is En SN 3 Okrifter, ſom ud det Fiobenhnonfe Fr "Sunny Gemmer Sine fremlagte og oplaſte i . 1743 og 1744. Horſt Deel. „ n Eat i KJØBENS AV, | : Udi det Kongelig Waͤyſenhuſes Bogtryfkerie | og paa dets Forlag. i 5 | — — i 7 Trykt af Gottmann Friderich Kiſel. Aar 1745, . ' N 1 8 1 5 i ; == 85 7 . F tj 1817 Ny ix ig å 77 — 8 t e 8 vw lg 150 5 N det meeſte, ſom paa⸗arbeides og ſri⸗ ves til Nytte i den lærde Verden, ſkeer uden for Selſkaber og de faa kaldede Academiſke Forſamlinger. Ja de vig⸗ tigſte Ting, ſom ere opfundne, tilſtaaer 8 man enten at have været til, længe for⸗ end flige: Indretninger, eller og at være komne frem foruden dem. Men ſaa er dette dog viſt / at ved Sel⸗ ſtaber, ſaadanne ſom udi neſtforrige Seculo og indtil * 2 denne == N i N ci == iin 11 I NE ERE rr... ES rr: — — —— denne Tiid ere 1 ſtiftede i eet og andet Land, ere ogſaa mange heel nyttige, og til Forſtands og Viden⸗ ſkabers Opliusning begvæmme, ſaavelſom behagelige og artige Ting, bragte for Dagen. Man kand ſilkerligen troe / at ikke en ringe Deel af det ſom nu vides, var ellers, omendſkiont vel her og der paatenkt, dog alligevel ble ven i Opfindernes Hoveder og Studere-Kammere ſtik⸗ kendes, og aldrig til flere meddeelt, hvis ikke den Pligt og Forbindelighed, tillige med den Opmuntring og Til⸗ ſkyndelſe, der medfølger lærde Forſamlinger, havde fort det frem for Liuſet. Til dette at gotgiore, holder man ufornodent at opregne Exempler af fremmede Landes ſtorre eller mindre Societæter, Academier, eller andre deslige Stiftelſer. Thi hvem kand det være ubekicndt, at derved ikke een eller fane; men mange, ja heel adſkilte flags Videnſkaber have bekommet anſeelig Tilvært? Men for at viſe, det Tingen ikke er end heller nye her i Landet, behover man ikkun at drage ſig til Minde den fortreffelige Samling, kaldet Acta Medica Hafnienſia, ſom fordum under den vidtberomte Mands Dr. Thomæ Bartholins Direction, fra Aaret 1672. indtil 1680. (i hvilket Aar hand dode,) udkom paa Latinſk Sprog, i ſi⸗ Fortale. — — —́ ñ——— ——— ——e—6— er en i fire maadelige Bind in 4. og ſom vel ſtorſte Parten ind⸗ befatter hvad ſom til Naturens Kundſkab, Medicin, Anatomie, Chymie, og Chirurgie henhorer, men der⸗ hos ogſaa fremſtiller, endſtiont ſparſommeligen, viſſe Mathematiſke Afhandlinger, ſamt noget lidet om vore Landes Antiqvitœter, og Sprogges Egenſkaber. Saa nyttigt et Verk ſom dette var / og faa beklageligt at det ikke længere blev fortſat; Saa meget desmere tor man haabe; at det for halvtredie Aar ſiden, ved Hr. Gehei⸗ me⸗Conferentz⸗Raad von Holſteins berommelige Forſorg og under Haus Excellences Præſidio, her oprettede Selſkab udaf nogle fage Lar⸗ doms Elſkere ſtal kunde vinde et gunſtigt Omdomme, ey allene hos deres Lige og enhver Studerende, men end ogſaa hos de Allerhoyeſte, ſaavelſom de ringere i Fa dernelandet: Nu det har taget fig for, at udgive i Trykken en Deel af hvad ſom i næftforrige tvende Aar, (imellem viſſe andre af Deres Kongel. Majeſt. Allernaadigſt anbefalede Forretninger,) er bleven fremlagt og opleſt i dets holdne Forſamlinger. Man bekiender, at dette ſom hidindtil er foretaget og nu d KK. X-3 Fortale. med til Deels Fed rev temmelig meget ja vel gandſke uliigt til de foromtalte Medicinſke Ada, i Hen⸗ ſeende til Materien, til Behandlings Maaden, ſaavel⸗ ſom til Sprogget. Ja det er og langt fra, at man til⸗ tœnker denne vores forſte Prove et faa almindeligt Bi⸗ fald, eller giver den ud for nær faa vigtig og nyttig, / ſom en ſtor Deel af hine vare. Men hvad ſom end ikke er naaet, venter man at kunde oprettes med Tiden. Og, naar ſom vore fiære Landsmend ville have den Godhed, for det forſte at tage til Takke med denne, og maaſkee flere Dele, af dette ved nogle fane begyndte Verk; omendſkiont det meeſte derudi ikkun omhandler vort Federnelands Sager, tillige med andre ſmaae Curioſitqter, af de nu i Selſkabet arbeidende deres For⸗ raad; tor man vel giore fig den Forhaabning / at ſkulle herefter kunde komme videre, og fee Verket forbedret med vigtigere Ting, og Materier af ſtorre Betydenhed. Thi det er faa langt fra Selſkabets Forſct og Oye⸗ merke, enten den Medicinſke eller andre ſaa nyttige Videnſkaber derfra at udelukke, at det tvertimod intet heller ynſker, end den Fordeel at kunde nyde, udaf ler⸗ de Medicis og Natur⸗kyndige/ ſaavelſom ze er Fortale. — — — — — ——ẽ bert Staden og overalt i Landene, at bekomme til de efterfolgende Dele jo flere gode og rare Afhandlinger, jo kirere. Hvortil vi ey allene bemeldte flags Lærde, men end ogſaa alle andre, ſom udi ſmukke Kunſter og Videnſkaber beſidde et beſynderligt Pund, vare ſig end hyvad flags Videnſkaber det er, (Theologien allene und⸗ tagen, med mindre det er Philologiſk og Critiſk til Steder i den Hell. Skrift, eller til Kirke⸗Hiſtorien /) ville have paa det venligſte og tieneſtligſte indbudne. Om Skrive⸗ eller Behandlings⸗Maaden, naar og der⸗ ved forſtaaes Korthed eller Vidtloftighed, er det aftalt, at den bor ſtaae aldeles til enhvers frie Villie, og være alle tilladt derudi at lempe ſig efter Materierne, ſom de ſelv beſt befinde, og efterſom enhvers Henſigt, Tiid eller andre Omſtendigheder ville tillade, Saaledes at / naar en riig Afhandling bliver ſtedſe velkommen, om den end var længere end ſedvanligt, ſaa ſkal endogſaa en anden, der er paa een eniſte Side, vare Selſkabet ligeſaa kiær, ſom hvis den var paa mange Ark Papir: Alleniſte, at derudi noget ugemeent, noget nyttigt, eller idet m indſte noget markeligt indeholdes, til Opliusning 99 Underretning, for de nu levende og for Efterkom⸗ merne — Fortale. mBZ— — en en — — — — — merne. Og efterſom Tanken fra Begyndelſen ey har været; at dette Arbeide ſkulde komme videre, end til vore egne Landsmends Kundſkab og Forlyſtning, da det og meeſtendeels, ſom ſagt er, angager vore Inden⸗ landſke Ting; Saa have vi og ikke fundet, hvorfore vi ſtulde bruge andet Tungemaal, end vort eget; Helſt man i denne Poſt haver faa mange udenlandſke Exempler at efterfolge. Endeligen haver man herhos tilfoyet Ef⸗ terretning om Perſonerne i dette Selſkab, hvoraf ogſaa kunde kicndes de udi denne forſte Deel indbefattede Skrifters Autores, hvis Navne derudi ellers med Begyndelſes⸗Bogſtaver ere bemærkede, Kiobenhavn den 8. Juli 17 45. Det N Nuten Velſkab Lerrdoms og Videnſkabers Elſkere: Dets PRÆHSES Wans EXCELLENCE Moyvelbaarne Merre Hr. Johann Ludwig bon Holſtein, Herre til Grevſkabet Lethraborg, Ridder, Wongel. Majeſts. Geheime ⸗Conferentz- Raad, Geheime Raad i det Kongl. geheime Conſeil, Cammer⸗Her⸗ re, Ober Secreterer i det Danſke Cancellie, Præ- ſes i Collegio de curſu evangelii promovendo, Forſte General- Kirke⸗Inſpector, og Patronus for det Kongelige Univerſitet i Kiobenhavn. SecttlWil, Henrich Henrichſen, Kongel. Majeſts. Aſſeſſor i Hoyeſte Ret, og Secreterer i det Danſke Cancellie. De i Selſkabet hidindtil Arbeidende: | Hans Gram, Kongl. Majeſts. Juſtitz⸗ Raad „Bibliothecarius, Archivarius og Hiſtoriographus, Aſſeſſor i Conſiſtorio, Profeſſor Græcæ Lingvæ, og Senior i det Kongl. Vniverſitet. Goachim Griderich Ramus, Kongl. Majeſts. Juſtitz⸗Raad, Aſſeſſor i Conſiſtorio, Philoſ. & Mathematum Profeſſor i det Kongl. Vniverſitet. Shriſtian Sudwig Scheid, Kongl. Mojeſtets Juſtitz Raad, Alleſſor i Conſiſtorio, J. U. Doctor og Profeſſor, og Facultatis Juridicæ Decanus i det Kongel. Vniverſitet. Harcus Hoͤldike, 2 Theologiæ Doctor, og Profeſſor Prim. i det Kongel. ; Univerſitet, Aſſeſſor i Conſiſtorio, ſamt i Collegio de Curſu Evangelii promovendo. 85 > ; . Hric Pontoppidan, S. Theologiæ Profeſſor Extraordinarius, Kongl. Majeſtets N Hof⸗ Pre dikant , Aſſeſſor i Collegio de Curſu Evangelii i . ſaa og i Directionen over de Fattiges Vaſen. Verndt Hoͤlmann, : J. U. Doctor, Aſſeſſor i Conſiſtorio, Profeſſor Hiſtoriarum & Antiquitatum Patriæ, og Facultatis Juridicæ Adjunctus. GSorteigneſ e pag de i denne Forſte Deelafhandlede Materer. | M. W. H. G. „E, M. W. Betragtning" over M. Pans russen Danſke a af de fem Moſis Boger j pag. I. fqq. Om Kong Knud en Stores Tast til e hvad Aar den er feet, pag. 25. qq. 3. Om det Danffe Sprogs Skicbne og forrige ſaavelſom nærværende Tilſtand udi Sonder⸗Jylland eller Forſten⸗ dømmet Slesvig; 0 55. ſqq. 1 over en Jobi Cabbaliſtit Penge, pag. 77. 5. . Beviig,” at Danmark ikke en nde har været et Lehn af det Tydſke Rige; Per 87. ſaq. Forſog til en videre Oplysning om Ge Eſküds i Stamme og Blod⸗Forvantſkab, pag. 197. fqq: 7. Om Byſſe⸗Krud, naar det er opfundet i i Europa, og hvor længe det 8 været i Brug i Danmark , pag. 213. ſaq. 8. 6; Kort Efterretning, om g i Aaret 0 ved Søger, Priis Slot i en Hoy funden, faa faldet Jette⸗Stuve, med fire deri liggende Beenradde, hvis Aelde underſoges, NF. N. 5 til Behag, ſom elſke Landets . pag. 307. fqq. Hiſtoriſt og Phyſiſt Beſkrivelſe over Rordlhſets forunder⸗ lige Skikkelſe, Natur og Oprindelſe / pag. 317. ſqq. ÆRES 0 N == JJ Betragtning over den 5 N N Dane Sverſettelſe for . Mag. HANS TAUSSEN | har giort : De ſem oſis Vogger. blant de Herligheder ſom den Evangeliſke Kirke beſidder, er denne at agte og anſee for den allerſtorſte og ypperligſte, at den er ſaaleedis bygt paa Apoſtlernes og Propheternes Grundvold, at den kand beviſe alle ſine Troens Artikler, ö ingen undtagen; af Guds Ord, og derfor troer dem, fordi Gud ſaaleedis har aabenbaret dem i den Hellige Skrifft; derimod an⸗ tager den ikke de Lerdomme, men forkaſter dem, ſom ere ſtridige imod Guds Ord og dets rette Meening, ihvor mange og anſeelige Mænd der end kunde hafft dem, og ihvormeget de end kunde ſynes at komme overeens med Fornufftens Slutninger. Er Paa det nu dette Fortrin fom den Evangeliſke Religion har frens for alle andre Religioner; kand 5 vedlige, ſaa og Kirken fab en i aleene 2 M. W. om M. Hans Tauſſens aleene blive ved, men endogſaa vore og tiltage, ſaa er det Heytfe orno⸗ dent, ihvor den Evangeliſke Kirke er, at ogſaa der Apoſtlernes og Pro⸗ pheternes Skriffter ſkuͤlle laſes, hores og forſtaaes. Hvorfor og faa ſnart ſom Reformationen i noget Land er bleven begyndt, og den Evangeliſte Kirke plantet, faa har man og ſtrax været betankt paa; at mage det ſaaleedis, at den Hellige Skrifft kunde blive overſat i det Lands Sprog, komme i Folkes Hænder, og af dennem forſtaaes. Det er vel ſaa, at endogſaa for Reformationen har den Hellige Skrifft været overſat i de fleeſte Europæiſte Sprog, men til deels vare alle diſſe Overfættelfer ikke giorte efter Grundtexten, men efter vulgatam verſionem, ſaaſom, uagtet alle de Paamindelſer ſom der⸗ om ſkeede af Paver og Conciliis, ſtudium linguarum i den Tiid me⸗ get ſorſommeligen blev tracteret: til deels vare ogſaa exemplarierne af flige Overſettelſer meget faae og rare, faa at man i den Tü lettere kunde fælle de Exemplarier ſom fandtes i heele Lande, end man nu kand telle editioner. Sielden fif man et Exemplar af verſione vul- gata at fee, men Overſættelſer vare endnu meget rarere. Den ſalige Forandring ſom da herudi er (feet, har ikke ſtrax Fundet fættes i Verk. Thi da den Gierning, at forfatte en god, noyagtig og forſtagelig verſion over den heele Bibel, ikke aleene er af ſtor Vanſke⸗ lighed og Viidtloftighed, men endogſag af ſtor Vigtighed, faa har den ogſaa udfrævet at dertil maatte anvendes den fornødne Tiid. Imid⸗ lertiid have dog de brave Mand ſom arbeidede derpaa, ikke fundet fo⸗ re det over deres Sind, at lade Folk bie ſaalcenge efter Overfættelfen, indtil den fuldkommeligen var udarbeidet; men ligeſom de ere blevne ferdige med det eene Stykke efter det andet, ſaa have de givet det i Trykken, faa at hvert Stykke ſom paa denne Maade kom ud, kunde anſees for et nyt Løfte, at meere ſkulde folge efter; indtil det heele Verk kunde blive ferdigt. . Saaleedis gik det med den ſal. D. Luthers tydſke Overſcttelſe. Der vare heele tolv Aar imellem, at hand udgaf det forſte Stykke af Biblen paa tydſk, og at hand kunde udgive den heele Bibel. Thi det forſte Stykke ſom hand blev ferdig med var det Ny Teſtamente, hvilket A. 1522. to gange blev trykt og diſtraheret, nemlig baade i September og i December Maaned; men den heele tydſke Bibel blev ikke ferdig forend A. 1534. ' Saalee- …… Dverfættelfe af Moſe Bøger. 3 Saaleedis er det ogſaa gaaet til med vores danſke Bibel. Den hoypriſelige og meget gudelige Konges Kong Chriſtian III. Omſorg og Gavmildhed, har man naſt Gud at tilſkrive, at den heele Hellige Skrift blev overſatt paa danſk, og forſte gang tilſammen udgivet; men dette Arbeide blev. ikke ferdigt førend Aar 15500. Inmidlertiid have dog de gode Guds Mand ſom indtil den Tiid faa troligen havde arbeidet paa at indfore en bedre Kundſkab om Gud i vores fiære Federneland, end den var, ſom her havde været i Pave: dommet, meget vel ſkionnet derpaa, hvor hoyt fornødent det var, at den Hellige Skrifft blev overſatt paa danſt, og derfor anvendt al mue⸗ lig Fliid, pan at det eene Stykke efter det andet kunde blive forfærdi- get, og ved Trykken til hvermands Brug og Nytte udftæder. Den ferſte ſom i den Henſeende har forthient at roſes, er diſſe tre nordiſte Rigers ſtore Konge Kong Chriſtian II. hvilken endogſaa udi fin Landflygtighed vilde lade fee fin Kigrlighed imod Gud og imod dem fom havde været hans Underſaatter, ved at beſorge den forſte danſke Overſcgttelſe af det Nye Teſtamente. Dette Arbeide blev ved hoyſtbemelte Konges gudelige Omſorg forferdiget og trykt til Leipzig A. 1524. ſom var det nermeſte Aar efter at hand havde miſt tre ſtort Kongeriger: hvoraf man kand fee, at da ſtor Modgang kand drage nedrige Gemytter til Fortvivlelſe; faa fører den derimod ædle o hoye Siegle nærmere til Gud. Den lærde Mand hvis Thieniſte hoyſt⸗ bemelte Konge brugte dertil, var den meget merkelige Mand Hans Mikkelſen fordum Borgemeſter i Malmoe, ſom havde forladt Huus og Hiem, Huſtru og Bern, Rügdom og Embede, for at folge og thie⸗ ne ſin ulykkelige Herre Kongen udi hans Landflygtighed. Hand har da overſatt det Ny Teſtamente, men maaſkee ikke forſtaaet faa meget Graekiſk, at hand havde fundet efterfølge den Text derudi, og derover ikkun foretaget fig verſionem vulgatam at fordanſfe/ hvilket han ogſaa i Titlen ſelv giver tilkiende, ſom lyder ſaaleedis: Thette er thet noye Teſtamenth paa danſte ret efter Latinen udſatthe MD XXIII. 8 Atter igien blev det Ny Teſtament paa danſk oplagt til Antwer- pen i Braband Aar 1529. denne verſion og edition er ogſaa beſorget ved een af forbemelte Landflygtige Kong Chriſtian den Andens tro Thienere nemlig Meſter Chriſten Pederſen Cannik i Lund i Skaane og Erkebiſpens ſammeſteds e Denne gudfrygtige e i ; 2 an M. W. om M. Hans Tauſſens E14! ↄ ³ eet even bre rarere eres — Mand har vel i de fleeſte Ting efterfulgt Hans Mikkelſens Overſettel.⁰ fe; og ſaaleedis lagt verſionem vulgatam til Grund, men dog 1 Hen⸗ ſeende til orthographien og det danſke Sprogs Zürlighed og Reenhed forbedret ſaare meget ſom behovede Forbedring. J Fortalen til den⸗ ne Overſqttelſe ; havde ſamme Mand ogſaa lovet at hand iligemaade vilde overfætte det Gamle Teſtamente, hvilket dog ikke er ſkeet, end» ſkiont hand levede længe efter den Tiid ſom Sognepreſt i Kirkehelſin- ge i Love Herred: maaſkee hans egne Omſtendigheder ere ſaaleedis blevne forandrede, at hand ikke har kundet have Leylighed dertil, og maaſkee hand har feet; at den danſke Kirke ikke trangede til hans Ar⸗ beide, da der vare andre, ſom det blev befalet at fuldføre, Dog for⸗ end hand overſatte det Ny Teſtament, havde hand af det Gamle Te⸗ 1 udgivet paa danſk Davids Pſalmer ſom ere trykte til Antwer⸗ en A. 1528. å | åg Nogle andre brave og lærde Mænd have med ligeſaadan Flid og | gudelig Intention paataget fig at arbeide paa det Gamle Teſtamentes Overſættelſe. Den forſte Part deraf nemlig de fem Moſis Bogger har den retſindige Evangelii Thiener og tro Arbeidere udi Reforma- tionen Meſter Hans Tauſſen fordanſket og udgivet. Hand har vel ogſaa havt i Sinde at overſette og efterhaanden udgive det heele Gam⸗ le Teſtament, hvilket kand fees bande paa Titulbladet ſom ſtaaer for ved diſſe fem Moſe Bogger, og lyder ſaaleedis: Det Gamle Teſta⸗ mente med Tro og Sliid fordanſket af M. Hans Tauſſen Pradi⸗ ker udi Kigbenhavn; faa og af Fortalen, hvor hand lover at fort: ſette dette Arbeide / derſom det kunde finde Bifald: Saa haver jeg nu bevüſt min Tieniſte paa diſſe Moſes Bøger, og fordanſket dennem efter min Formue. Kunde forſtandige Solk ſkignne det at det fag kand være lideligt / da vil jeg gierne gigre ydermere hvad jeg kand; Ellers vil jeg hermed have givet dennem Aarſa⸗ ge til at giøre det bedre, ſom bedre kunde. Og denne hans Overs fættelfe er det, ſom jeg denne finde noget noyere vil betragte. Davids Pſalmer ere overſatte paa danſt, og med forte Anmerk⸗ ninger forklarede af ranciſco Wormordo, ſom har ladet denne fin Overfættelfe trykke til Roſtok A. 1728. Hand melder udi Fortalen, at hand baade i Henſeende til Overſcttelſen og Anmerkningerne har havt ſtor Hielp af Lectore Paulo Eliæ, og takker hannem for den * 8 ; om : Overfættelfe af Moſe Bøger. ſom hand derudi havde beviift, Franciſcus Vormordus kunde vel trænge til Hielp udi Overſattelſen, ſaaſom hand var en Hollænder, og den Tid ikke end Sproget her i Danmark faa mægtig ; ſom hand ſiden efterhaanden er bleven / og Lector Povel var faa lærd en Mand, at hand meget vel kunde hielpe/ og i hvorvel hand allereede var faldet fra den Evangeliſke Lærdom til Pavedommet igien, og ovede Fiend. ffab imod andre Reformationens Thienere, faa havde hand dog endnu nogen Kierlighed for Franciſcum Vormordum ſom ſin gode Ven og Diſcipel. 9 Dommernes Bog er bleven overſat paa danſk og trykt i Kioben⸗ havn A. 1539. med denne Titel: Dommernes Bog af det Gamle Teſtamente fordanſket. Overſætteren har været Peder Tideman ſom ogſaa har brugt god Fliid og Agtſomhed. Af de Apocryphiſke Bogger er Sirachs Bog og Salomons Viüsdom overſatt paa danſk og trykt til Magdeborg A. 1541. Efter Jac. le Longs Beretning ſkulde M. Hans Tauſſen være Auctor til dens ne Overſattelſe; derudi fager hand feil. Thi Overſætteren har været den forbemelte Peder Tideman. . Efter at Kong Chriſtian III. danſke Bibel A. 1550. var bleven fer⸗ dig / er ogſaa des foruden i ſer trykt Salomons Bøger fordanſket af Hans Siuneføn, item Tobie Bog paa danſke; diſſe Stykker ere Ord fra Ord, ligeſaaleedis ſom de ftage udi Chriſtiani III. Bibel, trykte til Wittenberg A. 1552. Jeg lader det være uſagt, enten diſſe Boger ere ſaaleedis i fær oplagde, for at hielpe Folkes Andagt, ſom i fær vilde leſe diſſe Bogger til deres Opbyggelſe / eller og om Johannes Syningius har vildet ved denne edition lade Efterkommerne vide, at diſſe Bogger havde været hans penſum, iblant de Mend ſom af hoyſal. Kong Chriſtian III. til den Hellige Skrifftes Overſættelſe vare committerede. Hand var den Tiid ſamme Arbeide blev giort SS. Theol. Doctor og Profeſſor ſamt Sognepreſt ved H. Geiſtes Hoſpital. : DE ere de ſtykviis udfomne Overfættelfer af een eller anden Deel af den H. Skrift, ſom ere ved Reformationens Tiid forfattede og tryk⸗ te / hvilke jeg har kundet faae Kundſkab om. ; De ypperlige Mend fom efter hoyſtſal. Kong Chriſtian den Tredies Befaling overſatte den heele Bibel, kunde have kommet meget ſnare⸗ re til Ende med deres Arbeide, om ſom de giorde, derſom de 2 . 3 ehol⸗ 6 M. W. om M. Hans Tauſſens beholdet / enten uden Forandring, eller med nogen Forbedring, de Overfættelfer ſom allereede vare ferdige førend de begyndte deres. Thi derſom man regner tilſammen Mefter Hans Tauſſens Overſckttelſe over de fem Moſis Bogger, Peder Tidemans over Dommernes Bog, Franciſei Vormordi over Davids Pfalmer, Peder Tidemans over Viis⸗ Dommen og Sirachs Bog Meſter Chriſten Pederſens over det Nye Teſtamente, faa var halvdeelen af Biblen allerede overſat; men de have ikke brugt nogen af diſſe Overſettelſer / men aldeelis fat dem til Side / ingenlunde af nogen Foragt, enten imod Autores eller imod deres Ar⸗ beide, men efter den Regel ſom derudi har været dem foreſat , nem⸗ lig at de noyagteligen ſkulde folge ſal. Doctor Luthers tydſke Overſct⸗ telſe; hvilken Regel de med al Fliid har efterfulgt, deels fordi her maa: (fee i de Tider ikke vare mange Mænd ſom havde faa god Kundffab udi det hebraiſke Sprog ſom ſal. D. Luther og hans Medarbeidere, deels ogſaa, paa det at det Samfund ſom var imellem den danſke og de tyd⸗ ſte Evangeliſke Kirkers Tro og Lærdom kunde være des kiendeligere; men denne Regel var ikke bleven iagttaget af de forige Overſettere: Meſter Chriſten Pederſen havde noyagteligen efterfulgt verſionem vulgatam, Franciſcus Vormordus var mangeftæds viget derfra, og M. Hans Tauſſen havde hverken bundet fig til vulgatam ey heller til Lutheri verſion. : a 8 Hyad nu i før M. Hans Tauſſens Overſettelſe er anlangende, fan har jeg feet tvende editioner deraf, begge trykte til Magdeborg ſaa haſtig efter hinanden, at der er ikkun tvende Aar imellem begge edi- tioner, Den forſtes Titel lyder faa: De fem Moſis Beger. Aars⸗ tallet naar den er trykt ſtager paa den ſidſte Side ſaaleedis: Prentet i Magdeborg ved Michel Lotther Aar effter Guds Byrd MDR ÆV. Meni den anden edition lyder Titlen ſaaleedis: Det Gamle Teſtamente: Aarstallet naar den er trykt, ſtager ogſaa paa den ſidſte Side ſaaleedis: Prentet i Magdeborg ved Michel Lot⸗ ther Aar effter Guds Byrd MDXXXVII. Saa man deraf kand ſlutte hvor begiærlige Folk i de Tider maa have været effter at læfe Guds Ord, føden to editioner ere blevne prentede faa haſtig effter hinanden. Der er brugt ſamme Format nemlig Octav, og ſamme Bogſtaver til at trykke begge editioner, hvoraf det ogſaa kommer, at Siderne ſpare til hinanden, Begge editioner ere trykte meget accurat, fag 1 i en i | Overſettelſe af Moſe Boger. | den Tiid jeg havde begge editioner i Hænderne ingen Tryffeil har fun⸗ det, endſkiont jeg ſogte dereffter. Imidlertiid kand man fee at der al lereede A. 1536. er bloven giort Begyndelſe med at trykke den anden edition, ſaaſom det Aarstall ſtager paa Titelbladet næft efter de Ord af Pſalm. 34 Kommer hid J Børn, hører mig: SErrens Srygt vil jeg lære eder. MDXXXVI. Begge editioner ere da ogſaa lige ſtore, og beſtaae af eet Alphabet og 13. Ark. De ſalige Guds Mænd ſom arbeidede paa Reformationen i diſſe Riger og Lande, lode ſomme af deres Skriffter trykke her i Danmark, ſom i Kiobenhavn, Viborg og Malmoe, men andre i Tydſtland og an⸗ denſtæds, ſaaſom til Roſtock, Magdeborg, Leipzig / Wittemberg og Antwerpen. I denne Overfættelfe ere ogſaa her og der trykte nogle Figurer; ſom ere udſkaarne i Tre, for at giore ſaadanne Ting tydeligere, ſom ellers kunde ſynes at være uforſtaaelige, ſaaſom Gen. XIX. at Loths Huſtrue omvendes til en Saltſtytte, cap. XXII X. Jacobs Drøm om Stigen der naaede op til Himmelen: cap. XLI. Pharaos Drøm. Exodi XII. Paaſke⸗Nadvere. cap. XVI. at Manna regner ned af Himmelen. cap. XX. Lovens tvende Tavler, cap. XXV. Pagtens Ark: ſamme Cap. Rogelſe Alteret, ſamme cap. Skuebrodenes Bord, ſamme cap. Lyſe⸗ ſtagen, cap. XXVI. Gardinerne, ſamme cap. Tabernaklet opreiſt, ſam⸗ me cap. Fiœlene med deres Fødder og Stengre, ſamme cap. Lovekar⸗ ret, cap. XXVII. det Kaaber⸗Altere / med fine Redſkabe, ſamme cap. Tabernaklet med Forgaarden, cap. XXIX. Aharon udi ſin heele Dragt. Diſſe Figurer ere tegnede, ikke efter den Meening ſom Joderne have "Derom; men efter den Meening ſom den ſal. D. Luther derom haver hafft hvilket i færdeclished kand kiendes pan Skuebrodenes Bords, det Kaaber⸗Alteres og Aharons Figur. : Meſter Hans Tauſſens egen Fortale er gandfke fort, hvorudi hand raader at enhver Chriſten flitteligen ſkal læfe den Hellige Skrifft, ikke aleene det Ny, men endogſaa det Gamle Teſtament: hvilken hans Formaning vel er ſtilet imod de Tiders Giendobere, hvis Lærdom var, at det Gamle Teſtament ved det Ny ſaalerdis var affkaffet, at dets Læsning ikke mere kunde være til nogen Opbyggelſe og Nytte: udi den⸗ ne ſamme Fortale er det at hand lover ſom tilforne meldet er om denne hans 3 M. W. om M. Hans Tauſſens hans Overſettelſe kunde finde forſtandige Folkes Bifald, at gage vide re frem i dette Arbeide: hvilket dog ikke er ſkeet. 2 i Aarſagen hvorfor hand ikke har fortfat fin begynte Overfættelfe til de folgende Bøgger, har vel været den lykſalige Forandring, fom i Hen⸗ ſeende til den Evangeliſke Kirkes udvortes Tilſtand, her i Rigerne ſkee⸗ de, Aaret efter at den forſte edition af hans Overfættelfe var bleven trykt, nemlig 15 36. da Gud gaf den 5 Konge Kong Chriſtian III. Naade til at bryde Pavens og hans Cleriſies Aag / og kaſte det fra ſine Underſatters Halſe: hvorved den ſande Religion ſom hidindtil havde haft ſin Fremgang igiennem Trangſler og Forfolgelfet, fit al den Frihed, ſom kunde onſtes til at vore og udbrede fig. * Man kand meget vel tanke, at Meſter Hans Tauſſens og hans Med⸗ arbeideres Glæde herover har været meget ſtor, at Gud paa faa en herlig Maade velſignede det Arbeide, fom hand ved dem havde begyndt iblant faa ſtore Lidelſer og Gienvordigheder; men jo ſtorre Hoſten var, og jo mindre Arbeidernes Tall var, jo ſtorre blev ogſaa Arbeidet for enhver i ſer af dem. Sag at det er meget troeligt, at Meſter Hans Tauſſen, i diſſe Omſtondigheder ikke kand have hafft Tiid, at arbeide videre paa fin Overſcættelſe. : i Dertil kom ogſaa en anden Aarſag / ſom giorde at hans Flittighed i denne Sag ikke meere var fornoden: nemlig den hoyſalige Konge Kong Chriſtian III. indſaa meget vel, efter den ſtore isdom ſom hand havde, at den Hellige Skrifftes Overſettelſe paa danſk, var ſaadan en Ting ſom i den danſke Kirke ikke kunde undværes : hvorfor hand ogſaa ſtrax giorde ſaadanne Anſtalter, ſom dertil vare fornødne, og beſkikkede lærde Mend, ſom ſamme ſkulde forfatte. Efter Tauſſens egen Fortale, folger D. Luthers Fortale over det Gamle Teſtament, hvilken af Tauſſen er gandſke vel og tydelig overſat, aa det er at forundre, at ikke denne Overfættelfe er bleven brugt i den danſke Bibels edition af A. 1550. men giort en gandſke ny Overſerttelſe, ſom dog udi ingen Maade er bedre end denne. ) i Verſiklene udi denne Overfættelfe ere ikke ſkildte fra hinanden, ved at begynde nye Linier, ey heller ved Tall; men hvor der begyndes en ny Materie, der begyndes ogſaa en ny Linie; dog ſkeer dette, ikke alleene hvor der i den hebraiſte Text findes de Rum ſom betegnes med o og d det er Paraſchioth Pethuchoth og Sethumoth, men langt fleere Steder. Overſcttelſe af Moſe Bøger. 9 —— ͥ́ͤꝓñ4—œd—ũœ—dũ ——-—v—ĩů—ß——ĩůů—ĩ—v—vð*—X—Gäů——ßvÄ—rvr Tider, iagttager det danſke Sprogs Reenhed, Rigtighed og Tydelig⸗ hed; faa at derudi ikke lettelig nogen kand lignes med ham, uden Me⸗ ſter Chriſten Pederſen. fe ; Vel er det faa, at det danſke Sprog; ſaavelſom andre Curopwiffe Sprog, i diſſe ſidſte tohundrede Aar har haft megen Forandring; baade i Henſeende til Skrivemaaden og til Ordenes Bemerkelſe og Brug/ faa at ſomme fordum brugelige Ord, nu ikke meere forekomme i Bo⸗ 5 155 ſkrives, andre have faaet en anden Bemerkelſe, og endnu an⸗ re ſtrives anderleedis end for tohundrede Aar ſiden / men man ſeer dog overalt, at i denne verſion er brugt god analogia grammatica. Saadanne nogle i Skrivningen eller Bemerkelſen nu forældede Ord kunde ikke regnes ſom Overſotterens Feil. F. E. Alle de Ord ſom nu paa danfé ere ſammenſatte med den vocal i, ja endogſaa det Ord jo, ſkriver Tauſſen ſaaleedis, at hand i ſteden for i eller jo bruger den vo- cal e / ſaaſom Exodi I. 12. emeer man plagede dennom, emeer de formeredes og worte / i ftæden for jo meere: Saaleedis ogſaa: eblant/ ehvo, emellom, ehvilken, emod, i ſteden for: iblant/ ihvo, imellem, ihvilken, imod; faa bruger hand ogſaa ellers ofte den vocal e hvor vi nu bruge i; ſaaſom: meg, deg, ſeg / freſte, reeſte, temre. ꝛc./ i ſteden for: mig / dig, ſig, friſte, B06 tünre. Hvilken Skrivemaade ; an 10 M. W. om M. Hans Tauſſens han har tilfælles med andre de Tiders Skribentere, ſaavelſom og at hand ſkriver den vocal i for e udi ſomme Ord. F. E. vid, talinde, ſpidalſt / værid/ berid, da vi nu ſkrive: ved / talende, ſpedalſt, været, bereed; og o for e udi hannom, dennom, i ſtaden for: hannem, dennem. Big ' Ren 1 Saa er det ogſaa nu udaf Brugen, men har været i de Tider hos flere brugeligt, i Skrivningen at ſammenfoye verbum med det efter⸗ folgende pronomine tertiæ perſonæ, hvilfet endnu ſkeer i den daglige Udtale, men dog ikke ſaaleedis ſkrives: ſaaſom Lev. V. forfaridet for forfaret det / giveret for giver det ſkilten for ſkilt den, beeret for bære det, ſkallet for ſkal det. Saadanne nu forældede; men da brugelige Ord og Skrivemaader forekomme adſkillige udi denne Over⸗ ſœttelſe: Til Exempel vil jeg anføre af et eeniſte Capitel efterfolgende: trodde for traade / adt for ad, wdi for udi, Kicelde for Brønd, hoſſ for hos; offven for oven, Dyd for did, wande for vande, att for at, Hulled for Hullet, hwerden for hveden / ſwarede for ſvarede, kende for kiende, nw for nu / wutter for føder, wandnede for vandede, henne for hende / hæden for hen, eeſt for eft; Maanedz tyd for Maa⸗ neds Tüd, hadde for havde, tho for to, wor for var, ſiw for ſyv, ſkoffet for ſtuffet, framdeelis for fremdeelis/ kallede for kaldede, hvilke Erempler alle findes Gen. XXIX. og ligeſaaleedis ellers: overalt. Fremmede eller udenlandſke Ord forekomme meget fane i denne Overſettelſe, og de ſamme ſom der findes, ere ſaadanne, at de i den Tiid have været meere bekiendte, endſom danſke Ord der kunde bety⸗ de det ſamme: For Exempel: Det Ord Facon i ſteden for Skikkelſe eller Dannelſe har Meſter Hans Tauſſen elſtet, hvorfor ogſag Titlen paa hans Debebog ſom er trykt til Viborg Aar 1528. lyder faa: en ret chriſtelig Sadzon at chriſtne Born med: Det ſamme Ord fore⸗ kommer da ogſaa ofte i Overfættelfen, ſaaſom Ex. XXV. 33. Det ſkal nw were Sadſonen paa de ſexr Roor / v. 40. efter den Fadſone/ ſom dw feer oppaa Bierget. ze. Det Ord Chriſmolie var udi Reforma⸗ tionens Tiid ligeſaa brugeligt / ſom det nu er ubrugeligt og ubekiendt: derover forekommer det ofte i denne Overfættelfe, ſom Exod. XXIX. 7. Saa ſkaltw tage chriſmollien, Lev. IX. 2. Med kladerne og chriſmollien, v. 10. Søg tog Moſe chriſmollien og ſmurde 26 Ligeleedis det Ord chriſme i Stæden for Salve, ſom Ex. i aa ER Ouerſettelſe af Moſe Bøger. II ſaa ſkaltw tage af chriſmen, faa og cap. XXX. 25. og gipr en hellig chriſme deraf efter Apotekerkonſt, fag ſkallet blive en hellig chriſme. Der forekomme nogle fleere ſaadanne Ord, hvis Bemerkelſe den Tiid ar været bekiendt og til Deels nu er ubekiendt eller forandret. Nu ruges det Ord Kahytte ikkun til Skibs / men den Tiid har det ogſaa bemerket Telte ſom bruges til Lands: faa ftaaer her: Ex. XXXIII. 10. hver udi fr: Kahytte Dor, i de nyere verſioner ſtaar der: hver i fit Pauluns Dor, ihvorvel det Ord Paulun er ogſaa fremmet og af Oprindelſe Frandſk eller Latin. Deut. III. 5. Portæ og Regheler / det thydſke Ord Riegel ſom betyder en Skaade, er bekiendt: i de nyere Overſeettelſer ſtaaer Porte og Stenger. Deut. XXIV. I. findes det Ord Skedebreff i fræden for Skilsmiſſe Brev , det er ogſaa let at kien⸗ de / at det er det tydſke Ord Scheidebrief. Hvor der udi Moſe Bogger forekommer det Ord do dy det er Skarlagensfarve, paa latiin color coccineus, f. E. om Tabernaklets Vevning, om Forhenget / om den ypperſte Preſtes Livkiortel, ꝛc. Ex. XXVI. I. 31. XXIIX. 6. 15.20. der fætter Tauſſen alletiider Bliant, hvilket Ord nu ikke betyder andet end lapidem molybditen, ſom man bruger til at tegne og ſtrive med; hand meener uden Tvivl med det Navn den Farve ſom minium har, ſom er ogſaa en color coccineus, hvilfet hand falder Bliant fordi det bliver giort af Bly. Nogle ældre danſke Skribenter bruger dette ſam⸗ me Ord tilat betegne byſſum eller det fineſte Linnet ; dog ſkrive de det ogſaa Bliald. Hvor der ſtager paa Hebraiſk det Ord wow og i de nyere danſke Overfættelfer Gardiner, ſom af ſin Oprindelſe er ondt La⸗ tiin, f. E. Exod. XXVI, I. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.9. der bruger M. Hans Tauſſen det ſamme Ord Kortiner; men hvor der ſtager paa Hebraiſt d og i de nyere Overſettelſer Omheeng ſom Ex. XXVII. 9. II. 12. XXXIIX. 9. 12. der bruger hand det af Latiin og danſt ſammenſatte Ord Sperlagen. Hvor der nu ſtaar Kaabber ſom Exodi XXVII. 2.3.4. der fætter hand Meſſing, da dog den Kunſt at giore Meſſing for⸗ modentlig ikke har været bekiendt i Moſis Tiider / og i hvad der end kand ſiges om orichalcum, faa er dog vel Meſſing aldrig et af Naturen, men ved Kunſt frembragt Metall. i . Da Meſter Hans Tauſſen har giort fin Overfættelfe, hverken efter verſionem vulgatam, ey heller efter Lutheri tydſke verſion, ſaa fore⸗ kommer derudi de Stader i hvilke hans Overfættelfe bedre rammer SAT B 2 Textens 12 M. W. om M. Hans Tauſſens Textens Meening end nogen af diſſe, faa og de / hvor enten vulgata eller Lutheri er bedre end Tauſſens: imidlertüd kand dog denne Overſet⸗ telſe være ogſaa et meget got Middel til at forbedre noget i den bruge⸗ lige Overfættelfe, ved dennes collation. Den Forſkicl ſom er imellem denne og andre verſioner kand beſt blive kiendelig ved at fremføre nogle Exempler: ms Det er befiendt, at de Romerſk⸗Catholſke, iblant andre argumenter ſom de bruge til at bevüiſe den H. Jomfru Maries Magt og Velgier⸗ ninger, ogſaa pleye at anføre udaf deres verſione vnlgata det Sprog Gen. III. 5. ipſa conteret tibi caput, hvilken Overſattelſe er falſk og urigtig, ſaaſom Textens Ord ikke lyde om Qvinden, at hun, men om Qvindens Sad at han ſkal knuſe Slangens Hoved. Dette har ikke alee⸗ ne fal. D. Luther iagttaget, og verteret: Derſelbe ſoll dir den Kopff zertreten, men ogſaa Tauſſen, ſom overfærter Ordene faa: ja han ſkal knuſte dit Hovid. Derimod ere de Ord med hvilke Eva giver tilkiende fin Glæde over Cains Fodſel, og fin Tro om begge Chriſti Ja: furer, (omendſkient hun tager feil i at anſee Cain for at være Meſſias,) ikkun gandſke flet overſatte i verſione vulgata Gen. IV. I. poſſedi ho- minem per Deum; thi derved tabes al den Fynd ſom Ordene i Texten have. Tauſſeus Overfættelfe er noget bedre, men dog ikke vigtig: Jeg haver alt faget den Guds Mand, han har ikke iagttaget den notam accuſativi ſom ſtaaer i Texten; men Lutherus har noyagttige⸗ re exprimeret Ordenes Meening: Ich habe den Mann den HEr⸗ ren. Udi de Ord med hvilke Gud advarer Cain imod hans bittre Brede, v. 7. har næften enhver Overſettere fin egen Meening. Vul- gata: nonne fi bene egeris recipies? under det ſidſte Ord kand for⸗ ſtaaes præmium, og denne Overſettelſe kand nogenlunde forſpares. Lutherus har overfatt ſamme Text ſagleedis: Menn du from biſt, fo biſt du angenehme, hvilket paſſer fig endnu bedre til Sagen hvorom her tales: Tauſſen verterer paa denne Maade: Meent du det var ey et Offer / derſom du vare god? Meeningen er ogſag gandſke ſmuk, og kommer overeens med det ſom ſtaar 1. Sam. XV. 22. At adlyde er bedre end Offer, og at give agt paa end Sedmen af Vedre. Onkelos overſctter Ordene paa Chaldaiſf ſagleedis: Der⸗ ſom du forbedrer dit Forhold, ſaa faner du Forladelſe, hvilken Overſcttelſe er jodiſk. Thi Joderne meene / at man fager Synds fr iadelſe LOverfærtelfe af Moſe Bøger. 13 ladelfevedat forbedre fit Levnet. Ingen af diſſe Overfættelfer kand beraabe fig derpaa, at det Ord deer ſom her ſtaaer og betyder at bære; forekommer andenſteds i Biblen i den Bemerkelſe ſom det her tilleg⸗ ges. Thi aleene og for fig ſelv bemerker det aldrig nogenſteds enten re⸗ - cipies, eller angenehme, eller et Offer, eller Synds Sorladelſe, og dog kunde alle diſſe Overſettelſer, ja endnu fleere, finde Grund udi Radicis og derivatorum Brug i Biblen; ſardeelis Tauſſens Overſct⸗ telſe et Offer, ſaaſom der ere i Skrifften mange Stader af hvilke det kand kiendes, at iblant verbi dd Bemerkelſer ogſag kand regnes en Gave, Forqcring, Offer: hvilken Meening her ſkal holdes for at vore den beſte, maa kiendes udaf Textens Sammenhæng. b I det folgende ottende vers, har den Samaritaniſke, den Grgkiſke og Latinſke Overſqttelſe flikket to Ord ind ſom ikke ſtaae i Texten: Dixit- qve Cain ad Abel fratrem ſuum: grediamur foras: hvilke de have meent at være fornødne, ſaaſom de have taget det Ord dos i det bru⸗ geligſte Bemerkelſe, for dixit eller han ſagde, og ſaa maatte der endelig folge paa noget ſom han havde ſagt; Men Tauſſen ſaavel ſom og Lu- therus har meget vel taget det i agt, at Ordet ogſaa betyder locutus eſt eller hand talede, ſaaſom denne Bemerkelſe uimodſigeligen forekom⸗ mer Plalm. IV. 5. Pſalm. (XXXIX. 20. og at ligeſom Folk der fane Uvenſkab indbyrdes; ikke gierne tale med hinanden, ſaa vilde en Hykler Cain anſtille fig ligeſom han var ſorlüigt med fin Bro: der Abel, og derfor talede med hannem. Derover verterer Lutherus Textens Ord, foruden noget Tillæg, ſaaleedis: Da redet Cain mit ſei⸗ nem Bruder Habel: og Tauſſen ligeſaa: og ſiden talede Cain med ſin Broder Abel. ; Gen. V. 24. handles om Patriarchens Enochs Himmelfart, hvilfen poaſſage M. Hans Tauſſen overfætter ſaaleedis: Da blev han borte, : fordi Gud tog hannem, hverken den Talemaade ſom vulgata ha⸗ ver brugt: & non apparuit, ey heller den ſom Lutherus bruger: und ward nicht — 25 geſehen, kommer Texten faa nær, ſom de danſke Ord: da blev han borte: desforuden har Lutherus transloce- 1 fe 3 Ord i dette Vers, hvilket Tauſſen ikke har meent at være "fornødent. Gen. X. 21. giver Texten ingen Anledning til at domme om D. Lu- ther har ret, naar han tilligemed de LXX. Fortolkere gior Japhet til B 3 Noachs 14 M. W. om M. Hans Tauſſens Noachs ældfte Son / og ſkriver: Sem - Japhets des groͤſſeren Bruder, eller ogſaa M. Hans Tauſſen, ſom tilligemed vulgata an⸗ feer Sem for den ældfte, og overfætter ſaaleedis: Sem Japhets eldſte Broder. 8 9 Gen. XII X. 10. ſqq. tvivler jeg ikke paa, at jo Tauſſens verſion er rigtigere end nogen andens, naar han ſaaledis fordanſker Englens Ord: paa det Law ſom Frugten kand leve, wil jeg viſt komme til deg igien, thi Textens Ord kunde gierne taale den Overſettelſe, og derude er intet ſom ſtrider imod dens Sammenhæng. D. Luther overſqtter dem ſaaleedis: Ich will wieder zu dir kommen ſo ich lebe. Nu er der ingen Tvivl paa, at jo den uſkabte Engel Guds Son lever evinde⸗ ligen, og ihvorvel Lutheri Meening kand kiendes af den Anmerkning / ſom hand fætter til verſ. 14. at Gud her taler paa Menniſkelig viis; faa ſynes dog denne nene ge alt for haard og ufordoyelig: Naar vi dodelige uſle Menniſker, hvis Liv er ſom en opſtigende og bortfarende Damp, tale om vore tilkommende Ting, faner det klogeſt og ſikkerſt, at vi ſette dertil: om vi leve, Jac. IV. 15. Men den Talemaade kand ikke beqvemmes den uforanderlige Gud, ſom aleene haver Udodelighed; dog ſigter verſio vulgata til den ſamme Meening ſom P. Luther haver. Thi der flager vita comite. Den Chaldaiſke Fortolkere giver Ordene denne Meening: ved den Tiid da Iſkulle være i Live; men det for⸗ ſtaaer fig jo felv, at døde Folk avle ingen Born, faa Falder ogſaa Englen v. 14. den Tiids Betegnelſe ſom han hafde givet i dette vers ur en viſſe foreſat Tiid, og ſaadan en Tiid er det, naar den nyd betyder 40. Uger, men ikke om man overfætter det: da Iſkulle være i Live. Thi Abraham og Sara levede endnu nogle og tredive Aar tilſammen efter at Iſaak var født. At ellers den Radix don udi Conjugatione Piel af hvilken dette Ord ſom her findes har haft fin Oprindelſe, kand have den Bemerkelſe / at foͤde Born og ved Fodſelen at frembringe dem til det⸗ te Liv, kand mand ikke aleene flutte af vores forſte Moders Navn, ſom kaldtes Eva fordi hun er alle levendes Moder, og af det Chaldaiſke Sprogs Brug, hvor det Ord n offte betyder en Jordemoder Gen. XXXV. I7. &c. men endogſaa udi det Hebraiſke Sprog ſelv, fore⸗ kommer det Ord ſom her ſtaar nemlig den i den Bemerkelſe, at det betyder en Barſelkone udi miſchna Joma c. I. m. I. hvor Bartenora for⸗ klarer det ved det Ord dy d. e. den ſom har født Barn. Saa at > conitru=- Overfættelfe af Moſe Boger 15 conſtructionen her bliver font 1. Reg. XXII. 27. vnh v, og Overſæt⸗ telſen (fulde da Ord fra Ord være: ved den Tid ſom er en Barſel⸗ avindes rette Tiid. ; . Gen. XXIV. 62. overfætter D. Luther de ſidſte Ord ſaaleedis: Iſaac⸗ war ausgegangen zu beten auf dem Felde umb den Abend. Det er vel fan; at gudfrygtige Folk naar de ere i Eenrum, pleye ideligen at tanke paa Gud, og at takke og tilbede hannem; men Textens Ord ſelv ſige ikke meere , end det ſom verſio vulgata ſaaleedis exprimerer: & egreſſus fuerat ad meditandum in agro, inclinata jam die, og Tauſſen ſaaleedis: var nw udgangen mod Afftenen at poͤnſe paa Marken. Sen. XXXI. 49. fortælles om den Steenhob ſom blev opreiſt imellem Jacob og Laban, at den ikke aleene blev kallet Gilead, men end⸗ ogſaa Mizpa: Saaviit har Tauſſen exprimeret Meeningen bedre end vulgata og D. Luther, at da vulgata gandſke har glemmt dette Navn ude; og D. Luther ikke anſeer det for Steenhobens Navn, men for ſam⸗ mes Beſkrivelſe, og fætter: und ſey eine Warte: faa feer Tauſſen rigtig nok, at det ſkal være Steenhobens Navn, ogſaa en Beſtuelſe; nien han forſeer fig derudi, at han overſgtter dette Navn paa danſk, da han burde have beholdet det Hebraiſke Ord Mizpa, Sen. XXVXXII 32. Lutherus udelukker aldeelis den Seenes Naun, ſom blev læderet af Englen, der brodes med Patriarchen Jakob, og overſetter ikkun de ovrige Ord: Daher eſſen die Kinder Iſrael keine Spann ⸗ Ader auf dem Gelenck der Huͤffte, bis auf den heutigen Tag, darumb daß die Spann ⸗ Ader an dem Gelenck der Huͤfft acob gerůhret ward. Men Tauſſen overſætter ogſaa Seenens eget avn, ſom er donn og bruger i fin verſion diſſe Ord: Derfor ade Iſraels Born ikke den ſkrompne ſing ſom ſidder paa Laarbowen, endnw pag denne Dag / for den ſamme ſtrachte ſing bleff fag kerd paa Jacobs Laarbow. Det forſte Sted Falder han ſamme den ſkrompne fine; og det andet Sted den ſtrachte fine, hvorudi det ſynes at han har efterfulgt vulgatam, ſom det forſte Sted i verſet ſet⸗ ter: nervum qvi emarcuit, det andet Sted: eo qvod tetigerit nervum femoris ejus & obſtupuerit: hvilken ſidſte expreſſion kommer overeens med LXXVir: verſione, ſom fætter gandſke ſmukt To veldpoy & Pa 1 avde 260 M. W. om M. Hans tens —̃ͤ̃ (Y— Havde Tauſſen paa begge Steder fat: den Scene ſom var forſtrakt, ſaa hapde hans Overſexttelſe her været den allerrigtigſte. Men Gen. XXXII X. 12. har vel ogſaa Tauſſen baade LXXvir: og vulgatam verſionem for fig; naar han overſetter ligeſom de: Juda reyſte bæden + + at kleppe fine Saar, med ſin Hiurde Hira af Odollam; men dog taget Feil ſaavelſom og D. Luther der fætter: mit ſeinem Hirten Hiro von Gdollam, da dog vocalerne viſe, at Ordet Fal overſættes: med ſin Ven Hirg; hvilket ogſaa D. Luther har feet, men dog udi nota fætter: Puncta koͤnnen fo wohl fehlen als treffen. Gen. XIII. 45. har Tauſſen handlet klogeligen derudi, at han ikke har fordanſket den egyptiſte Titel ſom Pharao gaf Joſeph, men behol⸗ det det ſamme Ord, ſaaſom ogſaa Moſes ikke har overſat det paa He⸗ braiſt, faa og de Grakiſke Fortolkere, ſom dog levede udi Egypten, udi ſaadan en Tiid, da det gamle egyptiſke Sprog ikke endnu aldeelis var uddød, have dog ikke overſat det paa grakiſk: ſaaleedis lyder Ordene efter Tauſſens Overſcttelſe: ſaa kallede Pharao Joſeph Zaphnath Paenea. Lerde Mendide nyere Tider ſom have lagt Vind paa de uſle Levninger af det gamle ægyptiſke Sprog hvilke findes i Coptiſke Bo⸗ ger, have nok at beſtille med, de ſom ere RomerfÉ Catholſte at forſpare den verſion ſom vulgatus interpres haver: vertitqve nomen ejus, & vocavit illum lingua ægyptiaca, Salvatorem mundi, og de ſom ere Evangeliſke at forſvare P. Luthers verſion: und nennet ihn den heim⸗ lichen Raht: hvilken ſidſte narmeſt kommer overeens med den Chal⸗ daiſte Fortolkeres Ord: den hvilken hemmelige Ting aabenbares. Gen. XLIX. 26. er verſio vulgata meget uforſtadelig, hvor Texten ſaaleedis lyder: Benedictiones Patris tui confortatæ ſunt benedictioni- bus Patrum ejus, donec veniret deſiderium collium æternorum. D. Luthers Overfættelfe er meget bedre: Die Seegen deines Vaters gehen ſtaͤrcker denn die Seegen meiner Voraͤltern (nach Wunſch der Hohen in der Welt,) Men Tauſſens Overfættelfe er endnu tyde⸗ ligere: den Velſignelſe ſom er din Fader tilſagt, over den Velſig⸗ nelfe, ſom er mine Sorælderne tilſagt, er meget ſtor / efterſom hiine ypperlige udi Verden kunde være begerindes. Jacob havde ſam⸗ me Lofte ſom Abraham og Iſaac, nemlig at i hans Sed ſkulde alle Sleg⸗ ter paa Jorden velſignes; men det havde han frem for dem, at iblant hans Sonner var ingen Iſmael ſom ſkulde udſtodes, ingen a . 8 ulde DOverfættelfe af Moſe Bøger. — 1 ſkulde thiene: ja han ſaae i levende Live een af fine Sonner opkommen til ſaa hey en Vordighed/ſom var neeſt den Kongelige; men de folgende Ord har D. Luther overſat meget bedre end Tauſſen: und ſollen kommen auf das Haupt Joſeph, und auf den Scheitel des Naſir unter ſeinen Brůdern: hvor Tauſſen er viget alt for langt fra de Hebraiſte Ord, ved at overſgette: Af Joſeph ſkulle de komme ſom ſkulle blive til Hs vidsmand, ogſaa de ypperſte Nazareer eblant hans Bredre. Sen. XLIX. 10, overſęttes den ypperlige Spaadom udi hvilken Ja⸗ cob taler om Meſſiæ Tilkommelſe udi verſione vulgata ſaaleedis: donec veniat qvi mittendus eft, & ipſe erit exſpectatio gentium. Der ere to merkelige Feil i denne Overſattelſe: den eene er af mindre Betydenhed, nemlig at det Ord exſpectatio er ſat i Steden for obedientia eller aggre- tio, men den anden er vigtigere, ſom findes i den Wres Titel med hvil: en Meſſias her nævnes Silo den ſom gige Fred, det er Meglere: i ſte⸗ den derfor fætter vulgata: qvi mittendus eſt. Hvilken Feil Overſatte⸗ Hår ikke har taget af den Grakiſke Overfættelfe, thi den er vel ogſaa paa ette Sted urigtig; men paa en gandſke anden Maade, nemlig os 2v 6x9%. så fene en ci men den er kommen af tvende Bogſtavers confuſion, ſom i den Hebraiſke Skrivning ere hverandre meget lige, nemlig mog n. Interpres har meent, at det Ord Silo kommer af Radice , da det kom⸗ mer af Radice h, D. Luther har overſat det der Held, thi en Heltes Dapperhed ſigter til at forſkaffe Fred: bis daß der Held komme / und demſelbigen werden die Voͤlcker anhangen; men jeg meener, at Tauſſen har handlet gandſke klogeligen derudi, at han har beholdet det Hebraiſke Ord ſelv uforandret; førend Silo kommer, og hannem: ſkulle Folkene da tilfalde. Exodi I. II. beſkrives noget af det ſom Iſraels Born have bygt i Wgyyten udi deres Traldom. Vulgata verſio fætter det ſaaleedis: ædificaruntqve urbes tabernaculorum Pharaoni Phithom & Rameſſes. Dette Stykke overſatter ogſaa Meſter Hans Tauſſen bedre end vulgata, paa denne Maade: Thi man bygde da Pharao Pithom og Ragm⸗ ſes til Dræſele. Det gamle danſke Ord Dræfele ſom betyder For⸗ raadsſteder exprimerer Textens Meening meget rigtigere, end urbes tabernaculorum. Saa er det ogſaa ret, at han ſkriver Pithom og ikke Phithom. Thi af den Wgyytiſke Artikel n ſom er bleven fat for ved dette Ord til at begynde ſamme, 182 man med megen Rimelighed 1 ! en 7 18 M. W. om M. Hans Tauſſens . den Slutning, at da den er maſc. generis maa det ſigte til en Afgud eller Konge, og at her mag Stadens Navn begyndes af Th, enten det nu er Thmui ſom nu kaldes Damiata, eller en anden i hvis Navn fin⸗ des de conſonanter og 4 og den vocal u. Det er ogſaa rigtigt, at han ſkriver den anden Stads Savn ſaaſom den lyder i Texten Raam- ſes, og ingen vocal fætter imellem m og (, ſom vulgata haver giort. Thi nu kand men ſlutte, at maaſkee dette Navn er ſammenſat af to Ord Raam og Ses: maaſkee det er den Stad Proſopis i den Saitiſfe Provintz. Hvilken Egn ogſaa bedre kand ſpare til den herrlige Beſkrivelſe ſom Pharao giver over Goſens Land: den beſte Sted i Landet. Gen. XLVII. 6. Landets Sedme. cap. XLV. 18. end den tør; re Ork hvorhen Cellarius i fin Geographie har fat Goſens Navn. Den ne accurateſſe i at ſłrive Navnene har D. Luther ikke ſaa noye taget i agt, men faldet Stæderne Pithon und Raemſes. N v. II. Har verſio vulgata exprimeret det ſom der ſiges om de He⸗ breiſte Qvinder ſaaleedis: ipfæ obſtetricandi habent ſcientiam, hvilken verſion maaſkee er rigtig. Men Tauſſen har overſat Ordene ſaaleedis: de ere føre Qvinder. Hand har formodentlig om deres Bemerkelſe | havt ſamme Meening ſom D. Luther, der exprimerer dem paa denne Maade: Sie ſind harte Weiber. 1 Exodi II. 21. fortœller Moſes om fig ſelv, at hand lod fig overtale, til at blive i Reguels Thieniſte: Ordene ſom der flager, overſatter vulga- ta ſaaleedis: juravit ergo Moſes qvod habitaret cum eo. Men Tauſ⸗ ſen pag denne Maade: Der bevillede Moſe, at blive hos Manden: ſamme Meening har og D. Luther udi fin verſion. Man ſkulde ikke lætteligen udtænke, hvad Anledning verſionis vulgatæ auctor funde haft til at melde noget om en Eed i denne Sag, derſom ikke Raſchi i fin Commentario havde anført, at det er en allegoriſk Forklaring over diſſe Ord, at Reguel har forpligtet Mole med Eed, at han ſkulde ikke reiſe bort af Midians Land, uden hans Samtykke. - v. I2. findes der udi verſione vulgata et Stykke tillagt, ſom ikke ſtaar udi den Hebraiſke Text, hvilket dog D. Luther ogſua har indført udi ſin Overſcttelſe, ſaaleedis lydende: und ſie (nemlig Zippora) ge bahr noch einen Sohn, den hieß er Elieſer, und ſprach: Der Got meines Vaters ift mein Helfer „ und hat mich me er ; Overſattelſe af Moſe Bøger. 19 der Hand Pharao errettet; men Tauſſen har giort rettere derudi, at han aldeelis har udelukt diſſe Ord, ſaaſom de ikke findes i Grundtex⸗ ten paa dette Sted, men vel Erodi XII X. 4. Der har vel ogſaa været mange Aar imellem diſſe to Moſis Sonners Fodſel, faa at den eldſte vel har været gandſke fuldvoxen, da den yngſte er bleven føde, ſom var et ſpadt Barn, og blev omſkaaren af fin Moder, fyrretive Aar efter at Mofes var kommet i Midians Land. a Ex. XIII. 18. ſaavel paa dette Sted, ſom udi de folgende, overſætter Tauſſen de Hebraiſke Ord rd Flædehavet, ligeſom og D. Luther overſetter dem: das Schilffmeer, hvilket er det Hebraiſte Ords ret te Bemerkelſe, da derimod den latlünſke Overſattelſe fon fortolker det mare rubrum, og de nyere danſke Overſettelſer, ſom haver: det rode Dav ng nok exprimerer Meeningen, men ikke faavel Ordets Be: merkelſe. ; Den meget tunge Talemaade, fom forekommer Ex. XVII. 16. hvor . Gud befaler at Firacls Born ſkulde føre Krig imod Amalekiterne, faa lenge ſom diſſe vare til, har vel hverken vulgata, eller Lutherus, eller Tauſſen rigtig exprimeret. Vulgata havde ſaaledis: Qvia manus ſolius Domini. Torde man giette, at der af Begyndelſen har ſtaaet: via manus ſuper folio Domini, faa havde det ſparet til den Hebraiſke Text Ord fra Ord: Lutheri Overfættelfe lyder faa: Es ift ein Maal⸗ Zeichen bey dem Stul des HErren. Hyilken verſion ikke vel er at forſtaae. Tauſſens Overſqttelſe: ſkal efterhaanden blive varig under Guds Beſkiermelſe / er vel ikke heller den rette men er dog meget artig, ſaaſom den Talemaade: at holde Haand over een, baade paa Hebraiſt og Danf betyder at beſkierme. Dette Sted er i Sixti V. edition nogenlunde men ikke tilfulde forbedret, fag at der nu ſtaaer: manus ſolii Domini. ; Ex. XXIII. F. flager den merfelige Befaling om Kierlighed ſom man ſkal have og beviſe endog imod ſin Fiende, at om man ſaa end ſin Uvens Aſen blive liggende under fin Byrde, faa ſkulde man hielpe det op 2 Det har D. Luther meget vel vidſt at det Ord Y ſom her ger, har den Bemerkelſe at flippe eller forlade; men hand har ikke agtet Derefter, at det og har den Bemerkelſe at hielpe, hvorudover han maa circumſeribere Meeningen ſaaleedis: ſondern verſaͤume gerne das deine um ſeinet e Men vulgata ſom iagttager die 2 ſidſte 20 M. W. om M. Hans Tauſſens — — ſidſte Bemerkelſe, kommer meget giennere og rigtigere til rette / ved HA at fætter fed fublevabis cum eo: ſaa og Tauſſen ſom ſkriver: men hielpet op igien. 5 Exodi XXIX. 26. handles om Aharons Indvielſe, og meldes, at Moſes ved denne Forretning (Fulde ſelv beholde Bryſtet af Vederen, hvorudi vulgata verſio tog feil, og confunderede Perſonerne, thi den Tiid ſtod der ſaa: & cedet in partem ſuam, hvilke Ord Tauſſen over⸗ fætter rigtigere ſiden Faldet være diin Part: hvilket ogſaa Lutherus retteligen har taget i agt, og er rettet i editione Sixtina. . Exodi XXXIV. 25, var ogſaa i verfione vulgata en Feil, ſom for⸗ andrede Budets Meening: neqve reſidebit mane de victimis ſolenni- tatis Phaſe. Deraf at her brugtes pluralis numerus, og ſtod victimis, ſtulde man tenkt, at hvad Offringer ſom bleve offrede for Paaſke Hoy⸗ tidens ſkyld de ſkulde fortæres ſamme Dag ſom de vare ſlagtede; da dog hvad Fredsoffer der bleve offrede i det Gamle Teſtamente, gierne maatte ſpiſes Dagen derefter, og dette Forbud aleene ſigter paa Paaſke⸗ Lammet ſelv / hvorfor og Tauſſen har giort ret derudi, at han her har beholdet numerum ſingularem, og overſat Ordene ſaaleedis: og ey ſral Offeret wdaff Paaſke⸗Hpytiden nattes indtil om Worge⸗ nen; denne Feil er ogſaa rettet længe derefter i Sixti V. edition. Levit. I. ſtaar beſkrevet baade hvorleedis man, (Fulde offre Brend⸗ Offere, og hvad flags Ereaturer dertil maatte og kunde bruges. v. 10. handles om hvad der af ſmaat Qvæg d. e. af Faare⸗ og Gede;ſlagen kun⸗ de dertil bruges. Der havde vulgata verſio fat: agnum anniculum & absqve macula offeres. Nu burde for det forſte det Ord anni⸗ culum være borte; ſaaſom det ikke findes i Texten, og der maatte til Brandoffere ogſaa offres fuldvorne Vedre og Bukke, ſom vare over eet Aar gamle. Dernaſt tvivler jeg paa, at det Ord agnus kand bruges til at betyde et Bukke⸗Kid: om en voren Buk eller Vader kand det vel ab drig bruges. D. Luthers Overſqttelſe er gandſke rigtig: ein Maͤnn⸗ lein das ohne Wandel ſey. Ligeſaa rigtig har og Tauſſens Overſcrt⸗ telſe været i hans Tiid: den lyder faa: Da offre ſeg en Buck uden Lyde. Thi det Ord Buck har i gamle Dage paa Danſt betydet, og i ſomme Provintzer endnu betyder Hannerne baade til Faar og Geder, ſaaog iblant Lammene og Kiddene, hvorfor ogſaa det Ord ſom ſkal egent⸗ lig betyde bircum er det ſammenſatte Ord: en Gedebuk. 5 a Lev. ; Verſattelſe af Moſe Boger. 1 , Lev. II. 2. III. 2. cg fleere Stæder forekom i verſione vulgata en Feil, ſom omſider er bleven rettet i de Reviſioner ſom ere giorde over Vulgatam, nemlig at Aharons Sonner kaldtes fit Abaronis ſacerdo- tis, i ſtæden for ſacerdotes. Thi baade vare de gandſke egentlig Pre⸗ ſter, og Ordet ſtaar paa Hebraiſk in numero plurali. Tauſſen over⸗ fætter diſſe Ord ſom de bor overſættes: Preſterne Aharons Sønner. Lev. III. 17. har Tauſſen meget vel overſat Ordene faa: Al Talli er HErrens, ſaavel ſom og ellers overalt hvor der tales om den Fedme ſom ſkulde opbrændes paa Alteret, brugt det Ord Talli, hvilket er langt rigtigere end det der nu ſtaaer i vore Overſattelſer: Alt det feede he⸗ rer HErren til; af hvilke Ord Læferen ſnart maatte ſlutte, at Iſraels Born flet ikke maatte æde noget feedt Kiod, men ikkun lutter magert, eller at membrana adipoſa ſom ligger under Huden ogſaa ſkulde op⸗ brændes. De Stykker ſom af alle Offringer bleve opbrendte, heder overalt i Danmark Tallig, naar de ere af Oren, Faar eller Geder, uden aleene Halen af Faarene. Saa har ogſaa Tauſſen langt bedre agtet paa at give diſſe Stykker de rette Navne ſom dem tilhører f E. Levit. IX 19. Vometallien, Nyrerne og Mellomgullet offuer Leveren: derimod i de nyere verfioner ſtaae ikke de rette termini ſom Slagterne bruge / da dette Vers er ſaa overſaͤt: Det Secde det ſom ſkiuler Indvollen, og Nyrerne og Hinden af Leveren. Lev. VI. 16. handles om Madofferet og om ſammes Levninger, af hvem og hvor ſamme (Fulde ſpiſes: Stedets Beſkrivelſe havde verſio vulgata ikke vel exprimeret, hvor der ſtod: & comedet in loco ſan- tuarii tabernaeuli; deraf kand man ikke vel forſtage Meeningen, men ſkulde ſnart tenke, at diſſe Levninger ſkulde ſpiſes i den Part af Ta⸗ bernaklet ſom kaldtes det Hellige, hvilket var gandſke urigtigt. Tauſ⸗ ſen har vel forſtaget Meeningen, men brugt et ubegvemt Ord: paa en hellig Sted udi Forſtuen til Vidnesbyrdens Tabernakel. Det Ord Forſtue paſſer fig ikke her, ſaaſom det ikke pleyer at betyde et Sted, ſom er under gaben Himmel, (hvilket dog her bor forſtages,) men under Tag uden for Stuen. f Lev. XXVI. 41, handles der om Ifratliternes Poenitentz ſom de ſkulde giore for deres Synder, naar de af Fiender vare bortforte i fremmede Lande, og der havde udftaaet meget ont. D. Luthers Over: ſettelſe er fan ſmuk, at jeg 2 onſke den kunde . med 3 rem⸗ 22 M.V. om NI. Hans Tauſſens —— ͤ 6üEũĩ—4— 2 DX— 4 9ů mmm Exempler paa den Bemerkelſe ſom han tillægger de Hebraiſke Ord ſom her findes, nemlig: Denn werden ſie ihnen die Straffe ihrer Miſſethat gefallen laſſen. Men de Hebraiſke Ord findes ikke an⸗ denſteds brugte i den Bemerkelſe. Den ſamme Feil er der ogſaa ved verſionem vulgatam paa dette Sted: der ſtaar ſaaleedis: tunc ora- bunt pro impietatibus ſuis: Tauſſens Overfættelfe: da ſkulle de wel wille were forligte for deris Undſtaff, har dette Formon for de andre, at den Overfættere ſom frem for alle andre har forſtaget He⸗ braiſt vel; nemlig Onkelos, tillegger Ordet ſamme Bemerkelſe, nem⸗ lig at forlige, og at paffivum til det actiyum ſom her fraaer , uimod⸗ felt har denne Betydning Elaiæ XL. 2. dens Misgierning er orliigt. ; N N XII. 3. fortælles i Anledning af den Stridighed ſom Moſes havde med fin Broder og Soſter, at i en viſſe Beſkaffenhed overgik Moſes alle andre Menniſker pag Jorden. Ordene overſetter Tauſ⸗ ſen gandſke vigtig: Moſe wor en ſaare ſachtmodig Mand; Saa: ledig har Onkelos ogſaa overſat dem, og det Hebraiſke Ords w egent⸗ lige Bemerkelſe er ſagtmodig. Lutherus overſætter ſamme Ord faa ledis: Moſe war ein ſehr geplagter Menſch, ligeſom der havde ſtaaet i Texten av hvilket Ord ikke ſtaaer her, og dog egentlig betyder den ſom er plaget med Fattigdom. Vulgata har: vir mitiſſimus, ſom er ikke ubeqvemt, omendſkiont maaſkee manſuetus havde vævet bedre. Derfor nemlig ſkeede det, at Gud ſaameget forſvarede Moſis reſpect, fordi han ſelv ikke hafde Hiertelav dertil. De mange hoye Aabenba⸗ ringer og ſtore Mirakler, hafde ikke giort ham ſtolt og vredagtig, men faa ydmyg og ſagtmodig, at han ikke kunde blive vreed i fin egen Sag / og mindſt imod ſine Sodſkende. e Num. XIII. 25. havde Tauſſen giort bedre, om hand havde ladet det hebraiſke Ord Eſcol ſtaae uoverſat, ligeſom D. Luther har giort: Der Ort heiſt Bach Eſcol, end at han haver givet denne Bak et danſk Navn: den ſamme Stad kaller man Druebeck. ; Num. XIV. 44. handles der om Ifraeliterne, at de uagtet Guds Advarſel og Forbud, droge op at fore Krig imod Canaaniterne. Luthe- rus fætter faa: aber fie waren ſtoͤrrig hinauf zu ziehen. Samme Meening har og Onkelos i ſin Paraphraſi. Derimod har vulgata ver- ſio: at illi contenebrati aſcenderunt, hvormed ogſaa Len See ættelje Overfættelfe af Moſe Boger. 23 ſettelſe kommer overeens, men de lode ſeg forblinde til at drage hæden. Jeg tor ikke fige at de have confunderet det Ord ſom her er ſkrevet med v og et andet Ord ſom betyder Morke, og ſkrives med d med hverandre. Thi Tanchuma har ogſaa forklaret det Ord ſom her findes i Texten ved det Ord den formorkede. Da nu Lanchuma ſaavelſom Onkelos har levet førend Talmud blev ſkrevet, og førend det Hebraiſke Sprog i Jodeland var uddød, kand jeg ikke med Viſſhed fige, hvilken af dem der har ret. Dette verbum forekommer ellers ikkun et eeniſte ſteds i Biblen, dog i en anden conjugation, nemlig Abac. II. 4. der overſcetter vulgata det; incredulus eſt. Deut. IV. v. 33. tales om den guddommelige Majeſteet, med hvilken de ti Budord bleve fremſagde paa Sinai Bierg. Vulgata havde fat om Ifracls Born diſſe Ord: audivifti & vidiſti. I det Ord vidifti er den Feil, at perſona tertia er forandret til ſecundam, og tilligemed at vidifti er ſkrevet i ſteden for vixiſti. J Sixti V. edition er vel nu fat vixiſti, men den anden Feil er ikke forbedret. Tauſſen har meget vel overſat dette vers: om noger Tid er hoͤrd ſaadant, att noget Solk haffver hord Guds røft talendis mit wdaff ild, ſaaſom du haffuer hoͤrd, og er ligewel bleffuet leffuendes. Deut. XI. 10, beſkrives at i viſſe Henſeende var Agerdyrkningen mageligere i Canaans Land end i Wgypten, nemlig fordi det regner i Canaans Land til Fornodenhed, men ikke i Ggypten, hvor man maa. med ſtor Umage vande de Agre / ſom enten aldeelis ikke, eller ikke nok⸗ ſom overſkylles af Nilſtremmen. J vulgata verſione ſtaaer derom ſaaleedis: In hortorum modum aqvæ ducuntur irriguæ. J Lutheri Overſættelſe: und ſelbſt traͤncken muſteſt wie einen Kohlgarten. Begge have udeluft et Ord ſom ſtaar i Texten, og ſom Tauſſen har ex primeret: og wanderen paa din Soed ligeſom en Kaalhawe. Deut. XIV. 21. ſtaaer et Forbud ſom med famme Ord ogſaa findes paa to andre Steder, nemlig: Ex. XXIII. 19. og Ex. XXV. 26. Paas alle diſſe tre Steder har verſio vulgata vigtig exprimeret Texten, og lyder ſaaleedis: non coqves hædum in lacte matris ſuæ. Men Lutherus har meent, at dette Sprog ſkulde ikke overſattes Ord fra Ord; men havde en anden Betydning endſom Ordene føde, hvilken han fremſetter ſaaledis: Du ſolt das Boͤcklein nicht kochen, weil 11A es 24 NI W. om M. H. Tauſſ. Ovetfæt.af Moſ. Bog. es noch ſeine Mutter ſaͤuget. Tauſſen har herudi efterfulgt ſin Lærere, og fat: du ſralt icke kaage Kidet, den ſtund det dier fin Moder. Denne verſion havde ſaͤmme ſalige Mænd ikke fundet falde paa, derſom de havde kommet ihu at Levit. XXII. 27, udtrykkelig ſtaar, at naar en Kalv/ et Kid, et Lam var over ſyv Dage gammelt, ſaa maat⸗ te man endogſaa, om man vilde offre det, end ſige æde det. 8 Deut. XXXII. 39. er en meget fyndig Tale, enten man med D. Lu- ther overſætter den: Sehet ihr nun daß ichs allein bin? eller og med Tauſſen: See Inw wel att jeg er hün rette JKG? Ordene ſaavel ſom accenterne tillade, at man kand, ſaaſom man vil, anſee enten det eller jeg for at være prædicatum. Begge Overfættelfer beſtyrkes udaf Exodi IV. 14. jeg er den jeg er. Imidlertiid er dog den Meening ſom M. Hans Tauſſen i fin verſion har exprimeret, nem⸗ lig at FÉG er prædicatum, hos Joderne faa almindeligen antagen, at de endogſaa udaf det anførte Sprog pleye at beviiſe , at det Ord IE er et guddommeligt Navn og Titel. i Diſſe anførte Exempler meener jeg at være nok , til at beviife hvor ſtor Fliid og hvor got judicium den ſal. M. Hans Tauſſen har brugt i at forfatte fin Overſettelſe, og at ſamme kand være et got Hielpemiddel baade udi Exegeſi, og at forfremme den danffe ver- ſions Forbedring. Den ſalige Auctor har ikke ſogt meere Roos for ſit Arbeide, (ſom hans egne Ord derom lyde udi Fortalen,) end at forſtandige Solk kunde ſkinne / at det fag kand være lideligt. Jeg for min Deel meener, at endogſaa dette hans Arbeide er gandſke priſeligt, og vilde onſke/ at han havde overſat fleere af den Hellige . Skrifftes Bogger, paa ſamme Maade ſom diſſe fem 25 Moſis Bogger. ie 0 0 bK H. G. ag er ( 2. b 25 II. G. om Kong Finud den Stores Reiſe til Rom, hvad Aar den er ſkeet. N I. ong Knud den Store havde vel aldrig ſtaget faa hoyt an⸗ ſkrefven i Hiſtorierne, og nodt faa ſtor Yndeft og Berom⸗ melſe i Verden, frem for haus Herr Fader, hvis hand hafde TES alene bekymret fig om det Nafn af Seyerherre og Kongeri⸗ gers Undertvingere / og ikke tillige om de Wres⸗Titler af en mild Re genter, en viis Lovgifver, og allermeeſt en Religionens og Geiſtlig⸗ hedens Ven. Diſſe ſidſte Egenſkaber ſafnede mand hos Kong Sven, enten fordi hans Naturel ikke var dertil, og hafde endnu formeget af Hedenſkabet i ſig/ eller og hand ikke længe nok lefvede, til at gifve Pro⸗ ver af Freds Dyder. Thi hvis det ſamme var hendtes Sonnen, nem⸗ lig at hand, efter at hafve fuldfort ſin Krig, og bragt det gandſke Engelland under fig, var blefven lige fan haſtigen overvældet af Do⸗ den / ſom Faderen, da hafde Skribenterne nepye afmalet ham med bedre Farver. Herimod maae mand ſige, at ſom Kong Knud var baade en yngre Herre, ſaa og uden Tvifl af hoyere Sindets Gaver, faa blef desforuden rens og Berommelſens Vey hannem tilfulde aabnet og banet ved trende ſtore Fordeele. Den forſte var hans Klogſkab, at hand ſtrax efter Krigen lagde fig efter Nationens Yndeſt, og giftede ſig med den forige Konges Enke⸗Dronning. Den anden var hans Gemyts Mildhed, i at folge denne fin andegtige Egtefalles, ſamt de Geiſtliges, der hafde meget at ſige ſaavel hos hende ſom hos Folket / deres Undervüsning. Den tredie Fordeel var tilſtrokkelig Aar og Alder, til at nyde Frugten af fine Seyervindinger udi ynſkelig Fred og Rolighed. Herved ſteede, at hans forige Haardhed, ſamt og een og anden Staats ⸗Streg, ſom hand i hafde betient ſig af, til at nage fit Maal; og ſom gandſte lidet rimede fig med Retferdig⸗ heds og Dyds Regler, blefve ſiden ikke faa noye regnede. Dronning Emma og Geiſtligheden lærde ham, hvorledes alt dette kunde giores got igien hos vor HErre. Videre, ſaaſom en ſand Hoyhiertighed er altid forſelſkabet med Fromhed 85 Naade, og flige Dyder 175 4 . ) * 1 * e — 26 H.G. om Kong Knud den Stores ſtedſe forekommer hos ſtore Undertvingere og Krigshelte; Saa ſaae nu Engellenderne deres Frygt Dag fra Dag formindfket, og Almuen, ſaavelſom de Store, der i Begyndelſen intet ventede ſig mindre end en mild Regering, blefve jo længere jo mere forneyede. Kirker og Kloſtere blefve berigede Aar fra Aar i Mangfoldighed. Naar Erke⸗ Biſkopen af Cantelborg roſede en Helgen noget meere end ſedvan⸗ ligt, en St. Edmund, St. Elpheg, St. Auguſtinus, St. Benedictus, ſtrar blef for en Tiidlang den ſamme Helgen Kong Knuds elfke⸗ ligſte Patron, og fif faa megen re og Skenk, ſom Ti andre. Ikke at tale om de overflodige Almiſſer, ſom hand lod uddeele til Fattige. Men ſaadan hans Andagt, ſaavelſom hans Mildhed og Omſorg for fine Underſaatters Velfærd, baade i det Aandelige og det Timelige / med eet Ord, hans Ofvelſe i gode Gierninger, hafver, efter Skribenternes Vidnesbyrd, meget tiltaget og formeret fig efter hans Reyſe til Rom. Hvorpaa og hafves et Hart Beviis i det mærkelige Bref, ſom hand paa Hiemreyſen ſtref til Erke Biſperne, ſamt de andre Biſkoper, Prælater,. Adel og gandſke Almue i Engelland: Hvilket Bref er endnu til, og fin des i mange Bøger indfort. Herfra er det da, at Engellenderne regne hans Fuldkommenhed i det Gode, og til denne Epoque henfores de vig⸗ tigſte Forbedringer, ſom hand foretog, i Kirken faa velſom i den Verdſli⸗ e Stat. Alle hans Kriger; undtagen alene det Indfald, hand til fest giorde i Skotland/ fætte de foran, og ſkrifve dem at være vafferede forend den Romerſke Reyſe. Derimod hans Kirke Love og anſeeligſte Fundationer at være yngere. Alle ere de derudi enige, at hans Reyſe til Rom ſkeede og blef fuldendet i det Aar efter Chriſti Fodſel 1031. eller 1032. ſom var i hans Engelſke Regimentes 14be eller 15d e. Derudi ſkiller ſlet ingen af de gamle Engellænder fra hinanden. Og dennem følger af de nye ligeledes faſt alle og enhver; ſaaſom Polydorus Vergi- lius, Georgius Lilius, Robert Backer, Andr. DuChesne, Thomas Ful- ler, James Tyrrell, Jeremias Collier, Iſaac Larrey, Thoyras Rapin, og andre flere. Den færde Joh. Selden ſelf, i hans Analedlis Anglo Britan- nicis, har ey anden Mening. Vore Danſke hafve faget . tie, og ere herudi med dennem ſamtydige. Her ſporges nu, om dette ogſaa er ret / og om ey Cardinal Baronius, der gior denne Kong Knuds Romerſre Reyſe fire Aar eldere, og henforer den til Annum Chriſti 1027. har rettere. Hand paaſtaaer / og ſiger hdtenkreligeri 1 75 i i : ngel⸗ . Reiſe til Rom, Kc. 27 Engelſke fare vild, efterdi at Kong Knuds Narvarelſe i Rom var og ſkeede van ſelfſamme Tiid, ſom Kæyfer Conrad den Andens Kroning foregik, det er at ſige, Aar 1027. Men hvorfor har mand dai det Land, hvor Hoybemaldte Konge regerede, hvor faa mange flittige Folk lefvede, ſaa mange Dag-Regiftere og Aar⸗Boger af Munke og an⸗ dre Geiſtlige holdtes, ikke henſeet paa denne Omſtandighed om Kæy- ſer Conrad, ſom dog ikke motte være dennem faa ubekiendt? Hvi lader mand derimod, ey alene de Norſkes Opror imod Kong Oluf in annis 1027. og 1028. men endogſaa Norges Indtagelſe efter Kong Olufs Dod anno 1030. gage foran, inden at Reyſen til Rom omtales? Sligt hafve de Engelſke vel ikke giort uden Skicl og Aarſag? Alt faa ſporges endnu, hvem mand bor følge i dette Stykke, naarſomhelſt mand tager fig for at ſkrifve i vore Danſke Hiſtorier om K. Knud, med nogen agtſom Flüd og Rigtighed, og ikke lader fig være nok, ſaa⸗ danne ſtridige Meninger i gamle Tiders Aars⸗Tal, ſom noget lidt magt⸗ paaliggende, at berøre ikkun med et Par Ord, og fludre Tingen faa hen? Jeg ſparer, at dette kand ey med nogen Viſſhed enten bejaes eller benegtes, førend noyagtigen er vorden underſogt, hvad Argumen⸗ ter der ere for begge Meninger. | 2. De Engelſkes Vidnesbyrd er ſaa almindeligt; fra den aldſte, ſom udi denne Sag kand vidne, indtil den yngſte, at det ikke engang behøves at regne diſſe Kronike⸗Skrifvere alle oy. Ingulf Abbed i Croyland/ hvis Fader haf de meget vel Fiændt Kong Knuds Hof, og ſiden var i Hof Tieneſte hos Kong Edward,, der blef kronet til Konge i det ottende Aar efter Kong Knuds Dod; Ingulf, ſiger jeg, ſom ſelf var alt fem Aar gammel, der Kong Knud døde, og ſom lefvede til Aar 1109. fin Alders 79 de, hand hafver ſkrefvet en Hiſtorie, ſom endnu er til, hvorudi udtrykkeligen meldes: 1) At Kong Knud rey⸗ ſte til Rom i fit Regimentes fiortende Aar, (det er, efter Engellender⸗ nes Regning 1031.) 2.) At hand Aaret 1032. kom hiem fra Rom igiennem Danmark til Engelland, og landede ved Sandwich. Der om Brithmer Abbed af Croyland, een af bemeldte Ingulfs Formænd, Kongen imod, og bragte hannem tu ſkionne Heſte til Foræring; hvilke Kongen meget naadigen imodtog , og ſkicenkede Abbeden igien en heel Kledning af Silke, guldbeſtukken, og bordyret med Figurer af Orne; item et forgyldt Rogelſe⸗Kar, og * Biorne⸗Huder, til at lægge ved . 2 ve 28 JI. G. om Kong Knud den Stores ved Altarne for Præfterne at ſtaae pan; Desforuden gaf Kongen til Kloſteret Croyland adſkilligt Jordegods, og ftadfæftede dets forige Pri ilegier. 3.) Indforer Ingulf paa ſelfſamme Stad det navnkun⸗ dige Bref, ſom Kongen pag Hiemreyſen fra Rom ſtref til Erke⸗Bi⸗ ſperne og de ſamtlige Geiſtlige og Verdſlige i Engelland. Og er den⸗ ne Skribent uden tvifl den forſte der hafver bragt Brefvet for Liuſet, faa at de andre hafve maaſkee afſkrefvet det efter ham. Efter In- gulf kommer den Munk Elorentz af Worcheſter, ſom levede en 9. ellen 10. Aar lngere hen, og ſkal være død henved Aar 1119. hand anfører bemaldte Kongens Reyſe ligeledes til Aar 1031. og indfører ogſaa det omtalte Bref. Simeon af Durham og William af Malmsbury ere ikke meget yngere: Begge vare berømte for deres hiſtoriſke Skrifter omtrent det Aar 1130. og den ſidſte, hvis Lærdom mand gior meeſt Va ſen af, dode an. 1141. Begge ere i ſamme Mening, aleniſte paa eet Aar ner. Simeon taler om Kong Knuds Romer⸗Fart juſt under 1031. Men hand af Malumsbury ſiger / at den ſkeede 1 Kongens fem» tende Regerings⸗Aar, ſom blifver da 1032. Og hannem følger Hen» rich af Huntindon, der levede midt i ſamme Seculo. Derimod hafver Rogerus de Hoveden og Radulfus de Diceto, ſom begge blefve be; fiændte mod Enden af det ſamme Tolfte Seculo, begge det Aars Tal 1031. Men Johannes Bromton, der er lige i Alder med dem, er for Kong Knuds femtende Aar. Jeg burde vel forſt og fremmeſt, førend alle diſſe, hafve citeret det gamle Engel Saxiſte Chronicon, ſom Doct. Gibſon (endnu levende Biſkop i London,) alt for 50. Aar ſiden har ud⸗ givet; hvis det ikke var, at jeg af adſkillige Merker er overbevüſſt, det hvad derudi hafves om K. Knud og hans Efterfolgere i Regeringen, er af yngere Hender, end de nu opregnede, eller viſſeligen ikke meget ældre. De ſom mand derefter treffer noget hos om bemeldte K. Knuds Valfart, ere ſildigere af Alder nemlig af det 14e Seculo, for Exempel, Ranulf Higden, der har ſkref et den fag kaldede Po/ychronicon, - og Matthæus af Weſtmünſter, ſom pleyer at nefnes Florilegus, fordi hans Skrift har den Titel Flores lliſteriarum. Diſſe hafve vedtaget den gemene Mening om 1031. Den Skotlender Johannes Fordun, ſom er ogſaa af ſamme fiortende Seculo, alligevel noget ældere end Matthæus af Wieſtmünſter, bruger herudi et beſynderligt Tiidsmærfe, ſigende, at Aar 1025. dode Keyſer Henrich / og Conrad kom efter hannem, dea at det | et NRNeiſe til Rom, &c. 29 at det var i Kæyſer Conrads ottende Regerings⸗Aar / at K. Knud tog fig den Reyſe paa til Rom: Hvilket endelig treffer ind med William af Malmsburys Regning, nemlig anno Chr. 1032. . 3. Det er end ikke nok med alle diſſe Kronike⸗Skrifveres Sigende. er er et andet Argument for dem, til at bekrafte bemældte Regning, ikke af ringe Vigtighed. Kong Knud gifver fig i bemaldte Bref / ſom hand ſkref pan Hiemrenfen, denne Titel: Canutus Rex totius Danemarchiæ S Angliæ &. Norwagiæ, & partis Stunuorum. Saaledes har Ingulf afſtref⸗ vet den. Hos William af Malmesbury findes den lidt forandret: Cnuto Rex totius Angliæ & Danamarchiæ, & Norsvergiæ, & partis Suauorum. Den Munk af Worcheſter har den ſaaledis: Canutus Ne totius Angliæ, & Danemerciè, & Norreganor um, & partis Suunorum. Om nu dette ſidſte Ord Suanorum, ſom udi Linden kommer nærmeft til Svenſke, er ret⸗ teſt efter Originalen, eller og Swauorum, ſom de andre hafve, lader jeg være uſagt. Snareſt troet jeg, at der har ſtaget Swauorum, og at det andet er en Skrifver eller Trykke⸗Feil; Og kand man gierne holde Clerkerne til gode, om de hafve troet, at de Svenſke ſtammede fra de gamle Swaber. Men om faa ſmaae Ting er her ikke noget Spors⸗ maal. Her maae efterteenkes, naar og i hvad Tider K. Knud kunde unde ſaadan Titel. Hvor jeg da endeligen paaſtager, ſaadant ikke at unde være (feet, førend Aar 1030. eller 1031. da hand ey alene hafde bekommet hele Norge under ſig, men ogſaa tilvundet fig en Deel af Sverrige. Hvad Norge angager, da er vel fandt, at hand allerede i Aaret 1028. fik dette Kongerige ind, og lod ſig hylde af Indbyggerne. Men om Sverrige kand aldrig beviſes, at hand deraf hafver indtaget eller eyet noget, ſaaleenge Kong Amund Kulbrender lefvede, hvilken alle Svenſke ſkrifve at hafve overlefvet den hellige Kong Oluf i Norge, men at ſkal være død ſtrax efter ham. Altſag mage det være ſkeet i Kong Amund Slemmes Tiid, ſom de Svenſte (i det mindſte, deres gode Hiſtorie⸗Skrifvere Loccenius og Pufendorf) tilſtaae at være blef⸗ ven overvunden af Kong Knud 1 et ſtort Slag ved Stangepalle. Hvad for et Stykke Land paa den Tiid er blefvet vunden fra Sverri⸗ ; ger derom findes ingen Underretning enten i de Svenſkes, eller i vores Kroniker. Og er det derfore at Oluf Verelius og Grnhielm ere fag heftigen vrede paa Steph anius og Pontanus, fordi de hafve regnet Sver⸗ rige iblant Kong Knuds Conquéter, og det (ſom diſſe bemaldte ; D 3 Svenſte — —— —— — — mm —-— ———— Svenffe behager at ſkrifve,) uden ringeſte gyldig Bevis. Men hvi har da ikke Verelius og Ornhielm gifvet os deres Tanker tilfijænde om denne parte Swauorum i K. KAnuds Titel, efterdi Pontanus jo ogſaa an⸗ fører ſamme Bref i ſin Hiſtorie, og Ornhielm har ſelf paa et andet ſted üdſkrefvet et heelt Stykke deraf? Og hvi har de ikke flaget efter i de Engelſke gamle Skrifter / og ſagt os / hvad det ſkulde betyde; at Hoybe⸗ mældte Konge kaldes i det Croylandſke Kloſter-Bref Rex magne partis Swauorum? fulde vel dette vere ſteet paa de Tider, uden gyldig ds komſt og Grund? Men maaſkee bengefnte tvende Svenſke, i hvor lærde Mænd de vare, ikke hafve haft diſſe gamle Fontes ved Haanden; efterdi mand merker / at Ornhielm aldrig citerer nogen anden Engelſk Hiſtoricum, end de nye / ſaaſom Polydorum Vergilium og Georgium Lilium. En Engelſk Munk af det XVoe Seculo, nafnlig Thomas Rud- borne, ſom har ſkrefven Hi/foriam majorem Hocleſiæ Wintonienfis > hvilken Henr. Wharton har udgifven i To I. Angliæ ſacræ, forklarer denne partem Suavorum om det halfve Sverrige: hans Ord ere: Knuto erat Re- Anglorum, Danorum, &. Norwegenſium, cum dimidio Sweciæ: Altſaa kunde de Svenſke jo ſee, at det er ikke de tu Danſke alene; Stephanius og Ponta- nus, ſom de hafve at vredes over. Os kand det imidlertid være nok, af denne parre Swavorum at tage et Argument til at giore den omtalte Engelſke Tid⸗Regning rimelig: Nemlig Argumentet er dette, at hvis K. Knud (fulde hafve været i Rom udi Aaret 1027. da kunde den Titel af Ronge til Norge og endeel af Sverrige aldrig den Tiid været blef⸗ ven brugt; efterſom Norrige ikke kom under hans Herredomme, førend Aar 1028. og det ey heller med mindſte Skiql kand ſiges, at hand hafde afvundet Sverrige noget Stykke, førend udi Kong Amund Slemmes Tiid, nemlig enten Aar 1030. eller 1031. ; 3 5: 4. Avis nu ogſaa vore Danſke og Norſke Skribenteres Samtykke ſtal giælde for noget, og udgiere et Beviis i Sagen, da ſafner de Engel⸗ ſke ingen af dem paa deres Side. Saxo Grammaticus fortæller forſt om Kong Olufs Endeligt. Mand veed nu, at denne Hellige Konge blef ihielſlagen af fine rebelliſke Underſaatter ved Stikleſtad anno 1030. Saxo fætter her intet Aars⸗Tal; og det er befiændt, at hand ikke gierne bevarer fig med Tiderne at paa agte eller efterregne. Her farer hand nu fort, efter Kong Olufs Død, at ſige os, hvorledes K. Knud, der nu allerede, (ſom Saxo forſikrer,) hafde Sex Kongeriger i Eye, lod fin 7 Herlig⸗ Reeiſe til Rom, &c. BI ung er og Magt fee udi det Romerſte Rige, i det hand trolovede ſin Dotter Gunnild til Kong Henrich, hvilken Konge hand og kort ” Derefter hialp / og indſatte ham i Kayſerdommet / da Italigenerne vilde ” trænge ham derfra”. J Originalen heder dette: Jeitur Canutus ſex præpollentium regnorum puſſeſſor eſfeclus, eximis ſui fulgore Romanum illuſtravit Imperium. Enimvero ejus principi Henrico filiam Gunnildam nuptum tradidit, eundemgve paulo paſt Italicd conſternatione perculſaum, auxilio praſecutus, pri ſti- næ fortune, preſſi rebellium conſpirationè, reſtituit. Saadan er den præg tige Forklaring, ſom Saxo om denne Romerſke Reyſe har efterladt os. Kand nu nogen ſige mig / hvorfra hand har hentet den, og hvem der har forſkaffet ham dette Stykke, til at udyynte høybemældte Konges Hiſto⸗ rie med? I ſandhed/ faa mange ſom kiende tilgafns denne vor gam⸗ le Hiſtoricum, og hans forunderlige Talent, de vide vel ogſaa, at det kom hannem ikke an paa, naar hand fandt kuns et par magere og tor⸗ re Optegnelſer i en Krønike, da at koge en fortreffelig Suppe derpaa. Her til dette, ſom hand nu hafver fortalt, kand mand vare forſikret, at det var ham alt nok, naar hand ingenſteds treffede mere, end diſſe Tu Ting: I.) at K. Knud forlovede fin Dotter med Kong Henrich Kayſer Conrads Son; 2.) At K. Knud fuldtes med Kænferen til Italien. Reſten kunde Saxo nok ſelf paafinde; og det var hand ene Mand for at fylde op og udſtaffere af fit eget Ho ved. Dog at komme her Sagen nærmere, da kand jeg ikke fee audet, end at hand maae hafve kaſtet et Oye i den Bremiſke Kronike; ſaaſom mand og flereſtæds mer⸗ ker nogen Samtydighed imellem hannem og Adamum Bremenſem. Denne Autors Beretning om Keyſerens og vor Konges Svogerſtabs Forening, faa og deres Folgeſkab til Italien, liuder ſaaledes: Tempore 1 Conradus Imperator ſiliam Knut Regis, Henrico filio ſus acrepit in matrimo- num. Et regio ſtatim faſtu Italiam ingreſſus, Knut Regem itineris ſui habens cemitem, potentia trium regnorum barbaris gentibus valde terribilem, regno fe- cit ſallitiam. Her nafner Adamus ikke Rom, ikke Paven, ikke Keyſerens Kroning, og endnu mindre Kong Knuds andægtige Forſat med dens ne Reyſe, (hvilket, ſom Kongen ſelſ forklarer i ſit Bref, var for at bede 2 55 Synders Sorladelſe/ og om fine Rigers og Underſaatters Delfærd;) Derfore har ey heller Saxo vidſt noget at ſige om alt dette. Derimod hafver hand benyttet ſig af Adami Ord heel meſter⸗ ligen. I ftæden for at denne har kun tillagt K. Knud Tre Kongeri⸗ ger / har Saxo gifvet ham Sex; (Endelig kand og ſiges, at hand, wd — Ek — — ́‚—uʒß SS dne ⏑“:1 ä er da ingen Under, at baade hand og Pontanus, ſom ligeledes holdte de Engelſke Kroniker. i ſtor Agt, ſette Heybemeeldte Konges Reyſe ved det fd 5 Hvorudi ogſaa alle Daͤnſke, ſom efter dennem ere komne, ndes enige. Jeg nafute nu de Nordſke og Islandſke. Om dennem kand mand ligeſaa være ſikker, at de udi denne Qua ſtion ſnart ikke i nogen Maade vige ( | Reiſe til Rom, &c. ——— —— ́ h—— — ä U—U nm n er den Haandſkrefne Bog, Faldet Laer - Hlinna; hvis Ord Thormod Torffuesſon har indført i fin Norſte Hiſtories Tredie Partes og 3. Bogs 16de Capitel. Samme gager derpaa ud, at K. Knud, efter⸗ at hand hafde bragt Norge under fit Herredomme, foer igien hiem til Engelland, og kom ſiden aldrig mere til Danmark: (NB. dette ſidſte mage Torfæus ſelf tilſtage at være heel urigtigt:) Dernaſt, at hand gaf Kayſer Henrich den Milde fin Dotter Gunnild til Egte; at hand fra Engelland reyſte til Rom med et ſtort Folge, og det paa Pilegrims⸗Vüß med Staf og Vadſak; item, at Keyſeren drog ham imod, og ledſagede ham til Rom, o. f. f. Joh. Mesſenius, den Svenſke Hiſtoricus, haver i Kong Knuds Bedrifter adſkillige heel urigtige Aars-Tal, ſom med ingen anden komme overeens. Den Romer ⸗Reyſe -fætter hand dog til an. 1031. "uden Tvifl efter Arild Hvitfeld. 5. Efterat da ſaaledes er fremført, alt hvad jeg meener for de Engelſkes Tradition at kand ſiges, faa ſporges nu, hvad Sfiæl hafver Cardinal Baronius, tillige med een eniſte en „ ſom herudi hannem følger, nemlig den Jeſuit Michael Alford, til at ſtraffe alle de nu opregnede Skribentere for Vildfarelſe, og at rykke Kong Knuds Valfart nogle Aar tilbage i Tiden, nemlig til det Aar 1027? Sandelig ſtor Aarſage, og heel fyndige Argumenter, ſom og nu maae høres. De ſige, at det er hele Verden bekicendt, det Kænfer Conrad var i Rom og blef kronet i Aaret 1027. At hand kom der i Dimmel⸗ Ugen, og hans Salving og Kroning blef hoytideligen forrettet paa Paaſkedag ved Pave Johannes; hvorom Otto af Freyſingen og flere Sfrribeutere vidne: At hand, Kayſeren, blef ledſaget til Kirken af Sa ty ig KENDE Konger, K. Knud af Engelland, og Kong Rudolf af Bur⸗ ndien, ſom hand gik midt imellem; og endelig af mange Fyrſtelige e indfaudte fig Rom til ſamme 110 Dette er en Sag, lader fig. ingenlunde fætte i Tvifl, ſaaſom den bevidnes af alle Aar Boger og Kroniker, uden 1 kand og lige fag lidet diſ⸗ pute⸗ 0 34 H.G. om Kong Knud den Stores puteres imod, ſom at Deres Majeſtet Mens TONDSET TA VI. blef ſalvet i Frederichsborg anno 1731. u kommer jo diſſe op regnede Omſtendigheder af 1027. fuldkommen overeens med Kong Knuds egne Ord i hans Bref. Hand ſiger, at, nu hand var i Rom ”at tilbede og i egen Perſon at opvarte de Hellige Apoſtler Petrum og Es faren „da var det i Paaſke⸗Hoytiden / hvor en gandſke ſtor For: ſamling af Hoye Perſoner indfandt ſig, tillige med Pave Johannes ” og Kayſer Conrad, nemlig alle Nationers Fyrſter fra det Berg Gar- ”gano indtil Veſterhafvet: Item, at hand talte med Keyſeren og ” med Paven, famt de andre der tilftædeværende Fyrſter, om fine Un⸗ ” derſaatters Anliggende, ſaavel de Engelſkes ſom de Danſkes, der ag⸗ tede at beſoge Rom, hvorledes de herefter kunde nyde ſikker og ube ” hindret Leyde, ſagog Forſkaanſel for den ubillige Told, ſom dennem »underveys blef afpreſſet. Ja, at Keyſeren og Konning Rudolf, » igiennem hvilken ſidſtes Lande denne Fart allermeeſt faldt, hafde til⸗ ” fagt ham flig Begiering / ſaavelſom og de andre Fyrſter ꝛc. Alt hvad nu, herimod (fulde kunde optenkes, eller falde at ſige / motte beſtaae i een af diſſe tvende Poſter, Enten at Keyſer Conrads Kroning til Rom ikke var ſkeet i Aaret 1027. men ſildiger; Eller og, efterdi K. Knud ikke melder i Brefvet juſt om Kroningen/ at da bag⸗ de hand og Keryſeren ſkulde ſiden derefter i noget andet Aar, nemlig 1031. eller 1032. ſom de Engelſke ſkrifver , indfundet fig i Rom tilſam⸗ men; helſt efterdi mand veed, at viſſe Kæyſere hafve meer end een og flere gange foretaget fig ſaadan Reyſe. Men paa begge Dele er let at ſvare: Ferſt, at Keyſer Conrad ikke er kronet i Rom, i noget andet Aar; end forbenqfnt, det kand faa faſt og rigtigen gotgiores, at al⸗ drig hafves endnu ftærkere Bevüs paa nogen af de faa gamle Keyſeres Kronings⸗Aar. Wippo, ſom var i hans Hof, var hans og hans Sons Hof⸗Preſt og Medfelgere paa deres Reyſer, hafver optegnet denne og andre fin Herres Forretninger, faa rigtig Aar efter andet, at til denne Quæftion intet fattes. Hermannus Contractus Græfve af Vöringhen, og Glaber Radulphus, ſom begge levede i ſelfſamme Ti⸗ der, giore det ſaamme. Og af femten andre gamle Kroniker, ſom her ligeledes kunde opregnes, (de nye taler jeg ikke om, ſom ere flere end fire gange femten,) er ikke een eniſte, der taler om noget andet Aar. Mand hafver og om denne Keyſer fan klare Underretninger, 115 an n!!!! NOR Øe, "35 hand hvert Aar, ja ſnart at ſige hver Tiid paa Aaret foretog ſig, og … hvor hand var, at der ikke blifver Rum til andet. At hand nu ſkulde været i Rom nogenſinde ſiden an. 1027. det findes ingenſteds. Vel er hand dragen ind i Italien i Aaret 1036. for at tvinge de op⸗ ſetzige Meylænder; Men paa den Tiid var K. Knud allerede ved Døden afgangen, ſuavelſom og Pave Johannes; ikke at tale om Kong Rudolf, der døde for begge diſſe. Derimod i de tvende Aar 1031. og 1032. i hvilke de Engelſte Kroniker fører K. Knud til Rom, var Kæyfer Conrad immer og ſtedſe i Tydſkland, og, efterat hand anno 1030. hafde hefnet fig paa de urolige Tydſte Fyrſter, i fær Her⸗ fug Ernſt af Svaben, endede hand den Krig med Kong Stephan af Ungern, og giorde Fred med hannem anno 1031. hafde end og mod Slaverne eller Wenderne at beſtille, ſom brændte og ſtendede i Saxen Land; faaog an. 1032. med et andet flags Slaver, de Polak⸗ ker, hvis Land hand deelte imellem trende Printzer; endeligen med Behmerne, hvis Fyrſte, ved nafn Ulrich, hand fordref i Landflyg⸗ tighed; foruden adſkilligt mere, ſom findes optegnet hos Herman- num Contractum, Arnulphum Mediolanenſem, og flere. Imid⸗ lertid, paa det jeg ey ſkal finnes at vilde dolge eller flage under mig det ringeſte, mage jeg tilſtaae, at der hafves en Kronike⸗Skrifver, faldet Hepidanus, ſom ſiger at anno 1032. var Keyſeren (ikke i Rom, men) udi Italien, hvor hand undertvang fig alt Landet, og alle Stæ⸗ der pan denne Side af Rom, findende af Staden Lucca alene Mod⸗ ſtand, ſamt af Marggrafve Reginher. Men Aarstallet er aabenba⸗ re falſkt; Thi hvad ſom ſaaledes foregik med Stederne paa denne Si⸗ de Rom / ſamt med Lucca og Reginher, det paſſerede i Aarene 1026. og 1027. meſtendeels for den Tiid at Kæyſeren gik til Rom for at kro⸗ nes, og blef dette og altſammen afgiort anno 1027. ſom Wippo og andre hafve fortalt. Der hafve og andre bemerket, at bemeldte He⸗ pidanus hafver ſatt fine Aars⸗Tall her ſaavelſom flereſteds heel urig⸗ tigen. Jeg ffulde ikke haabe, at nogen til ſidſt vide komme frem imod mig, med Adami Bremenſis Ord, ſom vi nys heroven for hafve hort? Thi, omendſkiont hand fætter Kæyſerens og K. Anuds Italicnſke Reyſe bag efter adſkillige Ting, der høre til annum 1030. daſom Hellige Kong Olufs Endeligt, Biſkop Libentii forſte Forret⸗ ninger, med videre, ſag og e hand Falder K. KAund potentia 2 trium 36 H. G. om Kong Knud den Stores trium regnorum valde torribilem; Saa veed mand alligevel, at Adamus er ikke den Autor, mand ſkal ſoge en ſtor Noyagtighed hos i Tiid⸗ Regningen, undtagen ſaavidt det angager den Hamborgiſke og Bre⸗ miſke Kirke og dens Biſkoper. Andre Ting i Hiſtorien vender hand undertiden op og ned paa; ſom kunde nok gifves Leylighed en anden gang med flere Erempler at beviſe. Endelig, hvad behoves her mere? Saadan Solennitet og flig prægtig Forſamling af Konger og Fyrſter, ſom ſaaes i Rom ved denne Kayſers Kroning er ikke af det flags, der treffer ind tvende gange i halftredſindstyve, meget mindre tu gange i fire à 5. Aars Tiid. Skulde nu, efterat Keyſer Con⸗ rad, Kong Knud, Kong Rudolf, og mange andre Fyrſter, hafde været der til Kroningen anno 1027. ſiden igien alle de ſelfſamme Herrer værer kommen tilſammen i Rom anno 1031. eller 1032. maae mand bekiende, at det var en meer end extraordinaire Hendelſe; og endnu heel forunderliger, hvis den ffulde være, ligeſom med oplagt Raad, blefoen udeluft, eller forſommet at antegnes af faa mange overflødige Annaliſter og andre Skribentere, ſom ere endnu til, baa⸗ de fra ſelfſamme og fra yngere Tider. J Summa, det kand iffe andet end holdes for en Urimelighed, efter foranforte Beviſer og Ar⸗ gumenter, at vilde fremdeles toifle om, det Kong Knuds Reyſe til | Rom jo er ſkeet i det Aar 1027. og at hand var der paa ſamme Tiid, da Conradus Salicus blef kronet. Baronius fortiener altſaa i denne Poſt fuldkommen Bifald. Og Antonius Pagi er hanuem ogſaa herudi fuldkommen med. l Er 6. Saa rigtig, ſom denne Mening nu er, og at den ogſaa bor alene for gyldig anſees, faa mage mand dog tilſtage, at der findes en Hoben Vanſkeligheder paa den anden Side, naar der ſkal ſvares til hver en Objection, der kand giores for de eee Ikke vil jeg dermed ſige, fordi den er blefven hos dennem faa almindelig. Thi at een eniſte Annaliſt kand have forført en heel Snees andre, er ingen Under, ikke heller noget uſgdvanligt. Ingulf, ſom er i ner⸗ værende vor Quæftion den eldſte, er vel gammel, og hans Fader hafde Fiændt K. Knuds Hof; Men Ingulfs Fader var ingen Engel⸗ lender / men en Normand, indkommen uden tvifl med Dr. Emma; tilmed var hand ingen Geiſtlig, og ſaaledes holdte ingen Dag⸗Regiſter over . — oe * 2 væ Reiſe til Rom, Kc. 37 over hvad ſom paſſerede, ſom Sonnen og de andre Munke og Clerker. Hand kunde vel hafve bekræftet for fin Son, at Kong Knud var i Rom og beføgte Paven; hoilket Ingulf ogſaa af 1000. andre Men⸗ niſker og af fine Kloſter⸗ Brodre hafde hort; ja ſelf feet og leſt det i Kongens Bref. Men hvad Aar Kongen reyſte og kom tilbage, blef vel ikke faa juſt af dennem ſagt, eller faa noye af hannem randſaget; allerhelſt efter at hand ſiden fandt den Optegnelſe af ſin gamle For⸗ mand Abbed Brithmer, nemlig at Kong Knud ved ſin Hiemkomſt ſra Rom anno 1032. blef opvartet af bemældte Abbed med en Foræ- ring af et Par Ride⸗Heſte, og derpaa beneficerede Abbeden og Cloſte⸗ ret igien med mere end Tidobbelt. Saaledes troer jeg ogſaa, at det er ganen paa flere Steder, og med flere Skribentere. William af Malmsbury mage og ſaaledes hafve fundet i fine Formands Aar: Boger, at Kongen kom hiem anno 1032. Og har hand derfore meent, at det var fra Rom, og at hand var didreyſt i ſamme Aar. Andre der ſige / at hand drog til Rom anno 1031. mener jeg at hafve folget den Engelſke Regning; Helſt da Kongen, naar hand vilde være i Rom til Paaſke, motte endelig gifve fig paa Veyen, førend det Aar 1032. hos Engellcenderne gik an. Min Slutning bliver nu denne, at Kongen fra anno 1026. af, da hand drog ud med ſin Flo⸗ de fra Engelland til Danmark, og ſiden fra Danmark reyſte til Rom, mage enten ikke være kommen til Engelland igien, eller og hafver væ- ret fan forte Reyſer herimellem, at hand ikke meget har Fundet tale om og bekiendt⸗giore fine Forretninger i Rom, førend an. 1032. da hand hafde bragt alting i Fred og Rolighed her i Norden: Og deraf troer jeg at denne Vildfarelſe er indflodt i Kronikerne. At hand "paa Henreiſen gik forſt til Danmark / og ikke directe fra Engella d til Rom (ſom nogle urigtigen har ſkrefvet,) er uden Diſpute. Dette vidner Florentius af Worcheſter: Cunutus Rex Anglorum, Danorum &. Nerreganorum, de Denemarcia magno cum honore Romam ivit. Hyvilket og Simeon af Durham, Radulfus de Diceto og Johannes Bromton ſkrif⸗ ve. Denne ſidſte ſkrifver ey alene dette: Rex Canutus anno regni XV. de Dacia Romam ivit; Men hand har og tilforne en anden mærfelig Anteg⸗ nelſe, ſom ſiden udforligen ſkal vorde erindret. Ja hvad kand alle diſſe gode Mænds Vidnesbyrd veye op imod Kongens egne Ord i hans Bref, naar hand ſaa ſelf ſkrifver 05 Rom: Ego itagve notum vobis fiori 3 vo /o, 38 H.G. om Kong Knud den Stores volo, od eadem via, qua exivi, regrediens, Danamarchiam vado. Imid⸗ lertid, at Kongen udi alle de Aar fra anno 1026. til an. 1032. ey ſkulde hafve ſatt Foden i Engelland, er langt fra at jeg tor eller kand ſige, hafvende alt for mange imod mig, ey alene af Engelſte, men end ogſaa af vore egne Nordiſke Skribentere, ſom mand billigen er nogen Reſpect (fyldig. Men ſag tiene dog de ſelfſamme Skribentere ogſag til at gotgiore, det Hoybemeldte Konge hvert Aar hafde og forefandt faa overflodigt meget at beſtille, efter an. 1026. da hand ſeylede til Danmark, og herpaa indtil hand an. 1032. udi Rolighed kom igien til Engelland, at der ikke blef megen Tiid til at giore En⸗ gellænderne Rede for den Romerſke Reyſe, eller gifve dem Deraf ſaa⸗ danne Frugter at nyde, ſom i Brefvet var blefven lovet. Den Norſke Hiſtorie af de Tider, hvilken Torfæus af Hellige Kong Olufs Saga og andre Skrifter hafver ſammendraget, hielper vel noget til at opliuſe K. Knuds Bedrifter i ommeldte Intervallo. Men den er, (ſom vel og andenſteds bemerkes) ikke gccurat i Tiden at antegne. Den ſiger, at K. Knud kom til Danmark med en ſtor Krigsheer om Hoſten anno 1025. den Tiid reſolveret til at bekrige Kong Oluf i Norge. Hvilket hand alligevel nu udi bemældte Aar lod efter, da hand af fine Geſandter, ſom hand ſkikkede til Sperrige, hafde fornum⸗ met, at Kong Amund var i ſterk Forbund med Kong Oluf. Frem⸗ Deles ſiger ſamme Norſke Hiſtorie , at Kong Knud forblef ikke des⸗ mindre i Danmark Vinteren over, og efterat alle Tre Kongerne haf⸗ de gifvet agt vaa hverandres Anſtalter, uden at det kom til nogen Krig; drog Kong Knud hiem igien til Engelland om Foraaret 1026. med ſin Armee, og efterlod, til Regeringen i Danmark at foreſtaae / fin unge Son Harde⸗Knud, under ſin Svogers Græfve Ulfs Op⸗ ſigt og Formynderſkab; hvilken Græfve hafde til Egte Kongens Soſter Eſtride. Siden kom K. Knud (efter Islendernes Sigende,) ikke igien til Danmark, forend om Sommeren Aar 1027. da hand fandt Riget i ſtor Forvirring , ſin Son forført af Græfve Uf til at ſette fig paa Thronen, Sialland af den Norſke, og Skaane af den Svenſke Konge udplyndret: Hvilket dog altſammen blef raadet Bod paa; Sonnen ved Dronning Emmck Forben pardonneret, Græfve Ulf paa nogen Tid forſkaanet, men ſiden ved en anden Leylighed ſtraffet, og Fienderne af Landet flagne. Saaledes og i denne Orden ed : man - ; . 4 | Reiſe til Rom, &e. 30 mand K. Knuds Forretninger i de trende Aar, 1025. 1026. og 1027. beſkrefne hos Lorfæum, eller rettere i de Islandſke Hiſtorier om den Hellige Kong Oluf. Og er her da 1.) at marke, det Autor til St. - Oluf Konges Saga, ſaavelſom andre Islœndere og Norſke , flet intet hafver vidſt om Kong KAnuds Reyſe til Rom i det Aar 1027; og de s hvilke Torfæus har antreffet den, har, ſom jeg for ſagde , u⸗imod⸗ ſigeligen borget dette Stykke i Hiſtorien af de Engelſke, efterdi de og⸗ na giere ſamme Reyſe yngre end Kong Olufs Dod. 2.) Troer jeg ſikkerligen, at Torfæus og hans Autor hafver her, (ſaavelſom og an: denſtæds er ſkeet,) taget feil i Aars⸗Tallet, nemlig ſkrefven 1025. i ſteden for 1026. I det mindſte holder jeg for fuld viſt, at naar Kong Knud er reyſt over Danmark til Rom, (ſom ingen, efter hans egne Ord, kand tvifle paa,) faa er denne Reyſe til Danmark antrædet i Aaret 1026. Bromton hafver og herom en egen Anmerkning, nemlig denne: Rex Kanutus anno regni ſui IA. in Daciam contra ULF > EYLAF, qui gravisfømam multitudinem contra eum terra & mari de gente Sveo- num adduxerant , cum Anglorum exercitu transfretavit; Ubi ex parte Ranuti & Sveonum periit multus Anglorum populus C Dacorum. Jeg taler nu ikke om den liden Correction, jeg uden ald Betenkning har giort, i at læfe her tu gange Sveonum, hvor der flager i det trykte Exemplar af Bromton paa begge ftæder een. Gaafom enhver der kicender Engel⸗Saxiſke Bogſtaver / (hvor v. feer ſnart ud ſom et p.) ſaaog de ſom hermed ville conferere den Paſſage i den gamle Engel ⸗Saxiſke Chronike, ſom urigtigen føres til annum 1025. mage vel gifve mig Bifald. Men endogſaa gaaer jeg forbi, hvad mand videre af bemeldte Paſſage kand flutte om Kong Knuds Krigs⸗Tog imod de Svenſke, og mod hans egen Svo⸗ ger Grave Ulf, ſom holdte Svenſte Partie, og, efter de fleeſtes Si⸗ ende, var fod Svenſk, ſaavelſom og imod Kong Oluf af Norge, hvilken er den, ſom Bromton og den Engel⸗Saxiſke Kronike falder Eplaf. Dette, ſiger jeg, ſom Islenderne baade henføre til andre Aar, faaog ufuldkomment berette, vil jeg denne gang lade paſſere u omtalt og ſpare til en anden Leylighed. Men jeg vil alene her paa⸗ ſtage / at hvad heller K. Knud førte Krig eller ikke i Aaret 1026. fag blifver dog ingen Tvifl om, at, førend hand begaf fig til Tydſtland, for at modes med Kayſeren til Rom hand i det mindſte har ſorget for, at fætte alting vel i Rolighed udi Danmark, og forſikre . ſit Si ige 40 "H.G. om Kong Knud den Stores i Rige imod de tvende fiendtlige Rationer, de Svenſke og de Norſke, imedens hand var borte. Dertil kunde og vel være troligt at den Krigs⸗Magt er alene bleſven brugt, ſom hand forde med ſig herind fra Engellaͤnd i fit Regimentes 9: Aar, (det er an. 1026) hvorom Bromton ſkrifver. Den kunde jo nok behøves, omendſkiont det af ſamme Skribent ommeldte Slag ey nu var ſtaget, til at bevare: Grendſerne, og ſom en god Befætning her i Riget. Men, at komme igien til Reyſen, da naar Kongen (fulde indfinde fig i Rom udi Dimmel Ugen an. 1027. gifver mand at befænfe, om hand ey har mottet reyſe herfra ſtrar Nytaar, eller Fort derefter, Paa Hiem⸗ reyſen fra Rom, ſom har været ſtrax efter Pagſke⸗Hoytiden, eller rettere, da hand var igienkommen nær imod Danmarks Grendſer (ſom udaf viſſe Ord kand ſluttes,) er Brefvet ſkrefvet, og hiemſendt til Engelland med Livingo, Abbed i Taviſtok, ſom ſiden blef Biſkopi Kirton. Kongen gaf derudi med klare Ord tilfiænde , ſom endnu er at fæle, ” at hand agtede at drage hiem tilbage; ad den ſamme Bey; »ſom hand drog ud, det er at ſige, over Danmark; Derneſt, at hand hafde i Sinde, nu naar hand kom til Danmark, efter Over⸗ leggelſe med ſamtlige ſine Danſke Raad, at giore Fred med de Folk og Nationer, der hafde tragtet at ſkille ham ved Regimente og Lif, ſaafremt det hafde ſtaaget til dennem). Hvilke Ord ſiunes virkelig at betyde nogen Krig og Feyde, der, ihvad end Islenderne ville ſige / mage være foregagen udi Aaret 1026. nemlig den ſamme Krig, ſom vi nyligen horde fortælle om udaf Bromtons og den Engel⸗Saxiſke Kronike, og ſom intet findes om i de Norſke og Danſke Hiſtorier un⸗ der bemældte Aar. Hvad ſiger nu Brefvet fremdeles? Naar vi da hafve giort Fred med de omkringboende Nationer, og vort gandſke Rige der i Oſten (forſtaae Danmark, ) er bragt i Rolighed: ſaa at Vi udi de Lands Egne ikke hafve Krig og Feyde mere at fryg⸗ te fra nogen Kandt, da agte vi, det forſte Leyligheden fig begifver, og Skibe kunde vorde udredede, at komme endnu i denne Sommer hiem til Engelland?. Saaledes lydede hans Ord. Men ihvad hand end ſkref og lofvede, faa motte hand dog fee, at hans Forſet ſlog ham feyl / der hand ved fin Ankomſt til Danmark antreffede Tingene anderledes end hand hafde haabet; nemlig, ſom forhen er faget, Ris get i en gandſte ſtor Urolighed, ja i Fyr og Flamme: wien an Nit kl Non, 8e. KR hand fik overflødig at drages med, den hele Sommer og Høft igien · nem. J denne Hoſt, og omtrent ved Michelsdags Tiid ſtod det mer⸗ kelige Slag ved Helge⸗Age, imellem Hoyſtbemeldte Konge og de tende andre, nenilig Kongerne af Sverrige og Norge / ſom hafde for⸗ bundet fig imod K. Knud: Herom taler baade Saxo Grammaticus, faa og de Norſke og Svenffe Kroniker. Saa taler og den Engel Saxiſke Kronike om ſamme Tog, endſkiont under et urigtigt Aar, nemlig 1025. Den ſiger, at Kong Knut foer til Danmark med fine - Gfibe, og kom til Ea there Halgan, (hvilket Dot. Gibſon i fin Latinſke Verſſon falder Yuvium ſandtum, i ftæven for anmem Helgenſem,) at Ulf og Eglaf med en ſtor ſaavel Land- Hær ſom Skibs Har kom ham imod, at K. Knud miſtede mangfoldigt Folk, men de Svenſke be⸗ holdt Valdpladſen. Dette mage ſtaage ved fit Verd. Men at Kong Knud efter Slaget ved Helge Age an. 1027. forblef endnu i Dan⸗ mark den hele Vinter over, er ikke at tvifle paa, hvilket og de Norſkfe og Islendere ſelo bevidne. Imidlertid beſtyrkede hand, ſom bekicndt l og ſtore Anhang i Norge, og fif alting ſaaledes tillavet, at der K. Oluf var af Landet forjaget, er hand ſelf om Sommeren anno 1028. efter alle baade Norſkes og Engelſke Annalers Vidnes⸗ byrd dragen ind i Norge med 50. Skibe, og blefven Meſter af det gandſke Kongerige. ; : 7. Hernaſt fortæller de fleeſte Engelſke, at anno 1029. da hand nu var en Herre over trende Nationer, de Engellander, de Danſke og de Norſke, er hand kommen hiem til Engelland: Item, at hand - famme Aar, efter St. Mortens⸗Dag, ſendte Græfve Hagen, ſom haf de hans Soſter⸗Dotter til Egte, ud af Landet, under Skin af et Geſandtſkab eller Statholderſtab, (vat Legationis caufa;) efterſom hand mistænkte bemaldte Græfve at ſtaae hannem efter Lif og Regi⸗ ment. Men de Engelſke hafve om denne Sags Sammenhæng ikke varet ret opliuſte. Hagen var af de gamle og ſtore Norſke Graf⸗ ver, der hafde i Kong Knuds Herr Faders og Farfaders Tider ha ſtor Velde og Regiment i Norge. Hagens Fader Græfve Erich de een af Kong Svens Dottre, og var denne Hagen ſaaledes i . Soſter⸗Son. Hand blef forhen forjaget ud af Norge, den Tüd Kong Oluf kom og indes bemaldte fir Faderne⸗Rige; Nie Derpaa 42 H. G. om Kong Knud den Stores Derpaa drog hand over til Engelland, til Kong Knud fin Morbroder: Hvilken, efter at hand hafde fager Norge under fig, giorde hand Hagen an. 1029, til ſin Statholder derofver; og dette er den Legation ſom de Engelſke hafve hort ſige on. Men ſligt hafde vel Kong Knud aldrig giort, hvis hand hafde haft nogen flags Mistanke til bemældte Græfve for Utroeſkab. Tvertimod det var meget rimeliger, at hand burde frygte fig for hannem i Norge, hvor Hagens forfædre hafde regeret ſnart ligeſom Konger, og hafde ſammeſtæds langt flere Ven⸗ ner og ſtorre Anhang, end i Engelland. Ellers varede dette Stat⸗ holderſkab ikkun heel fort; Thi Aaret derpaa vilde Græfven ſeyle over kil Engelland, for at holde Bryllup med fin forlovede Brud, Kongens Half⸗Soſter⸗Dotter, ved nafn Gunhild: Der blef hand underveys og druknede. Herom gifve Islenderne langt rigtiger Underretning end de Engelffe: Hvilke ſidſte vel ogſaa under anno 1030. ſkrifve om Hagens Dod, at hand druknede, men med Uviſſhed; nemlig det nogle hafve meent, at Kongen fod ham ihielſlaae paa Orkenoer. Hans Dødsfald gaf Kong Oluf ſtrax Anledning til, at tenke paa fin Igienkomſt i Riget, ja gaf og Kong Knud Aarſage, ſaaſnart hand derom horde, til at være pag fin Vagt, og forfoye fig ſtrax igien til Danmark. Dette vidner ogſag den Norſke Kronike. ldi ſaadan Uroe fvævede nu Kongen alle diſſe Aar igiennem, og formedelſt fags mange vigtige Ti:fælde og Forhindringer der komme ſaa ſterk paa hinanden; og hafve vel neppe fundet unde ham fane Maaneders Tiid i de Aar 1029. og 1030. at forblifve i Engelland, er det rimelige, at hand ikke hafver tenkt paa at fuldbyrde og i Verk ſtille, hvad hand i Rom lovede, og i ſit Bref hafde gifvet til fine Engellander Forſikring om. Siden, eſterat Kong Oluf var flagen, og Norge paa nye med fuldkommen Sikkerhed forbunden under det Danſte Herredom, ind⸗ rettede hand Regeringen i begge Kongeriger, van ſaadan Maade, a. hans Son af Dronning Emma, faldet Harde Knut, ſkulde regere i Danmark, ſamt hafve den ſyderlige Deel af Engelland, den anden ved nafn Harald Reſten af Engelland, og den tredie ſom hedde Sven, og var aflet (ſaavelſom og Harald,) med den Engelſke Frue Elgifva (Islenderne falde hende Alfifa,) fatte hand til at foreſtaae Norge. Endelig / efter alle diſſe Bedrifter og Indrettninger, begaf hand ſig til Engelland anno 1032. og det ſtrax'n om Vaaren. i Her — —— ———… — — — — — — 44. H. G. om Kong Knud den Stores 58 gens ſidſte Hiemkomſt, fra Danmark, er blefven tagen for hans Hiem⸗ fomſt fra Nom; og feer jeg intet andet at hafve fundet gifve Aarſag til fan ſtor Forvirrelſe hos de Engelſke, i bemeldte Reyſes Aars⸗Tall, end hvad nu fagter. Dette er ogſaa viſt / at iblant alle de Stiftelſer, Gafve⸗Brefve, Confirmationer, eller andre Documenter, ſom til dato ere opdagede af Kong Knuds , er, ſaavit jeg har fundet, ikke noget eniſte udkommet, eller hafves rigtig og uforfalſket Underretning om, fra anno 1027. da Kongen var i Rom, og indtil mand kommer ne til annum 1032. De bekieendte Kirke⸗Love, under ſamme Store Konges Nafn, ſom endnu hafves paa Engel⸗Saxiſk, fan og paa Las tine / endſkient de ingen Datum hafver, og Jeremias Collier i ſin Engelſke Kirke⸗Hiſtorie, med flere, holder for at ingen kand ſikkert vide, naar de ere gifne; fag regnes de dog rimeligſt til Song KRnuds ſildige Andagts⸗Frugter, og de gode Gierninger af hans tre ſidſte Reagerings Aar. De ſamme ere og fra gammel Tid blefven anſeete af Engellenderne, ſom en Virkning og Fuldbyrdelſe af de Loſter, ſom hand gaf dennem fra Rom af. Og derfore finder vi hos William af Malmesbury, at, ſtrax efter at hand har indført Copien af oftbemeld⸗ te Bref, forfølger hand fin Tale ſaaledes: Nee dicke deter ius uit fuclum. Oinus enim Leges ab antiqvuis Regibus, e maine aß anteceſſose ſuo Ethelredo latas, firb interminatione Regiæ multæ pexpetuis temporibus olhſorvari pi ęcepit. Hand burde vel at hafve lagt dette dertil, at Kongen forbedrede ſamme gamle Love med nogle nye Artikler. Hvorfore de og hafve bekommet ſerdeles Nafn af hannem og kaldes i Bogerne Leges Cnuti Regis. 8. Den ſtorſte Vanſkelighed, ſom ſtaaer tilbage, og den vigtig⸗ ſte Forckaſtning, ſom af Brefvet kand giores, beſtager i Kongens Titel; hvorledes hand vag Hiemreyſen, naar den ſkulde være; ſkeet anno 1027. kunde da fkrifve fig til Norge, og en Part af Sver⸗ rige; da hand dog intet af diſſe tu hafde endnu i fin Velde, førend en Tiidlang derefter; i det mindſte intet af Norge, førend i Aaret 1028. Mand kunde ſvare, at hans gamle Pratenſion paa Norge, fra hans H. Faders Kong Svens, og Herr Far⸗Faders Kong Harald Gormſens Tud gaf ham Met, lige ſaavel til Titelen at bruge, ſom til Riget Kenning Oluf at affodre; hvilket ſidſte hand og virkeligen giorde paa bemeldte Fundament. Men med ſaadant Svar. kom⸗ mer NReiſe til Home. Se, mer mand ingenlunde nogen Vey; og hvo vilde vel tage fligt for fulde? Thi J.) ſtal vel ikke hafves Exempel paa, at mand i de Da⸗ ge hafde endnu indført den Viis, ſom ſiden er bleſven gemeen, at Konger og Fyrſter ſkrifve dennem til Lande, ſom de pratendere paa; og ſom de endnu ey haſve udi virkelig Herredemme og Eye. 2.) Hafver Hoybemaldte Konge udi ingen af de Breſve, ſom ere ældere end 1027. ſkrefvet ſig til Norges Rige, da dog alligevel hans Ret var i de Aaringer lige den ſamme, ſom den blef ſiden. Og 3.) om det end kunde gage an med Norge, og Titelen motte alene forſtaaes om Pretenſionen, motte jeg dog ſporge, hvad Ret hand hafde til en Part af Sverrige, forſtaae at fætte den an. 1027. i fin Titel? Og "hvorfor ikke ogſaa hele Sverrige? Nemlig Sagen er, at hand fkref ſig ſiden ikke til mere eller ſtorre Deel af Sverrige, end hand hafde indtaget; Og —.