dem, som ligge ved veiene. Ved den 
vei, som gaar fra Skeid til Taneim fandt han tillige først 2 
store bautastene, den ene midt i en trekant af en stor og en 
mindre rund haug og en flad, aflang haug, omsat med sten, og 
begge staaende paa smaa hauger, og et stykke fra disse en mindre 
2 m. høi, faldefærdig sten. Alle disse fandtes ogsaa i 1871, 
men kun den ene, over 4 m. høi over jorden og temmelig smal, 
stod opreist; den anden, 3,; m. høi og meget bred og tyk, vel 
tilhuggen med regelmæssige sider og oventil formet som en hus- 
gavl, var da nedfalden, men blev atter opreist og staar nu vel 
2,, m. høi over jorden; den tredie, der fremdeles stod paa held, 
blev rettet. Samme aar undersøgtes en trekant, der laa længst 
mod syd. Den bestod af sand med henimod 20 m. lange arme; 
der fandtes kun hist og her nogle smaa stykker kul. To af de 
østligste af haugene vare lidt iforveien blevne udgravne; i den 
ene, der mest bestod af sten, fandtes et øxeblad af jern (y.j., 
T. 849); i den anden, der var en sandhaug, en 7 cm. lang cy- 
limder af en sammenbøiet glat bronceplade, et stykke af en fire- 
sidet hen og nogle klinksøm af jern (y.j., T.850—852). Senere 
fandtes i en haug nogle smaa stykker af et lidet rør af ben 
prydet med tverstreger og med et hul ved den ene ende og haly- 
delen af en liden hammer med spidst neb og skafthul af mar- 
morartet sten, hvilken sidste maa antages for tilfældigt indkommen 
i haugen (T. 1039—1040). Paa grund af gravpladsens størrelse 

har der dannet sig det samme sagn, som findes i saa mange 
gå 


116 


bygder i lignende tilfælde, at der her har staaet et stort slag. 
— Paa nabogaarden mod nord Heistad har der ogsaa været hau- 
ger; navnlig sees levningerne af en meget stor rund nær husene. 
— Paa det nordenfor liggende Hystad sees ogsaa flere hauger 
langs ryggen af et høidedrag. — Denne høideryg fortsættes over 
Voreims jorder, og her har der været en lang række hauger, 
hvoraf de, som have ligget østenfor husene, vare paa det nær- 
meste udjevnede før 1871, medens der vestenfor gaarden i en 
udmark endnu fandtes en samling, som var nogenlunde bevaret. 
I en haug nærmere gaarden, der blev udjevnet, skal der være fundet 
en helle, der paa den ene side skulde have 4 tegn, der efter 
beskrivelsen maa antages for runer, indesluttede af en firkantet 
fure. Den blev indlagt i en sylmur og eftersøgtes forgjæves 1 
1871. De hauger, som ligge vestligst paa aasryggen, ere af sten 
og meget store, de fleste med hul efter gravninger. En, der var 
12 m.itvermaal, undersøgtes i 1871. Isyd og øst fandtes endel 
brændte ben under lag af flade stene. Ved midten fandtes en 
helle med brændte ben baade over og under, og lidt inden- 
for en kompakt samling brændte ben, der havde været inde- 
sluttet 1 en fme af træ, af hvilken der fandtes levnet kit- 
stykker; blandt disse ben var ogsaa et stykke af en halv- 
maaneformet kam, en brikke med hul igjennem m.m. Ogsaa 
paa andre steder, dog ei den nordlige, fandtes brændte ben 
i samlinger og spredt, løst i jorden (æ. j., T. 839—842). I kan- 
ten af haugen, men under stenene fandtes en haandkvernsten af 
løs, skiferagtig sten (T. 848). Nederst i lien mod syd under- 
søgtes et terasseformet udspring af sten, der kun paa nedersi- 
den havde omridsene af en haug. Nær den nedre kant fandtes 
brændte ben, hvoriblandt stykker af en kam m. m., og et lidet 
smalt stykke bronce. Nær den øvre kant fandtes brændte ben, 
blandede i et tykt lag kul, tilligemed nogle klinksøm og en hem 
(T. 833—837). Her var altsaa en begravelse fra æ. j. og en fra 
y. j. sammen. I nærheden findes en anden større, fra bakken 
udspringende terasse, der maaske ogsaa er gravsted. I samme 
li var en mindre rund haug med en meget stor stenblok i den 
søndre kant; i den fandtes kjæver og tænder af 2 heste, en 


117 


ung og en gammel. I den mod nord heldende li er der mange 
hauger, runde og lange, dannede af sand. % af de øverste un- 
dersøgtes, begge runde. I den ene fandtes kullag med nogle 
klinksøm og brændte ben, i den anden kun lidt kul. Disse hau- 
ger tilhøre y. j. ligesom rimeligvis ogsaa de nedenfor liggende. 
Østenfor gaarden paa høiden af ryggen ligge 2 runde hauger 
sammen, hvoraf den ene undersøgtes i 1871; tvert igjennem den 
gik paa bunden et smalt lerlag paa midten med spor af brand, 
brændte ben fandtes enkeltvis her og der og tillige et stykke jern, 
rimeligvis af en klimksøm (y.j.?). Lige østenfor laden var bun- 
den af en rund haug levnet med en meget storsten i midten og 
4 større stene i dens østre kant; under en af kantstenene fand- 
tes kul, ligesaa ved den store, der nedenunder var omplugget med 
smaa stene. Søndenfor laden har der ligget en større haug, der 
blev udkjørt ei længe før 1871; der fandtes da en mængde 
brændte ben, hvoriblandt ogsaa nogle med udskjæringer. — Paa 
Oppeim (Uppheimr), der ligger høit oppe i sydvest for de sidst- 
nævnte gaarde, ligge ude paa en bakkekant % ualmindelig store 
hauger, den ene 4—5 m. høi, den anden, der er noget udpløiet, 
lidt lavere. Lidt længere inde paa sletten i samme linje som 
disse har ligget en tredie, der før 1871 var næsten udjevnet. 
Den bestod af jord, blandet med sten, især i midten; her fand- 
tes endel brændte ben, deriblandt nogle stykker af tilskaarne 
redskaber og nogle brudstkr. af en buget we af brændt ler med 
concentriske dobbeltcirkler om halsen og derunder et par furer 
(æ. j., T. 829—832). Hist og her fandtes ogsaa ellers brændte 
ben og nogle smaa kullag. Paa en bjergryg paa den anden side 
af østre Oppeims huse ligge 2 runde hauger, der undersøgtes i 
1871. Den ene havde lag af graa askejord paa 2 sider og 1 
midten nogle brændte ben. Den anden, der er meget større, be- 
stod nederst af sten, øverst af jord. I midten fandtes en stor 
samling brændte ben, omgivne af næver, og deriblandt flere kit- 
stykker, der viste, at de havde været indesluttede i en trætine; 
blandt dem var ogsaa en naal, tildannet af et ribben, stykker af 
et par halvmaaneformede kamme og af en brikke m.m. Uden- 
for midten fandtes paa 4 steder samlinger af brændte ben løst 


119 


tilhuggen kvartsblok af form omtr. som et hoved med en hals. 
— Omkring Mære, især nordefter fandt Kliwer spor til mange 
gravhauger. — Efter sammes beretning var der ved Lønneim en- 
del store hauger, hvori før 1817 fandtes en smukt arbeidet Æob- 
berkjedel (maaske T. 28) og nogle vaaben, der blev indsendte til 
Videnskabsselskabet. Nær gaarden og veien har staaet 3 bau- 
tastene, hvoraf 2 endnu saaes i 1871, men nedfaldne; senere ere 
de blevne bortførte. Paa østre Lønneim fandtes før 1874 et 
øxeblad og en tveegget spydspids samt et stykke af et tveegget 
sverd af jern og en oval skaalspende af bronce med 5 faste og 
4 paanaglede knopper (T. 1259—1262). Senere indkom en ufuld- 
stændig skaalspende, mage til den foregaaende, brudstkr. af et 
øxeblad og en tveegget spydspids afjern, hvis fal har indtrykte 
elliptiske figurer (T. 1808—1810), fundne i en stor haug søn- 
denfor gaarden nede ved Borgenfjorden; sandsynligvis ere de 
først indkomne sager dele af det samme fund (y. j.) — Paa 
Naustaunet, en plads under Naust paa et lavt nes ude i Bor- 
genfjorden er der gjort et, eller maaske 2, fund fra y. j., nem- 
lig: 2 ovale skaalspender med dobbelt plade og 5 faste og 4 
paanaglede knopper, brudstkr. af overpladen af en tredie lig- 
nende, overpladen af en oval skaalspende, der har havt 9 paa- 
naglede knopper, underpladen af en oval skaalspende, som ikke 
har hørt sammen med den forgaaende, 1 større og 2 mindre 
tveeggede spydspidser, en tveegget pilespids, et øxeblad og en 
skjoldbule af jern (T. 1033—1037 og 1231—1236). Paa samme 
plads skal være fundet en spydspids af flint, som er bleven ført 
bort fra bygden og rimeligvis er tabt. — Paa Smulen er fundet 
et sverd af jern fra y.j., hvoraf det meste smuldrede hen vea 
optagelsen (T. 1603). — I Solbergs*) udmark var der i 1774 tre 
store runde hauger. — Paa Toddnes (Toddanes) ved Beitstad- 
fjorden har der paa den østre gaard tæt ved husene ligget 2 
middels store hauger, hvoraf den ene blev udgravet i 1873; den 
bestod af kuppelsten og havde et kammer af reiste heller med 
en dækhelle, der har været 2 m. lang, 60 cm. bred i den ene 


*) Hos Schøning staar Solum, der maa være feil. 


118 


i jorden (æ.j., T. 8292—828). Tidligere synes der at have været 
mange flere hauger paa gaarden. Saaledes ligger stuehuset 1 den 
vestre gaard over halvdelen af en laug, og her fandtes 2 nøgler 
af bronce fra y.j. (T. 671.672). — Paa Vodal fandt Schøning 
endel hauger og paa Gjermstad nordenfor gaarden 3 store runde 
hauger. — Paa Ydstgaard, Melgaard og Nordgaurd sees der 
endnu endel tildels store hauger og spor efter flere. I 1830 
udgroves en 8 m. vid haug af sten uden gravkammer tæt ved 
husene paa Nordgaard. I den fandtes: et tveegget sverd, en 
tveegget spydspids med 11 broncenagler gjennem falen, der sy- 
nes at have været omviklet med guld- eller sølvtraad, et øxeblad, 
4 treeggede pilespidser, 3 bidselmundbid, en stigbøile, en sax, et 
bøileformet redskab med 5 par ringe, stykker af en kjedet med 
hadde, 3 vredne stenger med kroge, maaske af en skjerding, 3 
kroge, en rist, nogle ringe og stykker af beslag, kroge, klimksøm 
m. m., alt af jern, samt et høvrebeslag og et rembeslag af bronce 
(y. j., C. 571-—588) — Paa Lein har der været nogle hauger; 
endnu skal der findes nogle paa endel bjergknauser i marken. 
— Paa Østeraas saa Schøning tæt ved den vestre gaard en meget 
stor rund haug, tæt ved den østre en lignende, vestenfor den 
endel mindre og et stykke ude paa den slette eng en lignende; 
— paa Aalberg en mindre haug og paa Tømme i udmarken en 
hob smaa runde hauger. — Paa 1huv (prestegaarden) var deri 
1774 endel smaa runde hauger. — Paa Lien var paa samme tid 
tæt vestenfor husene en svær haug af sten med et jordlag oven- 
paa, som øverst havde en flade, 28 skridt i omkreds, østenfor 
husene 7—8 runde hauger, længere øst i udmarken en kreds med 
en stor flad, firkantet sten i midten og 6 andre i lige afstand i 
omkredsen; fra denne gik en ophøiet, 5 m. bred vei forbi en 
mindre haug hen til en stor rund stenhaug paa Jøreim (Jör- 
heimr) med 3 kuldkastede stene ved foden. Kredsen laa omtr. 
midt mellem den store haug ved Lien og den ved Jøreim. Paa 
denne sidste gaard laa fremdeles en anden stor stenhaug tæt 
ved den første, og søndenfor saaes spor af en kreds, omgiven af 
stene. Østenfor gaarden i linje med de 2 store hauger laa 5—6 
andre runde hauger og en stor langhaug. I jorden fandtes en 


120 


og 30 cm. i den anden ende. I dette fandtes levninger af et 
ubrændt lig med hovedet mod syd (op fra fjorden) og ved dets 
venstre side en celt af bronce med hempe og ophøiede striber 
rundt omkring randen og nedad bladet samt en dolk af bronce 
med et rigt prydet haandgreb, nærmest lig Worsaae, Nordiske 
Oldsager nr. 122. Dette er det eneste sikre gravfumd fra bron- 
cealderen, som hidtil kjendes fra Throndhjems stift (T. 1265—1267). 

Henning sogn. Paa Rølid (Ryaliö) findes flere lave, men 
temmelig vide stenhauger saavel i vest for gaarden ved gjerdet 
til udmarken som nordenfor den. Paa gaarden er fundet et 
bryne af kvarts med smalt ovalt tversnit, 22 cm. langt. — Paa 
Vekre (Veikrin) er der et par store hauger, hvoraf navnlig en 
er meget stor og sees vidt udover bygden. 

Paa et ikke nærmere bekjendt sted i prestegjeldet fandtes- 
før 1830 'et par ovale skaalspender af bronce med dobbelt plade 
(GC. 1797). 

Fra Sparbuens prestegjeld haves saaledes følgende mere be- 
kjendte fund af oldsager: Fra stenalderen fund fra Naust og 
Skeid; fra broncealderen et fra Toddnes; fra æ.j. fra Vibe (?), 
Trana (3), Ranneim, Hovstad (2), Stevra, Taneim, øvre Daleim, 
nedre Daleim, Voreim (2), Oppeim (2) og Lønneim; fra y. j. fra 
Fosseim, Strukstad, Vibe (2), Lø, Bjerkan, Hovstad (2), Myrslo 
(2), Taneim, øvre Daleim, nedre Daleim (2), Skeid, Vorem (2), 
Oppeim, Nordgaard, Lønneim (1 eller 2), Naust (1 eller flere) 
og Smulen; ubestemmelige fund fra Skjevlo, Strukstad (2). Mid- 
jaa, Svebstad, Hovstad, Skeid (2) og Taneim. 


Inderøens prestegjeld. 

N. Fornl. 640 fø. Aarsb. 1872 s. 39 ff.; 1874 s. 168 få. 
Prestegjeldet har 3 sogne: Salbergs eller Rørens sogn paa østsiden 
af Borgenfjorden og umiddelbart sammenstødende med Sparbuen, og Saks- 
haugs og Husstads sogne, der tilsammen danne det egentlige Inderøen 
eller halvøen mellem Borgenfjorden, Throndhjemsfjorden, Skarnsundet og 

Beistadfjorden. Det udgjorde fordum hoveddelen af Fyna fylke. 
Salberg sogn. Paa en husmandsplads under Rødske (Ryö- 
jaskeiö) østenfor gaarden fandtes i 1878 en dolk eller spydspids 
af brun flimt (T. 1990). Ved tørvetag i en myr ovenfor gaar- 


121 


den, hvor der ikke var spor af nogen haug, fandtes før 1874 
to perler af sort glas med brune, gule og hvide indlægninger 
(T. 1287). Oppe paa bakkerne ovenfor gaarden har der været 
nogle hauger. Nedenfor i nærheden af veien er der fundet et 
senere tabtredskab af bronce, der efter beskrivelsen kunde formo- 
des at have været en spydspids, omtr. 19 cm. langt. — Paa Lunds- 
ammet var der i 1774 nogle gravhauger ligesom efter Schønings 
beretning paa mange andre steder i bygden, og endel saadanne, 
deriblandt en meget stor fandtes paa den nys opryddede plads 
Heia, næsten paa det øverste af aasen mod Verdalen; flere 
fandtes desuden omkring i skovene i nærheden. Paa Lunds- 
aunet er i en myr fundet et bryne af kvarts, 16 cm. langt (T. 
1882). -— Paa Salbergshyllen ved Throndhjemsfjorden er under 
dyrkning i en udjevnet haug fundet et øveblud af skjegøxeform 
af jern og fra y.j. (T. 1910). — Paa Ystad fandtes i 1870 
under pløining i % hauger: et enegget og brudstkr. af et tve- 
egget sverd, en tveegget spydspids, en tveegget pilespids, et øxe- 
blad af skjegøxeform, en fil, alt af jern, en heim og et stykke 
flint (T. 632—639); det er altsaa rimeligvis 2 sammenblandede 
fund, begge fra y. j. -— Paa Loraas stod der i 1810 en bauta- 
sten (Aarsb. 1876 s. 186). I jorden er fundet en firesidet heim, 
39 cm. lang, rimelig fra hedensk tid. 

Sakshaug sogn. Paa Kverkil paa et høit punkt ved veien 
ligger en paa den ene side meget udgraven vund haug, der har 
været omtr. 15 m. 1 tvermaal og 3—4 m. høi. I en fjeldkløft, 
hvori der høiere oppe var fundet endel menneskeben, fandtes 
senere en perle af brunt uigjennemsigtigt glas, der mulig kan 
være fra hedendommen (T. 1884). — Paa Rol (Hryggvalir) var 
der i 1847 efter Christie en stor haug, hvori der tidligere var 
gravet en kjelder, og hvorpaa der havde staaet et stenkors, nu 
i Bergens museum, som rimeligvis er fra christelig tid. — Paa 
Svarvad (Svarfadr) er i en haug for længere tid siden fundet 
en kjedel af grøtsten, der er gaaet tabt, medens hadden af jern 
er bevaret (T. 1912); sammen dermed er ogsaa utvivlsomt fun- 
det 3 ovale skaalspender af bronce, hvoraf de ? have dobbelt 
plade af typen med 4 fremspringende dyrehove 


122 


sat prydelse i midten, og den tredie enkelt plade med 9 løse 
knopper (T. 1604—1605, jf. Aarsb. 1875 s. 64 og 1877 s. 40). 
— Paa Haugan skal i en haug være fundet en buget kjedel af 
bronce eller kobber, ganske fyldt med brændte ben, der indtil 
for nogle aar siden opbevaredes paa gaarden. I jorden er der- 
hos fundet en 16 cm. lang krog af jern, mulig et slags fiskekrog 
(T. 910) og en vævsten af grøtsten, der i længere tid har været opbe- 
varet paa gaarden (T. 1171). — I udmarken mellem Sund og Viken 
(Vik) paa begge gaardes grund findes flere gravhauger, runde og af- 
lange, deriblandt ogsaa endel trekanter. Nogle sees at være udgravne, 
deriblandt en meget stor paa Viken. Paa Sund ligger derhos 
en haug nede ved Strømsundet. — Paa Nes paa den vestre side 
af Strømmen har der ligget en meget stor haug, der nylig er 
bleven udtaget ved grustag, uden at der gjordes noget fund: 
Nede ved Strømmen fandtes paa Schønings tid paa slet mark 
flere smaa hauger af sten. — Paa Sakshaugvang fandtes i 1850 
i en gravhaug 2 glatte fingerringe af sølvblandet guld, en perle 
af glas og nogle jernsager. Den ene ring indkom til T. (nr. 56), 
den anden og perlen til C. (nr. 1694. 1695), resten blev ikke 
bevaret. . Paa gaarden er fremdeles fundet en øxe af sten med 
skafthul af almindelig form (T.1802), en spydspids af jern med 
tange, fundet løst i jorden, mulig fra hedensk tid. 11817 stod 
her en bautasten, over 2 m. lang, mellem 2 gravhauger. Paa et 
sted i nærheden kaldet Stimeshaugen skal der have ligget en 
haug, der nu er udjevnet og danner tomten for husene. I den 
fandtes for mange aar siden en kjedel af kobber, der var ble- 
ven indbragt ,til Throndhjem* (Aarsb. 1874 s. 171) — Paa 
Sakshaug (Saurshaug) har der i bakken nordenfor husene paa 
den østre gaard ligget en haug, hvori der blev gravet omkring 
1870 uden udbytte. Paa den søndre gaard ligger lige ved hu- 
sene en udgravet rund haug, 11 m.i tverm. Nederst i len 
paa nordsiden ligge flere hauger, noget ukjendelige, da de ere 
overgrode med krat og opfyldte med agersten. Længere nord 
nede paa sletten findes en rund haug, 13 m. 1 tverm., 2 m. høi, 
omgiven af 3 langhauger, 189—21 m. lange, alle meget udjevnede 
ved pløining. I den største langhaug fandtes engang i midten 


123 


under en stenhelle en samling klinksøm af jern; den tilhører 
altsaa y. j. Ved planering af tomten for den nye kirke udjev- 
nedes en meget stor haug, uden at man dog naaede til bunden. 
Paa sletten nordenfor gaarden er fundet en velsleben hulmeisel 
af sten (T. 1478). Paa vestre Sakshaug skal der paa et eng nær 
husene for omtr. 35 aar siden være fundet en rund plade af 
guld med hul i midten, der blev solgt til opsmeltning for 20 
kr. Paa Sakshauggaardene er fremdeles fundet en spydspids 
med agnorer og en fireegget spydspids af jern fra æ. j., fundne 
i en stenhaug (T. 1169—1170), og en spydspids af flint, 
17,; cm. lang (T. 1944). Ifølge Schøning var der længe før 
1774 i en stor rund haug i en liden dal sydvest for kirken 
(,Jammerhaugen*, hvori folkesagnet fortalte, at hunden Saur 
skulde ligge begraven) fundet et sverd og et øxeblad; strax 
vestenfor den laa en anden stor rund haug og høiere oppe i 
bakken mod vest en stor langhaug med en rund ved hver ende. 
— Paa Lid (prestegaarden) findes 3—4 hauger 1 sydvest for 
husene. — Paa indre Verdal (Vardalr) har der tæt ved gaarden 
staaet en bautasten, 2,, m. høi over jorden, imellem 2 hauger, 
ifølge Schøning havde den været dobbelt saa høi, men var ble- 
ven nedkastet og afslaaet en del. Tæt ved husens paa den ene 
af gaardene fandtes 1865 i en haug en kjedel af bronce, der gik 
i mange stykker ved optagningen, fyldt med aske eller jord, hvori 
der laa en liden 1 en spiralring oprullet guldten (betalingsring) 
med en stump af en anden lignende og endel brændte ben (T. 
326.327). I skoven nordenfor gaarden og lige ved veien staa 2 
bautastene, 2,; m. høie (,Futen og Skriveren*) oppe paa en 
bakke, Hommeldalsbakken. Før Schønings tid var en stor 
rund haug, 10 m. østenfor stenene bleven udgraven, hvorved 
man havde fundet ,endel gamle penge samt noget forrustet jern 
deriblandt et par store, af rust fortærede knive med sølvskafter* (?). 
Kliwer saa 2 hauger lige østenfor stenene. Senere er der gra- 
vet en stor grusgrav i nærheden, der i sin nordre ende gaar ind 
1 en stor gravhaug og 1 øst berører et par tidligere ødelagte 
hauger. Under grusgravningen fandtes efterhaanden følgende 
sager, der indsendtes i 1871: en trefliget spende, % brakteater 


