5 70 
. 
N 


— Sfrifter, 


NR. udi 


Tiobenhabnſt 


elfte, 


Lrrtom: 99 Jidenſcabers sere 


ere 
fremlagte og oplaſte 
i Aaret 1745. 
Med et fuldſtendigt Regiſter over den Forſte og Anden Deel. 


Anden Deel. 


J BHYπ HAN, 
Udi det Kongelige Waͤyſenhuſes Bogtrykkerie 
og paa dets Forlag. 
Trykt af Gottmann Friderich Kiſel. Aar 1748. 


227 nd nya 0 


SSR 2 g 
* > 1 . 
1 2 2 4 „ 
Å , ER * — > i el 9 
br é 5 422 3 — 86 sinn e . „„ 3 * 
22 72 Nr . e 
5 7 * 4 2 øv * 8 
i 4 
5 4 (| 3 g By, 2 4 al — 
— . 7 FR 
* 
— * 


HE lee 8228825 


e 


8 * nelſe | 
vad de i denne Anden Deel afhandlede Materier. 


D. MARC. WoL DIKES Eſterretning, om en meget får 


mel Danſt Bibel, ſom findes Manufcript i Hønædleo 
Aba Herr Cafes uad Thottes aen 


HANS GRAM, om Sibyllæ morke Tale, eller ni Bog⸗ 


ſtavers Ord, i Anledning af Herr Leibnitzes N99 
e e 


om de Ord: elf, at feifte, gaae til 
Skrifte. 


4. 

ERIC PONTOPPIDAN, om Herr Peber Skram, af fin 
Mandighed og mange ſtore ler faldet Vove⸗ bt 
for Danmark, hans Levnets⸗Hiſtorie, af adſkillige troder⸗ 
dige Documenter uddraget og 1 et fort Begreb ſamlet. 


5. 
MARC. WEL DIR ES Beteenkning om det Gronlandſke 
Sprogs Oyrindelſe og Mbghed med andre Sprog. 


HANS GRAM, om Dimmelalge. 


CHRISTIAN LUDVIG SCHEIDS een af hans 
Beviis, at 1 ikke 3 8 ar varet et Lehn 
75 De Tydſte Rige. 

X 2 8. BERNDT 


BERNDT MöLMANNS Ti prægtige Vildfarelſer, 
ſom Fremmede haver begaae udi Danmarks og Norges 
leerde Hiſtorie, rettede i. 


9. 
HANS GRAM, om det gamle Ord Herremand. 


i 
CHRISTIAN LUDVIG SCHEID om det Kongerige 


Norges ældgamle Frihed, ſaaledes ſom — har været 

for og efter den Calmarſke Union, med hosfoyet Bevis, 

qt dette Rige aldrig har været Danmark incorporeret 

ſom en Provinz, ud af den almindelige Staats - Rets 

Grund ⸗Satnninger fremſtillet. | 
I 


f II. 5 ; 0 
GEORG DETHARDINGS een Tanker om de 
Steene, ſom ere fundne i Galle⸗Blæren hos det af denne 
Tids Sygdom henfaldne Horn- Qvæg; om og hvorvit 
ſamme have Deel i Sygdommen? i 


12. N 

LUDVIG HOLBERGS forte Betænkning over den nu re⸗ 
gierende Qvag⸗Syge/ med nogle Oeconomiſke Anmerk⸗ 
ninger. 


12 R 

BALTHAS. JOH. von BUCHWALD Beretning; hvad 
hand angaaende Avæg ; Sygen har fundet oblervere, 
amt fine Betænkninger om Sygdommens Oprindelſe og 
Beſkaffenhed, med hosfoyede og derpaa fig grundende 
Middeler eller Medicamenter, ſom hand agter, og til 


deels har funden tienlige derimod ſaavel præſervative 
ſom curative. 5 


30 ig mv 


M. W. 
Ftfterretning 
en meget gammel Danſk Bibel 


' ſeom findes Manuſcript N 
i Hoyadle og Hoy Velbaarne Herr Conterenta- Raad 


OTTO THOT TES 
Bibliothek. 


et er et meget berommeligt Arbeide ſom den lærde Presby⸗ 
ter Oratorii Jacob le Long har giort, at hand udi fin Bib- 
liotheca ſacra har opregnet alle de merkelige Manulcripter 
og Editioner af den hellige Skrift, ſom hand har kundet 
opſporge, baade hvor Manuſeripter af Grundſproggene og 
hvor Manuſeripter af Verſionerne findes, ſaavel hvilke Verſioner der ere 
giorte over den heele Bibel, eller nogen Deel af Biblen, og hvor de ere 
trykte, ſom hvor der ere udkomneEditioner af Biblen i Grundſproggene. 


De mange flags Overſettelſer ſom der opregnes, kand man an⸗ 
fee ſom ligeſaa mange Beviſer paa at GUD har opfyldt og dagligen 
opfylder det hand ved Propheterne i det Gamle Teſt amente har ladet 
ſpaa om den chriſtelige Kirkes Udbredelſe iblant Heoninger, at Jorden 
ſkulde blive fuld af Herrens Kundſkab. Eſ. XI. 9. at Hedningene 
ſkulde vandre i Iſraels Lys. Ef. LX. 3. at fra Solens Opgang og indtid 
vw te kal Herrens Naun være ſtort iblant Hedningene. 
Mal. II. i ' 


A Men 


2 M. W. Efterretning om en meget 

Men da de Efterretninger ſom gives i dette Skrift, dog ikke ere 
ſaa fuldkomne, at de jo her og der kunde forbedres eller forøges; ſaa 
anſeer jeg det for min Lykke, at ieg har Fundet finde Anledning. til at 
give et Supplement i henſeende til Danſke Bibler. Nemlig le Long 
har temmelig vel opregnet de Danſke Verſioner ſom ere giorte efter 
Reformationen, og deres Editioner, men har ikke vidſt at melde no⸗ 
get om nogen Danfk Verſion ſom haver været til for Reformationen, 
da hand dog anfører Italicnſke, Spanſke, Frandſte, Engelſke og 
Tydſke Verſioner / ſom ere giorte for den Tiid; med mindre man vilde 
didhen regne verſionem Panico-Saxonicam og verſionem Normanno- 
Saxonicam ſom nævnes iblant de Engelſke Bibler. Hvad Kundſtab 
jeg har om den gamle Danſke Verſion ſom jeg denne finde agter at 
tale om, den har jeg at tilſkrive Hoyeedle og Hoy⸗Velbaarne Herr 
Conferentz-Raad Thottes Godhed, hvis ulignelige Bibliothec er ſaa 
ſtor en Prydelſe for Kiobenhavn, ſom dens Eyere er ſtuderende Fol⸗ 
kes ſtore Velyndere. Som hand ogſaa har beviiſt ved at laane mig 
dette koſtbare Manuſcript, i fan lang Tiid, ſom jeg behovede til at 
ſamle den Efterretning ſom jeg hermed kand fremlegge. 


Denne herlige Levning fra vore Forfædres Tüider, er meget hoyt 
at agte, da den ikke allene kand tiene til Oplysning Tits pregk; frem 
for mange andre gamle Skrifter, ſaaſom man alle Tider med Vished 
kand vide, hvad for et Latinſk Ord interpres har vildet exprimere 
med et hvert Danſk Ord ſom her forekommer, og derfor har ikke langt 
at ſoge efter; hvad et hvert Ord ſom nu er ubrugeligt ſkal have for 
en Bemerkelſe; men i ſærdelished, fordi dette Arbeide vidner om 
GUDS gode Forſyn over fin chriſtelige Kirke, at ſom hand ſtedſe 
har vedligeholdet denne, faa har hand ogſaa vildet, at hans Ord 
hvorved den plantes og bygges ſkulde af alle læfes og forſtages: hvil 
ken hans naadige Villie er bleven forhindret af dem ſom ikke vilde tilla⸗ 
de at. Overſættelſer maatte være til, og forſomt af dem ſom ikke vilde 
bruge dem der vare til. f 


Hoo der har været den lærde Mand ſom har giort denne Over⸗ 
ſettelſe, er vel ikke at udfinde, ſaaſom Titlen. udi dette MSt, fattes; 
ſaavel ſom og Enden deraf, men derſom hans Navn havde været be⸗ 
kiendt, faa havde det i henſeende til dette Arbeide været al een | 

gaſom 


” gammel Danſk Bibel. 3 
ſaaſom hand derved har udviift en temmelig god Erudition efter fine 
Tiders Leilighed, og tillige havt den Skionſomhed, at anvende fin 
Tiid og Fliid pag det allerædelfte og nytteligſte Verk ſom den kunde 
anvendes paa. 


De forſte to Blade af denne Bog ere ved elde forterede 
og forkomne / og noget af det tredie, faa at Manuſcriptet forſt begyn⸗ 
des fra diſſe Ord Gen. II. 10. ok liffſens trææ mith ok godheetz 
ok ondheetz kwnnelfes trææ, ok en flodh wtgik -- paa nogle andre 
fane Steder i Bogen fattes ogſaa enkelte Blade, og Manuſcriptet 
gaaer ikke videre end indtil 4. Regg. XXIII. 18. ok hans been ſkulæ 
blive wrördhe mz prophetens ben: hvilket er ſtor Skade. Thi havde 
Begyndelſen og Enden været derved, faa havde man maaſkee fundet 
der finde Efterretning om paa hvis Befaling, ved hvem og paa hvad 
Tiid denne Overſettelſe er giort, faa og havt i det ringeſte dette ſam⸗ 
me Stykke des fuldkomnere. 


Af dette Manuſeripts Storrelſe kand man ſlutte, at der formo⸗ 
dentlig maa have været to andre ligeſaa ſtore Volumina til, ſom have 
indbefattet de øvrige Boger af den hellige Skrift, hvilke om de een: 
gang ogſaa blive opdagede ſerdelis vilde fornoye deres Sind ſom elſke 
Ferdernelandets Antiquitæter. 


Saavel Sproggets Beſkaffenhed ſom Orthographien, og Bog⸗ 
ſtavernes Dannelſe give Anledning til at tanke, at baade Overfæt; 
telſen er forferdiget og dette Exemplar ſkrevet i det fiortende Seculo, 
eller i Begyndelſen af det femtende. Det er ſkrevet paa Papür in 
folio, ikke af een Skrivere, men af tre adſkillige, hvilket ikke allene 
kand kiendes af den Forſkigel ſom er imellem diſſe tre Hænder, at nem⸗ 
lig den mellemſte er ikke nær faa flydende ſom den forſte og den ſidſte, 
og noget meere 8 end de ere, ja endogſaa i ſomme Ord 
bruger en anden Orthographie f. E. i ftæden for den forſte Haand ſkri⸗ 
ver: Gud eller Gwdh, giffwe, iheel eller ihæl, ſkriver den anden 
Gwth, gifwe, ihiæl: ſaa fætter og den anden Haand ofte et i hvor den 
forſte og ſidſte bruger e, ſom landith, ſolins, ödkins, folkith, hwil⸗ 
kith, hafſins, hofwith, arkin; Men det kand endogſaa gandſke tydes 
ligen kiendes deraf; at der er en Sides ge en halv Sides Rum 1 om 

; 2 vor 


4 M. V. Efterretning om en meget 
hvor den forſte Haand flipper og den anden begynder Deut. V. 6. faa 
og hvor den anden Haand flipper og den tredie begynder I Sam. IIX. I. 
Om dette Exemplar er Originalen ſelv eller en Copie ſłulde man 
vel beſt kunde ſlutte/af de udi krivningen begangne og ſamme Tiid med 
ſamme Haand rettede Feil: Af diſſe ere ſomme ſaaledis beſkafne at 
man deraf kunde fatte den Tanke, at det er Originalen, ſaaſom Gen. 
XXXV. 22. Sin Fadærs tæktæqwynnæ, æller nærliggærſkæ: der 
har forſt været ſkreven thiænæſtæqwynnæ, men thiænæſtæ er udſlułt 
med en rod Streg og in margine ſkrevet tæktæ. Denne Forandring 
ſynes at vere giort efter den latinſte Text ſelv / hvor der ſtaaer: concu- 
bina Patris ſui. Saaledis ogſaa cap. XLII. 27. hvor der ſtaaer i Latinen: 
apertoqve unus ſacco, ut daret jumento pabulum in diverſorio: Hver: 
fættelfen inder ſaaledis: ob jen aff thm lodh op ſækkæn, at han ſkuldhæ 
giftwe 6ghz fodher j eth hws til hwilkæt ſamæm kommæ monghe 
Wey. Skriveren har forſt vildet ſkrive aſſenet, men førend hand har 
ſkrevet Ordet til Ende, giort en Streng over alle, og ſkreveti ſamme Li⸗ 
nie ghet, maaſtee fordi hand har feet at i vulgata ſtod jumento. 
Saa og Gen. XLIII, 25. audierant enim qvod ibi comeſturi eſſent 
panem, paa Danſt lyder det faa: forthy the hörde at the ſkuldhe 
ædhæ ther brödh, Stkriveren har forſt ſtrevet han, men rettet i ſamme 
Linie og ſkrevet the. Ligeledis cap. XLV. 9. hæc mandat filius tuus 
Joſeph. Thette bebudher thin Son Joſeph. Skriveren havde forſt ſkre⸗ 
vet hannom, men har igien udſlettet det Ord og i ſtoden derfor ſkrevet 
thin. Af diſſe og flige Exempler kunde man tenke/ at da Feilene ſynes at 
vere rettede efter den Latinſke Text, en blot Copiüiſt havde maaſkee ikke 
havt Anledning enten at begage diſſe Feil eller at rette dem. | 
Men af andre Feil ſom ere rettede kand man være viffe paa, at dette 
Exemplar er en Copie af et andet Manuſcript, ſom enten har varet fer⸗ 
digt og ældre end dette, eller ogſaa har været den forſte Elaboration 
hvorefter dette er reenſkrevet. Nemlig dette er ſkrevet faa at paͤa hver 
Side ſtaar to Piller, men det Exemplar hvorefter dette er udſkrevet / har 
ikke været deelt i Pillere, men hver Linie har været ſkreven tvert over 
Siden; hvilket kand kiendes deraf, at nogle Steder, ſom her forſt have 
været forſkrevne, og ſtrax igien af Skriveren ere blevne rettede; ere 
ſaaledes beſkafne / at det ſom er ſkrevet feil, bor at ſtaa, og rigtig ſtaaer to 
Linier for eller to Linier efter det Sted hvor det har været Atte 
8 . ind⸗ 


gammel Danſk Bibel. 5 
indført, og igien er udſlettet: hvoraf man kand flutte, at i den Ori- 
ginal hvorefter dette Exemplar er ſkrevet, har een Linie indbefat⸗ 
tet ligeſaa meget ſom her to Linier, hvilket kand tydeligen kiendes af 
Exemplerne: Exod. III. 14. ait: ſic dices filiis Iſraèl: qui eſt miſit me 
ad vos. 15. Dixitque iterum Deus ad Moyſen: i Overſckttelſen flager: 
han ſagdhe: ſwo ſkalt tw ſighe Iſraels Sonær, hwilken ſom ær han ſæn- 
dæ mik til edher. Ok gudh ſagdhæ igæn til Moyſen: Strax efter de 
Ord til edhr er anden gang ſkrevet, men ogſaa igien udſlettet diſſe Ord: 
ſwo ſkalt tw ſige Ifraéls Soner til edher, heraf kand man ſlutte at diſſe 
Ord har været Begyndelſen udi en Linie i Originalen og ſamme Linies 
Ende har været han ſændæ mik, ogCopiiſten i ſtæden for at fee til den føl 
gende Linie ſom har begyndt af til edhr har ſeet til Begyndelſen af den 
ſom hand allerede havde ſkrevet, og derover ſkrevet halvdeelen deraf an; 
den gang. Saaledis er det ogſaa ſkeet Ex. IX. 19. hvor de latinſke Ord 
lyde ſaa: Mitte ergo jam nunc & congrega jumenta tua & omnia quæ 
habes in agro. Homines enim & jumenta & univerſa quæ fuerint foris, 
nec congregata de agris, cecideritque ſuper ea grando morientur. 
Overſeettelſen er denne: Forthy ſænd nw ok ſammenſankæ thinæ 6ghæ 
æller fææ oc allæ thinghæ hwilke ſom tw haffwer i agheren. Forthy 
menniſke ok 6ghæ ok allæ thinghæ, hwilke ſom ſæullæ wordhe pafwnnæ 
utæntil ok ikke wordhe ſammenſanknæ affagheren, ok hawl ſkal fallæ 
paa thm the ſłullæ dõõ. Efter de Ord: ſom tw haffwer i agheren er 
forſkrevet: forthy menniſkæ ok oghæ ok alle thinghe, hwilke ſom tw 
haffwer i agheren. Hvilke Ord ogſaa paa ſaadan Maade ere ſammen⸗ 
blandede af adſkillige Linier. Ligeſaadan og endnu tydeligere Skriver⸗ 
feil ſtaaer Exod. XIIX. I. Cumqve audiſſet Jethro ſacerdos Madian 
cognatus Moyſi omnia quæ fecerat Deus Moyſi & Iſraeli populo ſuo: 
Then tibd Jethro Madians præſt Moyſis frænde haffde hört allæ thinghæ 
hwilke ſom Gudh haffde giort Moyſi ok Iſrael ſith folk: efter det Ord 
Iſrael har ſtaaet forſkrevet og er udſlet fin frænde; og i ſteden derfor 
ſkrevet fith folk. Denne Skriverfeil kand ikke være begaaet af Over⸗ 
fætteren; men af Copiiften: den viſer ogſaa hvor lange Linierne har 
veret i det Exemplar hvorefter handhar ſkrevet, nemlig at det Ord 
frænde har været det forſte i den Linie ſom da var fkrevet til Ende. 

Overſattelſen er giort lige efter verſionem vulgatam, hvilken Over⸗ 
fætteren; foruden at conſulere nee og andre Verſioner, troli⸗ 


3 gen 


6 M. W. Efterretning omen meget | 
gen har efterfulgt endogſaa hvor vulgata verfio tager feil: ſaaſom 
Gen. XLIX. Io. Konnynghens Wondh æller fpiræ fkal ikke borthæn- 
tes aff Ida ok hertwgh æller leedher aff hans lændh, fwo længhe til 
hanikalkommæ, hwilken ſom ikal fændes æller ær ſændeſkullenhdes, 
" økhanfkal wordhe folkens æller hedningens bythelſe. Anledningen 
dertil at det Ord Silo er urigtig overſat har verſio vulgata givet, i hvilken 
ſtaaer: Non auferetur ſceptrum de Juda, & dux de femore ejus, do- 
nec veniat qvi mittendus eft & ipſe erit exſpectatio gentium. Sag 
har Overfætteren ogſaa efterfulgt vulgatam i at nævne Jethro i ſtæden 
for Reuel. Exodi II. I7. hwilkæ ſom thæn tidh the haffde igæn kommæt 
til ſetro ſin Fader. Thi ligeſaa ſtaaer der paa Latiin, quæ cum rever- 
tiſſent ad Jethro Patrem ſuum. Gaa og Exodi XXXII. 28. cecide- 
runtque in die illa quaſi triginta tria millia hominum: ok ther fiollæ 
æller the ſloghe iheel thn Dagh ſoſom tree ok tredivæ twſende mæn- 
næfke, De tredive tuſinde har vulgata tillagt, Texten ſiger ikkun tretu⸗ 
finde, ſom og LXXviralis verſio lader det blive ved. Saadan en Feil 
findes ogſaa 3. Regg. XXII. 26. hvor vulgata verſio lyder ſaaledis: ma- 
neat apud Amon principem civitatis, & apud Joas filium Amelech, 
der har den Danſte Overſættere brugt diſſe Ord: ok han fkal blyfwe 
hoos amon ſtadſyns hõfding ok hoos Joas Amalechs Son. Udi vulgata 
er det nomen appellativum Hammelech Kongen bleven til et nomen 
proprium; hvilken Vildfarelſe er beholdet i Danſken, og desforuden 
endnu et Bogſtav forandret, hvorover Joas kaldes Amalechs S6n, da 
hand ſkulde heede Kongens Søn. ; 
Som det er med alle Overſettelſer, ſaa og med vulgata i den Henſeen⸗ 
de / at den Interpres i viſſe Stykker har as egne Meeninger / ſom andre O⸗ 
verſeættere og Fortolkere ikke have. Diſſe beholder da vores Danſte Over: 
ſettere gandſke troligen: ſom Gen. XXX. 13. have de fleerſte Overfæts 
tere meent at det var raadeligſt at beholde det Hebraiſke Ord Dudaim 
uforandret; men vulgatus interpres har meent, at det maatte vere deni 
Troldfolkes Overtro faa navnkundige, ſom hos Medicos ubrugelige 
Urt mandragora: hvorfor ogſaa denne Danſke Overſettere fordanſker 
Dette Vers ſaaledis: uten Rwben gik wt j hwedæns ſkyrdens tidh, ox 
ken mandragoras then yrt. Saaledis har ogſaa vulgata Gen. 
XXV. 16. overſat de Ord: Y om Aarſens Tiid ſom da var, da 
det betyder en viſſe Længde af Veyen: egreſſus autem inde venit Tae 
em; 


gammel Danſk Bibel. 


tempore ad terram quæ ducit Ephratam: ligeledis lyder den Danſke 
Overſcttelſe: utæn han tædæn wtgonghen kom j worens tymæ j eth 
landh, hwilken ſom ledher til Effrata. Men Exodi II. I. 2. viger vel 
ogſaa vulgata noget fra Textens Ord men ikke fra dens Mening, hvor 
det heder: egreſſus eft poſthæc vir de domo Levi, & accepit uxorem 
ſtirpis ſuæ. ſom ogſaa i den Danſte Overſættelſe: ther æfftær utgik en 
Man af Leuis hws, ok han thog hwsfr w aff ſin eghen Slækt. Wed den⸗ 
ne Overſattelſe kand en Leſere ſpare mange unyttige ſpeculationer ſom 
den kand giore fig ſom leſer i fin Verſion, at Jochebed var Levi Datter, 
nemlig / om dette Amrams Giftermaal var imod de forbudne Led, og 
hvorledis hand kunde have ſin Faders Faſter til Egte, item: hvor man⸗ 
ge Aar Jochebed var ældreda hun uden Mirakel fodde Maria, Aharon 
bog Moſe, end Sara da hun ved et ſerdelis Mirakel fodde Ilaac. o. ſ. f. Saa 
lykkelig har vulgata verſio ikke været Ex. X XXIV. 29. hvor den tillegger 
Moſi Horn: & ignorabat quod cornuta eſſet facies ſua; hvorudi ogſaa 
den Danſke Overjættere følger hannem: han ikke wiſtæ ath hans an- 
lath war hornet. Num. XX. 6. har vulgatus interpres giort et Tillæg 
ſom hverken ſtaaer i den Hebraiſte Text ikke heller i LXxvir. verſione: 
3 ad Dominum atque dixerunt: Domine Deus, audi 
elamorem hujus populi, & aperi eis theſaurum tuum fontem aqvæ 
vivæ, ut ſatiati ceſſet murmuratio eorum. hvilke Ord ogſaa denne Dan⸗ 
ſke Overſattelſe ikke har gaaet forbi, men fordanſker dem ſaaledis: ok 
reptæ til Hræn, ok the ſagdhe: Hræ Gudh hor thettæ folkæns roop, ok 
opladh thm thit liggendhefææ leffwendhe watns kildhe ath the mættæ 
ther kwr afladhæ. At Adam er begravet i Hebron er en Meening ſom 
er grundet paa den Feil ved hvilken dette Ord Jol. XIV. 15. hvor det ſtaaer 
ſom Appellativum er anſeet for et nomen proprium, ſaaledis fætter vul- 
gata: Adam maximus ibi inter Enacim ſitus eſt: hvilken Meening og⸗ 
faa forbemelte Danſke Overfættelfe beholder og lyder fag; Storſte Adam 
var lawt thær blant Enachim. 


Kong Sauls forſte Krigstog var imod Nahas Ammoniternes Kon⸗ 
ge: hvor lang Tiid det ſkeede efter at Saul var bleven Konge ſtager ikke i 
den Hebraiſke Text, men i den Danffe Overfættelfe ſtaaer: och thet 
war giort ſaaſom, æfftær manith: hvilfen Omſtœndighed ogſaa findes i 
vulgata, men Grund dertil er ikke at finde. FAR 


2 Sam, 


8 M. W. Eſterretning om en meget 
2 Sam. IV. 6. er ogſaa tillagt i Latinen ſaa og i denne Danſke Over: 
ſættelſe en Omſtendighed ſom ikke ſtaaer i Texten, hvor der fortælles 
om Hboſeths Dod, nemlig: ok hwſſens dérwoghtirfke renſænde 
hwedhe ſoff. ig | ” Lee tå 
Denne Overfættere har ofte vildet vife fin Ferdighed udi ſit eget 
Syrog ved at overjætte eet Latinſk Ord med mange Danſke , og at fætte 
mange y nonyma tilſammen / ſaaſom Gen. XXXVII. 35. uten allæ 
hans frælſæ ſoner ſammenſankedhe figh,at the Ixuldhe ſmòrie æller ſmi- 
digh æller blidhgôræ Faderens ſorgh. Paa Latin ſtager der ikkun det 
eeniſte Ord lenirent, hvor det ſaaledis lyder: congregatis autem cunctis 
liberis ejus ut lenirent dolorem Patris. | ; 
Saaledis er ogſaa Potiphars Betiening ved Pharaos Hof beſkrevet 
med fleere Ord v.36. Pharaonis geldingh, ridderſłkaps mæſter æller hof- 
meæſter da der paa Latin ikkun ſtaaer eunucho Pharaonis magiſtro mili- 
tum: Det Ord proſperè agens ſom er brugt om Joſeph c. XXXIX. 2. 
overſættes paa to Maader ſom begge ikke ere ret begvemme: Ok han war 
manj allæ thing lykkelighe æller ſalighe gõrendhe. Men det Ord locis 
paluſtribus ſom bruges hvor der tales om de ſyv deilige Køer ſom ginge i 
Gras er vel nok fordanſket: ok the föddes i kærræs æller mosſæs ſtæ- 
dher. c. XLI. 2. Den herlige Prydelſe ſom Joſeph blev given af Pha⸗ 
rao beſtrives ſaaledes paa Latin: veſtivitque eum ſtola byſſina & collo 
torquem aureum circumpoſuit. og paa Danſf: ok han klæddhe han- 
nomj blialdzſtol ok han omkringſættæ guldringher æller halsbondhæ 
æller guldkædher om hans hals. Gen. XLI. 42. Ex. XXI. 23. er den he- 
braiſmus ſom vulgatus interpres har beholdt: reddet animam pro ani- 
ma gandſfe vigtig forklaret han fkal igængiffu/e fiæl for ſiæl, thet ær Liff 
for Liff. Det Ord funiculum ſom ſtager Joſ. II. 22. appendit funicu- 
lum coccineum in feneſtra, overſœttes her: hon vthængdhe r6ådh 
ſtrengx rep ællær cledhej windwgeth. Jud. XIII. 20. proni acciderunt 
in terram: the fiållæ redhebonæ æller pagrwej jordin. I ſer har Over⸗ 
fætteren brugt mange lynonyma, hvor han enten har indført det Latin⸗ 
(fe Ord ſelv ſom ſtager i Texten eller brugt noget andet fremmed Ord 
hvilket er (feet mange gange, hvorpaa jeg ogſaa vil anfore nogle exemp⸗ 
ler: Gen. XII. 3. jæk fkal wælſignæ wælſignændhe thic, ok ſkal maledide 
them ther maledidhe æller forbanne thic, okj thie ſæullæ benedidæs æl-· 
ler welſignes allæ jordens frenſkap æller ſlektæ. Gen. XIV. 67. ſiges 
| | om 


| gammel Danſk Bibel. 3 
om Iſaacs Kierlighed til ſin Huſtru Rebecca: ok fwomåghzælfte han 
hænnæ at han tempereret æller mynder giordhe ſorgen ſom hannom 
haffdeæ tilfallet aff ſin moders dåth. Gen. XLIX. 17. fiat Dan coluber 
in via, ceraſtes in ſemita, mordens ungulas eqvi, ut cadat afcenſor 
ejus retro: Dan ſcal wordhe ſcoworm j weyæn ok ceraſtes fo heten de 
orm pa latine j ſtiæn bittende hæſtæns howæ, at hans opfarende man 
thet ær ridende man fkal fallæ til baghæ. Exodi XXIIX. 24. Rationale 
& ſuperhumerale, tunicam & lineam ſtrictam, cidarim & balteum: 
dette fordanſker Overfætteren ſaaledes: Rationale paa latine thz kled- 
he ſom var fæſt pa eth kledhe pa biſcopens axell ſom hether ſuperhume- 
rale pa latine, ok thet hether ephot pàaa greke, ok en kiortel linnyth ok 
trongh, ok biſcopshat. æller kronæ ok bæltæ: det er iffe fuldt rigtig at 
Overſatteren Falder den ypperſte Preſt Biſkop, og endnu mindre at 
hand anſeer ephod for et Grakiſt Ord. cap. XXV. 3. 4. aurum & ar- 
gentum & æs, hyacinthum & purpuram, coccumque bis tinctam: 
Guld, ſylffok eer, jacintum then gemſten ok purpuram, ok råth lyth 
æller kledhe tyſwer lydhz ok blyaltb. Den Forklaring then gemſten 
kunde Overfætteren vel ladet blive borte. Thi Gemſteenen hyacin- 
tus kunde hverken bruges til Rendegarn eller Iſlaet, men vel den Uld 
ſom havde fanme Farve ſom denne Gemſteen eller 2delſteen. Lev. 
VII. 12. collyridas olei admiſtione conſperſas: colliridas pa latine, thz 
er eth hondæ brådh ſprengdæ mz oliæns tilblandelſæ. I Sam. XX. 5. 
ecce calendæ ſunt craſtino. See kalænde ære morghen. Undertiden 
har Overfætteren vildet viſe fin Lærdom ved at fremlede et latinſt Ord 
udaf ſit primitivo, hvilket nogle fane ſteder har Fundet (Fife fig; / men 
paa de fleerſte Steder falder noget urimeligt. Saaledis vil hand ende 
lig derivere cæremonia af det Ord cera d. e. Vox / ſom Gen. XXVI. 5. 
eo qvod obedierit Abraham voci meæ & cuſtodierit præcepta et 
mandata mea et ceremonias legesqve ſervaverit: Forthy Abraham 
lyddhe min rõſt, ok gömde mine budh ok bydelſe, ok han gömde 
höktide giordhe mz ox ſom ær woxlyws Ok lowæ. Den ſamme de- 
rivation bruger Overſetteren ogſaa Lev. V. 15. IX. 3. Num. XV. 22. 
og 4. Regg. XVII. 37. fordanſker hand de Ord: ceremonias qvoqve 
cuſtodite ſaaledis: ok gomer woxelighe ok andre gudelighe Lowe. 

Gen. II. 23. plejer en hver Overfættere at beflitte fig paa i ſit Sprog at ſin⸗ 
de eller ſelv at giore et Ord,ſom e have 8 
ed, 


10 M. W. Efterretning om en meget 


ed, med det Ord ſom iſamme Sprog betyder en Mand, ſaaſom paa 
ebraiſt Iſeh en Mand og Hcha en Qvinde ſvarer til hverandre: ſaale⸗ 
dis har og den latiinſke Overſettere, da hand i ſit Sprog ikke fandt noget 
beqvemere, brugt det Ord virago: Dette latiinſke Ord har da ogſaa vo⸗ 
res Danſke Overſcttere vildet beholde og forklare ſaaledis: ok Adam 
ſagdhe: Th been ær nw af mynæ been, ok köth aff mith köth, hon 
kal kallæs virago pa latinæ, forthy hon ær taghæn aff man, forthy 
vir thz ær man, ok ago jæk giör, for hwilkæ thing mænnæſkæn for- 
ladher fadhr ok modher ok ſRal tilhõre ſin huftrw &c. Det Stad hvor 
Abraham var fodt, og hvor hand forſt blev faldet af Gud /havde det Navn 
Ur, og laae i Chaldæa; men da dette Ord Ur paa Hebraiſk sgſaa betyder 
Ild, har ikke allene Joderne opdigtet, men endog mange Chriſtne anta⸗ 
gen den Fabel, at Abraham og hans Broder Haran for den ſande Reli- 
gions ſłyld vare blevne af Chaldæerne kaſtede i en gloende Ovn, og at 
Haran derudi blev opbrendt, men Abraham af Gud ved Englen 
Michael udfort derfra uſkadt: Dette har ogſaa vores Overſattere vildet 
give tilkiende, og derover fordanſker hand Texten ſaaledis: Gen. XI. 28. 
ok Aran dådhe for Thare fin fader i fin fötheſels landh i Caldeins Ur thz 
ær eldh, men derimod om Thare ſelv Abraham og Loth heder det v. 31. 
ok han wtledhe thm aff Caldeinis lys æller jnnæntændelſe. Ex. VII. 3. 
har Overfætteren vildet viſe at oſtentum kommer af oſtendo, og der⸗ 
for overſat diſſe Ord: multiplicabo ſigna & oſtenta mea in terra 
Ægypti, ſaaledis: jæk ſkal manikfoldhgöræ mynæ jertegnæ, ok 
mynæ tilkommendhe tings tegnelſe i egiptes landh: men paa dette Sted 
har denne Bemerkelſe ikke egentlig Sted; og ligeſaalidet paſſer den ſig 
cap. XI. 10. hvor den ogſaa er anført: 


At victima deriveris å vincendo og hoſtia ab hoſtibus har allert de 
Ovidius ſagt Faſt. 1. I. 


Victima qvæ dextra cecidit victrice vocatur, 
Hoſtibus a domitis hoſtia nomen habet. 


faa det kand velvære fandt: Imidlertid paſſer denne obſervation ſig 
ikke alletüder i en Overſcttelſe, dog har vores interpres brugt den 
Deut. XII. II. hvor hand verterer hoſtias: offær for fynændhe ower- 
kompnæ æller forwinneſkullændhe: ſaa og Joſ. XXII. 29. . 

| offrel- 


| | gamme! Danſk Bibel. 11 
offrelſe for findene 6wærkomne, " Hvad currus falcati betyder 
Jud. IV. 13. har hand ikke aldeelis vel exprimeret, naar hand fætter: 
nyhwndhrede hagedhe woghne ællr kroghedhe ſom ſigle. Men end 
nu mindre beqvem er den Maade ſom hand bruger at derivere veftibu- 
lum af det Ord veſtis, da hand overfætter de Ord Lev. III. 8. quæ immo- 
labitur in veſtibulo tabernaculi, ſaaledis: hwilkæt offer ſom kal 
offres j witnebyrdens boligæns wapnehws ællr klædehwſæth. Mee⸗ 
ningen bliver ſnarere formorket end oplyſt ved den Forklaring over det 
Ord Phaſe, ſom ſtaar Joſ. V. 10. hvor Texten: & fecerunt Phaſe quar- 
tadecima die menſis ad veſperum in campeſtribus Jericho, ſaaledis er 
overſat: ok tbe giorde faſe thz ær gangh j manædæns fiortendhe dagh 
til aftenen j jhericos markelighe ſtedhe. Lev. XVI. 13. ſtaaer om 
Aharons Forretning udi det Allerhelligſte, med at legge Rogelſe paa 
Gloderne: Nebula eorum & vapor operiat oraculum. Det er overs 
fat: theres thogbæ ællr fugtugheet ællr rögh fkal hölyæ bonæhwfet 
i hwilket folket thog gudelighe ſwar: Det Ord Oraculum betyder her 
det ſamme ſom propitiatorium, men at Overſatteren Falder det 
Bonnehuus er ubeqvemt/ hand har ſigtet dertil at det kunde derivweres 
af orare. Jud. XJ. 18. ere de Ord; Arnon qvippe confinium eft terræ 
Moab overſatte: Sanneligbæ arnon ær moabs næſte Land, ællr næ- 
ſte lighende land: hvor Overſætteren har udaf det Ords confinium 
Brug taget Anledning til den Forſeelſe at hand har anſeet Flodens 
Navn Arnon for et Lands Navn. Det Ord pulmentum kommer 
vel af puls ſom betyder Grød, men dog er den Overfættelfe urigtig, 
naar Num. XV. 19. ita & de pulmentis dabitis primitiva Domino 
er ſaaledis fordanſket: fwo ſkulle j ok giffwe hren formere delæ aft 
kræſnæ, ællr fødhe madhe, ællr grödhe ſom man edhrutæn brödh: 
ihvormange variationer Overſctteren har brugt, faa har hand dog 
ikke ramt den rette Meening. Thi her forſtages ved dette Ord Deig 
ſom Brod bliver giort af. 


Mange ſteds har Overſetteren og taget feil, derved at hand ikke 
retteligen har forſtaget det Latiinſke Ord ſom hand ſtulde overfætte; 
ſaaledis er det gaaet med det Ord perdere Deut. X. 10. & te per- 
dere noluit, ſom er urigtig overſat: ok han vildæ ikkæ fortabæ thic: 
med det Ord cuneus Deut. XX. 9. unusqvisqve ſuos ad bellandum 

32 cuneos 


12 M. W. Efterretning om en meget 


cuneos præparabit, ſom er overſat: hwær theræ ſkal tilredhe ſinæ 
ſpizæ til ſtrideſæwlænde: med det Ord tumulus Gen. XX. 5l. en 
tumulus hic & lapis qvem erexi, ſom er overſat: See thene graff 
ok ſteen hwilken ſom jæk opreſte. Joſ. IX. 28. Qui ſuccendit ur- 
bem (Hai) fecitqve eam tumulum ſempiternum, ſom er overſat: 
hwilkin ſom brændhæ ſtadin ok giordhe hannom til ewinnelighe 
graf. Med det Ord inclytus Gen. XXXIV. 19. & ipſe erat inclitus in 
omni domo Patris ſui, font er overſat: ok han (d. e. Sichem) var 
from ok ærligh i alt ſith fadærs hws. Med det Ord titulus Gen. 
XXXV. 20. erexitqve Jacob titulum ſuper ſepulerum ejus (i. e. 
Rachelis) ſom er fordanſket ſaaledis: ok Jacob opræſtæ Loffſens tegn 
ower hænnæ graff. Med det Ord circumduco: 1 Sam. V. 8. cir- 
cumducatur arca Dei Iſraël, & circumduxerunt arcam Dei Hrael, 
ſom er overſat: Ils gudz ark ſkal omkringh kledhæs ællr föres, ok 
the omkringkleddæ Iſris gudz ark. Med det Ord hodiernus 2 Sam. 
XVII. II. & reddat mihi Dominus bonum pro maledictione ho- 
dierna. Som er overſat: ok hren ſkal igeen giftwe mik goth for 
thænne dawlighe forbannelſe. Med det Ord pueris mangeſteds 
ſom Gen. XL. 20. qui (Pharao) faciens grande convivium pueris 
ſuis, ſom er overſat ſaaledis: hwilkæn ſom görændhe ſine börn 
ſtort gildhe. Saga og Ruth. II. 9. mandavi enim pueris meis, ut 
nemo moleſtus fit tibi: forthy jæk bøodh mine börn, ath ængin 
ſkal ware thik mödheligh ællr wmaghelighe. I. Sam. IX. 5. dixit- 
qve Saul ad puerum qvi erat cum eo: Saul ſaghde til ſiit barn ſom 
war med hannom. Med det Ord ergaſtulum Ex. VI. 6. Qui e- 
duxerim vos de ergaſtulo ægyptiorum, ſom er overſat: hwilkæn 
ſom jæk ſkal wtledhe edhr aff egypciis mæns mørke hws ællr for- 
dömdhe mæns ſtæd; med det Ord meſſis I Sam. XII. 17. numquid 
non meſſis tritici eſt hodie, ſom er overſat: ær ey j dagh hwedhæns 
ſkyrdh ællær ſæædh, da dog Sed og Hoſt ikke er det ſamme. Med 
det Ord maleficus, hvilket Overſctteren har fordanſket efter dets de⸗ 
rivation og ikke efter vulgati interpretis Meening Ex. VII. II. vo- 
cavit autem Pharao ſapientes & maleficos ſom er overſat: uthæn 
Pharao kallede wife ok ond gernyngesmænn. Med det Ord nepo- 
tes hvilket fornemmeligen betyder Sonne eller Daaters Sonner, 
men Overſctteren har beſt været den Bemerkelſe bekiendt at 5 5 

yder 


gammel Dane Bibel. 13 


tyder Soſter⸗Sonner, ſom hand ogſaa bruger ſamme Ex. X. 2. 
& narres in auribus filii tui & nepotum tuorum, ſom er overſat: 
ok tw [kalt kwngiöræ j thin f6ns ok thin ſyſterſonners öræn. Med 
det Ord latrones, hvilket vel paa latiin kand bruges til at bemerke 
Soldater, men det gaaer ikke an at falde dem paa Danſt Rovere, 
hvilket dog er fkeet 2 Sam. IV. 2. hvor Principes latronum er over; 
fatråffwernes höfthinghe. Med det Ord mutire hvilket Overſette⸗ 
ren har meent at ſkulde betyde at blive dum, fordi mutus betyder 
dum. Ex. XI. 7. apud omnes autem filios Iſraèl non mutiet canis, 
hvilket er overſat, utæn jen hwnd [kal ey wordhe dom hos Irls ſo- 
nær. Med det Ord pupillus Ex. XXII. 22. viduæ & pupillo non 
nocebitis, ſom er overſat: ænker ok modherlôſſ born ſkulle j ikke 
ſkadhe. Med det Ord ſabbatum, ſom Overſatteren ikke har agter 
paa at det hos Joderne betyder Loverdagen , naar hand overfætter 
de Ord: Exod. XXXI. 13. videte ut ſabbatum meum cuſtodia- 
tis, ſaaledis: feer til at j fkulle gömæ min höktidhæ dag ællr ſyn- 
daghen. Med det Ord initiati Num. XXV. 5. occidat unusqvis- 
qve proximos ſuos, qvi initiati ſunt Beelphegor, ſom er overſat: 
hwær man ſkal ihielſlaae ſynæ nabo, hwilkæ ſom begyntæ belphe- 
gor. Med det Ord manſit Deut. I. 4. Og Regem Baſan qvi 
manſit in Aſtaroth & in Edrei, ſom er overſat: Ogb baſans kon- 
nyngh hwilkæn ſom bleff i Edrai. Med det Ord crabrones Deut. 
VII. 20. inſuper & crabrones mittet Dominus Deus tuus in eos, 
ſom er overſat: ok Hræn thin gudh fkal framledhæ ællær fændhæ 
aa thm ormæ flywendhe hwilkæ ſom hedhe eſkarabei paa latinæ 
bweffle ællær brymſæ. Her har Overſetteren enten havt ct meget 
urigtigt Exemplar, eller hand har confunderet med hverandre to 
Ord, ſom har gandſke adſkilt Bemerkelſe: med det Ord prævaricari 
ſom ſtager 4 Regg. I. I. prævaricatus autem eft Moab in Iſraël, hvil⸗ 
fot er ſaaledis fordanſket: uthen Moab Gwergik ællær haltedhe i 
Iſrael. 8 1 


Det ſynes mig ogſaa, at det latinſke Exemplar ſom vores Over⸗ 
fættere har brugt og efterfulgt, ikke maa have i alle Maader været 
rigtigt, men havt en deel Skriverfeil. f. E. Gen. XXXVI. 39. iſto 
qvoqve (Balanan) mortuo, regnavit pro eo. Adar: i denne Orden 

8 N B 3 ſynes 


14 M. W. Efterretning om en meget 
ſynes Ordene ikke at have ſtagaet for Overſetteren: thi ellers; havde 
hand vel ikke fordanſket dem ſaaledis ſom hand har giort, nemlig: ok 
thn tidh han war dåth for hannem regnered ællr ſtyrdhe Adad. 
Saaledis maa der ogſaa have været en Skriverfeil Jol. XIV. 6. hvor 
der ſtaaer og bor ſtaae: locutusqve eſt ad eum Caleb filius Jephone 
Cenezæus, men i Danſken flager: ok caleph oc filophone Cenezeus 
taledhe til hannom. Saadan en Feil mage vel ogſaa have været 
Jud. II. I. hvor diſſe Ord: aſcenditqve angelus Domini de Galgalis 
ad locum flentium ere ſaaledis overſatte: ok Hræns ængil Wpfoor af 
Galgala til flydendhe ſtæth, hvoraf man kand ſlutte at i Latinen has 
ver ſtaaet fluentium i ftæden for flentium. Saa man ogfaa Over: 
fætteren i fit latinſke Exemplar have fundet og læft gemini i ſtęden 
for Jemini, naar hand overfætter diſſe Ord 1 Sam. IX. 5. numqvid non 
ego filius Jemini? ſaaledis: ær jæk ey twillinghs fon? Det er og tro⸗ 
ligt at hand i ſteden for det nomen proprium Machmas har læft 
machinas, og for den Aarſags ſkyld overſat de Ord. 1 Sam. XIII. 23. 
egreſſa eſt autem ſtatio Philiſtiim ut tranſſcenderet in Machmas, ſaa⸗ 
ledig; wthæn Philiſtiims ſamlingh wtgik at the ſkulde werfare wær- 
næne ællær bygnyngene ællr plankene. Slig Anledning maa vel 
Overſctteren oaſaa havt til at torøge Azarice Juda Konges Regierings 
Tiid, ſom i fig ſelv var langvarig nok, og at legge endnu 40. Aar der⸗ 
til. Thi omendſkiont nu ſtaaer i vulgata verſione 4 Regg. XV. 22. 
anno qvinquageſimo Azariæ Regis Judæ, faa maa der dog have ſtaaet 
anderledis i det Exemplar, hvoraf der er fat paa Danſke: i azaries 
Judas konnynghs halffæmtæſintywe aar. Saadan Oprindelſe maa 
vel ogſaa de mange urigtige og urimelige nomina propria have ſom 
findes i denne Overfættelfe f. E. Eula i ſtæden for Havila 1 Sam. XV. 
7. ab Hevila donec venias ad Sur quæ eft è regione Ægypti er overs 
fat: Fra ejula fa længhe han kom aſſur æmod egyptes righe. Det 
er ilde giort at Ejula er fat i ſteden for Havila, og værre at aſſur ſtaaer 
for Sur. Aharons Sons Navn Abihu er omdannet til abywth. 
Lev. X. Palthiels Navn til Phalaél, 2 Sam. Ill. 15. Deboræ Nayn til 
Delbora. Jud. IV. og V. Dalilæ Savn til Dalida. Jud. XVI. Iſraëls 
Konge Jehu er overalt i den heele Hiſtorie Faldet Hyen f. E. 4. Regg. 
IX. 2. cumqve veneris illuc, videbis Jehu fil. Joſaphat filii Namſi: 
nær thw kommer thiidh, tw fkalt fe Hyen Joſaphatz Namſi ſons fon, 
8 | Over⸗ 


gammel Danfø Bibel. 238 
Overſetteren har ikke forſomt, hvor hand kunde have Anledning 
Dertil, at indfore om ikke de Papiſtiſte Læerdommer, faa dog ſaadanne 
Gloſer ſom kunde hore til den Kirkes egne Læerdommer eller Dyrkel⸗ 
fer: Jeg har tilforn anført, hvad hand har brugt for Leilighed til at 
hævne Voxlyß, hvilke at forære til Kirker i den Papiſtiſke Dyrkelſe 
holdes for en ſtor Forthieniſte. Ligeſaa tvungen er den Maade paa 
hvilken hand anfører cognationis ſpiritualis Navn Lev. XIIX. 14. 
Thi der forbydes at bedrive Blodſkam med ſin Farbroders Huſtru: 
Ordene ere her ſaaledis fordanſtede: ok thu kalt ey gaa til hans hu- 
ftrw bwilkæn ſom ſamænfoyæs thie j ſwawerſkap ællr andhelige fren- 
kap. Kirkemeſſen er udi den Papiſtiſke Kirke en meget profitable 
Dyrkelſe: paa det nu denne ogſaa kunde findes i Biblen, har Overſet⸗ 
teren brugt Anledningen ſom hand fandt Num. VII. II. og fortolket de 
Ord: in dedicationem altaris ſaaledis: i alterens wiælſe ællr kirke- 
meſſæ. Den meget herlige Nytte ſom Faſte har, til at giore et Men⸗ 
niſke meere og bedre diſponeret til Andagt end han ellers kunde være, er 
i Papiſternes Oyne ikke nok til at recommendere Faſte, men de legge 
dette dertil/ at man derved fortiener GUDS Naade og bliver retferdig⸗ 
giort; hvilket ogſaa vores Overſettere har vildet indføre, dog paa et 
meget ubeqvemt Stad, nemlig hvor hand ſkulde overfærte diſſe Ord om 
Paaſkefeſtens holdelſe juxta omnes ceremonias & juſtificationes ejus, 
Num. IX. 3. hvilke hand fordanſter ſaaledis: hoſs ællær æfftær allæ thæs 
höktidhe mz Wox ok madens affnoldelſæ ok rætwiſſæns görelſæ: det 
er, ſiger jeg / et meget ubegvemt Sted. Thi til Paaſtelammets Spiſning 
horte hverken Vox ey heller Afhold fra Mad; men det har vores Over⸗ 
fættere vildet ſige, at juftificatio d. e. Retferdiggiorelſe ſkeer ved Faſte 
og gode Gierningers Gvelſe. Det er bekiendt hvor hoyt at Pilegrims 
Reiſer ere anſeede i den Papiſtiſke Kirke; men man (fulde ikke lettelig 
giort fig Tanker om, at finde dem indført paa det Sted udiRuths Bog, 
bede vores-Overfættere har nævnet dem, nemlig ved Elimelechs Reiſe: 
hvor hand har overſat de Ord: utperegrinareturin regione Moabitide 
Ruth. I. I. ſaaledis . ata han fkwlde fare pelegrims færdh j moabitides 
eighe. 


Det Forfæt ſom Overſetteren har havt, noyagteligen at efterfølge 
ſin latünſke Text, har voldet, at hand har mange ſelvgiorte, og paa en 
| tvungen 


16 NM. W. Efterretning omen meget 
tvungen Maade ſammenſatte Ord. f. E. hand har meent, at det bruge⸗ 
lige Danſke Ord at forherde var ikke kraftigt nok til at exprimere det la⸗ 

tiinſke indurare, derfor har hand ſelv giort et andet nemlig inhærde, og 

Ex. IX. 21. overſat de Ord: ego indurabo cor ejus, ſaaledis: jæk fkal 

inhærde ællr inentilhartgöre hans hierte. Saadan en Verſion findes og 

Lev. XXIV. 19. hvor de Ord: qvi irrogaverit maculam cuilibet civi- 

um ſuorum ere overſatte: hwo ſom innænförer noghn fyn byman 
ſmittæ ællr Laſt. Det Ord Bymand indbefatter ikke alle dem ſom det 

Ord Naeſte ſtal betyde; men det Ord innæntörer er ſelvgiort. Paa 

ſaadan Maade har hand ogſaa vildet exprimere det Ord conflatilis, 

naar hand overfætter de Ord Ex. IX. 16. & feciſſe vobis vitulum con- 

flatilem ſaaledis: ok haffde giorth edhr ſamblæſælighæ kalft, Saa og 

det Ord fuſile ſom hand ogſaa fordanſter Jud. XVII. 3. hvor der france 

ſculptile atqve fuſile ſaaledes: Vdſkorith ællr wthgropt thingh ok ſa- 

mænblæſligt ællr gydheligt j eldin. Sligt uforſtaaeligt Ord har hand 

ogſaa fat i ſteden for irrigare Joſ. XIII. 3. hvor der flager: à fluvio tur- 

bido qvi irrigat Ægyptum, hvilket hand overſætter ſaa: af welar ællr 

wren flodh hwilken jnnænwædhær Ægipten, al i: 


Der findes ogſaa her og der mange conftrudtioner ſom ikke have 
Sted i det Danſke Sprog, ſom lige fag lidet kand taale Latiniſmos, ſom 
det Latinſte Sprog kand fordrage Daniſmos: Saaledis er den Tale⸗ 
maade majores natu exprimeret Ex. XIX. 7. & convocatis majoribus 
natu populi: ok thn tidh han haffdhe ſammenkallet ſtörrere Iſraëls 
folk af ftzell. Saa og Ex. XX. 15. Non furtum facies er overſat: thy 
kalt ey göõre ſtyld. ſaa ere de Ord: ſanguinem qvoqve omnis anima- 
lis non ſumetis in cibo: Lev. VII. 26. overſatte: ok j fkullæ ey tage 
math all dyres blodh: endnu mindre forſtageligen ere de Ord arreptis- 
qve Nadab & Abihu filii Aaron thuribulis, impoſuerunt ignem & in- 
cenſum deſuper. Lev. X. I. overſatte: Nadab ok Abywth Aarons 
ſonær tiltagnæ rögælſekar the ſættæ eldh ok brennendhe offer 
owenpa. Saadan Latiniſmus ex og Lev. XI. 8. hvor de Ord: horum 
carnibus non veſcemini exe overſatte: j fkullæ ikke ædæ theres kõdhæ 
faa og Num. XI. 4. hvor de Ord: quis dabit nobis ad veſcendum 
carnes? ere overſatte: hvo fkal giffwWe off ath ædhe kõdhenæ. Thi 
det Ord Kigßd har i det Danſke Sprog ingen pluralem. Saa falder 


og 


| Tur gammel Danſk Bibel. 1 
og den Overſettelſe ikke ret vel, naar de Ord Deut. XX. 10. Offe- 
res ei primum pacem ere ſaaledis fordanſkede: förſt [kalt thw offre 
ællr byde hannom fridh. Lev. XIII. II. ſtaar contaminabit itaqve 
eum ſacerdos, denne ubeqveme Overfættelfe har den danſke inter- 
85 formildet ved et Tilæg, ſaaledis: forthy [kal preſtæn finittæ 

annom, thet ær at han ſłal dome hannom at ware ſwo. Men 
2 Sam. XIII. 3. ſtaaer en Latinismus, ſom flet ikke lader fig undſkyl⸗ 
de / da de Ord: erat autem Amnon amicus nomine Jonadab, ere 
ſaaledis overſatte: Wthn Amnon war een win Jonadab aff Naffn. 
Ikke meget bedre er den ſom ſtaar cap. XII X. II. hvor de Ord: quare 
non confodiſti eum cum terra? ere overſatte: hwi ſammængroft 
thw ikke hannom ma Jordin. og cap. XX. 5. hvor de Ord: & moratus 
eſt extra placitum, qvod ei conſtituerat Rex, ere faa overſatte: ok 
han dwaldhe Wthn behaffwelighz hwilkith ſom konnynghn hafde 
fkikkæth hannom. Gaa er det ikke heller got danſk naar de Ord 3. 
Regg. VII. 14. artificem ærarium ere overſatte: ereligh konſteligh 
man; Ey heller kand det danſte Sprogs Natur fordrage den Stiil, ſom 
er bleven brugt til at overſette diſſe Ord 4. Regg. IV. 39. ut colligeret 
herbas agreſtes, invenitqve quafi vitem ſylveſtrem: de ere ſaaledis 
fordanſkede: ach han ſkulde ſammenſankæ agghærlighe yrtær, ok 
han pafan fwo ſom ſkoweligh wynbærtræ. ; 

Til Latinismos fand man ogſaa henføre de ſelvgiorte gerundia og 
participia futuri temporis baade activa og paſſiva, fom vores Overſet⸗ 
tere har indfort i ſin verſion, ſammenſatte af Ordet ſom ſkulde overſet⸗ 
tes, og det danſke verbo auxiliari at ſtulle. Exempler herpaa fore⸗ 
kommer paa hver Side: jeg vil ikkun anføre nogle faa; ſaaſom Ex. 
XXX. 18. facies & labium æneum cum baſi fua ad lavandum hvilke 
Ord ere ſaaledis overſatte: ok tw / kalt göre ereligh ællr aff eer watn- 
kaar mz ſin grwndel til at tooſkullændæ: ſaaledis verteres Lev. XI. Iz. 
vitanda: fly kullende. Num. IV. 16. concinnandus tilredheſkullændhe. 


Num. XX. 5. bibendum: drykkeſkullendhe. 
Num, XXXII. peccaturi: ſyndæſkullænde. 
Deut. IV. poſſeſſuri: æyeſkulende. 
Jol. XI. 6. vulnerandos: ſaargöreſkulæiides. 
Jud. V. Iq. ad bellandum: til at ſtrideſkulændhe. 


C Eſter⸗ 


18 M. W. Efterretning om en meget 
Efter ſom dette Skrift er faa gammelt / fag ſorekomme derudi man⸗ 
ge Ord, ſom nu i vore Tider enten ere aldeelis eller naſten ubrugelige og 
forældede f. E. det Ord oghe betyder i denne verſion det ſom jumenta 
betyder paa latiin Gen. IX. I. Uthen hræn j hughkom noe ok dyren ok 
oghen ſom ware mz hannom j arkæn. Underſtaa betyder her det ſam⸗ 
me ſom nu omſtunder at forſtaae. v. 12. an han bidde æn framledhes 
andre ſyw daghe, ok han jgen wiſte dwæn aff archen, ok hon kom til 
hannom at afftenæn bærendhe en oliebærtrææs green i fin myndh, 
forthy tha ynderſtodh noe at watnene haffdhe affladhz paa Jorden. 
At hode betyder her at true, ſom Gen. XXVII. 12. See thin brodher 
eſaw höder at ſlaa thic j hiel. Om betyder Morbroder: ſom Gen. 
XXIIX. 2. Ok thw ſ kalt thaghe thic thædn hw ſtrw aff Labans dòtter 
thin Oms. Vi ſkrive nu en Kiortel, men vores Overfættere ſkriver 
undertiden Kiotel f. E. Gen. XXXVII. 3I. tulerunt autem tunicam ejus, 
& in ſanguine hædi quem occiderant tincerunt: æn the thoghe hans 
kiotel ok dopthe hannom j kitſens blodh, hwilkæn ſom the haffdhe 
ſlaweth j heel. Det Ord hirſeth er nu gandſke ubrugeligt, men fore⸗ 
kommer her ofte / ſaaſom Gen. XXXIX. 4. a quo præpoſitus omnibus, 
gubernabat creditam ſibi domum: aff hwilkæn han war foreſæth allæ 
thinghe, han ſtyrdhe hirſeth figh antwordhz ællr befalæt. Det Ord 
heel er ogſaa ikke meere brugeligt i den Bemerkelſe ſom det har Gen. 
XLIII. 27. hvor de Ord: ſanusne pater veſter fenex? ere overſatte: 
er ædher gamlæ fader hel ællr karſk?ꝰ Saa og det Ord tilnalke, ſom fo⸗ 
rekommer Gen. XLVII. 29. hvor de Ord eumqve appropinquare cer- 
neret diem mortis ſuæ, ere ſaaledis overſatte: then tidh han faa til- 
ſtandhe ællr tilnalke dötzſens dagh, er ikke meere brugeligt. Deslige⸗ 
ſte og gyrnæs deſiderare ſom ſtaar Ex. XX. 17. Nec deſiderabis uxo- 
rem ejus. Ok thw/ ſkalt ikke gyrnæs ællr æfftærſtundæ hans huſtrw. 
Det Ord jette ſom betyder en Kiempe er neſten uddød, men her bru⸗ 
ges det, ſom Deut. II. 20. thet ær regnæth jættenæs landh ællær Jord, ok 
jættæ bodhe fordomj thet. Det Ord Aaraad, ſom betyder inſidiæ, er 
nu lidet bekiendt / her forekommer det ofte, og ſkrives arzth, ſom Jud. 
IX. 25. poſueruntqve inſidias adverſus eum: ok the ſættæ aræth amoth 
hannom. Derſom man nu vilde fætte det Ord welling, hvor der ſkal 
forſtaaes Gryn, ſaa var det meget urigtigt, men ivores Overſctteres 
Tiid, maa det dog have havt denne Bemerkelſe, ligeſom det tyd ſke 
id 


gammel Danſk Bibel. 19 


Ord Gruͤtze har indtil denne Dag: Saaledis er her overſat det ſom 
ſtaar 1 Sam. XVII. 17. accipe fratribus tuis ephi polentæ. Tagh thyne 
brodhre ephy thet ær træ ſłyppæs mælælſe wellinghæ. De Ord ſom O⸗ 
verſætteren bruger til at bemerke et Ordſprog ere ubrugelige, men ikke 
ubeqvemme I Sam. XIX. 24. Ok wtgik biſprok ællær ordqwede prover- 
bium pa latine. Det Ord ſamwidende ſom hos vores Overfættere be⸗ 
tyder det ſamme ſom paa latiin conſcius, kand man meget vel forſtaae, 
det danſke Sprog kunde og vel trenge dertil, men det er dog ubrugeligt. 
3. Kong. II. 44. ere diſſe Ord: tu noſti omne malum cujus tibi 
conſcium eft cor tuum, ſaaledis overſatte: thw weſt alt unt hwilkit 
ſom thit hiertæ ær thic ſamwidhende. At det Ord Loft kand betyde 
ſolium er nu hartad forglemt, her bruges det f. E. man fkal ikke 
borthæntes af thin ſlekt af Iſraels Loft, paa Latiin lyder det ſaa: non 
auferetur vir de genere tuo de folio ſrael. At det Ord mær ogſaa paa 
danſk betyder Havet eller Stranden er ellers ikke bekiendt, men her 
bruges det ſaaledis: 3 Regg. IX. 26. j röthe mers ſtrandbrinkæ j Idu- 
mea landh. Det Ord Syle eller Syletre, er vel ikke aldelis udaf 
Brug / men dog ey heller meget gængs; her ere de Ord 3 Regg. XIV. 17. 
cumqve illa ingrederetur limen domus puer mortuus eſt, ſaaledis 
fordanſkede: thntiidh hwningik hwilensfyld barnith dodhe. Det Ord 
trete betyder her det ſamme ſom nu at opirre. F. E. 3 Regg. XVI. 2. 
ut me irritares in peccatis eorum: at thw kw Ide rete mik j theres 
fynd: ſaaledis og v. 7. ad irritandum eum in operibus manuum 
ſuarum: til at reteſxulænde hannom i fine hændærs giærnynghe. 


Det Ord priflwn er Frandſk, ſom ſtaaer 3 Regg. XXII. 27. mittite 
virum iſtum in carcerem: ſændhær thænne man j priſſwn. Det Ord 
toſwer, ſom her betyder to gange, gager ogſaa efterhaanden af Moden; 
her ere de Ord: 4 Kegg. VI. 10. non ſemel neqve bis, overſatte: ikke 
jen tiidh ok ey tõſwær. Det Ord bong bruger man ikke mere til at be⸗ 
tyde Bulder / ſaaſom det her forekommer cap. VII. 6. hvor Latinen ly⸗ 
der ſaa: Dominus ſonitum audiri fecerat exercitus plurimi, og Dan⸗ 
ſken dertil er: Hræn lodh hõre mõgeth hærſkabs l/ dh ællr bongh. Saa⸗ 
danne gammeldags Ord ere ogſaa diſſe: jærn anbwth ferramentum, 
tholigh talis. Wene putare. 1 

C 2 Gthken, 


20 M. M. Efterretning om en meget 

Othken, ödken, ötken eller ödhken deſertum. 

Samſæt, fœdus, Ééris, ; 

Obæ clamare. öbælſæ clamor. 

Hylyæ veſtire. 

Kringlæ annulus. 

bonedhe aulæum. 
Bw ghlere ſcutum, hvilket Ord ogſaa bruges paa Frandſk. 
Dwnalighe gernyng opus polymitum. 

Fæſten caſtra. uthæn eller utæn, fed, autem. 

Donælſæ ſuffitus. Skyrden meſſis. 

Vrdelſæ ſupputatio, æſtimatio. 

Hion familia. Gænſtæn ſtatim. 

Enktæ nihil. Brædhæ impetus. 

Lwd tuba. Thærnæ ancilla. 

Skirme dimicare. 
Bratze monilia ſom ogſaa haver nogen Overeensſtem̃elſe med Franſken. 
Forhære vaſtare. Wonſtærk debilis. 

Freythen fama. 


Det vilde være uendeligt at opregne den Forſkiel ſom er imellem den 
nu brugelige Skrivemaade og den ſom er brugt i denne Overſettelſe, 
da der ikke allene er Forſkiel imellem diſſe tre Skriveres Orthographie ind⸗ 
byrdes / men ogſaa een og den ſamme har ikke ſkrevet Ordene alleſteds 
ligedan. Dog kand jeg ikke forbigaae at anføre nogle Exempler/ ſaaſom: 
rönſes nu ſkriver man reenſes. 


Logh Lov. Engeledes ingenleedes. 

skr eller Owin Oyne. Aller eller. 

Eldh Gid. jæk jeg. Ok og. Mik mig. 

Thie eller thik dig. Slekt Slegt. 

Twſandhæ tuſinde. Owenne eller Wwinner Uvenner. 
Ihwzkomme ihukomme. Monæth Maaned. 

Tighe tie. Belete Billede, 

Orene urcene. Skogh Skov. 

Jeghen Eegen. Atheniſte gleniſte. 

Nær naar. Wuth ondt. 


gammel Danſf Bibel. 21 
Erffyedhe Arbeide. Thw gaft du gayſt. 
Ty/ waſt du varſt. T komt du komſt. 
Wierlden Verden. Gemmen igiennem. 
Aſkin Aſken. Tilforin tilforne. 
Hwilkin hvilken. Engelin EEngelen. ꝛc. 


Dog forekommer herudi megen Forandring, faa der findes ſtreven 
baade: hwilke og hwilkæ, preſtæn og preſten, paa og pa, brödh og 
bröth, at, att, og ath. &c. | 


Hieronymi præfationer ere ogfaa fordanffede, og indførte paa des 
res Steder: Som hvor femte Moſe Bog er til Ende, der flager ſkre⸗ 
vet med rod Farve: hær ær Dewtronomium then bogh athænde, ok 
fortalin begyndes fer Joſue ok andre tre bögher. Derpaa følger 
Hieronymi Fortale over Joſuæ, Dommernes, Ruth og Eſthers Bo⸗ 
ger. Desforuden ſtager og forved Ruths Bog ſammes Indhold korte⸗ 
lig forfattet, dog vidtloftigere end i vulgata. Hieronymi præfation fin- 
des ogſaa forved forſte Samuels Bog. | 


Adſkillige Overfættere ſom for Reformationens Tiid have overſat 
den hellige Skrift i et eller andet Sprog; have her og der lagt noget til 
udaf hiſtoria ſcholaſtica. I ſœr findes mange ſaadanne Tilleg i den 
Frandſke Overſattelſe ſom Guy art des Moulins haver giort, ſaa at den 
mangeſteds ſnarere kand anſees for en Commentarius end for en 
Verſion. i 


Saaledis er ogſaa Nic. Malermi Gtaliænffe Verſion beſkaffen, ſom 
Titlen ſelv udviſer ſom lyder faa: Biblia volgare hiſtoriata. 


Ja endogſaa de tydſke Overſettelſer ſom ere giorte for Lutheri Ti 
der, ere beſmittede med en Deel ſaadanne Tillæg, ved hvilke interpre⸗ 
tes har forværret deres Arbeide/ da de meente at forbedre det derved. 


Denne gamle Danſke Overſcettelſe er ogſaa ikke aldeles fri derfor; 
dog er Tallet af diſſe Tillæg ikkun lidet, Saadant et findes indført 
Ex. XIII. efter det ode vers. Dog fode paa Bredden tegnet 3 

e 3 glolia; 


22 M. W. Efterretning om en meget 2c. 


gloſſa: det lyder ſaa: thn tidh the ſæulde thagæ Joſeps been m thm tha 
haffde flodhn gonghz wp aff en flodh ſom hethr nilus ok hwlth Joſephs 
graff, at the wiſte ixæke hw ar hon war, tha fam et faar i watnæth mz enge 
lens hiælp ok wiſte thm graffwen. 


Hvor det tolvte Capittel i ſierde Moſe Bog er til Ende, indfores 
en viidtloftig Fortællelfe om Moſis Barndom og Ungdom, ſom er læns 
gere end at den er verd at udſkrive; den begynder ſaaledes: forthy hær 
göres amynelſe aff Maria Moyſes ſyſtær, tha ſkriffwer jæk her tw mærkæ- 
lighe thingh, ſom vor hræ giorde mz Moyſe, eth j hans barndom, annæt 
i hans Ungdom, ok the ſtaa j en bogh ſom hedhr ſcolaſtica hyſtoria, hwil- 
kæ jæk kan ikke hittæ i biblia. 


Efter det 25. Capittel i forſte Samuels Bog følger en Sammen⸗ 
ligning imellem Kong Saul og Dievelen, ſaa og imellem David og en 
Mand ſom er ſterki Manden: ſom ſluttes ſaaledis O Sce Dauid bidh for 
of. Derpaa en Sammenligning imellem David og CHriſtum, Phi 
liſterne og Dievelen. Ved Titlen af det 31 Capittel ſtaaer iligemaade 
ſaadan en Bon: hiæl Sce Dauid. 


Diſſe ere de Efterretninger ſom jeg har kundet give om dette 
ZA å ypperlige og uffatteerlige MSt, e 


W 23 


FB SYBILLÆ morke Tale, 


Ni Bogſtavers Srd, 


i Anledning af Hr. LEIBNITZ ES 
Oedipo Chymico. 


blant de fortreffelige Afhandlinger, ſom den ſtore og vidtbe⸗ 
beromte Mand Hr. Leibnitz haͤver beprydet den Samling af 
== lærde Skrifter med, i det Kongelige Berlinſte Societet, (til 
hvilket Societet hand ſelv, ſom bekiendt er, var den forſte Angiver,) 
haver een, ſom er juſt den anden i det forſte Bind, der udkom i Aaret 
1710. og forekommer paa den 16. indtil den 22. Side, denne Titel: 
G. G. L. Oedipus Chymicus Ænigmatis Græci & Germanici. Derudi 
indeholdes Forklaring over tvende morke Taler hos Alchymiſterne; 
Den ene tagen af en Græfiff Chymico, den anden af de bekiendte Tyd⸗ 
ſke Skrifter under Baſilii Valentini Navn. Hvad dette ſidſte eller Tyd⸗ 
(fe Stykke angaaer, da kunde man vel undre paa, hvorfore Hr. Leib- 
nitz haver vildet give dette ud for noget rart; helſt det er temmelig vel 
bekiendt, og neppe nu om Dage morkt, for faa mange ſom blade lidet 
udi Chymiſte Bøger, endogſaa uden mindſte Forſqt at ove ſig i Kun: 
ſten. Ey at tale om, at Forklaringen paa bemeldte Tydſke Enigma 
ſtaaer tydeligen trykt med ſtore Bogſtaver i een og anden Edition af 
Baſilii Valentini Skrifter: Item, at Dr. Samuel Reyher, fordum 
Juriſt og Mathematicus i Vniverſitetet til Kiel, haver i fin Tractat 
de Nummis ex Chymico metallo factis, trykt i Aaret 1692. givet os ſelvſam⸗ 
me Forklaring derpaa, J 3. p. e. Saa at Hr. Leibnitz ikke har havt 
videre at tilfoye, end fin egen Latinſke Overfættelfe pan Vers, ſom 
hand hapde giort i fine unge Aar. | 
Det Græfiffe Stykke er af en anden Art og Beſkaffenhed, og der⸗ 
om kand virkeligen falde en heel Deel at ſige; ja meget mere, end hvad 
velbemeldte Hr. Leibnitz derom heel korteligen har ſkrevet. Og ſaa⸗ 
fremt denne ſtore Mand haver havt foye til at udlade fig (vag. ig” 105 
3 f edes: 


24 H. G. Om Sibylle mørke Tale å 
ledes: ”Saltem ad doctrinam pertinebit, ænigmata qvædam Chy- 
”mica diſſolvi; Saa bliver vel ogſaa dette ret / at det hører til Ler⸗ 
dom og Videnſkaber, det deſlige Knigmata, ſom man af vrang og 
gandſke falſk Indbildning, efter en gammel og ugrundet Tradition, 
har givet ud for Chymiſte, og ligeſom indeholdende noget rart, vorde 
bedre opliuſte, og at der beviſes for Verden, at de intet mindre kunde 
betyde; end Chymiſk. i 8 175 
Hand anferer af en gammel ſkreven Bog paa Grakiſt, hvis Titel 
er i Latin: Stephani Alexandrini Philoſophi Magnæ & ſacræ Artis 
Praxes, ad Heraclium Auguſtum“, fer Linier af Græfiffe Vers / 
dem hand paa ſin egen Maade overſqtter ſaaledes: W 

Literulis noſcor quadriſyllabus ipſe novenis, 

FSyllaba habet binas, niſi quod tenet ultima ternas, 

Vocales quatuor, quinis non propria vox eft, 

Bis ſeptem vicibus numerum centuria totum 

Ingreditur, decadesqve novem, tum bis tria. Si me 

Noveris, hinc aditus ad ſacra noſtra patent.“ 

Hvorpaa hand ſtrax ſiger: Hos verſus myſtice explicat Stephanus, 
ſenſu proprio diſſimulato. Sed conſtat ſignificari Arſenicon, quod 
tali ſebemate patetꝰ: &c. i 1 

Udi dette Schemate viſer hand da Beregningen paa ſaadan Maade, 
at A. ſal betyde 1000. p. 100. Z. 200. E. F. N. 50. I. I. K. IO. O. 70. N. 50. 
Summa 1496. Item, at der ere 4. Vocaler og 5. Conſonanter i Ordet, 
hvilket ide tre forſte Stavelſer haver ikkun tu Bogſtaver, og i den ſidſte 
trende Q. E. D. j 902 

For det øvrige melder hand om Æmari Ranconeti Beregning af 
ſamme Ords Bogſtaver, hvorom Cardanus har berettet i ſine Boger 
de Varietate Rerum. Der findes diſſe ſamme Vers i Grakiſt , men paa 
tre Steder gandſke anderledes, end Hr. Leibnitz har dem. Saa fal⸗ 
der og Ranconets og Cardani Beregning, uanſeet den ogſaa ſigter til 
Ordet Arſenicon, heel anderledes ud, end Hr. Leibnitzes, ſom vi 
herefter paa fit beqvemmere Stedd ſkulle faae at høre, 

Og er dette da Indholden af den faa kaldede OedipoChymico, ſom 
Hr. Leibnitz paa omtalte Steed har indfort. Hand taler ellers ikke med 
etſeniſte Ord om den rette Auctore til diſſe Vers, videre end at de haves 
i Stephani Alexandrini Praxi ſerta; ikke at hand jo heel vel vidſte, at de 

vare 


og ni Bogſtavers Ord. 25 
vare af en anden, meget eldere. Saa at hvis nogen nu, eller i Efter⸗ 
tiden , kom over A ellanea Borolinenſia, o ſaae diſſe Vers i bemeldte ſto⸗ 
re Mands Diſlertation, ffulde hand tenke, at den Chymicus, Stepha- 
nus, font levede i Seculo Chriſtiano VII. hand var og dertil Auctor; 
ſaafremt ſaadan Lerſere ikke var desbedre erfaren i Grakiſte Skrifters 
Kundſkab; Eller og, om ikke dette ; hand da motte have læft viſſe nye 
Skribentere, ſom ſamme ſer Vers kunde have anfort, og citeret deres 
rette aamle Hovedmand. e e ads? 

Saadan Eftertanke haver da fornemmeligen opvakt mig, til at 
forfatte nogle Anmærkninger til velbemeldte brave Mands Afhandling. 
Som jeg vil haabe, ikke at vorde regnet mig til vgrſte; Helſt det er udi 
en Sag, ſom egentligen ey var Mandens Hoved⸗ Studium; (ſom det 
endnu meget mindre er mit, foruden ſaavidt deraf vedkommer det Graki⸗ 
(fe Sprog;) Og omend faa havde veeret, faa ſtunes mig dog, at enhver 
Ding, ſom man tager fig for at opliuſe i Skrifter og vil give ud i Ver⸗ 
den / burde ikke behandles faa loſeligen. Hr. Leibnit⸗, ſaafremt hand 
ſelv var endnu i Live, ſkulde ingenlunde taget ſligt ilde op, af mig eller 
nogen. Hand havde, iblant andre fine ſtore Dyder, ogſaa denne, at 
hand holdte ſig i fin ſtorſte L erdoms Styrke ikle for bedre og viſere Mand, 
end andre flittige og paa en fornuftig Maade ſtuderende; Men hand cen- 
ſurerede alligevel andres Meninger, og forbedrede derpoa med ſtor 
Lykke og Berommelſe, ſaalenge hand var til, fodrende igien det ſam⸗ 
me Skial af andre. e | 


Det Horſte CAPITEI. 


Ba bliver nu her for det forſte at tilkiendegive, hvo den rette Auctor 

er til diſſe fer Vers, ſom Stephanus Alexandrinus i fin Chymiſke 
Bog har anført: Og da er det een af de Skribentere, ſom har ſkrevet 
os de bekiendte Oracula Sibyllina yaa Grekiſke Vers; nemlig Auctor til 
den ferſte Bog deraf, ſom under Sibyllæ Navn fortæller om Verdens 
Skabelſe, om Syndfloden, og fan videre. (Thi at de 8. Boger, vi 
have, ikke ere eens, men fleres Arbeide, og ere een udaf mange, deels 
eeldere / deels nyere, Stumper tilhobefoyet Samling, troer jeg alde⸗ 
les, med Cotelerio, vid. ejus eee Clementis.) i 
| | i 


26 H. G. om Sibyllæ morke Tale 
di indforis Gud, naar hand taler til Noah, og befaler ham at bygge 
Arken, at ſige om fig ſelv diſſe Ord; hvilke i Caſtalionis Overſcttelſe 
van Latine Inde ſaaledes: 
Porro ego ſum, qui ſum, (memori quod mente teneto,) 
”Cælum veſtitum præbet mihi, pontus amictum: 
Terra mihi fulcitque pedes, & corpus amicit: 
Aeèr, aſtrorumque chorus me circuit omnem. 
5Sunt elementa novem mihi, ſum tetraſyllabus autem, 
Percipe me,) primæ tres ſyllabæ efficiuntur 
Ex binis omnes elementis: cetera reſtant 
In reliquis: quorum ſunt non vocalia quinque. 
Totius numeri bis ſunt hecatontades octo, 
Et ter tres decades, cum ſeptem. Si ſcieris me, 
Non te, qua potior, ſapientia dia latebit“. 
5 5 jeg nu opleſe af den Græfiffe Original de omhandlende ſidſte 
ex Vers: f 


Eyyter HH SN, rc per N Bog Sl, vdet ue. 
Ai geg cb mere. duo MοννEJjν, S EXOSN, 

H Nei de r Nond, . s &Øuva TÅ re. 

T mer og &' cd éxatovjades sic dig S, 

Kal melis relg denclò eg, cvv N oni’. Tysg d vlg bi 

Os d hνiſos S Helng cg ë oH o Oing. . 
Paa Danſt lyder dette Ord fra Ord: ldi mig (eller i mit Navn,) 
er ni Bogſtaver: Jeg har fire Stavelſer. Giv vel agt paa mig. 
De tre fyrſte Stavelſer have hver tvende Bogſtaver: Den ſidſte 
har de gvrige; Og Conſonanterne ere fem. Det gandſke Tal er 
tu gange otte hundrede, og ni gange fi, og dertumed ſyv. Og 
naar du kiender og forſtaaer hvem jeg er, da ſkalt du blive ey ů⸗ 
kyndig i den Guddommelige Vüsdom (ſom boer) hos mig”. Og 
der have vi den rette Kilde og Oprindelſe til dette altſammen. Nu mot⸗ 
te jeg vel ſporge, hvorledes noget fornuftigt Menniſke, uden den ſom 
var bleven flet fanatiſt i Guldmageriet, kunde falde paa; at ved ſaadant 
et Navn, ſom Gud bliver indført at tilloeage ſig ſelv, fulde forſtaaes 
Arſonicum, eller noget andet Alchymiſtiſt Ord? Men hyvorlebes dette 
alligevel er ſkeet; ja fra heel gamle Tider af, da diſſe Sibyllinſke 17 5 ey 
endnu 


og ni Bogſtavers Ord. 3 
endnu vare meget gamle, er bleven troet, vedligeholdet og propagertt, 
ſtal herefter nogenledes vorde opliuſt: Naar vi forſt have igiennem⸗ 
gaaet de Meninger, man haver, paa et fundere Principio, giort fig om 
den rette Betydning af dette Enigme, ſom den forkappedesibylla haver 
ikke undſeet fig ved at legge GUD ſelvi Munden. 


Den ærlige Sebaſtianus Caſtalio haver, udi fine Anmerkninger til 
denne Stad, gandſke givet fig tabt heri. Hand var i fin Tüd een af 
dem, ſom bar ingen Tvivl om diſſe Sibyllinſke Oraklers Rigtighed, og 
ſom troede, (lige ſaavel ſom vores Evangeliſke Eraſmus Schmidt, 
Stephan Prætorius, Gottfried Arnold, Henv. Ludolph Benthem, 
J. C. Nehring / og flere, ja ſom endeel Engellender, og viſſe Romerſt⸗ 
Catholſke Skribentere,) at de vare; om ikke alle de vi nu have, dog den 
ſtorſte Deel komne og inſpirerede af GUD, ſnart paa ſamme Maade, 
ſom de hellige Propheters Skrifter. Caſtalio mener, at dette Navn, 
ſom Sibylla beſtriver af de ni Bogſtaver, mage vel have været Hebreiſk, 
efterdi det ſagdes til Noe, førend Sproggene ved Babel bleve adſkilte. 
Men hvis Sibylla, der ſkrev paa Grokiſk, har maattet havt en Gra⸗ 
kiſk Overſcttelſe derafi Tankerne, da beder hand, at de, ſom maatte 
0 1 end hand, til ſamme at udfinde / ville giore det for flere 

ekiendt. | | 


Michgel Neander, enlærd,-og af Studeringer og Ungdommen i 
fin Tiid vel fortient Mand, har udi et Skrift, ſom hand Falder Apocrypha 
de Chriſto, trykt til Baſel an. 1564. in 8. vildet prove det med Hebraiſt. 
Hand ſluttede, at GUDS Navyn til Noe kunde rimeligen vere det ſam⸗ 
me, ſom GUD ſagde til Moſen, re de F u qui ero. Det giores 
vel ey fornøden, at jeg ſiger, det herudi ikke haves ſaadanne fire Stavel⸗ 
ſer, fem Conſonanter og ſire Vocaler, ſom Sibylla udfordrer. Og en⸗ 
ten mand ſkriver det med Hebraiſke eller Grakiſke Bogſtaver, kommer 
dog ikke det beherige Tal 1697. deraf. Samme Navn haver imidler⸗ 
tid adſkillige fundet udiEvagrii og andres Fragmentis Græcis de Nomini- 
bus Divinis, ſkłrevet i Grœkiſt ſaaledes, laue Eregis eller Eleecegeit. (See 
Jo. Croji Secimen Con ſeclurar. ad Originem c. edit. Grab. pag. 2. Coteler. 
Eccl. Græc. Monum. Tom. 3. p u6. Martianay, Hieronymi Opp. J. Iz. p. 275. ſeq. 
Men, ſom jeg ſagde, det bringer alt for faae Tal ud / og har for mange 
Vocaler, til at have været i Sibyllæ 1 5 End mere, 1 io 
. . D 2 elv, 


28 JI. G. Om Sibyllæ morke Tale 
ſelv, i de foregagende Ord af GUdS Tale til Noe, udſagt bemeldte 
Navn, udi Grakiſt fortolket, ry e ede, cv N e Oger oe. vnn. 
ſaa at hun ikke kunde med foye nu ſtraxen giore et Enigme deraf. 


Endnu en Hebreiſt Prøve haver en anden Mand lagt for Dagen, 
der dog ſlet ingen Ven ſom Caſtalio og Neander / har været af Sibylla. 
Det er den lerde David Blondel, ſom udi det bekiendte Skrift, hand 
udgav an. 1649. haver med de beſte Beviſer kuldkaſtet det hele Sibyllin⸗ 
ſke Syſteme; ſaa at, i hvad end Beveregius, Bullus, Benthem og flere 
have havt at ſige til dets Forſvar / lader det fig ey faa letteligen, hverken 

heelt eller halot, igien opreiſe. Blondel haver da, ſtrax i ſin forſte Bogs 
3. Capitel pag. 7. bemerket med faa Ord, og ligeſom noget hand var ſik⸗ 
ker paa, at den falſte Sibylla ſigtede, med ſit Navn af Gll D, til det He⸗ 
braiſke mm u. Hvilket hand ſiger, dog ilke at kunde paſſe fig til det i 
Ver ſene foreſtrevet Tal 1697. med mindre man vil ſkrive det med Græ- 
kiſke Bogſtaver, og deraf giore ſaaledes et Barbariſt Ord T,. 
Dette ſamm have andre ſkrevet hannem efter, uden at nævne ham; 
nemlig Du Pin i Bibliutb. des Auteurs Hecleſiaſtiques l. i. og Caſimirus Oudin 
i fin forſte Tuma de Scriptorib. Eecliſc col. ic. Men Blondel havde vigtigere 
Ting i Hovedet, os gav ey agt paa, at hans Barbariſke Ord belob til 
en meget for hoy Sumi Talningen, nemlig til 2427. Hand har og 
allene feet til de ni Bos ſtaver / men ikke taget i agt, at her ſkulde være 
fem Conſonanter og fire Vocaler. Derimod er udi 14 ce ikkun, tu 
Conſonanter og ſyv Vocaler. 8 1 


Det Tredie Forſog paa vores Sibyllæ Enigme, ligeledes i Hebraiſk, 
haver man af en Tydſk Mand i vore Tider, ved Navn Hermann Fride⸗ 
rich Brauns, Provſt og Superintendent til Cloden ved Wittenberg / 
efter den Beretning, ſom derom findes i Ker Nachrichten 
af Aaret 1728. pag. 1275. hvor Titelen anføres ſaaledes: Maus Cerdius 
Ænigmatis Sibyllini, de Nomine Dei & αο,Eᷣαj⁸i xx Teteæovandpw, præmifja de 
Sibyllis & Oraculor um garundem audtoritate brevi diſquiſitiane ab Hlermanno Fri- 
derico Brauns. Her ſiges ikke, at ſamme Skrift er udkommen i Tryk, men 
allene at det beſtaaer af faae Ark og indeholder, foruden hvad Titelen til⸗ 
kiendegiver, adſkillige Curioſa, ſaaſom de bekiendte Malachit Prophe⸗ 
tier om Paverne ꝛc. Denne Mands Tanke, om vores ni Bogſtavers 
Navn ſkal vare / at det haves i anden Moſe Bogs XXIV. Get 

ry 


' 


frak og ni Bogſtavers Ord. 29 
Vers 6. hvor Ell d Falder fig arm rod HErren den barmhierti⸗ 
ge: og naar dette ſkrives med Grakiſte Bogſtaver ſaaledes, 15 
kommer deraf det Tal 1697. Ordene i Unſchuld. Nachrichten ere 
diſſe: Er meinet, daß man wohl keinen andern Nahmen beſſer finden 
könne, der darunter verborgen, als den, womit ſich GOtt dorten 
Exod. XXXIV. 6. dem Moſientdecket, orm mm Herr, Herr barm⸗ 
hertzig / welchen er Griechiſch ſchreibet je i, weil die Æoles der 
”Hebræer + alſo exprimiret, und ſonſt der Nahme Jehovah durch 7222, 
oder Lass, oder auch dureh 1, und bey den Gnoſticis mit I aus⸗ 
geſprochen ſey / und darinnen alle in dem Raͤthſel erforderte Requiſita 

antrift. Jeg tilſtaaer, at udaf diſſe Græfiffe Bogſtaver, 1 Tass Nu, 
udkommer rigtigen det førnævnte Tal; og den Fordeel allene har denne 
Mands Paafund frem for Neandri og Blondelli. Men denne er ogſaa 
den eniſte: Alt det ovrige/ ſom ſkulde paa⸗agtes, holder ingen Prøve, og 
haver gandſtke ikke / ſom dog foregives, de udfodrende Requiſita. Her er 
Bogſtaver, her er Vocaler alt for mange / og Conſonanter for fane, og 
den ſidſte Stavelſe er ikke tre Bogſtaver, men fire. Den gode Mand har 
meent, at mand kunde befale de Grekiſke Bogſtaver, ſmukt at ſtikke fig ef⸗ 
ter de atinſke/og ifore fig deres Natur paa dette Stad. Jog e ſtulde lade 
fig giore til Conſonanter i le, og derimod ſkulde udi z ſamme 2 
være igien Vocal, med Vilkor at paſſere for en enkelt Bogſtav. Hvo 
har nogen Tid hort ſligt? Det Gra kkiſke! kand jo ikke i Ords eller Sta⸗ 
velſers Begyndelſer blive til et Hebreeiſt eller Latinſt Jod. Ich, ”Tax- 
Log, loueg, exe ikke Ord af tvende Stavelſer, men tre; Og Horatius eller 
Ovidius have endogſaa i Latinſke Vers aldrig tænkt paa eller vovet at 
giore lambus til biſy llabum. Saa have og de Grakiſte Chriſtne Poe⸗ 
ter, Nonnus, Apollinarius, og an dre, ikke vidſt anderledes at behandle 
udi deres Vers de Hebraiſke Navne, Inde, laben, Läberg, Igo, La- 
40, loch, end at I maatte ſtedſe være og blive Vocalis. Iss og lo- 
ed ere hos dennem aldrig to Stavelſer, men tre, ex. gr. Des, Goleo 
Hoden dr Ls; (Non m. cap 1.v.183.JTsdator, leads Og Lad, ere in- 
gentid triſyllaba, men allevegne med ſire rigtige Stavelſer udførte, og 
Isdag med tre; Ligeſom og TzxcP er triſyllab. i Ezechielis Tragici Vers: 
AOS Tæxrdp M Aimdyv νννν E Vid. & Terentian. Maurus p. 2394. Der: 
neſt kand og ov aldrig blive til Conſonant, og lige faa lidet til en enkelt 
Vocal. At male den med den ſammendragne Figur s kand hand gierne 

| DD 3 giore; 


38 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 


Men derved blive diſſe tvende Vocaler ikke til een Bogſtav, fordi mand 
fætter voven paa . Sibylla haver ſelv regnet fire Vocaler, og ikkun 
tvende Conſonante ri Navnet, ede, Tec Oð,SH)̃ Diver, rå Sa Dvd 
eur, nemlig „n, o, v, og tvende . J Latinernes Navne Valerius, Varro, 
Vejentini er Ven Conſonant. Men hos Dionyſ. Halic. og Plutarchum 
heder de Over g, ”Ovdpewv, Ovelenrincl, og der ers jo tvende Vocaler. 
Falder det bemeldte Skribentere ind undertiden, at begynde ſlige Navne 
med en Conſonant, da bruge de B, ex. gr. Ba, Bobs. Herr 
Brauns kand derimod ikke, iftæden for ⸗ i lass, fætte enten g eller det 
Holiſfe Digamma, ey heller» allene, ſom i Aavid og Avevrtvos, thi ved 
ſaadanne Middel faaer hand ikke fit fulde Tal. Af maae hand have fine 
470. og det paa begge Steder: Dem nager hand ikke til, uden ved⸗ 
ſom er 70. og v, 400. Og da ſporges, om dette ikke (feer ved tvende 
Bogſtaver? Med eet Ord, hans Hebræiffe Navn, faa ſnarr det ſkrives 
med Grækiſke Characterer, finder man derudi ikke mindre end elleve Bog⸗ 
ſtaver, hvoraf otte ere Vocaler og tre Conſonanter. Altſaa er Sibyllæ 
Nodus Gordius ikke loeſt. Derforuden fager hand mig ikke til at troe, at 
vores Poet, Autor til det Sibyllinſke Enigme, var fan lærd, at hand 
vidſte hvad dyy var, og hvor det ſtodi Bibelen. Hvorvidt hans Kund⸗ 
ſkab i Hebreeiſt har gaget / deraf har hand, iblant andre, givet os en 
Prøver iſin artige Forklaring paa Navnet Kd %, ſom hand Faldet re- 
rexysdppore, nemlig at GUD gav Adam et Nayn af fire Bogſtaver, 
til at betyde de fire Verdens Hiorner og Dele, hand ſkulde regere over; 
efterſom deres Navne begynde af famme Bogſtaver: . 
Allo te, AU ve, MecnufPelæv re, W Aexjov. Ikke ſkal jeg ſige til 
viſſe, om hand dertil er den forſte Auctor; Men om ſaa er, har hand 
dog havt adſkillige Efterfolgere, ſaaſom S. Auguſtinum Talat. IA & 
X in poan. Severianum Gabat de mundi Creations, Pſeudo- Cy- 
prianum de Montibus Sine & Sion, Mich. Glycam, Bedam &c. foruden 
hvad de Barbariſke Etymologiſter i de ſildigere Tider have forbedret 
amme Artighed med. Jeg vil ikke tale om, at vores Sibylliſke Poet 
faa ofte bruger det Ord , ſom et nom. propr. Dei: Thi dette? har 
hand tilfælles med de Tiders ſaavel Kirke⸗Lerere , Irenæo og flere, ſom 
og de Kicettere, Baſilidianis, ja med Magis i deres Beſparelſer, faa 
velſom og nogle af Jodernes Rabbiner ſelv. 


Derneſt 


og ni Bogſtavers Ord. 3¹ 
Dernæft at komme til de Grakiſk? Forklaringer, da har, med 
de forſte / en Frantzos, Jean d Orat, eller Joannes Auratus, giættet 
at Navnet motte vckre OO q THp, helſt det ſamme haves ogſaa i Si- 
byllæ Acroſtichide. Men derimod falder at erindre, at her udkom⸗ 
mer af diſſe tvende Ord ikkun det Tal 1692. og ikke 16907. Hvorfore 
hand gav ſig den Frihed, at forandrei Texten, co, ene, tilcoy dr. 
Men deſlige Frihed, imod hvad ſom leeſes i alle fkrevne og trykte Exem⸗ 
plarier, er ey tilladelig. Alligevel har denne Mening ikke fatteſt paa 
Bifald af andre: ſom mand ogſaa erfarer af den Engellænder Henrici 
Haimmonds Anmarkninger til N. T. ved det Sprog t Petr. 3. v. 19. 
Hvad ellers den Chymicus Jacobus Gohory, og flert, har havt der⸗ 
paa at ſige / gaaer jeg forbi, ſaaſom deels nu ſagt, deels af ringere 
Betydning. 


En Tydſt Philologus, ved Navn Joannes Hartungus, ſom, li⸗ 
geledes i Seculo XVI. giorde fig bekiendt ved een og anden Grekiſk Au- 
torem at udgive, faa og nogle ſine Vriac Lecliones, (der findes indrykte 
i Gruteri Theſauro Critico,) beretter om fig; at da hand havde længe 
ſtuderet van; og plaget fig med oftbemeldte Knigmate, ſpurde hand 
fin forige gode Lærere; den beromte Theologum Joan. Brentium til 
Raads. Brentius gił hannem da tilhaande deri, og oploſede ham Knu⸗ 
den, med det Ord SD, af hvilket det Tal 1711. udkommer. Udi 
ſamme Tal er e intet til Hinder, naar mand vil tillade, at 
det ſidſte Syv⸗Tal, cu, en, kand tydes og conſtrueres paa ſaadan 
Maade; at det tripliceres, ſom henhørende ogſaa til det foregagende 
rel. Kal tesig mol Jeneideg ονο N n, ſcil. % cuv' relg en . Hvilken Con- 
ſtruction Grammatici falde repetitionem a communi. Den fortref⸗ 
felige Joachim Camerarius havde og fundet ſamme Gi tning god og ri⸗ 
melig / og berommet den, (dog uden at nævne Hartungum eller Bren- 
tium,) i ect af fine Breve til Willem Canter; (See Camerar. Hyiſtoll 
p. 531.) Joannes Opſopœus anmerker alligevel derimod, at Gar speg, 
for Oos egos, er ikke ligt til Sibyllæ Dialect. Jeg motte vel ſporge, 
hvorledes hand kommer til at ſige ſaadant? naar der findes udi Sibylle 
Vers mere end ti Steder, ødos bruat for O 5s, og cc for ch, 
m d flere af fanme Slags. Mia ſtaaer dette allene i Veyen, at Or: 
det Pao Hoge er ikke af hoy Betydning nok, efter mit Tykke, faa aL et 

| ' unde 


32 H. G. om Sibylle morke Tale 

kunde tillægges Gud paa dette Sted; helſt efterſom det udi den almin⸗ 
deligſte Brug bemerker de Guds Skabninger paa Himmelen, Solen 
og Morgenſtiernen. Da jeg alligevel overlader dette til andres Daa: 
1 115 Vær ir fore, at det er een af ſmukkeſte Forklaringer, der kun⸗ 


Pierre Moreau, ſom levede ved ſamme Tider, eller kort derefter, 
nemlig ved an. 1570. og 1580. var ligeledes vel erfaren og kyndig i Gra⸗ 
kiſke Skribenteres Læsning, og fandt her ligeledes paa en artig Mening 
nok; naar man ikkuns ey vil vare ſtreng i at prove den. Hannem faldt 
i Tanke det ſelvgiorte Ord ae Ove, der ſtulde være det ſelvſamme, ſom 
aver Pupiſos, inelfabilis. Sandt er det, at dette Ord beqvammer fig 
ſerdelis vel til Guds høne og hellige Navn: Fornemmelig efter Joder⸗ 
nes og fleres. Mening om det Savn mm ſom mand almindelig Falder 
a benC Me (Ey at tale om Orpheo og Hermete Trismegiſto, der ſige 
at Guds Navn er uudſigeligt.) De Tal, ſom Sibylla udfodrer, naar 
man forſtaaer Verſene reent og ligefrem, findes og juſt i aD ee Paa 
Eet ner, nemlig 1696. Hvorfore Iſaacus Voſſius, ſom udi fin 
Tractat de Oraculis Sibyllinie haver ſamtykt og antaget denne Mening 
frem for andre, har fundet en egen Maade, til at hielpe derpaa med 

det Tal, ſom fattedes. Hans Ord ere diſſe: Ego libenter eorum ſequor 
ſententiam, qui de voce a, idem quod de', accipiunt; 
"ut nempe ſeptenarius fiat, more Pythagoricorum & Platonicorum 
addatur Vnitac. Mees enim, ut illi loquuntur, eft negienlinòg, d- 
nec ſcgeuſinog, 0 mornaufovonevos c Vel potius Vnitas addatur, 
ad declarandam Dei unitatem, ita ut numero illo ſignificetur ineffa- 
bilis vnitas, &vsxPøvos Mere. Sic Mercurius Trismegiſtus, & ipſe 
Judæus, cujus verba apud Lactantium, Ib. I. ſie concipiuntur: 
O ds OGesg eg, s Ele ovøndjog & dete, bet yde Q dvd 
Hoc poſterius veriſſimum eſſe exiſtimo.“ Af diſſe Voſſii Ord, ſom 
jeg nu har opleſt, kand da kindes, hvorledes Sal. Dr. Fabricius i ſit 
Biblioth. Er. Vol. XII. pag. 606. haver taget feil, og ikke giver fig Tiid til 
at betragte denne Voſſii Forklaring, i det hand (Fabricius) ſaa ſkriver: 
If aci Voſſii a οο i reddit numerum 1696. itaque & ille, w(quemad- 
modum Leibnitius) probavit lectionem d ref in quinto verſu.“ 
Voſſius har jo ligeſaalidet tankt paa, ſom talt om, at jætte x; ted. i 
eden 


og ni Bogſtavers Ord. iv 88 
ftæden for cv Vent. Hand har vedtaget den gamle Lectionem eva, 
N giore Tallet fyldeſt, lagt Vnitatem Dei dertil, og ſaa bliver 


Jeg for min Deel kand dog ikke finde denne Forklaring faa agtbar 
og værd at bifalde, ſom baade Voſſius, faa og velbemeldte Sal. Dr. 
Fabricius, have holdet den for; nemlig denne ſidſte udi fit Bizhoth. 
Erecæ Vol. I. pag. 200. ja og, for hannem; Jo. Markius i fin Tractat 

de Oraculis føbyll. Diſp. IV. p. 86. Thi naar mand end vilde lade paſſere 
det Tillæg af Måvos eller Es, (endſkiont uden Sibyllæ Forlof, og til 
hendes Concepter, ſaameget jeg Fiænder deraf, forhoyt,) faa falder 
dog meget at ſige paa Ordet Aenne, og dets Bemerkelſe. Ikke 
mener jeg hermed, at det ſavnes i Grakiſte Lexicis, og man ſagledes 
ey er vis om, at nogen anden Autor har brugt det: Thi fligt hindrer 
aldrig det ringeſte i det Grakiſte Sprog, der er af den Art og Egen⸗ 
(fab, at man endogſaa uden for Lexica kand ſelv giore mange Nomina, 
adjectiva, & ſubſtantiva, ex verbis & nominibus receptis derivata, ſom 
kunde paſſere for gyldige, naar man i agt tager Analogiam. Alt fag 
lader jeg avæxPavos gierne være et got Ord. Men at det ſtal betyde 
ineffabilis» det ſamme nemlig ſom ae. der ſiger jeg nen til. Aar; 
ſagen er, at alle Derivata i ſaadan Form af det Ord Soy, bemerke ikke 
paſſive, men active. 4 Ouvos, er den ſom ey taler, ey lader høre fin Roſt, 
ſtum:  Avripuvoc, tvertimod⸗liudende, talende eller ſiungende imod: 
ND, den ſom taler et andet prog: Foros, ſom giver en god Liud, 
ſmukt udtalende: "HådØuvos, ſod⸗eller liflig liudende: e om giver 
en ond eller ubehagelig Liud, ildeliudende: H evos, den ſom ſamtykker: 
aduDuves, ſom giver alleſlags Liud. Og ſaaledes alle de andre af ſamme 
forma. Naar mand derimod vil have paſſiyum ſignificatum ind i noget 
af ſaadanne Ord, mage de ikke umiddelbar componeres af Sen, men 
af dets Verbo Oos, og i ſerdeleshed af præterito paſſivo, nemlig 
componeres med Ooyuxòs, ſaaſom over ον,ͥ g, avarTiD vin Tog, a hig. 
Dette er da min Aarſage, til at forkaſte denne Perri Morelli Gictning 
om AvsxOmvos, U⸗ꝗgtet II. Voſſii og J. A. Fabricii Bifald. Hvilken 
jeg gierne ſkal frafalde, naar nogen underviſer mig bedre. Thi vir⸗ 
keligen kand jeg ikke fatte anderledes, end at avexPuvos mage efter Ana- 
loglen betyde det ſamme / ſom We nullam vocem edit. vis 195 . 

imo 


34 H.G. om Sibyllæ morke Tale 
imod det Ord ee havde fundet paſſet fig i Stavelſer og Tal, 
hvilket Ord, endſkient det ey ſtager i Lexicis, haves dog udi de eeld⸗ 
e Orphei Vers hos de Grakiſke Philoſophos,) fulde jeg gierne have 
taget dette an med ald Approbation. | 


Dien Jeſuit P. Athanaſius Kircherus, udi fin ellevte Bog af 
Mundo Subrerraneo, Se, 2. hvori hand ſtrengeligen antaſter og beſpotter 
Alchymiſterne med deres Lapide philoſophico, haver ogſaa bragt ſit 
Opfund for Dagen, til at oploſe det Sibyllinſke Enigma. Hand 
ſiger, at det ſkal hede O Ae OGesgs. Men det ſiunes, at hand her 
haver drommet for fig, Og denne Forklaring er ſlettere og urigti⸗ 
ger, end alle de man endnu haver feet. Udi A gone er den anden 
Stavelſe 3. Bogſtaver, og ſkulde kuns være 2. Og Tallene. blive af 
alle 3. Ord ikkun 1674. Ja det kand ſees af hans Diſcours derover, 
ſom jeg holder uværdig at ſpilde Tiden med, at hand ikke har begre⸗ 
bet den Grakiſke Text ret, (ſom det og er bekiendt , at hand ſom bil 
dede Folk ind om fin Lærdom i mange rare Sprog, var kun maade⸗ 
lig kyndig i det Grakiſte,) men hand har holdet fig blot til den La⸗ 
tinſke Verſion af Sibylla, den hand dog har fordreyet efter fin 
En anden i Philologia og Critica meget færdere Jeſuit, og af 
vore Tiders berømmelige Man d, men for ligeſaa mange urimelige 
ja afſtyelige, ſom gode Paafund bekiendt, nemlig P. Joannes Har- 
douin, haver iblant mange andre fine Paradoxa, ikke ladet fattes pag 
eet beſynderligt ogſaa at udſtudere, til dette omtalte Enigma. Ja 
hand haver, til at beſtyrke den af fine kiereſte Idratte, ſom var at 
giore et ſtort Antal af baade gamle og nye Skribentere til Atheiſter 
og Materialiſter, ligeledes af dette Stykke, eller de nu oplæfte Vers, 
vildet gotgiore, at Auctor til diſſe Sibyllina var en formelig Atheiſt. 
Derom handler hand i fin Chronodogia Let. Teffam. Pvor hand ligeſom 
faſtſetter, at bemeldte Auctor indfører, under Sibyllæ Navn, Athei⸗ 
ſternes Gud at tale om fig, ænigmatice og per proſopopœiam, i ſaa⸗ 
dan Meening: ' Jeg er det almindelige Vaſen, ſom mand feer over; 
alt, og er iflædet Himmelen, Jorden, Havet og Luften; ſom er at 
ſige, Jig er den hele ſiunlige Natur. Jeg ſkal forderve Jorden 

. ö med 


og ni Bogſtavers Ord. 35 
med en Flods Overſkylning, og derefter ſkal jeg giore min Kledning 
'til rette igien.“ I dette ſidſte, nemlig Keſarciam Veſtimentum, ligger 
da Ordet, ſom den Sibyllinſke Auctor, efter Harduini Mening, vil 
have. Og dette ſkal hede MA AAPAN, af 1» Veſtimentum, eller 
med n paragogico n (ligeſom i Hakeldama) og g, à fdr, ſar- 
cio, concinno. Thi mand mage marke, at Harduinus kommer juſt 
paa at tale om vores Enigme, ved Leylighed af en Obſervation, 
hand mener at have giort, at deſlige Sphinges og merke Talers Op⸗ 
findere brugte undertiden ſelvgiorte og af adſkillige Tungemaal ſam⸗ 
menſatte Ord, ſom dette Mage, der er af Hebreiſt og Grakiſt 
tillige. Rigtig nok udkommer af ſamme galne Ord det af Sibylla 
udfodrede Tal 1697. Og hand tor end tilſidſt fodre alle og enhver 
ud, at der med ingen Algebra ſkal paafindes noget begvemmere Ord 
til denne Steed. Nec vero ulla poſſit Algebra aliam vocem extun- 
dere, quæ ſit huic loco opportuna, habeatqve has dotes, er hans 
Ord. Hand kroer og, at Auctor til dette Enigma har været en lige; 
ſaa ugudelig Kictter, ſom (efter Harduini Tanker, ) den Engellen⸗ 
der Thomas Burnet, i at ſtatuere det Syndfloden var paakommen 
af blot e og efter Verdens Beſkaffenhed paa den Tiid u⸗om⸗ 

geengelige Aarſager. Sl. Dr. Fabricius, i Hiblioth. Græc. Vol. XII. me- 
ner / at Harduinus har optenkt dette, til at gickke Folk, og at mo- 
quere fig over fine Lœeſere. Jeg lader dette være udommet; efterdi 
jeg desforuden er forſikret om, at man ſkal finde udi denne vel me⸗ 
get lærde; men derhos fra Retſindigheds Ven meget vildfarende 
Mands Skrifter, andre langt underligere Meninger, dem hand dog 
har troet af Hiertet. 5 


Flere af dette ſlags Udtydninger, end diſſe, ere mig hidindtil ey 
bekiendte, foruden de Chymiſke, hvorom i det efterfolgende Capitel 
ſkal tales. Og mage jeg da vel ogſaa tilſidſt melde om det, ſom 
mig ſelv er faldet ind om Tingen: Saaſom jeg ligeledes. har havt 
den Svighed, (da fornemme og lærde Mænds Exempler ere faa for: 
foriſke /) at ſpilde nogle Timers Tiid og Eftertanke paa dette Enig- 
me. Mig kom endeligen i Sinde, at ſmidde et Ord dertil; ſom jeg 
nu vil overlade til andres Prove og Omdomme. Dette Ord heder 
LOA TON, ſom udgior net åt syes 1697. Er og e 

2 re 


36 H. G. om Sibyllæ morke Tale 


fire Stavelſer, fem Conſonanter og fire Vocaler, ligeſom Sibylla vil 
have det. Beregningen er denne: 


%%% „᷑- Ü . ÅEN 
200. 70. 500. 1. 3. 800. 3. 70. 50. 


Og Ordet betyder det ſtore Vaſen/ eller det Navn ( G, eller zs Gela) 
ſom leder og fører til Viisdom, eller, ſom lerer og underviſer, dra⸗ 
ger og veyleder de Viſe. Det er og efter ſamme Form og Ord Re⸗ 
gel; om cri dor /g, eus, M %hs, döner ere, Or. &c. 
Skulde det og ikke være beqvemt nok, hvis GUD (i Sibyllæ Tanke, 
og efter hendes Poetiſte Fiction,) kunde have ſagt til Noah: Jeg er 
den, ſom er og ſom var, en HErre over Himmelen og Jor⸗ 
den; Og jeg er det Dæfen (det Navn,) ſom fører til Vis dom, 
ſom leder og under viſer de Viſe; Saa at naar du kiender mig 
ret / ſkalt du vorde deelagtig i den Guddommelige Vüsdom? 
Tos d rig iu, 8% cg Hin mag ole wins. Dette er jo og ſamme 
Navn og Titel, ſom tillægges GUD i Vüsdommens Bogs 7. Ca⸗ 
pitel, 15. Vers: Aurds x rig Te lag 66e 86, K r αοοοανν dogg 
Hand er den / ſom fører paa Vüsdoms Vey, og regerer de 
Wife. Vel kunde mand reyſe mig en liden Grammaticalſk Striid 
over tvende, men dog gandſke ſmage Ting. Den forſte, at mit 
Ord er neutrum, og burde vel være et maſculinum. Men hertil 
har jeg alt ſvaret, at jeg forſtaaer Ens ſupremum, vel Nomen Dei, 
(7s Gn eller Geh.) Og hvad Stad haver Genus grammaticum i 
Nominibus Divinis? Ere ikke rom, rå G dvrøv, Numen, Ive Dic 
lie, neutra? Qudevos O & Heloy, & dt sci TÅPES IV, BUD er 
ikke langt borte fra nogen, men hand er alle lige nærværende: 
ſige de gamle Philoſophi. Det andet er endnu meget ringere af Be⸗ 
tydning, nemlig at, naar man ſtaver Ordet SV, maa der tas 
ges tre Bogſtaver til den forſte Stavelſe, og eet til den anden; Thi 
ſaaledes lærer mand Børn i Skolerne, for at give agt paa Sammen: 
ſettelſen af flere Ord til eet. Men jeg ſporger, hvor flager denne 
Regel ſkreven? Og hvi vil mand forbinde gamle Folk, ſom Sibylla 
og mig, til dette Borne⸗Verk? Mage mand ikke ſtave bemeldte Ord 
paa lige Maade, ſom chi og cgi; Vores Auctor, der har ſkre⸗ 
vet 


summa 1697. 


og ni Bogſtavers Ord. 37 
vet de Sibyllinſke Vers, dem vi have, (enten hand er een eller flere,) 
regnede aldrig flige Ting faa noye. Hand har givet fig en overmaa⸗ 
dig Frihed, endogſaa i det, ſom var ulige mere magtpaaliggende. 
Stavelſer i Vers at giore korte eller lange, imod Proſodiens Regler 
og Sprogets Egenſkab, er ham ikke uſcdvanligt. Et Adjectivum 
Maſculinum foyet til et Subſtantivum fœmininum finder mand i hans 
Tredie Bog / hvor der ſtaaer renxdes g. Hans vd iger, i ſtæden for 
ande, i den forſte Bog, giver og tilkiende, at hand, foruden fit Gra⸗ 
kiſk, har forſtaaet noget Latin; Ey at tale om flere hans Elegantzer. 
Hyvortil jeg dog ikke vil vegne een, ſom Blondel beſkylder ham for, at 
Keyſer Antoninus bliver Faldet verge rarog Phe, (ib. 2.) der ſkulde hede 
det ſamme / ſom ens oraros, eller éuceBésæros. Thi derudi, naar man 
ret overveyer Meningen af bemeldte Stad, ſkal det befindes, at 
Blondel har giort ham for nor. Der falder ellers nok andet for her 
og der; faa at mand ikke har ſtor Aarſage til at vredes over Joſeph 
Scaliger, for hans haarde Cenſur over diſſe Vers, der liuder ikke be⸗ 
dre end ſaaledes: In ſterquilinio verſari mihi videor, quotiescun- 
que ad ea legenda me confero. Sluttelig, den ſom ikke vil noyes 

med mit zopxywysv, hand kand lade det blive, og forſoge at finde no: 
get bedre Ord, om faa behager. Jeg for min Part agter at ſkaane 
min Tiid, og ikke mere giore noget Forſog derpaa. 


Da vi nu have hort faa mange Forklaringer over dette Enig⸗ 
me med Bogſtaver og Tal, og hvormegen Umage ſtuderende Folk 
have giort ſig for at treffe dets Oplosning; Saa motte man vel 
ſperge, hvorfra haver man dette flags Kunſtverk? og naar eller 
hvor er dette opkommet, at ſoge Myſteria udaf Tal, ſom ved Bogſta⸗ 
ver betydes i Ord og Navne? Det horer dog til den almindelige Viden⸗ 
ſkabernes Hiſtorie, at vide ſaa vel de fletteſte, ſom de beſte Kunſters Op⸗ 
rindelſe og Fremgang og ikke faa loſeligen at domme og ſnakke derom 
hen i Veiret, efter Gictainger og Formodninger, men, ſaavidt 
mueligt er / nogenledes grundigen. Der ere de iblant lævde Folk, ſom 
derivere det fra Jodernes Cabbala litterali; hvor der og ſpilledes 
med Tal i Bogſtaver og Navne. Nogle regne det til Pykhagorcer⸗ 
nes Lærdom om Tallene, hvilfen Lærdom de Alexandrinſke Joder i 
Egypten havde vedtaget, da e i den Grakiſke Philoſophie, 


og / 


38 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 
og, ſom menes, indbragte meget deraf i deres Cabbala. Fra Joder⸗ 
ne ſtulde da ſligt være kommen til de Chriſtne, ved de mange Joder 
af Alexandrien, der bleve omvendte i det forſte Chriſti Hundred⸗ 
Aar, og (fulde ſaaledes bragt dette med fig ind i Chriſtendommen. 
Jeg troer ikke, at det haver ſig ſaaledes. Endnu har ingen beviiſt 
os, mig videndes, at Jodernes Cabbala litteralis & numeralis, ſom 
hos dennem heder Gematria, er faa gammel: Og hvad Pythagoræ 
og Platonis, eller deres Efterfolgeres Lærdom om Tal og Navne 
angaaer, da var den ingenlunde af ſamme Art eller Slags / ſom det 
vi nu tale om. Den var fuld af Daarligheder og Overtroe, men 
paa en anden Maade: Hos ingen Pythagoræer eller Platoniſt Phi- 
loſophum, være fig hvem det vil, ſkal man finde, at de have beregnet 
Bogſtaver i Ord efter deres Tal⸗Betydning. Ey heller gior Philo 
Judæus ſaadant; ihvormeget hand ellers alegoriſerer af Navne og 
deres Bogſtaver, og ihvor flittigen hand bemoyer fig med Tal, ef⸗ 
ter Pythagorceiſke Viis, og paaagter deres Myſtiſke Bemerkninger. 
Men af den faa kaldede Gematria treffer man i hans Skrifter ikke 
mindſte Spor. Vil man foreholde mig den ærværdige Bog Zohar, 
ſom R. Simeon ben Jochai ſfal have ſtfrevet i Begyndelſen af det ans 
det Hundred⸗Aar efter Chriſtum, da maae forſt udgieres, om den⸗ 
ne Bog kand med Rete høre til faa hoy en Alder, eller om den ey 
ſnarere er nogle Hundrede Aar yngere; eller i det mindſte, (efter 
de lerdeſte Folks Mening,) det meeſte deraf ingenlunde ſkrevet af 
R. Simeon, men i langt ſildigere Tider ind flikket: hvorom kand la⸗ 
ſes i Jo. Chriſtoph. Wolfii Biblioth. Hebr. Tom. I. pag. 1134. ad 1144. 
Derneſt, naar end bemeldte Rabbi var Auctor til det deri indflikke⸗ 
de Toy af Cabbala numerali & litterali, gager dog hans Alder ikke 
hoyere, end at hand bliver lige gammel med vores Sibyllinſke Poet, 
ſom er i Keyſer Hadriani Tiid. Derimod ere de nu omhandlende 
Hnigmata af Bogſtaver og Tal meget ældere hos andre Folk, i ſer 
hos Grakerne. Thi, Fort ſagt, det er et Grakiſt Pedanterie, til⸗ 
lige med adſkilligt andet deſlige. De ældgamle Grakiſke Poeter , og 
ſiden langere ned i Tiden de Grekiſke Skolemeſtere eller Gramma- 
tici til Alexandrien og andenſteds, ere faldne paa meget fligt Giek⸗ 
ke⸗Toy, til at fornoye fig i deres Seiſkaber, og at prale med deres 
Skarpſindighed. Pindarus den ſtore Poet fornoyede ſig i 
met 


| og ni Bogſtavers Oord. 30 
med at giore en gandſke lang Ode, hvori ikke fandtes nogen eniſte 
ganz den Bogſtav S. Og om ſaadanne flere Exempler kand man 
lœſe hos Athenæum ib. X. cap. 16. 20, og 21. Anagrammata har man 
ogſaa vildet gisre til en Jodiſk Kunſt; i det mindſte ſaadan Omſckt. 
telſe af Bogſtaver, ſom Julius Cæſar og Auguſtus betiente ſig af i 
deres hemmelige Skrivelſer; og ſom Rabbinerne, endogſaa for S. Hie- 
ronymi Tiid, har fingeret i jeremiæ XXV, v. 26. Men hvor u⸗ 
grundet, eller uſikker, denne Forklaring er, have andre nokſom vlüſt: 
(See Poli Synop/? & Commentaire du P. Calmet, ad h. J.) Det ſamme 
er og at ſige om den anden Sted hos ſamme Prophete, Jerem. 
LI, v. I. og hvor ſtulde Guds Aand binde fig til Jødernes Zvrisorgov 
eller Athbaſch? Jeg holder ſaaledis Jac. Cappelli Anmerkning ad 
Jerem. LI, I. for allerretteſt, i hans Ohr vatt. in Lud. & Jac. Cap- 
pellor. O. p. 27. og at den eniſte Bogſtave Kunſt, ſom haves i Br 
belen, ere Acroſticha, ex. gr. i de Alphabetiſke Palmer. Derimod 
har man Efterretning, at Anagrammata vare allerede i Moden hes 
Græferne i Ptolemæi Philadelphi Tiid, da den bekicndte Poet Ly- 
cophron excellerede deri, og giorde diſſe paa Kongens og Dronnin⸗ 
jens Navne, Ie deHνẽõ], d AtDανο , ”"Agcivon > ey Hgag, ſom Tzetzes 
orteller in Scholiis ad Alerandram. Saadan er da ogſaa Oprindelſen 
af den Kunſt med Tal udaf Ords og Navnes Bogſtaver, og deraf 
at fingere Myſteria. Man veed, at de Grakiſke Skolemeſteres For⸗ 
retning beſtod fornemmelig i at forklare Homerum og andre Aucto- 
res claſſicos for deres Diſcipler. Her ſtrebte de nu at bringe idelig 
noget nyt og i deres Tanke dybſindigt frem, og paafunde ofte ſli⸗ 
. i Homero, ſom hand aldrig havde tankt vaa. 
Apion, den Navnkundige Grammaticus, hand ſom Keyſer Tibe- 
rius giorde den Wre at kalde ham Cymbalum mundi, udfandt, at 
Homerus havde med den allerforſte Stavelſe i ſin forſte Bog givet 
tilkicende, hvor mange Bøger hans gandſke Verk, Ilias og Odyilea, 
ſkulde beſtaae af. Thi ui dh betyder 48. Hvilket Seneca med 
ald Rette beleer, i hans 88. Epiſtel; Men viſer os og tillige, hvor 
ledes Apion troede, at bemeeldte Kunſt med Tal i Bogſtaver var 
endogſaa fra Homeri Tider af. Euſtathius fortæller os om flere af 
diſſe Folkes unyttige og lotterlige Paafund, i hans Forklaring til den 


ſtoſte Bog af lliade. Som og ligeledes Plutarchus 2. Convival. 


40 H. G. om Sibyllæ morke Tale 


IX. a3. Men intet er dog af dennem faa latterligt paafundet / ſom 
hvad man af ſamme Slags treffer hos de forſte Chriſtne, ſaavel 
Kirke⸗Fedre, ſom Kiættere; ſiden diſſe ſinge fat derpaa, og anvend⸗ 
te det til deres myſtiſke Forklaringer. Deraf har man en Prove i 
den falſte Barnabæ Epiſtel, om Abrahams 318. Svenne; hvilket Tal 
ſkrives i Grakiſt med Tru. Nemlig T ſkal betyde Chriſti Kaars, 
for dets Figurs ſkyld, (TAV num savedv, vel conſummatio fertur, 
ſtaaer der i et gammelt Vers, ſom Montfaucon haver i Palæogr. Er. 
pag. 221.) og IH er den forſte Stavelſe af ILO TE. Alligevel har det 
ſamme været meget afholdet og hoytagtet af Tertulliano, Clemen- 
te Alexandrino, Auguſtino, Ambroſio, Prudentio &c. Skulde nu 
denne Skribent, eller andre paa de Tider, have lerdt ſaadant af Joder⸗ 
ne? Ney; ligeſaa lidet, ſom S. Auguſtinus, der bemerker at i Nav⸗ 
net Adam, ſkrevet med Grakiſke Bogſtaver, indeholdes det Tal 46.7 
ſom hand derpaa forklarer om Chriſto, den nye Adam, og bringer 
dette an ved den Text Joh. 2. hvor Joderne ſige: Denne Tempel 
har været bygt paa i 46. Aar. Skulde der end fiudes noget Be⸗ 
vits eller Spor til, at Jøderne havde havt ſaadant i Brug ligeſaa tili⸗ 
gen, og fra faa gammel Tiid, ſom det findes hos Gra kerne / da vilde jeg 
ſnart ſige, at de havde begge lærde det af Egypterne. Diſſe brugte i 
deres hemmelige Skrift, eller Hieroglyphicis, Tal (forſtaae Talle⸗ 
nes Figurer) til at bemerke andre Ting; Saa brugte de og andre 
Tings Figurer til at bemerke Tal. Naar de ſkreve 1095. da bemar⸗ 
kede det Stiltiendhed; og hvorfor? fordi dette var Dagenes Tal i 
tre Aar, og det Barn, ſom endnu ikke talede, naar det var tre Aar 
gammelt, var ſom den der havde Tunge, og ikke brugte den. (Saa⸗ 
ledes Horapollo 1b. J. H 29.) Naar de malede en Stirne, betydde den 
et Fem⸗Tal; og det fordi de fornemmeſte Sticerner, hvis Lob de 
ftædfe paaagtede, vare fem, nemlig Planeterne, ſom ogſaa mange 
Græfiffe og Latinſte Auctores regne kun for fem; (Thi Solen og 
Maanen, ſaaſom meget ſtorre Lius, kaldte de ikke Sticrner.) Og 
andet mere deſliae. Grarkerne / ſom bleve Borgere i Egypten, og 
antoge meget af Folkets Skikke, have ſiden rafineret derpaa med 
Tal af Navnes Bogſtaver. Floden Nilus blev dyrket ſom en Gud, 
og betydede Solen: J dens Græfiffe Navn Nenos er juſt det Tal 
365. ſom er Dagene i Sole⸗Aaret: hvilket anmarkes i Helo ori 
i 7140. 


og ni Bogſtavers ord. 41 

Ærbiop. lib. . Den Afgud Mithras var ogſaa Solen; og naar hans 
Mavn ſkreves ſaaledes, M. g, komme ogſaa de 365. herud. Martia- 
nus Capella har været en egen Meſter, og heel erfaren i dige My- 
fteriis; Thi hvor mange Guders Navne har hand ikke oploeſt Talle⸗ 
ne af? (vid. 4b. I. pag. ls. lib. 2. P. 25. & p. 43. lib. 7. p. 236. dre) Gro- 
tius har ogſaa (i fine Anmerkninger ved Apocalypſ. XIII.) beraabet 
fig paa Servium; Men dette er en Feyl af Hukommelſe hos denne 
ſtore Mand; Thi vel ſiger Servius, at man havde hemmelige Nav⸗ 
ne til Guderne, af viſſe Aarſager, foruden de bekicndte; Men ikke 
ſiger hand, at de vare giorte paa omtalte Maade, nemlig af Nav⸗ 
ne⸗eller Bogſtave⸗Tal. De Kiættere, ſom man kaldte Baſilidianer, 
have grovt nok imiteret dette Hedenſtab, ey allene med deres 
"ABeocrdé der indeholder ſamme Tal 65. ſom Me. garg og Neldes; men 
endogſaa med at foregive; det Chriſtus har Faldet fig K og a. i Hen⸗ 
ſeende til Duen, der kom ned over hannem i hans Daab; fordi udi 
Ordet wege (en Due,) indeholdes 80 r. ligeſom i A og a. Dette 
beretter Irenæus om de tvende Kiættere Marco og Colarbaſo, og ef⸗ 
ter hannem Tertullianus og Epiphanius. De ſamme have og været 
Opfindere af det Tal 888. i Savnet OZ. Hvilket Paafund er 
hoytideligen bleven antaget af den Sibyllinſke Poet, og er, naſt ef⸗ 
ter vores ni Bogſtavers Enigme, den anden Prøve af hans Tal og 
Bogſtave Spil. Hans eget Paafund kand det ikke være, ſaaſom 
Irenæus tilſfriver det forbemeldte Kicttere. Ja fra hvem det end 
er, bliver det et elendigt Borne⸗ og Spille⸗Verk, i hvor artigt nogle 
have fundet det at ligeſom Antichriſtens Navn i Aabenbaringen be⸗ 
ftaner af et tredobbelt Sex, 666. faa haves i Chriſti Navn et høne; 
re tredobbelt Tal, 888. Men om forbemeldte Kiqttere, eller den 
Sibyllinſke Auctor, hermed have henſeet til Aabenbaringens Bog / 
ſkal jeg ikke ſige for viſt. Hvilket dog vel er troligt, og at de ingen⸗ 
kunde Abe havt den Allegorie i Tanke, ſom Beda in Lucæ cap. 2. har op⸗ 
digtet, men ſnarere have vildet betyde; at Chriſtus ſkulde overvin⸗ 
de og vorde Meſter af Antichriſten, formedelſt det ſtorre Tal i Nav⸗ 
net lug. Thi dette er en fuldkommen Efterabning af de Grakiſke 
Skolemeſteres Klygtighed, og deres lappiſke Overtroe. Nemlig 
ſaaledes have diſſe forklaret Aarſagen, hvorfor Hector blev Meſter 
af Patroclo, og fældede ham, r Hector blev igien 5 5 

SØDE un⸗ 


42 H. G. om Sibyllæ morke Tale 

vunden af Achille. Af Navnet Tlarpendos udkommer ikkun det Tal 
871. Exjop er ulige ſtœrkere, og gior 1225. Achilles har endnu 
ſtere Tal i fit Navn A Nebs, nemlig 1276. Dette Glakke⸗Toy var 
alt en gandſke befiændt Ting i den Latinſke Grammatici Lerentiani 
Mauri Tiid, (der har levet i det tredie Seculo,) og hans Vers liude 
derom ſaaledes (pag. 2389. edit. Putſeb.) 


Hinc & numeri non ſimiles habere ſummas: 
Et nomina tradunt ita litteris peracta, 

Hæc ut numeris pluribus, illa fint minutis; 
Quandoque ſubibunt dubiæ pericula pugnæ, 
Major numerus qua ſteterit, favere palmam, 
Præſagia lethi minima patere ſumma. | 
Sic Patroclon olim Hectorea manu periſſe, 
Sic Hectora tradunt cecidiſſe mox Achilli.“ 


Hvad Under da, at deſlige Overtroe holdte ved, og havde Gænge i 
de ſildigere Tider, da Lerdommen ſtedſe formindſtedes? og at man 
finder deraf hos de Byzantinſte Skribentere: Saaſom naar Nicetas 
Choniates ffrivir, (i fin 7de Bog) at Kayser Manuel regerede 138. 
Aar; fom var betegnet vid de tu ſidſte Bogſtaver i hans Navn H.A: 
Jeg forbigager de Exempler, ſom Fabricius har anmerket i Biblioth. 
Græc. Tom. I. pag. 209. Spaadommes, Oraklers og Drommes For⸗ 
tolkere toge og derfra endeel af deres Regler: Saadanne forekommer 
hos Artemidorum, i hans 2. Bogs 75. Capitel, 3. Bogs 34. Cap., 
4. Bogs 25. og 26. Capitler , for Exempel: Naar een ſtod i Tvivl, 
om hand ſkulde reyſe eller blive hiemme, og hand drommede imid⸗ 
lertid om den Bogſtav e, motte hand ikke reyſe; Thi med e ſparer 
det imperativum uh (bliv tilbage/) efterſom det Tal 100. er i dem 
begge. Bar hand i Tvivl, om hand (fulde reyſe til Lands eller til 
Soes, og ſamme Bogftav e kom ham for, motte hand vælge det 
forſte; thi her betydedes da ves, (til Fods,) ſom ogſaa gier 100. 


Bar det en Rovere eller Ugiernings⸗Mand, der dromde om bene 


te Bogſtav, motte hand være vis paa at vorde greben; Thi her 
tiente ham til Forklaring Ordet , hvori ligeledes er loo. og 
ſom er Bolter og Stock om Benene. Saabanne falder man i 

id : Gre⸗ 


og ni Bogſtavers Ord. 43 
Grqkiſt lee , d. e. Ord af lige Tal; nemlig hvoraf Bogſtaver⸗ 
nes Tal⸗Bemarkelſe udgior den ſamme Sum; ſaaledes ſom i word 
og dow w/, og ſom i flire Exempler af Gematria, hos Buxtorf. in 
Lexico Rabbin. p. 4406. ſeq. hos Petrum Galatinum in Arcanis Cathol. Verit. 
hos Hackſpan. de Cabbala Judaica, Petr. Poſſin. Spicileg. Evang. &. 73. 
og mange andre. Men hos Grakerne bliver det vel, ſom jeg ſagde, 
en lang Tiid eldre. Alexander Polyhiſtor levede i Sullæ Tiid; Af 
hannem har Syncellus i fin Kronike indført et Stykke af Chaldeer⸗ 
nes Fabeler, hvor der tales om den Qvinde Omorca, hvis Navn 
betyder det ſamme i Tallene, ſom Grakernes Le (Maanen,) 
nemlig af ”Ondera udfommer det ſamme Tal 301. J Antholugia Epigr. 
lib. e. har man kt Satyriſk Vers paa een ſom hedde Damagoras, hvor 
Poeten har udfundet, at af Navnet udkommer det ſamme Tal, 
ſom af vue (Peſtilentz,) nemlig 420. ergo er Damagoras en Peſti⸗ 
lentz, ja faa meget værre endda, tom hans Navn er langere, og 
af flere Bogſtaver, end eus. (See herom Mureti Variar Lecbt. lil. 
74. c. 15 Hos Cedrenum lœſes, at Kœyſer Bafiliſci Navn haver det 
ſamme Tal ſom Eunpneuss (Ildebrand,) nemlig 743. ergo ffulde 
hand blive en Ulykke for Regieringen, og den ſtore Adebrand i 
Conſtantinopel ſkulde paakomme i hans Tiid, ſom ſkeede an. Chr. 
475. Gaavidt kunde da dette flags Daarlighed og Urimelighed 
Sae 2 Efterat Grammatici, de førfte Opfindere til ſligt, (ſom ſiden 
lev brugt, nu til Satixer og Skandſkrifter, nu til Wre⸗Digter og 
Hyklerier, nu til den ſkendigſte Overtroe,) havde i Begyndelſen 
prøvet det med enkelte Ord i deres Homero: Indtil der bleve ſaa⸗ 
danne Daarer og Tids⸗Forſvendere iblant dem, der forſogte det med 
mange Vers tillige. At vilde giore det med et par Ord engang til 
Tüidsfordriv, kunde man endelig holde dem til gode, der intet bedre 
vidſte at ſkaffe ſig at beſtille. Men at blade den gandſte Homerum 
igiennem, for at udſoge hele Vers, hvis Tal i Bogſtaverne juſt kom⸗ 
me lige ud og til ſamme Facit med hverandre, ſligt horer ikke til 
Menniſker, der ere ved fuld Fornuft, men fortiener at ſettes i Daare⸗ 
Kiſten. Gellius fortæller; at hand haver havt en Bog i Hænder, 
hvor ſaadanne Vers vare optegnede: Og i de lerde Mends Anmark⸗ 
ninger ved denne Artikel i Gellio (%. 74. c. c) læfer man Prover af 
deſlige hele Vers, der ere fundne i me Manufcripter, Der⸗ 
2 paa 


44 H. G. om Sibyllæ morke Tale 

paa har og andre Grillenfengere af Poeter foretaget fig, at pine 
deres Hierner med at 7555 hele Epigrammata, paa ſamme Vis: 
Hvoriblant var een ved Navn Leonidas, hvis Vers haves i Aub. 
lagis Epigrammatum Græcorum lib. . Og hannem har det i faa Maade 
ikke koſtet lidet, at efterlade fig et Minde af en ſtor Kunſt⸗Fantaſt 
og fuldkommen Gick. Huetins er den, ſom har tilgavns opdaget 
og bekicendtgiort denne Leonidæ Artigheder; og det er 8 at 
man ikke forglemmer bemaldte lærde Biſkops Fortieneſte herudi, 
helſt hand ſelv ſaaofte erindrer derom, ligeſom det motte være een 
af hans Fiærefte Paafindninger; Nemlig ey allene i fine Nozis til 
Anthologiam, pag. 40. (hvilke Grævius lød trykke, bag ved den ſierde 
Edition af Huetii Latinſte Vers, til Utrecht 1700. in 12.) Men end 


2 


og ſiden in Huetianis $. 101. og endelig i fit Levnets Beſkrivelſe, eller 
Commentario de rebus ſuis lib. 3. pag. 146. 5 ö ) 


Den ſkikkeligſte, og, i mine Tanker, uſkyldigſte Brug af den 
nu omtalte Kunſt med Tal i Bogſtaver, var den, ſom de gamle Bi⸗ 
ſkoper, i det femte Seculo, ſom man mener, indførte, og brugte, 
til at forekomme S ig og Forfalſtning, i deres Breve, ſom de 
kaldte Literas Formatas. Forſt ſkreve de oven i Brevne fire ſtore 
Bogſtaver, ſom vare Begyndelſe⸗Bogſtaverne af de Ord, klar, 
Ties, Ahe Ilvethe, og i Enden af Brevet, enten det hele Ord AMHN, 
eller i dets ſtad det Hebræiffe o og det Grakiſte 6, ſaaledes 90. 
Diſſe ſamtlige Bogſtaver, motte findes i alle ſlige Breve, og ud⸗ 
giere det Tal, naar man regnede dem tilſammen, 660. Nemlig 
TI 80. T 400. A I. 1180. 90 99. (AMHN er ligeledes 99.) Summa 
660. Derforuden ſkrey man inden i Brevet fem andre Bogſtaver, 
ſom vedkommende Leſere ogſaa motte beregne: Diſſe vare 1.) Af 
dens Napn, der ſtrer Brevet, den forſte Bogſtav, 2.) Af dens 
Navn, ſom Brevet var til, den anden Bogſtav; 3. Af dens, ſom 
det handlede om og angik, den tredie Bogſtav; 4.) Af Stadets 
Navyn, hvor det blev ſkrevet, den ſierde Bogſtav; 5.) Indictions- 
Tallet, ſom var Brevets Datum. Til allerſidſt fatte man underti⸗ 
den Nogelen, nemlig med diſſe Ord: Continer hoc epiſtols ſummam numeri 
Og ſaaledes meente mand, at den ſom regnede alle diſſe Bogſtaver 
tilſammen, da man fornemmeligen havde at agte paa de fem me 

| eller 


og ni Bogſtavers Ord. 45 


eller mobiles, kunde ſtrax fee, om Brevet var rigtigt. Men hvo 
feer ikke / at der horde liden Kunſt til for en Bedragere, at giore dets 
te efter? Til nærmere Opliusning, finder man Prøver af deſlige Bre⸗ 
ve i Sirmondi Noris ad Sidonii Apollinaris ib. VI. epiſt. c. ja flere end 
nu hos Ferrarium de antiquo Ecclef.epiftolar. genere lib. I. c. g. ſom / end⸗ 
ſkiont hand er vidtloftiger, giver dog ikke faa god Forklaring derom, 
form Sirmondus. Og er ret ærgerligt; at Philippus Priorius udi fin 
Tractat de Literis Canonicis, da hand har taget alt hvad hand haver, 
om dette Kunſt⸗Verk in litteris formatis, af bemeldte Sirmondi Notis, 
hand dog ikke eengang nævner ham, og dermed vil ſkiule fit pla- 
gium. Ellers finder man og herom hos Baronium Aunall. Tomo V. 
Du Cange in Cloſſur. Jac, Goar. in fine Euchologii Gr. pag. 935. og i Tho- 
mæ Brunonis Judicio de Cancwibus & Conſbitutt. Apoſtol. H. 34. 


At vilde nu ogſaa didhen fore, efter den almindelige Vis, og 
faa mange Exempler, den Stæd i Aabenbaringens Bog, Cap. XIII. 
v. 17. 15. hvor der tales om Diurets Navn og dets Tal, holder jeg at 
være alt for driſtigt, ja, hvis det ikke var faa mange gode og lærde 
Mænd for nær talt, formaſteligt. Der ſtaaer jo ikke, at det er Bog⸗ 
ſtaverne i Diurets Navn mand ſkal beregne efter deres Tal⸗Betyd⸗ 
ning, eller at Tallene, de 666, ſkulle ſoges i Bogſtaverne af Diu⸗ 
rets Navn. Man beregne Diurets Tal; Thi det er et Menni⸗ 
ſkes Tal; og dets Tal er 666. Diſſe ere allene Ordene. Jeg be⸗ 
fiender / at denne Sted er overmaade mørk og vanſkelig, ſaavel ſom 
mange flere i bemeldte Bog. Men ſkal det komme an paa, at finde 
et Ord eller Navn, hvis Bogſtaver udbringe det Tal 666. da bliver 
dette langt fra ikke vanſkeligt. Sligt har mand nokſom erfaret, da 
en ſaadan Mængde af Fortolkere, de middelmaadige med de beſte, i 
alle Seculis, og i alle Parter af Chriſtendommen, have bragt os et 
anſeeligt Antal af Ord tilveye ; og paa een og den ſamme Viis lige⸗ 
ſom grebet i Luften. Men hvad ſiger den hellige. Skribent: ge 
cela SS. d AN v3v, U Oc ro. Her er Viisdommen, den ſom haver 
Forſtand / hand regne. Mon dette være Jødernes Cabbala, eller 
den (aa kaldede Gematria, ſom hand herved forſtaaer? Jeg veed vel, 
Hvad for Lærde, der ſaaledes have meent og ſkrevet. Men hverken 
de eller deres Leremeſtere have EN Fundet gotgiore, at Cabbala 
3 er 


46 H.G. om Sibyllæ morke Tale | 
er faa gammel, ſom Aabenbaringens Bog. P. Mafluet i fin Difer- 
tatione prævid in IreneumS.21.pag. XX. tor ſige, at ingen ſkal beviſe den 
at være over 5 600. Aar gammel, Og en anden lærd Frantzos, 
Mr. de la Nauze, har i fine Remarques fur I Antiquitè de la Cabale paa- 
ſtaaet, at den er forſt opkommen i det Tiende Hundret Aar efter 
CHriſtum : (See Memoires de] Academie des Balles Lettres af det Aar 1731. 
hvor diſſe Remarques ſtaae indførte.) Men dette lader jeg være, ikke 
min, men diſſe lærde Mends Theſis, ſom de maae udfegte med dem 
der giore ſtort Veſen af denne Kunſt. Nok er det, at Tec og Nas 
bor derfor ikke ſtrar være Cabbaliſtiſte Ord, fordi don og dn ſtaae 
malede i Arbore Cabaliſtica. Thi hvem er den forſte Malere og 
Opdigtere af denne Barbariſke Figur? Og fra hvad Alder ſkriver den 
fig? Ordene ere meget ſmukke, og ere de end af Bibelen, faa ere de 
jo ogſaa almindelige hos Hedenſke Skribentere. Thi hvor ofte næv: 
ner ikke Plato dennem, og hvor ofte forekommer de ey hos de Plato⸗ 
niſte Fortolkere, der ere faa fulde af Overtroe? Skal man da holde 
Aabenbaringens Bog for et Platoniſk Verk, ligeſom mange have 
domt om Cabbala? falde ikke ogſaa Chymici, Aſtrologi, ja Magi 
ſelv deres Videnſtaber S; Alt faa beviſe diſſe tvende Ord flet in⸗ 
tet. Endnu paaſtages, at Aabenbaringens Bog haver endogſaa fle⸗ 
reſteds meget tilfælles med Cabbala, i Ord og Talemaader. Men 
mon ikke mange andre Boger i Bibelen have Ord, Talemaader og 
Sententzer tilfælles med Platone, M. Antonino, Arriano, Maximo 
Tyrio &? Cabbaliſterne fkulle i Sandhed længe lede, inden de brin⸗ 
ge os ſaa mange Parallelifmos og Ligheder tiliammen imellem Aa⸗ 
enbaringens Bog og Cabbalam, ſom Jacobus Du Port, den for⸗ 
dums lærde Profeſſor til Cambridge, har viiſt os i fin Gnmologia 
Homerica, imellem andre Bøger i Bibelen og Homerum. Jeg kom⸗ 
mer til S. Johannis So og Nzy igien, og jeg ſiger reent ud, at til 
at treffe et Navn, hvoraf det Tal 666. kand calculeres paa den hid⸗ 
indtil brugte Maade, behoves ingen ſtor Vüüsdom og Forſtand. En 
maadelig lærd, og i guddommelige Ting ſaare lidet vig, der ikkun 
forſtaaer lidt Grakiſk og Hebreiſt, ſamt veed noget i Kirke⸗Hiſtori⸗ 
en, kand vel finde ſaadanne Ord i Sneſe⸗Tal, uden at anvende me⸗ 
get lang Tiid derpaa. Dertil er ey eh (eller Vis dom fra Glid) 
fornøden; men allene en miſerabel Umage, Taalmodighed, 4 118 
pilde. 


og ni Bogſtavers Ord. 3 
Spilde. Man bor langt mere flutte, at ved dec og Ns paa dette 
Stad, ligeſom paa flere i den hellige Skrift, forſtaaes ey allene det 
Talent, ſom enhver er medfødt og ſom ved Menniſkelig Flid: forbe⸗ 
dres, men en hoyere Opliusning, der ikkun til fane meddeles 
her oven fra. Buxtorfius i fit Levico Talmudico pag.447. citerer et 
Sprog af Pirke Abboth, ſom mig ſiunes her falder vel tilpas: lationem 
Gematricam noſſi res minutula eſt ad ſapientiam, at rationem rituum Legis noſſe, 
cor pus eſt ſapientix. Og en andenſteds har jeg læft; anført af Aben 
Eſra, ad Cen. AIV. Non loquitur. ſcriptura per Gematriam, quia tali modo quis- 
que pro lubitu transferre nomen aliquod puteſt in ſenſum bonum: aut malum. 
Saa kand mand og efterſee, hvad Hackſpanius, der ellers ingen 
Fiende var af Cabbala, ſiger i fin forſte Diſputation de Nominibus Di- 
vinis H. Sa. og 53. 


Hvis de fleeſte Fortolkere af bemeldte Stad i Aabenbaringen 
havde eftertenkt Sagen ret, da havde de letteligen fundet, at deres 
Methode grundede ſig meeſt paa Menniſkelig Autoritet, nemlig paa 
de mange Forgengeres Exempler, fra de forſte Chriſtenhedens Tider 
af. De aldſte og forſte Chriſtne er dette Præjudicium kommen fra, 
og har ſiden holdet ved hele Veyen igiennem. Aarſagen er, at den 
Tiid Aabenbarings⸗Bogen blev bekiendt og antagen i Kirken, da var 
allerede denne Luſus arithmetico-literalis i Brug og i fin fulde Flor, 
ſom vi alt have hort. Intet kunde da ſiunes rimeliger for de eenfol⸗ 
dige forſte Chriſtne, end hvad de her funde i bemeldte Vers, om 
Diurets Navn, dets Navns Tal, og at beregne ders Tal, ja 
end og Tallet 666. derhos nævnt, jo maatte plat høre til deres Gram⸗ 
maticaliſke Kunſt⸗ Spil med Tal i Navne. At komme paa andre 
Tanker, tilſtaaer jeg, ikke at have været dennem faa lat mueligt i 
de Tider. Den havde ſpildt fin Umage, ſom vilde have talet dennem 
andet for, og var vel neppe bleven hort, hvis hand havde bedet dem 
at overveye folgende Argumenter: 1. At Diurets Navn, er jo ikke 
det ſelvſamme, ſom Bonſtavernes Tal⸗Betydning i Navnet; Men 
kand have fin Henſigt til langt ander, enten til deres Tal, ſom bære 
Diure's Navn og Marke, tvert imod dein der bleve beſeglede med 
Gldds Navn og Marte, Apoc. VII. Eller til Tallet af Diurets Op⸗ 
hohelies Tüd, ders Opkoinſtes eller Regimentes og Veldes Set 

) eller 


43 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 


eller andre ſerdeles Omſtendigheder. 2. At beregne Diurets Tal, 
det heder jo ikke, efter Ordene, at ſummere Bogſtaverne i dets Navn, 
efter deres Tal⸗Bemarkning. 3. Et Menniſkes Tal, bliver jo vel 
at forſtaae om Menniſters i Almindelighed, eller paa ſaadan Mga⸗ 
de / ſom et Menniſkes Maal, i det XA. Cap. v. 17. og ikke at det ſtal 
betyde Grammaticorum Maade at giore Tal af Ord. En Grakiſk 
Skolemeſter er jo ikke Menniſte per excellentiam, ſom GUDS 
Aand ſkulde ville giore Forſkiel paa; og udi Prophetier betiene fig 
af hans Invention, frem for andet mere grundigt. Thi fra 
andre flags Menniſter, end de omtalte Grammaticis og deres 
Diſcipler, er denne Lulus ikke kommen. 4. At de 666. kunde 
langt rimeliger betyde Prophetiſke Tider, eller Aarene af Diu⸗ 
rets Navn, forſtgae dets Velde og Regimente, enten naar 
ſamme ſkulde begynde og aabenbares, eller hvor længe det (Fulde bli⸗ 
ve ved. 5. At ey allene Diuret ſkulde have ſaadant Navn, men 
endogſaa alle dets Tilhængere, faa at ingen kunde fælge eller kisbe, 
ſom ey havde Diurets Navn, og dets Navns Tal. Thi ſkal 
Dette forſtaaes ikkun figurate & improprie, hvorfore da ikke ogſaa 
det øvrige? Avis nogen, ſiger jeg, vilde have giort flige Erindrin⸗ 
ger til de eldſte Chriſtne, havde det dog ingen Stad fundet, eller 
kunde beſtaaet imod de allerede indgroede Meninger. Endnui denne 

Dag, da Critica baade lacra og profana er, des GUD være æret! 
bragt faa vidt, hvor fane ere dog de, der agte at giore fig los) fra 
ſelbſamme Præjudiciis ved denne Stæd? Henricus Morus tor end 
giere fig ret for Alvore vred van alle dem, der ikke ville folge den ge⸗ 
mene Biis, i at udſtudere Ord, ſom diſſe 666. ere at finde udi, men 
heller vende fig til Chronologiam med bemeldte Tal. (See hans 
Operum Philoſiphicorum Tum. 2. pag. or.) Jeg ſparxer at nævne mange 
flere, baade gamle og nye. Een udaf diſſe ſidſte har endogſaa et li⸗ 
gedan urimeligt Indfald om S. Povel, nemlig at hand i Epiſtelen til 
de Galater, i det IV. Cap. 25. Vers, ſkulde have betient fig af Jo⸗ 
dernes Gematria i den Diſpute imod Joderne, og deraf taget et flags: 
Argument, ſom den gode Mand ikke ſelv kand negte, jo i ſaa Maa⸗ 
der at blive heel flet og lidet bevendt. At jeg ey ſkal tale om hans 
nye Forklaring af det Ord , ſom enhver dog bor vide, at være, 
lige ſaavel ſom svsoxos og c ονMν , gandſte brugeligt; og at forekom⸗ 
me 


3 og ni Bogſtavers Ord. 49 
me mange hundrede gange, i den bekiendte Bemarkning, udi de Gra⸗ 
kiſte Philoſophers Skrifter, men aldrig ſaaledes, at det betyder det 
ſamme ſom Jødernes Gematrica. Samme Mand har og ikke giort 
fig mindre Umage, for at indbilde os, at Guds Aand i Aabenbarin⸗ 
gens XIII. Cap. havde aabenbaret S. Joanni de Ting / ſom allerede vare 
forbi og tilforne bekiendte; ſaaſom det eene Dyr med de 7. Hoveder 
var, efter hans Mening, Kong Herodes Agrippa, og det andet Rab⸗ 
bi Simeon IL i hvis Navn, naar mand fætter (eller K) der forved, 
hand finder 666. Det er at ſige, hand gior Aabenbaringen af en 
Prophetiſk Bog til en Emblematiſk Hiſtorie. Min Slutning bliver 
da tilſidſt, at ved alle de Prover, der foretages paa den ſedvanlige 
Maade, og ſom hidindtil ere foretagne, naaer man til gandſke ingen 
Opliusning af denne Stad; efterſom Maaden er urigtig og falſk. 
Den Reſpect, ſom jeg ellers haver for S. Irenæo, kand og flet ikke 
bringe mig paa anden Tanke; endſkiont hand tillige beraaber fig paa 

fornuften, ſaa og paa deres Vidnesbyrd, der havde kiendt S. Jo- 
annem perſonligen, og havde ſagt, at Tallet af Diurets Navn 
ſtulde udfindes vrd de Grakers Beregnings Maade udaf Bog: 
ſtaverne i Navnet. (Saaledes taler hand i fin 5. Bogs 30. Ca⸗ 
pitel.) Jal ligeſom de der havde ſeet og kiendt S. Johannem, ſkulde 
ogſaa juſt have forſpurt fig hos ham, om denne paflage ihans Aaben⸗ 
baring, og hand da ſkulde henvüſt dem til den gemene Vis i at op⸗ 
loſe flige Knigmata af Bogſtaver! Men hvo ſligt vil troe, hand fager 
da ligeledes at troe, hvad mere de ſamme got Folk fortalte efter den⸗ 
ne hellige Apoſtels Mund, nemlig at vor Frelſere CHriſtus levede her 
| ge Jorden i et halvhundrede Aar: foruden anden mere urimelig 
nak, ſom denne ærlige Irenæus fortæller os, efter deres Beretning, 
der havde kiendt S. Johannem perſonligen. (See hans 2. Bog contra 
Heærsfes cap. 22. og den 5. Bogs 33. Capitel ꝛc.) Langt fornuftiger og 
ſundere er det, ſom meerbemeldte Irenæus ſelv af fin egen Mening 
har dømt og raiſonneret om Sagen, naar hand ſiger, i den 5. Bogs 
30. Cap. Ag ανννεεαNhhßʒd vii dv, cepoY, TI Epα,Eu v Ex Dorriv i Ove 
g, UTOLATAGON CEST , ace, KOLT νν Glut YH. ſom heder: Sikrere 
og Mindre farligt er det / at oppebie Prophetiens Opfyldning, 
end at vilde ved Gictning N til at udfinde et Navn RK 


50 H. G. om Sibyllæ morke Tale 


Tallet 666.) Ongefær ligedan er S. Hippolyti Mening, i hans Bog om 
Autichriſto, pag. 28. edit. Fabric. 


Det Andet G 1. 


e 
Verrat vi have nu hort de adſkillige Meninger om Navnet med 

de ni Bogſtaver i fire Stavelſer, dets Hentydning vaa GUD 
ſelv; faa bliver udi det Ander Capitel at viſe, hvorledes Chymiſterne 
ere komne i færd dermed, for derudi, efter deres Indbildning, at finde 
et ſaadant Ord, ſom kunde henhore til deres Kunſt. 


Mand maae da her forſt for alting erindre fig, at fan ſnart diſ⸗ 
fe Sibyllinſke Vers, ſom vi endnu have, (endſkiont derudi her og der 
fattes meget,) de vare komne ud i Verden, have de ſtrax vundet en 
utrolig ſtor Credit, og ere af godtroende og enfoldige Chriſtne, der 
meente at de vare ægte, og juſt de ſelvſamme ſom Romerne havde 
funde e Lukke og Forvaring, bleven vel ſaa meget afholdne, ſom det 
ande Gis Ord i Bibeleu: Paa ſamme Maade, ſom Helgenes Le⸗ 
gender ere endnu om Dage, hos viſſe Folk, udi lige, om ikke i ſtorre 
Agt og Verdie, end CHriſti og hans Apoſtlers Lærdom. Dette gik 
og faa vidt, at de andre klogere Chriſtne, ſaavel ſom og Chriſten⸗ 
dommens Fiender, giorde SFiæmt deraf, og kaldede hine Spotteviis 
Sibylliſter; ſom mand finder hos Origenem contra Celſum lib. . Ja 
mand havde; i det andet Seculo, Skrifter digtede under Apoſtelens 
S. Povels Navn, hvori Sibyllæ Prophetier bleve recommenderede til 
Le ſning; hvilket er klart at kiende af en vis Stad hos Clementem 
Alexandrinum Stromatedn lib. G. Den Jeſuit P. Laubruſſeau (eller, 
ſom hand kalder ſig, Honorius à S. Maria,) udi hans Bog om Cri⸗ 
tiqvens Misbrug P. 2. pag. 4. og den Spanſte Benedictiner D. Feijo, 
i hans Demonſtracion Critico-Apologetical Tom. 2. p. c., (ey at tale om den 
fan oprigtigen og vel menende, ſom i denne Sag flet grundet Joh. 
Chriſtian Nehring, pr: fig forgiæves Umage, med at ville beviſe, 
det S. Paulus havde dog vel enten ſkrevet eller ſagt fligt: Ret lige⸗ 
ſom denne var den eneſte Vildfarelſe, man havde market hos Clem. 
Alexandrinum; Ja ligeſom det var troeligt, at hvad GUD havde be⸗ 
tegnet for ſit eget Folk i det gamle Teſtamente, langt fra 1 7 ag 

| arli⸗ 


og ni Bogſtavers Ord. 5¹ 


klarligen, men under Skygger, Forbilleder, og ved forblummede Pro⸗ 
phetier, dette fulde hand for Hedningene, ved diſſe Spaagvinder / 
have aabenbaret ulige fuldkomnere, og i alle Maader lige ſaa klart/ 
ſom man vidſte det efter Tiden; forſtaae efter Chriſti Opſtandelſe. 
Thomas Hyde, i hans Vork de Religione Perſarum, c. 32. har (at jeg 
ey ſkal tale om en Mengde andre) nævnt Tingen med fit rette Navn 
i diſſe fage Ord: Ea, quæ hodie ſub nomine Oraculorum Sibyllæ 
”extant, nullum Oraculum continent, fed tantum Hiſtoriam Bibli- 
cam, ab aliquo Chriſtiano ex Bibliis & Patribus collectam, & car- 
mine Græco conſeriptam. Man kunde legge dertil, at de Spaa⸗ 
domme ſom deri findes indſtroede uden for Bibelen, og angager de 
Tider efter Antoninorum Regiering, ere hver og een befunden falſke. 
Jeg forbigaaer, hvad derom er ſagt af Caſaubono, Jo. Opſopœo, 
Jacobo Capello, Dav. Blondello, Jo. Alb. Fabricio, og meget man⸗ 
ge flere, ſaaſom nokſom bekiendt. Men Skade er det, at vores yp⸗ 
perlige Dr. Jeſper Brochmands fem Diſſertationes, ſom hand kal⸗ 
der Specimen Kriptorum Erccleſſaſticorum Seculi I. exe ſaa rare, og ikke mere 
at finde, da de ere endogſaa meget fane af vore Landsmænd bekiend⸗ 
te; Thi ellers kunde jeg henviſe mine Laſere til den forſte deraf, hvor 
de ſkulde finde dette Sibyllinſke Bedragerie gandſke vel opliuſt, og 
at denne Danſke Theologus, 16. Aar førend Blondelli Skrift kom 
for Liuſet, haver i et Arbeide af 24. Gider in 4to med megen Grun⸗ 
dighed til intet giort alle diſſe Sibyllinſke Oracula, ſom vi have i diſ⸗ 
ſe 8. Boger. Men at komme igien til Sagen, om de gamle Chriſt⸗ 
nes Hoyagtning for bemeldte Boger, vilde jeg ſige, at det var ſaa⸗ 
ledes ingen Under, at, efterdi Folk fulde faa ſterk derpaa, og vare 
faa vel fornoyede ved at finde CHriſtum ulige aabenbarliger i den» 
nem beſkreven, end i Moſe, Pſalmerne og Propheterne, de da og⸗ 
"faa bleve færdeles curieux, om at finde Meningen af dette ene Stad, 
ved hvilket de motte ſtandſe, nemlig det Beme af ni Bogſtaver; 
Allerhelſt derudi lovedes ſaadan Belonning til den, ſom fandt; det, 
at hand ſkulde vorde deelagtig i GUds Viisdom. g 


Mand haver da, udaf ſlig Drift givet ſig i Arbeide dermed, og 
gicttet hver paa fin Maade. De ſom gave agt paa Fortalningen 
em Gllds Tale til Noe / og paa e Sibyllæ DA ; 

2 unde 


52 H. G. Om Sibyllæ merke Tale | 

kunde vel fee; at derudi lage ikke noget Philoſophiſk Ord, eller nogen 
Chymiſt Mening forborgen; Men at det motte være et Navn, der 
paſſede til GUD ſelv og hans Egenſkaber. Men derhos kunde de 
Alexandrinſke Philoſophi (forſtaae de af dennem, ſom vare Chriſtne, 
og ſom ſtuderede i Chymien) ikke bare fig, for at tanke og giore faa; 
dan Slutning, at naar de forſt havde indſeet og penetreret, hvad for 
et Navn der lage ſkiult under bemeldte Enigme af de ni Bogſtaver, 
ſkulde Gu, i folge af hans Løfte; ſkenke dennem den Guddom⸗ 
melige Vüsdom af det Hoye; Menende herved den flags Viisdom, 
ſom de meeſt attraaede, ſom var at indſee i Naturens dybe Hemme⸗ 
ligheder, forvandle de ringere Ertzer til de dyrebare, medeet Ord, at 
giore Lapidem Philoſophorum. Thi hvorledes (tenkte de,) kunde 
nogen Vüsdom være fuldkommen, og kaldes den eller Guddomme⸗ 
lig i Sibylle Vers, uden denne Opliusning i Naturens Hemmelig⸗ 
heder var derhos? Og mand mage vide, at i Egypten og i ſar til 
Alexandrien vare. diſſe Sibylliſke Bøger meeſt afholdne / og bleve al⸗ 
mindeligen læfte. Sag var og ſammeſteds, iblant Chriſtne ſaavel 
ſom Hedninger, en flor Deel / der endnu ſtuderede og laborerede i 
Chymien, ventende at komme efter de gamle Egyptiers Kunſtgreb, 
ſom man var faſt i Indbildning om at have giort Guld, Edelſtene, 
og andre dyrebare Rariteter. i 


Den ſamme Alchymiſternes Drukkenſkab, (jeg mener deres fas 
natiffe Tal ke, de have giort fig om Vüsdommen, at den fornem⸗ 
melig beſtod i Naturens Hemmeligheders Kundſkab,) have de Chriſt⸗ 
ne ſoin til Kunſten vare hengivne ſogt endogſaa at legitimere og be⸗ 
ſtyrke med Gllds eget Ord, og grundet ſig paa viſſe Sprog i Bibe⸗ 
ien, for Exempel: HErrens Frygt er Büsdommens Begyndel⸗ 
fe, Prov. I. Derſom du føger efter Vlisdommen, ſom efter 
Sølv, og randſager efter hende, ſom efter dyrebare Ting, da 
ſtalt du forſtaae HErreus frygt, og finde Glids Vlisdom; 
Thi HErren giver Vüsdom; Hand lader det vel lykkes for de 
redelige ze. Prov. 2. Øg mange beſlige hellige Texter. Thi faa 
længe denne Indbildning var her, at ingen Vüsdom i dette Liv kunde 
komme nær i Lignelſe med den, ſom Chymiſterne eftertragtede; og 
at ingen herliger Agledning kunde haves til at priſe Gllds DF 

Ver 


og ni Bogſtavers Ord, 


Verk i dette Jordiſte, faa motte alt andet, hvad Folk regnede for 
Biisdom uden for Guldmageriet, agtes for gandſke ringe Ting. 
Fra denne ſelvſamme Kilde er da deriveret den Indbildning om 
Gudsfeygtes og Helligheds Fornodenhed til at vorde Adeptus; Nem⸗ 
lig allene fra bemeldte ÜUdtydning af den Hellige Skriftes Sprog, 
hvori Biisdom nævnes ; Og hertil er da ogſaa kommet vores Sibyi- 
læ mørfe Tale om Navnet af de ni Bogſtaver, med fin tilfoyede 
Forjættelſe. Hvad fig de ældere Hedenſke Chymiſter anbelanger, og 
dem, hvis mangfoldige Bøger om Guldmageriet Keyſer Diocletia- 
nus [od ødelægge og opbrende, da hand havde indtager Alexandrien, 
(hvilket ikke Suidas allene, ſom Conringius med en ubeſkeden Heftig⸗ 
hed forekaſtede vores Borrichio, men endogſaa de / der ere nogle hundrede 
Aar ældere, have talt om,) Hvad angaaer, ſiger jeg, diſſe faa gamle 
Chymiſter, da ffal ingen bilde mig ind, at Kunſten hos dennem har 
været forſelſfkabet med ſtor Hellighed, i hvad den er bleven ſiden, 
forſtaae efter Chriſtendommen. Thi at der nu, endogſaa i de aller⸗ 
eldſte Chymiſte Skrifter, ſom ere bekiendte, findes en heel Deri, 
der ſmager af Gudsfrygt, kommer deraf; at de ſamme, omendſklont 
under gamle Hedenſke Skribenteres Navne, ſaaſom Hermetis, Oſta- 
nis, Democriti, Ariſtotelis og Theophraſti, ere dog hvert og eet dig⸗ 
tede af Chriſtne Folk, fra det Tredie Hundret Aar af, og ſiden udi 
længe efterfølgende Tider. Sart nok er det, at vores ypperlige 
Dr. Borrichius ikke har vildet troe dette om dennem alle, ſom hand 
dog ſelv vedgik og tilſtod om de fleeſte, naar hand faa ſiger i Sapientia 
Hermetis & Ægyptior. vindicata, pag. S. Et vero profitebantur libri 
Chemici plerique doctrinam Chriſtianam, quemadmodum ex Ar- 
chelai, Hierothei, Theophraſti aliorumque Chemicorum ſeriptis 
clarisſimum eft.” 


Men at komme igien til vores Sibyllinſke Enigme, da have, 

ſom for er maldet, de forſte Chriſtne Chymici været nogenledes 
ſkikkelige og forſigtige, og forſogt at udtyde det ligeſom andre, nem⸗ 
lig ſom noget til Gud ſelv henhørende; havende imidlertid den Troe 
og Tillid, at naar de havde begrebet dette Guds Navn, ſom Sibylla 
pœgede paa; og lerdt ham at kicnde, ffuide de nyde Forjcttelſens 
Frugt, ſom derved hæftede; og gelange til Viisdommen, ſom de 
G3 attraade. 


54 H.G. om Sibyllæ morke Tale 


attraade. De yngre og ſildigere Laboranter ere faldne til en ſtorre 
Daarlighed, og have tabt den rette Henſigt; ſom det gierne pleyer 
at gaae. Og da man eengang var bleven faſt i dette Præjudicio, at be⸗ 
meldte Sibyllæ Enigme horde Chymiſterne og Guldmageriet til; Sag 
blev deres Slutning omſider denne, at det motte være et Philoſophiſt 
Ord, ſom herudi var betydet, enten Materien til den Philoſophiſke 
Steen at giore, eller noget ſaadant ſom aabnede Dorren til det ſtore 
Verk. Thi det ſiunes at diſſe got Folk nu ingen mere Kundſkab havde 
til Sibylle Beger, ja vidſte vel intet mere deraf, end dette eniſte 
Stykke, nemlig de fer Vers, hvori oftbemaldte Enigme er befattet: 
ligeſom de, der intet vide mere af Guds Ord, end ſom det blotte 
Pater noſter eller Ave Maria, og vide dog ikke engang; hvorfra det 
haves, nemlig om det ſtaar i Bibelen eller ikke. b 


Ti. det forſte og meget ſkikkelige Slags ſiunes vel at kunde hen⸗ 
hore den Skribent, der har forfattet een eller flere Chymiſke Tracta⸗ 
ter, under den ældgamle Philoſophi Democriti Abderitæ Navn: Li⸗ 
geſom at Democritus, den Tiid hand var udi Perſien, i Kong Ner- 
xis Tiid, ſkulde da ſammeſteds have lærdt den hemmelige Chymiſke 
Videnſkab af en Mago, ſom hedde Oſtanes; Og man har bemærket, 
at Oſtanes var et tilfælles Navn for alle Perſiſke Magis. Af diſſe 
Chymiſke og Democrito paadigtete Tractater er ikkun lidet nu tilo⸗ 
vers i Bibliothekerne, og forekommer iblant andre Grakiſke Chy- 
micos, (hvoraf den allermindſte Deel haves paa Tryk,) udi viſſe 
Samlinger; ia / ſom det ofte ſteer, noget mere udi een Samling, 
end i de andre. Dominicus Pizimentus, en Italicnſt Medicus, 
har overſat paa Latine noget af diſſe Stumper, ſamt af fane flere 
Græfiffe Chymicis, og udgivet det an. 1570. Men ikke findes en⸗ 
ten i hans, eller i ſaamange Græfiffe manuſcripter, man nu om 
Dage afpeed, den mærkelige Prediken og Lærdom, ſom viſſe Gra⸗ 
kiſke Hiſtorie⸗ſkrivere, fra det 8de Hundred⸗Aar af, have talt om, og 
tillagt bemeldte Democrito. Og hvis ſaadant haver ſtaaet i de Chy⸗ 
miſke Skrifter under hans Navn, mage man ſige, at Skribenten er 
. hoyt med fin Gudelighed, og har indført Democritum ſaale⸗ 
es at tale om Dyd, ſamt at prophetere om Chriſti Aabenbarelſe i 
Kiodet, at det letteligen kindes, det hand ey allene har sale 1 
iſſe 


og ni Bogſtavers Ord. 55 


diſſe ſer Vers og vores ni Bogſtavers Enigme, men hand har læft 
den hele Sibyllam med Fliid. Den Kronikeſkriver Joannes Malala, 
der har levet i det niende Seculo, fortæller dette ſaaledes, i hans 
fierde Bog, (pag. 104: edit, Oxon.) Ey d vlog de ret xedvors Auheẽłẗ, 
Oi NN e Hide], gig n & dUrZ νονννννD EC v, 
FFF Yyevedgasg. OTKEiv. TøDOOVERV > TAN | WY AREN EDEL KOR, 
eber DE & Ng voc Kr) ,t g ee S Cid αο t, reiße nN α,τι Ev- 
vedryeæjsprov” Qt, 0 & Veſct roy vov Ges, N Tov e , re NY N 
NOM. Ol ęeſcei de rb sig rd ce Oe ODD v coPurd]s x. 
Hvilket huder i Danſk: Ved diſſe ſamme Tider, (d. e. Pelopis og A- 
trei Tider, efter Malalæ Regning,) levede den Viisdoms Lærere De- 
moeritus, ſom udi ſine Philoſophiſke Skrifter ogſaa haver lærde dette, at 
den ſom vil blive en Philoſophus, (faa kaldte man i de Tider meeſt allene 
Chymicos,) hand bor at øve og lægge Vind paa Maadeligheds Dyd, 
holde fig fra alt Ondt, og ſtedſe tanke og arbeide paa det ſom retſin⸗ 
digt er, og naar hand paa ſaadan Maade vil beflitte fia paa Viisdom, 
(og i ſer aa Chymien, ) da ſkal hand lære at begribe Navnet med de 
ni Bogſtaver, og hand ſkal faae Guds Son at ſee, fon er Ordet u⸗ 
den Lidelſe, og ſom ſkal aabenbares til at lide. Og dette er taget af 
den lærde og viſe Kronikeſkrivers Theophili Hiſtorie. Saavidt gaaer 
herom denne Malalæ Ord. Hvad hans Auctor og Vidne, ſom her kaldes 
den Kronikeſkrwer Theophilus, fig anbelanger, og hvis Skrifter nu ikke 
mere ere til, da beviſer Humfrey Hody, at denne har lever i det noſt⸗ 
foregaaende, eller 8de Seculo. Georgius Cedrenus, ſom er ved 300. 
Aar yngere, har og udſkrevet dette ſelvſamme om Democrito i fin 
Kronike; undtagen; at hand hverken nævner Theophilum, eller no⸗ 
gen anden Auctorem. Cedreni paſſage haver Conringius ikke vidſt af 
kller givet agt paa, i den Strid med Borrichio, om Alchymien og de 
dertil horende Skrifters AElde. Thi ellers ſkulde man have feet, hvor⸗ 
ledes hand dermed vilde have triumferet. Men Morhof, der var af 
Borrichii Partie, og gierne vilde forſvare hans Meninger, faa meget 
mueligt var, har virkeligen paaagtet og anfort Ord fra Ord bemeldte 
Stød af Cedreno, (i fin Pocg hilt. P. I. Ab. 1. c. Al.) har og ikke vidſt hvor⸗ 
ledes hand vilde ſnoe og vende fig deri; indtil endogſaa at misteenke den⸗ 
ne Grakiſte Stymper, for ar have ſelv digtet ſaadant om Democrito. 
Malalæ Boger vare endnu ikke udkommen for Liuſet, imedens Con- 
. ring, 


56 II. G. Om Sibylle morke Tale 


ring, Borrichius og Morhof levede. Og Striden kunde dog ey bleven 
endet, hvad denne Artikel angaaer, medat ſige, det Malala, Cedre- 
nus, eller en anden havde digtet ſligt om den gamle Democrito Abderita. 
Helſt man paa den anden Side kunde ſige med vel faa god foye, at De⸗ 
moeriti Chymiſte Skrifter vare ogſaa opdigtede reent tilhobe. Conring, 
der burde have været vidende om Cedreni Paffage, lige faa vel ſom Mor- 
hof, kunde med al Foye have forekaſtet Borrichio den ſamme, og paaſtaa⸗ 
et, idiſſe Democriti Chymiſke Skrifter, hvorom her trettedes, og 
hvoraf man nu ikkun havde nogle faae Fragmenta. Borrichius, iblant 
andet, til at forſvare fin ildesgrundede Mening om Democriti Chymi⸗ 
ſteries Rigtighed, ſtottede fig meget paa et Vidnesbyrd af Euſebii 
Pamphili Chronico, ſaadan ſom bemeldte Chronicon var af Scaligero 
udgivet; ligeſom dette kunde have givet ſtort til Sagen / hvad man end 
havde troet af ſligt end ogſaa i Eufebii Tiid, der end ſelv ingen ſtor Cri- 
ticus var. Conring herimod, ſom nodigen vilde unde ſin Vederpart 
eet faa gammelt Vidnesbyrd, ſlumpede til at gictte, at det omtalte 
Stykke hos Euſebium, kunde vel maaſtee, ligeſom flere, være indie 
ket af den langt yngere Graker Georgio Syncello. Scaliger havde til 
forne giættet, at det var af den Munk Panodoro: Men Conring gigt 
tede retteſt. Thi nu, da man har faaet Syncelli eget Verk for Dagen, 
og trykt for fig felv, feer man, at det omtviſtede Stykke om Democrito, 
hører hannem, og ikke EKulebio, til. Og haver da end Borrichius ta⸗ 
get feil , og tabt dette Stykke af ſin Sag imod Conringium, ſaa haver 
jo ogſaa en anden lærd. Mand/ ſom er Petrus Daniel Huetius, havt lige⸗ 
faa liden Grund /i fine Animadverſſad Manil. ib. 4. v. 242. til at paaſtaae 
imod Joſ. Scaligerum, qt ommaldte Stykke var af Euſebio ſelv: Ja 
hand haver i fine ſidſte Aar igientaget detſamme in Huetianis, og ien 
lang Artikel, ſom er den 129 de erkleret fig ligeſaa ſterk for Alchymiens 
Melde hos Egyptierne, ſom nogenſinde vores Borrichius, foruden dog 
at nævne hannem, ja foruden maaſkee at have vidſt om Borrichii og 
Conringii Diſpute; alleneſte for at have denFornoyelſe at imodſige Sca- 
liger og Bochart. Men for at komme til Slutning om Democtito, da 
kand man være ſikker aa, at alt hvad man enten haver havt, eller ſom 
endnu findes, under bemeldte Philoſophi Navn, til Chymien hørende, 
deraf var aldrig den mindſte Toddel den gamle Democrito Abderitæ 
tilhørende; men digtet under hans Navn, af Grakiſte Chymiſter ! 
e 


og ni Bogſtavers OD 57 
et e Aar, og maaffee tre, efter Chriſtendommens Be 
gyndelſe. 