— tog hand ey heller nogen Titel af Norge, forend hand var blefven Herre over bemeldte Rige. Vil mand ſige, at det var ikke ham ſelf, ſom tog eller gaf fig dige Titler i Brefvene, men Cancellarü eller Clerici, der ampliſicerede dem efter eget Tykke? Da lad faa være; og det tilſtaaes, at de derndi hafve været paa de⸗ res Viis ret artige, og ligeſom kappeſt om, hvo der kunde ſtaffere Kongens Titel beſt, ſom vi og ret nu ſkal fane at hore. Men aldrig vovede de dog, at fætte et Land i hans Titel, ſom endnu ikke var blefven hans; og hvorledes (fulde dette heller komme dem i Sinde? Der forekomner iblant andre udi Spelmans Engelſke Concilüs et Document, faldet Concilium Wintonienſe, forégifvet at være af anno Chr. 1021. i Kongens Regerings femte. Sammes Titel er nu ſaaledes: ec ſunt Statut Cunuti Regis Anglorum, Danorum, Norwegarum, venerando Sapieutum ejus cunſilis, ad laudem & gloriam Dei, & ſui regalita- tem, & commune commodum, habita in Sandto nutali Domini apud Mintoniam. Men Spelmann hafver dømt, at ſamme Document er heel kiqndeli⸗ gen falſkt, og ſmiddet af en ikke nokſom udlerdt eller forfaren Be⸗ ragere, mere end 200. Aar efter K. Knuds Tider; ſom beviſes endogſaa med det Ord Parlament, hvilket derudi er tvende gange brugt. en Jeſuit Michael Alford i hans ſtore Annalihus Beclaſiæ Anglicæ under bemaldte Aar 1021. gior fig vel megen Umage at forſvare denne Piece, og er heel vred paa Spelmann, men maae dog gifve tabt. Dog for at ikke lade denne Kiættere beholde formegen Ret; paaſtager nå F 3 Alford 46 eg — — — — ea — aliarumqve. J det Tredie, ſom hafves ved Porteshamme⸗Cloſter, af anno 1024. Ego Cnut, annuente ac fauente Dei omniputentis' clementis to- tius Anglorum (NB. ſic) Baſileus, ceterarumq ue nationum in circuitu degentium regens & gubernant. I det Fierde, ſom hand har gifvet til St. Au- guſtini Kloſter, i Aaret 1033. o nut per Dei miſericordiam Baſileur. Det Femte hafver mand fra Glaſſenbury, og er af anno 1032. Ege Cnut Rex. Anglorum ceterarumqve gentium, in circuitu perſiſtentium guber- nator K ment Reiſe til Rom, Ke. 47 nato c recht. Det Siette findes ingen Aars⸗Tal ved, og hører til et Cloſter i Exeter: Der er Titelen faſt ligedan: 77 Chur Res An- glurum ceterarumque gentinm perſiſtentium in circuitu. Men i Underſkriften: Ego Cnhut Hrittanniæ Anglorum Monarcha. Det Syvende er en Confir⸗ mation paa et Mageſkifte mellem Kongen og Koſteret til Ely, ſom ſkeede an. 1022. hvor Kongen ſkrifves i Brefvet Rex rorius gentis Angli- gene, og i Underſkriften: Eo nut Baſſlous totius Albionis gentis. Og en⸗ deligen det Ottende, lydende paa Hulme-Kloſter, uden Aars Tal, 1755 falder fig: Ego nu. Rex Angligenæ nationis, — Mand mærfer af diſſe ſkionne Over-og Underſkrifter, at ſligt har altſammen depen deret af Secretereren eller Klerken, ſom mand brugte til at fætte Brefvene op, og at ingen beſtandig Formular har været derfor. — — er her nu ikke Sagen. Mand ſeer, ſiger jeg, at af alle de Elleve Documenter, hvilke jeg har Fundet faae i adſtillige Bøger oyſogt, er nu ikkun Tre tilbage; der hafve den omdiſputerede Titel med Norge deri næfnt; og er endda ikke ſaaviſt, om den har nogen⸗ tid fra Begyndelſen ſtaget i mere, end i eet af dennem. Dette ene Bref, ſom mand endnu ingen Grund hafver til at tvifle om, at jo baade Titel og altſammen har fin Rigtighed, er det ſom Kongen gaf til Croylands Kloſter ſtrax efter fin Hiemkomſt an. 1032. Sam⸗ me begynder ſaaledes: Cxutus Rex totius Angliæ, & Dammarchiæ, &Norwagiæz e magnæ partis ſuauorum, omnibus provinciis, nationibus, & poulis meæ poteſtuti ſubjecfis, tam minoribus, quam majoribus, ſalutem. I Underſtriften er ikkun dette: Ege Cnutus Rex anno Dominicæ incarnationis millefimo tricgſimo ſerundo Londoniis iſtud meum chirographum figno ſunctæ crucis cunfirmavi. Dernaſt fremſtille fig de forhen omtaite Leges Cnuti, hvilfe nu om Dage ifle⸗ re Bøger findes trykte. Der heder det udi Trykken af den Latinſke Text / hos Lambardum i hans Archeonomia, faa og hos Spelmannum in Cunciliorum Jomo I. Canutus Anglorum, Dacorum, &. Nor uegienſium Rex, Hos Bromton, ſom ſatter bemeldte Love baade i anden Orden, og 1 andet Latin: Rex Anglorum, Danorum & Norwiganorum. Men udi et Manuſcript af Cottons Bibliotheck, er funden en langt bedre og ældre Latinſk Verſion, hvilken Dot. Wilkins iblant ſine Leger Anglo- Saxonicas har ladet trykke. Titelen er der: mus Rex, totius Angliæ, & Danorum & Norwegorum Rex. Originalen, hvoraf diſſe Overfættel- fer ere / hafves paa Engel Saxiſk Sprog: Kand og vel være i at den i otton⸗ 48 H.G. om Kong Knud den Stores Cottonſke Latine Text er Original, og Engel⸗Saxiſken er en Verſion Deraf. I denne ſidſte lyder nu bemeldte Titel ſaaledes hos Lambard og Spelman: Cnut ning, ealles Englalandes Qyninge, and Dena Cyning, and Norvrigena Cyning. Men i det Cottonſte Manuſcript flager alene Englalandes Cyning and Dens Cyning: Og det tredie, nemlig Norvrigena' Cyning er udeladt. Mand hafver om bemaldte Cottonſke Bibliotheks Exemplar altid haft den Opinion, at det var udaf alle det beſte, rig ⸗ tigſte, ſom ogſaa det geldſte i Engelland. Og er ſaaledes ſtor For⸗ modning, at Norges Titel er blefven tilſatt i de yngere Tider, og hafver ikke ſtaget i de eldſte Exemplarier. Ja, omendſkiont diſſe Le- ges Cnuti ſkulle være yngre end an. 1031. eller 1032. form forhen er om⸗ talt, og ſom Malmesbury ſiunes at bekrefte, faa er derfor ikke ſagt, at Kong Knud ſkulde i hvert et Bref ſiden an. 1031. nefne alle Riger —— og Nationer ved Nafn, ſom hand regerede over. Hvilket hand ey i heller har giort udi tvende af de før opregnede, udaf de Aar 1032. g 1033. ſom ere i foranforte Liſte det fierde og femte. Endelig til ſidſt kommer vi nu til det faa ofte omtalte den Romerſkes Reyſes Bref, hvoraf Titelen tilforne er bleven bemærket; nemlig at Kongen ſkrifver fig der ligeledes ſom i det nylig citerede Croylands Kloſter-Bref: u⸗ anſeet at hünt, fra den Romerſke Reyſe, umueligen kand høre til no⸗ get andet Aar, end til 1027. i hvilket Aar hand dog hverken hafde Norrige inde; eller nogen Deel af Sperrige. Sandeligen, hvis ikke alle de ofrige Kiendetegn, og Brefvets gandſke Indhold, ja hver en Artikel, Ord og Expresſion deri, nokſom betydede dets Rigtighed, og fatte ſamme aldeles uden for ald Tvifl og Mistanke, ſkulde mand ſnart finde Aarſag til, for ſaadan Titels ſkyld at agte Documentet ſelf for en ſmiddet og en falſk Piere. Men langt fra/at nu ſligt kand komme i min Tanke. Jeg derimod holder Titelen for at være tilſatt og falſk, ja tilſatt længe efter at Brefvet forſte gang var ſtrefvet. In⸗ gulf, ſom er den forſte Skribent ſom det findes hos, kunde mand vel tenke dertil, at hand hafde ſatt for dette Bref den ſelfſamme Titel, ſom hand hafde fundet paa fit Eroylandſke; hvilket hand og nyligen tilforne paa ſamme Side hafver indfort. Saadan Mistanke om Ingulf kand vel ikke komme nogen Engellænder fremmed for, mej efter at Do. Hickes hafver udi fine Skrifter offentligen ey alene eſkyldt ham for Uerfarenhed i at giore Forffiæl paa rigtige og Lr ocu ; ; Reiſe til Rom, &c. Documenter og beviift at hans Croylandſke Cloſter⸗Hiſtorie var for⸗ medelſt adſkillige fingerede Brefve heel urefterretlig / men endogſaa har Doct. Hickes ey undſeet fig ved at falde ham en Falſarium. (See hans Præfar. til Ottlin pag. 29. og hans ypperlige DHertation til Hover Pag. 73.) Men ſom K. Knuds Bref er langt uden for diſſe Beſkyl⸗ dinger, det og aldrig er blefven paatalt, ja ey bor eller kand paa⸗ tvifles (hvad Brefvet i fig felv angager,) faa vil jeg end ikke heller gravere Ingulf med dets Titul. Thi endnu rimeliger kommer det mig for, at ſlutte, at den Tiid Brefvet er blefven, ſom jeg for ſag⸗ de / anno 1032. i Landets Forſamling offentligen opleſt, faa hafver mand fundet for got, ved Heybemeldte Konges Nafn at næfne 5 Conqvëter, og ſaaledes at forøge hans Titel med det, hvad hand virkeligen var blefven Herre ofver; omendſkiont hand hverken var det, eller hafde endnu nogenſinde brugt flig Titel, den Tüd Brefvet forſte gang blef udfærdiget paa Reyſen. Derimod er min Tanke, om den Titel, ſom ſtaaer for Leges Cnuti, at den flet ikke er Original, det er, at den ey hafver flaget for diſſe Love, der de foerſt blefve publicerede; men er i Bøgerne, hvor mand har indført dem, ſiden efter, og maaſkee da Hoybemaldte Konge alt var afgan⸗ gen, blefven tilſatt: i FE 9. Saaledes mener jeg da, at dette Tviflsmaal, nogenledes ſrieelli⸗ gen kand opleſes; Et Tviflsmaal, ſom enhver maae falde paa, ja, faa at ſige, undre fig paa , og ſtudſe ved, naar hand tillige i de Tydͤſtes og andre fremmedes, ſaavelſom i de Engelſte Hiſtorier er noget belæft og kyndig. vi holder jeg for / at det er nok for en Studerende, og mindſt for en Hi⸗ ſtorie⸗kyndig, naar hand finder en uret Paſſage det være fig i Aars⸗Tal eller andet / da ſtraren at fordomme den / med en Deciſion af tre Ord, og lade det fan derved forblifve; ligeſom Læferen motte være forbunden til, at fætte mere Troe til en ſaadan nye⸗opgroende og felf- conſti⸗ tueret Cenſorem, end til mangen gammel og længe i Verden bekicendt Skribent. Ney! man bor hafve den Reſpect for baade ſin egen, og den efterkommende Tüd og Alder, at troe, det enhver Laſere er klogere end mand ſelf; Og ſaaledes tager jeg rzend mindre Feyl, end naar jeg ternker, det jeg er klogere og lerdere end min Leſere, og at jeg hafver Ret, til at fortælle ham kuns med et par Erd, hvilken Mening jeg holder for ret, og hvilfen der er rig 3 oruden — — — — —— —ũ — taget af andre nyere Brefve, og brugt til dette, enten an. 1032. j eller 1 3 . — — id Reiſe til Rom / Ke. 51 — eee —— ͤ B— — TT en 32 H. G. om Kong Knud den Stores en ypperlig og lærd Mand; kand en Danſk jo ogſaa være, der ey er Hiſtoricus, enten hand troer; at Kong Knud var i Rom anno 1027. eller 1031. Men Sporsmaal, om derfor ingen anden ſkal ſkotte om ſligt? Som er naſten det ſamme, ſom hvis jeg vilde ſporge, at fordi en god Regnſkabsforer ikke behøver at læfe Diophantum Alexandri- num eller Apollonium Pergæum, om da ogſaa ingen Profeſſor Ma- theſeos bor forſtaae dem? Kort ſagt: Med alle de ſamme Skiql, med alle de Raiſons og Argumenter; tom nogen anden kand paafinde, til at lade ringe om dene min Quæftion om K. Knud, og om flere Dubiis af deflige Beſkaffenhed i vor gamle Hiſtorie, vil jeg ogſag tage mig paa, at kappe af, baade fra den Hiſtoriſte og fra andre ſmukke Videnſkaber, ſaalenge, indtil der ey ſkal blifve mere igien, end faa: meget; ſom en ærlig Borgere eller Betienings⸗Mand juſt nodvendi⸗ gen behover til fil Embedes Forretning og fin Huusholdning, og en Præft til fin Predike⸗Stoel og Catechiſation. Hvo ſom nu ikke er alt for kortſiunet, hand feer lottelig, hvad deraf vilde blive, naar faa ſkeede; og hvorjævnt Barbariet vilde da komme ſvommendes igien herind ; og ſette fig uformeent paa Thronen; Helſt naar alle og enhver vænnede fig til, at ſlage over og forbi, alt hvad mand holdte for ſmaae Ting, eller, efter de fleeſtes forte og hinkende Be⸗ greb, unyttige, ſom mand derfore ikke gad brodt ſit Hoved og ſpildt fin Tiid med: I ſteden for at randſage i mange og alle flags Skrif⸗ ter, helſt in Fontibus, for at faae, ſaa vit mueligt, enhver og mind⸗ ſte Ting, baade i Hiſtorien og i hver en anden Scientz, driftet, reengiort og accurat. Og ſaa blifver da Sporsmaalet omſider det⸗ te: Om en Danſt ſtuderet Mand, der vil vide fit Fadernelands Hiſtorie til noye / ikke bor ligeſaavel tilviſſe vide, at Kong Knud den Store reyſte til Rom ikke i Aaret 1031. men juſt 1027. ſom at Kong Friderich IV. af hoylofligſt Ihukommelſe var i Venedig, Dresden og Berlin anno 1709. og ikke I noget andet Aar? Thi in⸗ den 700. Aar efter vor Tiid blifver ligeſaa langt at regne fra Kong Frid. IV. til dennem ſom da ffulle lebe ſom der er fra Canuro M. indtil nu. Ja det ſamme flags artige Folk, ſom nu dømmer flet om vores Bemeyning i faa gamle Ting, ville vel ikke heller fattes om 700. Aar herefter, til at belee dem, der da ville randſage noget noye hvad ſom i vort Seculo er paſſeret. . 35 $ Reiſe til Rom, &c. 53 — — ͤ AüE üͥkkkd.— —— — In Summa, ſkal Hiſtorien være en ſand og god Videnſkab, o et alvorligt Arbeide; da maae baade Aars - Tal og andre Data, faa og alle de Ting, ſom forekommer / examineres med den yderſte Flüd og ſkarpeſte, ſom mueligt er. Og faa kunde da flige Diſſertationes, ſom denne jeg nu har haft den Were at opleſe, vorde udi fin Tid til Nytte, for dem ſom vilde engang udarbeide os en bedre Danſt Hr ſtorie, end til Dato hafves. Vi feer jo vel, hvad for en ſtor For⸗ ſkicl der er van den Tydſke Reichs⸗Hiſtorie, ſaaledes ſom den i vore ider er behandlet af Struvio, Spener, Graf Bünau, Maſcov, og Hahn, imod hvad den var tilforne, da ſaa mangfoldige Materialia af alle ſlags ikke endnu vare excerperede, giennemgangne og over⸗ veyede, ja en ſtor Deel gandſke ubefiændte for de ypperlige Lærde Mænd af ældre Tider. Paa lige Maade hafve de nye Franſke betient dem af deres Landsmends Pithæorum, Blondelli, Baluzii, Nabillonii, Bouchet, Chantereau le Fevre, Theodore Godefroy, 2 — og mange fleres moyſomme Obſervationer og Eritiguer over de fori⸗ ge Autorum Feyl og Mangler i deres Franſke Hiſtorie. Og hvi ſkulle vi være de eniſte, der ville ſtage tilbage? Helſt da jeg vel tor ſige, at udi vores Danſte Hiſtorie ſtikker endnu i denne Time, faa mange Urigtigheder, og faa mange vel kigndelige, men dog hidind⸗ til u⸗opliuſte Vildfarelſer, ſom i nogen anden Nations. Men et ſaadan flags Arbeide lader ſig ingenlunde beſtride med vore egne Lands eller vore Landsmends Skrifter, endogſag naar mand ſik al; ting tilſammenſanket og hvert gammelt Blad igiennemgaaet, ſom findes baade i de ſamtlige her værende Archiver, intet undtagen, faa og udi hver en eniſte Danſt og Norſk Mands Eye og Forvaring, Islœnderne ogſaa iberegnet. Thi ſandelig, naar det giælder om 215 Tider, ikkun for 3. 4 400. Aar ſiden, og derfra, op ad, da blef den Hielp, ſom vi paa ſaadan Maade ffulle tilſammenhente, faſt mindre end nogen (fulde troe eller tenke; og da vil jeg udi viſſe Seculis udrette mere med en trykt Bog, ſaaſom Odorico Raynaldo eller anden deſlige, end med alle de Archiver der er i Danmark. Vi fager da at giore, ſaaſom andre, vel betenkende, at naar vore Konger og gamle Forfedre hafve haft at beſtille i Freds og Feyde⸗ Tider med Tydſte og med Franſte, med Engelſke og med Skotter, med Svenſke og med Polakker, med Italiener og med Spanier, ja med flere, fan ere og ingen N Skrifter til, af alle de nu op⸗ 1 3 regnede et eee Eg det mm Fliid blefven fordulte af Vedkommende ; Deels af andre Aarſager. : b aa til de ſildige Efter⸗ kommere, at examinere vore Skrifter og deres Feyl, med lige Frihed, 15 fi 5 examinere de amle 5 | Det ; Rå de (0% 2788 —— —— ͤ üͤ0̃ʒ ¶ͥ́ꝶvHY— —é— — ꝛB½—üůůů— 22G“: — — —-—-᷑—᷑ Det Danſte Sprogs Skicbne : og j ; ö Forrige ſagvelſom nærværende Tilſtand udi Sort 1 der⸗Jylland eller Forſtendommet Slesvig, ved E. P. 10 (I. | eg har paataget mig at viife det Danſke Sprogs Sfiæbne og Tilſtand i Jyllands, eller det gamle Eimbriens Sonder Deel, ſom nu kaldes Forſtendommet Slesvig, hvor dette 2 Sprog fordum har floreret, og været i ligeſaadan beſtandig Brug, ſom udi Reſten af de Danſke Provintzer / men ſiden, ved ad⸗ ſkillige Tilfælde er fortrængt og hartad fortæret af det fremmede É Saxiſte eller Tydſte Sprog. Dette ſidſte Falder jeg nu fremmet fra det Danſke, ikke faa ab- ſolute, at man jo gierne tilſtager, de kunde begge have felles Oprin⸗ delſe af det ældgamle Celtiſke. Thi en ſtoor Mengde Danſke Ord, ſom nu ſiunes os ey at have allermindſte Sammenheng med det Tydſke, ere dog ſandelig ſaadanne, eller egentlig talt; da ere diſſe Tydſte Ord ' . i det mindſte af Felles Oprindelſe, naar deres rette radices a a noye opſoges og udſpores, ſom vores berømmelige Polyhiſtor: Herr juſtice- Raad Gramm i fine Grundlerde Anmerkninger over VMachteri Gloſſarium har paataget fig at viſe det, til begge Nationers * Nuytte og Forneyelſe. Deraf er jeg ſelv bleven overbeviift om det, ſom for var langt fra mine Tanker, nemlig ; at Roderici Toletani femhundrede Aars gamle Vidnesbyrd, om det Danſke, Tydſke og fleere Sprogs felles Oprindelſe, haver good Grund. Ordene ere, efter Martini Zeileri citation Centur. 5. Epiſt. 8. diſſe: Teutonia, Dania, Syvecia, Norvegia, Flandria & Anglia, unam habuerunt lingvam, ñdiomatibus tantum diſtinctam. Ville vi, efter den gemeenlig antagne Islandſke hypotheſi, lade det gieide ſom Sandhed, at den af Alia fordrevne Othins Tilheng Bar: i 3 iſſe 56 E. P. om det Danſke Sprogs Skicbne diſſe Lande indført fit faa kaldte Ala-Maal / da kand icke nægtes, at det jo ogſaa har taget ſamme med ſig til Saxen, hvor Aſerne ey min · dre end her og i Sverrig / holdes for at have boet. 3 : Hvad Sammenheng diſſe Aſer have haft med Cimbris & Teu= tonis, lader jeg ſtaae derhen, thi den Materie de migratione & mix- tione gentium, bliver vel indtil Verdens Ende en Miſk⸗Maſt ſom in⸗ gen kand debrouillere eller finde ſaa good Rede i, at han ſetter Sagen paa en gandſke vis og demonſtratiy Food. Men ſaavidt ſom af de ældfte Græffe og Romerſke Seribenters Ord kand ſeis, da mag man⸗ ge moderate Tydſke Seribentere ſelv tilſtaae, det er rimeligt, at hvis Teutones eller Teutoni ere de Tydſkes Stam⸗Fedre, faa har de boet i Dannemark, førend de kom til Tydſkland. Sardeeles ſiger Pompo- nius Mela udtryfkelig, at Teutoni boede paa de Oer vi nu falde Dans ſte; ligeſom Cimbri af Ptolomæo og flere, ſettes i den Half: Inſul / vi nu kalde Jylland. Her er det mig egentlig ickuns for Nafnets og Sprogets Skyld, om Teutonis at giore. Om dennem og deres for⸗ ſte Sede i Dannemark, lyder bemeldte Pomponii Ord Lib. III. Cap. 3. ſaaledes: Super Albim, codanus ingens ſinus, magnis parvisqve inſu- lis refertus eft. Acre mare, qvod gremio littorum accipitur. &c. &c. IN EO SUNT CIMBRI & TEUTONI. Ligeledes Cap. VI. Tri- ginta ſunt Orcades, anguſtis inter ſe diductæ ſpatiis. Septem Hemo- des contra Germaniam projectæ, in illo ſinu qvem Codanum dixi- mus. Ex iis CODANONIA, QVAM ADHUC TEUTONI TE- NENT, ut magnitudine alias, ita fæcunditate, anteſtat. Naar da diſſe Teutoni eller Tydſke have forplantet deres Afkom og Nafn fra Dannemark til Tydſkland, faa følger af fig ſelf, at Spro⸗ get har fulgt med. Diſſe og fleere deſlige eldgamle uforkaſtelige Vid⸗ nesbyrd, overtale den i alle Antiquiteter vel forfarne Chriſtoph. Cel larium til at bekiende, de Tydſkes forſte Sede og Boelig var Danne⸗ mark, inſpecie de Danſke Inſuler, af hvilke de have udͤbredet fig og beſatt Tydſkland. Qvoqvo modo illud nomen ſeſe habet, (nam va- riant libri) exinde non incertum eft, Teutonos codani ſinus inſulas, qvæ a Cimbrica cherſoneſo usqve ad Scandiam ſunt, qvas nunc Da- micas appellamus, & forte etiam in continente germania, partem circa chaluſum amnem [det er den Flood Traven i Holſteen! Mn 0 Addi Sonder ⸗Jolland eller Slesvig. 59 oſtia qvæ ſubjecta illis inſulis ſunt, incoluiſſe. Diſſertat. Hiſtor. de Cimbris & Teutonis. S. VII. 5 J Betragtning af alt dette, kunde man ſnart tænke, at Provins tzen Slesvig icke hafde taalt nogen Forandring i ſit Sprog / nemlig hvis Tydſk og Danſk var eet Sprog. Men herimod maa agtes, at jeg ſoger Sprogenes Adſkillighed in medio ævo, og ey i den alleræld- ſte Tiid. De maa fordum lenge nok have haft en Oprindelſe, nok at de fra utenkelige Tiider af, ere blevne indbyrdes faa fremmede, at begge Nationer ey have forſtaget hucrandre, uden ved Tolk. At nu den Slesvigſke Provintzes Indbyggere, ligeſaa vel ſom Reſten af de Danſke, fordum vare fremmede fra Tydſt Sprog; og allene ved ad⸗ ſkillige Tilfælde ere blevne omſkabte til half Tydſke, det er den Sag ſom videre ſkal oplyſes og ſtadfeſtes. Dien Provintz Sonder ⸗Jylland regnes nu omſtunder iblant vo⸗ res Allernaadigſte Konges Tydſke Lande. I det tydſke Sprog holdes Prediken og anden offentlig Guds Tieneſte udi alle Kiobſteder og de allerfleeſte Lands Byer. J ſamme Sprog adminiſtreres Landets Re⸗ ves ved Love, Forordninger og Over⸗Retternes Kiendelſe, hvor⸗ r ogſaa det Sprog ſom bruges i Skolerne og Ungdommen oplæres udi, er alleene det Tydſke. Heraf haver Herr Huͤbner, og efter hans Exempel fleere Geographi, taget Anledning til at indlemme med Pen⸗ nen eller faa vidt de kunde, denne Danſke Proving i det Tydſke Rige; Alt dette uanſeet, kand lettelig gotgiores, at Landets allereldſte egentligſte og rette Sprog er ingenlunde Tydſk men Danſk, endſkiont i en Fremmed ſom reyſer der igiennem knap bliver det vaer, ja end⸗ N ' ' | b NM det paa efterfølgende Grunde. iont mange forſtandige Folk af Landets egne Indbyggere knap vil e troe det. Imidlertiid ſtaaer bemeldte Sandhed uryggelig faſt, og 9. 1. Die tre ſierde Deele af Landets Indbyggere tale endnu daglig Daas intet andet end Danſk ei deres Huſe, ligeſom een fierde Deel ta⸗ ller Tydſk, og nogle faae paa Veſter⸗Siden, Freſiſfk. Dette maa for⸗ ſtages om Allmuens Folk, meeſt Bønder: Saa ſnart diſſe fee en Fremmet eller Fornemme, begynde de at tale Tydſt, faa got ſom de kunde, men ellers intet uden Danſk. Herom vil jeg anføre Caſp. H Danck- 58 E. P. om det Danffe Sprogs Skiebne Danckverths Ord i hans Schlesw. Holſteiniſche Landes Beſchreibung pag. 54. 55. Zu dieſen unſern Zeiten wohnen in dieſem Hertzogthum Dänen oder Jütten, Sachſen und Frieſen. Die Jütten beſitzen den groͤſſeſten Theil daran, ſintemahl alles von Koldingen bis an den Schley⸗Strohm und die Stadt Schleswig, Juͤttiſch ift, oder Daͤniſche Voͤlcker / fø ſich NB. der Daͤniſchen Sprache gebrauchen, etwa die Stadt Flensburg ausgenommen, ſo von Daͤnen und Teutſchen unter⸗ menget. Die Stadt Schleswig, und was ferner von der Schley an bis an die Eyder und Lewens⸗ Au belegen, wird mehrentheils von Sachſen bewohnt, die gebrauchen ſich der Nieder⸗Teutſchen Sprache, wie dann auch die Einwohner Femern. Auf der Weſt⸗See Kante, von der Grentze oder Schodtburgſchen Au an, bis an Tondern, wohnen abermahl lauter Juͤtten / hernach aber kommen die Nord⸗Frieſen &c. f Diſſe Danckverts Ord ere rigtige, naar vi forſtaae dem om All⸗ muens Folk alleene, ſerdeeles om Bonder, og af deres, men icke af nogle Herre Mends, Kiobmends eller og Ovrigheds Perſoners Mund, er det vi ſkal høre det der bor kaldes Landets eget Sprog, ligeſom Eſtlands og Lieflands rette Sprog er det ældgamle Eſtiſke og ingen⸗ lunde det Tydſke, endſkiont dette har nu der faͤaet Overhaand i Kiob⸗ ſteder blant Handels Folk, og paa Herregaarde blant Adelen. Denne ſidſte er Tydſk og ſtammer hid fra de Tydſke Ordens⸗Herrer, hvilke for 400. Aar ſiden har bemaſtret fig allting: Ligeledes er det gaaen i Sonder⸗Jylland ſom ſiden ſkal viſes. 5 2 6. 2. a 3 8 Min Bevitsnings anden Grund er ligeſaa uomſtodelig. Den⸗ ne føger jeg i de fleeſte Kiobſteders og neſten alle Landsbyers ſamt Herregaardes gamle og rette Nafne / hvilke ere kiendelig Danſke, og beviiſe at det var ingen andre end Danſke ſom ferſt anlagde og nafn⸗ gafve dem. Hyvor af beviiſe vi at et Folk med Vendiſt SM Slaviſt Tungemaal for nogle hundrede Aar ſiden har beboet hele Meklenborg, Pommern, Brandenborg, Saxen og Schleſten? Viſſelig, om alle ſkrevne Documenter vare forſvundne, da blev dog Sagen bevtislig nok alleene af de gamle Steders og Diſtricters Nafne, ſom ere neſten det ceneſte, hvilket den mægtigere Tydſke Nation ey har kundet allevegne afſkaffe eller udrydde. Ex. gr. Wismar, Wolgaſt, Stetin . erm, udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. 59 8 Berlin, Pyritz, Pregnitz, Lausnitz &c. I det jeg hentyder ſamme Sandhed paa mit Forehavende, da vil jeg begynde fra Roden af, og anføre forſt nogle Landsbyers Nafne, hvis Danſke Endelſe paa Bye, Drop, eller Strup⸗ Tofft, Balle, Byll, Marck, Holm, Lev, aller noget ſaadant, kiendelig viſer det jeg vil ſige, hvilket ogſaa Herr Danck⸗ wert tilſtager, naar hand ved at beffrive det Diſtrickt Daͤniſchwoldt ſiom det ſidſte eller yderſte mod Tydſklands Grentze, ſiger pag. 155. ſaaledes: Allhie wird die Teutſche zu verſtehen die Rieder⸗Saͤchſiſche Sprache durchgehends geredet, und hoͤren demnach die Bujen [Byen] auf, und kommen Doͤrffer an deren Statt. 8 Jeg beraaber mig da ey paa Lands Byernes Nafne mod Norden eller 1 Aabenrage, Tønder og Haderslev Ambter ſom ey ere nogen Toivl underkaſte, men alleene pan Nafnene i Angeln, Schwantzen og de Senderligſte Egne. Her findes nu Ex. gr. Brodersbye, Tum⸗ bye, Ulſebye, Kalbye, Melbye, Kiisbye, Ketelsbye, Grumbye, SGungelsbye, Norbye, Vindebye, Gerebye. Ligeledes Snaruv, Brarup; Flarup, Rurup, Doſterup, Hoſterup, Trelſtrup / faa og Bundsboll, Trellboll, Borsboll, Balle, Krucksballe, Havetoft, * ; 7 0 „ . ; i Kalltoft, Kragelund, Jaldelund, Galdelund, item Esmarck, Kasmarck, Lockmarck, Vindemarck, Hvemarck &c. Ligeſom diſſe ſamt nogle hundrede fleere Landsbyers, klinger og de Herregaardes Nafne, ſom ey ere enten heel eller half forvendte, Ex. gr. Ruggesgaard, Koe⸗ hovet, Himmelmarck, Eſchelsmarck, Veſtergaard, Satropholm &c. 7 0, er der nu ſom icke ved den blaatte Lyed af diſſe Nafne gietter ig til, at ingen uden Danſke Folk har haft dem forſt i Brug, ja ſaa⸗ danne Danſke, ſom ey vidſte meere af Tyoͤſk at ſige / end man nu ved Veyle eller Kolding veed deraf. Blant Kiobſtædernes Nafne ſom jeg herneſt vil beraabt mig paa, giver hele Provintzens Hovet⸗Stad det beſte Vidnesbyrd. Samme var, ſom hver mand ved, indtil Chriſtendommens Tüder / og enda et par hundrede Aar derefter, gemeenlig enten Hedebye, eller Hade- bye, hvor Bye ſtrax forraader Oprindelſen. Siden er det ligemeget, enten en Fabelagtig Amazoniſch Fyrſtinde Hetha, efter allmindelig Sagan, eller Had og Trette, eller den der omkringliggende Lynghede og Skov⸗Egn, har givet Byen fit LØN Dette Nafn var nu 1 2 glei —; eee — — — —ę—— Nunc ubi Slesvicum jacet urbs, qvam nuncupat alga Illic exundans vel celer unda Slea. 2 | Dette Nafn da, ſom egentlig hører Fiorden til, er omſider blevet den derved liggende Byes Nafn alleene, lige ſom Lemvig eller Lym⸗ wig er egentlig Limfiordens Nafn. Men dog kaldes Lemvig alleene den liden Bye der ligger ved Enden af ſamme / ligeſom Slesvig ved Enden af Slien. "Siden har de Tydſke giort Nafnet meere ukiende⸗ ligt ved deres Skrive⸗Maade, indrettet efter deres Udtale, da de ey ſkrive, ſom ret var, Slesviig men Schleswich. i Kommer vi fra Sleswig til Flensborg, for at underſoge Nafnets Oprindelſe, om ſamme er Danfk eller Tydſk, da vil jeg ey opholde mig ved de andre adſkillige Meeninger, hvor om den dertil har Lyſt kand ' læfe udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. sr NR læfe Joh. Mölleri Iſag. ad Hiſt. Cherfon. Cimbr. pag. 260. ſeq. Her vil jeg ikun ſige at den Meening jeg ellers ved anden Leylighed, og for mange ar ſiden har forkaſtet, ſiunes mig nu meeſt rimelig, jeg mee⸗ ner den ofte anførte Caſp. Danckwerths Gietning om Vand, ſom i t gamle Sprog heed ſnart wahl ſnart weel, og deraf Flensborg for t meget ſkionne Vands ſkyld, Vlensborg qvafi weelens Borg Wand: borg, Dette lader jeg ſtaae, men meener enda paa ſamme Grund * at komme Sagen noget narmere, nemlig ſaaledes: Den liden Bye Veyle i Jylland, hvis Situation ved Enden af en Fioer, gandſte liig den Flensborgſke, er een af de allerlyſtigſte i hele Dannemark, haver uden tvivl fit Nafn af det Danſke Ord, med hvilket vi befkrive ey Vand i Allmindelighed men ſaadant et Vandſtade, ſom findes her og der ved Enden af en Fior og Flood, hvilfet Latinerne kalde Vadum eller mare vadoſum, et Grundt Vand ſom man kand vade eller kiore 8 igiennem. Dette heder pag got Danſt en Veyle hvoraf Borre Veile her i Giælland og fleere Steder have Nafn. Saa meener jeg Flens⸗ borg eller Vlensborg torde contracte være ſammendraget Beilens⸗ borg, endſkiont det er ikkun en Gietning ſom jeg ey paaſtaaer naar no⸗ get Viſſere findes. ; Aaabenrage ſom de Tydſke efter deres Udtale, har giort til Apen⸗ i rade, er viſt nok intet andet end en aben Braae eller en aaben Kraag thi Braae er det ſamme ſom de Tydſkes Vinckel, og ſelv ſamme er kien⸗ delig Bemerkelſen af en Gade her i Kiobenhafn, neſt ved den Refor⸗ meerte Kircke, hvor en Deel af den gamle Bold har ſtaaet for Byen r sæ i Chriſtiani IV. Tiid blef udvidet, da der tilforn kand have været ſaa⸗ dan en aaben Vraae eller Kraag ſom Gaden endnu bærer Nafn af. Haderslev contracte Harslov, er gandſke urimelig bleven omſkif. tet til Hadersleben, da dog Ordets Oprindelſe er ey af Lif men tvert imod af Dod eller Drab, og det heder egentlig Hatterslov eller Hat⸗ tersſlet, forſtage det Sted hvor Kong Harald Hyldetand flog og ned⸗ lagde Hatterum, hvilket Saxo Grammaticus, ſom heri er troever— dig nok, beretter med folgende klare Ord: Hiſt. Dan. Lib. VII. Ha- raldus Hyldetand Hatterum apud Jutiam oppugnatum exſtinxit, cu- jus occaſum perpes oppidi vocabulùm indicat. 3 1 Diſſe 62 E. P. om det Danſke Sprogs Skicbne Diſſe fane Exempler kunde nu være nock til at fradfæfte den 5 her tales om, og derfor vil jeg ey opholde mig ved at op⸗ oge fleere. ä L. 3. in Mit tredie Beviis paa det Danſke Sprogs Welde og almindelige Brug i Sonder⸗Jylland, ville jeg gierne tage af de bekiendte Rune⸗ Steene, men kand ikkun opſpore een eeneſte / ſom man driſtig tor be⸗ raabe fig pan; nemlig den der findes i Aabenrage [Wormius ſetter vrangelig 1 Ambt/ i Oſter Lockum Sogn / og paa Havers⸗ lund Marck, med de faae Bogſtaver: i 5 K TI Å 1 NA N d . — 2 „ i 105 HEIR ULF R. É hvilket alle vore Antiqvarü ſerdeeles O. Worm Monum. Danic. Lib. V. pag. 343. og Trog. Arnkiel. Cimbr. Heyden⸗Begraͤbniſſe. pag. 332. ſeqv. falde Exereitus Ulfli, Ulfs eller Rulfs Her. Enten dette nu bor hen⸗ føres til Kong Rolf med Tilnafn Krake, ſom længe for Chriſti Fodſel efter Edda Part. I. Mytyl 64. fFal have fort Kriig med de angrentzende Saxer og opreiſt denne Steen ſom et Seyervindings⸗Tegn, eller og til Normannernes nafnkundige Anforere Rollo, Rolf eller Gange Rolf, ſom paa dette Sted ſkulde have monſtret eller ſamlet ſin Her, førend han, hen ved 900. Aar efter Chriſti Fodſel, begyndte fit Tog til Nederlandene, Franckrig og Eengland, hvor de af Cambdeno bes ſkrevne Rölrichstones ogſaa tilſkrives ham, ſom et Seyervindings⸗ Tegn, eller og maaſkee til nogen anden i de ſildigere Tider, ſom kand have hedet Herr Ulf Wulf eller Oluf, og ikke juſt tor have været enten Konge eller Kriegs⸗Overſte, men en anden god Mand der i Eanen, det kand komme mig ud paa eet naar ickun det Danſke Sprogs Brug ſtadfaſtes ved de Runiſte eller Gotiſke Bogſtaver, ſom alle 3. Nordiſfke Folk har tilfeldes og icke findes vidre, end faa vidt deres Sprog har gaaet, Og dette ſidſte er ret at legge Merke til, da det viſer ogſag, at bemeldte Rune Bogſtaver tilhøre Medio ævo, men ey de allerælds ſte Tiider; Thi da de gamle Cimbrers Foedſpoer, udi den bekiendte Maade, at begrave deres Dodnings⸗Been i Urner eller Aſke⸗Potter , under Hoye omgivne med Steene, ſirecker fig indtil midt i 29 * and. ; udi Sonder⸗Jylland eller Slesvigg. 63 land, hvor Odins Afkom og boede, ſaa findes dog der ikke en eeneſte RNuniſk Gravſkrift, af hvilke vi her have faa mange, og hvi ſkulde de icke findes der faa vel ſom her, hvis Runerne vare af Bruna Old, eller den Verdens Alder, da man brendte Ligene og begrov dem pag den Maade. : re OK Juſt dette opdager ogſaa deſto tydeligere, ſkiont til Overflod Cl. Lyſcandri fabuleuſe Beretning i Danſke Kongers Slagte Bog pag. 35. om en i hans Tiid ved Slesvig funden Runiſk Inſcription paa den indbildte Eimberſke Dommeres Veſe Hans Grav, om hvilken jeg kor⸗ telig har faat min Meening in Marmor. Dan. Tomo II. pag. 23. Den forſvundne Graffkrift (Fulde have været denne: N Å "Hi leger Vefe of Hetùmby Under aabna Himlum oc vodum sky. Men ſkiont faudan, endogſaa af Sproget kiendelig grove og dumdri⸗ ſtige Digt beffiæmmer fig ſelv, faa følger ey / at jo noget herved fun: de findes til min Meenings Beſtyrkelſe / og det er mig nok. At der i Slesvig eller Hedebye⸗Egn, kand have boet for fer eller ſyv hundrede Aar ſiden, da man endnu begrov Folk paa Marken, men ubrendte ] en Mand ved Nafn Veſe, on icke en Forſte eller Dommere, da en Herremand eller anden nafnkundig Mand, det er intet urimeligt, efterdie den Landsbye Veesbye i Angeln, af Caſp. Danckwerth tilſkri⸗ ves en Mand med det Nafn Veſe. Fremdeeles er intet urimeligt, at ſamme Mand kand fordum have haft en Steen paa fin Graf, hvis Ord icke nu findes da 1000. Runeſteene ere odelagde ved Bygninger og anden Leylighed. ; Vridre kand mand ſette, at de Ord paa Stenen vare blefne be⸗ kiendte og til et Ordſprog i heele omliggende Can, ligeſom fleere SGrafſtrifter endnu ere bekiendte alleene per famam. Dette Rogte har nu icke conſerveret de rette gamle Ords Klang og Lyd, men for⸗ dreyet dem efter den ſildigere Tids Talemaade, dog haver Rogtet ved⸗ ligeholdet ſaa meget, ſom jeg vil have beviiſt, nemlig at den eiter gamle Sprog var ey Tydſt men Danſk, efterdie deres Grafſkrifter * vare Danſke. | . ; §. 4. N Til ſamme Sandheds Bevüsning tages et nyt Argument deraf, at da den Chriſtelige Religion i det 9. 10. og 11. Seculo her blef indført 5 og — * 64 E. P. om det Danſke Sprogs Sfiæbne oz faſtſatt, faa talte og forſtoode Indbyggerne icke Tydſt men alleene Danſk, og nogle af dem Frieſiſk, hvorfor de Lærere ſom hine Ham⸗ borgſke og Bremiſke Erke⸗Biſper ſendte hid ind at forkynde Evange⸗ lium, vare til ingen ſynderlig Notte, førend de hafde været faa len⸗ e i Landet, at de kunde tale dets Sprog. De ſom enten af Mage: lighed eller Tungnemmenhed icke kom ſaa vidt, brugte en Tolk eller Overſettere, ſom i Forſamlingen udlagde, Ord for Ord, eller Mee⸗ ning efter Meening, det den fremmede Lærere paa fit Maal hafde fremſatt. Heraf reiſte ſig i Kirken det færdeeleg Officium Interpre- tum eller Overſætternes Embede, hvilfet ſaaſom befværligt i mange Henſeender, Kong Svend Eſtrithſen paaſtood at vilde have afſkaffet, i den Forſamling ſom hand an. 1053. holdt i Slesvig med den Brem⸗ ſte Erke⸗Biſp Adelberto, hvorom er meldet in Annalibus Eccleſ. Dan. . ˙-ꝛ—⏑]1⁴ʃ⅝ . TERE EET NE Tom. I. pag. 202. Denne Kongens Begiqring ſiunes og af Erke⸗ Biſpen at være efterlevet, ey alleene i de øvrige Danſke Provintzer, men ogſaa ſerdeeles i Sonder ⸗Jylland, hvor man fra den Tiid af, og et Par Hundrede Aar derefter; hafde Biſkopper og Preſter af Danſk Nation ſaaſom Gunnerus, Occo, Hermannus, Esbernus, Occo II., Fridericus, Waldemarus, Nicholaus Tycho, Ernildus, Bondo og Berthold. Diſſe ſom Danſke og ſuffraganei af den Lundiſke Erke⸗Biſp, paa hvis Lande⸗Mooder de og indfandt ſig ſaa vel ſom i det Danſke Rigs Raad, have en Tiidlang holdt Sproget vedlige ; nem⸗ lig indtil den Verdslige Ovrighed blef fremmet for Dannemark, og da droog Biſperne ligeſom diſſe efterhaanden Prælater, Preſte og Munke efter fig, til den Tydſke Side i Sprog, Sæder og allting. De eeneſte tvende faa kaldte Herre⸗Cloſtere, ſom fandtes i Sønder: Jylland, nemlig Lm og Guldholm, ſiden forflytt til Ryge eller Rus Regis, vare; ſom anden ſteds er vii / Dotre af Soer, efter den Tüds Talemaade, og altſaa deres forſte Munke ſom forte Sproget og Di⸗ ſciplinen did, Danſte Folk. Ja, at ogſaa Tigger Brodre, ſom boede i Kiobſtederne, af Begyndelſen vare Danſke, men omſider maatte lade ſig, længe for Reformationens Tiid, fortrenge af fremmede Bro Dre, ſom komme fra Tydſkland og indførte deres Sprog, det beviſer klarlig et Bref, funden i den Bartholinſke Samling paa Kiobenhafns Univerſitæts Bibliothec, hvori Kongen ſom ey nafnes, men af Om⸗ ſtendighederne ſeis at have været Kong Hans, meget venlig 1115 Fran⸗ udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. 65 Franciſcaner⸗Munkenes Miniſtrum Generalem, at hand dog vil hiælpe de i Flensborg fortrængte Danſke Munke til deres gamle Ret, efter at dem af de indtrangte Tydſke i lang Tiid var paafert Vold og Urat, li⸗ m hand derhos beder, at andre Landets Cloſtere maa komme til⸗ bage ad gremium eccleſiæ Dacianæ, hvori de forſt vare. Ordene ſom handle herom ere diſſe: Unde, pater reverende, qvoniam veri- dica relatione didicimus, paternitatem veſtram, forte ad aliqvorum ſuggeſtionem, ſeu potius ſiniſtram informationem, miniſtro Regni noſtri Dacie in Mandatis ſtrictiſſime commiſſiſſe, ut fratres aliene na- tionis ad conventum Flensburgenſem (de qvo aliqvi eorum, inſa- lutato hoſpite, diu noctuqve & contra voluntatem protunc vicarii provincialis, in ſcandalum veſtri ordinis, ſucceſſive receſſeranth) permitteret introduci, fratresqve noſtri Regni laboribus & expenſis genitoris noſtri chariſſimi, pie memorie, & ſuorum predeceſſorum, in principio Reformationis introductos, ac poſt fugam Alemanorum iterum reductos (qvorum doctrina & converſatio laudabilis à clero & populo commendatur) faceret removeri, qvod ſane & diſſonum, & promiſſioni nobis facte per litteras generalis vicarii Cismontani, penitus eft alienum. Qvas ſiqvidem literas diligenter fecimus ob- ſervari, eo qvod fratres aliene nationis, ad predictum locum Flens- bporgenſem, nobis irreqviſitis, minime transferri debere, apertiſſi- me oſtendunt: Qyare veſtram paternitatem, ob noſtri regni com- mo ditatem, ac pacis tranqvillitatem, qvam potius cupimus augeri, qvam diminui, ſummopere rogamus, qvatinus prefatum locum Flensborgenſem ſub regimine fratrum Danorum, per qvos fuit pri- mitus reformatus, & ad bonum ſtatum, in qvo eft, reductus (pre- fato genitori noſtro chariſſimo eis fideliter aſſiſtente) permanere. Alios qvoqve conventus in Ducatu noſtro Holſatie ſituatos, ad gre- mium provincie Daciane & regimen miniſtri provincialis noſtri regni * 7 i acie, prout ab antiqvo fuerant, noſtro intuitu ac favore, reducere D dignetur, & velit. Det øvrige findes in Annalib. Ecclef, Dan. Tom. II. pag. 287. 288. 1 §. 5. Endelig kand det femte og ſidſte Hoved⸗Beviis for min Meening aba deraf, at denne Provintz, fra Arrilds Tiid, har ſtaaet under vſamme Porighed, og haft * Love og ſamme „ a i aade 66 E. P. om det Danſke Sprogs Skicbne — — — — —ĩ — —VLn— patriarum gnaros velint cenſeri, in eundem errorem turpiter im- S pingunt, ac, incolas ducatus Slesv. rectè Holſatos vocari, aſſerere non erubeſcunt. Diſcant hi, diverſiſſimam ab omni ævo utriusqve ducatus fuiſſe conditionem, diverſam Regiminis formam, div erſa Jura, diverſos denique priſeis temporibus Principes. Diſcant, Holſa- ticam Germaniæ eſſe partem & feudum imperii Romani, Slesvicen- ſem autem ab illius Jurisdictione immunem, regno danico propio- ri nexu devinciri. Legant hoc fine, præter epiſtolam Godſchalchi ab Alefeldt, Epifc. Slesv. ad Cameræ Imperial. Judices an. 1526. exara- tam, & a J. A. Cypræo editam, Mart. Chemnitii Jun. Aulæ Gottorp. cancellarii, an. 1627. defuncti, ſeriptum poſthumum, an. 1629. excu- ſum: Bericht von der Gelegenheit und Unterſcheid der beyden Hertzogthuͤmer, Schleswig und Holſtein, worin erwieſen wird, daß Schleswig eine Pertinentz und Lehn der Crone Daͤn⸗ nemarck ſey, das Roͤmiſche Reich aber kein Recht darauf præ⸗ tendiren koͤnne, weil es von demſelben durch Grentzen und ſonſt in allem unterſchieden iſt. Det af Mollero paa bergabte Brev ſom Godſche von Ahlefeld ſkrev i Reformationens Tiid, da han for den Catholſke⸗Kirkes Sicker⸗ heds (Fyld, gierne vilde have været et Lem af Tydſkland, om han haf de fundet nogen Grund for fig, haver blant andet diſſe Ord: Interea Slesvicum femper ſubfuit fuperioritati daniæ, tam in temporalibus, qvam in fpiritualibus palam & publice, ſervanturque per laicos in omnibus judiciis: fecularibus. leges Danicæ, a tanto tempore, citra cujus contrarium, non eft memoria hominum. Ja viſt no er det en unegtelig udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. 67 A mnegtelig Sandhed, at dette Lands Lov og Ovrighed af Begyndelſen var aldeeles Danſk, altſaa Sproget af ſamme flags. De Iyder, Juther, Guther eller Gother, ſom have givet Sonder ey mindre end Norre Jylland fit Nafn, maa være kommen her over fra Gulland og have landet forſt med deres Snecker i Slien eller icke, thi Perræi rela- tioner; ere ey min Grund, faa bliver det dog altiid meget rimeligt/ at Gotherne paa det Sted hvor Gottorp nu ſtaaer, have haft en Hof⸗ dingsborg, og altſaa deres Sprog den gang Overhaand. Naar Saxo Grammatic. i ſin fierde Bog taler om Kong Wermunds Foget eller Embeds Mand i Slesvig, ved Nafn Frowin og hans tvende Sonner Keto og Vigo, hvilke noget for Chriſti Tiider, ſkulde have hefnet de⸗ res Faders Dod van den Svenſte Kong Atislaus, og ſiger pag. G4. det blev dem haanlig forekaſt / at de, mod Danſke Mænds Maade haf de været hverandre til Hielp i det Drab da tværtimod en Danſk Mand fordum efter Lov og Vedtægt maatte angribe een, ſtaae for 2. og ey flye førend der kom ham tre paa Halſen] faa at det Danſke Nafn fik ingen re af Atislai Drab, da tager Stephanius her af et Argument til Beviisning paa; at Slesvigerne vare Danſte efterdie deres Misgierning blef Danſke Folk tillagt. Hans Ord ere pag. 105. in notis ad Saxonem diſſe: Hic etiam audies, Slesvicenſium delictum, qvo contra unum & ſolum duo dimicarunt, Danicæ gentis convitio ludibrioqve adſeribi. Qvare Slesvicenſes Danos olim habitos eſſe, hinc firmiter colligas. Qvod annoto contra qvorundam opinionem, qvi regni Danici terminos citra qvam parl eſt, migrant, Holſatos LSlesvicenſes] germaniæ adſcribentes, q vod jure meritiſſimo prius Dania vendicavit. Nam qvorſum alioqvi 9 esvicenſium dixiſſet. Fremdeeles at de Angler eller Angelboer, ſom | tillige med deres Naboer Garerne i det femte Seculo foretoog og lycke⸗ ns Ea lig udførte det befiendte Tog paa Britannien, og kaldte Landet efter deres Nafn, vare Jyder, og icke efter allmindelig Indbildning, Jy⸗ dernes Naboer og Stallbrodre, men ſelv et viſt flags Jyder, ſom brugte Danſk, in ſpecie Jydſk Sprog, ſaadant kiendes, efter min Mees ning, paa mange af de Ord, ſom Engelsmanden har faaet af os. Vel negtes icke at joe de Danſte ſom fire hundrede Aar derefter igien be meſtrede fig Engelland og fatte Konger af deres Nation paa den En⸗ ke Throne, ogſaa den gang kunde have indført mange andre Dans e Ord. Men i den ældre Expedition under Hengſt og Horſt, mee; W 2 ner 63 FE. P. om det Danſke Sprogs Sfiæbne ner jeg de Angelboers Jydſke Dialect, til et Vidnesbyrd om hvad Landets Sprog den gang var] er indkommen i det Engelffe. Som en Prøve af ſaadanne Ord vil jeg anføre nogle faae der falde mig ind og ere deels alleene Jydſke, deels udtales af Engelsmanden efter den Jydſke noget plumpe og bredmundede dialect. Ex. gr. Beaſt, Belli, Bolſter, Bow, Bull, Clow, Cow, Crowl, Drawn, Fork, Gap, Glow, Gnaw, Grow, Our, Mani, want &c. Dog det giores ey behov at opholde ſig ved de uviſſe eller morke Tüders Hiſtorie. Hertug Knud, Kong Erich Egegoods Son, ſom i det tolfte Seculi Begyndelſe fif dette Land til Lehn af fin Far Broder Nicolao, og egentlig var den forſte Slesvigſte Hertug, han var vel tillige de Obotriters Konge, og blef af Kæyſer Lothario forleeuet med det Vendiſke Rige, dog regerede han Sleswig ſom en Danſk Proving, efter Danſke Love og fif det Danffe Tilnafn Lavardus, det er Cuſtos Legum, Lovenes Bevarere, deraf at han ſom en Retferdigheds Elſkere, hanthavede Landfreden, og ſtræbte ſardeeles at udrydde Rovere, ſom for hans Tid opholdt fig Hobeviis i Skovene og giorde Veyen uſicker. Hans Sonne⸗Son Kong Waldemar den Anden gaf Aar 1240. dette Land ingen Tydſt men en Danfk Lov, tilfelles med Norre⸗Jylland, hvorfor den endnu kaldes den Jydſte og var i nogle hundrede Aar derefter ey at læfe i an⸗ det end Danſk Sprog. Saag er og unægteligt; at appellationen fra Urnehovets Landsting i Slesvig; ligeſom fra Viborg Landsting i Norre⸗Jylland, gick til Danne⸗Hoff eller Rigens Raads Kiendelſe i Dannemark, og det var een af de Vilkaar, ſom blef faſtſatt 1254. ; da Kong Chriſtoph. I. udi Kolding forleenede Hertug Waldemar ſin Broders Abels Son med dette Land. Han maatte love at alle Sa⸗ ger ſom ved Urnehovets Ting ey kunde afgiores, (fulde ſom ſedvanlig indſtefnes for Dannemarkes Riges Raad, i hvilket han ſelv nemlig Hertugen ; ſom en Danſt Vaſall, ſkulde have fit Sede. See A. Hvit- feld. Lom. I. pag. 241. Indtil Enden af neſt forrige Seculo, eller Blafii Ekenbergs Tiid, hafde Slesvigerne icke eengang nogen fuld⸗ ſtendig Tydſk Overſettelſe af deres Jyoͤſte Lov, og da de nu har den, faa er den dog fuld af Danſke Ord og terminis juridicis. Udi det Flensborgſche Archiv giemmes denne Byes allerældfte Lov⸗Bog, ſkre⸗ ven meget zierlig pag Pergament og prydet med Sſolv⸗Beſlag / denne rare Codex er ingenlunde Tydſk, men good breed Danfk og woe nokſom di Sonder⸗Jylland eller Slesvig. 69 — eg nolſom hvad Flensborger rette Tungemaal fordum var, da Begyn⸗ delſens Ord Ex. gr. ere diſſe: Her byrias Bymens Skraa af Flensborgh. See meere udi Herr Ernſt Joach. de Weſtphalen færde og vitloftige Fortale til hans nyelig udgifne Lom. III. Monument. ined. Rer. Cim- bricar. pag. 91. in notis lit. d. Alt dette lader os ey tvivle paa, at jo Synder⸗Jylland indtil denne Tiid var ligeſaa Danſt ſom Norre⸗Jyl⸗ land og Sproget det ſamme. Juſt dette var eet af de Hovet Argu⸗ menter/ Kong Ericus Pomeranus beraaber fig paa i fin Trette mod Hol⸗ ſterne om det Slesvigſke Lehn, og laſes hos Hvitfeld Tom, I. pag. 682. eet, anno 1421. die Laurentii, af den Slesvigſke ſaavelſom af alle fire Jydſte Biſper, en halv Snees Abbeder og de fleeſte ſaavel Son⸗ der⸗ſom Norre⸗Jyllands Kiobſteders Magiſtrater, udſtedet Tings⸗ Vidne, at Sonder⸗Jylland af Arilds⸗Tüd er et Danſt Land, bruger Danſk Lov og Net, Danſke Privilegier og N. Danſt Sprog. i CL) ; Nu reiſer fig det andet Ho ved Sporsmaal, nemlig naar og ved hvad Anledning det er ſkeet, at denne Provintz har antaget det fremmede Tydſke Sprog? Hertil ſparer jeg; at een Deel Forſterne, een Deel Land⸗Stenderne, færdeles Adelen og Geiſtligheden, af ald Magt have hiulpet hertil, ja med Flid arbeidet herpaa, og det fra nogle hundrede Aar hid, ſaa jeg hoylig undrer over, at de indtil vore Tüider enda icke ere avancerede videre dermed end de virkelig ere. Som Sonder ⸗Jylland lenge ſiden er bekiendt for at have været et Strüdsceble / og tillige en Blood⸗Kilde for Dannemark, faa finder jeg merkvardigt, at de ſom egentligſt har giort det dertil, have været 1 juſt 3. af vore allerſtorſte, viſeſte og priisvardigſte Regentere, nem⸗ lig Waldemarus Victorioſus, Margreta og Chriſtianus III. Juſt diſſe frem for andre have, til et Vidnesbyrd om menniſkelig Viisdoms Ul- fuldkommenhed, begaget den allerſtorſte Staats⸗Feil, i at dismem- brere oftbemeldte Proving fra Dannemarks Crone. Kong Waldemar angagende, da veed vi, han ſkiftede Danne⸗ mark imellem fine fire Sonner, ſaaledes, ot Erich blef Konge, Knud, jertug i Halland og Blegind, Chriftopher Hertug i Laaland og Fal⸗ ; 5 J 3 : mm: er / 70 E. P. om det Danſke Sprogs Skicbne ſter, men Abel Hertug i Sonder⸗Jylland. Fra den Tiid af, kand man egentlig regne, at denne Provintzes Regiering og dermed tillige Sproget; er blefven forandret. Abel vilde icke erkiende Kongen fin ældre Broder for Lehns⸗Herre, thi ſloog han fig til den Kayſerlige Faction, faldet den Gibellinſte, og hafde med ſig, ſeerdeeles Hanſe⸗ Stederne, Holſteenerne, Bremerne, Brandenborgerne og Saxerne, ligeſom Kongen hans Broder ſlog fig til det Guelfiſte Parthi, og hafde de Meklenborgſke og Luͤneborgſke Herrer med fig. Endſkiont nu Abel endelig maatte bude og erkiende Kongen for fin Lehns⸗Herre, faa hengte dog baade hans og hans Borns Hiarte beſtandig ved de Hol⸗ ſteenſke Grever, deres Svogre, og den Tydſte Keyſer og hans Riges Love, i hvilken de ſogte og fandt bedre end i den Danſte Ret, en titulum juris til at giere Lehnet arveligt. Nock maatte Waldemar, Abels Son, efter fin Faders ulyckelige, dog velfortiente Dod, anno 1254, til Kolding tage Slesvig ſom et Fane⸗ Lehn af fin Farbroder Kong Christoph. I. ſamt love at erkiende Dannehoff eller det gamle Danſfe Parlament for fit Lands Hoyeſte Ret. Men da denne døde kort efter, ſaa yppedes forrige Trette paa nye ved de Holſteenſke Gre. vers Tilſkyndelſe, hvilke forſvarte den nye Slesvigſte Forſte Ericum, og paaſtoode, han ey ffulde have med Dannemarks Love at giore, men beſidde fit Land arvelig og ſom Selv⸗Cyere. Dette Forſett fandt de good Leylighed at udføre; da de med fleere Tydſte Herrers Hiælp, og de Danſkes flette Ordre eller Raadforelſe af Dronning Margretha Sambiria, vandt paa Lo⸗Hede ved Slesvig et Feldſlag, ſom var ſaa deciſiv; at baade den unge Kong Erich Glipping og bemeldte hans Moder ſom Formynder, bleve fort fangne til Segeberg og Hamborg de Holſtenſte Grevers Stad, hvor man ſkrev dem utaalelige Love for, ſerdeeles denne, at de 5 Forſter fra nu af, uden Modſigelſe ſkulde tracteres pan Tydſk Food. Diſſe og fleere dislige Stridigheder i folgende Tiid, dempede hos Lands⸗Herrerne, ſaavelſom hos deres ofte af Danſten overrumplede Underſaatter, de Sonder⸗Jyder, meer og meere det ældgamle Venfkab og Lands⸗Mandſkab, altſaa tillige: Sprogets Hoyagtelſe og Riærlighed. Paa de Tydſke Naboers Hiclp ſatte man ald tilliid. Med dem giorde man alliance og Svogerſkab, af dem lærte man Love, Sader og Konſter. Vel blev Kong Walde mars Danffe eller Jydſke Lov, i fin. Gyldighed, ſom den 9 Men n | udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. * Men, da Flensborg, Eklenford, Aabenraae, Tønder og fleere Kiobſteder, efter Haanden kom op og finge Stadts⸗Ret, faa maatte fanme laanes af Lybſk eller anden fremmet Ret. Sardeeles efterdie hiin gamle Lov var alt for fort og knay i en Tiid, da ulus rerum voxte og mange uafgiorte Tilfælde indfandt fig, ſom vüſte de gamle Loves Utilſtrekkelighed. Naar man nu ſkulde have nye Love, da var man me; get langt ſra at laane dem af Danſke eller forfatte dem i Danſk Sprog, i hvilet ved bemeldte Tilfælde var meer end kommen af Moden. Da Vognen ſaaledes heldte, fif den et hart Stod, ſom kom den til at falde alldeeles, og det ved en Hendelſe, af hvilken man naturlig viis kunde have ventet det, ſom var tvert imod, nemlig an. 1385. da Hertzog Henricus ved Døden afgik uden Lifs⸗Arfving, faldt dette Land uden Modſigelſe tilbage i den unge Kong Olufs, eller rettere hans Moders og Formynders, Dronning Margrethæ Hænder, og da (fulde man mindſt have ventet hvad der dog ſkeede, nemlig at Slesvig kom længer fra Dannemark end nogen Tiid tilforn, eller i det mindſte at Sproget blef, frem for nogen Tiid dempet der. Da kloge Høns efter Ordſproget ogſaa legge deres Eg i Nelder, faa fandt endog ſaadan en Dame ſom Margretha var, ingen Daarlighed i at give, ja endogſaa med Bon og Begiering at tilbyde de Holſteenſke Grever Sonder⸗ Jyllands Forſtendom til Lehn. Heraf reiſte fig blant andet dette, ſom ſpvarer til mit Hyemerk, at den Holſteenſte og Slesvigſke No- blesſe, ſom hidindtil hafde været tvende Corpora, bleve eet Corpus og ey alleene frem for nogen Tiid ſammenflettede fig i Svogerſtab og Slegtſtab, altſaa ĩ Sprog, Sæder og Interesſe, men ogſaa ſerdeeles at deres offentlige Forſamlinger og Forretninger bleve ſammenſmelte⸗ de til eet St ycke, paa de felles Land Dage og Land Retter, hvor Ade⸗ lens ſaavel ſom Pralaternes og Kiobſtedernes Deputerede, lige fra Hamborg af indtil Kolding Broe, maatte mode paa eet Sted og 4. andle deres Sager iert Sprog. Her blef det half undertryckte Dan e Sprog neſten heel undertryckt in civilibus publicis. Ved Herrets⸗ ingene gieldte det vel endda, ligeſom det gielder nogenledes den Dag i dag er, paa de fleeſte Steder, for Bondens ſkyld, men da det Dam fte gik icke vidre, faa lærte knap nogen at ſkrive det / og ald Balancen faldt paa den anden Side. Derved er det blevet og deri er det Baren 72 E. P. om det Danſke Sprogs Skicbne vidre og vidre, ſerdeeles da Landet, ſom atter ved Hertzog Adolphi Dod 1459. anden gang faldt Dannemarkes Crone til, ogſaa atter - igien af Chriſtiano J. blef givet til Friderich I. og igien af hans Son Chriſtiano III. Dets ſtorſte og bedſte Deel til hans tvende Brødre Fri- derich og Johannes. : : Jeg har tilforn fagt at Geiftligheden ey mindre end andre Stæn. ” der har været og endnu er 8. det Danſke Sprogs Affkaffelſe; thi ſiden Regieringen blef Tydſk, ſiden Biſkopperne idelig bleve tagne af den Holſteenſke Adelſtand, faa og Reformationen fort efter unddrog den Slesvigſke Biſkop fra fir Samfund med den Lundiſke Erke⸗Biſp og de Danſke Kirke⸗Forſamlinger, faa ſogtes une Tydſte Pre⸗ ſter / ſerdeeles tempore reformationis, da man her til Lands hafde ont ved at finde en Proteſtantiſk Lærere, og derfor toog nogle lige fra Skolerne / andre fra Verdslige Betieninger. Den gang lood man man⸗ ge tydſke Studentere forſkrive fra Magdeborg og Vitkenberg, foruden at fee faa noye paa Sproget. Dog blef endnu Kircketieneſten, paa de fleeſte Stæder, lang Tüd Danſk. Men Tiid efter anden have Preſter⸗ ne ſom alleene ſtuderede i Tydſkland og fandt Befværlighed ved det Danſke, for deres Mageligheds Skyld, ſogt at infore tydſk Prædifen paa Landet, end ogſaa i de Egne, hvor Allmuen knap en gang forftaaer en ſamlet periodum. Paa nogle Steder begyndte man forſt at giore hvær fierde, ſiden hvær anden og omſider alle Predikener paa Tydſk. Saadant kunde ikke ſkee hvis ey Provſterne og ſerdeeles General-Super⸗ intendenterne, ſaaſom Tydſke af Fodſel, haf de ſamme principium, ſom Preſterne / thi da de pag viſitationer udi Meenigheden ofte intet kun⸗ de udrette; onſkede de at indføre det ſom er dem bedſt bekiendt, (fiont Meenigheden neſten fremmet. J denne Henſeende holder jeg for / at General- Superintendenten Doct. Stephan Clotz, har handlet meget u⸗ forſvarlig, da han mit i forrige Seculo reent afſkaffede det Danske og indførte, til Allmuens ſtore Sorg og Gremmelſe, ſkient Preſteſkabet til Behag, Tydſk Sprog i alle Angelſke Kirker, det Flensborgſke Amt og Provftie tilhørende ; hvor Danſt tales i hver Bondes Huus, men al; drig høres en Danſk Prediken. Uli det ſtore Tonder Amt faa og i Aintet Brønlund eller Aabenrgae, hvor Tydſk er endnu langt mindre bekiendt end i Angeln, hafde ſelfſamme meer end dumdriſtrige Ne 88 p G denne R udi Sonder⸗Jylland eller Slesvig. 73 denne Time været udført, hvis den Forſtelige Gottorfſke Regiering var bleven ved Magt; thi dermed lood ſig afgangne Provſt Koch ofte forlyde, ſigendes, det var Hertug Friderich ſom endte ſit Lob i den Polſke Krig; hans fulde Agt, at hvis han var kommen hiem til roelig karme „ville han med Roed udrydde det Danſke Sprog af alle fine irker. i Af alt dette fluttes nokſom, at det Danſke, ſom endnu er tilovers blant Allmuens Folk i denne Provintz, kand ey ventes at vere enten reent eller zierligt, ſaaſom ald Cultura er tabt, hvilket Caſp. Danck- werth pag. 105. færdeeles ſiger om de Flensborgers, men med ſamme Foye kand ſiges om andre Slesvigſte Stæders Maal. Obwohl, he der det, die meiſten Burger die Teutſche Sprache verſtehen und auch zu reden wiſſen, geſtaltſam in den vornehmſten Riv chen zu St. Marien und St. Nicolai, Hochteu:ſch geprediget wird, 0“ redet doch das gemeine DOLCE und das Geſinde in den Haͤu⸗ ſern gemeiniglich Daͤniſch, dann auch die gantze herumb belege⸗ ne Gegend ſich der Daͤniſchen Sprache gebrauchet. Es iſt aber der Flensburger Teutſch und Daͤniſch, eins fo guth wie das andere, diejenige Perſonen ausgenommen ſo geſtudiret oder ereiſet haben, og Olaus Borrichius ſiger i fin diſſertation de cauſis werſitatis lingvarum. Noſtri Flensburgenſes inter Danicam & Ger- manicam lingvam ambigunt, neutri propemodum ſimiles, qvia utriqve. Qvod & ad omnia Nationum diverſarum confinia ſolenne. Saa finder jeg ogſaa at Chriſtiernus Petri, udi fin an. 1531. til Antwer⸗ É: pen trykte Overſettelſe af Davids⸗Pſalmer, advarer i Fortalen alle Lø: ſere at vogte fig for den i Flensborg brugelige Danſke Dialect, ſaa⸗ ſom ureen, hvormed han vil ſkaffe denne fin Overſettelſe et Fortrin frem for Franciſci Wormordi ældre Edition. vintzer Ex. gr. For at gifve en liden Prøve af dette Lands Idiotiſmo, vil jeg foye her hos en Fortegnelſe efter Alphabetiſk Orden, paa de ſerdeeles Ord, ſom her ere brugelige i Sonder⸗Jylland, og ey andenſteds i Danne⸗ mark, ſaavidt jeg mindes. Af dem ere nogle heel eller half Tydſke, gle ældgammel Danſke, men længe ſiden hos os afſkaffede, nogle af en anden Bemerkelſe, ſkiont efter Lyden deſamme ſom i andre Pro: K Baate , 24 FE. P. om det Danſke Sprogs Skiqbne Baater / et flags ringe Smør ſom kaages af Kiernmelk og er ligeſom Bet, mere. Thalv Oſt. Beimand, en Tiggere. HEE Biſlaa, Vindue⸗Skaade. Blee, et Senge Lagen, bruges her alleene om Berneblee. Boel, en Boende⸗Gaard, uden tvivl contracte Boelig. Bryge, et Smorre⸗ Brod. at Broe eller Soelbroe, at veire Klæder i Solen. Doen, en ond Lugt. DonneE- Torden 1 det Donneker, det Tordner. Dug, et Klæde, Neſedug, Halsdug. Due, at dyppe hinc, Duels Dyppelſe. Dørens en daglig Stue ſom er næft ved Doren. Draœte, langſom ſeendragtig. i Saaen, Gave af victualier ſom ee eee 4 Senne, en indgrofftet Eng. leilforn. Fagekyndig, eenfoldig uvidende. Framgulv)/ Forſtue qvaſi det e Gulv. Foerhemmet / en Veſt eller Camiſol. Siirſtuet, für⸗kantet. ; i Grydſteeg, Ox Kiod, det er underligt at vi 2 5 Danſte har antaget et tyoͤſt Ord Groffen Brad a Grapen⸗Gryde & Braten⸗ Steeg ' men Slesvicenſes har beholt Grydſteeg. Gaard , Hauge ex. germ. Garten/ Svecis Arg Gaaran rå Gaard tør ges og for Giærde. 5 Gielm, en ſtoor Storm. at Hede at Brygge, jeg hedte en Tønde PI. Helle Ting, den Sygdom Roſen Erifypelas af det Plattydſke dat Hillige Hauslęs, den 985 har fortcret ald ſin Forraad. [ding. Hansber, Rips : Hylle, en 5 eller ſom Jyderne ſige/ en Lue. Haandklader, Handſker. Henlet/ 19 flet og ret eller noͤgenledes. Hielm, en Lade ſom flager paa Stolper noget oploftet over Jorden for Utoy at holde af Kornet. Hoyem, Hovet-giærd i Sengen. f K. Hvaſe, en indgroftet Ven. Ispſer / e — udi di Sonder · Jylland eller Slesvig. 75 i Fm 1 det lidet Ho Horn der ſettes pan Kierneloget, fbr at ſlutte Hullet ved Stangen. Iſterbond, Metiſter. Jamling / om et Aar eller og for et Aar fiden, idag jamling. Jonſen for lidt ſiden. Kiœrt, Lyſeſtage. Kous / Svefoingen i en Bager⸗Ovn. Kraven arrig. Koſt, Bryllup. Botlif, en liden Under⸗Troye. Klecke, forſlaae, der er ingen Forkleck i intet Forflag ingen Droyelſ Karm, Karet. Raad, et Landsbye⸗Huus in oppoſit. til Boel. Algv, det inderſte Kammer. at Kritte, at kisre med en Hiul⸗Baare, hvilken og heder en Krit⸗Baart. Landſer, Feſte⸗Bonde. Lev, et Brod Rug⸗Lev, e Lev, &c. at Live, at gielde Griſe. Qutre, at klare Brendeviin. Lear, en Stige eller liden Trappe. Moſtbond, Kiod⸗Polſe. Mule, Bred med Fit paa. at Nude, beſticke / bekiobe. Den Gave ſelv ſom man giver een for at beye Retten, kaldes og Mude. Mon, i Allmindelighed et Stycke Boeſkab, et Mon i Huſet. Oe, et Fager. Ove, at raabe ert perf, jeg oyte. * Piſel, ſtoor S at Prigle, at binde Stromper. 6 Benden en Tiid i Martii⸗Maaned naar det er got at brygge Ol. ay, ſnart haſtig. Jampling, ung Nod eller 2. Aars gammel Kalø. Kaude, et Rugbrød. aadſkriin, en Skuffe. en Synter en Uge. 83 en Spurre. i pre; en Suurdey. K 2 Satt, 76 E. P. om det Det Danſke Sorogs S Skiqbne &c. Satt, mett. 12 85 | Sammet Flogel. g ' 72 at Snippe Lyſet at ſnyde Gr ; &gwens, Sengekammer. Spulten, et Gierde ſom fettes af klovede Stager eller Sienpe. Spay / Suppe. Stach, en Strippe. ks) ect Strøg, en Fiol⸗Bue. Noe dg Stanimel, en ſtor Lyſeſtage af Træe ſom ſettes mit paa Gulvet i , Bonder⸗Huſe, naar Pigerne ſidde ane for at fee at 0 eller giore deſlige Gierning. JA Staut; Stadſelig i Klader. dre TROR: Tikot, Tüdsfordriv. 5 „ Tin, en liden Ballie. Tadder, Boghveede. Veerren, vel ved Magt velhavende; item 1 Stand til at forfoate fig. | Vampes, en Quinde⸗Troye. å Varp, Uldengarn ſom Iflet til Vadmæl. Vinnecke, en liden Under⸗Troye. Veus, en Gedehams. Unden, Middags⸗Mad. Yngling / en Aarsgammel Griis. Endnu maa jeg ved denne Leilighed erindre dette „ſaaſom naked, „at ribs een af de Hoved⸗Eharacterer ſom tydeligſt adfkiller det Danſke og Tydſke Sprogs Egen⸗ ffaber er dette, at Tydſken ſetter Articulum for ved Ordet, ſigende: Das Haus, der Mann, die Frau „men det Danffe Sprog vil have den bag ved, ſaaſom Landet, Manden; Konen, altſaa er Dette et Tegn paa det Tydſke Sprogs Fremgang i Dan⸗ nemark, at de Sonder⸗Iyder eller Slesviger, ſaaſom boende yderſt mod Tydſklands Grendſer, lenge ſiden have antaget genium lingvæ germanicæ i at ſette ligeledes de Danſke Ords Articulum foran, ſigende ey Manden, Landet, mens * Mand, æ Land &c. og dette æ, ſom er taget af Plat⸗ Lydſternes de de Mann, de Fru, dette 2, ſiger jeg, herſker ey alleene i Sonder ⸗„ men ogſaa i en ſtoor Deel af neſt angrend⸗ ſende Norre⸗Jylland, nemlig indtil hen imod Skanderborg; Thi der er det ſorſt, at den ældgamle genius lingvæ Danicæ, atter fager Overhaand, og enhver fi Manden Landet &c. Denne Forſkiels Oprindelſe og diſſe Grendſers Grund, bliver indtil vidre et Problema, ſom overlades andre Elſkere af Sproget og ) Alderdommen at underſoge. N Forkla⸗ BE: (0) Sk 77 —— —— ͤ rwMã —ůrs—5rESU 3 Forklaring Fodiſt CABBALIIR Penge af MARCUS WOL PDIRERE. gr Jodiſte Cabbaliſtiſke Penge, ſom er fundet udi ty 7545 1 ſal. D. Peder Lerpagers Stervboe/ og af hans Son Mag. Lau- rids Terpager Gognepræft til Mehrn og Provſt for Baarſe Herred til mig foræret, beder jeg allerunderdanigſt at maat⸗ te allernaadigſt forundes Stad i Hans Kongel. Majeſtcts Mynte⸗ Cabinet, omendſtiont ikke i Henſeende til fin Verdi, dog til fin Ra⸗ ritæt og den oyenſynlige Prøve, ſom den giver paa Jodernes Forfald til Afguderi, med at ſatte deres Tilliid til Sol, Maane og alt Him⸗ melens Hær. 1 ; Nicol. Toinard har førfattet en Beſkrivelſe over en Penge af det⸗ te ſlags/ ſom var giort af Sølv, og var funden ved Orleans i en Be⸗ gravelſe, Den Beſkrivelſe er trykt til Pariis an. 1685. Jeg kand 2 ſaaſom jeg ikke har feet: Skriftet ſelv, men ikkun et Udtog deraf ſom findes i Tentzelü Monahtliche Unterredungen an. 1691. pag. 1035. hverken ſige om det i allemaader har været en Penge af ſamme Be⸗ ſkaffenhed ſom denne, ey heller om Toinard har været lykkelig i at forklare den, eller ikke: l Denne Penge er giort af Kaabber, maaſkee med noget andet Me- tals Beblandelſe/ ſaaſom den ſynes at være noget tungere endſom et ligeſaaſtort Stykke reent Kaabber kunde være, Det Øre ſom er ſtobt eller ſmedet dertil, for at ſtikke et Baand igiennem hvori den kunde bæres „ ſaavel ſom ogſaa Myntens egen Tegning/ ſom er fuld af Overtro, viſer at ſamme maa have været 48055 til at hænge omkring Halſen, for derved at tilveye bringe den m har baaret den megen Lykke og afværge allehaande Ulykke: I hvilken Henſeende mange vrangtroende Folk af alleſlags Religioner ; K 3 ſtedſe v 78 NV. V. Forklaring over en ſtedſe have brugt; og endnu bruge ſaadanne amuleta at hænge paa paa fig; hvis Kraft de have tilſkrevet deels den Materie ſom de vare giorte af, deels den Tiid paa hvilken de vare giorte, deels de Bogſta⸗ ver og Tegn ſom vare fatte derpaa, deels ogſaa dens ſom ſamme fkul⸗ le bære Tro og Tilliid dertil. rd Føderne have ogſaa allereede for lang Tiid fiden brugt dem, og bruge dem endnu, dem kalde de voß Kamea; de meene endogſaa at Sabbathen ikke vanhelliges ved at bære ſaadanne Ting, naar de ilkun ere giordte af gode Meſtere, ſom trende gange ved flige amuleta har helbredet Syge Folk, og dermed. givet Prøve paa, at deres Kunſt har giort fin Virkning. i FÅ Paa hver Side af denne Penge ere der fire Eireuler inden for hinanden. Paa den forſte Side, inden for den yderſte Circul ſtaaer diſſe Ord og Tegn: N dee 36 N & Y NSS Nu b p Y d & LØ Diet forſte Ord iblant diſſe nemlig 45 holdes af Joderne for at vare et gudommeligt Navn, og er ſamlet af de forſte Bogſtaver i diſſe Oord: N Dh aa r KE 0 Du SErre eft mægtig evindeligen. Hvilket Joderne ogſaa ved mange andre Leiligheder misbruge, ſom naar der er Gid los i et Huß, faa ſkrive de dette Ord Agla paa et Stykke Brød, og kaſte det i Ilden, hvorved de meene at Ilden ſkul⸗ de dæmpes og flukkes, dog er dette Middel ofte bleven brugt af dem forgigves. Paa det Ord Agla følger i denne Cireul efterfølgende Tegn og Navne: - : 2 Raphael & Schabbatai 4% Michael sy Gabriel, 2 Sammaél 5 Zidkiel h Anaél. i Diſſe Navne ere ikke Planeternes, hvis Tegne ſtaar for ved dem, egentlige Navne; men tillegges Englene, ſom meenes at drive dem oinkring, og at have Magt over deres Influentzer. Thi Planeterne ſelv have van Hebraiſk andre Navne. va * 12 . FEFPEXEPFPP e ²˙ AA ⁵ũ ENT RD V-m Jodiſk Cabbaliſtiſk Penge. 22 Adaf diſſe Engle ere Michael, Gabriel, Raphael, Zidkiel gøde Engle, maaſkee Schabbatai ogſaa, Anaeél kiender jeg ikke uden af denne Penge; men Sammael er iblant de onde Engle den allerverſte; dog har hand ogſaa her faaet Sted ſom Advocat. Thi hand har to ſtridige Forretninger, at hand nemlig ellers det heele Aar igiennem er det Jodiſke Folkes Anklagere, men paa Forſonings Feſten er deres Forbedere. Hverken diſſe Englers Navne, ey heller Planeternes Tegn, ere fatte i den Orden, ſom diſſe have paa Himlen efter Ptolemæi Syſtema, men maaſkee efter den Orden ſom de have havt i Zodiaco da denne Penge er bleven giort, og paa den Situation pleyer Folk ſom giore og bare Amuleta meeſt at ſee. Thi Maanen ſtaaer her imel⸗ lem Solen og Venerem, Jupiter haver den forſte Plads, og Satur- nus ſtaaer allerſidſt. Pjʒlaneternes Tegne ere ogſaa ikke fatte til de Englers Navne, ſom man meener at de Planeter hvilke Tegnene hører til drives af. Saa⸗ ſom Martis Tegn „ er fat til det Navn Schabbatai, ſom ufeilbarligen er Saturni Engel, ſaaſom hand har ſit Navn af Sabbathsdagen ſom er dies Saturni det er Loverdag. For ved Michaels Navn er fat Co: lens Tegn O, og forved Gabriels Navn er ſatt Maanens Tegn O, "hvortil ogſaa ikke lettelig kand ſiges Aarſag, ſaaſom Gabriel holdes for at være Fyrſte over Ilden og dens Kraft, da nu Solen er Ildens entligſte og beſynderligſte Sede, ſynes det at hans Navn ſkulde gaet ved Solens Tegn; og at derimod Michaels Navn ſkulde ſtaaet ved Maanens Tegn, ſaaſom Michael holdes for at være Fyrſte over Vandet og dets Kraft, og det baade hos Philoſophos og gemeen Mand anſees for noget viſſt, at Maanen har ſtor Virkning udi Ha⸗ vet, Søer, Floder, og hvad der er udi, faa og Bædfferne fom ere i Menniſkers og Dyrs Legemer. Saa er det og uventeligt at ved Ve- neris Tegn e er fat Sammaeéls Navn, da dog af alle Jøder Sammaél holdes for at være Siælen udi den Planete Mars, og det Romerſke "Riges Formand: man kunde vel ogſaa tilregne Veneri det Romerſte "Riges Oprindelſe, ja endogſaa ſige at Veneris Egenſkaber tilkommer . Sammaél, faa viit ſom hans Virkning er den onde Begierlighed; men da Dette ikkun er Gißninger, og det ſom jeg har meldet om diſſe Engle, ikke kand være nogen lærd Føde ubekiendt, og derfor denne 1 15 . i ring i 80 NI. V. Forklaring over en 3 dring ogſaa formodentligen ikke er ſkeet af Vankundighed, men med viſſe Forfæt og Henſeende, veed jeg derom ikke at ſkrive andet endſom det jeg her har meldet. Saa Bemerkelſen deraf bliver, at den ſom bæ- rer denne Penge, ſkal være lykkelig hver Dag i Ugen, og have hvad Lykke der dependerer af hver Planet. 5 vd Ignden for den anden Circul ftaace diſſe Ord udaf den XLVI Pſalmers 8. vers. eee o Hp mon pb. Dan vov e MT d. e. Den HErre Zebaoth er med os, Jacobs Gud er vor 1 Ophsyelſe. Sela. e Diſſe deilige Ord, om hvilke med ſtorſte Foye ſiges i Talmud jeruf. Berachoth cap. 5. Lad aldrig dette Vers ſavnes af din Mund, Seen af Joderne imange Maader, fan og paa denne Penge til Overtro. Inden for den tredie Circul ſtaar diſſe Ord: ſom ere tagne af Deut. XXVII. 6. . | berg minn 7173) 78093 Net 2 13 det er: Velſignet eſt du naar du gaaer ind, og velſignet eft du naar du gager ud. ; Bed diſſe Ords Kraft, har den ſom har baaret dette Amuletum, for⸗ modet at finde god Lykke paa fine Reiſer og i fine Forretninger, at ud⸗ rette ſine Grinder efter Onſte, og naar hand kom hiem igien, ogſaa at finde alting i fit Huus at ſtaae vel til. Den ſierde og inderſte Circul indbefatter diſſe Ord af Gen. XXII. 20. i | noen mn IR det er: Den ſtærke Gud er Iſraels Gud. Joderne forklare dette Vers paa den Maade, at Gud har faldet Ja⸗ cob eller Irak! Gud paa Jorden, ligeſom hand felv er GUD i Himme⸗ melen. Her forſtage de ved Urael den ſamme Metatron, ſom W es 2 AJiodiſt Cabbaliſtiſk Penge. 281 des om ! den inderſte Deel af den anden Side, og opleſer Ordet Iſrael til diſſe tvende Ord v Sang ſom her ſkal ſigte til Streng⸗ heds Egenſkab, og u Gud ſom ſtal ſigte til Mildheds Egenſkab, faa at Iraël haver ſamme Egenſkaber ſom Sud; Hvilken Forklaring 0 kand komme overeens med Theologien ſom med Gram⸗ — en. N 0 = i 5 Paa den anden Side findes iligemaade fire Circuler inden for hinanden. Inden for den yderſte Circul ſtaaer diſſe Ord / og imellem dem eller ved Siden af dem fatte Tegn paa de tolv Signs Zodiaci: m PY 2 WM α e N D N A D Y mu N : Ne * N. u om H HD S ha Det forſte af diſſe Ord hvorved Vederens Tegn » ſtaar, er Schad- dai den almægtige, ſom er eet af Guds hellige og herlige Navne; ſom Gud ſelv ſiger Gen. XVII. I. Exod. VI. 3. hwilket Navn Joderne sgfan meene at tilkomme Metatron, ſaaſom det befatter ſamme Tall nemlig 314. Øl 30014 lp 40. 7 40 » 9 5 ze: ſaa og: 5 9 2 11 200 314 | 6 me 1 314 L Derpaa 82 M.V. Forklaring over en — — Ü ¼— —ꝛ-—• —2y.:-᷑—ꝛʃ rsi᷑S-ͤ ——k—— Derpaa følger det troſtelige Sprog Prov. II. 26. Thi HErren ſkal være dit Haab, og hand ſkal bevare din Fod at den ikke ſkal fan⸗ ges: ſaaledis at ved hvert Ord flager et af Tegnene ſom horer til Zodiacum, nemlig: Taurus, Gemini, Cancer, Leo, virgo, libra, ſcorpius; men efterſom Ordene i dette Sprog ikke ere ſaa mange ſom diſſe Himmels⸗Tegn, ſaa ſtage de øvrige fire Tegn Sagittarius, Ca- ricornus, Aqvarius, Piſces, imellein de tre folgende Ord, til at erde at den ſom bærer denne Penge ſkal være lykkelig i alle Maa⸗ neder og have heele Zodiaci gode Influentz. Bemelte trende Ord ere - tagne af den Velſignelſe ſom e i det Gamle Teſtamente ſkul⸗ de, og endnu i det Ny Teſtamente ſkulle lyſe over Guds Folk af Num. VI. Det forſte Ord: Hand velſigne, dig er Begyndelſen af det 24. vers. Det andet: Hand lade lyſe, er Begyndelſen af det 25de vers: og det tredie: Chen oploffte, er af det 26. vers. Udi hvilfe tre hellige Ord vi Ehriſtne viſſeligen finde, men Joderne for⸗ gicves ſoge ſtore Hemmeligheder; nemlig diſſe tre Sephiroth eller Egenſkaber: Vüisdom, Forſtand og den fon ſamler det hoyre og venſtre, det overſte og nederſte, nemlig Herlighed, ſom i denne overſte Samling kaldes Kundſkab: faa at enten diſſe tre Ord ſelb, eller deres Bemerkelſe, eller og det i diſſe Verſikler tre gange fore⸗ kommende Navn Jehova er det af Joderne fag meget omtalte Navn, ſom beſtaaer af tolv Bogſtaver, thi Dageſch i Sin kand ogſaa regnes for eet Bogſtav: og deraf at diſſe tre Ords forſte Bogſtav er Jod, er taget den Skik, ſom i lang Tiid har været brugelig hos Joderne, at ſkrive Guds Navn Jehova i Abbreviatur med tre Jodim, ſaaleedis eller » hvilket nu kommer af Brug / fordi Chriſtne tager deraf et Argument, at Joderne fordum have troet tre Perſoner, hvilke det Navn Jehova tilkommer. Den ſom nu har giort denne Penge, har villet give tilkiende, at hvo ſom bærer den, ſkal heele Aaret igien⸗ nem være deelagtig i alt det gode ſom Preſternes Velſignelſe lyder paa. Inden for den anden Circul flager diſſe Ord af Deut. XXVIII. 10. 5 N Jodiſk Cabbaliſtiſt Penge. 83 det er: og alle Folk paa Jorden ſkulle fee at du eſt kaldet 5 efter Er rens Navn, og ſkulle frygte for dig. Denne Forjættelfe ſom er givet Iſraeliterne naar de vare Guds Be⸗ falinger lydige / holde de fig til enten de ere lydige eller ulydige; paa det Fundament at de ere Abrahams Efterkommere, og i den Tanke at Gud har giort ſaadan een Inddeeling iblant alle Folk i Verden, at Joderne tilherer ham ſelv aleene, men de andre 70 Nationer i Verden have hver fin Engel ſom er deres Fyrſte, hvilken de, ſaa⸗ længe denne Verden bliver ved, kunde tilbede; og af hannem beſtier⸗ mes, og ſiden med ham tillige fordommes: Da nu efter denne Mee⸗ ning Iſrael ſtaaer under en faa meget heyere Beſkiermelſe end andre Nationer, faa tœnke de, at ingen kand omgaaes med en Jede, foruden at have Wrbodighed for ham og ingen kand fortorne en Føde, for⸗ uden at finde hos fig ſelv en Forfardelſe for Jodens Vrede. Saa kulde det i ſer gage med den ſom barer dette Amuletum, at ingen fkkulde underſtaae fig til at øve Fiendſkab imod ham, men alle hans Uvenner forferdes for ham. : — Inden for den tredie Circul ſtaaer to Sprog af Biblen nemlig Gen. XII X. 18. og Mal. IV. 2. med Solens Tegn O imellem beg⸗ ge; paa denne Maade: ; ” N ND np uov O : mp mv d. e. HErre jeg bier efter din Salighed. O Retferdighe⸗ dens Sol og der ſkal være Lægedom. Die ferſte Ord ere tagne udaf Patriarchens Jacobs Velſignelſe over ſine Born, og folge paa anførte Sted ſtrax paa Velſignelſen over Patriarchen Dan, og ſigte til den forjættede Verdens Frelſere, paa phyilken Jacob fætter fin Tilliid imod den foreſtaaende Dod og imod alle ſine Efterkommeres e Derpaa folger det ale 1 2 vilke NW soen nv med Det er: Metatron Anſigtets Fyrſte worde Bed Metatron forſtaae Jøderne det ſamme ſom Arianerne forſtaae 4 ved Guds Søn, nemlig den allerferſte Skabning, eller den af Gud forſt frembragte virkende Kraft, ved hvilken alle de andre Crea furer ere frembragte; og nyde alt det gode af Gud ſom dennem ve⸗ derfares: hvilken ogſag efter Jodernes Meening tilkommer alle de ſamme Navne og Egenſkaber, og ligeſaadan Tilbedelſe og Dyrkelſe ſom Gud den Allerheyeſte ſelv. Det vilde være altforvütloftigt om jeg vilde fremfore Bevils paa alle diſſe Stykker af Jodiſke Skribenter) det hører ogſaa egentligen ikke til denne Penges Forklaring, det er ogſaa nokſom tilforne ſteet af andre. Det er let at fee at dette Oord Metatron ikfe kand være Hebraiſt , men maa være fremmed. R. Elias Levita fortæller i fit Lexico ſom hand kalder Thisbi, at den Cardi- nal, ſom hand har underviiſt i det Hebraiſke Sprog, har meent at det (fulde deriveres af det Latinſke Ord mittatur, ſom (fulde betyde et Sendebud. Havde R. Elias forſtaget Latin ſaavel ſom hand fore ſtod Hebraiſt, fag havde hand vel ikke fat dertil: maa ſkee det for⸗ holder fig ſaaledis. R. Salomon deriverer det af det Græfiffe Ord pårne for denne Engels moderlige Omſorgs ſkyld ſom den bærer for Ifragl, Buxtorfius deriverer det af det Ord metator, ſom 515 ; ev 2 Jodiſt Cabbaliſtiſt Penge. 2 8 der en Fureerer og ſkal tillige betyde et Sendedud. Maaſfee man kunde ligeſaavel derivere- det af det Ord mediator, eller for at have Henſeende til den Endelſe ON i Metatron, tænke, at det er et Ord giort af Ieovos efter den Viis ſom eo dgeves betyder den ſom ſidder og; ſaa paa ſamme Throne, faa og ger den form ſidder hos pag Thronen, ſom vor Frelſere ſiger: e er 73 nrg iE er 7å Sg aur Jeg ſidder hos min Fader paa hans Throne. Ap. III. 21. Denne Engel kaldes Anſigtets Syrfte, hvilket Navn er taget af Exod. XXXIH. 14. 15. HErken ſagde: mit Anſigt ſkal gaae med dig / og jeg vil ſkaffe dig Hvile; Men Moſe ſagde til ham: Derſom dit Anſigt ikke gager med os, da lad os ikke opfare herfra. item cap. XXIII. 21. Thi mit Navn er midt i ham. Hvilke deilige Talemaa⸗ der om Guds Son vi Chriſtne meget vel vide at forklare udaf Ebr. 1.3. hvor hand kaldes: Faderens Herligheds Glands, og hans Perſons udtrykte Billede. Men Joderne bruge en meget uſel For⸗ klaring derover, f. E. R. Elias Levita paa anforte Sted: Hand er den Engel ſom alletider feer den hoylovede Ronges Anſigt / og om ham ſtaaer det ſkrevet: Mit Navn er midt i ham. (Exod. I. c.) Thi hans Navn er ſom hans Herres Naun. Hyoad de folgende Bogſtaver wers betyder kand jeg ikke ſige med fulokommen Viſſhed. Saaſom hvert af dem kand betyde et Ord, ſom begynder af ſamme Bogſtar. Da der nu ere fag mange Ord ſom begynder af hvert af diſſe ſyv Bogſtaver, at de udgiore tredie Deelen af et Lexico, faa er det ikke mueligt at være viſſe der⸗ Paa. Min Gidſning derfor er denne, at da diſſe A fars ere juſt ſyv, og fættes efter Metatrons Nayn og Titul, faa betyder de vel mueligt de ſyv nederſte Sephiroth ſom egentligen og i fær tillægges Metatron. Inden for den forſte Circul paa denne Side var ſom for er meldt, ſigtet til den anden, tredie og ſiette Sephira; maaſtee her foreſtilles den ſiette igien (efterſom den ſom ſagt er har dobbelt Hen⸗ ſeende /) tilligemed de ovrige fer, Diſſe ſyv ere Gedulla eller Cheſed, y l Gebhura, —— — — —ʃ‚ʃ mmm ſ— — md hvert til fin Sephira. AG Kan x regnes til Chefed eller Maade u til Hod eller Majeftæt 3 til Tiphereth eller vre og Herlighed w til Nezach eller Seyervinding n fil Gebhura eller Styrke til Malcuth eller Riget t til Jefod eller Grundvold. 4 og faa ere her de ſyv Sephiroth ſom tillægges Metatron iligemaade betegnet hver med ſit Bogſtav. SLA Samme tilſkriver den Hellig Aand vor HErre Chriſto, ikke aleene efter hans Guddom, da de hannem tilkommer ved at være født af Faderen og eet med Faderen, men endogſaa efter hans men⸗ niſkelige Natur, hvilken de ere meddeelte ved den Perſonlige Foree⸗ ning: Lammet ſom er ſlagtet er værdigt at tage Magt, og Rigdom, og Viisdom, og Styrke, og Priis og Ære og Velſignelſe. Apoc. V. I2. , Va Be: 185 É CS: Fa TOTEP at Danmark ikke nogenſinde har været et n Lehn af det Tydſte Rige. 8 §. I. . til ſit Federneland er vel for ſaaviit af Na⸗ De Tydſte turen ſelv indplantet alle fornuftige Nationer, at ene det kand ikke være dem lige meget, enten de fee det Lialighed' at være i en lykkelig eller ulykkelig Tilſtand, i Wre til deres Fa⸗ eller Foragt hos andre Nationer. Men der! gage en Deel, Pu ellers fornuftige Menniſter, alt for viit / at i det de ville lade Danemark ſee den Kierlighed de have til deres Faderneland, kaſte de en N aabenbare Foragt paa andre Lande, og have gierne den Viis, af Tydfkland. at naar de tale om deres eget Land, faa ophoye de indtil Skyerne endogſaa de allermindſte Fordele deri findes, men Derimod naar de tale om Fremmede, faa vide de aldrig hvor koldſindigt og foragteligt de ville fortælle endogſaa de aller⸗ berommeligſte Gierninger og herligſte Egenſtaber, hos dem findes, eller paa hvad Maade de værft kand fværte og forrin⸗ ge de ſamme. Med ſaadanne Menniſker gaaer det ligeſom med dem / der fee igiennem en Kikkert , i hvis Hyne følgelig alting; naar de fee igiennem den ene Ende / ſynes ſtort og I nærværende; men, faa ſnart de vende den om, ſynes ſmaat og langt borte. Til Exempel herpaa ville vi fremſtille nogle "lærde Tydſke Publiciſter, dog ville vi ikke i Almindelighed betragte de egne og ſerdeles Meninger, formedelſt hvilke de iere det Tydſke Rige ſnart til en Beherſkerinde over hele Verden, ſnart tillegge de Romerſke Keiſere en ſerdeles Ma⸗ jeſtet til alle de øvrige Potentaters Forkleinelſe, men vi ville alleneſte underſoge den Uret, ſom man i 1 ar ſten i alle Compendiis og Syftemaribus af den Tydſke Staats Rets Kere har giort den Danſke Krone, naar ikke allene en lettroende GOLDASTUS (a) in 7omo J. Conſtitution. Imp. . Ie. & 14. og efter ham LIMNÆUS i hans Jure publico I. I. c. H. l etter de Danſke Konger, ſaavelſom Biſperne i Ribe, Aarhuus og Odenſe iblant det Tydſte Riges Stander, men endog faa ſtort et Antal Scribentere om dette Kongerige, ſom af Arrilds Tiid har været et früt / ingen uden Gud underkaſtet Rige, ſkrive fan troehiertig hen, ligeſom en gandſke vis og afgiort Gag, at det fordum ſom et Lehn haver. de yenderẽt af det Tydſke Rige (b.) Oprigtighed og Sandhed ſkal 8 ; i | ag (a.) Dette ſkrives ikke til oldaſu Foragt. Denne gode Mand er meget mere i ſtor An⸗ ſeelſe hos os, os vi ere aldeles af den Tanke, at hand, for den ſtore Umage hand har giort fig for fit Federnelands Staats Ret, havde været bedre Skiebne værd, end at doe i Armod eg Hungers Nod. Imizlertid er det dog ikke at negte, at Goldaſtus, ſom har maat ſkrive for Brods ſkyld, og altſaa mere har maatt ſee paa at hand kunde fane en Hoben ſkrevek, end hand har fundet noye prove og underſoge hvad hand ſkrev, har været alt for lettrvende, og har indfort mange Ting i fine Skrifter uden tilſtrekke⸗ lig Overveyelſe og Underſogning. Om dette Catalogo paa Riigs⸗ Stenderne, ſom hand foregiver at være ſkreven efter Keiſer kriderici III. Befaluing paa Riigsdagen til Regensborg an 1471. taler i det mindſte CONRINGIUS gandſke ret, naar hand in ” diff. de imperii Germanici civibus F. 42. T. I. Opp. ex edit. Dn. Gæbelii f. fag. ſfriver ſaaledes: Satis apparet, totem illum confictum eſſe ab ingenio GOLDASTI, iu vero hue trunſtulſſſe omnes, qui ungvam receſſibus imperii nomina fua ſubſcriſe- runt, quod conftat ſæpe n peregrinis Regibus & Principibus eſſe Factum in teſtimoni- um duntaxat tamen & majoris fidei pondus. Og da hand ſtrax derpaa foyer dertil, id certum eſſe, Neger Asgliæ, Franciæ, Sveciæ, magnum Ducem Lithuaniæ, & Archi- Hpiſcopum Gneznenfem, Lundenſem, Pragenſem & plurimos alios, qvos ille catalo- gus inter primot tumen locat, numquam fuiſſe ordinibus imperii accenſitos, men melder intet om de Danſte Ronger og Biſper, faa ville vi ogſaa med Gude Hielp om diſſe beviſe, at de nullo jure have Sted i ſaadan Catalogo. | ; (b.) Dog er det ikke de Tydſke Seribentere allene, hos hvilfe vi made ſoge denne Mening⸗ men ogſaa nogle i andre Lande fødte lærde Mænd have heri uden tilſtrekkelig Underføgs ning fuldt de Tydſke. Vi ville forbigaae alle andre, og denne gang ikkun fæfte vore Oyne paa den Frantzfke Hliſtoriographum GABRIEL. BARTHOL, GRAMO ND, da vi ſtal finde, hvorledes hand i fin Hi//oria Gadiæ ab eceſſu Heuriei IV. L. I. ad a. 70%, fortaller, at da paa en Rligs 1 8 Frankrig er bleven bragt paa Bane, at man ſom en almindelig Lov ſkulde publicere denne thefm : Debitam immediate aud DEO Regum in ſuliditos poteſtatem, faa har en Auohymus givet et Skrift ud, hvori blant andet folgende har været indholdet: Pauci Primcipes uni imvicaiate DEO coro- - . 88 CLS. Bevis at Danmark ikke nogenſinde har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 89 Sag fere vores Pen, og vore Herrer Contraparter ſelv ffulle ikke finde Aarſage til at klage over os, at vi have fat tilborlig Beſtedenhed af Oyne. . . e §. 2. ) De Beviſer, hvorpaa det i ſaa vigtig en Sag ſkal kom⸗ Deneviter; me an, ville vi af den udødelige HER MAN NI CONRINGIL be- paa hvile bet rommelige Verk de fmibus imperii (e.) J. I. c. 1%, L. J. Opp. er edit. ft fou "”DN.GOELBELII p. ers. fg: uddrage (d.) / og ſette dem i en rig⸗ au. ve def. : fig num debent, " Inperaror eledioni & detis imperialibus ſußjaoet. Augliæ regnunn Parlamenten obnoium magis, gvam fedis Apoftolicæ leugfictum eſt. Scotia Anglia feudum eft, Nor weg ia Daniæ, DANIA IMPERII. Normegiam v Dariam pleri. Ave Roman ſodlis feld eſſe conteudumt. e. Og i LUCÆ de LINDA deføriptie- nue orbinc rerumpublicaun p. 883. heder det: Ker Daniæ titilu feudi ab Imperatore Cermaniæ partem Ducatus Hulſatiæ tenet, eadem qvoque conditione antiqvitus terrum Danicam tenuit, ꝓuæ non niſi ſimpleæ erat Ducatus, cum ejus nomine Canutus Dua Amperatori Lotharib homagium præſtaret. Hoſtea Hudericus I. Imp. gladlium cum co- v rona Petro Dani ntiſet, ih ius ditinnem in Regumm eligens, cum conditione præſtandi Imperio Juraenti. Subfequentibus tumen annis Neger Daniæ hujus homagti diſpen- ationen iinpetranumt. At vi nu intet ſkal malde om NES PICOLOMINÆI Calls in Comment. de Stat Europœ fubFriderico III. c. 28. F 71. Eh. FRE- HEA UM, SIXTINI de Hegulibhus L. I. C. 2, h. 24. RENATI CHOPP IVI de Doiman. Franc. L. III. tit. 20. u. g. BODINI de Republ. L. I. c. 9. u. 117. CLAUDII ' ØERNHIÆLM in hiſi. Sveonum Gothorumique eccleſtaſlica L. II. c. 4. F. 12, p.124. og andre flere deres Vidnesbyrd. . . (e CONRINGIUS har med dette forfveftige Verk i Sandhed giort det Tydſtr Rige Cre. Keiſer Lespold, en Monarch, ſom iblant de faa kronede Hoveder, der have vidſt at ſet⸗ te nogen Pris paa Studeringer og de ſrie Konſter, billig fortiener et Overſted, kaſſede ſaa naadigt et Oye paa ſamme Skrift, at hand formedelſt fin allerhyyeſte Approbation ſogte at opmuntre denne lerbe Mand til, at fortſette dette fit for den føre Oeel velge⸗ raadede Skrift indtil den Weſtpfaliſke Freds Tider. In. DN. de GOERHL in fie. er. Opp CONRINGIANORUM I. I. fi. | SAR (ad.) Vi have dog ikke nodig af tenke, af CØNRING har været den forſte, ſom iTyd Es land har forfegtet denne Mening, thi alt lange for hans Tider var det hos de Tydſke Pau qblieiſter og Hiſtoricis en almindelig Sag. DOMINICUS ARUMÆUS i ſine Di- "FE eint fibus Academicis de Fare publ. Lol III. difc, 15. p. ye. og Vol, V. diſc. a. fi. 208, fetter vel Kongen af Dannemark iblapt de Fyrſter, ſom til denne Tiid ikke mere ere det Tyſſte Rige undergivne, men gior derhos 4%. 4 c. 2. p. 209. lit.h. den trohiertige Un: merkning: Eum imperio ſub fuiſſe teſtatun KRANZIUS, og Vel. III. Aiſc. 16. P. gs. beraaber fig ndtrykkelig derpaa; at Oro M. har overvundet Dannemark og Horge, Kong Canutus har ſvoret Keiſer Lorhario Troſłabs Eed , Petrus har af Neiſer Federico Harbaralſu annammet Kronen, og Rong Waldemar har paa det almin⸗ delige 90 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde tig og naturlig Orden, thi ſaaledes ſkal det falde ſaa n des lettere, faa vel allevegne at viſe, hvorledes de allerfleeſte af de nyere Publiciſter (e.) have ſnart intet andet giort ö SA ; "ng ØRE BAD ploye delige Synodo til Beſancon bektendt fig for Reiſerens Lehns Mond. Kaſte vi op i Feb > CARPZOVIO: Coma. ad Leg, Regiam Germanorum , fag beviſer hand ikke alleneſte c. 43. fe4.13.1.13. fin Sætning: gvod folus Imperator regalem dig nir atem conferat, med Exempel af den Danſke Krone, men underſtager fig endogſaa 4. 7. fed, 17, . 812. at ville beviſe Dette Riges fuldkomne Lehns⸗ Undergivenhed, og det paa folgende Fundamenter, nemlig: fordi Rong Harald er af Keiſer Ottone Il. ble ven nødt til at mode paa Riigsdagen til Altſtedt i Thuͤringen, og at love Riget Troſtab og Tribut, hvorover hand ſormener det efterhaanden at være ſkeet, at man fore finder Kongerne af Dannemark at nævnes iblant andre Rigets Stender, og endnu 1474. bar Nong Chriftianus I. vævet tilſtede paa Riigsdagen til Augsborg. Ja om det ſkulde gage efter CAR PZOVIUM, faa ſkulde denne Cehns⸗ Nexus deducexes al- lerede fra Carol j M. Tiid af. 70H. LIMNÆUS. I I. juris publ, imperii Romano- Germanici c. ꝙ u. a5. 20. 20. taler mid begge diſſe Mænd af lige Fundamenter, og bes moyer ſig desuden at difputere imod BODINUM , ſom har villet tvivle paa, om Rong Petrus uden ſine Riigs Stender s Vidende og Samtykke bar Fundet forſtage fig til at gißre Reifer Friderico I, Lehns - Eed. At jeg intet ſkal tale om AN DR, KNICHEN de veſſitur. paction. P. II. c. u. 75. feq. P 123. SOACH, CLUTEN in Sylloge rerum qvotidianav, th. 1b. litt. e. p. 39. L. II. Aiſſert. juris publ. quas colle- gi CONRAD, BIERMANNUS. GOLDASTiI Fortalen til Rigs, Satningerne 5. 6. CASP. KLOck de contribut. u. bo i RELNKING de regim. ſecul. & eceleſ. L. I. / 2. c. 3. u. . & c. o. n. 43.44. 45. un mange andre, ſom vi holde for overflødigt her at navngive, da det ilke er os derom at giore, med mange Skriſtſteder at beviſe, hvorledes denne Vildfarelſe ligeſom per metempſychoſin har randret af cen Bog i den anden, men vi har meget mere taget Pennen fat, for at beſtride den ſamme. (.) Mange iblant dem have faa aldeles ladet fig indtage af denne lærde Mands Autori- wet, at de iet faa ſtort og betydeligt aſlerto ikke engang har villet eller holdt fornøden at fremfore nogen anden til Beviis end ham allene, ſaaſom CASP HENR. HORNIUvs in Jure publ. Rom. Cerm. c. 4. F. 25. GAR R. SchH i in introd. ad jus publ. unperii Rom, Cerm. Part. gen. c. J. V. 26. og den i andre Tilfælde ſortreflige AUTOR des Teutſchen Reichs Staats, P. X. c. 7. H. J. p. 757. har giort. Cantz⸗ ler von LUDEW ICG, en Mand, ſom for Friederichs Univerlitætet og den ſande Eru- dition virkelig er en Zier og Prydelſe, nævner vel ikke CONRINGIUM, men hand ſiger os dog intet mere, end at hand i fin fortreffige Forklaring over den Gyldene Bulle vil uden noget allegatum ved fin blotte Auto ſitæt gvertale v til at troe, at Rongerne i Dannemark ere fordum af det Tydſte Rige bleven undertvungne/ P. II. p. ys. have ſiden appelleret til Riget, ibid. 5. 26. giort Reyſeren Hof Tienefte, ib. 5. (2, och. og tager deres Krone til Cehns af X iferne, ib. p. 979 og at auſee deu ſom vankundige Folk, der vilde tvivle paa, om ogſag den Seheckion, ſom Nong Surno, elber Peter, af Dannemark ſkal 1152. have giort Friderico I. paa Riigsdagen til Merſeburg, ſeeciſe har gaaet den Danſte Krone an; og lige faa lidet ſynes det at SHW EDER i ſit Theatre hiftoricoPrætenfionum e Controverffarum in Europa L.. 30. vg Herr Geheime Raad von MOSER i haus Grund ⸗Kiß der heutigen Staats; Ver⸗ w har xaret et gehn af det Tydſke Rige. 91 ployet med denne Mands Kalv, ſom ogſaa ordentlig at beſva⸗ re hans ugyldige Slutninger. Hvorhos vi maae falde 5 55 øn orun⸗ Verfaſſung des Teutſchen Reichs L. II o.. f. g. har feet paa nogen anden end CON- RNGIU NM. da ellers en ſaa Grund Lerd og upartiiſk Mand, ſom von MOSER, naar hand . 1 Det øjere fig Umage for movere at overlegge diſſe Argumenter, aldrig havde givet e præjudicio Sted. PFEFFINGERUS in Væriarro iluſtrato I. I. tit. 2. . Io. not. d. P. 120. og tit. 5. g. 77. nor. E. p. S8. STRUVIUSin Syntagmate juris prblici Imp Rome, Germ. c. 4. f. J. og i Comspendio prudentiæ juris publici c. 4. . tt. ogSPENER i det Tydſfe Jure publics P. II. c. 7. C. 72. not. a. p. 43. ſynes vel primo intuitu i Hen⸗ ſeende til de mange anferte allegata, at have havt noget mere for fig end blot CON. RINOII Autoritæt, men hvem der vil image fig at eonferere deres allegata med de Vid: nesbyrd ſom denne ſtore ninnum imperü Forfegter har frembragt, ſkal ſnart finde, at "De dels lidet, deels flet intet have tilſat af deres eget. COcCE]JUS in Juris publici prudentia c. 3. Sect. . H. 54. fremfører et nyt af CONRINGIO uberørt Argument, naar hand ſiger: Dani agnorerunt imperium Germanicum , qꝓuia in ſolo Germanice 7 * 4 froinde fundats eft iutentio, ut ajunt, imperii Germanicj, præſertime. in hæc loca uacua transgreſſi, in quibus ferent pars imperii Germanici. Men ingen tor være bange for dette Argument, ſom er faget ud af den bekiendte SEVERINO de NMONZAMBANO de ſlatu imperii Cermanici, hvor denne Autor c. J. J. 7. ſkriver ſaaledes: Germania magna qvondam ad orientem Danubio, ad meridiem Rheno fi- nielatur. Sarmutiam verſus iidem fere, qui hodlie termini videntur fuiſſe; reli. - gva Oceanus ambibat. Sie ut [ub iſto vocabulo tunc quoqve veniret DANIA, Nor- wagia & Svecia usꝗve ad ſinum Bodnicum, "vas partes pleriqve antiſvorum Scun- Ainuviæ nomine coriplectuntur. Thi eudſtiont Cardinalen ENEAS PICOLOMIN ). Us f haus Commentario de ſtatu Europæ c. 2. fol. 71. ap. EREHER. ſiger: Dania Germauiæ portio eſi, oz en ſtor Deel af de Lærde have af CLUVERIO ladet fig overtale, a44ᷓꝗ Tydſkland har været endnun ſtorre, end den under Navn af MONZAMBANO ffiulte Fri Herre af PUFENDORE h. I. gler det, og er deri gaaen faa vüt, at man med ham ex Cermamd antiqva I. I. c. 11. H. 5. har regnet endoaſaa Norge, Finmarken, fa hele Å Lap; og Finland til det gamle Tydſkland, faa er dog Verden nu omſtunder klogere, og lader fig ſaa meget des ſnarere bevæge til at tvivle paa Cluverii Foregivende, jo noyere man paa den ene Side betragter, hvor lidet PTOLO MAUS, STRABO, PLINIUS, 'TACITUSøg de øvrige gamle Græfer og Romere i de faa fragmentis vi enduu have af deres notitia Geographics; kand have veret i Stand til, em ſaadanne Lande, ſom de ikke have Fjende videre end af andres Beretninger, at fortalle andre noget. tilforladeligt, og at beſkrive andre deres ſande Situation, Storrelſe og Grendſer; og paa den anden Side hvorledes det lige faa lidet ſkulde fattes de Danffe paa rimelige Beviſer, naar de vilde gie re alle Todſke til deres Deſcendenter, og om de end ikke med GROTIO in proleg. 6ſt. Goth. og SCHEFERO in Cal. c. g. vilde paaſtage, Germanos fer Surmatiam in Scandinaviam perveniſſe, & inde in Cermaniam cis Balthicum ſe effiuliſſe, vilde 3 g til deres Fordeel anføre den af CLUVERIO og CELLARIO ſelb erfiendte Sand- hed, at Teutones habe fort boet i vores Sielland, og da de derfra ere uddragne, forf de ſildere Tider have efter dem ſelv givet det Tydſke Rige dette Navn. Da dette er alt nok til at igiendrive diſſe Drømme, at, længe for den Tiid at Tydſtland begyndte Ada t blive til et eget Rige, bar Dannemark allerede været bekiendt under fit eget 1 Navn, og har formedelſt ſine tappere Tiid efter anden udſkikkede Colonier 502 og fortient ſtor Øpfigt i Verden, hyilket formodentlig ingen Tydſk Seribent al være i Stand til at negte. 92 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde 6 Forundring , hvor det har været mueligt, at faa mange til deels ſtore Lærere i den Tydſke Staats ⸗Ret fag blindt hen have fundet bifalde en Mening, uden engang dermed at giore fig faa megen Umage at ſette de derhen hørende Beviſer i ſin rigtige og tydelige Orden og Sammenhæng. Iden af os indrettede Or⸗ den ſkal altſaa den Danſke Krones Lehnbarhed i Henſeen⸗ de til det Tydſke Rige efter deres Mening beviſes af folgen⸗ de Grunde: fordi (I.) Kongeriget Dannemark ex jure vidorie er bleven overvundet af den Tydſke Konge Hen⸗ rich Suglefeenger, og af ham, (II.) for des bedre at holde denne overvundne ſtrüdbare Nation i Toylen, det Marg⸗ ravſkab Slesvig tillagt, og da efter denne tappere Kong Henrichs Dod de Danſke faldt fra igien, ere de (III.) igien aß Keiſer Orrone H. bleven undertvungen, hvilken ſtore Otto har med fine ſeyerrige Vaaben gaaet indtil den Søe, ſom ſkiller det yderſte Jydland fra Dannemark, og til et evigt Minde af denne herlige Victorie givet denne See det Navn, Ottenſund, og (IV.) ikke allene har ſtiftet 3. Biſpedemme i Jydland, men (V.) ogſaa tvunget Kong Harald med fit gandſke Solk til at omvende fig fra den hedenſke O⸗ vertroe til den Chriſtelige Religion, og det ſom er det for⸗ nemſte, (VI.) tvunget ham til at tage ſit Riges Krone til Lehn af fig. Hvortil de fremdeles legge dette, at (VII.) hans Søn, Keiſer Oro Il, igien har undertvunget den⸗ ne Kong Harald, ſom en Rebell, og at (VIII.) ogſaa efter hans dødelige Afgang 0 U. mægtig har haandthe⸗ vet fin Søyhed i Dannemark, og har ligeſom bemeldte hans Saͤrfader Ou M. af ſine Kammer Indkomſter be gavet Biſpedommene i Dannemark, og forſynet dem med herlige Privilegiis.… Fra hvis Regiering af (X.) de Dan ſke, efter deres Mening; om de end ikke fuldkommen ha⸗ ve været det Tydſke Rige lydige og Skat ydende / ſkal dog ſtedſe have havt ſag ſtor Hyagtelſe for det ſamme, at de alletider comter har maatt venerere Majeffatem Cæfaris , ja da de (X.) inoget ſildere Tider have tragtet efter deres fuldkomne Frihed igien, Føl de af Keiſer Lorhario uon igien være — RUN baar vartt ef Lehn af det ĩdſke Age. 93 ære bleven overvundne, og bragte dertil/ at de under deres Konge Nicolas har maatt novo pacho ſubmiſſonis exkien- de det Tydſte Riges Over⸗Herredemme over fig. Hvorfore det, efter deres videre foregivende (XI.) ſkal være ſkeet, at efter den Tid have de Kongelige Printzer af Dan nemark paa de Tydſke Rigs Dage, tangvam coram judice competente, fine ulla devlinatione fori, coram throno Cæſareo, ført Proceß med hverandre angagende deres til Kronen ha⸗ vende Arve Ret, og have i ſlige Rets⸗ Sager, ſaa tit ſaadanne ere forefaldne / efterlever den Keiſerlige Dom og Afſigt / og det ved tillige tydelig nok viift. deres Subjection under det Tydſke Rige, ja ſtal endog (XII.) ikke have vegret ſig for / paa de anſtillede hene Riigsdage at beviſe Keiſerne adſkillig Hof⸗ og Ere⸗Tieneſte , og det ſom (XIII.) i den hele Sag giver den ſtorſte Vegt, uden „ i 4 1 ; ; 2 sk af deres Underdaner at aflegge deres Tro⸗ abs sed til dem, (XIV.) efter Keiſernes Forlangende at møde paa Riigsdagene enten perſonlig eller ved de⸗ res Geſandter, (XV.) med megen Erbgdighed at fø ge Lehns - Renovarion af dem, og (XVI.) i offentlige Do⸗ cumenter at bekiende og udgive fig for Lehns⸗Folk af det Tydſte Rige. — 5 8. 3 Jeg tilſtaaer gierne, at diſſe Argumenter hores meget Hvorfor dir ſtore og Vigtige, og om jeg kunde fee et eeneſte omni exce- ſe ptione majorem værende Bidne for mig / ſom paaſtod og paa min pen igien, end beſtride dem. Men da den gamle Ro⸗ merſke Oratoris CICERONIS. Ord J. I de nat. Deor. Nihil tam temerarium, tamgqve indignum ſapientis gravitate atqve conſtantia ef, dam quod non fatis explorate. perceptum fit atque cognitum, fine ulla Aubitatione defendere, har af Ungdom op ligget mig i Sind og Tanker, faa kand jeg ikke negte, at, ligeſom en ſtor Deel af E de Ting, ſom man i den Tydſke Staats⸗Rets Lære i det Ca⸗ pitel de finibus imperii med vb: Kiekhed pleier at foltenere, * 3 alle⸗ fe Beviſer ingen ſynder⸗ ; ' . ag lig Trover⸗ en lovmaſſig Maade beviifte alt dette ſaaledes ſom det her er dish va Bi: bleven foredragen, faa vilde jeg tuſind gange heller nedlegge fande bos utoxem, 94 C. 1.8. Beviis/ at Danmark ikke nogenſinde — —— alletider har kommet mig temmelig ſulpect fore / fad har i Sardeleshed diſſe her anførte Argumenter aldrig hos mig Fundet fortiene noget ſynderligt Bifald, fan at jeg altid har tœenkt, at hvis det ikke maatte falde en let at igiendrive alle diſſe forebragte Argumenter ; ſkulde det i det mindſte dog ilke være gandſke umueligt at betage dem al hiſtoriſk Rimelig⸗ hed. De Paſſager, af hvilke et af de mægtigſte Rongeri⸗ ger (om indtil denne Dag i Europa under Guds Del ignelſe har florerer, ſkal til det Tydſke Riges Fordeel eviſes at 312 7. været Forlehning undergiven, have ins gen anden Grund, end at man blindt troer andre, ſom har fortaalt os det ſaaledes; thi der findes hverken noget Lehns⸗Brev, eller noget andet paalideligt og beviſende inſtrumentum pullicum, hvoraf man kunde værei Stand til at beviſe / at der nogen Tiid er bleven handler om no⸗ gen nau clienteluri imellem de Tydſke Keiſere og Ronger⸗ ne i Dannemark, meget mindre, at det paa de Danſte Regenteres Side ſkulde være kommen ſaa viit, at de til deres Majeſtæts merkelige Forkleinelſe virkelig fkulde have taget dette deres Rige til Lehn af Keiſerne. Som nu den ſunde Fornuft udiſputerlig udkraver, at man i flige Tilfelde, hvor man blot mage behielpe fig med andre Fol⸗ kes Beretninger, forſt og fornemmelig maa overveye deels deres Mængde, deels deres Anſeelſe og indbyrdes Over: eensſtemmelſe, ſom berette os en Ting, faa er det derneſt SS naturligt, at naar man enten af den flette Overeens⸗ ſtemmelſe der findes i de Omſtendigheder med hvilke en Ting af adſkillige bliver berettet, eller af den ſerdeles Fordeel, ſom en Seribent kunde vente fig deraf, at hand forfattede ſin Hi⸗ ſtorie paa den, og ikke paa en anden Maade, eller ogſaa af Beretningens Sammenligning med Sagen ſelv, og af den Underſogning man kand giore, hvor vit flig en Handling kand Time fig eller ikke med den fortaalte Hiſtorie &c. finder at hand har begaget nogle merkelige Feyl og Tvivlagtigheder contra fidem hiſtoricam, at, ſiger jeg / i flige Tilfælde, lader fig: deraf giore en ikke ildegrundet Formodning , at Beretningen, om har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 95 om ikke gandſke ſaa dog til deels er falſk og urigtig, og af dem ſom have givet ſaadan Beretning, enten med Fliid op⸗ Digtet; eller i det mindſte ikke tilſtrekkelig prøvet og under⸗ ſogt i det ſom de formene at have ſeet med Oyne, eller at have hort af troeverdige Folk, eller hvori de formedelſt an⸗ dres falſke Beretninger af Lettroenhed have ladet. fig bedra⸗ ge. Kand jeg nu komme til at forekaſte de Tydſke Scriben⸗ tere, af hvis Beretning man gior faa meget Veſen, een, eller maaſkee alle ovenmeldte Feyl, faa forhaaber jeg at have reddet dette Kongeriges re, og ſaaledes, ſom en god Bor: gers Pligt og Skyldighed udkraver, at have lagt al Verden for Oyen den Uret, ſom de ved ſaadant almindeligt Foregi⸗ vende i ſaa mange Aar have giort den Danſke Nation. i „ j Dio vil jeg gade redeligere til Verks end Contra-Par⸗ autor er figs ten ſelv, og hverfen gandſke forkaſte en Scribent derfor, fordi une n hand er en indfødt Scribent, ey heller i nogen Maade an⸗ al Beſkeden⸗ gribe hans Vidnesbyrd, eller ſette det i Tvivl blot for den bed. Sags ſkyld, at hand maatte ſynes at have været den Danſte Nation ugunſtig. Thi hvis jeg imod de Tydſke Hiftoricos vilde fore mig op paa den Maade, fon for Exempel CONRIN- 1 GIUS Le. S. g. Feix. S. Iz. f.221, har fort fig op imod vores go⸗ de gamle Sax ONEM GRAMMATICUM, om hvilken denne ellers fortreflige Mand, da hand ikke har vidſt paa anden Maade at fage noget paa hans Vidnesbyrd at udſette, ikke 72 undſeer fig ved at ſige, at hand har været ſaperbus Cermaniæ ei og at hand allevegne til fin egen ſtore Beſkemmelſe ro⸗ ber fit ſiendſke Sind imod de Tydſke: Prodiz in mudtis locis ini- gvum in Germanos animum, fidem omnem inſupen habet, & per fla mendacia ac fabulas ineptorumi Pobturum fortiſſinæ genti ſuæ laudem aligvam conquirere magno & veritatis diſpend'o & fumæ ſuæ dedecore nil penſt habet; (aa (fulde vi vere i Stand til iet Hyeblik at rede os ud af den hele Labyrinth, thi hvad er det vel for u⸗ par tüſke Viſorici af hvis Vidnesbyrd CONRINGIUS og de rige den Tydſke Staats⸗Rets Lærere hidindril har be ' ſtridet 32 — — — — — —— — 8. §. De Todes IJ flig Henfigt tage vi det forſte Argument for os til 0 Argir Underſogning, hvilket beſtaaer deri, at Konzeriget Dan⸗ Kong Henri. hemark formedelſt den Tydſte Konges Henrich Fugle⸗ cs Auceps fœngers ſeyer rige Vaaben er bleven over vunden. Men dunner de hører man CONRINGIUM, hvem der har ſagt ham det (ag Danke. beraaber hand ſig paa ADAMUM BREMENSEM, ſom J. I. c. 80 hiftor. eccliſ. ſtriver ſaaledes: Henricus Nen cum exercite ingreſſus DANIAM, WORM REGEM primo tinpetu adeo perterruit, ut imperata, fø facere mandaret , & pacem fupplex depaſceret, og efter at have anfert dette Vidnesbyrd kommer hand ſtrax derpaa med, DrTHMHARO, (om J. I. fol. 327. ap. LEIBNITIUM ſiger: Inſaper Nortmannog & DANOS ÅRMIS SIBI OBTEMPERAN TES EECIUT, (Henricus I.) & 4b errore priftino revocatos CUM REGE EORUM CNUTONE (CNITTONE) hor Chriſti jugum portare edocuit. Hvormed ogſaa LUITPRANDUS ffal ſtemme overeens, naar hand J. III. c. . f.172: ap. REUBER ſkriver diſſe Ord: Primus etiam hic DAN OS "SUBJUG AVIT, SIBIQVE SERVIRE COEGIT, ac per hoc nomen ſuum multis nationibus celebre fecit, og i det folgende 12. cap. fol.180. heder det: Heurici apud Italos nomen tune murume clarebat, quod DANOS , nulli antes firbjedos, ſolus i e debul. laret, ac TRIBUTARIOS FACERET. Og til alle biſſe feyes endnu * har været et Lehn af det Tydſke Rige. 97 endnu til ſidſt til Overflod WITICHINDUS, ſom L. I. H. ci. ap. MEIBOMIUM melder om denne Sag paa folgende Maade: Cum omnes in circuitu nationes ſubjeciſſet, BAN OS, qui navali latro- cinio Frefones incurſubant, cum exercitu adiit, VICITQVYE, & TRI- BUTARIOS FACIENS Feegem eorum NUBAM baptifmum percipere fecit. Og de notis Mſetis, ſom findes i Herr Hof Raad von GOEBELS Edition af de CONRINOlſke Skrifter, komme £ nesbyrd endnu dertil, (f.) af hvilke den ſidſte ad ;, fol. s. w 5 12 * * 1 8 . i | „ 3 i HER . * * 8 pbeltalende Munk, har, uden deri at andre mindſte Bogſtav, udſkrevet, hvad hand ALBERTI STAD ENSIS og SIGEBERTI GEMBLACENSIS Vid⸗ aps CE) Man knnude enduu til Overflod, hvis nogen var tient med Vidnernes Mængde, hævne en Hoben gamle Seribentere, ſom alle med hinanden ſynes at ſige det ſamme; men vem er vel ſaa uovet i de hiſtoriſke Sandheders Læsning, at hand ikke ſkulde vide, at Poetens Udſigende: É b Rari qvippe boni, vix ſunt numero totidem, qvot Thebarum portæ, vel divitis oſtia Nili. ingenſteds tiere og ſedvanligere treffer ind, eud hos Hiſtorieis medii ævi. De gam⸗ le Annaliſter vare ſag uforſkammede i at copiere hver andre, og vare faa grove plagia- ri, at de feliciter ſmurte daf hverandre endogſaa de ſtorſte Uſandheder imod Prifcia- num. Des uagtet kand vi ikke undlade, at anføre en og anden Seribent, ſom CON. RING deels intet melder, deels intet har kunde melde om, fordi ſamme forſt efter hans Tiid er bleven publiceret, Saaledes giore f. E. nogle iblant dem de Danſke, ſom af Henrico Aucupe fral have været bleven overvunden, til Obotriter og Normand, form vi kand fre paa Greven af Neringen, HERMANNO CONTRACT O, en Scribent, ſom under Henrico III. har floreret, og A. 1054. er dod, hvilken zn Chronico ad an 931. Jol. 1337. ab. IS TORIUMſiger: Henriens Regem Abodiitarum & Normamnorum Chri- Slianum effecit; eller ſom Ordene lyde F. 3172. in novo Codice Mſeto af denne Tydſke Hi⸗ ſtorico, ſom URS TISIUS har havt: Henricus Rex Reges Abodritarum & Nordman- norum Chriſlianos fierl effecit, ipſeqve Gallias petit, Hermed ſtemmer Chronica Auſtralis ad an. 92. F. 33. ap. FREHERUM overeeus: Henricus Rex Regem Abotri- dorum & Normuunorum Chriftianos facit. Andre derimod anføre de Danuſte under dette deres eget Navn. J JOH. STADT WEGII Chronic. f. ac. ap. LEIBNITIUM heder det: Hinriß de Vinckeler ſehloch de Hungern, de ende, de Bemen und DE DENEN, und mermnich ander hedenſch Volck, dat he overwan und ut Ducleſelen Lande fohloch. Adde BOTHON Chronic. Brunfvicenfe picturatium f.305. ap. LEIB- NIT. Ligeſaa meget finde vi ogſaa hos CONTINUATORE RECGINONIS d an. — øst, f.75. up. PISTORIUM: Henricus Rex Hegem Abotridovum & Regem Danoruim efficit.Chriftianos, og af ham ſynes det at MARIANUS SCOTUS, en ellers temmelig Fol. 447: ap. PISTORIUM ffriver. Atter ſynes andre i deres Beretninger, at have havt Witichindi Vidnesbyrd for Oyne, da Magnum Chronicon Belgiemm fol. 76. ap. PIs TOEIUNM fnart ligeſom hand ſiger: Rex Henricus DAN OS, QVI PER PIRA- TICAM FRESONES INCURSABANT, VINCIT ET TRIBUTARIOS FACIT, &CHNIPAM Regen eorum ad" baptiſinum: adducit. Og andre igien have udſkre⸗ vet ADAMUM BREMENSEM ; ſaaledes ſiger THEODORIC, ENGELHUSIUGS i Cbre- . N — 98 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde ap. PISTORIUM ſkriver ſaaledes: Henricus DANOS, QI PER PIRATICAM FRESONES INCURSABANT, VINCIT ET TR |" BUTARIOS FaCIT, & CUIPIAM Regem eorum, baptigari fecit. Men den forſte i ſin Gronico F. ell. ap. BOECLERUM, fortæller. os Sagen med folgende Ord; DANIοοννẽ,qvlauoe auxilio haben- tes, primo Trans-Albianos Saxones , deinde cis Albiam devaſtanter, ma- guo Saxoniam terrøve quaſſubunt. Apud Danoseo tempore filius Har- tewig, (forte Haraldi,) Garm regnabat, orudelilſimüe, ingvam , ver- mis; Cmiftianorum populis non mediovriter infeſtus. Ipiſe enim Chri- ſtianitutem, quæ in Dania fuit, prorſus delere zolitus, fücerdotes DEI a finibus fils depulit, plurimos gvogve per tormenta necavit. At vero "Henricus Rex jam tunc a puero timems DEU, & in ejus miſericor- dia totam haben fiducium ſuam, Ungros gvidem multis & grauibus prælis triumphavit, itemgve Bohemos & Sorabos a prioribus Regibus domitos, & cæteros Hlauorum populos uma, grandi prælio ita perculſit, at vefidui, qui pauci remanferant, & Regi tributum D Chriftia- nitatem Chronico f.1073. ap. LEIBNIT, Regem etiam Daubrum nominatum Worm, gi ty- rammus cvudelis erat, adeo pevtervuit, ut pucenr [upple pofceret, at ue hupetravet. Og endnu tydeligere har man beholdt ADAMI BREMENSIS Ord in Compilatione Chro. nologie ap. LEIBNIT, f 64. I(le Himvicus Danorum Reger, Worm didum, qvia erudleliſſintus vermis fit Chviflianis, DANA INTRANS aden perterruit, ut pacem [upplex depaſceret. Men paa det allernoyeſte har HELMOL DUS, fem i andre Ting, ſaa ogſaa her, udeopieret ADAMUM EREMEN SEM, faa at det er ect og det fanme, enten man læfer denne Je. eller hin n Chron. Ha vor. L. I. c. 4. Men in Chron. Rid um geshiſenſi ap. LEIBNITIUM V 74, maldes intet videre end dette 4 an. 92. Henricus Rex ddebellavit WORM REGEM DANORUM. Dog ere der ogs faa nogle Scriptores, ſom, enbſkiont mere oratoriſk end hiſtoriſk, fortælle noget om denne Sag, hyvilke vi ikke ſaa gaudſke ville forbigage. Dette gior fornemmelig AU- CTOR viræ Mathildis, Reginæ Germuniæ, fom har floreret under Keiſer Henrico II. naar hand c. 2. f. 295. ap. LEIBENITIUMffriver: C autem imirums in modum profice- ret Princepslaudabilis (Henricus L.) CHRISTUS illi plus anuxit honorem dignitatis pere Plurimas nationes SO SUBJUGANS DOMINATUI, DAN OS, $/uvosy HG,, Bajowarios, cæteraq ve gvamplurimavegna,qvæ ſuis anteceſſorilus num fuerunt ſul- dita. og AUCTOR vitæ S. Brunonis, Colonie uſis Archiepifcopi, ſom har hedt KO T. GER Us, og floreret allerede under Ottonis M. og Ottonis II. Regiering. Thi i det hand om Henrico Aucupe giver denne Beretning, at hand har havt at beſtille med de Danſke, faa betiener hand fig af folgende Expreſlioner: Nis Jongum eſi profegvi , vomodo memoratus Rex, pater hujusmagni viri, de qvo agimus, ad illam tam gra- sæ pacis ferenitatem pervenerit, cum ipſe omnia regni [patia & cuntintis ſinitimo- ram incurfionibus, & graviffimis inter cives etiam & cognatos diffenfombus con- eulſſa, & atrociter vexata repererit. Hinc etenim SÆVA DANORUM GENS, TERRA. MARIQVE POTENS, inde censifida Slavormm vabies barbavorum fren- dens inborruit. Sed poſt aliqvantulum temporis-tantus timor per gratiam . divinam invafit'extraneos , tit nibil muqvam cis eſſut formidabilius. Cap. II. fol, 274. ap. LEIBNITIUM, É: i har været et Lehn af det Tydſke Rige. 99 nitatem ultro promitterent. Deinde cum exercitu ingreſſus DANI- AM, GWURM REGEM PRIMO IMPETU ADEO PERTERRUIT, ut IMPERATA SIBI FaCERET, & PACEM SUPPLEX DEPO- SCERET. 3 6. 55 ; W & Men hvem ſom endog iffun faa loſelig befeer diſſe efter Beo da, deres Orden anførte Vidner, den ſkal finde; at man med rette S ee kand have meget paa dem at udſette; thi ligeſom mau, i Al- naar de for 0 mindelighed at tale, har ikke Aarſag til at troe alle Scriben- tælle derte Fa- tere lige vel, faa er det ogſaa i Serdeleshed (I.) en Regel, auge bees ſom hos alle fornuftige Menniſter finder Bifald, nemlig, at Beretninger, hos ſaadanne Vidner, ſom forſt hos andre coævis teſtibus e e maae indhente Underretning om et facto, er det mueligt/ at a1 ragt der kand findes en merkelig Vildfarelſe og et ſtort Bedragerie, dighed. og at man følgelig des noyere behover at paaagte og underſo⸗ ge deres Vidnesbyrd. Beſeer man nu vore af CONRINGIO allegerte Autores, fag er det bekiendt / at DITHMARUS MER. SEBURGICUS, ſom under Keiſer Henrico II. florerede, har forſt over 80. Aar efter Kong Henrich Fuglefengers Feldt⸗ Tog begyndt at ſtrive fin Chronicon, men ADAMUS BRE- MEN SIS og SIGEBERTUS GEMRLACEN SIS ere vel 150. til 160. og endelig ALBERTUS: STADENSIS vel mere end 300. Aar yngre end denne Hiſtorie, ja den fidfte kand de jure ikke en * 1 gang fremføres ſom et ſerdeles Vidne, efterdi hand Ord for Ord har udſtrevet af Adamo Bremenſi alt det, ſom vi her af ham have allegeret, og følgelig kand ikke være mere paalide⸗ ; lig end ſin Formand. Overveyer man nu dernæft (II.), hvor⸗ le es de, ſom fortælle os en Hiſtorie, ikke bor være indtagen sd af nogen Affect for eller imod Tingen, de ſkrive om, og be⸗ tragter med et upartiiff Oye den Cremonenſiſke Biſp LU II. RANDOM, ſom i Henſeende til Aarene er vel ikke vüt borte . 2 Henrici Aucupis Tider, faa ſkal man befinde ham at væ- e fan meget des fordægtigere ; ſaaſom hand uden Tvivl har formeent, at hand ved at tale meget berommeligt om Kong Henrich Fuglefenger, ſkulde giore hans Son Keiſer Ottoni 7 N 2 Magno 100 C.L.S.Beviig, at Danmark ikke nogenſinde Nagno en ſtor Tieneſte, (g.) da hand ellers i fin Hiſtorie vi⸗ ſer fig at være meget for at hykle for Keiſer Otto, efter at ſam⸗ me havde forjaget fin veerſte Forfolgere den Italienſte Konge Berengarium II., hvilken hand med inderligſte Fornoyelſe veed paa det verſte at afmale og gjøre ud ſom en gruelig Ty⸗ ran. Hoem ſkulde vel altſaa kunde ſtode fig over os, om vi paa anførte Fundamenter gandſke og aldeles ſom kraſtesloſt og ugyldigt vilde forkaſte dette Vidne, ligeſaa vel ſom de for⸗ ſte? Men giore vi det, faa ſkal fremdeles ingen af CONRIN- - Gu Heldte kunde beſtaae, uden WITICHINDUS allene, ſom har været en Munk i Corbey / hvilken i Keiſer Ottonis II. Tiid har levet og ſkreven; men hvem før vel paa denne Mands Vidnesbyrd bygge nogen hiſtoriſt Viſſhed, da hand ikke en gang har været i Stand til at navngive os en ſaadan Konge (Dannemark, ſom vi i vore annalibus domeſticis kunde fo⸗ reſinde? Som det nu (III.) atter er overeensſtemmede med den ſunde Fornuft / at i en Sag af Betydenhed bor Vidnerne i alle Omſtendigheder ſtemme overeens, fag maa en hver Sandheds Elſkere felv deraf uddrage en Slutning, hvad man ſkal dømme om alt det, form om Henrici Aucupis Seyervin⸗ ding berettes, da (f.) den af ham undertvungne Konge af ADAMO BREMENSI, HELMOLDO, ALBERTO STADENSI, THEODORICO ENGELHUSIO faldes Worm , Gworm eller Gor- mo, af DITHMARO kaldes hand Guo eller Grirro, AFSIGEBERTO kaldes hand Chuipia eller Chiupa, in Magno Chronico Belgico Chnipa, og af WITICHINDO Nuba, eller efter Codicis Archivi Eledforalis Dresdenføs ap. LEIBNIT. J. I. Script. rer. Brunfvic: F. 215. Lo ſe⸗ Maade kaldes Chnuba (h.). Har man forſt overveyet NE i : aa (g) Omendſkiont Herr Hof Raad von GO EBEL. i hans i ad CONRINGIUM de fini- Ius imperii Ic. litt. h. ſiger: Non putare ſe LUITPRANDUM per dignitates q vibus in Ottonis florebat aula sita abraptum, ut veritatem cuntuminare vuluerit mendacio, faq har hand dog dermed intet beviiſt, thi, ſom Juriſterne ſige, gvi formel malus, ralis in todem genere malitiæ ſemper præſumitun, forbliver LULTFPRANDUs en Hyklere og paffionert Mand, indtil man bliver i Stand til at komme frem med noget bedre til hans Forſvar. (h.) Man finder endnu flere Forandringer i denne Danſke Konges Navn hos Hiſtoricis. Thi LUPOLD de BABENRERG in Libr. de Princip. Germanor. Zelo c. 2, kalder ham Mibani, og IRENICUS in Exegeſi Germaniæ Lib. II. c. 1a. gior Mulbanum deraf: 5 men har været et Lehn af det Tydſte Rige. 10% ſaa betragte man (2.) hvorledes diſſe Scribenteres Beretnin⸗ ger i de andre Krigens Omftændigheder ere hinanden meget uͤlige, da for Exempel wIIICENDOs ſoger cauſam belli deri: vod Dani Freſones navali latrocinio NCURSARINT, derimod ADAMUS BREMEN SIS foregiver ; at det er ſkeet, fordi den Danſke Konge Worm har giort de Chriſtne faa ſtor Fortred bog Overlaſt: u Danos, eo tempore FILIUS HARDEWICH, -GORM, regnavit, crudoliſimus, inqvum, vermis, & Chriſtianorum pop ulis non mediocriter inflſſus. Ille Chreſtianitatem, quæ in Dania fuit, Prorſus delere molitus, ſacerdotes DE Ia ſinibus fuis depulit, Plurimos quo- ve per tormenta necavit> fag tand man finde en ny cauſam ſu- ſpicionis. Ja man kunde vel legge dette til, hvorledes (3.) Krigens Udgang fortælles paa faa adſkillige Maader, at da, for Exempel LUITPRANDUS , DITHMARUS og WITICHINDUS ſige/at den Tydſke Konge Henricus Auceps havde undertvunget ſig de Danſke og giort dem fFatfÉyldige, Mhjugavir, forvire coegit, tributarius fecit, obtomperantes focit, ſaa veed ADAMUS BREMENSIS hverken af denne de Danſkes Undertvingelſe, eller af den Tri⸗ but, ſom de ſkal have lovet Kong Henrich Fuglefenger, no⸗ get at ſige/ men lader fig ikkun dermed noye, at hand ſiger: Henricus Auceps har anlagt Marggravſkabet Slesvig imod de Danſke. Af man intet ſkal tale om, hvorledes (J.) den vigtige Omſtendighed af de Danſkes Omvendelſe til Chriſten⸗ dommen, og deres Konges Daab, ſom WIFICHINDUS, DITH- MaRUS og SIGEBERTUS GEMBLACENSIS melde om, finder man ikke mindſte Tyddel om enten hos LUITPRANDO eller hos ADN BREMENSI, men den ſidſte, ſom dog intet vil have i glemt af de Ting, ſom høre til Kirke⸗Hiſtorierne i Norden, 2 lader fig dermed noye, at hand ikke utydelig melder, hvor⸗ lledes Henricus Auceps har bragt det derhen, at den Gorm, pvilken Munkene ſom faa e en Tyran have er 7 3 ar men jon. CUSPINIANUS har heri vel meeſt forløbet fig, naar hand i fit ellers vel 0 raadede Verk e Cæſaribus atqve Imperatoribus Romanis i Henrici Aucupis Levneto⸗ åg effrivelfe J. 205. ſkriver: Regel præterea ABODRITARUM, VOS HODIE NOR- * WEGOS DICI MUS, ac DANORUM; SIVE NORMANNORUM, Henricus Rex N Chriftianos fecit, ſaaſom det vel ex uſtridigt, at Obotriterne ere af Wendiſk Herkomſt, 9g altſaa lige ſaa viit ad ſkilte fra de Norſke, ſom fra de Tydſke ſelv. * Sa * — 102 CI. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde har tilſtedet at prædifes i fine Lande om Chriſto. Thi da hand kort tilforn i ſin Beretning om Krigen imod Ungarerne og Slaverne ſiger: . vero Henricus Rex jam tunc à puero timeus DEUM, & in ejus miſericurdiam totam habens ſiduciam, Ungros qui- dem multis gvavibusgve præliis ti iumpbdvit. Itemq ue Bohermos. & S0- rabos ab dllis Regibus.domitos, & cæteros SJavorum populos uno. gran- di prælio:ita perculſit, UT RESIDUI, gvi pauci fere remanførant , ET REGI TRIBUTUM ET DEO CHRISTIANITATEM ULTRO PROMITTERENT, faa heder det alleneſte, da hand nu taler om de Danſke: Deinde cum exorcitu ingroſſus Daniam, WORM. REGEM PRIMO IMPETU ITA PERTERRUIT, UT IMPERATA ” SE FACERE MANDARET, ET PACEM SUPPLEX DEPOSCE- RET. Og paa det at al Troværdighed fuldkommen maa fab de bort, ſaa gaaer endelig (5.) DITHMARUS faa viit med ſin Beretning; at hand, for at giore Kong Henrich Fuglefæn- gers Seyervinding des ſtorre, ogſaa melder om de af ham overvundne Normend, imod hvilke dog Henricus Auceps, efter de ovrige deres Vidnesbyrd, aldrig enten har fort Krig, eller, om hand nogen Tiid har havt en Flode, har vel været i Stand til at fore Krig; at det altſaa ſnart ſynes, at dette maa førft have givet de Tydſke Herrer Publiciſter Anledning til, for at giore det Capitel de finibus imperii des viitløfti« gere, men tillige derhos des urigtigere / i deres Compendiis og Syſtematibus juris publici ogſaa at indføre det Kongerige Norges Undertvingelſe, ſom man derpaa har et kiendeligt Beviis i ovenmeldte Catalogo ordinum imperii. af, GOLDA- STUM & LIMN AUM, hvor Kongerne af Norge ligeledes ud⸗ trykkelig ſtage iblant det Tydſke Riges Stender. §. 