124 


eller runde hængesmykker, et hængesmykke forestillende et sam- 
menrullet dyr (afb. Aarb. 1871 fig. 17), 3 korsformede hænge- 
smykker (smst. fig. 18 og 19), et hængesmykke af en sammen- 
bøiet traad, hvori hænge 5 glatte, trekantede plader, og brudstkr. 
af et lignende, alt af bronce, 7 perler af bronce og 35 af glas, 
en liden eylinder af bronceblik med en jernstift, maaske et naalehus, 
brudstkr. af en liden pincet af bronce og endelig nogle brudstkr. af 
et tveegget sverd afjern, hvilket sidste maaske hører til en anden be- 
gravelse (y. j., 0. 5453—5464, jf. Aarsb. 1871 s. 77 ff.). — Paa Bos- 
nes paa den vestre gaard ligger østenfor husene en stor rund 
haug, hvori der er gravet lidt. Paa den østre ligger oppe paa en pynt 
en rund haug, 18m. i tverm, oprindelig over 3 m. høi, hvori der 
for længe siden er gravet paa flere steder. Et stykke længere 
nord er en flad, knap halv saa vid, hvorpaa der ligger en om- 
kastet smuk bautasten, 4 m. lang, der havde staaet opreist til 
omtr. 1860. Nordenfor denne er igjen en noget mindre, flad 
haug strax ovenfor nøstene ved Borgenfjorden. Paa en ager 
nordenfor husene oppløiedes i 1866 i en stenrøs et øxeblad og 
et enegget sverd af jern (y. j., T. 564.565). — Paa Sundnes har 
der ifølge Schøning og Kluwer været en stor mængde hauger, 
deriblandt en østenfor husene, hvori der før 1817 var fundet 
endel vaaben. Fra 1874 haves følgende oplysninger: paa et sted 
kaldet Øvre Svebakken var der 2 udjevnede runde hauger og 
ved gjerdet mod Sakshaug en noget udgravet stor rund haug, 
18 m. i tverm. Paa Baardgjerdet blev omkr. 1840 udgravet en 
paa en bjergpynt liggende haug, uden at noget fandtes. Ved 
havnen laa en mindre og en større, begge noget udgravne og i 
nærheden havde ligget en tredie, udjevnet i 1872, hvorved der 
fandtes et øxeblad af jern. Paa Nylandet fandtes paa et sted, 
hvor der har været en mængde sten, en Dolk af flint med afbruk- 
ket blad, der eies af en privatmand. Paa en pynt ved søen lig- 
ger en haug, der tildels er undersøgt uden noget fund. Paa 
Sancthanshaugen fandtes der i 1845 1 en stor stenhaug et over 
2 m. langt kammer af reiste heller med en stor dækhelle, hvori 
der skal have ligget et skelet. Paa Tangen ligge 2 hauger; i 
den ene fandtes efter 1850 et af reiste heller bygget kammer, 


125 


omtr. 45 cm. langt og 30—40 cm. bredt, uden indhold. Paa 
Nessepladsen lige ved søen blev en haug udgravet omtr. 1845, 
hvorved der fandtes et sverd og en stor hestesko, der skulde være 
blevne sendte ,til byen". I 1847 fandtes etsteds paa gaarden 
et tveegget sverd af jern med spor af guldbelægning paa hjal- 
terne (y. J., T. 566). Foruden de nævnte hauger har der ogsaa 
søndenfor husene været en 30 m. lang langhaug, der udgroves 
i 1848, hvorved der fandtes en hel del klinksøm (Aarsb. 1870 s. 
161); den var altsaa fra y.j. — Paa Vollan fandtes i 1874 ne- 
denfor husene 2 middels store hauger og antagelig flere i nær- 
heden. Paa gaarden er for lang tid siden fundet 2 øxeblad, 
det ene nedenfor, det andet ovenfor husene. Paa pladsen 
Vollgjerdet fandtes i 1874 en spore, en kniv og et øxeblad 
af jern, formentlig fra y. j. og et stykke derfra et brudstk. af 
en hakke eller tverøxe af jern. — Paa Julstad ligger en udgra- 
vet haug ved sideveien til Røvikpladsene, hvori der for lang tid 
siden skal være fundet et sverd og penge. — Paa Ulven stod i 
1810 en bautasten (Aarsb. 1876 s. 186). — Paa Klep er funden 
en kile af graabrun flint, 14 cm. lang, velsleben og med flade 
tversider (T. 909). — Paa Noreim (Norheimr) skal der paa et 
jordstykke, kaldet Jaaset, findes en hel mængde af de lave, af- 
lang firkantede forhøininger, som ere omtalte under Urdan i 
Flatanger og Bergsmoen i Grong (Aarsb. 1870 s. 60). — Paa 
Jule er i en stenrøs sammen med kul fundet et øxeblad af jern 
fra y.j. (T. 1911). Senere er paa et andet sted i en stenrøs 
fundet et øxeblad af jern fra y.j. (T. 2164). Paa Hestveiten 
er for længere tid siden i en haug, der var oplagt om en fjeld- 
knaus, fundet 2 armbøiler (omtr. som Aarsb. 1868 fig. 39), en 
nøgel med gjennembrudt rundt haandtag og 3 tapper paa akset, 
et ovalt haandtag af en anden nøgel, brudstkr. af en oval skaal 
spende med enkelt plade og lave runde, faste knopper, et brudstk. 
af en ligearmet spende, et topstykke af en spende, et lidet rundt 
dobbelt beslag med et stykke læder imellem og sammenholdt 
med flere nagler, alt af bronce (T. 2152—2159) — Paa Revs- 
aas fandtes i 1870 en tveegget spydspids og et øxeblad af 
skjegøxeform af jern og fra y.). 1 en ager 1 heldingen af en 


126 


haug, hvori der tidligere skal være fundet endel oldsager, som 
blev ødelagte. — Paa Berg findes paa en fjeldknaus en adskil- 
lig udkastet stenrøs og paa andre steder nogle hauger. Paa 
denne gaard eller paa den i Husstad sogn af samme navn er 
funden ved tilfældig gravning en spydspids af jern med fal fra 
y. j. (T. 1437). Paa gaarden er fundet en øxe af. sten med 
skafthul. — Paa By (Søleby) findes flere hauger (Aarsb. 1872 
s. 41). — Paa en plads under Kirknes er fundet en helle af 
sandsten, der paa begge sider har en mængde gruber af for- 
skjellig vidde og dybde af samme slags, som forekommer paa 
helleristninger. Paa samme sted saaes i 1872 en større, tyk- 
kere sten, der havde lignende gruber og i nærheden skulde 
der findes en stor sten med en af de almindelige fodsaale- 
lignende gruber. Paa Kirknes stod i 1810 en bautasten (Aarsb. 
1876 s. 186). — Vestenfor Vist staar ved veien en sten af ud- 
seende som en bautasten, men som er reist i nyere tid, da 
veien oparbeidedes. 

Husstads sogn. Paa en halvø Gardsøen under Viken lig- 
ger der paa den høieste pynt en temmelig stor stenrøs. For 
henved 40 aar siden blev der i nærheden fundet en øxe af sten 
med skafthul, der i længere tid blev opbevaret psa Viken, men 
nu er tabt. Desuden er for længe siden fundet en vævskyttel- 
formet beltesten og i fjæren ved søen en sukkertopformet 
sten med en fure omkring. — Paa Hemre ligger der i 
udmarken østenfor gaarden nær ved søen % langhauger af sten, 
omtr. 12 m. lange, jevnsides med hinanden saaledes, at rummet 
mellem dem er lavere end den omgivende jord. — Paa Aalberg 
(øvre) ligge langs med veien 5 stenhauger, saa lave, at de ligne 
brolagte kredse, kant i kant med hverandre, 4 i en linje omtr. 
syd-nord og den femte jevnsides med den nordligste; de vare alle 
omgivne af en regelmæssig kant af større sten og omtr. 10 m. i tver- 
maal. De 3 sydligste blev undersøgtei 1872. Dybden til auren var 
indtil over 1 m. Øverst laa middels store stene, derunder et 
lag smaa stene og sort jord, der tildels syntes brændt, og der- 
under 2 særskilte lag sten over bunden. I den sydligste fand- 
tes henimod midten under det øverste stenlag en temmelig stor 


* 
127 


samling brændte ben og paa samme sted en foldekniv med jern- 
skaft, der rimeligvis har ligget under græstørveu og er faldt ned 
under gravningen; nær den østre kant laa paa bunden en spyd- 
spids af jern med fal, fra y. j. (T. 1041). I den anden fandtes 
paa vestsiden en meget regelmæssig muring af sten, ved midten 
under det øvre stenlag en liden samling brændte ben, og kul og 
brændt jord her og der ved kanterne. I den tredie fand- 
tes henimod midten en masse sammenlagte stene fra bunden til 
overfladen, oventil dækket med fladere stene og under denne laa 
en del brændte ben og imellem stenene et lag ler; et stykke i 
sydvest for midten var en anden samling brændte ben noget høi- 
ere oppe; et stykke fra kanterne gik der et nogenlunde sammen- 
hængende baand af kul. Hele denne gravplads tilhører rimelig- 
vis y.j. Længere nede mellem øvre og nedre Aalberg ligge 2 
større hauger, rimeligvis af jord, hvoraf den ene er noget ud- 
graven, nede ved søen sees nogle smaa hauger, og i marken ligge 
nogle røser. — Paa Grønesby (By paa Grøneset) lod Kliiwer i 
1814 udgrave en haug, paa hvis top der stod en 3 m. høi bau- 
tasten, og traf lige under denne paa et af 6 heller sammensat 
kammer, hvori der var en mængde brændte ben med kul og aske; 
udenfor kammeret fandt han paa nordre side et benrad af en 
hund, paa søndre side nogle hesteben og i vest et benrad af et 
ekorn (?). Bunden af haugen var belagt med et 15 cm. tykt lag 
skjel. I 1871 udjevnedes en haug paa den østre gaard, hvori 
der paa et lag af skjelsand fandtes levninger af et ubrændt lig. 
Paa den vestligste gaards tun ligger en meget stor stenhaug, 
hvori der maaske er gravet noget. Lidt i nord for den paa bakkekan- 
ten ligger en noget mindre, 12 m.i tvermaal og nu lidt over 1 m. høi, 
opkastet af sten, blandet med jord, som blev undersøgt i1874. Paa 2 
sider fandtes kullag i striber, ved midten under en helle en hel 
del brændte ben tilligemed nogle kitstykker af en trætine, hvori 
de maa have været indesluttede; blandt benene fandtes nogle 
stykker af redskaber af ben, saaledes af en spillebrikke; frem- 
deles en beltespende af bronce, et buleformet stykke af bronce- 
blik, en mængde stykker af jern i form af et 5 mm. tykt, paa 
den ene side aabent rør, et stykke smeltet glas og et stærkt slidt 


» 
128 

knivblad af jern. Længere nord fandtes en hel del spiger af 
- jern med flade hoveder og et 5 cm. langt stykke ben, tilspidset 
som en maal, østenfor midten odstykket af en maal af ben og 
et brudstk. af en pilespids af ben med agnorer af form omtr. 
som skiferpilene (afh. Aarsb. 1874 fig. 4). De3 sidste gjenstande 
vare ikke brændte, det øvrige havde været i sterk ild (æ j., T. 
1459—1470). I østre Grønesbys mark ved søen ligge 2 over 30 
m. lange, indtil 3,;, m. brede og 1 m. høie langhauger af sten 
liggende jevnsides med et mellemrum af 90 skridt. Den vestlige 
undersøgtes i 1874, hvorved der fandtes kullag efter midtlinjen 
især ved midten, hvor der ogsaa var en vel lagt mur af sten af 
2,; m. udstrækning. I marken findes desuden 2 runde stenrø- 
ser, østenfor dem paa en plads en overordentlig stor stenrøs og 
i vest paa pladsen Grønesbysjøen en stenlagt ring og 2 mindre 
rundhauger med hul i toppen, — Paa Storenes ligger ligeledes 
en stor rund stenrøs nær søen. -— Paa en husmandsplads under 
Krokshus fandtes om høsten 1862 i en ager 3 sverd og 3 spyd- 
spidser samt en urne af ler (en stenkjedel?); vaabnene er utvivl- 
somt de samme som T. 349—354, 3 tveeggede sverd og 3 tve- 
eggede spydspidser af jern fra y.j., der i katalogen ere opførte 
som komne fra Inderøen uden angivelse af findested. — Paa 
Kløvstad er fundet den øvre halvdel af en stor spydspids af 
skifer (T. 1009). — Paa store Bjerkan var der efter Schøning i 
1774 en stor haug tæt østenfor husene. — Paa Hol saa Kli- 
wer en meget stor haug østenfor husene paa en fjeldknaus, hvori der 
11814 fandtes 2 murede kamre, 2 m. lange og i den ene et skelet og en 
æske af ben (?); i den anden var bunden belagt med stenheller. I 
1876 fandtes mindst 3 hauger, tildels udgravne, paa fjeldknauser 
omkring gaarden. I 1875 indkom som fundet paa gaarden et 
gravfund fra y. j., nemlig: brudstkr. af et tveegget sverd og af 
en tveegget spydspids, en tveegget pilespids med tange, et øxe- 
blad, en kugle, 1,, cm. i tverm., maaske et vegtlod, alt af jern 
og et eylindrisk stykke ben med et hul og indskaarne striber, 
maaske af en naal (T. 1628—1633), 

Fra Inderøen er desuden indkommet nogle fund uden nær- 
mere angivelse af findested. Kort før 1824 fandtes i en grav- 


729 


haug et næsten kugleformet stykke rav, 5 em. i tverm., der fo- 
restiller et sammenslynget dyr (0. 315; jf. en lignende figur af 
bronce i fundet fra Verdal, ligesaa fra Haugsten i Raade, Aarsb. 
1867 s. 39, fra Blaker i Urskog, N. Fornl. 838, og fra Tresfjord 
1 Vestnes, Aarsb. 1877 s. 188); det maa henføres til y.j. I 1842 
fandtes en brakteat af guld med afbrudt hempe (T. 1660, afb. Atlas 
f. nord. Oldk. tab. IX nr. 185). Før 1845 fandtes 2 tveeggede 
sverd af jern med ufuldstændig klinge, hvis hjalter ere belagte 
med metal (T. 231. 232). 

Fra prestegjeldet kjendes saaledes følgende nogenlunde be- 
stemmelige fund: —stenaldersfund fra Rødske, Kløvstad, Viken, 
Berg, Klep, Sundnes, Sakshaugvang og 2 fra Sakshaug; bronce- 
aldersfund fra Rødske (?) og Kirknes (belleristninger?); ældre 
jernalders fund fra Haugan, Sakshaugvang, Stineshaugen, Saks- 
haug, Verdal, Viken og Grønesby samt I uden stedsangivelse; 
yngre jernalders fund fra Rødske, Hyllen, Ystad (maaske 9) 
Svarvad, Sakshaug, Verdal, Bosnes, Sundnes (2), Jule (2), Hest- 
veiten, Revsaas, Berg, Aalberg, Krokshus og Hol samt 2 uden 
nærmere stedsangivelse. Ubestemmelige fund, men sandsynligvis 
fra æ. j. eller y. j., fra Lundsaunet, Kverkil, Haugan (2), Saks- 
haugvang, Sakshaug (2), Sundnes (8), Vollan (3) og Julstad. 


Ytterøens prestegjeld. 
N. Fornl, 644 fr. 

Prestegjeldet bestaar af 3 meget adskilte sogne: Verans sogn om- 
kring Verasundet og paa nordsiden af Beitstadfjorden, Mosvikens sogn, 
der danner vestkysten af Throndhjemsfjordens indre bassin, og hovedsog- 
net, det egentlige Ytterøen. Veran hørte fordum til Eyna fylke, Mosviken 
og Ytterøen til Skeyna fylke. 

Verans sogn. Paa Folden ved Beitstadfjorden er i en ager 
paa østsiden af elven fundet en tveegget spydspids af jern fra 
y. j. (T. 1356). I nærheden saaes i 1874 4 runde og 1 aflang 
gravhaug (Vidsk. Skr. VIII s. 12). Nylig er i en haug af sten, 
formodentlig en af de nævnte, fundet 27 perler af ensfarvet glas, 
blaat, gult, grønt, hvidt eller rødbrunt, hvoriblandt 5 dobbelt- 
perler, samt en perle af bronce af et spiralsnoet smalt baand 
(T. 2167. 2168) tilligemed nogle klinksøm af jern (y. j.). — Paa 
9 


130 


Stevren (Stufrin) er fundet en spydspids af flint, 17 cm. lang, 
noget skjev og med en tyk skaftende (T.1471). Strax vestenfor 
husene er der et par runde forhøininger, som rimeligvis ere 
gravhauger, og i marken et godt stykke østenfor gaarden findes 
5—6 runde hauger nær ved veien, de fleste noget udgravne 
(Aarsb. 1872 s. 39). — Paa Hovde var der i 1817 ifølge Kluwer 
paa en slette, kaldet Kongsvolden, flere hauger, i en af hvilke 
man i 1815 fandt en guldmynt, der dog rimeligvis er fra chri- 
stelig tid og saaledes vel tilfældig kommet ned i haugen, og 
østenfor gaarden endel aflange forhøininger, 2,s m. lange og 75 
cm. brede, hvoraf en blev udgraven i 1816; man fandt da 2 
flade stene, den ene med et, den anden med to hul (vævstene?), 
en brynesten og en sax (%). I 1870 var endnu nogle faa igjeni 
en li østenfor gaarden, og to af dem bleve da gjennemgravne uden 
noget udbytte. De vare af samme slags som de ovenfor omtalte 
paa Noreim paa Inderøen (Aarsb. 1870 s. 6). I en stenrøs ve- 
stenfor gaarden er fundet en hakke af sten med skafthul og dob- 
belt spids, 42 em. lang (T. 577). — Paa Forselan findes paa en 
slette ovenfor gaarden 10 gravlignende aflange forhøininger af 
samme slags som de nævnte paa Hovde, liggende 2 og 2 jevn- 
sides sammen. To af dem bleve undersøgte i 1870, og to andre 
ere siden gjennemgravne af eieren uden noget udbytte. — Paa 
Grande findes nogle hauger. 

Mosvikens sogn. Paa Vimje fandtes i 1774 ifølge Schøning 
flere gravhauger, deriblandt 3—4 ei langt fra søen. I en ud- 
pløiet haug skulde være fundet festet af et sverd og en ,strids- 
hammer”. — Ved stranden etsteds i Mosviken, rimeligvis 1 nær- 
heden af Vinje, er fundet underpladen af en oval skaalspende af 
bronce med forgylding (T. 1038). 