Zoſimus Panopolita, ligeledes en Chymiſk Skribent af Egyp⸗ 
ten, men hvis Alder ey er tilfulde bekiendt, (da dog nogle forer ham 
til det 5. Seculum.) haver ey viiſt fig faa ſtor Chriſten, ſom den nu 
omtalte, i at oploſe Sibyllæ Enigme; ſaafremt det er ſandt, hvad 
Dr. Wedel, fordum Profeſſor Med. til Jena, i fin Oedipo Chymico Sihyllino 
beretter, at det Ord, ſom hand derudi forſtod, var Laανν,j/s Farum. 
Hans Tanke har, maaſkee, været, at ingen fandt Lapidem Philoſoph. 
uden den, ſom Fatum eller Gllds Beſkikkelſe havde dertil udvaldt. 
Men baade er dette Ord urigtigt i den anden og fierde Stavelſer, og 
Tallene blive alt for faae, ikkun 259. 5 


Stephanus, en Philoſophus af Alexandrien, i det 7de Seculo, un · 
der Kayſer Heraclio, har i fit Skrift til ſamme Kæyſer om Chymien, 
indført, ſom for er omtalt, Sibylle fer Vers gandſte. Titelen af 
Sfrrriftet, der findes i de haand⸗ſkrevne Samlinger i Bibliothekerne / 
er paa Danſt overſatt: Srephani af Alexandrien, den almindelige 
Viiſmeſteres og Læreres, adſkillige Maader at arbeide paa i den 
Hhye og hellige Kunſt. I moren alle bekiendte Exemplarier deraf; 
findes intet viſt Ord beſtemt til Forklaring af Sibyllæ Enigme. Vel 
ſiger uys bengvnte Dr. Wedel, at Stephanus haver meent det Ord 
KuvelPegis. Men Wedelius er viſt nok bleven forført af Nicolai Fla- 
melli Anmerkninger over Diony ſium Zachariumz ſom kand fees, naar 
mand i Tbeatro Chemico, Tum. I. confererer den 781. Side med den naſt⸗ 
folgende, (eit. Argentor. an. 1050.) Hr. Leibnitz, ſaavelſom Dr. Fabricius 
i Hamborg have havt ſkrevne Codices af bemeldte Stephano, (og Fa⸗ 
bricius havde bekommet fit Exemplar til Forcring af vores Sal. Po⸗ 
vel Binding, fordum Kongel. Etats-Raad og Profeſſor her i Kioben⸗ 
havn;) Men i ingen af diſſe Copier var nogen anden Forklaring, end 
hvad der haves næften i alle andre; Nemlig en lang Sammelſurium af 
den Myſtiſte Natur Kundſkab, om Elementer, om Planeter, de ſyv 
Metaller, Dampen, Luften, Ilden, Rogen, og deſlige. Hr. Leib⸗ 
nitz har derfore havt Aarſage til at ſige: Hosverfus myſticꝰ explicat Stepha- 
uus, ſenſu proprio digſimulato. Morhof in Polyhift. P. I. lib. i. c. Al. heller 

heller 


58 II. G. om Sibyllæ morke Tale 
heller ikke vidſt om andet. Men, at der jo har været, og maaſkee vel 
endnu findes; andre og fuldkomnere Copier af denne Stephano, bærer 
jeg næften ingen Tvivl om; og ſaadanne, hvori Materien til Forklaring 
pda Sibyllæ Enigme, ja til den hyye og hellige Kunſt, ſom Auctor 
kalder den, er navnt. Derom er jeg bleven opliuſt af Blaiſe Vigenere 
hans Anmarkninger over Tire Live, ſom liude om denne Poſt ſaale⸗ 
des / col. 9e. Quelques autres ne ſ arreſtans qu' aux trois premiers 
vers (de] endroit de Sibylle) ont penſè d' avoir trouvè la febue au gaſteau, 
de preſuppoſer que ce fuſt A comme fi cela fuſt parti de leur 
invention, il n' y a pas 30. ou 40. ans. Mais outre ce que le nombre n 
y convient nullement, il y a plus de 800. ans, qu' un Philoſophe chy- 
mique, appellè Eſtienne, de la ville d' Alexandrie en Egypte, en ſes 
livres eg v lego xeuroxoiiass à eſcrit, qu'un quidam f eſtant opi- 
”niaftré fur la Pierre Philoſophale, & ne pouvant venir à bout d' en 
trouver le ſubject, fit conjurer un eſprit pour le ſcavoir: lequel fit re- 
ſponſe, qu' à tel jour, à telle heure il en trouveroit des nouvelles en 
une colonne du temple de Serapis, ou eſtolent eſcrits les vers deſſus 
dits. Et eſtant à poinct nommè ſurvenu un fort gros orage, dont la 
colonne fe briſa, audedans fe deſcouvrit le mot deſſus dict APEENI- 
KN eſerit en groſſes lettres. Alt ſaa ſeer mand, at Blaiſe Vigenere 
har havt et Exemplar i Hande af Stephano, hvori der har ſtaaet mere, 
end i de almindelige Copier; Og ſaadant et har ufeilbarligen det Exem⸗ 
plar været, hvoraf Æmar Ranconet lerdte og treffede paa fit Arſeni- 
nicon. Ellers er Eventyret hos Stephanum, (Arſenicum undtaget,) 
temmelig ligt til det, ſom Democritus Abderita, (forſtaae den forhen 
omtalte Chymiſt under hans Navn, ) udi viſſe Manuſeripter af hans 
Chymiſte Optegnelſer, har berettet om ſig ſelv: Nemlig, hvorledes, 
da hans Leremeſter var dod, og hand ſelv var i nogen. Vilderede med fit 
Laboratorio og fine Materier at formenge, kaldede hand hannem ved 
Befværinger op fra de Dode: fik ham ogſaa op, og bragte det ſaavidt, 
at hand ſvarede, det hans efterladte Skrifter vare at finde i Templet. 
Democritus, tillige med den afdødes Son, ſogte faa hen til Templet/ o 
leedte længe efter Skrifterne, men forgig ves. Endeligen komme de ve 
Leylighed en anden Dag i Templet; Hvor de da bleve vaer / at en Statue 
bevægede fig, og begyndte at ſpadſere frem imod dem. Sonnen kiendte, 
at det var hans Faders Statue, og ſagde ſtrar, at Skrifterne maatte 
. være 


og ni Bogſtavers Ord. 59 


voare forvarede og indelukte i den ſamme; hvilket ogſaa rigtigen fandt 
fig. Dette Stykke treffer man ikke heller i alle Manuſcripter af Demo- 
erito, og ey heller i de Latinffe Verſioner mand haver. Lambecius er 
den, ſom har fundet det udi det Wienſke Manuſcript, og har indfort det 
paa Gra kiſk i comment. de Biblioth. Cæſar. lib. V. P. 2. p. ino. Og ſaavidt om 
Stephano Alexandrino. 


Olympiodorus, ligeledes en Egyptiſt Philoſophus, ſkal, efter 
den rimeligſte Mening; være langt ældre end bemeldte Stephanus; 
og ikke ſaa ung, jan Salmafius in Exercitt. Plin. mener, men maae viſt 
nok høre til Keyſer Theodoſii junioris Tiid. Hvilket den lærde Th. 
Reineſius, i den bekiendte og af mange citerede Diſſertation om de Chy⸗ 
miſke Skribentere, (ſom mand nu finder heel og gandſke paa Tydſt ind⸗ 
fort af Dr. Cypriano i Catalogo Aanuſeriptor. Biblioth. Gothanæ, p. 88. .) 
haver beviiſt med gode Skiqel og Argumenter; og de ſamme have efter 
hannem igientaget Lambecius Biblioth. Vindob. Tum. VI. pag 183. [. og Fa- 
bricius Bablioth. Gr. Vol. XII. p. Aga. og 7. J det Stykke, ſom endnu 
haves af denne Olympiodoro om den ſtore Kunſt, nævnes det Ord 
Hg, (puma ur genti,) ſaaſom den Materie, hvori man ſkal finde 
rs rer oο tt, To Eve ev, d. e. Ordet af de fire Stavelſer og 
de ni Bogſtaver. Thi ſaaledes, ſiger hand, pleyede de gamle 
Viſe at ſkiule Sandheden, og deres dyrebare Kunſter under for: 
blummede Ord og Taler ꝛc. Men i hvad hand end ſiger, paſſer 
nddryugos fig ingenlunde til Sibyllæ Forſtrift. Det er ikke ee guter, 
af ni, men derzyszpuor af 10. Bogſtaver/ og den forſte Stavelſe har een 
Bogſtav for mange. I Tallene blive og: kkuns 824. Ellers mage mig 
tillades, herved at bemerke, at udi det Exemplar af Olympiodori Chy- 
micis, ſom Du Cange har havt; (v. G/ofar. Græc. p.1772.) haver ſtaaet 
om Kævfer Diocletiano, hvorledes hand lod opbrende de Chymiſte Bo⸗ 
geri Alexandrien, den ſelvſamme Fortelning / ſom ellers findes hos Jo- 
annem Antiochenum in Excerptis Valaſſanis, og hos Suidam. Conring, 
der vi de med al Magt have Ret, da hand eengang havde paaſtaaet, at 
Alchymien forſt var opkommen under Keyſer Conſtantino M. eller 
ſtrax for hans Tiid, og at man intet vidſte derom tilforn, traeterede den: 
ne Forteelning om Diocletiano for en Fabel, og faa got ſom inſulterede 
Borrichio, fordi hand ey kunde ſkaffe 8 bedre og eldere Vidne Wee 


60 II G. om Sibyllæ morke Tale 
end Suidas. Ingen af de tu gode Mænd havde givet agt paa, at det 
ſamme ſtod hos Joannem Antiochenum, der har ſkrevet dette 300 Aar 
førend Suidas, nemlig i Begyndelſen af det 7de Seculo. Og denne Hi- 
ſtorici Excerpta vare dog allerede udkomne i Trykken, næften 30. Aar 
førend Borrichü og Conringii Striid begyndtes. Küſter haver i fin 
Edition af Suida henviiſt til bemoeldte Stad hos Joannem Antioche- 
num. Men Olympiodorus, ſom Du Cange har ogſaa fundet det hos, 
naar hand er af Theodoſiijunioris Tiid / bliver ikkun 150. Aar yngere 
end Diocletianus; ſom er virkeligen ey en ringe Ting, tilsuidæ, og folgeli⸗ 

gen Borrichii Forſvar/ og til at igiendrive diſſe Conringü ſtormodige Ord: 
Quæ de majors illius hiſtoriæ antiquitatę produntur, non niſi igmenta ſunt Bor- 
richiana. Præter Suidam memoraſſi idem alios, & vetuſtiores quidem, del uiſſet 


Olaus probare. Men deraf følger endda ikke, at Hiſtorien er paalidelig 
og ſandferdig; da der ogſaa i kortere Tüd, end 150. Aar, kand digtes me⸗ 
get. Der findes i det Udtog / ſom Photius har giort os af denne Olym- 
piodori andet Skrift, nemlig hans Hiſtorie, (C LA) een og an⸗ 
den Fortelning, ſom jeg endun meget mindre troer, end den bemeldte 
om Diocletiano. Thi at det er den ſamme Oly mpiodorus, er ingen 
Tvivl paa, da hand i ſamme Hiſtorie giver fig ſelv ud for en Chymiſt/ 
(fordi ſaaledes, ſom Reineſius rettelig har bemærket, betyder e, 
paa dette ſted, ſom kommer overeens med vores nu brugelige Ord, La- 
borant;) Ja hand fortæller ogſaa om de fornemme Meſtere i hymien, 
hand havde beſogt i Egypten, (vag. 15.) og dem kalder hand ve rag. 
Thi at ogſaa Guldmagerne eller Adepti bleve kaldte Propheter/ haver 
Du Cange bevüſt, in voc. D,. 


En anden Grakiſt, men ubengvnt Chymiſt, yngere end Stepha- 
nus Alexandrinus, ſom hand foruden andre flere citerer, har, i det 
Skrift / der er bekiendt under ſaadan Titel: Pyiloſophus anepigraphus de modo 
dealbandæ aquæ divinæ, & cetero Chryfopæiæ artificio, gudet en anden Vey, med 
Tallene i Sibyllæ Enigme, og forvendet dem hen til at betyde, hvor man⸗ 
ge gange man ſkal ved Ilden reſolvere/ varme og opkoge ſin Materie, ind⸗ 
til man faaer hende i fuldkommen Stand. Jeg ener af dette Manu 
ſeript/ ſaavelſom af fire andre (ſom ere LTheophraſtus, Hierotheus, Ar- 
chelaus, og Heliodorus,) en Latinſt Overſattelſe, ſkreven efter en 
Copie, ſom Ehurfyrſten af Coln fordum meddeelte til den berømte Ke⸗ 
nelme Digby. Derudi liuder ommeldte Stad ſaaledes: §. 28. Præ- 

terea 


5 og ni Bogſtavers Ord. 61 
terea illiæcumenici ſeu univerſales atque celeberrimĩ artis hujus in- 
terpretes atque philoſophi numerum omnem reſolutionum & in- 
flammationum chymicarum, ad hanc rem neceſſarium, velut in 
compendium redigentes, palam mentionem faciunt Hecatontadum bis 
rium & odo, item decadum ter quaternarum, videlicet demonſtrantes hoc 
modo, quod decies centies & novies centies reciprocatur atque dif- 
ſolvitur ſynthema ſeu teſſera chymica, donec perfectam albedinem 
induat, unaque perfectionem ultimam a flavedine conſummata ac 
ſtabili ſumat. At herudi ſtikker en Alluſion til Tallene hos Sibyllam, 
er ingen Toivlom. Men denne Auctor anepigraphus haver vel ikke 
kiendt videre til hendes Enigme, end allene læft det hos Stephanum Alé- 
xandrinum eller andre Chymiſter; havt ogſaa ikkun en confufe Hu⸗ 
kommelſe deraf, og endelig forvildet ſigidets Myſtiſke Forklaringer. 
Ja, hvorledes de af ham opregnede hecatondates bis tres & oclo, item ca. 
dester quaterne, kunde paſſe fig til ducier centum, & novies centum, vetd jeg 
ikke om nogen Regnemeſter ſkal kunde forklare. 


Endnu forekommer en anden Auctor Anonymus i de Grakiſke 
Chymiſters Samlinger, hvis Skriſt fører denne Titel: Au, Oi 
Noοοονα NO8" ER ν DD, E vv YH EN. D. e. Den 
mørte Tale om de Viſes Steen, ved Hermes og Agathodæmon, 
efter Ordet af de ni Bogſtaver. Hvorledes denne har (Filt fig ved 
Tingen, lader jeg være uſagt; ſaaſom ingen af diſſe Haandſkrevne 
Samlinger findes nu her i vore Kiobenhavnſke Bibliotheker. Saa⸗ 
meget jeg ellers har erfaret, deels af andres Citationer, deels af de O⸗ 
verſettelſer mig ere faldne i Hænder, da har ingen af diſſe Grakiſke 
været meget bekymret om et Ord at finde, der kunde i Tal og Bogſta⸗ 
ver begvcmme fig til Sibyllæ Forſkrift, u agtet de have holdet den i ſaa 
ſtor Wre og Veneration, og med al Magt vildet træffe hendes Enigme 
til deres Haandverk. 


Den befiændte Frantzos Nicolaus Flamellus, ſom levede ſidſt i det 
14de og i Begyndelſen af det 15de Hundred Aar, havde heel flittigen 
leſt diſſe Græfere; hvilket nokſom lader fig kicende af hans Tillæg o 
Aumarkninger til Dionyſi Zacharii lidet Verk. Derudi anforer hand 
adſkilligt af Democrito, Syneſio Gr nag Alexandrino, hand bli 

7 3 ver 


62 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 


ver endogſaa ved denne ſidſtes Myſtiſte og kiedſommelige Forklaring af 
Sibyllæ Vers / uden at bemoye fig om noget Ord, ſaadant ſom i Ver⸗ 
ſene foreſkrives. 


Siden udi de folgende Tider, da de nyttige og grundige Videnſka⸗ 
ber begyndte at komme igien paa Fode, haver deres Paa⸗arbeidning 
dog ikke ſkadet Daarligheden, (ſom man ſſiger,) nemlig ikke været me⸗ 
get til Hinder for det Alchymiſtiſke Studio, ligeſaalidet ſom for Aſtrolo- 
gien, ſaavelſom andre udi de Barbariſke Tider; fra Saracener og 
Araber indkomne, hemmelige og overtroiſke Kunſter. Der fandtes, 
af og til, ſtore Mænd, ſom have været ivrige Befordrere af den gode 
og ſande Lærdom, og tillige dog anvendt meget af deres Tiid paa de om⸗ 
mældte Elendigheder og Lappalier. Italien, Tydſkland, og Franke⸗ 
rige viſe os derpaa ikke fane Exempler. Der levede, iblant andre, i 
Frankerige, under Kong Franciſci I, og K. Henrici Il. Regering; een 
af de Tiders lærde Mand, ved Navn Aimar Ranconet, en flor Juriſt, 
god Philologus i Latine og Grækiſt, ja derhos Philoſophus og Chymi- 
eus. Samme Mand var, fra meget ringe Begyndelſer, opſtegen til 
anſeelige Embeder / og var tilſidſt Preſident de la quatrieme Chambre 
des Enquètes til Paris. Mange Lærde havde ſtor Hielp af hannem til 
deres Skrifter, og til gode Editioner af gamle Skribentere at udferdi⸗ 
ge. Iblant andre, ere de Carmina Sibyllina, ſom man haver, meeſt 
udaf hans Manuſcripter, og ved hans lærde Anviisninger, komne i 
den Stand, ſom Joannes Opſopœus ſiden gav dem ud. Saa haver 
hand og givet ſig ud for, at have opfundet den retteſte Forklaring af Al⸗ 
chymien til det Sibyllinſke Enigme, formedelſt det Ord Arſenicon: 
Og hand har fremvüſt dette fit Paafund til den beromte Italicnſke 
Medico og Philoſopho Hieronymo Cardano, ſom admirerede og bifaldt 
det i alle Maader. Men ikke kand jeg troe andet, end at hand mage ha⸗ 
ve havt et Exemplar af Stephano Alexandrino i Hænder, hvorudi den 
Fabel har ſtaaet om Pillen i Serapis Tempel med Sibyllæ Enigme paa⸗ 
ſkrevet, og hvor Ordet APSENIKON fandtes inden i, da den ſloges i tu. 
Altſaa har hand havt lat ved at finde Ordet, nemlig i en ſaadan Codice 
af bemeldte Grakiſke Chymico. Men her gieldte det nu, om at 
bringe ſamme Ord i en riatig Lighed og Overeensſtemmelſe med Sibyl- 
læ Forſkrift. Thi, ſom Blaiſe Vigenere retteligen har paaagtet, kom⸗ 

mier 


og ni Bogſtavers Ord. 63 
mer Arſenicon iffun overeens med de tre forſte Vers af Sibylla, hvor 
der ſtager, at Ordet ſkal vere af ni Bogſtaver og fire Stavelſer, hvor⸗ 
af de tre forſte har kun hver iu Bogſtaver / den fierde har Reſten; og at 
Conſonanterne i Ordet ere fem. Men Ranconet vilde endnu gaae vi; 
dere / og vilde have Ordet endogſaa regel rigtigt og velpaſſet til Tallene 
hos Sibylla. Og hvorledes Fulde nu dette kunde mages, naar den na⸗ 
turlige Ords⸗Folge og Conſtruction viſer os til det Tal 1697. og i Arfe- 
nicon er kuns 506? Hannem kom da i Sinde, (efter megen og lang 
Speculeren, ſom det ſiunes,) 1. at lukke de fire Vocaler ude fra Talnin⸗ 
gen / og allene holde fig til Tallene af Conſonanternez 2. Ligeledes at ude⸗ 
lukke det ſidſte i Ordet, i Formening, at det var nok naar denne 
Bogſtav blev eengang regnet; 3. At ſætte Comma imellem ds og %, 
faa at % ſkulde høre til de efterfølgende Decadas, og ikke til de fore⸗ 
gaaende hecatontadas eller Centurias. Saaledes kom da udaf de fire 
Conſonanter i APXSENIKON , P. 100. L. 200. N. 50. og k. 20. Summa 
370. Og af Sibyllæ Ord, naar man adſkiller og fætter dem ſaaledes; 
Exc oy celdes dis, 200. Or %, ve vlg dencideg, d. e. otte og ni gange Ti, 
170. / ligeledes den Summa 370. Men hvad bliver nu af de ſiden paafol⸗ 

ende Ord, u Jene; Her motte hand nu til at bryde ſin Hierne paa nye, 
indtil hand fik i Tanke, at r var forſkrevet i Texten, og burde vare *., 
hvilken Bogſtav motte paa dette ſted betyde ſit hele Tal, nemlig 300,3 
Og ved en e burde man atter forſtaae det Ord Decadas, nemlig ſyv De- 
cadas, eller 70. Saa at her udi eo. vn blev endnu igientaget det for: 
rige Tal 370. Maae man dog ikke baade lee, og tillige hierteligen yn⸗ 
kes over denne ærlige Mands Hierne⸗Brud, og, at jeg ſtal tale paa det 
mildeſte, hans ilde ſpildte og daarlige Arbeide? Ja mage man ikke for⸗ 
undre ſig over, at ſaa ſtor en Mand, ſom Cardanus var, har vildet 
fortælle os ſligt med et ſerdeles Bifald, i hans tiende Bog, de Varietate 
Rerum, cap. 51.2 


Jeg vil alligevel her forbigaae det, ſom ellers kunde falde at ſige 
paa denne faa irreguliere Beregning, med ſaamange Bogſtavers, 
nemlig fire Vocalers og en Conſonanters, Udelukkelſe, med mere; og 
allene holde mig ved de grove grammaticalſke Feil i bemældte Forkla⸗ 
ring. Jeg ſporger da, om dette er ikke at giore Sibylle, eller hendes 
forkappede Auctori, en ſtor Spot, naar man digter og ſtatuerer r 
fatti⸗ 


64 H. G. om Sibyllæ morke Tale 
fattige Vers tvende ſaa liderlige barbarismos, imod Sproggets natur⸗ 
lige Conſtruction, ſamt dets uforanderlige Skrive Maade, at der ikke 
findes lige til i de ſletteſte Grkiſke Skribentere? Ranconet vil / at E- 
no j jedes dig ſłal høre tilſammen, og hede det ſamme, ſom endes duo, 
Jeg vil troe / at sxolorjas s kunde nogenledes taales, ligeſom og i La⸗ 
tinen bis centuria. Men in Plurali er det lige ſaa urimeligt, ſom naar 
jeg vilde ſige , „e Ne, eller naves bis, i ſtęden for naves duæ, og &. 
Sgoros dig, homines bis, i ſteden for duo homines. Derneeſt, naar 
Ranconet for ved Ex /a fætter T' iftæden for r, giver hand ikke Agt pag, 
at det bliver en plump Feyl imod Skrive Maaden; Thi formedelſt alpi- 
rationen i E kand der jo umueligen ſtaae T', men mage vere g, ſom 
ex. gr. udi Homeri påéexiv e I v, og i alle de Grakiſke Bøger, 
ſom findes i Verden. Og dette er alligevel de Ranconet, om hvilken 
Thuanus ſkriver i ſin 23. Bog, quod humaniores litteras ex utriusque 
ling væ ſcriptoribus illuſtravit, & quod Græce & Latine elegantiſſime 
ſeribebat: Og her indvik er hand fig ſaaledes, blot forblindet af fit præ- 
zudicio om Arſenicon i Sibylla Vers, at hand ikke kand fee de Feyl, 
ſom enhver Skole⸗Dreng kunde advaret ham om. Hvad ere dog vi 
Menniſker! ö 


Kircherus i fin Aſundb ſabterraneo, der hvor hand handler om Lapide 
Philoſ. (tom er i den XI. Bogs 2den Section,) haver vel taget fig for, at 
refutere denne Ranconets og Cardani Mening: Men ſaa ſtor Kunſt⸗ 
ner og Regnemeſter hand var, har hand dog ingen Umage vildet give 
fig, i at forſtaae deres Regning ret, og derfore fremſatter den gandſke 
vrangeligen og imod deres Mening. Tilmed er det falſkt, hvad hand 
ſiger, at Paracelſus har havt ſamme Mening om Sibylle Vers; 
Thi denne har aidrig nogenſteds nævnt derom, jeg tor og ſige ikke tenkt 
derpaa, eller maaſkee vidſt at ſaadanne Ord i Sibylle Vers vare til. 
Saavidt er allene ret i Kircheri Obſervation, at af Arſenicon kand ikke 
udkomme et andet Tal, end 506. Skulde nu Sibylla have vildet beteg⸗ 
ne os juſt dette Ord, mon hun da ey lige ſaavel ſkulde fundet paa med 
Grakiſte Vers at exprimere 506. ſom at opregne de mange flere Cen- 
tur as og Decadas, dem vi nu læſe? 


Jacques 


DRE og ni Bogſtavers Ord. 65 

Jacques Gohory en Frantzeſt Medicus og Chymicus, er længe ef⸗ 
ter Ranconet, nemlig an. 1575. fremkommen med den ſelvſamme Me⸗ 
ning om Arſenico, udi ſit Skrift imod Theophraſti Paracelſi Tractat 
de Vita longa; (og maaſrkee det torde være af dette Skriftes Titel at Kir- 
c⸗herus er bleven bedragen / til at (fylde Paracelſum derfor.) Gohory 

har i dette Verk givet fig, ſom og andenſteds, det fordekte Navn Leo 
Suavius Solitarius. Nogle have meent, at hand var den forſte Opfin⸗ 
dere af bemeldte Forklaring; helſt hand og ingen anden nævner. Men 
Cardani Vidnesbyrd lage allerede klart for Dagen, om Ranconet, 
vel tyve Aar tilforne. Forklaringen havde imidlertid den Lykke, ſaa 
flet den end var, at vinde megen Roes hos Chymiſterne i Alminde⸗ 
lighed; endogſaa af een, navnlig Gerhard Dorne, der dog var en 
ſtor Vederpart af bemældte Gohory, meeſt for Paracelſi ſłyld / ſom 
Dorne var en ivrig Forſpvarere af. 


Ingen Tvivl paa, at jo den Franſke Chymicus Claude Germain, 
der opholdte fig paa nogle Aars Tiid hos Dronning Loviſe Marie 
Gonzague i Polen ſom Medicus, og foreſtod tillige hendes Chymi⸗ 
ſke Laboratorio, hand ogſaa havde giort meget af bemeldte Forklaring, 
hvis hand derom havde leſt: helſt efterdi hand, ſiden Dronningens Dod 


og ſin Hiemkomſt til Frankerige, udgav et Skrift med denne Titel: 
Icon Plilaſephiæ occultæ, føve vera Methodus componendi magnum antiquorum 


Philaſophorum Lapidem: hvorudi hand paaſtod, at Arſenicum var den 
rette Materie til det ſtore Verk. Men ikke finder jeg, at hand haver 
nogenſteds anført Sihyllge Vers i benævnte fit Skrift, der ſiden er 
ind fort i Mangeti Hiblioth. Chymice Jomo 2. 


Vores berømmelige og af fit Federneland ſamt Boglige Kunſter 
hoyfortiente Dr. Olaus Borrichius haver nokſom udtrykkeligen givet 
ſit Samtykke tilkiende / i fit Skrift de Ortu & progr. Chemic, pag. o. fæ 
hvor hand ſiger: Certum quidem eft, illud antiquæ Sibyllæ: 
Ey u- E, rep U g Siu, vel , nulli convenientius apta- 
ri, quam Arſenico, auripigmenti ſoboli, quicquid etiam obturbet 
”five Jo. Auratus, five Kircherus.“ Og ſiden lægger hand megen 
Roes paa Gohory, fordi hand haver igiendrevet Jo. Aurati Mening 
om Oess Trip. Ja, at den ellers brave Borrichius er bleven hg 

J dig 


66 H. G. om Sibyllæ morke Tale 


dig i denne Mening, lærer mand end og af det ſidſte Skrift, hand 
efterlod fig; nemlig hans Con/peZu Chemicorum illuſtriorum, i den 79. Ar- 
tikel. Dr. Morhof i ſin Polyhiſtore ( Jom. I. pag. ĩo a.) ex og hermed eens, 
og ſiger, at Aimarus Ranconet har ikke ilde udtydet Sibyllæ Enigme, 
og henfort det til Arſenicum. Man kunde vel meget undre paa, at 
fan ypperlige lærde Mænd ; ſom Dr. Borch og Morhof vare, kun⸗ 
de lade fig heraf indtage, derſom man ikke havde nokſom andre Exem⸗ 
pler paa, hvilken Fortryllings Kraft der følger med denne faa kaldede 
Heye Kunſt, ſom diſſe gode Mænd vare forelſkte udi; Og de, ſom 
ſaaledes ere, beflitte fig ikke gierne pag, at examinere til noye, naar 
de høre eller leſe noget til Kunſtens Fordeel og Berommelſe. Thi 
re de har forſtaget det Ord Arſenicon, ſkulle vi ſiden fane 
at hore. 


Johannes Chryſippus Fannianus, under hvilket Navn en Tractat, 
di, qure Artis Alehemiæ, forekommer i Mangeti Biblioth. Tom. J. haver flet 
intet ſagt os af fit eger, men allene anført de oft⸗bemeldte Vers, med 
Cardani Ord og Forklaring uforandret. Paa ſamme Maade ogſaa 
Dr. Samuel Reyher i fit Skrift de Numis Chymicis, cap. 8. pag. 20. Dog 
lader hand fig til Slutning ſammeſteds vel befalde Borrichi nær- 
mere ÜUdtydning, hvad man egentlig bor forſtage ved Arſenicon: 
hvorom jeg ſiden ſkal tale. 1 1 dug ; 


Den Alchymiſtiſke Sfribent, ſom kalder ſig Salomon de Blau- 
enſtein, hand ſom med ſtor Alvorlighed har ſatt ſig imod Kircheri 
ſkarpe Cenſur over Guldmageriet, gager denne Artikel hos fin Ve⸗ 
derpart, ſaavelſom de Sibylliſke Vers ſelv, reent forbi; hvad hel 
ler hand har meent, at ſamme gav hverken til eller fra, og var Ho⸗ 
ved⸗Sporsmaalet, (nemlig om den Philoſophiſke Steens Mueliahed 
og Exiſtentz i Verden,) uvedkommende, eller ogſaa af anden Aar⸗ 
ſage. Dr. Zwelffer/ ſom ligeledes tog fig for, udi ſin neiſſa Spagyrica, 
at refutere P. Kircher, haver alligevel berort denne Poſt, men heel 
korteligen. Hand erklerer fornuftig nok, at hand er flet ikke i den 
Mening, at der ſigtes til Guldmageriet i Sibylle Vers: Ja, hand 
mener, at ſaadant var en Svaghed hos de Grakiſke Chymiſter, og 
at Kircher haver: for ſaavidt Ret. Wen derhos legger ogſaa 17 gode 

and 


og ni Bogſtavers Ord. 67 


Mand ſin Mening for Dagen, og vil lade fee, at hand langt 
bedre forſtod Sibyllam, ſigende at her betegnes Ses, c Men 
denne . Jo. Aurati gamle Forklaring, hvorom længe ſiden er ble⸗ 
ven talt. 


Tilſidſt er den lærde Medicus i Jena Dr. Georg Wolfgang We⸗ 
del ogſaa indtredet i dette Laug, med en gandſke nye, og ligeledes 
Alchymiſtiſk Mening, ſom hand fremſetter, under Titel af Oe po Chy- 
mico Sibyllino, i fin niende Decuria Exercitationum Medico - Philoligicarum, 
Diſſert. Vll. Sert nok er det, om hand har fundet mene det for Al 
vore; at der lage noget Chymiſtiſt forborget udi oft⸗bemeldte Sibyl⸗ 
læ Vers. Thi hans fornemmeſte Argument, ſom er dette (pag. 50.) 
Alli, & potiores quidem, ipſique veteres cumprimis, ad magnæ & 
ſacræ artis arcanum pertinere, ſibi perſuaſum potius habent, fin: 
nes mig ikke at ſmage af nogen ſtor Philoſopho. Og ligeſaa ſert er 
det, at den brave Mand har vildet ſette i Tvivl, og giort Problema 
Deraf (pag. 2.) enten Auctor til diſſe Vers har været heel eller halv⸗ 
Hedning: Da det er faa klart, ſom Dagens Lius, at hand hverken 
har været dette, og ey heller, ſom II. Vollius har bildet fig ind, en 
Føde; men gandſke viſt en Chriſten af Religion, og derhos en Be⸗ 
draͤgere paa fit Haandverk, endſkiont ikke af de allerfineſte. 


per er da Dr. Wedels Forklaring af vores ni Bogſtavers Ord? 
Jeg ſvarer: Hand mener, at det ſkal hede zæccireeos, ſom er paa DanfÉ 
flint Tin. Men ſom hand blev vaer, at derudi bleven dobbelt Feyl 
imod Sibylle Regel; efterſom (r.) kacgregeg r 10. Bogſtaver, og (2.) 
er der tre Bogſtaver i den forſte Stavelſe; Saa greb hand til og tog det 
ene e bort / ſom hand har forſogt at forſvare / men med meget maadelige 
Skil. Jeg fætter dog / at mand derudi kunde foye ham; Saa fager 
dog tilbage, om Regningen, nemlig Taller, kunde ſtaae Prove, i det 
Ord kartregos. Dr. Wedel tæller diſſe Bogſtaver paa ſaadan Maade: 


20. „ 200. id e loo. 70 200. Summa 
K m c 1 T 3 9 0 wil 906. 


For nu at fage dette ringe Tal paſſet til Sibylle Verſes Mening / 


barer hand fig ſaaledes ad: Hand ſkiller Ordene ad, og interpun- 
J 2 gerer 


68 H, G. om Sibylle mørke Tale 


rer dem paa fin egen Maade, udi diſſe halvandet Vers, ſo 
olger: 


T mavrés N c ExæTovrades el, ls OXTØ, 
Kol Teis Tels Gender. 


Her mener hand, at oi ſkal forſt høre til eie, eller til Cen- 
turias, faa at her bliver 80. Og dernaſt ſkal ſamme era høre til J, 
ſom gior da 16. De tre gange tre Decades gior hand ſiden ret nok til 
90. Da Summen bliver 906. Men her mage man ſporge, (lige⸗ 
ſom tilforne ved Ranconets Beregning,) hvad ſkal der blive af co, 
e Wedelius fvarer, at diſſe ſyv fager at blive til hvad de ville el⸗ 
ler kunde; og at de har intet at giere med Hoveds Ordet, ſom Si 
bylla har havt i Tanker; Thi ellers havde hun vel ſkrevet, n end, 
Hun har derfor ſnarere vildet have herved forſtaaet de ſyv Planeter, 
eller de ſyv Metaller. cum ſaptem videlicet, ſubandi ſeu planetis, ſeu 
”metallis, ut innueret non ſolum omnia in omnibus exiſtere, ſul- 
”phur & Mercurium, & quicquid quærunt ſapientes; fed non in 
omnibus tam bene ſcopo qvadrare, inprimis vero Racer Jeg 
lader dette. fidffe-være urørt, fan ildeſtemmende ſom jeg holder det for 
at være; og ſiger allene om det forſte, (jeg mener den Conttruction 
af Odo, forſt med Centuriis, og ſiden med bis,) at naar hand derudi 
faner Medhold af nogen, der forſtaaer Grakiſk tilgavns, ſral jeg og⸗ 
faa være færdig til at troe, det Dr. Wedel kunde giore Lapidem Phi- 
loſophorum af fit Caſſitero. 


Saa kand jeg og herved ikke forbigaae, at dette er ingenlunde det 
forſte Forſog, ſom Hr. Dr. Wedel har giort, for at bringe Tinneti 
ſtor Anſeelſe hos Alchymiſterne; ſaa at jeg ſnart ſkulde troe, det hans 
Forklaring ſom vi nu have hort paa Sibyllæ Enigme, er kommen til 
ſtoſt,og kand anſees / ſom et Subſidium til en haus forud fattede Mening, 
ſom Sibylla haver mottet favorilere, enten hun vilde eller ikke. Thi 
virkeligen udien næftføregagende Exercitation, (nemlig den öte i den 
ode Decade.) har hand bemoyet fig med at giore det Probleme troligt, 
at Tin var den rette Mercurius Philoſophorum, eller Materie til Guld⸗ 
mageriet, og at Jupiter ſagledes burde, (ſom hans Ord liude,) fættes 
paa denne Throne. Dertil har hand ey allene henfort nogle bekiendte 


ſildige 


og ni Bogſtavers Ord. | 69 
fildige Chymiſters Ænigmata og Gryphos, for Exempel dette af Bafi- 
lio Valentino: Ad metallorum generationem Jupiter nullo modo exefje poteft: 
Item af Paracelſo: Recipe Aquilam, & folve eam ficut fis, gels & congela 
&e. Men endogſaa haver hand derhen tvunget hvis de ældfte Poeter 
og Philoſophi kunde have ſagt om Jove, foruden at tænfe paa noget 
Metall; ſaaſom naar Orpheus og Plato have philoſopheret om de He⸗ 
denſke Guder, at Solen og Jupiter vare een og den ſamme; og naar 
Jupiter i de almindelige gamle Fabeler beſkrives at være Fader til Apollo 
og Diana, hvilke tvende bemerke Solen og Maanen, og folgeligen 
Guld og Sølv: og Jupiter, ſom de fodes af, bemerker jo Tin. Alt 
dette vilde jeg gierne holde den gode Mand, ſom et ſlags Artighed eller 
en Luſum ingenüi, til gode, naarſomhelſt hand eller nogen havde kun⸗ 
det beviſe, at jupiter udi faa gamle Tider, ſom hand henter fine Argu- 
menter fra, havde betydet Tin. Hos Alchymiſterne ey allene i de ſidſte 
Seculis, men ogſaa fra 1000. ja vel mange flere Aar af, tilſtaaer jeg 
ham gandſke, at denne daarlige/ abſurde og med al Fornuft ſtridende 
Fordeeling imellem Planeterne og Metallerne har været ſaaledes bruge⸗ 

lig og gengſe, ſom vi endnu have den. Ja jeg giver magt, at den er 
aldere, og haver, med flere Urimeligheder, fin Oprindelſe fra E⸗ 
gypten, og er maaſtee optenkt ſidſt i Ptolemgernes Tider. Men 
derimod er dette viſt / at Fordeelingen var i Forſtningen ey den ſamme, 
eller ſaadan ſom den nu haves; Og at Jupiter er gaden adſkillige bedre 
Metaller igiennem/ førend hand omſider af de Grakiſke Chymiſter er 
uſkyldig bleven degraderet til Tin. Solen og Saturnus ere de eniſte, 
der beſtandigen og ſtedſe have beholdet deres Bemarkelſe i Metallerne, 
nemlig hin at betyde Guldet, og denne Blyet: De andre have (Frække 
ligen varieret. Hos de Egyptiſke Aſtrologos var Jupiter parret med 
Sølv, Venus med Tin, Maanen med Glas, og Mercurius med Kob⸗ 
ber: hvilket forekommer tvende gange hos Salmaſ. Annis Climadter. 
pag. 623. Og pag. 709. Celfus, hos Origenem (lib. G. F. 22.) taler om en 
anden Inddeeling, hvorudi Venus er ogſaa Tin, men jupiter det fine 
og beſte Kobber, Mercurius Jern, Mars er Manggods af Kobber, 
eller Mynt⸗Alliage (vg, 72 vfl og, og Maanen Solv. Hos an⸗ 
dre Skribentere præſiderer Mercurius for Tin, og Jupiter har i den 
ſtæd faaet Electrum. Dette har en Tiidlang været en Hoved⸗Mening. 
Man le ſer det hos Pindari ramme ed Oden g. Ihm. (ſom er juſt den 
3 ; Ode, 


70 Hl. G. om Sibylle morke Tale 
Ode, hvoraf man vil beviſe, at Pindarus har oafaa været Chymiſt og 
vidſt at giore Guld.) Platoniei have ligeledes ſtatueret, at Electrum 
og Jupiter hore tilſammen, og Mercurio derimod bor tilegnes Tin; 
Marſilius Ficinus ſiger in Commentar. ad Cyitiam Platon. Electrum Jo- 
vi, Ferrum & s Marti, Veneri Orichalcum, Mercurio Stannum, 
Platonici tribuunt”, Man mage vide, at Electrum var et Slags 
Blandning af Guld og Solv, hvori Guldet prævalerede, ſaa at deri 
vare 3 eller 4 Parter Guld, og den fierde eller kuns femte Deel Sølv. 
JI ſaadan Henſeende er det, at Julianus, i hans Satire over de fo⸗ 
rige Keyſere, fingerer, at Jupiter fad pag en Throne, ſom ſkinne⸗ 
de klarere end Solv, men var dog blegere end Guld; om det var 
Electrum eller ikke, kunde hand ey ſige. Og af Martiano Capella 
foreſtilles Jupiter med et Guld⸗WWble i den hoyre, og eet af Electro 
i den venſtre Haand. Hvor Cardanus (Jb. 6. de Subtilit.) og Brodæus 
(Miſcollan. lib. 6. cab. 23.) have taget deres Inddeeling fra, veed jeg ik⸗ 
ke; men der haver Mercurius Electrum, og Jupiter s cyprium. 
Scaliger laſter Cardanum derfor mere, end dette Lapperie er værd; 
og meelder ved ſamme Leylighed, at Chaldeeerne / i fær en Aſtrolo- 
gus ved Navn Raziel, tilſfrive Jovi Orichalcum, og Marti Kobber, 
(Exerci tat. ioc. F. 1.) Men jeg troer, at Cardanus kiendte faa vel 
ſom Scaliger, at Tingen var i fig ſelv en Daarlighed: Og Bro- 
dæus har ogſaa viiſt det ſamme tilſtrekkeligen paa ommeldte Stad. 
I Vettii Valentis Horiligio, (eller rettere i de fane Blade af ham, ſom 
ere trykte tilſidſt i de A/Frologicis Græcis, ſom udkomme med Camerarii 
Fortale til Nuͤrnberg 1532.) der bemerker baade Mercurius og Ve- 
nus Kobber, Maanen Glas, og Jupiter haver hos hannem ende⸗ 
lig bekommet Tinnet til Deel. Benavnte Vettius Valens var en A- 
ſtrologus og Medicus under Kænfer Conſtantino M. Og fært nok 
er det, at Julius Firmicus, der levede juſt i ſelvſamme Tiid, ikke 
haver talt med noget eniſte Ord om dette Planeternes og Metaller⸗ 
nes Slegtſkab, hverken andenſteds, ey heller i fin 2. Bogs 10. Ca⸗ 
pitel, hvor det egentligen burde hort hen. Min Mening er imidler⸗ 
tid, at det maae være ſkeet noget ſildere, omtrent i det ſiette eller 
ſyvende Seculo, at den Inddeeling, man ſiden og indtil denne Dag 
har havt; og in notis eller characteribus metallorum betient fig af / 
er bleven vedtagen af Chymicis, hvor Jupiter har W RES En 
as 


og ni Bogſtavers Ord. N 


Glas er gandſke bleven udmunſtret / og derimod Ovæg-Sølv 
indſat, og tillagt den Planet Mercurio. Men nok om dette. 


Her ſtager endnu til Reſt, at prove Hr. Leibnitzes Beregning, 
og Forklaring. af det ni Bogſtavers Ord: Og det giør ingen Gode, 
at jeg dolger / det hand fortiener ſnart lige faa liden Roes for fin Paa⸗ 
findning / ſom nogen af de Foregaaende. Hand har angrebet Tex⸗ 
ten felv i Sibylle Vers, og forandret den, for at komme til fit 
Maal, efter eget Tykke. En utilladelig Driſtighed af en lærd Mand / 
ſaaledes at behandle gamle Skrifter, uden al Aarſage, og imod alle 
baade ſkrevne og trykte Exemplarers eenſtemmige Text. Alle Codi- 
ces MSS. Editioner, og Citationer, ihvor de findes, af bemeldte fer 
Vers, have i det ſierde Vers: ere edes sigt dg eα. Hr. Leibnitz 
ſtrwer die enen. Alle have i det femte Vers: o/ Ven, undtagen 
Stephanus Alexandrinus, der ſkriver % riccaen, for at paſſe det til 
fine 4 Elementer: Hr. Leibnitz forandver det driſtigen til, d borer. 
Man kand ſige: hvad ligger der magt paa? Det er jo ikke om Gude 
Ord at giore, men er et Pedanterie, og angaar et lumpen falſt 
og opdigtet Skrift? Lad ſaa vere: Men er ikke Leibnitz den Mand, 
ſom burde tiene andre ſtuderende til Exempel, hvorledes det bor dem 
at omgages med gamle Skrifter, i at bruge og anvende Critiſte 
Regler ſaavel til verdslige ſom til Geiſtlige Autores med al Somme⸗ 
lighed og Reſpect? Og naar ſom een faa alvorlig og ærbar Mand 
bemenger lig med endogſaa det allerflettefte Skrift af Antiquitæten 
at forklare, bor hand da at giore det med mindre Undſeelſe, end hvis 
det var een af Ciceronis eller S. Auguſtini Boger? Ingenlunde. 
Endelig i det ſiette Vers, hvor Stephanus Alexandr. havde et urig⸗ 
tigt hemiſtichium eller Halv⸗Vers, ve v ing ,,,; ſom ikke 
gaaer an efter Verſe⸗Regler, der haver Leibnitz antaget det gamle 
Pentametrum, ſom ſtaar i Xyſti Betuleji Edition, og ſiden i Monu- 
mentis Patrum Orthodovugrapbis, Oun &nvnlog on TÅ. ma ν ces. 
I den ſted at Caſtalio, Opſopeœus og flere ſkrive efter rigtigere Ma- 
nuſcripter Our cg sc He ng mag SHννẽ uin. Thi at er naturli⸗ 
gen fort i One, det regnes ikke fan noye af den Sibyllinſte Verſe⸗ 
mager. Hand vover og fligt flere Steder, naar hand, uden Tvil 
henſeende til de endnu brugelige Accenter, ſom alt den Tiid og sm 
ør 


72 H. G. om Sibyllæ morke Tale 
for bleve i agt tagne, gier lang i Sun, e lang i ge, og i h, 
e lang i 4%, og andre flere hans Licentzer. ; | 


Dernæft hvad Hr. Leibnitzes Regning angager, da feer jeg ikke 
med hvad foye hand kand bringe ind i Sibylla Text tvende ſaa ulige 
ſlags Maader at betegne Tallene paa; ſom hand har giort. Forſt 
vil hand, at A fral betyde 1000, og ſiden ſkal I vere eet. Begge ere 
for ſaavidt ret, men høre til tvende adſkilte Maader at ſkrive Gra⸗ 
kiſke Tal paa; hvoraf den ene er meget gammel, og kaldes Arithme- 
tica Attica, den anden heel nyere; og bor diſſe tu ligeſaa lidet blan⸗ 
des tilſammen, ſom at jeg bor ſkrive dette nærværende Aars Tal ſag⸗ 
ledes: MyAV. eller 17&L5. Sibylla har dog vel ikke vildet giore fit 
Enigme dobbelt, og vildet at mand ſkulde giætte paa flere end et flags 
Tal i Bogſtaverne. J det aldſte eller Attiſke ſlags, hvor I bemer⸗ 
fede est, der blev aldrig 1000. ſkrevet med A. men med X. (af V. 
og 2000. XX, 500. med |x". 6000, med [x]x. o. f. f. Derudi blev 
og ikke fem ſkreven med E. men med 1, og à var ikke fire, ſom ſiden, 
men bemerkede Ti, (af nere og au.) Paa flig Maade var de eld⸗ 
ſte Græfers og i lang Tiid Athenienſernes Tal⸗Skriven; ſom vi fee 
endnu i Marmoribus Arundellianis. Derimod i de nyere notis nu- 
merorum, (ſom nogle mene at være komne af Alphabeto Phœnicio; 
See Montfaucon Palecgr. Er. pag. 572.) Derudi bemerkede A. Eet: 
Men 1000. ſkrev man ſaaledes, „ eller 4, At vilde giore « udi et 
heelt Ord eller et Navn til 1000. gaaer aldrig an; Thi hertil fattes 
jo den tilhørende Streg eller Virgula, og hvem giver os Magt til at 
fingere den ved a eller noget andet Bogſtav, naar den ikke ſtaaer teg⸗ 
net derved? Jeg ved vel, at Paul Felgenhauer, den bekiendte Fa- 
naticus, haver vovet det ſaaledes, at giore « til 1000. naar hand 
beregner Aars Tal af Menighederne i Aabenbaringens Bog, Sardis, 
Laodicea og Philadelphia, i fit Speculo Iemporic. Men hand er vel in⸗ 
gen Auctor at efterfølge. Petrus Nannius (Aiſcellan. lib. & c. 4.) be- 
merker, at et Tuſinde ſkrives med de ſmaa Bogſtaver af Grækerne 
ſaaledes: Ja, og 2000. *, 3000. xx. Uden Tvivl har den gode 
Mand taget feil: Thi hvortil ſkulle diſſe a. B. . naar . vv. xxx. ſkre⸗ 
ves? Jeg kunde fatte, hois hand vilde ſige os, at den Strag eller 
Virgula var afſkaaren fra x, og at man i forſtningen havde 275 Ne, 

; X · 


| og ni Bogſtavers Ord. 73 
A. X Men ſiden efter „a. „. ry: endſtiont jeg ikke veed, om noget 
ſligt Exempel er fundet, nemlig til v c. da der i alle Bøger med 
de ſmage Bogſtaver ſorekommer „a, eller 4. En gammel Theologus 
af det VII. Seculo, ved Navn Aponius, der har ſkrevet en Forklaring 
over Hoye⸗Sangen, ſiger ved det 4. Cap. hvor hand allegoriſerer 
over de 16000. Skiolde: Sicut unum per ſolam litteram primam 
(Græcorum) (fre apice ductam, ita millenarius numerus tracto apice 
demonſtratur. (BHiblioth. Patrum Tom. AIV. p. a0.) Men hvor er nu en⸗ 
ten denne apex eller virgula betegnet i Sibyllg Vers? Eller hvorle⸗ 
des kand den komme at flage ved a i Age,, Saa bemarkede ogſaa 
i de nye Notis numerorum, I aldrig Eet, men Ti: Og derimod ſkal 
ingenſteds hos nogen Autorem findes Exempel. I de gamle Slags 
Tal har det ſin Rigtighed, ſom ſagt er. Hvorved jeg ikke kand ef⸗ 
terlade at melde om en Mistanke, ſom det kunde ſiunes at Sal. Dr. 
Fabricius havde kaſtet paa Hr. Leibnitz, ligeſom hand ey ſkulde have 
havt Exempler for fig, i at giore I til notam Vnitatis. Sagen er ſaa⸗ 
ledes: Fabricius haver indført næften den hele Leibnitzes Diſlertation 
eller Oedipum Chymicum i fit Tolvte Bind af Bibliorh,Græc. pag. 690. ſegqd. 
Og naar Leibnitz fammeftæds ffriver om Tallene diſſe Ord: ”Satis- 
”faciunt autem litteræ pro numeris ſumtæ, fi a fignificat 1000, & 
”I unitatem, ut nonnunquam uſurpari Grammatici notant:“ da 
fætter Fabricius, neden under i fin Anmerkning, ag. ooh. diſſe Ord 
om den Bogſtav I. Hujus rei exenipla & teſtimonia idonea optem 
Vir eruditiſſimus addidiſſet; uti certum eft, æ interdum pro Sena- 
rio uſurpari, ſicut in Codice Mediceo Manethonis liber ſextus, 
BIP K Sc. Jeg ſkulde mene, at Hr. Leibnitz havde flet ikke for⸗ 
nøden at anføre Vidnesbyrd om en Ting, der var for Fabricio og 
andre lærde Folk faa vel bekiendt. Det ſtager jo hos den Grakiſtke 
Grammaticum Herodianum de Numeris, hos Priſcianum de Hguris 
Numerorum, hos Seldenum in Cmmentar. ad Marmora Arundell. Voſ- 
ſium de ſcentiis Mathematicis, Jo. Wallis in Math. Vniv. cup. C. Jo. Nicolai 
de ſiglis Veterum &. Altſaa haver Fabricius, der vidſte dette ligeſaa 
vel ſom andre, og mere derom end de fleeſte Lærde, aldrig havt anden 
Mening med foranforte fin Anmarkning / end denne, at Leibnitz (fulde 
have gotgiort med dygtige Exempler fi Vidnesbyrd, det I kunde te 

nyer 


7+ H. G. Om Sibyllæ merke Tale 
nyere Tal bos Grakerne betyde Eet, ligeſom A betyder, Men ſaa⸗ 
dant kand vel aldrig gotgioeres. 


Skulde nogen, ſom har givet agt paa ſamtlige Ordene i den an⸗ 
forte Fabricii Annotation, vilde maaſkee ſporge / hvad det ovrige har 
at betyde, ſom hand dertil foyer angaaende den Bogſtav =, og hvad 
denne lærde Mand vil ſige hermed, efterdi dette er jo Leibnitzes Reg⸗ 
ning uvedkommende? Da ſpares, at hand henſigter dermed til en 
anden Sag, der har været i ſtor Tvivlsmaal, og havt Modſigelſe af 
lærde Folk. Jol. Scaliger havde i fin Tiid bemerket (i fine Animad-: 
ver]. ad Chron. Huſobii,) dt pag en gammel Pillere i Rom ſtod ſkrevet 
KC. hvilket betydde XXVI, Nemlig C (ſom mand ellers ſtriver 2.) 
ſtod i fræden for epiſemo eller / Dette har P. Montfaucon i fin Pa- 
lecgraphia Græecs (pag. og. b.) Mærk imodſagt, formenende, at man ey 
har laſt ret, da der har vel ſtaget enten KG eller ks. Nec enim 
unquam C litera pro numeri VI. nota fuit uſurpata. Verius eſt igi- 
tur in ſaxo ſculptum fuiſſe KG vel KS. Quod exſcriptor in KC fa- 
”cile mutavit, ere Montfaucons Ord. Derforuden er Grotius i fine 
Annotationer til Apocalypfin cap. XIII. fremkommen med ſamme Me⸗ 
ning, efterat hand var falden paa at giore Keyſer Trajanum til Diu⸗ 
ret eller Antichriſt, og at bringe de 666. ud af hans Fornavn OAO. 

vilket ikke kunde gaae an, faa længe det Grakiſke c eller = ſkulde, 
om almindeligt, betyde 200. Denne Tanke giorde hand bekiendt 
mange Aar førend hans Commentarii over den ſidſte Deel af Novo 
Teſtam. udkomme. J ſar, for at indhente flere Beviis, at 2 kunde 
betyde Ser, end de meget faae og ringe ſom hand ſelv vidſte, ſpurde 
hand fig for hos de lordeſte Folk: hvorom Sarravius beretter i eet af 
fine Breve til Jo. Fred. Gronovium. Hos Salmaſium fif hand ingen 
Troſt, men et vidtloftigt Svar, og Fraraadelſe fra at tenke paa ſligt. 
Ikke desmindre blev hand ved, og udgav, ſaaſom til et Forſog, en 
liden Piece af faae Ark, Faldet mmentatio adloca quædum N. Teft. quæ de 
Antichr iſto agunt, aut agere putantur, expendenda eruditis, og lod ſamme, 
uden fit Navn, trykke til Amſterdam tvende gange, forſt an. 1640. 
og ſiden Aaret derefter. Dette lidet. Skrift blev: ſtrax antaſtet og 
ſkarpeligen igiennemgaget i bemeldte Aar 1640. af tvende W ENG 
sink rede 


og ni Bogſtavers Ord. 1 
rede Theologis, ſom vare Pierre du Moulin den yngre, (under det 
Navn af Hippolyto Frontone Caracotta,) og Samuel des Marets: 
Og blev derudi bemeldte Stæd om Trajano ikke forglemt. Mareſius 
ſkrev ogſaa iblant andet dette (vng.164.): in arithmeticis valere ſem- 
"er ducenta certiſſimum eft five in medio nomine, five in illius 
cefine extiterit: Scit Grotius, quid ſibi reſponderit nobiliſſimus Sal- 
cemaſius, Phænix ille noſtri ſeculi, quem ſuper hac re antea con- 
ceſuluit; cujus judicio fi ſtetiſſet, hune numerum alibi quam in Hyio 
cequæſliſſet. ( Men at Grotius flet intet agtede om alle diſſe Criti⸗ 
quer, [od fig kiende, da hans hele Commentarius in Apocalypſin kom 
for Liuſet, til Paris an. 1650. ſom var nogle Aar efter hans Dod. 
Hvorudi dog, hvad ommeldte Sag angager, med z for Ser; Tal; 
ikke findes mere tillagt af Beviſer til det forige, end dette allene, at 
Iſaac Vosſius havde givet hannem Kundſkab om mange flere Infcri- 
ptioner, hvori det fandtes ligeledes, ſom i de tvende hand ſelv havde 
af Grutero. Og til denne Controvers er det da, ſaavelſom og til 
Montfaucons Imodſigelſe mod Scaligerum, at Dr. Fabricius ſigter 
med fin Anmerkning om for Sex, af den gamle haandſkrevne Ma- 
nethone i det Mediceiſke Bibliothec til Florentz. Fa 390 


Efter flig Beſkaffenhed, fager da vel Sibylla Vers at forblive 
i deres gamle Stand, uforandrede, med deres tu gange otte hundre⸗ 
de i det ſierde Vers, og med ſy til ſidſt i det femte. Og faa fremt 
det da ſkulde være Umagen vardt, (ſom det ſandeligen ikke er /) at 
have hendes Mening treffet, mage der endelig opledes et Ord, der 
kand fvare til hendes rene og tydelige Anvüsning, og hvoraf kand 
udkomme juſt 1697. og dette af ni Bogſtaver i fire Stavelſer / med fem 
Conſonanter og fire Vocaler. Skal dette nu ogſaa være et Chymiſt 
Ord, (hvortil her dog ingen ſtorre Grund er, end at vilde træffe 
Hoye⸗Sangens Bog, Ezechiel Prophetes 37. Capitel, Homeri Odyſ- 
ſeam, Ovidii Metamorphoſes &c. til Guldmageriet) da troer jeg nep⸗ 
pe, at Achymiſterne ville finde ſaadant Ord, iblant alle dem der høre 
til deres Kunſt / naar de end ville ſtove alle Grakiſke Lexica igiennem, 
og tage derforuden deres egne Dictionaria Chymica til Sielp. 


K 2 Hvad 


76 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 


Hoad ellers deres Arſenicum anbelanger, da negtes ikke, at jo 
ſamme er i ſtor Agt og Were hos viſſe af deres Skribentere, ſom en 
Hoved⸗Sag og Materie til Lapidem Philoſophicum. Jeg vil ikke 
tale om, at de Gamles Arſenicum var ofteſt eet og det ſamme ſom 
Auripigmentum. Kayſer Cajus Caligula forſogte at giore Guld der⸗ 
af; fif ogſaa noget; men lod ſtrax denne Kunſt fare, da det koſtede 
ham langt over Verdien, ſom Plinius beretter. Thi det beſtod ik⸗ 
kuns i at træffe det lidet Guld ud, ſom indeholdes ien Mængde af 
Auripigment. Syneſius, Zoſimus, Olympiodorus, Anepigraphus 
de modo dloalbandæ aquæ divinæ, og fornemmeligen Geber Arabs, ere de, 
ſom legge den ſtorſte Priis paa Arſenico. Hos Democritum lęſer 
mand og dette: Aſcende in ſupremum tectum, in montem arbo- 
cerxibus conſitum, & videbis lapidem in veritate: Ex lapide hoc ſume 
ce Arſenicum, & dealba divine.“ Og udi I Hamento Arnaldi de Villa 
nova ſtager der: Allii faciunt Lapidem Philoſophorum de Arſenico 
ceſublimato, & de ſucco unius herbæ, quæ vocatur Virga auri: iſta her- 
ceha creſcit juxta Romam, & habet unum folium longum figuratum 
ccad modum petroſilli, & habet florem croceum & ſuccum album, 
cc & conglutinant iſtam herbam cum Arſenico, & congelant Mercu- 
rium, & ſic fit bona Vnio. Gaa feyler det dog vel ikke paa de 
nyeres Recommendation, ſaaſom Gerhard Dornes, Claude Germain, 
og fleres. Men derimod findes andre, maaſkee ligeſaa gig ve Meſtere 
i Guld⸗Kunſten, der foragte Arſenicum gandſke, og enten tie reent 
ſtille dermed, eller og laſte det og tale ilde derom, ſom en unyttig og 
til det ſtore Verk heel utienlig Species. Deriblant er Archipresby- 
ter Antonius de Abbatia, i hans forſte Epiſtel. Og, at jeg ſfkal ikke 
ſpilde Tiden med flere at opregne; da har Theophraftus Paracelſus 
advaret enhver, ikke at ſette nogen Troe dertil, forſikrende, at hvo⸗ 
ſomhelſt der fanger noget Chymiſtiſt Arbeide an med Arſenico, at 
figere det / eller gigre Gud og Sølv deraf, hand vil finde fig ſkam⸗ 
melig bedragen, og løber Fare for at ſpilde fin Velfærd: Da gehet 
der Alchymiſten Verderben an, und ihr Jammer und leere Hof⸗ 
nung; ere hans Ord: Jeg troer, at Paracelſus haver herudi talt 
ſom en ærlig Mand, og at Sibylla ſelv kunde ikke ſige en ſtorre Sand⸗ 
hed paa dette Capitel. | 


Man 


| 


og ni Bogſtavers Ord. 775 


Man motte ſporge, hvoraf denne Stridighed i Meninger kom⸗ 
mer, imellem diſſe Philoſophos, om Arſenico til Lapidem Philoſo- 
phicum? Hvortil ſvares, at de ſiunes vel ſtridige, men ere det ikke, 
undtagen for Ignoranter, og for de ſmaae og neſeviſe Læfere , der 
ville indkige i deres Hemmeligheder, og ſom mene, ved at blade i 
Bøgerne at ville lobe af med Kunſten. Forſkiqllen beſtager, fort 


at ſige, ikkun i Navnet af Arſenico, og dets Bemarkelſe. Thi hvo 
veed ikke, at de rette Vüsdommens Beſiddere og Adepti ſpille med 


Navne, og forklede deres meeſtmagtpaaliggende og dyrebareſte Ma⸗ 
ferier, nu i een nu i en anden Geſtalt, til at forſtikke dem for de 
Vanhellige og Uwerdige, og ſtaffe deres udvalde Tilhængere noget 
at gruble paa, og deſto flere vaagne Natter? Nam tantum ſacris hæc 
Sacra noſira putent, x deres Symbolum. Baſilius Valentinus ſkriver i 
ſit Teſtamentes tredie Deel: Es haben die Alten aus Befelch und 
Eingeben des Hoͤchſten allein dahin geſehen, und ihren Haͤnden ein 


gewiſſes Ziel geſetzet, von denen . dergeſtalt zu ſchrei⸗ 
t 


ben, daß es die Unwuͤrdigen nicht verſtehen, die Wuͤrdigen aber 
mercken koͤnnen, big nach der Erleuchtung, die doch ohne den Vil 
len Gottes nicht geſchicht; Und fie haben oft von einem Ding allein 
'geſchrieben, und viel andere Dinge zugleich dar mit gemeinet und 


b'verſtanden; Wie dann oft ingleichen von vielen, und doch nur al⸗ 


lein von einem verſtanden haben woͤllen . Ligeledes Antonius de 
Abbatia Archipresbyter Fpiſi. J. Sunt multi, qui ſecundum litte- 


ram Philoſophorum diverſas materias tractant & laborant; nihilo- 


minus errant, & errabunt, quia vocabula philoſophorum non in- 
telligunt, nec eorum intelligentiam aperire poſſunt. Non enim 
licet omnibus arcana cœlorum cognoſcere; quia hæc tantummodo 
Deum timentibus data ſunt.“ Saaledes ſkrive diſſe og mange flere 
af deres Kunſt⸗Forvandte, ja deres ældfte Græfiffe Lærere, fra den 
allerforſte af, og ſelv tilſtaae de, at deres Skrifter ere Ao2ai papa, og 
Vogue, D. k. morke, forblummede og under anden ſlags Tale forbor⸗ 
gene. Andre udaf et andet flags Lærde tor dog imidlertid forklare Sa⸗ 
gen meget anderledes. Og iblant dennem er den lærde Mr. du Cange, 
naar hand, i Fortalen til ſit G arium medi & infimæ Eræcitatis, wd 
lader fig om diſſe Chymiſter (pag: 15.) med ſaadanne Ord: Affectata 
vubique in ſcriptis ſuis peculiari quadam loquendi ratione, 15 

; ; . 1uO0 


78 H. G. Om Sibyllæ morke Tale 
uo arbitratu confictis, & aliunde petitis, verbis ac phraſibus ſem- 
per utuntur, ut forte legentium animos miſerabiliter torqueant, 
vel ſaltem ut vanitate ac pompa quadam mixtæ orationis fallant, 
magnarumque rerum ſpe paſcant; dum chimærica quævis & fabu- 
loſa intermiſcent, veluti myſteria quædam incognita, ac dictioni- 
bus ambiguis miſerum mortale genus, viam potius obſtruendo re- 
bus inveniendis, quam aperiendo, ludificant.“ Det ſiunes, at 
du Cange har været vreed, og jeg lader derfore til andre at demme, 
om hans Cenſure ifke fald er noget for haard imod diſſe got Folk, hvis 
Oyemarke er vel ikke juſt, at trakke det menniſkelige Kion op, og faa 
hesligen at bedrage Verden. Men i det mindſte er det fandt, og kand 
ikke negtes, hvad Salmaſius ſiger om dennem, Frercitat. Plin. pag. 772. 
(edit. Traj) Omnium rerum, quæ ad hanc ſeientiam pertinent, 
vocabula ab uſu & conſuetudine communi ſubmoverunt auctores 
ſui, & peculiarem fibi dialectum vindicarunt, ſolis myſtis tanti ar- 
cani intellectam“. Saaledes, naar de ærværdige gamle Chymici, 
ſom jeg før opregnede, nævne Arſenicon, ſom en Hoved⸗ Materie til 
Guld⸗Kunſten, ſige deres Fortolkere , at det er langt fra her menes det 
gemene Rotte Krud, ſom man kiober i Urteboden, ja hverken det hvi⸗ 
de, det rode, det gule Arſenicum, hverken Auripigment, eller 
Sandarach, eller hvad der end i faa Maade kand nævnes eller tenkes. 
Det er noget langt hoyere op. Og hoo der ikke haver lærde lidt Græ- 
kiſt ) (det Sprog, ſom de ældfte Chymiſte Bøger ere ſkrevne udi,) 
hand gier beſt at lade det være ugiættet. Ja, naar hand var bleven 
ſaa lord i Grækiſk, ſom Ariſtoteles og Plato ſelv, mon hand dog ikke 
endda, naar hand havde læft alle Chymiſke Bøger, ſkulde ſoge længe ef⸗ 
ter Tingen ſelv, ſom ved Ordet betydes, og medal fin Søgning omſt⸗ 
der doe ud af Verden den ſamme Ignorant og Velferds⸗Fordeervere i 
Guldmageriet, ſom faa mange Hundrede tilforne? Men hvad er det 
da? Arſenicon, ſige de, betyder i Grakiſken Virile & maſculum ali- 
quid. Der have vi det! Og til denne Bemærkning henſigte de rette 
Chymici; ikke til den gemene og ringe Species. Jeg mage ſige, at 
Dette kommer mig næften for, ligeſom hos Artemidorum med den Ko⸗ 
ne, der havde en Byld paa hendes Bryſt, og dromde at hun ſkulde lade 
et Lam patte ſig: Da hun nu fortalde derom til Docteren, blev hende 
ſvaret / at det var ey ſaaledes at forſtaae , men hun (fulde legge * Urt 
rno- 


og ni Bogſtavers Oord. 79 
Årnogloffum derpaa; ſom fkulde ſue og træffe det Onde her ud; Thi 
Apve M betyder Lamme⸗Tunge. Som nu denne Urt ikke heder. 
ſaaledes i andre Sprog / men Plantago paa Latin, og Veybred paa 
Danſk, hvad (fulde ſaadan Drom da nyttet, uden hvor Grakiſk brugs 
tes? Paa ſamme Maade med Arſenico: Naar man leſer derom hos 
Chymicos, de mage være i Latinſke, Tydſte eller Franſke Sprog, 
maae der ey tenkes lige frem, nemlig vaa hvad det betyder technice, 
hos Materialiſter; men man ſkal lade fig henviſe, ligeſom Konen med 
Lamme⸗Tungen, til hvad det heder etymologice, og ſom et nomen 
adject. i de Grækiſke Lexicis. Syneſius er een med de ældfte Chymiſke 
Lærere, man haver: og hos hannem finder man, at hand gier Forffiæl 
imellem viſſe Materier, ſom hand kalder e, g, maſculina flava, 
og andre ſom hand befaler at foye dertil og bemænge dermed, og diſſe 
Feder. hos hannem d we, h. e. fæminina. Hans Grakiſke Text, 
ſom man tilforne ikke havde paa Tryk, har Sal. Dr. Fabricius udgivet i 
Biblioth. Græce Hol. Vll. hvor dette nu omtalte kand læfes. pag. 242. før. 
Ja, om Mare og IJumina veed man at der ſnakkes en heel Hob af mange 
Chymiſter, ſom vel den mindſte Deel af dem ſelv forſtaaer, og deriblant 
er og dette Enigme, ſom Mich. Mayer iblant fine Emblemata har ma- 
let os fore: Fac ex mare & fumina circulum, inde quadrangulum, 
hinc triangulum, fac circulum, & habebis Lapidem philoſopho- 
rum. Hvis Forklaring ffal findes i Jo. Conr. Barchuſen, Prof. Med. 
& Chem. til Utrecht, hans Acroam. Diſſrt. VIII. Vores Dr. Borrichius 
har ogſaa forklaret Sagen, naar hand i fin Tractat de ort & progreſſi 
Chemiæ, pag. 98. kalder Arſenicon, maſculum illud fulphur, quo cogitur 
in obedientiam Mercurius. Og pag. 100. Sulphur quoddam igni- 
bus omnibus infatigabile; ſiquidem metalla nobiliora ex ſulphure, 
tanquam maſculo, & Mercurio, tanquam frmella, in Chemicorum 
Ichola componantur. Endeligen, i hans cnßſbediu Chemicorum, F. 29. 
bebreyder hand Claudio Germain, ſom en ſtor U kyndighed og Vildfarel⸗ 
ſe/at denne laborerede i Mercurio Arſenici, og ſlutter faa: „Sed nimirum 
„Arſenicum, &. Hibylle, & antiquorum aliorum, deſignat non fugax 
„illud minerale, fed age e, hoc eft, maſculum quiddam, quod 
„ Mercui tum, five vulgi, five corporum, cogat in obſequium. , Idi 
hviſke Ord man agter, at hand ogſaa gior Forffiæl imellem Mercu- 
„rium vulgi, og Mercurium corporum, ſom ellers heder Mercurius 
„Phi- 


808 H. G. omSibyllæ morke Tale 


„Philoſophorum. „ Thi derimellem er en ſtor Difference, ligeſomi 
Arſenico. Veler ſandt, at ved Navnet af Mercurio betegnes ofte 
hos de ſtorſte Scriptores Chymicos iffe andet; end det gemene Qveg⸗ 
Solv. Og udi ſaadan Mening haver og en god Deel af deres Diſciple 
uſkyldig⸗ vis taget det i Arbeide / ja arbeidet fig til Skamme og fra alle 
deres gøde Dage, paa dette flygtige Metall: Maa vel ſkee / fordi de 
have ſat alt formegen Troe og Tillid til de fire ſtionne Vers / ſom man 
læfer i Praca Magiſtri Arnaldi de Villa nova, og hvoraf mig ſiunes 
det kunde være nok at troe ikkun halvparten: PR 


»Si quæris in merdis fecreta Philofophorum, 

„Expenſas perdis, operam, fumtusque laborum: 

„Eſt in Mercurio, quicquid quærunt Sapientes, 

„Corpus abhinc, tincturam, animam, ſpiritumque trahentes. 


Men utallige flere gange bemærker Mercurius en langt hoyere og ulige 
ſubtilere Materie; nemlig den Sed, den Ovinteſſentz og Tinctur, 
ſom Chymiſterne udtrakke af Metallerne, af Mineralier, af den ge⸗ 
mene Mercurio ſelv, og af andre flere Ting. Edmundus Dickinſon 
ſiger, i ſin Tractat om Chryſepæia ſeu Quint - eſſontia, pag. o. „ Mercuri 
„Vocem arbitror fere ſemper apud Hermeticos, non argentum vi- 
„vum vulgare, (quod etiam eſt metallum, & eget reductione, 
„non minus quam aurum,) denotare; fed Aquam quandam igncam 
„atque viſcoſam, quæ in viſceribus ſuis geſtat Lunam Solemque 
„Chemicorum, albam ſeilicet atque rubram tincturam. Quas 
„quidem tincturas non ſolum metalla atque mineralia, ſed & 
„omnes res, quæcunque ſunt, quæ ex elementis conſtant, imo 
„elementa omnia, (quia ſunt compoſita, & nulla arte unquam 
„fiunt ſimplicia,) plus minus habent., Hvo ſom vil vide endnu 
mere herom; og vere noyere underrettet, hand kand læfe det derefter i 
ſelvſamme Bog, nemlig i Theodori Mundani Svar paa bemeldte 
Dickinſons Sporsmaale, fra den 181. Side af, og fremdeles; hvor 
der opregnes indtil femten flags Forſkicel imellem den gemene Mercu- 
rium, og den Philoſophiſke eller Chymiſke; og der feer man noget 
gandſke andet, end hvad Kircherus (Ocap. Ægypt. Vol. III. pag. 412 

eller 


| og ni Bogſtavers Ord. 87 
eller andre hans lige / Ignoranter i Alchymien / kunde fortælle os derom. 
Ligeledes mage det vel og have fig med det Philoſophiſke Arſenico. 


Hr. Leibnitz giver ogſaa ſelv tilfiænde ; imod Enden af fin Oedi- 
20 Chyimico, at ved Arſenicon forſtaaes noget andet hos Ehymiſterne / 
end det almindelige Slags. Hand har bemarket, at diſſe viſe Me⸗ 
ſtere falde een og den ſamme Ting / nu Arſenicum, nu Vitriolum, 
og at begge Ord, ihvor adſkilte og langt fra hinanden de ellers eve; 
have alligevel hos dennem een Betydning. Thi hvad man i Sibylle 
Vers har forſtaget ved Arſenicum, det ſamme kaldes Vitriolum af 
Fr. Baſilio Valentino. Leibnitzes Ord ere: Erunt tamen fortaſſe, 
qui conciliationem comminiſcentur. Nyſſrum Vitriolum, noſrum 
Arſenicum clamant illi, qui ſe unos philoſophos appellandos con- 
tendunt. Nempe eft in arcanis eorum ſchedis, ad quas aliquan- 
do, tanquam ad Eleuſinia ſacra, admiſſus ſum, materia quædam, 
cui utrumque nomen non inepte attribui poſſit.“ Hvor hand u⸗ 
den tvivl giver at forſtage den Adgang, hand havde i ſine unge Dage 
til diſſe Hemmeligheder, udi Nurnberg, hos det fig der opholdende 
Chymiſte Selſkab: hvorom Fontenelle og andre, i hans Levnets 
Beſkrivelſe, melde. Hvad nu den Materie angaaer, ſom hand ikke 
navngiver, der kunde ikke ubeqvemmeligen kaldes baade Arſenicum 
og Vitriolum, da er den, om ikke alletider, dog de fleeſte gange, 
ikke nogen anden end Lapis Philoſophorum ſelv. Det er vitterligt, 
at de Chymiſke Skribentere betiene ſig af mangfoldige andre Tings 
Navne til deres Lapidem Philoſ. at betegne. Og derpaa treffer 
man lange Regiſtere i de bekigndte Samlinger, Venere Aureo, Penu 
Artis auriferæ, Theatro Chemico &c, nemlig Regiſtere paa Ord og Navne 
i bemaldte eniſte Betydning, ſammenſankede af Guil. Gratarolo, 
Gerhardo Dorneo, Laurentio Ventura, Theobaldo de Hoghelande, 
Dav. Lagneo &c. Iblant diſſe Synonyma forekomme baade Arfe- 
nicum og Vitriolum, ſamt mange flere; nemlig at de paa ſine Ste⸗ 
der i Bogerne betyde een og den ſamme Lapidem Philoſophicum: 
Eller og, (ſom gaaer næften ud paa det ſamme,) den Qvinteſſentz, 
hvormed man tingerer til Guld og Solv. Mag. Antonius de Ab- 
batia ſiger in Hpiſtola 2. Operatio flig nihil eft aliud, quam aquam 


n- 


82 H. G. om Sibyllæ morke Tale 


”soffram noſcere, quia qui eam noſcit, etiam operationem nofcit, 
» r Et noſtrum Sal vegetabile factum videbitis, etiamque aurum 
nſtrum, argentum noſtrum, plumbum naſtrum, ſtannum naſtrum, 
2 arſenicum »0//rum, Vitriolum 1ffrum, ſulphur naſirum &c. 
& multa alia nomina, quibus Philofophi utuntur, quæ ex ifta a- 

qua compofita deriuantur, & ab origine fua radicaliter extrahun- 

tur. Øg Joannes Bracefchus Brixianus ſkriver / i Dialogo de Alebe- 
mia, ſaaledes: „Hermes dixit, Ventum Portare in ventre ſuo animam, 
quando materia noſtra vaſi imponitur, & diſtillando elicitur ex a- 
„lembico liquor aqueus, aut oleum potius, cum omnibus ele- 
„mentorum viribus. Vento enim ſignificatur fumus albus, qui intra 
vſe portat ſumum rubrum; qui Anima dicitur, & Aurum, s, Ve- 
„nus, Arſenicum, Vitriolum, Ignis, Oleum, Sulphur, Aqua viridis, 
„Viride æris, Vinum, Sanguis humanus, Sanguis draconis, Au- 

„ripigmentum, Aqua permanens, & aliis diverſis nominibus. 5 
Skulde man vel forſynde ſig meget, hvis man blev vred med Du 
Cange, og tenkte, at herudi ſtak et fuldkomment Charlatannerie, 
til at ſkiule deſto bedre ſin egen Vankundighed, og til at underholde 
andre, ja ſig ſelv med, i et ſlags beſtandig Uvished , og pl i en 
Hoyagtning og Forundring? 


Omnia enim ſtolidi magis admirantur amantque, 
Inverſis quæ ſub verbis latitantia cernunt. 


TANTVM. 


Til 


AX 


og ni Bogſtavers Ord.  - 83 
Dilgift. 


De ſkulde vel ikke ſiunes ubeqvaemt paa dette Stad, om jeg til 
foyede en ringe, men beſynderlig Anmerkning om det Ord 
Arſenico, ſom er mig forekommen, efter at jeg havde giort denne Af⸗ 
handling færdig. Det hendede fig; at jeg bekom fra Engelland, i 
blant andre Boger, det nyligen an. 1743. til Oxford i Theatro 
Sheldoniano trykte Franciſci Junii Eymolagicon Anglicanum. Hvilken 
Bog da jeg igiennembladede, treffede jeg ogſaa det Ord Arſenibe. 
Junius anfører der forſt ikke videre, end hvad Vosſius haver i fit E- 
tymologico » ſom hand og citerer. Men ſtrax derpaa ſkriver hand diſ⸗ 
ſe Ord: Hujus tamen (ſeil. Gerhardi Jo. Vosſii) non digener filius Iſaa- 
cus fiifpicabatur , Arſenicum didum quaſi Arſinoĩcum ab Arſinoë Regina. 
Jeg kand ikke ſige , hvor forundret jeg blev. Thi, uagtet alle de 
Beviſer / man haver om Ifaaci Voſſu fære Genie og Tilboyelighed 
til rare, uſedvanlige, ja ofte urimelige Indfald, faa kom dette mig 
dog plat og aldeles utroligt for. Thi hvor ſkulde en Mand af ſaa 
ſtor Lærdom og faa vidtløftig Læsning drømme fligt om Arſenico? 
der hedde ſaaledes hos Grakerne fra de allerældfte Tider, ja blev af 
Hippocrate og andre gamle ſkrevet A, hvilket Galenus med 
Flüid bemarker / og ſiger, at hand følger heller den Maade, ſom i 
hans Tiid var brugelig, at falde det Are, (ligeſom og Dioſcori- 
des ) og ikke, ſom de der ville have alting efter den Attiſke Mund⸗ 
Art, Ag“. Kort ſagt, det hedde baade Arrhenicum og Arſe- 
nicum i mange Tider, førend man vidſte at nogen Dronning Arſinoes 
(fulde blive til i Verden. Men jeg fandt ſtrax i ſamme Stund, 
hvad det var, der havde bedraget og forført den ærlige Junium til 
at paadigte ſin egen Soſter⸗Son en ſaa grov og latterlig Feyl. 
Det er ganen til ſaaledes: Hand har havt for Oyne et Exemplar af 
K Gerh. 


84 H. G. om Sibyllæ merke Tale. 2. 
Gerh. Voſſii Erymolhgiro, hvor Iſaacus havde tilſkrevet i Bredden fine 
egne Anmerkninger og Forbedringer; (Jeg troer, det ſamme Exem⸗ 
plar, ſom Bogtrykkerne i Holland ſiden finge til Brug, at indfore 
det i Samlingen af Voflii Opera;) Og der haver Junius ikke paaag⸗ 
tet at ſkille fra hinanden de tvende Ord, der folge ſtrax efter hver 
andre, nemlig Arſenicum, og ſiden Aufaneum. Ved det forſte havde 
Iſaacus flet intet annoteret. Men ved Arſeneum, ſom hos: Pompe- 
jum Feſtum forklares at være et flags Fruentimmer⸗Hoved⸗Smykke, 
og ſom den gamle Voſſius havde giættet, at kunde maaſkee være 
as vg cg, quid attolleret & relevaret capillos & c. der havde Sonnen ſtre⸗ 
vet i Bredden: Forte ex Arfønoium, ab Arſenos Regina. Som er til 
Anſeende en artig Giætning nok, og ey urimelig, naar man betrag⸗ 
ter Arſinoës Hoved pag Medaillerne. Jeg ſporger nu, om en Stu⸗ 
derende ey har Aarſage at vare mistroende og forſigtig i fin Læsning, 
og vare fig for de Citationer, ſom hannem forekommer i Bøger, i hvor 
de end findes? Naar ſom end ogſaa Ilaacus Vosſius ikke har kundet være 
ſikker for ſin egen Morbroder, der elſkede og ærede ham ſaa hoyt, at 

hand jo ſkulde vorde af hannem paaloyet, og ham tillagt en fad 

urimelig, og (ihvor ringe en Ting det end kand ſiunes for 
uſtuderede Folk,) for en faa navnkundig og lærd 
Mand meget haanlig Sag? 


383 0 (e 85 
HG 
Om de Ord, 


Gkriftemaal, at ſkrifte, gage til 
fi Skrifte. 


Y. Moye, ſom endeel Studerende anvende, pan af eſterforſte 


Ords Herkomſt og Oprindelſe, i deres eget eller iandre Tun⸗ 

emaal, er vel ikke ret ſtort omladt af de fleeſte; Ey ſaa me⸗ 

get for fine Feyl og Mangelers ſkyld, nemlig fordi at een og anden 
lærd Mand har iblant ſuublet, og yttret fig med urigtige Gictnin⸗ 
ger; Men meget mere, fordi der ey begribes, hvad Gaun man haver 
deraf, at vide, enten et Ord, ſom nu af hver Mand tales og for⸗ 
ſtaaes, ſkriver fig fra Oſter eller Veſter, enten det er kommen af 
Tydſk eller af Latin, enten det er gammel Seythiſk, Celtiſt, Norſk, 
eller og nyt hiemme⸗giort Danſk, Svenſk, eller af andet Sprog. 
Mon man deraf kand vorde for et eniſte Haar klogere; ikke at tale om 
anden magtpaaliggende Nykte? Saaledes ſporge ey allene Lerdom⸗ 
mens Fiender, men endogſag undertiden mange af dens beſte Venner. 
Andre derimod mene, maaſtee med ulige bedre Sfiæl, at man ingen 
Grendſer eller Giærder bor ſette for Lerdommen, og ikke ved nøgen 
flags Forhaanelſe eller Ringe⸗agtning legge Hinder i Veyen for de 
Studerende, naar de end ogſaa bemoye fig med et flags Studio, hvoraf 
Rytten ikke juſt er faa ſkinnende, at den haſtigen kand begribes, eller 
ſtrar falde enhver i Oynene. Thi med ſaadanne forud⸗fceldede Dom⸗ 
me har man undertiden qvalt de ædelſte Paafindinger, i Fodſelen, og 
førend de kunde geraade til deres Modenhed. Hvilket vel kunde for; 
klares med Exempler af allehaande Ting, hvis det ikke ſkulde træffe 
mig for langt ud fra mit Forſat, der nu allene er at tale om Nytten 
af Studio Etymologico. Langt fra, at jeg vil priſe dette Studium 
ſom noget i alle Maader ſikkert, eller ſigtende til en fær Fuldkommen⸗ 
"hed; In langt fra, at jeg tenker, det endogſaa de allerbeſte, ſom 
derudi forſoge fig; være fig a dae Todſe eller ander un 
gemaal 


86 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 5 


gemaal, jo h.el ofre maae tage feil. Jeg kiender, ligeſaavel ſom an⸗ 
dre, hvad der paa mange ſteder falder at dadie hos Geo. Jo. Voſ- 
ſium, Matth. Martinium, Gilles Menage, Jo. Georg Wächter, og 
deſlige flere. Men ere deres Boger, maatte jeg vel ſporge, ikke der⸗ 
for ypperlige? Og fag meget man har Aarſag at lee af endeel iblant 
Menages Derivationer/ fag bliver alligevel hans Verk Dicnonaire Hty- 
mologique de la Langue Frangoiſe, ſaaſom en riig Lerdoms Skat, elſket og 
i Agt og re holdet af enhver retſkaffen Kiændere. Ja, hvor ere 
de mange Videnſkaber og Studeringer, og hvem kand neevne mig 
dem, der ikke ere ſamme Svagheder underkaſtede? Er det maaſkee 
vore Tiders Juriſter, Politici, Medici, Phyſici, Aſtronomi, Meta- 
phyſici, eller andre, der ere komne ſaavidt, at de nu kunde trodſe 
paa deres koſtelige Syſtemata, og at de have overvundet alt hvad man 
i forrige Tider havde at fætte ud derpaa? Jeg mener ney; og at ſligt 
fager de ingen til at troe, førend de holde op med at ſtrive den ene 
imod den anden, og forekaſte hverandre indbyrdes deres Feyltagelſer 
og Ufuldkommenheder; paa ſamme Maade ſom det gager med de 
ſtakkels Grammaticis og Etymologiſter. Derneſt kand det ikke være 
nogen af diſſe hoye Videnſkabers Lærde ubekiendt, (jeg mener Juriſter⸗ 
ne, Medicos, ja Theologos ſelv,) hvad Nytte dette Grammatical⸗ 
ſke og Ords⸗Oprindelſes Studium har endogſaa bragt til deres nu om⸗ 
talte Profesſioner, og hvor meget det haver tilhiulpet, at de udaf et 
græfeligt Barbarie ere komne til den Glands, Wre oa Hader, de nu 
beſidder. De have kun at ſammenligne de Etymologier, ſom i Le- 
gendis Sanctorum, og Vocabulario Breviloquo, ſaavelſom i de gamle 
Juriſters, og i Medicorum medii ævi Skrifter overflodigen forekom⸗ 
me, med den Opliusning, ſom nu om Dage haves: Og derneſt 
maae de ſige os, om de iblant deres Stands og Ordens - Brødre, 
være fig Theologi, Juriſter eller Medici, der, paa 200. Aar at regne 
indtil nu, allermeeſt have excelleret, ikke have juſt varet dem der have 
ſelv lagt beſynderlig Vind paa Philologien, ja lagt Grunden til de⸗ 
res herligſte Forklaringer med ſunde og rigtigen udſogte Etymologi⸗ 
er? Saadant falder man da / at legge Grundvolden til Sandhed; ef 
terſom det Ord Etymologia bemerker egentlig en Sandheds Tale 
eller Forklaring, nemlig af det Grakiſke Ord Ervpos, verus; Hvor⸗ 
fore og Cicero Falder ſaadan Ordenes Forklaring Veriloquium. sn 

ä en 


at ſkrifte, gane til Skrifte. 87 
den aabner os den forſte Dor til en ſand Videnſkab om Tingen, ſom 
ved Ordet eller Navnet betegnes, efter det ſom vi lære i vor Skole⸗ 
gang: Scire, eſt rem per cauſam cignoſcere. Vil man nu tilmure denne 
Dor, eller ved Ringe⸗agtning afſkroœkke andre derfra, ligeſom det ey 
ſkulde være Umagen verdt at indfore bemeldte Studium i et hvert le⸗ 
vende Syrog, lige ſaavel ſom i Latin og Grakiſk, da vil gandſke viſt 
mangen Sandhed blive fordult, mangen Pallage i vore Aandelige og 
Verdſlige Love blive fremdeles ſkiult og formorket, endogſaa for de 
allerſkarpſindigſte: Og vores Oſterſons Gloflarium paa nogle viſſe 
ſteeder ingen bedre Troſtere blive for vores Danſke Juris Studioſis, 
end Accurſius for de Latinſke. J ſaadan henſeende er det, at jeg ha⸗ 
ver foretaget mig eet og andet Danſk Ord, ſornemmelig til vores 
endnu brugelige Lov og Ret henhorende, af fin Oprindelſe at udſoge 
og forklare; og vil for denne gang giere en Begyndelſe med det Ord 
Skrifte og Skriftemaal/ ſom hos os bruges til at betyde Synds⸗ 
Bekiendelſe for Preſten, ſaavelſom Aflesningen. Hvilket naar 
jeg haver giort, vil jeg indſtille til enhver Lerdoms Elſkere og ret⸗ 
ſkaffens Kiendere / om det Ety mologiſke Studium er faa magert og 
lidet bevendt; ſom det af nogle holdes. for, og om det ikke er verdt 
at legge nogen Fliid paa i vores Danſk, lige ſaavel ſom i andre Tun: 
gemaale. 


§. I. 


5 Skrift og Skriftemaal, at ſkrifte, ſkriftes / gage til Skrif⸗ 
te, ſtaae Skrift, aabenbare Skrift, Skrifte fader, Skrifte⸗ 
ſtoel, og des tilhorige, ere faa brugelige og bekiendte Ord hos. alle 
og enhver iblant os, at ſnart ikke andre haves til Brug i vores Danſk, 
til at betegne diſſe ſamme Ting med. Imidlertid er det dog lat at 
kiende, at de ikke ere af Danſk Oprindelſe, men lige ſaavel ſom det 
Ord, at Skrifve, komme af det Latinſke ro. Her ſporges nu: 
Hoor have vi bekommet diſſe Ord fra, juſt til denne Ting, bvorved 
intet forrettes ſkriftligt? Og hvorledes er ſligt et Ord om bemeldte 
Ting kommen ind i diſſe Nordiſte Riger, da det baade i Tydſt land, 
Fal ire og Italien heder gandſke anderledes? Chriſten Oſterſon 
al ikke ſige os noget til denne Sags Opliusning; Og hans Autor 

9255 er 


exigere. Scriſt, confeſſio, cenſura, pœna; S6rif7-/præce, W 
Scrifte 


At ſtriſte, gaae til Skrifte 89 

Keriſte, pœnitentiarius, confeſſariusz Scriſt. boc, confeſſionale, ſeu pœniten- 
tiale; SH ſeyre, parœcia, pœnitentiarii munus. Beda ſiger i fin Hi,. Eccl. 
J. f. p. m 3. Qui ſe ipſum pro peccatis ſuis accuſat ad pœnitentiarium 
ſuum, haud poterit illum diabolus in die judicii accuſare. Dette over» 
— fætter Kong Alfred: The the hine j lſus ture gerh to his Scrifte for his Oynna, 
ne mot hine eft Deofol wregen on Domes duge. J Kong Wthelred den An⸗ 
dens Kirke Love, ſkrevne i Aaret 994. ſtaaer: Mlee Synne mon ſceul his 
Scrifteandettan. Og ſiden, udi ſamme: Se Scrift him ſeral æt gehwylcum 
thingum da Bote fæcgan, h. e. Quodlibet peccatum quivis pœnitentiario 
ſuo confiteri debet. Et pœnitentiarius pro quibuslibet rebus ei pœ- 
nitentiam, vel cenfuram imponat. Ligeledes i Kong Knud den 
Stores Love H. 10. og hunbrede andre Stader i bemeldte Sprogs 
gamle Boger. Søger man nu hos de Engelſke Gloſſatores, Lexi- 
cographos, og Etymologiſter; item hos deres Antiquarios, deres 
lærde Theologos, end ogſag hos deres Juriſter, om Oprindelſe og 
Rede Dertil, da finder man fig fler hiulpen. Af Theologis have end 
de beſte, der have ſkrevet de Ritibus Ecclefiæ Anglicanæ, eller de Politia He- 
clefraftica, ſlaget mig feil/ og nevne ikke engang diſſe Ord. John John- 
| font hans Colledionofalltbe Ecclefrafticall Laws, Canons &. nœvner dem vel, 
i den Overſcttelſe hand har giort af he Penitential- Canons under an. Chr. 
963. ja og flere ſteder; Men aldrig fætter hand i fine Notis nogen 
mindſte Forklaring derover. Giles Jacobs i fit Juridiſfe Lexico ſkiller 
fig kun flet af dermed. Hand ſiger, at den Bodferdiges Antagelſe 
til Confesſion blev i gammel Engelſt Faldet rere eller rive (med 
Sh) hvoraf ſiden ſkal være kommen det endnu brugelige Ord be ſprieved, 
der betyder bandſatt; fordi ſaadan een ſeer ud, ſom den der er 
ſkriftet, og ſom man har lagt en utgalelig Poenitentz paa. Jeg 
maatte ſporge, om vel noget kunde ſiges ſlettere? Confesſio, med 
alle fine tilhørende Ord, blev jo aldrig i de Engel⸗Saxiſte Bøger 
fkrevet med y; men beſtandigen, ſom det endnu findes i dem alle med 
Sc; Krit og Scrifan: Shrive og Shrift er en heel une Skrive⸗Maade, ikke 

mange 100. Aar gammel. Og at parre eve maledicere, malum im- 

precari, med Skriftemaal/ er ligeſaa klogt, ſom at derivere Slum, 

Himmel, af Celo, celare, at ſkiule, quia cœlum omnia infra fe celat. 

Skinner i hans Erymologico L. Anglicæ har og feet denne Urimelighed, 

og derfore erklerer ſig, ikke med fuld Vished, 1 
; ; redo 


90 H.G, om de Ord, Skriftemaal, 


Credo eſſe à Latino Scribere, quoniam ſcil. eorum, qui confite- 
bantur, nomina olim in Catalogo ſeribebantur. Hans Giætning om 
Oprindelſen af Scribere er aldeles ret; Men Aarſagen, hand anfører, 
gior Tingen ikke af, ſom herefter ſkal viſes. Minshæi Dudor in Linguas 
er vel af alle Fortolkere her den fletteſte; i det hand mener, at det 
kommer å Scrinio, quaſi revelare peccata ex intimo pedoris ſcrinio. Sligt 
er ikke vordt at igiendrive, ja end ikke værdt at lee af. Hand har og 
ikke engang vidſt, at Ser an betyder ingenſtaeds Cynſteri i gammel En⸗ 
gelſt, men confesſionem excipere vel audire, item pœnitentiam im- 


ponere. Confiteri heder gethan, men ofteſt og almindeligen andertan; 
hvoraf Andetneſſe er Confeſſio. | 


Pe 


Gaae vi un fra de Engelſke, og til vore Nordiſke Lexicogra- 
phos, da finde vi hos een af dennem, ſom er den fordums. lærde 
Svenſke Mand Olaus Verelius, en Forklaring i hans Levico Linguæ 
Veteris, forfattet med diſſe Ord: Skript (i Kyrkio-Laghen) eft Diſcip- 
Ning ecclefiaftica peccatoribus præſcripta &. ſubeunda. Hvilfet er aldeles vel 
treffet, og har fin fuldkommen Rigtighed. Sag at her nu ikkun ſtager 
tilbage, og vil komme an paa, at udſinde, om det og ſaaledes er 
gaaen til, at man egentligen, og BEBEL: at tale, foreſkrev Diſcipli⸗ 
nen; eller tydeliger, om man paalagde Poenitentz eller den ſaa kalde⸗ 
de Pligt og Bod med nogen Skrift, i de Dage, da faa fane Menni⸗ 
ſker, Geiſtligheden faſt allene undtagen, kunde engang læfe Skrift, 
eller kiende noget Bogſtav. Jeg ſiger ja, at Oprindelſen haver vel 
ſaaledes dertil været; Og omendſkiont de ſom Boden blev paalagt, 
ikke vidſte at leſe hvad der blev ſkrevet, blev den dog givet ſkriftligen, 
deels til Hvrighedens, deels til vedkommende Praeſters og Sialeſor⸗ 
geres Efterretning. Herom vil jeg da nu forteelle den gandſke Sags 
Sammenheng fra Begyndelſen, fad at nokſom ſkal kiendes, med 
hvad Foye Scrifan og Scrift have bekommet flig Betydning. Det er 
bekiendt, at Chriſtendommen blev ikke almindeligen vedtagen af Engel⸗ 
Saxene / førend imod Enden af det Siette og Begyndelſen af det 
Syvende Seculo, den Tiid Pave. Gregorius M. ſkikkede den Munk 
Auguſtinum derhen, hvilken ſiden blev den forſte Erke⸗Biſkop til 77 5 

terburg. 


at ſkrifte, gaae til Skrifte. QI 
terburg. Hand, med fine 40. Staldbrødre, ligeledes Munke, blev 
faa lykkelig at faae overtalt Kong Ethelbert af Kent, ſom havde en 
Chriſten Dronning, fod i Frankerige, til gte, ved Navn Bertha, 
og ſiden at bringe en ſtor Deel af Folket til at antage den ſalige Ler⸗ 
dom. Derpaa blev Chriſtendommens Fremgang Aar efter Aar ſtor⸗ 
re, Biffoper til adſkillige Stifter ordinerede, Kirker og Kloſtere byg; 
de, og Kirke⸗Skikke indrettede. Hvorledes det i de Tider gik til med 
Synders Bekiendelſe og Aflosning, kunde jeg vel her vidtloftigen 
omtale, hvis jeg ikke holdte det for en bekiendt Sag, at man derudi 


var meget ſtreng og intet mindre end eftergiven. Thi efter at de gam⸗ 


le Biſtoper baade i den Grakiſte og den Latinſke Kirke, udi deres Kir⸗ 
ke⸗Moder, og Paverne i deres Breve havde forordnet, hvad for Poe: 
nitentze / Bod og Fyldeſtgiorelſe der ſkulde giores for Synder, blev 
der ſkarpt holdet over, af de Geiſtlige, og ſtelden givet nogen Aflos⸗ 
ning, eller nogen Synder og Conſitent tilſtædet til HErrens Nad⸗ 
vere, forend den hannem paalagde Poenitents og Bod var fuldgiort. 


Hvilken Strenghed varede ved i den Veſtlige eller Latinſke Kirke næ; 


ſten indtil det ottende hundrede Aar efter CHriſti Fodſel; Men tog 
ſiden mere og mere af, og fik en gandſte anden Skik. Britannien 
giorde en Deel af ſamme Veſtlige Kirke, ſaaſom Chriſtendommen alt 
længe tilforne var indført hos de gamle Britter, naſten fra midt i 
Seculo 2. af, eller, ſom man regner, fra an. chr. 176. da Kong Lu⸗ 
eius ſtal være bleven Chriſten. Den bemeldte gamle Skik har altſaa 


havt ſin Genge hos dem; indtil deres Regimente gik til Grunde, da 


Engel⸗Saxerne bleve Herrer af Landet, og de Chriſtne Biſtoper o 
Preſter romde ind i det Land Wales: hvor der endnu var fuldt af 
Chrifine Præfter og Biſkoper, den Tiid Munken Auguſtinus kom 


over til Britannien. Ved hannem blev nu ſom jeg ſagde, alt i Be⸗ 


gyndelſen af det ſyvende Hundret Aar Chriſtendommen plantet hos En⸗ 
gel Saxerne. Dette haarde Folk, ſom fra Hedenſkabet faa nys var 
overganget, kunde ey finde ſig i denne (farve Tugt, og for de Synder, 
ſom de tilforne havde holdet faa ringe / underkaſte fig ſaadan Plage, ſom 
Biſkoper og Præfter paalagde dem. Tvangen faldt mange af dennem 


alt for haard. De ſkulde være Chriſtne/ og naar de vare faldne inogen 


Misgierning / være udelukte fra de andre i fagre lang Tüd, indtil de hav⸗ 


en, Satte de ſig imod, og negtede 


1 2 flig 


9² 8 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 


flig Lydighed, bleve de med alle udelukte, ſom man kaldte at ercommu⸗ 
niceres eller bandſcttes. Ingen Tvivl om, at de Geiſtligheds Streng⸗ 
hed jo har / ſom ofteſt, værer for ſtor, og at de ey have vidſt at giore For⸗ 
ſkil paa Synd og Synd, og deres ſtorre eller mindre Afſonelſer. En⸗ 
deligen ſkeede det ſiden i ſelbſamme ſyvende Hundret Aar, omtrent ved 
an. Chr. 664. at en Erke⸗Biſp af Canterburg dode, een af forbemeldte 
Auguſtini Eftermend; og derefter bleve de tvende Konger, den af 
Kent og den af Northumber⸗Land enige om en vis Engelſk Præft at kal⸗ 
de i hans ſted. Hannem ſendte de an. 668. til Rom, med Recommen⸗ 
dation til Paven. Samme Pratt blev ſygi Rom, og dode: Og Pa⸗ 
ven paatog fig den Omſorg, at fage en anden Mand opſogt, ſom hand 
ſtrar kunde ordinere, paa det at Embedet ey ſkulde ſtaae for længe le⸗ 
digt. Hand tilbod denne Erke⸗Biſkop⸗Stoel til tvende, fon begge und⸗ 
ſkyldte fig. Endelig foreſlog een af diſſe tvende for Paven (ſom var den 
Tiid Vitalianus og døde fort efter,) en gammel Grekiſt Munk, form op⸗ 
holdte fig ſamme Tid i Rom ved Navn Theodorus, fod til Tarſus i Ci⸗ 
licien, S. Povels Fode⸗Stad. Paven vilde ey gierne ſamtykke dette 
Forſlag, i Henſeende til den Forſkicel og de Stridigheder, ſom da alt 
længe havde været imellem den Romerſke og den Grekkiſte Kirke /i hvilken 
ſidſte Theodorus var opdragen. Abbed Adrianus (faa hedde hand, der 
giorde Forſlaget /) bod fig til at cavere for Mandens Orthodoxie: men 
dette var ikke nok. Hand maatte love, at vilde folge med Theodoro til 
Engelland, allene for at blive hos og tage vare paa denne Graker, at 
hand ingen Grakiſk Surdey ſkulde blande i Lerdommen, eller indføre 
nye Skikke i Kirken. Saale des kom da denne Theodorus til Engeland, 
og havde da næften fine 66. Aar paa Bagen; men var derhos begavet 
med et hyrtigt Hoved, en koſtelig Lærdom, og en u⸗gemeen Klogſkab 
og Fermetè. Hand blev der i Landet meget velkommen, og levede i 
ſtor Anſeelſe i 22. Aar, og dode an. chr. 690. da 88. Aar gammel. Hand 
udrettede der ſkionne Ting / anlagde et Academie, forſkrev lærde Mend, 
lød indkomme mange Grarkiſke og Latinſte Bøger, foruden dem hand 
havde bragt med fig; og in Summa var en Stiftere af hvad ſom herligt 
og nyttigt var. I ſer lod hand fig være anliggende, at oprette den for⸗ 
faldne Kirke⸗Diſciplin, og at tætte Poenitents⸗Veſenet, med Aflosning 
og Communion paa en bedre Fod. Og herudi vüſte hand fig at være 
Mand. Thi u⸗agtet, hand vel vidſte, at Paven havde fat en 
| Spion 


| at ſkriſte, gaae til Skrifte. 93 
Spion ved Siden, lød hand dog ſom intet var, gik fin Vey fort, og 
tog til Hielp af fin Grakiſte Kirkes Skikke, faa meget ham ſiuntes 
Behov at være, til at forbedre paa de Latinffe med. Og dermed ey 
allene opreyſte hand Diſciplinen, ſom tilforne laae herunder, men 
end ogſaa bragte Poenitentz⸗Verket i en rigtiger Orden, end det hid⸗ 
indtil havde været ey allene i Engelland, men endogſaa i den hele 
ovrige Deel af den Latinſke eller Veſter⸗Deel af Chriſtendommen. 
Hand fif fine Medͤbrodre Biſkoperne til, at giere noyagtiger For⸗ 
ffiæl paa ſtorre og mindre Synder; pan hemmelige Synder og ga⸗ 
benbare. For de aabenbare og ſtore, lod hand det blive ved det 
forrige, med ſtreng Poenitentz og offentlig paalagt Bod: Dog 
med ſaadan Forſkiql / at i ſteden for det at en bodfardig Syndere 
kunde i forrige Tid ingen Deel nyde i Kirkens Søde, førend hand havde 
fuld byrdet fin Bod og sag, til Punct og Prikke, ſom undertiden 
kunde vare i mange Aar tillige: (Ja man veed jo, at i de ældfte Seculis 
blev ſaadanne Syndere, u⸗agtet deres Synds⸗Bekiendelſe og Bod, 
ikke forundet Sacramentet førend paa deres Dod⸗Seng;) da forandres 
de nu Theodorus dette ſaaledes, at ſaadanne kunde dog, efter et Aars 
Forlob, andre efter ſer Maaneder, ſtedes til Guds Bord, omend⸗ 
ſkiont de ikke bekomme deres fulde Aflosning fra Boden, førend den var 
fuldgiort. Herhos giorde hand og denne Anſtalt, at naar nogen mer⸗ 
kelig Bod for ſtore Synder, eller mange Synder tillige, blev paalagt, 
(fulde Praſten, eller og Biſkopen i fine Tilfælde; give den beſtreven, 
hvorefter der ſiden kunde paaagtes, hvorledes den blev efterkommet. 
Men til dette var nu her fornoden/at Biſkoper og Pro ſter motte have en 
vigtig Inſtruction, og et flags Directorium, at examinere Conſtten⸗ 
terne efter, og til at paſſe den rette flags Poenitents, Pligt og Bod til 
enhver Synd. Theodorus forſiunede dem og herudi, og felv foretog 
fig at ſkrive dennem et ſaadant Directorium eller Poenitentz⸗Inſtrur, 
ſom blev ſiden faldet Lheodori Pœnitentiale, og paa Landets Sprog, 
Biſcop Theodor's Scrift Boc. Og var denne den allerforſte af 
det flags Boger, ſom man nogenſinde har havt i den hele Veſtlige Kirke 
af Europa. Derudi var ſoreſkrevet Maaden, hvorledes man ſkulde til 
noye udſporge Conſitenterne om hver Synd, med fine Omſtandigheder, 
og preve deres Hierters og Sinds Beſkaffenheder, og deres Anger og 
Nuelſe/ med videre; Saa og * Boden ſkulde efter alle Ting MDR 
M3 pe 


94 H. om de Ord, Skriftemaal, 


pes og de Bodferdige paalegges; tillige med Formularer af Troſt, 
Formaning, Aflosning, og deslige mere: det meeſte paa ſamme Viis, 
ſom det findes i de Grekiſke Canonariis. Man motte nu ſporge, hvor⸗ 
ledes Paven fandt ſig i dette, og hvorledes man tog ſaadanne Novitæ- 
ter op til Rom? Jeg mener, ikke anderledes end vel. Pave Vitalianus 
var alt dod an. 669. Hans Efterkommere lod ſig vel og noye med, at 
intet nyt udi Lerdommen foretoges af Theodoro, men allene i den 
omtalte Diſeiplin. Den kloge Pave Gregorius M. havde endogſaa i fin 
Tiid forklaret ſin Mening om deslige Ting, i eet af ſine Svar til Biſkop 
Auguſtin / der liuder ſaaledes: Mihi placet, ut ſive in ſancta Roma- 
'na, five in Galliarum, five in qualibet Eccleſia aliquid inveniſti, 
quod plus omnipotenti Deo posſit placere, ſolicite eligas, & in An- 
glorum Eccleſia infundas. Ex ſingulis ergo quibusque Eccleſſis, 
quæ pia, quæ religioſa, quæ recta ſunt, elige, & hæc quaſi in faſci- 
”culum collecta, apud Anglorum mentes in conſuetudinem depone.“ 
Saa havde og Theodorus ikke nogen ringeſte Correſpondentz med Pa⸗ 
triarchen i Conſtantinopel eller fine forrige Medbrodre i Grakeland; 
men var tvert imod lige faa ivrigt at handthave den Romerſke Kirkes 
Myndighed og Hoved⸗Lerdomme, ſom nogen anden Biſkop af Roms 
Tilhængere. 


$. 3. 


Ja det er befiændt, at efterat man fornam, hvormegen Frugt og 
Nytte denne Erke⸗Biſkop udrettede i Engelland med fin Scrilt-Boc eller 
Pœnitentiali, faa bleve andre uden for begierlige derefter, anſkaffede 
fig det, og indforde det i deres Stifter, faa at det ilke længe derefter 
varede, forend man, uden Tvivlefter Pavens egen Ordre eller Sam⸗ 
tykke / ſaae at udkomme et ligedan Skrift fra Rom ſelv, ſom endnu er 
til, og kaldes Pænitentiale Romanum. Beda giorde ligeledes eet i En⸗ 
gelland, ſom har den Titel, e Remediis Peccatorum, ſłrevet circa an. 
730. Endeligen haver Ecbert, Erke⸗Biſkop til Jork, ſom levede midt 
i det Ottende Hundret⸗Aar, i Henſeende at Theodori Bog var for fort, 
og ey juſt indbefattede alle forekommende Caſus, forfattet et vidtlofti⸗ 
ger Pœnitentiale, hvilket man haver endnu i Engel⸗Saxiſk Sprog, og 
er at finde i den forſte Jomo Conciliorum Al. Britunniæ. Alle diſtz og 155 

5 Irecto- 


at ſkriſte, gaae til Skrifte. ARR 
Diredtoria eller LibriPænitentiales vare imidlertid ikke grundede paa de⸗ 
res Autorers, eller nogle fane Læreres og Biſkopers Gotfindende, men 
forſt paa de gamle Kirke⸗Fadres Skrifter, meeſt de Grakiſke, hvoraf 
end og nogle ere ældere end det ſtore Kirke⸗Mode til Nicæa, ſom Anto- 
nius Auguſtinus viſer udi Fortalen til den af hannem udgivne Samling 
af deslige Bøger; Dernaſt varede grundede pag Pavernes Reſponſa 


og Reſolutioner, og endelig pag Canones Conciliorum og Kirke-Mo⸗ 


ders Beſlutninger, fornemmelig af den Grekiſke Kirke; foruden hvad 
ſom Skribenterne ſelv, Theodorus, Ecbricht, og ſaadanne, have, 
af egen Erfarenhed og Eftertanke, ſamt vel overlagt Raad, her og der 
tillagt. Og blev derfore den Bod, ſom paalagdes, undertiden faldet 
med det Grakiſte Ord Canon, undertiden med det Latinſke Regula, 
undertiden Peenitentia canonice menſurata; men ofteſt , og faa got 
ſom almindeligen, med det bare Ord Peenitentia. At paalogge Bod, 
heder nu Poenitentiam imponere, indicere, injungere, eller præſcri- 
bere, nu Canonem dare, vel facere, og paa Grœkiſf zavovigev. Ans 
denſteds kaldes det, dare alicui regulam. Ligeſom og de andre phra/øs 
palſiuæ, Canonem, regulam, vel pœnitentiam accipere, horde til 


Conſitenterne. 


1 


Efter denne Forklaring om Tingen felv, og dens Latinſke og Grak⸗ 
ſte Navne, begiver jeg mig nu til Ordet at underſoge / ſom den har be⸗ 


kommet i det Engelſte Sprog / nemlig Scritt. Jeg har alt ſagt, at 


Biſkop Theodori Pœnitentiale blev faldet Scrift-Boc. Men hvoraf 
dette? Haver hand ſelv / motte man ſporge / kaldet den ſaaledes, maa⸗ 
ſkee, fordi den var ſamlet af de gamle Kirke⸗Faedres, Grakernes, Pa⸗ 
vernes og deslige andre Skrifter? Eller er Ordet giort efter hans Tiid, 
og hans Bog har ſiden bekommet ſlig Titel? Og af hvad Oprindelſe er 
det da? Jeg mener; at Bogen er faldet ſaaledes i hans Tiid, og at Tin⸗ 
gen, hvorom den handlede ; hedde den Tiid Skrift, og ſaaledes Ordet 
at have været til i det Engelſke Sprog, længe førend hans Ankomſt der 
til Landet. Ja, ſaaſnart Synds Bekicndelſe, Poenitents og Abſolu⸗ 
tion ere ved Chriſtendommen der i Lander bleven ind forte, mener jeg at 
Scrifan er kommen til at betyde det / ſom det alt ſiden er Faldet i alle At: 

gel⸗ 


96 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 
gel⸗Saxiſke Boger og Kirke Love, nemlig, at foreſkrive Bod og Poe⸗ 
nitents, poenitentiam præſcribere, vel imponere, og Serift har bety⸗ 
det Bods Paaleggelſe / ſom jeg vilde ſige en ſrreven Bod, præfcripra 
poœnitentia. Viſſeligen ere de af det Latinſke, Seribere og Scriptum. 
Jeg er og forſikret om, at diſſe Ord ere iſig felvældere i Landets Sprog 
end nogen Chriſtendom i Engelland, og følgelig meget ældere end En⸗ 
gel⸗Saxernes Tider. Det er af de Ord, ſom Romerne i de Tider da 
de vare Meſter af Britannien, have indfort. Vore Jyder og Saxer⸗ 
ne have derefter indfort deres endnu i Engelſken ved Magt blevne Ord 
Writan, ſom er det gamle Tydſte Rizan og reizan, vores af Brug kom⸗ 
ne Rite, og det endnu i denne Dag hos Islenderne overblevne Kitan, 
ſom heder at ſkrive. Men hvad kaldtes da at ſkrive hos de gamle 
Britter? ÜUdentvivl hende det ſaaledes, ligeſom det endnu findes i det 
Walliſke eller Cambriſke Sprog / ſom det heder i Bas; breton, ja ſom det 
enduu kaldes i det Irlendſke Tungemaal. Thi hvorledes ſkulde Ordet 
være indkommen og forblevet, fan rigtigen overeensſtemmende i alle 
diſſe tre Grene og Forvandte af det gamle Brittiſke Sprog, med 
mindre det ogſaa havde været i Stammen? I det Aremoriſte, ſom 
nu kaldes Bas-Breton, i det Stift Treguier, heder at Skrive, juſt med 
alle de ſamme Bogſtaver, ſom det Engel⸗Saxiſke / Scrifan. I Diction- 
naire Breton Francois du Dioceſe de Vannes, Scrihvein, ecrire. J 
det Cambriſke eller Walliſke, er Scribere, Veriſenny; Seriptum, 
Leriſen; ſeriptor, F/grifennydd. I det Irlœndſke Sprog, heder 
Scribere, Serin, og Scriptum kaldes Sehn. Hvad det Tydſke anbe⸗ 
langer, da tenker jeg ikke at regne ſamme faa nær i Slegtſkab med 
det Brittiſte, for et par Hundrede Ords Skyld meer eller mindre, 
ſom de kunde have havt tilfælles, Men Scriban og Scrifan, Scribare og 
Scrifte have de Tydſke lige ſaavel havt i Brug, for fcribere og ſeripto- 
re; ſom er klart af Otfrido, og Tatiano, ja flere. Det flager og der: 
hen, enten de Tydſte have faaet dem umiddelbar af Romerne, lige⸗ 
ſom Britterne; eller og de have bekommet diſſe Ord ſiden efter, med 
en Deel af den ovrige Lærdom og Boglige Kunſter, fra Britannien. 
Imidlertid ſiunes det, at udi den Egn af Tydſkland, hvor Codex 
Evangeliorum argenteus, der forvares endnu til Upſal, er ſkreven, 
har Yer ifan og geſehriban ey været faa brugelige; efterſom Scribere he⸗ 
der der flædfe jan og gemaljan, ſom er pingere, at male. 5 

å i 5. 


at ſkrifte, gage til Skrifte. 97 


§. 5 


Herneſt haver jeg denne Tanke, ſom jeg hermed vil have ind⸗ 
ſtillet til lerdere Folkes Paadomme, at bemældte Ord, Scrifan og 
Scrift, eller hvorledes de ere end bleven udtalte af de gamle Britter, 

have hos dennem havt i Hedenſkabets Tider en Religions Bemark⸗ 
ning, henhørende til Afguderiet, Orakler, Tegns Udkeaning, Pre⸗ 
ſternes Gienſvar / og ſlig deres Overtroe. Thi udi ſaadan Bemærkning 
vare endogſaa Romernes Scribere og Scriptura; og bleve i Beſynderlig⸗ 
hed brugte om de Hedenſke Præfters Svar, og deres Udtydninger paa 
de Tegn ſom gaves af Guderne. Man fig der dette ſaaledes hos de La⸗ 
tinſte Auctores, man finder det og hos Grakerne om deres Teen. 
Sophoclis Scholiaſtes giver Forklaring herom, i ſine Anmarkninger til 
den Tragedie Trachinie. Hand ſiger, at det var ſedvanligt, at de ſom 
ſpurdte Oraklerne til Raads/ de pleyede at tegne og opſkrive hvad Svar 
de fil, i ſamme Hjeblik, pag det jo ikke noget Ord eller Bogſtav deraf 
ſkulde gaae dem af Glemme. Ege i reg vnοο,Z gol kuss ger pA 
Veel eu, væ u R , heder det hos bemeldte Skribent. ad ver, 1183. 
Cicero betiener fig af Seribere næften i lige Bemerkelſe / i den Orarion 
de Haruſpicum Reſponſis, cap. c. Reſponſum haruſpicum hoc recens 
in concione recitauit; in quo cum aliis multis ſcriptum etiam illud 

ee ſt, loca ſacra & religioſa profana haberi. Ogi det Io. Capitel i ſamme 
Oration: De ea re ſeriptum eſt, poſtulationes eſſe Jovi, Saturno, 
Telluri, Diis cœleſtibus. Diſſe benævnte Steder haver og den 
leerde Jacobus Gothofredus anført, til at opliuſe den Lov af Keyſer 
Conſtantino M. ſom er udgiven Anno Chr. 321. og liuder ſaaledes: 
Si quid de Palatio noſtro aut ceteris operibus publicis, deguſtatum 
fulgore eſſe conſtiterit, retento more veteris obſervantiæ, quic- 
quid portendat, ab Haruſpicibus requiratur, & diligentiſſime 
ſeriptura collecta ad noſtram ſcientiam referatur: ceteris etiam u- 
ſurpandæ hujus conſuetudinis licentia tribuenda; dum modo ſacri- 
ficiis domeſticis abſtineant, quæ ſpecialiter prohibita ſunt. Maae 
man ikke undre paa, at denne flags Overtroe og pur Hedenſke Skik 
var i ſaadan Eſtime i det fierde Hundret Aar af Chriſtendommen og at 
Kævfer Conſtantinus M. motte 880 taale, ja holde den ſelv ved liger 


98 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 


Ord, for Exempel: Hoſtia, Libamina, Vigiliæ, Aqua luſtralis, 
Conſecratio, Inauguratio, Lituus, Infula, Sacerdos, Pontifex, 
og flere / alle ſamtlige ikke udi Chriſtendommen opfundne, men fra He⸗ 
denſkabet til Chriſtendommen hvert og eet overbragte. Ja er det ey li 
geledes (feet med de Ord Templum, Fanum, profanus? Saa vidt 
endogſaa, at de ſelvſamme Templer undertiden, der havde været byg⸗ 
te til Hedenſke Afguder, og ilang Tiid giort Ofringer derhos til Afgu⸗ 
derne, bleve ſiden til Kirker, og indviede til den ſande Guds⸗Tieneſte. 
Herved kand jeg ikke undlade at anfore et gandſke mærkeligt Brev, ſom 
Pave Gregorius Magnus har ſkrevet, til at raadſore Biſkop Auguſti- 
num, (den ſamme ſom jeg tilforne har meldet om der omvendte Engel⸗ 
Saxerne til Chriſtendommenz) baade fordi ſamme Brev juſt betreffer 
Engelland, fan og handler om hvorledes det er gaaen til, at eet og an⸗ 

det er af Hedenſkabet bleven beholdet, og er indkommet i Che iſtendom⸗ 

men. J Brevet, ſom man treffer i bemeldte Paves Regiſtrants 9. 

Bog, num. 71. og er ikke til Biſkop Auguſtinum ſelv, 70 til den 


at ſkrifte, gaae til Skrifte. 99 


Fan Abbed Mellitum, (ſom da reyſte over til Engelland, hvor 
and og ſiden blev Biſkop,) haves diſſe Ord: Cum vero vos Deus 
omnipotens ad reuerendisſimum Virum fratrem noſtrum Auguſti- 
num Epiſcopum perduxerit, dicite, quod diu mecum de cauſa 
Anglorum cogitans tractaui, uidelicet quia fana idolorum deſtrui 
in eadem gente minime debeant; ſed ipſa, quæ in eis ſunt, idola 
deſtruantur. Aqua benedicta fiat, in eisdem fanis aſpergatur, al- 
taria conſtruantur, reliquiæ ponantur: quia fi fana eadem bene 
conſtructa ſunt, neceſſe eft a cultu dæmonum in obſequium veri 
Dei debeant commutari: ut dum gens ipſa eadem fana fua non 
videt deſtrui, de corde errorem deponat, & Deum verum cogno- 
ſcens & adorans, ad loca quæ conſueuit, familiarius concurrat. 
Et, qui boues ſolent in ſacrificio dæmonum multos occidere, de- 
bet his etiam hac de re aliqua ſolennitas immutari: ut die dedica- 
tionis vel natalitio ſanctorum Martyrum, quorum illic reliquiæ 
ponuntur, tabernacula ſibi, circa easdem Eccleſias, quæ ex fanis 
commutatæ ſunt, de ramis arborum faciant, & religioſis conviviis 
ſolennitatem celebrent. Nec diabolo jam animalia immolent, fed 
ad laudem Dei in eſu ſuo animalia occidant, & donatori omnium 
de ſatietate fua gratias referant: ut dum eis aliqua exterius gaudia 
”referuantur, ad interiora gaudia conſentire faciſius valeant. Nam 
" ”duris mentibus ſimul omnia abſcindere, imposſibile eſſe non du- 
”bium eft &c.” Og paa ſaadan Viis er det at jeg tenker (dog uden at 
paanode andre min Mening, eller ſtride ſterk derfor,) at endogſaa 
fra de forſte Tider af, da Chriſtendommen i Seculo 2. blev vedtagen af 
Britterne, ere diſſe Ord; Seribere og Seriptum, bleven beholdne, og 
tilegnede den Deel af Kirke Diſciplinen, hvorudi Synds Bekiendel⸗ 
fe for fin Siæleførger, med tilherende Bods Paalægning var befat⸗ 
tet. Og hvorfore ſkulle ikke Scrifan og Scrift være af Latinen? 
naar der haves i ſamme Engelſte Kirke ſaamange andre Kirfe- Ord, 
ligeledes af Latinſken, fra de ældfte Tider, ſaaſom Abſolution, Sa- 
cerd, Preſt, Diacon, Munnuc, Biſcop, Reps eller Reſponſorium 
og flere? IJ det Cambriſke eller Walliſke Sprog heder en Praſt, 
Offeiriad; Offer, eller ſacrificium, Ohm, og Sacrificare, 
Offrymmu» nemlig af offerre. I det ſamme Cambriſke finder jeg 

N 2 ogſaa 


100 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 


— m 


ogſaa Peccatum Faldet Pechod, ſom det dog ingentid kaldes hos Engel 
Saxerne, men flædfe Hume, ligeſom i Tydſk og Danſk. 245 


5. 


Jeg kand ikke negte, at det er jo kommet mig fært for, at de 
Engelſkes ſaavel Geiſtlige ſom Verdslige Skribentere, Theologi, 
Juriſter og Antiquarii, ſaa og deres forhen opregnede Lexicographi, 
Gloſſatores jog deres lige; ikke have bemerket noget om denne Ting. 
Ingen har vildet tænke paa, at Scriten og Scrifte havde nogen For: 
vandſkab med det Latinſke Seribere, undtagen den eniſte Skinner, 
der har giættet til, at Scrifan var conſreri, maaſtee fordi Confiten⸗ 
"ternes Navne bleve ſkrevne i et Regiſter. Men hvorfore have de 
brave Mænd ey pagagtet, gt de havde desforuden i deres Sprog, 
Scrivener, ſom er en Notarius, og the holy Scripture? Dette ſid⸗ 
ſte veed jeg ey om Engel⸗Saxerne have nævnt ſaaledes; thi mig er 
ikke andet forekommet end the halige Gewrite. Endeligen, efter 
at jeg havde udført og ſluttet min Afhandling, ja opfæft den ſamme 
i vores Forſamling, er mig faldet i Hænder Francilci Junii Erymo/o- 
gicum Anglicanum, ſom nyligen, efter mange Aars Forventning, er 
udkommet, og trykt til Orford an. 1743. Og i denne Bog, kand 
jeg da ſige, at have fundet noget retſtaffent paaagtet og ſammen⸗ 
ſogt , bande om bemeldte Ords Brug i de gamle Engel⸗Saxiſte 


krifter fan og om deres Herkomſt af det Latinſße Scribere: Hvil⸗ 
ken Herkomſt Junius ey allene troer, men beviſer, med en Deel af 
Exuemplerne, hand af gamle haandſkrevne Gloflarüs anforer. Jeg 
mener derfor ey at kunde giore bedre, end at indføre her hans hele 
didhen hørende Artikel; Samme er forfattet, ſom følger: „SHRI- 
„VE Chaucero eft Tuteri, conſiteri. Al my ſecrete to you] plaine 
„and ſehrive. (Ch. Dr. 2206.) Shrißt, Confeflarius.  Shrifr-Si/ver, 
„Argentum Confeſſario datum. Ceremonias, Ceſerifu. Cenſuram, 
„the Geſerif. Edictis, Gebennum oththe geſerifum. Abdictis, Forførife- 
„num. Jurisconſultus, Jurisperitus, Nihiſcrifend and Dom ſottend. (iſta 
„pleraque ex Gloſſis ineditis deſumpta.) Sodum forleton thone Bridels 
-” thæs eges, tha hi ne ſerifon hvæther hit være the dæg the nibtthonne hi Hungoclon, 
„h. e. Viri Sodomitæ excuſſerunt frænum timoris, quum non con- 
39574 „ fite- 


at ſfrifte, gaae til Skrifte. 101 
cefiterentur crimina diurnis nocturnisque horis perpetrata. (ex Gre- 
vor, Paſtoral. LV. I.) Sv Biſceop him tæce and his Scrift him vifige, h. e. 
c Sicut Epiſcopus docebit & Pœnitentiarius conſulet. (ex Edmundi 
Regis Legib. Eccleſ.) Scryft-Scire, parochia, (ex Canuti Regis Legi- 
«hus Eccleſ.) Serifioſprace, Confesſio. (ex Canuti R. Legib. Polit.) 
ælNeque eft quod ullam nobis moveat admirationem, patres noſtros 
olim Srribendi verbo eſſe uſos, in rebus ſcriptam plerumque eccle- 
ceſiaſticorum aut jurisperitorum deciſionem poſtulantibus. De Ale- 

cemannico interim Scriben multa diximus in annotat. ad comma 3, 
ceproœmii Tatiano præmisſi.“ Og ſaavidt har Junius om dette Ord. 

Hans Raiſonnement i Slutningen er og rigtigt; Men Skade, at 
hans Arbeide og Anmærkninger over Latianum ikke ere, ſaavidt mig 
er bekiendt, nogen Tiid komne for Dagens Lius. 


§. 7. 


HBuyad nu ſamme lærde Mand Franeiſcus Junius vilde, ſaafremt 
hand havde levet; have dømt om mit Indfald, forſtage oin Anled⸗ 
ningen til diſſe Ords Serifan og Serift deres Brug udi Bigte⸗ og Poe⸗ 
nitents⸗Vaſenet, lader jeg fane derhen. Hand kunde maafkee have 
ſamtykt deri og givet mig Ret. Ja maaſkee ikke: Thi hvorofte 
ſkeer det ey i dejlige Underſogninger, at endogſaa de allcrrimeligſte 

aafund finde Modſigelſer, og ikke fornoye enhver? Men ikke kunde 
hand have ſagt med foye, at bemeldte mit Indfald var hans Forkla⸗ 
ring imod. Vi komme begge overeens udi (1. At Ordene ere af det 
Latinffe Seribere; (2. At de hence med deres Bemærkning til en 
ſkriftlig Deciſion / eller, ſom min Forklaring linder, til Svar og Er⸗ 
klering paa det omſpurte. Hand har oblerveret, (hvorpaa hand og 
grunder fit Raifonnement,) at udi de gamle haandſkrevne Gloflis af 
Cottons Bibliothek bruges ſamme flags Ord om Ceremoniis, Edi- 
Cris, og Jurisconſultis; Altſaa ſlutter hond, at det ſkeer i lige ſaadan 
Henſeende med Contesſione og Confeſlariis. Jeg har intet endeli⸗ 
gen at ſige paa denne Slutning. Jeg legger dog dette dertil, at naar 
vi tage for os at examinere de Latinſke Ord, Scribere, Scriptum, 
og Scriptura, da mage jo tilſtaaes, at diſſe bruges ligeledes om man⸗ 
gehaande Ting, nu om Love og Serre nu om Borgen og 

3 Caution, 


102 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 

Caution, nu om Vexler og Penge⸗Forſkrivelſer, nu om Teſtamenter, 
nu om Spaadommes og Tegns ÜUdtydning, nu om Krigs⸗folks Var⸗ 
ving, nu om Told og Acciſe: Og altſag haver hver af diſſe faa ad⸗ 
ſkilte Bemerkninger fin ſerdeles Henſeende, ſom dog alleſammen 
convenere fil Eet, nemlig de endes og lobe ud paa Skriverie, juſt 
fordi der i Begyndelſen blev ſkrevet i enhver af diſſe opregnede For⸗ 
retninger. Ligeſaa i det gamle Engelſke: Ceremonia blev faldet 
Geſcrifen, fordi man derudi rettede fig efter Forſkrift. Ligeledes 

hapde det fig med Love, Domme, og med Raadforing i Proceſſer. 
Men hvad Synds Bekiendelſe og hvad Bod for Synd angager, da 
mener jeg, at dertil ere de ſamme Ord tagne 1 Brug, juſt fordi de 
havde været brugte i nogenledes lige Forretninger hos Hedningene 
førend Chriſtendommen. 


S. 8. 


Imidlertid vil jeg nu anſtille mig, ſom den, der allene vedbli⸗ 
ver og gandſke antager Junii Forklaring, uden at tenke i mindſte 
Maade paa min egen. Jeg kand og giore dette faa meget des oprig⸗ 
tiger, ſom det ſamme har eengang veret min egen og forſte Tanke, 
førend jeg nogentiid faae hans Bog. Derpaa har jeg og Folk til Vid⸗ 
ne. Hans Ord linde, ſom vi have hort, ſaaledes: Non eft quod 

. ”ullam nobis moveat admirationem, patres noſtros olim Scribendi 
verbo eſſe uſos, in rebus ſcriptam plerumque eccleſiaſticorum aut 
Jurisperitorum deci/fonem poſtulantibus. Men hvi har hand ikke ud⸗ 
fort os dette videre og forklaret det med flere Ord, ja og med Bevi⸗ 
ſer og Exempler? Dette om Jurisperitorum deciſione vil jeg gierne 
ſkienke ham, og gaaer vel an ſom ofteſt. Men hvorledes kand hand 
ſige / at Eccleſiaſticorum deciſio ſfeede ſkriftlig, naarſomhelſt Scri- 
fan bemerker ikkuns Confiteri, og Scrift en Bigt⸗ Fader eller Bods⸗ 
Paaleggere? Var det en Provpſte-⸗Modes, en Conſiſtorii, en Tam⸗ 
per Rets, eller anden Geiſtlig Dom her betydedes, da var Sagen 
klar, og behøvede intet Beviis eller Exempel. Men hvad fkriftligt 
paſſerer der imellem en Conſitent og hans Bigt⸗Fader? Det ſkulde de 
gode Mænd, (ja ey allene Junius, men ogſaa de mange andre, jeg 
har nævnet,) opliuſt, og ſagt os hvorudi flig Skriven beſtod; paa det 

; ingen 


at ſkrifte, gage til Skrifte. 103 


ingen ſkulde tente, med Skinnero, at det var fordi Klokkeren ſkrev de⸗ 


res Navne op der gik til Skriſte. Jeg vil da forſoge, hvorvidt jeg 


kand komme i Tingen, eller og jeg vil fivæbe derhen, at faae andre 
opvakt, til at ſige os noget rigtiger og bevisliger. Det er allerede 
fagt og bemerket i det foregagende, hvem det var, der fatte Poeni⸗ 


tentz⸗ og Aflosnings⸗Veſenet i ſin rette og bedre Skiki Engelland, og 


ſom ſkrev det forſte Directorium for Bigt⸗Horere, eller forſte Li- 


brum pœnitentialem, man har nogentid havt i den hele Veſtlige Chri⸗ 


ſtenhed; Nemlig det var Theodorus Erke⸗Biſkop til Canterborg, ſom 
Døde i det Aar Chriſti 690. Jeg har og tilforne ſagt on ham iblant 
andet; at hand forordnede, at naar nogen merkelig Bod for flor 
Synd, eller for mange Synder tillige, blev paalagt, ſkulde man 


give den beſkreven, paa det der ſiden kunde paa⸗agtes, om og hvorle⸗ 


des den blev eſterkommet. Dir have vi nu Skriveriet. Saadant 
havde Theodorus, der var en Graker, lerdt af fine Landsmænd, eg 
at hand ſkrev en Poenitents⸗eller Scritt-Boc, var ikke hans Paafund, 
men efter deres Exempel. Hos Grqkerne vare flige Directoria Con- 
feſſariorum, og Libri Canonarii eller Pœnitentiales i Brug, længe 
for end Theodorus blev fod. Der ſtod ogſaa i de ſamme befalet, at 
Praſten (fulde give den Bod ſkriftlig til Confitenten, ſom hand lagde 
ham paa for de Synder hand. havde bigtet. Der er endnu til af fam: 
me flags Grakiſte Boger; og den Frantzoſte Presbyter Oratorii Jo- 
annes Morinus har, udi Anhanget til ſit lerde Verk Auminiſtratione 
Sacramenti Pænitentiæ, udgivet nogle deraf. Deriblant er een, med den⸗ 
ne Titel Tage r ExeHeDe NH (det er, en Skriftemaals Ordi⸗ 
nantz,) hvis Forfattere, ved Navn Joannes Jejunator, levede midt i 
Seculo VI. og blev lœnge efter, under Kæyſer Mauritio, giort til Pa⸗ 
triarch i Conſtantinopel. Udi denne Bog befales udtrylkkelig, at, 


naar Praſten har hort den Bodfardiges Bekiendelſe, og har paa⸗ 


”lagt hannem Straf og Bod for hver Synd, ſkal hand og give ham 
ſamme Paalæg og Bod beſkreven: Hvilket heder i Originalen, 
dacet bure e e Pus Tiv SH νν, IV Tyv S Ligelebes et andet 


Pœnitentiale, af yngere Alder, faldet Joannis Monachi Canonarius, 


ſom befaler det ſelvſamme, med diſſe Ord, i Danſk overſatte: Naar 
nu Siqleſorgeren haver udſpurt alt dette af den Bodferdige, da, i 
henſeende til / og efter noye Betragtning af hans Kræfter; men end⸗ 
8 nu 


og HI. G. om de Ord, Skriſtemaal, 
nu mere i henſeende til hans Anger og Ruelſe, og hans ydmyge og 
vqmodige Hiertes Graad, ſamt til de Almiſſer, ſom hand erklarer 


ſſeig til at give, eller har Evne at give, og endeligen efterſom hand 


„befinder hans Troe brændende og hans Forſet ivrigt, ſkal hand paa⸗ 
lægge ham Poenitentzen, og meddele ham den ſkriftlig. Og dette 
ſidſte heder og der i Texten: dase ud Leroy vi k HH e Her ha⸗ 
ver man jo klare og rene Ord. Og lad nu vare, at min forſt⸗anforte 
Tanke om Tingens le og Brug fra de gamle Britter, ey var rig⸗ 
tig; Saa behøves dog nu ikke længere at ſporge, hvoraf Poenitents 
og Bod er bleven faldet Scrift i Engelland; naar man veed at Theo» 
dorus ſkrev der i Landet fin Poenitentz⸗Bog efter de Grakiſke; og man 
derneſt faſtſatter, at hand forordnede, efter Græfernes Viis, at give 
Boden beſtreven. | RR 


8.9. 


Denne ommaldte Viis havde vel ikke alle Tider, og hos enhver 
Confitent, men dog mange gange et flags Fornodenhed i fig, naar⸗ 
ſomhelſt man ſkulde folge de omtalte Poenitents⸗Boger og Canona⸗ 
ria; hvor der ved alle Synder ſtod anſkreven, hvad flags og hvor me⸗ 
gen Bod og Forſoning der horde til hver af dennem, ligeſom man kun⸗ 
de foreſtille fig en Taxte. Bog eller Told⸗Rulle. Jeg ſetter, en Con⸗ 
fitent bigtede paa eengang en halv Snees Synder, flere eller færre; 
ikke feer jeg, hvorledes hand kunde faa juſt beholde i fin Hukommelſe, 

hvor mange Dages og undertiden hele Aars Faſte paa viſſe Dage, 
hvor mange Reiſer eller Spal;re-gange med bare Fødder, paa de eller 
de Tider, hvor mange Pſalmer at bede, hvad for flags Wde⸗Vahre at 
holde fig fra, og det mere paa een Tiid om Aaret, eller pan Sogne⸗ 
Dage; og mindre paa viſſe hellige Dage; med meget andet deſlige, 
ſom hannem blev anbefalet for hver Synd i ſerdeleshed? Og hvor⸗ 
ledes kunde hans-Sogne-Præft have Øye med ham, og paſſe paa, at 
Poenitentzen (fon ofte blev paalagt ikke af ham, men af en faa kaldet 
Pœnitentiario, eller af Biſkopens Vicario,) blev opfyldt, faa at den 
Ve dkommende kunde ſiden agtes forligt med GUD? Derfore fif mand 
vel i faa Maader at have noget ſtriftligt. Vel troer jeg, at den minds 
ſte Deel af Confitenterne vare fag kyndige, at de kunde læfe 55 
0 n / 


| 


at ſkrifte, gaae til Skrifte. og 
len, helſt i de Seculis, da det var ey faa gemeent at kunde leſe og ſkri⸗ 
ve. Men hertil var Preſten, ſom de boede hos, forpligtet; at læfe 
den iblant over med dem, og erfare, paaminde og raadfore dem, om 
hvad der var fuldbyrdet af Boden, og hvad der ſtod til Reſt. Og til 
den Ende beſogte man ham i det mindſte tre gange om Aaret: Saa⸗ 
ledes var det forordnet i den Græfiffe Kirke. Jeg bekiender imidler⸗ 
tid, at der forekommer ſaare lidet, enten i gamle eller nye Boger, 
om dette flags Skriverie: Og man kunde fee fig temmelig vel forſy⸗ 
net med hvad ſom hører til en god Samling af Theologiſte, Kirkes 
Antiqvitcts⸗ og mange tit Poenitents og Diſciplinam Eccleſiaſticam 
horende Skribentere, og dog ikke have fundet det ringeſte derom mel⸗ 
det. Thi hvad angager den faa bekiendte og mangeſteds citerede 
Pave Leonis M. 80de Epiſtel til Biſkoperne ! Campanien, om Fol⸗ 
kes Skriftemaal og Bekiendelſer ikke at tage ſkriftlig og laſe dem of⸗ 
fentlig op i Kirkerne, da kommer den ikke ved vores Materie. Her 
tales ikke om en ſtriſtlig Bekiendelſe, men en ſkriftlig Bods Paaleg⸗ 
gning / og det efter en gandſke hemmelig Bekiagndelſe. Morino mage 


man lade det Lof, at hand ey gandſke har gaaet det forbi; men i fin 


fierde Bog de Pænitentie Sacramento cap. 19. F. 2. ſkrevet dette: Cum 
tec vVaria eſſet pœnitentia, & per multos annos varie exercenda, cer- 
cætisque feſtis pro magna parte remittenda, illius agendæ ratio ſeriptis tra- 
ebatur, ne lapſu temporis e memoria elaberetur.“ Item tilforne, 
i ſamme Bogs 17. Cap. S. 3. ſiger hand: Cetera Presbyter, cui cu- 
cræ erat Pœnitens, ex libro pœnitentiali edocebat, & ſeriptis plerumque 
cerradibate Men denne Skik er temmelig tiligen bleven afſkaffet / ja 
gandſke geraaden i Forglemmelſe, ligeſom den aldrig havde været til. 
Den er og ikke eengang bleven nævnt i den Diſpute, ſom i de ſildigere 
Seculis er af de Romerſt Catholſte Cafſuiſter bleven bragt paa Banen 
om denne Qvæftion: Hvad den Poenitent ſtal giore, der haver for⸗ 
glemt noget af Poenitentzen / ſom Preſten havde paalagt ham? Hvor⸗ 
til nogle have ſvaret, ſaaſom Richardus og Silveſter, at hand fif at 
155 til Præſten igien, bigte paa nye, og hugſe fin foreſatte Bod 

esbedre ſibden. Men flere, nemlig Nauarrus, Soto, Rodericus og 
faſt alle nye, ſige ney, og det med ſaadan Grund (efter Mariani Co⸗ 
ſteni Beretning i hans Tabula Naufragii, pag. 103.) / at Aflosningen, 


der forkyndes af Praſten tillige W ve Paalegning, er altid 


kraftig 


10 H. G. om de Ord, Skriftemaal, 


kraftig i henſeende til den aandelige og avige Straf, omendſkient 
man forſeer fig uforſetligen i den timelig paatagne Straf og Pligt: 
Man kand (ſige de,) paalegge fig felv nogen anden der i ſteden, eller 
naar man en anden gang bigter, befiænde ſaadan ſin Forglemmelſes 
Synd. De gamle vare mere omhyggelige, og have i deres Canona- 
riis ikke efterladt at formane Preſterne, at komme de Bigtendes Ihu⸗ 
kom nelſe til Hielp, paa det de ey (fulde have fornøden at komme oftere 
igien , og ſporge fig for om hvad de havde glemt. Biſkop Ecbricht 
ſiger i fit Penitentiali:Quotiescunque dederis conſilium peccanti, 
tetoties da illi pœnitentiam, & dic ei ſtatim, quantum debeat jeju- 
Snare & redimere peccata fua; ne forte obliuiſcatur, quantum eum 
ceoporteat pro ſuis peccatis jejunare, & neceſſe fit tibi, ut iterum 
ccexquiras ab eo peccata ejus, ille autem forſan erubeſcet peccata 
"fua iterum confiteri, ut inveniatur jam amplius judicari a te.“ Her 
kunde ſporges, om det ey havde været vel faa got, at giore diſſe Poe⸗ 
nitentze⸗Boger, (eller, rettere at ſige, Synde⸗Taxationer) alminde⸗ 
lige, og ladet dem komme i hver Mands Hender? Derved kunde 
Wræftens Arbeide være lettet, Synderne kunde ſelv vidſt deres Dom, 
og faa ſnart nogen Synd var begaaet, kunde den timelige Straf eller 
Forſoning været tilrede, og ikke være underkaſtet Forglemmelſe? Ney, 
langt fra at dette blev tilladt; ſom og ikke havde tient, uden til des 
mere Forargelſe; ey at tale om den Inconvenientz, det fører med ſig, 
naar hver Leigmand ſkulde være lige faa klog ſom Præften. Der 
blev end ikke alle Klerker eller ſtuderte Folk tilftædet ſaadan Kundſkab. 
Derfore ſkriver og Biſtop Ecbricht, neeſt efter de nyligen anførte Ord: 
Non omnes Clerici, qui inveniunt hanc ſeripturam, uſurpare de- 
"bent, aut legere, niſi ſoli illi, quibus neceſſe eft, Presbyteri. Si 
eeautem neceſſitas euenerit, & Presbyter non fuerit præſens, Diaco- 
nus ſuſeipiat pœnitentem.“ Derimod findes alligevel en gammel | 
ræfiff Nomoecanon, ſom er at ſige/ et Udtog eller Samling af man⸗ 
ge Kirke⸗Forordninger / udgiven ex MS. ved Cotelerium i hans forſte 
Tomo Monumentorum Hecleſie Eræcæ; WN hvilken haves diſſe tre mer⸗ 
kelige Artikler, ſom ere §. 176. 177. og 178. og liude ſaaledes: 
Ace rel c Sy, lu v8 leperg cy Ohg TÅ cl Net cu Coo ye. %y 
MÅVTOAG TES HeEHE¹N,¼ᷣuh g. Ol, . reg EVH οννε , qr TOV : ⁰ EYYEL ØS 
ear cc, ive, pi cb ago Dev O νν παο Iαν,inuν Tas d 
5 Wine Men É e N xo ανπ= 


at ſkrifte, gage til Skrifte. 107 
nochndg EX TB r öh Vg Hegaerd ue. 0 reg TZ S TÉTES Shν,ά⅜ꝓN ech, 5 
voi AVT Øv Tv dodévrwv gæv; . moge u U e legedor, 0 role 
dionõuoig, 0 c H Eu Bad loig. Paa Danſt heder dette; Vi forord⸗ 
'ne hermed, at Præfterne maae have Tilladelſe, at bigte foruden 
nogen Skrift, ſaavelſom og alle de der have ſtuderet. Ligeledes at de 
maae af deres aandelige Fædre tage Befalningerne om Bod og 
Pligt beſkrevne, paa det man ey (fal være ukyndig om fine Synder, 
eller og forglemme dem. Leigfolk bor dem ogſaa at drage en aan⸗ 
delig Omſorg for, og det for hver i ſer, eller faage af gangen; Item 
”at beſoge dem tre gange om Aaret; og da paaminde og erindre om 
de Ting, der ere dem foreſkrevne at fuldbyrde; formanende dem der⸗ 
hos til at elſke deres Præfter, og Capellaner, og alle ſom ſtage i no⸗ 
get Geiſtligt Embede, og at de ey ſige dennem imod. Af diſſe Ord 
lærer man / at de omtalte Poenitentz øger maatte ikke komme i Leig⸗ 
folks Hænder; Men til de Geiſtlige (nemlig, de der ey vare Pæni- 
tentiarii eller aandelige Fedre /) maatte man vel give et Udtog deraf; 
J ſaa Maade behøvede diſſe ikke, naar de confiterede, at tage Boden 
beſtreven. Fremdeles, paa det at Pœnitentiarius, eller Præften ſom 
horde Bigten, ikke ſkulde i noget Stykke tage feil, ja til at forekom⸗ 
me ald ond Tanke og Mistroe til hannem af Confitenten, maatte 
hand hver gang tage med fig i Skrifte Stolen fit Directorium eller 
Pœnitentiale. Saaledes naar hand havde det ved haanden, kunde 
hand ſtrax fee efter, hvad flags Bod der horde til hver Synd. Naar nu 
Confitenten var faa vidt, at hand kunde ſelv læfe, lagde Praſten ham Bo⸗ 
gen for Oynene, at hand derudi kunde fee fin Dom, og at ham ey ſkeede 
nøgen Uret. Saaledes ſtager der udi eet af de Grakiſke Canonariis, in 
" Append. Morini, pag. 120,. R Herd 28 ÉLWTYTOAL OVTOV KOTÅ NERTOV, ric 
ron ven, cr ü CU omeroy CLAPTYd es, N nr olurov Sueden vie 
des reſbrng ij Gæclov Aννννν i. Som eri Danſt overſatt: Naar 
du faa haver udſpurt ham til det allernoyeſte, (om hvert af fornævn; 
te Stykker,) da tag dit Regiſter fat, og efterſog, hvad for et flags 
"Synd det er, og lad faa ham (Confitenten) gage ſelv frem for 
1 at hand kand ſee hvad for Synd det er, og hvad Bod der ho⸗ 
rer til. | 


O 2 H. 10. 


07 H. G. omde Ord, Skriſtemaal, 
§. 10. 


Saa var endogſaa i flere henſeende denne Maade nyttig, 

(jeg taler efter de Tiders Viis,) ja det var undertiden fornoden, at 
meddele Poenitentzen ſkriftlig. Thi baade kunde det hende ſig, gt 
den ſom havde bigtet og taget imod Poenitentzen, maatte begive ſig 
udaf Diſtrictet, førend den var tilfulde efterkommet. Saa hendedes 
og ſommetider, at der forekom een eller anden vanſkelig Caſus, ſom 
den ordentlige Bigtfader ikke maatte; eller troſtede fig til at domme 
paa, men maatte henviſe den til Biſkopen eller hans Vicarium. Til det 
forſte flags Tufælde henhører denne Artikel i Cencilio Toletano Al. cap. 7. 
«Si exilio vel retruſione dignum eum eſſe, qui deliquit, judicium 
e peculiare decreuerit, modus pœnitentiæ, quam coram tribus fra- 
cctribus ſacerdos transgreſſori indixerit, ſpeciali debet ejus, qui ſen- 
cctentiam protulit, manus propriæ ſubſcriptione notari. Sic fiet, ut 
ccnec transgreſſores fine teſtimonio excidia vitæ ſuæ incurrant, nec 
- Freftores accuſatos fede quorumlibet interemptionibus erubeſeant.“ 
Dog hvor Hvrighedens Dom ey havde dømt til Landflygtighed, der 
pleyede man gierne at holde til Raade med flige Poenitenter, og lod 
denn em ingenſteds ꝛeyſe hort nden hoy Fornodenhed, førend de hav⸗ 
de udholdet Por nitenzen i Sognet eller Menigheden, hvor de horde 
hiemme. Derom er bekiendt den Artikel af Cyncilio Salugenſiadienſi, cap 19. 
ſom Burehardus, og Ivo Carnotenſis har anført i deres Decretaler: 
Peceretum eft, ut omnis pœnitens, dum Carinam ſuam jejunat, de 
loco in locum non migret, fed ibi permaneat, ubi ſuam aeceperit 
pœnitentiam, ut proprius ſacerdos ſibi præbeat teſtimonium: Si 
autem ibi propter hoſtiles inſidias jeſunare non poterit, ſuus ſacerdos 
eum confratrum ſuorum alicui, ubi pacifice poſſit jejunare, diligen- 
tisſime commendet. Hertil horer ikke egentligen, at tale om det flags 
ſkrevne Beviſer eller Paſſer, ſom man kaldte Litteras communicato- 
rias, og endnu mindre om de faa. kaldede Confefloriis litteris. Thi 
ingen af dem kommer juſt ved vores Materie, og kand der om begge 
fornemmeligen læſes Phil. Priorii Tractat de Literis Canonicis, der 
haver med god Skial rettet og vüſt een og anden Feyl hos Fer- 
rarium de antiquo Epiſtolar. Ecclef/ genere, See og Du Cange G/offar. in 
2 Voc. 


| at ſkrifte, gage til Skrifte. 109 
Voc. Communicatoriæ. Pacificæ og Commendatitiæ vare ligeledes et 
andet flags; og bevidnede om, at den Reyſende eller Bortflyttende 
havde ſyldeſtgiort ſin Bod, og kunde frit tages til Communion pag 
et andet Stad: noget nær ſom vores Skrifte⸗Sedler; der ey heller i 
nogen Maade angaaer vores Afhandling. Men dette horer virkelig 
derhen; naar en Syndere enten blev landflygtig, eller hannem blev 
paalagt af Biſkopen at gane Pilegrims⸗gang, og hans Misgierninger 
dertilmed faa grove, at de ey kunde bodes uden med mange Aars 
lage: Thi da gav Biſkopen hannem, tillige med Poenitentzens For⸗ 
vift, ogſaa udi ſamme Brev en Recommendation, til hvem hand 
maatte forekomme, og indſtillede til deres Mildhed og beſte Skien, 
ſom fligt formaaede, om de kunde finde at noget maatte ham efter⸗ 
gives af Poenitentzen. Et ſaadant Brev er Jo. Bollandus fordum 
kommen over, og har indfort det ien Anmerkning, in ahi Sandborum, 
ad d. XIX, April. p. 675. ſom jeg for dets Merkeligheds ſkyld har afſtre⸗ 
vet; og er ſaaledes: Johannes Dei gratia Magalonenſis Epiſcopus, 
omnibus Eccleſiæ Catholicæ rectoribus ſubjectis æternam in Do- 
cen ſalutem. Notum fit omnibus vobis, quod Bernardo, præſen- 
cetium latori, talem pœnitentiam pro peccatis ſuis horribilibus in- 
cjunximus; quod usque ad ſeptem annos nudis pedibus incedat, 
ce camiſiam non ferat omnibus diebus vitæ ſuæ, qvadraginta dies ante 
ec Natale Domini in cibis quadrageſimalibus jejunet, quarta feria a car- 
ne & ſagimine abſtineat, ſexta feria præter panem & vinum nihil co- 
cemedat, in omni ſexta feria quadrageſimæ & quatuor temporum præ- 
ceter aquam nihil bibat; omni ſabbato, exceptis ſolennibus diebus, & 
ceniſi ægritudo inteceſſerit, a carne & a ſagimine abſtineat. Quapro- 
eepter clementiam veſtram in Chriſto ſuppliciter exoramus, quatenus 
ecpro redemtione animarum veſtrarum, præfatum pœnitentem, quia 
ce pauperrimus eft, in victualibus & veſtibus miſericorditer ſuſtente- 
cetis, orationibus ſublevetis, de pœnitentia etiam ſibi injuncta, ſecun- 
cedum quod ratio exigit, benigne relaxetis. Data Magalonæ, anno 
cab incarnatione Domini M. C. LXX. menſe Octobri. Vsque ad 
" feptem annos tantum valeat.“ 


. O 3 ; ' . II. 


110 H. 2 om de Ord, Skriftemaal, 


§. II. 


Det andet Tilfælde, ſom jeg mældede om, betreffer de Synder, 
ſom den ordentlige Siæleførger ikke underſtod fig at dømme paa, og 
derfore maatte henviſe Confitenten til Biſkopen, eller hans Vicarium, 
givende ham en Skrivelſe med, hvorfor det ſkeede. Men ſom dette 
er en nokſom bekiendt Sag / vil jeg ikke meget bemoye mig dermed: 
Thi om Caſibus Epiſcopalibus og reſervatis finder man allevegne. 
Alleneſte mage jeg erindre, at man i de gamle Tider , (ligeſom i 
Grakeland, efter Socratis Vidnesbyrd in Nor. Hecleſ) ikke gav hver 
Preſt den Magt og Myndighed, eller betroede ham til at paalegge 
Folk Poenitentz, men havde ikkun til flig Forretning een Mand i et 
hvert Stift, eller i en Part af Stiftet. Saadanne Peœnitentiarii 
bleve udſogte med beſynderlig Fliid iblant de laerdeſte Præfter, og ſom 
havde den behovende Forſtand og Diſcretion. Og til dennem ſendte 
de andre Preſter deres Conſitenter, naar dennem forekom i Skrifte⸗ 
ſtolen nogen Synd af ſtor Betydning. Confitenten maatte bringe 
ham et Brev. fra fin Preeſt, Archidiacono eller Diacono, og naar 
hand havde bigtet for Pœnitentiario, og faaet fin Bod paalagt, 
maatte hand bringe et ſkriftligt Beviis tilbage, hvorefter hans rette 
Praſt ſiden havde at paſſe paa /at Boden ſom i ſamme Beviis flod beſtre⸗ 
ven / blev opfyldt. Herom er en klar paſſage ud Gilberti Ceſtrienſis 
Synodalibus (hund levede under Kong Eduardo I.) forfattet i diſſe Ord: 
Nullus ad Pœnitentiarios pro aliquo delicto mittatur, de quo non 
interim confeſſus fuerit, vel convictus. itteras autem 
Archidiaconi, Decani, vel officiariorum ad Pœnitentiarium gratis 
concedi volumus pœnitenti. Et ut liqueat, qualis fuerit pœniten- 
tentia, & pro quo crimine ſpecialiter injuncta, pænitens literas 
Pœnitentiarii referat ad mittentem.“ Jeg motte ſporge, om dette 
ikke kunde hede proprie at bekomme ſin Scrift, det er, ſin Bod 
og Poenitents beſkreven. Paa ſelvſamme Viis ſkeede det udi Ca- 
ſibus Epiſcopalibus; hvor og vedkommende motte have noget ſkrift⸗ 
ligt med fig, frem og tilbage: Semper qui mittuntur, deferant li- 
teras ſecum, continentes genus peccati & circumſtantias ſuffi- 
eienter; vel ipſe ſacerdos veniat.“ ſtager der i Richardi Epiſc. 

ö Saru- 


at ſkrifte, gaae til Skriſte. 111 
Sarumenſis Cvnſtitutionibus cap. 29. (Hvilke Conſtitutioner, ſamt og 
de neeſt tilforne citerede Synodalia af Exeter, item den ofte om; 
meldte Biſkop Ecbrichts Skrifte⸗Bog, ere at finde i den Samling af 
Conciliis Magnæ Brittanniæ, ſom den færde og velfortiente Dr. Da⸗ 
vid Wilkins har for fane Aar ſiden udgiver i 4. ſtore Bind in folio.) 
Saaledes er det og at forſtage i de gamle Engelſke Kongers Love, 
naar der ſtaaer, at den ſom begaaer Meen⸗Eed, eller anden flig 
Misgiorning, hand ſtal ſtraffes med Fænafel i 40. Dage, og bøde 
ellers Derfor ſaaledes, ſom Biſkopen eller Pœnitentiarius foreſkriver, 
Wa Bifcop him ſerife, eller fwa him his Serift ſerife. Derfore kal⸗ 
der Beda diſſe tvendes Forretning: de/tribere peccatori menſur am pænitendi, 
i hans Hiſtories fierde Bogs 25. Cap. Endeligen ſkeede og det 
ſamme, udi Caſibus ſoli Papæ reſervatis, hvor Pœnitentiarii eller 
Biſkoperne ſelv gave ſlige Syndere Breve og Reeommendationer 
med til Paven: hvorom, iblant andre, Martene handler, de antiquis 
Eecleſiæ Ritibus lib. J. c. 6. art. . Det hendede fig ogſaa undertiden, at 
naar Biſkopen eller hans Official havde været for ſtreng, og fkrevet 
Synderne en ſtorre og ulideliger Poenitents for, end ſedvanlig, lob 
denne hen til Rom beklagede fig for Paven, og bragte med ſig til 
bage, om ikke juſt en Relaxation, dog en Forſkrift af Paven til ved⸗ 
kommende Biſkov. Herpaa haves et Exempel i efterfølgende Pave⸗ 
Brev (af hvad for en Pave, vides ikke,) ſom Baluzius har af en 
gammel Bog afcopieret, og ſat bag udi 75m 2. Capitularium, col. i cc. 
„Epiſcopo N. M. latrix præſentium lacrymabili inſinuatione mon- 
„ ſtrauit, quod Offieialis veſter olim, pro lubrieitatis reatu, quam 
„miſera fragilitate eommiſit, inter alias diſeiplinæ aſperitates, man- 
„dauit eidem, ut quadraginta diebus per eommunia fora ueſtræ 
„diœeeſis nudo corpore usque ad umbilieum ineedens, eedulam 
„ſui delicti eonſeriptam deferret in eapite manifeſte. Quare ſup- 
„plieauit humiliter, ſibi per Sedem Apoſtolicam ſalubriter rigorem 
ock mitigari. Quia fie debemus decenti animaduerſione 
„eorrigere delinquentes, ut publiee non debeat exponere, fed po- 
„tius oeeultare; auctoritate &e. eommittimus, quatenus, eonſide- 
„ratis laboribus & expenſis, quas dicta mulier ſuſtulit, vel ſuſtinuit, 
„vel ſubiit, propter hoe ad Sedem Apoſtolieam veniendo, tempe- 
. „retis 


112 H. G. om de Ord, Skriftema al, 


v retis dictam Pœnitentiam eirea ipſam, prout ſeeundum Deum &. 
Virkeligen burde denne Skriftefader at være bleven ſelv ſkriftet til⸗ 
gavns, ſom havde paalagt denne fattige Synderinde flig Poenitents, 
der var intet mindre end Canoniſk, og ey efter noget Pœnitentiale- 
være fig Grakiſt eller Latinſk, indrettet: Paven har og havt flor 
Ret at betee fin Mishag deri. Imidlertid fane Biſkoperne ikke gier⸗ 
ne denne Reyſen og Loben til Rom, naar den ſkeede af Poeniten⸗ 
terne uden deres Forlov, ja de agtede lidet om den Relaxation, 
Aflad, eller Forſkrift, ſom de bragte med ſig tilbage. Hvorfore de 
udi Concilio Saligenſtadenſi, an. Chr. 1022. giorde denne Forordning: 
„Nullus Romam eat fine licentia ſui Epiſcopi, vel ejus Vicarii; & 


„ne capitalis criminis rei, propriis ſacerdotibus prætermiſſis, Ro- 
„mam ad Apoſtolicum adeant indulgentiæ percipiendæ eauſa, quæ 


»illis non proderit, niſi prius pœnitentiam, a ſuis ſacerdotibus im- 
„poſitam adimpleuerint., Men Aflad eller Aflosnings⸗Breve / 
ſom man meddeelte undertiden langt ⸗fraverende Conſitenter, naar 
de havde fremſkikket deres Bekieendelſe og Begiering ſkriftlig, hører 
ikke til min Materie, og har intet med Ordet Skrifte at beſtille. 
Et Aflosnings⸗Brev (Abſolutoriæ litteræ,) ſaadant ſom Aleuinus 
begierede af Pave Adriano, („Presbyterum tuum ad me mittens, 
„breviculum Confeſſionis tuæ mihi remiſiſti, petens ut abſoluto- 
„rias literas tibi transmittam; „ Adr. PP. I. Epiſt. 63.) eller ſaadant, 
ſom Hildeboldus Biſkop til Soſſſons bekom paa fin Dod⸗Seng af 
Hinemaro Remenſi, (Hinemari Opp. Tom. 2. p. 686.) er ikke de Ting 
vedkommende, ſom vi nu omhandle, ſaalenge der ingen vis flags 
Poenitents, Pligt 69 Bod foreſkreves i deslige Breve. 


§. 12. 


Mere ſiunes mig ikke at giores Behov, til denne, i mine Tan⸗ 
ker, allerede klargiorte Sag. Thi hvad heller nu Ordet Scrifre er i 
Brit⸗ 


| ; 0 


At ſkrifte, gaae til Skrifte. 113 
Brittannien ældere end Engel⸗Saxernes Tider, og haver havt den 
omtalte geiſtlige Bemerkning fra Chriſtendommens Begyndelſe hos 


de gamle Britter, eller og det er forſt opkommet formedelſt den Gre ⸗ 


kiſke Erke⸗Biſkops til Canterburg Theodori Foranſtaltning ved Big⸗ 
te⸗og Poenitens⸗Veſenet, troer jeg at have giort Rede for begge 
Dele, Den liden Forſkicel i Skrifningen, imellem de gamle og nye 
Tider, med e og h, (ſerift og ſhrift) gier intet til Sagen; ſaavel⸗ 
ſom ikke heller den Translation i Betydningen: Nemlig, at Serifan, 
ſom bemærkede i gamle Tider, allene pænizenziam imponere, ev ſiden 
bleven brugt for confreri; Serifte og Scrift, ſom i gamle Tider bes 
markede Pænitentiarium, Pvæften eller Bigt Faderen, ja vel ogſaa 
Seddelen, ſom Boden ſtod ſkreven, har og ſiden betydet Bekien⸗ 
delſen eller Skrifte⸗maalet / ſom ellers kaldtes Seriftſpræce eller An- 
detneſſe. I det Danſke Sprog, hvor bemaldte Ord viſſeligen ere 
indkomne fra det Engelſke, er det jo gagen paa ſamme Maade. 
Skrift ſiges i vores daglig Tale, baade om Conſitentens og om 
Praſtens Forretning. Hin ſkrifter for Præffen, og Praſten 
ſkrifter Confitenten. At gage til Skrifte, er egentligſt efter den 
gamle Engelſke Tale⸗Maade, adire confeſſarium; Og ſaaledes be⸗ 
gynder Biſkop Ecbrichts dert Hoc: Thonne man to his Scrifte gan- 
ge, i. e. Cum quis Confeſſarium ſuum accedat. At ſtaae Skrift, ſi⸗ 
ges hos os om aabenbare Skriftemaal; fordi ſlige Syndere ſtode 
fordum uden for Kirke⸗Doren, og komme ey ind forend de vare af⸗ 
loſte. Jeg har faaet Skrift og Afløsning derfor, ſparer un⸗ 
dertiden den, ſom af andre bebreydes ſit Fald. Ja ligeſom Shrive 
hos de Engelſke er ſiden transfereret til en almindelig og verdslig 
Bemeerkning, og er det ſamme ſom at bekiænde, fan er det jo og⸗ 
ſaa i Danſk. Jeg vil ſkrifte reent ud for Eder alt hvad jeg veed 
om denne Sag / ſiger man, vr det Junius anforer af Chau- 

: cer? 


114 H. G. om de Ord, Skriftemaal, ꝛc. 

eer: Al my ſeerete to you ] plaine and ſhrive. Endeligen ſtal og 
ſerifan i det Engel⸗Saxiſke, (ſom Thomas Benſon ſiger i fit Voca- 
bulario,) hede i metaphoriſf og almindelig Brug; Yveriter cum aliquo 
Agere. Saaledes jo ogſaa i vores Tungemaal: Jeg ſkriftede ham 
tilgavns, i. e. Jeg ſtendede vaa ham, toede ham hans Hoved 2; 
Tage een i Skrift, i. e. corripere aliquem, ut reſipiſcat, ſłriver Ha- 
quinus Spegel i fit Svenſke G Bemarkningen er vel den fam. 
me, ſom i det Franſke Chapitrer. Men der er Forſkicl paa Ordenes 
Herkomſt. Thi Chapitreren horde ey til Confitenter eller Skrifte⸗ 
Stolen, men allene til Munkene, i Capitelet. Capitulum faldtes 
den fornemmeſte Stue i Kloſteret, hvor Abbeden og Munkene pleye⸗ 
de at forſamles, for at handle om deres Kloſter⸗Sager: Navnet er, 
ſom Papias anmerker, deraf; at man pleyede derinde at oplaſe et 
Capitel om Dagen af Munke⸗Regelen. Den kaldtes ogſaa Stuba 
eonventualis, og undertiden Pyrale. Derinde hang en ſkion ſtor 
Pidſk, og naar nogen af Munkene havde ſyndet, blev hand ſtraffet 
dermed. Naar Forſeelſen var grov, bandt man ham til en Pille, 
og ſlog ham erbarmligen. Dette kaldtes, capitulare nocentem, el. 
ler capitulariter aliquem cædere. Foruden hvad Du Cange i Gl: 
ſario mediæ & inf. Latinitatis, og Menage i Dickionnaire Etymologique de 
Ja Langue Frangoiſe, derom have, findes det udforliger forklaret af Alte- 

ſerra, i hans Aſceticis, eller Originibus rei monaſtice, lib. 6. 


cap. 4. de Corredtione fratrum in 
Capitulo. 


Herr 


— Sanel 


ZT 
PE DER SCRAM 


Aff ſin Mandighed og mange ſtore Bedrifter | 


Sove Gals for Jannemark 
1 Hans 


Leonets⸗Hiſtorie 
Fedrene⸗Landet til Åre og andre til Opmuntring 
"paa Dydens Ben, ' 
i korteſte Begreb ſamlet og af adſkillige troevaerdige Documenter uddraget 
f ved . VLR: 


E. P. 


Forberetning. 


| erſom Ihukommelſen afde Mend, der har havt ſtor Dyd foree⸗ 

net med en rar Skiabne, bor ophielpes af den dybe Forglem⸗ 

melſe, ſom alle menniſkelige Ting ved Tidens Leugde ned⸗ 
ſtunke udi, da meener jeg, denne Efterretning om Hr. Peder 
Skram, kand tilfulde fortiene ſaadant Wre⸗Minde. Det ham til⸗ 
lagde Navn, Vove Hals for Dannemark, opliuſes bedſt ved efter⸗ 
folgende Blades Giennemlesning, da man feer, at hand faa længe, 
fan ofte og faa yderlig har vovet Liv og Blood for fit Fedrene⸗Land, 
ſom neppe nogen anden af vore øvrige prifsværdige Helte: at jeg ey 
ſkal tale om, hans martialſke Gemyt drev ham endogſaa udenlands 
til at opſoge Fiender og Farlighed, naar her hiemme intet af det 
Slags forefaldt. Dekte ſidſte priſer jeg vel ikke, i Henſeende til 
Samvittigheden, ſom aldrig gaaer ſikker uden paa den Grund af et 
lovligt Kald: Men i , af de Tüders flette e om 


16 Hr. Peder Skrams 

Herrens Villie, lader man dette ſtaage derhen. For Reſten ſiunes 
denne rare Helt at fortiene al Berommelſe. Sardeeles rart og ſelv⸗ 
ſomt er dette, at hand baade til Lands og Bands har været lige good 
og færdig Soldat. Under de trende ſtore Konger Frid. I. Chriſt. III. 
og Frid. II. har hand fort Floden ſom Admiral / og een gang Armeen 
ſom General, ſtedſe med enſkelig Fordeel. Og ſom hand var ſtoor 
i Landet, ſaa var hand ey mindre i ſit eget Huus, da Gud giorde 
ham til Fader af atten Born, hvis Blood paa moderne Side / end⸗ 
nu er til overs i nogle af vore gigveſte gamle Adels⸗Huſe. Saa rar 
en Mand lood Guds Forſiun ogſaa opnaae en rar og uſedvanlig hoy 
Alder, nemlig halvfemteſindstive Aar og fem Maaneder, uanſeet 
de mange deels dødelige Saar, hand af Ungdom op havde faget og 
de ſtore Befværligheder hand giennemgik. Grunden til denne Ef⸗ 
terretning er fornemmelig tagen af et MSS. ſom Hoyadl. og Velb. 
Hr. Elatz⸗Raad Foſſ gunſtigſt har tilladet mig at ud⸗copiere: Men 
da ſamme er meget mangelfuldt og til deels urigtigt, har jeg af an⸗ 
dre trykte og utrykte Documenter rettet, formeeret og udarbeydet 
det, fan got ſom min Tiid og Evne ville tillade, 


Den priisværdige Helt Peder Skram var fod paa Urup Gaard, 
et Navnkundigt Herre: Sæde i Norre⸗Jylland, Aarhuus⸗Stift, 1 
Miil Norden for Horſens, Aar 1491. af en ældgammel beroemme⸗ 
lig Stamme. Hans Fader var Hr. Chriſten Skram, og Moderen 
Anna Reventlow, Knud Reventlows Daatter af Soeboe i Fyen. 
Dobe⸗Navnet bar hand efter fin Farfader Hr. Peder Skram den æt 
dre, Herre til Urup, Skovgaard og Rüsagger, hvilken ogſaa 
ſkal have været en ſerdeles drabelig Mand, efter dette Ords egenilig⸗ 
ſte Bemerkelſe; Thi om ham (Y laſes i gamle Haandſkrevne Bøger 
dette, at da hand i fine unge Aar fif Trette med Ebbe Mogenſen af 
Tielle (“) faa de undſagde hinanden paa Livet, blev hand af eng 
in 


) Her med rettes den Feil ſom jeg finder mig at have begaaet. Marm. Dan. Tom II. p. 190. 
hvor det Drab pan Ebbe Mogenſen tillegges den yngere Peder Skram. At Tiids Reg⸗ 
ningen ikke tillood det, face jeg nok den gang: og meente derfor, det Navn Chriſt ph 
af Bayern, burde hede Chriſtoph Greve af Oldenborg, ſom jeg dar ſatt i en Note. Men 
ved at holde alle Documenter noyere mod hver andre, findes hiin Meening ugrundet. 


(7) Andre MSS, have Tyreſtrup og after andre Tommerup. 


Levnets⸗ Hiſtorie. AR 1 
fin Avinds⸗Mand og Efterſtrebere oppaſſet, da hand en gang kom 
fra Horſens og ville til Urup , havende efter den Tiids Maade, 
nogle bevæbnede Borge⸗Stue⸗Karle ridende efter fig, dog ikke fag 
mange ſom hans Modſtandere, thi denne havde beredet fig her paa, 
og det var fordum den Danſte, ligeſom indtil Ludwig den 14des 
ſtrenge Forbud, den Franſoſke Adels meget ſyndige Maade, at man 
ikke holt Dueller, men ſmaa Feldflag med al det Mandſtab ſom paa 
begge Gider kunde opbringes. De mottes ved Hanſted Huulvey, 
og der brod det ud til en haard Feide. Ebbe Mogenſen blev nedlagt 
paa Stedet, og Peder Skram maatte ſoge fin Frelſe i Landflygtig⸗ 
hed. Siden gaves ham Anledning at komme ind igien med Kong 
Chriſtoffer af Beyern hans Krigsfolk, og at vinde denne Herres 
ſardeeles Maade; Thi da Hoybemeldte Konge; Aar 1441. landede 
ved Gedſoer og ville træde af Skibet vaa Broen, falt hand i Van ⸗ 
det og var ikke uden Livs Fare. Nu var der ingen af hans Folge⸗ 
(fab, de Beyerſte Herre⸗Mend, ſaa lidet bange for dette Element, 
ſom Peder Skram. Denne ſom en lang og for Mand betenkte fig ey 
længe for hand ſprang i Søen til ſine Skuldre, fé fat ved Kiorte⸗ 
len, og droog Kongen uſkadet op. Saadan Troeſtkab bevegede 
Kongen til at foreſporge fig noyere om Skrams Perſon og Omſten⸗ 
digheder, faa og at udfone ham med den Aflivedes Venner, ſamt 
ſkienke ham fin Fred og Frelſe, ja beſtandig at ære og elſte ham, 
fan hand endog doede Rigens⸗Marfkalk. 