7. N ; Vel maae vi ikke have faa flet en Tanke om CONRINGIO, at hand har været fan uagtſom, at hand ikke en gang ſkulde vioſt at fur have merket en faa ſtor Ufiighed iblant de af ham anførte bene dan. Vidner / og ſogt at rydde det derfore imod. hans foregivende ſtridende argumentum falſitatis af Veyen. Meget mere gior hand af fig felv den Anmerkning 7e. 8. e. V e, at der i Kongens Navn findes en Feyl, men formener at ſaadan Feyl er "4 * N har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 103 er let at hieſpe, naar man ikkun frem for alle andres Vid⸗ nesbyrd lader Adami Bremenſis gielde hos ſig, da hand i de Danſke Sager er den beſte, i ſer da de Danſke Scribentere deri ligeledes ſtemme overeens, at til ſamme Tiid har der levet en Konge, ſom har hedt Gworm eller Gorm, og har væ; ret faa forſkrekkelig en Chriſten⸗Fiende, ſom ADAMUS BRE MENSIS beſkriver ham, hvorhos hand i fine ie Alſctle, hvilke Hof⸗Raad von GOEBEL til Helmſtedt har ladet tryk⸗ ke med i den ſkionne Edition af CONRINGIH Stkrifter 7: 7. Fell. litt. h. er faa oprigtig, at hand ſetter derhos: good U- PRANDUS & WITICHINDUS memorant de Danis fubjedis & tri- buturiis fadtis, neutiq vam ad DAHNIAM UNIVERSAM. PERTINET, SED SOLUM AD ILLAM CHERSONESI PARTEM, gvamarmis devicit Cæſar Henricus. (i.) Men med alt dette er den Hiſtorie, ſom om Henrico Aucupe fortælles, endnu ikke giort beviislig og troværdig ; og da DITHMARUS og WITICHINDUs ere l- dre end ADAMUS BREMENSIS, ſaa er der vel ingen ſom lader fig overtale til ſaa enfoldig hen at troe: Ab AMD BREMEN. sls har givet Kongen fit rette Navn, ergo er ogſaa det ovri⸗ ge fandt; hvad hand om ham, endſkiont langt anderledes end de andre Auctores, har fortaalt. Men jeg forſikrer, at — "hvis CONRINGIUS ret havde kiendt Kong Gorm, hvilken ſtor og mægtig Konge hand var, ſaaledes, ſom vi nu kiende ham, ſiden den i den Danſke Hiſtorie uforlignelige TORFÆUS i hans Serie Dynaſtarum & Regum Dante p. gb. Ic. P. 48. og p 444. fa. har foreſtillet os ham ſom en Overvindere og Monarch, der i vi g Norden i fin Tüd ingen har havt over fig / da ſkulde hand ikke have været jaa let til at troe AMO BREMENSI. Bil man engang ſporge efter hvorfra ADAMUS BREMEN SIS har det, ſom 5 (i.) Førend CONRINGIUS har haus Landsmand UBBO EMMIUS in hiffor, rer. Frifi- car. L. VI. f.35. fonv, for at ſalvere Sigeberti Ord, formenet, at man af Kong Chui- piam, ſom Henricus Auceps ffal have tvunget til at antage den Chriſtelige Religion, mag giore en Jydſk Fyrſte eller Kongelig Stabtholder, og folg lig forſtage alt det, ſom her ſtager om en Tribut, om Jylland allene: nam, ſetter hand til, de univerſa gente Ba- nica ad tributim adada nec verofimile eſt, nec cum hifloria ejus temporis quam SAXO, alligve pradiderunt, confentit, hvormed ogſaa MÉIBOMIUS in not. dil Mite- ebindum f. 94. I. I. S. A. G. ſtemmer overeens, naar hand ſiger: e Danit hie dicentw de ꝓuturum parte dc principe eomim aut regio præfedv accipienda ſunt, 104 C.L,S.Bevilg, at Danmark ikke nogenſinde 0 ſom hand fortæller os, fan ſiger hand in fine d. c. . hiec omnia a gvodam Hhiſcopo Danorum, prudenti viro, nos veraciter ut accepimus, ic fideliter ecclefræ noſtræ tradimus. Nu lader jeg det ſtaae der⸗ hen, hvad denne Danſke Biſkop har været for en Mand, og vil heller ikke underſoge, om det allerede den Tiid var kom⸗ men faa viit med den vatriotiſke Kierlighed i Dannemark, at man bar ſterre Omſorg for fremmede Nationers ere end for fit eget Fedrenelands ſande Berommelſe; dog dette ene vil jeg hiemſtille til en hvers Eftertanke, om ikke de af Kong Henrich Fuglefænger overvundne Danſke ſnare⸗ re ere at føge i Frießland / end i vores Dannemark. J det mindſte er det Umagen værd ; at tenke Sagen lidet noye⸗ re efter. 11 i Se 8. W lir , . Af de gamle Scribentere er det let at beviſe, at efter at Leaf Haag Tiid efter anden mange anſeelige Compagnier vare udgangne Fuglefænger af Dannemarkog Norge for i de omliggende Riger at ove Soe⸗ 1e Bae Roverie, ſom paa den Tiid efter mange Natloners Mening bar været Intet uerligt eller uanſtændigt forte med fig; men blev anſeet Frießlende- ſom en fri Konſt, fag gaves ſaadanne gierne Navn af Danſke . eller Normend, og deres Anforere gaves ud for at være Kon⸗ ger af Dannemark eller Norge. Vi ville alleneſte høre JacO- BDM MEYERUM i hans Aunalibus Hlandriæ; thi ſaaledes for- teller hand os om Graven i Flandern, Balduino Ferreo, ad 1.263. at Kong Carolus Calvus af den Aarſag har tilgivet ham det, at hand havde bortfort hans Princeſſe Judith, ne indomita adhuc Flandrorum natio cum DAN, qui tunc terra mari- ve Galliurum urgebant fins, ſe conjungeret, og ſtrax derpaa ſiger hand, at denne ſamme Carolus Calvus har ſatt en Marggre⸗ ve imod de Danſke, men vi maae aldeles ikke ſoge efter ham i Tydſkland, men i Flandern. Det var denne nysbemeldte Balduinus Ferreus, om hvilken JAC, MEX EROS I. c. udtryfkelig ſiger: Ferreus in Regis verba jurat, totamqve regionem Scalde » Sø- mona & Oceano terminatam dutalem ab co accipit, appellatur Comes Regni in hoc maxume, UT ADVERSUM DANOS, OMNEMQVE. SE- PTENTRIONIS BARBARIEM PERPETUUS FORET e 5 R 4 7 in har væretet Lehn af det Zydſke Rige. 105 RUM REGNI PROPUGNATOR, eo diu ſervatòo more, ut veteres Principes noſtri modo Comises Regni >» modo Comites Francorum, mode FLANDRIARUM wominarentur MARCHIONES, vel MARCHISII. Hvilket ſiden af ham ad 2.943. endnu igientages, da det heder: Cumites Hlandriæ ad hoc præcipus erant creati, affinitatibusgve &. ohibuis aucli; ut Regibus advbrſus Normamnorum ſævitiam quvilio eſſent. Ja at ogſaa det Gravſkab Holland er bleven ſtiftet til den Ende, at den kand være en For⸗Muur imod de . ' ” tager (x.) Det er ikke at beffrive, hvilken Skrek de omſtrygende Danſke og Normand have ind⸗ ſaget de Tydſke og Franſke Konger i deres Naboelag. Ikke aſleneſte i Litanjet bad man i Saeerdeleshed 2 furore Nurmannorum libers nos DOMINE! nien allevegne ſogte man af yderſte Magt at ſette fig imod dem. Carolus M. en Herre, ſom maa free iblant Fyrſterne i Europa har i Henſeende til fif Herredommes vütloftige Begreb og fin Erfarenhed i den Konſt at fore Krüig, havt fan ſin ige, brugte al muelig Forſigtighed, for at bodekke Grendſerne af fine Staater imod dem. Annal. Regum. Francor. ap, REUBERUM-figend A. oo. Redeunte derna temperie, medio fere Martio, Rex (Ca- rolus M.) - Aqgvisgrani digreſſus, littus Oceani Gallici- perluſſravit, & in ipſi mari, «UBI TUNC PIRATICAM NORTMANNI EXERCEBANT , clalſem inſtituit; praſidia d ſpoſuit, og hug LAMBERTO SEHAFNABURGENS.” heder det al 33,508. 809, 810, Hobenburg caſiellum imp ſitum eſt Albi flumini ab Imporatore Carole COA DANOS, Men des uagtet maatte dog under hans Son Ludoviei kii Re⸗ giering Frieß land, Walchern, Duerſteden, Antwerpen tlene diſſe ſtrüd bare Folk til et Bytte, ſom vi kand lære af Annalibus INCERTI AUCTORIS ap. PITHOEUM p.34. Oc forundrer jeg mig hoylig berover, at den meget lærde og ſkionſomme Mand L "hvor det 4 4. 835. heder: Normann Dorefladem vaſtuverunt. Mormanni Amer piamcivitatem incendumt, ſimiliter & Wittham emperium juxta oftium Mofæ fluminis, C 4 Fvifraonibus tribatum acceperunt. Dgadn, 836, Nornmuni tributwin exaltantes in Walchevam infulam venerunt, ibiqve Eggihardum ejusdem loci Comi- tem, & Hemmingum, Halpdani filium., cum aliis multis XV, Kal. Ful. occiderunt, (7 Doreſtadum vaftaverunt , acceptbgve a Frifonibus tributo reverfi funt. Add. "SIGEBERT, GEMBLACENS, ad g. $37. fol. 563: ap. PISTORIUM. Hvilke trover⸗ dige Seribenteres Vidnesbyrd am man upartiiſk med Fliid overveyer, kal nan i Sand⸗ hed lettelig befinde, hvor meget de tage feil, ſom fette faa ſtor Tro til ER HOL DI NI. GELLI de rebus Ludovici Pii Udſigende, at de med ſtoͤrſte Driſtighed paaſtaae, det Herioldus eller Harald, de Danſkes Ronge, er bleven ham RANG BEN 3 DO- Vicus ANTON. MURATORIUS, der i den lærde Verden bær faa ſtort et Navn, og billig regnes iblant de ypperligſt! Hiftoricos, ſom nogen Tiid have været til, har villet bi⸗ falde denne Poetes Foregivende, ja endog er misfornoyet med CONRINGIO ſelo/at hand ix ke heller har regnet den Liids Alder, da Danmark er bleven et Lehn af det Tydſte Ride, fra Ludvig den Frommes , end fta Henrich Fuglefcengers, Res gierings Tiid. Dog deter vel Umagen werd nærmere at underſoge denne mageloſe Mands Mecning i en ſerdeles Tractat. Thi formedelſt det meget, der endnu ſtager tilbage, at tale om, mage vi begive os igien til vores Forehabende. De tre Brødre Lotharius, Ludovicus Gexmanicus og Carolus Calvus kunde derfore, da de efter deres Faders Lu- oviei- O 106 C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde ſtaaer hos den forbenqg vnte Auctor ad 4. gez. Eodem anno Coro- lus Neu, quo plures haberet, gvos DANIS Normannicque tum efferis . boſtibus ohponeret, Flollandiam qvoqve Batauorum celelrem inſulam Cu. mitatus honore decorauit, Theodorico. cognomine Hriſio, fortiſſimo viro, primo inſtituto Cumite. At jeg ey ſkal tale om mange andre Ste⸗ der/ ſom her kunde anføres, (l.) Efterat nu ungefehr a. 882. under dovici Pii Dod deelte det megtige Carolingiſke Rige imellem ſig, let giore fig den Reg⸗ ning, at hvis de ikke med foreenede Kræfter agerede imod diſſe ſtrüdbare Udlandere, faa ſkulde de ſnart kunde undertvinge den ene efter den anden, og den ſom de til et Offer for deres Keiigs⸗Lyſt vilde ſpare til ſidſt, vilde intet andet faae at troſte fig ved, end et flebile beneficium ordinis. Carolus Calvus havde i fær allereede [ært af Erfarenhed at det vilde falde haunem alleene umueligt at ſvakke biffe ſtrüdbare Fienders Magt. Thi, efter de gamle Skribenters Vidnesbyrd, vare de alt a. 846. faldet ind i hans Rige; og havde ſtreiffet indtil Paris. SIGEBER T. GEMBLACENS, ad 4.846. f fo. Det ſamme vederfoer og Ludevieo Germanieo, i hvis Land Rorie havde ind trengt fig med 600. Ski⸗ be, og ødelagt Hamborg. Annales incerti Auctoris ad a. 845. ap. PITHOEUM, Ja Keyſer Lotharius ſeſy, ſum dog, faa længe hand var indviklet i Krüg med fine Brødre, betiente fig af de Danſke, ſom fine Venner, og eggede dein heftig imod bsnævnte fine Bro⸗ dre, NITHARDUS de diffenfion, filior. Ludovic. Pii, L. IV. p. 479. ap. PITHOE- UM, blev ikke ſkaanet af dem; thi de havde a. 846. taget neſten hele Friisland fra ham. Annales Bertiniaui ad d. Had. Derfor blev i den apud Marsnam prope Trajectum Moſae a. 847, imellem diſſe 3. Brødre holdne Convent art. II. aftalt: Ur ad Regem Nortmannorum legati mittantur,qvi eum conteſtentur, quod aut pacem ſervare ſtude- bit, aut communite r eos inſenſos habebit, A HER T. MIRÆUSIin Cod. donat. pia c. 27. Tom, I. edit. Foppenfii, f. 25. ſaaſom Annales Bertiniami ad d, Sr. ſige, at dette Ge: ſandſkab virkelig er bleven ſkikket: Lotharius, Ludovicus & Carolus Legatos ad Oric, Danorum Regem doſtinant, mandantes, ut ſuos Chriſtianomum incurſioni bus cohibe- vet, fin alias bello ſe impetendum nullatenus dubitaret. Men det uagtet, maatte Caro- his Calvus dog ſiden a. 850. overlade til diſſe ubndne Gieſter et Stykke Land af fit Kon⸗ gerige, incerti Audtoris Annales ap. PITHOEUM p. 46. Omendſkiont nu vore om⸗ kring ſtrygende Danſke, ſom blinde Hedninger, vel ikke have havt meget ſlebne Hierner: fa3 ſynes dog MEYROMIUS in Historia Bardevici f. 5g. J. II. S. R. E. at gaae for vit, naar hand ſkriver om dem: eraut 2 religione Chriftiana alieni, SINE HUMA- NO CIVILIØOVE CULTU, FERIS NON ABSIMILES, hoc tantum agentes, ut vicinos rapinis & ciellibus moleſtarent. Thi deraf, at de ovede Soe Roverie ſom en fri Konſt, lader det fig ikke beviſe, at ul humanus E civilis cultus har været hos dem; thi end og de Tydſke have ſordum været hengivne til Roverie, og TACITUS ſaavelſom CÆSAR har ſagt on dem: Latrocinia nullam habent infamiam, due cf fines cu- Jusqve civitatis fiunt, hvilke man dog derfor ikke vil giore til U⸗menniſter. G. Viſde nogen forkaſte MEV ERIL, om en nyere Skribentes Vidnesbyrd: bede vi ham tilli⸗ ge med os at kaſte et Øye paa de gamle Skribenter / ſom melde om Prineipibus Borealium Fartium; Thi qt EYNDIUS in Chron. Zeland. L. II. c. 2. P. 146. med god Grund har bevfiſt, at diſſe have været c tolles Danici limitis, om hvilfe vi her tale, lære vi blant andre Ting af Annalibus INCERTI AUCTORIS ap. PITHOEUM ad a. $52. hvor vi finde Principes borealium partium og euſtodes Danici limitis, ſom et og det ſamme betydende Ord, i det de melde om en Normauniſk Fyrſte, eum per plures gl . 1 e on- dr åd ANE — havværet et Lehn af det Tydſte Nige. 107 under den Normanniſke Konge eller Fyrſte Godefrido Friis⸗ land (m.) er bleven denne Herres omkring ſtrygende Troppers Eyendom, er det hos Skribenterne blevet til en almindelig Tale⸗Maade, at tillegge de i denne Proving boende Danſke og NRormand, uagtet de havde 5 e 1 sg 5 g ' et Hhonoriſice inter Francos haberetur, tandem PRINCIPIBUS BOREALIUM PART UM ET CUSTODIBUS DAN LIMITIS qvafi labricæ fidei & molimine pre- "ditionis cœpit eſſe ſuſpectus. (m.) Carolus Calvus var ingenlunde den forſte, ſom af de Danſke blev angrebet. Thi endſſiont paa det af Aunglibus INCERTI AUCTOBIS ad 4. ro. allereede ben conte Sted ſiges: Normann Godafrido Duce per Seq vanaim aſcendentes regnum Karli præ- dantur, ad qvorum expulfionem Lotharius in auriliuum vocatus, cum ſibi pug nan- Aum eſſe cum lioſie putaret, Karlus clam mututo conſilio Godafridum cum ſuis in ſo- cietatem regni ſuſcepit, & terram iis inhabitandam delegavit; og SL GEBER TUS GEMBLACENSIS ad 4. 678. F. S . ap. PIS TOR. melder, hvor ſtor Skade diſſe Folk ellers havde tilfoyet ham: Normanni per mare Britannicum aſeia Ligeris ingreſſi ur- "bem Mannetam inuadunt, Epiſcopum Sabbatho S. Pafchæ baptifmum celebrantem tru- cidant, clerum & populum perimunt; inde Andegavum, deinde Turonos occupant, &. et tempeſlas, omnia dirnunt, templuus etiam S. Martini incendunt; ſaa var det dog imod det, ſom Keyſer Lotharius og haus mellemſte Prinz af lige Navn maatte lide af denne Nation, naſten for intet at regne. Thi i felofamme Aar, i hvilfet denne Herre tillige med hans Brodre afferdigede det i Anmerkniugen K. omtalte Geſandſkab til den Danſke Fyrſte Oric, lagde denne den ved Rihn⸗Strommen ikke langt fra Nimvegen fordum naonkundige ſtore Handelſtad Duerſteden i Aſke; Annales INCERTI AU. -CTORIS ap. PITHOEUM p. 42. og en Nordiſt Fyrſte Korue, ſom tilforn under Lu- dovico Pio habde beſiddet denne Stad ſom et Naade Lehn, nodte nu Keyſer Lotharium til, at hand maatte aldeles overlade ham ſamme, tillige med nogle Grevſkaber; Hvor da fra denne Tiid af at reigne, (endſkiont de ofte anførte annales ap-PITHOEUM ad 4. fyo, ſige, at ceffio Lotharii ſkal væve ffeet ea condisione, ut trilutis cæterisq ve ne- Fotis ad Regis ærarium pertinentibus fideliter inſeruirent, & PIRATICIS DANO- RUM INCURSIONIBUS OBVIANDO RESISTERENT;) diſſe ucorſagte Soe⸗ elter ikke hvilede, førend de havde underlagt fig heele Früsland; hvorudi det og lyk⸗ edes dem under Caroli Craſſi Regiering, ſaaſom denne Monarch a. 882. Jod fig overtale af nogle iblant fine Miniſtrer til at give deres Anforere Codefrido Landet, og med det ſamme en med det Keyſerlige Huus nær beflegtet Prinzeſſe, nemlig Gisla, Kong Lotha- rii junioris Daatter til Egte. REGINO PRUMENSIS, L. II. ad a. 882, f. o. ap. PI- STORIUM. Le (n.) Ligeſom man og finder at Indbyggerne i Rormandien, ſom under Caroli Simplicis Riegiering er bleven de Danſte til Del, hos Skribenterne ofte med det Navn af Danſke bes tegnes, hvilket jeg, for at nævne ikkun et eeniſte Exempel, ſtrax af WI TICHINDO fand giore klart, ſom Lib. III. fas ap. MEIBOMIUM fortæller, at Ktyſer Otto M. er draget i Feldten imod de Danſke, og haver beleyret Rouen: Exinde collełta ex omni exercita eleclorum milituni manu ROTHUN (Rothomagum) DANORUM URREM adiit. Hyillet da lettelig har Fundet give Anledning til, at adſkillige Skribenter derved er bleven forvildet, hvorpaa vi finde et Exempel høg CYPRÆUM in Annalib. Epiſe. Slefvicenf. L. I. c. 4. P. 5. hvorom vi under J. . endnu nærmere ville tale. : 2 108 CIS. Beviig, at Danmark ikke nogenſinde — — — det Navn af Danſke, og fortælle det, ſom har tildraget fig med dem, ligeſom det havde betreffet den hele Danſke Na⸗ tion. (o.) Ligeſom nu den lærde Hollænder JANUS BOA i hans Annalibus Batavie & Hollandiæ p. 330 allereede har bemer⸗ ket / at under det Navn Friesland ikke alleene den ſtorſte Deel af det nu værende Holland, men endog de hær liggende Pro⸗ vinger har været begreben; og Utrecht været Hoved⸗Staden i 2 dette (,) Ligeledes, for at anføre ikkun nogle faa Exempler, ffriver HELMOLDUS in Chronica Saworiam, L. I. c.7. Arnulphus congregato cereitit FLNES ADT DANORUM, eosqve multis gravibusqve præliis ad internecionem usgve delevit: hvilfen ALBERTUS STADENSIS, efter finSædvane, folger, naar hand i ſit Chronico F. 200. ap. BOECLE- RUM vil iudbilde os: Bellum cœlitus adininiſiratum, in quo Nordinanni vel DANI ab Arnulf Hege aq ve ad internecionem ſunt deleti. Og begge have herudi, ſom i andre deres Fortellinger, ingen anden Forganger, end ADAMUM BREMEN SEM, ſom L. I. c. 4. Hiflor.ecclef, foregſver; Nomnamni vel Dani ab Årnulpho Aege grauibus præliis usqve ad internecioneſm deſeti ſunt, og ſetter udlrykkelig dertil, at hand har lært dette af Hiſtoria Francorum. Men kaſter man ſelv op i Seriptoribus Francorum: fag findes ey alleene ikke et ceneſte Bogſtav derom, at Arnulphus nogenſinde ſkulde være kommen i Danmarks Egne, men de berette os meget mere omſtendelig, hvorledes Slaget, hvorudi de Danſke ſkal have faget faa overmaade ſtar Skade, ſkal være ffect nær ved Loven, og følgelig have angaact de i Frütsland boende Danſke alleene. Vi ville iffe node nogen til fimpliciter at troe os paa JAC, EXNDII Vidnesbyrd, ſom in Chronico Zelandie L. A. c. G. 5. 178. kilſtager, at Valpladſen fal ſoges ad. flevium Thiliam, qui nume Dilia eft, Mechlinam: O Lovanium interfluens. Men naar Abbe den af Prum, RHEGINO, ſom til ſamme Keyſer Arnulphi Tider har levet og ſkrevet fit Chronicon under hans Sons og Eſterfolgeres Ludovici Infantis Regiering, ſiger det ſamme: ſaa haabe vi, at Sagen ſkal derved ſettes uden al Tvivl. RHEGINONIS Dred I. II. F. EN. ap, PISTORIUM lyde ſaaledes: Mrrmanni ex fuperiori.pugna ela- ti, cum omni virtute ad deprædandum proficifcuntur , contra qvos Rex (Arnulphus) sum expeditis-adpugnam procedit. Ili cernentes acies approping vate, SUPER FLU- VIUM, OVI T DICITUR, ligno & terre congerie more ſolito ſe commu- niunt, & cuchinnis & exprobrationi bus agmina lacęlſunt, ingeminantes cum inful- satione &deriſu, ut memorarentis Galle, turpisqve frigæ, cædisqve pati , pat modicum ſimilia paſſuri. Rex felle commmeotus, exercitum jubet 4 C pede- ſtri congrelſione cum adverfariis decertare. Oni dicii citius ab eq vis deſtlientes, elamore emhortationis dato præſicliumm inimicorum irumpunt, & (Dl vines cæli- zus adminiftrante) cos uqve ad internecionem ſerso cœdunt, terræqve proflernunt, ita ut e junumerabili måltitudine vix vefiduus eſſet, u ad claffom adverfian nm. cium re ſutaret. Hvormed da ogſaa HERMANNUS CONTRACTUS ad. 891. gandffe tydelig ſtemmer opereens, ſaa det i ſaa Maader nok mage være en Skriv⸗ Feil, naar Annales Fulilenſes ad & got, Huner den Flod C), efterdi ſamme ellers rintig melder, at Slaget er holdet ikke langt fra Løven: Vrmnanni deuaſlata ex maxuma parte Lotharici regni regione, PROPE FL UVIUM CLYLA, LOCO, VI Dic TUR LOVONNIUM -- ſecuri confederunt: - Tandem fuge pi ſidium guæren- res; Humen, quod antea eis & tengo pro mur habebatury pro muste occurrebat, " Nam inſtantibus ex altera parte cæde Chriſtianis, coadti fint in lumen firæcipitare. har varet et Lehn af det Tydſke Rige. Tog Dette Rige: faa melder hand derpaa om et Danmark, hvilket vi dog ikke mage confundere med dette Rige, men føge det udi Holland. 8. 9. Jeg anſeer denne Opdagelſe af et Dannemark udi Holland i nærværende: Sag for faa vigtig, at jeg ikke kand undſlaae mig for at udſkrive den heele Palſage af IAN O DOUSA: uud, ſiger hand, non lia popularibus; meis explorate cognitum, curn Kinheinuum ac Denemarkam in Normannis heſpitin acciptendis in con- ini pofitas ac plane collsmitancas ditiones in Chronicoriim ſuorum con- texttin retulerit Abbas Prumenſic. (p.) Sed commonendlus nobis Le- don, DENEMARKAM HANC, quam dico, NON IN DANICI RE- GNI CHERSONESO, VERUM INTRA HOELANDICE SOLI PO- MOERIA QVÆRENDAM. ESSE; Ta figvidem appellatione contine- tur notiffimusille Amftelodami agri traclus, tribus hodie vicis habitatus, Ultrajedtinæ ditionis terminis annexus objaciensgve, (cui vulgo Præpofi- Nærinere Beviis om denne vores Formod⸗ ning, tagen af et Danmark, ſom vi treffe an i Holland. ture inditum vocabulum,) tanto poſt tempore, tot immo ſeculis inter- jeclis priſcæ etiamnum nomenclaturè retinens dignitatem, og p. Sat. farer hand fort: ar nominatim DE NE MARK A HÆC NOSTRA EST, QVAM QVIDEM IN ULTRAJECTINI AGRI CONFINIIS, QVA PARTE EA AMPELANDIÆ LIMITEM ATTINGUNT, INTER VINKEVENAM SCILICET AC PORTENGAM VICUM POSITA ETIAMNUM HODIE GEOGRAPHICI NOBIS HOLLANDIÆ 1 PINACES REPRÆSENTANT. De qua cum pau lu antè per cauſſam " ”hylernorum, gvæ annus plerumgve bis im locis Dani aliqvundo habue- re, bunde nobis fuerit memoratum , denuo Hic formonem iterare. fuper- vucaneum cenſamus. Hvormed ogſaa JACOBUS EYNDIUS in Cpbronico Zelandiæ L. II. cg. 8 „J.) ſigende: Godefridus * 3 — roti e Obere høg RHEGINONEM PRUMENSEM, til hvilfe JANUS DOUSA fig g her refere,er, lyde L. II. . C1. ap. PIS TOR. ſgaledes: Eodenr amm (fc, 884.) | Norimunni, QNI IN CHINHEJM ET DENEMARKAM VENERANT, adſenti- * ente Godefrido Nhe navigio aſcendunt, e Dinsburgh oppide occupato.munitio= nem in co loco more ſolito conſtruunt, & in ea tota hyeme reſiclent, hvor MA T- 1 + ”PHÆUS VOSSIUS . . Annal. Hollandliæ Zelandieq ve ad d. G G. p-8- holder for, at Chinheym og Kenemaria eller Kinemaria, hvorom ofte hos JOHANNEM de BERA in Chronic. Epiſcop. Ultrajectenſ, ineldes, (cenf. vita Jobaunis J. p. 79. J. Giuidu- ö nis p. 92. f7,) er et og det ſamme. É å (4) Lige detſamme gior va MATTHÆUS VOSSIUS L. I. ånnal. Hollandiæ ad d. & g. P. £. hvør hand falder DENEMARKAM arten agri Trajedini juxta Goilandiam & 117 Marcøm inſulam. Soim nu KEMBEK TUS in vita Anfchårii c. 5. p. 56. in LAM- 2 i: BECU " To CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde toti Friſiæ dotis jui imperſtans, inſularum naoſi rarum dominatum, quem ante piratico imperio libaverat, regno fo gvogve complexus eft; Nam cum communi Friſiæ vocabulo omnis hæc late ditio indigitetur, ſub ejus imperio trans Alaſam (r.) Zelandiæ nomen regiomibus gvibusdans zmponi cæpit… Qvarum quidim Hollandia e parvis initiis finibusqveè in hanc, quam videmus, excrevit amplitudinem. DENE MARC Ab- PELLATIONE NOBILISSIM US AMSTELI CIT AGRI TRA- CITOS, TRIBUS HODIE VICIS HABITATUS, ULTRAJECTINÆ DITIONIS TERMINIS ADJACENS,, SUB PRÆPOSITURÆ, SI- VE, UT VULGO, PROSTERIÆ, AD NOMINE PRISCÆ ETI AMNUM NOMENCLATURÆ RETINET DIGNITATEM: | ö. 10. 2 SE | Skribenter⸗ Men ſaa merkverdig ſom denne om et midt i Holland 12 Wants liggende Dannmark Beretning er: ſaa let kand man holde byrd, ſom fi» det de gamle Skribenter til gode, at de / naar de tale om diſſe ge, at Henri- Früslandſke Beherſkere og Indbyggere, pleye at giore det, ſom Fung del de Vi H. 8. have ſagt, under det paa de Tider. meeſt bekiendte Dane i Navn af Danſke og Normend; men faa meget des mere Früsland. bor og en hver; ſom læfer deres Kroniker , anvende Flid, at hand ikke blander diſſe fra hinanden gandſke adſkilte Folkes Be⸗ drifter. Den forhen allegerede JACOBUS MEYERUS ſkal at⸗ ter BECII Orig. Hamburg, beretter, at de Danſkes ſtore Apoſtel, den faa kaldede hel. Anſcharius, igiennem Duerſteden er paſſeret forbi de Friſiſke Grendſer, og faa fremdeles gaaet til Danmark, inde egreſſi per Dor ſatum e vicinia Freſorum transeuntes ad con- fruia venerunt Danorum: faa kunde man lettelig føres i et Slags Tvivl, om det ikke maaſkee ſkulde forſtaaes om dette Hollandſke Danmark, hvis hand ikke udirykkkelig c. 27. P. 66. havde meldet om Kong Orie, gui nunc ſolus Monarchiam Regni tenebat Da- morum, og af de c. 28. p. /. on denne Oriei Dod os bekiendt giorte Omſtendigheder ſikker kunde ſluttes, at hand under dette Navn vilde have forſtaaet, ikke den F. §. Vet. . nente den Nordiſke Fyrſte Korue, men deu virkelig da værende Danſke Konge Oric, Hvilfen Sags videre Underſogning dog ikke hører herhid. 0 ; (r) Det var maaſkee vel værd noyere at prove, hvad denne JACOBUS. EYNDIUS Je. ſiger, at end og Provinzen Zeland har fit Navn af diſſe Dar ke, og til en Amindelſe om vores Selland ſaaledes ſkal være Faldet: Zee andliæ førnili conſilio eisdem Damir aucto- ribus a inaris Balthici five Codani ſinus cognoiue inſula, eiu freto a Scandia din renita, fortitudiue virorum e opulentia frugum celeherrima, circa hoc tempus ap- pellari cœit; intra Moſam & Scaldim eisdem amnibus diflindta in fe diſparata regio. Tantam ſiqvidem ſatriæ dulcedinem animis naſiris inſudit genius, qui cujus- 4e aflrum temperat, ut abſentes vehementiuis plermuqvememoria ejus afficiamur. J det mindſte kunde dette Sted foyes til det, om vi læfe i vores Hoy meriterte Hof Prx⸗ dicant Herr PONTOPPIDANS gels Danorum extra Dauiam, J. II. p. 428. har varet et Lehn af det Tydſke Rige. III ter herudi i viſſe Maader tiene os til et Vidne. Iblant ad⸗ ſkillige andre Steder, hvor hand under dette almindelige Navn taler om diſſe udi Früisland boende Danſke, heder det 4. veg. hos ham: DANI Hfrido Duce maritimam Morinorum oram invafe- unt, Gisnas oppidulum ceperunt, inconſultoq ue Comite Arnulpho du- plici. foſſa cinxerunt, idgve PACE FAC TA IN FIDE ARNULPHI CUM TOTA ADJACENTI TERRA RETINUERUNT. Ligeſom da den billig fortiente at belees, ſom derudaf vilde beviſe, at nogenſinde een af vore Konger havde været en Vaſall af de mægtige Grever i Flandern, () uagtet de Danfke dog her an⸗ gives ſom diſſe Grevers Lehns⸗Mend: faa ſynes mig og, at den ſtrekker de oven H. 5. benævnte Skribenters Beretninger forvüt, ſom, efter alle diſſe nu af os giorte Forklaringer, alligevel vilde føge de af Kong Henrich Faldet Fuglefangeren, undertvungne Danſke andenſteds, end i Früsland. Thi ville vi ikkun engang høre JOHANNEM de BEKA, faa gior hand os i hans Chronic. Epift. Ultrdjeck. p. in. 28. Sagen faa tydelig, at man ikke nokſom kand forundre ſig derover, hvorledes nogen kand overtale fig til at troe det, ſom er der tvert imod. Sun, ſiger hand, Longobardorum narrat hiſtoria, Henricus Nomanorum Rex poſt obitum Radboti Confeſſoris dec revit ex magna devotione Brunonem — filium funm clericali charadtere rodimere, ac eundem ſuper cathedram - præfati confelſoris collocare. Sud qvoniam idem Rex audi vit, A TROC Es " DANOS civitatem Ii gjeclenſem enpugnaſſe, &tutum Hpiſcopatum omni- no depopulatum eſſe ideoq us glorioftis Rex promovit eundem filium ſitum ad militurem dignitatem, ut DANORUM. AUSTERITATI potenter obſaſeret, & id ipſum Epiftopium armis bellicis viclurigſe reſiceret; og ſtrax derefter heder det: em diebus VVL GUS DANORUM ſuccubuit; qvapropter Baldericus Epiſcopus EFFUGATIS DANIS ci- fi viratem f4am turritis moenibus ſtruxit, excelfis propugnaculis munivit, N incon- () Hvor mægtige diſſe Marggrever i Flandern have været, kand man lere af denne felvs ſamme MEYERO 4d 4,974. da det heder: Vacizabant enim Comitem Flandriæ Mar- chionem & Monarcham q vaſi ſupremum Principem ſuu Cumitem Comitum. Des nagtet var Arnulphus Junior dog for fig alleene ikke i Stand til at giore diſſe Früisland⸗ ſte Danſke Modſtand; hvorfor hand ey heller ſordriſtede fig til at betage den Danſte Fyr⸗ ſte Siskrids Son Adulpho ſit gehn, endſkiont hans Fader med Vold havde krenket hans Søder Elftrudem , folgelig bega set det ſtorſte Felonie. Ferum enim vero, ſiger after ETER US Ze, ubi ned ve opprimi DANI , neqve a fiuibiis noſoris arceri poſſent, Adul. bum, Sifridi ſupre memorati filium, Ghrisenſibus Comitem cunſtituit, illunqve pra- ſflito juramenti in fidein accepit. * II C.LS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde incenſas eccliſſas reſfecit. Kaſte vi vore Hyne endnu een gang paa denne JOHANNEM de BEKA, finde vi 2 c. p.. . ogſad hos ham den Paſſage, hvorledes i fær Dietericus II. Greve af Holland i denne Kriig har fignaliferet fig, i det der ſkrives til hans Beremmelſe, CRUDELES DANOS de /inibus fais pøten- ter ahegit. Ja ville vi endeligen vide Aarſagen til denne Kriig: da finde vi ſamme hos WILHELMUM HED Ain hiſtor. Epiſccp. Tra. jedenf. pm ess. omſtœndelig fortalt; thi der meldes: Hecreve-⸗ rat Henricus Pater, (i. e. Auceps) Brunonem ſilium ante Radbodum in- rugore, fed intellecla deſolatione urbis Trajedenfis PER DANOS FA- CTA, tradidit inſum znilitiæ, quam puſtea frater Imperatoris inſtindiu Baldrici hujus dis eit cum non fpernenda manu dd reſtituendam urbem & liberundum provincias circuimvicinas, antiqvatis hoſtibus, quorum Fortuna jam undigve nutalat, qui etiam vicforigſe hellum hac iniuncdfum exfegvitur… Hvilken Auctor da og tillige underretter os, hvor⸗ for de Danſke have odelagt Staden Utrecht, følgelig paadra⸗ get fig Henrici Aucupis Hevn, naar hand 7,6. p. 250. ſkriver: Properans alitem (EFpiſcopus Radbodus,) certo tempore adine Ligie- din, vifitaturus loca & corpora Sandorum, HABUT DANOS OB- VIOS, plum ejus pro poſetllim, impedientes, gvos pie admonitos, ut 2 crudelitate & idololutria deſiſleremt, ac fidem Chriſtianam ſumerent, obaudientes & mortem comminantes tuuq vum perditos notavit anathe- mate, & fratim ſubſecuta ultio; nam cælefti ici fulmine interier unt. Qvo iniraculo commoti Chriſtiani eos ſutis armis depulerunt Trajédto. For at hevne denne deres Stallbrodres Mallacre, lagde de Utrecht i Aſke / og forovede allevegne ſaadan Grumhed, at denne Skribent agter det at være nok til Biſkop Radbodi Be- rommelſe, naar hand ſkriver om ham: Præfuit in tantis DANO. RUM calamitatibus annis AVI. adſeriptus catalugo Sanclorum. §. II. Del Bifld Men vi lade nu denne af Henrico Aucupe imod de Dan⸗ ſom denne ſke forte Kriigs retfærdige eller uretfærdige Aarſager ſtaae ved unde 1] ſit Værd, og lade os alleene noye dermed, at have vüſt, hvor⸗ de kerde. ledes ſamme er fort imod en Colonie, ſom ikke har ſtaaet med ſit Federneland, vores nu værende Danſke Kongerige, i nogen videre Connexion. Iblant alle vore indfedde Skribentere, fag mange ſom mig deraf ere bekjendte, haver den 920 ſit å eder⸗ har varet et Lehn af det Tydſte Rige. 113 Federnelands Hiſtorie vel fortiente ANDREAS VELLEJUS forſt opdaget og beſtrevet Kong Henrichs heele Krügs⸗Tog efter diſſe fine Omſtændigheder, naar hand an di7umL. I. c. 4. ADA- . "MI BREMENSIS ſetter folgende Anmerkning: Mirari ſatis ne- eo, auclorem noſtrum aſfir mare, fe hæc ex velatu Epiftopi Dani acce- Piſſe, ꝙvum eorum nullum exftet in naſtris annalibus veſtigium, nec aud ullum exterum annalium quclorem ita fé rem babilſſe comperi- an. Aſſerit REGINO, AbbasPrumenfis » convertiſſi gvidem Iinpera- torem flenricum Regem Daniæ & Abotritarum, nec gvidgvam addit amplius. At SI GEBERIT US ſalhicit, eum viciſſẽ Dands, qui per pira- ricam Hriſones incurſabant, atque etiam tributarios ſibi feciſſe, & Chui- pram Regem eorum baptizari feciſſe; LUITPRANDUS TICINENSIS dicit, Henricum Imperatorem inde maxume claruiſſè apudItalos, quod Danos nulli ante ſubjeclos folus ipfé debellarit atqve tributarios fece- it. Atqvi ego negve tale unguam nomen ulli Regum Daniæ inditum fnuiſſe comperi, negve Imperatores, Romano ungvam a Danis indigenis Vine maxima noxa tributumlevafje cognoſco. SED EXISTIMO, HOC TOTO DE NORTMANNIS IN FRESIA RESIDENTIBUS IN. TELLIGI DEBERE; gvos ut Henricus coërceret ab intus ſionibus ultra Albim, cohortem aliquam limitaneorum militum collocavit. Nam longe ante tempera Henrici vallo muniverat limites regni Go- zricus, gvemadmodum Jahrs retulimus ex annalilus Caroli Al. Og vores i den lærde Verden endogſaa uden Tillæg af videre Aere⸗Titel vel bekiendte THOMAS BARTHOLINUS har ſaa⸗ ledes provet og befundet denne Sandhed rigtig, at hand ſamme i ſine in manuſcripto efterladte Annalibus patriæ eccle- Haſticis, (ſom jeg har feet af en hans ikke mindre lærde Sons, den fordum hoy⸗ meriterte Kongl. Dauſke Etats-Raads Herr THOMÆ BAK THOLINI Piſputatz de Danici Regni nomine F. f.) uden Betænkning har bifaldet. () Hand beraaber fig 1955 ; i f meſteds J Hvis den Tild, da jeg claborerede dette, den lærde Epiſtel, ſom den her værende . ſtore Polyhiſtor Herr Juſtitz- Raab GRAMM har ladet indføre i Miſcellaneis Lipſienſi- bus novis Vol. H. P. II. a p. 230-304. var fummen for Lyſet, havde jeg neppe under⸗ ſtaget mig at paatage mig dette Arbeide. Thi hvorledes fkulde jeg driſte mig til at ſet · fe noget til det, ſom denne mageloſe Hiſtoricus har faget under fin lærde Pen? Jog havde ſaaledes den Tiid, da jeg rev dette, intet for mig, ſom kunde forſikre mig om at finde Bifald, end at hand bebliſte mig den Wre, da jeg privatim confererede med ham om deune min Mening, at approbere ſamme, og, da jeg in pleno oplæſte 12 of⸗ i | fentlig 4 y 114 C.L.S.Beviis, at Danmark ikke nogenſinde meſteds paa den meerbengvnte JACOBI E VLN II Vidnes⸗ byrd. Denne Mands Ord ere ſaa betydelige, at vi kunde ikke unddrage os for, ſamme her formedelſt deres ſtore Vigtigheds ſkyld endnu engang at andrage. Hand ſkriver da i den meer⸗ bemeldte Chronico Zeelandiæ L. II. cap. F. p. I. fg. Ex quibus luce meridiana clarius evadit, bellies manu ab infidelibus; ut perhibent, &. paganis circa obitum Henrici Aucupis & primordia principatus Ottonis M. inſulus Zeelandicas, vindiciis fecundum libertatem , effe ddſortas, & tanguam mancupio de hoftibus manubias DEO divogvz Bavons fufpenfas ex recepta præda. Facem allucet WITICHINDUS, ubi de Henrico Au- cupe; ejusgve extremis geftis bellis agit. CUM A OMNES, T, IN CIRCUITU- NATIONES SUBZECISSET, DANO, QVI NAVALI LATROCINIO TRESONES. INCURSABANT' „ CUM EXERCGITU. ADIIT VICITQVE, ET TRIBUTARIOS FACIENS REGEM EORUM, CHNUBAM, BAPTISMUM PERCIPERE NE. CIT. Verba audtoris puſui, NE MI EA DE: DANIA + PROTI- NUS PENETRATA INTERPRETETUR, Logvitur enim de pacatis imperii fnibuscircumqvaqve,& omni hofte purgatis a prudentiſſimo Cæ- fare, Italiam cogitante , gvale in mill expeditione Caroli MN. conſi- lium fuilje ſupra expofui. Inde in Negum Daniæ ſongilſimo: i do Cuta- Jg nullum Chubam invenies, fed atdtor. nofter Principem, Q TUNC ZÉELANDIÆ CUM IMPÉRIO PRÆSEDIT, REGEM VOCAVIT SUO MORE, QVEM VICINOS FRISIOS PIRATICA VEXASSE EX OCCASIONÉ FACILE EVINCIT.. Incidit autem Henvici Cæfa- ris mors & Ottonis I. inauguratio in annum IDCOCCCXXXVII.. Sed Gorm Gamele Regem, Havaldo fuccedentem , Danis imperalje usgve ad annum DCCCCLI. (t) ejusqve ut & prædecefforis ſui tempore Chri- flianos miſere aſfliclos, ecclefras incenſdes, ſacerdotes ad altaria truci- datos, & nullum crudelitatis genus in Clerum prætermilſum ejus gentis : hiftoriæ fentlig declarerede, at hand var af ſamme Tanke ſom jeg, hoilket hand udi fine Nozis sd MEURSIUM. havde udført. Saa ſtor nu min Fornoyelſe var, at jeg var faldet paa en Ting, ſom fortiente denne ſtore Manbs Vifald: faa ſtor og endnu ſtorre er den nu, da jeg felv har igiennemleſt bette Verk, ſom ey kand forbedres; hvorudi ikke allee⸗ ne dette af ham ſandes, men endog med mange vigtigere Vidnesbyrd og Grunde, ef. ter hans overalt bekiendte ugemeene Lectur, beſtyrkes. (i.) Herudi farer JAC. EXNDIUS uden al Imodſigelſe vild; thi Kong Gorm den Gamle var allerede dod i Aaret 930.: Henric den Fuglefænger derimod gik al Kiods gang, ikke An. 98. ſom Chronica Slavica c. . f. 101. ap. LIUNDENBR, ſiger, men An. 936, den 2. Juli, ſom er at fee af CONTINUATORE REGINONIS ad An. 9306. J. 75. 45. FIS TO k. og HERMANNO CON TRAC TO ad e. 4. . 380. ap. URSTISIUM; Dog Dette gior ikke noget til Hoved: Sagen. : . ar været et gehn af det Tydſke Rige. 115 — — — — hiſtoriæ teſtantur, og videre neden efter heder det hos JACOBUM ENNDIUM: VICTOS DANOS IN DANIA AUT VECTIGALES FAC TOS UMQVAM AB HENRICO, UT QVIS PROBET, FRU- STRA SE TORQVEAT. Ab Ottone M. Ducern Saroniæ tunc pri- mum procuratum, cum d Carols excelju fine præfedo fuiſſit ea provin- cia, propter crebras gentis feditiones, andlores confentiunt , Heriman= num Billingum: Limitaneo novo Gandavenfi caſtro ad-Scaldim Comitem ffratrem ejus Wiomannum, Quorum pofteri parsim contra Sclavos >» pPartim CONTRA DANOS NORMANNOSOVE IN HIS INSULIS diverfas reportarunt adoreas, Ut merito huc reſpeviſſe cenféam Hol- landos Zeelandosgve in nobili illa lite, quæ coram Curolo Cæfåre » qvinto ejus nominis, ventilata & dijudicata eſt inter hos & Brabantos, cum allegant, Cumites ſuos ſummam poteſtatem nulli Principi fubjedam , & omnis generis jurisdidtionem haberè, ex qvo has provincias nulli re- no obnoxias, Barbarorum & incredulorum poteſtati ſemel extorſſſent. "5412, ) Og om man endſkiont vilde endnu forekaſte mig / at alt Vore overs dette, ſom jeg hidindtil har forebragt imod Kong Henric den dae S Fuglefeengers Felt⸗Tog kunde ſpakkes, ja med ringe Moye benteres ftore gandſke kuldkaſtes ved vore Egne, og til Deels de allerbeſte, W ſaavel gamle, ſom nyere, Skribenteres Vidnesbyrd, efterdi Porkrushar (vad de nyere Skribentere angager) hverken MEURSIUS in ſogt, ſtiont . Danic. L. III. F. ab. fa. PONTANUS ver. Danicar. hiſtor. L. IV. forg 11 7 1 , VITUS BERINGIUS in Floro Danico f. pt. ja end ikke den dem. for fit Federnelands Hiſtorie fan hoyt fortiente fordum Rügs⸗ Cantzler HUITFELD ſelv i Danmarks Riges Krgnike f.. negter, at Henricus Auceps virkelig har været indviklet i Krig med den Danſke Konge Gorm» og ſaa viit overvun⸗ det ham, at hand har maatt love at tolerere de Chriſtne i ſine Lande: og hvad de ældere Hiſtoricos anbelanger, faa findes i den ældgamle O7. Tryguini iſtorie folgende Ord an⸗ tegnede: Dnodecimo ab Hunonis conſecratione anno Henricus Impera- tor ejus nominis primus in DANIAM EXPEDITIONEM MOvIT "”DANØSQVE tum minis, tum blandimentis, tum etiam bellis ad Chri- ſlianam religionem ſuſeipiendam perduxit, net prius deſtitit, quam fé Chriſto nomina daturos pollicerentur; Saa troer jeg dog, det ſkal voare os lige fag mueligt, ſom EN at indvende mod 192 1 2 id⸗ 116 C.L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Vidnesbyrd det, ſom endog i Retten ſelv ſkal holde ſtik, thi ſom PONTANUS, MEURSIUS og BERNOIUS har i mange Sthykker ſkrevet lige ud efter Cantzler HUITFELD > ſaa underſtaae vi os ikke at tilegne denne ſtore Staats⸗Mand noget privilegium infallibilitatis, og det ſaa meget deſto min⸗ dre, ſom hand har laant en ſtor Deel af ſin Hiſtorie hos u⸗ denlandſke Skribentere, men ikke altid har Fundet gaae faa vaerſom og forſigtig til Verks med at prove og underſoge (amme, at der jo, fordi hand engang har ſagt noget, kunde være at formode og befrygte, om hand ikke, maaſkee, i et eller andet kunde være bleven bedragen af den, ſom hand har havt for fig at folge: I det mindſte er denne Paſſage, hvor⸗ om her tales, overſat paa Danſk lige efter ADAMI BREMEN. sis Fortælling (hvorom den foregagende 5. og 6. $.i denne Afhandling kand efterſees); thi ſaaledes lyder RTPELDSs Ord: 4.934. (PAA andre Steder læfes 928.) drog Kei⸗ fer Henrich med ſin Rrigsmagt ud imod Danmark, der⸗ af blef Kong Gorm fag forfærdet, at hand ſtrax lovet at gigre hvad hand vilde: og tilſtedde Chriſtendommen i ſit Rige. Da vi nu i de hidindtil anførte Grunde have be⸗ (fyldet ADAMUM, BREMENSEM, at hand af Uagtſomhed har appliceret det paa Dannemarkes Rige, ſom hand har hort ſige og fortælle om de Frieſeſke Danſte; faa er HUITFELDS Foregivende ikke mere rigtigt / end Kilden, hvoraf hand ſam⸗ me har taget: Og lige faa lidet ere vi ved den LEld⸗gamle 0% Tnguini Hiſtorie overbeviiſte om, at Sagen, her tales om, ſkuͤlde virkelig være ſkeet; thi endog denne u⸗bengvnte Au- &or, ſom har vildet beſkrive os denne ſtore Soe⸗Roveres, og ſiden Norſte Konges, Levnets Bedrifter, er endnu yngere end ADAMUS BREMEN SIS, og i den ſtorſte Deel af fine For⸗ telninger, ſerdeles hvor hand handler om Kirkens Sager, rober ikke utydelig, at hand har havt fit Oyemerke henret⸗ tet paa ham; des Aarſage vi da ikke feer, hvorfore vii Be⸗ ſynderlighed ſkulde vütloftig diſputere mod ham, ſom en Mand, der har ſkrevet, indtagen af een og den ſamme Præ= | judice, ſom ADAMUS BREMENSIS; Salder derfor 12 985 BREMEN- * cus TORFÆUS in grifolio hiſtorico I. 3. p. 8. fg. har giort fig u- mage for efterdi det paa ſaadan Maade er Sole⸗ kart, at de Hiſtorici, ſom ere meeſt troe vœrdige, tale om en udenlanſt ſaadant Anſeende, at de fegt kunde paſſe fig paa vore Lan⸗ 3 Colonie, og at det altſaa er gandſte forgieves, ved at ad⸗ ſkille og fordreye deres Ord, at give deres Fortallinger et de: (u.) Vel kunde man indvende herimod, at WITICHINDUS fefv og DITMARUS har fal- der Henricum Aueupem Imperatoreme men hoc ſom noye vil efterſee de Steder hos WITICHINDUM L. I f.641.0g DYTMARUM L,1. Annal. f.330. ſtal befinde, at Im- perator her ikke betyder en Keyſer, men en General, 118 C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde de: Meget mere har man ſkiellig Aarſage til denne viſſe For modning, at, alleene fordi Sax GRAMMATICUS, der baa⸗ de var fag flittig en Skribent, og desforuden havde de beſte Subſidia baade i Hænderne og for Oyne, fordi, ſiger jeg; hand tier ſtille og ikke melder eet Ord herom, ſaa maa det i de ælde Tider i Dannemark have været nokſom be⸗ kant, at Henrici Aucupi- Feld⸗Tog ikke har angaget Dette Kongerige. 0 : 3. de Hool Vi forblive altſaa ved den af VELLEIO allerede anfor⸗ deore en te Meening i Henſeende til denne Danke Kriig / og det faa mer denne vores get deſto heller, ſom den lærde CONRINGIUS ſelv ikke har vidſt Henna 1 at ſige noget andet derimod, end dette: at hand forundrede dre kand con. ſig / hvorledes en fag lærd Mand, ſom VELLEIUS, har cilieres, kundet kalde en Sag i Tvivl, ſom dog baade ved LUIT- PRANDI Og WITICHINDI Vidnesbyrd, hvilfe faſt levede til ſamme Tid med Henrico Aucupe > underſtsttes, og des: uden med en almindelig Sagn bekraftes. Kand man nu fan fort og gient fane Sagen afgiort med fin Modſtandere, ſaa er det intet mere u omſtodeligt i Verden. Alleene CON. . RINGIUS har ingen Aarſage til at forundre fig over vores VELLEIUM; meget mere er det forunderligt, hvorledes en faa belæft mand, ſom hand har været, iffe bedre har efter⸗ tankt den af VELLEIO forebragte Sag, allerhelſt da hand ſelv var en indfødt Frieslænder; thi hvis dette var bleven feet, (aa (Fulde hand have befunden, at (1.) VELLEIUS ifke plat og aldeles ſiger LUITPRANDI (W.) og WITICHINDI Vidnes⸗ 5 byrd (N.) AUITPRANDUS ſelv erklærer ſig gaudſke tydelig, at hand ikke vil man ſkal forſtaage ham om de Danſke, ſom boede i deres Federneland, men at hand taler om en Co- lonie, ſom ſtreiffede omkring i fremmede Lande: E/ enim, ſiger hand eit. L. III. e. 13. f. 180. gens indomita ſub Septentrione degens, cujus ſævitiam multarum fæpe gentium nobilitas luxit. Hi aliq vando clalſibus per Rheni fluminis alveum conſcen- dentes, ferro & igne curcta mifere laniarunt, ipfus inſuper nobililſimas civitates A- grippinam, qvuæ nunc Colonia vocatuin, apud Treverot, non longe à Rheno poſitas, non- nulløsqve alias in vegno Lotharii delellantet vi ceperunt, cunctis ablatis. Ea, quæ ſecum deferre num poteraut, combufferunt. Ihermas etiam Graui palatii atqve pa- latiu combulſerunt- og ſligt kunde med mange Beviſer ligeledes gotgiores af WIII. CHINDO har været et Lehn af det Tydſke Rige. 119 byrd imod, men lader det aldeles gielde i faa vit, form det ſig ind / det kunde ikke være andet end at den lylkelige Kriig, > gemene paa en behørig Maade bliver: eringeret til de Danſke, der har boet i Friesland: (2.) At DITHMARUS iffe uden Aarſage melder om de Norſke og Danſke tillige, ſiden begge diſſe har i dette Land ikkun udgiort en eneſte Colonie: (3.) At AWITICHINDUS vel har retteligen kundet anmerke Aarſagen til Krigen, men at des u-agtet de Forfolgelſer, hvilke de i Fries⸗ land boende Danſke foretoge mod de Chriſtue, og hvorom forbemeldte Chronicon Johannis de Bela aflegger mange Vidnes⸗ byrd / har derfore vel tilligemed fundet være en cauſa belli im- pulſiva hos den vrangtroende Henricum Aucupem, hvilken de efter den Chriſtelige Religions Udbredelſe af en blind Iver be⸗ gierlige Munke og Geiſtlige tapper har opmuntret og over⸗ kalt til at forſvare og hanthave, endog med Sverd og Ild, den Chriſtelige Troe, ſom en Sag, der egentlig angik Guds Are. (4.) At ADAMUS BREMEN SIS, der efter egen Tilſtagel⸗ fe, har fin gandſke Beretning af andres Relationer; har u⸗ feylbarlig confunderet fig derved, at da hand hort fortelle, paa den ene Side om den Danſke Konge, Gormo den Gamle, at hand var en grum Fiende af de Chriſtne, og paa den an⸗ den Side om Henrico Aucupe, at hand forte Kriig mod de Danſfke, ſom forfulte de Cdriſtne, faa har hand ſtrax bildet vori CHINDO, thi ſaaledes ſiger hand f. E L. I. annal. f. H. gvidam ex pri Francis adiens Carolum, nomine Odo, vir fortis & prudens, egitqve confilio ſuo, ut 5 cum-DANIS bene pugugretur, gui jim multis annis Caroli regnum vexal ant, una de die ex eis centium millia cæderentur, Ex hor ille Odo clarus & iuſignis habitus, & Rege ſecundus fignificatusy cum ad eum venerit uno tantum ſervillo comite con- tentus, da dog paa dette Sted ikke andre kunde forſtages, end de i Frankrige omkring ſtrippende Rover⸗Compagnier, imod hoilke denne Odo, ſom Chronicon Lanrisheisnenfe Falder Udo, ved faa herlig en Seyer har giort fig berommelig. Lineſaa ſiger og den Fran⸗ ſke Geſandt til Henricum Aucupem, ſom hand ſkenkte den Hel Dionyfii Haand at, fra den Tlid af, da den Hel. Marthrers Viti Been bleve bragte fra Paris i Corbey i Sach⸗ i: hyoilket efter SIGBERTI GEMBLACENSIS Cirmographia er ſteet an. 345. haber et Frank iſke Kongerige ikke nydt nogen Rolighed: negve eum pofigvam tramsſatum eft corpus a nobis, civilia vel externa ceſſuvere bella. Hucem gvippe anno DANI e NORMANNI regionem noſtram invaſcrunt. WITICHINP. I. e. f. 638. da dog diſſe auſke og Normend habe været en af deres Federneland udgangen Colonie, udi hvil⸗ kes Eye eller Ulykke dr hiemme tilbage blevne med Skiel ilke vare berettiget til at tage nogen Deel / eſterdi en ſlig Colonie ikke anderledes kand anſees end ſom et fra Hoved Star tens Legeme afſtilt Lein. 120 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde hvori de Danſke bleve overvundne; maatte altſaa nødvendig være ført imod denne Gormo. (5.) At man ingen Aarſage har til at diſputere længe om Konge⸗Navnet / efterdi, ſiden diſſe Folk paa deres viitloftige Streifferier ofte har reſpecteret de⸗ res Felt⸗Hverſter, ſom Konger, og paa ſaadan Maade, ſom ADAM. BREMEN. J. I. hiſt. ecclaſ. c. 38. udtrykkelig ſiger, har havt deres egne Konger til Sees: Frant & alii Reges Hanorum vel Morumannorum, qui piraticis excurfronibus eb tempore Galliam vera- bant: faa kand det meget velvære; at der pan ſamme Tid kand have været baade en Kong Nuba, (x.) Cnuto og ſaadanne fle⸗ re / og det faa meget deſto mere / ſiden Annales lullenſer vidne, at i det ovenmeldte Slag under Arnulpho tvende flige Danſke, eller rettere at tale, Früſiſte Konger, tillige ſkal være dræbte: in eo prælie cæfi ſunt duo Neges eorum, Sigefridus ſcilicet & Godefridus, og den i Danſke Antiqvitæter hoyt forfarne D. OLAUS WOR- MIUS L. I. monument. Danicor. f. abo. melder / at man i forrige ; Tider ) BIRCHERODIUS i Specimine antiqvæ vei monetariæ Danorum, p. 28. meener, at denne Konge Nuba og Harald Blaatand har været een Perſon og maaſkee bekommet dets te Navn i Daaben: Nec aléter intelligimmis, ſiger hand, vis fuerit ille Nuba, Rex Da- nie, gui temſiure Henrici Aucilpis ad baptifmum coadus fuit, quam ut Haralilus Blaatand ſit, cujus converſionem incepit Henricus Auceps, fed perfecit Otto M. filius s, ſie forfitan in lapriſino dictus. Men derſom det havde været denne lærde Mands Alvor, at overbeviiſe vs vm denne fin Giſning, burde hand forſt og fremmerſt have be⸗ viiſt at dette habde været et paa de Tider bruͤgeligt Chriſtne Ravn; mig ſynes det me⸗ get mieere troligt, da TORFÆUS melder om en Konge i Jylland, ved Navn Gnupa, ſom den Danſke Konge Gorm har flaget ihiel, vid. Series Reg, Daniæ, p. 87. at dette maaſkee ide hedenſke Tider udi Dannemark har været et brugeligt Baun; følgelig. af ſamme ved Afſkrivningen Nuba', Cnuba, Cupa, og endelig ved Forſeeſſe Chiupa og Chuipia er bleven giort. Men faa let ſom ſligt per oſeitantiam librarii har fundet ſtee: ligeſaa let har man af Cnuba, kundet giore Cnuto, Chnuto, Chnitto; hvilfet alt nu kand være os lige meget, i det ad rem præſentem det er nok, at den paa de Tis der udi Dannemark egentlig regierende Konge felv ikke har heedt Cynto eller Nuala, Ja hvis nogen med GUNDLING ir Di/fp. de Henrico Aucupe F. 27. not. 9. vilde lroe, at den af Henrico Aucupe bbervundne Cnuto havde juſt vævet den gamle Kong Gorms Son, om hvilken TORFÆUS in erifol. Hiſtor. c. 2. 3. & ꝙ beretter, at hand har herſket over en Deeh af Jylland: vilde vi ikke være der meget imod; thi det er jo mueligt, at denne var kommet fine Landsmænd i Friisland til Undſetning; endſkiont det derhos endnu ikke var afgiort, at Knute virkelig og i Sandhed havde været Konge ! Iplland; thi derſom hand ellers intet havde eyet andet end hvis hans Moders Thyra Fader Harald Klak havs de ſkenket ham, havde det endnu ikke Fundet udgiore et Kongerige, j det TORFÆUS ſelo Le. caß. I. iffun falder Harald Klak en Greve af Holſteen, oa i den Henſcende ſynes at have glemt fig ſelb, naar hand gior Knut, der var en Arbing til fin Morfaders Jordegods i Holſteen, til en Konge i Jylland. harværet et Lehn af det Tydſke Rige. 121 Tider pleyede at tillegge de Kongelige Printzer i Dannemark den Kongel. Titel, ſaa ſnart de begyndte at commandere et Rover⸗Compagnie til Soes; hvormed og den oft benævnte Torfæus iſtemmer, naar hand n fol. hiftor. p. in. ſiger: Regum certe flios, cum piratis duces ſe præberent, Reyes appellatos conſtat- (y.) og endelig (E.) at faa vit ſom end Skribenterne i deres Bor . i tællelfe ( Da jeg allereede for rum Tüid ſiden havde ſkrevet dette, vg un, ſom oven er berørt, "haver læft vores berømmelige Juſtitz „Raad GRAMMS lærde Epiſtel, hvori hand, efter hans Sedvane a p. 249. ad p.254. grundig og viitloftig beviſer, at TORFÆI Fore⸗ givende om denne Cnutone umnelig kunde have Grund: ſaa tager jeg det ikke i Betenk⸗ ning, her at revocere denne min Mening, havde og gandſke udelukt denne Note, hvis jeg ikke paa den gene Sibe gierne vilde overlevere Publico dette Arbeide ſaaledes, ſom jeg har havt den re at oplæfe det in Conſeſſu PerilluſtrisSocietatis, pda den anden Side giorde mig en Fornopelſe deraf, til faa ſtoren Mands Berommelſe, hvis Omgængelfe jeg aldrig uden med ſer Fordeel har nydt, at erindre, hvad jeg ved hans Hielp har lærde. G. Uden denne Obſervation, hvorved endnu JOH, MESSENIUS T. L Scondiæ Alluſtra- tr p. 6g. og vor larde OTTO SPERLING fi haus Tractat de ſumme Regio nomine & titulo Septentrionalibus & Germanis omnibas alis uſitato, P. 30. faq. kand confere- Yes, tor man ikke leg ge ſig efter udenlandſke Skribenteres Læfning, fordi man finder hos dem en ſtor Mængde af Dauſke Konger nævnte ved Navn, ſoſn inan forgieves maae lede efter i vore Kroniker. Saaledes melder, for Exempel, GREGORIUS TU. RONENSIS in hiſtor. Francor. L. III. c. 3. F. 106, ex edit. RUINARTI om en Danſk Konge Chlochilaicho, eller, ſom der ſtager i andre Editioner Hro- Aolaico, fon paa Soe Røveri ſkal hape fundet fin Grav i Frankrige, men å vore indfødte Skribenteres Konge-Regiſtrer er gandſte ubekiendt. Fortallelſen om ham lyder, ſom følger: His it geſtis DANI CUM REGE SVO CHLOCHILAI- CO (Hrodolaico, vel Chochilaicho) evectu nauali per mare Gallias appetivit. Egrelſidve ad terrus pagum unum de regno Theudevici devaſiaut atgve captivant: oneratisgve navibus tam de captivis quam de reliqvis [poltis, reti ti ad patriaus cupiunt. Sed Rex eoraim in litus refillebut, donec naves altum mare comprehenderent, ipfe dende ſecuturus. NQudbd cum I beuderico nunciatum Fliſſet, quod ſcilicet regio ejus ah etraneis fierit devuſtara, Theudebertum, filiuins ſuuim in illas par tes cum valido exercitu & magno armoruns upparatu direxit, Ovi interfecto Rege hoftes navali prælio fuperatos opprimit, omnemqve vapinsm tervæ reſtituit. Lige- ledes melde Annales INCER TI AMC TORIS 2d a. &£73 ap. PITHOEUM ;p. 86. om en Konz Sigifred, og hans Broder albden, ſom ſkal have ſkikket deres Geſandter til Kong Ludovicum Germanicum: obnixe flagitantes, ut Rex dominos ſuos, ſupra dictos ſei- 5 licet Reges, in loco ſiliorum habere dignaretur, & illl eum qvaſi patrem venerari vellent FCeunctis diebus vitæ ſiiæ: da dog vor SAXO GRAMMAIHICUS L IX. hiſtor. Danicæ l. 160. fg. HVITFELD i ſin Danmarkis Rigis- Arsnike fg. U PONTANUS rer. Duanic. hiſtor. L. IV. f. 103. MEURSIUS L. III. hiſt. Dan. Fol. 33. 74. ALBERT. ""KRANZLUS in deſcriſt. regnor. Ag vil. L. IV. Daniæ c. t. (4. f.191.0g jeg tor vel ſige, 7 Dauſke Skribentexe derndi ere ſamtpdige, at Eric Barn paa de Tider har regieret i dete Kongerige. Og maaſkee er det den Danſte Konge, der i fragmento ex mariyrau iu Elbekeftorp gvieſcæutium paſſione F ion. Ap-'LEIBNITIUM Huvuche, men Q F4 122 C:L.5.Beviig, at Danmark ikke nogenſinde — —— ͥͤ ́œũMœ!W2W— —ͤ—u- — — — gve colondo, quam cum vitæ diſerimine rapiendo. Naar nu alt det⸗ te ſettes forud: faa leve vi i den Tillid , at de iblant de Tydſke Staats Rets Lærere eller Hiſtorici, ſom efterdags ville berige Verden med deres lærde Arbeide, ſkal give fig meere Umag / forſt at beſtride vores VELLEN Mening med dygtigere Be⸗ viisligheder, førend de fremdeles indlemme flig Forkqllelſe i deres Kroniker, hvorved alting, ſom vi hidtil have vüſt, fin⸗ des faa urigtig. I det ringeſte vente vi at finde hos de Le⸗ rere, ſom paa Tydſke Univerſitæter beklede et offentlig Lære Embede faa megen Kierlighed til Sandhed, at, da ſom ofteſt vores Danſke Ungdom i ſtor Mengde beſoger deres academi⸗ (Fe Leidſer, de i Fremtiden ikke foredrage og paabyrde bem ven ige men i Legendis Ebbekeftorfenfibus fi iS, ibid. Hæbnes Baruth, og har tilfegtet fig den ud den Tydſke Hiſtorie faa bekante blodige Seyr over Sachſerne ved Ebsdorf i det Lys neborgiſte, an. 889. vævet ligeſaadan en Soc Konge, hvis Krigs Tog dog tilſkrives Eric Barn af ERICO POMERANO (hvis man ellers tor underſtage fig fremdeles at tilleg⸗ ge denne Konge dette Skrift, da man har faa liden Formodning om, at hand har væs ret Auctor Dertil) in hiffor. narrat, de orig. gentis Damor. u. $1. f. 266. ap LINDEN. BROG, maaſkee af den Aarſag, fordi hand har opmuntret denne Printz dertil, følges lig har givet Anledning til dette Tog; ſaa at det var ufornsden, ſagledes at fordreie og lide det Navn Farnell eller Naruthi, for at giote Erie Barn deraf, ſom HAHN i hans Tydſte Rigs Hiſtorie J. I. p. nf litt har giort; At jeg ſkal forbigage andre ſlige hos de udenlandſke Skribentere under Dane Kongers Navne forekommende Soe. Hel⸗ ter, fordi dette er en Sag, ſom ilke egentlig ſigter til vores Oyemerke. Ligeſom det og desuden er bekiendt af Hiſtorien, at det i ældgamfe Tider ligeledes har været brus geligt i andre Kongeriger- at kalde de kongelige Printzer Reges og de Kongel. Prinzeſſer Reginas; hyorom GREGORIUS TURONENDIS alleene kand viſe os adſkillige Exein⸗ pler; conf. RUINAR TI not. a, ad L. IV. c. 13, f. 55. & not. b. ad L. V. e. 30. f. 265. flige urimelige Ting, hvorved de nødvendig formedelſt fore- fattede Meninger indtages af Ringeagtelſe for deres Fæderne- har varet et gehn af det Zydſte Rige. 123 land, vel vidende; at Kierlighed til ſit Fdernelands Wre ins genſinde kand ſkilles fra en god Borgers Pligter. ene §. 14. N Ja, fare de Tydſke Publiciſter fort, var Danmark ikke 5 Blevet overvundet af Tydſkland: hvortil havde det da været nødig; at Kong Henrich Fuglefængeren havde anlagt Marg⸗ grvævffabet Slesvig? Jeg fvarer: ; ". Judicis officium eft, ut res, ita pondera rerum Q rere, qvæſito pondere tutus erit. Hvis Hiſtorien i de ældere Tider meere var bleven tracteret if Juriſter og Politicis, og det ikke havde været eenfoldige Præfters og Leviters Haandverk, ſom i deres Kloſtere og Mun⸗ ke⸗Diſcurſer ikke bekymrede fig om videre, end nuda facta: ſkulde vi finde meget derudi aldeles ikke, og meget gandſke anderledes beſkrevet, end det nu er. Thi en Juriſt eller Po- liticus hører ikke et Factum faa ſnart fortælles ; hand jo ſtrax er betenkt paa at examinere, om? og hvad for en Grund i Retten dermed har været forbunden? vil man nu applicere dette paa Marggravſkabet Slesvigs Indrettelſe , vil det ſnart viſe ſig, at de vanvittige Munke i deres Kloſtere have, ſom man ſiger for et Ordſprog / hort ringe, men ey vidſt i hvilken Bye det var. AbAMUS BREMENSIS ſiger: I. c. c. 40. Sic Hlen- ricus viclor APUD SCHLIASWICH, QVÆ NUNC HEIDEBA DI- CITUR, regni terminos ponens, ibi & MARCHIONEM STATUIT, & Saxconym coloniam habitare præcepit. Hermed mener nu CON. v RINGIUS at hand har vundet Spillet; thi endffiont ADA- | | i MUSBREMENSIS, ſom allereede er fagt, er over 150. til 160. Aar yngere, end den Sag, hvorom hand ſkriver, og hverken 1 17 ende gldere Skribentere, WITICHINDUS og DITHMARUS, ikke vel kand falde det i tvivl 2 ſaaſom CYPRÆUS in annal. epife. G * 2 heller nogen anden troværdig Hiſtoricus, ſom har levet for DAMI BREMENSIS Tider melder med et eeneſte Ord om dette Marggravſkab Slesvig: faa paaſtaaer hand dog, at man Det andet Argument, at Henricus Auceps har anlagt Marg⸗ grævſkabet Slesvig i⸗ mod de Dau⸗ ſke. Jefvi- 124 CL. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Slefvicenf. L. I. c. o. taler om en ſaadan af Henrico Aueupe op⸗ bygt Grendſe⸗Feſtning, ſettende dertil: ue veſtigis non longe ab æde Heidobuienſe ſupereſſo, ut de ea re dubitare nemo polſit, & uul- ge Oldenburguin uocari; CRANZIUS ogſaa i hans Chronica regno j rum Aqvilonarium L. IV. deſcriptionis Daniæ c. is fi tas. ſteinmer der med overeens , i det hand ſkriver: Robus Germaniæ Henricus Rex præerut, qui tutandis regni finibus vigiles oculos circumferens, quum antelligeret, Danos ex conſbetudine maiorum in du,, excurrere, du it in eos, limitibus etiam tranſcenſis ultra Hidoram, evercitum, & expugnatam urbem tunc florentem Hleſbicum, Saxonum fecit coloniam, CONSTITUTO IBI MARCHIONE, qui rem adminiſtrans ines im- geri turoretur. Ja vor ſtore CONRINGIUS lader fig, ligeſom fordum ogſaa GOL DAS T in præfar. derer Reichs Satzungen f.ø (aa vit forleede, at hand bifalder nogle ellers lardte Tyd⸗ ſkes / i ſer CRANZII og PEUCERI gamle Fabler ; og ſetter dette, ſom en merfværdig Sag, dertil, at det heele Danſke Rige af Dette Marggravſkab formodentlig har bekommet ſit tydſke Navn Dannemark: Perguam fane verifimile eft, ere hans Ord, ORTUM HINC E SSE DENEM ARC NOMEN IN GERMANIA USITATUM , cumqve primum pertineret ad ſolam illam Chenſoneſ Cimbricæ partem ab Henrico I. & Ottone MH. fubjugatam, POST A) TOTUM DANIE REGNUM, ETIAM QVOD EST ULTRA BAL- THICUM SI NUM, USU POPULARI FUISSE TRANSLATUM, (z.) Saa let nemlig er det os Menniſker, at vi lade os overtale til en Ting / om hvilken vi eengang af en forefattet Mening ere indtagne! Thi hvo ſkulde vel tenke, at ved en fuldkom⸗ men reen og uinterreſſeret Jgst. ian en Mand, der beſidder en faa grundig Indſigt i Hiſtoriſke . . om (.) J Herr Hof⸗Raad von GOEBELS Edition blive. diſſe Ord ſaaledes allegerer, at Læjferen ſkulde meene, at de ſtode hus CRANZIUM i ſamme Connexion med de ſore⸗ gaaende, hoilket dog er falſkt, og derfor maae erindres, paa det en hver dets bedre fand gioere Forſkiel paa, hoilke der ere CRANZII, og hvilke CONRINGII Ord. Sa. gen felv haver vores ANDREAS VELLEIUS in Orat. de origine appellationis Regne Dani, og den oven bemeldte Herr Etats Raad THOMAS BAR THOLNUs ben ale- reede benævnte Diſputation de Regi Daniri nomine forſvaret; Ja vgſaa vores Hoylerde Herr Juſt'tz Raad GRAMMS meerberorte Epiſtel J c. 4. f. 2% usgve ad finem, giver hero meere Oplyſning, at det a'tſaa var ubillig, at gage ſamme her forbi, Og vi tor vel ſige, at ſaa lidet vores oven opdagede Dannemark i Holland har fit Navn af Marggrævſfabet Slesvig, lige (aa lidet har ſamme meddeelt det her varende kongerige fin Beuavnelſe. i har været et Lehn af det Tydſke Rige. 125 ſom CONRINGIUS viſſelig har havt, ſkulde ſette ſaadan Tro til CRANZIUM og CYPRÆUM, ſom begge have levet i det XVI. og XVII. Secule, udi en Sag, ſom 75 være (Feet i det X. Seculo? Dog vi ville her lade den af CONRINGIO. ſandelig uden al Grund forebragte Mening om Oprindelſen til det Kongerige Dannemarks Navngivelſe blive urørt, og alleene underſoge: Om da de Tydſke Staats⸗Rets Lærere have nogen Aarſag, i denne nærværende Controvers» at ungere IMOD os et Marggrævſkabs Stiftelſe udi Staden Slesvig? 0 5 F. IF. Gotricus havde i Sinde / for mange Aarſagers ſkyld, at binde an med den mægtige Keyſer Carolo M., og at hand, da hand Det er bekiendt / at den Danſke Konge Godefredus eller Bevis, at endnu var en Printz, der gik frugtſommelig med ſtore Des- bar værer til ſeins, og allereede , ſom EGINHARDUS 6. 15. de vita &. geffis Ca- roli A. ſiger, havde giort fig de nærliggende Obotriter under: danig, og fremdeles efter hans lykkelige Tog i Früisland, da hand / ſom Annaler INCERTI AUCTORIS d. C10. up. PITHOEUM udtrykkelig melder, havde tilveye bragt en Tribut af 100. "Pund, maaſkee fattet i Tanke at conqvetere heele Tydſkland; I det mindſte melder EGINHARDUS /.c. ſelv, at hand haver truet Carolo M. at hand ubedet vilde give ham en Viſite i hans Reſidentz Aken, hvorudi hand dog formedelſt hans tilige Masfa- ere, (ſom nogle tilſkrive hans Son, andre hans Betientere / end⸗ nu andre een af hans Vafaller, og after nogle en Grave af Hol⸗ land eller Loven, der maae have forrettet ſamme enten Greven af Flandern / eller Biſkopen af Utrecht til Behag /) er bleven for⸗ hindret. EGINIIARDIL Ord f. 16. ap.REUBERUM ere diſſe: himum CONTRA NORDMANNOS, QVI DANI VOCANTUR, primo pira- ticam exercentes, deinde maiori clalJe littora Galliæ atque Germaniæ va- antes, bellum fufteprum eft; quorum RexGodefridus adeo [pe vana inf7a- tus erat, ut totius Germaniæ ſibi promitteret poteſtatem. Friſiam qvo- gve atq ve Saxoniam haut aliter atque ſuas provincias æflimabat. Jam Ohotritos vicinos ſuos in ſuam dlitionem redigerat, jam eos ſibi vedtiga- "des fecerat. Jaclabat etiam ſe brevi Aqvisgrami, ubi Regis comitutus erat, cum marumis copiis aduenturum. Nec diclis ejus, qvamvis va- Q 3 niſſimis, 126 CLS. Be viis/ at Danmark ikke nogenſinde milfømis, omnino abnuebatus fidus, qvin putaretur tale aliqvid inchoa- turus, niſi faſtinata morte fuiſſet præuentus; nam a proprio ſutellite inter focdlus, &. ſuæ vitæ &. belli a ſe inchoati finem acceleravit. Men ſom under denne Godefrido det fag navnkundige Dan⸗ nevirk er begyndt at bygges (om hvilket Annales Regum Franco- rum, ſom ellers ogſaa ere bekiendte under det Navn af Anna- lium Laurisbeimenſium, og om deres rette Forfattere har foraar⸗ faget megen Tviſt iblant de Lærde, hvilket dog ikke henhører til dette Sted, give tilforladelig Underretning, . 4. 0g. f. sø. 0%. REUBER) deels for at ſette Maal for Caroli M. ſeyerrige Vaaben hvormed hand havde underkaſtet fig heele Sachſen⸗ Land; men deels maaſkee for derved at bedekke de Danſke Lande og at giore fig meere ſkikket til den forehavende Expe⸗ dition i Tydſkland; (a.) Saa gik hans Efterfolgere, Hem- ming, en gandſke anden Vey, thi Fort efter Godefredi ulyk⸗ kelige Mord, blev Freden imellem ham, Hemming, og Ca- rolum M. ſluttet (b.) og derhos paa begge Sider 1 5 sg ! Y Eyder⸗ (a.) Vel fvivkte fordum CONRINGIUS 4. c. 4. C. 77. paa, at denne Vold, 95 1 25 fridus havde ladet forfærdige til at befeſte fif Riges Grendſer, har været dette ſamme Dannewirk, ſom Harald ſiden igien har ladet ſette i Stand; dog i haus notis ſynes hand igien at rette ſig ſelo, fan der i faa Maade ey behoves videre Rekutation. eigeſom dets nden intet aydeligere kand ſiges, end de Vidnesbyrd ere, ſom man derom her og der fin⸗ der hos Skribenterne. F. E. i de forberorte Auna. Laurisheim. l. e, heder det: Gode- å fridus foluta claſſe ad portum, qviScliestorff dieitun, cum univerſo exefeftn venit, ibi per aliqvot dies moratus limitemi vegni ſui, qui Saxoziam. reſpicit, vallo munire conſtituit, eo modo, ut ab orientali maris finn, qvem illi Oſtenſult dicunt, nue ad occidentalem oceanum totam Hgidoræ Nuntinis aq vuilonarem vipam inunimentiiin valli j prætexeret, una tantum purta dimiſſa, per quam carpenta & eſ vites cmitti G recipi poruiſſent. Hvilket noye ſvarer til dets endnu svrige Ruderibus, af hvilke man ogſaa kand beviife, at REGINO ad a. Fog. derudi mage have taget feil, naar hand meener, at denne Bold har været bygget præcife langs med Eyderen. 6 (b.) AnnalesINCERTI AUCTORIS ap. PITHOEUM ad 4. 8/0. ſige ſimpliciter: G def ide Danorum Rege mortuo, Hyemmingus, filius fratris ejus, in regium ſuccelſt, ac pacem cum Imperatore fecit, vg u 4. 947, heder det hos dem: Coidita ders inter Imperatorem utriusqvt gentis, Funcorum videlicet & Danorum, Juæta fiuvium Hg, doram (pax) viciffim ſecundum rituim ac turen ſuuim datis ſacramentis conſirma- zur, og mere finder man ikke derom i Aunalib. Reginm Franco: ap. REUBER, ad did. 4.810,47 811. Wen ADAMUS BREMENSIS er det, ſom her ſyues at tale af en hoyere Tone, naar hand L. 1. hiftor, eceleſu c. 13. ſiſer: Extincto cœlitus &stafriilo Hemming; patruelis eius, ſucceſſit, qui ino pacem cum Imperatore facieus EGDORAM FLU- | VIUM REGNI TERMINUM ACCEPT T; hvilket da ogfaa ALBERTUS "STADEN: - SIS, der desnden, ſom allereede er erindret, i alle Stykker ligeſom i blinde Wien z efter. ES EO SR re re har varet et Lehn af det Tydſle Rige. 127 Eyder⸗Strommen, ligeſom fra ældgamle Tider af, ſaa og i Eftertiden (fulde være Grendſe⸗Skiellet imellem (c.) begge Riger Dannemark og Tydſkland. Som nu denne Fred af Keyſer Ludovico Pio og Kong Gotofredi Sonner an. 925. er bleven fradfæftet, hvorom de meerberorte Anne ap, PITHOE- UM ad d. a. melde ſom folger: 7mperator cum filiis Gollofridi pa- Nun . cm, efter ham, ad za. S. & f. den videre Betenkning igientager. Dog dette ere ilkkun Ord, ſom fand klinge fremmed for dem, ſom ikke have indſeet denne heele Krigs Sammenh eng. Thi med denne Talemaade: Egdoram fluvium Aegni terminum Ac. cebit, vil ADAMUS BREMEN SIS ikke ſige, at Keyſeren her forſt pro auctoritate og Acerctorie havde fat Kongeriget Dannemark fine Grendſer indtil Eyder⸗Strommenz; thi four ſligt alleene kunde ſkee af en Seyervindere, men Carolus M. aldrig havde vundet nos gen Seyer enten over Godefrido eller hans Efterfolgere: Gaa falder denne Formodning — af fig ſelv bort, uden at den behøver at beſtrides: Men da Godefridus ikke længer vilde lade ſig noye med diſſe fit Riges gamle Grendſer, men med Magt videre udbrede fit Herredomme: faa vil ADAMI BREMEN SIS Talemaade alleene give tilkiende: Wong Heuming har herudi givet noget efter, og ſtedt fir minde til de gamle Grend⸗ ſers Faſtſettelſe. Her er derfor ved denne Freds⸗Slutning ingenlunde inæqvalis pa- eiſcentium conditio at antreffe, paaſolgelig er det gandſke falſkt, naar HEN RICUS WOLTERUS ir (hronico Bremen ſi f. 24. ap. MEI BOM. ſiger: & time obiit Godefri- dus, Rex Daniæ, cum quo tempore Adriani Papæ apud Danos Carolus bellim grande E durum fecit, & ſucceſſon ejus Hemmingus fø Carolo fubdidit; yvi reſignat ipſam par tem Regni prope Albiam abbinc-usqve in Oderam (Eidoram) ſluvium, quem acce- Pit pro termino Regnt ſui; ut ſundaret Archi-Epifcopatum eccleſiæ Hambui genſis pro goto Seſtentrione. Thi ikke en eeneſte gammel Seribent tilſkriver Carolo M. en Seyer over de Danſke; faa at den Franzos JOH, de MONSSEROLIO gader tillige med WOL- IEE O for viit, naar hand i eie (ele. ap. MAR TENE & DURANDUM, epiſt. 45. f. 1407. T. II. ligeledes foregiver om Carolo M.: Nec mora, nec reqvies, DANOS, Svecos ; Sſavos adverfum ipfum Cart lum fæderatos jnvenit- gvosomnes UNA EX- PEDITIONE EDOMUIT,ET SUBMISIT Thi omendffiønt hand udi dette Styk⸗ ke beraaber fig paa RICHARDUM de st. VICTORE, faa er dog det en Hiſtoricus, ſom har floreret i det 12. Seculo, folgelig ved cor vorum almindelige Taushed ikke kand art; es for et tilſtrekkeligt Vidne. i (e CONRING ſelv mœlder, at der ikke fattes Beviisligheder ; at Eyderen allereede for Chriſti Fodſel har været holdet for Grendſefkiellet imellem Dannemark og Tydſk⸗ land, in not. Mfe. ad L. I. c. 4. J. g. de ſinib. In perii, f. 48. edit. DN. GOEBELII, Oa har det ſandelig været en Ignorantia adfectata hos den lærde Tydſke Publieiſt JACOB " CARL SpENER, naar hand in notitia Germaniæ antiqvæ L. I. g. 2. .f. litt. i, har gidet ſkrive: guandv Danorum in[ulæ er Scandinavia kciderint ex Germaniæ com- Plewione prorſus igno ratur. Daniæ autem & Saxoniæ limes a Carolo M. Eidora animis a eft. Thi derſom hand ikkun uden Affect havde villet eſtertenke foranforte » ÅDAMI BREMENSIS Orb, paa hvilke hand beraaber fig : faa havde hand deraf kun⸗ bet uddrage denne, og ikke nogen anden, senſum, ſum vi nyclig have forebragt; ſaa⸗ ſiom jo Annales Regum Francorum ad a 808. allereede forklarer, at Rong Gudefridus, da hand vilde omgive fit Riges Grendſer med en Vold, haver hand trakt fam; me langs med Eyderen, il et ubedrageligt Riendetegn, at Ey deren i faa Maa⸗ der har været, ſom vi have ſagt / den yderſte Grendſe af hans Rige. ' 128 C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde cem, quam ipſi petebant, cum eis in marca eorum (d.) confirmare julfit s ſaa kommer nu den hele Sag derpaa an, at nogen iblant de Tydſke Hiſtoricos grundig forklarer og bevüſer / at Staden Slesvig, (ſom den Tiid allereede var en berømt Handels⸗ Plads, hvorudi Engelenderne og andre Fremmede dreve god Kiobmandſkab, har været; og af Annalib. Laurisheimenf-ad a. 204. fol. 56. ap. REUBER. udtrykkelig er Faldet det Danſke Ri⸗ ges Grendſe imod Sachſen,) ſiden af de Tydſte er unddra⸗ get de Danſkes Herredomme. Nu formoder jeg noyagtig at have beviiſt, det Henric Fuglefengeren ikke har fort nogen Kriig med de her i Kongeriget boende Danſke, følgelig ikke har Fundet fratage dem dette Stykke Land; ſkulde Derfor dette Marggravſkabs Stiftelſe være (feet: ſaa maatte dette Land under een af de foregagende Tydſte Konger allereede være re⸗ vet fra Dannemark. Dog ſligt erindrer jeg mig ikke, at no⸗ gen Tydſk Skribent ſkulde have ſagt, felgelig lader det ſig og ikke her ſette forud; og efter flige Omſtendigheder er Slesvig altid blevet en Deel af Dannemark. (e.) Men ſporger man, hvad der i ſaa Maader ſkal giores af diſſe den ærlige ADAMI. BREMENSIS Ord: Sic Henricus vicdlor Ap” SLASVIG, QVÆ NUNC HEDEBYE DICITUR, REGNI TERME NOS PONENS sås & Marchionem flatuit,.<> Saxonum coloniam ha- bitare præcepit? hvilke CHRONOGRAPHUS SAXO ad a. . P. c., og mange andre, trolig har ffrevet efter ham: Ven- cus apud Sliasvich, quæ nunc Heydiba dicitur, regui terminum ponens Marchionem ibi ſtatuit; ſaa troer jeg, at ADAMUS BRENMENSIS haver halv i Sovne leſt hos en Frankiſk eller anden Skribent det, ſom vi tilforn §. 8. have meldet om cuſtodibus limitis Danici, (d.) Derſom nogen udaf diſſe Ord vilde ſlutte til et Dannemark ante tempora Henrici | Aucupis, kunde hand komme meget let til rette dermed. (e.) Ja at dette ikke er en blot Conjeckur, men en fuldkommen hiſtoriſk Bished, lader ſig og deraf beviiſe, naar man betænfer , at Henricus Aucepe iffeilbarligen tilforn havde maattet demolere dette navnkundige Danne virk, førend hand i Staden Slesvig kunde voprette et Margarævſkab. Men nu var endnu i Ottonis Kriig med de Danſke, ſom de reene Ord hus ADAMUM BREMEN SEM udtrykkelig give tilkiende, L. II. c. 2. term. ”i Danorum apud Sliaswich oh pofiti., d. e. Volden; ſom de Danfke fordum ved Slesvig (under Godofrido) havoe oprettet, og Keyſeren maatte forſt forcere den, forend hand kunde indbryde i Kong Haralds Land. har været et Lehn af det Tydſte Rige. 129 Panici, og da hand ikke har vidſt, hvor hand ſtulde fore det hen, fordi ham intet var bevidſt om det i Holland opdage⸗ de Daunemark: ſaa mage hand have dromt, at dette Marg⸗ gravſkab (Fulde ſoges i Slesvig, ſom det Danſte Herredom⸗ mes yderſte Grendſe. Vilde nogen indvende og ſige, at ſaa grov en lapſus maatte man ikke tiltenke Adamo Bremenſi, og i det mindſte maatte hand have havt Vished om, at Henricus Auceps havde befæftet fine Grendfer imod Dannemark: faa vil jeg gierne lade mig det indbilde / naar man ikkun vil føge denne nye⸗anlagte Fæftning ikke paa Danſt Bund og Grund, men udi een de Tydſte tilhorende Egn. Thi til at befaſte en Grends Plads havde Henricus Auceps vel fundet ſkride, ikke fordi hand havde overvundet de udi Dannemark boende Dan⸗ te, men fordi hand ſom en klog Herre ikke vel kunde troe Land ⸗Freden formedelſt denne mægtige Nations naturlige Tilboyelighed til Krüg, uden at CONRINGIUS med fine Til⸗ hengere derefter i dette Argument forde formeene / at finde nogen ſardeles Troſt til at beſtyrke deres Foregivende; thi dette er en Virkning af Stats Klogſkab, og om denne ellers ypperlige Regent vel er at formode, at hand har havt den Indſigt, ſom ALBERTUS CRANZIUs, dog med en falſt Con- ſeq venta, tillegger ham: intelloxiſſe Negem cum tutandis regni fini- bus vigiles oculos circumferret, Danos ex conſvetudine indioruim in Su- ” woniam excurrere, Dog vilde det i faa Fald vel ikke giores no⸗ dig / at man af flig Grendſe⸗Feſtnings eller Marggravſkabs Anleggelſe (Fulde i Fremtiden giore megen Ophavelſe, (t.) ST fordi . (.) De fleerſte Tydſke Publiciſter, hvilke vi her alleene faa loſelig og ſom af ungefehr ville berore, have en forunderlig Mening om Marggræpſkaberne, i det de ſnart indbilde fig, at ſamme præciſe have bemerket Grends⸗Feſſtninger, ſuart afmaale dem efter det Begrib man kand have om et tort Fyrſtendomme. Begge flags Tanker har allereede MEL BON ;ø not. ad Chron. Comit. Schawenb. J. I. Script. Rer. Germ. F sag. ſorkaſtet ſom urigtige, og i Henſeende til de ſidſte ſiger hand med god Betenkſomhed: i per- ſuaſilſimum eft Marcam eſſe pagi alicuim partem ſive TERRITORIUM NON ITA ” "MAGNUM: ſaaſom man og udi de af ham ederte Aunalibus Candersbeimen ſibus p. 49. finder et Gave⸗Brev, hvorudi den Keyſerlige Printz Ludolph igien har overlade Marg⸗ græven af Brandenborg Geroni 3. Marggravſfaber af det ikke langt fra Staden Solt⸗ wedel beliggende og af hans Herr Fader Ottone M. hannem forærede Stykke Land, Ser- munt R 8 — 130 C.LS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde fordi ikke alleene de ældre Tydſke Skribentere WITICHINDUS og DITHMARUS iffe have agtet ſamme Umagen værd i deres Kroniker at nævne, men og diſſe ikke kunde give det mindſte Beviis, hvoraf man maatte giore Slutning til den Danſke Nations Friheds Forliis. Thi horer ikke den Rettighed at bygge Fæftninger hos et hvert Folk, ſom nyder fin naturlige Frihed til res meræ facultatis? Er det ikke faa, at intet uden Fordrage kunde give en anden Staat den Magt at hindre den⸗ ne Majeftæts Rettigheds Brug? Hvad drage vi da deraf for Folger, naar vi anſee en Grendſe⸗Feſtnings Opbyggelfe med fornuftige Oyne / uden at det er venteligt / at et früt Folk har Dermed villet tænke paa fin ſtorre Sikkerhed? thi det er jo til alle Tider ſaaledes gaget til, at frie Staater have troet hinan⸗ den det verſte til, og derfor midt udi Freden bevæbnet ſig, for iKviigs- Tilfælde at være i Stand til at giore Modſtand. Frankerne have aldrig undertvunget Indbyggerne i Enge⸗ land, og alligevel finder man under Carolo M. Comites, Cuſtodes & Præfectos limitis Britannici. Saaſom Annales Laurisheimenf.ad d. g. melde om en flig Grave Wido, og EGINHARDUS om en Grave Rutland, ſom begge have for⸗ valtet denne Poſt. Og Carolus M. har vel aldrig befriet Spa⸗ nien fra de Saraceners Aag, ſom af JOH. BALLANDO in not. ad Eginhard.c. 4. p. be. fub litt. O. lettelig kand beviiſes, ikke dets mindre finde vi hos AUTOREM miraculorum & Genulpbi c. 2. p. 0. og i BALUZII I. I. Capitul. I. 3. c. y g. P. gon. ikke utydelige Spor om Marggrevſkabet Spanien, hvorom og forngvnte Ame. les Laurisheimenf.. ad a. 810. melde. Som det nu er gandſke u⸗ rigtig, at under Carolingerne end een Food breed af de Dan⸗ ffe Lande nogenſinde har hort til det mægtige Frankiſke Mo⸗ narchie, (g.) men meget meere, da Tydſkland under Ludo- 5 de munt Faldet, hvilfet man ikkun obiter tor anſee, for at fee vores nu nyelig * Mening ſtadfeſtet. Thi naar den Keyſerlige Printz af en Landſtrekning har Fundet bortfkenke 3. Marggrcoſkaber; hvor ſtor mage da vel hvert Territorium habe været? (g.) Thi det er allercede erindret, at det ikke af nogen dygtig Skribent fand giores bevlis⸗ ligt, at det Tydſke Rige under den Danſke Konge Godefrido nogen Fordeel over denne Nation ſkulde være kilvoxet; og vi have i foregagende hort, at alle Skribentere derudi ere eenige, at Carolus M. ved det af denne Fyrſte befrygtede Overfald ikke var vel til Mode; —— —— ͤ —ͤ wJ—4—L̈—ö — ͤ —j—r4—w- k ——— — —— —q vico Germanico blev et eget og fra det ſtore Frankiſke Monar⸗ chie adſkilt Rige / man expreſſe har regnet ſammes Grendſer fra Kongeriget Dannemarks Grendſer; ſaaſom WITICHIN DUS: CORBEIENSIS I. I. Annal. f. Cr. ap. MEIBOM. herom ſiger: Lot hotuico autem a Rheno uq ue ad fines Illyrici & Pannoniæ, ad Oram, alli Oderam quoqvue fluvium & TERMINOS DANORUM imperium erat: Saa er det ligeledes gandſke ubeviisligt, at den paa de yderſte Grendſer af Tydſkland beliggende Stad Slesvig af Kong Henrich Fuglefangeren er frataget de Danſke og giort til et Marggrovſkab. Og falder jeg billig i Forundring over, at den meerbencevnte VELLEIUS, der dog ikke var vant faa blind hen at troe, ikke noyere har underſogt denne Ab AN BREMENSIS Beretning; men har ladet fig noye dermed, at ſige om dette formeentlig oprettede Marggravſkab: vod ejus durationem cum mora Adami in Paradiſo nemo inepte compargverit. "Langt mere har den oven bemeldte ypperlige Danſke Etats- Raad, Herr THOMAS BARTHOLIN her ud feet, hvilken, ſom hand iblant vore er den (D eeneſte, ſom udi denne Sag med Reet har forkaſtet ADAME BREMENSIS utilſtrekkelige e 2 ] (4 Mode; J det mindſte heder det: Gero f aus Normænnovum Rex SUPERBE Carole minatur. HER M. CONTRAC T. ad a. o. Endſkiont nu ſiden HENRICUS WOL- TERUS udi de allereede anforte Ord in Chron. Bremenſ. f.24. ap. Meibom. ſiger: Er tune (ſe. a. 276.) obiit Godefridus Rex Daniæ, cum qvo tempore Adriani Papæ apud Donos Carolus EE L LH GRANDE ET DURUM fecit, e ſucceſſur eius Hem- 5 mingus SE CAROLO. SUBDIDIT, qvi RESIGNAT IPSAM PARTEM RE. GNI prope Albiam abhinc nu in Oderam fluvium, quem ACCEPIT PRO. TER- MIN REGNI SUL, ut fundaret Arehi-Epi ſcopatum etcle fie Hamburgenſis pro toto Sueptentrione; faa gielder dog en faa nye Skribenters Vidnesbyrd ved de ældres. almin⸗ delige Taushed mindre end intet ; og kunde vi iblant andet lere af Aunalibus Lauris- heimenſibus, hvor lige alting pan begge Sider ved den Fred, ſom Carolus M. har giort med Hemmingo, er tilgaaet, da det heder, at den blev fluttet congrellientibus ex utræ- Ide parte utriusqve gentis, Francorum ſcilicet & Danorum, duodocim primoribtis uper fluvium Egidoram , datis viclſſim ſecundum ritum ac morem [um ſacramentis. Havde derfore den udi den borgerlige Rets Videnſkab faa ypperlige CARPZOVIUS væs ret ligeſaa forfaren i Staats⸗Rettens Videnfkab og de did henhørende Skribentere af de midlere Tiders Hiſtorje, havde hand neppe troſtet ſig til, paa det ovenanforte Sted, at beraabe fig paa EGINHARDI Vidnesbyrd, ſom viſſelig i dette Stykke intet har ſkre⸗ vet til de Danſkes Nakdeel. Dog mage vi nu ſette ham vores meerbemaldte Herr Juſtitz Raad GRAMM ved ſiden, ſom den der i den oft anførte Epiſtel har faa grundig deſtrueret det formeentlig oprettede Marggrævſkab Slesvig, at det vil koſte alle Tydſke Publiciſter Umag, fremdeles at an: viſe ſamme et Sted i deres Syftematibus juris publici. Vi ere forſikkrede om, at ingen ffal fortryde at leſe det, ſom a. p. 271-280. derudi om denne Materie er afhandelt. 132 C. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde de / fortiener her at navnes. Hans Ord i forberorte Diſpu- tation de Danici Regni nomine S. o. exe diſſe: Preter ADAMUM BREMENSEM in quaſtione de Marchionatu in fanibus imperii ab Hen- rico conſiituto obſlinatum ſilentium ef? Scriptorum.hujus & tatis, qui ta- men lomuci gefta fufe & accurate praſecuti ſunt, nequs cauſſu eſi ulla, ut tam inſigus fucinus, unde tuntus Henrico fuiſſet decor, omiſiſſent, ꝓꝙ vod neftire nun potuerumt, ſi unq vam fulſſet editum,; negligere non deſuerunt, qui multe minutiora ejus fada prolixius laudiblus celebra- runt. An itagve h Bremenfis Monachi fabulæ vetuſtillimorum auclo- rum ſelentiis præponderure debeant, cordati judicium fit Lectoris. EL . * 5 Etindrng Derſom dette nu forholder fig ſaaledes, ſom jeg viſſelig fil de 7 5 troer, at denne Sags Sandhed ſkal ſkinne, om itke alle / dog dle. nogle af mine uparthüſke Læfere i Oynene: Sag haaber jeg, 5 at en hver oprigtig Løver af den Tydſke Staats⸗Ret i Fremti⸗ den med mig ſkal ſee derhen, at det hidindtil vedtagne al⸗ mindelige Prejndicium om Marggravſkabet Slesvig af deres Syſtematibus og Compendiis bliver udelukt, og ADA- MUS BREMEN SIS med fine opdigtede Beretninger forviiſes til gamle Kierlinger pan Luuſe⸗Torvct, til hvilke flige Fabe⸗ ler beſt ſkikker ſig. Jeg venter og / at man ikke meere faa driftig, ſom hidindtil, udi Lectierne over den Tydſte Rigs⸗ Hiſtorie ſkal ſladre i fleng om en de Danſkes Ydmygelfe. Men allermeeſt haaber jeg, at ingen meere paa ſaa ſandig en Grund ſkal bygge fine Beviiſſinger om det gandſke Kongerige Dannemarks Undertvingelſe og Underka⸗ ſtelſe under det Tydſte Rige. Thi endſkiont man hidindtil Tand holde Skribenterne det til gode, at de ere fulgte den ab mindelige Tradition; faa venter man dog for det Tilkommen⸗ de, at de enten ville kuldkaſte vore anforte Beviis- Grunde, eller omgaaes lemfeldiger med os i Dannemark, end f. E. den lærde Editor af det Conringianiſte Verk Herr Hof- Raad i GOEBEL i Helmſted (h.) I. c. p. 215. litt. d. har giort, hand i —— hand h.) Vinævne den ' ikfe i gt, ligeſt 7 nb e e De ee eee ne Mening er faa got ſom almindelig, ikke alleene iblant de Tydſke Stagts⸗Rets Lerere va Hiſtorie⸗Skripere/ mon at endog vore egne Landsmænd, ikke engang de * N U har været et Lehn af det Tydſke Rige, 133 hand ſkriver, de Danſke havde yppet en uretfærdig Kriig imod Henricum Aucupem, og maattet tilkiobe ſig Freden med at overlade dette Marggravfkab Slesvig. Venricum J. ad jnſtum hellum Dani rapinis & invaſionibus ſiliſ excitaverant ,atqve ut eſus vi- GHoriarum cus fun ſiſteromt, es, quod Marchionatus SWefvicenfis uomins deindſe venit »pacem redemerunt. Og vil jeg falde i inderlig For⸗ undring over om endnu nogen fremdeles med CYPRÆO, en faa at ſige ſplinder nye Skribent vilde reiſe fig op imod 087 ſom den der faa dumdriſtig uden nogen Undſeelſe herudi fabulerer, at hand ikke alleene 7. 00. har underſtaget ſig at determi- nere Stedet ; hvor Slaget, imellem Kong Gorm og den Tyd⸗ ſke Konge Henrico Aucupe ſkal være (feet, men taler ſaa dri⸗ ſtig om Frede⸗Conditionerne, ligeſom hand ſelv havde feet ta- bulas pacis og havt dem i Henderne. Pralium lu ſiger hand, prope oleſbicum & Hexamilium commiſſum eft, " Quin & urbem Slefvi- cum florentillimam potentiſimamque expugnando cepit Henricus ; SM impertinent er digtet, fordi ikke en eeniſte gammel Skribent taler et Ord om Slesvigs Erobring. Quo zempore, farer hand fort, > pacis conditiønes a Cæfare oblatas acceptare, & inter illas concedere coadus fuit, ur Slesvici Marchio, hoc e, Dux li- nitaneus conſtitueretun, qui fines illos tutaretur , & ab injuria &ma- leſcio defenderet, quod a Danis illum Saxoniæ partem continuis incur- Aonibus infaſtari ac defølari aulliſſit, & reiſſa erperiretur. Qvin & conventum, us Slefvici Romani Imperii limes eſſet, quod anten Eidora fHumine ter miuabatur. Ita urbs Slefvicum y quæ tunc Heideba nomina- batur, Saronum colonia conſbituta eſt, Gormonequs viclo, & in gra- tiam illis, gvas diximus, conditionibus recepto, pax inter Imperatoremn 0 Regen Daniæ eft conſtituta. Thi vi haabe hermed at have be- 7 set R 3 i: y Viift, ſom have ſkrevet i de nyere Tider, have, indtil nogle faa, fulgt denne Vildfarelſe. Vi maakte derfor forfatte et heelt Regiſter af Antagonitter, derſom vi vilde opregne dem alle. Og altſaa er Aarſagen, hvorfor vi her have navngivet den eene Herr Hof Raad 1 GOEBEL, ingen anden, end fordi vi for mode, at, da ZONRINGIUS er den eeneſte gf alle den af os augrebne Thefis Forfegtere, der har foredraget denne Sag fen natur⸗ tal 10 og ſammenhengende Orden, nogle Leſerr maaſkee ville være begierlige felv at efter⸗ ſie den hoyt meriterte CONRINGII føromtalte Verk, va ligne hans Bepfisligheder med 3 55 da det formodentlig meſtendeels vilde ſkee, at den ſkionne Edition, hilfen vi habe 3 at takke for, vil tages til Haanden. Vi bekiende ellers oprigtig, at ve ſcerbeles Hoyagtelſe for Herr Hof Raadens Fortieneſſe og Lærdom, og alt dette nuagtet, at vi beflitte os paa ane de en Sats, ſom hand forſvarer, aldrig ville nav⸗ ne ham anderledes, end med ſtorſte Werbodighed. 134 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde viiſt, at fordi Henricus Aucepsikke har fort nogen Krug med de Danſke i Dannemark, det da ikke heller har været forno⸗ den / at ſamme for at imodſtage hans ſeyerrige Vaaben har tilbettelet, eller ved et anſeeligt Stykke Lands Aftrædelfe dy⸗ re kiobt ſig en Fred. Og da vi derhos have været ſaa dileret, at vi ikke reent have berøvet Henricum Aucupem den Laur⸗ | bær: Krands ; hvormed hand hidindtil af fine Landsmænd, | i Henſeende til de formeentlig over de Danffe erholdne Seyer⸗ vindinger, er bleven prydet, men alleene forklaret, at det har blot været en Colonie, ſom hand har faaet Overhaand over: ſaa overlade vi det gierne til en hver, at hand ogſaa herefter, faa ofte denne Kriig fortælles, mage paa de i Früsland boende | Danſkes Reigning giore denne fin Helt med fin Roes og Be⸗ rommelſe ſaa herlig, ſom ham ſelv lyſter. 168. 17. 6 Keyſer Or. Hidindtil fee vi altſaa endnu den Danſke Crone udi fin i med den dag naturlige Frihed; og den af Publiciſterne ſamme paadigtede ſtegonge Ua. Lehnbarhed imod det Tydſke. Rige udi ingen Maade bevüſt. Faldo, Dog maatte defige: om man endffjønt vilde tilſtaae, at de af Henrico Aucupe undertvungne Danſke have været Friis⸗ lender, og at Marggravſkabet Slesvigs Stiftelſe var en blot og bar opdigtet Fabel / ſom aldrig var ſkeet, paafolgelig, at deraf intet i Henſeende til Danmarks Lehnbarhed kand bevii⸗ ſes: ſaa var det dog uimodſigelig ſandt, at ſaavel Keyſer Otto den Store, ſom hans Son Keyſer Otto II. har under tvunget Danmark, og forbundet det ſom et Lehn⸗Konge⸗ rige til det Tydffe Rige. Det vil altſaa giores nodig, at vi anſee Keyſer Ottonis M. og Ottonis II, tvende Krii⸗ ge, og igiendrive de ugrundede Meninger, ſom den ſtor⸗ ſte Deel af Skribenterne herudi have. De Danſke, heder det, naar der hos Herr Hof-Raad GOEBEL in not. ad CON RING /. c. Int. d tales om Ottonis M. Kriig / havde ſtrax ef⸗ ter Henrici Aucupis Dod paa ny p vet Siendtlighed imod det Tydſke Rige / i det de havde Dræbt ikke alleene Keyſerens Geſandter / men endogſaa Marggræven af S8 avde 72 — har varet et Lehn af det Tydſte Rige. 135 havde fløyfet den der værende Faſtning, bragt Vender⸗ ne, ſom havde lagt under det Tydſke Rige, under de⸗ res Aag / og forfulgt de Chriſtne paa det grummeſte. Wed ſaadan Sagens Beſtaffenhed havde Keßſer 07 den Store intet bedre Funder foretage imod diſſe trolgſe Naboer, end at hand havde ført dem Kriig pas. Øg ſee (Under over Under! maatte man her billig udraabe,) Gud har ſelv erklæret ſig for de Tydſtes retfærdige Daa: ben. Oro Al. har trængt fig. igiennem indtil det Hav, hvorved de øvrige Danſke Provinzer ſtilles fra Jylland, og har der ved opreiſt fig et evigt Seyers Tegn, i det hand har kaſtet ſit Spyd i Sgen, og kaldet det efter ſit Navn Ottenſund; Og endſtient hand vel efter den ſtarpeſte Rert havde kundet giøre mecre: ſaa havde hand dog heller villet lade Naade gaae for Retten, og der for vel igien til Deels tilbage givet de Danſke / hvad hand havde fratager dem dog med ingen anden Vilkor, end at hand havde giort deres Konge til fin og det Tydſke Kiges Vaſall. (.) HaliN i ſin Reichs⸗Hiſtörie P. I. 1 2 ns > ger (ö.) De Tydſke Skribenter handle her atfer med Kong Harald, ligefom dennem behager. LAMBECIUs, uden at nævne hoem hand har taget det af, ſiger /c. at hand ikke allee⸗ ne er overvundet ien Trefning af Qttone M., men endogſaa fanget. THEODORICUS 2 NIEM in 7r. de privilegiis & Jurilus imperii cincæ inveſſituras Epiſcapatiuim, ful. 200. ap, SCHARDIUM in Syntagm. tradiatuum de Imperiali iurisdiclione, foregiver, at Kong Harald, faa ſnart hand merfede Ottonis Ankomſt, var gaaet til Skibs, oa flyet. til Sverrig, hvor hand hemmelig havde holdt ſig op, indtil Otto med fin Armée havde vendt fig tilbage igien til Tydſkland: Len gvugve-Auguftus (Otto M.) cum gramdi ewer. eien ad regnum Daniæ trangfretæuit, in quo tunc paguni dunta vat babitabunt. Rex vers Daniæ illius temporis, cum Imperatosis adventum pra ſentiret, navali præfidie ed regnum Sveciæ, cujus hahitatores etiam Chriſlum non noveramt, METICULO-. SUS AUFUGIT, UBI TAM DIU-LATITAVIT, DØNEC IMPERATOR AE. CEDERET DE DANIA. Men hoor noe THEODORICUS a NIEM maa have bekymret fig om den Danſte Hiftorie, lære viaf det folgende udi hans Fortællelje, vor hand befaler os at ſoge Odenſe Stift i Jylland: Piclus vero Augiſſlus in Jutia, ꝙuæ eft prima provincia regni Daniæ, probe ipfam Saxonium, vencralilem cathedrulem ec- Feleſſum Ottonienſem de novo ad honorem Nei funduvit, Ex illie Epifcopum C aliqvut viros religioſos Des devotis ad ſeminandiim illic verba Dei incredulis religvit; Ut ſorbigage andre ſammeſteds i den Danſke Hiſtorie forekommende grove Vildeſſer. Saa river og BUN TING 1 den Brunſvigſke Chronica p. 66. om denne Kriig med meget hohtravende Ord: J Aaret 948. drog Reiſer Olo med en vældig Xriigs ; Her i mod Kong Herold af Dannemark, angreb Fienderne i Jylland med Ild og 2 : : Sverd, Om de Tyd⸗ ſke have Aar⸗ faa til at giore ſtor BVæfen heraf⸗ ' 136 CIS. Bevüis/ at Danmark ikke nogenſinde ſiger næften det ſamme, uden alleene / at hand ſetter det ſtore Styers⸗Tegn vaa Øen Fyen ſelv, meenende, at den der værende Hoved⸗ Stad Odenſe har faaet Navn af denne Keyſer / med det Tillæg, at Kong Harald med ſin Gemalinde og Printz have ladet fig dobe, og maatte love Reyſeren Ly⸗ dighed; dog ikkun Skat af Jylland. Den berommelige Herr Profeſſor KH LER derimod ſiger i hans Reichs ⸗Hi⸗ ſtorie 2.7. og 5. at Keyſer Ou har ydmyget de Danſke, og deres Ronge Harald har maattet beqvemme ſig til, at tage Cronen af ham. Intet at tale om andre nyere Hi⸗ ſtorie⸗Skrivere, efterdi dette atter er en almindelig Sagn, ſom ſtedſe de efterfølgende paa god Tro og Love have antaget af deres Formænd og ſagt ligeſaa efter dem; ſom vi endog ty⸗ delig kunde ſee hos vores eget Lands Skribentere, hvilke dog flig grov Efterladenhed mindre kand holdes til gode; end de udenlandſfke. LE i : Y 18. Ville vi nu here de Bidner, ſom enten have levet til den⸗ den eene mangfoldig ſiger den anden imod i Henſeende til dette Ottonis heele Feld⸗Tog, men den allermindſte Deel af dem veed i i ; noget Sverd, ødelagte og forbrændteLandet til imod Skagen ved Havet, fom er imellem Dannemark og Norge. Ingen kunde giøre den ſtore mægtige Reiſer Modſtand ꝛc. Da nu hans Reyſerl. Maytt. havde ſtendt og brændt over 50. Nille ind i Fiendernes Land, og ingen Fiende mødte bam, gik hand tilbøge, og vendte ſig imod O ſten til der Tydſte Hav, ſom man finder imellem Jyllaud og den Ge Fyen, der ſtoͤdte Hans Keiſerl. Maytt. med fit Spyd i Havet, figen: de: det ſtal hede Ottenſund, og ſamme Navn bebolder Havet ſammeſteds den Dag i Dag er. Derefter foer Keyſexen bene ver pag Gen Fyen, ſom ligeledes har bekommet fit Navn af Hans Neyſerl. Maytt. at ſamme til denne Tiid bli⸗ ver kaldet Oteonia. Saaledes har baade Havet og Gen fit Navn af Reyſer Otto. Men denne Mand forraader alt for ſterk fin Skiodesloshed, i det hand confundexer Staden Odenſe i Fyen, med den here Provintz og der med nokſom giver tilkiende / at det ikle har været ham derom at giore, at underſoge fin Fortellelſes Sandhed efter alle Grun⸗ de. Og neaſtenpaa ſamme Maade forfarer SPA NGEN BERG i denne Hiſtortes Forteel⸗ lelſe udi den Mans frediſte Krønike, c. 235. ikke at melde om andre fleere. Men An nales Novaſienſes, ſom i EDMUNDI MAK TENE g URSINI DURANDIL Cddio- ne veter, Scriptor. & Monuientor. Tom. IV. ere indrykkede, ere herudi allermeeſt urig⸗ tige, naar de Trg. ſige: Inperator Otto Danot vicit, & Godefridum Duceim eorum cum omni gente Chriſliauum fecit. Thi til Ottonis M. Tiider, var ingen Dauſk Kon⸗ ge, der hedte Godefridus, og den Jydſke Konge Codefredus, med hvilken Carolus NM. har fort Krüg, er aldrig bloven en Chriſten. ne Tiid, eller dog ner derved: faa finde vi atter, ikke alleene at har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 137 noget af det at ſige, for hvis fyld de Tydſke Publiciſter fornemmelig beraaber fig paa dem, nemlig om det Bongerige Danmarks Lehnbarhed, ſom deraf ſkal be viſes. Den ubenævnte AUCTOR af Chronico Slavico, (Tom dog langt fra ikke nær rekker til diſſe Tider, men i det mindſte har levet forſt i det XII. Seculo, efterdi hand har Fundet fortælle os ſaa meget om den ſtormodige Hertug Henrich Loves Be⸗ drifter) denne uviſſe Auctor, ſiger jeg, ſom dog CON RING ſelv ikke har allegeret ; forfætler os /. 707. ap. LINDENBROG. c. JI. Sagen med folgende Ord: Nen Danorum negavit TRIBU- "TUM-CONSUETUM Imperio, qi & Marchionem ,-Legatum ab Im- peratore, nomine Hediba, circa Sleswik obtruncavit cum ſuins. — Verum Otto de omnibus fe defendens regna retrocedentia Imperii recti peravit, gvæ Carolus M. habuit, fere gvafs omnem terram Danorum gladin &. igne vaſtavit, & præførtim cis eu Sleſvi“ usqve ad mare no- vißßmum, vod Nordmannos dirimit à Danis., ideo usgve-in præfen- tem diem a vicloria Imperatoris Ottenſund dicitur. Qvi reveiſus Re- gem Danorum Haroldum circa Herwib contra fe bellaturum invenit, gvibus din belluntiſus Rex Havroldus vel Alardus vincitur, ideo HO- » MMAGIUM TMPERATORI FACIENS REGNUM AB EO ACCE- II, <> Chriffianum cum tota Dacia ſe fiori promiſit; nec mora cum: uxore fin ſcilicet Ghunnyld baptizatus eſt, c filio furuulo, quem Im- + perator de fonte baptiſini levavit, & Ottonem neminavit. It ſic in Dacia fadli ſunt tres Epiſcopi, Suſraganei Hlamſus genſis eccleſia Mo- tropulitune, cui tunc præſodit Adaldagus, vir Begtiſſimus. Men dens ne Mands Vidnesbyrd er ſandelig af ingen Betydenhed, da hand jo faa tydelig forraader fin Uvidenhed i Hiſtoriſke Ting, at hand ikke alleene paa et andet Sted har udgivet den Tydſke Konge, Henrich Fuglefaengeren, for Kong Conradi Son, men vil endog giore af det oven benævnte Sted Hedebye en Keyſerlig Marggrave og Geſandt, ſom ſkal have hedet Hei- deba eller Hediba. Det er altſaa atter ADAMUS BREMEN SIS, ſom de paa dette Sted vide at allegere ſom deres Formand. Endſkiont hand nu, ſom allereede oven er meldt; forſt har levet til Henrici IV. Tider, og altſaa hans Vidnesbyrd end og for dets ſkyld ikke kand tages for fulde: faa er hand dog langt hoyere at agte, end den nys benævnte ubekiendte Au- ctor, hvilken hand ikke * i Aar og Alder / men end 90 i 7 . N gt; hans Ord her til: 0 Rex; ſiger hand, L. II. c. a. poſtavam o- mnia forme leegna, que poſl mortem Caroli defeceraut, ſuo imperio ſubjugarat, in Danos arma corripuit, ꝙ os ante pater ęjus bello com. prelſit. Enim vero tund rebellare moliti apud Hédabye lægatos Ottonis cum Marchione trucidarunt, omnem Samonum coloniam funditus extin- gventec. Ad vum rem ulciftendam Rex cum exércitu ſtatim invafit Danium, tramgreſſuus terminos Danorum apud Sliaswik olim pofitos ferro & igne vaffavit totam regionem usgve ad mare no vilſimum, quud Nordmannos u Danis dinimit, & usq vs in praſentem diem a vidoria No- gis Oitenſumd dicitun. Cui regredienti Haraldus apud Sliafvich occur- rens bellum intulit, in quo utrisgve viriliter certantibus Saxones viclo- ria potiti ſunt. Dani vicli ad naves ceſſerunt. Jundem conditionibur ad pacem inclinatis HARALDUS OTTONI SUBFICITUR, NE. GNUMOVE AB EO SUSCIPIENS Chriſtianitatem in Dania recipe- re ſpohondit. Nec more ipfe Haraldus cum vxore fua Gunhild. & filiø parvulo baptizatus eft, quem Rex noſter g. ſucro fonte ſuſceptum Suenot- go vocavit. Ea tempore Dania Cinmarina, quam Jutland incule appel: ſant, in tres diviſa Epifcopatus Hlambuigenſi Epiſcopatui fuit fubjeda. Servantur in Bremenſi eccliſia præcipta Regis, quæ ſignant, Regem Ottonem IN SUA DITIONE REGNUM DAN U IHN H, aleo ut etiam ille Epiſcopatus dotauorit. Og dette er juſt det ſam⸗ me / ſom hand i fit lille Skrift de V Daniæ p. go. ap. LINDEN- BROG ſiger, og hvormed ſiden andre, ſom pleye at ſkrive ud efter ham, ſom f. E. HELMOL DUS in Chron. S/avor. L. I. c. 4. p. 545. CHRONOGRAPHUS SAXO ad d. ge. ALBERTUS STA= DENSIS, p. 215. ap. BOECLERUM, CRANZIUS, J. c. L. IE. c. 19. 2.197. LAMBECIUS, L. I. Orig. Hamburg. p. lo famtydige ſtemme overeens. Men alle diſſe gielde intet meere end ADAMUS, " af hvilken de have taget deres, følgelig anſees alle ikkun for eet Vidne, og fattes altſaa endnu een troværdig Scriptor coæ- taneus. Dog vi ville i dette Stykke eftergive endnu meere, end man de jure kunde fordre af os; Vi ville, for at førne de Tydſke Publiciſter, ſige, at denne Indvending, at Ab A- MUS BREMENSIS ikfe har levet juſt til Keyſer Ottonis M. Tii⸗ der, endnu ikke er tilſtrekkelig nok, at giere hans heele Vid⸗ nesbyrd magteslos. Alleene vi have neppe reſolveret os der⸗ til, faa reiſer ſig et andet Tvivlsmaal imod denne vores Ste É * £ in . ET W EET har varet et Lehn af det TydffeRige. 139 bent. Man merker alt for tydelig, at hand er en Hykler, der gierne vil giore en Elephant af en Myg. Man finder ſtrax derpaa en deylig Prøve L. II. c. 14. hvor hand meget ſtorpra⸗ lende kalder Keyſer Ottonem Dominatorem ommium Heptentrionis untionum, hvilket er faa grovt et Storſtryderie, at det ey en⸗ gang fortiener at igiendrives; og ligeſaa hoyt ſkrydende klin⸗ ger det her, da det heder, Otto haver foretaget et Tog til Dannemark, poſte vam omnia ferme regnu, que pof mortem Caroli difærerant, ſuo imperio ſubjugalſet. Thi var det fandt, at denne Expedition, efter den almindelige Sagn; an. 948. var fore⸗ faget; eller torde man lide paa LUPOLDO a BABENRERG, ſom i den Tractatu de gelo Principum Germanorum c. 2. udtrykkelig ſet⸗ ter Aaret 952. naar hand ſiger: Varaldus Rex Danorum Ottoni ſub a. D. gg. ſulicitun, & ab eo regnum ſitſcipiens Chriſtianitatem in Dania ſilſcipi permiſit; ſaa kunde man ſtrar invende Derimod, at Otto allerforſt an. 950. har bragt Slaverne i Bohmen til Ly⸗ dighed, og an. 955. endnu har fort Kriig med Obotriterne, ſom dog begge have været Caroli M. Scepter underkaſtet; men nu kand det grandgivelig beviſes, at dette Tog til Dan⸗ mark forſt er gaaet for fig (k.) an. 958. og ſaaledes falder vel dette Argument bort. 1 — da Otto den Store allerforſt 2 an. (*) Maaſkee lader Aars⸗Tallet, da Ottonis M. Expedition imod de Danſke er ſkeet, fig beviiſe ved denne tilforladelige Giſning. Nemlig WITICHINDUS ſiger udtiykkelig L. III. f.,. Vifum eft pacem jam datum Redariis oportere ſtare, eo qvod tune bel. lum adverſus Dunos urgeret. Men Otto M. lage paa den Tiid i Feldten imod de Re. darios, da Tidende em hans Sons Ludolphi Dod blev ham tilbragt, ſom af ſeloſam⸗ me WITICHINDI Vidnesbyrd 1. c. F. 650. er aabenbar, hvor hand ſiger: Liudulfas autem filius Imperatoris—- Italiam adiit, qvo agénte annum fere totum diem extremum obiit, toti Francorum imperio relinqvens ſuo flimere vuſnus durum. —— Litteræ autem obitus ejus allatæ ſunt Imperatori cum eſſet in militia, 4 militavit contra Redarios, qui fatis plurimum lacrymarum pro filii interitu uit. Da uu denne Prinzes Dod indfalder VIII. Id. Septembr. Aar 957. fon af HERMANNO CONTRA“. un CTO ad 4.957. . Ab. URSTISIUM., DITHMARO L. II. Annal. P. 33, 0g i Con- tinuatione REGINONIS ad g. g/. p. 70. i. er klart: faa er det let at begribe, at alle de tage feil, ſom ſette denne Kriig i Aaret 948. og at af Aars; Tallet 948. det ringeſte mage giores 58. Saaſom og ſorommeldte Annales Noveſienſes aß. MART ENE & DURA DUN T. 540. I. IV. have aldeles Uret, naar de ſeite Aaret s; i hvilket denne Expedition ſkulde være feet. > Men at man ellers tilforn ikke har giort meget af Otto. bis . Krüger klart, fornden foranforte, af HERMANNI CONTRACTI Taus- bed, ſom ſandelig ikke havde forgiet det, derſom Keyſeren havde undertvunget og vun⸗ det et Kongerige. i Jan | 140 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde an. 961. fuldkommen har undertvunget Kongeriget Italien: faa giver dette eeneſte tilſtrekkelig nok tilkiende, hvor langt Keyſer Otto paa den Tiid endnu var fra at opnaae Caroli M. Storhed; ikke at melde om den Magt, ſom Carolus M. har havt i Spanien, og at Frankrige har været hans Arve⸗Kyen⸗ doms Kongerige. Alligevel er det viſſelig ikke (Feer uden Aar⸗ ſag, at andre geldere Tydſke Hiſtorie⸗Skrivere i deres Kroniker intet ſardeles har fortalt om denne Krug; Thi ſaalebes tier DITHMARUS ganbſke dermed, naar man undtager den eene Linie: Occidentales ſedat, DAN OSE FEROCEs, ſom ſtaaer in Prolegom. IL II. p. So. p. LEIRRATT. og CONRINGIUS fand ikke finde fig deruͤdi, hvorfore WITICHINDUS ligeledes ikke har antegnet denne Krüg; thi man finder hos ham intet videre, end J. 717. P. Oe. diſſe Ord: Populus pro Ottonis laude - momoravit, eum Danos - armis vitiſſe. Men hvo veed ikke, hvor uviſt det Vidnesbyrd er / ſom bygges paa ingen anden Grund end den gemeene Mands almindelige Sigende? „ e Fama malum, qvo non aliud velocius ullum: Mobilitate viget, viresqve acqvirit eundo. Men CONRING havde let fundet giette, hvoraf diſſe vakkere Skribenteres Taushed kommer, nemlig Ortonis Feld⸗Tog end⸗ tes ſaaledes, ſom vores SAXO GRAMMATICUS har befkrevet det, der 2.182; ſiger derom: Supervenjente Haraldo Cefar Futiam, utpote regio dudtu vacuam nullo vefiftente permenſuc, quuim Lymici ſi- nus objeclu tune temporis Wendalam aquis claudentis ulterius emcur- rere vetoretur, conjecla in undas lancea non ſolum iter ad Hidoram te- Ferit, verum & SIMILLIMUM FUGÆ REDIFUM HABUIT, | Siqvidem baftam , cujus uſum habebat, maritimos in fluclus relinguendi monumenti gratis jaculatus, ſuum fretovocabulum indidst… Herum ut impetu gravis, ita exitu vanus apparuit. Haraldus q viphe ardentiffi- mo cuiſit abftedentes hoſtium reliqvias inſerutus, Epponem extreme agminis ducem cum ii, quos reperit, trucidavit; det er at ſige vaa Danſk: Keyſer 0e hentede et got Skind fuld af Bug i Danmark, og de kloge Tydſte Skribentere troede, at det var bedre gandſke at (File og fordolge, faa viit mueligt, denne mislingede Handel, end at tale og ſkrive meget derom. 3 ) ; et phrr været et Lehn af det Todſke Rige. 141 det mindſte er det troligt, at WITICHINDUS i flig politiſt Ab⸗ ſigt har ladet dette Keyſerens Feld⸗Tog blive urort. Thi da hand L. III. Aunul. p. co. fortæller ; hvorledes den imod Keyſer Ottonem opreriſfe Fyrſte Wicmannus har umaget ſig at faae Kong Haralds Venſkab, og fragtet efter at indvikle ham i Krüg med Keyſeren, og derpaa 5. 6%. udtrykkelig ſiger, at Keyſeren har forundt de, efter den nu brugelige Tale⸗Maade, i Uker⸗Marken boende Slaver, ſom man da kaldte Redarier, Fred, paa det hand med dets ſterre Eftertryk og Iver kunde ryfte fig imod de Danſke, hvilke uden Tvivl formedelſt den med Wicmanno fluttede Allianz havde bragt Keyſeren 1 Har niſk: (J.) ( Viſam eſt, heder det, pacem jam dutam Redariis oportore Hase, eo ꝙ oil tunc bellum advenſus Panos urgeret, & quid copiæ mi- aus ſuſſicerent ad duo bella pariter con, ictenda.) Saa havde Man jo billig kundet vente denne Svag Beſkrivelſe af ham, hvis 15 8 3 ig 0 Det kand og vel være fandt, at de Dauſke ſtrax fra Keyſer Ottonis M. Regierings Be⸗ gyndelee af have yttret ſagdant et Sindelav imod ham, at hand ikke kunde vente meget got af dem; J det ringeſte melder WITICHINDUS udtrykkelig om dem, naar hand I. II. Aunal. I. das. vil beſtribe os, hvad for Fiender paa de Tiider, da Otto M havde traadt til Regieringen, Sachen, eller, rettere at ſige, det Tydſke Rige, ſom nu havde udvaldt en Sachſiſt Printz til fit øverffe Hoved, var plaget med: Maltus qvippe i lis die- bus Saxones patiebantur hates, Slavos nb orjente, Francos à meridie, Lotbarios ab occidente, A ALONE DANOS, itemqve Slavos, proptereaqve Barbari Ion- tum trahebant cevtawren ; on er det meget troligt, naar man betenker, hvorledes end⸗ un om ſtunder midtu i Chriſtenheden pleyer at gage til, at de hinanden ner liggende frie Stater gemeenlig bære et hemmeligt Nag og Afvind imod hverandre. Jeg tor ikke eller affegge Juramentum credulitatis derpaa, at de Danſke, om hvilke vi ſorhen have tilſtaget, at Søe-Ranerie har været høg dem, ſom da vare Hedninger, en frie Konſt, kunde gioct et Jndfald i ͤKeyſerens Lande, følgelig ved de iblant dem brugelige Streife⸗ rier paa hin Side af Elben ſeet fig om efter Bytte. Maaſkee har og derhos en fornem⸗ me General, ſom har commanderet pan Grendſerne, ſat Livet til derved; Og for faa vüt bil jeg icke indlade mig med nøgen i en Ord⸗Kriig, ſom vilde ſorſvare, at ADAMI 1 BREMENSIS Furtællelfe havde Grund; ja tea vil end ikke engang være derimod, om 3 man pil paaſtaaß, at præciſe en Monſieur Hediba er blevet paa Vall Pladſen, i bor latterlig end denne Chronici Slavici Irring i fig ſelb ynes. Dog mage man derved las de det bevende , og Fictionen iffe ſtrekkes videre. Thi i faa vit, naar man feer Folk at extravagere i deres Indbildnings⸗Kraft uden Afbrek for Sandheden i Hoved⸗Sagen, kunde vi vel belee dem men for Reſten lade dem gage deres Gang uden videre Igien⸗ drivelſe. Som vi nu derfor allereede oven have bebiiſt, at aldrig noget Margarævffob Slesoſg har været til in rerum natura, men at denne vigtige Handels Stad ßidindtil har været Kongeriget Dannemark underlagt: faa mag man ikke giore en Stedets Marge grave af den ihielſlagne General, ellen fabulere meget om en Tydſk paa Dauſk Bund og Grund anlagt Grandſe Feeſtnings Raſering, eller og vel faa ublu digte en Tributs Be⸗ nægtelſe, ſom ingen Tydſk Konge nogenſinde har havt i Dannemark at fordre. 25 . i gen i Engeland ut cunctis viribus - Danorum debellaret Ne- | gem. Det ſynes og, ſom man ſnart ſkulde flutte af aba BREMENSIS Ord; hvor det heder: ava Daniam, at hand uden Kriigs Forkyndelſe har overfaldet de Danſke / og altſaa i den forſte Sfref, førend Haraldus, der, ſom CRANZIUS mel der/ juſt paa den Tiid fkal have været betenkt paa et Feld Tog imod de Svenſke, faa haſtig i diſſe Egne kunde med fine Trop⸗ per forfoye den fornødne Anſtalt, forraſket heele Jylland. Pen vilde tan nu i Dannemark bruge lige faa ſtore Ord, ſom Herr Hof Raad Gebel, hvilket tilforn er vüſt, har giort, faa maatte man ſige: Gud havde ſtridet for Kong Haralds retfardige Sag, og ladet den UUykke falde paa hans troløfe Fiendes Hoved, ſom hand havde truet ham med. Dog jeg er ingen Elſkere af flige foregione Judiciis diwinis; thi jeg tanker altiid, at vi Menniſker ere alt for foage DN | egribe, (m.) Man betragte dog dette, vg ſkionne faa med et uparthiiſk Oye, om vor SAXO fad førtient den umilde Cenlur, ſom vi læfe hos CONEINGIUM Lc. 2/8. Cauffam moti" ab Onone belli diſſimulut Sub, immo IMPUDENTER audet victoriam Haruldo ad. ſeribere. Jutet er mig meere forhadt, end Parthüſkhed; thi faa ſnart denne hos en Hiſtorie-Skribere fager Overhaand, faa udvirker den, at hand digter faa mange Om⸗ i ſtendigheder ved en ſand Hiſtorie, at man fffemsere kand ſkille den fra en Fab l. Men ſiger CON RING, at Otto har i Danmark erholdet en Seyer, tilſtaaer SAXO. felv ikke utydelig, fordi hand derpaa fortæller, at Græv Haqvin i Norge, efterat hand havde hort om Keiſerens Bedrifter i Jylland, har hand, forladende fig paa de Sachſiſke Baa⸗ bens Magt, vegret fig at give Kong Harald fremdeles Skat: Proſecto, ſlufter hand, Tisſvinus ita ves fas non compofuiljet, fi Otto turpi fuga ex Futia fe reciſ jens c treomum ſuum agmen Haraldo trucidandum expofviffer. Men havde CONRINGIUS. oplevet de Tider, da vor lærde TORFÆUS ved fin Hiftoria Rerum Norwegicarun har givet den Danſke Hiſtorie et nyt Lys, ſaa havde hand viſſelig ikke giort denne Slutnings Thi man behage felv at efterlrſe P. II. L. 7. c. 7. faa ſkal man finde, at Gra Haqvin i Norge derfor er affaldet fra Kong Harald, fordi denne Monarch ved den Chriſtelige Re⸗ ligioas Antagelſe havde overtalt ham til at lade fig ligeledes døbe, va nu ſortrod det, at hand hadde forbyttet den hedenſke Religion med den Chriſtelige. Og naſtforbenronte TORFÆUS har oa l. c. cap. G. viiſt, hvo: ledes Ordene ere at forſtage hos SXXONExNI: Ha v ii plus [pet ac fiduciæ & Saxvnicis amis qvam ſuis viribus cepiſſes at CON. RINGIUS altſaa ikke behober af os videre at igiendrives. — har væretet Lehn af det Tydſke Age. 143 begribe, hvorledes HERREN regierer. Jeg vil altſaa iffun ſige dette: Keyſer Otto den Store, da hand drog i Kriig imod Kong Harald, havde med en mægtig Herre at beſtille. Harald var fra hans Ungdom vandt til Krüigs⸗Handverket; CRANZIUS beſkriver hans Velde med faa, men fyndige Ord: Jama, ſiger hand, ful Haraldo in ſolis Daniæ arms potentia, ut &. Norwvagis Ja- loramti bus ſuppetids fes ret, & Suecis nibilominus invocantibuls copioſo præfidiø non doeſſot. Unus erat fua ætate Rex præſtantiſimus in quem omnium vicinor um oculi præcipua mitterontur obførvantin. Deniqve & Auftralem Plagam, 4m Vandal tenuere, non liqvit intentatam, j gvin & oppiduin Julinum, 4 illa ætate in Pomeranis erat præcipuum, eyppugnavit, gentemq ve per pulit imperata facere. Ligeſom nu en hver Krigs Begyndelſe meſtendeels ſtager i en Fyrſtes Magt, men dens Frem og Udgang henger af Tiden og Lykken, eller, bedre ſige, af Guds Villie og beſluttede Raad: ſaa kand det el være, at Otto M. i fit Krügs⸗Naad har overlagt, hvorle⸗ des hand vilde komme ind i Jylland; men fordi hand maa⸗ ſkee har forglemt med fit Generalitæt nt overveye det Spors⸗ maal/ hvorledes hand (fulde med fin Armée igien finde Hiem⸗ Veyen? ſaa maatte denne Konge Haraldus, ſom vi oven ha⸗ ve hort af Sa ONE, viiſe han den med fin Skade. Narrario hi- Horica de Origine gentis Danorum, u. J. P. 207 ap. LINDEN RROG., hvilken af nogle, endſkiont, ſom vi allereede pga et andet Sted have ſagt, uden tülſtrekkelig Grund, udgives for Kong ERICI POMERANI Verk, ſiger os lige det ſamme, hvad sax o herom har anteignet: Tunc Imnerator Otto, ꝙvi llidtus Otto M. paravit fø ad invadendum Daniam, — Haraldus Rex in extremis finibus re- gni ſui erat, ſcilicet in Hallandia. Imperator totam Jutiam vaftavit. usgve ad mare, quod ab eo Odeſund dicitur. Ibi enim lancram ſuam in mare miſit ad perpetuam rei memoriam. Quo qudito Haraldus vo- e commotus verfus Futiam feſtinavit cum furore magno, gvod intelligens Imperator fugit - Haraldus occidit Ypponem, Ducem citus Imperatoris, reliqvi vero Teutonici fuger unt. Wibe: $. 