Ytterøens sagn. Paa Eines paa øens nordøstlige ende var 
der paa Kliivers tid en rund haug nær husene; herfra gik der 
en ophøiet vei til 6 i samme linje mod nordøst for husene lig- 
gende runde hauger. Imellem denne gruppe og den første haug 
stod ved veien 4 bautastene, den høieste henimod 2 m. høi, de 
øvrige noget mindre. Af bautastenene ere nu kun 2 levnede, de 
som paa Kliwers tegning (N. Mindesm. nr. 20) ere betegnede 


131 


som 1 og 3, begge omtr. 1 m. høie. De 6 hauger sees endnu; 
skjønt alle meget udkastede, og bestaa væsentlig af sten. Lige- 
saa sees endnu den ophøiede vei og levninger af den før- 
ste haug. — Paa Barstad (Barkastadir) har der paa en 
fjeldknaus lige ved den øvre gaard ligget en stenrøs af 
omtr. 2 m. høide, som blev udkastet for 10 aar siden; i 
bunden fandtes et kammer, 60—70 cm. langt, dannet af 4 tykke, 
paa den indre side flade stene, der endnu ligge paa sin oprin- 
delige plads, og med en lignende sten, der nu findes reist i nær- 
heden, som overligger. I kammeret fandtes efter meddelelse af 
gaardens eier et spand af træ af størrelse som en liden vandbøtte 
med gjorder af bronce, men uden hadde; staverne smuldrede 
hen, og stykkerne af gjorderne ere siden forkomne. Fundet maa 
henføres til æ. j., men spandet synes at have udmerket sig ved en 
usedvanlig størrelse. Paa en anden fjeldknaus i nærheden findes 
ogsaa en liden stenrøs. — Paa Stangerholt har der ligget en stor 
stenrøs, dækket med jord, lige ved husene; den blev udkastet i 
1873, hvorved der gjordes et fund fra y.j., bestaaende af et 
stykke af et beltebeslag af bronce (afb. Aarsb. 1874 fig. 40), en 
bøilespende af bronce med ornamenter i keltisk stil, 21 perler 
af glas, hvoraf 6 af ensfarvet glas, de øvrige af mosaikglas i 
forskjellige mønstre, en brikke af brændt ler med hul gjennem 
midten og brudstkr. af et sigdblad af jern med fastrustet tøi 
(T. 1299—1303). — Paa Brustad (Brustadir) sees vestenfor gaar- 
den 2 udgravne mindre hauger. -- Paa Forberg (Furberg) fand- 
tes i 1774 endel hauger i udmarken, hvoraf et par søndenfor 
gaarden, og flere paa den dyrkede jord, deraf en større og en 
mindre rund haug nær husene. Endnu sees levninger af nogle 
hauger, saaledes 2 meget udgravne tæt sammen ved veien til 
Forbergsanden. — Paa Øvre (Øvreid) findes der oppe i skoven 
ovenfor gaarden 2 røser, hvoraf en stor. I lien nedenfor gaar- 
den henimod Fid var der i 1774 mange hauger, liggende jevn- 
sides, og imellem dem stod en lav, bred bautasten; ifølge Kli- 
wer vare de dannede af sten og sand og havde i bunden et lag 
skjel; en af dem blev opkastet før 1817, og i den blev fundet 
en spende af forgyldt kobber, omhyggelig nedlagt mellem nogle 


132 


flade stene. Nu sces midt i lien ved veien tomterne af 3 sten- 
røser, 1 stor øverst og 2 smaa jevnsides tæt nedenfor den; i den 
store sees endnu et gravkammer med lange tykke sidestene, omtr. 
2 m. langt, men meget smalt. Nede ved gjerdet mod Eid blev 
en stor stenrøs udkastet for længere tid siden; der fandtes i 
den et helt skelet, men saavidt vides ingen oldsager. Ved søen 
i syd nær pladsen Hogstad ligger en stor, paa den ene side ud- 
kastet stenrøs. For længere tid siden er paa gaardens grund 
fundet en øxe af sten med skafthul, som siden er tabt. Senere 
er under jorddyrkning fundet en plogrist af jern (T. 1806, sand- 
synligvis y. j.). — Paa Eid (prestegaarden) sees i øst for gaar- 
den levninger af flere hauger, der have dannet en fortsættelse 
af samlingen paa Øvre. Nær gjerdet sees saaledes 2 tæt sam- 
men, der ere gjennemskaarne af veien; lidt til høire ved muren 
af den nye kirkegaard ligger en større haug, væsentlig af sten, 
hvoraf toppen er bortført, men som forresten synes uskadt, og 
længere oppe i lien paa den søndre side af veien sees ligeledes 
levninger af et par. Vestenfor kirken og prestegaarden laa ifølge 
Schøning en liden haug, hvorpaa der stod en bautasten, ,,Klok- 
kestenen*, og et stykke længere vest laa en stor rund stenrøs. 
Den sidste var allerede paa Kliwers tid næsten udgraven og er 
nu forsvunden. Stenen er vel den samme, som endnu staar ved 
veien, over % m. høi, meget bred nedentil og spids oventil, og 
som paa den ene flade side har en indskrift med omtr. 10 runer 
af det yngre alfabet, hvoraf kun nogle faa kunne læses med ty- 
delighed. Haugen kaldtes allerede paa Kliiwers tid Paassaahau- 
gen ligesom nu, et navn, der rimeligvis er opkommet efter Schø- 
nings tid og som følge af et forsøg paa læsning -af den første 
del af indskriften. — Paa Skjerve (Skerfvin) har der tæt ved 
husene paa en bergknaus ligget en liden haug, hvori bunden paa 
den ene side var brolagt med sten; under en helle, paa hvilken 
der skal have staaet et runelignende tegn, fandtes i 1873: 
brudstkr. af et tveegget sverd, en tveegget spydspids og et brudstk. 
af en lignende, et øxeblad, en paalstav, en rund plade med hul 
i midten, et knivblad, en bolt samt nagler og beslag m. m., alt 
af jern og fra y.j. (T. 1140—1153). — Paa Jørstad (Jöreks- 


133 


stadir) sees paa et bjerg ovenfor husene en noget aflang plads 
paa omtr. 18 m. længde af udseende som en lav haug, tæt om- 
lagt i kanterne med større stene. Ved dens ene ende ligger en 
i midten udgravet haug, hvori der omkring 1770 skal være fun- 
det endel firkantede sølvmynter (?). Vestenfor den skal der ef- 
ter Kliuwer have ligget flere smaa hauger og i syd paa en fjeld- 
knaus en haug, hvori der efter 1780 skulde være fundet 
et 3 alen langt sverd med runer paa, og hvis skaft, hvorpaa 
der var anbragt 2 store kugler, var belagt med sølv, ligeledes 
et spyd og en svær stridsøxe, hvorpaa var indgravet en kjæmpe 
i fuld rustning. Denne beretning er aabenbart udsmykket. — 
Paa Nordvik paa vestkysten af øen var der i 1817 en mængde 
hauger af forskjellig størrelse. — Paa Nøvik var der paa Schø- 
nings tid endel hauger, deriblandt en aldeles udpløiet, hvori der 
var fundet et haandtag af et sverd og en ,stridshammer*. — 
Paa Lille Myr skal findes en haug og paa Sandsøren nede ved 
søen en noget udkastet stenrøs. 

Fra Ytterøens prestegjeld kjendes saaledes følgende nærmere 
bestemmelige fund: Stenaldersfund fra Stevren, Hovde og Øvre; 
ældre jernalders fund fra Barstad; yngre jernalders ftund fra 
Folden (2), Vinje, Stangerholt, Øvre og Skjerve. 


Verdalens prestegjeld. 


N. Fornl. 632 fø. Aarsb. 1870 s. 7 ff. Aarsb. 1878 s. 214 fl. 
Prestegjeldet bestaar af Stiklestad sogn eller hoveddalen paa nordsi- 
den af elven indtil 1 mil op fra søen og nogle gaarde paa sydsiden samt 
sidedalen Leksdalen, Vinne sogn, den nedre del af dalen søndenfor elven, 
og Vuku sogn eller det øverste af hoveddalen og de to sammenløbende 
dalfører, Helgaadalen og Indalen. Det udgjorde fordum Verdæla fylke. 


Stiklestad sogn. Paa Leklem (Leikalein) fandt Schøning 
nordenfor husene en rund haug, længere nede mod vest en lig- 
nende og i udmarken endel af samme slags. Mellem denne gaard 
og Sem laa der ogsaa nogle lignende. — De nærmeste, nede mod 
søen liggende gaarde eller den saakaldte Søbygd synes tidligere 
at have været særdeles rige paa gravlevninger.  Kliiwer beretter 
saaledes, at 1 hans tid paa Sem, Mikelsgaard, Myr og Svinhamer 
hele sletter vare opfyldte med større og mindre hauger, uden 


134 


nærmere at angive, hvad der fandtes paa hver gaard. Paa 
Sem (Sæheimr?) findes nu neppe flere hauger igjen end 3 ganske 
lave, men temmelig vide og ligesom brolagte med jevnstore stene, 
hvilke ligge ved de nordligste pladse paa den øvre side af veien 
lige under fjeldet Kobjørgen. — Paa Fleskhus (navnet er en 
forvanskning; i 1520: Flashuss) laa der paa Schønings tid en 
stor, tildels udgraven rund haug østenfor gaarden i udmarken, 
ved dens østre side 5 mindre runde hauger og ved dens vestre 
4 stenkredse tæt sammen, og i linje med disse, men vestenfor 
gaarden ved husene en stor rund haug. Paa østsiden af gaar- 
den sees nu kun en mindre sandhaug, halvveis udkjørt til vei- 
fyld, der ligger paa østsiden af postveien. Den store haug ved 
husene findes endnu, skjønt over en trediedel af den er bort- 
kjørt; den har været noget aflang, omtr. 12 og 18 m. i tver- 
maal, og meget høi og bestaar af sand med nogle lag tildels 
meget store stene i den øvre del; nær bunden gaar der ved den 
nordre kant en bred stribe kul. Et stykke længere vest ligger 
en stor rund haug, noget mindre af omfang, men ualmindeligt 
høi og næsten spids i toppen; den er ganske urørt. — Tæt ved 
danne, men paa Mikelsgaards grund og lige ved husene ligger 
en tredie stor rund haug, der ogsaa har været meget høi; der 
er gravet noget i toppen og paa siderne. Paa begge sider af 
Mikelsgaard og hen til Myr danner biveien en, som det synes, 
kunstig forhøining over marken paa begge sider. Tvert over den 
sees levninger af 2 runde hauger; tidligere maa der have været 
endnu mindst en haug paa gaarden, idet Schøning beretter, at 
der mellem Mikelsgaard og Myr ,paa en jordrab* fandtes 5 store 
runde hauger, hvorved maaske den store ved husene og den nær- 
liggende paa Fleskhus's grund ere medregnede. — Paa Myr fin- 
dos en ualmindelig stor haug lige ved husene. For længere tid 
siden skal der i dens østlige side være fundet et kar med laag 
af træ med gjorder af bronce. I 1865 fandtes der sandsynligvis 
paa samme side en fingerring af guld og i det øverste af haugen 
under en helle, der dækkede et stensat rum følgende sager: 4 
stykker af bladet af en doll: af bronce med naglhul til befæstelse 
af haandtaget, ? stykker af bladet af en smal kniv af bronce, en 


135 


fingerring af guld, omtr. som Worsaae, Nord. Olds. 381, med 3 
baand, oventil forenede ved en bred plade med en rød og to 
blaa glasflusser, en simplere fingerring og 2 ganske smaa ringe 
- af guld, en fingerring og en mindre ring af sølv, 24 perler af 
glas af forskjellig farve med paalagte ornamenter, fornemmelig 
zigzagstriber, 1 perle af rav, en ringspende og en ringnaal af 
bronce, begge glatte (T. 330—346). Af perler skal der endnu 
være fundet flere end de, som indkom til samlingen. Dolken og 
kniven tilhøre broncealderen, det øvrige æ. j., og fundet er saa- 
ledes et exempel paa en meget sjelden blanding. Mellem Myr 
og Svinhamer saaes paa Kliiwers tid en 250 m. lang ophøiet vei, 
oplagt af sten. — Paa Trones (Tröndarnes) har der paa en høi- 
deryg østenfor husene ifølge Schøning og Kliiwer ligget en række 
af hauger, først 3 store runde, 22, 19 og 12 m. i tverm., videre 
en liden rund haug, dernæst en lav, vid haug, omsat med stene, 
med % bautastene paa hver side, den ene 2, de tre øvrige 1,; 
m. høie, endelig 2 smaa runde hauger og en 30 m. lang lang- 
haug. I 1870 undersøgtes levningerne af haugen mellem bauta- 
stenene, der tidligere var udgravet i midten; derved fandtes i 
dens nordre del et bidselmundbid af jern og en mængde klink- 
søm tilligemed nogle hestetænder (y. j., T. 612.613). De 4 bau- 
tastene staa endnu, men af haugerne sees nu kun nogle spor. I 
en af de store hauger skal der tidligere være fundet en krukke 
af løsbrændt ler, fyldt med kviksølv (?) og i kanterne af den en 
guldring og en liden skaal af sølv. I 1870 undersøgtes ligele- 
des levningerne af en udpløiet rund haug nordenfor denne række, 
hvori der fandtes nogle dyreben og hestetænder. Længere nord 
findes en stor rund haug, bevoxet med træer, og vestenfor den 
lige ved bredden af den fjordbugt, som gaar ind paa nordsiden 
af Troneshalvøen, en større og en mindre rund haug tæt sammen. 
Paa den ydre del af halvøen i udmarken vestenfor gaarden fin- 
des der mange gravrøser. Paa sydsiden ligger længst inde en 
klynge af 5 store røser og en liden, hvoraf 2 bleve undersøgte 
i 1870; den ene bestod udelukkende af brudt sten uden jord og 
havde to bindemure, den ene indenfor den anden; paa sydsiden 
fandtes en 2,; m. lang helle og paa bunden under denne endel 


136 


brændte ben. Den anden, der var 2,; m. høi, bestod ogsaa kun 
af sten og havde en lav bindemur indenfor kanten; i midten var 
et lidet rum, omsat med kuppelstene, og inde i dette paa bun- 
den en helle, under hvilken der fandtes en mængde brændte ben 
og 2 perler eller smaa gjennemborede brikker af sten; paa nogle 
steder fandtes lag af knust hvid kvarts. Vestenfor denne gruppe 
ligger igjen først en større røs, dernæst en meget stor paa en 
fjeldknaus og ved siden af den en liden, overgroet med jord. 
Ikke langt derfra staa 2 lave brede bautastene, den ene ved si- 
den af en ganske lav røs. Yderst paa neset saaes 1 1870 10 
større og mindre røser, alle noget udkastede; om den ene gik 
det sagn, at der for længere tid siden skulde være fundet ,en 
skat* i den. Høiest paa neset findes en meget stor, halvt ud- 
kastet røs, ,Blaaberghaugen". Maaske findes der endnu flere 
røser inde i skoven. — Paa Svinhamer var der paa Schønings 
tid en rund haug og paa Holme og Norberg (Nöraberg) endel 
lignende, hvoraf der tildels endnu sees levninger. — Paa Ysse 
(Yssin) ligger imellem den østre og vestre gaard en større rund 
haug, hvorpaa der staar en 1,; m. høi og lidt over 1 m. bred 
bautasten. I en anden haug, som blev udgraven før 1817, skal 
der under en 6 m. lang og 4 m. bred (?) stenhelle være fundet 
en metalurne med aske i, en lanse, et fireegget spyd, en armring 
af guld og nogle brændte ben, altsaa en begravelse fra æ. j, — 
Paa den store, jevne slette, hvor der engang maa have ligget en 
samlet gaard Voll, men hvor der nu er flere gaarde, Mikvoli, 
Østvoll, Nedstvyoll m. fl., har der tidligere været en mængde hau- 
ger. Ifølge Schøning saaes 1 1774 paa Nedstvoll endel runde hau- 
ger, deriblandt en næsten udjevnet stor haug tæt ved husene. 
Paa kanten af den bakke, hvormed sletten falder af mod nord, 
sees endnu paa Bikvolls og Østvolls grund 4—5 udpløiede runde 
hauger.  Længere mod øst paa den samme bakke laa der paa 
Schønings tid paa Gudmundhus nær husene en stor rund haug, 
søndenom denne en mindre af samme slags og 2 stenkredse og 
længere syd paa den anden side af veien en meget stor rund 
haug. Et godt stykke i nordøst for alle disse laa en rund haug 
paa en lavere mel. Paa den høie elvemel, som begrænser sletten 


137 


mod syd har der ligeledes ligget hauger, hvoraf der endnu sees 
et par paa det nedenfor liggende Maritvolls grund. Inde paa 
selve sletten, dels paa Mikvolls, dels paa Borgens grund har der 
tidligere ligget en række af 5—6 lave, vide runde hauger, som 
nu ere udjevnede. — Paa Haug saa Schøning en anseclig rund 
haug østenfor gaarden, som dengang laa nær den gamle kirke- 
tomt et stykke fra det nuværende vestre Haug, og endel lignende 
nordenfor gaarden ved en husmandsplads og vestenfor den. De 
sidste samlinger findes ikke nu, medens der endnu er endel be- 
varet paa den høie, lange bakke, der strækker sig ovenfor østre 
Haugs huse. Vestligst ligger en stor haug, der er halvveis ud- 
graven ved en jordkjelder, østenfor, paa den anden side af en 
dal, sees spor af en udpløiet stor haug, dernæst kommer en li- 
den, ovenpaa noget afskivet, derefter en omtrent udjevnet større, 
længere øst og noget nede i bakken, der her er længere og min- 
dre brat, en overordentlig stor og høi haug, og endelig ligge 
længst mod øst 2 noget mindre, men dog meget store hauger 
tæt sammen; alle disse hauger ere runde og synes at bestaa ude- 
lukkende af jord. Paa gaarden fandtes i 1802 et brudstk. af 
et tveegget sverd af jern, hvis hjalter have riflet sølvbelæg (T. 
75; y. J.), og senere en tveegget spydspids af jern, hvis fal har 
metalbelæg og 11 broncenagler (T. 108; y. j.). — Paa Svedjan, 
oprindelig en part af Haug, findes lige ved husene en større rund 
haug. — Paa Schønings tid laa der tæt ved vestre Stiklestad en 
meget stor rund haug, hvoraf der endnu er levninger; derhos 
fandt han en samling af adskillige dels runde, dels aflange, dels 
trekantede hauger og derhos en, som havde form af et T. Løitn. 
E. Lyng, som kort efter optog et kart over stedet, fandt desuden 
15 hauger, som Schøning ikke havde iagttaget. Alle disse hau- 
ger vare imidlertid allerede i 1774 næsten udpløiede; under pløi- 
ning var der i dem fundet stykker af sverd og øxer og i % af 
dem store klinksøm af jern. Fremdeles var der under pløining 
fundet et stykke af de almindelige høvrekamme af bronce fra 
y. J. samt en fint arbeidet åjede af bronce og et stykke af et 
bidselmmdbid af jern. I en haug, kaldet Dagringshaugen, nede 
paa en lavere slette vestenfor gaarden blev ifølge Kliwer om- 


138 


kring 1800 fundet en ,urne*. Paa den gamle elvemel, der stræk- 
ker sig nordenfor Stiklestadgaardene, sees endnu endel hauger, 
saaledes 2 længst i vest paa vestre Stiklestads grund, 1 paa nor- 
dre Stiklestad ei langt fra husene og 2 paa østre Stiklestad. 
Paa nordre Stiklestad er fundet en pilespids af skifer med agno- 
rer (T. 2143). Paa en af gaardene fandtes før 1650 et par 
skualspender af bronce, der kom til 0. Worms museum; før 1788 
en øxe af sten med skafthul, der først kom til I. Bilows sam- 
ling og nu er i museet i Odense (I. Undset, Norske olds. i frem- 
mede mus. s. 78 og Vidsk. Skr. VIII s. 269); nogle aar før 1817 
fandtes en spydspids af jern, belagt med sølv. — Fra Nes paa 
elvens sydside er indkommet en vævskyttelformet beltesten, der 
i lang tid har været opbevaret paa gaarden og rimeligvis er fun- 
det der (T. 1685). — I Melbygraven under Melby saaes i 1878 
2--3 større hauger. — Paa Lyng paa nordsiden af elven saa 
Schøning i 1774 en stor rund haug paa kanten af en høi elve- 
mel, og han antog, at der havde været flere, som vare blevne 
udtagne ved elvebrud. — Paa Hegstad fandtes paa samme tid 3 
runde hauger, hvoraf navnlig 1 var meget stor, liggende i en 
trekant, og søndenfor dem en mindre. — Paa Uglen (prestegaar- 
den) fandt Schøning vestenfor gaarden 2 runde hauger, en større 
og en mindre, nordenfor den tæt ved husene 2 store runde hau- 
ger, 1 øst i udmarken 2 aflange hauger, ,Jutulhaugerne*, og i 
syd, ligeledes i udmarken, 4—5 lave runde hauger. Af disse 
sees endnu de, som ligge vestenfor og nordenfor gaarden. Ien 
haug paa gaarden var før 1774 fundet et brudstk. af et forru- 
stet sverd. — Paa Øgstad fandtes 1 1774 3 store og 4 smaa 
runde hauger og et stykke fra disse i udmarken ligesaa en rund 
haug. Paa denne gaard er efter cn optegnelse af Kliiwer fundet 
en ,tordenkile*, der kan formodes at være den samme som den 
kile af lysebrun flint, der nu er T. 3. — Paa Hallem har der 
været en af de største samlinger af gravsteder, som kan paa- 
vises 1 Indhered. Paa Nordre Halleim ligge isolerede fra de 
øvrige 2 store runde hauger tæt ved husene. Men de største 
samlinger findes paa Vedre og fornemmelig paa Vestre Halleims 
grund dels paa høiden af den aas, som adskiller Verdalens ho- 


139 


veddal fra Leksdalen, dels i dens helding mod hoveddalen. Paa 
Nedre Halleim findes først en meget stor rund haug strax søn- 
denfor husene og et stykke vestenfor paa den anden side af veien 
en mindre, rund haug, der tidligere var halvveis udgraven, og 
som blev fuldstændig u»dersøgt i 1870, hvorved der nær midten 
fandtes endel brændte ben, blandet med kul. Denne ligger gan- 
ske nær ved de østligste af haugerne paa Vestre Halleim, som 
i det hele kan adskilles i flere parallelle rækker. Langs det 
høieste af aasen med udsigt over dalene paa begge sider har 
man først fra øst af 4 runde hauger, de 2 første middels store, 
den 3die noget større og den 4de en af de største i bygden. 
Efter den er der nu et længere mellemrum i rækken, bvorefter 
der kommer 2 brolagte ringe, stødende tæt sammen, 13 m.i 
tverm., med større kantstene og belagte med noget mindre stene 
indenfor, hvilke bleve undersøgte i 1870. Iden østligste fandtes 
ovenpaa auren i 75 cm. dybde her og der kul, lidt østenfor 
midten under et sterkere stenlag en bøilespende af bronce af 
eiendommelig form, hvis endestykker forestille fuglehoveder (T. 
579, afb. i den trykte katal. fig. 1), og nærmere den østlige kant 
brudstykker af et haardbrændt lerkar. I den anden ring fandtes 
ligeledes kul i samme dybde, tildels i større lag; imellem midten 
og den østre kant fandtes paa bunden et omtr.2m. langt, smalt 
lag fed jord, rimeligvis levning af et ubrændt lig, hvori der var 
et par næsten optærede stykker ben; desuden fandtes en belte- 
spende af bronce med nagler af sølv og et belæg af sølv paa 
halvringen og med levninger af tøi og uberedt skind, samt smaa 
levninger, som det syntes, af et sverd i træslire, en spydspids og 
et øxeblad af jern (T. 581—584). Efter denne ring er der et 
mellemrum, hvorpaa det er antageligt, at der har ligget 3 lig- 
nende; derefter komme 4 brolagte ringe tæt sammen og i linje 
med de to omtalte. Disse bleve undersøgte i 1870. I den øst- 
ligste, 8—9 m. i tverm., fandtes nær midten paa bunden et lag 
fed, sort jord, nogle meter langt, og 1 dets ene ende nogle rester 
af ubrændte ben. Den anden, 11 m. i tverm., havde i den nor- 
dre del paa bunden et langt, smalt lag kul, og nær midten fand- 
tes en mindre helle, undermuret med stene. Den tredie var tid- 


140 


ligere forstyrret. Den fjerde, der laa paa det høieste punkt af 
aasen, var 16 m. i tverm.; 1 midten laa 2 uhyre store stene, og 
under den ene af dem, der hvilede paa større stene, som laa i 
auren, fandtes smaa stumper brændte ben ovenpaa et lag mørk 
jord; nær denne sten fandtes en regelmæssig tildannet helle, hvi- 
lende paa opmurede stene, og under den mørk jord. Vestenfor 
denne er der spor til andre ringe, hvorved dette gravfelt har 
staaet i forbindelse med det paa Forbregd. Nordenfor denne 
række af hauger og ringe har der paa kanten af bakken mod 
Leksdalsvandet ligget en parallel række, hvoraf der i 1870 var 
3 tilbage. Den ene af disse var temmelig stor, en anden, der 
var ganske lav, men omtr. 12 m. i tverm., undersøgtes i 1870; 
den var dannet af jord og sten og havde paa to steder samlin- 
ger af brændte ben i bunden. I aasens skraaning mod syd er 
en betydelig række hauger. Østligst ligger en stor haug med en 
3,; m. høi bautasten paa toppen; den er halvt udgraven, idet 
der i lang tid blev taget veifyld i den; derved skalder i sin tid 
være fundet levninger af en ,kiste* af træ. Nær denne er en 
langhaug, 16 m. lang, men smal og lav, som blev undersøgt i 
1870; paa 3 steder fandtes der i bunden lag af kul og brændt 
jord. Lige ved haugen med bautastenen er fremdeles 3 ganske 
smaa hauger, omsatte med stene og en fjerde ikke meget stor 
haug. Efter Kliwer saaes der her i 1817 ogsaa nogle levninger 
af et ,thingsted* d. e. en kreds, omgivet af reiste stene. Ve- 
stenfor den er en rund haug, omtr. 20 m. i tverm., knap 2 m. 
høi, men udjevnet ved dyrkning; den undersøgtes i 1870, hvor- 
ved der i dens midtre del paa bunden fandtes et lag af meget 
store stene, mellem hvilke mellemrummene vare udfyldte med 
mindre. Lige i vest for denne ligger en ualmindelig stor rund 
haug, omtr. 6 m. høi, hvori der ei er gravet. I vest for denne 
er en rund haug, 14 m. i tverm. og 1,, m. høi, væsentlig af 
sten, som undersøgtes 1 1870. Halvveis mellem midten og den 
østre kant, knap 50 cm. under overfladen, fandtes et rum af 
omtr. 50 cm. vidde og deri en samling brændte ben, kitstyk- 
ker af et trækar, et brudstk. af en hjulformet spende og naalen 
af en anden spende af bronce (begge afb. i samlingens katal. 


