"Rey 
SØN, 
3 


ml: 
3 


e A renere * . 
— * 0 * — 3 


Okrifter, 


D 


Dek 
Moiobenhaonſke 


Jelſkab 


5 ' af 
Gærdoms og Gidenſtabers Olſkere 


ere 
fremlagte og oplaſte 
i Aaret 1747. 
Med et fuldſtandigt Regiſter 


—— — l!1!;xä—— — ——EEE 


Tredie Deel. 


5 N 
KJGBENOHA UN, 

Udi det Kongelige Waͤyſenhuſes Bogtrykkerie, 

og paa dets Forlag. 


Trykt af Gottmann Friderich Kiſel. Aar 1747. 


1 


Aae mr 


AN 


SEES AD GE 


W 223 . 1 9 
257 å 


vs sete aL EN 


— —. 75 — 


Faouortegnelſe 
paa de i denne Tredie Deel afhandlede Materier. 
1. 

HANS GRAM, om Kong Chriſtiern den Andens fore 
hafte Religions Reformation i Danmark, famt flere til 
bepbemeddie Konges og den Danſke Kirke⸗Hiſtorie henho⸗ 
rende Materier, pag. I, qq. 

2. 
Idem om det Navn Chriſtiern, pag. 77. ſag. 


; 8. 
Bar. LUDVIG HOLBERGS Danmarks og Norges Soe⸗ 
Hiſtories forſte Periodus, pag. 91. aq. 


4. 
D. PETER HORREBOW om Fixſtiernernes Aberrati- 
oner / ſom nu/ efter at deres rigtige Theorie og Aarſage 
er funden, bor kaldes Refractioner eller Anaclaſes, 
pag. 107, ſqq. 


5. 
ERICH PONTOPPIDANS forte Efterretning om nogle 
bel Ham eller fremmede Folkes Ankomſt og Fortplantelſe 
eri Danmark, færdeles om Amagerne, og flere fra Ne⸗ 
derlandene her ankomne, pag. 121. ſqq. 
9 2 G. OACHIM 


6 


JOACHIM FRIDERICH RAMI Anden Part af den Hi⸗ 

ſtoriſke Beſkrivelſe over Nord⸗Lyſet, handlende om den 
Kundſtab, ſom de gamle Graker og Romere have havt 
om dette Meteoro eller Luft⸗Skin, ſamt deres adſkillige 
Meeninger derom, item, hvorledes de bn ford 
ſom udi gamle Hiſtorier og Kroniker læfes om forfærdelige 
DEG og Himmeltegn, og om deres Betydninger, 

ave deres Oprindelſe fra det Hedenſke Afguderie, 
og ere iblant de Chriſtne fortplantede, med videre, 
Pag. 147. ſdq. 


. 
M. ENS RRAF TS Betænkninger over Neutons og Car- 
tefii Syſtemata, tillige med nye Anmarkninger over Lyſet/ 
pag. 213, ſqq. all 
8. i 
HANS GRAM om Naturens Kunſt⸗Verk i at foreftilleviffe 
Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer, pag. 297. d. 
g 5. 


Idem om det Ord i Danſken Arilds⸗Tiid, faa og om det 
Mands⸗Navn Arrild, pag. 327. fqq. 


IB 000 SK 


22 (0) 
E. G. 


Om 
Hong Vhriſtiern den Mndens 


ak forehafte ö 
Religions Reformation i Danmarck: 


ſamt flere 


til hoybemeldte Konges og den Danſke Kirke⸗ 
Hiſtorie henhorende Materier. 


$. TI. 


Kong Chriſtiern den Andens Hiſtorie er jeg forſikret, 
at der er intet Stykke, vore Landsmænd ſkulde faa gierne 
ønffe at have noget bedre oplyſt, end af Svaningio og 
Hvitfeld er ſkeet, ſom det der handler om hans Evange⸗ 
liſke Reformations Forſct. Derfor er det, at jeg har 
beſluttet, dette Stykke, ſaaſom een til vort Federnelands 
Hiſtorie horende Materie, udi denne hoyanſeelige Forſamling at frem⸗ 
fore, og ikke at holde længere tilbage, eller maaſkee til befrygtende 
Forglemmelſe at vove, det lidet ſom jeg Tiid efter anden derom har 
opdaget, imedens jeg er til, og endnu haver det i friſt Hukommelſe. 


9. 2. 


Det kand ey være nogen, ſom har anvendt nogen Fliid paa vore 

Det tier Læsning ; ubefiendt, at alt hvad Canceller Arrild Hvitfeld 
aver meddeelt os om denne Handel, det har hand ikke taget anden⸗ 
ſteds fra, end af Jo. Svaningii Hiſtoria Chriſtierni II. hvilfen den Tiid 
ey var kommen for Lyſet, men var da i Manuſcript, tillige med det 
øvrige Svaningii Arbeide, i Hvitfelds Hænder. Hand (Hvitfeld) 
haver paa dette Sted, ſaavel ſom one fane andre Steder, fuldt Sva- 
ningii 


—— — —— 


2 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 
ningii Fodſpor troligen, og copieret ham næften Ord fra Ord, un 
dertiden ogſaa en Deel af hans Vildfarelſer. Alle de Efterkommende, 
ſom have ſkrevet om Sagen, have i Mangel af Documenter, ikke 
kundet ſagt os mere. Jeg taler om det, ſom Kongen egentlig ved⸗ 
kommer. Thi hvad Indgang og Begyndelſe den rette Guds Ords og 
Sandheds Lærdom, efter Lutheri Prediken, her hos os, end ogſaa 
i hoybemeldte Konges Tiid, haver vundet ved private Perſoner / er 
uden for mit Forſat at omhandle. 

. 8. 3. 

Hvitfeld mage jeg alligevel melde dette til Roes, at hand haver 
anbragt ſin Fortælning under det rette Aar, nemlig 1520., efter at 
Kong Chriſtiern var i bemeldte Aar om Hoſten hiemkommen fra 
Sverrige. J den ſted at Svaningius haver, uden at paa⸗agte Tiden, 
eller den med ringeſte Ord at bemerke, fortalt os det ſamme i ſin anden 
Bogs fierde Capikel, ſtrax efter at have meldet om Lutheri Diſputats 
med Tetzel i det Aar 1517. og altſaa langt for i Veyen og mange Capitler 
forend den Svenſke Krig. Herudi er da Hvitfeld, og de ſamtlige, ſom 
folge efter hannem, rigtig. Thi de Breve, ſom Kongen ſtrev fine 
Mor⸗Brodre, Churfyrſt Friderich og Hertug Hans i Saxen til, om 
en Mand herind at bekomme, til at lære og predike Guds Ord, var af 
Aar 1520. Derneſt treffer mand ogſaa en Forſkiel, paa de Slutnin⸗ 
ger, ſom bemeldte tvende Skribentere giore, om Kongens Aarſager og 
Henſigt i dette Verk. Hvitfeld ſiger, at ſom Kongen havde hort om 
den Baade og Fordeel, Churfyrſten og Hertugen i Saxen havde havt 
af den Lutherſke Lærdom, nemlig af det geiſtlige Gods, ſom de havde 
annammet under dennem; Saa fif hand og til Sinde, her at vilde 
begynde en Forandring med Tiden, naar Almuen forſtod fig derpaa, 
mere for den geiſtlige Rentes fyld, at drage den under fig og Kronen, 
og at forſvage Biſperne, end af ſtor Andagt, faa og for at tiene Folket 
for Hyen. Svaningius haver herudi foregaaet hannem allene med 
een af diff: Aarſager at melde. Og hans Ord liude ſaaledes: Chriſti- 
ernus, qvia ſupremos regni ordines graviter offenderat, atqve a ſe 
abalienarat, Senatorium qvidem & Eqveſtrem gradum, per ſuppli- 
cium nimis ſevere de Torberno Oxe ſumtum; Eceleſiaſticum vero 


per captiuitatem Epiſcopi Othonienſis; ſolum autem plebejum Ordi- 
nem, 


jforehafte Religions⸗Reformation. 3 


nem, cui plurimum favebat, ad nutum præſto haberet; fed in eo 
parum præſidii poſitum eſſe animaverteret, qvod is ordo ut plurimum 
qvidem impetu primo valet, ita retropulſus & disjectus, omnem bene 
gerendaæ rei occaſionem ſubito amittit. Vt igitur hos majores regni 
ordines ſibi conciliaret, atqve ad priſtinam obſervantiam retraheret, 
ab Illuſtriſſimis Saxoniæ Ducibus Friderico ac Johanne avunculis ſuis, 
miſſo nuncio, ſeriptisqve litteris, petit, ut virum gravem, pium 
doctumqve ſibi transmitterent. &c. Begge diſſe gode Mænds Rai⸗ 
ſonnements kunde jeg vel lade blive ſtaaende ved deres Værd, og gane 
dem forbi, med ſlig Undſkyldning, at jeg ey har paataget mig, at ops 
liuſe Kong Chriſtierns Tanker, og hvad ſom lage i hans Hierte for⸗ 
borgent; Hvis det ikke var for at giore nogen Juſtice til Arrild Hvitfelds 
Mening, der mage høre ilde fag vel for dette, ſom for flere Steder i 
Kong Chriſtierns Hiſtorie, og beſtyldes for at have viiſt fig partiiſt, ja 


giort ham ſtorſte Uret. 


§. 4. 

Jeg ſiger da, at uden al Tvivl har Arrild Hvitfeld havt Ret paa 
dette Sted, forſtaae i fin Gictning om Kong Chriſtierns forehavde 
Reformations Aarſag. Det eneſte jeg finder at mangle, er at hand 
ikke har lagt til, og ſkreven derhos, at Kong Chriſtiern havde herudi 
ogſaa rett / nemlig i at tenke paa ald Middel, til at drage den geiſt⸗ 
lige Rente under fig og Kronen, og forſvakke Biſperne. Skulde 
nogen derimod vilde tror, at Kongen giorde det af Andagt, henſigtende 
allene til Gllds re oa fine Underſaatters Salighed, den mage fee til, 
om ikke flig Godtroenhed bliver langt vanſkeliger hos kloge Folk at for⸗ 
ſpare, end alt hvad Hvitfeld om denne Konge haver ſagt. Langt fra, 
at jeg i alle Maader vil ſtadfaſte hans haarde Talemaader; Men ikke 
heller er jeg faa ondſindet, at dømme derom ſaaledes ſom de fleeſte, 
nemlig at de have meeſte Parten ingen anden Grund, end at Hvitfeld 
var en Adelsmand og Rigens Raad, og Kong Chriſtiern var ſaadan en 
Regent, der holdte den gemene Mands Partie, og var Borgeres og 
Bonders Forſvar imod den ſelvraadige Adel. Sagdant er det almin⸗ 
delige Mundheld hos hoybemeldte Konges Apologiſter. Men hvorfor 
glemmer mand her Svaningium, der jo ingen Herremand var? og har 
dog ikke været noget Haar mildere 92 den ulykſalige Konge, men faſt 

2 værre 


4 H.G. Om Kong Khriſtiern den Andens 


verre end Hvitfeld, og virkeligen fourneret denne de ſlemmeſte Tale⸗ 
maader og Fortelninger om ham? Sagen er, man giver ikke agt paa 
Tiden, naar diſſe tvende Mænd levede, og bragte deres Arbeide til veye. 
Havde de ſkrevet en tyve eller fyrretive Aar ſildiger / da, naar ſom end 
Facta, ſom de fortælle, vare bleven de ſelvſamme; vare dog deres Cri⸗ 
tiqver ikke juſt bleven faa heftige. Svaningius ſkrev efter Ordre, og 
den Herre, ſom hand havde Befalning af, og tiente, nemlig Kong 
Frederich II. af heylofl. Ihukommelſe, taalede ikke at der blev noget 
mildere talt om en Konge, hvis Born og Borne⸗born hans Majeſt. 
havde at anſee pan ſamme Maade, ſom det Kongelige Proteſtantiſke 
Huus i Store⸗Britannien anſeer endnu det Stuartſke. Den maae 
ikke være ſtort erfaren i Hiſtorierne af Kong Friderici II. Tider, ſom 
ikke begriber dette, eller og ikke er videndes, hvorledes hoyſt⸗bemeldte 
Konge ideligen havde Oye med det Lothringſke Huus og dets Idrette. 
Jeg kunde vel ſkrive endnu mere herom, hvis jeg fandt det at være 
af Fornodenhed. 


§. F. 


At og Kong Chriſtierns Hyemerke med Reformationen har ikke 
været meget reen og hellig, ſkal tilſtrekkeligen vorde opliuſt i det efter⸗ 
folgende. Men at hans Forbes, med at fage Biſperne forfvæffet, ſom 
Hvitfeld ſkriver , og bringe det meeſte geiſtlige Gods under Eronen, 
har alligevel, paa en verdſlig Maade, været heel got, vüſt og fornuf⸗ 
tigt, tor jeg vel beſtage, omendſkiont det ikke ſiges af Hvitfeld: Og 
naarſomhelſt hoybemeldte Konges Forſparere ville tale ſaaledes, bli⸗ 
ver jeg gandſke af deres Mening. Intet er viſſere, end at hand, og 
enhver Konge i Danmarck udi de Tider, var dertil hoytrangende og 
nødtørftig, naar mand betenker, at Biſper, Pralater, og Herre⸗ 
Cloſtere beſadde langt over den tredie Deel af det, ſom Kongen burde 
eye; og ſaa ſnart ſom nogen Krig paakom, da motte, foruden Almu⸗ 
ens ſtrenge Beſkatning i Kiobſtæder og paa Landet, laanes ſtore Sum⸗ 
mer Penge inden og udenlands, hvorved endnu mere Gods fra Kronen 
blev pandtſatt, og Kongen blev i Bund forgicldet. Altſaa var ved flige 
Tidernes Beſkaffenhed, til at opholde en Konges Stat her i Norden, og 
at Riget kunde eengang vorde ſatt i nogen Velſtand og Anſeelſe, det 
eeneſte og intet andet Middel, end det, ſom Glld omſider beſkikkede / og 

; gav 


forehafte Religions⸗Reformation. 5 


gav fin Velſignelſe og Lykke til, i det Aar 1536. under den hoypriſeligſte 
af Kongerne; Kong Chriſtian III. Til hvilken Herres Opkomſt pag 
Thronen, ſamt til den lykkelige Forandring med Biſpernes og det me⸗ 
get geiſtlige Godſes Restitution til Cronen, GUD HErren, ſom allene 
flytter og omſkifter Throner og Kongeriger, banede Veyen ved Kong 
Chriſtiern den Andens Fald og Fangſel. Hvorfore det nu ey har behaget 
den Allerhoyeſte, at give ſamme Lykke til denne ſidſt benævntes Forſat, 
kand mand ikke fortenke nogen; om de ſoge Aarſagen dertil i hans flette 
foretagne Maade og Adfærd. Sandt er det ellers, at hand havde ad⸗ 
ſkillige gode Egenſkaber. Hand var braf, kickmodig, en god Krigs⸗ 
mand, forfaren i Videnſkaber, vel intentioneret for Lov og Ret og en 

od Politie at handthave, ja heel ivrig til Almuens Tarf og Beſte at be⸗ 

odre / ſamt at beſkiærme de Fattige imod de Megtiges Bold. Men, 
naar mand igien beſeer hans Feyl og Lyder / kand en Deel deraf ikke med 
noget got Sfiæl undſkyldes, allermindſt paa ſaadan en Maade, ſom 
hans Forſvarere hidindtil have torføgt det. Og naar ſom deriblant 
bliver meldet om hans bekiendte Forretning i Stokholm Aar 1520., da 
er vel intet ſlettere og uſkikkeliger / end det ſlags Apologie ſom de derfor 
giore. Min Tanke har altid været, at dømme derom paa en anden 
Maade, bygget paa det Fundament, ſom jeg allerede har omrort; 
nemlig at hente og herfore hans umilde Medfart med de Svenſke, ikke 
fra nogen naturlig Drift til Grumhed og Blodgicrighed, (da jeg dog 
ikke negter, at hand var alt for hidſig og haſtig,) meget mindre fra Pa⸗ 
vens Band og Fuldmagt, men heller og langt mere fra den ulykſalige 
Herres onde Raadgivere, for at kunde bode paa den omtalte ſtore Man⸗ 
gel ogPenge⸗Trang. Hand havde lovet, og med fin Kongelige Eed tilſagt 
de Svenſte, iblant andre Artikler, denne / Ingen u⸗vaanlige Tynge at 
paalegge, med Eiſe, Skat, eller andet, uden med Rigens Raads og 
Edelinges Samtykke. Paa denne Eed blev hand hyldet og kronet. 
Men ſom hand ſtrax derefter beſluttede, ikke at vilde eller at kunde holde 
denne Eed, blev Diderich Slagheks Raad folget, ſom var, at Sverrige 
kunde aldrig komme under Skatt (ſaaledes var Talemaaden,) faa 
længe de af Raadene og Edelinge bleve i live, ſom havde Myndighed 
not til at ſette ſig derimod, og indtil Kongen fif et Raad der i Riget efter 
fin Villie. Derpaa blev Blodbadet beſluttet, og til at beſmyfke det, 
blev af bemeldte Slaghek 8 at Kongen (Fulde giore Pavens 

3 


Sag 


6 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


Sag heraf, og foregive fig at være befuldmægtiget til at exeqvere det 
forhen over de Svenſke ergangne Band. Men herom ſkal videre tales, 
inden jeg ender denne Afhandling. Hvad Danmarck angaaer, da er 
forberorte Aarſage ogſaa aabenbar; hvorom jeg vel kunde fore mere paa 
Banen, end hvad ſom hos Hvitfeld findes. Men hvo der har kun læft 
hans Hiſtorie med Agtſomhed, behover ikke noget videre, til at vorde 
om Sagen overbeviiſt. 


§. 6. 


Vel kunde mand endnu desforuden indbilde ſig en anden Aarſag, 
og henlede den fra Kongens nærværende Omſtendigheder, i henſeende 
til det Romerſke Hof, jeg mener til Paven. Kongen havde paa nogle 
Aars Tiid maget det ſaaledes, at hand ilde kunde have bemeldte Hof til 
Vens. Hans Medfart med Biſkop Jens Anderſon i Odenſee, med 
Erke⸗Biſp Erich Valkendorff i Trundhiem, med Angelo Arcemboldo 
og hans Broder, og med Aflads Pengene, hand bemægtigede fig, bragte 
ham adſkillige Paamindelſer og Formaninger til, usagtet det Guld 
hand ſpenderede i Rom paa viſſe Pralater / for at holde Paven i gode 
Lune. Dog var dette ikke at regne, imod hvad nu ſidſt i Sverrige var 
paſſeret, med tvende Biſkoper og flere Geiſtlige at lade rette og brænde, 
ſyv Preſter at lade drukne ꝛc. hvilfet hand ey kunde være forſikret om at 
kunde hos Paven gotgiores alleneſte med Diderich Slagheks Paafund, 
helſt naar de Svenſke maatte ſtædes til Gienmæle. Altſaa kunde det 
vel ſiunes, at, efterdi hand nu faa ſtrax, efter ſaadan Forretning i 
Sverrige, bekom diſſe Reformations Tanker, og ſkrev nu forſt til 
Saxen, for at fane en lerd Mand herind, til at lære og pradike paa 
Lutheri Viis, hand da dermed kand have havt i Tanke, at forſkaffe fig 
Reſpect hos Paven, og holde ham tilbage fra at falde de Svenſke bi. 
Kong Chriſtiern kunde maaſkee have ſpurt, hvorledes Churfyrſten i 
Saxen blev flatteret af Paven, der havde fkikket ham den gyldene Roſe, 
og giort ham de ſkionneſte Tilbud og Hofligheder i Verden, for at 
faae ham afvendt fra Luther. Og naar Paven nu fornam, at Kon⸗ 
gen fangede det an paa famme Viis, blev det vel at formode, at 

and opofrede baade Arcemboldum ſamt de Svenffe og Danffe 
Biſkopper, for at ſtoppe det (ig her indſnigende nye Kiatterie. 


9. 7. 


Trerehafte Religions-Reformation. RR 


§. 7. 

Men lad vere, at denne ſidſt⸗ommeldte Motiv ikke engang kom i 
hans Tanke, faa er derom nu ey heller Spørgsmaal. Her maae vi. 
nu tale om, hvor vidt hand bragte det med ſit Forehavende. Til 
fine Herrer Morbrodre i Saxen ſkrev hand ſidſt i Septembri i forbe⸗ 
meldte Aar, ſtrax efter fin Piemkomſt fra Sverrige. Diſſe anbefalede 
hans Begiering til Lærerne i Vitlenberg, Dr. Andreas Carlſtad, 
Dr. Morten Luther, og Dr. Nicolaus Amsdorf: hvilke antoge og fo⸗ 
reſloge een af deres, i ſer Dr. Carlſtads, Diſcipler, der havde været 
Praſt i det Stift Wuͤrtzburg, navnlig Mag. Martinus Reynhard von 
Eyvelſtad. Hand kom her til Kiobenhavn, med Breve til Kongen fra 
Churfyrſten og Hertug Hans, nogle Dage for Juel. Og om hannem 
er det / Lutheruüs taler i det bekiendte Brev, dateret den 7. Marti 1521. 
(Tomo I. Epiſtolar. pag. 318.) Ita retulit, quem illue dedimus, Dn. Mar- 
tinus. Kongen lod ham ſtrax anviſe en Plads in Facultate Theologica 
paa Kiøbenhavns Univerſitgt; Og den 20. Decembr. blev hand ind⸗ 
ſkreven i Matricula Academica med diſſe Ord: Martinus Reinhardt, 
presbyter Herbipolenſis Diœceſis, intitulatus eft ad Facultatem 
Theologicam, feria quarta, quæ Vigilia fuit Beati Thomæ Apoſto- 
eli, ex juſſu Principis vocatus huc venit.“ Denne vores ældfte Ma- 
tricula er nu ikke mere at finde, efter at den i nogle og tredive Aar er 
bleven ſavnet, og u viſt ved hvis Forſeelſe, bortkommet. Men en Lykke 
er det, at den Sl. Biſkop i Aalborg, Dr. Jens Jacobſon Bircherod, 
havde havtdeni Hænder, imens hand var Profeſſor, og udſtrevet ad⸗ 
ſkilligt deraf; og at den meget flittige Mand Mag. Albret Thura haver i 
Trykken udgivet diſſe Bircherods Excerpta i en liden Bog / under den 
Titel: Regiæ Academiæ Hafn. Infantia & Pueritia ſub tenebris Pontificiis, 
trykt i Flensborg Aar 1734. in 8. hvori og dette oplæfte treffes. Og 
at denne Martinus Reynhardt er den ſelvſamme Meſter Morten eller 
Hr. Morten, ſom Svaningius og Hvitfeld og alle deres Efterfolgere 
tale om, er aldeles ingen tvivl paa. Sl. Chriſtiern Olivarius haver 
imidlertid, udi fit ſimukke Skrift de Vita & Scriptis Pauli Eliæ (pag. a7.) 
fundet et flags Vanſkelighed i at troe det; Ikke veed jeg hvad det har 
været, ſaaſom hand ey giver det tilkiende. Saa haver ogſaa, da jeg 
for nogle Aar ſiden udlod mig med ſamme Mening til 5 der 

aͤni⸗ 


8 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


Dånifchen Bibliothec, (ſom de og fige i det forſte Bind pag. 170 
diſſe halv om halv vildet giætte, at hand kunde have hedet Mar- 
tinus Rõſer. Og hvorfor? Nemlig Lutherus ſkriver i det føromtalte 


Brey til Spalatinum: Rex Daciæ etiam perſequitur Papiſtas, man- 


dato dato Vniverſitati ſuæ, ne mea damnarent. Ita retulit, quem 
illuc dedimus, Dn. Martinus, reverſus ut promoveretur, rediturus illuc. 
Mand har da meent, at dette betydde en Magiſter-Grad, ſom hand 
var kommen tilbage for/ til Wittenberg, for at tage den der. Og juſt 
finder mand en Martinum Råfer nævnet; i Aaret 1522. til Vittenberg / 
udi Sennerti Inſcriptionibur Mirteberg. ved Leylighed af een da holden 
Magiſter-Promotion. Men jeg motte vel ſporge: Hvor haver Lu- 
therus ſagt, at det var en Magiſter⸗Grad, hand (fulde promoveres til? 
Og hvorfor er Jo. Pauli Reſenius, i hans Luthero triumphante (pag. D. 2.) 
juſt falden paa ſaadan Mening? Kunde det ikke været en Licentia, 
en Baccalaureatus, om ikke Doctoratus in Theologia? Hvad ſtulde 
en Philoſophiſt Magiſter⸗ Grad være ham faa fornøden, nu at reyſe 
tilbage efter, og hente den hos Profeſſores Philoſophiæ i Wittenberg 
ja bie over gandſke Aar og Dag derefter, indtil 1522. for at læfe 
Theologien i Kiobenhavn, hvor hans Collega og Avindsmand Paulus 
Eliæ var allerede promotus Theologiæ Doctor? Dernæſt maae jeg 
viſe, at det er en merkelig Feyl og Vildfarelfe, at regne den Marti- 
num Råfer hos Sennertum til een af dem, der promoveredes til Ma- 
giſtros. Thi hvis mand havde feet ret til, havde mand fundet, at 
denne Mand var Promotor, og ey Candidatus eller nye Magiſter; 
nemlig hand var Facultatis Philoſ. Decanus, og creerede 4. Magiſtros 
i det benævnte Aar. Hvilket endnu klarere er at fee udi ſamme An- 
dreæ Sennerti Academiæ Mitteb. Hiſtoria, pag. Hl ph. 2. b. in Catal. Decanor. & 
Promotorum, hvor mand finder dette rettet og henfort til An. 1523. 
Thi udi Aaret 1522. var Henricus Stackmann Decanus, og creerede 
23. Magiſtros; Men i det folgende var Martinus Röſer det, og pro- 
moverede fire. In Summa, vores Martinus Reynhardt var alt 
Magiſter, førend hand kom i Kiobenhavn, og blev, fiden hand drog 
erfra, ikke til videre re EN Grad promoveret. Om hand har 
adet dette Forfæt fare, fordi hand maatte reyſe haſtigen fra Witten⸗ 
berg igien, (hvorom ſiden ſkal tales) eller fordi hand blev en Efter⸗ 
folgere af Dr. Carlſtads Meninger, der udi fin ſidſte Actu Promo- 
tionis 


ßjorehafte Religions⸗Reformation. 9 


— — — — [ꝙ— 
tionis An. 1522. erklœrede fig en Fiende af alle Academiſke Grader, 
lader jeg ſtaae derhen. Hans (Martini) Affald til Sectererie og der⸗ 
paa fuldte Forliis af hans Predike⸗Embede til Jena, findes der noget 
lidet om hos Seckendorff, og de andre Reformations-Hiſtoricos. Af 
hans Skrifter er mig ikke falden i Hænder, uden diſſe tvende: Det føre 
ſte: Eine Chriſtliche Brůderliche Unterricht an die Chriſtliche 
Gemeine ynder Stadt Ihene ym Landt zu Doͤringen, der ver; 
bannten Retzeriſchen Moͤnch halben, wie und weß ſich Chriſt⸗ 
lich gegen yn verhalten ſollen. M. Martinus Reynhardt von 
Eyuelſtadt, in 4to. 3. Ark. Derudi er Fortalen dateret til Ihen, 
Montag nach Nicolai 1523. og Underſkriften er: Martinus Reyn⸗ 
hart Eccleſiaſtes zu Ihen. Det andet har denne Titel: Under. 
richte, wie ſich ein frummer Chriſt bey den Papiſtiſchen Meſ⸗ 
ſen / ſo yetz noch vil gehalten werden, (wenn er ſich mit gutten 
Fug nit abſundern kan) halten ſoll, daß er ſich nit verſünde, 
und die Zeit unnuͤtz verliere. Item ein Chriſtliche Betrach⸗ 
tung / ſo du zu dem hayligen Sacrament wilt geen. Martinus 
Reynhart Eccleſtiaſtes zu Ihen 1524. Er kun 4. Blade in 4to. 
Og vidner om, at Manden udi Alterens Sacraments Forklaring var 
da gandſke ret lerende, og endnu ingen Secterer. Ja det er vitterligt, 
at hans Leremeſter, Dr. Carlſtadt ſelv / var, indtil denne Tiid, udi eens 
Mening med Luthero, over bemeldte Artikel, og faldt endeligen der⸗ 
fra om Hoſten i ſamme Aar 1524. Ellers ſkal bemeldte Reynhardt 
ogſaa være Autor til den Bericht der Handlung zwiſchen Luthero 
und Carlſtadt, An. 1524. den 22. Auguſti zu Jena geſchehen, 
ſom findes i Tomis Operum Lutheri. 