Denne fin Farfader ſom en tapper Mand, ſlegtede vores yngre 
Peder Skram rettelig pag. J et ſtort og ſterkt Legem, ſom til hoy⸗ 
efte Alderdom udholt hart ad mageloſe Fatiguer, havde hand alt det 
man kand kalde Mood og Mands⸗Hierte, og at ham ey heller har 
manglet god Forſtand eller Ferdighed til at finde fig i allehaande Van⸗ 
ſkeligheder, ſluttes nokſom af hans Bedrifter. Idi Boglige Kunſter 
havde hand vel ikke fordybet ſig, thi Naturen drev ham til en anden 
Side. Alt det jeg finder om hans Videnſkab er, at hand havde lært 
at læſe og ſkrive, hoilket var nok for en Helt i de Dage, da mange 

ſom holtes for Boglerde, vidſte lidet mere. () Ihans Alders tolvte 


ASK FEM SÅ 5 FÅ EN Aar 

(7) P. Jo Refenius ffriver i fin Fertale til Kong Wald. Spdffe Lon, at en Peder Skram 

ſtal have overſatt bemeldte Lophog paa bedre Latin end Biſkop Knud af Viborg hans 

Verſion. Hoem denne Peder Skram er, vides ikke. Maaſkee ern af vor Heltes Sonner, hvis 
Navn ſiden forekommer. ' 


„ Hr. Peder Skrams 
Aar blev hand Faderlos, og ſom den ſtore Soldat der fad i ham, ab 
levede begyndte at yttre fig, fandt hans Venner for got, at ſette ham 
hos Herr Henrich Goye / der at lære og ove fig i Hoffmands⸗verk. 
Saa kaldtes i de Dage ey at giore Hoff Reverentzer og Complimen⸗ 
ter, men at ride Dyſt og bryde Glavind. Dette begyndte hand i ſit 
fiortende Aar, og tiente ſiden under bemeldte Herre, indtil det 27 ende. 
Da fandt hand forſt Leylighed at giore Alvor deraf; Thi Aar 1518. 
var hand medi Stokholms Beleyring, ſaa og i det ulykkelige Slag ved 
Brende⸗Kirke, hvor hans ældre Broder Knud Skram, og mange 
flere Adels⸗Maœnd, ſom ſtode i det fremmerſte Geled, omkomme. 
Efter dette forſte Forſog kom hand med Reſten af Kong Chriſtierns 
Folk hiem, og holt paa fin Zæderne Gaard Urup, Skifte med fine 
tvende Syſter⸗Mand, Iver Dyre og Korfids Hardenberg. Saa 
ſnart hand havde bragt den Sag til Endelighed, reed hand atter med 
tvende Heſte til Herr Henrich Gaye; og tiente under hans Banneer 
i neſte Feide, ſom Kong Chriſtiern forte i Sverrig, Aar 1520. Det⸗ 
te Tog lylkedes bedre end forrige, da den Danſke Felt⸗ Herre Otto 
Krumpen paa St. Sebaſttans Aften nedlagde Herr Steen Sture og 
det meeſte af den Svenſke Magt, ved Boveſund, hvor Peder Skram 
holdt ſig ſom en Mand, Ligeledes lagde hand ftrar derpaa Wre ind 
ved Slaget i Tyvedr⸗Skov. Der fif vel mange Danfſke deres Bane⸗ 
Saar, i det de ſtormede til en Braade, ſom Svenſten havde hugget 
for ſig. Men de trengde igiennem og floge Fienden fuldkommen ud 
ved en haard Fegtning, i hvilken Peder Sktams venſtre Skulder 
blev ſaaret af en Piil," faa at Arret blev meget kiendeligt til hans 
Dods⸗dag. Neſtfolgende Langfredag, ſtod det ſtore Slag for Opſall, 
hvor meer end 10000 Svenſke Bønder bleve dræbte; dog ey uden at 
verge fig mandelig / faa at og den Danſke Felt⸗Herre Otto Krumpen 
med mange flere navnkundige Mend der fatte Livet til. Herr Mo⸗ 
ens Gyldenſtierne blev ſkutt med en Piil i fit Laar, faa hand halv 
eſvimet knap blev hengende paa fin Heſt. Denne reddede Peder 
Skram, ſom ſaae at 3 Sveuſke vare bemoyede med at fore ham hen til 
en Side. Een af diſſe ſtak Skram igiennem Livet, da de andre toge 
Flugten, og Gyldenſtiern blev hiulpen til rette. Ikke mindre var hand 
med udi Stockholms anden Beleiring, indtil Staden blev opgiven og 
denne haarde Krig fuldendet ved det bekiendte Stokholmſke 468 
8 eee for 


MB Levnets⸗Hiſtorie. 119 
for hvilfet Peder Skram, ſaavel ſom flere, ſiunes at have havt en bib 
lig Aſſkye / thi ſtrax efter finder jeg at hand toeg fin Forlov fra Kongens 
Hoff meſter Herr Henrich Gaye, hvilken hand hidindtil havde fulgt med 
tvende Heſte / ſom for er meldt. 


Saa ſnart der fandtes Leylighed til at ſoge Krigs⸗Tieneſte paa 

nye, forſomte Peder Skram fig ikke, nemlig i Aaret 1524. da den und⸗ 
vigede Kong Chriſt. II. Tilhængere vægrede fig: ved at opgive Kioben⸗ 
havn for Kong Frid. I. hvilken af den ſamtlige Jydſte Adel var ble⸗ 
ven hyldet i Viborg, og ſardeles af Biſkopperne fik et viſt Antall Folk 
til Hieip. Blant diſſe var Peder Skram, pag Biſkop Owe Bilde af 
Aarhuus hans vegne med nogle Heſte, og hialp af al ſin Evne til bemeld⸗ 
te Hoved⸗Stads Indtagelſe, hvilken koſtede ham tvende Saar iſin 
Arm, men den ſom gav ham dem, ſtotte hand ſtrax igiennem Livit med 
fit Glavind. Saa ſnart Kiebenhavn var opgiven, og Peder Skram 
horte at Erke⸗Biſp Chriſtopher i Bremen ſogte Krigs folk til at dempe 
ſine uroelige Underſaatters Oprør med, drog hand derhen, giorde god 
Tieneſte, og kom efter velforrettet Sag tilbage. Da hand ſaaledes 
havde giort Krigs⸗Tieneſte under tvende Biſkopper, fif hand Lyſt og 
Leyli : hed til at tiene den tredie af ſamme Stand, nemlig Churforſte og 
Erke Biſp Albert af Mayntz, eni Reformations Hiſtorien meget merk⸗ 
værdig Herre. Der hen droog hand tillige med Herr Knud Henrichſen 
af Klagerup, og hialp at dampe de oprorſke Bønder, af hvilke 90000. 
ſiges at være omkomne. Sidſt bemeldte Erke Biſp ærede og lønnede 
ham rigelig / da hand var meget vel fornoyet med hans Tieneſte. Hvor 
lang ſamme har været,, vides ikke. Aar 1531. da Kong Chriſt. II. var 
indfalden i Norge, blev Peder Skram atter brugt ſom en duelig Mand 
af ſin egen Herre, Kong Frid. I. ſom horte Rogt;t om hans Begiarlig⸗ 
hed efter Krigs⸗Tieneſte paa. fremmede Stader, og derfor ſelv vidſte at 
bruge ham hiemme. Det ſom jeg herved finder merkeligſt, er, at Skram 
nu forlod Landjord en, og gav ſig til Soes. Kongen ſom kiendte hans 
Tapperhed og Forſtand, betroede ham, uden Tvivli Mangel af nogen 
bedre Admiral, et Antall Orlogs⸗Skibe, og det hand ſelv forte, heed 
Nogelen. Paa detke nye Element var vor Helt ey mindre lykkelig i fine 
Gierninger end tilforn. Udi den Havn Bofftee ved Marf rand, fe 
hand ſpoer pag Kong Chriſtians Skibe, hvilke hand eg fandt 
aline- 


120 Hr. Peder Skrams 
Palme⸗Sondag, under Jerſoe ved Tonsberg. Torsdagen derefter 
greb hand dem an, og tilredde dem ſaaledes, at de ey kunde udrette deres 
Erende, hvilket var at belegge Aggers⸗Huus til Vands, ligeſom det til 
Lands allerede var beleyret af den undvigte Konge. Denne fandt ſtort 
Tilhæng i Norge og cengſtede Mogens Gyldenſtiern Slots⸗Herre paa 
Aggershuus ſaaledes, at hand hoylig trængte til den Forſteerkning af 
Mandſtab, Krud og anden Fornodenhrd, ſom Skram undſatte ham 
med. Til Lands ville vor Helt vel ogſaa forſoge at ſvekke det ſiendtlige 
Parthie, men fandt fig alt for foag paa Mandſkab, hvorfor hand noye⸗ 
des med at falde her og der i Land, og Brand: (fatte fin Herres Fien⸗ 
der, eller utroe Underſaatter, for hvilken Brandſkatt hand giorde Kon⸗ 
5 Rentmaſter Herr Anders Glob rigtig Regnſkab, og fif Qvittering 
om endnu er tilovers, Da hand fort efter Paaſte lob til Kiobenhavn 
med fine Skibe, og berettede Kongen alle Omſtendigheder, blev beſlut⸗ 
tet at antage fig Norges Forſvar med mere Alvorlighed, og altſaa at 
ſende didhen, ey allene ald den Danſke Soe Magt, ſom kunde bringes 
tilveye, men ogſaa endeel Skibe/ſom Hanſee⸗Stederne laante Kongen 
til Hielp. Denne Tallrige Flode torde man ey betroe Peder Skram, 
ſom var alt for ung Soe⸗Mand / dog den ſom i hans Sted blev Admiral⸗ 
General og alting, ſiuntes det endnu mindre, nemlig Knud Gylden⸗ 
ſtiern, ſom allerede var udvalt, dog ey viet, Biſkop til Odenſe. Under 
hannem ſtod Peder Skram, og forte fit forrige Skib Noggelen. Ved 
denne Flodes Ankomſt, gik Kong Chriſt. I. Haab over ſtyre, faa at hand 
begyndte en venlig Forhandling med bemeldte halv⸗geiſtlige General. 
Denne, ſom ey vidſte hvor vidt, eller paa hvad for Vilkaar hand forde 
indlade fig i ſlige Tractater, maatte forſt hente nærmere Beſkeed fra 
Kongen ſin Herre, og udvaldte til det Erende Peder Skram, uden 
tvivl fordi hand vidſte Mandens Skionſomhed og Forſtand ! Stats⸗ 
Sager, var ey mindre end hans Tapperhed at lide paa. Dog blev med 
ham tillige ſendt en anden Herre, navnlig Wilcken Stede. De reiſte 
igiennem Sverrig med al Haft, og fandt Kong Frid. I. paa Gunderslof 
i Stevens⸗Herret. Gaa ſnart Skram havde rogtet fit Erende, og faaet 
ſkriftlig ſaavel ſom muntdlig Gienſvar af Kongen, begav hand fig paa 
Veyen tilbage, men kom med fin forſte Beſkeed ey længer end til Hel 
ſingoer, thi der nagede hand Kongens Secretair Axel Juul, med den 
forandrede Ordre, at Knud Gyldenſtiern ikke maatte indlade ſig i no⸗ 
| gen 


Ø Levnets⸗Hiſtorie. … TE 
gen venlig Tractat med Kong Chriſt. men hannem fiendtlig angribe; u⸗ 
den ſaa var, at hand ville give fig paa Maade og Unaade. Her af ſlut⸗ 
tes, at den forſte Befalning har lydet gandſke anderledes, og været 
ſaadan, ſom Knud Gyldenſtiern alt for driftig giettede fig til at den 
ville blive. Dog det kunde ikke undſkylde ham, thi hand fik hverken den 
forſte eller ſidſte Ordre at ſee / førend det var for ſildig, da hand, alles 
rede og uden at oppebie Sendebudenes Tilbagekomſt, havde tilſtaget 
Kong Chriſt. det ſom man ſiden ikke ville være ham geſtendig, nemlig 
ſikker Leyde. Denne Accord ville Knud Gyldenſtiern have Skram til 
at underſkrive med, ſaaſnart hand var ankommen. Men hand var alt 
for klog dertil, og proteſterede meget mere mod alt det ſom var ſkeet, 
fremviſende det hand havde i Lommen, nemlig en Befalning, ſom lydde 
gandſke anderledes, hvilket Gyldenſtiern ſelv tilſtod, og dermed friede 
Skram, ſom undſkyldte fig for Kongen og Rigens Raad, pag Kioben⸗ 
havns Raadhuus. Lige ſaadant Vidnesbyrd om ſin Troeſtab og fuld⸗ 
komne Lydighed i at efterleve fin Konges givne Befalning, fif hand len⸗ 
fe derefter, nemlig anno 1542. da ſamme Sag paa e 

lev lagt Knud Gyldenſtiern, ſom den gang var en afſatt Biſkop, til 


Laſt. 5 
Efter Hoylovlig Kong Frid. I. Dod, indfandt fig Peder Skram 

hos hans Son Kong Chriſt. III. i Kolding, hvor hand og flere af den Jyd⸗ 
(fe Adel ſvore den unge Herre Huldſkabs⸗Eed, faa og ſtrax vüſte Virk⸗ 
ning deraf; Thi da Grev Chriſtopher af Oldenborg, med de Luͤbeckers 
Hielp/ var indfalden i Fyen, og havde oprort Allmuen til at holde den 
gamle Kong Chriſtians Parthie, og hente ham af Fangſlet for at ſette 
ham paa Thronen igien, faa var Peder Skram ey ſten til at indfinde fig 
i det ſtore Feldt Slag ſom blev holdet pan Oxebierg ved Aſſens, hvor 
Erke⸗Biſkop Guſtav Trolle, og mange ſtore Herrer fatte Livet til. Det 
te koſtede vores mandige Helt meget Blod; thi hand fik i Hovedet og 
andenſteds, ey mindre end ſyv Saar, ſom alle holdtes for ulivis eller do⸗ 
delige. Men hand, ſom havde endnu meget ulevet og ugiort; lod fig 
fore til Odenſe, hvor hand i Jomfrue Anna Nielsdaatters Huus blev 
vel eureret. Imidlertid var hand bleven betænkt paa at gifte fig med 
Jomfrue Elſebe Krabbe, Hr. Tygge Krabbe til Buſtrup og Frue Anna 
Roſencranz deres Daatter. J dette Wgteſkab blev Peder Skram Fa: 
der til atten Born, nemlig ſyv Sonner og elleve Dottre: Af Sonnerne 
findes ingen navnkundig uden n Skram, ſom faldt for Fiendens 


Svard 


122 Hr. Peder Skrams 


Sværd pan Guldborg Enge, Aar 1566. den 12. Juli, Peder Skram, 
ſom ſamme Aar døde paa Laugholm den 25. Nov. () og Niels Skram, 
ſom havde Frue Cirſten Roſencrands, og beboede fin Federne Gaard 
Urup Aar 1598, da hand loed opbygge et Taarn og Vaabenhuus ved 
Birk⸗Kirke. Af Dotterne vides diſſe: Margreta Skram døde ugiftet, 
Birgitta Skram, Herr Peder Tottes til Baltinggaard, Anna Skram, 
Herr Henning Gides til Kielſtrup, Karen Skram, Herr Lauritz Bro- 
ckenhuſes til Brangſtrup og Egeſkow. Johanna Skram, Herr Hans 
Langes til Bregning og Kiergaard, Elſebe Skram, Herr Owe Bildes, 
Oliva Skram, Herr Johann Dues til Gredsholm. 

Ret længe fif Peder Skram ey Forlov at blive hiemme hos fin unge 
Brud, thi Fæderne-Landets Tilſtand udfrævede hans Tieneſte, og det 
var hans Sag, hvor hand kunde komme til Slags. Kong Chriſtian 
overlagde med ham, hvorledes man ſkulde dempe de Lybeckers Soe⸗ 
Magt, ſom idelig ſtyrkede Greven og den afſatte Konges Parthie. Men 
gode Raad vare her dyre, efterdi Fienden havde Kiobenhavn, og tillige 
de bedſte Kongelige Orlogs⸗Skibe i ſin Vold. DetgodeVenffab imel⸗ 
lem Kong Chriſtian og hans Naboe Kong Goſte i Sverrig, ſkaffede 
Raad mod dette Uraad, og ſidſtbemeldte Konge fandtes villig til at 
laane fine Skibe, men undſkyldte tillige, at hand ikke havde en Admi- 
ral (*) hvilken man ſelv maatte fee fig om. Nu, at mani Dannemark 
heller ingen Overflodighed har havt af Admiraler paa de Tider, ſluttes 
ey allene af det ſom tilforn er meldet, i Anledning af den Norſke Krig, 
men ogſaa deraf at Peder Skram, ſom ellers af Ungdom op, havde 
fulgt Krigen til Lands, baade inden og uden for Dannemark, maatte 
nu for Allvor viſe at hand var et amphibium, og det med ald onſtelig 
Lykke. Efter den Svenſke Konges Indbydelſe, reed han Anno 1535, 
med fem Heſte op til Stockholm, og da hand havde ladet de laante 10. 
Orlogs⸗Skibe udtackle og bemande, ſeylede hand derfra til Gulland. 
Her ſamlede hand ſig en ſtorre Flode, da Henrich Roſencrantz, Lehns⸗ 
mand paa bemeldte Gulland, havde ſkaffet ham fem Skibe, Hertug Al⸗ 
bert af Preuſſen ſendt ham ligeſaa mange, og nogle Jydſke Biſper, 


ſamt 
(+) Diſſe tvende Sonner udelades af P. Joh, Reſenio ſom i fin Fortale til Kong. Wald. Jydſke Lov, 
ellers temmelig vel opliuſer de Skrammers Slegt Regiſter. 7 

(&F) Totius autem elaſſis ſub Gothlandiam in unum collectæ ſummus Præfectus erat Petrus Skram- 

mius, Eqves Danus. Nam Guſtavo ipſo indicante, non habuit tum Svecia , qui idoneus ellet ut 

elaſſi præficeretur, qvare Skrammius, rogatu Regis, hoc muneris acceptans, in Syeciam'comme- 

arat, relicta apud fratrem Tuchonem Crabbam, nova nupta, qvum recentis eonjugii gaudia 
vlx ſemeſtri pereepiſſet. Nic, Cragii Hiſt. Chriſt. III. p. 95. . 


Levnets⸗Hiſtorie. 123 
ſamt andre af Adelen bragt iligemaade nogle Orlogs⸗Skibe og Jagter 
til Veye. Endnu opbragte hand 4 Hollandſke Skibe, ſom vare Rigets 
Fiender/ og bemandede dem med ſit Folk, faa hans Flode blev endelig 
37 ſtore og ſmaae Skibe ſterk. Derimod havde den oprorſke Grev Shri: 
ſtopher af Oldenborg ladet udruſte den rette Danſke Flode ved Kioben⸗ 
havn, hvilken foreenede ſig med de Lybſte, Roſtokſke, Stralſundſke og 
flere Hanſe⸗Steders ſmaae Floder, og motte Peder Skram under Born⸗ 
holm. Der kom det 9. Juni til et Seeſlag, i hvilket Peder Skram 
miſt 74. Mand paa fit Skib, men drœbte den ſiendtlige Admiral, ad- 
ſpredde hans Flode og fif fuldkommen Seyervinding, ſkiont ham ikke 
gaves Tud til at fortſette den, ſom hand havde onſket, efterdi hand 
fif Kongelig Bifalning at ſeyle med fin Flode til det lille Belt, og hin⸗ 
dre Fienden, Yom ville giore en nye Landgang. Siden kom hand til 
Slags med 9. Lybſke Skibe, ſom hand bemaſtrede fig alleſammen, og 
fik got Bytte, ſkiont Mandſfkabet ſtorſte deels undflyede paa Baade, og 
kom til Sielland, hvor det af de Kongelige blev flaget. Derpaa belag⸗ 
de hand de tvende S lotte Corſorrog Tranefær, vandt dem fra Grevens 
Parthie, og ſatte Laalland, Langeland, Falſter og Moen i Brand⸗ 
ſkatt, hvormed hand paa nye fif fin Flode provianteret og forſiunet. 

Strax efter St. Hansdag, da Kiobenhavn til Lands blev beleyret 
af den Kongelige Armee, fik Skram Befalning at in ſlutte den ligeledes 
til Vands, og forhindre Hanſe⸗Stedernes Fløde at giore dem nogen 
Undſætning. Dette udrettede Skram ret troelig, faa længe hand kunde 
rore ſig, og var hand ey ved en farlig Bleſſure bleven nodet til at forlade 
Floden, da maatte de Beleyrede allerede for Vinter have givet Byen 

op; Thi ſom den Luͤbſke Flode ved Mortensdags Tiid kom og ville ſlaae 
fig igieunem, med adſkillige Proviant Skibe, da giorde de Beleyrede 
kt Udfald / deres Hielpere til Hielv. Her kom Peder Skram i Knibe, 
men holt ſig vel, og forſparede fin Poſt fom en Mand, dog blev hand 
tillige ſkutt i ſit venſtre Been med et dobbelt Hagelod, faa hand neſte 
Dag maatte forlade Floden, og begive fig hen i Leyren til Hans Kongel. 
Mafeſt. ſom ſorgede meget for denne troe Tieneres Skade, og ved fin 
egen Chirurgum, Mefſter Michel, lod ham curere. Saa ſnart Fien⸗ 
den fif Nyß om / at Peder Skram var ſkutt, ſik hand Mood til at forſoge 
ſin Lykke paa nye. Den Preußiſke Amiral Johan Preen, ſom imid⸗ 
lertiid havde Commando over den foreenede Flode, blev ſtrax angreben, 
og da hand ragede pad Grund under ee fik Fienden Forlov at 17 
Q 2 e 


124 Hr. Peder Skrams i 
de igiennem og udføre fit Forfett til de Beleyredes ſtore Hielp. Kon⸗ 
gen / ſom horte dette, gik hen i Telten til den ſiuge Skram og ſagde: 
Min Son, GUD bedre mig at du varſt ikke der, da den Ulpkke 
nok var bleven afværget. Siden fif Michel Brockenhuus Floden i 
Befalning, indtil Skram kom ſig ſaa vidt, at hand kunde kaſte den ene 
Krykke, da hand atter indfandt fig paa fit Amiral⸗Skib. Men ſom det 
var allerede efter Junl, nodde Vinteren ham til at ſoge fit Vinterleye 
lige over for, i Landscrone; Imidlertüd ville hand ikke være orkelos / og 
foretog ſig van Kongens Befalning, at beleire med fit Mandſkab Øre: 
kraags⸗Slot, hvor Cronborg nu er. Til denne Feſtning at beſtyde, 
lod hand ſit grove Skytt fore fra Skibene, og brugte det ſaa vel, at 
Grevens Commendant, Henrich Barſchund, inden fane Uger maatte 
give fig. Mod Foraarer fif hand Kongelig Befalning, atter at indfinde 
fig paa fin Poft, paa Reden for Kiobenhavn, efterdiman ſpurte, acen 
nye Fiendtlig Undſetning var i vente. Hand giorde fit bedſte med at 
iſe ſig ud af Lands⸗Crone Havn. Men ſom Iſen var endnu tyk, faldt 
det ham umueligt at komme ud, forend vor Frue Dag i Faſte. Hertil 
brugte hand ſtort og beſperligt Arbeyd, i ſaadan Kuld, at Herr Ulrich 
Pentz froos ihiel inden Borde hos ham. Da hand omſider flap ud, 
lob hand hen under den Femerſke Side og optog der 16. Skibe, ſom ſkul⸗ 
le have været til Kiobenhavn med Proviant. Philippi Jacobi Dag 
lagde hand fig igien for bemeldte Reſidentz⸗Stad, og blev der liggende 
indtil Byen blev opgiven. Paa denne og anden tro Tieneſte ſkionnede 
hans Herrre fuldkommelig, og ærede ham frem for andre ved fin Cro⸗ 
nings Feſt/ da Skram og nogle fleere bleve ſlagne til Riddere; hvorved 
Kongen brugte diſſe Ord, da hand kom til Peder Skram: Du dyreba⸗ 
re HHelt eſt vel vœrd at ſlaae til Ridder; Saa blev hand og fort efter 
forleenet med Helſingborg i Skaane. Derhos forblev hand i ſit 
Amirals Embed, og gik ofte ſelv til Soes, at renſe de Danſte Faervan⸗ 
de for Seerevere. Een gang var hand iſaadant Erende udloben med et 
Skib, kaldet Svanen, og da havde hand nær fat fit koſtbare Liv til; 
thi under Stevns⸗Klint overfalt ham faa haard Storm at hand maat⸗ 
te lade alle ſine Maſte Kappe, og omſider ſoge Frelsning med nogle 
fleere i fin Skibs Baad. Denne forte ham noget nær til Landet, 
men der blev den af en ſtor Bolge kaſtet omkuld, ſaa en Deel af 
dem derfore med ham, druknede, dog var Guds ſynderlige Forſiun 
over ham, thi en anden Bølge kaſtede ham op paa Strandbrebden, og 
4 


Levnets⸗Hiſtorie. 125 
da den tredie Bølge kom / for at tage ham med fig ud igien, havde hand 
den Beſindighed, at drage fin Daggert af Skeden, og ſtikke den betime⸗ 
lig i Sandet / ſaa han kunde holde fig derved / indtil Soen var udloben. 

Som Peder Skram for havde været ſendt til Sverrig at agere 
Amiral, ſaa blev hand en anden gang ſendt did at giore Generals 
Tieneſte til Lands. Anledningen var den Borgerlige Kriig, opvakt 
ved en Bonde, navnlig Niels Tacke. Denne tillige med fleere uroe⸗ 
lige Hoveder, ſom fatte fig op mod deres Herre Kong Goſte, fik et 
ſtort Tillob af Almuens Folk, ſom var Adelen vrerd. De toge ilde 
af Sted, ſerdeeles i Smaalandene, hvor Herregaardene allevegne 
bleve indtagne og plyndrede, ja mangen Adels⸗Mand ihielſlagen for 
ſin Bord Ende. Kong Goſte ſkrev fin Venſlog Naboe i Dannemark 
til om Undietning, hvilken ham og ſtrax blev tilſendt, under Peder 
Skrams Auforſel. Kongen forærede Skram fin egen Ride⸗Heſt, og 
bab ham ſanke overald Dannemark de Krigsfolk ſom ham ſiuntes 
dueligſt hertil. Dette ſkeede i en Haſt, og af Adelen toog hand 
med fig, ſom Anforere, Byrge Ulfſtand til Glimminge, Tage 
Tot og Jacob Mauridſen. Da de komme inden Sverrigs Grendſer, 
matte dem Hr. Laurids Sigeſen Rigens Marſkalk Grev Peder Bra- 
he, Hr. Ture Trolle, Hr. Börge Nielſen, Hr. Johan Tureſen, 
Hr. Greſſe Olſen, og Hr. Arved Trolle, med det Folk de havde ſanket. 
Alle diſſe havde ved Rogte fattet ſaadan Hoyagtelſe for Peder Skram, 
at de betroede ham ſom Anforere til at giore Anſtalt. Smaalande⸗ 
ne vare den gang giorde faa blaatte for alle Levnets⸗Midler, at beg⸗ 
ge Arm erne lidde ſtor Mangel paa alle fornødne Ting, og fif ilang 
Tüd intet uden Band at drikke. Da Tacke horte, man ville til at 
tage faa alvorlig imod ham, holt hand ey Food, men flyede langer 
og længer op i Landet. Dog fatte man efter ham, og nedlagde i 
mange ſmaa Trefninger et og andet Parti, ſerdeeles eet under hans 
Lieutenant ved Navn Lille Niels, ſom ellers var ſtoor nok, og hav⸗ 
de fer Teer paa hver Food. Denne blev lagt paa Steile, med flee⸗ 
re af hans Lige. Mod Vinteren begav Peder Skram fig hiem igien, 
efter at de Svenſke hoylig havde. betakket fig for hans Hiclp, og 
meente nu nok paa egen Haand at blive ferdig med Niels Tacke, 
ſkiont denne Skalk forſtærkede fig vaa nye; og ſloog mange af fin 
Konges Fogeder ihicel, hvorover Kong Chriſtian folgende Sommer 
anden gang maatte ſende Hielpe⸗Tropper, men da finder jeg ey 
at Skram har været med. 23 ü Da 


126 Hr. Peder Skrag 

Da Kong Chriſtian Aar 1548. lood ſin Son, Printz Fridrich, 
hylde til Norges Rige, blev udredet en ſtattelig Flode, hvilken for⸗ 
tes af Peder Skram ſom Amiral. Hand havde med fig nogle af de 
fornemmeſte Riddere i Dannemark, hvis Navne jeg ved denne Ley: 
lighed vil anfore, efterdie de ikke nævnes enten af Hvitfeld eller Re- 
ſenio. Anthonius Bryske til Langeſoe, Rigens Cantzler, Byrge 
Ulfftand til Glimminge, ſom Printzens Skenk, Otto Brahe til 
Knudſtrup, ſom Marſkalk, Axel Brahe til Krogholm, Claus Bilde 
til Lungsgaard, Knud Rud til Vedbye, Marcus Tidemand, Mo⸗ 
gens Krabbe, Claus Daae til Raunſtrup, Peder Rud til Vognſtrup. 

Da Peder Skram begyndte at ældes, og uden Tvivl at føle 
noget til de mange fatiguer og Saar, ſom hand i fin Ungdoms Tid 
havde hentet baade uden og indenlands, ſtiont hans udenlandſke 
Bedrifter og Lidelſer ey ſynderlig ere blevne bekiendte, faa trettedes 
hand omſider ved fit Amirals⸗Embed, og bad Kongen om fin Af⸗ 
ſteed, den hand og endelig fik i Maade, Aar 1558. Dog varede den 
Hvile ikkun 8. Aar. Thi da den Svenſke Feide gik an, i Aaret 1563. 
og Al niralen Jacob Brockenhuus, tillige med nogle Orlogs⸗Skibe 
fort derefter var tagen af de Svenſtke under Bornholm, faa ſavne⸗ 
des den gamle Skram. Kong Fridrich forſkrev ham til fig i Kioben⸗ 
non, og overtalte ham til at antage fig paa nye fit Fedrene⸗Lands 
Tieneſte. Herved vegrede hand fig ikke, uanſeet den hoye Alderdom 
vel havde tilladt ham det. Floden fif hand ſtrax ſatt i behørig 
Stand, faa og forſterket med 6 Lybſte Skibe, faa hand i alt blev 
33 Orlogs⸗Seylere ſterk. Dermed lob hand den 5. Aug. i Soen, 
for at opſoge fin Fiende, den Svenſke Amiral Bagge (). Denne 


N toog 
() Denne var en Danff Mand, ſom af Misfornoyelſe gik i Speuſk Tieneſte efter E. M. Læti 


Beretuing Ker. danic L. VI. p. 286. 
Hunc Ammiraldi jam pridem $vecus honore 
Ornarat qvod couſiliis uſuqve valeret 
Plurimum, & audaci ſpectaret ad ardua motu, 
Venerat à noſtris ol m regionibus, hiſce 
In terris natus, qva ſeſe Ha landia ripis 
Objicit, ac lato proſpectat in æqvora curſu. 

Is Chriſtiano igitui cum operam fidemqve Monarchæ 
Obtulerit, euperetqve aliqvo tum forſan haberi 
Cenſeriqve loco, rebus præeſſe marinis, 

Non ita jam generis eeleber ſplendore, repuſſam 
Fertulit. Ad Svecos igitur cum forte profectus 
Eſſet, & his opera ſtudiumqve fidemqve probaſſet, 
Soſtao placuit 


- Levnets-Hiftorie. 127 
toog Flugten faa ſnart hand ſaae vor Flode, og ſeylede for Vinden 
i en heel Døgn. Peder Skram var ey ſeen at giore jagt efter ham, 
og nagede ham endelig den 11. Sept. imellem Gulland og Modelſteen. 
Der floges de den gandſke Dag. Under⸗Amiralen Frantz Bilde til 
Soeholm blev dræbt, tillige med mange fleere brave Mænd. Pe- 
der Skrams eget Amiral⸗ Skib, faldet Fortuna, blev ſaa forſkudt, 
at det neppe kunde holde Søen, og inden Borde miſtede hand de tvende 
Riddere Eske Brock og Jens Juul til Alſted, men ſelv fif hand ingen 
Skade, og lindlagde en herlig Seyer, da hans Fiende maatte rom⸗ 
me Søen og det Danſke Farevand blev ſatt i Sikkerhed. Da dette 
Tog var vel endet, blev denne gamle Helt nodet til at tage Afſkeed 
fra Floden paa nye, og begive fig til Laugholms Slot, ſom hand 
den Tiid havde i Forlehning. Dog, her blev hand ikke heller i Fred, 
thi ſom hand i fin Ungdom havde ſogt Krigen; maafkee med alt for 
ſtoor Begierlighed, faa ſogte Krigen omſider ham, i hvor hand var. 
Amiral og General havde hand længe filen værer. Nu maatte hand 
agere Commendant, og forfoare bemeldte Slott Langholm efter 
Muelighed i adffillige fiendtlige Anlob, ſkiont Byen og Ladegaarden 
blev afbrendt. For ſliig og anden troe Tieneſte, blev ham denne 
Forlehnings aarlige Afgift af Kongen ſkienket, ligeſom hans Maye⸗ 
ftæt gierne ſaae denne venerable gamle Mand ofte hos fig i Kioben⸗ 
havn; hvor Hoffet og Byen havde al den Hoyagtelſe for ham, ſom 
hans ſtore Fortieneſter udkravede. Det Aar 1566 var uden Tvivl 
eet af de ſorgeligſte for denne gode gamle Herre, da hand i det fam: 
me miſtede tvende af fine Sonner, Chriſten og Peder Skram, den 
forſte . Fiendens Haand, den anden ved Straa⸗Dod, ſom tilforn 
er meldet. å 

Ao. 1578. den 8. Martii blev ham hans fjære Huſtrue, Frue 
Elſebe Krabbe ved Døden berøvet. Siden den Tiid falde Alder 
Dommen ham daabelt tung, faa hand for Alvor længtes efter et 
bedre Liv. Hand forlood Laugholm, og begav fig til fin Federne 
Gaard Urup i Jylland, hvtifen hand med ſtattelig Bygning havde 
ladet forbedre, ſom den og ſees endnu at være eet af de ſkionneſte 
Herre⸗Sceder i Dannemark. Her fuldendte hand de ovrige Aar af 
et langvarigt og ligeſaa priisverdigt Levnet, da Gud kaldede ham til 
fig; Aar 1581. den 11. Juli, altſaa i hans Alders 90ende og SE 
8 ü . 5 Maa⸗ 


128 Hr. Peder Skrams Levnets-Hiftorie. 
5 Maaneder. Hans ſaa vel ſom hans Frues Liig bleve begravede i 
Stedets Sogne Kirke kaldet Bird. år 1055 

Hvad Hr. Peder Skrams Perſonlige Character angaaer, da 
ſiunes det at have været ey alleene den ſaa tit beviiſte Tapperhed / 
Troeſkab og Iver for fit Federnelands Tiqneſte / men ogſaa en Stre⸗ 
ben efter Borgerlig Retfærdighed og et upaaanket Rogte, thi da hand, 
ſaa vel i den Norſke ſom ſiden i den ſaakaldte Grev Chriſtefs Krig 
oppebar mange Penge, og fatte ſnart een, ſnart den anden Proving 
i Brandſkatt, ja endſkiont dette ffeede pag en Tiid da Landet ey end⸗ 
nu havde nogen vis Herre, ſaa enhver toog for ſig ſelv, efter ſom 
hand var ſterk og ſnedig til / ville denne Mand dog aldrig mage det faa 
at man ſkulle beſkylde ham for Egennottighed. Thi jeg finder at hand 
for alle oppebaarne Penge har giort rigtig Regenſkab og noye forſiu⸗ 
net fig med Qvitteringer, ſom udviſe at al hans oppeberſel er bleven rig⸗ 
tig anvendt til Floden og anden Hans Mayſt. Tieneſte. Angagende 
denne Mands Religion, da viſer Tüden at hand var fod Papiſt og døde 
Proteſtant, dog findes ikke noget ſerdeeles om hans Overgang fra Pa⸗ 
vedommet. At ſamme 5 er ſkeet ret tidlig eller under Kong Frid. I, 
Regiering, ſluttes deraf, at hand tiente den Aarhuſiſte Biſtop Owe Bilde 
med nogle Heſte, faa og ſiden tvende udenlandſke Herrer af ſamme 
Staud, og altſaa uden Tvivl har været en nidfiær Tilhængere af hiin 
Kirkes Geiſtlige, indtil hvær Mand i diſſe Riger fif Hynene nogen⸗ 
lunde oplukte. Den Gravfkrift ſom findes over ham og hans Frue i be⸗ 
meldte Birk⸗Kirke, er efter de Tiiders eenfoldige og almindelige Formu⸗ 
lar ſaaledes lydende: 
Her ligger begrafven erlig oc velbyrdig Mand, Herr Peder Schram til 
Urop, Ridder, ſom udi fin Thid hafver veret 4. Kongers Admeral udi 
Oeſter oc Weſter Sen, Mod Rigens Fiender, oc dåde Aar 1581. then 
II. Dag Julii. Med fin kiere Huſtru, erlig oc velbyrdig Frue Elſabe 
Krabbe, ſom var Tygge Krabbes Daatter af Buſtrup, oc dåde paa Lau- 
holm Aar 1578. then 8. Martii. Gud gifve dennembbaade med alle 

throe Chriſtne en gledelig Opſtandelſe paa den yderſte Dag. 
N j Amen, ; 


M. W. 


ERNE 2 00 e 
DBetenkning 
SE Land ERR bal > 05 eg 15 — 

Gronlandſte Syrogs 
Oyprindelſe og Iplüghed med andre 

| e eee e 


Forfattet af 


2 


EN 
— 


a GUD i den e rn Vinter har beviiſt Grønlands 

8 Indbyggere en meget ſtor Naade, nemlig / at de fire Evan⸗ 
<É geliſter ere blevne overſatte udi det Gronlandſke Sprog, og 

O kryfte udi 

SS trykte udi det Kongel. Waͤyſenhuus, faa at Grønlænderne 
nu kunde læſe Glids hellige Ord paa deres eget Maal, hvilfen Herlig⸗ 
hed dette Sprog vel aldrig tilforne har havt, ſaa kand dette Arbeide 
ogſaa anſees for en uforvisnelig Frugt af Hans Kongelige Majeftæts 

Gudelige Omhu for diſſe blinde Hedningers Oplysning; og for en 
gandſte nye Prove af den Velſignelſe, med hvilken Gil D kroner 
fan hoypriſelig en Nidkierhed for fin re og. fit Riges Udbredelſe. 


Overſeetteren er den retſindige og flittige GUds Mand Herr Poul 
Egede, forhen Miſſionarius udi Grønland, nu Gllds Ords Tiener ved 
Hell. Geiſtes Hoſpital her i Staden, hvilken har baade havt Leylighed og 
Nemme til at fatte det Grenlandſke Sprog ſaa vel ſom nogen af de 
indfodde, ſaaſom hand udi fin forſte Ungdom var kommentil Gron⸗ 
land a. 17 21. da hans Fader høyærværdige Superintendent Herr Hans 

Egede var reiſt derhen for at plante GHds Meenighed i det Land, 
og denne hans Son, i de Aar * man allerbeſt fatter * er 
| even 


230 M. W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 
bleven tillige med ſine Sodſkende tilholdet og tilvandt at tale og hore 
mere Gronlandſk end Danfk: da hand var voren til, blev hand vel 
ſendt hid til Kiobenhavn for at abfolvere fine Studia ved Skolen og 
Univerſitætet, men inden fage Aars Forløb er hand atter bleven 
ſendt til Gronland ſom Miſſionarius, og der forblevet fra Aar 1734. 
til 1740.7 hvor hand deels har været ſin Herr Faders Medarbeydere 
ved det Colonie Gothaab, deels ogſaa med meget kiendelig GUDS 
Biſtand plantet den Menighed, ſom freinſpirer ved Ohriſtianshaabs 
Colonie, hvilken GUD fremdeles naadeligen vilde forøge og opholde 
indtil. Verdens Ende! Begge Steds har hand været anſeet endog; 
ſaa af Gronlenderne ſelv ikke allene ſom den der forſtod Sproget, 
men end og ſom den, der udi Sprogget havde ſtorre Accurateſſe og 
Veltalenhed, end de ſelv, hvis Moders Maal det var. 


Da nu ſaaledes dette Sprog er blevet et af dem, i hvilke vor 
HErres IEſu Navn, hvorudi, allene os bor at blive ſalige, paakal⸗ 
des og bekiendes, og et af dem, i hvilke Hans Kongelige Majeſtets 
naadige Regiering og Omhyggelighed forfine Underſaatters Velferd 
priſes, faa mener jeg at det er ogſaa værd at anſtille en almindelig 
Betragtning over dets Natur, og den Forſkial, der er imellem dette 
Sprog og andre, om hvilke jeg har Fundet faae nogen Kundſkab. 


At jeg nogenlunde kand være i Stand til at anſtille flig en Be⸗ 
tragtning, dertil har bemeldte Herr Poul Egede hiulpet mig, ved 
at laane mig den Grammatica og det Lexicon, ſom hand har for⸗ 
fattet over dette Sprog; hvilke Bøger ogſaa af hans Herr Fader 
bruges til de Studioſorum Undervüsning, ſom præpareres her i 
Staden til den Gronlandſke Miſſion. Man kand vel tenke, at det 
mage være et vanſkeligt Arbeide at giore den forſte Grammatica og 
Lexicon udi et Sprog; ſom aldrig for har vidſt af flige Ting at ſige 
da det er tungt at lere et Sprog ; endogſaa, naar man har en Gram- 
matica og Lexicon til at lære det af, men dette Arbeyde bliver 
endnu tungere, naar Sprogets Natur og Beffaffenheder faa meget 
fremmed og anderledes end de Sprog ere fom bruges i Europa. 
Det er formodentlig ikke ſaa ſnart at vente, at denne Grammatica og 
Lexicon kand ved Trykken blive publiceret / ſaaſom ingen eite 

driſter 


og Uliighed med andre Sprog. 137 
driſter fig til at giere denne Bekvſtning hvor det er oyenſiunligt, 
at Exemplarierne ikke kunde blive aſſatte; Men dog kand det vel være, 
at een eller anden her udi vores Federneland er begierlig at vide, 
hvorledes dette Sprog er beſkaffen: hvilken Kundſtab ogſaa maaſtee 
ee kand give nogen Oplysning om den Gronlandſte Nations 

prindelſe. een e | 


Det er viſt, at det heele Menniſkelige Kions Forfædre ere blev⸗ 
ne i Syndfloden bevarede udi den efter Gllds Befalning af Noah 
bygte Ark, og at da Syndfloden var til Ende, ere de ſaavel ſom de 
umelende Creaturer udgangne af Arken og ned af Ararats Bierg , 
men paa hvad Maabe de og Dyrene ere udbredede over alt i Verden, 
det er efter faa mange hundrede ja tuſinde Aars Forlob itke at op⸗ 
dage: ſaaſom den eneſte Scribent, paa hvilken man i dette ſtykke 
kand forlade ſig nemlig Moſes, ikke om alle nuværende Nationer har 
givet omſtendelig Forklaring. Det er ogſaa viſt, at da Menniſkene 
begyndte at bygge det Babyloniſke Taarn, faa havte de alle et Tun⸗ 
gemaal og forſtode hverandres Sprog, og at den Forfkiel, ſom end⸗ 
nu er og bliver paa de adſtillige Svrog i Verden, har fin forſte Op⸗ 
rindelſe fra Babel, og har giver Babel dette fit Navn, i hvorvel 
ſamme Forffiæl daglig forøges, formedelſt adſkillige Aarſager; Men 
paa hvad Vey et hvert Sprog er kommet til det Land, hvor det nu 
bruges, er ikke allene lige ſaa tungt at forklare ſom hvorledes Indbyg⸗ 
gerne ere komne did, men endnu vanſkeligere. 


Da den Verdens Part, ſom kaldes America har ikke været Ind⸗ 
byggerne Synden i Europa bekiendt eller af dem beſeglet uden pad 
halvtredie hundrede Aar, og dog da den blev opdaget af Chriſtophoro 
Columbo blev fundet vel bebyat og fuld af Menneſker, hvilke dog 
maa have deres Oprindelſe af Noce Ark, og faaet deres Sprog fra 
Babel, ſaa er det fornødent, at de maa være komne didhen enten fra 
Euroqa eller fra Aſia: Har der fra Syndfloden af været ligeſaa ſtort 
Skillerom imellem Europa og America ſoin der nu er, da Spanien, 
Norge og Irland, fon ere de nermeſte Europæiſk- Lande til Ame- 
rica ere langt nok derfra beliggende, faa er det ikke vel troeligt, at 
America er bleven bebygt l pen Colonier. Men ingen kand 

2 


ſige, 


* 


132 M. W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 
ſige / om der ikke kand have ligget faſte Lande eller Oer imellem; ſom 
Bee være forgangne ved Jordſtelv, Vandflod eller andre Guds 
Domme. N HAG | 


Det er os ikke bekiendt hvor nær de Her og Lande, fom ligge oſter 
for Kamzdalia den oſterligſte Proving af norre Tartarie nager til 
den veſtre deel af America, hvor der maaſkee kand findes lidet. eller 
intet Skillerum; men at der Sonden for America ligge Oer og 
faſte Lande ſom ikkun ved ſmale Sunde ere ſkilte derfra, det er vel 
bekiendt; hvor nær diſſe igien nager til de Lande og Oer, ſom ligge 
Sonden og Øften for Java, Timor og de Molukkiſfe Her er atter 
ubekiendt: Den berømmelige lærde Philologus Adrianus Relandus 
har giort en meget curieux Diſſertation de lingvis Americanis, ſom 
er den XII. af hans tilſammen udgivne Diſlertationer, hvorudi hand 
har denne meget rimelige og troelige Gisning §. XI. at Menneſter 
og Dyr i nerre America ere komne af norre Aſia, og i ſondre Ame 
rica af ſondre Aſia: Denne Tanke kunde meget beſtyrkes, hvis man 
havde noget neyagtigere Kundſkab om Sprogene; ſaavel udi Ame⸗ 
rica ſom udi forbemeldte Deele af Aſia, hvortil denne lærde Mand 
har givet meget god AnleIning baade udi bemeldte Diſſertation og i 
den neſtforegaaende, ſom handler de lingvis inſularum orientalium. 
Og til at videre fortſette denne Slutning kand ogſaa nærværende 
min liden Afhandling giore nogen Tieneſte, i hvor ringe den end 


bliver. 


Hverken Gronland ey heller Norre America har faaet ſit 1 

eller fine nu værende Indbyggere fra Island; thi baade Grønland 
og Norre America har været bebygt os af Menneſter beboet førend 
Island blev beboet: hvilket meget tilforladeligen kand kiendes deraf, 
at da Islands forſte Indbyggere Ingulf a. 870. fatte fig nerd til at 
bog paa den ſtore He, fandt hand hverken Menneſter derpaa, ey hel 
ler noget Tegn til, at Menneſker for havde der havt deres Boelig. 
Torf. Hiſt. Norv. P. II. I. 2. Men da et hundrede Aar derefter Röde 
Eric omtrent 982. forte ſit Colonie til Gronland, fandt hand og 
hans Folgeſkab allerede andre Indbyggere i Landet for fig, i ſer paa 
den veſtre Side, hvor nu de Danſtke Colonier ere beliggende, hvilke 


Indbyg⸗ 


og Ulughed med andre Sprog. 133 
Indbyggere de kaldte Serælinger, ſom ſtulde være et foragteligt Navn, 
enten i den Bemarkelſe, at de ſkulde være flette Strüdsmend eller 
frygtagtige Folk, eller fordi de pleyede med ſtort Skraal at komme til 
de Norſkes Skibe, eller fordi de flakke omkring og have ingen viſſe 
Boe pale. Thi Skroltt betyder paa Islandſk vagationem, og Gron⸗ 
lenderne ere vagabundi. Herr Poul Egede fortæller i fit Lexico 
ved det Ord Karalek en indfod Grønlænder: Saaledes ſige de, 
at de ere kaldte af de Chriſtne, ſom i fordum Tid have beboet 
deres Land: det mage uden Tvivl være det ſamme Ord ſom Skræ- 
linger, hvilket Grønlænderne hermed vilde ſige og ikke kunde pro⸗ 
nunciere / ſaaſom i det Grenlandſke Sprog intet Ord begyndes af 
to, langt mindre af tre Conſonanter, hvorfore de udi dette Ord har 
udelukt det forſte Bogſtav 8, og imellem det andet Bogſtav Kog det 
tredie R fat en Vocal nemlig A. faa er udaf Skræling bleven Karalek. 
Af dette Ord og det Ord Okauſek Tale, ſom deriveres af Okak 
Tunge, er ſammenſat Karalic- okaufiet d. e. Paa Gronlandfk; thi 
Grønlænderne holde ikke det Ord Karalek for noget Skieldsord. De 
ville ſelv gierne kaldes og kalde Folk af deres egen Nation Innuk, hvilket 
Ord betyder et Menneſke, da de anſeer fig felv for at være Menni⸗ 
ſker vr gx, men da andre Folk ikke kunde tilſtaae dem herudi no⸗ 
gen Prærogativ, fag fand det ikke anſees for et Ord, der diſtingverer 
denne Nation fra andre. mer 


Forbenævnte rode Erics Son Leif opdagede det Land i Norre 
America, ſom hand kaldte Viinland, fordi hand der havde fundet 
Viintroer, enten det mage have været vilde Viinranker eller Ribs⸗ 
træer, hvis. Frugt man pleyer ogſaa paa Danſk at falde Viinbær, 
eller det har været Vedbende. Havde Leif fort den hele Colonie til 
Viinland, ſom hans Fader havde plantet i Grønland, faa havde hand 
forbedret deres Tilſtand meget i henſeende til deres Boepal. Men 
da hand opdagede dette Land, ſaa fandt hand ogſaa der Indbyggere, 
hvilke de Norſke ligeledes kaldte Skrælinger: dette (fede omtrent anno 
1000, Torf. in Viinland. 


Den Tiid har varet til at det Islandſke eller gam Norffe Sprog 


har været brugt udi den oſtre Deel af Grønland og i endeel af den 
; 4 veſtre, 


134 M. W. Betenkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 
veſtre, hvilke begge Egne har været temmelig vel peuplerede af Is⸗ 
landffe og Norſke Folk, faa at i Oſter⸗Boygden vare 190. Boyder 
og i Veſter⸗Boygden 90, ſom Torfæus anfsrer Bevüs for Grönl. 
Antiqv. p. 39. hvilfet i det ringeſte maa forſtaaes faa; at der har vær 
ret faa mange Familier. Men. uagtet at de Norſke ſaaledes har 
boet i Gronland hos Landets gamle Indbyggere henved 400 Aar, 
ſaa er der dog neppeligen noget Fodſpor af det Islandſke Sprog at 
finde udi det Gronlandſke, hvilket maa været kommet deels deraf, at 
diſſe Sprog ere af ſaa gandſke adſkillig Natur, at de ikke vel kunde 
beblandes med hverandre, deels ogſaa at formodentlig de Norfſke har 
havt ſaare lidet med de indfødte Gronlender at beſtille, men ladet 
fig noye med den Omgeangelſe de kunde have med hverandre indbyr⸗ 
des, og med den Handel de kunde have med Norge og Island. 


Om det Gronlandſke har nogen: Overeensſtemmelſe med noget 
af de Tartariſke kunde man da beſt ſkionne paa, derſom man havde 
faq meget Kundſkab om et hvert af de Tartariſte Sprog, ſom Herr 
Egedes Grammatica og Lexicon giver om det Gronlandſke. 


Det er troeligere , at den Nation, fra hvilken Grønlænderne ere 
komne, kand have forandret fit Sprog end Grønlænderne ſelv. Thi 
diſſe have hverken fundet foretage fig noget Tog udaf "dette Land til 
andre Lande, ey heller ved Giftermaal med andre Nationer eller 
Handel forandre deres Sprog, ſaaſom de boe i ſaadan en Verdens 
Afkrog, ſom ingen misundte dem, og hvor de ikke engang kunde faae 
at vide, at der vare andre og bedre Lande til i Verden end deres Land 
er. Bed. Tidens Længde pleyer Sprogene ofte at forandres meget, 
i ſer hvor der intet ſkrives eller ffreven læfeg ; men den Prove, ſom 
det Gronlandſke Sprog har udſtaget, da det ikke er beblandet med 
det Norſke, gior det temmelig troeligt, at det ikke heller ved de Ta⸗ 
lendes Hagtſomhed og Skiodesloshed maae være forandret; i ſer 
da det for fig ſelv ikke kand taale nogen Feyl i ÜUdtalen, at faa ſnart 
ſom man fætter tonum paa en anden Stavelſe end den ſkulde være; 
eller et Bogſtav i ſteden for det andet, faa er Ordets hele Bemar⸗ 
kelſe forandret, ja man taler ofte tvertimod det man vilde ſige. 
Uagtſomhed og Skiodesloshed gior Sprogene lettere end de 4 

en 


og Ulüghed med andre Sprog. 135 
den borttager terminationes perſonarum in verbis og eaſuum in no- 
minibus, og overalt formindſker Reglernes Tal, men derimod er det 
Gronlandſke Sprog et af de allerregulaireſte ſom kand være til, hvor 


baade numerorum og caſuum og perſonarum Forandringer og cha- 


racteres faa noyagtig forekommer fon i noget andet Sprog, og til 
alle diſſe Forandringer, ſaavelſom og naar noget viger fra Reglerne, 
kand gives gandſke fuldkommen Railon, intet ſom kand giore et Sprog 

tungt fattes i det Gronlandſke, og intet findes derudi ſom kand giore 
et Sprog let, uden det allene, at der hverken i Nominibus eller Pro- 
nominibus eller verbis er noget diſerimen generis, men de ere alle 
generis omnis. 


Imellem Grønlænderne og Indbyggerne i Canada eller ny 
Franfrige, ſom ligger tvert over for dem paa det faſte Land i Ame⸗ 
rica er der nogen Liighed i henſeende til begges Vaſen og Levemaa⸗ 
de, nemlig Indbyggerne i Canada have ingen Love, ingen Øvrig: 
hed, ingen Preſter, ſom Baron Lahontan fortæller i fin Reyſebeſtri⸗ 
valſe T. I. p. 249. faa og T. 2. p. 98 og 102. og dog leve de indbyr⸗ 
des ſaa, at de iagttage ald Billighed imod hverandre, de hverken 
kives eller ſlaaes eller ſticler fra hverandre, eller bagtale hverandre. 
item pag. 98. Saaledes er det og med Gronlenderne, de hverken 
have Sorighed eller Preſter, hverken Guds Ord ey heller af Men⸗ 
neſten givne Love, og dog iagttage de med ald Fiiid de bemeldte og 
fleere Pligter imod hinanden, og give dermed et tydeligt Exempel 
paa det, ſom Apoſtelen bruger til Beviis paa, at der er en naturlig 
Guds Kundſkab og en naturlig Lov til: efterdi Hedningene ſom ik- 
ke have Lov, gibre af Naturen nogle Lovens Gierninger, da ere 
de ſamme, dog de ikke have Loven, dem ſelv en Lov. Rom. II. 
14. thi hverken Wrbodighed for Guds aabenbarede Billie ey heller 
Frygt for den ſtraffende Ovrighed holder dem fra onde Gierninger, 
men alleene den naturlige Kundſkab om deres Pligter. Indbygger⸗ 
ne i Canada bruge intet Salt, kunde oaſaa ikke taale at ſmage det, 
ſom Lahontan forteller J. c. p. 99. "Grønlænderne bruge ogſaa for 
ſig ſelv intet Salt i deres egen Huusholdning, dog ſpiſe de gierne 
den af Danſke Folk tillavede Mad, i der Brod og Smør, endſkiont 
Coloniernes Kokke bruge Salt til at lave deres Mad. Indbyggerne 

* dies 


136 M. W. Betenkning om det Gronl. Sorogs Oprindelſe 
i Canada have aldeles intet Skigg / hvorudi ingen Nation i Europa 
er dem lüig: De Gronlandſke Mandfolk ere herudi dem hverken aldeles 
lige ey heller gandſke ulige; thi de have gandſke lidet og tyndt Haar 
paa Hagen, ſom aldrig bliver længere end i det hoyeſte en Tomme, | 
og ſaaledes maa vel ogſaa ſomme Folkes i Tartariet Beſkaffenhed 
være: Les Tartares tant Nagayens que Czeremiſſes ont tres peu de 
poil au menton ſiger Jean Struys i fine Voyages pag. 168. Saa findes 
der ogſaa i Norre America i det ringeſte een Nation nemlig de Mo- 
zeemleks, ſom baade have langt Haar og tykt Skieeg. Men om 
end Indbyggerne i Canada og Grønlænderne ere hverandre temme⸗ 
lig lige i diſſe Stykker, og ſaaledes maaſkee kunde være komne af et 
Land i Tartariet, ſaa ere de dog aldeles ikke af een Nation; Thi den 
Forſkicl, ſom er imellem begges Sprog, er faa ſtor og kiendelig, 
at den ikke kand have fin Oprindelſe af Tidens Længde, men er i 
Sprogenes egen Natur. Fra den ſtore Flod Misſiſippi og indtil Hud⸗- 
ſons Bay ere der ikkun to Hoved⸗Sprogi Brug; nemlig det Algon⸗ 
kiniſke og det Huroniſke, ſom Lahontan fortæller Tom. II. p. 36, 
ſom ogſaa har fat en liden Efterretning om GErammatica og en Glo⸗ 
ſebog angagende begge Sprog ved Enden af Tom. II. men i Hen⸗ 
ſeende til begge Deele er der meget ſtor Forſkiel imellem diſſe og det 
Gronlandſke Sprog. Saa er der ogſaa aldeles ingen Lüghed imel⸗ 
lem de Europeiſke Sprog; ſom bruges i de narmeſt imod America 
beliggende Lande, ſom det Cambriſke, det Irlandſte, det Island⸗ 
ſte og det Finmarkiſke og imellem det Gronlandſte: hvilket er meget 
kiendeligt enten man anſeer Grammaticam eller man anſeer Gloſer⸗ 
ne; thi begge diſſe Deele maa man agte paa, naar man vil betragte 
adſtillige Sprogers Cognation f. E. det danſke Sprog og det Island: 

ſke Sprog komme nær overeens med hverandre, dog meere i Hen: 
ſeende til Gloſerne end i Henſeende til Grammaticam, det Danſke 
og Engelſke Sprog ere ogſaa meget nær beſlegtede, dog endnu mee⸗ 
re i Henſeende til Grammaticam end til Gloſerne. f 


Den førfte Ting, ſom Grammatica handler om, ere Bogſta⸗ 
verne. Den Kunſt at ſkrive have Grønlænderne ikke vidſt forend de 
lærte den af Hr. Superintendent Egede og Hr. Poul Egede og deres 
Efterfølgere og Collegis, hvilke have holde: det tienligere at vænne 


dem 


| 


| 1 og Uliighjed med andre Sprog. 137 
dem til de Bogſtaver, ſom vi bruge til at ſkrive Latin, end dem vi 
bruge til at ſkrive Danſk, og ſaaledes er allereede baade ABCedet og 
Lutheri Catechismus med en Deel Bonner og paa pedes og Rim ud⸗ 
fatte 18 Pſalmer, og nu tilſidſt ogſaa de fire Evangeliſter trykte, 
Imidlertiüd er dog ved Gronlendernes Bogſtaver noget beſynderligt, 


nemlig at de Bogſtaver C, D og F aldeles ikke ere til i det Grønland: 


ffe Sprog, H forekommer ikkun i Are Interjectionibus, men ikke i 
andre Ord, den Lyd ſom X og 2 har, forekommer ſommeſteds 


midt i Ordet, hvor de to Conſonanter ks og ts findes, men det vil 
de dog ikke ſkikke ſig, om man paa ſaadanne Stader ſtrev x eller 2, 


ſaavel for pronunciationens ſom for derivationens Skyld; thi k og 
5 og ligeledes t og s hører ikke til een, men til adſkillige Stavelſer: 


Herudi ere alle Europeiſke Sprog det Gronlandſke ulige, ſagſom de 


har og bruger alleſammen diſſe Bogſtaver, ja ſomme af dem har diſſe 
Bogſtavers Lyd paa fleere end een Maade, ſaaſom det Slavoniſke 
Sprog har ikke allene 2, men fammenfætter ogſaa dette Bogſtav 


med andre fibilantibus, faa at Lyden bliver desſterkere. I det 
Cambriſke Sprog bruges der ikke alleene P, men ogſaa Ff og Ph, 
hvilke de indfodde endogſaa i Ordenes Begyndelſe kunde pronuncie- 


re ſaaledes, at de kunde høre nogen Forſkiel paa Lyden: J Henſeen⸗ 
de til den Aſpiration H er der og ſtor Forſkiel imellem det Gronland⸗ 
ſke Sprog og det udi Canada brugelige Huroniſte. Thi da Gron⸗ 
Jænderne faa got ſom aldeles intet H bruger, faa bruger Huronerne 
det i de allerfleefte Ord: presque tous les mots (des Hurons) ont 


des aſpirations ! H devant ètre prononcée le plus qu'il eft poſſible, 


ſom Lahontan fortæller i fine Memoires T. II. p. 218. Men at det Bog⸗ 
ſtav F ikke bruges i det Gronlandſke Sprog derudi ligner dette det Finni⸗ 
ſke i Europa, og en heel Deel Sprog i America. I det Huroniſte 
Sprog ere der flet ingen literæ labiales hverken b eller feller m eller p, ſaa 
de kunde tale foruden at behove at lukke deres Læber ſammen, og dog 
ſkal det være et behageligt og vellydende Sprog, ſom Lahontan mel: 
der T. II. p. 217. men det er dem umueligt at lære franſt eller andre 


Sprog hvor labiales bruges. Iſeer hvad det Bogſtav F anlan⸗ 


ger, da bruges det ikke udi noget Sprog i Canada. Je ne ſcache 
point, ſiger hand, qu' aucune langue ſauvage de Canada ait de F. 
Tom. II. p. 219. Ja endogſaa i e af America FB 

no⸗ 


138 M W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 


Indbyggerne i Braſilien det Bogſtav F ikke. Thi forbemeldte Adr. 
Relandus anfører af Joſ. d' Anchieta Grammat. Braſil. at i dette 
Sprog bruges de Bogſtaver E, L, S, Z aldeles ikke, og K pro- 


nuncieres ikłe dobbelt: i foranfort Diſſ. p. 179. En anden Ting er 


ugſaa meget mærkelig ved Bogſtaverne 1 det Gronlandſke Sprog, 
nemlig denne, at der findes i heele Sproget ikke noget Ord ſom be⸗ 
gyndes med to eller fleere Conſonanter, hvorfore det vil falde dem 


meget tungt; endogſaa at udſige i deres nye Overfættelfe ſaadanne | 


Ord ſom Chriſtus, Prophet, Stater &c. men de nodes til at fætte 
en Lyd ſom et Schva mobile imellem flige Conſonanter: hvilket vel 
kand have nogen Liighed. med det Hebraiſte Sprog, men aldeles ikke 


med de fleeſte Europeriſke; thi baade i det Grakiſke og Latinſke, Danſte, i 


Slavoniſke, Finniſke og andre Sprog forekommer i Ordenes Begyn⸗ 
delſe flige ſammenſatte Conſonanter i Mangfoldighed, ſom bl, br, 
8 el, er, dr, fl, fr; gl, Sn, Sr, mn, pl, Pn, Pr, fc; fl, ſm/ ft, 
fir &c. Men det Hungariſke Sprog alleene kommer derudi over; 
eens med det Gronlandſke ſaaſom ogſaa paa Hungariſt intet Ord 
begynder med to eller flere Conſonanter, uden, de alleene ſom ere ud⸗ 
af det Latinſke eller andre fremmede Sprog laante og antagne i Brug, 
ja endogſaa de ſelvſamme fremmede Ord giore Hungarerne beqvem⸗ 
mere til deres pronunciation ved at ſætte en Vocal foran eller imel⸗ 
lem flige. Conſonanter: Den berømmelige lærde. Mand Matth. Bel 
giver denne Regel derom: Vox apud Hungaros duas ab initio habens 
conſonas peregrina eſt. Meletem. de peregrinitate Lingvæ Hungar. 
Miſcell. Berolin. p. 198. og dette Raad lærer vel ogſaa Naturen 
Grønlænderne at bruge, | f så: 5 


— 


— SEEREN 


Grønlænderne bruge ingen articulum hverken for eller efter Or⸗ 


det / hvorudi deres Sprog kommer overeens med det Latinſke , men 
ikke med de fleeſte andre Sprog i Europa, ey heller med det Hun⸗ 
gariſte, ſom har ſine tre Artikler indefinitum Az, definitum Ez, 
demonſtrativum Ax 4. 1 DÅ 


Grønlænderne have vel nogle Adjectiva men meget fag, ſaa⸗ 
ſom de exprimere adjectivum ved at fætte i ſteden derfor 3 perl. 
præteriti, ſom f. E. ernguſek aupillartok en rod Kande nemlig au- 
nt 45 7 pillar- 


og uUlügbed med andre Sprog.” ” 139 
pillartok er præteritum verbi aupillarpok ex rd. At Grønlænderne 
fætter adjectivum bagefter ſubſtantivum, derudi kommer det Hebraiſke 
og 3 Sprog overeens med deres, men det Danſke og Tydſke in⸗ 


"| Grønlænderne bruge hverken i ſubſtantivis eller adjectivis ey 
heller i pronominibus eller verbis nogen Forſkiel pag genus maſc. fœm. 
eller neutrum: herudi differerer deres Sprog fra de fleeſte i Europa ſaa⸗ 
vel ſom fra de fleeſte Orientaliſke. Diſſe 3 genera bruges i Latin, Grakiſk, 
Slavoniſt, Islandſk og andre Sprog maſc. fem. og commune i det 
Cambriſke og Irlandſke og commune og neutrum i Danſk og Engelſt; 
Men herudi kom̃er det Finniſke, Tyrkiſke, Perſiſke, ſaa og atter det Hun⸗ 
gariſke Sprog overeens med det Gronlaͤndſke, og maaſkee ikke mange el⸗ 
lers; Saaledes ſiger Franc. Foris Otrokocſi: Genera grammaticorum 
per ſexus diſtinctionem nulla agnoſcimus: Origg. Hungar. P. I. p. 317. 
Forbemeldte Matth. Belius taler ſaaledes derom: Genus in lingvaHunga- 
rica nullum, idque in nominibus cum ſubſtantivis tum adjectivis, qvod 
in ĩdiomatibus Europæ ſecus eſt:· fallor an iftud eft aliqvid qvod 
vix in alio idiomate facile reperias, tantum vero abeſt, ut confun- 
dat lingvam, ut ornet etiam faciatque expeditiorem, ibid. p. 210. 
Det hand ſiger, at det ingen Ufuldkommenhed er udi et Sprog, at 
der er ingen Forſkiel vaa genera, det viiler Fornuften at være fandt; 
Thi da Menniſker derfor have Mele og Tale, at de kunde give hver⸗ 
andre deres Meening tilkiende, faa kand ſligt Ojemed gierne naaes 
foruden differentia generum, hvilken gier Sprogene meget tunge⸗ 
re / men flet ikke hielper Forſtanden, og hvortil man af Fornuften 
ikke kand give nogen Raiſon f. E. Fornuften kand ikke ſige, hvorfor 
oculus er generis maſculini og auris fœminini, hvorfor menſa er 
fœmininum og orbis maſculinum, hvorfor domus er fœm. og pa- 
ries maſculinum, hvorfor aqvila er fœm. og paſſer maſculin. faa jeg 
vilde ſige at differentia generum henhore til det Babyloniſke Taarn⸗ 
Byggeries Straf derſom den ikke ogſaa fandtes i det Hebraiſke 
Sprog: Men har end, baade det Hungariſke og det Gronlandſke 
Sprog i dette Stykkeſ noget Fortrin og Lethed frem for mange andre, 
ſaa ere dog begge i mangfoldige; andre Ting meget vanſkeligere end 
andre Sprog. 
S 2 Gron⸗ 


140 M. W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 


Gronlanderne har baade i nominibus, pronominibus og ver- 
bis tre numeros, nemlig ſingularem, dualem og pluralem, hvoru⸗ 
di de meeſt komme overeens med det Grakiſke og Slavoniſte Sprog, 
dog udi det Slavoniſte] bruges ogſaa dualis naar der tales om tre 
eller fire, og bruges forſt pluralis, naar der tales om fem eller flere. 
Thi omendſkiont der ogſaa bruges dualis i det Hebraiſke og i det 
Cambriſte, ſaa forekommer den dog ikkun om ſaadanne Ting, ſom 
af Naturen eller Kunſten ere parrede, ſom Hænder og Handſker, 
Fodder og Skoe. I det e „Danſke og andre Sprog kand 
man meget vel nøjes, og hielpe fig med to numeris. Diſſe tre nu- 
merorum formation er i det Gronlandſke Sprog meget adſkillig, 
hvorfor ogſaa Hr. Egede i fin Grammatica har indbefattet alle diſſe 
Forandringer i viſſe Regler, efterſom Forſtiellen dependerer deels 
af terminatione diverſa ſingularis numeri, deels af euphonia f. E. 
at i et Ord ikke bliver for haarde eller for mange eller for faae Conſo⸗ 


Sing. Dual. Plur. 
Nuia en Skye nuiek nuiet 
Tullugak en Ravn tullukek tulluket 
Ulloriak en Stierne ullorirſek ullorirſet 
Tume et Fodſpor tumik tumit 
Pillo et Blad pilluk pillut og pilluit. 


Hvad Caſus anlanger, da have Grønlænderne vel ikke fleere, ſom 
have egne Terminationer end ſom Genitivum, hvilken ante conſo- 
nantem endes paa B, og ante vocalem paa M; ſom: af Iglo et Huus / 
Iglub torkſub Huſets Indgang, tullukam irſa Ravnens Oje, og 
vocativum, ſom endes paa a eller na; men Dativus, Accuſativus og 
Ablativi (ſom her ere ligeſaamange og adſkillige ſom i det Hungariſte 
Sprog) blive giorte ved at fætte particulas inſeparabiles til Enden 
af Ordet, lige vaa ſaadan en Maade, ſom det ffeer i det Hungari⸗ 
fie Sprog: f. E. mut betyder motum ad locum ſom: killagmut til 
immelen: til pluralia ſættes nut ſom: innugnut til Folket. me og 


ne betyder in loco, ſom killagme i Himmelen. nuname paa Bor 
' en. 


| 


| 


og Ulüghed med andre Sprog. 141 


den. Mit og mik, nit og nik betyder af / fra, med / formedelſt/ 


Gut og ut bemerke ved, omkring, uden; inden, oven. Nut 
beiyder propter, f. E. nunamit af Jorden, ſiellumit formedelſt 
Regnen, Signagut, ved Stranden. Kongiſiagut omkring Hal⸗ 
ſen / attorminut fordi den er brugt; Diſſe terminationer ere vel 


ikke de ſamme ſom ſattes til Ordene i det Hungariſke Sprog for at 


iore aceuſativos og ablativos, men Maaden er dog den ſamme. 
eg vil ikke anføre alle de af M. Belio opregnede Hungariſke ablati- 


vos, men ikkun nævne for Exempels Skyld diſſe accuſativos: varos 


urbe, varosba in urbem, mezo campus, mezoben in campum, Roka 
vulpes, rokahoz ad vulpem; hvoraf ogſaa det er at kiende at det ſom i 
andre Sprog kaldes præpoſitiones kand hverken paa Hungarſf eller 
paa Gronlandſt kaldes præpoſitiones, ſaaſom det ſettes bag efter 
Ord, hvilket dog endelig ogſaa ſkeer med ſomme præpoſitioner og 
med terminationibus adverbiorum localium i det Grædſte Sprog: 
Præpoſitiones, ſæœttes ogſaa bagefter nomina udi det Finmarkiſke 
Sprog, men blive dog Ord for ſig ſelv. 


Da Grønlænderne ingen diſtincta genera have, ſaa forſtager 
det fig af ſig ſelv, at deres adhectiva have ingen motionem. 


Gradus comparationis have de ogſaa ikke paa ſaadan Maade ſom 
de fleeſte Europciſke Sprog / nemlig med at forandre terminationem po- 
ſitivi til comparativi og ſuperlativi termination, ſom det ſteer i detęatin⸗ 
ſke/ Grakiſte, Danſte, Cambriſte og mange andre Sprog, men de beſtri⸗ 
ve diſſe Gradus ved at ligne Tingene med hinanden, ligeſom det ſkeer udi 
det Hebraiſke S prog. F E. iglomit angekou ſterre end et Huus, ligeſom 
man vilde ſige paa Latin: magnus præ domo. Saaledes beſkrive ogſaa 
Slavonierne deres ſuperlativum, men til comparativum have de en e⸗ 
gen termination. 


Tr der endi det Stykke nogen Liighed med det Hebraiſke Sprog, ſaa 
eꝛ deꝛ desſto ne Forſtiel i enſeende til figuram nominum. Thi da der i det 
Hebraiſt Sprog eregandſke fane eller (aa got ſom ſlet ingen compoſita, 
ſaa ere der i det Gronlandſke mangfoldige og paa mange Maaderſam̃en⸗ 
fatte nomina. ligeſom i det Grakiſke, Latinſke/ Danſke og andre Europei⸗ 


ſke Sprog f. E. af Savik en Kniv / og Pifiok kipber / er ſammenſat faviak- 


S3 fiak 


142 M. W. Betænkning om det Gronl Sprogs Oprindelſe 
ſiak en kibt Aniv, af Iglo et Huus og pekarpok haver / bliver; er 
compoſitum iglokatak den ſom boer med i Huuſet ꝛc. ogi ſaadanne 
Compoſitioner ſaavelſom og i derivationer bruger det Gronlandſke 
Sprog faa færdeles noyagtig analogie, at naar man end gior et gandſke 
nyt og tilforne aldrig brugt Ord ved Compoſition eller derivation, faa 
forſtager dog enhver Gronlender det, naar ikkun den rette analogie 
ved ſammes formation er bleven iagttaget. Hvorpaa der af Nodven⸗ 
dighed har maat giores mange Prøver; da Gronlondere (fulde under⸗ 
viiſes i den Chriſtelige Religion, og da Catechismus og Evangeliſterne 
ſtulde overſgttes, hvor der forekom faa mange Ting at exprimere med 
Ord, ſom vare Grønlænderne deels ſom blinde Hedninger, deels ſom 
en Nation der fattedes mange til Livets Nytte hos andre Folk tienende 
Sager, aldeles ubekiendte: hvilke de dog nu gandſke vel forſtager / thi 
ſaadanne nye Ord indbefatter ſaaſom en definition eller deſcriptionf. 
E. en Herre navnes ved denne Beſkrivelſe: Den hvilken der ſkal be⸗ 
viiſes Lydighed ꝛc. dog har Hr. Superintendent Egede og Hr. Poul E- 
- gade havt gandſke gode Raiſons til at indfore eendeel Danſke Ord f. E. 
Gud, Synd, Synder, Tolder, Skat ꝛc. hvilke blive efterhaan⸗ 
den ſaaledes naturaliſerede, at ikke alleene de ſom ere Chriſtne, men 
endog Hedninger forſtaae dem; ſaa at vore Miſſionarii har i 24 Aar 
indført flere Danſke Ord i det Gronlandſke Sprog, end de gamle Nor⸗ 
(fe i heele 400 Aar / i hvilke de har levet i Grønland. i . 


Der findes vel nogle nomina, ſom ere Radices eller Themata i det 
Gronlandſke Sprog, hvoraf endogſaa verba deriveres / ſom af Irſe et 
Gye kand man derivere Irſigau hand ſeer paa / af okak en Tunge, 
kand man derivere okallukpok hand taler; men i Almindelighed er 
tertia perſona ſingul. præſentis indicativi den Radix eller Thema, hvor⸗ 
fra baade alle modi, tempora, numeri, perſonæ i verbo og iligemaa⸗ 
de de fleeſte nomina deriveres: hvorudi det Gronlandſke Sprog har 
ſtor Overeensſtemmelſe med det Hebraiſke og dem ſom ere ſammes lin- 
gvæ cognatæ. Ihvorvel nu de fleeſte nomina ere verbalia, ſaa kand 
dog af dem atter deriveres denominativa, og ligeledes ere der denomi- 
nativa, hvor Radix er et nomen, ſom: Kangermiok den ſom er fra 
det Land kangek d. e. fra Gothaab. Kangek betyder en Hoved Pan⸗ 
de / thi den peninſel hvor Gothaab ligger, ſeer et Hovedpandebeen no⸗ 

. gen⸗ 


og Ulighed med andre Sprog. 143 
genlunde liig. Gronlenderne bruge i deres Sprog ligeſaavel augmen⸗ 
tativa ſom diminutiva, hvilłet ogſaa hos Italienerne er brugeligt; Di- 
minutiva endes allt paa ngvoak, ſom: mattu en Dor, mattungvoak 
en liden Dor, augmentativa endes pag rſoak, ſom: Lullugak en 
Ravn; Tullugarſoak en ſtor Ravn, utokkak en gammel Mand utok- 
karſoak en aldgammel Hand. Om denne ter minatio diminutivo- 
rum har nogen Overeensſtemmelſe med det Algonkiniſke Sprog i Ca⸗ 
nada kand jeg ikke tilfulde kiende, thi der endes de paa ons ſom Lahontan 

ſkeiver f. E. agakouet en Gre, agakouetons en liden Gre / alim en 
Bund, alimons en liden Hund. Iblant verbalia ere i ſer at merke 
baade i det Hebraiſke, Arabiſke og andre Orientaliſke Sprog, ſaa og i 
det Hungariſte, de ſom bemerke den Sted eller det Redſkab, hvormed 
den Gierning (fer, ſom verbum betyder; og diſſe have ogſaa i det 
Gronlandſke deres viſſe og gandſke kiendelige kormas, nemlig de ſom 
betyder locum actionis endes paa bik eller vik f. E. af ingipok at ſidde, 
kymmer ingibik en Sted hvor man ſidder, af neriok at ſpiſe, kom⸗ 
mer nerivik en Sted hvor man ſpiſer. De ſom betyder inſtrumen- 
tum actionis endes paa aut eller ut; ſom af uglimavok hand hugger, 
kommer uglimaut en Øre. 5 


I Henſeende til Numeralia har det Gronlandſke Sprog noget 
gandſke ſert og beſynderligt, nemlig at numeri monadici ikke gager til 
10, ej heller decadici til 100 og diſſe til 1000; Men monadici gaaer ik⸗ 
kun til Sex, ſiden har Grønlænderne vel et Ord til at betegne ti, og et 
til at betyde tydive eller en Snees, men ikke fleere Ord til at betyde andre 
Tall, men dem bemerke de med circumlocution. Denne Maade at 
telle er ſaavel for Europceiſke ſom for andre American iſke Sprog ligeſaa 
fremmed, ſom Ordene, ſom betyde diſſe Tall, ere fremmede. 


Cardinalia Ordinalia 
atauſek een ſiurlek den forſte. 
marluk to aipet den anden. 
pingaſut tre pingaiuet den tredie. 
ſiſſamat fire ſiſſameæt den fierde. 
tellimat fem tellimaetz den femte. 


arbanget ſex er baade cardinale og ordinale. 
| og 


144 M. W. Betœnkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 
og ſaavidt gaar numeri monadici, og endes paa det Tall / ſom hos de 
gamle blev Faldet numerus perfectusʒ Naar de ſkulle nævne Sy ſige de 
arbanget aipa ſom de vilde ſige alter ſenarius, og ofte falde de arban- 
get pingajuet, det er det tredie ſer Tall. Ni har fit Navn af Titallet 
og heder kollin illoet det er: Ti⸗Tallets Forløbere. Thi kollit he⸗ 
der Ti: ungna er tydive eller een Snees; de andre Tall ſammenſceette 
de vaa mange Maader af forbemeldte, faa heder 12 to gange ſex, 18. 
tre gange ſex, et Hundrede er fem Sneeſe, 200 ti Sneeſe, 400 
tydive Sneeſe; hoyere gaaer Gronlendernes Arithmetica ikke, hvor⸗ 
— 80 bliver fornødent, at indføre de Danſke Ord hundrede og tu 
nde. | 


De fleefte Europæiffe Sprogs Numeralia komme af Latinen og 
Grakiſt i hvormeget de end ere forandrede i Lyden, ſom for E. det 
Islandſke og Cambriſke. 8 | 


Men en meget ſtor Forſkiel imellem det Gronlandſke og andre 
Sprog er at kiende i pronominibus, af hvilke Perſonalia ere efter⸗ 


folgende: 


Sing. Dual. 117 2516 Plural. 
Uanga jeg. Uaguk vi to. Uagut vi mange. 
Iblit du. Illiplik J to. lllipſe I mange. 
Oma] hand, Okko de to. Okko de mange ut dual. 


Uma] hun, det 


Forſkiellen imellem diſſe og Europalſke Sprogs pronomina er 
ſtrax at høre, men endogſaa komme de ikke overeens med andre Ame⸗ 


ricaniſte, ſom: 


Algonkinice: Virginice: 
Sing. Nir jeg Neen 
Kir du Ken 
Ouir hand Noh vel nagum 


Plural. 


og uligbed med andre Sprog. 2 


Plural. Niraoueint de Neenawun. 
8 EKiraoua J e e Kenaau. 
EKiraoueint J og vñi — — | 
Ouiraoua de Nahoh eller nagoh. 


Af Pronominibus perſonalibus komme baade aftormativæ termina- 
tiones verborum og den Forſkiel ſom der er imellem numeros og per- 
ſonas: og ligeledes ere fuffixa intet andet end terminationes prono- 
minum perſonalium. Suffixa nominum betyde poſſeſſive og ſuffixa 
verborum betyde perſonaliter: ſuffixa nominum ere enten ſingu- 
larium, dualium eller pluralium. Alle diſſe Omſteændigheder ere 
faa lige efter det Hebraiſke Sprogs Natur, ſom nogen Ting kand 
vare, undtagen at Hebraeerne bruge ſamme ſuffixa til dualia ſom til 
pluralia: Af de vidtloftige Exempler ſom Herr Egede giver paa diſſe 
mange flags ſuffixa og deres Forandringer vil jeg ikkun nævne fire: 


Sing. Dual- i P 
TNuna Land. Nunek to Lande. Nunet mange Lande 
mit Nunaga. Nuneka. Nunaka. 
vores dual. Nunarpux. Nunagux. Nunavuk. 
vores plur, Nunarput.. Nunagut. Nunavut. 


I det Cambriſke Sprog ere der ogſaa ſufflxa, ſom ligeledes ere 
terminationes pronominum perſonalium, men de ſattes ikke til verba 
og nomina, men allene til præpoſitiones, og ſaaledes er denne Lüg⸗ 
hed ikkun liden. | 


J det Caraibiſke Sprog ere der vel ogſaa viſſe Bogſtaver, ſom 
ſettes til Ordet for at betegne perſonam poſſidentem, ſaa og i det 
Braſtliſke, men i begge diſſe Sprog ſettes flige Bogſtaver for ved og 
ikke bag efter Ordet, ſom er at kiende udaf de Exempler, ſom Re- 
landus i bemeldte Diſſertation anfører; nemlig, af det Caraibiſke 
Nari dens meus, Hari dens tuus, Lari dens ejus: af det Braſiliſke 
acan Caput, cheacan Caput meum, deacan Caput tuum, Jacau caput 
ſuum, oreacan caput noſtrum. | 


la | Men 


146 M. W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelſe 
Men her er atter en ſtor Liighed imellem det Hungariſke og 
Gronlandſke Sprog: Om de Hungariſte fuffixis fortæller M. Bel. 
J. e. P. 221. at af pronominibus poſſesſivis enim meus, tied tuus, obe 
ejus hendes ultimæ literæ til ſuffixa, nemlig til den førfte perſon M, 
til den anden D, og til den tredie E, og diſſe ſattes ikke allene til præ⸗ 
poſitiones, men og til verba og nomina, ſom: Kes culter, Ke/em 
eulter meus, Kxeſed culter tuus, Xeſè culter ejus, Ker rogat, Kerem 
ego rogo, Kered tu rogas. Keri ille rogat; Fulot ſuper, Foluttem ſu- 
per me, flottes ſuper te, Folstte ſuper eo. Det Exempel, ſom 
hand har anført til ſufftca verborum, er ikke vigtigt, thi derudi har 
hand confunderet ſuffixa med afformativis, men ikke desmindre er 
Sagen rigtig at fuffxa ogſaa ſættes til verba ndi det Hungariſke 
Sprog, hvilket kand kiendes af de Exempler, ſom findes 1 Otrokocſi 
origg. Hung. P. I. p. 311, 1 1772 


Bag efter ſuffixa fættes paa Gronlandſk de Stavelſer, ſom (va: 
re til de Latinſke præpoſitioner, hvorved ſkeer mange Forandringer, 
f. E. om man vil færte den Stavelſe nie ſom betyder af til det Ord 
nunarput vores Land, ſom ſtaaer med fuffixo primæ perſonæ plu- 
rali nominis ſingularis, faa bliver det nunautivnit af vores Land, 
fætter man det til nunagut vores to Lande, bliver det nunautignit 
af vores to Lande, fætter man det til nunavut vore mange Lan⸗ 
de faa bliver det nunautivnit af vore mange Lande. Hviſken For- 
mation er meget tungere end i det Hebraiſte, hvor Præpoſitiones ſættes 
feine Ordet, og ere præfixa, og aldeles ingen Forandring giore udi 
ſuffixis. ; 


Verbi Radix er tertia perfona fing. præſ. indicativi, ligeſaa er det 
og i det Hungariſke Sprog. Radix ſ. tbema verboruum omnium 
five primitiva fint five derivata eft tertia perſona præfent. ſing. in- 
dicativi: Det haver nogen Overeensſtemmelſe med Hebraiſken, hvor. 
Radix er tertia perſona ſing. præteriti: Men aldeles ikke med det 
Cimbriffe S prog. Thi der er Radix nomen ſubſtantivum, quod 
quidem nomen ſubſtantivum p erumque idem eſt eum 3. perſ. ſing. 
fut. indic. Men i det Cambriffe Sprog er tempus præſens ikke en: 
gang til, uden allene i verbo ſubſtantivo. | 


Verbum 


bg uUligbed med andre Sprog. 147 
Verbum er enten poſitivum eller negativum. Poſitivum har 
fem Conjugationer / den 1. endes paa kpok, 2. paa rpok. 3. paa pok 
purum d. e. hvor der er en Vocal for ved pok, den 4. paa ok eller 
vok. den 5. paa au. . 


Negativum endes paa ngilak. 


Forma verborum negativa gior megen Forandring i de Irland⸗ 
ſke Verbis, men dog fætteg nota negatioms for ved Verbum, og ikke 
ind i Verbum ſelv, ſom her ſkeer i det Gronlandſke; men herudi har 
det Tyrkiſte Sprog nogen. Liighed med Gronlandſk, ſaaſom det fæt- 
ter notam negationis ind Midt imellem literas radicales og literas af- 
formativas verbi. 1 


Tempora i det Gronlandſke Sprog ere tre, nemlig: Præſens, 
Præteritum og Futurum. Præteritum forandrer terminationem præ- 
ſentis, faa det i 3. perſ. ſing. endes enten paa fok eller tok, hvilfet 
Herr Egede i fit Lexico noyagtig har i agt taget, at tegne ved et hvert 
Verbum om Characteriſtica præteriti er S. eller T. 


Modi ere fer, nemlig: indieativus, interrogativus, imperativus, 
permiſſivus, conjunctivus, og infinitivus. Modus interrogativus en- 
des in præſenti paa pa, ſom: ermikpa toer hand fig? imperativus er 
to flags, een de re præſenti, ſom: ermigit toe dig fc. ſtrax. en anden 
de re poſthae futura, ſom erminna toe dig ſc. in poſterum. 9055 


Numeri ere tre: Singularis, dualis og pluralis, f. E. Præſens in- 
dicativi af verbo Ermikpok hand toer fit Anſigt. 


Sing. DU Plur. 
Jeg ermikpunga. Vi to ermikpoguk. Vi ermikpogut. 
Du ermihpotit. IJ to ermikpotik. J ermikpoſe. 
Hand ermikpok. De to ermikpuk. De ermikput. 


Paſſivum er ikke egentlig i det Gronlandſke Sprog, men circum- 
ſeriberes paa denne Maade, at for ved Verbum ſettes for E. Uamnit 
af mig / illingnit af dig, omunga af ham: og i Verbo ſelv inſere- 
res den Stavelſe ſi eller ti, efterſom e præteriti er * S. 
a 2 eller 


148 M.V. Betœnkning om det Gronl. Sprogs Oprindelfe 
i? T. f om omunga ermifipok af ham toes hans Anſigt / eller, vor⸗ 
er toet. ' — ; 8 0 


Men een af de allermorkeligſte Ting i den Gronlandſke Gramma- 
tica ere verba compoſita. Nemlig Verba kunde udi det Gronlandſke 
Sprog faae en ſtor Forandring eller et mærkeligt. Tillæg i deres fignifi- 
cation ved diſſe Bogſtaver, ſom blive inſererede imellem literas radicales 
og afformativas, og viſſe Bogſtaver ere tagne udaf andre Verbis, hvis fig» 
nification ſaaledes legges til det Verbi ſignification ſom paa denne Maa⸗ 
de forøges, f. E. auliſariartoraſuarpoł hand ſkyndte fig og forud at 
fiſke: her komme tilſammen diſſe 3. Verba: auliſarpok hand fiſker, 
piartorpok fører hen at gisre noget, pinneſuarpok ſkynder fig at 
Giøre, Item: agglekkiniarit beflit dig paa at ſkrive bedre: her 
komme ogſaa tre Verba ſammen, nemlig aglekpok hand ſtriver eller 
maler, pekipoł hand gigr bedre, pinniarpok hand beflitter fig paa. 
Og deraf kommer det at Verba og nomina i det Gronlandſke Sprog 
kunde indbefatte heele propoſitiones og blive undertiden elleve, tolv eller 
flere Stavelſer lange. Herr Poul Egede opregner i ſin Grammatica 
66. ſlige epentheſes, ſom alle paa een eller anden Maade foroger eller 
forandrer Verbi ſignification, ſaa og af hvad for Verbis de have deres 
Oprindelſe, og Forandringerne, ſom for deres (Fyld (Feer i alle fem 
Conjugationer; for Exempel: | 


Pleyer at giore. 
Begynder at giore. 
Gior noget forſt. 
Kommer for at giore. 
Lader noget giore. 
Gier ikkun. 
Gior naſten. 
Formaaer at giore. 
Gier meget. 
Maaſkee gior. 
Skynder fig at giore. 
Holder op at giore. 
Lader ſom man gior. 
Gior paa nye. 


Gior 


og Ullighed med andre Sprog. 149 


Gior med Fliid. 1 
Gier ilde. ile 
Er i Verk med at giore ꝛc. ic. 


Niaoget ligt til diſſe Forandringer og 5 Bemarkelſer er i det 
Hebraiſke Sprog i Conjugationibus Piel, Hiphilog Hithpaë], men end: 
nu ſterre Liighed er der ide epentheſibus ſom kee i det Tyrkiſte Sprog, 
hyor der ogſaa kand ſattes et eller andet Bogſtav imellem Literas radi- 
cales og afformativas, hvorved Verbum fager en Bemerkelſe, ſom det 
uden det Bogſtavs Tillæg ikke havde, f. E. Se. at elſke: naar C 
ſettes for ved mel fan det bliver S. fewfchemek fag betyder det at 
elite hinanden, fættes o imellem faa det bliver S.. ſewinmek, fag 
betyder det at elſte fig ſelozſttes den Stavelſe /o imellem ſaa det bliver 
Se på fewdurmek, faa betyder det at gißre at man elſker; ſettes . 
imellem, ſaa det lyder Ses ſewmemeß faa betyder det at ikke elfte, 
men end nu den ſtorſte Liigheder ogſaa herudi imellem det Hungariſke 
og det Gronlandſte Sprog, den forbemaldte ypperlige lærde Mand 
Math. Belius forklarer det Hungariffe Sprogs Beſkaffengſed og Natur 
idette ſtykke faa tydelig og udførlig, at mig ſynes/ jeg kand ikke udelukke 
noget af hans Ord, men maa indfore dem for at giere Sagen tydelig: 
Voces verborum (ſiger hand loc. c. p. 216.) ſ. ſignificatio multum faa 
fœcunditate diſcrepat ab Europæis. Sic vox activa gemina eſt, qva- 
rum alteram docendi cauſa adivum primum dicunt grammatici, eſtque 
ipſa Radix verbi activi ſimpliciter ſignificans, ut: Tar. videt, iy ſeribit, 
tart, ſervat, tanit docet: alteram achivum ſocundum vocant, qvæ activi 
primi ſignificationem cum auget, tum varie determinat, ut nunc 
mandutive, nunc potentialiter ſignificet. Sie ex activo primo Jar fit ſe- 
cundum mandativum lattat mandat vel facit videre, & potentiale 
lathat poteſt videre. Utrumque illud activum aut Arecie ſignificat aut 
indirecle, unde nova ejus diviſio naſcitur, ut: lat videt, latiat Videre 
facit, ubi nullo rei ſeu perſonæ objectu verbi ſignificatio terminatur: 
aliud direZum qvod relate ſeu determinate ſignificat, & vel ad rem vel 
ad perſonam refertur, ut: Laja videt hoc, illud, hunc, illum, & 
Lathatja videre poteſt hoc, illud, hunc, iſtum: unde patet qvam inu- 
ſitata fit verborum Hungaricorum ſignificatio- - Commit- 
tere autem haud poſſumus qvin promamus id qvod maxime ſtupen- 
alias . dum 


150 M. W. Betænkning om det Gronl. Sprogs Oprindelfe 
dum eſt in verbis Hungaricis: nimirum unum idemqve verbum fig» 


nificationes induit, certe ſi uſus ſermonis ferat induere poteſt viginti, 
triginta, imo qvinqvaginta, ſeptuaginta aut plane octoginta. 


Hand ſatter til Exempel derpaa Verbum ver verberat med 80. Va- 

riationer: Af dette Tal er en heel deel ikke nye ſlags activa ſecunda, men 
de ſelvſamme activa ſecunda med adſkillige ſutfixis; thi hvad hand taler 
om activis directis er ikke gandſke accurat, ſaaſom det ikke kand giore et 
nyt Verbum eller Conjugation at der legges ſuffixa dertil: dog er viſſe⸗ 
ligen en ſtor Deel af dem ſom hand opregner rette activa ſecunda. Men 
i dette Stykke kand det Gronlandſke Sprog ikke allene agtes det Hunga⸗ 
riſke ligt, men endogſaa overgaae det meget. Thi det har baade flere 
ſuffixa og flere activa ſecunda; Af diſſe allene opregner Herr Egede 663 
men derſom man ville ogſaa tælle hvor mange flags ſuffixa der kunde 
legges til, faa blev det ikke ved 80, men kunde tælles nøgle 100, ſom al 
lere de ſtaae anførte i Grammatica. å 


JI det Hungariſke Sprog / anſeer velbemeldte Herr Bel diſſe acti- 
va ſecunda ikfe for compoſita ex diverſis verbis, men holder diſſe Til⸗ 
leg for literas ſerviles formativas, men Herr Egede anſeer dem i det 
Gronlandſke for compoſita, og forklarer om de fleſte, hvad for et Ver- 
bum det er, hvis ſignification er lagt til activi primi ſignification, og 
hvad for Bogſtav eller Bogſtaver deraf i hvert verbo ſecundo ere be⸗ 
holdne; Maaſkee Hungariſte Grammatici kunde finde det ſamme ide⸗ 
res Sprog, derſom de faldt paa den Tanke; dog maaſkee det ikke lader 
fig ikke faa demonſtrativ viiſe i det Hungariſke Sprog / hvor Radices ere 
monoſyllabicæ, ſom i det Gronlandſke, hvor de ere polyſyllabicæ; 
men jeg kand ikke andet end ogſaa herudi admirere Herr Poul Egedes 
Fluid og Ingenium. 


Adverbia, conjunctiones, præpoſitiones, interjectiones ere i det 
Gronlandſke Sprog til deels heele og egne Ord, ſom mane eller tamane 
her, ſume hvorſomhelſt, kamane, derinde, jæ eller hi eya; til 
deels ere de partieulæ eonnexæ, ſom den termination anga i det Ord 
teikanga derfra, den termination unga i det Ord teikunga derhen, 
den termination aunga i det Ord tamaunga herigiennem. Saa fættes 
1 ogſaa 


og Ulüghed med andre Sprog. 1351 


ogſaa Conſunctiones ved Enden af Ordet, copulativæ ere lo og Tog, 
ſom unnalo eller unnatog og hand: adverſativa er le ſom unnale men 
hand. 


Hvorledes præpoſitiones ſættes ved Enden af Ordet har jeg tilfor⸗ 
ne meldet om, ved at tale om calibus, og viift det Hungariſte Sprogs 
Liighed med det Grenlandſte derudi. Udi det Hebraiſke og udi det 
Cambriſte Sprog er det vel og ſaaledes, at præpoſitiones ere enten 
heele Ord eller particulæ inſeparabiles, men ſaadanne particler fættes 
i diſſe Sprog for ved Ordet og ikke bag efter. : | 


Saa findes der da i henſeende til Grammaticam ſaare liden Over: 
eensſtemmelſe imellem det Gronlandſke og de Europeiſke Sprog, und 
tagen det Hungariſke, og det er gandſte beſynderligt og merkeligt, at juſt 
i de Poſter, hvorudi det Hung riſke Sprog differerer fra de andre Eu⸗ 
ropœiſke, derudi kommer det overeens med det Gronlandſke, nemlig: 
at intet Ord begyndes af to eller flere Conſonanter, at der er ingen For⸗ 
ſkiel paa Genera, at der bruges fuffixa, og diſſe ſaavel ſom aftormativa 
verborum ere terminationes pronominum, at Radix er 3. perſ. præ- 
ſentis, at verba kand i deres Bemerkelſe faae et Tillæg ved literas epen- 
theticas, at præpoſitiones ſęttes til Enden af Ordet. Men heraf tor 
jeg dog ingenlunde giore den Slutning, at det Hungariſte og Grønland 
ſke Sprog nogenſinde har været et og det ſamme, ſaaſom der er alt for 
ſtor Forſkiel imellem Gloſernei begge diſſe Sprog, men ikkun det, at 
de maa være komne fra en Egn eller fra en deeli Verden, ſom jeg mener 
at ſkulle vœre det ſtore Tartarie. Den Nation, ſom vi ſaavel ſom Tyd⸗ 
ſterne, Græferne og Italiænerne kalde Hungarer, Falder fig ſelv ikke 
ſaaledes, ey heller kaldes de faa af deres næfte Naboer; Thi Slovakerne 
eller de Slaviſke Nation er, ſom boe imellem Hungarerne og rundt om⸗ 
kring dem, kalder dem Juri eller Uhri form Otrokocſi melder Origg. Hugg. 
P. I. pag. 155. og i den norre Deel af Tartariet ſkal findes en Nation af 
ſamme Navn og Sprog. Alexander Gwagninus taler ſaaledes derom in 
deſcriptione Moſcoviæ p. 167. edit. Frf. 1600. Jugra ſ. JuhraRegio, cujus 
incolæ Juhri vel Jugrici appellantur, ad oceanum ſeptentrionalem ſita 
eſt, eodemqve idiomate cum Hungaris loqvuntur, ſaa og p. 209. 
ſunt ejusdem ſermonis & loqvelæ præciſæ, niſi qvod ce Rj; noſtri 

unga- 


152 M. V. Betenkning om det Gronl. Sprogs Oprindelfe 
Hungari aliqva vocabula ex Slavonico idiomate, earum rerum qvæ in 
Scythia & Juhra non reperiuntur. Samme Efterretning giver ogſaa 
Paulus Oderbornius in vita Johannis Baſilidæ I. I. p. 244. Jugrii in ho- 
diernum diem idem cum Hungaris idioma uſurpant. Paa Hungariſk 
kaldes en Hungarer Magyar, ſaaledes ogſaa paa Tyrkiſt ye magjar: 
om dette Navn viiſer nogen cognation med den Mangiuriſke Nation i 
ſtore Tartarie hvis Bogſtaver afgangne Herr Prof. Bayer i Petersborg 
har ladet ſtikke i Kaaber og indført i Comment. Academ. Petropol. 
Tom. VI. fand jeg lige faa li det ſige ſom om ſamme Navn viſer noget 
Slegtſkab med den Mingreliſke Nation, hvorom bemeldte Otrokocſi 
anfører fin Gisning Origg. Hung. P. I. p. 360. J det ringeſte hindrer 
det intet, at Mangiurerne ſkriver fra overſt til nederſt paa Siden, og 
derimod Hungarerne, forend de antoge de Latinſke Bogſtaver, ſtreve 
deres egne Bogſtaver ſom de andre Orientaliſke Folk fra den hoyre til 
den venſtre Haand: Thi Mangiurerne mane viſſeligen fordum have ſkre⸗ 
vet ligeſaa, da det er kiendeligt / at deres Set er oprunden af de 75 

riſte Bogſtaver. 1 


Den anden Ting i hvilken adſkillige Sprog kunde have nogen 
Lüghed med hinanden er Gloſerne eller Ordene; men i henfeende til 
dem har det Gronlandſke Sprog endnu mindre Overrensſtemmelſe 
med de i Europa bekiendte, end i henſeende til Grammaticam: Jeg 
har confereret nogle hundrede Gronlandſke Gloſer med hvad for Eu⸗ 
ropeiſte Sprog jeg har fundet: og at jeg ogſaa kunde conferere dem 
med de Cambriſte, Irlandſke og Bretagneſke, dertil har Hoy⸗ edle 
Herr Juſtitz-Raad Grams Godhed hiulpet mig, ved at laane mig 
baade Grammaticas og Lexica til diſſe ellers iblant andre Nationer 
lidet bekiendte Sprog. Ved at anſtille flig en Sammenligning fal 
man meeſt agte paa faadanne Verba, der betyde de Gierninger, ſom 
et Menneſfke idelig gior, enten de ere naturales eller morales, Ele⸗ 
menternes og dertil hørende Tings Navne, fremdeles det 1555 

elige 


og uliabed med andre Sprog. 163 


ſkelige Legems Parters og de meeſt almindelige Dyrs og Fugles, 
faa og de umiſteligſte Redſtabers og andre flige daglig forekommende 
Tings Navne; thi da flige Ord i et hvert. Sprog ideligen bruges, 
ſaa kunde de ikke letteligen forgaae eller forandres; Af ſaadanne Glo⸗ 
ſer har jeg udtegnet nogle hundrede udaf det Gronlandſke Lexico, 
og ſiden lignet Dermed Gloſerne i andre Sprog, og i ſaadan com- 
paration i agt taget de fornodne Regler, at literæ unius organi, ſaa 
og viſſe lingvales og dentales kunde omſkiftes med hinanden, at 
conſonanternes Orden kand transponeres, og andre fleere, og med 
alt dette har jeg ſammenbragt et ſaare lidet Tal af ſaadanne ſom kun⸗ 
de ſiges at være de Ord lige, ſom have ſamme Bemarkelſe i andre 
Sprog, hvad ſom jeg paa den Maade har Mendez er det ſom her⸗ 
efler folger: 


Ailorpok, hand ſveder, paa Irlandſk betyder Alus Sveed. 
Aiſſaa, nok. Ital. aſſai. 
Alla, en anden Gr. , Lat. alius, Cambr. all. 
Alliegau, glæder fig. Gr. . . 
Ananak, Moder. Brafil,;nenque, Turc. ana. 
Angekou, ſtor. Hung. Nagy. Cambr. ang. breed. 
Aperſorpok, Dan. ſporger. 
Areit, ſee! Chald. n. 
Arkſeit, Haand; Gr. x. Slav. Ruka. 
Aſſavok, Elſfer. Turc. Sewmek. Algonkin. Sakia. 
Atatak, Fader. Turc. ata. Cambr. Tad. Hibern. atair. 
Atorpok bruger. Lat. utor. 
Aviok, henter. Hebr, Nan. 
Auma, Glod. cognatæ ſignific. Dan. mmer. 
Erina, Maal ſermo, cognatæ ſignific. Gr. gau. 
Erkane, Nærværelfe. cognatæ ſign. Hebr. up occurrit. 
Iglarpok, Leer. Gr. yAdø, 

g 1 Iktu, 


54 M.V. — om det Gronl. Sprog Sprindelfe 
Iktu, Knald. Gr. Juno. 

Imak, Hav. Hebr. 

lmek, Band. Hebr, 22, 

Ingnek, Ild. lat. ignis. 

Inne, Sted, Kammer. Hung. Honnya. 

Innuk, et Menneſke. ocemanige Winak, 7 GIN 
Iſek, Rog. Hebr. ſwy. 

Ituet, Beſtefader. Cambr. Taid. 
Kallerpok, Tordner cognatæ ſignif. Wr. 
Kalleripok, hører, Hung. Hall. 
Kamaja, Arrighed. Hebr, non, 

Kamipok, ſlukker. Hebr. n. 

Kejavok, gvæder. Irl. do caoid. 

Keripok, fryſer. Hebr. Yp. 

Kernektok, ſort. lat. niger. 

Keſa, paa det ſidſte. Hebr. xp. 

Ketek, Ryg. Hung. Hat. 

EKigut, en Tand. Malaice Kiki. 

Killak, Himmelen. lat. cœlum. 

Kirkſoviarſuk, en Falk. Gr. . 

Kongiſek, Hals, Hung. Nyak. Ture. Unk. 
Gutte, Draabe. Lat. Gutta. . 
Kuannek. Dan, Qbanne. Angelica Major. 

Mato, en Dor. Hebr. rn. 

Meke, en Hund. Norveg. Bikke. Angl. Bitch. 
Millek, en Plet. Turc. Pull. 

Naga. Dan. Ney. 

Nejorpok. Dan ex nær. Germ. nahe. 
Nenneraut, et Lys. Hebr. . 

Nerkfuk, Dan. Isl. Germ. Horn. Lat. Cornu. Cambr. corn. Hebr. Yb. 
Nerryok, eder, cognatæ ſignif. nærer, Naring. 


Niakok, | 


7 


og Ullighed med andre 1 5 
Niakok, „Hoved. Irland. cean. ee 
J SU REESE 
Nio, Fod. Slav. Noha. å 55 e e 
Nuia, en Skye. Lat. Nubes. i ien, i DE 0 
Nutak, lat, novus. Dan. nye. Cambr. newgdd. lø, nuag. 
Orpik, et Træ, cognatæ ſignif. Ion ramus, ſtolo. 
Pillo Dan. et Blad, vel Lov. Lat. . SEM 3 
Piſukpok, gaar. Ital. paſſare. 

Pook. Dan. Poſe. Gall. poche. 

Pue, en Byld. cognatæ ſignif. pus lat. 

Pe et, Eyendom. cognatæ ſignif. F. 

Sebiak, en Hofte. Hung. Czomb. 

Sekko, Gevær cognatæ ſignific. lat, ſica. 

Sin ne. Dan. Søvn. 

Siſſekpok, er haard. cognatæ fignif. ſaxum. 

Takak, en Blod⸗Aare. Braſil. Tagica. 

Tarajak, Salt. cognatæ ſignif. TAQIXEVENVe .; 

Time, Legeme. Turc, Ten. 

Uanga, jeg. Turc. ben. 

Uerrovoc, er gierrig. cognatæ ſignif. avarus. 

Unnuak, Nat. lat. nox. 


Diſſe ere de faae Gronlandſke Ord, i hvilke jeg har kundet finde 
nogen Liighed med andre Sprog, og diſſe ſamme ere dog faa vidt 
loftig ſammenſogte, og paa hvad Maade ſkee kunde lignede med hver⸗ 


andre, at de ſamme Exempler nokſom kunde viiſe , at det Gron⸗ 


landſke Sprog haver ſaare liden Liighed i Gloſer med de Europaiſte 
Sprog, i hvad det kand have med et eller andet Tartariſk Sprog: 


og er da ald den Oplysning, ſom nærværende ringe Diſſertation fang 


u 2 give 


156 M. W. Betænkning om detoronl. Sprogs Oyrindelſe ꝛc. 


give denne, at det Gronlandſke Sprog, i hvorvel det er fremmed og 
bruges af en upoleret Nation, ſom ikke veed af Grammatica at ſige, 
dog har ſin egen Grammaticam og ſine Regler: Saa at ikke allene 
det Ojemeed kand dermed naaes, ſom alle Sprog have tilfalles, 
nemlig at et Menneſke kand give det andet fine Tanker tilkiende, men 
og dette, ſom GUD under alle Nationer, men ikke alle Nationer brus 
ge og benytte ſig af, nemlig at i det kand forkyndes Omvendelſe og 
Syndernes Forladelſe i vor HErres FESU Navn. GUD lade 
ſin Aand arbeide med dem, ſom BENE | hans Ord: Hand ſelv ud, 
frie de arme Hedninger af Morkhedens Magt, og over: 
ſette dem i fin elſkelige Sons Rige. 
A M E N. 


483 0 ( 157 


Om Wimmel ⸗ Age. 


en Uge neſt for Paaſke Falder man i Danſt Tale, og i alle 

tre Nordiſke Kongeriger, med det Navn Dimmel⸗Uge; 
hvilket ogſaa forekommer i vore Kirke⸗Love, nemlig i Kong 
Chriſtiani III. Kirke⸗Ordinantz, i det Capitel om hellige Dages Hold; 
i Kong Chriſtiani IV. Norſke Ordinantz; ſaavelſom i de Svenſkes 
Love. Og er derforuden faa bekicendt, og i ſer hos den gemene 
Mand i Danmark almindelig brugeligt, at man ikke har andet Navn 
til bemeldte Uge. Jeg erindrer mig at have hort i min Ungdom 
meget tales og ſporges, om Oprindelſen til dette Ord, baade af 
Lærde og Ulerde. Deriblant vare de, der vilde mene, at man 
havde i gammel Danſt havt det Ord at dimle, af ſamme Bemar⸗ 
kelſe, ſom at ſyſle, eller have travelt, have meget at ponſe paa og 
beſtille; forſtaae, imod den ſtore foreſtaaende Hoytid, nemlig Paa⸗ 
ſken. Ja denne Giætning har og andre ſiden vildet beſtyrke / med 
at forſikre mig, at man havde endogſaa her og der i Provintzerne 
for Skik, at falde Ugen for Fuel Dimmel⸗Uge. Men naar dette 
nu ſaa er, er det ufeilbarligen en Misbrug, og i nye Tider af Born 
eller uvittige Folk ſaaledes indfort og i Talen vedtaget. Ey at tale 
om, at der vel aldrig har været noget verbum, at dimle, til i Dan⸗ 

ſken, eller maaſkee i noget andet befiændt Sprog. 


§. 2. 


Den lærde Danſke Philologus Peder Syy haver en langt bedre 
Gictuing om Ordets Herkomſt, af Dimmer, Morkhed, naar 
hand ſaaledes ſkriver i fine Betnkninger om det Cimbriſke Sprog, 
§. XLIX. p. 60. Dimmer, o: 1 Maaſkee heraf ne 
. 5 3 mel⸗ 


158 H. G. Om Dimmelelige. 
*mel-Uge, ſom holdes for at have morkt og ondt Vejrlig, og i hvil 
”fen det uſcdvanlige Mørke ſkeede udi Chriſti Lidelſe. Haquinus 
Spegel, fordum Erke⸗Biſkop i Upſal, har i fit Gl ſario Sveo- Gothico 
ligeledes Dimmer, mork; og / efter at have anført Loccenii For⸗ 
klaring om Dymbil⸗Weka, (hvorom jeg ret nu ſkal tale) ſiger hand: 
”Sed alli Dymbil⸗Weka derivant ab Angl. voce Dimmy vel dimme d: 
obſcurus, nubilus, lugubris.“ Jeg for min Deel er og gandſke e⸗ 
nig med diſſe tvende gode Mænd, for faa vidt, at Dünmel⸗Uge 
kommer af Dimmer, Morke, eller Morkhed: Men hvad Peder 
Sys Forklaring anbelanger, om det morke og onde Vajrligt, da 
haver den ingenſteds hiemme; Hyvilket jeg herefter ſkal viſe, og da 
indſtille til Leſerens gode Paadomme en gandſke anden Aarſage til 
bemeldte Ravn. I nidlertid er det faa billigt og ret, ſom til Sa⸗ 
gens Opliusninz fornødent, at jeg ey bor dolge eller forb'gage ans 
dre Skribenteres Menin zor, men dennem med al muelig Flud rand⸗ 
ſage, førend jeg med behorige Argumenter faftjætter den, ſom jeg 
holder for retteſt. Hos Gudmundum Andreæ i hans Levico Islandico 
bemerker man tvende haande Ting, til at kunde vælge iblant, og 
giore rede for Ordet med; og begge ſaa rimelige tilſtune, at hvilken 
af dennem man vilde a tage, ſkulde der langt fra ikke fattes paa ler⸗ 
de Stiel o; A gu nenter Lil at pynte dennem ud med: Snaaledes, 
at det vilde blive ey af de ſletteſte Problemes, at ſtille imellem deres 
Rigtighed. Hans Ord lyde ſaaledes pag. 6. Dymbil⸗Dagur & 
»Dymbil⸗Veka, à dumbe, mutus. Dies ante Paſchatos feſtum, à 
”filentio Campanæ, diebus Chriſti paſſionis apud Pontificios indictis, 
quo tacere oportuit Æra & clangores Campanarum. Inſtrumenta 
porro lignea, quibus tunc pulſare licuit, Ihombul vocarunt. Lu- 
”cretio inſtrumentum, quo pulſatur, Tudes eft.” Herudi forekom⸗ 
mer nu en dobbelt Derivation; den forſte af Dambe mutus, "fordi 
Klokkerne motte tie, være dumme, og ey lade fig høre ved Ringen 
i Dimmel⸗Ugen: Den anden af Thombul, ſom ſkal have været det 
ſtykke Tree, man pinkede imidlertid med, i ſteden for at ringe med 
Klokker, og vil jeg da nu tale om hver i Sardeleshed. 


8. 3. 


H. G. Om Dimmel-tlge. 159 

„ 
At Klokkerne have været dumme, og ey ere bleven ringede i 
den halve Uge for Paaſken, nemlig fra Onsdagen næft for Skiar⸗ 


Torsdag; og indtil Paaſke⸗Morgen tilig, er gandſke klart og rigtigt, 
omſkiont det end aldrig ſtod i den Svenſke Chriſten⸗Rett, hvor Or: 


dene ere diſſe: Nu ganger in Paſkafrider a Odinßdaginum i 


keligen haver og hand, Celſius, bragt os denne Forklaring for Dagen 


Dymbil⸗Wiku, ta upbindis Kluckur. Og er i Latin, efter 
Magni Celſii Overſœttelſe, udi hans Computo Hecleſſaſtico, pag. i. Die 


Mercurii hebdomadis, quæ vocatur Dymbilwictu, Palchalis init ſe- 


curitas. Tunc Campanæ adſtringuntur.“ Den berømte Hiſtori- 
cus Joannes Loccenius, udi ſine Autiguitatibus Sue Gotbicis, lib. I. cap. 5. 
havde i de forſte Editioner, (hvoraf jeg haver den af an. 1654. in 8.) 
allene anført verba vernacula: Nu ganger in Paſkafridar &c. 
Men i den af Aar 1676. (ſom kaldes Editio quarta & aucta, trykt i 
Tydſkland in 4t0,) ere bemeldte Originalens Ord udeladte, og deri⸗ 
ftæden ſatt en Latinſk Verſion, hvor Dymbilwicku er faldet muta hebdo- 
mas: Nunc ingreditur Pax Paſchalis die Mercurii, muta hebdomade, 
quando Campanæ adſtringuntur. Derpaa giver Loccenius fig til 


Sagen at opliuſe, ſigende: Ex his verbis intelligimus, quod illa 


hebdomas, quæ præcedit feſtum Paſchatis, dicta fit & adhue dica- 
tur Dymbilwicka, quod Campanæ tunc eſſent quaſi mutæ, (domb, 


. dumb,) & tacitæ. Nam olim æris campani ſonus in templorum 


turribus a die Mercurii usque ad ferias Paſchales per illam ſeptima- 
nam non audiebatur; fed inflato eornu vocabantur auditores 
ad ſacra, velut in Chronico quodam Suecico MS. me legiſſe me- 
mini. Cujus rei veterem quandam ſuperſtitionem fuiſſe, ſunt qui 
notant, quaſi lamiæ illis noctibus ferro campanas raderent. Det⸗ 
te er da altſammen af Loccenii ſidſte Edition. J den forſte ſtaaer in⸗ 


tet meldet om Lamiis, hvilket og nokſom tilkicendegiver, at hand has 
ver ſiden efter hort og lerd dette af de Svenſke; Sant qui notant. Jeg 


troer, at hand dermed ſigter til Magnum Celſium, ſom jeg nys nævnte, 
der var fordum Profeſſor Matheſeos i Upfal, og hvis begge Editioner af 
Computo Frcleſ ert ęldere end Loccenii ſidſte af Antiquitatibus. Vir⸗ 


om 


160 "H.G: Om Dimmel Uge. 
om Troldkonerne, ſom jeg nu vil anføre med hans egne Ord: Cauſam 
legis (ta upbindes Kluckur,) hanc fuiſſe puto, quod veteri qua- 
dam ſuperſtitione noſtri Lamias crediderunt noctibus iſtis campa- 
nas radere, ut & collectis ramentis in veneficiis uterentur, & 
campanarum e ſordibus repurgatarum ſonus longius latiusque dif- 
fundi poſſet. Nempe gliſcentibus illa ætate, quaſi in cinere, pa- 
ganiſmi reliquiis, pari fide traditum acceptumque erat multis, ſa- 
gas ea re per tantum circumquaque tractum nocendi poteſtatem 
conſequi, quousque æris hac hebdomade pulſati ſonus pertingeret. 
Ideoque ad hoc malum declinandum, Campanæ ut ſuſpecto tem- 
pore impedirentur, atque immotæ conſiſterent, temporum illo- 
rum vanitas obtinuit: Quæ tam alte inſedit rudis vulgi mentibus, 
ut etiam opinio fit quibusdam ex ſimplicioribus, ſagas poſt raſas 
per has noctes in turribus campanas, ad viſitandum diverticulum 
ſuum in alicujus longiſſime diſſiti montis altiſſimique jugo, ex 
longinquo, ut fit, cœruleum referente colorem, cui inde nomen 
»Bläükull hæſerit, convolare. Det gior mig ondt for denne gode 
Mand at hand har fordærvet faa megen Umage og Tiid mid ſaadant 
Kicerlinge⸗Sladder. Hyvilket er klart at ſee, at det er opdigtet i de nye⸗ 
re Tider af nøgle ulærde Munke og Praſter, der ingen Beſkaffenhed 
have vidſt om de gamle Kirke⸗Skikke, og derfore, naar de bleve ſpurte 
derom, have mottet gribe til flige heslige Digter. Jeg vil lade ſtaae, 
om man ikke ogſaa kand have bragt nogle ulykſalige Hexer til at giore 
ſaadan Bektendelſe paa fig ſelv, at de ſtrabede Klokker i Dimmel U⸗ 
gen, for at giore dem hoylydende, og for at ride deſto mageliger til 
Blaakullen, eller Bloksberg. Ja ſaameget vil jeg endnu indromme, 
(efter den liden Kundſkab jeg kand have i det ſaakaldede Hexerie,) at i⸗ 
blant adſkillige Stykker af diſſe arme Folkes Overtroe var og dette, at 
ſkrabe eller file Klokkeri Dimmel⸗Ugen, og at ſtiele fig dertil om Nat⸗ 
ten ſom lod fig og mere mageligen giore, naar Klokkerne eller Knabe⸗ 
len i den hellige Uge vare bundne, end ſom ellerz. Men hvorfore 
giorde de da ſligt? Jeg ſvarer, for at bruge det ſom de ſkrabede af, til 
viſſe flags Lrgedomme, eller Magiſke Curer, naar de ſkulde hielpe 
paa dem, der vare fortryllede eller, ſom det kaldtes, forgiorte. Thi 
Klokke⸗Skrab (Campanarum ramentum) var antidotum contra ob- 
ſeſſiones diabolicas & morbos dæmoniacos. Langt fra, at det ra 
E 


H.G. Om Dimmel⸗ ige. 161 


de, for at ſkaffe Klokkerne en bedre Lyd; thi dermed var hverken de 
Troldkoner, der (fulde ride til Bloksberg, ey heller den, ſom ſkulde fo⸗ 
re dennem frem, i nogen Maade tient. Og burde fan kloge Mænd, 
ſom Loccenius og Celſius, i det mindſte have vidſt, at ſaadant var aa⸗ 
benbare abſurd, og tvertimod det rette Hexe⸗Syſtema; Hvorudi man 
lerer, at der er ingen Ting, Troldkoner og deres Herre og Meſtere ere 
faa bange for, ſom for Klokke⸗Liud. Man haver kun at flage op i Del- 
Rio, (e at tale om flere/) paa det Ord Campana i Regiſteret; da man ſkal 
finde de artigſte Hiſtorier, hvorledes den onde Aand pleyer at forſtrakkes 
og jages paa Flugten ved een eniſte Kirke⸗Klokke; Item, hvorledes, 
naar hand har ſkuldet fore Hexerne til Bloksberg, har hand mottet tabe 
dem underveys, og ladet dem dratte ned i elendige Maader, naar de 
ilkun horde noget Slag af Klokker ved een eller anden Kirke underveys. 
Ja ſkriwer ikke Durandus, Rational. lib. I. c. a. Campanæ in proceſ- 
ſionibus pulſantur, ut Dæmones timentes fugiant. Timent enim, 
”auditis tubis Eccleſiæ militantis, ſcil. campanis, ſicut aliquis ty- 
rannus timet audiens in terra fua tubas alicujus potentis Regis ini- 
mici ſui? Lg i Conci/io Ill. Celonienſi, naar der tales om, hvorfore 
Klokker mage vies og velſignes / heder det iblant andet; 4 dæmones tinni- 
tu carum terriantur, ut ſpiritus procellarum & aéreæ poteſlates praſternautur. 
1075 urimeligt er det ikke da, at Lamiæ, dæmonum& malorum 
ſpirituum miniſtræ, (fulde ſkure og ſkrabe dennem, for at give dem en 
hoyere Lyd, og at Hexeriet (fulde bekomme en ſtorre Kraft til at forder⸗ 
ve og giore Skade, jo bedre Klokkernes Ringen hordes? Man veed jo 
den Inſeription, ſom er funden paa endeel Klokker fra gamle Tider: 


Vox mea ef? Bumban, paſſum depellere Satan. 


. 


Men overalt, naar man nu ſkal tale alvorligen og uden Skiempt, 
da ere Celſius og Loccenius ingenlunde at undſkylde, at naar de ende⸗ 
ligen vilde anfore denne taabelige Digt om Lamiis og Sagis, de da ikke 
ogſaa have tillige meddeelt nogen fund og ſandfardig Kailon til Klokker⸗ 
nes Opbindelſei Dimmel Ugen, om hvilken Skik deres gamle Kirkelov 
taler. Dog hvad vil jeg ſige? Magnus Celſius, omendſkiont hand 
var en lerd Mand, (ſaaſom og andre flere efter hannem af ſamme be⸗ 
rommelige Slegt,) og var 1 et Ledemod . 
ra 


162 H. G. Om Dimmel⸗Uge. 
fra det forſte det blev oprettet, haver hand dog ingen bedre Raiſon vidſt 
til bemeldte Ting, efterdi hand ſkriver: Cauſam Legis hanc fuiſſe puto. 
Men om Jo. Loccenio, der var in utroqve Jure erfaren og vidtlof⸗ 
tigen beleſt, ſkulde jeg aldrig have troet det. Thi, at man bandt 
Klokkerne op / og holdte op at ringe dermed om Ousdagen for Paaſte, og 
indtil Paaſke⸗Morgen, er ikke nogen fremmed, men en gandſte be⸗ 
kiendt Sag. Og hvis ſaadant var allene ſkeet udi Sverrige, og her 
omkringi Norden, kunde det maaſkee taales, at man ſogte om Aarſa⸗ 
gen i vore gemene Folkes Traditioner, ſaa urimelige ſom de endda mor 
te være. Men det ſkeede jo, og var i Brug, den hele gandſke Chriſten⸗ 
hed over i alle de Lande, hvor man havde Klokker ved Kirkerne: Ja 
det ſkeede, førend nogen Kirke i Sverrige eller i Danmark blev bygt, 
eller nogen Klokke ſaaes eller hordes i vores Norden. Thi endogſaa for⸗ 
end Keyſer Caroli M. Tid var Tingen alt befiændt og brugelig; ſom 
kand beviſes af Alcuino. Man kaldte det Haccingere campanas in ſepti- 
mana ſancta. Og Onsdagen for Skier⸗Torsdag kaldtes deraf c 
cindtio Campanarum; hvilket man finder i gamle Skrifter, ſaaſom hos 
Galbertum, i den Hiſtorie hand haver efterladt om S. Carolo Grave af 
Flandern, den Hellige Kong Knuds i Danmark, der blev ihielſlagen i 
Odenſe⸗Kirke, hans Son; hvilken Hiſtorie eller Levnets⸗Beſkrivning 
ſtaaer indfort i Bollandi Achis Sanclorum, à. d. 2. Martii, der heder det 
0. 84. pag. 10 %½ Tertio Calendarum Aprilis, feria quarta, in Suc- 
cinckione Cumpunarum Heri Danmark blev deraf ſamme Onsdag faldet 
Klokker Onsdag; Og jeg haver et Brev af an. 1442. ſom er et Tings⸗ 
Vidne af Asnes Byeting, bvori der ſtaaer: kungiore vi alle &c. at vi 
under vors HErres Fodilſe Aar Thuſend firæhundræde, foretiuve oc 
pa thet annet Aar, Klocker Odensdagh paa Asnes Byting have 
nærværendes været” &c. Thi Religionen, ihvormeget den beſtod i 
udvortes Ting i de Dage, hindrede dog ikke her i Riget fra Ting og 
Stevne at ſoge / ſaa ner mod Hoytiden, da man endogſaa ſogte dem 
ofte anden og tredie Paaſkedag; indtil K. Chriſtian III. ſtrengelig for⸗ 
bod det i Receſſen, ſamt at man ey heller motte holde Ting de tre Dage 
for Paaſke, fag at Onsdagen kom end ikke heller idette Forbud,” Aar⸗ 
ſagen til diſſe bemeldte Navne „ Huccinclio Campanar. og Klokker⸗ Ons; 
dag / er og ikke vanſkelig at gictte; den bliver endogſaa nokſom for; 
klaret bande af gamle og nye Skribentere. Hoſpinianus, in opere 
de 


H. G. Om Dimmel⸗lge. 163 
de Feftis, ſkr iver om ſamme Dag: Non pulſant (Pontificii) campa- 
nas hoe die & ſequentibus diebus, ad declarandam triſtitiam ſuam.“ 
Og hans Vederpart Jac. Gretſerus S. J. /ib. de Feftis cap. 16. Cam- 
panæ ſi in ſignum triſtitiæ, ex cruciatibus & morte Redemptoris 
noſtri conceptæ, conquieſeant, quid mirum? Luxerunt olim 


Chriſti mortem terra & aſtra. Lugeant & æra, eo quo poſſunt 


modo, nempe ſilendo, & ab editione ſoni abſtinendo. Man 
begyndte endog, ſtrax fra Faſte Tiden gik an, ja lige fra Septuageſima, 
at bruge Klokkerne mere maadeligen, end i den øvrige Tiid om Aaret. 
Saaledes lærer os Durandus, . I. c. 4. Lane in tota ſeptuageſima, 
ſub qua quadrageſima continetur, in diebus profeſtis, non debet 
compulſari, nec depulſurt, fed fimpulſuri, id eſt, ſimpliciter pulſari, 
ad horas diei vel matutinas,“ De gamle Scriptores Oficiorum divi- 
norum, nemlig Alcuinus, Amalarius, og Rupertus, Abbas Tuitien- 
fis, give os en myſtiſt Forklaring paa forommaldte Klokkernes Stil⸗ 
tienhed i Dimmel Ugen, Og af dennem er det at Durandus har taget, 
hvad hand ſkrwer, National. ib. 6. cap. , In his vero tribus diebus 
ſilent Campanæ, quia tunc ſiluerunt Apoſtoli & prædicatores, & 
alii, qui per Campanas intelliguntur. Og dette er, hvad Celſius 
og Loccenius burde allene have ſagt, naar de vilde forklare deres 
Svenſke Kirke⸗Lov om Klokkernes Opbindelſe, og ikke den elendige 
Tradition om Troldkoner. J 
Herne til Hoved⸗ Sagen, og til dette Sporsmaal: Er det da af 
ſaadan Klokkernes Tavshed og Dumhed at det Ord Dymbil wicla, eller 
Dimmel ge, kommer? quaſi den Dumme Ilge, efter Gudmundi 
Andrea Mening: (Ligeſom man fordum udi Soitzerland kaldte Faſte⸗ 
lavns Uge, den Dove lige, die Taube Woche, wegen des vielen 
Unweſens, welches von virmumten und beynahe unſinnigen Leuten zu 
der Zeit veruͤbt worden, ſom Hottinger bemerker i ſin Schweitzerſke 
Kirchen Hiſtorie.) Jeg mener Ney. Oc at jeg ikke kand troe det, 
er tildeels fordi man haver en anden rigtiger Opkomſt til Navnet, ſom 
jeg herefter ſkal komme frem med; tildeels ogſaa, fordi det gaaer imod 
regulas etymologicas, ey allene at fee o eller ui Dum, forandret til y 


eller i, (ſom alligevel kunde gage 22 men at ſee den Bogſtav 1 i 
2 n⸗ 


164 H. G. Om Dimmel⸗lige. 5 . 
Enden. Hvilken Bogſtav I endeligen henviſer os til en anden Radi- 
cem, end det Ord Dum. | Udi ingen Derivato af Dum, muto, 
troer jeg at man letteligen finder l. Thi naar Gieſe Veteres German. 
og det ældgamle Rhyrhmus de S. Annone, have Tumlice, af Dumb el⸗ 
ler TIumbe, ſtolido, fatuo, da er at agte, at ſamme Ord ikke egent⸗ 
ligen er derivatum, men et Compoſitum, ſammenſatt af vende, 

Tumb og lice, quafi Holid' frmilis; ligeſom i Danſten, menniſkelig, 
folkelig, rødlig &c. Saa at ligeſom rødlig, ikke bemerker per- 
fectum colorem rubrum, fag ey heller umlice perfectam ſtolidita- 
tem, fed fatuitatem ei vicinam. Og paa flig Maade kunde Dym- 
bilwicka jo ikke kaldes eller hede, quaſi Dymblice- Micta, allerhelſt da 
Klokkerne vare fuldkommen og aldeles dumme, gg lode ikke det al 
lermindſte Lyd høre, i alle de fire Dage for Paaſken, fon ſagt er. 

ae; 

Altſaa forfoyer jeg mig nu til den anden Etymologie, hvilken 
vores forbenævnte Islender Gudmundus Andreæ ogſaa paa ſamme 
ftæd har tilfoyet med diſſe Ord: Inſtrumenta porro lignea, quibus 
tune pulſare licuit, Thombul vocarunt; quale inſtrumentum Lu- 
Veretio Tudes eft, Jeg maae bekicnde, at denne Raiſon lader fig 
meget vel høre; ſaafremt ikkun Obſervationen er i alle Maader rig⸗ 
tig / at det ſtykke Tree, ſom man pinkede med i ſteden for Klokke, 
blev virkeligen faldet Thombul. Men ingen andenftæds har jeg treffet 
dette Ord, hverken i vores Nordiſte eller andet Tungemaal. J 
Tydſt er verbum Dumpeln, ruͤhren, jactare: Butter ausduͤm⸗ 
peln, lactis jactatu butyrum facere; Dùmpel Milch, ſuur Melk 
med Flode, i Geo. Heniſchii Theſauro. Ligeledes et andet verbum 
Duͤmmeln, agitare, movere; ſom Wachter og haver in v. Dau⸗ 
mel. I Danſt og Svenſt kalder man en Navle, eller Spiger, 
af Jern eller Tre, en Domling, clavus grandis, ligneus ſeu fer- 
reus. v. Haq. Speg. J Engel⸗Saxiſk er Dumle, onocrotalus; li⸗ 
geſom og Rohr⸗Dommel i Lutheri Bibel. Om hvilke alle jeg ikke 
veed, om de kunde være beſlegtede med Thombu/; eller og om Trombul 
mueligens motte være af Tympano? Imidlertid er det aldeles viſt og 
rigtigt, at man i tre Dage for Paaſte, faalænge e ikke 

: ruge 


ae H. G. Om Dimmel⸗lige. 165 
brugtes, betiente fig af ſligt et ſtykke Tree. Nemlig man havde en 
Fiel, og paa denne ſlog man med en Treee⸗Kolle, og ſaaledes kaldte 

olket ſammen til Kirke. Non pulſamt campanas >» ſiger Hoſpinianus, 
fed ſignum tumen datur cum tabula. Hos Aleuinum og Amalarium, ſom 
jeg tilforne citerede, haver man og dette. Den ferſte ſiger: Reti- 
cetur ſonus campanarum; pro hoc enim humilior ſonus J gnorum 
ad congregandum populum aſſumitur.“ Den anden: Altitudo 
ſignorum, quæ fiebat per vaſa ærea, deponitur, & lignorum ſo- 
nus, usquequaque humilior æris ſono, neceſſario pulſatur, ut 
eonveniat populus ad Eecleſiam. Og Rupertus Abbas end vide⸗ 
re, lib. 5. cap. 2. Igitur in ea hora, qua Dominus traditus eft, 
recte ſignis Eecleſiæ ſilentium indieimus, Chriſtumque ſolum 
toreular caleantem, ſolum in ligno crucis extenſo corpore tym- 
panizantem, teſtimonium veritati, humili & ſolitaria voce perhi- 
bentem, Iigneo mallevlo in tabula ſuſpenſo & perſonante, populumque ad 
Eceleſiam invitante, ſignificamus. Durandi vitloftigere Forkla⸗ 
ring, hvor hand ligeledes kalder det ſignum quod fit cum tabula, 
faa og pulſationem cum ligno, giores ikke fornoden det jeg tillægger, 
da Tingen er nokſom opliuſt. Alleniſte hvo vil befræfte os Gud- 
mundi Sigende, med nogen ſikker auctoritet, at ommeldte ſtykke 
Tree eller Kolle blev Faldet Thombul? Omendſkiont det dermed ikke 
blev afgiort eller u⸗paatvivleligt, at Dimmel Ugen motte være ble: 
ven ſaaledes Faldet af Thombul. En Liighed og Probabilitet, med 
endogſaa en klar Overeensſtemmelſe af Omſtendigheder tilſiune, 
gior os ikke ſtraren en rigtig Etymologie. Ifke veed jeg, om de 
Tydſke endnu kunde være viſſe paa, hvoraf deres Char⸗Woche og 
Char⸗Freytag er kommen. Nogle mene, at dette Car er af Carena, 
og dette af Quadragena. Andre, at fordi Kar betyder curam anxiam, 
ſollicitudinem, i Engel ⸗Saxiſt, item querimoniam, luctum; 
hvoraf vores Danſte, at kære og klage, kremaal Ke. faa ſtulde 
Kar-woche være ſeptimana luctuoſa. Igien andre, af Kar, amieus, 
et gammelt Celtiſk Ord; hvoraf de Latiners charus, og vores kiœr. 
Oa endeligen at Kor haver, i gammel Tydſk, ogſaa bemærket 
Skades Erſtatning og Fylleſtgiorelſe, eller Bod; ex. gr. Der 
ſchuldige hat ſeinem Anklagern einen Abtrag, Kar oder Wandel 
gethan; og ſaaledes udaf Chriſti Nr og Fylleſtgiorelſe for Spee 
5 | 3 ulde 


166 II. G. Om Dimmel⸗ lige. 
ſkulde Kar freitag have faaet Navn; ſom Dilherrus troer, Diſputatt. 
Tom. I. n. XIII. p. 4. Men længe for hannem, haver Mart. Chemni- 
tius, (ſom hand ikke nævner, ) in Hramine Cuncilii Tridentini, i det Ca- 
pitel de Indulgentiis, anfort ſelvſamme Etymologie, ved Leylighed af 
det Ord Carina. Alt dette har jeg allene nu meldet, til Exempel at 
give paa deſlige Tings Vanſkelighed, og at man ikke haſtigen bor 
ſætte Troe til, eller giore fig faͤſt ved Apparences, d. e. hvad ſom ſiu⸗ 
nes rimeligt, men er ey uokſom beviift. Og, ſaaſom vi nu have hort, 
om den Maade at ſamle Folk til Kirke med en Trae⸗Kolle og et Bret el⸗ 
ler Fiel, faa bliver vel det andet, ſom Loccenius fortæller om Horn, 
at tude Menigheden tilſammen med i Dimmel Ugen, ikke verdt at 
holde ſig op ved. Saadant har man vel hert ſige, at vare ſkeet i 
Landsbyer, hvor deres Klokke har været i ſtykker, at de have da i 
Nodsfald betient dem af et Horn. Og ſligt har det maaſkee været, 
ſom Loccenius har fundet i den haandſkrevne Chronike. Thi udi 
Dimmel gen at bruge Horn for Klokke, er contra officiorum ſa- 
erorum regulas. Og hvor kunde man fattes Tree i Sverrige til at 
pinke med? 1 | 135 


F. 7. 


Endeligen og paa det ſidſte kommer jeg nu igen til min førfte 
Etymologie, af Dimmer: Hvoraf Dimmel- Ilge bliver det ſamme, 
ſom Moͤrke Uge. Hyilket jeg er forſikret om at være retteſt. Dima 
heder endnu paa Iflandſk tenebræ, og Dimur, tenebroſus. Demmer 
er gammel Tydſk, fra de ældfte Tider. Hos Notkerum in Fſalleris 
heder Tenebræ nogle gange Ieru; hvoraf ſiden er bleven Demmer: 
og Deraf haves endnu Demmerung. J Engel⸗Saxiſten er det 
Dimner ; og adjectiva Dym, Dymlic, caliginoſus. Maaſfee af det 
Cambro-Britiſke D eller Dy, ſom ogſaa ben ker Mork og Sort. 
J Danſt have vi havt, om ikke maaſkee endnu, det Ord Dimling, 
pro crepuſculo; faa at i viſſe Provintzer ſiger man, i Dimlingen, ſom 
andenſteds heder i Skumlingen; hyiltet ſidſte kommer af Skum⸗ 
mer / o: tenebræ ſuborientes. Dimlingen, i Danſt er det ſelvſamme 
Ord, ſom de Tydſkes die Demmerung: og man veed jo, hvor ofte 


og gierne R. og L. forverles med hinanden. Demmer -Dimmel eller 
Dymlik- 


I. G. Om Dimmel⸗ ge. 167 


Dymlik-Weka» blive da alt det ſamme; og derudi ſtoder ikke det aller⸗ 
ringeſte. Men hvorfor heder denne Uge da Dimmel⸗ eller Morke⸗ 
Uge? Hertil ſvares, at det er jo bekiendt, at fra Onsdagen i bemeld⸗ 
te Uge bor, efter alle gamle Regler i den Catholſke Kirke, ſlukkes de 
ſtore Lius i Kirkerne, ſom ikke tændes igien, førend om Loverdag⸗ 
Aften. Derom er ufornodent at nævne eller anføre noget Vidnes⸗ 
byrd af enten gamle eller nye Skribentere; efterdi det findes hos alle 
og enhver af dennem, forſtage alle dem ſom have ſtrevet de Fetiss 
de Ritibus, de Officiis &c. Betydningen derpaa lader jeg ogſaa være 
uberørt, hvilken, foruden Chryſoſtomum i hans Homilia XXX. in Ce- 
nefin, og mange flere Græfiffe Patres, endogſaa de forhen benævnte, 
Aleuinus, Amalarius og flere, tilſtrœkkeligen give. Men hvad ikke nær 
faa almindeligen forekommer, og ſom jeg ikke veed, om de nye, der 
pleye af vore Studioſis Theologiæ at bruges, ſaaſom Hoſpinianus, 
Hildebrandus, Calvôrius og J. A. Sehmidius, have, ſom de vel burde, 
givet agt paa og erindret om, er dette, at Kirke⸗Tieneſten, lige fra 
Dimmel⸗Onsdaͤgen indtil Paaſke⸗Aften eller Løver: Dagen, blev kal⸗ 
det i Latin Tenebre. Imidlertid har dog Hofmannus in Zexico Uni- 
ver ſali ikke forglent at bemerke det, og indføre Derom Durandi Ord 
ex Rationali. IJ Du Cangii G ario er Artiklen fuldſtandiger, og ly⸗ 
der ſaaledes: IENE BRE, Officium Eccleſiaſticum ita appellatum, 
cequod peragitur feria quarta, quinta & ſexta majoris hebdomadæ. 
His enim diebus Ecclefra Tenebras colit, & matutinas finit, inquit Durandus 
National. lib. c. c. 22. . 2. primo quis in luclu ch moerore ef! propter Domini 
ep “-n, , & propter ejus triduanam mortem exequias celebrat triduanas, 
€Secundo Officium Tenebrarum ſigniſicat Tenebras ; que fuerunt ſupert faciem 
ceterræ, dum pendebat Sol Juſtitiæ in cruce. Adde Beletum c. 100. Liber 
„Ordinis S. Victoris Pariſienſis MS. c. 10. Ad Tenebras in Parafteve per 
cerres dies ig. ceroi gccenduntur. Hugo Flaviniac. pag. 17% Iſbi vero ventum 
det ad Tenebras, miſer ille, dum Kyrie eleyſon cum verſibus cantaretur. corde 
ce compundlus genißus patris advulutus eſt. Saa vidt haver da Du Cange 
om bemeldte Ting. Hvad nu den ſidſt anførte pallage angager af 
Hugone Flaviniacenſi, da er ſamme tagen af hans Chronico Lirdunenſi, 
ſom ſtager i Labbei Bihliothecd Mauuſcrimtor. Tum J. hvori denne Hu 980 
haver indført Vitam B. Richardi Abbatis S. Vitoni Virduncnſis; 


og 


168 H. G. Om Dimmel⸗Uge. | 
og ſamme Vitam har P. Mabillon ſiden indrykket i fine 424 Sandor, 
Ordinis & Bened. Sec. VI. P. I. 4 p. 473. ad v, Uldi bemeldte Hiſtoria 
Vitæ B. Richardi fortelles om en Conſpiration af nogle Munke imod 
Abbed Richard, da de havde overlagt med hinanden, at vilde myr⸗ 
de ham juſt paa en Skier⸗Torsdag. Men den, ſom havde paataget 
fig at fuldbyrde Mordet, blev i det ſelvſamme ſlagen med Banghed 
og Samvittigheds Angeſt, og da heder det: Ubi vero ventum eſt ad Tene- 
bras &c. ſom bor overfættes i Danſk ſaaledes: Der man nu kom i 
Kirken til GUDS Tienefte om Skier⸗Torsdags Morgen før 
Dag. Nu haver man bag udi hver Tomo af bemeldte Mabillonii 
Aclis Sanctorum Benedidlinorum tt lidet Indicem Onomaſticum Vocum barba= 
rarum & exoticanum; ligeſom i Aclis Sanclor. Ant ver pionſibus, ſanit i Mar- 
tene & Durandi, og flige fleres Collectioner. Og her i denne nu 
omtalte Tomo Mabilloniano (ſom er den ottende i Tallet) dens 
Indice Onomaſt. forklares Ordet LTinebræ ikke videre end ſaaledes: Tunebre, 
matutinæ. Hyvilket haver giver de Benedictiner⸗Munke, der have 
forbedret Du Cangii Gloſſarium i den nye Edition af an. 1736. An⸗ 
ledning til denne ſkarpe Critique over deres ſtore Ordens Broder 
Mabillen: Ad hunc (Hugonis Flaviniacenſis) locum non ſatis at- 
tendiſſe videtur Mabillonius, cum Jenebras generatim natutinas in- 
terpretatur in Onomaſtico ad calcem partis I. Seculi VI. SS. Be- 
nedict. Verum quidem eſt de Matutinis hic agi; fed de Matutinis nocte 
”Cænæ Domini celebratis, unde a Cœna Domini dictæ ſunt Tinehræ non 
a tenebroſo noctis tempore, ut intellexiſſe videtur Vir doctiſſimus.“ 
Mig ſiunes, at de got Folk vel kunde have ſparet denne ypperlige 
Mand for flig Mistanke, ligeſom hand ey ſkulde have vidſt og for⸗ 
ſtaaet denne Ting, fulbkommen ſaavel ſom de og andre. Ey heller 
troer jeg, at hand juſt ſelv er Auctor til diſſe Regiſtere, men haver 
vel givet een af ſine Munke og unge Medhielpere ſaadant ſmaat Ar⸗ 
beide at forrette. 

. 8. 


H. G. Om Dimmel⸗ une | 169 


§. 8. 


Og hvad behøves videre at randſage? naar end ogſaa Tenebre 
bruges ſaaledes og i ſelvſamme Betydning den Dag i Dag er, baade paa 
Latin og Frantzofk. De Franſke Dictionnaires ſige jo, que Tenebresfont 
les Matines, ou J office divin, qui ſo dit dans I Kgliſc, le Mocrodi, le Jvudi & le Ven- 
aredi Sainte. Deraf ſiger man: Les Tenebresne ſont pas encore commencbes. 
Aller aux Tenebres.Affifter ausm Tunchres () Og ilutrin de Mr. Boileau haves: 
L autre, encore agité de vapeurs plus funebres, Penſe ᷣëtre an Judi Saint, 
croit que I on dit Iunehres. Aldrig ſtal man finde, at nogen anden Tiids 
Kirke⸗Tieneſte er bleven ſaaledes kaldet, det heele Aar igiennem, den 
maatte holdes om Aftenen; Natten, eller Morgenen. Som erog klart 
at beviſe af den Bog, ſom den Pavelige Ceremonie meſter, under 
Innocentio VIII. Auguſtinus Patricius Picolomineus har ſtreven, og 
er udkommen i Leonis X. Tüid, under Chriſtoph. Marcelli, Epiſc. 

N Cor- 


(2) Mr. de la Monroye i den zdie Tome af Menag. haver, iblant andre lyſtige ſmaae Fortelninger, 
ogſaa denne: „Nicolas Bourbon de] Academie Frangoiſe, ſ' etant retiré aux Peres de! Oratoi- 
re, aſliſta un jour par bienſcance aux Tenébres du grand Vendredi, ou il ſ' endormoit jusqu 
< la fin du Service. Vraiment, dui dit un des Peres, quand ål le vit ſ' éveiller, le ſommeil vous 
a bien actourci les Tenebres. Oui, Ceftjuftement, dit il, ſuivant Martial: Sommus, Jui fa- 
ciat breves tene bras. Men u⸗agtet dette ſtiemtſomme Svar, ſiunes mig, at man vel kunde hol⸗ 
det denne lærde Mand fin Skrobelighed til gode, at hand nod nogen Søvn endogſaa paa dette 
Ster: efterſom ſaadan Lykke hannem ſielden vederfores. Thi hand var i de fleeſte Aar i fin Eivs Tiid 
immerhen plaget med Aarvaagenhed, og fane fane Natter Sovn i fine Oyne; hyilket og endeli⸗ 
gen forgarſagede hans Dod. Hvorſore een af hans Venner, den lerde Frangois Guyet, giorde 
hannem tvende ſmukke Epitaphia, henſigtende til bemeldte haus Svaghed. Hyoraf det eene lyder 


ſaaledes: 
Traxit in anguſta qui tot quinquennia cella, 
“ Pervigil inſirmo corpore Borbonius, 


E xtremum media guſtans in morte ſoporem, 
0 bene! zit, tandem dormio: Vita vale.“ 


29 


270 H. G. Om Dimmel⸗Uge. 


Corcyrenſis, Navn, med denne Titel: Rituum Eccleſiaſticorum, ſive Sa- 
crarum Ceremoniarum SS. Ecclefræ Roman libri tres. Derudi forefont 
mer aldrig andenſteds, end allene in majore hebdomada, eller i Dimel⸗ 
Ugen, at noget Officium divinum kaldes Tenebræ. Men paa bemeldte 
Uges Tenebris, Matutinis Tenebrarum, og Matutinis tenebroſis in 
ſero, treffer man der mange Exempler, 7. 2. c. 42. cap. 43. cap. 52. og 
br. 3. cap. II. &c. Hos de Romerſk⸗Catholſte i Tydſkland kaldes 
bemeldte Tieneſte / i ſamme Uge, die dunckele Mette. Og efter ſaadan⸗ 
ne mange Beviſer og Opliusninger, veed jeg ikke, hvorledes man 
kand tvivle om, det jo bemeldte Uge har hos os i gamle Dage været 
holdet for den Morke Uge, og udaf Dimmer, Dima, Dimlic, 
ſom jeg for opregnede, Faldet Dimmel Uge? kand og vel være, at 
de Engelſke Geiſtlige , ſom i det ellevte Seeulo bragte en Deel af flige 
Kirke⸗Ord med fig til Danmark og Sverrige, (ſom tilforne er an. 
market om det Ord, Skrifte,) kunde ogſaa have indfort dette; CL 
ler og / efterſom man ikke mere finder det i Engelland, ja ikke engang 
i Engel Saxiſke gamle Skrifter, (ſaavidt jeg deraf har læft,) man da 
haver giort det af nyt her i Danmark; beholdet det og ſiden, efter 
Reformationen, ſom fees af forhen citerede Hoyſt⸗priſelige Kongers 
Chriſtiani III. og Chriſtiani IV. Kirke⸗Ordinantzer; 
ja i gemeen Mands Tale indtil denne 
e ee 


Fortſet⸗ 


E 0 ( 85 171 


Cortſettelſe 
9 


C. L. S. Beviis, at Danmark ikke 1 har 
været et Lehn af det Tydſte Rige. 


H. 31. 


Fra Kayser Conradi II. Tideꝛ af indtil Kayſer L othariiSaxo- Gm Rong 
nis Regiering ſkal endog efter de allervigtigſte Tydſke lee 
Skribenteres egen Tilſtagelſe intet videre være fore⸗ har ſoret de 
faldet imellem den Danſte Crone og det Tydſte Kayſerdom, Tydſke 
hvoraf en Submisfron eller Lehn⸗Forbindelſe i Henſeende til N, 
dette Kongerige kunde ſluttes eller gisres beviislig: Dog eller Henricd 
er det at unoͤre paa , at tvende af vore anſeeligſte indfødde 7 en, 
Skribentere (jeg veed ikke ved hvad for en Forfeelfe,) have her e 
lagt os en Steen i Veyen, ſom jeg vel for alle Ting mage rom» 
me bort, for ikke at lade den allermindſte Mistanke blive tilba⸗ 
ge imod mig, ligeſom jeg havde ladet mig indtage mere af en uti⸗ 
dig Kierlighed til det Land, hvorudi Guds Godhed har anviiſt 
mig mit Brod og Underholdning, end af Begierlighed til at 
prove og paa en lemfældig Maade at underſoge Sandheden, ja 
vel med alle havde ladet Hyklerie fage faa vüt Indpas hos mig, 
at ſammei diſſe Blade havde fort Pennen. Jeg vil da denne 
finde ſoge mig en anden Modſtandere, end CONRING, og 
oprigtig bekiende, at diſſe tvende indfodde Skribentere ere, den 
i Henſeende til fit Federnelands Hiſtorie velfortiente Cantzler 
HVIIT FELD, og vores ellers meget lærde Herr Etats⸗Raͤad 
HO]IER. Den Frihed, ſom billig bor have Herredomme i 
den lærde Verden / og da det allerede hos os er blevet til en Sæd- 
vane, offentlig at refutere HVIT FELD, gior, at jeg ven⸗ 
ter, det denne Diſſenſus ey tages mig ilde op. Ligeſom deri 
mod, hvad Herr Etats Raad HO IEK anlanger, jeg ſanctis- 
. fime kand forſikre, at jeg paa ingen Maade frriwer dette til hans 
Forncrmelſe. Jeg har den ſtorſte Hoyagtelſe for e 
92 rand 


172 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Mands Ake, og holder mig det for en ſerdeles Ære; at Hans 
Kongel. Maj har agtet mig værdig til at folge en faa vel for⸗ 
tient Mand in Munere Profeſſorio ved dette Academie; og faa: 
ledes har intet andet end Kierlighed til Sandhed bevæget mig 
tilat melde om nærværende paſlage af hans kurtzgefaſte 
Daͤnnemarckiſche Geſchichten p. 31. Dets uden er det iblant 
os en bekiendt Sag, at Herr HOJER har ſkrevet dette lille 
Verk i hans gandſke unge Aar, følgelig aldrig har fundet udgive 
det for ſaadan et Chef d' æuvre, i hvilket hand vel (fulde have 
fundet meget at corrigere, hvis hand det endnu engaug for 
fit Eu deligt (fulde have rev ideret og paa nye udgiver. Sam: 
me Steds heder det udtrykkelig: Daß Koͤnig Sveno Efrichføn 
dem Kayſer Heinrich dem IV. als ein Vaſall geſchwoh⸗ 
ren habe, doch weiß man nicht / egen welcher Lande. 
Jeg ouſtede gierne at udfinde den Authorem, af hvilken 
Herr Etats-Raad HOJER havde ladet fig forlede til faa frit 
at ſkrive et faa driſtigt Foregivende. Thi endſkiont det hos 
os i Almindtrlighed er in hiſtoricis ikke anderledes gaget med 
Rigens Canzeler HKVIT FELD, end ſom det pleyer at gage 
med en god Poſtill, ſom mage lade fig ride af 100. Pradi⸗ 
kantere van adſkillige Steder, og man følgelig kunde formo⸗ 
de, at hand og her kunde være den ſamme, ſom denne ha- 
bile Mand havde rettet fit Hyemerke paa : faa er der dog 
imellem HVITFELDS og Hr. HOJERS Fortellelfe en mer⸗ 
kelig Forſkiel; ſaaſom hin vel i fin Rigs - Arømte f. 81. 
ſq. ligeledes taler om Kong Svends Vafallagio ,. men fi 
den for at modificere det ſaaledes, at der udaf ikke maatte 
drages nogen Sølge til Danmarkes Riges præjudis, fet- 
ter hand ſtrax dertil, at dette maae have betroffen de 
Sande, ſom tilhoͤrte Kongen paa hin Side af Eyder⸗ 
Stremmen; cg detsuden afviger hand derudi fra Herr 
HOJER, ſom foregiver, at denne vores Ronge Svends 
Underkaſtelſe er ſkeet a. 1049. og ſaaledes endnu under 
Kayſer Henrich den III. Regiering; men om Kayſer Hen- 
rico IV. forteller hand vel / 97. at Kong Svend haver holdt 

en mundtlig Samtale med ham i Lyneborg/ dog melder 1 » 

. ikke 


har været et Lehn af det Zydffe Rige. 173 
ikke med et eeneſte Ord, at derhos videre er bleven hand: 
let om en Lehns⸗Eed; og man i faa Maade ikke kand ſige, 
at Herr Etats Raad HO] EK finnes i dette Stykke at cor- 
rigere ham (a). Det er altſaa ufeitbarligen tvende diverſe 
Hiſtorier, til hvilke diſſe tvende Hiſtorie⸗Skrivere har havt 
Henſigt, og fortiener altſaa hver i ſer at refuteris. End⸗ 

iont jeg nu ikke fordriſter mig til egentlig at forſvare, at 
Kong Svend aldrig har holdt en mundtlig Samtale med 
Kayſer Henrico III., faa veed jeg dog ikke een eeneſte Tydſt 
Skribent, der kunde underrette os, hvorvit det er fandt, 


| hvad HVITFELD foregiver ; derhos at være ſkeet. Og 


dog alligevel, faa fremt der ffulde være noget om dette heele 
facto: faa maatte HVITFELD have lært det af Tydſke Skri⸗ 
bentere, ſiden hos vore egne i den Fald ingen Oplysning 
findes. Nu beretter vel SPAN GEN BERG, iden Meis⸗ 
niſke Krgnik . 7. at Kong Svend har været til Achen hos 
Kayſeren, og tillige med Pave Leone IX. hiulpet til at for⸗ 
ſone Hertug Gottfried af Lothringen med ham; Saa finde 
vi og i MEIERI Annalib. Flandricis L. III. f. 24. ad d. 1049. den 
Omſtendighed, at Kong Svend paa den Tiid har været hos 


Kayſeren med et ſtort Folgeſkab: men en langt ældere Stkri⸗ 


bent, nemlig HERMANNUS CONTRACTUs, ihvorvel hand ad 
dict. a. log. f.330. ap. URS TISIUM, melder om Hertug Gotfrieds 
Forſoning med Kayſeren, veed dog intet deraf at ſige, at 
Kong Svend af 915 5 ſamme Tiid har været 

3 3 nær: 


(a) Ikke heller har Herr HOJER kundet tage det af MEURSIO; Thi om endſkiont 
hand i ſaavit er afviget fra HVITFELDS Fodſpor, naar hand Hiſtor. Dan. L. III. 
f. Go. fortæller os noget om en Striid, ſom Kong Svend al have haft med 
Kayſer Henrico IV. om Sertugdommet Nordalbingien eller Solſten, og det 
Ven diſte Rige, hvilken hand formener at være bilagt pag en Congres til 

BSHamborg ved den Bremiſke Erke⸗iſtops Adalbert Imellemhandling: ſaa 
finde vi dog intet hos ham om en Lehns⸗ Eed. Saaſom ey heller noget mere er meldet 
af PONTANO rer, Danic. hiſtor. I. V. F. 10, hvilken vel iliaemaade beretter, at 
den Bremiſke Erke⸗Biſkop Adalbertus har meglet det faa vel, at Kong Svend er bleven 
inviteret af Kayſer Henr. IV. til en mundtlig Congreſs i Sachſen; Poſtremo rebus 
Feliciter geſtis domum reverfus Pontifex (Bremenſis Adalbertus) Cæfari (Hen- 
rico IV) audor fuit, ut evocatus in Saxvniam Daniæ Rex perpetuum uterque ſo- 
cietutis fœdus iniret, og f. 190. udirykkelig gior Erindring om en til Lyneborg holden 
Congreſs, uden at melde noget derhos om et Vaſallagio. 


174 C. L. S. Beviis, at Dannemarkikke nogenſinde 
nærværende. Dog lad være, at JACOBUS MEYERUS og 
SpARNGENRBERGG have Rat i i dette Stykke, faa ſiger 
os dog ingen af dem, at ved denne Leilighed ſkal være 
aflagt en Troſkabs Led, og har derfor enten HVIT⸗ 
FELD ex ingenio fat dette til / hvilket ved hans ellers ud⸗ 
viiſte patriotiſke Nidkierhed neppe er troligt, eller denne for⸗ 
nemme Mand, ſom ved mangfoldige andre Forretninger ik⸗ 
ke har haft den Tiid, ſom behøves til at ſkrive en Hiſtorie, 
har maaſkee, i det hans Hukommelſe har flaget ham feil, 
confunderet Navntne, og tilſkrevet denne Svend Eſtrithſen 
og Kayſer Henrico III. det, ſom har tildraget ſig med en an⸗ 
den Kong Svend og Kayſer Friderico Barbaroſſa paa Rigs⸗ 
dagen til Merſeborg, hvorom vi ſiden ville finde Anledning 
videre at tale, (b) endſkiont jeg ikke veed, hvor vit denne 
Undſkylding formedelſt de tillige indlobne Forteellelſer om 
Grev Balduin i Flandern kand finde Sted hos mine Leſere. 
Dog det maae være dermed, hvordan det vil, ſaa kand 
HVITFJLIDS Beretning ved de aldere Skribente⸗ 
res almindelige Taushed ikke præjudicere os. Og dette er 
det ſamme Svar, ſom Herr HOGERS Relation fortie⸗ 
ner. Thi ihvorvel adſkillige Tydſke Skribentere forſikre 
os / at Kong Svend Eſtrithſoͤn har holdt en mundtlig 
Samtale med Kapſer Henrico IV, og derhos med sed 
tilſagt ham noget; ſaa er dog vel ikke en eeneſte iblant 
dem / ſom har fort udgive denne Ked for en Lehns⸗Eed; 
faa at Herr HOFER her forgieves bekymrer fig om, 
hvad det maae have været for Provinzer / for hvis ſtyld 
Kong Svend ſkal have foret Kayſeren ſom Vaſall. 80 
ville 

(b) Imidlertiid har dog PONTANUs, ſom i flere andre urigtige Ting, faa og i dette 
Stykle, L. V. Rer. Dan. F. is, udſtre et efter AVITFELD : Circa idem fere tempus, 

ſiger hand, vdo cum exercitu adverſus -Flandricos ac Comitem Balauinum 
perrexit Inperater Hen icus IM. - —- Cæfari erat affociatus multis cum Præ- 
ſulibus aliisqve diverſarum gentium Principibus Leo Romanus Pontifex. Ale- 

rat & Svenn Danorum. Rex ingenti ac regio plane cumitatu. Volunt aliqui non 
tantum ob bellum hø: Hlandricum, fed idcirco etiam eu vocatum veniſſe, ut Im- 


peraturi ab certas circa Hidoram aliasque in vicino ſitas provincias ſacramen- 
tum dices et. g 


har værret et eehn af det Eydffe Rige. 175 


ville derfore noget noyere berette vore gunſtige Leſere, og det 
atter med de troveerdigſte Tydſke Hiſtoricorum egne Ord, hvad 


den Eed, om hvilken nogle af dem melde, har havt at betyde. 


Nemlig Kay ſer Henrich den V. havde fattet et uſlukkeligt Had 
imod Sachſerne, og var betankt paa at bringe dem gandſte un⸗ 
der Fode og ſkille dem ved alle deres Friheder. Til den Ende holdt 
hand, efter hans Mignons, den Hamborgiſke eller Bremiſke 
Erke⸗Biſkops AdelbertiTilſkyndelſe en Samtale med den Dan⸗ 


ſteKonge til Lyneborg / ſom ADAMUS HHN. L. IIc. r. ſiger: 


Famofum illud colluqvium Cæſaris cum Rege Danorum habitum eft in 


Iuneburg, ubi fub obtentu fæderis contra Sarones arma laudata ſunt; 


hvormed og Chronic. Bremenſè ap. LINDENBROG.,0g CRANZIUS 
in Metrop. L. IL. c. 6. iſtemmer, endſkiont ellers BRUNO in hiſtor. 
belli Suronici p. 106, ap. FREHER. heller vil, at denne Samtale 
ſkal være gaaet for fig til Bardewik, naar hand ſkriver: 
Henricus Legatos ad Regem Danorum miſit ultra mare, eumqus ſibi ad 
Bardanwik rogavit occurrere, quo & ipſe cum paucis perrexit-— 
Regem illum ibi obvium habuit, cum eo ſecretum colloqvium fecit, cui 
colloqvio præter Epiſcopum Adelbertum & unum de Regis Cunſiliatori- 


bus nemo inter fuit. Dog det kand være os lige got, enten dette 


Mode er holdt til Lyneborg eller Bardevik, eller og maaſkee i 


Hamborg; ſom der ſtaaer udi de ældfte Editioner af ADAM O 
BREMENSI, og af PONTANO og MEURSIO er foregivet , 
i det allene ſaa meget henhorer til vores Forſet at beviſe imod 
Herr HOJER, at man paa den Tiid har tenkt paa intet 


ip mindre, end paa Danmarks Crones Lehnbarhed, men 


den heele Conferenz er gaaet der ud pag, at Kong Svend 
ſkulde paa den eene Side ſiendtlig anfalde Sachſerne, hvilke 
Kayſeren da paa den anden Side med al ſin Magt vilde an⸗ 
gribe og ſaaledes bringe under Aaget, at de begge ſom Sey⸗ 
ervindere kunde deele Landet imellem fig. Dette lærer os 
LAMBERTUS SCHAFNABURGICUS med tydelige Ord, 
ad q. 1073. F 744. og MONACHUS HERVELDENSIS f. 308. fom 
SCHARDIUS J.. Script. Rer. Germ. har udgivet. Begge have 


fſtkrevet med eet flags Ord, og altſaa er det ligemeget, hvilken 


af dem vi ville opkaſte og efterſſe. Men det heder der ſaaledes: 
Rex (Henricus IV.) machi nari cæpit, ut omnes Saxones & Thuringosin 
ſer vi 


176 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
ſervitutem redigeret, & prædia borum fiſco publico addiceret. Cavebat 
tamen, us conſilium hoc immature vulgatum &. effectu careret, & Prin- 
cipibus Regn juſtæumurmurationis caufam præberet. Itaque ſocreto 
cum Rege Danorum (Svenone) colloqvium facit, & cum ed de magna 
gvadam. parte Saroniæ, gvæ Udoni Marchioni pertinsbat, paciſcitun, 
ut in confictendis rebus, gvas animo agitabat, auxilio ſebi foret, & e 
Saxonibus ex uno latere bellum infrrente, ipſe eos ex alio latere adori- 
retur. Ligeſom nu alle Allianzer fordum pleyede med en kor⸗ 
porlig Eed at ſtadfeſtes: faa beſoer og Kong Svend denne 
Allianz, ſom atter BRUNO 1. c. ſiger os: Rex Danorum Regi 
Henrico FURAVIT, ut ei contra omnes inimicos ſuos, & nominatim 
contra Savones, gvantum poſſet, terra marique auxilium fenret. 
Wen hvo vilde vel giore en Lehns⸗Eed deraf? eller ikkun 
indbilde fig, at imellem diſſe tvende cronede Hoveder det 
allermindſte var paſſeret, hvoraf et paclum inæqvalis fæderis, 
eller og vel en Underdanighed kunde beviſes? Da dog 
formodentlig Kayſer Henricus IV. paa ſin Side har giortlige 
det ſamme/ at hand eedelig har forſikret Kong Svend denne Al- 
lianzes uryggelige Holdelſe; Det efterfolgende af denne For⸗ 
fællelfe hos BRUNONEM udviſer det i det mindſte ikke uty⸗ 
delig, naar det heder: Ele Hlenricus etiam illi (Danorum Regi) 
promifit, ut ei cundas regiones ſus Regno contiguas in proprium dare; 
hvorudi AUCTOR ANONYMUS Chronici Hagdelurgenſ. f. 208. ap. 
MEIBOM, og LAMBERT. SCHAFNABURG. ad a1073. ſaavel ſom 
MEIBOMIUS ſelv in hiſtor. Bardevic. f. 60. fy. bver alt ere ſamty⸗ 
dige. Hvorledes vil da Herr HORN rebus fic ſlantibus 
fortolke Dette uramentum til Kong Svend Eſtrithſons 
Forkleinelſe? Sandelig man maae aldrig have laeſt 
BRUNONEM, eller alleneſte have hort noget ſige om en Ced, 
uden at vide, hvilke der have været capita juramenti, hvis 
man lader fig forvilde af denne Herr HJ ERS Fortallelſe. 
Men vilde nogen ſige / at Herr HØFER, ſom ingen locum 
allegerer, har maaſkee havt andre Auctores for ſig / af hvilke 

handſhar taget denne Relation: den mage være faa god, forſt at 
vüſe os flige Steder, i det, al Efterſogning uagtet, ingen 
Skribent er forekommen, paa hvilken vi os i dette Fald 403 


har væretet Lehn afdetTydffeRige, — 177 
de beraabe. (c) I det ovrige hører denne Kriigs Udgang 
vel ikke herhid, ſaaſom det kand vare os nok, hermed at have 
beviiſt, at den Eed, ſom Kong Svend har giort Kay: 
ſer Henrich den IV. gandſke urigtig udgives for en 
Lehns⸗Eed; dog kunde vi med et par Ord endnu erindre 
Dette, at Kong Svend Eſtrithſon fort derefter er død, og at 
de Danffe ey have vildet fegte imod Saxerne, ſom deres 
gamle Venner og Allierte, folgelig intet er bleven af det af⸗ 
talte Negotio. Hvorved dette maaſke kand tiene til Natio⸗ 
nens Berommelſe, at da Kayſeren vilde forære deres Konger 
ſom vi nu have hort, et anſeeligt Stykke, og, efter LAMBERTI 
SCHAFNABURG. J. c. Beretning, Marggrevens af Stade, 
Udonis, Lande, (hvilke hvor anſeelige de have været, kand 
man lere af 40 4 BREMENSI L. IV. c. g.) til Eyendom, 
har deres gamle Naboers Venſkab alligevel været dem kiere⸗ 
re, end den ellers hos frie Folk alt for ſterk herſtende Begierlig⸗ 
hed efter at formere deres Magt, og at tvinge andre, det 
maae koſte hvad det vil, under deres Aag. 8 i 


F. 32. 


Dog naar vi komme til Kayſer Lotharii Saxonis Ti- On de 
der, faa falder os atter pag eengang ſamtlige de Tydſte Herrer darſte uns 
Publiciſter paa Halſen; J det mindſte er mig ingen af dem der Lorharis 


" Saxone exe 


bekiendt, ſom ey (Fulde foregive; at Danmarkes Riges blevne det 

Lehnbarhed under denne Kayſer pag nye; og det om Tfoſte Ri, 

trent a. 1130. har jo begyndt at reviviſcert. Nu er vel in⸗ . 
1 


(e) GVILIELMUS Pictavienſis, Lexoviorum Archi Diaconus, (om har levet til Gvili- 
elmi Conqvæſtoris Tider, og har beſkrevet denne Konges Bedrifter, meld er vel i det 
endnu deraf overblevne Fagmento, ſom AND R. DU CHESNE har indlemmet ſine 
Seriptoribus Rer. Normannic. f 107 om denne ſelbſamme Sag, naar hand ſiger: 
Rex quoſve Danorum Sveinus fidem legationibus ei (Henrico IV. Imp.) pepondlit, 
fed inimicis ejus ami cum exbikebat fe fideſem. Men at fidem ſpondere ey bety⸗ 
der andet, end at ſlutte en Allianz, viſer den hele Context, hvoraf man kand fee, at 
Skribenten her fornemmelig vil tale om, hvad for Venner og Allierte Kayſer 

5 den IV. har hart i fine Krige, imod hans rebelliſke Underſaatter og de Tydſke 


— 


178 CL. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
tet vanſkeligere, end at beviſe reviviſcentiam jurium ſepul- 
torum, og jeg, hvad mig angager, endſkiont jeg ikke venter, 
at nogen ſkal holde mig for en vantroe Thomas, mage dog 
oprigtig tilſtaae, at jeg ikke lettelig troer flig Juriſtiſt Reſur⸗ 
rectionem mortuorum, ſaaſom den derelietio, der fore 
kommer ved al Præſcription, ſynes kraftig nok til at applice- 
re herpaa cum effectu legali det axioma juris: qvod ad jura 
renunciata non detur regreſſus. Dog efterdi vi hidindtil 
for modentlig fuldkommen have bevüſt, at det Tydſte Rige 
indtil nærværende Tillid endnu ingen Over⸗Herredom⸗ 
me har havt over Danmarkes Rige: fag made vi nu ſpa⸗ 
re paa de Tydſke Herrer Publiciſters og Hiſtoricorum folgen⸗ 
de Argumenter, ikke faa meget for at igiendrive diſſe igien ops 
livede Jura, af hvilke de her formedelſt en falſk hypotheſin 
giore faa megen Ophavelſe, ſom meget mere for at viiſe dem 
dye ſynlig / at dette Riges med ſaa ſtor Paaſtand fore 
givne Lehnbarhed har til alle Tider været et non ene, og 
ſolgelig at Kayſer Lotharius Saxo ey har forhvervet fig 
ſtyrre Kettighed paa diſſe Lande / end den har været,hvor⸗ 
af hans Sormend har kundet roſe ſig; men om hvile vi 
allerede have hort, at ingen af dennem har havt den mind⸗ 
ſte Prætextum juris for fig; hvorudaf en de Danfkes Un⸗ 
derkaſtelſe under det Tydſke Rige kunde beviſes. Høre 
vi nu atter CO NRINGIUM, faa vil denne lerde Mand for⸗ 
ſwpare, at Anledningen til at forbinde Danmark paa ny til det 
Tydſke Nige, ſkal have reiſt fig deraf, fordi Kong Nielſes 
Seon, Magnus, har dræbt fin Fætter Hertug Knud af Sles⸗ 
vig / da Kaͤyſer Lotharius, hos hvilken Hertug Knud ſtod i 
ſaa ſtor Anſeelſe, at hand giorde ham til de Venders Konge, 
har erlanget tilſtrekkelig Ret, at hevne dette Parricidium med 
en blodig Kriig, hvis Udgang ſkal endelig have været denne, at 
den Kongelige Prinz Magnus igien er bleven forſonet med den 
ſeyerrige Kayſer paa det Vilkor: ur Romani Imperii militem, id 
eft, Vafallum agat. d. e. at hand efterdags vilde: blive det 
Tydſte Rige med Lehns⸗Pligt og Troſkab for bunden. 
Men hvor meget fager ikke den gode BEDS feil i 
enne 


har vætetet Lehn af det Tydſke Rige. 179 
denne Fortqllelſe? thi endſtiont det vel ikke kand negtes, at 
den Kongelige Prinz Magnus har lagt voldſom Haand paa 
ſin Fetter Knud, Kong Eric Eyegods retmaſſige Son og Ar⸗ 
ving, den vi kunde falde Vendernes Konge og Hertug af 
Slesvig, og paa en underfundig Maade ſkilt ham ved Livet, 
iitke langt fra Ringſted i en aftalt Sammenkomſt, ſaa ſom dette 
flactum alt for tydelig bekræftes ved vore indfodde og uden⸗ 

landſke Hiſtoricorum ſamtydige Vidnesbyrd / og man derom 
iblant andre hos SAXONEM GRAMMATICUM F 215. fg. ERL 
CUM in hiftor. gent. Danor. f. 209. ap. LINDENBROG. HELMOI-=: 
DUM. Cbron, lav. L. L. c. Jo. ſaa og udi Ercerptis e HERMAN- 
NI CORNERT Chron. inedito ap. LHB NI I. J. II. Scriptor. Rer. 
Brunſvic. . 749. kand faae fuldkommen Underretning; vi og 
fremdeles ikke præciſe ville fragaae, at maaſkee Magni Fa⸗ 
der, den Danſke Konge Niels har havt ſtor Deel, i det rin⸗ 
geſte connivendo, i dette Mord, ſom ALBERIC, P. II. Cpron. 
ddl. d. 1050. F. cg. udtrykkelig ſiger; thi det er gandſke viſt, at 
Kong Niels med ſtorſte Foye kunde giore ſig den Regning, at 
Knud, den hand maaſkee paa en uretferdig, eller dog paa en 
underfundig Maade havde ſkilt ved Scepter og Crone, in» 
enlunde vilde lade ham rolig beſidde Danmarkes Rige, og 
. følgelig let er at præſumere, at hand har varet, om ikke 
juſt cauſa moralis, ſom Moraliſterne tale, dog caufa minus 
principalis, eller, hvis man vil give det paa det noyeſte / cau⸗ 
fa collateralis, til denne ſkammelige og uforſvarlige Gier⸗ 
ning; ja vi og detsuden gierne ville tilſtaae, at Kayſer Lotha⸗ 
rius har været. berettiget til at gribe til Vaaben imod den 
Danſke Konge , i det, ikke allene efter adſtillige af de ypper⸗ 
ligſte Juriſters Meening / Naturens Ret giver enhver Fri ⸗ 
hed at hielpe uforſkyldt undertrykte Perſoner imod deres 
Fiender og Forfolgere / men endog overalt den dræbte Kong 
Canutus, i henſeende til det Vendiſke Rige, har været en 
Vaſall af det Tydſke Kapſerdom, følgelig hans Blod 
med rette har kundet raabe om Hevn hos Kayſeren, ſom 
hans Dominum diredum,; Gaa kunde vi dog efter alle diſſe 
Præmiſſis ikke endnu begribe, hvorledes en faa hoylardt 
5 32 Mand, 


180 C. L. S. Beviig, at Dannemark ikke nogenſinde 
Mand, ſom CONRINGIUS har været; af det, ſom imellem 
Kayſer Lotharium og den Danſte Prinz Magnum er fore» 
gaaet; har vildet interere en Lehn⸗Nexum, og kundet indbil⸗ 
e ſig og andre, at denne Prinz har antaget Danmarkes 
Crone af Kayſeren ſb lege fidelitatis. Thi da, efter den ſunde 
Fornuftes allereenfoldigſte Grund⸗Satninger og Natur⸗Ret⸗ 
tens almindelige Regler dette forſt og fremmeſt hører til et 
hvert Fordrag / Pagt eller Contract, at den / ſom lover noget, end 
og phyſice og moraliter maae have facultatem five jus pro- 
mittendi: faa maatte jeg nu vel vide / hvorledes Prinz 
Magnus, ſom jo aldrig nogenſinde har beſteget den 
Kongelige Throne i Danmark, har ved fit Lofte bundet 
bringe en Lehn ⸗Sorbindelſe paa en Crone, der ikke har 
tilhørt ham, og fortplante ſamme paa Fyrſter , der hver⸗ 
ken have agtet ham ſom deres Sormand / eller fig for 
hans Efterfolgere? Wilde nogen her indvende og ſige, at 
Danmark dog alligevel har været et Arve Rige/ følge 
lig maatte man cenſidlorere Prinz Magnum ſom en Cron⸗ 
og Arve Prinz, faa kunde dog dette ikke heller beviiſe , at 
Magnus har varet befoyet til at indgage ſligt et Packum; 
Thi efter alle den almindelige Staats⸗Rettes Læreres Til⸗ 
ſtaaelſe, bliver en Kongelig Cron⸗ og Arve⸗Prinz, i henſeen⸗ 
de til hans Herr Fader, en perſona privata, og kand folgelig 
ey paciſcere valide om de Ting, ſom angage ſtatum publi- 
cum hos det Folk og Rige, i hvilket hand ikkun har em 
ſuccedendi. Lader dog ikke nogen gemeen Mand ſig indbil⸗ 
de, at hand er ſkyldig at holde en Kiobe⸗Contract, derſom 
hans Son, imedens hand endnu eri Live, havde underſtaaet 
fig at afhænde fit Faderne Gods, endſtiont man kunde ſige, 
at Sonnen er hæres præſumtivus af Faderens heele Formue 
og reede Middeler; og hvorledes ſkulde da frie Folk agtes 
pligtige ob ſolam ſpem ſuccedendi, ſom de tilſtaae deres Cron⸗ 
og Arve⸗Printz, at ratificere ſlige Pacta, af hvilke deres re, 
Rettigheder og naturlige Frihed henger? Tilmed er det ey andet 
at ſige: Danmark har i de ældre Tider været et Arve⸗ 
Kige, og et andet gt ſtatuere: Danmark har 4 EN 
4 


harværetet Lehn af det Tydite Rige. 181 


Eenevolds eller og vel et Parrimonial-Rige. Thi endſtiont 
vi ere fuldkommen overbevüſte om den forſte theſis Sand» 
hed, ſaa kunde dog Kongerne, endog i et Arve⸗Rige, anſees 

allene ſom Ulutructuarii, eller, rettere at ſige , ſom fidei com- 
miſſarii, folgelig paa ingen Maade vare berettiget til, uden 
deres Folkes Minde at afhænde Riget, eller paafore ſamme 
en Lehns⸗Nexum og anden flags Underkaſtelſe. Lad da være, 
at det er ſkeet, hvad HELMOLDUSin Chron. luv. L. I. c. f. ſiger: 
Magnus virtute Teutonici militis territus apud Cæſarem immenſo quro 
c HOMINIO impunitatem adeptus eft: Lader os fœſte troende til 
" TRITHEMIUM, at hand fortæller Sagen gandſke ret, naar 
hand c. 17. ſkriver: Rex Danorum Magnus fe IN POTESTATEM 


IMPERATORIS TRADIDIT', obfødes dedit, FURAMENTUM Fr- 
I, SE SUCCESSORESQVE SUOS non niſi Imperatoris & Succeffo- 


rum ejus permiſſu REGNUM ACCEPTUROS: af alt dette Foregi⸗ 
vende kand dog intet andet flyde, end at Kayſer Lorharius her 
har oprettet et Paaum med en Danſk Prinz, der ſtrax 1 
ſin førfte Begyndelſe har været / jure nullum og ugyl- 
dig. Ligeſom man nu i det Borgerlige Selſkab holder den 
for daarlig og i hoyeſte Grad taabelig, der tager et Løfte af 
nogen paa det, ſom hand forud kand vide, at det ikke ſtaaer i 
den andens Magt at fyldeſtgiore og at holde ſamme uryggeligz 
og om hand end bag efter tuſind gange kunde gotgiore, at 
ham ved dette Pacti Brydelſe var tilfoyet en ubodelig Skade, 
kand man dog med rette forekaſte ham den Regulam juris: 
damnum, qvod qvis fua culpa ſentit, ſentire non videtur; 
ſaaſom man fornufteligen maa præſumere, at det ey har væ- 
ret dens rette Alvor valide at paciſcere, ſom over ſlig rem ſe- 
cundum qvid & pro ſubſtrata materia impoſſibilem har op⸗ 
rettet et Pactum; og ſaaledes overlade vi det til alle fornuf⸗ 
tige Læfere at paaſkionne, hvad for ſtridige Slutninger 
man kand gißre imod Kayſer Lotharium Saxonem, hvis de 
Tydſke Hiftorici have Ret in fado, og ſaadant et pam, 
ſom her angives, af ham er giort om Danmarkes Cro⸗ 
nes Lehnbarhed. | 


33 §. 33. 