141 


fig. 2 og 3) samt nogle stykker af bunden af en si af bronce og 
et stykke af en cylmder af kobberblik (T.586—590). I midten 
laa 2 uhyre store stene, ved hvilke maaske hovedbegravelsen har 
været; paa vestsiden noget kul. Vestenfor denne i samme linje 
er atter en rund haug, 15 m. i tverm., væsentlig af sten og med 
en indre bindemur, den undersøgtes ved samme leilighed. I 
dens sydlige del laa en uhyre stor sten og ved siden af den 
fandtes i dybden et lidet rum, 60 cm. under auren, dækket af 
en helle, hvori laa 2 spydspidser af jern, en buget lerurne med 
hank og et glasbæger med indslebne ovaler. Ved en mur adskilt 
fra dette rum fandtes et andet længere, dækket af en stor helle 
og deri følgende oldsager: en bøilespende af bronce, omtr. lig 
Aarsb. 1867 fig. 19, et knivblad af jern med fastrustet slire af 
træ, en skjoldbule og beslag paa et skjoldhauandtag, en vævskyt- 
telformet beltesten med ring af jern i furen, en klump uldtøt i 
flere lag med tyndt træ imellem, et lidet beslagstykke af bronce 
med 2 nagler af sølv samt endelig nogle bolte af jern. Bunden 
af rummet synes at have været dækket med næver. Udenfor 
rummet og noget høiere fandtes? stykker af et beslag af bronce, 
og i toppen nær overfladen etøxeblad af jern, der imidlertid maa 
være kommet senere ind 1 haugen, da det, hvis det er fra he- 
densk tid, skriver sig fra y. J., medens selve gravfundet er fra 
æ. j. (T. 591—605). Samtidig undersøgtes den følgende haug i 
rækken mod vest, der var meget forstyrret ved tidligere gravning 
og dyrkning. Midt i den laa en vældig sten og ved og under 
den brændte ben løst i jorden. Vestenfor denne, men dog lidt 
høiere oppe i lien end den øvrige række ligger en rund haug, 
omtr. 10 m. i tverm., som ligeledes undersøgtes i 1870. Den 
bestod næsten kun af sten, øverst et lag større og nedentil min- 
dre; i bunden fandtes næsten over hele haugen brændte ben, 
blandede med kul, tildels i større samlinger. Her er rækken nu 
afbrudt, men flere 100 skridt længere i vest ligger en lav rund 
haug, 8 m. i tverm., der ved undersøgelse i 1870 viste sig at 
bestaa af jord og sten og havde en dybere rende i bunden, hvori 
der fandtes kul. Længst i øst findes der under denne række af 
hauger derhos en gruppe af en rund haug og 2 smaa ringe, der 


142 


ogsaa undersøgtes 1 1870. Haugen var 8 m. i tverm., bestod af 
jord med en kjerne af sten og havde i de ydre dele lag af kul 
paa bunden. Ringene laa tæt sammen, vare 6 m. i tverm. og 
vare ikke brolagte, men havde en tæt kreds af stene i kanten 
og indenfor kun stenlag her og der. Den ene havde over sin 
hele udstrækning et lag kul i bunden, den anden et lag kul i 
midten. Medens alle de nævnte undersøgte hauger og ringes 
hvori der fandtes oldsager, viste sig at tilhøre æ. j., hvorfor det 
ogsaa er rimeligt, at de øvrige, der laa i række med dem, ere 
fra samme tid, findes der 1 en birkeli vestenfor gaarden en lav 
langhaug, der ved undersøgelsen viste sig at indeholde en grav 
fra y.j. I midten af den fandtes en mængde forrustet jern, 
hvoraf kunde skjelnes nogle klinksøm og spiger, stykker af en 
kjedel og af et sigdblad, samt en firesidet hem (T. 607—611). 
Endnu findes der paa samme gaards grund nede paa sletten om- 
trent nedenfor haugen med bautastenen en meget vid, næsten 
udpløiet haug. Et godt stykke længere syd paa brinken af en 
lavere bakke sees en meget udjevnet rund haug, i hvilken der i 
1870 ved pløining fandtes en bøilespende af bronce, der er for- 
met som en fugl (T. 669, afb. Aarsb. 1871 fig. 10; æ.j.) Utvivl- 
somt har der tidligere været meget flere gravlevninger paa gaar- 
den. Kliiwer beretter ogsaa, at der før hans tid i hauger var 
bleven fundet urner, brændte ben og vaaben. — Paa Forbregd 
har der tidligere været store samlinger af brolagte ringe. Schø- 
ning beskriver en samling af 43 ringe paa en mo nedenfor eller 
søndenfor gaarden, hvoraf de fleste vare opbrudte ved dyrkning 
kort før 1774 og kun nogle faa endnu vare tilbage. De vare 
fra 7 m. til 43 m. i tverm., de fleste omkring 17 m. De vare 
alle tæt belagte med et enkelt lag kuppelstene, blandede med 
endel bergbrudte stene, medens der i mellemrummene mellem 
dem var fin, ren jord. Paa dem alle fandtes merker efter ild- 
steder med kul og brændte stene, paa de større ringe 5, 1 i 
midten og 4 i kanterne, paa de mindre kun et enkelt; efter be- 
skrivelsen skulde man slutte, at disse merker fandtes ovenpaa 
stenene og ikke i bunden. Ringene laa uden nogen synlig orden 
paa en strækning af 90 m. fra øst til vest. Nordenfor gaarden, 


145 


formodentlig paa ,Forbregdsmoerne*, saa han en anden samling 
paa 12 ringe med et tvermaal af 6—27 m. Om noget fund i 
dem nævner Schøning intet. Kliwer beskriver en tredie plads, 
som Schøning ei var bleven opmerksom paa, og som var bleven 
opbrudt og jevnet kort før 1817. Dens beliggenhed omtales ikke. 
Den bestod af 53 brolagte ringe med et tvermaal af 2,,—19 m. 
samt 3 lignende firkanter. Ved oprydningen var der i dem for- 
uden kul, aske og ben fundet endel glasperler af forskjellig farve 
samt enkelte stykker af ,,offerinstrumenter, saasom knive og dolke* 
(formodentlig af jern). 11870 syntes jeg endnu at kunne skjelne 
omridsene af nogle af disse ringe i nordøst fer gaarden, og en 
enkelt blev gjennemgravet, men uden væsentligt udbytte. Alle 
disse gravfelter maa ansees for at skrive sig fra en tidligere 
periode af æ. j.; men af de fundne oldsager er intet andet be- 
varet end et brudstk. af en perle af mosaikglas, der skal være 
funden i en af de brolagte ringe i 1808 (T. 16). Paa moerne 
ovenfor gaarden sees enduu rester af et par lave gravhauger ved 
den sti, som fører fra Halleim til Vist. Et stykke ovenfor hu- 
sene er fundet et brudstk. af et tveegget sverd af jern fra y. j. 
(T. 1014). — Paa Lem er i et grustag fundet overpladen af en 
oval skaalspende af bronce med 5 faste knopper (T. 1013). — 
Paa Vist blev ifølge Kliwer i 1810 opkastet en haug, hvori der 
fandtes en ,hellebard*, endel klinksøm, en glasurne og en ler- 
une; i denne beretning maa ligge en feiltagelse; ved hellebar- 
den menes maaske et korsspyd af ældre form med langt skaft, 
som findes i selskabets samling og angives at være kommet fra 
Vist, men som selvfølgelig ikke er fundet 1 en gravhaug, og det 
er heller ikke rimeligt, at klinksømmene ere fundne sammen med 
urnerne. Ved Øvre Vists huse findes en stor haug af jord og 
sten, hvori det vides, at der i sin tid er fundet endel sager af 
jern. Længere nede i vest og paa Nedre Vists grund findes og- 
saa en stor, meget udgraven haug, hvori maaske fundet af ur- 
nen og glasbægeret er gjort. Brudstkr. af en lerurne fra Vist 
findes i samlingen (T. 228), men sammenblandet med stykker af 
en lignende fra By i Stod. — Paa Sand lige op for den gamle 
hustomt ligger en middels stor, temmelig spids haug, et godt 


144 


stykke i vest for den en større med hul efter gravning i midten 
og lige ved siden af den en ganske liden, ligeledes med hul i 
midten. — Paa IMinsaas (Minnisåss) saa Kliuwer paa bakken 
udenfor husene nogle større hauger, liggende i en halveirkel.— 
Paa Solberg er nylig fundet en bred hulmeisel af. flint og den 
nedre del af en i øiet afbrækket øxe af sten med skafthul (T. 
2222. 2223). De fandtes under nylandbrydning paa Digerenget 
nede ved en bæk, som et stykke nedenfor gaar ud i Kvamsel- 
ven. I leiet af den samme bæk længere nede eller maaske i 
elven nedenfor sammenløbet, imellem Hestegrei og Uglen, er 
tidligere fundet en øxe af sten med skafthul (T. 1570). — I Leks- 
dalen synes at være faa fortidslevninger. Paa DBumes findes 
dog 8—9 hauger, alle opkastede dels i midten, dels tvert igjen- 
nem. I en, som i 1867 blev udkjørt til veifyld, fandtes et 
ubrændt lig (Aarsb. 1868 s. 177). — Ifölge Kliiwer (Mindesm. 
s. 67) fandtes 1809 1 fjeldet ovenfor Leksdalen under nogle træ- 
rødder flere mod hinanden reiste heller, maaske etslags helle- 
kiste, og imellem dem skelettet af et menneske, hvis hjerneskal 
syntes at tyde paa lappisk nationalitet. 

Vuku sogn. Paa Stuskjins grund paa en bakke henimod 
Reppe fandtes et 1 m. langt tveegget sverd af jern fra y.j. 
med levninger af træ paa grebet og klingen (T. 1359). — 
Paa Lundskjim har der været en haug paa et eng, kaldet Smaa- 
haugan, hvilket navn tyder paa, at der tidligere har været flere 
hauger; ved 1860 fandtes i den en del af et tveegget sverd, en 
tveegget spydspids og et øxeblad, alt af jern og fra y.j. (T. 572—574). 
I den samme haug fandtes aaret efter en hob smaa ,knive* (pilespid- 
ser?), der vare saa optærede af rust, at de smuldrede hen, og 
tidligere skal der være fundet en ,hestesko med sølv i* (?) 
(Aarsb. 1870 s. 160). — Paa Vuku kirkegaard har der ifølge 
Kliwer (N. Mindesm. saml. 1824 mser.) strax østenfor choret 
ligget en betydelig haug. — Paa Balgaard saaes i 18784 grav- 
hauger. Paa vestre Balgaard er i en gravhaug fundet en dob- 
belt skaalspende af bronce med 9 løse knopper (OC. 2865). — 
I selsk. saml. (T. 1828) findes et tveegget sverd af jern fra y. 
j., der efter en gammel paaskrift paa en vedheftet lap er fundet 


145 


paa Vangstad. Nogen oplysning forresten om dette fund har 
ikke kunnet erholdes. — Paa Langdal fandtes for flere aar siden 
i en haug et sverd med hjalter, en spydspids med fal og et øxe- 
blad, alt af jern; det gjemtes i længere tid, men er nu rimelig- 
vis gaaet tabt. Endnu skal der findes nogle hauger paa gaarden. — 
Paa Gren er fundet endel vaaben af jern, deriblandt et sverd 
og en samling pilespidser. Det blev overleveret til en mand for 
at blive indbragt til en samling, men er rimeligvis gaaet tabt. 
— Paa Elgnes var der i 1774 ifølge Schøning flere hauger, 
navnlig 1 stor; endnu sees nogle udpløiede større hauger paa 
sletten vestenfor gaarden. — Paa Hjelmoen er paa en husmands- 
plads nær elven fundet en paalstavspids af jern (T. 2160). — Paa 
Sul, den øverste gaard i Inndalen, fandtes 1863 under veiarbeide 
et sverd og et øxeblad af jern, der rimeligvis ere forkomne. — 
Paa Inndalen fandtes i 1817 endel hauger; i 1806 blev der, for- 
modentlig i en haug, fundet et stort sverd og en ,stage* af 
jern. I 1878 undersøgtes en levnet haug, hvori der tidligere var 
gravet meget; der fandtes et tykt lag kul med spor af brændte 
ben. — Paa Garnes paa en terrasse paa den søndre side af el- 
ven findes en middels stor haug, undersøgt i 1878; den havdei 
midten en hob kuppelstene, der dannede et kammer, 1 m. i fir- 
kant, hvis dækhelle maaske var borttaget tidligere; forøvrigt 
fandtes der her og der kul og klumper af slag. I række med 
denne ligge 3 andre hauger i Verdalsgodsets almending. 29 af 
disse bleve undersøgte i 1878 og viste sig at have kullag paa 
indtil 5 cm. tykkelse; den ene havde i midten et lag sammen- 
lagte kuppelstene, over 1 m. i firkant og ved dets østre ende en 
opreist helle, 1 m. høi. I den fjerde var der tidligere gravet, 
hvorved der var fundet 5 sammenreiste heller. — Paa almen- 
dingspladsene Sagmoen oppe i aasen søndenfor Innelven fandtes 
for nogle aar siden paa forskjellige steder et bryne af kvarts 
med ovalt tversnit (T. 2024), en vævskyttelformet beltesten (T. 
2025), 14 paalstavspidser af jern, hvoraf 2 ere indkomne til sam- 
lingen (T. 2029) og et ubestemmeligt redskab af sten, der maa- 
ske er tabt. — Paa Molden findes vestenfor husene 13 runde 


hauger af rød sandmuld, deriblandt 7 store. I 1876 undersøg- 
10 


146 


tes 5: 1) stor haug, havde 5 lag kul, indtil 4 cm. tykke, med 
iblandede stykker brændte ben, i midten en liden rimg af jern 
(T. 2027) og forresten spor af jernrust, 2) stor haug, 4 lag kul 
med spor af brændte ben, 3) liden haug, som i midten havde en 
ring af stene med en tilhuggen helle over, over hele bunden et 
tyndt lag kul og indenfor ringen et tykkere lag, blandet med 
brændte ben, 4) liden haug af samme bygning, men tidligere for- 
styrret ved gravning, 5) større haug med 6 kullag, indtil 8 cm. 
tykke, og omtr. i midten 4 større kuppelstene med merker efter 
ild. — Paa Jøsaas (Jörass) findes 4 større hauger, hvoraf de tre 
ere meget udgravne. I en af disse fandtes omkring 1845 et lidet 
firkantet muret rum, indenfor hvilket der laa endel ben, eu bel- 
tespende af bronce og et potteskaar; fundet er ikke bevaret. I 
den fjerde haug, som blev undersøgt i 1878, fandtes et 5 cm. 
tykt lag kul. Paa gaarden er under pløining fundet en smal 
kile af sortgrøn sten (T. 2026). — Paa Kvellom findes? hauger, 
den ene nær gaarden, den anden i udmarken; den sidste har en 
grube i midten. — Paa Kvelmoen findes en haug — I Malsaa 
almending oppe paa fjeldet nær Hermansnasen fandtes 1 1869 
halvdelen af en stor, glat halsrimg af guld (0.4965, Aarsb. 1869 
s. 87; æ. J.). 

Vinne sogn. Paa Valstad sees en lav rund haug søndenfor 
husene. Nordenfor dem i en mod vest heldende lav mel ligge 
4 store hauger tæt sammen 1 en række. Den sydligste er meget 
udjevnet. I den nærmeste, der er omtr. 15 m. i tverm., blev 
der nylig ved grustag afdækket et gravkammer, 2 m. langt og 
indtil 50 cm. bredt, dannet af flere paa enden reiste heller, hvori der 
fandtes dele af kraniet af et ubrændit lig, der havde ligget med 
hovedet mod øst; bag hovedet fandtes en liden, omtrent halv- 
kugleformet, glat skaal af glas med udbrettet kant, ved den ven- 
stre side, omtr. ved laaret 3 baandformede fingerringe, 1 større 
af rent guld, 2 mindre af sølvblandet guld, paa brystets plads 
67 perler af glas, de fleste ensfarvede, nogle med paalagte far- 
ver, mest 1 zigzagstriber, nogle med dybe rifler og en cylindrisk, 
endvidere en perle af rav, en perle af sølv, en liden naal af 
sølv, 2 naale af bronce, hvoraf den ene har et kugleformet ho- 


147 


ved, brudstk. af en beltespende og en krognøgel (?) af jern (T. 
2175—2186, æ. J.). Den tredie haug er omtr. 20 m. 1 tverm. 
og meget høi, og paa toppen staar en noget over 1 m. høi og 
bred bautasten; der er kun gravet i kanterne. Den fjerde er 
meget udgravet. — TI linje med disse, men med noget mellem- 
rum, findes paa Vinne nordenfor husene 2 meget store hauger 
tæt sammen, begge noget udgravne 1 midten, og videre i samme 
linje en nu meget udjevnet haug, paa hvis vestre side har staaet 
en bautasten, der blev borttaget før 1870. Længere nord er 
rækken afbrudt paa et par 100 skridt, men derpaa sees atter 
en meget udgraven haug og nordenfor den en anden, hvori der 
for længere tid siden blev fundet et par skaalspender. Længere 
nord paa den samme slette ovenpaa den høiere elvemel mod 
hoveddalen findes nogle smaa sandhauger. I den lavere liggende 
udmark skal der findes 7 hauger. — Paa By, Berg og Baglan 
fandtes i 1817 ifølge Kliiwer en mængde større og mindre hau- 
ger. Navnlig var der nær husene paa Baglan en anseelig haug 
af svære stene og jord, og nogle aln fra denne fandtes stenlagte 
og omcirklede pladse paa den flade mark. Disse sidste, der vel 
have været brolagte ringe, eftersøgtes forgjæves i 1870. Paa 
Berg fandtes ved nylandbrydning et sverdhjalt af bronce fra y. 
j. (T. 1687, afb. Aarsb. 1876 fig. 36). Ved nedtagning af en 
bygning paa gaarden fandtes i gruset den nedre del af en i øiet 
afbrukken, fint arbeidet øxe af sten med skafthul (T. 2221). 

Fremdeles ere nogle fund indkomne fra prestegjeldet, hvis 
findesteder ikke nærmere ere bekjendte: Før 1824 en oval 
skaalspende af bronce med enkelt plade (T. 43), senere en ring- 
naal af bronce, maaske fra æ. j. (T 60), et topbeslag til et se- 
letøi af almindelig form fra y.j. (T. 297), og endelig for lang 
tid siden en rmgbrynje med ærmer (C. 455) og en mnaal af 
bronce, maaske af en spende (B. 453). 

Fra Verdalens prestegjeld kjendes saaledes følgende mere 
sikre og bestemmelige fund: Stenaldersfund fra Stiklestad (2), 
Øgstad (?), Solberg (2), Jøsaas og Berg; 1 broncealdersfund fra 
Myr sammen med et fund fra ældre jernalder; ældre jernalders 
fund fra Myr, Trones (?), Ysse, Nes, Halleim (5), Forbregd, Vist, 


148 


Sagmoen, Jøsaas (?), Valstad, Malsaa almending og 1 uden nærmere 
stedsangivelse; yngre jernalders fund fra Trones, Haug (2), Stiklestad 
(mindst 6), Halleim (2), Forbregd, Lein, Vist (?), Stuskjin, Lundskjin, 
Balgaard, Vangstad (?), Langdal, Gren, Hjelmoen (?), Sagmoen, 
Molden, Vinne og Berg samt 3 uden nærmere stedsangivelse; 
enten fra ældre eller fra yngre jernalder fund fra Uglen og 
Sagmoen. 
Levanger prestegjeld. 


N. Fornl. 628 ff., Aarsb. 1868 s. 176 ff., Aarsb. 1876 s. 101 ff. 
Prestegjeldet har kun 1 landsogn, der før var et annex til Skogns 
prestegjeld og i oldtiden og middelalderen hørte til Skeyna fylke. 