§. 8. 


Men at komme igien tilbage til M. Martins Forretninger her i 
Staden, da taler Svaningius derom (74g. 1. 259.) ſaaledes: Quum 
Regem Hafniæ adiiſſet, aſſignatus eft ei docendi locus in Templo 
D. Nicolai, ut ibi diebus Dominicis ac feſtis, & quoties in ſeptimana 
”ipfi commodum viſum eſſet, conciones ad populum haberet. &c. 
Er faa vel at ſlutte, at hand udi den ſtrax indfaldende Juul, ſaavelſom 
Derefter, har holdet jævnlige Perserne ſom de Papiſtiſte n 

ve 


10 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 
ved vor Frue Kirke og de andre Preſter have, i deres Jule⸗Lege, giort 
Spot af, ſpillet Comedier med, og ladet efterabe ved den Gade Dreng, 
ſom bekiendt er. Paa Univerſitetet har hand og holdet en Diſputats , 
uden Tvivli Januario 1521. hvis Titel var, Poſctiones ex libro de Cupti- 
virate Rabylonica; nemlig diſſe Theſes vare uddragne udaf det bekiendte 
Lutheri Skrift om ſamme Materie. Herom taler Dr. Joannes Pauli 
Reſenius i hans Luthero triumpbante, ad an. 1522. og melder derhos; at 
Biſkop Ove Bilde formaaede Paulum Eliæ, der havde forhen været 
Reynhards Tolk og daglig Omgangsmand, til at refutere det. 


§. 9. 


At nu benævnte Martinus er, for fine Pra dikener/ og i fær for fine 
Faecters og Laders Skyld pan Predikeſtolen, bleven til Spot og Vidun⸗ 
der, er rigtigt nok. Dette vidner Svaningius, ſom gandſke viſt ſelv 
har været med og ſeet de Comedier an, ſom ſpilledes om ham; ſaaſom 
Svaningius (der var fod An. 1503.) gik den Tiid i Skole her i Staden. 
Og hannem har Hvitfeld og de andre ſagt det efter. Men at dette Abe⸗ 
Spil har jaget Manden herfra, og været ſaaledes Aarſage til, at Evan⸗ 
gelium ikke fif videre Fremgang, (hvilket nogle ſaaledes have ſkrevet, 
og indbildet fig og flere,) er forviidt ſtrakket: Og ſaadant har jo ingen 

af bemeldte tvende vore Hiſtorie⸗Skrivere ſagt. At han alligevel reyſte 
bort herfra i Februarii Maaned 1521. er ligeledes fandt: Men hand 
reyſte i et lovligt Wrinde, og i Kongens anbefalede Forretning, med 
fuld Forfæt og Aftale at komme igien og blive her. Dette gik ſaaledes 

til: Kong Chriſtiern ſaae vel og merkede, at han ikke havde bekommet 

den rette Mand; Meſter Martin var allene ey fuldkommen voxen til 

dette Verk; Men at her giordes flere og ftærfere Mænd fornøden, til at 

binde an med Biſperne og deres Forfegtere, og til at ſette Univerſitetet 

i den Stand / ſom Kongen attraaede. Martin Reynhardt har vel og⸗ 

faa været ſelv fan oprigtig, at erkiende dette, og haver end videre for⸗ 

troſtet Hans Majeftæt om, at mand vel ſkulde faae flige Mænd herind, 

ſom behøvedes, ikke een eller to, men flere. Ja, han tvivlede ikke paa; 

at, efterſom Kongen nu nokſom havde givet fig blot, og ladet udgaae fin 

Befalning til Univerſitetet, hvorudi ſtrangeligen var forbuddet, at 

tale eller ſkrive imod Luthers Skrifter , mand da vel (fulde faae Dr. 1 

ther 


forehafte Religions⸗Reformation. II 


—— — —— — — — œ—ñê½u — Ü—ñ,..— a:—ñ—́— 


ther ſelv overtalt til at komme herhid/ eller i det mindſte hans Collega 
og Formand Dr. Carlſtad, og deſlige andre. Dette Haab grundede 
fig fornemmeligen paa den Uvished, diſſe brave Mend foævede udi 
hvor de vare, meeſt formedelſt Rigs Dagen til Wormbs, ſom var i for⸗ 
gangen Aar udſkreven af Keyſeren, og nu alt begyndt. Saaledes ſtod 
det da in Criſi, og mand vilde ſnart fane at fee; hvorledes det gik af med 
Religions⸗Veſenet, og om ikke Luther og hans Anhang bleve forjagede 
ud af Tydſkland / og maatte være vel tilfreds at komme til Danmark. 
Herinde kunde de have en frie Plads, til at beſtorme Paven, og for⸗ 
fvæffe de ſtolte Biſkopers Myndighed / ſaa got ſom ſkee kunde, og vor 
Herre vilde give Lykke til. 


F. 10. 


Efter ſaadanne Betragtninger og Overfæggelfer,. blev det beſlut⸗ 
tet, at Martin Reynhardt ſkulde nu ſtrax reyſe til Wittenberg, og der 
handle med Doct. Carlſtad og Luther, om at fane dem til Kiobenhavn. 
Og til den Ende bleve Skrivelſer og Breve giort færdige, til Fyrſterne i 
Saxen, om deres Tilladelſe og Forlov hertil, ſamt Paſſer og Leyde⸗ 
Breve for fag mange deſlige Mænd ſom kunde bekommes, paa det de 
ufortovet kunde begive ſig hid. Kongens Tydſke Secreterer, Stephan 
arenen d Ordre at reyſe med, vaa ſamme Tüd; efterſom hand 
desforuden havde i Befalning, viſſe magtpaaliggende Winder til 
Wormbs, hos Kayſeren og adſkillige af Rigsfyrſterne at forrette. 
Derfore, ſaaſnart de havde beſtilt hvad der var at giore til Witten⸗ 
berg, ſkulde de begge drage hen til Wormbs. I Saxen komme de da, 
i Begyndelſen af Martio. Lutheri Brev herom er af den 7de i be⸗ 
meldte Maaned. Derudi ſtager ikke noget Ord om Hoved⸗Sagen. 
Martin Reynhardt haver veli denne forſte Beſogelſe ikke endnu udladt 
ſig derom, men haver allene ſagt / at hand var kommen i fit eget Wrin⸗ 
de, for at promoveres: Med mindre mand vil tænke, at Dr. Luther 
har havt fin Aarſage, at holde endnu Hoved⸗Sagen fordult for Spala- 
tino. Det er ellers Fart, at M. Martinus har banet Veyen og præ 
pareret Luther, med at fortælle ham om Kongens Averſion for Papi⸗ 
ſteriet, og om hans Gunſt imod Evangelium og Luthers Skrifter, hvil 
Fe hand havde forbuddet fine Geiſtlige at antaſte og fordomme. Hvor⸗ 
vidt nu Luther mage ſiden have * fig paa det øvrige, ſkal 1 555 

B 2 ores. 


12 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


— — — — — — ͤ Z2—U— — — —— 


høres. Med Doct. Carlſtad blev man ſtrax færdig. Han tog imod 
Vocationen, og lovede at vilde med det forſte giore fig færdig at reyſe til 
Kiobenhavn; hvortil Martinus Reynhardt leverede ham Kongens 
Leyde⸗Brev. Churfyrſten og Hertug Hans vare paa den Tiid ikke 
hiemme, men alt længe tilforn, førend vore Folk indfunde fig i Saxen, 
afreyſte til Wormbs, hvor og Keyſeren ſelv forleden Aar i December⸗ 
Maaned var ankommen. Hopfenſtein og Martinus Reynhardt be⸗ 
gave ſig nu derhen; og hin aflagde faa meget, ſom ſkee kunde og Leylig⸗ 
heden tillod, af de Bærv ſom hannem vare anbefalede, hos Keyſeren 
og de andre Fyrſter. Imidlertid er Doct. Luther, midt i April⸗Maa⸗ 
ned, ogſaa kommen til Wormbs. Vore Folk havde, førend hans An⸗ 
komſt, erfaret faa meget, at Churfyrſt Friderich af Saxen ingenlunde 
vilde miſte ham, eller overlade ham til Kong Chriſtiern. Luther ſkal 
ſelv ikke have været vanſkelig at overtale. Og efterat Forhoret med 
hannem var overſtanden, blev ogſaa Churfyrſten noget foyeliger imod 
vores, og gav dennem Haab, om at nage deres Forfæt med Luthero. 
Alt dette, ſom jeg nu har fortalt, om diſſe Hopfenſteiners og Reyn⸗ 
hardts Wrinder, og deres Forhandling Carlſtadt og Luther angagen⸗ 
de, ligger nokſom aabenbare og beviſt, udi den Skrivelſe, ſom oftbe⸗ 
meldte Martinus Reynhardt, den 25. Aprilis fra bemeldte Stadt 
Wormbs, ſendte til Kongen, og hvoraf Originalen er endnu forhaan⸗ 
den, liudende Ord fra Ord, ſom folger: : 


Allerdurchleuchtigeſter, Großmechtigeſter Kuͤnig, Allergne⸗ 
digeſter Herr. Ewer Kuͤ. Mt. ſeind mein pflichtig Dienſt in aller 
Untterthanighait allzeit zuvor, ſamt meinen Gebett gegen Gott fire 
E. Kl. Mt. zu bitten, beraitt. Allergenedigſter Kuͤnig, Als i 
von E. K. Mt. zu Koppenhagen, in Beuelch derſelbigen E. K. Mt. um 
Doctorn Andreen Bodenſtein von Karolſtat, gen Wittenberg, in Hoff⸗ 
nung denſelbigen bis an E. K. Mt. Univerſitet zubringen, gerayſt, In 
alda gefunden, und das Geleid, fo E. K. Mt. eegenanten Doctorn zu⸗ 
Ga gegeben, hat ſich bemeldter Doctor Andreas gantz gutwillig 

K. Mt. zu dienen ertzaigt und befinden laſſen, auch das Geleid in 
groſſen Freyden angenommen. Aber die Durchleuchtige Hochgeborne 
Churfuͤrſten, Fuͤrſten ꝛc. E. K. Mt. Oehmehen, Schwager und Rat 
c. ſeind all aus Iren Fuͤrſtenthuͤmben, geweſt, etzlich / als die Durch⸗ 


leuch⸗ 


forehafte Religions⸗Reformation. 13 


leuchtige ꝛc. Fuͤrſten, Hertzog Friderich von Sachſen ꝛc. Joachim 
Margraue zu Brandenburg ic. bende Churfuͤrſten ꝛc. ſeynd zu Wormbs 
geweſen; welchen ich E. K. Mt. Brieue geliebert; und von Hertzog 
Friedrichen kheinen Beſchied, ce Doctor Luther allhie gen Wormds 
khame, entphangen; denn Sein Churfuͤrſtliche Genaden machten fig 
ſo ſchwer den Man zu vorlaſſen, daß ichs E. K. Mt. itzomals nicht alles 
ſchreyben, verhoff aber doch Doctor Carlſtadt und Doctor Luthern 
auch, ſamt andern vil Hochgelarten Leutten an E. Mt. Univerſitet zu 
bringen. Dann Steffan, E. K. Mt. Secretarius, hat, nach Doctor 
Luthers Verhoͤr, mit dem Churfuͤrſten gehandelt, der ſich gantz gut 
hat laſſen finden, als bemeldter E. K. M. Secretarius clerlich ertzelen 
wuͤrt. Aber Margraue Joachim Churfuͤrſt E. K. Mt. Schwager ze. 
hat mich mit Seiner Genaden Gelaid genediglich abgefertiget. Die 
Hertzogen von Mechlenburg ꝛc. ſeynd nicht zu Wormbs geweſt; dan 
Hertzog Heinrich ift von Roͤmſcher Kåy. Mt. E. K. M. Schwa⸗ 
ger ꝛc. Legation weys gen Schweitzerland geſandt, fo ift Hertzog 
Albrecht mit dem jungen Margrauen wider zu Land gereiſt; De⸗ 
rohalben ich von Ine khein Geleid, ſonder E. K. Mt. vff heut 
dato noch hab; yedoch hat ſich Steffan in Roͤmiſcher Cantzlei be⸗ 
worben, daß wir Roͤm. Kay. Mt. ꝛc. volkhomen vehelich Geleid er⸗ 
langt haben. In den Sachen Anthoni v. Metz beruͤrende, hab ich 
in nickt funden, kan auch nit erfaren wo er ſey: Aber beyden Hertzogen 
von Braunſchweig ꝛc. Erichen und Heinrichen den Jüngern hab 
E. K. Mt. Brieue geantwort, kheinen andern Beſchied, dan wo 
gedachter Anthoni v. Metz zu Ine khum, fo wollen fie, nach E. K. Mt. 
Schrifften, Ime gefuͤederlich und raͤtlich beholfflich ſein. Der Ertz⸗ 
Biſchoue von Bremen ꝛc. E. Koͤ. Mt. Rat und Oehmen ꝛc. ift hin⸗ 
weg von Wormbs geritten, acht Tag eher ich bin dahin khommen, 
deßhalben Ich denſelben Brieue / auch Anthonis Brieue, und E. K. Mt. 
Ohmes Brieue des Hertzogen von Holſtein ꝛc. alle noch habe, und der 
kheinen zu Wurmbs von mir geben khan: Dan der Jung Hertzog v. 
Holſtein will ſeines Her Vatters Brieue nicht annehemen. 


Allergenedigſter Kuͤnig und Herr, Neue Zeitung des Reichs⸗ 
tags khan jetz E. K. Mt. gantz wenig oder nichts ſagen noch ſchreyben: 
Dann die groͤſſeſt Red iſt alle vom El Luther, den vordret 0 

3 un 


14 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


und ift khein ander Beger an In, dan daß er widerruff; das will er 
nicht thun. Andere Handlung umb Kuͤrtze willen hie untterlaſſen, vnd 
E. K. Mt. von Steffan und mir, ſo Gott vns hüfft, zu Pfingſten, 
alf ich hoffe, clarlich hoͤren. Thue mich hiemit E. K. M. untertaͤ⸗ 
niglichen beuehlen, E. K. Mt. wolle mein geuedlichen bedencken und 
beuolhen haben: Will ich gegen GOtt umb E. K. Mt. Wolfart und 
Langleben zu bitten allezeit gefliſſen ſein. Datum Wormbs vff S. 
Marci des heiligen Evangeliſten Tage 1521. ' 


E. Kon. Mt. demuͤtiger Caplan 


Martinus Reinhart. 


Dem Großmechtigeſten Durchleuchtigeſten Kuͤnigen und Herrn, 
Herrn Criſtiern, zu Denmarck, Schweden und Norwegen 20. 
Koͤnig, Hertzog zu Holſtein und Schleſwig ꝛc. Graue zu Alden. 
burg und Delmenhortzen ꝛc. Meinem allergenedigſten Herrn.“ 


Mand ſeer da af dette Brev, at Kongens Forlangende har været, 
foruden Doct. Carlſtad, ogſaa at vorde Doct. Luther mægtig, og 
fane ham herind til Univerſitetet; Men at Churfyrſt Friderich ikke 
har vildet ſamtykke derudi, eller flippe ham fra ſig. Churfyrſten vilde 
i det mindſte forſt fee, hvorledes det vilde lobe af med ham, naar hand 
kom til Wormbs. Da nu Luther havde været til Forhor, og mand 
fornam, hvorledes Keyſeren, Pavens Nuntius, og det ovrige ſteerke 
Partie af de Catholſke, havde alt ondt i Sinde med hannem og med 
Evangelio/ haver Churfyrſt Friderich begyndt at tage det Danſke Verf i 
Betenkning, og givet Kong Chriſtierns Secretario et bedre Svar, 
menende maaſkee, (forend hand fandt paa det andet Raad, ) at Man⸗ 
den kunde ey blive faa ilde forvaret, naar hand fif et Afylum i Dau⸗ 
mark. Saaledes bekom Secretereren og Martinus Reynhardt den 
Forhaabning, at bringe baade Luther og Carlſtadt herhid med ſig. 
Men ikke blev det alligevel Churfyrſtens Albore, at miſte Luther; og 
det lader ſig anſee ſom hand haver ikkun ſimuleret for de Danſke. Thi 
hvad ſkeede? Efterat Reynhards Brev er ſkrevet, paa Marci Evange⸗ 
lifte Dag, ſom er den 25. Aprilis / ſaa er næfte Dagen derpaa, den 26. 
Luther reyſt fra Wormbs, da Churfyrſten lod hannem ved forflædde 
Folk optage pan Veyen, og udi ſtorſte Hemmelighed henføre es . 

* 


forehafte Religions⸗Reformation. 15 


Faſtning Wartenborg: hvor hand blev ſiddendes, indtil hand Aaret 
derefter 1522. den 6. Marti, imod Churfyrſtens Billie og Bidende, 
drog derfra, og indfandt ſig i Wittenberg; ſom af Hiſtorierne nokſom 
er bekiendt. Mand maatte ſporge, hvorfor Churfyrſt Friderich ikke 
kunde have ladet hannem flippe fra Wartenborg herind til Danniark? 
Men hvo ſeer ikke, at Churfyrſten vilde have hannem forvaret udi ald 
Sikkerhed, til ſig ſelv, og til ſit eget Lands Nytte? Langt heller end at 
vove hannem hos ſin Soſter⸗Son Kong Chriſtiern, hvis uſtadige Ve⸗ 
ſen og anden Gemytts Beſkaffenhed hand vel kiendte, og hvis Oye— 
merke med Evangelio hand mueligen ikke holdte for at være faa aldeles 
vent, Ja maa mand her ikke giore denne Slutning, at denne Konge 
var det ey beffiæret , at ſaadan dyrebar GUds Velſignelſe, formedelſt 
GUds ſande Ords Pradiken, ſkulde fane Fremgang under hans Re⸗ 
gimente eller ved hans Forſorg, udi vort Federneland? Det mil 
deſte, man kand tanke herom, er at erindre fig det Sprog i Bibelen 
1 Chrgnik. 23. Cap. 8. Vers. 


Fra Stephan Hopffenſtein findes ogſaa en Skrivelſe til Kongen, 
af ſamme Dags dato: hvilken, omendſkiont den gandſke intet inde⸗ 
holder om Luther eller Carlſtadt, eller noget til Religionen horende, 
jeg dog, i en vis henſeende, vil ogſaa afſtrive, helſt den er ikkun fort: 


Dnrchleuchtigiſter, Großmechtigiſter Kuͤnig, Eumern Ku. Mt. 
ſeyn meyn gantz willig gehorſame verpflichte Dinſt allezeit untertenigk— 
lich mit allem Vleiß zuvorn. Gnedigiſter Herr, Ich byn E. Kuͤ. M. 
Beuhell nach inn gantz wenig Tagen ſer eylendt gen Wurmbs bey 
Ro. Kay. M. kumen, und meynne Gewerb, ſo mir von E. Ku. Mt. 
beuholen, mit allem Vleiß geworben, und ausgericht. Ich byn 
aber mitt der Anthwurt verzogen und auffgehalten worden, bis auff 
dieſen Tag dy erſt erlanget. Dan dy Sachen der eilenden Reis Key. 
Mt. geendert, vnnd Ir Key. Mt. mir von Tag zu Tag ſchir alle Stund 
Vertroſtung gethan; Darauff ich E. Kü. Mt. mitler Zeit nichts eigent⸗ 
liches kund zuſchreiben bis auff nu mir Ir. Key. Mt. geſaget / wie Sy 
ungeuerlich viiti. Tag nach Pfingſten in Brabandt ſein wollen. Wy 
ich dan auffs lengeſt in x. Tagen bey E. Ku. M. ſelbſt eigner Perſon zu 
ſein verhoff / der unnd ander Sachen, Ich von E. K. Mt. wegen hab 

aus⸗ 


16 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


ausgericht, ſelbſt allenthalben muͤntlichen berichten will. Das geb ich 
E. Kn. Mt. als meynnem Allergnedigiſten Herrn unterteniger dinſtli⸗ 
cher Meynung zu erkennen. Dann E. K. Mt. dy ich dem Almechtigen 
Gott in langwirige geluͤckſame Geſundtheitt beuhelle gehorſam unter: 
teniglich zu dinen byn ich alle meines Vermuͤgens allezeit mit gantz un⸗ 
tertenigen Vleiß willig ⸗ + > gang eilig in Wurmbs am 25. Tag des 
Monats Aprilis Anno ꝛc. 21. E. K. Mt. 


gantz gehorſamer untertenig williger Diner 
Steff. Hopffenſtein. 


Dem Durchleuchtigiſten Großmechtigiſten Fuͤrſten und Herren, 
Hern Criſtiern, zu Denmargken, Schweden, Norwegen ꝛc. Kuͤ⸗ 
nig / Hertzog zu Sleßwigk, zu Holſten ꝛe. Grauen zu Aldenburgk 
und Delmenhorſt, meynnem gnedigiſten Herrenn. 


8. 


Forend jeg nu gaaer videre, er det fornødent at jeg fortæller eet 
og andet til Hiſtoriens nogen mere Opliusning; forſt, om Kongens 
Negociationer til Rom ved det Pavelige Hof, imedens hand her 
hiemme havde denne Religions Reformation for Hende; faa og der: 
næft om hans Majeftæts Reyſe til Nederlandene, der at beſoge fin 
Svoger Kayſeren, og hos hannem at udvirke adſkillige Stats⸗An⸗ 
liggende. Til Rom holdte Kongen ved, at ſtikke ſine Oratores og 
geiſtlige Geſandter hele Tiden igiennem, i begge Aarene 1520. og 1521. 
og gav dem overflodigt hos Paven at ſollicitere. Aar 1520. havde hand 
didſendt Meſter Povel Anderſſon, Cannik og Cantor i Ribe, deels 
for at bekrafte og retfœrdiggiore hans Majeftæts Beſkyldninger imod 
Angelum Arcemboldum, ſom var nu allerede i Rom tilſteede, og af 
ald Magt drev ſine Klagemaale imod Kongen, over den Uret og Vold, 
ſom hand foregav ikke mindre den hellige Romerſte Kirke, end fig ſelv, 
her at vere vederfaret; deels til at berette Paven om Kongens Forhold 
imod de oproriſke Svenſte, ſom Kongen havde fundet fornøden at hen⸗ 
de en Exemplariſt Straf over; hvilket hand haabede at Paven fandt ikke 
noget pag at ſige; helſt efterdi ſamme Svenſke, Geiſtlige . 28 

er 


forehafte Religions⸗Reformation. 17 
Verdſlige, vare af Paven i Band fatte, formedelſt deres u⸗chriſtelige 
Omgang med Erke⸗Biſp Guſtav Trolle, og deres mange Forbrydelſer 
imod den hellige Kirke. Saa ſkulde og bemeldte Kongens Sendebud 
begiere Confirmationer af Paven for Meſter Diderich Slaghek til 
Skare⸗Stift, og for Biſkop Jens Anderſſon af Fyen til Strengenes⸗ 
Stift, i de aflivede Biſkopers Vincentii og Matthiæ ſtcd. Men udar 
diſſe Wrinder finder jeg ikke at Meſter Povel Anderſſon fik mere ud⸗ 
rettet, end det forſte, og derudi blev reſolveret ſaaledes, at Paven hav⸗ 
de befalet Cardinal Laurentio Puccio tit. Sanctorum qvatuor Coro- 
natorum, at giore et Forliig udi Sagen imellem Kongen og Arcem- 
boldum. Med hvilket Forliig Povel Anderſſon nu maatte reyſe 
hiem, og forfare om Kongen vilde være dermed fornoyet, og give fit 
Samtykke og Confirmations⸗Brev derpaa. Pavens Brev om ſelv⸗ 
ſamme Sag, hvilket endnu haves in originali, er dateret til Rom den 
22. Marti 1521. og kand fan bemeldte Geſandt ey være dermed hiem⸗ 
kommen, førend engang imellem Paaſke og Pintzedag. Jeg forbe⸗ 
holder mig derom videre at tale udi en egen Afhandling om Angelo 
Arcemboldo, da ogſaa mere ſkal vorde ſagt, hans Forretninger an- 
gaaende, end mand, enten ivores eller de Svenſkes Skrifter, endnu 
har bragt for Liuſet. Men neppe var Povel Anderſſon hiemkommen, 
førend herfra bleve endnu flere Geſandter ſkikkede til Rom, i Foraaret 
af Anno 1521. juſt paa ſelvſamme Tiid, da mand bemoyede fig om de 
nye Lerere fra Wittenberg. Thi da reyſte herfra ud til Paven Johann 
Slaahek, Meſter Diderichs Broder, Meſter Hartvig Lange, og Me⸗ 
ſter Claus Pederſon Cannik i Lund, den ene efter den anden, oa alle 
med Kongens rinder, deels udi fær, deels med ſamlet Raad og Flüd, 
at beſorge udrettede. Her findes endnu tilſtede af deres Original 
Breve, ſkrevne fra Rom, in Julio, Septembri og Novembri i bemeldte 
Aar 1521. og i Martio 1522. Og til ſelvſamme Samling have ogſaa 
henhert de, ſom nu findes hos Hr. Etats⸗Raad Foſs, (efter Chr. Oli- 
varii Beretning de Paulo Eliæ pagg er ſcqq.) og ſom jeg ikke veed ved 
hvad Tilfælde derfra maae være bleven afſkilte. Hvad deres Wrinder 
angaaer, da feer man of bemeldte Breve, at de have betreffet, foruden 
de forhen omtalte Stifter i Sverrige, Skare og Strengenes, ogſaa 
Asloe⸗ eller Opſloe⸗Stift i Norge, hvortil Kongen havde nævnt Me⸗ 
ſter Hans Mule, item Lunde⸗Erke e ſom Hans Maj. ſogte 
i at 


18 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 

at fane Meſter Jorgen Skotborg, ſin forrige troe Tjenere, gandſke af: 
fat fra, og Meſter Diderich Slagheck af Paven dertil eonfirmeret. Oa 
for denne Sags ſkyld var det / at ey allene Broderen Johannes Slagheck 
var udreyſt, men den var ogſaa Meſter Klaus Pederſſon paa det flit ⸗ 
tigſte anbefalet. Herom kand og videre leſes Joannis Svaningii For- 
tælning, (Hit. Chri/t. II. 1.2. cap. o. h. 5. &. ) dog at man retter derudi den 
Feyl, at hand nævner Iheodoricum i Stæden for Johann Slagheck, 
g. 17.) Denne ſidſte Sag var og den eneſte, ſom de udrettede efter 
Hnſte; Thi udi Skare, Skrengenes⸗ og Opfloe⸗Biſkopsdomme giorde 
Paven dem immerhen Vanſkeligheder. Og hvad de Svenſkes Klage⸗ 
maale angik, nemlig over de til Stokholm aflivede Biſper, da kunde 
vore Geſandter ikke forhindre, at jo Paven og Cardinalernes Collegium 
beſluttede, at ſende en egen Commiſſarium herind til at underſoge Sas 
gen, og forfare hos hvilken af Parterne den meeſte (fyld befandtes, en⸗ 
ten hos Kongen eller hos de Svenſke. Endeligen blev og een Poſt den⸗ 
nem bevilget; angaaende tvende vore Nordiſke Helgene, Hellig Eler 
og Hellig Hogen, om hvilke M. Claus Pederſſon ſkriver Kongen til 
(den 21. Sept. 1521.) at hand hiemſtikker til Hans Majeſt. med Meſter 
Hartvich tvende Brevia Apoſtolica, lydende paa, at endſtiont bes 
meldte Helgene ikke ere canonizerede, maae Kongen dog lade giore 
»Officia, og ſige Meſſer om dennem, og helligholde deres Feſter, og 
»dertil lade tilrede, gisre og udſtaffere de Steder og Altere, ſom deres 
»Legomer og Reliquiæ ſfulde ligge, hviles og bevares udi, med Kon⸗ 
”gens Navn og Titel derhos ſkrevet eller udgravet, og hvad hans Naade 
vilde have digtet eller giort, enten Vers eller andet 20.” Saadanne 
herlige Verv og Forretninger havde Kong Chriſtiern til Rom at lade 
forhandle, nu imedens hand her hiemme fatte Paven Briller paa, ne- 
gocierede med de Wittenbergiffe Lærere, og vilde have anſtillet en Re⸗ 
ligionens Forandring her i Riget. 