19. Itkke heller gik Keyſer Ottonis II. Kriigs⸗Tog imod de Om gener Danſte lykkeliger af. Thi ihvorvel DIDMARUS IL IIl. Amal. Oro ii. hat 1A 1 5 2.342, 144 CLS Bevii,at Danmark ikke nogenſinde tæret Iyffeli-p. 242. ſiger: Otto Danos ſibi rebelles perene (n.) ad Slesvik propera- ger i Kriigen /e, ibr etiam hoftes ſuos foveum, gvæ ad defenſeunem potrie parata imod de Dan⸗ ſte ?, , &. portam, quæ Wieglesdorff (i nogle Exemplarer ſtager Heg- gedor med denne Parentheſi: vulgo Egdora vel Eydora, nempe dur eft porta, Hegge, Hage fopes ſpinarum. Hinc tandem & flumen nomen Eidora accepit, qvod hodieqve retinet,) vocatur, armis præoccupari videns, conſilio Bernhardi Ducis, &. avi zneimet Henrici Comitis, OMNES HAS MUNITIONES . TER EXSUPERAT; faa er det dog neppe at troe, at Danne⸗ virks Erobring, hvilket er denne „ven al defenſonem patriæ ha- rata, ikke ſtulde have koſtet Keyſeren meere Umag. De Dan⸗ ſke ſtode efter Keyſer Ottonis M. Expedition bedre paa deres Varetegt / og er det maaſkee fra denne Tüd at regne ſteet, at de efter den kloge Dronning Thyrae Tilſkyndelſe have re- pareret Dannevirket. (o.) Hvo ſom end og ikkun obiter har leſt dets Beſtrivelſe hos PONTANUM in 5%, Rer. Danic. Fier og DANCKWERT in der Schleswig Solſteiniſchen Landes Beſchreibung F ne. kand let foreſtille ſig, at ſlig en Bold ikke var beſteget ien Haft, J det ringeſte melde de ? 10 Dan (v.) Ingen maas tillegge biſſe Ord den Mening, ligeſom deraf kunde ſluttes, at de Danffe - tilforn maatte have været det Tydſke Rige underkaſt, eſterdi man egentlig kalder dem Re⸗ beller, ſom fette fig op imod deres rette Herre og Øvrighed. Thi ſom Seriptores medii ævi Almindelighed ikke have gſort ſig Samvittighed over, at bruge Latinſke Ord i en anden Mening, end ſom de pleye at tages udi bog Auctores elallicos: fan bemerlede og hos dem det Ord rebellare faa meget, ſom at begynde Kriig paa ue, ligeſom vi f. E. FREDEGARII SCHOLASTICI Chron. Cuntin. P. II. c. alt. og P. Il. ab iniz, tybelig finde dette Ord i bemeldte Mening; ikke at tale om de Auctores, ſom DU FERESNE in GlofJår. T. III. Fm. 524. edit. Hrancaſ. har anført. ; (.) Obiter melde vi, at Danckwert har taget feil af Sagen, naar hand nteener, at Dron⸗ ning Thyra, ſom hand med AX ONE GRAMMATICO og andre Danſke Skribentere holder for en Engel Prinzeß , da hun dog var en Holſteenſk Græves Daatter, havde raadet de Danſketil dette Dannevirks Oprettelſe ex imitatione af den bekjendte Skotti⸗ te Muur. Thi at Kong Godefridus allereede har anlagt denne Vold, er klart af det, ſom vitilforn have ſagt. Saa kaldes og i CONERNGIIL ai Aci . 219. dette Da- newirk gandſke urigtig Banegelt, hvilket vi dog meere holde for en Tryk Feil, end at vi i Seks Villeimputere bet den ſtore CONRINGIO. Thi at Danegeld har været et Slags Skat, or en afgiort Sag, og kunde loca høg DU FRE SNE in Gleſſar. ad Scriptor. mediæ & in- ſimæ Latinit. L. II. f.7. og SELDENO de mari clauſo L. II. c. 11. Sc. vg. give fuld⸗ kommen Beviis derom. Paafolgel'g endſtiont vi nu lade det ſtage derhen, om Engel en⸗ derne egentlig have maattet betale denne Skat til de Danſke, ſom PONT AN. 4%. Dan. . . foregiver; faa er det dog klart, at Danegeldum ikke har haft uogen Connexion med dette Dauewirk. $ … -hbiftoria Olai Trygguini- heder det h TORFÆUM I, c. p. 38: 4 W fag; 4 , 146 C.L.S. Beviig, at Danmark ikke nogenſinde ſaaledes: Ur yrimum concurrerunt, atrociſimam vrælium utrinque non frue ingenti utriusque partis clade, majori tamen Iimperatoris, per integrum diem ad nodem usgve' geſtum eſt. Inde novis adparatibus confiliisgve triduanæ induciæ date, qgvibus fnitis prælium majore mo- Je redintegratum Cæſurianorum plures abfumfit ,; donec adulto die Dani acrius invedi jam inclinantein hoftium aciem- in fugam vertunt. Omendffiønt nu en Tydſk Juriſt vilde forekaſte os, at dette er ikkun den eene Partes Relation, og kand intet beviiſe: faa ere vi dog i Stand, af en Tydſk Hiſtorici Vidnesbyrd at be viiſe ham, hvor langt Keyſer Otto II. har været fra at con- qvetere Dannemark, Thi ihvorvel GOBELINUS, PERSONA in Cofinodromio art. C. c. æc. f. art. ap. MEIBOM. ſiger: 00 II. yri- mam eupellitionem contra Danos fecerat , gvos qpnd Slefwvik uicit, faa tale dog de ældre Skribenter ey ſaa ſtort. Man hore f. E. DITMARUM, hvad hand ſiger derom; og da lyder det meget ringe, naar man ſammeſteds laſer: Urbem unam Cæſar in his finibus ædificans præſidio firmat. (p.) Ja det ſynes at Ap- petiten til Danmark er gandſke forgaget Keyſer Otto II. ſaa at hand end ikke engang har villet profitere af den indvortes Urolighed, i hvilken Sven Otto an. 980. fordrev fin Fader Harald for den Chriſtelige Religions ſkyld fra Land og Rige. Herhos falder os ind en maaſkee ikke urimelig Obſer vation: at derſom Otto havde troet, at Dannemark var hans Lehn⸗ Rige, eller dog nexu tributario ham underkaſtet: maatte hand have været en meget flet juſtitiarius, og forſomt fit nobile judicis officium, at hand ikke havde hevnet flig Utroſkab, og ladet en Fyrſte ſidde pag Thronen, ſom ikke alleene uden hans Vidende og Villie havde bemeſtret ſig Thronen, (g.) d EM Ain (p.) End og denne Stæd er ſtrax 6. Aar derefter igien indtaget af de Danſke, uden at Otto II. des Aarſage videre har ſogt at hevne ſig, ſom CONRINGIUs ſelv in note d. f.219. tilſtaaer, og DIT MAK Us udtrykkelig ſiger. Fa ni (4) Ja maaſkee er det (feet juſt i Anleedning af denne Sven Ottonis Rebellion, at forbe⸗ mældte Stad er af de Danſke igien faget fra de Tydſke. Thi Keyſer Ottonis II. Krüig imod Danmark indfalder i det Aar 975. eller 976. ſum Tand beviiſes af DI TMARO 7.342. Hos vore Dauſke Skribenter finder man herom liden Oplyfning, idet det før nes at de fleerſte ikke have erindret fig, at fleere Ottones end een har herſket i Tydſk⸗ land. Derfor hverken SAXO: GRAMMATICUS eller HUIIT FELD, eſler MEUR- S105, eller BERINGIUS tale det ringeſte om Kong Haraldi Kriig med Ottone II. Den 8 . hat været et Lehn af detTydffe Rige. 147 men og dets uden befinittet fine Hænder med fin Herr Faders Blod, ja ſelv giort fig Umage for at udrydde den Chriſtelige Religion af fine Lande. Det er ey heller troligt, at Kong Harald faa aldeeles (fulde have gaaet Keyſeren ſom fin Lehns⸗ 11 forbi, at hand ikke engang ſkulde have Flaget for ham nod fin troloſe Son da man vel dog i flige Tilfælde vender fig til gandſke fremmede. Ja vilde man end ſige, at hand for ſin Perſon havde vildet med Taalmodighed lide den ham tilfoyede Uret: faa havde dog de Geiſtlige ikke taugt dertil; ſom de, der i denne Forfolgelſe ſaavel ſom i andre maatte vente den haardeſte Medfart, og ſom derforuden vel alleree⸗ de paa den Tiid vidſte den ſtionne Troens⸗Artikel, at Keyſe⸗ ren er den Chriſtelige Kirkes overſte Forſvar og Foged, hvilken Lerdom tillige med det dominio directo, ſom ham tilkom — over Dannemark, havde blevet et herligt Motiv, (r.) at den⸗ ne gode Herre havde burdt foreene ſine Vaaben med Kong Haralds og ſlaae til med Sverdet, om hand end aldrig ellers havde havt nogen Tilboyelighed til Kriig. §. 20. Dog vi komme endnu eengang til at tale om Keyſer Ot- tonis N. Feld⸗Tog. Vi maae nemlig endnu erindre dette, at gane beo da denne ellers ſtore Fyrſtes Armée maatte ſoge en ſaa bedro⸗ met Navn af vet Hiemvey udaf Jylland ; EN neppe ventelig, at de fore⸗ Dee u.! 2 givne Dien eeneſte PONTANUS f. 132. melder noget om den, dog ikkun med faa Ord. Men TORFÆUS handler udførlig derom i hans Trifolio biſtorico p. 5. Ad- og i hit. Norweg. I. II. F. 287. 14. (r.) Kong Harald lod fig ikke faa plat fordrive fra fit Kongerige. Det koftede endnu et — blodigt Slag, ſom maatte give Udfaldet, enten hand eller hans Son fkulde beholde Kronen, udi hvilfet dog Harald tabte og fif det dodelige Saar, af hvilket hand ſiden dode. Vi ville fortælle det med HELM OLDI Chrom. S/avor. L. I. c. 15, Ord: Ha. ro l dus licet ab initio Regni ſui ſemper fpem ſuum in DEO poſuerit vel tunc maxime Domina coimendauit eventum vei, non tam dolent ſua pericula, Jam filii deli- Gum e eccleſiæ anguſtias. Cernens enim tumultum non poſſe ſedari fine prælio, ar- ma ſumſit invitus, adhortantibus his, 4 Domino & Regi [no fadem inviolatam ex- bibere nitebantur. Jentum eſt ergo ad bellum, in vo conflidu vilta eft pars Herol- Ai, cecideruntqve vulnerati multi, &. Keyſer Otto havde ſandelig ikke uden at bes k Be hg ſtorſte Felonie kundet forløbe Kong Harald, derſom hand havde været hang ” aal. . 148 C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde givne Seyers⸗Tegn have deres Rigtighed. Og maae de Tydſke Skribentere gierne ſette dertil: Sic Hannibal Cannas notavit. Thi lad være at Hiſtorien om Keyſer Ottonis Syyds Kaſtelſe i Soen og den der ved ſamme forundte Til leggelſe af fit Navn ſkal være paſſeret, faa troer jeg / at den ede Keyſer maae have tænkt pag Icari Fabel, om hvilken det eder: Cum nimis infirmis peteret ſublimia pennis Icarus, Icariis nomina fecit aqvis. Men at jeg ſkal ſiee oprigtig; hvorledes denne Hiſtorie fore⸗ kommer mig: da ſynes den mig at være en dygtig Legende, ſom ſkikker fig bedre for eenfoldige og lettroende Munke 1 de⸗ res Cloſter⸗Annales, end ſom i et heel Kongeriges fornuftige Hiſtorie. () Thi at Keyſer Otto M. ikke har bygget Odenſee udi Fyen, (t.) ſom CRANZIUS in Saxon. L. III. c. ag. og OTTO FABRICIUS I. I. Daneidos fingerer / og paa oven ga er e i; (.) Det lader maaffee ogſaa her fig givre beviisligt, af SFribenferne have confunderet tvende diverſe Hiſtorier med hinanden. Keyſer Otto M. gif an. 949. f Kriig imod Nor⸗ mændene i Frankriig, og bleyrede, ſom WITICIINDUS I. III. I. 651. tydelig for fæller, Staden Rouen forgieves. Fordi hand nu blev Greven af Flandern unaadig derover, og denne feparerede fig med fine Tropper fra Keyſerens Armée, faa ødelagde Keyſeren ſiden alting i Flandern med Ild og Sverd, og lod opkaſte en Groft ved Gent, hvilfen hand, fordi den ſkulde være hans Riges Grendſe, kaldede efter fit Navn. JACOB. MEYERUS i hans Annal. Flundriæ tand atter lære os bette. Thi d. 949. friver hand: Otto Cæfar - - FKorhomagum caput Nurmænniæ ob ſedit, u zn obfidione amiſſo qvedam ſuo nepote, nobili viro in Årnulphum debacchari cæpit. - -… (fed eo Handrus inteledo . - domum fe recepit, quem inſecutus Haſti- ter Otto Gandavum populabundus pervenit. Contra Gandenfes ,qvi tum intra Seuldem & Legiam tantum incolebant, arcein validam eduxit in vipa Legiæ, ex gua arce Cæſariana præſidia cam Gandavenfibus odio implacabili continenter di- gladiabantur Aadbæc Cæfar terram quatuon officiorum occupavit, ſoſſamq ve Hontam duxit, QVAM OTTONIANAM DIXIT, ac finem imperii eſſe voluit. Hvormed ogſaa kand confereris JACOBI EXNDII in Chronic. Zelandiæ L. II. e. q. P. 770. Cc. G. P. 7287. Fortellelſe, og er det ikke lidet at undre over, at CVPRÆUS en ind od Slesviger zn Annal. Hpiſcopor. Sheſvicenſ. L. I. e. g. Pt. har begaaet faa ſtor en Efterladenhed, og confunderet denne Ottonis M. med de i Frankrige boende Nors mænd forte Kriig med den, hvilken ſelb ſamme Keyſer har foretaget imod Kong Harald i 08 da hand jo let kunde have erindret fig; at ingen Rouen var at finde i JIylland. 7 a (t.) Men om Kong Harald til Keyſer Ottonis Amindelſe, ſom PONTANUS f. 727. meener, har bygget denne Stad, derom mage andre chſputere; I det ringeſte ſynes ys Dette om ikke en gandſte ugrundet, dog en ubeviiſt Giſning at være. har været et Lehn af det Tydſke Rige. 149 HAHN Reichs Hiſtorie foregives, har været vores berem⸗ melige PONTANO in Chorugraplics Daniæ diſeriptiume f.721. ſaa meget lettere at beviiſe, ſom det har været Ottoni M. ſom in⸗ gen Flode havde, gandſke umueligt, at fore fine Folk over Beltet, eller at ſette Foed paa Fyen / hvis vi ey ville fingere, at hand ligeſom den Hell. Apoſtel Petrus har fundet gaae pan Bandet; hvilket kunde give et herligt Tillæg tit de gamle Munke⸗Hiſtorier; i ſer da Otto her verſerer in propaganda religione Chriſtiana; i hvilke Tilfælde den iorige Clexus for; dum gierne underkaſtede ſine Helter alle Elementer. (u.) Men at fremdeeles Keyſer Otto ikke har kaſtet fit Spyd i Limſior⸗ den i den Proving Salling Syſſel udi Norre⸗Jylland, og kal⸗ det det Band, hvor man gager over i den Provintz Moß, Otteſund efter fit Navn, kaud man deraf med god Sandheds Skin beviiſe, at det Navn Ote eller Othin fordum har været meget brugeligt i Dannemark, og de, ligeſom alle andre Nor⸗ diſte Folk, (x.) i ældgamle Tider have dyrket en berommelig Helt, Othin eller Odin ſom deres fornemmeſte Afgud; hvor⸗ for, ligeſom de til hans re og Amindeiſe have Faldet Ons⸗ dagen eller Odens-Dagen, ſaa ſynes det mig og troliger at a Ay T 3 ; være; (u.) Naaffce havde THEODORICUS a NIEM funde lade fig dette indbilde; thi nagtet at de Tydffe Keyſere aldrig have været faa mægtige til Soeg, at de kunde underholde en Fløde; faa heder det dos hos ham pag den oven anforte Sted: Transfietavit in Dæ- cam, og dette ſelvſamme igientager hand; elsgio Otte nis V. in nemore unionis tr. C. qui Labhrinthus dicitur c. . wor det heder: Præterea idem Otto M. Auguſtus per ſonn- ter trunſfretavit ad Daciam, abi per medium annum ſiændo inter nunc fideles, tune vero hoftes Catholicæ fidei Dacos ſæviſſiuos, ud hoc et ipfos ad eandem fidem Jö modolibet convertere poſſot, venerabiſem eccleſiam ſui nominis ædificavis, qvæ adhur - Ottonienfis nuneupstur sin Niſſia, (det ſtal maaffee hede in Jutia, thi denne Irring have vl allereede forkaſtet ham i den Nota i.) gvæ efø pars potior & fortios ejusdem gn Dacorum, ex qun fretum maris ilidem tune Ottenſele, hoc eft, mare Ottonis øsgve in hodiernum diem aphellatur. e 1 Ic endog Sachſerne felv; thi diſſe have holdet Odin for faa hellig, at man og til dets ſtorre Forfikring om deres Omvendelſe ſtedſe ved deres Daab, ſom i Cunaling init P.XXXVI, . 86. og af andre ex Capitularibus Careli M. er bemerket, navnlig have r ladet dem forſage in. Men om denne Odin eller Wodan har været det ſamme hos de mod Norden boende Nordiſke Folk, ſom Nercurius hos Romerne og Grakerne, mage de underſoge, ſom forlyſte fig meb Digt og Fabler; thi det er vel noget fert „ naar man vil ſtatuere en Harmonie imellem Afgudiſfe Nationer i Henſeende til deres Guder, Dog fortiener den forrige Biſkop i Troenhiem Herr JONAS RAM Tanker at anſees for en lærd Giſning ſom hand udi et lærd Skrift har fremſat, at denne Odin ſkal have været Homeri VUlyſſes. 150 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde være; at ſaavel Staden Odenſe, ſom og denne Odenſund, tillige med den i vores Salland beliggende Provincia Odda, eller Othsherrith og fleere andre Steder have ham at takke for deres Benqvnelſe. (y.) Men det er alle bekiendt, hvor færdige de gamle Munke vare, naar de ungefehr havde op⸗ ſnappet noget, at indklede det i et vitloftig Eventyr. Som nu ADAMUS BREMEN SIS havde fornummet noget om Key⸗ fer Ottonis Tog til Jylland, og ſiden hort et Ottenſund nav⸗ nes: faa har hand ikke bedre Fundet rime diſſe to Ting til⸗ ſammen, end med at foregive, at dette Navn havde: fin Op⸗ rindelſe af Keyſerens Expedition. Dog derudi bifalder jeg ingenlunde hverken vores Sax NI, eller CKRANZ IO, eller BUN- TING, eller hvem det ellers maatte være; naar de ville bin⸗ de Verden denne Digt, om Spydets Kaſtelſe i Stranden, ſom en fandfærdig Tildragelſe paa WErmet. Hvo ſom vil lyve, mage vide at give Sagen en Tour; thi derſom hand lyver alt for plump, troer man hannem ikke. I vore Tider holder det noget haardere, end ſom tilforn, med at indbilde Verden ſlige Ting. Siden man af Philoſophis er vandt tili alle Ting at bekymre ſig om en tilſtrekkelig Grund, underſo⸗ ger man Sagen noget noyere end tilforn (Feet er, da man med qvis, qvid, ubi, qvibus auxillis, cur, qvomodo, qvando? pag en ærlig Maade kunde hielpe fig frem i den lærde Verden. Et Barn taler ſom et Barn, og fænfer ſom et Barn, men den, ſom er bleven en Mand, afſkaffer det, ſom er barnagtigt. Af Fyr⸗ ſter venter man fyrſtlige Tanker, af Helte Helte-Gierninger. Et Spyd eller en Lanze var en commanderende Generals Kiende⸗Tegn. Hvorledes ſkulde nu ſaadan een kaſte fin Com- mando - Stav bort? At have tabt fin Varge i Krigen, blev Ø altiid e ig o . NRINGI Sporsmaal: Tum gve/ 2 ee 480 ee VE 1 tunge 2 maculalJet 2 thi man kand nu let fre, hvor meget endnu kand difputeres om Aarſagen til denne Navngivelſe, omendſkiont det ellers forekommer CONRING ſom en afgiort Sag / at Otteſundet har fit Navn af Ottone M., og hand in Aunot. Mfetis . 276. farer fort at ſige Lanceam ab Ottone M. in fretum Limicum eſſe miſſum cum es usgye ewercitum duxiſſet, & nomen Otten ſund ab Ottunis illo dudtu ge natum, usgve eft adév certum, ut nom tuntum SON, fed etiau aliis Danicit Scriptorilus eæ- freſſerit veritas illius fadli commemorutionem. har været et Lehn af det Tydſke Rige. II —— — — ——1 — ug — — wü ——̃— altiid agtet for en Skam, og hvorledes ſkulde da Keyſer Otto, den ellers faa ſtore Otto, ikke have draget meere Omſorg for — fin Landfe eller Spyd? Sandelig herudi havde hand fore⸗ gaaet fine Soldater med et flet Exempel, ſiden da det paa den Tiid maatte være ſkeet pag Flugten, man kunde befryg⸗ tet om dem, at de havde trædet i deres Anforeres Fodſpor og ſogt/ ved at kaſte deres Gevær fra fig, at giore fig Flugten fan meget lettere, hvilket man dog ikke engang kand tanke om ſaa ædelmodig en Nation, ſom den Tydſke er. Jeg vil da å troe denne Fortællelfe / enten nu SAXO GRAMMATICUS eller nogen anden, Tros Rutilusve ſiet, har digtet den, faa ſnart jeg begynder at troe andre Munke⸗Legender, og imidlertiid forlyſte mig med min Syneretiſmo hiſtorico. Svilket formo⸗ dentlig ingen ſkal tage mig ilde op / da man jo ellers pleyer udi de Lardes Rige at lade en hver beholde libertatem fen- tiendi & credendi ukrœnket. z 75 §. 21. : Men i det jeg har faa gandſke ringe Tanker om Keyſer | Svar paa Ottonis M. Kriigs-Expedition i Danmark, maae ingen fore nie mig kaſte mig den gamle Hiſtorici SVENO AGONIS miſerable Bid hesbyrd om nesbyrd. Thi ſkiont hand ſiger med torre og tydelige Ord 1 M, om Ottone M. hos TORFÆUM in rrifol. hiſtor. p. 15.: Ilis tempo- . ribus Daniam ſibi tributariam fecerat propter Regis, ut arbitror, defr- diam, quem Supra meminimus gulæ tantum & dieliciis infervire, ſaa er hand dog i fine ovrige Beretninger en ret uforſkam⸗ met Fabelmager, og ſiger endnu des uden uſandt derudi, at hand vil giøre Dronning. Thyræ Gemal, den gamle Kong SGorm, til faa heslig en Frgadſere og efterladen Regent, da vi dog allereede have bevüſt, at hand virkelig har været ikke alleene en ſtor Kriigs Helt, men og en fornuftig Fyrſte og Regent; for hvilken Aarſags ſkyld man i faa Maade umuelig land eller tor troe ham. (2.) Ja, derſom jeg ſkionner 1 ; aa (.) A SVENO AGONIS i haus Beretninger ikke har brugt noget ſerdeles Judicium di- ſcretivum, er klart af andre Steder, der findes hos ham. Saaſedes ſiger hand f. E. om Korg Harald, at hand, da hand af fin Son var ſtodt fra Thronen igien har 2 ; 5 nette Ø * 3 152 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde faa ſynes hand at have ſkrevet dette, for at fane Anleedning til at giere Verden bekant fine opſpundne Amadis-Streger og Keyſer Ottonis meere end Romain - lige Kierligheds Avan- turer med den bedagede Dronning Thyra, ſaaſom hand ſtrax immediate efter foranforte Ord farer fort med folgende Ex- preſſion: Q;in immo eo pervenit inſolentiæ, (Otto M.) t infumiæ diſerimen toto regno conarerur irrogare; gvippe ſupra memoratæ Regi- næ (Thyræ) hudicitiam ſuis pertentavit illecebris irretire; Hvorpaa det har behaget ham vitloftig at beſkrive, hvorledes Keyſer Otto den Store har afferdiget nogle af fine tilforladeligſte Betienter til Dronning Thyra med koſtbare Gaver; ſom ſkul⸗ de aflegge en aabenhiertig Bekiendelſe om den Kierlighed hand bar til hende / og under adſkillige fode Foreſtillinger og ſmigren⸗ de Ord bevege hende til Gien⸗Kierlighed, imod hvilke under⸗ fundige Lokkelſer dog Dronning Thyra ſom en anden Penelo⸗ pe med Snildhed havde bevæbnet fig; og / i det hun i Steden for at vederlegge denne Kierligheds⸗Tieneſte paa behørig Maade, havde af den forelſkte Keyſer under det forſtilte Haab; at giore hans Begiering fuldkommen fyldeſt, udbe⸗ det fig tre Aars Efterladelſe af den Skat, ſom de Danſke burde at erlegge til ham, af diſſe hende ſtrax tilſtagede Pen⸗ ge faget Bekoſtningerne, ſom det navnkundige Danvirks Op⸗ byggelſe udfordrede, Thi den mage ſandelig være meget flet forfaren udi Hiſtorien, ſom ikke her grandgiwelig kand merke en grov Fabel. Dronning Thyra var paa den Tiid uimodſi⸗ gelig en Dame, ſom maaſkee i Aar og Alder kunde lignes med den gamle Sara, og de af Keyſer Ottone til hende ſkikkede Betienter, hvis de ikke have været blinde, havde ikke have nodig at ſporge efter denne Skionheds Fodſels Brev, ſaaſom hendes med Rynker og Folder mangfoldig zierede Pande for⸗ modentlig kunde antages i Steden for det beſte Tings⸗Vidne. Og ſom hun ikke var Kong Haralds Gemal, men Moder, ſaa negtet den Chriſtelige Tro, Sauce Trinitatis fidem profugus abjecit, ba dog ADA- MUS BREMENSIS, ſom vi i den efterfølgende . ville fane at høre, giver et herligt Vidnesbyrd om hans ſali je Endeligt, hvormed HELMOLDUS i Chrom. Hlavor. L. I. c. j. kand lignes; da det heder: in Chrifti Conſeſſtone e vita migravit, aſcribondus uon ſolumt inter DEO dignes Reges, fed etiam inter glurieſos maripres. bar været et Lehn af det Tydſke rige. 183 ſaa falde alle de Beretninger at Keyſer Otto har villet forlee⸗ de hende til Utroſkab imod ſin Gemal, ſom allereede 28. Aar tilforn var død; paa eengang bort. Thi hun levede i Eg teffab med Kong Gorm, hvilken TORFÆUS beſkriver os ſom en 90. Aars gammel Regent, og efter SAXONIS GRAMMA- Tcl Foregivende, har hun ægtet Gorm, da hand endnu var en ung Herre; thi det heder om ham f. 179. at hand har bevil⸗ get denne Dames Begiering, at lade hende urørt i 3. Natter, gvamq vam juvenis amori eſus flagrantiqimo animo inhæreret. Omendſkiont jeg nu herudi bifalder vores Hoy⸗meriterede Herr HOLBERG, hvis velſtrevne Danmarks Hiſtorie jeg og af Reſpect for denne lærde Mand fornemmelig her har villet navne, at Islœnderne derudi mage have forſeet ſig, naar de angive Kong Gorm for faa meget gammel; (a.) faa er det dog viſt, at denne Herre allereede er dod an. 930. (b.) hvor⸗ for, da Keyſer Ottonis M. Kriig indfalder i det Yar 958. havde Dronning Thyra allercede ſiddet Enke i 28. Aar / og juſt af dette hendes 28. Aars Enfe- Sæde kand man dømme; hvor bedaget hun mane have været; thi at hun har levet længe i Wgteſkab med Kong Gorm, kand grandgiveligen deraf ſlut⸗ tes, fordi hendes tvende Printzer Knud og Harald endnu i * 3 ; denne (2) Endſkiont SAXO GRAMMATICUS ſelv tilſtaaer, at Gorm er bleven meget game mel, thi F. 750. figer hand om ham: Ingentem annorum ſeriem luminibus captus exe- gerat, ſenectam ad ultimos humsanæ cenditionis terminos ſn brogando. Hysrvid jeg loſelig erindrer, at alle de nimodſigelig fare vild, ſom med HUTTFELD 7" ar. ſette K. Gorms Regierinas B ayndelſe i det Aar 931. Saaſorn jeg og ikke kand troe, at ALBERTUS STe DEN SIS har ramt det rette Aars: Tal, naar hand ſetter 921. "CYPRÆUS er herudi meere accurat; Thi endſkiont hand ikke egentlig har ſagt, paa hvad Tiid Kong Gorm har til randt Regieringen: faa regner hand dog i hans Annulib. Hiiſccpor. Slefvicenf. F. 20. K. Go ins formeentliae Indfald i Nordalbingien, Sachs. feen og Friigland at være [fer under Kong Conradi I. Regiering, hoilken, ſom bekiendt er / er begyndt med 912. og endet med 917. 1 7 ) Man læfe ikkun HELMOLDUM L. I c. g. med Betenkſomhed; faa ſkal man bes finde, at vi ikke have reignet urigtig. Thi da det udtrykkelig heder hos ham om Kong atald: Aegnavit annis qvinquaginta, men denne Herres Dod indfalder i Aaret 980. rpaa hans Gravffrift giver et tydeligt Beviis med de Ordz: 3 Foſf natale DEI, dum ſeripſimus octoginta : å Nongentos meruit ſeandere regna poli, faner Reizningen let at giore. — 1 7 15 2 2 — LA 87 — = — 2 * S > 3 = 2 S > e ev — 85 & — 2 — > er D — E — = D læ i 2 D 25 i: Tider har været over 70. Aar gammel. Omendſkiont jeg nu ikke trøfter mig til at aflegge juramentum credulitatis for Keyſer Ottonis Kydſkhed, (e.) ſaa tor jeg dog forſikkre, at ſamme Herre for denne Helene ſkyld ikke har havt mange vaagne Natter. ; 5 00 ; $. 22. Om Chr Men ſporger man mig videre, om jeg og paa denne … femmer Maade vil nægte, at Kong Harald ved Keyſer Orsonis M. Danmark Krigs: Tog er bragt Dertil, at hand med fit heele Folk ved. Ortonem har ladet fig døbe? Da vilde jeg ikke engang agte det et BR Svar værd, derſom jeg (fulde formode; at den, ſom gior dette Sporsmaal, deraf vilde beviife Danmarks Underkaſtelſe under det Tydſte Rige. Thi kiere! hvorledes henger dette tillammen? Keyſer Otto har givet Anledning til, at Kong Harald har beqvemmet fig til den Chriſtelige Religion, fol⸗ gelig er hand og bleven Lehn-Herre over Danmark? Dette er (e.) Man maae forundre ſig over, at den lærde TORFÆUS ikke har bemerket denne Parachroniſmum, thi ellers havde hand vel neppe behovet den Udffaat, ſom man 4e. finder hos ham, da hand ex capite caſtitatis ſoger at ſrikiende Kenfer Ottonem N. for denne Beffyldning , da jeg dog ſnart ſkulde troe at Haun icke alle Tider har været meget om i denne Punct. J det ringeſte lære vi af DITMARO I. II F nat hand med en fangen adelig Slavinde har avlet en naturlig Son ved Navn Wilhelm, bruken hand omſider har giort til Erke Biſkop i Mayutz. 4 ' har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 155 er ſandelig en egen Maade at flutte paa; Bliver dog / naar alting gager vigtig til, ingen enten ob jus herile eller pote- ſtatem civilem, en Herre over en andens Samvittighed, og hvorledes ſkulde da derved, at een bekiender ſig til een eller anden Religion, den, ſom har arbeidet paa hans Omvendelſe fade et Slags Rettighed over hans Perſon og Formue? Om⸗ endſtiont nu Keyſer Ottonis M. Afſigter ligeſaa lider; ſom Keyſer Conſtantini M. og Caroli M. ved den Chriſtelige Reli⸗ gions Udbredelſe have været faa gandſte reene: faa tvivler jeg dog, at hand, da hand overtalte de Danffe til at antage den Chriſtelige Tro, har havt den allermindſte Tanke om Over⸗ Herſkabet over Danmark. Jeg kunde i faa Maader ſnart væ; re færdig med mit Svar, hvis der ikke, ſom vi tilforn have hort, fandtes de, der udraabe den Chriſtelige Religions An⸗ tagelſe i Danmark ſom en Folge af Octonis M. foregivne ſtore Seyr over de Danſke, og vel med alle maatte prætendere at kunde ſtoppe os Munden med den gamle Canone Logico: effectus teſtatur de cauſſa: derfor maae vi for at tiene dem tale et Par Ord. Nemlig vor ſtore Hiſtoricus HUITFELD, "hvis Ross bliver beſtandig endogſaa i hans Aſke, har meldet i Kong Gorms Levnets⸗Beſtrivelſe, (d.) at den Kongelige Printz Harald, medens hans Herr Fader, den bemaldte ſto⸗ re Chriſten⸗Hadere, Kong Gorm, endnu levede, af den Ham- borgiſke Erke⸗Biſkop Unno eller Hunno hemmelig blev un— dervüſt i den Chriſtelige Religion. Ihvorvel nu dette ikke kand ene „at denne Printz af Erke⸗Biſpen ogſaa den Tiid hemmelig er bleven døbt, ſom ſamme HUITFELD har af CRANZIO ladet fig indbilde, og dets uden i Archi- Epiſcopor. Bremenſ. f. 73. ap. LINDENBROG. og HEN RIC US WOL- -TERUS in Chron. Hremenſ. fi 2g. ab. MEIBOM. foregive: faa fand det dog være os nok her at bemerke, at Kong Harald, da hand endnu var en ung Herre, allereede ſkal have ladet fee nogen Kierlighed til den Chriſtelige Religion, hvilket er fan meget , 82 meere (d:) Udi denne Beretning følger PO N TAN US ham F 129, efter. CYPRÆUS in Aunal. - Epifcopor. Sſafbicenſ. p. 44. melder, at Haraldus endnu ſom Printz har lovet Erke— Biſtop Vano, at hand vilde antage fig de Chriſtne og deres Praſter paa det beſte. i „ 156 C.. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde meere troligt, ſom hand var født af en Ehriſtelig Moder, nemlig den ſtore Dronning Thyre Dannebood, (hvilken, ſom TORFÆUS in irifolio biſtorico c. 1. allereede har viiſt, var en Holſteenſt Grave Haralds Daatter og meget omhyggelig for den Chriſtelige Religions Udbredelſe /) (e.) og ſom hendes inder⸗ * ligſt elfkte Son, ſom ligeledes af TOR FRO Ie. p.. kand ſees, med ſtorſte Omhue var opdraget. HELMOLDUS in Cronico Slavor.L.T. c. ir. ſtemmer i det mindſte noye overeens med det, ” hvad vi nu nyelig have fortalt om den Undervüsning, ſom denne Printz Haraldus ſfal have nydt af den foromtalte Ham⸗ borgſke Erke Biſkop Unno. (obo vilde da forundre fig oper, at denne Herre, da hand havde hort, at Otto M. ſom SNORO STURLESOEN Chron. Nor uag. P. III u. & P. leo. &. 122. ſiger / (f.) havde giort et Lofte: At hand ikke vilde gane tilba⸗ e fra Danmark førend de Danſke havde antaget den Chri⸗ elige Religion, om hand end derover ſkulde ſette Liv til i Danmark; naar, ſiger jeg, denne Herre af Kierlighed til Fred har nu offentlig bekiendt ſig til en Religion, til hvilken hand allereede i hans Ungdom havde været tilbo helig, og for hvilken hand maaſkee for havde erklæret fig, derſom ikke verdflige Abſigter og Frygt for hans eget Folk / der i 1 | abet te.) I det mindſte ſiger SAXO GRAMMATICUS, at hun de “ Aarſag har negtet hen⸗ des Gemal i de tre forſte Brude-Nætter den ventede Fornoyelſe af alle forjættede Kiers ligheds Frugter, fordi hun efter nogles Mening havde haabet ved den Leilighed dets lettere at overtale ham til den Chriſtelige Religion. % eam, ut temperantis ſus zor i ſocium Chriſtianiſini facris adſciſſeret, mariralis lecti blanditids detrectaſſe con- joctant, ere hans Ord, 7.½9. Eſter CYPRÆI Foregivende, ſkulde man ſnart tenke, at hun oftere mage have brugt denne uſedvanlige Maade gt omvende , ſiden hand med faa ſtor Vished fkriver det, ſom SAX O GRAMMATICUS ey har fordriſtet fig til at udgive for andet, end en bar Giſning. Thi in Annal. Epiſc. Sſeſvicenſ. p. 43, ſiger hand gandſke poſitive: Immo C congreſſun. eus (Gormonis) wd aliqvod tempus ve- Fugiebat, (Thyras) ut hac ratione eit Chrifto Iueriſaceret, & in funm ſententiam pertraheret. Dog denne nyere Skribent kand intet bevtife her, og en hver feer af hans Exempel, hvor ubillig Hiftorici handle, naar de lade deres Ir dhildnings Kraft Toylen for meget, følgelig vende Oynene fra det forſte Original, af hrilken de burde have faget deres Beretning. 5 . | () Og dermed er og Islendernes Vidnesbyrd hos TORFÆUM in Trifol, hifforic. p. 38. famtydig ; hvor det heder; Votum concepit Otto vel Daniam ritibus Chriſtianis ;e im- buturum, wel funere fuo nnbilitaturum. Undtagen at de tillegge Ortoni III. bette Lofte, (øm er en Paracbronilmur, j 5 har været et Lehn af det Tydſke Rige. 157 kabets blinde Veſen var alt for meget fordybet, havde hol; et ham tilbage. Keyſeren, hvilken, ſom ſagt, Freden lage nær om Hiertet, men dog derhos hverken vilde Bryde fit Lof⸗ te, eller ſaa aldeles ſette fin Wre i vove; havde til denne Handels Fuldbyrdelſe affærdiget en geiſtlig Mand; ſom beſad alle en god Miſſionario anſtendige Egenſkaber. Hans Navn var Poppo. (g.) AbAMUS BREMENSIS beſkriver os dette ud⸗ tryfkelig J. JJ. c. ac. undtagen at hand feiler derudi, naar hand meener, at Poppo blev ey ſkikket til Kong Harald, men til Kong Eric, hvilket i Henſeende til Tüid⸗Reigningen ikke vel kand være; udi hvilken Irring dog CRANZIUS J. c. L. IV, c. 24, og andre fleere Skribenter trolig efterfolge ham, uagtet man "høg WITICHINDUM T. III. Annal. f.659. fy. fand fee, at det Mis rakel, ſom man gemeenlig tilſkriver denne Popponi, og der ſtal have været en medvirkende Aarſag til de Danſkes Om⸗ vendelſe, ſkal være ſteet under Kong Haralds Regiering, hvil⸗ ken, ſom en ældre Skribent, billig fortiener Fortrinet og meere Troværdighed frem for ADAMO BREMENSI. Denne ærværdige Miflionarius har ufeilbarligen været begavet med en ſtor Veltalenhed, og har vidſt faa meget lettere at vinde ſine Tilhoreres Hierter, faa fremt det ellers er fandt, hvad .CYPRÆUS, c. 5. 55, ſiger / at hand ſelv var en indfod Danſt. Hand var derhos en uforfærdet og behiertet Mand, i en. 5 3 . bom (g.). Hos vore Sfribenter ftaaer hand iblant de Sles igſke Bifkopper; dog ere der nogle, ſom ville giore ham til en Erke⸗ Bifop i Trier, hville dog BROWERUS L. XI. Annal. Trevir. u. 47. har overbevtift om deres Vildfarele. Saa meget er viſt, at vi in 60 Trevirenſium Archi-Epifcoporum, hvilke MARTENE og DURAN DUS have infere” tet Tømo IV. Colledtionis veter. Scripror. & monumentor. F 161: fg. finde de Danſke O mvendelſe gandſte anderledes beſkreven, end den gemeenlia fortælles. Vi ville ſette Otrdene felv herved: Hie (Foppoh ragatus a qu] Damrum Comite Otrone Da- niam venit; gentemqve Danborum adhue idolis ſervientem ad (hriſtum convertit, abi increauſis reuguantibus ehirothecam ferream fieri præcepit, eamgve igniri, qua manu ſua veſtita nec luaſa, ineo ve pauno cera infufo ad carnem indutus fornncem candentem intrauit, indegus punno combiſto illæfus exiens Chriſtum: DEI filium DEUM eſſe verum hoc indicio declaravit. Hoc usqve hodie apud Danos celebri . a qvibus & Anggarius vocatus, quo nomine ejus memoria ab eis V. Id. Septembris celebratur. Sepule hum ejus Treberi a Danis fieſventatir. Thi der— ſom man kunde lide paa denne Beretning : faa fortlente Keyſer Otto derved ingen Roes, eſterdi Poppo ikke af ham, men af en Dan Erde ved Ravn Otto, var aulediget at reiſe til Danmark. * 158 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde blomſtrende Alder, (b.) og tilmed har havt ſaa megen Skion⸗ ſomhed, at hand vel har indſeet / at Danmarkes Riges Om⸗ vendelſe til den Chriſtelige Religion var en Sag, ſom ikke al kleene vilde give ham Sted iblant Helgenes Tal, men og i Munkenes og de Geiſtliges Kroniker bringe hannem et udo⸗ 16 Navn og evig Roos til veye. Hvorfor hand uſeilbar⸗ lig har ligeſaavel vidſt at vinde Kongers Hierte ved ydmyge Foreſtillinger og ſode Ord, ſom de Jeſuiter 70 5 Patres nu oinſtunder beſidde i en hoy Grad flige Konſtgreeb. Menni⸗ ſkenes Samvittighed er derforuden en vældig Anklagere, og den, ſom maae høre dens Truſeler imod fig, griber gierne til alle muelige Middeler, for at giere ſig fri derfor. Den ſom er vant til ſelv at examinere fig for denne Domſtoel, kand noget ner vide, hvorledes Kong Harald derved har væ ret til mode. Nemlig hans Hierte bevede ved hver en Pra⸗ diken Poppo giorde. De gamle Ideer, ſom hand fordum i hans ſpede Barndom havde fattet hos hans Chriſtelige Fru Moder og den ærværdige Erke⸗Biſkop Unno, vgagnede hos ham igien, og de faa ſkriftmeſſige Sandheder, ſom da i den allereede ſaare forfaldne Chriſtelige Kirke vare blevne til overs, og dem man kunde foreholde Hedningene til deres Omvendelſe / ware faa kraftige, at de vare ſom Spyd og Nagler i hans Bryſt. Harald havde ikke alleene ladet de i Forſtningen optendte Gniſter af Chriſtendommen i lang Tiid ligge forkiolnede og uddøde i ſit Hierte , og, ſom er let at formode, undertrykt mange af Guds forekommende Naades Rorelſer, 2 efüut⸗ Ch.) J det ringeſte, Hvis det er viſt, hvad ADAMUS BREMENSIS foregiver, at hand an. 10 29. forſt ffal være dod, kand hand paa den Tiid ikke have været 30. Aar gam: - mel, med mindre man vilde ſige, at hand har blevet over 100. Aar. Thi ſom Keyſer Ottonis Feldtog til Danmark er ſkeet an. 958.: faa kand ſamme, hyis ellers denne med Rette kand udgives for en Aarſag, hvorfor Kong Harald har ladet fig døbe, ikke vel ſettes videre ud. Imidlertid angive dog Auneles Voveſienſes ap. MARLENE G DURANDUM T. IV. F. 540. Aaret 966. J SFON DAN Epitome Annel. Baro- 1 T. II. f.247. ſtager 949. ſom vel kommer nermeſt overeens med den gemeeneſte Tradition, fordi alle vore indenlandſke Skribentere ſetter Ottonis Krilg i Aaret 948. meu og juſt derfor er grundſalſk. CYPRÆUS /e. F. 79. nævner Aaret 974. og der⸗ ved fandtes vel den mindſte Sperighed i Henſcende lil Popponis Alder, derſom ikkun de andre Omſtendigheder dermed indtreffede. har varet et Lehn af det Tydſte Rige. 159 — beſmittet fine Hænder med fin Broder Knuds Blod. Soo 1 tvivler vel, at ikke alt dette i ſamme OHyeblik, da hand horte Popponis Prediken, igien er bleven levende hos ham, og hand altſaa har begyndt at føle hos fig paa ny den efterladte forſte Kierlighed? Da nu Harald i fan Maader har ladet fig af Poppone overtale til at blive en Chriſten: hvor meget mage ikke hans Exempel have virket hos hans Underſaatter , hvilke, endſtiont de ikke alle have havt ligeſaa fuldkommen en Overbevlsning om den Chriſtelige Religions Sandhed, ſom hand, dog alligevel enten ex gloria obſeqvii eller andre Afſigter have ladet fig dobe. Men hvad vinder nu Keyſer Otto M. paa denne Maade ved Haraldi Daabandet, end den Roos, at hand har været caufla per accidens til hans Om vendelſe. Men er dette nok til at giore ſig et Kongerige Skat eller Lehn⸗ſkyldig? Jeg meener vel, en hver vil ſvare MEV dertil. Endſtiont vi derfor anſee Kong Haraldum ſom en Chriſten, ſaa anſee vi ham dog ikke ſom ſaadan en Chriſten, der ved intet andet end en tvungen Omvendelſe og af Frygt for den ſeyerrige Keyſer Otto M. har lært fin Catechiſmum, og maae altſaa tilſtaae, at der horer ſtor Skarpſindighed til, at gigre af hans Daab en Underkaſtelſe under det Tydſke Ri⸗ ge. Vi, ſan vüt os angager, lade os dermed neye, at vi loſclig have fortalt dette; og overlade til andre at underſoge de til vores egentlige Oyemerke ikke henhørende Sporsmaa⸗ le: Om den Hell. Poppo, ſom HUITFELD i den Danſke Bifpe-Krønite p. 4. 7. ic, ſiger, eller Adaldagus, ſom andre foregive, paa den Tiid har forretter Daaben? Om Keyſer Otto har ſtaget Fadder til den Kongelige Printz, og hand i den Henſeende er kaldet Sven Otto, eller, ſom SNURO STUR- LESOEN in Chron. Norwag. ſtriver, Otto Sven? (i.) &c. faa ſom jeg ey heller underſtaaer mig for viſt at ſige, om de Pop- . ) poni (i.) Denne Konge har maaſkee aldria bruat det Nan Sven Otto. $ det mindfte Falder hrerken SX O GRAMMATICUS, eller TORFÆUS, ſom dog f dette Stykke har bes tient ſig af de eldſte Islandſke Skribenter, ham andet end sveno, og er det altſaa rime⸗ ligt, at det Tilnavn Otto er en pur Digt. b 160 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde — — — ——— —f—äẽ 8 fUñ— nogenſinde andet ſkal troe, end at Forfatleren af diſſe geſtis jo grovdig har taget feil i Dette Stykke. å i a 5 (1) Derſom Jeg ſkal oprigtig ſige Sandheden om det, jeg Heraf troer, da holder jeg vers ken diſſe Popponi ſillagte Mirakler, ey heller den ſerdeles Under⸗giorende Kraft, ſom ADAMUS BREMENSIS ellers tilffriver Kong Harald, for fandfærdig, naar hand L. II. c. 19. ſiger om ham: Sant autem qvi affirinant, & tune, cum adbuc uiveret, & foſt nor- rem ejus ad ſepulchrum ejus per eum gratias ſunitatum fad as. Ad ſepulehrum ejus ſermo fratrum eft, cœcos freqventer illuminatos, frequenter e alias contigiſſe virtutes, Thi hvo veed ikke til nohe af Kirke Hiſtorien, at det desverre! ſtrax efter Apoſtlernes Ti, der har begyndt at blive Mode iblant de Chriſtne at digte Mirakler, og formedelſt flis ge pias fraudes at ſette ſig i Anſcelſe hos den eenfoldine gemeene Mand. Hos os Chriſtne, ſom ved den ſal. LU'THERI - Tieneſte ere befriede fra Pavedommets Vildfa⸗ relſer, vilde det ſtride imod den Tro, ſom vi ere Moſi, Prophe erne, Evangeliſterne og Apoſtlerne ſkyldige, derſom vi vilde indbilde os, at Gud havde villet ved flige Tegn og underlige Gierninger ſtadfeſte Munkenes Lere⸗Embede, hvilke dog meſtendeels vare allereede afvigede ſra bivſens Vey, og tillige med den Lærdom om Cbriſti fuldkommen ſyldeſtgiorende Fortieneſte predikede om Helgenes Fortieneſter og de Antichriſtiſke Læves Puncters Vederſtyggelighed, følgelig ſtyrtede den gemeene Mand i den ferſkrekkeliaſte Overtroe og Inbildnins om deres gode Gierningers Kraft. Dog vil jeg ikke heller inde [ude mig i Tviſt med nogen, der vilde ſtatuere Contrarium; den cene ſynes "bette, en anden noget andet ſandferdig; Og maaſkee AbAMUS BREMENOIS ſelp har hverken holdt Popponis eller Kong Haralds foregivne Gave til at giore underlige Gierninger før en Troens Artikel; i det mindſte lyde de oven anførte Ord fermo fratrum eft, funt, gvi aſffrmant, meget tvetydige om Kong Haralds Kraft til at giore Mirakler, og om Poppone taler denne Auctor ikke heller med ſtorre Vished, naar hand L. II. c. 26, ſiger: AJUNT eum pro adſertione (hriſtianitatis, cum Barbari ſuo more figumm g re- rent, nil oratum, ſtatim ferruim iguitum tracłaſſe mann, & illaſunt apparuiffe; Duinqve hoc facile oinnem gentilibus ambiguitateni evroris tollere videretar, iterum ſunctus DEI pro ſubimovendo illius gentis Paganiſiuo aliud DICITUR aſlendiſſe vel ag nim miraculum. Tunicam Icilicet indutus ceratam cum flaget in medio pcpuli circo in nomine Domini Fræcepit eam incendi. Ipſe vero oculis & manibus in cœlum tenſis lin gente flummas tum patienter ſiiſtintit, ut pvorfus.ambufta veſte & in fa- villam vædadta hilar & jøcundo vulru fumum incendii fenſilſe teſlatus f. Cujus novltute miraculi & tunc multe fuillis crediderunt per cs,, & lisgve ollie per po- i Pules — 3 har været et Lehn af det Tydſke Rige. 161 udi nærmere har troffen Maalet, naar hand / 180. henfører ſamme til Svenottonis Tider. Den eeneſte Fornoyelſe, ſom vi onſke os at nyde af denne paatagne Umage med at underſo⸗ ge den Hell. Popponis foregivne Mirakel, ſkulde vere den, at vi maatte fee, at formedelſt en critiſk og til Hiſtoriſke Sandhe⸗ ders Underſogning ſkikket Pen diſſe og andre herved forefal⸗ dende Dubia kunde oploſes, og altſaa Chriſtendommens for⸗ ſte Begyndelſe i Danmark nærmere, endſom hidindtil ſkeet er, oplyſes. i FA > 8 . Diog vi ville lade det herved beroe, og forfoye os nu til de In dene. af Keyſer Ottone M. ſtiftede Biſpe⸗Stole udi Jylland, for fe har at frøs at fee, hvormeget der findes i Dette Argument, der er for de fle fin ved nos Tydſte Herrer Publieiſters Meening. Allene faa viſt (om an 4 W. det hidtil har maattet forekemme mange Danffe og Tydſke ba Otto den Skribentere, at Stifterne Slesvig, Ribe og Aarhuus have at re 1 troſte fig ved et af Keyſer Ottone M.af Aar 965. forleenet Diplo der ma og Friheds Brev, ſaaſom man kand finde og efterleſe ſam⸗ me i fin fulde Sammenhæng hos CONRINGIUM Ie. f. 218. f7. TORFÆUM intrifol. hiftoric. p. ast LINDENBROGIUM in Seripior. Rer. Septentrional, f.151. edit. FARRICII, LUNIGS Spicileg- Ecelef- I. Theils Fortſetzungs Anhang /.. ARNKIELS Cimbriſcher r v. 100. fg: HTA PHOH OI. Samburgiſcher Kirchen Hiſtorie Y. J J. ac. og i vor es Hy meriterte Hr. Hof Prædikant PONTOPPIDANS. Annal Ecclef. Danicæ Dipla- maticis p. c. faa lidet maatte, (endſkiont vi ville tilſtage dets virkelice Exiſtentz hvis Contrarium dog ſnart ſkal viſes,) af dette Brev kunde gotgiores 2 75 ſubjectio temporalis, ſom 3 i NN man Fulos & Eecleſſas Danorum celebre nomen Popponis eſſertur. Hæv dliqvi geſia apud pam eonfirniant, alii abud fi dely, gvæ Slastich dicitur. Om Cypræo, en Mand, ſom har venbt fg fra den Evangeliſke Sandhed til den Papiſtiſk r Kirte, er det ikke at undre paa, at han d faa blindt hen har fæftet Tro til flige Legender, og wed ſtorſte Vis hed in Aung Epifcop. Slesvic. p. 88. ſriver deromm : Hæc e & atexilig,divinv eclitg irgend ade ſunt clara & munifefla, utpote continus totius denef ande anti gvitatis tradlitiane, nec non tot dockisſimorum C ſiobatiſſ muri virarum te- - flimoniis conſinmatu, ut eurumi firmitatem ur certitullinemt ulla ratione in dub itim vicare extremæ certe foret temeritatis åc gudaciæ. * 152 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde man fordum har kaldet det, eller tydeliger at ſige, nogen Lehn⸗Forbindelſe. Det folgende af denne Fortallelſe ſkal giore Sagen klar, og vi ville være betankt paa at gotgiore vo: res Theſin med almindelige og ſerdeles Bevüſer. Nemlig ſtrax efter at det veſtlige Keyſerdom af Carolo M. igien var fat i Stand, have Paverne med yderſte Fliid arbeidet derpaa, at Keyſerne in ſæcularibus, (i) ligeſom de ſelv in ſpiritualibus maatte agtes og anſees for de heyeſte Dommere og Guds Statholdere. Efterdi nu hine ffulde være Buſſemanden, den Paven vilde bruge ſom fin Drabant til at ſette fine hellige Befalninger i Verk; (k) fan fatte man ham betids denne Ind⸗ bildning i Hovedet, at den hellige Apoſtel Petrus havde havt tvende Sverd, af hvilke det eeue bemerkede en geiſtlig / det an⸗ det en verdſlig Magt; det forſte tilkom Paven, men det ſidſte . i Ci) Hvor ſtor den om Keyſernes Magt forefattede Meening fordum har været; og hvor⸗ ledes i ſer Geiſtligheden har giort ſig de latterligſte Foreſtillinger derom, faa at ſamme har indbildet ſig, at man behovede intet videre, end et Keyſerlig Benaadings Brey til at befeſte fine Rettigheder, fan ſfulde alle Konger, ihvilfet Rige de end udi Verden maatte findes, bare Hoyagtelſe derfor og jagt tage dets Indhold; ſligt kunde med utallige Exempler beviiſes, hvis det var os derom at giore, at formeere vore Blade uden Nod. Dog den ſom vil leſe en artig Prøve derpaa, tor ikkun efterſee den faa kaldede Di/puea- tionem Clerici & militis, fom den ſtore Erke⸗Biſkop til Paris PETRUS de MARC A har ladet indføre i hans fortrefſige Werk de concordia Sacerdotii & Irnperii L. II. c. 2. hvor iblant andet §. 6. Clericus ſiger: Inperatores ifta ſunxerunt, non Reges. Et ideo per vos etiam, o Miles! Imperator debet legum gubernacila moderaris Hvorpaa Soldaten ſparer ham meget vel: Sacrilege eft reſponſum hoc & blaspheme. Er q uoniam, ut videtur, aut originem ignoratis Regni aut, gvod videtur verlas, illius altitudini invidetis, fø Caroli M. regiſtrum in- Spiciatis, & hiftorias probatiſſimas revolvatis, invenietis,. quod Regnum Fran- corum digmiſſima imperii portio eft, pari diviſione difreta & ægvali dignitate & aucforitate a gvingéntis annis eirciter infignitå, c. Et ideo ficuti ommniø, que intra terminos iimperii ſumt, fubjedta eſſe noſcuntur imperio; føc quæ intra terini- nos regni, regne, Et ſicut imperator ſupra torum imperium ſuum babet leges condere, addere ein, vel demere: Sic Rex Hrancorem aut leges Imperatoris repel- lere, aut ꝙuamlibet, cum placnerit, permutare, aut ilis à foto regno ſue pro- ſeribtis & abolitis novas, i places, promulgare. (*) At vi her ikke forlenge at paabyrde vore Læfere noget, kand ikke være dennem ube⸗ fendt, ſom have endog ikkun en middelmaadig Indſigt i Hiſtorierne. Af mange Exem: pler ville vi alleene allegere Pave Adriani Breve til Keyſer Fridericum I, ſom RÅDE- VICUS J. I. degeflis Hrideriei ;; c. 9. P. 487. ap. Urflifimm for os har autegnet. 4 Barværetet£ehn af det Sydife Alge. 163 — hannem, nemlig Keyſeren, (1) dette ſkulde hand nu flittig bruge imod Kirkens Fiender, nemlig Kiqttere og Vantroen⸗ de, og / faa ofte Hans Pavelige Hellighed det befalede, kom⸗ me bevæbnet tilftæde, for at fore HErrens Krige. Derfore tillagde man ſiden Keyſerne de prægtige Titler, at de (fulde hede Aduocati Eccleſiæ, Kirkens Beſkiermelſes og Forſvars⸗ a der Chriſtenhedens Strids⸗Hovedsmend og everſte Feld⸗Herrer, og ſaa fremdeles, og det kiere Kleriſie var den⸗ ne Meening en faa hoyt Magt paaliggende Sag, at de ftræbte betids at indprodike de nys omvendte Folk ſamme ſaa got ſom en Troens Artikel af den Chriſtelige Religion, uden Tvivl alle» rede i det Haab, ſom Udgangen ſiden har ſtadfaſtet, at de paa denne Maade kunde giore deres Geiſtlige Magt ſaa meget mee⸗ re formidable for Verden, ſaaſom det vilde være dem en let Sag at kaſte en Keyſer fra Thronen, i fald hand ey vilde op⸗ fore fig ſom en lydig Son imod Kirken; og ſiden Kongerne i ſaa Maader (fulde, imod Keyſeren at reigne, intet andet vere, end Subalterner og dependerende Ovrigheder, havde de alle med hver andre at erindre fig ved hans Exempel: at giorde man dette ved det grønne Træ, hvad der da kunde ſkee 7 med det torre. Avis det nu ogſaa var viſt, at dette Diplo- ma Ottonianum var ægte, og kommet uforfalſket os tilhaan⸗ de, hvorom jeg dog i det folgende vil vütloftiger aabne mine uforgribelige Tanker: faa lod ſig dog alligevel deraf intet andet bevüſe, end at dette almindelige Præjudicium tillige med den Chriſtelige Religion var antaget i Danmark, og at man af 2 det⸗ (8) At Keyſerne af denne forefattede Indbildning har giort meget, kand ikke negtes, og — ligger aabenlyſt for Oynene. Vi ville alleene engang anſee Keyſer Friderici 1: Breb apud RADEVICUM de geſt. Friderici l Imper, L. II. c. 5% F. 547. ſom ſtrax ta- 158 ger ſin Begyndelſe af denne Tone: Ovod in paſſiune fra Chriflus duobus gladiis con— " gortus fruit, hoc in Romana eccleſia & in imperio credimus mirabili providentia dle- claraſſe, CUM PER HÆC DUO RERUM CAPHTA ET PRINCIPIA TO- TUS MUNDUS TAM IN DIVINIS OVAM IN HUMANIS ORDINETUR. - CUMQUE UNUS DEUS, UNUS PAA, UNUS IMPERATOR SUFFICIAT, uns Ecclefia DEI eſſe deleat, &c, Og i det foregaaende Capitel figer Keyſeren iet Brev til Anti⸗Paven Kolandum af ſamme Grund: Wos autem ipſins ſavente gra- ti, qvi dat ſalutem Regibus, juſticiam DEI, gve NULLUM MAGIS, OVAM " IMPERATOREM ROMANUM DECET, profegvernuv. — 164 CI. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde dette falſfke Præſuppoſito havde tilſtaaet Keyſerne ſtorre Rettigheder, end noget frit Folk til diſſe Tider nogenlunde vil⸗ de giore. Men at jeg hermed ikke agter at foregive noget, ſom ey ſkulde forholde fig ſaaledes i Sandhed, kand maaſkee Be⸗ gyndelſen af det foregivne Diplomate Ottoniano de a. 965. giore beviisligt / ſom ſaaledes lyder: Qvium Unperatorie dignita- tis officitm eſſe conſtet, ut er gu divini cultum oſſicii pervigili cura in- ſ(ſiant, & qvicqvid in augmentum Sanctæ Chriſtianæ religiunit adbi- here potuerint, indoſinenter in hoc fludeant, og ſaa videre. Da in⸗ tet Mg kand verre det andet faa liigt / ſom dette Raiſonnement og hiint, hvilket Keyſer Ludovicus den Fromme brugte ved det Hamburgſke Erke⸗Biſpedommes Stiftelſe, hvilket hand vilde have heele Norden, og navnlig Danmark, Norge, Sver⸗ rig, Gronland og Island underlagt, ligeſom man kand fore⸗ finde og læſe bemeldte Diploma heelt i ZINDENBROGIL Scrip- tor. Rerum Septentr.f.127.edit. FABRICII, LAMBECII Origin, Ham- bur genſ. fg. PONTANI hiſtor. Hei. Danicar. f. 97. STAPHORST Hamburgiſch Kirchen Hiſtorie P. J. p. 26. h. og vores Hoy⸗ ærværdige Herr Hof Prodikant PONTOPPIDANS Annal. Erol. Danicæ Diplomat. J. I. p. 34 . Ordene hede ſammeſteds ſaaledes: (m) Idcirco Sandtæ DET eccleſie filiis præſoutibus ſcilicet &. futuris certum eſſe volumus, gvaliter divina ordinante gratia nuſtris in diubus Aqvilonaribus in partibus, ſcilicet in gentibus, vidolicet Danorum, Sveonum,; Nor wagoruſm, Harriæ, Granlandorum, Hlelſinglandorum, Tslandorum > Scrikfindorum , & ommium ôuptontrionalium & Orienta- lium nationum magnum cœleſtis gratia prædicationis ſive dcqviſitiunis patefecit oftium. - -'Qvam ob rem und cum Sacerdotibus cæterisgve Imperii noftri N lelibus hanc DEO dignam cornentes cauffarn valde nece[- ſariam utq ve futuræ eccleſiæ dignitati proficuam, dignum'duximus, ut lo- cum (m) Vel har HAHN i hans Reichs Hiſtor!e P. I. p. 149. litt II. aflagt en oprigtig Be⸗ kiendelſe om dette Friheds Brev, at del kommer ham i nogle Poſter gandſke fordegtig for; jru troer ogſaa, at det Fulde ikke koſte megen Umag at beoiife, at dette heele In⸗ ſtrument er digtet; Men Sporsmaalet ſelb: Om dei Diploma, tom vi her anføre, er gte eller ikke? kommer os ikke til at underſoge, ſaaſom vi af ingen anden Aarſag have beraabt os derpaa, end for derved at beviife, hvorledes Munke og Klerker have bildet fig ind, at deres ſande Sikkerhed beroede paa det Keyſeclige Kirke Forſvars Embede; til hvilket at bevüſe et falſkt og et fandt Brey er lige tilſtrekkeligt. Thier Brevet Fall, faa har dog ingen anden end en Preſt paafundet det, og flig hans Mrening forraader fig ligevel fl derved. i: * 2 bd har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 165 cum aptum noffris in ſinibus cvidentiuseligeremus, ubi ſedem Archi Epiſco palem per hocnofiræ quctoritatis præceptum ſtatus remus, vnde omnes il- læ Barbaræ nationes æternæ vitæ pabulum facllius uberiusgve.capere valerent, = inſupen & magnorum Progenitorum noſtros um: facra Tucrandi fladia noftris diebus numgvøm deficerent. Omendſkiont nu, efter at derpaa berørte Erke⸗Stiftet Hamborgs Funda- tion in his partibus var ſat i Stand, Keyſeren meget myn⸗ dig forordner: Res gvogve præfatæ ſedis ſub pleniſſſima defenfrone S immunitatis fruitione volumus ut conſiſtant actueantur ,ita ut nul- Jus gudex publicus, aut alis gvælibet potefate publica prædita pes ſona de éorum rebus fretum, tributa, manfjonaticos ;' vel paratas, aut telo- neum vel fideiuffores tollere, aut homines iſorum tam litos, quam & ” ingenuos«fuper tervam eorum manentes diſtringere, nec ullas publicas funcliones aut vedibitiones, vel illicitas occafrones reqvirere velexigere . Præſumat; fag dømmer dog CONRINGIUS I. c. f. 142. ſelv me⸗ get fornuftig om denne Underkaſtelſe naar hand ſkriver: Heer conatus iſis pi Cæfaris populos iſtos ſub CHRISTI jugum mittendi ad imperii vim nil qvicgvam attinet, eogve nec in illos jam Chriſliano or- dini accenſitos gvicqvam juris five ille, eve ſuccedentium Regum Cæ- ſarumqvue alius fbi choc nomine ungvam arrogavit; og man kand ikke nok forundre ſig over, hvorfor denne ſtore Mand ikke har behaget at fælde lige ſaadan en Dom over dette Diploma Otto- nianum, da dog poſito, fed non conceſſo, at det er ægte, det fortiente at vorde paaſkionnet efter diſſe ſamme Fundamenter. Har dog Keyſer Otto den Store ogſaa tilſendt Ruſſerne ſine Apoſtle Adelbertum og Libutium, ſom Annolos Hildesheimenf, ad 4.960. p. vi. og LAMBERTUS .SCHAFFNABURGENSIS ad d ann., ey mindre CONT/NUATOR REGINONIS ad d. po. og ot. 5. 4% udtrykkelig ſige; hvorfor flutter man ikke ogſaa deraf, at Rusland har erkjendt de Tydſke Keyſeres Hoyhed? Men apt de Tydſke Skribentere have herudi ladet fig forleede af deres forefattede Meeninger: ſaa let kunde det falde os at give dem Ret udi alt det de af diſſe Ludo vici Pii og Ottonis M. Bre⸗ ve paa en fornuftig Viis kunde ſlutte, og dog alligevel forſva⸗ re Kongeriget Dannemarks geldgamle Frihed imod dem. Thi Sagen, om de ville tale upartiiſk, vilde blive denne: at lige⸗ ſom Paven endnu paanærværende Tiid har ſine Epiſcopos og i 7 Archi- 166 C.L.S. Bepiis, at Danmark ikke nogenſinde Archi-Epiſcopos in partibus infidelium: faa har i fordum Tiid Erke⸗Biſpen i Hamborg været at anſee ſom en Archi- Epiſcopus in partibus infidelium. I flig henſeende nu kunde hand vegt til fit geiſtlige Diſtrict, ſom af foranforte Keyſers Ludoviei Pii Brev ſees, baade Danmark og de øvrige Ror⸗ diſke Lande. Derfor bleve de Danſke dog et frit Folk / og var for ham ved denne Rettighed, at dirigere Miſſions - Verket i diſſe Lande, intet meere til o vers, end det Haab, at naar det engang ſkulde komme dertil, at Evangelii Lys blev af de udi diſſe Lande boende Folk antaget, hand da i Sandhed ſtulde blive det, hvoraf hand nu alleene foreſtillede Skyggen , nem⸗ lig et ſtort Lys i Kirken og Ephorus over HERREN S Mee⸗ e Da nu Kong Harald offentlig indforte den Chriſtelige Religion: blev denne Erke Biſkops Haab endelig opfyldt. Det var derfor ikke at undre paa, at hand iblant de forſte var reede at tilbyde Kong Harald fin Tieneſte i at kalde Larere og Præfter, Da nu dette var ſkeet, faa havde denne Herre ingen Aarſag videre; ſom nogle maaſkee maatte indbil⸗ de fig, at deprecere dette, efterdi hand, ſom nylig var ble⸗ ven en Chriſten, ſtrax i de forſte Catechismus Lectier maatte lære, at hand var en Son af Kirken, men Paven dens Fader og overſte Hoved; følgelig er det ikke (feet af en Foyelighed imod Keyſeren, men af en ſkyldig ſonlig Lydighed imod den hellige Fader til Rom, at de Danſte Biſkopper maatte ſtaae under en Tydſk Erke⸗Biſkop, (n.) ſaaſom, efter Klerkernes da brugelige Lære-Maade, intet tilkom en Konge i geiſtlige Sa⸗ ger videre; end en blind Lydighed. Intet Folk er ſaa uviden⸗ de, at det ikke ſkulde forſtaae den Theſin af den offentlige Staats⸗Ret, efter hvilken, den Magt at give det Love, tilkom: mer ingen anden, end dets rette Beherſkere; Men dette kand man (n) Thi den Hamborgſke Erke Biſkop Havde allereede været faa forſigtig, at hand havde ladet denne Keyſer Ludvig den Frommes Stiſtelſe ſtadfeſte af Paven. Vi finde Confir. mations- Bullen hos LINDENLROGIUM I. c. F. 127, STAPHORT I. c. gi. og vo- res Herr Hof⸗Pradicant PONTOPPIDAN I. c. p. 37. Addat. ADAM. BREMENS. 7 I. IIc. 2. Men at af Primatu Ecclefiaſtico iffe nogen Subjection i verdſlige Ting kand bebilſes, kunde med mange Exempler gotgiores. i — 167 man dog gigre endog den allerklogeſte Nation viis, naar den 4 bar varet et Lehn af bet Tydſte Rige. forſt er ſamtydig med os i en falſk Hypotheſi, nemlig at der er Forſkiel imellem geiſtlige og verdslige Perſoner og Forret⸗ ninger, og følgelig at der maae og giores Forſtiel imellem Borgerlige⸗ og Kirke⸗Love, hvoraf de forſte alleene ſiyde af Kongernes frie Magt og Villie, men de ſidſte af en anden Magt, ſom ſkal forvalte den uſynlige Guds Statholderſkab pan Jor⸗ den. Idet mindſte mastte Kong Harald, hvis vi ellers fal troe, at hans Omvendelſe har været alvorlig, fag meget des meere glæde ſig der ovrr / at nogen paatog fig den Omhue at beſkikke Chriſtelige Lærere i hans Lande, efterſom hand, ſom let er at eragte/ ſaa vel fattedes paa Folk, hvilke hand kunde la⸗ de ordinere til Geiſtlige og Prædikantere, ſom og hans For⸗ ſtand i de Chriſtelige Sandheders forſte Erkiendelſe vel ikke ſaaviit var oplyſt, at hand af fig ſelv kunde fuldkommen ſkion⸗ ne om en Sfriftlærd og Kirke⸗Lereres nødvendige Dyder og Embeds Gaver, og prove Aanderne. By ; S 24. Men nu maatte vor Modſtandere indvende og ſige / at her ikke tales om, hvo der har ordineret Biſkopperne? Men hvo der egentlig har doteret og begavet Kirkerne? og af hvad for Indkomſter det er bleven faget, ſom til Kirkernes Vedligehol— delſe af Keyſer Otto den Store er henlagt? thi CHRONOGRA- PHUS SAXO ſiger udtrykkelig: Daniam Cismarinam, quam Fut- und incolæ vocant, Rex Otto fubirciens tributo IN TRES DIVISIT E- Fortellelſe om diſſe Pri- vilegiers Indhold. PISCOPATUS, & Hamburgenſi Diæcefé SUBIECIT, anum CONSTI- TUENS ap,, Sliaswik , quæ & Heidiba dicitur; - alterum FECIT Hpiſcopatum in civitate, gvæ dicitun Ripa, - - tertium Hyiſcopatum CON- STITUIT in Arhaſam. Hyvilket viſſelig ikke havde fundet ſkee, "hvis Keyſer Otto ikke havde havt ſtorre Magt i Dan⸗ mark, end Keyſer Ludvig den Fromme og, ſom denne Stkribent tydelig ſiger, havde giort fig Riget ſkatſkyldig. a, fare de fort; ADAMI BREMENSIS Vidnesbyrd er alt or klart, naar hand J. e. c. 2. ſkriver: Sr vantur in Bremenſß ec- cleſia præcepta Regis, qvæ fignant Regem Ottonem in fua ditions Ro- gnum Daniæ tenullſe, ades ut etiam ille Epiftopatus dotaverit; og N 158 CLS. Beni, at Danmark ikke nogenſinde og i Diplomate Ottonis M. meldes udtrykkelig, at Keyſeren har havt fine Embedsmænd (Exactores fiſci) paafolgelig og fit Domain -Gods i Danmark; (o.) hvilket, om end alle andre Beviiſer fattedes, noyagtig kunde udviiſe, at Danmark har været et af Keyſeren undertvungen Land, ſaaſom det er en af JOH. MABILLLON øg THEOBORO RUINARTO faa got ſom allerede afgiort Sag, at manogiden Fald, naar der rei⸗ fer. fig nogen Modſigelſe imellem de Hiſtorie⸗Skrivere, ſom ſelv have oplevet en Ting, ſikkerſt kand grunde fig paa Diplo- mata, og tilforladeligſt af ſamme beviiſe det ſande eller uſande. Men nu er her en fuldkommen Overeensſtemmelſe imellem Skribenterne og Diplomatibus, og bliver altſaa faa meget dets mindre ikke den mindſte Tvivl tilovers om facto qvæſtionis, ſaa⸗ ſom Keyſeren ingen Beſtillingsmend eller Rentemeſtere kun⸗ de have holdeti Danmark, derſom ham ikke havde tilkommet Skat og Skyld af ſamme, hvilken hand dog ikke havde Fundet lade oppebare, hvis hand ikke formedelſt fine ſeyerrige Vaaben havde giort fig Riget ſkatſkyldig. Det vil da giores nodig, at det ikke ſkal ſynes, ligeſom vi vilde gaae ſkiult til Verks, at ud⸗ ſkrive dette Diplomatis Ord, hvorom her tales: Idcirco nos in- teruentu dilecli Arcbi-Epiſcopi noſtri Adaldigi pro praſperitate & in- U colu- (o) VALESIVS L. xl. Rerum Francicar. har allereede bemerket, at de gamle Franki⸗ ſke Kon ger fordue have habt deres egne og idet heele Kongerige adſpredte Villas Regias, faa at vor de reiſte frem, eller ihvad Proving de opholdte fig, de reeſten aldrig have reli. deret gogen anden ſteds, end i deres egue Palladſer, og af diſſe Villis have bekommet alt, hvis de fer fig ſelvog deres Hof Stat behøvede. Hvorom GREGOR. TURONENS, L. A. c 25. fortiener herhos atleæſes; og det er dem, ſom ere Kiendere af de Frankiſke Antiqvitæter i Almindelighed bekiendt, at de ſammeſteds havde deres cultores, vinito- res, paſtores, coqvos, piſtores, &c. boende, af hvilke enhver maatte paſſe paa den ham anbetroede Förretuing: Diſſe nu bleve kaldte ſerui fiſcales eller regales; nogle falde dem baſaa familjiam dominicam, andre miniſteriales regios. Over diſſe Vil⸗ las, ſaavel ſom de dergea boende Tienere, vare egne Inſpecteurer beſkikkede, hvilke man ſom af L. 1L-/MARCULFI formula s2. ſees, kaldede domeſticos Regis, underti⸗ den og wajores domus, og bleve holdte for faa meget fornemmere, ſom de havd? flægre af flige Villis u der deres Opſyn. Men over enhver af ſaadanne Villis var fat en Be⸗ ſtillingsmand, fom men titulekede ackorem dominieum, eller Exactorem fiſei, eller og Comitem, (thigt end oa Comites havde at beſtille med at oppebære Skat og Land⸗ gilde, fom tilfom tleo Regio, og at levere diff Pributa i det Kongelige Skat⸗Kammer, det har BYGNON in not. ad L. I. MARCULFI c., noyagtig beviift,) ſom food uns der Domeftico Regis, ug maatte aflegge Reguſkab for ham. har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 1609 columitutèe imperii naſiri qvicgvid proprietatis in Marcha vel Regno Danorum ad Ecclefras,in honorem, DET conſtructac, vidolicet Slesvigen- Jem, Nipenſem, Arſuſenſem vel adl:uc pertinere videtur, vel futu- rum acgviratur, ab omni CENSU VEL SERVITIO NOSTRI JU- RIS abſolvimus, ut & Epiſcepis præſcriptarum ecclefiarum abeqve ulla COMITIS VEL ALICUJUS FISCI NOSTRI EXACTORIS infeſta- tione ſerviant & ſuccumbant volumus & firmiter julemuc. Servos vero & colonos in eisdem proprietatibus habitantes nulli niſi eisdem Epiſcopis ſervituros, AB OMNI ETIAM JURIS NOS TRI SERVI- TIO abſolvimus, & fab nullius banno vel diſciplina illos, niſi ſub il- larum Ercleſſarum Advocatis eſſe volumus. Og et andet Diploma Ottonianum de a. 987. (p.) hos HVITFELD in Chron. Epiſcop. tit. Stift Odenſee 5. og PONTANO Rer. Danicar- hiſsor. L. .f r, eller rettere at ſige, de a. 988. extenderer dette Privilegium end og til Odenſe Stift, naar det ſammeſteds heder: Pateat gvomodo; Nos ob petitionem & interventum Dile cti nuſtri Adeldagi, Bremenſis Ecclefræ videlicet venerabilis Archi Epiſcopi, — ac pro ſiatu & incolumitate Regni. Naſtri gvicgvid proprietatis iu Ne- gnò Danorum ad eccleſiat in honorem DEI conſtructas, videlicet Sles- vicenſem, Nipenſem, Arhuſienſem, Othenesvigenſem vel adhuc perti- nere videtur, vel in futurum acqviratur AB OMNI CENSU VEL SERVITIO NOSTRI JURIS abfølvimus, ut & Epiſcopis præftripta- rum Ecclefrarum A BSE ULLA COMITIS VEL ALICUIUS Fl- SCI NOSTRI EXACTORIS INFESTATIONE SERVIANT & fuccumbant, volumus & firmiter jubemus. Inſuper concedimus præ- dictarum Eccleſiarum Fpiſcopis, ut poteſtatem habeant emendi agros , pPolſaiones & prædia in omnibus REGNI NOSTRI partibla, ubicum- 5 aut poſſint, fervos vero & colonos in eorum proprietatibus abitantes nulli niſi Epiſcopis ſervituros AB OMNI ETIAM NOSTRI IRIS SERVITIO aH olvimus, &. ſub nullius banno vel diſciplina 55 3 ARE: 2 Y ni p) Ak dette Diploma iffe kand være af Ottone M. ſom ARNKIEL I. c. P. 197. gand⸗ ee urettelig formeener, er oyeuſynligt, thi denne Keyſer er allerede K. 973, død. Saag fand man ey heller tilſkrine det Keyſer Ottoni II. efterdi denne Fyrſte ligeledes K. 987. Far gaaet alt Klods Gang: Følgelig ffikker det fig alleene pan Keyſer Ottonis III. T | der, hvis Regiering treffer ind med dette Aars Tal. Ligeledes mane og i Steden før man hos ARNKIEL I. c. MESSENIUM Cbron. Scand. T. IA. 15. LAMBECIUM in, Hamburg. p. zo, og i vores Hoylerdte Herr Hof; Prædifant PONTOPPI-, NS oft berorte Annal. Heel. Danjc. Diplom, p.82. forefinder Aaret 987. ſettes Aaret 988. ſom man finder det hos LINDENBROG. Script. Rer. Septentr. p. 734. . Goldafti Conſiit. Inper. I. III. 35. Lunigii Spicil, Eecleſ. I. Tomi Fortſetz. An, bang f. 81, STÅPHORST Hamburg. Binchen Hiſtorie, P. I. p. 310. Oi D 170 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde nifi ſubillarum Ecclefrarum advocatis eſſe volumus. Adhæc etiam omnes faleles neſtri dignoſcunt, quod nos Hulgeberti Nuncii Ecclefiæ Epiftopi o- gatu omnibus etiam inqvilinis quulicumque paratu euntibus IN NO- STRI REGNI FINIBUS rhelonium prorfiis perdonavimus. Og da er det ikke at negte, at vore Danſke Hiſtorie⸗-Skrivere, ſom ha⸗ ve meldet om diſſe formeente Friheds Breve, ingen undta⸗ 1 gen, (hvilken aabenhiertige Bekiendelſe formodentlig ingen ſkal tage ilde op,) hidindtil ikke, ſom det fig burde, have i⸗ giendrevet ſamme, ja at nogle merkelig have røbet deres ſtore Uformuenhed i Antiqvitæternes critiſfke Underſogelſe. Vo res lærde TOR FA Us ſelv har feilet i denne Sag, naar hand in trifolio hiſtorico p. 32: d. ſaaledes ſtriver: Egvidem jus ſedium eſiſcopalium per umiverfam Jutiam inſtituendarum, & ad minimum ſaprema in Ecclefras Patronatus jura ingen atoribus laborum; pericu- lor um, impenſurummve premium bello ab Ottone M. Danis illato gc- gvifita ex privilegiv ejusdem Ymperatoris. de ecclefiis Hamburgenſi Fe- cleſiæ fuffragantibus credi poſſut. Sc. … Sed nec ftatim ſummum ſus in univerfam Daniam, nec omnino Jutiam penes Imperatorem fuiſſe ſola immunitas a prædiorum cenſis ſervitioque Imperatori debitis Hecleſis inllulia evincit. Poterat enim Imperator padtionibus in fingulis pro- vinciis multum agri acqvirere, qvod deinceps ad dotandas Hccleæſias eregatum ſummd Ei patronatus jure & primis ejus Succtſſoribus pe- perit. Thi ikke at tale om, at diſſe Piplomata, derſom man ſkiont vilde lade dem paſſere for gte maaſkee kunde beviiſe langt meere, end Jura Patronatus: faa er det ikke det, her ta⸗ les om, nemlig om noget Gods i Jylland kunde overlades Keyſeren / ved den imellem ham og Kong Harald ſluttede Fred, uden at kranke den Danſke Crones Frihed og Independence? Men, om det og virkelig er afſtaget og overladt til ham? Da vi nu forhen forhaabentlig have noyaatig beviiſt, at de tven⸗ de Keyſeres Ottonis M. og Ottonis II. Vaaben ikke have vgret fan lykkelige i Danmark, at Kong Harald ffulde have havt Aarſage til ved et Stykke Lands Aſtrædelſe at tilfiobe fig Fre⸗ den af dem: faa have vi formodentlig ogſaa per indirectum gotgiort, at dette ikke er ſkeet; ſaaſom jo ingen Regent under Soblen vilde være ſaa eenfoldig, at ſtille fin Fiende, over hvil⸗ ken hand havde erholdet faa vigtige Fordeele, tilfreds med et Styk⸗ . U 1 har varet et Lehn af det Tydſke Rige 171 Stykke Land, og ſaaledes, uden at være nødt dertil, ſette fit eget overſtyr; Følgelig falder TOR FAI Fundament bort af ſig ſelb. Vi ſeer altſaa vel, at vi mage gage en anden Ven. Skulde det da vel være umueligt ved en faa ſtor Mengde af opdigtede og falke Diplomata, ſom findes i Stifterne og Clo⸗ ſterne, hvorover den ſtore og for fin Lerdoms ſkyld meget yp⸗ perlige Mand JOSEPH SCALIGER in epiſti. ad Carol. Jabbæum 348. med ſtorſte Foye klager: Qvis tam cæcus, ut non videat, ꝓvantum ſibi homines iſi permiſerint, ꝙuibius plus otil, quam fidei ſu- perfuit? Ego multa Mondſleriorum, Capitulorum , Epiftopatuum diplo- mata vidi, Regum , Imperatorum, Ducum nomina & Scripturæ vetu- ſtatem pre ferentiu, quæ vix ulli commentitia eſſé ſuboluit, nobis autem primo oculi conjectu odore fulſitatis ſus nares percuſſerunt. Skulde det, ſiger jeg, være umueligt, at ſette diſſe tvende Privilegia Ottoniana i Rang med de af en ſvigagtig Munk ſmeedede Logn⸗ Breve? Vi ere vel langt fra ikke af den Tanke, ſom hine, der med -JOHANNE HARDUINO,BARTHOLOMÆO GERMONIO, GO- THOFREDO HENSCHENIO, DANIELE PAPEBROCHIO og an- dre lærde Mænd, ſom have ſignaliſeret fig i de diplomatiſfe Stridigheder dermed; at de neſten have kaſtet al fidem di- plomaticam over Ende) ſette alle Ting udi denne Konſt, at ſkille det ſande fra det falke, paa Skruer. Vi ville da forſoge vores Lykke / og fee; om diſſe Diplomata Ottoniana ere i Stand til udſtaae et examen rigoroſum, eller ikke? Vore upartiiſke Leſere mage ſelv være Dommere derover, og tilkiende os el⸗ ler vore Modſtandere Seyeren, naar de i Forveyen, uden at overüile fig ; have anhort og provet vore Argumenter. IS : §. 25. ' Vel er det ſaa, at hvad formam externam angaaer, da Beviis pan, er det viſſelig heel vanſkeligt at dømme, om noget de jure paa e ere. diſſe tvende Piplomatibus kand være at udſette? og hvori de⸗ fate. ”? res Feyl egentlig beſtager? Hvo er det, der har feet Origina- lerne af dem? Hvo kand ſige af hvad Slags Papüret eller Per⸗ amentet er / paa hvilket de ffalvære ſkrevne? Hvo kand un⸗ errette os om deres Orthographie? Hvo kand give os Efter⸗ 9 92 retning ': ” > 172 CLS. Bevis, at Danmark ikke nogenſinde retning/ om den Liqvore, ſom Skriveren har betient fig af om Bogſtaverne og deres Trekning, om Interpunctionerne, om Zifferne, om det vedhengende Seigl og Monogrammate, og ſaa fremdeles? Paa hvilkek dog / ſom de / der ere rette Kien⸗ dere af ægte Diplomata nokſom vred, det in re diplomatica meget ankommer. Dette alt mage vi ſaaledes pan Tro og Lo⸗ ve antage for rigtigt, fordi vi maaſkee ikke ffalvære i Stand nogenſteds derom at faae tilborlig Underretning, og altſaa mage vi alleene holde os til de Ting, hvilke, ved at giennem⸗ læfe diſſe Diplomata, falde een ſom merkelige Feyl i Oynene. Efter hvilket det ikke er at nægte, at iſaa Maader qvoad exter- na begge diſſe Diplomata temmelig vel ſtemme overeens med andre af biſſe Keyſere endnu tilftædeværende Breve, ſaavel i Indictione Romana og hosfoyede Aars Tal, ſom i de øvrige Omſteendigheder. Alleene hvo vilvære os god for, at ikke den Falſkner, ſom har paafundet diſſe Diplomata, har paa ſam⸗ me Tiid havt nogle gode og ægte Diplomata af diſſe tvende Herrer for Oynene / og ſaaledes efter ſamme efterabet diſſe Externa? Ingen lyver med ſtorre Betenkſomhed, end den, der har en ſerdeeles Fordeel at vente af fin Logn. Mu til ſtaaer den lærde Jeſuit DANIEL PAPEBROCH ſelv i hans Propylaco antiqvario circa veri & falſi diſerimen in vetuſtis membra- nis c. . &. io. Undecimo Chriſtianæ æræ ſeculo &. føqventibus, dum Eccleſiæ Romanæ pacem tot undiqve fthismata ſeditioncaq ue turbarent, eam fuiſſe morum corruptelam, ut, qui DEI erant famulatum profell, & videbant a poteſtatibus ſæcularibus accidi immunitates ac e ſuas, non wag no crimini ſibi ducerent, pro ipfis tuendis commenta cudere. Hvo vil da fortenke os, naar vi paaſtgae, at diſſe Diploma- ta i lige Maade ere fremkomne af lige ſaadan en ureen Kilde? Vi ville vel intet tale om, hvoraf det maae være kommen, at der ingenſteds findes en Subſeriptio Cancellarii vel Notarii: (q.) Vi (0) At ved alle Diplomata maae findes en dubſeriptio Caneellarii vel Notarii, ſtal vel in- gen, ſom formeener fig at være ſorfaren i arte diplomatica, ville drage i Tvivl; men at i ſer Keyſer Otto I. og Otto III. i deres Dip lomatibus ikke have efterladt det, derom kunde utallige Exempler fon vi her og der finde ideres Breve, noyagtig overbeviife os. Vi ville alleene fage AUBERTUM MIRÆUM for 96, ſotdi hand i ine Sfrifter ar SAR ; RE . — - i 4 — . ” Bi forbigaae med Fliid den udelukte / men ellers fædvanlige formulam imprecationis & 5 i quis autem hæc noffra de-. ' 9 3 creta yjbar varetet Lehn af det Todſke Rige. 173 ført en ſtor Mængde af flige Diplomater, men i ingen af dem ladet ese forgieves ſoge efter Cancellarium eller Notarium ſubſeribentem. Thi ſaaledes ſtager der f. E. hos 5 ham L. II. Diplomat. Belgic. c. 23. f 250. Op. T. I. edit. FOPPENSII Reſtitutio & 0 Abbatiæ S8. Servatii Moſæ Traiectinæ de a. 945. facta ab Ottone I. hvor Anderſkriften lyder ſaaledes: Bruno Cuncellurius ad vicem Hriderici Archi- Capellani recoguuvi, og ſelbſamme Bruno underſkrev vaſaa Dotationem Eecleſiæ Canonicorum in Capræmonte a. 947. factum ad vicem Roberti Archi- Capellani I., Il. donat. Belgic. c 26. .. Opp. F. 594. Saa findes og / L. II. diplom, Belgie. c. 22. T. I. opp. E 25. Donatio Monaſterii Eiche, Faraberto Leodicenſi Epiſcopo a. 954. facta, hvor det heder: Em Notarius ad vicem Brunonis Archi. Cancellarii recognovi; og Confirmatio Poſſeſſio. num Monaſterio Cellenſi ſeu Gisleniano a. 9 35. donatarum har til Underſkrift Adalge. rus, Cancellarius Sedis, vice Bardonis Archi- Cancellarii recognovi, L. II. dungt. Belgie. c. 26. L. I. Opp. F. rob. og endnu en anden Confirmatio Poſſeſſionum facta a. 966. Ecclefiæ Nivellenſi, qvæ eft Nobilium Virginum Canonicarum in Gallo- Bra. bantia in notit. Eccleſiar. Belgicar. c. 26. L. I. Opp. f. Cs. er underteignet: Laicol- us Cancellarius ad vicem Wilhelms Archi-Capellani recognovi. Hvilket Formular vi atter forefinde, naar vi efterſee Contirmationem Monaſterii Blandinienſis de a. G66. LI. Diplom. Belgic, c. 2d. F. 261, Donatio Waleiodorenſis Monaſterii Theodori Metenfi Epiſeopo a. 968. facta, er underſtrevet: Luidgerius ad vicent Huttonis Ar- … ebi-Epifcopi & Cancellarii ſeripſit; in Donat. Belgie. L. I. c. 3. J. I. Opp. fol. 343. Det Keyſerlige Diploma, hvorved i Canonicorum Sted in Epternacenſi S. Willibrordi cœnobio a. 971. Munke i benævnte Kloſter ere indførte, har den Underſkrift: Wi (MET gifius Cancellarius ad vicem Rodberti Archi Capellani recngnovi. Noris. Eccleſ. el gicar. c. 27. f. 655: Lige Underſkrift fører bet, hvorved Abbatia Canonicorum Ca- præmontenſium underkaſtes Eeeleſiæ Canonicorum B. Mariæ Aqvisgranenſi a. 972. L. II. donat, Belgie. c. 19. f. Jo. Og for at fremfore nogle Diplomata af Keyſer Ottone III. faa heder det i Donatione Comitatus Hoienfis Notgero Leodicenſi Epi ſcopo a. 985. facta, hos den bemeldte MIRA CMP. I. c. 0. eod. denat. hiarum, f. 5. Hildibal. dus Epifcopus & Cancellarius, vice Willegifi Archi- Cancellarii vecognovi, Hyvil⸗ Ten Hildibaldus ag har underſkrevet et andet Diploma largitionis Theodorico Hol- andiæ Comiti a. 985. facte, ibid. c. 4. f 52. Saa har og Dotatio Nivellenſis Ca. nonicorum S. Pauli Eccleffe de à. 002. in Notit, Eccleſ. Beſgii e. 30, f.656. vg Con- firmatio- prædiorum Mønafterii Willibrordiani de a. 993 Vcc. 3i. F 657. ifke min⸗ dre Dotatio Canonicorum S. Johannis in Moſæ f. inſula Collegii de a. 997. J. c. c. 32. fol eod. og Dotatio Epternacenſi Monaſterio S. Willibrordi 3. 997. ſacta, J. c. c. 33. ess, bekommet deres Vidimus af ham. Donationem Ottonis III VItraiectinæ S. " Martini Eceleſiæ Cathedrali a 999. factam, finde vi L. II. Diplom. Bel gic. c. . J. I. SLA 263. underſkrevet: Herihertus Cancellarius vice Willigifii- Archi- Epifcopi recogno⸗ u vi, fjyvilfen Heribertus i lige Maade underffrev Privilegium Ottonis III. Herluino Cameracenſi Epifcopo ſuper Mereatu & jure cudendæ monetæ à Ioor. conceſſum LI Diplom. Belgic. c. 20. f. 156. Dog hvortil nytter all denne Vitloftighed? For en n partilſk Læfere kand det være nok, naar vi anføre for ham ſaa mange Exem⸗ Pler af en eeneſte Auctore, deraf at glore med os den Sintning, at Caneellarii eller Notarii Udelukkelſe af Piplomatibus qvæſtionis er ikke et ringe Kiende⸗Tegn til, at ds ere wægte og falſke Documenter. * „ creta fubdolis machinationibus, Falſic difputationibus del aliqvo mode irritaverits Regiæ Noftræ ;Majeftati rebellare.certiffime nouerit, & c. Hvilket alt man ellers ved flige Conceflionibus momentoſis omhyggelig pleyede at tage iagt. Men om vi endſkiont ikke vilde anſee alt dette ; ſom formeente ſmaae Ting: Saa blive vi dog alligevel beſtyrket i vor Mistanke om dette Brev, naar vi anſee Stilen ſelv; Thi da hos alle Criticos, fon have lagt Bind paa den Konſt, at ſkille de ægte Tydſke Diplomata fra de u⸗ gte, denne hoyſtfornuftige Regel billig har det overſte Sted: at man forſt og fremmerſt mage anſee et hvert Lands, Fyrſten⸗ doms og Provintzes / til hvis Nytte et Diploma ſkal være ſtrevet/ Regierings Form og udvortes Tilſtand, og ſiden noye holde Diploma qvæſtionis imod ſamme Staats Skikke og Love / i fin Indretning og Sammenhæng, ſamt Maade og Maneer, hvorledes det har paſſet ſig paa de Tider: hvilket endnu nyeli⸗ gen den ulignelige Benedictiner MARQVARDUS, HERR. GOTT T. I. Geneal. Diplom. Auguſtæ gentis Habsburgicæ proleg. I. f. 2. q. med mange Beviiſer og Exempler har oplyſt: faa vil det ſnart viiſe fig, at den eenfoldige Concipiſt har havt ſaadanne Diplomata for Oyen, ſom vel i viſſe Maader kunde paſſe fig paa det Tydſte Rige; men fordi Forſkiellen imellem dette og Kongeriget Dannemark har været ham ubekiendt, har hand ikke kundet tage den iagt. Thi om end Danmark 174 CIS. Beviis/ at Danmark ikke nogenſinde tuſinde gange havde været det Tydſte Rige nexu tributario vel clientelari underkaſtet: faa ſkal dog (I) neppe nogen troe, at den Tydſke Keyſer derudi (fulde have havt fine egne Exacto- res og Comites fiſci. Sandelig ſaadan en forunderlig Ind⸗ paß i de Lands⸗herlige Jura, ſom per elientelarem nexum vel ſolutionem tributi alligevel ikke kunde ophæves, er til⸗ — ſtrækkelig nok til at beviiſe / at de tvende Documenters Ind⸗ hold er falſk og digtet. Ja lad vere, Otto M. havde havt fi ne Comites & Exactores fiſci i Danmark, hvilket dog, ſom for er erindret , er hoͤyſt urimeligt: Hvo ſkulde vel troe, at og Otto III. havde dem iligemaade? Efterdi under Ottonis Il. Regiering den forhen benævnte ſtore Revolution git for fig i Danmark, hvorudi Sven Otto ſtodte ſin Herr Fader, 5 j Aa- . 7 harværet et Lehn af det Tydſke Rige. 175 Harald, fra Thronen. Jeg er vis derpaa, havde paa den Tiid varet en Keyſerlig Exactor fiſci eller Comes i Danmark, da havde hand heller ſkiult fig i en Afkrog, end ſtrobt efter en vitloftig Jurisdiction. Men nu leſes ingenſteds, at Kong Sven Otto paa nye er paafort Kriig af nogen: Keyſer Otto, og ſaaledes overvundet, at hannem ved denne Leylighed necef- ſitas recipiendi Exactorem Fifci vel Comitem de =ovo var bleven paalagt, og ſaaledes feer man, at den vanvittige Au- cor til diſſe opdigtede Diplomata har været gandſke ukyndig i de Tiders Hiſtorie, om hvilken hand taler. Dertil kommer endnu (II.) at den Lognere, ſom har ſineddet diſſe Diploma— ta, vel erindrer noget. om Aduocatis Epiſcopatuum & Eccleſia- rum, foregivende, at de Biſkoppelige Bonder ſtoede alleene under deres Jurisdiction, (r.) da jeg dog neppe troer, at no⸗ genfinde har været et Stift eller Cloſter i Danmark, ſom har havt ſlig en Schutz Schirm; eller Kaſten⸗ Voigt, ſom de kald⸗ tes, over ſig; Thi endſkiont det blev ſluttet paa Synodo Mo- guntinenſi, c. 12. f. 50. at Kirkerne fulde gives Advocati, der fkulde forſvare deres Jura, Gods og Formue, og i Rettergang, faa ofte de enten ſom rei eller actores havde noget at handle, fore Ordet for dem / paa det ſaa vel paa den eene Side Folkets Ondſkab maatte hemmes / og de, ſom underſtode ſig at leg ge deres reverſte Hænder paa Kirkens og det Gud helligede Gods, deſto mægtigere kunde afſtrekkes, paa den anden Side N å e de (1.) Denne Tale Maade paſſer fig faa meget mindre paa diſſe Tider, ſom Biſt'pdom⸗ mene i Danmark endda ikke vare jaa noye afdeelte, at enhver kunde have ſagt, hoad der horte til hans Stift, og endnu mindre, hvor vit hans Jurisdiction in temporali- bus ſtrakte fig. Og er det gandſke ikke rimeligt, at flig Afdeeling ſkulde vare giort ti⸗ lligere i Dan mark, end i Sberrig, i hoilket ſidſte Rige Biſkopperne allerforſt i det XIte —… Seculo ved den Anledning, da de geiſtlige Tiender bleve indførte, ſom eg ved ſamme Tiid er feet hos os, have bekommet deres ſinttede Dicceſer. Vi ville olleene høre … CLAUDIT OERNHIELMS Vidnesbyrd herom, in Histor. Sueon. Gothorum ve Ec- cleſiaſt. L. III 22, 46 Videntur etiam hoc tempore (fc. Seculo XI.) definiri cœpiſſe Epifcopatuum penes n0s & vicinos populos limites, Ji huc usqve, ut Adamus do. ee, indiſlindti nanſerant. Recepta enim lege ſolvendi decimat, neceſſe ſuit de- Frits terminos, ut eſſet ligvidum, ex quibus eas percipere deberet gvilibet. Q de djæcefibus dicimus, fieri poſtulabat neceſſitas & in parœciis. Ante Hrmataim vers hie rem Chriſtiunam alia prorſur fuit regni & regionum in partes minores Aiviſſo. i 176 C.L.S: Beviis, at Danmark ikke nogenſinde de fiere Klerker befries fra all Nærings Sorg og deſtobedre afvarte Guds-Tieneſten, eller, tydeliger at ſige, maatte ſettes i Stand med dets ſtorre Roe at ede deres Brod: Saa tvivler jeg dog meget paa / at denne Bane nogenſinde har vc ⸗ ret almindelig i den heele Chriſtenhed. I det mindſte, hvis faa havde været, var det ikke troligt, at de forſte Biſkopper i Danmark ſkulde have været fan uhoflige, og udvalt ſig en anden Advocatum og Forſvar, end deres Konge. J Sar⸗ deleshed da det ikke alleene var Geiſtligheden bekandt, at det juſt var denne Forſtegrode iblant Kongerne; der har diſtin-⸗ g veret fig med at giore vel imod Kirken og dens hellige For⸗ ſtandere / men end og, at ſiden en Advocatus maatte være en mægtig Mand, gvi in illo Comitatu, in quo Eeclefræ fint, propri- am & largam hæveditatem habeat, for at være deſto bedre ſkikket fil at forſvare fin Kirke ab omni rapina & indebitis exacti- onibus, og uden dens Bekoſtning at nære fig af fit eget: ſaa er det ikke vel troligt, at man iblant de nys omvendte Danſkfe ſkulde have fundet nogen anden, ſom bedre havde ſkikket fig til dette Embede, Derforuden vare jo de Tydſke Kirker ſels den Tiid ikke berettiget til at vælle fig Advocatos anderledes, end ex Conceſſione Regum, & in præſentia Comitis Cæſarei, og hvi fulde man da troe, at diſſe af Ottone M. nyelig ſtif fede Biſpedomme (fulde ſtrax have bekymret fig om flige Jura, ſom hos de eldſte og anſeeligſte Kirker vare et Tegn til en ſtor Diſtinction, og havde fundet udfalde til den nydobte Konges merkelige Fortrydelſe. Hapde det endelig været dem at giore om en udvortes og fremmed Protection, faa havde det joværet dem nok i den, ſom Keyſer Otto ved fine Exactores fiſci, hvis flige have været tili Danmark, havde Funder præſtere; Men ſkulde Advocatus være en indfødt, hvo havde da vel været ” bedre ſkikket dertil, end Kong Harald ſelv? Dog jeg bliver end⸗ nu mere beſtyrket i min Meening, at mani Danmark aldrig har vidſt af nøgen Advocato Eccleſiæ at ſige, end ogſaa der⸗ ved, naar jeg anſeer de Diplomata felv, ſom i flittige Prænds i Samlinger af Danſke Stiftelſer og Cloſtere, giemmes, da jeg i her varet et Lehn af det SydifeRige. — 177 jeg iblant ſaa mange ſom jeg til den Ende har grandſket udi, in⸗ gen videre Fodſpor har Fundet finde, ja end ikke et eeneſte Di- ploma, ſom kunde foreviiſe en Advocati Ratification, da det dog ellers horte til Advocati Embede, at acceptere og ratihabe- re de Donationer; Privilegia og Oblationer, ſom vare ſkeede til haus Kirke. Og hvo vil vel troe, at Biſkopperne i Dan⸗ mark ſtrax ved deres forſte Fundation have havt deres egne Colonos og Subditos, over hvilke de kunde paaſtaae at exer⸗ cere nogen Jurisdiction? Hvor meget meere rimeligt er det ikke, at de, ſom Arbeidere in Eccleſia plantanda, have maat leve af AL miſſer og piis Oblationibus? Var dog Jurisdictio Advocatorum i Tydſkland endnu i det X. Seculo en rar Ting, og for Stifter og Cloſtere en tilſtrekkelig Rt, at deres Advocati kunde være nærværende in Comitum placitis ac mallis og forſpare deres og deres Colonorum jura. Man overlegge diſſe Ting retſin⸗ dig, og legge (III.) til med hvad Foye Diplomata af det X. Se- culo holdes af de Lærde for fordagtige, ſom bære Titel af at være Erke⸗Biſpens af Bremen. Thi endſkiont Pave Nico- laus I. allereede har foreenet det Hamborgiſke Biſpe Sede med det Bremiſke, faa har dog den Hamborgiſke Kirke i lang Tiid beholdet Eren og Rangen ſom et Erke⸗Biſpe⸗Sade; faa at, om det end var viſt, hvad vores SAXO L. AL. f.208. ſkriver/ at Adalbertus af Frygt for Kong Svend Eſtritſon var flyet til Bremen, og at de Erke⸗Biſtkoppelige Rettigheder ſaale⸗ des vare forflyttede til Bremen: faa burde dog Begyndelſen til det, at den Erke Biſkoppelige Værdighed er betaget Ham⸗ borgerne, henføres til det XI. Seculum. Man behage at tas ge dette nye Beviis i Overveyelſe, og ſige mig da, hvad man, i nſeende til faa urimelige Expreſſioner, ſkal tænke om diſſe iplomatibus? Ey at melde, hvor uſcovanlig (IV.) den ale⸗Maade om Banno, (enten derved (al forſtaaes alleene en vis Diſtrict, eller Jurisdictio intra hune diſtrictum) made U e da man formedelſt den gandſke an⸗ erledes beſkafne forma regiminis & jurisdictionis, ſom fra Alders Tiid i dette Rige havde været brugelig / ikke en⸗ gang havde forſtaaet/ hvad n med denne W . : copo 178 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Tees concef bande villet ſge. Sag fortiener der ey mir dre (V.) en ſcrdeles Attention, at i Diplomate Ottonis III. ikke med et teneſte Ord meldes om Ottonis I, foregagende Di- ploma, da dog dette revera alleene ſtadfœſter hint / og har extendertt de Immuniteter og Friheder, der vare forleente Aarhuus, Ribe og Slesvigs Stift, ogſaa til Biſpe Stolen i Odenſee; i hvilke Tilfælde man ellers in privilegiis gik for⸗ ſigtig til Berks/ og pleyede i Canxellierne paa det noyeſte at ſkil⸗ le primas beneficiorum conceſſiones ab eorum confirmatio- nibus; hvoraf man finder tvende merkelige Exempler iS TAP - HORST S Hamburg. Kirchen⸗Hiſtorie P. I. p. 3. hvor denne ſelvſamme Keyſer Octo contirmerer Stiftet Bremen nogle Friheder, og melder udtrykkelig: OQrahter vir vent abi. lis Adaldagus ad nos venit, ſecum deferens. præcepta, beatæ memoriæ avi noſtri Ottonis & Hus æqvivoci, genitoris naſtri, Imperatorum vidolicet Auguſtorum, in quibus cuntinebatun, qvomodo ih pro. divino amore mondſteriis in Ejus Epiſcopio conføftentibus Tmperialibus fuis præ- ceptionilus libertatem & tuitionem conceſſerint, rogavitgve Celfitudi- - nem noſtram, ut nos denus noftra præceptione cadem monafleria & om- nia illuc gſpicientin confirmaremus. Ogi et andet Diplomate ihid. p. 313. heder det: Super gva re prædidtus venerabilis Arehi Epi- ſcopus acliit Celſitudinem noſtram, poffulans hic etiam noſira dudorita- inte roloruri, cujus videlicet petitioni quia nobis pin qc rationabilis vi- fa eſt, maxime ob hoc, quod piæ memoriæ genitorem Nuſirum, Otto- nem fcilicet Imperatoreim, hæc eadem ſuo præcepto firmaſſe cognovi- mis. Sc. Og maa ingen herhos tænke, at dette er ikkun en ringe Ting; fager vet hos Kiendere af Piplomatibus en afgjort Sag / at Cantzellierne i forrige Tider ſaaledes have været ind⸗ rettede, at ikke den mindſte Variatio in ſtylo Curiæ har kun⸗ det foretages. Saa tanke og ingen, at Adaldagus maaſee ey meere har fundet erindre fig Ottonis M. Diploma; thi der⸗ ſom det nogenſinde havde veret til i Verden: faa var det ham jo ſelv / ſom 23 Aar for det ſidſte Diplomatis Udſtædelſe havde forhvervet det, og har hand kundet erindre fig ringere Ting, ſom Indholden af de næft benævnte. tvende Diplomarer, hos STAPHORST er, ſaa er det ikke let at formode, at hand ſkulde have forgiet fag vigtig en Sag, ſom denne; ikke at tale Gao c om, har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 179 om, at Stylus i de tvende Diplomatibus, faa viit de fleeſte Expreſſioner angaaer/ er eet Slags, og det eene ſynes at vere udſbrevet efter det andet, følgelig denne Feil tydelig kand tillegges og imputeres denne Falſarü ignorantiæ & oſcitan- tiæ. Ligeſom (VI.) i ſer ved Privilegio Ottonis III. ey en rin⸗ ge ſulpicio falſitatis deraf kand tages / at Keyſeren tvende gan⸗ 5 fig af den Expreſſion: In regni nuſtri partibuse finibus; da hand ikke engang har Fundet ſige om et Tydſt Hertugdom el⸗ n eden ſom har havt fin egen Hertug / at det / ſom derudi blev anordnet, ſkeede in Ducatus vel Principatus ſui partibus. Skal derfor Meeningen af diſſe Ord vare denne, at Biſkopperne af Slesvig ; Ribe, Aarhuus og Odenſe maat⸗ te have den Rettighed i det heele Romerſke Rige at kiobe Jor⸗ degods: fag begriber jeg ikke, hvad det vil ſige, ſaaſom vel Ordines ſacri, men ikke lettelig Biſkopper pleyede at tilkiobe ſig noget i fremmede og langt fraliggende Lande, folgelig hav⸗ de privilegium qvæſtionis været dem til ingen Nytte. Men kal Meeningen være denne, at diſſe Biſkopper (fulde kunne fobe Jordegods i Danmark, faa er den Expreſſion in emni- u Regni noſtri poriibus (med al Erbodighed at tale om Keyſer Otto III.) i hoyeſte Maade latterlig, fordi Danmark poſito, ſed non conceſſo, at det var faget til Lehn af Ottone M., dog ikke kunde kaldes Regnum Ottonis, i det jo Lehu⸗Kongen ikke dets mindre alleene burde og kunde herde Rex Daniæ, og Do- minus directus iffe var befsyet in præjudicium Vaſalli ſui at tilſtede de under ham værende Biſkopper flige Jura exorbi- tantia. Og dette ſamme er og at ſige om diſſe Biſpedommers Indbyggere, hvilke Told⸗Friheden ſkienkes. Thi har denne Frihed ſkullet ſtrekke fig til Dannemarks Riges Grendſer, hav⸗ man ikke nodig at ſette de Ord til in kegni noſtri finibus, hvil⸗ ere hyperboliſt , fordi ingen de alieno maa være liberalis; Men ſkal de gane paa det Tyoͤſke Rige: faa beviiſe de ingen Subjection, efterdi en Lands Herre og kand fritage fremmes de Underſaatter fra den ham tilkommende Told, og maatte maaſkee i den henſeende diſſe Stifters Indbyggere antage det utiliter og med ſtorſte Tak 8 om man vilde forunde dem 11 2 en — — c 0 ( ES * 180 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde en fuldkommen Told⸗Frihed i det heele Tydſke Rige. Dog kand man maaſkee giette ſig til hvorledes denne Bedragere er gaaen til Verks i Ottonis III. Diplomate. Der findes nemlig hos STAPHORST I. c. P. 313. et Diploma af Keyſer Ottone III. dateret Wigeldoshuſen d. XVII. Kal. April. 988. og et andet af dato Wildeshuſen d. I3. Kal. April. eod. anno, flager fam; meſteds v. 317. men i LUNIGS Sortſetzung des Hieilegi Ee. cleſiaſtici Jom. I. . fol.g1. finde vi det fredie Diploma af denne Ottone III. ligeledes de dato Wildeshuſen d. XIII. Kal, April. da det ſynes mig rimeligt, at vores u gte Diplomatis Au- ctor har maaſkee havt diſſe for Oynene, og af ſamme udſkrevet Titujaturen, Indictionen, annos regiminis, og dets lige; men paa det hand ey (fulde feyle i dato, og dog paa ferſt Gierning vorde anſeet ſom en Falſkner, fan har hand ſadt fit paa d. XV. Kal. April. holdende hos fig ſelv qvaſi re bene gefta derfor, at naar Keyſeren har været den 16de og 20de Martü til Wildes⸗ hauſen: faa ſkulde vel intet fornuftigt Menniſke tvivle vaa, at hand jo ogſaa havde opholdt fig der den 18de ejusd. Men faa ſneedigt ſom dette er opſpundet: faa fordegtig ſynes det (VIL) at denne Biſkop Adaldagus i en Tüd af 5 Dage ſkulde have erholdet fire adſkillige Keyſerlige Friheds Breve eller Be⸗ naadinger, og endnu meere utroligt; at hand ſom en æld- - gammel udlevet Mand, i det mindſte af nogle og 90. Aar, (ſaaſom hand den 28. April. næft efter er dod i Bremen / efterat hand havde foreſtaaet fit Biſkoy⸗Embede i 52. Aar/) den Tiid endnu ſkulde Jeg: været faa friſt og rorig, at hand hver DAS kunde overle . e Keyſeren til Wildeshauſen med nye Supp ker og tiltrygle ſig een Confirmationem privilegiorum og et Donations-Brev efter det andet. Ligeſom man tydelig kand fee hans Nærværelfe ved det Keyſerlige Hof af alle diſſe 4. Diplomatibus, om hvilke enhver, dog uden præjudice for 08, har den Frihed at tenke, hvad ham ſelv lyſter. 8. 26. Vi 2 ” — —— 7 har været et Lebn af det Tudſke Rige. 181 —— —— — — —— 2 ͤ 6üuĩ— TT i É §. 26. Vi have altſaa formodentlig frembragt nogle Argumen⸗ ter / hvoraf det rimelig kand flutkes, at denne ſkrobelige Ror⸗ Kiep, til hvilken mange af de Tydſke Herrer Publiciſte: forgieves æ lde fig, vel ſkal kunde omkaſtes, og bemerke ikkun endnu, ik⸗ ke ſom et nyt Argumentum pro roboranda ſententia noſtra, endſkiont det og med Foye kunde tiene dertil, men alleene for 5 gt giore Modſtanderne diſſe tvende Diplomatum Urigtighed 10 haandgribeliger, en kiendelig parachroniſmum, ſom alſkneren ved at fmedde diſſe Diplomata, har begaget. Thi det ferſte indfalder vel i Kong Haralds Tiid / men det ſidſte i Kong Sven Otto hans Regiering, hvilken, ſom vi allereede til⸗ Hande erindret, ſaafremt det den Tiid havde ſtaget i hans agt, vel havde aldeles ødelagt Chriſtendommen i Danmark; Og er det merkeligt/ at det er daterer juſt iſamme Aar, da Kong Sven Otto holdt allerverſt Huus med de Chriſtne 1 fit Rige. Gan og pro ratione tem- poris finger: inde paſſe fig pa Dan: mark og fan: mes ſtatum publicum. Thi ſaaledes ſkriver CPYPRÆUS in Annal. Epiſcop. Servicenſſ p. g. om den under ham fig reiſte Forfolgelſe: 4. DNI 982. magnam Chriſtianorum in Dania perſecutionem Sueno Rex exercuit » fupplicibus Archi. Epiſcopus Legatis crebrisqve muneribus luborabat, gvatenus fo rocem Regis animum manſuetum redderet Chiiſtianic. Quibus ille rie. dis in ſua nimirum crudelitate & perfidia fævire non ceſſavit. Og den gamle AUCTOR hifforiæ Archi Epiſccporum Bremenſium f. 54. ap. LINDENBROG. ſiger: Noviſimis Adaldagi temporibus Chriſtiani- tas in Dania turbata eſt, & fucls conſpiratione abnegata; Ilke min⸗ dre HENRICUS-WOLTERUS in Chronico Bremenfø fol. go. Ap. MEI. BOM. In ultimis diebus Aduldagi deſtructa fuit iterato Chriſtianitas in Dacia, & omnes abnegabant fadem Chriſti exceptis paucis. Til "hvilke vi ville feye vores Sa NEN GRAMMATICUM, der fi ger om diſſe Tider: Defundl Rege Haraldo Sucno profperam. frbi in jvina fæviendi occaſſonem veniffe gaulſus totam religionis ftir pem a Wadice conuulſit, eogve quclore Dani ſilſeeptum divinitatis cultum re- Petita ſupenſtitiune mutarunt. Sandelig i faa blodig en Forfol⸗ gelſe umager det Pavelige Cleriſie, det maae ellers være faa gierigt, ſom det vil / fig ikke meget for et privilegium emendi gros, poſſeſſiones & prædia, eller om en Jurisdictionem in 33 ſer- * 182 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde ſervos & colonos; men de Biſkopper og Preſter, ſom ellers ved deres hellige Embedes Foreſtagelſe har været vante til at tiene baade GUD og Mammon, ere meget meere betænkt paa; hvorledes de i Tide kand redde fig med Flugten, og ſet⸗ te deres Perſon i Sikkerhed: ( de derimod, ſom have et ve; deligt og oprigtigt Hierte for GUD, dem lerer ſandelig An⸗ fægtningen paa ſaadan Tiid des noyere og alvorligere at ag⸗ te vaa Ordet; hvilket Kirke Hiſtorien langs igiennem til alle Tider kand vüſe, at Chriſti Kirke aldrig har været reenere, hel ligere, og meere befriet fra al Egennyttighed, end under ud; vortes Fienders Trengſel og Forfolgelſe; thi dens Forſtandere har lert i flige Omſtendigheder med alle jordiſke Tings Tilſi⸗ deſettelſe at fragte efter det eene nødvendige; nemlig Salig⸗ giorelſes Kundſkab i Chriſto vor Frelſere. Dette maa og vel drages i Conſideration, at i begge Diplomatibus mœldes om Aarhuus Stift, da det dog for Adaldagi Dod allereede igien var ophxvet, ſom ikke alleene den benævnte AUCTOR. hiffor. Archi- ) Exempel paa en ſaadan for Kors og Forfolgelſe flyende Biſkop finde vi i den Slesviaſke Biſtop Eggehardo, der under diſſe af EUD de Chriſtne ved Kong Sven Ottonem tilſfik⸗ fede Trængſler pakkede fig ſom fnareſt. Vel melder hverken A MUS BREMENSIS eller CVE EUS noget om ham, og ligeledes ſkal man forgieves lede efter hans Navn hos andre Skribentere, ikke desmindre kilkommer ham dog den Wre, igien at nyde Plads i Catalogo over de Slesvigſke Biſkopper, ſaasſom TANGMARUS PRE SRT ER (en Skribent, derpaa een vg den ſamme Tiid har levet med ham,) in ven & Bernwardi Hildesheimenfis Ecclefiæ Epifcopi ap. LEIEH NI T. J. I. Script. Rer. Brun ſvicenſſ e. gå, falder ham Yonorabilem Eccleſſæ Slefvicenfis Antiſlitem. Gom eu Exulant holdte hand fig op hos Biſkyp Berwardo i Hildesheim, hvor hand blandede ſig i de Stridigheder, i hoilke bemeldte Berwardus var geraaden med den Maynziſke Erke⸗Biſp, augagende Abbe⸗ diſſens af Gandersheim Indvielſe. Hvorover den Mapnziſke Erke Biſp blev gandſke for bittret paa ham, og forekaſtede ham, hand fulde kun tage vare aa fin Kirke, og ikke befatte fig med fremmede ham uvedkommende Sager; men Eggehardus har herpaa und⸗ ſkyldet fig dermed, at hans Biſkopsdomme var af Hedningerne igien bleven odelagt. 1. c. 20. heder det: Adhæc incredibili furore Archi Epiſcopus ſuccenſis, torvo vilti ue zdinaci jubet, ut ſileat, nil ad ſe talium pertinere, ut propriam ecclefiam habent, il lam gubernet, Contra Ekkebardus, peccatis, inqvit, agentibus TERMINI EÆPISCO- PATUS ME BARBARICA SUNT FERITATE DEPOPULATI, CIVITAS DESERTA, ECCLESIA DESOLATA, SEDEM NON HABEO, Og er det at legge Merke til, at den exulerende Biſkop har ikke faget fin Tilflugt hverken til det Keys ferlige Hof, eller til ſin Metropolitan, hvilket hand dog gandſte viſt havde aiort hvis de Eydſke Reyſere havde havt de mindſte jure NMaeſiatis i Dannemark. ' bar varet et Lehn af det Lydſke Rige. 183 Archi. Npiſcup. Bremenſ. f. yr. ab. LINDENBROG. udtrykkelig fi ger: Post obitum Adaldagi tota regio Jurlandia in duos Epiféopåtus sbipartita eft, tertio apnd Arhuføn-deficiente; men ADAMUS BRE- MEN ſelv L. II. c. g. bekræfter det totidem verbis. Saa meget rimeligere ſom nu det er, hvgd CKPRÆUS' in Annal. Evi. Hob. Slesvicenf. p. bd. fortæller om diſſe Tider, naar hand ſiger: Heriſinile eſt, cum nulle pulſélſlones aut proventus Epifropis gttriluti eſſent, &. quod tempus: Perſecutioni incumberet, plerosqvs (hand ta⸗ ler vel alleene om de Slesvigſte Biſkopper, dog kand det ob identitatem rationis ogſaa med Foye ligeledes forſtaaes om an⸗ dre Danſke Biſkopper / vorum meminerunt hiftoriæ in loca vicing G- remota Erangelii propagandi && publicandi gratis miſſos eſſe, & nullas centas fødes habuilje; Saa meget dets latterligere ſynes det da, naar man under faa grum en Chriſten Fiende vil paadigte Pra⸗ ſter og Biſkopper en ſtor Begierlighed efter ſkionne Privile- gier; Det er ey heller troværdigt, at Kong Harald, der, ſom TORFÆUS in trifol. biftor. præfat. g. a. allexeede har beviiſt, til de Tydſte Keyſeres Efterlignelſe, og maaſkee dem til Fortrad, ſkrev figen Keyſer af Dannemark, og om hvis Magt vi tilforn have hort af CRANZIO, at hand af alle paagrendſende Fyr⸗ ſter er bleven æret og frygtet; at, ſiger jeg, denne Kong Ha- rald ſfulde have taalt, at man fra Tydſkland ſkikkede ham Eractores fiſci og Comites paa Halſen. Har dog hand, Kong Harald, efter at hand havde antaget den Chriſtelige Religion, endnu været faa mægtig og ſtor / at hand, ſom ADAMUS BREMENSIS udtryffelig tilſtaaer / har kunde foreſkrive og paa⸗ byrde Früslonderne og Sachſerne fine Love, hvorledes ſkulde man da formode af ham, at hand i fir Fderne Rige (fulde have eftergivet ſit jus autonomiæ i faaviit,at hand havde tilſtodt Bi⸗ ſperne og Præfterne at giore ham faa mærkelig Indpas i hans oyhed. Sandelig man maatte vare i Stand at troe alle ab- fu de” og eenfoldige Ting derſom man villænger fætte Troe til diſſe Diplomata, efter ſaa tydelige Beviiſer paa de derudi indeholdne Urimeligheder. Slige Baſſeſſer kand alleene tilleg⸗ ges efterladne og dovne Regenter, men ikke en ſtor Konge, ſom vores Harald var. Ja lad være, at Kong Harald havde 9 i e⸗ 184 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Regierings Tiid, hvilket dog, ſom ſagt, ſtrider imod al fidem hiſtoricam, maattet taale Comites & Exactores fiſci af Tydſkland, hvo vil da, ſom i foregagende $. allereede er meldt, troſte ſig til at beviiſe, at under Kong Sven Otto Regiering flige endnu ſkulde have været til i Danmark? Lader os høre, til hvem addreſſerer den beengſtede Biſkop Adaldagus fin Bon, for at udvirke de Chriſtne en naadig Tolerantz i Dan⸗ mark? Til Comitem Teutonicum eller Exactorem fiſci? Nej! Men det heder: Archi- Epiſcopus ſupplicibus legatis crebris- gve muneribus laborabat, quatenus ferocis Regis animum manſuetum redderet Chriſtianis. Havde der nu paa den Tid været en Co- mes Imperatoris vel Exactor fiſci ĩ Danmark, der kunde ha⸗ ve erindret Kongen om hans Lehnbarhed og Underdanighed under det Tydſke Rige: ſaa er det aldeles ikke kroeligt / at hand ey ſkulde have antaget fig de betrangte Chriſtne, og i det mind⸗ ſte truet Kongen, der faa ilde holdt Huus, ſaa lange med fin Keyſers Magt, indtil denne havde ſtoppet ham Munden. Fremdeles er det ey heller trovgerdigt / at ingen Mandata de- hortatoria og comminatoria fra det Keyſerlige Hof ſkulde væ re ſkikket til Kongen; Thi hvilken Herre vilde vel legge Hen⸗ derne faa aldeles i Skio det, naar hans Lehns⸗Mand eller Vaſall foretager flige Exceſſer og ſoger at undrage fig fra al Underka⸗ ſtelſe. Og paa det man ikke ſkal tanke / at maaſkee denne af Kong Sven Otto mod de Chriſtne opvakte Forfolgelſe ikke haver va ret til Erke⸗Biſkop Adaldagi Dod, (der, ſom ſagt, a. 988. een Maaned efter det ſidſte Diplomatis datum paafulgte/) ſaa behage man at høre; hvad CYPRAEUS J. c. p. 76. videre fÉri- ver derom: Mortuo Adeldago Libentius Archi- EpiftopusBremenfis Hucceſſor Legatis c Muneribus miſſis animum Svuen-Ottonis crudelem & fangvinarium piacare & Chriſtianis æquiorem reddere conabatun, ſed longe obftinatior erat, quam ut de propofita ſententia ac conatu per- eq vendi Chriſtianos eum monitiones & preces ſacerdotum DET ab. Srahere ac depellere polſent. Ja hvem dette YR Vidnes⸗ byrd ey anſtaaer, hand høre ADAMUM REH NA LI. c. 27. ſom fortæller: Hoc tempore (ſcilicet Libentii Archi- Epi- ſcopi, conf. L. II. c. ao.) cum magnam Suen Rex perſecutionem feciſſus Chri- har verret et Lehn af det Tydſke Re. 185 Sriſlanorum in Dania, fertur Archi. Epifcopus ſupplicib ut Legatis & crebris muneribus laboraſſi, ut feracem Regis animum Chriftianis red- deret manſuetum, gvibus ille reliclis in fua crudelitate & perfidia ſæ- vie cebit. Hvortil vi endnu kunde foye AUCTOREM INCER- TUM hiſtoriæ Arsbi-Epiftopor. Bremenſ. ap. LINDENBROG. f. 75. 9 med ſelvſamme Ord fortæller den grumme Forfolgelſe, der under denne Erke⸗Biſkop Libentio yppedes af Kong Sven Otto imod de Chriſtne i Danmark. f 8 Lader os derfor give Sandhed Wren, og ikke laenger troe Meget mere en Ting blot derfor, fordi andre have troet den, men lære af fer Keen faa haandgribelige Ting, at diſſe Diplomata ere falſke, og en Bremig £ ſammenſmurte af een i den Danſke Staats Indretning, Hifto: Bent til Au- rie og Chronologie uforfaren Bremifk Præft eller Klerk. De af vores indfodte eller udenlandſte Lærde, der i blinde og u⸗ den videre Underſogning have autaget dem for ſande og ægte, kunde med deres Anſeelſe intet (fade os, efterdi Sandheden jo u⸗ĩmodſigelig iblant alle Folk maae henhore til de Ting, der ved Uſucapionem eller Præſcriptionem temporis longiſſimi ingen Skade kand tage. Vi ere faa tilforladelig derom over⸗ beviiſte, at vi i paakommende Tilfælde derom torde aflegge et Juramentum credulitatis, at Opmanden til diſſe Diplomata har været en Bremiſk Klerk eller Munk. Men vilde nogen her indvende og ſige, hvorfor denne Kludere juſt ſkal have væ- ret en Tydſk/ og tilmed en Bremer? da ſparer jeg / at det er jo bekiendt, at, efter at Chriſtendommen,, eller rettere at ſige, Pa⸗ vedommet havde begyndt at udbrede fig i Danmark, og det heele Land allereede havde bekiendt fig dertil, adſkillig Jalou- fie har reiſt fig imellem de Danſke og Tydſke, og de foyſte akke gierne længer vilde ſtaae under en udenlandſk Erke⸗Biſkop. aven, der dets foruden i flige Ting / hvorved Kirkens ud⸗ vortes Pomp befordres, ſom alletider (Feer ved nye Erke⸗Bi⸗ ſpedommers eller Biſpe⸗Saders Oprettelſe, let lader fig be⸗ verge / var redebon til at gratificere de Danſke der udi, at de i tilkommende Tider i deres me ſkulde have deres egen 855 3 $ a ; i⸗ 186 C.L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Biſkop og Primatem, og deres Kirke⸗Sager ikke længer diri- rigeris af fremmede. Dette ſmertede Erke⸗Biſpen til Bre⸗ nien, ſom den der ikke alleene derved miſtede mange Com- moda og Indkomſter, men kunde og let giore ſig den Regning, at ved faa mange anſeelige Suffraganeorum Afgang vilde hans Auccoritæt fage et merkeligt Skaar. Denne nu an⸗ vendte yderſte Fliid, at formage ſaavel Paven ſom de Danſke, at denne Exemtion fra hans Stift ikke ſkulde ſfet. Imod de Danſke kunde bette være en Hoved⸗ Motiv, at man forte dem flittig til Gemyt / at de Bremiſke Erke Biſper havde draget fa⸗ derlig Omſorg for de Danfke Kirker og Biſpe Sæder, og faa meget det havde ſtaaet i deres Kræfter, procureret dem ad ſkillige ffionne Jura og Immunitæter. Her maatte nu fraus pia giore det beſte; derudover digtede man ufeilbarligen til ſamme Tider forſt de oven anforte Fabler om Keyſer Henrici Aucupis Expedition i Danmark, om den ved Keyſer Otto i det te Rige indførte Lehn⸗Rettighed, og teenkte ſaaledes ſnart ved gode, ſnart ved onde Foreſtillinger at bevæge de Danſke, at de ſkulde forblive under Erke⸗Biſpens Stift, og vel endelig be⸗ fordre Sagen til Rettergang, hvorudi man ikke ville overlade | Paven alleene Paakiendelſen, men vel og forlange Keyſerens Skion; ja endelig kunde begynde en retfærdig Krig. Af ſaa⸗ dant et Hierte ſynes mig diffe Diplomata at have Oprindelſen. Og da endelig den længe i Gierde værende Erke Stiftets Op⸗ rettelſe til Lund under Pave Paſchali II. a. 1106. er gagen for ſig; STA HORST Ac. p. 524. nen ADAMUS BREMENSIS, der i ſin 6i/foria Ecclefraftica I. II. c. a. bruger diſſe Ord: Servantur in Bremenſi Ecclefra præcepta Regis, gvæ ſignant, Ottonem Regem in ſius ditione Regnum Dunicuim tenuiffe, adeb ut etiam Hpiſcnpatus ille do- taverit, ſom man kand lære af dette hans Verk J. I. . a. 1079. er bleven Canonicus i Bremen: faa ſkulde jeg neſten troe / at Fort for hans ADAMI BREMENSIS Tider; diſſe Logn⸗ Breve ogſaa ere ſtrevne, hvilke hand, ſom en god eenfoldig, og Critiqven uforfaren Mand, ſaa flet hen har antaget for fuldvigtige. Slige Breves Paafund var baſqa meget lettere, ſom den ; et Par Aar forhen værende ; Biſtop Adalbertus i var * ; har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 187 var en Mand, der var god for at udøve al optenkelig Ondſkab, hvorfor og BRUNO in biſtoria belli Saxonici fol. 102. kalder ham falſum & fallentem Epiſcopum; Men LAMBERTUS SCHAFFNABUR- GENSIS ad a. 100. fol. 707. virum pelſimæ in populo exiftimationis, i viam virtutum non pabebat, og dudre troevœrdige Skribente⸗ re have i deres Hiſtorie⸗Boger ſkrevet endnu ſlettere om ham. Thi da denne ærgierige Mand var fac totum ved det Keyſer⸗ lige Hof, og, naar man undtager en fort Disgrace, indtil hans a. 1072. paafulgte Endeligt, ſtod hos Keyſer Henrich den IV. i faa ſtoer Anſeelſe, at ADAMUS BREMENSIS L. IV. c.. tillegger hans Auctoritæt det Navn af vice dominatus; men "> LAMBERTUS: SCHAFNABURGENSIS ad 4. 1072. HA. giert den faa ſtor / at hand betiener fig af diſſe Ord: Ovod folus Rege frue- retur, teceptus non modo in gratiam & familiaritatem, fod pene in Fegni conſortium & omnium, quæ publice vel privatim agenda erant, ſecletatem; Hvo vil da vel undre paa, at en orkesles Munk, har, for at behage faa ſtor en Prelat, hvilken alle Ting ſtode til Tieneſte / turpi obſeqvio ſfœrpet fin Pen til at udkaſte et og andet falſt Diploma, faa ſnart hand har eragtet flig Hierne⸗Spind tienlig til at forvare fit Erke⸗Stift mod Erke⸗ Stiftets Oprettelſe i Lund til hans Erke⸗Stifts befrygtelige Prajudiz. ; §. 28. Vi kunde nu træde til et nyt Argument, hvis vi ikke er⸗Bevüs, at indrede os, at CARPZ OU paa det oven til §. 2. allegerte Seng Harald Sted vil indbilde Folk, at Keyſer Otto II. har citeret Kong Ha- orerhdaden rald i Danmark paa en Rigs dag til Alſtedt i Thuͤringen, og at Lodſke Rias, denne Konge ſamme Tiid ikke alleene godvillig er kommen til Dag fl 4 ſtede/ men har og erklaret ſig til uUnderdanighed mod det Tyd⸗ ke Rige og en Tributs Erleggelſe. Det vil altſaa giores nødig i mueligſte Korthed at ſpare paa dette gandſte kraftesloſe Ar⸗ ument, hvilket kand ſkee faa meget lettere, ſom CARPZZ OU ved at nævne fin Auctor, af hvilken hand har taget denne ke lation, har ſparet os den ſtore Umag med vitloftig Efterſog⸗ ning: Nemlig den Mand, af hvilken CAR PZ OU her har la⸗ Aa 2 det 188 C. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde det ſig forlede , er SPANGENBERG in der Mansfeldiſch. Chronick. c. 146. Alleene vi, hvad os anlanger, havde hel⸗ ler onſket, at i det mindſte CARPZ OU, den i de borgerlige Rettergangs Sager faa meget svede CARPZ OU, ikke havde brugt dette Argument, at vi ikke til vores hæderlige Laugs⸗ og Amts⸗Broedres Beſkcmmelſe maatte gabenbare en Efterla⸗ denhed, der pleyer at være Juriſterne, ſom ſtedſe omgages med Proceſſer, meere vedhengende, end alle andre Folk. Der er nemlig intet fornuftigere end den Rettens Regel / ſom man i de Juriſtiſte Skoler pleyer at indprædife Dupondiis eller Sin⸗ kerne: Incivile ef? niſi tota lege perfpedta una ejus particula propofita judicure vel reſpondere. Den Romerſke Lovbog ſelv gior af denne meget viiſe Regel en Low, der taaler ingen Undtagelſe, 1.24. ff. de LL. og dog alligevel er det faſt en u⸗imodſigelig Sand hed, at Juriſterne allermeeſt pleye at overile ſig; Man kand let overtale dem til at troe noget paa det Fundament, fordi det troes af andre: Man har tillagt Præjudiciis en Auctoritæt in foro iffe af anden Aarſag / end fordi man bona fide antager det, tenkende, at andre, ſom have dømt for os i en Sag, ha⸗ ve nok umaget ſig paa det noyeſte at underſoge / om en theſis er ſand eller falſff? om Sagen, der tviſtes om er ret eller u⸗ ret? Derover ere allegata ſnart ingenſteds overflodigere, end hos Juriſterne, men og tillige aldrig urigtigere , end hos ſam⸗ me. Vi kunde outrere denne Klage endnu videre, hvis her var Sted dertil, og vi ikke meget meere havde giort denne Di= greſſion fornemmelig i den henſeende, for at vüſe, at ARP. 20 DU har anført noget; ſom hand ikke havde laſt. Hans Ord ere: Rex Daniæ Haraldus ab Ottone Il. Imperator Alſtedum in Thuringium ad Comitia vocatus cin paruit, fegve fidum imperio & trihuta promiſit: Og dette ſkal SyAN GEN BERG l. c. ſige. SPANGENBERGS Ord derimod lyde ſaaledes: Mittlerwei⸗ le (da nemlig Keyſer Otto II. havde at beſtille med hans Far⸗ broder Hertug Heinrich i Bayern, ſom diſputerede ham den Keyſerlige Throne, ) if Koͤnig Harald zu Daͤnnemarck, (enten ſom en Alliered af Hertug Heinrich i Bayren, eller for at fiſke i de rorte Vande / og ved den Leilighed at hevne fig paa har været et Lehn af det Tydſke Rige 189 paa de Tydſke for det uretfærdige Overfald Danmark var ſkeet af Ottone M.) wider die Sachſen an der Elbe gezogen, denen der Keyſer mit Heeres Macht begegnet, und ei⸗ nen ſolchen Ernſt ſehen laſſen , daß der Koͤnig ſich dar⸗ ob dermaſſen entſetzet, daß er Frieden begehrt, groſſe Geſchencke gegeben und jaͤhrlichen Tribut zugeſagt, auch derenthalben ſeinen Sohn um mehreres Ver⸗ trauens willen zum Geiſſel eingeſtellet, a. 974. und im Herbſt dieſes 974. Jahres hat Rayſer Otto einen Keiehs Tag zu Alſtedt gehalten, da Er unter andern dem Stifft N erſeburg etliche Gehoͤltze zugeeignet. Hvor⸗ ledes kand nu CAR PZ OUT ſige, at SPANGENBERG forſiffrer, at Kong Harald har været nærværende pan Rigs⸗Dagen? da dog SpAN GEN BERG intet videre ſiger, end at Rigs⸗Dagen er holdet i ſamme Aar, i hvilket Otto II. haver erholdet den formeente Seyer over Kong Harald; om hvilken vi dog alle⸗ reede af en gandſke anden Skribent, end SAN GEN BERG og hans liige nyere Auctores ere, nemlig af den gamle DITMA- RO have beviiſt, at det har vœeret en heel maadelig og ſaadan en Seyer, paa hvilken man umuelig kand grunde en Lehn⸗ barhed. Alleene endſkiont SPANGENBERG tuſinde gange havde bekreftet det, at Kong Harald havde været paa Rigs⸗ Dagen til Alſtedt, hvad kunde det beviiſe? Kunde man ikke her med Skiel ſporge CARPZOUIUM: Ubi manet judicium? En Mand der faa længe har ſiddet i Retten, ſom CARPZOUIUS, og forfattet ſaa mange Interlocute ſuper habilitate vel in- habilitate teſtium, fand vel vide, at SPANGENBERG, ſom anno 1572. har ſkrevet ſin Chronik, ey kunde aflegge et lovſkkket Vidnesbyrd om en Ting / der ſkal være ſkeet a. 974. og altſaa 598. Aar tilforn. Dog dette maae være nok, ne zue indignatus hanc probandi rationem aliqvid gravius in CARPZOUIUM, dicam. N Aa 3 §. 29. Saa 190 CLS. Beviis/ at Danmark ikke nogenſinde 8 9 0 68 Saa og Otto Saa lidet nu Danmark ſaaledes under den Tydſke Kon⸗ be ta ge Henrich Fuglefengeren er bleven berøvet qvaſi poſſeſſio- videre mod ne libertatis fuæ naturalis; Ligeſaa lidet har dette Rige tabt Danmark. end det mindſte af fin ældgamle Magt, naturlige Frihed og vel forhvervede Anſeelſe ved Ottonum Vaaben. Enten det er fandt eller falſtkt, hvad DITMARUS i almindelighed in prologo L. I. Annal. f. 323. ſiger om de Sachſiſke Keyſere: Horum temporibus regnum velut ardua cedrus Enituit noſtrum, longe lateqve timendum; Saa tage vii Danmark os ikke noget deraf; thi det kand va⸗ re os nok, at de Tydſke Keyſere ikke den Tüd have været i Stand til, at tilvinde fig noget af dette mægtige ige. Om de folgende Tider tilſtaaer CONRINGIUS ſelv I. o. H. 9. Per- verofimile eſt, non multo paſt excuffam iterum a Danis Ger maniæ reue- rentiam iſſiꝭ cum primis, ubi Sueno Rex regno quits reſtitutus eo po- tentiæ excrevit, ut claſſæ Angliam ſihi fubiicere non dubitaret; Og DITMARUS ſiger os L. 3. fol. . udtrykkelig at de Danſke ftrav efter Ottonis III. Dod, igien have nedbrudt den Stad, ſom Keyſer Otto II. efter hans oven til fortalte Expedition i Danmark havde bygt. Ja hvo ſom hos ADAMUM BRE- MENSEM L. II. c. 22. 