Paa Nedre Rinnan fandtes i en bakke i syd for gaarden 
paa et sted, hvor der var spor af en gravhaug et ufuldstændigt 
sverd af jern (T. 576, y.j.). — Paa Svedjan er i en gravhaug, 
i et lidet stensat rum fundet en kjedet af bronce eller kobber 
med udbrettet kant og 2 trekantede ører med spor af jernrust 
efter hadden; den var ved fundet fyldt med brændte ben (T. 
560, æ. j.). — Paa Skaanes findes der i udmarken vestenfor 
gaarden en større samling af gravlevninger, dog ikke saa mange, 
som der fandtes paa Schønings og Kluwers tid. Nederst mod 
søen paa Kaustangen findes der 2 aflange hauger, 2 trekanter og 
4—5 runde hauger, af hvilke 3 bleve undersøgte i 1876. I en, 
som var meget lav og 7 m.1i tverm. fandtes under overfladen 
sten, der paa midten var sammenlagt 1 lag, og omkring midten 
kul og brændt jord paa bunden; en anden, 8 m. 1 tverm., 1 m. 
høi, havde et kullag over grunden over hele haugens vidde og 
ved midten 2 andre lag høiere oppe; den tredie, 11 m. itverm., 
l,; m. høi, frembød intet af interesse. De bestod alle væsentlig 
af sandjord. Hos Kliiwer nævnes desuden en ruineret haug, op- 
lagt af sten, der ligner ,,et offersted*. Længere mod syd og oppe 
1 bakken fandtes i 1876 fra øst af først en liden lav stenhaug 
med store stene i kanterne og en aflang lav haug, der begge 
bleve undersøgte uden noget udbytte, dernæst en langhaug, 16 
m. lang, 3 m. bred og 0,; m. høy, tidligere gjennemgravet 1 mid- 
ten; den bestod af jord med et lag sten under overfladen; i den 
østre ende fandtes kul under stenene. Længere vest findes en 


149 


stenkreds af 4 stene med en 5te i midten, 7 m. i tverm.; kun 
den sidste staar nu opreist, 1,; m. høi over jorden; ved gjen- 
nemgravning af jorden fandtes her og der lag af mindre stene 
og paa 2 steder kul ovenpaa auren. Efter Kliiwers ikke ganske 
klare beskrivelse har der i denne gruppe tidligere været et par 
hauger til og derhos 7 stene, som i 1824 vare nedfaldne, men 
kunde erindres at have staaet. Et stykke søndenfor denne gruppe 
ligge 2 meget store stenrøser, begge noget udkastede i midten. 
Nedenfor den ene saa Schøning en nedfalden 2 m. lang bauta- 
sten og nær den anden en staaende bautasten af omtrent samme 
længde. I samme linje som disse, men langt derfra mod vest 
ligger en tredie meget stor stenrøs, der synes urørt. Nær denne 
saaes i 1876 en hel del lave firkantede grave, omtr. 1,,; m. lange, 
af samme art, som de, der ere omtalte under Urdan i Flatan- 
ger, Noreim paa Inderøen og Forselan i Veran; 7 af disse bleve 
undersøgte, hvorved der i 5 af dem fandtes et lag kul og brændt 
jord $ m. under overfladen; derimod fandtes ikke kul i fordyb- 
ningerne ved siden. — Paa Borgsaasen under Østborg fandtes 
i 1858 nær den gamle postvei i grus og sand under nogle smaa 
stenheller, 2 m. dybt i jorden: Laaget og nogle flere brudstkr. 
af et futeral til en skaalvægt af bronce, 3 hængesmykker af sølv 
og 2 af forgyldt bronce (afb. hos Montelius, Från Jern:, pl. 9, 
fig. 2—4, % ovale skaalspender af bronce med enkelt plade, 16 
perler af glas, 4 aflange perler af carneol og 1 af bergkrystal, 
et lidet cylindrisk stykke jern samt nogle menneskeben og 
lidt træ, der smuldrede hen ved optagningen (T. 263—280, y. 
j.J. — Paa Østborg fandtes i 1774 nogle hauger. — Paa Seter 
er under jorddyrkning fundet et tveegget sverd af jern med af- 
brudt klinge (T. 948, y.j.). — Paa Søgstad fandt Schøning i 
1774 tæt østenfor husene en usedvanlig stor, tildels udkastet 
stenhaug, østenfor denne 2 runde hauger, længere hen i udmar- 
ken en meget stor stenhaug samt endel flere lignende ved en 
nys opryddet plads. Tæt vestenfor husene laa en rund haug af 
sand og sten, hvori man nys iforveien ved gravning af kjelder 
havde fundet endel ben, et sverd og en ,staalhue* (vistnok en 
skjoldbule), som alt var forkömmet, længere vest en langhaug og 


150 


2 runde hauger, alle i samme linje, videre paa en bjergknaus 
en udkastet stenhaug, et godt stykke derfra paa en anden bjerg- 
knaus en lignende haug, omsat med store stene, og i nord for 
denne paa den flade mark en udpløiet langhaug. Omtr. ved 
1870 blev efter meddelelse af en af arbeiderne en overmaade 
vid stenrøs nær husene, saa godt som udelukkende bestaaende 
af haandstene, udkjørt til fyld 1 grøfter; i midten fandtes et 
muret rum med en helle over og deri nogle ubrændte ben af et 
menneske. Ved samme tid fandtes der i en sandhaug nær hu- 
sene en kjedel af kobber med ben 1, hvis ene side var optæret. 
— Paa Rødstad var der paa Schønings tid, navnlig paa mar- 
kerne og i skovene, ikke faa gravhauger. I eller før 1859 er 
der fundet en ,fibula", formodentlig en skaalspende af bronce. 
— Paa Gjete har der paa den høie ryg, paa hvilken gaarden 
ligger, været en stor samling gravhauger. I 1847 fandt Christie 
mindst 29 runde, aflange og firkantede. I 1868 saaes ialt nogle 
og tyve (Aarsb. 1868 s. 13). Nu sees 18, alle østenfor gaarden, 
dels væsentlig, dels for en del bestaaende af sten, først 2 nær- 
mest gaarden søndenfor gaardsveien, dernæst 9 i sammenhæn- 
gende række nordenfor den, derpaa 7 med større mellemrum; 
de ere alle meget, flere fuldstændig udgravne. I 1868 bleve 7 
udgravne (anf. st. s. 15 ff). I den ene, som var 3,; m. høi, 
fandtes i et rum, dannet af 4 store kuppelstene med en bund- 
helle og en dækhelle, en kjedel af kobber, der er videst ved bun- 
den; den var ved fundet halv fyldt med brændte ben med et lag 
næver over (T. 483). I den anden, der var omtr. 21 m. (7) i 
tvermaal og navnlig 1 den indre del især bestod af sten, fandtes 
i midten 3 store liggende heller og endel forraadnet træ, kul 
og brændte ben samt følgende oldsager: et fladt bæger af brændt 
ler med et cylinderformet haandtag under bunden, brudstkr. af 
en kjedel af bronce med bugede sider og ører og hadde af for- 
sølvet bronce, brudstkr. af en hjedel eller bolle af bronce, en 
øse og en sil af bronce, den sid-te ufuldstændig, med haandtag 
med fliger, smaastykker af føi, dels af uld, dels af lin, tildels 
med border af forskjellig farve, en bøilespende af sølv af samme 
type som Worsaae 390 (afb. 1 den trykte kat. fig. 6), 5 hætter 


151 


af presset, forgyldt sølvblik samt mindst 6 runde skiver af sølv, 
hvoraf nogle have været anbragte paa spenden, nogle stykker 
glat og nogle stykker presset sølvblik i smale strimler, en mængde 
brudstykker af ringe af sølv af runde, ganske tynde riflede 
traade, nogle stykker beslag af jern formodentlig til et skrin, 
deriblandt I med et nøglehul, 2 nagler af jern med paasiddende 
træ, et redskab af jern, maaske et bidselmundbid, samt 2 finger- 
rimge af guld, convexe paa den ydre, hule paa den indre side 
(T. 465—479). I en tredie haug fandtes kun stumper ,af ben* 
og træ. Den fjerde, en 17 m. lang, indtil 4 m. bred langhaug, 
bestod af jord med en kjerne af kuppelstene ved midten; der 
fandtes brændte ben paa bunden under stenene. I % andre, runde 
hauger blev kun fundet brændte ben. I den syvende, som var 
rund, fandtes et 4 m. langt, 50—75 cm. bredt og over 1 m. høit 
kammer, dannet af 3 tykke stene paa hver side og 2 i den brede 
og 1 i den smale ende; af fund fra dette kammer kjeudes kun 
en naal af guld, et brudstk. af en bred riflet fingerrmg af sølv 
og nogle brudstkr. af et smykke af tyndt sølv (T. 480—482). 
Disse fund fra Gjete tilhøre en tidligere periode af den ældre 
jernalder. Vestenfor gaarden findes ogsaa levninger af en sten- 
haug, og under ladebygningen et muret rum, maaske et grav- 
kammer af en ødelagt haug. Et godt stykke nede i lien 1 syd- 
øst for gaarden ligger en halvveis udkjørt sandhaug, hvori der 
er fundet et lidet gaffelformet redskab med fal (T. 2220). — 
Paa pladsen Hvilhaugen under Brosveet fandtes nogle aar før 
1868 to sverd, en spydspids, nogle ,sammenhængende jernringe* 
og et øxeblad af jern; kun det sidste er bevaret (T. 487, y. ).). 
— Paa Halsan var der i 1774 paa en jordryg nogle runde hau- 
ger, i nord for disse en stor rund haug og paa den flade mark 
nogle levninger ligesom efter volde samt længere nede, ved be- 
gyndelsen af Levangermoen, en trekant. Den store haug blev 
udgraven 1 1868, men der fandtes kun nogle benstumper (rime- 
ligvis brændte). I en anden haug fandtes i 1863 et lidet, helt 
dreiet spand af træ med gjorder, ører og hadde af bronce, i 
hvilket der ved optagningen fandtes smuler af ben, en kagefor- 
met klump af sort glas, stykker af to beslag af forgyldt bronce 


as GE 
QUI 
JV ik > Å 
Ne E I po BIN 
Os å PÅ E 
ur få —"" 
=ILImM.ar vi = 
EN Før 


152 


med sterkt ophøiede ornamenter i keltisk stil, 4 perler af glas, 
6 ottesidede perler af carneol og en lignende af bergkrystalsamt 
et større fladt stykke ben, rimeligvis af et bret eller lign. Fun- 
det tilhører y. j., men er merkeligt ved træspandet, der ellers 
ikke forekommer i denne tidsalder (T. 497—504). Paa Hals- 
steinen, et i nærheden liggende fjeld, har der ifølge Schøning og 
Kliiwer ligget en befæstning i form af en uregelmæssig femkant, 
bygget af sten uden kalk. — Paa Thingstad (Pengilstaöir) fand- 
tes i 1830 en spore med pig, et par stigbøiler, omviklede med 
metaltraad, 6 pilespidser og et øveblad, alt af jern og fra y.). 
(T. 33—35 og 117). Senere og rimeligvis funden paa et andet 
sted indkom en halvkugleformet skjoldbule af jern (T. 32, y-. j.). 
Fremdeles er for længere tid siden fundet en skjoldbule af jern. 
fra æ. j. med høi pig som Mont. 290 (B. 926). — Paa Heir er 
i en stenhaug fundet endel dyreben og et øxeblad af jern fray. 
j- (T. 1263). Efter en beretning fra 1868 skulde der paa gaar- 
den endnu være omtr. 20 gravhauger, for det meste indsunkne 
i midten. — Paa Matberg er i et bakkeheld 50 cm. dybt 1 jor- 
den fundet et øxeblad af jern fra y. j. (T. 1537). — Paa Mun- 
keby skal der være 7—8 hauger, hvoraf en meget stor (Aarsb. 
1869 s. 165). — Paa Okenhaug (Okunnihaugr) var der i 1774 
ifølge Schøning nogle hauger i udmarken, ligesaa paa Sektnan 
1 skoven og udmarken. — Paa Burmoen mellem Buran og Væn- 
aas skal der i skoven være fundet gamle agerrener, nogle gamle 
kvernstene og brolægninger; de sidste antog Kliiwer, som saa 
dem 1 1824, dog for naturens verk. I 1824 fandtes der paa 
moen nogle runde stenrøser, hvori der var fundet tegn til be- 
gravelser; 1 1774 fandtes der adskillige, deriblandt nogle meget 
store hauger og stenrøser. 

Fra Levanger prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen- 
lunde sikre fund: Ældre jernalders fund fra Svedjan, Søgstad, 
Gjete (3) og Thingstad; yngre jernalders fund fra Rinnan, Borgs- 
aasen, Seter, Rødstad (?), Gjete (?), Brosveet, Halsan, Thingstad 
(2), Heir og Matberg. 


153 


Skagns prestegjeld. 


N. Fornl. 624 ff. Aarsb. 1875 s. 243 f. 
Prestegjeldet bestaar af Alvstadhaugs og Ekne sogne. Det udgjorde 
fordum hoveddelen af Skeyna fylke (Skaun). 


Aivstadhaugs sogn. Paa Gjemle (Geflin) fandtes ifølge 
Schøning i 1774 vestenfor husene i udmarken nogle store hau- 
ger. — Paa Bergvinan (Bergvinjar) har der været 2. hauger, som 
bleve udgravne i 1868; i den ene fandtes intet, i den anden kun 
nogle menneskeben og hestetænder. — Paa Krokstad var der i 
1774 en stor spids haug paa en bjergknaus tæt østenfor lusene 
og nedenfor den, længere nede paa marken et par runde hauger. 
— Paa Nosseim (Nosseimr) fandtes paa samme tid nogle hauger. 
— Paa Hide laa ifølge Schøning i 1774 en meget stor haug tæt 
østenfor husene og søndenfor dem endel flere saavel paa engene 
som i udmarken. Nordenfor gaarden laa 4 meget store runde 
hauger tæt sammen i en ret vinkel; ved siden af to af dem stod 
to noget aflange, tykke kuppelstene. Videre i nordøst laa 5 af- 
lange, hvoraf 3 havde lignende stene ved siden, samt en rund 
haug, i hvis top der laa en stor, flad, i haugen dybt nedsunken 
sten. Et stykke i nordvest for denne gruppe laa 2 store af- 
lange hauger og en rund haug, hvori der skulde være fundet et 
sverd. Et stykke i nordøst for haugen med stenen paa laa en 
samling af 6 runde, 7 aflange og 3 trekantede hauger, hvilke 
alle bestod af sten og vare omsatte med stene. I vest for gaar-* 
den ved veien til Alvstadhaug laa ved en husmandsplads en me- 
get stor stenhaug, dækket med jord og omsat med meget store 
stene, der dannede en kreds paa 130 skridt, og ved siden af 
den 2 mindre hauger; videre mod vest en rund, dernæst en af- 
lang og endelig 2—3 runde hauger. Ved pløining var før 1774 
paa gaarden fundet en forrustet spydspids og et stykke af et 
sverd, der skulle være indsendte til selskabets samling, hvor de 
dog ei nu kunne paavises. — Paa Alvstadhaug (Ølvishaugr) har 
der ogsaa været mange hauger. I sydøst for kirken og paa den 
søndre side af hovedveien har der ifølge Kliwer (N. mindesm., 
saml. 1824) ligget 5 runde hauger, omtr. 12 m. i tverm., i en 

række langs en bakkekant; ,,i en er taget veifyld, hvori sees en 


154 


bund af flodsand, derover et lag af sten med spor af brand, der- 
over et lag skjæl og saa igjen af brændte stene". Et par af 
disse hauger sees endnu. Efter Schøning har der fremdeles i 
sydøst for kirken ligget 2 store runde hauger tæt sammen; i 
nordvest for dem en aflang haug, 48 skridt lang, derpaa igjen 
2 storerunde; alle disse laa i samme linje. I samme linje, men 
paa den anden side af kirken laa en usedvanlig stor rund haug, 
kaldt Alvshaugen, fordi sagnet fortalte, at en ,kong Alv* skulde 
ligge begraven i den, 200 skridt i omkreds og 30 skridt skraat 
opad til toppen, dannet af sten med et lag jord over. I denne 
haug var der ifølge Kliiwer ofte bleven gravet, navnlig i 1813, 
da man under endel kul og 2 lag heller omtrent midt i haugen 
fandt en muret grav, som ved urigtig behandling styrtede sam- 
men, saa at intet andet fandtes end endel knuste ubrændte ben 
samt stykker af et sverd og centrum af et skjold, der havde væ- 
ret forsynet med en kegledannet spids udvendig. Haugen havde 
dog endnu i 1846 samme størrelse som i 1774. I nordøst for 
denne laa i 1774 en række af 4 runde hauger, hvoraf en noget 
større, der strakte sig hen til de vestligste hauger paa Fide. 
Nordenfor Alvshaugen henimod gaarden Alnes laa der ifølge 
Kliwer nogle større og mindre ,kjæmpekredse*, hvorved der vel 
maa forstaaes stenkredse eller brolagte ringe; 1 1845 laa der 
ifølge Schwach her 3 hauger. — Paa Støre var der før 1774 1 
en haug vestenfor gaarden fundet et sverd, en kjede af fint ar- 
beide og endel andre ting. Paa pladsen Holsanden ved fjorden 
fandtes ifølge Kluwer i 1823 i 2 stenhauger et øveblad, et sverd 
med hjalter og en spydspids af jern samt et brudstk. af en 
skaalspende af kobber med enkelt plade af typen med 7 paa- 
satte knopper og menneskeansigter paa siderne, altsaa rimelig- 
vis 2 fund fra y.j. — Paa Nedre Eggen var der ifølge Schø- 
ning ovenfor eller søndenfor gaarden 3 store runde hauger 1 
række og paa en bakke, hvorfra der var fri udsigt rundt om- 
kring og over søen, en med store stene omhegnet aflang plads, 
40 skridt lang fra øst til vest, nordenfor denne plads paa kan- 
ten af en høi mel en rund haug, søndenfor den en langhaug og 
nærmere mod søen 2 meget store runde hauger, fremdeles søn- 


155 


denfor stenkredsen paa en slette 2 langhauger og lige 1 vest for 
den en stor rund haug. Søndenfor den førstnævnte langhaug og 
paa sydsiden af postveien laa tæt sammen 1 stor og I mindre 
langhaug og 5 firkantede hauger i 2 rader, 1 sydvest for disse 
en samling af 2 store og en liden rund haug og en firkantet og 
endelig i sydøst for denne gruppe en meget stor rund haug paa 
en fjeldknaus. Flere af disse hauger tilligemed stenkredsen ere 
nu forsvundne. I 1873 undersøgtes 5 hauger: 1) den søndenfor 
kredsen liggende langhaug, 14 m. lang, 9 m. bred, 2,; m. høi, 
af jord og fløsberg; tæt under overfladen fandtes nogle store 
dyretænder og under dem en mængde ben samt kul og ,brændt 
ler*, dybere nede en stor plade af hvalben med udskjæringer, 
rimeligvis et bret eller en talerken, og under den 2 smeltede 
glasklumper, rimeligvis af 2 perler, fremdeles brudstkr. af et kar 
af tyndt bronce, meget medtaget af ild, og en hadde af jern, 87 
em. lang, 2 kmivblude af jern, nogle stkr. af et smalt beslag af 
jernblik, brudstk. af en naal (%) af bronce, en rund skwe af 
brændt ler, convex paa begge sider, en stegepande af jern, hvoraf 
selve panden, der kun er bevaret i brudstkr., har været meget 
dyb, og under den en ringspende af jern, brudstkr. af en større 
lænke af jern med en krog i den ene ende og en bøiet jernplade 
i den anden, endnu en krog og 4 spiger af jern. Benene have 
formodentlig været brændte (T. 1340—1354, y.j.). 2) Den runde 
haug nordenfor kredsen, der bestod af jord og større stene og 
havde en mængde brændte ben i et gravkammer. 3) Den største 
langhaug af de søndenfor veien liggende 11 hauger, der alle nu 
vare meget udjevnede og med spor efter tidligere gravping; den 
var 24 m. lang og 7 m. bred og indeholdt kun lidt kul. 4) 
Den sydligste, paa fjeldknausen liggende haug, omtr. 24 m. (?) 
i tverm., bestaaende af jord og mindre løftestene; i den fandtes 
nogle tænder (form. af dyr) og et enegget sverd af jern med 65 
cm. lang klinge (T. 1355, y. j.). 5) En stor rund haug et godt 
stykke i øst for de 11 hauger, dannet af løftestene og jord; der 
fandtes i den kun nogle hestetænder og noget kul (Aarsb. 1873 
s. 140 f). — Paa Øvre Eggen laa i 1774 en omtrent udkastet, 
usedvanlig stor haug, omtr. 200 skridt i omkreds. Paa gaarden 


156 


er funden en øxe af sten med skafthul (T. 2219). — Paa Stavlo 
fandt Schøning paa en bjergknaus en indskrift, hvis fleste bog- 
staver vare ukjendelige, ,og de, som kunde læses, som P, R, I 
viste, at disse bogstaver vare nye*; dette bevis er dog ikke til- 
strækkeligt, da alle disse tegn forekomme i det ældste runeal- 
phabet. — Ved Nordre Sandberg var i 1774 endel hauger og 
nordenfor og søndenfor Søndre Sandberg nogle ret store af sam- 
me slags. — Vestenfor Hove midt i en lang li sees 2 meget ud- 
pløiede runde hauger, en paa hver side af hovedveien, og lev- 
ninger af en tredie, der er gjennemskaaret af veien. — Vesten- 
for Gotaas fandtes i 1774 nogle langhauger i udmarken, — paa 
Skjerve i udmarken ved veien endel runde hauger og langhauger 
— i øst for Svengaard en udpløiet rund haug — og paa Nes- 
gaard søndenfor husene en stor rund haug. — Paa Nes var der 
ifølge Kliwer i en mod øst heldende fjeldknaus nær husene en 
indskrift med 2 linjer runer og 2 linjer munkebogstaver; men 
ved en omkring 1790 anlagt vei var den bleven saa medtagen, 
at den ei kunde læses; dog kunde det sees, at den første linje 
havde været omtr. 10 m. lang og runerne omtr. 15 cm. høie og 
6 mm. dybe. Rimeligvis hidrørte denne runeskrift fra middel- 
alderen. — Paa Fime (Finnin) var der i 1817 ifølge Kluwer i 
udmarken levning af en stenkreds 36 m. lang og 12 m. bred, 
omsat med 0,; til 1,; m. høie stene, i hvis nordre ende der laa 
en stor rund haug. — Paa Sunde fandtes der mange hauger, og 
i en af dem, som var oplagt af sten og jord paa en nøgen fjeld- 
knaus fandtes nogle aar før 1817 grebet af et sverd (formodent- 
lig med hjalter) og et øxeblad af jern. — Paa Hynne er der en 
liden haug strax nedenfor husene og oppe i lien et stykke østen- 
for en meget stor, omtr. 2 m. høi og ualmindelig vid haug, som 
det synes for en stor del bestaaende af sten (Aarsb. 1872 s. 475). 
— Østenfor Lein paa en bakke nær veien sees spor af nogle 
smaa hauger. — Paa Gryte (Grytin) sees flere lave stenhauger, 
der synes at være gravhauger, paa begge sider af gaarden nær 
veien. 