§. 12, 

Den anden Poſt, ſom ogſaa hører til, juſt ved ſelvſamme Tiid, at 
paaagtes, er at Kongen, da hand havde fra Wormbs bekommet de 
tvende Skrivelſer, fra M. Martin Reynhardt og fra Hopffenſteiner, 
og af denne ſidſtes Brev fornummet, at Karyſeren vilde være 1 Braband 
14. Dage efter Pintzedag / reſolverede Hans Majeſt. ſtraxen, at giore 

en 


forehafte Religions Reformation. 19 


en Reyſe til Nederlandene, for at beſoge fin Svoger Keyſeren, og ſelv 
udi egen Perſon at udrette de Ting, ſom vare hannem hoyligen magt⸗ 
paaliggende. Deraf var en Deel hans gamle Penge Fodringer betref⸗ 
fende. Keyſeren fad endnu inde med den ſtorſte Deel af Dronning Eli⸗ 
ſabeths anſeelige Brudſkat. Denne at krave havde Kongen alt tilfor⸗ 
ne ikke forſomt; og herom var det fornemmeligen at Hans Majeſts. 
Geſandt Anthonius von Metz var udſkikket i forleden Aar til Kayſeren, 
ſom paa den Tiid var udi Spanien. Kongen havde ventet, at Antho⸗ 
nius ſkulde have kommet udi Kæyferens Folge til Wormbs, og derfore 
havde Hans Majeſt. ſrrevet til Hertugerne af Brunſvig, Erich og Øens 
rich den Jngere / at de maatte være Anthonio til Hielp 1 fin Anſogning, 
ſaaſom de da kunde bekomme deres Deel af bemeldte Penge, ſom Kon⸗ 
en var dennem ſkyldig og blev kravet for. Af ſaadan Aarſag, faa og 
or adſkillig anden Villighed og Tieneſte, ſom Kong Chriſtiern havde at 
anmode Kayſeren om, deels imod fin Hr. Farbroder, Hertugen af 
Holſteen, (hvorom Hvitfeld kand læfeg ;) deels imod de Svenſke, til 
at forbyde Lybekkerne og de andre Soe⸗Stader at giore de Oproriſke 
udaf dennem Tilforſel, men meget mere at aſſiſtere Kongens Folk i 
Stokholm, lavede Hans Majeſt. ſig ſelv til denne Reyſe. Hand drog 
til Lands herfra, med et prægtigt Antal af Adel til Heſt, efter de Ti⸗ 
ders Viis, og det faa ſnart Pintzefeſt var forbi, ſom i bemeldte Aar ind⸗ 
faldt den 19. Maui. Denne Rehſe og Kongens Beſogelſe hos Kæyſeren 
gav ſtor Opſigt i Europa paa de Tider. Meſter Claus Pederſon ſkrev 
derom, fra Rom den 20. Julii, at hver Mand forundrede fig i Ita⸗ 
lien, at Kongen var kommen did til Keyſeren, og med faa meget Folk; 
Der ſagdes at Hans Naade havde meere end 16000. Mand med fig ; 
og de der aldrig vidſte at ſige af Hans Naade, de havde nu alle deres 
Munde fulde af Hans Naades Megtighed: og uden Tvivl ſkulde det 
rygtes heden udi Tyrkiet inden fage Dage. —Iblant udenlan dſte 
Skribentere, ſom derom melde, er endogſaa Petrus Martyr Anglerius, 
den fornemme Pralat i Spanien og Kæyſerens Raad i det Indianſte 
Conſeil. Hand udi ſine Latinſke Breve (6%. 724.) taler derom ſaale⸗ 
des: Venit ad Cæſarem (in Handriam) Rex Daciarum & Gottorum 
Orcadumque inſularum, quem vulgus dicit Dinamarcam, properato 
curſu, cum intellexerit, Regem Gallum eſſe Cæſari ſororio ſuo ini- 
micum. Suas offert ad unguem * Ducem exercitus Heine 
2 ſe 


20 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 

ſe futurum offert, comitaturosque Suam Majeſtatem, quocunque 
”ierit, equites traduxit non multos, peditum offert numerum quin- 
quaginta millium. Virum ajunt eſſe procerum & decorum, vultu- 
que miti & unà martiali, animo, ſub benignitatis velamine, ingenti, 
præ ſe ferre Regis egregli autoritatem ſeribunt, &. Dette Brev 
er ſkrevet til Valladolid i Spanien 1521. og (ſom det i Trykken læſes,) 
XVIII. Calendas Junii. Hyvilket er viſſelig en Trykke⸗ Feil, og ſkal være 
XVIII. Cal. Julii, nemlig midt i Junio: thi for kunde denne Tidende ikke 
være kommen til Spanien. Jeg mener den Tidende om Kongens An⸗ 
komſt. Thi det øvrige, om Tilbuddet af de 50000. Mand imod Fran⸗ 
kerige, og ligeledes om de 16000. Mand i Kongens Folge, ſom Claus 
Pederſon ſkriver at der ſnakkedes om til Rom, er af ſaadant Slags, 
hvorudaf vi ofte endnu om Dage fornoye os med at læfe adſkilligt fra 
fremmede Stader, og de Fremmede ligeledes fra os, iugentlige Aviſer. 


§. 13. 


Smedens Kongen var nu paa denne Reyſe, og opholdte ſig, nu i 
Gent, Bryſſel og Brygge hos Kayſeren, nu til Amſterdam, veed jeg 
ikke, hvormeget der blev tankt paa Dr. Luther og Carlſtad, eller hvad 
ſom Religionen tilhorde. Saavidt er dog bekiendt, at Hans Maj. 
værende til Brygge, beviiſte ſtor Wre og Naade til Eraſmo Rotero- 
damo, og havde hannem ofte til Tafel med ſig; hvor der, iblant an⸗ 
det, forefaldt alvorlige Samtaler om Religionen, og Kirkens hoyfor⸗ 
nodne Reformation. Til en Prøve læfer mand dette i een af Eraſmi 
Epiſteler (7. 14. ep. 7.) Invictus Danorum Rex Chriſtiernus mihi 
ſimile quiddam dicenti reſpondit, ludens opinor, levibus pharmacis 
(ad tollendos Ecclefræ morbos,) nihil agi, fed illud eſſe remediorum effi- 
cacium, ut primum corpus omne concutiant. Og i en anden (.=. 
ep. q. Nunc quoties foris prandebam, aut cœnabam, apud optima- 
tes, atque etiam apud Danorum Regem, qui me vel quotidianum 
convivatorem optabat. Men hvad der ellers er viſt, og rigtigen 
paſſeret, er, at imidlertid Hans Majeſt. var borte, haver Doctor An⸗ 
dreas Carlſſtad, i Folge af Kongens Vocation, indfundet fig her i Kio⸗ 
benhavn, enten ved May⸗Maaneds Udgang, eller i Junio, og, efter 
at have været her en Uges Tüd, eller maaſtee fiorten Sage i hoyeſte, er 
draget herfra tilbage, ſaa at han var hiemme igien * 


forehafte Religions⸗Reformation. 21 
St. Hans Dag. Dette er en Aneodote i denne beſynderlige Mands 
Hiſtorie, og een ikke mindre ivores Danſke Kirke⸗Hiſtorie, ſom jeg end⸗ 
nu ikke veed om endnu nogenſtæds er paa agtet, eller ved Trykken be⸗ 
kiendtgiort. Udi den Mængde af fremmede Skribentere, ſaavel de, 
ſom udregne Tractater have beſkreven Mandens Levnet og Forretnin⸗ 
ger, ſom og de, der udi andre Verker, hørende til Kirke⸗og Reforma⸗ 
tions eller lærde Mænds Hiſtorier, eller til alle flags Theoſogiſte Mas 
terier, være fig hvad de hede, have enten vidtloftigen eller fort handlet 
om hannem/ har jeg ikke fundet treffe nogen eneſte / der have vidſt noget 
om hans Danſke Reyſe. Mand kand ſlutte deraf, det ſom og Sand⸗ 
heder, at Reyſen og hans Forblivende her i Staden haver været fort, 
og at hand ikke længe er bleven ſavnet fra fit Huus og Hiem. En Deel 
Skribentere kand mand ikke negte jo at have været heel flittige, i at op: 
paſſe alle hans Gierninger og Idratte, hans Udgange og Indgange, ja 
forfuldt hannem fra Land til Land, fra Stad til Stad. Men her er 
hand alligevel ſluppen fra dem, kommen dem af Siune, og haver lige⸗ 
ſom ſtaalen fig herind og tilbage igien; faa at ingen har merket det eller 
bleven det vaer, førend hand ſad igien i Wittenberg, og gav fine ſmaae 
Tractater ud, ſnart een, to eller tre hver Maaned, ſaaſom hand pleyede. 
Jeg haaber derfor, at denne liden Forbedring, ſom jeg nu frembarer, 
til denne navnkundige Mands Hiſtorie, ikke ſtal vorde ubehagelig, men 
ſaavel udaf Tydſke, ſom af Danſke, vel optages. Mis 


§. 14. 


Til hans Ankomſt i Kiobenhavn at beviſe, forſtaaer fig vel ſelv at 
her behøves noget mere, end det forhen oplæfte Martin Reynhardts 
Brev, hvorudi ſtager allene, at hand tog imod Tilbudet og Kaldet, 
ſamt mod Leyde⸗brevet til at reyſe hid med. Saa bliver da det forſte 
og beſte Vidne, om hvis nu er ſagt, den forhen ofte-benævnte ær⸗ 
lige Joannes Svaningius. ſom havde belevet og været Vidne til dette 
og mere merkeligt her i Staden, imedens hand gik i Kiobenhavns 
Skole, og var udi bemeldte Aar 1521. atten Aar gammel. Vel 
burde den gode Mand at have indført dette om Carolſtadio paa fin rette 
Plads i Konning Chriſtiern den Andens Hiſtorie. Men hand havde 
da alt tilforne fortalt det paa e endſkiont mindre beavemt Sted, 

3 nem⸗ 


22 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


nemlig in Hiſtoria Regis Chriſtierni I. hvilken ikke er bleven trykt, og 
hvoraf findes en Copie udi det Kongelige Bibliothek. Derudi haver 
hand faget Leylighed af det Kongelige Univerſitets Stiftelſe ved den 
Hoypriſelige Herre Kong Chriſtiern I., til at tale, dog ey vidtloftigen, 
om een og anden af de forſte Lærere i Univerſſtetet. Strax derpaa for⸗ 
teller hand, hvorledes Kong Chriſtiern II. kort Tiid, forend hand for⸗ 
lod Riget, havde ſkikket Meſter Chriſten Torkildſon Morſing, eller 
Morſianus, (den Tiid var hand endnu ikke Doctor,) ud til Tydſkland, 
til at forſkaffe og hente tvende Profeſſorer herind, nemlig en Theolo⸗ 
gum, og en i det Grakiſke Sprog, og at ſaadant blev foranſtaltet med 
Biſperne her i Riget deres Samtykke. Biſtoperne havde vildet, at 
M. Chriſten ſkulde draget enten til Loͤwen eller til Coͤlne, og derfra hen⸗ 
tet den Theologum. Men hand, (ſiger Svaningius,) reyſte i den 
Sted til Wittenberg, og efter Raadforing med Profeſſorerne ſamme⸗ 
ſteds, forde herind med Sade, Carlſtad, og tillige med hannem een 
ved Navn M. Matthias Gabler, ſom var en kyndig Mand i det Græ- 
kiſte. Da nu Dr. Carlſtad her var ankommen, hendtes det ſtrax i Be⸗ 
gyndelſen, at hand her i Staden blev indbudden til et Giæftebud, i et 
Selſkab af fornemme Folk. Der, hvad heller hand af Vinen blev for⸗ 
meget rundtalende, (ſom er Svaningi Mening,) eller og for Alvore og 
med Forſat, fremſatte hand fine nye⸗fattede Forklaringer over Alterens 
Sacramente. Hand giorde dette og med ſaadan Heftighed, at en Deel af 
Giæfterne forargede fig heel meget derover. Dagen derpaa kom Ryg⸗ 
tet om denne Diſpute ud til flere. Hermed havde hand nu fordervet 
alting; faa at mand var betankt paa, uden videre Ophold, at blive 
hannem gvit igien. Mand fandt pag nogle Aarſager at give fore, af⸗ 
lagde ham med enForæring og en ærlig Reyſe-Penge, og takkede ham 
for den Beredvillighed hand havde ladet fee, i at vilde tilbyde dette Land 
ſin Tieneſte: Lod ham ſaa reyſe i GUds Navn hiem igien til Witten⸗ 
berg. Hvor hand ſiden udſpredde fin vrange Lærdom, indtil at Dr. 
Luther kom, fra Rigsdagen til Wormbs, tilbage til Wittenberg, og 
igiendrev ham af Guͤds Ord. Saadan er Svaningii Fortelning / den 
jeg nu med hans egne Latinſke Ord vil igientage; helſt den indeholder 
Pie noget mere, ſom jeg her har ladet ude, efterdi det ey horer til 
iſtorien: 


Præ- 


forehafte Religions⸗Reformation. 23 


G— — . —ũ— — —j—Eäͤ —— 
— 


petere. Ipſe vero Witebergam adiit, & conſilio Theologorum Wit- 
tebergenſium Doctorem Carloſtadium hue adduxit; ſimul & M. Mat- 
thiam Gabelerum, Græcarum litterarum peritum. Erat autem Car- 
loſtadius ſectæ Sacramentariorum non modo auctor primus, ſed ejus- 
dem fideliſſimus propugnator. Qvi fi hæſiſſet paululum in ſchola, 
haud dubie non ſolum eam, fed & univerſum regnum erronea hac 
ſua opinione infeciſſet. Verum ſingulari Dei beneficio factum eft, & 
hominum piorum precibus, qvod in adventu ſuo invitatus ſit ad convi- 
vium ab honeſtis hominibus Hafniæ: in qvo poſtqvam largius biben- 
do frontem exporrexiſſet, movere novas de Cœna Domini quæſtio- 
nes cœpit. Qs cum mordicus tueretur, qvosdam inter convivas 
fie offendit, ut qvæ privatim in convivio diſputata erant, poſtero die 
in publicum prolata ad aures piorum hominum pervenerint. Qvibus 
divulgatis, inventæ ſunt rationes, qvibus honeſte dimitteretnr. Dato 
igitur viatico, actisqve gratiis, qvod ultro operam ſuam regno ob- 
tuliſſet, magno regni commodo dimiſſus, Witebergam rediit. Vbi 
hoc dogtma ſuum renovavit; qvoad D. Martinus Lutherus, a Wor- 
matienſi Conventu Witebergam reverſus, manifeſtis inſtitutionis 
Chriſti verbis eum refutavit. Qvi convictus atqve ſchola ejectus, 
Kemberg oppidulum haud procul a Witeberga ſeſe eontulit. Poſt 
inde in alia Germaniæ loca ſecedens, dogmati huic ſuo ad extremam 
usqve ſpiritus exhalationem inhæſit. Deus Opt. Maximus pro Divina 
fua clementia ſervet in poſterum hanc novam Academiam ab omni 
bus erroneis & fanaticis opinionibus, & luceat in cordibus Doctorum 
per Spiritum ſuum, ut verbum potentiæ ejus pie amplectantur, & 
captivantes ſuam propriam conſcientiam ac rationem, pure id ipſum 
ſeqvantur! Amen., 


§. 14. 
Her falder da at ſporge, om denne Svaningii Fortalning er i alle 


Maader rigtig og troværdig? Jeg ſparer / at om Hoved⸗Sagen er flet in FS 
q 


24 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 
at tvivle, nemlig at Dr. Carlſtad kom her, og var her ikkun ſaare fort i 
Kiobenhavn, maaſkee en Uges Tiid eller lidt mere. Om Matthias 
Gabler, nemlig at denne og var her paa ſamme Tiid, har det fin Rig⸗ 
tighed/ og er en gandſke opliuſt Sag, ſom herefter ſkal viſes. Det ovri⸗ 
ge i Narrationen tager jeg mig ikke pan at være Borgen for og forſpare. 
Jeg kiender Joannem Svaningium meget for vel dertil. Og naar jeg 
endſkiont er forſikret om hans Hiertes Oprigtighed, at hand intet 
Factum eller Hoved⸗Gierning har med Fliid opdigtet, faa forbeholder 
jeg mig alle Tider hans Eircumſtantzer at underſoge og paadomme, og 
vil ikke raade nogen, at ſette Troe til enten Aars⸗Tal, eller Navne, eller 
Aarſager ſom hand foregiver til Ting, og deſlige Bi⸗Omſtendigheder, 
forend de have examineret dem tilgavns. Thi udi ſligt forlod hand 
fig formeget, nu paa ſin egen Hukommelſe, nu paa andres; og ſlum⸗ 
pede faa til at ſkrive, undertiden hvad ret var, undertiden ikke. For Ex. 
Udi hans Hiſtoria Chriſt. II. nævner hand nogle gange Pave Julium, 
hvor det ſkal hede Leo X. andenſteds i ſteden for den ſidſtbengvnte 
ſetter hand Clemens VII. Hand ſkriver, at den unge Hertug Hans, 
Kongens Son, døde da hand var ſexten Aar, Anno 1532. da hand 
dog tilforn haver ſagt paa tvende adſkillige Steder, at ſamme Printz 
blev fod 1518. (ſom ogſaa er ret; Thi Hvitfeld, ſom anfører hans 
Fodſel til 1519. har Uret.) Om Biſkop Jens Anderſſon af Odenſte 
ſiger hand, at Greve Chriſtopher af Oldenborg befriede ham af 
det Borringholmſke Fengſel, og at Kong Chriſtian III. gav hannem 
Stiftet igien. Begge Deele er aabenbare falſkt og urigtigt, og 
mig undres over, hvor Manden kunde fare faa groveligen vid i 
denne Biſpes Hiſtorie, om hvilken hand havde faa ofte hort for: 
telle af ſin egen Morbroder, Meſter Hans Hanſon, der tiente ſamme 
Biſp i mange Aar. Meſter Aage, ſom blev udvalt til Erke Biſp i 
Lund, næft efter Birgerum, men blev ikke Stiftet raadig, førend ef⸗ 
ter tre andre, regner Svaningius til de Bilder, da hand var en Sparre; 
Men hans Soſter⸗Son, og ſidſte Erke-Biſp, var en Bilde. Dronning 
Margretes Feld Overſte, ſom Aar 1388. overvandt og fangede Kong 
Albret i Sverrige, Falder hand Magnus Munk, da hans Navn var 
Iver Lykke. Udaf ſaadanne og fleere Prøver i denne ene Konges Hi 
ſtorie , foruden et ſtorre Tal i de forrige Kongers, (hvoraf jeg nogle hiſt 
og her haver bemerket i mine Anmerkninger til Jo. Meurfi 4, Dan.) 

og 


forehafte Religions⸗Reformation. 25 


— . ͤ öAä— o — — — . ͤ —rtJ—ę—U—yuij⁊kkĩao 


Derneaſt veed jeg ikke hvad jeg ſkal ſige om den Diſpute, ſom Dr. 
Carlſtad fortælles at have havt her i Kiobenhavn i det Giæffebud, vores 
Autor taler om. Ilkke at jeg jo troer, at hand har været til Giæft, og 
man har over Borde diſputeret om Religions⸗Sager, hvor Manden er 
bleven hidſig, og talt noget ſtarpt imod de gamle Vildfarelſer. Men 
haver og Materien været juſt om Alterens Sacramente? Eller er dette 
Svaningii pure Giætning/ efterdi det var Carlſtad, ſom heri var inte- 
reſſeret, og ſom hand var vred paa? Ja jeg lader endogſaa dette ſtaae, 
og vil give Magt, at vore Folk have ikke endnu kundet taale, at deres 
Papiſtiſte Troe om e blev af denne ef an⸗ 

| 3 egtet 


26 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


fegtet og talet ilde om. Alleeneſte/ at Svaningius, i ſin Fortœlning her; 
om, haver vildet tage Partie, og declameret med ſaadan gudelig Iver 
om den Fare, ſom Univerſitetet og Riget havde foreſtaaet / hvis denne 
Mand var bleven lidt lengere herinde, er hvad mig ſteder, og derudi 
viſer hand fig en vel ivrig Theologum, men en flet Hiſtoricum. Jeg 
ſiger, at han viſer fin alt for maadelige Kundſkab i Reformations⸗Hi⸗ 
ſtorien. Thi det er jo en befiændt Sag, at paa den Tiid da Carlſtad 
kand have været her i Kiobenhavn, havde hand endnu ikke nogen adſkilte 
Meninger fra Doct. Luther i Chriſtendommens Hoved⸗Artikler, i ſer 
ikke udi den om Alterens Sacramente. Hvilket er nokſom klart udaf 
hans egne Skrifter, i Serdeleshed af eet deriblant, ſom hand udgav 
nogle Maaneder ſildiger i det ſamme Aar, nemlig den 1. Novembr. 1521. 
med denne Titel: Von Anbetung und Erer erbietung der Zey⸗ 
chen des Newen Teſtaments. Derudi forklarer han fin Bekiæn⸗ 
delſe og Lærdom om bemeldte Hoyveerdige Sacrament udforligen, og 
er tilfulde, ja vel ſaa ſterk Lutheraner i ſamme Artikel, ſom nogentid 
Luther ſelv. Hans Affald fra ſamme Bekiandelſe ſkeede ikke førend i 
det Aar 1524. ſom var tre Aar efter hand havde været hos os. Maaſkee, 
var hand bleveni Danmark, var det ingen Tid kommet ham i Sinde; 
ſaaſom mand veed, at det ſteede ved Omgengelſe med de Zwinglianer 
i Switzerland, udi hans Landflygtighed. Hvad ſom og Dr. Luther 
og hannem var imellem, og ſom hin, ved fin Tilbagekomſt fra Wormbs 
og Wartenborg / antaſtede og refuterede ham udi, vare jo gandſke andre 
Ting / og Sacramentet uvedkommende. Mand haver altſaa her igien 
en nye Prove paa Svaningii Urigtighed, om ikke i Hoved⸗ Sagen om 
Dr. Carlſtads Hidkomſt og Bortreyſe, dog i Omſtendigheder. 


§. 15, 

Til Hoved⸗Sagens Bekraftning haver mand ellers en trykt Piece, 
af den i Svaningi Fortalning benævnte Matthia Gabler ſelv: ſom er et 
Latinſk Vers paa fire Blade, in 4to, trykt her i Kiobenhavn ved Bal 
thaſar Blumme, Anno 1521. menſe Junio. Dets Titel ev; In laudem 
Illuſtriſſimi Invictiſſimique Chriſtierni Danorum Regis, Matthiæ 
Gableri Stutgardiani extemporanea Epiſtola. Og ſamme Epiſtola 
er tilſkreven Incomparabili Viro Chriſtierno, ab epiſtolis Danorum 

. ”Regis 


forehafte Religions⸗Reformation. 27 


Regis illuſtriſſimi invictiſſimique.“ Derudi læfes og dette, iblant 
andet, til Kongens Berommelſe: 


»Cæleftis Sophiæ vindex fulcire ruinam 
„Aggreditur, doctos vult quoque habere viros. 

„Magna Carolſtadio promiſit præmia docto, 
„Adventum cujus Curia tota vocat.“ 


En Criticus kunde maaſkee vilde indvende, at dette Vers faſtſatter 
ikke hans virkelige Ankomſt, men ſiger ikkun at hand var i Vente, eller 
blev hid⸗forlanget. Jeg er derimod forſikret, at Poeten har ſat dette 
vocat af pure Forlegenhed, enten iftæden for præterit. vocauit, eller for; 
Adventu gaudot, vel geſtit. Og vil mand endelig ſtage haardt derpaa, 
bliver den naturligſte Forklaring, at Gabler var forſt hidkommen, og 
—— endnu i Vente, hvis Nærværelfe Hoffet hver Dag længtes 
efter. ; | 


§. 16. 0 


At hand og virkeligen har indfundet ſig, derpaa haver mand end⸗ 
nu eet Vidnesbyrd, ſom beviſer, at den Tüld hand reyſte bort igien fra 
Kiobenhavn/ haver Folk her i Staden, ſom havde hiemme og deres 
Forældre eller Venner i Saxen, betient fig af denne Leylighed, til at 
ſende Breve og Bud hiem med hannem. Her er endnu forhaanden, 
(iblant de mange, ſaavel flette og unyttige ſom gode Papirer, fra be⸗ 
meldte Tider,) en Supplik til Kongen, ſkreven pan Danſk af en Tydſt 
Cancelliſt, ſom havde ſin Fader i Saxen boende. Den er dateret i Kio⸗ 
benhavn Aar 1522. men Dagen ikke navnt. Supplicanten, der falder 
fig Johan Wefring, Tydſt Skriver, (og ſom mand ellers andenſteds 
har funden at have været brugt i Forretninger,) klager over fin Lons 
Forholdelſe, og beder Kongen om Forſtrakning af nogle Penge til fine 
Creditorer. Iblant andet bruger hand diſſe Ord: Og haver je 
— — hiem til min Fader, om Penge, med Doctore Carol: 

io. 


§. 17. 
Endeligen, at Dr. Carlſtad var her ikkun i ſaare fort Tid, og foer 
ſtrax ſin Vey herfra tilbage, Wai og Svaningius beretter, dertil ta⸗ 
D 2 ger 


23 II. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


ger mand et klart Argument af Mandens egne udgivne Skrifter i det 
benævnte Aar 1521. Udaf diſſe ſmaae Piecer haver Autor til den Hal 
liſke Tydſke Anmerckung, (ſom er den de i den tredie Deel,) opreg⸗ 
net med ſtor Fliid elleve Stykker. (Thi de trende, ſom folge efter paa 
den 243. Side, ere, ved Bogtrykkerens eller Autoris Feyl, ikke ſatte til 
det rette Aar, men høre, ſom jeg rigtigen kand gotgiore, til Annum 
1522.) Jeg eyer dennem alle ſelv, undtagen tvende Latinſke af Aar 
1521. ſom nævnes i bemeldte Fortegnelſe, pag. 241. og ere: Articuli ſu- 
per celebratione Miſſarum &c. og Joci tres Nittembergæ in arena truclati &. 
De andre 9. haver jeg tilſammen, ſaavelſom og de trende pag. 243. op⸗ 
regnede, hvilke den Halliſke Obſervator har ſatt under et uret Aar. 
Hermann von der Hardt haver ey heller vidſt af flere Carolſtadianis An- 
ni 1521. end de ſamme, udi fine trende Tomis Autographorum Lutheri 


& Coætaneorum. Naar man nu vil gage diſſe Pieces igiennem, finder 


man ſnart intet Rum til Mandens Reyſe herind og tilbage, uden i Mai 
og Junii Maaneder. Gablers Vers er og trykt her menſe Junio. Men 
at Carlſtad var hiemme igien til Wittenberg S. Hans Dag, lerer mand 
af eet hans Skrift, der har denne Titel: Von Geluͤbden Unterrich⸗ 
tung Andres Bo: von Carolſtadt Doctor: Außlegung des 
XXX, Capitel Numeri, welches von Geluͤbden redet. Thi der⸗ 
udi er Tilſkriften, til Cunrad Gutman, dateret Wittenbergk am 
Tage Johannis Baptiſtæ 1521. Siden folger dette: Super Cxliba- 
tu, Monachatu & Viduitate &c. dateret Mittenberg, die Petri & Pauli, ſom 
er den 29. Junii. Og derpaa: Bericht dyeſſer Red, das Reich 
Gottes leydet Gewalt ꝛc. Wittenberg, Montags nach Jaco⸗ 
bi, d. e. den 25. Julii. o. ſ. f. 