28. &. 24. og neſt bene vnte DITMARUM L. Ip. c. ikkun efterleſer, hvad Skrek de Danſkes Indfald/ hvor. om Hiſtoricl melde under de Aſcomanners Navn, have Tiid efter anden foraarſaget i Friisland og Sachſen, den kand let overtydes, at man paa den Tiid i Tydſkland ikke har giort fig Tanke om den Danke Crones Underkaſtelſe, men haver taffet GUD, naar diſſe ikkun vilde forunde de Tydſke Grend⸗ ſers Indbyggere Fred og Roe. Og endſtiont denne 4.1. MUS V. II. c.30. i almindelighed melder om Keyſer Ottone, der a. 1002. døde i hans blomſtrende Alder, at hand og har undertvunget de Danſke: Portiſimus Otto Imperator, qui jam DANOS, Slauos, itemqve Francos & Italos domuerat, cum jam tertio viclor Romam intraſſet, immatura morte præventus occubnit ;- Og 10 reede har varet et Lehn af det Tudſte Rige. 101 allerede tilforn L. II. c. 27. vil indbilde os / at det er ſkeet til Erici Voictorioſi Tider, at denne Keyſer har vundet Seyer over de Danſke: Qvod vero cum Ottone III. pagnaverit & victus ft (Eri- cus) Rex (Sue no, a qvoAdamus pleraqve ſua ſe hauſiſſe tradit,) tacuis, fed ah aliis audivi: Saa veed dog ikke en eeneſte anden Ty ſk Skribent noget om en ſerdeles Krig, ſom Keyſer Otto III. ſkulde have fort med de Danſte, og er det meget tro⸗ ligt, at denne Hiſtorici Ord ſkal forſtages, ikke faa meget om en Seyer, den Keyſer Otto III. fulde have vundet over den heele Danſke Nation, ſom heller om nogle ſmaa Fordeele, ſom maaſkee een eller anden Hertug og Feldherre i Tydſkland i hans Regierings⸗Tiid have har over Aſkomannerne. §. 30. Komme vi nu endelig til Canuti M. Tider; faa vil CON. om Keyſer RINGIUs vel ikke nægte ; at Danmark da har været frie fra Conrad har al nexu med det Tydſke Rige, og har fundet roſe fig af en fuld Kuad wn kommen Independenz; Alleene efter fin vedtagne falſke hypo- grepſfabet theſin, vil hand indbilde os, at dette bor tilſkrives Keyſer Con- Slesvig? radi Salici Generoſitè, og at denne Fyrſte Kong Knud til Behag ikke alleene har lepareret Marggrevſkabet Slesvig fra det Tydſke Riges Corpore og ſkenket det til Danmark, men ogſaa renunceret paa alle de Rettigheder , ſom/ i henſeende til Kongeriget Danmark, havde fra Keyſer Ottonis M. Tider til⸗ hort det Tydſke Rige. Nu var det vel at onſke, at nogen vilde underrette os, hvorledes Marggrevſkabet Slesvig, ſom vi endnu for nærværende Ti anſer ſom et non ens udi Hiſtorien, "paa den Tiid har fundet komme til Danmark, paa det vi dets ſnarere kunde værer Stand til at pruſe Keyſer Conradi Salici Generoſitè med vedberlig Berommelſe, ſaaſom vi holde der⸗ for, at det viſſelig er billigt / at redde ſligt et factum fra For⸗ gemmelſe. Mer vi ville med al Oprigtighed her igien frem— tte, hvad vi troe; Nemlig, faa meget er ſom en unegtelig San hed bekant, at der har været et noye Venſkab imellem de tvende Monarcher Canutum M. og Conradum Salicum. Ca- 192 CLS. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde Canutus M. var juſt i Rom tilftæde ; da Conradus Salicus à. 1027. pda Paaſke⸗Dag blev cronet af Pave Johanne XIX. ja, det ſom meere ere; NPO ſiger end / at hand giorde Key⸗ ſeren den Åre, og forte ham hiem efter Croningen. In vira Conradi f. a3. dp. Dior. His ita peraclis in duorum Regum præſon- ' tia Rudolf Regis Burgundiæ & Cnutonis Regis Anglorum divino officio ſanito Imperator duorum Regum medius ad cubiculum ſuum honori- Ace dudtus eft. (i.) Og derſom vi tor troe ADAMO BREMENSI, faa har end denne ſtore Kong Knud giort Keyſeren Selſkab paa hans Reiſe til Rom; thi J. II. c. ++. hiſt. Eeclaſiaſt. (tager udtryt⸗ kelig: Conradus Imperator Regio faſtu Italiam ingreſſus eft ad fucien- dam Regno juſtitium, Knut Regem itineris ſui habens comitem. Men det maa dermed være hvordan det vil; faa er dog faa meget viſt / at Keyſeren har ved denne Leylighed over maade meget careſſeret denne mægtige Konge. Vi gior beſt, at vi fortelle de ham beviſte Careſſer med hans egne Ord; Thi ſaaledes ſkriver hand i et Brev til fine Engelender, hpilket vores 0 N. TANUS in biflor. Rer. Danic. fi. gi. og CFPRÆUS in Annal. Epiftop. Slesvicenf p-37. have indført, af WILHELMO MALMESBU- RIENSI I.. II. de geft. Anglor. Reg. c. 9. og INGULFO p. 893. Sit vobis notum, gvia magna congregatio nobjlium in ipfa folennitate Paſchali (Romæ) cum Domino Papa Johanne & Imperatore Conrado erat, ſeilicet omnes Principes gentium a monte Gargano usgve ad iſtud proxi- mum mare, qui omnes me & honorifice ſuſcr ere & magniſicis donis ſonorabere. Maxime autem ab Imperutore donis variis & muneribus honoratus ſum, tam in vaſis aureis & argenteis» gvam in palliis & veftibus valde pretigſis & c. Man veed og en Deel af de bevagen⸗ de Aarſager, hvorfore Keyſer Conradus faa meget har ſmigret for Kong Knud; fordi det nemlig da, eller dog ſtakket tilforn, var (Feet; at hand formedelſt den Bremiſte Erke⸗Biſkop Un- wanum havde ladet anholde om den Danſke Prinzeſſe Cuni- bildin eller Cunigunde til Gemahl for hans Printz Henrich, der (e) Det er ſtorligen at undre paa, at de Tydſke Herrer Publieſſter ikke meere exaggereter denne Pallage, og givre et nyt fignum fubmidionis af den Tieneſte, ſom Kong Knud i ſaa Maader bebüſte Keyſeren. ' i 9 bar vartt et dehn af det Zudſke Rige. 193 der blev Keyſer efter ham. (u.) CHRONOGRAPHUS SAXO, ad a. 1026. p. 259. beretter os dette, naar hand ſiger: Conradus Henrico ſilium Cnud Regis Danorum mediante Unwano Bremenſi Archi- Epiféopo depoſcit uxorent. Hvilket og ADAMUS BREMENSIS bis falder med diſſe Ord: (Conradus) cum Rege Anglorum føve Da. norum mediante Ar chi-Hpiſcopo Unuauo pacem fecit, cujus & fliam "firo filio deboſcens uxorem dedit ei civitatem Sliaswick cum Marchia, ve trans Hydoram eft in fedus amicitiæ. L. II. c. 20. fol. 2. ap. LIN- DENBROG. (x.) Saa var og dets uden Canutus M. faa mæg⸗ tig en Konge, at ADAMUS. BREMENSIS L II. c. . kalder ham Negem potentia irium Negnor um Barbaris gentibus valde terribilem , og Keyſer Conrado ſyntes 1 55 Ed enſkab at være ſaa Rügen ; N sg Cu.) At altſaa Keyſer Henrici III. ferſte Gemahl, Princeſſe Cunilde eller Cunhildis har veret Kong Canuti M, af Danmark Daatter, er uden Modſigelſe viſt. Men endſkiont hun allereede a. 1026. blev forlovet med denne hendes Gemahl: ſaa holdte de dog, efter⸗ di Printzen da ikkun var 9. Aar gammel, ikke Bilager, forend a. 1036. til Nimwegen, ſom //IPPO f gg. og HERMANNUS CONTRACTUS in (ron. F. gas. ap. URͤ—- ; STISIUM vidne; hvor hende vederfoer den re, at hun blev cronet, ſom Annales Hl desbeimenſes ad a. 1030. f. 728 up. LEIBNIT. hekreſte: Imperator Penteco- ſten nativitatemqve S. Johannis NMiumago peregit, ibi filio Imperatoris Hen- rico Regi venit Regina, Cunihilt nomine, uæ ibi in natali Apaſtolorum re- galem coronam accepit, hvilket ellers ikke pleyede at ffee med Romerſte Dronninger. Saa blev ogſaa ved denne Leylighed hendes Navn Cunilda eller Cunhildis, fordi det maa⸗ ſtee ſyntes de Tydſke noget ubevandt, forandret, og giort Cunigunda, deraf; ſom after de neſt benævnte Annales Hildesheimenfes I. e. udtrykkelig ſige: Matato nom ine in Benedictiome Cuniguud dicta eft; faa at VELLEIUS gior CONRADO UAS ER. GENSI Wet, naar hand in not. ad Adam, Bremenf. L, II. c. 47. beſkylder ham, at hand ey har beholdt. Navnet Gunild, og falſkelig faldet hende Tunigundam. Men ſga viſt ſom bette er, ſag viſt er det, hvad man gemeenlig foregiver om hendes umilde Slicbne i Egteſkabet, at nemlig Keyſeren hendes Gemahl, af en utidig Jalousie, fan heftig har ſtodt hende for Hovedet, at hun maaſkee frivillig har ſkilt fig fra ham, og ey meere ſogt Egte Seng med ham. Hverken WIP PO eller Annales Hildesbeimenſer melde et eeneſte Ord om denne Omſtendighed, og alligevel ſtager det tydelig i hendes Gras, Skrift, ſom efter K EER T. MIRAEI Vidnesbyrd in notit. Eccleſ. Belgii. e. 97. I. opp. edit. Foppenſii f. 061. i folgende Ord forfattet er at læfe i S. Donatiani Kirke til Brygge i Flandern: No // Mm Anguftæ Dominæ Cunildæ, Cunuti Augliæ, Danemarcia, Norwegiæ & Suéciæ Hegis filiæ, Inperatoris Henrici Nigri Lauda- N time Cunjugi, poft acceptam graviſſimam à inarito injuriam hoc in caſlello ve- ligioſe viventi & anno Domini 1042. XII. Kalendas Septembris defunctæ hoc mo- numentiu Hecleſiu, cui perqvam erat muniſica, erenit. Men da RERRH ANN CONTRACT US refererer hendes Dods, Aar ad a. 1038. og tillige pofitive melder, at hun er død ikke til Brygge, men 4Italieu, faa underſtaae vi os ikke at antage dette Epitaphium for gyldigt. ) Denne kaſlage findes ikke faa fuldſtendig i VELLEII Edition, hvorfore vi præciſe have allegeret Editionem Lindenbrogianam. * Cuncla, quæ n Domino Papa & ab Imperatore - - promeæ gentis utilitate poftulabam, libenter annuerunt,& conceſſa etiam facramento ſirmarunt. Men af altdette kand ikke bevilfes, at Keyſeren og for denne mægtige Fyrſtes Venſtabs ſkyld har opoffret Marggrevſkabet Slesvig. Ikke en eeneſte gammel Skribent veed et Ord deraf at ſige / uden alleene ADAMUS BREMENSIS ; hvis Ord vi vel kort tilforn have anfort men vi lade os aldrig overtale til at lade dem gielde for et dygtigt Beviis, fordi hans hiſtoria Eccleſia- ſtica er over 50. Aar yngre end denne foregivne Forqering. Derimod tier N gandſfke ſtille, ſom dog var Capellan ved Keyſers Conradi Salici Hof, og udforligſt har beſkrevet hans Levnets Lob, ſamt vores SAXO GRAMMATICUS, hvil⸗ ken vi billig have at anſee ſom en Hoved⸗Skribent i vores Danſke Hiſtorie, og Herr Hof Raad von GOEBEL ſelv kand ikke nok forundre fig over, hvoraf diſſe Hiſtoricorum Taus⸗ hed om faa merkelig en Ceſſion mage være kommen, da de dog have giort Erindring om Ting af langt mindre Betyden⸗ hed, ey heller have glemt den Kongelige Printzeſſes Cunigun⸗ dæ ommeldte Giftermaal med den Keyſerlige Bring Henrich. Alleene en egte Sandhedens Efterforſkere kand let finde fig udi NIPPON og SAXONIS GRAMMATICI Taushed, nemlig non entis nullæ dantur operationes. Et Marggrevſkab Slesvig der ſtulde have været een det Tydſte Rige tilhørende Grendſe⸗Farſt⸗ ning/ har, ſom vi allereede have anført, aldrig exiſteret in rerum natura, og altſaa har ſamme ikke heller kundet gives Kong Knud i Danmark tilbage af Keyſer Conrad; folgelig har og ingen oprigtig Skribent, hvilken Kierligheden til Sand⸗ hed har ligget faa ner om Hiertet, ſom W/PPONI, kundet ſkrive eller fortælle noget om flig Foræring; Men hos den arme ADAMUM BREMENSEM og CHRONOGRAPHUM SAXONEM, der uden videre Beteenkning har ſkrevet ud efter ham, har den Regel rigtig troff tt ind: Poſito uno abſurdo, ponuntur plura; Thi da denne forſt fag let har ladet fig indbilde, at Kong Henri cus 2 ger ikke pleye at bortſtenke fligt 3 725 da man i Danmark havde 2 | | ] har været et Lehn af det Tydſke Rige. 195 cus Auceps havde ladet oprette et Marggrevſkab til Slesvig imod de Danſke, og dog nu ſaae, at denne conſiderable Stad ikke var i de Tydſkes / men de Danſkes Hænder: faa vidſte hand ikke at ſinde reede derudi, hvoraf . denne Forandring havde fin Oprindelſe, og lod fig derfor med flig Lettroenhed indbilde, at flig enForæring maatte være (feet paa den Tydſke Keyſers Side; følgelig er den gene Relation ligeſaa god ſom den an⸗ den, og den gode ADAMO BREMENSI bundet noget paa Wr⸗ met paa ſamme Maade, ſom hand dermed igien har bedraget andre; Saaſom og denne Forering ſandelig ſtrider mod alt Skin af Sandhed; (v.) Thi man mage giore Marggrev⸗ ſkabet Slesvig faa lidet, ſom man aller meeſt vil: ſaa er det dog; fag ſnart det er en Grendſe⸗Feſtning, uſtridig viſt, at Kon⸗ havt (v.) Naſten alle Tydſke Skribentere ere den henſeende ilde tilfreds med Keyſer Conrade Salico, og den lærde Herr Profeſſor KOHLER i Gottingen, der billig med ſtorſte LAA agtelſe fortiener at kaldes en færdeles Prydelſe for Tydſkland, kand ikke bare fig i hans Reichs ciſtorie p. 116. for den Sags ſkyld at udbryde i denne Klage: Man rechnet unter dieſes Rapſers Staats Fehler, daß Er die Warggravſchafft Schles⸗ wig welche anzulegen ſeinen Vorfahren fo viel Blut gekoſtet hatte, a. 1036. dem Roͤnig Cnut in Daͤnnemarck, als Er deſſen Tochter mit ſeinem prin⸗ tzen Heinrich vermaͤhlte, abgetreten, und dadurch Teutſchland um eine ſo vortrefliche Vormaur gebracht habe. Hr. D. GOTFRIED LANGE i hans Einleitung zu denen Geſchichten und daraus fließenden Jure Publico des H.R. R. L. III. Sect. 7. f. 7. falder det eine unzeitige Freygebigkeit, davon das Reich ſchlechten Nutzen gehabt. Ligeledes ffriver Hr Hof Raad GLAFFEY i hans Hi- Soria Germaniæ Polemica e. 10.thef. 8. at dette Factum er geraadet zu nicht geringer Schmaͤhlerung des Teutſchen Keyſerthums. Hporudover da ogſaa den lærde Forfatter af de Anmerkuinger over CONRING, Hr. Hof Raad von 66BEL, ſom en god Patriot, har holdet derfor, at Sagen ey endnu var faa reent afgiort, om Reyſe⸗ ren uden Stændernes Bevilgning har fundet afhendige eller forkomme no: get af Patrimonio imperii, og følgelig bortgive et Land, ſom fordum havde koſtet den Tydſke Nation ſaa meget Blod at maintenere, og Herr Cantzler von —… LUDWIG har i hans Rechtlichen Erlaͤuterung der Reichs Hiſtorie p. 112. poſi- tive giort den Afſigt: at Rigs Stenderne ikke ubillig klagede derover, fordi K Reyſeren ey tilkommer us dlienandi. Imidlertid havde dette Fundet (Fee al o neui feudali, at Rongen i Danmare ſaavel i henſeende til hans Rige ſom Marggrevſtabet var bleven en Vaſall af det Tydſte Rige- Men hvor unyttige alle diſſe Critiquer ere, kand en upartiiſk læfer gribe med Hænderne; og haabe vi at den⸗ ne Tradition i tilkommende Tider ogſaa af den Tydſke Rigs⸗Hiſtorie og Jure publico ffal blive udſlettet, efterdi de gamle Tydſte Keyſere beholde endda Hoyhed nok til o⸗ vers, at de ey behove at bygge deres Fadernelands Anſeelſe og Magt paa faa falke 25 Sgyiter. havt ftørfte Aarſag til at glæde fig ved denne Foræring, i fær ſaaſom efter ADAMI BREMENSIS og bemeldte CHRONOGRA- PHI SAXONIS Zilftaaelfe Marggrevffabet Slesvig fra den Tiid af ftændig er forblevet under Danmarkes Crones Overs Herredomme: faa havde man uden Tvivl paa det omhygge⸗ ligfte hos os om ikke giemt Originalen af dette Gave-Brev, dog ikke holdt Sagen faa ſkiult , at g, ſom formedelſt den ſtore Biſkop Abſolons Hielp har af de Kongelige Archiver faget de vigtigſte Efterretninger til Efterſyn, ikke ſkulde have be⸗ kommet nogen Kundſkab derom. Overalt ſeer man lette⸗ lig, naar man igiennemlæfer den forberorte Epiſtel , at Kong Knud mage have været en overmagde ſtor Politicus og da and derudi udtrykkelig melder, at hand ſamme Tiid har ladet fig med Eed befræfte; alt hvad hand havde aftalt med Paven og Keyſeren til fit Folkes Beſte, concelſa etiam facramento firma- runt ſub teſtimonio quatuor Archi-Hpiſcoporum & innumeræ multitu- dinis Ducum &. Nobilium qui aderant ; Saa kand vel ingen tvivle derpaa; at hand ikke ogfaa paa ſamme Maade havde ladet fig flig en Conceffion, hvis den nogenſinde var (feet, confirme- re. Saaat det er hoyſt eenfoldigt / at tilſkrive et Lands Be⸗ ſiddelſe, der HER været (filt fra Danmark, de Tydſke Keyſeres Gavmildhed, og de Tydſke Skribentere / ſom derfor tale ilde om Keyſer Conrado Salico, ere efter al Billig- hed ſkyldige/ at giore denne ſtore Fyrſtes Aſke en 8 res - Erklæring og Afbigt. F Fortſettelſen følger i den I. Tomo,) Pro nota: Det er keel ved Forfcelfe, at den Marpurgiſke Juriſt REC NERT SIX TNT Op, de Regalibns F. 4 in nor b. af os er anfort, da det 4 $. 2. not. d. henhorer; hvilken Uagtſomhed den retſindige Leſer ymbebes, at holde os til gode⸗ B. M. 196 CI. S. Bebiis, at Danmar ikke nogenſinde Kc. & B. M. Om Erkebiſp EskildsStamme: 197 Forſog til en videre Oplysning i om Crfebifp ES KIL Ds Stamme og Blod ⸗„Forvandtſkab. kid fordum Biſp udi Roeſkild, og ſiden Erkebiſpei Lund, har baade været af faa anſeelig en Stamme, og faa mang⸗ foldig havt Haand med udi de fleſte, ſaavel Geiſtlige, ſom verdſlige Sager, fra Kong Erich Emunds Tiid af indtil Kong Waldemar den Stores Regiering, at neſten alle Danſke Hiſtorier, ſom ikke alt for loſlige findes ſkrevne, tillige javnligen melder om forbenavnte Eskilds Slægt, Hendelſer og Bedrifter, Men hvor ofte end derom mældes, faa kand man dog ikke nægte, at der jo endnu den Dag i dag er, ey allene ſavnes en og anden merke⸗ lig Omftændighed udi denne faa navnkundige Erkebiſpes Liv og Lev⸗ net; men endog iblant de Efterretninger, ſom overalt ere bekiendte, adſtilligt findes, ſom baade burde; og ved idelig Fliid kunde ſattes i et ſtorre Lys, end hidindtil er ſkeet. . AJ Sblant andet er hans Blod⸗Forvandtſtab og Stamme, ſom viſ⸗ ſelig var en af de anſeeligſte paa de Tider, et tilſtrekkeligt Bevüs her⸗ | paa, og eſterſom jeg fornemmelig der af har tagen Anledning, ved denne Prøve at giore et Forſog, om, og hvor vidt det maatte lykkes, at rette og forøge Federnelandets Hiſtorie udi dette Stykke: Saa ber jeg, at, ſiden jeg derfor lidet eller intet rorer ved de Ting, om tilforne nokſom ere bekiendte, uden faa vidt det er fornøden, til at oplyſe andre ikke faa bekiendte Omſtandigheder, dette mig ikke meere fal legges til Laſt, end at jeg, hvor det ikke haver været mig mueligt, at udſinde gandſte klare og aabenbare Sandheder, har 1 ö B b3 magtt 198. B. M. om Erkebiſp Eskilds Stamme maatt noyes med, at oplede det / ſom ſynes riimeligſt og med Sand⸗ hed meeſt overeenſtemmende. i Naſten alle vore Skribentere komme derudi overens, af for: benævnte Eskilds Formand, den forſte Nordiſke Erkebiſp Adzer, til lige haver været hans Farbroder, og er det faa meget desmindre at tvivle paa, ſom ey allene en gammel Fundatz, hvorom jeg agter ſiden videre at handle, klarligen herudi ſamtykker , men endogſag Saxo felv - p. 250. det ſamme faa godt ſom bekrafter, ſigendes, at imellem for⸗ benævnte Adzer og denne Eskild var det nermeſte Blodforvandſkab. Naar dette nu fættes ſaaledes til en faſt Grund, faa kand man end ydermeere deraf med ſamme Sikkerhed flutte, at, ſaaſom Sveno Aggonis Leg. Caſtrenſ. Canuti M. c. XI. p. m. 181. udtrykkeligen vid⸗ ner / at Erkebiſp Adzers Fader var Svend Truidſſon, ſaa maae den ſelvſamme hæderlige Mand, ſom udi fin Tiid blev regnet iblant de fornemſte Hovdinger udi Riget, have været Eskilds Farfader. End⸗ nu videre er det ligeſaa u⸗ryggeligt og u⸗imodſigeligt, at forommald⸗ te Svend Truidſſon har havt tvende Boglerde og tree Verdſlige, fol⸗ gelig overalt, fem Sonner, hvilke Sveno Aggonis, enhver i ſer / ved fit Navn, opregner, nemlig Adzer Erkebiſpi Lund, Svend Biſp udi Viborg / Eskild, Aage og Cbriſtiern, ſom alle tree vare navnkundige Hovidsmand allerede udi K. Nielſis Regierings⸗tiid. Altſag kom⸗ mer det til Slutning alleniſte an paa Hoved⸗Sporsmaalet: Hvilken af diſſe Svend Truidſſons fem Sonner med ſtorſte Rimelighed kand ſynes , at være Erkebiſp Eskilds Fader? Til dette at oplyſe kand jeg uden videre Forberedelſe ſtrax ſpare , at det ikke kand være den forſte Adzer, ſaafremt det ellers ſtaaer faſt, hvad allerede forhen er bleven ſtadfaſted, nemlig at ſamme har varet hans Farbroder. Men hyad den anden er angaaende ved Navn Svend, ſom var Biſp udi Viborg, faa vil, førend noget viſt kand meldes derom, i Forveyen behoves en noyagtigere Forklaring over en herhen horende Omſtendighed. Samme beſtaager fornemmeligen derndi, at Mag- nus Matthiæ in Serie Epiſcoporum Eccleſiæ Lundenſis p. 29. udtryk⸗ keligen B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. 199 keligen ſkriver: Efter Erkebiſp Adzer kom Eskild, ſom var Adzers Broder ⸗Son, tilforn Propſt udi Lund, men den Tid Bifp i Roe⸗ ſkild, hvorudover det ſiges udi en Fundatz, ſom de falde det: udi hans Faders og Farbroders ſted blev hand Kirkens Fader, ſom ellers var dens Son og derved giver Anledning, at falde paa de Tanker, at, ſaaſom det er u⸗imodſigeligt, at udi diſſe Ord paa den eene Side ved Farbroderen ingen anden forſtages, end Ader, det og ey kunde ſynes aldeeles urimeligt paa den anden Side, at udtyde det Ord Fa⸗ der pag Svend, ſom den eeniſte der iblant de ovrige Brødre var Biſp, og i den henſeende tillige kunde kaldes Kirkens Fader; helſt da end⸗ ogſaa andre udi den Tild findes af hans Stand, ſom iligemaade have levet udi Ægteffab. Men faa viſt dette ſidſte, og faa bekiendt det er, at førend Pave Calixtus II. udi den geiſtlige Forſamling til Rheims, Aar 1119. forbød de Geiſtlige, baade at have Huſtruer og Med⸗Hu⸗ ſtruer, adſkillige for Erempel Othincarus, fordum Biſp udi Ribe, ikke allene ſelv havde en Son ved Navn Chriſtiern, ſom efter hans Faders Dod blev ſammeſteds Biſp, men endogſaa denne Chriſtierns Son Waldemar atter igien ſtrebede efter / at komme i hans ſted; Ja Biſp Ricolf til Odenſee udi ſelbſamme Tiid, ſom Svend ſtyrede den Bi: borgſke Kirke, aflagde fin Son Rodolph med Sexten Mark reent og fint Solv: Saa uvift er tvertimod det forſte, og gaaer foranforte Üdtydning i det ringeſte faa langt fra Fundatzens egentlige Meed og Oyemerke, at jeg endogſaa tor paaſtage, at baade den, ſom haver kreven og oprettet den ſamme, og Magnus Matthiæ, ſom beraaber fig derpaa, herved aldrig engang har fænft paa den Viborgſke Biſp Svend, eller paa noget; ſom i ſerdeleshed kunde ſigte til; at holde ham for Eskilds Fader. Til den Ende vil der behøves forſt, noget noyere at anmerkes, at udi oven anførte Ord aldeles ikke tales om en naturlig, men alleneſte om en geiſtlig Fader og Son, i henſeende til Biſpe⸗Stolen paa den eene, og til Propſtjet paa den anden Side. emdeeles maa ikke forbiegages, at ſaavel Biſpens hoyere, ſom Prov⸗ ens mindre Beſtilling, enhver efter ſin Art, vedkommer Kirken. Mermecre kand ved Kirken paa dette Sted ikke forſtaaes den gand⸗ ke Ehriſtelige Kirke, ſom er adſpred over den heele Verden; thi det | havde Paven forekommet, ſom allerede den Tiid havde begyndt at klalde fig Fædernes Fader / entffiont Gregorius M. forhen ane 92 paaſtod, 200 B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. paaſtod at ſaadan en Titel aldrig burde noget Menniſke tillegges. Desforuden , om man end ogſaa vilde formerne dette at ſigte til den Danſke eller Nordiſke Kirke i almindelighed, og lpaaſtage, at Svend kunde medregnes iblant dens Fædre udi de Tider, ſaavidt hand var Biſy udi Viborg; faa vilde det dog altſammen intet hielpe til Ho⸗ ved Sagen, ſaa længe det er beviisligt, at endogſaa Eskild, da hand fik Erke Biſpe⸗Stolen efter Adzer, ifke allene tilforn, men endogſaa, omtrent paa to Aar nær, lige faa længe havde været Biſp udi Noe⸗ ſtild, ſom Svend udi Viborg, derſom det ellers er viſt, at denne ſidſte fulgte efter Eskild, ſom ſiges at være død Aar 1133. følgelig er ingen anden Vey meere til overs, end at, ſaaſom den Pavelige Nettes For⸗ klarere tillige med andre, ſom have ſogt, at oplyſe alle ſlags gamle Kirkeſager, erindre; at det Ord Kirke, endogſaa naar det flager gand⸗ ſke allene, tit og ofte betyder ikke uden Dom⸗eller Moder⸗Kirken; Li⸗ geledes ſamme Ord fornemmeligen paa dette Stad forklares, og ikke videre hentydes end til Hoved⸗Kirken, ſom paa den Tid var udi Lund; beſynderlig / efterdi herved tillige meget vel kommer til paß, hvad diſſe ſelvſamme Skribentere ikke mindre pleye at indtrykke, ſigende, at ſaaſom en Abbed gemeenligen kaldes Kloſterets Fader af Munkerne, faa og Kirke ⸗Faderens Titel tillegges Biſpen i ſerdeleshed af Kannikerne udi Dom Kirken, ſom derfor ogſaa indbyrdes hede Brodre, hvor iblant Propyſten beklader den fornemſte Beſtilling; og altſaa her udaf, ſaa⸗ vel fon af den heele Sammenhæng, intet videre følger, end at Adzer, ſom var Eskilds naturlige Farbreder, tillige blev agtet for hans geiſt⸗ lige Fader i henſeende til, at hand havde været Erkebiſp udi Lund, den Tud Eskild ikkuns var Provſt ſammeſteds, indtil hand derfra. - blev forflyttet til Roeſkild, og ſiden udi Adzers Stad blev. Erkebiſp igien til Lund. Ja, om endogſaa alt dette ikke engaug faa noye blevy overveyet, faa var det dog, og blev aldeeles u-begribeligt, hvorledes Eskild den Tiid hand efter Adzer blev Erkebiſp, kunde ſiges tillige, at være kommen udi Svends ſtæd, fag længe det ſtaager ved magt; at denne Viborgſte Biſp endnu var i levende Live, da ſaadan en For⸗ andring udi Lund blev foretagen, og hvad end mere er, efter RKvittelds meget betydelige Vidnesbyrd p. 103. endnu Aar 1140. tillige med Erkebiſp Eskild og flere andre Nordiſke Biſper ſelv haver underſkre⸗ ven Pavens Brev; ſom Biſp Ricolf udi Fyen Belcafe kran i ; roderne B. M. Oni Erkebiſp Eskilds Stamme. 201 Broderne i Odenſee, til at velge i fremtiden ſammeſtqds en Biſp/ - faa ofte behov giordes. Endellgen, derſom den Fortallelſe er tilfor⸗ ladelig / hvilken Exord ium Magnum Ordinis Ciſtercienſis I, 8. c. 26. udi Bertrandi Tiſſier meget rare til Bonafonte Aar 1660. udi otte Fo⸗ lianter trykte Bibliothecæ Patrum Ciſtercienſium Tom. I. medde⸗ ler om oftbemaldte Svends Reiſe til Jeruſalem, og derudaf allerede tilforn var bleven indfort udi Angeli Manriqve Ciſtercienſium J. Ec- cleſiaſticorum Annalium a Condito Ciſtercio Tom. II. p. 152. ſq. Saa haaber jeg viſſeligen, at alle og enhver ſkal tilſtaae, at ey allene Svend udi Viborg, men endogſaa hans anden Broder, og Svend L ruidſſons tredie Son Eskild aldrig nogenſinde bor anſees anderledes end for Erkebiſp Eskilds Farbrodre, for Manriqve ogſaa derfor reent falder dem Eskilli Primatis Daniæ avunculos. Indholden er ungefer denne: Biſp Svend udi Viborg elſkede oprigtigen fin kiodelig Broder Eskild, ſom var en Krigsmand, der giorde uſigelig meget ont hver Dag, dog raade hannem efter adſkillige andre Formaninger, at tage imod det H. Korſes Tegn, for at reiſe til Jeruſalem. Eskild (varede: hand kunde ingenlunde giore det, uden at den ſom gav Raadet, vil⸗ de ſelv reiſe med hannem. Hvorpaa Biſpen ſtrax beſluttede, heller at vove fig udi faa ſtor en Fare og Moje, end at vare ſtiodeslos i Lat frelſe hans Broders Siel. De reiſte derfor til Jeruſalem, bes ſogde/ hædrede og tilbade Herrens Begravelſe, ſaavel ſom de ovrige hellige Steder; indtil de komme til et Stad, ikke langt fra Jeru⸗ ſalem, ſom af Indbyggerne kaldes Pater Noſter, og da de fornam⸗ me / at juſt der var Stædet; hvor Bonnens Kilde forſt udveldede zudaf Glids Sens Mund, faa gik de ind i Kirken ſom var ſamme⸗ ſteds, bedendes indſtendigen, at HErren vilde forlade dennem de⸗ res Synd ꝛc. Deres Onſke ſlog dem heller ikke feyl; thi da de kom⸗ me fremdeles til Jordans Floden, og havde drukken udaf det hell. Vand, faa fattede Eskild ifke allene hoye Tanker om Gllds Barm⸗ hiertighed, og bad at HErren vilde tage hannem til ſig af denne ſyn⸗ dige Verden, men kiendte ogſaa paa timen at hans Lengſel ſkulde opfyldes, og døde paa ſtand mit udi fin Andagt. Da Biſpen ſage det, onſkede hand fig ligeledes Doden, ſov ligeledes ſaligen hen udi „Herren, og blev tillige med Broderen begraven udi forommaldte Pater Noſter Kirke, ſom ſiden Er nedreven indtil n og C ang . 202 B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme langt ypperligere igien opbygt udaf de Almiſſer ſom af de bende Brodre dertil var bleven beſkikket. Diſſe hoylykſalige Udlendingers Samfrande (ſaaledes lyder Skribentens egne Ord/) var Eskild fordum Erkebiſp udi Danmark, ſom ogſaa drog af dennem ikke allene Blodets men ogſaa Troens og Andagtens Safft. ꝛc. Og hvorfor ſkulde denne Fortallelſe ikke være tilforladelig? Eengang er jo bekiendt / at Bogen hvor: udaf den er tagen, gemeenligen holdes for / at være ſkreven / ikke langt efter det Trettende Seculi Begyndelſe, endſkiont Skribenten ikke forviſt kand navngives/og Manriqve Tom. I. p. 54. ey tor vove fig; at holde Helinan⸗ dum for dette Foſters egentlige Fader, ſom andre tillegger Conrado Abbati Eversbacenſi. Ihvordant end Ravnet har været ſaa tilſtager i det ringeſte Skribenten ſelv J. c. fordum at have vævet et Lem udaf Clairvaux Kloſter: Videre er ikke engang nødig, at beviſe , at Erkebiſp Eskild ſelv har bande verlet Breve med den H. Bernhardus, og adſkillige gange beſogt hannem udi Clairvaux, ja hvad endnu mere er, Aar 1177: (elv givet fig udi ſelvſamme Kloſter, hvor hand deref⸗ ter døde Aar 1181. Folgeligen har man allerede udi denne henſigt al⸗ deeles ingen Aarſage til, at underkiende en Efterretning, ſom ikke al⸗ lene ſtadfæſtes ved faa betydelige Omſtendigheder, men endogſaa / efter all Formodning, kunde ſynes allerforſt ved Eskilds egen Fortkl⸗ lelſe ſammeſteds at være bleven kundbar. Men om endogſaa dette ikke engang ſaa var, faa ſees dog klarligen udaf det Chronicon Dano⸗ rum & præcipue Sialandiæ, ſom Arn. Magnæus har ladet trykke og efter hans Regning er bleven ſkreven udi det Trettende Seculo, p. 21. og p. 40. at Exordium Magnum, hvorudaf den heele Forteellelſe er tagen, haver været bekiendt endogſaa paa den Tiid udi Dannemark/ da endnu en⸗ deel levede; hvis Forældre have kiendt baade Eskild og hans 2de Far⸗ brodres Slægt, og følgelig havde det voret den Tiid endnu alt for tilig, at binde ſaadanne Folk noget paa Wrmen, ſom de maatte kun⸗ ne føle paa, gt være ikkun Digt og Eventyr: Endeligen, derſom jeg endnu faa ovrigteligen ſkal vidne min Sandhed; fad feer jeg udi heele Sammenhængen ikke det ringeſte, nogenledes magtpaaliggende, ſom i nogen Maade kunde ſynes, at ſtride imod andre troværdige Hiſtorier, om de Tiders Bedrifter; og bekymrer jeg mig derfor ikke engang om en eller anden ſmaa Ting, fom kunde ſynes, at ſmage mere efter t Nn. 4 k en | B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. 203 f en flags Overtroe, end efter en fuldkommen Sandhed, ſaalenge flige ſmaa Ting end ogſaa aldreles kand forbiegaaes, og ikke hører til Ho⸗ ved ⸗Sagen / hvilken alleneſte ſigter til, at beviſe, at diſſe tvende Bro⸗ dre paa deres Pelegrims Ferd ere døde og begravne ikke langt fra Je⸗ ruſalem/ udi en Kirke ſom blev igien opbygt af deres Almiſſer / og det ſom allermeſt paa dette Sted bor ſees paa, at Eskild ikke har været hverfen den eenes eller andens Son. Jeg vilde onſfe, at ligeſaa tilſtrekkelige Bevisligheber af mig fun: e fremlegges, til at gotgiore fremdeeles, hvad for en af Svend ruidſſons endnu ovrige tvende Sonner nemlig Aage: og Chriſtiern med ſtorſte Rett kunde anſees at være Erkebiſp Eskilds Fader; meni hyvor meget jeg end haver ftræbet derefter, faa har jeg dog hidindtil ingenlunde kunnet opnage dette mit Onſke. Tvertimod maa jeg til ſtaae, at hvad i ſerdeleshed Aage er angagende, jeg ikke eengang vide⸗ re har fundet hans Navn anført, end jeg allerede tilforn har meldet udaf Svenone Aggonis. Men faa u⸗tilſtrakkelig flige Anmerkninger ere for fig allene, faa nyttige 5 tienlige kand ſamme blive, naar der⸗ tillægges adſkillige andre Omſteendigheder, og man af den allmin⸗ delige Taushed, ſom udi dette Stykke findes hos de ældre. Skribente⸗ re; tager Anledning til, at flutte at forbemeldte Aage er kommen af Dage udi hans beſte Alder / og ved ſaadant alt for tilig Dods fald ble⸗ ven forhindret fra / at giore fit Navn mere u⸗dodeligt i Federne⸗Landets Chroniker formedelſt en og anden navnkundig Bedrifft; allerheldſt, da man aldrig: kand nægte; at hand jo ligeſaavel, ſom hans tvende verdſlige Brodre, baade i henſeende til hans fornemme Stamme, er bleven dreven; og i henſeende til det hannem betroede Hovitz Mands Wmbede, ligeſaa meget var forbunden dertil, ſom i ſerdeleshed den Tiid, den Vendiſke Krig imod Henrich Godſkalks Son gav overflo⸗ i 7 Leylighed under Hertug Knuds Anforſel, til at vove Liv og Blod Kongens og Federne⸗Landets Nytte. Hertil kommer endun videre en meget betydelig Efterretning ſom findes udi Magni Matthiæ Serie — Ra N 26. ſq. om en Stifftelſe, hvorved Erke⸗ Adzer i det mindſte efter Aar 1123. ſogte, at giore fig ſerdeles fortient af den Lundiſte Kirke, de da der tillige: meldes i ng N ee ** dag: | hvad 204 B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme der om leſes Aar 1133. af Eskild ſelv, ſom den Tiid var Propſt ſam⸗ meſtæds, er bleven optegnet ſaaledes: Fremdeles har Adzer ogſaa Irundeligen begavet den Lundiſke Kirke ſelv med adſtilligt Gods, ſom han lagde dertil, og nokſom turde være bekiendt; Ja hand ſtifftede ”oafaa Præbender, ſom man falder dem, af Godſet i Herffveſted, Borrebye og Sinbriſſe. Men alt det Gods, ſom var lagt baade til Præbenderne og til Kirken, og hand deels ſelb moyſommelig havde ſamlet, deels ogſaa kiobt faa vel af ſine egne Frender eller Blods for⸗ vandte, ſom af deres Arvinger, hvilke uden Betalning havde villet give ſit dertil, da hand dog ikke vilde, at ſligt (fulde være givet for intet, dette Gods, ſiger jeg, haver Adzer altſammen adſkilt fra Erkebiſpe⸗ Sadet/ paa det at det fulde vare Brodernes, det er Cannikernes eget.” Thi ſaaſom derudi tydeligen meldes, at Adzer en Deel af det opregnede Gods har kiobt af ſine egne Frænder eller Blodsforvante, faa kand jo for det fo rſte ikke nægtes, at til denne Titel ingen kunde være nærmere, end hans Broder Born, helſt da tillige ikke ſynes urimeligt, at der kunde have verret Arvegods med iblant, ſom Adder efter fin Faders Dod maaſkee ikkuns havde fanget Deel udi tillige med en eller anden af fine Brødre, indtil hand endeligen ved Kiob og Udlesning blev gandſke Her⸗ re og Maſter deraf. Naar dette er viſt / faa kand heller ikke tviles pag, at iblant hans Broder⸗Born ingen kunde være berettiget til at antager og endnu langt mindre til at afhendige fir Faderne Gods, forend Faderen, ſom her tillige maatte være Adzers Broder, var død. En ⸗ deligen, derſom en af Adzers Brodre allerede den Tid var død, faa kand det ikke paſſe fig uden alleneſte paa Aage, i henſeende, at jeg alt forud ty⸗ deligen har bevnſt at Svend og Eskild have veret til endnu i det mindſte efter Aar 1140. Og denne liden Oplysning, faa ue betydelig den og⸗ fan ſynes i fig ſelv, kand i Mangel af fyndigere, eller udtrykkelige Vidnes⸗ byrd alleneſte være tilſtrekkelig nok, til at udfinde, hvo egentlig haver været Erkebiſp Eskilds Fader, naar man ydermere legger dertil, at efter Saxonis udtrykkelig Beretning, den ſamme nemlig Esbilds Fader ikke allene levde endnu den Tid forbemeldte Eskild var Biſp udi Roe⸗ ſkild/ men giorde fig endogſaa ſelv Umage for, at forſone ſin Son igien med K. Erich Emund, ſom nyeligen var bleven meget fortorned vaa ham for det Opror/ han over heele Siælland havde ſogt at opreiſe imod Kongen, Saxonis Ord ere meget betydelige; og derfor aldeles 0 77 4 udi i BM Om Exkebiſp Eskilds Stamme. 205 udi deres fulde Sammenheng her at indføres l. 14. p. m. 249. ſq. lyden; des ſaaledes: Der optendtes ungefer ſtor Trætte og Uleenighed imel⸗ em Kongen og Biſp Eskild af Roeſkild, ſom ſiden udfaldt til en og anden aabenbar Oprør. Udi denne Sag var Peder Bothildſſon ble» ven meddeelagtig ⸗⸗ dog veigr de fig Skialms Sonner men faa uſtraffelige diſſe ſiden bleve agtede derfor, faa aabenbarligen folgede Straffen paa Eskilds Foretagende; thi da Kongen kom tilbage med den Jydſke Skibs Flode, faa maatte han til Straff reent ud⸗ betale Tyve Pund Guld; og endda herudibetiene fig af fin Faders og Farbroders Forbon. Men Peder Borhildflon undgik den Straff, Kongen havde tiltænkt hannem, ſiden hand allerede var død, forend hans Misgierning kunde havnes paa hannem. Saavit Saxo; hvor⸗ udaf i det allerminẽ ſte fees, at Eskilds Fader var endnu i Live den Tid, folgellgen, naar man legger dertil atsvend Truidſſons Sonner Ader, Svend, Eskild ikke vare uden Erkebiſpens Farbrodre, ſom tilforn tydeli⸗ gen er bleven beviifed, og deres fierde Broder Aage efter all Formodning allerede forhen var død ; Saa bliver det da til Slutning, om ikke en gand⸗ 5 klar og aabenbar Sandhed, dog i det mindſte Sandheden meget lig at ngen anden kand vereErkebiſpEskilds Fader / end den femte iblaͤntsvend Truidſſons Sonner ved Navn Chriſtiern, ſom i ſardeleshed den Tiid beflittede fig paa, at ſtille Kongens Brede imod hannem. Men hvad arbroderen er angaaende, ſom den Tid tillige giorde Forbon, faa vil⸗ e det være meget vanſkeligt, at udfinde pan hvad for en iblant dennem . riimeligſt kunde paſſe fig. Dog tilſtaar jeg, at, derſom jeg ſkulde gictte, min Giqtzning allermindſt havde faldet paa Ader, omendſkiont jeg finder, at Hvitfeld p. 102. udtryfkeligen nav⸗ ner hannem: Og det alleniſte i Anledning af Saxonis Ord, hvilke, faa | vidt jeg kand ſkionne, ſynes at tale om Adzer, ſom om en tredie Perſon, naar hand ſtrax og u⸗middelbar efter foranfordte Fortallelſe ſaaledes | ortfætter Hiſtorien: ”Dafamme Tid Adzer døde udi Lund, faa kom "Kongens og Almuens Stemme ey overeens i henſeende til, hvo der | "(fulde ſættes udi hans Stad igien. Men derſom nogen; dette uanſeet,alligevel vilde alt for hart ſtaae pan Hvitfelds Anſeelſe / og endnu videre tage Anledning deraf, at falde paa de Tanker, at efterdi ſaaledes |Såxonis Orb ene findes, at være de ſelvſamme, for jeg forhen til den gamle Fundatzes Oplysning ikuns 7325 udtydet til en Perſon, nemlig „ i 0 3 til 205 B. M. Om Exkebiſp Eskilds Stamme. til offtbemeldte Adzer, ſammeForklaring endogſaa her kunde have Stæd igien; folgeligen den eeniſte Adzer, baade ſom Eskilds naturlige Far- broder og ſom hans geiſtlige Fader havde ſogt, at udſone hannem med Kongen: Saa tilſtaaer jeg endeligen, hvad det forſte er angaaende, at have alt for ſtor Hoyagtning for Hvitfelds berømmelige Fortieneſte, end at jeg turde ſxtte mig alt for meget derimod, helſt da denne Omſtendig⸗ hed Hoved⸗Sagen egentligen ikke engang vedkommer. Menihenſeen⸗ de til det ſidſte / ſom u⸗imodſigeligen ſigter til Hoved Sagen, er det langt fra, at jeg ved ſaadan en ustiidig, eller dog i det mindſte alt forte lig Dom ſtulde lade mig paa eengang kyſe; tvertimod venter jeg / at dom men ſelv ſkal blive magtesløs igien, faa ſnart, paa den eene Side Funda⸗ tzens, ſaavel ſom Saxonis Indhold og Oyemerke noget noyere bliver fra⸗ ſkildt fra hinanden, og paa den anden SideHvitfeld forklares udafHvit- feld ſelv. Thi hvad det forſte er angagende, faa er jo viſt, at Fun- datzerne gemeenligen betraffer ikkuns een eller anden beſynderlig Om⸗ ſtendighed, fornemmeligeni Anledning af viſſe geiſtlige Stifftelſer, og Derfor meſtendeels ikke ſigter , uden til viſſe Perſoners Vitterlighed, ſer⸗ deles pan dette Stad udi Lund: Desforuden var Eskilds Forflyttelſe fra Roeſkild til Erkebiſpe⸗Sedet udi Lund, ſom haver givet Anledning til det heele Spillverk udi de Ord, Fader og Farbroder, overalt be kiendt, den Tiid Fundatzen blev opretted: Ja, paa det at Skriveren ikke allene (Fulde glæves ved denne dyrebare Spidsfindighed, faa haver hand tillige haft Omſorg for, at ſamme ſkulde falde alle og enhver udi Dynene, ſaa fremt de ellers vilde give agt paa den heele Tales Sammen⸗ hæng med den Efterretning, ſom fættes forud, nemligen, at Eskild tilforn havde været Provſt udi Lund. - Derimod kand det ingen være u⸗ bekiendt, at ikke allene Saxonis Maal og Forfæt var almindelig, men hand ogſaa langt mere har ſogt, at oplyſe, hvad den Tid kunde ſyu es at høre til Hoved⸗Sagen udiden Danſke Hiſtorie, end deslige mindre Om⸗ ſtandigheder, ſom denne Forbon kand agtes for / ved hvilken hand der⸗ for ikkuns ved Leylighed rører faa lidet, ſom hans Forſctt udkraver. Tillmed var Saxo overalt ikke ſtor Elſker af deſlige Savalder, ſom el lers Munkene fandt den ſtorſte Fornoyelſe udi: Ja om hand ogſaa havde været det, faa var dog enduu ikke engang bleven talt om Eskilds Forflytning, og følgeligen vilde det jo paa hans Side have været lige fag uriimeligt, om han ikke desmindre ſkulde have ſigtet dane | i i e B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. 207 det viſſcligen 1 henſeende til Leſeren ſkulde blive u-mueligt, at loſe denne Knude, faa længe der var bleven glemt, at erindre tillige, at Eskild forhen havde været Provſt udi Lund. Endelig for at komme engang til Slutningen, ſaa er det faalangt fra, at, fordi Hvitfeld ikke aldeles fremmer overeens med min Giætning, i henfeende til Eskilds Farbroder, denne ypperlige Skribent ligeledes (Fulde ſtaae mig imod, uhenfrende fil ſammes Fader, at hand tvertimod ikke allene J. c. nøje fraſkiller Faderen og Farbroderen fra hinanden, men endogſaa udi Biſpernes Cronike p. 45. udtrykkeligen ſamtykker i det, ſom jeg hid⸗ indtil fornemmeligen har ſogt, at godtgiore, nemlig, at Chriſtiern Gammel var den oftbemeldte Erkebiſp Eskilds Fader; endſkiont jeg maa tilſtaae / at jeg udi Begyndelſen ikke mere havde lagt Marke der; til, end neſten alle nyere Skribentere, ſom aldeles haver forbiegaget denne Efterretning. . Et ſter at jeg ſagledes har hiulpen Erkebiſp Eskild igien til en Fa⸗ der, ſom hand neſten var bleven ſkildt ved, faa kunde ydermeere udaf den eenes ſaavel ſom den andens Hiſtorie kiendeligen godtgiores, hvor egentlig Træet ſparer til frugten. Men da jeg deels frygter "for, at dette vilde blive alt for vidtloftigt, deels ogſaa enhver ſom e alt for loſligen haver igiennemſeet, hvad om Eskild og hans Bedriff⸗ ter findes antegnet, nokſom bekiendt er, at denne Erkebiſp var ligeſaa hoy og myndig i henſeende til hans medfodde Art og Tilboyelighed ſom i henſeende til hans Byrd og Slagt; desforuden hand udi Kickk⸗ og Mandhafftighed den Tiid neppe havde lige / og da eet og andet driſtigt Stykke lykkedes hannem, lod fig derved forføre, til at vove det alleryderſte, ja endogſaa langt meere end hand nogenſinde kunde forſpare: Saa vil jeg for den Aarſags ſkyld ikke videre handle derom, men alleneſte noyes med, at viiſe med nogle faa Prøver, hvorledes hans Fader Chriſtiern havde lige de ſamme naturlige Tilboyeligheder i den henſeende endogſaa bor kiendes ved for ommældte hans Son. Thi da ſamme Chriſtiern endnu folgede K. Nielſis Hoff drev ll beſindig⸗ | hannem allerede til at begane den allerforſte Overtredelſe imod den gamle Gaards Rett, ſom fra K. Knud den Stores Tiid udi otte Kongers Regiering havde ſtaget u⸗krænket, den Tiid hand ved dragen Kaarde ſaarede fin Staldbroder Thure Dora, og derfor we: Lovens ns: Stweng⸗ 8 B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme: Stronghed ſom en Niding og Romnings Mand med Spott og Skiend⸗ ſel burde været dreven udaf Kongens Hoff, derſom ikke Lykken havde vildet hannem ſaa vel at hand formedelſt Kongens Mildhed i hen⸗ ſeende til hans fornemme Slægt, efter Bo Hedenſöns Kiendelſe, ende⸗ ligen flapp med at bøde Kongen; Hoffmendene, og den der var bleveu fornærmet; hver fyrretive Mark, foruden toe Mark Guld til Gior⸗ ſum, ſom Sveno Aggonis vidtlofftigen fortæller L. c. p. 180. Da hand omſider blev vred paa Kong Nielſis Son Magnus, ſom dræbte. Hertug Knud, Kong Waldemar deu Stores Fader, udi Harreſteds Skov, og ſlog fig derfor til Erich Emunds Partie, kom denne Kick⸗ hed, efter Saxonis I. 14. p. 243. og Svenonis Aggonis Hiſt. Dan. c. 7. P. IIO. Beretuing, hannem faa dyrt at ſtage, at hand efter det ulhk⸗ kelige Slag ved Ryneberg blev K. Nielſis Fange og ſiden ikke langt fra Sleßvig maatte have et temmelig haardt Fengſel, udi Jarn og Boldter, indtil Erich Emund efter Kong Nielſis Dod fik Leylighed at ſtille hannem paa frie Fod igien. Dog ſtod hand derfor ikke alde⸗ les fra den Blodgierighed, ſom hannem neſten ſynes at have været 4 medfod; tvertimod bragte hand i folge af Saxonis Beretning p. 248. Fort Tiid derefter forommeldte K. Erich, til at lade drukne hans Halv⸗ Broder Haralds Sonner imod det Løfte ſom dennem nyligen var ble⸗ ven givet af Kongen, og ſkadede altſaa den gang Chriſtierns Myn⸗ dighed diſſe u⸗lykkelige Perſoner faa meget; ſom den omſider viſſeligen gavnede baade Waldemar, Hertug Knuds Son, og Erich Lamm da Chriſtiern efter Kong Erich Emunds Dod overtalte Almuen paa Landemode, til at ſamtykke den forſte Riget, og den ſidſte Formyn⸗ | derſkabet, indtil Waldemar opnaade den Alder, hvorudi hand ſelvy kunde foreſtaae Regieringen, ſom Saxo igien vidner p. 250. Dette maa være nok talt om Erkebiſp Eskilds 8 der Chriſtiern Svendſſon, ſom efter Hvitfelds Vidnesbyrd blev Faldet Gammel, uden å Dvivl for at ſtille hannem desbedre fra en yngere Chriftiern Svendſſon, om hvilken Saxo p. 355. melder / at hand ſiden blev forviſt Landet, ford: . hand var med i det Forrederie, Magnus og andre ſiniddede imod Koug Waldemar den Store. Og ſaaſom ellers gemeenligen et Lys optender det andet, ſaa haaber jeg / at denne foregagende Oplysning . viſſeligen ſkal give Anledning til at ſporge og udlede Erkeblſp Eskild" endnu fremdeles ikke allene en Broder, men endogſaa en 9 on; ; B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. 209 Son; i det ringeſte kand jeg ikke nægte; at naar man til det, ſom hidindtil er bleven anferdt, fætter endnu videre, hvad Saxo p. 279 ikkuns korteligen berorer, nemlig at Chriſtiern haver havt en Son ved Navn Aage, ſom efter alle Omſtendigheder var ligeſaa forvoven, ſom hans Fader; men Sveno Aggonis vidtloftigen forklarer, og til lige tydeligen melder, at ſelvſamme Aage var hans egen kiedelig Fader, efter min Skionſomhed hverken Sammenhængen kand være naturliger eller Slutningen rigtiger, end at ſelvſamme Aage ligeſaa nodvendig mage have været Erkebiſp Eskilds Broder, ſom vores ald⸗ ſte Danſke Hiſtorie⸗Skriver Sveno Aggonis viſſeligen bor at anſees for hans Broder⸗Son, hvis Beretning. herom findes ſaaledes p. 110. Erich Emund og Kong Niels ſkarmydzerede ideligen imod hver⸗ andre, dog var diſſe de navnkundigſte Steder, hvor Feldtflagene ſtoede; thi da de forſt ſloges udi Rynebierg, vandt Kong Niels og tog min Far Fader Chriſtiern iffe allene fangen, men (od hannem og⸗ aa fætte 1 Jernbolter ikke langt fra Slesvig. Nogen Tiid derefter ſtod Slaget ved Octenshylle Broe, hvor K. Nielſis Partie atter fik Ooverhaand, og var Erich, da hans Krigs⸗Her var udi Flugten, ble⸗ ven fangen lige paa Stedet, derſom ikke Biorn, ſom for hans berom⸗ melige Mandhaftigheds fyld blev faldet Jernſide, tillige med min Fader Aage havde giort tapper Modſtand midt paa Broen.” Saavidt Svenonis betydelige Ord baade om hans Fader og Farfa⸗ der, i hvis Anledning det ikke er af Veyen at underſoge videre, deels om i ſerbeleshed Aage bor at anſees for ErkebiſpEskilds fuld⸗eller halv⸗Bro⸗ der? deels ogſaa hvilken af diſſe tvende Brødre haver været den Leldſte? Slkal jeg ſige udi faae Ord hvad jeg meener baade om det eene og det an⸗ det, faa: ſynes mig ikke wriimeligt, at Chriſtiern tvende gange haver veeret gift, og udi det eene 2Egteſkab avled Aage, udi det andet Eskild, een da paa den ene Side Exordium Ord, Ciſterc. I. 3. c. 25. ig derudaf Manriqve l. c. Tom. 3. p. 55. ligeſaa klarligen bekrafter / at skild allerede den Tiid hand var bleven Munk udi Clairvaux Kloſter, ſogte at komme fin Halv Broder, hvilken tilforne var bleven ihielſlagen, uden at kunne betiene ſig af Sacramenterne / til hielp baade med Bonner og Sielemeſſer; ſom paa den anden Side er Sandheden meget lig, hvad Otto Sperling udi hans færde Anmerkninger over ErkebiſpAblalons Te⸗ d ſtamente 210 B. NI. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. ſtamente p 34. haver antegned, nemlig, at udi de Tider gemeenligen, naar en Fader havde mere end een Son, den ældfte blev verdfligt, og den yngſte Boglerd. | 1 5 i Sad vift det ellers er, at Erkebiſp Eskild ikke har været gift,faa viſt er det ogſaa, at hand i det mindſte udi Wegteſkabet, aldrig haver haft hverken Born eller Borne⸗born; Ikke desmindre finder jeg, at Anders Söffrenſon Vedel udi Saxonis Danske Overfættelfe ikke allene falder Karl og Knud, ſom maatte romme Landet, fordi de vare med iflætted i Hertug Mogens Forræderie, og ſiden giorde Indfald udi Halland, hvor Karl endeligen fik fit Baneſaar paa Balftæden, og Knud blev henfordt udi Fengſel til fin Stallbroder Mogens, alt efter Saxonis Beretning p. 348. 0g 363., udtrykkeligen Esbilds Daatter⸗VBorn, og derimod Er⸗ kebiſpen ſelv deres Morfader. Hvorudover jeg holder aldeles nodven⸗ dig ved denne Leylighed, at rette flig Forſeelſe, hvis Aarſag uden all Tvivl haver været, at Overſctteren, maaſtee, den Tiid ikke ſaa noye erindrede fig, at de tvende Latinſke Ord, Avus og Nepotes, ſom ſam⸗ meſteds lſes udi Sone, foruden deres almindelige Bemerkelſer end⸗ ogſaa tit og ofte, beſynderligen hos de ſildigere Skribentere, betegner paa den ene Side en Fader eller Moder Broder, og paa den anden Side Brødre: eller Syſtre-Born / folgeligen, i henſeende dertil, meer⸗ bemeldte tvende Brødre, Karl og Knud, ingenlunde bor anſees for i Eskilds Daatter- men allenefte for hans Syſter Born, ſom Hvitfeld ogſaa derfor udtrykkeligen kalder dennem p. 139. endſkiont hand tillige merkeligen tager feyl / naar hand ſiger at deres troe Stallbroder udi For⸗ | rœderiet, ved Ravn Bent, haver været Erkebiſpen ligeſaa nær udi Byrd og Slagtſkab, ſom de andre to, tvertimod Saxonis udtrykkelige Vidnesbyrd, formeldendes, at Bent var ikkuns en Halv Broder, hvil ken deres tilfælles Fader havde avled medien Slegfred Qvinde, p. 350. Men hvo denne tilfælles Fader egentlig haver været? det er et andet Sporsniaal, hvis Oplosning paa dette Sted, vilde blive, om ikke faa meget vanſkelig, dog idet ringeſte alt for vidtløftig, og vil jeg derfor, ſaavel ſom i Anledning af denne Proves egentlige Oyemerke, hvilken ikke fan meget ſigter til at oplyfe Erkebiſp Eskilds Svoger⸗ſom hans Blods⸗ forvandtſkab, heller oppebie en anden Leylighed, til at handle udforli⸗ salonen Sr PRES: gere derom, end beffyldes for, at have ſpildt alt for megen Tiid paa ten gang med diſſe (mage Tings Efterforſkning. Da B. M. Om Erkebiſp Eskilds Stamme. 211 Da endeligen mere end een af vore Skribentere haver beroret, men ſaavidt mig er vitterligt, aldrig haver gotgiort, at Erkebiſp Eskild, li⸗ ge ſaavel ſom hans Farfader Svend Truidſſon var født udaf Kongelig Stamme; Saa henſtiller jeg, alleneſte for at giore Forſog paa; hvorvidt endogſaa denne Mangel kunde erſtattes, til andres Kiendelſe, om det burde agtes enten alt for driſtigt / eller aldeeles u riimeligt, derſom man vilde falde paa de Tanker, at nu ommeldte Svend Truidſſons Fader var maaſkee ingen anden, end den ſeloſamme Truich ſom efter Saxonis Be⸗ kretning J. 10. p. m. 222. var Ulvonis Gallitiani Son. I det mindſte ſy⸗ nes den Vey den allernermeſte, til at oplyſe denne ellers meget dunkle Omſtendighed udi Erkebiſp Eskilds Liv og Levnet, ſaafremt man yder⸗ mere legger dertil; hvad Saxo tillige vidner, nemlig, at Kong Erich Eyegodes Dronning ved Navn Bothildis var forbemeldte Truids Daat⸗ ter; Fremdeles at den ſamme Truid udtrykkeligen tillegges Kongelig Myndighed iblant Gotherne, udi den Stamme ⸗Tavle, ſom Ericus Benzelius forſt haver ladet trykke bag ved Joh, Vaſtovi Vitis Aqvilonia P. 78., ja, at Wilhelmus Abbed i Ebelholt tydeligen melder udi et Brev, ſom hand udi Erkebiſpens Navn, ſkrev til Paven at foranforte Dronning Bochildis var født ud af den allercdelſte Danſte Stamme; folgeligen Slutningen altſaa udaf den heele Sammenhæng vilde blive denne: at ſaavidt Erkepiſp Eskilds Farfader Svend maatte agtes for den ſelvſamme Truids Son, og aliſaa tillige for Dronning Bochilds Broder, faa vidt ogſaa baade hand og hans Sonne⸗Son Eskild kunde holdes for at være fodde ikke allene af Kongelig, men endogſaa af ældre Danſke Kongers Stamme. Hertil kommer end videre adſkillige andre Omſtendigheder / beſynderlig udi Chriſtierns Hiſt orie / ſom denne Giatz⸗ ning / om ikke underſtotter, dog viſſeligen ikke heller omſtoder. Iblant andre ſynes i ſerdeleshed det Had, hand fattede imod Magnus Kong Nielſis Son, efter hand havde dræbt Hertug Knud, ſaavel ſom den e hand ſiden beviiſte Knuds Son Waldemar, i at overtale Al⸗ uen, til at ſamtykke hannem Riget efter Kong Erich Emunds Dod, ey u: tydeligen at give tilkiende ſaadan en Venſkab og Klerlighed / ſom baade blant Sydſkende og næfte Sydſkende Born indbyrdes er hart ad faa godt ſom naturlig, Overalt beſtyrkedes denne Gictzning oyenſynlig ved Tid⸗Regningen, ſom klarligen kand fees af den Stamme ⸗Tavle, hvormed jeg denne Prøve flutter, fornemmeligen, for at beviſe, at sid Ddz2 Dronning 212 B. M. om Erkebiſp Eskilds Stamme. Dronning Bothildis og Svend Truidſſöns Alder paſſer fig ligeſaa vel fammen, ſom det er u imodſigeligt, at deres Sonner, Hertug Knudog Chriſtiern Svendſſon/ ikte mindre end ſom deres Sonne Sonner, Kong Waldemar den Store og Erkebiſo Eskild haver levet til een og den ſamme Tiid. 8 l veg Ulvø Gallitianus Truid Ulsflon Dronning Bothildis a Svend Truidſſon — — — Hertug Knud 8 - Eskild, Aage, Chriftiern, Adzer. Svend, — — —- — Waldemar den Store. Aage. Erkebiſp Eskil, N- — 1 — — Sveno Aggonis, Knud. Karl. —— —-— —— Om Pyſſe⸗Krud, Naar det er opfundet i Europa, 1 og Hvorlaænge det har været i Brug i Danmark. 8 e HE 0 g ei ere viſſe Fabler og Bildfarelſer indfommen i Verden, ſom ! <£ kunde lignes med det Ukrud, der, i hvor meget man luger og gior fig Umage medat udrydde det, kommer det dog al tid igien, eller efterlader fig en heel Deel Levninger. Jeg taler om det flags Fabler, hvormed Hiſtorien, der burde være Sandheds Vid⸗ ne, Tidernes Lius, og Menniſtens efterretlige Regel i mangfoldige flags Tilfælde, befindes endnu paa mange Stader formerket, ut ker og vildſom; agtet ald den megen Moye og Flid, ſom lerde Mand have anvendt paa at udmunſtre dem. Aarſagen er, at dette Ukrud, ligeſaa vel ſom det andet ud Agre og Hafver, beholder ſted⸗ fe Rødder eller Free, fil at komme frem iglen, ſaalenge ſom de Skkrifter ere til i Verden, hvorved ren og anden Vildfarelſe ere til forne bleven udſpredet og forplantet. Semper aliqvid hæret. Thi ſom det ikke er enhver givet, at fee fig forſiunet med alle flags Bøger, bliver det altid vanſkeligt at tage fig vare for de urigtige Ting ſom ofte forekomme hos ret gode og ypperlige Skribentere, og ſom diſſe af et flags Godtroeuhed / uden at kandſage videre, have fremført, efter andres Beretning. Ja, ſaalidet ſom man kand paaſtage, at en god Auctor, for een eller nogle faae Urigtigheders (old, ſkal udraabes, og de Studerende fraraades, at bruge og læfe ham; Saa lidet kand man ogſaa vente, at euhver anden Auctor, der haver udi flige Styk⸗ ker udſeet Sandheden bedre, og til noye beviift og opliuſt, hvorledes den foregaaende var bleven forført, at den, ſiger jeg / ſkal juſt være en⸗ hver Studerende bekicndt / eller falde ham i Hænder. Jeg vil ikke tale om de gamle Hiſtaricis Herodoto, Xenophonte , Flavio joſepho, og andre, Mſeptdet uefa d i hvad Verd endeel af de⸗ 1 Dd 3 res Ene 209 (o) b | "213 214 II. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindhing res Fortelninger bor holdes. Saa veed man ogſaa, med hvad For: ſigtighed man haver at omgaaes med Skribentere af medio ævo; hvortil de mange Munke-Chroniker, ja endogſaa vore egne tvende Landsmend og Hiſtorici, Saxo Grammaticus og Sveno Aggonis, hen⸗ hore. Skulde man fordomme og kaſte bort alle de Hiſtoriſke Boger, og raade got Folk fra at leſe dem ſom ftadfæfte den Fortglning / at Wave Alexander traadde Kæyſer Frederich Babaroſſa paa Halſen og ſagde: Super afpidem & bafilifcum ambulobis, da begik man en Daarlig⸗ hed. De, ſom af Thuani ypperlige Hiſtorie ikke eye nogen anden Edition, end af de ſom i Tydſkland ere trykte, kunde let enten fatte et ſlags Foragt for denne ſtore Mand, formedelſt en vis Paſſage, fon deri findes (770. 7. dan. 15 om en forunderlig Indianſk Steen, eller og ihenſeende til Thuani Forſtand og Troværdighed ; ſette Troe til ſamme Fabel; naar de endogſaa lasde den befræftiget af den bekicndte Medico og Phyſico Ant. Mizaldo in Årcanis nature mirgbilibus, af An- drea Chiocco in Aiſeo Culceoloriuno, og af fleere. Thi hvor ſkulde man ſaa juſt vorde opliuſt om Sagens rette Sammenhæng; nemlig, at de Frankfurter Editioner vare giorte efter Thuani allerforſte Edi- tion af an. 1604. og at Autor, ſom var bleven bedraget med denne Fabel, ” havde ſtrax ſlettet den ud i de efterfølgende Aftrykke; Hvorfore den og aldrig findes udi nogen ſildigere Edition, ſom enten til Paris, eller til Geneve er udkommen? Saadanne og utallige flere Exempler beviſe / at en Studerende og Sandheds Randſagere kand ſaa got ſom udi ingen Ting bruge formegen Fliid og Forſigtighed; og at hand i ſaamaade er ſaare lidet tient med den Formaning, p6ilo/ophanduin; fod paucis,, og at man bor kun læfe fag Bøger og gode. Hvilket kand være got nok i et ſerdeeles flags Videnſkab, og til et viſt flags Embede at foreſtage; 50 Abbes ikke, til at fortiene Navn af en ret lard eller kyndig and. É Ale Til ydermeere Beviis paa det jeg nu har ſagt / haver jeg foretaget mig at fremſtille et befiændt Exempel, ſom er den almindelige Sagn om Byſſe⸗Krudets Opfindning. Denne Kunſt er man faa got ſom beſtandigen bleven ved at tilſkrive en Tydſk Munk, ved Navn Barthold Schwartz, der ſkulde have funden derpaa i det fiortende Seculo, ved det Aar 1380. og aabenbaret den for Venetianerne, hvilke forſt fene i ve og dets Elde i Dan mark. 215 dre ſkulle have betient ſig deraf i deres Krig med Genueſerne. Og ſaa⸗ dant ſiger man endnu dagligen i Diſcourſer, og ſtriver neſten i alle Bøger; Manſeet at troværdige Folk have gotgiort med klare Docu- menter, det Byſſe Krudet var bekiendt i Europa og i Brug meere end 40 Aar tilforn. Men hvad der har anlediget mig, nu derom at (fri ve, er for vores velfortiente Arild Hvitfelds ſkyld, og deres ſom læfe hans Skrifter; Efterſom hand udi Dronning Margretes Hiſtorie, un⸗ der det Aar 1380. haver fortalt Tingen paa den almindelige Maade, og ikke varet anderledes underrettet. Mig er endogſaa tilhaendekoͤm⸗ met eet af vore egne Danſke Documenter, et Pergaments⸗Brev in Originali; Med hvilket jeg kand beviife, at Byſſe Krud var en bekicendt og til Krigs Brug almindelig Ting her i Danmark anno 1372. ſom er da Otte Aar førend Barthold Schwartzes Paafinding efter den ge⸗ meene Tradition, men gandſke viſt Syv eller Otte Aar førend Vene- tianernes omtalte Søe Slag med Genueſerne. Samme Brev ſkal jeg her efter meddeele en rigtig Gienpart af; naar jeg forſt lidet haver talt om, hvad ſom af andre hid til dags er bleven bemærket om dette vigtige Paafund. SAR SER 1 8 Mau var vel ikke mit Forſeet, da jeg forſt fik i finde, at legge Haand paa denne Materie, at ſkrive nøgen vidtløftig Dillertation derom. DO virkeligen tenkte jeg, at det (fulde været giort, for ſaavidt Berthold Schwartz anbelanger / med at henviiſe til en halvſnees bekicendte Skri⸗ bentere, ſom have tillagt ham denne Kunſt, ſamt navnet Tiden, naar den ſkulde allerforſt være bleven provet. Skulde nogen forlange mee⸗ re / da er jo Salmuthi Gmmenturius in Pancirolli Memorabilia deperdita &. move inventa, i de fleeſte Studerendes Hænder ; Ikke at tale om andre, der ey ere fan gemeene: ſaaſom Beſoldi D/ſſertatio di Bombardis, trykt til Tybingen 1620. og den Jeſuites Caroli de Aqvino Lexicon Militare, udkommen til Rom 1724. ſom haver meere end tu Blade in fol. om ſamme Materie. Een og anden Dillertation endnu havde jeg viſt tenkt (fulde giort Tingen fyldeſt, nemlig den lærde Gabriel Groddeks til dantzig, de eo, qvod juſtum eft circa tormenta bellica, fryft anno 708. hvilken Sal. D. Fabritius med al Billighed berommer i fit Bi- bliotheca Antiquaria, faa og een der forekommer ien Tydſk Bog, faldet Herman Sudens Gelehrter Criticus; Hvilke tvende ere virkeligen med meere Flid / end de andre benævntes Arbeide, udførte. 9 3 den 216 H. G. om Bye Fruds Opfindning — — Men ſaaſnart havde jeg ikke overveyet forſt hvad de nu benævnte Salmuth, Beſoldus, De Aqvino, ja Groddeck felv, og dernæft hvad nogle fleere, i fær Naudæus de Srødia militari, Camerarius in Horis Pfibcefivis, Hieronymus Magius in Friis Leclionibus, Iaacus Voſſius in Ober varionibus, Rudolf Godefridus Knichen in Operis polit. Tomo 2do og en Anonymus in Obſervationum Halen ſium Tomo AX. ſamt andre mange have ſamlet, forend jeg ſaae mit Forfæt over ſtyre; og at jeg forgic⸗ ves havde tænkt at ſpare mit Arbeide / min Tiid og mit Papiir. Thi naar jeg lignede den eene med den anden, og dernaſt diſſe ſamtlige noyere med de aldere Tiders Skribentere, ſom de havde grundet de; res Sigende van, fornam jeg hvorledes jeg var faren, og at jeg maat⸗ be; lige ſaa got forſt ſom ſidſt, tage ſelb Tingen op fra Roden. Aller⸗ meeſt fortrod mig, at hvad jeg fra mange War havde vidſt og læft udi Du-Canges ypperlige C/ io, ved det Ord Bombarda, ſamt i Didi. omnaire de Trevoux ulider det Ord Canon, ja ogſaa i P. Daniel Hi/foire de Ja Milice Franguiſo, i det Capitel des Armes d feu, var faa plat forbi⸗ gaaet og ignoreret af en fan nye Skribent, ſom forbencvnte de a. quino er, hvis Bog længe efter alle diſſe udkom for Lyſet. Ja end meere, at hand udi ſligt et Lerdoms Lius, ſom man nu lever udi, hav⸗ de ikke ner fag vel baaret fig ad med fin Materie, ſom viſſe andre neſten et heelt hundrede Aar tilforne. Kort at ſige, jeg havde ifke læft, con- fereret og efterſogt tu Dage til Ende, forend jeg havde ſamlet, til mi⸗ ne forige ved jævnlig Læsning giorte Antegnelſer, en ſaadan Forraad, at mig ſiuntes ey at kunde holde den tilbage, ved flig en Anledning, hvor jeg egentligen havde beſluttet at tale om Byſſe⸗Krudets elde her i Danmark. * For nu ikke at falde i ſamme Uleylighed/ ſom de fleeſte allereede op⸗ regnede, med at behandle Materien u ordentligen og confuſe, vil jeg inddecle den i Fire Hoved⸗Afhandlinger. JI den foͤrſte ſkal vorde viiſt, hvor ſtor U wished og U ſamtydighed, der er hos Skribenterne, angagende Byſſe⸗Kruds og Canoners Opfindning, i henſeende til Ti⸗ den til Perſonen, og til Stden, J den anden Aarſagen, hvoraf det er kommet, at nogle have giort Berthold Schwartz til en Jyde; Item om Byſſe⸗Krudets Brug her i Danmark, førend det Aar, ſom de og dets EIDE I Danmark. 217 dee ffeeſſe rwe det at være opfundet 1 Tydſeland og Ftalſen J den Tredie ſkal fremſtilles en god Deel Beviiſer og Vidnesbyrd, paa Byſ⸗ ſe⸗Krudets Brug, i Frankrige, Spanien, Engelland, ja Tydſkland ſelv , meget ældere end man almindeligen har ſkrevet og troet. Den Fier de Deel ſkal klartgiore, at det aldeeles er falſkt og urigtigt, det man ! Italien, og i ſær hos Venetiantr og Genuenſerne, ikke havde brugt Krud og Stykker førend i den Krig ved Chioza, circa an. 1380. u anſeet, at ſaa mange fornemme, ja end ogſaa temmelig gamle Ita⸗ ligenſke Skibentere ſaadant have bevidnet. a å Sorſte Afhandling. KA a en Sag bevidnet; og at giore den beviift, ere tvende ads ſkillige Ting. Tu retſkaffne Vidner om eet Facto, ſom de ha⸗ ve ſeet og afvide, er alt nok til et Beviis, efter GUDS og Menniſkens Love. Men et heelt Tuſinde, om det ſom de alleene have hort ſige om, og er paſſeret baade langt borte , ſaa og lange for deres Tiid, gior det ſom der ſporges om, aldrig ſaa vel opliuſt; Og allermindſt naar en Part af ſaadanne Vidner bemerkes at vakle i Sagen, og at have ulige Mundheld, om Tiid, Sted, Perſonens Navn, og Stand, eller andre Onmſtendigheder. Endeel Tydſke Skribentere, naar de til deres Fe⸗ me er overflodigen bevidnet af lærde Italiener og Fran dernelands Roes, melde om Byſſers og Kruds Opfindning, at ſam⸗ 3 ſoſte⸗ 1 gr. Mich. Mejer in Vero Invento ſe Muneribus Germaniæ, Th. Lanſius in Orot. Paul. Hachenberg in German. med. og fleere/) da have de derudi gandſke Ret. Men naar de ville bilde fig ind, at ſaadanne, ja og tredive gange fleere Vidner af det flags, ſom de opregne; (fulde gio⸗ re Sagen beviiſt, da tage de feil og have Uret. Thi forſt er endnu in | | | | i i | | i i i og lade Tingen forblive i den ſtorſte 1 Skulde og nogen vilde Årg 5 gen eeniſte Skribent opdaget, der har ſagt, at bemeldte Kunſt var paa⸗ . paa det eller dette Stad, i hans Livstid; Ey heller har nogen noye gotgiort, ved hvem og ved hvad Leylighed det er ſkeet. Der⸗ naſt findes udi alle tre Omſtendigheder , af Tiden, Stæden, og erſonen, een faa markelig For(fiæl og Uſamtydighed iblandt Skri⸗ enterne, at man bliver nodet til omſider reent at forkaſte dem alle, tage 218 H. G. Om Byſſe⸗Kruds Oofindning. — — ͥͤ ́ ́—ñẽ k —ꝛ—ꝛ—-¼ 4 —— — ——— — tage det Partie ſom var ſterkeſt / det er at ſige, holde fig ved den Tüd og det Aar / ſom det anſeeligſte Tal af Skribentere er for, at Kun⸗ ſten ſkal være paafunden, da ſiger jeg at de ere pan den allervrangeſte Ven; Og intet er fan let, ſom at viiſe, det denne Meening er juſt den falſkeſte. de ; Jmidertiid er denne dog Veyen, ſom de fleeſte, baade Lærde og Uleerde, ligeſom udi andre Ting, faa og i deres Criſi biſtorica, ud⸗ vælge, nemlig at folge den ſtorſte Hob; og ſligt Falder man almindeli⸗ gen, at lade ſtaae hvad ſaa mange brave Mand har ſagt. Det ſamme har ogſaa Jeſuiten Carolus de Aquino (i fit Zexico Militari, om Bombarda) ladet fig være Raiſon nok, til at beholde den urigtige Meening, nemlig fordinæften alle Skribentere i det XV. Se culo havde den, og iblant dem fornem̃elig Laur. Valla, fom, efter hans Formening / levede moxen ved ſamme Tid, ſom Byſſe⸗Krudet blev opfundet. Fnarratam Bombardæ originem omnes føre ejus temporis ſcriptores amplevi ſunt, præcipuè autenr Laurentius Halle lib. 2. cab. 36s. Elegant., qui fere ægvalis fuit Bombardis inventis, earumgve facile primus ibidem meminit. Vilde man ſperge / hvoraf hand havde ſluttet, at Valla levede moren ved ſamme Tiid? Blev vel ſvaret dette, fordi hand havde ſagt: Nuper bombardåinventa eft,idefi non multo al hinc tempore, Men hvor ilde hand har forſtaged baade Vallæ Latinſk Talemaade og haus Meening, fÉal jeg ſiden ved Leylighed opliuſe. Nu for at gaae ordentligen frem, vil jeg for det forſte vüiſe Uſamtydigheden i Tiden, og begynde med de Skri⸗ bentere, der virkeligen giore det ſtorſte Tal og, hvad Alder, Lærdom og alle flags Fortieneſter angaar, den ervardigſte og alleranſeeligſte Hob, i den forehavende Sag, nemlig om Tiden naar Byſſe Krudet er opfundet, at bevidne. Saadanne ere de, ſom ſatte dets Opfind⸗ ning til det Aar 1380. eller der omtrent. Og hertil hore, af det Fem⸗ Blondus Forolivienſis, ſom døde an. 1463. Hand ſiger i ſine Hiſto⸗ riers Decade III. Ib. I. at Bombardæ var et nyt flags Vaaben, ſom Ve- nuenſerne ved Chioza, og havde faaet det af de Tydſke (Ger manis mini- flrantibus) Det ſamme igientager hans Epitomator Æneas Sylvius, tende og Sextende Seculis, efterfølgende Italicnſke Lærde: Flavjus 4 „ 5 1 0 netianerne allerferſt i Italien betiente fig af i deres Krig imod Ge 2 ſom ſiden blev Pave (Eyitomes Blondi lib. & p. 278.) Devrnæft. Baptifta 5 Sac- N pn dets elde i Danmark. 219 GVaccus, eller Platina, ſom ſkriver in Vira Urbani VI. Papæ: Inventa um primum (in bello ad Clugiam an. 1380.) 4 lam Ttutonico bom- buards fuit, 4 fono & tonitru fc dida, Og det ſamme befræfter hand i fin &ifforia Mantuana, Anton. Sabellicus Eunead. L. IX. c. o. Qvidam au- Foren ſunt, hominem Germani fangvinis , ignobilem alioqvi , tum primum bom- lande uſum Venetis oſtendiſſo. Polydorus Virgilius 7h. 2. de rerum Inven- torib. cap. XI. ſkriver i ſamme Meening, ſom Sabellicus, og nævner - Aaret 1380. og benævnte Polydorus haver end og i fin Engelſke Hi⸗ ſtorie, ſom hand udgav meere end 30 Aar derefter, paa nye befræf; tet det /. 22. Raphael Volaterranus in Commentariis Urbanis lib. 30- Quæ gvidem machina primum d Germanis dono Venetis data, cum ii apud Clodiam Laſſam Geutenſes obfiderent. Joan. Baptiſta Egnatius, Eremplor. lib. S. c. IT. Genuenſi bello primum d Germanist Venetias tormenta importata fuerunt, . gvæ defendendæ libortatis Venetæ præcipua fuere cauſa. Joan. Candidus in Commentariis Agvilejenſifur, fom kalder dem bombardas illa tempeflate apud Nutonas inventac. Og Franc. Marius Grapaldus 4% partibus ædium lib. 2. c. 1d. ſelipetos d ſclopo, qui nuper å Cermanis, ut volunt, inventi. Machia- vellus in Jliſtoria Florentina lib. I. pag. 52. Iſtrumento nuovo trouato da i Te- deſel. Med dennem iſtemme Coel. Calcagninus de re nautica: Jo. Campanus in Oratione Naticponenſi, Auguſtinus Juſtinianus in Hifforia Cenuenſi, ſaavelſom Ubertus Folieta; Item Guicciardinus i fin Ita⸗- licenſke Hiſtories Forſte Bog, pag. 24. Guido Pancirollus de an- — tiqvis deperditis & hovis inventis; Og en ſtoer Mængde yngere af be⸗ meeldte Nation. Pag Tydſke Vidnesbyrd fattes det ikke heller, om ey faa juſt almindeligen befiændte af Seculo XV., faa dog ſtraxen i XVIto. Franciſcus Irenicus Eregeſeos Germanicæ lib. IV. c. 29. ſiger: Annus tunc milliſimus & ſupra trecenteſimum octuageſimus agebutur, quando — bombardarum tonitrus å Germanis ſunt repertu. Jacobus Wympfelingus in Epitome rerum Germanicar. cap. 64. Anno Domini Ac CCLAAA. inventum el bellici tormenti genus q Cermanis noſtris, quod vulgo Bombarda dicitur à ſono. - - Ita non ſolum Gei mani naſiri (vel ipſis exteris teſtantibus,) bella- teres ſemper fuiſſe acerrimi, fod inſtrumentorum quoque hellicorum inventores lubrililſimi videntur. Joan. Aventinus in Aunalibus Bojorum lib. 7. hvor hand dog ikke anderledes bemarker Tiden, end at hand efter Caroli IVti Dod opregner iblandt de merkelige Folk, ſom da florerede, og⸗ ſaa den Franciſcaner- Munk ſom E Bombardas; nemlig re ) e 2 iſſe — 220 l. G. Om Byſſe⸗Kruds Opfindning diſſe Ord: Berebtoldum quoqvue novitatè inventi I fé operis nobilem, eadem ætate fuiſſe non ignoremus. Teuto is fuit genere, religione Hranciſtanus, pro- fellone philoſoplius, & Magis, & metallariæ , artium fallaciſſimarum, (ſi mo- do artes, & non uniuscujusqve vanilſumi, ludibria dicenda ſunt) conſultuc, in- venit tormenta ærca, quibus jaculamur globos ferreos, & lapideos, & homines, pecudos, mania, muros > avces, urbes, caftra, ſolo quai fulmine atgve tonitru (unde Bombardis nomen eft,) profternimus… Man veed, at Aventinus haver fiden felv overſat ſamme fin Krønike paa Tydſk, og den paa mange ſtee⸗ der forbedret; eller og forandret: Og her lyder dette I hans Tydſte Text ſaaledes: Dergleichen hat dieſer Zeit gelebet Meiſter Berthold Schwartz, ein Barfuͤſſer, ein groſſer Kuͤnſtler der heimlichen Kunſt der Alchimey und dergleichen mehr; Hat die Geiſter koͤnnen zwin⸗ gen und bannen; Und hat die Buͤchſen und das Pulver erfunden, die nachmals durch andere gebeſſert worden, und bey unſern Zeiten auf das hoͤchſte ſeynd kommen. Philippus Melanchthon in Chronico Carionis nœfner ikke heller Aars⸗Tallet; Ey heller Huldricus Mutius i fin Hi/foria; Men de betegne dog Tiden, ohngeferlig paa ſamme Maade, ſom Aventinus. Ellers rem fig et mægtigt Antal af Tydſke og Franſke, ſom uden Betænkning binde fig til Aaret 1380. Deraf ere Caſpar Hedien, eller hvo der er Autor til de Paralipomena ad Chronicon Abbatis Vyſporgenſis; Munſterus og Cochlæus i deres Co/mogra- phiis; Theodorus Bibliander, Jo. Funccius, Gilbertus Genebrar- dus og Henricus Buntingius, i deres Chronodøgiis: Nicolas Vignier i hans Bibliotheqve Hiftorial; Matthæus Dreſſerus i fin Chronico; Paulus Langius in Chronico Cirizenfi; Petrus Albinus i ſin Meißniſche Berg⸗ Chronica; Anton Guibertus in Pohhhiſtore; Vincent de ja Loupe des Dignités , Magiſirats & Offices du Royaume de France; Stephanus For- catulus de Gallorum Im perio &: Phileſophia; Franciſcus Beaucaire de Peguillon in Commmentariis rerum Callicarum; Horatius Turſellinus in Epitome hiſiorien; Cyriacus Spangenberg i den Saxiſke eller Mansfeldiſke Chroͤnike; Vores Hvitfeld i fin Danſke Hiſtorie; Dubravius in Hiſtoria Bohemica; Martinus Cromerus og Jo. Her- burtus à Fulſtin in V/iſtoria Polonica; Stumpfius i ſin Schweitzerſkfe Chrenike, ſamt og fleere af hans Landsmænd; Chriſtianus Matthiæ in Theatro Iliſtorico; Bucholzerus, Jo. Henr. Alſtedius, Henr. Altingius, Guthberlethus, ſamt fleere ſinage og ſtore Chronologiſter; Ja me⸗ get y og dets Ide i Danmark. 22¹ get mange andre, ſom er ufornoden at opregne, helſt naar man for⸗ nemmer / at den eene ikkun har ſkrevet ud efter den anden, Naar vi nu randſage, hvad Grund og Aarſage alle diſſe, udi benavnte Tiid og Aars Tal faa ſamtydige, have haft dertil, ſkulle vi befinde, at det er altſammen kommet fra de forſt omtalte Italicner, Blondo Flavio, Platina, og Polydoro Virgilio: Og diſſe trende Mends Grund har alleeniſte været, at Venetianerne fik Bombardas fra Tydſkland, udi den Krig de havde med Genuenſerne ved Chioza circa an. 1380. Men at man udi Italien, og baade til Venedig og Genua, havde Bombardas og Krud længe for dette Aar, og for end bemaldte Krig, ſaavelſom og udi mange andre Lande i Europa, ſral jeg fuld⸗ kommeligen, ja end ogſaa overflodigen, ſkaffe bevüſt herefter i min Anden ſamt Fierde Afhandling. Og da kal det kiendes, hvor⸗ leedes der af een liden Misforſtaaelſe og Irring kand fodes en ſtorre Vildfarelſe in re hiſtorica, og vorde omfider vidt og bredt gengſe og almindelig. Hvorfore det ey heller altüd er ſikkert, at vedtage de fleeſtes og de anſeeligſte Skribenteres Meeninger om viſſe Sager. p Man treffer endogſaa nogle, der anſkrive omtalte Kunſtes Op⸗ findning til en ſeenere Tiid, end an. 1380. og til nermere hen imod Erden af det fiortende Seculo; for Exempel: En Preuſſer, ved Navn Alexander Scultetus, Canonicus Varmienſis, der haver ſkre⸗ vet en Chronographiam ab Orbe condito ad an. Ip. tynft til Rom an. 1546. in fol. Hand fætter ved det Aar 1392. eller 1393. Bombarda adinventa in Germania, d Monacho, ut fertur. UN Cruſſi Schwabiſke Chrs⸗ nike ſiges (b. .J. g. c..) at Skyde⸗Gevers Brug blev forſt an. 1390. indfort i Tydſkland, den Tiid Ludwig von Landaw bekrigede Sta- den Ulm, og de af Augsborg ſendte Ulmerne nogle Folk til Hielp med Byſſer. Men dette kand efter min Tanke ſaaledes concilleres, at tilforne havde man Bombardas, nemlig groft Skyt, Stykker og Canoner, 1 Brug til at beſkyde Faſtninger og Muure; men nu be⸗ gyndte man med det mindre Skyt, Muſketter, Haand⸗Byſſer og deſlige. Og hvad heller nu denne er Aarſagen eller ikke, da lader det fig anſee at have været en Tiidlang i bemældte Seculo XVI. ilfe een og andens, men fleeres her og der vedtagen Meening, at fætte Byſ⸗ ſers og Kruds Opfinding til 1390. og Derunder, ja meeſt til an. 1393. 63 enten EN . rå — 222 f. G om Byſſe⸗Kruds Opfindning — — F enten de ey have vidſt, eller og ey paaagtet, hvad (aa mange Italic ner havde ſkrevet om Venetianernes og Genueſernes Krig an. 1380. Thi endogſaa Achilles Gaſſarus, (ſom vi ſiden fane at høre gandſke andet om) har i fin liden Chronologie, (ſłreven mens hand endnu var ung,) ſtadfaſtet det ſamme, og ſatt deri ſaaledes: an. 1393. Tormenta lombardarum hac tempeſtate 4 Monacho q uodam Germanico indenta primum ſunt. Og i meget yngere Tider haver Antonius Poſſevinus Jun. udi hans Gonzaga eller Historia Mantuand (lb. f. p. 451.) givet det ſamme ud for en gemeen og bekiendt Sag, og betegnet ommeldte Aar, ikke med Siffrer, men med fulde Bogſtaver, naar hand fan ſkriver: Bombarde uſus repertus ef? anno circiter milleſimo trecentefimo nonagefimo tertio. Hujus ope fuperatos Genuenføs gvidam volunt. Alli nulli belli uſui fuiſſè tvadanr: five Venetorum virtutem id exigere, føve vb. ritatem hiſtoriæ credant. Nec ignoro, altiora gvosdam tormenti principia com- mentari; ſed vulgaris utiniur. Den berømte Frantzos Petrus Ramus bliver og heel flittigen citeret, hvorſomhelſt der handles om vores Materie; Men i Sandhed meget uſkyldigen; helſt det aldrig kom i hans Tanke, at examinere dette factum hiſtoricum, eller bekymre fig halvt faa meget derom, ſom om nogen af de reneſte Slutninger i Ariſtotele. J Hiſtorier tog hand for got, hvad den eene og den anden havde ſagt, og kom ham ikke an paa en Snees Aar mere eller mindre. Saaledes heder det da i hans Scho/arum Mathem. Lib. 2. p. 61: Bombardica, ſeu tormentorum bellicorum mechanica; cujus uſus bello Veneto contra Genuenſes, qvi ſe interfici ſentiebant, qvo tamen teli genere non animadvertebant: bello, inqvam, Veneto circa an- num føre 1400,, primum innotiuit mundo, a Germano qvodam nominis ignoti primum repertus, deinde multis modis auctus & amplifica- tus.“ Næften ligeſaa reſolut havde tilforn hans Landsmand Jacobus Faber Stapulenſis talt i fin Cmmentario in Ariſtotelis Politic. Ib. le. XI. ſom han udgav an. 1505. Vaud admodum multos fupra annos. centum Huxiſſe exiftimant ab hujusmodis infaufta tartarearum machinarum inventians. Mand ſkulde tænfe, at naar Kunſtens Opfindere var befiændt, og der vidſtes hvo hand havde været, fag ſkulde Tiden ogſaa omtrent vides. Sandt er det, at ingen af de forhen opregnede Italicner forklarer noget om hans Perſon. Alleniſte nogle kalde Dante ga olydo- og dets JElde i Danmark. 223 Polydorus Virgilius, og ſom vi nu horde af Petro Ramo, ohſcurum gvendam, & ignoti nominis, Germanum. Philippus Melanchthon ſiger, efter almindelig Tale, at det var en Munk. Joannes Aventinus er endeligen den, der har givet hannem Navn og Stand, nemlig at hand hedde Berchtoldus og var en Franciſcaner-Munk, ſaa og Al- chymiſt, og heel klog Natur⸗kyndiger, ja til Overflod, Hexemeſter. Der have vi da baade Stand og Navn; men ikke endnu hans Til⸗ havn. Dette ſidſte meene ſomme at Sebaſtian Münſter har veret den forſte der har opliuſt, hvorom mand haver det Vers af Jo. Pincier, fordum Profeſſ. til Marpurg: ”Qvæ latuere alios, Munſterus nomina ponit, Bertholdumqve vocat nomine reqve Nigrum. Men Munſterus havde viſſeligen lærdt det af D. Achille Gaſſer, ſom hand ſelv ſiger, og vi herefter ſkulle fade at høre. - Gaa meget er dog viſt, at ſaa ſnart Munſteri Co/mographies ikke den forſte Edition, (hvor. bemeldte Navn ey findes, ) men den anden var kommen ud i Verden, ſom ſkeede an. 1546. blev Berthold Schwartz for alvor be⸗ 85 kiendt, da tilforne ſnart ingen vidſte at fige af ham; undtagen at Aventinus havde nævnet hans Fornavn, og berettet om hans Munke⸗ Orden; og af hannem haver Melanchthon vel lerdt dette ſidſte. Dr. Achillus Gaſſer, fordum Medicus og Hiſtoricus til Augsborg, (hand ſom gav Munſtero forbemeldte Underretning) haver og ſelv ſkre⸗ vet en Chronike, paa Latine, ſom hand kaldte Annales Auguftburgen/es, og derudi meldet om Byſſe⸗Krudets Opfinding ved Berthold Schwartz, en Chymiſt og Franciſcaner-Munk an, 1354.; Men denne Bog kom ikke for Liuſet i hans Livs⸗tiid, og er forſt udgiven ex Mſto, i vore Tiider iblandt Jo. Burch. Menckens Scriptores rerum Germanicarum. Og omendſkiont ſamme Gaflari Arbeyde findes meeſtendeels paa Tydſt indført i Engelb. Werlichii Augoburgiſke Chrgnike, faa er den⸗ ne ey heller trykt forend an. 1595. altſaa haver Sebaſt. Munſter faget Wren, ſom jeg ſagde, for denne Oplysning om Berthold Schwartz. Og fordi Gaſſer havde tillige meddeelet hannem det Aars⸗Tal 1394. da Kunften af Schwartz Fulde være opfunden; faa haver ſiden en god deel Skribentere vedtaget det ſamme, og derhen forflyttet Mun⸗ i ken nen.) (.) Henricus Pantaleon, i hans anden Tomo Praſapographiæ, ſeu de Viris Illuſtiibus Gi mani, pag. 341. hvor hand haver ogſaa en egen Artikel om oftbemeldte Munk, der begynder ſaaledes: Berrholdus Ni. ger, Teuto genere, religione Franciftanus, profelffione Philofophusz- Magiæ & Ade- tollariæ, artium fallaciſſimarums ſtudiuſus, & Chymifta clarilfimus, circa annum Domini millefmum trecentefimum qvingvagefimum quurtum cognofti coeptus, Siden, efter at Munſteri Coſmographia blev i Frankerige bekiendt, ja endogſaa overſat i Frantzoſk, fag have adſkillige Franſke antaget ſamme Tiid⸗Regning, nemlig: (3.) André Thevet, dans ſes Hommes illuſires, (A.) Claude Fauchet, de % Milice &. Armes, livre 2. (F.) Etienne Paſquier i hans Recherches; 6. Bullart en ] Academie des Arte des Sciences, Saa at ogſaa (7.) Cathexinot f hans Tran de] Artillerie Falder dette / opinion /a plus commune. (8.) Er for ſamme Aars-Tal Hieronymi Zieglers Vidnesbyrd bleven anført af vores bontano baade in Hiſteriu Danica og Hiftoria Gelrica; item af Miræo in Chronico, og af Nicolao Schaten in Annal. Paderborn. Tom. 2. (g.) Er ligeledes Pan- taleons anført af Mart. Cruſio in Aunalium Svevicor, P. III. lib. 5. Endeligen (10.) har Athanaſius Kircherus, ved Enden af fin aun ſabterraneo, erklæret bemeldte Aars Tal for det rigtigſte, naar hand ſiger: Pulveris pyrii inventio absgve ulla controverſia primo attribuitun Bartholdo SchwartzioGermano,Goslarienfr, Monacho & Alchymiftæ anno ig. Alt faa have vi nu her en nye; og ved mange Stemmer bekraftet Efter⸗ retning, om Tiden; 26. Aar ældere; end den for ft omtalte og al mindeligſte. L W. Det ogndets lei Danmark. 225 1 Det fortrædeligſte udi denne og mange deslige Efterfogninger er, at de got Folk, ſom ſkreve Chroniker i det 15de og 16de Hundret Aar, meget ſielden nævnte deres Autores, ſom de toge af hvad de fortalte. Dr. Achilles Gaſſer havde et koſtbart Bibliothec, og man⸗ ge ſkionne Alter. Hvor fornsyeligt havde det ey været, om hand ved viſſe Artikler i ſine Amolilus, og andre Skrifter, havde navnet ſine Sagsmand? Men hvoraf ſkal mand nu vide, om den, hand ar lerdt dette af, at Krudets Opfindere var en Franciſcaner-Munk, og havde et ſaadant Navn, har veret et gyldigt Vidne, eller ikke? Det ſamme maae jeg ſige om Jo. Aventino. Hvem haver ſagt de tvende gode Mænd, at hand hedde Berthold Schwartz, og var Fran- ciſcaner? Item at hand fandt Krudet an. 1354? Og naar hand nu var Franciſcaner, hvorledes kand det da være tilgagen / at ſaadan en ſtor⸗Kunſtner, Alchymiſt og Inventor, er bleven faa u-befiændt for fin egen Orden, (helſt naar hand havde levet faa ſildigen, midt i Seculo XIVto.) at endogſaa den meget flittige P. Lucas Wadding ingenſteds har fundet hitte ham, og i fær intet faaet opſpurt heele Tydſkland igiennem, ham angaaende? Men har alleeniſte maattet ſammenflikke hans Hiſtorie af Aventino, Polydoro Virgilio, og deſlige nye? Hvilket, naar det ſkal gilde om Beviis, mand bor regne for flet ingen Ting. Hand haver alligevel fundet for got, at fiytte ham lidet hoyere op i Tiiden / end de Autores ſom hand citerer, nemlig til an. 1365. Ikke veed jeg, paa hvad Fundament. Og endnu mins dre land jeg domme om, hvad Ret andre mage have haft til at de- clarere fig imod hans Franciſcaner-Orden, og giore ham til en Be- nedictiner-Munk: Hvilket Jeſuiten Athanaſius Kircherus foregiver, at hand har leſt ien gammel Tydſk Bog / hvor hand ſkal vore nævnet HBoertholdus Schwartz Goslarienſis, Monachus Ordinis F. Benellichi. Alt ſaa kommer det nu Benedictinerne til, at ſoge ham op i deres Archiver; m fornemme, naar mand læfer hans Artikel hos Waddingum. Andre Thevet i fine Portraits & Lies des Hommes- illuſtres, forſikrer os dog, at det Billede af Schwartz, ſom hand haver ſat i ſin Bog, i Franciſcaner-Dragt, er tilforladeligt, og er efter ect, ſom mand 155 ſendt ham fra Cleve i Tydſkland. Men, hans Ord i Wren, da ſiu⸗ | fm at hand ikke har været at treffe i Franciſcanernes / lader fig nok⸗ nes mig / at Billedet, ſaavel ſom e af Beſtrivelſen er faget i a — ů—̊2ñ— — — — n — rum ducibus penitus incognitum. Et igitur nec græca, nec latina, nec hebraica voce reperitur deſcriptum. ut dicam proprie cum lege, ” i qvod ß SELER EN i i og dets Ide i Danmark. 22 od plura ſunt negotia qvam vocabula, F de præfer. ver. 7 natura. Imo tempore, qvo poſitores vocabulorum floruerunt, nondum hoc negociationis exercitium fuerat conſvetudinis vel artis commercio compertum. Hicium eft autem ſibi nomen, videl. pixis; qvia qvemadmodum pixis medici, bene clauſa, dum aperitur emittit onum; vel qvemadmodum hujusmodi pixis, rotunda, Ionga & „concava. Hæc eſt qvoddam diſpoſitionis negocium: nec hodie ſibi poterimus dare rite ſignificationis vocabulum, ſed fictum & ac- commodatum. Et de ejus inventione legimus, qvod qvidam Ber- tholdus Niger, Alchhamiſta fubrilis communiter nuncupatus, præ- : tendens Mercurium, qvem nos dicimus argentum vivum, coagu- lare, & incorporare, & mortificare, & malleabilem, tractabilem & ducibilem, ad inſtar argenti puri, firmiter producere, Sed qvia ſpiritus eft inimicus igni, qvem per ipſum perſecutus aufugit, & evaneſcere per fumum ſolet a facie ignis; qvare prætendebat ipſum penitus mortificare, & in maſſam immobilem reducere. Unde primum Mercurium viſui viventis baſiliſci, qvi cuncta viventia viſu perimit, ut dicit Iſidorus Einl. l. XII. c. a. curioſe propoſuit: qvi per hoc defecit, & Mercurium necare neqvivit. Unde commotus Bertholdus prædictus, & baſiliſcum cum habitaculo ſuo in pulve- res igne cremavit. De qvo primum proverbium promeavit vulgo noſtro, videlicet Unkenbrenner> prout Alchimiſtæ per Alamaniam conſtituti communiter ſunt nuncupati. Conſeqventer conſiderans Bertholdus prædictus ingenio Phiſoſophico, qvod naturaliter con- traria contrariis appoſita fe non patiuntur: & ita perpendens frigi- dum & calidum in extremis, ſummum fore contrarium, ut appa- ret per ſtridorem & fragorem, dum aqvis frigidiſſimis applicatur candens aut calidiſſima ferramenti maſſa: Unde non dubitans ig- nem fore caloris apicem, & ſulphuris materiem præ ceteris crea- tturarum ignis capacem: hinc ſalpetram frigiditatis ſummæ gra- dum tenentem. Unde Mercurium cum ſulphure, ſalpetraqve fir- ter in olla ænea, . obſtructa, conſtipataqve, conjunxit, K ignibus vehementiſſimis applicavit. Et dum ſulphur incende- retur ab intra, contrarium cum contrario manere non potuit, fed ” vas æreum confregit. Unde videns hæc Bertholdus jprædictus, hinc fortiora, demumqve fortiſſima vaſa metallina, ferramentisqve 52 ”ftrictif- 228 IH. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning ſtrictiſſimis conflicta comprobavit: Et nullum tanti roboris firma- ri poterat, ut tantam vim ſuſtinere valuerit; Imo diſrupit, & ma violentia repagulum per parietes fortiſſimos, eum fragoris impe- tuoſa concuſſione, & terribilis colliſionis coruſcatione transfixit. Videns hæc Bertholdus prædictus, fua ſagacitate vaſa, qvæ nunc pixides improprie vocamus, caſualiter provenientia cunctis ſtu- pentibus artificialiter dilatavit, & artem hujusmodi ſagacitatis per dies in dies ſubtilizando continuavit; & experienter vides, qvod hoc bellicoſum negociationis exercitium excedit omnia veterum inſtrumenta bellatorum: r infia ſontium ducentorum elicitur per Heri ”pturas annbr um primitus comper tum Denne Paſſage er, hvad Nafnet og Opfindningens Hiſtorie anbelanger, den ældfte jeg endnu afveed? Da jeg imidlertid ynſkede at kiende den Autorem (ſaafremt hand er til endnu,) ſom Meſter Hemmerlein haver fuldt, (helſt hand baade ſiger i Begyndelſen: de ec inventione legimus> og i Slutningen: elici- tur per ſcriptur g.) Det allermarkeligſte er, (thi det ovrige er en kied⸗ ſommelig og barbariſt Sladder, ) at hand langt fra ikke gior Kunſten faa nye, ſom den anden ſtore Svarm af Skribentere; men tenker, at hun alligevel er nye nok, naar den er funden i de ſidſteꝛdo Aar omtrent for hans Tüid; ſom er; at regne fra an. 1450. af, engang imellem 1250. og hans Tider. Thi Dr. Hemmerlein ſkrev ikke denne Bog førend an. 1450. ſom jeg klart kand beviſe, u-anſeet at der ſtager for paa Titelen: Pixie Helin iſte Malleolus circa annum Oni. MCCCOXXXXIITT. Det tredie, ſom er, at agte, er at hand intet kalder Berthold Schwartz en Munk, men blot allene Alchymiſt. Og ikke feer jeg, hvorfor hand ſkulde have forbiegaget flig Omſteendighed, ſaafremt hand havde vidſt derom: Allerhelſt hand haver, her og der i ſine Skrifter, Hiſtorier nok om Munke og deres Bedrifter; ja havde endogſaa haft Leylighed til at melde det i fin Tractat, de Negocio Monachorum; Men der findes det ikke heller. Den yngere Schurtzfleiſch (Henr. Leonh.) haver vel faget fig for at laſte Salmuth ad Pancirollum, og andre, fordi de fætte Berthold Schwartz i Munke⸗Orden, alleene fordi Aubertus Miræus og Ferreolus Locrius ikke have ſagt, at hand var Munk. Thi faa ſkriver handien Anmerkning til Thaddæi Donnolæ liden Bog, de Patria Propertii (cap 35.) Halſo cum alis Monachum vocat, Medicus enimfuit, nun Monacbus; uud Aubertus Mirænus & Ferreolus Locrius teſtantun ix Chronici tas 5 on, VAR dog dets2Eldei Danmark. 229 4 ige. Men Mirzus og Locrius, ere, ſaavit denne Sag vedkommer, ikkuns een. Og Miræus, ſom Locrius citerer og har udſtrevet dette af / negter ikke, at hand kunde have været Munk; Men hand holder det alleene underligt, at en Munk har meleret fig med de Venetia- ners Krig. Sagen er, Miræus vidſte og havde læft formeget til, at holde Kunſtens Opfinding for faa nye; at den forſt ſkulde været brugt an. 1380. Hvis Schurtzfleiſeh havde vidſt om Dr. Malleoli Bidnes⸗ byrd, havde hand langt bedre deraf fundet betient fig. Den færde Frantzos Gilbertus Genebrardus i fin Chronographis haver og vel troet, at Berthold Schwartz var en Chymicus, men tviflet om, at hand var en Tydſt Munk. Hvilktt viſſe Tydſte, i ſer Petrus Albinus i fin Meisniſke Berg-Cronica haver udlagt ham til en ſtor Afgunſt og Misundelſe imod den Tydſke Nation. Imidlertid haver denne Mun⸗ ke⸗ſtand hos vores Krudmager givet Leylighed til een og anden Re flexion. Paſqvier i fine Recherches (lib. 4. cap. 24.) har et artigt Ind⸗ fald, og falder det 7” hidoire d' un mond renverfø, at en Munk ſkulde finde paa Artilleriet, og en Cavalier Bogtrykkeriet; (thi Johannes Guttenberg var af Adel, og havde tient! Krigen ;) ligeſom da Kong Henrich 2. ſkikkede en Maitre d' hotel til % aven, og en Biſkop til Tyrken/ at være Ambaſſadeurs. De Proteſtantiſtæ Theologi have ey heller forſommet fig med deres Artigheder derover; ſom mand nok⸗ ſom kiender af Philippi Melanchthonis Ord i Cbrenico Curionie; ſaavel⸗ ſom af Adelar Erichs i hans Cichſfe Chronic: Büchſen, mit Kraut und Loth / erfunden durch einen Moͤnnich: Wie das Werck it o ift auch der Neiſter geweſen, nemlich ein feuerſpeyender rød. Aldrig fulde jeg troe, (dog hvem kand fværge derfor?) at, efterdi ved denne Krudets Opfinding ingen Munk er bleven om⸗ kalt, (faavidt mand nu om dage finder) førend an. 1500. mand da ſkulde maaſter have confunderet Berth. Schwartz med den Munk i A „ ſom ſaa meſterligen forſparede Byen og Gæftningen Ukermynde imod Nes e af Brandenb. an. 1469. og med ſit viſſe Greb i at ffyde, ſom flog aldrig feil/ jog ham derfra. Hvorfore og ſamme Munk blev vidt og bredt i alle Lande berømt, ſom den far Canonier, Friſkytter, ja Troldmand. Bugenhagius figer derom Pomoruniæ 1.3. c. 22. Init tum in oppido Ukermunde ordinis, ut appellantur, Tremitarum & Auguſlini, folanormine 25 gvem divus Augilſtinusa ne cogno- 5 fag viljer — er n —-„—³ ͤ 33... ĩ — Hidindtil, meener jeg at have nokſom viiſt den ſtore Uvished, ſaa⸗ vel om Tüiden, ſom Perſonen, og at Sagen er langt fra at være klar og opliuſt, enten i hvad Aar omtrent Byſſe⸗Krudet ſkal vere paafundet, eller om Opfinderen var en Munk. Naar man nu dernaſt vil ſoge om Stæden, hvor og udi hvilken Provintz eller Stad i Tydſkland det ſkal være ſkett, da forekommer ligeſaa ſtor Uvished. En Italiener, ved Navn Antonio Cornazzano, ſom har ſkrevet, imod Enden af det XVde Seculo, et Poeme dere militari, hvorudi Krudets Opfind⸗ ning vitloftigen, med den heele Proces, er fortalt, ſiger at det ſkeede til Celn. Thi ſaaledes begynder hans Vers, 4.5, cant 2. Regina delle Machine e corona Trouata fu per man d un Alchimiſta, Se vero é qvel, chel Tedeſco ragiona. Vno in Colonia havea polvere piſta, Per aqva forte far diſſolutiva, Di ſal nitro, cenabrio, e allume miſta &c. &c. Martinus Cruſius, udi fin Cenmano- Græcis, er ligeledes for Coln, fi gende i den Fierde Bog, pag. 157. Invenimus bombardas a Ber- tholdo Schwartzio ſeu Nigro, anno Dni. 1380. Coloniæ excogita- tas, Monacho Germano, Alchymiſta.“ Andre figer / at det ſteede til Mæyntz: Geviß iſts / das ein Teutſcher daß Buͤchſen Pulver erfunden hat zu Mayntz / und daß auch alldar die Buchdrucke⸗ rey erfunden ſey; ſkriver D. Jo. Joach. Becher i ſin Naͤrriſcher Weisheit, c.. 56, og ligeledes har og den Frislænder Cost empe og dets Jlde i Danmark. 235 Kempe de Orig. & Stat. Frif. I. 2. c. 20. Huldrichus Mutius derimod, fætter in Chronicis Germanicis ib. XIX. at det var til Nuͤrnberg; og hand haver og haft fine Tilhængere af ſamme Meening, iblant andre Knipſchild de Juribus. & Privilegiis Civitutum. Dr. Wagenſeil vil dog ikke tage denne Meening an, paa Nuͤrnbergs vegne; Men troer at mand deri har taget feil, og at det allene bor forſtages om Byſſe⸗ Laaſe, ſom mand forſt har opfunden i Muͤrnberg an. 1517. Vid. ejus Moriberg. cap. XXI. pag. 16e. Den bekiendte P. Athanafius Kircherus, in Munde ſubterraneo, vil have at det var til Goslar. Det ſamme ha⸗ ver Jo. Theodor Jablonski i fit. Lexico der Runfte und Wiſſen⸗ ſchafften, og adſkillige andre for hannem, fundet for got; uden at nævne hvorfor; maaſfee allene af Wrbodighed for Kirchero. Joannes Lan- gius in Eyiſſolis Madicinalibus (lib. 2. epiſt. 4.) bringer en gandſte anden Tradition paa Banen, nemlig at det var en Bøhme af den Bye Weraw: Sohemus quidum inoppidoWeraw civis, aut (ut alii) Monachus, fertur invenif[e. Neogle fætte hans Boepal til Freyburg i Briſgaw; Andre til Frey⸗ burg i Switzerland. Udi Dictionnaire de Morery, og ligeledes i Buddæi og Iſelins, ſtaaer at Berthold Schwartz var fra Freyburg: originaire de Fribourg en Allemagne. Men hvor laae da dette Freyburg? efterdi mand haver vel fire Steder af dette Navn i Tydſkland, og maaſkee fleere. Endelig haver mand og tvivlet om, enten denne Krudmager var en Hoytydſt eller en Nederlander, ve Belga, five Feuto fuerit repertor, incertum, ſiger Jac, Faber Stapulenſis in 4 rift. Polit. J. c. Eller og / om hand var en Burgunder, ſom Seb. Munſter bevidner at nogle have holdet for. Ikke bor jeg at fortie endnu et Par andre Traditioner om bes meldte Kunſtner. Man ſiger, at hand var kaſtet i Fangſel, uden at der maldes om Aarſagen; og at hand der laborerede i Chymien, we Byſſe⸗Krudet. Dernæft ere andre, ſom fortælle, at Kæy⸗ Wenceslaus lod ham henrette, og betale for fin ſkionne Opfin⸗ ſnart lige ſaa ilde, ſom Phalaris giorde ved Perillum. Dette beretter Sebaſt. Frank i ſin Chr nick; og Chriſtoph. Manlius Rerum Laſaricar. lil. o. c 14. at være ſteet an. 1389. Goldaſtus har det ogſaa "udi en Anmarkning til Felicis Fabri Hiſtoriam Suevorum, nemlig at hand blev brændt efter Kæyſerens Befalning an. 1389. e TI * 232 1. C om Byſſe Keuds Oyfindnin g Hifforia Univ. ſtaar om Wenceslao: Bertholdum Schwartz Monachum, bombarvdarum inventorem, neci dudit. Mart. Cruſius in Aunalib. Svetwr. pag. 294. ſiger at denne Execution ſfeede an. 1388. og at Bombardæ vare Alereede tilforne bleven gemeene. Om dette nu ffalvære til Keyſer Wenceslai Roes, eller til hans Laſt, at denne Fabel er bleven digtet; kunde blive en Diſputations Materie. Ingen Tvivl paa, at mange jo vilde lade ilde om ſlig en haard Dom, nemlig alle Patroner af det nye Artillerie, alle Elſkere af Chymien. Ja man finder i viſſe Hiſtori⸗ ſke og Politiſke Bøger ſtor Berommelſe lagt paa denne Kunſt/ ſaaſom en Gllds Gave og Velgierning, hvorved juſt paa den Tiid, da Tydſk⸗ land var iſtorſte Uſikkerhed, faa mange udediſke Sammenrottelſer bleve derved odelagde og adſplidte, og deres Rover⸗Caſteller og Berg⸗ Slotte forſtyrrede. Thi ſaaleedes raiſonnerer den gamle Hulder. Mutius Chron. Germ. l. ab. p. 289: og fleere / ſom man kand læfe hos Jo. Wolfium in Leclionib. Memorabilib. Tom.2. hos Claude Fauchet de? ori- gine des Chevalier cha. dern. og hos Belleforeſt i hans Tillęgge udi den Franſke Verſion af Munſteri Co/mmogr. hvor hand, ligeſaavel ſom Henr. Kirchnerus 40. 2. de Republ. og Salmuth in Comment. ad Panciroll. an- fører argumenta for begge Meeninger. Dertil ſigter og P. Kirchers artige Hiſtorie, ſom hand vil bilde Folk ind at hand haver leſt i en gammel Bog, men har maafkee ſelv digtet den: Nemlig, da Ovrig⸗ heden i Goflar beraadflog ; hvad Middel de (fulde bruge imod den ſtore Landeplage, de mange Rovere i deres Egn, der plyndrede og Dræbte veyfarende Kiobmend og andre, gav Munken Berthold Schwartz fig an, lovede at vilde ſkaffe dem af dermed, naar de ſiden vil⸗ de betenke hans Benedictiner Orden med nogen god Belonning. Hand lod da giore en heel Hob Jern⸗Gryder, ſom hand fyldede med fit Krud, hvilket hand nyligen tilforn havde opfundet, ſamt med Steene og Gruus, og dem begrov hand i Skoven, juſt ved det Stad, hvor hand vidſte at Roverne pleyede om Aftenen at forſamles og holde ſig lyſtige. Gay fig derpaa i Rovernes Selſkab; Og en Aften, ſom de ſadde i deres Gigeſtebud og beſtedfryd / practiſerede hand ved en forhen tillavetMachi- 7 ne Sid til ſine Gryder, ſaa at de paa eengang ſprang op i Vejret, og giorde Rover⸗Pakket faa forſkrakket, at de tænkte at det var Domme Dag. Da de mi vare komne til fig igien, befluttede de at forlade denne ykkelige Plads, og flytte deres Bolig noget langere 90 55 8 en — . fp. — 2 — 6 og dets Aelde i Danmark. 233 Men da det ſamme ogſaa modte dem der, og Berthold Schwartz hold⸗ te dem imidlertid. varm med den eene Gudelige Prædifen efter den an⸗ den, bad dem at tage til Hierte flig den fortørnet, Glids Advar⸗ ſel / ſom kaldede dem til Omvendelſe ved faa tydelige og faa lydelige Jertegn; de maatte dog forlade deres fordommelige Haandverk, for⸗ end denne underjordiffe Torden kom dennem nærmere, og de gand⸗ ke bleve opflugte ned i Helvede med Core, Dathan og Abiram , naae⸗ de hand endelig fit Forſct, fad at de omvendte fig, og den gandſte Egn blev frie for Roveriet. Hvis dette nu var fandt, (ſom her fik at verre andet Vidnesbyrd om, end P. Kirchers, thi hans tager in⸗ geu fornuftig Mand for fulde,) da havde jo Kæeyſer Wenceslaus ſtor Synd udi, at lade brænde ſaadan en Mand, der var ey alleene faa kun⸗ flig, men endog tillige fag gav i at anvende fin Kunſt til pias fraudes. Men naar Stemmerne ſkulde fælles, mage man viſt troe, at iblant Skribenterne af det 15 de og 16 de Seculis ere der ulige fleere, ſom tale forſmadeligen ilde om vores Kunſtnere, ſaaſom om en Troldmand og et Diævels Lem, der haver bragt een ſaavel for det menniſkelige Kion fordervelig, ſom for ald Krigs⸗Dyd og Manddom hoyſtſkadelig Ting ind i Verden. Hvorfore og Chriſtoph. Lehmann i fin Spepyriſke Chronike, naar hand har talt om Kayſer W enceslai Udyder (5. 7. c. 9.) ſlutter ſaaledes: Doch waͤre lobwuͤrdig , wann er, wie etzli⸗ che ſchreiben, den Moͤnch Berthold Schwartzen, wegen erfundener Buͤchſen, haͤtte hinrichten laſſen. Nemlig Lehmann har været af ſamme Meening / ſom mange andre brave Mænd for hans Tiid, ey alleene Polyd. Virgilius, men ogſaa EraſmusRoterodamus in Qveri- monia Pacis, Ludov. Vives in /ibris de Concordia & Diſcordis, Phil. Melanchthon in Chrenico, Hier. Cardanus, Achilles Gaſſarus, Georg. Fabricius, Hieron. Magius, og utallige andre. Faber Stapulenſis, ſom jeg et par gange tilforn har citeret, flutter fin Beſkrivelſe paa ſamme Maade: Hans Commentarius er ikke almindelig; Hvorfore jeg vil anfore Beſkrivelſen tilligemed Slutningen: Dum repertor ille teutat, confuſis in unum multis venenis & ſtygiis pulveribus, metalla commutare, omnibus in olla grandi conjectis, occluſo fortiter ore, & incenſæ fornaci ſuperpoſita, dum putat medicinam conficere, quæ viles materias in flava transmutet metalla; proti- nus horrendo tonitru fervefacta . diſſilitqve mani- 9 bus 234 H.G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning bus excuſſa Cyclopum. Diſſilierunt parietes, culmen domus in ”fublime rapitur, qvaſi dæmon qvidam deferbuiſſet in olla. Atto- nitus repertor, tormenta excogitat fulmine nocentiora, ad ulti- mam hominum perniciem. Et bene mortalibus conſultum fuiſ-— ſet, fi, ceu Salmoneus, vero fulmine tune conflagraſſet. Novo tamen invento exultans Pyracmon ille novus, Reges adit, adit ty- rannos, ſce lerati pectoris ſecreta pandit. Admittitur; admirantur; ſumtus, & adjutores, multos Cyclopas & Broontas illi adjungunt. Sie omnium artium deterrima, nocentiſſimaqve ac nefandiſſima ”reperta eft. Qvi, fi Buſirim aut Phalarim adiiſſet, qvos antiqwitas veffinxit crudeliſſimos, inventi crudelitatem exhorruiſſent, dediſ- ſetqve primus malæ conceptæ artis poenas, & cum crudelĩ arte, ”ut par fuerat, crudeliſſime periiſſet. Denne gode Mand havde viſt nok giort Kæyſer Wenceslai panegyriqve, ſaafremt hand havde faaet Kundſkab om den foromtalte Execution paa Berthold Schwartz. Det ſamme var vel ogſaa ſkeet af Arioſto, der holder for at ald Manddom og Stridbarhed er bleven tabt ved Byſſers og Ruds, ene r naar hand faaledeg indfører Roland talende — Cant. XI, $ 26. a Come trouaſti, o ſcelerata e brutta Invention, mai loco in uman core? Per te la militar gloria è diſtrutta; Per te il meſtier de! arme é ſenza onore. Per te è il valore e la virtù ridutta, Che ſpeſſo par del buono il rio migliore: Non piu la gagliardia, non piu! ardire Per te può in campo al paragon venire. Endeligen haver mand ogſaa Skribentere, der give Kunſtens Opfin⸗ dere et gandſke andet Navn. Der ere de ſom kalde ham Conſtantinus Ancklitzen af Freyburg. Saaledes haver André Thevet, ſaa og Sal- muth berettet; Ligeledes Gerardus Voſſius in Iuſtitutt. Oratt. lib. æ. c. 41 af hvilke det ſiden er kommen ind i Hofmanni Zexicon Univerſale, og i Moreri. End videre hedder hand hos nogle Petrus, med det Til⸗ navn Libs, ſom ffal have været en Philoſophus af Ariſtotelis Stole, og og dets 2eldei Danmark. 235 og derhos Alchymiſt. Franciſcus Irenicus, der er ligeſaa gammel ſom Aventinus, og har ſkrevet ſin Frege Cermaniæ an. 1518. ſiunes ikke at have hort, eller læft noget om Berthold Schwartzes Navn. Hand ſiger vel: Multi id Monacho cuidam conceſſerunt; men ey videre. Siden bringer hand os en Petrum frem: Ali viro cuidam nomine Petro tribuerunt, ꝙvui perſpectiva arte imbutur, ex duabus rebus diverſillimis, altera ſummo frigore ex ſaligno ſalpetro, altera calore naturali inſtinda, pulverem conglutinaſſe, ac in morem fulminis naturali ratione conſtituiſſe, & ſic bombar- dam reperiſſe dicitur. Dette er da, hvad Alexander Sardus Ferrarien- ſis har ſagt , i hans Anden Bog de rerum inventoribus: Petrus Ger- manus Peripateticus æneam machinam, ſtanno addito, & nitro ſi- mul poſitis, & plumbea vel ferrea pila, adhibuit ignem parvo fo- ramini, qvod in prima parte machinæ eft, & maximo fragore emiſit pilam. Hinc hominum cædes, mœnium & ædium ruinæ.“ tem / hvad en anden Italiqner, ligeledes fra Ferrara, har indfort i fin Hiſtorie % Principibus Ateſtinis wemlig Jo. Bapt. Pigna; hvis Ord udi den Latinſke Verſion, lyde ſaaledes 7%. J ved det Aar 1396. Ante ſedecim annos Petrus Libs, Philofophus Peripateticus, auro argentoqve e plumbo aut ære conficiendo intentus, cum plura ad ignem compre- * ſimul commiſceret, (qvo qvidem ex artificio multa ad hominum utilitatem & naturæ contemplationem plerumqve caſu dimanarunt,) primus fiſtulas ferreas reperit, unde ignis impetu glandes mittebantur: qvo exemplo ceteri docti majora minorave tormenta longe meliora forma deinde conflaverunt. Endnu længe førend diſſe tvende, Pigna og Alex. Sardus, haver den lærde Cardinal Hadrianus de Caſtello indført denne I, ſom den forſte Opfindere af Byſſer, i ſit ſmukke Vers, om Jagten, naar hand ſiger: - - Erat Sicamber Forte in tam celebri ſodalitate, É ”Audax prælia tanta qvi cieret, 4 YLibs cugnomine, machinæ repertor, 71 Mirandæ, horrificæ, minacis, atræ, Q valem nec 9 1 5 nec ipſe fertur Pater Lemnius inferis cavernis Gg 2 Infor- ”Informafle Jovi, nec ulla in orbe per tot ſecula cogitavit ætas. »Nam truncum teretem, æneum, cavumqve Nitro, fulphure, pulvere & faligni »Carbonis replet usqve ad umbilicum, Includitqve pilam ex liqvente plumbo ”Superné, tenue oppido foramen Spirat: hinc jacit igneam favillam, „Hiſtrix continuò forata fumat. : Non fic fuiminis impetus trifulci, ”Nec falarica fic rotata fertur, ”Sed necfic Scythico fagitta nervo, Nec fundis Balearibus lapillus,” Men herom dømmer jeg ſaaledes, at, uagtet hvad Bapt. Pigna og Sardus have ſagt, bliver Peter Libs ikke den forſte Krudmager, men vel maaſkee en Opfindere af det mindre Skyt, nemlig de ordinaire Muſfketter og Byſſer / ſom Soldater og Jægere bruge. Dette kom⸗ mer og overeens med Card. Hadriani Vers, ſom vi nu horde; og ligeledes med den Underretning, ſom mand fk dare] har fundet i Hiſtorier om Artilleriet. Endſkient mand bør tilſtaae, at denne Videnſkabs Hiſtorie er meget ufuldkommen og flet opliuſt, baade hvad dens forſte Opkomſt angaaer , ſaavel ſom i mange andre Styffer. For Exempel; J Begyndelſen af det XVI. Seculo haver mand have et flags Byſſer, ſom tendte fig ſelv; faa at førend mand blev nøgen Byſſe vaer hos Folk, ſom mand mødte paa Vey eller Stie, havde man en Kugle i Livet. Imod dette farlige Gevær og dets Misbrug haver Keyſer Maximilianus I, udgivet en fkarp Forordning, og ferſt forbodet det i fine Lande, ſamt Bøhmen og Mahren, ſiden udi det heele Tydſke Rige; at ingen maatte giere ſaadanne Byſſer mere, die ſich ſelbſt zůͤnden, eller maatte fore dem med fig enten de reyſte til Heſt eller Fods. dat. Augsborg an. 1518. d. 28. Julü. Men hvo 23 H.G. Om Boſſe⸗Kruds Opfindungz KAuctor har været til det flags Byſſer, og hvor de ere paafundne, er Å mig ingenſteds forekommet. Ikke ſtulde jeg troe, at dette er om den Kunſt af Fyr Laaſe at forſtage, der blev opfunden til Nurnberg an. 1517. og hvorom Wagenſeil anforer af en ſkreven Kronike: Die 3 4 — . — — og dets Aelde i Danmark. 237 zu den Schief Roͤhren gehörige Feuer Schloͤſſer find erſt an. 1517, zu Nürnberg erfunden worden. Ellers er af forbe⸗ nævnte Jo. B. Pignæ Ord at fornemme, det hand haver været i den Tanke, at Inventor af Krudet haver forſt giort ſmage fiſtulas eller Skyde⸗Ror; og ſiden har mand forbedret Kunſten og giort ſtore Ca- noner. J ſamme Irring have og fleere været ; og af flig Indbil⸗ ding er det vel kommen, at mand i Ruſt Cammeret til Dresden vi⸗ fer endnu i denne Dag en liden Byſſe, ſom jeg finder at nogle har kaldet en Nogel⸗Byſſe, hvilken mand foregiver at have været Ber- thold Schwartzes forſte Prøve. Men det er tvertimod. Det forſte Skyt med Krud, mand nogenſteds finder talt om i Hiſtorier og tro⸗ værdige Skrifter, vare ſtore Bombardæ, og bleve ladede med man⸗ ge Punds Steene, og ſiden med Jern⸗Kugler. Dem fatte mand i ſteden for de gammeldags Steen Blider, ſom kaldtes perrarie. Der⸗ ” efter paafandt mand mindre og mindre Canoner; ogendeligen, i det Femtende Seculo, de ordinaires Byſſer, til Soldater og Jægere, Piſtoler komme allerſidſt i Brug. Hvorom kand laſes P. Daniel Hiſt. de la Milice Franc. I. 6. c. 4. N Af Berthold Schwartzes Byſſe i det Dresdenſke Ruſt⸗kammer, ſom jeg nys talde om, giver Mr. Kessler os i fit 91de Brev af hans Keyſer, en ſaadan Beſkrivelſe: An der hier befindlichen erſten Buͤchſe des Moͤnchen Schwartz ſiehet man an ſtatt des Schloſſes ei⸗ nen gegen das Zuͤndloch uͤbergelegten Hahn mit ſeinem Flintenſtein, unter welchen eine Feile fo lang hin und her gezogen wurde, bis ſich ein Funcke ſieng. Der Hahn kan ſtaͤrcker und gelinder auf die Feile geſchraubet werden. Men dette ſkal ingen bude mig ind, at den | forſte, ſom fandt pag Krudet, fandt faa ſtrax paa at bringe Ild til Fenghullet, ved en Flinteſteen. Derimod lader jeg denne Dres⸗ 45 Byſſe gierne pallere for den forſte Prøve af alle Flint⸗ N kr. i Sluttelig kand jeg ikke lade uberort en Vildfarelſe, der forekom⸗ mer i en bekiendt og nyttig Bog, ſom er Pkeffingers Virriarius Illu- ſtratus 7 i Tom. I V. pag. . hvor der, ved Leylighed af pulvere pyrio Cb. III. Tit, XIX, $, 51.) haves en 0 annotation, indeholdende forſt N zb 93 den 233 H. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning Jen gemeene Tradition om Munken Schwartz; og derpaa ſiger da Pfeffinger: Alii tamen authorem celebrant Franciſcum Georgium Senenſem, aliiqve diſcipulum ejus Petrum Navarrum, Cantabrum, teſte Voſſio Thel. Gentil. lib. 2. c. . Derudi ſtikker nu en temmelig ſtor Urigtighed. Voſſius taler ingenlunde paa bemeldte Sted om | Krudets Opfindning; og det er langt fra hans Mening, at tilſkrive enten Franc. Georgio eller Petro Navarro denne Kunſt. Hand ſiger iktun, at de vare de forſte, der paafunde, ikke at giore Miner, (thi de ere fra meget eldere Tider,) men at fætte Krud i Minerne, og der med at ſprenge Caſteller, Huuſe og Klipper, fra unden af, i Luften, hvilket forſte gang ſtal være prøvet ved det Caſtel Vovo ved Napel, anno 1503. og fortælles af Guicciardino, (ifke i den ſierde Bog, ſom er en Trykkefeil hos Voſſium, men i den te.) Petrus de Navarra var de Spaniers General, og commanderede denne Beleyring for Napel; Derfore tilſkrives det hannem af bemeldte Hiſtorico, ſamt af Tho- ma Bozio de robore hellico adverfus Machiuvellum, og fleere. Men den Ingenieur, ſom Navarra brugte; og ſom egentlig paafandt Minier-⸗ Kunſten med Krud, var Franciſcus Georgius af Siena, efter Cardani udførlige Berretning i hans anden Bog de ſabtilitate, pag. as. i ( i Anden Afhandling. å Geha forfoyer jeg mig til den Anden Afhandling, hvor jeg forſt Y haver at tale om Oprindelſen til den Meening, ſom nogle have fattet; at Berthold Schwartz var een af vore Landsmand; Og der⸗ næft om Byſſe⸗Krudets Brug heri Danmark, længe førend an. 1380. Traditionen om dette Landsmandſkab angaaende, da haver mand ingen anden at takke derfor, end den forhen omtalte og beromte Augsburger Dr. Achilles Gaſſer; og det formedelſt en Anmerkning, ſom ſamme Mand, dog langt fra udi ſlig Tanke, meddeelte til Dr. Sebaſtian 855 ſter, Profeſſor til Baſel. Hvilken Anmarkning er ſiden bleven videre trekket , og hos os benyttet af viſſe fornemme Mænd, ſaaſom vore Federneland til et lags Wre. Sagen forholder fig ſaaledes: Seba⸗ ſtian Munſter, den Tid hand havde ſkrevet fin Co/mographiam, og udgivet den for allerforſte gang til Baſel an. 1544. ſendte hand dette ſit 0 ' f Dr. Gaſ- og dets Aelde i Danmark. 239 Pr. Gaſſer; der baade var hans Ven, og desforuden agtet ſom et ſtort Orakel i Hiſtoriſk Videnſkab, beſad et ſkiont Bibliotheck, og var tieneſtagtig dermed at gage lærde Folk tilhaande, ſom og Auctores — Centuriarum Magdeburg. og andre have roſet ham for. Dr. Gaſſer fandt dai bemeldte Coſmographie den Artikel, iblant andre / om Byſſe⸗Kru⸗ dets Opfindning, hvor Munſterus havde ſkrevet ſaaleedes (prime edi. pag.335.) Man ſagt und ſchreibt auch 1 e daß die wunder⸗ barlich Ruſtung das erſchroͤckenlich Buͤchſen⸗Geſchuͤtz ſey in Teutſch⸗ land anno 1380. erfunden; Aber an welchen Ohrt, und von welcher Perſon, ſagt niemand, dann daß ettlich ſolchs einem Mind zule⸗ gen. Der Boͤſewicht, der fold ſchedlich Ding auf Erdtreich gebracht, iſt nit wirdig, daß ſeine Nahmen auf Erdtreich in Gedaͤchtnuͤß der Menſchen bleibe, oder ein Lob von ſeinem gefundenen Kunſtwerck bringe. Er waͤr wol wirdig geweſen, daß man ihn in einen Buͤch⸗ ſen geſtoſſen haͤt, und an ein Thurn geſchoſſen, wie vorzeiten der Fuͤrſt Phalaris in Sicilia thet dem Meiſter Perillo, den er in ein oͤrinen Ochſen von ihm gemacht ſtieß, und verbrennet ihn darinn, darvon ich in Sicilien geſchrieben. Etliche legen es den Burgunder zu. Man I findt auch geſchrieben, daß die Venediger haben das Geſchuͤtz zum erſten gebraucht wider die Genueſer. Saavidt, og meere ikke, hav⸗ de Munſterus den Tid ſkrevet derom; Hvilket jeg ſelv har confereret, da ſamme forſte Edition findes her i det Kongelige Bibliotheck, og er ikke near halvt ſaa ſtor, ſom de ſidſte mand haver; (ſaaſom det er bekiendt, | at ey alleene Auctor, mens hand levede ; men og andre efter hans Dod, have Tid efter anden forbedret Verket og giort det ſtorre. Dog er in⸗ gen Tydſt Edition bleven fag vidtløftig og ſtor, ſom den Frantzoſte O⸗ verſettelſe, Belleforeſt har giort, med fine overflødige Forbedringer faſt ved hvert Capitel.) Hvad nu Dr. Achilles Gaſſer, ſom Munſterus uden Tvivl haver bekommet ogſaa andre Forbedringer fra, Haver be⸗ market ved dette omtalte Capitel, det erfarer mand af det lidet Tillæg, ſom faar ſtrax efter nu opregnede om Byſſeſkyttet udi hver een af de mere Editioner/ (ex. gr. i den af an. 1598. Pag. 714. og i den af 1614. Pag. 907.) udi hvilke alle findes tillagde diſſe Ord, det foreſtagende gandſke uforandret: Doch ſchreibt mir zu Doctor Achilles, daß anno 134. Büchſen im Brauch geweſen find an der See bey Danmark: und ſoll ihr erſter Meiſter ſeyn geweſen ein Alch/miſt und Muͤuch, ut | 240 H. G. om Vyſſe⸗Kruds Opfindning mit Rahmen Berthold Schwartz. Der have vi da det heele NMylte- re, Thi dette Tillæg er det, fort ſiden har giort den megen Opſigt / og haft gandſke beſynderlige Følger, Heraf maae jeg forſt fortælle Dette, at den Tiid vores færde Pontanus var udi Arbeyde med den Danffe Hiſtorie, og var kommen til det Aar 1380. hvor hand fandt for ſig hos ArildHvitfeld meldet om Byſſe⸗KrudetsOpfindning i ſamme Aar, erindrede hand fig, at have læft i den Slaviſke Krgnike, ſom Er- pold Lindenbrog har udgivet, at udi Lybek havde 20 Aar tilforne uemlig an. 1360. været en Krud Fabriqve / ſom gives tilkiende med diſſe Ord: Anno Domini iillæſimo trecenteſumo ſæmageſimo Conſiſtorjum urbis Lu- becenſis in toto comibuftum eft, per negligentiam eorum, qui pulveres pro hem- ”bardis purabunt. Pontanus/ ſom ideligen correſponderede med Can celler Chriſtian Friis, og ſpurde ham til Raads om alt hvis betenkeligt ham forekom i den Danſke Hiſtorie, gav ſig nu herved ogſaa den Fris hed, at ſperge hvad Cancelleren meente om denne Efterretning i den Slaviſte Krønike. " Friis ſvarede, at derom var ingen Tvivl, det jo Tingen maatte være rigtig, og at man fandt ogſaa hos Skriben tere, det Byſſe Krud og Stykker havde været i Brug hos de Danſke, førend den End, (Admonuit Cancellarius, etiam ante id tempus pulveris ac machine eiue Danis ufurpatæ mentionem apud audtores fieri, ex PontaniOrd/ pag. 507.) Derpaa giver Pontanus fig til at lede i fine Bøger, og fin- der den foromtalte pallage i Munſtero: Hvilket hand ogſaa har tilkien⸗ $ de giwet: Suggeftiv magni Daniæ Cuncellarii me, ut propius hoc idem inſpicerem, excitavit: It vero inter primos vccurrit Munſtorus, ꝓui diſerte Cofmographiæ fue 440. III, ſe ab Achille Gaſſuro, diligentiſſimo hiſtoricd, commonitum refert, bom- bardarum ac pulveris Pyrii ufum anno Chr. M.CCC.LIV. habuiſſe in mari Bal- thico Regis Danor. claſſiarios. Jeg lader ſtage om denne Pontani Over⸗ fættelfe er ikke noget for frie; helſt Dr. Achilles og Munſterus tale ikfe om Kongen af Danmarks Spe Folk. Nu 10 alleene, om det ogſaa har været den pallage, lom Canceller Eriis har meent? el⸗ ler om hand har vidſt nogen anden Auctorem, ſom noget ſligt fand tes hos, at Krub var brugt af de Danſke førend an. 1360.? Jeg troer / og jeg er faſt forſikret om, at det ingen anden har vævet / end juſt Munſterus. Caneelleren og Pontanus bleve i Brev⸗Verling med hinanden lange efter den Tüd: og Pontanus, ſom boede til Harder» wick / ſendte hannem altlid hver en Part af fin Hiſtorie / 2 a 3 Vong ad 7 og dets Aelde i Danmark. 