*) Det er urigtigt, naar der Aarsb. 1869 s. 165 siges, at den er 10—12 alen høi. 


Lae 


Ekne sogn. Paa By er fundet en kile af brun flint, 14 cm. 
lang og fint sleben (T. 652). — Paa Gustad saa Kliiwer under 
en brat klippe grundvoldene af 2 huse jevnsides med en afstand 
af 50 m., den ene 27, den anden 23 m. lang og begge 10 m. 
brede; mellem deres nordre ender laa en langhaug, ,Jutulgra- 
ven”, 25 m. lang, hvori var fundet et sverd, og imellem de søn- 
dre ender en halvt udgraven haug og rundt omkring nogle større 
og mindre hauger. Oppe paa klippen stod en 2 m. høi bauta- 
sten og et stykke i nordøst for den var i 1816 fundet ,,et bid- 
sel af kobber og et malmstykke, forestillende endel sammenslyn- 
gede drager og slanger, begge dele meget sterkt forgyldte*. — 
Imellem Nordre og Søndre Kjølen fandtes i 1875 en meget stor 
rund, tildels udgraven haug. — Ovenfor Strand paa en berg- 
hammer ligge % mindre stenhauger. — Paa Vestreim findes i 
sydvest for husene noget nede i bakkeheldet en lav rund haug. 
— Paa Valeim fandtes i 1871 ved gravning af en kjelder i en 
haug et tveegget sverd med sølvbelæg paa hjalterne, en tveegget 
spydspids, et øxeblad, en pilespids med tange, et dobbeltledet 
bidsemundbid, en bøile med vedhængende ringe, en krog og 2 
klinksøm, alt af jern og fra y.j. (T. 922—928). Paa et andet 
sted fandtes en sverdknap af bronce, sandsynligvis ogsaa fra he- 
densk tid (T. 929). I nærheden skal der findes mange hauger, 
hvoriblandt en aflang (Aarsb. 1871 s. 160 og 1872 s. 53). — 
Paa nordre side af Kvitingsnes fimdes flere større og mindre sten- 
hauger, mellem Kristvik og Purkvik findes 2 saadanne hauger og 
mellem Purkvik og Aasholmen nær stranden 4 lignende, hvoraf 
1 er udgraven til bunden i midten. 

Fra Skogns prestegjeld kjendes saaledes følgende nogenlunde 
bestemmelige fund: Stenaldersfund fra Øvre Eggen og By; yngre 
jernalders fund fra Støre (2), Eggen (2), Sunde (?), Gustad (?) og Valeim 
(2); ældre eller yngre jernalders fund fra Eide og Alvstadhaug. 

Frosta prestegjeld. 
N. Fornl. 620 ff. Aarsb. 1871 s. 12 få. 

Prestegjeldet bestaar af 2 sogne, Frosta og Aasen, der geographisk 
kun ere lidet forbundne, idet de adskilles ved en dybt indgaaende arm af 


Aasenfjorden. Det hørte fordum tilligemed Strindens og Leksvikens pre- 
- stegjeld til Strinda fylke. 


158 


Aasens sogn. Paa Ringstad fandtes i en liden haug lige 
ved veien 2 ovale skaalspender med enkelt plade af bronce med 
stykker af naalene af jern og vedheftende tøi og skind; men 
dette blev renset ud af dem af finderen (T. 918). — Ved Hu- 
seby langs efter en aas, der skyder frem tvert over dalen syd- 
over til elven, har der været en stor samling hauger. I den 
sydlige del, paa søndre Husebys grund, er der nu kun2 tilbage. 
Nordenfor veien, paa østre Huseby, sees først spor efter flere 
stenhauger, hvorfra stenene ere blevne bortførte til bygningssten. 
Dernæst findes en samling af 12 nogenlunde bevarede hauger, 
alle runde undtagen 1, der eraflang firkantet, og alle i en linje, 
undtagen 2, der ligge jevnsides. Omtrent i fortsættelse af disse 
findes i vestre Husebys mark først en gruppe af 6 lave hauger 
og videre gjennem skoven en stor mængde, mest smaa hauger 
ikke alene øverst paa aasen, men ogsaa nede i lien mod vest, 
deriblandt nogle lave, vide stenhauger. Nordenfor og atter paa 
ryggen af aasen ligge 2 meget store stenrøser, omtr. 2,, m. høie, 
den ene med et tyndt dække af jord; længere nordover en la- 
vere haug og ved lille Huseby en mindre haug, der er gjennem- 
skaaret af en vei. Nede paa sletten vestenfor husene paa vestre 
Huseby ligge endelig 2 meget udpløiede hauger i dyrket land 
(Aarsb. 1870 s. 25). I 1871 undersøgtes 11 af disse hauger, 
deriblandt 5 i den første samling paa østre Huseby: 1) aflang 
firkantet, 10 X 8m., af løftestene og jord; langs den ene tver- 
side gik en smal kulstribe efter bunden, og indenfor, parallelt med 
den, fandtes en række klinksøm, langs den anden tverside en stribe 
gul askejord, cg nær kanten stod her inde i haugen en opreist, 
60 cm. høi, oventil spids helle. 2) Rund, 2 m. høi, 129 m. i 
tverm., bestod mest af sten og havde paa den ene side 1 det 
indre en bindemur; nær den ene kant stod inde i haugen en 
opreist, 1 m. høi helle; løst i bunden fandtes en maal af bronce 
med hul ved den ene ende og et bøileformet stykke jern (T. 
787. 788), her og der kul. 3) Rund, over 1 m. høi, 19 m. i 
tverm., bestod i det ydre af jord, indenfor af sten, men dog 
med et lag mørk jord over auren, hvori oldsagerne fandtes. 
Langs den ene side var et 5 m, langt, meget tykt og bredt kul- 


159 
lag lidt over auren, ved en anden kant en hob brændte ben un- 
der stenene, nærmere midten en anden hob og ved midten en 
tredie. Ved en tredie side fandtes en række klinksøm og i et 
rum under en større sten: 2 ovale skaalspender med enkelt plade 
af bronce med levninger af tøi og snore, en tveegget spydspids, 
en skjoldbule, brudstkr. af en sax, en ring af et mundbid, et 
knivblad og nogle beslagstykker, tildels af et bidsel, alt af jern; 
paa en anden kant af haugen fandtes et andet knivblad (T. 774 
—786). 4) Ganske lav langhaug; intet udbytte. 5) Rund, 6 m. 
i tverm., et lag mørk jord paa bunden over den største del af 
haugen og over midten et bredt belte kulfarvet jord; ved den 
ene kant lidt brændt ben under nogle stene og nærmere midten 
en hob brændte ben under en sten. I vestre Husebys mark un- 
dersøgtes 4 hauger: 1) Afrundet firkantet, omtr. 5 m. i tverm.; 
ved midten fandtes mellem stenene brændte ben og nogle stykker 
kul samt en hel del smaa beslagstykker af jern belagt med bronce- 
blik, formodentlig af ridetøi, deriblandt en mængde knapper, der 
maa have været anbragte paa remme, og desuden en mangesidet 
perle af porcellænagtig masse (T. 790. 791). 2) Rund, 5 m. i 
tverm.; ved midten fandtes et klinksøm. 3) Afrandet firkantet, 
4 m. i tverm.; ved den ene kant fandtes nogle stykker brændte 
ben, ved en anden en smal strimmel kul indover mod midten og 
forresten noget jernrust. 4) Af samme størrelse, var tidligere 
meget udgraven, hvorved der var fundet et rundt skaalformet 
stykke bronce med 2 tverstykker over aabningen (maaske beslag 
paa et ridetøi); nu fandtes nogle bestagstykker af jern og bronce 
som i nr. 1 og nogle klinksøm (T. 792). Disse hauger bestod af 
jord, blandet med enkelte stene. Derhos undersøgtes den lavere 
haug indenfor de % store røser. Den var lagt paa et fjeld, som 
havde en dyb revne under haugens midte; her fandtes et lag 
lerjord paa bunden, et lag sort jord over det, nogle brændte ben 
og et redskab af jern, maaske et stykke af en linklamre (T. 793). 
I den lille haug ved lille Huseby, hvoraf en del var bortskaaret 
ved veien, fandtes ved den ene side lidt kulblandet jord, et stykke 
forrustet jern samt et knivblad, der dog maaske var fra nyere 
tid. Alle de hauger paa Huseby, hvori der fandtes charakteri- 


160 


stiske oldsager, tilhøre y. j. — Paa Hove har der ligget 3 rime- 
ligvis meget store hauger, hvor nu husene staa; de bleve ud- 
gravne for over 40 aar siden, ved hvilken leilighed der i et par 
af dem fandtes sager af jern. Den midterste har ligset, hvor 
nu gaardstunet er; af de to andre sees betydelige kantmure i 
haverne nordenfor og søndenfor husene. Et godt stykke i syd- 
vest for gaarden i en lund paa den øvre side af veien ligge tæt 
sammen 3 regelmæssige ringe omtr. 30 cm. hævet over jorden 
omkring; 2 af dem bleve gjennemgravne i 1871. I den ene, 
omtr. 8 m. i tverm., fandtes i den østlige halvdel et 12 em. tykt 
lag kulfarvet jord og over dette et lag haandstene; nær under 
overfladen laa en 1 m. lang helle, og under denne var et dybt 
lag sort jord. I den anden, 10 m. i tverm., fandtes 1 den vest- 
lige del 2 smale stenlag indover mod midten; i midten fandtes 
en strimmel mørk jord opfyldt med smaa stumper brændte ben. 
I den tredie kunde kun det midterste stykke undersøges; der laa 
under jordfladen en ? m. lang, 50 cm. bred helle, men under 
den kun almindelig jord. Da det kunde formodes, at det var 
en nedfalden bautasten, blev den opreist. — Paa Vang fandtes 
i 1873 i en rund sandbaug 1 udmarken, hvoraf tidligere endel 
var bortkjørt til veifyld, 80—90 klinksøm af jern, liggende ind- 
over haugen i 2 rækker med et par meters mellemrum, samt en 
bøiet ten af jern (T. 1584. 1585, y.j.). — Paa Mossingan (Mos- 
synjar) fandtes for længere tid siden i et bakkeheld et tveegget 
sverd med afbrukken klinge, en tveegget spydspids, hvis blad dan- 
ner en vinkel med falen, og en del af et mundbid, alt af jern 
(T. 567—569, y. j.). I det samme bakkeheld findes endnu flere 
hauger, og sletten ovenfor har i mands minde været opfyldt af 
hauger (Aarsb. 1869 s. 164). — Paa den lange halvø mellem 
Stormovandet og Hoklingen paa Strøms grund findes i skoven en 
mængde hauger. Paa Kliwers tid var halvøen næsten fyldt med 
hauger. — Paa Vimum i markebygden findes mange hauger 
(Aarsb. 1869 s. 165). — Paa Fossingan fandt Schøning*) vesten- 
for gaarden nær veien paa en mo tæt ved en myr endel runde 


*) Schøning henfører ved feiltagelse gaarden til Skogn. 


161 


hauger og langhauger, tæt derved paa en husmandsplads en rund 
haug og østenfor elven og broen en temmelig stor rund haug, 
som var udgraven. — Paa Hamerøen i Hamervandet fandtes nede 
ved stranden paa pladsen Tangen paa vestenden af øen for omtr. 
30 aar siden en øxe af sten med skafthul, meget afstumpet i 
eggen ved, at den af finderen er brugt som hammer (T. 771). 
— Tfølge Schøning var der i 1774 vestenfor Nes paa en bjerg- 
knaus ved den gamle vei og ei langt fra søen en rund haug, og 
længere ude i fjorden paa Digerneset skraas overfor Stenviks- 
holm en stor stenrøs. Forøvrigt bemerker Kluwer, at i 1817 
fandtes næsten ved hver gaard i sognet hauger af forskjellig form. 

Frosta sogn*). Paa Hojem (Höheimr) er ved pløining i ny- 
lig opbrudt myrland fundet en liden spydspids af flint med smal 
tange og kort, bredt blad (T. 1648). — Paa Stene (Steinn) fin- 
des ved en sti, som gaar fra gaarden hen til Ulvviken paa et 
svaberg en helleristning med mindst 4 skibsfigurer, der imidler- 
tid ere meget afslidte, saa at kun de to ere tydelige. Den ene 
figur har sterkt krummede stavne, er 29 cm. lang mellem disses 
spidser og 10 cm. høi og har 6 lodrette streger; den anden er 
60 cm. lang oventil med 20 cm. høie stavne og har 16 streger, 
10 cm. høie; ogsaa paa den ere stavnene meget krummede udad 
oventil. — Paa Hellan (matr. Hjælde) er i en haug fundet en 
tveegget spydspids af jern og et stykke af en firesidet hem (T. 
972. 973, y. j.). I en anden haug er funden en liden dyrefigur 
af bronce, rimeligvis et hængesmykke (T. 971, se Aarsb. 1872 s. 
57) sammen med klimksøm, kul og ben. Rimeligvis har der væ- 
ret flere hauger paa gaarden, da der mangesteds i jorden skal 
findes klinksøm. — Paa Kvarme (Hvarmheimr) findes paa en 
fjeldrab strax nedenfor gaarden en temmelig stor stenrøs, og 
længere nede er der spor af, at der tidligere har været flere. — 
Paa Moksnes (Moskunes) er nylig i en gravhaug af sand fundet: 
et 2 gange sammenbøiet tveegget sverd, en tveegget spydspids, 
ualmindelig slank og smal, med en broncenagl gjennem falen, 
et øxeblad, et bøileformet redskab med 4 par vedhængende ringe, 


*) Den almindelige skriveform, Frosten, er aldeles uhjemlet og urigtig, 
11 


162 


en 90 cm. lang lænke, endende med en hvirvel og et rembeslag, 
en aflang bøile med en hvirvel, et dobbeltledet bidselmundbid og 
brudstkr. af en skjoldbule, alt af'jern og fra y.j. Tillige fandtes 
nogle stykker svovlkis. Ved nogle af sagerne hefte stykker af 
brændte ben, og de bære spor af at have været 1 sterk ild (T. 
2049—2056). I 1838 fandtes i en haug brudstkr. af et sverd af 
jern og en sølvmynt af Karl den store, og enten i samme haug 
eller en anden 9 glasperler (T. 17, jf. Aarsb. 1868 s. 175). I 
selsk. saml. findes derhos en tveegget spydspids af jern, der skal 
være fundet paa Moksnes 1838 (T. 111); sandsynligvis hører den 
til et af de foregaaende fund. Paa høiderne ved Moksnes saaes 
endnu i 1868 nogle smaa hauger. — Ogsaa ved Lem og Logtu 
(Lagatin) findes spor efter smaa hauger (Aarsb. 1868 s. 175 f.). 
Ifølge Schøning stod der i 1774 paa Logtu østenfor kirken en 
bautasten, og strax vestenfor kirken ved kirkegaarden laa flere 
gravhauger. — Strax søndenfor øvre Rygg ligger en stor rund 
haug*). Paa østre side af husene paa nedre Rygg findes en lig- 
nende, i sydvest for husene en udgraven, stor rund haug, ,, Thing- 
haugen*, og videre mod sydvest findes større og mindre spor af 
en hel række hauger efter høideryggen, der formodentlig har 
staaet i forbindelse med haugerne paa Mo. Paa Schønings og 
Kliiwers tider saaes imellem øvre og nedre Rygg levninger af 
en stor kreds, omtr. 60 skridt lang og 32 skridt bred, omsaåt 
med stene og med 2 meget store stene i midten. Denne kreds 
var endnu i 1818 omgiven af en mængde større og mindre hau- 
ger. Da saadanne kredse før ansaaes for gamle ,thingkredse*, 
har den formodentlig givet anledning til den urigtige mening, 
at Frostathinget holdtes paa Rygg (det holdtes selvfølgelig paa 
Logtu), hvoraf igjen navnet Thinghaugen. Denne haug skal være 
bleven udgraven i 1845, hvorved der skal være fundet 7 hjerne- 
skaller, hvoraf en opbevares i universitetets samling, og formo- 
dentlig ogsaa følgende oldsager i selskabets samling: En oval 
skaalspende af bronce med dobbelt plade og 5 faste knopper og 


*) Naar Schøning siger, at den var 16—18 aln høi, mas han have maalt 
den efter skraaningen. 


163 


underpladen af en lignende, et øxeblad og 2 tveeggede sverd af 
jern, nogle firesidede heime, % runde skiver af brændt ler, den 
ene med hul gjennem midten, en sverdkmap af bronce, 4 klink- 
søm og nogle stykker uldtø: af 3 forskjellige vævninger (T. 200 
—210; y.j). Derimod er en hakke af jern, som efter katalogen skulde 
høre til det samme fund, ifølge senere underretning fundet paa 
Valberg og mulig høre ogsaa nogle andre af sagerne til andre 
fund. I en af de udjevnede hayger i nærheden skal der senere 
være fundet et øxeblad og en spydspids af jern, sandsynligvis 
ogsaa fra y.j. — Paa Mo (prestegaarden) fandt Schøning ve- 
stenfor gaarden i udmarken en stor rund haug og syd for den 
2 aflange jevnsides med en rund ved hver ende og en mindre 
rund ved siden. Paa en slette længere vest, kaldet Mogaden, 
stod i 1846 en 2 m. høi bautasten med afslagen spids. — Paa 
Mostadtrøen blev i 1867 udgravet en ganske lav haug ved gjer- 
det nordenfor gaarden. Den bestod øverst af kuppelstene, der- 
under af smaasten og grus. Derunder fandtes følgende oldsager: 
et tveegget sverd, en tveegget spydspids med 9 broncenagler 
gjennem falen, et øxeblad, brudstkr. af en skjoldbule, en ring af 
et bidselmu ndbid, en sax, et sigdblad, en stump af et knivblad 
samt et 13 cm. langt, smalt beslag af tynd bronce med 6 nagler 
(T. 436—444, y. J,); sverdet og spydspidsen laa paa kryds over 
hinanden, skjoldbulen imellem dem ved sverdgrebet og øxebla- 
det ude nfor denne. — Tæt østenfor Aurtubugten findes paa en 
tange en stor stenrøs. Paa en høit fremskydende tange i nær- 
heden, Digerberget, der er næsten ubestigeligt fra søen, og hvortil 
adgangen fra landsiden gaar over en smal eg, findes der over 
denne eg ruiner af flere mure den ene indenfor den anden, op- 
førte af sten uden bindemiddel (Aarsb. 1868, s. 176). — Paa 
lille Hogstad er fundet et øxeblad af jern af skjegøxeform (T. 
2110). — Mellem Holmbjerget og Hogstad saa Schøning i udmarken 
en stor stenrøs og strax ovenfor Holmbjerget 2 store røser, hvoraf 
der endnu sees levninger. — Paa Hogstadsveen er 1 en stenrøs 
sammen med kul fundet et brudstk. af et enegget sverd af jern 
(T. 953, y. j.). — Paa Valberg er paa en slette nede mod fjor- 


164 


den funden en spydspids af skifer med agnorer (T. 955). 
Paa en jordrab tæt udenfor husene, hvor der endnu er en stor 
haug og merker efter flere udjevnede, er til forskjellige tider 
fundet en tveegget spydspids og en krog af jern (T. 954. 1085, 
y. j.) sammen med klinksøm, kul og ben. Nede ved søen, formo- 
dentlig i tomten af en gammel haug, er siden fundet 2 eneggede 
sverd af jern (T. 1083. 1084, y. J.). Tillige er paa denne gaard 
før 1845 fundet den ovenforfunder Rygg omtalte hakke af jern. 
Østenfor Hernes laa ifølge Schøning i 1774 en temmelig stor 
haug. — Paa pladsen Sjurdsviken under Island (Ystland) ikke 
langt oppe fra søen ligger i en bakke en meget stor rund haug 
og en temmelig stor langhaug. En tredie haug blev udgraven i 
1872 eller kort før og i den fandtes: et bøileformet redskab med 
fal og 4 par vedhængende ringe, en ful med vedhængende krog, 
en stigbøile, hvis sidestænger ere omvundne med metaltraad, og 
hvis trædeplade paa undersiden har metalbeslag, alt af jern 
brudstkr. af en cylimder af kobber, % runde belteprydelser af 
kobber eller bronce med ornamenter i keltisk stil samt et rem- 
beslag af bronce (T. 965—970, y.j., Aarsb. 1872 s. 56 f.) — 
Paa Haugan paa den vestlige ende af halvøen saa Schøning en 
temmelig stor, rund og spids haug paa en berghammer og tæt 
ved den en liden af samme slags, og nordenfor gaarden paa en 
slette en vid haug, længere mod nord i skoven ved veien ti 
Sjurdsviken en stor rund haug og i sydvest 2 mindre hauger, 
alle liggende paa kanten af en mod fjorden heldende bakke. 

Etsteds i sognet, men uvist paa hvilken gaard, er desuden 
i 1797 fundet en kugle af brændt ler med hul igjennem midten, 
der mulig er fra hedensk tid (T. 5). 