6. 18. 


Carlſtads Bortreyſe herfra er da ſkeet imedens Kongen var borte, 
lige ſaavel ſom hans Ankomſt, ſom jeg tilforne har meldet. Thi Kon⸗ 
gen kom ikke hiem af fin Nederlandſke Reyſe, førend om Hoſten, ſidſt 
i Auguſto, eller i Septembri. Hvorledes det da er bleven optaget; 
hvad ſom i Hans Majeftæts Fraverelſe var foregaget, og at mand faa 
hoved⸗kulds havde ſkilt fig af med Manden, findes vel ingenſteds om⸗ 
talt, enten af Svaningio, eller i noget mig forekommet Document. 
Jeg mener alligevel, at Sagen er ikke vanſkelig at gictte: Og 1 15 

gandſke 


forehafte Religions⸗Reformation. 29 


gandſke i den Tanke, at det er ſkeet altſammen med overlagt Raad og 
Forſct, og efter Kongens udtrykkelige efterladte, eller og underveys 
ſkrevne og hiemſendte Befalning, endffiont ſamme Ordre mage have 
været hemmelig og ikkun til faae viſſe given, der (fulde drive dette Spil. 
Thi hvorledes ſkulde vel ellers nogen torde vovet ſligt, at jage en ſaadan 
Mand bort, og paa egen Haand give hannem Afſkeed, Foraring og 
Reyſe⸗Penge / ſom Kongen med flor Attraae, Fluid og Bekoſtning 
havde kaldet herind? Og mon ikke Kong Chriſtiern var den Herre, der 
vidſte at reſſentere langt ringere Ting paa det allerhoyeſte og ſtren⸗ 
geſte? Men her er det alligevel gaaet faa ſtille af, ligeſom aldrig det rin⸗ 
geſte var paſſeret. Saa fornemmer mand ey heller ſiden det mindſte, 
enten til den Græfiffe Profeſſor Matthias Gabler, eller til vores Me⸗ 
ſter Martin Reynhardt. Hvis denne ſidſte ſkulde være folget herhid 
tilbage med Secretereren Stephan Hopfenſtein, da kand dog dette ey 
heller være ſkeet, førend at Kongen var bortreyſt; Thi her findes endnu 
et Recreditif, ſom Churfyrſten af Brandenborg har givet til bemeldte 
Hopfenſtein, og er dateret til Wormbs am Sonnabend in der Pfingſt⸗ 
Wochen. Dog holder jeg end nokſom troligt, at Hopfenſtein har 
imidlertid faaet Befalning af Kongen; om at takke M. Martin Reyn⸗ 
hardt af, og paa en god Maade der udi Tydſkland at ſkille ſig af med 
hannem, forend hand ſelv drog her hiem. Siden fornemmer mand 
aldrig noget til M. Martin, forend om et par Aar derefter, da hand 
vogner op og er Præft i Jena. Kort ſagt, Gabler og hand, mage vir⸗ 
keligen have ſagt Danmark Farvel med alle den ſamme Sommer ſom 
Carlſtad, og her haver mand ey heller været forlegen, i at finde paa et 
flags Aarſage til enhver af dem, for at blive af med dette Reformations 
Selſkab tilſammen. Altſammen ufeilbarligen udi Folge af en hemme⸗ 
lig Befalning udaf Kong Chriſtiern ſelv, at ſligt maatte ſkee imedens 
hand var fraværende, og ligeſom Hans Majeſtat uvidendes. Saa⸗ 
dant kommer og overeens med denne Herres bekiendte Uſtadighed. 
Hvad hand faldt paa, endogſaa med ſtor Iver, og reſolverede paa 
een Tiid, forandrede hand en anden Tiid, og giorde der tvert imod. 
Hand havde paa nye foretaget faa mange Ting at lade negociere hos 
Paven; Og udi den Svenffe Sag, angagende de aflivede Biſper, 
ſage hand nu at der vilde yttre fig en hoben Vanſkeligheder, efterſom 
Paven negtede beſtandigen at site ed Stifterne, Skare og Stren⸗ 

D 3 genes, 


Himmelfart og Pinkedag) ”Spalatinus fcribit, tiger Luther, Cæfa- 
rem impetitum, ut Regi Daciæ fcriberet, ne reliquias Lutheranæ 
hæreſeos recipiat. Jeg flutter, at ſaadan Skrivelſe og Formaning 
havde Kongen alt for den Tiid fra Kæyſeren bekommet; Thi Keyſer 
Carl var paa de Tider alt for ivrig, i at vilde have Kictteriet dempet, i 
hvad det ſkulde koſtet. Hvad er da velrimeliger, end at, naar Kongen 
fik derefter i Sinde, ſaa ſtraxen at giore en Reyſe ud til fin Herr Svo⸗ 
ger, og havde ſagdanne vigtige Begiæringer til hannem), ſom lage han⸗ 
nem hoyligen Magt paa at vorde bonhort udi, og fane dem udvirke⸗ 
de, (hvorom tilforne er ſagt / og videre af Hvitfeld kand erfares,) at 
hand ey da ſkulde vilde have diſſe Anſtods⸗ Stene af Veyen/ nemlig de 
Lutherſke Lærere bort af Landet igien? Saa er og ingen Tvivl om, at 
jo Kecyſeren, ved Kongens Nervarelſe, haver læft hannem en Text 
paa ſamme Capitel/ og taget Løfte og Forſikring af ham, at hand ikke 
ſkulde have mere med dette flags Folk at kaffe. Imidlertid haver dog 
Carlſtad ikke ladet det blive derved, men ved ſamme Tider, ſom Kon⸗ 
gen kunde tenkes at være hiemkommen, anmeldet fig hos Hans Maje⸗ 
ſtæt ja forſogt, at komme herind igien. Derom haves et temmelig 
aabenbart Vidnesbyrd ien Memorial eller Supplik til Kongen, af en 
Cancelliſt, ved Navn Johannes Buͤttner von Bayreuth, ſkrevet i 
Foraaret 1522. Denne beretter, hvorledes hand af ſin naadige Lands⸗ 
Herre, Marggraf Caſimiro af Brandenburg, regierenden Fuͤrſten 
Fraͤnckiſcher Nation, havde faaet Tilladelſe at forſoge fig udi fremmtde 
Lande, var derpaa kommen herhid til Kiobenhavn, og NE 

avde 


| 
| 
| 


| 


havde Doctor Andreas Bodenſtein Carolſtadt givet hannem Brev 
og Recommendation med til Kongen, ladende hannem derhos forſtaae, 
at hand ſelv (Carlſtadt) vilde komme efter og være her om fire Uger. 
Derpaa var bemeldte Johannes Buͤttner reyſt herhid i forgangen Hoſt, 
blev faa antagen i Tieneſte hos Meſter Diderich Slaghek, og imidlertid 
anbefaler til Steffan Hopfenſtein, for at lere Cancellie Stylum. Men 
nu / da Steffan var udviget af Hans Majeftærs Lande, og Meſter Di: 
derich ſtraffet paa Livet, vidſte hand ey til hvem hand ſkulde holde 
ſig; Bad derfor om Paß og Reyſe⸗Penge at komme hiem med til ſit 
Federneland igien. Ordene, ſom betreffe det om Carlſtadt ſagt, ere 
diſſe: Und hat Doctor Andreas Bodenſtain Carolſtadt gnandt mir 
Fuͤrderung und andere Brieff, (mit Unterrichtung Ine inn vier Wu: 
chen nach mir hyeher zu erſcheynen vorghehen,) geben; Derhalben 
eich hyeher zu Land komen, und bey Mayſter Dietrichen Dinſt ange⸗ 
nomen ꝛc. Men ingenlunde findes at være ſkeet, ey heller er det 
engang troligt, at bemeldte Theologus er nogentid kommen herind 
igien. Kongen haver uden ald Tvivl ladet ham denne gang ſkrive af, 
og givet hannem at forſtage / at det var ikke beleyligt mere. 


§. 19. 


Saaledes endede fig Kong Chriſtierns forehavte Religions ⸗Re⸗ 
formation i Danmark, og ſaavidt gaaer dens Hiſtorie, ſom jeg nu hertil 
haver fortalt. Om nu hoybemeldte Konge haver tankt at opfætte Tin⸗ 
gen til en bedre og beleyliger Tiid, lader jeg være u ſagt: Da jeg ellers 
er forſikret, at hand haver fiændt dens Fornodenhed, ſamt og (omſkiont 
mere af Verdſlige, end Gudelige Aarſager,) ynſket og atkraget dens 
Fremgang faa meget ſom nogen; hvorom og, foruden andet, hans 
1125 omtalte Diſcours med Erasmo Roterodamo bærer Vidnesbyrd. 
Men hvorledes vilde vel hand kommet afftæd med fligt et Verk her udi 
fine Riger? Hand, ſom foruden Kayſeren og Paven, ſom hand paa 
eengang tillige vilde flattere, og bildte fig ind heyligen at trænge til de⸗ 
res Venſkab/ havde indviklet fig i faa ſtore Vanſkeligheder med Sver⸗ 
rige / ſom nu udi ſamme Aar 1521. ſtod udi fuld Rebellion, og ſkaffede 
hannem gandſke meget andet at tænfe paa, end det hidindtil omtalte? 
Tilmed ſaa er jo befiændt, at her indkom endnu inden ſamme Aars Ud⸗ 

gang 


forehafte Religions⸗Reformation. 31 


32 | H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


gang den Commiſſarius fra Paven, F. Joannes Franciſcus de Poten- 
tia, for at forfare og examinere de Svenſke Sager: Og om hvis For: 
retninger ingen af alle vore Skribentere haver ſagt os noget, uden det 
lidet de med fane Ord har taget af Corn. Scepperi Skrift imod Lybek⸗ 
kerne; og dernæft at ſamme Pavelige Commiſſarius var tilftæde her i 
Kiebenhavn, den Dag Diderich Slagheck blev henrettet. For nu at 
give nogen mere Opliusning, om diſſe og flere Geiſtlige Ting / hørende 
til hoybemeldte Konges Regering, og deriblant udifær om Diderich 
Slaghek og Jo. de Potentia, vil jeg giore denne min Afhandling noget 
længere, end jeg forſt havde teenkt; i Formodning / at den ey derfor ſkal 
vorde deſto ubehageliger for dennem, der holde af, at vide noget udfør: 
ligt om vore Danſke Sager, hvorſomhelſt de endnu ikke tilfulde ere udi 
almindelige Skrifter forklarede. 


§. 20. 


Jeg vil begynde med Diderich Slaghek, men forbigaae alt hvad 
ſom hører til hans Herkomſt, hans Ankomſt i Danmark, hans Ind⸗ 
trædelfe i Kongens Tieneſte ved Moder Sigbrets Recommendation / ſaa⸗ 
ſom noget der nokſom af Svaningio og Hvitfeld er bekiendt. At denne 
Mand har jo veret trædſt og forſlagen, og duelig til adſkillige Forret⸗ 
ninger, er ſlet ikke at tvivle om. Ja at hand har vidſt mere, end fin 
Chirurgie, og voret ſtuderet, tvivler jeg ey heller om. Hans Meſter⸗ 
Titel var og ikke af hans forrige Barberer-Profeſſion, men virkeligen en 
Gradus in Jure Canonico eller Artibus Liberalibus, ſom jeg giætter at 
hand har bekommet af Angelo Arcemboldo, efterſom jeg og haver ſeet, 
og kand fremviſe deſlige andre Bullas af bemeldte Pavelige Legat, med⸗ 
deelte til baade Tydſke og Danſke. Gaa blev og Slaghek brugt udaf 
Kongen i Commiſſioner og vigtige Forretninger udenlands, ſaaſom 
An. 1519. i Nederlandene, hvor hand negocierede Penge til det Svenſke 
Krigs Tog, og antog en heel Deel Krigs-Folk: Og Jorgen Skodborg, 
ſom paa ſamme Tiid var Kongens Geſandt i Bryſſel, giver ham det 
Vidnesbyrd i et Brev til Kongen, at hand havde forrettet fine Wrinder 
heel vel. Men ved dette vil jeg nu ikke opholde mig, ſaavelſom ey heller 
ved hvad Deel hand havde i det Stokholmſke Blodbad, hvorom baade 
tilforne er fagt, og ſkal endnu mere ved Leylighed erindres ſiden. Jeg 
vil kun tale om, hvorledes hand i dette Aar 1521. er kommen 1 fra 

ver⸗ 


| 


| 


forehafte Religions⸗Reformation. 33 


Sverrige, og har derpaa tiltredet Lunde Erke⸗Biſkopdomme, og ſiden 
hvorfore den gruelige Straf er ham overgangen. Man veed, at Re⸗ 
bellionen i Sverrige tiltog i bemeldte Aar jo længere jo mere, og at Gu⸗ 
ſtaff Erikſens Partie imod Kongen blev immer ſterkere. Saa er og be⸗ 
kiendt, at Meſter Diderich Slaghek var den ypperſte Mand, ſom Kon⸗ 
gen havde deri Riget betroet Regimentet, og forordnet ham ſaaſom en 
Statholder i ſin Fraværelfe. Men dette Regimente og Statholderſkab 
blev hand nu Dag fra Dag mere keed af, og ynſkede ſig tilbage til Dan⸗ 
mark. Saa havde hand og havt den Lykke, at erholde noget ſom var 
Umagen vardt at længes efter, og at komme her hiem for at tage det i 
Beſiddelſe / nemlig det anſeeligſte Ertz Stift i hele Norden, og den ſtor⸗ 
ſte Værdighed, ſom nogen Particulier kunde opſtige til, næft Kongen. 
Thi allerede i dette Foraar var det ſkeet, at Sigbret havde formaget 
Kongen til, at nævne hannem til Erke⸗Biſkopi Lund; og derpaa havde 
ey allene Meſter Claus Pederſſon, Kongens Orator hos Paven, faaet 
Befalning at anholde om Pavens Confirmation og Pallio, men Me⸗ 
ſter Diderich havde endogſaa ſkikket ſin egen Broder Johannes Slaghek 
til Rom, ſelvſamme Wrinde at beſorge, ſom forhen er ſagt. Imid⸗ 
lertid maatte hand, imedens denne Negociation varede, holde det udi 
Sverrige, hvor alting faldt ham jo længere, jo fortredeliger. Biſkop 
Jens Anderſſon af Odenſee og han kunde og aldrig komme til Rette med 
hinanden, eller ſtemmes ſammen. Og ſamme Biſkop Jens var den, 
ſom havde meeſt udi Raadet at ſige, næft Meſter Diderich, udi hvilket 
Raad desforuden vare Erke⸗Biſp Guſtaff Trolle af Upſal, Cancelleren 
Gotſchalck Erikſſen, Henrich Slaghek, en anden af Diderichs Brødre 
og Statholder paa Stokholms Slot, Gorris Holſt og Michel Blick, 
Krigs⸗Overſter, ſaavel ſom flere. Som det nu ſtedſe gik ilde til, i hvor 
ſom noget i Provintzerne foretoges imod det oproriſte Partie, kom baa⸗ 
de fra Kongens Folk, Danſke oa Tydſte, ſaa og fra de Svenſke Hans 
Majeſts. Tilhængere; den ene Klage over den anden ned til Danmark. 
De meeſte og fandfærdigfte Klager vare over Meſter Diderich. Og hand 
ſom merkede, fig at være forhadt af alle, og at hans umaadelige Streng⸗ 
hed havde ingen Nytte ſkaffet, men fordærvet alting, havde nu gierne 
været derfra; hvis ikke Kongens haſtige Reyſe til Flandern havde for⸗ 
hindret, at hand ey kunde faae faa haſtigen flig Tilladelſe hos Hans Ma⸗ 
jeſt. udvirket. Biſkop Jens merkede 5 dette hans Forſet, og ren fig 

ev: 


34 H.G, Om Kong Chriſtiern den Andens 

derimod, fik og de andre Raad paa ſin Side, ſaa at de bevüſte hannem 

over, at han maatte endeligen blive tilftæde, indtil at Kongen kom ſelv 

med en nye Armee dennem og fit Rige til Hielp. Thi efterſom alle Or⸗ 
Dres og Foranſtaltninger vare hidindtil ſkeedte ved ham / efter Kongens 
Gotfindende, og alle Skatter ſamt andre Indtegter, ſaavelſom Pen⸗ 
ges Betalning og Aſſignationer hannem allene tilfortroede, ſaa kunde 
de andre ikke være derfor anſvarige, men det tilkom hannem at giore 
Rede derfor, naar Hans Maj. ſelv kom og vilde have ſligt forklaret. 
Med diſſe Argumenter bragte de ham ogſaa til, at ſkrive igien herned, 
og forlange at hand maatte faa længe blive deroppe. Men paa det hand 
ikke (fulde under Haanden practiſere fig nogen anden Ordre til, da ſkrev 
Biſkop Jens med ſamme Bud til Raadet i Kiobenhavn, ſom var her i 
Regeringen i Kongens Fraverelſe; hvorudi ydermere paaſtodes, at 
Meſter Diderich maatte jo endelig forblive i Sverrige, indtil at Kongen 
kom der ſelv. Saaſom intet af dette forekommer udi vore Hiſtorier, 
vil jeg anfore nogle Artikler af dette Biſkop Jenſes Skrift. Hand 
ſiger: Item, er det aldeles raadeligt, at Meſter Diderich bliver her 
"tilftæder Stokholm / ſaa længe dette Oplob er afſtillet, og at hand bli 
ver her ſaa lenge, at vor fiærefte Naadige Herre kommer her ſelv til 
«ftæde, at hver Mand mage da fange at fee; at Meſter Diderichs Han⸗ 
del er ikke ganget efter vor kigreſte Naadige Herres Befalning. Og 
vom ikke faa ſkeer, og at Meſter Diderich kommer af Landet, da ſkulle 
valle Meſter Diderichs Gierninger tænkes vor kicreſte Naadige Herre 
til; og det (fulde Hans Naade ikke vilde for faa meget Guld, ſom Me⸗ 
vſter Diderich vener til; thi Sverriges Rige er bedre end fan meget 
Hud.” Item, er det uraadeligt, at Kongelig Majeſtet retter fig no⸗ 

„gen Tiid efter Meſter Diderichs Handel, være fig enten Raad eller 

Skrivelſe; thi der ſkal aldrig 12 5 andet efter, end Skade og ÜUbe⸗ 

„ ſtand.. Item, Meſter Diderich er udraabt over alle Landene for en 
„aabenbarlig Misdædere, for de mangfoldige aabenbarlige uchriſtelige 

Gierninger, hand haver giort imod ald Chriſtendom. Item / ſiger 

hand aabenbarligen, at hand veyer ikke mere, at tage en Biſkop fra 

Halſen, end en Hund.. Item, for ſaadanne uchriſtelige Giernin⸗ 
„ger hand haver giort, ſkistter hand aldrig enten Kirker eller Kloſter, 

eller vil nogentüd bekiende GUD; derfore ſiger nu hver Mand, at det⸗ 
te Oplob og Orlog er en ret Hevn af Glld: og er Almuen deraf driſtig / 

naar 


forehafte Religions⸗Reformation. 35 


naar dennem fad pre dikes fore. Derfore er det endelig raadeligt, at 
Meſter Diderich bliver her ſelv tilſtede, ſom han og ſelv begicrer.“ 
Siden, efter en Hoben flere Artikler, betreffende Tilſtanden deroppe, 
og hvad ſom behoves af Vaaben og megen anden Forraad, til Stok⸗ 
holm og flere Fæftninger ꝛc. ſlutter hand med dette: Item, naar en 
ͤchriſmet Konning fanger merkelig Skade, for hand troer de hand ſkul⸗ 
De ikke troe, og mistroer dem ſom hand ſkulde troe, da er det en Straf 
af GUDS lønlige Domme for nogen aabenbarlige Gierninger. Da 
Iſtal Konningen agte Davids Ord; Cor Regis in manu Dei eft, og 
gjøre GUd Lof igien, ſom David giorde. 


Ita eſt. Io. An: Epiſcopus Ottonien: manu propria. 


F. 21. 


Saaledes liudde Meſter Diderichs Skudsmaal og Eloge fra Biſtoy 
Jens Anderſſon, hvori det verſte var at derudi ſagdes ikke noget eeneſte 
uſandt Ord. Thi det ſelvſamme bevidnes af alle andre, ſom levede udi 
og efter de Tider, baade Svenſte og Danſke, nemlig at denne Kong 
Chriſtierns ſtore Gunſtling og Handtlanger var en gabenbare GUDS 
Beſpottere og uchriſtelig Mand, ja en Atheiſt, Glulds og Kirkens Fien⸗ 
de. Og ham var det dog, ſom Kongen, og hans Raadgiverſke Sigbret 
Willems, giorde til et Kirkens Hoved her i Rigerne, og ophoyede til 
Erke⸗Biſkopdommeti Lund. Hvorledes dette kunde rime fig med de 
rette Reformations Tanker, med en Chriſtelig Omſorg for Kirken, med 
Retfærdighed og en redelig Intention for GUD, til hans Ords og 
Evangeli Forfremmelſe, indſtilles til enhver fornuftig at dømme om. 
Alt hvad der kand ſiges til Kongens Undſkyldning, veed jeg ikke paa ans 
den Maade at udfinde, end at foreſtille ſig den Verdſlige Intereſſe, ſom 
Kongen ſogte/ i at fane en Erke⸗Biſkop til Lunde⸗Stigt, der vilde være 
Hans Majeſt. aldeles til Villie, og afſtaae det faa længe omtviſtede Bor⸗ 
ringholms Land til Cronen. Sligt var forſogt med de forrige Erke⸗ 
Biſper, men forgigves. Den Eed, ſom diſſe ved deres Indtredelſe 
maatte aflægge til Capitelet og Cannikerne i Lund, om at holde alle Kir⸗ 
kens og Stiftets Herligheder ubeſkaarne, var fan udtrykkelig og faa 
eng at ingen kunde bevæges til at rygge den. Meſter Jørgen Skod⸗ 
borg ſelv, ſom Kongen havde ſtedſe ke den ſtorſte Lydighed og 15 

f 2 i 0 


36 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


ſkab hos / og forſikret fig om det ſamme af hannem, da hand i Aaret 1520. 
indtrengde ham ti Stiftet imod Aage Sparres Val, giorde ſiden lige⸗ 
ſom de andre: Nemlig, faa ſnart hand havde fvoret i Capitelet, vilde 
hand intet mere høre om Borringholms Afſtaaelſe. Altſaa maatte 
Kongen have en Mand dertil; ſom intet ſkiottede om nogen Eed, en u⸗ 
das Krop, ſom det var ligemeget hvad der blev ſvoret og lovet, og 


vad Meen⸗Eed der giordes i eller uden Kirken. Og hertil var ingen 
eqvcemmere, end Dirik Slaghek. Om nu Biſkop Jens Anderſſons 
Memorial, hvoraf vi haver hort Mandens Beſkrivelſe og de Beſkyld⸗ 


ninger imod hans Regiment i Sverrige, er kommen Kongen for Oyne 


og er bleveu Hans Majeſt. tilſendt til Flandern, veed jeg ikke at ſige no⸗ 
get om. Alleneſte hvad jeg veed, er dette, at da Kongen allerede i Ju⸗ 
lii⸗Maaned var bleven underrettet fra fine Folk udi Rom, at Meſter 
Diderichs Confirmation til Lunde⸗Stift var udaf Paven ſamtykt og 
accorderet, ſkrev Hans Majeſt. ſtrar derpaa med Poſten fra Brygge i 
Flanderen til Rom til Meſter Claus Pederſſon, at mand ſkulde holde 
inde dermed, og ey lade den expedere: Og hvis det Fulde alt være kom⸗ 
met faa vidt, at Pavens Bulla eller Brev var færdig, ſkulde mand med 
mueligſte Fliid anſoge om, at fane Diderich Slagheks Navn ud deraf, 
og Steden at ſtaae aaben, til ſaadan Perſon ſom Kongen vilde i hans 
Sted have igien til Stiftet. Herom vidne klarlige baade Meſter Clau⸗ 
ſes Breve, fan og Factorens i Rom Antoni Fuggers, ſom ere endnu 


tilſtede. Denne ſidſte befværgede fig ikke lidet derover udi et Brev fra 


Rom, af 3. Septembr. til ſin Fœætter Jacob Fugger, og til Poppe Occo 
den bekiendte Banqverer i Amſterdam. Hand ſkriver, at Expeditio⸗ 
nen paa Lunde⸗Stift for Dirik Slaghek lage allerede fardigſkreven i 
Cancelliet, og dertil havde hand udbetalt til Johan Ingenwinckel og 
Nag Slaghek 7800. Ducater: Diſſe Penge var ey at tenke paa at 
age igien. Og hvis mand fulde dog endeligen vorde faa lykkelig, ved 
megen solliciteren og Anſogning at faae Sagen omgiort, og Bullerne 
in blanco ſtrevne efter Hans Majeſts. Billie, kunde dette dog ey udret⸗ 
tes, uden med 6. eller 800. Ducater til Foræringer ꝛe. Heraf feer mand 
da, at der maae være kommen en Kurre paa Traaden, ſom mand ſiger, 
og Kongen er bleven ubeſtandig i fit fattede Forfæt at have hannem til 
Erke Biſkopdommet. Dog tor jeg ikke ſige, at ſaadant har været en 
Virkning af de Klagemaale fra Sverrige over Manden, eller af 1 2 
en⸗ 


| 
| 


| 
| 


forehafte Religions⸗Reformation. 37 


Jenſes Memorial. Jeg ſtulde ligeſaa ſnart troe, at Kænfer Carl maar 
have erfaret og ved Samtale udlokket af Kongen, hvo der var hans 
Raadgiver og Aarſage til den gruelige Medfart med de Svenſte efter 
Kroningen i Stokholm: foruden at Kayſeren kunde og tilforne fuld⸗ 
kommelig være underrettet herom af ſin egen Geſandt, der var tilſtede 
i Stokholm, den Tiid Blodbadet ſkeede. Kong Ehriſtiern kand da 
være gaaen i fig felv; og undſeet fig ved at giore ham til Erke⸗Biſkop, 
hvis Rygte nu ſtod faa ilde udi alle Lande. 


9. 22. 