2417 ad gangen til qt læſe igiennem/ førend Verket kom til Trykfen. Der ſom nu Friis havde om bemeldte Poſt vidſt nogen anden Auctorem, ſkulde mand da troe, at hand havde fordult den? Men nu til et andet Sporsmaal, og en vanſkeliger Knude at loſe: Hvorledes ſkulde den ſelbſamme Dr. Achilles Gaſſer funde ſkrive i fine Augsborgiſke Anna- ler, ſom vi tilforne have hort, at henved det Aar 1354. blev Krudet opfundet i Tydſkland af den Franciſcaner-Munk og Chymiſta Barthold Schwartz, og endda alligevel ſkrive til Sebaſt. Munſter, at an. 1354. (ſom er det ſelvſamme Aar,) vare Byſſerne i Brug an der See bey Daͤnmarck, og en Alchymiſt og Munk ved Navn Berthold Schwar var den forſte Meſter deraf? Hvorledes rimer dette fig tilſammen? Sandeligen meget ilde. Endnu videre: hvor finder mand udi nogen enten af vore egne; eller andre vore Naboers, Henſeſtgders, Svens ſkes ellers andres Kroniker og Optegnelſer, at noget Soe ſlag er ble⸗ vet holden paa diſſe Danſte Stromme i det Aar 1354? Jeg tor ſige, Ingenſteds. Skulde nu alle andre fmaae og ſtore Trefninger til Søes være bleven optegnede, om ikke af Hvitfeld, da af Herm. Cornero, Alberto Crantzio og fleere, og de ſkulde have for⸗ tiet denne af 1354. hvorudi een faa nye og hoyſt⸗ merkelig Inven- tion var prøvet, da var dette meere end ſert. Hvad bliver da at domme herom? Har Dr. Gaſſer faget feil, eller forhugſet fig, da hand ſkrev til Munſterum? Det troer jeg ikke heller. Dr. Gaſſer var en omhyggelig og meget agtſom Hiſtoricus. Men Munſterus, omend⸗ 57 hand var lærd og i mange Videnſkaber erfaren, dog intet min⸗ re end accurat. Hans ſtore Ferdighed / og maaſkee tillige enten hans Ne bud eller Gierighed S at hand ſkrev fleere Bøger end and burde, og fludrede fine Skrifter fra Haanden: Hvorover ogſaa nogle deraf / i ſer hans bemældte Coſmographie, have tabt næften ald Credit. Jeg tor vedde van, at hand ikke haver læft med Agtſomhed . Gaſſers Brev; og ey rigtigen fremført hans Meening; Hvilket har bare beſtaget deri, at hand har fat Aars - Tallet 1354. paa det urette Steed. Thi ſaaledes burde det have hedet: Doch ſchreibt mir zu Boctor Achilles, daß Büchſen vorher im Brauch geweſen find an der See bey Daͤnmarck, und ſoll anno 1354. ihr Meiſter ſeyn eweſen ein Alchymiſt und Münch mit Nahmen Berthold chwartz. Saaledes er det ret og 9 og kommer e ; . ; igen —— —— — de rare, at Gabriel Naudé (i hans Skrift de Studio Militart lib. 2. pag. c har ſtorſte livet i, at give ſligt ud for en bekiendt Sag. Dette ſiger. jeg, at Dr. Gaſſer og alle andre kunde letteligen lade fig forføre af bemeldte Ord hos Crantzium: Øg Sporsmaal, om de ogſaa ere forforte deraf? Chriſtoph. Beſoldus, ſom baade levede længe efter Dr. Gaſſer, faa og var en lærd og velbelæft Mand, haver ey heller kun⸗ det anderledes forſtaae denne locum Crantzii, udi hans D//frrar. de "Bombardis>» ſom jeg forhen har talt om. Bemeldte Beſoldus haver citeret denne Crantzii locum udaf Camerarii Horis ſalesſvir. Came- rarius haver og ligeſqa lidet taget den af Crantzio ſelv, men borget den af Majolo, foruden at navne ham, udi hvis Petar Canicularibus den forekommer pag. 44. ellit. Magunl. toit. in fil. anfort med diſſe Ord: Chriſtophorus Hanoi um Rex inito, cum hoſte ſibi proximo, prælio, 2 bom- og dets JÆElde i Danmark. 243 — ”bombardæ ictu occiſus memoratur, anno Domini 1280. ut Krantzius tradit Vandal. lib. 8. ch. 25. Her er nu af denne Sludrere Majolo, ſom ingen fornuftig Mand bov eller kand lide paa, begaaen ikke mins dre end tre Feil i denne ene pallage: Forſt ſtaaer det ikke hos Crant⸗ ium i den 8de Bogs 23. Capitel, men i det 38te. Dernaſt var denne Chriſtophorus ikke Danorum Neu, men Danorum Regis Filius; Og ende— ligen ſkeede dette ikke an. 1280. men 81. Aar derefter, nemlig an. 1361. Alle diſſe Feil haver Camerarius af Majolo, og Beſoldus af Came- rario udſkrevet paa Troe og Love. Og Naudæus, der ellers altid er faa kicphoy, og ſaa ſkarpſeende til andres Feil at marke, haver ends nu giort det grovere, nemlig hand har ſtaalen ſaavel dette, ſom flere Skribenteres Vidnesbyrd af Beloldo, ſom hand ingenſteds navner; og har ſtadfeſtet ſaaledes, at Chriſtophorus var Danorum Rex, ſamt at det ſkeede an. 1280. Hvorfore hand og (nemlig Naudé) ha⸗ ver bygget en egen Thefin allene paa flig. urigtig Grund, nemlig indrettet fin Anmerkning ved denne bemeldte Hiſtorie og locum Cran- tzianum, efter dette falſte Aars⸗Tal. Paa lige Maade ere ogſaa Camerarius, og af ham Beſoldus, og af begge ſiden Naudæus, ble⸗ ven ret ſkammeligen forførte af forbemeldte Majolo med en paſſage af Nauclero. Majolus ſkriver ſaaledes: Nauelerus tamen videtur foriginem rei (ſcil. bombardæ & pulveris pyrii) referre ad Ottonis IM. tempora & Innocentii III. an. Dni. 1212. licet exactiſſimam ejus in- £ftrumenti formam referat ad inferiora tempora. NamOtto Imp. colle- So milite, duas Hermanni Turingi fortiſſimas munitiones funditus e deſtruxerat. Qvo tempore primum cœpiſſe memoratur uſus in- eeſtrumenti bellici prius incogniti. Hæc ex Nauclero &c.,, Mon det dog ikke havde været Umagen verdt, at ſlaae efter i Nauclero, om det ogſaa fandtes ſaaledes? Hvilket om de gode Mænd havde giort, havde de fundet gandſke andet, ja det ſom var tvert derimod, Thi Nauclerus ſkriver alleene , at den Tiid (circa an. 1212) blev for⸗ ſte gang brugt det flags Muurbrakker, ſom mand kaldte Tribock; ef- terſom Bombardæ vare endnu den Tiid ikke opfundne: „Otto copiis £adunatis duas Hermanni munitiones fortiſſimas Rothenburg & Sal- etzingen cepit & funditus deſtruxit - Aſſerunt tum eprimum cepiſſe uſum inſtrumenti bellici prius incogniti, qvod vulga- eiter Tribock nominatur; qvoniam bombardarum uſus nondum erat inventus.“ 6 2 Dette 244 H.G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning Wi f Dette er jo gandſke imod, hvad den eene med den anden haver vil⸗ det beviſe af Nauclero. Og ſaaledes gaaer det de got Folk ofte, end⸗ ogſaa de lerdeſte, naar de citere Bøger og Autores paa andres Cre- dit. Ja det ſelvſamme, ſom Nauclerus har ſagt, finder mand med næften ſamme Ord, ad eund. annum 1212. udi det Zragmento Hifforico for ved Alberti Argentinenſis Krpnike, ſom Urſtiſius har udgivet i ſin anden Tomo; undtagen de ſidſte Ord: gvoniam bombardarum ufus nondum erat inventus, (OM er Naucleri Tillag, og hvilket Auctor SA til forbemeldte Fragmenrum ikke kunde vide af, ſaaſom Bombardæ ey vare endnu til i hans Tiid. Men vi mage komme igien til vores Crantzi locum, ogiforſoge, om den ogſaa er tilſtrekkelig til at giore Sagen af. Crantzius ſelv i fin VHoria Danica, naar hand taler om ſelvſamme Action (46. 7. c. 38.) da nævner hand der ikke Bombardam; men allene dette: Oriſtophorus ictus lapide, non diu ſuperfuit. Herm. Corneri Chronicon ligeledes: Criſtophorus filius Regis Danorum , lapide perculſſus eſt tum lothabiliter, quod in brevi periit. Dette, og fornemmeligen/ at den unge Herre døde faa haſtigen derefter, erklærer Hvitfeld ſig imod, med diſſe Ord: Udi denne Handtering, finder jeg udi den Wendiſke Hiſtorie, Hertug Chriſtopher til Skibs at være ihielſlagen af en Steen. Vore Annales holde der intet om, men annem at være DØD af pbreneſi tu Aar herefter 1363. til Kigben⸗ avn. Hvitfeld har ret i dette ſidſte; og hvad der har ſtaget i de Danſte Annaler om haus Dods Aar, det ftadfæftes af Libro Datico Er- cleſiæ Råfthildenfis Mito. nemlig at hand er Død ann 7362. IM. Idibut uni. Men derfore kunde hand vel være bleven ilde ſkudt med en Steen i omtalte Soe⸗Slag, og hvis Steenen har treffet ham i Hovedet og paa Stormhuen, kand den maaſkee have foraarſaget hans phreneſin, ſom hand tu Aar derefter er dod af. Det vigtigſte Sporsmaal, el⸗ ler rettere Tviflsmaal, bliver, om mand havde allerede ved de Tider her i Norden Bombardas, hvoraf Steene bleve ſkudte og udkaſtede ved Krud, eller det ſkeede endnu paa den forrige Maade ved de gam⸗ meldags Steen Blider? Og om Crantzius ikke har nævnet Bombardam det, ſom hand rettere burde have Faldet 7ormenrum, ſoin var de gamle Latiners Ord, til deres Maehiner at kaſte Steene med? Thi ſaadan⸗ ne vare de, ſom Romerne brugte til at nedkaſte Jeruſalems au ' og f — E og dets JEldei Danmark. 245 — — ͤ’ — rn therus ſkriver /i4. A. de rebus geſtis Friderici Barbaroſſæ v. 352. ee Turbine fulmineo magnos tormenta molares Moenibus infligunt, murosqve & tecta flagellant. Naudæus, i fin Anmerkning ved denne Crantzü paſſage, da hand ſaae fig embaraſſeret med det Aars⸗Tal 1280. (om hvis Urigtighed hand ey kunde finde paa at giore fig nogen Tvivl,) haver da faget det Par⸗ tie, at ſige, det den Bombarda, ſom Crantzius omtaler, var et ſaa⸗ dant gammeldags Lormentum, og hand tor end, ſom jeg for ſagde, give det ud for en bekiendt Sag, det Skribentere, ſom have levet før rend Krudet blev opfundet, have uden Forſkiel brugt ligeſaa vel det Ord Bombarda om de andre Machiner, Trabucchis & Biffis, ſom vi paa Danſke falde Steenblider. Ja det finnes, at hand vil bilde os ind, at fligt kand beviſes af Ægidio Columna de regimine Principum, ſom hand citerer i Bredden: Hvilken Skribent har lever fidſt in Se- culo XIII. og forſt i XIVto. Men de, ſom have laſt Columnam ſkulle bevidne med mig, at det Ord Bembarda ikke findes nævnt i hans heele Verk: Og derfore haver Hieron. Magius (feel. lib. I. C. 7.) og andre; med ald god foye beraabt fig juſt paa ham til et Beviis, at Stykker med Krud vare endnu u bekiendte i hans Tiid, efterdi Bombørde Navn ingenſteds af bemeldte Ægidio Columna er brugt; Saa langt er det fra, at hand har betient ſig deraf til at betegne de andre Ma- chiner, tormenta, trabucchas & biffas. Denne Auctor, ſom var en fod Romere, men Biſkop til Bourges i Frankerige, og een af de lleerdeſte Mænd i fine Tider, er død an. 1316. Men bemeldte hans Bog har hand ſkreven mange Aar tilforne, til Kong Philippum Pul- crum, eller IVtum, hvis Informator hand havde været. Mand land ſige, at der faſt ikke er noget flags af hannem forbiegaatt, af Vaaben og Varge, af Storm⸗loy og Defenſions-Verker, af Skyde⸗ Hugge eller Stiffe-Gevær, fag meget ſom endnu den Tind afvidſtes, at mand jo treffer det hos ham forklaret paa det noyeſte. Men ſaa lidet, ſom hand har vidſt om Krud at tale, da hand haver ellers nok om andre maader paa at ſkyde Ild, ſaaſom ved gloende Pille, ved Slynger af Jern med gloende Malay ved Piile med et Jern Ror apterede, . — 245 G. om Byſſe Kruds Opfindning apterede, og derudi en ſterk Ild, af Olie, Svovel, Beg og Har pix i Blaar formenget, faa og ved andre flere Kunſter, ja endogſaa at giore Miner med Ild under Muure og Feſtninger; Saa lidet kand hand tiene til et Vidne, om hvad ſom nu omtales. Altſaa maatte Naudæus have citeret os nogen anden i Columnæ ſted; og var vel Umagen verdt, at hand havde beviiſt fit Sigende af nogen ældere Skribent, end af an. 1300. I Cbronico Theodorici Engel- hufi finder mand dog Ordet, ved det Aar 1213. udi diſſe Vers: c Ppoſt M. poſt duo C. annos tredecim ſuperadde, „Gregorius vallat urbem, Benedictus eam dat, — A . Hertesborg dictam, per Saxones arduè victam. Helix Bombarda, cum tu viciſſe dicaris Hanc primam; Guarda ſic victrix cognominaris.““ Men dermed beviſes flet intet: Thi alle diſſe Vers ſom Engeſhuſius har udzüret fin Kronike med, dem haver hand ſelv og hans Stald: brødre giort; Og hans Alder ſtaaer i hans Fortale, nemlig 1426. Det ſamme kand mand og ſpare Naudæo paa hans paſſages af Froiſ- ſart, ſaavelſom Carole de Aqvino, paa dennem hand haver af den Italicenſke Poët Luca Pulci, og andre: Hvilke ſamtlige Auctores have levet længe efter at vore Canoner komme i Brug, og derfore kunde de let tage feil, og ſatte Bombarda i ſtͤden for Trabuccha, eller Petraria antiqva. Saaledes kunde det vel maaſkee være gagen ogſaa Alberto Crantzio, i hans forbemeldte Fortælning om Hertug Chriſtopher. Jeg vil imidlertid , i reſpect for Naudée, lade det ſtaae derved, og, ſaaſom jeg ikke har leſt alle Bøger, ſag tor jeg og ikke fan gandſte negte, (førend Sagen er noyere vorden examineret,) at jo Ordet Bombards fand være ældere end Krudets Opfindning, endſkiont det ſiden blev allene brugt om Canoner og Byſſer med Krud. Thi hvad dets Oprindelſe angaaer, da er den Ety ß mologie, ſom Laurentius Valla og fleere give, at det ffulde være ſammenſat af Bonus og ardeo, aldeles intet bevendt; og Menage har havt ſtor Ret, til at forkaſte den. Endelſen are er vel af ingen an⸗ den Betydning, end udi andre Italicnſke og Franſke vocabulis, nemlig en blot extenſion, bemerkende en Tings Storhed, Force og dets Ide i Danmark 247 og Styrke ex. gr. Spinguarde, moutarde, nazarde, poularde. Cc. og i Maſculin. pon/ard, richard cc. Men forend jeg flipper Naudé, mage det tillades mig at ſige, det jeg er forſikret, at hand ikke var frem⸗ kommen med omrorte fin Anmerkning, ſaafremt hand ey var bleven forført af Camerario og Beſoldo, (ligeſom diſſe af Majolo,) med det urigtige Aars⸗Tal 1280. om Chriſtophoro, ictu bombardæ occiſo. Thi hvis hand ſelv havde taget fig den Moye, at flage Crantzii Vandaliam efter; (den hand alleene virkeligen nævner; . 996. og ikke nogen af de andre ſom have bedraget ham,) da havde hand, ſom jeg fagde; fundet den rette Tiid, nemlig circa an. 1360. Og naar hand den havde fundet; var hand viſt nok bleven hiemme med fin Obfer- vation: End meere, hand var til Overflod bleven færdigere og foye⸗ ligere, end jeg, til at ſamtykke, at vi brugte Krud her i Danmark udi det benævnte Aar. Sligt viſer hand ſelv, naar hand tu Blade derefter (pag. 692.) taler om Achillis Gaſſari Skrivelſe til Munſterum, hvor hand ingen Vanſtelighed gior, i at tage ſamme for fulde og holde den gandſke rimelig. Hans Ord ere diſſe: Mihi convenien- tius videtur, nullius nationis præjudicio, qvæ ſibi forſan verius inventum illud tribuere poſſet, hoc tantummodo de ejus uſu ſta- tuere, qvod Achilles Gaſſarus valde, mea qvidem ſententia, pro- babiliter ad Sebaſtianum Munſterum ſeripſit; nempe uſurpatas pri- mum fuiſſe Bombardas, eo apparatu, qvi noſtro ſimilis eſſet, a- pud mare Danicum anno MCCCL. (/e) celebres tamen non eva- ſiſſe, donec ad Clugiam pugnatum eſſet a Venetis & Genuenſibus. Eo ſiqvidem modo explicanda eft communis auctorum omnium, qvos ſupra retulimus, de hac bombardarum inventione ſententia.“ Dette er jo faa billigen og fornuftigen demt, ſom noget i Verden: Og Gaſlarus ſkulde ſelv aldrig forlanget nogen bedre explication. Jag haver da hertil nokſom underſogt, og, ſom jeg troer, ud: fundet, hvad for Auctores det har været; ſom Canceller Früs har forſtaaet at have meldet om Byſſernes Brug hos os Danſte, forend an. 1360. nemlig ingen anden end Munſterus: Og derneſt, at Achil- lis Gaffari Beretning til Munſterum, om Byſſers Brug an der See bey Denmarek, førend Venetianerne lærdte det, har uden tvivl henſigtet til Crantzi Fortælning, qvod Chriſtophorus bmbarda . * Wi 248 H.G. Om Byſſe⸗Kruds Opfindning Furrit in prælio navali. Jeg mage da ſkynde mig til den anden Sag, ſom er at viſe, hvorledes vore Danſke have betient fig af Munſteri Ord, til at giore Opfinderen til en Danſt eller Føde: Ihvorvel Henricus Pantaleon haver flet ikke fundet forſtaae ſamme Munſteri Ord ſaaledes, den Tüd hand flikkede tilſammen ſit Elogium Berthol- di Schwartz: Thi hand ſtatuexer ikkun, at, der Kunſten var opfun⸗ den af Schwartz, have de Danſke været de forſte / der betiente fig Deraf, og ſiden de Venetianer: /ragve Dani bombardas primo contra ho- ſles duxere; deinde etiam Veneti. Men hvo det mage have været, (om mageſkee Andreas Wellejus, eller RED af hans Difcipler,) der has ver givet den Nederlandſke Geographe Jodoco Hondio den Beſkri- velſe af Norre-Jylland tilhaande, ſom hand udgaf udi Gerardi Mer- catoris Ar/anre anno 1608. da troer jeg at ſamme bliver den rette Ho⸗ vedmand til flig Fortolkning. Thi efterat derude ere opregnede vore Landsmends, de Norre⸗Iyders, herlige Legoms og Sinds Egenſka⸗ ber, ”qvod fint proceræ ſtaturæ, facici pulchræ, boni coloris, jucundi, læti, ſuſpicioſi, callidi, ac in negotiis providi, ſani, ſu- perbi, amantes ſuorum, multum comedant ac bibant, bene con- coqvant, ideoqve diu vivant &c. Saa ſluttes endeligen med dette til ſidſt: Achilles Caſſarus teſtatur hic invent fitiſſe a Mønacho Chymifta tor- ”menta hellica. Auctor til denne Beſkrivelſe har ufeilbarligen ſelv væ ret en Jyde, og den ikke lidet amøns furum, (ſom hand ſiger om os alle,) men et got ſtylke nidkier for fit Fadernelands Wre. Derpaa har og ſtrar den berømte Italicner Jo. Anton. Maginus fundet for got, at indfætte denne Anmerkning om Krudets Opfindning i Jyl⸗ land,) med ſelvſamme Ord, ſom Hondius ) i fin Geographiæ Profemai- cee 5. 2da, ved den Artikel de Puttia. Vores Thomas Bartholinus den LeEldre haver og ikke været ſeen at tage det ſamme an for god og gyl⸗ dig Mynt, udi fin Pert. 2da. de Medicina Danor. domeftica pag. 42. hvor hand faa ffriver: ”Pulverem pyrium ex fulphure & ſale nitro ”mixtum Monachus Cymber primus invenit, incertum majori morta- ”lium damno vel commodo, De inuentore primo non dubitat Mun/te- run; C file Jo. Ifaac. Ponranus in Hiftoria Danica rem totam enarrat: qvanqvam primam novi reperti gloriam Friburgenſi Monacho at- ”tribuant nonnulli, & Forcatulus lib. 4. de Gallorum imperio & Philoſophia Teutonicum concedat, nomine Bertholdum Schwar tzium — — [—— n -wum̃——— — . l TS, pyrii inbentor. Thi ſaaledes at tale, er enhver tilladt, faalænge man har autoritet for fig, den mage være af Vigtighed eller ikke, end var Un⸗ 20 l. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning Underretning: Ja hand vidſte, at Georgius Paſch, fordum Profeſſor i Kiel, havde Faldet Berthold Schwartz natione Cimbrum i fin Bog de Novis Inventis, ja endogſaa Morhof in Difført. de Metallor. Iranemut. Alligevel i hvad der end er at ſige paa vore Landsmends Misbrug af Munſteri Ord, fan kommer ſamme dog langt fra ikke nær ved en vis Frislenders utrolige Forvovenhed i at ſye Eventyrer og Fabeler til: ſammen, og give dem ud i Verden for alvorlige Hiſtorier. Denne heder. Cornelius Kempius, og har ſkrevet en Bog de Orig. & ann Frie Devi fortæller hand (/. 2. cap. 20.) om en Konge i Frisland, ved Navn Zimoſcus, i Kœyſer Caroſi M. Tiid, der ſkal have fundet pan Krud og Byſſer, og med ſaadan en Byſſe ſkudt Graven af Holland ihiel og hans tu Sonner; Siden duelleret med den ſtore Roland, Grave i Flandern, af hvilken hand ſkiod feil, og blev da overmeſtret af Roland, der hug Hovedet glat af ham, tog faa hans Byſſe og kaſtede den i Stranden, paa det at fligt umenniſkeligt Vaaben ey ſkulde vorde videre befjændt og brugt. Imidlertid var dog Inventionen fra bemelte Friſiſke Konge kommen til de Danſkes Kundſtab:hvilket hand (Kempius) beviſer med Munſteri Vidnesbyrd nemlig at de Danſke havde Krud og Bombardas an. 1354. førend Berthold Schwartzes Tid, der levede til Meyntz anno 1380. Men at her bliver fra den opdigtede Zimoſci Alder til an. 1354 halvſiette hundrede Aar, det regner denne Fabelmager ikke; Da hand ellers haver taget bemelte fin hele Digt af Arioſti Oland Furiaſo, dens Ellefte Sang; Hvor den ſamme opdigtede Cimoſchi, Konges i Frisland, hans Duel med Roland fortælles paa ſelvſamme maade og det til liden Wre for ſaa ſtor en Poet, ſom Arioſto, der ikke bedre haver vidſt fin Kunſt med at i agt tage Veriſimile, end at fingere Byſſer med Krud i det gde Seculo: ligeſom Malerne, der plante Canoner i Holofernis Beleyring for Betulia: Ja, ligeſom Sutfridus Petri, en anden Fabelhans og Landsmand af forngvnte Kempe, haver gandſke alvorligen giort Olger Danſke til Konge i Babylonien og Indien, efter et Franſk Eventyr. i ; Men lad faa være, at dette Beviis, ſom D. Achilles Gaſſer haver havt; om Byſſers faa gamle Brug paa vore Danſke Strom⸗ me, ikke (fulde holde Stik, naar det, ſom jeg viſſelig troer, er allene j grun⸗ 5 fer og dets dei Danmark. 251 grundet paa den omtalte Crantzii loco, hvor Byſſe eller Bombardå - Nævnes; Saga er jeg dog fuldkommen i den Meening, at Byſſer og Byſſe⸗Krud have dog været befrændte her i Danmark ved de ſamme Tider, nemlig circa an. 1360. om ey og tilforne. Ja Tingen kand jeg ikke andet fee, end jo at maae være rigtig, og uden ald Tvivlsmaal, omendſkiont Crantzii oftbemelte Vidnesbyrd gandſfe tilſide fættes. Thi, kicre, naar mand hos andre aldeeles troværdige Folk, af Tyd⸗ (fe, Franſke, Nederlender og Engelſke, haver nokſom dygtige, ud⸗ trykkelige, og uimodſigelige Beviſer, paa Canoner og Byſſe⸗Krud, ey alleene af 1360. men endogſaa vel flænge tilforne, hvorfore ſkulde det da ey ogſaa været kommet til Danmark? Den Lybekkiſke Ilde⸗ brand an. 1360. ved deres Forſeelſe, ſom der i Staden giorde Krud, er altfor vel atteſteret , at derimod kand falde noget af Betydning at ſige. Det ſtaar jo ey alleene i den gamle Slaviſke Kronike, hvis Ord jeg forhen haver anført af Pontano; Men endogſaa Hermannus Cornerus, (ſom var ſelv en Lybeker, fod i ſamme Seculo, og, ſom det ſiunes, neppe en Snees Aar efter an. 1360.) haver endnu tyde⸗ liger fortalt det, ikke efter den Slaviſte Kronike, men med andre Ord udaf Lybekernes egen Kronike, der er ſtreven ved den Tiid, da Tingen ſkeede. Hans Ord ere diſſe: Conſiſtorium urbis Lu- becenſis incenſum eft & combuſtum per negligentiam illorum, qvi ”pulveres pro bombardis five petrariis parabant, ſecundum Chrenicam Lubicen- em. Cum enim prædiclos præparaſſent, locabant eos in qvodam loco Conſiſtorii non caute cuſtoditos ab igne. Pulveres ergo per incuriam nocte accenſi, domum ipſam ſuccenderunt, & anreqvam extingvi potuiſſet, eam in cineres redegerunt.“ Jeg veed meget vel, at Albertus Crantzius fætter denne Aarſage i Tvivl, og beretter den auderledes, - Vandalia lib. g. c. 36. Hand har ſaaledes: Hoe etiam tempore per incuriam famulorum ſuccenſum prætorium confla- gravit: Nam de camino vehementius & incautius incenſo, ſcin- ”tillæ cadebant freqventes in loca carbonum repoſitorum, & igni- tis omnibus, priusqvam cerneretur, inexſtingvibile promicuit in- cendium.“ Derpaa kommer hand dog frem med den anden Sagn, og fit eget Kaiſonnement derover: ”Alii de pø/veribus de ſalis petra ”exortum ferunt ignem: Sed ad illos qvomodo pervenit? mi con- ”fijlto immniſſs ignis, non facile capitur, ea eft cuſtodiendorum im- 0 Ji 2 penſa 251 HG om Byſſe⸗Kruds Opfindning v» penſa diligentia. Men derpaa kand mand let fvare: Siger ikke de gamle Kroniker; baade den Slaviſke, og den Lybekſke, hvilken Cornerus har brugt; at det var juſt den eentis, ſom her fattedes, og ſom Folkene ikke havde anvendt, men forſommet at dakke Krudet til, hvorved Funkerue floye deri? Den nyere Lybſke Kronike, ſom Raimarus Koch har ſammenſkrevet, haver antaget Crantzü Mee⸗ ning, og ſiger: Anno 1360. verbrennete das Rahthaus zu Luͤbeck, dann da ein Schorſtein brennete, flogen die Funcken in die Kohl⸗ »Kiſte, und da die Kohlen brennend wurden, kunten fie dieſelbige nicht ausleſchen. Og den gode Jacob von Mellen haver ligeledes udi: fin / ſorig Luberenſt; ſom hand ſkrev i fin Ungdom til Jena, gandſke forkaſtet den Slaviſte Kronikes Narration, blot af ingen an⸗ den Aarſag, end fordi Byſſe⸗Krudet var ikke den Tiid endnu opfun⸗ det: Nemlig med ſamme Dom og Slutning, ſom Paulus Langius haver fældet derom ix Chronico Citicenſè, paa det at det ſtore og anſeelige Tah af Stkribentere ey (fulde have urct, der have ſagt os, at Krud og Bombardæ iffe bleve opfundne førend an. 1380. Saaledes for en Slentrians Traditions og indgroect Vildfarelſes ſkyld, ſkulle alle gel- dre auctoritates være falſfe! Men lad nu være, at Ildebranden til Lybek ikke kom paa ved Krudmager⸗Folkenes Forſeelſe, men, ſom Crantzius har troet, af Kul-Kiſten; Saa er dette dog alt nok, og her behøves nu ikke meere til vores nu omhandlede Materie, end at mand havde ogſaa Krud og Krudmagere i Lybek, juſt paa den bemelte Tiid, ſaa at herom kunde reyſes ſaadan Tvivlsmaal og Diſpute, en⸗ ten Kul⸗Kiſten eller og Byſſe⸗Krudet var Aarſage dertil, at Raadhun⸗ ſet brændte op. Crantzius har jo ingenſteeds negtet, at Byſſe⸗Kru⸗ det jo var der pag ſamme Tiid; Hand bruger langt fra ikke det ar- gument, ſom Paulus Langius og von Mellen have; Men tvertimod, hand undſkylder Krudmager⸗Folkene, og ſiger at Krudet var alt for vel forvaret, med mindre mand med Flüd havde lagt Ild dertil. Altſag var det dog der i Byen. Med eet Ord; Jugen ſkal bilde mig ind, at Herm. Cornerus, der ſiger felv, at hand var an. 1406. til Hamborg in Synodo provinciali, og den Tüd vel over en Snees Aar gammel, at hand / ſiger jeg, der havde en ældre Chronicam Lubecenſem, ſom hand citerer, for ſig, ſtulde ikke have vidſt om Byſſe⸗Krudets elde i hans egen Fodebye, bedre end Paulus Lan- J ' gius — * og dets Aelde Danmark. 253 … gius og Sl. Jacob von Mellen: Hvilke begge, ſom de ſelv ſige, in⸗ en anden Skil havde til at nægte det, end den almindelige, men eel falſkfe Meening om anno 1380. Naar de nu havde Krud i Lybek an. 1360. og vidſte ſelv at giore det til deres Bombardas, hvem ſkulde da vel troe, at det kunde blive en u⸗bekſendt Ting for os her i Danmark? Vore Danſke Konger, og i ſer den Konge paa de Tüder, havde vel fa meget med Lybekker ie og deres Bundsforvandte at beſtille / at de ikke fode dennem beholde det ringeſte Formon for fig, til at forraſke dem i Krigen, formedelſt nogen hemmelig og u bekiendt Krigs⸗Kunſt. Og hvis ſligt var ſkeet, hvor (Fulde da Lybekkernes, Henſeſtedernes, eller Holſternes Hiſto⸗ > tier have fortiet ſligt, om end vore egne havde dult det? Ja, hvor finder mand, at de Danſke ere komne til kort i deres Kriger under Konning Waldemar IV. ved Mangel af denne Videnkab? I den ſelbſamme Krig af Aar 1361. da Hertug Chriſtopher blev ſkudt med en Steen, hvorom Crantzius og fleere tale, var det faa langt fra, at Lybekkerne vandt de Danſke noget fra, eller havde no: gen Fordeel, at de endogſaa, fer ſnart deres Flode var hiemkom⸗ men, kaſtede deres Borgemeſter og Admira! Johann Wittenbor i Fengſel/ fordi hand havde ladet fer Skibe tage fra ſig i Ore⸗ Sund af de Danſke, foruden en god Deel andre Skibe, ſom de Danſke brendte op i Lybekkernes Paaſiun. In Summa, mand (fulde fart holde det for troligt, at der udi ſamme Krig og diſſe Søes Handteringer var bleven brugt paa begge Sider Krud og Canoner; og at Dr. Gaſſer haver ingen urigtig Slutning giort. Cornerus ſiger jo, at de Lybekſte Krudmagere an. 1360. giorde Krud til Bombardas eller herrarſase Hertug Chriſtopher blev ſkudt af Lybekerne med en Steen af en Bombarda, og det i næfte Aar derefter: Ergo. Thi det er og en bekiendt Ting, at udi lang Tiid, ja indtil an. 1400. og der; eftet / brugte mand ofteſt Steen Kugler til Canoner. Marr. Cruſius in Annal. Sveu. p. 283. ad an. 1372. Tune autem, & aliqvot annis po- ”ftea, non feorreis:utebantur globis, fod ſuveis.“ Det ſamme vidner den Italhenſke Hiſtoricus Guicciardinus 7% V, og Iſaac Voſſius havde funden ien gammel Hollandſk Kronike ſaadanne Steen Kugler kal⸗ delle BDomberffenen, (om Menage beretter efter hans Sigende, i fit De 1 Ji 3 Didionuire 254 l. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning Dickionnaire Eymologigve. Saa forklarer og St. Remy i ſine Memoires d Artillerie, at Bombarde var i gamle Dage une tres groſſe piece d“ Artillerie, que I on chargebit avec de lu poudre & des boulets de pierre, elle n' eft plus d ufage… At nu Canceller Hvitfeld udi alle de Skrifter og Documen- ter, der ere gangne igiennem hans Hænder, intet har fundet der om, at Hertug Chriſtopher blev ſkudt med en Steen af en Bombarda, kand ikke præjudicere Sagen. Vi vide jo, at, foruden det at her, ſaavelſom udi andre Lande, den ſtorſte Deel af gode Documenter ere gangne til Grunde, faa haver hos os og vore forfædre regeret en overmaade flor Skiodesloshed og Dovenſkab, i at optegne hvis markeligt ſig haver tildraget hos os. Og derfore, hvad vores nn omtalte Materie anbelanger, haver det ey andet, end kundet fornoye mig, da jeg for nogle Aar ſiden, treffede paa et Original-Brev paa Pergament af anno 1372. hvoraf fuldkommeligen beviſes, at Byſ⸗ ſe⸗Krudet var den Tild her i Landet heel vel bekiendt, og blev brugt i Krigen. Samme Document indeholder en Dom, der gik over en Mand i Ribe, ſom havde ladet bringe tvende ſmaae Fade med Byſ⸗ ſe-Krud til Byens Fiender paa Gram-Slot, da det tilforne var afs liuſt, at ingen maatte fore dennem flige contrabande Vahre til. Bre⸗ vet lyder ſaaledes: Vniuerſis præſentes litteras uiſuris ſeu audituris Erlandus Calf, miles, in Domino ſalutem. Notum facio univerſis, qvod ab anno Domini MCCCLXX. ſecundo, ſabbato infra octa- vam Corporis Chriſti fui in placito Ripenſi perſonaliter conſtitutus, ſpecialiter propter diuerſa grauamina, quæ ciues Ripenſes de æmu- lis noſtris tunc temporis in Caſtro Graam exiſtentibus ſuſtinebant. Etiam conquerebantur prædicti ciues, quod quidam in ciuitate Ri- penſi eſſent, qvi præfatis æmulis noſtris expenſas & alias res ſibi vti- les de ciuitate eadem ad prædictum caſtrum Graam emitterent, in ipſorum ciuium dampnum & deſtructionem. Idcirco ex vnanimi conſilio & conſenſu mei & Conſulum ac ciuium ibidem, ſub amiſ- ſione vitæ & bonorum, in placito prohibui firmiter & diſtricte, ne qvis, cujuscunqve conditionis five ſtatus exiſteret, hona, five ali- quales res ad uſum ſeu commodum æmulorum a civitate Ripenſi deferre præſumeret, vel deferri permitterent quouis modo. Huic i vero FA 1 — og dets Aelde i Danmark. 255 — vero conditioni tota Communitas Ripenſis ſpontanea voluntate con- ſentivit. Verum tamen quidam Nicolaus van Rüne, mei & ſuo- rum conciuium monitis & mandatis non obediens, imo verius præ- dictorum noſtrorum æmulorum voluntatibus & profectibus incum- bens frequenter & inſiſteus, duas lagunculas plenas ſulfure, dicto Sate, & Salpeter dicta , proxima ſecunda feria poſtea in proprio plauſtro eorum noſtrorum æmulorum de ciuitate Ripenſi, contra prælibatam diſtrictam prohibitionem & conditionem, præ- ſumpſit deducere verſus prætaxatum Caſtrum Graam, deſtinandas in noſtrum dampnum, deſtructionem & grauamen. Qvibus vero rebus in via impeditis & in Civitatem noſtram reductis, memora- tus Nicolaus van Rune, fe ſupradictas res poſſidere & de ciuitate Ripenſi verſus dictum Caſtrum Graam emiſiſſe, coram tota commu- nitate manifeſte recognomit. Convenientes igitur ſimul in vnum Conſules & Advocatus meus tune temporis Ripis, ſecundum jura & privilegia ciuitatis Ripenſis, eundem Nicolaum van Rüne, in tali publico & recenti facinore deprehenſum, meiqve & totius Com- munitatis Ripenſis prohibitiones, conditiones & mandatå transgre- dientem, ſecundum ſuam propriam & manifeſtam recognitionem, decollari judicabant. Qyod coram omnibus, quorum intereſt vel intererit in futurum, præſentibus proteſtor in Hiis ſcriptis. Et in teſtimonium præmiſſorum & cautelam firmiorem ſigillum meum præſentibus litteris eft apprenſum. Datum craſtino Natiuitatis Beati Johannis Baptiſtæ, anno ſupradicto. — (Sigillum adeſt, integrum.) Med dette herlige Bevüs fager mand da at lade fig noye, indtil om noget ældere engang kand vorde opdaget hos os. Og ſiunes mig det ſamme at være end ogſaa got nok, til at giore klart, hvad jeg for⸗ hen ſagde: Efterſom Byſſe⸗Krudet var allereede anno 1372. bleven her i Landene faa gemeent, at mand havde Forraad deraf i Ribe, ſaaledes at Hovedsmanden paa Gram vidſte at fage det der i Byen, og lade beſtille og hente det derfra, naar hand havde Tvang dertil. Enhver der haver nogen Erfarenhed i Verden, eller i Hiſtorier, og veed hvor lang Tid der behoves, fra det ſaadanne Ting ferſt 117 opfund⸗ == 255 I.G. om Byſſe Kruds Ovfindning opfundne, og indtil de komme i faa almindelig Brug, ſom udaf dette anførte Brev bemerkes, kand ikke giore anden Slutning, end at Byſſe⸗Krud maae den Tiid have været en halb Snees Aar gammelt her i Danmarck, om ikke vel ældre, . i | Tredie Afhandling. in ere ogſaa nogle Udenlandſke Skribenteres, af det beſte og tro⸗ verdigſte flags, deres Vidnesbyrd og Beviſer alt for klare om denne Sag, til at kunde beholde den gamle Meening / eller i det mind⸗ ſte den gamle og af faa mange iærde og ulærde Folk vedtagne Tüd⸗ Naegning om Munkens Berthold Schwartzes Invention. JI Fran⸗ kerige haver den uſkatterlige lærde Mand Carolus de Freſne Sr. du Cange fundet et Reguſtab af anno 1338. ſkrevet af en Treſorier des Guerres, ved Navn Barthelemy du Drach, hvor iblant andet een Artikel lyder ſaaledes: aA Henry de Taumechon, pour avoir poudres, Au- tres choſes neceſſaires aux Canons, qui étoient devant Puy Cuillauime; (Dette var et Slot i Auvergne.) Og ældre Document om Krud havde mand endnu ikke i Frankerige, den Tiid P. Daniel lod udkom⸗ me fin Bog de /a Milice Francoife, ſom var forſte gang an. 1718. Ey heller har Mr. de St. Remy i fit Skrift om Artilleriet færdt os det ringeſte andet; i hvorvel den Journalift, der har recenſeret Muratorii Antiquitatum Italicarum Tomum ædum i Journal dis Savans, m, Avril. 1742. vil bilde Folk ind, at mand der ſkulde finde meget til bemeldte Hiſto⸗ riſke qwæſtion: Hpilket jo ikke vedkom denne Autors Forſct, ligeſaa lidet ſom det er mit Forfæt, udi nærværende Arbeide at agere enten Artilleriſt eller Phyſicum, og at underſoge Aarſagen til Krudets for⸗ underlige Kraft og Vikkning; hvad heller de ældre Philoſophi, og iblant dem fornemmelig Michael Meyer i hans Skrift, hand kalder Verum inventum & iminera Germaniæ, cap. Ilie, eller de nyere, Du Hamel, Chriſtian Huygens, og De la Hire, have forklaret den retteſt. Men at komme igien til Hiſtorie Skriverne, da hvad Froiflards pallage angaaer, at udi Aaret 1340. ſkiod Beſctningen i Queſnoy af Cano⸗ ner ud paa de Franſke, 1/0 décliguerent contre euꝶ Canons & Bombardeés, qui jettoient grants quarreaux ; fager jeg den for min Deel gierne fer * dgduyloig 1 bog dets ldei Danmark. 3 gyldig an. Men andre ville ikke, fan længe herved ikke nævnes Krud eller Ild; Thi mand vil meene, at de Ord Canon og Bumlard kunde ogſag (ſom vi af Naudé have hort,) have været brugte om de gamle Machiner uten Krud: Andre tanke, at Froiſſart har appliceret Nav⸗ nene af fin Tiids Skyde⸗Gevaer til de gamle ſlags. Den ſamme Ob- jection møder os, ved en anden hans pallage (J. 7. fol. 32. 4.) hvor der tales om Arelerie i Dorniks Beleyring, ligeledes an. 1340. Thi Artillerie har mand faldet endogſaa de gamle Krigs⸗Machiner, førend Krudet kom op. Derimod er det klart, og aldeles uryageligt , hvad den Italicnſke Hiſtoricus Giovanni Villani ſkriver om Engellæuder⸗ ne i det Slag ved Crecy, an. 1346. (Ib. 12. cap. 65.) Con bombarde ſuotta- vano palottale di ferto con fuoco hen impaurire & diſortarè i cavalli de Francefr. Thi lad være, at ingen af de Franſke Diſtorier, der beſtrive ſamme Felldtſlag, taler derom, ja ey heller nøgen Engelſk Skribent, der er coævus, fag vil dette argumentum negativum dog ikke forſlaae. Dei Beſkrivelſe, ſom Villani har giort af denne ſtore Action, er fortref⸗ lig; Og ved den Mængde Italicnſte Officerer, ſom den Tiid var med i den Franſke Armée, kunde hand lat blive underretter, Aar⸗ ſagen til de Franſkes Tab og Nederlag blev ellers meſtendeels tillagt de Genueſiſke Tropper, der, efter Villani Sigende, vare ikkun 6000. Mand, (andre regne meere end Dobbelt fleere;) hvilke ey kunde hol de ud imod de Engelſkes Skytterie, men komme i Urorden, og forſt toge Flugten. Her kunde da ſporges, om ey diſſe Genueſer ſiden maae have givet (fyld paa det ubevante og uſedvanlige Skyt/ ſom Fienderue, de Engelſke, havde brugt imod dem? Lad faa være; Og da ſporges, om de havde Ret deri eller Uret? Autor tildenRecen- ſion i Journal des Savans Udaf P. Daniels Hiſtoire de la Milice Franc. (an. 1722. in Febr.) ſiger: Il n y auroit nulle apparence que cet Italien NVillani) ett voulu par un menſonge diminuer la honte des Genois, & les juſtifier en quelque forte de leur låcheté & de leur fuite.“ Men jeg ſiger frit ud, at i henſeende til vores Qvæftion, behoves her ingen Apologie for Villani. Thi lad os ikkun give reent efter, ogtenke at Villani har berettet falſkt og uſandt, og at Engellenderne flet ingen Stykker eller Armes à feu havde i dette Feldtſlag. Hvad følger da deraf? Stager ikke mit Argument dog lige faſt? Saa læn ge ſom de / der bandt Villani dette paa FE, vidſte alligevel at der N vare 258 II. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning vare pad bemeldte Tiid ſaadanne Armes å feu til i Verden, bombar- de que ſacttauano palottole di ferro con fuoco? Ja, lad ham have digtet det ſelv, og indſkrevet det i Hiſtorien, uden nogens Sigende og Beret⸗ ning; Gaa bliver ſamme HHiſtoricus da nogle og tredive Aars ældre Krud⸗og Byſſemager, end Berthold Schwartz, naar denne Munk kom forſt frem med fin Kunſt an. 1380. Thi Joannes Villani dode til Florentz i den ſtore Peſt an. 1348. Dette ſidſte kand ingen 1 Verden imodſige. Og hvor urigtigen Mr. Menage haver meent, og ſtrevet i fit Pichonnaire Etymol. (ved det Ord Mou/guet, pag. gig.) que Fan Vil- Iani vivoit avant ] invention des armes d ſeu, kand nu deraf kiendes z hems lig / at hand vidſte dog at ſkrive / det Engellqenderne fFiøde af Bombardis med Jern⸗RKugler og Ild, og det tu Aar førend hand døde; En⸗ ten det nu var ſandt eller ikke. Thi os er det nok, til det ſom nu om⸗ handles, at Bemarde med Jern-Rugler og Ild, vare Ting, ſom der vidſtes af at ſige, imedens Villani levede. Ergo, vare de jo op⸗ fundne; Med mindre, mand vil giore denne Hiſtoricum til en Pro⸗ phet, der ſkulde med ſaadan Digt ſpaae om en Kunſt, ſom (Fulde paa⸗ findes lange efter hans Dod. Jeg vil ikke tale om, at hand endog⸗ å faa i næfte Capitel derefter (cap. 66.) hvor narrationen continuerer, taler tre eller fire gange, om den Skade, ſom de Engelſkes Ben bande giorde; Item at ſamme Skribent tilforne, i alle haus foregagende Elleve Boger, og i de forſte 64. Capitler af den Tolfte, aldrig no⸗ genflæls haver nævnt eller brugt det Ord Bembarda, ved faa mange hundrede Leyligheder af Krigs Handteringer og Batailler, hand ellers omtaler. (Hvilket er atter imod Naudæi Meening, at Ordet brug⸗ tes om de gamle Krigs⸗Machiner.) Naar mand nu haver faa klare Beviſer og Exempler, om de Franſke og deres Fiender, at de nok⸗ ſom kiendte Krudet faa vel betiids, hvor urimeligt mage det da ikke komme de Franſke for, naar een af deres egne Landsmænd Gilb. Ge- nebrardus fætter i fin Mronagraphia, at anno 1425. lœrdte de aller⸗ forſt at kiende det? Anno 7425. ufus Bombardarum tum primum å Callir dg. noſci capit, Thoma Montacuto, Suriſherienſi Comite Anglo, Cænomanum us bem lis tormentis epfugnante. Hvilret hand har taget af Polyd. Virgilii Anglic. Vliſtor. J. 26. Men hvorledes? Polydorus ſiger det langt fra ikke fra plompt og uden Reſtriction; men alleene, at de Franſke vare eh endnu faa bekiendte med Canoner, eller vidſte faa vel at A ; i ermed / | — . RS br ner AFK De — Søn, anret otenednellgpie rn; 4 og dets delde i Danmark. 25 J Engelland havde og baade Camdenus og Henr. Spellmann avt et Krigs Reguſkab i Hende, af de felvfamme Tider, hvorudi Idgifter ſtode ſpecificerede fra det Aar 1344. til 1347. incluſ. Der⸗ di nævnes Gunners, og hvor mange der hapdes af dem, og hvad wer bekom til Beſolding. See herom Camdens Remaines pag. 208. i 0 9 Spelmans Gloſſar. Voc. Bombarda. Gunner og Gunnarius, er en Cano- ner: og Gunna en Canon, ligeſom Gun endnu en Byſſe, Gunpowder, Byſſe Krud. Hos Tho. Wallingham læſer mand ved det Aar 1386. captis duabus Gallorum navibus, diverſæ machinæ ad jaciendum ”lapides & muros conterendum, & Gunnæ plurei, cum magna gvantita- ”te pulveris, in Angliam deducuntur.“ i 5 Udi Brabant haver Petrus Divæus, "de rebus Brabantiæ (Ab. t5. p. io.) Rantegnet, at anno 1356. kiobte de udi Lowen 12. Bombardas, ſo n da kaldtes Donder-buffen, ab horrendo ſeil. fragore. Og Aaret derefter, 1357. finder mand, (efter Pontani Beretning in Hater. Gelrica,) at de havde diſſe 12. Donderbuſſen i Brug, i det Slag / ſom blev hol det imellem Brabanterne og Flamingerne ved Stausflet. Den Hol⸗ lender Pontus Heuterus kand da ikke have ret, naar hand tilſkriwer Bombardis en tie Aars yngere Opfindning der i Landene; (rerum Bur- ndicar. lib. 2. c. 14-) ved Leylighed af Iprens Beleyring an. 1383. hvor and ſiger, at de Beleyrede holdte Fienden ude, og ſpillede Meſter, ”adjuti paucis hombardie, gvæ circiter annum 1360. reperte, qvanqvam rudi adhue opere, Iprenſibus ſummo tum uſui, hoſtibus vero eo- rum compluribus exitio fuere,” Og det tor, maaſtee, være en 185 eller Skriver⸗feil 66. i ſteden for 56. helſt da ſamme Hiſtori- us fortæller i det foreſtaaende te Cite, pag. 16. om Canonernes Brug tidi den Krig, ſom Philippe Hardi fordte an. 1364. Præſidiarii caſtelli Preux) de deditione agere incipiunt, maxime territi or- ”mento bombardico, qvuo tum temporis primum reperto, magno cum ſtre- pitu ac terore qvatiebantur.“ Kk 2 Anno 260 H.G. Om Byſſe⸗Kruds Opfindning. Anno 1359. var en merkelig Krig i Spanien, ſom de tvende Konger; af Caſtilien og Arragonien, forde med hinanden. Da hav⸗ de, udien Soe. Action, Kongen af Arragonien en ſtor Canon paa ſit Skib, hvormed hand giorde megen Skade paa de Caſtillanſke, ſfkiod Maſten og Gallerierne af et deres Skibe, 1705 tvende Skud nedlag⸗ de meget af deres Folk. Denne Konge af Arragonien var Don Pe- dro el QW arto, ſom mand har givet det Tilnavn el Ceremonioſo; Hand har ſelv ſkrevet ſin Hiſtorie, (i det mindſte er den udkommet under hans Navn, ) hvorudi hand ogſaa fortæller dette, Men ſaa⸗ fom jeg ikke haver fundet denne Bog, (hvilken citeres, om ſamme vores Materie, af Du Cange in voc. Bombarda,) da den og ellers er indført i Carbonelli Chronigues de Efpanyd, ſaa kand det gtælde lige⸗ fuldt, at jeg herom i dens Stad anfører den ypperlige Hiftorici Hie= ronymi Suritæ Vidnesbyrd der udi hans Anales de Ia Corona de Aragon liuder (i den 9de Bogs 23de Capitel) ſaaledes: Las naos grueſ- ſas del Rey de Caſtilla trayan en popa ciertos trabucos y machinas, ”con que langauan piedras, pero hazian tan poco effero, que .. gun el Rey eſcrius en , hiftoria, los de tierra hazian gran burla y eſ- i ”carnio de ver que todas dauan in vazio. Tambien es coſa de no- „tar, hh que en lø mifina hiftoria eſtriue, que una Lombarda que eſtava en la nao grande del Rey de Aragon, que entonces lamduan bombarda, y vera tiro de fuego, con poluera artificial, hiz tanto danno en una nao de „las del Rev de Caſtillo, que le lleuo los caſtillos y el arbol, x ”hirio mucha gente de dos tiros, que diſparo. Por que, guanro yo: 7 ”conjeturo, es eſto lo que en la fiſtoria de Caſtilla Waman truenos; y parece for ”yg muy ufada en eflos tiemposaquella invencion infernal.“ Surita lærer os her, at det Navn Lombarda, fom man i Spanien har brugt til Ca⸗ noner, (hverom ogſaa Lipſius har meldet i Fortalen eller Dedicatio- nen til hans Lollo cetica,) er yngere end Bombarda, og at mand allige⸗ vel i forſtningen haver kaldet dem ret nok, ſaaledes ſom alle andre Folk, Bom ardas. Herved falder da Marianæ Gietning bort, der ſiger (Iliſtor. I. ip. c. ic.) at mand har maaſkee kaldet dem Lombardas, fordi de vare forſt opfundne i Lombardien. Men det er virkeligen ey af an⸗ det, end af en fordervet gemeen Mands Pronunciation, efter den Spanſke Mund⸗Art, ligeſom /orare af plorare, Jens af plenus. Der- næft gior Surita en vigtig Slutning, at Kunſten mage allerede den 2 Tiid og dets Aelde i Danmark. 261 Tiid have været i temmelig Brug, muy v/ade, fiden mand vidſte faa meſterligen at omgaaes dermed. Hand ſiger langt fra ikke, ſom den Jeſuit Abarca, i fin eg unda parte de los Reyes de Aragon, ad h. an. Der vil giore Folk viis, at dette var den allerforſte gang diſſe Ild⸗ Machiner og Canoner bleve brugte paa de Spanſte Stromme, og at deres Rog forhindrede Floderne at komme hinanden ner: „En Heſta battalla fe vio la primera vez en nueſtros mares el infernal humo »y ufo de las piezas de fuege, que empezò d abraſarlos., En anden Jeſuit, nemlig den Franſke der haver overſat Marianæ Hiſtorie pag Frantzoſk, giver ſig ikke mindre Frihed udi Beretningen om ſamme Krig, og ved ſamme Aar 1359, at ſkrive, det Kongen af Caſtillen be⸗ ſtormede Byen paa den De Mpica, men kunde ey blive Meſter deraf, quoique il fit buttre vigoureufement la place d coup de Canon, & avec toutes - førtes de Machines'de guerre. Ja hand fætter derhos i en egen Anmark⸗ ning / det mand ey mage indbilde ſig, at mand havde i de Dage ſaadant Artillerie, ſom nu; Men, ſaaſom Krudet var rart og nyli⸗ gen opfundet; vare Canonerne ikkun heel ſmaae / og ligeſom Falcon⸗ netter, ubeqvemme til at giore ſtore Breches paa Muure og Taarne. Derved maae jeg erindre tu Ting; 1. At denne Overfættere har gandſke viget fra ſin Text; Thi Mariana har alleene her ſkrevet: Oppidum, am- vis machinis S operibus imbugnatum, loci natura ds fenſinm fletit. Jeſuiten Charenton har digtet og indſatt Canons, form Mariana ey har kalt om, og mageſkee ey tankt paa. Jeg veed ey hvorledes hin har Fundet falde derpaa; da endogſaa i Marianæ Spanſke Exemplar ſtaar ikke andet end: aunque ue regiamente combutido con tiros y machinas de guerra. 2. Viſer hand ſig gandſke ufyndig i de Tiders Artillerie; hvilket omendſkiont det i andre maader ey kom imod vores, beſtod dog alligevel ikke i ſmaae Pieces, men undertiden i meget uhyre ſtore, ſom kand læfes hos P. Daniel i hans Ji. d. le Milice Franz. ſamt fornemmes af det, ſom herefter ſkal figes; De kunde og ſkyde brͤche, og kaſte heele Stykker ned af Taarne og Muure, naar der blev ſkudt med en 100 Punds Steen og meere. Men at komme noget længere frem i Tiden, da læſer mand i nogle Tydſte Kroniker, at an. 1365. er Marggraf Friderich af Meiſ— ſen / Landgrave i Dyringen, 1 for Hertug Albret af Bruns⸗ „* t 3 vigs 262 H. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning ! vigs Bye og Slot Eynbeke, og har lavet til at beſtorme det med Blider, Bukke og andet gammelt Dags Verktoy; Men paa Slottet havde Hertug Albret en Canon, ſom hand ſkiod ud paa Marggrqc⸗ vens Verktoy med, faa at hand maatte gage derfra. Dette fortæl ler Johannes Rohte i fin Dpringſke Krsnike, med diſſe Ord: Der Marggrafe lieſſ in werg machin, die man zu dem Sloſſe tri- bin ſolde, væde do hatte her eyne Bli-buchfin off. deme Sloffe, unde ſchoz ”darmede yn das Werg. Dis waz dy erffe Buchſe, dy yn delfin Landin ”vornomme wart”… Adam Vrſinus, fom har lsvet midt i Seculo XVI. ofngefær 100 Aar efter Joh. Rothe, har i fin Dyringſke Krønike brugt dennes Arbeyde; og hand beretter, at Landgraf Friderich lagde fig for Saltza, und ließ Wercke und Katze machen, und triebe fie darzu; Da hatte der Hertzog eine Bley Buͤchſe, die man in dieſen Landen erſt wahr haͤtte genommen. Og dette er, hvad Georgius Fabricius Chemnicenſis, in „ib. I Marchionum Misnen= ſaum, haver ſagt i diſſe Vers, ndi Elogio Friderici III. Strenui: Obſidet Embeccæ dum meœnia, fulmine diri Tormenti retulit territus inde pedems Tunc viſa eft noſtris, imitatrix fulminis, oris Machina in humanum dira reperta genus. Chriſtian Frantz Paullini haver her uden Agtſomhed leſt fine Kroniker / i det hand ſkriver Auna Iſendc. pag. 85. In hoc præliø I andgravius primum explofit bombardam in Ihuringin. Men her var intet prælium, men en Beleyring af et Slot: Det var ey heller Landgrven, men Hertug Albret af Brunsvig, ſom havde denne Bombardam hvormed Land: graven blev forjaget. s — — — Anno 1372. (det er ſamme Aar, ſom vores Riber - Brev er ſtrevet,) lod Raadet til Augsborg ſtobe 20. Metall Canoner, ſom koſtede dem so groſſer Pfund Pfennings, til den Krig imod de⸗ res Naboer Beyerne: Veni eren tormenta, quæ vulgo pixides vocant, Precio quinqvaginta majorum lilhrarum nummi, primo ommium, pro Reipubl. 4%, fibi fundi curarunt; ſkriver den forhen oftbengvnte Achilles Gaſſer i ſine Annaler, col. 1507 Adlzreitter ſigter og til det ſame ſin æy⸗ — er — av Fix . og dets LElde i Danmark. 263 Baexperſte Annalers 2. Part, . . . og ſiger, at diſſe Machi⸗ ner vare ad explodendos faxorum globos, vudi gadbuc jaculandi arte, & in deftinandis iclibus longe minus quam hodie ingenioſa. Og ſamme paſfage haver Cruſius in Annall. Sueu. Jil, F. P. J. pag. 283. Og Imhof har funden, at i ſelvſamme Aar haben die von Augsburg in dem Staͤdte⸗ Krieg eyſerner Stůcke ſich bedienet. Dette flingev langt an⸗ derledes, og hænger bedre tilſammen, end hvad Stumpfi fin Schwei⸗ tzer Krpnike (40. 5. c. 14.) og fleere Schweitzerſke Skribentere efter hannem; have frembragt, efter urigtige Underretninger: Anno 1380. ward die Zuſammenfuͤgung zweier wiederwertigen Materien Schwaͤbel und Salpeter erſtlich erfunden, und das Buͤchſen⸗Pul⸗ ver angefangen zu machen: zu Augspurg hat man erſtlich angefan⸗ gen mit Buͤchſenſchieſſen. Til Speyer haver Chriſtophorus Lehmann fundet udi Stadens Bøger og Regenſkaber antegnet ved det Aar eit 2 Pfund 13 Schilling 4 Pfenning gab man dem neuen Meiſter, der mit den „Büchſen ſchieſſen kund, die der Rath machen laſſen, und ward viel auf Buͤchſen und Armbruſt gewandt. Hvorved Lehmann gior ſelv denne Anmarkning: Daraus erſcheinet, daß man damahls allbereit Buͤchſen groß und klein gehabt. Und wird in der Boͤh⸗ miſchen Hiſtorie anno 1373. eines Buͤchſenmachers zu Prag gedacht. Anno 1378. bleve til Augsborg tvende ſtore Metall⸗Stykker ſtobte; Hvoraf det ſtorſte var tilen Kugle paa 127. Punds Vagt, det andet dil 70, og eg tredie til 50 Pund; og det paa 1000 Skridt at ſtyde. Gaſlarus forfæller dette ſaaledes: Eo anno fuſa hic in a- trio VIrichiano, Reipublicæ impenſis, per Johannem Arovienſem tria ænea tormenta ſunt, qvorum majus globum, tam ferreum qvam æneum, centum viginti & ſeptem librarum; alterum ſeptua- ”ginta librarum globum; & minimum qvinqvaginta librarum glo- bum, ad ſpatium mille paſſuum, ejacularetur. Tradiditqve idem ”artifex etiam infarciendi explodendiqve bombardas eas artem, ſpe- ”ciali ſalario, tribus tantum Senatoribus, nempe Joanni Vendio, Joan. Illſyngo, & Jo, Flinsbacho: Tam ſecreta adhuc ejus rei practica erat. Dette ſamme lœſer mand i Crufii Anal. Søen. 1 . Hos | | ' 258 | e om Byſſe⸗Kruds Opfindning — — —äũ—ͤꝓ—2— — — — - ; — Hos Hermannum Cornerum finder mand ogſaa, at i Aaret 1378. ſkikkede Lybekkerne Keyſeren og Fyrſterne af Saxen og Lyneborg, ſom beleyrede Dannenberg, til Hielp 7600 armatos cum duabus machinis. Bombardæ enim protune non erant ita communes, u- ti nunc ſunt. I den Plat⸗Tydſke Verſion af Cornero, hvoraf Leib⸗ nitz haver havt excerpta, ſtaaer: Par brachten de Lubeſchen dem Keyſer vor 600 Wepener 2 Bliden, wente de Donnerbuſſen fo meine nicht weren. De havde dem nok, men ikke fag ſtor For⸗ raad, at de kunde undvære dem til andre. 1125 b J Oſtfriesland beretter Egerie Benninga i fin Hiſtorie, ſom Anton. Matthæus har udgivet; at an. 1379. bleve de der i Landet indførte; De wyle hier groot Twiſt vnd Vproer in de Freeslande erreſen, fo hebben de Overicheiden oock ſodane Kunſt- und Inſtru- ”menten-Makers vorſchreven, vnd fo fort Buſſen laten ſchmeden vnd geeten, vnd jegen ehre Vyande gebruket, vnd dat moordlike Inſtrument door des Dyvels Capellan erfunden, vnd im Werke ”geftellet,” Og endeligen var, ved det benævnte Aar, Krudet og Dets Brug i Italien en faa befiændt Ting, at mand vidſte at giore Fyr⸗Varker dermed i Gledſkabs Solenniteter. Dette lærer mand af en Italienſk Skribent, der heder Confortus Pulex in Hiſcoria Vi- j centima (Tomo XIII, Rerum Italicur.) at til Vicenza da mand holdte Fryde⸗ Feſt over en Fred, ſom var ſluttet imellem deres Herſkab og Naboer⸗ ne, an. 1379. blev og et Fyr⸗Verk med Raqvetter anrettet. Hand ſiger: „Omnibus hoc modo in admiratione manentibus, qvi ſuper ſuperiori ſolario aderant, faciebant ſelopos igneos, admodum maximo- 55 5 A „rum tonitrunm & fragorum: qvare non ſolum qvi erant ſuper ædificio, „ſed & qvi ad ſpectaculum convenerant, ſtupefacti, adſpicientes „verſus cœlum, ſtabant., Hyvilken paſſage Muratorius har bemer- ket ved Enden af fin 29de D/ertation, der handler om SpeZaculis, Længere vil jeg ikke gage ned i Tiden, (da jeg alt er kommen til an. 1379) ey heller vil jeg anføre viſſe af Mr. du Cange paaberaabte — Steder hos Froiſſart og Monſtrelet, ſamt fleere, efterſom diſſe Steder ere efter det Aar 1380. og ſaaledes yngere, end at de kunde tiene til mit Forſgt. Laonici Chalcocondylæ, Ducæ og andre Cons ſtanti- og dets elde i Danmark. i 265 Sereniffømo Poeta Miſſer Erancoſeo Petrarcha mori in la Tilla di Arqud. Mand veed og at Forſten af Padua Franciſcus de Carrara lod ham begrafve ſnart med Fyrſtelig Pragt, og hans Epitaphium er endnu tilſtade i den⸗ ne Dag, med Aar og Dag paaſkrefven. Men hvad er da Petrarchæ Vidnesbyrd om vores Materie? Dette liuder udi hans forſte Bog de Remediis utriusq ve Fortune i den 99. Dialogo, ſom handler de Machinis & Haliſtis, ſaaledes: & A V. Habeo machinas, ingentia ſaxa torqventes. RAT. Saxa torqvere furioſum eft, & A V. Habeo machinas & baliſtas in- numeras. RA T. Mirum ni & glandes æneas, gvæ flammis injectis horriſo— no tonitru jaciuntur: Non erat ſatis de cælo tonantis ira Dei inmmortalis, ho- muncio. O crudelitas juncta ſuperbiæ! De terra etiam tonuiſſet: Non ĩmi- tabile fulmen, ut Maro ait, humamæ rabies imitata elf; & ꝙvod e nubibus ”mitti ſolet, ligneo qvidem, fed tartareo mittitur inſtrumeutovz. - - - - Firat hær peflis nuper rara, ut cum ingenti miraculo cerneretur; Nuno, ut re- rum pesſimarum dociles ſunt animi, ita communis eſt, ut unum guodlibet ge- nus armorum” Muratorius, in Antiqvuitatum Italicur. medii ævi I. omo II. Diſſert. ac. meener, at ingen af dem, der hafve ſkrefvet om Fomhardis pulvere pyrio, hafver gifvet agt paa denne paſſage af Petrarcha. Sandt er det, at de faae/ ſom hand (Muratorius) ſammeſtœds nefner, intet har meldet berom / nemlig polyd. Virgilius, Pancirollus og du Cange. Men faa har dog Christoph. Beſoldus, (ſom er een af dem, Du bange har citeret, ſkiont hans Nafn er gt Begtrykkeren giort e 99 266 . G om Byſſe⸗Kruds Opfindnin g Ord fra Ord indført den i fin Diſſerration de Bombardis pag. 7. og længe efter Beſoldum, ligeledes Gabriel Naud eus 4%. 2. de Re Milizari pag. Cho. eh at tale om Rud, Godefr. Knichen in Operis polit. Lum 2. og Carolo de Aqvino, ſom og begge nafne Petrarchæ locum. Nu ſkulde det vel være en Curioſitet, at kunde vide og ſige, i hvad Aar betrarcha hafde ſkrefvet dette, til at ftadfæfte dermed, at Byſſer og Krud hafde g været bekiandte fer ſaadan Tiid. Men, naar mand betragter hans Ord ret, hvortil ſkulde da dette nytte? Og hvorledes kunde mand af dennem flutte nogen vis Tid? Thi, kiære, lad os fætte; at petrarcha end ikke ſkref denne Bog / førend i det ſelfſamme Aar, da hand tog Afſkeed af Verden, nemlig an. 374. faa ere dog Ordene i ſaadan Still, ; at de ved en god Fortolkning af enhver ſom forſtaar Latin, ſnarere kunde viſe os langt tilbage; en 20, 30. ja fleere Aar førend Mandens Ded, til Byſſernes forſte Opkomſt, end betyde nogen kort Tiid tilforne. Erut hæv peflis muper rara, nunc ita communis eft» ut unumqvodlibet genus ar morum. Vi vide jo, at Nuper blifver / efter Materiens Omſtendighed / ſom der tales om, undertiden brugt om en temmelig lang Tüd, ſom Philologi beviſe med Exempler af Cicerone og andre. Og vi vide ogſaa, at der behofves ikke en ringe Tiid/ til flig Paafund, ſom Canoners Brug; at giere ſaa gemeen og almindelig / ſom hand ſtrifber. Og naar det end ſkiont baade hafde været rum, og var blef vet commune, pda en 10. Aars Tid forend Mandens Afgang an. 1374. faa ſporges endnu; naar var det da forſt opfundet? Dette kand ingen ſlutte af bemeldte Ord og Vidnesbyrd. Imidlertid, ſaaftemt det kunde fee uden at trætte mine Læfere alt formeget/ og uden at misbruge deres Taalmodighed med det, ſom maaſkee ikke mange finde Smag udi, vilde jeg vel profve den Curio⸗ fitet, at indgaae noget dyberei Underſogningen af Tiden, naar Petrarcha hafver ſkref vet bemældte fine Tvende Bøger de Remediis utriusq; Tortunæ; Helſt efterdi alle og enhver af de mig nu befiændte, ſom have efterlade os noget enten om Mandens Liv og Lefnet, eller om hans Skrifter, — flet intet hafve antegnet om denne Poſt. Muratorius hafver endelig giort et Forſog derpaa, juſt ved Leylighed af den nu omtalte Loco, i hans Antigvitatum Ital. Tomo II. Hund ſiger, at efterdi Dedicationen 7 er til Azo de Corregio, og Petrarcha falder ham Fyrſte af Parma, ſaa mage Striftet være eeldere, end an 1344. udi hvilket Aar Azo ſoldte Parma til Marggræfven Obizo af Eſte, Herre over Ferrara og Modena; Thi ellers : og dets 2Cide i Danmark. 267 ellers kunde hand ikke, naar Azo var ſkilt ved Parma, hafve faldet ham ſplendidum natalibusqve clarum virum Axonem Corregium, Princibem Parmen- Sem, Men Muratorius har udi denne Anmarkning gandſte ikke været - lykkelig; Og i hvor ſtor Wrbodighed jeg ber for denne hoyfortiente Mand, ſaa megen fon for nogen lærd Mand i Verden, faa mage jeg dog ſige, at herudi hafver hand ſtorligen taget feil. Til denne hans Vildfarelſe hafver været tvende Aarſager; den forſte, at hand har troet alt for vel, og ladet ſig bedrage af de udi denne Poſt falſke og urigtige Editioner af Petrarchæ Skrifter, og den anden, at hand ikke har giort fig Umage at igiennemleſe Petrarchæ Tilſkrift til Azo. Hvad den forſte angaar / da er intet viſſere, end at mand hafver Edi⸗ tioner af Petrarchæ Latinſke Skrifter, ſom diſſe Ord, eller flig Titel ſtaar ud: ad plendilum natalibusgve &c. &c. ſaaſom de Baſelſte, baade af an. 1854. og 1581. in ſol. Hvilke mage hafve uden Tvifl haft nogen ældere Italienſk Edition at folge: Ligeſom jeg og hafver feet tvende ſmaa, trykt til Geneve 1610. og 1619. in 12. hvor der ſtaar, ad o- nem Corregium, Principem Parmenſem amicum ſium; Og de fortgaagende Ord (Hlendidum nat. cl. Vir.) udeladte. Men naar mand vil efterſee i de rette gamle Editioner, ſkal det ikke ſaaledes findes. IJ det Kongl. Bibliothek her i Kiobenhafn hafves tvende, begge trykte til Venedig, og in folio. Den ene af 1501. impenſis Andrew Torrefani de Aſula per Simo- nem de Luere; Den anden af 1503. per Simonem Papienſom diclum Bivila- gvam. Og Herr Conferentz⸗-Raad Thot haver i fit ypperlige Biblio⸗ thek endnu en ældere, trykt til Baſel an. 1496. per Magiſtrum Joannem de Ammerbach. I ingen af diſſe tre findes nogen ſaadan Titel ad Azenem Corregium Principem Parmenfem ; men uden ald Stats: og Elogio, blot alleene Dette /a Azonem… Nemlig det heder: »Inſigne ac plurimum con- ſolativum opus Franciſci Petrarchæ, Poëtæ atqve Oratoris clariſſimi, de Re- e mediis utriusqve Fortunæ, ad Aronem. Suͤaledes ſtaar baade for ved Tilſkrifts⸗ Fortalen; ſaaleedes ogſaa uforandret for ved hver af de tvende Bøger, i alle bemeldte tre Editioner. Endnu i en liden Edi⸗ tion af omrorte Skrift for fig ſelf, trykt til Lion hos Clement Baudin 157 7. in 12. heder Titelen for Tilſkriftet: Franciſci Petrarchæ Poëtæ Ora. torisqve clarisſimi de Remediis utriusqve Fortunæ ad Azonem epiſtolaris " ” præfatio.” Ja i den Italiœnſke Overſattelſe, ved Remigio Fiorentino, trykt til Venedig høg Gabriel 9 22 * 1549. in 8. blot alleene ad Azone. 2 2 Alt⸗ 268 H.G.om Byſſe⸗Kruds Opfindning Alt ſaa er dette Tilſatt med Principis Parmenſis Titel ufeilbarligen nyt / g ald rig i Verden af betrarcha ſelf. Jeg er forſikret, at det er forſt blefopen indſatt af en Editore, (ikke veed jeg hvem , eller naar /) til at rette og fo⸗ rekomme andres Irring, der hafve troet, at denne azo var een af de Marggrafoer af Eſte, Herrer 1 Ferrara, af hvilke mange hafde det Mafn Azo, og der iblant een, ſom lefvede i Petrarche Tider, og var langt meere befiændt og nafnkundig, end Azo de Corregio af Parma, Thi at ſaadan Vildfarelſe virkelig made være hendet / og indkommet i en Edition af bemeldte Bøger; kand beviſes med de Tydſke Oveeſet⸗ telſer ; hvoraf jeg bekiender det jeg ikke haver ſeet den eeldſte / men tven⸗ de andre, ſom mand treffer adſkillige Editioner af. Den ene er giort af een ved Nafn stephan Vigilius, udkommen til Augsborg an. 1539. in fol under den Titel, Glucksbuch , beydes des Guten und Boͤ⸗ ſen &c. Den anden heder, Troſt⸗Spiegel im Gluck und Un⸗ glůck &c. trykt til Franckf. 1584. faa og 1604. ligeledes in folio. I beg⸗ ge diſſe Overſættelſer / ſtaar for ved Dedicationen, ſaavel ſom foͤran i den anden Bog: An Herren Aronem Eſtenſam, Hertzogen zu Ferrar. Og ſaaledes feer man, at Auctor til den af Muratorio paaberaabte, ſaavelſom af Thomaſino; i hans Perrarcha redivivo cap. 6. pag. 20. og i viſſe Editioner anførte Titel, 4 Azonem Principem Parmenſem, vel hafver haft nogen Foye, til at underrette Folk om, hvo denne Azo var; (nemlig ikke A20 Eſtenſis af Ferrara, men Azo Corregius af Parma,) men hand har haft uret udi at bedrage Folk og gifve ſligt ud for Petrarche egne Ord. Ja jeg tor end ſige mere; at Petrarcha neppe nogenſinde hafver faldet denne Azonem med Fyrſtelig Nafn og Titel; ſaalidet, ſom og Azo ſelf hafver brugt / eller nogen Skribent af de Tider tillagt hannem den, i de fage Aar medens hand og hans trende Brodre hafde Herre: | dommet og Regimentet i Parma. Thi de vare i forſtningen tilſam⸗ men fire Brodre, simon, Guido, Azo, og Johannes, Sonner af Ghi- berto de Corregio, hand ſom an 1303. fordref det Kæyſerlige Partie, eller de Gibelliner og bemægtigede fig Regeringen i fin Faderne- Stad Par⸗ ma, under Nafn af Domino & Defenſore, men blef nogle Aar derefter igien udjaget af fit Pominio med fin hele Famille. En lang Tiid, nem; lig nogle og Tyfve Aar derefter, fik de Herrer Scaliger af Verona, Parma ind, hoilket meeſt ſkeede ved Hielp af de Brødre Corregü, og deres ftærfe Partie. Deres Soſter hafde og haft een af Scaligeris til Sy ade; dds dets AEldei Danmark. 20869 — ſſß —— b＋ 4ů—6— — — ——v———— — — TT og vilde være ene Herre. Men da Broderen fif nøgen Medhold af viſſe Naboer, blev Azo frygtſom for Ubfaldet, og reſolverede derfor at oplade og fælge Parma til Marggrafve Obizo af Eſte, Herre i Ferrara, for 66000. Guld⸗Gylden. Hoved⸗Documentet, ſom kaldes Decretum populi Parmenfis > hvorved Parma kom i Obizo hans Vold; haver Mura- torius ſelv Ord fra Ord indfert i den anden Tome af ſine Autichitd Hen Pag. Jof. ſcgd. Og i dette Document kaldes de tu Brødre; ſamt og Simons Son Cagnolus, med ingen anden Titel, end Nobi/es viri, Aso, Johannes, & Cagnolus de Corregio. Den ældre Broder, Guido, nœfnes ikke; thi ham haf de de andre faget bort. Kort ſagt; Jeg er faa got ſom vis paa / at det ikke ſkal findes, at Azo er faldet Princeps Parmæ, enten me: dens hand var Dominus, nemlig indtil an. 1344. in Octobri eller derefter, i nogen Jlalicnſt Hiſtorie af Seculo XIV. Saavidt gaaer mit forſte Argument. Det andet ſkal endnu giore Tingen langt meere aaben: bar / og tilfulde opliuſe, det Muratorius ikte har været i ſtand til at flut⸗ te noget om Tiden, ſaa lange hand ey hafde gifvet agt paa og laſt med Eftertanke Petrarche Dedication igiennem til Azonem. Thi af ſamme Tilſkrift er det fag klart fom Solen, ar Auctor ey har ſkrefvet den i de forſte 10. Aar, efter at Azo var (filt ved fit Herredomme i Parma. Dette er at ſige: Bemeldte Dedication er ſkrefven ufeilbarligen efter an. 1354. ja vel en god Tiid derefter. Petrarcha taler deri om Azonis ſtore udſtandne Gienvordigheder, og den ulykſalige Sklebne ſom hafde tref⸗ fet ham i mange maader, deels ved ſvare og haarde Syagdomme; deels ved gorfølgelfer af fine Fiender; at hand paa een Tad hafte været: en Herre i ſit Federne Land, og fordrefven deraf i Landfloͤgtighed; for» ladt af alle Venner; bragt fra ſtorſte Riigdom til yderlig Nod og Fat⸗ tigdom med videre: Endelig / at hand maatte flakke omkring og ſkiule ſig imedens mand paagreb hans Tilhængere og Tlenere, ſom blefve - printe og ilde medhandlede; ja eee hans Huſtrue ; og det ve 3 reſte 270 I. G. om Byſſe⸗Kruds Ovfindning reſte hand hafde, hans Born i Fangſel, og lod ham intet tilbage til Troſt. Alt dette ſtaar i bemaloͤte Tilſkrift. Og diſſe ſidſte Ovd, om Azonis Landflygtighed, og Efterſtrebelſe vaa Lifvet, om hans Hu⸗ ſtrues og Borns Fengſel, hans Tieneres Pinſel &c. er alleene nok til at beviſe, havd jeg ſagde, nemlig at det ey kand være ſkrefvet for det Aar 1354. ſaaſom diſſe Ulykker vederfores ham juſt i dette Aar. Hi ⸗ ſtorien er denne / og bliver i adſkillige Italicnſke Hiſtorier og Kroni⸗ ker, ſom vi har at takke Muratorio for at de ere komne for Liuſet / for⸗ talt paa ſaadan Maade: Azo de Corregio, ſiden hand og hans Brødre vare af med deres Herredomme i Parma, begafve de ſig hver ſin Vey, til andre Herrer i Italien af deres Svogerfkab og Slegtſkab. Deres Soſter hafde, ſom jeg for ſagde, været gift med Alboino de la Scala, Fader til Maſtino Scaligero eller de la Scala, ſom bemaldte Brodre Corregii toge Parma fra, og Azo hafde ſelf til ægte Aloyſi Gonzagæ, Herre i Mantua, hans Dotter. Maſtini Scaliger! Son var Canis Grandis Scali- ger II. Herre i Verona og Vicenza. Til denne fin Slægt, nemlig fin Soſters Sonne Son, begaf Azo fig; efter Maſtini Dod, an. 1353. o g ſtod hannem bi i hans Regerings Sager; Anno 1354. forſt i Aaret gior de Canis Scaliger en Reyſe til Tydſkland, for at afgiore nogle Sager wed fin Gemahlindes Broder, Marggrafve Ludvig af Brandenborg, Kævfer Ludvig af Bæyerns Son. J fin Fravarelſe fatte hand Azo til Stadtholder, og betroede ham Regieringen at tage vare. Canis haf⸗ de enllægte- Broder, ſom hedde Fregnano. Denne tog fig ſtrax for at . bemægtige fig Staten og Herredommet; og uforvarendes om Natte⸗ Tide forraſkede Azonem, ſom, da hand var ubevæbnet, og fane ſig ingen Redning, gaf fig i hans Billie, og ſimulerede faa længe, indtil hand kunde komme bort med Lifvet: Drog ſaa til Ferrara, og der vente⸗ de hvorleedes det vilde lobe af; ladende ſin Huſtrue og Born tilbage i Verona. Fregnano blef lykkelig i Begyndelſen, ved det at hand om Mor⸗ genen lod udraabe , at hans Broder Canis var dod paa Reyſen; Hvor⸗ paa Folket tog ham ſtrax an for deres Herre. Men det varede ikke lan⸗ ge, førend Canis uformodet kom hiem , og indfandt fig til Vincenza. Hans Svoger, Marggrafven af Brandenborg, kom ſtrax efter, med en⸗ deel Krigs Folk hannem til Hielp. Fregnano blef flager og omkom i Flugten: Canis blev befæftet i fit Herredomme, og lodden omkomnes døde Legeme ophange. Derpaa lod hand opſoge / og ane ſkarp Execu Execution oføerenMængde Menniffer, ey allene dem / ſom hafde vær tuam niterentur, iidem ipſi de nulla alia re concordes, in tuum mox exi- ” tium qvaſi communicato conſilio conſpirarent. Et par quidem tuum Caput ”infødiis peteret, auro prius, ac gemmis, largiftuisgve muneribus tot per annos ” propitiæ ac faventis fortune, & (quæ his omnibus gravior jadtura eſt,) amicis ” atgve clientibus , univerfågve familia duris quidem, fed diverfis tormentur umi ac mortium generibus ¶poliatum, pars, quæ clementior fuit, illud ingens pa- trimonium, terras, homines, domos, oppida, invaderet, ut qui modo te v yiderant, mox e ſummis opibus ad inopiam redadium, ceu aliqvod fortune pro- ”digium mirarentu. Nihil omnium præter carcerem defuit, ac mortem, gvamvis nec curcer difuorit, dum fidilfima conjux, & pars tuo- um vifzerum nati ommes, natæque ab hoftibus capti eſſont, nullo prorſus tibi relicto ſolatio tantæ prolis. Nec mors quidem, dum & tu ſecum asſidue lu- ctareris, & unus ex filiis, jam tunc teneram & inſontem animam in carcere po- allet.“ Nu troer jeg ikke heller / at Petrarcha hafber W 0 foren 4 272 Ul. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning ferend at bemeldte Forfolgelſer vare of erſtandne; og Hiſtorien ſiger, at det varede en lang Tiid, førend Azo fif fine Born rangoneret. Og ef⸗ terdi Gelen blef ſtagende for hans Huus, faa længe Canis Grandis lef- vede, faa maaſkee det har og ligeſaa lang Tiid henſtaaget med Azo's og og hans Famill:g Frihed, nemlig da den yngere Canis III. med det Til⸗ nafn Signorius, myrdte fin ældre Broder, den benæfnte Canem Gran- dem II. eller Rabioſum, hvilfet ſłeede an. 1359. in Decembri. Allſaa giæt⸗ ter jeg, det Perrarchæ Bog er ſkrefven eller rettere udkommen fra hans Haand circa an. 1360. Thi at den er ſtrefven efter an. 1354. er nu de⸗ monſtreret. Endnu et andet Beviis om Tiiden: Der findes iblant Petrarchæ Brefve, nemlig inter Epi//o/as rerum Senilium lib. AV et Bref ad Fvannem Priorem Magnæ Carthuſiæ, ſom er det ſidſte i ſamme XV. Bog. Derudi taler hand om bemeldte fit Skrift de Remediis ad utramgve For- tunam, ſaaſom et Arbeide hand ikke endnu hafde færdigt; men var i Verk med: n mihi liber in manibus, de Remediis ad utramqve fortunam, in gvo pro viribus nitor, & mea, & legentium pasfiones animi mollire &. &c. item / at hand den Tiid var kommen til det Capitel de Triſitig & Miferia, hvilket er juſt det 93. i den Anden Bog. Hand beretter og / at ſelf⸗ ſamme Dag, ſom briorens Bref kom ham tilhende, ſkref hand daa dette Capitel, og blef ſaaleedes meget opmuntret i fit Arbtyde. Nu findes vel ingen Aars⸗Tal næfnt ved dette Bref; Men Staden hvor Petrarcha den Tiid opholdt fig, ſtaar næfnt i det naſt⸗foregagende ogſaa til hemeldte Prior med diſſe Ord: in Mediolanenſi Curthuſis, ui nunc habito, VII. Call. Majas. Og at dette var udi Aaret 1357. det kand klart⸗giores af en anden Epiſtels dato, ſom er in /ibro Variar. Epiftola XIII. (vag. os. edit. Baf.an.1581-) hvor det heder: Scripra rurali calamo in domo Canthuſiæ Mediolan, ubi & æffatem ago, Cal. Septembr. ad vefperam 1357. Og hermed meener jeg da at hafve fuldbyrdet mit Forfæt, ſom var at beviſe, det petrarchæ Vidnesbyrd om Krud og Byſſer, ikke er, ſom den ypperlige Muratorius har troet, ældre end 1344. men temmelig meget yngere; Ihvorvel det er gammelt nok, naar ſomhelſt hand kun⸗ de ſkrifve an. 1357. eller 1360. at Byſſer vare den Tiid ſnart ligeſaa Almindelige ; ſom noget andet flags Vaaben. At — — AR og dets Holde i Danmark. 273 At elleve Petrarcha haver udi ſamme Ord talt om deflige Ma- Chiner af Trae, (fulmen quod ligneo ꝙvidem, ſed tartareo mittitur inſiru- mmento, ) der mage ingen ſtode fig paa. Hand har gandſke viſt ſeet nogle ſaaledes giorte. Hvilket ogſaa ofte ſkeede, lenge efter hans Tider, nemlig at mand havde Tree⸗Canoner, belagde med ſterke bog tykke Jern⸗Ringe. Saadanne ſeer mand ogſaa afmalede i Kober- ti Valturi ode Bog de Re Militari; Hvilken Skribent levede midt i Seculo XV. Ligeſaa udi Montfaucons Avutiqviter de la Monarchie Fran 200%, Tom. III. pag. 228. ſeq. hvor F Attaque de la Baſtille de la Dieppe foreſtilles, ſom ffeede an. 1442. Ja mand har og feet ſaadanne end⸗ nu i det XVI. Seculo. Den Tiid Keyſer Carl V. kom hiem fra Italien an. 1530. blev hand ved München i Bayern imodtagen uden for Byen af Adelen og Borgerſkabet; og de havde hos ſig 100. Ca⸗ noner; hvor iblant een var af Træe 18. Foed lang, med Jern Rin⸗ ge belagt, ſom mand havde taget fra Bønderne i Bonde⸗Krigen ved Raſtad i det Saltzborgiſke. Dette fortæller Cruſius Annall. Srevicor. b. XT. P. III. p. d Derfore har Pantaleon fingeret, i fit Elogio Berth. Schwartzii, at bemeldte Munk giorde fin forſte Prove med Tre ⸗Stykker, og ſiden giorde hand dem af Jern og Malm. In Summa, at bruge Trae⸗Canoner, holder ingen Artilleriſt underligt; da mand har endogſaa nyligen i forleden Sommer (Aar 1744.) læ derom i Krigs⸗Tidenderne fra Tydſktland. Endogſaa har mand dem undertiden af Leder, ſom mand ſiger at Kong Guſtaf⸗Adolph forſt fandt paa. Men at dreye Canoner af Jis, og ſkyde deraf med Krud og ſtore og mange Punds Kugler ofte. og fleere gange, uden at de briſter, er noget endnu artiger / og maaſkee for mange utroligt; hvis dee ikke var bleven proveti Petersborg an. 1740. efter den af D. Georg * sw a 99 Wolffgang Krafft udkomne Beſtrivelſes, og mange 1000 Tilſkueres Vidnesbyrd. : * Saavidt haver jeg da nu fremfort de Vidnesbyrd, ſom jeg har Fundet agte faa gyldige og gig ve, at ey noget kand falde imod dem at ſige: ey paatviflende / det jo fleere maatte være at finde af ſamme fl 0 naar mand vilde efterſoge endnu videre. Dog ere mig end ogſaa forekomne nogle paſlages, ſom jeg ey har vildet reflectere paa, til at ſatte dem iblandt de andre, og fer ikke holde dem e i m ”gregarius , machinas mænijbus arcis Vielonæ admoveret, a milite Mariano gi boinbarde, tum primum in Germania invent, nec dum Lithua- no militi vifæ, trajectus fuit” Og den Jeſuit Albertus Wijuk Kojalo- Wicz, ſom, efter Sarniczky, har ſkreven Viſtoriam Lituanam, har ud⸗ pyntet ſamme paſlage ſaaledes (lib. 7. ad an. 1328.) Anltam flra= gem fuccedentes vallo Lituani acceperunt ab inſolenti hactenus ar- «morum genere. Fi//ulas enim ferreme, gvæ pulvere pyrio & glubis ne- crntæ, conceptum intra pu uerem flummam evomendo, måge føémulimpetuvehe= ementiqre cum fragore gloßum in adverſos ejicerent, jam tum ad I ruſſor um Sy fin porueniſſi memorant noſt rater. Ingenioſum hujus ſeculi inventum, aſed og dets Ide i Danmark. 5 275 d ded qvod omnem veteris militiæ gloriam inſigniter prodegit-— Hoc teli genere Gediminus trajectus, cum oppugnationem ferventius Linſtruit ac urget, inter ordines exanimatus concidit.“ Men hvad for Documenter diſſe tu gode Mænd har havt; for dette, lader jeg urandſaget: ja jeg meener, at det ey heller behøves at bemoye fig om. Dlugoſſus, ſom er en langt ældere Hiſtoricus, og / uagtet alle hans mange og ſtore Feil, dog den beſte af alle Polfke, ſtadfeſter andſke ikke denne Snak, om Byſſernes faa tiilige Brug i de Lande. Hand gior endogſaa dette Krigs⸗Tog, ſom de andre tu omtaler, og Beleyringen for Wieluna, over en Snees Aar eldere, og fætter det til annum 1307. Ja hand ſiger, at Gedimin blev ſkudt, ikke med en Byſſe, men med en gloende Piil. Erat inter obſeſſos Pruſſiæ unus Crucifer ſgittandi peritus, & qvi ob id ſagittariorum f Magifter vocabatur, qvi igneis ſagittis barbaros vexans, dierum una Pucem Lituaniæ Gediminum ignoũ ſagiti per corpus.transfixit, à qvo FCvulnere moribundus animam illico exhalavit.,, Saaledes haver ogſaa Matthias de Miechovia in Chronico Poloniæ, og udaf hannem, Caſpar Schuͤtz i fin Preußiſke Krønike berettet Tingen. Om Dlu- goflo vil jeg dog herved giore denne Anmerkning, at hand er een af dem, der betiener fig af det Ord Bombarda, naar der tales om de gamle — Blider eller Krigs⸗Machiner. Hvilket mand finder hos ham, ey al⸗ llene in anno 1330. pag. 099. og 10. men ogſaa længe tilforne ad an. 1256. ja ogſaa ad an. 1226. Saadant bekrafter dog flet intet Nau dæi for omtalte Meening; ald den ſtund mand ved, at Dlugoſſus har levet indtil an. 1480. og derfore givet ſig ſaadan Frihed at mis⸗ bruge Ordet; paa ſelvſamme Maade, ſom jeg har tilforne ſagt om Theodorico Engelhuſio, Luca Pulci, og flere. In Summa, jeg leder og fpørger endnu efter en Skribent, der har levet forend an. 1300. og har brugt bemeldte Ord. Tingen i fig ſelv angaaende, med Vished ſkal vorde udfunden. nemlig Byſſe⸗Krudet , da bliver endnu mit aldſte upaatviflelige Beviis derom; det ſom Du Cange har fundet af an. 1328. da alligevel dette ſelvſamme giver tilkiende, at Opfindingen maae endnu være ældere: Men hvormeget aldere/ er, faa vidt jeg veed af at ſige, en gandſke mørk Sag; og ſtaar derhen, om den nogen Tiid Mm 2 Ja 275 H. G. Om Byſſe⸗Kruds Opfindning Ja hvad Vished kand der vel ventes, enten om Tiden, naar denne Kunſt er opfunden, eller om Landet og Stadet, Hvor det er ſkeet? Naar vi finde, at Morerne i Africa have havt den lige ſaa tilig, ſom de CEhriſtne, om ikke længe tilforne: Saafremt det er ſandt / ſom Don Pedro Biffop i Leon (Legionis Epiſcopus, og ikke Jugdunenſis, ſom den ſtympers Majolus tre gange falder ham,) be⸗ retter i Kong Aſphonſi XI. Hiſtorie, at udi et Soe⸗ſlag imellem Kon⸗ gen af Tunis og den Moriſke Konge i Seville, ſom ſkal være holdet forend det Aar 1330. havde de af Tunis nogle Jern⸗Machiner, gior⸗ te ſom lange Tønder, af hvilke de ligeſom kordnede med Ild. Og Mariana Vidner; efter de ældere Krenikers Fortelning, at den Tiib Algezira blev beleyret af ſidſt⸗bemeldte Kong Alphonſo XI. af Caſtil⸗ len / anno 1343. og Spanierne af deres gammeldags Steen-Blider ſkiode Steene ind paa Morerne, ſparede diſſe dennem igien mid Ild og 3 der gave forſkrekkelige Knald. Den velbelæfene og fornuftige C Beretning (i fin Chronodogie ad annum 1342.) giort ſaadan Reflexion: „Si hoc verum eſt, bombardarum inventio antiqvior eſt, „qvam putatur; aut Bertholdus Schwartz Monachus, vi „tormentarium pulverem invenit, ante hæc tempora vixit., Ja den gøde Calvifius haver. ſiden i fin heele Bog, ingenſteds vildet hævne bemeldte Schwartz; tvert imod andre Chronologo- rum Maneer, der alle ſamtlige fætter ham ved 1380. eller 1379. Et andet Raiſonnement derover haver P. Charenton giort, udi hans Franſke Overſcttelſe af Mariana. Dette luder ſaaledes: Il eft aſſez ſurprenant, que les Chretiens Eſpagnols n' euſſent dans ce Siege ni P uſage ni meme la connoiſſance de! artillerie, & qu dau contraire les Maures i” en ſerviſſent; cela montre que ceuxci ont plus de genie & de curioſitè pour les nouvelles inventions, queen auroient les Eſpagnols de ce temps-ld. I Artillerie & les ronologus Sethus Calviſius haver ved denne Marianæ Cunons qiunt et“ invent en Allemagne & par dus Chibtiens, il étoit plus naturel que les Eſpagnols en euſſent l ufage & la connoif- ”fance avant les Maures.“ Men jeg maatte ſporge, hvor kand — P. Charenton, eller nogen, fætte faa ſikkert og viſt / (ſom et prin- cipium, contra. qvod non diſputandum, ) at Canoner ere forſt op⸗ fundne i Tyoſkland, og ved de Chriſtne? Helſt naar der betragtes den 1 * 9g dets 2elde i Danmark 277 den ſtore Uſamtydighed iblant Skribenterne, endogſaa de Tydſte/ (ſom vi nokſom af det foregaaende have hørt, ) om Inventionens Tiid, Stad, Perſonen, og alle Omſtendigheder? Mon de ikke lige faa rimeligen kunde være komne fra Morerne i Africa, og igiennem Spanien og Frankerige til Tydſkland? Thi at Saracenerne ellers have, fra langſommelige Tider af, havt den Kunſt at kaſte Jid udaf Fyr Morſer/ og betient fig deraf udi den Krig imod Kong Ludwig den Hellige, midt i det XIII. Seculo, det er gandſke aabenbar, og vidtloftigen ſamt heel omſtendeligen fortalt af Jonville, ſom var ſeld med / og meer end nokſom ſage og erfarede det. (vid. Memoireside Fonville chap. 28.) Alleniſte dette finder mand ikke, at der folgede Kugler med denne Ild, eller at udaf det ſlags Machiner eller Morſer blev andet, end en forfærdelig Ild og gloende Materie udſprudet, der gay et ſkrakkeligt Knald, tændte og ødelagde hvad ſom den fandt for ſig, og kunde ey flukkes uden med ſtor Nod og Vanſkelighed. Jonville Falder det ogſaa Jen Gregois; Og har da vel været af ſamme flags Ene Creco, hvorom her og der tales hos Scriptores Byzantinos, og ſom Du Cange nokſom har beſkrevet i fine lærde Anmærkninger over Fonville, pag. 71. & ſeq. og over Lale Hlardunin. Men denne Kuͤnſt er udi Grakeland og Aſien over Tuſinde Aar gammel. Sand har og Compoſitionen af deſlige Materie, hos endun meget ældere Scri- ptores poliorceticos, i ſar udi Julii Africani (%ige; hvorom videre er at læje hos llaacum Voſſium, i hans 0k/ervarionibus cap.XV. pag. 4. . Af ſaadant flags kand maaſkee Judianernes gamle Kunſt have veret, hvorom baade bemeldte Votlius, faa og Thomas Hyde udi fin Hi/oria Shabiludii pag. 175. fr. handle. Da ogſaa en god Deel almindelige Skribentere , naar de handle om Byſſe⸗Krud, pleye at giere Vaſen af denne Kunſtes EIDE hos Chineſerne, ja ſomme ville meene, at den Europeiſke Opfindere kand have faget den derfra; faa ſiunes mig ufornodent at igientage, hvad ſom andre udaf Conſelvo Mendoza; Jo. Hug. Linſchotano, Jo. Petro Maffejo, Alexandro Valignano, Andrea d' Aguirre, Trigaut, Jarrigue, Martinio, Nela- gonibur Miſſionariorum, Kircheri China illuſtrata, og Voyages de Taver- nier have citeret, og alleene noyes med at anføre hvad den nyeſte Stkribent om China P. du Halde haver derom, udi fin anden Tomo (Pag. E. ell. in fil.) Quoique fuſage de la poudre ſoit ancien & la ; M m 3 . Chine, — 278 Il. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning Chine, Tartillerie y eft aſſe moderne, & Ton ne s' eſt gueres ſervi . de la poudre dépuis fon invention, que pour les feux dartifice, den quoi les Chinois excellent. II y avoit cependant trois ou quatre Bombardes courtes & renforcèes aux portes de Nanking, aſſez danciennes, pour faire juger, qwils ont eũ quelque connoiſſance de Fartillerie. Ils paroiſſoĩent cependant en ignorer Puſage, & el- les ne ſervoient lå, qu ᷑tre montrées comme des pièces curieuſes. Jeg vil ikke tale om den hos de gamle Poeter omtalte Salmonei Ild og Torden; ey heller om Keyſer Caji Caligulæ Kunſt at ſkyde Steene og Ild af en Machine op imod Himmelen med ſtort Knald og Bra⸗ gen; Hyvilket en alvorlig Hiſtoricus Dio Caſſius bevidner, imod En⸗ den af fin ode Bog. Dog maae jeg lee ad nogle ſinage halvdærde Criticis, der holde begge diſſe narrationer for Fabler; i ſer den for⸗ ſte / fordi den haves hos Poeter. Men min Tiid er nu ikke, til at indlade mig her i denne Diſputation, hvor jeg alleene handler om Byſſe⸗Krud. Mit Sporsmaal bliver ikkun dette, om ikke de Afri⸗ canſke Morers brændende Matcrie eller Byſſe-Krud, hvorom Bi⸗ ſkopen af Leon, og Mariana have talt; og hvortil ogſaa brugtes Lad⸗ ning med Jern Kugler, haver været næften af ſamme Art og Com- poſition, ſom vores endnu brugelige? Og folgeligen, om ikke de Chriſtne have lærdt dette Arcanum af dennem, ved Begyndelſen af det XIVde Seculo, eller da omtrent, ſom mand ſiden tid efter anden i Europa har raffineret? Det er jo en befiændt Sag, at de Chymiſkfñe Studeringer, hvoraf Byſſe-Krud u⸗imodſigeligen er en Frugt, bleve, i de Seculis og forhen, vel faa meget; ja mere, øvede hos Sara - cener, Araber, og Morer, i Africa og Aſia, end de bleve i Europa. Dette erindrer jeg mig ellers at have læft, at mand i forſtningen, baade i Frankerige og Tydſkland, holdte Kunſten hemmelig, brugte den ſparſom, ja ligeſom undſaae fig derved, ſom noget halv-u⸗erligt, og ikke uden den yderſte Nod at bruge, ja ſaaſom en umenniſkelig mor⸗ diſt Kunſt, ſtridende imod den lovlige gamle Krigs Brug. En an⸗ den Aarſag, hvorfore Kunſten blev fag maadeligen i ferſtningen brugt, og at mand finder faa ſparſommeligen talt Derom, førend an. 1380. har beſtaaet i den Ubehændighed at omgaaes ret dermed, forend Haandvarket blev ved Tiid, Ovelſe og Eftertanke bedre lerdt, og mand paafandt at gjøre Canonerne beqvemmere: Hvorom Ge É og dets 2Clde i Danmark. 279 dini i fin forſte Bog, pag. 25. giver og nogenledes Forklaring. Saa beholdte mand og længe derefter, ja indtil i det XVIde Seculo, end⸗ nu det gamle ſlags Artillerie, med Blider, Muurbrakkere, Tra⸗ bukke og deslige; item Buer og Piile, tillige med Canoner og Byt ſer. P. Danmel bemærfer dette rigtigen i hans /. de la Mil. Franc. "livre 6. chap. s: ſigende: Quoique les armes à feu àient avec le tems fait diſparoitre les autres, on fcait toutesfois, que pendant plus de deux ſiecles on s eſt ſervi en mème tems des unes & des autres, p puisqu il y avoit encore des flèches dans les dernieres annèes du ”regne de Francois I. & méme dépuis. Hyilfet er at ſige, ind⸗ til midt i det 16de Seculo; Thi K. Frangois I. døde an. 1547. d. ult. Mart. ; Vel burde her ogſaa tales noget om den berømfe Engelſke Munk og Alchymiſt Rogerio Bacon; Efferdi dog endeel af hans Profeſſions- Brodre og andre Chymiens Elſkere, ſaaſom vores Dr. Olaus Bor- richius, Dr. Morhof, og flere, (ikke at tale om den Halliſke Obfer- vatore, Im. A. Difført. XII. de Pulvire pyrio, ſom er en meget maadelig piece,) ville endeligen have ham til den forſte Krudmagere, og at ' hove beſkrevet ſamme Kunſt et heelt hundred Aar, førend Berthold Schwartz kom frem; at forſtaae, naar denne ſidſte ſkal høre til det Aar 1380. Viſt er dette, at Bacon, ſom levede i det XIIlde Secu- Io, og ſkal være død Aar 1284. har ſkrevet en liden Tractat, 4% e. eretir Mirabilißus Artis & Nature; (der er intet mindre end rar, ſom dog nogle ville meene, efterdi den foruden flere Editioner, ſtaaer i den Baſelſke Penu artis auriferæ, det Strasborgiſke Theatro Chemico, ja og i Mangeti Biblioth. Chymica.) Udi denne Tractat tilkiqndegiver hand tydelig nok en flig Compoſition. Paſſagen er ey vidtloftig. Naar hand har talt om lene Græco, og Luminibus perpetuis, fortfarer hand derpaa ſaaledes: Præter hæc ſunt & alia ſtupenda ”naturæ. Nam ſoni, velut tonitrus & coruſcationes fieri poſſunt in ”aére, imo majore horrore, quam illa quæ fiunt per naturam. Nam modica materia adaptata, ſcil. ad quantitatem unius pollicis, ſonum facit horribilem, & coruſe tionem oſtendit vehementem, & hoc fit multis mådis , quibus civitas aut exercitus deſtruatur, ad modum artifici Gedconis, qui lagunculis fractis & lampadibus, LL i . Igne * 280 Ul. G. om Byſſe⸗Kruds Opfind ning ”igne exfiliente, cum fragore inæ ſtimabili, infinitum Madianitarum geſtruxit exercitum, cum 300. hominibus.“ Den Frantzos Blaiſe Vigenere, haver, i fin Tractat de Igne &. ſaleè (Theatr. Chem. Jom. V. p. S.) arriperet denne Bacons Lignelſe, ſom hand gior med Gedeons Kruk⸗ ker, og fremſtiller ret alvorligen, om de og ey kunde haver været 7b zgnel, quos granatus vocant, velollæ ignibus artiſiciglibus inſiructæ: quæ pul- veri bombardicu plane cumveniunt. Morhofi ſin Polybiſtore (Tun II. lib.2.cap.38. er halv vred paa Camden, at hand udi fine Remaines (pag. 207.) ikke har vildet unde fin Landsmand Roger Bacon den Ære af bemelte Invention, men heller folge den gemeene Hob, med at lade ſlig Roes til en Tydſk Munk. Jo. Dee, der har ſkrevet notas til bemelte Ba⸗ cons Bog ſaavelſom Borrichius (de Ortu & progr. Chymiæ pag. 126.) meene, at Roger Bacon haver med Fliid ſkiult og fordult denne ſin Kunſt for Verden, og holdet den tilbage; maaſkee for det me⸗ get onde, hand ſaae at der vilde komme af. Herom kand enhver domme hvad ham lyſter. Og mig ſiunes, at Thomas Hyde haver ikke faa ilde dømt, i fin forhen ommaldte Bog deShabiludio, naar hand ſiger: „Poteſt eſſe & ſæpenumero contigit, ut diverſi homi- 1 „nes in diverſis regnis & climatibus degentes, in idem inventum „caſu inciderint, eorum ingeniis eadem methodo operantibus. „Qvod idem Rogerio Bacono contigiſſe videtur, cum in id ipſum „ſuopte ingenio inciderit, qvod poſtea Anclitzen de Friburg, & „Bertholdus Schwartz perfecerunt & prodiderunt, & qvod olim a- »pud Indos & Chinenſes inventum fuerat, id qvod Chinenſes jacti- „tant. Udi ſamme Seculo, ſom Rogerius Bacon, haver ogſaa den for⸗ nemme Theologus og Philoſophus Albertus Magnus levet; og er død an. 1280. Hannem have og viſſe Folk vildet unde den Prils, at have ſkaffet de forſte Stykker og Byſſer, ſamt Krudet, ind i Verden. Naudeé udi fin Apologie pour lis grande hommes, qui ont etè fanf- ſement ſaulgonnes de Magie, citerer derom en Skribent, ſom kaͤldes Jo. Matthæus de Luna in /ibro de rerum inventoribus. (Denne Jo. Matthæi Lunenſis Bog er langt fra ikke faa anſceligt et Verk, ſom Polydori Virgihi, men beſtager ikkun af faae Ark, og blev forſt, ſom et par- tus poſthumus, frembragt for liuſet af Auctors gode Ven, den SÅ Edet vomte | Rie og dets 26ldei Danmark. 279 —ͤ — ; tomte Auguftino Juftiniano, Epifc. Nebienfi, til Genua 1520. ſiden er den trykt til Hamborg anno 1613. in 8.) Hans Ord liude ſaaledes Cb. le. Albertus cognomento Magnus, Ordinis prædicatorii ſacerdls, primus bomburdam, lomburdulam, & ſclopum manualem excogitavit… Men ſaadan Meening haver ey ſiden vundet nogen Credit; og Naudé undrer fig over, hvorfore Alehymiſterne ikke have taget fig an at holde den ved lige; hvilfet de dog kunde have giort med vel faa god ſtiel, ſom at ſkriwe / det ſamme Albertus havde Lapidem Philoſophicum. Mand er ellers kommen efter, at Rygtet om Alberti M. Krudmagerie haver grundet ſig paa et af de Skrifter, der er udgivet under hans Navn, bog kaldes de Mirabilibus Mundi. Men hverken dette) ey heller et an⸗ det, ſom kaldes Alberti Erperimenta, er hans Arbeyde; Lige ſaalidet ſom den lumpen Tractat de Secreris Mulierum. Fage Srribentere i Verden have haft flig Vandheld i faa hoy Grad, ſom denne lærde Mand, at faae Navn for fan ſtor en Mængde Lapperie og Snaps, ſom de aldrig havde tankt van: Og omendſkient hans befiændte Srrifter, i den Edition mand haver, fylder allerede 21. ſtore Folian- £ i 4 5 7 „* 5 . * ! * ter, kunde mand dog vel fylde eu halv gang faa mange til, med de falſke og ſuppofititiis- Men, da nu nokſom af alt dette er at ſkionne, det den gemeene Tradition, om Krudets Opfindning circa an. 1380. er aldeles u rigtig, faa ſporges, hvad ffal her da blive af Berthold Schwartz? Skal hand udmunſtres af Hiſtorien? Eller mage hand ingen Krudmager mere være? Jeg ſparer, at ingen af Deelene er min Tanke, eller mit Forſct: Hand mage gierne være Krudmager; ja ogſaa have et Sted i Hiſtorien: Det gialder kun om at finde det rette Sted, eller et ohngeferligt Aars⸗Tal, til ham. Hand mage og hede for mig baa⸗ de Berthold Schwartz, og Berthold Weiß; baade Bercholdus Co- lonienſis, og Goslarienſis; Franciſcanus, eller Benedictinus; Alle-⸗ +: niſte ikke Bertholdus Cinber, førend dette Landsmandſkab lovliger er bleven beviſt. Men ſaafremt hand ſkal paſſere for den forſte Kru⸗ dets Opfindere, da fager hand uromgerngeligen flyttes meget hoyere op i Chronologien, end enten Franciſcanernes Hiſtorie⸗Skriver P. Lucas Wadding har ſatt ham, (nemlig an. 1365.) eller Dr. Achilles Gaſſarus i ſine Annaler (h. e. an. 9580 Og ſiden vil det endda n kom⸗ 2 3 — 2 2 — O — 2 O 9 2 * S — * — La — > = gu Kar) — S — 2 2 2 tg — >» > . * 2 == 2 2 D & 2 er 2 2 » E-=y — E * * og blev der fordult ſom et ſtort Arcanum, haver denne Tydſte Alchy- . miſt 283 milt indſeet denne Hemmelighed, og endelig treffet derpaa; faa at hand er bleven dets forſte Opfindere i Tydſtland. Om Conſtanti- nus Ancklitzen har været hans Collaborant; eller denne ligeledes til Freyburg har laboreret og fundet det, imedens Berthold Schwartz var til Colne, eller andenſteds, lader jeg være u⸗decideret. Skulde dette dog ikke finde Bifald, da har jeg endnu een anden Giætning i Hinderhold; for ikke at falde i Ugunſt hos dem, der endeligen og abſolute, med Michael Majer og hans lige, ville have Byſſe⸗Kru⸗ det regnet til vera in venta Germaniæ; Nemlig jeg veed da ikke bedre, TI og dets Aelde i Danmark. end at giore den gode Schwartz endnu et hundrede Aar ældre , efter Meſter Hemmerleins eller Malleoli autoritet, ſom ſiger, at hand var til, hen ved 200 Aar for hans Tiid, hvilket bliver da circa an- num 1250. Hvorved og dette vindes, at ingen kand ſaaledes betage Tydſkland den re, at jo Kunſten hos dem, og ved een af deres r om Landsmend, er bleven forſt i Europa funden, og det førend Roge- rius Bacon, eller nogen Frantzos eller Spanier kunde have nogen Deel deri. At nu Krudet ikke blev brugt, eller noget om Bombardis erfares, forend i Seculo XIV., hvem kand dertil? Men at ſige min oprigtige Meening, da haver viſt nok Malleolus giort Regningen alt for rum, ſaa at vel meget, ja over et halvhundrede Aar i det ringe⸗ ſte, fager deraf at afkappes. Thi ikke at tale om faa mange andre Skribenteres Uvidenhed om Tingen, er den eniſte Ægidii Columnæ - Stiltiendhed hos mig faa vigtig, at ingen ſkal bilde mig ind, det mand havde Krud og Canoner i Europa i hans Tüd, og hand dog intet derom havde erfaret, : Sierde Afhandling. å Hoe ſtaar endnu det Fierde Stykke tilbage, ſom ſkal handle om den almindelige Tradition, at Krud og Stykker bleve aller⸗ forſt brugte i Italien, den Tiid Venetianerne havde Krig med Ge⸗ nueſerne, og beleyrede dem ved Chioza, (paa Latin kaldet Foſſa Clodia, og af ſomme Clugia, hvoraf ſamme Krig kaldes Bellum — Clodianum eller Clugienſe.) Den begyndtes an. 1377. og varede indtil an. 1381. Ingen kand ſige andet, end det jo bemelte Tradi- Nn 2 tion, 284 II. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning tion, at Styfkerne da forſt bleve opfundne, er mangfoldigen bevid⸗ net, igientaget og ſtadfeſtet af ſtore Skribentere, og ſnart af det beſte ſlags Hiſtorie- Skrivere. Hvem ſtulde da andet ſige, end at Tingen maatte være ſand og rigtig? Og det er den dog alligevel ikke. Saa vanſkelig og indviklet en Ting er undertiden, og paa viſſe Stæ- der, Veritas hiſtorica, og faa ſtor Forvarlighed, ſamt vidtløftig Ef terſogning og Lesning giores undertiden fornoden til at udfinde den. Omendſkiont nu bemelte Fortælning findes i en mængde andre Bo⸗ ger, faa vil jeg alligevel nu allene nævne de Italicenſke, ſom have frembragt den, og af hvilke virkeligen alle andre have taget den. Deraf er da den forſte, og ſaavidt mig endnu er vitterligt, den ældfte, Blondus Flavius, i hans Hiſtories Decadis II. Zibro & ſom fi ger, at Venetianerne udſendte en Capitain, ved Navn Joannes Bar- badicus, med 100 ſmaae Fartoy, Slupper og Baade, og en Bom- barda paa hver af dennem, hvilket var den Tid en gandſke nye In- vention, og hver Skud fældede 2 eller 3 Menniſker af Genneſerne. Og i den zdie Decadis forſte Bog ſiger hand: Bombardas, norum ”certe inſtrumentum, quo Venetos in Italia primas bello Clugienſ, qvod cum Genuenſibus geſſerunt, Germanis miniſtrantibus, 4% fuiſſe, often- ”dimus” Efter hannem kommer Platina, in Vita Urbani PP. VI. og ſkriver det endnu klarere: Hac etiam arte Barbadicus uſus eft: venta tum primum a qvodam Tbutonico bombarda fuit, à ſono & tonitru »ſic dicta. Nulla erat ſcapha Venetorum, nullus lembus, qvi non duas bombardas, & eo amplius haberet: qvibus multi Genuenſes, ”ut Are inſolita, nec ad præcuvendum ſcita, opprimebantur.“ Selvſam⸗ me Platina, udi fin Hiri Mantuana lib. 3. naar hand melder, at Franciſcus Gonzaga forſiunede fine Feſtninger med Bombardis circa an. 1390. tilfoyer hand dette: Hoc genus inſirumenti paulo ante, bello Ge. ”muenfi, excogiiutum fuerat. Machiavellus in Hiſoria Hioront. løb I pag. g. „Tra i Genoueſi & i Venetiani per Lenedo Iſola nacquero guerre „importantiſſime, per le quali ſi diuiſe tutta Italia; »6//a qual guerra ” furono prima vedvte le artiglerie, iſirumento nucuo trouato da + Tedefebi.” Joannes Candidus in Commentariis Aquilejenſibus lib. 7. „Genuenſes »poft longam pugnam Joannes Barbadicus armatis lembis qvibus- „dam impoſitis hir, illi tempeftate apud Teutonas inventis, tanta ne „inſolita percalføs > facile repulit,,, Antonius Sabellicus Zincad. IX. og dets JElde i Danmark. 285 lib. IX. „His certaminibus qvidam autores ſunt, hominem Germani — »fangvinis,… ignobilem alioqvi, tum primum bombardæ ufum Venetis Mendiſſe, „cui a ſonitu fit nomen inditum: Hujusmodi machina haud uno in „loco Veneti jam inde ufi dicuntur ad hoſtem proeul inceſſendum: „Qa Genuenſes clade, quoniam id malum alhuc ignotum eſſot, haud me- „diocriter affecti funt., Og endeligen Genueſernes egne tvende Hi- ſtorici: Forſt Auguſtinus Juſtinianus, Epiſcopus Nebienſis, Anna- lium lib. +. fol. 145. hvor hand ſkriver, at Venetianerne havde udi oft⸗ bemeldte Action „la moltitudine di bombarde', irrouate di novo per „ »gueflo tempo & ſeguiva I. effeto ; non potendo i Genouefi fchif- „fare i colpi delle bombarde: Og ſiden fel. ry. Veneziani aueuano „edificata una fortezza ſul porto di Chioza con le bombarde, 7 ufo I dolle quali non haneuanv anchor Genoueſi, e tirauano & all' armata 88 va quelli di dentro, Derneæſt den anden og yngere, for fin herlige Latin beromte Vbertus Folieta, Hiſtor. Genuenf. lib. pq. „Genuenſes „inprimis a bombardis lædebantur, qvas ſingulas ſingulæ (Veneto- vrum) ſcaphæ vehebant: qvod nouum tormenti genus, tune primum in „alia auditum, Cenuenſos nouæ rei ſpecis obftupefædtos inprimit turbabat, „cum ſingulis illarum ictibus duo, aut tres, aut plures etiam mor- „tales exanimarentur., Alt nu alle diſſe Auctoritates, i hvor gamle, upartieſke, heel reputeerlige, og faſt i alle andre Ting troværdige, de end ere, dog fer: intet due, eller bør og kand giæde, til at beviife den omtalte ing, det ſkal jeg ftvar giore bevirft. Jeg vil ikke tale om, at de ere itke gamle nok; helſt naar mand kand finde nogen ældre, og allerhelſt naar mand haver dem der levede, og vare med og ſage Tingen, da den foregik: Thi mand mage lee ad den Jeſult Carolo de Aqvina, 2 ger, at Laurentius Valla kand beſt atteſtere om Sagen, vi fer? ægualis ſuit Bombardis inventis: Og derpaa forer hand nogle Ord "frem, om Vehetianernes Krig ved Foſſam Clodiam, ſom aldrig ere ſkrevne af Valla, men ſtaar hos Volaterranum, en yngere Skribent end Valla er. Men hvad denne ſidſte anbelanger, da har hand intet talt, om Bombardis, uden hvad ſom nok lader ſig forſvare, og har ingenſteds bekroftet den Meeuing, ſom Carolus de Aqvino er for. At hand og levede ægvalis føre bombardis inventis, har hverken hand ſelv 5 Nu 3 f ſagt, 286 H. G om Byſſe⸗Kruds Opfindning mi ſagt / ey heller er det ſandt. Hoved⸗Sporsmaalet bliver her dette, om mand haver nogen Venetianſk Hiſtoricum, der bevidner, at Bombardæ bleve allerforſt brugte af Venetianerne i deres Krig mod Genueſerne ved Chioza, og at dette ſlags Machiner vare tilforne u⸗ bekicndte i Italien, og i fær for Genueſerne? Dertil ſparer jeg Ney; Aldrig en eeniſte Venetianſk Hiftoricus har ſkrevet ligt. Ja Antonius Sabellicus ſelv, da hand ſkrev fin Venetianſk Hiſtorie, haver ikke vovet at ſette det deri, nemlig fordi hand flet intet deſlige havde fundet i Republiqvens Annaler eller Memoires; omendſkiont hand længe derefter haver indført det iſit andet Verk, faldet Enneades, ſom er et flags Hiſtoria Univerſalis; (dog indført det paa andres Credit, og med ſaadan Forord: iam auddores ſunt; henſigtende Dermed uden tvivl til Blondum og Platinam.) Bartholomæus Fa- cius, en fod Genueſiſk Underſaatt, har ſkrevet en egen Hiſtorie de Bello Clodiano, hvilken haves in Iheſauro Antiqvitatum & Hiftoriarum Italie; og der ſoger mand det ligeledes forgicves. Den ſtore Mand Andreas Naugerius, Republiqvens til Venedig egen Hiſtoriographus, fan og Ambaſſadeur til Keyſer Carl V. og til Kong Franciſcum I. har efter⸗ ladt en Hiſtorie paa Italicenſk, hvilken nu forſt for faae Aar ſiden er fremdraget for Liuſet, ved Muratorii Omſorg, i den XXVII. Tomo Scriptorum Italie: Derudi findes den omrorte Krig ved Chioza vidt⸗ loftigen beſkreven; men om Bombardis ikke eet Ord, at de den Tiid forſt bleve brugte. Carolus Zenus var Venetianernes General, ime⸗ dens de holdte Genueſerne beleyrede ved Chioza: Hans Levnets og pyperlige Bedrifters Hiſtorie er beſkrevet af hans Sonne Son, og bemeldte Krig til noye ſammeſteds fortalt. Derudi findes virkeligen Bombardæ nævnte, ſom de, der bleve ſamme Tiid brugte, men ikke ſom nogen nye Invention. Saa ak den kloge og meget flittige Mand Aubertus le Mire, fordum Dom-⸗Herre i Antwerpen og Bibliothe- carius til Bryſſel, haver havt ſtor Aarſage til at ſkrive, (udi fit Chro- nico, ſom hand har tilfoyet Sigeb. Gemblacenſis og andres Kroniker, og hvor hand ved an. 1380. gior Dubia imod den gemene Tradition,) nemlig dette at ſkrive: Atqve, ut de annorum diſcrepantia nihil 6 dicam, qvis Germanum Monachum Venetorum fe bello immi- cſeuiſſe erediderit? Aut ſi ita qvis eſſe contendat, qvæ eſt illa, qvæ- fo, Venetorum hiſtoricorum ſeriptorumve ignavia, ut tam prodi- gioſam b oog dets ÆDE i Danmark. 287 cgioſim tamqve peſtilentem machinam a Monacho inventam ſuis- que traditam non commemorente, 5 i Men diſſe nys benævnte Skribentere tilhobe, Sabellicus, Facius, Naugerius og Jacobus Zenus, ſaa anſeelige ſom de og ere, ſaa dog, hvad vores Weſtion betreffer, kommer de intet imod en Tre eller tive meget ældere, der have levet paa ſelvſamme Tiid, da Krigen ved Chioꝛa blev fort, ja til deels have feet og erfaret ſelv hvad der foregik. Den ſorſte heder Raffain eller Raphael Careſini, Cancel- liere della Signoria de Venezia, ſom var een af de redelige Patrio⸗ ter, der udi Republiqvens yderſte Nod, da Genueſerne havde ind taget Chioza, tilbode fig med Liv, Gods og Formue at komme Fa⸗ dernelandet til hielp, og bleve ſiden, efter Krigen var endet, velbe⸗ lonnede derfor. Hand, KRaffain, gik og ſelv med fine Folk i Krigen, imod Genueſerne, an. 1379. og underholdt paa fin egen Bekoſtning et Antal Mandſkab, ſom koſtede ham ſtore Penge. Siden har hand, udi en Conzinuarion hand har ſkreven til Andreæ Danduli, fordum Doge til Venedig, hans Chronicon, indført et omſtendeligt Dag⸗ Regiſter paa hvad ſom paſſerede i bemeldte Krig. Og efter hans u⸗ imodſigelige Vidnesbyrd, (ſaavel ſom de andres, jeg ſtrax efter ſkal navne,/) er det faa klart ſom den liuſe Dag, at Stykker eller Bom- i ct: var ingen nye Ting i denne Krig: Ia langt fra, at de bleve brugte allene af Venetianerne; Thi begge deres Fiender, baade Ge⸗ nueſerne, faa og Paduanerne, havde lige ſaavel Bombardas i ſtor Manade, og ſtiode undertiden vel fan ſtark paa Venetianerne og de: res Verker dermed, ſamt og til Soes paa deres Galejer, ſom Ve netianerne paa dem. Herpa kunde anføres af hannem mange pal ages til Beviis; Men jeg vil ikkun for kortheds ſkyld, udvalge den om Actionen til Sees af den 13. Junii 1379. hvori Genueſerne med et ſterre Antal Galejer, ſom alle havde Stykker paa, fatte an paa Ve⸗ netianerne, imedens ogſaa de andre Genueſer, ſom vare indſluttede i Chioza, ligeledes beffrøde dem med Bombardis; Og da ſiger Raf fain Careſini: Non obſtante, qvod hoſtes a fronte ganuenſer, aut ein Clugia detruſi a latere, niterentur cum bombardis Galeas naſtras of- fendere, Divina clementia mirabiliter operabatur in nobis; erant "enim 33. galeæ ſibi iuvicem imul junctæ, ad remoi um extenſio- | nem 288 H. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning nem contiguæ; terribiliſimi bombardorum lapides copioſe & fine inter- e miſſione exibant. Nullus tamen unqvam galeam aut hominem etetigit: incredibile auditu, mirabile viſu. Cadebant namqve ante, cyel poſt, ſeu inter remorum palaturass - . Ducalis Igalea majori humnbardarum & hoſtium periculo ſubjacebat. “ Saa ſiger hand og ſtrax tilforne, at førend de komme hinanden faa nær aliquamdii hinc inde boimbardatum, ſom vi endnu ſige, at de ſpillede for paa begge Sider noget med Canonerne. Item, paa en anden Stad, om Paduanerne, Genueſernes allierede, hvorledes de med deres Styffer vilde forhindre Venetianerne at kaſte Folk ind ien Faſt⸗ ning: Licet undiqve in farmam crucis machinæ & hombarde ¶ adua- %norum) non ceſſaront, tamen nocte, invitis hoſtibus, auxilio opti- cmorum virorum recepto, hoſtilis rabies, dum pugnat, dejicitur.“ Og dette mage være nok af ham, ſom vidner om det, hand ſelv var overvarende, og tog fin Deel udi med fine Medborgere. Den an⸗ den ſkal være Daniel Chinatius (paa Italicnſk Chinazzo.) Hand le⸗ vede ogſaa paa ſamme Tiid, var nærværende, fane og hordte hver Dag hvad ſom ved Chicza blev foretaget: og har derom forfattet een faa omſtendelig Hiſtorie, ſom i Verden kand forlanges, kaldet, Chronica della Guerra di Chioza tra li Veneziani e Cenou i. Heri finder mand Bombårdas overalt, hos Venetianerne , paa deres Galejer, paa deres opkaſtede Volde, pan Taarne, Slotte, og Udenverker, J Hav⸗ nene og hvorſomhelſt enten Anfald eller Forſvar var fornøden. Sag treffer mand dem og ligefuldt paa Genueſernes Skibe, og pan des res Verker, ſom de opkaſtede i Chioza, plantede imod Venetianerne; ja man fornemmer ligefuldt af dem hos Paduanerne, der holdte med Genua imod Venedig. Sligt læfer mand hos denne Audtor ikke eet ſteds, men 100. Steder, ſommetider 3. a 4. gange paa hver Side. Naar mand kommer til den Action, hvorom de almindelige og for⸗ hen opregnede Skribentere, Blondus, Platina og Vbertus Folieta tale, og hvori: Canoner, efter deres ſigende forſt ſkulde være ſeete (dette var in Auguſto 1379.) da heder det hos Chinazzi: E le bar- e chetti, de' Veneziani faceuano gran danno a' Genoueſi, perché candauano ſopra le ſecche, & ogni barchetta haueua una bombarda in prua, & feriuano le galere Genoueſi in coſta; e di continuo iui era gran battaglia.“ J Octobri derefter, da Venetianerne trængde ſig ind i Bron⸗ og dets ICide i Danmark. 289 I Brondolo/ ſom Genueſerne for havde bemægtiget fig, heder det: E qui Veneziani fecero gran battaglia con Genoueſi, tirandiſt, dall 9 8 und parte, e dall' altra, molte bombarde, e verettoni con grandiſſimo ſtrepito, e quelli di Brondolo bombardauanv contre le galere Jenexiani, Sammrſteds forklarer hand Aarſagen, hvorfor Venetianerne bleve Meſtere af den Paß ved Brondolo, iblant andet fordi de udi ſamme Action havde flere Bombardas, end Genueſerne. Endelig, in Janu- ario 1380. fortæller hand om den Nod og Forlagenhed, ſom Genue⸗ ſerne vare omſider komne udi, da de fag længe havde været indſlutte⸗ de i Chioꝛa, hvor de finge Mangel ikke allene pan Levnets Midler, men fornemmelig van Krud til deres Bombardas. Og da flager der ſaaledes. Era gi a Genoueſi, che erano aſſediati in Chioza, man- 2 Flere Paſſoges ſiunes mig ikke at være Umagen verdt, det jeg opreg⸗ ner af denne Hiſtorico: Hvis Fortelninger ſiden en anden Kronike⸗ Skrivere, Andrea de Gatari, troligen haver efterfuldt, og ſaa got ſom heel inſereret i ſin Moria Padhuana; faa at det ikke giores Behof at . tage bemeldte Gatari til Hielp i denne Qvæftion, eſterſom hand ha⸗ ver alt det ſelvſamme / ſom Chinazzi. Det Fierde Vidne, jeg har lo⸗ vet, er een ved Navn Andreas de Reduſiis de Quero, i hans Chro- nico Turuiſino, fon begynder fra Aaret 1368. og endes an. 1428. Hans Fader og Farbroder havde været hoye Officiers i Venetianernes Kri⸗ ger, end ogſaa førend den Krig ved Chioza, og hand underretter es, at Venetianerne havde Stykker eller Bombardas an. 1376. i den Krig med Hertug Leopold af Hſterrige. Ellers om Krigen ved Chio- za lærer mand af hans Narration det ſamme, ſom af de forbemeldte * — andres. Om Franciſco Carrara, den Paduaner, (ſom hand ſtedſe kalder Carrigerum,) ſiger hand : vis bombardis, ac machinis eredis, die nocſuqve non ceſſubut, contra Venetorum caſtellum projicere. Hvilket horer til annum 1378. Paa et andet Stæd ſtaaer der om Genueſerne: Nes ceſſabant galge Januenſium bombardare, & alia bellica inſtrumenta Cadverſus Cocham & baſtitam (Venetorum) emittere. Og Fort O o | deref⸗ 290 H. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning derefter: Daollocim ganzaroli Paduani nuavigantes non ciſſabant continub bom- bardare adverſus Cocham & pardſeherimos Venetorum. ; RR 1 Nu da det ſaaledes er aabenbare, og meere end nokſom beviiſt, det Traditionen om Stykkers og Byſſe⸗Kruds allerforſte Brug ved Chioza, og at Venetianerne havde dem allene, og ikke Genueſerne, er falſk; Saa ſtager tilbage, at efterſoge, hvor gammel da denne Videnſkab var i Italien. Skal mand troe den ſidſt benævnte Skri⸗ bent Andrea de Reduſſis, da var den endnu ſaare meget nye. Hand begynder fin Hiſtorie, eller Ehronicon Tarviſinum, ſom jeg for fag« de / fra an. 1368. Hand fortæller da, at udi Aaret 1376. den 123. Junii have hans Fader Thaddæus de Quero, og Farbroder Galeazo, med 300. Mand anfaldet en Skandſe, hvor nogle af Hertug Leopolds Folk vare inde; og bemagtigcet fig den; og der, ſiger hand, blev den forſte Bombardella feet og hort i Italien. Saaledes liude hans Ord: Er illa hora bombardella parva, gvæ prima uit viſa & audita in partibus ſta- liæ, condudta per gentes Fenetorum, caſus perculſit Rixolinum de Axonibus, cum debilitate brach. Siden beretter hand, at der (udi ſamme Aar og Maaned,) de Oſterrigſte, nemlig Hertug Leopolds Folk, havde ta⸗ get Quere ind i det Treviſanſke, og bygget der tvende Blok. huuſe / komme Venetianerne, og toge Quero tilbage, ved Hielp aß Bombardis. Og ſom dette efter hans Formeening / var den forſte gang Cauoner bleve der i Landet brugte, meddeeler hand en Beſkri⸗ velſe deraf, liudende ſaaledes: Exercitus Venetorum Qerum per- tranſit, & ambas baſtitas viriliter impugnat, vi tamen bombarda- rum: qvæ ante in Italia nunqvam viſæ nec auditæ fuerant; qvas i »Veneti mirabiliter fabricåri fecerunt. Eſt enim bombarda inſtru- ”mentum ferreum, fortiſſimum, cum trumba anteriore lata, in ”qva lapis rotundus ad formam trumbæ imponitur, habens Can- nonem a parte poſteriore ſecum eonjungentem, longum bis tanto qvanto trumba, fed exiliorem, in qvo imponitur pulvis niger, ar- ”tificiatus cum ſalnitrio & ſulphure, & ex carbonibus ſalicis, per fo- ”ramen cannonis prædicti verſus buccam. Et obtuſo foramine illo cum concono uno ligneo intra calcato, & lapide rotundo prædictæ » buccæ impoſito & aſſentato, ignis immittitur per foramen minus cannonis, & vi pulveris accenſi magno cum impetu lapis emitti- tur. Nec obſtant muri aliqvi, qvantumcumqve grosſi. QMod tandem expe- 8 og detsdelde i Danmark. 