Fra Frosta prestegjeld kjendes saaledes følgende nærmere 
bestemmelige fund af oldsager: Stenaldersfund fra Hamerøen, 
Hojem og Valberg; yngre jernalders fund fra Ringstad, Huseby 
(5), Vang, Mossingan, Hellan (2), Moksnes (2 eller 3), Rygg (2), 
Mostadtrøen, Lille Hogstad, Hogstadsveen, Valberg (2 eller 3) og 
Island. Dertil kommer helleristningen paa Stene, der skriver sig 
fra broncealderen. 


165 


Leksvikens prestegjeld. 
N. Fornl. 622 f. 
Prestegjeldet bestaar af 2 sogne, Leksvikens hovedsogn og Leksvik- 
strandens eller Hindreims annexsogn og omfatter den nordvestlige strand 


af fjorden mellem Mosviken og Stadsbygden. Det hørte fordum til 
Strinda fylke. 


Leksvikens sogn. Ved begge sider af kirkegaardsporten stod 
der paa Schønings tid 3 stene, som han antog for bautastene; 
den ene, som var hel, var vel 2 m. høi, de to andre vare af- 
slaaede. — Nedenfor Throndstad laa i 1773 9 runde hauger, 
hvoraf nogle anseelig store af sten. — Nedenfor Vingan laa flere 
lignende hauger og østenfor gaarden en lang, efter ryggen skarp 
haug; den sees endnu, men er neppe gravhaug. — Paa Aalberg 
fandtes omkring 1855 1 en myr nær husene 2 kageformede kit- 
klumper, hvoraf den ene gik istykker, den anden er bevaret (T. 
484). Den er 15 cm. i tverm. og omtr. 5cm. tyk paa midten, 
hvor den har et hul; den synes at bestaa af samme masse som 
den, der findes anvendt til kitning af en art trækar fra æ. j. 
(jf. Aarsb. 1874 s. 183) og maa derfor rimeligvis ansees for be- 
stemt til dette brug og følgelig henføres til æ. j. — Ved Stor- 
bruelven (der formodentlig oprindelig har hedt Leksa eller Ljöksa) 
var der i 1774 tæt ved et par nylig ryddede husmandspladse 
3 mil op fra søen 2 storerøser i tyk skov.-— Ved Indre Grande 
fandtes paa samme tid 14—15 runde, større og mindre hauger, 
og paa Ytre Grande endel hauger, især en stor stenhaug, dæk- 
ket med jord, østenfor gaarden og længere mod øst ved et nes, 
»Lasneset*, 2 aflange og 3 runde hauger. — Paa Klungerbuan 
er fundet en eylinderformet perle af brun glasmasse med en fure 
langs den ene side; den har en kjerne af hvidt glas, der træder 
frem i enderne som en kreds med tagget kant og inde i den 
omkring hullet er en sort og rød kreds, ligeledes med tagget 
kant; den maa rimeligvis henføres til y. j. — Paa ømmerdalen 
ligger nede ved søen en stor stenrøs med en kant af større stene; 
paa dens ene side er endel sten udkjørt, hvorved en indre mur 
er bleven afdækket (Aarsb. 1873 s. 140) Forresten synes der nu 
at være faa eller ingen gravhauger tilbage i sognet. 


LG 


166 


I Leksvikstrandens sogn bar ingen anden fornlevning kun- 
net opspørges end nogle mindre, aflange hauger, der skulle fin- 
des paa Omborneset eller den yderste pynt af Hindreimshalvøen 
(Aarsb. 1873 s. 140). . 

Fra Leksvikens prestegjeld kjendes saaledes ikke flere old- 
fund end 1 fra æ. j. fra Aalberg og 1 fray. j. fra Klungerbuan. 
Nedre Stjørdalens prestegjeld. 

N. Fornl. 615 ff. Aarsb. 1870 s. 25 f. Aarsb. 1878 s. 213. 

Prestegjeldet bestaar af Skatvaals sogn, det gamle Aglo, imellem Stjør- 
dalsfjorden og Aasenfjorden, Vernes sogn eller hoveddalen paa nordsiden 
af elven og Lunke sogn eller sydsiden af dalen og sidedalen Leksdalen. 


Nedre og øvre Stjørdalen udgjorde tilligemed Selbu det gamle Stjor- 
døla fylke. 


Skatvaals segn. Ved Sve fandtes i 1774 ifølge Schøning 
nede mod stranden paa en bjergknaus 2 smaa stenrøser. — Paa 
Vestre Stenvik blev for omtr. 20 aar siden udgravet en haug tæt 
ved husene, hvori der var et 2 m. langt gravkammer af reiste 
heller; deri fandtes kjæveben af 2 mennesker og stykker af en 
stenhelle, hvorpaa der skal have været indhugget runer. Styk- 
kerne blev nedlagte i grøfter. Det har sandsynligvis været en 
grav fra æ.j. Paa husmandspladsen Kroen nede ved søen skal 
der til forskjellige tider være fundet 5 guldmynter i en ager. 
Præget viste paa den ene side en vinget figur med et over skul- 
drene slynget klæde; det synes rimeligt, at det kan have været 
romerske mynter (Aarsb. 1869 s. 164). — Paa Hamer fandtes 
for længere tid siden i en haug et kammer af reiste heller, omtr. 
2 m. langt, og 1 det et sverd og en spydspids af jern, som blev 
opsmedede (anf. st.). — Paa Fløan findes nedenfor gaardene ved 
veien til nøstene 2 stenrøser af meget stort omfang og i nærhe- 
den af dem en 2,; m. høi bautasten. Paa Schønings tid laa der 
i sydvest for disse en endnu større haug eller røs; den er i den 
sidste mandsalder bleven bortført, men paa dens plads blev for 
nogle aar siden fundet et sverdhjalt af bronce fra y. j. (T. 1509). 
Paa en lav aas ovenfor gaardene findes 2 firkantede pladse bro- 
lagte med sten og omgivne af en sammenhængende kant af store 
stene med en overordentlig stor sten i hvert hjørne. Den min- 
dre, østligste af dem er noget forstyrret; den ve:tligste, som er 


167 


omtr. 20 m. lang og 10 m. bred, blev for den største del un- 
dersøgt i 1872. Den var 60-—90 cm. dyb til auren og havde 
paa bunden kullag dels over hele bredden dels i en bred strim- 
mel ved hver side. Omtrent ved midten af den nordlige side 
fandtes en dyb grube under auren, hvori der paa bunden laa 
fjæresand, derover kul og øverst smaaslaaet sten. I sydvest for 
midten var en 2,; m. lang og halvt saa bred fordybning med 
samme retning som pladsen selv, dækket med 2 store heller og 
fyldt med sort muldjord. Sandsynligvis har her været nedlagt 
et ubrændt lig (Aarsb. 1872 s.47). Nær søen vestenfor gaarden 
ligge endel smaa hauger, hvoraf nogle bleve undersøgte i 1874 
uden noget resultat. Et godt stykke længere vest i udmarken 
ligger en stor stenrøs, 15 m. i tverm. og over 2 m. høi. Ved 
den vestlige kant var tidligere fundet et hellesat rum. Ved un- 
dersøgelse i 1874 fandtes ligeledes ved den østlige kant 2 lave 
rum med dækheller, hvoraf det største havde været 2 m. langt 
og indeholdt endel ben af et ubrændt lig. I midten fandtes en 
liden haug af ren sand, 2 m. i tverm. og vel 50 cm. høi og deri 
rester af ubrændte ben af menneske samt en liden perle af rav. 
Udenfor sandhaugen imellem stenene og i nogen afstand fra hin- 
anden fandtes 2 skaalspender af bronce med enkelt plade, der 
har havt 9 paanaglede prydelser, den ene med levning af jern- 
naalen (T. 1457. 1458, y. j., Aarsb. 1874 s. 10 f). Paa en af 
de vestlige husmandspladse under gaarden er for 30—40 aar 
siden fundet en spydspids af flimt, som nu antages tabt (Aarsb. 
1873 s. 140). — Paa 3 temmelig høie berghamre, som ligge 
søndenfor Fløangaardene, ligger paa hver en liden stenrøs. Den 
ene, som nu ligger paa Alvstads grund, men tidligere paa Røk- 
kes, blev udkastet i 1874 og 1875, hvorved der fandtes: 2 
skaalspender af bronce med enkelt plade med 10 lave runde knop- 
per, et stykke beslag af bronce med eiendommelige ornamenter, 
127 smaa perler af glas, ensfarvede hvide, gule eller blaa og kun 
1 med tverrifler samt 1 perle af en lermasse, en liden baandfor- 
met ring af glas, et brudstk. af en firesidet heim, et stykke flint 
og et lidet brudstk. af bronce (T. 1474—1477 og 1505—1508, 
y. j.; Aarsb. 1875 s. 56). — Paa Røkke har der ligget 3 røser 


168 


nede ved søen, hvoraf den midterste er meget stor. Den vest- 
ligste blev udkjørt for flere aar siden, hvorved der i et gravrum 
fandtes en naal af bronce med fladt gjennemboret hoved af no- 
gen lighed med Aarsb. 1868 fig. 14 og en glat, udvendig convex 
ring af bronce, der skal have havt størrelse som en liden haand- 
ledsring, men hvoraf kun et brudstk. er bevaret (T. 2237.2238). 
Paa Hegge skal der i udmarken findes en brolagt firkant af sam- 
me slags som de paa Fløan. — Paa Tilder har der været en 
gruppe af 4 hauger af jord og sten, der nu ere udjevnede (Aarsb. 
1871 s. 37 f.). — Paa Arnstad er i en jordhaug strax østenfor 
husene i 1869 fundet en tveegget spydspids af jern (T. 529, y. 
j.). Et godt stykke østenfor gaarden findes i tæt skov 3 hauger, 
24—30 skridt i tverm. med en kant af stene; i kanten af den 
ene fandt man en helle og derunder et lidet stensat rum. Der 
findes ogsaa paa samme sted spor efter flere hauger. Paa en 
lav bergknaus i sydøst for gaarden findes en gruppe hellerist- 
ninger 1 et bredt baand over knausens østlige skraaning; blandt 
figurerne nævnes: en omvendt skibsfigur, gruber og ringe, om- 
givne af cirkler af smaa gruber, paa et sted 4 saadanne i en 
firkant, forbundne ved retlinjede furer og med en halveirkel om 
en liden grube som centrum, fremdeles tæt staaende vertikale 
streger mellem to horizontale. Den sidste figur forekommer og- 
saa paa et svaberg nordenfor gaarden i marken, der forresten 
er opfyldt med bumerker fra nyere tid. — Paa bremset fandtes 
nylig 1 et grustag en 17 cm. lang sten, der har været brugt som 
slibesten for stenredskaber, med 5 slibningsflader over hele læng- 
den (1.2225) og en firesidet heim. — Paa Auran ligger en meget 
stor haug væsentlig af sten, øverstilien lige ved husene paa den 
vestre gaard. Længere syd nede i lien ligger en anden ligeledes 
meget stor haug med hul i toppen, og 100 skridt søndenfor den 
2 smaa tæt sammen, og mellem dem og den store er spor af 
en tredie liden. Nær den store haug staar en 2,, m. høi og 
meget bred bautasten, der paa den ene side har et dybt hak 
og deri 5 smaa gruber. I nærheden stod en anden mindre sten, 
der af eieren blev nedgravet i 1872, ved hvilken anledning, der 
under den skal være fundet ben. Etsteds paa gaarden er fun- 


169 


det 2 ringe af bronce, 6,,- cm. i tverm., med 3 fra et trekantet 
stykke i midten udgaaende eger; hvor disse støde sammen med 
ringen, sees paa den ene side menneskeansigter. Ved fundet 
vare de forbundne ved en kjede og have rimeligvis hørt til et belte 
(T. 958. 1981, y,j.). I et grustag ved landeveien i marken 
østenfor gaarden er fundet en celt af bronce, 9 cm. lang og 4 
cm. bred ved eggen, oventil sexsidet og med en fremspringende 
rand langs falens kant, men forresten glat og uden hempe 
(T. 1866). Endelig er før 1832 fundet en liden knw af flmt 
(C. 458) — Paa Opauran findes paa en bjergknaus nogle helle- 
ristninger, deriblandt 4 skibsfigurer, hvoraf de % største ere 
næsten 1 m. lange, dannede af 9 ligeløbende streger, der paa 
2 af dem løbe sammen ved enden af den ene stavn; paa en af 
dem er 5 lodrette streger, paa en anden kun 1; derhos findes 
en egformet figur med et tverstreg over midten, nogle smaa 
cirkler og en mere compliceret figur. Paa en anden bjergknaus 
findes ogsaa nogle ristninger, hvoriblandt % parallele streger, 
forbundne med tætte tverstreger, paa en 22 tverstreger, 10 cm. 
lange, paa en anden 10, fremdeles et par store ovale rundinger, 
en firkant og en figur i form af en angel m. fl. — Paa Vin- 
namn (Vinjar? matr: Vinge) skal der findes 3 hauger i rad under 
fjeldet. Nedenfor gaarden ligger en mindre haug. — Paa 
Skjervoll sees en temmelig høi rund haug nedenfor gaarden, lige- 
som der ogsaa skal findes nogle flere. — Paa Velvang (Vinvangar) 
findes paa den nordre gaard en stor men temmelig lav stenrøs nede 
mod søen, 12 skridtitverm., adskillig udkastet paa den ene side. 
Oppe under fjeldet er fundet en kile af sten, 23 cm. lang, over- 
alt omhyggeligt sleben (T. 1167). — Paa Bolkan saa Schøning 
en rund haug østenfor husene; en anden var bleven udgraven 
før 1774 og deri fundet et sverd af jern af y.j., s form med 
buede hjalter. 

Vernes sogn. Paa Vernes (Varnes) laa ifølge Schøning i 
1774 et godt stykke nordenfor kirken paa en gammel elvemel 
en stor rund haug med en dyb grav omkring, og han antog, at der 
her havde ligget flere, som vare blevne bortrevne af elven (?). 
Nærmere Stjørdalshalsen laa der ligeledes paa kanten af en mel 


170 


endel hauger, deriblandt nogle meget store. Østenfor gaarden 
havde der paa en gammel elvemel ligget flere hauger, som alle 
vare udkastede eller udpløiede før 1774 undtagen 1 temmelig 
stor rund haug tæt ved veien; i sydøst for denne i udmarken 
laa en hel hob hauger, deriblandt et par langhauger, endel 
temmelig store, men alle opkastede. Før 1774 fandtes paa gaar- 
den en oval skaalspende af bronce med dobbelt plade af form 
som Mont. 551 og 2 brakteatformede hængesmykker med 
hemper, det ene noget ligt Atlas for nord. Oldk. tab. XII nr. 
244. Paa kirkegaarden blev i 1813 fundet en kufisk sölvmynt, 
slagen 944 eller 945 e. Chr. I elevmelen vestenfor gaarden, 
hvor der rimeligvis før har været en gravhaug, fandtes i 1862 
brudstkr. af et enegget sverd med levninger af træslire og af. 
en tveegget spydspids, 2 øxeblad af skjegøxeform, et brudstk. af 
et haablad (?) og et ubest. redskab, alt af jern og fra y.j: 
(T. 1447—1452). Før 1832 fandtes paa gaarden en øxe af sten 
med skafthul af samme form som Lorange nr. 74. — Paa 
Vernesmoen er fundet et øxeblad af skjegøxeform og brudstkr. af et 
sverd og en tveegget spydspids, alt af jern og fra y.j., liggende løst i 
jorden (T. 1108—1110); noget senere et ubestemmeligt stykke jern, 
maaske en spydfal med fastrustet skaftstykke (T. 1240). — Paa 
Mele (Melin) laa i 1774 paa nogle høie gamle elvemeler sønden- 
og østenfor gaarden flere store hauger , som tilligemed den hele 
strækning af melen kaldtes Kongshaugan, et navn, som tyder 
paa, at haugerne have været flere. Ved Kliiwers besøg i 1818 
var der kun 3 igjen, alle udgravne indtil midten; omkring 1780 
skulde der være fundet nogle vaaben og mynter i dem. —Tidli- 
gere skulde der efter Kliiwer i nogle hauger være fundet styk- 
ker af et ,harnisk* (ringbrynje?), et bidselmundbid, en spore 
og en ,metalurne*, hvilke sager bleve nedsendte til Kjøbenhavn. 
Kort før 1774 var der etsteds paa gaarden fundet en rund ,æske* 
af forgyldt kobber, over 5 cm. i tverm., med et hul til en stift 
gjennem bunden, og ved fundet var den fuld af aske (?), hvorover 
der laa en linklud og derover igjen et stykke kobberblik; ifølge 
Schønings tegning synes det, at maatte have været et topstykke 
til en stor høilespende i keltisk stil fra y.j. Før 1832 blev fun- 


179 


den en øxe af sten med skafthul af omtr. samme form som 
Mont. 40, men meget kort og bred (C. 456). Omkring 1855 fandt 
man % aln nede i jorden paa et sted, hvor der antoges før at 
have været en haug, formodentlig paa ,Kongshaugan*, et tveegget 
sverd af jern, eiendommeligt ved, at nedre kjalt er ualmindelig 
langt og krumt (T. 1641, y. j.).'— Paa Re og paa Huseby var 
der i 1878 flere hauger, hvoraf nogle tildels vare udkjørte til 
veifyld. I 1818 var der paa Husebygaardene 3 store runde 
hauger og nogle langhauger. Paa Re blev i 1876 fundet: 2 
ovale skaalspender af bronce med enkelt plade med 7 paanaglede 
knopper, hvoraf rester ere tilbage, og et dyrehoved paa hver 
side samt med levninger. af belæg af tyndt presset sølvblik, 
begge spender meget forbuklede, brudstk. af en kjede af bronce- 
traad, tildels belagt med jernrust, en stump af en snor, flettet 
af 8 lintraade, med et stykke af en broncetraad i den ene ende, 
nogle stumper føi, 75 ualmindelig smaa perler af blaat glas samt 
nogle større og nogle eylindriske, et lidet stykke beltebeslag af 
sølv med 4 naglhul, rudeforsiringer i keltisk stil og nogle 
fuglefigurer, et lidet beslag af bronceblik, et belæg paa en 
knap eller lignende af sølvblik, nogle brudstkr. af jern, deri- 
blandt af et knivblad samt et stykke af jernrust gjen- 
nemtrukket fræ, maaske af et spydskaft (T. 1673—1684). Der- 
hos skal der ogsaa være fundet endel vaaben af jern, ligesom 
der i 1878 skal være gjort et nyt fund; men det har ikke hidtil 
lyktes enten at faa disse fund indbragte til nogen samling eller 
at faa nogen nærmere oplysning om dem. — Paa Moksnes faud- 
tes i 1818 tre store runde hauger. I 1838 skal her være fundet 
en beltespende af bronce i form af en oval ring (T. 1524); mu- 
lig er dog her foregaaet en forveksling med Moksnes paa Frosta. 
— Paa Viksjøen findes en liden haug paa et svaberg ved stran- 
den. — Paa Bjerken saaes i 1878 en haug, som udkjørtes til 
veifyld. — Paa Hamer*) blev fundet en øxe af sten med skafthul 
af omtr. samme form som Mont. 40, fint arbeidet og af en smuk 
spettet stenart. Den skal være fundet ved grøftegravning sam- 


*) Paa grund af unøiagtige oplysninger er det tidligere bleven angivet, 
at den blev fundet paa Øfsti. 


172 


men med en hjerneskal, som blev bortkastet. — Paa østre Hov- 
stad fandtes ved 1865 nær en større haug, der var halvveis bort- 
reven af elven, et sverd, en heim, et par ovale skaalspender af 
bronce med enkelt plade med 9 paanaglede knopper og paa hver 
side et ansigt med udslaget haar, samt brudstkr. af en oval 
spende af kobber af eiendommelig form, hvis ene ende fremstil- 
ler et dyrehoved. Efter en anden beretning er den sidste funden 
for sig selv nær husene sammen med et sverd. Kun spenderne 
ere bevarede (T: 2022. 2023, y. j.; Aarsb. 1878 s. 283). For 
60—70 aar siden skal et lignende fund være gjort paa gaarden, 
som er gaaet tabt*). I en sandhaug paa gaarden er fundet en 
ufuldstændig oval skaalspende af bronce med dobbelt plade med 
5 faste og 4 paanaglede knopper (T. 1788). — Paa Ydstines er 
funden en celt af bronce, glat og af almindelig form (T. 544). 

— Paa Berg fandt Kliiwer i 1818 paa en høi bakke, som gik ud 
fra fjeldet Bugraven, halvdelen af en oval kreds, omsat med lave 
stene, omtr. 36 m. lang, i hvis midte laa en stor baug; resten 
var bortreven af elven. Resten af kredsen var endnu bevaret i 
1856. Paa gaarden er fundet2 figurer af jern, forestillende hals 
og hoved af et dyr, formodentlig gavlfigurer af et hustag. Det 
er opgivet, at de ere fundne i en gravhaug; men de synes snarere 
at tilhøre middelalderen. Ved en sti, der gaar fra Berg til 
Ydstines, og maaske snarest paa det sidstes grund findes der en 
brat fjeldvæg, hvorpaa der foruden indhugninger fra nyere tid 
sees 2 runeindskrifter, aabenbart: fra forskjellig tid, den ene i 
io lodrette, den anden i en horizontal linje. Indskriften, hvoraf 
selv den ældste delneppe skriver sig fra oldtiden, er afbildet i 
Kliiwers N. Mindesm. nr. 12. Oppe paa høiden af det samme 
berg findes ved en husmandsplads under Ydstines paa et mod 
syd heldende svaberg en hel mængde helleristninger, ordnede i 
grupper; deriblandt findes omtr. 100 runde gruber, enkelte af 
dem omgivne med ringe, en endog med 4. Desuden findes dy- 
refigurer og som det synes nogle af de sedvanlige skibsfigurer 
og endelig figurer af % parallele linjer, forbundne med 6—8 
*) Disse fund ere i Aarsb. 18783 s. 213 henførte til Hovstad i øvre Stjør- 

dalen; men det kan af flere grunde formodes at være en feil. 