Men i hvorledes dermed end var beſkaffet, og i hvad det har været, 
ſom nu forandrede Kongens Intention med Diderich Slaghek, ſaa va⸗ 
rede det dog ikke længere, end indtil Hans Majeſtæt kom her hiem. Thi 
ſtrax ide forſte Dage efter Hiemkomſten, ſendte Kongen en fin Secre⸗ 
terer op til Stokholm, med Befalning til Diderich Slaghek at begive 
fig ſtrax herhid. Denne Befalning findes endnu in Originali, med 
Hans Majeftæts egen Haand under, er paa Danſt, eet og et halv Ark, 
med denne Latinſte Titel: Memoriale Domini Regis ad Magiſtrum 
Theodoricum Slagheck, & in ejus deceſſu relinqvatur penes Secreta- 
rium noſtrum præſentium latorem. Den beſtaaer af 41. Artikler, 
nemlig om hvad hand ſkulde beſtille og foranſtalte førend hans Bort⸗ 
reyſe / og hvad Biſpen af Fyen, og de andre, ſom (fulde efterblive, 
maatte udi Kongens Navn befales at forrette fremdeles. Hand kom 
derpaa til Kisbenhavn, og bragte med fig (ogſaa i folge af bemeldte Or⸗ 
dres anden Artikel) en gandſke Deel Fanger, af det fornemmeſte Sven⸗ 
ſke Fruentimmer, nemlig Frue Kirſtine afgangne Herr Steen Stures, 
og hendes Dotter Jomfrue Magdalene, ſamt mange fleert Fruer og 
Jomfruer, (hvoraf Navnene kand leſes i Erich Jorenſſons Hiſtorie 
Tom. I.p.32.) Dette ſteede ved Michelsdags Tider, Saa var og een af 
Artiklerne, „at hand ſkulde tage med fig alt fit Reguſkab, pan hvis 
hand havde oppebaaret og udgivet paa Kongens Vegne.” Dette 
ſkulde mand ſlutte, at hand haver giort til Takke, ſaavelſom forney⸗ 
slig Rede for det evrige; efterſom Hans Majeftæts Hiertelag blev 
hannem nu gandſte igien tilvendt. Meſter Claus Pederſon blev der⸗ 
paa tilſtillet en nye Ordre, at 418 maatte nu uden videre 

3 Op⸗ 


38 U. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


Ophold paa Meſter Diderich udferdiges. Herom linder bemeldte 
Mands Skrivelſe, fra Rom den 20. Novembr. Sede vacante, ſaale⸗ 
des: Min ydmygelig bepligtig tro Tieneſte. Kiære naadigſte Herre. 
Som Eders Maade mig af Flandern tilſkrev, at Expeditionen oppaa 
Lunde⸗Domkirke ſkulde faa lange forholdes, indtil Eders Naade yder⸗ 
mere ſkreve ꝛc. Da haver jeg herforinden underviſet Eders Naade baa⸗ 
de med Brev og Skrivelſe / og deſligeſt med mit eget Bud, ſom jeg 
haver afſendt; Tvivler mig intet, Eders Naade er vel berettet om alle 
Sager. Jeg haver giort det mig burde at giore. Nu haver jeg fan⸗ 
get Eders Naades Brev paa nye, at Bullerne ſtulle expederes og af⸗ 
ſkikkes med det ſnareſte ꝛc. Efterdi det er Eders Naades Billie, hvilken 
ſom bor at gaae for fig i alle Maade, da ſender jeg dem Eders Naade vel 
expederet in meliori forma. Men oppaa Skare Kirke der kuude vi in⸗ 
gen Framgang faae med / førend der bliver en nye Pave keeſt igien, 
hvilken der bliver neppe giort inden Faſtelagen.“ (per Parentheſin 
mage jeg her erindre; at den gode Meſter Claus har udi Tanker fkre⸗ 
vet fit Datum i Brevet feil / nemlig Novembr. i ſteden for Decembr. 
Thi Pave Leo døde viſſeligen ikke forend den 1. Decembris.) Imidler 
tid bleve diſſe Pavens Breve og Buller ikke opbiede, inden Meſter 
Diderich tog og bekom Lunde⸗Stift i Beſiddelſe; hvortil og en Udval⸗ 
gelſe, eller Kongens Nomination, var alt nok. Hand indtraadde i 
Stiftet den 25. Novembris; Men Bullerne fif hand aldrig at fee; Thi 
inden de kunde komme her tilſtede, var hand enten af med Livet, eller 
ey langt derfra: Hvorom videre herefter ſkal fortælles, 


9.83. 


Foruden de forhen omtalte Negociationer ved det Romerſke 
Hoff, fam de Kongelige Oratores havde i Befalning, var her endnu et 
andet Wrinde, ſom ſkaffede dem nok at beſtille. Der opholdte fig ſam⸗ 
meftæds, fra nogle Maaneder af, en Svenfk geiſtlig, den bekiendte 
Johannes Magnus Gothus, (thi mand kiender ham hos os mere ved 
dette hans Latinſke Navn, end ved det hiemme⸗brugte Hans Mo⸗ 
genſons) den Tiid Cannik ! Linkjoping, og ſom ſiden blev Erke⸗Biſp til 
Upſal. Hvilken u⸗ophorligen ſupplicerede , klagede og anholdte hos 
Paven, om Hevn over Kongen for det Mord, ſom var ſkeet i forgan⸗ 

gen 


ſorehafte Religions⸗Reformation. 39 


gen Aar paa Biſkoper og andre Geiſtlige , ſaavelſom paa mange for" 
nemme verdſlige Folk, imod Troe, Love og Edelige Forpligtelſer. 
Kongens Oratores lode derimod intet fattes til Hans Majeſtæts For 
ſvar imod flige Klager. Hans Majeftæt fattedes ey heller paa Anſeelſe, 
Gunſt og gode Venner; og det ikke ſaa meget for det Guld hand ſpende⸗ 
rede, ſom for hans Svogerſkabs ſkyld, med Kayſeren, Kong Ferdi⸗ 
nand, Kongen af Portugal, Regentinden i Nederlandene, og de mæg- 
tigſte af Chuͤrfyrſterne. Saa var og det Spanfke, og nu Kayſerlige, 
Partie mægtigt i Rom, og Cardinalernes Doyen eller Formand var 
en Spanier, og bemeldte hoye Svogerſkab meget tilneyet. Imidlertid 
trængde de Svenſkes Raab og Lamentationer ſaavidt igiennem, at 
mand beſluttede at ſende en Commiſſarius herind, til at underſoge, 
hvorledes det egentlig hang tilſammen, og hvorvidt hines Klager vare 
grundede: Alt hvad her kunde giores, var at beſkikke dertil en Mand, 
ſom vidſte at behandle en ond og vanſkelig Sag med god Fornuft. 
Samme Mand kunde da ogſaa med det ſamme afgiore den Trætte imel⸗ 
lem Kongen og arcemboldum. Saadan een blev da funden, og var 
en fornemme Munk af det Neapolitanſke, udaf Minoriter⸗Orden, 
ved Navn Joannes Franciſcus de Potentia, eller Potentinus. Han⸗ 
nem nævnte Paven, efter Cardinals⸗Collegii Forſlag, til ſin Nuncius 
til Kong Chriſtiern, og ſin Commiſſarius i diſſe Nordiſke Kongeriger. 
Denne Reſolution var alt tagen i Junio eller Julio i dette Aar. Vore 
Folk til Rom havde gierne forhindret det, om de havde kundet: Og 
den Tiid de horde, at Kongen var kommen til Flandern at beſoge 
ſin Svoger Keyſeren / og der giordes ſaadan megen Snak til Rom og 
andenſteds, om Hans Majeſtets prægtige Folgeſtab, og forunder⸗ 
lige Magt, Herlighed og Anſeelſe, roede de ſig ved at denne Commiſ⸗ 
ſarius kom vel nu til at blive tilbage, af Undſeelſe og Frygt for at for⸗ 
førne Kongen i det mindſte. Ja de fortroſtede ogſaa Kongen dermed. 
Thi ſaaledes ſkriver Meſter Claus til Kongen d. 20. Julii : "Paven 
Vilde intet unde Eders Naade Oſlo Kirke, og ey heller Skare, heller 
og Strengeneß, at de maatte blive confirmerede paa denne Tid; Udi 
hvad Mening det (feer, kand jeg ikke vide, uden at Paven havde agtet 
at ſendt en Munk til Eders Naade. Men ſiden her kom Rygte, at 
Eders Maade var i Flandern hos Kæyſerlig Majeftæt, veed jeg ikke, om 
hans Hellighed bliver anderledes beraadt.. Ogi Johann . 

rev 


40 H.G: Om Kong Chriſtiern den Andens 


Brev til Moder Sigbret af 19. Juli, findes dette: Voert, werde 


lieue Moder, had onſer allerhilligſte Vader de Pauwes geordineert, 


dat en Commiſſarius ſolde reyſen na die Kon. Maj. om en Proceſſ to 
maken, van Arcemboldis Stuͤcken und Verrederien, und om der Bi⸗ 
ſchopen willen, die doot fint, allene dat Collegium to contentiren ꝛc. 
So had ich my dorch bede van Meſter Herduvicus und Meſter Nicolaus 
auergeuen, dar to komen und op die Dinge to ſyene, dat ſie recht gaen 
mochte voer des Konyncks Syde. Darnae, werde lieue Moder, is 
hyr vaſt und waer Tydynge gekomen, wo die Kon. Maj. is auerge⸗ 
komen myt veel und groten Schepen und Macht by de Kayſerlicher 
Maj. des ſich heel Rome in Wonder ſet, und men ſecht nu hyr mer van 
eynem Konynck van Denemarckt, dan van eynem anderen Forſt naeſt 


Keyſerl. Maj. in Kriſtenheit ꝛe. So dat ich no neit wetten en kan, off 


die Commiſſarius ſal werden geſant off neit, als V. L. voerder von 
Brenger deſſes Breuis wel verſtaen ſal.. Men bemeldte Commiſſa⸗ 
rius blev alligevel afſendt, endſkiont dermed forhaledes en Tüdlang: 
og her indfandt hand fig i Kiobenhavn ſidſt i November Maaned. 


§. 24. 

Det er ſert nok / at mand her i Landet ey har vidſt mere at ſige os 
om denne Mand, og hvorledes hand forfoer og gik til Verks med fin For⸗ 
retning; ja at Arrild Hvitfeld ey engang, for 150. Aar ſiden, har kun⸗ 
det finde andet derom / end hvad Scepperus og Svaningius, begge med 
ſtor Urigtighed, havde ſkrevet og den ſidſte forbedret den forſtes Digt. 
Hvitfeld / ſom end og ſiunes ligeſom halv at ſtaae Tvivl om Sagen, og 
lader den ankomme paa Cornelii Scepperi Beretning, ſiger, at denne 
har ſkrevet, det Kong Chriſtiern ſkal have fodret, at Pavelig Hellig⸗ 
hed vilde lade forſende herind hans Sendebud, ſom maatte og kunde 
forfare , hvad Tilfald hand havde havt til den Stokholmſke Gierning.“ 
Men aldrig har Scepperus ſkrevet dette, at Kongen fodrede ſligt af Pas 
ven. Det er allene hos Svaningius at Hvitfeld har læft ſaadant; 
og af Hvitfelds Hiſtorie har; efter Sedvane, Mellenius ſiden taget 
det, i Scond. illuſtrat. Tom. XV. pag. 98. Nemlig 7. 2. cap. 12. F. 11. 
ſkriver Svaningius: Ut autem hujus fui facti Chriſtiernus ſeriam ad- 
ferret excuſationem, ſeqve propter cædem hanc purgaret, qvam 


in 


| 


forehafte Religions⸗Reformation. 41 
in præcipuos regni Sueciæ primores fecerat, quamque non ſolum per 
Sueciam, fed etiam per uniuerſam Germaniam, ac borealia hæc regna 
publice fama diuulgarat, ne immeritam apud ignaros rerum animos 
invidiam ſihi hoc factum conflaret, miſſo Romam nuncio, a ſummo 
Pontifice Julio, cujus mandato id ipſum executus fuerat, hujus ſui 
facti teſtimonium poſtulauit. Julius conſcius ſibi, qvod a Chriſtierno 
Rege, aduerſus Suecos excommunicatos, auxilium ſecularis brachii 
imploraſſet, ut veritati teſtimonium ferret, miſit in Sueciam legatum 
D. johannem de Potentia, qvi legitima inquiſitione facta, nihil in 
Suecos præter juſtitiam feeiſſe Regem judicauit, atqve hanc ſuam ſen- 
tentiam, publico comprehenſam proceſſu, in manifeſtum poſt ſe 
ſignum reliquit. Scepperus derimod, udi det Svar imod Lybekkerne, 
taler ſlet intet om Kongens Begiering, eller at det var der efter denne 
Geſandt kom herind. Hans Ord ere allene diſſe (pag. N. e. 6.) œQuid 
vero ad vos, quomodo cum Stockholmenſibus & Suetis egerit? Nam 
illius ſeueritudinem, quam dicitis in cauſa fuiſſe, ut Sueci denuo de- 
ficerent, juſtam judicauit Romanus Pontifex, miſſo Legato Dn. joanne 
de Potentia, qui legitima inquiſitione facta, ut ex ipſius, qui penes 
nos eſt, proceſſu patet, nihil præter juſtitiam factum eſſe judicauit. 
Et vos, quod Romanus Pontifex Leo decimus juſte factum judicauit, 
ſeverius, hoc eſt, injuſtius factum arbitramini? Sed hujus reĩ tum de- 
mum amplior mentio futura eft in Sereniſſimi Regis aduerſus Suecos 
excuſatione. Man kand grandt kiende, naar mand holder diſſe tvende 
Paſſager ſammen, at Sxaningius har taget viſſe Ord og Talemaader af 
Sceppero, ja intet vidſt mere af eller om Joanne de Potentia at ſige, 
førend hand læfte det hos Scepperum; hvorpaa hand af fig ſelv har 
giættet til og opdigtet, at Kongen lod begiære denne Mand herind af 
Paven, ſom hand af en ſerdeles ſtor S kiodesloshed Falder tvende gange 
Julium. Slige Gietninger og Forbedringer i Hiſtorien ere Svaningio 

eel lige, og mand finder vel fleere, der ikke undſee ſig ved ſamme 
ags Maade. Skade ellers, at den af Sceppero belovede Freuſaio 
Regis adverſus Suecos ex ingentiid kommen for Liuſet, ſaa at mand kunde 
have faget at læfe denne Legatens Proces og Dom: hvilken Sceppe- 
rus meget driſtigen, og paa en u anſtendig ſophiſtiſk Maade Falder 
Pave Leonis X. egen Dom; ſom er ligeſom mand vilde kalde hver 
en Commiſſari Dom en KͤK allel egen Dom, blot 19 7 
on⸗ 


42 I. G. Om Kong Khriſtiern den Andens 

Kongen bevilger Commiſſoria at udftædes af Cancelliet, eller navner 
Commiſſarier til Sager at underſoge og kiende paa. Manden maatte 
vel have ſkammet fig ved ſaadant Argument at bruge. Pave Leo 
var og alt dod, imedens denne hans Commiſſarius var her, ja inden 
hand fif Foden varm i Danmark, eller havde begyndt at foretage be⸗ 
meldte Proceſs. Leo kunde altſaa ikke bekrafte den, eller ſige om den 
var ret eller ikke. Og hans Eftermand Hadrianus VI. confirmerede 
den heller aldrig, blev og af Kongen derom, ſaavidt man veed, u anmo⸗ 
det: Tvertimod, denne Pave forordnede en nye Underſogning i Sa⸗ 
gen, ſom herefter ſkal ſiges. Hvitfeld har da, udi ſlig Henſeende, havt 
nogen Sfiæl til folgende fine Ord, at hvis faa havde været, (ſom 
te Scepperus ſtriver,) da havde vel Kong Chriftiern ladet det offentlig 
aa Tryk udgaae, eller komme til fleres Kundſkab, ſom det dogikke er,” 
Men at tvivle derfor om Tingen, det er, om bemeldte Nuncü Hidſend⸗ 
ning / og om Kongens nogenlunde Frikiendelſe ved hans Sententz eller 
Proces / giores ikke fornøden. Den er rigtig gaaen for ſig, i hvorledes 
den ellers er bleven ſtilet. De Svenſke vide og nok at tale derom, iblant 
andre Meſſenius paa adſkillige Steder i hans Skrifter, baade i Scondia 
iunſirata, og i Chronico Epiſcoporum Sueciæ. 


§. 25. 


Tiden, naar denne Nuncius blev fra Rom afſendt, treffer mand 
udi et Brev / ſom hand bragte med til Dronningen, fra Cardinal-De- 
cano, Don Bernardino Caruajal, Epiſcopo Oſtienſi & Cardinali tit. 
Sanctæ Crucis; hvilket jeg her / for dets Markeligheds ſkyld, vil ind⸗ 
fore ex originali: 


»Sereniſſima & Excellentiſſima Domina Regina, Domina mihi 
obſeruandiſſima: Humill: Commen: Venerabilis pater, frater Fran- 
eiſcus de Potentia, nobilis Neapolitanus, Ordinis Minorum de Obſer- 
uantia, doctiſſimus & religioſiſſimus, Sanctiſſimi D. N. Papæ Nun- 
cius, proficiſcitur ex mandato Suæ Sanctitatis ad regnum Daciæ, ad 
uiſitandum Sereniſſ. D. Regem & V. Serenitatem, & intelligendum 
nonnulla, quæ famam Sereniſſimi D. Regis grauarent, niſi excuſa- 
rentur, uel integre purgarentur, (prout omnes deſideramus.) Per- 

ſona 


forehafte Religions⸗Reformation. 43 
ſona eft apta ad omne bonum exequendum. Sereniſſ. D. Rex excipiat 
eum obviis & gratiſſimis ulnis, quia hominem integerrimum invenieèt. 
Per eum mitto etiam benedictionem meam ſimul & cariſſimam ſervi- 
tutem V. Regiæ Majeſtati, ſicut ejus patrinus ſpiritualis in ſacramento 
Confirmationis, quod Sereniſſimo Domino meo Imperatori, & Ma- 
jeſtati Væ. cum aliis duabus ſororibus ſuis, Portugalliæ & Vngariæ 
Reginis, deuotiſſime exhibui Machliniæ poſt miſſam meam XV. Octo- 
bris Anno Salutis Dominicæ M. D. VIII. Nunc Domino concedente 
valeo ſicut tune, & ad omnia beneplacita V. Serenitatis conſtanter 
manebo, prout ex eodem Domino Nuncio Majeſtas Veſtra poterit de 
omnibus edoceri. Quem ſicut amicum & fratrem meum chariſſi- 
mum V. Serenitati facio commendatum, & rogo per eum Majeſtas V. 
mihi ſignificet uota & deſideria ſua: In quorum executionem dili- 
gentiſſime juxta vires me exercebo. Commendo me humillime bo- 
næ gratiæ V. Majeſtatis, quam Dominus Deus feliciſſimam ſervet. 
Romæ xx. Septembris M. D. XXI. 


Q. V. Sa. R. Mtis. 
humill. ſervitor & cariſſ. patrinus 
B. Epiſcopus Oſtienſis Car. S. T. 


Sereniſſimæ & excellentiſſ. Dnæ D. Heliſabeth, Daeiæ, Gotiæ, 
Sueciæ & Noruegiæ Reginæ: Hiſpaniarum Infanti, Dnæ meæ 
obſervmæ.“ 


Jeg ſagde / at dette Brev er mærkeligt, og dette meener jeg i Hen 
ſeende ey alleene til vores nu omhandlende Materie, men endogſaa til 
Manden, der har ſkrevet det, og bemerket denne færdeles Omſtendig⸗ 
hedi hans Levnet, ſom hverken Ciacconius eller nogen anden har af⸗ 
vidſt, nemlig at hand, ſom ſiden An. 1493. var Cardinal, haver An. 
1308: været Biſkop i Mechelen, og forrettet den her i Brevet omtalte 

onfirmations-Act. Ellers er heel vel bekicendt, at hand var den, ſom 
under Wave Julio II. ſpillede den en Perſon i Kirken, og giorde 
fig til Hovedmand for det Concilio, ſom blev holdet imod bemeldte Pa: 
ve, forſt til Piſa, og ſiden til Milan; hvorom noffom er at læfe i den 
Franſke Hiſtorie af K. a Regering. Men at komme 5 
* 2 ti 


44 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


til vores Materie / da lerer mand / af anførte hans Brev til vores Danſke 
Dronning, ikke allene Tiden, naar omtrent Franc. de Potentia blev af; 
ſkikket fra Rom, men endogſag, at der ſammeſteds havdes igod Agt, ikke 
at fare for ſtrengt med Kong Chriſtiern, og at Kongens Sag kom ikke 
i onde Hender , naar den kuns i fig ſelv ey befandtes desverre, og ſtod 
nogenlunde til at hielpe. Men, hvordan den fandtes, og at det har 
holdet noget haardt, inden at Kongen kunde for fin Perſon vorde Fiændt 
paa en vis Maade uffyldig, kand deraf fluttes, at Diderich Slaghek, 
den fiærefte Mand hand havde; og den hand faa nyligen havde giort til 
den hoyeſte i Riget næft fig ſelv, ja Moder Sigbrets beſte Ven og 
Slegt, maatte blive et Offer, bære Skylden alleene, og, uanſeet 
hand var den Geiſtlige Stands Hoved i gandſke Norden, ſtraffes med 
Galge, Baal og Brand, til et ynkeligt og gruſomt Exempel. Hvil⸗ 
ket maatte ſkee udi den Pavelige Runcn Paaſiun, og uden Tvivl førend 
Kongen kunde ſelv blive abſolveret; paa det der kunde ſiges, at hvad ſom 
var alt for ſtrengt og utilberligen ſkeet i Stokholm, og dom de Svenſte 
havde Foye til at klage over, var (feet imod Kongens Billie, og at den, 
om var Stiftere deraf, var igien af Kongen retferdeligen bleven ſtraf⸗ 

fet / og paa ſamme forſmedelige Maade offentligen henrettet, ſom hand 
havde ovet mod de Svenſke Biſper og Raad. Magnus Matthiæ, Su⸗ 
perintendent i Skaane i Kong Friderici II. Tiid, ſkriver herom, in 
Caral. Epiſcopor. Lund. pag. 231. Factum eft id, præſente tum Hafniæ 
Legato ipſo Pontificis, cui fe hac ratione purgare Rex uelle uiſus eft, 
ſumto ſupplicio de eo, qui in Suecos fuiſſet, quam Rex uellet, incle- 
amentior. Det ſamme haver og Hvitfeld i fin Biſpe⸗Chronike. Be⸗ 
meldte Magnus Matthiæ fortæller det ellers, udi fin Serie Regum Daniæ 
Mſe. med diffe Ord: Anno Dn. 1522, in profefto Converfionis Pauli 
«Theodoricus Slagheck, jam tum Archiepiſcopus Lundenſis electus, 
c Hafniæ in foro, quod vetus vulgo appellatur, ſuſpenſus primum, 
cmox in rogum accenſum conjicitur & crematur, jubente Rege, ad 
placandum Pontificem, qui, miſſo Nuncio, excommunicationem 
cob commiſſas tot in Suecia cædes hominum innocentium, & in his 
cceccleſiaſticorum quorundam, fuerat interminatus. Atque ed, ſup- 
eplicium de Theodorieo in præſentia Legati Pontifieii ſumptum vul- 
ego exiſtimabatur; voluiſſe enim videri Regem, non ſe, ſed eum, 
ein quem usque adeo ſevere tum animaduertebatur, malorum 
vo mnium 


forehafte Religions⸗Reformation. 45 


comnium fuiſſe & fontem & fomitem. Quo ſublato, expiatas jam 
cceſſe tot cædes injuſtas. Og endeligen Jo. Pauli Reſenius, in Zørhero 
triumphante, ad an. 1522. Rex ſuum Theodorieum Slagheck, Archi- 
ccepiſcopum ſcilieet Lundenſem, ut Magiſtrum magnum crudelitatis, 
"fad lanienam Stokholmienſem &c. in foro veteri q: ſuſpenſum prius, 
ccomburi juſſerat, inſpectante Legato, pridie Converſionis Pauli 
Apoſtoli. Mand kand lægge dette til, at, imedens hand fad i Feng⸗ 
fel, ſom varede et par Ugers Tiid, blev her holdet Raad om hvad flags 
Dod hand ſkulde lide, da det blev for got befundet, at EKxecutions-Maa⸗ 
den ſtulde være den forſmedeligſte/ nemlig baade at hænges og at bren⸗ 
des levende; thi med mildere kunde det ikke bodes, hvad ſom var (feer 
paa Biſperne i Stokholm. Jeg er derfore i den Tanke, at Biſkop Jens 
Anderſſons Spaadom, (hvorom Hvitfeld fortæller, pag. 1181. ed. in fol.) 
har den Tiidey været meget gammel, og maae være ſkeet, den Tiid der 
vidſtes om den Pavelige Commiffarii Hidkomſt, til at examinere den 
Stokholmſke Sag. Biſkop Jens var og da juſt kommen herhid fra 
Sverrige, imellem Michels og Mortens⸗Dag, noget efter Meſter Di⸗ 
derichs Hiemkomſt derfra. Biſkopen kom uden Kongens Billie og 
rv for at forſvare fit Forhold deroppe, meeft imod den andens Be⸗ 
yldninger. Men Kongen lod ham ſtrax kaſte i Fengſel; hvor det da 
ogſaa maae være tilgaaet, at hand ſpaaede Meſter Diderich Galge og 
Baal; og dette ey af Hexerie eller den ſorte Konſt, ja ey engang af 
Aſtrologie, men af hvad ſom ſaadan en klog Biſkop forud kunde giætte 
at burde ſkee, naar en Pavelig Nuncius kom hid, deres Sager at under⸗ 
ſoge. Saaledes mener jeg ogſaa at Biſkop Jenſes forſte Fængfel hos 
Hvitfeld (oc. cit.), bor forſtaaes / ey om det An. 1517. men om det an⸗ 
det 1521. ſom nu kaldes det forſte, fordi hans ſidſte Fængfel var efter 
den Tiid vaa Hammershuus. Saafremt nu oftbemeldte Biſkop af 
Fyen havde ogſaa været ſkyldig i det Svenſte Blodbad, ſom vore Skri⸗ 
entere, ſamt og de Svenſke, hiſt og her ville mene, da kand man være 
vis paa, at hand ey havde ſluppet bedre derfra, end Meſter Diderich. 
At hand talede i Stokholm, efter Blodbadet, om den onde Stank, vil 
mand udtyde derhen, at hand gav dermed hemmelig tilfiænde, at de 
Dræbte ſkulde brændes oy / ſom Bands⸗Menneſker. Jeg holder dette 
for en pur Mistanke af hans Uvenner. Hand var (1) en vittig og 
lard Mand i jure Canonico, og on Tingen langt bedre, end at den 
3 a⸗ 


46 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


Pavelige Bands Execution, ſom Kongen her ſkulde paatage fig, burde 
ſtrokke fig ſaa vidt, ſom Diderich Slaghek udtydede; (2) Var hand, 
efter det Stokholmſke Blodbad, Slagheks u ophorlige Anklagere, faa 
vel for denne, ſom for andre Sager; og (3) havde hand nu faaet Kon; 
gens forrige Had og Unaade igien paa ſig / og Kongen havde gierne feet 
ham opofret til Legaten, tillige med Slaghek, hvis det kunde (feet med 
noget Skicl. Kongen havde og, ſiden Mandens Hiemkomſt fra Sver⸗ 
rige, givet Ordre til M. Claus Pederſſon i Ron. at forklage ham for 
Paven, ſom fees af dennes Svar til Kongen af 20. Decembr. liudende 
ſaaledes: Item, ſom Eders Naade ſkriver om Biſpen af Fyen, hvil 
cekeledes hand haver beviiſt fig udi hans gamle Stykker, da raader jeg, 
«Eders Maade lader giore en liden Proces derom, efterdi at den Com⸗ 
cmiſſarius er der ved Haanden, og med de andre Proceſſer hid opſtik⸗ 
fer, Eders Naade kand vel lovligen ſkille hannem fra Biſkopsdom⸗ 
emen, og faae Met over hannem, faa at hand fager Lon for hans go; 
ede Gierninger.“ Kort ſagt, Biſkop Jens flap, og, ihvorvel Kon- 

en ſkal, ſom ſkrives, have havt i Sinde at lade ham ſenke eller drukne, 
blev han dog qvit med at føres til GorringholmiFængfel. Hvilket om 
det er ſkeet førend Joannis de Potentia Hidfomft, eller ſiden, har jeg in⸗ 
genſteds fundet. 


§. 26. 