182 C. I. S. Bevlls at Oannemark fffe nogenſinde 


$. 33. 


Svar paa Denne Inconvenientz har og Herr Hof Raad GoͤBeEs, 
den Am ſolmen fornuftig Mand og lord Juriſt, meget vel indſeet, o 
ſom gr. Sof derfore i ſine Noi ad CONRINGIUM. gjort den billige Anmerk⸗ 
Raad Che ning / man kunde ikke begribe, hvad dette Padlum har ſkul⸗ 

var ER let betyde: Qvid autem juramentum illud præſtitum complexum. ſit, 
e dubium eſt, quoniam non Magnus, ſed Nicolaus, Pater Hus, Danicis 
pr æerat rebur (d). Vi vilde ikke heller und ſlaae os for med ſkyl⸗ 
dig Hoyagtelſe at beromme denne lærde Mands Kierliahed til 
Billighed, hvis hand ikke havde handlet ſom tredſke Advoca- 
ter, hvilke, for at ſkade deres Modſtandere, paatage fig ofte 
et Skin, ligeſom de vilde und ſkylde ſamme, og til den Ende 
fremfore ſaadanne Argumenter, ſom paa nogen maade kunde 
tiene til hans Forſvar, men ſiden kun med dets ſtorre Heftighed 
beſtride og igienbrive ſamme. I det mindſte, ſom denne gode 
Mand, jeg veed ikke af hvad for en utidig Eenfoldighed, har 
ladet fig faa vit for ede, at hand allevegne teer fig meget umild 
imod den Danſke Nation, ikke anderledes, end ſom hand af det 
Tydſte Rige medet anſeeligt Salario var leyet dertil; at hand 
(Fulde ſette en Vox⸗Naſe paa Retten og forſvare qvid pro qvo: 
faa fætter hand ſtrax diſſe føde og fornuftige Ord et driſtigt, men 
i Sandhed urimeligt Svar imod, for jo ogſaa da, naar bene 
ER vi 
(d) Des Aarſage kaldes og Prinz Magmus hos de Stribentere, ſom ville tale 0 0 ik, 
ke Ronge af Danmark, men Nongens Søn; Thiſaaledes giver f. E. Chrom, 
Bigaugleilſe ad a. 1134. f. 258. ham ud for intet andet, end en Kongelig Prinz, naar 
det heder: Magnus, filius Nicolai Regis Danorum , gratiam invenit pænitens, 
E coronam Regni ſuſcepit ab Imperatore. Oq Chronicon Montis Serini ad. a. 
734. F. 12. Jg. kalder ham en Danſt Fyrſte: Imperator celebrat Paſcha Halverſla- 
aii, ubi gvidam de Principihus Danorum, Magnus nomine, hominium ei Fa- 
ciens, Regnum Daniæ ab ipfo ſuſcepit. Hyorfore Annales: Hilderheimenſes ad . 
1133. (734. uden Modſigelſe tage feil, naar de falde ham en Konge af Danmark: Rer. 
Danorum pluribus advenis Teutonicis terram ſuam incolentibus truncationes 
memhrorum facit.  Hac de caufa Imperator ſuper eum expeditionem mo vert in- 
tendit. - - - Imperator Paſcha Halverſtad peragit, ibi Rex Danorum veniene 
ſeſe in poteſtatem ejus tradit. Og i ſamme Vildfarelſe ſtaaer OTTO FRISIN- 
GENSIS I. Vil c- 19. f tao. ah. URSTISIUM, naar hand ffriver: Regen 
Daciæ in ſignum ſuljectionis ad decorem imperialis reverentiæ ꝑladium fibi ſub 
corona deférre fecit (Lotharius Imperator.) 


17 havværetet Lehn af det Tydſke Rige. 183 
vil anſees for at forſvare den Danſke Nation, at beholde tillige 
det berømmelige Navn af en heftig Forfægtere for ſammes for⸗ 
meente Lehnbarhed. Forte, ſiger hand, Lorharius føbi fifficere 
putavit, habere vaſullum, quem Dani, ut credebatur, mox habituri 
ent Regem. Men dette er, efter vore i foregaaende §. anførte 
Grunde, at giore Kayſer Lotharium i hans Grav til en eenfol⸗ 
dig og taabelig Fyrſte. Og ſiden Herr Hof⸗Raad von GO⸗ 
BEL, ſom det ſynes, ey troſter fig til at kunde beſtaae med 
Dette magre Argument, foyer hand endnu til: 117 licendum, 
Magnum PATRIS NOMINE, OV ITIDEM LOTHARIO SUP- 
PEN FACTUS EST, ad fiduciarium, MANDANTE ILLO, fé 
ohſtrinxiſſe obføgvium. Allene denne yvperlige Mand fupponerer 
her viſſelig noget, ſom hand ey kand beviiſe. Thi omendſtiont 
det maatte være ſaaledes, at den Danſke Konge Niels, hvis 
Throne, ved de da værende Omſtendigheder, og da det heele 
Folk formedelſt den Vendiſke Konges Canuti Mord var fortry⸗ 
delig, langt fra ikke ſaaledes var befeſtet, at hand havde Fundet 
binde an med den Tydſke Kayſer, havde givet fit Minde til, at 
hans Printz Magnus maatte udbetale en anſeelig Summ 
Penge til Kayſer Lothario pro redimenda vexa, for paa den⸗ 
ne Maade lykkelig at declinere den Kriig ; hvormed hand blev 
truet, ſaaſom ALBERIC. P. II. Chron. ad a. 1130. p. 265. udtrykke⸗ 
lig ſiger: Rex Lotharius, qui Canutum exaltaverat , audiens de Ejus 
nece, contra Daniam tendit, fed NICOLAUS CUM FILIO O 
"MAGNO ipſum pecunis placaverunt, & pacem cum eo fecerunt; 
ſaa folger dog deraf ikke, at hand ogſaa haver bevilget at Prinzen 
ſtulde fvære Kayſeren Troſkabs Eed. Thi hvor let kunde hand 
giore fig den Regning / at hans Underſagtters Gemytter, ſom 
dets uden allereede vare irriterede imod ham, kunde ved flig 
nederdrægtig Foyelighed nu forſt ret jages i Harniſt imod ham. 
En ſtor Summ Penge kand vel hemmelig udbetales, men en 
Lehns Eed er ikke en Ting der kand (fee i en Krog eller i Skiul, og 
Kong Niels kunde vel fornuftig vils foreſtille ſig, at det var 
ude med hans Regimente, ſaa ſnart hand vilde re/i/vere 
fig til at udviiſe fan ſtot en Søvagtelfe for en fremmed 
Crone. Foruden bette var jo Kong Niels ikke en gang nærvær 
ren⸗ 


184 C. I. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
rende i Lehren, at Herr Hof Raad von Goͤ Bes med ret kun⸗ 
de have ſagt om ham: vod itidem Imperatori fupplex factus fit. 
Thi endſtiont ALBERTUS STADENSIS ſtriver: Cæde Canuti au- 
dita Lotharius Imperator, uxorqve jus Richenza contriſtati ſunt, ve- 
nitqve cum gravi exerritu propè civitatem Schleswik ad vallum Man- 
mewirk, ulturus mortem Canuti. Territi igitur Reges, PATER ET 
FILIUS, VENERUNT' SUPPLICITER ÅD PRÆSENTIAM IM- 
PERATORIS, datoqve ſili immenſo auro juſtitiam faciendam de inten- 
feckione Canuti promittuns, ſaa melder dog HELMOLDUS, en 
langt ældre Skribent, hvilken ALBERTUS STADENSIS ellers 
pleyer flittig at udſkrive, ikke det ringeſte om denne Omſtendig⸗ 
hed, men, efter hans Beretning, forte baade Printz Magnus 
gandſte allene Commando over den Danſke Armée, og var 
tillige allene den, ſom med den foregivne ſtore Summ Penge 
ſkal have bemoyet fig at formilde Kayſerens Brede. Thi J. 
T. 40. p. s81. heder det derom omſteendelig: Lorharius uenit cum 
grandi exercitu prope civitatem Sleswich, ad vallum illud notigſimum 
Dunne tverch, ulturus mortem funeſtam optumi Viri Canuti. Conſé- 
derat e regione Magnus cum immenſo Danorum exencitu, defenſurus 
terram ſuam. Sed territus virtute Teutonici militis apud Cæfarem im- 
menſo auro & hominio impunitatem adeptus eſt. Og lad vere, ſom 
dog ey kand beviſes, at Kong Niels havde og givet fit Minde 
dertil, hvorledes kunde det dog være mueligt, at en 
Rex fideicommiſſarius, ſoin denne Fyrſte var, kunde paabyrde fit 
Solk, om hvis Samtykke Hr. Hof Raad von GOBes ey for⸗ 
driſter ſig til at give Forſikring, en ſaadan durieſimam conditio- 
nem, ſom dets Friheds Forlus er? Vi maatte kuldkaſte alle 
det borgerlige Selſkabs Grund⸗Stotter, hvis vi vilde indbilde 
os, at det, uden i det Tilfelde / da en Regent kand troſte ſig ved 
et dominio abſoluto og jure patrimoniali, eller, rettere at fø 
ge / poteſtate herili over fit Folk, kunde være Kongerne tilladt, 
at foͤrkomme noget af deres Riger og Stater, eller underkaſte 
figen fremmed Magt, og derved ſette deres Crone og Land af 
ſin naturlige Liigheds og Friheds i et andet Lands Traldoms og 


Ulügheds Stand. 


. 34. 


Sandheden, hvis vi ville 


"hav varet et Lehn af det Tydife ige. 185 


ö. 34. 1 N ; ) ö 
Vlilde nøgen indvende og ſige / at jo vores egen eeldſte og, Sem 


indfodde Skribent SAXO GRAMMATICUS felv alt for ty⸗ r ng 
delig melder om denne Omſtandighed, at Prinz Magnus er giorde kid, 
bleven en Vaſall af det Tydſke Rige, og vi altſaa ſtride imod en 
hvis! have den allermindſte Tvivl om dette sorfeelre & 
facto: hand tillade mig, at jeg oprigtig tilſtaaer, det Saxo vel . 
er en zürlig Skribent/ der iblant Hiſtoricos medii ævi fortiener * Ss. 
den forſte Rang, ſaaſom ikke mange Europeiſke Niger (Fab 
kunde roſe fig at have havt paa de Tider en Mand, der i Hen⸗ 
ſeende til reen Latin og munter Poeſie har overgaaet denne So⸗ 
raiſk Munk: Men at jeg (fulde holde Sa ONE M for en ſkien⸗ 
ſom Hiſtorico, dertil har jeg hidindtil ikke Fundet overtale mig. 
I det mindſte confunderer hand ofteſt facta med hinanden, af 
Mangel paa noyagtig Provelſe af alle derved forefaldende Om⸗ 
ſtendigheder / og ſoger tit at ſette en anden Sarve paa Ting, 
ſom virkelig have tildraget ſig, hvilket ellers neppe en 
Mand, der tilbørlig har øvet fig i Staats⸗Rettens 
Leer dom eller Natur⸗Rettens uforanderlige Love og en 
P Politic vilde have giort, om hand ſkulde have 
beſkrevet flige ang. Dog diſſe ere ſaadanne Feyl, der lade 
fig undſkylde formedelſt hans Stand og Leve Maade⸗ 
og ikke ere præcaverede i nogen Hiſtorie, ſom er forfattet af 
Munke og Klerker, hvis Stand jo disuden, derſom den 
ſkulde være ſtiftet af Gud, dog ikke er indſat, for at ſkrive 
Hiſtorien, men for at lere Evangelium om Chriſto, og alt⸗ 
faa ville vi ikke opholde os med ſamme vitloftig at igiennemheg⸗ 
le, men meget mere ved at fortælle det, ſom SAXO GRAM- 
MATICUS har antegnet om Uddraget af den Samtale imel⸗ 
lem den Kongelige Printz Magnum og Kayſer Lotharium, 
ſtrax klarlig beviiſe, at vi med denne Critique ey have giort 
ham Fortred; hans Ord ere da V. 242. diſſe: Magnus cupide 
conditiune (ut Romani imperii militem agat,) g SUPPLEX 
LOTHARIUM VENERATUS EST 4 ſed inſidias parabat ohſeqvio- 
| a 


Og 


186 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Og derpaa forklarer hand f. 243. hvorudi diſſe inſidiæ have be⸗ 
ſtaaet / ſom Printz Magnus under fine Careſſer, hand giorde 
Kayſeren, ſkal have ſogt at ſkiule, i det hand melder, hvorledes 

Printzen faldt den Kayſerlige Armee, da den drog ud af Slesvig, 
i Ryggen, og tilfoyede Grev Adolph af Holſten en vældig Af⸗ 
brek: Imperatore Hidoram remenſo Adolphum extraneos ab eb curare 

juſſum Magnus per infidias adortus non ſolum copiis ſpoliavit, fed etiam 
arma deformiter abjeclantem nando fugam capeſſere cołgit. Men 
derſom Sagen ſaaledes forholdt ſig, havde de Danſke ſandelig 
ikkun en flet Wre at vente af denne Seyer over de Tydſke, og 
diſſe vare ret ſ—kammelig, og imod al Folke⸗Ret blevne anfald⸗ 
ne; Thi efter hvilkes, end og barbariſke Folkes Overeensſtem⸗ 
melſe, kunde det lade fig undſkylde / forſt paa Skromt at giore 
Fred med fin Fiende, og ſiden, naar ſamme poſt publica- 
tam pacem intet ont forſeer ſig af den anden Part, folgelig 
agter at hoſte fructus pacis, og har lagt Sverdet af Haanden, 
da hemmelig at overfalde og hugge ham ned? Saadan en hes⸗ 
lig Blame hænger SAXO her ſine Landsmend paa, for efter 
fin geiſtlige Eenfoldighed og u⸗ cultiverede Munke Judicio at 
frie dem fra Blame, ſom efter hans Mer ning vilde hvile paa 
dem, ſaafremt det var fandt, at deres Rongelige Printz 
var bleven en Vaſall af det Tydſke Rige: Dog vi have 
ikke nødig at betenke os længe paa, hvorledes vi ſkulle ud ſlette 
denne vores Nation paaſatte Skamflek, i det SAXO har oyen⸗ 
ſynlig taget feil i fin Beretning; Thi det, ſom her fortælles 
om Grev Adolph af Holſteen, har, ſom CONRINGIUS af: 
lerede rettelig /c. $. 12. har erindret, tildraget fig noget ſildige⸗ 
re, end denne Krig med Kayſer Lothario, nemlig da Grev A⸗ 
Dolph, form HELMOLDUs ſiger, enten tviſtede med Prinz 
Migno om Erici Formynderſkab, eller da hand, Slesvigerne 
til Gefall, ved en anden 8 med en Armée giorde et 
ſiendtlig Indfald i Kong Nielſes Lande, hvilket ſidſte udi Oro. 
nic. Cymis. Schauenburg. hos MEIBOM. f. 499. gandſke rimelig 
foregives, naar det heder: Tandem Slesvicenføs miſorunt nuncios 
ad Cumitem Adolphum, oſferentes ei C. Marcas, ut cum gente Mr- 
dalbingorum civitati præſidio foret. S & Magnus totidem abtulit, 

i , l. 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 187 
tit a bello abflineret. luter hæc Comes Adolphus incertus ꝙvid ageret, 
conſuluit majores provinciæ. Illi conſuluerunt civitati ſubveniendum, 
eo gvod mercibus ejus potirentun. Cungregato igitur exercitu Adolphus 
tranſtit Egdoram fluvium, viſumqve ei fuit paululum ſubſiſtendum, 
quvousqve conveniret univenſus eercitus, eundumqve in ter ram hoſtium 
diligenti cautione. Sed populus prædarum avidus vetineri non potuit, 
tanta faſtinatione prolapfi.ſunt, ut venientibus primis ad fylvulam 
Thevel, novięſimi Egdoram fluvtum vix attingerent. Audlita ergo 
Magnus Comitis adventu elegit de exercitu mille loricatos, abiitqve in 
occur ſum exercitus, qui exierat de Holſatia, & commiſit cum eis præ- 
lium, & fugatus eſt Comes, percusfigve populi Nordalbingorum attri= 
tione maxima. Comes autem, & gvotgvot fugerant de acies-REVER- 
SI PER EGDORAM (i. e. nando) SALVATI SUNT. Som 
det nu af denne Beretning er klart, at SAXO GRAMMA- 
IIC Us har confunderet tvende gandſte diverſe Feldtoge, ſom 
ingen Connexion have med hinanden, følgelig at hans intallibi- 
litas hiſtorica henfalder: ſaa har det ikke heller nogen Grund, 
naar hand vil indbilde Verden, at Prinz Magnus vel har lo⸗ 
vet Rayſeren meget / men aldrig havt i Sinde at holde 
det; Thi dette troer. jeg er den veſentlige Indhold af hans Ord: 
Sed infidias parabat olſegvio. Meget mere, naar man betanker, 
at den Kongelige Prinz Alagnuc har igientaget det / hvad: 
band pag den Tud lovede og tilſagde Kayſer Lorhario, 
førend hand førte fin Armer tilbage igien fra Slesvig, 
nogen Tiidderefter paa en ſelenn Rigs: (unvent til Halber⸗ 
ſtadt / og hvorledes hand ved den Leilighed ſaa ſaare 
har ydmyget fig for Kayſeren, at hand endog har giort 
Hof⸗Tieneſte hos ham ſom Marſtal; thi hand er den ſelv⸗ 
ſamme, (e) omhvilken 9 FRISINGENSI& og Chronicon 

; 8 1a 2 : : Mon- 


(e)Mantorikkun none ſamſe alle de Omffændigheder, ſom fortælles vs om denne Sag, 
faa ſkal Sandteden ſclo vife fig. Ohi da den Hendelſe, med at bære Sverdet for Kay⸗ 
ſeren, har tildraget fa imellem Lotharii forſte sa anden Italienſke Expedition, ſom 
Conte xten hos OTLTONEM FR SINGEN SEM udpiſer: men Lotharius forſte gang 
er kommen tilbage fra Italien a. 133. 6g . 1136. anden gang draget derhen, folger 
det gandſke naturlig, at denne Sag har tildraget fig i Aaret 1134. eller 113 8. Foruden 
alt dette melder endnu nogle Skribenter denne Omſtan dighed, at det ſkal være paſ⸗ 
ſeret paa en Rigs⸗Dagi Halberſtadt; og det er u imodſigelig, at Kayſeren paa 
Paaſke⸗Hoytid 1134 bar holdt en Rigs Dag i Halberſtadt; at jeg altſaa uden videre 
Betænkning tor faſtſette dette Aar ſom den egentlige Tüid, paa hvllken dette har tilbra⸗ 

get 


188 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Montis Serini ſamt Annales Hildecheimenſos taler, paa de $. 33. nota 
d. anforte Steder: ſaa er det let at beviſe / at det hverken er 
kommen Kong Niels og hans Prinz i Tanker at ſkuffe 
ayſer Lotharium, ey heller at Lothar ius har veret ſaa een⸗ 
dig en Herre, der ſaa let lod fig ſette en Vox ⸗Naſe 
paa. Kayſer LothariiSaxonis ſtore Egenſkaber ere nokſom be⸗ 
kiendtei Verden, (t) og om Kong Niels have vi allereede erin⸗ 
dret / at hand efter den Vendiſke Konges Canuti Mord har væ- 
ret forhadt hos fine Underſagtter. Gaa udraabte og den dræbre 
Canuti Broder Eric Emund eller Harefood ham ſom en Ufur- 
patorem af den Danſke Crone, og giorde fig al Umage for at 
ophize al Verden imod ham; Men i flige Tilfælde pleyer man 
ikke meere at opirre en mægtig udenlandſk Fyrſte til Hevn, hvil⸗ 
ket dog havde været den viſſeſte Frugt af dette Bedragerie, der 
ſom Prinz Magnus ikke havde holdet Kayſeren fit Løfte. Folge⸗ 
lig mage SAXO ſkrive, hvad hand vil, faa bliver det dog 
fandt : Magnus er ikke med Svig falden Kayſeren til Fode, 
men har af ramme Alvor angivet ſig ſom en Vaſall af det Tyd⸗ 
(fe Rige, og Sfribenterne tager allene Feyl derudi, at de ans 
ſee Dannemarkes Rige ſom Objectum af denne 10 
„„ edz 


beat efterſom Prinz Magnus 1135. i det med Erie Emund holdne Feld ſlag er bleben 
bt. 5 : 


(f) Lad være, at den udi Kirken ſaa navnkundige Hell. BERNHARDUS flatterer, naar 
hand in Epiſtola ad Lotharium n. 139. p. 145. Vol. I. I. I. Oper udbryder i diſſe 
…: Ord: Benedictus DEUS qui vos elegit, & erexit cornu falutis nobis ad laudem 
& gloriam nominis ſui & reparandum iniperii Decus. Igſius eft enim opus, 
quod corona gloriæ Veſtræ ita indie ampliatur & ſablimatun, mirabiliter 
ereſcens ac proficieus in omni decore & magnificentia apud DEUM & bomi- 
nes; fag er det dog viſt, Kayſer Lotharius var alt for klog en Herre, end at hand 
ſtulde have ladet fig faa ſkammelig giekte. Man betenkeikkun, hvad PETR US 
DIACONUS L. IV. Cbronici Catſinienſ. e. 108 p. 114. Be. og p. 558. førtæller 
om ham, at hand ved vaagne Netter har ladet fig foreleſe fre Formends og andre 
Kongers Hiſtorler, og ladet i ſeer antegne det, had merkberdigt derudi forekom:faa 
ſkal man ſnart ſee, at her ikke tales om en vellyſtig Sardanapalo eller en doven Wen- 
ceslas, og at det altſaa falder meget eenfoldigt ud, naar man vil lingere, gt hand 


tale Poſter ſtulle habe ladet fig trekke ved Næſen. 


har varet et Lehn af det ydſke Rige. 189 


— — —— 


hed; (g) og dette er det, ſom vĩmed Güds Biſtand have for 


retaget os nærmere at beviſe. | | 


§. 35. 
Vi have nemlig allerede nogle gange giort Erindring om æzenttig 


den drebte Canuto, og hver gang tilſoyet, at hand har været Beviis, at 


det, ſom tø 


Vendernes Konge. Dette Kongerige indbefattede ; foruden mellem Ray. 
Landſkabet Vagrien, heele Meklenborg og Pommern, (h) ſer Lorhari- 
og de Tydſke Kayſere tilegnede fig det overſte Herredemme, » Caro. 


nem og den 


enten formedelſt de mange Seyervindinger, ſom de allerede Dante 

fra Caroli M. Tider af i adſkillige Tilfælde imod diſſe Folk prinz mag 
havde tilfegtet fig, eller fordi de holdte diſſe Provinzer bauer for 
for en udiſputeerlig Appertinenz til det Tydſke Riges angaget det 


Bund, og, ſom man efter Jus feudale Longobardicum pley⸗ 8 


Aa 3 . 


(g) Iblant de gamle Hiſtoricos gigt GOBELNUS PERSONA dette paa den meeſt ex- 
preſſive Maade in Caſnodromio ætate VI. c. 59. f ab. ap. MEIBOM. naar hand ffri. 
ver: Anno regni Iuithgeri (Lotharii) decimo Rex Danorum venit ad erm in Halver- 
fladt pro pace førmanda, quia multos Teutonicos in regno Daciæ viventes truucavit. 
Qvare Imperator commotus contra eum in Regnum ejus valida mann conferre fe vo- 
jut. Rex igitur futura pericula cavere deſiderans, in poteſtatem Imperatoris ſe dat, 
tradit obfides, & jurumentum præftat, quod iſſè & ſuccelſores ſui non niſi permiſſit 
Inperatoris ¶ Succeſſorum ſuorum REGNUM DANORUM adipifci deberent. Er 
fc ipſe Rex ſancto die paſobæ Regio more coronatus cor am Imperatore de more corona- 
to gladiumt ipſius portat, & ſic in gratiam linperatoris reverſus eſt. Men da denue 
Skribent er halvtredie hundrede Aar yngere, end Sagen, om hyilken hand ſkriver, fag 
fortiener hand ikke engang i beſynderlighed at refuteris. i ; 


ch) Hvorvig dette Kongeriaes Grendſer have ſtrakt fig, leres beſt, efter mit Tykke, 
naar vi tage RELMOLD UM L. I. Cbron Sſavor. c. 36. p. hg. i Raad med: Thi 
naar hand nævner de Folk, ſom have ſtaaet under den Vendiſke Konge Henrico, ſiger 
hand: Servierunt Regnorum populi Henrico ab tributo, quemadmodum Magiri, Po- 
abi, Ohotriti, Meini, Circipani, Lutici, Pomerani, & univerfæ Slavorum natio- 
nes, qvæfunt inter Albiam & Mare Balticum, & longiſſimo tractu protenduntur 
usqve ad terram Polonorum. Super omnes hos regnavit Henricus, vocatusqve eſt 
Reœ in omni Javorum & Nordalbingorum provincia. Da nu Canutus ſiden, ſom vi 
"atter erfare af HELMOLDO.c, 49. havde fiobt alt dette Land af Kayſeren for en ſtor 
Sum Penge: Ad it ergo Lotharium Imperatorem (Cnuto, Canutus,) emitque multa 
pecuma Regnum Obotritorum, omnem ſcilicet poteſtatem, qua præditus fuerat 
Henricus. Et paſuit Imperator coronam in caput ejus, ut eſſet Rex Obotritorum, 
recepir ve em in hominium, og da denne Canutus var en Prinz af Kongelig Danfk 
Blod, nemlig Kong Erie Eyegods Son: ſaa eri Eftertiden ved ham Prætenſionen 
"paa det Vendſſke Kongerige falden til Kongerne af Danmark og har, ſom det folgende 
al diſſe Fortællelfer fal udviſſe, i lang Tüd beſtandig været et pomum Eridos imellem 
Prinierne af Kongelig Blod. 8 


190 C. L. S. Bevüs, at Dannemark ikke nogenſinde 
er at tale, tilſkreve fig et dominium directum over diſſe Lande, 
endſkiont de endnu ikke actu havde undertvunget alle diſſe Folk 
og indlemmet det i det Tydſke Staats Corpus. Paa dette 
Fundament af den overſte Lehns Herlighed bekom nu Canutus 
af Kayſer Lothario Saxone den Vendiſke Crone formedelſt en 
ſtor Summe Penges Erleggelſe til Kayſeren, og endſkiont der 
fattedes endnu meget derudi, at hand ſkulde have fundet troſte 


ſig ved heele Vendenlands rolige Beſiddelſe: ſaa troer jeg dog, 


at Prinz Magnus heller paa dette Fundament vilde bringe 
Folge⸗Rettigheden i dette Rige paa fig; end hand havde 
tilkædt, gt enten en anden ſkulde rive ham dens Eyen⸗ 
dom af Henderne, eller hand for dets ſkyld ſkulde bleven 
indviklet i en beſtandig Krig med de Tydſke Kayſere. 
Og dette er det nu egentlia, ſom jeg formoder, at der er hand⸗ 
let om i det a med Kayſer Lothario og den Danſke 
Prinz Magno, og hvad hand med det immenſo auri ponde- 
re, ſom Skribenterne ſige, ſkal have tilkiobt. Thi ſom jeg ikke 
(I.) har den Tanke om Kayſer Lothario, at hand har vildet be⸗ 
holde det Vendiſte Rige for fig ſelo / til hvilket hand ex lege con- 
tractus venditionis med den dræbte Canuto ey havde nogen vis 
dere Rettighed, ſaa er det (2.) ikke ſaa ubilligt, naar man vilde be⸗ 
tænke/det Kayſeren havde ſaaledes raiſonneret hos fig ſelv / at, da 
dog alligevel det Vendiſke Rige var bleven Fiøbt for Dan⸗ 
ſke enge, og / da in dubio ved Alienationer den Conditio, ſom 
har været ante factam alienationem, bliver; og de Venders 
ſidſte Konge, Henricus, ſom af HELMOLDO T. I. c. 2. & 37. 
erfares, har beſiddet dette Rige ſom fit Arve⸗Rige, følgelig 
Alienationen eengang var (feet til Canutum og alle hans Arvin⸗ 
er jure perpetuo & hæreditario, at / ſiger jeg, da Omſten⸗ 
ighederne forholdte fig ſaaledes, var det raadeligere, at ſette 
dette Riges Crone paa Prinz Magni Hoved, end tillade, at 
Delte Folk ved indvortes Splud aldeles fKulde odelegge fig ſelv, 
eller og, ved at ſlaae fig til en fremmed Crone, gandſke giore 
fig los fra Lydigheds Nexu med det Tydſke Rige. Efterdi (3.) 
af den gamle Vendiſte Konge⸗Stammes Levninger, ſaafremt 
ſamme havde kundet endnu giore nogen Prætenſion mat 
4 | Rige, 


— 


har været eteehn af det Tydſke Rige. 191 

Rige, dog ſaa lidet got var at vente, at ikke allene Prinzerne 
Prebizlaus og Niclotus (hvis ellers den ſidſte fortiener at anſees 
ſom en Prinz af Kongelig Blod) have været de Chriſtnes grum⸗ 
meſte Fiender og Sandhedens Forfolgere, (i) men man og i 
Forveyen kunde giore fig den Regning om dem, at de aldrig 
vilde blive det Tydſke Rige hulde og troe, fordi de eengang i 
Succeſſionen vare forbigangne, og af Kayſeren udelukte fra 
deres Federne Crone. Og om man endſkiont maatte ind⸗ 
vende og ſige, at Canutus dog hapde efterladt fig en Son, 
hyvilken i ſaa Maader det af hans Sader tilkipbte Vendiſke 
Rige de jure var hiemfalden: faa var det dog (4.) en us 
myndig Prinz, der, fordi hand ſelv behovede en Formynder, 
umuelig havde været i Stand at holde et Folk i Tomme, 
ſom paa det ivrigſte var hengiven til . Dyrkelſe, og 

Derimod apfyldt med det bitterſte Fiendſkab imod de Tydſke; 
da derimod (5.) denne kloge Kayſer kunde haabe ved flig For⸗ 
leening ſtedſe at beholde de Venders Kongerige i den 
gamle N med det Tydſte Rige, ja, da Prinz Magnus, 
ſom en Arve⸗Prinz til Danmark, var i Agt og Anfeelfe hos 
alle, endnu derforuden (6.) at forbinde den Danſke Na⸗ 
tion dertil, at den beſtandig ſkulde rekke de Tydſke Haan⸗ 
den, for at femme denne af fig felv vilde Nation og gig⸗ 
re den beqvem til det Borgerlige Selſkab. Ey at melde 
om, at (7.) Kayſer Lotharius kunde vente pag denne Maade 
merkelig at forøge det Tydſke Riges Anſeelſe. Thi da man 
rimelig maatte befrygte det Vendiſke Riges totale Un⸗ 
drrgang og Forliis, med mindre det ſaaledes ile for⸗ 
. | e eent: 


(i) Vi lære dette af de bittre Klagemaale, ſom vi derom forefinde hos Skriben⸗ 
terne. Thi hore vi ikkun den eeniſte HELM OLD UM, da ſiaer hand os 
IL. I. c. 32. Poſſq vam ergo mortuus eft Canutus, cognomento Lowmardus, Rex Obotri- 
torum, ſucceſſerunt in locum ejus Pribizlaus atque Niclotus, bipartito principatu, 
uno ſcilicet Wagrienſium atque Poliborum, altero Obotritorum provinciam guber- 
nante. Fuerunt hi duo truculentæ beſtic, Chriſtianis valde infeſti, invaluitqve in 
diebus illis per univer ſam Slaviam multiplex idolorum cultura errorqve ſupenſtitio- 
num. Saa at man maatte til intet gisre Kayſers Lotharii Bersmmelſeſi hans 
Grav, derſom man vilde troe, at hand havde Fundet tilſtade, at flige Prinzer fulde 
beſtige den Venbiſke Throne. | 


192 C. L. S. Bevüs, at Dannemarkikke nogenſinde 
leent: faa har Kayſeren ved denne Staats ⸗Politie formeent 
at forbinde den Danſke Nation ſaa ner med ſin nereſſo, 
at hand i Fremtiden ved hver Leilighed kunde betiene 
fig af deres Hielp og Biſtand, og prævaleve imod ſine 
Fiender; I hvilket Fald da og (8.) derſom man vilde rai- 
ſonnere af Machiavelliſtiſte Principiis, ſaaſremt endelig no⸗ 
gen Uret i henſeende til den af Canuto efterladte Prinz og 
Arving Waldemarum var (feet, kunde man lettelig undſtylde 
det med principiis rationis ſtatus og arcanis dominationis & 

imperii. Det made derfore være ſandt eller falſkt, hvad 
BROTTUF in Chron. Anhalt. L. II. c. 4. og MANLIUS in Comment. 

Rer. Luſaric. L. IV. c. g., dog uden noget de eldere Skribenters 
Bifald, foregive, at Kayſer Lotharius virkelig har udjaget af 

fit Rige den prætenderte Vendiſte Konge Pribezlaum, fag 

er dog denne theſis vis og unegtelig, at Lotharius aldrig 

har erkiendt Pribezlaum for de Venders retmeſſige 
Kongezhvilket vi iblant andet og deraf kunde ſlutte/ naar vi læfe 
hos HELMOLDUM 1. c. c. g, at hand endnu langt ſildigere har 
ladet ham formane at antage fig Vicelinum, Biſkoppen af 

Oldenborg,/ ſaafremt hand ellers vilde nyde hans Kayſerlige 
Naade. Losharius Imp. præcepit Pribislawo ſub oltentu gratiæ ſuæ, 

ut memorati ſacerdotis Vicelini, vel qui vicem ejus egiſſet, plenam ge- 
reret diligentiam; hvilket alt dog Pribizlaus aldrig har giort, 

og er derover tilſidſt fordrevet af ſit Rige og tvungen til at 
romme den ſtorſte Deel af ſine Lande, ſaaſom hand og a. 1142. 
er ſom en Exulant dod i Brandenborg, efter at hand endnu 
for fit Endeligt havde ladet fig døbe og omffiftet fit Hedenſke 
Navn Pribizlaus med det Navn Henrich, men forært ſine 
Brandenborgſte Lande til Marggreven af Soltvedel Albrecht, 
Biornen Faldet, enten per donationem inter vivos, eller 

per teſtamentum; hvilken ogſaa fra denne ſidſte Dens 

diſke Ronges Dodedag af mage have begyndt at kal⸗ 

de fig en Marggreve til Brandenborg / men aldrig har 

underſtaaet ſig at føre Titel af de Venders Konge ; hvil 
ken Sags videre Underſogning dog, ikke hører herhid 6 men 
ortie⸗ 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 193 


fortiener vel i en færdeles Afhandling at legges Verden for 
Oyne. (0 ̃ 


§. 36. 

Vi finde og, naar vi noye ville give agt paa denne Sag, Lermere 
endnu mange flags Argumenter, hvoraf det klarligen lader ſig ng bor, 
beviiſe, at vi med denne vores Formodning temmelig ner efdette §o⸗ 

mage have truffen Maalet; Thi da (J.) den Kongelige Danſke ragende 
Prinz Magnus aldrig er bleven Kongei Danmark, hand der rer, 

imod veyen igiennem hos de Tydſke Skribenter forekom⸗ 
mer under det Kongelige Navn, da dog diſſe, ſom vi nye⸗ 
lig have hort, ellers vel have vidſt, at hans Herr Fader end⸗ 
nu var i Live, og hand følgelig, om man end wilde drive 
Sagen til det yderſte, ey kunde holdes for meere, end en 
hæres præſumtivus til Kiget, faa ſynes mig viſſelig, at det lader 
ſig fornuftig og med et ſtort Skin af Sandhed præſumere, at 
man i Tydſtland aldeles mage have antaget ham for de 
Venders Konge: Thi om man endſkiont, ſom vi allerede 
$. 13. not. y. have bemerket, hos de Frankiſke Skribentere her og 
der finder, at Kongelige Prinzer kaldes Reges og de Kongelige 
Prinzeſſer Reginæ, ſaa har dog denne Skrive⸗Maade paa diſſe 
Tider ikke meere været brugelig. Hvortil (2.) kommer endnu, 
at Kayſer Lotharius ſelv har ladet Sverdet bære for fig af ham, 

og det paa en offentlig Rigs⸗Samling til Halberſtadt, men ders 
hos tilladt ham, at hand maatte bære en Crone paa Hovedet; 
hvilfet dog, i fald Magnus ikke virkelig havde været 
en Ronge, havde giort Kayſeren latterlig hos ſine eg; 
ne Betienter, efterdi jo i folge af Regulis decori inter gen- 
tes recepti en ron: og Arve⸗Prinz til et Rige, ſaa lege 
hand bare er ſaadan een, ikke pleyer at bare en sager 05 
ove⸗ 


(Dette er og, efter at dette var ſfrevet, kommen for Lyſet i tvende Diſſertatiomibus 
Academicis, under den Titel: Schedia ſina ex Jure Publico Danico de Regii Vanda- 
lorum tituli AUGUSTISSIMIS DANIÆ REGIBUS jam pridem familiaris origi. 
ue & canſa og kunde vi nu herefter i mange Stykker beraabe os derpaa. 


b. 


194 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Hovedet. Har det da været Kayſer Lotharit rette Alvor at 
giore ſig for Fyrſterne og Stenderne i Riget en re og Anſeel⸗ 
ſe deraf, at hand har ſat den Kongelige Danſke Prinz Magno 
en Crone van Hovedet, eller ladet fig betiene af ham, ſom en 
kronet Konge; ſom OTTO FRISINGENSIS L. VI. c. 10. F. 140. 
ap. URSTIS. fkriver, Regem Daciæ in ſignum fubjettionis AD DR. 
COREM IMPERIALIS RE VEREN ILA gladium ſibi ſub corona defer- 
re fecit: faa har hand (Z.) uforbigengelig maattet være betankt 
paa, hvorledes man ogſaa kunde ſkaffe og til veye bringe den⸗ 
ne Prinz enten et Kongeriges virkelige Beſiddelſe, eller dog 
et for Verden gyldig jus, titulum vel prætenſionem til et 
Kongerige; Og da nu det Vendiſke Riget fag vit var ham 
hiemfaldet/ ſom et de Tydſke Kayſere tilſtandig aaben 
Lehn; det og paa de Tider maaſkee ikke ſyntes faa ubilligt 
at forbigaae en umyndig Prinz, og overdrage det til en nær 
Agnat af den ſidſt afdøde Konge, i fær da og ratio ſtatus her 
concurrerte, og, ſom allerede er ſagt / det ved en utemmet 
Nation var uforbigengelig nødvendig at have en Konge, der 
var over fine Borne⸗Aar: faa kand jeg (4.) ikke indbilde mig 
andet, end at Kayſer Lotharius her har ſat den Vendiſke 
Crone paa den Ader Paci Prinz Magni Hoved, forend 
af de Tydſtke Herrer Publiciſter med bedre Grunde, end hid⸗ 
indtil ſteet er, Danmarkes Crones Lehnbarhed gotgiores, 
og at folgelig denne af Kayſeren foretagne Actus har 
havt Henſigt til dette Rige. I det mindſte da fra den 
Tüd af/ efter at Canutus var dræbt, indtil den Tiid, at hans 
Prinz Waldemar beſteeg den Kongelige Throne i Danmark, 
bg i ha Maade kunde tvinge de rebelliffe Vender til. Lydig⸗ 
hed, den Danſke Nation idelig har ligget i Haare med Ven⸗ 
derne, () men man aldrig kand angive nogen nærmere Aar: 


ſag 


Y Dette er ogſaa deraf klart, at da under Kayſer Conradi III. Realering en ſtor Deel 
af Sachſerne lod fig overtale at paatage fig et ſaa kalbet Kors Tog oa hellig Kriſa 
(Paſſagium, expeditionem erueiatam) imod de vantroe Bender, ſiger HEL MODUS 

n Chron. Slaver. L. I. c. 62. F. 54. udtrykkelig, at de have giort det, for at hevne den 
Utroſkab, ſom den Vendifke Nation havde begabet mod de Danſke: men murtes 

C eaterminia, qve intuleruns Chriſliculis, maæime vero DANIS, Thi da, ſom 


vi 


hat været et Lehn af det Tydſke Rige. 195 


ſag til diſſe Kriger, end at de mane være fordte i henſeende til 


Over⸗Herſkabet over ſamme: ſaa er det ſaa meget lettere at 
formode, at Kongerne af Danmark paa deres Side ikke 
mere have anſeet denne til Prinz Magno overdragne 
Inveſtitur for et blot padum perſonale, men have troet, at der⸗ 
ved en evig og svandt gRettighed var bragt paa den 


er Konge Stamme, hvoraf følgelig alle og en⸗ 
1255 af den Danſke Thrones Beſiddere byrde hoſte 
rugten. 


| $. 37. 
Man merker ikke heller / at Kayſer Lotharius har, Gprigtig 


troet / at hand formedelſt den Lehns⸗Ted, ſom den bor del 


5 2 bvor flet 
Danſke Prinz Magnus har giort ham havde naget intil den 


nogen Rettighed til Kongeriget Danmark i fig ſelv/ 4g fe 
i det hand ikke allene har ſiddet gandſke ſtille, da denne Prinz? panmark 
i Aaret 1135. af den ſiden værende Konge Eric Harefod eller er dice . 
Emund / blev med Krig overfalden og dræbt, men har og 2" 


derico J. 


ladet denne Erie, (der efter Kong Rielſes ligeledes paafulgte Lehn ſtru, 
Naſſacre havde fat fig paa fin Faderne Throne, fra hvilken dis den 


Niels paa en ubillig Maade, fondet ſynes, havde fordrevet 
ham, eller hans ældre Broder, den meer omtalte Vendiſke 
Konge Canutum, ) regiere gandſke rolig og uden Paa⸗Anke i 
Danmark, og dermed givet tilkiende, at de Stridigheder, 
der i henſeende til den Danſke Ar ve⸗Succellon kunde yppes, 
vare af en gandſke anden Natur, end om de reiſte ſig i 
henſigt til det Vendiſke Rige, eller om nogen vilde tilfsye 
denne Crones Eyere Bold og Uret, uden videre at henſee paa 
hans Rettigheds Forſvar. Alleene, ſige vore Modſtandere, 
hvis Tydſkland ikke havde noget for fig, hvoraf man 
kunde beviſe den Danſke Crones Lehns Nexus: ſaa vare 
dog de mange Aus ſuperioritatis, ſom under Friderici Barba- 
roſſæ Regiering ere foretagne, alt nok, for at betage en 
SDR B b 2 „ 
vi have hort, Pribizlaus do Niclotus tilegnede ſig det Vendiſke Rige ſtrar efter Canuti 


Dod: fan havde de Danſke nok at ſtride, naar de eum effectu juris vilde forſvare den 
af Kaypſeren bekomne Rettighed. 


196 C. L. S Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
hver al den derom bærende Tvivl, af hvad Navn den 
og maatte vœre, og derimod at gotgigre, at Danmark, 
i det mindſte til den Tiid, er bleven en portio & accefro inpe- 
i Cermanici. Thi hos OTTONEM FRISINGENSEM, de geſtis 
Friderici I, Imp. I. II. c. 21. fol. 463. ap. URSTISIUM forefinde vi 
ikke allene Kayſer Friderici I, egne Ord, hvor hand ſiger til 
Romerne: Experta hoc eſt DANIA, nuper SUBACTA, ROMA- . 
NOE REDDITA ORBI; men denne ſelvſamme 07 T7 ERL. 
SYINGENSIS er det, der 7. c. cap. 6. f. +48. udtrykkelig ſiger om 
Kong Petro: PETRUS ACCEPTO AB IPSIUS (Friderici Imp.) 
MANU REC NO fidelitate &. HOMINIO ei obligatur. Nu negte 
vi ikke, at denne Indvending er af ſtor Vigtighed, og det fa- 
ctum, paa hvilket man her beraaber fig, er bleven fortalt af 
ſaa mange HHiſtoricis, at det vel er værd, noyere at oplyſes, 
efterdi det ey kand imodſiges, at hverken de, ſom in favorem 
af den Danſke Crone have formeent at ville euere det, 
eller de Tydſke Publiciſter, der ſaa mange gange pleye 
at igientage det in favorem af det Tydſke Rige, have brugt 
den i ſaa Fald nødige Circumſpecken, eller foredraget det 
føgledes, ſom det ſommer Sandheden, og Sagens Be⸗ 
ſkaffenhed det udkraver. Thi ſaaledes ſtrider f. E. den 
Franſke Skribent 70. 0 DV ikke med de behorige Vaaben, 
naar hand L. II. de Republ. c. 3. foregiver, at Køng Petrus 
havde handlet heel uret derudi, at hand havde ladet 
ſine yen blinde ved den Kongelige Verdighed, og ik⸗ 
te allene for ſig men og for ſine Efterkommere ſat ſig 
af Majeſtætens herlige Stand, Frihed og Independenz i 
Under danigheds og Lehnbarheds elendige Tilſtand, ja 
at hand ikke engang havde Fundet giøre fligt et Padum. 
eller forbinde fine Underſaatter til dets uryggelige Hol⸗ 
delſe, i det hand jo ikke havde havt imperium abfolutum el: 
ler herile over dem men ſtaaet i en forma regiminis adducte 
med dem, udi hvilket falden Konge /n conſenſa Procerum 
forum ingen Forbindtlighed kand hefte eller forplante 
paa ſit Land. Derimod kunde vi ey heller leage den berom⸗ 
melige Tydſke Publiciſt. 0H. LIMNÆO dette til Roos, at hand 
giver 


å 
Ul 
i 
| 


. 


har været et Lehn af det Tudſke Rige. 197 
giver os tilſtrekkelig Satisfaction, naar hand T. I. Juris publici 
c. 9. u. 28. formener, at dette jo ikke har varet et nyt Pa⸗ 


ctum, efterdi Tydſkland allerede tilforn har havt Kom 


| 


erne af Danmark under fin Lehn Rettighed, følgelig 
ar Kong Peder dermed intet bortgivet af fin Maje⸗ 
ſtæt, fordi hand jo ikkun har beqvemmet fig til at gigre 
det, hvad hand de jure var ſkyldig at gißre, og hans 
Formænd allerede in ſamili caſu havde giort, hvorfor 


dertil ey heller behøvedes hans Folkes Samtykke, ſaa⸗ 


ſom dette ikke var en 1 eee heds e 
men ikkun en gammel Obligations Fornpelſe. Thi begge 
diſſe Mend ſtride her om et Factum, hvis Exiſtenz enhver af 
dem paa fin Maade foreſtiller ſig ſaaledes, ſom hand efter ſit 
forhen fattede præjudicio onſtede, at det maatte være ſkeet: 


folgelig vil den ſidſte af en falſt Meening og Præjudice af 
denne loco abſolute uddrage Danmarkes Riges Lehn⸗Pligtig⸗ 
hed til det Tydſke Rige; men den forſte, da hand desuden be⸗ 


ſtandig gior fig en Fornoyelſe af at tale paa det foragteligſte 
om det Tydſke Riges Majeftæt og Kayſernes Hoyhed, negter 
og kuldkaſter dette Pacti Virkninger, af blotte Affecter, uden 
at have ret indſeet dets ſande Natur og Beſkaffenhed. Den 
ellers lærde Danſke Rigens Raad OTTO KRAG har i den⸗ 
ne Poſt ikke været meget lykkeligere; Thi da hand i ſinulngdom 
ſtuderte i min Fodeby Straßborg, har hand under den og ſam⸗ 
meſteds da værende berømte Jurſſtes JOH, OTTO TABO- 


RIS Præſidio ventileret Diſputationem II. ſeleclarum juris quæ- 
ſlionum ad faciliorem Paratitlorum WESENBECII intellectum direcka- 


rum, ſom i de af ANDREA MYLIO ederte Oheribus TAO 
T: II. foi fy. forefindes, og tilfoyet ſamme et Corollarium, 
hvorudi hand forkaſter dette hele tactum ſom en Digt, og det 
af folgende Aarſager, fordi man (I.) hos ingen dygtig Stkri⸗ 
bent af den Danſte Hiſtorie finder nogen Kong Peder, og det 
(2. er latterligt, omendſkiont nogen Kong Peder havde levet 
paa de Tider, at troe om ham, at hand ved en Kongelig Vær: 
digheds Glands fulde have ladet fig forblinde, at giore fig den 
Bb 3 Tydfke 


2 


109 C. I. S. Bevis, at Danemark ikke nogenſinde 


Tydſke Kayſer Friderico I. Lehnpligtig, da jo Danmarks 
Beherſkere mange hundrede Aar forhen, og / jeg vil ikke 


ſige, foͤrend det Romerſke Kayſer dom er kommet til de | 


ydſte, men end og vel paa den Tid, da Tydſkland 
endnu, hvad den ſtorſte Deel angaaer, var et i det 
Frankiſke Monarchie indlemmet Land, allerede have 
været reſpecteret i Verden ſom Konger. Omendſkiont 
jeg nu formoder, at endog de, hvilke det ellers ſynes noget 

fabelagtig, naar vores SAXO GRAMMATICUS opramſer 
en Mængde Konger; der længe for CHriſti Fodſel ſkal have 
fort det Kongelige Scepter i Danmark, ville tilſtaae det ſidſte: 
Saa veed jeg dog ikke, hvorvit den i denne Konges Navn 
ſogte Udflugt kand finde Bifald hos dem, der noget noyere 
have ſeet ind i Hiſtorien; Thi at forbigaae, at BIRCHERO- 
DIUS in Specimine antiquꝶ rei monetariæ Danorum p. 78. f7: allere⸗ 
de ikke urimeligt har beviift, at Kong Sveno Grathe og has 
ver heedt Petrus, ſaa vide de Tydſte Skribentere ved denne 
Leylighed meget omhyggelig at berøre dette Navns Varia- 
tion, ſaa man umuelig paa denne Side kand vinde noget 
imod dem, eller derudaf giore et Indicium falſitatis imod de⸗ 
res Fortællelfe. Vi ville allene høre OTTONEM ERISIN- 
GENSEM, en Scriptorem coævum, faa ſkulle vi ſtrax fin: 
de, at man i Tydſkland vel har vidſt, at denne Kong Peder 
ellers og har heedt Sveno: Frat, ſiger hand 2 c. I. II. c. f. 
fol. 488. in Regno Danorum inter duos confangvineos, Petrum ſcilicet, 
gvi &. Sveno (nogle Exemplarier læſe Svevus, men ſom er 
Copiiſtens Forſeelſe,) & Cuutonem (den man atter finder 
corrupte kaldet Gunotonem,) de Regno gravis controverſia. Vi 
ville derfor for ſlige ringe Aarſagers Skyld ikke fatte nogen 
videre Mistanke til de Tydſke Skribenteres Relation, men 
ret naturlig foredrage factum quæſtionis; Thi hvis vi ikke 
ellers ſmigre for os ſelv med et forgieves Haab, ſkal Dan⸗ 
marks Crones Wre og Frihed ikke i mindſte Maade derved 
forulempes. ANA! 


b. 38. 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 199 


$. 38. 


Nemlig Eric Lam eller Spag, hvilken nøgle Skribentere Relarion om 
udgive for en Rigets Forſtander, andre for en virke⸗ e ene 
lig Konge i Danmark, havde, da hand døde, for de Danske 
at forebygge al Strüd om Arve Succesſionen i Dan⸗ Printer 

marks Kongerige imellem fine tvende Fættere Svend, Eric E. „e dete 
munds Son, Knud, den oft ommeldte Printz Magni Son, Cviſtigbed. 
og Woldemar, den af Magno ihielſlagne Vendiſke Konges 
Canuti Son, maaſkee af egen gode Meening, eller maaſkee med 
de Fornemmeſtei Riget deres Samtykke, giort denne Anord⸗ 
ning, at Sveno ſkulde have Cronen, men Canutus og Hal. 
demarus ſkulde bekomme deres Scœderne Arvedee "BR 

Men 


(1) Til denne Controverſes Oplysning ville vi hosfoye nærværende Schema Genealo- 
sicum, hvorudi vi dog ikke ville melde om nogen anden Perſon, end allene om dem, 
om hvilke i denne Af handling er giort Erindring: : 


Sveno Eftrithfon Rex Daniæ, 


11074. SER 
Oluf Hunger, Eric Eyegod, Nicolaus Rex 
Rex Daniæ I » Rex Daniæ, f Daniæ I 1135. 
1095. „„ 
— eller TT er — . 3 — — — 2 — 
Anna, maritus Canutus S. Rex Eric Emund, Magnus Rex Venedø- 
Hagen. Venedorum T1130. ell. Harefod, Rex rum, f 1135. 
. ve Daniæ f 1139. 
—— U—— 1 — —̃ ˖ —— — — —] 1 —— — 
Eric Lam, eller Waldemarus, idem Sveno ſ. Petrus Rex Canutus affectavit 
Spag qvi Dueatum Regni Daniæ & Venedo- Regnum Daniæ & 
Adminiſtrator regni Daniei accepiſſe di- rum, Merſeburgi in Venedorum, fed ſi- 
Danici. eitur, poſtea Rex Da- Comitiis inveſtitus. ne effectu. 


niæ. 3 
dog bliver det derhos uvift, hveden det er kommet, at ſaavel Erie Spas i Henſigt til 
Arve ⸗Succesſionen i Danmarkes Rige, ſom ſiden Kayſer Fridericus I. fag vidt de 
Wendiſke Landes Suceesſion angager, have foredraget Prinz Svenonein den anden 
ring Waldemaro, da dog denne i Ligning med hin, ſtau mede ned fra den ældre 
roder, og maaſk⸗e kand denne Tvivl ikke hæves, med mindre vi fimpliciter til⸗ 
ſtaae, at da Canutus aldrig havde været virkeſig Köngei Danmark, hans Broder 
Kong Erie Emund derimod har beſteget denne Throne man i dette Rige har indrom⸗ 
met Svenoni et Fortrin; men i Henſeende til det Vendiſte Rige har man holdt dere 
for, at Canuti Priez, ſom en eengang fra Arve Succesfionen udeluft Prinz, ingen 
Tiltaſe havde til dente Rige, ſag lenge nogen af tem ar i rwe, af huülke, eller af 
hvis Forfæbre hand i forſtningen var bleven forbigaget. 


200 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Men fordi det meget vel kand være, at nogle af de Store i Ri⸗ 
get ikke have fundet deres Regning ved denne Diſpoſition: faa 
blev, ſom ERIC Us in hiſtor. gentis Danor. f. 20h. ap. LINDEN. 
BHO. ſiger, Canutus udraabt for Konge af Jyderne. Herover rei⸗ 
ſte ſig nu en blodig Krig imellem Kong Svenonem og Canutum, 
hvilken HELMOLDUS in Chron. Slav. L. I. c. 80. og INCER- 
TUS AUCTOR. Chbronici Slavici c. 21. f, 197. vitloftig fortælle. 
Da nu Canutus tabte, og maatte retirere fig ud af Danmark 
til den Bremiſke Erke⸗Biſkop Hartvig, om hyvilken det dog er 
meget uviſt, om hand har været hans Ven eller ikke: faa bes 
tiente hand fig a. 1151. af denne Leilighed, og vendte ſig ved en 
ydmyg Stkrivelſe til Kayſer Conradum, hvilfen ex epi/folis 
WIBALDI Abbatis Stabulenſis & Corbejenſis, MARTENE 
og DURANDUS i deres (Flønne Ciechione Monument. I. II. f.496. 
have indlemmet, hvor den findes under No. 319. Skrivelſen er 
kort, og vi haabe, vi giore ikke uret, at vi anfore ſamme her 
heel og holden; Conrado DEI gratia Romanorum Imperatori Augu- 
ſto, Kunutus Rex Danorum ſalutem. Qvoniam Jos Rex Regum ad 
hoc conſtituit, & unum ex multis elegit, Nominisqve ſui gloria deco- 
ravit, ut pater juſtitiæ filiusqus pacis fieretis, merito debetis in omni- 
bus juſtitiam corroborare, & injuſie afflidtis ſolatia exhibere. Privati 
igitur non ſolum Regno, verum etiam patrimonio, (m) Chriſto & Vo. 
bis conquverimur, ut juſtitia didtante nobis exulibus condeſcendatis & 
compatiamini dd imperium enim Romanorum expulfi confugimus, 
gvia ibi conſilium & aquxilium invenire ſperamus. Hſtram igitur 
Regiam poteſtatem ſuppliciter exoramus, quod nobis ſubveniatic, & 
pro Veftro honore nobiscum Beer agatisz ut, gvæ injuſte amiſimus, 
gladii Veftri féveritate rehabeamus.… Nos vero 22 præcepta in 
omnibus veluti fili conſtanter ſecvemur. Den ſom er e bt 


() Det er merkeligt, at denne landflygtige Fyrſte gior her Forſkiel imellem fit Rige 
og Patrimonium; Under hvilket ſidſte ikke med Foye kand forſtaaes Jordegods, der 
ſku'de liage i Danmark; Thi om end Prinzerne af Danmark i fordum Tiid vare 
blevne aflagte med noget Lands eller Jordegods, eller Magnus havde efterladt denne 
fin Son noget Patrimonial-Gods til Arv: faa kunde dog hans Samvittighed ſige 
ham, at hand havde forbrudt ſamme derved, at hand havde indladt ſig i en Krig is 
mod den a majorĩ parte ſtadfæſtede Konge. Vi forſtaae altſaa der under den An⸗ 
deel, ſom hand ſkulde have havt i det Vendiſke Rige, efter Eric Lams for⸗ 
bemeldte Uddeling; følgelig giver. dette et nyt Beviis, at hans Fader Magnus 
virkelig har været forleent med det Vendiſke Rige: 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 201 
dybt Bandy; betænker fig ikke længe paa, ved Hvad Middel 
hand vil redde fig; men Angeſten og Noden lærer ham begier⸗ 
lig at udſtrekke Heenderne til hver Buſk og Green hand kand fee 
ved Aae⸗Bredden, var det end ſkarpe Hekker og Torne; paa 
hvilke / om hand greeb fat, hand paa det ſmerteligſte vilde ſaare 
fig; Ligeſaa er den arme Canutus ikke at fortenke, om hand 
end maatte ſynes at have ydmyget fig alt for dybt for 
Kayſeren. Hvo vender vel gierne Nafken til et Kongerige? 
og hvo griber ikke til de alleryderligſte Middeler, for at befæfte 
paa ſit Hoved en vaklende Crone? Dog kand man, derſom 
man overveyer dette Brevs Indhold, ikke præciſe ſige , at 
Canutus ex gaaet hans indbildte Kongelige Veerrdighed 
eller hans Fadernelands re ſaa overmaade meget for 
nr. Vi have i andre Riger fundet Exempler paa landflygti⸗ 
ge Konger, ſom vel endnu ydmygeligere have bedet om Hielp. 
Dog det mage vare dermed hvordan det vil: fag kand det vel væ- 
re, at Kong Sveno har faaet Efterretning om denne hans Mod⸗ 
ſtanderes Addreſſe; og efterdi hand har, ſom det ſynes, været 
meget vel bekiendt ved det Kayſerlige Hof: ſaa meldede hand ſig 
ligeledes i dette Aar 1151. med en høflig Skrivelſe hos denne 
Monarch. Vi finde ſamme / ſom det 318. Brey iblant de for⸗ 
berørte. Epifolas IEA DI J. II. Coleck. MARTENE & DU- 
RANDI F. 495. og haabe, vi giore ikke Uret, at vi og ſette det her⸗ 
hos, ſaaledes lydende: Conrado DEI gratis Nomanorum Impera- 
tori glorioſo & ſemper Auguſto, Svene ejusdem nutu Danorum Rex fi- 
alem dilectionem & debitam ſubjectionem. Impenſi beneficii haut im- 
memor Paternitatis Veſtræ clementiæ fémper gratias agimus, ommium- 
gve remuneratorm DVA Jugiter exoramus, ut ubi noſinæ parvita- 
tis vicigſetudo defecerit, fømma fua miſericordia retribuere dignetur. 
Serenitatis autem Veftræ emperta dulcedo accipiat, gvoniam in Veſtra 
Majeſtate manutenentionis noſtræ anchoram a primævæ juventutis flo- 
re fiximus, & immutabiliter eſſe ram poſt DEUM ſemper exopta- 
mus, Eigve vita comité decenten -. Uu deſideramus. Convenit 
igitur Paternitati Veftræ filii honori providers, &. fqvi ad noſtri de- 
truclionem emenſerint, eorum temeritatem compeſcerèe. Curiæ autem 
decorem & defiderabilem Celſitullinis Veſtræ vultum videre cupientes 
intime precamur, ꝙuatenus & locum adeundi commodum & tempus 
Apparatus idoneuni daſignetis, & 18165 quclum nobis procuretis. 
5 His 


202 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenfinde 
His vero amicis noſtris fidelibus , videlicet Domino Bremens Archi-. 
) 74% „O. Marchioni legationem noſtram commiſimus, ut Ducis 
inſidias (n) declinemus. alete, & Principes Veſtros ad Slavorum 
depresfronem excitatèe, & ſuper his, qvæ digna videntur, roſcribite. 
Nu ſeer man ogſaa meget klarlig herudaf, at Kong Svend ili⸗ 
gemaade meget kunſtig har vidſt at ſmigre for Kayſeren. Dog 
kand det og pardonneris ham, at hand har lert at ſnoe fig efter 
de Omſtandigheder, hand var udi; Iſeer fiden udi alle diſſe 
complimenter atter aldeles intet forekommer ; der kand pre- 
judicere hans Fædernelands Hoyhed, eller hans Folkes 
re. Thi maatte man ikke forundre fig over, derſom 
Danmark havde veret et Lehn af det Tyͤdſke Rige / hvor⸗ 
ledes det har Funder ſkee, at ingen af diſſe tvende Prin⸗ 
er, ihvormeget de end ſynes at ſmigre for Kayſeren, 
Di dog med et eeneſte Ord meldet om denne Lehns⸗ 
Nexus? Sandelig, derſom ſligt noget havde nogenſinde været 
til: da havde det ikke allene været favorable for dem, at fore⸗ 
legge Kayſeren ſamme ſom et argumentum movens, hvorfor 
hand burde melere fig i diſſe Tviſtigheder , men de havde endog 
let kundet giore ſig den Regning, at det vilde udfalde til deres e⸗ 
gen Ulempe, hvis de vilde disſimulere det, og at ſligt ufeilbar⸗ 
ligen vilde drage dem Kayſerens Unaade paa Halſen. Fornem⸗ 
melig havde dette været et Hoved Argument for Canuto, til 
ret at fværte hans Modſtandere hos Kayſeren, at hand egen⸗ 
mægtig; non exſpectata Domini directi ſententia, Wee 
; : at 


(n) Herunder forſtaaer hand Hertug Henke, Faldet Løven, med hvilken haud havde 
me en Striid om det Slaviſke Rige, faa jeg ſnart maatte falde paa de Tanker, at 
Kona Svend har ey kiert fig meget om den døende Kong Erie Lams Diſpoſition, 
og ligeledes beholdt det Vendiſke Rige for fig. Hyilket da va de ſidſte Ord i dette 
Brev udvliſe, hvormed hand gior Anſsgning om Asſiſtenz imod Venderne; og 
af anden Grund kand man ey beviiſe, hvorfore hand falder ErkeBiſpen af Bre⸗ 
men og Marggreve O. ſine kiere og troe Venner, os ſtilket diſſe Tydſke Herrer og ik ⸗ 
ke Danſke, ſom Mellemhandlere og Geſandter til Kayſeren, end fordi at de har 
hort med til det Vendiſke Kongerige, os der i den Henſeende vare ham Troſog Pligt 
føyldige. Naar da Kong Svend her tilbyder fig at ville møde pas Rigs⸗ 
Dagen, ſaa er det let ar formode at det mage være ſkeet i Henſeen de til ar fane 
dette Kongerige i Forleening, eller at fornye og ydermere ſtabfaſte Nexum fubmis- 
fonis i Henſigt til ſamme. 


har væretet Lehn af det TydffcRige. 203 


fat fig i Beſiddelſe af dette Lehn⸗Rige. (o) Nu kand jeg vel 
ikke præciſe ſige, hvad for en Virkning diſſe Skrivelſer have 
giort i Kayſer Conradi II. Sindelaug; men faa meget er viſt, 
at denne Monarch har levet alt for fort til at kunne blande ſig i 
de DanſkeStridigheder. Thi hand er allerede a. 1152. den 15. Feb. 
gaaen alt Kiods Ben, ſom OTTO FRISINGENSIS de geſt. Fri- 
Aerici I. L. I. c. c. f. æ 4. OTTO. DE S. BLASIO in Append. ad Chro- 
nic. Ott. Friſing. c. 4. f.198, CONRAD URSPERGENS. Chron. f. 282. 
DODECHINUS in Appendice ad Marian. cot. ad. an. Ilz. F. 474. 
og flere troværdige Skribentere berette; og ſom man feer af 
Sviten, at Canutus længe efter den Tiid har ſtridet med Sveno⸗ 


ne herom, og Tiid efter anden hvervet mange nye Krigs⸗Trop⸗ 


per i Sachſen; men imidlertiid Conradi III. Efterfolgere Kay⸗ 
fer Fridericus Barbaroſſa formedelſt hans forehavende Italic⸗ 
niſke Tog gierne vilde have Ro og Fredi Tydſtkland: ſaa gav det 
ham Anledning til, deels at agere en Dommere, deels en Me- 
diateur imellem diſſe tvende Fyrſter. (p). 


Ce 2 1 5. 39. 


(o) Vilde nogen indvende og ſige, at man kunde retorqvere dette Argument paa os 
ſels, i det ligeledes heller intet meldes om det Vendiſke Rige: Da har denne Ind⸗ 
vending i den foregaagende Note tilſtrekkelig Svar, i det Sveno indirecte nokſom er- 
klerer fig, at hand ey ville gaae Kayſeren forbi idette Fald, ey heller diſputere det 
Tydſke Rige ſine Jura paa det Wendiſke Rige. Men Canutus maae vel forud have 

ſeet, at ſligt et Argument ikke kunde hielpe ham meget, fordi Sveno enten kunde have 
anſeet ham ſom en Rebell, eller dog undſkyldt ſig hos Kayſeren, at hand forholdt 
ham det Vendiſke Rige ex jure victoriæ og in ſatisfactionem belli injuſte moti, 


(p) Den Relation man finder om denne Krlig og hvorledes den blev bilagt L. IV. Fac. 
Chronic. CdRIONI&, er, i Ligning imod de nyere Tydſke Skribenteres Fortællels 
fe, overmaade billig, og fortiener bar i den Henſeende her et Sted. Men det 
heder ſammeſteds ſaaledes: Compaſuit (Fridericus I.) & controverſſas inter Sue- 
nonem, Canutum & Maldemarum Reges Danicos Merſeburgum evocator, qui 
de Regno inter fe dimicarunt aligvot annos maguo cum detrimento vicinarum 
terrarum qvæ erant imperii. Sunt qui tradunt, Danos, occupata Lubeca exer- 
citus toto illo littore habuiſſe firmisfømes ; Frideriemm vero, vod verſaret ani- 
mo epeditionem Italicam, ne implicaretur domi longo bello, ut averteret 
omnes motuum domoeſticorum occaſiones, Luleca recepta, cum Danis certis con- 
ditionihus trausegiſſe in caſtris ad Lubecam in eam ſententiam, ut gentem for- 
tisfimam, quæ diuturnis & diſſicilibus bellis Imperatores exercuerat, focietate at- 
de amicitia Germaniæ deuinxerit. 


204 CLS. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 


| FS. 39. 0 

Om Barfer Naar da Kayſer Fridericus Barbaroſſa har budet de tven⸗ 
Bli de Ffyrſter Peder og Canutum til ſig / og diſſe gode Herrer have 
idiſſe Evi, ladet fig det befalde, at, fordijuſt ſamme Tiid blev holdet en 
eee Tydſt Rigsdag til Merſeborg, deres Tviſtighed ogſaa ved den⸗ 


en Domme · ne Leilighed i Kayſerens Nervqrelſe maatte underſoges og ind⸗ 


re eller alle ſtilles til hans Paaſt ion: faa have vi ingenlunde at anſee dette 


ne en Media- 


| 
| 
| 
| 
| 
| 


— ſom en Actum judicialem, hvor de uden Indſigelſe havde er⸗ 


kiendt Kayſeren ſom Judicem competentem: men denne 
Monarch, om vt end tilſtaae, at der tilligemed kand 
være bleven meldet om Prinz Canuti Prætenſion paa Dan: 
markes Rige; var intet andet end en Arbiter, Underhandler 


eller Mediateur, ſom enten interponerte ſine gode officia ad a- 


micabilem compoſitionem, ellex/ſaaſom begge ſtridige Partier 
havde voldgivet ham Sagen, afſagde en endelig Deciſion, pag 
ſelvbſamme Maade, ſom endnu den Dag i Dag er pleyer at ſkee 
af kronede Hoveder i andre frie Folkes Tviſtigheder/ over hvilke 
de ellers intet have at befale. Endſkiont det er neppe troligt, 
at den Danſke Nation ſkulde have tilſtaaet diſſe Printzer, 


at flig en Cyntrovers, hvorudi fornemmelig de Store . 


Riget vare inereſſerede, maatte foredrages en fremmed 
Puiſſunce, ſom der ved per indiredtum kunde tilſkyndes at 
melere fig i deres negotia domeftica: og under det Paaſkud 
at hielpe den eene eller den anden / aulſlere ham med en 
anſeelig Krigs Magt. Iſer da det foruden dette er efter 
Fornuften billigt, at in regnis uſufructuariis vel fideicom- 
miſſariis Tviſtighederne de ſucceſſione arbitrio populi 
afgieres. Saa er det ikke heller troligt, at Kong Peder, 
ſom den der er jure vichris beſad Danmarkes Rige, og 
hvilken det Vendiſke Riges Beholdelſe lage fag neer paa 
iertet, ſom vi af Slutningen udaf hans Brey til Kay⸗ 
er Conrad have fornummet / ſkulde have teet fig faa eenfol⸗ 
dig, at hand endnu ſkulde have overlade til Kayſerens Kien⸗ 
Wa e vigtige Ser e bvo ef DE DKS tøse 


hharpvaret et Lehn af det Tydſke Rige. 205 
i Danmark? hvilket hand allerede, foruden at hand havde den 
ſtorſte Deel af ſine Underſaatters Medhold og Eric Lams An⸗ 
ordning paa fin Side, med Kaardeni Haanden havde decide 
ret. Har det dog altid iblant frie Folk været Brug at troe, for- 
tium virorum jus omne in armis eſſe, og derfore med Pompejo 
Magno at forundre ſig over, naar man har villet anmode dem, 
ut armati leges cogitent. Jeg er altſaa formedelſt alle diſſe 
Slutninger meere og meere overbeviſt, at al den Strüd, 
Hvorom her tales, har angaaet det Vendiſke Rige, og i 
ſaa vit holder jeg fore, at Kayſeren, ſom ſammes overſte 
Lehns Herre derudi har været judex competens. (g) J fag 
vit er det og rigtig, at Sagen har henhort til en Rigsdag/ for⸗ 
di alle Tviſtigheder over feuda Regalia, og altſaa meget meere 
over Kongeriger ſelv, maae afgiores, efter de Tyoͤſkes æld: 
gamle Rigs⸗Vedtegt, for judicio Parium Curiæ. Naar 
man ſetter derte forud, og tager ſaa de Tydſke Skribentere til 
haande, ſom fortæller os, hvorledes Petrus derhos er forleent 
af Kayſeren med et Kongerige, men Canutus med et Hertug⸗ 
dom: faa ſkal man finde, at ingen af Deelene rimer fig paa 
Danmark, men begge Deele meget beqvem paa Vendenland. 
Thi herudi havde Kayſeren frie Hænder, da atter derimod de 
Dante aldrig havde tilſtædt / at deres Rige ved at fra⸗ 
ſkille et Hertugdom derfra, var bleven ſoækket. Thi om 
endog Kayſeren vilde have tilkjendt Canuto et Danſt Hertug⸗ 
dom: fan hapde det dog ikke ſkikket fig; at hand ſelv havde 
Ce 3 forleent 


(d) Naar altſaa den oft anforde lærde Forfattere af Anmerkaingerne over CONRING 
fuormeener at give de Daaſke Skribentere et uventet Hlert⸗Stod dermed, at hand 
paaſtaaer, det er et forgieves og ubevtifligt Foregivende af Vore, at de ville anſee 
Kayſer Fridericum Barbaroſſam allene blot og bar ſom en Meglere i denne Contro- 
vers, og derfore meget expreſſiv ſiger: Judicem egiſſe Inperatorem tot probatorum 
auctorum aut coœtaneorum aut propius ad Friderici tempora, quam SAA O, acce- 
dentium conſtat teſlimoniis. Qvis crederet, Svenonem victorem Fridlerici eſſato cau. 
e deciſſoneus permittere voſuiſſe, niſi juris religione ſe ad hoc bb ſſrictumi ſciviſſet? ſaa 
er dette et Argument, for hvilket vi ingen Aarſag have videre at frygte, ſaaſom vi paa 
den eene Side gierne tilſtaae Rayſeren fit Dommer · Embede in præſenti co 
kroverſia, men, paa den anden Side iydelig nok gotgiore, det vi med Foye kunde 
ſige, at hand har værer baade Judex og Mediateur: og Kong Sveno, endſkiont hand 
ellers har harſket over de Danſte, ſom over et frit Folk, har alliaerel hart Aarſag nok 
til at underkaſte ſig Kayſerens Kiendelſe, ved all ſine Vaabens lykkelige Fremgang. 


206 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
forleent ham dermed, men Forleeningen havde nodven⸗ 
dig tilfaldet Kong Peder, ſom den, hvis Underſaat og 
Vaſall hand dog havde blevet; og at gißre noget deri 
mod, ſtrider gandſte mod naturam Sub feudbrum Imperii. Vi 
tor derfor frit lade Scriptores coævos, paa hvilke de Tydſke 
Publiciſter hidindtil have beraabt fig, træde frem imod os, for⸗ 
ſikrede, at ingen af dem meere ſkal kunde ſkade os. Vi 
giere Begyndelſen med OTTONE FRISINGENSI cit. L. II. 
c. 5. de rebus geſtis Hriderici I. f. . q. hvor hand ſaaledes ſtriver: 
Erat illo tempore in Regno Danorum (r) inter duos conſangvineos, Pe- 
trum ſcilicet, gvi & venus, & Gunotonem (Cnutonem, vel Canutum) 
de regno (s) gravis controverſa, vos Rex (Fridericus I.) ad fé venire 
præcipiens, curiam magnam in civitate Savoniæ Martinopoli, ꝙuæ & 
Merſeburg, cum multa Principum fremventia habuit. Et EAN JU- 
uenes venientes Ejus mandato humiliter ſuppoſuerunt, eorumqve ad ul- 
timum caufa judicio ſeu conſilio Primatum ſic decifa fuilJe dicitur. Gu- 
noto velidis fibi quibusdum provinctiis Negium nomen per porrectum 
gladium abdicaret. ( Iſt enim conſbetudo, ut Regna per gladium, pro- 
vinciæ per verillum a Principe tradantur vel recipiantur,) Petrus vero, 
accepto ab ipſius manu Regno, fidelitate & hominio fé ei obligaret. (t) 
Ita corona NRegni per manum Principis ſibi impoſita in die Junctæ Pente- 
caſtes ipſe coronatus gladium Regis (Friderici I.) ſub corona incedentis 
portavit. 


(r.) Det er viſſelig ikke uden Aarſag, at denne Skribent her ſiger, at Controverſen har 
været in Reguo Danorum, og iffe de Regno Danorum, efterdi ſaafremt ſamme, faa 
viit den var iudſtevnt til Kayſerens, ſom Dommeres, Kiendelſe, maatte i Allminde⸗ 
lighed have angaaet Kongeriget Dannemarks Eyendom, den neſtfolgende Repetition, 
de Regno, i ſaa Maader havde Fundet udelukkes. 


(6) Skribenten nævner uden Tvivl Kongeriget ſelv ikke, i det hand har formodet, at 
enhver af fig felv Fulde giette, at hand ey kunde meene noget audet, end det Vendiſke 
Rige, idet der ikke har fundet certeris imellem diſſe Prinzer coram throno Cæſaris um 
noget andet, der havde hort til den Tydſke Jurisdiction. 


(t.) Sveno kunde meget vel begvemme fig til denne Condition; thi 1. vare de Tydſke 
Kayſere u imodſigelig Leens⸗Herrer over det Vendiſke Rige: 2. havde hand allerede. 
udi fit forbersrte Brev til Kayſer Conrad ikke utydelig erkiendt denne Monarch pro 
judice competente, følgelig var ingen Aarſag, hvorfor hand ikke ogſaa ſkulde til⸗ 
ſtaae hans Succeſſori Rettighed til ſamme Ober Leens Herlighed; z. Da ham efter 
Erie Lams Diſpoſition, intetvar tilfalden af Vendenland, men hand havde maattet 
overlade det til Canuto og Waldemar: faa tabte hand intet ved den hele Proceß, 

ifald Dommen var gaaen ham imod, og nu, da hand erholdte en faa favorabel 
Kaiendelſe, vandt hand et anſeeligt Rige. 


har været et Lehn af det Tydſke Rige, 207 
portavit. Gualdemarus etiam, qui ejusdem ſangvinis Princeps fuit, 
Ducatum qvendam Daniæ (u) accepit. Og den ypperlige Poet 
GUNTHERUS fortæller os, dette factum med ſamme Om: 
ſteendigheder i hans muntre Helte⸗Digt Ligurino I. I. allene 
med den Forſkicl, at hand har taget feil af Prinz Cannti 
Navn, og giort Guidonem deraf. Hans Vers fortiene her 
et Sted, fordi de ere et Meſter⸗ſtykke af de Tiders Poeſie: 
od 55 ſtriver, talende om Rigs⸗Dagen til Merſeborg, 
ſaaledes: 


Huc etiam geminos, Petrum ſimul atque Gvidonem 
Danorum Proceres, quos inter fangvine junclos 
Moverat ejusdem Regni ſuccelſio litem, 
Evocat, ac tali cauſùm ratione diremtam 
Ierminat, ut quædam provincia tota Guidoni 
Cederet, at Regnum cum nomine Petrus ha beret. 
Ergo ubi vexillo partem, quam diximus, ille, 
Flic autem gladio leegnui, ſuſcepit ab ipſo: 
( Hunc etenim longo fervatun tempore morem 
Curia naſtra tenet,) puſito diademats Petrus 
Regali dextra tulit alti Cæſaris enfém, 
Precellitque ſucram brevius diadema coronam. 


Nu 
(u.) Dette var ufeilbarligen et Vederlag, efterdi Waldemar, efter Erie kams meerbe⸗ 
meldte Anordning, ſkulde have havt den halve Deel af Vendenland. Men det ſynes, 
at Kayſer Fridericus Barbaroſſa iffe har erkiendt denne giorte Diſpoſition for gyldig, 
men meget meere lagt diſſe toende Printzer Canuto og Walde maro det til Laſt, ſom en 
Felonie, at de ey havde oppebiet Over⸗Lehns⸗Herrens Sententz, og efter en u ved⸗ 
kommendes Afſigt tragtet efter at bemæatige fig det Vendiſke Rige. I det mindſte er 
det her merkrerdigt, at, da Skribenten nu udtiykkelig melder om et Dang Hertug⸗ 
dom, hand ikke ſetter dertil, at ſamme for den Kayſerlige Throne bannem for: 
medelſt et Symbolum er bleven overleveret og forleenet, hvilken Gmſten⸗ 
dighed band dog ey forgietter at melde ved det Hertugdom, ſom blev Canuto 
tilkiendt. Og delte deſtyrker vores allerede fremſatte Meening, nemlig at det 
Hertugdom, ſom Canutus fik, var af en gandſte anden Natur, end ſom dets 
N te, og ex bleven agtet ſom et Stykke af det Vendiſte Rige. Naar derfore 
CONRINGIUs gier denne Anmerkning herover; Fridericus Imperator itaqve etiam 
Ducatum illum H auldemaro contulit, ſaa er det atter haand gribelig, at denne lærde 
Mand ikke ſaa driſtig hade, ſom man pleyer at ſige, forvendt og fordreyet en gammel 
Skribent Ordene i Munden, derſom hand havde ffrevet uden Affed, Thi OT TO- 
NIS FRISINGEN SIS Ord taale ingen anden Forklaring, end denne, at Nayſer 
Fridericus har formaact Rong sveno til, at hand har afſtaaet dette Hertugdom 
til Maldemaro, og Waldemar har acceptert det, og dermed ladet fignøye ; Ds" 
catum accepit, id eſt, acceptavit. 


208 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Nu vente vi ikke, at nogen ſkal yppe en Grammaticaliſk Diſpu⸗ 
te over denne Poetes Ord: ejusdem regni ſucceſo, og abſolute 
paaſtaae, at ſamme ere verba relativa, der referere ſig til de 
foregaaende Ord: Danorum Proceres, og følgelig (fulde beviſe 
faa meget; at controverſia qvæſtionis ſłulde have angaaet 
Sueceſſionen i det Kongerige Danmark. Thi ligeſom man 
rettelig kand ſige: Peder og Canutus havde ſtridet med hver⸗ 
andre de eodem Regno, naar man ſupponexer/ at begge hav⸗ 
de tilegnet fig Succeſſionen i det Vendiſke Kongerige, hün, 
fordi hand meente, at dette Rige burde agtes ſom et Acceſſo- 
rium til Danmarks Kongerige, følgelig. tilhore den, der ſkul⸗ 
de vere retmeſſig Ejere af Kongeriget Danmark, men denne, 
fordi hand havde den tit mentionerede Erie Lamms Diſpo- 
ſition for fig; faa tilfoyes nu den Poetes GUNTHERI Ord 
ikke mere nogen Tvang; naar man rotunde nægter, at paa 
Rigsdagen til Merſeborg er bleven tviſtet om noget an⸗ 
det, end det Vendiſke Kongeriges, og de deraf dependerende 
Provinzers Eyendom. Er dette nu ſaaledes: fan begaage 
ſandelig de Tydſke Herrer Publiciſter en fallaciam argumen- 
tationis a cauſa non cauſa ut cauſa, ſom Logici pleyer at tale, 
naar de ſlutter og ſiger: Kong Sveno har bekommet ſit Riges 
Crone af Kayſer Friderico Bar baroſſa, Ergo var det den Kon: 
elige Danſke Crone. See vi ham dog nu malet for Øunenie, 
om en Herre, der har været prydet med tvende Croner, 
nemlig den Danſke og Vendiſtke / og at hand /naar hand har ta⸗ 
get den ſidſte til Lehn aſKayſeren, har i henſtende til fame frem⸗ 
ſtillet fig pande Tydſke Rigs⸗dage ſom en Vaſall, og beviiſt de 
Tydſke Kayſere alle ſigna af en ydmyg Underkaſtelſe; ſaa kand 
ſligt ſaa lider komme Kongeriget Danmark til nogen 
Nakdeel i fin Majeſtæt og Independenx, ſom det den Dag i 
Dag er ikke i ringeſte Naader regnes Kongerigerne En⸗ 
geland, Polen, Preuſſen ꝛc. til nogen Forkleinelſe, at 
deres ſtormægtigſte Beherſtere, i henſeende til deres i 
Tydſkland havende Lande, indfinde fig paa Rigs⸗Dage⸗ 
ne, liugere for de Tydſte hyyeſte Rette, lade fig forleene 


Cora 


An har været et Lehnafdet Tydſke Rige. 209 
coram throno Cæſareo, og ved den Kayſerlige Croning for⸗ 


NM 


rette deres Erz Embeder. 
98. 40. HR 

Meere / end allerede er ſagt, lære vi ikke heller af ela Bevis 
Imperatoris Friderici ad Ottonem Friſingenſem, (x) ſom vi finde paa / at ins 


| b 5 
hos URSTISIUM I. I. Script. Rer. Cerm. fr. Thi ey at melde Faule gte 


om, at ſamme efter en upartiiſk Nets fornuftige Slutninger bentere er 
intet kand beviſe in præjudicium tertii, der aldrig har feet det, denne vo 

følgelig ey har fundet modſige dets Indhold, og desuden ingen res Forkla · 

kand fuldkommen love for / at Kayſer Fridericus Barboroſſa ikke ring. 
ar rooſt fig af meere, end ſom hand paa den Tiid virke⸗ 

ig havde udrettet, (Y) ſaa er det ikke eengang nødig at hør 

12 aſte 


(x.) Ja meere ſiger ikke heller ellers en eeniſte af de gamle Skribentere, af hvad Nayn 
hand vere kand; Thi, at jeg endnu ſkal nævne een af dem, faa heder det f. E. hos 
ALBERTUM STAÅADENSEM, add g. zr. fol. 286. Fridericus Kanutum parte Heg- 
ni (Vandaliæ) & po[/e/fronibus fis propriis contentum eſſe fecit. Altſaa lærer Herr 
Hofraad VON GOEBEL i fine lærde Ax merkninger over CON RING os noget, ſom 
endnu ingen for ham har drømt, meget mindre talt om, naar hand / 222. litt. e. fore 
giver, at, endog de tvende Printzer Cauutus og Waldemarus vare blevne Rong 
Svenoni ſuliſlituexede i Succalſionen udi Regieringen af Rayſer Friderico I. Saa 
meget nemlig kand man aabenbare og bringe for 9ſt in hiſtoricis, naar man er lykke⸗ 
lig i at fingere. Men vinder man ogſaa noget derved? Sandelig, intet andet, end 
at man aabner Dorre og Porte for Scepticismo, og giver fine Leſere Anledning. til, 
naar de har grebet nogen een og anden gang iſlige kictioner, at de end og fatte Miss 
tanke til ſandferdige Tildragelſers Fortallelſe, og efterdags intet troe og antage ander⸗ 
ledes, end cum formidine oppoſiti. 


() At Kayſer Fridericus Barbaroſſa ellers ikke har veret faa gandſke frie for all Vanitæt 
og Hors Syge, var vel en let Sag at bevſiſe. Poeten GUNTHERUS, der ende 
nu medens denne Monarch var i sive, har beſkrevet hans Bedrifter med en munter og 
fyrig Geiſt, til kager udtrykkelig i haus Ligurimo L. I. v. 124. g. at hand vil ſaaledes 

fortælle alle Ting i fine Skrifter, at hand for heele Verden kand afmale haus Kayſer 
ret ſtor, hvilket ey havde ladet fig giere ved en Sandhed elſkende Fyrſte. Lader os 
hore ham ſelv talende, thi dit kand tiene til et Beviis, hvor meget man kand bygge 
paa hans Fortæller : ö ; 

- Qviferipfereprius, ſiget hand, enpientes ordine certe 
Hiſtoriæ ſervare fidem, non puuca videntur 
Inſeruiſſe ſuis, liceat modo dicere, chartis, 
Qvæ ne ve Cæſareos uugent vebementer hoores, 
Nec conteæta rei, ſed tanqvam adſuta cobærent. 


D d 


5 
VER 


210 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 


fafte den modige Kayſer noget i dette Stykke, ſiden hand jo paa 
anførte Sted ikke melder med et Ord, at det har veret den 


Danfte Crone, ſom hand havde tildomt Kong Peder, 
men det heder ikkun ſlet hen: Peſt primam unctionem Aqviegrant 
& acceptam coronam Teutonici Regni generalem curiam Mer ſaburgi in 


Pentecoſte celebravimus, ubi Rex Danorum Petrus ad curiam noſtram 


vocatus venit, & hominio ac fidelitate nobis facta coronam Regni de | 


manu naſiro accepit. Hvilke Ord, lige faavel ſom de foregaaen⸗ 
de Skribenteres Vidnesbyrd, lade fig reſtringere og forklare 


om det Vendiſke Rige. Men den lærde Herr Commentator 
over CONRINGIUM faret fremdeles fort og ſiger, at det jo 
dog er viſt / at Kayſer Fridericus J. har anmoder den Danſte 
Prinz Canutum og virkelig formaaet ham til, at hand 


a. 1152. ordentlig har opladt Kongeriget for ham, hvil 


ket hand ſiden igien har overdraget Kong Peder eller 


Sveno ſom et Leen, hvilket alt ikke havde kundet ſkee, hvis 


ikke Danmark havde været et gammel Leen af det Tydſke Rige: 
Si Daniæ Regnum antiqvo fidelitatis vinculo Cermaniæ Imperatoribus 
non fuiſſet obnoxium, dici non potuiſſot, Canutum illud in manus Fride- 
rici 
At nos, ſi qvid erit pulchrum minus eximiumque, 
Vel quod ud egregios non multum Cæſaris actus 
Pertineat, veri nihil adjectura decoris, 


Sponte relinqventes tantum potiora ſecuti, 
De multis modicam nitemur condere ſummam. 


Oa paa det ingen ſkal forekaſte os, at en Poetes Hyklerie og Smigren er ingen Be⸗ 
viis imod en Fyrſtes Modeſtie, ſaaſom jo ingen kand tvinge en ſulten Vers mager, at 
forſkaane ham med ſin utidige Roos; faa ville vi allene melde, at vi i dette ſelvſam⸗ 
me Brev, hvorom vi tilforn have talt, finde de kiendeligſte Fodſpor dertil: Ea vero, 
ſtriver Kayſeren i Beayndelſen, til vores Otto, Biſkop til Freyſingen, ve ab ingreſſu 
regni a Nobis geſtaſunt, ad petitionem tuam breuiter compilatu uotitiæ tuæ libenter 
commendaremus, niſi quod ad ſimiſitudinem priorum geſtorum, qvæ ab excellenti 2 
mis viris ediea ſunt, magis dicipelfunt umbra, vam faa, Tumen quid tuum præ- 
clarum ingenium humilia eætullere, & de purva materia multa ſeribere novit, plus 
conſiſi tuis laudibus, quam noftris meritis, tantillum hoc, qvod in Romano orbè per 
inqvennium fecimus, paucis perſtringere curamus. Og in fine hujus epiſtolæ heder 
det: Hæc pauca paucis comprebenſa illuſtri ingenio tuo dilatanda & multiplicanda 
porrigimus : Allene da Fridericus Barbaroſſa ellers har været en ppperlig Fyrſte, 
faa tilſtaae vi dog gierne, at det vilde falde tungt ſtrar at beviiſe af diſſe Ord, at hand 
præciſe endog ffulle have fundet Behag derudi, derſom nogen havde agtet hopere og 
ſkrevet meere om ham, end hand i Sandhed havde udrettet i Verden. Er dog ilke 
en hver Begierlighed efter Roes laſverdig for Verden, ſom meget meere holder am- 
pitionem laudabilem convenable med det menniſkelige Selſtabs Regler. 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. zu 
ci refutaſſe, nam per Fridericum de e nondum inveftitus erat: 
ſaa er dette nu paa Herr Hof Raad VON GSO Bes S Side 
intet andet, end petitio principii, og fortiener ingen videre 
Refutation fra vor Side. Hand beraaber ſig vel paa et Do- 
cument, hvorudi der ſkal forefindes en nærmere Beſtyrkelſe for 
hans Meening; Og dette er juſt det ſamme Document, ſom fin⸗ 
des i den, for den lærde Verden hoy meriterte, Herr Cantzeler 
"VON LUDEVIGS Reliqulis MSCtor. medii æui J. II. n. mn. og hos 
SCHATEN in annalib. Paderborn. P. I. L. g. p. 793. ſaa og I 
PAULI Diſſertationibus biſtoricis Dif. II. . 2. P. 24. J. 
I dette nu feer man / at iblant andre Vidner har ogſaa Kong 
Peder af Danmark og Hertug Canutus underſkreven; hvor 
formula ſubſeriptionis er denne: Tes vero hi adfuerunt, Sveno, 
Rex Danorum, qui ibidum (Merſeburgi) Regnum ſulſcepit de manu 
Regis (Friderici I.) Knut, alter Danus, ꝙvui ibidem Regnum in manus 
Domini Regis refutavit, Hartwichus, Bremenſis Archi-Epiſcopus, &c. 
Men man maa billig forundre ſig over, at Herr VON 
GD Bee, og endnu meere, at Herr Cantzler VON LllDE⸗ 
W36 have villet giore fan megen Ophavelſe med dette Argu⸗ 
ment, at og den ſidſte i ſin Erleuterung der gůldenen Bull 
P. II. p. 9. der aldrig nok kand roſes, har foregivet, at dette in- 
fallible Document allene er tilſtrœkkelig til at decidere det 
Syorsmaal: Om Danmark har været et Leen af det Tyd⸗ 
ſte Rige? Thi, ſiger hand, det er klart deraf/ at (.) Kong 
Canutus ſelv har holdt ſig for en Leen Mand af Riget, 
(Y at hand har refuteret Kayſeren fit Kongerige, og til 
den Ende oplade det, at hand (Z.) igien kunde faae det 
af ham i Forleening / og det (4.) efter de Tiders Til 
ſtand, da man ikke ſaa meget har fornyet det annamme⸗ 
de Leen/ ſom virkelig har taget det, følgelig blev det al⸗ 
letider eragtet fornøden, at Leens⸗ Herren i Forveyen 
ſtulde bekomme det i fine Heender, og Vaſallen igien an 
namme det af ham, hvorfor o verdragne Leene ogſaa 
Refutatio feudi eller dets Overladelſe til Leens⸗ Herren har 
været nødvendig. (J. At dette Lehn ey har ſtrakt fig bar 
til et Stykke af Danmark eller Cimbriam, eller til de Bem⸗ 
D d 2 merſke, 


212 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 


merſte, Vendiſte eller Merkiſke Lande, men til det 
heele Kongerige Danmark. (2) Thi ſaa meget ſom jeg 
ellers venererer Herr Cantzler VOR LU DE WIG, ſom min 
forrige Præceptor og hidtil gode Velyndere, faa kand jeg dog 
ikke undſlaae mig for at dillentere i dette Stykke fra denne ſtore 
Mand, fordi jeg al min Lives⸗Tiid har holde derfore, at i den 
lærde Verden er enhver Med Borgeres billigſte Pligt, at hand 
kand ſige: Amicus Plato, amicus Ariſtoteles, mãgis tamen 
amica veritas. Neinlig dette Document beviſer lige faa lidet 
det, hvad Herr Cantzlern og Herr Hof⸗Raaden deraf ville be⸗ 
viſe, ſom det er fandt, at ſamme af Herr Canzelern forſt er 
bragt frem for Lyſet udi hans Religviis MSCrorum medii ævi, der 
ellers ere opfyldte med ſaa mange herlige Documenter; ſaaſom 
det allerede tilforn paa forbengvnte Steder er trykt. Og maae 
det ſaaledes være os tilladt, endogſaa ved dette Document, at 
blive faa lenge ved vores forrige Meening, nemlig; at det 
Kongerige, ſom her er bleven Kayſeren rofurevet ſom et 
Leen / og ſiden af ham igien tager i Sorleening, har ikke 
været andet, end det ved Rigb til Rongerne ! Danmark 
komne Vendiſte Kongerige: faa længe, ſiger jeg ſom de 
ikke ved nermere Beviis have kuldkaſtet de af os i den henſeende 
lagte Fundamenter, og beſtyrket deres Meening med bedre 
N f Argumen- 


(2) Den ypperlige Auctor Chronici Gotwicenſis, anſeer dette af Schatenio ederte Diplo- 
ma med ſamme Oyen, naar hand J. I. f. 387. ſiger: Hæc SATIS FIRMUM nobis 
pra bem fundamentum aſſerendi, Regnum Daniæ temporibus Fridericianit vinculo 
bominii Iimperio ſujectum fuiſſe, & inde etiam Superiorita t emejus agnoviſſe. Lige 
Hoyagtelſe ſynes og den ſkarpſindige Forfattere af forrige til Halle udgivnerdeue 
Bibliothec at have havt for dette Document, derfor ſfriver hand P. XX. c. 4. p. 802. 
ved at recenſere det Schwederiſke Theatrum hiſtoricum Prætenſionum ſaaledes: Das 
30. Capitel ift mit der Prætenſion (des Teutſchen Reichs) auf Daͤnnemarck be: 
ſchaͤftiget. Der Audor hat Recht, wann er mit vielen andern behauptet, 
daß d ieſe Roͤnige ehedeſſen Vaſallen des Roͤmiſchen Reichs geweſen. Nur 
wil ich ihme annoch ein Diploma anzeigen, alwo beyde Daͤniſche Printzen, wel⸗ 
che Fridericus Barburoſſa aus einander geſetzt, mit nachfolgenden Worten uns 
ter andern Vaſallen ſollen unterſchrieben haben: Sveno Rex Danorum, qui ibi. 
dem Reg num fufcepit de manu Domini Regis, Knut alter Danus, qui ibidem Heg- 
num in magnum Domini Regis nefutavit. Selbiges hat MCOL. SCHATEN in 
ſeinen Annal. Paderbornen ſ. I. I. p. 737. q. aus dem Archiv zu Corvey drucken 
laſſen. Der Lebns Nexus aber hat ſich mit dem Interregno vexlohren; der 
Ba rſer und das Reich dencken nicht mehr daran. 1 


” hav været et Lehn af det Tydſke Rige. 213 


Argumenter; Thi den Formular allene, at diſſe Prinzer 
have kaldet ſig Danos, men ikke meldet noget om det Ven⸗ 
diſke Rige; det mage ikke komme nogen fremmed for, ſaaſom 
det med mange hundrede Diplomatibus kunde beviſes, at det 
for det 15. Seculo er ſłeet meget ſielden, at Konger og Fyrſter 
i deres Tituler have ved Navn ſpecificeret alle de Kongeri⸗ 
ger og Lande, ſom de beſadde, men allene have Faldet fig 
a Regno digniori; Nu er det u⸗imodſigelig, at Kongeriget 
Danmark har været langt hoyere agtet, end det Vendiſke 
Rige, ikke allene fordi det var et eldere Rige, men og fordi de 
Danſke havde antaget den Chriſtelige Tro længe førend Ven⸗ 
derne; hvilket Argument, efter den ringe Indſigt man i de 
Tider havde i frie Folkes og Staters Rettigheder, var ikke af li⸗ 
den Vigtighed; og derfor er det ingen Under, at Kongen ligele⸗ 
des fulder ſig af hint, end ſkiont actus inveſtituræ, hvorom her 
handles, angik dette. Meere Præcaution giortes ikke heller 
ngdig / i det paa den Tiid ingen kunde indbulde fig, at 

der efter nogle hundrede Aars Førlgb ſkulde findes 
5 ſom det ſkulde falde i Tanker at paadigte denne 

andling et gandſke andet 0%; og ſaaledes er det gaget 
de gamle i mange andre Ting, at de ikkun faa loſelig have for⸗ 
taldt os ſamme, fordi de have havt de beſte Tanker om deres 
Leeres Difcretion, i Formodning/ at enhver ſkulde indſee og 
paaſkionne Sagen ſaaledes, ſaaſom den er i ſin Natur og var 
dennem bekiendt. f tyk 


6.41 


Mien fordrer nogen af mig, at jeg ſkal beviife, det den Ja at ſam⸗ 
ne Sorleening ingenlunde har været Dannemarkes Ri me meget 
ge vedkommende, men meget meere ſigtet til det Dens mer adeles 
diſke Rige; faa er jeg vel erbodig at gotgisre det, endſkiont overeens 
jeg ellers de ftri&o jure kunde excipere, at det modſig ende Par⸗ 5 ones 
tie har ey tilftreffelig beviiftFundamentum actionis ſuæ, føl 1252285 
gelia ex diffidentia cauſæ fføde Onus probandi fra ſig og kaſte 
os det paa Halſen. Thi ſom jeg altid har været en Hadere af 

rabuliſtiſke Streeger, faa 6 7 jeg ikke, at exceptio deficien- 

3 tis 


214 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
tis probationis a parte actoris ofte efter æqvitatem naturalem 
er kommet mig gandſke urimelig for; i det mindſte ſynes det 
mig i de lerdes Republique en afgiort Sag, at den, ſom be⸗ 
ſtrider en communem opinionem, den maae være affirmativa 
eller negativa, maar fremføre fine Beviiſer; Og altſaa vil jeg, 
uden at oppebie den gunſtige Leſers Interlocutorium, friit aab⸗ 
ne mine Tanker, og blot overlade det til hans gode Skion, om 
jeg efter Logicam naturalem eller artificialem, eller efter beg⸗ 
e tillige, har giort rette eller falffe Slutninger. Sagen er 
aa meget mere Umagen værd; ſom vi her forefinder en Ager, 
den ingen for os har ployet. Nemlig AUCTOR Chronici Cumi- 
tum dchauenburg. HERMANNUSDE LERBEKE V. gol. ap. MEIBOM. 
J. I. Scriptor: Rer. Germ. beretter os den ſtore Umage, ſom ſaavel 
Kong sveno, ſom Canutus, efter Kong Erics Dod, have giort 
ſig for at bringe Grev Adolph af Holſteen paa deres Side, men 
hand beretter og ſtrax det derhos, at Lykken har allene foyet 
Kong Canuto herudi at naae fit foronſkte Oyemeed, og at be 
vage Greven til at fvære ham Troſkabs Eed. Occiſo Erico Dano- 
rum Rege remanſorunt tria genimina Regum, vidolicet Sveno, Walde- 
marus & Kanutus. Nec mora Kanutus conatus eft accipere regnum, 
& movit contra Svenonem prælia mult. Porro Waldemarus partes 
Svenonis adjuvabat. (a) Certabat ergo utergve Regum adſciſcere ſibi 
Comitem Adolphum, miſeruntqve nuncios cum donariis, plura oſferen- 
tes & ampliora promittentes. Complacuitque Comiti ad Canutum, ha- 
bitoqve colloqvio fecit ei HOMAGIUM. Nu ſporger jeg en hver: 
derſom denne Tviſtighed havde ey angaaet noget an⸗ 
det, end Dannemarkes Rige, hvorledes da Grev A⸗ 
dolph af Holſteen havde havt nødig at fværge een af de 
krigende Syrſter Troſkabs og Underdanigheds 9 
1 


(2) End og dette, om vi ellers ſlutte retteligen, giver tilkiende, at denne Krig for⸗ 
nemmelig har angaaet det Vendiſke Rige. Thi udi dette ſkulde Waldemarus og 
Canutus, efter Eric Lams Afſiat, Hver have fin halse Deel; da det er let at eragte, at 
Waldemar aldrig med ligegyldige Oyen kunde anſee et Rige at deeles imellem ham 
og Son af den, der ikke allene havde myrdt hans Fader, men havde og brugt all 
optenkelig Liſt og Soig for at fortrenge ham felv fra fin Federne Throne. Deri⸗ 
mod var Sveno hans kisbelige Sodſkendebarn, og hans Fader havde , faa at tale, 
i ke kundet legge fit Hoved til Hvile, førend hond havde hævnet den Vendiſke Kov⸗ 
ges Canuti Dod paa Magno. 5 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 215 
" (thidet er egentlig det, ſom homagium i fin rette Bemerkelſe 
vil ſige /) da dog hidindtil Holſteen aldrig havde været en Pro⸗ 
vinz af Danmarkes Rige, men alletider agtet og anſeet, ſom 
en Deel af det Tydſke Rige, og paa dette Fundament af Kayſer 
Lothario Saxone givet til Greve Adolph af Schaumburg, ſom 
et til Riget hiemfalden Lehn; hvorom den forhen benævnte 
HERMANNUS DE LERBEKE, in Chronico Cum. Scbauenburgenſ. 
Tom. I. MEIBOM. Script. Rer. Germ. fol. 406. CHO MIC. HOL- 
SATIÆ, c. AII. P. I. Accesføon. Hiftoric, LEIBNVI III. p. 27. og HEL- 
MOLD Os, den vi billig ſkulde have forſt nvnt, I. I. Cron. 
Slavor. c. 36. kunde efterſees. Men efter vores Hypotheſin lig⸗ 
ger Sagen klarlig for Lyſet; Thi Grev Adolph var en mag⸗ 
tig Herre udi de til det Vendiſke Rige hørende Lande; 
hvilket forſtbemeldte Chronicon Comit. Schauenburg. P. 502. ſige om 
ham: Fuerunt parentes mandatis ejus plobes Holſutorum, Stormario— 
rum c MHarcomannorum. Vocantur autem uſitato nomine Marcoman- 
ni plobes undicumqve collect, quæ Marcam incolunt. Sunt gutem IN 
TEA SLAVORUM marcæ quam plures, qvarum non inſima Ma- 
grienſis eſt provincia, habens viros fortes tam Danorum, quam Slavo- 
rum; Super hos omnes functus eſt Comes honore Comotiæ. Hand 
hade i den Striid, ſom hand havde fort med Grev Henrich af 
Badewide / anlangende en ſtor Deel af de til det Vendiſte Kon⸗ 
gerige hørende Lande, bekommet Landſkabet Vagrien, ligeſom 
denne derimod tilfaldt terra Polaborum, det er, det ſom ief⸗ 
tertiden er Faldet Stiftet Raceborg, ſom NRLMH OL DUN I. I. c. co. 
melder: Diſſenſſones ergo, quæ fuerunt inter Adolphum &. Heuri- 
cum, taliter compacatæ ſunt, ut Adolphus Sigeberg & omni Nagriorum 
terra potiretur, Henricus in recompenſationem acciperet Naceburg 
terram Polaborum, og for denne Aarſags ſkyld nu ſogte diſſe 
Prinzer at drage ham, hver paa fin Side. Tage viog Søs 
gens videre Uddrag i noyere Overveyelſe, finde vi derudi et nyt 
Beviis, til at beſtyrke vor Meening. Kong Svend tog Grev 
Adolphs Forhold meget ilde op/ og ødelagde der for de Steder 
Oldenborg og Segeberg i Vagrien med Ild og Sverd, ja hand 
tenkte aldeles at ſkille det Land Vagrien fra det Tydſke Riges 
Syſteme, og at forbinde det med det Kongerige Danmark; 
hvorom den tilforn anforte Chronicon Comit. dee, c. 
ger 


216 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 


ſiger atter ſaaledes: Qvod factum elotus Sveno omnem terram Wa- 
grienſium tranſiit, demolitusqve maritima Aldenburg & ſuburbium 
Segeberg ſuccendit, & quæcunq ve in circuitu ejus erant, flamma vo- 
ra abſumſit. Hujus autem mali fuit audtor Ethelerus de Dethmarcia 
natus, qui divitiis Danorum ſublevatus fadtus eft dudtor Regis, vole- 
batq ve Comitem patria expellere,terramqve ejus Danorum Regno addore. 
Da Omſtendighederne vare nu af den Beſkaffenhed, at et 
anſeeligt Stykke Land ſtood 1 Fare for at blive afrevet 
ra det Tydſke Kayſerdom og indlemmet under en uden 
andſk Krone, kunde Kayſer Fridericus Barbaroſſa viſſelig iffe 
ſidde ſtille. Hand tog fig derfor, ſom Over⸗Lehns⸗Herre af 
de Venders Rige, denne Sag alvorlig an, og paadomte den, 
ſom for er ſagt, paa Rigsdagen til Merſeborg. Da nu alting 
indtil denne Tiid var gaget Svenoni efter Onſte, og forbengvn⸗ 
te Greve Adolph ſelv igien / ſom det forhen paaberaabte Chroni- 
con Schauenburgenſè udtrykkelig forteller, var falden fra Canuto 
og til hans Parti: ſaa blev det Vendiſke Kongeriges 
Ejendom, til hvilket hand dets uden er jure vidorie Var 
Fee hannem af Kayſeren paa Rigsdagen til 
Merſeborg tilkiendt, enten er ratione Status, (for detsbe⸗ 
dre alt holde Venderne under Ave / og at bringe de Gien⸗ 
ſtridige igien til Lydighed, naar man tillige engagerte en 
mægtig Haboe Nation i lige Interoſſe, font det Tydſte Rige 
herudi havde 7 eller ex ratione juris, fordi man havde 
Fundet legge canuo det til Laſt , ſom en Felonie, at hand 
inexfpedata Cæfaris ſententia, havde tilegnet fig Riget, og 
maaſrkee derved giver Anledning til Krigen. Og er det 
iſer merkverdigt / at da Skribenterne faa tydelig ſige / at hand 
af Kayſeren er ſtadfaeſtet i fit Riges Beſiddelſe, HELMOLD.L. 
I. c. 4%. p. 608. Svein, Danorum Rex, & vicloriarum proſperis ſuc- 
cesfibus & Cæſuris audtoritate firmatus eft in Regnum, ALBERT. 
STADENS. ad d. 1152. Fridericus Penteciſten Merfeburgi celebravit, 
ubi Regi Danorum Suenoni Regnum confirmavit ; af hvilke dog ikke 
en eeneſte, end ikke Kayſer Fridericus Barbaroſſa felv i den for⸗ 
allegerte Epiſtel til Biſkop Otto af Freyſingen, har tillagt 
Danmarks Riges Nan hvilket OTTO FRISINGENSIS 
dog vel har bemerket , da hand, ſom vi tilforn have hort, har 


for⸗ 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 217 


fortalt om Waldemar / at hand havde bekommet og erholdet et 
udi Danmark beliggende Stykke Land, under Titel af et Hertug⸗ 
dom, i Steden for hans van det Vendiſke Rige; efter den af 
Erie Lamm giorte Diſpoſition, havende Prætenſion: Cualde- 
marus etiam, qui ejusdem ſangvinis particeps fuit, Ducatum ꝙven- 
dum Daniæ accepit, men derhos ikke melder med et eeneſte 
Ord om nogen ydermere Lehns Overdragelſe, det hand 
dog, ſom vi oven for have hørt; gandſte egentlig og noyagtig 
har berørt med alle fine Solenniteter, i Henſeende ſaavel til 
Kong Svends, ſom Hertug Knuds Inveſtitur; Alt til et klart 
Beviis, at Sagen har hængt ſaaledes ſammen, ſom hidindtil 
af os er bleven fortalt, og at Kayſer Hidericus blot og bar i 
Qvualitæt af en Arbiter og Madiateur, har tilkiendt den Ron⸗ 
gelige Prinz Waldemar dette i Danmark beliggende 
Hertugdom, men ſom en Over⸗Dommere og Lehns⸗ 
Herre tillagt Svend og Knud Vendernes Kongerige 
med et deraf hengende Hertugdom; hvorfore det / i Hen⸗ 
ſeende til hiint, var nødig at circumſcribere Sagen, for at gi⸗ 
ve Leſeren et tydeligt Kiendemerke, hvortil hand havde at ret⸗ 
te fine Tanker / men i Henſeende til dette, kunde det være nok, 
ſimpliciter af melde om et lehnbahr Kongerige og Hertugdom, 
fordi det har været, pag den Tiid, en hvermand be⸗ 
kiendt Sag, at det har angaaet de Vendiſte Lande, og 
man, ſom allerede er ſagt, ikke kunde indbilde fig / at der me 
Tiden (fulde findes de, ſom ſkulde paadigte deres Ord en anden 
Meening, og applicere det paa Dannemark, hvad de 
havde ſkrevet om det Vendiſke Rige. 


9. 42. 


Dog jeg maa ogſaa oprigtig tilſtaae, hveden det kommer, srødvendis 
at de yngere Tydſte Herrer Publiciſters Mod og Driſtighed 7775 9” 
er ſteget til den Hoyde / at de faa formaſtelig og uden Undſeelſe indenland⸗ 
ter tale haant om den Danſte Crone. Nemlig, vore egne ke Skriben⸗ 
indenlandſke Skribentere have viſſelig givet den forſte. 
Anledning til at tale mere friit re: flige Paſſlager, end de maa⸗ 
e 


kee 


218 C. L. S. Bevüs, at Dannemark ikke nogen ſinde 


ſtee nogenſinde ellers havde underſtaaet ſig at giore, efter de 
gamle Tydſke Hiſtoricorum Beretninger, hvilke vi hidindtil has 
ve hort talende med deres egne Ord. SAXO GRAMM ATI. 
CUS har ventelig allerforſt overilet fig, naar hand L. VV hist. 
Dan. f 262. meener, at Kayſeren pag en ſnedig Maade 
har taget Svenonem med Sordeel, og ikke allene under et 
andſte andet Skin lokket ham til Merſeborg, men og 
e med Magt tvunget ham til at giøre ham 
Troſfabs⸗og Under danigheds⸗Eed; Kong Sveno havde 
Derfor ; ſaa ſnart hand var kommen hiem / igien opſagt 
ham all Huldſkab: Revenſus in regnum Sveno , degve  æmulo, 
(Canuto) comitem nactus remisføs e veftigio litteris, fidem Cæfaris a- 
perta fraudis-exprobratione damnavit, initasgve cum eo padtiones oblſo- 
vii negatione fubvertit, in eas fé conditiones fallaciter addudtum af- 
Frmans, in gvas Danicorum adbuc Regum nemo conceſſorit. (b) 


J 


) CONRING har her i Sandhed glemt baade ſig ſelv og fin ellers ſtore Indſigt, naar 
hand endnu paa folgende Maade vil beviſe Kong Svends Lehns⸗Pligtighed og 
SAXONIS urigtige Foregivende: at veriſimilius eſt reverenter magis cultum 4 
Svenone Cæſarem, cum ex aula reverſus, ſpreto Danieo ritu, Germanicum am- 
plexus fit, cultuſve Saxonico affumto, & in omnem militiam ſuam pertracto, 
uxorem etiam ex Saxonia duxerit, & Regno pulſus reſtitui meruerit per Hen. 
ricum Leonem. Thi had kand vel denne Slutning bevifé, og hvo kand deraf, at 
et Folk antager det anders Seder, eller ſammes Regent fager en Gemalinde af det 
Land gotgiere hans Underkaſtelſe under Landets Herſfab? Men jeg agter ikke 
præciſe at underſogꝰ om den Sachſiſke Nations Sæder have været bedre end 
de amle Danſkes? ſaaſom videre deraf dependerer det Spore maal: Gm Nong 
Svend bar giort ret eller uret derudi, at ha d har omſkiftet diſſe med bine? 
Jig vil allene anføre den unge Monarch, Kayſer Ottonis III. Bekiendelſe, ſom ikke 
er ſynderſig favorable Hand ſkriver nemlig fil fin orige Loremeſter, den berom⸗ 
melige Gerbertus, vilken hand, ſom af HUGO FLAVINIACENSI:P, 1. 
Cbron. Virdunenſ. P. 157. va GLÅBRO RODULPHO L I. biſtor. Francor, 
6. 4. b F. beklendt, til Taknemmeligged ſiden har giort til Pave, paa denne 
Made: Volumus Vos SATO NICAM RUSTICITATEM abhorrere, ſed Græ- 
ciſcam noſtram ſubtilitatem ad i id ſiudii magis vos provocare, gvoniam fi eft, 
4 ſuſcitet lam apud nos invenietur Græcorum induſſriæ aliqva ferntila cujus 
rei gratia huic nofiro igniculo veftræ ſcientiæ flamma abundanter appo ita Hu- 
ili prece depaſcimus Kayſerens Skrivelſe felv finde vi i is GERBER TI ey. 
253: p. e. Men er det nu maaſkee i de folgende Tider, fra Ottone III. a indtil 
Fridericum I. da imedens halvandet hundrede Aar ere forlobne, kommet ſaavit, at 
Sarhſen hal fornient at reignes iblant de beſt civiliſerede Lande, oa ved fir Poli 
teſſe beveget en Danſk Monarch til Efterfolgelſe: Saa er det vel en re for den 
Sacbſiſte Nation, men hvo vilde vel dera tage gt Beviis til at inferere en 
gehus · Pligt til den Danſte Cxones Præjudiz? 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 219 
Ihvilken Beretning vore nyere DanſteSkribentere trolig have 
ſkrevet ud efter denne udi Jure publico og fundamentis deci- 
dendi controverſias liberarum gentium gandffe uvidende 

Munk af Gorge: Ligeſom det var lige ſaa let en Sag, at ret⸗ 
te for ſig efter Naturens og Folke Retten med Exceptione doli 
mali eller metus incusſi, ſom det er gient efter de borgerlige Lo⸗ 


ve / at ſette ſamme imod den, ſom i dette Stykke har handlet 


imod Billighed med os. Vi kunde altſaa ligeſom med Han⸗ 
derne tage paa og oyenſynlig ſee dette eenfoldige Foretagende, 
derſom vi ville giore os den Umage at kaſte op hos MEURSIUM 
-biftor. Dan. L. V. f. 89. fg. PONTANUM Ker. Dan. hiſtor. L. V. f. 
221. fg. VITUM. BERINGIUM in Floro Danic. fi. ab. h. Og er 
det merkeligt , at MEURSIUS ifær, ſaaſom hand var en 
Mand; der mere var ſkikket til at forklare en Grakiſt eller La⸗ 
tinſk Auctorem, end til at beſkrive et Folkes Hiſtorie, hvis 
Bedrifter hand meeſtendeels maatte ſamle af Barbariſke og i⸗ 
mod det Latinſke Sprogs Nethed mangfoldig peccerende Skri⸗ 
bentere, har underſtaget fig at amplificere en Sag af faa ſtor 
Vigtighed med opdigtede Tillæg af flere Omſtæendigheder, ſom 
ingen af hans Forgerngere udi den Danſke Hiſtorie har giort 
for han; Thi ſaaledes foregiver hand f. E. meget latterlig ; 
hvorledes SY) Svend ab initio paa Rigsdagen til Merſeborg 
(ret ligeſom Churfyrſternes Durchleuchtigſte Collegium i det 
Tydſke Rige paa den Tiid havde været allerede befandt og ſtad⸗ 
fæfteti fine hoye Rettigheder, hvilke ide ſildigere Tider aller⸗ 
forſt ere komne i Obfervanz , og ved Med-Stændernes ſtille⸗ 


tiende Bevilgning ſamme meddeelt) havde udbedet ſig, at den⸗ 


ne Tviſtighed i deres Mærværelfe maatte afhandles: Uri cauſa 
utriusq ve in imperii tribunali ab ipfo Cæfare & Septemviris cognofca- 
tur, ubi palam ſit futurum, negve Regem Daniæ ſuperiorem ullum 
agnuſcere, negve fe aut in majorum conſbetudinem, aut in jura Regni 
Danici, adeoque ipſum Cæſarem, aut Canutum ꝙvuidpiam admiſiſſe; 
og da hand ikke kunde erholde dette, havde hand dog brugt den⸗ 
ne SorligtigDed , at hand ikke anderledes havde tilſtaaet den 
ham anmodede Lehns⸗Pligt, end ſaa fremt ſamme af 
Danmarkes Riges fraværende Stender maatte vorde 
Peer ſam⸗ 


220 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
ſamtykt; men da dette ikke var ſkeet , havde hand tilſkre⸗ 
vet Kayſeren forbemeldte Brey / og igien opſagt ham Ly⸗ 
dighed. (c) Thi ſiden Kong Svend, da hand! de folgende 
Tider for ſin grumme Regierings ſkyld af de tvende Prinzer 
Canuto og Waldemaro blev fordrevet fra Thronen, har havt 
det Hierte at flye til Tydſkland, hvilket ſaavel HELMOLDUS 
J. c. p. G. ALBERTUS STAÅDENSIS ad d. rigg. fol. 1288. CHRO- 
NOGRAPHUS SAXO, ad d. ugs, ſom den gemeenlig under Kong 
ERICI POMERANI Navn ſkliulte ubekiendte Auctor ap. 
" LINDENBROG ad 4. 1154. F. 270. foregive; følgelig og der har 
ſogt den behovende Undſetning: ſaa er det ikke at formode, at 
nogenſinde tilforn har været tankt paa ſaadant et Brev; 
langt mindre ſkal nogen, efter denne af os giorte Forklaring ind⸗ 
bilde fig, at denne Herre, efterat hand, ſom allerede er 
viift ; ved Kayſerens Kiendelſe var bleven Ejere af de 
Venders Rige, ſkulde have havt Aarſag at ſtrive flige 
Breve til Kayſeren. Jeg vil altſaa heller oprigtig ſige min 
Mrening om vore Danſke Hiſtoricis. Danmark, det larde 
Danmark, udi hvilket Guds 17 hidindtil har ladet 
alle Konſter og Videnſkaber blomſtre/ kand dog neppe, i 
Ligning med andre Riger, berzmme ſig, at det har født 
een eller to ſaadanne dygtige Maend, der have havt til 
ſtrekkelig Beqvemhed til at beſkrive dets politiſke Hiſto⸗ 
rie. Nogle have havt Mangel paa Tiid, andre paa den udfo⸗ 
drende Fliid til at lere de udenlandſke Hiſtorier, andre paa Ind⸗ 
ſigt i Staats Lærdommen og Natur ⸗ſamt Folke ⸗ Ratten: 
og faa længe een af diſſe Hoved⸗Feyl exiſterer, fag kand Man 
. ve 


(e) Naar derfor Hr. Hof⸗Raad GOEBEL, for at til intet giore dette Meurhi Foregi⸗ 
vende, om dette af Svenone "pryd betingede fit Riges Stenders Samtykke, tilſet⸗ 
ter denne Anmerkning: Er / quid tale faltam, inde tamen Regnum à vinculo, 
4 Germaniæ tenebatur, non fuiſſet liberatum. Neſtaurutum enim erat impe- 
perante Hriderico, ad qvod Dani imperio Germanico OPTUMO MAXUMO 
IRE ab antiqviori tene bautur tempore, faa klinqer dette vel meget oratoriſ; Men 
ſiden flig: Exelamationes homileticæ oberalt in jure ikke ere af nogen videre Betyden⸗ 
hed, behøver dette ey heller nogen ydermere Refutation; Thi der maaſkce finder fig 
herefter een eller anden uparthüſk Leſer, ſom af fig ſels beariber, at det, ſom har 
ſiuntes Herr Hof Raaden gt være optumum maxumum jus, neppe foxtiener 
nt kaldes umbra juris. 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 227 
vel giore dem fyldeſt, der allene legge fig efter Faderne⸗Landets 

Hiſtorie, til den Ende, at de ien Vün⸗Kielder kunde have Materie 
til en Diſcurs; men kand ingenlunde giore dem fuldkommen 
Satisfaction, ſom med Iver og Alvor bekymre ſig om at udfor⸗ 
ſte Sandheden. Hvilken Lyffe vilde det derfor være, derſom 
vores hoy fortiente Herr Juſtitz Raad GRAMM , en Mand, 
der ved ſin utrettelige Fliid har forhvervet ſig den Forfarenhed 
og Force i Federne⸗Landets og udenlandſke Hiſtorier, og der⸗ 
hos beſidder den ſtorſte Skionſomhed og ſkarpeſte Judicium, 
in controverſiis Juris gentium & publici, vilde giore eet med vo⸗ 
res hoyſt⸗flittige Herr Alleſſor HOLBERG, (hvis politiſte Hi⸗ 
ſtorie for nærværende Tiid er den eeniſte, ved hvilken vi ey have 
at ſkamme os i Danmark, ſaaſom der med Rette kand ſiges om 
ham, qvod primus in hiſtoria patria nugari deſierit,) og endnu 
behageligſt beviſe fit Faderneland den færdeles Velgierning, at 
legge Verden en Hiſtoriam Daniæ Diplomaticam, hvortil hand 
allerede eyer ſtorre Forraad, end ſom nogen efter ham maaſtee 
kand naae, for Oynene, efterſom dette Verk allene var i 
Stand at give os nærmere Oplysning i mange af det Slags 
qvæſtionibus dubiis, og lyfkelig af ate fil intet en mægtig . 

Mangfoldighed af forefattede ugrundede Meeninger. 


$. 43. 


Men faa lidet ſom de Tydſte Herrer Publiciſter formaae Nye Jud 
med nogen Skin af Ret, at giore en faſt Slutning imod Dans vending tas 
marks Crone, og dens formeente Underkaſtelſe, med det Ar- gen 
gument, ſom de have laant af Kong Svends Lehns⸗Forbin⸗ Vallenure 
delſe, (thi om deres hidindtil prøvede Beviisnings⸗Grundes e. 
Gyldighed, lade vi uden videre Bekymring, enhver; hos eu, 1. føgte - 
hyilken meere en fand Oprigtighed end en blind patriotiſk Kier⸗ Zebns iu. 

lighed herſker, dømme, ) med lige faa liden Foye kand de og . 
ſlutte noget, der kand ſtaae fin Prøve, af det, ſom er for⸗ 
handlet imellem denne Kayſer Fridericum I. og den i Dan 
mark efter Swenonem fulgte Ronges Maldemari Geſandter, 
da de / efter nogle Skribenteres Beretning, i deres hoye 

3 Herr 


222 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Herr Principals Navn ſkal have giort Anſzgning hos ham, 
om dette Riges Lehns Fornyelſe. CONRINGIUS henvi⸗ 
ſer os vel i den henſeende til Continuatorem af denne ſtore Kay⸗ 
ſers Levnets Beſkrivelſe, ſom OTTO FRISINGENSIS havde 
begyndt, jeg meener den Freyſingiſkfe Dom⸗Herre RADEVI- 
CUM. Men efterlæfe vi denne Auctorem ſelv / da fortæller 
hand vel, at Kongens af Danmark Geſandter a. 1158. ere kom⸗ 
ne til Kayſeren i Augsborg / ſom da juſt ſtod færdig at gage til 
Italien, og paa bemeldte Maade have ſoͤgt Lehns⸗ Renovation, 
med Lofte, at deres ae Herr committens, efter Rgyſerens 
Tilbagekomſt fra Italien, ligeledes i egen Perſon vilde 
indſtille fig og vedbørlig ſvrre hannem Troſtabs cd. 
Vi ville, efter vores eengang vedtagne Maade, herhos foyhe 
denne Skribentes egne Ord, af hans J. I. de Reb. geſtis Friderici l. 
c.24. F. gol. ap. URSTISIUM, efterdi ikke enhver Læſeres Tiid og 
Fepltahed tillader ham / ſelv at efterſee denne koſtbare Samling af 
eriptoribus Rerum Germanicarum: Fodem loco, ſtriver hand, 
iisdlemqvue diebus nuntii Regis Daniæ nuper electi, Principis (Friderici I.) 
adeunt præſentiam, poftulantes, ꝙvatenus inveſtituram de Regno ſuo Regi 
:nitteret, ac electionem de ipſo factum ratihabitione confirmare dig- 
naretur. Exaudivit eos Imperator, præbito & accepto ab eis ſacramen- 
to juricjurandi, poſt reditum ſuum de Italia infra XL» dies REGEM 
AD CURIAM VENTURUM, ET REGNI ADMINISTRATIO- 
NEM DE MANU PRINCIPIS INTERPOSITA DEBITÆ FIDELT- 
TATIS " SECURITATE SUSCEPTURUM.i (d) Allene hvo kand 
heraf beviſe / at det, ſom er bleven afgiort imellem Kayſeren 
og 
(Meere ſiger os ikke heller N TIHER US, der dog er en Poet, og paa adſkillige Ste, 
der af hans Helte Diat gandſke tydelig giver tilkiende, det hand veed: 

2 HPictoribus atqve Foëtis . 

Qyidlibet audendi femper fuit æqva poteſtas. 18 
CONRINGIUS beraaber ſig vel gandſke driftig paa ham, men vi ville herhos ſette 
hans egne Ord ex Ligurino L. VII. v. 194. d. og faa indſtille det til vore uparthilſke 
Leſere, om det er Umagen værd at giore faa megen Ophavelſe af dette Vidnesbyrd: 
De lyde ſaaledes: 

Jamqve precatores aderant a Rege Danorum 

Eledto nuper populiqve favore creato (Waldemaro,) 

Principis (Friderici I.) arbitrio ſceptrorum jura petentes. 
Annuit hoc pacto Rex, (Fridericus I.) at paſt balla reverſum 
Ante qvater denos properaret Regulus illum ö 
Cautus adire dies; REGNUM. SUMTURUS AB IPSO, 
OBSEQ VIIQUE FDEA FURANDO JURE DATURUS. 


har væretet Lehn af det TydſkeRige. 223 
og de Kongelige Danffe Geſandter, har i og for fig ſelv egentlig 
angaaet Danmarkes Rige, og ikke mere ſigtet til de Wen⸗ 
ders Rige? Dette, da det eengang var kiobt for 
Danſke Penge, og ved adſkillige Lehn Renovationer var 
tilkiendt Kongerne i Dannemark af de Tydſke Kayſere, og, ſom 
det af Rigsdagens til Merſeborg oven anførte Actis fynes, blev 
holdet og agtet for dens Eyendom, hvilken Stænderne i Dan⸗ 
mark overdroge deres Riges Crone, kunde lige ſaavel kaldes 
Waldemari Rige, ſom Kongeriget Danmark. Vel feer jeg 
forud, at man imod dette mit Foregivende og ſogte Udflugt vil 
indvende, at RADEVICUS giver alt for tydelig at forſtaae, at 
hand ikke taler om det Vendiſke Rige, men om den Danffe 
Crone, idet hand udtrykkelig melder / at Kong Waldemar ved et 
Val var fat af ſineUnderſaatter paa Thronen/ og begierte nu, at 
Kayſeren ex plenitudine poteſtatis vilde confirmere ſamme, 
ut eledtionem de ipſo faclam vatihabstione confir mars dignaretur Impo- 
vator ; hvorimod det er ikke at formode eller kand ſiges om Ven⸗ 
derne og Slaverne, at dem, efterdi de bleve holdte og anſeete af 
det Tydſte Rige ſom et overvunden Folk, tilkom nogen Val⸗ 
Rettighed, men det var meget meere klart af det, ſom vi ſelv 
hidindtil have fortalt og forebragt, at Kayſerne havde frie 
Hander udi diſſe Lande, og ikke allene tilegnede ſig Rettighed 
til Ober⸗Lehns⸗Rettigheden , men prætenderte og / at det ſtod 
i deres frie Magt og Behag, at ſette den Vendiſke Crone paa 
hvilket Hoved dem ſelv lyſtede. Jeg nagter ikke heller, at den⸗ 
ne Indvending er af ſtorre Vigtighed, end at den dermed ſkul⸗ 
de kunde hæves, hvis jeg ſimpliciter vilde ſvare, man kunde jo 
paa ingen Maade beviſe af diſſe Ord, at de ikke vare uden en 
bar Compliment, hvormed Waldemari Geſandter ikkun 
vilde ſige dette, at efter deres Konge havde vundet den lykkelige 
Geyr vaa Grathe Heede ved Wiborg, vare faa mange Ven⸗ 
diſke Herrer falden ham til Fode, og havde ſaaledes ikke utyde⸗ 
lig givet tilkiende, at de onſtede at leve under hans Scepter: 
Dog veed jeg ikke, om jeg ikke forde finde nogles af mine Læreres 
Bifald, derſom jeq vilde ſige, at det Ord, Electio, naar det 
fore kommer hos Skribentere i de midlere Tider, betyder 1 

5 præcife 


224 C. L. S. Bevüis, at Danmark ikke nogenſinde 
præciſe et Val / men ofte den Hylding, ſom et Folk beviſer de⸗ 
res Konge; hvorom HERTIUS allerede har meldet i fin Notitia 
Veterum Francorum Regni, Saa qt Ordene, ſom Radevicus 
her legger de Danſke Geſandter i Munden, indbefattede dog 
ikke meere, end om de havde ſagt: Kong Waldemar var af 
de Danſtke Rigs⸗Steænder kaaret til Ronge, og udbad 
fig altſaa af Kayſeren, at, da hidindtil den Dante Cro⸗ 
nes Eyere tillige havde beſiddet de Vendiſke Lande, 
Kayſeren ligeledes vilde forleene ham ſamme, og for ſaa 
viit ſamtykke den af det Danſke Rigens⸗ Raad fuldfør- 
te Val, at hand i henſeende til diſſe vigtige Provintzer 
ikke maatte være dererioris conditionis, end hans Formand. 
Thi omendſkient Canutus, denne Waldemari Fader, allerforſt 
for en ſtor Summ Penge havde tilkiobt fig det Vendiſke Kon⸗ 
gerige, ſom vi have hort, af Kayſer Lothario Saxone, og end- 
nu dets foruden havde Fundet grunde fine Jura ſucceſſionis, om 
vi ville troe SA XONI GRAMMATICO, paa et med den ſidſte 
Vendiſke Konge Henrico oprettet Pacto ſucceſſionis, og man 
altſaa maatte formeene / at Kong Waldemar ey havde behøvet 
at bruge mange gode Ord, fan ſynes mig dog virkelig, at denne 
yrſte ved dette Geſandſkab har giort alt det, hvad en 
log Regent burde iagt tage, uden at gigre den Danſke 
Nation mindſte Skaar iſin Frihed. Hand begreb nemlig 
meget vel, hvor nødvendig det var for den Danſke Cro⸗ 
ne / at den aldrig mere maatte lade fig fordrive af 
de Slaviſke Landes Beſiddelſe: Endſkiont nu vens Svend 
varded, faa maatte hand dog befrygte, at det ey vilde fattes 
vaa Beylere til Over⸗Herſtabet af dette Folk, fornemmelig da 
ved diſſe Tider de Tydſke Fyrſter Henricus Leo og Albertus 
Urſus begyndte at merke, at deres Forfedre viſſelig derudi 
havde begaaet en ſtor Staats ⸗Feyl, at de ey bedre havde paſ⸗ 
ſet paa denne Nation og diſſe Lande, men hapde ladet dem kom⸗ 
me til en Udenlandſt Crone, der i dag eller morgen eftertrykke⸗ 
lig kunde tugte Tydſkland ved at hielpe dets Fiender i paakom⸗ 
mende Tilfælde. Lehnene vare og paa de Tider langt fra ikke 
indiſtincte arvelige, mindre Kayſernes Hænder ſaaledes bund: 


ne / 


har varet et Lehn af det Tydffe Rige. 225 
ne, at de jo frit kunde diſponere over Tviſtighederne i Lehnbare 
Forſtendommer, ſardeles ſaadanne, der ikke ex ſpontanea 
conventione vare coaleſceret med det Tydſke Rige, følgelig 
vare at anſee, ſom feuda oblata: men betragtedes ſom Lande, 
der ved Sverdet vare undertvungne; og ſom man alle Tider, 
naar man ikke vil een vel, lettelig kand finde en Prætext til / ob 
leviſſimas cauſas ſub ſpecioſo feloniæ obtentu at unddrage Ey⸗ 
erne, ja endogſaa vel ved foregaaende Dom og Ret at frakiende 
dem ſamme igien; hvad Under var det da, at Kong 
W aldemar gav Kayſer Friderico Barbaroſſæ de ſðdeſte og be⸗ 

hageligſte Grd, for deſto lettere at naae fir Byemerke? 


e 


17 Allene, ſige de Tydſke Herrer Publieiſter, den herle Sag ve Tydi 


hvorom imellem Kayſeren og Kong Waldemari Geſandter er 


fer ogGryns 


bleven handlet, lader fig allerbeſt dijudicere, naar vi tillige de, hvorpaa 
anſee det, der efter Kayſerens Hiemkomſt fra Italien, imellem denne Ind⸗ 
diſſe tvende Fyrſter er paſſeret; Thi da de Kongelige Geſand⸗ vendins bes 


ter havde lovet, at deres Herre inden 40, Dages Forløb 
efter Rayſerens Hiemkoinſt i egen Perſon vilde ind finde 
fig ved hans Hof / ſaa kommer det nu fornemmelig derpaa 
an / enten hand har giort dette; eller ikke? Men vi ſvare, at 
Kong Waldemar, i følge af hans Geſandters Lofte, 
vel har Funder fremſtille fig coram throno Ceſareo, uden at 
man deraf kand uddrage et Bevits til at gotgigre, at 
hand der ved har fornærmet fit Folkes naturlige Srihed, 
og formindſket det allerringeſte af dets Y yhed og Maje⸗ 
ſtæt. Thi kiere! kunde hand ikke have indfundet ſig der, ſom 
en Vaſall/i henſeende til det tit omtalte Vendiſke Konge 
rige? og tilkommer det dennem ikke nu felv, efterſom dette Fo⸗ 
regivendes Probabilitæt tilfulde af os er viift og bekræftet, at 
de med nye og grundige Beviisninger ftadfæfte contrarium? 
Dog vi ville giore endnu meere, end Procuratorer i Rettergan⸗ 

ge almindelig pleyer at giore: Vi ville nemlig gage oprigtig til 

Verks, og betragte, hvor diſſe 1 Samling ſkeede og 

; | va 


roer. 


226 C.L.S.Beviig, at Dannemark ikke nogenſinde 
hvad der fornemmelig blev afhandlet? Vel ere Skribenterne i 
Almindelighed derudi ikke eenige, hvor det egentlig ſkal være 
ſkeet, at diſſe tvende Monarcher have talt med hverandre, i det 
nogle hævne Leon, en liden Kiobſted ikke langt fra Beſangon, 
hvorom vi finde et Beviis i O TFRI DO, Monacho S. Panta- 
leonis, in Chronico ap. FREHER, T. I. p. 2. Andre derimod, 
ſom f. E. OTTO DE S. BLASIO in Append. Chronici OTFONIS 
FRISINGENSIS' c. 28. f. 21t. ap. URSTISIUM, foregive, at det 
har været Dole; og endnu andre med ALBERTO STADENSI 
ad a. ug. ſette Befancon felv; Men SAXO GRAMMATICUS, 
og den under ERICI POMERANI Navn af LINDENBROGIO pub- 
licerte og allerede ofte anførte Auctor hifforie gensis Danorum 
F. 270. angive Mez, ſom det rette Sted / hvor dette Mode fal 
være holdet. Dog vi ville ikke meget bryde vore Hoveder den⸗ 
ne gang med at conciliere denne Variation, efterdi det gior ab 
Deles intet til Hoved⸗Sagen at vide, hvo af diſſe Skribentere 
haver Ret eller Uret; Thi det kand være os nok at have agt; at 
ikke en eniſte iblant diſſe Hiſtoricos, naar vi undtage Abbeden 
af Stade, (e) ſiger os egentlig noget poſitiv om det Kongerige, 
hvormed Kong Waldemar af den Tydſke Kayſer Friderieo 
Barbaroſſa ſfal paa den Tiid vœre bleven forleent. Den forſt 
benævnte Munk G0 TFRIDUs ſfriver J. c. Aafuit huic Synodo 
Rex Danorum Waldemarus, qvi ibidem coronam de manibus Impera- 
toris fuftipiens, homo ejus faclus eſt. Hos OTTONEM DE S. BLA. 
O dict fol. 211. heder det: Preterea ante hæc omnia in curia Tho- 


lenſi 


Ce) Wi kalde her ALBERTUM STADENSENM ef eeneſte Vidne: Thi endſkisnt 
AUcroR INCERTUS Hiſtoriæ Archi- Hpiſcoporum Bremenſ. f. oz. ap. LIN- 
DENBROG. fortæller lige det ſamme totidem verbis, naar hand ſiger: Anno 
Domini cia CLXIII. Imperator tam Rolandum, quam Octaviunum uocat ad ju- 
dicium, curiam indicens Bizꝛuntiæ. Venit Imperator, venit Rex Daciæ Mal- 
demarus, in cujus comitatu Dum Dorius erat, quem ipſe poſten fubmerfit, 
gvia Regnum æffectavit. IBL HAL DEMA DUO REGNA, DACIÆ ET 
'SVECIÆ, Ah IMPERATORE SUSCEPIT: Saa er hand dog iffe ſaavel et nyt 
Vidne, ſom meget meere en gro Plagiarius, der har ndſkrevet denne heele Paſſage, 
ſom flere andre, Ord til andet af ALBERTO STADENSI, uden f ringeſte Maader 
at reflectere pag; enten hand ſkrev fandt eller ikke: Naar derfor AL BER TI STA. 
DENsIs Vidnesbyrd kuldkaſtes, ſaa falder ogſaa denne utilforladelige hiſtoriographi 
Udſigende af fig ſelv bort, fer da denne des foruden har ſkrevet fin Hiſtorie naſten 
150. Aar ſildige re, end Abbeden til Stade fin. 


harvaret et Lehn af det Tydſke Rige. 227 


lenſi juxta Riſuntium Regi Danorum coroha impoſita Regnum ſub ho- 
minio conceſſi Fridericus Imp.). ALBERTUS STADENSIS er alt⸗ 
faa, ſom for er meldt, den eeneſte ſom udtrykkelig har erklæret: 
ſig, at denne paa Waldemari Hoved af Kayſer Friderico I, fats 
te Crone, har veret corona regni Danici: hi, ſiger han, for⸗ 
ſtaae i Staden Beſancon, Halaemarus duo Regna, Daciæ & Sve- 
tic, ſuſcepit ab Imperatore. Alleene ALBERT US STADEN SIS vid⸗ 
ner her om en Ting, der er ſkeet vel 100. Aar forend hand har 
ſkrevet ſin Chronicon, og rober des foruden ſin Uagtſomhed 
og ſlette Judicium hiſtoricum, i det hand foregiver, at Kong 
Waldemar har og taget Sverriges Rige af Kayſeren 1 
Forleening, (k.) da dog Waldemarus aldrig har været Kon: 
ge i Sverrig, men Kong Carl den VII. beherſkede paa den Tiid 
Dette Rige. Vi ville derfor fee til, om vi kunde giore Sagens 
Grund klar og tydelig for vore Læfere ; ved at fortælle den op⸗ 
vigtig, og dette er det, hvortil vi paa deres Side udbede os en 
liden Taalmodighed. Det er nemlig en almindelig Tradition 
hos de Tydſte Hiſtoricos og Staats⸗Rets Lærere; at Kong 
Waldemarus i Danmark modte paa det offentlige Concilio til 
Leon eller Beſangon, efter Kayſerens, Friderici Barbaroſſæ, 
Begiering, og der annammede fit Riges Crone af hans Han⸗ 
der. Ved denne Fortællelfe nu kommer det fornemmelig an 
paa tvende Sporsmaale, ſom ere af en gandſte diverſe Natur, 
af hvilke det forſte er: Om Kong Waldemar efter Kayſe⸗ 
rens egentlige mutation og Udſtrivning er MØDE paa Cunci- 
110 bil Beſangon! Men det andet: Om hand ſamme Tud har 
i Ff 2 annam⸗ 


(t) Men det er mueligt ikke ſkeet af ungefehr, at ALBERTUS STADENSIS melber 
om tvende Kongeriger, og troe vi viſſelig, at denne Skribent har vel bort det ringe, 
ſom man ſiger for et Ordſprog, men ey vidſt i hvilken Bye det var. Vi ville ilke præ⸗ 

eiſe beſkylde AL. BER TUM, at hand af U⸗agtſomhed af Savorum eller Sclaviæ har 
giort det Ord Sveciæ, men hvo vil vere god for, at hand ikke har havt en Copie af en 
Hiſtorie for fig, hvorudi en halvdrommende Munk og Skriver havde begaaet flig 
grov Oſcitantz? Vilde man nu ſette, at det i Original⸗Texten havde hedt, Made. 
marus Daciæ, Sclaviæ Regnum ſuſcepit ab Imperatore, hvor let har det da fundet ſkee, 
at en eenſoldig Copiiſt, da hand horte tvende Navne nævnes, har formeent at ville 
forbedre dem ex arte Critica, og ſat Regna i ſteden for Regnum, formeenende, at for⸗ 
di Waldemar var en Serre over tpende Rongeriger, band da og med begge 
af Rayſeren maatte være bleven forl ent. ég 


228 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 


annammet Danmarks Crone af Kayſerens Hænder? 
Det forſtes Rigtighed ville vi ikke nægte, endſkiont vi, hvad 
det ſidſte er angaaende, endnu ikke have fundet overtale os ſelv 
til at troe det allerringeſte deraf, og iden henſeende endnu dens 
ne Time agte denne Sag en nærmere Provelſe værd, den vi i 
Guds Navn ville paatage os. 


9. 45. 


Smſten · Vi formeene nemlig, at det er en i Hiſtorien gandſke be⸗ 
9 kiendt Sag, at der efter Pave Hadriani IV. Dod har reiſt ſig 
det berbos en ſtor Spliid i den Catholſke Kirke, i det en Deel af Cardina⸗ 
dender lerne vare Alexandri il. der fordum ſom Cardinal havde været 
faclam. bekiendt under det Navn af Rolandus af Siena; det andet 

Parti hængte paa det ivrigſte ved een af Navn Octavianus, der 
efter Vallet havde antaget det Navn Victor III. ſom RADEVT- 
CUS de geſtis Friderici I. Imp. L. I. c. 43. f. 531. ap. URS IIS. 
vitloftigere forklarer. Begge diſſe ſogte nu at beholde og beſid⸗ 
de den Pavelige Stoel, end og, om det ey anderledes var gior⸗ 
ligt / med Vold og Magt. Med den ſidſtes Parti holdte efter 
OTTONIS DE S. BLASIO og CONRADI URSPERGEN- 
"SIS Vidnesbyrd, Kayſer Fridericus Barbaroſſa, men den fer⸗ 
ſte favoriſerede i fær Franzoſerne, ſom fees af GOTHOFRE- 
DO Monacho S. Pantaleonis, adſfillige JOH. SARISBERIEN- 
SIS Epiſtolis og Alis Alenandri III. MSCtis hos BARONIU M 
T. XII. Annal. ad a. 1166. Da nu dette Schiſma foraar ſagede ikke 
ringe Forargelſe i den heele Chriſtenhed: faa tænfte den gøde 
Kayſer Fridericus Barbaroſſa at raade Bod paa dette Onde, i 
det han, for deſto bedre at paadomme, hvilken af diſſe tvende 
Candidatis til det Pavelige Sade eller, rettere at ſige, hvilken af 
diſſe tvende Prætendenter pan CHriſti Stadtholderſtab, ſtul⸗ 
de i Fremtiden være det formeentlig almindelige overſte Ho: 
ved af den Chriſtelige Kirke? ſammenkaldte et almindeligt Kir⸗ 
ke⸗Mode til Pavia. Men da Pave Alexander III. ikke agtede 
Dette Concilii Kiendelſe, men meget meere paa det heftigſte ex- 
communicerede ſaavel Kayſeren, ſom fin Med⸗Pave Victo- 
rem III. med alle hans Tilhængere og Hielpers Neher og 
derimo 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 229 
derimod ſamlede et Concilium til Tours, paa hvilket Patres 
Concilii Papienſis bleve forkaſtede og deres Dom ſom falſt 
og vildfarende underkiendt: Saa foranledigede dette Kayſe⸗ 
ren til en nye Convent til Lodi, og om denne heder det alle⸗ 
rede hos MORENAM in hiſt. Ner. Laudenſium ap. LEIBNIT, J. J. 
. Script. Rer. Brunſvic p. Hs. at ſamme Tiid er indlobet til Kay⸗ 
ſeren en Undſtyldings Skrivelſe fra Kongen i Danmark: 
Fuerunt in ipfo concilio vecitatæ litteræ excufatoriæ REGIS DACITÆ, 
Regis Norvegiæ, Regis Ungariæ & Regis Bohemiæ, & VI. Archi-Epi- 
— féoporum & XX. Epiſcoporum multorumque Abbatum - in 
gvibus omnibus litteris continebatur, ipſos Neges cum univerſis corum 
provinciis prædidos Archi-Hpiſcopos, Hhpiſcopos & Abbates & Præpo- 
ſitos velle tenere præfatum Liclorem pro Papa & Domino, & ſe volle 
ratum habere non ſolum, quod Viclor flatuit in ipfo concilio cum aliis 
ibi præſentibus. Men efterſom Conventets til Lodi afſagte Dom 
endnu ikke kunde bringe den urolige og opblaſte Pave Alexan- 
drum III. til Raiſon: faa. forordnede Kayſer Fridericus Bar- 
baroſſa en Kirke⸗Forſamling i Leon, i Haab, at hand i en 
mundtlig Conferentz med Kongen af Frankrige, der, ſom 
ſagt er, meeſt protegerte Pave Alexandrum III., endelig vilde 
give ham det ſidſte Hierte⸗Stod. Munken af St. Pantaleon 
GOTHFRIDUS ſiger os J. c. folgende derom:  Eodem tempore 
Jud wicus Rex Franciæ Legatos ad Imperatorem pro componenda pace 
& unitate S. ecclefræ miſit, qvos ipf? gratanter fuftepit: Igitur gene- 
rali Synodo indicla in municipio, qvod Leona dicitur, ſuper fluvium 
Pœnam in ¶piſcopatu Biſontino Imperator cum Papa Viclore multisgve 
Archi-Epiſcopis, Epiſcopis, Abbatibusqve adfuit in die docollationis F. 
Johannis Baptiſiæ. Rex autem Franciæ ex alterg parte fluminis pridie 
advenerut, ſed ex conſilio Papæ Alexvandri & ſibi parentium in proxi- 
mo caſtro ORG nec ad Imperatorem pervenit. Fordi nu Kayſe⸗ 
ren af forbemeldte paa Synodo til Lodi indlobne Skrivelſe, 
hvorudi Kong Waldemar havde erklæret fig faa favorable for 
Victorem III. nok forud kunde fee, hvormeget denne Konges 
Nærværelfe kunde contribuere til deñe forehavendeForretnings 
lykkeligelldfald/ſaa kand det vel vere / at hand paa det indſtendig⸗ 
ſte har anmodet denne Konge / at hand jo ikke maatte blive ude, 
men ved ſin Narvarelſe hielpe at bringe faa vigtig en Handling, 
hvoraf den hele Chriſtenheds Ff 15 Velſtand W 
| k ſto 


230 C. L. S. Beviis, at Dan nemark ikke nogenſinde 
deſto for til knde. Kong Waldemarus mødte og virkelig i egen 
Perſon: Men derſom vi ville giore alle de Fyrſter, der have ind ⸗ 
fundet fig paa dette og andre af de Tydſke Kayſere foranledige⸗ 
de og udſtrevne Kirke⸗Moder, til det Tydſte Riges Vaſaller 
og Underſaatter, faa vil der vel blive fagre faae Konger til overs 
i Chriſtenheden, ſom man ikke ſkal kunde ſette i Lehns⸗Nexum 
med det Tydffe Rige. (2) Men hvor latterlig vilde 


.) OTTO DE S. BLASIO in Appendice ad Librum VII. Chronici «OTTONIS 
FRISINGENSIS <.13. f.202. ap» URSTISIUM, ſiger os det udtrykkelig, at nes - 
ſten alle Konger have været ind budne til Concilium Papienſe: Imperator, | miffis 
Iitreris ſuis omnibus ciomarinis Begibus, utpote Regi Ungariæ, Angliæ, DACIA. 
& ommibus Regibus Hiſpaniie, ut Hpiſcopos ſuorum regnorum ad hoc concilium 
pro ſtatus Eccleſiæ neceſſitute dirigeremt, ROGAVIT. Extant diverſæ ad diver- 
ſos utriusqve partis de hac caufa epiſtolæ, ſuum qvægve pars eledtum canonfza- 
re cupientium, ſicut in geſiis ad Ottonem Friſingenſem Epiſcopum plenarie de- 
ſeribitur. Igitur EX OMNIBUS MUNDI PARTIBUS Eccleſiaſticorum & 
SÆCULARIUM  PRINCIPUM PERSONIS cum inſinita multitudine Cleri- 
corum, Laicoriun, Nobilium ſive Ignobilium ad banc curiam Papiam CON. 
FLUENTIBUS, concilio ab Epiſcopis babito, eæcluſis primum cum Imperatore 
Laicis, Odavianus, qui & Vidtor, cum fua parte Judicio iſtius Concilii fe præ- 
ſentavit, ſeqve judicium Ecclefiæ humiliter ſubire profitetur. Auolandus au- 
tem, qui C Alexander, cum fua parte fe canonice, uipote a majori & ſanio- 
ri parte eledlum affirmans, nec Summum Pontificem a Laico citari, omnesſ ve 
eius Judicio ſuljacere, & ipſum a nemine judicari debere conteſi ans, huic con- 
cilio fe aliſentavit, nec reſbonſales aligvos pro fe deſlinavit. Og i Kaye Fri- 
derici I. Brey, ſom hand om dette Concilio har ſkreven til bemeldte Cardinal Rolan- 
dum, heder det apud RÅDEVICUM de geſiis Friderici I. Imper. L. II. c. 55. 
religieſorum virorum conſilio generalem curiam & conventum in octaua Epipba- 
niæ Papiæ indicimus celelnandam. Ad quam etiam evocavimus TOTIUS IM- 
PERII NOSTRI ET AÅLIORUM REGNORUM, ſcilicet Angliæ, Franciæ, 
Ungariæ, DACIÆ Archi Epiſcopos, Epiſcopos, Abbates, Oviros religioſos ac 
DEUM tivientes c. Hyoraf man klarlig feer, at Kayſeren aldeles ifte har væ⸗ 
ret ſindet, at agte Danmark ſom en part af det Tydſke Rige, thi hand taler 
udtrykkelig om ſamme ſaaledes, at hand ſeparerer det fra de Lande, ſom 
vare indlemmede i det Tydſte Staats Corpus. Hvorfere der oaſaa in Reſcripto 
generali a Synodo præſentibus per partes mundi directo ap. RADEVICUM f.557, 
ey ſiges meere om Kong Waldemaro i Danmark, end man finder ſagt ſammeſteds 
om andre Konger, der ey vare det Tydſke Rige med nogen Lehns⸗Pligt forbunden, 
naar det nemlig heder i Underſtriften: Henricus Rex Anglorum per litteras & Le- 
gutos ſuos conſenfſit. Hex Ungarorum per litteras & Legatos ſuos conſenſit. 
Fer Bobmorum conſenſit. Rex Danorum cunſenſit. Som da vg ſamme AUCTOR 
beretter vs F. 550. at Kayſeren har ladet giore diſſe geſta coneilii neſten alle kronede 
Hoveder i Verden bekiendt ved ſine Geſandter: Mißet Legatos ad Rege: Hiſpaniæ, 
Angliæ, Franciæ, DACIÆ , Bobemiæ, & Hungariæ , ad Imperatorem qvoque 
Eræcerum Manuel numcies direxit. Wilde man altſaa herudaf inferere d 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 231 

vi vel giore os ved fligt Foregivende? og paa hvor 
ſvage Fødder vilde ſaadan de Tydſke Kayſeres Hoyhed og Overs 
erſkab beroe? Veed man jo dog hvorlidet fordum andre Fyr⸗ 
2 og Konger have vegret fig at tilſtaae Kayſerne et ſeerdeles 
Fortrin i Henſeende til den Nettighed at ſammenkalde alminde⸗ 
lige Kirke⸗Forſamlinger? Det mage da være enten fandt eller 
falſkt / hvad SAXO GRAMMATICUS L. XI V. biſtor. Dan. f. uo, ſq. 
foregiver, at Kayſeren ſkal have giort Kong Waldemari Fa- 
vorit Radulpho, da hand opholdt fig ſom Geſandt ved hans Hof, 
utallige Careſſer, og tilbudet Kongen ſelv en Provinz i Italien, 
og det heele Vendiſke 5 til Vederlag for denne 
Reiſe; (h) ſaa bliver dette dog viſt, at Kong Maldemarus, da 
Sagen var af den Beſkaffenhed, har, udenat tabe det 
mindſte af fin Kongelige Independenz, eller fit Riges 5 

| å f 


imod det Danſke Riges Soybed, ſaa matte lige det ſamme ogſaa gielde 
i Henſeende til Engellender, Spanier, Frantzoſer Cc. ja end og til den 


Grakiſte Rayſet ſelv. 


ch) Ordene, med hvilke SAXO beſkriver denne Kayſerens Underhandling med den 
Danſke Geſandt, ere meget merkoerdige, naar Kayſeren foreſtilles ſaaledes talens 
de: Se mag nopere prudentiſſimi Danorum Regis alloguium affectare, partium 
ſuarum moderationem, ejus potiſſimum ſententtæ crediturum, q vippe quem ani- 
mi virtus (F generis fandtitas tuntæ rei judicem depoſcant. Præterea atten- 
dendum eſſe, quantum pietatis opus ederet, fø tot animarum ſulutem ancipiti Ju- 
dicio fluctuautem ſententiæ ſuæ ſagacitate ſervaret. Super hc omnia [i tam 
religiuſi itineris laborem ſuſcipiat, fe ei in præmium fatigationit unam ex Ita- 
liæ provinciie CUM. TOTIUS SLAVIÆ PRÆFECTURA daturum. Bilde 
nogen fortolke de ſidſte Ord ſaaledes, at hand deraf vilde uddrage den Slut⸗ 
ning, at Kong Waldemar paa den Tiid endnn ey havde det Vendiſke Rige udi Eye, 
ſiden Kayſeren nu forſt lover at give ham det, følgelig kunde den oven for g. 43. 
førte Forklaring om hans Forleening med det Vendiſke Kongerige ved Geſandter 
e verificeris: hand betenker ikke, hvor mange Vendifke Nationer der panden Tiid 
negtede, baade de Tydſke og Danſke, Lydighed, folgelig var dette ligeſaa meget, 
ſom om Kayſeren havde lovet, at hand vilde hielpe ham at tvinge Venderne 
under Aaget. Dog kand det og vere, at Kong Waldemar den Tiid har været ind⸗ 
viklet i enDdefværlig Proces for det Kayſerlige Lehn⸗Hof med nogle Tydſke Fyrſter, 
i ſer Henrico Leone og Alberto Urſo, hvilke, ſom for er ſagt, det ſmertede, at 
faa anſeelig et Land var faldet til en fremmed Crone, og derfor ſogte ſub qvovis 
Prætextu fgten at tilegne fig det; i faa Fald kunde Ordenes Mening være denne: 
Rayſeren vilde afſige Dommen i Faveur af Rongen, og derved forbinde 
diſſe tvende mægtige Fyrſter til, at de fremdeles Fulde lade ham blive i diſſe 
Vendiſke Randes rolige og ukrenket Beſiddelſe og E yendom. 


232 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
hed og Majeſtæet, med Fyye Fundet indfinde fig paa et 
Concilio, hvor der blev delilereret over ſaa betydelig en Sag, 
ſom denne var, hvilken der af tvende hinanden ercommu⸗ 
nicerende Kirke Hoveder de jure kunde tilegne fig den af 
Sanct Peder forleente Binde ⸗ og Lgſe⸗Negel. Vi til⸗ 
ſtaae i faa Maade hiertelig gierne, at Kong Waldemar kom 
paa Concilium, for at fyldeſtgiore Kayſerens Begiering. (i) 
Men fordi han mødte her ikke allene ſom en Vendiſk Lehn⸗ 
Konge ; men fornemmelig ſom Konge af Danmark, der 
ſkulde foreſtille et mægtigt og früt Folk / hvis Crone ey 
tages i Forleening af nogen, uden af Gud; faa ſkeede o 
hans Optog i meer end Rongelig Pragt; thi hand kom fremmed 
et faa talrügt Folgeſkab, ikke allene af fine egne Tienere og Dra⸗ 
banter, men end ogſaa andre fornemme Tydſke Fyrſter og 
Herrer / der frivillig, og formodentlig af en ſerdeles Hoyag⸗ 
telſe, havde begivet fig i hans Selſkab, at SAXO GRAM- 
MATICUS, en Mand, der har levet neſten ved ſamme Tider, 
I. c. F. 302. beretter, at Indbyggerne i Kiøbftæder og Lands⸗ 
byer, igiennem hvilke hand reiſte, af Forſkrekkelſe for den ſto⸗ 
re Mængde af hans Folk og anſeelige Svite, lode Huus og 
Hiem ſtaae tomme; og allevegne krobe i Skiul udi Kirker og 
Kloſtere: Cyeſcente ejus comitatu, cum multitudo ſpeciem hoſtilis 
; ter- 


(i) Kanfer Fridericus I. var dets uden en Herre, der i heele Europa ſtod i ſtorſte Anſeelſe; 
' Tbi endfkiont man uogenledes kunde excipere imod RADEVICUM, ſom en i dfodt 
Skribent, ſaa troer jeg dog, at det er ikke aldeles uſandt, naar hand I. II. c. 76. 
F. 57. ab. URSTISIUM ſiger: Reges Hiſpanis, Angliæ, Frarciæ, Daciæ, 
Boémiæ atque Hung ariæ, quvumvis fuſpectam ſemper jus haberent potentiam, 
fabi ades per amicitium & ſocietatem devinxit, & ad .ſuan voluntatem ſic in- 
clinatus habet, ut qvoties ad eum litteras vel Legatos miſerint, fibi cedere 
aucturitatem imperandi, illis non decſſe volu atem ubfeqvendi denuncient. Im- 
peratorem Conſtantinopolitanum Manuel ultro amicitiam & ſocietatem ejus ex- 
petentem um ſeſe, ſicut anteceſſores ſui, Romanorum appellaret Imperutorem, fle- 
it, ut fe non Romæ, fed Neo-Romæ vocet Imperatorem. Et ne inult's morer, 
toto Regni ſui tempore nibil unq vam duxit melius, uihil jucundius, quam ut im- 
perium urbis Rome fua opera, ſuo labore, priſtina polleret & vigeret aucłori- 
tate. Dog maae man ikke extendere flige faute Ord ober Com plimenters naturli⸗ 
ge Grendſer. Thi hvad ſkeer der ikke i Menneſkenes daglige Omgengelſe, end og 
iblant kronede Hoveder ex regulis decori & prudentiæ, ſom vel maatte blive tilbage, 
derſom man vilde tvinge dem dertil ex præceptis juris, eller paabyrde dem ſligt, 
ſom et flags Virkning af en Obligatione perfecta. 


Fa 


det om ſaa mægtig en Fyrſte, at hand ſag let ſtulle lade 
fig (Pille ved fin Frihed, ſom hans Crones ſkipdnneſte Pry⸗ 
delſe og Glands? . 


tionem pacis denunciationèe corrigerent. Dan ſkulde da vel troe 


§. 46. | 
Bilde de Tydſke Skribentere nu indvende, at vores egen Pm dec yo 


nys bemeldte Saxo tilſtaaer ikke utydelig, at noget ſligt var paf- da Mis: 
ſeret: faa forraader deviffelig dermed, at de ikke have fattet ſeende l 
SAN ONls rette Meening: Thi hand taler jo ikke et Ord dae pi, 
om Kongeriget Danmark, men i det hand ſiger, at Kay⸗ nesbyrd af 
ſeren havde forekaſtet Kong Waldemar, fordi hand kom noget SAXONEZ. 
ſildig / fin Forhaling og lange Udeblivelſe, med det Tillæg, ü 
at hand havde ventet af ham / ſom en det Tydſke Rige 
med Lehns ·Pligt forbunden Prinz ſtoͤrre Villighed og 
| S ærdighed / eum ob.Regnum, quod Romani Imperii beneficio ge- 
rat, ſibi ſervitiorum dehiturem exiſtere; (aa fand man dog altid, u⸗ 
den paa nogen Maade at fordreye og tvinge hans Ord, forſva⸗ 
re, at hand under dette Beneficio Romani Imperii har meent 
og forſtaaet det Vendiſke Rige, Ja, fare de fort, var 
der intet videre bleven handlet imellem Kong Waldemar 
og Kayſer -Fridericum Barburoſſam, end om det Vendiſke 
Riges Forleening, bygd var det da nodig, at denne 
indlandſke Hifforicus ſkulde vœre ſaa ilde tilfreds med ſin 
egen Konge, at hand ey har undſeet ſig ved at ſtrive: 
uod fupplices Cæſari manus DOI ER dederit? og hvorle⸗ 
des ſtulde det vel rime ſig ſammen, at Kayſeren, der ſom O⸗ 
ver⸗Lehns⸗Herre vel kunde have diſponeret anderledes o⸗ 
ver det Vendiſke Rige / og med ſammes lnveſtitur giort fig en an⸗ 
den mægtig Fyrſte til Vens, dog har givet Kong Waldemar 
faa gode Ord, blot i den Afſigt / at hand vilde overtale ham 
til, at hand maatte beqvemme ſig til Lehnets Modtagelſe? thi 
det er jo noget gandſte uhørt, 7 det heder hos ee 
. g : C. 


coaclionibus impetrare neqviret, beneficio eundem mercari tentavit,… Uni- 
verſos gvippe Germaniæ principes ſacramento adactos gurare compulit, 


ſe eius ditioni Sclaviam fubftraturos.… Qvod fr parum perficerent, fé 
20m id, cum primum ex Italia reverteretur , executurum ſpopondit, 
coqve fraude adobfégqvia føbi paciſcenda ambas Regis manus pertraxit. 
Cxterum ei non curiam communi Principum more petere, non in Roman: 
Imperii præſidium copias dudtare, ſolaqve fpecie, non re, Cæſuri pa- 


rere conceſſum.  Filio vero paſt eum regnaturo liberum fore promſit, 
paternas conditiones abjicere, ne ad omnem Danorum gentem hæredita- 


rium maneret ohſeqvium: Ja, ſette de til, hvis der ey blev talt 


om andet, end de Vendiſke Lande: hvor gandſke ubegribelig 
vilde det vere, at Kong Waldemar kunde ſtudſe ved Kay: 
ſerens Foredragende om Lehns⸗Pligt, ligeſom det hav⸗ 
de været en nye og uventet Sag, hvortil dog ſaavel 
hand ſelv a. ug. da hand begyndte fin Regieringi Dan 
mark / ved ſine Geſandter havde erbudet ſig, ſom hans 
Sormand Kong Peder eller Svend allerede tilforn paa 
Rigsdagen til Merſeborg havde beqvemmet fig til? 
hvilket og havde fin forſte Oprindelſe fra hans Herr Fader, den 
hellige Canuto. Og taber ikke SAXO end og efter de allerge⸗ 
meenſte Probabilitæts- Regler all Troværdighed ; da hand 


f. 303. underſtaaer fig at ſrive om ham: Quo agnito Rex moniti 
ſalutaris ſpreti pœnitentia afflickus, tumelſi mucronem cervici fuæ 


applicatum adfpiceret, ante fé eum ferro, quam patriam ſerwvituti [ub 
jecturum aſſeverabat: Dog alle diſſe Indvendniger lade fig ikke dets 
mindre meget let afviſe og beſvare; Thi, efter vort Skion / kand 
det meget vel ſtage tilſammen/ at Kong Waldemar tilforn har 
lovet Kayſeren Lehns⸗Pligt i Henſeende til det Vendiſke Rige, 
og dog alligevel nu har ſogt at declinere ſamme, ſom en over⸗ 
flodig Ting, hvoraf ingen videre Nytte til ham eller hans Ef⸗ 
terfolgere kunde ventes; J fær efter at hand havde merket, 
hvor megen Moye Hertug Henrie, Faldet Løven; og Marg⸗ 
grev Albrecht, med Tilnavn Biornen, giorde fig forat drage 
det Vendiſke Rige til ſig, og hand derved let kunde gisre ſig den 


Regning, at denne i faa fald af diſſe tvende Fyrſter yppede 


Tviſtighed dog til ſidſt med Kaarden i Næven maatte decideres. 
Thi hans Løfte fkeede a. 1158. følgelig paa en Tiid, da 155 
kort 


| 


234 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde || 


Lc. Eos. Cæſar vim Regi inferre veritus, cum ejus famulatum 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 235 
kort tilforn (ſom vi oven til have ſagt,) havde beſteget Thronen, 
og ſkilt hans Formand, Kong Svend, i det forbemeldte Slag 
paa Grathe⸗Heede ikke langt fra Viborg, ved Liv og Rige. 
Men ſiden den Tiid havde Bladet megtig vendt ſig. 
Kong Waldemar beſad nu ſin Throne i Roe. Hand nod ſine 
Underſaatters Kierlighed. Hand havde den Lykke formedelſt 
adſtillige over Venderne befægtede Seyervindinger at udvide 
fit Riges Grendſer, og kunde efterhaanden vente, ved den ind⸗ 
vortes Rolighed, ſom hand ſaae blomſtre i ſit Rige, at været 
Stand til, end og uden det Tydſte Riges Hielp, baade aldeles 
at dampe de ſtriidbare Slaver og Vender, og bringe dem gand⸗ 
fe under ſit Herredomme, og at byde Hertug Henric Løven, 
og Marggrev Albrecht, Biornen Faldet, Spitzen. Denne 
forandrede Scene kunde altſaa nok forgarſage, at Kong 
Waldemar ms den Tiid har haabet, at beſidde 
Venden Land i Fremtiden ligeſaa frie og independent, ſom 
Kongeriget Danmark var frie og independent. Men er det 
ſaaledes, hvad Under da, at denne ſtore Fyrſte begyndte at 
ſtudſe , da hand merkte / at diſſe hans Concepter faa vældig 
vare ham forrykkede? Og dette er den Fare, ſom Staats ⸗forfar⸗ 

ne Mænd havde forud feet og ſpaaet, at den vilde mode Kongen. 
I ſar mage den kloge Biſkop Abſalon fornemmelig. have ſigtet 
"Dertil; da hand faa eftertrykkelig fraraadde Kongen denne Reiſe. 
Thi da hand var en tro Tilhængere af Pave Alexandro III. hvil 
ken Kayſeren gav ſig al optænkeliglUmage for at ſkille ved den Pa⸗ 
velige Verdighed, og hand dog alligevel kunde giore ſig den viſ⸗ 
ſe Reigning, at, naar Kongen, hans Herre, ſkulde tage Leh⸗ 
net for det Vendiſke Rige, ſaa vilde hand af Reſpect for Kay⸗ 
ſeren og det Tydſke Rige nodes til at erkiende Anti-Paven 
Victorem III. hvorefter det ſiden ey vilde blive giorligt, at hand 
i hans frie og independente Kongerige ſkulde nægte den Lydig⸗ 
hed og de Rettigheder, hvilke ham, ſom Chriſti Statholder, 
kunde tilkomme, for hvilken hand eengang , i Henſeende til et 
andet Land, havde erklæret fig; at hand vilde holde ham for 
den hellige Apoſtels Petri Efterfolgere; Thi hvad ſom heldſt 
man end ellers lærer og po i Ethica om at temporiſe- 
29 2 re, 


236 C. L. S. Bepiis, at Dannemark ikke nogenfinde | 


re, fimulere, diſſimulere, om den Konſt at forftille fig og 
ſkiqre Kaaben efter Vinden: ſaa er dette dog unægtelig, at alt 
fligt aldrig finder Sted i de Ting, der angage Religionen, hvor 
man har at beſtille med Gud, der prover Hierter og Nyrer. 
Af denne Grund nu ſogte forſt Biſkop Abſalon at vende Kon⸗ 
gen fra denne Reiſe, under Religionens Paaſkud: Tunc Alſalun, 
iger SAXO J. c. f. 307. fødem Cæfaris aſtutiumqve damnando falla. 
ces eſus promiffiones fideli [pe excipiendas negabat. Quin etiam ſine 
religionis violatu familigritatis ejus uſum haberi non poſſe, . gvod 
hicmaticæ fackioniscacrior, quam juſtior di fenſor exiſtoret; Og da det 
ikke kunde hielpe, tilſkyndte hand maaſkee andre, der med ra- 
tionibus politicis ffulde hindre denne Kongen anmodede Rei⸗ 
ſe; hvorhen den af Esberno holdne Tale ſigter, derom det hos 
SAX ONEM . 301. ſaaledes lyder: Tunc Esbernus mirari fø, in- 
vit, gvo impetu Rex tantum iter, duce vacuus, ingrederetur , fuam 
autem patriægve falutem in unius Cæfaris perfidis præcordiis ds poſi- 
turus. Videri enim, quod liberam gentis fuæ cervicem, nullisgve 
Barbarorum olſeqviis affvetam, per fædam & ignobilem ſervitutem mi- 
ferabili Jeutonicorum Jugo ſubigerè cupiat. Quid autem flul:ius eje, 
qvam, nullo impendente periculo, ultro ad deditionem procurrere, 
ſfummamqve libertatem extrema ſervitute mutare, inſuper Regno preca- 
io, qvam potenter, præeſſi malle? Itagve Cæſurem, cum Daniam ſuæ 
ditionis effecerit, miraturum, quod tam validam gentem ante promis- 
fis fuperaverit, vam armis tentaverit, Men feer man van den 
ſande Grund, hvorpaa diſſe Skin Grunde beroer, da er det 
ingen anden, end denne, at man maaſkee ikke har vidſt at gio⸗ 
re ſig et ret Begreb, i hvorvit ſlig e 1 
henſeende til det Vendiſke Kongerige, kunde forulem⸗ 

e en Konges af Danmark Majeſtet, eller ikke? Thi 
bahverken Kong Waldemars 7 20 Knud den Hellige, ſom 
var primus acqvirens af diſſe Lande, eller Magnus, der 
efter vores ovenanforte hypotheſin er fulgt ham i ſamme Rige; 
have tillige nogenſinde beſteget den Kongelige Throne i Dan⸗ 
mark; men Kong Peder, eller, ſom hand kaldes af vore 
Skribentere, Sveno Grathe, der, ſom for er bleven beviiſt, 
ligeledes af den Tydſke Kayſer Friderico Barbaroſſa var erklc⸗ 
ret for Vendernes Konge / men regierede ikkun e 

i mark 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 237 
mark, og det endda ved ſtedſevarende indvortes Uroligheder, 
faa var denne Sag endnu faa nye og ubevandt, at man bil⸗ 
lig maae holde det et Folk til gode, der har gandſke andre 
Love og Iuſtituta, at det ey faa ſtrax har fundet giore fig det 
rette Begreb derom, men have anſeet en Konges Beſkaffen⸗ 
hed, der i henſeende til et viſt Rige ſtood under Lehn⸗Ret, 
med ſaadanne Hyen, at hans andre Staaters Frihed derved 
nodvendig maatte lide Tort. Hertil kom endnu, foruden 
de af os allerede anførte; andre politiſke Aarſager: De for⸗ 
nemme Herrer i Danmark ſaae af Svenonis og Canuti 
Exempler, at en fremmed Magt lettelig i Fremtiden kunde 
deraf tage fig den Frihed, per indirectum at blande fig i de⸗ 
res Riges Succesſion; Men Geiſtligheden derimod befrygte⸗ 
de at dette med Tiden kunde blive et Middel til at drage 
dem efter haanden tilbage igien under en udenlandſt Kirke⸗ 
Jurisdiction og Erke⸗ Biſpens til Bremen hans Opſigt, 
(og hvad deslige Inconvenienzer meere vare, hvilke 
Kayſeren da paa flig Maade maatte være betenkt paa 
med Lempe at romme af Veyen. Kong Waldemar 
felv manglede ey heller Aarſager til at declinete Lehn⸗ 
arheden i henſeende til det Vendiſke Rige: hans Fader 
Canutus havde, ſom meldt er, forhvervet det, deels ex pacto 
med den ſidſte Slaviſte Konge Henrico, deels ogſaa anvendt 
ſtore Penge⸗Summer paa den Kayſerlige Confirmation: De 
Tydſte havde handlet imod den Pligt, ſom en Dominus di- 
rectus er fine Vaſaller ſkyldig, i det Kayſer Lotharius ikke 
havde hævnet det paa han, Canuto, begangne Mord, men 
meget meere, efter vores foranforte Formeening, forleent 
hans Drabsmand, den Danſke Prinz Magnum, med dette 
Gg 3 Konge⸗ 

(k) Ak den Danſke Clerus ey uden Aarſag har frygtet derfor , har ſtrar Sagens 
Udgang viiſt; Thi AVCTOR INCERTUS hbiftoriæ Archi Epiſcopor. Bremenf. ap. 
LINDENBROG, -f. 92. tilftaaer, at Waldemarus aldrig faa ſnart var bleven 
inveſteret, førend ErfeBifpen af Bremen atter fremfom med fin Klage vver de 

ham unddraane Danſke Bifopper: Veni: Hartvicus,'Bremenfis Archi. Epiſcopus, 
conqverens ibidem, (fc. in conventu Veſuntino) vο tria Regna, DAc IR, 


Sveciæ, Norwegiæ, SE DE SUA SEDE ABSTRAXERINT VIOLENTER, 
—…… CUM JURE DEBERENT SUAM SYNODUM OBSERVARE. 