291 experientia compertum eft in guerris, qvæ ſeqvuntur. QWibus qvidem bombardis tunc lapides eructantibus, homines putabant ddeſuper Deum tonare. Jeg tilſtaar, at denne Beſkrivelſe af en Bombarda, er ikke næv faa ſmuk eller paa fan got Latin, ſom den Bartholm. Facius har givet in Hi Aphonſi Regis, lib. c. eller font Franc. Patricii er de Regno & Regis inſtitutione, lib. 7. tit. 6. Ulligevel har den fin merite for fin Noyagtighed og Naivete. Men at kom⸗ me til vores Sag igien; Saa er det langt fra, at jeg holder den af⸗ giort med dette Vidnesbyrd. Jeg er en Tiener af Signore Andrea de Redufiis de Quero; og om hand og hans Hr. Fader have været i den Indbilduing / at Bombardæ aldrig vare ſeete i Italien, førend an. 1376. da mand ſtrax tu Aar derefter finder dem hos Genueſer og Paduaner, Venetiens Fiender, i hundrede Tal, og i almindelig Brug hos alle Folk i Italien, da kand jeg ikke fane ſligt i min Ind⸗ bildning. Petrarcha, ſom vat dod tu Aar førend an. 137 6. ſtadfqſter, at de vare og almindelige i hans Tiid: Hvilket Vidnesbyrd den ſunde Fornuft ſiger at være meere bevendt, end hvad Thaddæus, Galeazo g Andreas, og en heel Skok Herrer de Redufiis, derimod foregive. Ja den gode Andreas haver herudi givet en Prøve af fin ſvage Ihu⸗ kommelſe; da hand udi ſamme fin Bog, ved det Aar 1373. ſom var tre Aar tilforne, har berettet, at Franciſcus de Carraria, Forer af Padua, kaſtede en Skandſe op, imod Venetianerne, og befæfte- de den med bombardis machinisqve & aliis bellicis inſtrumentis. Ted huaver mand endnu en Auctorem, der er baade noget ældere end bemeldte Andreas, fan og bedre Vidnesfaſt,, ja ulige rigtiger HFiſtoricus; nemlig Galeazo Gataro, en indfod Paduaner, ſom blev brugt af fin. Herre Franciſco de Carraria i anſeelige Beſtillin⸗ ger og Geſandtſtaber, fra anno 1370. af og ſiden efter: og ſamme Mäand dode an. 1405. Hos hannem, i hans Inghoria Puduuna, finder mand Bombardas, hos Venetianernes Fiender, nemlig dem af Pa⸗ Dua, i mængde ; i det Aar 1372. in Novembri, hvor det heder: Meſſer Simon Lovo mando å Padoua per bombarde infinite, leqvali Vvyennero di preſente, e tutte quelle, dove erano di neceſſità, fu- » ”rono diſcaricate, e ora nel campo de Veneziane gittate: per la qval coſa Tecon gravi lor danni, e con moltitudine di morti e feriti in qvanti- ”tå, convenne loro ritirarſi in diſparte; E fu Ii ferito Meſſer Friderico Oo 2 Todeſce 292 H.G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning ”Todefto lor Marfzalco di una bombarda, per modo che poco paſſato gli convenne znorire Dir nqęeſt in Decembri ſamme Aar, kommer en Venetianſk Eſqvadre af en hoben Galejer og ſmage Skibe, og anfalder en Pa⸗ duanſt Faſtning: Men Commandanten derinde forſparer fig gag- Jjardamente con bombarde e ſehioppetti, e baleſtre. Og ligeledes. continue- rer det, alle Aar igiennem, hos bemeldte Autor. Endnu en anden Italigner, in Chronico Placentino, ſfriver, ved ſelvbſamme Aue 1372. Dn. Galeaz Vicecomes ad recuperandam civitatem Aſten- ”fem mittebat magnam copiam hominum, manganorum, bonmbur-- darum, & aliorum generum armorum pro expugnando. = | Sed gentes dicti Domini Galeaz non poterant manere, qvia qvoti- die occidebantur à baleſtreriis Januenſibus, & a manganis & hom- ”bardis eorum. Hvoraf vi fee, at Genueſerne havde der bette ſlas Skyt, 8. Aar, førend det foregives at have været dem faa gandſke ubekiendt ved Chioza. Derfore bliver min Slutning, at det maae endnu være temmeligen eldere, ſaavel hos de andre Herſkaber i Ita⸗ lien, ſom hos Venetianerne, og være uden ald Tvivl der indført nogle Aar førend an. 1360. Da jeg derhos gierne lader giælde ſaa meget af den almindelige Tradition, det Venetianerne kunde have voaret de forſte, ſom have bekommet Kunſten fra de Tydſke. Mand vred jo / at Venedig, og ſamtlige andre Italiqnſte Herſkaber havde ſtedſe Tydſke Officerer og Soldater i deres Tieneſte, ſaa ofte de hav⸗ de Krig. Hvis ikke Petrarchæ Vidnesbyrd var i Veyen, fkulde mand lt falde paa, det den gamle Munk Felix Faber, udi hans Hiftorie Suevorum (lib. I. cap. 5.) havde troffen det rigtigſte Aars Tal, naar hand ſtriver: Anno Domini MCCCLXVII. dum qvateretur Italia <øravibus bellis, excogitata fuerunt multa ingenia bellica a Theutoni- cis ſoldatis: inter gvæbombardæe in lucem prodiere, qvas nec Græcos con- stra Trojanos, nec Romanos contra Suevos, nec Aſfyrios contra c ſudæos credimus habuiſſe., Men, foruden Petrarchæ Ord, vi mer det fig ingenlunde med Fornuften, at Italicenerne, der havde endogſaa forend an. 1350. uomgengeligen hørt tale om Bombardis og deres Brug hos andre Nationer (hvilket er nokſom bevüſt af Vil= 7 lani, der er død an. 1348.) ſkulde ikke ſtraxr have været om, at for⸗ ſtaffe fig ſamme flags Vaaben; og Venetianerne at have giort ders med en Begyndelſe. É ; g 33 Vek og dets JEIDde i Danmark. 293 Vel hapde jeg forhaabet / at ſkulde faaet en ſtor Hielp og Oplius⸗ ning af den ypperlige Muratorü Anmerkninger, udi hans Antiqvita- tum Italicarum medii ævi Diſſurtations XXVI, hvor der handles de Militia ſeeulirum rudium, og hvor hand retteligen ogſaa paaſtager, det Krud og Stykker vare til længe førend Venetianernes Krig ved Chioza. Me. hand anbringer flet ingen fleere Vidnesbyrd end (.) det af Vil- lani oim Feldtſlaget ved Creſſy au. 1346. dernæft (2.) et af Conrinua- tore Nangii ad an. 1356. hvor Canoner flage nævnte; (3.) de bekiend⸗ te Petrarchæ Ord, og til ſidſt (4.) de forhen omrorte Stader af An- drea de Reduſſis. Endeligen i fin XXIX. Diſſertation de Speclaculic, erindrer hand C.) det Fyrverk til Vicenza an. 1379. Meere har den» ne i vort Seculo lerdeſte Italiœner ikke obſerveret; og, til min ikke liden Forundring, hverken nævnt Raffain Careſmi, Danielle Chinaz- 20, Gualeazo og Andrea de Gatari, Chronicon Placentinum, eller no⸗ gen anden mig ubekiendt. Imidlertiid haver jeg havt min Fornoyel⸗ a kidette Arbeyde, og profiteret af de Skrifter og Kroniker, ſom vel⸗ bemaldte ſtore Mand haver beriget den ſtuderende Verden med, udi de 27. Bind af Scriptoribus rerum Italicarum, foruden hvilke Bøger ikke noget hade varet at udrette, i denne ſidſte Afhandling om Stykkers og Kruds Aelde i Italien, men ikkun blot allene at lade ſtage derved, had ſom Beſoldus, Aub. Miræus og Naudæus havde ſagt tilforne. Den i Hiſtoria litteraria vel erfarne Jacob Friderich Reimman Su- perintendent i Hildesheim, haver enſteds i fin Einleitung in die Hiflor. Iiterarium der Teutſchen, (Part. 3. Contin. 2. Pag. 45g.) ynſket/ at nogen vilde paatage ſig den Moye, at ſammendrage Hiſtorien af Ar- tilleriet, og forſikrer ; at dermed ſkulde Intereſſenterne i Republ. litteraria (fee megen Fornoyelſe. Det er ilde, at ſamme lærde Mand er juſt død for et Mars Tid ſiden, førend jeg af hannem i det mind⸗ ſte kunde have bekommet en Compliment, for det lidet Stykke, ſom jeg nu har tilveye bragt og fourneret, ſaaſom et ringe Capitel / eller ee ØRN til ſaadant et Verk. Af andre, gior jeg mig re lidet Haab om, at ſaae nogen Tak, ja maaſkee ikke en venlig Mine eller ct got Ord af nogen Artilleriſt, eller hvem andre der om⸗ gages med Krud og Byſſer. O03 : Endnu 294 H.G. Om Byſſe⸗Kruds Opfindning Endnm een Anmerkning kand jeg ikke efterlade at giore / for ſaa mange ærbare og anſeelige Hiſtorie Skriveres, Blondi, Platinæ, Machi- avelli, Juſtiniani, Folietæ og fleres ſłyld / dennem vi nu have hort udi omtalte Sag at være urigtige Vidner; nemlig hvoraf dog ſaadan Urig⸗ tighed og Vildfarelſe kand være kommen, ſaaledes at diſſe indfodde Italiœner og lærde Mend, og efter dennem fag mange irtallige an⸗ dre, have ſtatueret og faſtſat, det Krud og Bombardæ forſt bleve ſeete og brugte an. 1380. i Italien, ved Chioza. Thi naar mand diſputerer om flige tvivlſomme Sager, er det ikke nok, ſtrar mand har fundet nogen Irring, at mand da uden Barmhiertighed afſiger en Fordommelſes Sententz over dem, den findes hos: Men en god Criticus bor randſage, hvorfra den kommer, og hvad Aarſag der kand have været til flig Vildfarelſe. Jeg haver da eftertgnkt Sagen, og veed ikke bedre at kunde forklare den, end ſaaledes: DenͤKrig imellem Genueſerne og Venedig paa oftbemeldte Tiid var een af de allermer⸗ keligſte i Italien i nogle hundrede Aar at regne. Genueſerne finger en haft ſaadan en Overhaand, ved cen og anden Seyer til Soes, at aldrig har Venedig været fin Undergang nærmere, end den Tiid. Alle Menniſker og heele Europa, hvis Oyne vare henvendte til den⸗ ne Krig, holte bemeldte Republiqve forloren, Og hvis Genueſer⸗ ne havde taget Tiden i agt, og vidſt at profitere af deres egen Fremgang; var det ogſaa ſkeet. Men i den Stad, de efter deres ſidſte Seyer ſkulde gaaen lige ind paa Staden Venedig lode de fig forføre af deres Bundsforvandte Franceſco de Carrara i Padua, ſom havde i Forbundet betinget Chioza for ſig / at de forſt vilde gage derind, og bemægtige fig bemeldte lidet Land. Imidlertid finge Venetianerne Tüd, at komme ud af deres ſtore Conſternation, og ved Borgernes Troſkab og Nidkieerhed at fane de ypperligſte un⸗ ſtalter giorte til deres Forſvar. In ſumma Venetien udruſtede paa nye til Lands og Bands, ſpendte alle Kræfter tilſammen, omringede og beleyrede Genueſerne ſelv, inder Chioza. Og viſt er det, at de paa ſelvſamme Tüd lode værve en god Deel Tydſte Tropper; havde ogſaa uden Tvivl beſtilt fra Tydſkland, (og ſom jeg troer / i Augs⸗ borg,) et ſtorre Antal Canoner, end de ſelv havde tilforne. Her vendte nu Bladet ſig om; Venetianerne erholdte den eene Fordeel over den anden, og indfluttede Genueſerne ſaaledes, at, eee nd⸗ 1 1 SA * 2 og dets Aeldei Danmark. 2095 Undſctuings Midler, ſaavel fra Staden Genua, ſom fra Padua, vare aſſlagne, og Genueſernes Forſeg og Kunſter , med at underkis⸗ be de Tydſte Tropper til rebellion, bleve forgig ves, maatte de om» ſider, formedelſt Hunger og ſtorſte Mangel, overgive deres heele Armee til Krigs⸗Fanger. Imidlertiid var her fegtet paa begge Si⸗ der paa det ſkarpeſte; Og aldrig læfer mand om en ifriger og forſtan⸗ diger udført Attaque; og om en meere opiniatre Defenſion. Genue⸗ ſerne, hvis Hofmod blev forſkrakkeligen nedſlagen ved dette Tab, have ſiden, for at bemantele deres Feyl og Haanhed, givet denne Aarſage dertil; at Venetianerne vare dem overlægen med Canoner, hvilke de immerfort anſkaffede fig flere af, (uden Tvivl fra Tydſtland, hvor de bleve ſtobte for Venediſt Regning;) J den ſtad, at Genue⸗ ſerne ſom lage indſluttede, ikke kunde bekomme det behovende Forraad; helſt da den Secours, ſom de ventede hiemmen fra, ſamtz fra Padua, blev tilbage holdt, og enten afflagen, eller ey kunde komme frem. Sandt er det, at Hiſtorierne af begge Partier melde, det Venetia⸗ nerne havde ulige flere bombardas, og ulige bedre Artillerie, end de af Genua. Andrea de Gattaro ſkriver/ at hine ſpillede Meſter i den Action, ſidſt in Decembri an. 1379. perché i Veneziani traeudno quattro volte piu bombarde che i Cenoueſi. Item, en andenſteds at de toge et par Caſteller ind, col mex di due bombarde groſſe, che adhperarono, che vnn tiraua pretve di libre 195. Valtra di libre lab. & una era nominata lu Tre= vifana, Valtra la Veneziana. Item, at Venezianerne havde for Maneer, hver Aften at ladde deres Stykker, og om Morgenen tiilig derefter at ſkyde dem paa eengang af, imod Genueſernes Skandſer; Endeli⸗ 11 2 gen, at ingen Dag gik forbi; der jo blev ſkudt fra den eene og den anden Leyer, meere end 500 Steene af Bombardis; og at hver Af⸗ ten indfandt fig en Galey fra Staden Venedig med hvad de havde for⸗ nuoden til nye Ladninger. Saadanne og deflige flere Venetianernes e havde Genueſerne at ſkylde paa, naar der blev. talt om den Ty kke og Leylighed, de havde ladet ſlivve af Hænderne; Og de kunde i viffe maader ſkylde derpaa med god Foye. Bombardæ vare vel brugte og befiændte i Italien tilforne; Men dog aldrig faa ſterk no⸗ ſenſteds tilforne brugte, ſom nu i denne Krig. Og juſt derfore, da erle Europa blev curieus, og vilde vide ved hvad Middel det tilforne faa ſtolte, men nu i alles Tauke forlorne Venedig var dog fluppen af ? ſaadan ESKE 7 ; 3 ſaaban Fare, bleve Bombardæ over alt berømmede; og denne Lyk⸗ kens Forandring deres Virkning allene tilſkreven. Denne Tale ſpred⸗ de ſig ud, og kom i mange Bøger at ſtaae. Jo. Baptiſta Egnatius, ſom var ſelv en Venetianer, men fod neſten 100 Aar efter den Tiid, ſtriver: Gemuenſi bello primum à Germanis Venetias tormenta im- ”portata fuerunt, qyæ defendendæ libertatis Veneræ præcipua fuere cauſa. Havde hand ikkuns ladet dette primum ude, var det ovrige vel ufeilbarlig rigtigt. Kort at ſige, Skribenterne havde ingen uret, naar de ſtreve, at Venetianerne bekomme Bombardas fra Tydſkland; Men dem fattedes at vide, det begge Venedigs Fiender, Genueſer og Paduanerne, havde paa deres Side ogſaa havt Bombardas, om ikke i ſaa ſtor Mengde. Flavius Blondus, ſom omtrent 40 å 50 Aar efter ſamme Krig ſkrev fin Hiſtorie, haver vel meeſt contribuerek til deſſildigere Skribenters Vildfarelſe. Hans Ord i den 20de Bog, nemlig diſſe: Tuerunt jam tum Venetis ufui novum Bombardæ inffrumentum; item i den 21de ſom jeg i det Foregagende har anført, har ſiden forført Platinam, Machiavellum, Polydorum, Juſtinianum &c. og derpaa have alle andre folget efter. Blondus har levet indtil an. 1463. og hans ſidſte Verk ſom kaldes Roma zriumphans, er dediceret til Pio Ildo; ſom blev Wave an. 1458. Udi dette Verks öte Bog far ler hand endnu om Bombarda, qvod anno nondum centeſimo inventa fue. rit, Teutonicum minus Venetis delatum, quando Cenuenſes in Clugia clauſi à Venetis olſſdebuntur. Gaa mange igientagne Vidnesbyrd af denne ene Skribent, ſiunes mig at have meeſt contribueret til Vi dfarelſen: helſt da alle de andre ere yngere. Laurentius Valla, der levede pag ſamme Tid ſom Blondus, lider Uret, naar hand paaberaabes, ſom Vidne om denne Ting. Thi hvad har hand vel ſkrevet? Intet, u⸗ den til at forklare, i fine Elegantiis, hvorledes de Adverbia Nuper og GFampridem bruges, haver hand ſatt til Exempler: Nuper inventa eſt machina, quam bombardam vocant, id eſt, non multo tempore abſine. Jam pridem bombarda in ufu eft, hoc eſi, jam aliqvanto abhinc tempore. Nu er det jo bekiendt, at Nuper i flige Talemaader ikk bemarker juſt en Tids Kort⸗ hed, men at Tingen der tales om at være opfunden og kommen Brug, er noget ſom ſidſt er bleven gongſe. Hvorfore da Poggius kom frem, og giorde Valle en Chicane over dette N er, udiMening at det altid mm et > etyde 296 II. G. om Byſſe⸗Kruds Opfindning 6 * å og dets Aelde i Danmark. 297 ' v betyde tempus paulo ante præteritum, fif hand ſaadant et Svar af Val: la: Hoc facit imperitia tua, Pogi, qvi ſentis Nuper ſignificare tempus paulo ante præteritum, qvam ſignificationem adverbiis dudum in Hlegantiis tradidi, & Nuper complecti multa aliqvandb ſoculu, ut Cicer. de Divinat. Neqve ante Philofophiam patefadtam, gvæ nuper inventa eſt, hac ”de re communis vita dubitavit. Idem de Amicit. Neqve enim aſſentior ic. d nuper bc diſſerere caperunt, cum corporilus animas interire. &c. &c- Aunli dit. in Pog. lib. 2. pag. 20. Gorſte Tillæg ' om de Ord 2 Krud og Yyſſe. | Sk havde jeg, medens jeg ſkriver om Krudets Ide her i l Danmark og andenſteds, forglemt at tale et par Ord om det Navyn, ſom vi Danffe i vores Sprog have dertil / at vi kalde det Krud, da vore Naboer, de Tydffe , kalde det Pulver, Buüchſen Pulver, Schieß ⸗Pulver. Men dermed ſkal jeg ſnart fane afgiort. Buß ⸗Kruydt har mand Faldet det i Neder⸗Tydſken; og Buß⸗Kloot/ en Kugle. Fremmede Vahre har mand i Danmark gierne ladet beholde deres fremmede Navne. Alle Aromata og Spe⸗ kerier have i det eldſte Tydſk havt Navn tilfælles med Urter, og ere almindeligen Faldet Chrur eller Cbriur; hvoraf Kryderie endnu ſiges. Notkerus P/a/m. 44. v. 9. Stang diurero Chriuttero, hoc eft, Stank eller "Lugt af dyrebare Kryderier. Kruyd-Koeck, en Peber⸗Kage; . berenlen, et Krœmerhuus, Kruyd.Winckel, en Urte- Bod ꝛc. JI ſar ſiges Ordet Krud om det ſom er ſmaaeſtodt, ex. gr. Orme⸗Krud, Fyſe⸗Krud, Rotte Krud. Kruyr/icen, en Morter, paa Holland. j . vi Danſke have l det b. Band, allene til pulve- rem tormentarium, og ikke fige Ordet heelt ud, ſom i gamle Da Byſſe⸗Krud, er efter vores Landsmænds ben Vis, i at kap. pe Ordene af, for at ſkaane deres Mund og Veir; Hvorpaa mand finder flere Exempler, af hvilke jeg van et andet Stad haver nævnt P p nogle, 298 I. G om Bhſſe⸗Kruds Opfndning nogle; ſaaſom Dante (veſtimentum) pro Haand; Dante; Klud, (pannus) pro Halsklud; Dug (pannus) pro Bord Dug; (thi vi have ogſaa Hals⸗Dug, Svede Dug, Næfe- Dug) ꝛc. c. Flint (filex) i ſtæden for Flinte Byſſe, ſom den kaldtes i gamle Dage. ꝛc. 7. Imidlertiid finder mand ligeledes i gamle Hoy ⸗Tydſte Skrifter, Kraut for Buͤchſenpulver: Kraut und Loth. Artigt nok er det, at Grekerne komme herudi overeens, ikke med Italicener og Franfkle, (der falde det po/vere og poudre de Canon.) men med de Tydſke og os, 1 i det at Byſſe⸗Krudet heder hos dennem G, ſom mand feer hos Ducas, i hans Hiſtories 34. 35. og 38. Capitler, ja flere ſteds. Hvoraf kand ſluttes, at de forſte der have fort Krudet ind hos dem, mage have været Tydſke. 2 3 8 Hvad det Ord Byſſe anbelanger, da er! dette, efter de fleeſtes VA Meening, af det Latinffe og Græfiffe Pyxis. Felix Malleolus ha- ver erfiændt det ſamme, omendſkiondt hand fingerer et andet Ord til en Byſſe, nemlig Zcium. Og førend hannem, haver Laurentius Byzynius, Cancellarius novæ Vrbis Pragenſis, i hans Diario Belli Hu/fitici, ſom Canceller de Ludewig har udgivet, kaldet Byſſe Krud Pulverem pixidum. (Ludew. Reliqu. Mss. Tom. VI. „ag. 172.) Achilles Gaſſarus falder ligeledes Bombardas Pixides. Bilibaldus Pirckheimer in Vigor. Bolli Helvet Jib. a. Non parvam pyxidum » (Bombardas Itali ”å ſono vocant,) copiam cum Magiſtris & pulvere mittit ſulphureo. Og ſiden eſter: Puas etiam pyxides, qvas colubrinas vocant, perdide- rant. Büſſeni Tydſkbruges ogſaa for ſtore Canoner og Bombardis i Konigshovens Strasborgiſke Kronike, og i mange andre Boger. Meere kand teſes hos du Cange in v. Pixis: I den Matricul eller det Anſlag / ſom blev giort i Keyſer Friderici III. Tiid an. 1467. paa en Armee af Tydſkland imod Tyrken, hvortil Keyſeren og hver af Fyrſterne (fulde give fit Contingent, ſtaar ſaaledes: Item, Unſer Herr der Keyſer ſoll haben 14. Stein Büchſen zum Streit, und eine groſſe Bůchſe, und darzu 24000. Pfeil. Item, der von Saltzburg, Hertz. Ludwig, Hertz. Sigmund von Oeſter⸗ reich / die Oberherrn, ihr jeder ſoll haben ein Wagen Puͤchſen, und 6000. Pfeil Ligeſaa ſkulde og Saxen, Brandenborg, Mayntz, og Pfaltz Gr. hver have ein Wagen Buͤchſe, und 6000 Pfeil. g r „ 9 ng dets L2elde i Danmark. 299 Og til ſidſt: Es ſoll auch ein jeder ſein Volck ſonſt mit Harniſch⸗ Püchſen, Stainen, Pulver, und anderen Wehren / nottorf⸗ tiglich verſehen. Og finnes det ogſaa, at mand her ſaavelſom i andre Skrifter af de Tider haver ikke brugt det Ord Kuglen, men Faldet dennem Stainen, enten de vare ferrel, plumlei, eller ſavei. Men at komme igien til Byſſer, da ere de viſt nok kaldede ſaaledes af Pyæi. Imod denne Oprindelſe til Ordet have andre erkleret ſig; og meent, at det kommer af det Italicenſke 7, foramen. Auctor * til de Zuͤrichſche Merckwaͤrdigkeiten, (ſom er an. 1742. tredie gang oplagt,) ſiger pag. 575. Es komt der Nahm Buchs her, von den Italiaͤniſchen Worte 8%, fo ein Loch bedeutet, weil in der Buͤchs das Feuer durch ein Loͤchlein in das Rohr tringet, und das Pulver anzuͤndet.“ Men uſtridigen er det udaf gammel Tydſk; Helſt mand finder at en aflang Doſe, ſom endnu hos de Tydſke og Danſke kaldes en Byſſe, i gammel Engel Saxiſk heder Box. I det Engel ⸗Saxiſte 3 77 3 åd Novo Teftam. ex che pag Lucæ VII. 37. overſatt SEB. Og i Altrici ældgamle Gio treffer mand, inter nomina vaſorum, Bixen-Box, en Byſſe af Burbom. At nu Ordet, Buͤchſe, ſkulde været bruat om de gamle Steenblider, Tormentis og Baliſtis, førend mand fif Krud og Canoner, det hverken rimer fig, ey heller ſkal mand finde noget rigtigt Exempel derpaa. Og bor ingen at lade ſig herudi forføre af de nyere Skribenteres Uvidenhed, ſom, for Exem⸗ pel, naar den ſom haver overſatt Joan. Garzonis Bononienſis bros n duos de Bellis Friderici Admorfi, paa Tydſk, trykt til Nuͤrnb. 1546. in 4. melder, i den Freybergiſke Beleyring, tvende gange, at Lander. Friderich beſkiod Staden mit Buͤchſen: Hvor dog i Originalen in⸗ genlunde haves eller nævnes Bombarda, men allene Tormenta » buliſta & - gatapulta. Et fic de ceteris. : Py2 Nn * 30 II G om Byſfe Kruds Opfindning 4 — . E—Důẽͥ . wt —- k1ñuñöů!ĩñ„ñ57̃ůr — ä — 1 * Andet Tillag Om | ERLAND CALFS ſidſte Affald fra Kong WALDEMAR. (S ndeligen haver jeg endnu en liden Artikel tilovers, den jeg / for ey at afbryde min Hoved⸗Materie, haver med Flüd opſatt til Slutningen, ſom er at giore nogen Hiſtoriſk Anmarkning ved det for anforte Riber⸗Bref af an. 1372. Efterſom ſamme, foruden den betydelige Obſervation om Byſſe⸗Krudet, giver os endogſaa no- gen Opliusning tilhaande, til Kong Waldemari IV. Hiſtorie, udi de Aaringer, hvor Hvitfeld og alle andre have end ikke optegnet det al⸗ lerringeſte. Jeg haver undertiden mundtligen, ja vel og cenftæde ſkriftligen, beklaget, at hoy⸗ bemaldte Konges Hiſtorie er meget ma⸗ ger og ufuldkommen ſkreven, ikke fordi at den velfortiente Rigs Can: celler Hvitfeld jo havde ynſket at ſkrive den meget bedre; men fordi hannem har fatteſt paa indenlandſke Optegnelſer og Documenter dertil, ſom os fattes endnu i denne Dag. Hoorfore og hvert et ſtykke Brev, og hver en palſage udi Udenlandſte Kroniker, (thi aß Indenlandſke gamle have videsværre ingen,) ſom kand være af over⸗ komme og dertil holdes tienlige, maae agtes dyrebar. Mine Aamark⸗ ninger blive da ved bemeldte Brev differ > Efterdi her mældes om tvende ſtridige Partier, hvoraf Hr. Er⸗ land Kalf og Riber⸗Borgere vare paa det ene, og Slottet Gram 5 0 holdte gf og dets 2eldei Danmark. 301 — —— ↄM——ꝝ—ę—ũ mn rr 2 — . — = — — 8 2 2 — — — = 2 == —. — 2 2 2 22 S > Kr al 2 (og er Cart 2 > 2 — — 2 — 5 — = mr ao 2 D * * Kong Waldemar var en hoyhiertig, ærefiær og klog Regenter, men derhos noget fireng. Hand havde taget Riget i en bedrevelig Tilſtand, adſplidt, giældbunden, og forpantet. Hand havde i lang Tiid nok at giore, med at faae det meeſte igien ſamlet, fane Credi- toxer og Pandthavere udloſte af Provintzer , Slotte og Amter, og bringe Holſterne, ſamt Henſeſtederne, hvilke altiid hellere fane Riget ien ſvag Tilſtand end i Velmagt,fig fra Halſen. Til alt fligt at be⸗ ſtyre, udkravedes ſtore Penge; ikke at tale om hans Bygninger, og anden flags Megnificence. Men til Penge at opbringe, brugte hand undertiden de Middel, ſom ikke vare efter Almuens, langt mindre eſter den ſelvraadige Adels Sind. Derover var ikke længe tillige no⸗ gen ret Fortrolighed imellem Herren og Underſaatterne, og det hand kegerede, regerede hand meſtendeels med Tvang. Juylland var ſiel⸗ den rolig under denne Konge; og de Hoiſtenſke Graver havde, fra Hans ulykkelige Hr. Faders Tid, uagtet den Forandring ſom ſiden foregik, iinmer beholdt derinde deres Partie her og der, og toge fig de Misnehyede an ved hver en Leylighed. Til dennem floge fig og ey allene de Oproriſke af Adelen, med deres faſte Herre Sæder men ogfaa viſſe Kiobſtæder og rebellerede trende adſkillige gange. Hvitfeld fortæller da, at udi det Ovror i Jylland anno 1350. faldt, Holſterne bekomme Riber⸗Haus, ſom bemelte Kalf havde inde og de gave ham der i ſteden Mogel⸗Tonder og Gram i Forlening. Men Aaret derefter lod Kalf forſone fig med Kongen, og faldt han⸗ 5 12 Pp 3 nem E. — 30 H.G. Om Bhſſe⸗Kruds Opfindning nem til igien, med alle tre Slotte, Ribe, Mogel Tonder og Gram. Hvilket gav Konning Waldemar Anledning til denne Skiemt. ” Atterdag; Kalf er en god Ro, I fior gib hand bort ſm en Kalf. Nu en hand, ”Yom en Ko, kommen igien med Ju. J begge Editioner af Hvitfeld, baade den gamle og den nyere, ſtaaer dette uret interpungeret, nemlig ſaaledes: » ſagde kong Waldemar Atterdag: Kalf ”er en & Men det bor adſkilles faa: Da ſagde Køng Waldemar : At- ”terdag! Kalfer&c. Aldi den Holſtenſke Kronike, ſom Leibnitz har ladet trykke, ſidſt i ſine Acceſfonibus, ſtaaer en endnu ſtorre Vildelſe; hvor det lyder: Tune Rex deriſorie dixit: Turgaghe bonus vitulus eft » cum duobus caſtris abibat, ut bos cum tribus rediit. Mand ſkulde længe drømme til, hvad Dette Tergaghe vilde ſige? Men en Danſk, Der har læft Hvitfeld, behover ingen Fortolkere; og hvo feer ikke, at dette - Tergaghe (fal hede Arrerdag ? ſom var Konning Waldemars daglige Mund⸗ held, et flags exclamations Ord, eller Eed; Ligeſom Konming Hen- rich den IV. Ventrenſaint gris. Hvitfeld forklarer det, Ar er dug, lige⸗ ſom hand vilde ſige, at Dagen ſkal vel give alting tilkiende. For⸗ 1 bemeldte Holſtenſke Hiſtorie Skrivers Forklaring over Erland Kalfs Tilnavn vil jeg og ey forbigage, allerhelſt for den lærde Opliusnings 4 ſkyld, ſom derved følger, om Jydernes Navn og Herkomſt, og viſſe⸗ ligen ikke forekommer i hver Bog. Hand ſkriver ſaaledes: Hoe no- men hujus militis Cali eft nomen Judaicum. Nam Judæi hoc no- mine vocantur. (Uden tvivl ſigter hand til Caleb, Joſvæ Stald⸗ broder.) tem Jeſſe eft nomen Judaicum; & terra vocatur Jutzia; & ipfi inhabitantes Juten. Et nomen Regni Daniæ inhabitantium Dani, a nomine Judaico Dan. Et iſtis nominibus arguitur, & veri- ſimiliter præſumitur, qvod antiqvitus Dani, & præſertim Juten de Judæis ſunt orti de tribu Dan; unde Antichriſtus dicitur naſei futuris temporibus. Det beſte Stykke lader jeg tilbage, ſom la⸗ rer os, hvorledes den Colonie af Joder er kommen ind i Jylland: Og kand det beſt leſes hos Auctorem ſelv; Nam dulcius ex ipſo fonte bibuntur aqvæ. ' i Siden finder mand, at i ſamme Aar 1360. er Erland Kalf ble⸗ ven ſatt i Rigens Raad, og haver forſeglet Breve med Kongen, Bi⸗ ſkoper⸗ mrk Bess sr BER — — SA 27080 4 BE og dets JElDde i Danmark. 303 fkoperne og de andre Raad. Saa haver hand ogſaa været med paa Kongens Vegne, i det Aar 1365. at flutte og forſegle et Forliig imel⸗ lem Kongen og de Holſtenſke Graver, ſom ſkeede til Kolding. Ja der findes ingen Forandring at være fkeet med hannem, forend no⸗ gen Tiid efter at det ſidſte ſtore Oprør var paakommet, hvilket yp⸗ pedes i det Aar 1368. Hvitfeld fortæller om dette Oprør pag. 597. edit. in 410. da de anſeeligſte Jydſke Raad og Adel forbunde fig med Graverne af Holſten, Hertugen af Synder⸗Jylland, og de Wendiſtke Steder; og der indtraadde i ſamme Forbund ogſag Hertug Albret af Mecklenberg og hans tvende Sonner / item Konning Albret af Sverrige; alleſammen imod Kong Waldemar. Hvorudover Kongen i ſamme Aar, (og ikke an, 1369. ſom Hvitfeld ſiger,) drog ud af Danmark, ſatte Herr Henning Podebuſch til ſin Statholder eller Hovedsmand over Riget; og befalede ham at forſpare det van beſt⸗muͤeligſte Maa⸗ de, i fær at arbeyde derhen, at faae det bemeldte Forbund adſkildt og giort et Skaar deri, ved Forliig med de Wendiſke Steder, faa got ſom Tiden det tillod og det ſkee kunde. Kongen blev faa borte en god Tud, beſogte Paven, og Kayſer Carl IV. hos hvilken ſidſte hand . 3 fig til Prag anno 1370. Om hand er hiemkommenigien, ſom Hvitfeld ſriver / i Aaret 1371. for at ratificere det Forliig med Hanſeſtederne, ſom Herr Henning Podebuſch og de andre Raad havde indgaget i hans Fraverelſe Aaret tilforne, lader jeg flage der⸗ hen. Thi hvad det ſtore Segl angaaer, da er rimeligt, at hand havs de det med ſig, hvor hand reyſte. Der findes ellers ikke det aller⸗ mindſte optegnet at være paſſeret i Danmark, enten i dette Aar 1371. ey heller i de tvende efterfolgende 1372. og 1373. Hvitfeld ſpringer over diſſe tre Aar, og tier gandſke ſtille, undtagen hvad hand melder i fan Linier om St. Birgete i Sverrige, faa og hvorledes Hambor⸗ ger⸗Oll ſmagede. Men Meurſius er alt for artig: Hand ſiger, at 2 bre Aar bleve per gvierem tramſadi; ret ligeſom hver Mand havde lagt i Dvale, eller Kongen faavel ſom Underſaatterne paſſeret deres Tüd, i Fred, Fryd og gode Dage: Da dog Riget var fuldt af Opror og Freds Forſtyrrelſe, og des imidlertid mange Forandringer maae have tildraget ſig, inden at Kongens Partie fif omſider Overhaand. Hvor⸗ ledes Hr. Erland Kalf haver imidlertid fort fig op, finder 95 ; i ikke Å hans efterfølgende Forpligt), der ligeledes er tagen ex Originali, udviſer: i ES Omnibus præſens fcriptum cernentibus ERLANDUS KALF, Miles, JACOBUS KALE, filius ſuus, Salutem in Dno, ſempiternam. Præſentibus facimus notum & futuris, latores præſentium Illuſtres Dominos, Dominos noſtros prædilectos, HINRICUM & NICO- LAUM, fratres, Holtzaciæ & Stormariæ Comites, nobis & noſtris heredibus Caſtrum ſuum Ripenſe, una cum provinciis, dictis Len, ipſi Caſtro adjacentibus, ad fideles manus aſſignaſſe, nomine ſuorum ipſorumqve heredum digne providendum: Tali præhabita conditione, qvod qvamdiu nos in dicto Caſtro Ripenſi ipſorum Pominorum ſu. mus officiales, qvicqvid ipſis emutuaverimus, hoc eft dicere, warwy en uynnet, hoc totum ſuper caſtrum Aleburgh, & ſuper alia pignora, qvæ ab ipſis Dominis Comitibus habemus, prout in litteris ſuis apertis, nobis ſuper illis datis, expreſſius edocetur, & nihil ſuper Caſtrum Ri- penſe præfatum, nec ſuper provincias illi caſtro pertinentes computa- re debeamus. Sed qvandocunqve didti Comites, HINRICUS & NI. COLAUs, vel unus illorum ſeu eorum heredes ipſum Caſtrum Ri- N penſe a nobis aut ab uno noſtrorum ſeu ab heredibus noſtris exegerint, tune ſtatim ipſis Dominis Comitibus prædictis, quando volunt, vel uni illorum aut heredibus ſuis, ipſum Caſtrum Ripenſe, cum provin- ciis ſuis, vel qvos voluerint illud nomine ſuorum habere, qvittum pro 1 nobis & noſtris heredibus, liberum & ſolutum, nos & heredes noſtri, : absqve excuſatione & arte prava qvibuscunqve reſignemus; Niſi illud Ca- /) * og dets elde Danmark 8 305 itrunt qvod Deus avertat, a nobis vel heredibus noſtris, absqve prava arte, cum vi contigerit devinei vel privari. Datum Anno Dni. MCCCLXX. ſecundo, craſtino Convexſionis Sancti Pauli Martyris, Sub figillis vz. Ripis. 8 5 (L. 80 Dette ſkeede da, ſom fees udaf Brevets dato, in Januario. Hvor⸗ efter hand ſiden har ſogt at bemægtige fig Gram: Og derom formal⸗ der det andet Brev, om Claus van Rune og Byſſe⸗Krudet, der er dateret Dagen efter St. Hans Dag. Hvad ellers Riberhuus anbe⸗ langer, da kunde de, ſom læfe Hvitfeld med nogen Agtſomhed, lat falde paa de Tanker, at ſamme Slot og Bye var endnu udi Kongens Vold anno 1370. efterdi een af de Kongelige Raad Fike Moltike kal⸗ des derudi He veds mand i Ribe, udi det Fordrag, der blev ſluttet bemeldte Aar imellem Danmark og Henſeſtaderne. Men dette er en Trykkefeyl hos Hvitfeld, hvor der i ftæden for Ribe ſkal ſtaae "ebbe; ligeſom der ſtaaer i Stadernes Ratification pag ſamme For⸗ drag, dateret an. 1371. den 28. Octobr. og ſom mange andre dertil horende Breve i Archivet bevidne. Altſaa kand ikke vides, juſt paa hyvad Tiid Gra verne af Holſten have faget Ribe ind / imellem an. 1368. og an. 1372. in Januario, da Hr. Erland Kalf bekom det til Lehn af dennem. Udi trykte Bøger, og i fær udi Sl. Dr. Peder Terpagers Ripis Cimbricis ſoger Maud forgigves om det ſlags Underretning; Saa⸗ ſom gandſke intet der haves om alle de nu omtalte Forandringer, el⸗ ler andet ſaa gammelt til den verdſlige Hiſtorie hørende, naar mand undtager de udi den 3die Senone gde Capitel indførte Riber- Byes Privilegia af de gamle Konger, fra pag. oss. til . Og iblant diſſe ſamme Privilegia ere tre Stykker, alle tre af an. 1326. hvilke velbe⸗ maldte Sl. Editor tilffriver Kong Waldemaro IVto. Enhver feer vel / foruden min Erindring, at 1 Breve dog ingenlunde ere af 1 vores — —— ͤ ʒà— ü vores nu omtalte Kong Waldemar Chriftopherfon , Dronning Mar- garetes Herr Fader, men af Waldemaro Sleſvicenſi, ſom vore Danffe Hiſtorici falde Anti-Regem eller After⸗Koͤnig, for di hand blev udvalt og antagen tit Konge imod Kong Cbriſtopher II., hvilken J dode ey førend an. 1333. Om nu Dr. Terpager har meent at denne Waldemarus Sleſvicenſis kunde hede Waldemarus IV. i henſeende til | Kong Waldemari II. Son, ſom / fordi hand ey var allene udvalt men og kronet til Konge, kaldes af nogle Waldemarus III. faa ſkulde jo og⸗ faa deraf folge, at den ſidſte Kong Waldemar Chriſtopherſon maat⸗ te da endeligen hede Waldemarus Vtus, ſom hand dog hos ingen af vore Skribentere er navnt. Hvitfeld falder ham den Sierde, ihen⸗ ſeende til Waldemari II. Son, ſom hand nøgle gange i Hiſtorien har kaldet den Tredie. Men Crantzius, Pontanus, Meur- ſius, og flere, nævne ham beſtandigen Mala marum ejus nominis Jertium. E. P rene ne 1 144 bens ( 88. 307 | Kort Efterretning Om en i Aaret 1744. ved Jagers⸗Priis Slott i en Hoy funden, ſaakaldet Fette ⸗Stuve, Med fire deri liggende Beenradde, hvis Ide underſo⸗ ges efter Muelighed, dem til Behag / ſom elſte Landets Antiqvitæter ; af E. P. , | ar 1744. i Junii- Maanet, altſaa fort efter at Deres KN Kongel. Hoyhed Vores naadigſte Cron ⸗Printz hafde begyndt at tage ſin Sommer Boelig paa Slottet Jagers⸗ i Priis, eller det Gamle Abrahamſtrup, ſom af Arrilds Tid har været Dronningernes Lif⸗Geding, lood Hoyſtbemeldte Deres Kongel. Hoyhed i den ved Slottets Norder Side liggende Skov, giere een og anden Indretning til Egnens Prydelſe ved Kunſt / ligeſom den allerede af Naturen har fine Fordeele. Serdee⸗ les var man betenkt paa at anlegge nogle jefne og Skyggefulde Spadſere⸗Gange, og imellem dem / her og der nogle Hvile⸗Steder eller Lyſt⸗Huuſe. Her til fandt man blant andre beqvem, en tem⸗ melig ſtor og med Træer begroet Hey / ſom ligger hen ved et Canon⸗ Skud fra Slottet, holder ongefær 50. Trin i Omkreds, og er gand⸗ ſke rund. For at giere en magelig Opgang til de paa Hoyens Over: deel anlagde Greß⸗Benke, maatte der graves Trappe; Trin fra det nederſte af / og i det man grov; fandtes forſt, paa Hoyens Oſtre Side / ey dybt i Jorden/ tvende gå de bekiendte Urner eller Aſke⸗Pot⸗ 308 E. P. om Jette⸗Stuve. — 2 tor, fyldte (om fædvanlig med brandte Menniſke⸗Been og Smül/ faa var og! Aſken henlaͤgt / nogle uanſeelige Smaa⸗Stykker Metal eller Corinthiſk Ertz, ligeſom man overalt pleyer at finde dem i Urnerne, nemlig annulos, fibulas, conos eller deslige ſmaa Ting, ſom den afosde har haft til Prydelſe eller anden Brug. Ved den Sondre⸗Side af ſamme Hoy / ſtodte Arbeyderne med deres Spader paa nogle Stene af middelmaadig Storhed, og da de i Begyndelſen vilde bryde dem op / blev man vaer, at de ſtode ordentlig i tvende Linier, ſom ſtrakte fig ind ad mod Høyens Middel⸗Punct, vare ey heller enkelte Stee⸗ ne, men mange over hver andre, faa det ſſuntes de vüſte Bin og tiente til Indgang i Hoyen; Dette var faa i Sandhed, thi da man udgravede den Jord ſom fyldte det 1. Allen brede og lange Rum imel⸗ lem diſſe Steene, faa fandtes ved Steenradenes Ende en Hule, ey uliig en ſtor Bager⸗Ovn, ſom gav fig ud til begge Sider, omſatt med mange temmelig glatte Kampſteene, men oven til hvelvet eller dekket alleene med tvende Steene, hvis Storhed kand fluttes der af, at Hulen er 5. Alen lang og 4. Alen breed, ligeſom Hoyden er half fierde Alen, forſtaae ſiden man har udryddet den loſe Jord, Sand, Moß og deslige ſom fandtes derinde, Men det ſom der fornemmelig fandtes og allermeeſt kommer i Betragtning, ja det, for hvis Skyld denne runde Hoy ſom et Mauſolæum Gothicum ſiunes oprettet, var fire døde, Menniſkers Beenradde, henlagde paa et Stratum af guul Sand, ſaaledes, at den eene Rad lage foran i den om talte lange og ſmale Indgang / men de trende øvrige, inden Hulen eller Kielderen ſelv. Nu maa man beklage, det Arbeiderne, ſaaſom Folk uden den Slags Eftertancke, ey gik vaerligen tilverks, faa ſnart de fandt Been, ſeer decles det forſte Sceleton ſom lage i Indgangen; thi da de kom un⸗ 5 der Steenhvelvingen i den mørke Kielder, hvor de 3. øvrige Sceletz vare lagte; faa grov og. flaf de der allevegne i den loſe Muld og Sand, og merkte ey Beenradenes ordentlige Situation, Længde eller andre Omſtendigheder, men blandede alting ufor varendes i hinan⸗ den, førend de paa 3. Dedning-Pander kiendte, at Reſten af Brene⸗ ne maatte have hørt 3. menniſkelige Lagemer til. Vidre ventede man at finde noget i denne Hule, men da den loſe Muld, ſom deels ſiuntes at være nedfalden imellem Steenene, blev udfaftet, fandtes intet uden en Blanding af Been og derhos 2. ſkarp⸗ſleben Fliniſtee⸗ ; he, Å i E. P. om Jette⸗Sture. 309 ne / af det ſlags Bønderne pleye at falde Torden⸗Steene, og egent⸗ lig have været Braadden i de gamles Kaſte⸗Syyd eller andet Gever. At een af diſſe ſkarve Flint⸗Steene, ſtulle have ſio det ligeſom indſtodt i den eene Hoved⸗Pande, var vel nogle af Arbeydernes Foregivende, men i de Hoveder jeg ſaae, fandtes ingen ſaadan Aabning og jeg fin der ingen Aarſag til at troe det, da man veed, det var de Gamles Maade at begrave med en Mand hans egne Vaaben, og ikke de Fiendt⸗ lige af hvilke hand kunde have faget fit Bine Saar, hvorfor man neſten og overalt i vore Grav⸗Hoye finder deslige Steene. At ellers denne Hoy, enten tilforn har været aabnet, eller dog dens indvortes Beſkaffenhed, maaſkee af Tradition, maaſkee og af viſſe udvortes Tegn, Bønderne ved Jegerspr is bekiendt, fluttes deraf, at de give den det Navn Jette-Stuen, i.e. Kiempe Stuen, Kiem⸗ pernes Boelig. Paa ſaadant Nafn kunde nu grunde fig den Formod⸗ ning / at de deri begravede Dodninge hafde været af den ſaakalote Kiempe⸗Art, ſom ſiges fordum at have beboet diſſe Egne, i folge af det ſom Herr Peder Syv i fine Anmerkninger over Kiempe⸗-Viſerne, beretter om Lange Bern Riſer hans Grav med Been og Sværd, fun⸗ den i Roeſkild Egn, faa og af de trykte og mundtlige Relationer, man har om Kiempe Beene ſom her og der ſiges at være opgravede i vore Tider; fee færderleg Herr Wielands Magnetlige Relationer for Anno 1727. menſe Novembris, om en paa Turope Mark en Miil fra Aſſens da funden Kiempe⸗Beenrad, fem fulde Siellandſke Alne lang / faa en fuldvoxen Karl, ſom lagde fig ved ſiden deraf, naaede ickuns fra Beenradens Knæ indtil Skulderne, efter Herr Profeff. Luja udi Odenſe hans Beretning, ſom L. C. provoceres fil; hvor og viiſes Figur og Storhed af 2. Led i Tommelfingeren. Endſkient nu dette maa ſtaae ved fit Verd, og ikke underſoges denne gang, faa er det dog viſt, at bemaldte Jette Stue med de deri fundne Beene, ingenlunde beſtyrker den Mcening, De Laar⸗Been og Hover: Stat: ler ſom jeg der har fundet, og noye examineret, ſiunes inter, eller dog ſaore lidet ſtorre, end hvad ſadranligt findes i vore andre Grave og Beenhuſe. Dog have de noget Beſynderligt ſom jeg til andres Underſsgelſe vil have henſtillet, nemlig; forſt er Hovet⸗Skallerne, af hvilke jeg har giemt den gene; MAR tykke, hvoraf kand 9 5 * q 3 a 31⁰ E. P. om Jette⸗Stuve. at diſſe Landes Indbyggere ſom haardfore Fold, mueligt af Barns Been have haft lidet eller intet Skiul paa Hovedet, og ladet Naturen herde fig ſelv ved Kuld og Froſt, i hvilken de ſom Soldater og Søe: Folk meſt levede. Derneſt finder jeg ſardeeles dette; at een af be: maldte Hoved Pander, ſom er noget fuldkomnere conſerveret / og nu giemmes af Deres Kongel. Hoyheds Cammer Tiener Mons Bruun, har faa got ſom ingen Pande / eller dog een af ſynderlig Skabning, nemlig gandſke ſpids og ſteilſtagende tilbage; ſaaledes ſom man kunde foreſtille fig; at et Barns Pande vilde blive, hvis man idelig fatte den under Tryk og Klemme af en haard Pande Smecke. Bemaldte Monſ. Bruun, ſom en Kiendere af Anatomiſke Ting, forſikrer at Skab⸗ ningen er uſadvanlig, og det Menniſke der nu gik med ſaadant Ho⸗ vet / vilde kaldes Pandeles. 9 8 For at vedligeholde dette Gravſteds og de deri fundne Afdødes Ihukommelſe, haver Deres Kongel. Hoyhed ſaaſom Stedets Hohe Beboere og Antiqvitætens Elſkere, naadigſt befalet mig at lade henſette en Stotte af Olands Steen med folgende Paaſkrift: Qvod Qvyatuor Mortalium Osfibus Servandis, Ante Octo Minimum Secula, Sepulcrum condidit, Et Stupendæ Molis Lapidibus Obtexit Majorum, utut Paganorum Hominum, Pietas, Illud, . Anno MDCCXIIV. Menſe Junio, Non Niſi Pia Manu, Recluſit Et Memoriali Iſthoc Saxo Inſigniri Jusſit Serenisſimus Princeps, F. R ILD E RN QU. 8, Aviti Imperii Avitæqve Virtutis Ex Aſſe Hæres. £ Suorum Spes, Decus, Deliciæ. J An * E. P. om Jette⸗Stuve. 311 J Anledning af det ſom hidindtil er berettet, ſtunes mig Umagen værd at under ſoge / om denne Jette Stue har va ret et ſedvanligt Be⸗ gravelſe⸗Sted, og hvis fan er, til hvilken Tids Alder man da rime⸗ ligſt bor henregne den ſamme; 5 : At den Hoy ved Jegers⸗Priis ſkulle have været en Rover⸗Hule, eller et Opholds Sted for Soe⸗Haner, ſom der kunde have giemt de⸗ res Bytte; ſerdeeles da Skoven fordum har været tykkere og Ind: gangen bearoet med Buſke, det er den Meening ſom een og anden har om diſſe Jette Stuer. Nu nagter jeg ey / at af füge Roverhuler ogſaa mange Foedſpoer maatte findes ved noye Efterſogning, ſaaſom det lidet Muurſteens⸗Huus, parva domus lateritia, om hvilket meldes i et MSS. angagende Moenſte Antiqvita ter, at en Degn fandt det i en Hoy, ikke lange fra, hvor Emelund⸗Slott fordum har ſtandet. Gaa vüſes og i Kæyneß Sogn paa Als, en meget berygtet Rever⸗ Kule eller Hule, Faldet Kay⸗Hule, hvor en nafnkundig Soe⸗Hane eller Friebytter Kay, ſkal have haft fit Opholds og Tüflugts ſted. Men heraf følger ingenlunde, at alle hule eller hvelvede Høne maatte verre Soe⸗Reveres Boeliger, thi for det forſte, er deres Mængde alt for ſtoor, anſeet den Hule ved Jegerspriis i alle Danſte Provintzer har mange hundrede fine lige / undtagen at de ſielden findes faa hohe / da de fleeſte Jette⸗ Stuer ere ey hoyere end Bager⸗Ovne, ſaa man maa krybe paa Knee derinde; hvor imod den ſterſte Karl kand her ſtaae over Ende. For det andet faa finder man Jette ⸗Stuer ey alleene ved Soe Kanten, men ogſaa midt i Landet, hvor Søe Rovere ventelig ey har boet, og for det tredie faa ſeeis tydelig nok, det er Begravel⸗ ſer og ingen levende Folkes Boeliger , deraf; at naar ſaadan Jette⸗ Stue forſte gang aabnes, altiid findes een eller fleere Beenraͤdde derudi. Naar de efter haanden ved adſkillig Hendelſe blive bekiendte eller deres Indgang findes, da pleye Bønderne ſtrax at ſoge Skatte og Liggendefæe derudi, men finde neſten intet andet end nogle Dod⸗ ning⸗Been, hvorfore de overlades Raævene og andre Rof Diur, bvilfe derber vel vide at opſoge paa de Marker, hvor flige Talholds Stæ: er ere dem bekiendte. Naar ge E. P. om Jette⸗Stuve. Naar det nu ſtaaer faſt, at Jette Stuerne ere Graf Steder, faa ſporges for det andet, af hvad Lelde de ere, eller til hvilken Periodum i vort Lands Hiſtorie de bor henregnes. Hertil ſvarer jeg: at de i det mindſte maa være ældre end Chriſtendommens Indforelſe, det taler for fig ſelb. Vel nægtes ikke, at jo een og anden ſom hafde taget ved den Chriſten Troe ; enda kand have haft den Hoyagtelſe for fine Fedres Begravelſe, at hand hellere der, end i Kirken eller paa Kircke⸗ Gaarden, vilde udvelge fit Leyerſted. Herom vidner blant an⸗ det den in Marmoribus Dan. Tom. II. pag. 264. anførte Grapſkrift over en Jydſt Herre Mand: jag heite Viderich Visf, Fadur min boed paa Höurisf Jag giorde Kyrkia for dig, Bed du Got for mig Min Fader ligger i Olle-Håu Sielf vil jag ligge i Vegel-Hoôu. Dan. Libro III. pag. 152. anføres med diſſe Ord: Dalbye Molle og Kielby Vang; Bage Ore og Ringſoe Fang Gifver jeg Boſie Cloſter ny / Men ſelv ligger jeg i denne Hoy. Hertil ſetter Wormius diſſe Ord: Antiqvitus autem ſummus honos ha- bitus magnatum ſepuleris, præſertim communibus, in qvibus non unius ſal- Item Thor Thott hans Grafſtrift, ſom af Olao Wormio in Monument. 242 * 1 La 1 tim, fed totius familie condebantur cadavera, ut mirum non fit ex Chriſtia- nis ve Cureig haud paucos in àgris & fundis apud majores ſuos ſepeliri maluis- fe, quam nova ſibi in templis eligere conditoria. Dog denne Hoyagtelſe for Federnes Grapſteder varede ey lengere end til Chriſtendommen og tillige Papiſteriet toog Overhaand, thi da man fort efter denne Tud indbildte Allmuen, at den Dodning / ſom ikke hvilte fit L Kgem i Viet Jord eller fan faldet Chriſten⸗ Jord paa Kirke Gaarden, hvor Meſſernes Kraft kunde udſtrecke fin Virkning, hans Siel kom dale a ang —— — E. P. om Jette⸗Stuve. 4.3 langt ſildigere end ellers af Siærsild og til Hvile i Abrahams Skiod, fer faa var denne Hedenſtabs Lefning een af de allerletteſte at af; ſkaffe. Inden fort Tiid var det meget ſkammeligt og fattes i Lovene ſom en Straf for Misdadere, at begraves i Hoy og Heden: Ford. Paa den Grund kand man flutte, at neppe nogen Grav Hoy her til Lands, er yngre end ſiden Canuti Magni Tider / det er nu paa ottende hundrede Aar. Om vi da ſiger de 1 Jette⸗Stuen ved Jaægerspriis fundne Hoved⸗Pander, Laar Been og andre Stycker har ikkuns ligget der 7 til 800. ar, da er det allerede ſtoor Forundring værd at de under Jorden har fundet conſerveres faa vel, i faa lang en Tiid, ſer⸗ deeles da de ey ſaaſom hine; der findes i Aſke⸗Potterne eller Urnis, ere brendte og ved Ilden hærdede, mens henlagte med fuld Fugtighed, indvortes af Marv og udvortes af Kiod, ſom ved Forraadnelſe er borte faldet. De Dodning⸗Beene ſom efter et hundrede Aars Leye i Gra⸗ ven, opſankes og henſettes i luftige Been⸗Huſe, kunde lettelig con⸗ ſerveres: Men at det ſamme hendes ſaadanne Been, ſom ſyv gange fænger ligge i en Jord⸗Hoy gandſke tet indelnkte, er viſſelig forun⸗ derligt / og viſer hvor ſterke Stamina der maa være i Been, da tempus edax rerum ſaa lenge reſpecterer dem. : End ſtorre maatte vores Forundring blive, hvis vi ville antage ſom mueligt, ja rimeligt dette, at diſſe Beene kunde vel være et tu⸗ ſende Aar ældre end Chriſtendommen her til Lands, og altſaa pax attende hundrede Aar. Grunden til denne nye Suppoſition beroer der⸗ paa,/ at man fra Ochins Tiid af, ſædvanlig brendte de døde Legemer 5 Ao gr bs åg søg fatte Aſken hen Urner, hvoraf ald den bemældte Tiid kaldtes Bruna old, d. e. Brende⸗Tiden, æras combuſtionis, efterdi man ikke da ſom tilforn / pleyede at begrave de dede Legemer hele og holdne. Herom kand den Lyſthavende vidre efterſee Trog. Arnkiels Eimbriſche Heyden Begraͤbniſſe. L. I. c. 5. C 12 ſeqv. faa og Chriſtian Detlev Rhode 74 imbriſch⸗Holſteiniſche Autiqvitaͤten Remarqves: p. 4. ſeqv. A. Humatio her til Lands, faa vel ſom andenſteds, er en ældre Skik end Crematio, (hwilken ſidſte Orhin med fit Aſtatiſke Tilhæng ſkal have indført hen ved hundrede Aar for Chriſti Fodſel) derom er vel ingen ſtoor Tvivl. Dog følger deraf ey heller, at Crematio eller Ligenes Forbrændelfe og Begravelſe i Aſke⸗Potter, juſt RE afſtaffet alldeles og hos aller r en 314 E. P. om Jette Stuve. den ældre Seit ſom kaldes humatio. Hos Sax onem Grammaticum finde vi fleere end eet Exempel af Kongers og andre Heltes Begravelſe med heele Legemer, endogſaa midt i Brende⸗Olden, ja hvad meere er, Snoro Scurlæſon beretter; at førend Chriſtendommen affkaffede Crema. tionem og indførte Humationem paa nye; da var det allerede feet af Hedningene ſelv, thi bemeldte Skribent ſom regner fra Orhins Tid af, falder Bruna-Old, Brende - Alderen ; den forſte og Houg-Old, Hoye⸗Alderen) da man henlagde Legemerne ubrendte i Hoyene, kal⸗ der hand den anden eller yngre Alder / endſkiont deres Dittinction er ikke ret tydelig; hvorom jeg vil anføre vores lærde Thome Bartholini Ord, de cauſis contemptæ a danis adhuc gentilibus mortis. Lib. I. Cap. VIII. p. 113. Eam ætatem, qva cadavera cremabantur, Bruna -Olld nominatam Snora docet: Hin Fyrfla Olld er Kaullund Bruna Olid, tha skyldi brenna alla — . — 0 Daudi menn, d. e. prima ætas, ætas combuſtionis vocata eft, tune omnes mortui cremarentur. Congeſtos ea ætate colliculos in memoriam defuncto- rum audivimus, qvod non minus ſuccedenti ætati obſervatum, qvando in tegra corpora humata, ea enim ſub montibus qvoqve ſepulta. Neqve tamen NB. protinus in ſecunda ætate, mos cremandi cadavera ceſſavit, ſed indi- i ſcriminatim nonnunqvam in eineres redigebantur, aliqvando integra recon- debantur, ut plurimum continuandæ defunctorum memoriæ inſervituri ag- gerebantur tumuli. Vocabatur autem altera ætas, Haugs aulld, ſeu ætas col- lum. Ikke deſtomindre naar vi tilſtaae, diſſe Lande have for Ochins Tiid været beboede af Cimbriſke eller Celtiſte Folk, og at diſſe for de fik Othin til Lære - Mæftere, have begravet deres Døde naturlig > viis eller uforbrændte; ſaa reyſer fig atter det Sporsmaal, om ikke vore Jette⸗Stuer ved Jagerspriis eller andenſteds, kunde være af den forſte, faa ſnart ſom af den ſidſte Haug⸗Old/ det er ældre end Chriſti ir At faa kunde være, vil maaſkee ingen ſtride, og at det vir⸗ 0 liger, kand heller ingen ftadfæfte; thi Sagen er en pur Gitzning. n derſom nogen inclinerede for at ſette deres Alder ſaa vidt ud, da vil jeg ikkuns anføre een Ting, ſom ſiunes at give den Meening nogen Anſeelſe af Rimelighed, nemlig dette, at i Hoyen ved Jegers⸗ peiis, hvor neden under ligge ubrendte Been, der fandtes oven paa 4. U ner eller Aſke⸗Potter, faa got ſom in ſuperficie terte. Dette meener jeg kunde give nogen temmelig Formodning, at de der begrave⸗ de ne i E. P. om Jette⸗Stuve. 315 de Lægemer har lagt længere end de forbrændte Lægemer, eller at de vare af den Haug⸗Old, ſom gif for, og ikke af den ſom fulgte efter Brunna- Old, thi poſito contrario, da ſporger jeg / om ikke Urnerne viſt nok vare blevne ruinerede, den gang Hvelvingen i Hoyen blev giort: Denne er ſandelig ikke giort ved en Udhuling fra ſiden af, thi de hart ad . ſtore Steene, med hvilke ſaa vel Hvelvingen ſom Sider⸗ ulen ere beſatte, viſe nokſom, de ere aller forſt henſatte med ſtort Arbeyd, og ſiden den hoye Jord⸗Dynge kaſtet der oven paa, Er dette nu ſteet, da følger; at Aſte⸗Potterne ſom fandtes i Hoyens Overdeel, ere ſiden nedſatte og kunde ikke have været der, den gang man bygte Jette⸗Stuven. Paa denne Grund ſiger jeg det ſſu⸗ nes troeligt, at de ovendemeeldte Beenradde, maa være ældre end den ſidſte Haugold, om hvilken Snoro Sturleſen taler; efterdi de endogſaa ſynes ældre end Brunna- Old. Dog er det noget ſom jeg henſtiller til andres noyere Grandſtning og Eftertanke. Endnu maae jeg erindre een Ting i Anledning af den Grav Hoy ved Jegers⸗Priis, nemlig at ſamme ſaavel ſom andre af det Slags, ſeeis kiendelig nok at være colles factitü, eller ved menniſkelig Arbeyd opkaſtede, og ingen bolt naturlige, eller ſiden Syndflodens Tüd ſtagende Høne; thi de ere gemeenlig Cirkel⸗Runde og ligge paa * gandſke flet eller ern Grund: Nogle Steder, ſerdeles i Jylland finder man paa flet Mark og i ſaare liden Distance tive, tredive og fleere ſaadanne runde Hoye, hos hverandre, og der ſynes de at bære Vidne om ſtore Feldſlag, efter hvilke man kaſtede de døde Krop: pe i Dynger paa hverandre og ſkiulte dem med Jord, af hvilken hver AS mar Soldat maatte, efter Krigs - Reglerne; tage og bære faa meget fom kunde fylde hans Hielm eller Storm⸗Hette. Cambdenus in Britann in Wilshire, pag. 185. tilffriver denne Skik de Nordiſke Folk og Falder flige Hoye Burrowes, eller Barrowes: Hic Selbury Collis rotundus & in fa- ftigium editus ſurgit, qvi hominum labore aggeſtus, cum ex ipfius collis for- ma, & terræ ſubſidentis facie videatur. Cujusmodi multa in hoc tractu ro- tundi & faſtigiati cernuntur, & Burrowes & Barrowes vocantur, in occiſo- rum militum memoriam forte excitati, oſſa enim in illis reperiuntur, & legi, in uſu fuiſſe ſeptentrionalibus, ut ſinguli milites prælio ſuperſtites, tantum terræ, qvantum caſſide capere e in occiſorum tumulos aggererent. 1 2 Der⸗ 316 E. P. om Jette⸗Stuve. Derimod / hvor man finder en enkelt Hey ſaaſom den her tales om / eller ogſaa ikkuns et Par tilſammen, ſaaſom de tvende nafn⸗ kundige Hohe ved Jelling Kirke, der er det gemeenlig enten een eller anden fornemme Per ſon, eller og en viß Familie ſom har beredet fig et Grav⸗Sted, og undertüden ladet deres Hæfte have den re at hvile hos dem, hvor over den Gidsning Olaus Wormius Monum. Dan. Lib. I. p. 42. gier om et uſcdvanlig ſtort Ribbeen, ſom hand havde ſeet / bliver daabelt uviß. Saaledes heder det in præfat. Chron. Snoronis at een af de gamle Danſke Konger ved Nafn Dan. Mikilati befalede, man ſkulle ſammenkaſte ham en Hey og der begrave hans Lcgeme tillige med Hans Kongel. Smykke / Vaaben, Heſt og andet Gods, hvilken Skik Hans Paarorende ſiden den Tiid efterfulgte. Paa He⸗ demarcken i Norge er en navnkundig Hoy faldet af Bønderne Sola. Kongers Heyi hvilken efter gammel Sandſage en af de Nordſte Naße⸗ Konger ſkal være begravet. Denne Grav lod en god Ven, paa min Begſaring / aabne for nogle Aar ſiden , og ſendte mig det hand deri fandt, nemlig en Storm⸗Hue half opædet af Roſt, Mundſtykket af et Bidſel, en Spore, 2. Sværd og tvende Spyd, af hvilke det ene er ligeſom emailleret med nogle ſmaae Pockler og Lov⸗Verkaf Solf, hvilket beſtyrker den Meening at Eyermanden har været en Stands⸗ Per ſon. Angagende de langagtige og flade Hoye, ſom baade i Egnen ved | Jægerspris og andenſteds fædvanlig findes, hundrede eller fleere Alen lange og half faa brede, famt omfatte med maadelig ſtore Steene. Da ſlunes ſamme at have været allmindelige Grav Steder ligeſom vore Kirke: Gaarde paa nærværende Tiid. J. F. R. Vvk v * E. R Hiſtoriſk og Phyſiſk Beſkrivelſe over Nordlyſets 9 fo cube Skt, Hane Oprindeſſe i Sortale, | 2 Meteoron, ſom nu gemeenligen her i Danmark og Norge 1 kaldes Nordlys, var ogſaa fordum udi det gamle Norſke SG yrcg faldet Nordrlios, fordi det er et Skin eller Lys⸗ i ning i Luften, der egentlig har fit Tilhold udi Norden, og fees ofteft udi den Nordre Kant paa Himmelen. Man er ellers paa adſtillige Steder udi Norge vant til at falde det Verlys, enten fordi nogle pleyer deraf at domme om Varligets Forandringer, eller ogian fordi det ſees oppe i Varet. Herforuden haves endnu adſtillige andre Nafne, ſom dette Lys af gamle Tider betegnes med, ſaaſom: Nordſkien, Nordblys, Nordblos , Lysnor, Lysningar og Lottetſkien (a). 5 Merkeligt er det at Nordlyſets Phænomena allerreede for nogle hundrede Aar ſiden har været gandſke vel bekiendte udi Grønland, Island og Norge, og de ere af diſſe Landes Beboere beſtrevne ſom et ſedvanligt og Naturligt Lufft⸗Skin (b); Da derimod fag man⸗ ge lærde og vidtberomte Skribentere udi andre Lande, naar det har hendet fig at des lige Phœenomena hos dennem er bleven feet, have de er adſkillige forſkrekkelige Cometer og Himmeltegn deraf, ſom ſkulle betyde ſtore Landeplager og overhengende Ulykker, ſaaſom Krig; Hun⸗ ger og Dyrtid, Peſtilentze, ſtore Vandfloder, Jordſkielv og fleere aadanne Ting, ſom ſiden af adſkillige Kroniker og Hiſtorier (tal beviiſes. Rr 3 Man .) Andr. Celhii CCcxvl. Obf, de Lumiue Boreali ed. Norimb. 1733, in . (b.) Herom findes nærmere Underretning I bette Skrift udi den I. Parts 8. Cap. sg Fortale. ä 0 ; Man kand iffe ſaameget forundre ſig over, at der udi de gamle Hedenfke Krønifer og Hiſtorier tales om forfærdelige Krigshære, blos… dige Feldſlage, gloende Skiolde, Spyd og Sværd, grumme Ildsluer 1 og andre forſkrekkelige Tegn at være feet paa Himmelen, ſamt Bul⸗ der og Vaabenbrag at være hort udi Luften: thi den blinde og ufor⸗ nuftige Afguds⸗Dyrkelſe, ſom Hedningerne og i ſer de Romere for⸗ dum vare hengivne til, grundede fig alleene paa ſaadanne fEvæffefulde Phantaſier og Indbildninger om Spaadoms Tegn; ſom de troede at være Advarſeler om deres Guders Hevn og Vreede. Dog fandtes der ogſaa mange iblandt dem, fornemmelig iblandt Grakerne, ſom ved Naturens fornuftige Betragtning vare komne i bedre Kundſkab og Erfaring derom: Ariſtotelis Meteorologie og Senecæ Tractat de qvæſtio. nibus naturalibus kand tiene til et fuldkommen Beviis herpaa: Udi diſſe Skrifter ſeer man adſtillige Exempler, at der for meere end 2000. Aar ſiden har været mange forſtandige Mend hos de gamle Graker, ſom vidſte at tale om alle ſlags Meteoris og om deres naturlige Oprin⸗ delſe, hvoriblandt findes meget til Efterretning om Nordlyſet, ſom mange e og Philoſophi endnu i vore Tider kunde lere noget af. : Tit. Livius var ogſaa en Hedning, men af den Hiftorie hand har ſkrevet om de gamle Romeres Bedrifter, kand ikke fluttes ar hand har haft nogen ſtor Tillid til deres Prodigia og Spaadoms Tegn; efterdi hand udi fine Bøger giver tydelig nok tilkiende, at det var ikkun det gemeene Folk, ſom fordum ſatte en blind Troe til ſaadanne Ting; og hand forteller hvorledes Numa Pompilius ved et opdigtet Mirakel ind⸗ forte adſkillige nye Anordninger om Gudernes Dyrkelſe iblant de gamle Romere, da de endnu i Begyndelſen vare et vildt og vankun⸗ digt Folk (c). Om de mange Prodigia eller Jertegn, ſom iblant den⸗ nem gik Ord og Rygte af at være feet og hort, ſynes det at Livius ha- ver haft de Tanker, at meget ſaadant kunde have beſtaaet udi en blot og bar Phantaſte og Digt, ſom de eenfoldige Menniſker n 1 ; elſe (e.) Liv. Hiſtor. Rom. Lib. I cap. 19. Omnium primum rem ad multitudinem impexitam, & illis ſeculis rudem, efficaciſſimam: Deornm metum injiciendum ratus eft (fc Num Pom. pilius), qui eum deſcendere ad animos fine aliqvo commento miraculo non podet , ſimulat fibi cum Dea Ægeria congreſſus nocturnos eſſe: ejus fe monitu, qvæ acceptiſſima Diis eſſent, ſacra inſtituere; dacerdotes ſuos cuiqve Deorum præficere & e. — i , J TTF kelſe efter deres Religions Art og Maade antoge og troede for Sand⸗ 121 Dag alt paa adſkillige Steder ude bemeldte Hiſtorie er at leſe (d). ; Den Romerſte Keiſer Verpafanus agtede ey heller meget hvad der blev fpaaet af Himmeltegn: Thi da ham blev viiſet en Comet, ſom de Romere udi deres Sprog kaldte Stella crinita (>: en Stierne beſatt oven om med Haar), der, efter den almindelige Spaadom ſkulle be⸗ tyde en ſtor Herres Dod, ſagde Veſpaſtanus af Skiemt at denne Comet kom ikke ham ved, men at den horte Kongen af Perſien (eller de Parthers Konge) til, fordi, ſagde hand, jeg er ſtalled, men hand har et ſtort tykt Haar (e). | i Ja endogſaa den gemeene Mand iblant de gamle Hedenſte Romere bleve omſider lunkene i den Troe om deres Guders Jerntegn og Prodigia, ſom den fornævnte Hiſtoriſte Skribent Livius ydermeere giver tilkiende (f). Videre vil jeg ikke her tale om Hedningernes gamle Superſtition. Men hvad ſtal man nu ſige om de mange flags Cometer og for⸗ ferdelige Himmeltegn, ſom adſkellige iblant de Chriſtne Skribentere fortæll:ir om i deres Tider at være feet? og hvad ſkal man dømme om de Betydninger, ſom faa mange lærde Mænd have tilſkrevet ſaa⸗ danne Tegn? Conra- (d.) Ibid: Läb. III. cap. 5. cclum viſum eft arderc, portentaqve alia aut obverſata oculis, aut vanas exterritis oſtentavere ſpecies. Lib. XXI. cap. 62. Romæ circa urbem ea hyeme mul- ta prodigia facta, aut (qvod evenire ſolet motis ſemel in religionem animis) multa nuntia- ta & temere credita ſunt; Lib. XXIV. cap. 10, prodigia nuntiata ſunt, quæ, qvo magis cre- debant ſimplices & religioſi homines, eo plura nuntiabantur; Ibid, cap. 44. Prodigia nun- tlata: Murus ac portæ tactæ & Arici etiam Jovis ædes de cœlo tacta fuerat, & alia lu- dibria oculorum auriumqve credita pro veris; Libr. XXIX. cap. 14. Impleverat ea res ſpes fc. co anno in Africa debellatum iri Snemqve bello Punico adelſe) ſuperſtitione animos, proniqve & ad nuntianda & ad credenda prodigis erant. (e) Aurel. Victor (Dio Caſſius) apud Joh, Bapt. Riceiol. in Almag. Novo Aſtron. Libr. VIII. Sect. I. cap. 5 ; ; NT) Liv, Tit. Rom. Libr. XLII. cap. 13. Non ſum neſcius ab eadem negligentia, qva nihil 2 i W Deos portendere vulgo nunc credant, neqve nuntiari admodum nulla prodigia in publicum, neqve in annales xeferri. 220 Fortale. * Conradus Lycoſthenes en Theologus og Prœdicant til Baſel udi Svitzerland har An. 1557. udgivet en Bog in Fol. (faldet Prodigiorum & Oſtentorum Chronicon), hvorudi man finder Exempler nok paa Van⸗ ſkabninger og forſtrekkelige Syne / ſom ikke alleene Hedningene for dum, men de Chriſtne ſiden langt meere have obſerveret baade paa Himmelen ſaavelſom vaa Jorden; Man finder ogſaa deriblant gloende Striids⸗ mend oa Feldryſtninger, blodige Sverd, forfærdelige Cometer, flys vende Ildsſuer / Mord og Mand Drab og andet meere ſaadant af malet og beſtrevet, ſom tit og ofte beſynderligen udi det morke Pave⸗ domme ſkal være feet i Luften. Hand haver ogſaa giort fig megen Umage for at udſanke af Hiſtorierne hvad merkverdigt der er forefal⸗ den omtrent ved de Tider naar et eller andet af foromtalte Tegn ſkal have ladet ſig ſee, fordi hand der ved ville beviiſe, at ſaadanne prodigia ſkeer ikke forgieves, men at de have haft deres viſſe Betydninger. Endnu er dette at ſige til Lycoſthenis Berosmmelſe, at hand haver ans vendt 20. ars Tid paa dette Arbeide; og man finder foran udi hans Krenike et langt Regiſter paa de Skribenteres Navne, hvis Skrifter hand har betient ſig af til bemeldte Verk at fuldfore; noget har hand derudi tilſatt, ſom hand med ſine egne Oyne haver feet, og en Deel haver hand af andre troererdige Folk faget Kundſtab om, hvilket hand ait ſelv forklarer. (8). Te e Jeg vil her forbigaa hvad Auguſtinus Niphus, Hieronymus Cardanus, Cornelius Gemma, Libertus Fromondus, Joh. Prætorius, Cornelius a Lapide, Joh. Jonſtonius, Julius Cæſar Bulenger, Nicolaus ; : Cabæus, (g.) Lycoft. Prodig. er Oſſeut. Chron. in Epift. auncunat: ad Conſules Rein. Bafilienfis : Ides autem hæc mea olledda ea, qvæ ex infinitis authoribus Græeis ſimul atqve Latinis veteribus atqve recenticrihus ad viginti jam annos congeſta ſunt, &, qvantum fieri poteft , ſecundum anmmorum mundi ſeriem ab Adamo uſqve ad noſtra tempora digeſta ſunt, - - ut una cum verbi Dei admo itionibus atqve Sacrarum Literarum exemplis exiſteret etiam ex aliis hiftoriis fer omnes æ:ates horrendum ultionis divine ſpecnlum, - - - - Qyibus deinde ad- jeci ca, qvæ ant oculis meis ætate noftra vidi, aut ab amicis indubitatæ fidei explorare potui. i Circa frem ejusdem Chronici ita loqvitur : Hæc funt prodigia atqve oſtenta ſtudioſe Lector 2 — * ” ri 8 — - — * qvæ hoc tem ore breviſſimis annotare placuit, additis, qvantum hiſtoriarum ledio ſuppe- ditabat, iis, que mox ſecuta ſunt, qvo apertius viciſſitudinum, mutationum ac calamitauun i. 4 . Ar myg 5 å * 1 prognoſtica certa iratiqve Numinis vera indicia eſſe intelligeres, ac unusqvisqve, inde alio- rum periculo cautior atqve prudentior fackus, Deum iratum mundo, ac ejus interitum mi- nitante , Gbi pænitentia atqve innocentia vitæ placandi majorem occaſionem haberet. — —— —— —— . —. — Vel kunde en Deel iblant de gamle Skribentere være at und⸗ ſkylde formedelſt deres Eenfoldighed og U⸗kyndighed udi Philoſo- i phien og phyfiffe Videnſkaber; thi de levede udi ſaadanne morke Tis der og Omſtendigheder / da baade Naturens og Fornuftens Lys var — me pl lene dem betagen . hvilket kand erfares af den faa kaldede Jertegns Poſtill, ſom i det Danſte Sprog er trykt til Paris anno 1515; Denne Bog kand nokſom viſe os den paa de Tider herſkende Lerdoms Beſkaffenhed og Tilſtand. Men hvorledes kand mand und⸗ fkylde de andre, ſom udi ſidſt afvigte Seculo have ved deres mange Skrifter udviiſt ſtore Prover paa Lærdom og Erfarenhed baade udi Natur og Kunſt⸗Videnſkaber; og dog alligevel have diſſe foretaget ſig så (h) J,. Nic. Froleſſi nov && antiqua Aus. Bor. fpedtacnlapeg 129. ſeq v. Heraelitus fane ac Democri- * 3 tus, fi reviviſcerent, prolixiſſimam credo in communibus de Aurora boreali fententiis, hie qvi- dem xidendi is vero flendi, materiam iiwenirent: tam joculares ac formidoloſas, ſatis jucundum & commodum cæli, ſpectaculum hae, ſuperſtitioſa fingendi licentia formas aut larvas potius induit, tam ridiculæ item, tamqve horribiles, imo vero in ſupremi Numinis Majeſtatem qvodammodo in- juriæ apinstiones, non dicam inter plebejos, fed inter ipſos eruditos religionis ſeilicet & fapienriæ Autiſtites de phænomeni hujus cauſis ac viribus aliqwamdiu regnarunt. Ss 322 Fortale fig at forſvare de gamle Munke⸗Fabler om Bimmeltegn og deres Be⸗ tydninger? i HBoo der har Tiid og Taalmodighed til atlæfe hvad denJefuitCafp. Schottus udi hans Phyſica Curioſa (Libr. I. & Libr. VI.) de mirabilibus Angelorum & Dæmonum item de mirabilibus portentorum har ſłre- ' vet / kand der fade at fee hvor nidfiære de Papiſtiſke Munke og i ſer nogne iblant de kloge Jeſuiter have udviiſet ſig i at forfegte deres gamle Tide, eller ret ere at ſige, den gamle Hedenſke ſuperſtition om allehgande ſpectacler pad Himmelen; ſammeſteds finder mand ogfaa adſkillige kunſtige Argumenter, ſom de bruge til at bringe Folk paa de Tanker, og i den Troe, at ſagvel Englene, ſom Diavlene livagtigen ſtaber og Danner alle flags forſkrekkelige Billeder af den Damp og Taage, der foæver i Luften, for herved at drive Menniſkene til at frygte Gl d. Den ſom maatte tvivle om denne deres Lerdoms Rigtighed, raabe de ud for en Atheiſt. | Nu er det Tiid at jeg forlader diſſe Spogelſer og begiver mig til Nordlyſet igien. Endeligen er Sandheden i pore Tider kommen ſaavidt for Dagen at alle Nationer i Europa vide nu at tale om Nordlyſet og om dets naturlige Skikkelſe og Beſkaffenhed, og eſterat ſamme Lyſes phænomena udi diſſe ſidſte 20. eller 30. Aar af faa. mange lærde og troværdige Mænd med fliid ere obſerverede og om⸗ ſtendelig beſkrevne, har den foromtalte gamle Saak og Spaadom angagende prodigia og deres Betydning merkeligen begyndt at for⸗ ſvinde: ſcilicet: i 8 Lumine perculſæ ceſſant maledicere ranæ, ] Et vidtus veri luce fophiftatacet. For at fornoye dennem der maatte have Lyſt til at læfe ndi vores Danſke Sprog hvad nyt og merkverdigt nu i detteSeculo om Nord lyſet er bleven opdaget og har været vores Forfedre ubekiendt/ har jeg da fo⸗ retaget mig dette lidet Skrift at forfatte, ſom beſtager udi trende Parter. Den ite Part indeholder en Deel Obſervationer, Tegninger og Be⸗ ſkrivelſer, ſom udi dette Seculo ere giorte over Nord lyſets adſkillige phœnomena med hvis videre der kunde agtes nyttigt til Oplysning: om dete Meteorons rette Skikkelſe og Beſkaffenhed. : Den Fortale. — 28 de nu omſtunder have om Stordlyfets naturlige Aarſager og egentlige Veen. Og omſider har jeg til Slutning taget mig den Frihed at fremſette nogle Dubia eller Sporsmaale, ſom ſynes ikke at kunde opleſes og afgiores ved de hypotheſes og Forklaringer man hid— indtil har bemoyet fig at udarbeide om dette meteorons naturlige Oprindelſe. . É Over aldt kand udi denne Hiſtorie om Nordelyſet ſees Prover og klare Beviiſer nok paa hvad luperſtition monne udrette, ſerdelis naar den med Theologie og Philoſophie bliver ſammenblandet: Den Engelſke Cantzler og ypperlige Philoſophus Franc. Baco de Verula- mio (in Novo Organo ſcientiar. aphor. LXV.) ſiger os hvor ſkade⸗ lig og forfængelig ſaadan mixtur og Blanding bor agtes; hans Ord ere merkverdige / derfore vil jeg dem her indføre: Peſſima (inqvit) res eft errorum Apotheoſis, & pro peſte intellectus habenda eft, fi vanis accedat veneratio. Huic vànitati nonnulli ex modernis ſum- ma levitate ita indulſerunt, ut in primo capitulo Geneſeos & in libro Job & aliis ſeriptoris ſacris, Philoſophiam naturalem fundare conati fint, inter viva quærentes mortun. Tantoqve magis hæe vanitas inhi- benda venit, & coërenda, qvia ex Divinorum & humanorum maleſa- na admiſtione, non ſolum educitur Philoſophia Phantaſtica, fed etiam Religio hæretica. Itaque ſalutare admodum eſt, ſi mente ſobria fidei tantum dentur, qvæ fidei ſunt. At jeg ikke ſkal gage forvidt, vil jeg her afbryde min Fortale, og tage fat paa Verket i fig ſelv. hd S$2 Den 224 Capitlernes Iudhold. 2 N „ßßßßFFCꝙͥͥ ᷣ ß ĩ . SA NEREEE * i 2 * Den Vorſte Part beſtager af eſterſkrevne Capitler: I. Cap. Om de forſte Obſervationer og Tegninger, ſom i dette Seculo ere giorde over Nord⸗lyſets Phænomena | udi Danmark og Tydſkland. II. Cap. Om det ſtore Nord⸗lys/ ſom Anno 1716. blev feet neftenover ald Europa. HI. Cap. Omet Nord⸗lys feet i Tydſkland Anno 1721 | IV. Cap, Om Nord⸗lyſet, ſom er feet udi Italien og Spa⸗ nien. V. Cap. Obſervationer, ſom udi Frankrige ere giorde over Nord⸗lyſet. Å VI. Cap. Hvorledes Nord⸗ſyſets Phænomena have været É tilſyne udi Engeland og Holland. i VIL Cap. Nord⸗lyſets Phænomena, ſom ere obſerverede i udi Sverrige Polen og Rusland. VIII. Cap. Om det Nord⸗lys ſomgemeenligen i Grønland Island og den Norderſte Part af Norge lader fig fee. 5 IX. Cap. Om den Forklaring, ſom M. de Maſran gior over de gomle Norſke og Iflandſke Skribenteres Beretninger om Nord-lyfet. ap. 0 eee 85 0 cſets Pha- nomena, ſom kand tiene til videre honing om 1 Metereons Natur og Egenſkabe r. j 0 mai Den [ . CC 325 Deen CGorſte Part Indeholder adſkillige Obſervationer, Tegninger og Be Frrivelſer, ſom i dette Seculo ere giorde over Nord⸗ : åg lyſet med videre. Det I. CAP. Om de forſte Obſervationer og Tegninger, ſom over Nord⸗iyſets Phænomena ere giorde i Danmarck og Tydſkland. : ; ; §. I. Mand tvivler ikke om, at jo Nordlyſets phœenomena udi de for rige ſeculis ligeſaa vel fon nu i vore Tider haver ofte ladet fig fee her udi Danmark ſamt udi andre Sydlige Lande; men den gamle Vane og Overtroe, ſom Folk vare fordum udi Almindelighed henfaldne til, at de forfkrekkedes for ſaadanne Lufft⸗kin, og giorde Vidunder Deraf; har for voldet at ingen ret naturlig. Beſkrivelſe og Forklaring derover findes hos de eeldere Skribeutere: hvorom noget udi min Fortale allerede er meldet. Vel kand man ikke negte, at jo Keplerus, SGaſſendus, Carteſius, Caſſinus, Sturmius og nogle flere begyndte udi det neſt forrige Syttende feculo gandſke fornuftig at ſkrive og raiſonnere om deſlige gloende meteoris og Lysninger udi Luften; dog maae enhver herimod tilſtage, at udi diſſe lærde Mænds Skrif⸗ ter findes ikke nær faa tilſtrekkelig Underretning om Nordalyſets na⸗ turlige Skikkelſe og Beſkaffenhed, ſom vi ſiden have faaet af de Ob- ſervationer og Tegninger; der i vore Tider ere giorte over dette Ly⸗ ſes phœnomena. | f 8. Rå i Den Navnfundige Mathematicus Ole Romer her i Danmark, var (ſaavidt mand af Actis l kand erfare) den forſte, ſom 510 8 3 pag * ban" 326 Den 1. Part paa Mathematiſt maade har obſerveret og beſkrevet Nordlyſets phæ- nomena, da de udi dette ſeculo begyndte at tilvoxe og udbrede ſig. Derfore bliver ogſaa hans Obſervationer og Tegninger de forſte, ſom jeg her haver at fremſette. , N r I. Obſervation og Beſkrivelſe over Nord- lyſtt. vid. Idi den 1. Figur ſral de Bogſtaver () betegne tvende klare og I. ſkinnende Buer, ſom ere fag tynde og ſkiere, at Stiernerne derigien⸗ Fig. nem kunde ſees. SAD j dis Sk Bogſtaver bbb betyder et morkt Skillerom mellem begge iſſe Buer. 8 ; 5 7 ccc. Betyder en Samling af Damp ligeſom det kunde væreen tyk Regnſtkye. . Forklaringen og Beſkrivelſen herover er denne: Anno 1707, den 1. Februarii Klokken II. om Aftenen begyndte et Luft⸗ſkin (Phænornenon) at lade fig fee her i Kiobenhavn (ſom lig ger paa 55 grader Norder Breede); det ſtrakte fig udien Bues ſkik⸗ kelſe fra Veſt⸗Nordveſt hen til Nord⸗Nordoſt: Paa det Steed hvor Buen var hojeſt, ſtoed den 3 Grader op over Horizonten. Siden ſtigede dette Lys hoyere op, og langs ad den overſte Kant af Buen blev det alt meere og meere klart, ja klarere end om det havde kom⸗ met fra Maanen, naar den var ſkiult bag ved en Skye. Omtrent en halv Time efter Midnat, ſamledes efter haanden en nye Lys Bue oven over den forrige; men henved Kl. 1. opſtigede Lyſe Straaler i Hoyden med en haſtig Fart forſt fra den overſte Bue og ſtrax deref⸗ ter ligeledes af den nederſte; det holdte ved ſaaledes nogen ſtund at opſkyde Straaler, ſom omſkiftedes iblant hinanden meget haſtig og paa adſkillige Maader; De fleſte Straaler ſtigede lige ret op; nogle ſyntes at helde til en eller anden Side: Saa ſnart de begyndte at forſvinde, vare de kortere og breder: tilſyne, men tilforn, naar de vare komne hojeſt, ſtode de 4. grader op over den overſte Bue. Hen⸗ ved Kl. 1 efter Midnat, var dette Lys i fin ſtorſte Fuldkommen⸗ hed, og da ſages det allevegne beſat med lyſe Straaler (ſom 9 8 meldte On Nordlyfet. 3 meldte 1. Figur tilkiendegiver). Klokken 2. var det hojeſt opſtegen, da det ſiden udbredde fig lidt efter lidt over den gandſke Himmel. Om⸗ ſider opkom en tyk Froſt Damp (O: eller froſtig Taage) ſom ſkiulte Himmelen faa at foromtalte Lys ey kunde ſees meere. Saadant Lys har mand ogſaa udi de forrige Aar her paa Obſervatorio i Kioben⸗ havn fundet fornemme, og det altid udi den Kant mellem Veſten og Norden paa Himmelen; men aldrig er det feet ſaa liuſt og fuldkom⸗ men ſom paa denne Tud. * * 2. Obſervation. z * 6: 3. Ao. 1707. den I. Martii fage man atter herudi Kiobenhavn et 2. ſaadant Lys udi ſamme Kant paa Himmelen, det lod ſig fee fra Pig. Klokken 10 om Aftenen til Kl. J. efter Midnat, men det var ikke faa ordentlig ſkikket og dannet, ſom det forſt omtalte; hvilket den 2den Figur udviiſer. ; i Faa Dage derefter nevnlig den 6 Martii lidet efter Solens Ned» gang mellem 7 og 8 Klokke flet, blev ſamme Lysning paa ny feet, men var ej heller faa ordentlig og regulair, ſom det forhen beſkrevne, dog befandtes herved i Beſynderlighed dette, at iblant de faa Straa⸗ ler / ſom det udſkiod af fig; ſtigede de fleeſte og indtil Top⸗Puncten (Zenith) paa Himmelen; men de forſpunde ſnart igien og andre op⸗ I fligede i deres ſted, fag at hver Straale var ikkun udi nogle faa Se- cCunders Tid tilſiune. Strax derefter blev Himmelen ſkiult med Skuyer og Taage, og kunde da dette pheenomenon ej ſiden fees. ' Diſſe tvende forſte Tegninger og Beſkrivelſer findes udi Miſcel- laneis Berolinenſibus (a) indførte, og bemeldte Author Ole Remer beretter derhos, at ſaadante meteora ſees neſten hvert Aar udi Is- land og Norge. Hand holder for at dette Lys, ſom af ham her blev oblerverit, var lavt ned i Luften og ikke meget langt borte: thi udi ers ſom er 2 Mile fra Kiobenhavn (ſiger hand) er det ſeet klarere og ſtorre: hvoraf hand ſlutter at det der var meere Vertical — og højere op over Horizonten. Hand meener ogſaa at ſaadant Lys 8 ; giver S ta PRALE S (a) Miſcell. Bero] an, 1710. pag. Ir. & fcqv, 328 Dien 1 Part 3 de ſag klart Skin fra fig, at endogſaa lyſet udi en Logte dere — — —— giver meere den nærværende end den paafolgende Tilſtand og Beſraf⸗ fenhed i Luften og udi Veirliget tilkiende: fordi det treffer ej altid ind, ſom nogle meener, at efter ſaadant phænomenon folger om Som- meren klart Vair og om Vinteren Froſt. 3. Obſervation. 1 . §. 4. e Det Nordlys, ſom forhen er meldet om at være ſeet her i Kio⸗ benhavn den 6. Marti an. 1707 / har og ſamme Tid ladet fig fee udi Tydſkland, hvor det er bleven oblerverit og beſtreven ſaaledes: Ao. 1707. den 6. Martii er udi Berlin et klart Lys om Aftenen Kl. 8. feet udi Norden, efter at det havde været en klar Himmel den gandſte Dag fra Morgen indtil Aften; udi den neſt foregagende og neſt folgende Natt var en maadelig Froſt; men om Middagen toede Froſten op ved Solens Varme: Bemelte Lys havde et hvidag⸗ tig Skin, og var af Figur ſom en Regnbue, dog meget bredere, end Regnbuen pleyer at ſees, og ſamme lyſe Bues Centrum kunde hol⸗ des for at være omtrent i Meridianen neden under Jorden. Lyſet ſtrakte fig udi Horizonten henved 100 Grader; Den overſte Deel af Buen ſtod 8 eller 10 Grader hent op over Horizonten. At dette Lys kunde komme fra Maanen var ikke mueligt, fordi det blev ſeet ved Nye Maaneds Tider, da Maanens Skin var faa lidet og ſvagt, at det ikke kunde lignes imod det foromtalte klare Lys der ſages i Nor⸗ den: tilmed gik Maanen ſtrax derefter ned, fan at den ingenlunde kunde forgarſage nogen ſaadan Lysning. Ey heller kunde Solen ve⸗ re Aarſage dertil, fordi den var da allerede fag dybt neden under Hori- zonten, at den ey kunde ſorvolde det allermindſte Tusmorke meget mindre ſaadant klart Lys, der lyſede ligeſom et Maaneſkin. Me⸗ dens man nu dette og den ſkinnende Bue betragtede, opſtigede lyſe Straaler, udi en lige Lod⸗ret Linie opad fra Horizonten, og det no⸗ get langſom ligeſom raquetter pleje opſtige , dog ſaae de ikke rode ud, ei heller havde de nogen Ild⸗Farve; men de lignede Lyſe⸗Stolper og Stotter, ſom til deels roſtede og bavede, og neſt ved Buen gave eves dm Nordloſet 329 doves. Beſagde Straaler opſtigede nu hiſſet nu her, ikke ſaa haſtig ſom et Lynet / men ſagtelig (admodum lente, qvaſi deliberato.) Hvormange diſſe Straaler vare kunde ej tælles, fordi de bleve ikke beſtandige, men ſkifteviis (alternatim) iblant hinanden fremſkinnede, faa: at naar en Straale forſvandt, opkom en anden. paa et andet Sted. Der var og imellem diſſe Straaler en fort Morkhed tilſyne, faa at dette Spectakel var baade herligt og i nogen maade fælt og ſkrækkeligt at ſee. Men at denne Morkhed ej beſtod af Skyer/ det kunde fornemmes heraf: fordi man med en 2 Fod lang Kikkert kunde ſee Stiernerne allevegne ſaavel igiennem Morket ſom igiennem den lyſe Bue. Bemeldte Straale⸗Skudde holdte ved neſten en halv Tr mes Tid. Oven over den forna vnte Bue, ſages endnu en anden Bue, ſtaaende omtrent 30 Grader hoyt over Horizonten; men ſyn⸗ tes ikke ſaa gandſke heel ſom den anden; thi paa nogle Steder var Steder var den igiennembrudt/ ej heller ſtrakte den fig ned til Hori⸗ ” gonten med Enderne. Klokken 9. begyndte den overſte Bue at mind⸗ ſkes, og omſider at forſvinde. Den nederſte Bue blev beſtandigere, dog begyndte den at ſiunke lidet dybere ned udi Horizonten, og Klok⸗ ken 10 var intet meere af den at ſee; men Himmelen var endnu no⸗ get lyſere mod Norden end paa andre Steder. Denne Obſervation og Beſkrivelſe haver den Berlinſte Aſtronomus G. Kirch giort, og den findes udi miſcellaneis Berolinenſibus (ed. Berol. 17 10. pag. 135. & ſeqq.); Tegningen derover feer man her af den 3. Figur. i . 5.5. Videre har man udi ſamme Miflcellaneis Berolinenſ. pag. 133. en relation, ſoin Chriſtoph. Matthæus Seidelius udi Schonbergen (in Marchia Veteri) derom har ſkrevet af denne Inhold: A0. 1707. den 6 Martii 1 Kl. 8. om Aftenen, da Himmelen overalt var gand⸗ fe klar, blev feet et Skin udi Norden, ſom lignede Dagningens Lys Nylig førend Solen o pgaar. Af dette Skin ſamlede fig forſt tvende breede og aflange Buer / ſom ſtrakte fig fra Nordveſt hen til Nord⸗ oſt; af Buerne opſtigede ſiden adſkillige Straaler, og i ſer bemar⸗ kede man at fra den nederſte Bue udſkiod ſig vel 20 gange en Straale op igiennem den lo verſte Bue med ſaadan haftig Fart ſom et Lynet; Denne Straale bredde fig ud oven til, hver gang den var opſtegen over den overſte Bue og blev til en lys Damp, ſom udi et Tt Oieblik 330 2 Den 1. Part LA Ojeblik forſvandt, ſaa at den ikke efterlod-fig det ringiſte Spor eller Tegn. Imidlertid ſtigede den overſte Bue fan ſagteligen hoyere op, og blev forvandlet til en hvid ſkinnende Skye, ſom ikke uden Skrek blev feet at ſkiule den overſte Deel af Himmelen; men derefter foer den hen mod Veſten og folgede med Maanen, ſom da gik ned. Og endſkiont denne Skye efter Maanens Nedgang opholdte fig over en heel Time udi den Veſtre Kant af Himmelen, ferend den blev uſyn⸗ lig, ſaa dog alligevel kom en Bue meſtendeels i den Stand og i det Stad igien/ hvor den forige Bue var feet, ſom til ommeldte Skye var bleven forandret. Omſider begyndte begge Buerne at forſpinde forſt den overſte og ſiden blev den nederſte ved Midnats Tid uſynlg. Saaledes / ſom ſagt er, beretter Seidelius at dette meteoron er feet i Schonbergen, og hand legger dette dertil, at der ſiden blæfte en ſkarp Norden⸗Vind udi lang Tid, ſom bragte en ſterk Kuld, og foraarſagede mange Stormvinde og uroeligt Vairlig der i Landet. Her har vi da feet de forſte Obſervationer og Tegninger over Nordlyſet, hvilke kand holdes for at være tilforladelige. Jeg finder ellers ikke noget ſkrevet om at dette meteoron udi det Aar 1707. er bleven obſerverit paa andre Steder endi Danmark, og udi Tydſk⸗ land. Frobeſius udi ſin Tractat (Nova & antiqva Lum. & Aur. Bor. Spect.) melder vel korteligen , at i ſamme Aar ere ſeet nogle Luft Skin udi Torna et Lapland, item udi Breslau i Sleſien, men forde man har ingen efterretlig Beſkriwelſe eller Tegning derover, er det unyttigt her at tale noget videre derm. 55 Udi det neſtfolgende Aar 1708. d. 11. Sept. er en ſtor Lysning eller et gloende Metreoron ſeet paa mange Steder i Saxen: Den beromte Mathematicus og Philoſophus, Chriſtian Wolff, har udi Halle obſerverit og beſkrebet det ſamme omſtendelig nok, ſom udi Actis Erudit. Lipſienſ. a. 1708. pag. 526. er at ſee. Dette phæno- menon agter jeg ikke heller at tale her noget om: thi af den derover giorde Beſtrivelſe kunde ligeſaavel fluttes at det har værre et flags: Tordenveir, ſom et Nordiys; hvorom jeg overlader til'andre at diſputere. Men udi det Aar 1710. finder man igien et Nordiys af⸗ tegnet og beſkrevet, ſom her folger: j | da dis . 4. Ob- om Nordlyſet. 8 SEER 'Obfervation: . §. 7. Ao. 1710. den 26. Novembris, Klokken 6. om Aftenen har Joh. Georg Liebknecht Mathem. Prof. til Gieſſen udi Heſſen⸗Land Obſerverit et Meteoron, der var ſaaledes tilſiune: Der lod fig fee en 4. ſtor lys Bue udi Norden, ſom ſyntes at være 2 eller 3 Fod breed; Fig. dens udvendige Kant var mørkere end den invendige hule Kant. Rom⸗ met inden udi Buen var faa mørke; at man aldeles ingen Stierner kunde ſee derigiennem, men udi den lyſe Bue og ellers allevegne va⸗ re Stiernerne tilſiune; Denne Bue varede ikkun 10. Minuter af en Time, og formedelſt denne forte Tid kunde intet viſt Maal paa dens Sterrelſe og Strekning tages. Angaaende Vairligets Tilſtand, da hade der den gandſke November Maaned igiennem været et meget uroligt og Taagefuldt Veir; men ſidſt i Maaneden henimod den 26 Novembris har det forandret fig; da Vinden blev Nordoſt, og Froſten begyndte at tiltage. Denne Oblervation og Tegning findes udi Actis Erud. Lipſ. a. 1711, pag. 325. 5. 8. Fkere end diſſe foregaaende Obſervationer og Tegninger har jeg ikke forefundet, ſom over Nordlyſet ere forfattede af lærde og Na⸗ turkyndige Mænd, førend det ſtore Nordlys udi det Aar 1716. lød ſig fee; hvilket nu (fall blive talet om. FR Det II. CAP. Om det ſtore Nordlys ſom Ao, 1716. blev ſeet neſten o⸗ oyꝛer ald Europa. 2 Abo. 1716. den 17 Marti ev et meget merkeligt og ſkinnende Phæ- nomenon bleven obſerverit paa mes Ste der udi Tydſkland 5 10 ' 2 and, EK 5 J land, Engeland og over aldt i diſſe Nordlige Lande, hvorom man ſtrax fik mange flags Relationer udi Aviſerne at læfe, ſom jeg her aldt forbigaaer; men i den Stad vil jeg i dette Capitel af Actis Erudito- rum fremſatte de fornemſte Tegninger og Beſtrivelſer, ſom af erfar⸗ ne og troværdige Mend, der ſelv have obſerverit dette Nordlyſes Phænomena, ud Tydſkland ere forfattede? I. Obſervation. Udi Margrevpſkabet Meiſſen i den Bye Lammich har Schmide⸗ rus obſerverit dette ſtore Nordſkin, og det ſamme aftegnet og be⸗ ſkrevet ſaalede s : i SR Den 17. Martii i det Aar 1716. var et beſtandig Stormvæir fuldt - af Fugtighed og Regn; overſt i Luften blæfte Vinden af W. S. Wz neden i Luften var den S. W.; imod Aftenen forſvandt Skyerne og Himmelen blev meſtendeels reen og klar undtagen udi den Nordre Deel af Horizonten, hvor der fode fig fee nogle tyfke Skyer. Efterat Solen var nedgagen lod den en tid lang efter ſig ſtore lyſende Stri⸗ mer og Straaler i Luften, guule at ſee til: hvoraf klarligen kunde fornemmes, at overſt udi Luften var en ſtor Mængde af adſkillige flags Dampe; Klokken 8. begyndte diſſe Straaler efter Haanden at forſpinde indtil de omſider bleve gandſke borte, Kort derefter fik man at ſee et Skin ſtaaende ligeſom en rund Bue, ſom var hvidagtigt og meget kiendeligt. JI Begyndelſen var dette Skin ikkun tyndt og ſvagt, men efter Haanden vorte det til, og ſtrekkede fig fra Mord volt og omkring Norden til Nordoſt, og var af Anſeende ligeſom den Lysning der ſers ved Horzonten nylig førend Maanen opgaar. Kort Tid derefter blev Skinnet noget rodagtig, hvorudover nogle i Forſt⸗ ningen meente at der var en Ildebrand opkom men i Naboelauget, men de bleve anderledes Derom overbevüſte, da Lyſet fligede aldt metre og meere op over Horizonten og gav ſaa ſtor Glands fra ſig, at det kiendeligen lyſede over alle omliggende Marker, og van Huus⸗ Veggene, ſaa at de, ſom gik paa Gaderne og ej vidſte endnu noget af bette phænomenon, meente at det var Maanen der ſkinnede. Lidet k om Nordlhyſet. 833 Dot derefter opfomme forte Skyer, ſom udi den F. Figur ere be⸗ 5. merkede med cee, og neden under diſſe Skyer ſyntes foromtalte Skin Fig. noget dunklere, ligeſom det kunde været blandet med en Rog eller Tange; men oven over Skyerne ſkinnede det nu faa klart, at det ikke lignede Maanens Skin, men var ligere det Lys, ſom ſees paa Him⸗ melen om Sommeren ved Solens Opgangs Tid. Dette bevegede fig ogſaa ligeſom Vand⸗Bolger udi en Soe, eller ſom Kornet der ſtaar i fulde Ax paa en Ager / pleyer at drives og beveges, naar Bin den blæfer derpaa; der blev ogſaa feet en idelig Blinken eller Lysning (micatio continua) ligeſom der fees undertiden udi en Sommer ⸗Nat, naar der om Dagen neft tilforne har været en ſterk Heede (b). Ef⸗ ter Kl. 9. om Aftenen da Vinden udi den nederſt Luft blaſte ſterk af S. W. men udi den overſte Luft af W. S. W., ſage man af den ſorte Skye udi Veſten at opkomme morke Straaler, ſom udi Figuren ere betegnede med (DDD) tillige med ſortagtige Dampe (FF) ſom dog ikke varede lenge, men forſvandt ſtrax igien. Derpaa blev man var, at af den Lyſe⸗Bue ee, ſom ſtod hen ved 15 Grader hoyt over HForizonten, begyndte lyſende Strimer og Koſter at udbryde, ſom gave fig ud fra hinanden; Den forſte og længfte af dennem er beteg⸗ net med (a), ſom heldede noget imod Oſten og ſtrakte op indtil Him⸗ melens Top⸗Punct (Zenith); derefter opſtigede i Weſten den Straa⸗ le, b; ſiden opkomme de andre o, d og e efter hin anden; alle diſſe Straaler vare blinkende og ſiuntes rodagtige, og den rode Farve — blandede fig ogſaa undertiden udi Nordlyſets Bue; men efterhaan⸗ den blev dette Lys hvidere og bleegere. Efter en halv Times Forløb, i blev Buen lavere og Skyerne ſkiulte den. Men, da Kloffen var henimod elleve, kom dette phænomenon igien med ſamme Glands, É. Blinken og Straaleſkud og Buen 77 ſom tilforn henved 15. ere BR N T3 oyt; (b) Den Blinken her omtales, for ſees om Sommer Nætterné, ſynes at vere det flags Lynet, ſom gemeenligen i Auguſti Maaned fornemmes heri Danmark at blinke op af Skyerne om Afteuen ellet om Natten, og belven faldet KORRMO CD: Iblant den gemene Mand udi Danmark kaldes det ogſga Südſkiar: Ligeledes eke beuge diſſe Talemaader undi Sperrige brugelige nemlig Koryblixt (fulguråtio Segetum) g Sildblixt (fulgur halecum), ſom Andreas Celſius udi fin Samling af de Obſervationer, ber ere giorde l Sperrige over Nordlyſen, bevidner; Mig er oaſaa berettet, at tags dan Lye ning eller Blin u bliver udi Pommern og det Magdeburgiſke diſtrict Faldet Herings Blitze. Dim dette finder jeg ellers Leylighed udi den 3. Part af dette Skrift at giore nogen nærmere For⸗ klaring. 334 Dien 1. Part hoyt; De forte Styer / ſom udi Norden her og der endnu hengte i Luften; havde ey meere deres forige Figur og Skikkelſe, men vare fulde af Huller og Aabninger, hvorigiennem Lyſet udſtraalede lige⸗ ſom Koeſte, ikke anderledes end ſom Maanen om Natten eller Solen om Dagen ſkyder Straaler igiennem Skyernes Huller og Aabninger hen i den taagefulde Luft. Da det lakkede imod Midnat, ſamledes tykke Skyer paa Himmelen og giorde Ende paa dette Syn. Denne Beſkrivelſe findes udi Actis Erud. Lipſ. a. 1716, pag. 357. 2. Obſervation. §. II. Ao. 1716. d. 17. Martii haver Auguſt Fridemann Boetticher i Eisleben obſerverit og beſkrevet ſamme Nordlyſes phænomenon, hvoraf Indholden er kortelig denne: . 79350 Der blev udi N. N. O. feet en ſortagtig Skye paa det Std, ſom udi den 6 Figur er betegnet med A; Samme Skye ſtrakte fig ned til Horizonten, og var, ligeſom Sprinkelverk, fuld af Huller og Aabninger; derefter blev den nederſte Deel af Himmelen nær ved Horizonten, B, med en mork Bue fra Oſten hen imod Veſten be⸗ trokken; i Buens overſte Kant vare ſaadanne Farver tilſyne ſom u⸗ di en Regnbue / men de vare dunklere. Strax derefter udſpirede af Buen de Straaler, DD, hvilke udi Begyndelſen vare forte, men - efterhaanden. bleve de længere og havde en Fart ligeſom Raqvetter. Straalerne imod: Oſten (hvor man merkede at de forſt begyndte at opſtige) vare klarere end de andre imod Veſten. Iblandt dennem var en Straale, E, udi Nordoſt frem for de andre merkelig, i det den ſtigede hoyre end de øvrige og blevjlængere ſtaaende. Imidlertid blev den Skye, A, forvandlet til en Rog, der ſtigede op og ned, og neſt derved ſaae man den klare Himmel: Da dette Syn var til ende, ſaaes nogle ſortagtige Skyer, F, F, med et Skin omkring og om⸗ ſider blev Himmelen ſkiult med Skyer. Dette Syn varede fra Kl. 7 til Kl. 9. Det kom igien Kl. 12. om Midnatl, ligeledes Kl. 3. efter Midnat. Denne Oblervation er infort udi Actis Erud. Lipſ. a 1716. pag. 359. Ob 1. al om Nordlyſet. 335 — — 2 SR er mrs ͤ üwmä— == 2 — 3. Obſervation. §. 12. A0. 1716. d. 17. Marti er udi Halberſtad ſaavelſom og udi Helmſtad ſamme Lys feet og beſkrevet af Mathem. Prof. Rudolph Chriſtian Wagner. Tegningerne derover feer man af den 7de og gde Figur. Hvorledes det var tilſyne udi Halberſtad, det vüſer den 7de Fi- gur, ſom er opſatt af den der værende Rectore Scholæ M. Elend; men den anden Tegning, ſom den 8de Figur foreſtiller, har bemeldte pie Wagner forferdiget, der var i Helmſtad, og hans Beſkrivelſe derover e . RS VON 7 RR dar ln Sec —— 2 er af folgende Indhold: ; Paa forſkrevne Tiid nemlig den 17. Martü om Aftenen efter Klok⸗ ken 7. blev fornummet et meget klart Skin paa Himmelen mellem Norden og Veſten, ligeſom det ſkeer naar Huuſe eller Bygninger ſtaaeri Brand. Dette Skin ſtrakte fig 45. Grader op over Horizon- ten; Himmelen var Stierne⸗klar, og omkring Aften⸗ſtiernen (Ve- nus) ſom ſtod nær ved Skinnet, blev feet en lys Ring. Klokken 8. lod fig fee en fys Straale, ſom lignede Halen af den ſtore Comete, der Anno 1680. var tilſyne, dog var Srtaalens Lys meget fvagere Caffiopæam indtil 36. Graders Hoyde og forſvandt ſtrar. Hand ſlut⸗ tede at denne Straale maatte havt fif Udſprung af en merk Skye, ſom befandtes neſt der neden under, fordi nylig tilforn, imellem Klokken 7 og 8, var feet tvende lige ſaadanne Straaler af fort Skyer at opſtige, ſom den 8. Figur giver tilkiende, og den ſamme Nat mel lein Kloffen II. og 12. ere 4. ſaadanne Straaler af lige den ſamme Beſkaff nhed udi Halberſtad obſerverede, ſom af den 7. Figur kand fees. Profefl. Wagner holder det merkverdigt at hand kunde fee Stiernerne igiennem den lyſe Straale, ſom blev obſerveret. Yder⸗ meere beretter hand at der paa andre Stader bleve ogſaa feet ſaadan⸗ ne Straaleſkud, hvor dog ingen Skyer befandtes, item at paa en deel Steder vare morke Skyer tilſyne med lyſe Bredder ee af il É vilke 7 0g gg til anſeende ſom den Lysning i Melkeveyen; ſamme Straale op: ſtigede fra den taagede Stierne (Stella Nebuloſa) mellem Perſeum og 336 Den 1. Part 1 hvilke der opſtigede, ſom udi den 8. Figur er betegnet; efter Kl. 9 blev en hob Snee⸗Skyer af Vinden ſammendreven indtil 45. Grader op over Horizonten; imellem diſſe Skyer ſaae man nogle Lysnin⸗ ger eller blinkende Skin (eoruſcationes) ſom vare vel noget ſvagere end det Lynet, der fees undertiden om Sommer Natterne; Men hen» imod Klokken 12. eller ved Midnats⸗tiid, vare bemeldte Lysninger lige faa klare, ſom det ommeldte Lynet. Det ſamme blinkende Skin (coruſcatio), ſiger hand, er ogſaa af M. Elend feet i Halberſtad nær ved Zenith. : 2 Herhos beretter Prof. Wagner, at paa nogle Stader, hvor dette ſtore Nord⸗iys blev ſeet, ſkal og tillige være hort en Bulder og Bra⸗ gen ligeſom 1000. Mufqvet-Sfud, men udi Helmſtad, ſiger hand, unde dette ikke høres formedelſt Vindens ftærfe Blæft og Suſen i Luf⸗ ten. Man finder denne relation ligeledes udi Actis Erud. Lipſ. an. 1716. pag. 359. & ſeqv. i e a Mand finder ydermeere adſkillige Obſervationer og Beſkrivelſer over dette Nord⸗lyſes phænomena, ſoin ſamme Tiid ere ſeet udi Hal⸗ berſtad, Halle, Wittenberg Brunſwig, Leipzig og flere Steder udi Tydſkland, hvilke her at indføre ville blive for vidtloftigt. Jeg har ey heller fundet finde derudi noget merkvoerdigt, uden dee, ſom her allerede udi de foregaaende Oblervationer er omtalt; alleneſte dette er derved at erindree: 5 Udi Halle i Saxen var dette Lyſes Skin og Klarhed ſterkere end Maanens Lys (ſom udi Actis Erud. Lipſ. a. 1716, pag. 365. fand læ- ſes). Og udi Brunſpig bleve Straalerne , ſom i ſtor Mængde ops ſtigede, feet at have adſkillige flags Farver, i fær gule, grønne og himmelblaa; (ſom fornemmes af Frobefii Nov. & antiqvis Aur. Bor. ſpect. pag. 5). i : §. 14. ; Men iblant alle de Obſervationer og Afbildninger, ſom ere giorte over dette Luft⸗Skin, ſynes den værd at betragte, ſom Ma- thematum ſtudioſus C. Kirch derover har forfattet, da det blev 101 : udi / Om Nordlyſet — 2 udi Danzig: Thi paa dette Stad foyede Bæirliget fig ſaaledes, at mand kunde ſee det den gandſke Nat igiennem, og det treffer ſielden ind at mand fager det af faa mange flags figurer paa een Tiid og Stad at fee; derfore vil jeg her hosfoye benævnte Kirchs Beret⸗ ning derom: i 4. Obſervation. Anno 1716. den 17. Marti om Aftenen. Kl. 8. min. 15. blev i 9. Norden oblerveret et langt og bredt Skin, ſom udi den 9. Figur Fig. Num. I. er betegnet med A, B; Mod Oſten heldede det ned ad udi B. No. men imod Veſten kunde mand ey ſee hvorvidt det ſtrekkede ſig, fordi 1. det ſkiultes af Skyerne ved A; den nederſte Kant e, e, e, var lyſere end den overſte, og mand faae derudi Lyrens lyſe Stierne (Lucida Lyræ), ſom er ud Figuren betegnet med a; mellem Lyſet og Ho- rizonten var Himmelen morke⸗blaa, oven over Lyſet var den lyſe⸗ blaa af Skinnet; Lyſets Breede var 6. grader, den nederſte Kant, eee, var omtrent 8. grader hoyt fra Horizonten. ; Klokken 8. min. 20. var dette Syn gandſke forandret: thi den 9. Nordre deel af Himmelen, ſerdeles mellem Oſten og Norden, ſyn⸗ Fig. tes at brende; udi N. O. ſamledes Ild⸗klumper tilhaabe, ſom udi den No. 2. Figur Num. 2. ere bemerkede med iii; af diſſe Ild⸗klumper ud⸗ 2. fſkriode fig Luer med ſaadan haſtig Fart, at de i 2. ſecunders Tiid iſti⸗ gede fra Horizonten indtil Zenith, og bøjede fig noget lidet hen mod HPſten. Da de forſte forſpandt, ſamledes andre igien, ſom ligeledes kaſtede Luer fra fig; igiennem en af ſaadanne Ildklumper kunde mand ſee Lyrens lyſe Stierne ved a; nogle Luer ſyntes ligeſom at opſtige gf Kirke⸗Taarnene ikke anderledes end ſom de havde ſtaget i Brand, dog ſtigede diſſe Luer hoyere end udi Ildebrand pleyer at fkee: thi de ſtrekkede fig op til Zenith; Nogle af dem begyndte fra Horizonten at opokmme, og vare alle blodrøde ſom gloende Jern. Udi Norden og Nordveſt fane man imidlertid lyſe Straaler at opſtaae indtil 30, AG: og 60. Grader hoyt over Horizonten og de bleve beſtandig ſtil⸗ eſtagende omtrent 15 ſecunders Tiid førend de forſvandt, og deref⸗ ter opkomme andre i ftæden e rode Luer og lyſe Straaler u holdte 2 338 Dien 1. Part holdte ved neſten en halv Time at ſpille i Luften; og derpaa bleve de borte: Siden ſyntes den Nordre Deel af Horizonten at ſkinne lige” ſom en Skye / der giver et Lys fra fig af Maanens Skin. Herved er Dette merkverdigt, at baade udi den morke ſaavelſom udi den lyſe Deel af Himmelen kunde man altid grant fee Stiernerne af forſte, anden oa tredie flags Sterrelſer; ligeledes vare Stiernerne paa den øvrige Deel af Himmelen tilſyne, faa at paa den Tiid har her aldeles ingen Skyer været. Den Klarhed, ſom endnu var tilbage bleven, for⸗ andredes ogſaa i viſſe maader: thi undertiden blev den ſtorre og faa klar ſom tilforne; undertiden udkom deraf en og anden Straale og hoidſkinnende Lue, dog meget langſom. Da Klokken var 10. blev feet en fys Bue mod Norden henved 7 Grader hoyt over Horizonten, dens Brrede var ikke over alt lige flor, ſommeſteds var den I Grad og andenſteds 2 Grader breed; mod Øften udkaſtede den nogle ſvage Straaler. i | Klokken 10. min. 20. vare tvende Buer a og e tilſiune; Rum⸗ met imellem dem var meget merkt; den nederſte Plads under Bu⸗ en a, e, fane ud ſom en tyk Regnſkye, dog kunde mand fee Stierner⸗ ine derigiennem: thi med bare Ohne blev, den Stierne Mirach udi Andromedæ Belte ſeet indtil den gik ned under Horizonten; men ders efter ſaae man ogſaa ſammeſteds en Stierne udi Svanen. Neſt ved den overfte Bue var endnu en tredie Bue P, ſom var meget bredere, men havde et langt ſvagere Lys; Strax derpaa opſtigede Straaler imod Veſten, og et Skin begyndte at udbrede fig over aldt udi den ſamme Kant paa Himmelen. Nogle faa minuter for Klokken 117 vare alle Buerne forſoundne, og udi den Nordre Deel af Himmelen nær ved Horizonten opkomme nogle Sky⸗Sole (: foles fpurii five parhelii), af hvilke opſtigede en deel Straaler, ſom alle igien ſtrax forſvandt og andre opkomne igien i deres Stad. De fode ſig ofteſt anſce ligeſom Solen ſkulde fremkomme af Skyerne. Klokken IT. op⸗ kom en nye Bue i Nordveſt, hvis ene Fod ſtod lige t Norden, og deraf opſtigede Straaler ligeſom tilforne; Lidet derefter gav Buen fig ned under Horizonten, og efterloed fig der ikkun et Lys, ſomn et Tus⸗ morke; hvorndi der ſtoede nogle morke Skyer, ſom er et klart Be⸗ viis. paa at det lyſe Phenomenon var hohere i Luften end Skyerne. Klokken om Nordlyſet. 339 Klokken 11. min. 50. var Himmelen at ſee til ſom den 9. Figur . Num. 4. udviſer; den Bue a, var henved 5. Grader høyt over ho- Fig rizonten; dens Breede var omtrent 2 Grad; denne Bue ſkinnede No. klareſt udi; e, mod Nordoſt. Den ovenſtaaende Bue, c, havde langt 1 N ſpagere Skin end den nederſte, og blev her og der igiennembrudt af de“ Straaler, ſom fra den nederſte Bue opſtigede, men den kom ſtrax til ret⸗ te igien: Straalerne f k, opſtigede ved den oſtre Side; men paa den anden Side mod Veſten opſtode flygtige Luer, aa, Midt imellem Norden og Veſten bleve nogle ſmaa morke Skyer, b b, beſtaaende. É Kloffen 12. faneg atter tvende Buer b og d, hvis Breede var 9. omtrent 2. Grader, og den nederſte Bues Hoyde var omtrent 10 Fig. Grader fra Horizonten; den nederſte Kant ſyntes at være beſat med No. nogle Takker, ſom lyſede ſterkeſt og udſtiode Straaler. Inden og J. uden for Buerne lode fig fee mange Skye Sole (pfeudoparhelii), af hvis Mattrie Straglerne opkomme; men i ſerdeleshed lode fig fee Flammer og Luer i ſtor Mængde , der bevegede fig ligeſom Vandbol⸗ ger; de udbredde fig over det gandſke Løvens Tegn indtil Saturnum; men omſider ſtrektede fig videre hen over Zenith mod Syden, faa at den heele Himmel blev dermed neſten ſkiult, undtagen et Rom eller 3 udi Syden 30. Grader hoyt fra Horizonten var endnu til bage, hvor intet af dette phænomenon var tilſiune. Klokken 12. min. 20. forſvandt Luerne, dog blev endnu en liden Bue tilbage, his Centrum var i N. N. O., og dens ene Ende rakte ned til Hori- zonten; og da lode ſig igien allevegne ſee Skye⸗Sole, ſom udkaſtede Straaler; Men Buen formindſkedes efter haanden paa begge Sider, indtil der blev ikkun een Skye⸗Soel tilbage at ſee, ſom omſider hen ved Kl. 12. min. 38. eller 40. forſvandt, og da var der et Lys, ſom et Tusmorke, i Norden tilbage, hvoraf mellemſtunder opſtigede ſvage Straaler og Luer. Kl. 1. min. 8. voxte dette Tusmorke merkeligen, ſerdeles i N. N. W., og en tyk Straale opſtigede henved 40. Grader hoyt, men efter 4. minuters Tiid tog det igien efter haanden af og formindſkedes. 8 Klokken 1. min. 45. bleve udi Norden feet nogle lyſe Flekke⸗Skyer 9. bbb, ſom længe ſtode ſtille paa det ſamme Stad; af diſſe lyſe Flekke Fig. udkomme ideligen Luer aa, ſom Bolgeviis opſtigede 40. Grader hoyt. No, Kl. 2. ſyntes Horizonten. i Norden ligeſom at være ſkiult med tynde 6. Uu 2 Skyer BAG Den 1. Part. 1 Skyer, der kunde været blanke og hvide af Maanens Skin, og der⸗ af opkomme undertiden (maa forte Luer. Efter Kl. 3. da Maanen var i ſin Opgang, ſyntes Himmelen ikke ſaa klar paa det ſted hvor den ſkulle opkomme, ſom den ellers var ved Horizonten i Norden; ey heller forſvandt dette Nordens Lys, forend Klas , da Dagens Lys tog Overhaand og Himmelen. blev ſkiult med tykke Skyer, faa det omtalte phænomenon ey mere kunde ſees. Endeligen foyer vo⸗ res Obſervator C. Kirch dette dertil, at mange troværdige Folk have berettet, at Kl. 8. min. 30. have de hort et Lyd eller Suſen af de Luer / ſom den Tiid udbredde og bevegede fig, og at de foregave hvor⸗ ledes de meget vel have fundet ſkille dette Lyd fra Havets Bolgers Suſen, ſom ogſaa paa ſamme Tit lod fig høre. (Vid. Acta Erud. Lipf. an. 1716. pag. 361. & ſeqv.) ; Det III. CAP. Om Nord⸗lyſets Phænomena ſom i Tydſkland Anno 1721. og der efter ere ſeet. ; F. 15. GR gel Efterdi jeg har foretaget mig ikkun at tale om de merkvardigſte og meſt rare phœenomenis, ſom med Flüd ere obſerverede, fad vil jeg her forbigaae de Oblervationer; ſom udi de Aar 1712, 1718, 1710 og 1720. om Nordlyſet ere publicerede; fordi mand finder in⸗ tet ſerdeles nyt Derved at merke. Men udi det Aar 1721. har dette Meteoron atter ladet fig fee paa en uſedvanlige Maade neſten over alt i Tydſkland, og herover har Joh. Georg Liebknecht i Gieſſen for fattet en Beſkrivelſe, ſom kand agtes værd at betragte, derfore vil jeg Indholden deraf med tilhørende Tegninger fremſtille. ö I. Obſervation. Anno 17 gl. den 17. Februarii, efterat mand udi Gieſſen. havde endnu ikkun lidet af Vinteren fornummet, hendte det fig, at MA udi i i Ther- 0 8 om Nordlyſet. 341 1 7 Hermomefro int ffuttede liqveur ſtigede 20 Liner ned og Vairliget var da uformodentlig bleven klart. Om Aftenen d. 17 Februarü Kl. 10. 6% ſage man en bleegagtig Bue udi Norden, og Stiernerne overalt Fig. paa Himmelen ſaavelſom og Aſten⸗Stiernen Venus ſkinnede meget No. lyſt. Denne Bue var i Begyndelſen at fee til ligeſom den Bue, der 1. tilforn A0. 1710. den 26 Nov. i Gieſſen var bleven obſerverit, og her forhen udi det 1 Capitels 4de Oblervation er allerede beſkrevet. Det morke Cirkel⸗Stykke, A B, var udi den Nordre Kant paa Him⸗ melen 10 Grader 50 Min. hoyt fra Horizonten, og den bleege Bue der oven over B C var 4 Grad. 40 Min. breed. ig 1 Efter Kl. 7. opkom endnu en anden Bue, CD, ſom var mork, 10 og ſtrakte fig; fra A til D at vegne, 19 Grader op fra Horizonten; Fig. af denne morke Bue opſtigede imidlertid ſtore tykke Straaler, lige⸗ No ſom lyſende Stotter eller Bielker, og de ſkiode fig meſtendeels paral- 2. lele op i Luften, hvor de ſiden udbredde ſig, ſom Koeſte, og de voxte til ſnart paa den eene ſnart paa den anden Side, men ſtrar igien formindſkedes de og bleve gandſke borte. Siden komme de famme ſterker igien, og foere om her og der iblandt hinanden, lige⸗ ſom man kunde ſee tvende, Krigshære at fegte og ſlaaes tilſammen. De fligede ferſt op fra de lavere Steder, og nogle af dennem bleve — deres opſtigende afſtaarne ved andre Straaler, ſom af den morke Bues Kant opſkiode fig. En Deel af diſſe Straale⸗Stotter vare li⸗ det krumme, og nogle heldede til en eller anden Side; men af dette flags vare der ikkun meget faae. 151 Efter Kl. 8. kom den tredie Bue D E dertil, ſom var lysagtig og ſtorre end de 2 forige; denne ſidſte Bues Heyde A E over Hori- L onten var 24. Grad 20. Minuter / og den var faa beſtandig, at den phyverken blev ferandret ved de Straale⸗ Skud, ſom opkomme fra den geſte merke Bue, ej heller bredde den fig nogenſteds videre ud ved Horizonten; hvorfore dens Strekning lige fra Norden henimod Öſten "Rigtig kunde maales og befandtes 51. Grader; dens Strekning fra Norden henimod Veſten befandtes 55. Grader, og dens Hoyde var, ſom for er ſagt, 24. Grad. 20. Minuter; herved holdt man det merkvaerdigt, at igiennem det morke Cirkel Stykke A, B, kunde in⸗ gen ſmaa Stierner ſees, førend. den ſioſte Bue var opkommen: thi | da begyndte omſider (maa REE af zdie og 4die flags Storelſe at 342 ff SEE at ſees gandſke klart derigiennem. Melkevejen blev lyſere paa det Sted, hvor Straalerne ſklode fig hen, hvilket ſyntes underligt. Om⸗ ſider fod det fig anſee, ſom den everſte lyſe Bues Veſtre Deel var igiennembrudt, og den opſtigede ligeſom en Taage oven over det Himmel Tegn, ſom kaldes Andromeda. ) 8 Efter Kl. 10. blev feet en Straale midt udi Norden at opſtige. Paa Marken imod Norden var det faa liuſt, ligeſom dette Luft⸗ Skin kunde have været nær derved; da det dog var meget langt borte / ſom af andre Omſtendigheder er bekiendt; imidlertid ſages her og der nogle morke Skygger pan den lyſe Mark; Af obſervatorio, ſom er 80 Rhinlandſke Fod hoyt, kunde man udi beſagde Nordre Deel af Horizonten kiendeligen ſee alle Bygninger og langt fraliggende Huuſe, ja ej alleeniſte Tagſteene og Vindeves Ruderne, men ends ogſaa Steenent paa Vejene vare ſkielligen tilſyne. Vide acta Erud. Lipſ. an. 1721. pag. 157. 2. Obſervation. MEL DN ; S: 16. ; Ao. 1721. d. I. Martii er et Nordlys atter udi Gieſſen af for nævnte Joh. Georg Liebknecht obſerverit, aftegnet og beſkrevet paa folgende Maade: ; 17 ' Udi Norden blev feet en merkelig lys Bue, fom var breedere og klarere end den, der tilforn den 17. Februarii var tilſyne, (hvor⸗ om udi neſtforegagende Obſervation er talet); tilmed blev denne Bues Skin forandret mellemſtunder, og det Cirkel Stylkke her in⸗ denfore var ej heller ſaameget morkt, ſom udi den forige. Udi den⸗ ne Tilſtand og Skikkelſe forblev Buen længe udi Norden hengende gandſke ſtille, endſkiont nogle Stetter, ligeſom en gandſte tynd Rog, lode ſig ſee neden ved Horizonten, og imidlertid var Buens Hoyde beſtandig 31. Grad 50 Minuter; Men ſaaſnart den ſiden begyndte at flige hoyere, fan blev den aldt meere lys og ſkinnende: thi udi Forſt⸗ ningen ſyntes den at give en Rog af fig, ligeſom af Luer plejer at ſtee. Endſtfont Himmelen var klar nok og Stiernerne lode fig fee gandſke vel, fag var dog Horizonten ikke meget klarere end nylig til⸗ forn; Udi Cirke, Siykket inden for Buen ſages ingen Stierner / men udi Buen ſelv våre de tilſyne. Ogm⸗ | om Nordlyſet. 343 ik Omtrent Kl. 2. ſage man 3 Buer, nemlig to lyeſe og en mork 117. Bue imellem dem, ſom af den 11 Figur kand fornemmes. Her opſtl⸗ Fig. gede ogſaa lyſende Støtter og Bielker, ligeſom det ſkeede den 17de Fe⸗ - bruarii nylig tilforn, men i viſſe Maader var dette phænomenon anderledes end det forige: thi fra Kanten af den overſte Bue opgik overaldt en flygtig Rog; i ſardeleshed opſtoed udi Norden en ſtor Bielke A B, ſom ubſkied Straaler af fig baade oven og neden til, og da denne forſvandt/ opſtigede ſtrar en anden Bielke udi O, ſom gav ſtorre Lys fra fig; derefter opkom en Straale udi P, ſom ſtiod fig twers over den anden ſtore Straale der var opſteget af C; heraf ville Tilſkuerne giore et Kaars, og det Lys ſom fremſkinnede udi C, kaldte de en nye Stierne. For det ovrige ſaae man diſſe og mange flere Straaler her og der Skifteviis (alternatim) at fremſkinne, faa at naar en Straale paa den Veſtre Side udſlukkedes, opſtigede en anden udi Oſten / og naar denne igien forſvandt, ſage man atter andre udi Veſten at opkomme. 55 Neogen Tid derefter da Klokken var over 11. bleve feet ſmaa Skyer Rudi Veſten og ved Midnats Tider forſpandt dette Phenomenon. Angaagende Vairliget, da var Himmelen den 1 Martü meget klar; men Dagen berefter den 2 Martü var den ſkiult med Skyer; den 3 Marti var et uſtadigt Voir, og Natten derpaa faldt Regn. Vide Acta Erud. Lipſ. an. 1721. pag. 159. i 8. 17. Dette Nordlys er oaſaa den 1 Martii fra KI. 9 om Aftenen indtil Kl. 2 efter Midnat (neſten paa ſamme Maade ſom udi Gieſſen) ble⸗ ven feet udi Leipzig, Halle, Merſeburg, Tenſtad i Thuͤringen og andre omliggende Steder; hvorved dog ikke noget ſerdeles eller meere merkverdigt er oblerverit end allerede tilforn ſagt er, undtagen hvad man i Tenſtad haver anmerket, ſom beſtaar kortelig udi folgende 2 3. Obfervation. Fiera Kl. 7 til 8 om Aſtenen d. 1 Martii 1721. ſaae man en fynd: Taage nederſt udi armofphæra, ſom i den overſte Kant 1 5 be hvid⸗ 344 Den 1. Part — — ² XꝛU½—7Vc—ðV˙;—r. —— — — hvidagtigt Skin og ſtrekfede fig ligeſom en halv Cirkel fra Veſten hen⸗ imod Ofen. Da Maanen gik ned blev den lyſe Bue højere, og Kl. 9 opſtigede derigiennem mangfoldige Straaler. Kl. 10. blev ſeet en ſterk Tummel og Bevegelſe med idelig Lynet udi foromtalte Taage, ſom Kl. II tog meere til; og da ſaaes ligeſom en ſkinnende Rog pad adſkillige Steder at drive herfra mod Syden. i Kl. 12, ſyntes Buen at flage i Brand, og da udkomme Luer Deraf, ſom folgede ſtrar paa hinanden og trekkede fig hen imod Syden. Kl. J opkom udi den Veſtre Kant en anden Tange, ſom ſtigede op over Buen hen imod Syden; og udſkiod ideligen ſpidſe Straaler af adſkillige Farver, Neſt ved den ſtore Stierne, ſom kaldes Arctu- rus, udbrød ligeſom et Lynet / og der nedſtigede en Ildklump, rund ſom en Stierne; men ſtrax derefter bredde den fig ud og blev til en lys Straale, ſom lyſede henved 8 Minuters Tid, da den ſiden trekke⸗ de ſig tilſammen og præſenterede en trekantet Figur, og dens Lys tog efterhaanden af indtil den blev gandſke borte. n ig Eſter Kl. 1. begyndte de foromtalte Luer at blive ſvagere. Kl. 2. ſank den taagede Bue ned, fan at der bleve ikkun ſeet end nu nogle faa Straaler, men ingen Lue var da mere tilſyne. Vide Acta Erud. Lipſ. an. 1721. pag. 161. . ml §. 18. 4225 . Samme Tid er ogſaa udi Meiſſen noget beſynderligt ved dette Phænomenon i agt taget, ſom her med fade Ord freinſettes: ; 4. Obfervation. Ao. 1721 den 1 Martii: Kl. II om Aftenen ſkinnede Luften meget klart og lyſt imellem Norden og Veſten, hvoraf utallige Straaler, ſom i Begyndelſen vare rodagtige, men ſiden bleve de hvidladne / uds ſprunge ligeſom Flammer. Naar man flod pag et højt Sted, kun⸗ de man ſee en ſort Skye, af hvilken diſſe Straaler udkomme; og det var felt at fee, hvorledes der igiennem Skyen preſenterede ſig let Spectakel paa Himmelen, ligeſom det kunde beſtaget af Regnbuer der fumlede omkring hiſſet og her iblandet hinanden. Dette phæno- menons Lys var ſtorre og klarere end det fulde Maansſkin, 1 1 . i redde om Nordlyſet. 345 — — — —— . bredde fig meget vide ud med ſkinnende Straaler. Hvilfet findes li⸗ geledes udi Actis Erud. Lipf. an. 1721. pag. 161. indført. Siden har mand aarligen udi Tydſkland obferveret Nord⸗lyſets phænomena, ſom undertiden have været af en meget u⸗ſadvanlig Storrelſe, fornemmeligen udi de Aar 1729, 1730.; 1735, 1737, og 1739. Hvorom Frobeſii Nova & antiqva Luminis & Auroræ Borea- lis ſpectacula vidtløftig handler. Dette maae være nok om de Tyd⸗ ſke Obſervationer; nu vil vi høre, hvad udi andre Lande forfælles om ſaadanne Luft ſkien. i . Det IV. CAP. Om Nord⸗lyſet, ſom er feet udi Italien og Spanien. : i §. 19. Anno 1723. udi Januarii Maaneds Begyndelſe opkom et Rygte, at udi en Landsby, Faldet Cento, i Italien havde man feet en Co⸗ mete i Norden: hvorudover Antonius Caſtelvetrius (en Elſkere af Phyfiffe Videnſkaber), ſom opholdte fig udi en anden Bye ikke langt fra Cento, nogle Aftener efter hinanden gav noye agt paa Himme⸗ Ten, og befandt at et Lys opſtigede over Horizonten i Norden, ſom var uſtadigt/ og ikke den ene Aften at fee til ſom den anden; men undertiden ; var det ſtorre, og undertiden mindre; ſommetider var det blegt og ſpagt, og paa en anden Tiid igien mere brændende og lignede en Lue. Om denne Syn indſendre Caſtelvetrius en Relation til Videnſtabernes Academie i Bononien; men her var ingen der kiendte det ſlags Me- teoron, dog giettede nogle at det kunde være en Art af det Nordlys, ſom de havde hort og læft noget om at være i de forrige Aaringer feet undi Tydſkland Frankrige og andre Lande. Og ſom de fandt ikke no⸗ * 2286. & ſeqv. i OR et ſtrevet om at Nordlyſet nogen Tiid tilforn er bleven feet i Ita⸗ ien, faa ſkulde dette være det forſte, ſom der er obſerveret / og der⸗ fore holdt de værd at indføre udi deres Commentarier, hvad for nævnte Caftelvetrius derom havde berettet. Vide Comment. De Bononienfi ſcient. & Art. Academia. Bononiæ anno 1731, pag. Er . 20. 346 Den 1. Part 9. 20. Anno 1726. den 19. Octobris fremſkinnede om Natten et over⸗ maade ſtort Nordlys, ſom holdes for det ſtorſte, der i vore Tider er feer; thi paa mange Steder i Italien ſaavel ſom udi andre Lande er ſamme bleven obſerveret, ſom folgende Beſtrwwelſer udviiſer: I. Obſervation. Udi Bononien, ſom ligger paa 44. grader 30. min. Rorder Breede, blev pan bemeldte Tiid den 19. Octobr. 1726. om Aftenen i efter Solens Nedgang omtrent Kl. 6.; da det var klar Himmel og ſtille Vaeir, feet en gandſte ſubril og fynd Damp udi Norden / ſom nederſt ved Horizonten var mork og neſten fort, dens overſte Deel var ſkinnende og rodagtig ſom Purpur Farve, derhos var den fag tynd og (fiær at Stiernerne letteligen kunde fees der igiennem; Den ſtrakte fig omtrent 10 Grader fra Norden mod Veſten; men fra Norden mod Oſten var dens Strekning meget længere end imod Ve⸗ ſten; dens Hoyde over Horizonten var omtrent 2 Grader; ſaaledes fane deti nu ud ſtrax i Begyndelſen. Lidet derefter ſyntes denne Damp at trekke fig fra Oſten nær mere henimod Veſten og at udbrede fig og forandre fine Farver fra grønt til rødt, omſider da den kom til Nordveſt, rakte den 18. Gra⸗ der opi Hon den, og endelig, da den havde begynde at mindffes og forfvinde 1 Oſten og derimod udbredet fig hen Til Veſten, ſtigede den op til 37. Grader og derover. » i Siden efter faa Minuters Forlob opſkiode fig hvidffinnende Straaler, hvilfe ſaaledes varede 10, til 12. Minuters Tiid. Strax efter Klokken 7. begyndte Lyſetiden Oſtre Deel, ſon endnu var rod⸗ agtig, at formindſkes og blive lavere, og Sliernerne, ſom vare ſkiulte bag ved dette Luft ⸗ſkin, begyndte at fremſkinne ligeſom af et Morke; herneſt fane man ogſaa den Veſtre Deel deraf at forſpinde og henved Kl. 78 var ey mere deraf tilſyne. Kort herefter begyndte et ſtorre Lys lidt efter lißt at opſtige og at udbrede fig mod Veſten og mod Oſten, inetil det fatte fig lige ſom en Bue og joͤ ſtorre det blev, io klarere det ſkinnede; af Farve var det hvidaglig, ſom Dagſkiqret pleyer at være, og det gav fan ſterk Glands Å Om Nordlyſet. 