Hvorlenge Diderich Slaghek beſad Erke⸗Biſkopsdommet, har 
mand ey været tilfulde underrettet om af vore Skribentere. Magnus 
Matthiæ ſkriver forſt, at hand blev aflivet, "cum vix ſemeſtre in Ar- 
chiepiſcopatu exegiſſet. Men fort derefter ſiger hand: Q Yidam 
ceſeribunt, Theodoricum ſecundo mox menſe ſuæ præſidentiæ ad 
c furcam & rogum damnatum animam in flamma exhalaſſe. Dette 
ſidſte er retteſt: Thi det varede knap nok i to Maaneder. Herr 
Hans Skovgaard, der var, udi hans og fleere Erke⸗Biſpers Tüd, 
Forvalter over Erke⸗Biſkop⸗Scedets Temporalia, Jorde⸗Gods, 
Tiender ꝛc. haver efterladt fig en Klade, eller et flags Journal over 
ſine daglige Indtægter og Udgifter; og derudi med egen Haand anteg⸗ 
net efterfølgende Data: Item Anno Domini MDXXI. Mandagen, 
fom var S. Katharinæ Jomfrues Dag, och et Tegn, ſom kaldes Li- 
bra, tha indlededes Meſter Dirick Slagheck til Electus at være. Och 

Fre⸗ 


forehafte Religions Reformation. 47 


Fredagen, ſom var Converf. S. Povels Aften, och et Tegn kaldes 
Capricornus, tha blev Meſter Dirick rettet i Kiopnehaffn. Item, 
ether jeg foer met Capitels Breff til Meſter Dirick, och hand fad i 
Fengſel, tæret jeg VI. Marck, Aar MDXXII. S. Antonii Dag. 
Her er da et rigtigt Vidne om Tiden, nemlig at hand ikke blev ind⸗ 
ſatt til Erke⸗Biſp at være, førend den 25. Novembr. Den 17. Gas 
nuarii fad hand allerede i fit Fængfel; Og den 24. naſt efter blev hand 
hængt og brændt. Det omtalte Capitelets Brev har uden Tvivl be⸗ 
treffet hans Exauctoration eller Affættelfe, ſom var billigt og lovmeſ⸗ 
ſigt at mand lod hannem ſelv forkynde, førend Execution kunde ſkee. 


n. 


Formedelſt alle flige Tilfælde og Omſtendigheder, og udi diſſe 
nu beſkrevne Conjuncturer, ſeer vel enhver, at det ikke var mueligt, 
det Kong Chriſtiern haver kundet bekymre ſig mere om den Evan⸗ 
geliſke Glds⸗Dyrkelſe at indføre her i Landet. Hans Majeftæt var 
nu hiemkommen fra fin Svoger Keyſer Carl; og mand erindrer fig, 
hvad ieg tilforne derom har anmerket. Ingen Carlſtad, eller nogen 
hans lige, var det nu beleyligt, at lade komme her mere. Og hvis 
Meſter Martin Reynhardt havde end været her, da Kongen kom hiem 
fra Flanderen, (ſom jeg ikke troer hand var,) havde hand og viſt nok 
faaet fin Afſkeed, foruden at Cannikerne ſkulde behøve at jage ham 
bort med deres Abe⸗Spil. En Pavelig Legat, Nuncius eller Com⸗ 
miſſarius, var mand og nu i vente, i hvor gierne mand havde været 
ham foruden. Samme var mand hoyligen nod til at have til Vens, 
og ynſke, at hand ikke maatte fage det ringeſte at vide, om hvad ſom 
med Wittenbergerne var paſſeret. Kongen haver endogſaa, til at 
overbeviſe denne Legat om ſin Orthodoxie, maattet udgive en nye 

orordning / i Faveur af den Papiſtiſke Meſſe og Kirke⸗Skikkene. 
Dette bemerker Biſkop Refenius in Zarhero triumph. ad an. 1522. med 
diſſe Ord: iſto tempore vigebat bellum inter Svecos & Regem 
C hriſtiernum: qui a Pontifice per Legatum admonitus, novam 
Legem tulit de Ceremoniis & Miſſa Pontificia. Hertil fand endnu 
foyes en anden Obſervation: Hans Majeftæt havde, ftrar førend fin 
Udreyſe til Nederlandene, udgivet den ene af de tvende Love, ſom vi, 

fore 


48 H. G. Om Kong Khriſtiern den Andens 


formedelſt den flittige og af vort Federnelands Skrifter hoyfortiente 
Sl. Etats-Raad Peder Reſens Omſorg, have pan Tryk. Samme 
Lov, ſom kaldes i bemeldte Edition den Geiſtlige, (endſkiont der er 
ſnart lige meget baade Geiſtligt og Verdſligt udi dem begge,) haver 
Kongen underſkrevet paa fit Slot Kiobenhavn, Hellig Trefoldigheds 
Søndag, (ſom var den 26. Mazi,) Aar 1521. Og deri haves det 
17. Capitel ſaaledes forfattet: "Sfal ingen Prælat, Preſt eller Clerke, 
Aandelig eller Verdſlig mage kiobe til fig noget Jorde⸗gods, Kiob⸗ 
ſtæd gods, eller Land⸗gods, efter denne Dag, i nogen Maade, uden 
de ville efterfølge S. Pauli Lærdom, ſom hand ſkriver i fin forſte 
Epiſtel Cap. 3. ad Timotheum, raader dennem, at de tager Hu⸗ 
ſtrue, og leve udi den hellige 2Egteſkab, ſom deres game Forfædre 
sc have.“ Aarſagen til denne Lov var vel ikke directe, at Kongen 

avde i Sinde, at affkaffe faa ſtraxen det Paviſtiſke urene Ccelibatum 
Sacerdotum, og indføre igien det fra 400. Aar af forbudne Geiſtlige 
Mænds WÆgteffab. Men Sagen var, at naar Pralater og andre 
Geiſtlige vare formuende, og kiobte Jorde⸗gods, blev dette gemeen⸗ 
ligen teſtamenteret til Kirker, Altere og Cloſtere, og maatre faa være 
ſtattefrie, hvorved Kongens og Cronens Indkomſter ſpakkedes: 
Hvad Guld, Penge og Lesere der var, ſorgede diffe aandelige Mænd 
for, at deres Huusholderſker, og de med dennem i Cælibatu avlede 
Born bleve med forſorgede. Nu ſkeede det ſiden, ikkun ſyv Maane⸗ 
ders Tiid derefter, at hoybemeldte Konges anden Lov kom ud, ſom 
mand falder den Verdſlige, og blev publiceret juſt i den Tiid, Le 


gaten de Potentia var her ankommen; thi den er underſkreven Hel⸗ 


lig Tre Kongers Dag 1522. Og da kom ſelvſamme Artikel, 
(ſom var i den forrige Codice den 17de men i denne ſidſte er den 
gode) allene udi diſſe Ord at beſtaae: „Vi ville ey at herefter nogen 
Pralate, Praſt eller Clerk, Aandelig eller Verdſlig, ſkal eller mage 
kiobe til fig noget Jorde⸗gods efter denne Dag udi nogen Maade: 
Os hvilken ſom vil giore fit Teſtament til Kirker eller Coſter, den 
„kal give udi Gud, Sølv, eller Pendinge, og ikke udi Gods efter 
denne Dag. Her bley da ingen Preſte Wgteſkab, ingen S. Pauli 
Lærdom til Timotheum, omtalf mere. Og har uden ald Tvivl væ 
ret een af de Poſter, vore Biſkoper og Theologi have paa denne 5 

ad⸗ 


forehafte Religions-Reformation 49 
advaret den Pavelig Legat om, at der ſtak ſaadant et Kiætterie udi 
Kongens forrige Lov, ſom endeligen fik at munſtres ud. 


§. 28. 


Ja til ſamme Tiids Conjuncturer tor jeg og / med god Formod⸗ 
ning og heel rimelig Gietning, (thi andet giver jeg dette ey ud for,) 
henregne Secretereren Stephan Hopfenſteins Diſgrace. Derom has 
ves ellers ikke nogen anden Opliusning, end at der ſtaaer udi det Ma⸗ 
nifeſt, eller Sorklaring af Aarſagerne, ſom Biſkoper, Prælater 
og Ridderſtabet udgave imod Kong Chriſtiern An. 1523. dette: 
Hans Majeſtœts Tydſke Secreterer Steffan Hoffenſteiner, hvilken 
hand udi ſtor vigtige Handel hos Keyſerl. Majeſtcet, Churfyrſter 
og Fyrſter udi det Romerſke Rige brugt havde, har hand, formedelſt 
eden uforſkammede Qvindes Sibrets lognagtige Beretning, med 
Unaade forfolget, og efter hans Liv og Gods tragtet; Hvilken er 
dog formedelſt Gllds ſynderlige Hielp udaf hans blodige Hænder 
befriet, og kommen til Lybke. Der haver hand alligevel ladet 
<fængfle hannem, og ved hans Fuldmegtige anklage, hvor hand paa 
det ſidſte, med Dom og Ret; imod den ugrundede Tiltale er frigiort 
dog leskommen. Arrild Hvitfeld, ſom uretteligen (pag. 7181.) kalder 
ham Jorgen Hoffenſteiner, legger dette til, at Kongen ſkrev ſiden ef⸗ 
ter hannem, og vilde gierne havt ham tilbage, fordi hand vidſte ald 
haus Hemmelighed, men at denne vilde ikke komme, og blev derefter 
en lang Tiid boende i Lybeck. Sagen er da, at Beſtyldningen, ſom 
Kongen, efter Sigbrets Angivende, tillagde Manden, var pur Digt og 
ſingeret, kunde hverken beviſes, ikke heller var det den rette Aarſag. 
Deres Mistanke har, (efter min Giætning, ) været, at denne Mand, 
ſom var udi Cancelliet de Udenlandſke Sager betroet, og maatte javn⸗ 
ligen omgages med Legaten, ja var og Catholſt, havde ſnakket formes 
5 Skolen, og aabenbaret Legaten adſkilligt, ſom Kongen kunde 


nemme at denne vidſte Beſkeed om: IJ fær om Kongens Corre⸗ 

) 9 * Religions⸗Sager med Churfyrſten i Saxen og de Witten⸗ 
ergiſte Lærere, ſamt om ſin egen og Martin Reynhards Forhand⸗ 
ling med Dr. Luther og Carlſtad. Ligeſom bemeldte Legat kunde 
fattes paa Underretning om det meeſte af fligt, hvis end Hopfenſtei⸗ 
ner ikke havde været til mere, nu Gbber Mandi Kiobenhavn, ey 1 
i tale 


0 H.G, Om Kong Chriſtiern den Anden? 
tale om vores hele Papiſtiſte Geiſtlighed, kunde nokſom fortælle han⸗ 
nem derom. Men Hopfenſteiner ſkulde nu bære Skylden. Og hand, 
ſom merkede ſin overhengende Ulykke, tog Flugten, medens Legaten 
de Potentia var her, ikke lange for Dirik Slagheks Execution. Thi 
paa S. Vincentii Martyris Dag, ſom er den 22. Januar. ſkriver en 
Officerer, ved Navn Iweth Landt, fra Flensborg, til Kongen ſaale⸗ 
des: Som Eders Kongel. Majeſt. undte og gav mig Orlov at feerdes 
til mit Borgelegher, tha ſom jeg kom til Vlensborg, og Tyle Peders: 
ſon ſagde mig, at Meſter Steffen var ruͤmpt udaf Landet, mod Eders 
Naades Villighe, tha reed jeg ſtrax til Hamborg, ſom fine Kleder va⸗ 
re, og havde han dydkommen, tha ſkulde hand vel haved bleven til: 
ſtede: Tha ſpurde jeg thet, at hand var grybben til Luͤbeck, GUd have 
Lof. Om bemaldte Hopfenſtein vides ellers, at hand boede i Lybck 
endnu Anno 1536. men ſiden i Bremen; og var ſtedſe ivrig Papiſt. 
Jeg har og feet Breve fra hannem til Kong Frederichs 0 Canceller Wolf 
von Vtenhof, og udi eet af dennem ſkriver hand alt ondt om Kong Chri⸗ 
ſtiern, ſamt haaber meget got om Kong Frederiks Lykke og Fremgang, 
og at GUD havde beſluttet med dennem lige ſaadan Forandring at giore, 
ſom fordum med Konning David og Saul. Ja ſamme Mand har og 
vœret i megen Credit og Anſeelſe hos de Kænferlige Miniſtrer / og bru⸗ 
get ivigtige Sager. Anno 1534. Aaret efter Kong Frederichs Dod, 
blev hand tillige med Biſtopen af Breſcia, Gra ven af Montfort, og 
Gotſchalk Erik ſkikket i en Legation, ſom var deſtineret herind, til at 
befodre Kong Chriſtierns II. eldſte Dotters Mand til Danmarkes Kon⸗ 
gerige, da ſamme r eks kom dog ey længere, end til Buxtehude, 
ſom Hubertus Thomas fortæller pag. 192. men Falder ham urigtigen 
Steph. Hoppenmeiſter. Kayſerens fornemme Raad Johan Weß, 
forrige Erke⸗Biſkop i Lund, haver Anno 1535. i et Brev til Cornel. 
Scepperum ladet hannem hilſe, og tillige udi Keyſerens Navn recom⸗ 
menderet ham den forhen forjagede Lybekſke Borgemeſters Nicolai 
Bromſes Sag. Udaf Antonio von Metz findes og et Brev til han⸗ 
nem, dat. 27. Octobr. 1535. med ſaadan Paaſkrift: Dem Erbarn und 
»Ernveſten Hrn. Steffan Hopfenſteiner, Ritter, Kaͤyſerl. Majeſtaͤt 
Rath. Anno 1542. ſendte Pfaltzgrav Friderich endnu nogle Geſand⸗ 
ter til den Nederſaxiſke Kreds, neinlig til Biſtopen af Bremen, Her⸗ 
tugen af Micklenborg, de Wendiſke Steder, og andre, for * 
en⸗ 


forehafte Religions⸗Reformation. 5I 


— — 


tenſion til diſſe Nordiſke Riger at befodre: og gav ſamme i Befalning, 
iblant andet, at raadfore fig med Steffan Hopfenſteiner/ den Tüd boen⸗ 
dei Bremen. See Hvitfeld g. 131 3 
3 ö ; §. 29. 

Hoorlenge den Pavelige Legat, Nuncius, eller Commiſſarius, 
Jo. de Potentia, (thi med alle diſſe tre Titeler findes hand kaldet i flen 
i vore Documenter,) er forbleven her i Landet, og naar hand er rey 
herfra, har ey heller nogen ſagt os. Forend om Efterhoſten af bemeld⸗ 
te Aar 1522. kand hand ey vare gaaen bort / ſom jeg ret nu ſkal gotgiore. 
* vil ſporge, hvad hand havde at beſtille her i faa. mange Maane⸗ 
er? Dirick Slaghek havde jo ſtaaen ſin Straf, og Kongen var uden 
Tvivl derpaa afloſt. Mon hand maaſkee er ſiden gaaen til Sverrige / 
for at tage videre Kundſkab og Information om de Svenſſes Klage⸗ 
maal over Kongen? I det min ile fører vores Joan. Svaningius ham 
derhen, ſom vi have hort af hans Ord. Men hand er vel og den eneſte. 
Thi hos ingen af de Svenſke finder jeg noget Spor dertil. Jeg troer og 
aldrig at hand er kommen der; ſom ey heller vel kunde ſtee, uden at 
giore ondt verre i Kongens Sag; Ey at tale om, at alting deroppe var 
1Oprer, og udi Krig imellem det Kongelige og det Svenſke Partie, 
noret ae de Stokholm og lidet mere af Sætninger inde, og diſſe 
bredde fig dagligen videre ud. Saa meget veed jeg, at een af bemeldte 
Pavelige Commiſſarii Forretninger, ſom kunde vel tage ham en god 
Deel Tud bort, var at viſitere alle fin Ordens Cloſtere, nemlig af Mi- 
noriter eller Franciſcaner-Orden/ i Danmark, og reformere dem efter 
den ſtriete Regel og Obſervantiam, ſom hand ſelv var af. Dette ſkeede, 
efter Kongens egen beſynderlige Attrage og Begiæring, og var een af 
f e hg Frugter, og af de gode Gierninger, hvormed 


and vilde inſinuere ſig hos denne Mand, og give Paven et Beviis paa 
n Omvendelſe, Audagt og Fromhed. Vore Minoriter eller Graa⸗ 
odre⸗Cloſtere vare dog alt forhen i god Stand, og meeſt ſamtlige re⸗ 
nerede efter den faa kaldede Obſervantiam. Hvilket var begyndt 
over 50. Aar tilforne, ved en meget ivrig Munk, navnlig Broder Lau⸗ 
rig Branderſſon / den forſte ſom indforde Obfervantiam i Graabrodre⸗ 
Ordenen i Danmark, blev og udvaldt til Vicarius provincialis an. 1481. 
Denne Mand bragte med ſtor Meg ved Reyſer ti' Rom, og Gee 
1 N 2 i ad⸗ 


* 


No H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


adſkillige Fortrædder af Munkene her i Landene, endelig elleve Cloſtere 
i Stand paa omtalte Viis: Og efter hans Dod, ſom indfaldt Aar 1496. 
bleve indtil An. 1519. endnu ſiorten andre reformerede, ved de efterkom⸗ 
mende ligeledes ivrige Vicarios & Miniſtros provinciales. Her gior⸗ 
des nu Forſticel paa reformerede og ureformerede Graabrodre, endog⸗ 
ſaa i Navnet: Hine kaldte mand Fratres obſervantes, eller de Obſer- 
vantia, diſſe Fratres conventuales, ja ogſaa / ſaaſom til Spot, Gau- 
dentes, fordi de ey vilde antage den ftrænge Diſciplin og Tugt, men 
elſkede et friere Levnet og de gamle vedvante gode Dage. Hines Pree⸗ 
later og Forſtandere bleve kaldte Miniſtri ſecundum tenorem regulæ 
S. Franciſci, de ureformeredes lode fig nævne Magiſtros. Men nok om 
dette. Den forommæidte Pavelige Commiſſarius Jo. Fr. de Potentia 
vilde nu fuldkomme Reſten, og uden Tvivl, (efter alle fremmedes og 
nyekomnes Viis der have Medhold af Hoffet /) fandt vel paa at forbe⸗ 
dre og flikke noget, hvad heller fornøden giordes eller ikke. Der blev og 
udi ſamme Sommer, da hand var her, holdet Capitulum provinciale 
Ordinis Fratrum Minorum, til Odenſee, juſt St. Hans Dag 1522. 
hvor Broder Lauritz Hanſſon, i den afdøde Broder Jeſpers Sted, blev 
udvaldt til Miniſtrum provincialem. Siden udi October Maaned 
drog den Pavelige Commiſſarius ud til Fan ee tel i ſamme 
ſlags Forretning / og Kongen ſendte med ham i Folge Broder Hans 
Brun, Guardian i Kiobenhavn, og en anden Grage Munk ved Navn 
Broder Hennicke. Kongen vilde, at Cloſterne i Slesvig og Holſten 
ſkulde ogſaa viſiteres og reformeres. Hvorledes dette lob af, kand jeg 
ikke bedre forklare / end med et Udtog at indføre af bemeldte Broder Hen⸗ 
nickes Skrivelſe til Kongen, ſkreven udi Flensborg⸗Cloſter, Simonis & 


Judæ Apoſtolorum Aften 1522. Hand beretter ſaaledes: Kiqreſte 


Naadige Herre, ſom Eders Maade vel fortenker om den Befalinge, 
Eders Naade gav Verdige Fader Fr. Joanni Franciſco de Potentia, 
helligſte Fader Pavens Commiſſario, om de Cloſtere udi Landte Hol⸗ 
ſten / da have vi nu der ydermere giort ald den glid og Vindſkibelighed/ 
os haver været mugelig: Saa hand kaldede for fig, formedelſt Pavelig 
Magt og under Lydelſe, til Slesvigk alle Gardener af ſamme Cloſtere / 
og holdt dennem fore ther udi Cloſteret alvorligen Eders Naades Me⸗ 
ninge. Dog tilforne ſendte hand tvo Brodre med Brev til * —. 
Forſte Herr Frederick Hertug i Holſten, givendes Hans Naade Bea, 
e 


forehafte Religions⸗Reformation. 53 


Befalninge af Eders Naade tilkigende; og bedendes at hand vilde udi 
ſamme Wrende giore hannem Hielp og Biſtand, efterſom ſidſt talet, 
lovet og beſluttet var imellem Eders Naade og hannem udi Borſſholm. 
Da lod hand give ſamme Brodre med en god Mand for Svar, at hand 
kicndtes ingen at have nogen Magt at ſkikke noget om de Cloſtere udi 
Landte⸗Holſten, uden fig alleene: Dog den Foreeninge og Beſlutnin 
imellem Eders Naade og hannem giort udi Borſſholm vilde hand i al 
tingeſt fuldgiore, og bad at mand vilde lade Brødrene udi fornavnte 
Cloſtere betemme og være med Fred. Og derefter gave alle Gardener 
forngvnte Commiſſario for Svar, underſtrevet med eygen Haand, 
ſom Broder Hans Brun, Gardian i Kopenhaffn, ydermere med ald 
Sagens Forlobninge, kand give Eders Naade tilkicnde. Og efter 
ſaadan Leylighed, meeſt fore at Hertug Frederick er os ey der ydermere 
villig, kunde vi nu intet ydermere giore dertil. Deſligeſt beder jeg 
Eders Naade for Gllds ſkyld, at Eders Maade vil ſelver nu (betænfe) 
de beſte Raad og Middel dertil. Og befrygter jeg mig, at den Befal⸗ 
ninge, Eders Naade haver givet Commiffario Apoſtolico til vor Hel⸗ 
ligſte Fader Paven derom, bliver forgiæves, uden der fares fuld vifeli 

en med. Men jeg veed ingen bedre Raad og Middel, end de ſom jeg 
elver ſidſt ſagde Eders Naade, om Eders Naade drages dem til Min⸗ 
de / og Eders Naade dem vilde bruge, da ſkulde de vel / ſom mig haabes, 
give Sagen en ſnar Ende. Og var vardige Fader . i Slesvigk 
derudover, og gierne havde feet det havde ganget for fig, og lovet altiid 
at giore derudi al den Hielp og Biftand hannem mugelig er 26.” 


6. 30. 


Og herudi haver mand da en nye Prove paa Kong Chriſtierns be⸗ 
ſynderlige Politik, hvor omhygelig sent vv været for at vinde denne 
Pavelige CommiffariiGunft, med at viſe en ufædvanlig Omſorg for 

n Orden, ſom bemeldte Commiſſarius var af, og betee dennem alt 

vad hand kunde optenke af Velgierninger og Naader: Hyilket og dens 
ne Broder Hennicke med mange Ord og en vidtløftig Takſigelſes Com: 
pliment beremmer, i det nu omtalte Breves Begyndelſe, hvilken je 
ey har fundet fornøden at afſtrive. Jeg ſlutter, at bemeldte Commiſ⸗ 
ſarius haver taget Afſkeed med 1 den Tiid hand drog ud til 15 

en/ 


54 H.G, Om Kong Chriſtiern den Andens 


ſten, ja er faa bleven borte med alle, og reyſt hiem. Foruden andre 
Belonninger, til at giore hannem Reyſen og de anſeelige Tieneſter, 
hand her giorde, betalt, haver og Kongen nævnt ham til Biſkop i Ska⸗ 
re⸗Stift i Sverrige: ſom var eet af Dirick Slagheks Spoliis, hvilket 
forhen nolſom er talt om, nemlig hvorledes Paven ikke vilde give Kon⸗ 
gen eller Slaghek nogen Confirmation derpaa, førend der blev exami⸗ 
neret, af hvad Aarſage den forige Biſkop i Skare Vingentius var afli⸗ 
vet. Hverken vores, ey heller de Svenſke Hiſtorier vide noget om Jo. 
Franciſci de Potentia Forfremmelſe til Skare-Stift. Men mand tref⸗ 
fer det udi Annalibus Ordinis Minorum per Lucam Waddingum, Zum. AV. 
nov. edit. under det Aar 1523. Hvor der iblant dem, ſom Paven idette 
Aar confirmerede til Biſkoper, ſtaaer: Ad Scarenſem in Suecia, ſub 
< Archiepifc. Vpſalenſi, Frater Joannes de Potentia, olim, ut dixi- 
mus, Ordinis Procurator, & Miniſter Provinciæ Baſilicatæ, per obi- 
tum Vincentii, die xv. Maji. Den gode Mand fif dog aldrig nogen 
Nytte af Stiftet, kom ey heller derhen; hvorfore hand og ey afvides; 
eller nævnes iblant Præſules Scarenſes hos Meſſenium. Der fad og al: 
lerede en anden Mandi Skare⸗Stift, ſom Regenten Guſtav Erickſon i 
Aaret 1522. havde beſkikket, og recommenderet ham, med andre til 
aven til at vorde confirmered. Sammes Navn var Magnus Haral- 

i. Her kand vel tenkes, at Paven ey giorde dette, da Stiftet var alt 
forſiunet med Jo. de Potentia. Imidlertid ſkal Guſtavus have faaet et 
høfligt Svar fra Rom, men Confirmationen kom aldrig. Og da be⸗ 
nævnte Biſp Magnus 7. Aar derefter blev oproriſt imod Kong Guſtav, 
og romde Aar 1529. udaf Sverrige / gav hand iblant andet fore, at vilde 
reyſe til Rom, at hente fin Confirmation. y. Meſſen. Cron. Sund. Tum. 
V. pag. 49. Cypræus i fin Hiſtor. Ecclef. Slesv. & Holf. pag. 408. gior vores 
Joan. de Potentia til en Romanæ Sedis Cardinalem, ligeſom og vore 
tvende Hiſtorici, Meurfius og Pontanus: Men hverfen var hand Car- 
dinal, ey heller blev hand det i fin Lives Tid. Hans Fornavn ſtriver 
mand adſkilligen: Det var egentligen Joannes Franciſcus; men ofte 
kaldes hand i Bogerne ikkun med det ene deraf; nu Joannes, nu Fran- 
ciſcus. Videre om hannem kand læfes hos Waddingum, naar mand 
ſoger udi Regiſteret paa Panne, Franciſcus Potentinun. Sært nok, at 
hverken hos denne Skribent, ikke heller hos Odoricum Raynaldum in 
Annalibus Hecleſe er noget ringeſte Ord meldet om haus Geſandtſkab her 
La til 


forehafte Religions⸗Reformation. 55 


—— . ¶—w—m—wñk— ä ＋——8 


rum Vpfalenfium. 
1 mL. 8. 31. 
Jeg ſagde forhen, at Joannis de Potentia, eller Potentini, Dom, 
hvormed hand frifiændte Kongen, (om det ellers kunde kaldes en Dom; 
thi vel bruger Scepperus to eller tre gange det Ord judicauir, men falder 
det dog til ſidſt ikkun en Proceſſun, og dette retteſt:) Men hans Dom, 
ſiger jeg / eller Proceſſus, blev hverken af Leone X. ſom alt var dod for⸗ 
end Sagen her kunde blive foretagen, ikke heller af nogen hans Efter⸗ 
mænd holden for gyldig. Mand maae vide, at den Svenſke føromtalte 
Johannes Magni, (eller Hans Mogenſſon) den Tiid hand fif at høre 
om Kongens Frikicndelſe ved den Commiſſarium de Potentia, fangede 
and an igien at ſolicitere hos den nye Pave Hadrianum VI., under 
holen ſamme Pave, der havde været Profeſſor til Loewen, hand ſelv 
(Johannes Magni) for nogle Aar tilforne havde ſtuderet vaa bemeldte 
Lowens Univerſitet. Halde fandt og Pave Hadrianum ſaa bevaagen, 
at hand forhvervede en Fuldmagt af ham paa fig ſelv, til at være Lega⸗ 
tus Apoſtolicus i Sperrige. Reyſte fag hiem endnu i ſamme Aar 1522. 
tog Sagerne for, examinerede Kongens og Erke⸗Biſp Guſtav Trolles 
Giærninger, og med hvad Skial de afdøde Biſkoper vare henrettede. 
Mand kand let tenke, at Potentini Forretning kom da ikke til at due me⸗ 
get, og Glld veed med hvad Titler den er bleven belagt, ſaafremt Joh. 
Magni har fundet for got at melde derom i fin Proceſſu. Ved ſamme 
Joh. Magni Sentents er og Guſtav Trolle dømt reent fra Erke⸗Biſkop⸗ 
dommet. Derpaa ſkikkede bemeldte Svenſke Legatus Apoſtolicus ſin 
Broder Olaum Magni, med ſin Proceſs og Kiændelfe til Rom, og be⸗ 
kom udi Aaret 1524. Pave Clementis VII. rigtige Confirmation der- 
paa, Thi Hadrianus var død Aaret naſt tilforne. Dette fortæller ey 
allene Jo. Magni ſelv i fin A. orig Metropolit. Suec, men oaſaa Jo. Meſle- 
nius in Chrenico Eprfopor. faa og Erik Jorenſſon i Kong Guſtavs Hiſtorie 
45.0. Merkeligt er det ellers, og en beſynderlig Anecdote, at / uagtet 
oannis Magni Commiſſion, havde den foromtalte Guſtav Trolle, 
Aaret tilforne, tilforhvarvet fig Pave Hadriani VI. Interceſſtons⸗ 
Brev 


56 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 
Brev til Kong Frederik l. og hans Sen Hertug Chriſtian, (ſom begge 
udaf Paven, der ey erfiændte Kong Frederik for Konge, kaldes, Dilecti 
fili, Nobiles Viri, Duces Holſaciæ,) at de maatte være hannem be⸗ 
hielpelige til at igienbekomme hans Stift og Sade i Upſal, hvorfra 
hand ved afg. Steen Stures Vold og uchriſtelige Medhandling / og 
det paafuldte Oprør i Sverrige, var bleven udſtodt. Dette Bre er 
dateret i Rom 1523. den 17. Junii og ſaaſom det endnu er bevaret in 
Originali, ſkal jeg engang ſoge Leylighed, for Hiſtoriens (Fyld, at giore 


det bekigendt. 