238 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Kongerige; til Waldemari merkelige Prejudiz: Denne 
Gierning var allene nok til at betage det Tydſte Rige 
Over Leensherligheden over de Vendiſke Lande. Over 
alt beſad Kong Waldemarus nu, efterat hand lykkelig havde 
overvundet fin Kmulum, den meer benævnte Kong Sveno- 
nem, fit Rige ex jure victoriæ, og ſyntes altſaa ikke at handle 
imod Natur Rettens Grund⸗Regler, naar hand nu fandt for 
got at declinere Lrens⸗Pligten. Men Kayſeren var det en 
hoy Magt paaliggende Ting, at det ikke maatte ſkee, fordi 
hand forud kunde fre, at naar ſaa mægtig en Fyrſte ville ſkille 
fig fra det Tydſte Riges Corpore, vilde hans Reſpect derved 
mægtig blive ſpekket: Desforuden ſtod denne Store og i 

Sandhed Staats⸗kloge Monarch (I.) i en meget betenkelig 


Criſi, 


(D Vi have ingen Betenkning om at tillegge Kayſer Friderico I. dette Præ. 
dicat; Thi endſtient vores SAXO GRAMMATICUS J. c. f. 3093. ſiger om 
ham, at hand ikke har forſtaact Latin: Latinæ vocis admodum rudis, hvilket ey 
heller fy: es aldeles uten Grund, i det RADEVICUS L. II. de geſtis Friderici I. 
c. 70. F. 557. bekræſter neſten det ſamme, dog med noget finere Ord, naar hand 
ſkriver: In patria lingva Fridericus ødmodum facundus, Latinam vero melius 
intelligere peteſi, quam pronunciare: Gaa er bog Latinen en ſtor Herre faa 
lidet sdoendig til at regiere haus Folk og Lande, at det vilde være et ſlags Pæ- 
danterie, hols man for dets ſkyld vilde ſocrte Kayſer Priderici I. Ihukommelſe 
hos Eſterkommerne. Alle andre Skribentere ere ogſaa derudi fuldkommen een⸗ 
ſtemmige, at hand har været en Herre af yppetlige Qvalicæter, der ſaavel i Krigs⸗ 
ſom Freds ⸗Tider vel vidſte, hvad en Regenter egner og anſtaaer. Selv JOAN NES 
SARISBERIENSIS, der dog ellers i fine Ser fter pleyer at tractere ham temmelig 
hart, mage in epiſt. 178. p. Erf. ſige om ham: Qvis fimilis erat Friderico in filiis. 
hominum, un teqvam in tyrannum verteretur ex Principe, (7 ex catholico Im. 
feratore ſchismaticus & hæveticus fferet? og CONRADUS URSPERGEN SIS 
P. 282. berommec hug ham hans igiennemtrencend⸗ Forſtand og ugemeene Hu: 
kommelſe: ingenium ſubrile & memoriam excelentisſinamt. Derſor er det als 
drig kommen mig ſmigrende eller alt for hykkelſk for, naar jeg har lignet denne 
Monarches ſtore Bedrifter med den Berommelſe, Poeten GUN THERUS L. I. 

v. 28. f. P. 2. legger paa ham: : b 


Nec ſolum noſtri, Vir maxume !] temporis omnes 
Prægrederis virtute viros, ſed cancla rotrurſum 

¶ Pace loq rar veterum,) cedunt Tibi nomina NRegum. 
Solus ab Auguſto conſorti gaudet hunore 

Et. ſocium claris admittit Carolus adtis. 


Man betragte alleene denne ſtore Fyrſtes Kierlighed til lærde Folk, ſaa fal man 
ftude, at, derſom Ordſproget: ars non habet oſorem, niſi iguorantem, ſtal forkla⸗ 


res 


| har væretet LehnafdetTydffe Rige. 239 
Criſi, ikke allene formedelſt Pave Alexandri III. Haardnak⸗ 
kenhed, men og; fordi Italicnerne viifte fig overmaade gien⸗ 
ſtridige, ſaa at hand vel havde Kong Waldemars Venſkab 
nødig: Og for den Aarſags (Fyld brugte hand faa ſtor Lem⸗ 
feldighed og fan mange eftertrykkelige Foreſtillinger, for at 
"bevæge Kongen paa det venligſte til at annamme Leenet. 
Men hvo vilde vel nu troe, at der ved flig Sagens Situation 
(fulde være talt eller handlet noget om det hele Kongerige 
Danmarks Leenbarhed? Sandelig ingen, der iffun nogenle⸗ 
des kand ſkielne imellem det, der er rimeligt og urimeligt. 


8. 47. 


Dog lader os here, hvad ſiger vores SAXO videre der⸗ Gandſke 
om? Thi da CONRINGIUS og den meer bemeldte Herr e De: 
Forfattere af de ved hans nye Edition tilfeyede lærde An⸗ 8440 taler 
merkninger, felv producere denne Skribent ſom et for deres her om det 
formeentlige gode Sag tienligt Vidne: faa tabe de paa deres Kere 
Side den Rettighed, i fald hans Vidnesbyrd (fulde gage dem j 
imod, af excipere imod ham, under Paaffud, at hand er 
partiiſt; Thi det er en gammel Juriſtiſk Regel, hvilken ikke 
fan meget den ærlige Procurator-Troſtere MAR ANTA i hans 

Speculo 


res e contrario, at Kunſter og Videnſkaber aldrig finder ſtorre Hoyagtelſe og 
Klerlighed, end Hog forſtandige og kloge Folk, faa er viſſelig Fridericus I. at 
tegne iblant de i Sandhed kloge og ſtore Fyrſter for den Godhed, hand har bes 
viiſt imod lærde Mend. Hand var det, ſom gav de Studerende de herligſte 
Privilegier, dem vi endnu finde i Cod. Juſtin under den Titul: ne filius pro pa- 
tre, udi den bekiendte Autentica Habita. SIGON. de regung Ital. L. XII. f 302, 
CONRING, in Diſſert. V. Antiqvit, academ. Hannem, hos hvilken de 4. i hans 
Tiid lærdefte Juriſter Bulgarus, Martinus, Jacobus, og Hugo, (om RADEVICUS 
He, . r 508; figer, have havt frie Udgang, haver Jus civile Romanum fin 
forſte Skionhed, hvilken det Tiid efter anden igien har bekommet, at takke, hvor; 
ved man i de ſildigere Tider er blevet opmuntret til at underſoge det Borgerlige Leos 
nets Rettigheder og Pligter, efter den ſunde Fornuftes Lys og Ret, efterat det af de 
Pavelige Lerdomme forfærdelig var formerket; og hand har i viſſe Maader ikke 
ſagt for meget, naar hand hos RADEVICUM , II. c. 3. ,. 305. roſer fig ſelv ſaale⸗ 
des: Noſtis, qvod Jura civilia noſtris beneficiis in ſummum provectæ, firmata, 
ac moribus utentium approbata ſatis habent reboris. Som vi da alletider onſke, 
at der maafte blomſtres lutter Lilier og Roſer paa alle de Fyrſters Graver, ſom have 
giort fig vel fortiente ved denne Deel af Eruditionen: ligeſaa onſke vi ogſag denne 
ſtore Kayſers Been en ſod Hvile i deres Grav, 


240 C. L. S Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 

Speculo-P, VI, tit. de teſtium repulſu, u. 10. & 12., ſom meget meere 
den fig ſelv forſvarende Billighed underſtotter: Qv on, gvi pro- 
duxit teſtem, contra ejus perſonam excipere neqvent, qvippe quem 
Producendo approbavit. SAXONIS Ord lyde da F 303. ſaaledes: 


Hujus ſervitii pudbrem minuere vidubutur Callorum ditioni IV 
CONSIMILT. FAMULATUS GENERE Britanniæ Regis inclinata 


majeſtas. Altſaa vil SAXO lære os med dette Exempel, hvad 

for en Leen⸗Pligt Kong Waldemar har paataget og beviiſt 
imod det Tydſke Rige, nemlig lige ſagdan een, ſom Kong 
Henricus II. i Engeland ikkun fane Aar tilforn, nemlig a. 1155. 
havde beviiſt Kong Ludovico VII. i Frankrige, om hvilken 
ROGERUS DE HOVEDEN Annal. Parte pofter. ſiger: Deinde 
transfretavit, in Normanniam, & homagium fecit Ludovico Regi Vran- 
corum de Normannia, & Aqvitania, & Andegavia, & Cænomannia, 
. Turonia, & de omnibus earum pertinentiii. vad kunde 
ſiges tydeligere, end dette ile, om Indholden af den 
Lehns ed, ſom Kong Waldemar har foret Kayſer 
Friderico I.“ har dog aldrig nogen. Engelſt Konge; ſom Konge 
af Engeland, faldet den Franſke Konge til Fode, men naar 
de ydmygede fig for de Franſke Lilier, fan ſkeede det af den 
Aarſag, fordi diſſe Regentere foreſtillede dupliſem perſonam, 
forſt faa vit de vare Konger af Engelland, ſiden faa vit de, 
ſom Hertuger / beſadde Normandien og andre anſeelige Provin⸗ 
zer i Frankrige, hvilken ſidſte Reſpectus forbandt dem til 
Leens⸗Pligt. Hvo vil da laenger ſtaae i Beraad, om SAXO 
har talt om en anden Forleening, end i henſeende til 
de Venders Kongerige? Thi at hand af den Aarſag er 
ſaa ilde tilfreds med Kong Waldemar, gier intet til Sagen, 
ſaaſom det Prajudicium, at en Konge kunde ingen i Verden 
være Leen pligtig / om det endſkiont ikke præciſe angik hans 
Hoved⸗Rige, har ligget den gode SAXONI, der ſom en Munk 
og Klerk havde liden Indſigt i Staats Sager, og desuden 
hans Lives⸗Tiid havde meere omgaaet med Latinſke Auctori- 
bus, end med Scriptoribus Politicis og Juris Publici, fag 
dybt i Sindet, at den eenfoldige Mand ſtod i den faſte Tan⸗ 
ke, at Kongen; hans Herre, maatte ſkammelig være * 5 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 241 
ket af Kayſeren, fordi hand havde maattet fvære ham en 
Leens⸗Eed for det Vendiſke Riges ſkyld: Men efter at flige 
gf den almindelige Staats⸗Ret hængende Sager i vore Tis 
der ere fatte i et ſtorre ys, og man nu ikke meere er fag 
eenfoldig, at man ſkulde legge Danmarks gamle Be⸗ 
herſkere det til Laſt, at de i henſeende til det Vendiſte 
Rige have beqvemmet ſig til Leens⸗Pligt imod de Tydſke 
Kayſere: fag lade vi det nu paa vor Side blive uden videre 
Underſogning, om Kayſer Fridericus Barbaroſſa har lokket 
den Danſke Konge waldemarum I, med Evig til fig paa Con- 
cilium, for at faae ham i Snaren, følgelig paa en underfun⸗ 
dig Maade overtalt ham til at aflegge fin Leens⸗Eed? Vi 
ville end ikke heller indlade os med den lærde Herr Hof Raad 
VON GØBEL i en Diſpute, om flig Lift, ſom hand for; 
meener, kand kaldes en dolus bonus, og anſees ſom tilladelig 
efter Naturens og Folke⸗Retten? men vi lade os noye der⸗ 
med, at Kongeriget Danmark ſelv derved intet har 
tabt af fin Frihed, men dets Konger derimod bekom⸗ 
met derved en u⸗diſputerlig Rertrighed til at gigøre 

gaſtand pag et anſeeligt Stykke Land i det Tydſke 

ige, hvilket CONRINGIUS ſelv og andre Tydſke 
Staats Rets Larere ikke pleyer at agte fag ringe, at 
de ikke allerede, fag vit det ſtaaer i deres Magt, for 
medelſt adſkillige af dem felv opſpundne Grunde have 
tragtet at underminere (amme, om hvilkes Gyldighed 
eller Ugyldighed dog ikke egentlig her kand handles. 


§. 48. 


Under Kong Waldemari I. Regiering har i det mindſte eng 
Kayſer Fridericus Barbaroſſa iffe erlanget noget Over: Her: eee 
ffab over den Danſke Nation, og endſkignt denne Konge N 
er bleven Kayſeren Lehnpligtig, ſaa vidſte hand doͤg Cu 11. 
ſaa nøye at erindre fig, at hand, Venden Land undtaͤ⸗ eld and 
gen, herſtede over et frit Solk, at LIMNÆUS ſelv, ſom det Eydſte 

er en ſtor Forfegtere af 8 Tydſke Riges Rettigheder ; Rise. 
; 1 


0 


242 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
an Jure publico L. I. c. 9. u. 28. har maget tilſtaae, at Kaypyſe⸗ å 
ren vel atter havde ſtevnet Kong Waldemar a. 1065. til en 
Rigsdag, men Kongen var ikke mødt, uden Tvivl 
af den Aarſag, efterdi hand vidſte vel at erindre fig, 
at hand vel beſad de Venders Rige ſom et Leen af det 
Tydſke Rige, men og at ſamme var et feudum fruncum, 

hvilket ved den førfte Iveſtitur ſtrax var givet det 
Privilegium, gvod Rex ejus, utut Imperii VJaſallus, communi tamen 
Principum more, curiam Cæfaris petere non debeat. Meere haver | 
den Tydſke Kayſer ikke heller erholdet under denne ſtore Kon⸗ 
ges Son og Efterfolgere Canuto VI.; Thi omendſkiont vo⸗ 
res SAXO GRAMMATICUS i denne Konges Levnets⸗Be⸗ 
ſkrivelſe melder, at hand ofte af Kayſeren er bleven inviteret 
til at mode pan Rigsdagene, men at hand altid havde und 
ſkyldt fin Udeblivelſe dermed, at hand ikke med Foye kunde 
forlade fit Rige, efterdi mange Forhindringer ſtode ham ved 

hans Regierings Begyndelſe i Veyen; ſaa kand dog af 
diſſe og andre Complimenter, med hvad Navn de 
nævnes mage; ikke det allermindſte inforcris Danmarks 
Crone til Præjudiz. Og ffjønt jeg ikke vil negte, at Kay⸗ 
ſer Fridericus ſom en Fyrſte, der gik frugtſommelig med 
et Univerſal Monarchie, jo maaſkee kand have havt i 
Sinde med Tiden nærmere at forbinde fig Danmarks 
Rige; og vel har ſtaget i den Indbilding, at denne Sag lod 
fig mageligſt ſette i Verk, medens Kong Canutus VI. endnu 
var mindregarig: ſaa fordriſter jeg mig dog ikke til, ved de 
andre Skribenteres almindelige Taushed, præciſe at affir- 
mere det, men allermindſt underſtaaer jeg mig deraf at dra⸗ 
e nogen Slutning til den Danſte Crones Prajudiz; Thi 

ſeruden det, at den gemeene Regel ſtaaer ved Magt: qvod 
propoſitio in mente retenta nihil operetur: fag er det jo 
Gllds Forſyn, og ikke Menneſkenes Ambition, ſom diſpo- 
nerer over frie Folkes Scepter og Croner; Og ſamme er 
det, der ved ſlig Sagens Beſkaffenhed ſaaledes har 
fs yet det med vores kiere Danmark, at det ligeſom en 
Klippe, der ſtaaer midt i Havet / og mage taale / at no 
6 ige 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 243 
lige Bølger ſtode og ſtorme an derpaa, men kand dog 
deraf ey kuldkaſtes, vel har været mange flags Fars 
ligheder underkaſt, men er dog igien vældig bleven 
veddet derudaf. J det mindſte fortæller os vores nys bes 
nævnte gamle Hiſtoriographus, SAXO GRAMMATICUS, 
at, efter at Kong Canutus VI. havde oppebiet den Tiid, da 
hand holdt det for beleiligt at aflegge den paatagne Masqve, 
ſkal frimodig have ſvaret Kayſeren, da hand truede, at hand 
vilde angribe ham med Krig, og ſette ham fra ſit Kongerige 
Danmark: Qværendum Cuſari eſſi priue, quam ſibi Regnum adimat, 
9 Daniam in Ejus beneficioreponere cupiat; og da Kayſeren ders 
efter a. 1184. ſendte Landgreven Siegfried af Thyringen, 

der havde Kong Canuti VI. Soſter til 2Egte, til Danmark, 
for at bringe en nærmere Forbindelſe i Stand imellem de 
Danſke Konger og det Tydſke Rige, faa har den da værende 
Rigets Forſtandere, den ſtormodige Biſkop Abſalon, ikke givet 
ham and et Svar / end dette: At Kong Canutus var lige ſaa 
vel / ſom Kayſeren, en fri og ingen underkaſtet Fyrſte, og 
at hand derfor aldrig vilde beqvemme fig til at giyre 
det mindſte, der kunde have Skin af Under danighed: 

Canuto, Ceſariquve æqvum reg nandi jus eſſe, nec minori cum libertate 
hunc Danici Regui, quam illum Romant Imperii gubernacula continere; 
iroinde abiret, Imporatoriq ve ſud reſorret, Danorum Regem ne in mini- 
mam qvidem obſeqvii partem dignitati ejus ac nomini deloturum. 
Og paa det vi ikke ſtulle tvivle paa SAXONIS, ſom en In⸗ 
denlandſk Skribenters, Vidnesbyrd: faa ville vi lade en Uden⸗ 
landſk fortælle os Sagen: og det ffal være ARNOLDUS 
LUBECEN SIS, ſom J. III. hift. Slavor. c. 2. ſiger: Zam inter 
Imperatorem Fridericum I.) & iſum (Regem Daniæ Canu- 
tum VI.) diſcordia erat, qvia Imperator ab ipſo hominium exigebut, 
gvod ei Rex negabut. Ja hand legger dertil; at det meget har 
fortrodt Kayſeren, og at hand derfor har ophidſet den Pom⸗ 
merſte Fyrſte Bogislaum imod Kong Canutum, der vel yp⸗ 
pede Krig imod ham til Søes, men var derhos faa ulykkelig, 
at, da hand ſage fig overvunden af den ſtore og i Hiſtorien 
hoybersmte Danſke Biſkop Abſalon, maatte hand falde 

i H 9 2 Kongen 


244 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
Kongen til Fode; hvorudover Kayſeren vel atter blev meget 
fortørnet, og, ſom Ordene hos forbengvnte ÅARNOLDUM Lt. 


C. VII. lyde; ſkal have beklaget: Dupliciter ſe a Canuto Rege 
injuriotum, & gvod ab eo corondri noluerit, & quod Slavos, imperio 


ſabditos, ſuo dominio per tributum & hominium] fubdiderit…… Men 


det heedte denne ſinde hos denne ellers ſtore Kayſer: vana eſt 
fine viribus ira. 


8. 49. 


emden Effter den Tiid, er, ſom CONRINGIUS ſelv tilſtaaer 
Myte, fom intet videre tenteret af de Tydſke Kapſere imod den Danſke 
af denne Af, Crones Frihed; og endſkient der i de folgende Tider have 
handling. reiſt fig adſkillige Tviſtigheder imellem Kongerne af Danmark 
og de Tydſke, ihenſeende til det Vendiſke Kongerige; fan er 

det dog en Sag, der ey horer herhid, men fortiener, ſom 

ſagt er, en egen Afhandling. Vi kunde altſaa med god Foye 

lesge Pennen ned, naar vi ikkun forſt kortelig have under⸗ 

ſogt: Om det Spoͤrsmaal/ ſom vi have foretaget os 

at opløfe og forklare, har og været Umagen værd at 
underſyges med fag vitløftig en Forhandling? De, 

ſom negte det, ville maaſkee beraabe fig derpaa, at det ſynes 

af ſaare liden Betydenhed, enten Danmark fordum har va⸗ 

ret et Leen af det Tydſke Rige / eller ikke? efterdi paa nærvæ- 

rende Tiid, om vi end ville tilſtaae fligt, det kunde være os nok, 

at dette Kongerige er et früt, og ingen, uden GUD, 
underkaſtet Land, hvilken alle croͤnede Hoveder tilſtage 

denne Bre, Høyhed og Independenz, hvorfore man kun⸗ 

de belee nogle miſerable Grillefengeres Pedanterie, hvis 

de underſtode ſig at mokke noget derimod. Nu er det 

fandt, at endog den heftigſte Forfegtere af det andet Parthies 
Meening, vi meene den oft anførte CONRINGIUM, ikke 


kand negte / at man jo her med Foye kunde ſige med Poeten, 
mutatis mutandis: 


Hæc fuerant ſub Rege Numa, ſub Conſule Bruto, 
Nunc ætas alia ee 


il Thi, 


7 har været et Lehn af det Zydffe Rige. 245 
Thi /efter at hand har forebragt alle de Tydſkes Grunde og Argu⸗ 
menter / tilſtaaer hand endelig rotunde den Danſte Crones Fri: 
hed og lndependenz. (m) Ailene jeg befrygter, maaſkee ikke uden 
Aarſag/ at lige de fame, der ſaaledes ville tænke ved fig ſelv, vilde 
Derved meget forraade deres Uvidenhed om frie Folkes Stridig⸗ 
heder. Thi ey at tale om / at det ikke kand være et Folk lige 
meget, om ſamme har forſvart fin Frihed til alle Ti 
der, eller har ſtaaet under et anders Lehn⸗Pligt; (da 
ikke engang en Perſon af borgerlig Stand pleyer at anſee det 
for lige meget, enten hand er født af frie Forældre, og følge; 
lig kand nyde Jura ingenuitatis, eller hand har ſin Frihed at 
Hh 3 tilſkrive 


(m) Thi ſaaledes har hand ikke allene fat Overſkriften over det hidindtil beſtridede XIV. 
Capitel i den orſte Bog de finibtis imſerite Regnum Daniæ binis per inter valla vici- 
bus Imperio Germanico fuijfe obnoæ um, SED LIDERTATEM RECUPERASSE: 
men ogi den forſte 6. af ſamme Capitel, ligeletes ſtrax tilſtaaet, pleraqve Reg- 
na extera (ſeilicet Daniam, Hungariam, Poloniam, Cyprum, Armeniam,) MI 
NUS FIRMA POSSESSIONE Reges Cæſaresqve Ger manicos tenuiſſe. Og end nu 
tydeliger lader hand fig forlyde §. 17 at i de bedrovelige Tider, der ſiden over: 
faldt det Tydſke Rige, bar Danmark gandſte unddraget fig fra all Lehn⸗ 
Pligt: Miſera tempora, inqvit, mox Germaniam eæceperunt, ut Dani qvidem 
auſi fuerint aliqvamdiu Slaviam & Nordallingicam Saxoniam redigere in di- 
rionem ſuam, nemo autem Cæſarum ex eo jus aliqvod in Daniam prætenderit, 
multo minus armis vindicaverit, ac proinde per anuos guadringentos ſeſtuagintu 
amplius Dania next clientelari ſoluta, priſtinam ſuum majeſtatis libertatem cun- 
fanter tenuerit, & Imperii Germanici legibus ſubducta fit. Hvormed da og de 
øvrige Todſke Herrer Hiſtorici og Staats⸗Rets Lærere ſtemme overeens, undtagen, 
at de til Deels med den Wittenbergiſke Herr Profeſlor SPÆR in dem Teut⸗ 
ſchen Staats / Recht L. II. c. J. H. 72. litt. c. p. 42. Partis II. og J. III. c. 5. 
F. 2. litt. d. p. 205. og alle Tydffe Publieißers Oldefader DOMIVICO ARC. 
MahO, Vol, Ill. diſcurſuum Academicorum de Fure publico. diſcurſu XIV, 
p. 463, anſee Danmarks Crones Frihed ſom en Ting, der, af fin forſte Begyndelſe, 
ikke har differert meget fra en Ufurpation; men til Deels tilſkrive Paverne den, 
ſom de, der af Had til Kayſerne, ved deres Tilfyndelfe ſkal have ligeſom egget de for⸗ 
rige Konger i Danmark til Rebellion imod det Tydffe Rige. Af hvilken Meening 
LIVE in Jure Publ. German. Fol. I. c. 9. u. 28. ſynes at have været, naar 
hand kriver: Aeges Daniæ, poſi Maldemarum, in hac fide non diu permanſerunt, ſed 
INSTINCTU PAPA ab Imperio ſeceſſerunt, atqve d. 1166. ad comitia Herbipo- 
lenſia vocati, neqve per ſe, neq ve pen legatos comparuerunt, idqve & hodie ſtricte 
ohſervant, ita ut, quod attinet Regnum, liberum ilud prætendant, nec ullo vin- 
culo Imperator adſirictum. Allene, ſaa lidet ſom vi ellers pley at forfvare Pavens 
Sag, ſaaſom det af det Tydſke Riges Hiſtorie er alt for klart, at hand, ved idelig. at 
ophidſe fremmede Magter, haver røvet Kayſerne cen Edelſteen efter den anden af 
deres Crone: faner det dog aabenbart af det for gagende, at den hellige Fader ſteer 
ſtor Ureti denne Poſt. 


246 C. L. S. Beviis, at Dannemark ikke nogenſinde 
tilſkrive en Losladelſe af Treldom, og altſaa ikkun kand 
v nte Jura libertorum vel libertinorum:) Saa har det med 
det Tydſke Rige endnu en anden Beſkaffenhed, for hvilken 
det er andre Staater og Riger meget Magt paaliggende, 
at de, naar de ere ſaa viſſe paa deres Frihed, ſom vi, 
Gud ſkee Lov! i Danmark, forſvare den med yderſte $ 
ver og Alvor imod al Over⸗Herſkab, ſom nogen maatte tilegne 
fig over dem om den end ellers ingen andenſteds, end i de 
lengſt forløbne Tider og allereeldſte Seculis fulde have ſin 
Grund. Thi om vi endſkiont vilde troe, at den mindſte 
Deel af de Tydſte Staats⸗Rats Lærere bifalder den lærde 
Frantzos DU PUY hans Meening, at ingen Havd finder 
Sted iblant frie Folk, i det denne forvovne Regel var i 
Stand til paa eengang at fordrive al Fred og Roe af alle 
Kongeriger og frie Staater: ſaa ſkal man dog maaſkee fore⸗ 
finde meget faae iblant dem, der ikke med fuldkommen AL 
vor og uden Undſtelſe ville paaſtage, at, da de Tydſke Kay⸗ 
ſere ikke allene i deres Tituler tillegge fig ſelv det prægtige 
Navn: allezeit Mehrere des Reichs, og dermed ligeſom 
proteſtere for den heele Verden, at de ey have animum de- 
relinqvendi, end ikke i henſeende til de allerringeſte og minds 
ſte af de det Tydſke Rige tilliggende Lande og Rettigheder, 
paa hvilket det dog allene i Præſcriptions-Reœtten iblant frie 
Folk ankommer; men og foruden dette ved deres Capitula- 
tioner in facie totius Europæ paa det allerkraftigſte og ſolen⸗ 
neſte forpligtes, at de ville anvende al Eone og Magt, at de 
igien mage ſkaffe tilbage de fra Rigets Corpore ſkilte Lande 
og Provinzer, og forhielpe den Tydſke Kayſer⸗Crone til ſin 
gamle Splendeur og Anſeelſe, at, ſiger jeg, rebus ſic ſtan- 
tibus, Hævd umuelig kand allegeris imod det Tydſke Rige. 
Og endſkiont man derimod igien vilde indvende, at flige 
Meeninger, eller, bedre at ſige, flige Juriftiffe Drømme 
ingenſteds kunde have mindre Myndighed, end i frie Folkes 
Tviſtigheder, da og vel Konger og Republiqver vilde blive 
ulykkelige, derſom deres Rettigheder ſkulde dependere af en 
uſel Rabuliſtes og Ting⸗Studs Afſigt og Dom; ſaa veed 
ASE RE man 


| 
| 
| 


har varet et Lehn af det Tydſke Rige. 247 
man dog ogſaa, hvor ofte en los og gandſte uvis Sag har 
givet den forſte Anledning til de ſtorſte Uroligheder og blo⸗ 
digſte Krige, og at det derfor er faa meget desmere nodven⸗ 
digt, i Tide at modſige alt det, hvoraf det andet Parthi 
ved vores Taushed kunde tage end og kun et Skin af Rat, 


umbram juris pro roboranda ſententia ſua. Frie Folk have 


dets uden her i Verden ingen Dommer over ſig, og Kaar⸗ 


den mage kkille alle deres Tretter. Er det da ikke bedre be⸗ 


tids at afverge og forekomme alle Tviſt⸗Materier af det 


Slags, end da allerforſt at ſette fig imod dem, naar de ere 
komnei Svang? Og ſandelig, ſaa 


f enge det ſkal regnes for 
en Ere iblant de Lærde i Tydſkland at fegte med pennen 


for dette mægtige Kayſerdoms Hyyhed og Grendſer: 


ſaa længe maae det ikke være fremmede Riger uanſteen⸗ 
digt at forſvare fig imod flige Prætenſloner, og legge 
Verden deres flette Grund for Pynene; Iſcer naarſom⸗ 
heldſt der iblant dem findes Folk, hvilke med Herr Hof Raad 


von GOEBEL (u) ſette alle Ting paa Skruer, eller med 


JOA- 


Al (n) At det ſynes denne gode Mand uret,det Danmark ffal være et frifRige,feer man mes 


get tydelig, i det hand af yderſte Formue lader fig det være angelegen at eonteſtere 
for den hele Verden, at hand aldrig kand give ſit Minde dertil; Thi naar hand 
ved den forhen allegerte 7. $. in nota d. formerer den Objection: Von deęſſe fœ- 
dera, aliarumꝗ ve conventionum talulas, ex vibus conſter, cum Daniæ Regi- 
bus, ut talibus, tum vam liberæ plane gentis capitibus ab Imperatore & Impe- 
rio altum, atque ita fadlis & nen factis juri ſus renunciatum eſſe, og til den 
Ende anforer den A. 1629. imellem den glorvardige Konge Chriſtianum IV. og Kay⸗ 
fer Ferdinandum II ſluttede Fred til Lybek: fag dier hand os ſtrax derpaa, at det er 
ham en let Sag, hvis hand vilde handle ſkarp med os, at giore end og diſſe os af 
ham indremmede Fordecle til intet. Sea forte dixeris, ſiger hand, pacem bane 
ad Imperium non attinuiſſe, fed particnlare inter Ferdinandum r Chri- 
flianum fuiſſe negotium, deinde & imperii Principes fiduciario neun Imperatori 
e Imperio obligatos titulo Souveraine Fuͤrſten uti, Men den lærde Herr Hof⸗ 
raad, da vi hidindtil i alle Stykker have diſſenteret fra ham, maac endnu tilſidſt 
holde os til gode, at viog i dette vildfarende Indfald, hvorndi hans muntre Inge- 
nium har ſtorre Deel, end den reene Sandhed, tor ſige ham imd. Vi behøve 
ikke hans formeente Støtte og Fundament til at berüſe vores Frihed. Vi have i 
foregagende demonſtreret, at de Tydffe Herrer Publieiſter hidtil med falſke Grun⸗ 

de og Argumenter have anfægtet Danmarks Crones Ære og Frihed. Efter at vi 
nu ved at refutere de urigtige theſes, ſom de i dette Capitel i flor Mængde have anført, 
noyagtia have beviiſt, at det Tydſke Rige aldrig har kundet roſe ſig af en Su⸗ 


perioritæt over Danmarks Crone, følgelig Nongerne i Danmark 8 8 5 
e 


248 C.L. S. Bevüs, at Dannemark ikke nogenſinde 


JOACHIMO CL UTENIO med fuld Hals udraabe det ſom 
dummt,, eller ufornuftigt og uſandferdigt, naar man ikke vil 
troe i Almindelighed, at alle Verdens Riger ere Kayſeren un⸗ 
derdanige, (o) eller vil iſcerdeleshed frikiende Danmark 

| ü fra 


de bave havt nsdig/ for fig og deres Folk, at agtes for en Souverain Staat af 
det Tydſke Rige og dets overſte Hoved: fan maatte vi forſee os imod Logi- 
gicam, og begaae fallaci am plurium interrogationum, hvis vi vilde befatte os med 
det Sporsmaal: om? og pag hvad Tiid Danmark var bleven af det Tydſte 
Rige erkiendt ſom et frit og independent Kongerige? Man betenke ikkun, hvor 
latterligt det vilde klinge, der ſom en Tydſk Staats⸗Rets⸗Lerer idet capite de 
finibus imperii vilde indbilde ſig, og drømme, at det endnu ikke var faa gandſke 
viſt, at den ſtore Mogul ikke var det Todſke Riges Vaſall, efterdi man ingenſteds 
finder Spor deraf, at dette mægtige Kayſerdom har fraſagt fig fin Ret til Indien. 


(0) JOACHIM CLUTEN hører viſſelig til be Tydſke Lerdes Tal, hvilke Kierlighe⸗ 
den til deres Fæderneland har giort halv⸗taabelige; thi ſaa longeet Menniſke endnu 
har en ſund Hierne, kand man umuelig vente ſaa latterlige Theſes af ham, ſom den⸗ 
ne Mand i fin Hoge Rerum quotidianarum de Statu Romani Imperii forſparer. 
Derhen horer, for Exempel, naar hand thel 3. vil udføre denne Satz: Antigviis- 
ſimi Romani Imperii ſpolia opima, exuvias nitidas, triumphos ſplendlidos, titu- 
los innumeros Germania ſola excepit.] Qvæ & ſola unica monarchica, eaqve 
divina præeminentia omnia alia regna longo poft fa interval relinqvit. Af lige 
Indhold er theſis 9. hvor det heder ſaaledes: So/us ſummus Germanorum Princept 
eft dominus Orientit, Occidentis, Meridiei, Septentrionis, gvi & inter Princi- , 
per mundi maxume reſulget, tamgqvam fandtifpmus & nobilisſimus, ut & Chri- 
ſlianisſimus, immo cosporalis hund. Deus, eminens fuper omnes tamq vamu ſtella 
matutina in medio nebulæ meridionalis. Hos de gamle Skribentere er alting ops 
fyldt med flige ffionne floſeulis, af hvilke vi kunde frembringe en fior Mængde, der, 
ſom vi vilde ſpilde Tid dermed: Og hvordan kand det vare anderledes, da jo den bes 

rommelige Juriſt BARTHOLUS à SAX OFERATO beſkylder den for Kietterie, 
der ikke vilde erkiende Kayſeren ſom Verdens Herre? Er fø forte qvis diceret, ſfriver 
hand ad l. 24. F. de Captiv, & pofllim, reverſ. Dominum Imperatorem non epe 
Dominum 7 Monarc ham totius orbis, eſſet hæreticus, gvia diceret contra deter. 
minationem ecclefiæ. Ja Kayſerne ſelv have giort fig al muelig Umage for at bes 
kraſte en faa deylig Troens Arlikel med de i den lærde Verden anſeeligſte Mænds Bis 
fald, i det mindſte har Kayſer Fridericus I. faget det ſaa naadigt op, da den Juriſt 
MARTINUS ham til e ſorſvaret den forberorte Theſin: At hand var 


har været et Lehn af det Tydſke Rige. 249 


fra denne Neu. Man høre kun engang denne behiertede 
Helt, i Henſeende til denne ſidſte Satz, og ſige faa; om der 
kunde ſiges og leres noget meere præjudicerlig imod den 
Danſte Nations Frihed, end naar hand ſiger: Ltaliam, Gal- 
iam, lliſpaniam, Angliam, DANIAM, Mediolanum, Suluudiam, 
Burgundiam nullo modo Romani Imperii next contineri, ſed perpetuæ 
Llbertatis beneſicio gaudere, & ſuperiorem non recognoſcere ſimpliciter 
& indiſtincte affirmare, Ah OV & minus tutum. In fylloge Ne- 
rum qvotidianav um de flatu Romani imperii, theſ. to. Ey heller ſkal 
nogen fornuftig TydfÉ regne os denne diſſenſum til Onde. 
Thi ſom der for lang Tid ſiden har fundet ſig Folk, der nep⸗ 
pe har Fundet bare ſig for Latter, naar de have læft hos 
Herr von AN DER in Furisprud. publ. & privat. L. I. I. F. H. + 
p. Ig. at denne gode Mand kaſter omkring fig med lutter Ex⸗ 
clamationer / naar hand ſtkriver: Pareat Imperio Africa 
Redeat ad Imperium Asia Redeat. Callia, Redeut Britannia 
&. efterdi den daglige Forfarenhed jo lærer „at hverken 
Steder indtages, eller Kongeriger og Lande lade ſig betvin⸗ 
ge med floſculis Rhteoricis, og den forbemeldte CLUTE- 
NIUS ſelv, har endelig J. c. / 11. lit. c. maaet tilſtaae: sed 


fruſtra ſudamus, clomantes, alienas ditiones etiammum ad Imperium 
Pertinere; nam recuperatio non tam legibus armatis, ac armis decora- 


tis demandanda videtur ; altſaa formode vi, at de i dette Stykke 
ſette al Parthüſkhed til Side, og enten deſtruere alle vore 
forebragte Grunde, eller og lade den Danſke Crones 
Frihed og Independenz i Fremtiden uanfagtet. 
Vel kand jeg erindre mig min egen Stkrobelighed, og 
anſeer mig ingenlunde for den, der (fulde eragte fig dygtig 
nok til at forhandle faa vigtigt et Argument efter ſin Verdig⸗ 
en Herre over den beele Verden, at A* ikke allene Forærte ham fin Liv b 25 
ſom er at ſee af MORENA de rebus Laudlenſib. in Collect. Script. Rer. Brunsvic. 
" LEIBNITII T. I 5. 576. men har og oppeytt alle hans Asnater i Rigs Fyrſtelig 
Stand, efter CYNI Vidnesbyrd, ad J. I. H. tacet. C. de rei uoriæ action. 


250 C. L. S. Beviis, at Danmark ikke nogenſinde &c. 
hed; Thi dertil udkraves en langt lordere Pen, end font min 
er: Men ſom det i en ſtor Deel af de menniſkelige Forret 
ninger kommer meere an van en god Billie, end ſom paa 
Gierningen ſelv: faa haaber jeg at denne ogſaa hos mig ſkal 
erſtatte Krefternes Afgang og Mangel; Ligeſom jeg og vil 
hiertelig glade mig derover, ſaafremt jeg kand opnaae dette 
Maal; at / da den Allerhyyeſtes Forſyn og Godhed 
i dette Kongerige og Land allerede har ſkienket mig 
ſaa mange uforſkyldte Velgierninger, jeg formedelſt det 
te mit ringe Arbeide maatte komme i Stand paa nogen 
Maade at overbeviſe mine gunſtige Laſere, at jeg af et op⸗ 
rigtigt Hierte og uhykkelſk Sind vnſker at være det, 
ſom Foͤdſelen har forhindret mig at blive, nemlig, 
en ærlig Danſk Patriot. Jeg flutter med mit daglige 
Onſte / at den Hpyeſtes Godhed og Miſkundhed maae 
beſtandig udbrede ſig over Danmark og det dermed 
foreenede Norge, og opholde begge diſſe mægtige 
Riger under det nu regierende Allerprüsvardigſte 
Kongelige Arve⸗Huſes Vern og Varetegt, ſaa længe 

Menneſker ere til, i uforanderlig Flor 

og Velſtand. 


di 


a ne o 251 


Ti ſlags 


Vildfarelſetf, 
ho Fremmede baner BE 
uni 
Danmarks og Norgis larde Hiſtorie, 


Hndſkiont den lærde Hiſtorie er ikkuns en Deel af den Viden: 
Mg ffabzfom handler i Allmindelighed om alle flags vigtige Hen⸗ 
0 delſer og Bedrifter fra Verdens Begyndelſe indtil vore Ti⸗ 
eder: Saa findes dog ſamme Deel for: fig ſelv at vere af faa 
ſtor Vidtloftighed, og tit og ofte derved at mode fag mange Vanſke⸗ 
ligheder, at ikke allene maadelige Skribenter, men endogſaa mange 
gange de ypperligſte og lardeſte Mend neppe. haver nokſom taget fig 

i agt for een og anden grov Forſeelſe. Til et u⸗imodſigelig Beviis 
herpaa tiene iblant andet heele Regiſtere paa ſaadanne til deels prag⸗ 
tige og latterlige Vildfarelſer, ſom adſkillige berommelige Mænd tiid 
efter anden med ſerdeles Flüd have antegnet, og, endſkiont de alle⸗ 
rede ere bleven temmeligen vidtløftige, dog alligevel endnu med flere 
Exempler, end mand (Fulde tenke, maaſkee af mig ſelv kunde forøges. 
Men ſiden ſaadant et Foretagende vilde gage alt for langt fra det 
Hoved Oyemeed, hvor denne Samling egentligen ſigter til; Saa 
agter jeg mig derved forpligted for nærværende Tiid ikke at gaae uden 
for vores Federnelands Grandſer? og noies derfore med at frem; 
lægge denne gang ikkuns en halv Snees af deſlige prægtige Vildfa⸗ 
relſer, ſom Fremmede have begaaet alleneſte udi Danmarks og Nor: 
gis lærde Hiſtorie. Kandſkee følger ved en anden Leylighed flere; 
n 312 ſardeles 


252 B. M. Om Ti Vildfarelſer 


ſardeles derſom andre, paa hvis Skionſomhed jeg haver den Wre 
at ſtole uſigelig meer end paa mig ſelv, maatte behage at bifalde de 
uforgribelige Tanker, hvorved jeg er bleven foranlediget til at giore 
denne Prøve: Nemmeligen at for faa vidt man ikke aldeles kand 
undvære fremmedes Hielp endogſaa til at oplyſe vores egne Lerdes 
Bedrifter, for ſaa vidt ey heller deſlige Feils Antegnelſer burde agtes 
at være uden for dette Maal, hvorved ellers, om ikke andere, dog 
i det mindſte de, ſom enten ikke ere i Stand, eller ey have Leylighed 
til at prove alting, alt. for letteligen kunde forfores. 18 


I. 


Jeg begynder altſaa ved Bøgerne, og ſiden deres Fode⸗ſted, 
Overſcttelſe, Titel, Indhold, og! flere deſlige Omſtendigheder tit 
og ofte ikke mindre ere merkverdige udi den lærde Hiſtortie, end de 
Perſoner, font baade ved Bøger og andre Fortieneſter fig haver for⸗ 
hvervet et udodeligt Navn; Saa meener jeg for det forſte / at det jo 
er en ſtor Feil, naar man anſeer et Nordiſk Skrift for Moſco⸗ 
vitiſk. Ikke desmindre vidner William Nicolſon udi ſin Engliſn Hi- 
ſtorieal Library p. m. 53. at have feet henimod Enden af det forrige 
Seculo udi det Wolffenbuͤttelſte Bibliothec et ſfrevet Exemplar af 
vores Edda, ſom efter hans Foregivende ſyntes at være fuldſtendige⸗ 
re end den Reſenius haver ladet tryffe, men efter Haniſii, ſom den 
Tiid havde Tilſyn med ſamme Bibliotheque, uforgribelig Indſigt 
var bleven betitelt: Et gammelt Moſcovitiſk Manuſcript. Er det 
faa, ſom jeg for min Deel neppe feer nogen Aaͤrſag til at tvivle paa; 
faa maae ald Verden tilſtaae, at den gøde Haniſius haver forſtaget 
fig ligeſaa flet paa Moſcovitiſke, ſom paa vores elögamle Monu- 
menter, ſiden hand ikke eengang vidſte, at Moſcoviterne bruge Cha- 
racterem Cyrillicum, ſom er udſpüret af det Grekiſke Alphabet, og 
ved den Grakiſke Philoſoph Conſtantinus, ſiden faldet Cxrillus, ab 
lerede udi det Niende Seculo var bleven indført udi det S clavoniſfe 
Sprog, hvoraf det Moſcovitiſke ikkuns er een Daatter; og tvertimod 
neppe kand nogen Tvivl bæres om, at jo forbemeldte Edda udi det 
Wolffenbuͤttelſke Bibliotheqve viſſeligen maae være ffrevet med ſelv⸗ 
ſamme Latinſte Munke⸗Bogſtaver, ſom findes udi en 5 mit 

rempla⸗ 


i Danmarkes og Norges lærde Hiſtorte. 253 
Eremplarier hos 08, og fordum overalt i Rorden, ſaavel ſom! Tydſk⸗ 
land vare beugelige; folgeligen alleneſte for den Aarſags fyld ikke 


burde anſees for Moſcovitiſk. 


II. 


Sgaaer jeg videre fra Skriften og Skrive⸗Maaden til Sproget; 
faa møder jeg en ny Vildfarelſe, ſom beſtager derudi, at man ha⸗ 
ver antaget en Overſcettelſe for det Ho ved ⸗Tungemaal, hvor: 
udi Bogen fordum blev ſkreven. I ſerdeleshed kand jeg i hen⸗ 
ſeende her til ikke begribe, hvor i Verden den gøde Rector Gymnaſii 
udi Oſnabrügg, Zacharias Gæzius, havde fine ODyene, da hand Aar 
1710. Excerptorum five Locorum Communium Specim. 2. Tit. 5., 
ſom handler om Svendſke Sager, fordriſtede ſig til at ſtrive: Nor⸗ 
dens Kongernes Hiſtorie haver Snorro Sturleſon fordum ſkrevet paa 
Latin, ſom nu er udſatt paa Svenſk af Johan Peringſkiold Stocł⸗ 
holm 16907. Thi havde det behaged hannem ikkuns losligen at læfe 
det allerforſte Blad af Bogen, ſaa havde hand allerede derudaf ſkin⸗ 
barligen fundet overbeviifes , at Snorronis Kronike for meer end 500, 
Aar ſiden blev ſammenſkreven udi Federnelandets ældgamle Sprog, 
og ved Peringſkiolds Omſorg trykt udi ſelvſamme Sprog tillige med 
tvende Overſettelſer, hvoraf hand ſelv forfattede den Latinſke, og 
Gudmund Olafſon den Svenſke. For Reſten finder jeg mig befeyet 
til at rette ved denne Leylighed endnu en anden Vildelſe, ſom findes 
"udi Val. Ernſt Lofchers Literator Celta p. 62., og tilſtriver Reſenio, 
hvilken i Regiſteret kaldes Thomas, at have ladet trykke Skorronis 
(Snorronis) Sturleſons Kronike. I det mindſte er mig aldeles ube⸗ 
„kiendt, at nogenſinde en Thomas Reſenius haver været til, ſom ved 
lærde Skrifter havde giort fig fortient af fit. Fdernelands ældgamle 
Bedrifter; og endnu mindre; at deſlige Edition af Snorronis Kro⸗ 
nike hverken er, eller nogen Tiid haver været feet af noget Menniſke 
udi Danmark; men vel en anden, ſom Olaus Wormius Aar 1633. 
lød komme for Lyſet, endſtiont ikke udi Verkets ældgamle Tungemaal, 
men meſtendeels efter den nyere en ſom Pet. Clauſen, for- 
dum Sogne⸗Praſt udi Undal havde forfærdiget. 


Ji3 HI. Hvor⸗ 


4. B. M. Om Ti Vldfarelſer 2 
3 ILL. 1 


Hyoorledes een og anden Titel, fon Danſke og Norfke lar⸗ 
de Mænd have behaget at færre for deres Bøger, formedelſt 
fremmede Scribenters Vankundighed er bleven omſkabte til 
Menniſker, eller egentligere til Spogelſer og Vidunder, ſom 
aldrig havde Dug og Diſk hverken hos os, eller andenſteds, 
derpaa haver min Landsmand Joh. Möller allerede anført et meget 
latterligt Exempel, og færdeles udi fir Homonymoſcopia p. II. viiſet, 

hvor ſkammeligen Joh. Lud. Hannemann, fordum Profeſſor udi Kiel, 
forlob ſig / da hand Tract. de Auro p. 142. fordriſtede ſig til at for⸗ 
oge det lærde Qvinde⸗Kions Tal med en Adepta, eller ſaadant et Fru⸗ 
entimmer, ſom forſtod fig paa Guldmager⸗Konſten, og efter hans 
ſeldſomme Aabenbaring kaldedes Edda; i ſtæden for at hand burde 
og af Petri Joh. Reſenii Fortale kunde vide, at denne Edda ey no⸗ 
genſinde havde havt hverken Kiod eller Been, men alleneſte var Over⸗ 
ſkriften, ſom fordum Jflænderne tillagde de Samlinger, hvorved 
fornemmeligen den ældgamle Nordiſke Poëſie maatte oplyſes; og det 
efter de fleſtes Meening, fordi ſamme Ord bemerkede fordum en 
Olde⸗Moder, folgeligen i denne henſeende ey ſyntes aldeles ubegvem 
til at betegne det, hvor forommeeldte Samlingernes Hoved⸗Oyemeed 
egentligen ſigtede til. Den fkarpſigtige Cbriſt. Aug. Heumann 
haver fremdeles opſpurdt ligeſaa daarligt et Spogelſe af en lærd 
Mands⸗Perſon, ſom Jo. Henr. Seyfried Medulla Mirabilium naturæ 
Lib. 2. Part. 3. p. 542. ſq. haver navngivet Muſæus Wormianus, ef⸗ 
terdi hand ikke vidſte, at Muſeum Wormianum var bare Over⸗ 
ſkriften til den Bog, ſom indeholder en Beſkrivelſe over de Raritæter, 
hvilke vores berommelige Olaus Wormius fordum havde ſamlet udi 
ſit Kunſt⸗ og Naturalien⸗Cabinet; og derfore meere end alt for vel 
fortiener den Skiemt, hvorved ſaa latterlig en Vildfarelſe er bleven 
igiennemheglet Actor. Philoſoph. Part. I. p. G. ſaaledes: Hyvilken Cato 
kunde blive Meſter over ſit alvorlige Anſigt, naar hand finder udi 
Jo. Henr. Seyfrieds Medulla Mirab. Nat., åt Muſæus Wormianus 
'tvende gange citeres? Man haver Aarſag til at troe, at denne Seri⸗ 
bent, da hand fandt allegeret Muſeum Wormianum, haver indbil⸗ 


det 


Mand 


I Danmaorkes og Norges lerde Hiſtorie 255 


Det fig; at det var Auctoris Navn, ſom for ikke at blive formenget 
emed den Jeniſke Johannes Muſæus, og hans Broder udi Kiel Petr. 


Muſæus, maaſkee af fit Faderneland Worms ſig havde givet det 
Tilnavn Wormianus. Endeligen er jeg ſelv kommen efter en tredie: 
Vanfodning af ſelvſamme Slag, hvortil en af de leerdeſte Mænd 
ſtod Fadder, ſom Tydſkland haver havt udi vore, Tider. Omſtan⸗ 


dighederne ere korteligen diſſe: Landnama var udi forrige Tider og 


er endnu den Dag idag er et vel bekiendt Norſt Ord, ſammenſatt af 
Land (regio) og Nam (occupatio); hvoraf ſœrdeles Iflanderne have 
betient fig til en Titel for den Bog, ſom handler om deres Faderne⸗ 
lands forſte Opkomſt, og hvorledes det ſamme fordum er bleven be⸗ 
bygt af Norſke Mond, trykt ved Biſp Thordur Thorlakſons Om⸗ 
ſorg udi Skalholt 1688. med dette Paaſkrift: Sagan Landnama 
um fyrſtu Bygning Iflands af Nordmonnum. Men fordi baade 
det eene og det andet var faa got ſom ſkiult for den ellers meget ac- 
curate Jo. Pet. Ludwigs Oyne, da hand Aar 1696. ſom Profeſſor 


Philoſophiæ udi Halle ſkrev Vitam æternam ex gentium concentu, 


ſom ſiden er bleven indført i hans Opuſcula Miſcella Tom. 2. n. 7., 
og for at beviife, at iblant andre ſardeles Iſlenderne / endogſaa den Tiid 
de endnu vare Hedninger, have giort ſig Haab om et andet Liv ef⸗ 
ter dette; udaf den ypperlige Thomæ Bartholini meget lærde Verk 
de Cauſis contemtæ a Danis adhuc gentilibus mortis laanede tvende 
betydelige Vidnesbyrd om Thorulf Moſtrarſkegg, hvoriblant det 
forſte og yngſte findes udi Arngr. Jonæ Specimine Islandiæ, det 
ſidſte og ældfte udi forbemældte Landnam; Saa haver denne ſtore 

erved ikke allenefte forforet fig ſelv §. 4. p. 411. gandſke vran⸗ 
geligen at falde Landnama antiqviſſi mum præcipuumqve inter ſuos 
Scriptorem d. e. en ældgammel og fornemme Scribent iblant fine 
Landsmænd; men ogſaa været Aarſag til, at den, ſom haver for⸗ 
færdiget Regiſteret til de Opuſcula Miſcella, og efter Ludwigs egen 
Anmeerrkning var Lazar. Heineman i blinde haver folgt hannem udi 
ſelvſamme Vildfarelſe, naar hand i Bogſtaven L. udtrykkeligen ſetter: 
Landnamam antiqviſſimus Scriptor lslandorum. d. e. Landnamam 
en ældgammel Iſtandſk Skribent. 


IV. Der⸗ 


2335 31 BM. Omi Bildfarelſer 
| V. 


Derſom fremdeles til en tilſtrekkelig Kundſkab om Bøgerne ud 
kræves at vide baade naar ſamme ere ſkrevne, og hvor deres Hoved⸗ 
Hyemeede egentligen ſigter til; Saa bor ligeledes med ſtorſte Tone 
paatales den Vildfarelſe, hvorved tvert derimod udi Thom. Hyde 
fan bekiendte Catalogo Bibliothecæ Bodlejanæ p. 266. en Danſt 
Spe Ret tilſtrives en Komerſk Kayſer, nemmeligen K. Fride- 
rich den Anden, hvilken allerede var meere end tre hundrede Aar dod / 
da Danmarkes og Norges Konge; Friderich den Anden hoylovlig 
Ihukommelſe til begge Rigers ſaavelſom de underliggende Landes og 
Forſtendommers Brug og Nytte lod forfatte bemeldte Soe⸗Rett, 
ſom forſt blev kundgiort Aar 1561. og efter den Tiid adſkillige gange 
er bleven igien oplagt ſerdeles udi det af Hyde ſammeſteds anførte 
Aar 1572. I det øvrige giver mig denne Anmerkning tillige en on⸗ 
ſtelig Anledning til at rette endnu een pragtig Vildfarelſe, ſom ellers 
vel kunde ſynes alleneſte at angage de gamle Rhodiſke og Wisbyifke 
Soe Retters Hiſtorie, men dog ogſaa her bor at finde Steed, for 
ſaavidt ingen, ſom maatte behage at holde det eene imod det andet, 
kand være uvidendes om, at en Deel af de Articler, ſom ſtaaer udi 
foranforte Friderici 2. Soe⸗Ret, ere laante udaf den ældre Wisbyſke, 
hvilken fordum overalt i Norden var bleven antagen under den Titel 
af Water⸗Retten. Samme Vildfarelſe findes udi Sam. Stryckii Uſu 
ModernoPandectarum Tom. II. lib. A. Tit. 2. p. 82. hvor denne ſtore ju- 
riſt i Anledning of Lege Rhodia de Jactu iblant adſxillige andre urigtige 
Efterretninger ſtriver: Da den Oe Rhodus 1522. var bleven indta⸗ 
gen af Tyrkerne, ſaa blev denne (Rhodiſke) Soe⸗Ret forflytted til en 
Stadt paa Hen Gothland Faldet Wisby „ ſiden den Tud be | 
gyndte den Wisbyſte Soe⸗Ret at blive bekiendt; og ved flig Uagt⸗ 
ſomhed alt for tydeligen giver tilkiende / at hand langt ikke ſaavel var 
dreven udi Hiſtorien og Geographien, ſom udi Lov⸗ og Rettergangen. 
Thi hvad er det ikke forſt for et ſeldſomt Spring paa eengang fra 
Rhodis udi det Middellandſke Hav mod den Aſiatiſke Kuͤſte til Goth⸗ 
land, ſom ligger ſnart midt udi Hſter⸗Seen? Dernæft maatte bille 
gen ſporges, ved hvis Omhyggelighed en ſaa mærkværdig Aae 
i unde 


i dDanmarkes og Norges lærde Hiſtorie. 257 
kunde være (feet? ſiden man vel veed, at Johanniterne Aar 1309. 
indtog Rhodus, men aldrig læfes nogenſteds, at de bekymrede fig 

rdeles om dens ældgamle Soe⸗Rett, hvis Levninger desforuden 

en Tüd maaſkee allermindſt ſammeſteds vare. tilovers. Saa er det 
ogſaa viſt nok, at da den Tyrkiſke Kayſer Solimann den Anden, Aar 
1522. fordrev diſſe Riddere fra Rhodis, ſamme efter meer end Syv 
Aars Forløb tog deres Sæde igien pan Øen Malta; men at een eeni⸗ 
fle af dem den Tiid ſkulde være kommen til Gothland, derom findes 
ikke mindſte Fodſpor hverken udi Johanniternes eller diſſe Nordiſtke 
Rigers Hiſtorie. Endeligen om dette endogſaa fandtes, faa er det 
dog alligevel ikke allene urimelig at troe, at den Visbyſke Soe⸗Rett 
forſt den Tiid ſkulde have begyndt at blive bekiendt, da Visby als 
lerede langt for havde tabt fin forrige Anſeelſe, men bliver ogſaa al 
Deles uſandfardig, faa længe de langt ældre Beviisligheder bor ſtaae 

ved Magt; ſom andre udi denne 7 8 oplyſte Mænd haver 

anført om dens Soe⸗Rettes Navnkundighed. 


5 


Men for at komme igien til de Vildfarelſer, ſom Fremmede ha⸗ 
ver begaaet ſerdeles udi vores lærde Hiſtorie; Saa fulde maaſtee 
neppe noget Menniſke kunde troe, at et eeneſte meget betydeligt 
og overalt bekiendt Danſk Verk var bleven omſtabt til fire ad⸗ 
ſkilige Bøger, der ſom faa ſtor en Forſeelſe ikke alt for aabenbarli⸗ 
gen laae for Oyene ſelv udi det nyeſte Oplag af det compendieuſe Ge⸗ 
lehrten⸗ Lexicon ſaavelſom af L. Moreri grand Dictionaire Hiſtori- 
qve. Thi paa begge Stader tillegges vores ypperlige Hiſtorico, og 
fordum Rigets⸗Cantzler, Arrild Hvitfeld, forſt Opus Chronologi- 
cum, ſiden Hiſtoria Eccleſiaſtica, fremdeles Hiſtoria & Res geſta 
Regum Daniæ, og endeligen Danmarks Riges. Kronike; endſkiont 
vi her til Lands aldrig have vidſt af flere end et ſaadant Hiſtoriſt 
Verk, ſom udi Landſens Sprog forſt blev trykt udi tie Qwartanter, 
ſiden igien oplagt udi to Folianter, og begge gange indbefatter Biſpe⸗ 
Krøniken, hvilken ofte, ſeerdeles af Latinſke Seribenter bliver Faldet 
Hiftoria Ecclefiaftica, ligeſom Hoved-Bærfet felv baade Opus Chro- 
nologicum, og Hiitoria & Res geſtæ Regum Daniæ. Es | 


Kk VI. Og 


2 


258 B. M. Om Zi Vildfarelſee 


Og hvad ſkal jeg ſige om de Vildfarelſer, ſom af fremmede udi. 
Danmarks og Norges lærde Hiſtorie fremdeles ere begaaede i hen⸗ 
ſeende til Perſoner e? Mage jeg med fane Ord vidne min Sand⸗ 
hed; ſaa tor jeg paaſtage, at ſamme neppe ere mindre, og til deels 
lige ſaa prægtige; ſom de jeg hidindtil bare til en Prøve haver uds 
mynſtred alleneſte i Anledning af Danſke og Norſke Bøger I ſar⸗ 
deleshed kunde jeg (for at begynde igien, hvor jeg flap nyeligen) an⸗ 
fore nogle Sneeſe indfoͤdde lærde Mand, ſom alle haver havt 
det ſamme Skiæbne, nemmeligen at de af vankundige uden⸗ 
landſke Scribenter hver for fig ere blevne an ſeet i der mindſte 
for to adſkilte Perſoner. Men ſiden det vilde blive for vir tloftig 
dennem her alle at opregne; faa beraaber jeg mig for denne gang alle⸗ 
neſte paa Joh. Franciſci, ſom Aar 1532. blev fodt udi Ribe, og 
baade førend og efter hand blev Proteſſor Medicinæ ved det Konge⸗ 
lige Academie, formedelſt fine Poetiſte ſaavelſom Me dicinſke Skrif⸗ 
ter forhvœrvede fig et udodeligt Navn. Thi udi det nyeligen anfor⸗ 
te Compendieuſe Gelehrten ⸗Lexico bliver udi Bogſtaven F. Joh. 
Franciſcus, og ſiden udi Bogſtaven R. Joh. Franc. Ripenſis anført 
ſom to lerde Mænd; hvoraf den eene ey vedkom den anden. Lige⸗ 
ledes bliver udi Nic. Hier. Gundlingii Vollſtaͤndige Hiſtorie der Ge⸗ 
lahrtheit Tom. II. p. 2910. talt om Ripenſis med Fornavn Joh. Franc., 
ſom om en gandſke anden Perſon, end Joh. Franciſcus, hvilken ſiden 
p. 2976. opregnes iblant Medicos: Ja C. F. H., ved hvis Omſorg 
dette Verk efter Gundlings Dod er bleven trykt, endſkiont Auctori 
til liden Roes, og den lærde Verden ikkuns til meget maadelig Nytte, 
lader ſig ikke engang noye derved, men vover ſig udi ſine Anmark⸗ 
ninger Tom. III. p. 3080. til at udfinde den tredie Joh. Franciſcum, 
ſom havde været Post og Medicus tillige, og beteer desforuden faa 
ſtor Omhyggelighed for at hindre; at man jo ikke (fulde holde diſſe tre 
fer een oa den ſamme Perſon, ſom de i Sandhed ere, at hand atter igien 
udi Regiſteret hver for ſig beſynderligen opregner. 


VII. J 


i Danmarks og Norges lærde Hiſtorie. 259 
| VII. 


J hvor. galt det ogſaa var, at her ovenfor en Engelsmand bes 
teede een af de ældre Romerſte Kayſer den ufortiente re at tillegge 
hannem en Danſt Lov; Sag er det dog endnu verre, at een af hans 
Lands mend 1 Anledning af en Danſk Scribent, hvilken hand 
ikke nokſom kiendte, haver fordriſtet fig til at vancere en heel 
Nation, ſom viſſeligen maae tilſtaaes ſtore Fortieneſter ſelv imod Eng⸗ 
land; og det ſaaledes: Jacobus Waræus havde 1654. udi London la⸗ 
det trykke Diſqviſitiones de Hibernia & Antiqvitatibus ejus, hvilke fire 
Aar derefter ſammeſteds bleve oplagt igien; og ſerdeles udi det 25. 
Capitel, ſom handler om Irrlands ældgamle Mynt, p. 151. anført 
hvad Saxo Grammaticus fortæller om en heel hob Penge, hvilke efter 
den gierige Irrlandſke Konge Huglets Drab ſkulde være bleven fun⸗ 
det udi hans Skatt Kammer til Dublin; dog med denne Forſigtig⸗ 
hed / at hand egentligen ikke lider derpaa, og derfore udtrykkeligen 
tilſgtter: fed Saxonis notiſſimæ ſunt fabulæ d. e. Men Saxonis Fab⸗ 
ler ere alt for bekiendt: En vis Elſker af deſlige Skrifter overſatte 
ſamme Bog Aar 1705. paa Engelſt, og forøgede den. tillige ikke alle⸗ 
ne med nogle nye Capitler, men ogſaa desforuden med en heel hob 
Feil og Vildfarelſer; og da hand ſerdeles kommer til forbemeldte 
Ord, faa fortolker hand de ſamme: but the Saxons we know are no- 
torious for fictions d. e. Men vi vide, at Saxerne ere bekiendte for 
at elſke Digt og Eventyr; ey tagendes vare paa, at Saxo ikke allene 
betyder det Folk, ſom fordum imod Enden af det tredie Seculo var 
bleven navnkundig udi Hiſtorien, og ſiden i det femte Seculo havde 
ſendet en deel af deres Landsmænd til England, hvilke tiid efter an⸗ 
den ſammeſteds oprettede de bekiendte Syv Riger; men var ogſaa en 
Mands Navn, hvorved færdeles pan dette Sted betegnes. den ſtore 
Danſte Scribent, hvis Wreminde aldrig bor uddør, endſkiont den 
ſom vil vere upartüſk / ikke kand nægte; at hand udi den allera deſte 
Hiſtorie ikke mere haver været fri fra Fabler, end andenſteds andre haus 
Liigemend af ſamme Alder for ſelvſamme Omſtendigheder. 


” 


KE 2 VIII. Til 


260 B. M. Om Ti Vildfarelſer 
vn. 


Til Beviis, at de Titler); ſom lærde Mond udi Danmark 
og Norge ere blevne tillagde efter en hvers Stand og Be: 
ſtulung, ligeſaavel ſom en Deel Titler, der findes for deres Boger, 
haver forføre Fremmede / og ſardeles udi Landſens Sprog 
ukyndige Skribenter til Afveye og Vildfarelſer, fremſtiller jeg 
videre den bekiendte Norſke Kong Olaf Tryggvaſons Hiſtorie. Auctor 
til dette Skrift var viſſeligen nok Oddur, ſom levede udi det tolvte 
Seculo, og fordi hand var baade en vittig Mand, og tillige Munk 

og er udi Thingeyre i den Veſtre⸗Fierding af Island, o te aldes 

Oddur Frode, Præft og Munk. Dog haver den ſidſte Titel allermeeſt 
været i Brug; hvorfor Olaus Verelius, da hand 1665. til Upfal lod 
trykke en Part af ommeldte Bog, aldeles havde Foye til at forfatte 
dens Opſtrift ſaaledes: Et Stykke af Konung Olaf Tryggiaſons 
Saga, hvilken Oddur Munk beſkrevet haver,” Men ſiden Leng- 
let du Fresnoy ey forſtod fig vag den egentlige Bemarkelſe af 
det Nordiſte Ord Munk, endſkiont ſamme lige ſaa ſkinbarligen er ud⸗ 
ſpiiret af det Latinſke Monachus, ſom det ligelydende Tydſke Ord 
Mind; og det Frantzſke Moine; fag er hand udi fin Catalogue des 
principaux Hiſtoriens, ſom findes bag ved den nyeſte Pariſiſke Op⸗ 
lag af hans Methode pour etudier ! Hiſtoire, derved bleven foran⸗ 
lediged I. IV. p. 287. til at overfætte forbemeldte Verelii Oyſkrift pag 
Latin: Fragmentum FHiſtoriæ Olai Tryggiaſons per Oddurum 
MVNCK; og tager ſaaledes den Titel eller det Bi Navn, ſom Od- 
dur tilkom, alleneſte i henſeende til den Munke⸗Stand hand fordum var 
udi; ſaavel paa dette Sted, ſom endnu tydeliger ſiden udi Regiſte⸗ 
ret, hvor hand udi Bogſtaven M. ſetter: MVNK Hiſt. Tryggiaſons, 
ligeſaa vrangeligen for et ordentlig Til⸗og Stamme⸗Navn, ſoͤm Tho- 
mas Hyde det Ord Poſtulatus, da hand in Catalogo Bibliothecæ Bod- 
lejanæ Part. II. p. 74. anfører Henrici Juli POST VLATI Decretum 
in cauſa Philoſophica Academiæ Juliæ, qvæ eſt Helmſtadii, contra 
Dan. Hoffmannum. Germ. & Lat. Wolffenb. 1601., ey videndes, 
at Poſtulatus, var ikkuns Begyndelſen af den ſædvanlige Titel, ſom 
Henricus Julius, Hertug af Brunſpvig i Anledning af 8 

12 41 dalber⸗ 


i Danmarkes og Norgeslærde Hiſtorie. 251 
Haͤlberſtad brugte den Tiid ſaavel ellers overalt, ſom ſerdeles udi den 
Dom ſammeſteds anføres, og udi fin fulde Sammenhæng lyder ſaa⸗ 
ledes: Henrici Julii, Poſtulati Epiſcopi Halberſtadienſis, Ducis Brun- 
ſvicenſis & Luneb. Decretum &c. Hvilfen betydelige Forſeelſe, endſtiont 
det egentligen ikke hører til dette Sted, jeg alligevel ikke kunde for⸗ 
bigaae ved fan god en Leyljghed med faae Ord at rette, deels fordi, 
ſaavidt mig er vitterlig, endnu ingen haver bemerked det, deels ogſaa i 
henſeende til at bemeldte Hertug Henricus Julius var gift med Heylovlig 
Ihukommelſe Kong Friderich den Andens Princeſſe Eliſabeth, ſom 
viſſeligen vilde tabe alt for meget af hendes medfodde Hoyhed, der⸗ 
ſom hun i Anledning af Catalogo Bibliothecæ Bodlejanæ ligeledes 
fkulde aflegges ikkuns med den Stumpe af forbemeldte hendes Ge⸗ 

mahls afbrudte og ufuldkomne Titel. | 


IX. 


Saa meener jeg ogſaa, at den Omvexling der er ſkeet imellem 
en Overſettelſe og Hoved⸗Verket, neppe kand anſees for at være af 
ſtorre Betydelighed end den, hvorved en udenlandſk og heel frem⸗ 
med Perſon regnes iblant Indfdningerne; og holder mig der; 
for atter befoyed til at være ſaare ilde tilfreds med Gundlings for⸗ 
omtalte Vollſtaͤndige Hiſtorie der Gelahrtheit; fordi Cunerus Petri, 
fordum Biſp udi Leuwarder, ſom maaſkee aldrig haver feet Dan: 
mark, Tom. II. p. 2601. gandſfe falſkeligen og aldeles urümeligen 
regnes iblant de lærde Mænd, hvilke i det Sextende Seeulo fig udi Dan⸗ 
mark lagde efter Theologien: endſkiont der ikke behøves ſtor Konſt til 
at udfinde det, ſom egentligen haver givet Anleedning til faa latterlig 
en Forſeelſe; nemmeligen at meerbemaldte Frie ſlandſke Biſp var ble⸗ 
ven født udi den Neederlandſke foreenede Proving Zeeland, ſom 
* for aabenbarligen blandede med vores Danſke He af ſamme 

avn. FR 


. 


i Men naar en anden fremmed Scribent udi Lettres ſerieuſes & 
badines fur les Ouvrages des Savans Tom. IV. Lettre 27. paaſtaaer 
K 3 at 


262 B. M. Om Ti Vildfarelſer ꝛc. 

at Udlendingerne ere bedre i Stand til at ſkrive et viſt Lands Hiſto⸗ 
rie, end hiemfodde, og til Beviis derpaa ſerdeles p. 558. beraaber 
fig paa Thormodi Tortæi Hiſtoria Rerum Norvegicarum, med diſſe 
udtrykkelige Ord: Troer J, at dette er et Verk af en Norman, ſom 
var bleven født og opfodt udi Scandinavien? Ingenlunde! Auctor 
var en Ifſlender: Saa veed jeg aldeles ikke, hvad for et Begreb den⸗ 
ne formodentlig Hollandſt Seribent haver giort fig om Scandinavia 
ſaavelſom om Norge? og indſtiller til anderes Skionſomhed / om og 
hvorvidt ſamme kunde ſynes rigtiger at være, end hin Tydſkes Tan» 
ker om vores Forfedres Bogſtaver, der anſage et Nordiſt Skrift for 
Moſcovitiſt? Det veed jeg, at Iſland imod Enden af det Niende 
Seculo forſt er bleven bebygt af Norſte Folk: videre; at deres ælds 
gamle Sprog, Viis, Skik og Love hart ad alletider haver været de 
ſamme, ſom fordum vare brugelige over heele Norge: endeligen Øen 
ſelv udi det trettende Seculo er bleven lagt under Kong Hagen af 
Norge, og endnu den Dag Dag er hører til Norge: folgeligen hver⸗ 
ken Thormodus Thorfæus bor anſees bare ſom en Udlending, eller 
Norge, ſom et heelt fremmed Land, hvis ældre Bedrifter 

hand fag ypperligen haver oplyſt færdeles udaf gamle 
, Iſlandſte Efterretninger. . 


H. G 


1 C er 263 
H. G. | | 
Om det gamle Ord 


Sertemand. 


I. 


et Ord Serremand er ikke ſaa let at giore Rede for, ſom det 
SE lader fig anfee for de fleeſte. Mangen een tænfer, at det er 

<F upaatvifleligen udaf Herre, Dominus, paa een eller anden 
Maade. Enten at det har betydet en Mand af Herreſtand, 
efter ſamme Analogie, ſom naar man ſiger Præſtemand, Bondemand, 
af Præft og Bonde. I denne Meening haver, ſom det ſiunes, den 
Svenſte Erke Biffop Haqvin Spegel været, efterdi hand ſetter i fit 
Gloſſario: Herremand, i. e. Dominus nobilis. Eller og det ſkal hede 
Herrens Mand; tom Chriſten Oſterſſon det forklarer: Hvortil 
Biſkop Knud i Viborg har givet Anledning udi hans Latinſke Over⸗ 
ſettelſe af den Jydſke Lov; i det hand verterer paa et par Steder, 
Homo Domini, og homines Dominorum. Arrild Hvitfeld ſelv bekrefter no⸗ 

enlunde ſamme Etymologie, naar hand udi: Kong Canuti VI. Hi⸗ 

orie pag. 27. ed. in to.) taler om Danmarkes Adel, og om Receptio- 
ne in hominem Regie. Iver Hertzholm in Parergis de-Servitute perſonali 
& reali, bruger og denne Talemagade, pag. 700. Herrens Mands 
Vordnede. Nicolaus Heldwader er vel ikke nogen merkelig Scri⸗ 
bent, eller værdt at give agt vag udi erbare og gamle Sager. Alli⸗ 

gevel vil jeg anføre ey allene hans Autoritet for Herrens Mand, 
men endogſaa hans heele Forklaring om de tvende flags. Da: fe Adel, 
hvorudi det fornemmeſte, (eller rettere, det latterligſte,) er hans 
Etymologie til det Ord Adel (Coin dog ikke var hans egen, eller den 
Tiid nye, men vel 100. Aar tilforne bragt vag Banen af Sebaſt. 
Franck.) Saaledes lyder det da i Heldwaderi Fncolpodio, fol. 201. . 
Der haver af Begyndelſen været tvende flags, ſom man Falder Adel 
i Danmark. De forſte ere uoͤſprungne og fodde af gammel Dank 


Byrd 


264 H.G. omdet Ord Herremand. 


Byrd og Blod, hvilke Kongerne for deres Ridderlige Gierninger og 
Troſtab, for deres Federneland at kempe og ſtride imod Rigens 
„Fiender / haver givet Hielm og Sktold, og diſſe kaldedes Herremend, 
qvaſi Herrens Mand eller Kongens Mænd; Deres Slegtinge og 
'Efterkommere kaldedes Fribaarne ꝛc. De andre, ſem ere her ind⸗ 
komne af Keyſerens Lande qvi militarunt fab vexillo Aqvilæ, 
hvoraf de kaldes Adel af Aqvila, en Adeler paa Tydſke Tungemaal, 
ere nu incorporerede med diſſe forſkrevne , regnes med dennem i 
Blod og Byrd med Navnet og Titelen. Saavidt Heldwaderus. 
Men ikke er nogen af diſſe tvende Meeninger, enten om Domino Nobili, 
eller om Homine Domini, rigtig. Serremand har intet at ffaffe med 
Herre, i henſeende til Navnets Opkomſt. Man haver at ſoge det 
fra langt ældere Tider, end eengang vore Danſke nu tilovers verende 
Hiſtorier, Love og gamle Skrifter ere. Da vi alligevel udi diſſe ſelv⸗ 
ſamme Love og Skrifter, naar man ligner dennem med vore Na⸗ 
boers og andre Nationers Skikke, forefinde faa megen Underretning, 
ſom endeligen behoves til denne Ting at forklare. 


2. 


Den Inddeeling af Stenderne her i Riget, ſom man i lang Tiid 
har veret vant til, fra nu og nogle hundrede Aar op ad eller tilbage, has 
ver giort det rette Beareb om Sagen noget uklar. Man har deelt den: 
nem i Adelſtand, Geiſtlighed, Borgere og Bønder, Og Adel 
ſtanden haver nogle, i henſeende til Hrrremands Navnet, meent at 
kunde og kaldes Herremands Stand, eller Herreſtand. Men af den⸗ 
ne Inddeeling er det ikke, at mand kal lære det eldgamle Jus publi- 
cum regni Daniæ. Herreſtands Navnet tilkom ingen her i Riget, 
uden Kongen og det Kongelige Huus. Dertil horde Hertuger og 
Graver, ſom vare enten Kongelige Born, eller Kongernes nær For⸗ 
vandte og Svogre. Endeligen da og Biſkopernes Magt og Myn⸗ 
dighed opſteg til det hoyeſte, tilegnedes dem ligeledes. Herre ⸗Titel; 
De ſkreve fig af Guds Naade, kaldede fig Vt og Os, og kunde i 
deres Biſkopsdomme øve viſſe Herligheder, ſom ellers ingen tilkom, 
uden Kongen i fit Rige, Hertugen i fit Hertugdom, og Kongens 
Born eller Frender i deres Lene; hvilfet ſees af da JYNSETSE 

r 


H. G. om det Ord Herremand. 265 


Tredie Bogs 3de Capitel. Med Adelen har det fin Rigtighed, at 
den var iblant Underſaatterne / og næft Kongens Huus og Forvandtſkab, 
den fornemmeſte Stand i Riget; og de ypperſte deriblant blefve tagne i 
Kongens Raad, og forlæente med de anſeeligſte Embeder. Men Adel 
og Herremand var ey altid eet og det ſamme. Een kunde være Adel / og 
var dog ikke Herremand, (jeg taler om de ældgamle Tider.) Men en 
Herremand var Adel; hand blev det og; ſaaſnart hand fk Herremands 
Navn, og fortplantede ſiden Adelſkabet paa fin QEgte⸗Afkom. Adel 
betyder Fribaaren, og af fornemme Slegt. Herremand var en Kon⸗ 
gens Krigsmand, og en Forleenings mand af Kongen til at giore Krigs: 
Tieneſte: Af Her, eller Her, exercitus, og Man, vaſallus, homo; ſaa at 
hand kunde med Rette hede, Miles feudalis, eller homo aut vaſallus mi- 
litaris. En Adelsmand, ſom fad i Kongens Raad, ſom tiente beſtandi⸗ 
gen til Hove, ſom var i Juſtitz eller andet Krigen u vedkommende Em⸗ 
bede; havende ey noget Len der forbandt ham til Krigs⸗Tieneſte, hand 
var Nobilis & ingenuus Vir, men i de Tider ikke Herremand, i. e. homo e- 
ercitus aut miles. Begge flags Adel, Herremendene og de andre, ere 
af en u⸗tenkelig Alder. Nobilitas var i ſin Flor og Herlighed hos de Tyd⸗ 
ſke, bn Taciti Cider, hand ſom ſtriver iblant andet derom: In- 
ſignis nobilitas, aut magna patrum merita principis dignationem et- 
”iam adoleſcentulis adſignant. Og ſaaledes er ikke at tvivle paa, den 
jo ogſaa var hos os. Herremand vare vel ſtorſte Deelen Fribgarne 
og Adelfodde; Men kunde ogſaa indſattes og tages dertil af de Sten⸗ 
der, der ey vare Adel, naar de havde fortient ſaadan Wre ved Dyd og 
Mandhaftighed i Krigen. Hver Mand kunde folge Heren / gage i Krig 
og Leding; og var U adel ſaavel ſom Adel dertil med viſſe Vilkor for⸗ 
bunden, naar Opbud var ſteet/ og det falde — til i ſin Orden, undta⸗ 
gen ufrie Tienere og Trælz hvorom kand læfes 3. Bogs fvrſte og an 
det Capitel i Lo ven. Men hver Krigs⸗ eller Ledings⸗Mand var ikke 
derfor en Herremand, eller Heersmand. Thi Mand i dette ſidſte 
Ord bemærfer ey blot og fimpliciter Virum, men Vaſallum, ſeu hominem. 
ſom man kaldte det; nemlig en Mand, ſom enten ſelv, eller ved Byrd 
og Arv var i Beſiddelſe af viſſe Friheder, fordi hand ſtedſe ſkulde folge 
Hæren ſelv perſonligen, med Skiold / Vaaben og alt tilherige. Og den⸗ 
ne ſlags Frihed, ſom folgede Herremandsſtanden, horde ikke til Adel⸗ 

ſtanden i Almindelighed 1 bemeldte 5 g 
Det 


266 H. G. om det Ord Herremand. 


Diet beſte Begreb om Tingen bekommer man, naſt vore gamle Hi⸗ 
ſtorier, af den Jydſke Lov: hvor Forſkicllen imellem Bonde og Her⸗ 
remand er den ſamme, ſom jeg nu har bemærket imellem Her⸗ 
remand og Adelsmand. Men her maa man fætte tilſide ſit Præju- 
dicium, og forglemme den Bemerkelſe, ſom nu om Dage tilegnes, ja 
efter det trettende Hundred⸗Aar er bleven tillagt Bonde Navnet. Bon⸗ 
Deer, i vores Danſt og alle de Nordiſke Dialecter, eet af de Ord, man 
ved Tidens Længde har degraderet; ligeſom Tyrannus, fur, latro, i La⸗ 
tinen; i Tydſken Schalck/ Theof eller Ju, og deflige. Nu om Da⸗ 
ge betyder det Kuſticum, colonum, eu Agerdyrkere af ringe Stand. J 
gamle Dage var Navnet almindeligt, for hver Mand ſom i Landet byg⸗ 
de og boede, og eyede Gaard og Gods. Den allerrigeſte Jordegods⸗ 


Eyere paa mange Marker Guld, ja den ypperſte i Kongens Raad, naar 


hand ey var Herremand og giorde Krigs⸗Tieneſte, hedde ligeſaa vel 
Bonde, fon den der ikkun havde en heel maadelig Jord, af en Mark 
Solfs eller faae Ortugers Værd. Den enfoldige Leve⸗Maade paa de 
Tider forde ſaadant med ſig; Thi en riig og fornemme Mand holdte fig 
for ingen Skam, at omgaaes ſelb med Bonde⸗Arbeide, og tage Haan⸗ 
den deri med. Hvilket har givet Adamo Bremenſi Leylighed, til at 
ſkriver ſaaledes, ½. Kecl. c. lac. In multis Normanniæ &. Suediæ lacir paſtorer 
pecudum ſunt etiam nobiliſimi homines, ritu Patriareharum, & labore manuum vi- 
ventes. Ligeſom Varro ſkriver om de gamle Graker og Romere, unriſl. 
mus quicqus paftor fuit. Derfor ingen Under, at Bonde Navnet er baa⸗ 
de bleven almindeligt, og bleven ſaaledes længe ved; faa at Adel og 


Bonde ey bleve ret adſkilte, førend ved en lang Tiid. Det ſammen⸗ 


ſatte Ord Adelbonde navnes vel i Loven, men ikkun faae gange; Hvor 
dette Navn dog ey tilkiendegiver noget ſtorre eller mere, end det bare 
Ord Bonde paa mange andre Stader. Adelbonde, og ey Bryde, 


eller Landboe, ſtaaer der i Lovens 3. Bogs 5l. Cap. Adelkone/ ſaa 


ofte det endogſaa forekommer, er intet andet, end en Dannemands 


Aegte⸗Huſtrue. Og i ſamme Bemarkelſe er Adhelman, i den gamle 


Uplands⸗Laghen hos de Svenſke, nemlig ſimpliciter en Egtemand, 
vel /egitimus maritus, Hvilken Mo Mann taker mot Fadhurs Villia eller 
Modhor/ hvad hun taker ham til Adhelman, eller loſte laͤghes &c. 
i. e. vad heller hun tager ham til ret Egte⸗Huusbonde, eller hun leg⸗ 
er ſig i utugt ined ham. Adelbye/ er en fuldkommen Landsbye, og 
aaledes mere end Torp, der ikkun beſtaaer af faa Boliger eller 3 

| del 


HI. G. om det Ord Herremand. 267 
Adelvey, en Hoved⸗Vey, eller Lande⸗Vey; ſom og kaldes Adelfar⸗ 
Vey/ hvoraf ſiden per contractionem er bleven Alfar⸗Vey og Alvey; 
(Oſterſon forklarer det ved Allemands Vey). Ligeledes Adel⸗Aae, 
principalis alveus amnis. Adel⸗Ting, kaldtes fordum Herredagene 
eller Danne⸗Hof, der nu heder Hoyeſte Ret; hvilket var, ligeſom nu, den 


y derſte og ſidſte Appellation: Saaledes lyder det i K. Chriſtophori IId. 


Receſſ af Aar 1320. Item / ingen ſkal ſtrax ſtevnes til Kongens Ting, 
men førft til ſit eget Herrets⸗Ting; og ſtiuder hand fig til Lands⸗Ting / 
ved den Pligt ſom der ligger ved; Og vil hand ey ſtaae til Rette, men 
ſtiuder ſig til Kongens Ting, da ſkal hans Sag der randſages (NB. 
for Kongens Droſt, Marfk, eller Kiogemeſter,) og fanger hand ikke 
der Ret, da ſkal hand ſkiude fig til Adelting / ſom kaldes Rigens Raad. 
Og for at komme igien til Adelbonde, da er ſaadan een intet andet, end 
en rüg og velhavende Bonde, eller Jordegods⸗Eyere. Schefferus me⸗ 
ner, at det er af ADEL, eller ODE, ſom har bemarket proprietatem 
omnimodam, nemlig af Oah proprietas, og all, totum, omne: Og at 
en Adelbonde, var den ſom havde Odel, hoc eft, proprium & a majo- 
ribus per hereditatem acquiſitum poſſidebat fundum. Men ſaaviſt 
ſom det er, at det Ord Odel har ſtedſe fra gammel Tiid og fremdeles 
været ialmindelig Brug i Sverrige og i Norrige; Saa viſt er det ogſaa, 
at vi intet Spor finder dertil her i Dannemark, enten i den ene eller an⸗ 
den af vore gamle Love, eller i nogen Konges Reces, eller Conſtituti- 
on; ja ikke i noget gammel Danfé Brev, Dom eller andet Ting⸗Inſtru⸗ 
ment, ſaa vit jeg veed mig at erindre; da vi derimod her hos os have 
havt det Ord Adel i mangfoldig Brug fra de ældfte Tider af, (og maa⸗ 
ſkee længe førend hos enten de Svenſke eller Norſke / til at bemerke tam 
homines, qvam res alias, inſignes, nobiles & ceteris præſtantiores: 
hvilket nokſom lader ſig kiende af de mange nys opregnede Ord, der med 
Adel ere componerede, og hvortil ingen Odel eller proprietas paſſer 
ſig. Derfore haver man ſnarere at fee hen til det gamle 4, Arhal, 
eller Ebel, der har været nokſom gengſe hos alle gamle og Sprog⸗for⸗ 
vandte Nationer / Franker, Longobarder, og Engel⸗Saxer, hvorom vis 
dere kand læfes hos Schilter og Wachter i deres Carin. Adbal Sangberi, 
er iden Tydſke Verſion af lidoro contra qudæoc, egregius vel excellens 
Pſalmiſta. Adalterbi, nobilis hæreditas vel poſſeſſio, kaldes / i henſeende 
til vore forſte Forældre, Paradis hos Otfridum. Saaledes og Adel⸗ 

| | L212 bonde, 


268 H. G. om det Ord Herremand. 


bonde, agricola eximius & honoratus. Den Fydife Lov tager allene 
den for Adelbonde, der har fuld Plogs Errie, eller Gaard og Gods 
til at opholde fuld Leding og Landværn af. Og ſaadan fuld Plogs Er⸗ 
rie regnedes i de Dage til 3. Marker Guld, eller 24. Marker Solvs 
Verd. Bonde var ſaaledes ikke, ſom nu, allene ruſticus; Men he- 
rus, dominus fundi & familiæ, paterfamilias. J hvilken Bemerk⸗ 
ning vi endnu have dets Compoſitum Husbonde. Nempe ruftici 
antiqvis, non qvales nobis, fed qvicunqve deniqve colebant rus, eti- 
am per ſer vos, aut eolonos, ſiger Scheffer in C ſalia anti qua, cap. 16. p. 37 t. 
Andreas Sunonis Archiepiſcopus, udi fin Latinffe Paraphraſi Iagum 
Scanicarum, kalder Bondones, viros probos & honoratos. Og Dr. Hi- 
ckes i fin Diſſertatione Epiſtolari ad Shoꝛverum pag. 35. hvor hand taler om 
det Juducio duodecim Patrum approbatorum, ſom Kong Regner Lod⸗ 
brog, efter Saxonis Grammatici Beretning/ forordnede/ mener at det 
har været Tolv Patres familiares i hver Proving, qvos veteres Dani & 
Scani Bondos vocabant. Sveno Aggonis, vores eldſte Danſke Hiſtorie⸗ 
ſkriver / fortæller, at den Mand, der i K. Knud den forſtes Ungdom, blev 
fat til Rigets Forſtandere, (omtrent an. 870.) var en Siqlandſk Bon⸗ 
de, ved Navn Ennignup; Salandanſit Bondo. Af ſamme Slags haver 
og været Ope Snialle af Siæland (ſom hos Svend Aggeſon heder O- 
po Sialandenſis, cognomento Sapiens,) og hans Son Eskill; hvil⸗ 
e tvende Kong Knud den Store brugte til Witherlags⸗ Retten 
at giore; Item Boe Hethenſen af Venla eller Vendſyſſel, den 
Tiid Kong Knud tog ham til fin Mand og Tiener; hvorom der 
tales i bemældte Witherlags⸗ Net, ed. Re/øn. pag. 992. og Sven. 
Aggon. pag. 172. IJ Knytlinga - Saga fortælles om den Rigs⸗Dag, 
der holdtes efter Kong Svend Eſtridſens Dod, for at udvælge een 
af hans Sonner til Konge, at der da opſtod en Jydſk Bonde, og 
haranguerede Forſamlingen, med flor Myndighed og Veltalenhed, 
aa ſamtlige Stenders Vegne. Ja faa mægtige Folk vare de Bon⸗ 
er, der i Begyndelſen af det 12te Seculo, under Kong Nicolai før 
ge Regimente / fatte fig op imod Kirken og Biſkoperne: Hvilket ſkee⸗ 
de her i Sieland, hvor de forſoge Biſtop Arnoldum af Roſkilde i 
Land flygtighed, ſom hand omſider an. 1II0. døde udi; men bleve 
endeligen til Rette fatte af hans Eftermand, den behiertede Biſkoy 
Peder Bodilſſon. Herom linder et Excerptum, med Sl. mune 
ar» 


H.G: om det Ord Herremand. 269 


Bartholini Haand, af et gammelt Chronico membranaceo: Ar- 
noldus Epiſcopus anno feqventi poſt inceptionem Bondonum obiit: 
Cui in ſede Roskildenſi ſuffectus Petrus, Capellanus Magni filii Ni- 
” eolai, Is mex clericos ex perſecutioue Bondonum liberavit, & qvod 
prius non licuit, effecit, ut nullus laicus querimoniam fuper cleri- 
cos faceret, fed in fynodo.” J en gammel Chronologie, fra an. 
916. til 1263. ſom Sl. Erke⸗Biſkop Benzel har ladet trykke, ſtaaer ad 
an. 1249. Rex Ericus a bondonibus & ruſticis a civitate Lundenſi fugatus. En 
lærd Islander, ſom har giort Anmærkninger ved et Islandſt gam⸗ 
melt Vers, hvori ſtaaer Kurtes- Bonde, ſłriver dette: Vocabulum 
” Bonde non eft in tanto contemptu apud noſtrates, quanto apud ex- 
teros. Non enim in hac inſula qvemvis ruſticum dignamur no- 
mine Bonde, fed præſtantiſſimos qvosqve ordinis politici Binder ap- 
b pellamus.“ J Veſt⸗Getha⸗Laghen ſtaaer: Biskop skal Bonda-Sun 
vera; det er, hand (fal være en fornemme ærlig Mands Søn i Lan⸗ 
det. Item, om Lagmændene: Bonde: Hun ſkal Lagmadur 
vera; Hvilket Verelius overſœtter: Judex provincialis parente in- 
digena & honorato loco natus erit. See hans Anmerkning til Her⸗ 
varar⸗Saga, cap. 15. p. isa. og videre hos Vexionium in Deæſcriptioue 
Fueciæ, lib. VIII. cap. 2. de Antiqua Nobilitate. Mig falder herved ind en 
Obſer vation, ſom den brave Mand Ol. Wormius i fine Faſta Danicis 
har giort, /ib. 2. c. 5. p. 45. at udi Maji-Maaned er en Feſt, ſom mand 
her i Danmark kaldte Hellige Boͤnders Dag / ſom hand verterer 
Sandorum ruſticorum, og ſiger derom ſaaledes: Hunc autem diem, 
qvem noſtrates Hollig Bønders Dag vocant, nec in Calendario Roma- 
no, nec in aliis Faſtis reperire potui, ut ſuſpicari liceat, agricolas 
in hiſce regionibus, ob maxime ſolemne agriculturæ opus, qvod 
” hifce diebus exercetur, propria auctoritate hunc diem ſibi vendi- 
caſſe. Men Wormü Glætning er i det uviſſe; og jeg undres paa, 
hvorfor hand ey har examineret Maji-Maaneds Feſter, imellem lille 
S. Hans Dag (Johannis ante portam“Lat.) ſom er d. 6. Maji, og S. Erichs⸗ 
Dag, d. 18. Maji, da hand let kunde fundet den. J mine Hænder 
er falden et Tings⸗Vidne af Siælandsfars Lands⸗Ting an. 1425. da 
Herlug Nielſſon i Engletorp, Ridder, var Lands⸗Dommer, der ſtaaer 
det udtrykkeligen: Then Othensdag naſt fore chelghe Bonders 
Daagh Nerei &. Achilei. Og mand veed jo, at. denne Dag er den 

L 13 12. Maji 


270: II. G. om det Ord Herremand. 
12. Mai. Men af hvad Aarſage ; og efter hvad Tradition, mand har 
aldet diſſe tvende Martyrer Bønder, lader jeg denne gang være u⸗ 
randſaget. Mag. Jens Dolmer i fine Danſke Anmerkninger til den 
Norſke Hirdſkrages ode Capitel treffer ey den rette Forſkigl, naar hand 
ſkriver, at ved Bonde forſtaaes alle i Almindelighed af nedrige 
Stand, ſom boede og bygde i Landet, Laugmeend, Borgere, 
Jordegne og Fæfte Bønder.” Hand burde have ſagt, at ved Bon⸗ 
de forſtaaes alle, ſom ey vare i hoye Embeder hos Kongen, eller i 
Krigs og Hof Tieneſter; Alle de andre, fra den ædelfte og rigeſte i 
Landet boende; havde Bonde⸗Navn, faalænge hand havde noget ved 
at hette og verge for. Og de Exempler, hand ſiden fremfører 5g. 
af rige Bender, der have buddet Kongerne til Gieſt, og viiſt deres 
Magt og Myndighed i mange Maader, bekrafter, at det ikke altid 
var nedrige Stands Perſoner. J fine Latinſte notis pag. 472. ſiger 
hand og ret: Ruſticorum magna qvondam potentia in Norvegia 
fuit, qvippe qvi jus eligendi & conſtituendi Reges eisqve nomina 
imponendi ſoli habebant. Nec Reges bella inchoare & ſuſcipere, 
”illis invitis aut reluctantibus, audebant.“ Laugmendene i bemeidte 
gamle Tider, kunde M. Jens Dolmer vel ogſaa ladet blive at ſætte udi 
nedrig Stand; Helſt da de i Hirdſkraaens femte Capitel opregnes i⸗ 
blant de fornemmeſte, og ſkulde tillige med Biſkoperne, Prelaterne, 
Hof⸗Marſkalken og Lensmendene, løfte Kongen op i Hoy Sædet 
naar hand blev kronet. Imidlertid fætter hand dem, uden Forffiæl, 
i een Claſſe med alle ſlags Bonder: Sub hoc nomine (Bondonum) 
Nomophylaces, cives & ruricolæ omnes comprehenduntur:“ maa⸗ 
ſtee fordi mand i hans Tiid ikke mere tog Adelsfolk dertil. Slige 
Ting fager udi nogle Seculis en ſtor Forandring: J fordum Dage 
vare udi Kiobſtederne her i Danmark mange Borgemeſtere og Raad⸗ 
mand af den beſte Adel og eldſte Familier. Bonders Magt og Myn⸗ 
dighed i Norge burde have overbeviiſt ham om deres Stands Ver⸗ 
dighed og Anſeelſe, ja end ogſaa deres Rigdom. Og efterdi hverken 
det Ord Adel, eller Herremand nafnes nogenſteds i den hele Mors 
ffe Hirdſkraa, da / (med mindre mand vil være faa urimelig, at negte 
det der var Adel og gode Familier i Norge, da dog ſamme Lov, ch. J p.. 
taler om Velborne Mend /) bliver det vel ingen anden, end de rige 
og anſeelige Bønder. Mand laſer i den Norſke Hiſtorie, at rs 
orde 


II. G. om det Ord Herremand: 8 
forde Kong Oluf den Hellige hans Brud Dronning Aſtrid til, vare 
Hofmend og rige Bynder⸗Sonner: Valit lich bædi af Hirdinni 
ok af rikom Bondaſonum. Thi og gandſke viſt er det, at Rigdom og 
Formue nobiliterede i de gamle Tider, og gav Wre og Adelſkab, tilli⸗ 
ge med en ærlig Fodſel og Herkomſt. Dette var og hos Grakerne () 
ja og hos Romerne ſaaledes i deres Republiker. Muratorius ſiger i ſin 
Diſſertation om de Italiœnſte Libera huminibus, Antigq. Ital. Jom. I. Po- 
tentia & opes erant illæ revera, qvæ unum ſupra alterum effere- 
bant: publica qvoqve munera nobilitatem, ſicut noſtris qvoqve 
temporibus, augebant. Ja hos de gamle Celter, vidner Poſido- 
nius hos Athenæum, var og ſaaledes Skik, at den ſad overſt i deres 
Giæftebudde, ſom enten var den tapperſte Krigsmand, eller den beſte 
i Byrd og Blod, eller den anſeeligſte i Formue og Rigdom, diego 
r cu, M re TYV. αο,ẽ˖Exñuν ,ein, MI ne TO Yves, i Kard q. 
(Athenæi Dipnofoph. I. 4. c. is,) Ligeledes og hos vore gamle Forfedre. 
Den beſte Krigsmand var i beſt Anſeelſe hos Kongen og hos Folket. 
Og naar ſaadanne Mends Afkom ey vancrede deres Byrd, vare de 


nokſom adlede; Derefter de ſom beſade Landſens Rigdom. Endelig, 


naar een end intet Gods havde, men bekom Tieneſte hos Kongen, faa 
nobiliterede ogſaa Hof⸗Embedet, og tilbragte fin Mand Adels Var⸗ 
dighed. J Engelland, udi de gamle Engel⸗Saxiſke Kongers Tider, 
var ligeledes ſtor Forſkicl paa en fornemme Bonde, af det ſlags, ſom 
her kaldtes Bondones, og paa en ringe og gemeen Landbo eller Leylan⸗ 
ding / ſve ruſticum plebejum. Den forſte kaldtes Landrica eller Lan- 
dagenda Man, Jord eyende Mand. Den anden derimod Ceorl, 
Ceorliſe - eller Cyrliſe- Man, en Gemeen Karl, plebejus homo; item 
Tunesman, i. e. ruſticus. Landrice vare. i nęſte Vaerdighed efter 
Eorlcunde, Æthelinge og Thegenborne; ſom mand lerer af Zegibus 
Presbyterorum Northumbrenſium, der folge neeſt efter Kong Eadgars Love 
J viffe Forbrydelſer (fulde en Landrica betale lige fuld Bod med Cy- 
ninges Thegn, nemlig 10. halve mark; ſom der ſtaaer in Lege 5s. (pag. ior. 
edit. Wilkins.) J andre Tilfælde. betalede Thanus Regis 10, halve 
K 9 75 17 JOR AN Mark, 

T yo KRO vomicomev AR, r dye Et u fu νπν⁷% , rä di gur 


i, e. Thi hvad er vel Adelſkab andet, end en gammel forhvervet enten Rigdom eller Wre? 
Plutarch. de Nobilitate, hos Stobæum Serm. 218. . 


272 H.G. om det Ord Herremand. 


Mark, Land-agende 6. halve Mark; Men Ceorl ikkun 12. Bre, 
v. Leg. oo. ibid. Jeg regner da, og kand ikke andet end flutte, at til 
fornemme Stand i Danmark eller Adelſtand have henhert diſſe 
efterſtrevune: 1.) Kongens ypperſte Beſtillings⸗Mand, og 
Raad; Marſkalk, Droſt, Dapifer, Pincerna &c, 2.) Her» 
remeend, eller Hærs mænd ; 3.) De formuende og fribaarne Bondones, 
ſom opholdte Land⸗Varn 90 Leding af deres Jordegods; 4.) Kongens 
ofmænd og Tienere; og ſiden 5.) Andre, ſom Kongen antog, og for: 
ente Frihed, lige ved dennem og ved Herremend. At nu Kongens 
Lensmend, Hovedsmend, Ombudsmend, Styresmend, horde til 
ſamme Adelſtand og Rang, forſtaaer fig felv. Den gemene og nedrige 
Stand beſtod af Land⸗Boer, Boe⸗Karle, Inde⸗Bonder, Indeſte 
Mænd, Gaarſeder, Brydier, fattige og Origet Mænd. Siden va⸗ 
re Tienere, Rede⸗Svenne, Leye⸗Svenne, og Drenge, i Norge Vark⸗ 
mand. Som tilſammen begribes under det Ord Hion og Bon⸗ 
dens Leye Hion, 2. Bogs 30. og 82. Capitler. Og endeligen 
Trælle; hvilken Stand blev ſiden her i Riget, ligeſom og i Norge, og 
over ald Europa, afſłaffet. En Landboe var det ſamme, ſom vi nu 
kalde en Landgilde⸗Bonde, eller Feeſte⸗Bonde; thi i ſaadan Maade 
taler Loven om dennem, og ſiger, Bondens Landboer; hyilket vi 
nu Falder Proprietarii-Bynder: Ligeledes Boe⸗Karle, i de ſildigere 
Love, Konning Eriks og andres. . var en Hoveries 
Bonde, der ſad for Egt og Arbeide: At opholde Inna, heder i den 
Skaanſke Lov 17de Bogs 2. Cap. at giore Hoverie, eller udrede Pen⸗ 
ge og Skyld derfor. Andreas Sunonis verterer det; debitas præſtare 
operas. J Kong Erik Chriſtopherſons Forordning, ſom ſtaaer ſidſti 
den Jydſke Lov⸗Bog, heder det: En haver han 12. Øre Skyld i Jord 
eller mynne, ther han ſaaer ey og ſlaaer ey, tha ſkal han inde for then 
Jord: En ſker han og ſlaar, tha inne han for fin Jord, ſom forre er 
ſagt. At inde, er egentligen at indføre, bringe Huus, ſom Inde⸗ 
bonde motte giore med Kongens eller Husbondens Korn, Hoe, Træe 

og Ved, Torv ꝛc, it. ved Bygninger. At errie / er at ploye; og for diſſe 
flags Hoverier, i Sed og Hoſt⸗Tüd, naar Inne, og Exrie ikke giordes 
virkeligen, betaldes Penge eller andet Værd derfor; hvilket ogſaa kald⸗ 
tes Inne, it. Erries⸗Penge; hvoraf man ſiden har giort Arbeids⸗ 
Penge. En Kongens eller Biſtops Mand, hvis hand ey vilde 15 
elv 


III. G. om det Ord Herremand. 273 
ſelv i Leding, med fuld Vaaben, paa egen Bekoſtning, ſom en anden 

Herremand, motte hand betale til 9 ſom en anden Skatte⸗Bon⸗ 
de/ der ſad hiemme; men vilde hand ey betale, eller kunde ikke, blev hand 
Inde Bonde: efter Lovens 3. Bogs 7. Cap. Kong Erik Erikſon, el⸗ 
ler Menved gavSkaaningerne an. 1317. et Privilegium, at Kongens In⸗ 
debonder i Skaane (fulde være frie for Egt, uden naar de horde Kon⸗ 


gens færdeles Breve derom. Det Ord Indeſte og Indeſte⸗ Mand 


kommer ikke ved denne Ting, men er en inqvilinus, og endnui Brug; 
kaldtes ogſaa Gaarſeder, Huusfolk. Brydie, var den, ſom ſelv ingen 
Jord havde, i Eye, Feſte eller Leye, (og kunde fan ey være nogen Mynd⸗ 
lings Vorge, thi hand var end ey fin egen Værge, ſaavidt ſom hand 
var Brydie; See Lovens 1. Bogs 31. Cap.) men hand ployede og 
ſaaede et ſtykke Jord til halvs med Bonde eller Landboe / imod at nyde 
en Part af Frugten. Deraf have nogle taget feil, ſaaſom den lærde 
Loccenius, famt og Erich Krabbe i hans Tydſke Verſion og Chriſten 
Oſterſon, og meent at det var allene Bondens Villicus & diſpenſator, 
Meyer, eller Aflskarl. Men det er virkeligen, (ſom Hadorphius har 
bemerket i fin Liſte pag de gamle Ord i Skaanſke Lov⸗Bog, 
og Iver Hertzholm ide Servir. p.149./44.) proprie en Colonus partia- 
rius. Thi Bryta, er at ſkifte og dele. Og ſaadan en Partiarius 
redemptor var Aflskarlen ofte; hvorfore Canutus Epiſcopus falder 
ogſaa Bryde, Villicum; og hos Erich Krabbe er hand der Meyer. 
Dog kunde een være enten Eyere eller Faſte⸗Bonde i een Gaard, 
og Brydie i en anden, ſom bemeldte Hertzholm ret nok viſer. Origet 
Mand, er en gandſke forarmet Mand: Den er Origet Mand, der ey 
ſelv haver Huus eller Jord, og ey reder Leding eller Landvern, fi 
ger Loven 2. Bogs 24. Cap. conf. & cap. 71. Det ſiges af O, littera 
privativa, ſom vi nu kunde ſkrive Uriget, a divitüs ad inopiam reda- 
cus: ligeſom Obota Menn, i Norſke Love, ere de ſom ingen Bod 
kand ſkee for / men mage ſtraffes paa Livet, Ubode. ; 


| ad: 3. 
Men at komme igien til Adelſtanden, da er nokſom befiændt; at 
Kongerne i Danmark / ſom og i alle Niger og Lande, udi alle Seculis, ha⸗ 
ve taget fig undertiden Mænd af den gemene; u⸗ edle og ringe Stand, og 
forfremmet og ophoyet hvemſomhelſt dem behagede til Wre og Voer⸗ 
dighed. En gemeen Bondes 1 Landboes Fortieneſter kunde Kon⸗ 
FS sm gen 


294 H. G. om det Ord Herremand. 

gen benaade og belønne, med at ſette ham i Adelſtand; og efter Prøver 
i Krigs⸗Tieneſte give ham Herremands Frihed. See Iydſke Lovs 
3. Bogs Xl. Capitel. En Tiener, Leye⸗Sven, ja en Træl malte 
Kongen undertiden frels og frie. Dog var ſtor Forſkigel paa ſaadan en 
frigort Mand af dette ſidſte Slags, og en frifed Bonde i Landet, item 
en fornemmere fribaaren Mand: Til hvilken ſidſtes Værdighed at op⸗ 
nage horde endnu flere Trin og Trapper, baade i Byrd og Afkom, faa 
og i Fortieneſter og Midler. Ligeſom der og hos Saxerne og andre 
Tydſke var Forffiæl paa Frie Nend og Frigiorte. Tacitus bevid⸗ 
ner, at der var end ogſaa hans Tider hos de Tydſke Ingenui, Nobiles, Li- 
berti & Servi. Nithardus, ſom lefvede under Kayſer Ludovico Pio, ſi- 
ger: Gens Saxonum omnis in tribus ordinibus di viſa conſiſtit: Sunt 
enim inter illos Ealingi; ſunt qvi Frilingi; ſunt qvi Lazzi, illorum lin- 
gva dicuntur: Latina vero lingva hoc ſunt, Nobiles, ingenui & ſer- 
»viles. Men Adamus Bremenſis, ſom er et par hundrede Aar og 
derover yngere end Nithardus, er herudi rigtiger, naar hand deler dem 
i ſire Slags: Qxatuor differentiis gens illa conſiſtit: Nobilium, ſcili- 
cet, & Tiberorum, & Libertorzm, atque Servorum. Hos Engel⸗Saxer⸗ 
ne vare ogſaa Frigmen; hvor Kongen iblant giorde af en Theof-Man, i. e. 
ſervo-homine, en Frigman ; ſom deres Love taler: Ligeſom og vore 
Konger, efter Jydſke Lovs 3. Bogs 2det Cap. Og ſaadanne vare 
da Saxernes Frilarzi eller Liberti. | i | 


74 


For nu at opliuſe klarere vore Danſke Herremeends Stand og 
Vilkor, og at de har været en Levning og Overblivelfe af den ældfte og 
beſte Adelſtand, faa vel her, ſom i Tydſkland, nemlig af Krigs⸗ 
Standen, ville vi fremſtille alle de Steder, hvor Navnet forekommer i 
den Jydſke Lov; ſom ere ikkun fire gange, alle udi den Tredie Bog. 
I dens Ellevte Capitel ſtaaer ſaaledes: „Landbo, ehves ſom the ere, 
„ Biſcops, Preſters, Eloſters, Kirkens, Bondens, eller Herremans, 
y ther ey forre vare frelſe og undertagen med Privilegi/ holde op Lething 
„og Landvern, om the errie rebdragen Jord, uthen at Konningen lader 
„ them frelſe., Hvoraf dette allene læres, at Herremends Feſtebon⸗ 
der kunde af Kongen frietages fra deres ringe Stand, og giores til Frie⸗ 

8 og 


H. G. om det Ord Herremand. 275 


og Frelſe⸗Meend, ligeſom en anden riig Bondes eller Proprietarii Tie⸗ 
ner, eller Biſkopens, Kirkens ꝛc. Thi Kongen kunde tage fig Mænd; 
(recipere in homines ſuos,) hvilfe hand vilde, over fit heele Rige; efter 
3. Bogs 8. Cap. Siden la ſer man i det 14. Capitel: ,, Hvilfen 
Man boor o fin egen Jord, og tager annen Man Felleg til ſig / hvat 
„ heller hin er Herreman eller ey, giore ſo uth ſom han giorde fore. 
Ogi det neſtfolgende 15. Cap. „Hvilken Herreman, ſom haver 
„mynne, end ful Plogs Erri, tha mo han feſte til fig Jord, e til han ha⸗ 
„ ver ful Plogs Erri / og giore tha ey Lething af then Jord ther hand 
„ feſte. „ Diſſe tvende Capitler, naar man ligner dem tilſammen, 
gade ud derpaa, at viſe og ſtadfſte Herremendenes Pligt og Frihed, 
hvorvidt begge ſtrakte ſig. De ſkulde / og vare forpligtede til at giore 
Leding, men hvorledes? nemlig med deres egne Perſoner, Vaaben og 
Ruſtning, og ſaaledes gade ſelv i Krig; Hvorimod de havde deres Jor⸗ 
degods fri for Skat / hvilken andre Bonder og Jords⸗Eyere motte udre⸗ 
de i Penge eller Vahre til Krigsfornodenhed. Det blev end ogſaa 
Herremanden tilladt, naar hand ey havde fuldkommen Sadegaard, 
paa 3. Mark Guld, ſom kaldes fuld Plogs Errie, da ey allene ved Kiob, 
men ogſaa ved Fæfte eller Leye, at lægge faa meget dertil, ſom hannem 
fattedes, og endda nyde ſamme Frihed for Skat og Udredſel, frem for 
andre Bonder og Landboer. Men hvis en Bonde, der boede paa ſin 
egen Jord, vilde profitere deraf; med at tage en u⸗formuende Herre⸗ 
mand i Fellig med fig, blev ſligt hannem til ingen Nytte, efter det 14de 
Capitel, ſom nu er hort; Thi hand motte alligevel betale; ſom forhen. 
Enhver Bonde, ſom havde i det mindſte Tu Marks Sølv i Jord, (ſom 
er kuns Tolvte Deelen af fuld Plogs Errie,) motte giore Leding, eller 
udrede af Eyedommen ſin anſatte Deel til Ledingen, efter den Lig⸗ 
ning, ſom ſtaaer foreffreven i ſamme Tredie Bogs 12. og 13. Capit⸗ 
ler. Og behøvedes faa ikke, at Ledingen giordes med Bondens egen 
Perſon, naar hand ſkaffede en Mand til Skibet, ſom hand vilde ſvare 
til, og Styersmanden vilde tage for god, og hand derforuden udgiorde, 
efter Jord⸗Taxten, fin Deel kil Skiold, Pile og andet Vaaben, ſamt 
Skibs Redſkab, alt efter det 1. 2. 4.5. og 6. Capitler i bemelte Bog. 
Derfore kaldes Bonden, i det 12. Capitel, . for⸗ 

di hand udgior fin Deel til Ledningen (ſom Erich Krabbe i ſin Tydſke 
Verſion falder, Heerfahrt halten.) En Havne Bonde, ſom det 

18. 


M m 2 Ca⸗ 


276 H. G. om det Ord Herremand. 


18. Capitel omtaler, var een af de fornemmeſte i Havnelaget, ſom 
havde en fuld Plogs Errie, hvoraf hand motte giere eller opholde fuld 
Land⸗Vern, (ſom det ogſaa heder om Adelb onder, af hvilke Nav⸗ 
ninger (fulde tages, efter 2. Bogs 51. Cap.) Hannem burde da / efter 
Loven, at giore Leding, med Skiold, Jernhat, tre Folke⸗Vaaben, 
Sverd og Spiud: Ja hvis hand tilkiobte fig eller eyede endnu mere 
Jord, da at udgiore ligeledes deraf, efter Tarxten. Herremand dere 
imod var / enten hand havde megen, mindre, eller ſlet ingen Jord at er⸗ 
rie, en Frie og af Adelkone baaren Mand, (hvoraf den Titel er, Erlig 
og Velbyrdig,) hvilken eller hvis Forfædre Kongen havde antaget til 
fin Krigs Tieneſte, og til Landets Bærn og Beffiærmelfe, og hannem, 
ſamt hans med frie Huſtrue avlede Sonner og deres Mandlige Efter⸗ 
kommere, derved, med lige Vilkor, beholdte (nogenledes pag ſamme 
Viis / ſom de Tyrkiſke Zaims og Timarioter.) Og ſaadanne Mænd 
blev det, efter en, her i Riget gammel og mange hundrede Aar tilforne 
indført Skik, fremdeles i den Jydſke Lov tilladt og bekræftet, at de 
motte eye med Rette, og kiobe faa megen Jord, ſom de kunde afſted⸗ 
komme, foruden at ſvare ſaadan Skat og Udgiærfel deraf, ſom andre 
Jord⸗eyende Bønder: „Forthi (ſiger Loven i det 18. Cap.) at the 
„ giore ther fylleſt af, i thet de hetthe (eller vove) therre Hals, for 
„ Konningen og for Landſens Fred., Af dennem bleve og Ombuds⸗ 
mænd beſt ikkede; faa og de faa ofte i ſamme Capitler omtalte Styres⸗ 
mend der vare Soe⸗Hovedsmend eller Capiteiner i Styreshavne⸗ 
ne. En Styreshavn vil Chriſten Oſtersſon paaſtage at have været 
„en ſynderlig og ſerdeles Gaard, ſom var tillagt den til Forlehning at 
„ beſidde, der betiente Styresmands Embede. „ Men virkeligen be⸗ 
tydede det Lenet tilſammen, hvorudi flere Jorder og Gaarde; end 
hans, omkring Havnen vare beliggende. Men i hans Havn, der 
kaldtes Styreshavn, ſkulde alle Skibe fra Havnelaget forſamle 
ſig, til at ſegle ud i Leding. Havne⸗Lag (hvilket Ord Oſters⸗ 
ſon ret nok har forklaret,) var i Danmark det, ſom i Norge kald⸗ 
tes Skib⸗ rede: Hvorom M. Jens Dolmer ; ved det 48. Cap. 
af urdſkraaen, 5. 334. ſiger, ſig at have fundet i en gammel Skrift; 
at 42. Hafner giorde et Skibrede, og deraf giordes et Skib, ſom var 
den Styresmand for, og havde hand 9. Skiepper Rug til Rente 
af hver Hafn, hvert Aar naar Leding udgiordes. See og 1 12 

inſte 


H. G. om det Ord Herremand. 277 


tinſte Notam, pag. eg. Men langt fra, at udi Danmark faa mange 
Hafne vare om eet Skib at udrede, naar der af hver 24. Mark 
Solfs Jorder, ſom Self eyere aatte, Motte udgiores en Jagt paa 
12. Aarer, ſom Arrild Hvidtfeld retteligen har bemaerket. Ved 
Styreshafnen havde da, ſom nu ſagdes, Styresmanden fit Len, og 
ſin Gaard af Kongen. Og var ſligt ingen beſynderlig Ting / eller en Ind⸗ 
rettning alene her i Rigerne; Helſt mand finder end ogſaa in Codice 
Theodoſiano, lib. XIII. tvende Titulos V. & VI. de Naviculariis; den ene 
om deres Embede, Friheder og Privilegier; den anden de Prædiis Na- 
viculariorum, ſeu nauarchiæ functioni adſcriptis; item de Fundis ad 
Naviculariorum dominium pertinentibus. Derimod hvad Gods her 
i Riget, der lage langt oppe i Landet, vidt fra Hafnene, eller, ſom 
Loven taler, uden for Skibene, det blev regnet til Ovær-Sæde; 
Et Ord, ſom betyder Stilleſiddende, qvafi ſedes militia exempta, 
ſaavelſom og det Paalæg; mand betalte for Ovær-Sæde eller hiem⸗ 
meſiddende. Og deraf udgiordes Stud og anden Skat, i ſer og til 
Kongens Bord: Ligeſom og blev regnet til Qver⸗Sede, og ey til 
Skibene, hver en Bonde, der eyede mindre; end Tu Mark Solfs 
Jord; item Indeb onder, ſom gave ikkun Inne og Stud, men 

jorde ey Leding. Steede det nu, at Herremanden eſterloed frie 

marne og ægte Arvinger af Mands Linie, da arvede de ogſaa Godſet 
med ſamme Vilkor og Frihed, nemlig Son efter Fader, Fader efter 
Son, Broder efter anden; alt Qvindekiennet udelukt, efter 3. Bogs 
20. Capitel. Men naar ingen Mands⸗Arſving var, da faldt Godſet 
til Skibene eller Styreshafnen, det er, til Kronen. Hvilket Loven 
vil ſige i det 18. Capitel, med diſſe Ord: ” Ofte vorder og fo, at then 
Jord, der Herreman kober, og then the hafve forre, ganger til Ski⸗ 
ben efter there Dod. Item udi det 20. Capitel: ” Hvor ſom ey er 
Adelkone⸗Son efter Fader, eller Fader efter Son, tha arfver Kon⸗ 
ningen Styreshafn. The Styreshafne, ſom til Biſcopsdom ligge ; 
the folge e Biſcopsdom.“ Alt ſaa er denne Oprindelſen til Herre⸗ 
mands⸗Godſet, nemlig at det har været i forſtningen Mands Len, og 

ikke kunde arfves paa Dottre, ſom andre Jord⸗eyende Bonders Gods 
undtagen det Gods, ſom Herremanden kunde eye uden for Skibene 
eller Hafne⸗laget, længer oy i Landet. Og haver faa Arrild Hvidtfeld 
retteligen ſkrevet derom i K. Canuri V. Hiſtorie, p. ai. „Vore Adel 
M m3 ; b her 


278 H. G. om det Ord Herremand. 


„her i Danmark er ſiden forſte Valdemars Tide faſt opſtegen. Bi 
„finder ikke udi gandſke Lovbogen talet om Herremeænd, det er de 
„ ſom gave dennem til Hofve, ſtedſe at tiene udi Leding, fra Jord⸗ 
» egne Stafn, før i 3. Bog; Hvor dennem tillades at mage kiobe 
„Styreshafne, fordi de voge og jette deres Lif for Kongen og Riget. 
„De vare under een Lov og Ret med andre her i Riget: og vores 
„Adel, ligeſom den udi Sverrige og Norge. Siden er Styres⸗Hafne 
„ forvendt under Adelen; og de giorde frie; dennem beſade: Hvilke 
„vare udi fordumme Dage ikkun forleninger, ſom ginge paa Mands⸗ 
„Perſoner, ikke til Qvindfolk, eller u⸗ gte. Men nu ere de blevne til 
„ Arfve, og de dennem beſidde, til Herremend. , See og videre, om 
ald denne i dette Cap. omtalte Materie, velbemaldte Sal. Rigss 
Cancellers Fortale til Kong chriſtiani I. Hiſtorie; faa og hans For⸗ 
tale til den Nordſte Hirdſkraa / af an. 1594. hvilken og findes til 
trykt udi M. Jens Dolmers og Peder Reſens Editioner. 


5. 

Af dette, ſom nu er hort af vore Love, haver mand endnu Ma⸗ 
terie til flere Obſervationer. Forſt til denne: at Herremands⸗Stan⸗ 
den haver og haft fin U⸗leylighed i de Dage, ved den Lens Omſten⸗ 
dighed, ſom dermed var forbunden. Thi naar en Herremand hafde 
mange Sonner og Doettre, og intet mere Gods, end det ſom hans Her» 
remands⸗Frihed paaheftede, hvilket ſiden tilfaldt ikkun Mands⸗Perſo⸗ 
ner; da kunde ſligt ey andet, end falde befværligt for Familierne, og 
formere Tallet paa fattige Herremend i Riget; Ja Dottrenes Vilkor 
ble den ſletteſte, hvor ſom ikke meget Gods uden for Hafne⸗lagene eller 
Skibene eller Solf og uld var til beſte. J flig Maade motte den anden 
Adelſtand, de rige Bondones, komme til Hielp/ nemlig med deres Son ⸗ 
ner til Herremends Dottre/ og deres Dottre til at giftes med Herre⸗ 
mænds Sonner. Saaledes blev da Adelſtanden af begge Slags ſam⸗ 
menblandet, og ſmeltet udi eet; dog faa, at en Herremand, der havde 
giftet fig med en anden fornemme Mands Dotter, kunde altid efter 

oven beholde fin Frihed paa det Gods hand bekom, med Vilkor at 
giere Tieneſte deraf; Men den, ſom ey var født Herremand, bekom 
ikke flig Frihed ved Egteſkab; men kunde dog vel nage dertil ved 1 
gen 


H. G. om det Ord Herremand. 279 


gens Naade og ved ſin Dyds Fortieneſte, blwe giort til Herremand, 
og bekomme et Len, eller een af de Kronen tilfaldne Styrshafne. 
Den anden Obſer vation er, at cherremęnd vare her i Landet de rette 
Riddere i de Dage. Iden Nordſke Hirdſkraa ſtaaer Riddere nefn⸗ 
te i det 23. Capitel. Men den Bog er et got Stykke nyere, end vore 
Danſke Lovboger, udi hvilke de aldrig findes nefnte. Saa at det er 
efter Kong Waldemar den Andens Tider, at mand her begyndte at 
giore Forſkicl paa Herremend og paa Riddere, da diſſe ſidſte, efter 
udenlandſk Viis, bleve af Kongen ſlagne og creerede. Og ſaaſom 
Herremend vare ſiden de, hvoraf Riddere bleve giorte, faa toge diſſe 
ogſaa Herremend til deres Servientes, Vgaben⸗ eller Skiold⸗Dragere, 
Scutigeros, Armigeros &c. ſom mand kaldte paa Danfk Svenne, 
Vabnere, eller af Uaaben: Som blev da en almindeligt Navn til 
Herremend, der ikke endnu vare blevne Riddere. Men paa Ridderes 
og Svennes, eller Væbners Friheder og Herligheder var eller blev in⸗ 
gen Forſkicl: Som kand fees af Kong Chriſtophori II. Haandfaeſt⸗ 
Rhing, og mange andre Brefve. Og efterſom Vabnere vare Ridder⸗ 
meſſige/ og Riddernes Tieneſtemend, indtil de ſelv kunde vorde op⸗ 
tagne i ſamme Stand, kaldte mand dem Ridder⸗mændsmand. 
Dette Ord finder mand i det ſiortende Seculo, i Kong Waldemari IV. 
og Kong Magni Smeeks Brefve, og i Kong Olufs Haandfeſtning. 
J Kong Chriſtiani III. Receſſ bruges Ridder⸗maendsmand for den hele 
Herremands⸗ eller Adelſtand. Her motte ſporges, hvad mand da 
kaldte i de Tider den gemene Bonde eller Almues Folk, naar hand ſom 
Soldat gik med i Krigen? Jeg ſparer, at ſaadanne findes i vore Do⸗ 
cumenter undertiden at være næfnte Fattige Svenne, til Forſkicel 
fra de andre Spenne der vare af Adel og kunde eye Jordegods 
med Herremands⸗Frihed. For det Tredie er at agte, at, ſaaſom Ars 
vild Hvidtfeld, ligeſaa lidet ſom andre / har opliuſt, ved hvad Tiid 
ongefer denne Forvandling er (feet med Styreshafne at giore Arfve⸗ 
lige for Adelen, fad kand dette dog nogenledes giættes til; Helſt da 
det ikke er (feet ſtraxen eller pag eengang, eller ved nogen ſerdeles 
Forordning og Conſtitution; thi ellers motte den være funden. Tin⸗ 
gen er uden al Tvifl tilgagen ſaaledes: Den ftærfe Soe⸗Ruſtning i 
Danmark, og Leding at giore med nogle hundrede Skibe, (Kong Val: 
demar havde eengang ikke mindre end 1400. i get Krigs⸗Tog / for 
| mind⸗ 


280 II. G. om det Ord Hetrremand. 9 
mindſkedes merkeligen efter Hoyſtbemeldte Konges Tiid. Hans 
trende Herrer⸗Sonner, ſom alle bleve Konger, een efter anden, vare 
ulykkelige Regentere. IJ den Forſtes Tiid holdtes det dog ved lige; 
Og hand nemlig Konning Erik Valdemarſſon, var eengang fardig, 
til at giore en Her⸗Fart paa Lifland, eſter hans Herr Faders Exem⸗ 
pel. Kong Abel varede det kun kort med. Den tredie Broder Kong 
Chriſtopher J. faldt i Strid med Biſkoperne og andre af fine Under⸗ 
ſaatter / og havde ald Moye beho / at holde fig faſt paa Thronen. Hvor⸗ 
ledes Soe⸗Magten i hans Tiid kunde vare beſtilt, kand mand domme 
af de Privilegier, ſom Biſkopen af Roſtilde Jacob Erlandſſon gav 
Kisbenhafus Bye, Aar 1254. hvor iblant andre denne Artikel var: 
„Ingen Kiobenhafns Borgere ſtal nodes at fare i Leding til Skibs, 
„Heſt, vebnet, uden allene at forſvare Biffop- Sædet, om noget 
„paakom; dog ikke videre fra Byen, end at de ſamme Dag 
„kunde komme tilbage. ,, Hvor ilde det ſiden gik ſamme Konges Son, 
Kong Erik Chriſtophersſon, den man falder Glipping / er bekiendt. J 
ſaadanne ſlette Tider, eller ſidſte halve Deel af det trettende Seculo, ha⸗ 
ver Adelen og Herremænd brugt ſig. De ſom havde Styreshavne el⸗ 
ler andre Lene inde, nu da ingen Skibs⸗Leding mere paatenktes, vare 
enten af Kongens Partie, eller imod ham. Hine forſtrakte hannem 
Penge; og komme til Hielp med Landfolk og Heſte, naar Noden paa⸗ 
kom. Derimod toge de Lenene til Forſikring og Pant, ſaavelſom ans 
det Kongens Gods. De andre, der vare Kongen imodſtridige, fattedes 
det ey heller paa Middel, til at beholde hvad de havde i Hænderne. 
de efterkommende Kongers Tüd kunde Giælden langſomt eller aldrig 
betales, faa at Lœnene bleve u⸗indloſte. Ja Kong Erik Eriksſon, eller 
Menved, lod og megen Giæ efter ſig. Endeligen efterſom Skibene 
og Soe⸗Ruſtninger ikke mere brugtes og havde ftæd, ſom før, indgik 
ongenog Herremændene med hinanden, at beførge Landſens Fred og 
gorfvar paa en anden og da mere brugelig Maade; nemlig at forſkaffe 
desflere Heſte og Ryttere i ſtaden for Skibe, faa vel af de forrige Len 
og Styreshavne, hvilke dennem overgaves til Arv og Eye, ſom af alt 
deres førhen eyende Gods. Deraf kom Adelens Roß Tieneſte, og blev 
hos os indfort, efter Tydſklands Viis, hvor den ufeilbarlig har været 
ulige meget ældere, end hos os. Herremandene fif endogſaa da deres 
egne Perſoner forſkaanede: Og i ſteden for, at en Herremand 1 
(le 


II. G. om det Ord Herremand. 281 
tilforne ſelv gage i Ledning og vove Livet, naar Kongen ſagde til, ſaa 
vilde de nu ikke mere være dertil forbundne: Saa at de lode af at blive 
Hers⸗Maend, og forbunde faa Kong Chriſtopher den Anden til at ind⸗ 
gaae og beſegle, Anno 1320, at, „ naar de end ikke fore i Krig, (fulde 
deres Frihed alligevel vwre bevaret. ,, Hyvilket ogſaa blev ſtadfeſtet i 
Kong Olufs Haandfaſtning, An. 1376. Derfore er det og, at der 
flager i Anmerkningerne ved Biſkop Canuti Latinſke Overfættelfe af 
den Jydſke LOV, at de otte forſte Capitler udi oftbengvnte Tredie Bog 
vare allerede længe ſiden afſtaffede. Den fierde og ſidſte Anmgerkning 
bliver, at, jo mere Herremendenes, der nu hedde Riddere og Svenne, 
deres Myndighed, Velde og Riigdom tiltog / da de alt lenge havde be⸗ 
gyndt at giore en Stand for fig ſelv allene, og afſondre fig fra enhver u⸗ 
den for deres Claſſe, jo mere kog Adelbonders og Selveyeres Anſeelſe, 
ja og Velſtand, af; helſt da diſſe motte ſtedſe bære den tunge Byrde, 
ſkatte og ſkylde, i Leding og uden Leding, ſamt i andre Maader be; 
3 jo ſtorre Kongernes og Rigets Trang blev; Hine derimod have 

e bekommet til beſtandig Eye og Arv, hvad ſom tilforne var ikkun Len, 
og forbedrede fig immer med flere Herligheder. Saaledes ſkede da 
den endelige og ſtore Skismiſſe imellem Nobiles viros og Bondones, og 
Forſficllen paa en Bonde og en Herremand, (ſom man endnu bruget 

kil Ordſprog) blev fuldkommen rigtig. Bonde⸗Navnet blev da omſt⸗ 
der Tiid efter Tiid fat ſaa gandſke ned og kom herunder, at det nu i vo⸗ 
re Tider bruges ſnart ikke til andre, end til de Folk, man tilforne kaldte 
Landboer og Boekarle. Hvor ringe det allerede var blevet i Kong 
Waldemar Chriſtopherſſons Tiid / kiender man af den Receſſ/ſom gior⸗ 
des Anno 1360. imellem Kongen og Adelen, hvor Bonder henregnes 
til den gemeneſte Almue, og Stenderne opføres idenne Orden: „Rid⸗ 

„ dere og Riddermendsmend, Fruer og Jomfruer, Kiobmand, Gig 

„ ſter, Bønder og Boekarle; „ Og ſiden efter i ſamme Document: 

„Torpere, Bymend, Kiobmend, Gicrſter, Bonder, VBoekarle, Tig⸗ 

„ gemend.,, Imidlertiid hafve dog Jord⸗egne og Adelbonder beholdet 

fremdeles et flags Diſtinction, og ere bleven i Rang næft efter Ridder» 
mandsmend. Thi udi den Forordning, ſom Dronning Margrete gior⸗ 
de, til Juſtitiens Forbedring i Jylland Aar 1396. ſtaaer, at „til Retter⸗ 

» Tingene at ſidde paa Lands - Tingene, ſkulde tilnævnes 12. Danne⸗ 

„ mend, nemlig 6. unn og Adelbonder, tillige me SK 

8 i n kope 


282 H. G. om det Ord Herremand. 


„ſkopen i Biſkopsdommet og Landsdommeren i Jylland; og i Sice⸗ 

» land tillige med ogſaa Biſkopen, og den ſom Rigens Canceller ſatte i 
„ ſit Sted. „ Hyvilket er at forſtaae om 6. Ridderſtands Folk, Riddere 
og Svenne tillige, og de andre 6. af Bonder. Som ogſaa Exemplet 
viſer af den Rebſtading, der ſiden i ſamme Aar blev holden til Lodiſſe / 
hvor der vare 2. Riddere; 4. Svenne og 6. Bond er. 


6. 


Saa have vi da for ſaavidt Underretning om Herremands Nav⸗ 
net / at det ikke var nogen Herreſtandsfolk / ſom ſamme tilhorde, og at 
Herremand ikke er det ſamme ſom Dominus nobilis. End ikke i 
Tydſtland, hvor Hovmod og Overdaadighed udi ſligt længe for var 
gængfe end i vores Norden, haver man givet nogen Adelsfolk Herre⸗ 

avn, eller fat Dominus for ved Navnet, førend ongefer midt i det 
Trettende Seculo; ſaavidt man endnu har kundet finde i gamle Breve. 
Tilforne vidſte man af ingen Herrer, uren Konger, Fyrſter og Landes⸗ 
Herrer, og deres lige af hey Stand; Item, de Herrer Geiſtlige, pan 
den hellige Kirkes Vegne. Men paa hvad Foed end Adelsmænd i 
Tydſkland vare, og i hvor mange ſlags de vare deelte/ i henſeende til de⸗ 
res Vilkor, og tilveye⸗bragte Friheder og Herlighed; fan at nogle Fald 
tes Nobiliſſimi, andre Nobiles, og faa videre ; ja Anthonius Matthæus 
i ſin Bog de Nobilitute, cap. 3. pag. ig. anfører af et gammelt Bref, de 
Edele Luyde in Kennemerland, die Half-Edel fyn; Saa vare dog 

erremand udi Danmarkes Rige; i Kong Waldemar den Andens 
Tiid, ikkun eet flags; aldenſtund ingen Lov eller Skrift taler om flere. 
Om deres Friheder og Herligheder have vi nu handlet. Herremand 
var Miles; og i henſeende til Godſet, der var Mands⸗Len, Miles feu- 
dalis. Naar hand forſommede fin Pligt, da, efter Forſeelſens Beſkaf⸗ 
fenhed/ motte hand betale anſeelig Straf, eller forbrød fit Len. Paa 
ſamme Maade var det med delen eller Frie- Mænd hos de Tydſke, i 
langt ældere Tiüder; ſom vi fee udaf Keyſer Caroli M. Capitularibuls. 
Der ſtaaer i Cpitulari I. anni 812. „F. I. Ut omnis liber homo qvi 
„ qvatuor manſos veſtitos de proprio ſuo ſive de alicujus beneficio ha- 
„ het, ipſe ſe præ paret, & ipſe in hoſtem pergat, five cum ſeniore ſuo.,, 
I det andet Capitulari af ſamme Aar lyder den forſte Artikel: „Qvi- 


H. G. om det Ord Herremand. 283 


„ eunqve liber homo in hoſtem bannitus fuerit, & venire contempſe- 
„ie 8 heribunnum, id eft ſolidos ſexaginta perſolvat. Aut ſi 
„non habuerit, unde illam ſummam perſolvat, ſemet ipſum pro wa- 
„ dio in ſervitium Principis tradat, donec per tempora ipſe bannus ab 
„ eo tuerit perſolutus: Et tune iterum ad ſtatum libertatis ſuæ rever- 
„ tatur , &c. I den Fierde Artikel: „Qvicunqve absqve licentia vel 
„ permiſſione Principis de hoſte reverſus fuerit, qvod factum Franci 
„ Hericlix dicunt, volumus ut antiqva conſtitutio, id eft, capitalis ſen- 
„ tentia, erga illum puniendum cuſtodiatur., I den Femte: „Qvi- 
„ ceunqve ex iis, qvi beneficium Principis habent, parem ſuum, con- 
„ tra hoſtes communes in exercitum pergentem dimiſerit, & cum eo 
» ſtare aut ire noluerit, honorem ſuum & benefieium perdat., J 
den Ellevte eller ſidſte: „Ut qvandoqvidem navigium mittere volu- 
„ mus, ipfi Seniores in ipſis navibus pergant, & ad hoc fint præpara- 
„ti., Hyilke og flere de Frankiſte Kongers Love, naar man ligner 
dem vore Danſke Love og Hiſtorier, marker man en ſtor Lighed. No⸗ 
genledes lige Vedtægter havdes ogſaa ved de Engelſte; ſom erfares af 
Cyncilio Ænhamenfi, holdet anno Chr. 1013. (pag. 122. edit. Wilkins.) og 
i ſtore Kong Knuds Love §. 75. Hvad Arveſtabet af Læne paa Mand: 
kion anbelaͤnger / da viſer vor Lov os / at det her i Dannemark gik ikke vi⸗ 
dere, end til Son, Fader, og Broder, og ey yderliger i Slegtſtabet. 
Som var da vel mere indffrænfet, end Keyſer Henrik den VI. forundte 
den Tydſte Adel, efter Gervafii Tilberienſis Vidnesbyrd, in Oe Im- 
Perialibus, pag. os. ed. Leibn. „Hie legem inſtituit apud Teutones, ut 
„Militiæ, more Gallorum & Anglorum, ſucceſſionis jure devolve- 
„ rentur ad proximiores cognationis gradus, cum antea magis pende- 
„rent ex Principis gratia, ,, 


7. 


Nu at tale lidet om Biſkop Canuti Viburgenſis Mening, ſom O⸗ 
ſterſſon og flere efterfølge; nemlig at Herremand ſtulde være det ſam⸗ 
me / ſom Herrens Mand; da er at marke, det bemeldte Biſkop har 
været noget uſtadig i ſin Fortolkning. Thi paa det forſte Steed, ſom 
eridet Ellevte Capitel, hvor der ſtager i Danſken: „Landboe / ehves 
„the ere, Biſkops, Preſters / 1 157 Herremans ,, ꝛc. vertexer ba 

. t n 2 E 


284 H. G. om det Ord Herremand. 
det fuldkommen ret og vel: „Coloni cujuscunqve, five Epiſcopi, five. 
„Sacerdotis, five Clauſtri, five Bondonis, five Ailits, &c. I det Fior- 
tende, er Danſken: „Hvad heller hin er Herreman eller ey; „ og 
hans Latin: „ Sive ſit ille Homo alicujus Domini, ſive non. , I det. Sem. 
tende overſetter hand det ikke engang, men beholder det Danſke Ord: 
„Quvicunqve fit, qvi vocatur Herreman, & non habuerit plenum Plogs 
„ tis >> Idet Attende/ hvor det heder: „Herremen mue kobe faa. 
„ moghen (Jord) ſom the kunne orke; „ giver hand det: „Hominen Do- 
„ minorum poſſunt emere, qvantum ſufficiunt.,, Dans Slutning og 
Idee har da været, det en Herreman var Miles aut homo alicujus Do- 
mini; enten Kongen, eller Biſpen, eller en anden Herre forbunden;z 
Homo miniſterialis: Og at hand var ey af andet ſlags, end dem Loven 
taler om i 3. Bogs 8. Capitel: Konningen mage fig Man taghe over 
alt hans Rige; i hvilke Skiben ſom hand vil, oc Hertugh i hans Her⸗ 
tugdom, og andre Konningens Born eller Frender eller Graver taghe 
ey Man uthen therre eghen Leen. Oc Biſcoper ſkulle ey Men taghe 
»uthen therre Biſcopsdome. Hvor hand og ſatter i Latinen: Rex 
”poteft ſumereè ſibi homine·-— Dux in Ducatu ſuo, vel filii Re- 
» gum non recipiunt homines, id eft, fdelitatem ab aliquibus. 
” Epifcopi etiam non recipiunt homines extra epiſcopatum ſuum. Ja 
udi den liden Concordantz ſom ſtager tilfoyet ved Enden af den Anden 
og for ved den Tredie Bog / (ſaafremt Canutus og er dertil Auctor,) 
henviſes til 2. Bogs 77. Capitel,/ for der at finde Herremænd; Hvor: 
man dog læfer allene dette: Alle Konningens Mens Bryde, om the 
bryde til tre Mark, tha ſkulle the rette ved therre eghen Husbonde, oe 
„ey ved Ombudsman; So ſkulle oe Biſcops Mens Bryde.” Og i 
hans Latin: Si villici hominum Regis & Epiſcoporum deliqverint ad tres 
mareas, debent componere cum domeſticis ſuis (ſcil. heru,) & non 
” cum Advocato. I Thord Degns Corredionibus Legum findes det li⸗ 
geledes: „Si homo Regis, i. e. Nobilis, læſerit hominem Regis, i. e. No- 
» bilem. ,, Nu er langt fra, at jeg vil negte de gode Mend dette; at de 
Indbyggere og Underſaatter, ſom Kongen, Hertugen, eller Biſkoper 
toge til deres Mænd, jo bleve med det ſamme Frie Mand, og be⸗ 
komme Forleninger, paa ſamme Viis, ſom Herremeend havde Len, 
ja opſtege i Adelſtanden; ligeſom de Tydſtes Dienſtmænner. Thi 
og Loven gior dem lige ved de forige Heremand, naar den Gd i 
Én redie 


H. G. om det Ord Herremand. 285 
Tredie Bogs 7. Cap. Hvare ther Konningens Man ere, eller Bi⸗ 
ſcops, hvat helder the hafve eet bo eller flere, tha ere the ſrulduge 
at hafve ful Vaben, og fare i Lething a therre egen Koſte og tage 
therre Male. Erich Krabbe har retteligen ſeet dette, og derfor over⸗ 
ſat: Wo des Koͤnigs oder Biſchoffs Edelleuten ſein, ob ſie gleich eine 
Wohnunge oder mehr haben ꝛc. Arrild Hvidtfeld ſiger ogſaa om dens 
nem paa for⸗omtalte Std: Endeel af Jordegne Bønder ere Frie⸗ 
giorte af Kongerne, og friladne for Stod, Inde, Ledinge, ſom Adels⸗ 
” breve i de Dage lyde, at Kongen tog den og den til ſin Mand og Tiener, 
og giorde ham frie for Stød, Inde og Ledinge: Recepimus eum in 
” hominem noſtrum dimittendo eum & liberos ipſius qvittum & libe- 
rum ab omni expeditione, quod Stud & Inna dicitur. Af hvilken 
Skik kom ſiden den Titulatur i de Kongelige Breve til Lensmend, og 
andre, Vor Mand og Tiener. Og er denne Titel iſamme Mening 
at forſtaae udi det Svenſke Foreenings⸗Inſtrument, til Nikioping af 
an. 1396. ſom baade Hadorphius ved Rimkrgniken 5. 40. og Hvidtfeld 
P. 1. haver; hvor det lyder: Alle ſom bor nyde deres Frelſe efter Lo: 
ven, og de vorder Konning Eriks Mend ꝛc. Item, vor Frue Dron⸗ 
ningens Tienere eller Mænd, i hvo de helſt ere ꝛc. Der have vi vores 
Ret tilgivet, og ville dem derfore afloſe. Men vores nu omhandle⸗ 
de Sporsmaal er, om en ſaadan Kongens; Hertugens eller Biſkopens 
Mand blev kaldet Herremand af dette, at en Herre tog ham til ſin 
Mand ſom er virkeligen Biſkop Canuti Tanke, naar hand falder 
ham Heminem alicujus Domini. Og dette negter jeg gandſte, og holder 
ſaadan Etymologie for urigtig: Saaſom ogſaa Herremands Navnet" 
er langt ældere baade i vores og andre Folkes Sprog, end denne Skik 
er at antage til fin Mand, og give Adelſkabs eller Friheds Brefve, 
for S8 Inde og Leding. Paa Herr Erich Krabbes Tydſke Overſat⸗ 
telſe af Herremand og Zerremend, ved Edelman og Edelleute, 
haver jeg intet at ſige; Thi hans Henſigt er jo ey til andet, end at 
give den Bemarkning tilkiende/ ſom Ordet havde alt længe for hans 
Tiid bekommet, og er i ſig ſelv rigtig. 


1 8. 
Der torde, maaſkee, nogen tenke , at Herremand kunde, med 
en liden Forandring, være 05 Sirdman, det gamle Norſte On 
n 3 er 


286 H. G. om det Ord Herremand. 


der bemeerkede en Kongens Hofmand eller fornemme Tiener; Purpu⸗ 
ratus aulicus, ſom Mag. Jens Dolmer Falder det, ab Hird, aula. 
Men dette er ligeſaa urigtigt. Thi ihvorvel ſaadanne Hirdmend 
vare vel ſtorſte Parten Adelbaarne og frie Mænd, og Herremends 
Sonner; Ja, naar de end ikke vare det, bleve de dog altid af Kongen 
antagne, til Hirdmend indſatte, og ereerede med Ceremonier; 
hvilke beſkrives i den ofte⸗ citerede Hirdſkraaes 30. Cap. Saa ere 
dog diſſe tvende Ord, Herremand og Hirdmand, af gandſke ad⸗ 
(Filt baade Oprindelſe og Bemerkelſe; og deres Henſigt til Pligter 
og Forretninger hinanden uvedkommende; omendſkiont Hirdman⸗ 
dene fuldte ogſaa den Norſke Konge i Krigen. Ellers er og viſt / at 
Herremend her i Danmark forværrede gandſke ikke deres Stand og 
Verdighed/ med at lægge fig paa andre Beſtillinger, end Krigen; og, 
i ftæden for at fare i Leding, tiene Kongen i Hans Hof, eller Juſtitz⸗ 
og andre Embeder. Thi ſaaſom det er de ældfte Tider, (da Krig og 
Feyde, Landes Indtagelſe, Plyndring . var vore Forfedres 
og deres Naboers ſtorſte og kicreſte Idret,) hvorudi mand har at 
ſoge Adels og Herremends Oprindelſe; Saa er det i de derpaa folgen⸗ 
de Seculis, efterat Chriſtendommen, med Lærdom og boglige Kun⸗ 
ſter, Politie, gode Sæder; og Artighed i Hof⸗Skikke, toge til, at 
Adelſkab blev tilfælles for et andet ſlags Folk, og ey allene for Krigs⸗ 
eller Hremend. Ja / ligeſom under Keyſer Carolo M. og hans Ef⸗ 
terkommere, de ſaa kaldede Comites, Miſſi Regii, Seneſcalci, Vena- 
tores, Buticularii, og andre majores Aulæ ſeu Palatii Regii Officiales, 
vare lige faa anſeelige og fornemme, ſom de Adelige af Krigs⸗Stan⸗ 
den; (vid. Du Cange in v. Aliniſterialus, p. 779. nov. edit.) Saa og li⸗ 
geledes her i Danmark, de ſom tiente Kongen i Hans Raad, i Hans 
Hof / og ſom til andre Rigets Embeder bleve brugte. J Engelland 
havde mand ſaaledes Milites litteratos, i det Trettende Seculo: Hvor⸗ 
paa dette Beviis findes hos Matth. Pariſ. ad an. Chr. 1251. „Henri- 
„eus de Bathonia, Miles litteratuc, Legum terræ pertiſſimus, Domini 
„Regis Juſtitiarius & Conſiliarius ſpeeialis., Ligeſaa Milites-Fuftities 
hos Spelmann in Arehæol. J Frantzoſte gamle Skrifter forekommer 
Miles Legalis, Chevallier en Loix, Sire en Ioix &c. Du Cange ſiger og: 
„ Milites litterati ii ſunt, qvos noſtri Chevalliors en Loix vocabant, id eft, 
„qvi, cum gente nobiles eſſent, Legum ſtudiis operam impende- 

i | ; » rant 


H. G. om det Ord Herremand. 287 
rant, ut in ſupremis Regum foris jus dicerent, qvosqve inde Pom 
„ nog Legum appellatos, auctor eft Ducheſnius in Hiſtoria Gandenfi; 
„ ad qvorum diſcrimen milites alii Chevalliors en Anmer interdum ſeſe 
„ indigitabant „ &e. At jeg ikke ſkal tale om den Anſeelſe og de For⸗ 
deele, der vare annecterede til Raads⸗ og Ovrigheds Embeder, og 
hvorom / foruden andenſteds, kand leeſes i det vidtløftige Skrift, ſom 
en Conſeiller du Parlement de Rouen har udgivet imod Comte de 
Boulainvilliers 774iré far I origine & les Droits de la Nobleſſe, og findes i 


Memoirs de Literature & d Hüiſtoire Tome IX. trykt til Paris 1730. Vid. 


pap. 249-270. Men herved maae jeg ikke forbigaae at tillægge dette 
om Danmark at naar fligt ſkeede her, at en Herremand havde et 
Embede i Kongens Raad, eller til Hofve, Rigens Cancellers, Lands⸗ 


Dommers / eller andet, der ikke tillod ham i egen Perſon at folge 


Krigen, og hand alligevel havde Herremands⸗Len eller Styreshafn, 
motte hand giore fuldt deraf, med at ſkaffe en anden frie Mand, med 
Skiold, Vaaben, og alt tilhorige, i fit ſtod; hvortil altid fandtes 


nok af Herremends Sonner, der ſelv ikke havde Gods, og attraede 


at diſtingvere ſig i Krigen. 
Saavidt maae være nok om delen og Herremands⸗Standen, 
og dens Pligter, med mere. Nu at komme narmere til Ordets 


Herkomſt og Betydning, da kand ſamme, ſom jeg tilforne har tilkien⸗ 


degivet, ikke være andenſteds fra, end af det gamle Ord Her, ſom 
betyder Exercitum. Vi falde det jo endnu en Herr, Krigs⸗Har. 
Gan at Herman er ey andet end Krigsmand. Og denne Navnets 
Bemerelſe er det fan langt fra, at jeg giver ud for nye / at jeg tvert⸗ 
imod ſiger den at være faa vel den ældfte, og frembragt af mange 
Tydſte, Danſte og Svenſte lærde Folk, mange Tider førend jeg eller 
nogen nu levende Mand blev fod; ſom den ogſaa er den letteſte, ves 


niſte/ eenfoldigſte, og med alle Love, Hiſtorier og Documenter af 


Alderdommen beſt overeenskommende. Alt hvad man ſiden derimod 
har opfundet, eller endnu motte forebringe, bliver urigtigt Grætte» 
Verk, og holder ingen Stik. At Herman er det famme, ſom Le⸗ 
dingsmand eller Krigsmand // have de i deres Tider heel larde Mænd, 


Joan- 


288: H. G. om det Ord Herremand. 
Joannes Aventinus, Joan. Brentius, Joan. Goropius, Melchior Gol- 
daſt, Gerardus Joan. Voſſius, og flere Tydſke, for fan lang Tiid ſiden, 
omendſtiont korteligen, dog ret og tydeligen vüiſt: Ja end ogſaa D. 
Morten Luther ſelv, i hans ſmukke liden Bog de Nominihus propris Ger- 
manorum. J vote egne gamle Skrifter og Tungemaal er det ſamme 
ogſaa gemeent. J Kong Regner Lodbrogs Sang, hos D. Oluf Worm, 
in Append. Literat. Run. ſtaaer det klarligen. D. Erik Pontoppidan, i 
hans grammatica Danica, pag. giy. og Peder Syv, i hans Betenkn. over 
det Cimbriſke Sprog . 100. giore og deraf ſamme Slutning. Udaf 
Kong Olufs Saga anfører Verelius in Lexico, Hermadur, miles 
bello ſtrenuus, pirata, archipirata; af Hervarar⸗ Saga, Herman- 
ligur, in prælia promtus; af Gautreks - Saga, Hermanliga, 
Berne gal, militari more, Veldeligen, Mandeligen, paa Solda⸗ 
ter⸗Viis. Loccenius i fine Antigq. og Schefferus in Up/alia Antiqva; 
ſamtykke bemældte Origination aldeles, i Henſeende baade til Ordet 
Herſer, og til Heremann. Og aldere end alle diſſe / ere de man⸗ 
8 Exempler paa ſamme Ting / der forekomme i de Engel⸗Saxiſke 
krifter: Here, Hereman, Herefare, Hereberge, Heregeat, Here- 
reafe, Hereſtræt, Heretoga &c Hvilke jo kunde ſige os, at vore Lands⸗ 
mend Jyderne, og deres Naboer Saxerne have bragt diſſe Ord med 
ſig over til Britannien, henved 450. Aar efter Chriſti Fodſel. En 
Krigsmand, eller Officerer, ſom vi uu falder dem, har da i de Ti⸗ 
der vel ikke haft andet Navn hos os, end Herman eller Hereman: Eller 
og ſamme har været det almindeligſte. Og den ypperſte Hoveds⸗ 
mand og Anfører af Haren, ſom vi nu falde General eller Genera⸗ 
liſſimus, hedde Hereroga. Riddernes Heer meiſter fordum i Pryſſen 
er ey heller af anden Oprindelſe. Som da Krigs⸗Standen var i de 
Dage den fornemmeſte, har den og haft Fordeele og Friheder frem 
for andre. Hvilke Friheder og Belonninger gafve ſiden Anlednin 
til det ſaa kaldede Jus Feudale; ſom virkeligen haver ſin Oprindel 
fra den Nordeſte Deel af Tydſkland, hvor Longobarder og Saxer boe⸗ 
de; Med hvilfe tvende Folk vore Forfædre i Jylland, ſaaſom Naboer, 
havde, for en god Deel, Skikke og Regerings⸗Maade tilfælles. Den 
Skotſke Juri Thomas Cragius haver ſaaledes retteligen deriveret 
Leen⸗Retterne, og ſogt deres Ophaf fra det Nordeſte Tydſkland; og 
Schilter in Comment. ad Rubric. ex gandſte eens med hannem. 2 1 
| ranſke 


H. G. om det Ord Herremand. 289 
Franſke forhen benævnte Comte de Boulainvilliers i hans Traité for 
la Noblaſſe, maae tilſtaae det ſamme om Lenene i Frankerige, naar 
hand ſiger: Ce peut - ütre aux Savon, que la France doit! etabliſſement des 
Nef. car en effet c eſtoit une Loi du Nord, puisque les Lombards I ont porte en 
Iiralie, && les Normands dans les pays de leurs Conqubter. Hvad nu diſſe 
ommaldte Belonninger eller Lene angaaer, og de Friheder, ſom 
Herremænd node i faa ældgamle Tider, hos Saxer, Longobarder, 
bg hos os, da have de vel ey været ſynderlig anderledes; end mand 
finder dem forklarede, faa lang Tiid derefter, i vores Jydſke Lov, 
og jeg nu allerede har talt om. Deres allerældfte Oprindelſe har 
udentvivl været denne, at naar et Stykke Land var indtagen fra Na⸗ 
boerne, er det bleven deelt til de af Hærsmændene, der havde giort det 
meeſte dertil: Og intet holdtes billiger / end at diſſe beſadde med Frihed, 
hvad ſom de baade havde eengang vovet deres Liv for, og motte fremde⸗ 
les vęre i Beredſtab til at forſvare. Hertil hører, hvad Nicolaus Da- 
maſcenus har bemærfet om de gamle Celter, at de fornemmeſte og 
meeſt anſeete iblant dem vare de, der havde vundet et ſtykke Land, til at 
forbedre Staten med: (TA Heigl rde Neu TØ ron rgeN M uv g.) 
Der har vi da baade Herremænds⸗Stand, og deres Lene. Deraf 
have Danſke, Saxer og Longobarder taget, at de ſom vunde Regerin⸗ 
gen og Landet noget Stykke til, og ſiden vare tilſatte at forſvare det, 
motte have nogen Deel deraf med Friheder, i Steden for aarlig Beſold⸗ 
ning. De ovrige Deele motte Paaboerne ſkatte og ſkylde af; Nemlig 
til Kongens Regimentes Vedligeholdning, til Leding eller Herefart 
(hvilke tvende Ord betyder eet og det ſamme,) og til Landets Beſkier⸗ 
melſe, motte hver Mand, ſom Jord eyede, ſtatte og udgiore ſin Deel. 
Men Herremanden, fordi hand var forbunden ſelv at gage i Here⸗ 
fœrd, og vove Livet, havde hand fit Gods frit for ſaadan Skat og Ud⸗ 
giærfel; og ligeledes hans Egte Mands⸗Arvinger, ſaaſom de til det ſam⸗ 
me vare forbundne. 


IO. 


Og hvad ville vi have mere, naar vi endogſaa treffe det ſelvſamme 
Ord, med lige Omſteendigheder, hos Longobarderne udi Italien? Og 
at de udi deres Love havde e og betegne dennem af 70 
| 9 Stan 


290 H.G. om det Ord Herremand. 


Stand og Folfe-Slag at være, ſom vores? Man giætter vel ſtrax, hvad 
det er foret Ord jeg mener ; Nemlig Herimannus, eller, ſom det i Lon⸗ 
obardernes Love og ofte andenſteds ſkrives, Aimannus. Om diſſe 
nder man det klart og aabenbare/ 1.) At de vare, ligeſom hos os, Frie: 
og Frelſe Folk; 2.) Beſadde deres Len og eget Jordegods med Friheder; 
3.) Vare de forbundne til at gaae ſelv i Krigen, ſaaſnart ſom noget Op⸗ 
bud (ſom kaldtes Ban nus eller Heribannus, ) ſłeede; Og hvis de fade o⸗ 
verhorige / bleve de ſtraffede; 4.) Fortplantede de Standen og Frihe⸗ 
derne paa Arvinger og alle Egte⸗ og Frie⸗fodde Efterkommere; 5.) Gif 
tede de fig med deres Lige; Og hvis det ſkeede / at en ufrie Mand bekom 
til Egte en Herimannam, miſtede hand Livet; om hand var en Tral, 
og hun al ſin Frihed og Adelſkab. Alt dette beviſes med de gamle Lon: 
gobardiſke Kongers Love / og tillige med mange her og der forekommen⸗ 
de gamle Breve, af Romerſke Keyſere og Konger, end ogſaa i tu til tre 
hundrede Aar efter at Longobardernes Regering havde ophort. J 
Guidonis Auguſti Legibus flager; $. 4. Si comes loci ad defenſionem 
joci patriæ ſuæ Arimammos hoſtiliter præparare monuerit, aut per fe aut 
per Miſſos ſuos, ſi aliqvis eorum remanſerit, - - Guidrigeld 
„ ſuum componat. gi foregagende §. 2. Neqve Comes, neqve 
loco ejus poſitus, neqve Sculdaſius ab Arimanni ſuis aliqvid per vim 
” exigat, præter qvod conſtitutum legibus eſt, fed neqve pro fua 
fortuna in manſione Arimanni ſe applicet, aut placitum teneat, aut a- 
” liqvam violentiam faciat. Si vero de prædicies penſonis publicis hoc ir- 
„» ritum fecerit, honore proprio, five Miniſterio privetur, & ſecun- 
dum legem emendet. Orr kaldes Arimanni perſonæ publicæ, hvis 
Friheder motte i ingen Maade forkrenkes. Og Muratorius (Sriptorum 
Hiſtor. Ital. Tom. I. P. 2. p. rob.) fætter retteligen denne Anmarkning der: 
ved: ” Herimamni five Arimanni appellabantur homines iberi & militares, 
aliqvid allodii poſſidentes, aut beneficio aliquo d Rege dbnati. Conf. & 
nota ejus p. 46. J Kong Rachis Love 5. 2. læfer man: Sia modo præ- 
fumſerit cujuscunqve ſervus Arimannum ducere uxorem, fic exinde 
detur judicium, ſicut in ante riore edicto legitur. Sagen var, at 
tilforne havde Kong Rotharis ſatt Lifs⸗Straf paa ſaadant Egteſkab: 
Si ſervus /iberam mulierem aut puellam auſus fuerit ſibi conjugio ſo- 
ciare, animæ ſuæ incurrat periculum. Men Kong Luitprandus 
formildede denne Lov, ſaaledes, at en Arimanna, (Herre mands Dotter 
' eller 


II. G. om det Ord Herremand. 291 


eller Enke,) ſom giftede fig med ufrie Mand eller Træt, naar hun blev 
ſiddende i Aar og Dag utiltalt derfor af hendes Slegtninge, var hendes 
og hans Liv frelſt, men ikke hendes Frihed; Thi derefter blev hun Kon⸗ 
gen tildomt ſub ſervili conditione, og faldet Ancilla Palatii. Om ſaa⸗ 
danne er det, ſom Kænfer Ludovicii Pi Brev taler, ſom hand gav til 
S. Zenonis Cloſter i Verona, (og findes i Ughelli Talis Sacra, Tomo V. 
col. ob. nov. edit. Venetæ, ) med diſſe Ord: „Etiam placuit noſtræ Se- 
„ renitati de Famulis ejusdem Monaſterii definitiones facere, videli- 
„ cet fæaminis liberis, qvaàs Itali Herimannas vocant, qvæ fe famulis ipſius 
„ Eccleſiæ & Monaſterii copulaverint &c. ſecundum prædeceſſorum 
ſtatuta Imperatorum, & per hujus noſtri præcepti auctoritatem, ſu- 
; pradictum ſanctum loeum inviolabiliter poſſideat., Nemlig diſſe 
Herimannæ vare, formedelſt deres ulige Egteſkaber cum famulis, for⸗ 
faldne til Keyſeren, ſom Konge der i Landet, efter: neſtforbemeldte 
Kong Luitprandi Lov; Men her overlod hand og ſkiodede dem til Clo⸗ 
ſteret, af hvilke deres Mænd vare Tienere. Og ſaaledes har Murato- 
rius heel rigtigen forklaret det Anzigg. Ital. Tom. I. col. id. Idi eet af 
Ke yyſer Ottonis I, Breve (hos Ughell. Tom. V. p. m. yu.) ſtaaer: „Ca- 
» ſtellum, quod vocatur Romanianum, cum ſiberis hominibus, qvi vul- 
v go Herimanni dicuntur: (thi det Ord Heremitani, ſom ſammeſteds læ- 
„ſes, er Trykkerens, eller Ughelli Skriveres Feil.) I den fierde Jomo 
„af bemeldte Ughelli Verk, pag. mihi 404. haves et Brev af Keyſer Fri- 
derich Barbaroſſa, til Kirken i Bergamo, med Confirmation, iblant 
andet; paa „omnes herimanos, qvi in Caſtellis Pergamenſis Eccleſiæ ha- 
„ bitant: , Og ſiden nævnes i det ſamme endnu Herimanni & Heri- 
mannæ. Paa ſamme Maade i Keyſer Henrici III. Diplomate af an. 
1042. (pag. m. .) Ud eet af Keyſer Conrad de an. 1026. confir- 
meres til S. Vincentii Kirke i Bergamo, en „ Diſtrictio Arimannorum, 
„qvatenus ad partem publicam nulla conditione reſponderent, nec 
j ad partem Comitatus placitum cuſtodirent, neqve teloneum, ne- 
„ qve precariam darent, neqve ullam facerent angariam ad partem 
„ publicam. , Og ſiden i ſamme Brev nævnes endnu Arimanni, fort 
ſerligen fra andet Gods adſkilte. Jeg forbigaaer det bekiandte, og af 
faa mange ellers citerede Brev af bemeeldte Kayſer Conrad, med Eyi⸗ 
mannis, ſom Sigonius haver 15. 5. de regno Italie. Andre og lige faa klare 
Diplomata, med Herimannis og Arimannis, og i fær , med Liberis 
AN O o 2 homi- 


292 H. G. om det Ord Herremand. 


hominibus, qvos Herimannos vocant, haver Du Cange af tilbemeld⸗ 
te Ughellio anfort, ſom jeg ogſaa forbigaaer. Af Ordet Arimanno 
bleve nu diſſe andre fabriqverede, Arimania, Arimandia, og Arman- 
dia. Det forſte, nemlig Arimannia, betydede Herremands Familie; og 
dette haver Marculphus i ſine Formulis lib. I. g. iu. Det andet, Arsman- 
dia og Armandia, lib. V. Feudor, bemærkede Lœusmans Pligt at gaae i 
"Krigen; og ikke ſaadanne Ting, ſom de gamle Juriſter / Baldus med fle⸗ 
re / ja Cujacius ſelv, og Borchholten have giættet til, hver paa fin Maa⸗ 
de, men alle urigtigen; hvorom kand læfes hos Du Cange. Saa have 
ogſaa andre Commentatores meget faret vild, i det at, fordi man udi 
viſſe Breve finder, i een Rekke og efterhinanden, opregnede, Aldiones 
& Aldianas, ſervos & ancillas, herimannos & herimannas, ſaa have 
de ſtrar meent, at Herimanni vare ligeledes et ſlags Tienere og ringe 
ufrit Folk, ligeſom de noſtforegaaende Aldiones & Servi. Men her; 
imod er at agte 1.) At jo ikke alle de ſlags, der i Skiode⸗ eller Gave⸗Breve 
ſaaledes efter hinanden opregnes / høre derfore til een Claſſe; Thi ellers 
ſkulde caſtella & caſæ, manſi & maſſaritiæ, montes & valles, humida & 
ſicca, piſcationes & foreſta, guaſtaldiones & ruſtici, reſidentes & co- 
loni, liberi homines & ſervi, ogſaa alle betyde get og det ſamme, efter⸗ 
ſom de opregnes ligeledes i een Suite, i hundrede Breve og mere; 2.) 
At de lerde Mend, der ere faldne paa flig Mening; ikke endnu have væ 
ret vidt nok belæfene; eller ey have givet fig Tiid nok, til at conferere 
ſamtlige Longobardernes Love, tillige med en heel Deel andre Docu- 
menter, hvor Arimanni og Herimanni kaldes udtrykkeligen eri homi- 
nec. Ihvorvel Hironymus Bignon, i fine aotis til Marculphum, (Capi- 
tular. Tom. 2. edit. Baluz. coll. o.) haver veret faa vis pag denne, end⸗ 
ſtiont vrange Mening, om Servis, at hand ogſaa ſkriver: „Sane eo no- 
„ mine ſervorum five colonorum ſpeciem ſignificari, multis ex inſtru- 
„ mentis manifeſtum eſt.,, | 


II. 


. Hugo Grotius haver udi fin.Hiforia Gorhorum c&c. indſat, pag. 574. 

eet af hannem ſelv ſammenſanket Gloſſarium, under den Titel: Nomina 
appellativa & verbs Gothica , Vandalica & Longobardica. Derudi forklarer 
hand vores Ord ſaaledes: „Arimannus, Herman, Miles -gregalis gå pu- 
i BASIE 93 licum 


H. G. om det Ord Herremand. 293 
„ blicum munus non habet. Poſtea pro paupere ſumta vox. Hinc 
„jus Arimandiæ in Feudis.,, At Arimanus og Herman er eet, og at 
Derved forſtaaes Miles, har fin Rigtighed og flager faſt nok. Men 
hverken er det ſtedſe Miles gregalis, ey heller medfører Ordet ſligt. Ey 
heller kand det giores got, at derved nogentiid er forſtaaet fattigt Folk; 
Undtagen for ſaavidt, at da diſſe Herimanni udi Italien voxte 
| 55 meget til, og Familierne multipliceredes, gif det med mange af 
dennem, ſom med Herremend i Polen og andre Lande, at de geraa⸗ 
dede i Fattigdom; Men des u⸗anſeet, holdte de paa deres Friheder, 
det laengſte mueligt var. Etymologien er imidlertüd ret nok hos Gro- 
tium, nemlig af Her, exercitu. Saaſom den ogſaa er hos Leibnitz; 
der ſkriver i ſine Mis ad Excerpta Taciti, Iomo J. Kriptor. Brunfbic. 
Ag. o. Hehr, Hahri, exercitus; Hariban, clamor hari, (clameur de 
” haro, ) evocatio ad exercitum. Et ſerius adhuc Harimanni, vel 
„ Arimanni, viri militares feudagve Arimanniæ dicta. Item udi fin 
Arebæologo Teutone:: Arimannen, veter. Teut. milites, qvaſi Heriman- 
„nen, Viri exercitus. Paulus Hachenberg in Germ. med. Dif]. IV, de 
re milituri, haver end ogſaa indſeet ſamme Sandhed, naar hand ſkrifver, 
8. 3. Hi clientes peculiari Aſilitum nomine veniebant; qvos & eadem 
de cauſa Arimannos, fideles, Vaſſos, Ligios, Leudes, Liberos dixere.“ 
Og derpaa anfører hand, foruden andre paſſages, ogſaa denne Re 
gis Ludovici Legem, af Goldaſto: „Volumus atqve jubemus, ut 
„Miſſi noſtri diligenter inqvirant, qvot Aberi homines in ſingulis Co- 
„ mitatibus maneant. Hinc vero ea diligentia & ratione examine- 
„ tur per ſingulas centenas, ut veraciter fciant illos, atqve deſeri- 
„ bant, qui in exercitalem poſſint ire enpeditionem. Diſſe liberi homi- 
nes, ſom her ſkulde bruges til expeditionem militarem, og gage i 
Leding og Here fard, vare jo ingen andre, end Herimanni, eller efter 
Italicnſt Mund⸗Art, Arimanni. Dette haver og den lerdeſte Ita⸗ 
liner i vore Tider ſelv erkiendet, nemlig den fortreffelige Ludovicus 
Antonius Muratorius. Vel havde tilforne en anden meget lærd og 
berømt Mand af ſamme Nation, Juftus Fontanini til Rom, (ſom er 
nu dod for 10. Aar ſiden, og var Archiepiſcopus Ancyranus, og Pala- 
ti Apoſtolici Abbreviator,) giort ſin Forklaring herover meget beha⸗ 
gelig, i den liden Tractat om Mosnade, ſom blev. trykt til Venedig 
— anno 1698. hvor hand har igiendrevet alle dem, der have vildet giort 


294 H. G. om det Ord Herreeand. 
Arimannos til et flags ringe Bonder og Tienere, ja hand har flad 
fæftet Du Canges Mening, at de vare Krigsmend, ab Her og Alan, 
med videre; Men hand kunde dog ikke fage det gamle præjudicium 
om Servis ſaa reent ud af fit Hoved, at hand jo gav dennem Navn 
af Tienere, endſkiont af fornemmere Stand og Vilkor, end coloni, 
Masnade, Aldii, og flige gemene Servi. Hans Forklaring lyder ſaaledes 
udi bemældte Ragionamento delle Masnade, ſom hand falder det, pag. 40. 
Prima di ehiudere il diſcorſo, non vo tacer d' un altro genere di 
Servi, ma piu riputato degli altri, anzi fuori dell' ordinaria riga 
ſervile. Queſti erano gli Armanni, che di condizion vile fon ſta- 
ti creduti da alcuno, opinione ragionevolmente abbatuto dal Du- 
cange; imperciocche eſſi erano immediatamente ſoggetti a i Con- 
ti, e agli Sculdaſii, cioe a i Giudici, come fi ha nelle Leggi de 
Longobardi lib. 3. Tit. 12. parag. 5. ove Guido Re d Italia vieta, 
che i e gli Sculdaſſi riſcuotano coſa alcuna per forza dagli Arman- 
ni, da lui detti perſone pubbliche. In un Diploma dell Imperadore 
Corrado, preſſo il Sigonio de Regno Ital. lib. 8. fon poſti come diverſi 
dai Servi. II loro uficio era di militare, e cuftodir le caſtelle, ſot- 
to i Conti ed” altri Regii Miniſtri. Erano in ſomma perſone di 
guerra, ed obligate a prender ! armi per ſervigio del Padrone; 
E lo ſpiega il nome didotto da Her e Man, cioe Huomo d' eſſercito. 
»E Marculfo nel lib. I. Form. 18. chiama le Armannie famiglie milita- 
” ri, e egli Armanni fon chiamati liberi da Carlo Craſſo, e da Otto- 
»ne. II Bignonio nelle note a Marculfo fi perſuade, ehe foſſero co- 
„ Joni, ma s inganna, ed io fon col Ducange; perche dal Carlo Cras- 
» fo nel luogo accennato fi nominano anche i coloni, ma come di- 
» verfi de gli Armanni. In Friuli avebbe de Nobili, che manten- 
„nero il Jus Armanniæ, col quale avevano facolta d inveſtir ſimil gen- 
te, per eſſer da loro ferviti nelle guerre. In Artegna fu un Ar- 
»mannia de Signori di quel luogo, e in Rubigniaco un altra de 
» Signeri de' Portis. Maggior fallo dal Bignonio ha commeſſo Vir- 
» ginio Forza da Vdine, per altro ſuggetto erudito, mentre nel ſuo 
»Trattato de Jure novæ urbis condendæ cap. 6. n. 27. ha ſcritto, che le 
Armannie erano Paſcoli publici; e per conſequenza gli Armanni 
” Pafcolatori d Armenti. Saavidt Fontanini. Men den, ſom har 
anvendet meeſt Fliid, og giort det allerbeſte til Tingen at . 