347 Glands Ira fig, at man funde fee at leſe, hvad ſom med ſtore Bog⸗ ſtaver var ſkrevet, og endſkiont det i ſin Hoyde og Breede var ube⸗ ſtandigt, faa kunde dog af de fleſtes Beretninger, ſom noyr havde. betragtet dette Lys, fluttes at dets Hoyde var 12 grader op over Ho- rizonten; men Breeden (O: amplitudo) var 60. Grader; og ſaale⸗ des kom Nord lyſet, ſom nylig tilforn blev feet at forſvinde, igien meget klart og ſkiont, og i denne Tilſtand var det Klokken 8. om Aftenen. É Bed denne Time fremkom en hvid og lidet lyſende Materie, ſom udbredde fig neden ved Horizonten og ſtrekkede fig faa langt ſom Nord⸗lyſet; hvilken Materie lignede en Taage, ſom pleyer fra Jor⸗ den at opſtige i Lufften. Samme Taage bevegede ſig paa adſkillige Maader; undertiden bredde den fig ud og ſvevede ligeſom ſtore Vand⸗ bolger, ſnart lagde den fig igien og blev ſtille, og gav et Skin fra fig langs neden ved Nord lyſet, ſom imidlertid trekkede fig aldt meere og meere hen imod Veſten. Da Klokken var 9. om Aftenen opſtigede Straaler af den for⸗ onmtalte Drive⸗Taage / og de ſkiode fig faa hoyt op at den everzſe Deel af dette Phenomenon ſyntes undertiden at være adſkildt og ad⸗ ſpreedt udi rodagtige og ryſtende Ildtunger, ſom ſtrakte fig til 60. Graders Heyde; neden til var Straalerne tættere tilſammen, men oventil længere fra hinanden udſpendte og ſplittede ad udi mange Greene; undertiden ſyntes de hvide og bleege, undertiden rodladne; undertiden ſnoede de fig om hinanden, og trekkede fig tilſammen, og igien adſkilte fig; tit opſtigede de af Nordlyſets overſte Kant, deref⸗ ter de trekkede fig ned igien og ſtiulte fig i Bredden af Lyſet og lige ſom ſmeltede ſammen dermed, alle diſſe Forandringer ſkeede fornem⸗ ae den Veſtlige Deel, den ovrige Deel deraf var meere ſtille og rolig. 1 Da Klokken var 10. om Aftenen ſage man Straalene ofteſt at opſtige, og da var Nord lyſets Hoyde ſtorſt, og dets Skin ligeſom Luer; Lidet derefter begyndt det gandſke phænomenon at blegne, nedſynke og efter haanden at forſvinde. * 1 2 ; 2. Ob- 348 "Den L. Part 15 2. Obſervation. 1 3 6. 21. 5 2 8 5 Udi Florentz ſom ligger paa 43. Grader 47. Min. Mordre Bree de, ſyntes de opſtigende Straaler at udbreede fig runden om fra cen tro Meteori, og undertiden at fløde tilſammen, ſerdeles naar de vare rode og ſtinnede ſterkeſt. 8 É 2. Obfervatio. ; f SEN Udi Rimini, ſom ligger paa 43. Grad. 50. Min. Breede, da Matten paakom, ſage man 3. Laug ſtore og morke Skyer paralleles med Horizonten og imellem fig ſelv; de ſyntes at være adſkilte ved ſkinnende Buer, og imidlertiid var udi den Oſtlige et uſcdvanligt Skin og Glans. Udi et Oyeblik forſvandt de morke Skyer, og en jevn Glans ſkinnede over aldt; herpaa fuldte ſtrax adſkillige Straa - ler ligeſom Raqvet⸗Skud; henved Kl. 8. ſyntes dette Lys at udſtuk⸗ kes og ſiden igien at antændes oa paa nye at udſtyde Straaler. Kl. 10. forſvandt det / da en Nordveſten Bind begyndte ſterkt at blæſe. 4. Obſervation. USM $. 23. 5 | Udi Parma, paa 44. Grad. 45. Min. Breede, lod ſamme Meteoron fig i forſtuingen anſee ſom et Skiul eller Dekke gandſke rod⸗ laden at være udſtrakt henimod Øften, derneſt begyndte i Norden at opkomme et hvidt Skin eller Lysning ligeſom fra Maanen / og omſi⸗ der trekkede det fig altſammen hen til Veſten; tilſidſt var des neſten ſom en Regnbue at fee til. 5. Obſervation. 1 . 1 K 24. A n Udi Breſcia, paa 44. Grad. 30. Min. Breede, våre i Begyn⸗ delſen nogle lyſe Buer taſyne; og herimellem lod ſig ſee en 2 l ups " * | om Nordlyſet. | 349 Damp; ſſden begyndte Buerne videre omkring at udbrerde fig, og at blive meget hvidſkinnende, og efterat de vare lobne ſammen i hin anden / giorde deres Skin Natten gandſke Lys, da det ellers var morkt og dunkelt Voir. 6. Obſervation. N å : H. 25. ; … Udi Neapoli, paa 41. Grad 5. Min. Breede, gik det ſaaledes til: Den 19. Octobr. 1726. var en meget varm Dag og ſydlige Vinde; om Nakten derpaa blev et Lynet ved Biergene mellem Norden og Veſten feet ſom ofteſte at blinke og det faa haſtig efter hinanden ligeſom det havde været en continuerlig Ild eller Lue. 8 Siden opkomme en Deel Skyer, ſom forſt ſamlede ſig og bleve derefter igien atfpredde. Omtrent Kl. 10. om Natten ſaae man Luften uformodentlig at ſkinne og bluffe op over det Bierg, hvor Sanct Elmi Slott er bygt; af dette Skin bleve Skyerne rode udi Hanterne, og udaf Aabningerne mellem ſamme Skyer udbrode Ild⸗ ſtraaler ligeſom Luer, ikke anderledes end ſom en ſtor Ild havde væ ret indſluttet inden udi Skyerne; hvilket derefter lod fig meere tilſy⸗ ne / da Skyerne vidt og bredt omkring ſyntes at være antændte og blive gandſke gloende; herpaa begyndte nogle ſtore og breede Ilds⸗ luer at ſpille i Luften, hvorover den gemeene Mand blev gandſke forſfrekket. Klokken 11. blev en gloende Bue feet over den Oe Wnaria; imidlertid opkom en Storm af Havet, og da begyndte denne Bue at trekfe fig tilſammen/ og det gandſke Phænomenon forſvandt ſtrar derefter. 54 cs £: At der har varet en ſtor Forſkræfkelſe udi Neapoli over dette Syn kand ſluttes af de udi forberorte Commentariis hosfoyede Ord: Si omnibus, qvi hac de re afferebantur rumoribus fides habenda eſſet, multo plura de Neapolitano illo metu diei poſſent; ſed valde verendum eſt, ne homines & antiqvis terroribus & noviſſima illa Panormitana calamitate conſternati fua ſibi pericula amplificaverint. Meeningen heraf; ſaavid jeg begriber, er denne: Neapolis har i fo⸗ rige Tider, ſerdeles Ao, 1632 så. 16582 været i ſtor Frygt og 955 ; ' vr 3 ; or 350 Den 1. Part for at undergage ved Ild og Jordſkielv, da det Bierg Veluvius, ſom linger der i Mærværelfen, eller omtrent 2 Danſke Mille derfra; med forfærdelige ſtore Ildsluer udbrød, og nyligen i dette Aar 1726 havde man der hort en bedrovelig Tidende, hvorledes den ſkionne Stad Palermo udi Sicilien ved Jordſkelv var geraaden i en elendig Tilſtand; aldtſaa var derved kommen en Redſel og Banghed paa det Neapolitanſke Folk, derfor da de nu fane dette Luft⸗ſkin, have de giort et farligt og vidtloftigt Veſen heraf: hvorom meget kunde ſkrives, derſom man ville troe aldt hvad derfra er bleven berettet: 2 S. 26. GE Diiſſe og flere andre Relationer; haver Jacobus Bartholomæus Beccarius en berømt Medicus og Medlem udi Videnſkabernes Aca- demie i Bononien fra en Deel Stader i Italien, hvor bemeldte phænomenon var bleven oblerverit, med Flid ſamlet og confererit med adſkillige Obſervationer og Beſkrivelſer, ſom udi Danmark, Sverrige, Tydſkland og andre Nordlige Lande ere giorde over Nord⸗ lyſet, og hand fandt da mellem begge Deele denne Overensſtemmelſe, nemlig at dette phænomenon ſaaes der hos dennem ligeſom her hos os at opholde fig i Norden; videre bemerkede hand, at den nederfte Deel beſtod af en lys Bue, ſom indſluttede en mork Damp neden ved Horizonten, og at denne Damp var faa tynd og ſkicr, at Stierner⸗ ne ſkinnede derigiennem; Ydermere befandtes at man der havde feet lyſe Straaler hiſſet og her med en haſtig Fart op igiennem Buen at opſtige og at tumle om iblandt hinanden paa mange flags Maader; item at der untertiden vare i dette Lys rode, gronagtige og gule Farver tilſyne neſten ligeſom udi en Regnbue, og at det tilſidſt bleg⸗ nede og biev hvidagtigt; man ſaae her ogſaa en Blinken, ligeſom et Lynet, og Skyerne bleve lyſe uden omkring i Kanterne, og udſkiode Luer af fig. Af alle diſſe Ting ſluttede bemeldte Beccarius at dette ſtore phænomenon, ſom 1726 var obſerverit udi Italien / maatte va⸗ re det ſamme flags Luft ſkin, ſom i Danmark, Sverrige, og andre dere en beliggende Lande allerede udi nogle Aar ofte havde la⸗ det ſig ſee. 1 Saaledes lærte nu Italicnerne forſt at kiende Nordlyſet / ſom deres Forfedre havde giort ſaamange flags forſkrekkelige Proc og 27. Spogelſer af. om Nordlyſet. 353 —— mn en —— —V——Fͥ —ę2＋—ͤr —gtt᷑: —yT:ꝝ — . TT ³ J §. 27. Endnu i det neſtfolgende Aar 1727 blev Nordlyſet atter udi Ita⸗ lien feet, og er da af den berømte Mathematico Euſtachio Manfre- dio i Bononien obſerverit og beſkrevet, ſom følger: 7. Obſervation. Ac. 1727 den 14. Martii Kl. II. Min. 29. ſages udi Norden og Naordveſt et ufædvanligt Skin af en bleege⸗gul Farve ligeſom udi Dagningen eller om Natten, naar Maanen gaar op; Det ſtrekkede fig langs ved Horizonten omtrent 70 til 80 Grader, og ſyntes at opkomme af en mork Taage, der ſtod indtil Grad højt op af For: den; Lyſets overſte Kant lignede en Bue, ſom udi Mitten ſtrakte fig til 5 eller 6 Grader op over Horizonten. Kl. II. Min. 44. ſkinnede det noget klarere, men dets amplitu- tudo (5; Strekning neden omfiing i Horizonten) var dog noget mindre end tilforn, det havde ogſaa flottet fig lidet nærmere hen i⸗ mod Veſten. Kl. II. Min. 59. fligede den lyſe Bue 11 til 12 Grader op fra Horizonten, og jo hoyere den opkom, jo klarere den ſkinnede. Kl. 12. Min. 8. ſyntes Buen med ſorte Ritzer og Streger over» ” ffaaren, og en Knippe hvide Straaler efter en anden ligeſom ſkin⸗ nende Stotter opſtigede oven over Buens overſte Kant. Kl. 12. Min. 12. var dette phænomenon viget noget tilbage mod Norden, Her begyndte nu Straalerne Khippevüs udi ſtor Maegde at opſkyde fig langt hoyere og lyſere end Buen; de fligede , > 2 w ikke op udi en parallel eller lige jevn Afſtand fra hinanden, men det ſyntes ligeſom de fra een vis eller fælles Punct dybt neden under Ho- rizonten vare udſpiirede, og her oven omkring adſpredde fra hinanden. Kl. 12. Min. 16. ſkinnede Lyſet klart og bankt: Straolerne ſages meget hoyere end tilforn, og vare ſpidſe, ſom Taarn⸗ſpiire oven til; de havde intet viſt blivende Stad, ey heller kunde de fælles: thi i det en Deel hiſſet og her forfounde udbrode igien andre ſnart vaa et, ſnart paa et an det Stad og ingen af dem varede et Minuts Tid. Kl. 12. Nin. 20. fligede den aflange morke Taage, ſom endnu hengte ved Horizonten, hoyere op; og igiennem det opſtraalende Lys blev en Stierne ſeet. N Kb Det 1. Part . | Kl. 12. Min. 31. vare alle Straalerne borte, og Buen ſkinnede jevnt og ſtille hen, dog var den udi Mitten noget dunklere tilſyne. Kl. 12. Min. 32. blev Skinnet i Norden meget klart, og kaſtede atter ſpidſe Straaler eller Spiirer op af fig g. Kl. 12. Min. 34. ſtigede Straalerne pag nogle Steder over 17 Grader hoyt; men en Deel af den ſkinnende Bue blev forvandlet til en lys Skye af Figur, ſom en rund Kugle. : ; Kl. 12. Min. 40. var et reent og jevnt Skin over aldt hvor Buen ſtod og ingen Straaler at fee. Den neſt foromtalte lyſe Skye havde forandret fin Figur og ſtrekkede fig langs hen imod Veſtꝶen. Kl. 12. Min. 48. var Luften endnu noget lys paa det Stad, hvor dette Phænomenon havde ladet fig fee, og nogle ſmaa hvidagti⸗ ge Skyer vare tilſyne neden ved Horizonten / ſaavidt ſom den morke Taage tilforn ſtrekkede fig. r i Kl. 12. Min. 52. var paa et Stad et hvidagtig Skin og paa et ; 58 10 noget lidet Lys at ſkielle, ſom neſten efter et Minuts Tid orſvandt. 0 Kl. 12. Min. 59. var intet mere af dette uſedvanlige Luft - kin ii | fer. Om diſſe Staliænffe Obfervationer finder man videre Forklaring udi foromtalte Commentariis Bononienfibus fra pag. 280. til pag. 3 5 É 4 S. 28. 7 Ao. 1737. den 16. Decembris har igien udi Italien paa mange Stader, ſaaſom i Venedig, Padua, Florentz, Rom, Meiland de. et mægtig ſtort Nordlys ladet fig ſee; Udi Padua blev iblandt andre phænomena ſeet tvende lyſe Stetter, den ene i Nordveſt og den an⸗ den i Nordoſt, ſom opſtigede indtil Zenith, hvor de komme ſammen: lidet derefter forſvandt Stotterne; men paa det Stæd hvor de ſam⸗ ledes udi Zenith fode de efter fig en rod ſkinnende Damp, ſom af og til forandrede fin Figur og Storrelſe. Vide Frobeſſi Nova & anti- qva Lum. & Aur. Bor. Spectacula. p. 126. Af de her anførte Obſervationer kand da fornemmes at Nordly⸗ ſet i diſſe ſidſte 20. Aars Tid er udi Italien bleven gandſke vel be⸗ kiendt. At ſamme Meteoron udi dette Seculo er ogſaa feet udi Spa⸗ nien, det bevidner den berømte Franſke Skribent M. de Mairan 15 ſit (832 RE ——ů — — — — ä — Det V. CAP. KS ſom udi Frankrige ere giorde over Nord⸗ ble. f 8 8. 29. De Phyſiſke og Mathematiſke Videnſkaber have udi Frankrige havt bedre Lykke og Fremgang end udi mange andre Lande. Det er nu over 100 Aar ſiden man der begyndte med fornuftige Øjne at betragte Guds Gierninger udi dette ſtore Naturens Kunſtkammer, hvilket kand erfares af Hiſtoria Reg. Scient, Acad. Lib. I. Sect. I. cap. 2. H. 9. ed. Pariſ. an. 1698. Og at de Franſke ved accurates og koſtbare experimenter have udi adſkillige Maader merkeligen raf- finerit og forbedret den liden Kundſtab man har om Naturens Be⸗ ſkaffenhed og Virkning, det udvüſer baade deres Skrifter ſaavelſom Adſkillige kunſtige og nyttige inventioner, ſom mit Forehavende ey tillader her at opregne; men efterdi det er mig nu paa dette Stad allene om Nordlyſet at giere, ſaa ſkulle jeg korteligen berette hvor⸗ ledes den Franſke Nation forſt lærte at kiende dette Meteoron: her⸗ om lyder da Hiſtorien omtrent ſaaledes: Ab. 1621. den 12 Septembris hendte det, at et ſtort ſkinnende Phænomenon om Aftenen og langt ude paa Natten lod fig fee i Luf⸗ ten. Det blev feet over Wire es Meenige Mand udi Paris TAN y og 354 Den 1. Part SE og andre Steder ſaavelſom udi den Franſke Leyer for Clerae (ſom da var beleyret) faldt derover i Forundring og bleve forſkrekkede; de meente alle, at det var et prodigium og unaturligt Syn; Mange giorde herom den Forklaring, at de havde ſeet udruſtede Krigs⸗Here paa Himmelen; nogle lagde dette dertil, at de hade feet de ſamme ſtillede udi Slagtordning, at Fodfolket og Rytteriet hver i fin Orden fremkomme; og omſider blev holdet Feloͤtſlag imellem dem; og da fane man en Skyden med Kugler af Canoner og Musgvetter. §. 30. Denne prodigieuſe Relation gav her den forſte Anledning til at mange dislige prodigia, ſom udi Kroniker og Hiſtorierne fortælles om, er ſiden blevne til Phantaſier og Fabler: thi her fandtes nu ads ſkillige lærde Mænd udi Frankrige, der giorde fig Umage for at un⸗ derſoge de udi Naturen forekommende mange flags Phænomena; J. blandt dennem var Petrus Gaſſendus en habil Mathematicus og Phi- loſophus, ſom til Lykke fif det ſamme Luft ⸗ſkin i rette Tid at fees hand obſerverede det noye og beſtrev det pan denne Maade: N Om Natten (ſiger hand) efter den 12. Septembris (udi det Aar 1621) blev vaa Himmelen udi Norden ſeet en ſtor Lysning, ſom u⸗ di mange Timer var at ſee til ligeſom den klareſte Morgenrode. Det kom hannem underligt for at ſaadant ſkeede pan den TD, da man havde intet Maaneſkin. Men det var endnu mere ſelſomt, at der i Norden befandtes en Damp vidt omkring udbredet, ſom ſtrek⸗ fede fig op til Himmelens Nordpol, og at denne Damp var ſaaledes diſtingverit og afdeelt ligeſom det kunde været en lang Rad hvide og ſortagtige Pole ſkifteviis (alternatim) hos hin anden opfatte og ſtode lige ret op pan Horizonten / der flettede fig gandſte langſom fra O⸗ ſten hen imod Veſten. Og endelig forundrede hand fig allermeſt der⸗ paa, at der af de hvide Dampe udi en fort Tid opſtigede nogle blanke Spiirer, ſom ſtrekkede fig indt il Zenith; og naar diſſe bleve ſtaaende ſtille ſaae man gandſke fubrile og blankſkinnende Dampe derigiennem fkyde fig med ſaadan haſtig Fart ligeſom Lynet. F. 31. i Ved dette Syn fandt bemeldte Gaſſendus intet unaturligt; FB N and om Nordlyſet. 3 hand forſikkrer derimod, at ald den Snak om det man i Luften havde feet Krigshere, Feldtſlage, Skyden og Skydegevehr med mere ſaa⸗ dant, ſom tilforn er meldet, var intet andet end pur Phantaſie og Digt. Og heraf gior hand da denne Slutning, at dislige prodigia, ſom udi Hiſtorierne findes ſkrevet om at være feet paa Himmelen, ere af ſamme Art og Natur, og ere ikke værd at ſette nogen Troe til. Hvilket kand læfes udi hans Skrift de Vita Viri illuſtris Nicolai Clau- dii Fabricii de Peireſc, Senatoris Aqviſextienſis, Libr. III. ad an. 1621. hvor hand taler derom med diſſe Ord: 3 ;… Hæcattingø, qvia Peireskius lætatus eft rem fuiſſe nobis ob- ſervatam; factusqve exinde eſt certior, nihil aliud fuiſſe, qvam natu- ræ luſum, qvem Apparatum bellicum aut ideam exercitus multi fuerant interpretati. Addiderant fane nonnulli viſas ſibi inſtructas acies, incedentibus peditum eqvitumqve ordinibus; ac poſtremo viſum conflictum, cum exploſione globulorum é tormentariis fiſtulis. Mirum, qvod non ſimul clangorem tubarum, clamoremqve vi- rum auditum deprædicaviſſent, qvando eadem credulitas, infirmi- tasqve humana eſt, qvæ his figmentis locum facit. Credibile pro- fecto eſt, niſi omnia, at bene multa, qvæ in hiſtoriis ſimilia ex- ſtant, ex eadem eſſe origine, neqve ampliorem fidem mereri. 8. 32. ; Der er ingen Tvivl om, at jo dette foromtalte Luft kin har væ ret ſamme flags Phænomenon, ſom vi kalder Nordlys: Gaſſendus taler ydermeere herom udi et andet Skrift (c. in animadverfionibus in Librum X. Diogenis Laèrtii, qvi eft de vita, moribus placitisq; Epicuri), hvor hand melder om tindrende Lysninger og forun⸗ derlige Bevegelſer, ſom han undertiden har obſerverit udi dette Lys; hand ſiger derhos, at det egentligen udi den Nordre Deel paa Himmelen udbreeder ſig og er tilſyne, ſom en klar Morgenrode, og derfore Falder hand det Aurora Horeg. Hvilket Navn er oaſaa nu omſtunder kommen ſaaledes i Brug, ati Staden for Nordlyſet ſkulle hede paa Latin Lumen Boreaſ,e, ſom Andreas Celſius vill have det (90, faa bliver det efter Gaflendi Exempel af mange Skribeutere i vore Tider faldet Aurora Borealis, | i 5 y 2 S. 33: (2) Audr. Celſſi CCC vl. Obſervationes de Lumine Boreali in præſatione- £ * y * 336 Den 1. Part — Be 5 SØ SAL 9. 33. i Man har ellers ingen vis Underretning om, at ſaadanne pheno- mena ſiden Gaſſendi Tid ere igien feet udi Frankrige, førend nu i dette Seculo; da de udi Martio 1716 pga nye begyndte her at fremſkinne, og derefter ere de adſkillige gange neſten hvert Aar udi Frankrige blevne obſerverede, ſom man kand fornemme af de Skrifter, kaldede Hiſtoires & memoires de Academie Royale des Sciences, ſom aar- ligen i Paris udkommer, det ſamme kand ogſaa til Deels erfares af den Phyſiſke og Hiſtoriſke Tractat, ſom M. de Mairan om Nordlyſet har udgivet. Her vil jeg nu lade mig nøje med at fremſette nogle faa af de merkverdigſte Oblervationer, ſom i vove Tider derover ere giorde i Frankrige. | 5 5 0 I. Obſervation. §. 34. 1 Anno 1720. den 29 Novembris var et meget klart og ſtort Rordlys tilſyne udi 5 Timer, det er at ſige, fra Klokken 65 om Af⸗ tenen indtil Kl. 115, da Skyerne ſkiulte det. Samme Lys lignede en Bue, hvis convexitet vendte op ad imod Zenith; i Begyndelſen ſtrekkede det fig fra Fremfodderne af den ſtore Biorns Conſtellation henimod Øften aldt indtil de Stierner, ſom ere yderſt i Biornens ale. Klokken 7; om Aftenen, da Himmelen blev i Morden ſiult med Skyer, kunde man igiennem nogle Aabninger, ſom vare imel⸗ lem Skyerne / fee at Himmelen ſkinnede meget klart, hvilket gav til 0 at Nordlyſet ey var forſvunden, og at det ſtod oven over erne. ; a l. 85 da Himmelen igien var reen fra Skyer, fage man Lyſet at ſkinne ſterkere og at ſtaae hoyere op over Horizonten end tilfornez det holdte ſtedſe ved at lyſe meget klart indtil Kl. 11 om Aftenen, Og det forblev altid paa ſamme Stad i Horizonten; men Stiernerne udi den ſtore Biorn, ſom i Forſtningen vare i Norden udi den ne⸗ derſte Deel af deres Omlobs Cirkel vare gaaen omkring til den Øfire Kant af Horizonten / hvilket er Beviis vaa at Nordlyſet ikke folgede Himmelens Lob, og at det var udi Jorden Atmosphæra, (Vide Me- moires de L Academie des ſciences an. 1721.) 2. Ob- om om Nordlyſet. 357 —— ——— ͤ äÜ —ñ—ãĩ— —ͤ kT — 2. Obſervation. §. 35. Anno 1721. den 26 Septembris er i Brevillepont, ſom ligger omtrent 16 Mile Veſten fra Paris i Frankrige, ſeet en Lysning eller 12. Nordlys i Horizonten, der udſkiod Straaler ſaaledes, ſom den 12 Fig. Figur udviiſer. Ved ſamme Lys befandtes dette merkeligt at, der var intet merkt Cirkel⸗Stykke derudi neden ved Horizonten tilſyne, ſom ellers ofteſte plejer at ſkee. (Vide Traité Phyſiqve & Hiſtoriqve de I Aurore Boreale par M. de Mairan. III. Sect. II. Cap.) 3. Obſer vation. f 7 F. 36. Anno 1726 den 19 Odobris er atter udi Brevillepont obſerverit et Nordlys af ſaadan Skikkelſe, ſom i den 13. Figur kand fees, nem⸗ 13. lig udi Horizonten mod Norden var et mørkt Stykke af en Cirkel og Fig. her uden omkring blev ſeet en Bue, ſom var lidet lyſere med Aab⸗ ninger udi; hvorigiennem et Skin lod fig fee, ligeſom der havde væs É ret en Ild optændt ude paa Marken. Dette Syn varede nogle faa Minuters Tid. ; — Derefter blev ſamme phænomenon forandret, og det fligede omſider op over Zenith og udbredde fig neſten over den gandſke Him⸗ mel, ſom er at fee af den 14. Figur; hvor den yderſte forte Ring 14. betegner Stedets Horizont? De Bogſtaver N. S. O. W. betyder pig. Norden, Syden, Oſten og Veſten. Ildi den Nordre Kant vaa Himmelen, a, b, blev feet foromtalte morke Cirkel⸗Stykke med den lyſe Bue oven om, der opſtigede over den Bogſtav 2, ſom betyder + Zenith eller den overſte Top Punct; Den lyſe Plet, ſom er rund og ſtaar nær ved Zenith mod Syden er en Stierne udi Andromedæ conſtellation, hvilken lod fig fee henved Kl. 9, om Aftenen. Fra denne Stierne ſyntes Lyſet at udbreede fig runden om neſten over den gandffe Himmel; udi Veſten ſage man en mørk Sky, men udi Sydveſt var det Stierneklart, ſom nærmere af Figuren kand ſees. Denne Obſervation og tilhørende 79 70 finder man udi fornævnte i i 5 3 M. de 15. Fig. Nord lyſet. 1726. udi Italien er obſerveret og vidtløftig beſkrevet, har jeg tilforn j var paa adſkillige Steder ligeſom med Aabninger og Huller igien⸗ 358 Den 1. Part | N. de Mairans Tractat II]. Sect. VII. Cap; og denne Skribent holder dette phænomenon for et af de ſtorſte og pregtigſte Nord lys, ſom nogen Tiid er ſeet. AND HVA Hvorledes ſamme phænomenon ligeledes den 19. Octobris an. udi det IV. Cap. S. 20. & ſeqv. forklaret. : 4. Obfervation. — i; 6. 37. i Ao. 1731. den 16. Sept, Klokken 9. om Aftenen er endnu et an⸗ det Nordlys i Brevillepont feet, hvis Skikkelſe var ſaaledes, ſom den 15. Figur udviſer. Forſt var udi Norden tilſyne et merkt Cirkel⸗ Stykke nederſt ved Horizonten med en lys Bue oven om; af det mørke Stad opſkiode fig lyſe Straaler af og til, og den lyſe Bne nembrudt eller afſkaaren. Dette mage da være nok om de Franſke Obſervationer over Det VI. CAP. Hvorledes Nord⸗lyſets Phænomena have været tilſyne udi Engeland og Holland. 1 ; 8. 38. 5 i Efterat jeg har foreſtillet en Deel af de fornemſte phænomena, ſom ved Nordlyſets Meteoron ere udi Tydſkland Italien og Frankri⸗ ge obſerverede og beſkrevne, ſkulde jeg ikke forglemme herneſt at melde noget om de Obſervationer og Beſkrivelſer, ſom derover udi Engeland og Holland ere giorde. : i Sblant alle Nationer have Engellænderne i fær forſkaffet fig ſtor Berommelſe for deres kunſtige Experimenter, dybſindige Inven- tioner og lærde Skrifter fornemmelig udi Phyſica og Mathematiken. Den Engelſke Cantzler Franciſcus Baco, ſom levede udi Begyndelſen. af det ſidſtafvigte Seculo, lagde den forſte Grund til de Phyſiſke Vi⸗ denſkabers ; om Nordlyſet. 359 denſkabers Opkomſt, og viſede hvorledes man derudi med Frugt og Nytte til Guds re og Menniſkens almindelige Gavn og Beſte burde gage til Verk, ſom ut hans fortreffelige Skeift, faldet No- vum Organum Scientiarum, findes udforligen forklaret. Hvad den⸗ ne ypperlige Philoſophus ved fine lærde Bøger haver omſider hos Efterkommerne udrettet, det kand Videnſkabernes Societeter og Aca- demier, ſom ſiden udi Engeland og Frankrige ere ſtiftede, og folger hans Philoſophiſke principia udi Naturens Betragtning, beſt vidne om; Kort at ſige: Det beromte Franſte Academie des Sciences mage ſelv tilſtage, at bemeldte Engelſte Autor og Skribent har væ ret den forſte Lcremeſter, ſom har betegnet og betydet Maaden hvor: ledes de Phyſiſke Videnſkaber ſkulle omſtobes i en bedre Form og Skik og ſettes paa en vis og faſt Fod: Hvilket Joh. Baptiſta du Hamel udi fin Hiſtoria Reg. Scient. Academiæ Libr. I. Cap. 2. p. m. 9. giver tilkiende med diſſe Ord: Francifcns Baco Angliæ Can- cellarius formam inſtaurandæ ſcientiæ Naturalis & certis Obſervati- onibus confir mandæ primus delineavit &c. 8. 39. : … Bvad nu det Meteoron eller Luft⸗ſkin angaaer, fom her i ſer⸗ delished ſkulle tales om, da har det Kongelige Societet i Londen ey heller forſomt at give agt paa de Forandringer og phænomena, ſom Tiid efter anden udi Luften og Veirliget ere forekomne, hvilket de⸗ res Meteorologiſfe Obſervationer udviiſer. Vel haver det Franſke Aca- demie des Sciences begyndt udi Aaret 1688. at indrette ſaadanne Obſervationer over Vwirliget, men det Engelſke Societet havde dog — længe tilforn brugt den Maade at oblervere og antegne deſlige Ting ſom M. de Mairan udi ſin Tractat om Nordlyſet pag. 190. beretter. i VAR desmindre ſoger man dog lige faavel forgieves ndi det Engel e Societets Philoſophiſfe Transactioner, ſom udi det Franſke Aca- diemies Skrifter Underretning, om noget ſaadan flags Meteoron, der ligner Nord⸗lyſet, har udi forrige Seculo været nogenſteds i En⸗ geland ſeet. Og heraf mage man da ſlutte, at dette Lys udi lang Tiid har været uſynligt i diſſe Lande. Thi Anno 1707. den 27. No- vembris er den forſte gang at der meldes om Nordelyſets Meteoron, ſom er oblerveret i Irland / og herom findes Forklaring udi de Phi- loſoph. 360 Den I. Part 1 loſoph. Transactioner No. 320; Aaret derefter, nemlig an. 1708. den 20. Aug. blev det feet udi Grevſkabet Herford nær ved Londen, ſom Edmund Halley Mathem. Profeſſor beretter in Transact. philoſ. Num. 347. 7 i i §. 40. ; Siden fif man ikke dette Meteoron igien at fee førendanno 1716. den $ Martii da bemeldte Edmund Halley det udi Londen har obfer- veret, og ſom M. de Mairan udi fin foromtalte Tractat om Nordly⸗ fet pag. 130. fortæller, ffal Halley derover have giort en Tegning og Beſtrivelſe, der findes indført udi de Philof. Transact. an. 1716. Num. 347. Men efterdi diſſe Boger ey ere her at bekomme, faa kand jeg ikke heller meddeele nogen videre Underretning derom uden hvad beſagde Mr. de Mairan derom ſiger, ſom beſtaaer derudi, at Lyſet begyndte ſtrax om Aftenen at lade fig fee i Norden; Derefter tog det alt meere til og vorte oy indtil Zenith, hvor det udbredede fig runden omkring ligeſom en Crone, og var neſten af ſaadan Skikkel⸗ fe, ſom det phænomenon, der udi Frankrige den 19. Octobris 1726. blev ſeet, og her allerede forhen (5. 36.) er beſtreven og udi den 14. Figur foreſtillet, ſaa at Nordlyſet nu denne gang var i Londen til⸗ ſyne udi fin ſtorſte Pragt og Herlighed. Vid. Traite Phyſ. & Hiſtor. 8 par M. de Mairan p. 130. & 193. §. 41. Paa famme Tiid lod dette Meteoron fig ogſaa fee udi Cambridge i Engeland hvor Rogert Cotes Collegii S. Trinitatis Socius Prof. Aſtron. & Philoſ. experimentalis det har obſerverit og omſtendelig beſkrevet ſaaledes: sg i Anno 1716. den 5 Martii efter Klokken 7. om Aftenen, da be hævnte Rogert Cotes forſt blev dette Luftſkin var, ſaae hand ikkun toe eller tree triangular Straaler, ſom lyſede i Mord og Nordveſt, men det varede ikke længe førend de udſlukkedes, og der koͤmme andre i Staden igien, ſom lode fig fee; diſſe forſvunde ligeledes een efter anden; Straalene ſkiode fig op fra Horizonten indtil hoyt paa Him⸗ melen, dog ſtigede nogle hoyere og andre derimod vare lavere. Siden begyndte ſaadanne lyſe Straaler at opkomme i ſtorre der Mængde bn Nordlyſet. 361 … Mænade og de udbredede fig aldt meere og meere fra Norden hen imod Veſten og Oſten, og ſkiode fig ſtedſe op ad til Tvillingens Ho⸗ ved, indtil omſider, efterat de ſyntes meſtendeels at mode hinan⸗ den og fløde. ſammen ligeſom i en Punct, da begyndte der ogſaa fra de Sydlige Stader og ellers runden om fra alle Sider at op⸗ ſtige Straaler til den ſamme Punct, ſaa at Klokken 7: havde man un Cambridge en perfect Hvelning af Straaler oven over fig. Den nederſte Deel af denne Hvelning ſtrekkede fig ikke ned til Horizonten: thi udi Norden var den henved 10. Grader hoyt fra Horizonten, og dens Sydre Deel var henved 10. til 15. Grader heyt derfra; Udi dens ne Stand og Skikkelſe forblev dette phenomenon hengende 2. Mi. nuters Tiid, da adſkillige Farver imidlertiid lode fig derudiſee, nogle dunklere og mere beſtandige, andre vare lyſere og meere ſkinnende, men diſſe forſvunde des haſtigere. Derefter ſyntes Straalerne i Ve⸗ ſten en Tüd lang at være morkrode, og i en af de lyſeſte Straaler ud⸗ brød i haft en meget livagtig rod Farve, og ſtrar derpaa ſremkom⸗ me ordentligen de andre prismatiſte Farver; ſom ere, guul, gron, blaa, violet ꝛc., hvilke alle dog forſvandt neſten i et Hyeblik; diſſe Farver fkinnede frærfeve og klarere end de man nogen Tid udi den kla⸗ reſte Regnbue har ſeet. Nylig forend dette Phenomenon begyndte at aftage, blev med Forundring ſeet en Skielven og Bevegelſe udi Stragalerne, fornemmeligen udi deres overſte Deele, og medens dette varede / bleve Straalerne udi den foromtalte Hvelning conkunderede med hinanden, og den heele Himmel ſyntes ligeſom at ryſte og ſkiel⸗ ve. Samme Tiid kunde fornemmes nogle lyſe Bolger udi Norden, ſom flottede fig op ad, og udi denne deres Bevegelſe foere de frem Haarsviis eller tvers over de Straaler, ſom lage parallel med Hori- zonten. Diſſe Bølger kand man ikke ligne med nogen Ting bedre end med ſaadanne ſmaa Bølger, ſom udbreder fig oven udi et ſtile 0 —ͤ— regaaende (5. 41.) er forklaret, . ſiden neſten hvert Aar feer : Band, naar man kaſter en liden Steen derudi. Denne Beſkrivelſe findes indført udi Robert Smiths Profeſſ. Philoſ. Experimentalis, Compleat Syſtem of Optiks. Cambridge an. 1738. Cap. 5. S. 170. pag. G7. & 68. f . a 5 §. 42. Efterat dette ſtore Nordlys havde ladet ſig ſee, ſom udi neſt fo⸗ dette EG ( dette Meteoron ſaavel i Engeland ſom paa mange andre Steder i Europa. M. de Mairan i fin Tractat om Nordlyſet faa og Frobeſius iblant Spectacnla Luminis & Auroræ borealis anfører en Deel Obſer- vationer, ſom Aar efter andet ſiden an. 1716. ere giorde i Engeland, men jeg finder intet merkvardigt eller meere beſynderligt derved, end hvad her udi de foregaaende Obſervationer allerede er omtalt, oa der⸗ fore er det ufornoden at jeg ſaadanne Ting videre repeterer; men i den Stad vil jeg nu korteligen fortælle, hvad i Holland om diſſe flags Luftſkin er ſkrevet. f i 1 §. 43. . ; Peter van Muſſchenbroek Philoſ. & Matheſeos Profeſſor i Iltrecht har udi fit lærde Verk, (ſom er trykt i Leiden an. 1739. under denne Titul: Eſſai de Phyſiqve) beſkrevet alle ſlags meteora; her iblandt findes ogſaa meget infort om Nordlyſet; hand beretter gt ſiden an. 1716. har man begyndt at fee dette meteoron meget tit i Holland, da man for denne Tiid har havt gandſke liden Kundſkab deraf.” Den» ne Skribent har fornemmelig beflittet fig paa at ſamle adſkillige re- marqver af de Obſervationer, ſom udi andre fremmede Lande ere giorte over Nordlyſets phænomena; hans Oyemerke er dermed i almindelighed at give os en omſtendelig Beſkrivelſe om ſamme Me- teorons egentlige Bæfen og naturlige Beſkaffenhed. . 5 Imidlertid finder jeg intet videre nyt af Mullchenbroeks egne Ob- ſervationer paa dette Sted at anføre uden diſſe faa Poſter: 1. Udi ſtille Veir eller naar der har været en gandſke ſagte Vind i Luften har hand ofteſte fundet fee Nord⸗jyſet; derimod har det ſielden været tilſyne naar der har været nogen ſtark Blaſt; dog har det hendet fig tvende gange, nemlig den 30. Marti an. 1728. og den 23. Dec, an. 1733. at hand har obſerverit det, da der blæfte en heftig Storm; 2. Udi det Aar 17 34. var dette Luft ſkin udi 10. Matter efter hinan⸗ den i Utrecht tilhyne, og an. 1735. fra den 22 til den 31. Martũ er det igien ligeledes hver Matt bleven feet; 3. Endſkiont det er rart at ſee det i Holland om Sommeren udi Junio og Julio, ſaa har hand dog der den 3. Julii feet det meget ſtort og kiendeligt. å For det øvrige fremſetter hand ingen Hiftorifé Obfervationeller B eſkrivelſe over et eller andet phænomenon i ſær udi fornævnte Sirift; dog haver hand flittig og nøje nok obſerveret ſaadanne Luft⸗ | frin ERNE RNA 363 fkin udi det Aar 1728, hvilket kand fornemmes af hans meteoro- logiſke Tabel, ſom M. de Mairan i ſin Tractat om Nord lyſet pag. 196. og 197. beraaber ſig paa. ; | Det VII. Cap. i Nord lyſets Phænomena, ſom ere obſerverede i Sver⸗ rige, Rusland og Polen. St 1 2 5 9.44. i Hidindtil har vi da feet den fornemſte Inhold af de Obſervati- oner, ſom i de Sydlige Lande ſiden an. 1716. ere giorde over Nord⸗ lyſets phænomena. Gager man nu herfra langere mod Nerden til de Lande, ſom ſtrekke fig fra 56. til 66. Graders Breede, da beſin⸗ des gt jo narmere man kommer imod Nord Polen jo oftere er dette Phænomenon tilſyne: thi udi Torna, (om ligger paa 65. Grad. sr. Min. Breede udi den Svenſke Provintz, faldet Veſter⸗Botten, fees det om Vinteren neſten faa tit ſom Himmelen ikke er ſkiuſt med Skyer: hvilket Mag. Abraham Fought Paſtor udi Torna i et Brev til Andreas Celſius dat. 27. Julii 1726. beretter: Lumina (inqvit) bo- realia qvam ſæpiſſime heic videntur, immo fere toties, qvoties cœ- lum nubibus non obducitur. Denne ſamme Celſius Aſtronomiæ Pro- feſſor udi Upſal har ſamlet 316. Obſervationer over Nord⸗lyſet, ſom er bleven fort i Sverrige, hvoriblandt nogle ere hans egne; men de fleſte haver hand faget fra Præfferne og andre lærte Mænd, ſom boe paa adſtillige Steder der i Landet; de ere begyndte den 17. Marti 1716. og endes ved 1732. Aars Udgang, og findes trykte i Nuren- berg, an. 1733; hvoraf jeg korteligen haver extraheret efterſkrevne Anmerkninger: 8 ; 1. Af den Fortale ſom Prof, Celfius har fatt forved bemeldte Obſervationer kand erfares at udi Upſal, ſom ligger omtrent paa 60. Graders Breede, neſten altid om Natten, naar det er klart Var, og færdeles naar intet Skin af Dagen eller Maanen kand fornem⸗ mes, lader fig fee en Klarhed eller Lys ning udi den Nordre Deel af Horizonten. ; 2. Paa de Stader, ſom ſtrekker fig fra 64. Grader længere ' 33 2 henimod BE 8 henimod Norden finder jeg ikke Nordlyſet at være feet fra Forgarets Hqvinoctio indtil Hoſtens Jevndogn, men paa den ovrige Tiid af Aaret, færdeles udi Novembri, Decembri, Januario og Februario fremſtiller det fig gemeenligen ſtorſt og klareſt i de Rordligſte Lande. 3. Af den Beretning man har fra Torna i Veſter⸗Botten for⸗ nemmes at meenige Mand der i Landet er af de Tanker, at ſaadan⸗ ne Luft⸗ſkin have et flags Connexion og Sammenhæng med Vair⸗ ligets Forandring: thi ſom benævnte Paſtor M. Abraham Fought fortæller, holder man diſſe Meteora for at være Kiendetegn paa hvad Bæirlig derefter vil folge: for Exempel: Naar dette Lys der i Lan⸗ det lader fig fee i Norden, faa venter de Froſt⸗Vaeir; Naar Skinnet er flygtigt og ſkyder fig haſtelig hiſſet og her omkring / ſpaaer de der⸗ af en Stormvind fra den Kant, ſom ligger noget ner tvert imod det Ster, hvor Luft⸗ſkinnet forſt begyndte at lade fig fee, faa at derſom det flygtige Skin begynder, af Oſten at opſtige, ſkulle herpaa folge en Storm af Veſten, og derſom det forſt opkommer i Norden eller Nordveſt, maatte man vente et Storm weir af S. eller S. 0. 5 Endnu finder man en anden Beretning fra Veſt⸗Botten, form Prof. Celſius om ſamme Materie har faaet af Biſkop Benzel der i Landet; Inholden deraf er ſaaledes: Derſom Nordlyſet bliver hen⸗ gende ſtilſe neden under Pol⸗Stiernen, og er af Auſeende ſom en Regn bue; da har man ſtrax derefter klart Veir, Froſt eller Norden⸗ Bind i vente; Men derſom Nord⸗lyſet ſtiger hoyere op oven over Polſtiernen, og flyver her og der omkring paa Himmelen ſtrek⸗ kende fig imidlertiid fra N. O. til N. W. eller ogſaa fra N. O. til S. W. faa har man en ſterk Vind med Snee og mildt Vaeirlig en⸗ ten fra S. eller S. O. eller ogſaa fra S. W. at vente. Dette findes alt udi bemeldte Fortale infort, ſom af Celfio er forfattet. 4. Og ſom ved de fleſte af diſſe Svenſte Obſervationer findes hostegned hvad Bind og Væirlig der har været vag de Tiider, naar Nerdlyſet er bleven ſtet, faa erfares deraf, at det vel undertiden pag et eller andet Stæd rigtig nok er intreffet efter de prognoſtica om Veirliget, ſom udi neſt foregaaende 3. Anmerkning er omtalt; Men paa de fleſte Tider og Steder har det igien flaget feyl, og for at viiſe, hvor u eſterretlige ſaadanne prognoſtiſke Regler ere, frem⸗ ſtilles her et eller toe Exempler. 5 Forſte V ĩðͤ FOMNNEE. 365 . Forſte Exempel: Anno 1729. den 22 Sept. var et Nordlys udi Sverkige paa adſkillige Stader om Aftenen tilſyne; hvad Vind. og Veirlig Dagen derefter den 23. Sept. folgede paa et hvert ſtad, finder man antegnet ſaaledes: J Udi Bygden i Veſter⸗Botten (paa 64. Graders Brede) var Vin⸗ den Nordveſt, og der ſaars Skyer adſpredde paa Himmelen. 4 N (paa 60. Graders Brede) var taaget Veir med Sy⸗ en⸗Vind. i Udi Betna i Sydermanland Comtrent paa 59. Grad.) var ſtille og klart Væir; 1 1 Udi Lund i Skaane blæfte en Storm af Oſten med Regn⸗ vair. Andet Exempel: den 16. Novembris udi ſamme Aar 1729. blev atter et flove Luftſkin paa mange Steder i Sverrige feet om Aftenen. Dagen derefter een 17. Novembris er Vœirliget og Vinden ligeledes befunden af ulige Beſkaffenhed, ſaa at paa et Stad blæfte Vinden af Nordveſt, paa et andet Stad af Syden, og paa nogle Stader ſtor⸗ mede det af Sydveſt; ſaaledes gik det og til med Vairliget: thi paa en Deel Stader var det gandſke klart Veir, paa andre Stader vare Skye: flekker hiſſet og her vaa Himmelen, endnu paa et andet opkom en Hvirvel med Stort⸗Regn og Hagel, derefter folgede en Storm med Regn vair og faa fremdeles. É i Diſſe og mange flere Exempler, ſom findes iblant de Svenſte Ob- ſervationer, viſer klarligen , at ſaadaune Spaadomme om den tilkom⸗ mende Forandring i Vind og Veirlig ere ikke meget at lide paa. F. Endeel Obſervatores, hvor iblant ogſaa Celſius, melde om et flags Lyd i Luften eller Suſen (Sibilus), ſom dem ſynes at være undertiden kommen for Orene, naar Lyſet har været i ſterkeſte Be⸗ vegelſe, dog give de ſaadant ikke ud for noget viſt, undtagen Mag. Olaus Broman Paſtor i Hudwikswald i Helſingeland, der vil for⸗ fælle os, at hand faa ofte haver hort en gandſte kiendelig og ſterk 6 ha eller Snurren, naar dette Lyſes Phænomena ere feet at ſkyde g haſtia fort fra et Sted til andet. 6. Undertiden er Nordlyſet ſeet udi klareſte Fuldmaaneds Skin, naar Maanen har været (efter almindelig Talemaade) 13, 14, indtil 18. Dage gammel ; for Exempel: i Scylleberg (paa 59, Grad: Breede) fang man det den an. v. RER an. 1718, da 14. Dage fra É : 3 3 nye SS SE 30. Sept nye Maane at regne; vare forløbne; derefter den eb udi ſam⸗ me Aar er det indtil Midnats Tiid udi Fart Maane⸗ſkin ſammeſtqeds igien obſerverit, da Maanen var 18. Dage gammel, Ligeledes har Man an. 1731. den „ Octobris om Aftenen udi Upſal feet det udi det ſkonneſte Maaneſkin, da Maanen var 16. eller 17. Dage gammel. Endnu en anden gang nemligl den 24. Sept. (O: 5. OG. ſt. n.) an. 1732. paa den 17de Dag efter Nye Maane, da Andreas Celſius om Aftenen mellem Kl. 9. og 10. med et Skib ſeylede fra Yſted udi SEkcane og ville fare over til Straalſund, og faa ſnart Skibet var kommen lidet fra Landet hen i Søen med en fojelig Vind, fik hand et Nordliys at fee, hvilket hand meget forlyſtede fig udi at betragte, ſom hand frlv forteller / forde det var udi Fuldmaaneds⸗Skin og Him⸗ melen var klar over aldt. Dette Lys ſpillede allevegne med Straa⸗ ler i Luften; efter Midnat ſkiode Straalerne fig med en forunderlig Haſtighed imod hinanden; ſardeles udi den Nordre Kant af Himme⸗ len, og dette varede den gandſte Matt nene Men neſte Dag derefter og den paafolgende Matt frk Piben et andet Lyd, da Celſius maatte udſtage en ſtor Livs⸗fare og Angeſt, i det en heftig Storm reiſte fig af Sydveſt med merke Skyer og ſterk Regn, faa at Do⸗ den ſyntes allevegne at ſtaa ham for Oynene, efter hans egen Be⸗ retning: thi faa ſnart hand har beſkrevet hvor deyligt og fornoyeligt det var den forſte Natt at ſee Nord⸗lyſet og det fulde Maaneſkin at certere med hinanden, da flutter hand derpaa ſaaledes: Sed dein, Scena valde mutata, immoderata & vehementiſſima tempeſtas non modo eraſtinum diem, ſed inſeqventem præcipue noctem nubibus, nimbis, procellis, tenebris, ac circumſtantis deniqve mortis imagi- ne triſtem reddebat. Etenim ventus S. W. Stralſundiam tendenti- bus adverſus navem noſtram inter littora Selandiæ & Mœniæ inſu- larum, Syrtibus & arenis infida, ceu inter Scyllam & Charybdin, huc atqve illue curſare jubebat. Dette har jeg anført om Veirli⸗ liget og Vinden, ſom folgede ſtrax efter det flygtige Nord lys, fordi her blev Udfalden denne gang ligeſom de Veſt Bothniſke Prognoſtica tiholder, hvorem tilforn udi den 3. Anmerkning er talet. i 7. J almindelighed kand af diſſt Obſervationer erfgres, at udi Ev,trige er det ikle ſaa rart, ſom udi Engeland og Frankrige, at i 5 man om Nordlyſet. 367 man feer Nordlyſet opflige indtil Zenith og udſtrekke fig over den heele Himmel: thi i den ſted det har hendet fig en gang eller toe, at man i dette Seculo, ſaaſom den 17. Marti 1716. og den 26. Octobris 1726, har i Londen og Paris obſerveret ſaadanne ſtore Phænomena, da be⸗ findes derimod, at udi Sverrige har den gandſke Himmel ofte været udſtafferet med deslige Lysninger og Luftſkin, ſom paa efterſkrevne Tider og Steder er obſerveret: É Anno 1716. den 6. Martii ft, vet, var Himmelen over aldt illumi- neret med et prægtigt Nordlys, ſom er beffrevet af M. Magnus Oxelgreen der obſerverede dette Phænomenon udi Norkioping i Oſt⸗Gothland. 5 Anno 1718. den 21. Februarii er et ſaadant Syn ligeledes ſeet i Scylle⸗ berg / ſom ligger paa 59. Grad. 10. Min. Brede. Anno 1726. den 8. Octobr. feet iligemaade i Lund udi Scaane. Anno 1728. den 18. Aug. ved Upſal paa 60. Graders Breede. Anno 1729. den 4. Septembris udi Upfal. den 11. Sept. udi Betna ved Nykioping vad 59. Grad. b den q. Nov. i Upſal og udi Reiſinge ved Norkſoping 58. Grad. Anno 1730. den 4. Febr. i Hubvikswald, paa 62. Graders Brede. den 25. Aug. atter ſeet i Hudwikswald. i den 24. Sept. i Upſal. den 28. Octobr. i Hudvikswald. i Anno 1732. den II. Octobr. i Haneſtrom ved Gottenborg. Diſſe ovenſtagende Daae i Maanederne er fatte efter den gamle Julianſte Sttil, ſom i Sverrige er brugelig. 8. Videre kand af de Svenſke Obſervationer fornemmes, at de mange flags Figurer og Forandringer, Straaleſkud, Blinken (Ful- gores), rode, gule, blage, grønne og bleghvide Farver med meere, Ø fn fuforn er ſagt paa andre Stader at være obferverit udi Nordly⸗ et, er aldtſam men ligeledes udi Sverrige bleven feet; hvorfore det beheoves ikke, at jeg derom noget meere taler, . 45. Efterat jeg nu har anfort, hvad mig ſyntes nyttigt af Profeſſor f Celſii Samling at udſanke, ſaa ſkulle jeg herneſt fremſette en Be⸗ retning, ſom den Franſke Mathematicus M. de Maupertuis udi ſin Tractat angagende Jordens Figur, trykt i Amſterdam an. 1738. Pag, 368 Den 1 Part — pag. 68. & feqv. haver bekiendtgiort om et (ærdeles Luft (fin, / ſom hand Anno 1736. uk Over Torna, van 66 Grad. 24 Min. Breede, med Forundring betragtede; Dets Beſkaffenhed, ſiger hand, var ſaaledes: Man fag udi Syden en ſtor Deel af Himmelen at ſkinne ganſke blodrod; Dette Skin var i Forſtningen roligt og ſtille, men fivar derpaa kom det i Bevegelſe, da adſtillige andre Farver begyndte ogſaa derudi at lade fig fee; Det ſtigede ſiden overſt op til Zenith pag Himmelen, hvor det bredde fig ud og blev tilſyne ſom en Hvelving. Det var den 18. Dec. 1736. udi det klareſte Maaneſkin, da Maanen var 16 Dage gammel, beſagde phænomenon blev feet, og intet deraf [od fig ved Maanens Skin fordunkle. Diſſe rode Luft:ffin (figer M. de Maupertuis) ſom med faa mange andre flags Farver ere beblan⸗ dede, fees ſtelden der i Landets og man frygter for dem ligeſom de maatte betyde nogen ſtor Ulykke. Endeligen naar man ſeer diſſe phænomena, kand man ikke forundre fig over, at de, ſom beſkuer dennem med andre end med philolophiſke Oyne, da feer brændende Ruſtvogne, ſtridende Krigshare, og tuſinde andre prodigia paa Simmelen. 72755 5 : AN Af denne Beretning feer man, at det gemeene Folk, omend ſkient de ideligen ere vante til at fee Nordlyſets phenomena, fand dog undertiden frygte og forſkrekkes ved ſaadanne Syne, ſom ſielden og paa en uſædvanlig Maade flyver om udi Luften, ind 1 H. 46. ; : Hvad rare meteora der ſkulle være udi Rusland eller Moſcovien obſerverit, det maatte man vente at finde udi de Commentarier, ſom det berømte Academie, der omtrent for 20 Aar ſiden i Peters⸗ borg til Videnſkabernes Opkomſt der i Landet er ſtiftet, haver udgi⸗ vet. Udi diſſe Bøger har jeg derfore efterſogt , og befinder at Fri⸗ derie Chriſtoph: Meyer Phyſices Profeſſor ved ſamme Academie udi det Aar 1726 haver forfattet et Skrift om Nordlyſet, hvoraf Mee⸗ ningen er denne: Forſt vil hand af fine Obſervationer giore en fort Beſkrivelſe over alle de Phænomena, ſom hand haver befundet ved Dette Luft⸗ſkin. Derneſt gior hand deraf nogle Slutninger / og tager en Deel Propoſitioner af phyſiſte Videnſkaber til Hielp / hvorved hand for⸗ meener, at kunde forklare Nordlyſets egentlige Natur og e — — ̃ũ—— 4 Eꝗ6mĩL̃küñ1„„% —ü'(—v,H vationer, ſom hand angiver udi en kort Tid at have ſamlet, her in⸗ 8. 47. Derefter har man ingen Underretning udi bemeldte Academies Commentarier om dette Meteoron førend udi den IV. Tomo pag. 121. & ſequ., ſom er trykt i Petersborg an. 1735; hvor et Nordlys, ſom forna vnte Profeſſor Meyer der paa Stædet haver obſerverit, ſaale⸗ des af hannem beſkrives. f ; Ac. 1728 den 16. Sept. efter Midnat var et deyligt Lys udi et gandſke ſtille Bær tilſyne. Det var i Begyndelſen af Figur og Skik⸗ kelſe tom en rund Bue henved 30 Grader hoy; Denne lyſe Bue ſtod ikke midt i Norden, men vendte meget kiendeligen derfra imod Ve⸗ ſten; dens inderſte Kant var ikke mork eller ſortagtig, ſom den ellers ofte pleyer at være, men den ſtinnede lige jevnt overaldt: Beenene af Buen vare neden til ſkiulte med en mørk Damp ſom ſtod neſten 10 Grader hoyt neden omkring Horizonten. Rummet inden udi Buen (interius ſpatium Chasma dictum aut vorago) var ikke ſaa maorkt, ſom det gemenligen plejer at ſynes, men det fade lyſeblaat ud; af dette inderſte Rum begyndte lyſe eller ſkinnende Støtter at frem⸗ komme ſom dog i Forſtningen ikke ſtrekkede uden for den runde Bue. Derefter udſprunge af bemeldte Rum fleere lyſe Stotter og Straaler, ſom ſklode fig op over beſagde Bue: her neden under var en anden liden Bue udi en Fort Tid tilſyne paa de Stader, hvor Straalerne begyndte at uoͤkomme: Straalernes Fart og Bevegelſe var forunderlig, thi de ſom opſtigede udi den Veſtre Deel af Buen; flottede fig hen imod Veſten, og de ſom vare i den Oſtre Deel fore i i 4 „ 4 frem imod Oſten; men de Straaler, ſom opkomme midt i Buen ſtode ſtille pan deres Stad og flettede fig ikke til nogen af Siderne; og heraf kunde fornemmes at Lyſet ſkiod fig op af Nordveſt imod Zenith. 40 Aaa Strax BR D ES Strax derefter ſtigede Buen højere op, og blev: efterhaanden: meere vanſkabt: i Begyndelfen ſtigede den itkun langſom, ſiden meere haſtig: da den var kommen op omtrent til 40 Grader og. derover, begyndte den at gag i Stekker og at blive til maa lyſe Skyer, ſom udi deres Klarhed lignede Melkevejen. Diſſe ſtnaa Skyer dreve op ad til Zenith, og ſnart forſvandt de ſuart komme de igien dog ikke juſt paa ſamme Stæd eller udi ſamme Skikkelſe ſom tilforn, thilde vare udi faa ſterk Fart og Bevegelſe. i i Omſider fane man den halve Himmel mod Norden beſatt med ſaadanne Skyer ſom undertiden beſtode udi en Samling af ſmaa Straaler; undertiden ſkiode fig nogle ſtore Straaler igiennem tre eller fleere ſmaa Skyer, men deres Strekning var ej tilyne udi Aabnin⸗ gerne mellem diſſe Skyer, og derfore vare ſaadaune Straaler ligeſom afſkaarne. e ; . De Straaler, ſom vare nærmere mod Veſten, ſtode ogſaa ſkie⸗ vere udi Horizonten, faa at de ikke ſkiode fig hen imod Zenith, men til en anden Punct ſom var nogle Grader fra Zenith mod Veſtenz Undertiden komme Straalerne ſammen i denne Punct, og da præ- ſenterede dette Phenomenon fig ligeledes, ſom det Skin, hvormed Gudernes eller Helgenes Billeder omkring Hove derne pleyer at be⸗ 8. 0 Siden blev feet en liden ſortladen Skye / ſom en Rog, at henge en fort Tid udi Veſten, derefler ſtigede den op efterhaanden indtil Zenith, og jo højere den opgik jo haſtigere blev dens Fart; item jo nærmere den kom til Top⸗Puncten , jo rodere blev den, indtil den kom overſt op Zenich, da den ſkinnede ſaa gandſke rod, ſom en gloende Ild: og naar Straalerne ſkiode ſig op igiennem denne Skye / bleve. de ogſaa rode. Snart forſvandt ſamme Skye, og ſnart var den igien tilſyne: Men paa det ſidſte da den var gaaen henover Zenith blev den gandſke borte, | Saavidt ſtrekker fig den Kundſkab man har om det Petersbor⸗ giſke Academies Obſervationer over Nordlyſet. 149 8 RAR Udi Polen og Lithauen har dette Lys ogſaa meget tit ſiden An. 1716 været tilſyne; men jeg finder ingen Hiſtoriſke Beſkrivelſer 55 ; . efter⸗ Om Nordlyſet. 371 eſterretlige Obfervationer derom fra de Lande at være udgivne. J. blandt Frobeſi Nova & antiqva Lum. & Aur, Borealis ſpectacula findes vel korteligen opregnede en Deel ſtore- Nordlyſe, der ere lige⸗ ſaavel feet i Polen ſom van mange andre Steder i Europa, og deris blandt tales ogſaa om det phenomenon, ſom an. 1730 den 15. Fe- bruarii vidt og bredt lod fig fee; og hvad Tanker Polakkerne giorde fig derover, det giver Frobefius tilkiende med diſſe fag Ord: & Po- lonis deniqve, prout fieri communiter apud hos circa inſolentes luminis nocturni ſpecies ſolet, horribilem cometæ filfpicionem- injecit. Heraf ſkulle man da ſlutte at den gamle Superſtitionog Munke⸗Ler⸗ dom om forfærdelige Cometer og Himmeltegn endnu der i Landet ſtaar ved Magt. 5 Nu har jeg længe nok opholdet mig med at efterſoge Nordlyſets phænomena udenlands, det er derfore Tid at vende tilbage igien til mit Fa derneland for at ranſage hos vores indenlandſke Skribentere, om de have noget at fortælle os om dette meteoron meere, end hvad Fremmede har kundet ſige os. 2 Det VEL CAP. Om det Nordlys, ſom gemeenligen i Gronland, Is⸗ land og den Norderſte Part af Norge lader ſig ſee. S: 49. Udi Fortalen er ſagt at Nordlyſets phænomena allerreede for > nogle hundrede Aar ſiden har været gandffe vel befiendte udi Gron⸗ land, Island og Norge og at de ere af diſſe Landes Beboere beſkrevne, ſom et naturligt og ſedvanligt Luftſkin, hvilket jeg lovede at give nærmere Underretning omi dette Capitel. Nu kommer det her forſt og fornemme ig derpaa an, at jeg viſer den forſte Grund, ſom ſaadan * Relation er bygast paa: Jeg kunde vel henviiſe min Laſere til en gammel Norſk Bog faldet Speculum Regale, hvorudi Nordlyſet fin⸗ des beſkrevet; men efterdi denne Bog er ikkun faa bekiendt ſkulle jeg Derom meddele denne liden W : Den beſtaar af et e 4g 2 am⸗ — ———— — ͤ ñGòünGU U —ñĩ?k ———ĩ;v — —— —ü——ͤ— ſammenſat udi det gamle Norſke Sprog; Den indeholder en Under⸗ viisning om Politiſke Videnſkaber, og er inrettet ſom en Samtale imellem en Fader og Son; Af hvad Aarſage den kaldes Speculum Regale (Ronge⸗Speyl) det forklarer Autor til dette Skrift noget vidloftigt, hvoraf Merningen fornemmelig er denne: Hannem ſynes at dette Navn beſt kunde paſſe fig dertil, fordi udi Bogen foreſtilles nyttige Lerdomme for alle Stender, og en Konge ſom den Ypperſte og Hoyeſte i Landet kand derudi ligeſom udi et Speyl fre hvorledes hand ſelv ſagvelſom ogſaa hans Underſaattere bor være ſkikkede, og hvad Dyder og Duelighed, Videnſkab og Arbeide udi en hver Stand udkraves. Et gammelt Exemplar af ſamme manuſcript ſrevet med Munke⸗ ftiil paa Pergament findes van Academiets Bibliotheqve her i Ki- benhavn iblant de gamle Skrifter, ſom Arnas Magnuſſen fordum Profeſſor Hiſtoriarum & Antiqvitatum haver efterladht. Men Au- thoris Navn og paa hvad Tid hand har levet, ſom dette Speculum Regale haver ſammenſkrevet, finder man ingen Underretning om; Af Fortalen kand ſaameget erfares, at Author ey har villet giore fit Navn eller fin Slegt bekiendt, for ikke at blive underkaſted nogen flags Avind og Fiendſkab. For Reſten ſynes Skriftet at ſkulle verre til viſſe 400 Aar gammelt, efterdi det, ſom derudi forfælles om Grønlands Jubyggere, Handel og Beſkaffenhed, giver tilkiende, at Dette Land, paa den Tid Skriftets Author levede; var beboet og be⸗ bygget af Cheiſtne Folk, ſom havde da deres Kirker og Preſter, ſamt en Biſkop, ſom der boede, faa at det gamle Gronland har paa de Tider varet gandſke vel bekiendt, og blev af de Norfke beſeglet. Men ekterat den ſtore Peſtilentze an. 1350 gik over diſſe Nordre Lande, faa: haver Norriges Mand ſiden den Tid lidet veedſt af Grønlands Handel at ſige, ſom Peder Clauſen udi hans Norriges Beſkrivelſe, trykt i Kiebenhavn an. 1632, pag. 177. beretter. i De ſom ere Kiendere af vort Fædernelands: Antiqviteter og for⸗ ſtaa det gamle Norſke Sprog, kunde maaſkee give os en nøjere og bedre Oplysning om Bogens Alder; men udi ſaadan Materie vover jeg ikke at indlade mig. ; Tormod Torfæus ſiger/ at der meenes en Konge i Norge ſkal have ladet denne omtalte Bog ſammenſkrive: Speculum Regale (ingvir) Über bm Rordlyfet: 373 liber varias materias tractans, auctoritate Regis alicujus Norvegiæ conſcriptus exiſtimatur (vid. Grönland. Antiqva ed. Hafn, 1706, Pag. 31). Og paa et andet Stad Falder hand ſamme Bog det Is⸗ landſte Konge⸗Speil (Speculum Regaie Islandicum. ibid. pag. 67. Men hand har vel hermed alleene havt ſin Henſigt til det Sprog, ſom den er ſkreven udi, hvilket kommer meere overeens med det Is⸗ landſke end med det nu omſtunder i Norrige brugelige Tungemaal: thi / at Bogen ey er forfattet af nogen Jolcender, men af en Norſk Mand; ſom har boet paa Helgeland i Norge, det ſynes gandſke troe⸗ ligt / fordi naar Author Speculi Regalis taler om adſkillige merkvar⸗ dige Ting / da ſiger hand derhos, at hvad hand har fortalt om det, ſom findes i Norge, det havde hand god Kundſkab om: thi ſaadant er aldt her i Landet og hand har ſelv ſeet det; men hvad hand ſkriver om Grønland eller Island, det ſiger hand at være fig langt meert ubekiendt: thi hand veed ikte videre Deraf, end hvad hand haver hort andre derom tale. Og i ſerdelished af hans Tale om Dagens Længde om Sommeren og dens Korthed om Vinteren kand merkes, at hand haver boet pan Helgeland i Norge, fordi hand ey alleene ad⸗ ſkillige gange nævner Halogaland (o: Helgeland) ſom fit Tilholds Std, men hand ſiger endogſaa, at her (neml. paa Halogaland) hvor hand borde, er om Vinteren faa fort Dag og Solens Gang faa ſtakket, at hun gaar iffun forbi een Vind: hvilfet vil ſaameget ſige at Solen udi de korteſte Vinterdage ſees der ikke langere end 3 Timer paa Himmelen; Og dette treffer rigtig ind med Helgelands Situation ſom ligger mellem 65 og 67 Graders Breede. . For nu at komme til Nordlyſet igien, da taler Author ſpeculi Regalis herom ſaaledes: 5 11895 . Hvad for noget det ſkulle være, ſom de Gronlandſke falder Mord lios (o: Nordlys) , derom er jeg ikke vel undervüſt endſkiont 2 1 jeg tit og ofte har talet med de Folk, ſom have i lang Tid været vaa Groenland; men de have ey havt nogen ret Kundſkab om, hvor⸗ af diſſe Nordlys havde fin Oprindelſe.“ Af diſſe Ord maatte man ſlutte at Nordlyſet er et Meteoron, ſom egentugen i Grønland havde fit Tilhold og var der ideligen til ſyne, og at det derunod ude Nord⸗landene i Norge, hvor Author Aaa 3 ſpeculi 374 Den 1. Part ſpeculi Regalis borde, ey var fag meget bekiendt. Imidlertud giver hand os dog derover en Beſkrivelſe, ſom tydeligen og vel nok foreſtil⸗ ler delte Lyſes ſedvanlige phænomena: Det er (ſiger hand) Nordeyſenes Natur og Egenſkab, at jo ”mørfere Natten er, jo lyſere ere de; og de fees altid om Natten 'men ikke om Dagen, og meget ſielden naar det er Maaneſkin: Ly⸗ jet er at fee til form en ſtor Lue en lang Vey borte; det ſkyder op i Luften ſpitze og ſmale Glantze nogle længere og nogle kortere, hvil ke ere meget flygtige og u⸗ſtadige, ret ligeſom de virkeligen vare Flammer eller flyvende Luer. Medens diſſe glantzende Straaler ſtage allerhoyſt oppe i Luften og (finne klareſt, da give de faa ſterk Lys fra ſig, at de, ſom ere ude paa Marken, kun de meget vel fee at gaae og jage hvor de vil; Ligeledes i Huuſene, hvor der ere Vin⸗ dever paa, bliver det fan lyſt, at de ſom ere derinde, kunde ſkeelli⸗ gen kiende hverandre. Men dette Lys forandres faa meget haſtig: khi ſnart ſynes det at blive dunkelt og ligeſom udſlukkes, og efterla⸗ der ſig en mork eller fort Rog; ſnart forſvinder Rogen og Lyſet be⸗ aynder da at blive klart igien, og det ſiunes at ſkyde Ildgniſter fra ſig, ligeſom et Jern der nylig er tagen af Smedde⸗-Ilden. Naar Natten er ude, og Dagen. begynder, da begynder ogſaa dette 542 at formindſtes, og naar det er lys Dag, er intet meere deraf 4 ek. 2 i §. 51. j Efterat denne gamle Autor ſaaledes har beſkrevet Nord⸗lyſet, taler han ydermeere om dette Lyſes naturlige Oprindelſe, ſom folger: Naar Folk har talet om dette Lys, har de derom havt 3 flags Meeninger, ſom de holder for meſt rimelige, og meente viſt / at een af dem var ſandferdig. 1. Derſom Grønland ligger paa den yderſte Verdens Kant til Nord, da meener man det kand være rimeligt nok, at den Ild, ſom ligger rundt om det yderſte ſtore Hav der om⸗ ringer Jordens Klode, kunde forvolde den Lysning i Luften, ſom ſeesi Gronland om Natten. 2. Det har og været nogles Meening, at naar Solen lober neden under Jordens Belte (O: under yian- ten) om Natten, da kaſter den Straaler fra fig op paa Himmelen: hi de meener at Gronland ligger ſaa langt ud til Verdens Kant, at Hoyden af Jordens Klode der er mindſt, og kand ikke hindre So⸗ lens om Nordlyſet. 375 lens Straaler at opſkyde ſig i Luften. 3. Der ere og; nogle, ſom meener at Iſene og den ſtarke Froſt der i Landet virker og foraar⸗ ”inger dette Luft ſkin. Jeg veed ikke flere Meeninger end diſſe 3, og mig tokkes , at denne, ſom ſidſt blev omtalt, er meſt rimelig.“ Alt dette er udſkreven af det forhen (S. 49.) ommeldte gamle manuſcript, ſom findes paa Academiets Bibliothec her i Kioben⸗ havn; Og at jeg her til ſidſt har anført de gamles Meeninger om Nordſyſets naturlige Oprindelſe, er giort i den henſeende, at man deraf kan desbedre erfare om diſſe meteora og Luft⸗ſkin ere i Gron⸗ land alle Aar tilſyne om Vinteren udi de lange Natter, eller og om de der, ligeſom her udi Danmark og Sverrige udi nogle Aar tillige ja undertiden i 20. Aar og langere kand være uſynlige og ligeſom gand⸗ te udſlukte, ſom nogle vil prætendere at kunde beviſe. Imidlertid ſtaager dog dette faſt, at enhver af de ovenſkrevne 3. Meeninger, ſom vores Autor ſpeculi Regalis fortæller, at de gamle Gronlender have havt om Nordlyſgts naturlige Aarſager, bekrafter dette Lyſes Sted⸗ ſevarenhed der i Landet, ſaafremt ellers. dette axioma ſkal gielde: poſita cauſa materiali & poſita ſimul cauſa efficiente & non impedi- ta ſeqvitur effectus. Overalt feer vi heraf, at i de ældgamle Tider haver vores Forfedre her i Norden i de lengſt bortliggende kolde Lande fornuftig betragtet og beſkrevet dette meteoron, ſom mange af de andre Nationers kloge og af Lærdom vidt berømte Mandi Europa imidlertid faa forſkrekkeligen have afmalet, og udi deres Kroniker og Hiſtorier ſom prodigia antegnet. S 72 | Der ſkal neppe findes noget ældere Skrift, hvorudi der tales ſaa tydelig om Nordlyſet ſom udi denne forſkrevne gamle Norſke Bog; Thi alle de Beſkrivelſer over dette Lys ſom ere publicerede udi dd⸗ ſkillige Bøger og Sprog, er intet andet end Udſkrifter og Overſettel⸗ fer af det ſom udi Speculo Regali om Nordlyſene i Gronland er ſkrevet/ og her tilforn (§. 50.) infort. ) ; Peder Clauſen Soane-Præft i Undal udi. Norge var den forſte ſaavidt man veed, der af det gamle Norſte Sprog overſatte bemeldte Beſkrivelſe paa Danſk; og den findes infort udi hans Bog (faldet. Norriges og omliggende Gers Beſkrivelſe) ſom er trykt i Kioben⸗ havn Aar 1632. pag. 1843; Hvor hand ſelv ſiger at det, ſom hand be— i retter )))) 8 retter om Nordlyſet, er en Udſkrift af en gammel Norſk Bog kaldet Speculum Regale. Men fordi Peder Clauſen ſetter noget til, ſom ikke findes udi det gamle Manuſcript, da paa det man kand desbedre 40 hvorudi hand derfra har afviget, vil jeg hans Overſckttelſe her anfore: i ; i Paa Grønland fees om Natten et meteoron og klar Skin paa Himmelen, hvis Skik ſaaledes er, at jo morkere Natten er, jo kla⸗ rere ſtinner ſamme Lys: (det er) jo mindre at Maanen (finner, og naar han enten er udi ſit forſte eller ſidſte qvarteer, jo meere ſynes ſamme Lys paa Himmelen dog altid mod Norden, og kommer ikke 'ſaa hoyt op paa Himmelen, at det kand ſees i andre Lande uden »Gronland, Island og den Norderſte Part af Norge, og kaldes der⸗ for Nordlys. Det er at ſee til ligeſom en flyvende Ild og Lue, og ſtrekker fig ud paa Himmelen ligeſom et langt Gierde, og ſkyder fig op og ned i et Øjeblik, ligeſom mange Orgelpiber kunde frage hos 'hinanden og udi en Haandvending ſkyde fig op og ned, og hvor ſom Luen ſkyder fig, derudi allerklareſte op og ned, og frem og tilbage, da kand det haſtelig blive der mørkt, og ligeſom en Rog lade efter ſig, og ſtrax iet Øjeblik igien optændes paa et andet Stad, og li⸗ geſaa optændes igien der, ſom det tilforn ſyntes at være udſlukt. In⸗ gen kand tanke, hvor haſtelig ſamme Skin rores op og ned frem og tilbage, ligeſom det hoppede og danſede med ſtor Venlighed, uden den ſom det feet haver, og naar det er faa klariſte pan Himmelen, da ”Fand man ſee derved baade i Huus, ſom Vindever er paa, og uden Huus, ligeſom naar Maanen ſkinner; og naar det begynder at da⸗ ges / da forfvinder ſamme Nordlys.“ É Derſom Peder Clauſen ikke ſelv havde givet tilkiende , at hand denne Beretning havde af det gamle Norſke Skrift udſtrevet, maat⸗ te man tvivle om, at den var tagen deraf: thi, at Nordlyſene ſees i Island og den Norderſte Part af Norge, derom taler Auctor Speculi Regalis flet intet, ey heller melder hand nsget om et hoyt langt Gier⸗ de, eller om Orgelpiber, Hoppen og Dantzen og andet meere, ſom enhver ſelv beſt kand fornemme, naar begge foreſkrevne Beſkrivelſer med hinanden confereres. 5 i §. 53. Aarſagen / hvorfore dette meteoron udi Specu/o Regali tilſkrives ; Grønland kd er LÆ > —— —————ꝑꝛ— ͥͤ ͤ—U——u — — —ä— — In modum diffuſiſſimæ flammæ procul ardentis ſeptentrionalia cœli cor- ”ripit inqve editiſſimi longiſſimiqve aggeris formam panditur, mox tanqvam multæ Organi Pneumatici fiſtulæ ſeu Calami juxta fe invicem ordine collo- cati in ictu oculi ſurſum deorſumqve ferrentur, ſe momento nunc ad ſupe- riora attollit, nunc ad inferiora deprimit, ut celeritatem ejus nemo, qvi non 2 Torfæi Grönland. antiq. pag. 21. & feqv, ed. Hafn. 1706. 62 Kormte er en Oe, ſom nu kaldes Karmen, omtrent 4 eller 3. Miſle mod N. W. fra Stavanger Bye i Norge beliggende, hvor Tormod 161 i 2 8 0 DN 2 ”non perſpexerat, cogitatione aſſeqvi poſſit; intermenſtrui tempore & cum Luna principiis extremisqve Menſium in cornua curvatur, obfcuris nocti- bus, tanto ſplendore coruſcat, ut foris & intra ædes, ubi per feneſtras ra- »dios vibrat non minus, qvam Luna impleto orbe micet; illa autem plena ”langvidius lucet, cumqve fulgidiſſima luce tripudiantis ſpecie ardtoi cœli ”climata' perſultat, protinus in tenebras fumidosqve vapores diſſolwitur, rur- ſusqve alio loco, ubi prius extinctum viſum eſt, accenditur, pariqve ſem- oper velocitate & nitore cireumagiturr die redeunte diſparet (vid. Tormod. Torf. Gronl. ant. p. 21 & ſeqv.) i Nu har jeg hidindtil forklaret, hvorledes de Norffe Skribentere i almindelighed: have beſkrevet Nord⸗lyſene, ſom gemeenligen udi Gronland, Island og Norge lader ſig ſee; hvoraf kand erfares, at dette. meteoron er ikke fag rart eller ſieldſyne i diſſe Lande. Dog er herved at erindre: Omendſkient udi foregagende Boſkrivelſer tales om de flygtige og haſtige Straale⸗ſkud og andre heftige Bevagelſer op og ned / ſom fees i bemeldte Lys, ſaa ſkal dog derved ikke forſtages, at det fig alletider fan uroligt anſtiller; thi det ſkeer her ſom paa an⸗ dre ſteder, at det undertiden ſkinner jevnt og ſtille hen uden nogen heftig Fart og Flygtighed, og undertiden, dog gandſte ſielden, frem⸗ kommer det udi ſaadan ſkrekkelig og flyvende Haſtighed og grum Skikkelſe, at endogſaa gamle Folk der i Landene kand forfærdes ders over, ſom fornævnte Tormod Torfæns udi hans Grönlandia anti- qva pag. 103. og 104. vidner; at hand udi Iſland med fine egne Oyne haver ſeet; hans Ord ere diſſe: „Hoc addam, qvod his oculis in Islandia conſpexi, nimirum non ſem- per meteoron hoc in modum choreas ducentis ſpectaculum præbere, ſed continuo fulgore; ſibi tamen interdum inimicum, ſe invicem magno terribi- ”liqve impetu collidere; parvulus eram, fed memini viros qvogve ad trucem - Pillius aſpectum obſtupuiſſe. §. 55. Det var egentlig mit Forſett udi denne 1. Part af dette Skrift at tale om Nordlyſene, ſom i dette Seculo ere obſerverede og be⸗ ſkrevne; thi udi de ældere Skribenteres Bøger, ſom for 50. Aar og længere hen i den forbigangne Tiid ere ſkrevne, finder man neſten intet, ſom kunde tiene til Oplysning om dette meteorons Art og We hvilket tilforn udi det V. Capitel er korteligen bleven erindret. Men at jeg her inforer, hvad vores gamle Norffe D udi om Nordlyſet. 379 udi de eldere Tider om ſamme Meteorons phænomena have beret⸗ tet / det ſkeer formedelſt diſſe tvende Aarſager: 1. Fordi vi kan „N heraf lærer at ſaadanne phænomena har i gamle Dage der i Norden ikke været agtede anderledes end ſom naturlige Luft⸗ſkin, der gemeen⸗ ligen udi de fængft mod Norden beliggende Lande vare om Vinte⸗ ren tilſyne, ligeledes ſom lærde og natur⸗kyndige Mænd hos andre Nationer nu i vore Tider det haver befundet. 2. Fordi Peder Clau⸗ ſens Udſkrift af Speculo Regali, ſom forhen (§. 51.) kand lœæſes, er den Kilde; hvoraf alle Relationer, ſom man udi adſkillige fremmede Skrifter forefinder om det ſtedſevarende Nordlys i Grønland, har deres forſte Udſprung og Oprindelſe; man lerte ogſaa forſt deraf, at det Lys, ſom Gaſſendus i Frankrige havde obſerveret, (hvorom til⸗ forn udi det V. Capitel er talet) var det ſamme, ſom det Gron⸗ landſke Nordlys. Thi den af fine Skrifter bekiendte la Peyrere, da hand var med den Franſke Ambaſſadeur M. de la Thuilerie her i Kiobenhavn/ har ſkrevet tvende Relationer, den ene om Island ſom er forferdiget an. 1644. / og den anden om Grønland ſom er ſtrevet an. 1646; udi denne ſidſte fortæller hand om Nordlyſet ſaaledes: L Etè du Groenland eſt toujours beau, jour & nuit, fi on doit apeller Nuit ce crepuſcule perpetuel, qvi y occupe en Etè tout I eſpace de la Nuit. Comme les jours y ſont tres courts en Hyver, les nuit; en recompenſe y font tres longues. & la Nature y produit une merveille, qve je noſerois vous ”ecrire, fi la Chroniqve Islandoiſe ne lavoit écrite comme un miracle & ſi js navois une entiere confience en M. Rets, qvi me la låé & fidellement ex- ”pliqvée. Il ſe leve au Groenland une Lumiére avec la nuit, lIorsqve la une ”eft nouvelle, ou fur le point de le devenir, qvi éclaire tout le pãis com- me fi la Lune eft nouvelle, ou fur le point de le devenir, qvi èclaire tout ”le pais, comme fi la Lune etoit au plein, & plus la nuit eft obſcure, plus cette Lumiere luit. Elle fait fon cours du Cote du Nord, à cauſe de qvoi elle eft appellèe Lumiere Septentrionale; elle reſſemble à un feu volant, & getend en Air comme une haute & longue paliſſade. Elle paſſe d un lieu A un autre, & laiſſe de la fumée aux lieux qwelle qvitte. IIn y a qve ceux, qui Font vie, qvi ſoient capables de fe repreſenter la promptitude & la lege. ”reté de fon mouvement Elli dure toute la nuit, & s evanòu t avec le ſoleil levant. On m's aſſurè qve cette Lumiere Septentrionale fe voit clairement de IIslande, & de la Norvege lorsq ve le Ciel eft ſerein, & qve Ja Nuit n eſt troublèe d aucun Nuage. Elle neclaire pas ſeulement les peuples de ce continent Artiqve, elle s etend jusqve à nos Climats; & cette De eft la méme fans doute, que 55 Ami celebre, le tres ſgwattt bb 2 & 380 Den 1. Part ö 33 & tres judicieux Philofophe AM. Caſſendi ma dit avoir obſervè pluſieurs fois, & à laqvelle il a donnè le nom d' Aurore Boral. i : At denne Relation (ſom findes indført udi M. de Mairans Tractat om Nordlyſet, pag. 79. & ſeqv. hvor der eiteres ogſaa den Bog dette er taget af, neml. Voyages au Nord Tom. I. pag. 126) i henſeende til det, ſom berettes om det Gronlandſke Nordlys, ſtemmer overeens med den af Peder Clauſen fordanſkede Beſtrivelſe over ſamme Lys, og er intet andet end en Extract, ſom La Peyrere Deraf har faaet i det Franſke Sprog overſat, kand letteligen erfares af det, ſom for⸗ hen (F. 51) om dette Meteoron er ſkrevet. Men derudi har la Pey- rere, eller rettere at ſige M. Rets, der udtolkede ham den Danſke Beſkrivelſe, taget Feyl / da hand ſiger, at den Islandſke Chronike har ſkrevet om dette meteoron. i ä 3 Af det Skrift om Groenland, ſom La Peyrere har udgivet daa Franſk (hvorom her tilforn er meldet) er denne Beretning om Nordlyſet ved andre Skribentere igien udſkrevet; Happelius har og⸗ faa indført denne ſamme iblant ſine curieuſe Relationer i det Tydſke Sprog, og heraf er atter en Copie Ord til andet omſider trykt udi de Altonaiſke Calender paa det Aar 1744, ſom kaldes Geſchicht⸗ und Wunder Calender, eller med en anden Titul Natur ⸗und Si⸗ ſtorien Calender. Saaledes er da den Relation om Nordlyſets na⸗ turlige Skikkelſe og fædvænlige Syne i Gronland og Norge nu i diſſe ſidſte 100 Aar vidtloftig bleven udſpredet i andre Lande. 5 §. 56. For Neſten finder jeg ingen færdeles Obſervationer giorde i Gron⸗ land, Island eller Norge over Nordlyſene, ſom i dette Seeulo faa tit og ufædvanligen have været tilſyne; mueligt fordi man i diſſe Lande ere faa meget van te til at fee ſaadanne phænomena, at de ikke agtes der for noget rart eller merkverdigt. Jeg har derfore intet videre udi dette Ca⸗ pitel at tilſette, uden hvad den lerde og troværdige Mand Hr. Hans Egede, forhen Milſionarius, nu Superintendent udi Gronland, ſom der paa 64 Graders breede udi 15 ſamfulde Aar neml. fra an. 1721 til 1736 har opholdet fig , om ſamme meteoron ſkriver udi hans Bog Faldet gamle Grønlands nye Perluſtration, hvor hand ſiger: Fornemmelig ſees (i Gronland) det ſaa kaldede Nordlys, naar nye Maane er / alletider om Natten iklart Va ir; og bevæger fig hiſt og her over den heele ENA ; me — om Nordlyſet. 381 mel med en utrolig Geſvindighed / og lyſer faa klart, at man klarligen derved kand leſe ien Bog. . Det IX. CAP. Om den Forklaring, ſom Made Mairan gior over de gamle Norſte og Iſlandſke Skribenteres Beretninger om Nord lyſet : ; Sem Iblandt alle de Skrifter / ſom hidindtil om Nordlyſet ere udkomne, bliver den Tractat i fæv meget berommet, ſom M. de Mairan har ſam⸗ menſkrevet / og er trykt i Paris an. 1733. med denne Titul: Paitt Phy- fig ve & Hiſtoriq ve de P durore Boreule. . es Ufdettelærde Skrift har jeg tilforn udi det V. Capitel indfort nogle Obſervationer, ſom der beſt kunde paſſe ſig; Og efterat jeg ſiden udi det neſt foregaaende VIII. Capitel har handlet om den Beretning vi have af vores gamle Norſke Skribentere om det Nordlys, ſom gemeenligen i Grønland, Island og Norge lader ſig ſee, og det beſindes, at M. de Mairan udi bemeldte fin Practats II. Section 17. Cap. har giort fig megen Umage for at underſoge beſagde Norſke Skribenteres Beretninger og at give os derom en bedre Forklaring, ſaa ſtulle jeg ikke heller paa dette Stad forbigage noget herafat fremſette. . 8 §. 58. BABS Den fornemſte Henſigt, ſom M. de Mairan haver udi forberorte Tractat, er at forklare os hworledes det omtalte Lys har fin naturlige Oprindelſe af Solens atmosphæra. Hertil betiener hand fig af adſkillige Hypotheſes og iblandt andet formeener hand, at Nordlyſets Phæno- mea iffe antændes fan lavt ned udi Luften, ſom de fleeſtebhyſici holder det for at være. Thi da diſſe i Almindelighed ſtatuere, at Jordens Atmosphæra, eller Vœirdamp, hvorudi de meener ſaadanne Lysninger genereris og virkes , ikke kand ſtrekke fig op i Luften over 9 eller 10 af de flags Mile, ſom regnes 15 paa en Grad; ſaa vil M. de Mairan herimod. af mange Oblervationer og deres parallaxi ved Udregning beviſe/ at dette meteorons Phænomena have de fleeſte Tider ſtaget 200 Franfte eller 120 Geographiſe Mile højt fra Jorden (jeg kalder det en Geographiſk Mil, ſom er, Deel af en Grad paa Jordens Klode). Hand tilſtaar vel, qt af nogle Obſervationer er det ved Udregning befunden, at være * B bb 3 ikkun 8 eee ikkun 100. Franſke Müle hoyt i Luften; men derimod. igien af nogle andre Obſervationer har hand befunden, at det ſtod over 300 ſaadanne Mile højt. Hand taler herom udi den II. Sect. II. Cap. pag. 6I ſaaledes: Cependant on peut conclure de la totalitè des Obſer- yations, qve j ei examinè s, qw' elles donnent pour la plus pirt environ 200 lieuès de hauteur au phenomene: que qvelqves unes les mettent à 100, & qve qvelqves- autres le portent au de ld de 300. lieuès. §. 59. ; Derſom nu dette ſlags phænomena haver fin Oprindelſe oz Tilholds Stud faa hoyt oppe i Luften, ſom M. de Mairan formeener/ da bliver her Sporsmaal / hvorfore Nordlyſet udi neſt forige Seculo ien Ma ds gandſte Alder neppe har ladet fig fee 2 eller 3 gange heri Danmark? at jeg ey ſkal tale om Frankrige og andre Sydlige Lande, hvor man efter den Beretning M. de Mairan giver os udi ſin Tractat om Nordlyſet p. 172, ikke finder, at det udi ſidſtafvigte 17 de Seculo fra an. 1621. og indtil an. 1686. nogen Tiid kiendeligen er feet uden en eeniſte gang i Dan⸗ Big, ſom var den 28. Oct. 1682., da den gamle bekiendte Aſtronomus Hevel det obſerverede, og beſkrev det ligeſom nogle ſkinnende Haler af adſtillige Cometer, der ſkidde fig haſtig oß i N. W. (vide Acta Erud. Lipſ. an. 168 2. pag. 201.) ' Alf de Beretninger og Beſkrivelſer, ſom forhenidet VIII. Capitel ere indførte, ſkulle man ſlutte / at udi de lengſt mod Norden beliggende Lande var Nordlyſet alletider tilſyne om Vinteren i klart Voir, naar Maanen er nye eller udi fit forſte og ſidſte Qvarteer. Ole Romer ved hans Obſervationer over Nordlyſet an. 1707, ſom forhen i det 1. Cap. er at ſee, beretter ogſaa, at dette meteoron neſten hvert Aar lader fig ſee udi Norge og Island. Og naar nu dette ſtaaer faſt, at Nordlyſet i beſagde Lande faa tit er tilſyne; ſaa er det en let Sag for den, der forſtager noget lidet af Ma- thematiqven, at demonſtrere og udregne/hvor langt og breedt et ſaadant Phænomenon (naar det efter M. de Mairans hypotheſin offeſt ſtaaer 200 Franſke Mile hoyr fra Jorden) udi andre Lande kand ſees, og hvor hoyt det paa et hvert Stad i ſer op over Horizonten kand opſtige. For Exempel: Naar Lyſet udbreder fig over Zona frigida eller fra Rord⸗Polen rundt omkring indtil 23: Gras oa der da ſporges 1. hvorvidt det kand beſtraale Jordens Klode hen mod Syden efter M. de Mairans N : 11? om Nordlyſet. 382 ſin ? og 2. hvor hoyt ſamme Lys kand være tilſyne op over Horizonten her udi Kiobenhavn, item i Paris i Frankrige ogi Rom i Italien? Saa vil en Geometra hertil ſvare: I. At dets Skin kand ſtrekke fig fra Zona frigida imod Syden indtil 38. Grader 58. Min. Brede paa Jordens Klode, det er, 430. Geogra⸗ phiſke Mile hen udi Lona temperata. 2. Her i Kiobenhavn, ſom ligger paa 55. Gr. 40. Min. ſkulle det ſtige 29. Grad. 8. Min. hoyt op over Horizonten i Norden. J Paris (waa 48. Grad. 50. Min. Brede) ſkulle det fees 14. Grader hoyt. Og i Rom (pag 41. Grad. 50. Min. Breede ſtulle det lade fig fee indtil 4. Grad. 17. Min. hoyt. 7 Maaden, hvorledes dette er udregnet og Geometricè kunde de- monſtreres holder jeg ufornodrn her at indfore: thi enhver, der er no⸗ get kyndig i Geometrien, kand desuden let finde ſig derudi, og de, ſom f * Videnſkab ere ukyndige, have ingen Lyſt til at læfe det de ikke orſtaae. i SKE Imidlertid kand af dette Exempel nokſom erfares, at alle de Nord⸗ lnyſe, ſom paa 66 ; Graders Breede bliver feet at ſtyde fig op til Le- nith, maatte u-feilbarligen være tilſyne ikke allene her i Danmark og Suoverrige, men endogſaa overalt udi Tydſkland og Frankrige, og det alletider, naar det var klart Vir om Natten, ja man maatte vente, at de skulle oftere ſees i diſſe Lande end udi Grønland, Island og den i Norderſte Part af Norge, fordi der i Norden er Himmelen om Vinte⸗ 1 ren mange Tiider ſkiult med en tyk Froſtgov eller Tange” ſom gemeenli⸗ gen af Havet og Fiordene opſtiger, og desforuden om Sommeren ere Naetterne ſaa lyſe, at det omtalte Luft⸗ſkin der ikke kand blive ſynligt; Men udi de andre Sydlige Lande derimod ere Natterne om Somme⸗ ren morkere og Vairliget eller Alen om Vinteren klarere og reenere. 60. 5 5 M. de Mairan, ſom ſelv er en habil Mathematicus, har meget vel kundet ſee forud, at denne Objection ville mode ham, og at hans Hy- pPotheſis om Nordiyſets ſtore Højde og Afſtand fra Jorden ikke kunde 1 Taaeved Magt; ſaafremt den almindelige Relation, at Nordlyſene ſees alletider om Vinteren i Gronland, eller (ſom O. Roemer ſiger) ne⸗ ſten hvert Aar udi Island og Norge, havde fin Rigtighed. j Derfore underſoger hand denne Relation gandſke nøje og me Å er 384 Den hat LAGER ter derimod forſt denne Erindring / at der gemeenligen ved Spitzbergen i Gronland fees adſkillige Lysninger og Phænomena om Dagen, ſom kommer Deels af Solens Straaler, Deels af det Skin, ſom Is og Snee kaſter fra fig paa Skyerne og pad det Froſtgov, ſom der udbreder fig i Luften: hvilket hand beviſer af Friderich Martins Beretning, ſom an. 1671 var der paa Landet, for at tage phyſiſke Obſervationer og indhente nøjagtig Kundſkab om Grønlands Tilſtand, Luftens og Vejrligets Be⸗ ſkaffenhed ꝛe. Og diſſe flags Pheenomena, ſom Friderie Martin der om Sommeren har obſerverit, formeener M. de Mairan at, naar de ſtore Crepuſcula om Vinteren der i Landet komme dertil, kunde være de Rord⸗ lyſe / ſom efter den almindelige Relation i Gronland og andre Nordli⸗ ge Lande alletider fees om Vinterngtterne og ikke kommer faa hoyt paa Himmelen at de kunde fees udeni Grønland, Island og den Norderſte Part af Norge. Men de Nordlyſe, ſom her i de ſydlige Lande i vore Tider have ladet flg fee, hvilke hand har giort ſin Beregnilg paa at ſkulle ſtaa fag hojt oppe i Luflen, (ſom tilforn fagter) holder hand for at være af en anden Art og Natur; Thi diſſe, ſiger hand, udſlukkes og blive horte i mange Aar tillige ligeſaavel i Gronland og de Norderſte Lande, ſom udi Danmark og Sverrige eller 61555 ſydlige Lande. 15 N I Imod denne af M. de Mairan giordeErindring og Forklaring kunde man indvende, at hvad ſlags Lys eller Luft⸗ſkin af Friderie Martins Obſervationer kunde fingeres og giettes at være om Vinter Natterne u⸗ di de Nordligſte Lande tilſyne, det haver man her intet med at beſtille; Men man vil alleene holde fig til de Beſkrivelſer, ſom de Norſke og Is⸗ landſke Skribentere have efterladt os om Nordlyſet; og fordi M. de Mairan ſelv tilſtaar (), at der kand ikke tvivles om, at det jo er det rette Nordlys, ſom la Peyrere efter ſamme Skribenteres Beretninger ha⸗ ver beſkrevet, aldtſaa bliver nu Sporsmaalet, hvorledis man kand bes viiſe, al ſaadant Lys i de Norderſte Lande udi mange Aar tillige har væ ret uſynligt og reent udſlukt, da adſkillige troværdige Autores, der have veret i de Lande, beſtriver det, ſom et Meteoron, der idelig i Norden heldſt i Gronland er tilſyne? : j 7 Hertil ſvarer da M. de Mairan, at man maatte vide, paa hvad 175 0 Traité Phyſiqve & hiſtor. de PAurors Bor. pag. 79. Selon Idee, qv'll (fe. la peyrere) nous eu onne, ihn y a pas de doute, que ce ne ſolt vexitablement I'Auxoxe Boréale. TR SR ONES ØRNE. 8 der de Autores, ſom have ſkrevet om Nordlyſet, have befaret eller be⸗ ſkrevet de Rordlige Lande. Thi hand formeener, at efterdi der findes andre Autores, ſom ogſaa have været henreiſte longſt bort i Nord, og diſſe i deres Reiſe Beſkrivelſer fortælle fag meget om alle flags meteora og om Luftens og Vorirligets Beſkaffenhed / ſom de der udi de kolde Lande noje og med Flid have oblerverit, men de tale aldelis intet om Nordly⸗ ſene, aldtſaa vil hand heraf ſlutte, at dette Lys ey haver været meere tilſyne men gandſke udſlukt paa de Tider; naar diſſe Autores have væ- reti Grønland eller beſtrevet dette Lands Tilſtand. Derimod af de andre Stribenteres Bøger og Reiſe-Beſkrivelſer, hvorudi der meldes om Nordlyſene, ligeſom de gemeenligen i de Nordligſte Lande kunde fees, ſlutter hand, at udi diſſe Skribenteres Tider, naar de have reyſt i ſamme Lande eller derom ſkrevet, da har Nordlyſet igien været antændt og ideligen der tilſyne. Dette er, ſaavidt jeg har begrebet, Meenin⸗ gen af det Argument, hvormed M. de Mairan vil beſvare det ovenmeldte Sporsmaal. Men endnu ſtaar her den haardeſte Knude tilbage at op⸗ loſe, nemlig, om det ogſaa med Exempler af troværdige Skrifter kand godtgiores, at Nordlyſene have udi Grønland og Island havt de ſamme Intervalla og Afvexlings Tider, ſom de have havt her i Danmark eller læns gere hen i Syden, ſaa at naar de udi fad eller mange Aar have været ſyn⸗ lige eller u ſynlige her i diſſe ſydlige Lande; de da ogſaa der udi de Nordli⸗ ge Lande i de ſelbſamme Aar have ligeledes været tilſyne eller rent bor⸗ tte; Og efterdi der er ingen Tvivl om, at ſaadanne Phænomena jo alles tider har været tilſyne udi de Nordligere Lande, faalænge ſom de her i de Sydligere have ladet fig fee; aldtſaa vil man her af dennem/ ſom agter at refutere de gamle Skribenteres Meeninger eller Beretninger om Nordlyſenes Stedſevarenhed i de Norderſte Lande, intet videre forlan⸗ ge, uden at de alleniſte beviiſer denne Poſt, neml. at Nordlyſets Phæ= nomena udi ſidſtafvigte Syttende Seculo, da de i mange Aar tillige her i Danmark, ſaavelſom i Frankrige og andre Sydlige Lande y vare tilſyne, (ſom tilforn S. 59. er omtalt); have da ogſaa pan de Tider værst uſynlige og gandſke forſvundne udi 3 Island og Norge. ye Hyorlenge man udi de Sydlige Lande favnede Nordlyſets Phæno= menai ſidſte afvigte Seculo, det har M. de Mairan giort ſig Umage for gat udfinde / og hand forſikkrer os, 575 an. 1621. til 1686, det er at ſi⸗ 00 , ge, 386 Den 1. Part | ge; udi 60 Aar og længere finder hand ingen Oblervation, hvoraf hand kunde flutte; at dette Lys imidlertid vet kiendeligen har ladet fig ſee: hvil⸗ ket man kand læfe udi hans Traitè phyſiqve & hiſtoriqve de Aurore Bo- rèale pag. 172. Hvad nogle Authores, ſom udi bemeldte 60 Aars Tid have været i de Nordlige Lande eller have ſkrevet derom, fortqelle om Nordlyſet, og hvorfore nogle andre ey mindre kyndige og erfarne Auto- res derimod, ſom ogſaa have paa de Tider befaret eller beſkrevet ſamme Lande, tale aldeles intet om Nordlyſene, det har fornevnte beromme⸗ lige Skribent (M. de Mairan) udi beſagde Tractat pag. 78. til 85. givet u Ek vidtløftig Forklaring om, hvoraf Indholden her korteligen fore illes: 5 La Peyrere (ſiger M. de Mairan) er Author til den Relation om Gronland, ſom er ſkreven her i Kiobenhavn an. 1646 og hvad denne Author beretter om Nordlyſet, det har hand taget af den Islandſke Kronike / ſom Snorro Sturlaſon, en Islœnder, der an. 1215. var o⸗ verſte Dommere der i Landet, har forfattet i det Islandſke Sprog; For Reſten fortæller La Peyrere ikke noget, ſom hand ſelv har feet, men alleene hvad hand af andre har hort om ſamme Lys, nemlig at det ogſaa ſkulle fees i Island og Norge, og ſtrekke fig intildanmarkslimat. Tormod Torfæus, en indfod Islander, ſom var den Danſke Konges Hiſtoriographus, har an. 1715 udgivet en Beſkrivelſe over Gronland, hvorudi hand ogſaa taler om Nordlyſet, ſom om et Phæ- . ”nomenon, der er meget gemeent i de Norderſte Lande; men det er let dat fornemme, at det er den ſamme Beretning, ſom man finder hos La Peyrere og at den er tagen af den ſamme Islandſte Kronike, ſaa at denne Author ſiger os ej heller noget om Nordlyſet uden dette, at Pe⸗ der Clauſen har taget Feil, naar hand har troet, at dette Phænome⸗ non lod fig alleene fee udi Grønland, Island og den Norderſte Part af Norge, hvortil hand (nemlig Tormod Torfæus) hosfojer, at hand hade feet dette ſamme meteoron i Island med fine egne Hyne; at det var i Sandhed et Lys, ſom ſtinnede meget roligt og ſtille hen, endſkiont det vel undertiden kunde udbryde med en haſtig Fart; at hand var et Barn, men at hand kommer meget vel ihu den Forundring og For⸗ ſkrekkelſe, ſom dette Luft ſkins forfærdelige Syn havde opvakt hos alle Indvaanere der i Landet. 5 1 Hidintil har nu denne berømmelige Franſke Skribent, M. de Mai- ran, r — bbeliggende Lande kand vare tilſyne, uden det og on Nordlyſet. 387 ran, forklaret os / hvad de fornævnte Authores have ſkrevet, og hvor⸗ af de have taget deres Beſkrivelſer over Nordlyſet; Og hvad hand endnu videre haver at erindre om ſamme Materie, det foyer hand hertili diſſe 4 Anmerkninger. i I. Peder Clauſens Feyl, ſiger hand, kand allene være kommen ders af / at paa de Tider, da hand ſkrev ſin Relation om Nordlyſet, var det ikke tilſyne i Danmark eller udi den Sydligſte Part af Norge, hvor hand boede udi Stavangers Stift i det Sogn, Undal, omtrent paa F) Graders Breede: thi for det forſte befindes det, at denne Autor har levet og ſkrevet førend det 17 Seculum begyndte, da Nordlyſenes Phæ- nomena allereede udi lang Tid, neml. ſiden an. 1575, ey havde ladet ſig fee; og for det andet efterdi M. de Mairan formeener fig allereede af Nordlyſets parallaxi at have beviiſt, at det er umueligt noget merkeligt Nordlys udi Gronland eller og udi de endnu længere hen imod Polen b 100 tillige ſkulle kunde ſees i Danmerk paa 55 Graders Breede, aldtſaa holder hand det for gandſke klart og fandt, at hvad Peter Clauſen har feet eller hort angaa⸗ ende Nordlyſets Phænomena udi Grønland og Island, det ſkal henfo⸗ res til de Tider, da ſaadanne Luft; ſkin igien havde begyndt at lade fig fee Audi de Lande, ſom ligger længere mod Syden. 2. Fordi Tormod Torfæus ſtriver, at da hand var et Barn, blev et forfærdeligt Nordlys ſeet i Island, hvilket hand mindes at endogſaa gamle Folk forſkrekkedes ved at fee, faa vil da M. de Mairan deraf ſlutte, gat det ej kand være rimeligt eller troligt, hvad man beretter om dette Lyſes Stedſevarenhed udi IJsland og Gronland: thi hand formeener, at derſom Islenderne ſkulle fra UIhrgammel Tid af være vante til at be. ſkue dette Phænomenon ligeſom vi; der boer her i Kiobenhavn nu ere i diſſe ſidſte 20 eller 30 Aars Tid, da kunde de ikke forſkrekkes ved at ſee det / med mindre det hos dennem, omtrent ligeſom i Danmark udi lang Tid havde været borte, og var bleven forglemt eller ubekiendt. 3. Hvad M. de Mairan her udi fin neſt foregagende anden Anmerk⸗ ning haver ſagt om Island, nemlig at Nordlyſet har der fine Afpexlin⸗ ger og udi lang Tid ligeſomi Danmark kand dlive borte, det ſamme vil hand ogſaa ſkal forſtaaes om den Deel af Gronland, ſom Torfæus dog La Peyrere eller meget meere den Islandſke Kronike have ſkrevet om, fordi begge diſſe Lande ligger neſten paa gens Breede ane ce 2 4. En⸗ 4 JF;⁵ͤê [ 4.„Endelig hvad den Islandſke Kronike angaar, da har man i Hen⸗ „ſeende til Tiden, naar den er ſkrevet (form ſtal være omtrent ſidſt udi det „Izte eller udi Begyndelſen af det 1zde Seculo) at tage i agt det ſamme v ſom tllforn er bleven forklaret. Thi Author til denne Kronike taler u⸗ „den Tvivl om det Grønland, ſom ligger neſt ved Island, og om de „Nordlyſe, ſom hand der i Grønland har feer, eller ſom hand alleene af „andres Beretninger har hort noget om, ſaa bor man altid derfore ſup⸗ „ponere, at paa de Tider, naar noget er ſkrevet om Nordlyſenes Syne „u Grønland, da have diſſe Pphænomena paa nye været tilſyne, efterat de der neſten ligeſom udi andre Lande have en tidlang tilforn været boꝛte. ; Her har jeg nu allerede udi en fort Samling foreſtillet Meeningen af de Forklaringer og Anmerkninger, ſom M. de Mairan udi fin Tractat (pag. 78 til 83) fremſetter over det, ſom en Deel Autores have beret⸗ tet og ſkrevet om Nordlyſene, der ſees i Gronland, Island og Norge. Hoorneſt vi herimod have at betragte Aarſagen, hvoraf det er kommen, at andre Authores ſom ogſaahave befaret og beſkrevet Gronland, tale dog intet om noget ſaadant Lys. 8 i §. 63. Maaſkee der torde findes mange, der ikke ville antage ſaadanne Forklaringer og Anmerkninger, ſom udi neſt forige (§. 62) ere anførte, for noget gyldig Beviis: thi de kunde ſige / at aldt hvad der endnu er talt / grunder fig alleene paa den blotte Suppoſition, at ſaadanne Phæ- nomena have deres Afvexlinger i Norden ligeſom i de Sydlige Lande, faa at de der ligeſaa vel ſom her ere lang Tid borte, og after paa andre Tider komme de igien og ere i mange Aar efterhinanden tilſyne. Men efterſom det er juſt denne Poſt, ſom ſkulle beviſes, neml. at det ſagledes virkeligen er befunden af nogle, ſom have befaret de Nerdlige Lande, faa kunde man her vaaſtaa, at de Mends Vidnisbyrd, ſom have været et Aars Tid eller flere i Grønland eller Island, maatte foreviiſes, hvoraf man kunde blive forviſſet om, af oftbemeldte phænomenon udi deres Tid i de morke Binternætter ej have været at ſee der i Landene," Herud⸗ over har da M. de Mairan været betenkt paa at beſtyrke fin Sag med an⸗ dre Argumenter, ſom vi nu ſkal faa at here. i „Jeg har (figer hand) paa den anden Side igieſſemlobet Journaler⸗ ne over de Reiſer, ſom ere giorde udi Norden og udi de ſelvſam̃e 9 „om om Nordlyſet. —— 2————— ;EEjſ —— — „ſom her nyligen ere omtalte eller endnu langt Nordligere. Men af alle dem, ſom have befaret de Nordligſte Pladſer, ſynes ham ingen vudi den Materie, ſom vi handler om, at kunde oplyſe os bedre end Fri⸗ „derie Martens, om hyilken her allereede tilforn er talet. Thi, ſom „M. de Mairan forklarer, ſłal denne Martens have paataget fig fin Nei⸗ yſe til Spitzbergen og Gronland for at give det Kongelige Socjetæt i Lon⸗ „don en udførlig og tilforladelig Beretning om alt hvad rart der i Lan⸗ det fandtes, ſom kunde tiene til at forbedre og illuſtrere de Norderſte »andes Hiſtoriam naturalem. Samme habile Mand, ſiger M. de Mairan, ſeilede bort fra Elben udi April Maaned an. 1671, det er paa „de Tider, da Nordlyſet var forglemt og man vedſte ikke, at det aller⸗ „ mindſte deraf udi Frankrige har været feer. Altſaa finder man da li⸗ „geledes udi Martins Relation, ikke noget Spoer til det Nordlys, ſom „La Peyrere og Torfæus beſtriver os af den Islandſke Kronike. Imid⸗ »fertiid har man dog feet hvorledes Friderjc Martens meget noyagtig og oſtykke viis beſrriver Luftens Beſtaffenhed i Gronland og Spitzbergen, v»ſaavelſom de meteora og mange flags phænomena, ſom der lade. fig vy ſte. Heraf vil da M. de Mairan flutte, at derſom Nordlyſene havde w paa de Tüder vareti Gronland tilſyne, eller om man alleneſte havde »havt nogen Kundſkab derom, faa maatte bemeldte Martens u⸗feyl⸗ »barligen have talet noget om dette flags meteoron. „ Fremdeles vil hand med 2. andre navnkundige Nordfarer beviſe / at udi deres Tiid er ey heller noget ſaadant meteoron feet, nemlig: „Capitaine Jean Wood, ſom 5. Aar derefter fc. an. 1676. var reiſt „hen i Norden udi det Forfætt at opſoge en Paſſage til Oſtindien, taler „lige ſaa lidet, ſom Martens om denne Poſt. N Jean Huyghens de Linſchot, ſom havde havt det ſamme Deſſein, „at ſoge en Ve til Oſtindien udi de Aar 1594. og 1595 / da hand giorde v ſine to Reiſer i Norden igiennem det Stræde Naſſau eller Waygat, har ligele des taugt ſtille, og ſlet intet meldet om noget ſaadant flags „Lys, endſkiont hand havde havt meere end eengang Leylighed til at „tale derom, og overalt ved den lange Converſation hand havde med „Samoygederne., , Nu have vi her feet, hvad M. de Mairan anfører til Beviis vaa, at Nordlyſene ikke have været til udi de Aar, da diſſe 3. benævnte Nordfa⸗ er vare udi de Nordlige Lande: Hand vil hermed ſige, at det er u ĩmod⸗ 0 Ccc 3 ſigelig 2 Den 1. Part Ba ; ſigelig viſt, at diſſe Mænd havde beſt revet os diſſe meteora, derſom de udi deres Tiider der i Landene havde været tilſyne, men juſt fordi de tale let intet derom, faa har ey heller ſaadanne bhænomena paa de Tüder været til. É Hvorpaa hand flutter fin Difcours om denne Materie og ſiger, at naar alt hvad udi de Nordiſke Reiſe⸗Beſkrivelſer og udi mange andre Bøger læfes om denne Materie, er bleven overveyet og overlagt dei ene mod det andet/ faa falder det ud dertil, at det er intet uden allene een og den ſamme Relation, der er taget af en Kronike, ſom er ſammenſkre⸗ vet for 500. Aar ſiden, og udi denne Kronike, ſiger hand, er ey heller noget, ſom i ringeſte Maade, naar det retteligen bliver forſtaaet , kand beviſe, at Nordlyſet alletider er tilfyne udi de Norderſte Lande, ſom der foregives. Hand taler i det Franſke Sprog herom (Se, II. cap. VI. pag. 85.) ſaaledes: Ainſi tout ce qvi ſe trouve ſur ce ſujet dans le Recũeil de Voyages au Nord, & dans une infinite d' autres Livres etant èvaluè, ſe reduit au ſeul temoignage de la peyrere, qvi ne tient ce qw il en dit, qve d une Chroni- qve compòſ e, il y a 500. ans, & dans laqvelle encore il n-y-à rien, qui, bien en- tendu, puiſſe le moins du monde favoriſer la pretendũe perpetuitè de! Auro- re Boreale dans les Pais ſeptentrionaux. ; 2 .F. 54. Her vil jeg da ende dette Capitel med diſſe faa Anmerkninger: I. Snorro Sturlæfon, ſom fordum var Laugm and (Nomophylax) i Island, har ſtrevet en Kronike, ſom an. 1633. er trykt her i Kioben⸗ havn med denne Titel: Snorre Sturlaſons Norſke Rongers Chronica, udſatt paa Danſke af Peder Clauſen fordum Sogne: | Præſt i Undal. Denue Bog er her i Landet over aldt bekiendt, og for di den er forſt ſammenſtrevet af en Islender i det Islandſke Sprog, er den af nogle kaldet den Islandſke Kronike. Den indeholder en Hiſtorie om de gamle Hoff dingers, Kongers og andre Herrers Afkom og Be⸗ drifter; ſom i de gamle Tilder have regieret ide Nordiſke Lande. For Reſten tales her ikke et eniſte Ord i denne Kronike om Nordlyſet. Å | n 2. Tormod Torfæus lod fin Beſkrivelſe over gamle Gronland d forſte gang tryffe her i Kiobenhavn an. 1706; derudi beretter hand, Author Speculi Regalis har ſłrevet om Nordlyſet; og Torfæus forklarer os derhos Aarſagen/ hvoraf det er kommen, at ſamme Author taler om dette Meteoron ligeſom det beſynderligen i Grønland ſkulle ſees. Yder mere fortæller hand om dette Lys, hvad. hand ſelv haver fest og d ra 2 — om Nordlyſet. 391 deraf baade udi Island, ſaavelſom paa den Øe Kormte (3: Karmen), hvor hand boede omtrent paa 59 Graders Brede. Hvilket aldt narmere kand fees af Torfæiegne Ord, ſom jeg her filforn udi det VIII. Cap. ha⸗ ver anfort: og deraf kand fluttes, at dette meteoron udi hans Tid tit og ofte har været tilſyne baade i Island og Norge. 3. Peder Clauſen har udi det 18de Seculo ſkrevet den Bog, ſom kaldes Norriges og omliggende Gers Beſkrivelſe, og er trykt her i Kiobenhavn an. 1632, hvorudi den Relation om Nordlyſet findes ſom uretteligen tilſkrives Snorro Sturleſon. Denne Author fortæller udi ſamme Skrift om en rig Fiſtefangſt, ſom hand meget vel kunde mindes, der forefaldt i Stavanger Stift udi det Aar 1553 og efterdi hand ſkriver, at denne Fangſt ſkeede for 60 Aar ſiden, faa følger heraf, at hand udi det Aar 1613 har arbeidet paa denne Bog. i At Nordlyſets phænomena ud Peder Clauſens Leve⸗Tid vare li⸗ geſaa tit tilſyne , ſom de nu i 20 til 30 Aar i vore Tider have været, det kand vel ingen med nogen Grund imodſige. Andreas Celfius udi fin Fortale over de 316 Oblervationer, ſoim jeg tilforn i dette Skrift haver meldet om, beretter, at der findes et dobbelt Calendarium, neml. efter Jaodernes og efter de Chriſtnes Maade indrettede paa de tvende Aar 1588. og 1589 / ſom er tryft i Stockholm an. 1588 af Andreas Gutterſvitz. Men det er beregnet og ſammenſtrevet af Jorgen Olſen i Upſal. Den⸗ ne Calenders prognoſticon Sect. 2. fortæller om de Ildsluer, ſom om Vinternatterne bleve faa tit ſeet at flyve om paa Himmelen udi det 16 Seculo, og i ſer fremſetter hand til Exempler derpaa et ſtort Lnft : ſkin (chasma ingens), ſom an. 1529. d. 9. Jan. mellem Kl. 9 og 10 om Afte⸗ 1 nen var tilſyne i Tydſtland fra Oſten indtil N. W; et andet [od fig 3 * igien imod Norden fee an. 1536 den 16 Dec. om Aftenen mellem Kl. 6 og 7. „Kort at fortælle, (ſiger bemeldte Author Jurgen Olſen), fra „Verdens Begyndelſe ere ſaadanne Lysninger ikke faa ofte feet, ſom udi „vor Tid, beſynderlig fra an. 1560 indtil det nu værende Aar 1588. „Ingen Vinter er gagen forbi, at der jo neſten hver Nat naar det har »været khart Var, har ladet fig fee udi Luften flyvende Flammer lige⸗ »fom Krigs⸗here, der ſtride imod hinanden, ſaa at Lyden deraf kunde v grant høres, færdeles naar man gav noget none agt derefter. | i Nu er det gandſke naturfigt, at diffe ſtore Pord-lyfe, ſom udi Sver⸗ rige i 28. Aar (og endnu maaſkee længe derefter) vare ideligen Mate maatte Den 1. Part 3 maatte ogſaa nødvendig lade fig fee udi Undal i Norge omtrent paa 59 Graders Brede, og efterdi Peder Clauſen paa de Tider var Sogne⸗Praſt i Undal og en Mand paa ſin beſte Alder, faa kand det ikke feile, at hand jo tit nok ſelo har havt Leilighed at fee ſaadanne Phenomena. Will man nu ſporge: Hvorfore har da denne Author ſkrevet om Nordlyſene, at de ikke kommer fan højt op paa Himmelen, at de kunde fees i andre Lande uden alleenei Gronland, Island og den Norderſte Part af Norge? faa kand hertil ſoares, at Peder Clauſen ligeſom alle andre lævde Mend, ſom levede udi det 16 Seculo, var endnu indtagen af den gamle Lærdom og Meening om ufædvanlige Himmeltegn og deris beſynderlige Betydninger, hyilket klarligen kand fluttes af D. Mu Luthers Huus-Poſtill, ſom af det Tydſte Sprog er over⸗ fat paa Dan og trykt her i Kiobenhavn forſte gang an. 1564. og anden gang an. 1877. Udi denne Poſtill Fol é taler Luther om mange underlige og uſedvanlige Tegn og Syne, ſom udi hans Tid i de neſte 20 eller 30 forledne Aar ere feet baade en Sted og anden, hvor⸗ iblandt hand opregner Kaars, Stierne-ſkud, Cometer, ſom folge paa hinanden, Himmelen at være gloende ꝛc. og herom gior hand denne Forklaring: Men ſiger hand) hoad heller ſaadanne eller andre Tegn ſkeer paa Himmelem naturligen eller ikke naturligen, ſaa ere de alligevel Tegn, beſtikkede dertilaf G Ud, at de ſtulle betyde og betegne Verden noget beſynderligt, ſom Solens og Maanens Formorkelſe altid giore, hvilke vi have ſeet beſynderligen i diſſe Aar mange og ſtore, ja ofte nogle iet Aar, ſaa kunde der ogſaa LES (beſynderlig nu Verden er paa Fældsenden) mange underlige , ny, uſadvaͤnlige Tegn. i 392 Dette var den almindelige Lærdom og Forklaring om de ſtore og u⸗ſedvanlige Nords lyſes Phænomena, ſom (ode fig fee noget langt borte hen ide Sydlige Lande. Derſore kand man ikke undre over, at Peder Clauſen ſkriver, at Nordlyſene kommer ikke faa hojt op paa Himmelen, at de kand ſees uden i Gronland, Island og den Norderſte Part af Norge, fordi hand boede udi den Sydligſte Ende af Norge, hvor de ſmaa Nordlyſe, ſom hand har fundet beſkrevne i Speculo Regali eller maaſkee havt Underretning om af andre, og ſom ſadvanlig fees i den Norderſte Part af Norge) ej kunde ſees, og de ſtore og uſedvanlige, ſom der lode fig fre; hvor hand boede, holde man paa de Ti⸗ der ikke for at være noget Nordlys, men man antog dem for prodigia, ſom ſagt er. Ellers ſynes mig ogſaa, at den liden Forſkiel mellem Peder Clauſens og Tor- fæi Relationer kunde have dette til Grund, at den forſte boede i Undaludi Liſter⸗ Lehn, ſom paa den Nordre Side fra Nord-Oſt og hen til Nord⸗Veſt er omringet med hoje Fielde. Den anden derimod boede paa en De udi Fiordene eller Ryfolke, hvor der er en fri Udſigt over Horizonten fra Norden omkring til Veſten og derfor re er det ingen Under, men gandſke naturligt, at Nordlyſet, (ſom gemeenligen ophol⸗ der ſig i den Nordre og Nordveſtlige Kant over Horizonten) tit og ofte kand ſees paa Den, hvor Torfæus boede, da det dog imidlertid ikke ſtiger ſag højt op pag Himmelen, at det i Undal eller mange andre ſaadanne Dale-Bygder i Norge, fon ere omgivne med høje Klipper, kand blive tilſhne. Men Dette maa være nok ſagt for dem ſom have nogen Indſigt udi Sagen. 4. Naar om Nordlyſett 2393 Naar de fore rede Nordlyſe med en heftig Fart ffyder og tümer fig i Luf⸗ l | ten udi Island, da er ikke at undre paa, om menige Mand ſkrekkes ved faadanne grumme Syne, der ſielden forekommer. M. de Maupertius fortæller os et Exem⸗ pel, at da hand an. 1736 var i Lapland paa 65 Grad. 23 Min. Brede, fik hand der at ſee et af ſaadanne flags rode Nordlyſe, og Folkene der i Landet, ſiger hand, bleve bange derfor, ligeſom det fkulle betyde nogen ſtor Ulykke. Hoo ſkulle vel vente, at Laplœnderne, der allereede udi faa mange Aar havde været vante til ideligen at ſie Nordlyſene, kunde forſkrekkes ved noget ſaadant phænomenon? Men M. de Maupertuis, fon ſkriver af egen Erfarenhed derom, finder det gandſke rimeligt, at lk i Almindelighed kunde forſkrekkes ved deslige Syne: thi efterat hand har bes revet, hvor herligen Himmelen der om Vinterneætterne er illumineret, med de deilige Luft⸗Skin, faa taler hand tilſidſt om de rode Lysninger ſaaledes: je mai vu qve deux de ces Lumieres rouges, q vi font rares dans ce pais, ou il y en a tant de (ouleurs, & on les y craint comme le ſigne du qvelqve grand malheur. Enfin lorsq on voit ces phænomenes, on ne peut 8 etonnet que ceux. qvi les regardent avec d autres yeux, que les philoſophes, y voyent des Chars enflammés, des armées combattantes & mille autres Prodiges. , i | å F. Friderich Martins af Hamburg, (der faa meget berommes for fine accu- te Obſervationer og curieuſe Beffrivelfer om Grønland og aldt hvad rart og merk⸗ værdigt hand der har forefundet faavel i Haver, ſom i Luften og paa Landet) bes gyndte fin Gronlandſke Reiſe fra Elben den 15 April. an. 1671 og hand kom det ſamme Aar den 21 Aug. tilbage igien til Elben (7) j 6. John Wood ſeylede fra Engelland den 28 May an. 1676, og da hand var kommen til 76 Graders Breede lidde hand Skibbrud ved Nova Zembla den 1 Juli, vor hand ſamt hans Skibs⸗Folk den 8 Juli bleve biergede af et Engelſk Skib, ſom 5755 VEN hiem til Engeland igien, hvor de ankomme d. 23. Aug. udi ſamme Aar 8 j 7. Jean Huyghens van Linſchoten begynder fin forſte Gronlandſke Reiſe fra Texel udi Holland an. 1594 den 4 Juni, og den 16 Sept. neſt derefter var hand kommen til⸗ bage til Texel igien (+) Den anden Reiſe begyndte hand ligeledes fra Texel d. 2 Juli 1595; d. 19. Aug. ankom hand til Waygat, hvor hand ikke kunde komme igiennem foemedelſt Driv⸗Jis, men maate ſeyle derfra den 15 Sept. hiem ad til Holland igien (). Heraf kand fornemmes, at diſſe Gronlands⸗Farer have reiſt derhen om Somme⸗ ren, og ere reiſte derfra igien førend Vinteren begyndte, fan at de have faret om i det Gronlandſke Hav og beſtet Landet der omkring paa de Tider, da det var idel Dag og in⸗ gen Natt deri Norden; og dette er Aarſagen, at ingen af dennem har ſkrevet om Nord⸗ DD 2 yſene, (Collection of Voyages and Travels by John Hiarr is London 1705. Vol. I. p. 617. loſene, (77) ibid. p. 610 ſeqv. (f) Waerachtige Beſchryvinge van de Navigatie om den Noorden door Gerrit du Veer. gedr. Am- ſterdam 603 fol. 1 ſeqv. TI) ibid. fol, 9 & ſeqv. ü! SR lyſene / chi diſſe meteora lader ſig ikke ſee der om Sommeren, men i de morke Netter om Vinteren, det er omtrent fra medio Octobris indtil medium Martii. Det er Un⸗ der, at M de Mairan ikfe har taget denne Tidens Omſtendighed jagt. 2 Men de, ſom have varet der i Landet om Vinteren, kand alleene vidne derom. Den Hollandſke Capitain G. Zorgdrager har udi det Hollandſke Sprog ſkrevet en Bog om det Gronlandſke Fiſkerie, ſom er overſat paa Tydſk og trykt i Lelpzig an 1723, hvorudi der fortelles pag. 320, at de Hollandſke Seemend, ſom ved Spitzbergen paa 76 Grad Breede overvintrede an. 1633 og 1634 have der feet ſtore Nordlyſe, neml. forf Ao 1633 d. 20 Dec., dernerſt d. 24 i ſamme Maaned, da det varede udi 24 Timer, og atter lodder fig ſee et mægtig ſtort Lys den 22 Januarii 16342. . Dog hoad kal jeg her tale meere om denne Sag? jeg agter ikke at forſpare den Re⸗ lation om Nordlyſenes Stedſevarenhed i Grønland og lengſt hen i Norden. Men ſaa⸗ vidt mig ſynes, er det ikke heller u⸗rimeligt eller u⸗troligt at ſaadanne Natte⸗ſkin der alle Aar kunde ſees. Thi derſom alle de Spectacula nova & antiqva, ſom Frobeſius udi den foromtalte Bog opregner, ſkal være ægte Nordlyſe, da har diſſe meteora udi de tvende ſidſte Seculis og indtil denne Tid neſten hvert Aar enten paa et eller andet Stedi Eu⸗ ropa været tilſyne: hvad ſkulle derfore vel hindre, at de jo da ogſaa alle Aar fode ſig ſee lengſt borte i Norden, hvorfra de have deres Udſprung og Fortgang til andre Sydlige Lande. SÅ Det X. CAP. Fre Adſlillige Anmerkninger over Nord lyſets Phænomena, ſom kunde tiene til videre Oplysning om dette Mete. reons Natur og Egenſtab. 5 by §. 65. 15 Det vilde uden Tvivl blive et forgicæves Arbeide, om jeg alt for haſtig paatog mig at udgrandſke alle dette Lyſes forborgene Egen fkaber: Thi man har endogſaa i vore Fis der ikkuns opdaget gandſke lidet Deraf, og det meſte er endnu og bliver maaſfkee ſtedſe fkiult, ſaa at Efterkommerne fremdeles kand finde nyt nok derved at obſervere. Imidlertid vil jeg her iet kort Begreb foreſtille, hvad man af Nordlyſets Betragtning udi vove Tider har erfaret og bemerket: . 1. 5 9 Phænomena ſtrekke fig vidt og bredt ud: Nogle ere ſtorre, andre ere mindre. a. De ſtorre Nordlyſe kalder jeg dem, ſom udbrede ſig langt hen mod Syden, hvorpaa man finder Exempel udi denne forſte Deels cap II S. 9. indtil . 14. til⸗ lige med dens, 6, 7, 8 og ode Figur, item Cap. III $: 15 indtil S. 18. med den ro og 11 Figur. Fremdeles i Cap. IV. §. 20 indtil S. 27. og udi Cap. V. 6. 36. ſamt den 13 og 14 Figur. b. Ved de mindre forſtaar jeg dem, ſom allene fees i de Lande, der ligger nærmeſt ved Nord⸗Polen ſom ere Norge, Danmark, Soerrig og de Norderſte Par⸗ ter af Tydſkland). Dette flags Nordlyſe beſkrives udi Cap. IS. 2. indtil $. 7. c. De med den 1, 2, 3 og àde Figur. om Nordlyſet. 23095 C. De ſtorre, fees ſielden, de mindre ere oftere tilſyne. Udi Zona temperata fees de ikke heller hoert Aar, men ſommetid blive de uſynlige udi 20 til 30 og fleere Aar tillige; paa andre Tider igien ere de ideligen udi mange Aar efter hinanden tilſyne. Om de ere ſamme Afverlinger underkaſtede i Zona frigida eller om de der ideligen ſees, tvifles endnu paa; hvilfet aldtſammen kand erfares af det nerſtforegaaende IX. Capitel. 2. Der ere viſſe Aarſens Tider, paa hvilke Nordlyſene lade fig ofteſt fre. a4. Udi Zona temperata er befunden, at om Foraaret og Heſten (neml. i de Maaneder Februarius, Martius, September, October og November) ſees de tiere end om Vinteren, men ſielden ere de her om Sommeren tilſyne. Udi Zona frigida ſees de ofteſt om Vinteren, men aldrig om Sommeren formedelſt de udi Cap. IX. §. 64. num. 8. anførte Aarſager. b. Udi Maanens forſte og ſidſte Qxarteer eller i de morke Natter ſkinne de ges meenligen allerklareſt og ofteſt. Dog har de undertiden, fkiont meget ſielden, i fuld Maane⸗ſkin givet et ſterkt Lys fra fig, ſom tilforn er viift udi Cap. VII. S. 44. num. 6. j &. . De ere ofteſt tilſyne udi klart og ſtille Vajr eller ogſaa naar det bleſer en ſagte Bind, men ſielden naar det blæfer ſterkt; Dog har det ogſaa hændet fig, ſkiont meget ſielden, at de ere bleven feet, naar der har været en heftig Storm, ſaaſom an. 1728. d 30 Martii og an. 1733 d. 23 Dec. efter Muſchen⸗ broeks Vidnesbyrd (Eſlai de Phyſiqve pag. 844). Undertiden har man ſeet dem, naar Himmelen har værer fuld af tykke Skyer, ſom tilforn er tilkiende⸗ givet udi §. 10 indtil S. 12 og den 5, 6, 7 og dde Figur. 5 3. De opkomme altid iden Norderſte Kant af Himmelen; derfra ſtige de op mod Sys den og omikiftes undertiden til adſtillige Figurer og Skikkelſer. a. Det forſte et Nordlys lader fig tilſyne, ſees det ofteſt ſom en lys Bue omkring en ſortagtig Taage, der hængeri Horizonten, ſom er viiſt udi §. 2. og Fig. 1. item h. 15 og 16, ſamt den 10 og ite Figur. Saadan en Bue kaldes af nogle et Belte Zona vel faſcia) og Taagen eller Skyen ſom er indſluttet udi Buen kaldes en Hvelning, en Kloft, et Svælg eller Cirkel⸗Stekke (Fornix, chasma, vorago ſeu ſegmentum Circuli). Derefter opkommer der ge⸗ meenligen en anden lys Bue omkring den forſte og imellem dem ſees et morkagtigt Belte (faſcia) ſom er viiſt udi $. 2. Fig. 1. item i den 10 og 11 Figur. b. Diſſe Buer ere undertiden ordentlige og regulaires, ſom af de nylig anforte Exempler kand ſees, og ſomme Tid igien har de ikke deres fuldkomne Rundhed, men ere giennembrudne og bugtede, ſom er vii i den 2 og zdie Figur. c. Den hojeſte Part af Buen ſtaar ej altid lige udi Norden, men ſtundum ſees den iN. We og ſtundum i N. O.; Buens Højde over Maze, 19 ies og⸗ ſaa dens Brede neden i Horizonten er meget foranderlig, aldt ligeſom Stadernes Brede, Aarſens Tider og Vajrligets Beſkaffenhed det med fig forer. Dod 2 d, Af 396 Den 1. Part om Nordlyſetet. d. Af de lyſe Buer ſkyde fig ofte lyſe Straaler op ad, ligeſom Luer; og diſſe Straa⸗ ler feer man undertiden i ſtorre Mengde end paa andre Tider. Undertiden ere de korte, lige brede oven og neden til, ligeſom Stolper eller Stetter (ſee den 1 Fig.); undertiden ere de lange og ſpidſe oven tilligeſom Spyde (fre Fig. 6); un⸗ dertiden ere de brede oven til og feer ud ſom Koeſte (fre Fig. 16. num. 2). Under⸗ tiden ſynes de at være parallel med hinanden eller at ſtaa perpendicular paa Horizonten. Sommetid ere de videre fra hinanden oven end neden til (ke. den 10 Figur num. 2. og den 15 Figur). Undertiden, men ſielden, ſtode de ſammen og flyve hiſſet og her paa mange og forunderlige Maader omkring, faa at vankundige og enfoldige Menniſker, naar de loſeligen og uden Eftertanke beſkue dette Syn og Spektakel, letteligen deraf kand ĩimaginere ſig, at de feer allehaande gloende Figurer og Skabninger flyve hiſſet og her omkring paa Him⸗ len, ſom nermere udi den efterfolgende II Part ffal blive forklaret. e. Der udbryde ogſaa tit ſtore lyſende Straaler af den morke Taage, ſom er imel⸗ lem Buerne (ſee Fig. 10. num. 2, item Fig. 11 og 15). Undertiden opkomme ogſaa ſaadanne Straaler og Lysninger af morke Skyer (fee Fig. 7) og diſſe Skyer have undertiden en lys Rand eller Kant omkring fig, ſom kand fees af den dde Figur. i 8 f. Undertiden ſeer Nordlyſet ud ſom Morgenroden, foruden morke Skyer, men ſkyder lyſe Striber eller hvide og ſkinnende Straaler fra fig (ſee Fig. 12). g. Undertiden ſynes den Nordre Kant af Himmelen at være gloende og Buerne til lige med den nederſte Taage at omſkiftes til Luer og Rog (fer Fig 9. num. 2). Det har ogſaa heendet fig, at fra alle Kanter pan Himmelen ere opkomne glind⸗ ſende Straaler, ſom ere opſtegne indtil Zenith, hvor de have udbredet fig lige⸗ ſom en Avælning, ſom de Franſke kalder en Pavillon; dette Syn bliver af nogle kaldet paa Latin Corona og af andre Conopeum. (fre Fig. 14). 4. Fornemmelig er at merke, at Nordlyſene og den morke Taage, ſom forhen er talt om, ere neſten altid fan tynde og ſkicre, at man kand fre Stiernerne igiennem dem, ſom overaldt af forbemeldte Figurer og Beſkrivelſer kand fornemmes. Her kunde endnu ſiges meget om Nordlyſets Materie, Bevegelſe, adſkillige Farver og Forandringer, ſamt Tiden, hvorlenge det lader fig fe; Men aldt dette vil jeg overlade til andre af ovenanforte Obfervationer højere at udſoge. Og hermed haver den I. Part Ende. i > 4 N I ˙ ERE W — eEEde: É Fetruarii ÅL70T. 2. Figur: 7 2 eet i eng. 810% 6Martir 1707. | . Fragter: = feet i Berlin om gf tenen heller ln. EVE NE 3955 cee eg. e mu o: ech . Ofen fel Jeet i Bar ln om gf tenen VyGMarti ÆltoT. == 353 353338 =-= = === == i: Fr === =-—= 7 Skabet . SM 1710. ; S. Su. C 6 Fry Ur dee, Zet i Gestelle. BT Martic 41716. 1 a 7. Frgur N Halberftad o ele. Aler tis 1716. ; 75 Figur NÆIGJE Set i Sele we VT Martiz 1716. 8 «Figur: Helen ftad VAT Martii Æ 1716. gun 1 . I Aurtie Anme Ir e Oger be, Sent N Gene, ele i Nam, Gå: 7 Gi sfen % N e Il. m 2 1 . el. 2 1 Marta e 1 I N 10660 , e ETA U 10 HH 0 0 I 1 %% — lift, feet til Brevilkporti 78 8 1926. Septembris 1726 N al | | 7 = : N . 5 . N : N | RON N N W W Å We: I CMartaAe>2 1721. N 1 i 0 N TÅ 12. S , Ve bebe, cel til Sreut 22 Sar Err b, Septembris le T., Dage 22 ur a EL Dre rer: * 819. BEDRE Bab Ns en teren, 2 15. Figur: nj N 14. Fglle. K u biet, feer til Beer (leon 1339 Celeb ob irꝛc Murten fee, Wordle 72 Jeet Lil. Ofen l, gene a 0 Celobrus1726 Ns on ßeren Sy i i