§. 32. 

Udaf dette, ſom nu er ſagt, om Joannis Franc. de Potentia u-con⸗ 
firmerede, og den Svenſte Joannis Magni ved Pave Clementem VII. 
confir merede Proceſs, kand da ſluttes, hvor ilde grundede de Skriden⸗ 
tere ere, ſom til at undſkylde nogenledes Kong Chriſtierns Stokholmſke 
Giærning, efterfølge hans urigtige Advocats Cornelii Scepperi Fod- 
ſpor, beraabende fig paa Pavens og hans Legats Approbation. Thi 
hvad kand vel figes daarliger og ufandfærdiger, end at Pave Leo X. 
havde erklaret bemeldte Giærning for retfardigen og vel giort? Ja 
hvad mere urimeligt, end at Kongen ſkulde være conſtitueret Executor 
af Pavens Band, til at aflive og henrette Biſkoper, uden at have nos 
gen ſerdeles og udtrykkelig Fuldmagt til juſt ſaadan ſlags Execution? 
Gaa er jo ogſaa vitterligt, at Erke⸗Biſp Guſtav Trolle ſelv, for hvis 
(Fyld dette Band var gaaet, der nu ſtulde exeqveres, hand blev gandſte 
perplex, da hand horde, at Kongen vilde have en Dods⸗Dom over dei 
Band ſatte, men blev af Kongen ſatt til rette for ſaadan ſin Frygt og 
fester (See Meſſen. Chronol. Scond. Tom, IV. p. S.) Hvitfeld har der⸗ 
ore ſtorſte Ret, naar hand ſkriver, at Kongens Befalning af Paven 
kunde jo ikke ſtrakke fig til Folkes Dod. Om Pontano bor mand at mer⸗ 
ke, at han, ſom ellers for ſtorſte Deelen ſkriver fin Hiſtorie ud af Hvit⸗ 


feld, haver paa dette Sted i denne Konges Hiſtorie, hvor der handles 
om foromrorte Pavens Fuldmagt, gandſke ey holdet fig inden fin Ore 
ginals Grændfer. Thi naar Hvitfeld ſiger (pag. 1138.) at Pave Leo 


ſtadfeſtede Erke⸗Biſkop Byrges Band over de Svenſke, og at Kong 
Chriſtiern forhvarvede Pavelige Buller, ſom han ſagde, at han ſkul⸗ 


de ſtraffe de Bands Menniſker; da tager Pontanus fig for, at legge 
et 


forehafte Religions⸗Reformation. 57 
et ſtort Style til af fit eget, eller rettere af en anden gandſke urigtig 
Auctore, og udtyde det ſaaledes: Pontificem addidiſſe atrocem inſu- 
per ſententiam, ut Sueci pœnis afficerentur, quibus affici ſchiſmatici 
clolent, id eft, gladio igneque de medio tollerentur.“ (edit. Dn. Cunc. de 
Meſiphal. Ton. 2. col. 1o2.) Men ſaadan en atrocem ſententiam fældede 
Paven aldrig. Pontanus maae have taget dette af Joan. Adolpho Cy 

præo (en Skribent, ſom ingen ber lide paa eller troe, uden hvor hand 
haver andre og bedre Vidner med ſig,) hvilken i fin Hiſtoria Eecle/, 84/0. 
& Holf. pag. 407. ſiger og fremfætter ſaadant meget driſtigen og med flere 
Ord: Da det dog var allene, ſom jeg for haver ſagt, Dirick Slagheks 
Digt og Paafund, ſom ſiden gik ud over ham ſelv. Og hvor lidet Kong 
Chriſtiern haver tordet lade fig merke med flig Urimelighed, enten hos 
Keyſer Carl, eller hos Pave Clemens VII. ville vi herefter fane at 
høre. Til denne hedde det ſtedſe, ſaavelſom hos andre Fyrſter og 
Herrer Hans Majeſts. Slegt og Venner, at hand havde giort det efter 
onde Raadgivere; ligeſom og Hr. Thure Jenſſon ſiger i ſit Brey til 
Peder Lykke / hos Hvitfeld pag. 1340. Den ærlige Joannes Meurſius 
haver (pag. 76.6.) ikke videre ſagt, end refereret den Tale, ſom Kongen 
lod holde, Dagen førend Executionen, hvorudi ſagdes: Pontificem 
Romã ad Regem litteras dediſſe, quibus omnes fœdæ adeo conju- 
crationis ſocios, ni Guſtavum reſtituerent, & illata ei damna reſarci- 
rent, ſtatim ſacris prohiberet, ac ſententiæ hujus ſuæ executionem 
ccei demandaſſe; Og ſiden (94g. 70. g.) fortæller hand, efter Svanin- 
gium, hvorledes Kongen, til at juſtificere fig, begtærede Pavens Vid⸗ 
nesbyrd, at hand ey havde giort andet; end exeqgveret Pavens Band, 
og derpaa havde Pavens Legat det ſamme domt og kicendt. Videre ha⸗ 
ver Meurſius ikke ſkrevet om Sagen. Men hvor haardt og umildeligen 
er ikke denne meget lærde Mand bleven herfore medhandlet af Odorico 
Raynaldo? der (ad an 1520. $. 28.) ſkięlder ham ud med ſaadanne Ord: 
Meurſius in Hiſtoria Danica impudentiſſimè mentitus eft, Romanum 
pontificem Chriſtierno perſuaſiſſe, ut carnifieinam illam in Suecos 
exerceret. Men ikke at tale om, det hverken den ubilligen frem for 
andre antaſtede Meurſius eller nogen af vore Skribentere, ja end ikke 
nogen Kong Chriſtierns Apologiſt, mig videndes, har ſkrevet paa ſaa⸗ 
dan Maade, nemlig at Paven havde overtalt Kongen til denne Carni- 
ficinam; Saa falder alt, hvad * kand vredes over i ſag rn 

w! k / 


58 H.G. Om Kong Khriſtiern den Andens 


de, vaa ingen rettere, end paa Cornelium Scepperum og Jo. Adol- 
phum Cypræum. Og diſſe tvende Mænd levede jo og døde i den Ro⸗ 
merſke Kirkes Samfund, og burde faa meget mere have forſkaanet Pa⸗ 
ven for ald ubillig Paaſagn. Jeg haver ellers en Copie af et Latinſt 
Brev, ſom Scepperus har ſtrevet, An. 1535. den 6. Decembr. fra Bryſ⸗ 
ſel, til Biſkopen af Ermeland, hvori der tales meget om de Danſke Sa⸗ 
ger paa de Tider, og deriblant om de Danſkes Ubillighed i at forholde 
Kong Chriſtierns Dottre deres Fderne Arv. Derudi glemmer hand 
fine Undſkyldninger for Hoybemeldte Konges Giærninger, og ſiunger 
af en anden Tone, nemlig ſaaledes: De patre ipſarum nihil dico, niſi 
eſi peccata ipſius meruerunt, ut perpetuo carcere acerbam ducat vi- 
tam, Quid ad hoc filiæ? | 


$. 33. 

At Kong Chriſtiern, efter Diderich Slagheks Henretning, ind⸗ 
fatte til Erke⸗Biſkop i Lund, i hans Sted, fin Tydſte Secreterer Jo⸗ 
han Veß, er en befiændt Sag. Paa dette Val kand mand ikke med 
Foye have noget at ſige, i Henſeende til Mandens Perſon; thi hand 
var lærd, klog og habile, og af et anſtendigt erbart Levnet: hvilket 
nokſom udviiſte fig, ſiden hand, efter fin Bortgaug af Danmark med 
fin Herre Kong Chriſtiern, kom udi Keyſer Carls Tieneſte, og var een 
af de beſte Miniſtrer, ſom Kæyſeren forlod ſig vaa; omendſtiont hand 
ey altid var udaf eens Mening med de ivrigſte Papiſter. Det er ham, 
ſom, i Hiſtorierne af de Tider, kaldes ofte Dominus Lundenſis, og un⸗ 
dertiden Epiſcopus Conſtantiæ: Sleidanus ſfriver hans Tilnavn Veſa- 
lius, men Corn. Scepperus kalder ham Joannem Vezium. Ved hans 
Indtradelſe til Lunde Stift forefalder et Dubium i vores Kirke⸗Hiſto⸗ 
rie, enten det var, forend hand blev indſatt, at Kongen lod kalde til 
fig de ældfte Domherrer af Lunde⸗Capitel, og lod fodre Borringholms 
Land af dennem til Cronen at reſtitueres; hvilket da de undſkyldte fig 
for, holdte hand dem i Fengſel i fem Dage, og ſiden lod hente de ovrige 
Canniker herhid, og med Truſel aftvang det hele Capitel bemeldte Øe: 
Eller og dette alt var ſkeet i forleden Aar, ſiden Meſter Jorgen Skod⸗ 
borgs Bortgang / og forend Kongen beſkikkede Slaghek til Stiftet? 
Magnus Matthiæ, ſom mand ſkulde tanke, at kunde havt den beſte Un: 
derretning herom af Lunde⸗Capitels Archiv, ſtatuerer det forſte i og 

or⸗ 


forehafte Religions⸗Reformation. 59 
fortæller det i Johan Weſſens Hiſtorie. Svaningius derimod, og 
Hvitfeld (2g. go.) haver den anden Mening, og ſige at det ſkeede ef⸗ 
terat Jorgen Skodborg havde forladt Stiftet, og forend Slaghek fif 
det. Og dette troer jeg at vere retteſt. Thi, naar Kongen havde een⸗ 
gang i Skodborgs Tiid begyndt paa denne Sag, forſtaae Borringholms 
Reſtitution til Cronen, med ald Heftighed at bevæge, hvorfore (fulde 
hand da ey paadrive og forfolge den til Maalet, naar Stiftet var for⸗ 

ladt, og forend hand nævnte nogen nye Erke Biſp? Vel har jeg ſagt 
tilforne, at Kongen nævnte juſt Slaghek dertil, ſom en Gllds forgagen 
Krop, der ey ſkiottede om at giore Eed for Capitelet, og at bryde den 
Kongen til Villie. Men, naar end faa haver været, er jeg dog tillige 
vel faa faſt udi Tanke, at Diderich Slaghek ſelv er gaaen Kongen til 

Haande med det andet Raad, ſom var langt ſikrere; nemlig at forpligte 
Capitelet til, ingen ſaadan Eed at tage, af ham eller andre mere, hvor⸗ 
udi Borringholm ey var exciperet. Thi naar hand, Slaghek, var ble⸗ 
ven Biſkop / og havde ſiden imod fin Eed overladt Landet, var mand 
dog ey vis paa, at jo de for deres Domkirkes Herligheder med faa flor 
5 og Superſtition indtagne Canniker vilde ſende til Rom, og fore 
frenge Klagemaale over deres Erke-Biſp, ſom en Meen Eder og Kir⸗ 
kens Eyedoms Forkrenkere. Dette kunde aldrig gage af uden vidtlof⸗ 
tige Fortrædder og uſigelig Penge⸗Omkoſtning. Raadet var derfor 
ſnildt nok, at tvinge Capitelet felv Landet af, medens Sædet eller Dom⸗ 
kirken var vacant. Derneſt (2) holder jeg det neppe troligt, at Kon⸗ 
gen, bare udi de otte Dages Tiid, der var fra Dirick Slagheks Henret⸗ 
ning og indtil Johan Weß blev kaldet, har faaet alt dette bedrevet; 
ferſt at kalde de ældfte Capitels⸗Herrer fra Lund til Kiobenhavn, og hol; 
de dem fengſlet ifem Dage; og ſiden, (ſom Magnus Matthiæ ſtriver/) 
alle de andre Canniker herind forſamlede, for at bringe Sagen til End⸗ 
ſkab ved Truſel af fine bevæbnede Dravantere. Men allermindſt (3) 
kand jeg indbilde mig, at Kongen ſkulde nu paa denne Tiid foretage ſligt, 
. den Pavelige Commiſſarius var her ved Hoffet tilſtede, der 

de have fundet dette ſig meget lidet rimende med de Forbedrings Frug⸗ 
ter, ſom hand ventede af Kongen, og Hans Majeſt. ſtuderede paa at viſe. 
Altſaa giver jeg Svaningio og Hvitfeld aldeles Bifald, hvad Tidens 
Omſtendighed af denne Poſt anbelanger. 


H 2 F. 34. 


N 


660 H. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


| §. 34. 

Angaaende Kongens andre Geiſtlige Foretagende i dette Aar 1522. 
og hvad Hans Majeſt. kand endnu have havt til Rom at negociere, da 
er mig ikke mere end eet Brev forekommet/ ſom den oftbengvnte Meſter 
Claus har ſkrevet derfra den 22. Martii. Hand beretter derudi, at 
„Pave Hadrianus, ſom nu var udvaldt, ey var ventendes fra Hiſpa⸗ 
nien til Rom førend Paaſke; at Erke⸗Biſpen af Trondhiem var for 
«nogen Tid ſiden kommen til Rom, og lage til Herbergs med den hvide 
„Munk, der var Provſt udi Borlum; Meſter Claus havde vel været 
i Tale med hannem, men kunde ikke retteligen forſtaae hvad hans 
«Mening var eller hvad hand havde med at fare; Hannem tyktes at 
hand vilde have at giore med Meſter Hans Mule Electo til Osloe; 
ldi bemeldte Hans Mules Wrinde kunde mand intet fage beſtilt, for⸗ 
end Paven ankom; og inden den Tiid udbad hand fig Kongens nær- 
«mere Ordre; Endelig melder hand, Kongen ikke til megen Troſt, at 
Arcemboldus kom nu udi ftor Yndeſt baade hos den nye Pave fan og 
hos Keyſerl. Drajeftæt, fordi hand var udi Rom Hertugens af Milan 
„Orator, og havde altid været for Keyſeren, ja hiulpet meget til at 
<Kænferen fi Milan indtaget. Siden flipper denne Correſpondentz; 
faa at jeg ikke har fundet opdage mere til diſſe Materier / forend i det 
næfte Aar 1523. udi Februarü Maaned, ikkun et var Maaneder, førend 
Hoyſtbemeldte Konge undvigede her af Riget. Mig er da forekommet 
et ilde ſkrevet Papir, med Concepter til fire Breve, eet til Pave Hadria- 
num, og de andre til Cardinal⸗Protector, ſamt til tvende andre det 
Romerſke Hofs Prelater. Aarſagen og Materien deraf er denne: 
Kongen opholdte fig, Aar 1523. i Februario, ſom befiændt er, i Fyen / da 
Jylland var allerede i Oprør imod Hans Majeftæt Cannikerne i Oden⸗ 
fee, ſom fra Kong Hanſes Tid af, ved den Proces og Dom An. 1489. 
vare ſkilte ved St. Knuds Kirke, havde ſiden faaet Kong Chriſtiern 
gandſke paa deres Side; ſaa at Hans Majeſt., ſnart fra fin Regierings 
Begyndelſe, havde ladet handle til Rom, for at fage Pave Sixti IV. 
Anordning igien befvæftet, nemlig St. Knuds Kirke indrettet til en 
Domkirke, og Cannikerne ſamme igien, i Munkenes Sted, indrom⸗ 
met. Men endnu var denne Sag ikke til Ende kommen. Herr Hans 
Hanſſon, Provft i Tofte, ſom for mange Aar tilforne, nemlig Aar 

1515. 


forehafte Religions⸗Reformation. 61 


1515. havde til Rom arbeidet i famme Wrinde, bød fig endnu til at 
gage derhen, og tillige at beſorge en anden Geiſtlig Sag, ſom angik S. 
Birgetes Hoſpitali Rom. Meſter Povel Anderſſon, Cantor i Ribe, 
(ſom ligeledes var vel fiændt ved det Romerſke Hoff, og vidſte alle Gan⸗ 
ge og Veye der paa fine Fingre,) blev af Kongen beſtikket til at folge 
med bemeldte Provſt, og hannem blev Dom ⸗Degne⸗Embedet lovet i 
S. Knuds Kirke, naar Paven havde bevilget den foromtalte Anſog⸗ 
ning. Men det betydeligſte af Befalningen til diſſe tvende Oratores 
var det tredie og ſidſte Stykke, nemlig at udvirke hos Paven de alvorlig⸗ 
ſte og ſkarpeſte Formaninger, med Truſel og Band, til de af Raadet, 
Biſkoper og Adel i Danmark, der nu vare bleven affældige og oproriſke, 
og havde driſtigen opſagt deres Konge Troſkab og Lydighed. Jeg vil 
3 en Udſkrift af det Brev til Paven ſelv / der findes i Concepten 
aaledes: 


Oſculum terræ ad pedes Sanctitatis Veſtræ: Ad quam, beatiſ- 
ſime Pater, tanquam filius ad Patrem longè pientiſſimum, in neceſſi- 
tatibus, five pro conſiliis & auxilio, crebrioribus litteris accedere 
non omnino dubitamus. At quod eo ſemper (Dii norunt) fueri- 
mus animo, poſtquam ſacroſancti Apoſtolatus primarium apicem 
Divino nimirum auſpicio digna quidem conſcenderit, eam tanti - 
ut in terris inter mortales nihil æquè, ne dicemus magis, pondere- 
mus, neque etiam modo nos aliquo ſpe tanta fruſtratum iri confidi- 
mus. Verum ſub Veſtri Pontificatus gubernatione fic res videntur 
atque regna, quæ nunc temporis tumultuaria quadam vice fortunæ 
fluctuant, Divino atque Veſtro ductu, conſilio & auxiliis, pacata ſta- 
biliri, atque diutine proſperari, uti jam aurea ſecla Chriſti fideles 
omnes & nobis atque ipſis, ut par eſt, rediiſſe congaudeamus. Id- 
circo negotia quædam noſtra, quæ ad præfectionem reipublicæ re- 
gnorum noſtrorum in optatum finem deducta non parum facere ſpe- 
ramus, ſuper erectione Eccleſiæ Sancti Kanuti Ottoniæ, ſed & Romæ 
ſuper Hoſpitali S. Birgittæ, atque certis nunciis, inobedientia, contu- 
macia, violataque fide quorundam erga nos Epiſcoporum, Equitum 

auratorum, à conſiliis noſtris regni Daciæ, dilectis nobis Magiſtro 
Paulo Andreæ, Cantori Ripenſi, & Joanni Joannis Præpoſito Toften- 
ſi, Secretariis & Oratoribus h eidem Veſtræ San e re- 
3 eren- 


Anno Chrifti 1523. Noftro fub Sigillo.” 


§. 35. 

At diſſe Mrænd have dog derefter fortovet indtil imod Paaſke, eller 
imod Tiden, da Kongen felv gik bort, lader fig tilfiune af andre Skrif⸗ 
ter; ſaavelſom og / at Kong Friderich haver ladet fætte Provſten Hr. 
Hans Hanſſon efter, og / da hans Perſon ey var at antreffe, ladet hefte 
og arreſtere hans Gods, hvor det fandtes, baade hos hans Soſter Son⸗ 
Meſter Peder Berentſon, Canniki Kiobenhavn, faa og hos Abbediſ⸗ 
ſen i S. Clare Cloſter i Roskilde, Soſter Margrete Knudsdaatter. 
Men om Geſandtſkabet til Rom gik for fig, og hvorledes Udfaldet blev, 
veed jeg ikke noget at ſige om. Kong Chriſtiern havde og imidlertid fun⸗ 
det paa en anden Maade, ſom var kortere og behendiger, til at jage 
nogle af fine opreriſke Biſkoper en Skrakind. Iblant diſſe vare ingen 
verre, end de tvende Biſper i Borlum⸗Stiſt eller Vendſyſſel, baade 
den gamle og den unge, Hr. Niels Styge og Hr. Styge Krumpen, de 
forſte og ivrigſte Hovedmend for Rebellionen imod Hoybemeldte Kon⸗ 
ge / ſaavelſom udi andre Maader ingenlunde af de beſte flags Menniſker / 
ja intet mindre end gode Geiſtlige. Hans Majeft. havde fane Aar fil 
forne navnt til Provſt i bemeldte Borlum en Tydſk Mand, ved Navn 
Doctor Antonius Fyrſtenberg, og for hans ypperlige Slægtes, ſamt 
Lerdoms og Klogſkabs Skyld indſatt ſamme Mand i Rigens Raad. 
Bed hannem lod nu Kongen beſtille at begge diſſe Vendelboe-Biſper 
bleve indſtevnte lige ind til Rom, der at mode, perſonligen eller ved 
Procuratores, og for Pavelig Hellighed at ſware til adſkillige Sager og 
haarde Beſkyldninger, ſom bemeldte Provſt havde imod 8 

tif⸗ 


| 
| 


forehafte Religions⸗Reformation. 63 


Stiftets og Geiſtlighedens Vegne. Dennem kom nu ikke liden Angeſt 
paa, da dette ſkeede juſt ide Dage, medens de og flere vare i ſtorſte Be⸗ 
vegelſe og giorde Anſtalter til Ruſtning imod Kongen. Hvorfore de 
toge deres Tilflugt til den nyligen udvaldte Kong Frederic, ſom de for⸗ 
maaede til at ſtrive et Interceſſions-Brev til Paven, hvorudi blev be⸗ 
det, at Papen vilde forſtaane diſſe Biſkoper for ſaadan Proces ved det 
Romerfke Hoff, ſaaſom ſligt ſigtede til deres yderſte Skade og For⸗ 
derv; Ja end ikke heller forunde eller tilſtede Antonio Fuͤrſtenberg 
nogen Bands Dom over dennem for Udeblivelſe; Men i det Sted at 
wife Sagerne her hiem tilbage, under Biſkop Gotſchalks af Slesvig 
eller andre Prelaters Kiendelſe: Til hvilken Ende Kong Friderich 
var overbodig at give benævnte Antonio ald behorig Sikkerhed og frie 
Leyde e. Dette Bre til Paven er dateret i Viborg den 28. Marti 
1523. Men imedens der lavedes paa at ſkikke det bort, er mand bleven 
anderledes beraadet, uden Tvivl da man ſpurde at Kong Chriſtiern 
forlod Riget og ſeglede bort, og Antonius ligeledes i ſamme folge. 
Avorfore Brevet findes her endnu i Originali, med Kong Friderichs 
Signet forſeglet, og er ikke blevet Paven tilſendt. 


§. 36. 