H. G. om det Ord Herremand. 295 


fore i Rigtighed, er viſſeligen Muratorius, i hans Antiguitt. medii ævi 
Hialiciſ Jumo I. Diſſert. XIII. Hvilken Diſſertation handler allene de Homi- 
nibus liberis & Arimannie, og er opfyldt med gamle Documenter og 
Brefve / der ey havde tilforne feet Liuſet. Naar mand confererer og 
ligner diſſe Documenter, med hvad mand allerede tilforne havde 
læſt, bliver Sagen til noye opliuſt. Velbencvnte lærde Mand haver 
derudi fremſatt og ſtadfeſtet diſſe Poſter: I.) At Arimanni vare 
aldeles liberi homines, og af den gamle Lon gobardiſke Adel; 2.) At 
de i gamle Tider vare til Krigs⸗Standen forordnede og forbundene, 
ſom og var hos Longobarderne den meeſt ærede Profeſſion; 3. At 
den Tale⸗Maade, facere mandatum Arimanno, i de Longobardiſke Love, 
beviſer ingen Tienere⸗Stand; Thi den betyder ey altid at befale, hos 
de Tiders Skribentere, men meeſtendeels at tilkiendegive, at lade vide, 
far ſapere, ligeſom det Frantzoſke wander a quelqu' un. (Saale⸗ 
des og i vores Danſt: Jorgen Urne haver bødet mig til, at hand 
vil holde ſit Bryllup med forſte. Item i et andet Brey ſtreven fra 
Norge: Vore Venner i Danmark byde mig til, at vi nu med det 
forſte faaer Fred. Men denne Tale⸗Maade er nu forældet og brus 
ges ey i vore Tider, og diſſe Breve over 200. Aar gamle.) 4.) At 
Arimanni vare i begyndelſen Kongen allene tilforpligtede, men ſiden 
bleve de og andre Herrer, Geiſtlige og Verdſlige, med Len forbundne, 
deels titulo feudi & conceſſionis, deels jure emphyteuſis, ſom det 
kaldtes: Hvorved deres Adelſkab alligevel intet afgik, eller ſkeede for: 
nær. F.) At deres Døttre og Enker ikke motte gifte fig ufrie Mænd; 
hvorom nokſom forhen er ſagt; 6. At mange af dem vare formuen⸗ 
de og rige; Men andre, og vel de fleeſte, forarmede: Diſſe motte 
da fæfte andres Jorder at nære fig paa; og bleve ved Tidens Længde 
til Almues⸗Bonder. Og hvor i Verden finder mand ikke flige Exem⸗ 
pler? Spanierne ſige: Da cabo de cien annos los Reyes ſon Villanes, 
e da cabo de ciente e diez los Villanos ſon Reyes. Ja Muratorius 
er flet ikke tilfreds med foromtalte Fontaninii Mening, det Ariman- 
ni have været et fornemme Slags Tienefte Stand; fag at hand ſlut⸗ 
ter fin Diſſertation med diſſe Ord: Fidentiſſime quidem pronuncio, 
non fuiſſe Arimannos Servorum genus, ſed pluris quum ceteræ Servorum 
ſßpecies æſlimatum, imo ſupra vulgarem conditionem ſervilem qvæ ſententia 
v fuit illuſtriſſimi & Clariſſimi Fontaninii in Opuſculo de Masnadis, 
a „ explo- 


296 H. G. om det Ord Herremand. i 
Det (Fulde falde alt 


” explodenda fane ex iis» qvæ hactenus attuli,” 
for vidtloftigt, at excerpere og igiennemgaae-de af hannem til alt 
dette anforte gamle Beviſer. Og vil jeg allene her noyes med, at 
tale lidet om det forſte, hand haver, ſom er en Dom, falden in Pla- 
cito Mediolanenſi an. Chr. 901. udi en Sag imellem Advocatum Co- 
mitis Mediolanenſis, og nogle Folk, ſom hand vilde have til Ugedags⸗ 
Bønder (paa Danfø Maade at tale,) og Tienere til Slottet. Dom⸗ 

men gik Advocaten imod, ſaaſom diſſe beviiſte, det de vare Arimanni, 
frie Folk, og Fribaarne paa Faderne og Moderne; de vare vel komne 
paa Godſet at boe med viſſe Vilkor , men ingenlunde til at giore Ho⸗ 
verie til Slottet. J Documentet heder dette ſaaledes: Et nos ei 
(Advocato) dedimus reſponſum, qvod non Aldii de noſtris per- 
ſonis eſſe deberemus, fed Arimanni & liberi homines, & 
y 3 parentes noſtri liberi homines fuiſſent; & nos in ea- 
dem libertate de libero patre & libera matre nati eſſemus, 
& conditionaliter ad ipſam curtem palatiolo, nec parti Comiti Me- 
diolanenſi nunqvam feciſſemus; niſi tantum habemus in loco & 
fundo Bleſtatio aſiqvantam terram de parentibus noſtris &c. 


12. 


Det eniſte, jeg finder paa Muratorü ellers meget grundige Diſler⸗ 
tation at ſige, angaaer den Etymologie, hand har flumpet til og hazar- 
deret at give til det Ord Arimannus. Hand beleer, ſom hand har Ret 
til, den af det Græfiffe Arne, ſom Balth. Lydius i fin Tiid fremſatte. 
Opregner ſaa de andres, nemlig Eecards (hvorom nu ſtrax ſkal tales,) 
Ger. Voſſii, Aventini og Goldaſti. Derpaa ſiger hand: Nulla iſta- 
rum interpretationum a vero abhorret, idqve ex Arimannorum 
cConditione infra palam fiet. Sed qvando hariolari heic aliis licuit, 
liceat & mihi. Itaqve peto, cur non & ab hre & Man deduci vox 
iſta poſſit? Eſt autem Ehre Teutonicis honor, ita ut eo nomine do- 
»nentur homines liberi, honorati, illuſtres, five non vilis conditio- 
nis. Certum qvippe eft, eos liberorum hominum albo fuiſſe 
inſcriptos, neqve cenſendos abjectæ fortunæ, ut qvidam ſuſpicati 
ſunt, qui eos pæne in infimam Servorum ſortem conjecere. Li- 
beri, inqvam, fuere, imo qvodam Nobilitatis gradu ornati, mili- 

terius 


II. G. om det Ord Herremand. 207 
z tiæ qvoqve addicti, & deniqve ex iis non pauci aut Regis, aut al- 
„ terius Senioris Vaſalli, qvoties ab eo in beneficium fundum qvem- 
„ piam accipiebant. , Men jeg tvivler gandſke ikke paa, at hvis den 
brave Mand havde feet fig lidt mere om i de Tydſke og Engel⸗Saxiſke 
Lexicis, og vidſt ogſaa noget af vores gamle Hiſtorier og Jydſke Lov, 

. fulde hand, lige ſom jeg, ladet fig allene befalde Aventini og Goldaſti 
Derivation, uden videre Beteenkning. Men hvad ſkal jeg ſige om een 
og anden af de Tydſke lærde Mænd, der burde nok at have beteenkt fig 
bedre; og ikke faa uſkistſomt herudi forladt deres egne gamle Læreres 
Fodſpor / uden engang at beviſe, at de førde til noget urigtigt og med 
Sav Underretninger ilde beſtaaende Begreb om Sagen? Iblant ſaa⸗ 
anne veed jeg ingen mindre at undſkylde, end Jo. Georg Ecard, der 
anvendte en ſtor Deel af fin Tüd pag Studium Etymologicum, og var 
dog ofte lidet lykkelig i at treffe ſelv paa gode Etymologier: Paa vores 
nu omtalte Ord har hand ogſaa dreyet og vendet, og i ſine Noris ad Leg. 
Sul. p.198. paaſtaaet, at Herimauni og Arimanni var af Erbe, qvaſi Erb- 
maͤnner, qvi bona hereditaria poſſident, domini minores: og hen⸗ 
viſer hand tillige til fine forhen udgivne Nora ad Cutecheſin Iheotiſcam. J 
diſſe Noris haver hand og en længere Snak derom, og foruden den nu 
bemaldte Mening om Erbmaͤnner, bringer endnu en anden paa Ba⸗ 
nen, at Ordet kunde vel ogſaa være af Her, dominus; og Arimanni ſaa⸗ 
ledes det ſamme, ſom Domicelli, Domini minores. Men hand motte 
gierne bleven hiemme med denne hans Umage: Ligeſom ogſaa Chriſti- 
an Gottl. Riccius med fin Compoſition af Arma og Mann, im zuver⸗ 
laͤßigen Nachricht von dem Landſaͤſſ. Adel in Teutſchland/ 
75 60. Det gior mig meget mere ondt, at jeg nodes til ogſaa at fore til 
enne Claſſem den fornemme lærde og af vores Antiqvitcter hoyfor⸗ 


tiente Canceller von Weſtphalen, ſom ogſaa har giort ſigMoye med 


ſamme Ord at forklare, udi ſine Nozis ad Diplomatarium Doberanen- 
ſe I. Tomo III. Rerum Cimbricar. & Megapol. col.1526. ſeg. Hans Tanke og 
Giætning er, at Arimannus efter Ordets Herkomſt betyder retteſt en 
Amtmand, eller Forvalter over Landgods, Præfectum terræ, prædii, 
villarum. Og dette, fordi at A i det gamle Nordiſke Sprog / hos O⸗ 
le Vorm / er cultura, terra; Aren, terram colere; Arna, Arnen, curare 
negotium; Are, curator; Erinde, negotium &c. Men alle diſſe Ord 
hore gandſke ikke til Ari mamnum. 5 Arimandia haver ey heller e 
0 77 8 


298 H. G. om det Ord Herremand. 


tüd bemerket Villenagium eller Tractum villarum, aut Præfectu- 
ram. Ike desmindre maa jeg ſige, at Tingen kom mig ikke ſaa nye og 
uvaatenkt for, efterſom jeg for lang Tüd kilforne havde treffet noget 
deſlige i en meget lærd Mands Papirer hos os ſelv, der haver iblant 
andet meent, at, fordi Armadur ex i det Iſlandſte og gamle Norſte Tun⸗ 
emaal, arator, agrieola; fag kunde Arimannus vævet Aratorum præ- 
fectus. Derforuden havde ſamme Mand endnu en anden Forklaring 
eller Giætning ; ſom jeg og / tillige med den nu bemeldte, vil meddele 
Ord fra Ord, efter hans egen Haand: „Falſi ſunt, qvi Arimannos & 
„ Arimannas qvaſi Heer⸗Maͤnner dictos volunt, cum fint ab Aar, an- 
„no, deducendi, nec fine Danica & Islandica lingua poſſint intelli- 
„ gi: Ibi enim Armadur, qvi etiam Arimannus, id eſt, qvi cnſum annuum 
„Domino debet, der auf jaͤhrliche Abgifft ſitzet. Ergo Arimanna, ei- 
„ne Verpaͤchterin. Qvibus Arimannis nihil eft cum exercitu vel 
„ bello negotii, niſi qvod Aribannum præſtare teneantur ſingulis an- 
„ nis, fi evocati non acceſſerint, aut qvæ præſtare debuerunt qvotan- 
„his militiæ cauſa, exolvere ſuperſederint. Ariban ſcilicet eft edi- 
„ ctum de annua expeditione, cum poena qvæ negligentibus vel o- 
„ mittentibus imponitur. Non ignoro Islandos Armader derivare ab 
„ Ar aratione, ut arator fit & agricola: Nec ego diſſentio. Nam Ar 
„annus, & ar aratio ejusdem originis videntur eſſe, & anni bona in 
„ arationibus conſiſtunt; ita ut Armadur & arator eſſe poſſit, & ara- 
„ tionum ac aratorum præfectus, & proventuum annuorum., Saa⸗ 
vidt denne Skribent. Men jeg vil ſpare at nævne hans Navn, nu hand 
for mange Aar ſiden er dod, og ikke har givet dette ſelv ud i hans leven⸗ 
de Liv. Hand / ſaavel ſom flere brave Mænd, have da ikke vildet troe, ja/ 
maaſtee, ikke givet Agt paa, at Armann er, ſiden Longobarderne komme 
i Italien at boe, bleven ved gemeen Mands Udtale ſaaledes der i Lan⸗ 
det forvandlet, fra det gamle Hereman. J Lombardien, og andenſteds 
i Italien, hører man ikke gierne Ord at aſpireres foran. Man ſiger, ja 
man ſkriver ogſaa nu overalt, Iſtoria, Erba, Erede, Eretico, Ora, O- 
nore, Avere, Abito &c. Saa at der ey findes i de nyeſte Italicnſte 
Dictionariis noget eniſte Ord mere paa H. Ilke desmindre findes dog 
ofte Herimanni i gamle Skrifter; og ey allene Aimanni. De Tydſke 
Keyſeres, Ludovici Pii, Ottonis I., Henrici III. og Friderici I. Breve 
have langt oftere det forſte, end dette ſidſte. Kænfer Conrads hos Si- 


goni- 


H.G. om det Ord Herremand. 209 


gonium har FHimannos. Men haver man ikke ogſaa obſerveret, hvor of⸗ 
te det Nomen proprium, Hermann, er paa ſelvſamme Maade forandret 
i Italiœnſke og andre Chroniker og Breve? Vghellus Tal. Scr. Tum. IV. 
in Epiſcopis Brixienſibus $. 58. bevidner om Hermanno Epiſcopo 
Brixiæ, at hand undertiden kaldes Arimannus, i andre Breve Armaunus, i 
nogle ogſaa Herimannur. Oh paa ſamme Maade forekommer mange 
gange Herimannus, Archiepiſc. Colonienſis, Herimannus, Epiſeopus Me- 
tenſis, Herimannus, Abbas S. Trudonis, i de Chroniker, ſom D' Ache- 
ry har udgivet, in Sicileg. Ligeſaa Dux Saxonum Herimannus, hos Du- 
donem Decan. S. Qvintini de moribur & adlis Normannor. lib. 3. pag. 100. 
Ey at tale om mange flere. IJ Tydſtland felv, hører man ſamme No- 
men propr. at udtales nu Herman, nu Harmen. 


13. 


Den ſtore Philologus Gerardus Joan. Voſſius haver udi fit Verk 
de Vitiis Sermonis & variis Glaſſematir, ogſaa vildet prove Aarſagen og 
Oprindelſen til bemaldte Ord. Hand ſßriver da 545.2. cap. 2. dette : Ea 
„ ſignificatione, qva in Legibus Longobardicis ſumitur, omnino vi- 
„ detur vox Saxonica: Ac prior vocis pars fuerit Heer, h. e. Dominus; 
„ ut ſignificet dominicum Virum ſeu elientem. Nempe ſic dictus, 
„ qvi prædio accepto, redditus domino obnoxius, plane, ut ſic dicam, 
„ minorum gentium vaſallus., Nogenledes paa ſamme Maade ha⸗ 
ver Henr. Spelmann forklaret fig, in G/ofario. Havde diſſe tvende yp⸗ 
perlige Mænd fiændt vores Canuti Epiſc. Vibergenſis Expoſitiones Le- 
gis Juticæ, da havde de viſt nok ey forglemt at citere ham, ſom med 
ſtemmende. Men om dem begge maa jeg tilſtaae, at de ey have havt 
Documenter not for Oyne og ved Haanden, at conferere, til at kien⸗ 
de Arimannos til neye: Saaſom der ey heller i deres Tüd vare faa man⸗ 
ge opdagede, ſom nu. Ilde/ at den Tiid Ger. Voſſius ſkrev dette, om 
Heer, dominus, der da ey tillige faldt hannem i Tanke det andet Her, 
exercitus; hvilket hand dog ſiden efter, in Appendice pag. Ses. etteligen 

har udgivet for den ſande Oprindelſe til nomen propr. Herman, og til 
flere Ord. Der ſkriver hand: „Ab Her, exercitu, eft nomen propri- 
„ um Viri- Herman, vir militaris: proprium loci, portus Hervius, ſi- 
„ nus exercituum, ut interpretatur Saxo Grammaticus lib. VII. qvia 
Pp 2 „ Miel 


200. H. G. om det Ord Herremand. 
ich Danis ſinus: Hereſchilt, clypeus militaris, ut exponitur in Chro- 
nico Laurishaimenſi: item Heribergium, Heriſtallus & Heretochius.” 
Altſammen meget rigtigt. Men jeg maa gaae videre. Der findes det 
Ord Erminii udi en paſſage, ſom ſtaaer i Radulphi de Diceto Fnaginibus 
Hliſtoriarum, col. ca. og er et Stykke eller Relation af den Hellige Krig, 
hørende til an. Chr. 1189. Den lyder ſaaledes: Et ſeiatis, qvod per 
gratiam Dei de terra Yconii ſunt boni Eymimi qvinqve millia & 25. 
” Admirati parati ire cum Franeis ad defenſionem Chriſtianitatis, & 
” liberationem, terræ, in qva natus eft & mortuus Dominus JEfus 
Chriſtus. Diſſe Erminier haver den gøde Gvil. Somner, i ſit 
Gloffario ad X. Hiſtoricos Anglicaunos, bildet fig ind, at kunde vel være Ari- 
manmi eller Erimanni; ſaadanne ſom Voſſius og Spelman paa nu be⸗ 
nævnte Steder havde forſogt at explicere. Somnerus ſiger derfor: 
” Erminius idem forte, qvi doct. Spelmanno & Voſſio Arimannus five 
Erimamus; qvam vocem conflatam exiſtimant a Sax. Here, qvod non 
ſolum exercitum, fed etiam dominum ſignificat, & Man, h. e. vaſal- 
”lus» cliens. Men hand haver taget gandſte meget Feil med fin 
Gictning. Det er ingenlunde Lombardiſke Krimanni, ſom Radul- 
phus de Diceto vil have forſtaaet, men det er 5000. Aſiatiſte Armeni- 
er. Som det og ey er udſedvanligt at finde andenſteds / hos den faa 
kaldede Hellige Krigs Hiſtorie⸗Skrivere, Erminios pro Armeniis; hvil 
ke Folk vare i Forbund med Francis imod Saracenerne. Og dette har 
Somner ey taget fig Bare for. Ellers er fært nok, og bor, ved vores 
omhandlede Materie, ey forbigaaes, at hand ſammeſteꝛds forkaſter den 
af Spelmanno anførte derivationem Arimanni ab Here, domino, fordi 
Ordet Here ikke forekommer i de gamle Engel⸗Saxiſte Skifter. Men 
Spelmann har jo ſelv erkicendt dette, og ſiger, ad v. Here p. go.: Here 
„etiam Germanis, idem qvod Latinis herus & dominus: hac autem 
interpretatione, nec in vocibus militaribus reperio, nec, qvod ſci- 
am, apud Saxones noſtros. Dernaſt falder Somnerus paa; at ſo⸗ 
e Ordet udaf Ae, honor, & Man, ſom er vel den ſamme Etymologie, 
r er kommen Muratorio i Sinde ; men Forklaringen dog ikke den 
ſamme. Somners maa vi derfore nu høre: ” Vox fi fit Saxonica, du- 
” Gam mallem ab eorum Are, honor, & Man; qvaſi Arimannus fit, qvi 
honorem domini conſervare & promovere teneretur; qvaſis ille, 
” qvi fidelis Miniſterialis dictus, de qvo idem doctiſſ. Eqves in voc. 4412 
ö ” Ubi 


| 


H. G. om det Ord Herremand. 301 
Ubi ultra id, qvod a vaſallo communi reqviritur, de domini fui ho- 
nore cuſtodiendo jurat. &c. Endeligen erklœrer hand fig dog mere 
for det Ord hyren, audire, obedire, ſubjacere; hvoraf er Hyreman, fab- 
ditus. Om hvilfet Ord hand og ſiden, i fit ſtorre CY ario Anglo- So- 


nico, haver meddeelt os dette: Hyreman, parochianus. Item, Cliens 


” fiduciarius, a Client, a Vaſſal, a Homager. unde Latino-barbarum 


rimannus, eadem plane ſignificatione: ab hyran obedire, & Man ho- 


mo. Saadanne hans, og fleres adſkillige Gicetninger, ſom vi alt 
have hort nok af; falde dog hen og bleſe bort, ſom Avner for Vinden, 
og beſtage fig i ingen Maade, imod den gamle rene Tydſte og Danſke 
foromtalte Ordets Oprindelſe. Af en ſtor Lighed imellem tvende, 
ja flere Ting, (være ſig, hvad det vil,) kan man langt fra ikke gie⸗ 


re altid en faſt Slutning, til at ſmelte dem tilſammen, eller paſſe 


dem udi Slegtſtab med hinanden. Og denne Klippe er det, ſom Ety- 
mologiſter og Gloſſatores ſtode faa ofte an vaa, og ſom gior deres 
Studium faa vanſkeligt for dem ſelv, og faa ubehageligt for andre. 

eg kand og ikke her fortie, (efterdi der er talt om Hyreman, ) at der 
indes ogſaa Hiredmen, Famuli, i Kong Knuds Engelſte Love 
9.26. P. 120. edit. Wilkins. Og ſamme Ord er dog ingenſteds anført 


i Somners Gloffario, enten paa Hi eller Y ikke heller i Benſons Poca- 


zulario. Alligevel er Hiredman ikke, ſom Hyreman, af hyran, obedire; 
men af Hired, Hird, domus, familia; hvoraf Hiredes- fæder eller Hire- 
des- caldor, x paterfamilias, Hiredes - moder, materfamilias &c. Hvil⸗ 
ke alle end ikke heller have den ringeſte Connexion eller mindſte Slegt⸗ 
ſkab med vore omhandlede Herimannic. Thi diſſe vare hverken Hyre- 


men eller Hiredmen, ja ikke Famuli eller Servi, ſom forhen er viift. 


Her havde de den Wre, at tiene allene Kongen ſelv i Krigen, og vove 
deres Liv for Landſens Fred, værende for Reſten edele Mænd og Fri: 
baarne. Ja ellers kunde de og ikke, efter de Tiders Viis og Love, 
have baaret Skiold og Hielm, eller været med, ſom Stridsmend, 
i Hereferd. Det var hos Longobarder og Franker, ligeſaavel fon hos 
de gamle Romere, forbodet Servis eller ufrie Tienere, at gaae i Kri⸗ 
gen; Ab omni militia ſervi prohibentur, alioqui capite puniantur,“ 
ſtaaer der i ige Og det blev dennem ey heller tilladt hos vore. 
gamle Danſke. En Tral kunde ilke kaldes Mand, eller kunde gage 
i Lag eller Selſkab med frit Folk; (See Verelii Notas til Gautreks- 
Fend 9 P p 3 0 Saga 


302 H. G. om det Ord Herremand. 1 
Saga p. 20.); og derfor kunde ey heller være Krigsmand eller Ledings⸗ 
Mand: Hans Frelſe og Frigivelſe giorde ham til Mand, da hand og 
blev dygtig til Vaaben at bære. Heraf var endnu denne Levning i 
Kong Valdemar Lovforeres Tiid, at der ſtager i Jydſke Lovs 3. 
Bogs 2. Capitel: „Bonde maa ey fin Leye⸗Dreng ſende i Lething 
„for ſig, uthen at Styresman vil, forthi at kommer Leyedreng i 
„Lething af Hafne for Bonden, tha ſkal hand miſte fin Hud. En 
„kommer i Trel Lething a hans Husbonde Haffne, tha maa Konnin⸗ 
„ gen tage hannum til fig, om han vil, eller mæle hannum frels hver 
„Man., Biſkop Knuds Verſion er denne: „Nullus poteſt ſuum 
„mercenarium, qvi Leyedreng dicitur, mittere in expeditionem, 
„niſi gubernator voluerit: Qvod fi venerit in expeditionem de 
„Haffne pro Bondone, debet carere cute fua. Sed fi ſervus vene- 
„ Tit in expeditionem in domeſtici (i. e. heri) ſui Haffne, poteſt eum 
„Rex ad fe recipere, fi voluerit, vel reſtituere eum libertati. , 
Saa at paa den Tiid var Loven; ſom det finnes, bleven ſaavidt for⸗ 
mildet, at en Leye⸗Dreng kunde dog vel gaae med, naar det ſkeede 
med Styresmandens Minde, og hand fandt ham god og antagelig; 
Thi hvis ikke, blev Drengen hudſtrogen. Men ſkikkede Bonden en 
Trel frem, forbrod hand ham med alle, til Kongen, eller blev ham 
qvit ved hans Frigivelſe. Jeg ſkulde ikke tvivle paa, at mand jo har 
været ſtrengere i de eldre Tider, for den Liigheds ſkyld, ſom var 
imellem os og vore Naboer, Saxerne og Longobarderne, i deflige 
Ting. Odin tog ikke imod nogen Træls Siæl i fit Valhalla, men ab 
lene imod brave Stridsmend. Tralle, ſaavelſom ſiuge, uſtridba⸗ 
re og udlevede Folk, og Kroblinger, overlod hand til den anden Gud 
Thor. Som og Saxo overfætter det af Biarke⸗Maalet: 


„Non humile obſcurumqve genus, non funera plebis 
„Pluto rapit, vilesqve animas; ſed fata potentum 
„Implicat, & claris replet phlegethonta figuris…, 


Hvorom videre kand laſes Bartholini Autiqvitt. Dan. de Contemptu mori 
Cap. . pog. 300. , Men ſaaſom Nod bryder alle Love; og mand veed 
hvorledes endogſaa de Romere funde fig i de Omſtendigheder, at de 
motte giere Trelle til Krigsmend, een og anden gang, er det og 
gaaen ligeledes baade hos Longobarderne, ſaa og her . 
5 ngo⸗ 


H. G. om det Ord Herremand. 303 


Longobarderne / i deres forſte udtog/ fortæller Paulus Diaconus, 2.7. 
c. B. at de giorde mange af deres Tralle frie; og fatte dem i Frelſe⸗ 
Stand, brugende derved viſſe Ceremonier, og dette af et flags For⸗ 


nodenhed, for at giore deres Krigs⸗Her des ſtorre; (ur bellatorum pos. 
ent ampliare numerum, plures a ſervili jugo ereptos, ad libertatis ſlatum per- 


ducunt.) Og hvad vores Norden angaaer, da naar ſiendtlig Indfald 
ſkeede i Landet, og Budſtikken gik omkring Huus fra Huus, ſiger 


Landvarnarbalken i Froſta⸗Tings Loven: tha fir nockr kyrr um, 
" ” tha er fa utlægr. Thwi ad tha skal fara Thægn oc Thræll, ef thets Tharf vid: 


i. e. Si qvis tune qvietus ſederit, exul & proſcriptus eſto: Tunc 
enim exire in expeditionem debent & nobilis & ſervus, ſiqvidem 
neceſſitas poftulet.” Saaledes ogſaa i Sirdſkraaen, cap. 74. tilla⸗ 
des Trolle at gane med i Krigen; men ikke uden i ſtor Nodsfald, 
ef thes Tharff med, fi neceſſitas urgeat. Som Jens Dolmer ſiger og 
i fin Anmerkning/ pag. 246. ” Trællene bleve ſtadſe hiemme, og kom⸗ 
me ikke gierne i Krig / uden ſtor Fornodenhed det udkrefvede. Erling 
Skak tog fine Trælle med fig i Strid. Ja til opvartning toge ofte 
Krigshelte deres Tienere og Trælle med, ſom i Landnama⸗og Gautreks⸗ 
Saga, og flere ftæds haves Exempler paa. Kong Magnus Erlingſon 
havde dem ligeledes med fig, hvor de kaldes Skio/drikræll i den Norſte 
Argnike. Saa at her ingen Fare er, at mand bliver forlegen for 
Svar, hvis nogen vil opponere af Kong Frodes Love, at Trælle bleve 
dog brugte i Krig af de Danſke i hans Tider, efterdi hand kunde give 
denne Lov iblant andre, ut, qvicunqve ex popularibus primipilum 
in acie anteiret, ex ſervo liber, ex agreſti illuſtris evaderet: At fi 
ingenuus foret, ſatrapa crearetur, ſom Saxo beretter i den femte 
Bog. Jeg lader ſtaae, og tenker ikke at underſoge, hvor tilforla⸗ 
delig den Underretning motte været; ſom Saxo eller andre i hans Tiid 
kunde have haft om diſſe Love, der da allerede vare omtrent 1200. 
Aar gamle; naar at Chriſtus ſkal vere fod i de ſidſte Aar af denne 
Konges Regering. Men M. Anders Vedels Overſettelſe af den nu 
omtalte Lov, vil vel ingen negte at være noget moderne, ſaa at mand 
kunde tvivle paa; om Saxo ſely vilde have kiendtes ved flig Fortolkning 
af fine Ord. Den lyder ſaaledes: ” Hvo ſom ſlaaer fig. frem i Stri⸗ 
den for fin Hovedsmand / er hand en Tral, da være fig ſiden fri: Er 
hand en Almues Mand, da gives hannem Skiold og Hielm: Er hand 
IA | | I en 


304 HG. om det Ord Herremand. 
en Herremand, da ſlaaes hand ſiden til Ridder. Hvilken Glæde vil 
de det ikke være for vore Danſke Antiqwariis, om mand havde et au- 
thentiqve Exemplar af denne Artikel, i ſelvſamme Stiil og Mening, 
af Kong Frodes eget Archiv! Og motte da vel alle de, der bemoye ſig 
om Riddernes Welde, og hvor tilig den Skik at fane til Ridder er be. 


gyndt, tilſtaae os, at vi havde i den Poſt noget forud for alle andre 
Nationer. 


14. 


Mere behoves vel ikke, til Slegtſkabet og Ligheden at viſe, imel⸗ 
lem de Danſke og de Longobardiſte Heremeend. En anden udi mit 
ftæd ſkulde nu ey have efterladt, herved at tilfeye denne Slutning, 
at Longobarderne havde ufeilbarligen fort Herremands⸗Navnet med 
ſig her af Danmark, den Tiid Ebbe og Aage, gamle Frue Berethes Son⸗ 
ner af Vendſyſſel, (der var, efter Lyſchanders Vidnesbyrd, Kong 
Snies rette kiodelige Faſter,) droge ud herfra, juſt ved det Aar 382. 
efter Chriſti Fodſel. Men ikke holder jeg for, at mand bor være faa 
haſtig til at giore eller antage ſaadanne Slutninger, og at bygge ſine 
Landsmends re, (ſaafremt derudi er nogen,) paa faa ſkrobelige 
a Denne Viis kand mand lade til dem, der beſidde en 
ſtorre Fond af Driſtighed, og have mindre Undſeelſe for andre Folks 
Lærdom og Forſtand. Mig haver Liigheden imellem Longobarderne 
og os / i dette og i flere Stykker, ey vildet ſkinne ſaa klart i Hynene, at 
den har fundet forføre mig / til at ſette desmere Troe, end ellers, til 
den gamle Sagn, ſom Paulus Diaconus har bragt ind i Verden, at 
Longobardi (fulde forſt være udkomne af vores Scandinavia. At 
Proſper Aqvitanicus ffal have bevidnet det ſamme, førend bemeldte 
Paulus, ex ikke fandt; ſaaſom det aldrig er fundet i noget uforfalſket 
Exemplar af Proſpero, men er (ſom jeg paa et andet Stad har viiſt,) 
tilſatt med mere, og indſkrevet i hans Chronike af Munkene, man⸗ 
ge hundrede Aar derefter. Den Longobarders Pauli Warnefridi eller 

Diaconi Vidnesbyrd, om fine Landsmends Herkomſt kand ey agtes 
at være af ſtorre Vigtighed, end den Franſke Kigordi om de Franſkes, 
den Engelſte Galfridi Monumethenſis om de Engelſkes, og de Dy⸗ 


ringſkt 


II. G. omdet Ord Herremand. 305 
ringſfke ſamt andre Tydſte Skribenteres om deres Landsmends; ey at 
tale om vores Saxonis Grammatici forſte ſyv eller otte Bøger. Be 
nævnte vores Saxo ſelv haver om Longobarderne ingen videre Kundſtab 
haft / end den hand har taget af Paulo. Ilde / at hand ikke ligeſaavel havde 
Florum, ſom Paulum Diaconum, udi fit eller Biſfop Abſalons Bi 
bliothek; thi da havde hand ikke fan ſkammeligen forglemt og ſprun⸗ 
get over de Eimbrers Udfart og Krig med Romerne, ſom hand har 
giort. En Mangde af efterfølgende og nyere Hiſtoricis beſtyrker ikke 
Sagen om Longobardis; og vare diſſe Hiſtorici end hundrede gan⸗ 
ge flere. Annii Viterbienſis Digter beholde jo derfore ikke mere Cre- 
dit nu om F alligevel de af faa mange got Folk bleve en Tiidlang 
troede og bevidnede i alvorlige Skrifter. Hugonis Grotii Argumen⸗ 
ter i hans Prolgomenis ad Hiſtoriam Gothorum, Vandalor. & Longo- 
bardorum, i hvor ſtor Overvægt Horatius Blancus Romanus (i hans 
Notis til den ſidſte edit. Pauli Diaconi, pag. +07.) end derudi har fun⸗ 
det, frem for i Cluveri Critiqve, ere udi mine Tanker af liden Be⸗ 
tydenhed; Og / fandt at fige, naar mand tager alle bemeldte ſtore 
Mands Skrifter tilſammen, bliver hans Prolegomena ad Hiſtoriam 
Gothorum det ſom gior ham mindſt Wre hos retſkaffne Kiendere. 
In Summa, Longobarderne haver ingen Behof at viſe 08, fra hvad 
Land de reyſte og ferdedes, i det ſierde Seculo efter Chriſti Fodſel, 
faalænge de Romerſke og Grakiſte Skribentere kunde viſe, hvor de 
byggede og boede for og ey længe efter Chriſti Fodſels Tider. Mand 
vil ſige: Kunde den Udfart af Scandinavien dog ikke være paſſeret 
tilforne, og vore Jyder og Vendelboer, (helſt da Vinuli og Longo- 
bardi ere, efter Grotii Formening, eet Folk,) have indtaget Longo⸗ 
bardernes Land i Tydſkland ved Øfter- Søen; og dermed antaget 
Longobardernes Navn? Jeg bekiender, at ſaadant kunde gandſke 
vel været (Feet, og mange flere Ting, ſom vi nu aldrig vide det ringes 
ſte af. Men een Ting fattes her, ſom er, hvormed ſkal ſaadant bes 
viſes? Er det en alvorlig Mand tilladt at ſige, dette og dette 
mage endeligen være ſkeet i gamle Dage, fordi det ſiunes at 
kunde vel være (Feet og er ey imod Fornufften, omendſkiont flet 
intet Beviis findes derpaa? Gager dette ſaaledes an i vores Studio, 
at ſtatuere alle poſſibilia, eller hvilke mand vil deraf, at være vera, 
da bliver og hundrede Eventyrer 80 Romaner til gode Hiſtorier: fem 

DAN om 


3006 H.G, om det Ord Herremand. 

ſom den Frisloender Cornelius Kempe, der forbedrede fit Lands Hi 
ſtorie af Krioſto. Vores lærde Pontanus har vel været fan godhier⸗ 
tig, at tage ombemældte Skieel for fulde, og til ſammes Beſtyrkel⸗ 
fe anført den urimelige Viſe, eller Remſe paa Vers, om Ebbe og 
Aage de Hellede ſaa fro / Siden de for Hunger af Skaane 
Dry &c. der er dog neppe ældere end Seculum XVI. og af nogle Be⸗ 
dragere ſammenſmiddet paa Gulland, der var i de Tider et ordent⸗ 
lig Verkſted af deſlige Fabeler. Thi udi ſamme hiſtoriali Carmine, 
ſom Pontanus verdiger at falde det, digtes der og ſaaledes om vore 
Helter „De ſlogum de Longobarder indum derum Land, der blev 
„ikke levend einum eniſte Mand, ſaa lode de ſig Longobarder kal⸗ 
„lum „ &c. Sagen er, denne Digtere har været forflagen og forſigtig 
nok, og betcenkt, hvad ham kunde mode for Objection af Tacito, 
Vellejo Paterculo &c. Men faa meget vidſte vor Saxo Gramma- 
ticus ikke; ja end ey Paulus Warnefridi ſelv: Hvorfore og Grotius, 
ſom her ſaae fig i Knibe, haver ey vidſt at redde ham og fig paa an⸗ 
den Maade / end at vel flere Nationer; end een, kunde været Faldet 
Longobardi af deres lange Skegge. Korteligen, Longobarderne 
have viſſeligen været en Tydſt Nation; hvilfet og Levningerne af 
Sprogget i deres Love hver og een bevidne. Thi den Lighed ideres 
Sprog med Danſk, er ey anderledes end imellem det Saxiſke og det 
Danſte; da derimod) Hoved Forſkicllen imellem Longobardiſk, 
Saxiſk, og ſamtlige Tydſte Dialecter pag den ene Side, og det Dan⸗ 
ffe Tungemaal paa den anden Side, er nokſom kicendelig. Ja, lige⸗ 
ſom der udi Saxernes Skikke og Sedvaner var i gamle Dage megen 
Overeensſtemmelſe med vores her i Danmark; ſaa var der og imel⸗ 
lem Longobarderne / Saxernes Naboer paa hin Side, og os, ikke en 
ringe Lighed, af ſamme Aarſage: Saa at alle diſſe tre Naboe Na⸗ 
tioner have haft meget tilfælles; i deres Lands⸗Regerings Maade, 
deres Kriger, og andre flere Indretninger. Hvoriblant ogſaa denne 
har varet, til Heremands Standen hørende, Her, var exerci⸗ 
tus paa Tydſt, og Man, vir; Ligeſaa var det og i Danſk: Hereman, 
miles, i begge Sprogge, her i Danmark, og i Tydſkland: Med 
Saxerne kom ſamme Ord til Engelland, og med Longobarderne 
kom det til Italien. De gamle Tydſke Evangelia, ſom mand 105 


H. G. om det Ord Herremand. 307 


der Gothica, i Codice argenteo, overſgtte Legionem Luc. 8. v. 30. 
Haris. &c. See Wachteri Glofjar, col. 709, in v. Her. 


„ 
Saaledes Bådber JER SM at have opliuſt Oprindelſen til vores 
gamle Herremands Navn, og tillige forſvaret Aventini, Goldaſti, 
Leibnitü, og flere lerde Mends Etymologie til ſamme Ord. Hvor: 
neſſt jeg med flor: Taknemmelighed erkicender den Hielp og Beſtyrk⸗ 
ning, ſom Muratorius med ſin Diſſertation om Arimannis mig dertil 
har giort; ihvorvel at Tingen end og tilforne har været faſt indgroet 
hos mig og troet, mange Aar forend hans Antiqvitates Italicæ me- 
dii ævi udkomme for Liuſet. Ja hvo er vel den, ſom har læft med 
Agtſomhed vore Hiſtorier og Love, der ikke vil give ſamme Mening 
Bifald? Det dobbelte R motte vel ikke holde nogen derfra. Thi 
hvem kand og forſikre, at den Tiid mand giorde de forſte Afſkrifter 
af den Jydſte Lovbog, mand da ſkrev Herreman, og ikke ſnarere 
gereman/ eller Hæreman? Indtil Thord Degns Tiid, (der af alle 
Marker kiendes at have levet under Kong Valdemar Chriſtopherſſon, 
og er langt fra ikke faa gammel, ſom Sal. Doct. Sperling har meent 
i ſine notice ad Teffam, Abſal. p. 30.) ja indtil Biſkop Knuds Tüd, der er 
endnu hundrede Aar yngere, kand mangen Forandring være kommen 
i Copierne, af Skrivernes Egen⸗Kloghed, af Folkes vedtagne Vane, 
af Sprogets udi viſſe Ord nu haardere nu blødere Udtale &c. Lige⸗ 
dan er det jo gaget med det Ord Herreſkiold; ſom ey allene udi 
Danſte, men endogſag i Tydſte Bøger, her og der ſtrives med dob⸗ 
belt r. Herrſchild/ i ſtaden for Heer⸗Schild. Hvorved jeg ikke kand 
bare mig / jo at hugſe paa den latterlige Fortolkning, der er falden den 
ypperlige Ger. Jo. Voſſio ind, til det Ord Herpauke, 16. 3. de Vitiis 
Serm. cap. 22. p. 483. da hand ſkriver: „Tympana iſta, ad modum 


p ventris erant convexa. Vnde & Germanis videntur vocari 


„ Heer -baucken, hoc eft, Dominici ventres, qvia Principes ejusmodi 
„tympanis delectantur., Men efter ald Billighed og Ret maae 
mand holde de Tiders lærde men fligt og mere til gode; da ads 

Av 1 SIDER 9 2 or⸗ 


308 H. G. om det Ord Herremand. 


formedelſt deres ftærfe Studium i Grakiſke og Romerſke Skrifter, 
ſamt i mange Maader at facilitere Videnſkaberne for os, havde faa 
liden Tiid tilovers, til res barbaras & medii ævi, lingvasqve ocei- 
dentalis Europæ at betragte. Matthias Martinius tvivlede endogſaa 
paa; om den Derivation kunde ſtaae faſt med Heribanno, af Heer 
exercitu, og foreſlog om det ey ligeſaavel kunde være af Here, domi- 
nus, fordi mand læfer i de Longobardiſke Love, Dominicum bannum 
ſelvere. Den ſamme Etymologie, Hereban, af Her, domino, haver 
en Frantzos, ved Navn Coquille, paaſtaaet og med mange Ord for⸗ 
klaret, ſom Menage af hans Manuſcript anfører, in v. Arriereban. 
Ja der haves endnu et andet Ord, ſom ogſaa i vores Jydſte Lovbog 
ſkrives med dobbelt r. nemlig Herreverk: Thi ſaaledes findes det i 
de ældfte trykte Editioner / og i mange ældere Manuſcriptis; J Bi 
ſtop Knuds Latinſke Overfættelfe ſtaaer og /.. c. 29. „Qvicunqve 
„ voluerit conqveri de Herrewerck. , & c. Item capp. 30. 31. 32. og 
oftere. Men er dette Ord derfore ogſaa af Herre, Domino? Langt 
fra: Saa urimelig er vel ingen, at kalde dette dominorum opus, 
ſom er prædonum & latronum. Stammen er verb. Heria, vaſtare, 
populari; Dan. Herge. De Tydſte have nu deraf Verheren; 
Hvorom videre kand læfes i Waehters færde G/ofario, 
in v. Hoeren. col. 21. 


S 


83 (0) Sk 309 


å Det Nongerige Norges eldgamle 
Erihed, 


Saaledes ſom ſamme har været for og efter den 
| Calmarffe Union, 


Med hosføyet Beviis, at dette Rige aldrig har været Dan⸗ 
markes Crone incorporeret, ſom en Provinz, 


Udaf den almindelige Staats⸗Rats Grund ⸗Setninger 
| fremſtilt 


af 
ER OS 


C. I. 


ormannernes Navn er i de midlere Tiders Hiſtorie fan be⸗ 
kiendt, at vel ikke lettelig nogen findes, der ikke (Fulde vide, 
at dette ſtridbare Folk har fordum indjaget de magtigſte Be⸗ 
erſkere af adſkillige Curopæiffe Kongeriger idel Frygt og 
Forſkrekkelſe; Thi hvad AMMIANUS MARCELLI NVS I. XXX. ſiger 
om Alanis: Ur hominibus qvietis & placidis otium eſt voluptabile, ita illos 
periculg juvant & bella; det kand man ligeledes ſige med ſtorſte Rat 
om diſſe Normend, og giore det bevisligt for alle dem, ſom vilde 
drage det i Tvivl; dermed, at man fører dem til Gemyt, hvor for⸗ 
ſkrekkelige de have giort fig for de Franſke og Tydſke Kongers, i ſer ved 
Soe⸗Kanten boende Underſaater , faa at man og iblant de almindeli⸗ 
ge Lande⸗Plager, om hvilkes Afvendelſe man pleyer at bede Gud udi 
Litaniet, har meldet om dem, og været vante til at ſukke i alle Kir⸗ 
ker: a furore Normannorum libera nos DOMINE! Vel er jeg nu 
ikke af den Mening, hvilken, foruden mange andre, JOH. BO0TERUS 
in Relation. de præcipuis Rebuspublicis, c. 3. og den lærde CLUVERIUS, Z. III. 
| Qq 3 German. 


H 


310 C. L. S. Det Kongerige Norges 
German. antiquæ c. ., ſom og des Aarſage af GROTIO Proleg. hiſtor. Goth. 
Vandal. &. Longobard. p. 11. igiendrives, have ſamtykt, nemlig at alt 
det, der om diſſe Normends Bedrifter bit og her udi Hiſto⸗ 
rie Osgerne, ſerdeles de Franſkes og Tydſtes, findes antẽgnet, 
ſkal præcife ſłrives paa de gamle Norbaggers (a) Reigning, 
følgelig legges Norriges Kongerige privarive (b), og med an⸗ 
dre Nordiſke Folkes Udelukkelſe, ti[ Bersmmelſe, i det jeg meget 
mere holder det for at være en afgiort Sag / at for dum alle de Solk, 
ſom boede imod Norden, og (ſom vi ville laane den Tale⸗Maa⸗ 
de af de Tydſke Skribentere,) pag hin Side af Elven, af dem 
tillegges det almindelige Navn af Normend, ligeſom de 1 
gamle Dage af Latinerne og Grakerne ere kaldne gr AS ). 
ä Ligeſom 


(a) Hrorledes i de ſildigere Cider af dette Ord er kommen det Nayn Norvager og endelig paa 


Tydſt Norweger, Lat. Norvagi, Norvegi, er en Sag, ſom allerede af andre er tlͤlſtrekkelig uds 


fort, og kand derom eſterleſes PHIL, CLUVERIUS in Germania antiqva, L. III. c. 41, H. 9. 
PONTANUS in Chorographica Daniæ Deſcriptione f. So. men alleroſtloftigſt og omſtændigſt 
den af den Nordiſke Hiſtorie hoyſt meriterede TORFÆUS in Hiſt. Rer. Norv. L. I. c. 7, 


(b) Om man har mere Grund at ſige Norvegia, (efter den Tydſke Mund Art Norwegen) eller 
Norrigia, Norrig? er et Sporsmaal, i hvilket vi ikke ville indlade os. Noget af det, ſom ders 
om kand ſiges, har BUSSÆUS anført i ſine Noris ad ARIUM POLYHISTOREM de Islandia, 
P. J. not. g. Saa meget er viſt, at de Norſte, Norvegi, eller, ſom DUDO L. III. de morib. (5 
aclis Normanuor. f. 7d. ah. DU CHESNE Script. Rer. Normannic. falder dem, North gue⸗ 

gigene, ogſaa nævnes hos Skribenterne Norregani. Thi ſaaledes finder man hos den Munk 
Florentz af Worcheſter, ſom har levet ved Enden af det XI. og Begyndelſen af det XII. Seculo, 


at Kong Canutus M. har ſkrevet fig Regen totius Angliæ, (7 Danemarciæ & NORREGANQ- 


RUM, C partis Svanorum, ſaaſom og det Navn Norreganorum flere gange forekommer hos 
denne Skribent. Dog alligevel kand der endnu diſputeres om denne Leeſe⸗Art, ſaaſom den ey 

udes hos andere Skribentere, der anføre ſaavel dette, ſom andre af Canuti M. Doeumenter: 
Ede mindſte er det viſt, at, om det paa de Tider hos Munkene og eenfoldige Kroneke⸗Stkrivere 
eller deres Copiiſter, ikke er holdet for en Eleganz, at forandre Ord efter deres Phantaſie, de 
dog ikke have giort ſig nøgen ſerdeles Samvittighed over, at de i flige Ting gave deres muntre 


Imagination nogen Naaderum: De eeneſte Leges Cauuti M., ſom ere publicerede til Winton, 


kunde derudi tiene os til et Vidnesbyrd; Thi kaſte vi oy i det MSto, hvilket WILKINS har af 


COTTONS Biblioteqve ladet indryfke i fine Legibus Anglo-Saxonicis, faa nœvnes Camitus M. 


ſammeſteds gandſke egentlig Norvegorum Rex, der dog i den Edition af diſſe Love hos ROM. 
TON kaldes Rex Norviganorum, og hug LAMBARDUM in Archæonomia, ſaint Spelman- 


num J. I. Concilior. Rex Norwegienſium; Til et viſt Kiendetegn, at denne Forandring har ſin 


Oprindelſe, ikke af det Kongelige Canzellie, men af Copüſterne. 


(e) At de Nordiſke Folk ogſaa kaldes Hyperborei af Skribenterne, er vel en Sandhed, hvilken at 
imodſige aldrig nogen, end ikke halvlerd, er kommen i Sinde, og finde vi Vidnesbyrd 7 


— 


ældgamle drihed 311 


Ligeſom og / uden at man antager denne Setning for fand og rigtig; 


de uendelige Contradictioner, der i dette Fald herſke iblant Skriben⸗ 
terne, aldrig kunde concilieres, (d) og, efter vort Skion, ſiger 
ALBERT. KRANZIUS Y,. Dan. I. II. c. 4. gandſte ret: Poterat ex uno triunt 
Regnorum, (Daniæ, Sveciæ & Norvagiæ,) aut duobus, vel forte tribus colleéta 
manus per maria per que littora digr Hari, ſed, qui vim patiebantur, in commemora- 
tione rerum non difcernere poterunt, unde navigarint, quod omnes ab Aqvilonè ve- 
nientes fine diførimine Normunnos vocitent- Dog troer jeg gandſke en 
i ul | j 


hos PLINIUM, L. IV. c.12, 73.17, PTOLOMÆUM, Tab. L. MARCIANVUM CAPELLAM 
L VI. p. 14 vg SOLINUM c. 16. Men at de deraf ſkulde have dette Navn, fordi de ere 
meget ædlere og ypperligere, end andre Folk, havde den lærde Verden aldrig vidſt, derſom 
ikke den ſtore Dromme⸗Meſter og lærde Phantaſt OL AU RUDBEK in fin Atlantic. T. I. c. g. 
F. 36%. havde vild et indbilde fig og andre, at dette Did havde fin forſte Udſpring af Sverrig, og 
ſkal være kommen af det Svenſke Ord yfwar, yferborne, der bemerker hoybaarne, excel 
fo loco editos, eretos ſanguine illuſtri; thi bed flige enthuſiaſtiſte Etymologiers Opreignelſe 
maa man billig i Forveyen raabe til en oprigtig Leſer: 


Spectatum (auditum) admisſi riſum teneatis amici! 


Omendſkiont nu Herodotus i det øvrige ikke er tilfreds dermed, om man med Strabone L. I. Ge- 
ograph. vilde froe, at de Folk, der boe lengſt imod Norden, kaldes Hyperborei, i det han L. 
I. ſkriver: Jod, qui ſunt Hyperbovrei, (Superaqvilonares,) erunt & alii pernotii, (Su- 
perauſtrales, ſaa sr dog denne Ordets naturlige og eenfoldige Derivation, efter andre Larp es al; 
mindelige Biefald, langt mere antagelig, end den Rudbekiffe Etymologie. 


(d) Thi ſaaledes tilſtaaer vores ypperlige Hiſtoricus 10H. ISAAC. PONTANUS i fin hiſt. Rur. 

; Danic. L. IV. f. pa, ikte utydelig, og THIETHULDI in Annal. Francor ad a. 277. 760. 742. 
7789. Vidnesbyrd bekrafter det fulkommen, at Nortlindi eller Nortlendi, ſom de falder ab 
— ”EGOLISMENSI MONACHO in vita Caroli M. p. ag. & 279. apud Pithoenm, C DONE 
VIENNENSI in Chronico æt. 6, d. gd, og SIGEBER TO- GEMBLACENSI-a…780. ſom 

dog efter adſkillige troværdige Skribenters nærmere Bevils, i ſer den ide gamle Tydſke Geo⸗ 
graphie velforfarne Vittenbergiſke Profeſſoris IACOB CARL SPENERS in Notitia Germa- 
nie Mediæ c. IV. p. 402. uimob ſigelig have været Tydſke, og Indbyggere af det gamle Nord⸗ 
albingen, eller nn værende Holſteen, hos Hiſtori: Skriverne ere kaldede Normanni, enten at ſam⸗ 

me, ſom i Almindelighed alle Sachſer, efter MUNSTERI Vidnesbyrd, L. III. Cosmogra h. 

c. 432. F. in. 867. nedſtamme af Normandene, eller og, at det, ſom fagter, har været et almins 

deligt Navn for alle Nordiſke Folk. Og hvem er det ikke bekiendt, at dette Ravn har ſtrakt fi 

end og til Ruſſerne, fornemmelig da for rum Tiid ſiden Ivarus Herzholmius i hans lille Verk, 
ſom han har inſeriberet de præcellentia Daniæ Nurvegiæ, c. III. tit. g. ifte har forlangt at 
negte det; Thi endſkiont der ikke ſtaar et Bogſtab derom hos den Corbeyiſke Munk Witichin⸗ 
dum, paa hvilken han beraaber ſig, hvormed dette kunde bevifſes, og man følgelig deraf feer, 

at denne ærlige Wand citerer en Auctorem, den han ikke har gir el fig den Umage at opkaſte og 
efterſee: faa kand man dog gotgiere det med LUITPRANDI L. I. c. 3. 9g L. V. c. 6. ſamt 

REINECCII ad Peétam Saxon, Anonym. L. Il. p. 27. og fleve andres Vibnesbyrd. Hor ved 

den lærde Herr SCHOETGEN i fine. Originibus Ruſſicis Sect. I V. F. 8. meget vel bemeerker: 
Patere binc, Germanos, quibus Ruſſi tunc parum cag niti erant, e Aqvilone illus derivaſſe, qui 
tamen ab Oriente venerant. 5 


312 C. L. S. Det Kongerige Norges 


at i hvor ſtor end den Confuſion kand være ſom findes iblant Hiſto⸗ 
rie⸗Skriverne i Henſeende til dette Navn, (e) ſaa kand det dog alli⸗ 
gevel aldrig med dygtige Grunde giores bevüsligt, at ikke en ſtor 
Deel af de om Normandenes over de dem betvungene 
fremmede Volk antegnede Seyervindinger, i alle Maader, 
ligeſaavel bør tilſkriwes de af Norge udgangne Cvlonier, ſom 
de Danſke og Svenſte; (f) Og i denne Meening troſter jeg mg 

| 


(e) Det er meget forunderligt, hvorledes Skribenterne imobdfige hinanden, hvad Normændenes 
Federneland anlanger, kaſte vi vore Open ikkun paa nogle faae af dem, faa finde vi ſtrax 
en Mængde af Contradictioner; Thi ſaaledes foregives poſitixe f. E. i Chronico Carionis L. V. 
f.m. 502. at Norge er de Nordmends Fade rreland der have fat Frankerige og Brittannien i 
ſaadan Frygt os Skræk; der mod er denne ſamme Sandhed bos bemeldte Auctorem L. IV. F. 
335. ſat paa Skru.r, naar det heder: Exiſlimo Normannos vel partem eſſe Danorum, Cimbri. 
am her ſoneſum incolentium, eam ſcilicet, quæ altius in Boream ſummota eſt, vel quos hodie 
Norvegos vocant, nomine & Svedis diftindio, a ſedibus altioribus in Septentrionem longius por- 
reckis. Skiont derfor ÅADAMUS BREMENSIS hiſtur. Eecleſ. L. II. c. 43. og ALBERTUS 
STADENSIS ad. A. ga, & 2029. iblant de gamle, men iblant de nyere Munſterus jævn. fg i 

hans Cosmographia udtrykkelig har diſtingueret Normennerne fra de Danſke, ſom f. E. L. IV. 
c. 24 F. og. faa kand dog dette ligeſaa lidet aiore de Danſke Wren af denne Benævnelje tvivl⸗ 
agtig, fondet kand ſkade de Norſke, naar nett bemeldte ADAMUS BREMENSIS L. I c. 40. 
CI. II. c. 9. eller, iblant de nyere, AVENTINUS L. IV. Annal. Bojor. p. m. 480. edit. de 
A. 1027. CONRINGIUS i hans Examine Rerumpaublicurum totius orbis, ſom udi hans af 
Herr Hof⸗Raad 60 EBEL ederte Operum T. IV. ex indrykt, F102. og hans flitige Compila- 
tor CHRISTIAN FUNCCIUS I. c. P. I. c. 1. v. 167. med de Noiſtes Udelutkelſe ville giore 
bare Danſte og Svenſke af Normennerne. 


(f) Dette er en af de troverdigſte Hiſtoricis faſt over alt vedtagen Meening, bvilken allerede AL. 
BER TUS KRANZIUS ia Deſcrips. Daniæ L. IV. c. 74. og in Prologo & L. Il. c. 1. deſeript. 
Norvegiæ, ſaa og FONTANUS i den hang Hiſtoriæ Rerum Danicarum hosfoyede Deſcriptio- 
ne Chorographica Daniæ f o. THORMODUS TORFÆUS in hiſtor. Rer. Norvegic. P. I. 
L. I. c. S. MUNSTERUS in Cosmographia L II. c. 26. f. m. 87. JACOB SCHOPPER in 
biflor. Germaniæ ff. 13. BOXHORNIUS in hiſt. ani ver. p. 474. 0g p. 1020. pitloftigere ha: 
ve udfort, os til Deels med mangfoldige af andre Skridentere ſamlede Vidnesbyrd overflødig 
have beſtyrket. Endſkiont vi derfor finde hos Geographum Ravennatenſem, ſom JACOB GRO: 
”NOVIUS har udgivet, L. I. §. 1. at han anviſer Norma nnerne deres Føde: Stavn i Danmark, 
og L. III. c. il. meget eſtertrykkelig ſiger: varta ut hora nodis Noramannorum eft patria, quæ 
S DANIA ab antiqvis dicitur, cnjus ad frontem Albes vel patria Albis (Transalbingia vel 
Nordalbingia) Maaringia (Mohrland, Marſchland, ſom den Hey beromte Herr Hof Canzler 
vonWEGSTYHALEN i hans mageloſe Præfation ad T. I. Monument. inedit. Rer. Cimbr. 
FAI. litt. V. formeeuer,) certiſſime antiqvitus dicebatur, in qua Albis patr a her multos an- 
nos Hancorum linea remorata eft, & ad frontem tjusdem Albis DATIA MINOR dicitur, & 
gvæ hinc ſuper exaltata eft, MAGNA ET SPATIOSA DA TIA dicitur; eller og EGIN- 
HARDUS fffun allene ſynes at belegge de Danffe og Svendfke med Normendenes Nayn: faa 
har dog ADAMUS BREMENSIS, der vel er en yngere, men dog alligevel en udi de Nordiſke 
Sager meere forfaren Skribent, gandſke ret, naar han J. c. I. I. c. ij. ſetter til, at dette * 

K* 


1 ældgamle Frihed. 313 
til at forſvare at hvad de Lauerbeer⸗Cranze angaaer, hvilke de ved de⸗ 
res lykkelige Soe⸗Roverier og Expeditioner uden for deres n 


ar flrakt fig til de Danſke, og alle de Folk, der boe paa hin Side af Danmark; Nam Dani, 
ſiger han, E cæteri, qui trans Daniam ſunt populi, ab hiſtoricis Francorum omnes Nordmanni 
vocantur. Da med denne billigmeſſige Hypotheſis Antagelſe maa man i fær læfe DUDO- 
NEM de Adtis (I moribus Normannorum: * da det ellers ſunes, at denne Skribent ret 
.. giort fig Umage for at betage de Norſke og andre NJordiſte Folk den Ere at have 
eel udi Rormendenes Bedrifter i Frankrige, og at tilegne ſamme de Danſte alleene; 
Saa har han dog ikke Fundet tage fig faa vel i Agt, at han jo ſeſv har imodſagt dette fit Præjudi- 
eio; Thi ſaaledes foreſtiller han os f. E. L. III. F. 131. en fornemme Tyd Herre, der ſiden i 
Rouens 0 fatte Livet til, og ellers af ham kaldes Nepos Regis Ottonis M. talende, at 
han udtrykkeligen diſtinguerer Rormendene fra de Danſke, naar han ſiger: Contra Dacos & 
Alanos, Gothosgve Hungaros ſæpe dimicavi, verum contra Normannos num vam certa- 
men inii. Vi ville udteigne os af denne Skribent nogle heel merkverdige Steder, hvor Nors 
mændene poſitivekaldes Danke: Saaledes forſikrer han f. E. at Normendene, der under des 
res Anforer Haſting holdte ilde huns i Frankrige og Italien, have været Danſke, I. 1. f. cz. 
pyg de ſelv kalde fig, i deres til Biſkopen og Folket i Luna holdene Tale, Danſke: Dacos, ſorre 
Dacia expuſſos, l. c f. 64. Saaledes kaldes Normendenes (tore Anforere Rollo ofte af ham, 
en Danff, f. E. L. III. F. 120 527. 122 og om haus Fader heder det, L. II. f.70. at han har 
veret en rig Herre, gvi Daciæ Reguum fore univer ſum poſſedit Hans egne Geſandter, ſom 
han aff erdigede til den Engelke Kinge, falde ham F. 73. Ducem Dacorum fortiſſimum, og be- 
klage ſig, vod injuria Dicia pulſi fint, og Kongen ſparer dem derpaa: Nunja tellus eſſert vi- 
ros magis quam Dacia præcipuos, armisqve ſtrenue edoctos. Da Rollo ſiden kom til Søe: Kan⸗ 
en af Neuſtrien, gik ford nronte H ſting ham i Mode, og tilſpurte ham paa Danſk, (Daci- 
ſeca lingua, h o han var? og hvad for et Folk han commanderte? Da de under Rollonis An⸗ 
forſel kaaende Nyrmend ſparede: Daci ſumus, Daciu advecti huc, f 76. hvilket Svar bevæs 
gede Indbyg gerne i Reuſtrien at ſige til Haſting og hans Folk, fordi de, ſom vi kort tüforne has 
ve hort, ligeledes havde udgivet fig for Danſke: Vos ex illoram gente eſtis, vos artem præliande 
more Dacorum non ignoratis, f. 22. Ligeledes kaldes ſiden Hertug Vilhelm, med Tilnavn 
de longa Spada, denne Rollonis Son, Dux Dacorum af ham, L III. F. 92. og Magnaterne 
iblant Normendene hede Principe Dacorum . 93. ſaaſom og Grev Bernhard, een af de for⸗ 
nemmeſte iblant dem, kaldes Miles Dacigena, F. gr. & 9s. Diſſe Normend tale p. 92. ſaale⸗ 
des til neſtbemeldte Hertug Vilhelm: Cum patre Tuo, olim Rollone, Dacia exterminati &c. 
Og Normendene, da de vare bleven misforn oyede med ham, ſige J 96. til ham: Navigio Da- 
ciam, noſtræ nativitatis terram, repetemus. Paa dette ſelvſamme Fundamnt giver DUDO Her⸗ 
tug Rollonem ud for en ner Slægt (eonſanguineum) af den Danſke Konge Harald, F722. 125. 
og Letboldus, efter at hand var falder fra Hertug Kichardo I, og til den Franſke Kongers Par⸗ 
thi, ſiger / 142. at Rollo med fine Danſte (ad ſcita Dacigena gentilitate) havde anfaldet Kong 
Carls Rige. Ja, da Hertug Richard, efter hans forſte Gemah lindes, der var Hugonis Capeti 
Daater, Dod, giftede fig med en adelig Dame af Danſk Blød, faa heder det J. 7. at Nor⸗ 
maendene havde glædet fig derover, efterdi de un kunde haabe, at deres tilkommende i Vente 
havende Lands⸗Arving udſtammede paa Federne⸗og Moderne⸗Side af Dauſt Blod: ur pa- 
ere matreqve Dacigena hæres eorum terræ naſcutur. Hertug Richard overgav ogſaa ſin Son 
Vilhelm de longa Spada til een af fine fornemmeſte Generaler, ved Navn Bodo, for at opdra. 
ge ham, paa det ban kunde lære det Danſte Sprog, følgelig, ſom WILHELMUS Geme 


j ticen 
Rr 


214 Q.. S. Det Kongerige Norges 

land have forhvervet, kunde man med Rette endnu meget diſputere, 
om de tillige med andre gode Egenſkaber, hvilke her og der af Skri⸗ 
benterne tillegges Normendene, (g) ſnarere burde tilegnes 


den Danſte, end deres Nation / (h) og af en yparthüſt Dom⸗ 
Er . | . mere 


ticenſis Monachus, hiſtor. Normannor. L. III. c. 8. J. 237. ap. DU CHESNE ſiger, være i 
Stand til at tale med ſine Underſaatter i deres Moders Maal, ut ſuis ſciret aperte da- 
re reſponſu. Os da allereede mange Aar vare forløbne, efter at den anſeelige Franſke Provinz 
Neuſtrien var Carolingerne frataget, og af Normendene bragt under Aaget, talede man end» 
da Danſk, (Daci ſca lingua.) i Bayeux, een af de fornemmeſte Stader i dette Land, ſom atter 
DUDO L. III F. 27. beretter os. Vilde nu nogen ſporge mig paa min Samvittighed, om 
jeg, ved ſaadan en anſeelig Mengde af Beviis ninger, ikke ſeer mig nodſaget til at troe, at Nor⸗ 
… mændene egentlig og præciſe ere Danſte? Da ſparer jeg med et fort og cathegoriſt Ney! Thi 
da alle diſſe Argumenter komme ikkun fra een eeneſte Mand, faa udgiore de alleſammen, om 
man ſkulde legge dem paa en uparthüſt Vegtſkaal, ikke meere, end et eeneſte Vidnesbyrd Nu 
er det jo dos alle, faa vel Hiſtorie⸗Skrivere ſom Rettens Lærere, en afgiort Sag, at eet Vidne 
er ingen Vidne, følgelig beroer OUD O NIS Udſigende paa ſvage Fødder. Men vil man ind: 
vende, at denne Skribent har jo Fundet lere fit Udſigendes Vished af dem, hvis Forældre eller 
Forfedre felv have været med i Kollonis Dog; da ſparer jeg derpaa, at jeg derom vel ey bærer 
mindſte Tvivl, men er dog ey forſikkret om, at hand rettelig har fattet de Fortaallelſer, ſom han 
har hort af diſſe Folk, og ikke meget meere corrumperet dem af Uvidenhed i de Nordiſke Rigers 
Geographie, (thi at han ſkulde have giort det af Ondſfkab eller med Forſet, troer jeg aldeles ik⸗ 
ke.) Nemlig de midlere Tiders Skribentere have, formedelſt den liden Kundffab de havde 
om det faa kaldede Scandinavien, bildet fig ind, at under dette Navn forſtodes ikkun eet Rige 
og eet Folk: Da de un have læft meere om de Danſke, end om de andere Indbyggere i dette 
Land, have de let kunde fatte den Tanke, at de vare den eeneſte Nation, der beboede dette 
Land, og at f. E. de Navne af Norſke, eller Svenfke ikke have været andet end Svabers, Sach⸗ 
ſers eller Bayrers Navne i Henſigt til de Tydſkes almindelige Navn. At jeg i denne Gisning er 
ikke viget meget langt fra Sandheden, fkal den in nota ſub litt. h. anførte locus af Genealogia 
Ducum Northmannorum giore meere klart. ; 


(8) Naar det ogfaa heder hos meer berørte DUDONEM IL. III. F. 725. at Nurmændene ere ſer⸗ 

: Deles kloge: Majoris conſilii, vum ceteræ gentes, funt Northmanni:; faa kand de Norſke lige: 
faa lidet tilegne fig denne Berommelſe alleene, ſom den af den Engelſke Konge dem tillagte Roos: 
Nu lla rellus eſfert viros magis, quam Dacia, præcipuos, armisqve ſtrenue ecloctos, kommer de 
indfødte Danſte alleene tilgode; Thi at han her egentlig navngav de Danke, kom deraf, for⸗ 
di han holdt de hos ham ankommende Normend fornemmelig for Danke, og ſaaledes per Sy- 
needochen, ſom man kal der det i Khetorica, har taget en Part for det heele. Noget noyere bli⸗ 
ver denne Sag udtrykt i Ercerptis Annal. in Monaſterio Fuldenſi ſcriptorum, f. 78. ap. DU 
CHESNE, hvor det heder: Erat gens fortiſſima inter Normannos Danorum, quæ numq vam 
entea in aliqva munitione capta & ſuperata auditur; Thi hvis alle Skribentere beſtandig ſaa⸗ 
ledes havde talet, ſaa vidſte man, hvor meget de Danſke alleene kunde tilegne fig af flige Berom⸗ 
melſes Taler, og hvor meget deraf der kom til Deeling imellem dem og deres Naboer. 


(* Thi faa heder det, f. E. zu Genealbgia Ducum Norehannorinn „ Evilfen ANDREAS DU 
CHESNE har publiceret af en gammel Codice manuſeripto og irdlemmet i fine ScriptoribusRer. 
Normannicar. f. aiz. Anno Dominicæ incarnationis 896, regnante Francorum Rege Carolo, 

f 4 vt 


Rr 2 ning; 


Ji fimplex appellatus eft, pyratæ Danorum ex inſula Scanzia, qvæ Northvega dicitur, egreſſi. 
cum in Francia multa gelſiſſent prælia, Regnamqve devaſtaſſent, Carolus prædictus, acceptit 
øbfidibus, eis Neuſtriam tradidit, qvam ab ipſo tempore vocarunt Northmauniam, eo, quod ab 
ipfis , qui ex Northuega venerant, poſſeſſa erat, og Ceſta Normannorum ante Nollonem Du- 
cem, fom vi iligemaade antreffe hos DU CIE SNE, ſige os F. 2. det ſamme: Carolus Sim- 
plex Rodoni (Rolloni) Neuſtriam tradidit, quam Nortbmanniam Northmanmi vocaverunt, 
eo qvod de Northrega egreſſi eſſent. Naar derfor IVAR HERZ HOLMIUs i haus forhen bes 
rorte litet Verk de præcellentia Regni Daniæ & Nor vegiæ, c. III. tit. S. foregiver: Danis 
præcipue adſeribendum eſſe nomen Normannicum non ſolum de jure ſitus, ſed & de cauſa facti 
ueminem denegaturtum, 10 Al feckibus occœcatum libidinem ſuam conſtituerit tirulum juris, 
ſaa ved jeg i Sandhed intet andet at ſige tmod et faa driftig og uſandferdigt foregir ende, end at 
der findes et Slags lærde Mend, hvilke af Kieerlighed til deres Fæderneland fal de neſten til ſam⸗ 
me Daarlighed, ſom man maa belee hos de fleeſte Haandverks folk, hvoraf en hver, fordi hans 
Profeſſion (fa! være ſtiftet i Paradis, bemoyer fig at diſputere andre deres REldes re og ans 
dre Ford eele; og iblani diſſe latterlige Patrioter diſtinguerer den ærlige Ivarus Herzholmius fig, 
ſom en ſtella primæ magnitudinis. Thi ville vi allene betragte de Grunde han har til ſlige med 
al Hiſtoriſk Sand hed ſtridige Drømme, da er alt det, ſom han ſiger os, mera petitio prineipii, 
og, for at give Sagen paa det allerlemfaeldigſte, faa ſiger den gode Mand med mange Ord mins 
dre end intet. Qvorqvot enim fuerint monumenta, ſiger han fremdeles, vi cauſum rei aſpe- 
xerint, Danis hoc ex ſolido concedant, idqve eo, quod Dani Principes rerum geſtarum exti- 
terunt ommium, quæ ſive in Anglia, ſive in Germania, five in Gallia, ubi maxume Normanni- 
cum nomen inualeſcere cœperat, acta ſunt. Og derneſt Punctum! Men jeg maatte gierne vi⸗ 
de, af hvad Aarſag man ſkal troe HERZ HOLMlo paa hans bare Ord, uden at fee noget nar⸗ 
mere Beviis, at de Danſte i alle Normendenes Krigs⸗Toge have været commanderende 
Ss vedsmend 9 ypperfte Anførere? CVSPINIANUS de Cæſarib. atgve Imperatorib; 
Roman. F. 295. BECMANNUS in hiſt. Orbis terrar. Geograph, & civili P. II. c, 8. p. 619, 
og nogle andre nyere Tydſke Skribentere ere mig vel meget vel bekiendte, der ſige lige det ſam⸗ 
me; men deres Vidnes byrd kand intet hielpe HERZ HOLMIO; thi i gamle Sager bruger man 
"gamle Vidner; og dets uden holder man en Fremmed meget tilgode, hvilket man ey lader par- 
ere for en Ind fod i hans Federnelands Hiſtorie. Lad da være, at JOH. CLUVERUS in E. 
pitome hiſtor. totius mundi p. 452. ffviver om de Danffe, v Normannorum præcipui fue. 
rint Lad dem af HENRICO KIPPINGIO in Recenſ. hiffor, univerſ. p. 477. kaldes progeni- 
tores Normannorum, faq vinder man dog dermed intet videre, end at de Vildfarendes Tal bli⸗ 
ver forøget. Det gior mig ont for den eeneſte k EINER. RENE C CIO, at jeg maa fette ham 
med i denne Claſſe; Thi denne lærde Mand havde virkelig læft alt for meget, a: man fulde has 
ve tenkt ham til, at han ligeledes i dette Stykke Fulde forlobe fig, og dog alligevel giør han det 
iühans til Kong Chriſtianum IP, ſtilede Dedication for den anden Part af hans Hiſloria Fuliæ, 
pg det med ſaadan Jver og ADSENSE, at han legger EGINHARDO det til Laſt, at han ikke 
har tilſkrevet de Normends Nayn bar og alleene de Danſke; og udelukt derfra alle andre imod 
Norden boende Folk. Dog kand maaſkee derimod indvendes, at det er feet len Dedication, 
hvor man ad eaptandam bene volentiam, ſkriver meget, der ikke præciſe er Sa nöhed. g 


316 Ci. L. S. Det Kongerige Norges ; 
Ming, vilde befale dem at deele ren af dette fælles Navn med Sve⸗ 
vis, en ved Oſter⸗Soen boende Tydſt Nation, () (i ſer hvis det er 
fandt, hvad nogle gamle Skribentere foregive, nemlig, at diſſe Tid 
efter anden af de Nordiſte Lande uddragne talrige 0 
Natel bare 


(i) At Saaberne ogſaa ere bleone regnede iblant Normendene, er en unegtelig Sandhed. Udi 
Geſtis Dominorum Ambazienfium ab incerto Audtore ſcriptis, hvoraf DBU CHE SNE har excer- 
peret noget i hans Seriptoribus Rerum Normannicarum, heder det F 24. Tempore Caroli 
Calvi, Francorum Hegis, Dani, SVECI, quot Theotiſei lingua fua NORMANN, id eft A- 
d vilonares homines vocant, nung iu ripas Ligeris, nunc Seqvanæ, urbes vaſtantes inveheban- 
tur. Den for de Tydſke Rigs Sager fordum vel mereterede Speyeriſte Syndicus CHRI- 
STOPH, LEHMANN har altſaa ikke aldeles Uret, naar 250 i hans ſkionne Bog, hvorudi man 
finder langt meere, end ſom Titelen lover, jeg meener i hans Speyeriſke Krønike L. I. c. 13. 
bolder Normendene og Svaberne for eet Folk; Men derudi fager denne vel belæfte Mand 
eyl, at han, ſom det ſynes, indhi 'der fig, 1.) at Normendenes Nayn egentlig har tilkommet 
vaberne, da dog, (hvis man ikke med den lærde CI. UVERIO I. II. Germ. antiqvæ C. 24. 
vil letſindig troe, at alt hvad der har boet ! Blegind, Skaane, Halland, Sverrig, Norge os faa 
videre, har veret luter Svaber) faa mange andre Folk, ſom vi allerede have ſagt, have dette 
Navn tilfellebs; 2.) Tager LEHMANN Feil derudi, at han beſkikker det nu værende Töyrin⸗ 
gen og Meiſſen til Svabernes Boligs Sted, da dog, (endſkiont vi ilke kunde overtale os til at 
bifalde forbemeldte Cluverio, eller med OL AO RUDBEK T. L. Artland. c. 24. F. 3. p 622. 
at ſoge Sue vos i den Svensk: Provinz Smaland,) det neppe kend nægtes, at ikke en Deel af 
dette ſtore og mægtigt Folk, hoilket, førend det tillige med Vandalerne anfalt de. Romerffe Ris 
ges Probvinzer, i Sardeleshed Spanien og Africa, hare boet langs ved Øfter Søen, ſom og 
af ſamme har bekommet det Ravn mare Sue vicum, har fat fig ned i det gamle Cimbrien og Hol⸗ 
ſteen, og i ſer har havt fin Bopæl ved Slie⸗Floden i det Laudſfab Angeln, ſaaſom deraf kommer 
det Navn Augel⸗Sraber, og ſaavel AUCTOR ANONYMUS in libello de Suevorum Origi- 
ne ap. GOD AS T. Script: Rer. Svevic. P. ig. anvifer dem deres Boliger imod Norden, ſom 14. 
CITUS de morib. German. c. 40. og STRABO Geogr, L. 7. ud giver Anglos og Suevos for eet 
Folk, af hvilke Eigne i Cimbrien og Holſteen, derſom man kand lide paa bemeldte AUCTOR 
ANONYMUS ap. GOL DASTUM allerferſt i det 6. Seculo mag være kommen en Colonie 
til Thyringen; thi 5. 17, fortæller han, at det ffal være ſkeet i den Krig imellem den Frankiſke 
Konge Theodorico, og den Thyringiſke Konge Jarminfrid, ſom man gemeenligen henreigner 
til Aaret 524. 3.) Farer LEHMANN vild derudi, at han meener, at den tappere Marabodus, 
ſom fordum har ſkaffet de Romere faa meget at beſtille, har været de Svabers Hoved og Anfo⸗ 
rere, da det dog meget meere har været Marcomanni, ſom denne berømmelige Feldherre har 
tcommanderet imod de Romere; hvilket dog noyere her at underſoge vilde blive alt for vitloftigt. 
Dette er endnu nyttigt et berøre til vores Zyemerke, at, efter den vedtagne hypotheſin, at Sva⸗ 
berne have varet Normend, ingen tor forundre fig over, hvorfore Canutus M efter ENGULFI 
og WILIAMI MALMESBURIENSIS Bidnesbyrd, in ſin Titel har Faldet fig: Rex partir 
Syvavorum eller Swavorum. Men allermindſt tor man ind bilde fig af denne Oii⸗ Lat ville beviſe 
det Kongerige Sverrigs Undertvingelſe. Thi 8 TEPHANIUS og FON TANUs bemeye fig 
forgieves, naar de foregive, at i det Ord Suavorum, eller, ſom den Munk Florenz fra Worche⸗ 
fler, den forhen litt. b. berørte Kong Canuti M. Titel; fkriver, Svanorum, ſtal være begaget 
en Forſeelſe af Copiiſten, der har ſkrevet det af, og fat Suavorum, i Steben for at der ffulde 
ſettes Suecorum; i bet jo, derſom man agter en critiſk Emendation nødig paa dette Sted, lige 
* af Svanorum bed tvende Bogſtavers Omſtiftelſe, kunde laſes Svevorum, ſom Sve- 
rorum. 


2 ” ældgamle Frihed. 357 
bere Vidne om de gamle Normends ſtore Lysagtighed og 
Palygamie, (k) kunde man endnu paa ſaadan Maade ved en faa 
billig Tondeſcendenz meget let befrie dem fra en deres Navn ved⸗ 
heengende Skamflek. Saa vil jeg ſette til Side alle de herved fore⸗ 
kommende Tvivlsmaale og Kauder, og heller umage mia for at af⸗ 

giore, efter den liden Formue, jeg beſidder til at decidere flig en Con- 
trovers, en anden i begge Nationers Hiſtorie forekommende Tviſtig⸗ 
hed, der, efter min ringe Indſigt, er af ſtorre Betydenhed, og med 
Rette fortiener noyere at underſoges. Vi læfe nemlig neſten over⸗ 
alt hos de nyere; ſagvel Danſte ſom udenlandſke, Skribentere, at an. 
1536. Kongeriget Norge, fon i det mindſte indtil den Tud 
havde været et frit; og ingen anden end Gud allene underka⸗ 
ſtet, men ellers med Danmark confœedereret Rige, paa herre: 
dagen i Kidbenhavn, formedelſt det Danſke Rigens Raads 
Slutning til evig Tud er blever incorporeret under Danmarks 
Crone: Og af denne Tradition er det ſiden kommen, at de fleerſte / 
ikke allene fremmede, men og indenlandſke Lærde er falden paa den 
beſynderlige Tanke og Indbildning, i deres Skrifter uden Undſeelſe at 
udgive Norge for en Provinz af Danmarks Rige: Ja CONRINGIUS 
in Deſeriptione Daniæ J. IV. Opp. e edit. DN. GOEBELII J. 293. har under⸗ 
ſtaaet fig, til den Danſke Nations ikke ringe Ulempe, at tilſkrive ſam⸗ 
me den Liretferdighed, at man har far Norge i en bedrovelig 
Treldoms Stand; Regnum Norvegiæ, ſiger hand, Danis in ſervi- 
tutem & ſolitudinem fuit redadtum. Hvormed videre 7.3%. kand confere- 
res, hvor det heder: Norvegi hodie plane ſunt effæminati, non gvidem. vitio 
naturæ, fed quod Dani, qui ipſis pen C. annos impèrarunt, dedenunt operam, ut 
illos redderent effæminatos, ut illis eb melius imperent; ſerviliter enim habiti 
funt,& adhuc habentur (). Saa Far ſom jeg derfor er vidende, at no⸗ 
å 0 dr. . r 3 gen 
2 move gen ulanti nimiu 2 n ve dam plurimas ſin gu- 
a e e e eee tak hense . 5 

miſtione patrando generant, & fie concretis humana connubii fluprique copula plurimis Daci- 
genarum pubium turmis bellorunt incendia inter ſe & in patres & avunculos fregventer pa- 
vant, ere DUDONIS Ord, L. I. de morib, & adtis Nurmanuor. f. d & L. II. f 09. ap. 


DU CHESNE, hvilfen od WILHELMUS CGemmeticenſis monachus, Viſlor. Normannorum 
I. II. c. g. F278. apud eundem DUCHESNIUM herudi følger. 


(.I) Og Ff.400, heder det endnu meere expresfiv hos CONRINGIUM did. 7. IV. er eft, 
qvod non amplius fit fingularis respublica Regnum Norvegiæ, d. e. at det er en afglort Sag, 
5 at 


319 C. L. S. Det Kongerige Norges 

gen i de noble Norſkes Navn hidindtil har imodſagt dette urimelige 
og uſandferdige Foregivende, faa vigtig og værdig ſynes mig den Sag 
at være, at den efter Naturens og Folke Rettens Grund⸗Regler, af 
hvilke den allene kand forklares og decideres, ſamt ex retro actis 
monumentis hiſtoricis burde efterforſłes og oplyſes. Lykken har ved 
Fodſelen ikke været mig faa gunſtig, at ieg ſom en Spiire tor regne 
mig enten til den eene eller anden af diſſe i Sandhed ædle Nationer; 
men den guddommelige Forſyn, der uden min Tanke og Forventning 
har underlagt mig, ſom en Udlænding ; vores Stormagtigſte Mo⸗ 
narchs/ der med lige uomſkraenket Magt herſker over begge Riger, hans 
helligede Scepter, forbinder mig til at onſke enhver af dem fra Kon 
gernes Konge al Lykke og Velſignelſe paa Jorden. Som derfore diſſe 
Lineer ere udflodne af et fra al Partüiſkhed frit Sindelav, faa lever jeg 
blot af den Aarſag i det ſikkre Haab, at hvis jeg med mine forebragte 
Grunde ey ſkulde være faa lykkelig / at give fuldkommen Oplysning 
om en ſaa vigtig Sag, eller tilfulde at kunde oploſe den, jeg dog af 
begge Nationer ſkal erholde det Skudsmaal, at et for deres Wre op⸗ 
rigtigt Hierte og Kierligheden til Sandhed har overalt fort Pennen. 


8.2. Til 


at Norge ikke meere udgior en ſer og independent Staat: Men gigr det ikke det mee⸗ 
re, fag følger ja nødvendig, at det er en med Danmark incorporeret Provinz. Den 
Geneviſke Profeſſor PHILIPP ANDREAS OLDENBURGER har gandſfe ikke indſeet Statum 
controverſiæ, naar han i fin Edition af denne The ſauro Rerumpublicarum p. 200. ſetter til den 
oben i Texten ſtaaende locum, at man med Fliid bar giort de Norſte feige og qvindag⸗ 
tige for at bringe dem deſto lettere under Danmarks Aag, denne meget latterlige 
Forklaring: hoc eſſe intelligendum de Statu Regni ante Friderici III. tempora: Og ført der⸗ 
efter, nemlig p. 266: lader han diſſe Ord : Cum ante hac Norvagia paris eſſet libertatis & ju- 
vis cum Danis; hi paullatim omnem puteſtatem ad fe ſolos traxerunt, ſtaae uden al Cenſur, da 
dog om det, at Norge er bleven en Dang Provinz, intet kunde ſiges tydeligere, end det CON. 
RING i det efterfolgende melder, naar han ſkriver: inc tandem tota Norvegia ſuit ſub ſer. 
vitutem Danorum redacta. Inter Regem vero Daniæ & ęjus Proceres de Regno Norvegiæ non 
convenit. Nam Reges prætendunt jus hæreditarium in Norvegiam, contra Optimutes dixe- 
runt, Norveg iam ad fe pertinere. Og derudi beſtager Knuden; Thi er dette fandt, faa er 
Nocge det Danſke Riges Provinz: Der havde Oldenburger nu ſkullet beviſe fin Skarpſindig⸗ 
hed ; Men da det kom dertil, var han ikke hiemme. Og dog alligevel har denne Mand fordri⸗ 
ſtet fig til at dedicere en med faa mange Uſandheder opfyldt Bog til trende da levende Danſke 
Miniſtrer, nemlig til Statholderen i Holſteen, Detlev, Greve af Ranzau, den Danſke Geſandte 
base Franſke Hof, Chriſtian, Greve af Ranzau, og Store⸗Canzelern, Peder, Greve af Grif⸗ 
enfeld. : 


ældgamle Frihed. 4 219 


Ke ta Ng | 472, | 
Tilftanden, udi hvilfen Norge har befundet fig ide ældre Tider, 
ſtaaer med denne vores Afhandling ikke i nogen videre Forbindelſe, 
og ville vi derfore paa nærværende Tiid iffelænge opholde os med at 
fortælle ſamme / faa og lade de Sporsmaale ub⸗ſvarede: Hvilket der 
af begge Kongeriger, Danmark eller Norge, er det aldſte? 
Hvilket af begge frſt har undertvunget det andet? (m) og 
med hvad Ret hver af dem har ført Krüg? (n) Thi ſom Ti⸗ 
dens Længde i Almindelighed forandrer alle Ting, og det er Guds For: 
ſyn en let Sag at giore et Folk, der tilforn har været Hovedet 
for andre Folk, herefter til deres Fodſkammel: ſaa vil det 
ſandelig / rebus ſie ſtantibus, ikke hielpe meget, om man 
vilde paaſtaae, at Norge fordum har været en Beherſkerin⸗ 
de af hele Norden, eller man vilde tilſkrive Danmark den 


Bre, 


(m) Vel er jeg ikke iblant dem, der med en blind Lettroenhed pleyer at give Saxonis Grammatiei 
) Beretninger Bifald. Dog maae jeg, ſom man ſiger, formere et argumentuni ad hominem; 
Thi lad være; at hand er en Fabel Digtere, faa er det dog merkeligt, at hand, ſom den ælde 
ſte Danſke Skribent, ikke utydelig tiltager, at Norge før har betvunget Danmark, end 
dette hiint, faa ſom allerede Kong Gram, der, efter hans Reigning, er den femte Konge 
i Danmark, fol. 6. af den Norſke Konge Svibdagero ſaaledes ſkal være bragt i Knibe, at Riget 
er blevet Seyerherren til Bytte, Fol. 9. og ALBERTUS KRANZIUS har ikke undſeet fig; 67/7, 
Dan. L. I. c. 6. J. 9. at foredrage denne Fortellelſe med dette Tillæg, at Danmark da før. 
fie gang bar maattet bøye fig for en fremmed Nation. Ligeſom og ABIDFELD ſelo 
in Chron. f. m. C. BERINGIUS in Floro Danico F. 14. & 16. vg MEURSIUS F 3. biſt. 
Dan. ilfe negte dette Factum. Denne svibdagerus ſkal ſiden have givet fin Ge⸗ 
malindes Broder, Gutbormo, Danmark til Leen, ſom MEURSIUS 1, c. og 
PONTANUS. hiſt. Dan. F. 15. tilſtaae, der til Overflipdigbed fFal have beqvemmet ſiz 
til at give den Norſte Ronge Skat; SAXO . e. ft. ALB. KFRANZIUS L. I c. f. 10. 
BERING IUS l. c. f. iy. ig. dg Hadingus, den af Kong Svibdagero ihielſlagne Kong Grams 
Son, ſkal foͤrſt igien bave befrier Danmark fra Guthormi Serſtab. SAXO J. c. f. 10. 
hyilken dog Asmundus, Svibdageri Son, SAO J. c. F. Iz. og efter hans Dod Ufo; Asmundi 
Son, ſkal have diſputeret denne Crones Eyendom. 5 


(n) J dette Sporsmaal at beſvare har i Serdeleshed CLAUD. OERNHIxI M viiſt fig meget 
parthiiſk, naar hand i ſin Hi/foria Sveonum Gothorumęve Eccleſiaſtica L IV. 3. u. 159. gandſke 
ußforſkammet ſkriver: Sæpe Norvagiam ſuccubmiſſe Daniæ, ſed er adverſo etiam Daniam ali- 
qvoties paruiſſe Vorragiæ, ſubactam juſta vi ¶ fortitudine, non dolo aut ſcelere, ꝙuibus ſape 
in Norvegos uſos fuiſſe Reges Danicos non ob ſcure conſtat: Thi hvo merker ikke, at OERN- 
HELM, i hvor ſtor Lerdom han ellers har havt, dog ikke har Fundet tvinge fine Affeeter? Li⸗ 
geſom han nu in den heele Bog gior figen re af at tale ilde vm de Day ſte; ſaa maae ogſaa de 
gode Norfke, imod deres Billie og egen Bekiendelſe, give ham materie og Anledning til at 
fværte Danmark for fine Lœſere; hollken Parthüiſkhed, ſom den er et Kiendemerke paa en ſtro⸗ 
belig Hierne, faa burde den billig med ſtorſte Varſomhed ſkyes i alle Hiſtorie⸗Boger. 


320 O. L. S. Det Kongerige Norges 
Ere / at det beſtandig har beholdet Fortrinnet (o). Thi vil man 
gage tilbage til de ældfte og fabelagtige Tider, da er det at befrygte, at 
ved Lerdommens og Eruditionens nærværende Tilſtand, da man har 
lært faa noye at ſkille det ſande fra det falſke udi Hiſtorien, ikke nogen 
ſkulde anſee flig vores Beviis for gyldig. Hvor ſtor ogſaa Uvisheden 
maae være hos dem, der have villet ſammenſmede en lang Hiſtorie om 
det, ſom for Chriſti Fodſel fig i diſſe Niger ſkal have tildraget/ kand ſtrar 
deraf merkes, naar man alleene betenker, at den ældfte Skribent, ſom 
vi have tilovers om Norſke Sager, AR IU, ſom for fin Lærdoms ſkyld 
har fortient det Tilnavn Frodi eller Polyhiſtor, allerforſt ved Enden 
af det XI. Seculo, ligeſom SAXO GRAMMATICUS og SVENO 
AGGONIS , de forſte Hiſtorie⸗Skrivere, ſom den Danſke Na⸗ 
tion kand foreviiſe, i Mitten af det XII. Aarhundrede, have ta⸗ 
get Pennen i Haanden til at beſkrive deres Fa dernelands Hiſto⸗ 
rie, felgelig diſſe tvende Nordiſke Nationer have haft lige Skiceb⸗ 
ne med andre Europaiſte Jig der fordum ere undgaget det ſtolte 

Roms Herſkab, at deres Indbyggere vel kand have forrettet man⸗ 
ge ſtore og roosverdige Bedrifter, men derhos, fordi det, førend 
den Chriſtelige Religion blev indfert udi diſſe Egne, det ey ſynte gior⸗ 
ligt at udfinde et andet Middel til at fortplante deres Amindelſe til 
Efterſlegten, uden den mundtlige Tradition og deres Kempe⸗Viſer, 
hvilke begge dog (ſaaſom de have lettelig været underkaſtede mange flags 
. og Forglemmelſen ſelv,) ikke have været faa lykkelige at kunne 

ee deres Bedrifters Berommelſe tillige med deres Navne at blive giorte 
udødelige ved et evigt Minde udi de folgende Tider. Ved ſaadan 
Tingenes Beſkaffenhed ſynes os intet viſſere, end at Norge, der lige⸗ 
ſom Engelland, Sverrig, ja Danmark ſelv, fordum har 
været beherſket af mange ſmaa Fyrſter eller Konger, endel 
under den tappere Harald Haarfager, en af Kongelig SSR 

4 0 


(o) At Danmark imidlertid fra gamle Tider af bar havt et Fortrin frem for de andre 
Nordiſke Riger, kunde med adſkillige Grunde giores bevilsligt, derſom dette var det Sted, 
hvor ſligt af os kunde eſkes. Dog er det heel merkeligt, vad derom ſtaager i en gammel 
Riim⸗Kronike, om hvilfen de roosverdige Herrer Forfattere af det faa kaldede Danſke Ma⸗ 
gazin P. J. p 37. melde, hvorledes ved det under Kong Svend Tiugeſk ra foretagne Grandſe⸗ 
Stiel imell m diſſe trende Riger, den Norſke Konge ſtal have holdet Toylen paa den Danſte 
Konges Heſt, men den Soenſke Stig⸗Boylen. 


ældgamle Frihed. 2 
Blod udſtammende Printz, (p) ungefehr i Aaret efter Chriſtt 
Fødfel 875. (hvilket Aars⸗Tat TORFÆUS i hans ypperlige orig 
Norvag: P. JI. I. I. c. ia. egentlig faſtſetter,) er bleven til et Monarchie, 
og fra den Tud af meere og meere bebygget. Endſtiont nu fort 
derefter Norge er kommen under den Danſke Crone, og i fær 
Haco eller Haqvin made anſees, ſom en af den Danſte Konge Harald 
Blaatand der ſammeſteds forordnet Regent, ſaaſom hand i famfæts 
de 13. Aar ikke har veigret ſig ved at betale Skat til Danmark, 
ſaa opſagde hand dog ſiden denne Konge Huldſkab og Tro: 
ſkab, paa ſamme Tiid, da hand var geraaden i Krug med den 
Tydſke Kayſer Ottone M., og hverken hand ſelp eller hans Efter⸗ 
mand, den for ſine ſtore Bedrifter og den Chriſtelige Religions Plan⸗ 
telſe i Norge hoyſt meriterte Konge Olaus Tryggvinſon vilde fra den 
Tiid af agtes eller anſees ſom Vaſaller af den Danſke Crone. 
Nu giorde vel det an. 1000. holdne ſtore Soe⸗Slag, (hvorudi den 
Danſke Monarch Sveno Liuggeſkæg med hans Allierte, den Svenſke 
Konge Oluf, der af hans egne Underſaatter, fordi hand havde. be⸗ 
5 5 a qvem⸗ 


| (p) Hans Genealogie har allerede forbemeldte ARIUS FRO Dl antegnet før os udi hans Bog 
de Islandia, der ved den lærde Borgemeſter Herr BUSS EI bersmmelige Forſorg er kommen 
for Lyfet, hvilken vi ſaaledes, ſom den ſammeſteds p. J. ſtaaer, ville foreſtille i dette schema: 


Olaf, Konge i Sverrig, med Tilnavn Trætelgia, eller Lignator, fordi han har giort det nu 
faa kaldede Vermeland, ved at lade udrydde en ſtor Deel af de tykke Skove, til et Bygge⸗ 
Sted for Menneſker. 


"Halfdan Huitbein , eller Albipes, Rex Vplandorum, 


— —— R — 
Aiſteinus Fretr ſeu Bombus, 


prev nm 
— ] 


22 


— ) i 
Halfdan, ſom kaldes baade den runde og den ſparſommelige, fordi hand gav fine 
Soldater vel Penge, men lidet Brod, 


EEK < — — . — KÆRE | 
Godrodus Venator, 


— 


RED — 
Halfdanus Niger, 


er ser — 
Harald Haarfager. 


Ss 


32 C. L. S. Det Kongerige Norges 
qvemmet fig til at erlegge Skat, eller den faa kaldede Denarium S; 
Petri til den Romerſke Pave Benedictum VII., kaldes Skotkonung, 
endelig gav forbengvnte Kong Olao Tryggvinſon fin Reſt/) atter 
en ſtor Forandring i Norge, ſiden dette Rongerige blev ſtrar 
derpaa deelt imellem de tvende Seyervindere; (J) Men Olaus 
Sanctus, en af Kongelig Blod og af forbemeldte Norſke Monarchs 
Harald Haarfagers Stamme udſpiret Printz, frelſte fir Sæderne⸗ 
land igien fra dette fremmede Herſkaͤb, og forſparede fin Fader⸗ 
ne Throne, omendſkioent den mægtige Danſke Konge Canutus M. 
giorde ham Negieringen temmelig ſuur. Nu kand man vel ikke ſige, 
at denne Herre har haft lige Egenſkaber med de fleerſte Konger og Fyr⸗ 
ſter, hvis Navne udi Hiſtorierne tegnes med dette herlige Tilnavn af 
hellig og fromm, og bedre forſtaget fig paa at læfe et Breviere, end 
paa Regierings⸗Kunſten: (r) Alligevel har hand derudi forſeet fig 
imod fine Norſke Landsmand, at hand ved den Chriſtelige Religions 
Udbredelſe mere betiente fig af voldſomme, end aadanne Middeler, 
hvorved Menniſkenes For ſtand i diſſe alle rhelligſte Sandhe der kunde 
underviſes og oplyſes; Hvorover da hand lod fee ſaadan Alvorlighed 
i denne Sag, at hand paa det ſkarpeſte ſtraffede alle dermed ſtridende 
Forſeelſer, fornemmelig Afguderie, hvortil Folket vor meget hengiven, 
faa ſkeede det endelig, at forommeldte Danſke Konge Canutus M. 
til hvilken Malcontenterne af Norge i Mængde forſamlede fig, an. 
1029. 


(d) Dette vores Skribentere? Foregiven de kommer meere overeens med Sand de' en, erd det, ſom 
de Svenſke meene, nemlig at deres Konge Oluf Skotkonung ſkal have bekt mmet Nurge al⸗ 
leene. LOCCENIUs in hiſt. Svecica L. I p. 16. ſtriver: Regnum vero Norregiæ juſtis præſi- 
diis firmatum aliqvamdiu Olaus Skotkonung, forte in emu nerationem guæxilit Dano præſliti, 
poſſedit. Thi derſom det ikke havde været de Danfke derom at gisre at conqvetere Rorge, eler 
idet ringefte en Deelderaf, havde de aldrig begynt Krig med Kong Olaf Triguinſon. Og 
hvor Mand veed besuden, quod jura fæderatorum ſint æqualia. Altſaa havde dette været fo- 
cietas leonina, derſom de Svenſke alleene, med de Danſkes Udelukkelſe, havde profiteret af afs 
le emolumentis, ved den over den Rorſke Konge erholdte Seyer. Derfore toler og ZAC. IL. 
DE i fin hiſt. Svec. f ee c. 3. ect. 1. F. 14. u. 3. eh om meere, end en tredie Deel af 
Norge, ſom efter denne Seyer ſkal vare de Svenſke tilfalden. 


(r) Fornemmelig maa han meget vel have veeret kyndig i Krigs⸗Konſten derſom det ellers er fandt, 
at den Kongelige Svenfke Prinzeſſe Ingris med nogen Grund har toort ſige til hendes Fader O- 
laf kotkonung, da han en Morgenſtund bavde fanget 5. Aggerhons, og han ſpurte hende: oàm 
hun kunde nævne ham en bedre Yægere, end han var? at Kong Olaf i Norge havde een 
Morgen drabt 5. af de ſmaa Norſte Ronger, og indtaget deres Lande. LOCCENIUS 
hi ſt. Suec. L. I. p. 24, j 


ældgamle Frihed. | 223 
1029. nodde ham til at flye af fit eget Rige; hvor da imidlertid den Dan⸗ 
ſke Printz Sveno, i hans Sted, under hans Herr Faders, benævnte 
Kong Canuti M., Protection, opførte fig i Norge, ſom Konge. (s) 
Dog varede dette de Danſkes Herredomme i Norge ikke længe; men 
Magnus, neſtbemeldte Olai S. Son, hevnede an. 1034. hans Herr Fa⸗ 
ders voldſomme Afiettelſe faa eftertrykkelig, at hand atter blev Herre 
af det heele Norſke Monarchie / og ikke alleene nodde den Danſke Prin 
Sveno til at drage hiem igien, men og efter Kong Canuti M. Dod fi 
og maintenerte Danmarks Crone ſelv imod: hans Soſter⸗Son Sveno 
Eſtrithſõn faa lykkelig, at hand af den Aarſag endnu efter Kong Magni 
Dod maatte fore Krug med hans Halv⸗Broder Kong Harald Hard⸗ 
raade, ſom efter ham blev Konge i Norge, og ikke allene ey torde tanke 
paa, at erobre paa nye Kongeriget Norge, men maatte og være glad 
ved, at hand endelig beholdt Danmarks Crone, den hand dog har baa⸗ 
ret under mange Uroligheder, ſom baade ind⸗ og udvortes Fiender for⸗ 
aarſagede ham. g 


§. 3. . i i 

Denne Harald Haardraade er det, hvis Afkom ſiden i mange 
hundrede Aar udi een beſtandig Linie arvelig have beſiddet den 
Bongelige Throne i Norge / og, ligeſom de enten, ſnart deele⸗ 
de Riget, ſnart igien een alleene beherſkede Monarchiet, har ſtaaet hos 
deres Naboer, Danſke og Svenſke, i mindre eller meere Anſeelſe, 
indtil Guds Forſyn paa det ſidſte foyede det ſaaledes, at, eſterat de 
Svenſke an. 1319. havde jaget deres Konge Birgerum II. ud af Landet, 
for den paa hans Brodre Erico og Waldemaro udevede Grumhed, 
hvilke begge hand havde ladet doe i Fengſel af Hunger, den Norſte 
Konges Haqvini VI. Daatter⸗Son, Magnus, der tillige var den fag 
ynkelig af Hunger omkomne 1 Prinz Erics Son, 1 808 

eee 2 an 


) Dogz begyndte de Norſke ikke da forſt at henge efter Kong Canutum, men allerede mange Aar 
tilforn havde denne Monarch fine Clienter iblant de Store i Riget. Thi f. E. i den Armée, 
hvormed han A. 1017. undertvang Engeland, beſandt fig en Norſk Fyrſte, ved Navn Erie, om 
hvilken det heder 77 Encomio Emme Anglorum Reginæ ap. DU CHESNE F. bg. Eric qvidan 
Dax & Princeps provinciæ, quæ Norvega dicitu - Cnutonis Regis intererat oſp̃eialibus, 
n DIU ILLI SUBDITUS; vir armis ſtrenuus, omni honoriſicentia diguus. 


„ l 8 


324. Ci. L. S. Det Kongerige Norges 


hand paa den Tiid ikk un var et Barn paa 3. Aar / eller lider ders 
over, eenſtemmig blev ſamtekr til Konge. (t) Denne Magnus 
nu, (hvilken de Svenſke for haus Letſindighed, form hand ſiden i hans 
Regierings Tiid i adſkillige Tilfælde ſkal have udviiſt, da hand i ſer 
meget let (od fig betrekke af dem, der talte ham efter Munden, til 
Spot kaldte e, i. e. landitiis delinitum en Herre der har Godhed 
for Hyklere og Gretudere,) var, forme delſt hans Fru Moder 

Ingelurga, forbergrte Kong Haqvini VI, Daatter, at anſee ſom en 
Cron Printz af det fra Arilds Tud arvelige Kongerige Nor⸗ 
ge; og hand bekom det ogſaa endnu i dette ſeloſamme 1319. Aar, da 
Kong Haqvin uden at efterlade andre mandelige Arvinger dode. 
Saaledes vare ved hende de tvende magtige Riger, Norge og Sver⸗ 
rig / kommen under eet Hoved, og den elendige Tilſtand, i hvilken Dan⸗ 
mark befandt fig under Kong Chriſtophori II. Regierina, bragte hos 
Skaaningerne, (hvilke vare misfornoyet med den til Grev Gerhard 


(t) Hvorledes Nigets Forſtandere, Matthias Kettelmundi, bar denne unge Prinz paa fine Arme 
frem for Folket, og derved. bevægede det til Medlidenhed, at ſamm' ſatte ham hans Forfæs 
dres Krone paa Hovedet, er en Ting, der for kommer hos alle Hiſtoricos: Men at ban : Sver⸗ 
rig ex jure ſunguinis har beſteget Thronen, tand vel ire negtes: Dog mage man torun 
dre fig over, hvorledes den i de Nordilke Hiſtorier ellers ikke uforfarne ALBERTUS. KRAN- 
+ ZIUS hiſt. Svecicæ L. V. c. 28. f. m og. har villet krive: at det var ham ubevidit, hvoraf 
det var kommen, at denne Prinz har bekommet beage Rigers, Sverriges og Norges Seepter, 

da dog Aarſagen klarlig ligger for Open i dette Sehemate genealogico: 


Magnus Rex Sveciæ, Haquinus IV. Rex Norvegiæ, a 
— - — mg re 62515 — 
Birgerus II. Rex Sueciæ, Ericus, Sueciæx Ingeburga, 

Regno pulſus ob Princeps, fame necatus ; Hæres Norvegiæ, 
crudelita- j in carcere, Erieĩ uxor. 
br 4 


bg Magnus. Rex Sueciæ. 
Men faa flittig ſom ALRERRT. KRANZIUS'end maae have været, faa hegnaer han dog i det⸗ 
te Capitel tvende merfelige Feil: Den forſte er, at han fingerer tvende Magnos, den een? Eriei 
Son, oa den anden Erici Sanne Son, og foregiper, at den forſte ſkal pære død ſom Konge ! 
Sverria A. 1328., da don dette er falſkt, og Magnus, Eriei Son, Konge i Sperria, om hviltfen 
her tales, allerforſt er dod A. 1374. efter at han tilforn var fordrevet fra Land os Rige. For 
det andet, at han udgiver den Norſke Ingeburgam for den af ham henævnte Magni, Erici Saus, 
Gemalinde, da hun dog var hans Moder, og juſt den ſeloſamme Dome, der efter hendes Ge⸗ 
mals Dod æatede den navnkundige Danske Herremand, der ſiden blev Hertug i Hall and, Knud 
Pors. Hyilken Irring han og totidem verbis begaaer i hans %, Nor vag. L. VI. e. 4. & f. p. 

m 248. hyortil han endnn paa dette Sted leager den tredie Feil, fore ivende, at Kong Magnus 
af Soo rria bor overvundet Kong Haquin af Norge, og ſaaledes ex jure victoriæ ſtal habe herſtet 
vper begge diſſe Riger. ; 


ældgamle Frihed. 325 
og Johann til Holſteen og Wagrien giorte Ceſſion og denne Herres 
dervaa fulgte flette Regiering /) den Reſolution til vene, at de virkelig 
vilde overgive fig til Kong Magnus, der og, for at blive defto viſſere 
paa denne Provinzes rolige Beſiddelſe, tilk obte fig Grev Johann af 
Holſteen hans Prætenſion, (u) og følgelig var / i fin Tiid, den meg ⸗ 
tigſte Konge i Norden. Dog Guds For'yn havde under hans Per⸗ 
fon tiltenkt de Nordiſke Riger en endnu ſtyrre Lykke. Thi da 
hand giftede fin Printz Haqvin, hvilken hand ikke allene overdrog Fal⸗ 
ledſkab i Regieringen / men og Kongeriget Norge ſelv, med den Danſte 
Princeſſe Margareta, Kong Waldemari IV. Daatter, blev der 
lagt Grund til de 3. Rigers ſiden paafulgte Foreening, hvorom 
vi u, ſiden det folgende berder altſammen derpaa, ville indfore en 
kort Beretning. e 


Pa AVA 
Nemlig hanbemeldte Dronning Margrete havde an. 1365. i dette 


hendes Egteſkab med Kong Haqvino avlet en Printz Olaum, der efter 
| Ss 3 hans 


(u) Soorsmaalet ſelo, hvorvſt man kand anfee dette Kiob for gyldigt eller kke? kand nu omſtun⸗ 
der i vore Tider være de Danſke ſaa ei ſom Svenſke ligemeget; tht hverken den eene eller anden 
Nation har nu nøgen vid re Aarſag i henſeende til denne Provinz at relle ere paa faa længe ſiden 

forlobne Tider. Imidlertid er det dog at undre paa, at der endnu findes lærde Mænd, ſom 
ville ud give dette Krob for gyldigt; Da det dog er en fornuftig Regel i Natur⸗Retten, quod 
nemo plus juris in alterum transferre posſit, quam ipſemet habet. Ulnderſoger man nu efter 
denne pro deſteen den Contract, hynken Kong Magnus har ſluttet med Greverne af Holſteen, ſaa 
ſkal man finde, at det er plat umueliat, af hand formedelſt ſamme har Fundet acquirere jura do- 
minii, da jo diſſe Herrer ſelo intet dominium havde, ſaaſom Kong Chriſtophorus II. if havde 
ſolgt dem Skaane, men ikkun ſat det i Pant. Setter man fremdeles endnu dette dertil, at 
Kong Chriſtophorus II. af Danmark, ſom en Rex uſufructuarius eller fideicommiſſarius, ſom 
Folitiei og Publieiſterne pleye at tale, ikke engang har halt Rettighed til ar pantſette fine Staater 
og Provinzer, og altſaa at den imellem ham og de Holſteenſke Grever foretagne F andling ipſo 
jure var ugn'dig og magtesløs. faa finder man et nyt Argument, heorfore Kon Magnus ved dens 
; ne Cesſion ikke havde fundet erlange et Jusirrevocabile& perpetuum: Gaa fuude en heller den 
alf de Skaanſke Stender giorte godvillige Deditio patroeinere ham; Thi fan lidet ſon Kong 
Chriſtophorus II. kunde imod deres Billie ſtile dem fra det Danſke Riges Corpore, lige fag 
lidet kunde de uden Kongens og Rigets Somtykke overgive fig til et fremmed Herſtab. Alle 
Raturens og Staatens Retg-Lærere ere udi diſſe af os fremſatte Slutninger aa eenige, at vl ikke 
engann have nodig at nævne nogen af dem i Seerdelished: Og maaſbee det er ſkeet i Henſeen⸗ 
de til diſſe Grunde, at, efter 620 VJ Vidnesbyrd, paa hy ilfet PONTANUS L. Vii. f. 488. 
jidette Lilfelde beraab r ſia, Paben ſelo, bos hoilken man ellers kand erhalde altina for Penge, 
har vearet fig, a confirmere Nong Magno Skaanes Ehendom, endſktont han frivillig bod fig 
til derfor at erlegge aarlig Skat tu den hellige Fader. ' 


(w) Jeg kalder denne Throne med god Betænffomhed en arvelig Throne, oa følger herudi den Mees. 
ning, hvilken nogle li dette Lands Hiſtorie meget vel verſerede Mænd, af hvilke jeg ikkun vil 
neevne OTTO SPERLING in Comme ntar. dekegio nomine & ititulo Septentrionalibus omnibus 
taſitato, p. 206. faq. og THORMODUM TORFÆUM in ferie Regum Daniæ, p. 248. allere- 
de med gode og uomftødelige Grunde have bevüſt Saaſom og iblant Fremmede, der med Flüd 
have afhandlet denne theſin, i ſer 70 H. BUNO fortiener fit Sted, hvis defenſio juris hære- 
ditarii ĩmod Baron Roſeneranz er faa bekient, at det ey er nødig at bruge mange Ord derom: 
Alleeneſte, eft r min ringe Indſigt, er dette at udſette i dette hans Arbeide, at, (1) da den gode 
Mand ſelo ikke har havt nogen ſynderlig Kundſkab om den almindelige Staats Ret, har han 
ſammenſkrabt gode og flette Argumenter, uden tilſtrekkelig Judicio, hvilket end og i den beſte 
Sag giver Leylighed al unsdig Mund⸗Klammer: Derghen reigner jeg f. E. naar har p. 81. vil 
beviſe noget deraf, at Haldanus ved et Teſtament har ind ſat Unqvinum til en Cron Arving; da 
dog det heele Factum er meget uviſt, og maaſkee har Haldanus og alle hans Regierings⸗Forret⸗ 
ninger alleene været Saxonis Digt og Paafund. Item, naar han p. 64. . 74. J. og p. 90. ders 
af tager et Argument for Kongernes Arve⸗Rettighed, fordi undertiden umyndige og endnu mins 
deraarige Prinzer have baaret Tronen. Ligeledes naar han p. 89. Mutter; fordi at Stenderne 
efter Kong Chriſtiani II. Afſettelſe dog alligevel babe tilbudet hans Gemalinde Iſabellæ Cronen, 
faa maa Danmark have været et Arve⸗Rige. Saa ſtaaer det og (2.) mig ikke an i dette Verk, 
at, naar han vil beviiſe noget; fager hand af nyere Skribentere Ordene, hvormed de forteelle et 
Factum, alt for noye, da det dog er bekiendt, hvor tit flige Mænd in fackis hiſtoricis give deres 
Tanker frie Toyel: Man kand fee et Exempel derpaa p. 78. hvor den Emphaſis, han ſoger ! Or⸗ 
dene, alleene beroer paa MEURSIT Øg PONTANI Beretninger, hoilke maſkee have kreven 
diſſe Ling for det lsſe, uden at betenke, at der nogenſi de ſkulde komme en Tiid, da de Ord 2/- 
fignare, ſucceſſorem ſibi ſtatuere, partem Regni alicmi polſidendam tradere, ſtulde bemerke 
det, ſom BUNO deraf vil bevüſe: Dog betager alle diſſe ufaldkomne Slutninger denne Sags 
Sandhed intet, nemlig; At Danmark i forrige Tider virkelig bar veret et Arve Rige: 
Og kunde man endelig indvende til Bunonis For var, at endſklont diſſe cheſes ilke kunde paſſere 
for gyldiae Argumenter, faa vare de dog Argumenta ad hominem; Thi lad sære, at MEURSI-. 
US og PONTANUS habe meere ſkrevet ex ingenio, end efter Sagens noye Overveyelſe: faa 
ere dog deres Boer trykte, enten juſt pan den Tiid, eller kort tilforn, da Danmarks Rigens 
Raad allermeeſt havde fat fig den Indbildning om en uomſtrænket Val · Rettighed i 
Hovedet. Hyvorf or har man da ikke paa ſam ne Tiid ſogt at bebilſe, at deres Beretninger vare 
falke og opdigtebe? Og bette ſamme er det, fon man i henſeende til SAXO kand indvende, 
Thi lad være at hans heele Hiſt orie om de ældre Tider for Chriſti Fodfel er fingeret, ſaa er det 
dog rimeligt, at hand ſaaledes har fingeret den, ſom det beſt kunde paſſe fig paa de ryg 
É ; tis 


ældgamle Frihed. i 22% 
villig af Rigets Stender har ladet fig gage forbi, for at fee 
begge Rigets; Danmarkes og Norges, Crone foreenet paa 
hendes Sons Hoved, (*) ſaaſom ikke det allerringeſte kand frem⸗ 
føres, hvorfor den Kongelige Printz Olaus, og ikke neget mere hans 
Fru Moder ſkulde folge hendes Herr Fader, Kong Waldemaro IV. 
udi Regieringen , da dog al jus ſuccedendi, ſom denne Printz til fin 
faveur havde kundet allegere, havde fin Udſpring fra denne hans 
Fru Moder, og formedelſt hende er devolveret paa ham, hvilktt vi af 
den Aarſag anføre, for at bane Ven til deſto lettere i det folgende at 
viiſe, hvorfor efter Kong Olai III. tilige Dod Danmarkes Crone nod⸗ 
vendig igien maatte falde tilbage til denne ſtore Dronning, ſaaſom 

det i flig Tilfælde hedte med hende: qvod diftertur, non aufertur. ()) 
Gem Aar derefter; nemlig 1380. døde og den unge Danſke Kong 
Olai III. Herr Fader, Kong Haqvinus VII. i Norge, og altſaa 0 
enne 


Tilſtand, da hand ffrev den. Men nu aaaer hars Beretninger over alt ud paa en Arve⸗ 
Meitiahed. Ergo galt ſamme i det mindſte i SAA ON Tid udi Danmark. Til de mange 
i ſaa Fald af andre fremførte Beoiſer kunde man endnu maaſkee foye de Ord, ſom vi finde hes 
DUDONEM de morib. & adtis Normannor. L. III. F. 422. ap. DU CHESNE, hvot det he⸗ 
der meget eftertrykkelig: Gens Dacigena neſcis ſamulari, niſi uni ſoli Seniori. ; 


(=) Mnomdaallerede, eller i det mindſte 1390. effer Kong Haqvins Dod, er oprettet et udtryk⸗ 
keligt Fordrag imellem running Nargrete og Rigens Raad i Norge, at Norge efterdags 
til evig Tid ſkulde med Danmark vere og blive foreenet under een Ronge, ſom HII 
Fl. D F gor. foregiver, er en Sag, den vi ikke und erſtaae os enten at bekrafte eller negte, ſaa⸗ 
ſom han om facto qua ſtionis e har givet faa fuld kommen Oplysuin g, at man tilfulde kand lide 
paa haus Fortellelſe. PONTANUS, der, ſom bekiendt er, har ſkrevet fin Hiſtorie meeſten⸗ 
deels und er den lærde Rigens Canzlers, Chriſt an Friſes, nærmere Correction, taler derom / os. 
ſom om en Sag, den man paa den Tii fort begyndte at behandſe: Agi cum Regni Norvagici 
Proceribus cæptmm, ut inſi in gratiam Dansrunt, qui Olavum, ipforum etiam ſuæſu, ad Regni 
Danſci diadema promovijjent, id viciſſm operam darent, ut Dania Norvagiaque in per petuum 
conjundæ uno [ub Rege haberentur. Lige det ſa ume, oz in et meere, iger os ogſaa MEÆURST. 
US lib. IV. F. . : 


G) Derſom ALBERTUS KRANZIUS var en Scriptor coævys, faa behøvede man ikke engang 
denne Præſumtion, men vi ſtuld ; ſtrax fee, at den kloge Oronuing Margareta terved, at hun lod 
Cronen ſette van hende Pris z Olai Hoved, lige faa lidet havde ſaat fig fra Danmarks Rige, 
ſom i vore Tider intet fornuftigt Menneſke funde fatte i Sinde at ſtatuere ligt, eſterat nu væs 
rende Konge i Spanien Philippus V. for nogle Aar ſiden reſignerede ror e og Scepter i fin 
Sons Herr, og ſidey, da denne alt fortilig gik alt Kiods Ven, igien beſt'eg denne engang for⸗ 
ladte Throne. Vi ville dog høre XAANZI UAA ſelv, omendſtient bi, af forberorte Aarſag, ik 

ke kunde toinge nogen, at han ſkal anta ge haus, ſ emen yngere Skribents, Beretning for fulde: 
Margaretha Regina, ſiger han, L. VIII. Cbron. Dan. c. 40. profeda in Jutiam cum Olao fi- 


lio, Proceres Regni Daniæ ſibi deviuxit, filioſue j urare COLGIT. 


323 MOL S. Det Kongerige Norges 


denne Herre fundet fore fig oy / ſom en retmæßig Konge til Dan 
mark, Norge og Sverrig / hvis ikke det ſidſte Rige allerede an. 1363. 
havde begyndt at opfige fin retmeßige Konge, den forbemeldte 
Magno Smek, Troſfab og Lydighed, og hans Sted udvaldt og ud⸗ 
raabt Hertug Albrecht af Meklenborg til Konge, hvilken ogſag Krigs⸗ 
Lykken var i faa vit gunſtig, () at hand i et an. 1365. med Kong 
Magno holden deciſiv Feld⸗Slag, fik ham fangen, af hvilket Fan⸗ 
gend hand ikke førend efter 7. Aar, nemlig an. 1371. ved hans ſidſt 
encvnte Sons, Kong Haqvini af Norge, ſeyerrige Vaaben, blev bes 
friet / dog uden at hand igien havde den Lykke at komme paa den Svenfke 
Throne, ſaaſom hand faae Aar derefter; nemlig 1374. elendig drukne⸗ 
de. Men det er ſaa langt fra, at Kong Olaus III. der imidlertiid, for 
hans Ungdoms ſkyld, ſtood under fin Fru Moders Margaretæ Verge⸗ 
maal, ffulde have forgiæt fin retferdige Prætenſion paa fit Fœderne 
Arve⸗Kongerige Sverrig , at meget mere HKVIIT FELD. F. 557. & go. 
PONITANUS V fog. &. f. gos. og TORFÆUS in hist. Rer. Nor vegicar. 
P. IV. L. io. c. . p. vor. exindre, hvorledes hand i ſine Diplomatibus har 
ſkrevet ſig den rette Arving til Sverrig; verum Sveciæ hæredem; 
hvilfet de af hans endnu i Behold værende Breve, hvoraf; iblant an⸗ 
dre, de for deres roosverdige Flid hoyterede Herrer Forfattere af 
det Dauſke Magazin 1.1. p. 54. & 35. have lagt den lærde Verden 
tvende for Oynene, tilſtrekkelig udviiſe. Imidlertid behagede det Gud 
ikke at ſkenke denne Herre en langvarig Regiering, ſaaſom hand an. 
1387. i hans Alders 23. Aar døde, da tillige med ham den gamle 
Norſke Konge⸗Stamme, gik gandſte til Ende, indtil een eene⸗ 
ſte fornemme Normand, Hagen Jenſen, der efter hans hos 
HYJITFELD i hans Rigs⸗Krgnik P. IV. fig. og PONTANUM 
T. IX. hiſtor. Rer. Dan f. id. optegnede Renunciations-Act fort derefter 
golden fig alle ſine paa den Norſke Crone havende Rettigheder og 
ordringer. 8 


H. 5. Saa⸗ 


(2) Altſaa er det gandſke uristia, naar ALBERT. KRANZIUS Lib. V. hiſt. Suec. c. 325. F m. 
563. ſrriver: Magnus conquievit, & Albertus Rex ommia pro jure ſuo tenuit per multos an- 
nos pacifice, jam dudum confirmatus in Hegno, cum defuncto Magus nemo fuperejjet, qui 
ob ganniret. 


eldgamle Frihed. | 3209 


§. 5. 


Saaledes ſaae nu Sverrig fig forſt i den Frihed, for al Verden 
at legitimere ſom en retmaſſig Konge, den forhen egenmagtig via 
facti udkaarne Kong Albertum, og endſkignt hans Udvalgelſe til 
den Rongelige Verdighed 1 fin forſte Begyndelſe havde væ: 
ret en urigtig Handel, fag horte den dog op at være det, efter⸗ 
ſom de, der fordum havde forrettet den pag en ulovlig Maa⸗ 
de, nu havde bekommet en uimodſigelig Ret, til at udvælge fig 
en egen Konge; Thi den bekiendte Grund Regel i den borgerlige Ret: 
Qod ab initio nullum eft, ex poſtfacto non poteſt convaleſcere, 
paſſer ſig vel ikke paa ſlige frie Folkes Handlinger, ſiden intet er jo 
naturligere, end at Arve Riger, (a) naar den Kongelige Familie, der 


har havt en Arve⸗Rettighed til dem, er udflukt, igien maae 99 
0 : 1 


) Vi anſee Sverrig hidindtil, ſom et Arve Kige, haabende, at ingen ſkal tage os det ilde op. 
Woh ve ved andre Tilfælde yttret vores Meening, at ſom alle Ting, ſaa og et Riges Ret» 
tigheder og Regierings⸗Form ved Tidens Længde og Vedkommendes Samtekke kand 
forandres, og vilde altſaa ikke proponere dette ſom et Jus publicum Regni Sueciæ modernum 
betreffende Sogrsmaal. Meget meere, ſom vi agte Kongens af Sverrig Majeſtæt, 
ſom af Gud helliget og forordnet, ſaa venerere vi Rigs⸗Standernes høye Rettigheder 
med en ydmyg Vrbsdigbed, der ey tilftæder os at ſkrive eller lære noget, der kunde 
være ente den eene eller anden til Fornermelſe. In idlertid er den ſtorſte Deel af deres 
ene Skribentere ikke imod denne Meening, ſaaſom den ferdum lærde Proteſſor i Aboe MI- 
CHAEL 0. N. EXONIUS i hans Epitome deſeriptionis Sueciæ, Gothiæ, Fenuingiæ & fub- 
jectarum provincigrum I.. V. c. 2. hoilken rare Bog den fort um berømte Hannoverſke Bibli- 
othecarius HAHN, har ladet indlemme i hans Colleckioni Monumentorum veterum & recenti- 
um, T. II. p. 249. fg. ſaaledes ſfriver: Moderato igitur Regum ſive Gubernatorum imperio af- 
ſueti hi Septentrionales, nihil antiquius habuerunt, (nulla etiam adhuc de eb lege promulgatau,) 
quam. UT FILIUM SUPER. THRONO PÅARENTIS FULGENTEM ASPICERENT. 
Nec minus Regmun, quam cætera Patris bond, æquitate quadam & fludio erga imperantes 
aucli, AD GNATUM PERTINERE. JUDICARUNT. Og endffiønt han cap. 4. Pp. 254. 
ſynes at melde om et Val, faa fetter han dog dertil, at man fornemmelig havde. befalet de til 
Vallet deputerede Rigs Stender, at de uden vigtige Aarſager ikke ſtulde gage fra det Kongeli⸗ 
ge Blod. His Regem ſuo &. ſheiorum nomine decernere competebat, indigenam, nom extrane- 
um, &, fi. ſieri potuit, Regia flirpe oriundum, qui Regno præeſſet, juſtitiam admiuiſtraret, pa- 
cam tue etur. Og er det i ſer merkeliat, at han J. c. p. 2 56. ey har troſtet fig til at beg y de 
Rigs S endernes frie og ubundne Val, førend ved de Tider, da Kong Magnus Smek 
blev fat fra Regieringe . Som da nu denne Skribent i ſer beſtyrker vor Meening: faa lader 
det Spocsmaal fig og let beſvare af diſſe Præmiſſis: om det paa de Svenſtes Side bar Fun: 
3 1 7 Jure, at de kunde afſette denne Ronge, og med ham ferandre modum ſuc- 
cae nd. 
Tt 


330 C. L. S. Det Kongerige Norges 


Ret til et frit Val. Og endſkiont, derſom vi havde en tilforladelig 
Efterretning om diſſe 3. Rigers Oprindelſe, det maaſkee vilde kom⸗ 

me Soleklart for Dagen, at de ſaavel ex propagatione ſangvinis, ſom 
voad ipſarum civitatum multiplicationem havde en med hinanden 
elles Uoͤſpring: faa vilde det dog blive vanſkeligt at beviſe, at nogen⸗ 
finde ſligt Pactum inter Reges cohæredes vel inter ipſa hæc Regna 
var oprettet, at eujus Regni Rex ejusqve familia exſtincta fit, illud 
cum alio Regno denuo coaleſcat: Uden hvilket Fordrag man dog, 
endſkiont man vilde præſupponere en almindelig fælles Oprindelſe, 
ey kunde andet, end ſige med den lærde PUFENDOREF in Dif. d 
Syftemat.civitat.$. &. in Analectis Politic. P. ac. quod diviſio Regnorum ſemel fa. 
da in perpetuum durare intelligatur, nec in unum cobant illa regna, quæ ex uno 
provenerunt, niſi novo utrinqve ſulſcepto au. Vel pleyede Dronning Mar- 
gareta, efter PONT ANI in hiſt Rer. Danic. L. VIII. f 03. og TORFÆI 
in Hiſt. Norveg. P. IL. L. ib. c. 5. f . Vidnesbyrd, altid at ſkrive fig DEI 
gratia Norvegiæ & Sveciæ Regina, hvilfet hendes: Diplomata, hos 
H VI T Fee ron. P. IV. f. 563. 573.575. 579. gpg. og PONTANUM I. c. 
L. IA. Sia. cio. gig. udviiſe; dog er dette meere den Titel, der tilkom 
hende ſom en Enke⸗Dronning i Henſigt til hendes Gemals Haqvini 
VII. Prætenſion, end at man deraf ſkulle kunde flutte, at hun for hen: 
des Perſon havde haft nogen Prætenſion paa Sverrig / hvilken hun 
ikke engang var i Stand med nogen Skin af Ret at formere paa Nor⸗ 
ge; ſaaſom man i Chriſtenheden ikke ſtal finde et Arve⸗Rige, ſom og 
paa Kongernes Gemalinder er arveligt; men, derſom dennem Succes- 
ſionen forundes, er det altid en Character af et Patrimonial-Rige / og 
at Succeſſionen fuſdkommen dependerer af Imperantis frie Billie. 
Ligeſaa tilkom, efter Kong Olai III. Dod, de Norſke en u⸗diſputerlig 
Val⸗Ret, (b) ihvorvel det ſynes, at de ſelv ikke have erindret 1 
. iden 


(b) Vores lærde Herr Etats-Raad Højer ſetter vel i fin kurtzgefaßten Daͤnnemaͤrkiſchen Ge: 
ſebichten p. 100. gandſte ret, at Norge altid har været et Arve Rige; Men naar han forſt 
begynder den af Rigets / Stender fig tiltagen frie Val Rettigheds Periodum, med Kong 
Chriſtiano I., fager det en Sag, ſom behover nærmere Oplysning; Thi, ſom allerede er er⸗ 
indret, ſaa har den mandige Dronning Margareta, efter den almindelige Staats⸗Rets fornuftige 
Grund ; Regler, ikke fundet komme til denne Crone, uden ved et frit Val; med mindre man vil⸗ 
de fingere og ſige, at de Norſte havde meent, at ligeſom, efter Borgerlige Cove, Foræl⸗ 
dre arve deres Born, ſaa kunde og deres Kongerige ved Sonnen arvelig transfereris 
paa Moderen Thi da de, ſaavit mig er vitterligt, ikke have habt nogen færdeles BAN de 

- ucce 


| ældgamle Frihed. . 331 
ſiden de endnu i de fildigere Tider, i fær i den Hyhdings- AG, hvilken 
de have tilſtillet den Pommerſke Hertug Eric, da Dronning Margrete 
havde udſeet ham til hendes Efterfølgere; med udtrykkelige Ord be⸗ 
kiende, at de, efter de Norſke Loves nøye Underſogning, have 
befundet, det fandt at være, at denne Eric maatte være den rette og 
nermeſte Arving til Kongeriget, ſaaſom de derhen hørende Docu- 
menter heele hos HVIT FELD Ic. f. 5. og ger. og PONTANUM 
n. ere anførte. Men denne Knude ſynes mig dog ikke at være af 
den Beſkaffenhed, at den jo kand oploſes. Jeg troer meget 
mere, at de Norſke, da de havde feer deres gamle Konge⸗ 
Stamme udſlukt med Olao, have i Förſtningen, allene 
af frie Villie, udvalt Dronning Margrete, og ved den Leilig⸗ 
hed overdraget hende Cronen for fig og hendes Ar vinger. 
Men da denne Dame var en Enke og uden Livs⸗ Arvinger, faa er det 
Sporsmaal faldet dem ind: Hvo der da egentlig engang ſkulde blive 
deres Cron Arving, i fald hun ey (fulde tanke paa nogen videre For⸗ 
andring, følgelig døe uden Bern? og dette ſidſte Sporsmaal havde 
de da examineret efter deres borgerlige Love, og ſluttet / at Crone og 
Scepter ſkulde gage i Arv, ligeſom det pleyer at gaae til ved andre 
Sueceſſionibus ab inteſtato iblant de Norſke Indbyggere; ved hvilken 

Leylighed det forſkrevne Reſultat til Printz Eries Faveur og Beſte er da 
befundet meeſt loveſkikket og ſaaledes bleven afſagt. Anſeer man nu 

Sagen paa denne Maade, ſom da efter min ringe Indſigt er den na⸗ 

et turligſte 

ſuecesſione Regia, hvorved denne Purct var aſgiort, faa ſynes det, at de have decideret flige 
controverſias Juris Publici efter deres Privat- Ræt, ſom det neſtfolgende Exempel om Erico Po- 

merano endnu tydeligere lerer. Dog vilde delte ikkun blive en Fiction; hvilken vi vel ikke ville 

ſette imod, det man ellers lærer i Skolerne, at Controverſte Juris Publici, af hvilket Slags 

denne er, ikke kunde dommes efter Leges eiviles; thi vi begribe lettelig, at man fkulde tomme 
anderledes, derſom et frit Folk, der har Jura autonomiæ, ſelv vilde bruge fine borgerlige Love 

ſom en Netteſnor i ſaadanne Ting, der ikke kunde komme andre til Forfang, end dem ſelbo: Men 
ſom Fictioner altid in rebus hiſtorieis ere af ringe Betydenhed, faa vilde og det beſte fattes ved 

denne Objection. Dog vores Herr HØJERE forberorte Lærdom connederer ey heller med 

det, ſom han felv i bemeldte ſit Skrift, . 460. har foregivet; thi der lader han fig forlyde, at 
Rigs⸗Stenderne i Danmark havde fra den Calmarſke Unions T id af havt en frie Pal: 

Rat: Men hoo werker ikke ſtrar, at derſom denne Foreening kunde bringe ſaa meget til: 

veye, at Danmark formedelſt ſamme var bleven et Val Kige, fag havde viſſeli; Norge 

og maattet blive det fanme, om end og den gamle Ronge Stamme, eller den ſaa boyt 

elftte Dronning Wargretes Slægt havde lengere vedvaret. Vi bemerke dette ikkun for 

det loſe, for at beviiſe, hvor nodigt det er, alle Tider udi factis hiſtoricis tillige at fee paa deres 


Faorbindelſe med den almindelige Staats⸗Ret; thi uden ſamme er Hiſtorien kun blot en Tidsfor⸗ 
Drip, hvoraf man ey har videre Nytte, end at man kand fortælle noget om forbigangne Ting. 


332 Ci. L. S. Det Kongerige Norges 


turligſte og letteſte Vey til at entledige ſig paa eengang fra alle i dette 
fald mødende Tvivlsmaale: faa lader fig af Kong Erics Arve⸗Nettig⸗ 
hed ikke drage nogen Folge til en Arve⸗Rettighed, ſom Dronning Mars 
grete ſkal have haft for ham, meget mindre folger deraf med noget 
Skin af Ret den Slutning: Eric er ſaccederet Dronning Margre⸗ 
te ex jure hæreditario i Norge, ergo har Dronning Margrete paa 
ſamme Maade fulgt hendes Søn Ola, eller hendes Gemal 
Haqvino, for medelſt en Slags Arve ⸗Rettighed, i Regierm⸗ 
gen udi Norge. 


§. 6 


Saaledes blev iblant de 3. Nordiſke Riger bar allene Danmark 
tilovers, der endnu ingen Aarſag havde at anſee fin gamle Kon 
gelige Arve⸗Stamme ſom fornet og vifiret,og af denne Grund 
at tilegne fig et frit Val, () uden med faa Skiel, at man enten 
vilde paaſtaae, at uagtet den fra Arilds Tiid her i det Kongelige Huus 
indførte Arve⸗Ret, dog aldrig den faa kaldede Succeſſio Caſtiliana 
har været brugelig, men Deſcendenterne af Spille⸗Linien, ligeſom i 
Arve⸗Riget Frankrige, ere bleven holden ſom udygtige til Succeſſio- 
nen; (d) eller, da hidindtil ingen Dame havde herſket over Day 

| | mark / 


(e) Vel ere HVITFELDII p. 555. og PON TAN f. 503. Vidnesbyrd os herndi tvert imod; Thi 
derſom vi ſkal troe dem, faa er ſtrar efter Waldemari IV. Dod den gamle Konge Stamme i 
Danmark af nogle Rigens Raad, ſom gierne havde onſket, at Cronen maatte ſettes pan nogen 
af den indfødte Adel, bleven agtet og anſeet ſom ſlukt og udgaaen; hvorſore de og fornemmelig 
af dette Fundament ſkal have ſat ſig imod den Norſke Prinz Olao: quoniam non decore ſatis ex- 

Iiimabant, Daniæ Regnum, quod JURE ELECTIONIS Regem ſumebat, quodiſue per fe 
Regi ſuſtentando ſuſficeret, Norvagiæ ſubmitti, Regno non libero, aut ſuæ poteſtatis, fed 
HÆREDITARIO, (om HVITFELDS Ord, efter PONTANI Overſœttelſe, lyde. Men at 
diſſe tbende lærde Mænd enten have ſkrevet dette af en blot forefattet Tanke og Præjudicio, uden 
at have nøgen videre filem actorum publicorum for fig, eller og, faa fremt Sagen og ſaaledes 
er paſſeret paa Herredagen, at dette da meere mage have været nogle Malcontenters, end de res 
—. mtg Patrioters, Foregivende, det ſkal noyagtig viſe fig i det, Hvad ſtrax videre ſkal 

remſattes. 


(ch) Vi ville her vel ikke præciſe underſsge, hvorvit denne Indvendning kunde behage en Danſk, 
der ſtuderer fit Fædernelands Hiſtorie; men faa meget ſynes os at være vift, al adffillige Exem- 
pla domeſtica ſige derimod. Vi ville ikke ſuſt gage tilbage til de fabuleuſe Tider, men blive 
ſtaaende hos dem, i hvilke vi finde meere Vis hed. Men hvorledes kunde vel, efter Kong 55 

Min 


ældgamle Frihed. 333 
mark, man med VITO BERINGIO Hiro Dan. f. ig. vilde tilſtrive det 
Danſtke Rigens Raad: Qvod nefas crodiderit, antiqviſimum orbis Regnum 
dejicere ad colum. Men ſom vi, i det mindſte efter vores Begreb, ag; 
te begge diſſe Indvendinger for ringe og ugrundede: fan ere vi fuld⸗ 
kommen hos os ſelv overbeviiſte, at Dronning Margrete, ikke ſaa 
meget ſom hendes Sons retmæßige Efterfelgerinde i Dan⸗ 
marks Crones Arv, men ſom den, formedelſt hvis blotte frie 
Villie denne e ſaa tilig har beſteget fine Forfædres Thro⸗ 
ne, der har feet den af hendes Herr Fader, Kong Waldema- 
ro IV. til hende forplantede Arve⸗Ret, reviviſcere. Thi derſom 
man og her vilde applicere den theſin, ſom nogle Feudiſter har ved⸗ 
taget: Qyod fœmina, ſemel per marem excluſa, ſemper cenſeatur 
excluſa: fag var det dog paa den eene Side ikke faa let at giore bevüs⸗ 
ligt, at dette Brocardicum feudale iffe meget mere er en vilkaarlig/end 
en naturlig Grund⸗Sandhed, følgelig af ingen Gyldighed ad deci- 
dendas controverſias Juris Publici, udi et Land, hvor flige Jura feu- 
dalia ey ere vedtagne; paa den anden Side vilde det blive vanſkeligt 
at troe, at ſamme lader ſig extendere til den caſum, da en Dame i 
Faveur af hendes Son fraſiger fig et Riges Arve⸗Succeſſion, i det ſaa⸗ 
danne abdicationes Regnorum & Renunciationes ſucceſſionum iffun 
ere at forſtaae conditionate, og under den tacita exceptione: 1, H. 
lius ante matrem moriatur, og endnu derforuden i de Tilfælde, hvor den 
Canon ſkulde fore nogen vim Fis med ſig, pleyer den ee 

3 ets 


mingi Dod, Kong Gotrici eller Godofridi tvende Borneborn, Siguardus øg Ringo, (eller A- 
mulus, Annulus, ſom de Tydſke Skribentere falde ham,) have indladt fig i ſaa blodig en Krig for 
Succesſionen paa Danmarks Throne, derſom denne Throne alleene kunde arves efter ſuccesſio⸗ 
nem Franeicam? Da jo, faa fremt MEURSIUS end har Uret, der in hift, Dan F. 37. 4. gigt 
dem begge til Gotriei Dottre⸗Born, SAXO GRAMMATICUS f. 168. dog ſelp ikke begierer 
at negte, at i det ringeſte Sivardus har været Gotriei Daatter Son, og har ilke hayt en Danſt 
Prinz til Fader, men den Norſke Konge af lige Nan; og dog alligevel har hans Son Regne» 

rus Lodbrog, efter at han felv bavde fat Livet til iet Slag imod fin Emulum, Ringo, ſiden ob- 
tineret den Danke Throne. Saa heder det og, for at give et andet Exempel, eſtertrykkelig om 
Kong Suen Eſtrithſ on hus MEURSIUM, T. 58. Exemto ex humanis rebus Magno, Regnum eft 
adeptus Sueno, Canuti M. e ſorore Margarita Hſtritha nepos. Lade AHſtrithius fuit co. 
gnomento appellutus. Eum Dani, non amore aliquo dudi, fed NECESSITATE AC TI, 
QVIA EPROSAPIA REGIA NEMO ALIUS SUPERESSET, Regem fabi elegerunt. End- 
ſtiont man nu ikke præciſe fand bygas paa diſſe Meurhi Ord, faa bliver dog Factum i og før fig 
felv unegtelig, at Kong Suen Eftrithfon har erholdet fin Sueceſſions-Ret til Danmark af fin 
Fru Moder, og ikke af fin Fade Ulf der var en Udlending. Og paa ſamme Maade har Erie 
Lamm ligelebes erlan get den Danſke Crone. 


334 C. L. S. Det Kongerige Norges | 
Rets Lærerne at reſtringeres allene til hæredes collaterales. Dog det 
maae være dermed, hvordan det vil, faa kunde vi og gierne tilſtede, 
at nogen, formedelſt de endnu hos HVIIT FELD c. £. 573. Ja. og PON- 
TANUM I. c. H. gig. i Behold værende Hyldings Aeter imod os vil paa⸗ 
ſtaae, (e) at Dronning Margareta er ved de Danſke Rigs⸗ 
Standers frie Val 1387. kommen paa hendes Forfædres Thro⸗ 
ne, (f) endſtiont vi ikke kunde indſee, hvorledes dette rimer fig 2 
; : ' : ; de 


(e) Man kunde vel indvende imod diſſe Diplomata, at Margareta maaſfee, ſum Kong Waldemari 
IV. yngſte Daatter, Rigs Stenderne til Ge fall, ſaaledes, ſom i vore Tider den Hoyſtſolige 
Dronning Ulrica i Sverrig, gloroerdigſte Ihukommelſe, af en ſerdeles Staats⸗Kloghed havde 
eſtergivet noget af hendes Arve⸗Rettighed, for deſto ſnarere at fee fat paa hendes Ho ved dette Ri⸗ 
ges Crone, hvilken Deſcendenterne af hendes ældre Soſter, jeg merner de Meklenborgiſke Her⸗ 
fuger, glorde hende ſtridig, ſom iblant andre erfares af HVITFELD f. 561. %. og i ſaadant 
Fald funde ſiden HVITFELDS Dom, den han J. 561. har fældet, nemlig, at Rong Claus V. 
i den Henſeende har havt en retferdig Søg, frem for de Meklenborgiſte Fyrſter, fordi 
han meere kunde forlade fig pag ſit Val til Danmarks Crone, end pag fin Sødfel, anſees 
for noget gyldigt; Men jeg troer, at derſom man nope vil prove og underſoge Sagen, behøver 
man ikke engang denne Exception, og at endog diſſe Documenter ſelv ſkulde beviiſe meere for, 
end imod vores Meening: Thi ikke at tale om, ſom allerede den lerde HER TI US hans Nori- 
tia veteris Francorum Regni gar gotgiort, at det Ord Electio hos Scriptores ante renatas litte- 
ras iffe alletider tages i fin egentlige oa indſkrenket Bemeerkelſe for et Val, i det ſamme ofte bes 
tei ner ſolemnem inaugurationem & promis ſionem ſubjectionis, hvilken Mrening ſelv det eene 
af diſſe Doeumenter meget beſtyrker, da Concipienten af fig ſelb gior denne Forklaring, udi de 
Ord: in veram ſuorum Dominam, Principem & Plenipotentem totius Regni Daciæ tutricem, 
videlicet Formynderſke, bene vole recollegerunt & acceptabant, videlicet unanimiter & con- 
corditer ELEGERUNT, & placabant, videlicet HYLDEDE; Gaa er i ſeloſamme D plo- 
mate cauſa electionis fag tydelig anført, at man vel kand fee, at de formeentlig beteignede 
Val Stender i Danmark bave meere rettet deres Gyemeed pag Dronning Margare⸗ 
res Succelſſons-· Ret, end nogen dem ſelv tilkommende Val⸗Rettighed: propter generis 
propinqiitatem, heder det ſammeſteds, uoniam diæerunt, nullum hominem, linea notionis, 
DE SANGVINE REGIO IPSA ESSE FROPINQVIOREM, ia veram Di nam 
elegerunt. ö 


— - 


(f) Sporsmaalet felv: om Danmark i de ældfte Tider har været et Arve Rige eller Val: 
Rige? har paa nærværende Tiid viſſelig ingen Indflydelſe i vores Jus Publicum ; Og endſkiont 
jeg tilforn.$. 4. n nota ſub litt. w. har yttret min Meening for det forſte, ligeſom jeg og fuld⸗ 
kommen er øverbeviift om, at, faa længe teſtimonia hiſtorica, og de paa ſamme i deres Applicati- 
on fig grundende almindelige Regler af Natur⸗og Staats Retten toget kand gielde hos den upar⸗ 
thiiſke Verden, intet andet nogen finde med nogen Sandheds Skin ſkal kunde beviſes: faa frøs 
er jeg dog, at jeg ikke ſtulde han dle imod en god Borgeres Pligter og en det Allerhoyeſte Kongeli⸗ 
ge Arve⸗Huus med allerunderdanigſt Trofkab forbunden Underſagts Skyldighed, om jeg ende 
ffrønt vilde bifalde nærværende theſi om Dronning Margretes Adkomſt til den Danſke Throne; 
Ta ingen af mine Leſere er faa uforfaren i Natur⸗Rettens Regler, at han jo af fig felv fulde 
indſee og forſtage, at et hvert frit Folk ſtrar, naar den Stamme, der har havt en 4 5 

14 ) amme, 


. ældgamle Frihed. 335 
de Diplomatibus, ſom af bemeldte tvende Skribentere, HUITFELD 
J. c. f. d. og PONTANO J. c. f. Sic. & gi. ere heele optegnede, udi 
hvilke hun udtrykkelig kaldes VERA HÆRES ET PRINCE PS 
REGNI DANIÆ, d. e. Danmarkes Riges Syrftinde og rette 
Arving: (g) vi kunde, ſiger jeg / indromme og tilſtaae re flige 
oltu- 


ſamme, er uddod, kand efter Behag forandre den forhen i Brug værende Regierings⸗Art, og 
ved Fordrage for binde den frivillig udkaarne Regent, ſaavel til en indſkrenket Magt, ſom til en 
tydelig Fraſigelſe fra al den hans Formænd i Regieringen ellers tilſtaaede Arve Ret. Ligeſom 
det nu ſtaaer flig en udvalt Regent frit for, om han under fandanne Forbindelſer vil imodtage 
den ham af Rigs Stenderne tiltenkte Crone, eller ikke: faa følger af dens Modtagelſe for ham og 
alle hans Efterkom̃ere en Forbindlighed, der ikke anderledes, end ved nye Fordrage, igien kand ops 
hæves. Naar derfor den allerglorverdigſte Stiftere af det nu regierende Allerdurchleuchtigſte Kon⸗ 
gelige Arve⸗Huus, Chriſtianus I. i hans Capitulation, den HVITFELD D 844 har opſkrevet, uds 
trykkelig tilſtaaer de Dante Rigs⸗Stæender en Val⸗Rettighed, faa forſtaaer det fig af fig felv, at 
den foregaaende arvelige Periodus i hans Kongelige Afkom har derved ophørt faa lenge, indtil det 
har behaget Guds allerviſeſte Forſyn at fremſtille den A. 1660. igien med langt herligere 
Glands og Fordeele, og, da forhen de gamle Arve Konger i Danmark ikke kunde roſe ſig af en 
uomſtrænket Magt, da til dette Riges ſtorſte Cykſalighed / at give den Stormeægtigſte 

Ronge Friderico Ill. ikke allene en Arve Rettighed for hans bøye Poſleritæt af begge 
Kin, men og en abſolute Magt i Senderne. Riger, der ikke paa faa eelatant en Maade 
formedelſt ſamtlige Underſaaters ſamtydige Velbehag, ſom Danmark og Norge, have forandret 
deres gamle Reglerings⸗Form, kunde vel finde Aarſag, hvorfor de ikke gierne tillade, at man 
meget ſkrioer og diſputerer gm deres forrige Staats⸗Indretning: Men hos os har GudsGod⸗ 
bed ſelv bygget den Kongelige ſouveraĩne Throne, og grundet den paa Underſaatternes 
Kierlighed til deres faderlig ſindede Monarch ſaa faſt, at der vel ikke findes et eeneſte 
Menneſfkei diſſ Riger og Lande, der ikke af Hiertet ſtulde anſte, at det Kongelige Al⸗ 
lerdurchleuchtigſte Arve / Suus maae føre Danmarks og Norges Scepter i uforandret 
Slor og Velſtand indtil Verdens Ende. 


(8) Ja at Danmark indtil den Tiid har været et Arve⸗Rige, ſligt beviſer og det Brev, fon Rigens⸗ 
Raad har ſkrevet til Hertug Chriſtopher af Bayern, efter at Kong Erie ſyntes gandſke at have 
forladt Riget. Thi endſkiont HSVITFELD i hans Dedication til Kong Chriſtian den IV, fir 

er: at Kigens⸗Raadet i Danmark ved bans Val fornemmelig havde ladet fee den 
amme tilkommende Magt og Anſeelſe, og noyagtig beviiſt, at det kom ikke an paa en 
Slegtſtabs Rettighed med den afgangne Ronge, men paa fin, Rigens⸗Kaadets, go⸗ 
de Villie, hvem det vilde forunde Succeſſlonen i Regieringen: ſaa udviſer dog bemeldte 
Skrivelſe det gandſke anderledes, ſiden derudi denne Prinz inviteres til Cronen, ikke alleene 
ut ſanguinis Regii Regno proximus, og ombedes at Modtage den per amicitiam, qua ſtirpit 
ratione Regno conjungeretur, men Rigens Raadet felv anfører iblant andre Aarſager til fin Mis⸗ 
fornoyelſe mod Kong Erle og dette, at denne Herre havde vildet ſpille fin Fætter, Hertug Bugis- 
lao i Pommern, Cronen i Hænderne, der dog ikke var født af Rongelig Blod. Og er det 
betenkeligt, at Rigs⸗Stenderne have foyet til diſſe Beretninger, at de af den Aarſag havde 
ſat fig op imod deres Ronge Eric, fordi ſaadan hans Afſigt med at befordre en Udlen⸗ 
ding til Cronen, ſaa længe endnu nogen af Kongelig Blod var tilovers, var ubillig: 
Nos ei hac parte perpetuo oſſitimus ac ter giverſati ſumus, quod id ea æquo & jure minus com- 
beter 


336 C.L,S. Det Kongerige Norges 

Poſtulata, ſiden de ikke ſtaae i nogen nødvendig Connexion med nær: 
værende Afhandling, og, ihvorvel vi holde dem for ubevislige, dog 
denne finde give efter, naar man kun iligemaade vil tilſtaae os, at den⸗ 
ne behiertede Dame formedelſt et ikke mindre frie Val an. 1388. 
har beſteget den Kongelige Throne i Norge / og at det følgelig er 
uden Grund, hvad HVIIT FELD. f s72. foregiver, at formedelſt Kong 
Olaum V. Danmark og Norge under een Herre og Konge ere bleven 
foreenede, meget meere at Danmark indtil den Tiid lige ſaa lidet 
har havt den allerringeſte Prætenſion til Over Herſtabet over 
Norge, eller til en nødvendig. Sorbindelſe dermed, ſom dette 
har havt til hint. 


6. 5 


Allene denne uforligelige Dronning Margrete ſaae ſig neype ſtad⸗ 
fæftet paa begge Rigers Throne, for hun declarerte Krig imod den 
Svenſke Konge Albertum. Vi ville her ikke længe opholde os med 
Grunden dertil, men ikkun berøre med faa Ord, at det paa hendes 
Side aldeles ikke har manglet paa bevægende Aarſager til at være vred 
paa denne Konge; thi hand havde ikke alleene paa en uretfærdig Maa⸗ 
de fortrængt hendes Sviger⸗Fader Magnus Smek, ſom allerede oven 
for §. 4. er fortalt; fra Crone og Scepter, (h) og ſaaledes Wawel 
| aave 


petere exiſtimaremus, quumdiu e Regio genere & AD REGNUM QVASI LEGITIME PRO- 
GN TUS FPRINCEPS ſipereſſet; med det endelige heel merkoerdige Tillæg : at, ifald 
Hertug; Chriſtopher ved denne Skrivelſe ikke vilde lade fig beve ge til at antage Cronen, vilde de 
være angerloſe, derſom ſamme paa den Maade blev hans Efterkommere unddraget: S/ au 
tem eripi hoc pactg e ma uihus Celfitadinis Tue EVU NE PROSAPIÆ Regnum contingat, non 
Nobis, fed ſibi ſuæque ſocordiie, quod imputet, habebit ; ſom Ordene lyde hos PONTA-- 

NUM f. 610. hoilke han har ooerſat efter den hos HVITFELD F Sof. inſererte Copie. 


(h) De Herrer Ssenſke ville vel iffe tilſtaae dette, og ſynes i det mindſte 70H. LOCCENIUS 
L. IIL p. 75. hiſt. Rer. Suecicar. at være heel fortornet derover, at nogle Skribent ere have vil 
let paabyrde Kong Alberto ſligt. Magno non vi erupuit, ſiger han, nec per nc fat, ut quidam 
voluut, inua ſit Regnum, fed conſilis couſenſuque Procerum & jure electionis occupavit. Allee- 
ne denne ſelbſamme Auctor ſetter ſtrar, faa Linier derefter, til: ner ide (Albertus, for fam am- 
bitu plane liber fuit, og kuldkaſter altſaa igien alt det, han har vidst ſige til hans Forſvar. Dog 
vi behøve ikke heller dette engang. Sagen viſer fig klarlia, naar man ikkun vil merke, at Alber ⸗ 
tus, ſom Moraliſterne pleye at tale, vel ikke har været cauſa moralis lil Kong Magni Dethroniſa. 

) tion, 


1 ældgamle Frihed. 337 
ſaavel hendes Gemal, Kong Haqvino, ſom og hendes Son, Kong 
Olao, hvilfe dog, ſom for er meldt, Kongeriget Sverri es Beſid⸗ 
delſe med al Rette havde tilkommet, deres Arve⸗Riger og Herſkaber; 
men hand havde og udovet ſtor Fiendſtab imod hendes Herr Fader, 
Kong Waldemarum IV. i Danmark, og endnu under Kong Olai Re 
giering an. 1383. ved et ſiendlig Indfald i Skaane og Halland giort 
en Begyndelſe til videre Blods Udgydelſe; derforuden pleyede hand, 
til hendes og begge hendes Kongerigers Prajudiz, i hans Titel at 
kalde fig Konge til Danmark og Norge, følgelig, uagtet at den Gud: 
dommelige Forſyn havde givet hende begge diſſe Rigers Scepter i 
Haanden, ikke vilde erkiende hende i denne retmeſſige Kongelige Bær: 
dighed: Udfaldet paa Krigen var og efter hendes Onſte: Hun er⸗ 
obrede ved hendes ſeyerrige Vaaben den ſterſte Deel af Sverriges 
Rige: Biſkopperne og Adelen i Landet, hvilke begge Stender for⸗ 
nemmelig vare ilde til freds med Kong Alberti Huusholdning, ſamt 
med den til hans ubodelige Skade i Utide af ham brugte Staats⸗ 
Maxime i at befordre de Fremmede alt for hyppig, antoge 540 


tion, men bor dog anſees ſom cauſa phyſica eller inſtrumentalis. Sag ere og Aarſagerne, 
N BER denne Konge er bleven afſat, af ingen Vigtighed, og de Svenſke felv vide, foruden det 
Puds han lod fig ſpille af Kong Waldemaro i Danmark med den hans Son Haqvino tiltænkte 
i Brud , Grey Henrici ferrei af Holſteen Daatter, intet andet at foregive, end at han har været 
enlossagtig Herre, og uden Nod afſtaget Skaane til Kong Waldemarum IV. i Danmark. (Thi 
at nøgle ogſaa ville legge ham til Laſt, at han i det mindſte har været. vidende om, da hans Son 
Ericus af hans kigdelige Moder Blanca blev forgivet, fortiener ikke engang at igiendrives, ſaa⸗ 
ſom dette factum felv endnu er toiplagtigt og uviſt, og mange meene, at denne Prinz er død en 
naturlig Dod.) Men ſom Underſaatter ikke ere deres Herres Dommere, ſaa kand denne Kon⸗ 
ges foregivne Losagtighed ikke legitimere hans Afſettelſe; Thi den Straf, han dermed havde. 
fortient, kunde ikfun kilkiendes ham for Ehriſti Domſtoel, der bruger gandſke andre Exſecuto⸗ 
kes til at fuldføre fine Domme, end Menneſker. Og Skaanes Aftrædelſe er den Tüd med faa 
ſtor Billighed ſkeet af Kong Magne, at ſamme i hans Levnets Beſkrivelſe giver den deyligſte Pro⸗ 
be paa hans Retſindiahed og Kierlighed til Retferdighed; Thi da Grey Johannes af Holſteen, 
der havde ſogt dette Land til ham, ſom vi allerede tilforn have ſagt, ſelv ikkun havde det i Pant, 
ſasa maatte man gierne vide, med hvilket Skin af Ret Kong Magnus har Fundet acquirere et O- 
bver⸗Herfkab eller beſtandig Eiendom derpaa ? Vilde de Svenſke indvende, at Magnus havde. 
kisbt denne Provinz med Svenſke Penge, faa er dette dog af ingen Vigtighed; fhi dertil, at 
man acquirerer noget bona ide, hører fornemmielig, at den, ſom afhendiger ſamme, ikke no⸗ 
torie maa holdes pro non Domino. Og derſom det ſynes dem uret, at deres Konge unyttig har 
ſat Penge over ſtyre, Hvorledes kunde de da tage de Danſke det ilde op, at de klage oper, det Kong 


Christophorus I. har pag en ubillig Maade formindſket Rigets Provinzer? 


. — * 1 I. 


338 C. L. S. Det Kongerige Norges 
godvillig til deres Dronning; Og da hun paa ingen anden Maade 
vilde modtage den tilbudne Svenſke Crone, end med det Vilkor, at 
den ſamme Arve Rettighed, ſom hendes Gemal havde haft; 
blev hende igien indrømmet : faa holdte de nusfornoyede Svenſte 
Rigs⸗Stender, ſom de der ingen anden Vey ſaae til at blive den dem 
i hoyeſte Grad forhadte Konge quit; det for raadeligere, at ſamtokke 
derudi, end at de længere ſkulde ſukke under Alberti Aag. LOCCE- 
NIUS Z. ZIl. hiſt. Rer. Svecit. p. 26, beretter dette aabenhiertig: Qvi 
ſtabant a partibus Margarethæ, ejus opem contra factioſos & Alberti 
vim expoſcebant. Qam illa promiſit ea lege, fø fe Reginam agnoſcant, 
& Regni Svediæ Principem, VELUT' EZUS MARITUS FUISSET. Hoc quan- 
gvam nonnullos Procerum non leviter percellebat, plerique tamen qvidvis potius 
experiri, quam fub Alberti jugo degere præoptabant. Itaqve Principes Ordinis 
Egveffris Margaretham, datis codicillis pro Regina acceptant. Alle Ting gik 
og Dronning Margrete i denne Kriig efter Onſke: Thi omendſkiont 
Albertus intet havde forſomt, for at ſette hende en anſeelig Armée 
imod: fan har hand dog maattet erfare et andet Udfald af denne 
Krüig, end hand havde formodet; thi juſt denne Munkedeye og 
Dronning Brogelos, ſom Albertus af Spot ſtedſe pleyede at kalde hen⸗ 
de, havde en mandelig Forſtand og mageløs Beſtandighed i hendes 
Reſolutioner; ſaa at hendes Herr Fader ey har ſagt for meget / da 
hand ſiges at have ladet denne Betenkning om hende falde, at Natu⸗ 
ren i hendes Skabning havde begaaet en Feyl, og i Steden for en 
Mands⸗Perſon, frembragt et Fruentimmer: Og virkelig vidſte den⸗ 
ne ulignelige Dronning noget mere, end at fordrive Tiden med Sye⸗ 
Naalen iblant hendes Fruentimmer; Hvorfore man vel kunde ſige, 
at hendes Soldater; ved den Slibeſteens haanlige Tilſendelſe for at 
ſpidſe hendes Naale, have erindret fig, at det var nu Tiid ret at ffærpe 
Sverdet til at demve den overmodige Kong Alberti Stolthed, hvil⸗ 
ket de og meſterlig have udviiſt i det an. 1388. paa Faloner Heede i 
Veſt⸗Gothland holdne ſtore Feldtſlag, da Kong Albertus ſelv tillige 
med hans Son Eric faldt ſom overvunden den tappere General Ivar 
Lykke i Henderne: thi dermed bleve Kong Alberti ſtore Deſſeins paa 
eengang til intet, og denne ulykkelige Herre maatte nu, ſom LOC- 
CENIUS Lc. F g.. meget artig ſiger, med fin ſtorſte Forſtrekkelſe er⸗ 


fare / at man ikke juſt behover Buxer til at regiere en Staat 15505 
unn 


ældgamle Frihed. 239 

Dum Regina absqve braccis Regem braccatum in acie cæſum & comprehenſum 
ex campo in carcerem agit, ubi ipfa re experiebatur, caput, non femora aut 
braccas imperare. Og er i ſer ved denne Ulykke, ſom her overfaldt Kong 
Albertum, dette, ſom et Kiendemerke paa Guds retfærdige Hevn, merk⸗ 
værdigt; at, ligeſom hand fordum havde handlet med Kong Magno 
Smek, faq maatte hand ligeledes vandre i et 7. Aars Fengſel, og det 
paa den ſelvſamme Dag, paa hvilken denne Herre var taget til Fange 
af ham. Nu kom hand vel an. 1395. paa frie Fod igien, men fordi 
hand ey var i Stand til at betale den ſamme Tud ſtipulerte Ranzion 
af 60000. Mark lødig Sølv, og (efterat imidlertid de Svenſke ikke 
alleene an. 1396. havde hyldet den Pommerſke Printz Erik, hvilken 
Dronning Margrete havde erkleret til hendes Succeſſor i Danmark 
og Norge / men endog, ſom vi ſnart udforligere ville faae at hore, An. 
1397. diſſe 3. Riger formedelſt den Calmarſke Union paa det noyeſte 
vare blevne foreenede med hinanden /) hand dets uden let kunde giore 
ſig den Reigning, at det vilde blive ham, ſom en fra Land og Rige for⸗ 
jaget Fyrſte, rebus ſic ſtantibus, faa got ſom aldeles ugiorligt, med 
Vaaben og Magt igien at komme til fit Rige, i ſer efter at hand engang 
havde ſpildt fine Underſaatters Kierlighed; faa vilde hand heller an. 
1405. ſolenniter fraſige fig alle fine Prætenſioner, dem hand tilforn ved 
fit Val havde erlanget / pan Kongeriget Sverrig og alle dermed for⸗ 
bundne Lande, (Copie af Fraſigelſen kand læfes hos HVITFELD 
I. c. f oc. ſq.) og gik ſiden udi det Meklenborgiſke iet Kloſter / hvor hand 
endte fit Liv i Roe, end at hand i Folge af den Tractat af an. 1395. 
igien vilde indſtille fig ſom en Fange hos ſin Overvinderinde, den oft⸗ 

bemeldte Dronning Margrete. 


$. 8. 


Nu havpde denne kloge Dame ſtrax betient fig af den hende, ved 
Regieringens Tiltredelſe i Danmark og Norge, i forſkrevne Hyldings⸗ 
Act af Rigs⸗Stenderne, givne Frihed til at udvælge fig en Succeſſo⸗ 
rem, og / endſkiont hun endnu ſelv var en ung Dame af 34. Aar, der 
ved et nyt agteſkab vel havde kundet vente Livs⸗Arvinger; faa vildt 
hun dog heller dertil udnævne hendes Soſter⸗Son, Prinz Eric af 
Pommern, end tænke paa at 1 9 5 fig igien: altſaa fager 13 san 
u 2 


340 C. L. S. Det Kongerige Norges 
2 Us feyl, naar hand J. V. bist. Svec. c. Af. og L. VI. hiſt. Norv. c. 9. nitener, 
at Dronningen formedelſt tiltredende Alder havde adopteret denne 
Prinz. Hand blev og, formedelſt Dronningens Underhandling, uag⸗ 
tet hand endnu var et Barn, an. 1388. af de Nordiſte Stender ſaa⸗ 
ledes hyldet: Qvod debeat Regnum Norvegiæ retinere, dominari, uti & cum 
omni plenipotentia, jure & auctoritate Regi convenit, prout & ꝙvantis ante 
i ſum Reges Norvegiæ peruſi fuerant in dielo Regno, ſicut etiam verum Regem 
Norvegiæ oportuerit, & decuerit omnibus modis polſidere. Hoc etiam præviſdò, 
q vod quando Dominum Noſtrum, dilectum Dominum Ericum, Regem prædlictum, 
ab hac mundi vita decedere cuntigerit, ex tunc Filius dicli Domini Noſtri Erici 
Regis poſt Ruin fuperveniens , aut Hrater hujus Domini Hrici Regis, Filio ſuo non 
vivente, five Frater Patris Ejusdem Domini naſtri Erici Regis, prædiclo filio dicki 
Negis Erici & fratre Regis ejusdem non exiſtentibus vivis, horum qvilibet, vi- 
delicet unus, qui poſt alterum fre, ut dictum eft, ſupervixerit, diclum Regnum 
Norvegiæ cum omni modo > jure Regali, hæreditate, & debito ſuccedere tentatur; 
&c. ſom Ordene af denne Hyldings⸗Act videre lyder hos HVIT- 
FELD , yy. og PONTANUM V. sis. hvortil endnu en anden, ſom 
hos ſamme HVIIT FELD 9. 5g. forekommer, fortiener at foyes. 
Dette de Norſkes Exempel fulgte de overvundne Svenſke allerede an. 
1396. efter; endſkiont deres Hiſtorie⸗Skrivere ville indbilde os, at 
Sagen, i Henſeende til dette Rige, havde forefundet mere Svarig⸗ 
heder, og Dronning Margrete havde lüidt megen Modſigelſe af Rigs⸗ 
Standerne, ey heller anderledes fundet trænge igiennem med hen: 
des Anſogning, end under det Vilkor, at dette ikke ſkulde være et 
Exempel, der i Sremtiden maatte allegeres imod deres gamle 
Val: Rettighed. og Rigets Sribed. Dog, det er unødigt her at 
udføre; om det ſaaledes har forholdt fig, eller ikke, ſiden det intet 
gior til Sagen, om de Svenfke gierne eller ugierne have hyldet Prinz 
Eric? og det er os nok, at de have hyldet ham. Som hand nu for⸗ 
uden alt dette de jure var berettiget fil at giore Prætenſion paa Dan⸗ 
marks Crone, ſom ſin Arv paa fin Fru Mor⸗Moders Ingeburgæ, Kong 
Waldemari IV. Daatters, vegne, faa er ikke at tvivle paa, at de 
Danſte Rigs⸗Stender faa meget mindre have fat fig imod deres kekke 
Dronnings Billie og Onſte, ſom det var billigere, paa ſaadan Maa⸗ 
de i Tide at udelukke de Meklenborgiſke Hertuger; der ellers havde 
kundet foregive en nermere Rettighed, men, formedelſt deres imod 
Dan mark udovede Fiendtligheder, og trofaſte Biſtand, ſom de Moi 
6 vin 


> ældgamle Frihedd 341 


heviift den Svenſke Konge Alberto, havde paadraget fig den Danſke 
Nations Had, og ſaaledes at 7 al videre befrygtende Spliid. 
Paa ſaadan Maade ſaae Kong Erik fig fra an. 1396. af i Beſiddelſe 
af de 3. mægtige Nordiſke Riger ſtadfaſtet, og den kloge Dronning: 
Margrete, for ikke at tabe ſaa let igien, det hun med faa ſtor Omhue 
og vit udſeende Prudence havde bragt til Veye, var nu betankt ders 
paa at, fordi efter de Tiders Overtro, og den Pavelige Ræts Grund⸗ 
Regler, en ſalved Konge kunde troſte ſig ved en ſtorre Sikkerhed og 
Ixviolabilitæt, end en blot udvalt Konge; at / ſiger jeg, denne hen; 
des Succeſſor af alle 3. Rigers ſamtlige Stender maatte blive cronet. 
Hvorom den an. 1397. for denne Cronings ſkyld til Calmar oprettede 
Acte, hvoraf atter HVITFELD F 610. anfører en Afſkrift, kand give 
nærmere Oplysning. Dog blev det endnu ikke derved, men der blev 
endog i ſamme Aar til bemeldte Calmar imellem diſſe 3. Rigers Stan⸗ 
der oprettet den bekiendte og navnkundige Confederation og Union, 
i folge af hvilken diſſe 3. Croner efterdags til evig Tid ſkulde blive 
ſamlede, følgelig diſſe 3. Nordiſte Folk, ſom de formodentlig 
ere Born og Afkomme af een Fader, faa (fulde de og i Fremtiden 
udgiore med hinanden et perfectum Syſtema civitatum, ſaaledes, at 
vel et hvert af dem ſkulde beholde fine gamle Friheder, Rettig⸗ 
heder og Love ukreenkede, men ſkulde midlertid under een Kon 
ges Perſon herefter ſtaae for een Mand, og befordre alle Xi 
gers fælles Beſte med ſamlede Kræfter; hvorom HVIT FELD 
Fu. kand give videre Efterretning, ſom legger fine Læſere for Ørnen 
og in extenſo communicerer dette Pactum, der kand betragtes og 
billig anſees ſom det fornemmeſte Capitel i det gamle Jure Publico 
Daniæ, Allene i hvor længe end den Staats⸗forſtandige Dronning 
Margrete og hendes kloge Miniſterium mage have ſtuderet paa en ſli 
for diſſe 3. Nordiſte Riger og deres Indbyggere hoyſtfordeel⸗ 
agtig Forbindelſe, (i) ſaa ere dog alligevel Den derudi med 
j u 3 diſſe 


() At denne ſtore Dronning eller det Danſke Riges Raad alt længe tilforn har haft diſſe 3. Rigers 
|: Foreening i Sinde, kand ſluttes af mange datis, derſom man ellers betragter dem med paaag⸗ 
lende Oyen og efter arcana imperii & dominationis. I det ringeſte er det at formode, at hun 

af ingen anden Aarſag har ladet hendes Prinz Olao ſette den Danſke Crone paa Hovedet, end 
fordi han, ſom en Arving til Sverrig og Norge, efter menneſkelig Begreb, var beſt ſkikket til 
at udfore dette ſtore Verk. PONTIAC in biſtor. Dan, L. VIII. F. 30. taler vel ikkun om 

en 


342 C. L. S. Det Kongerige Norges 
diſſe Nationer til evig Tiid ſtipulerede indbyrdes Foreening 
ikke længe; Thi da den ypperlige Herr VON PUFENDORFS 


in diſſert de Syffematibus civitatum F. io. meget vel har anmerket: gvod 
fundamenti loco in civitatibus fæderatis habendum ſit, ne quis præ altero ſeſe ſtudeat 


efferre, c ut diſpures licet inter fø opibus par ſit omnium: libertas: ſad ſynes det, 
at man alt for meget har fat denne fornuftige Erindring til Side; (k) 
Thi da Dronning Margareta an. 1412. havde luft Hynene/ N 

N ric 


en intenderet Foreening af Danmark og Norge, naar han ſiger: A½ (Proceres Daniæ,) Ola 
am nominarunt, Hagvini, Norvegiæ Aegis, & Margaretæ filium, utpote qui marris aſpectu non 
modo Regni proximus eſſet, fed qvi aliqvando etiam utraqve Daniæ & Norvegiæ ſceptra hæ- 
redii & Jucceſſionis jure conjungere atqve unire faliciter poſſet. Meere ſiger os ey heller A V. 
FELD f. rr af hvilken PONTANUS har laant, ſom fleere, faa da denne Tanke. Thi der 
heder det faaledeg : Nogle raadde til, man ſtulde tage Herr Oluf, Rong Haagen og 
Dronning Margretes Son, efter at han pag hans Moderne var neſt til den Ronge⸗ 
lige Slegt , dermed ogſaa Danmark og Norge kunde ſamles og foreenes; hvormed 
det og aa femmer overeens, hvad han har ſagt i Dedicationen til Kong Chriſtianum IV.: og 
er Rong Gluf, ſom paa Moderne var fød af Rong Waldemars Blod, blefven Nor⸗ 
ges og Danmarkes Ronge, og diſſe 2. Rizer VIFJSELIGEY ſamlede. Men vi tor 
endnu driftig ſette det tredie, nemlig Kongeriaet Sverrig, dertil; Thi ba Olaus, ey mindre end 
af Danmark og Norge, var den rette Arving dertil: fag er ingen Triol derpaa, at jo de Danſke, 
eller deres fornuftige Dronning Margrete, ligeſaavel har rettet fit Hyemerke paa Foreeningen 
med dette, ſom med hint. 