173 


lodrette (jf. under Arnstad og OQpauran; N. Fornl. s. 832 f). 
Paa Bugraven skal der i 1878 være bleven udgravet en haug, 
hvori fandtes en bolt af jern og en almindelig hein. 

Lunke sogn. Paa Dybvad (søndre mellem) er i en haug 
fundet en remspende af kobber i form af en firkantet plade, og hvis 
naal er dannet ved udskjæring af samme plade, samt nogle 
beltebeslag i form af firkantede plader med rækker af nagler ved 
to kanter, det ene gjennembrudt, nogle brudstykker af beslag, 
et enderembeslag af kobber (afb. i den trykte katalog II fig. 1 
og 4) og brudstkr. af 2 tveeggede spydspidser af jern med en 
skarpt ophøiet ryg efter midten (T. 640—643 og 673. 674, æ. 
j). Ten anden haug er fundet brudstkr. af et tveegget sverd 
og en tveegget spydspids af jern m. m. (T. 675—677, y. j.). 
tilligemed stykker af en jernkjedel. — Paa Elvrumsgjerdet under 
lille Elvrum fandtes før 1850 en høvrekum af forgyldt bronce 
fra y. j. af almindelig form (C. 1613). 

I T. (nr. 30) findes et brudstk. af en ringbrynje, der er ble- 
ven indsendt fra Stjørdalen og derfor rimeligvis er fundet her 
og da sandsynligst i nedre Stjørdalen. 

Fra prestegjeldet kjendes saaledes følgende nogenlunde be- 
stemmelige fund: Stenaldersfund fra Fløan, Bremset, Auran, 
Velvang, Vernes, Mele og Hamer; broncealdersfund fra Auran og 
Ydstines samt helleristninger paa Arnstad, Opauran og Ydstines; 
ældre jernalders fund fra Dybvad, Røkke (?) og Moksnes (?); 
yngre jernalders fund fra Fløan (2), Alvstad, Arnstad, Auran, 
Bolkan, Vernes (3), Vernesmoen, Mele (2), Re (2), Hovstad (3 
eller 4), Dybvad og Elvrum. 

Øvre Stjørdalens prestegjeld. 
N. Fornl. 619. Aarsb. 1878 s. 213 f. 

Prestegjeldet har 2 sogne, Hegre og Mæraker; i det sidste kjendes 
dog ingen fornlevninger. 

Hegre sogn. Ved den søndre side af kirkegaardsporten 
havde der ifølge Schøning staaet to 3 m.høie bautastene, hvoraf 
den ene var nedfalden før 1774. — Paa Fulset er fundet 2 
ovale skaalspender af bronce med dobbelt plade, med 5 faste 

og 4 paanaglede knopper og med belæg af tyndt sølv, samt et 


174 


rigt forsiret beltebeslag af bronce (T. 911.919, y. j. Aarsb. 1871 
s. 60). — Paa Fornes fandt man for 20—30 aar siden en 
stor samling af sverd, spydspidser, pilespidser, spender og per- 
ler. Fundet blev overgivet til en embedsmand, der skulde ind- 
sende det til en samling; men dette er ikke skeet. — Paa Fro- 
len fandtes ifølge Kliwer noget før 1818 et sverd med for- 
gyldt knap. 


175 


Tillæg. 

Sparbuens Prestegjeld. Paa Toddnes ved Beitstadfjorden 
har der i lien lige søndenfor husene ligget 3 røser, 2 i række 
fra vest til øst og den tredie i syd, dannende en ret vinkel med 
hine, alle 17—18 m. i tverm. og med omtr. 50 skridts indbyr- 
des afstand. I den sydligste gjordes i 1873 det ovenfor om- 
talte fund af en dolk og en celt af bronce. I den midterste 
røs blev ligeledes i et langt gravkammer for omtr. 50 aar siden 
gjort et hidtil ikke bekjendt fund, hvoraf det meste har været 
opbevaret paa gaarden, nemlig et sverd, hvoraf klingen og 
knappen, der er omtr. lig Mont. 107 b, er bevaret, en bøile- 
spende som Mont. 120, en celt og en kniv med krumt blad, alt 
af bronce; den sidste er forkommet (T. 2204—2206) I den 
tredie, der undersøgtes 1 1879, fandtes lidt i sydvest for cent- 
rum paa bunden et 2,, m. langt, 45—60 cm. bredt kammer af 
heller lagte i mur og med en svær dækhelle og deri levnin- 
ger af et ubrændt lig, der har ligget med hovedet mod øst, 
samt ved midten af den søndre langside bladet af en dolk og 
vestenfor den en celt af bronce (T.2207—2208). I linje med de 
to øverste røser, men omtr. 300 meter længere mod vest, ligger 
paa en lav fjeldknaus en røs, i hvis ene halvdel er indrettet en 
kjelder. Omtr. 1000 skridt i vest derfra i udmarken, men omtr. 
i samme linje, ligge 3 røser, to store og en noget mindre. I 
den ene af de store gjordes ved undersøgelse i 1879 intet fund; 
i den mindre fandtes derimod paa bundon et gravkammer af 
reiste heller, omtr. 2 m. langt, 55—63 cm. bredt, og deri ben 
af 2 ubrændte lig og ved midten af den søndre langvæg en li- 
den kniv af bronce med firesidet skaft (T. 2209). Der synes 
tidligere at have været flere røser, hvor rækken nu er afbrudt, 
og de maa alle antages at skrive sig fra broncealderen. Endnu 
længere mod vest, lige ved søen, er der, uvist om 1 grav, for 
lang tid siden fundet en celt af bronce, der er forkommet. Der 
kjendes saaledes 5 broncealdersfund fra gaarden, hvoraf 4 sikre 
gravfund. Øverst paa det fjeld, der danner den ydre del af 

nesset, har der ligget en meget stor, nu udkastet stenrøs, der 


176 


har havt et kammer, hvori der er fundet ubrændte ben; lidt 
lavere ligger en anden, ogsaa stor røs. Paa en fjeldknaus i 
sydvest for gaarden ligge % noget udkastede røser, hvoraf en 
meget stor. Paa nabogaarden Holum ligge ved gaarden en stor 
og nogle smaa røser og i udmarken i lavningen meilem Todd- 
nes og Holum 2 temmelig store røser. Paa Kvitvang, noget i 
syd for disse gaarde findes paa en fjeldknaus en lignende stor røs. 


birektionens  arsberetning for 18/0, 


Til 


Kongen! 


- Direktionen for det Kongelige norske Videnskabers Selskab 
i Throndhjem aflægger herved sin underdanigste Beretning om 
Selskabet og dets Virksombed i Aaret 1878. 

Selskabets aarlige Fest blev høitideligholdt paa Deres Maje- 
stæts høie Fødselsdag den 2lde Januar ved en Tale af Vicepræ- 
ses, hvori der, efter et Tilbageblik paa Hovedmomenterne af 
Selskabets Historie, udvikledes, hvilke Opgaver Selskabet har 
stillet sig efter den i 1874 gjennemførte Statutforandring, og 
hvorledes det vil søge at virke for disse. 

Det Haab, man i sidste Aarsberetning udtalte, at Opførel- 
sen af den nye Tilbygning til Selskabets Lokale 1 afvigte Aar 
vilde være saa vidt fremskreden, at Bygningen i Høsten 1878 
kunde tages i Brug, er gaaet i Opfyldelse. Af Hensyn til Sam- 
lingernes Flytning maatte disse holdes lukkede tra Begyndelsen 
af Juni Maaned. Efter at de vare ordnede i det nye Lokale, 
bleve de i et Møde af Selskabets Medlemmer den 30te Oktober 
af Præses erklærede aabnet for Publikum. 

I den nye Bygning har Oldsagsamlingen faaet Plads i øver- 
ste Etage og den zoologiske i underste, medens den gamle 
Bygnings underste Etage dels danner en Fortsættelse af den 
zoologiske Samling, dels er under Indredning til Lokaler for 
Selskabets Mynt- og Mineralsamlinger. Disse sidstnævnte Sam- 
12 


178 


linger, som tidligere af Mangel paa Plads ikke have kunnet 
holdes regelmæssig aabne for Publikum, ville nu kunne udstil- 
les paa en værdig Maade og i al ønskelig Udstrækning gjøres 
tilgjængelige for Besøgende. De nye Lokaler tillade ikke blot 
en bekvem Anordning af de udstillede Gjenstande, men levne 
ogsaa Plads for en betydelig Forøgelse af Samlingerne. Da de 
desuden ere satte i Forbindelse med Præparationsværelser og 
Arbeidsrum for Samlingernes Bestyrere, tør det antages, 
at de for en længere Tid ville fyldestgjøre de Krav, som 
Samlingernes videnskabelige Udvikling stiller. — Den oprin- 
delige Overslagssum for det saaledes tilendebragte Bygge- 
foretagende lød paa Kr. 54,200, medens det efter Bygge- 
kommiteens foreløbige Hovedopgjør viser sig, at Bygningen 
kommer til at koste Kr. 60,750. Dette hidrører for den væ- 
sentligste Del fra en Forandring i Byggeplanen, som af Hr. 
Arkitekt Christie og Byggekommiteen blev bragt i Forslag af 
Hensyn til Rummenes hensigtsmæssige Ånordning og mulige 
fremtidige Udvidelser af Lokalet. Denne Forandring blev af 
Direktionen anbefalet og af Generalforsamlingen bifaldt, hvor- 
efter det forelagdes Kirkedepartementet i Anledning det tilstaa- 
ede Statsbidrag, uden at Departementet fandt noget derimod 
at indvende. Dels ved denne Forøgelse af Bygningsomkostnin- 
gerne, dels ved Indlæggelse af Gasledning og Anskaffelse af nød- 
vendigt Inventarium er der forvoldt en Udgift udover de for 
Lokalets Udvidelse disponible Midler af henimod Kr. 10,000, 
som man foreløbig har maattet reise ved et midlertidigt Laan. 
Da Selskabet ikke uden væsentlig Indskrænkning i sin Virksom- 
hed vil knnne afdrage og forrente dette Laan, har man seet 
sig nødt til at andrage om en yderligere Bevilling paa 
Kr. 8000.00 af offentlige Midler til Dækkelse af endel af de ved 
Indredningen og Flytningen forvoldte Udgifter, medens man 
haaber at kunne dække den resterende Sum ved Fordeling paa 
de nærmeste Aars Budgetter. 

I Generalforsamling den 20de December 1877 bevilgedes 
til Reiser i naturhistorisk Øiemed Kr. 400.00, der tilstodes Hr. 


179 


Konservator Storm, som har anvendt dette Stipendium til fort- 
satte Undersøgelser af Dybvandsfaunaen i Throndhjemsfjorden. 
Om Resultatet af disse Undersøgelser tillader man sig at hen- 
vise til den i Selskabets Aarsskrift indtagne Beretning fra den 
zoologiske Samlings Bestyrer. Til arkæologiske Undersøgelser 
bevilgedes Kr. 240.00 der tilstodes dels Hr. Adjunkt Lossius, dels 
Oldsagsamlingens Bestyrer medundertegnede Adjunkt Rygh. Den 
første foretog i afvigte Sommer en Reise gjennem Frøien og 
Hitteren og derefter gjennem Hevne til Aure, medens den sidst- 
nævnte fortsatte sine tidligere Undersøgelser i Sparbuen, Snaa- 
sen, Grong, Overhalven og Namdalseidet. Forøvrigt henvises 
til den i Aarsskriftet indtagne Peiseindberetning fra Hr. Lossius 
og til de sammesteds trykte tvende Afhandlinger af Direktio- 
nens Medlem Rygh. 

Af Selskabets Skrifter er i 1878 udkommet 8de Binds 5te 
Hefte, indeholdende Direktionens Aarsberetning for 1877, Med- 
delelser fra den zoologiske Samlings og Oldsagsamlingens Be- 
styrere, samt Indberetning fra Hr. Lossius om Resultaterne af 
den af ham med Selskabets Understøttelse i 1877 foretagne 
Reise. Hermed er 8de Bind af Selskabets Skrifter afsluttet. 
Den hidtil benyttede Udgivelsesmaade af Selskabets Skrifter 
har Direktionen af flere Grunde fundet at burde opgive og iste- 
det derfor lade udgaa selvstændige Aarsskrifter. — 

Medens Bibliotheket tidligere holdtes aabent 3 Gangei Ugen, 
har man efter Bibliothekarens Forslag siden Februar 1878 forøget 
Udlaansdagenes Antal til 5, saaledes at Læseværelset holdes aabent 
til de samme Tider. Denne Ordning har vist sin Hensigtsmæs- 
sighed ved en forøget Søgning, navnlig til Læseværelset. Biblio- 
theket har ialt været aabent til Udlaan 194 Dage, i hvilke der 
er skeet 952 Udlaan, indbefattende tilsammen ca. 1500 Bind 
og Hefter. Laantagernes Antal har været 167. Til det hervæ- 
rende Åthenæum har, ligesom tidligere, været udlaant endel 
Tidsskrifter af theologisk, naturvidenskabeligt og literært Ind- 
hold. Bibliotheket er i 1878 forøget med 288 Verker, deri ibe- 
regnet Tidsskrifter og Fortsættetser. De enkelte Bind og Hef- 


180 


ter udgjøre ca. 600. Tilvæksten har efter Fag omtrent været 
følgende: Theologi 12 Verker, 43 Bind, Lovkyndighed 4—7, 
Medicin 10—23, Filosofi 8—8, Pædagogik 11—61, Mathematik 
14—50, Naturbistorie 40—66, Fysik og Chemi 129—28, Økoncmi 
8—11, Sprogvidenskab 13—24, historiske Videnskaber 83—156, 
Literærhistorie 16—28, lærde Selskabers Skrifter 41—70, Skrif- 
ter af blandet Indhold 16—21. Af disse Skrifter ere ca. 100 
indkomne ved Kjøb, Resten som Gave. En Fortegnelse over 
Giverne vil blive optaget i den trykte Katalog over Aarets Til- 
vækst. Bibliothekets Manuskriptsamling er bleven forøget ved 
en Gave af 28 Nr. fra Hr. Foged Elster i Nordmøre. 


Selskabets Oldsagsamling hari 1878 havten Tilvækst af 173 
Nr. (Katalognr. 1937—2109), hvoraf 8 Nr. fra Stenalderen, 32 
fra den ældre Jernalder, 84 fra den yngre Jernalder, 24 fra 
den kristelige Middelalder, 20 fra nyere Tid og 5 ubestemte. 
Af disse ere 55 Nr. indbragte som Gaver fra 35 forskjellige Gi- 
vere.  Fortegnelse over Giverne er ved Udgangen af hvert Halv- 
aar offentliggjort i fiere throndhjemske Aviser. 


Hvad angaar den zoologiske Samling, har Forøgelsen i Hense- 
ende til Antallet af Exemplarer dels paa Grund af Samlingens Om- 
flytning, dels paa Grund af et Par større Præparationsarbeider væ- 
ret noget mindre end gjennemsnitlig 1 de sidste Aar. Den er for- 
øget med 3 Pattedyr, 9 ugle, 14 Fiske, af hvilke sidste 3 ere 
skjænkede af Bergens Museum, hvorhos Samlingen har faaet en 
større Tilvækst af lavere Sødyr, indsamlede under Bestyrerens 
Reiser. 

Begge de forannævnte Samlinger have udenfor den Tid, 
da Qmfiytningen foregik, været aabne for Publikum ? Gange 
ugl. og have især siden deres Opstilling i det nye Lokale havt 
et talrigt Besøg, der i enkelte Timer er gaaet op til omkring 
500 Personer. 

Mineralsamlingen er i 1878 forøget med nogle siluriske 
Fossiler fra Kaikbrud ved Moss, et Haandstykke med Krystal 
af Zinober fra Almadén samt en Guldstuffe fra australiske Mi- 


181 


ner. Disse Gjenstande ere alle indkomne som Gaver. Da Hr. 
Overlærer Getz paa Urund af Fraflytning fratraadte Samlingens 
Bestyrelse, overdroges denne under 7de November til Hr. Ad- 
junkt Schulz. 

Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i det forløbne 

Aar forøget med 238 Mynter, (blandt hvilke 3 af Guld, 76 af 
Sølv), 16 Medailler, (hvoraf 7 af Sølv), 16 Pengesedler og 3 
Jettons. Fra Kongsbe,gs Mynt er modtaget 5 forskjellige Sølv- 
mynter af den i 1876—77 prægede Kronemynt. Indkjøbt er 4 
Sølvmedailler, 1 større dansk Gyldmynt fra 1659 0g 4 Sølvmyn- 
ter. Resten er indkommet som Gave fra 44 forskjellige Givere. 
Fortegnelse over de modtagne Gaver er indrykket i Byens 
Aviser — Den af Samlingens forrige Bestyrer Hr. Rektor Mil- 
ler paabegyndte Katalog over Selskabets antike Mynter er fort- 
sat og fuldført, hvorhos Mynterne, der ved en tidligere Flytning 
vare komne i nogen Uorden, ere gjennemgaaede og ordnede ef- 
ter Katalogen. Samlingen tæller nu ca. 1500 antike Mynter, 
(den største Del af Bronce), hvoraf dog endel ere temmelig 
slidte og ulæselige. Forøvrigt er Katalogarbeidet ogsaa for de 
nyere Mynters Vedkommende fortsat efter samme Plan som i de 
foregaaende Åar og nu saavidt fremmet, at det kan ventes fuld- 
ført i 1879. — Samlingen, som paa Grund af endel nødvendige 
Reparationer og Forandringer endnu ikke har kunnet overflyttes 
til det for den bestemte rummeligere Lokale, har heller ikke i 
afvigte Aar været holdt aaben for Publikum i Almindelighed, 
hvorimod den som før har været tilgjængelig for dem, som der- 
om have ytret Ønske, hver Onsdag Middag til samme Tid, som 
Selskabets øvrige Samlinger have staact aabne. 

Ifølge Selskabets Statuter afholdtes den 30te September 
Generalforsamling til Valg af Præses, Vicepræses og et Medlem 
af Direktionen. Præses og Vicepræses gjenvalgtes; istedetfor Hr. 
Overlærer Carstens, der havde frasagt sig Gjenvalg, indvalgtes i 
Direktionen medundertegnede Rektor Petersen. I samme Ge- 
neralforsamling valgtes til Revisorer d'Hrr. Kaptein 0. Holter- 
mann og Adjunkt K. Lossius. 


182 
Selskabets Formue ved Udgangen af 1878 udgjorde: 


Hammers Legat i Panteobligationer . . . . Kr. 72,938.00 
Paulsens Do. - Do. ee 
Paulsens Do. - Statsobligationer . . . > » 7.420.00 
Aas's & Hustrus Legat i Panteobligationer . » 12.000.00 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken. . 9» 3.65 
Paulsens Do. Do. - Do. - le 104.18 


Kr. 109,674.83 


Aarets Indtægter og Udgifter vare i det væsentlige følgende: 


Indtært: 
Hs. Maj. KongensøBidrag 0. > -- - 400.00 
Statskassens Bidrag . . Eg 4000.00 
Throndhjems Sparebanks Biden) Eg JM ee 1,888.00 
Kontingent af 145 Medlemmer å 580.00 
Renter af Selskabets Obligationer å 5,330.73 
Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosener oneske Stiftelse på 1,278.88 


DiverseØlndtægter vs SS SE 8.04 
Kr. 13,485.65 


Udgift: 
Lønninger 20 SJOA La RE 
Biblhoheket GJ SJ 1,302.05 
Den zoologiske Samling EN 939.12 
Oldsagsamlingen å 5 164.30 
Oldsagsamlingens Bibliothek 4 73.67 
Myntsamlingen . å 75.00 
Stipendier Lå 640.00 
Udgivelse af Skrifter Å 4 196.00 
Renter tillagte Legatkapitalerne . 5 58100 


Afdrag og Renter. Je GE Da GE 1,465.83 
Skatter 'o2 Grundaføifter (4005 VEE 1,085.95 


Lys og Brænde . E I 290.68 
Afsætning til By efpedet Å ee 400.00 
Pilkeldee Udeifter» > Tarn SEE 265.21 
Efter Revisionsanmerkninger . . . . ge så 0.40 


Kr. 12508321 


183 


Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger denne 
Indberetning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres 
Majestæts naadige Bevaagenhed. 


Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske 
Videnskabers Selskab. April 1879. 


Essendrop. K. L. Bugge. I. Å. Bonnevie. 


Præses. Vicepræses. 


K. Rygh. H. H. Petersen. 


1. Richter. 


E 


| GE å OG Serials 


ii 


5 WHSE 0 


are 208 KVELE KEN TET TT 
mg år fiolin Å NS 
Vår ve sert NS 
i ET n p rører øse 
På meer % æres sp frie 402 , a E 
være Då fr Hrpadabd - 
ar x a Å Leem ev - : 


suæpngeene re PAY 


Pi 


dre» 
vere rape 


sa re 

Aarre spratt 

vie gar re 
pa prate 

rpaøarpeett et 
pas ee bt Å 
oe ørene 
KA ET dl 
Feøy ope kp DE ev 

TD rd dn ber 


rør 
PT lab 
PARR wa 
sv å ve pek gje No 
% røve 


pr 
ped AA Pa Per Å X ap å a PETE 
oe ri ; ; K ' r- a G , D å trå ret Li v bee pp 
å r ; vr pl 
s vn PE 
byrd ; å , , : å å TA - i tatere ped 
ar pen øra a V - P å ja EV 
me SES NN o brå 
yrkes 
Ta vare renses en 
pt 


vår» 
tru 
To arnem aars 
ap pass ga 
ser 


armer åR 


varm, Nan 
PE 


spetig ger 
OD 


Gus ere 


på 
pop 
str 

pe TET ME dat 


svev veve 
å ind 


sen re o E p & um v På v pr 
avden 48 Å , ; a 3 eye 
V X G i å pi OE 3 
« pt jøprse PP je pr ad em PE 
fa Å oe pas mv 


se 
brae MYK VE EN 


paean 


pin 
Mp am såper MV ØG EV y og 
å pt 
sr YD kp ER faepn 
pe dr Gå) p å FER 


Pa vine 

Pr ing 

vers arre 

erek une 
> are 


ET bo 
rer em ret VNR SG 4 
skpd Np OE STE 


en 
hr