(x) Viſt er det, at, faa flette Tanker man end maae giore fig om de forrige Tiders Staats⸗Klogſkab 
og Regierings⸗Kunſt, ſaa overbeviſe dog de Tiid efter anden imellem diſſe z. Nationer oprette⸗ 
de Fordrage os, at man i Norden paa ſamme Tiid meget vel har fattet zheoriam om diſſe z. 
Kigers Lykſalighed, der beroede pag en varig Foreening imellem dem, og det altſaa 
alleene har manglet paa Villien til at bringe det i Praxin og Gvelſe, hvad der kunde have 
giort denne Forbindelſe beſtandig og varagtig. Men her maae viſſelig alle Sandheds 
Elſkere, naar de udi Hiſtorien komme paa denne Punct, tiiſtaae, at det her, uden at ſornerme 
nogen Nation, maa hede: 5 


Iliados intra muros peceatur & extra. 


Men hvor let havde man Fundet forebygge alle de Ulykker, der ſiden af denne Unions -Kran⸗ 
kel ſe have reiſt fig, derſom det alleene var bleven taget i Agt, hvad der endnn 2. 1483. ved denne 
Foreeninas Fornyelſe er bleven ſtipuleret og aftalt: At der aarligen af hvert Rige z. Per: 
ſoner ſkulde deputeris, for at overlegge, hvorledes Forbindelſen meere og meere kun ⸗ 
de befæſtes, og tillige, i fald een eller anden Nation ſtulde have Aarſag at klage, at der 
blev handlet imod Foreeningen, at raade Bod derpaa. 


() Vel fore de Svenſke de bitterſte Klagemaale allereede over Dronning Margrete og hendes Nes 
giering, og beſkylde hende, at hun ikkan imod de D anſke har opfort fig ſom en ægte, men imod 
de Soenſke ſom en Stif⸗Moder, i det hun betroede hine alle Feſtninger og hoye Embeder, 

men ſielden undte diſſe nogen Befordring, og endda des ſornden afvifte den Svenſke Nation, 
naar 


ældgamle Frihed. 343 


Eric uddvaldte gandffe andre Regierings⸗Maximer, og iffe alleene 
ikke aarlig reſiderte 4. Maaneder i Saerrig, ſom iden Calmarſke For: 
eening var lovet / mens endog beviiſte fig faa parthüiſt mod de Svenſte 
i at bortgive hoye Wmbeder, at de maatte fee til, at de Danſke og 
andre Fremmede i alle Ting havde Preferencen, endſkiont nogle af dem 
faa lidt fortiente det / at deres Naone hos alle uparthüſke Leſere,endnu 
den Dag i Dag er, ikke kunde leſes uden Voemmelſe og Forbandel⸗ 
fe. (m.) Saas er det endelig des Aarſage kommen dertil, at der reiſte 
ſig en mægtig Spliid imellem diſſe tvende Nationer, oa der ikke fatte⸗ 
des meget udi, at io de udi hoyeſte Grad over Kong Erics Regiment 
misfornoyede Svenſke, an. 1433. da en tapper Patriot, ved Navn 
Engelbert, barnefodt i Dalekarlien, giorte fig til Bovedmand og Ane 
fører for Malcontenterne / paa eengang havde giort Ende paa Legen; 
Thi ſaa meget er viſt, at denne Engelbert, ſom en Rigens Hovedsmand 
eller Hofding, forſvarede med Kaarden fine Landsmends og heele Sver⸗ 
riges Riges Frihed imod de Kongelige Winbeds⸗Mend og deres Til⸗ 
hengere, faa at det ſage flet nok ud med Kong Erics Auctoritæt i 
Sverrig: Endſkient nu Engelbert an. 1436. miſtede Livet, i det en 
Svenſk Adelsmand, Magnus Benedictſon, hvilken det ſmertede, at hand, 
under Paaſkud, at hand var alt for meget Danſt⸗ſindet, paa en uret⸗ 
fcerdig Maade havde confiſceret hans Faders Gods, giorte det ß med 
; am: 


naar den gjorde Foreſtilling om, at fligt vare tvert imod de af Dronningen ſelv, ved hendes Re⸗ 
gierings Tiſtrædelſe, udſtedte Forſkrivelſer og Pririlegier, med dette førte Svar, at de, nm⸗ 
lig de Svenſke, maatte kun paa det beſte giemme deres Privilegier, Dronningen derimod vilde 
faa got, ſom hende mueligt var, forvare hendes Feſtninger. Dog ere alle diſſe Klager ikke 
ſaa gandſke noyagtig beviiſte, og ſtaaer det derhen, om de ere faa gandſke ſand⸗ 
færdige. Dette er en afgiort Sag at omendſkiont de ere ſande, faa ere de dogk ikkun 
at reigne for Borneverk imod de Beſkyldinger, dem man finder hos dem imod 
Ericum Pomeranum. Dog vil Efterſlegten maafkee med Tiden dømme meere retſin⸗ 
dig, end vore Forfadre have glort, og en ſtor Deel af de Beſkyldinger, ſom man nu om ſtun er 
legger denne gode Dame til Laſt, om man vilde ſyne dem med ſaadanne yen, der med Præjudi- 
ter ikke ere formorkede, bortfalde: Thi man ſiae mig dog f. E. hvad kunde være mere ufkylbiat, 
end naar denne Dronning ſkal have ſagt til Erieo: Sverrig kand nære, Norge kde, og 
Danmark forføgre dig? Og dog alligevel gior 70H. LOCCENIUS I. III hiſt. Suec. p 90. 
deraf den Slutning: Sagaces haud difficulter divinabant, ut Sueciæ & Norvegiæ Fructibus, ſu. 
doribus ac ſervitute, [i poſſet, Daniæ Regnum eætolleret ac ſe tueretur. ö 


* n) Her henhører i fær Jens Erichſon Asdalus, hvilken til ſidſt ſom Gouverneur Paleecarlien, um 

man vil troe de Svenſke, ſkal have begaaet ſaadanne Exceſſer, ſum man ey fiuder 1 Hiſtorien 

; * 8 og vantroe Folk, eller kand ind bilde fig værre og al Menne ne lighed meere mads 
agende. 


344 C. L. S. Det Kongerige Norges 


ham: ſaa blev dog den invortes Uroe dermed ikke formindſket eller ſtil⸗ 
let, men Carl Knudſon traadde, ſom Rigets Hofding, igien i den dræbte 
Engelberts Sted, og forte imidlertid faa got ſom et Kongeligt Regi⸗ 
mente over ſine Landsmand, faa at alle, der ikke vilde ydmyge fig 
for ham / enten maatte bøde deres Gienſtridighed med Livet, eller 
rømme deres Faderneland. Dog juſt denne hans Strenghed giorde 
Kong Erics onde Sag god igien; Thi da de af Rigets Stender, der 
holdte med Carl Knudſen, an. 1438. havde beſluttet, at lade Kongen 
vide, at, hvis hand ikke inden 3. Maaneders Forløb vilde indfinde fig 
til Calmar / og behørig antage 10 Rigets Tarv, vilde de ikke meere er⸗ 

kiende ham for deres Konge: ſaa ſatte ikke alleene Biſkoppen af Upfal 
med nogle af Rigens Raad ſig imod den forehavende Afſettelſe: men 
og diſſe ſidſte, efterat Biſkopen imedens var med Forgift rømmet af 
Veyen / bragte det ſaa vit, at endunu i dette Aar den Calmarſke Union 
blev fornyet, og de Svenſke ſelv nu ikke vilde have Navn for / at 
de havde trakt Raarden imod Kong Eric, eller for at ophæve 
og til intet gidre den Calmarſte Confoderation, men hvad ſom 
ſkeet var, ſkulde alleene hede at være giort for at forſvare fig ved de⸗ 
res Friheder, og for at giore ſig Luft at de ikke i deres eget Federneland 
ſkulde af de mange Fremmede gandſke og aldeles udelukkes og fortran⸗ 
ges fra de anſeeligſte Wmbeders Forvaltning; af hvilken fornyede. 
Confederation HVITFELD ligeledes 7. 797. /4. har anført Affkriften. 
Meni det neſtfolgende Aar forlod Kong Eric godvillig diffe 3. Riger, og 
befattede fig ikke mere med Regieringen, fordi hand forud ſaae at, efterdi 
hand havde forſpildt alle fine Underſaatters Kierlighed/havde hand intet 
videre at vente, end en almindelig Rebellion og Opſtand, ſom dog en⸗ 

delig vilde node ham til at forlade Scepter og Crone. I denne Tilſtand 
nu offererte vel det Danſte Rigens Raad i Forſtningen alleene, uden at 
tage de Norſke og Svenſke i Raad med fig, Hertug Chriſtopher af 
Bayern, eller, rettere at ſige / af Over⸗Pfaltz, Rigets Crone; men 
da ſiden begge de andre confedererte Rongeriger / Sverrig og 
Norge, lige vel godvillig erkiendte og antoge ham, ſom deres 
retmæßige Ronge, og atter an. 1439. fornyede den oft benævnte 
Calmarſtke Union, hvoraf ligeledes findes en Afſtrift hos HVIT- 
FELD, /.3820./7. faner ifte at tvivle paa, at jo denne Van e er 

É RETTE: 


Fe 


: ældgamle Frihedd 345 
forbleven 1 ſin fulde Gyldighed, følgelig diſſe 3. med hinan⸗ 
den foreenede Riger ere blevne hinanden i alle Maader lige £ 
Frihed, Bre og Heyhed. e 


§. 9. 


Der kunde vel endnu, efter den almindelige Staate⸗Rets Regler 
og forſte Grund Sætninger, ved hvilke Underſaatterne forbindes med 
deres Fyrſter, og diſſe derimod igien til hine, meget diſputeres om 
denne heele Confederation, derſom man noye vilde prove dens Ind⸗ 
hold, og uparthiiſtk underſoge alle derudi befattede Puncter; men i 
er vilde det Sporsmaal blive vanſkeligt at beſvare hvorledes Kon⸗ 
geriget Norge, der allereede an. 1388. ſom vi nyelig i den fore⸗ 
gaaende $. have erfaret, havde overdraget Frico Pomerano en arve⸗ 
; lig Rettighed, kunde indlade fig i en Foreening, hvorudi der 
E 


v handlet om et frit Val, ſom i Fremtiden ſkulde øves? Ja, 


phvorledes Danmark (n) felv, hvis Rigs ⸗ Stender dog 4 55 
kan ; | tilforn 


(n) Thi at jeg med den meer bemeldte Herr Etats Raad HØJER i hans kurtzgefaßten Daͤnne⸗ 
markiſchen Geſchichten p. 460. ſkulde troe, at Danmark i det mindſte fra den Calmarſke 
Unions Tider af bar været et Val⸗Kige, kand jeg endnu i denne Time ikke overtale mig til; 
ikke alleene, fordi det er gaudſke en anden Sag at diſputere de jure, og en anden de facto; men 
og fordi Rigs⸗Stenderne i deres forberorte Skrivelſe, hvorved de have indbudet Hertug Chris 
ſtopher af Bayern til at antage deres Crone, have talt af en gandſke anden Tone, ſom vi allerede 

in not. ſub litt. g. ad 5. 6. have hort; Saa at, efter min ringe Indſigt, den Periodus, i bvils 
ken dette Rige har bekommet en frie Val⸗Rettighed, umuelig kand begyndes før, end 
med Kong Chriſtopbori af Bayern dodelige Afgang. Jeg er derfor hos mig ſelv ofte fal⸗ 
den paa den Tanke, at den heele Calmarſte Union i fin forſte Begyndelſe har været, ſaa at 
ſige, et bare politiſt Spille eller Blend⸗Verk, ſom den Staats ⸗forfarne Dronning 
Margrete, bar giort de Store i andet for Gynene, for at holde trende ſaa mægtige 
Riger deſto bedre i Lydighed, og for deſto viſſere at forſikre fig og hendes elſtte Sæt: 
ter, den unge Prinz Erico, eller hans Efterkommere / Tbronen i alle diſſe R iger; Øg 

i ſaa fald har jeg altid anſeet denne Union ſom et Meſterſtykke af arcanis dominationis ; 
Saaſom derved; at alle 3. Nattoner paa eengang ffulde vælge, al contemtus, der nødvendig 
havde maget reiſe fig deraf, hvis det eene høvde tiltaget fig nogen beſynderlig Rettighed og Præ⸗ 
rogativ frem for de andre, og tillige al befrygtende Uliighed og Jalouſie iblant dem blev ophe⸗ 
vet, men dog alligevel intet blev betaget den deſignerte unge Kongelige Prinz Erie, men meget 
mere ans og hans Efterkommeres Herſkab i Sverrig ikkun meere og meere, endſkiont tecte og 
per indirectum, blev beſordret; Thi man kunde alletider, faa ofte en Val⸗Forretning forefaldt, 
være forſikkret paa, at de 40. ſom af de Oanſke, og de 40. der af de Norffe dertil fulde depute 


346 C. L. S. Det Kongerige Norges 

tilforn af os add $. 6. litt. g. er bleven bevüſt, ved Chr /Rophort af Bayern 

Kald til Cronen, vel vidſte at erindre fig, at, ſaa længe no 
gen 


ris, ey vilde reflectere pan nogen anden / end paa deres neſte Cron⸗Arving, og ſaaledes ſtedſe uds 
giore majora, folgelig de af de Svenſke udnævnte 40. Val⸗Deputerte lettelig nolentes volentes 
maatte fee fig nodte til, ligeledes nolentes volentes at ſigte til ingen arden, end den, hvilken, re. 
dus ſie ſtantibus, hans hoye Fodſel havde beſkikket Cronen i Danmark og Norge. Og ends 
ſkiont Dronning Margrete, efter det, ſom vi forhen F. 7. af LOCCENIO have anfort, maatte 
have erlanget nøgen flags Arve⸗Ret i Sverrig, faa gik det dog ikkun paa hendes Perſon, hvoraf 
Ericus Pomeranus og hans Efterkommere havde liden Fordeel at vente, men at node de Sven⸗ 
ſte ham paa med Magt, kunde ſynes den ſuilde Dronning alt for farligt, efterdi et Folk, ſom 
man har vundet med Vaaben, meget let kand bringes i Harniſk til at fee fig om efter et andet Her; 

ffab ; Derimod, faa ſnart i Fremtiden et Val ffulde udfalde til Erici Afkoms Beſte, og de Sven⸗ 
ke vilde træde derfra: faa var det en Calus fœderis, hvilken de andre tvende Nationer vare beret⸗ 
tigede til med Kaarden i Neven at udføre; Thi endckiont den, i henſeende til Natur ⸗ og Folke⸗ 
Retten, udødelig meriterte Herr von PFERD ORF Jure nat. E gent. I. VII. ci. & 20. 
og i den lærde Diſputation, der findes i hans Analectis Politicis, e Syſtematibus civitatum, F. 18. 
meener, at, faa længe der handles de unionibus eivitatum regularibus, kunde man aldeeles neg⸗ 
te, qvod univer ſitati ſociorum, aut majori parti fit poreſtas in ſingulos uut panciores circa il. 
la negotia, ob quæ focietas fut inita, & qvæ ut commun conſilio geruntur, eupreſſe in fæde- 
ve fuit e, (af bvilket Slags den her omtalte Forretning, et nyt Konge⸗Val angaa⸗ 
ende, er,) Bactenus ut ad id, quod majori parti placuit, pauci qvoqve diſſentientes nolenter 
volentes teneantur; og fornemmelig legger dette til Grund, gvodlibertas civitatis, qvæ nihil 
aliud eſt, quam facultas ex proprio judicio de neguotiis ad conſervationem ſui ſpedtantibus 
altimato ſtatuendi, intelligi neqveut, ubi ipſa pro imperio ad aligvid ſuſcipiendum invita ab 
alio poſſit adigi, og vil derfore deels have den bekiendte Regulam juris, quod major ad fe tra- 
hat partem minorem, bare mage anſees, ſom en vilkaarlig theſis f de Borgerlige Rette, deels 
og agter den ikke at være applicable i flige Syſtematibus civitatum: fag tilſtaaer han dog felv, at 
i dette Tilfælde alletider en jus belli kand finde Sted, naar han ſiger: voll t tamen alicujut 
ſociorum malitioſa & rationt cedere abnuens pervicacia cæterorum ſalubri conſilio ſeſe ad- 
ungere aſperuetur, communemq ve ſalutem aut utilitatem hoc modo proditum ent, licebit 
adbibere ea medliu, qvæ contra violatores patiorum natura indulſit; og er det da ligeſaa 
meget, ſom om han med rere Ord hapde ſagt, at man aldrig kand optage det ander kedes, end 
ſom en Fornermelſe, naar pars minor uden Grund forkaſter vota majoris partis, og vil træde fra 
fligt et communi deliberato: Som og dets uten den Engelſke Geſandt SER SEg meget 
fyndig har ſagt: Remprblicam, (Syſtema civitatum fœderatarum) in qua jus plurium ſenten- 
tiarum non valeat , virgini ef[e fimilem, quam priſci aucłores niemorant diſcerptam conten- 
dentium inter ſe rivalium muiibus: Og den Franſke Miniſter JANIN har været af ſamme 
Tanke, naar han ſaaledes har yttret ſin Meening: Hoe uno, ut pauciores cedant pluribus, ſta- 

re populorum imperia, aliter caſura; fie apud Helvetios majoris partis placita, etiam qvi 
eontradixerunt, exeqvi. .GROTIUS L. XVI. hiſt. Belgic, ad a. cot. Jeg bliver endnu faa 
meget meere beſtyrket i denne min Meening, om den under Dronning Margrete blot af 
Staats / Raiſon og pro forma oprettede Calmarſte Union, naar jeg betenker, hvorledes 
denne forſigtige Dronning har endnu a. 1405. af hendes Spenſke Leens⸗Mend ladet fig rever⸗ 
ſere, at de vilde levere de Slotte, ſom de havde i Forleening af hende, i Fald ſaa vel hun, ſom 
hendes deygnerte Thron - Folger, Ericus, ved Døden ſkulde afgaae, til ingen anden, end 
til den Pommerſte Prinzeß Catharina, (der ſiden blev Rong Chriffophori Bavari, . 
er/) 


ac aldgamle Frihed. 347 
gen var tilovers af den gamle e Stamme, ſtod det 
ikke til dem at foretage et f Val; Hvorledes, ſiger leg want 
2057 12 mar 


der/) og om ſaa (Fulde hende ſig/ at ogſaa denne Prinzeß døde, da ſkulde de levere Slot: 
tene til den, ſom blev udvalt til Ronge over alle diſſe tre Kiger; Thiat ſaadanne For⸗ 
ſkrivelſer ere giorte, lære vi ikke alleene af HVITFELD f. 5206. og PONTANO, f.536. men end 
og af min ſtore Belyndere, den uden min videre Roes formedelſt fine udødelige Fortieneſter nokſom 
bekiendte, Herr Juſtitz⸗Raad GRAMM, har beviiſt mig den Kierlighed at meddeele mig en rig⸗ 
tig Afſkrift af ſaadan en Revers, hvilken jeg, ſiden den, ſaavit jeg veed, endnu ingenſteds er trykt, 
her vil inſerere, ſaaledes lydende: Jac Hemming Auguſiyn a Hapn, kænnæs mæth thættæ mit 
opnæ Breff, at jæc i rættæ tro oc i eingæ andræ matæ, æn [om her æftær fölghær, aff non 
nathug bæ Herre oc Fruæ'Konning Eric oc Drotning Margretæ thæt SLOT Oc FÆSTÆ 
EDZHOLM I WERMELAND, mæth Wermeland annamæt oc untfongit bauær, fua at 
nar fornæmpdæ mynHerræoc Fruæ, aunnen therræ eller both that fornæmpde Fæftæ cræfuæ oc 
yghen hau wile meth Nermeland : tha ſcal thet thom bot hæ eller annen therræ, hwiltæ 
therræ thet fürſt cræfuær, bliſfwæ antworthet friit oc umhemoret, vtan alle Gheenſethin oc 
lengre Tfring. Waræ thæt oc ſua, att annen therræ aſgingæ, hwilket Guth forbmthæ. 
füræn the thet ighen crafte: tha ſcal thet antworthes thæn, ſom yghen lefuer aff thom, ge- 
niſt tha thæn thet cræ fir. -Dåthæ the oc bothe her for innen —g thæ, Tha fcal thes 
holdes til FUNCFRU' KATHRINÆS Hand forn. myn Herræs Sbſters, oc wil jæc widhe 
thet ſwa at rathæ, beføryæ oc betracta mæth.Guths Hiælp i allæ matæ, [om jæc wil ant- 
ſwatæ, [wa - - - fom myn Herre Konningen oc min Hm Drotningen fornempde mik til tro. 
Wilde oc Guth ſwa, at the ALLÆ TRY for innen ajjgingæ föræn noker therræ thæt craf- 
thæ, thet Guth forlywthæ] Iha wil. jæc oc holde thet til Rig heſſns Hand i Swerigbeæ, i fua 
mate , at hwilkæn Herræ thillæ try Konings Riken. famtlighe æfter forn. myn Herræs oc 
Fruæs OC FUNCFRUÆS. Dåødh taghæ oc unt ſa tiltherræræthæ Herræ gc Monning i thiſſæ 
try Konninga-Righæ,.then Hlerræ oc Konning ſcal thettæ fornæmpde FÆSTÆ EDZHOLM 
i FORN. WERMELAND METH,WERMELAND. geniſt antworthæs, tha han thåte 
cræfuer oc hauæ wil. Item thæn Stund forn. min Herræ oc Fruæ mich til thettæ for- 
: mæmpdæ Fæftæ Edzholm meth. forn. Wermeland tro, tha wil jæc oc ſcal alæ ſom lyggæ oc 
bo. i Wermeland, haldæ oc ladæ widh Fridb, Lagh oc Ræt, æfter myn beſiæ Macht, oc 
hwat Krenén oc the Ræt til hauæ, ther fcal jæc vm talæ, at the wether bliffuæ, oc thet ey 
orm, ok then ſtund forn, myn Herræ oc Frw Konning Erik oc Drotning Margretæ, annen 
therræ eller bathæ lefææ,tha ſculææ the thettæ fornæmpdæ Slot oc Fæftæ fullelice mechtaghe wære, 
at fongæ, cræſwæ oc hafuæ oc antwortbæ hwem tbom bathæ eller annen therræthyckær, ge- 
vift-tha the thæt cræfuæ oc hauæ wilæ. Alæ thiſſæ forfereffnæ Stuckæ oc Arthiklæ lofuær 
Jæc forn. Hemming Auguſtyn a Wapn, oc wi Lambricht Auguſiyn, Peter Auguftyn oc Ja- 
cob Auguſtyn, forn. Hemming Auguſtyns Brödbre, oc wi Sigge Bugæſt, Vicke van Kalen, 
oc Arend Stub a Mapn, meth waræ Arwinghe ineth een ſampneth hand foru. war Herræ 
oc Hm, Ronning Erik, og Drotning Margretæ, OC JONCFRU: KATRIN oc Riket ſta- 
tug hæ oc faſtæ oc vbrödelicæ at holdæs i allæ matæ, ſom her foræ ſereuit ſtar, widh' war 
gothæ tio oc. ſannind, vtan allæ sne oc hiælpæræthæ oc lenger tøfring, Oc til me- 
ræ bewaring allæ tiffæ-forfcreffnæ Stuckæs , tha hauæ wi fornæmpdæ ware Inciglæ meth 
Wilghæ oc Witfcap hengt for thettæ Breſf. Datum Anno Dni MCD gvinto, ſabbatho ante 
Purificationem beatæ Virginis. Nu fpørger jeg en hver: Derſom diſſe z. Rigers Stender 
havde, i Sølge af den Calmarſke Union, tilkommet en fuldkommen Val Rettighed, ſaa 
at de / i Fald ingen Kongelige Born vare tilo vers, havde kundet vælge, hvil N 
ö lan 


348 C. I. S. Det Kongerige Norges 
mark og Norge have Fundet uden Betenkning indgaae denne 
Calmarſte Union? Saaſom jeg oprigtig tilſtager, at jeg ikke lidet 
forundrer mig over, naar jeg læfer vore Hiſtorie⸗Skrivere, een efter 
anden, af hvad Aarſage dette vigtige Dubium, ved at fortælle dette 
Pactum, iffe er falden nogen af dem i Sinde, eller, derſom det er 
falden dem ind, hvorfore det da ey har behaget dem at oploſe det paa 
en, Sagen anſtendig / Maade: Dog mit nærværende Forfæt tillader 
mig ikke at indlade mig i flige Dubiorum noye Underſogelſe eller Beſpa⸗ 
relſe: Jeg vil derfore ikkun erindre dette / at efter Kong Chriſtophers af 
Bayern Dod, blev den glorverdigſte Stifter af det endnu florerende 
Stormagtigſte Kongelige Arve⸗Huus, hvilket GUD indtil Dagenes 
Ende vilde opholde i blomſtrende Velſtand og Velſignelſe! jeg meener 
Chriſtianus I. an. 1448. af de Danſke udvalt til Konge, (o) 00 3 
ion 


landſt Herre de vilde, hvorledes der da i diſſe litteris reverſalibus udtrykkelig kunde 
meldes om den Ppommerſke prinzeß Catharina? Thi man mage læfe den Calmarſke Uni- 
ons · Act faa tit igiennem, ſom man vil, faa ſkal man ikke finde meere, end at de Kongelige Born 
alleene derudi en Succe tons: Ræt er bleven betinget; hvilket man vel, (ſom klarlig ſees, 
naar man ligner primum Pactum de à. 1397. med det ſiden a. 1436. oprettede Coneluſo,) aller⸗ 
forſt i det ſidſte faa laxe har extenderet, at, i Fald Rongen ſkulde efterlade fleere end en 
Prinz / ſtulde den være Ronge, hvilken Stenderne dertil vilde kaare, enten han, hvad 
Fodſelen angaaer, var den aldſte eller yngſte; Alleene udi alle diſſe Foreeninger ligger ikke 
det allermindſte til den Pommerſke Prinzéſſes Catharinæ, eller hendes Sons Chriſtophori af 


Bayern Faveur, hvilken dog i Konge Vallet at ſorbigage, de Danſke ſelv, efter deres egen Skri⸗ 


velſes Lydelſe, eragtede at vere imod deres Pligt. Vi ville derfor oprigtig ſige: den Cal⸗ 
marſte Union har, i fin førfte Begyndelſe, ikke fag meget været et Pactum, der har 
haft i Sigte at gißre Val Riger af diſſe 3. Riger, ebi dette ere de ikke engang fuldkom⸗ 
men bleven ved den 4. 1435. ti ſatte Cauſul; men dens heele Pyemerke har gaaet der⸗ 
hen meere og meere at ſtadfæſte Arve Rettigheden i den Kongelige Familie: Og at den 
kloge Dronning Margrete imidlertid, der, ſom en vitudſeende Dame, foreſtillede fig mange 
Ting, ſom nærværende, har ved dette Runſt⸗Greb, og de derpaa fulgte Reverſer fra 
hendes udi Sverrig havende Leens⸗ Mend, erholdet det, ſom hun maaſtee ikke havs 
de kundet for dre direde af de Svenſte, nemlig at heades Blodsforvandte og paarg⸗ 


rende / derſom Sud havde ladet dem florere, ligeledes havde arvelig beſiddet den Sven ⸗ 


ſte Throne: Toitage vi Sagen paa den Fod, faa tor man ikke undre over, hvorſore f E. de 
Danſke os Norſke, der havde de Kongelige Slotte i Forleening, ikke have udſtedt lige Reverſer 
i Peinzeß Catharinæ Faveur, (hvorom for benævnte Herr Juſtitz Raad GRAMM har forſikret 
mig, at ham ingen Exempel deraf er vitterlig;) Nemlig, det behßvedes ikre, fordi denne 
Prinzeſſes Arve Succeſſion i Danmark og Norge per jura Regni allereede nokſom var for⸗ 

ſikkret. ENE 


(0 At denne Herre ligeledes kunde derivere fin Slegt af de gamle Konger i Danmark, derud i ere 


alle vore Skribentere eenſtennni ge, hvilket og dette dechema genealogieum udyiifer AG 
i i ri 


ældgamle Frihed. 349 
ſkiont efter nogen Modſtand af de Nordlige Norſke, der inclinerede 
paa de Svenſkes Side, og lode deres Riges Crone ved Erke⸗Biſtopen 
af Trundhiem an. 1449. offentlig ſette paa den i Sverrig udvalte Kon⸗ 
ge Carl Cnutſon, faa ſkeede det dog endelig ved GUDS Direction, at 

and an. 1450. ogſaa af dem i ſaadan Qvalitæt blev erkiendt og anta⸗ 

gen; hvilkes Exempel ſiden de Svenſte efterfulgte, efter at de begyndte 

at blive kiede af deres, for ſig 5 udvaldte, Konge Car! Cnutſon, 
1 1 3 


for⸗ 
Chriſtophorns II. Konge 7 


Danmark, 7 1333. 
Waldemärus IV. Konge i 5 Sophia, hendes Gemal Conrad I. 
Danmark, T 1375. Churfyrſt af Brandenb. 
JCCTCVVVVC ONE ANE FnrfDR 
Ingeborg, hendes Gemal H. argretha, Dronning aldemar I, Churfyrſt 
Henric af Meklenb. i Danmark, Sverrig til Brandenb. 
og Rorge, T1412. 
— — nål — — — — — —— 
Maria, hendes Gemal å Olaus III. aliis V. Konge i Catharina, hendes 
H. Wratislaus VII. Danmark og Nor⸗ Gemal Magnus Tor- 
i Pommern. ge, T 1387. qvatus, H. til Brun: 
N ſpig Lyneborg. 
Erie VIII. aliis X. Catharina, Catharina, hendes 
Kongei Danmark, Sverrig hendes Gemal Johannes Gemal Cerhard VI. Greve 
sg Norge, forlod Riget Pfalz⸗ Greve ved af Holſteen. 
1437. ö Rhinen: 
' 2 — - — 1— K — 
Chriſtophorus III. Hedewig, i 
Kongei Danmark, Sverrig hendes Gemal Dieterich 
og Norge, T 1448. den Lykſalige, Greve 
i af Oldenborg. 


CHRIS TIANUS T 
Konge til Danmark, Sverrig 
og Norge. 


vilket vi alleene derfor have villet herhos foye, forbi de tende Schemata, ſom PONTANUS 
8 Chriſtiani I. e Veri har givet os, og vi finde i Herr Canzelers von WEST: 
YH Ad ER Monumentit ineditit Rer. Cimbric. T. II. F. 24. mange Stykker ere urigtige. 
Dog ſynes det, at Dannemarkes Riges Raad i det til hans Fordeel udſaldne Val, meere have 
ageret ex rationibus prudentiæ & ſapientiſſimi conſilii; end at man ffulde finde noget Spor til, 
at den Glorverdige Kong Chriſtianus I, felv, ex capite juris eujusdam hereditari, ffulde have 


giort nogen kretenſion paa den ledige Throne. 


350 Ci. L. S. Det Kongerige Norges 
formedelſt (p) hans alt for deſpotiſke Myndighed, ſom hand tiltog 
ſig/ og an. 1457, offererte ham deres Riges Crone. Altſaa ſaae man vel 
den fordum ſtiftede Foreening imellem de 3. mægtige Nordiſfke 
Riger, (der ſaa kort Tid det end var, at den denne ſinde var 
opløft, dog foraarſagede fag megen Spliid imellem diſſe modi⸗ 
ge Nationer, og gav Anledning til ſaa megenBlodslidgydelfe;) 
atter igien ſat i Stand; men den Glæde man deraf ſkulde have nydt; 
og den deraf forventende Nytte, varede ikke længe, ſaaſom Sverrig 
an. 1463. atter begyndte at ſkeye. Nu fortælles vel af COCCENIO 
biftor.Svecice I. IV. p. ig. at; forend det endnu kom til den bemeldte nye 
Forbindelſe, havde de Danſke allerede paa den an. 1449. til Halmſtad 
anſtilte Convent ladet declarere, at denne deres Konge Carl Cnutſon 
var den, der havde handlet imod Unionen, i det hand ikke alleene 
havde giort fig til Konge i Sverrig, men endog bragt Norge, der 
dog horte arvelig til Danmark, med Svig og Vold paa ſin Side: 


ruptam à Carolo Unionis legem, non ſolum in d vediæ, ſed etiam Norvegiæ Regno, 


DAN. HÆREDITARIO , per vim & fraudem occupato; og at meter | 
ogſaa 


(p) Hvilken af diſſe z. Nationer forſt haver brudt den Calmarſke Union, derover vil man vel diſpu- 
tere faa længe, ſom man ikke vedborlig vil betanke, at en evig varig Fred og en allernoyeſt For⸗ 
bindelſe imellem diſſe Riger og Lande, er det eeneſte, beſte og ſikkerſte Middel til deres allerher⸗ 
ligſte Flor og Velſtand; Men til denne at erholde og ſtadfeſte vil det være hoyſt nødvendig at 
fordrive al det gamle Had og Avind af Hierterne, og derhos at forglemme de Forſeelſer, ſom paa 
de Tider, i Mangel af en ægte Staats⸗Klogſkab, paa begge Sider ere begangne, og, ſaavit BUD 
giver Leilighed dertil, ſamme grundig at forbedre. Mig, ſom en Udlænding, og derfor upar⸗ 
thüiſk Skribent, vilde dog de Herrer Svenſke venligſt forlade, det jeg oprigtig ſkriver, at det 
er uden al Grund, naar de imputere de Dante, at de allerede ved Nong Chriſtophori af 
Bayern Val have begaaet noget, ſom var denne Foreening e diametro imod. Thi kie⸗ 
re! hvor urimelig er denne Imputation? Have vi dog nyelig hort, at Kong Chriſtophori Moder 
allerede en Eventual Sueeeſſions-· Ræt i Sperrig var betinget: Var det derfor end fandt, at denne 
Prinz af det Danſke Rigs⸗Raad, uden nogen i Forveyen med de Svenſke holdne Overleggelſe, 
egenmeægtis var indbudet til at paatage denne Crone, (hvorom vi paa nærværende Tiid ikke ville 
indlade os med nogen i Diſpute, ) fag var dette Factum dog alligevel ingen caſus fœderis vio. 
lati; Eſterdi jo retſindige Svenſke dog ikke, bare for en Ceremonies ſkyld, der var bleven for: 
ſomt, ville diſputere Kong Chriſtopher hans eengang, ved de paa hans Fru Moder ſtilede e. 
verſales, erlangte lovlige Adkomſt: Dog naar vi høre en nyere Svenſk Skribent, nemlig LO C- 
CENIUM, om denne Sag, da ſiger han os, L. IV. hift, Rer. Suecic. p. 111. & 120. at det har 
alleene været Carl Cnutſon og hans Anhang, der, (ſaaſom denne Hiftoricus ſelb ikke vil friekien⸗ 
de Carl Cnutſon, i henſeende til Cronen, a eximine ambitus,) for dets ſnarere at trænge igien⸗ 
nem med fine Henſigter, har paabyrdet de Danſke dette; da derimod Erke⸗Biſkopen af Upſal 
og andre retſindige Svenſke, endnu for Chriſtianus I. blev udvalt, have paaſtaaet, at det var en 
Samyvittigheds⸗ Sag faa rent at gaar fra den Calm arſte Union, og / med at udelukke de Danſte/ 
at vælge fig en eegen Konge. a 


— ældgamle Frihed. 35 
ogſaa de Svenſke Geſandter ſelv havde fundet for billigt, at deres 
Konge ſkulde frafalde ſin Paaſtand paa Norge, og overlade 
ſamme til fin Arve⸗ Herre Kong Chriſtiano I. Ur Carolus Norvegiæ 

jure Chniſtierno, veluti pæreditario eſus Principi, cederet, æquum vidori: 
Men ikke at melde, at det er en gammel og hoyſt fornuftig Canon 
juris: inter alios acta aliis non præjudicant; fag ere denne Halmſtadſke 
Convents Acta ſaaledes beſkaffne / at man ikke med Vished kand ſige, 
om de dertil beſkikkede Stender have i alle Stykker gaaet reent til 
Verks: Saa meget negter imidlertid HVIT FELD f. 548, & 845. ikke 
ſelb, at de Norſke, efter at de havde hort, at den af de Danſte ud⸗ 
valte Konge Chriſtianus I. ſtod med den af dem faa hoyt agtede Dron⸗ 
ning Margareta i Slegtſkab/ og altſaa havde nogen Deel i Arve⸗Ret⸗ 
tigheden til deres Rige, have de ſtrax godvillig erklæret fig for ham. 
Dog da dette er et Factum, det man ikke kand ſige at være foretaget 
enten af den heele Nation, eller a potiori parte, efterdi de Norder⸗ 
Morffe, ſom for er ſagt, hængte alle efter Kong Car! Cnutſon, og det 
altſaa var kun de Syder⸗Norſke og en Deel af Adelen, ſom holdte med 
Kong Chriſtiano I, ſaa ere vi af den Tanke, at man ey kand giore ſtort 
Facit derpaa. Imidlertid maa det være os nok til vores Oyemerke, 
at vi have meldet, at Kong Chriſtianus I. hoylovlig Ihukommelſe har 
atter ſeet de 3. Nordiſte Croner under ſig foreenede, og end⸗ 
ſkiont hand ligeledes, ſom ſagt er, har oplevet deres Adſkillelſe, efterat 
de Svenſfe an. 1464. havde kaldet den af ham tilforn fra Thronen for⸗ 
drevne Carl Cnutſon tilbage fra Dantzig, hvor hand opholdt fig in exi- 
lio, og; af Had til de Danſke og andre Fremmede, hvilke Kong Chri- 
ſtianus I. havde betroet de fornemmeſte mbeder i Sverrig/ med beg⸗ 
ge Hender modtaget ham: fag var dog Guds Forſyn, efter Kong Car! 
| Cnutſons Dod, endnu en gang betænft paa at inſpirere diſſe 3. mæg- 
age Riger Freds Tanker, i det de under denne ſamme Konges 
Chriſtiani I. Herr Sen, Kong Johanne an. 1483. ihvormeget end det 
Svenſke Riges Forſtander, Steno Sturlſön, der ſelv havde ſtor Lyſt 
til den Svenſke Crone, giorde fig Umage for at forhindre det, paa nye 
igientoge denne Forbindelſe. Alleene, endog denne gang blev den 
| meget flet efterlevet; thi ikke alleene bemeldte Steno Sturlſon og hans 
K ben giorde Kongen Cronens rolige Beſiddelſe ſtridig / men opvakte 


og 


252 C. L. S. Det Kongerige Norges 
og an. 150l. en nye Rebellion, (q) ſom endnu vedvarede under Rigets 
Hevedsmendene Svanto Sturlſön og Steno Sturlſon den Yngre, indtil 
1520.; Men dog alligevel blev Foreeningen ikke fuldkommen paa de 

Svenſkes Sidediſſolveret, forend ved Kong Chriſtiani II. Afſettelſe: da 
ſamme faa længe blev ophævet; indtil det maaſkee maatte behage 
GUD efter fin Viisdom, der ſtyrer alle Ting / paa en anden 
Maade igien at forbinde a 3. Kongeriger / i hvilken hand har 
plantet fin reene Evangeliſke Kirke, til diſſe ædelſindede Natio⸗ 

ners ſande Nytte, og hans hellige Evangelit uforfalſkede 
Sandheds Forfremmelſe, til en evig varig Fred og Eenighed, 
da de hidindtil paa alle Sider begangne Forſeelſer lettelig ex regulis 

prudentiæ & juſtitiæ kunde rettes og forbedres. 


§. 10. 


(d) Vi err ikke ſindede at ſkrive noget til nogens ulempe, og allermindſt at angribe en heel Nati⸗ 
ons Handlinger med en hidſig Pen. Vi ſkrive dets uden paa ſaadan en Tiid, der meere, end de 
forrige, kand roſe fig, at det gamle Had vg Fiendſkab, der ſordum har fat Mistroe! diſſe; Nor: 
diſke Rigers Indbyggeres Sindelav til hinanden, ved Guds Naade hos de fleerſte gandſke er 
udſlukt, og en hoer Patriot suffer, at det til evig Tiid maae være udſlettet: Dog mage vi billig 
forundre os over, naar LOCCENIUS, en Lovkyndig Mand, for at friekiende og abſolvere Ste 
no Sturlſon a nota perfidiæ, L. IV. hiſt. Suec p. 143. ſaaledes ſkriver: Num per fidus fuerit 
Steno, qui ante ꝓohannem Regem jam Regni Princeps a ſubditis factus erat, & poſt Regem 
ab iisdem electum in iniperio retentus, Regi non negavit, fed diſtulit imperium, ex. popul? 

arbitratu, aliisque 7925 alii judicent. Eq videm monitus de depunendo imperio, fie ipſe 
fe excuſat: Se non tantum a Proceribus, verum etiam a plebe principatum accepiſſe, nec, ſi 
marume vellet, eum illa invitå abdicare poſſe. Men hvor lidet denne Undſtyldning, at han f 
var ophoyet til Rigets Statholderſkab, ikke alleene af de Fornemmeſte i Riget, men ogſaa aß 
den gemeene Mand, og derfor uden ſammes Forevidende og Samtsokke ikke kunde overantvorde 
Riget til den retmeſſig udvalte Konge, rimer fig, det begriber enhver af fig ſels: Dog vil man 
tilfulde betragte stenonis Opforſel efter 1499. da fral man finde, at det har voeret denne Her⸗ 
res Herſke⸗Syge, der har haft den ſtorſte Part udi alt paafulgte Foretagende imod den fromme 
Konge Johannem i Sverrig: Thi efter at de Svenfke ikke alleene i dette Aar eventualiter havde 
hyldet den Kongelige Prinz Chriſtierno, men havde og forfattet den Rigs⸗Daas Slutning: ut 
fi qvis adverſus Regem Johannem aut filĩum ejus rebellis eſſet, exiſtimatione, favore regio, im- 
munitatibus fortunisqve privaretur; ZOCCENIUS l. e. ſaa kand det vel albrig undſkyldes, at 
Steno og hans Anhang ikke alleene a. 1501. have fort det bitterſte Klagemaal imod Kongen, 
men og, ſom Ordene lyde hos LOCCENIUM p. 145. have deelarert, ſe ex padZo Calmarien- 
fi ſub eæiſtimationis & juramenti vinculo obligari, ut ab unione Regisque obſeqvio digrediantur, 
sit contra præfectorum exterorum fævam dominationem, cum jure non poſſint, vi & ar. 
8 4 6 8 : Hvoraf da ſiden al paafulgte Vanheld og Blods⸗Udgydelſe har haft ſin 
prindelſe. 5 1 


ældgamle Frihed. 353 
AM | 18, 

Dog vi ere gangne noget for vit fra vores egentlige Hyemerke; 
Thi da vi ikke ere ſindede i en udførlig Sammenheng at fortælle alt, 
hvad der fra den Calmarfſke Unions Stiftelſe af / i Henſeende til diſſe 
3. Rigers Foreening, i ſamme har tildraget ſig / ſaa vil det være Tid / at vi 
præeiſe rette vores Henſigt til Kongeriget Norge. Nu var vel dette 
Rige beſtandig bleven ved den udi denne Confederation ſtipulerede 
Eendregtighed, dog ſiger KRANZIUS alt for meget; naar hand 
L. V. hiſt. Svec. c. 33. ſkriver: Ex ilb die (nemlig fra den Calmarſke 
Unions forſte Indretning af,) yemper permanſere conjunctatria hæc Regna, 
Norvegia NUMQVAM diſcrepante, licet Svecia aliqvoties fé tentavorit ſejun- 
gere; Thi vi have allerede hort, at efter Chriſtophori Bavari Dod, 
endſkiont ikke alle Norſte, dog de Mordenſieldſke have offentlig erklæret 
fig for den af de Svenſke udvalte Kong Carl Cnutſön. Omendſkiont 
nu fiden, an. 1450. Rigens Raadet og Underſatterne i det heele Konge⸗ 
rige Norge ved en ſolenne Proteſtation erklærede Kong Carl Cnudſons 
Val for ugyldig og magteslos, og ſaavel hyldede Chriftiano, ſom fatte 
ham Rigens Crone paa i Trundhiem , ſaa og derforuden de Svenſke ſelv, 
ſom vi allerede have hort, i det Halmſtadſke Fordrag, cederte denne 
lorverdige Konge deres formeentlig til denne Crone havende Ret: 
ga var dog i den bekiendte Rebellion, ſom an. 1502. blev yppet af en 
Adelsmand Cnut Adolphſon, Sagen kommen ſaa vit, at der ey fat⸗ 
tedes meget, at jo Norge igien, efter de Svenſkes Exempel, og paa 
den forbenævnte Steno Sturlſons ſœrdeles Tilſkyndelſe, der juſt paa 
ſamme Tiid var indviklet i en offentlig Feyde med Kong Johanne I., 
"havde ſkilt fig fra Danmark, derſom ikke, deels den Kongelige Printz 
Chriſtiernus, der blev ſkikket med en Armée derhen, deels den Ro⸗ 
ſkildiſke Biſkop Jens Ebbeſen og Henrik Krummedik, havde funden 
Middel og Udveye i Tide at dempe den reiſte Urolighed og Brand, og 
fornemmelig, deels ved at rømme Formendene for denne Rebellion, 
bemeldte Cnud Adolphſen og Herlöf Hydefad af Veyen, deels og ved 
tilberlig at fane dem afſtraffede. Nu var vel, hvad den forſte 
over Kong Christiani I. Val yppede Ueenighed angaaer, ſom for er 
meldt; ſamme ikke af nogen ſynderlig Betydenhed, men allermindſt, 
vad dens Dempelſe anlanger, af den Beſkaffenhed, at man deraf 


med noget Skin af Ret en drage nogen Følge til Staa⸗ 
5 tens 


354 C. L. S. Det Kongerige Norges 


tens og den hidtil vedtagne Regierings Forms, ſamt Kettig⸗ 
hedernes Forandring og Forvendelſe: Men ſkulde jeg i al Fald 
ſige formeget, (hvilket dog neppe ffal kunde beviſes,) i det jeg er af 
den Tanke, at Kong chriſtianus I. har ved det til Halmſtad med 
de Svenſke oprettede Fordrag, og ved den Leilighed, da heele 
Norge nu faldt ham / ſom ſin retmeßig udvalte Konge, til So⸗ 
de, ligeſaavel ſom hans Forfadre, bekommet Arve Rettighed 
til Norge, (r) ſaa er dog dette viſt, at hand i Tide har været beteenkt 
paa at tilvende fin Printz Johanni ſgavel dette, ſom Danmarkes Riges 
Crone, ſom da og; medens hans Herr Fader endnu levede, lod fig hyl⸗ 
de af de Norſke/ og an. 1480. af begge Riger paa offentlige Herredage 
blev proclameret for Konge. Altſaa er det ikke at negte, at Kong Jo- 
hannes, imod hvilken (pofito, fed non coneeſſo, at vores nys bemeld⸗ 
te Formodning, om en hans Herr Fader overdragen Arve⸗Nettighed, 
var uden Grund,) ſom en retmaſſig udvalt Konge; de Norſke ikke pan 
nogen Maade vare berettigede at gribe til Vaaben, havde kundet ex 
jure victoriæ betage dem alle deres forhen hafte Friheder og Rettighe⸗ 
der, følgelig og den Ret, hvilken de forhen, ſom Confædererte af den 
Calmarſke Union, havde haft til at vælge en Konge over de 3. Nordi⸗ 
ſke Riger, og i Fald de tvende ovrige med⸗ confeedererte Riger ikke 
havde lagt ſig derimellem, og ſupplicando udvirket meliores condi- 
tiones for de Affeldige, til Skadeslosholdelſe for den ham tilfoyede 
Ulempe, node dem til / at de ſkulde herefter erkiende ham og hans 
heele Afkom for deres rette Arve Herre og Ronge; hvilket og 
at være (feet mange troværdige Skribentere udͤtrykkelig ſige. Alien 

10 | ag 


(r) Ja om nogen vilde endnu gage videre og paaſtaae, at Kong Chriftianus I. havde erlanget en Pa- 
trimonial-Reltighed til Norge: faa ſkulde det ikke mangle paa gyldige Formodninger I det 
ringeſte kand man ikke begribe, hvorledes denne Herre, da han giftede ſin Daatter, Prinzeß 
Margareta, med Kong Jacob i Skotland, har Fundet pantſette til ham Orken derne og de Het⸗ 
landſteInſuler for den Brudeſkat, der var lor et Prinzeſſen, derſom han ikke havde været meere/ end 
blot en Rex uſufructuarius eller fideicommiſſarius Sandelig, ligeſagvel ſom Nederlanderne 
fordum, da Kong Philipp II. gav dem fin Princeß Iſabelle til Brude⸗Skat, kunde indvende, 
pravum eſſe morem, quod libera hominum capita, ceu privatum ſervitium, in cenſu ac com- 
mercio haberemtun, ſom GROTIUS in hiſt. L. VII p. 324. vitloſtig udforer: Ligeſaavel bags 
de Ork endernes Ind byggere, ja ſamtlige Norriges Riges⸗Stender fundet fore ende det brug) 
derſom de ikke havde været tilfulde overbeviifte om deres Konges Patrimonial-Ræt ; Thi denne 
Conſtitutio dotis, om man endſtiont, ſom billigt er, præſupponerer, det derhos aftalte pactum 
reluitionis ikke var nogen alienatio, der var foraarfaget af en uſedvanlig Nodvendighed eller 
trængende Fare, men dependerede af Kongens frie Villie. 


| ældgamle Frihed. 355 
da derved paa den eene Side ikke var tilvoret Danmarks Crone ſelv 
nogen Over⸗Herſkabs eller Eyendoms⸗Ret over Norge, ſaaſom den 
tilfoyede Uret ikke egentlig angik Danmarkes Rige, men Kong Johan- 
nes i Danmark, og paa den anden Side denne Konges Slegt igien gik 
til Ende i hans Son Chriſtierno II.: Saa kand denne Norges Under⸗ 
tvingelſe ligeſaalidet give udi det foreſatte Sporsmaal, om dette Ri⸗ 
ge kand kaldes en Provinz af Danmark? et Argumentum 
Deciſionis, ſom der af ſamme kand tages noget Beviis, at nogen 
anden, end Kong Fohanni og hans Søn Chriſtierno II. derved er 
tilvoxet nogen Arve ⸗Ret til dette Kongerige. Ligeledes kand 

man umuelig af denne Undertvingelſe deducere Oprindelſen til, 
hvorfore ſamtlige Hertugerne af Holſteen have begyndt at 
kalde fig Arvinger til Norge? Thi ſkulde end den da værende 
Holſteenſke Hertug Fridericus, Kong Johannis Herr Broder, i Hen⸗ 
ſeende til en hans Herr Fader Cbriſtiano J. i Forſtningen af de Norfſke 
overdragne Arve⸗Rettighed, have haft nogen Prætenſion paa denne 
Crone, hvilket man, foruden det ſom allerede er meldt, ſnart ſkulde 
formode og ſlutte af hans an. 1482. til Kong Johannes giorte Anfor⸗ 
dring, om at overlevere ham ha Anpart af Norge, ligeſaavel 
ſom af Hertugdommene Slesvig og Holſteen, og det dervaa 
fulgte Forliig , hvorudi hans Arve Rettighed ham meere for⸗ 
beholdes, end frakiendes, hos HVII FELD I 1232. faa havde hand 
dog naturlig viis aldeles ſpildt fin Ret, da hand ikke tog den mindſte 
Deel i denne Krug, paa hvis Udfald dog Norges Crones 
Conſervering blot og alleene beroede: Og vilde man end ſige, at 
Kong Johannes efter dens lykkelige Udgang havde antaget ſin Herr 
Broder qvaſi in ſocietatem af de ex jure belli forhvervede Fordeele, 
og meddeelt ham en eventual Arve⸗Rettighed, i Fald hans egen Po- 
ſteritæt ſkulde udgage: faa er dette dog ikke rimeligt af denne Aarſa⸗ 
ge; fordi der ellers ikke har været nogen ſynderlig Eenighed imellem 
diſſe tvende Herrer. Jeg holder det derfor ikke for raadeligt ; med 
den ellers berømmelige Herr AUC TORE des Europaͤiſchen 
erolds P. I. Sec. g. f.2s6. alleene deraf, fordi Norges Kongelige 
hrone i de eldſte Seculis beſtandig ved en Arve ⸗Succeſſion er bleven 
beſteget og eyet, at deducere den Saedvane, at Hertugerne af Hol 
ſteen, ſom ſamtlige . fra Chriſtiano I., ligeledes Ai 
5 2 ig 


356 C. L. S. Det Kongerige Norges 


fig Arvinger til Norge: Meget meere, efterdi jeg formeener / at 
diſſe Jura, i Fald de og virkelig af Chriſtiano I. vare forhvervede / ere 
ved Friderici I, Opforſel faa got ſom derelinqveret og tacite fragaaet, 
faa holder jeg for, at jeg gior beſt, naar jeg oprigtig tilſtager, at mig 
aldeles ikke er vitterligt, af hvilken Grund ogſaa efter den Tiid, hoy⸗ 
bemeldte da værende Hertug Friederich, Kong Johannis Herr Bro: 
der, og fremdeles indtil nærværende Tiid, hans Durchleuchtigſte De- 
ſoendenter have tiltaget ſig denne Titul, (s) eller og vel virkelig kor⸗ 
meret en Prætenſion paa dette Kongerige; hvilket endnu under Kong 
Chriſtierni Il. Regiering af hoybemeeldte Friderico I, meere end een 
gang er ſkeet. (t.) | AR SAN 


8. IT, 


6) Lige det ſamme tilftaaer og HAGEMEITER in Juris Publici Europæi Epift. I. p. ir. hvor han 
fkriver: Poſſident hoe Regnum (Norvegiæ) moderni Reges Daniæ, line Oldenburgicæ, hære- 
ditario jure, adeo ut his deficientibus ad Holſatiæ Duces devolvatur, qui omnes Regni hæredes 
in titulis fe profitentur, ciijus rei occaſio atqve origo me latet. Og CO ſkriver i fin 
Af handling de Republica Danica, ſom findes J. IV. Opp. ex edit. DN. GOEBELII, F. 400. 
Inter Reges (Daniæ) & Proceres de Regno Norvegiæ non convenit. Reges enim in illud pre- 
tendunt jus hæreditatis, Proceres hoc negarunt usque adeo, ut familia Bucum Hol ſatiæ ſum- 
ſerit titulum hæredis Norvegiæ. Sunt enim Duces Hol ſutiæ oriundi ex Regia familia. Hun- 
damentum bujus Prætenſionis fateor me hactenus neſcire. Men Herr Hof⸗Raat von GO, 
BEL ind bilder fig, at have fundet Noglen til denne Hemmelighed, naar han 7. c. Opp. Con- 
ring. in notis litt. b. tilfo ger: At vero fratres olim Ducum & Hæredum Norvegiæ titulo decora- 
si ſunt, atque hinc eft, quod iſte titulus a Ducibus Holſatiæ retineutur. Vi vilde anſte, at den⸗ 
ne lerde Mand hadde villet betegne os Steden, hvor den Ade findes, i Kraft af hvilken de Rons 
elige Danſke Herrer Brødre er bleven tillagt denne Titul af Hertug og Arving til Norge; Thi 
* havde ufeilbarligen dermed giort os i Danmark en uudſigellg ſtor Tieneſte; ſaaſom jeg tro⸗ 
er, at til dato ingen af vore lærde Mænd kiender den Bog, hvorudi ſaa rart et Document ſkulde 
findes, og er det formsdentlig ikke nogen anden, end juſt den ſamme, bvorudi Koyſert Con- 
ſtantini M. Gave⸗Brev ftaaer, efter hvilfet den hellige Fader, Paven, er bleven Herre over Kir⸗ 
ke⸗Staaten, eller det faa kaldte Patrimonium 8. Petri. j 


(t) Det ſynes vel, at Danmarks Rigens Raad paa den Tiid ikke har agtet meget om denne Tis 
tuls Rettighed; Thi da, efter Kong Chriſtiani II. Afſettelſe, meer hoͤybemeldte, da værende Here 
tui Holſteen, Fridericus I, var af Stenderne udvalt og udraabt til Kongei Danmark, tillægs 
de de ham ud nal Betenkning den Titel af Arving til Norge, ſoͤm af Diplomate Electio- 
nis ap. HVITFELDI. e. F. 1219. er flart. Er det da og ſaaebes, ſom pi tilforn have præſup⸗ 

oneret, at Chriſtiano I er af de Norſfe en Arve eller Patrimonial-Ret bleven overdraget ; ſaa 

aber fig maaſke Frideriei I. Opforſel i foromtalte af hans Herr Br der Kona Johanne imo de 
rebelliſte Normeend forte Kriig, oa den han af os forekaſtede tacita derelictio hermed undſkyl⸗ 
de, at da hani hoyſtbemeldte Konges Leve Tüd, og ſaa længe ungen af hans Afkom var til⸗ 
overs, ingen Rettiah d havde til at vindicere ſia Norges Frone, han ey heller kunde tabe ſom⸗ 
me, efter den 6-Frentte Regulam juris Non valenti agere nulla currit præſeriptio vel amiſſie 


juris. Hvilken Indvending vi dog nu ingenlunde ere ſindede videre at ſorſparc. 


ældgamle Frihed. N 257 
$. II. 


Dog det maae være dermed, hvordan det vil, faa kand det ikke 
negtes, at ſom Kong Chriftiani II. Afſettelſe, der ffeede an. 1523. i 
Almindelighed har foraarſaget en merkelig Forandring i de 3. Nordi⸗ 
ſte Rigers Staats⸗Syſtemate, ſaaledes, at Sverriges Crone fra den 
Tiid af gandſke har fraſagt fig al Forbindlighed efter den Calmarſke 
Union, og alle Tider haft fin egen Konge; faa begyndes her en nye 
Periodus, 1 hvilken Norge, ſaavel ſom Danmark, har været et 
frit Val⸗Rige; Thi efterdi det behagede den ſtorſte Deel af denne 
Nation for ſaavit at holde ved de gamle Confœderationer og Forbin⸗ 
delſer, at ſamme ikke har valt fig nogen anden, end den i Danmark 
kaarne Hertug Friderich af Holſteen, til Konge, faa gik dog deres 
Omhue for deres Privilegiers ufrænfede Holdelſe iblant andet ogſaa 
derhen; at denne Herre ved fin aandfeſtning maatte forpligte 
fig til, at agte Norge / ſom et frit Val⸗Rige, følgelig at fra⸗ 
falde den Titel af Arving til Norge: og har de Norſte ſaaledes 
vedſt at betiene ſig af denne af ham giorte Renunciation, at de an. 
1529. da den Kongelige Printz Chriſtian forlangede at hyldes af dem, 
medens hans Herr Fader endnu var i Live, negtede ham det, og driſtig 
beraabte ſig derpaa, at de, ligeſaavel ſom Danmark, vare et Pal: 
Rige. Tager man nu i uparthiiſt Overveyelſe, at, i Fald endog, 
efter vores forhen yttrede Hypotheſin, Kong Chriſtiano I. var over⸗ 
draget Arve⸗Rettighed til denne Crone, faa var ſamme dog 1.) ved 
denne Fraſigelſe gandſke dod og magteslos, og ſetter 2.) dertil, at af 
hoybengevnte Konge Friderico I. alle Holſteenſte Hertuger i en lige Li 
nie nedſtammer, med det videre Tillæg, at 3.) Hertug Adolph, Stam⸗ 
me⸗Fader til den Fyrſtelige Linie, forſt an. 1526. er fodt, folgelig at 
denne hans Herr Faders ſolenne Renunciation paa alle forrige Arve⸗ 
Rettigheder, i Henſeende til Norges Crone, er (feet to Aar, førend 
hand blev født til Verden; ſaa ligger det, efter vores ringe Tekke, 
Sole klart for Oynene, at, ligeſom det er en almindelig og med den 

ſunde Fornuft harmonerende Regel / ja en Stotte for utallige Hand⸗ 
linger i det borgerlige Selſkab, og i Almindelighed for alle menniſke⸗ 
lige Fordrage og Pagter: qvod ad jura renunciata non detur regres- 
ſus: ſaa mage denne Titel ſaavel ſom Arve Retten pag Norge fra 
„ Øv 3 Kong 


358 C. L. S. Det Kongerige Norges 


Kong Friderici J. Tider af have lidt merkelig Afbrek og Exception; 
Fornemmelig 4.) da derforuden alle fornuftige Juriſter, end ikke de 
undtagen, ſom ellers meene / at GROTII Lærdom; de Jur. Belli & Pac. 
L. II. c. 7. F. ac. in hæreditarlis regnis, vi jus a fé abdicat, nihil poteſt in liboros 
transferre, billig maae indffrænfes inden fine viſſe Grendſer, ſaaſom 
det kommer overeens med den for ſig ſelv talende fornuftige Billig⸗ 
hed, at ſlige Renunciationes ey kunde ſkee af Forældrene til Bornenes 
Skade, fornemmelig, derſom ſamme allerede have erlanget et Slags 
zus ſuccedendi ex pacto & providentia Majorum, ext derudi ſamtydige, 
at man maa giore Forſtiel inter liberos jam natos & naſcituros, og 
fordi de ſidſte ere at anſee ſom non entia, folgelig endnu ingen jus 
certum in Regnum hæreditarium ſuccedendi have erlanget, cum 
non entis nulla ſunt prædicata, per conſeqvens nulla jura; altſaa/, 
ligeſom deres exiſtentia futura beſtaaer in nuda ſpe, ſaa er og deres 
ſucceſſio futura intet andet end nuda ſpes; at / ſiger jeg / betages og 
unddrages flige liberis naſcituris ved ſaadanne deres Forældres Renun- 
ciationer, i det Tilfælde, naar Folkets udtrykkelige Villie, ſom in 
caſu præſenti, kommer dertil, alle uden denne Renunciation havende 
Prætenſioner paa nogen Arve⸗Succeſſion. Vi ville allene høre den 
ſtore GROTIUM herom, hvilken 4% L. II. de ꝓure Belli & Pac. c. . &. ac. 
meget grundig forſvarer denne Theſin: gvod naſcituris certum nondum 
gvæfitum eft jus ſuccedendi in Regnum hæredliturium, fed nuda fbes, quæ fucile 
auferri iis poteſt populi voluntate, fø etiam parentes, ꝙuorum intereſt, jus ad 
filios trancire, ilud remiſerint. Hvorfor jeg uden videre Beteenkning 
troer, at den Titel, af Arving til Norge, i det mindſte udi Kong Fri- 
derici I, hoye Perſon mage være uoͤſlukt, og at det nu florerende 
Stormagtigſte Kongelige Arve⸗Huus, efter at Kongeriget Norge / lige⸗ 
ſom Kongeriget Danmark, med Eed har befræftet den ved Guds For⸗ 
fyn under Kong Friderico III. oprettede Arve⸗Souverainitæts Forfkri⸗ 
velſe, aldeles tilkommer r prohibendi, at ingen, uden de Durch⸗ 
lauchtigſte Peſcendenter af Monarchiets pris verdigſte Stifte⸗ 
re, Mage tilegne fig denne Titel, følgelig de allene ſkulle hede 
Arvinger til Norge, hvilke Guds Forſyn formedelſt deres 
høve Fødfels Prærogativer tillige har meddeelt en Arve⸗Ret⸗ 
tighed til Danmarks Crone. | 


| §. 12. 


ældgamle Frihed. 359 


§. 12. 


Dog den merkvardigſte Periodus i den Norſke Hiſterie ſtaaer end; 
nu tilbage. Nemlig en Deel af de Norfke havde allerede 2. 1534. ud⸗ 
raabt Chriſtianum III. til Konge, der dog formedelſt det ſtarke Anhang, 
ſom Kong Chriſtianus II. endda havde i dette Kongerige, ikke for, end 
a. 1537. efter mange udſtandne Befværligheder ; endelig blev fat i 
Stand til at faae dette Rige nogenledes ſat i Rolighed. Fordi nu den⸗ 
ne de Norſkes Adfer hoylig fortrød Kongen, ſaa vel ſom det Danſke 
Riges Raad, og dette nu var anden gang, at dette Kongerige havde 
handlet imod den Calmarſke Union: ſaa ſkal a. 175 paa en Herres 
Dag til Kiobenhavn være bleven befluttet, at afſkaffe aldeles Ri⸗ 
gens Raadet i Norge / ogat dette Land efterdags ſtulde regie⸗ 


res ſom en blot Provinz af Danmark, HVI Tce D/ . ng. 


ligeſom og denne Auctor F. 7769. beretter, at iblant Rigsdags⸗Acder- 
ne ſamme Tiid ſkal være inſerexet en Artikel, af Indhold, at Nor⸗ 

e ſtedſe og altiid ſkulde forblive under Danmarkes Crone, 
galedes, at Kongen, ſom hver gang blev valt i Danmark 


uden det Norſke Riges Stænders Concurrenz, ſkulde dog agtes 


og anſees af dem ſom deres Konge. Nu negter jeg ikke, at jeg 
— gierne onſkte, at ſee denne Herredags⸗Act in extenſo, ſaaſom 


jeg altid har den Mistanke, at SVITFELD, der pan fleere Steder 
i hans Kronike, naar det kommer an pag Qvæſtiones Juris Publici, 
begager heel merkelige Feyl, her ikke rettelig har fattet det Danſke 


Riges⸗Raads Meening, (u) og efter at Kong Chriſtianus III. 2 
N etient 


() Det være langt fra mig, at jeg vil ſteive noget til den ſtore og i Henſigt til den Danſke Hiſtorie 
i udødelig meriterte Rigé-Canslér HVITFELDS Fotnærmelfe : Alleene naar han F., . BID 
giver, at af denne Herredags Slutning er aabenbar, det Hertugerne af Holffeen ikke 
meere med Rette kunde tilegne ſig den Titel af Arvinger til Norge, efterſom Norge nu 
bavde holdt op at være et ſardeles 1 adſtilt Arve⸗Rige: ſaa er det Sole⸗klart, at han ey 
rettelig har indſeet atum controwerfiæ i det nærværende Sporsmaal; Thi var Norge 
forbleven et eget Arve⸗Rige indtil A. 4536. da kunde denne Herredags⸗Slutning, ſom en Dis- 
poſition, der var giort ſuper jure tertii, ikkun være af liden Gyldighed, efterdi det Dante Ris 

ges Raad ikke havde været i Stand til at betage de Holſieenſke Hertuger deres jus qvæfitum, og 
bade altſaa deereteret nulliter ſuper re aliena. Wi have dei for alletider eragtet det for nod⸗ 
vendig udi det Sporsmaal: om denne Titel kand tilkomme nogen anden, end den glor⸗ 
verdigſte Kong Friderici Ill. Durchlauchtigſte Afkom? at diſtinguere (rende Slags Cis 
der: Forſt , hvad Ret Kong Chriſtianus I, har bekommet fil Norge, og indiſtincte transſereret 


paa 


360 C. L. S. Det Kongerige Norges 
betient fig af fin jure victoriæ, og afſkaffet det Norſke Riges Raad, 
fordi maaſtee de fleerſte Lemmer deraf havde forfeet fig imod ham, 
og giort fig ſkyldig criminis læſæ majeſtatis, men derimod alligevel 
af adſkillige politiſke Aarſager, hvilke han, ſom en Staats ⸗kyndig Her⸗ 
re, vel havde overlagt hos ſig, ikke fundet det for raadeligt at bringe den 
ved for hoybemeldte Kong Friderici I. Renuntiation paa ham og hans 
hoye Agnater eller Herrer Brødre faldne Arve⸗Rettighed til dette Ri⸗ 
ge, ſom et Folk der med Sverdet igien var tvunget til Lydighed, og 
derforuden ſig intet viſſere havde at forvente, end ſine Privilegiers 
og Friheders Forliis, igien i Brug: faa var dette; hvad her af Kon: 
gen i Danmark, og / form det ſynes, alleene med Rigs⸗Raadets con- 
ſenſu, vel rectius, applauſu, var fluttet / imputeret den ſidſte, ſom et 
ikke ſaa meget Kongens allerhoyeſte Perſon, ſom meget meere Konge⸗ 
riget Danmark betreffende Sag, og de Ord; at Norge ſtulde regie⸗ 
res ſom en Provinz af Danmark, ſiden ex proprio ingenio tilſat, da 
maaſkee Rigens⸗Raadets Tanke alleene var, at Norge ſkulde no get 
engere og paa en ter minos vulgaris fæderis overſtigende Maade 
combineris ned Danmarks Crone, og ligeſom in /peciem civitatis 
perpetuo duraturæ conjungeris; Thi derved, at et Rige ſaaledes forbin⸗ 
des med det andet, at det i Fremtiden ſynes meere at være et Anne 
xum af det andet, end at det ſkulde holdes og anſees pro æqvali fœ- 
derato, lader fig ikke giore den Slutning, at det nu ogſaa er bleven 
en Provinz af det andet Rige og derudi incorporerer ; ligeſom f. 
E. Kongeriget Lombardien, ja det Romerſke Keyſerdom ſelv, har 
fra Ottonis M. Tider af dependeret af det Tydſke Rige ſom ſaadant 
et Annexum, endſkiont ingen Tydſk Publiciſt derfor har underſtaget 
fig at udgive det for en Provinz af Tydſkland, eller at fingere fag: 
dan en Incorporation. Thi, man maa tage Sagen, paa hvilken 
Fod man vil, faa foraarſager enhver Incorporation, at et frit Staats- 
Corpus lader af at vare det, ſom det for har været, og ligeſom de- 
poſſederes og blottes fra alle fine Juribus ſummi imperii og liberta- 
tis; af hvilke det intet taber, naar man ikkun præſupponerer en * 
12 ple 

paa fine Arvinger, indtil Kong Frideriei I. Renunciation? For det andet, om efter bemeldte 

Kong Frideriei I. Renuntiation denne Titel endnu har fundet tilkomme hans Kongelige Arvin⸗ 

ger, og hvilke af hans Deſcendenter der har fundet tilegne fig den? For det tredie bvor 

vit denne Titel er bleven forandret ved den under Guds Velſignelſe indforte Arve⸗Souve⸗ 


raineté? 


ældgamle Frihed. | 2361 
ple conjunctionem, annexionem vel combinationem at være ſfeet: 
Thi ſom Menneſkenes naturlige Frihed og Lüghed beſtaaer derudi, at 
et hvert Folk bliver de Midler og Rettigheder, hvilke de meener at bes 
hove til deres indvortes og udvortes Velſtands Conſervation, ubeta⸗ 
gen: ſaa ceſſerer og ophører al flig Jus liberi arbitrii ved en Incorpo- 
ration, fordi ſamme ons og neceflario angager Staatens Regie⸗ 
ring og de dermed forbundne Jura. Derimod virker en ſaadan Con- 
junction intet andet; end et Syſtema irregulare ſociorum velut in- 
æqvaliter fœderatorum; og endſkiont den betager den hoyeſte Magt 
noget af fin naturlige Glands, faa hæver den den dog ikke gandſke op. 
Dog vi ville og beſce, hvor urimeligt dette Foregivende er, og hvor 
uretfærdig det Danſte Rigs Raad havde handlet, i Fald ſamme var 
falden paa den Tanke at giere ſligt. | 5 


8. 3. 


Det er unegteligt, og i det foregaaende noyagtig udført, at Kon⸗ 
geriget Norge // i det mindſte indtil Aaret 1536. har været en med Dan: 
mark confœderert frie Staat. Ligeſom det nu efter alle bekiendte 
Retter er viſt, qvod par in parem non habeat imperium; faa mag 
man, for faa vit, antage det for en rigtig og afgiort Sag / at de Dan⸗ 
ſte lige ſaalidet have haft noget at befale i Norge, ſom de 
Norſke i Danmark; Setter man nu dette, ſom billigt er, forud, 
faa kand man ikke ſee, hvor ſtor den Forneermelſe kand have været; 
for hvis (fyld det Danſke Rigs⸗Raad ſkulde have ſluttet, i 1 5 
den at foreene Norge ſom en Provinz med den Danſke Cro⸗ 
ne; Thi at een Alliert vel kand tvinge den anden ved Vaabens Magt 
til at holde Allianzen ubrodelig / følgelig dette faa meget meere har 
Sted imellem confoedererte Staater, der leve udi et Syſtemate ci- 
vitatum med hinanden, det have vi allereede i foregaaende tilſtaaet, 
og ville ikke heller nu fragaae det; men at en Staat for den Sags 
ſtyld (fulde de jure kunde berøve en anden ſin Frihed, og bringe den 
under Treeldoms Aaget er ikke vel troeligt, efterdi det, ikke alleene iblant 
Chriſtelige, men blot efter Fornuften levende Folk, ved condlitioni- 
bus pacis aldeeles maa agtes derpaa, at Skadens Erſtatning ikke dri⸗ 
ves hoyere, end den begangne e Natur tillader: Thi ng 

man i ve 


262 C. L. S. Det Kongerige Norges 
ved flig total Forandring, hvorved et hidtil frit og independent væ- 
rende Kongerige giores tilen Provinz af et andet Folk og Rige, revera 
en Art af Trældom paaferes, har den lærde ALBERIC. GENTILIS 
i hans Diſcurſu de Unione legnorum Magnæ Britanniæ meget vel anmerket/ 
naar han p. m. 57. ſiger: Regnum in provinciam rodactum jam fit membrum 
minus dignum civitutis, quomodo ſervi membra ſunt familie; Svilket er og 
let at begribe, naar man ikkun vil agte dette, at herhos ikke alleene fore⸗ 
kommer en Forkleinelſe af den hoyeſte Majeſteet og Independenz, uden 
hvilke man ey kand foreſtille ſig et frit Folk eller Staat / paa det Riges 
Side, der ſaaledes incorporeris i det andet; men at der og maae paafolge 
en fuldkommen translatio imperii in populum ſocium præpollentem, 
hvorved daet frit Folk nodvendig lader af at veere det, ſom det hidind⸗ 
til har veret, hvilket den ypperlige GROTIUS I. ZI. de Jure Belli & Pac. 
6. 9. H. , gandſke ret har oblerveret. Den Danſke Nation vilde og i 
Sandhed have liden Wre deraf; derſom dette ſaaledes var ſkeet; thi 
det vilde ſtride med den almindelige Regel i den almindelig Natur⸗Ret: 
qvod tibi non vis fieri, alteri non feeeris; da jo den Slutning er alde⸗ 
les rigtig, at ligeſom ingen Regent, med mindre man præſupponerer 
et abſolute Patrimonial-Rige og imperium mere herile, har Ret til at 
for⸗alienere fit Folk, eller en Deel deraf, uden dets Villie og Samtok⸗ 
ke, eller at betage det noget af dets lovlig forhvervede Juribus, Privi⸗ 
legier og Prœrogativer: Saa kand faa meget mindre den eene For⸗ 
bunds⸗Forvandte have Rettighed til, enten at udelukke den anden, imod 
ſin Villie, fra Forbundet og det af ſamme flydende Rettigheder, eller 
at ſette den i en ſlettere Stand, end den er, hvilken han i Kraft af den 
oprettede Foreening, frivillig har paataget fig. Nam ꝙvi fø ſocietoti ag- 
gregunt, ut fæderati, ſiger GROTIUS de J. B. & P. Lib. Il. b. G. ii bi ſti- 
pulantur defenſſonem à toto, non autem cuiqvam permittunt fucultutem fø alie- 
nan, vel in deteriorem flatum redigendi. Hvortil fand foyes,hvad han ſkriver 
in Apologetico eorum, ꝓvi follandiæ Meſi friſiæqvs &c. Pr fucrunt, c. I. p. in. G. 
Qvamq uam enim fert fædus, nationes onines inter ſe uniri colligariqve, ac ſi una 
natio eſſent, hoc igſum tamen, gvousgve ſe Por rigat, ſeqventia iudicant, ne ſci- 
Acet divellantur a ſe inuicem, ſed auxilio ſint alia alli. Neutiq vam autem id fu- 
De propofitum, ut mifteretur fummaimperii,ex ipſa voce liqvet fæderis, (eft enim 
dus multorum ſummo imperio utentium padtio,) deinde, od non omnes nationes 
deinceps unanatio futuræ dicantur, fød juncle, velut ſi und nario eſſent. Hvilket 


ſöſte 


UA celdgamle Frihed. 363 
ſidſte, endſkiont det af GROTIO er ſkrevet alleene i henſeende til de con⸗ 
ffeœdererte Staater, ſom udgiore Republiqven Holland, dog, ob iden- 
titatem rationis, billig her finder Sted; Hvilket ſaa meget tydeligere 
fees, derſom man vil kaſte et Oye paa den forſte til Calmar imellem de 
3. Nordiſte Riger a. 1397. oprettede Forerning / i hvilken leges fæderis, 
"efter vores lerde PONT ANI Translation J. c. f ce, indeholdte dette: 
gtatutummve inter cætera, ut tria hæc Reg na unum eumqve, dum viveret, Hricum 
Regem agnoſcerent, ac eo defundo, unum ſimiliter, non plures, deinceps Reges ha- 
berent. Nec fas eſſet Regnorum uni Regem aſſumere eligereve, niſi unanimi Reg- 
norum fingulorum ſuſfragio. De bellis qvoqve ſimilibusque, uæ ingrue- 
re poſſent, incommodis dec retum, ut qvod uni obveniret, id obveniret ſingulis, mu- 
— tuasgve invicem operas ſubſidiaqve præſtarent. leegnorum unumqvodq ve ſecun- 
dum jura fua ac leges udminiſtruretur, nec in Dania Norvegiaqvè Sveticæ, nec in 
Syvecia Danicæ Norvegicæq ue conſuetudines, quæ cuiqve Regnorum peculiares ef>- 
ſent, locum haberent. Hſſentqve hac unions diſcordiæ omnes 0 Regnorum 
atqve indigenarum odia ſublata ſopitaqve, nec unquam Regnum alterum in alte- 
rum in ſurgeret, aut bello occaſiones præberet. Thi ſom af diſſe Ord tydelig 
erfares, hvor ſtor Liighed der har været imellem diſſe trende paciſce⸗ 
rende Riger, hvilken ved dette Pactum ikke (fulde formindſkes, men me⸗ 
et meere ftadfæftes og faſt holdes: faa fulgte af fig ſelv juſt det, hvad 
orbenqvnte ſtore GROTIUS in Apologetico J. c. p. g. for at beſtyrke hans 
Sag har ſluttet: ad illiue libertatis tutelam nationem Danicam Morvagis obli- 
gari, tantumq ve aboſſe, ut ſub communi fæderatorum nomine juſtie quicq vam at. 
tentari potuerit adver ſus ſupremam Norvagorum poteſtatem. Jeg vil nu iffe tale 
derom; at omendſkient de Norſke tuſinde gange ex capite perfidiæ hav: 
de forbrudt deres ved den Calm arſke Union erlangte Friheder, faa hav⸗ 
de dog ſaadan deres Utroſkab ikke givet de Danſke noͤgen Rettighed til 
paa deres Side ligeledes gandſke at ophave alle Capita hujus conven- 
tionis, hvilket viſſelig var ſkeet, derſom Norge var giort til en 
Provinz af Danmark; I hvilket Tilfælde Herr von PUFFEN- 
DO iden meer⸗allegerte Diſputaz de Sy/fematibus civitatum g. N. P. Sb. 
og i det fortreffelige Verk de Jure nat & gent. L. VII. c. 5. . ip. in fine, heel 
vel erindrer: & contingat, ut unum Regnum tanq vam provincia alteri ſubjici- 
atur, unio em fædere reftltans exfpirat, & in ejus locum ardior coalitio in camdem 
civitatem ſubit. Thi endſkiont vii det foregagende have tilſtaaet, at i den 
Fald, da een af de confedererte Staater vilde uden gyldig Aarſag tra⸗ 


33 2 5 de 


264 C. L. S. Det Kongerige Norges il 
de fra det fælles fluttede Syſtemate, de andre da have en jus belli imod 
ſamme: ſaa er det dog et andet, at tale om en Jure belli, der ſigter til et 
oprettet Forbunds Faſtholdelſe, og et andet, at adwittere en ex jure 

victoriæ forhvervet Rettighed til at giore fin forrige Allierte og For: 
bunds⸗Forvandte til ſin Underſaat; Men jeg vil endnu ikkun melde det 
te, hvor lidet rimeligt det er, at det Dauſke Riges Raad ſkulde have 
Fundet treffe og forfatte ſaadan en Herredags⸗Slutning. Vi have for⸗ 
hen ſagt, at Kong Chriſtianus III. a. 1534. af een Deel Norſke er bleven 
udkaaret til Konge, og folgelig ved dette Val har bekommet en Rettig⸗ 
hed til denne Crone, om det end er ſandt, at ham, formedelſt hans Herr 
Faders Friderici I. Renunciation, ingen videre Arve ⸗Rettighed til 
Norge havde tilkommet: Svo vilde da vel troe, at denne hoyop⸗ 
lyſte 1 ſkulde have ſaa lige frem ladet ſig befalde en ſlig 
ugunſtig Herredags⸗Slutning, der havde ligeſom røvet ham 
en koſtelig Steen af haus Crone? Ja hvo vilde troe, at Rigs⸗ 
Raadet felv i Danmark paa den Tud ſkulde ſaa aldeeles have 
forglemt og til Side fat al Reſpect for deres Ronge, at det ſkul⸗ 
e have forfattet en for hans Majeſtæt ſaa hoyſt ufordeelag 
tig Slutning? (w) Thi ii hvor meget end de Norſke havde forlig: 
bet ſig i denne Sag: ſaa angik dog den Forſeelſe meere Kongens hoyeſte 
Majeſtet, ſom den de til Deels havde antaget for deres rette Konge og 
Herre, end den angik Rigens⸗Raadet felv i Danmark, der ikkun var en 
: con= 


( Herr Etats⸗Raad HJ ER giver en meget ſerdeles Raiſon derfore, naar han i hans oſtbe⸗ 
nævnte Daͤnnemarkiſchen Geſchichten p. 236. ſiger, at de Danſke der ved havde giort des 
res frie Val meget ſikkert, i det, derſom Norge var blevet et Arve Rige/ havde de va 
ret faſt forbundne til og i Danmark at udvelge Arvingen til Norge, paa det Cronerne 
ikke fulde ſtiles ad: Men man maa ikke tage mig det ilde op, at jeg atter herudi diſſenteren 
fra denne hoy meriterte Mand, for hvis Aſke jeg bærer al Hoyagtelſe; Thi at forbigaae, det vi 
allerede F. 11. have beviiſt, at Norge forhen A. 1523. formedelſt Friderici I. Haandfeſtning 
har afladt at være et Arvt⸗Rige, ng altſaa har man paa Herredagen i Danmark 1536. ey kun⸗ 
det anſee det under denne Qvalitset, fag er dette, derſom nøgen end ikke vilde anſee dette vores Be ⸗ 
viis for gyldig, faa meget, ſom at tillegge det Danſke Riges⸗Raad et Slags Politiqve, den man 
dog ikke kand tanke det til, hvis man ikke paa den anden Side imod den klare Sandhed vil ſup⸗ 
ponere, at Kong Chriſtianus III, en faa klog og ſtor Regent, havde ladet fig medhandle, ſom 
man ſelv viſde: Jeg vil altſaa lade enhber uparthiiſk Læfer ſels domme, hvormeget bedre vores 
Conjectur er, ſom den der hyerken fornærmer Kong Chriſtiani III. hoye Rettighed og politiffe 
Stals⸗Forfarenhed; der viſſelig har glort ham agtſom for ſig og ſin Familie, ey heller paabyr⸗ 
deer Danſke Riges⸗Raad nogen Imputation, der ſkulde have ſtridet imod Retferdigheds 


Eldgamle Frihed. 365 
confœderert og Forbunds Forvante. (X.) Nam in hiſce fæderibus ſyſte- 
ma producentibus ſinguli fæderati proprio ex judicio fefe determinant ad mutuas 
gvardam præſtationes, ita tamen, ut de cætero erercitium Miur partis imperii, ex 
gva præftationes illæ fluunt, haudgvagvam focii conſenſui velint alligare, nec de 
plenisfima & illimitata ſua poteffate rempublicam gerendi gvicavam delibare, 
PUFENDOREF ure nat. & gent. I. VII. c. f. & 16. & in Diſſ. de Syftemat. 
civit. H. 10. J c. p. oy. Derimod, hvis man ſupponerer flig. Conjunctio- 
nem vel Combinationem, har Kong Chriſtianus III. meget vel kundet 
ſamtykke deri, i det de Norſke / ſom det ſynes, ere af ham bragte til 
Lydighed meere ved de Danſte Rigens Stenders Hielp, end 
ved hans egne Vaabens Magt, og i flige Tilfælde, 1 fær naar, 
ſom GROTIUS de Fure helli & pacis, L. I. c. g. . I. u. 3. erindrer, en Rex 
uſufructuarius vel fideicommiſſarius ifłe ex proprio patrimonio, aut 
ex fructibus ejus patrimonii, qvod Principatum ſeqvitur, har taget 
Krigens Omkoſtninger, kand det, ſom den berømmelige Juriſt FRAN- 
CISCUS. HOTOMANNUS Qve/Z. illuſtrium J. p. m. 13. lerer, her have 
Sted: vod gvando ditionem aliqvam Rex ſolus ac per fø non acqviſivit, fod ci: 
vium ſuorum e laboribus ac periculis, ea civibus potius, quam Regi, ac- 
vifita credi debeat. Setter man nu dette eengang forud, og forbinder 
dermed den forhen fremſatte Meening / at Kong chriſtianus III. ey har 
havt i Sinde at acqvirere det overvundene Norge for fig og fin 
Familie, ſaa ſeer man ikke, hvad der har kundet hindre ham, for ſag vit 
at ſette fig imod ſammes noyere Combinering med Danmarkes Crone, 
ſom den paa Norge haftende Kongelige Majeſtet, Hoyhed og Vær: 
dighed intet derved fragik, og dette for Reſten frie Folk all; ene tabte fin 
forhen ved Konge Vallet hafte mee Stemme : Thi da ke en 
; 33 rom- 


) Jeg berorer her ikkun loſelig, at nogle af vore egne Lands⸗Skeibentere, ved at fortalle denne 
Krig gane for vit, end ogſag da, naar de tale om dens Beſkaffenhed i henſeende til det Daufke 
Rigk⸗Raad, og tale eitra reſpectum ad Regem, da de tractere de Norſfe ſom Rebeller; og pus 
ſkede jeg i det mindſte, at formævnte vores i Staats Retten meget vel svede Herr Etats⸗Nagd 
5 JE endnu kor hans Endeligt havde Fundet eſterſee og forbedre hans kurzaefaßte Daͤn⸗ 
nemarckſch ; Geſchichte, fordi det ikke er at tvivle paa, at denne haarde Expreſſion p. 25g. jo 
da var bleven udſlettet; Thi en Rebell er alle Tider ſaadan en Perſon, der ved en foregasende 

i Holdings Eed har forbunden fig til den anden, den han med fin Utroffab har glort iwod til Tro 
bg Lydighed, oa nutil ſide ſetter ſaadan fin Pligt, følgelig handler imod det borgerlige Selſkabs 
Velferd og fælles Roelighed, hvoraf han ſelv er et Lem. Altſaa kand denne Lerminus aldrig 
bruges, naar der tales om en frie Staat, der handler imod det Forbund, ſom den med en ans 

den har labgaaet. 


366 C. L. S. Det Kongerige Noraes 
Combiner- og Foreening kunde giore ſaavel ham ſom hans Eſterfolge⸗ 
re i den tilkommende Tiid meere og meere reſpectable in Senatu genti= - 
um, oinſkiont den ey har bragt Kongeriget i Danmark i og for fig ſely 
nogen Fordeel til veye / uden en prælationem permanentem: faa fand 
man efter diſſe af os forebragte Principiis ſnarere ſupponere en Con- 
ſenſum i Henſigt til Kongen, end efter den ovenbemeldte Meening om 
dette Riges Omdannelſe til en Provinz: Saa har man og, naar man 
anſeer Sagen paa denne Maade, at Rigsdags⸗Slutn ingen ey aldeeles 
har frakiendt de Norſke de ved den Calmarſkel nion erlangte Jura fæde= 


ris, men at alleene i Steden for den hidtil hafte Lüghed alle Rettighe⸗ 
der, hvorudi de havde ſtaaet med den Danſke Nation er alleene et fædus. 
inæqvale paa deres Side produceret, fag har man, ſiger jea/ ikke nødig. 
videre at ſporge: Hvor og paa hvad Tiid den ærekiære Norſte Na 
tion har fraſagt fig ſin Ret til at væve et frit og ſrdeles Folk? Thi 
da ingen ex ſola vi armorum & juribus victoriæ erlanger et jus per- 
petuum, faa længe pars victa ikke beqvemmer fig til fine Rettighe⸗ 
ders Afſtaaelſe: fag havde vel en ſaadan Rigsdags⸗Slutning 
kun nyttet Danmark lidet, førend man kunde beviife, (hvilket 
man i Evighed ikke er i Stand til at beviife;) at de Norſte 
havde erkiendt og antaget den, og altſaa conſenſu vel expreſſi vel 
tacito, direde eller indirecte frafaldet fif ammum imperium: Hvorimod 
Dertil, at de Danſke Rigs⸗Stender efter den Tüd privative, valide & 
eum effectu legitimo har brugt alleene alle Rettigheder til at vælge 
en fælles Konge; med de Norſkes excluſion: dertil behovedes paa de 
undertvungne Norſkes Side intet videre, end nuda patientia, den man 
og meget tydelig kand ſpore i de af dem med behørig Lydighed aͤntag⸗ 
ne, endſtiont af de Danſke alleene og actu ſolitario udvalte Konger, 
Friderico II. (Y) Chriſtiano IV. og Friderico Ill.; Saa at man vel 

i maa 


(Y) Man kunde vel oa exeipere et og andet imod diſſ :; Thi f. E. derſom faa var, at Norge ved 
denne Rigsdags Slutning de jure og ſumpliciter fine ulla eontradictione gar bragt til fligt et 
fædus inæqvale, i Ligning med Danmark, ſom vi hidtil habe ſupponeret: hvor havde det da vel 
været mucligt, af, eſterat Stenderne i Danmark allerede A. 1542. havde fil Lybershey i Skaa⸗ 
ne udvalt Kong Chriftiani III, Prinz Fridericum II. til Sueceſſor i Riget, faa og i ſamme Qya- 
litæt hyldet ham, at, ſiger jeg, denne Prinz alligev el ikke for, end 1549. er bleven hyldet af de 
Norſke til Opſla? Man overlegge ſaadant et Factum ned noget ſtorre Flüd og Ae 

i fo 


ældgamle Frihed. 367 
maa ſige / at de Danſke i ſaa Maade ere blevne Superiores over de 
Norſke, dog ikke poreſſate, hvilket ſteer, naar et Kongerige bli 
ver til en Provinz / fed aucboritots e dignitate, hvilket findes hos et 
hvert fædus inæquule. Er det Folk da endnu et frit Folk, om hvilket 


man kand ſige / v nullius alterius poteftati ſubjectus fit, etiamſi in fædere 
comprehenſum, ut is populus cumiter alterius populi majeſtatem conſervaret, 


ſom den gamle Romerſke Juriſt PROCULUS u Ly. ff. de captivis & poſi- 
liminio ret erindrer, og GROTIUS i ſit uſkatterlige Verk de jure bell eb 
acis L. I. c. 5. & al. meget vitloftig har udført: Saa er og Norge efter 
5 — Rigsdags Slutning bleven, ligeſom det var tilforn, et frit Folk; 
(2) og kand man, derſom det ſkulde komme nogen fremmed for, op⸗ 
lyſe det, ſom for er meldt, med det Romerſke Riges Exempel, der fra 
Ottonis M. Tider af har været ſammenfoyet ved det Tydſke Riges 
Thi derom ſiger den Tydffe, hvilken GUNTHERUS i hans ypperli⸗ 
ge Helte⸗Digt Lurino L. I. v. 240. fg. foreſtiller talende, gandſke ret: 


Ex quo Romanum noſtra virtute redemtum, 

Hoſtibus expulſis, ad nos juſtioſimus ovdo 

Transctulit imperium, Romani gloria Regni 

Nos peneseft, QL EHC U E IBI GERMANIA REGEM' 
PRÆFICIT, HUNC DIVES SUBMISSO VERTICE ROMA 
SUSCIPIT, ET VERSO TIBERIM REGIT ORDINE RHENUS. 


'- t 
4 


Endſkiont dets uagtet, ſom vi allerede have erindret, ingen Tydſt 
'ublicift har nogenſinde været ſaa eenfoldig, at hand (Fulde udraabe 


Nom og Italien for det Tydſte Riges Provinzer. | 
KN | §. 14. 


ſom hid indtil ſkeet er, og fige os fiden uden nogen ſlags forefattet Tanke, hvad man fal ſlutte 
om den anden Parthies Meening? | 


Det er altſaa uden Modfigelfe falſtt, maar-CONRINGIVS: fin Thefauro Rerumpublicårum 
. IF. Opp. f.400., da i det foregaaende var talt om, at de Danke i ſer havde villet filtasefig 

ab ſrillige Preerogativer og Rettigheder frem for de ovrige i den Calmarſte Union eonfœdererte 
aater, faa ſkriver: v autem non injuria congvueſti fint Sueci de injurin Danorum, ex 


Regno Norvegiæ apparet. Cum enim Norvagi antebar ęjusdem gent juris ac libertatis, id 
S. 140 . ag ; egere 


368 C.L. S. Det Kongerige Norges 


8. 14. | 


Dog hvad ville vi længer beſtride en Meening, der tilſtrekkelig 
igiendriver fig ſelv. Vi ville engang ſtille os an / ligeſom vi troede, at 
HVITFELD havde ikke feylet, og at oftbemeldte Rigsdags Slutning 
var virkelig ſaaledes conciperet og forfattet, ligeſom hand fortæller 
fine Læfere den. Men kunde vi dermed betage Kongeriget Norge no⸗ 
get af fin Hoyhed og Frih:d? Jeg meener, enhver vil fvare: Ingen⸗ 
unde. Thi den heele Staats Indretning, ſom vi efter diſſe 
Tider forefinde i Norge, imodſiger dette Foregivende. Men 

nu er det en hos alle Natur⸗ og den almindelige Staats⸗Rets Lærere 
afgiort Sag: qvod rerum moralium natura ex operationibus cogno- 
ſcatur; hvorom GROTIUS de jure belli & pacis I. I. c. 3. H. It. u. 1. & 2. 
fortiener at leſes. Var derfore Kongeriget Norge nogenſinde bleven 
forvandlet til en Provinz af Danmark, ſaa vilde deraf folge / at dette 
Riges Navn i de Kongelige Titler fra den Tiid af burde været 
udſlettet, ikke alleene af den Aarſag, vod vidfis ignominiæ loco ſolet im- 
pont, ut quum inſeruntur populo victori ſuæ nationis nomen abſiciant & amittant; 
ſom Protectoren af Engeland, Sommerſet, i ſin Skrivelſe til Skot⸗ 
lænderne hos SLEIDANUM I. XX. Commentar.de ſtatu Religionis & Nei- 
publ. ſub Carolo V. ſiger, men og / fordi ſtore Herrers Titeler ſkal indbe⸗ 
fatte noget af Betybenhed / da det, at kalde fig af enkelte Provinzer, 

(hvilke dog ere foreenede i det almindelige Staats⸗Corpore med hinan⸗ 
den, lgeſom i det borgerlige Selſkab een Borger med den anden /) 
vilde klinge lige faa latterligt; ſom det vilde ſynes taabeligt, om en 
Proprietaire, der paa fit Gods eyer 20. Bonder, vilde, for at giore 
fin Titel ſmuk lang og vitloftig, opregne derudi alle deres Nane, og 
falde fig Herre over Peder Jenſen, Claus Nielſen, Caſper Larſen &c. 
Provinciæ fane civitates eſſè deſierunt, factæque ſunt aliarum civitatum appendi- 
ces, quæ in fe ipſis nihil imperii habent, ſiger Herr VON PFE ND ORF 
i den ofte citerte Diſputation de Syfematibus civitatum g. C. l. c. p. 286. Nie- 
get vel; følgelig rimer det fig ikke med det iblant ſtore Herrer brugeli⸗ 
ge Decoro, at nœvne fig af bare Provinzer. Skal derfor alle Fin 
andrin⸗ 


egere Dani, ut in ſervitutem redigerent illos, vod & fadum. Omnis enim res publica five 
ſumma poteſtas in Norvagia bodie pertit. 


| ældgamle Frihed. 269 
andringer in politicis have nøgen Virkning i Folge med fig, hvorved 
en Ting holder opatvære det, ſom den har været for: Saga ſkulde, 

derſom flig en Omſkiftelſe var gaaen for fig, viſſelig ogſaa 
Bongeriget Norge have ladet af, at hede et Kongerige: Nen 
nu finder man, efter denne Tud ſaavel, ſom tilforn / i de Kon 
gelige Titeler det Navn , Ronge til Norge: Man finder, at 
de Danke Konger ſiden / ſom for, have beholdet og brugt det 
Norſte Vaaben ſaaledes, at, hvor man feer den Norſke Love, 
endog alleene, uden det Danſke Vaaben derhos, at ſamme 
Skiold dog itfe deſto mindre er prydet med en Kongelig Cro⸗ 
ne, (ſaaſom man for at ſee Exempel derpaa, ikkun kand kaſte et Oye 
paa dei Norge prægede Mynt,) hvilket ſandelig ikke vilde ſkikke fig, der⸗ 
ſom dette Rige ey var videre, end alleene en Provinz. Kaſte vi og 
op i Herr HOJ eg Skurtzgefaßte Daͤnnemarckiſche Geſchichte, 
kal vi fornemme; at denne lærde Mand ſiger fig felv imod: Thi da 
hand 9. 238. reciterer tit benævnte Rigs Dags Slutning de an. 1536. 
ligeſom det da var bleven decreteret, efterdags at regiere Norge 
bar ſom en Provinz: faa finder man derimod 5. 207. endnu under 
Chriſtiano IV. ſærdeles i Norge holdene Herredage / ſaaſom aller⸗ 
heoyſt bemeldte Konge/ Chriſtianus V. hoylovlige Ihukommelſe endnu 
an. 1604. og 1641. til Bergen, an. 1607. til Stavanger, og 1646. til 
Chriſtiania, efter hans egen Beretning, har beſogt ſamme, (a) da det 

dog er enhver, endog in Politicis ikkun halvoved lærd Mand befiendt; 
at Provinzer af et andet Rige vel undertiden ex privilegio & conces- 
ſione Imperantis kunde holde faa kaldede Land ⸗Dage eller Moder, 
hvilke dog ingenlunde kand tillegges det Navn af Herre ⸗ eller Rigs⸗ 
Ala a Dage 


Y Den gøde CONRINGIUS har altſaa atter været falſk underrettet, naar han i fir Dſeurſu ad 
LAMPADIUM I. II. Opp. F. 886. foregiver: In Norvegia jam per ducentos annos nulla fu. 
ere comitia, HERILITER enim Dani imperant i lis, og tilſetter han end u ligeſom en impre- 
eationem nemeſeos divinæ derpaa: Forte & Dani impoſterum eumdem eæperientur fortunam. 
Men faa ufandfærbig og urigtig ſom dette hans Foregivende er, faa daarlig og forgieves har 
hidindtil, Gud ſkee Lob! ſaadan hans Spaadom været, oa vil fremdeles blive; Thi vi agter 
os i Danmark og Norge under vore Monarchers milde Scepter langt lykkeligere, end 
andre Folk, der ſtaaer under Ayiſlocratiſt eller Democratiſt Regiering. Ellers er det 
noget forunderligt, at det ringe Salarium, ſom denne, ellers ærlige og ' Sandhedilcerde Mand, 
nod den Tiid af Sverrig, har Fundet giore ham faa modig, ved alle Lepligheder at tale haanlig 
om de Danſke, endog tvert imod den gabenbare Sandhed, 


370 C. L. S. Det Kongerige Norges 
Dage, ſom nødvendig præ/upponerer firmmum imperium Procerum conful- 
tantium. Ja, hvad det meeſte er, faa finder man hos ham 5.90 ., at de 


Norſke ikke faa aldeles have ladet fig betage deres Val⸗Rettighed, i Hen⸗ 


ſeende til deres fælles Konger over begge Niger; at Meget mere, (at for⸗ 


bigaae det nyelig i foregaaende §. fub litt. y. anførte Exempel, hvorom 
man hos ham kand eonferere p. 20%.) endnu an. 1656. den allerede Aaret 
tilforn af de Danſke Rigs⸗Stender til hans Herr Faders, Kong Fride- 
rici Ill. glorværdigſte Hukommelſe, Sueceſſor udvalte Kongelige Prinz 
Chriſtianus V. ved Stendernes ſerdeles Val i Norge er bleven kaaret 


til Konge over dette Rige. Vi vilde intet melde derom, hvorledes Kong 


Chriſtianus IV., efter meerbemeldte Herr Etats Raad HOJę CRS 
Beretning 2.397. har meddeelt den Norſke Adel den Danſke Adels Pri⸗ 
vilegier, (b) og at Norge alle Tider har beholdt ſine jura autonomiæ 
ukrenkede / og endnu paa nærværende Tiid har fin egen og i adſkillige 
Stykker fra den Danſke differerende Lov. Thi ſom Politici meget vel 
erindre, voll ad unitatem civitatis non reqviratur, ut omnes ejusdem partes in- 

tegran- 


(b) Folgelig er det atter urigtig „ naar adſkillige udenlandſke Skribentere giore faa ſtort Veſen af 
i de Rorffes haarde Sclaperie⸗ Vel har 70H. BOTERUS ſtrevet fine Relationes de præci- 


puis rebus publicis for Kong Chriſtiani IV. Dider: Ikke bets mindre er det dog uden Grund, 


naar han p. 12. 77. ſiger: Regem Norvegiæ, cum electioni obnoxium fuctum eſſet, diſcurdiis 
aliisqve turbis eragitatum pervenit ad Regnum Daniæ, qui, ut de eo ſecurus ſit, tractat dure 
incolas, ſpoliatqve eos facultatibus, nec miſeris hominibus ſpes eft melioris fortunæ, 4 Ne- 
gi omnes aditus & portus maris fint; Men de nyere Skribentere kand ſligt Foregivende ey fol 
des til gode; og dog ſkeiver den eene, ligeſom i blinde, herudi efter den anden. Jeg vil nu intet 
ſige om CHRIST: TANO FUNCCIO, der i hans qvadripartito orbis imperantis hreviario hi- 
Horico- politico P. II. c. 5. qv. 28 med ſaadanne ugrundede Klagemaale har opfyldt Papi⸗ 
ret; Thi med denne Skole-Mands Skrobeligheder, der ey har haft nogen bedre Bog, end 
CON Theſaurum Rerumpublicarum, at betiene fig af, maa man fee igiennem Fin⸗ 
gre. Men naar den ysperlige Herr Forfattere des Europaͤiſchen Herolds, en ellers velsvet 
Miniſter og Staats⸗Mand, holder flig urimelig Kæremaal for fandt, faa kand jeg ikke negte, at 
det ſmager alt for ſterk af et pafioneret pg u rebeligt Gemyt; Thi hvor uſandferdigt maa det ik⸗ 
ke ſorekomme enhver uparthliſt Leſere, naar det P. II. Sekt. 5. F. 273. beder: Die Norweger 
hålt man (in Daͤnnemark) febr hart, und giebt ibnen wenig Occaſßen ſich tapfer zu er: 
weiſen og, det ſom endnu er verre, naar man F. 256. foregiver : Man hat die Staͤnde 
und Untert hanen des Koͤnig reichs Norwegen ganz von Ehre und Wuͤrde gebracht, die 
Adelichen Familien ausgerottet, und denen Daͤnen dero Guͤter zugeeignet, damit fie 
nicht wider die Roͤnige revoltiren mögten. Immaſſen auch kein einiges Amt, ſolte es 
auch noch fo geringe ſeyn, an einen Norweger vergeben wird, der Meinung, es wuͤr⸗ 
de die Beherrſchung der Lande deſtoweniger Anſtoß leiden. Vi gage med Flid forbi, 
hvad han videre ſer ver F. 265. ſaaſom det kand værende, at hade ſagt eengang, at diſſe Beſtyld⸗ 
ninger ere uden Grund. N ik 


5 


| ældgamle Frihed. 371 
tegrantes iisdem utantur legibus poſitivis, aut pari ommes conditions hubeantur, fed 
ſulſiciat, ſi ab uno omnes imperio dependeant, & ſæpe inter artes victoris ft, de pri- 
fino more & legibus eorum, q vos vicit, nihil immutare; PUFENDORFF, de 
jure nat. & gent. L. VII. c. 5. F. id. & in diſſ. de Syftemat. civit. S. 4. Gaa ere 
og begge Deele en Ting, der ikke egentlig angaaer Subſtantialia Regni; 
men en Forandring in non ſubſtantialibus fand i dette vigtige Spors⸗ 
maal ikke give noget tilſtrekkelig Beviis. Og af denne ſamme Aarſage 
melde vi ikke heller, at endnu i de Aar 1660. til 1664. findes Spor af en 
Hoyeſte Ret udi Norge. Thi da det har behaget Guds Forſyn ved den 
an. 1660. den 18. Octobris i Danmark, og ſiden a. 1661. den 25. Aug. 
i Norge af begge Rigers ſamtlige Stender eenſtemmig præſterte ſolen- 
ne Arve ⸗Hylding igien at giore begge diſſe Nationer hinanden 
fuldkommen lige derudi, at de i 5 og, Gud give! 
indtil Verdens Ende, arvelig ſkulde devolveris under en huverain 
Kongelig Regiering paa den Glorverdigſte Kong Friderici III. 
Durchleuchtigſte Heſcendenter; men ved den ſamtydig ſluttede Mo⸗ 
narch ies Stiftelſe al forrige nexus ſyſtematicus civitatum desuden op⸗ 
horer, i det diſſe Staater nu ikke meere bor agtes og anſees ſom For⸗ 
bunds⸗Forvanter, men ſom Lemmer paa et Staats⸗Legeme, der regie⸗ 
res ſom af cet Hoved, ſaa og af een Aand, og / med et Ord at ſige , ſom 
Med⸗Borgere af eet og det ſamme Land eller Staat; (c.) ſaa kand det⸗ 
te, at nu om Stunder Appellationerne gager fra Ober-Hof⸗Retten i 

Norge til Hoyeſte Ret i Danmark, umuelig allegeris til Præjudice 


for deres Frihed, ſamt Prerogativer og Rettigheder, ſom de nyde lige 


med de Danſke. Thi ey at melde, at det ſaaledes er brugeligt, at flige 
ſumma tribunalia holdes paa de . hvor Kongen og Landets⸗Her⸗ 
55 a a 2 re 


(e) Den forhen beromte Herr Auctor des Europaͤiſchen Serolds maa have haft et flet Begreb 

om ore Gloroverdigſte Monarchers Regierings⸗Konſt, naar han cit. P. II. Sect. 5. F. 275. gige 

Forſkiel imellem de Kongelige Staats Maximer i henſeende til Regieringen i Danmark og 

Norge, formeenende, at Underſaatternes Tilſtand er i mange Maader bedre i Danmark, 

end deres i Norge, hvor man rettede ſin Henſigt paa Rongens Velſtand og Dominat. 

Thi, kiere! hvad fulde der vel kunde bevæge vores allernaadigſte Monarch til at anſee Norge med 

; andre Oyen, end Danmark, da han er en abfolut-fouverain Herre i begge Riger, og begge Nas 

tioner, GUD vare Wre! i ham og hans Glorverdigſte Forfedre have haft rette Landets F ⸗ 
dre til alle Tider, folgelig ere ikke Stif Sodſtende. e SEE: 


92 C. L. S. Det Kongerige Norges 
re har fin Hofſtat, hvorpaa man feer Exempel i det Tydſte Riges Hof; 
Raad: ſaa beroer det jo ligeſaavel paa hans Kongelige Majeſtets uom⸗ 


ſkranket Magt og allerhoyeſte Behag at forflytte den hoyeſte Tribunal 


til Norge, ſom det hidindtil blot og alleene har dependeret af hoyſtbe⸗ 
meldte hans egen og hans Majeſtts Glorveerdigſte Forfa res frie Bil: 
lie, at drage A ppellationerne fra Norge til Danmark. Ligeledes kand 
den i lang Tiid efterladte Croning intet beviiſe, imod den Landet be; 
ſtandig paaheftende Kongelige Værdighed, efterdi det i vore Tider ty - 
delig nok er forklaret, at man iblant Chriſtelige Konger og Kayſere intet 
har vidſt af flig vræftelig Salving og Indvielſe, førend Paven med 
Kong Pipino i Frankrige har fort deni Brug. Enten det nu ſamme 
Tiid mane have været een alleene til Religionen ſigtende Ceremonie, el; 
ler derunder har allerede ligget ſkiult et det Pavelige Cleriſies Konſt⸗ 
greb, og i ſer den afſkyelige Lærdom, ſom ved Kayſer Henrici IV, Af⸗ 
ſettelſe har yttret fig, Og hvorom HELMOLD, in Chronic.Slavor. L. I. cg. 
ſkriver, (d) hvilket vi dog neyye kunde troe, faa kand dette vore os nok, 
at der i vore Tider ikke meere findes nogen fornuftig Politicus, der ſkul⸗ 
de meene / at dette Pavelige Inſtitutum ſtaaer i nogen Relation med den 
Kongelige Verdighed og Magt; og at en Konge; end og uden Croning 
og Salving, ligeſaavel er Guds Statholder paa Jorden, ſom den, paa 
hvilken denne Ceremonie er bleven forrettet: Som det og dets uden er 
en hos alle Danſke bekient Sag, at Biſkopen i Chriſtiania, hvilken man 

i de nyere Tider kand anſee ſom Primas af Norge, alle Tider tillige med 
Biſkopen af Kiobenhavn conjunctim pleyer at forrette Actum conſe- 
crationis Regiæ, fag kand det ikke være rigtigt, at Kongeriget Norge 


ikke 


(d) Nemlig HELM OLD Us fortæller, at Biſkopperne ved den nlykkelige Kayſers Henrici V. be⸗ 
ſluttede Afſeltelſe ikke vidſte, hvorledes de Fulde forholde fig, indtil paa det ſidſte Erke⸗Vifko⸗ 
pen af Maynz paa en ret geiſtlig Maade talt? dem ſaaledes til: Qvousgve trepidamus, o ſocii? 
Nonne officii noſtri eſt Regem conſecrare, conſecratum inveſtire? Qvod ergo Principum de- 
creto impendere licet, eorundem auctoritate tollere non licet? QE MERITUM INVE- 
STIVIMUS, IMMERITUM QVARE NON DIVESTIAMUS? og denne u'theologiſke 
Tale virkede ftrar faa meget, at fornævnte HELMOLDUS ſetter dertil : Statimqve accepto 
conamine Regem aggreſſi ſunt, eiqve coronam de capite abruperunt, deinde ſublatum de ſede 
purpura, cæterisqve, quæ ad ſacram inveſtituram pertinent, funditus exuerunt. 


aldgamle Frihed. 373 
ikke tager lige ſaa ſtor Deel i den Kongelige Salving, ſom 
det Kongerige Danmark. Ey at tale om, at foruden dette, det ikke 
er noget uͤſedvanligt, at fleere combinerte Rigers Croning forrettes 

under een Actu, hvilfet man kand fee paa det Tydſke Kayſerdom, Spa⸗ 

nien, Engelland, Ungarn og Frankrige; Thi fag lidet ſom man f. E. 

kand ſlutte, at Kongeriget Navarra er en Provinz af Frankrige, fordi 

Kongerne i Frankrige ikke pleye i fær at erones i Navarra; ligeſaalidet 
7229 Lø e noget til Norges Riges Præjudig af denne Actes Ef⸗ 

erladelſe. 


§. 15. 


Dog hvad bemoye vi os med at fremſette flere Grunde og Argu⸗ 
menter imod faa ugrundet et Foregivende? Den Stormagtigſte 
Monarch Fridericus III., hvilken Gudtil en Naade⸗ Lon for fin 
imod fit Folk ndvliſte faderlige Omhue og Kierlighed har gi⸗ 
vet et arveligt Eenevolds Serredosmme over Danmark og 
Norge i ſine Sender, har tydelig nok forklaret, at hand ey anſage 
Norge ſom en Provinz af det Danſte Rige, naar hand i den om 
Arve Succeſſionen i begge Kongeriger oprettede Sanctione Pragmati- 
ca g. 19. udtrykkelig nævner det ved Navn, og derved ſetter det imod 
alle andre Provinzer, ſom dependere af begge Riger; Thi var det 
ſaa, at Norge nogenſinde var bleven en Provinz af Danmarks Rige, 

fag havde det ikke været nødig, at denne prüsveerdige Monarch, da 
hand vilde forbyde alle Alienationer af hvis der herte til Cronen, med 
klare Ord melder, at begge hans Kong. Majeſtæts Arve: 
Kongeriger Danmark og Norge, med alle dertil hørende 
Provinzer og Lande, &c. uadſtkillelig ſkulde blive ſamlede: 
Hvorved altſaa Norge lige ſaavel, ſom Danmark navnlig fun- 
gveres fra en Provinz. Som nu denne fore Stiftere af det 
SSylovlige Kongel. Arve uus i hans Allerheyeſte Perſon har 
feer Arve⸗Rettigheden fil Danmark igien i ſin fulde Kraft oplivet, og 
af ſaadan ham ved Guds Beſkikkelſe forleente frie Magt har kundet 
give begge Riger den Form og Rune Dannelſe, der efter hans me 
a 43 om 


374 C. L. S. Det Kongerige Norges ældgamle Frihed. 

dom ſyntes ham at være den beqvemmeſte til begge Nationers Beſte 
og Velſtands Vedligeholdelſe, hand og ſiden i forbererte Sanctione 
Pragmatica paa det allertydeligſte har reguleret Arve - Succeſſionen i 
begge Kongeriger; ſaa kand deraf med god Grund ſluttes, at vi til⸗ 
forn §. II. intet have ſkrevet imod Sandheden, naar vi ſaaledes have 
yttret vore Tanker, at den Titel, Arving til Norge, ikke kand til: 
komme nogen, uden alleene de Durchlauchtigſte Deſcendenter af 
Hans Kongelige Majeſtæt, Hg yſtbemeldte Friderico III. Hvil⸗ 
ke da den Allerhpyeſte indtil Verdens Ende vilde opholde i u⸗ 
foranderlig Flor og Velſtand, ikke alleene til diſſe Kongeri⸗ 
gers Nytte og Beſte, men endog til den heele Evangeliſke Kir⸗ 
kes ſerdeles Trøft, og derhos forleene af Naade, at under 

Deres velſignede Regimente maae bog Bre i begge Riger, 
Retfardighed og Fred mage kyſſe hverandre, 


Amen! 


BE () 3% 


Ble TD. ae 


. ON 0 5 
Aforgribelige Janker 
Om de Steene, ſom ere fundne i Galle 
Blaren hos det af denne Tids Sygdom henfaldne 


Horn⸗Kvcg; om, og hvorvidt ſamme haver 
1117 Deel i Sygdommen? 


iden man har anvendt al Umage paa at erfare Beſkaffenhe⸗ 
den af den iblant Horn; Qvæget graſſerende peſtilentialſke 


Syge, for derefter at anſtille Curen, og til den Ende og⸗ 
Ek" faa aabnet de hendøde Kroppe; ſaa er man ikke alleneſte 
hiſt og her, ſkiont ikke hos alle, dog hos de fleſte bleven var, at Gal⸗ 
le⸗Bleren har veret meere, end ordinair, udſpilet, og i den ſamme 
en ſtorre qvantitè af Galle, end ellers, naar Ovæget er ſundt; Men 
man har og fundet i Galle⸗ Bieren hos en Deel Qvags⸗Hoveder 
nogle Kugler, hvilke man (da man ellers og iblant antreffer dem) 
pleyer, i henſeende til deres Haarhed, at kalde Calculos eller Lapi- 
des Veſicæ felleæ. Da derfore adſkillige derved ere bragte paa de 
Tanker, at ſaadan Galle⸗Blarens Beſkaffenhed er / om ikke en Aar ⸗ 
ſage til, faa dog en Virkning af den graſlerende Syge , og des Aar⸗ 
fag have eragtet det billigt, nærmere at overveye, hvorvidt denne 
Meening kand være grundet, og om derved et ſtorre Lys kunde tan⸗ 
des, til deſto noyere at kiende , og bedre at hemme dette Onde? Saa 
har jeg derover i folgende vildet give mine Tanker tilkiende. 


Det 


376 S. D. Uforgribelige Tanker 
Det vil altſaa være fornødent at underſoge: 


Qvæſt. I.) Hvad det har for en Beſkaffenhed, ſom i alminde⸗ 
lighed med Galle ⸗Blare ⸗Steene, faa i ſerdeleshed med 
8 Jom ere fundne i Kroppene af det hendode Horn⸗ 

væg? | i 


2.) Hvad det er for en Syge, ſom graſſerer iblant Horn⸗ 
Qvaget? 


3.) Om forbemeldte Calculi, enten har kundet genereres, eller vir⸗ 
kelig ere genererede af ſaadan Sygdom? 


4.) Om man af den Mangde Galle, ſamt af de i Galle⸗Blaren 1 
undertiden forefundne Steene kand vendte at komme narme⸗ 
re efter, enten Grunden, eller Curen, til denne Syge? 


Quvæſtio I 


Hyad har det for en Beſkaffenhed, ſaavel i almindelighed; 
ſom i ſerdeleshed med diſſe Calculis, ſom ere f 
forefundne i Galle⸗Blœren? 


Reſp. Det er iblant de Medicinſłe Obſervationer ingen frem⸗ 
med og ubefiendt Sag, at man, hos Menneſker ſaavel ſom Qvæget, | 
men i beſynderlighed hos Horn⸗Qvcget, har i Galle⸗Bleren og de 
Gange, ſom Gallen maa paſſere igiennem, forefundet ſlig tyk og 
haard Galle, der tid efter anden er bleven meere og meere faſt og 
haard, og har, at anſee uden paa, været, ſom den kunde været po⸗ 
leret. Blant Menniſkene ere gamle Folk og Fruentimmer, ſom 
ſidder meget ſtille, underkaſted dette onde, hvilket man iblant forſt 
har fundet kiende efter deres Dod, ſiden ingen beſynderlige Tilfelde, 
ſom Kiendetegn dertil, har yttret fig, medens de levede; men i⸗ 
blant har dog ſligt været at ſlutte af deres ſmertefulde Due 

er 


om Sygdommen iblant Horn⸗Qvaget. 8 
der og en guulagtig Farve, der har tillige ladet fig fee i deres Anſig⸗ 
ter. Tallet paa flige Steene, hos Menniſker ſaavel ſom Qvæget, 
er ikke altiid lige; meget meere finder man antegnet, at man enten 
har fundet en ſtor Calculum, eller fleere ſmaa; deres Geſtalt har li 
geledes været ſnart rund, ſnart kantet. Iligemaade er deres Fars 
ve nu bruunagtig, nu gronagtig, nu pletted, iblant og, men dog ſiel⸗ 
den, hviid: Der Horn⸗Qvaget er deres Farver nu meere, nu mindre, 
uul; Ligeſaa ere de hos OQvaget meere loſe og more, faa at de 
narere falde fra hinanden og gage i ſtykker, end de Calculi, ſom ge⸗ 
nereres i Galle - Blæren hos Menniſkene, hvilke ere langt faſtere. 
Hoad nu de Lapillos angaar, ſom paa forbemeldte Maade ere tag⸗ 
ne af Galle⸗Blaren hos Horn⸗Qvaget, ſaa ere de i deres udvortes 
Skikkelſe runde, og af Storrelſe, ſom et Due⸗ Eg; Deres Farve er 
Offer -guul ; ſaa at man dermed kand tingere og farve Papier og 
fligt ; De ſmager gandſke bittre, men har aldeles ingen Lugt; De 
vener, efter deres Storrelſe at regne, ikkun gandſke lidet / fag at en⸗ 
hvor er ikke ſtort over et halv Qvintin tung / og naar man kaſter dem 
i Bandet, ſvemmer de oven paa; A beſynderlighed beſtager deres 
Structur af lutter Lameller eller tynde Skorper og Rander, ſom lav⸗ 
viis ligger oven paa hinanden, paa ſamme Maade formerede ,, font 
Bezoar- Steene, men derhos gandſke hullede og aabne, ſiden diſſe 
Lameller, naar man meget rorer ved dem, falde ſnart af, og gaae 
i Stykker; holder man diſſe Steene til Lyſet, faa fænger de Ilden 
og tændes an; De ſolveres og loſes ikke op enten i Band, Wdike, 
eller Spiritu Vini, men bliver alleene blode, ſaa man kand trykke dem 
1 Stykker, og farve, guult dermed. Af hvilket alt det er klart og aa⸗ 
benbare, at diſſe Calculi Veſicæ felleæ, ſom man har fundet i det af 
denne graſſerende Syge dode Horn - Qvag, ikke ere, i henſeende til 
deres Veſen, adſkillige fra andre Calculis, ſom tilforn ere fundne i 
Galle⸗Blaren, men at de meget meere i alle Stykker og Omſten⸗ 
digheder kommer gandſke noye overeens med ſamme. | 


Bob Qvæ- 


mg: . 0 D: Uforgribelige Tanker 
Qvæſtio II. 

Hl yad det er for en Syge; ſom graſſerer iblant 

Jai god h e zac e eee 


Reſp. Den Sygdom, af hvilken der paa en fort Tid faa ſtor 
en Mengde af Horn⸗Qvag plutzelig i diſſe Lande er henreven, og 
af hvilken ogſaa de tvende Hoveder ere døde, i hvis Galle Blere 
man har. fundet bemeldte Calculos, er efter ſin Natur og Veſen 
ingen anden, end den ſamme, der nu i nogle Aar har ſtreiffet faſt 
hele Europa igiennem, og allevegne, ligeſom en Peſt foraarſaget at 

Qveget hyppig er henfaldet: ſamme har taget fin Üdſpring og Be⸗ 
gyndelſe i Tartariet, (hvorfra Peſten og ſaa ofte er udkommen iblant 
Menniſkene,) derfra har den vendt fig til Moſcau; ſiden til Polen, 
og derfra deels paa den eene Side ſtrakt fig igiennem Liefland, Cur⸗ 
land, Preuſſen, Pommern, Mecklenborg, Holſteen indtil Enge⸗ 
land og Holland; Deels og paa den anden Side udbredet fig igien⸗ 
nem Tyrkiet, Ungern, Dalmatien, videre ; igiennem Oeſterrig, 
Mehren, Steyermark, ja og igiennem Italien, Frankerig og Spa⸗ 
nien: Siden har den vendt ſig tilbage igien til Tydſkland og angre⸗ 
bet de der omliggende Lande, indtil den endelig og har yttret ſig i 
diſſe Lande, hvor den endnu graſlerer. „ ANSR 


Vel kand nu, medens denne Sygdom ſtaaer paa, viſſe Omſten⸗ 
digheder indtreffe og yttre fig hos det ſyge Ovag, i et Land, hvilke ey 
faa lige findes i et andet; hvorom man og har faa mange adſkillige 
Relationer, fag at en efter den anden prætenderer at have fundet 
Sygdommens Aarſag og Sæde, ſnart i Hornene, ſom ſkal være kol⸗ 
dez; ſnart i Hovedet, ſiden Oynene rin der og driver; ſnart i Rygge⸗ 
Blodet, og faa videre: Men det gaaer her til med Horn⸗Qvqget, 
ligeſom med Menniſkene, hvilke i een og den ſamme Sygdom ikke 


alle haver eens og de ſamme Tilfælde; men hver efter fin ane 
Å Confti- 


om Sygdommen iblant Horn⸗Qvæget 379 


Conſtitution; og paa ſamme Maade har det fig med Horn⸗Ovaget, 
hos hvilke Symptomata indfinde fig, nu fleere, nu ferre, nu ſvagere, 
nu ſterkere; ſnart paa et, ſnart paa et andet Sted; men ere dog 
alle Spirer og Skud af een Noed, om de endſkiont i deres Hyen / ſom 
ere u⸗erfarne / eller ikke noye nok giver agt derpaa, kand, i Henſeende 
til Stedet, de yttrer fig paa, og Geſtalten, de lader fig fee under, 
ſynes meget at differere. a 


Paaa ſaadan Maade falder da deſlige Tanker og Diſcurſer bort, 
ligeſom Grunden til denne Syge ſkulde være at ſoge, enten i det flet 
te Foer, ſom har været meget fugtigt; eller i en nedfalden ond Taa⸗ 
N en giftig Mehldug, en blaae Skye, der oyenſynlig har flyttet 
fig fra et Sted til andet, og fligt meere; ſaaſom Sygdommen alle⸗ 
vegne er fortplantet derved, at det ſunde Qvæg er anſtukken og be⸗ 
faengt af det ſyge / ſom u formodentlig er kommen til det; ligeſom 
det i ſerdeleshed er bemærket i Italien, frem for paa andre Steder, 
at ved en med Sygdommen befangt Ore, ſom blev dreven af Un⸗ 
gern til Venedig, har Sygdommen allerforſt yttret fig i det Vene⸗ 
tianſke Diſtrict, hvorfra den efter Haanden videre har udͤbredet fig i 
det Maylandſke, ſiden i det Ferrariſke, og lige indtil de Neapolitanſke 
Grændfer ; hvor den allevegne har anſtukket det friſke Qveg og bort⸗ 
revet en ſtor Mængde af Horn⸗Qvaget, da Tilfældene i Almindelig⸗ 
5 have været af ſamme Art og kommet gandſke over eens med dem, 

om man ved Sygdommen i diſſe Lande antreffer. e 


Faorlanger man endnu narmere og noyere at vide, hvori denne 
Syges anſtikkende Gifft beſtager; da har ſamme lige Beſkaffenhed 
med den, der yttrer fig, naar Peſt graſſerer iblant Menniſker, og bes 
flager i et ſubtilt malicieus Veſen, hvilket af QOvegets Legemer 
ved Reſpirationen fordeeler fig i Luften, og tillige med den trænger 
ſig ved Inſpirationen ind i andres Legemer; Enten nu at ſamme 
foreener fig i Lungen med Blodet, eller (hvilket og ſnarere kand be⸗ 
viſes) at det kommer tillige 12 e Munden ned 1 0 8 

2 aa 


330 68. D. Uforgribelige Tanker a 
fan breder det fig; naar det ved den indvortes Varme i Legemet er 
endnu giort tyndere, videre ud, angriber de meeſt aabne Deele, 
gier Blodets Beblandelſe ureent, og ſaaledes forſtorrer det til Livets 
Underholdning Naturens: fornødne Arbeide, at Legemerne endelig 
maae crepere og undergaae. 


Men at denne onde og anſtikkende Materie, hvilken andre Crea⸗ 
ture, der kand være i ſamme Egn, ligeſaavel med Luften trekker til 
ſig og nedſluger, dog alleene udbreder fin Gift hos Horn⸗Ovaget, 
Dertil er dette Aarſagen; At der ere adſkillige Venena particularia 
til, hvilke yttrer ſig bn Gift alleene i et eller andet Specie Anima- 
lium; Saa at, ligeſom f. E. Fugl⸗Verk, og ſerdeles Høns, doer af 
bitter Mandler: Item, Ulve, Hunde og Katte drebes af Rave⸗Kager, 
ſom dog intet (fader Menniſkene, eller i almindelighed andre Dyr; 
Lige ſaa yttrer og dette Contagium fin Gift ſpeciellement ikkun hos 
Horn⸗Qveget; Paa ſamme Maade, ſom det og vel hender ſig iblant, 
at andre graſſerende Sygdomme borttager Heſte, Faar og Spin, da 
Horn⸗Qvaget gager frie og deraf tager ingen Skade. . 


Quxæſtio III. 
Om forbemeldte Calculi Veſicæ felleæ har fundet genere 


res, eller virkelig ere genererede af ſaadan 
Sygdom? 


Reſp. Det er betænkeligt at ſvare paa dette Sporsmaal, ſiden 
der ere mange af denne ſmitſomme Syges Virkninger, ſom man 
endnu ikke kiender; Som derfore ey beqvgmmere eller med viſſere 
Grund kand dømmes om et ſlags Forgift, end naar man noye gi⸗ 
ver At paa dens almindelige Virkning, og man endnu ikke ved Ef⸗ 
terforſkning har erfaret denne contagieuſe Damps Activitæt; Saa 


ere der nogle Omſtaendigheder, af hvilke man rimelig ſtulde ſlutte, 
1 at 


om Sygdommen iblant Horn⸗Qvaget. 381 
at Sygdommen hos Ovaget forgarſager diſſe Steene i Galle⸗Bla⸗ 
ren; Thi ſom det allerede forhen er anfort, at der faſt hos alle ſyge 

Hoveder blant Horn ⸗Qvaget er funden en ſtor Forandring i Galle 

læren; ſaaſom, at den har vævet, langt ſtorre, og meere end ordi- 

naire udſpilet; Item, at der har været en meget: ſtorre Mængde af 

Gallen, end ſedvanlig, og faa videre: hvoraf man følgelig kand ſlut⸗ 

te, at Gallen ikke har fundet have fit Udløb af Bieren, men er for: 

medelſt Sygdommen bleven hindret og opholdt; faa har det altſaa 

lettelig kundet ſkee, at Gallen, ſom desuden er en tyk og ſey Liqveur, 

er, ved at trykkes længe ſammen og pag hinanden, omſider bleven 

til et compact, tykt og tet Vaſen; Hvortil og kommer dette, at 

man i denne Sygdom har befundet, at de Deele omkring Maven, 

eller rettere at ſige / ved Mavene (ſiden Horn-Qvæget har 4. Maver) 

ere i ſerdeleshed ble vne angrebne og inflammerede; ved hvilken ind⸗ 

vortes Brand da en ſtorre 1 50 har reiſt ſig ved de Deele, hvor 

Gallen ligger i Nærværelfen, faa har ſamme ventelig Fundet ; og kand 

ſkee, nødvendig maattet hielpe til, at Gallen deſto ſnarere er bleven 

tyk, og folgelig forvandlet til en Steen. 5 


Vril man derimod paa den anden Side overveye deres Grunde, 
ſom formener, at ſaadan Concretion og Galdens Forherdelſe ikke 
reiſer fig af denne Sygdom, da ere de ikke heller ſpvage: Thi 1.) er 
det klart og en afgiort Sag / at flige Concrementa, Calculi, eller 
Steene findes i Galle Blaren, hos Menneſker, ſaavel ſom Horn 
QOveg, endſkiont de ikke ere beheftede med deslige peſtilentialiſk Syg⸗ 
dom, ja, endſkiont man ikke i deres levende Live har haft de minde 
Syor eller Kiendetegn for ſig, hvoraf man kunde domme, at Galle 
Blaren var opfyldt med deslige Steene, men er allerforſt ved Be⸗ 
ſigtelſe bleven var, at deraf har været et ſtort Tal for Haanden. 
2.) At om man endffiønt har gabnet mange Hove ders Kroppe, ſom 
ere creperede af denne Sygdom, faa har man dog meget ſielden fun⸗ 
den Steene i Blaeren, og ikke eengang merket dem hos alle dem, ſom 
dog har haft megen Galle i Blæren. 


Bbbz Å 3) Er 


382 S8. D. Itforgribelige Tanker 

3.) Er det tilforn bemerket og anført, hvorledes at diſſe Cal- 
euli Veſicæ felleæ, eller Kugler ere hos Horn-Qvæget meget mere 
gemeene og langt oftere at antreffe, end hos alle andre Dyr, ſaa at 
diſſe forefundne Stene mage have deres Oprindelſe af andre Aarſa⸗ 
ger i det ſiden hendode Qvægs A dg ſom hielper til / at diſſe 
Steene bliver faa varige i Galle Blaren; hvorom videre her at 
handle vilde falde for vitloftigt. ite BE BER 


4) Til at beſtyrke denne Meening, nemlig, at diſſe Steene vir⸗ 
kelig har været i Galle⸗Blaren hos Qvæget ; for Sygdommen er bes 
gyndt, kand man og henføre diſſe Steenes Structur, hvilken, ſom 
vi forhen have anmerket, kommer overeens med Vexten af en Bezoar- 
Steen, der ikke pag eengang, men efter Haanden ſaaledes voxer og 
tiltager, at det eene Blad legger fig laugviis oven paa det andet, 
indtil den nager fin fulde Storrelſe; hvor til udfordres en rum Tid, 
og kand ikke ſkee i 3. eller 4. Dage, ſom forberorte Sygdom ſtaar paa, 
da Døden, ſom ſtrax paafolger, hindrer deres videre Tilvext. 


5.) Endelig ſynes og Couleuren af diſſe oft⸗ navnte Steene, 
ſom ere tagne af Galle⸗Bleren, at ſtride imod deres ſaa haſtige 
Bert, ſiden ſamme ere af faa hoy guul en Farve, ſom andre Natur⸗ 
kyndige have anmerket, da man tvertimod ſkulde ſlutte, at en fag 
haſtig Bert maatte foraarſage en meget dunkel Farve, efterdi Gal⸗ 
dens Liqveur da maatte beholde fin egen merke Farve og ſaaledes 
være bleven compact og haard. a | 


Bilde nogen ikke deſto mindre vaaftaae, at denne Sygdom kun⸗ 
de dog have contribueret, om end ikke til diffe Stenes Concretion i 
faa faae Dage, ſaa dog alligevel, naar de tilforn vare der, til deres 
deſto haſtigere Vert og Forſtorrelſe ved den af Inflammationen fig 
reiſende Heede, hvorom forhen er talt; Saa kunde man overlade til 
tnhver at troe og tanke herom; hvad hand vilde. ) 


Qvæ- 


om Sygdommen iblant Horn⸗Qvaget. 1 383 
ka Qvæftio IV. 105 


Om den Kundſkab, ſom man, ved at aabne det af denne 
Syg dom hendode Qvæg, har faaet, anlangende den i dem 
forefundne, faa vel Mængde af Galle, ſom Galle⸗Stene, 
kand give noget Lys til at komme nærmere enten efter 
Grunden til henne. Sygdom, eller dens 


Reſp. Vel er det ſaa, at man i deſlige farlige Tider, naar ſmit⸗ 
ſomme Syger graſlerer, gior fig al optenkelig Umage for paa det 
noyeſte at kunne erfare Grunden og Aarſagen dertil, ſiden man der⸗ 
ved ſtyrkes i den Forhaabning, at kunne ſaaledes deſto viſſere og tryg⸗ 
gere uͤdfinde de, ſaavel til Præcaution, ſom Cur, tienligſte Mid⸗ 
ler; Af hvilken Aarſag deres Curioſitæt ikke heller er at laſte, ſom 
ey have ſparet nogen Flid i at aabne det dode Qveg, og derved baa⸗ 
de at anmerke og beſtrwe alt det, ſom dem er kommen uſedvanlig 
for: Men det er alleene at beklage, at al den anvendte Umage har 
ved contagieuſe og ellers ſielden forekommende Sygdomme meeſten⸗ 
deels været forgigves, hvilket de i faa ſtor Mængde ſkrevne og trykte 
Peſt Reglements nokſom vidner: Indtil denne Dag bliver det i 
Peſt⸗Tider med al Billighed anſeet for mere vigtigt og magt⸗ paalig⸗ 
gende at præſervere, end at curere/ og fra den Tid af, at Øvrighe- 
den har ladet fig det være angelegen at afvende Peſten ved at hemme 
og hindre al Omgang med de inficerede / af hvad Slags de være vil; 
ſaa er derved bleven langt mere udrettet, end ved alle Medicorum 
Omhue og Medicamenter: 3 lige Maade er det og befunden ved den⸗ 
ne Qvg⸗Sygdom, at de brugte Anſtalter ved at afſondre det friſte 
Ovgea fra det ſyge, at ſlaae det ſyge ihiel/ at grave det ihielſlagne, eller 
af fig felv hendode, dybt ned i Jorden, eller, hvilket i mange Henſeen⸗ 
der er langt bedre, at opbrænde det van aaben Mark / har giort langt 
torre Nytte, end alle Medici, end ſige, alle medicinſe Fuſkere, og 
derhen hörende motvillige Hielpers Hielpere (hvilke desforuden 10 LER 
3 ode 


384 G. D. IUforgribelige Tanker om Sygdommen Ke. 
døde Qvæg ſoger deres Livs⸗Underholdning) har med al deres 
Raad og Auſlag kundet udrette, efterdi det er fornødent, at 
Naturen af det anſtikkende Veneno Speciali maa forſt være bleven be; 
kient / førend man kand udſinde og fade et Antidotum derimod, fon 
man kand forlade fig paa; og i Mangel deraf har alle hidindtil brugte 
Remedia med Aareladen / Haar⸗Snorer, Purgeren, Clyſterer, bittre 
Urter; Baden i Kalk Vand, og ſaa videre, ikke været tilſtrekkelige, eller 


Fundet lange til Maalet. 


Vel er den Obſervation, ſom man i denne Oveeg⸗Sygdom har 
giort om Gallen, ikke gandſte at foragte ; ſiden ſamme er befunden 
hos (aa meget af det Ovæg , der af denne Sygdom er bortreven; 
Dog ſkal dette, efter mine Tanker, intet videre lære os, end at Ma⸗ 
ven, ſom ved den tillige med Luften nedſiunkne Forgift er bleven an⸗ 
greben, er derved ſaaledes geraaden i Inflammation, at dens Deele 
ere opſvulne, og de nermeſt derved liggende Deele igien trykte, faa 
at Gallen, ſom ey har kundet have fit frie Udlob, har deſto hyppige⸗ 
re maattet ſamles og des Aarſag videre udſpendes; Saa (Fulde det⸗ 
te alleene folge heraf; at man i Curen maatte fornemmelig være. be- 
tenkt paa, at hindre denne Inflammation og hemme flig Spannen og 
Udſpiling, paa det Gallen kunde faae fit forrige Lob igien; Men i 
Dette Fald ſkal hverken Hippocrates, Gallenus, eller nogen af de ny | 
ere Peſt⸗Medicis kunde roſe ſig, at de har fundet og opdaget noget 
poſitiv og tilſtrekkelig Anti-Venenum derimod; Men tvert imod | 

kan man af daglig Erfarenhed lære, at her⸗ 
imod hverken Urter eller Plaſter 
kand hielpe. 


E 


20 (0) && 
IL. H. 


Korte Beteenkning 


over 
den nu regierende 


SLocg-Byge 


nogle æconomiffe Numerkninger. 


en ſtore Oveg⸗Syge, ſom har udſpredet fig over de fleeſte 
2 Europæiſte Lande / og hvormed i ſer dette Rige ſamt Før» 

2 2 ſtendommer en lang Tid har været plaget, er en af de mark⸗ 
vordigſte Ting, ſom udi nogle Seculis er hendet, fan at 
deraf kand gives Anledning til en Epocha udi Chronologien, lige⸗ 
ſom man tilforn har regnet Tiden fra den ſorte Dod: Jeg ſiger, at 
det er een af de merkverdigſte Hendelſer, og det een Deel i henſeen⸗ 
de til dens Almindelighed, ſaaſom den ſtorſte Deel af Europa der⸗ 
med har været og endnu er befænget ; een Deel i henſeende til dens 
Heftighed, ſaaſom den gemeenligen har foraarſaget en haſtig og to- 


tal Odeleggelſe, hvor den er kommen, endelig ogſaa i henſeende til 


dens Ubegribelighed, ſaaſom den har forrykket de Naturkyndiges Con- 
cepter, og været for dem ligeſaadan Piinebeenk, ſom Maanens Gang 
for Aſtronomis. Thi aldrig have Phyſiei taget meer Feil udi deres 
Gisninger, og Medici meer i deres Recepter. De Præcautioner, 

ſom ſyntes nyttige pan et Sted , befandtes ſkadelige paa et andet 
Sted og hvad ſom her har været en Legedom, har der været en 
Gift, ſom des haſtigere e Nvægets Dod. Dette har gi 

1 Let 


ak 


386 L. H. Korte Betœnkning 


vet Anledning til heftige Tviſtigheder om Sygdommens Natur og 
dens Aarſag. De flerfte have holdet for, at det er en ordinaire 
Contagion, ſaaſom al Peſt kand forgarſage adſkillige og forunderli⸗ 
ge Symptomata, og derfore haver adſkillige Nayne. Nogle have 
lignet den ved den Contagion, ſom graſſerede udi det 14de Seculo, 
og ſtrakte fig over vor heele Hemisphere. Den ſamme ſiges at ha⸗ 
ve haft fin Begyndelſe udi de Nordlige Parter af China, og at vær 
re foraarſaget af Heede og ſtinkende Damper, ſom ſteege op af Jor⸗ 
den, forterede alting indtil Træer, ia befengede Luften ſaaledes, at 
man faae nedfalde ſmaa Slanger og andre giftige Inſecter. Men 
de ſom have givet noye Agt paa den nu⸗regierende Qvæg - Sygdom, 
have merket, at den ingen ret Analogie har enten med den ſaa kal⸗ 
det Sorte Dod eller med andre ordinaire Contagioner. Den ha⸗ 
ver vel nogen Overeensſtemmelſe med den forſte, efterdi den ſamme 
ſaavel ſom denne befængede den ſtorſte Deel af Europa. Men For⸗ 
(Fiellen er denne, at da den Sorte Dod odelagde levende Creature 
indtil Træer og Planter, faa har denne derimod alleene angrebet 
Horn⸗Qveg, uden at beſkadige enten andre Dyr eller Menneſker. 
Den anden Forſkiel er, at da bemeldte almindelige Dod eller andre 
ſedvanlige Contagioner ſparer den halve eller i det ringeſte den tre⸗ 
die Deel af Dyr eller Menneſter, faa har denne gemeenligen giort 
reent Bord, hvor den er kommen, ſaa at paa de fleeſte Steder er in⸗ 
tet levnet / uden maa ſkee en Kalv eller gammel Koe, og har man ſe⸗ 
et Herregaarder, hvor en heel friſt Beſetning udi 24. Timer er bort⸗ 
død. Videre, andre Peſte raſe haſtigen ud, ſaaſom det er alle hef⸗ 
tige Svagheders Natur, at jo ſterkere de regiere, jo ſnarere faae de; 
res Regimente Ende ; og man derfore har market, at en Peſt ikke 
regierer langere end nogle Maaneder, eller i det hoyeſte et Aar paa 
hver Sted, men denne Qvæg-Syge derimod har raſet nogle Aar u⸗ 
di hvert Land og i en hver Province, og ved Tiden iutet har tabt af 
fin Styrke, ſaa det ſynes, at det ligeſom ved Guds beſluttede Raad 
er beſkikked, at alt Horn⸗Qveg ſkal forgaae. Det er juſt diſſe 
tvende Hendelſer, ſom giere denne Svaghed faa markelig 
frem for andre ſom er at finde udi Hiſtorier, og foraarſa⸗ 
ger / at den graverer meer end andre Contagioner; thi den bortta⸗ 

i i ger 


over den nu regierende Qvæg-Syge. 387 
ger ikke alleene alting paa eengang, men endogſaa lader fig indfin⸗ 
de paa nye; hvorved Landmanden kaber ikke alleene fin Velfærd, men 
endogſaa alt Haab om videre Opkomſt; ſaaſom den, der haver no⸗ 
gen Kræfter, ikke tor forſyne fig med nyt Qvæg, efterdi Erfarenhed 
har viiſet, at den ſidſte Befætning har haft ſamme Uheld ſom den 
forſte. Hvorpag Holland fornemmelig viiſer Exempel, hvor denne 
Qvæg - Sygdom har graſſeret udi 6. Aar. Kort at ſige: denne 
Sygdom har i henſeende til dens Selſomhed forrykket ſaavel Land⸗ 
Mænds ſom Medicorum Concepter, ſaaſom de forſte ikke have kun⸗ 
det tage nogen Meſures udi deres Oeconomie, og de ſidſte have ikke 
vidſt, hvad de om Sygdommen (fulde dømme. J henſeende til 
Landmanden ere foreſtillede ſelſomme og bedrovelige Scener. Man 
turde ikke holde paa Qvæget ; ſom man frygtede ſtrax at miſte, og 
man kunde ikke fælge det / efterdi man kunde ikke faae det betalt: thi, 
jo mindre deraf blev tilovers, jo meer faldt Prüſen, faa at Qvægets 
Rarhed, ſom ellers ſkulde forgarſage dyr Tid, har forgarſaget ſaa⸗ 
dant Kiob, faa at mange beſluttede heller at ſtage deres Eventyr, end 
at ſelge med alt for megen Skade. Aarſagen dertil var, at de flee ⸗ 
ſte ſtrommede med deres Qvæg til Kiobſteder og Markeder, for i en 
Haft at fælge, hvad de frygtede ellers vent at miſte: faa at derfo⸗ 
re en Tidlang vore Slagterboder ey have været forſynede med meere 
Kiod, efterdi alle vilde fælge; ey heller med bedre, efterdi Creaturene 
aldrig havde haft bedre og overflodigere Greesgang. 


Hvad Medici angaar; da have denne Sygdoms Symptomata 
gandſke forvildet dem. Hvad Dom de have fældet; hvad Concept 
de have giort ſig om Svagheden, til hvilken Claſſe de have ſogt at 
henfore den, og hvad Aarſag de Dertil have givet, faa have de fun⸗ 
det deres Theſes anfægtede af Objectioner, ſom de ikke have Fundet 
beſvare. De ſom her i Landet have givet noye Agt paa Sygdom⸗ 
mens Symptomata, have market, at ſomme ere fundne indvortes 
ubeſkadigede / andre at være døde af Lende⸗Blod, Forſtoppelſer og 
ſaadanne Svagheder ſom længe ſamles paa: thi man har udi nogle 
fundet haarde Materier, i andre temmeligen ſtore Orme, hvilke ikke 
kand afles udi en Haft og udi 2 mange Hoveder juſt paa e 

| 3662 e 


388 L. H. Korte Betænkning 


Det ſamme kand og ſiges om Galdens Overflod, ſom den ſidſte trykte 
Recept fornemmeligen tilſkriver Svagheden. Af de forſte Anmerk⸗ 
ninger kand ſluttes at det har været en Peſt: thi faa mange friſke 
Creatures haſtige Dod tillader ikke at falde paa andre Tanker, helſt 
ſaaſom Sygdommen har ligeſom en ſiendtlig Krigsmagt marcheret: 
igiennem Landet fra et Diſtrict til andet. Den yttrede ii 

land førft i Wordingborg Amt, hvor den ødelagde alting, og ſiden 
deelede ſig ud i viſſe Greene, hvoraf een ſtrakte ſig mod Kioge, en 
anden mod Ringſted: hvilket naar man eftertenker, da ſynes Haert- 
ſdeckers hypotheſis at være antageligſt, ſom holder for, at Peſt for⸗ 
aarſages af ſmaa giftige Inſecter udi Luften, hvilke dræbe ved deres 
giftige Sting; og holder han for at ſamme Inſecter fødes og avles 
udi viſſe Aſiatiſte Lande, fær udi det Afiatiffe Tartarie eller det nord⸗ 
lige China, hvorfra man marker den ſtore Contagion, ſom graſſere- 
de udi det 14de Seculo, at være kommen: dog er dette herved merk⸗ 
værdigt, at, endſtiont ſaadan Peſt haver ſin Oprindelſe udi Aſien, faa 
er dog Indien derfore befried, hvor vel Indianerne ere plagede med an⸗ 
dre Sygdomme, form ere lige faa ſlemme. Denne Hypotheſis om In- 
ſecter beſtyrkes af Peſtens adſkillige Virkninger og Egenſkaber; thi 
der er Menneſke⸗Peſt, Qvcg Peſt, Hæfte-Peft, Faare⸗Peſt, Træers 
og Planters Peſt, ſaa at alleene viſſe Species af Creature angribes, da 
alle andre ere befriede. Man kand heraf ſlutte, at det er migrationer, 
ſom beſtaae nu af et flags Folk, nu af et andet, og at diſſe Infecter, ſom 
nu graſſere, ere eene Buphagi, eller ſaadanne, der finde meeſt eller 
eene Smag udi Oxekiod, og at de derfor gaae andre Dyr og Menne⸗ 
ſker forbi. Erfarenhed viifer, at adſkillige Dyr holde fig alleene til en 
vis flags Føde: Silke⸗Orme leve of Morberblade, Bier af Blom⸗ 
ſter &c. er derfore troeligt, at hvis ſamme Dyr vare udi ſtor Mængde 
og derhos giftige, vilde derved Morber og Blomſter Peſt foraarſa⸗ 
ge, uden at andre Planter, Træer eller Dyr vilde beſkadiges. Hvis 
man ikke legger denne Hypothefin til Grundvold, er det ubegribeligt, 
hvi Sygdommen alleene hefter ſig ved viſſe Species af Creature, uden 
at anfegte andre, hvilket maatte (fee, naar man efter den berømte 
Willis eller andre Naturkyndiges Meening vilde derivere ſaadan Con- 
tagion af Luftens Forraadnelſe: thi man har erfaret andere 

r 


g her i Siel⸗ 


over den nu regierende Qvæg-Syge. 389 
Art af Peſt, ſom treffer Hons alleene, uden at angribe andre enten 
tamme eller vilde Fugle. Intet er meere forunderligt og herudi meere 
ſpeciel, end hvad den lærde Engelſke Medicus Friend in Hiſt. Med. har 
antegnet om den bekiendte Svaghed, ſom haver faaet Navn af Su- 
dor Anglicus, eller den Engelſke Sveed: nemlig at den angreeb ikke 
uden rette indfodde Engellaender, faa at fremmede intil Skotter, ſom 
pag ſamme Tiid opholdte fig udi London og andre Eugelſke Stader, 
vare uanfagtede: Indfodde Engellænder Derimod dede deraf, ends 
ſkiont de opholdte fig udi Frankrige. Jeg ſkulde dog ikke have driſtet 
mig til ſaadant at anføre, hvis jeg ikke havde en faa anſeelig Mand 
til garand. Hvis Relationen er rigtig, faa flyder deraf, at denne En⸗ 
gelſke Sveed er foraarſaget af giftige ſmaa Inſecter, ſom have fundet 
en ſerdeeles Delice udi Engelſk Kiod, og af lutter Kiærlighed til Na⸗ 
tionen have giort ſaadant Nederlag: og kunde i ſaa Maade enhver 
Engellender ſige med den Franſke Poet: 


A force de m' aimer, tu me rends miferable, 


Dette vil jeg dog lade ſtaa ved fit Værd: iligemaade den Giſning, ſom 
en Landmand af mine Venner haver giort over denne Qveegſyge / nem⸗ 
lig at kullede Køer beginge fig bedre end hornede: Viſt nok er det, at 
han alleene af Curioſitet og ved et Indfald havde tillagt fig en Be⸗ 
fætning af kullede Køer uden Horn, og at Sygdommen i nogle Maa⸗ 
neder raſede allevegne rundt omkring hans Gaard, uden at beſkadige 
et eeneſte Hovde af Gaardens kullede Beſctning. Jeg for min part 
reflecterede dog intet derpaa, men tilffrev denne Conſervation en 
| me Hendelſe; og viſede endelig Udfaldet, at jeg ikke tog feil. Jeg hol⸗ 
er mig alleene til det ſom beviiſes af daglig Erfarenhed, nemlig, at 
de fleeſte Contagioner angribe ikke uden viſſe Species af Dyr, og at 
man derfore letteligen kand bevæges til at folge den Hypotheſin om 
giftige Inſecter, hvilke enten maa være af den Natur, at de ſoge al 
lleene Horngvgg/ ſom deres rette Føde, eller efterdi deres Gift er al 
leene dødelig for Oren: thi man veed, at der er adſt ligt, ſom dra⸗ 
ber et flags Dyr, og derimod er en Føde og Legedom for andre. 


Cec 3 Herimod 


390 I. H. Korte Betænkning 


Herimod indvendes vel tvende Ting: 1.) Hvorledes det kand 
være mueligt, at Inſecter, der ere faa ſmaa/ at de ikke med Menneſkets 
DOyne kand fees, paa nogle Timers Tid kand fælde ſterke Qvæg, og ſom 
er bevæbnede med tykke Hude. 2.) Sporges, hvi Sygdommen, hvis 
den er foraarſaget af ſaadanne Inſecters Marche, ſom foregives, i en 
Haſt er ſprungen fra et Sted til et andet, ſaa at viſſe imellem liggen⸗ 
de Diſtricter ere blevne urørte. 3.) At den meſt raſer om Vinteren; 
der ellers dræber Utoi. Til det forſte kand (vares, at diſſe Inſecter 
kand træffes ind med Qvægets Aande, faa at Indvoldene dermed i en 
. blive opfyldte, og at de derfore ikke have fornøden at bore 
ig igiennem Huden. Hvad den anden Indvending angaaer, da ſtyrkes 
heller derved, end ſvekkes denne Theſis: thi hvis Sygdommen kom af 
Luftens Forraadnelſe, kunde ſaadant Spring ikke 8 fra et Sted til 
et andet uden at befenge de imellem liggende Steder. Derimod, 
naar ſtatueres ſaadanne flyvende Arméer udi Luften, er dette Phæ- 
nomenon let qt begribe, ja lige faa let, ſom man kand fatte, at en 
Bande af Rovfugle kand, efterat den har giort Nederlag paa Hons 
og Gias udi een Lands bye, flyve den neſthosliggende forbi, og falde 
paa nye ned udi en anden langt fraliggende Landsbye. Tilmed kand 
ſaadanne giftige Inſecter, ſom udi Mengde hænge udi uldene Kleder, 
være med ſaadanne Klæder bragte til et langt bortliggende Sted, hvor 
bn af dem er bleven infeſteret. Alt dette beſtyrkes af det 

m fortælles om et Heſtedekken, der blev fort fra et befenged Sted, 
hvilket da nogle Koer lugtede til, bleve de ſtrax anſtukne og dode; 
item af viſſe blaae Skyer eller Taager, ſom nogle foregive ſig at have 
feet nedfalde af Luften, og at mortalitet ſtrax derpaa er fulgt. Thi 
det er gandſke rimeligt at flutte, at flige Taager have beſtaaet af en 
Sværm af ſaadanne Inſecter. Hvad den zdie Indvending angaar; 
nemlig; at denne Sygdom meſt har raſet om Vinteren, ſom ellers 
dræber alt Utei, da kand diſſe Inſecter være af ſaadan Natur, at 
Kulden ikke ſtader dem: Thi man ſeer jo utallige ſmaa Dyr, helſt udi 
Vandet, at conſervere ſig om Vinteren. | 


Ja denne Meening om giftige Inſecter, hvorved viffe ſlags Conta- 
giongr foraarſages, grunder fig: ikke allene pag probable Saen 
men 


over den nu regierende Qvæg-Syge 391 


— — — 


men endogſaa pan Erfarenhed. Chevalier de Forbin anfører udi 
ſine Memoires herpaa et merkeligt Exempel: nemlig, at, da han 
paa fin Reiſe fra Siam til Europa var henved 8. Mile fra Maſſulipa- 
tan, blev man var ved Kyſterne en ſort tyk Skye, ſom man frygtede 
at være Tegn til Storm: Da den nærmede fig til Skibet, blev den 
befunden at være en Sverm af utallige Fluer, hvormed ſaavel Skibs⸗ 
dekket ſom det heele Hav blev beſtroet. Fire Müle fra Staden fane 
man en Skye, ſom ſtiulte alting ſaaledes, at man ikke kunde fee uden 
Spidſen af Biergene. Da man landede merkede man at det og var 
en Sperm af Fluer, ſkiondt de udi Skikkelſe diſtererede fra de forri⸗ 
ge. Chevalier de Forbin ſom med nogle Folk udi en Sluppe lod fig 
ſeette udi Land, fandt ved fin Ankomſt Staden faſt ode, og fif han da 
at vide af de Overblevne, at ſaadan Deſolation var foraarſaget af Peſt. 
De fleeſte af hans Folk ſom havde været med udi Sluppen, dede og 
ſtrax derpaa: Han ſelv med nøgle fag cureredes igien ved ſtark Svee⸗ 
den, men alle de ſom brugte Aareladen, omkomme. At andre Con- 
tagioner ikke kand ſees ſom denne, maa reiſe ſig deraf, at Inſecterne 
maa vare mindre / ja ſaa ſmage, at de end med Microſcopiis ikke kand 
fees. Man beloe udi den ſidſte Kiobenhavnſke Menneſke⸗Peſt een af 
vore Medicis, ſom betienede fig af et Microſcopio udi de Syges Kame⸗ 
re / for at fee om hand enten udi Atmoſphæra Corporis eller de Syges 
Aande kunde diſtingvere noget Utoi: Men Ukyndighed foraarſager at 
man beleer alt hvad ſom rimeligt er, naar det er uſædvanligt. 


Naar man nu legger alt dette ovenanforte ſammen, beſtyrkes 
deraf den Hypotheſis om giftige Inſecter, der ſoge Hornqvag alleene 
ſom deres ret og behageligſte Fode, eller ſom ere eene giftige for de 
ſamme. Derimod ſynes denne Meening at til intet giores, naar 
man betragter alle de Symptomata, ſom ved denne graſſerende Qvag⸗ 
Spe have været mærkede; thi derudaf kunde man ſlutte, at det in⸗ 
gen Peſt har været, men at man kunde heller henføre Sygdommen 
til ordinaire Svagheder, ſom ere enten ſamlede af forderved Foer eller 
andre Aarſager, og ſom aarligen paakommer Qvæget men udi diſſe 
Aaringer har været meere almindelige / end de pleie. Det flette Sen 
5 ſom 


392 I.. H. Korte Betenkning 1 
ſom forend Sygdommen begyndte / her i Landet blev indhoſtet, ſynes 
og ſaadant at beſtyrke. Thi man kunde holde for, at Oveget deraf 
har ſamlet paa den Svaghed, hvoraf det Tid efter anden er bortdoed. 
Sygdommens Langvarighed, ſom paa viſſe Steder udi nogle Aar har 
raſet, ſynes og at tilkiendegive, at det ingen Peſt har været, ſaaſom 
Erfarenhed viiſer, at Contagioner og ſaadanne hidſige Sygdomme ere 
gemeenligen lige faa forte ſom de ere hidſige, og at de ikke regiere læns 
gere end nogle Maaneder paa hvert Sted. Saaſom nu denne Qvaeg⸗ 
Syge har været af ſaadan Beſkaffenhed, og den haver haft Sympto- 
mata, ſom baade give og ikke give tilkiende Peſt, faa have vore Me- 
dici og Naturkyndige været gandſke raadvilde, og tilſtaact et non plus 
ultra for deres Videnſkab, og derfore lidet eller intet befattet fig med 
Lægedom derimod; hvorudi de ſyntes ingen Uret at have, ſaaſom de 
af Sygdommens Irregularitet ingen Definition have fundet give der⸗ 
paa, og man maa lære at kiende en Fiende, førend man bevabner fig 
imod ham. Men, ſaaſom gemeenligen ſtorſt Activité findes hos Folk, 
ſom intet forſtaar, og ſom ingen ævne have til at giore noget rerſkaf⸗ 
fent, faa have derimod alle Markſkriere og u- graduerede Doctores 
været i Bevegelſe, og Landet er bleven opfyldt med Recepter, hvoraf 
enhver forer Titul af tilforladeligt og experimentered Medicament, 
ſkiont da experimenterne ſktulle giores, intet vilde holde ſtik. Vel er 
fandt, at nogle ved Atteſter kunde vijſe, at deres Recepter paa et og 
andet Sted havde haft nogen god Virkning: men Ulykken var, at de 
ingen Kraft havde paa andre Steder; fan at Landmernd omſider bes 
ſluttede at lade alting komme an paa Guds Forſyn, og alleene at tage 
en præcaution af ſeparere deres Qvæg fra andre, hvorved adſkillige 
ere bleve hidindtil reddede. | 17 7 


Hoad man med nogen Sikkerbed herom kand dømme, er dette, 
at denne Sygdom har været en Samling af en extraordinaire Con- 
tagion, enten den maa tilſkrives giftige Inſecter, Luftens Forraadnel⸗ 
fé; eller Damper af Jorden &c. og af ordinaire garlige Svagheder 
tillige, faa at et Hevde udi en Beſcktning er død af Peſt og et andet 
af Lendeblod, Forſtoppelſer eller anden ſadvanlig Svaghed, eller 1 


| 


4 


over den nu regierende Qveeg⸗Syge. 393 
af begge tillige; hvilket har givet Anledning til den Forvildelſe, ſom 
i alle Præcautioner have været tagne; og at mange Penge paa Re- 
cepter forgiq ves ere ſpildte, efterdi adſkillige have meenet, at de Re- 
cepter, ſom med nogen Virkning ere brugte for de ordinaire Svaghe⸗ 
der, (fulde og hielpe for Contagionen, hvorudi Hoved⸗Ulykken har 
beſtaaet; Thi man maa giore faa mange Indvendinger herimod, 
ſom man lyſter, faa giver dog den ſtore og haſtige Mortalitet, ſom 


paa viſſe Steder er merket, hvor en heel gandſte friſt Beſetning u⸗ 


di 24. Timer er ſtyrtet, tilkiende, at det maa være en ſterk og haf⸗ 
tig Peſt tillige med de ordinaire Svagheder, ſom dermed concurre- 
re, for at befordre en totale Deſtruction. Jeg ſiger en totale De- 
ſtruction: ſaaſom der neppe ſkal findes Exempel udi Hiſtorien paa 
en faa haſtig og ſtor Mortalitet, der ligeſom en Kraft udbreder fig i 
alle Landets Parter, og faſt intet levner, hvor den kommer. Udi 
den trykte Recept, ſom kom for Lyſet den 22. Novembr. tales om. 


Sygdommen, ſom paa et og andet Sted har yttret fig her i Landet. 


Om Recepten er probat kand jeg ikke ſige: Erfarenhed alleene viifer 
des verre, at Hiſtorien ilke er grundet paa gode Memoires, thi paa 
ſamme Tid , ſom der mentioneres om Sygdommen ſom har yttret 
fig paa et og andet Sted udi Landet, fandtes allerede paa min Ca- 
talogo over 60. Herregaarde, hvor faſt alle Befætninger vare reent 
bortdede; Hvorudover naar man betragter, at Sialland har kun 
14. Miile udi Længden; man med Billighed kand tale om en tota- 
re og ſige at aldrig nogen Peſt udi kortere Tid har ſter⸗ 
ere raſet. 


Saaſom denne ſtore Calamitet er indfalden juſt paa ſamme 
Tid, da den forfærdelige Comet lod fig fee, ere Folk over alt blevne 
beſtyrkede udi deres gamle Overtroe om Cometers Betydelſe og Virk⸗ 
ning; og kand man ikke fortenke Almuen, at den ved ſaadan Hen⸗ 
delſe falder paa de Tanker, efterdi man forhen har ſeet fornuftige 
Skribentere og de ſtorſte Hiſtorici at giore Cometer til Forbud eller 
Aarſag til langt mindre Hendelſer, ſom til Krig , til ſtore Herrers 
Debsfald, til Vandflod, 1 nyt ang og andet deslige. Thi ſtulde 


Come- 


394 L. H. Korte Betenkning 
Cometer paatage fig ſaadanne vitloftige Reiſer, for enten at foraar⸗ 
ſage eller at tilkiendegive en Uheld, faa kunde man ſige, at intet uden 
ſaadan total og almindelig Calamitet, hvis Lige udi nogle Seculis ik⸗ 
ke er hort / hertil kunde være nogen Motif: men herved er at mer⸗ 
ke / at bemeldte Comete kand anſees hverken ſom Aarſag eller ſom 
Forbud for denne Uheld; ikke ſom Forbud, efterdi Svagheden paa 
viſſe Steder havde længe raſet, førend Cometen aflagde denne Vifi> 
te, med mindre man vilde ſlutte, at Cometen havde taget Feil i ſin 
Marche-Route, og at den havde foreſtillet fig Veyen længere end den 
var: Ey heller kand den anſees ſom Aarſag, og dømmes; ved fin In- 
fluence ſaadan Uheld at have forvoldet 7 efterdi Naturkyndige have 
obſerveret / at den var faa langt fra vor Jordkugle, at den ingen Pa- 
ralaxin havde. Hvorudover man bor holde for, at hverken denne 
eller andre Cometer gaae i ſaadanne Wrinder. 


Man ſogte i Begyndelſen ved adſkillige Anſtalter at ſtandſe den⸗ 
ne Svagheds Fremgang: Man ſogte ved Poſteringer at hæve et Di- 
ſtricts Communication med et andet; utallige Recepter bleve og 
brugte: men intet kunde hielpe; hvorudover man omſider overgav 
fig udi Guds Hænder ; og lod det ankomme paa den Guddommelige 
Forſyn. Gud er i ſaadant og andre Tilfælde den eeneſte Lege. Han 
kand udi et Hyeblik , naar Svagheden er udi fin ſtorſte Force, ſtum⸗ 
pe dens Braad og giore den gandſke Magteslos; og ſteer ſaadant 
gemeenligen ved en Influence udi Luften, hvorved Sygdommen, en⸗ 
ten den reiſer fig af fordeerved Luft og af jordiſte Vapeurs eller af gif 
tige Inſecter, forſvinder. Saaledes merkede man, da Holland for 
nogle Aar ſiden var plaget med Orme / ſom truede det heele Land 
5 een at paa eengang alt det ſkadelige Utoy af ſig ſelv 

ortdode. 


Det var i den henſeende, af; endſtiont jeg haver haft mange e⸗ 
cepter, ſom alle holdtes for ufeilbare, jeg dog ikke har communice⸗ 
ret nogen til mine Bonder; jeg har formanet dem n, 77 7 

betankte 


Ål over den nu regierende Qvæg- Syge. 395. 
betænkte paa hvorledes de i Fremtiden / naar Sygdommen eengang 
ophorde / kunde reiſe fig af denne Skade igien. Mine Raad beſtode 
fornemmeligen derudi: at holde paa deres Kalve, hvoraf mange ſel⸗ 
ges nyefodde for ſamme Priis ſom et par Kyllinger; thi det er der⸗ 
ved Horn Qvcgets Mangel igien ſkal erſtattes , om de blive confer- 
verede / og hvis de doe tillige med Qvæget ; ſaa er Forliiſen ikke pro 
tempore ſtoor. | 


Dette maa i Agt tages ſaa vel paa de friffe ſom ſvage Steder: paa de 
friſke Steder for at have noget til at overlade til de defolerede Gaarde, 
og paa de ſvage Steder / at de kand have noget af det Overblevne til Op⸗ 
vert. Og; ſaaſom Kiodet, naar Sygdommen engang opherer , vil blive 
dyrt/da intet udi denne Tilſtand at ſlagte, ſom er ungt / men at lade alting 
komme til ſin Vert. I faa Maade kand Odeleggelſen ikke blive faa 
ſtor, ſom man foreſtiller fig; alleene Slagterboderne ville præſente- 
re andre Scener, og i Steden for Oxekiod broderes med Faare⸗ og 
Svinekiod, ſamt med Gies, Høns, Wender og andre Fugle. Land: 
Mandens Handel vil i faa Maade ey heller gandſte ophøre , men 
heller forandre Skikkelſe. Hvis man merker, at Landmænd og Bøn: 
der ſaadant ikke ville i Agt tage / er fornødent ved en Forordning/ ved 
Markeder at erflære for contrebande Vare, Kalve, Lam, Gieslinger, 
Kyllinger, Griife og andre deslige ſmaa Creature, og det indtil man 
i Tidens Længde kand tillegge fig Horn⸗Qveg igien, og alting kand 
komme udi forige Stand. Jeg tilſtaaer vel, at alle Gresgaarde, 
hyis Indkomſter hæves meere af Stude og Hollenderie end af Korn, 

i denne Tilſtand ville komme udi flet Priis, og at ſaadant Hull ikke faa 
haſtigt kand tilſtoppes. Det vil derfore blive raadeligſt, at de beflitte 
ſig paa Schafferier og Stutterier, for ved Faarene nogenledes at bo⸗ 
de paa Mangel af Koe⸗Melk og Ore Kiod, og ved Handel med Hæ- 

ſte at bode paa den gamle Stude⸗ Handel: Thi Grasgang vil udi 
"nogle Aar herefter blive over flodig, og det Gras og Hoe, ſom de 
mange Stude forhen har forteret, vil komme Beſterne til Pas, ſom 
de fleeſte forhen maatte om Sommeren af Mangel paa Gras udſet⸗ 
te paa Leie⸗Foer. Ikke at 10 0 at ved Heſte⸗ Mog ae 
Mute 3 2 an 


396 | L. H. Korte Betenkning 


kand erſtattes den Mangel til Jordens Giodning, ſom Koemogs Fats 
telſe vil foraarſage. 3 det ovrige er den Bryst for Jordens Giod⸗ 
ning ikke faa betydelig ſom man foreſtiller fig; Thi Jorden kand 
faa haſtig ikke giores ufrugtbar, og de fleeſte Proprietarier have For⸗ 
raad paa Giodning til en Tidlang. Adſkillige opmuntredes af denne 
min Catechiſation, og ginge troſtede bort: Men nogle vilde ikke lade 
ſig troſte, men raabte paa Smor og Melk, ſom er dette Lands Ho⸗ 
ved⸗Fode. Jeg foreholdt dem derpaa, at Menneſket lever ikke als 
leene af Smør, og anførte Exempler af mange Nationer, ſom brus 
ge lidet eller intet deraf: Een Deel efterdi de derudi ikke finde ſaa⸗ 
dan Himmel⸗ſmag/ ſom vore Nordiſte Folk, een Deel ogſaa / efterdi 
de holde for, at Smør formeerer Galden, og at den umaadelige 
Smor⸗ aden foraarſager at de Nordiſke Folk ere meere choleriſte end 
andre. Videre ſagde jeg, at ſaaſom Smer er ikke faa meget Fode, 
ſom Fodens Vehiculum, der bruges til at fane Maden til at glide 
med, ſaa kand man til en Tid betiene ſig af andre Slags Saucer, ſom 
kand have ſamme Virkning; Thi / ligeſom man kand faa kaagt Kiod 
til at glide uden Smer, ſaa kand man og hitte paa noget Raad med 
ſteegt Kisd, om det ellers ſkal holdes for en abſolut Fornadenhed, at 
Kiodet ſkal ſteeges. Vehiculum til kaagt Kied er Roer, Rodder, 
Kaal, Senep, Peberod og andet Hauge⸗Vext. Den ſtore Priis, 
ſom Smerret vil komme udi, kand foraarſage, at Bonderne, ſom 
over alt forſomme deres Hauger, herefter vil blive bedre Urtegaards⸗ 
Mænd: Thi Erfarenhed vüſer, at Noden har været Meſterinde udi 
de fleeſte gode Ting. Ingen uden de ſom have forſogt det, ved af 
hvilken Importance Urtegaardsmandſkab, Biekuber og andet deslige 
er for Bønder og Landmænd. Og maatte jeg gierne vide, om man 
ikke kunde faae Brod til at glide, ſaavel ved Honning, Sirup og 
Mied ſom ved Smør. Smerrets Mangel kand ogſaa drive vore 
Nordiſte Folk til at omgaaes noget bedre deres Kiod, hvilket de ge⸗ 
meenligen kaage og ſteege faa lange / indtil al Saft og Kraft er bore 
te; forladende fig paa Smorret, ſom maa bøde paa ſaadan Hand 
tering; hvilket en Engellænder ikke har nødigt, efterdi hand ſteeger 
og kaager Kiodet ſaa, at det beholder fin Kraft / faa at derfore ved det 
foͤrſte Skaar / ſom giores derudi / Fadet opfyldes med Sn Diſſe 

pmun⸗ 


over den nu tegierendeQvæg- Syge. 397 


Opmuntringer ſyntes de fleeſte at være troſtelige; Smorrets Man⸗ 
gel ſtod dem meeſt for Hovedet, hvilket er ſom Siclen udi de Nordi⸗ 
ſke Folkes Føde, og uden hvilket de meene Verden ikke kand beſtage: 
Thi de befatte under det Ord Smerrebrod alt hvad ſom Jorden og 
Havet til Veye bringer, ſaaſom intet holdes ædendes uden det er ſyl⸗ 
tet i Smør: og derfore/ naar de invitere til Gieſtebud, byde de ges 
meenligen paa et Smorrebrod; Man veed ogſaa, at Smerret gior 
faſt den fierde Deel udi en Huusholdning. Men Smortanden maa 
udſlaaes, og vore Smor⸗adere maa til en Tid renoncere paa den 
Vellyſt/ og bilde fig ind, at de ere udi Frankerig, Spanien eller Ita⸗ 
lien, hvor man marker, at de af vore Landsmænd, ſom reiſe udi 
ſamme Lande, have levet uden Smor, og med fuldkommen Hel⸗ 
bred ere komne tilbage. 


Jeg ſiger, at denne almindelige Mortalitet kand drive Bonder 
til at anlegge fig mange Ting, ſom hidindtil i Landet have været for» 
ſomte, ſom Kaal'og Frugt⸗Hauger, Roer, Rodder og anden Ge⸗ 
vert, og det efter Fremmedes item vore Amager⸗Bonders Exempel, 
hvilke kand ſige, af hvilken Importance ſaadant er, og hvad det hiel⸗ 
per paa en Huusholdning. Den kand ogſaa lere dem til at bruge 
adſkillige andre ædendes Varer; ſom man uden nogen naturlig Aar⸗ 
fag; men alleene af Sedvane og Indbildning haver Afſkye for. Den 
fattigſte Bonde (fulde heller hungre og torſte til dode , end betiene 
ſig af Hoppe⸗Melk, ſom dog er en Delice for viſſe Orientalſte Folk, 
ja fan flor; at de finde bedre Smag derudi end udi Koe ⸗og Faare⸗ 
Melk. Indbyggerne udi Finmarken betiene ſig af Rinsdyrs⸗Melk, 
og trives deraf ligeſaavel, ſom vi af Koe Melk. Hvad Kiod an⸗ 
gaar, da er og adſkilligt / ſom kunde ſoiiſes, men af puur Vane, Ind⸗ 
ildning og Overtroe vrages. Jeg for min Part tog ikke i Be⸗ 
tenkning at ſpüſe Orne, Hoge, Strandmaager, Krager, Ravne, 
item Ulve og Biorne ꝛc. hvis jeg var paa de Steder, hvor de findes, 
og hvor de drabes alleene for at dræbes. Ja mig ſynes, at det man 
nu med mindre Scrupel kunde ſlagte adſtillige Creature, ſom vi un⸗ 
derholde, ſkiont de ere alleene 5 "ro" unike end Køer; Orne 
3 . og 


3098 L. H. Korte Beteenkning 

og Faar, ſom klede og føde os, ſom giere vor Arbeide, og ſom Tak⸗ 
nemmeligheds Lov byder os helſt at ſpare. Naar det er Menneſket 
tilladt at ſlagte og æde Creature, faa raader Fornuften at betiene 
fig helſt af dem, ſom ere meere til Incommoditet end Nytte; Thi, 
om Tallet af viſſe Dyr, hvormed ere opfyldte alle Huuſe / endogſaa 
fattige Folkes, der nevpe have Føde til dem ſelv og deres Born, blev 
formindſket, tabte Stader og Lande intet derved. Man vil dog ik⸗ 
ke haabe ; at Mangel pan Kiod (fulde blive faa flor; at man ſkulde 
nodes til udſedvanlig , ſkiont ædendes Spiiſe. Thi hvis. Gud af 
Maade vil conſervere Bondens mindre Creature; og velſigne de 
Schafferier, ſom Landmaend maa i denne Tilſtand tillegge fig, kand 
man bekomme ſaa meget Kiod, at man til en Tid kand leve, om ikke 
paa Engelſt faa dog pan Franſt eller Italienſk. Min Betænkning 
ſigter ikke heller til at recommendere uſcdvanlig Spiiſe, men allee⸗ 
ne til at beſtride Overtroe og ugrundet Sadvane, og at viiſe, at 
der ere adſkillige Ting, ſom Menneſter kand fore fig til Nytte, men 
ſom de have Afſkye for, alleene efterdi de ikke ere brugelige. Skul⸗ 
de man have Afſtye for nogen Føde; maatte det heller være Sviin 
og Blod, ſom er forbudet udi det gamle Teſtamente, og i fig ſelv er 
uſundt, eller Aal, Hummer og Krabber, ſom ere et flags Slanger 
og Soe⸗Monſtra: men ſaadant vrages af ingen efterdi det er en 
antagen Spiiſe. Jeg kand ikke ſee, at en Slagter kunde tabe noget 
af fin Valeur intrinſeqve, ved at flage en Ulv, Biorn eller Hund, 
meere end ved at ſlagte et Sviin. Jeg kand ey heller fee, at en 
Kokkepige, der uden Skye vrider Halſen om paa Duer, Kyllinger 
ꝛc. kunde holde det for en Samvittighed at expedere viſſe Creature 
ſom ingen anden merite har, end at ſkidne Folkes Stuer. Naar 
Mangel paa et flags Kiod kommer udi et Land, maa man examine- 
re hvad andet ſom er edende, og kand give god Fode: Naar Kyllin⸗ 
ger og Agerhons ꝛc. ſlaaer feil, maa vi forſoge at ſpüſe Viber, Strand⸗ 
moger ꝛc. Naar Tælle mangler, maa vi betiene os af Tran, og 
naar Giodning fattes til Jorden, maa vi informere os om viſſe 
Folkes Maader, ſom med Succes bruges for at erſtatte ſaadan Man⸗ 
gel; Thi Gud har givet os fleere Midler til Livets Ophold, end vi 
gemeenligen indbilde os. Sete 
K 


over den nu regierende Qveg⸗Syge. 399 
Dette anfører jeg ikke for at giore Skaden ringe, helſt udi den⸗ 
ne Province, hvor Sygdommen ſynes at have raſet ſterkere end udi no⸗ 
get ander Land i Europa, men alleene for at opmuntre nedſlagne Ge⸗ 
mytter, og ſom frygte for Hunger. Thi man kand ellers i Alminde⸗ 
lighed ſige / at denne Uheld er ſtor, ikke alleene for Landmænd, men 
endogſaa for Kiobſtedmand, ikke alleene for dem ſom have lidet Ska⸗ 
de, men end og for mange, ſom ere conſerverede: Thi de tage mer⸗ 
keligen Feil / ſom bilde ſig ind at alle conſerverede Gaarde ville af 
denne Ulykle profitere. Nogle ville vel vinde derved: andre ders 
imod tabe den halve Deel af deres Indkomſter. Til dette at for⸗ 
flage, maa man i Agt tage, at Landet beſtaar en Deel af Korngaar⸗ 
de, een Deel af Grasgaarde. De feorſte ſom beholde deres Koer, 
ville ufeilbarligen der ved vinde, og deres Hollenderier blive af dob⸗ 
belt ſaa ſtor Importance ſom tilforn ; og det ſaavel i henſeende til 
Melk og Smør, ſom kommer udi ſtor Priis, ſom i henſeende til Giod⸗ 
ningen: de andre derimod, nemlig, Graesgaarder / hvoraf ere faſt li⸗ 
ge faa mange, og hvis fornemſte Herlighed beſtaar udi Stude⸗Han⸗ 
del, ville tabe den halve , om ikke 2. tredie Deele af deres Indkom⸗ 
ſter; Thi nu ere Studene ſaalte, ſom man endnu ikke tor kiobe eller 
ſaa haſtig kand faae til kiobs igien, faa at Graſſet vil flage og raad⸗ 
ne paa Marken, Studehandelen ophøre; og conſeqventer den hal⸗ 
ve Deel af Gaardenes Afgifter forſvinde. Vil man ſige at Gras⸗ 
gaarde kand forvandles til Se degaarde, da lader det fig ikke giore, 
ken Deel ſaaſom mange Jorder ere ubeqvemme til Sed, og derfor 
af Nodvendighed ere udlagde til Græsning, een Deel ogſaa efterdi 
de fleeſte Landmænd have ikke fleere Hoverie⸗ Bønder end de behove 
til deres Jorders Drift, ikke at tale om, at Studene, ſom udi Pley⸗ 
ning ere Agermandens Medhielpere , ogſaa mangle. Dette har jeg 
holdet fornødent at erindrer ſaaſom jeg marker Folk almindeligen u⸗ 
di flige Raiſonnements at vildfare. 


Ellers „ ſaaſom ingen Ulykke er faa ſtor at der jo noget: Got 
kand flyde deraf , faa kand derved Skovene, der udi en Tid af 100. 
Aar og mindre have været udi ſaadan Aftagelſe/ at man inden Bari 

| id 


400 I. H. Korte Betænkning 

Tid kunde vente at fee dem gandſte ode, igien komme til nye Vært. 
Aarſagen til Skovenes Aftagelſe i vor Tid, maa fornemmeligen til 
ſkrives den ſtore Mængde af Køer og Stude, ſom Landmænd have 
tillagt ſig meer end deres Forfedre: Thi paa adſtillige Hovedgaar⸗ 
de / hvor Beſetningen for 50. Aar ſiden beſtoed kun af 50. Køer, fin⸗ 
des den nu at beſtaae af 100. og hvor man fordum holdt 100. Stude 
holdes nu 200. Mange tilſkrive vel Skovenes Aftagelſe andre Aar⸗ 
ſager, nemlig Forſommelſe i at plante / og alt for megen Skovhug; 
men den rette Aarſag er Creaturenes ſtore Mængde ; hvoraf vore 
Skove vrimle og hvorved al Opvært hindres; Thi en Stud eller 
Koe kand udi en halv Time fortere det ſom kand blive til nogle tuſin⸗ 
de Les. Vore Forfædre have været ligeſag forſommelige i at plane 
te ſom Folk nu omſtunder ere, og Skovhug har været ſterre i gamle 
Dage / da faſt alle Kiobſted⸗Bygninger vare af Tre, og dog have 
alle Skove udi nogle tuſinde Aar været ved Magt; ſaa at Skovenes 
ſtore Aftagelſe bliver et Myſterium, hvis den ikke tilſkrives Creatu⸗ 
renes Mængde, ſom i vor Tid ikke haver været proportioneret efter 
Landets Evne. Ved denne Hendelſe kand foraarſages en nye Epo- 
cha udi Skovhiſtorien: Thi der kand udi de Skove, hvor Grunden 
er frugtbar, udi nogle Aar opſpire ſaa meget, at Skoven udi nogle 
100. Aar kand holdes ved lige. FA 


Jeg vil flutte min Betænkning over denne Uheld med en liden 
Opmuntring og Formaning: med Opmuntring til dem / ſom have 
lidet Skaden, at de med Taalmodighed ſkikke fig udi Guds Villie, 
og haabe, at den, ſom har ſaaret, kand og lege, at de ikke gandſke 
lade Modet falde „ men ſoge at betiene fig af alle de Midler, fon 
Gud har givet Menneſkene til at oprette de faldne Sager. Jeg 
haver fort ſlaget nogle Midler, og andre, ſom ere meere kyndige udi 
cconomiſte Videnſkaber / kand viiſe fleere. Skaden kand neſt Guds 
Biſtand igien oprettes , naar Landmænd med en ſerdeeles Omhed 
udi de forſte Aar, medens Saaret endnu er aabent / blive tractere- 
de; Thi de ere nu ſom (fiere Egg / der ikke taale at rores meget ved, 
og Landets Styrke grunder fig paa deres Velſtand. Jeg ſiger: . 

er 


over den nu regierende Qvæg- Syge, 40¹ 
ere ſom (fiere Egg der ikke taale at røres ved ; thi ſaaſom Kiod, 
Smør, Oſt fattes: Have de intet at æde uden Kornet; faa at Bon⸗ 
derne intet kand felge til at yde deres Landgilde og Skatte. Min 
Formaaning er til de Conferverede, at de ikke ſoge at profitere af 
deres Medbredres Ulykke; men heller at beviſe dem al chriſtelig 
Aſſiſtance: Jligemaade, at de ikke bilde fig ind, at deres Conſerva- 
tion er ringeſte Beviis pag deres Meriter; Thi mangen Gudfrygtig 
Enke har miſtet udi denne Calamitet fin ſtorſte Velfærd , og man⸗ 
en en u⸗barmhiertig Kornpuger er bleven conſervered. Jeg la⸗ 
er vel ikke den Talemaade om Guds Straf: men naar jeg hører 
den for ofte i de ſidſte Folkes Munde, raader jeg ikke at giere ſaadan 
Misbrug deraf; at Vantroe og Forargelſe der ved kand foraarſages. 
Vi have alle fortient Guds Straf: hvorudover/ ligeſom ingen, der 
eraader udi ſaadan Uheld, kand proteſtere imod Himmelen derfore, 
aa kand og bor ingen at regne fig fin Conſervation til nogen Meri- 
te, og troe / at efterdi han har ingen Deel haft udi den almindelige Ska⸗ 
de / han ogſaa ingen Deel haver haft udi Landets almindelige Synder. 


AJZ Anledning af denne Mortalitet er bleven omtviſtet, hvilken Ulyk⸗ 
ke kunde være ſtorſt, enten ſaadan Sygdom havde angrebet Heſtene el⸗ 
ler Horn Qveget. Mogle meene, at Mortalitet blant Beeſterne vilde 
have foraarſaget ſtorſt Ulempe; og til at beſtyrke deres Meening / bruge 
ſaadanne Argumenter: 1.) Efterdi man ingenlunde kand undvære Hæs 
ſtene, i henſeende til Jordens Dyrkning / ogi ſer til daglig Kierſel; thi 
hvorledes vilde Bonden og Landmanden blive af med fine Vahrer, ſom 
maa føres paa Vogne / og ikke kand bæres paa Axlerne til Kiobſteder. 
2.) Vilde deres Havre, ſom meeſt fortæres af Hæfte, blive til liden Nyt⸗ 
te. Det forſte Argument er heel vigtigt; thi, endſkiont mani Nods⸗ 
fald kunde ſpende Stude for Vognene, vilde Reiſer blive langvarige: 
Hvad det andet derimod angaar om Hoes og Havres debit, da er det 
ikke af lige Vigtighed; Thi en ſtor Del Havre bruges til Staldſtude og 
andre Creatures Fode, og meere deraf kunde end forbruges, hvis Bon⸗ 
der efter Forpagternes Exempel og vilde ſtalde Stude. Derforuden ere 
de fleeſte Havre⸗Jorder af den Beſkaffenhed, at derudi kand ſages, ſaa⸗ 
vel Byg ſom Rug og me. Det Hoe / ſom fortæres af Bon sg 
: ee n 


1 


402 L. H. Korte Betenkning Kc, 
nes Hæfte; og ſom bliver fort til Kiobſtæderne at ſelges/ kunde med ſter⸗ 
re Fordeel tiene til Føde for Bøndernes Qvæg, hvorpaa de fleeſte ikke 
legge meget Vind, ſtiont den halve Deel af Bondens Velfærd derudi 
beſtaar. Saadant haver jeg foreſtillet nogle af mine nye kiobte Bon⸗ 
der, hvilke alle have ſtor Hoe Biering, men i Steden for at legge fig Kø: 
er og Stude til, have fort Hoet til Kisbenhavn, hvorved de have ſlidet 
deres Heſte og Vogne; og forſomt deres Tid; fan at med al den Herlig⸗ 
hed, ſom deres Gaarde beſidde, deres Tilſtand ſtedſe har været ſlet. En 
fornuftig og duelig Bonde ſelger aldrig ſit Hoe, men veed bedre at fore 
ſig det til Nytte. Man feer heraf; hvad Uleylighed, der vilde flyde af 
Heſternes Mortalitet, item hvorvit man kunde bøde paa ſaadan Man: 
gel. Horn Ovegets Odeleggelſe derimod incommoderer langt meere: 
thi derved tabes Melk, Smør, Oſt/ Kiod, Giodning, Plov⸗Arbeyd, Lys, 
Huder, ſom gior den halve Deel af Menneſkets Fode og Klæde; paa een⸗ 
gang; ſaa at ingen fornuftig Landmand kand tage i Betenkning at bi⸗ 
alde deres Meening / ſom holde Qvegſygen ſkadeligſt: thi det er kun 


Kisbſted⸗Folk / Petits Maitres og Fruentimmer der frygte at bruge deres 


Beene / ſom kand falde paa den anden Meening; men de ſamme ere her⸗ 
udi ikke competente Dommere. 


Ellers maa her ſaavel ſom i adſtillige andre Tviſtigheder dittingueres 
imellem Tider og Steder. Om et Land udi Krigs⸗Tider paa eengang 


miſtede alle Hæfte; var det en ubodelig Skade, ſaaſom en flor Deel aß 


en Stats Styrke derudi beſtaar. Hvad Stederne angaar / da ere der viſſe 
Lande, hvorudi Qvægi bedre kunde undværes end Hæfte: udi Sverrig 


%%% Q A M w EGE - 


og Norge for Exempel ere Veyene af den Beffaffenhed, at man iffe | 


Tand komme frem uden til Heſt; faa at Mangel paa Ride Hæfte vilde 
foraarſage / at paa mange Steder Kirke⸗Tieneſter vilde ophøre, med min⸗ 
dre Prekſten vilde reiſe til Annexet paa en Koe eller Stud / hvilket bags 
die var uanſtandigt og ugiorligt/ og at gaae til Fods, 
ig helſt om Vinteren; var et Martyrium. 8 


J. B. v. B. 


288 Coe 2 403 
„ > 5 
Korte Beretning 


hvad hand angaaende 


Vocg⸗Gygen 
har kundet obſervere, KAD 


Samt ſine Betænkninger om Sygdommens Op⸗ 
rindelſe og Beſkaffenhed med hosfoyede og derpaa fig grun⸗ 
dende Midler eller Medicamenter/ ſom hand agter og til 
deels har funden tienlige derimod ſaavel præſervatiye 
ſom curative afhandlet udi 7. Membris. 


Ned | 
De udvortes Omftændigheder og Symptomata. 


N noget Ovegs⸗Hoved Begynder at angribes af denne 


graſſerende Syge; faa fornemmer man ſtrax at Hovedet 
"hænger ned mod Jorden, Gummerne og Tungen bliver 
meere hviidagtig, Hornene gemeenligen kolde, det træffer 
efter været og lüigeſom hiver, Begierligheden til Foderet forgaaer 
efter Haanden, det kand ey meere tygge drov, og i fald det ey doer 
aſtig, da ved Sygens Tiltagelſe kand det uden Befværlighed ey reyſe 
ig / ikke heller fuldkommen rekke fig ud, mens fager lüigeſom Spas- 
mos, ſom hindrer Rekningen, der indfinder fig Torſt og iblant For⸗ 
ſtoppelſe faa vel pag Urinen n iblant en die, 
| ee 2 lob 


404 JI. B. v. B. Korte Beretning 


lob med Blanding af Blod. Kort for Døden ligger det ligeſom be⸗ 
tagen af en Rorelſe eller Apoplexia uden Folelſe og Bevagelſe. En 
ſey Sliim eller Mucus flyder gemeenligen udaf Næfe og Mund, og 
omkring Tungen merkes Vabler eller Bleiner. Det Qvæg, ſom er 
bleven friſk har omtrent paa 3die Uge af Sygdommen faaet ſmaae 
Knuder paa Halfen og Ryggen; hvorpaa det er bleven ſkabbet. 
Koerne har gemeenligen kaſtet Kalvene tillige. 4 


Membr. 2. 


De indvortes Omſtendigheder ſom befandtes ved at 
ſlagte det Qvæg/ ſom Bonderne foregav endnu 
at vare friſt. 


Udi det Ovæg ſom anſaaes for friſt endnu, endſtiont Hornene 
fandtes folde / 1 . hængte ned, og Reſpirationen faldt befvær- 
lig, og dog imod min Villie og Vüdende blev ſlagtet, kunde man ey 
ſtienne at de almindelizen kiendelige Parter udi Hovedet, Bryſtet 
og Maven yttrede nogen Kiendetegn til Sygdommen, da jeg tillige 
med de 2de Studioſis Medicinæ af Collegio Mediceo erfarede ved 
Efterſporſel, at den Koe, ſom blev ſlagtet for friſk, var den ſamme, 
ſom vi fort tilforn havde talt om hvad Medicamenter hun ſkulle have 
for den hos hende begyndende Sygdom, ſaae vi alle Ting noyere efter 
og fornam, at Milten var noget forandret fra ſin naturlige Couleur, 
fan og at Aarene, hvorved den foruden Membranis & Ligamentis 
hænger ſammen med Maven og Leveren, var opfyldt med et flags u⸗ 
ſcdvanlig ſortagtig Blod, hvorpaa Milten blev udtagen og opſkaa⸗ 
ren, da man blev endeel hvüde Prikker var deri, ligeſom den kunde 
være beſtroet med fint hvidt Sand, og naar diſſe Prikker bleve tryk⸗ 
Fede kom derudaf lidet ſey Sliim, hvilket alt var Kiendetegn nok paa 
en begyndende Forſtoppelſe og Inflammation udi de füne Aarer, hvoraf 
de nermeſte Aarerslldvidelſe, Inflammation, ſamt Vedſkernes Tykhed, 
og, om ingen haſtig Hielp ſkeer, Forraadnelſe folger, og Leveren, 


foin efter de Nyeres Meening ſkal have fit flygtige Blod til 79 fra 
ten, 


angaaende Avæg ; Sygen. 405 
Milten, bliver ſtrax opfyldt med u⸗ſedvanlig tykt Blod, faa den 
tynger ved fine Baand eller Ligamenta, hvorved den henger faſt til 
Diaphragma eller Melle 8 og hindrer Reſpirationen eller gior 
QOvaget ſtak⸗aandet. Udi Bryſtet fandtes Parterne gemeenligen 


ſunde. Men Hiernen var noget opſpület af tykt Blod. 


Membr. 3. 


Hvad forefandtes hos de Køer, der døde af Sygdommen 
uden at have brugt de af mig ordinerede 
Medicamenter. 


Bed Underlivets Aabning faldt ſtrax i Hynene den faa kaldede 
Lage > Læppen eller Lappe ⸗Kallunet, paa Latin Omaſus, ſom er den 
tredie Ventriculus, der findes udi alle de Creaturer der tygger Drov. 
Denne Lage⸗Leppen var meget udſpület, og ligeſom hart udſtoppet 
med et flags forterret brunagtig Materie, ſom lignede ſmaat fraaren 
og halv forbrendt Foeder. Galde Bleren ſaaes gemeenligen meget 


ſtoer, og med en Mængde ſortagtig flydende Galde opfyldt, faa den 


er befunden at have veyet over 8. Pund, folgelig anſeenlig foroget 
Leverens Tyngſel, hvorom oven meldt er i Membro 2. Udi Galle: 
Gangen i Leveren fandtes gemeenligen en faſt⸗groet Kalk⸗ eller Steen⸗ 
agtig Materie, og hos ſomme Steene udi Galde⸗Blaren. Galden 
var meget mork i fin Couleur, mens gemeenligen temmelig flydende 
og tynd, hos nogle fandtes et flags Orme i Galde⸗Gangen, ſom lig⸗ 


nede meget ſmaae Flynder. Desuden ſaae man paa adſkillige Par⸗ 


ter i Underlivet rodbrune Strüver, ſom viſſe Kiendetegn til Inflamma- 
tion og Brand. Ved Bryſtets Aabning fandt man Lungen meere 


eller mindre bedervet, og Hiertet iblant med Polypis opfyldt og lige⸗ 


ſom ſlap hos nogle. Udi Hiernen ſages Aarene (venæ & ſinus) op⸗ 
fyldte med meget tykt ſortagtig Blod, Hornene vare gemeenligen 
tomme. Efter andres Relation ſkal og Hiernen iblant være funden 
til deels forraadnet. 


Eee 3 Membr. 


405 ILB. v. B. Korte Beretning: 


ve Membr. 3 
Hvad forefandtes udi de Koer ſom havde brugt 


Medicamenter. 


Hertil maa jeg forud erindre, at Bønderne: (ſom formodentlig 
vare indtagene af den forefattede Meening at ingen Hielp var meere 
til) ey vilde lade ſig perſuadere eller true til at bruge Medicamen- 
terne ordentlig; thi ſomme vilde flet intet bruge, andre vilde probe- 
re det, og naar det ey ſtrax forſte gang hialp, giemte de Reſten af 
Medicamenterne, eller og kaſtede dem bort, andre ville endda bruge 
noget; ſom jeg opholdt mig hos paa 4de Dag, faa det tegnede fig 
meget got; mens da jeg reyſte fra dem / og ordinerede paa Apothe⸗ 
ket hvad de ſkulle continuere med, blev det ey afhendtet. Detsuden 
ſlagtede Bønderne en Deel af de Køer, ſom brugte Medicamenter, 
faa at af de 12. Køer og en Tyr hos en Bonde, hvor Curen udi min 
Narvarelſe tegnede fig meget got, ikke mindre end F. eller 6. ere flage 
tede, og de 5. levede endnu for fage Dage ſiden, hvorudover jeg ikke 
heller kand determinere noget vidſt om et forventende lykkelig Ud⸗ 
fald efter de af mig ordinerede Medicamenter førend mig overlades 
en Stald med ſygt og en med friſt Qveg, ſamt fornodene og tilfor⸗ 
ladelige Folk til Opvartning efter min derom indgipne allerunderda⸗ 
nigſte Foreſtilling. Den eeneſte ſom jeg i ſag Maader kunde forla⸗ 
de mig paa, er Sogne⸗Praeſten, ſom med ſtorſte Omhyggelighed 
lod efterleve hvad jeg til hans meget ſyge Koe ordinerede, ſom ſy⸗ 
nes at være gandffe reſtitueret. Mens det var ikkuns een Koe, og 
een Svale gigr ingen Sommer. Efter denne giorde korte Forklaring 
over nogle af de Vanſkeligheder ſom ere mødt mig ved diſſe mine fo⸗ 


retagene Experimenter vil jeg alleeneſte melde at Lage⸗Lappen udi 


diſſe ommeldte Køer fandtes noget blødere, Hornene fandtes og hos 
nogle, i ſer de ſom havde brugt Setacea opfyldte , og naar jeg exa- 
minerede Folkene i Huuſet noye, fif jeg Underretning om, at diſſe 
Køer ey havde faaet Medicamenter Dagen førend de vare dode, ſaa 

Jeg 


| angaaende Qvæg-Sygen. 607 
jeg ſikkerlig troer, at, om ikke alle, faa dog en Deel af de Køer der e⸗ 
re døde kunde have blever conſerveret , hvis de ordentlig havde ef⸗ 
terlevet mine Ordinationer. a 


i ee, 
Betenkning om denne Sygdoms Oyrindelſe. 


| Jeg tvivler ingenlunde paa at jo enhver maa tilſtage denne Sy⸗ 
ge at være ſmitſom og peſtilentialiſt, til hvis Oprindelſe eller Aar⸗ 
fag at forklare, ſaa viidt det er vores ſkrobelige Sandſer tilladt at 
ſee ind udi materielle og naturlige Ting , de lærde Natur⸗Randſa⸗ 
gere (Phyſici) have 2de ſerdeeles Meninger (excepto den transcen- 
dentaliſte nyeligen publicerede Cauſa occaſſonalis determinata) hvor⸗ 
af den eene foregiver Venenum habituoſum af andre kaldet Miasma 
Venenoſum, den anden et flags Inſecter eller Orme, der under en 
flags oyenſynlig Damp ſpaver i Luften, og hvor den falder, gemeen⸗ 
ligen yttrer fig med en vedderſtyggelig Stank. Angagende den for⸗ 
ſte Meening, da ved man endnu ey, enten det ſaa Faldende Miasma 
ecorroderer de ſolide Parter eller coagulerer de flydende Parter, ad- 
ſtringerer eller præcipiterer, mindre om det er et Acidum eller Al- 
cali, følgelig kand man ey efter Fornuftens Regler raiſonnere fig til, 
hvad flags Medicamenter kunde være de tienligſte, hvorfor jeg altiid 
har holdt dette Miasma Venenoſum i Paralel og liige klart med de 
gamle deres Qvalitates oecultæ, ſom ere Ord der intet forklarer til 
Oplysning eller Nytte for nogen, og i fald nogen ville allegere de 
flags Effluvia ſom ved Chymiffe Operationer iblant befindes at dræ- 
be nogen, til et Beviis at Miasmata fand være til, faa maa de tilli⸗ 
ge beviiſe / at ſamme nogenſinde ere befundene at være ſmitſomme, 
forend de kand faae Stad her. Derimod er den anden riimeligere 
efter mine ringe Tanker; Thi for det forſte har Leeuwenhoeck, 
Hartſbeker, foruden adſkillige andre, beviiſt ved gode Microſcopia at 
Luften er fuld af adſkillige flags Intecter, ſom i en Haft ved Var⸗ 
min kand proereeres og formeeres, for det andet har Phyſici et æg 
. ved⸗ 


408 J. B. v. B. Korte Beretning | 


ved⸗Fundament hvorefter de dømme fra det ſtore til det mindre, fra 


det ſynlige til det u⸗ſynlige, ſom er den faa kaldede Analogia eller 
Liighed, ſom Naturen fees at virke pag udi adſkillige Ting, ſom for 
Exempel alle levende Ting i Verden avles i et Wg, og bryder der⸗ 
udaf, naar dens Tiid er, hvilken Meening, ſaavidt jeg veed, alle nys 
ere Phyſici har antaget, endſkiont den ſynes at bekomme nogen Stød 
ved de nyere Experimenter med Polypis, ſom beffrives at vore hee⸗ 


le ud igien af hvert et Stykke, man klipper af dem; Mens jeg mee 


ner at den forommeldte Analogia ffal beviiſe, at den anførte Hypo- 
theſis de univerſali rerum generatione ex ovo derfore ey bor kuld⸗ 
kaſtes; Thi naar man fornuftig overveyer, at nogle Træer og an⸗ 
dre Gevexter, der gemeenligen ved deres Froe, ſom agtes for Ovu- 
la, pleyer at procreeres, ogſaa kand af en fraſkaaren Green forplan⸗ 
tes og formeeres, ſaa er det derfore ey ſagt at de ikke genereres ex o- 


ꝓ?ré— F . RD … NDR 


vo eller af deres Frøe ; endſkiont de paa den anden Maade tillige 


kand forplantes ligeſom Polypi, hvilke des Aarſag ſynes at ligne det 
omtalte flags Vegetabilium nærmeft , og kand dennem derfore til⸗ 
legges generatio æqvivoca. Ja det er troeligt, at der maa findes 
fleere ſaadanne ſmaa Dyr, der kommer overeens udi diſſe Omftæn- 
digheder med Vegetabilibus. Efter denne Analogia og Simplicitet, 
ſom man fornemmer Naturen betiener fig af til at naae fine Hye⸗ 
merker ved at frembringe og forandre adſkillige Ting, er jeg kommen 
paa de Tanker, at det ey kand være andet end Inſecter der giver An⸗ 
ledning til denne hoyſtbeklageligen graſſerende Qvæg - Syge; Thi 
ligeſom man ved adſkillige Aarſens Tider bliver en ſlem ſtinkende 
Taage var, ſom falder paa Kornet i Marken, Træer, Urter og alle 

ſlags Gevexter, der viiſer fig ſiden at have beſtaaet meeſtendeels af 
Inſecter, ved det bemeldte Vegetabilia, enten til Deels fortæres eller 
paa andre adſkillige oyenſynlige Maader beſkadiges, og ſiden i fær 
van Traernes Greene og de nedfaldende Blade viiſer et flags Spin, 
hvori fees en Mængde ſmaa Ovula eller Wg, hvoraf mod Somme⸗ 
rens tiltredende Varme, (aa fremt ſamme inden den Tiid af Kulden, 
Blæft, Ild, eller andre os til dato ubekiendte Maader ey vorder de- 
ſtruerede / een langt ſtorre Mængde Inſecter frembryde eller avles, 
Saaledes er det og rimeligt at Inſecter angriber og inficerer 9 5 

i 


angaaendeQvæg-Sygen. 409 
lige Creaturer. Desuden er det bekiendt, at Ovula af et flags omſi⸗ 
der oyenſynlige Inſecter falder paa Ryggen af Vens - Dyret, og gior 
det ſtor Skade, hvorom kand læfes de Svenſke Acta. Hyvilket alt 
efter mine Tanker er Beviis for den Theſin, at Inſecter kand foraar⸗ 
ſage ſaadanne giftige Sygdomme hos Creaturene, ſaavel ſom Træ 
erne ꝛc. og naar man overveyer, hvor ner den Stank, ſom findes 
hos det meget ſyge Qvæg, kommer overeens med den ſom findes ef 
ter døde Fiſke og ſtore Inſecter, faa feer jeg ingen Aarſag til at tvivr⸗ 
le om ſamme Satzes nodvendige Sandhed. Nien derfore er det 
ey min Sag med Aug. eee og hans Tilhængere Chriſt. 
Lange, Joh. Petr. Faber, Athanaſ. Kirchero &c. at ſtatuere Patho- 
logiam animatam eller at derivere alle Sygdomme fra Orme, min⸗ 
dre at underkaſte mig Pauli Ammanni ſfarpe Critiqve, efter at han 
i Forveyen har tilſtaaget viſſe Sygdommers Oprindelſe af Orme, 
hvilken lyder ſaaledes: Omnes morbos a vermibus derivare, vel 
ex hoc capite mortem ipſam vermem appellare, & potiſſimum ſcri- 
pturæ locis abuti, verminoſi profecto judicii eſt indicium; det er 
at ſige / at den maa have en ormſtukken Forſtand, ſom vil fætte al⸗ 
le Sygdommers Oprindelſe, ja Dodens ſelv, fra Ormene, og tillige 
misbruge den Hellige Skriftes Sprog 1 Cor. XV. 55., endſkiont 
man maa tilſtaae, at ſolidæ Obſervationes og fornuftige Experimen- 
ter har udfunden adſkillige Ting, ſom de Gamle vel aldrig havde 
tankt, faa man ey kand vide hvad lærde og flittige Mænd ved diſ⸗ 
fe 2de benævnte Hoved ; Piller til Viidenſkabernes Forfremmelſe 
maatte kunde opdage, i fær paa de Steder, hvor de have Overflodig⸗ 
hed af Inſtrumenter med andre fornodene Reqviſitis, ſamt fornufti⸗ 
ge Anſtalter til Syge⸗Huuſe under ratſkaffene Medicorum Opſyn. 
Efter at jeg nu har forklaret mine Tanker om Inſecter, at de nem⸗ 
lig ſkulle være Aarſag til den graſſerende QOveg⸗Syge, faa vil det 
vel og være nødigt at melde noget om Maaden, paa hvilken Inſecter 
kand beſkadige Creaturet. Naar i Folge af den ommeldte Analo- 
gia Naturæ eftertœnkes de Spanſte Fluers (Cantharides) Virk⸗ 
ning og Egenſkab, ſom bor anſees for et flags ſtore Infecter, ſaa er 
det bekiendt, at ſamme * én ſerdeeles vim 8 

| 5 ren⸗ 


470 J. B. v. B. Korte Beretning 
brændende Kraft, ſom de yttrer hvor de bliver paalagt ved at træffe 
Blærer pag Huden, ligeſom naar man brænder fig; denne brændens 
de Kraft lærer vi ved Chymienat komme af Alcali, hvilket er et ſkarp 
ludagtig Salt, ſom Pot⸗Aſke og Kalk, af hpilke de man i fordum 
Dage lavede en Lapidem cauſticum til at brænde Hul paa Anden 
med i fornodene Tilfælde; men formedelſt dens alt for ſterke og 
vedvarende brændende Kraft afſkaffet, da man i dens Sted nu om⸗ 
ſtunder bruger Lapidem infernalem, hvis Kraft ey vedvarer faa len⸗ 
ge. Hertil bor og i Agt tages, hvad om Inflammation eller Brand 
og den overflødige forte Galde er meldt Membro 2. og 3. / hvilke ey 
kand anſees for andet end Eftecter af det forhen omtalte alcaliniſke 
og brændende Veſen, ſom da nødvendig maa findes hos diſſe Inſe⸗ 
eter udi en langt fintre Grad end hos de Spanſke Fluer. Hvad nu 
videre anbelanger Maaden hvorledes diſſe fan at ſige brændende fub- 
tile Inſecter ſniger ſig ind i Ereaturerne / da vides dertil vel ingen an⸗ 
dre Veye end Munden, Neſen, Orene og Pori Cutis eller Sveede⸗ 
Hullerne, igiennem Hvilke ſidſte de dog ey læt kand trænge fig ind, 
med mindre Blodet er til Deels udtommet, faa Venæ abſorbentes 
derover ere blevene bibulæ, efter ſolides Oblervations om Peſten i 
Blant Menniſker, ſaa de trende forſte bliver uden Tvivl de alminde⸗ 
ligſte / hvorved Inſecterne kand komme til de faa kaldede Sinus, ſom 
ere nær ved Hiernen, eller og til Lungen og Maven, hvilket og nogle 
Obſervationer fra Landet mig communicerede ſtadfœſter, da de ha⸗ 
ver feet Qvæget gaae friſt og munter til Bands, men ſtrax derpaa 
rekket Muulen i Veyret, ligeſom Qvæget pleyer at giore naar det 
formerker en u⸗ſedvanlig Lugt; og derpaa begyndt at vrole, ſamt 
henge med Hovederne, hvorefter det ſtrar ſkal være bleven ſygt og 
Død, fan det ſynes troeligt, at diſſe lnſecter, naar de ere levende, ſna⸗ 
rere penetrere op til de omſkrevne Sinus ner ved Hiernen / hvoraf 
da ſ om Sommeren Qvaget gemeenligen haſtig er dodt, men deri⸗ 
mod Yngelen eller Ovula af dem, ſom ey beſidder den Activitæt, gaaer 
ned til Lungen og Maven, pag hvilket ſidſte Stad de ſnareſt fin⸗ 
der Leylighed til at yttre deres fkadelige Virkning, da de derimodi 
Lungen formedelſt Luftens og Blodets haſtige Circulation ey 23 
N , e ; * i EEN i i ii 


. angaaende Qveg⸗Sygen. 4¹¹ 
Tiid til at opholde fig faa længe, følgelig har man ey heller feet Lun⸗ 
gen angreben, faa vidt mig er bekiendt, uden hos det Qvag , ſom 
har været længe ſygt. Naar nu dette giftige Bæfen er kommen til 
Maven, ſaa irriteres ey alleneſte de fineſte Parter, nemlig Nervi, hvor⸗ 
af Conſtrictio & Inflammatio ſeer, men Vadſkerne bliver og in⸗ 
ficeret af det ffarpe Alcali, og ved de i Maven værende fan kaldede 
Venæ bibulæ føres i fort Tiid igiennem Port⸗Aaren (Vena portæ) 
til Leveren, og communiceres Galden, hvilken derved bliver ſerdee⸗ 
les ſkarp/ faa den ligeſom luffer Udgangen til for fig, ved det den ir- 
riterer ; adſtringerer og inflammerer Gangen ſom den ſkulle paſſere, 
ſaavel ſom andre omliggende Parter, hvoraf da fornemmes Aarſa⸗ 
gen til Galle⸗Blerens Storelſe og Tyngſel, ſaavel ſom Galdens 
Mængde; Fluiditæt 0 merke Couleur udi det døde Qvæg, hvorom er 
meldt Membro 3. Videre om diſſe Inſecters Egenſkab, at de nem⸗ 
lig alleeneſte attaqvere Horn Oveget, vil jeg ikke anføre her, ſom 
det er bekiendt, at adſkillige Ting kand være. giftig og dødelig for et 
ſlags Creaturer, der ere foderige ja finde for andre, ey heller om 
Inſecternes adſkillige Forandringer, ſamt deres Ovulis eller Yngel, 
ſom de ſetter forend de doer, ſaaſom ey alleeneſte Analogien hos de 
ſtore Inſecter, men endog Microſcopia giver derom een temmelig 
tilſtrekkelig Underretning; dets uden troer jeg / at de beſidder den om⸗ 
meldte brendende Kraft, i hvad Forandring de end maatte være 
underkaſtet, endſkiont formodentlig ſterkeſt om Sommeren, da de 
maa være meeſt levende, og derfore naar de kommer i Qvagets Le⸗ 
gemer, irritere deſto ſterkere, og communicerer Vadſkerne faa mes 
get haſtigere et Alcali volatile corroſivum, eller brændende Veſen, 
ſom ved Circulationen breder ſig i en Haſt ud over det heele Legeme, 
faa at Saltet ey kand bide paa Kiodet af dette døde Qvæg, hvor Al- 
cali prædominerer, ſom en Antagoniſt mod acidum ſalis. Wed dens 
ne Leylighed maa jeg anføre en Obſer vation, ſom mig er for faa Da⸗ 
ge communiceret, og ſynes at ſtride imod. dette af mig paaraabte Al- 
cali corroſivum eller brændende Væſen, ſom jeg ſetter at ſkulle bre⸗ 
de ſig ud over det heele Legeme. Obſervationen er folgende: En 
ung Koe / ſom allene var bleven levende af en ſtor Stald fuld paa en 

en Fff a Herre⸗ 


412 I. B. v. B. Korte Beretning 


Herre - Gaard, kom en Dag og fandt Smag i at flikke en Koe, ſom 
nogen Tiid tilforn var død , og har derefter dog holdt fig lige fri; 
nu ſkulle man vel ſige: Derſom det brændende Var ſen deeler fig ud 
over det heele Legeme, faa maa det og være i Huden og Haarene 
paa det døde Qvæg , og da burde denne unge Koe nodvendig faaet 
Skade deraf, men jeg maa hertil korteligen ſvare, at ſtrax efter Do⸗ 
den ceſſerer alle Exhalationer, fordi Pori falder ſammen, og efter at 
den dode Koe var bleven Fold, fag har formodentlig Luften tillige med 
fine fugtige deponeret nogle af fine ſyrlige ſalte Particler, hvortil den 
friſte Koe ventelig har haft en flags Begierlighed, ligeſom vi ſeer at 
Qvaget gierne ſlikker paa Salt⸗Steene og pag Stolper, der ere ſmur⸗ 
te med Tiere og Salt, hvilket endog mod denne nu graſſerende Sy⸗ 
ge kand anſees for et flags Præſervativ i det mindſte, om ikke for en 
Cuur i Begyndelſen. En anden Sag var det, om den dode Koe hav⸗ 
de været fan vidt forfuulnet, at de indvortes inficerede Vadſker vare 
brudt igiennem udvortes til ſuperficiem; thi da troer jeg ſikkerlig / at 
det Slikkende ey var gaaet fan u⸗ſlikket af. 


Membr. 6. 
Beteenkning om Qvcg⸗Sygens Beſkaffenhed. 


Herom har jeg til deels allereede meldet og tilſtaaet, at denne 
Syge bor regnes iblant de ſmitſomme og peſtilentialiſfe; Men for 
at giore Tingene des tydeligere; vil jeg korteligen forklare de af mig 
annoterede Omſtændigheder Membr. I. 2. 3. & 4., hvorvidt ſamme 
kand lade ſig applicere paa den af mig anførte Aarſag og Oprindelſe 
til Qveg⸗Sygen. For det Forſte feer vi af de udvortes Omſtendig⸗ 
heder, at det er Nervi, ſom de fiinefte Parter udi Legemet, ſom 
bliver angreben af de omſtrevne fine brændende Dyr; thi at Hover 
det hænger ned, Hornene kiendes Folde , Guminerne og Tungen hvid⸗ 

195 agtig 


angaaende Qvæg-Sygen. RC 

agtig / er alt Beviis paa at de irriterede Nervi contraherer og for⸗ 
ſtopper de füneſte Aarer, der ſkulle fore den ſubtile Føde til diſſe Par: 
ter, faa vel ſom de Aarer der pleyer at fore Blodet tilbage, hvoraf 
da Gummerne og Tungen ere hviide, Hovedet tungt, og de ovrige 
Omſtendigheder ſnart indfinde ſig. Durchloben og Vablerne om⸗ 
kring Tungen vüſer og; at det brændende Lude⸗Salt eller Alcali har 
inficeret Vedſterne med fin brændende Kraft, hvilken irriterer og 
adſtringerer de füneſte Aarer, ſom iblant andet og ſkulle fore Føde 
til Hornene, ſom des Aarſag kiendes folde, hvilket tillige er Aarſag 
til de forefaldende Spasmos ved Rekningen, da det irriterende Veſen 
jor Vedſternes Bevegelſe uordentlig. Den anden Maade ſom an⸗ 
øres paa Reſtitution, er ligeledes et Tegn paa en ſerdeles Skarphed, 
ſom viſſelig dræber, i fald den ey finder Udveye til peripheriam cor- 
poris igiennem Huden, hvori denne Syge kommer overeens med 
Peſten, ſom har graſſeret iblant Menniſker, hvilke og ſikkerſt bliver 
reddet, naar de faae Bylder eller Udflet i Huden efter den Gte Dag. 
Saaledes er og denne Skarphed Aarſag til, at endeel Koer kaſter Kal⸗ 
vene, og derefter bliver friſfke; Thi Efterbyrden, ſom indeholder Fæ- 
tum og henger til Uterum alleeneſte ved nogle füne Hinder og Aarer, 
hvorigiennem den ligeſom en Svamp trakker Føden til fig og Foſteret, 
kand lettelig afrives, og muſculi in utero irriteres til fin vim ex- 
pen: ſom be ſtaaer in contractione fibrarum muſculoſarum or- 
icularium circa fundum fag og fibrarum ſpiralium & longitudina- 
lium, hvorved Uterus ſelv contraheres, men orificium dilateres, 
fœtus, ſom reniterer og tillige er uroeligt af diſſe (farve Verdſker, 
foraarſager uteri reactionem deſto heftigere, ſaa det drives ud tilſam⸗ 
men; Da det nu er bekiendt, at Veo ſterne i et levende Creatur trak⸗ 
ker fig meeſt hen til det Stad, ſom er ſvageſt, faa de u⸗ ſunde ligeſom 
ſtandſer der, og uterus ved diſſe Omſtendigheder er at anſee ligeſom 
et ſagret og ſvagt Stad, faa er det ingen Under, at de ſkarpe giftige 
Vadſker der finder Udflugt til det øvrige Legemets Renſelſe, dog 
mage jeg herved erindre, at mig ere meget fane Exen pler bekiendte, 
hvor de ſkarpe Vedͤſker alleene har foraarſaget benævnte Omſten⸗ 
digheder / men der er ee 17 7 nogle Stimulantia, ſom 1 

Str 3 i 


414 J. B. v. B. Korte Beretning 1 
dix leviſtici, cardopatiæ, valerianæ, baccæ juniperi, eller og / det 
ſom jeg ſyntes beſt om, Wdike med lidet Peberoed. Skulle no⸗ 
gen foreſtille ſig, at dette var en farlig Vey for den omſkrevne ſkarpe 
Materie, fan vil jeg alleeneſte anføre den Diſtinction, ſom Caſp. Bar- 
tholinus Th. Fil. anforer udi Specimine hiſtoriæ anatom. inter partes 
dicatas confervationi individui & ſpeciei, til hvilken ſidſte ſlags Ute- 
rus henhører; og følgelig ey er abſolut nødig til Livets Conſervation, 
men kand være mange befværlige Tilfælde underkaſtet / ja i Nodsfald 
aldeeles borttages, det og ſtadfeſtes ved adſkillige Oblervationer, 
iblant hvilke jeg holder for ſerdeeles merkvordig den Hiſtorie, ſom vores 
Medicorum Coryphæus Th. Bartholin fortæller udi ſin Tractat de in- 
ſolitis partus viis forſte Capitel, hvor hand fortæller om en Lollandſk 
Koene, der blev frugtſommelig An. 1643. og da hendes Forlosnings⸗ 
Tud kom, havde hun ondt i 2. Dage uden, at blive forloſt, gik ſaa⸗ 
ledes halv ſyg udi 5. Aar, da der gik Hul paa hendes Navle, hvor 
Materie og loſe Been brød igiennem, fif faa Tid efter Tiid ved Sii⸗ 
den og under Navlen fleere Huller, hvor igiennem mange loſe Been 
efter Haanden kom, indtil An. 1662., da ſamme Koene blev af med 
det ſidſte Been, og derefter gandſke fri. En gammel Italiener 
Jacobus Berengarius Carpus fortæller udi fin Ilagoge anatom, at ey 
alleeneſte hand udi Aaret 1507. har udſkaaren en gangreneret Ute- 
rum, og derved frelſt en Koenes Liv, men hans Fader for ham og 
hans Broders Sonne⸗Son efter ham har giort ligeledes. Detsuden 
lever her endnu en gammel Jorde⸗Moder fra Moen, ſom har refol- 
veret at afbinde hos en Barſel Koene en ſphaceleret Uterum, og der⸗ 
ved frelſt Koenen, hvilket er Beviis nok paa hvad Uterus kand taale 
uden at ſtade Livet, at jeg ikke ſkal tale om det almindelig bekiendte 
Udbødning hos Søerne." Milten ſom efter Membr. 2. fandtes lige⸗ 
ſom beſtenkt med fünt hvid Sand, er ligeledes et Beviis paa, at 
det ſkarpe Veſen griber allerforſt de ſüneſte nervöſe Parter an; Thi 
det er bekiendt, at Milten beſidder en anſeelig Deel Nervos frem for 
noget andet Viſcus efter fin Storrelſe, og tillige har anſeelige ple⸗ 
xus, ſom den Engelſke Alex. Stuart i ſin herrlige Tractat de motu mu- 
ſeulari holder for ſmage Cerebra, hvor de findes i Legemet, V 50 

ore 


angaaende Avæg-Sygen. 451 


fore de Nyere ogſaa med ſtorſte Foye tilſkrive Milten den aamme 
Nytte i Henſeende til Leveren, ſom Lungen viiſer mod Hiertet, det 
er at ſige, triturerer og derved formindſker hver en Blods⸗Draabe, 
102 at Blodet derved mægtig vorder fortyndet og giort meere ſſyden⸗ 
de; og ſaaſom Nervi ere de forſte oprindende og füneſte Parter, hvoraf 
Legemet beſtager, ſamt har fin Folelſe og Bevagelſe af, hvorom 
jeg har givet min Meening tilkiende udi en Diſſertation de monſtro 
ge mello, ſaa er det og rimeligt, at ſamme indeholder de füneſte og med 
Æthere elaſtico volatili five materia primi elementi vel actuoſa niteſt 
opfyldte Vædſker, hvilket tillige gior Blodet flygtigere, og paa ſaadan 
Maade merkelig forbedrer det tykke og fra fine füneſte Parter berøvede 
Blod, ſom fra ramis venæ portæ inferioribus gader til Leveren, hvilfet 
alt det hoyrode flygtige Blod ſom findes udi Milt⸗Aaren (vena ſplenica) 
alleeneſte, og ey udi nogen anden Vena, klarligen nok beviiſer; naar 
nu eftertænkes, at Blodet in vena ſplenica har været ſortagtig hos det 
Ovag, ſom begyndte forſt at blive ſygt, faa ſces deraf ſtrax at Mil⸗ 
ten maatte have miſtet fin virkende Kraft, ſom den har i ſer af Nervis 
efter anførte Omſtendigheder, følgelig har Nervi værer angreben 
og deraf Milten bleven ſpekket, ſamt Veddſkerne derudi berøvede 
deres ſubtile Fiygtighed, hvilket da har givet Anledning til den bes 
gyndte Forſtoppelſe udi de fline Aarer / ſamt Forraadnelſe, der vüſte fig 
ved de ſmaa hvide Prikker. Det ſamme beviiſer og Lage⸗Lœppen, ſom 
fandtes udi det af Sygdommen døde Qvæg meget us ſpület og op⸗ 
fylde med en Deel ſmaat og ligeſom halv forbrendt Foeder; Thi man 
veed at Nervi ved Ind⸗ og ÜUdgangen af Maven, Orificia Faldet, ert 
meeſt anſeelige, efterdi de løber ſammen der, ſom paa et meget mins 
dre Stad end den heele Mavens Capacitet, hvor de har mere Rum 
til at udbreede fig; hvorfore, naar Nervi irriteres her, Orificia ſtœr⸗ 
keſt bliver ſammentrakt, og Udgangen i ſer forhindret; ved hvilken 
Sammentrekning foraarſages Smerte og Inflammation med ſtœrk 
Heede og Brending, ſom fortærer all Fugtighed, hvori ventriculus ey 
kommer overeens med den faa kaldede Machina Papiniana, ſom nogle 
dog ligner den ved, ſaaſom denne Machine ey tillader Vandet eller 
Luften at komme ud, og des Aarſag kand giore Beenene more eller 
hlode, ligeſom de ere gamle eller unge til, da dog her in ventriculs 
. ingen 


416 LB. v. B. Korte Beretning 


ingen Fuatighed kiendes, endſkiont det ſom Qvaget drikker meeſten⸗ 
deels immediate kommer udi denne omſkrevne Ventriculo fra Oeſo- 
phago igiennem en particulair liden Canal. Vlider Bviis paa den⸗ 
ne Skarphed ſamt deraf flydende Irritation, Inflammation og omſi⸗ 
der Forraadnelſe, ere de rødbrune Striiver, ſom fandtes neſten over 
aldt i Underlivet, og kommer af Blodet eller Serum, der penetrerer 
udſpiiler og forſtopper de fünere Aarer imod Naturens ſædvanlige Love, 
hvoraf da ſaa vel Tarmene ſom Vandblaeren kand forſtoppes, naar diſſe 
Verdſker ſtandſer ved bemeldte Parters Sphincteres, men derimod 
indfinder fig Durchlob med Blod blandet, naar ſamme ſtilleſtaaen⸗ 
de Vedſker bryder ud med en flags Forraadnelſe ind i Tarmene og 
gnaver Huller paa de fine Aarer. Den ſteenagtige Materie i Galde⸗ 
gangene foraarſages af den ommeldte Inflammation og dens medfol⸗ 
gende Heede, der fordriver alle de tynde fine Vadſker og udtørrer 
det Jordagtige, faa det fager en ſteenagtig Haardhed, der henger fig 
ved Siderne af de Gange, hvor Vadſkerne, ſom holder Serum i fig, 
aſſerer, ſaa at ſlig Materie kand genereres over alt i Legemet, hvor 
nflammation forefalder, der udtørrer Serum, ligeſom vi feer at ved 
Urinens (ſom er neſten ey andet end et Serum) Evaporation pag 
en maadelig Ild almindelig faaes en ſteenagtig Materie paa Bunden, 
og da Serum findes meget hyppig i Galden/ ſaavel ſom over alt i Le⸗ 
gemet, faa er det heraf let at begribe, hvorledes en ſteenagtig Ma- 
terie ſom en Kalk kand genereres over alt i Legemet, uden at ftatue- 
re med de Gamle en vim lapidificam inplantatam, hvilken er lige⸗ 
faa ufornoden ſom vis oſſifica, den nogle endnu admitterer; thi ſom 
vis lapidifica er ey andet end en overnaturlig Varme, der udtørrer 
Serum, og giver Leylighed til, at det Jordagtige haſtig præcipiteres, 
fœſter fig i den Mucum, ſom da findes indvendig paa Siderne af 
Gangene, og dermed faſt groer og bliver haard, faa er vis oſſifica ey 
heller andet end en Preſſio eller Trykning, der gior Fibras nerveas 
meere compact, og ved tiltagende Vedſkernes Overflodighed og Tyk⸗ 
hed ſtivere, hvilket de hos en Deel gamle til Been forandrede Arte- 
rier (Puls⸗Aarer) beviſer og ere hos mig at fer. Noget anderledes 
forholder det ſig med de Steene, ſom findes loſe hos ſomme i 3 
æren 


tærer lœt ſynker til Bunds, og naar da dette Coagulum bliver lige 
gende førfte gang efter at det meere Fluidum er excerneret, opnaa⸗ 
er det haſtig ved Legemets Varnie, ſom ved flige Omſtendigheder 
gemeenligen er meere end naturell, en ſlags Haardhed, ſom en Cal- 
culus, hvilken da, i hvor liden ſamme end maatte være; idelig trak⸗ 
ker meere af det flags Sediment til ſig, hvoraf hun i Forſtningen er 
genereret, og ſaaledes voxer med ſtratum ſuper ſtratum haͤſtigere el⸗ 
ler langſommer, ligeſom Føden og anden Diæt med Bevagelſe &. 
er til, faa det er troeligt at den beſte Føde ved Legemets alt for me⸗ 
gen Hvile og Stilhed kand give Anledning til flige Steenes Oprin⸗ 
delſe og Vært, ſom ingenlunde kand anſees for Aarſagen til nogen: 
ſmitſom Syge, men nok forvolde mange ſmertefulde bekiendte Sym- 
ptomata, hvilke de aller ſterkeſte Lithontriptica eller Steen⸗knuſende 
Midler ey ere mægtige til at have, men ſnarere diluentia, ſedati- 
va, mucilaginoſa & oleoſa cocta vel expreſſa. Ormene i Galde⸗ 
gangen maa ufeylbarlig være kommen af Ovulis, der ere paſſerede i⸗ 
giennem Mavens forhen ommeldte Venas bibulas til Venam ſpleni- 
cam og faa til Leveren, hvor de har funden deres Hvüle i diſſe med 
Steen og flimagtig Materie opfyldte Gange, faa at de ſmaa Orme 
der beſt kunde bryde ud og nage deres Vaxt; Men det er ey troe⸗ 
ligt / at det ſkulle vere det flags Orme, ſom ſorvolder denne giftige 

Oveg⸗Syge, ſaaſom de mage være baade mindre og ſkarpere end 
diſſe her findes. De ovrige Omſtendigheder ere ſamtlige Følger af 
det ſkarpe Cauſticum, font irriterer Nervos, og derved giver Leylighed 
til Aarernes Sammentrekning, Blodets Forſtoppelſe i de finere Aa⸗ 
rer, ſom derved udvides, inflammeres, ja paa adſkillige Steder for⸗ 
raadues, faa jeg derved ey længere vil opholde mig, men alleene⸗ 
ſte melde noget om Saltet, hvilket ey kunde bide paa det Kiod, ſom 
var af det meget ſyge, ja vel iblant af det ved Sygdommen døde 
21 Ggg Avæg 


48 J. B. v. B. Korte Beretning 1 
Ovegs, ſaavidt det kand vedkomme denne Syges Beſkaffenhed: 
Det er da vitterligt ved Analyſi Chymica, at det i Huusholdninger 
brugelige Salt beſtaaer af en ſteerk Spiritu acido, noget Phlegma og 
Terra alcalina, fan og at dette Salt jo kraftigere det er, jo kraftige⸗ 
re Spiritum acidum giver det fra ſig; Man veed og af Erfarenhed, 
at ved denne Saltets Spiritu acido conſerveres det ſlagtede Kiod fra 
Forraadnelſen, efterſom nu Saltet ey kunde bide pan det Kiod, ſom 
var af det ved Sygdommen døde 8 det er at ſige ey kunde fo⸗ 
jendelig Beviis paa, at Aci- 


rekomme Forraadnelſen / ſaa er det et 
dum ſalis har funden ſig overvunden af ſin Antagoniſt, ſom er et 
Alcali cauſticum, der deſtruerer og forraadner neſten alle Ting / med 
mindre det af et Acidum bliver overvunden eller i det mindſte til et 
Sal medium forandret. Hvilket da er et ſtort Beviis paa, at det for⸗ 
hen ommeldte ſkarpe Ve ſen, ſom foraarſager denne Syge, er et Alca- 
li cauſticum, ſom brænder de ſolide Parter, og præcipiterer Humo- 
res, fad deres accurate Miſcela og Motus inteſtinus ceſſerer, og pu- 
trefactio haſtig indfinder ſig. Naar nu alt dette fornuftig overvey⸗ 
es, faa meener jeg, man let kand ffionne, hvor vüt det kand være 
farligt at æde Kiodet af det Oveg, ſom har været meget ſygt; thi 
naar dette Alcali angriber alleeneſte de innere Parter, ſom ablolut 
behøves til Livets Conſer vation, faa kand det ſnarere dræbe Lege⸗ 
met, end udbrede fig over alt til Muſculos eller Kiodet, følgelig kand 
det nydes uden” Farlighed, men derimod naar dette ſkarpe Veſen 
har udbredt fig over alt, faa baade lugter og ſmager det Kiod efter 
en flags Forraadnelſe, feer morke⸗ rodt eller ſortagtig ud, og Telgen 
eller Fittet er meere gulagtig og flydende , da er det ey ſaa ſikkert at 
nyde ſaadant, dog maa jeg tilſtaae / at de magre der ey ere opfyldte 
med for mange overflødige Vadſker, og ere beqvemme til Bevegel⸗ 
ſe / bedre og med mindre Farlighed kand nyde ſaadant, end de feede , 
ſom have overflødige Vedſker / og ere meere ubeqvemme; Thi hos de 
forſte har Aarene ſaavel ſom alle andre Parter meere Kraft eller vi- 

gueur til at drive den maadelige qvantitæt af Vedſker omkring, hvor⸗ 
ved da deres Motus inteſtinus ſamt indbyrdes Trituration og Blan⸗ 
ding ſaaledes forfremmes / at de ey lættelig lade fig overvinde eller 
! præ- 


angaaende Qvæg:Sygen. 419 


præcipitere af fligt et ſrarp aſcaliniſt Bæfen, men ſnarere driver 


| Hvad flags Medicamenter jeg agter og til Deels har 
funden tienlige mod denne Syge, præſer⸗ 
vative ſaavel ſom curative. 


Etter diſſe forberorte Omſtandigheder ſaavel udvortes ſom ind; 
vortes hos det ſyge og døde Qveg, ſamt den forklarede Oprindelſe 
og Aarſag til Sysdommen ſluttes da fornufteligen, at Præſervatio- 
nen, ſaavel ſom Cuuren ſelv, beſtager ſerdeeles udi efterfølgende Pos 
ſter: For det Ie bor man ſoge at dræbe diſſe Inſecter med deres O- 
vulis. For det 2?" ſkal det ſkarpe alcaliniſte Veſen deſtrueres, eller 
i det mindſte forandres. For det 3die den begyndte Irritation ſamt 
deraf flydende Obſtruction, Inflammation og Putrefaction dempes. 
For det 4e bor man firæbe efter Naturens egen Drift, ſom fees paa 
det reſtituerede Qveg / at drive dette ſkarpe Veſen ud ad til Huden 
eller peripheriam Corporis. Hvad nu den ie Poſt angaager, da 
viides intet kraftigere Middel til at dræbe Inſecter end Mercurius, 
hvilket Erfarenheden ſapfaſte endſtiont man ey tydeligen kand den 

15 99 2 ' mon- 


420 IJ. B. v. B. Korte Beretning 
monſtrere Maaden paa hvilfen den forratter ſligt; thi vi feer for 
Exempel at Vand eller Ol ſom har kaagt med Mercurio Vivo drœ⸗ 
ber Ormene i Tarmene , endſkiont Mercurius ey har tabt noget af 
ſin Vægt efter Kaagningen, i hvor tidt den end bliver kaagt, hvilket 
jeg for 25. Aar in Praxi har obſerveret. Mercurius kand og dre⸗ 
e og forjage alle de flags Inſecter ſom feſter fig i Huden paa Crea⸗ 
turerne om Sommeren, naar den alleeneſte ſmores for i Panden og 
under Halſen, hvor Creaturet ey kand flikke det af, ſaa man ſeer 
deraf qt det er Dunſten alleene af Mercurio, der er tilſtrekkelig nok, 
iiden at tale om Mercuri Flygtighed og penetrante Kraft / hvilket 
forſte beviiſes af Chymien, da den ved Ildens Kraft lader fig dri⸗ 
ve i Luften uden at fees eller kiendes, det andet veed man af Erfa⸗ 
renhed; thi naar man alleeneſte ſmorer Foden med Mercurio, fag 
kiendes inden kort Tüd dens Virkning i Munden ved en Salivation, 
og at det virkelig er Mercurius, ſom penetrerer faa vidt, kand man 
erfare ved at legge et ſtykke Guld i flig en faliverende Mund, da Gul⸗ 
det bliver hvidt ligeſom naar det legges i Ovegſolv. Sliige og an⸗ 
dre fleere Virkninger af Mercurio vil de fleeſte Auctores explice- 
re af dens Tyngſel, hvormed den overgaaer alle Metaller undtagen 
Guld, men jeg tilſtaaer gierne at jeg ikke kand begribe ſaadant, i 
fær hvorleedes Mercurius ved fine blotte Exhalationer fand dræbe 
Inſecter formedelſt Tyngſelen, da man dog kand give et friſk Men⸗ 
niſke et Pund ind af gangen, hvilken gaaer igiennem alle Tarmene 
ud igien uden at giore ringeſte Skade, jeg vil derfor ſnarere troe med 
den lærde G. V. Switen (ſom derudi vüger fra fin Leremeſters den 
ſtore Boerhaawes Principiis) at der er noget andet end Tyngſelen i 
Mercurio, det vi endnu ey til noye kiender, og mueligen maa over⸗ 
lade vore Efterkommere til nermere Underſogning. Vi maa derfore 
noyes med hvad Obſervationer og Experimenter forſikrer os om Mer- 
eurii Virkning, at den nemlig dræber. og forjager/ fag vidt man veed, 
alle ſlags Inſecter, og derfore har jeg brugt den ſom en Salve med 
Terpentin, Campher og Afa fœtida blandet, for at befordre Mercurü 
exhalationes desbedre, hvormed jeg har ſmurt Qvaget imellem begge 
Hornene, fag vel præſervative ſom curative hver 3die eller Ade Dag, 


angaaende Qvæg-Sygen. 421 
jeg troer og at Mercurius med Svovel blandet til et Pulver og Eene⸗ 
bær dertil kunde være en kraftig Præſervativ-Rogelſe i Staldene hvor 
Ovaget ſtager, da man burde lade Qvæget gane ud, medens Rog⸗ 
ningen varede i den ſaa vidt mueligt tillukte Stall, og reiterere 
ſaadant eengang eller 2. om Ugen, færdeles udi klart Veyerligt for 
Qvegets ſkyld, ſom da beſt kand taale at røre fig; Men naar det 
var taaget og tyk Luft, kunde ſamme Rogelſe bruges uden for, 
dog fan at Vinden forte Rogen til og i Stalden. Mereurium 
Antimonium og Svovel blandet med nogle Alexipharmaca og Bal- 
ſamica, ſom for Exempel Lovftilfe, Baldrian og Eenebar, ſamt 
noget Campher, i før om Sygdommen har begyndt, indgivet: præ⸗ 
ſervative hver 3die eller Ade Morgen og curative 5. Morgener i Rad 
udi varmt Olle Brod, med 4. gange faa meget Band blandet, er 
befunden af god Virkning; Thi de Alexipharmaca jager Mercurium 
haſtig omkring til peripheriam Corporis tilligemed det Acidum Vi- 
triolicum, ſom er in Antimonio & Sulphure, og Campher reſiſterer 
efter de Nyeres Obſervationer Spasmis, Inflammationi & Putredini, 
faa at ved diſſe Species tilſammen ovula inſectorum tillige med det 
ſkarpe alcaliniſte Veſen liigeſom qveles og undertrykkes, Inflamma⸗- 
tionen tillige med de andre berørte Tilfælde haves, hvorfore man 
ey kand vente andet end ſtoer Nytte heraf, naar Motionen, varm 
Drikke , ſamt andre fornodene Omſtendigheder rigtig vorder i agt⸗ 
fagit. Den anden Poſt naaes beſt ved adſkillige Acidis, ſom Edike, 
Salt, Svovel Kc. hvormed man beſteenker Foederet, faa og beſtry⸗ 
ger Ovæget omkring Muulen og paa Tungen; præſervative een eller 
2. gange om Ugen / curative Morgen og Aften udi 3. Dage, man 
kand og beſtrygge Baaſen foran med Tiere og derpaa igien faa meget 
Salt, ſom Tiæren vil tage imod, hvorpaa Qvekget gierne ſlikker. 
Vitriolum album indeholder vel og et ſterk Acidum, men formedelſt 
det participerer af Saturno og adſtringerer overmaade, underſtaaer 
jeg mig ikke at recommendere det, med mindre det blev brugt 
udi meget ringe Dofi med Salibus mediis og Camphora forſatt, da 
det udi viſſe Omſtendigheder af Sygdommen kunde have fin Nytte. 
Den zdie Poſt vorder nok fyldeſtgiort med Nitro, Camphora og 
En Ggg3 Cinna» 


422 J. B. v. B. Korte Beretning 
Cinnabari factitia, hvoraf dog til dato allteneſte af mig er brugt de 2de 
forſte Species, nemlig et halvt Lod Nitrum og et halvt Qvintin 
Campher hver Aften, og dets uden udi 10. a 12. Potter lunket 
Vand et til 2. Lod Nitrum, dog ved paakommende Durchlob noget 
mindre, men. udi Forſtoppelſe eller Bindſel meere, og naar Urinen 
har været hindret i fin Exeretion har jeg fat til det Pulver om Afte⸗ 
nen halv anden Lod Rhabarber og liigeſaa meget Eenebeer ſmaae 
ſtodte / ſom har viift meget god Effect. Den 4% Poſt angaaende, 
da har jeg funden goed Virkning af den ved den forſte Poſt anforte 
Species, ſom jeg har ladet bruge udi folgende Proportion, hver 
Morgen udi 5. Dage af Mercurio, Antimonio og Sulphure hver 
Slags et Qvintin, Campher et halv Qvintin, af Rødderne og Eene⸗ 
bær hver Slags en Haandfuld, hvilket alt kand blandes med Brod, 
Meel og Vand, faa at der bliver een eller 2. langagtige Boller af, ſom 
puttes Qvæget i Halſen med nogenlunde varmt Olle⸗Brod og Band, 
ſom for ev meldt, bag efter, hvoraf jeg har feet det fyge Qvæg med 
ſtorſte Begierlighed at drikke, hvilket er da et viſt Tegn paa Tor⸗ 
ſten, ſom giver en indvortes Inflammation og Hitzighed tilkiende, 
med diſſe Medicamenter og Omſtendigheder ſamt Nitrum og 
Camphora om Aftenen er Herr Röbels Koe i Hollænder - Byen cu⸗ 
reret, hvortil da ey liidet har hiulpen den goede Tilſiun og For⸗ 
pflegning, da hun paa 3die Uge efter at hun havde. ophørt med 
diſſe Medicamenter forſt kaſtede Kalv. Ja jeg veed een Mand 
uden for Oſter Port, hvis Fætter, ſom er Proviſor ved det Kongl. 
Hoff⸗Apoteck, conſulerede mig, og ved ſamme Medicamenters 
Brug og goed Opvartning conſerverede alle hans Køer, ſom vare 
7. og tilſammen har været meeget ſyge. Jeg har og paa en anden 
Maade ſogt at drive dette fkarpe Veſen fra de indvortes Parter til 
de udvortes, nemlig ved at fætte Setacea overſt ved Süden af Hal⸗ 
ſen ner ved Hovedet, og dertil hveranden Dag givet det ſyge 
Qveg af ovenſkrevne Pulver med Rodder og Eenebeer, hvilket og 
tegnede meget got, faa at i 12. Dage get døde; og een Tyr i 
Saerdeleshed blev efter 36. Timers Forløb gandſke friſk, men der 
efter blev noget af dette Qvæg med Setaceis ſolgt og ſlagtet; Tyren, 


angaaende Qvcg⸗Sygen. 423 


ſom 1 4e Uge derefter havde holdt fig friſt, fort i den Stald, hvor 
Koer vare døde af Sygdommen, Medicamenterne faa vel fon; Op⸗ 
vartningen blev ſkiodeslos tracteret / ſagſom Bønderne, ere i den 
Tanke at overflødig Føde ſkal beſt conſervere deres Ovaeg, hvor 
imod alle mine Raiſonnements ey maatte gielde, hvorfore jeg ey 
noget Tilforladeligt derom kand determinere, endſkiont jeg gior 
mig ſtoer Haab heraf, i fær da trorverdige Obſervationer viiſer 
at flüge artificielle excretioner med Fonteneller, Setaceis og Spand⸗ 
(fe Fluer har været meget nyttige i Menniſke⸗Peſt. Heraf fers da 
hvor uviimeligt det er med et flags Medicament mueligen efter 
Alchimiſternes Chimere om een Univerſal-Medicin imod alle 
Tilfælde baade forſt og ſidſt i Sygdommen at ville curere denne 
Qveeg⸗Syge, ſamt hvor ringe et Begreb de har havt om denne Sy⸗ 
ge / der har tankt ved Aareladen, Terpentin og andre hitzige Olie- 
teter, ſtinkende Tran, og deslige fleere at curere den, ja hvor al⸗ 
deeles forkeert de har handlet, der haver givet Qvaget af fit eget 
inficerede Blod ind efter Aareladen, uden at tale om adſkillige ans 
dre Curer, ſom ere bleven hoyt roſede, men omſider forgicves 
brugte” Man erfarer og heraf; at de beſte Medicamenter ey kand 
ubdrette noget med mindre Ordenen og Fo pflegningen behørig i 
agt tages, i ſer det varme Ol og Brod med Band iblant 3. a 4. 
gange daglig, ſamt at Sygen i Forſtningen haſtigere lader fig eu- 
rere / end naar den har taget overhaand. Det bliver og heraf at at 
demonſtrere hvor fornøden det vil vare at forbrænde det døde Oveg, 
ſom i ſer mod Foragret findes ey at være ved borlig dybt nedgravet, 
for at forekomme diſſe Inſecters Formeering af de udi det døde Qvæg 
formodentlig i ſtorſte Mængde værende Ovula, hvilket ufeylbarlig 
maa have været den ſtore Medicorum Lorefaders Hippocratis yes 
meed, da han udi een blant Menniſker heftig graſſerende Peſt lod 
afbrande en ſtor Skov, og derved lykkeligen forebygte Peſtens vi 
dere Udbreedelſe. Til Slutning tilſtaaer jeg gierne med en Deel, at 
denne Syge kommer fra en hoyere Haand, ſom adſkillige taler, ja 
jeg erkiender og kyſſer med allerſtorſte Wrbodighed og Veneration 
dette den ſtore Guds Riis, hvormed han hiemſoger os alle ſom 5 
naade⸗ 


424 J. B. v. B. Korte Beretning 
naaderiig Fader, den vi alle i Aand og Sandhed bor at paakalde 
og tilbede, men jeg troer og at den ſamme ſtore Gud, ſom er Or; 
dens og Naturens Stiftere ingenlunde mishager, at vi Menniſker 
ſoge efter den Oplysning vi beſidde at udfinde nogle naturlige og or⸗ 
dentlige Midler derfore, allerhelſt naar ſamme bliver brugt med al⸗ 
vorlig Bon og Paakaldelſe om den naaderige Guds Vel⸗ 
ſignelſe dertil, ſom Gud os af Naade 
forunde! 


Dit Romerſke Tal bemerker 


Regiſter. 


Forſte eller Anden Part, de 


ſmaae Zifrer bemerke Siderne, det vaa nogle Steder tilfoyede 
Bogſtav, beteigner Anmerkningen. 


A. 


4 9 2 Chriſti Navn, hvorledes af Ketterne er 
bleven for tolket, II. 41. 
Aabenbaringens Bog; deri er ingen Cabbaliſtiſk 
Konſt⸗Spil, II. 47. qq. : 
Aabenraaes Nafn, hvoraf har finDprindelfe, 1.61. 
Abbed, kaldes Cloſterets Fader, I. 200. 
Abrahamſtrup, nu Jeægerspriis, I. 307. 
Adalbertus, Exkebi top til Bremen, I. 187. 
Adaldagus, Exkebiſtop til Hamborg, om har 
forhvervet de Danſte Kirker Frihed af Keyſe⸗ 
ren? 1.180. | 
Adami Bremenfis Efterladenhed i Chronologien, 


I. 36. 

Adel, hvoraf har fit Navn? H. 264. ikke altid 

Herremand, II. 265. en Kriesmand og Kon: 

gens Tienere, II. 27 T. ere forſt i de ſildigere 

Tider udi Tydſkland faldet Herren, II. 282. 

agtedes fordum ogſaa rige Folk, UI. 271 vore 
ledes var hos Angel⸗Saxerne? II ibid. hvilke 

der agtedes fordum for Adel i Danmark? II. 

272. blev giort dertil af Kongen, II. 273 f. 278. 

deres Sedegaarde, Serregaarde, og hvoraf 
dett Navn? II. 277. ſ. 280. f. 

… 8 ikke af Odel, men af det gamle Athal, 
II. 267. . 6 
Adel Bonde, Adel Kone, Adel Vey, Adel⸗ 

Tng, II 260. ſq. £ 
Advocati Eccle fæ, om fordum have været befiende 

te i Danmark? I. 175. 

Wapot rne, maaſkee de førfe Paafindere af 

Cabbala numerali øg literali, II. 40. 

- h we lag' fig efter Chemien, II. 52. 
Vldſte Søn fordum verdſlig, den yngſte Bog⸗ 

færd, I. 210. 8 z 
n ems Sibyllinum af ni Bogſtaver forklares paa 

adſk lige Maader, II. 23.84. 

Anuigmata, Chymiſternes, II. 77. 


Aflos ningsbre ve, givet til fraværende Skriften⸗ 
de, II. 1i2. 


3 


Aage, Chriſtierni Sen, Svends Fader, og 
Erkebiſkop Eſkilds Broder, I. 209. 

Svend Truidſons Son, I. 198. 205. 

Agla, et guddommeligt Navn hos Joderne, I. 78. 

Albert af Meklenborg, om er bleven udvalt til 
Konge i Sverrig, II. 336 hans Krig mod Dron⸗ 
ning Margrete i Danmark, II. 327. bliver fans 
gen, og nødt til at fraſige fig. Sverrigs Rige, 

» 339. 

Albertus M. om har vpfundet Bøffes Krudet ? 

I. 280. i 

America, om har bekommet Indbyggere fra Euro⸗ 
på 2 II. 131. om af Aſien ? II. 132. hvad Lighed 
ammes nordlige Beboere have med Gronlan⸗ 
derne, II. 132. dets Sprog gandſke anderledes, 
end det Gronlandſke, II. 136. . 

Amulers, Jodernes, ſom bindes om Halſen, I. 


78. 80. 

Ancilla palatii, hos Longobarderne, II. 291. 

ee (Conſtant.) forſte Byſſemager, I. 
234. 283. 

Audreæ (Gudmundi) Forklaring over det Ord 
Dimmel Uae, II. 158. 

AvixØwvos, heller ZØuvos, end avexPvvnros, II. 33, 

Anepigraphus Philoſo phus, de modo dealbandæ 
aqvæ divinæ, II. 60. ſq. . 

Autgarius, m den ſamme ſom Poppo? I. 160. k. 

Anſigtes Fyrſte, hvo? og hos ledes af Joderne 
forklares? I. 85. 

Antichriſtens Tal i Aabenb II. 45. i. 

- + - Tal mindre end Chriſti, II. 41. 

Antoni de Abbatia Bidnesbyrd om Chymiſke Ord 
II. 77. 81. a 

Apion Grammaticus, hvad hand har paadigtet 
Homero, II. 30 

Aponii Vidnesbyrd om tuſinde Tals Tegn, II. 73. 

Agvino Carol. de) ſtriver ey accurat om Byſſer 
og Krud, I. 210 285. » 
(a) | Ariman- 


Regi 


ſter. 


"Arimandia og År mandia, hvad ferdum her bemer⸗ |2 
2 Ret? 202. A 
Aim anni bog 89 gbd, og es Oyerkens⸗ 


ſtemmelſe med de Dauſke Hermend, II. 290. . 


—- deres Friheder og Kiendetegn, ib. 

— adfkillige Skribenteres falſke Tanker om dem, 
II. 296. ſſ. 209.1 f. 

Ariaſtus (Lud) ſtielder paa Byſſernes Paafindere, 
12 

—— 7 Digt udgives for ſandferdige Hiſtorier 

af Cornelio Kempio . I. 250 

Arnaldi de villa nova Vers om Mercurio, II. go. 

Ar ſenicum, um det 5 5 iSibyllæ mørke Tale: 
II. 26.57.62 64. fg 

. mæt Virkning fil: den philofophifte Sten, u 


e 
- = höad det bemerker høg Chymicos? II 78. 
„ dets Etymologie Iſ. Vosſio paadigtet, II. 


83. f. 


Arterier eller puls, Aarer forvandlet til Seen, i 


12.416. 2 
2 25 til Norge, om denne Titel tükommer Her; 
fugerne af Holſteen? 11. 355.358.359. u. hvem den 
egentlig tilkommer, II. 374. 
Ades, forſte Erkebiſp til Lund, hans Slegt, og 
FJortieneſter, 1. 198.199.204. . 
Aſcomanm, have været Danſke, I. 190. 
Atterdag /K. Waldemari IV. Mundheld, I. 02. 
S. Auguſtinus ſpiller med Bogſtaver og Tal, 7.40. 
Augiſtinus (Anton.) har udgivet Canones og li- 
pros pcenitentiales, II. 95. 
Aurati (Jo.) Forklaring over Sibylla morke Tale, 
, AI. 
Aus fades Farbr oder eller Morbroder / I. 210. 
A4 Corregius, confunderes meb Azone Eſtenſi, I. 
268 
269. 
hans Herredomme til Parma og derpaa 
fulgte Modgang, ib. ſeg. 


B. 


Bare 8 ) om Byſſekrudets forſte Paafindere! 


— « 5 er albrig Faldet Princepsaf Mira, I. 


Baronii 10555 Card.) Mening om K. Knud 95 
Stores Romerſke Reiſes Aar, 43330. 

Bartholini (Thom) Mening om By rue 9) Op⸗ 
findere, 1. 248.249. 

Begravelſes Steder, endogſaa Chriſtnes, uden 
for Kirke Gaardene 1.312. 

Bexkiendelſe (Syads) Free bøg de Danffe Fals 
des Skriftemaal, II 287. 

Beli AE )Hungariſke amade roſes, II. 

14 

Bent, Caroli og Canuti, Erſkebiſy Eſkilds * 


Sonners, Halobroder, I. 210. 
5. 4 di Brev Vexel med Erke Biſp Eſkild/ v 


182 (Cbriſtopb. ) forledet af Cuunerario pg b Ma 
j010,1.242:1; 
Bibelen; dens Danſke Overſettelſe, for Reforma⸗ 
tionen forferdig t, II 2 fl. 9. 
- deraf en Deel overſat og trykt i det Gronl. 
Sprog, HU 129 
—— bens Over ſettelſer for Reformationens Tid 
meget fag, l. 1. 
fig Lutheri Tydſke Overſettelſe, naar udkommen? 
SAR 
Biorn Jærnfides Mandighed, 1.209. 
ee kaldes Kirkens Fader, 1.199. 
Biſkoper,i Slesvig fordum Danſke, l. 64. 
Biſpedommene, naar dei Danmark: viſſe Stif⸗ 
ter ere inddeelte l. 175.4 U iD! 
Blauenſtein (Sal de forſvar er lapidem philofophi- 
cum imod Kircherum, II. 66. 
Blodet; hvorfor ſortagtig i det ſyge Horn⸗ Dvæges 
Milt Aare! II. 415. 
e (Dav.) Meening om Sibyllæ morke Ta⸗ 
„II 28 
Blondus (Flav.) har om Krud og Byſſer a an 
dre i Vildfarelſe, 1296. ig 2 05 
Bo Hedenſon, I. 20g. 
Boe Karle, II. 272.281. 
Bogſtaver, hvad for nogle ey findes hos Ske 
derne21L, 137. 
2 Titler forvandlet til Menneſkers Navne, 
254. i 
e (Tridem.) Aumerkning vm or blpfet, 4 
334. : 
Bombarda, ſee infra By fre. : 


2g0 
Bog 265 Svend Admiral, en indfødt Danſk, II. 


Baunelie Jura, i Danmark ubrugelig, l. 177. 
S. Barnabæ Brev, uægte, ſammes an, 


N 


| 


7220 hvad i San Tider har bemerlett i. 
w. 
- Naypnet, naar det er degzraderetzll. 281. 


Bonders 


Regiſter. 


Binder” Chellige) 850 ; hvad for en Felt? 


9. 
Borbonii (Nieé.) Skiemt med det Ord Teucbre, i 


II. 169. 

Borreby Gods ſkenkes til Kirken i Lund, 1. 204. 

Borricbii (Ol.) alt for. 90 Tanker om de gamle 
Chymieis, II. 56. f. 

„ Samipkke til de Seu Verſes For⸗ 
"Haring om Arſenico, II. 65. 79. f 

Botildæ, Dronnings, Stamme . 211. 

Brauns (Herm. Frid.) Betœnkning om den Sibyl. 
morke Tale, II. 8. 

1 (Jo.) Mrening om Sibylle worke Tale, 

3I. 

Breve, ſee Diplomata. 

Brochmand (J eſp.) bar ben de ehe 
Skrifters Urigtighed, II. 

Brockenhus (Jac.) tages fi Fange, II 126. 

Brodæi (Jo.) Miening om Saal af Haha 
Opfindelſe, I. 224. 

Brung old, 9995 er? J. 3 

5 Bonder 1 bart kabef 
aldet 

Bund (Jo.) Beſenkuing om haus Bog imod Ba⸗ 
ron Roſenkranz, I. 326. w. 

Byſſe, hvoraf faldet? I. 298. 

Byſſernes Opfindning, er nyere end Skkemes, 
Y 237. et farligt Slags Byſſer l. 236. 
Byſſekrodets Opfinduing udgives gemcenlig for 

. end den er, I. 215. hvilke der fornemmes 
lig have ſkrevet om dets forſte Brug? ibid. ſq. 

Hvorfor de fleerſte forblive i dene Meening! 
I 221. Stedet hvor det er opfundet, er uvis, 
I. 230. fq. det roſes af mange, men laſtes og 
fordommes af andre, I. 233. [g. har været i 
Brug i Danmark, længe førend det Genueſiſke 
og Venetianſke Slag ved Cbioza. I. 253. 255. 
er allereede 1360. forfærdiget i Luͤbeck, I. 252. 
fordum brugt i Frankrige, Engeland, Brabant, 
Spanien og To ſkland, I. 256264. er bleven 
brugt til Fyrverker. 1 264. har været bekiendt 
ipetrarchæ Teid / Il. 256. har været i Brug hos 
Morerne og Saracenerne, forend det bley be⸗ 
kiendt hos Europcerne, 1.278. . oim det er kom⸗ 
met til de Chriſtne fra Saracenerne? 1, 282. 
Videnſkaben er længe bleven fkinlt i Europa, ib. 
bler en Tidlang brugt tillige med de gamleSteen⸗ 
blider, Buer og Pile, 1.279. i den Clodianſke 


Krig dar det en meget bektendt Sag / I. 287 ff. 
hvorfor det kaldes Arnd paa: Danſk? I 297 · 
hvorledes det kaldes paa Grakiſk? I. 2988. 


C. 
cabbala Uterslis & ee 5 hvoraf har fr n 
Oyrindelſe? II. 37. d. 


-. tillegges urettelig den H. Aand i den H. 


Skrift, II. 
har forfort de gamle Lerefedre, II. 40. 
1 105 finder ey Sted i Aabenbaringens Bog, 
45- 
- 55 5 ey fan gammel, ſom gemeenlig troes, 1 


4 * 5 An 
Cabbaliſtiſte Spil med de Guddommelige Bays 
ne, I. 80. ſſ. 85. 
Cabbaiiſtiſt Mynt beſkrevet og forklaret, I 


77:36. å 
7 ri kryg Machine til at ſkyde Steen og gid, 


278. 
60440 II. are, forbyder de Geiftlige at tate 
1 0 

Calmörſte Union, viſelig ſtiftet, II. 339. 5 

- - » videre om den ſamme, II 341352. ] 

naar den er ophævet ? II. 352. ; d 

om de 3. derved foreenede Riger ere blen 
Val Riger? II. 345. 348. 

Cambriſke Sprog, derom adffillige Obfervatio- 
ner, II. 145. f. 

Camerarius, forført af Majolo, I. 2433. 

- - - (Foach.) ſamtykker Brentii Fallarngo ober 
den Sibyll. morke Tale, II. 31. 

Canadæ Indbyggeres Sæder og Sprog, II. 35. 

Cange (Car. de Freſue du) Anmerkning om Tiden, 
naar Byſſekrud er bleven bekiendt, 1. 277. 

„ Betenkning om Alchymiſterne, II. 77. 

Canon, betyder undertiden e Maade / 
II. 95. , 

Canoner af Træ, Læber, Jis, L. 273. 8 

Canonaria hos Gra kerne, II. 94. 107. 

Canntus M. K. i Danmark og Engeland, naar er 
reiſt til Rom? J. 2555. 

hans Dyder, ib. 

—— tfkriber paa Hiemreyſen et Brey til eulen 
derne, I. 26. 

—— 15 1 naar hand har ladet det r 
I. 26. fl. 43: i: 


(a) 2 * nne 


Regiſter. 


naar hand har antaget Titel af Norge og Chemiſche Bøger, ſom nu ere til, ere nyere, end 


en Deel af Sverrig? 1. 29. . 44. . 
- - hans Forretninger i fire Aar, I. 38. fl. 
- 5 indretter Succeffionen i fine tre Kongeriger, 
42. 
hans Tituler af elleve Breve, I. 46. fl. 
- var i fin Tiid den magtigſte Herre, I. 


103. 0% % oe : LÅ ey 
—— 5 ham af Kayſeren er ſkenket Marggrev⸗ 
ſkab Slesvig, I. 191. fg. i 
var Kayſer Conradi II. fortrolige Ven, 

I. 191. . 

—— var ved hans Croning nærværende i Rom, 
ib. 192. ; 

Canutus S. gibres til Vendernes Konge af K. Lø: 
thario, II. 190. Beer 

Canutus VI. Konge i Danmark har ingen Rettig. 
hed tilſtaaet Kayſer Friderico Barbaroſſæ over 
Danmark, II. 242. 

Capitulare aliqvem, II. 114. ; 

Capitulum, hvad før et Sted i Kloſteret? ib; 

Carefini (Raph.) Vidnesbyrd om Byſſer i den 
Clodianſke Krig, I. 287. 

Carl Knudſen K. i Sverrig, ſetter de Svenſke i 
Frihed, II. 344 bliver Konge i Norge, II. 349. 
mishager Stænderne i Sverrig, II. 349. 

„ jages af Riget, men kaldes tilbage igien, 

II. 351. f 

arolus M. hans Krig med den Danſke Konge 

SGothofred, I 126. 

Carolus, Erkebiſkop Eſkilds Søfter ; Son, ſkyldig i 
Forraderi, I. 210. ; | 

Carpzov (Benedict.) Feil noteris, I. 187. 

Caſtalionis (Seb.) Tanke om Sibyllæ morke Tale, 
II. 27. i 

Cauſticus Iapis, II. 410. 

Ceiſii ( Andr.) Obſervation om Nordlyſet, I. 


303. a 
Celfrus ( Magnus) forflarer ey ret Klokkernes Op: 

bindelſe i Dimmel⸗Ugen, 11. 759. fg, 
Celterne have haft Adel, liig de Daͤnſkes , II. 


289. ; 
3 „haoraf dette Ord kommer, II. 114. 
Cbarentonii Forſeelſe i Marianæ Spanſfe Hiſtorie. 
I. 261. i 
aue Freytag og Charwoche, hvoraf kaldet? 
„ 165. 
Chemie hos Wgypterne, II. 57. a 
: phyoybraf den Tanke, at dertil udfordres 
Gndsfrygt 7 II. 52. F. 


Chriſtendommen, II. 32. t 
5 ø 2 +. Borrichii Dom om dem, frafal⸗ 
des, II. 56. ſom og Pet Dan. Huetii, ib. É 
se „ „ om af Diocletiano ere brændte, 
og efter hvis Vidnesbyrd? 1. . 
Chemiſternes Bemoyelſer med at oploſe Sibylle 
morke Tale, II. 75. J. BEDE 
. 1 „ ſtridige Meeninger om Arſenico, II. 


76. 0 

„ morke Skrive-Maade, II. . 78. 82. 

Cheureau Hiſtoire du monde Tillæg / derudi en 
ſer Vildelſe, I. 77. 

Cbinazzi: (Dan.) Vidnesbyrd om Byſſer i den 
Clodianſte Feyde, I 246. . 

Cbineſernes Krud og Byſſer, I. 277. få 0 

Chriſtelige Religion, hvad Tiid taget fin Begyn⸗ 
delſe i Danm. I. 161. 

is i 19 s s. ftød i ſtor Fare under K. Sven ⸗Otto, 
181. f 

Cbriſtendommen, deri misbruges Hedenſke 
Ord til Guds Tieneſten, II. 9. j 

* har antaget adſfkilligt af Hedenſkabet, 
1 Did. 

Chriſtian. I. K. i Danmark, nedſtammede af 
gammel Kougel. Danſt Blod, 11.348. JJ. 

ss s vælges til Konge over de 3. Nordiſ e Riger, 
II. 349. 351. 5 5 

„„ hyad Rettighed hand har bekommet til 
Norge, II. 254. r. ; 

Chriſtian II. K. i Danmark, beſorger det Nye 
Teſtamentes Danſte Overſettelſe, I. 3. 

Chriſtian III. K. i Danmark, hvad Ret haud 
bar havt over de oprorſke Norſke? II. 359. f. 

„om hans Ret til at forene Norge, ſom en 
Proving, med Danmark, II. 360. 

e Biſpens i Ribe, Othincaxi, Son, 

1 


3 
Chriſtiern Spend Truidſens Son, I. 199. og vis 
dere om hannem og hans Slegt, 207. ſeqq. 
Chriſtop her, Printz af Danmark, ſkudt A. 1 61. 

med en Byſſe, I. 242. 253. 
Chriſtopber af Bayern, ſamtykkes til Konge 
over de z. W 8 II. 344. 
„„ indkaldes til Danmark i Henſigt til 
haus Byrd, II. 335. g. Senfig ; 
„om hans Holding til Sverrige, II. 
346. g. 3 50. p. 11 
„ reddes af Bandet ved Peder Skram, 
II. 117. Clauſ⸗ 


Regiſter. 


Clauſſens (Peder) Beſkrivelſe om Nordlyſet, i 
Grønland, I. 3. 5. ö 

har anvendt Fliid paa Snorro Sturleſons 
Kronik, 11.053. 

Clementis Alexandrini Feil, II. o. 

Clodianſte Feyde, af hvem beſkreven? J. 294. J. 
288. / 295. . 
Clotius (Steph. ) ſtræ ber at udrydde det Danſke 
Sprog af Hertugdommet Slesvig, I 72. 
Columna (Ægid,) har intet vidſt af Byſſer og 

Krud, 1.245. 283. ö 
„ » anføres urigtig af Naudæo, I. 245. 
Comet, vm contribuerer til Qveg Sygen, I. 


2 til Rheims forbyder Geiſtligheden Hus 
ſtruer og Medhuſtruer, J. 709. 

(onradus Abbas Eversbacenſis, om er Author til 
Exordium magnum? I. 202. . j 

Conradus II Salicus, naar er bleven eronet til 
Rom? 1.34. 36. 192. 

„„ „„ om hand har ſkenket de Danſke Marg⸗ 
grevffabet Sleswig? I. 191. 

Conrad III. 77 hos ** ſoge de Danſke 

vinger Hiely, JI. 199. . 

ö PRS, sine: ' e ar giettet ret om det Sted 

hos Euſebium, ſom handler om Democrito, 
II. 56. 

T SUL a gior henne Uret, i Henſeende til et 
Sted høg Svidam, II. 59. i 

ee Philoſopbus, har indført de Cyrilli⸗ 
ffe Bogſtaver i det Sclavoniſke Sprog, 11. 
272. 


Corneri (Herm.) Vidnesbyrd om Byſſekrud, A. 
1360. til Luͤbek, ſtadſceſtes, J. 25. 
Corregiurum, Herrer til Parma, Hiſtorie, J. 

267. U. 

Cotes FAN Anmerkuing om Nordlyſet, 1.360. 
Cranzii( Alb.) Vidnesbyrd om Byſſers Brug, A. 
1361. paa de Danffe Stromme, I. 242. 
Cunihildis, den Danſke Prinzeß, om hun er ſkildt 
fra Keyſer Henrik III. I 195. u. 
Cyrillus, ſee Conſtantinus Philoſopbus. 

Grillicus Churadter, II. 252. 


D. 8 | 
D, Bøaftav, have Grønlænderne ikke, II. 137. 


Danegelt, hvader? I. 144. 0. : 
Dannema k, et ældgammel Kongerige, II. 198. 


eam har været et Arve⸗Rige! II. 326. w. 335. . 


; naar det er blevet et Val⸗Rige? II. 345 n. 

om det har veret det Tydſke Riges Lehn? L 
87 88. ſqq. 95 ſq. II. 244. 

om paa Rigs⸗Dagen til Merſeburg er ble. 
90 handlet om Succeſſion derudi? II. 20g. ſq. 

216. 

om Kong Valdemar er bleven forleent med 
Danmark? II. 241. 

- har igeiſtlige Sager fordum ſtaaet under 
Erkebiſpen i Bremen, I. 164. 

om Norge er ſamme incorporeret? II. 359. 
364. w. 

„ 11 0 5 for K. Henrie Fuglefængers Tider, 
I. 128. d. 

om har faaet Navn af Marggrevſt abet Sles 
vig? I. 124. Sk 

ss med dette Navn betegnes ogſaa et Stykke af 
Holland, I. 109. ſq. 


Danmarks lærde Hiſtories Feyl, II. 251. ſaq. 


N har K. Gotfred forſt bygget, I. 

126. a. 

„ hyo det har ødelagt ? I. 145. 

Danſt Sprog, den derudi ſkrevne Bog Edda, 
anſees for Moſkovitiſk, II. 252. om af det 
Tydſte har fin Oprindelſe, eller hiint af dette? 
I. 55. herſkede fordum i Hertugdommet Sles⸗ 
vig, ibid. ſq g. hvorfor ikke nu? I. 67. 69. 

„Bibels Gverſettelſe, ſee Bibel. ; 

e Forandringer i de 2. ſibſte Secu- 
Is, J. 0. ff. 

Øs; Ord, ſom fordum have været brugelige, 
ere nu ubrugelige, I. 10. II. 13. J. 

„ dets Natur fordrager ey Latinismos, II. 16. 

ss s hvor næv det kommer overeens med det Is⸗ 
landſke og Engelſke? JI. 136. 

Danſke, et meatigt Folk til Lands og Vands, 
I. 98. f. 118. w. 

tillegges adſkilligt til Berommelſe, II 314. g. 
320. 0. 

under dette Navn befattes ogſaa Normeend, J. 
100. h. II. 312. f. 314. h. 

„ + ligeledes Aſcomanni, I. 190. 

deres Krige med de Carolingiſke Konger, I. 
105. k. 107. m. 108. 0. 

„ giore mange Indfald i de Nederlandſke Pro⸗ 
vinger, i ſar Friesland, I. 111. / 

om de ere overvundne af Henrico Aucupe? I, 
96. /. 112. F. 118. 133. 

om overvundne af Kayſer Ottone M. I. 134. 

a 3 %% om 


Ait. 


om af &. Ottone I. 21143. 

= om af K. Ottone III. 2 I. 190. 

S det Vendiſke Rige kiobt for deres penge) 1 II. 

190. ja og med deres Blod, II. 194. k. 

25 overvundne og ſkatſkyldige giorte af de Norſte, 
I. 319, m. 

have igien voverbundet de Norſke/ II. 319. n. 
327. 

om paaſtaaet en Rettighed over Norge? II. 


350. 

om When hus dem har været i Brug A. 
1360.) I. 253. 

- 1 By 1 0 har været dem bekiendt A. 1372. 

54. l1q 

dees Adel og andre Stender, II. 272. q. 

- Hiſtorie, hveden ſkal rettes og ſuppleris? I, 

52. . har endnu fine Mangler og Feil; I. 53. 

300.303. 

- - - Navne, ſom Stader og Byer have i det 
Slesvigſte, vidne om det gamle Landſens 
Sprog, I. 58. 

„ Gør: Net, II. 256. 


Lø 


Democritus Chemicus, hvad har meent om den Si⸗ 


byllinſke morke Tale? II. 54. 


3 maae ey forvexles med den gamle Democri- 


to Abderita, II. 56. 

2 forſpares af Borrichio 9g Huetio, II. 55. f. 

-…… Fabel om hans Meſters Opreysning fra de 

Dickinſons (Edm. ) Vidnesbyrd. om Pluloſopho- 
rum Mercurio, II. 80. 

Dimle, er cy Danſk, II. 157. 

Dimmel Uge, hvoraf kaldet? II. 157. fl. 170. 

Dimling, Demmerung, &c. II. 66. 

Dimmer, hvad efter adſkilliges Meeninger beteig⸗ 
ner! II. 157. fl. 163. 

Diocletianus, Kayſer, om har ødelagt Chemiſke 
Bøger ? II. 59. 

Diplomata ere ofte forfalſkede, I. 171. 

- - »Aarſagen dertil, II. 172. 

—hyoad ved deres Underſogelſe mage i agt ta⸗ 
ges, ib. 178. 

- « Diplomatum Underſogelſe, ſom ſkal vere 
1 de Danfke Kirker af Tydſte Kapſere, 

174. 

Dlugoſſus, en Pole Skribent, misbruger det Ord 
bombarda, I. 275. 

Dommernes Bog, fordanffet af 0 K 
mau, I, 5. 


Dremmes Horteſter es Berto l. 75. al 7 


lin 
— 


Dunkele Mette, II. 170. 


Dum meln, Domling, hvad demerker? II. 164. 


Dymbyl⸗ Weckg, Dimmel⸗uge, II. 158. 
Dyrets Tal i Aabenbar. II. 47. f. 
id herlige af Grotio N II. 7% 


Ebbe og Aage, endete Unførere, efter 
en gammel Fabel, II. 306. N 

Ee bert, Erkebiſtop til Jork, II. 94.106. f. 

Eccardi (Jo. Geo.) Bilbfarelfel idet Ord Hermans 
ele II. 290 

Edde Manuſeript, t det Wolfenbyttelſke Biblio⸗ 
thec, II. 252. dens Titel, giort til et Menneſres 
Navn, II. 254. 

gede (Hans) underviſer unge Miffionarios' i 
Gronlandſk Sprog, II. 130. Å 

"== Berétning om Nordlyſet i Gronl. 1. 330. å 

-… - (Povl Sanſen) har overſat i Grøn]. de 
fire Evangeliſter, II. 129. meget forfaren i det 
Gronl. Sprog, II. 130. fg. 

har forfattet en Gronl. Grammatic og Le. 
con, ibid. 

Electio, hvad fordum har beteignet? 1 34e. 

Eliſabeth, Henrici Julii, Hertug til Brunfvig, 
Gemal, K. Friderich II. Daatter, I. 261. 

Engelbert, ſetter de Svenſke i Frihed, II. 343. 

Enugelbuſii Iheod.) Chronicon, beviſer ikke Byſ⸗ 
ſernes Elbe, I. 246. 

Engellenderne tage fell K. Canuti M. Romerſke 
Reiſes Aar, I. 27 f. 

vide ey Reede til viſſe Kirke⸗Ord i deres 
Sprog, II. 99. 100. 

SM ved 15005 1 ere omvendte til den chriſelige 

ro, II 90. * 

— ane” mange Latinffe Ord i deres Kirke 
Love, II. 99. 

. hvorledes de fordum inddeelte Adelen og ans 
dre Stender? II. 271. a 

0 Kirke⸗Ord indfort i Danmark, II. 
88. . 113. ; 

. Sprog, kommer meeſt overeens med det 
Jydſte, I. 67. 68. 

Engelſke Speed, dens fære kor; É 
II. 389. 


Æt: Kugler; 


A 


es Nayne og Embeder, hos Joderne i: 
79. og 5 med Planeterne/ ib. 
Erik Emunds Strid med Eſkid/ Biſtop ĩ Roe / 
ſkild. I. 204. 
re. Lamms, K. af Danmark, Anordning om 
Konge⸗Succesſionen i Danmark, II. 199. 
Erik af Pommern / med hvad Ref Konge i Norge? 
II 332. 
„„ bekommer alle 3. Nordiſke Riger, II. 340. q. 
var partiiff imod de Svenſke, II. 343. 
Erkebiſkopen til Bremen / naar denne Titel er op⸗ 
kommen?1.177. 


—— * * Anmerkning om S for 6. forklares, II 
1 hvor vanffeligen udryddes af Hiſtorien, I. 


Fader (Federnes) kaldes Paven, J. 09. 

„Kirkens,tituleres Biſkopen, 1.199. 

—„Kloſterets, kaldes Abbeden, J. 200. 

* O. Cbryfip.) en Chemiſt Stört 

Fattige Svenne, hvo kaldtes, II. 259. 

Fifci Eraclores og Comites, hvad for et Embede? 
1 168. o 


, er ey tilfreds med, at de Nordiſke Kirker und⸗ mer sn: Adden Dave haft demi Danmark, I. 


drages hans Juxisdiction, 186. II. 237. k 
1 Auctor filen Deel falſte Diplomata, I. 186. 
ligt og Velbyrdig, Dan N e ; u. 


27 
Erminii, hvad ſlags Folk? II. 300. 
. ene, og lege Erie, II. 272. 


Ki ERES i Roeſtild, 1. 197. 99. 

„„ Erkebiſtepi Lund. I. 197. 

„om hans Hiſtorie, Stamme, og flere 51 
digheder / ibid. & ſeqq. til 211. 

Eſkild, Biſkopi Viborg, I. 200. 

Eſkild, Svend Truidſens Son, I. 198 ſeqq. til 

201. 

Ezymologici ſiudii Frugt og Nytte, II. 85.f. 

1 1 e og Svagheder, II. 86. IJ. 


Nelahelſter⸗ de ſires Skrifter trykt paa Grøn: 
lan bſk, II. 129.137. 
Eiſebii Kronike, berudi indflikket af Syncello, II. 


6. 
Rabel ſiſei, ſee Fiſci. 
K. 4 magnum Ordinis Ciſtereienſis, hvad 
for et Skrift? I. 202. 
Eyder Strom ; Grendfe imellem Danmark og 
2 Thoſklauds l. 127. c. 130. f. 


S Bogſtav have Grønlænderne ikke, 11.137. 
Fabri (Tel.) Vidnes byrd om Byſſekruds Brug i 
Italien J 292. 

„( Jac. Stapul.) Betænkning om Byſſckruds 

Opfund, 1.233. 

Fabricius (Jo. Alb.) tager Feil i I. Vosſii 1 

ring over Sibyllæ morke Tale, II. 32. 


174.18 
Flamellus (Nic. en Alehymiſt, II. 61. 
Haden et Marggrevſkab mod de Dauſke, I. 
104. ; 
- - - hjar været mægtigt, I. 111. 


Flensborg, hvoraf har fit Navn? 1.60. 


— har haft Danſke Munke, 1.64. 
19 Love, Danſke, L. 68. 

„ Sprog/ 1.7 

Fontanini (All) Forklaring om Arimunnis, aL. 


293: 
Formatæ litteræ,, de gamle Biſkopers, „og derudi 
ſogte Kunſt, II. 44. 
Fourbin (Chev.) Aumerkning om forgiftige In⸗ 
ſecter, II. 391. 
Fran ei (J,) ere giorte tre af een, 11.268. 
Franckii (Seb.) Etymologie til det Dvd Wel, , . 


203. 
du Fresnoy (Lenglet) dadles og rettes, 11.260. 
Hiidericus Bar baroſſa, Kayſ. hans Anſeelſe lblant 
Potentater, II. 232. i. hans Forſtand, 238. Ver⸗ 
gierighed, II. 209. 


„ har ey vidſt Latin II. 238. . 


„ holdte af Juriſter, ibid. 

med hvad Net hand har fkilt der Trette iel, 
lem de Danſke Prinzer? 204. 209 .f. 

„om Kong Baldemar af Danmark har ydmy⸗ 
get ſig for ham! II. 21.233. 

Friderich L K. i Danmark, om har været Arving 
til Norgelll. 355. 356.t. 357). 

Friderich IL K. i Danmark, har givet den Danſke 
Soe Net, II. 256. 

Friend (J.) Aumerkning om den Sygdom, kaldet 
Sudor Anglicus, II. 389. 

Friis (Chriſt ) underretter Pontanum sm Styr: 
kernes Brug i Danmark, I N a 

Friis 


Eritisſand opervund 't af de Danſke, 1107 (q. 

Frobefii (Fo. Nic.) Nova & antiqva Luminis 
borealis ſpeclacula, I. 321. 348. 362. 

Frode, Konge i Danmark, tillader Tralle at brus 
ges i Krigen II. 303. 

Hoiſſardi Vidnesbyrd om Stykler, I; 246. 257. 


G. 


Gaar · oder, i Danmark, II. 273. 
W dens Beffaff.ahed i det ſyge Horn⸗Qveg, 


II 405. 

Gaſſarus (Acbil.) hvad har hiulpet til Vyſſekru⸗ 
dets Hiſtorie? I. 222 fl. 239. f 

Z uret forſtaaet af Munſtero, I. 241. f 

N 5 Obſervationer om Nordlyſet, 

354. . | 

Gatari (Andr.) Vidnesbyrd om Stykker i den 
Clodiarſke Krig, I 289. ö 

„ (Galeaz.) vm Stykker i Italien for den Clo⸗ 
dianſfe Krig, I. 291. i 

Gediminus, Hertug i Lithanen, epffudt med en 
Ca ron Kugle, I. 274. 

Gelehrten Lexici Feyl, II. 257 


Gematria, Jodernes, foragtes af fornuftige 


Rabbiner, II. 48. ö 

1 paadigtes S. Povel falſkeligen, II. 48. 

s s ſee meere under Cabhala. ; 

Genebrardi Gilb.) Feil, J. 258. 

Genueſernes og Venetianernes Krig ved Chioꝛa, 
J. 294.1. 

Germain (Claude) en Franſt Chemicus, II. 68. 

Gedeons Krukker, derom Rog. Baconis og Bla- 
fii Vigenerii Meeninger, I. 280. 

Giorſum, hvad er? I. 20g . 

Godofredus Konge i Jylland, truer Kayſer Carl 
den Store med Krig, J. 125. 

„har bygt Danvirke, I. 126. a. 

Gœtꝛius ( Zachar.) rettes, II. 253. 

Gobory (Faq ). Forklaring over Sibylle morke 
Tale „ II. 65. 

Goldaſt (Melel.) hvorvit kand lides paa? I. 88. a. 

Gorm, Konge i Danmark, J. 117. 15. 

„„ „ om hand er overvundet af Henrico Au- 
cupe ? I. 9g. 

Grækiſte Stolemeſtere, have lært deres Kunſt 
med Tal i Bogſtaver af Wgyoterne, II. 38 40. 

Grammatic, Grpnlandſke, Povl Egedes; II. 
130. 


Gregorius M. Pave, paaſtaaer, at Federnes Fa⸗ 
ders Navi intet Menneſke maae tillegges, J. 

1099. irt 

„hans Anſlag om hedenſke Steder og hel⸗ 
lige Ting til Chriſtelig Brug, II. 98. 


Groddecł (Gabr,) har ſtrevet om Byſſekrud o 
Stykker, 1, 216. i kt 1 


Grønlænderne falde fig Menneſker frem for ans 
dre, II. 1.3. 


„ hyorfor deres Sprog ey er forandret? II. 


134. 

„ Lighed i deres Sæder og Leve. Maade med 
Indbyggerne i Canada, II. 135. 

have ey vidſt at ſkrive, II. 1. 

* deres Tal gage ey hoyere end til fer II. 144. 

ere maaſkee kommen af de ſamme Tartarer, 
ſom Ungerne, II. 151. 

Grønland beboet længe førend Island, II. 132. 

- - - Binland, en Deel deraf, II. 133. 

Rode Erik mod Enden af det IX. Seculo 
kommen derhen, II. 132. i | 

- - - har været beſeiglet af de Norſke i 400. Aar, 
II. 133.134. : dj 

der i Landet findes ingen Spor af det Island⸗ 
ſke, ibid. 

Gronlandſte Sprog, derudi overſat og trykt de 
fire Ebangeliſter, II. 29. ; 


. kommer ikke af det Islondſke, IL 134. 
1 ile nyget Ord begyndes med to Conſonan⸗ 
er, II. 138. 

-- om det har Oprindelſe af noget Tartariſk 

Sprog? II. 134. ; W 

- dets beſynderlige Egenſkab, ibid. 136. fq. 

er meget regulier, II 135, 0 

-… gandſke anderledes, end de Amerikanſke, 
II. 136. item alle Europæiſte Sprog, ib. 

. dets Sammenlig ing med andre, II. 152. . 

. Ooereensſtemmelſe. med det Ungerſke, 1. 58. 
141. ſ. 143. f. 

Grotius (Hugo) Feil, i at citere Servium, II. 41. 

. - hvorledes hand har forklaret det Apocal. 
Dyrs Tal? II. 75. i 

. - hvorledes har fortolket Arimann, II. 292. ſ. 

„ forſvarer Longobardernes Udgang af Scan⸗ 
dinavien med flette Argumenter, II. 305. 


Gundling (Nic. Hier.) rettes, II. 258. 261. 


Guſtav 


— 


Guſtav K i Soerrig, overlader fine Skibe til K. 
Chriſt. III., ILiaza. 

Gyidenſtierne (Rnud) ſendes til Norge, for at 
andle med K. Chriſt. II., II. 120. i 


H. 


C. F. H. Feil, II. 258. 
H Fang ſielden i Begyndelſen af Staliænfte Ord, 
9 
Herſtenes Odeleggelſe, om ſkadeliger end Horn: 
Qvegets? II. 401. 
Hagen, Greve af Norge, I. 41. 
—— - hvorledes er kommen af Dage? II 42. 
Haderslev, hvoraf har ſit Navn? I. 61. 
Dafnelag, hvad fordum har været i Danmark: 
276. 


II. 
Half⸗Edel, II. 282. 
8 (Zamundi) Anmerkning om Nordlyſet, 
360. f 
Hamborgſke Erkebiſpe⸗Sede, om har været 
ſtiftet inden for Danmarks Riges Grendſer? I. 


130, g. 
„ dets Stiftelſes Brev, om er rigtigt, I. 164. 
ner foiflettet til Bremen, I. 177. 

See mere under Erkebiſkop til Bremen. 
Haniſii Uvidenhed, II. 252. 
Hannemanni (Jo. Lud.) Vildfarelſe, II. 254. 
Harald Blaatand, en ſtor Herre, I 142 183. 
== Folder fig Kayſer af Danmark, II 133. 
vm er den ſamme, ſom Kong Nuba? J. 
120. X. 
-i hans Ungdom undervüſt i den Chriſtelige 
Religion, I. 155. 158. 
om hand igien har forladt den? I. 151. 2. 
- + vverdbrages med Krig af Ottone M. I. 134. f. 
hyilken hand tilfoyer merkelig Skade, 1.140. 
- oberoindes i et Feldſlag af Ottone II., I. 
144. fg. 8 
om hand har annammet Cronen af de Tydſke 
Kayſere? I. 136. 88. g 
drives af hans Son ud af Riget, I, 147. r. 
i hvilket Aar hand er dod? I. 153 bd. 
Sarald Haarderagde, regnerer i Norge, II. 


323. 
bara d Haarfager, hans Slegte⸗Regiſter, II. 


„ ö 
Harduini (Jo.) Forklaring gver Sibylla mer 


Tale, II. 34. f i 


Regiſter. 


Hartfæckers hypotheſis om Peſten, II. 388. 

Hartungs (Jo.) Forklaring over Sibylle morke 
Tale, II. 31. 1g. ö 

Haug-old, hvad er? I. 314. 

Heer⸗pauke, dets latterlige Etymologie, II. 307. 

Heggedor, hvad betyder? I. 144. . 

Heinemann (Lazar) rettes, II. 255. 

Heldvaderus (Nic.) forflarer de Ord Herremand 

og Adel, II. 263. fd. 

Henricus Auceps, Konge i Tydſkland, om har over⸗ 
vundet de Danſke? I. 96. q. 134. hvor de have 
boet? 110. 113. 115. 121. 

om hand har anlagt et Marggrevfſkab til 
Schlesvig? I 123. g. 

Henricus Julius, Hertug til Brunſpig, II. 260. 

Her i det rd Herremand, betegner ikke en Her 
re, II. 264. men en Krigsher, eller Krigs⸗ 
ſtand, II. 265. 

Here, før Herre, findes ikke i Angel ⸗Sachſiſke Bør 

1 ger, 300. / . 

Ha Gods, dermed begaves Lunds Kirke, 

204. 

„ er ikke domini bannus, II. 308. 

Herrefœrd, et Krigs⸗Tog, Leding, II. 289. 

Herregaarde i Danmark, naar de af Forleenin⸗ 
ger ere blevne arvelige? 11.278. 280. 

i andre Riger våre de og feuda, II. 289. 

Herremand, hvoraf det Ord kommer, og dets For⸗ 
klaring, 11, 263. 308. 287. 30. 

har intet at ſkaffe med Herre, UV. 264. 

er altid en Adelsmand, men Adelsmand ey 
Herremand, I. 265. Å i 

- hvorban ſkilles fra Bonde? II. 266. fl. 

„ laſes ikke ideu Nordſke Hirdſkraa, II. 270. 

er af den ældgamls Adels Levninger, 77.274. 

—— sen Pligter og Friheder, 11. 275. 276. ſq. 
281. 

- = hans Uleiliahed og Befværinger, 11. 278. . 

- + var egentlig miles feudatarius, II. 205. 284 289. . 

- )heteignes i de Frankiſke Love, 11. 283. . 

er ikke Hirdman, II. 285. 

Etymologien er ikke nye, 11. 287. [. 293. 

er det ſamme, ſom Arimannus hs Longobar⸗ 
derne, II. 290 ſq. 298. 307. 

om Longebarderne have bragt dette Ravn 
med ſig af Danmark? II. 304. i 

- = = hvorledes man har ſtrevet Ordet i gamle Da⸗ 


ge? II. 307. MEE, 
Herreſtiold, ſkrives rettere Herſtiold, II. 30). 
(5) . Herrer 


Regiſter. 


SEN, hvad var fordum i Danmark, II. 
92 5 


eee, hvad er? N. 308. 
ertugerne i Slesvig hadede baade det Danſke 
Herkedomme og Sprog, I. 70. ſqq. 
Hickes (Geo.) Aumierkning om Bondonibus, II. 268. 
Hirdman, hvad var i Norge? 1.28 5. 
Hiredman, er ikke Herimannus, II. 301. 
Hiſtoria Scholaſtica, II. 21. : 
Siftonid, den lerdes Vanſkelighed og Feil, II. 
25 L. ſqq. 
Hiſtorie⸗Skriveres Arbeide hvad Umage, Fliid 
og Furfigtighed ubfordrer, I. 49. [. 524. 213. f. 
deres Mængde ſtadfeſter ikke en uvis Sag, 


II. 30g. ſa - . : 
Hiſtotiſk Troværdighed, hvad dertil udfordres ? 


1. 99. 
Holland, Grevſkabet, ſtiſtet til at modſtage de 
Danſke, I. 100. g. 
——— . et Diſtrikt, endnu kaldet Dannemark, 
I. 109. . ; b 
Holſtenerne paabyrde Slesvigerne deres Sprog, 
ee 


. 1. N 
Holſtenſke Grevers Magt i Danmark, i K. Valde⸗ 
Holſtenſte Hertuger / om kunde kaldes Arvinger til 
Norge? II. 355. [g. 357. 359. u. 

Homerus, hos ham ſoges Vers af lige Tal, II. 43. 


Hondius (Jod.) ſtadfeſter, at en JIydſk Munk har 


opfundet Stykker, I. 248. 
Hoppe Melk, II. 397. 2 
Horn, i Steden for Kirke⸗Klokker, II. 166. 
Hoſpital⸗Ridderne, om have bragt Soe⸗ Retten 
fra Rhodus til Norden? II. 257. 


Hovedpande Been af uſedvanlig Dannelſe, 


I. 310. 
Hale, opkaſtede, tiene til Begravelſes⸗Steder, 
PA 15. i 

Bassin, (P. Dan.) opliuſer Leonidæ Kunſt med 
Tal i Bogſtaver, II. 44. 

- = forſvarer Demoeritum Chemicum, II. 56. 

Hugletus, Konge i Skotland, II. 259. 

Huſtruer forbydes Præſterne, 1 199. 

Hvitfeld (Ar.) berommes, I. 32. 

2 »Anſeelſe og Troværdighed, I. 205. 

——rettes, I. 210. 

0 £ -har ofte haft Mangel paa Efterretninger, 
254. ö 

af hans ene Bog ere giorte 4 adſtillige 

Skrifter, II 257. 


- har manglet Optegnelſer og Documenter i 
K. Valdemar IV. Hiſtorie, I. 300. ' 
——— forklarer Ordet Herremand, II. 263. 
—— - har ffrevet rettelig om Herregaarde, II. 277. 
Hungarer, af hvilfe Tartarer ere komne, II. 151. 
Hungariſke Sprog, hoyri kommer overeens med 


Inde, hvad det bemerker i Danſke Love? 


det Gronlandſke, I. 138. . 141. . 143. f. 


Hyde ( Thom.) Feyl, II. 256. 260. 
| Hyperborei, hvoraf kaldes? II. 310. 


SHreman, hvad bemerker hos Angel ⸗Saperne 2 
II. 301. | 


F er aldrig Confonans hos Græferne, II. 29. 
- = - hvad Tal det har beteignet hos de gamle, 
item nyere? II. 73. N de 
Jacobs (Gil.) ey lykkelig i at forklare det Ord 
Shrived, II. 89. 1 
Jeœgerspriis, Slot i Siæland, I. 307. i 
Jeruſalem, Pillegrims⸗Gang derhen, I. 201. 
Jette Stue, hvad er? J. 312. É ; 
IEZOTZ, hvor ſtor Tal det befatter? II. 47. 

Ignis Græcus, en gammel Invention, I. 277. 
Incorporation, hvad betyder? II. 360. 155 
272. 
* Bonde, hvad flags Bonde i Danmark? 

. 272. . 1. 
e ey ſamme, ſom Inde⸗Bonde, 
273. | 
Indianernes Invention, liig igni Græco, I. 277. 
e i Qvag⸗Sygen, II. 404. 415, 
416.417. 912 

Ingulphi, en Engelſt Skribentes Slegt, I. 36. 

- hans Misreigning i K. Canuti M. Romerſke 
Reiſes Aar, l. 37. fq. : 

—— mistænkt for Opſkriften paa K. Canuti M. 
Brev, 1. 48. 

- mr —beffyldes af Hiches for Uredelighed, I. 49: 

Infcription, opdigtet, kand have noget fandt, I. 63. 

Inſectex i Luften paafore Dyr og Geverter For⸗ 
dervelſe, II. 388. 390. 408. 409. 

- - hvorledes de gisre Skade? ibid. 

ved hvad Middel de kunde udroddes? II. 419. 

Joannes Antiochenus vidner om Chemiſke Skrif⸗ 

ters Opbrandelſe af Diocletiano, II. 59. i 

- 7 - Fejunatoris Skriftemaals Ordinanz, II. oz. 

Jøderne ville. paabyrde de Hell Skribentere deres 
Athbaſch, II. 39. 


Gematriaus for kaſte de fornuftige iblant dem, 
U. 47. 1 1 odal 
Js der⸗ 


Neg 


iſter. 


Jsdernes Armuletz 1. 78. 
„ Englernes Navne hos dem, 1.79. 
ss Mietatron, I. 84. 
S. Cabbala. 
S. Irenæi falſte Beretninger af S. Johannis Di 
ſciplers Mund, II. 49. 
Island, om det er en Part af Norge? 11. 262. 
er ey bleven beboet; forend i det niende Sec. 
132. 
af. dets Sprog er intet tilovers i det Gron⸗ 
landſke, II. 134. 
* ne Liighed Sproget bar med det Danſte? 
126. 
Jslandſte Stribenter, folge ofte de Engelſte . 33. 
ere ikke altid noyreignende i Chronologien, 1.39. 
Iren, Ord af lige Tal hos Grækerne, II. 43. q. 
Junius (Franc.) paadigter ſin Soſter⸗Son II. Vos- 
ſio en færdeles Etymologie til Arſenienn ll. 84. 
„ forklarer det Ord Chrive, II. 100. 
„hans Mening ſtadfeſtes, II. 102. 8 
1 2 Steder, om det Ord Serremand, 
274. 
3 fan 2 Bogs forſte 8. Capitler ere aſſtaſede, 
281. 
Miene, om af Kayſ. Henrico Aueupe er indta⸗ 
get, I. 103. 


vere 


| 


K. 9 
Kalf (Erland) hans Forhold; 1.300 - 303. 
s + latterlig Forklaring paa hans Rafn, i Chro- 
nico Holſat. I. 302. 
Kalk 1 5 ſteenagtig Veen i Galde⸗Gangene, IE 


41 
Karaleꝶ, kaldes en indfod Gronlender, II. 133. 
. Bør: Woche, hvoraf den ſaaledes kaldes II. 165. 
SANS: gives gemeenlig Fortrin for Konger, I. 
1062. [q. 
„ mieere findes under Tydſke Rige. 
Rempii (Cornel.) Fabler, I. 250. 
Kiœmpe⸗Beene, ſom foregives, I. 309. 
Kiod, af det i den ſmitſomme Sygdom dod⸗ 
Qveg, hvorfor det med Salt ey kand forvares, 
II. gir. 417. b vorvit det er farligt? II. 419. 
Kircheri ( Athan.) Fortellelſe, om Byſſekrudels 
Opfindere, I. 232. ſq. 
„Forklaring over Sibyl. morke Tale, II. 
MA: andre hans Feil, II. 64. 


Kirke Fadre/ Efferc af Tabbalſſiiſte Judlald⸗ 


II. 30. 40. 
KAlokker⸗nsdagh, II. 162. : 
. opbindes i Dimmel⸗Ugen, II. 159. 
ss forſkrekke Dievlene og Troldkoner, II. 161. 
: + 5 hvorfor doves i Dimmel Ugen? II. 163. 
KAloſterets Fader, kaldes Abbeden, I. 200. 
"Knuds Brødre i Odenſe, gives Fried, at velge 
en Biſkop, I. 204. 
Knud, Biſkopi Viborg, e ſortolker det 
Ord Herremand? II. 263. 285. ſq. 
den Danſke Prinz Magni Son, tragter efter 
Danmarkes Rige, 11,198. hans Brev til Kap⸗ 
fer Conradum III., II. 200. 
KXøernes Misbyrd i Ovæg Sygen, II. 404 


413. 
| xønger kaldtes de, ſom commanderede Fribyt⸗ 
tere, J. 121. . 
Kongernes Salving, fer S. 
Korſets Tegn antoge de - ſom reiſte til Jer. 
lem, J. 201. 
Krantaius ( Alb.) S. Cranizius. 
Brønike,- gamle Holſteenſke, urigtig, 1.302. 
Krud, hvorfor ſaaledes kaldes paa Danſk, I. 297. 
hvo forſt har ſat i Miner? J. 238. 
Kullede Reer, om ere fri for Peſten? II. 309. 


Leerdes Siſtorie, S. Diſtorie. 


i dage Cœppen udi det dode Hornaveg, II. 405, 
5 4 Pet.) har fremført et Sted af Demo- 


eriti MSS. Chemicis, II. 59. 

Landboe, hvad for et flags Bonper? II. 272. 

Landnama, hyvad det er? II. 255. 

Fre 15 Ords Uvidenhed, ene bedraget? 
ibi 

Lapidifica vis, II. 416. 

Lapis Philof. S. Chemie. 

4 i en gammel Dang Bibel Verfion, II. 


Zatſke rd om geiſtl. Ting i det Engelſke 
Sprog, II. 99. ä 

„„ i det Cambrifke Syrog ibid. 

* „Danſke i Hertugdommet Slesvig, J. 65. 


Rirel ii (Gothofr.) Obfervation vin Nordlyſet, I. 1 
328. f. 336. 


kirkens Fader, kaldes Biſkopen, I. 109. | 


8. 
Leibnitii (G. G.) Oedipus ane underſoges, 


Il 23484, 
G Leit 


Regiſter. 


i sure (G. G.) hans Moder og andre Dyder, 
dee at reformere Sibylla Text, 


—Forſeclſe i Grakiſke Tal, II. 72. 
Forſvar mod J. A. Fabricii Mistanke, 


Vidnesbyrd om Arſenici Bemerkning 
hos Chemicos, II. 87. 
n det Ord Ariman bifal. 


des, I. 293. 

Leif, bar forſt opfundet Grønland, II. 733. 

Leo Svavius Solitarius, ho betydes ved dette 
Navn? II g. 

Lettres for jeuſes & badines, tage feil, II. 261. 

Le vici eruditor. Feyl, II. 257. 

Lexicon (Gronlandſk) Povel Egedes, II. 130. 

Libentius, Erkebiſfop, weren Seen; 
Otto de Chriſtnes Tarv, J. 784. 

Libs (pet.) holdes for Styffernes Opfindere, J. 


Liedinecbt (Jo. Ge.) Obſervation vm Nord 
ſet, I. 331. 342. 

Litteræ formatæ, de gamle Biſkopers, II. 44. 

a pacificæ &c. II. 109, 

3 abſolutoriæ, gaves ag Il. 72. 

Living, Canuti M. Hof⸗Præſt, I. 4 

Loccenius (Jo.) opliuſer ikke ret Klolkernes Opbin⸗ 
delſe i Dimmel⸗Ugen, II. 759. 160. 

Loͤſcher (Val. Ern.) rettes og corrigeris, II. 253. 

Lombarda, brugt for bombarda, hvorfor? I. 260. 


le Longii Bibliotheca S. roſes, II. 1. kand forøges, ; 


ibid, 2. 


- - - har intet om Danſke Bibel⸗Overſettelſer for) 


Reformationen, ibid, 
Longobarderne havde neſten ſamme Sader og 
p 177 ſom de Danſke og Sachſer, II. 299. 304. 
300. ; 
* i - - havde Arimannos,[[, 290. (7.306. 
brugte undertiden Trælle i Krigen, 11.303. 
ere ikke Danske, ey heller udgangne af 
Scandinavien i det IV. Sec II 304. 
— have talt Tydſk, ikke Danſk, II. 500. 
Lotharius II. 1 en ypperlig Herre, 11,188. . 
har giort et Tog til Danmark, II. 778. 
om den Kongel. Prinz Magnus bar yd⸗ 
myget fig for ham, I. 180. 
93 hvad Ret hand har bekommet over Dan 
mark ved denne Underkaſtelſe? II. 182. 195. 
Luitprandus, ex ingen upartüiſt Skribent/ l. 99. 


——— 2 


| 


Lunds ee hes af Erke⸗Biff. Ader, I. 203. 

„ Erke⸗Biſtopdomme er den Bremiſche Erke Bi⸗ 
ſkop en Torn i Oyet/ 1.286. 

Aybekkerne, have A. 1360. haft Byſſekrud. 1.257. 

fø År + Dverbindes4.136 T. af de Danſke tilBands, 

J. 203. 

i J fore Krig imod de Danſke i Faveur af K. 
Chri. II, II. 123. 

* en Kunſtner iat giore Anagrammata, 


Iyrofibenis (Conr.) Betænkning om Luft-Siuner, 
Zyfene ſlukkes i Kirkerne i Dimmel⸗Ugen, 12.167. 


Mabillon(Fo.ybeftyldes ubilligen af Benedietineꝛne, 
ſom have udgivet du ange Gloſſarium, II. C. 

Magyar kaldes en Hungarer paa Hungariſt, 11,152. 

Maginus (Jo. Ant.) tilſtriver Jyderne Stykkernes 
Opfinding, 1.248. 

Magnus, Printz af Danmark, overvinder Grev 
Adolph af Holſten i et Feldſlag, II. 186. 

om hand har ydmyget fig for Kayſer Lotharie? 
eillares for de Wenders & N 

erklares for de Venders Konge paa Rigsdagen 
til Halberſtad / L. 193. 1 5 

„ bræber Hertug Knud, I. 208. 

Smek, med hvad Ret er bleven Konge i Sver⸗ 
rig? 11.324. 

„ kiober Skaane, 1325. 

„ forjages eg Riget af K. Albert / og doer i Lands 
1 32. 
Mayer (Michael) regner Byſſekrudet til vera 
ge Germaniæ, I. 283. 
„hans Chemiſke Enie om Mare & Fæ- 
GTR 79. 


-Majolus (Sin. )en ſluderagtig Stribent der har for⸗ 


fort andre L243 
Mairan, Obſervationer om Nordlyſet, J. 382. ſ g. 
Malermi ( Nic.) Bibelens Italirnſke Overſettelſe, 
har meget af Hiſtoria Scholaſt. II 21. 
„ (Felix) har nævnt Berthold Schwartz 
220 
„„ hans heele Beretning om dyſetudete 
Opfinding,1. 226. .J. 
„„ naar hand har ſkrevet? J 228. 
Malmesbur ienfis(Wilh)YVildfarelfe, 1.43. f. 
Mandi det Ord herremand 1 hvad det betyder? 


II. 2 250 
Mand 


Regiſter. 


Mand, kaldtes ikke en Tral II. 307. 

mand og Tiener, hvo ſaaledes kaldtes af Kon⸗ 
gen? 11,285. A 

Mandare, bemerker undertiden at forkynde, give fil 
kiende, II. 295. 

Warggrepſtaber, hvad fordum har været? I, 
129. f. f 5 

. ty: om de præcife har været anlagt imod over⸗ 
vundne Folk I. 130. 8 

Mare ſii (Sam.) ſłarpe Cenſur om Grotii Forkla⸗ 

ring ober Dyrets Tal i Aabenb. II. 75. 

Margarete, Dronning, har forhiulpet hendes Son 
til den Danſke Crone, II. 327. JJ. i 

„ sv efter hans Dod bliver hun felv Dronning, 
II. 327. 333. i 

„„ s firev fig Dronning til Sverrig førend hun 
overvandt Albert i Krigen, II. 330. 

vm hun ved en Val ⸗Ret er bleven Dronning 
i Danmark? II. 332. [q. og Norge, 336. 
„med hvad Ret hun er bleven Dronning i 
Sverrig? II. 337. ſq. ; 

s 1 5 overvinder Albert i Krigen, og noder ham til 

at fraſige fig Riget, II. 338. 
„Stifter Unionen til Calmar, II. 341. 
„ gior Erie af Pommern til Konge i Norge, II. 
340. Gverrig, ibid. og Danmark, ibid. 
om hun har varet for haard imod de Sven⸗ 
ſke? II. 342. l. 
Marianæ (Jo.) Vildfarelſe i Henſeende til det Ord 
L ombarda, I. 260. fa. 1 ; 
Martianus Cappella, heel erfaren udi myfteriis, 
II. 41 


Maupertuit, om Nord Lyſet i den Stad Over; 


Torna, I. 367. SS 
Wedbuftruer, forbydes deGeiſtlige at have 1.199. 


Medicamenter mod Qvag Sygen, ſaavel til 


Præſervation, ſom Cur, II. 419. 

Melk af Hopper, II. 37. 

Menage (Gil. ) falder Villanii Vidnesbyrd om 
bombardis i Tvivl, I. 258. 

„hans Dictionarium etymologicum er Roes 
værd, II. 86. 3 
mejers (Frid. Chriſtof.) Anmerkninger om 

Nordlyſet, I. 368. q. 
Mercuri Krafti Ovægfygen ; II. 419. 
Mercurius vulgi og Mercurius Philoſophorum, 
hvorledes differere? II. 79. ſq. f 


Meſſenius (Jo.) ſtriver ofte ud efter Hvitfeld, I. 33. 


metallers Fordeeling imellem Planeterne, har ey 
altid været den ſamme ſom nu, II. 69. ſq. 
Metatron, hvad Joderne forſtage dermed ? 784.4. 


„ + hvoraf det kaldes? ibid. 
Meurfius (Jo.), Betœænkning om hans Danffe Hi⸗ 
michele ene Burgemeller m 
ichelſen (Hans) Borgemeſter i Malmoe, over⸗ 
ſetter det Nye Le. paa Danſk, I. 3. ORY 
Middel, præfervative og curative imod Qvag⸗ 
Sygen, II. 419. f 
Milites, paa Danſt Riddere, naar de forſt i Dans 
mark ere creerede? II. 279. 
„ literati ug legales, II. 286. 5 
4 gemeene, hvorledes de bleve kaldne? II. 279. 
Milten i det ſyge Hornqvæg, II. 404. ä 
dens Forretning og Skrobelighed, II. 415. 
Minshæi forvendte Etymolsgie til det Ord Serifan, 


II. 90. ; 
moiber (Jo.) berommes, I. 249. 
r e (Berub. ) dadler ubillig Scaligerum, 
75. 5 
r e Pier.) Mtening om Sibylle morke Ta⸗ 
e, II. 32. | 
Mori (Lud,) Vildfarelſe, II. 257. 
Morbofs (Dan. Ge.) Meening om Byſſekrudets 
9 5 15 6 : 
» ss bans alt for fføre Hoyagtning før Chemici 
og Guldmagere, II. 66. ir N 
Moſis Bøgers Danſke Overſettelſe, ved Hans 
Tauſen, I. 4. ſqq. : 
ss; dens Editioner, I. 6. . 
ss + hvad ellers derved er merkverdigt, I. 10, 24. 
Monlins(Gugart dec har blandet at den Scholaſtiſte 
5 e i haus Franſte Overſettelſe af Biblen, 
„21. : 


Munk, pvor vidt dette Navn har forledet de, der ey 
have vidſt dets Betydning, II. 260. 
MWunke Skrift, auſees for Ruſſiſk, II. 252. 
Munkene i Hertuadommet Slesvig, I. 64. 
Mundani (Theod.) Vidnesbyrd om Philoſopho- 
rum Mercurio, II. g0. ; 
Munſterus Se.) har ikke forſt frembragt Berthold 
Schwartzes Navn? I. 230. * 
har ey ret refereret Gaſſari Ord, II. 241. 


„er ey accurat, ibid. 


Muratorias (Lud. Ant.) betegner ey rigtig Petrar- 
chæ de remed. ut. fort. Bogers Alder, I. 267. 

s + s hvoraf hand er bleven forfort? ib. q. 272. 

„ hbad hand har obſerveret om Stykkernes 
og Byſſekrudets Alder? I. 293. . 

har ſkrevet meget vel om Arimannis og Heri- 

mannis, II. 290. fl. 205. f. N 

corrigerer Fontanini Meuing, I. ibid. 
(6) 3 777 feyler 


5 1 


8 9 noteres, I. 105. k. 


Mu ſeum, hvad Itring dette 


Ords Uvidenhed har 
giort, II. 54. j 


Aſuſſehenbroec Petr.) BÆrivelfe og Anmerk⸗ 


ning om Nordlyſet, J. 3022 
Mynt, en Jodiſt⸗Cabbaliſtiſk, forklaret, 1.7786. 


N. 


Nanni ( Petr.) Feil i det Grækiſfe tuſinde Tal II. 7a. 

Nauclerus, ey tet forſtaaet af Majolo, og de ham 
folge, I. 243. i me El 11. 

tø taler ikke om bombardis, men Tribockis, 
Muurbrakkere, ibid. 

Naudè (Gabr.) ſtriver ud efter Be 
vild med ham, I. 242. bye 

„ har ſagt, men ey beviiſt, at bombardæ vare 
ældere end Byſſekrudet, I. 245. i 

s + beraaber fig forgieves paa Ægid,Columnam, 
ib. og hvoraf hand har ladet fig forlede ? 1.246, 

Navicularii hos Romerne, U. 277. IJ. 

Navne, Stedernes, vidne om Landets gamle 

Sprog, I. 58. 1 0 

e GaDE, regnes falſkelig iblant de Danffe, 
II. 261. ; ; 

Nepos kaldes Broder⸗og Syſter⸗Barn, I. 210. 

Nervi, indeholder de ſubtileſte Vedſker, og deres 
Forretninger i Legemet, II. 415. 

Viding, hpad er? 1. 208. 

Niels / K. i Danmark, om hand har underkaſtet fig 
Kayſ. Lothario? II. 183. É 

Nili Cabbaliftiffe og myſtiſke Forklaring, II. 40. 

Nobilis og Libertus, hvorledes differerer? II. 274. 

Norbagger / de ſamme ſom Normend, II. 310. a. 

Nordalbingten, det ſom nu kaldes Holſteen, 
1.311. d. 

tos øens melder GeographusRavennas, II. 312 f. 

Nordlys, I. 317. ; 

„a dets adſtillige Navne iblant de Nordiſke 

ø Folk, ibid. 

„har været fordum bekiendt i Grønland, Is, 

land og Norge, ibid. 

„„ Grakernes Meeninger om ſamme, . 318. 

„ Livii Betenkning derom, ibid. i 

„„ de nyeres Anmerkninger over ſamme, I. 320. 


388. 5 * 
„ betragtet af Ole Romer, I. 325. 


ſoldum og farer 


„ af G. Kirch og C. M. Seidel, I. 326.529. ad. naar d 


„af Chr. Wolf, I. 330. 
„af G. Liebknecht, J. 331.342. 


Negiſter. 


7 7 > feyleri Ordets Arimanni Etymologie, Tl 296 


af adſkillige, A. 1716. neften over heele Eu⸗ 
ropa, I. 331-340. en 
„s obſerveret i Tydſfland 1721. ; I. 340-344. 
i Italien, I. 345 qq. . 

„i Portugal og Spanien, 1353. 
s + + Frankrige, I. 353. aq. 
„i Engeland og Holland, I. 358. qq. 
i Lapmark og Rusland, Kc. 1. 303. ſqq. 
„i Gronland, I. 371. qq. 

s 1 dets phœnomena ſomme Tider ſtorre, ſom⸗ 
me Tider mindre, l. 39444. . 
Normand, hvile Folk med dette Navn af Skri⸗ 

benterne beteignes? II. 309. 312. 
5.1 1 have været Fribyttere til Goes 1. 104. II. 30g. 
„ fordum hengivne til Polygamie, II. 317. k. 
1 deres Bersmmelſe, II. 314. g. 
Norreg ani, de ſamme ſom Norſke, U. 3 10. b. 
Norſke, om de ſamme, ſom Obotriti? I. 100. h. 
Is 4 have fordum haft Overhaand over de Danſke, 
319. m. 
„„ ere overvundne af de Danfke, ibid. n. 
„ere dem ne e e 
om de ere giorte feige? II. 317. J. : 
ss eller paa andre Maader ilde medhandles af 
de Danſte? U. 367. 2. 369. a. 370. b. 
Adel har lige Friheder med den Danske, ll. 370. 
r deres Tretter indſtevnes for hoyeſte Ret i Dan⸗ 
mark, II. 371. ; ( : 


om de 1536. have tabt deres Ret ved Konge: 

Valet? ll. 361. 370. : 

om de ſtendig have holdt den Calmarſke For⸗ 
tening! II. 353. 359. - 

„ rebellere imod K. Hans, II. 354. 

s ++ ligeledes imod K. Chriſtian 1.7. II. 364. 

„om dei den Henſeende kunde kaldes rebelliſke 
imod deres Confædererte, de Danſke? II.365. x. 

Norſte lærde Hiſtorie, renſet fra Fremmedes Ir⸗ 

ringer, II. 251. qq. 1 

Norſfe Hiſtorie, ey altid accurat, I. 38. fager fell 
i K. Canuti M. Reiſes Aar til Rom, I. 32. 

| e ee hvilke ſa aledes ere Faldte 2 II. 

31m. j 

Norvegia, Norwegen, Norrige, hvoraß dette 
Navn har fin Udſpring? II. 310. a. b. 

om dette Riges Konger har fordum ſtaaet un⸗ 
der de Tydſke Kayſere? I. 102. . 

har i gamle Dage været deelt i mange ſmaa 

Riger, II. 320. 

et har 


— 


9 


begyndt at være et Val⸗Rige? 


330. 


vig har 


Oteconomiſte Anmerkninger af Ovæg: Sygen, 


Regiſter. 


har i geiſtlige Ting i de ældre Tider ſta 
der Erkebiſpen i Gamborg, I. 164. 
om det nu omſtunder er en Provinz af Dan⸗ 
markes Rige ? II. 317. g. 360. ſq. 368. fg. 373. 


get un⸗ 


„om Island eren Deel deraf? II. 262. 
ss Arxving til Norge, fee Arving. 


NMumeralia vocabula hos Europæerne, h voraf de e⸗ 


re komne? II. 144. 
Numerus dualis i det Gronl.Sprog/ II. 147. 


Gbodriter, vm have været Norſke L. ooh. 
oddur/ Munk / Auctor til K. Olaf Trog giaſons Hi⸗ 
ſtorie, II. 260. ; 


del, dette Ord eyi Brug hos Dauſle, men hos 


Norſke/ II. 267. 


Odin, dyrkedes ſom en Gud af de Nordiſke Folk, 


I. 149. 


nyttige og nodvendige, II. 305./J. 8 
Olafſen (Gudmund) har udſat Snorro Sturle⸗ 
ſons Hiſtorie paa Sven, II. 2575. 
Glaus V. med hvad Ref hand er bleven Konge i 

Danmark II. 325/44. ale 
falder fig Arving til Sverrig, II. 328. 
Fanctus, K. i Norge, berommes, II. 322. r. 
1 har befriet fit Fderneland fra de Dan: 
ſtes Herredomme, ibid. 
Glaus Tryggvinſen K. Aae 

Otto Il. at forſtyrre Dannevirke, I. 248 
„„ bliver i Slaget imod de Danſke og 

Svenſke, II.322. 


Oluf Skotkonnung/ K. i Sverrig, om hand alles 


e, ielper Kayſer | 


[rr hvorledes de beſmitte og fade Hornqvæget 711. 
410. 411. / 
hyvorledes de kunde udroddes? II. 419. /. 


3. % Galdezangen, hos det ſyge Hornqvæg, II. 
„„ Herredage, holdne i Norge efter A. 1536, 1.369. ( 15. 


ne har beſiddet Kongeriget Norge? II. 322. g. 


Glympiodorus Chemieus, naar hand har levet? 


„0, a 
s 9551 er den ſamme ſom Hiſtorieus, ibid. 


„„ + hvorledes hand forklarer Sibylle morke 


Tale? II. 79. 
„ s vidner om / at alle Chymiſke Boger ere pp 
breœndte af Diocletiano, ibid. 
„„er ingen betydelig Skribent, I. 66. 
Opſobæus (Jo.) dadler Brentii Forklaring over Si⸗ 
yl morke Tale, L. zr. . 
Ord, ſom i Danmark ere foreldede, ere ĩ Brug i 
Hertugdommet Slesvig, 1.73. b 
5 ſom have nogen Lighed med Gronlandſk, II. 153. 
SOriget Mand, ho ſaaledes kaldes? 11,273. 
Grme i Luften paafore ey allene Dyrene, men og 
Geyvexterne Skade, II. 408. 


i 


40. 47. 

Gſterſons (Chriſt.) Danſke Cloſſarium jurid. 
en god Bog, men har ſine Feyl, ll. 87. ! 
263. i 

„Tanke om Styreshavne, 11.276. 

199. 

Gttenshylle⸗Broe 1.209. 

Otto M. Kahſ. om hand har fort Krüg med de 
Danſke? 1.134. ring 

ss ø hvadAar Krigen er 

„ om den Chrifl. Religton ved ham er indførte 

É e 1156. og Biſpe⸗Stole ſtiftet? l. 135. i. 
101. 

f udgivne 
Brey underføges, LIGT. f a ig 5 
am 1 6. 5 M 
ey heller Ottenſund, l. 147. kane : Rs 1 

: "AN om hand har villet forlede Dronning Thy⸗ 
e? I. 152. 

Danſke 1.143. (7. ; 

„ om hand har givet Kirkerne i Danmark 

Otto 11). RKayf. om hand har haft Fryde med de 

e Danſk General, bliveri et Feld⸗ 
ſlag. II. 1 8. 

Over ſeettelſe/ Bibelens, paa Danſk, ll. 1. 

„ holdes for Original elter Hoved⸗Sprog, 


„Fortolkning over det Ord Herremand, II. 
Ochincar , Biſtoy ĩ Ribe, Son og Sonne Son, L 
fort!. 139 . k. Krigens ud⸗ 
fald/ . 140% 
hans til de Danſke Kirkers Faveur 
Obdenſe Bye har ey Nayn a 
har kaſted fit Spyd i Søen, 1.150. 
2 ; 75. : 
Otto ll. med hvad Lykke hand har fort Krig med de 
Privilegier? . 167. 
Danſke el. 30. 
Ov hos Græœkerne, er aldrig en Conſonant, Il. 29./ 
11.253. 


3 | 
Ovula > Stfestørnes,; I. 408.4. 


P. 
Pantaleon Henr.) en utilforlabelig Skribent, I. 220. 
Paracelſuis ( Theophr.) allegeres og falſtelig beſtyl⸗ 
des af Kirchero. II. 64. ö 
Pater noſter, et Sted ner ved Jeruſalem 1.201, 
S. Paulus, om hand har recommenderet Sibylla 
Prophetier? II. 50. e 
Pauli Diaconi Fortallelſe om Longobardernes Ud⸗ 
N gang 


Reegiſter. 


gang af Seandinavien fortiener ingen Bifald, 

304. 

Pauliui Chr. Fr.) Vildfarelſe/om Stykker i Thuͤ⸗ 
ringen, I 262. ; 

Pederfen (Chriſt.) udgiver: det Nye Teſt. ban 
Danſf, I. 3.6. 

Penz (IIlric) fryſer ihiel, II. 124. 

Per ingſkſold (Jo.) overſetter og udgiver Snorro 
Sturleſous Krønife, II 253. 


peſ en ſorte /i det XIV. Sec. bens Oprindelſe/ II. 


386. 5 

„„ abdſkillige ſlags II. 388. : 

2 GHartſoekers hypothefis om peſten, ibid. 

om den bor tilſkrives Inſecterne ibid. 

1 de (Franc,) Vidnesbyrd om Stykker. I. 

s 1 s ſamme Vidnesbyrd er allerede tilforn af ads 
ſkillige citeret 1,266. ; 

naar hans Bøger deremediisutriusqve for- 
tunæ ere ſtrevne L. 266. / 270. 272. 

„ ſamme Bogers Editioner, og Anmerkninger 
derover, 1. 267. . N . 

Ferri (Cunesus) Biſtop tilLeuvcarden, regnes fal⸗ 
ſteligen iblant de Danſke Lerde, 11.261. 

- (Suffridi) Fabler, udgives for ſandferdige Hr 
ſtorier /I. 250. ; 

Petrus, Øg Danmark, er den ſamme ſom Sveno, 

198. 


med hvad Net hand har Fundet underkaſte fig 
Friderico Barbaroſſeill. 1.6.4. 
Peyrere (If. la) Beretning om Nordlyſet, I. 380. 
Pfeſeingers (Jo. Fried.) vildfarende Meening 
omStykkernes og Byſſekrudets Opfindere, 1. 237. 
Pillegrims Reiſe til Jeruſalem, I, 201. . 
Planeternes ng Metallernes Sammenligning, 
hvor gammel den er? II. 69. fa. 
s 45 e med Eiglerne hos Joder⸗ 
i "i „ . 
Pligt og Bod ſom blev de Poeniterend 
blev givet dem ſtriftlig/ 5 9o. Å ei 
Poeniterende maatte bringe Beviis tilbage fra 
Poenitentiario til deres Præſter, II. 110. 
naar de for ſtrengt bleve medhandlede af Poeni⸗ 
tentiar io, ginge de til Rom, at ſoge Lindring, II. 111. 


„ var ey tilladt, at reiſe andenſteds hen, II. 108. 


Poentte 3, hvorfor kaldes Skrift ifte 
mag! de II. 87. fad. ift og Skrifte 

s „ blev givet de Skri ö 

10g. f. byg Skriften de ſkriftlig, Il. 90 93. 

ss s hvad der var at gjøre, naar man 


: avde glemt 
Poenitenzes Maaden? II 105. ann 


+". undertiden var det nodvendig, at give de Poe⸗ 
niterende den ſkriftlig, II. 10g. ſl. 

Poenitentiales libri hvoraf de have deres Oprin⸗ 
110 7 II. 94. fl. 

„„ + bleve ſkiulte for Leigfolk, II. 106. 

„Skriftefaderne havde dem altid ved Haan⸗ 
den, II. 107. 

poete Nan er givet den, ſom lagde fig efter 
Guld nager Kunſten, II. Co. 

Pontanus (Jo. I.) roſer og folger de gamle Engels 
lender, I. 32. i 1 

s » + har vexlet Breve med Canzeler Chriſtian 
Frits, I. 240. ö ; 

af hvem hand har erfaret, at Stykker ere 
brugte ide Danſke Farvande Aar 1354.J. 240. 

poppo, de Daͤnſkes Apoſtel, hvo hand har været? 
1.157: 8. 

„hans Egenſkaber, l. 157. 

: + + hvad man ſkal troe om hans Mirakler? Il. 180. 

s + sf hoilket Aar hand er dod? I, 158, h. 

Poſtulatus, hvem dette Ord har bedraget? II. 260. 

Præpoſitiones ſettes hos Grønlænderne bag efter 
Suffixa, II. 146. 

Præſervative og eurative Middel imod Dvæg Sy⸗ 
gen, II. 419. 

præſterne forbydes at have Huſtruer og Med Hus 
ſtruer, J. 199. 

prikker i Milten af det Horngvæg, ſom har været 
befængt af den ſmitſomme Sygdom, J. 404. 

Pronomina, Gronlandſke, II. 144. 

Propheter bleve Chemici fordum faldet, II. 60. 

Praſper Agqvitanicus findes icke ſelo at have talt om 

Longobardernes Udgang af Scandinavien, JJ. 304. 
pſalmer/ Davids, for dauſket afFr. Wormordo, 1.4, 
Pyrale, hvad Sted det er i Kloſteret? 11. 114. 


Qvcg⸗Solv, har forledet mange Chymicos, ll. 79. f. 

Gveg⸗Sygen, dens Hiſtorie, II. 378.388 /. 

-- - hvornødvendig det er at brænde det der af do⸗ 

de Qveg/ ll. 423. e 

- - - hvorledes kand giores taaleliger ell. 295. 

det ſyge Qvegs Milt forandret, l. 404. 

- - - hvorfor Saltet ey kand bide paa dets Kiod, 11, 
11.417. i ; 45 A 

om det er farligt at æde de deraf angrebnes 


Kiodꝛ 11.418. 
om ſkadeliger end Heſte⸗Sygdom? I], 401. 
. Præſervative ug Curative Midler der imod, T. 


84.419 ½¼ J. 
4% Å dens færdeles Egen fab og Forſkiel/ 17.379388. 


Fee 


dens ſmitſomme Art, 11380 388 

om den bor tilſkrives Inſecter 11,388. 77. 

- dens adſkillige Symptomata, Il. 387 391. /. 

- - - udvortes Symptomata og Tilfœlde, Il. 403. 

item indvortes, I. 404. 8 

dens Cur ved Medicamenter uvis, II. 384.385./7. 

—⸗Forfkiel imellem denne og andre Peſt⸗Syger, 
fær den i det XIV. SD II 388.14. 


Kabbinernes oprigtige Meening om Gematria, 


II. 47. 

Ramus (Petr.) har lidet bekymret ſig vm Hiſtorien, 
. ' 

Ranconeti (Aimari) Fortieneſter i Henſeende til 

boglige Kunſter, II. 62.64. ; 

„hans Chemiſke Forklaring over Sibylle morke 

Tale, II. 24. l. 62. f. 

„ ſtore Irring i ſamme Forklaring, II. 63. Ig. 

de Reduſiis (And) Vidnesbyrd om Stykkernes 
Brug i Italien, I. 289. g 

Regulam dare, d e. at paalegge Bod, II. 95. 

Relandi (Adr. ) Diſp. de lingvis Americanis, roſes, 
II. Iz2. ; 

Enid, (Petr. Jo.) har udgivet Eddam, II. 254. 


Rey heri (Sam.) Meening om Sibe morke Tale, II. 56. 


Rbodiernes Soe Rat, om er kommen til Visbye? 
II. 250. 


56 i 
Riccius (Chr. Gottl.) deriverer falſtelig Ariman- 


num af Arma og Man, II. 297. 

Ricolſ, Biſtopens til Odenſe Son, I. 199. 
Riddere, naar forſt ere creerede i Danm. „II 279. 
KRiddermendsmend, hvilke vare? II. 279. 
Rite, Reixan, Rizan, før ſeribere, at ſkrive, II. 96. 
Rømers (lr) Beſkrivelſe om Nordlyſet, 1.325. 
Kune Steene i Hertugdommet Fan I. 62. 
Ruſſerne kaldes og Normæud, II 3II. c. 
Kuſſiſke Bogſtaver, II 252. 

Sprog, er en Dialect af det Sclavoniſke, ibid. 
Rynebiergs Felbſlag, I 208. 


E for et Sex⸗Tal, II. 73. fg. 
Salt / hvorfor ey kaud eonſervere Kiodet af det af 
Sygdom døde Ovæg, II. 411. 417. 
Salmonei Ild og Torden, I 278. 3 
Salving, Kongernes, hvoraf den har fin Oprindel⸗ 
"fe? II. 372. g 
Saracenerne have vidſt en Kunſt at kaſte Ild af 
Mortere, førend Europcerne, I, 277. 
Saxerne, om K. Svend i Danmark billig har lagt 
ſig efter deres Seder? II. 218.b. 
„og Longobarderne 1411 haft det ſamme flags 
Love at rette fig efter, ſom de gamle Danſke, I. 288. 
imo dem er en Anonymus alt for umild, II. 259. 


—— 


Saxernes Fortieneſter imod Engeland, ibid. 
Saxo Gammaticus, lykkelig i at fingere og udſtaffe⸗ 
re en Sag, I. 31. q. om hand har været de 
Tydſke ugunſtig? I. 95. Betenkning om hans 
Danſke Hiſtorie, II. 185. 218. 240. formerer 
og fordender Adam Bremenſis Relationer, I. 
31. q. hvorfor hand har ffrevet om Longobarder⸗ 
ne, men taugt med Cimbrerne? II. 35. 

Saxonis Hiſtorici Ravn, forvandlet til en Nations 
Navn, II. 259. Cenſur, ibid. 

Scaliger (Fof.) ſættes ubilligen til rette af Mont 
ſaucon, II. 74. 

Sehmideri Obſe rvationer om Nordlyſet, I 332. 

Scholaſtiſke Hiſtorie, deraf. meget ind klet i Bis 

belens Danſke Overſettelſer for Lutheri Tider/ll. 21. 

Schwarz (Berthold) holdes for Byſſekrudets 
Opfindere, I. 214. faq. hys der forſt har mel⸗ 
det om haus Navn? 1.223. 225. g. uviſt, om 
hand har været en Munk, Franciſcaner eller Be⸗ 
nedictiner, II. 22 5. 228 fd. om maaſkee er con- 
funderet med en Pommerſk Munk? I. 229. 
uviſſe Beretninger om hans Paafund, I. 232. 
Kircheri Fabel om ham, ibid. en hans liden 
Byſſe/ſom foreviſes Dresden, l. 237. er af nogle 
angivet for en Danſk eller Jyde, I. 238. 248. ſqq. 
hans Alder mage ſettes hoyere op i Tiden, end 
hidtil ſkeet er, I. 279. JC. Bulengeri Meenintz 

om haus Alder, l. 282. men Gaflari meere rime⸗ 
lig, ibid. har maaſkee forſt vpfundet Krudet i 
Tydſkland, der andenſteds ellers var bekiendt, ib 

Seidelii (Chriſtopb. Matth.) Obſervation om 
Nordlyſet/ I. 329. . 

Selland i Danmark og Nederland er bleven con- 
funderet med hverandre, II. 261. 1 

Sephiroth, ſyp/tilſtrives Metatroni af Joderne 1. 85. 

Septimana ſuncta. hoorfor kaldes paa Danſk Dim: 
mel⸗Uge? II. 158. 

Ser Tal, dette overgaaer ikke numeri monadici 
hos Gronlenderne, II. 143. 

Seyfried (Jo. Henr.) tager feil, II. 254. 

Sibylle Spaadomme, ſom befattes i ofte Bøger, 
ere falſke, II. 25. 51. hvor gamle de ere? II. 38. 
har været boytagtet i Waypten, II. 52. da 
tilforn været og ere endnu hos nogle i hoyprlis, 
II. 50 fl. deres Author har ey forftaaet Hebraifk, 
II. 29. ey heller Greklſt til gavns, II. 37. fq 
har villet efterabe Baſilidtanerne, II. 41. har" 
veret en flet Verſmager, II. 71. har hverken ve 

ret en Jode eller Hedning, II. 57. 

Sibyllæ morke Tale og ni Bogſtavers Ord ber 
tragtes og underſoges, II. 2384. N 
derudi er intet Chymiſk, II. 24. adſkilliges 
e og Forklayinger derover, II. 25735. 

f en 


Regiſter. 


en ny Üdtydning derpaa, II. 35. . hvoraf den 

Chymiſke Forklaring har reiſt fig? II. 50. fl. 

Exempler paa Chymiſke, II. 53. fl. 
Simbriſſe Gods, dermed begaves Kirken i Lund, 


I. 204. 

Siuneſon (Hans) har overſat Salomons og To⸗ 
bic Bøger paa Danſk, I. 5. 

Skaane, om de Soenſke med Foye have Fundet 
kiobe af Greverne i Holſteen? II. 325. u. 

Stkarpe Væfen i Bvæg. Sygen, II. 414. ' 

Skibrede i Norge, det ſamme ſom Hafnelag i 
Danmark, II. 276. 

Skinnerus i hans Etymologico forklarer det Ord 
Seri fan ey noyagtig, II. 89. 

Skralinger, gamle Indbyggere af Gronl., II. 133. 

„ hyvoraf de have faaet dette Navn, ibid. 

Stram (Ped. ) en ſtridbar DanſkAdelsmand / Il. 11s. 

„hans Afkom Kc. II. 121. f. 

Skribentere, af een ere giort fleere, II. 257. 

Seriſan, Scrift, brugel. i Britannien for Anglerne 
ere komne derind, II. 96. 

Serift- Bocʒ eller Poenitentiale, II. 95. ; 

SÉrift, var fordum nødvendig ved Poenitenz Væs 
ſenet, II. 104. 3 

Scrifte bemerker baade at bekiende og at legge Bod 
paa, II. G 

Stkrifte og Skriftemaal, hvoraf det kommer at 
diſſe Ord bruges til at betegne Synds Bekien⸗ 
delſe og Poenitenze, II. 87. l. 95. 

: bruges ey hos de Tydſte i denne Meening, men 
hos de Danſke, II. 87. 

„de ere komne fra Engeland til Danmark, II. 88. 

„„ Derom findes lidet i de Skrifter om Kirke⸗ 
Antiqvitœeter, II. 105. 255 

1 Ordets metaphoriſke sg verdslige Bemerk⸗ 

ninng, II. 225 

Stkrifte Seddeler, II. og. 

Sxriftes (den Hel.) Sprog ilde hendraget til 
Chemien, II. 52. Danſte Overſettelſer, ſee Bibel, 
En Deel deraf overſat paa Gronlandſk, II. 129. 

at ſkrive, hvorledes Angel⸗Saxerne og andre Nor: 

diſke Folk have faldet det? II. 96. 

„„ Ordets adſkillige Bemerkelſer, II. 101. 

„„ detzs geiſtlige Brug, II. 97. 

Slesvig, hvoraf har ſit Navn? J. 60. 

Slesvięſte Biſpedomme, dertil henfores Egge · 

hardus, ſom gemeenlig i Biſpe Regiſteret udeluk⸗ 
kes, I. 182. 8. ö 15 

Marggrevſkab, om af Henrico Aueupe 
er ſtiftet? I. 123. 134. ' 

„om ſamme er igiengivet til de Danſke af Kayſer | 

Conrado Salico? 1.193./. 


2 


„ elt ei non- ens hiſtoricum, 128. . 131. 


„BHertugdom, dets Indbyggere hvad for et 
Sprog have haft i forrige Tider? J. 57. J. 
Smør, ey ſaa hoy nodveudig, I. 396. 
„Wangel, hvorledes kand lettes? ibicl. 
Snorro Sturleſyns Kronike, om den er ſkreven 
paa Latin? II. 253. d 2 
dens Overſettelſer og Editioner, ibid. 
Sße⸗Ret, Danſke, II. 256. g 
„Rhodiſke og Visbofke, ibid. 
Se Slag, ved Gulland, II. 127. 
å . 15% den i 1 123. 
omneri (Guil.) Bildfarelſe i Henſeende til det 
Ord e II 300. ele vi RR. 
hans Giatninger ere ikke altid de beſte, II. zor. 
Dela og Nas i Aabenb. Bog, ere ikke tagne af 
Cabbala, II. 40. 25 ; 
Spasmorum Warfag i Qbæg⸗Sygen, II. 413. 
Sheculum Regale, hvad for en Bog? J. 377. 
„ hvorledes Nordlyſet i Grønland derudi beſkri 
ves? 1.373. 
Spegel (Hag.) Forklaring over det Ord Dim⸗ 
mel Uge, II. 158. | 


item over det Ord Herremand, II. 263. f 


Spelman (Henr.) ſettes ubilligen til rette af Alford, 


1.45. hans Irring i det Ords Hermann Ety⸗ 
mologie, I. 300. 3 

Stainen, kaldtes Stok⸗Kugler, I. 299. 

Steenagtig Materie i Galde Gangene, II. 416. 

Steene, hvorledes avles i Galde⸗Blæren? 1.416. 

i fforſtningen brugt til Styk Kugler, I. 253. 

Steen Sture, Sveriges Riges Forſtander, 351. 

om hand kand undſkyldes for Troløshed imod. 
Kong Hans? 11. 352. . É 

Stephani Alexaudrini Chymiſke morke Tale, far 
gen af Gibilæ, II. 24. /. 

Strycktii (Sam.) Vildfarelſe, H. 256. 

3 conventualis, 11.114. 

Stud, hvad det fordum har været i Danm. 11.277, 

Sturleſyn, ſee Snorro. bie 

Stutterie, II. 305. 

Styk Angler, kaldes Steinen, I. 299. 4 

Styreshavne eller Navarchiæ i Danmarf / 25. 

Styresmænd, hos de Romere Navicularii, og de⸗ 
res Friheder, ibid. 

Svaber, kaldes ogſaa Normend/ II 316. i. 

Succerſion, uin den Caſtilianſke eller Franſke har va⸗ 
ret brugelig fordumi Danmark? 11. 332. d. 


Sador Auglicus, Engelſte Sved, II. 389. 


Svend Eſtrithſon, med hvad Foye hand er ud⸗ 
valt til Konge i Danmark? I. 332. d. gior 
Forbund med Henrico IV. imod Saxerne, 
II 174. om hand har foret Kayſ. Henrico III. 
eller IV. Troſkabs Eed? Il. 172. . 
Svend 


Regiſter. 


Svend Grathe, K. i Danmark kaldes og r eder, 
II. 198. 

„ begierer Hielp af Kayſ. Conrad III, II. 201. 

ss giores til Vendernes Konge af Friderico Bar- 
baroſſa, IL. 213. ſꝗ um han har hyldet Kayſ. J. 278. 

„ antager Saxernes Seeder og Manerer, I. 24. b. 

Svenotto, K. i Danmark, om det er hans rette 
Navn? 1. 159. i. forjager fin Fader fra Riget, 
I. 146.174. Chriſtendommens Tilſtand under 
hans Regiering, I. 181. fq. om hand i hans 
Barndom er bleven Døbt? I. 0. 

Svend Truidføn, Fader til Adzer, Erkebiſp i 
Lund, 1.198. videre om hans Slegt, ibid. og 211. 

Svend, Biſkapi Viborg, 1. 198. 199.201. 203. 

Sveno Aggonis Fader, Farbroder og Farfader AL. 
204. 207. 

Svenſken hielper Danſken, II. 122. 

„fager Undſetning fra Daumark, II. 125. 

Svenſke, kaldes og Normend, II. 312, f. 

om Canutus M. har haft Herredomme over 

dem II. 316. i, i 

s's efter hvis Raad de have udvalt Albert af Mek⸗ 
lenborg? II. 329. fl. 7 

1 har i de celdre Tider været et Arve Rige, 
I. 329. a. 

„„ igeiſtlige Ting ſtod Sverrig under den Ham⸗ 
horaſke Erkebiſkop, I. 16.4. 

Suffixa, Gronlandſte og Hungariſke, II. 145. 146. 

Svidas, har ikłe forſt berettet om deChemiſke Boger, 
ſom Diocletianus ſfal have ladet brænde, II. 60. 

Sunonis (Andr,) Vid nesbyrd om de Dauſte Bon- 
donibus, II. 268. i 

Sygdom (ſmitſomme) blant Hornqoaget, hvilke 
dens udvortes ſymptomata ere, II. 403. 

ss hyoilke indvortes / udi de Hoveder, ſom agtedes 
endnu at være friffe? II. 404. 

Sncellus (Ge.) har interpoleret Euſebii Chroni- 
con, II. 56. 

Stemi civitatum er ved den Calmarſte Foreeuing 

ſtiftet imellem de z. Nordifke Riger, II. 341. 
naar ſamme har ophort? II. 357. om de fleerſte 
Stemmer gielde i fligtet Syſtemate? II. 346. 


T. | 
T, denne Bogſtavs myſtiſke Betydning ; II. 40. 
Taage af Inſecter er ſmitſom/ og fader ſaavel Dyr 
ſom Gevexter, II. 408. 

Take (Wiels) en Svenſk Rebell, dæmpes heel 
beſverligen, II. 125. b . 
Tal / et ſtorre i Navnet , beteigner Seyer over den, i 
- hvid Navn Tallet er mindre, II. 41. gamle 

eller Attiſte, og nyere, II. 72. Dyrets i Aas 

benbar. II. 45. (ag. hundrede og tuſinde, dertil 
have Gronlenderne intet Ravn, II. 143. 

Tauſen (Hans) har fordanſtet Moſis Boger, 1. /. 


hans Forhold i dette Arbeide, vg hvad ved hans 
Overſettelſe merkverdigt, I. 11. qq. 

Tenebræ, kaldes Kirke⸗Tieneſten i Dimmel Ugen, 
II. 167. ff, 8 

Tegentiani Mauri Vidnesbyrd om Overtro i Tal 
af Napnene, II. 42. 

155 og 1 have fordum beboet de Danke 

er, I. 50. ' a 

Theodorus en Munk bliver Erkebiſkop i Cantelbera, 
II. 92. hans Dyder og Fortieneſter, ibid. 
har anordnet, Poenitentzen at gives ſtriftelig, 
II. 93. har forſt ſkreret et Pænitentiale i den 
veſtlige Kirke, ib. q. 

Thevet (Andre) hvad flags Skribentꝛ I. 224. 

Thom bul, hvad bemerker? II. 164. 


Tho rlackſon (Thordur) har udgivet Landnama⸗ 


Saga, II. 255. 

Thott (Gtto) K. M. Conferenz Raad, hans Bis 
bliothee forſynt med gode og rare Bøger, I. 
267. II. 2. . ; 

Thuanus har rettet en ſin Vildfarelſe i fine Skrif⸗ 
ters de folgende Editioner, I 214. 

Thy re Dannebood, fod af den Grevelige Stam⸗ 
mei Holſteen, I. 156. i 

ss hendes Maade at boye hendes Gemals Sind 
paa, til den Chriſtelige Religion, ibid. e. 5 

„om Kayſer Otto M. har føgt at forlede hende til 
. I. VE: 8 5 

Tideman (ped.) har fordanſket Judiths, Si⸗ 
rachs og VBüisdommens⸗Bog, 8 ; Ø ; 

Tin, er ey allid Jovi tilegnet, II. 69. /. 

Titler af Boger forvandlet til Menneſters Navne, 
II. 254. VEres⸗Titler, bleven til Skribenteres 
Nayvne, II. 260. 

Toinard (Nic.) har ſkrevet om en Cabbaliſtiſt⸗ 
Mynt, I. 77. 555 

Torfæus (Thormod,) om. hand har været en Nor 
mand? II. 262. : 1 

„hans Hiſtoria rer. Norveg. roſes, ibid. 

hans Relation um Nordlyſet i Grønland, I. 377. 

N 1 13 ey draget Krug, uden i hoy Rods⸗ 
ald, II. 301. . 

Troldkoner, om de ſkrabe Klokkerne? II. 160. 

+ » blive bange for Klokkernes Lyd, II. 161. 

Truid, Ulvonis Gallitiani Son, om hand har va⸗ 
ret Svend Truidſens Fader? I. 211. 

om Dronning Bothilds Fader? ibid. 

Tungemaalenes Abdſpredelſe i Verden, et tungt 
Problema, II. 131. ö 

a ee gængs iblant den Danſke Adel, 

117. n 

Tydſke Rige, tillegges gemeenlig en ſerdeles Mas 
jeſtæt til andre Potentaters Forkleinelſe, I 87. 
II. 248. o. U. Ud: 


1 


Regiſter. 


e ; 


Udgierningsmand, hoo fordum er Faldeti Dan: 
mark, II 275. 5 

Ufani (Did.) Meening om Tiden, naar Byſſekru⸗ 

det er opfundet, I. 282. vi 

Ulvo Callitianus, om hand har været Erke⸗Biſkop 
Eſkilds Farfader? I. 21. 

Union, Calmarſke, ſee C. | 

Urterus depravatus Fand i Nodsfald under Fare 

removeris, ſom en til Livet at opholde ey faa 
hop fornøden Part, II. 414. 


Vabler eller Bleigner omkring Tungen i det ſyge 
Hornaveg, II. 4204. 413. 

Ve bnere eller af Vaaben, Herremend, ſom ey 

vare Riddere, II. 279. 

Vedſker, ffarpe, udtommes hos det ſyge Horn: 
qvæg, II. 413. 

Valentini (Baſil.) ænigma chymicum, er ey ube⸗ 

| kiendt, IL, 23. 

, viſer Aarſagen til de Chymiſke Skrifters Ufor⸗ 
ſiaaelighed, II. 77. 

alla Laur) angives af nogle, at have levet paa 
den Titd, da Byſſekrudet blev opfunden, 1.285.296. 

Vedel (Andr. Sprenſ) noteres, I. 210. hans bes 

ſonderl. Fortolkuing over Kong Frodes Lov,11,303. 

Vendilke Rige, hvad for Lande det har indbefat⸗ 
tet? II. 189. h. dertil tilegnede de Tydſke Kayſe⸗ 
re figen Rettighed, II. 189. forhvervede fig Ca- 

nutus, Hertug af Slesvig, II 190 efter hans 
Dod overdrages det af Kayſer Lothario til Prinz 
Magnum, ibid Derom tviſtede Svend og Knud 
hos Kayſer Frid. Barbaroſſam, II. 214. ſq 
K. Valdemar er bleven forleent dermed paa Con- 
cilio til Beſangon, II. 226. c. endſkiont moren 
mod hans Villie, II. 235. g. | 

Venenum halitsofuni II 407. 

Venetianſte Sfribentere ſige ingenſteds, at Styk⸗ 
kerne forſt ere brugte ved Chioꝛa, I. 286. de ſkri⸗ 
ve om bombardis og Byſſekrud ſom paa de Tider 

meget bekiendte Ting, I. 288. ſqq. deres foran: 
derlige Lykkei Krigen med Genueſerne, I 294. ſſ. 
deres Seyer har givet Anledning til den alminde; 

lige Fabel, ibid. 

Verbi formation, høg Grønlænderne, II. 146. 

Ferel. O) fortolker rettelig det Ord Script, 11.90. 

Vefpafiani Skiomt med en Comet, I. 319 

Vettius Valens, har forſt tilſkrevet Jupiter Tinuet, 
II | 


genere (Blaiſe) færdeles Meening om Gedeons 
Krukker, J. 280 

J, Anmerkning om Stephani Alexandrini Forkla - 
ring over Sibylla morke Tale, IT, 58. 


Villani (Ciov.) Vidnesbyrd om Styffernes N⸗ 
der, Kc. J. 257. q. 11 

„ ubetenkſom forkaſtet af Menage, I. 258. 

Vinland, en Part af Gronland, II. 133. a 

hyoraf det har bekommet dette Navn? ibid. 

Visbyes Sse⸗Ret, II. 256. ; 

Vis cauſtica hos Inſteterne, II. 409. 
II. 416. oſſifica, ibid. 

Volſius( Ge. Jo) har ſnart en vrang, ſnart en ret Mee⸗ 
ning om det Ord Herimanni Oprindelſe, Il. 299. 

Voffrus (I..) hvilken Forklaring over Sibylle mor ⸗ 
ke Tale hand bifalder? 11. 32. 

foregives at være Auctor til en latterlig Etymo⸗ 
logie af Arſenico, II. 97. . ; ; 

FVulgata ver ſio, hvorefter en gammel Danſk Bibels 
Overſettelſe forfattet, II. 5. ; 


lapidifica, 


Wagners (Chr.) "Obfervat. om Nordlyſet, 1.335: 
Waldemar K. i Danmark, med hvad Foyc hand 
paa Rigsdagen til Merſeburg har bekommet et 
Hertugdom ! Daumark 211.207. om hand ſiden 
har ydmuyget fig for Kayſeren, II. 221. forleenes 
med det Vendiſke Rige J. 226. ſq. hvorfor hand 
ugierne har modtaget det? 11. 237. har været 
nœrberende paa Modet til Beſangon, for at 
hæve Schiſma i Kirken? II. 231. fa. 
Waldemars IV. K. i Danmark Hiſtorie er ufuld⸗ 
kommen ſkreven, J. 300. hans Dyder os Streng⸗ 
hed, ibid. hans urolige Regimente, ibid. . 
Skiemt med Erland Kalf, J. 302. Bort ⸗Reiſe 
og Fraværelfe fra Riget, I. 303. f. ö 
Waldemar / Chriſtierns, Biſk. i Ribe, San, l. 199. 
Wardus (Jac.) Oberſættelſen af hans Diſqviſit. de 
Antiqvitatib. Hiberniæ er rigtig, Il. 259. 
Wedel (Ge. Wolfg) tager Feil ved at referere 
Stephani Alexandrini Meening, II. 57. forklarer 
Sibylle morke Tale, om Tinn, ll. 68. a 
Weſiphalen (Cantzl. von) hans Mening om Op⸗ 
rindelſen af det Ord Arimannus, II. 297. 
Milliſi (Ino) Hypotheſis om Peſten, II. 388. f. 
Wintonienfe Concilium, er digtet, I. 45. 
Wolfs (Chriſt) Obſervat. om Nordlyſet, L. 230. 
Worm (Ole) har udgivet Snorre Sturleſons 
Kronike, II. 253. 
hans Muſeum, II. 254. 
Wormordus (Franc,) har paa Danſt overſat Da⸗ 
vids Pſalter, I. 4. g. | 


Zobar, hvad for en Bog, og hvor gam̃el den er ell. 38. 


Zolſims, en Chyimiſk Skribents, Forklaring over Si⸗ 


byllg mørke Tale, II. 57. 


Iwelfers (Jo.) Meening om Sibylle merke Ta⸗ 
le? II 66. SØ 


no ( 863 


mær 
5 
5 * * 
13 0 
5: 7 
* 
5 237 
. .