Her er da ſaaledes igiennemgaaet faa meget af Kong Chriſtierns 
Forretninger udi Kirke og Religions⸗Sager, hvilket, foruden det ſom 
andre derom have, jeg hidindtil, meeſt af utrykte Documenter, haver 
ſammenſanket. Hvoraf fees, hvor ringe den Nytte har været, ſom 
Evangelium haver vundet hos os ved denne Herres Omſorg og Foran⸗ 
ſtaltninger/ eller engang kunde tenkes at vinde, naar mand anſeer hans 
Uſtadighed og andre verdſlige Afſigter. Hvorimod, det lidet ſom hand 
herudi lod kicnde, virkede langt mere til hans egen Ruin og Fordervelſe. 
Det hialp hannem og ſlet intet, at hand, ſiden fin Hiemkomſt fra Ne⸗ 
derlandene, og i ſer efterat den Papelige Commiſſarius kom her, ſtille⸗ 
de ſig da an, ſom den der havde flet bortkaſt fine Reformations⸗Tanker, 
og var falden gandſke og aldeles i de Papiſtiſke Superſtitioner. Mand 
troede hannem ikke mere, og den Spot hand tilforne havde giort af Pa⸗ 
15 den Ringeagtning hand blev ved at betee imod Biſper og an⸗ 


re Geiſtlige, og den Attrage at rive geiſtligt Gods til fig, kunde ikke 
mere 


64 G. Om Kong Ehriſtiern den Andens 


— ę( — ſ— — —ę—- - — 4 


mere glemmes. Hvortil nu allerſidſt kom hans meget ſteerke Beſkat⸗ 
ning, ey allene af de Verdſlige / men i ſer af Kirker og Kloſtere, og hver 
en ringeſte Landsbye⸗Preſt, ved haus udſkikkede Skrivere og Fogeder, 
altſammen til fin nye Krigs Ruſtnings Behov imod Sverrige, ſom 
ſkulde gaaet for fig, hvis Revolutionen ey var paakommet. Og her⸗ 
udi haver det da alt beſtaaet, at hand er bleven udraabt af vore Papi⸗ 
ftiffe Landsmænd for Kietter, og Kigtteres Patron og Handthavere, 
og den Hellige Kirkes Forfolgere. Den Munke⸗Kronike, ſom mand 
Falder her Manuſoriptum Skibyenſe, og er ſtreven i det Interregno efter 
Kong Friderichs I. Dod, førend Kiebenhavn blev af Kong Chriſtian III. 
indtagen, taler, iblant andet, om hannem ſaaledes: Rex Chriſtier- 
nus, ſumma injuria omnipotentis Dei, multorumque ſimplicium 
c ſubditorum manifeſto offendiculo, atque pernicioſi erroris occaſio- 
ne, ad Hafniam regiam ciuitatem accerſiri feeit manifeſtos & ab ee- 
cecleſia damnatos hæreticos atque ſchiſmaticos, qui orthodoxam fidem 
cimpia doctrina labefactarunt, qui etiam freti violento præfati Regis 
cprincipatu, mira impudentia & temeritate ſuaſerunt defectionem ab 
cobedientia Eccleſiæ Romanæ, (quam ſubinde Satanæ ſedem & An- 
cctichriſti regnum appellabant.) -H Hine factum eft, ut eceleſia- 
cc ſticos viros nullo duceret honore dignos, contemneret etiam ſacros 
Canones, patrum decreta, eccleſiaſticos ritus, - averſaretur 
"item vota Deo dicata, adeoque exiſtimaret nullum eſſe rerum diſcri- 
emen, ut nihil putaret ſacrum, fed omnia haberet profana.“ Alt 
dette er endnu vidtloftiger anført udi den Forbindelſe, ſom de Jydſke 
Biſkoper og Raad giorde imellem hinanden, til at opſige KongChriſtiern 
Regimentet, og hvormed de allerforſte gang udſkikkede Mogens Munk 
til Hertug Friderich, ſom var gandſte fire Uger førend at deres Opſigel⸗ 
fe til Kong Chriſtiern er ſkreven, faa og fem Uger ældere end deres udi 
Hiſtorierne omtalte og indforte Brev, hvori de antoge Hertug Friderich 
til Konge. Denne nu omtalte Forbindelſe, ſamt forſte Anſogning hos 
Hoybemeldte Hertug, er dateret til Wiborg St. Thoma Dag 1522. 
Arrild Hvitfeld haver intet vidſt deraf at ſige, og folgeligen ey heller an⸗ 
dre af vore Skribentere. Efterſom da ſamme Document er længe efter 
Hvitfelds Tiid her bleven fundet og opdaget, og endnu in Originali paa 


ergament heelt og holdet er tilſtade, hører det ey allene til de nu om⸗ 
andlede geiſtlige Materier i Kong Chriſtierns Hiſtorie, ſom ſagt er, 


men 


— førehafte Religions⸗Reformation. 65 


men tiener endogſaa til Omſtændighedernes bedre Forklaring, udi den 
ſterſte Revolution ſom nogenſinde er gagen for fig i vores Norden, at 
5 Leylighed giver det ud for Liuſet. Det er da Ord fra Ord 
aaledes: 


Wii Nilſſ Styghe til Borlom, Nils Klawſſon til Silkeborgh, 
Iwer Munck til Ribe, Stygge Krompen til Borlom, Owe Bille til 
Aars, och Jorghen Friis til Viborg, Biſkoper: Mogens Gøye Rid⸗ 
der oc Danmarckes Riges Marſk, Prebern Podbuſk, Nils Høgh, 
Jachym Lycke, Tyghe Krabbe, Per Lycke, Riddere og Danmarkis 
Niges Raadth: Mogens Mund, Nils Loduigſen, Otthe Holgerſſon, 
Erick Erickſon, Erick Stygge, oc Oluff Nilſon, ſom Vebner er, 
Gier alle vittherligth met thette vor obne Breff, at Vi haffue nu aff 
lang Tiidt betractid, beſindtth oe offuerweyeth then Hellighe Kirkies, 
Vore och Menighe Indbyggers uti Danmarcks Righe Skadhe oc ewigh 
ee uti ſaa Modhe, at then Hellighe Kirke oc Hennes Per⸗ 
oner emodt ald Chriſtelighe Tro oe Reth beſworres oe beroffues the⸗ 
res Früheder, Priuilegier, Godtz oc Klenodie: Theſligeſte Hennes 
Prelater emod Dom och Reth oc Chriſtelighe Tro tages vid theres 
Hals, indſettes och aldrig mue komme uti Retthe: Meſſer, GUds 
Tieneſthe och alth thet GUDE tilhører odhelegges: Kettere, ſom gang⸗ 
ne ere fran then Hellighe Chriſten Tro, ſom os fra then Hellighe 
Chriſten Tro met ſyn Lutteraniſke Stycker och Skalkhedt fortalendes 
alt thet then ewig GUd tilhører: Tysver/ vii ſeer dagligen for Oghen, 
at uti tiſſe tre Righe / Danmark, Sverrig oe Norgh, er ingen Erche⸗ 
biſp, ſom Hovedhe vere ſkulle for then Hellige Chriſten Tro neſt vor 
Helgeſte Fader pawen: Theſligeſthe er Fyen, Opfloe, Bergen, We⸗ 
ſter-aaes, Skare och Aaboe Biſkop⸗loos: Kirkers Slotte, Gordhe, 
Godk, Kirker oe Preſther udi fornavnte Styether, regeres aff undhe 
Tiranner, Scriffuere och Leeghmendh; Hvilket vi warafftighe be⸗ 
ſindhe kunne, at then ewighe Gudh thiſſe tre Riahe uti ſiw Aar off 
hordeligen met Peſtilentz, Sygdom, Armod, Feyde, Krigh, Orloff 
och umyldt Herſcap hordeligen ſtraffet hafver, och er tilligeemod Gudh 
oc Menniſke afſtilleth worden; Sameledes Danmarkes Riges Raad, 


teſligeſthe Sveriges, Norges, efterſkrifves til venligſt Herremodhe, 
J i tages 


66 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 

tages ved theres Hal, afflüiffues udhen Dom och alle Brodhe, theſli⸗ 
geſt Riddermendtsmendh, Klobſtemend oc Bønder oe Almue, och 
theres Auffgotz ganger under Kronen, oc aldrig the mue høres til Ordts, 
men dødes ſon: Hunde och andre uſkellighe Creature, beroffuendes then⸗ 
nem Liff / Ere oc Gotz, oc teſper theres Siele Skriftemaal oc Sacra⸗ 
ment, hvilket aldrigh forre hordt er at hafve ſkeedt aff the ſom Chri 
ſtelighe Regimenthe holdhe ſkulle: Tiranner, Skalke, Trolavinner, 
och andre Udedings Folk, indrettes oc tilſkikkes oer alle andelighe oc 
vertzlighe, ſom oſſ alle forderffue ſkulle: Then Frühedt vore Foreldre 
oc oſſ ſoret oe beſeglet er, tages off veidelighe fra; Ridderſkabbet emod 
theres ewig Frühedt beſkattes ſom andre Bønder; Uredelige Told, 
Syſe ot andre unyttighe nye Sedvonne polegges, emod ald Danmar⸗ 
kes Riges Radts Raadt oe Samtycke, ſom aldrig hertil ſkedt hafver; 
Poleggendes oſver os nye Ordinantze, Skickelſe, faa vii icke vidhe 
hurledes vii oſſholdhe ſkulle , Os oc Danmarkes Righe til ewig Skad⸗ 
he, Treldom oc Forderffuelſe. Hvilke fornevnte merkelig Sager, 
Skadhe og Forderffuelſe os ingeledes anthen for GUD heller Menniſken 
lengher ſtor til at lidhe, men ere forplicthet under vor Ere oc Relighedt, 
fon vor Receſſer indholder, med Liiff, Hals og Gotz, at afverghe 
ſadanne Skadhe og ewig Forderffuelſe. Tha uti then Hellige Trefol⸗ 
digheds Naffn haffue vii oe Menighedt forbundet oſſunder vor Wre, 
Lüff, Hals, Gotz, oc thette vort obne Bref underſtreffuet med vore 
egne Hender, at ville thet affwerghe, oe oſſ, vore Lüff oc Gotz at forde⸗ 
tinge; oc aldriig ſodant at lide, then Stund en Mand lefver uti Dans 
mark, Sverige og Norghe/ brugendes ther til Hoyborne Forſthe 
Her Fredrig, met Glles Nadhe Hertug ꝛc. vor Nadige Herre, ſom 
udaff fandt Danſke Blod fodt er / oe fig emod GUD oe Menniſken ſom 
en Ehriſten Forſthe ſkickedh hafper til thenne Dag. Hvilket vii alle fam» 
drechtelig tiltroedt haver hoſſ Hans Forſtligh Nadhe at forhandle 
thenne Breffwiſere Mogens Munck Landzdommer uti Nor⸗Julland, 
po alles vore Vegne, ligeſom vialle perſonlighe tilſtede vare. Skeer 
thet faa; GUD forbiudhe, at noger aff off her emod, Andelia heller 
Vertzlig aff off, fran os tredendes vorder, emod thette vor Breff oe 
Forbundt, tha ſkulle vii alle under vor Ere oe Ralighedt then at ſtraf⸗ 
fe, ofver Liiff, Hals og Gotz, ſom then alle vore oe Danmarkes . 

ge 


forehafte Religions⸗Reformation. 67 


—— —— — Guͤ— — —— — — —— —-—-—᷑—ę᷑—ỹ — — 


ges Skadhe oc Forderffue vil radhe. Giffuet i Viborgh Sancti 
Thome Apoſtoli Dag, Aar Chr. MD XXII. under alle vore Signeter, 
oc alles vor Handſckifft. 


Niels Stygge, Bito. Aver Munk, Biſtop i Ribe. 
Styghe Krumpen, Epiſcopus. Joren Friis, Epiſcopus. 
Prebern Podbuſk, Ridder. Jachym Lykke, Ridder. 
Tyghe Krabbe, Ridder. Peder Lykke, Eig. Hd. 
Mons Munck.“ 
(Og derunder ni hængende Segl.) 


Mand feer her, hvilken ſpottelig⸗liden Hob det har været, der 
har anfanget og drevet dette ſtore Verk, ikke engang en halvſnees 
Mænd. Thi, ihvorvel det er et dobbelt ſtorre Antal af Navne, ſom 
Brevet begynder med, og ſom har maaſkee været tilſtede i Viborg, 
da der blev beraadflaget om Tingen; Saa dog / da det ſkulde til Un⸗ 
derſkrift og Forſegling, er den halve Deel gagen derfra og har undſla⸗ 
get ſig. Mand veed, at Hr. Mogens Gioe, den ypperſte af de verds⸗ 
lige Rigens Raad, ſtod ſterk derimod, og vilde ey lade fig overtale. 
Hand bad, og med grædende Taare formanede de andre, endnu at be⸗ 
fænfe ſig, og bruge mildere Middel, nemlig at fordrage fig med deres 
Konge paa en ſommelig Maade. Hvorfore hans Haand og Segl fin⸗ 
des ligeſaa lidet under dette Document paa St. Thome Dag, ſom un⸗ 
der det andet Opſigelſe⸗Brev af 20. Januarii 1523. hvorom, foruden 
Hvitfeld, kand beſynderligen leſes Scepperus (Neſßonſf ad epiſt. Ducis Fri- 
derici, pag. A 5.) Saa ſavner mand her ogſaa udi Underſkriſten baade 
Ben gamle og unge Biſkop af Aarhuus, famt fer andre afde Verdſlige; 

a at udaf arten i Begyndelſen nævnte, er her ikkun ni Hænder og 
Signeter kommen tilſtede under Brevet. Og hvor meget ſtorre, ja 
ulige mangfoldiger et Tal, af de beſte Mænd og Familier i Riget, (ey 

dj 9 at 


68 Hl. G. Om Kong Chriſtiern den Andens 

at tale om det gandſke Norges Rige,) havde ikke Kongen endnn vaa 
fin Side, til at ſatte imod diſſe fane? (See Scepper. pag. cit. &. fad.) 
Virkeligen et ſkrekkeligt Exempel i Hiſtorierne, og i Guds Huus: 
holdning! Mage mand da ikke vel ſige med Arrild Hvitfeld, ( pag. 1211.) 
at 'det var faſt at forundre, at diſſe fane Biſper udi Jutland, de⸗ 
„res Medbrodre ubeſpurdt af Raadet, torde dennem denne Giar⸗ 
ning underſtaae, imod ſaadan en mægtig Herre og Konge, ſom 
hand var / der fan var beſpogret med Keyſerlig Majeftæt, og andre 
„Fyrſtelige Huſe i Tydſkland forvandt? Men den Gieerning var af 
Ud; Ellers havde den ikke lykkedes.“ Ja Biſperne, ſom begynd⸗ 
te denne Gierning, og ſom, endſkiont GUD tillod dennem fin retfar⸗ 
dige Straf over denne Herre at exeqvere, dog alligevel intet rede⸗ 
ligt og Chriſteligt Menniſke bor holde med, men pan det hoyeſte 
deteſtere, (hvilfe ſamme ogſaa GUDS Retfærdighed ſiden rammede, 
da deres Ondſkabs Maal var fuldkommet, Anno 1536. under Kong 
Chriſtian III.) de have ſelv, udi deres Apologie (hos Hvitfeld, 
pag. 1232.) ſkrevet en Sandhed om Kong Chriſtierns ilde raadede og 
foretagne Flugt af Riget; den linder ſaaledes: Gilds retfærdige 
„Dom, og hans egen mistroſtige Conſcientz, forjagede hannem, og 
Singen anden.“ i | 


§. 36. 


At tale endnu noget, til Slutning, om Høybemeldte Konges 
egen Religion, da er intet viſſere, ſom og enhver veed, end at, ſiden 
hand forlod Regimentet, haver hand udi ſin Landflygtighed bekom⸗ 
met en ſand GUDS Ords Kundſkab, og af Hiertet bekigndt fig ders 
til: Hvilket hand ey allene udi Saxen lod kicnde, ved den Omgen⸗ 
gelſe med Dr. Luther og andre, men ogſaa paa flere Steder. Hans 
berømmelige Omſorg, for det Nye Teſtamentes Overſettelſe i Danſf 
Sprog, ſamt for hans Frue⸗Soſters Churfyrſtindens af Branden» 
borg Underviisning i den ſande Chriſtendom, er og alle vitterlig. 
Denne Gudsfrygt varede vel endnu noget, efter at Hans Majeſtæts 
uſkatteerlige Egtefelle, den aldrig nokſom priſede Dronning Eliſa⸗ 


beth, var dod, hun ſom med Billighed bor agtes for eet af de ſtorſte 
rem⸗ 


forehafte Religions Reformation. 69 


Exempler af de Dyder, fon høre til en retſkaffen Chriſti Efterfol⸗ 
gelſe. Hende tog Glld til ſig, udi denne hendes og hendes Herres 
Landflygtighed, Aar 1526. Siden efter fornemmer mand den ulyk⸗ 
ſalige Herre at være bleven ſkrobelig og uſtadig, og udaf Kiqrlighed 
til Verden, og fine Riger igien at vinde for fig og fine Vorn, at have 
givet de Raad og Formaninger Rum, ſom hannem Tiid efter anden 
tübragtes fra den Hoyſalige Dronnings hoye Sodſtende og Paaro⸗ 
rende. Vores Svaningius veed endogſaa at anføre diſſe Keyſer Carls 
Ord: Quia vero Chriſtiernus affinis noſter Religionem contra con- 
eſilium noſtrum mutauit, & nos viciſſim animum noſtrum in eum 
mutabimus.“ Med flig hans Vankelmodighed haver hand givet 
Leylighed til den haarde Cenfur, ſom Hvitſeld felder over hannem, 
(udi Kong Friderici I. Hiftorie pag. 1552.) Hand haver ſkromtet med 
Religionen; Stundum haver hand værer Papiſtiſk, ſtundum Lu⸗ 
'therſk, ſom det kunde komme ham til Fordeel. Mand kand og bor 
ingenlunde undſkylde ham udi dette, Gaa meget mage mand dog 
ſige/ at gandſke indifferent har det ikke været hannem; Og at det al⸗ 
lene har veret den ſtore Nod og den Attrage at fane Ende paa hans 
Armod og Landflygtighed, der haver til ſidſt giort ham ſkromtende. 
J hans Hierte var hand overbevüſt om Sandheden. Og faa ſnart 
hand havde faaet frie Hænder, og feet Leyligheden, er det ey at tvivle 
paa, det hand jo baade ſelv var bleven Evangeliſk, faa og bekymret 
ſig om at bringe andre dertil. Jeg vil forſoge at gotgiore, med eet 
og andet Exempel, hvad jeg nu herom har ſagt. J det Aar 1529. 
den Tiid Freden til Cambray imellem Kayſeren og Kongen af Fran⸗ 
kerige var ſluttet, bragte Gubernantinden i Nederlandene Frue Ertz⸗ 
hertuginde Margareta det dertil, at Kong Chriſtiern ſkulde gives 
Haab om en kraftig Hielp og Befordring, af Krigsmagt til Lands 
og Bands fra Nederlandene, og hvadſomhelſt der horde til at indtage 
hans trende Riger igien. Men her behøvedes forſt W-omgængeligen, 
at hand maatte gandſke affige fit Kictterie, og reconcilieres med den 

merſke Kirke. Og, efterſom hans Navn og Rygte ſtod hos alle 
Catholke meget ilde anſkrevet, baade for det hand havde forevet i 
haus Velmagk imod den geiſtlige Stand, allermeeſt hans Stokholm⸗ 
ſke Forretning i Aaret 1520. faa og! i hans overalt befiændte Luther⸗ 

J dom, 


70 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


— — 


dom, faa maatte hans Omvendelſe være dermed proportioneret, og 
Paven maatte formaaes, til at forunde hannem en fuldkommen og 
hoytidelig Aflosning. Kong Chriſtiern ſamtykte diſſe Forſlag / og var 
villig til alt hvad hannem foreſkreves. Og her mage vides, at mand 
havde alt tilforne været betankt paa, at ſkaffe bort af Veyen de meeſt 
ivrige Lutherſke Betientere, ſom vare omkring hannem, ſaaſom Po: 
vel Kempe hans Vice⸗Canceller, Hr. Hans Hanſſon, een ved Navn 
Peder Stub, og flere, ſom maatte nu pakke fig hver deres Bey bort. 
Dermed blev da, ved diſſe tre, Keyſer Carl, Kong Ferdinand, og 
deres Faſter Frue Ertzhertuginde Margareta, forhandlet hos Paven. 
Hvilken Forhandling omſider i Aaret 1530. kom til Ende. Cardinal 
Campegius, ſom da var fra fin Engelſke Legation kommen over til 
Tydſkland, fif Ordre af Pave Clemente VII. at abfslvere Kong 
Chriſtiern, og paa Kirkens Vegne at tage ham til Maade, paa efter: 
folgende Vilkor: Kongen ſkulde (1) udi Kayſerens og flere. Fyrſters 
Naervarelſe, udi een af de ſornemmeſte Kirker offentligen afſvere og 
fordomme det Lutherfke Kictterie, og lade fig, ſom en Apoſtat, igien 
forſone med den Catholſke Kirke; (2) Efter et halvt Aars Forlob 
indſtille fig for Paven perſouligen, og udi St. Peders Kirke i Rom, 
anholde ſom en vamodig Poenitent om Naade og Tilgivelſe for de 
ffræffelige Synder, ſom hand i Sverrige imod de Geiſtlige havde be⸗ 
gaaet; Og (3), naar hand blev Sverrige igien mægtig, da ſamme⸗ 
ſteds, inden et Aars Forlob, ſtifte og oprette et Hoſpital, af 2000. 
Ducaters Indkomſt i det mindſte, ſom ſkulde kaldes Hoſpitale Pœni- 
tentiæ, Der Kong Chriſtian dette horde, og maatte fornemme, at 
det ikke var nok, (ſom hannem maaſkee forhen var bleven indbildet,) 


at hand havde allerede tilforne fkriftet hos en Catholſk Præft, og aß 


ſamme Praſt, ſaavelſom af andre fornemme Folk da nærværende, ja 


ogſaa af Cardinal Campegio felv, bekommet de beſte Vidnesbyrd om 


ſin eremplariſke Bodferdighed, Anger sg Poenitentz, beayndte hand 


at gage i ſig ſelv, og at ponſe paa et andet Wrinde. Gud verd hvad | 
Undſkyldning hand fandt paa, eller om hand lod fig merke med nogen | 
Undſkyldning. Keyſeren og Kong Ferdinand vare den Tiid til Augs⸗ 


borg, paa Riasdagen, hvor den Augsborgiſke Confesſion nu blev over» 


given. Og Ertzhertuginde Margareta, den fornemmeſte n | 
ö imel⸗ 


| 
| 


| 


| || 


forehafte Religions⸗Reformation. 71 


— — — —yä eee es eee me U—— 


imellem Keyſeren, Kong Chriſtiern og Paven, døde ſiden den 1. De⸗ 
cembr. i ſamme Aar. Rygtet blev ellers udſpredet, at Hoybemeld⸗ 
te Konge forligte fig igien med den Papiſtiſte Kirke, og afſvor fin 
Lutherſke Troe til Augsborg, Keyſeren til Villie: hvorom Svaningius 
ſiger og (0. 5. cap. +. $. 3. quod hæc conſtans hominum fama fuerit. 
iſt er det, at Sagen kom aldrig til de af Paven forelagde Vilkor. 
holdte ſig til Side; hand hverken indſtillede fig for Cardinalen 


Curdinali Campegio. Cum ex litteris circumſpectionis tuæ co» 
gnoviſſemus, CHRISTIERNUM olim Daniæ, Sueeiæ, & Norwe- 
giæ Regem, qui dudum Epiſcopos Sueciæ complures ad prandium 
vocatos, vivos igne cremaverat, poſteaque Lutheranam hæreſim 
aperte ac publice ſenſerat, & continue foverat, nuper inſpirante 
Domino, & pientiſſimo admonente Cæſare, eujus ſororem in ma- 
trimonio habuit, & prolem ex ea ſuſcepit, ad cor rediiſſe, ſeque 
cum ſuis populis in dictis regnis & aliis ſuis dominiis, ſi ad illa re- 
ſtituatur, deinceps catholice victurum, idemque in ſancta fide cum 
eodem Cæſare, & fratre ejus Ferdinando Hungariæ Rege, & Archi- 
duciſſa Auſtriæ eorum amita, ſemper ſenſurum promiſiſſe; Cum 
deinde litteræ ejusdem Cæſaris ipſum CHRISTIERNUM nobis ſtu- 
dioſiſſime commendantes, tuæque alteræ de confeſſione ejusdem 
CHRIS TIERNI ſacerdoti facta, ſignisque plurimis ejus contritio- 
nis, humilitatis, & pœnitentiæ atteſtantes ſuperveniſſent; Nos rem, 
ut erat graviſſima, in Conſiſtorio noſtro ſecreto retulimus, ut vene- 

rabi- 


rabilium fratrum noſtrorum S. R. E. Cardinalium ſententias ſuper 
ea exquireremus, ex quibus tuæ circumſpectioni mox reſpondere, 
& quod expediens viſum fuiſſet, demandare poſſemus: Nec ſane 
cuiquam eorum fuit dubium, quin, præter hæreſim per ſe deteſtan- 
dam, atrocitas crematorum per convivii ſpeciem Epiſco porum, qui 
lemper habiti ſacroſancti ſanctorum Apoſtolorum locum & ft 

ſionem referunt, eſſet tanta, ut animos omnium à ven 8 ne 

da prorſus auerteret, aut ſi locus veniæ eſſe ullus poſſet, quin eam 
veniam, more ac præcepto majorum, ipfi CHRIST IERNO, ad 
hane Sanctam Sedem ſuppliciter venienti dandam cenſerent; Sed 
cum ex parte altera ſtaret commendatio optimi Cæſaris, qui erro- 
rem affinis ſui ſibi condonari peteret, flexi omnium animi reſpectu 
ejusdem Cæfareæ Majeſtatis fuerunt ad veniam eidem CHRIS TIER- 
No concedendam, vigoremque in hoc juris, quoad falva hujus ſedis 


dignitate fieri poſſet, temperandum, ut, quoniam pietas dictæ Maje- 


ſtatis tanta, quantam pro Dei optimi cauſa & hujus ſanctæ Sedis ſuble- 
uatione, & vidimus maximam, & futuram ſperamus majorem, ip- 
ſum CHRIS TIERNUM ad pœnitentiam fua cohortatione revocaſſet, 
ejus quoque delictum ipſi Majeſtati condonaretur: quam etiam ſpe- 
ramus honori in hoc tum ſummi Dei, tum hujus Sanctæ Sedis, cujus 
ipſa Majeſtas advocatum gerit, eſſe conſulturum, ut eidem Sedi juxta 
Canonicas Sanctiones, ſi non nunc, ſaltem eommodiore ipſius CHRI- 
STIERNI tempore ſatisfaciat; Quamobrem Servatoris noſtri exem- 
plo ad clementiam proni, & eidem Majeſtati in omnibus, quibus poſ- 
ſumus, complacere cupientes, de fratrum eorundem conſilio, tuæ 
circumſpectioni concedimus, quod in aliqua cathedrali Eccleſia, Miſſa 
ſolenni prius per te vel alium celebrata, ipſoque Cæſare præſente, in 

con- 


forehafte Religions⸗Reformation. 23 
conſpectu procerum & populi ad diuina convenientium, eundem 
CHRISTIERNUM, fi coram te conſtitutus id humiliter ac flexis ge- 
nibus petierit, à crimine hæreſis hujusmodi, illa prius canoniee per 
eum abjurata, à ſacrilegio vero & cæde erematorum Epiſcoporum, 
prius idonea cautione, & ſuo etiam juramento, de veniendo perſo- 
naliter ad Sedem Apoſtolicam intra ſex menſes tune computandos, 
Pro venia perſonaliter 3 Nobis, & eisdem fratribus in Baſilica beati 
Petri petenda, deque intra annum, poſtquam in regnum Sueciæ re- 
ſtitutus fuerit, unum Hoſpitale, Pœnitentiæ nuncupatum, in dicto 
regno pro alendis Chriſti pauperibus conſtruendo, & congruenter 
ad minus in annuo redditu duorum millium ducatorum auri dotando 
præſtitis, in foro conſcientiæ tantum, alias in forma Eccleſiæ con- 
ſueta abſoluere, pœnitentiamque ſalutarem ad nos veniendi, & di- 
cum hoſpitale conſtruendi, ac dotandi hujusmodi, & fi quid aliud in- 
jungendum exiſtimaueris, injungere libere & licite poſſis & valeas. 
Nos enim, quia hoc totum eidem Cæſareæ Majeſtati, pro ſingulari- 
bus ejus in Deum & nos meritis, libenter condonamus, eundem 
CHRISTIERNLUM, fi per te abſolutus fuerit, ut præfertur, in no- 
ſtram & Apoſtolicæ Sedis gratiam per præſentes reeipimus, eumque, 
quantum juſtitia mediante facere poterimus, omni favore & benigni- 
tate noſtra proſequimur, ſperantes ipſum, pro tanto noſtro & dictæ 
Majeſtatis in eum munere, ita in poſtremo & pio erga Deum, & ob- 
ſequenter erga nos & hanc Sanctam Sedem fe geſturum, eandem- 
que Majeſtatem in hoc incitaturum, ut recentibus ejus benefactis ve- 
tera obliviſci poſſimus: Quod illi ac nobis Deus omnipotens conee- 
dat! Datum Romæ in die xIv, Juni MD XXX. Pontificatus noſtri 
anno VII.“ 


K §. 38. 


74 H.G. Om Kong Chriſtiern den Andens 


Z ĩòi[dß v ĩð7é?0b:! — ĩ —xꝛĩr7ĩrᷣQ—· cl3LQ˙u᷑ů ͥ . — n. Üwrt;t—ʃR 


8. 38. 


Endnu et par andre Prover, paa tillige hans Uſtadighed, og 
hans Samvittigheds Mellemkomſt og Virkning, haver mand i et og 
andet flags Breve, ſom hand lod concipere, den Tiid hand i Aaret 
1531. var kommen til Norge, og ſom her bleve fundne udi hans eller 
hans Cancellers Kofferter, da hand i Kisbenhavn blev fangen. Der⸗ 
iblant er een Concept, forfattet til at publiceres i Norge ſaaledes 
liudende: ” Wi Chriſtiern, med Gllds Maade, Norriges, Dan 
marks, Swerriges, Gottes og Wendes Konning ꝛc. Giere vitter⸗ 
ligt, at efterſom vort Elſkelige Norriges Riges Raad haver os tilkien⸗ 
negiffuet / oe beklaffuid, at ſidhen Vii undvigte aff Vore Righer, er 
fviit i Righet indført, begynnet oe med Vold oe Mackt oppehollet oc 
brughet en bedraghelige oc falſt Lerdom, ſom er modt Glld, Rome⸗ 
re Kirke oc alle Chriſtene Menniſkers Samfund, ſom kallis Luthers 
Verck, af hvilket ſtoor Olydelſe, vrangh Troo, oc Ugudelighedt, oc 
helge Manne Beſpottelſe er upveckt oc uchriſtelige brughet; hvilket 
Vii / ſom en Chriſten Konning forbiuder, oe ey i noghen Maade 
ville, moghe eller kan tilſtede efther thenne Dag, at ſaadan uchriſte⸗ 
lige oe forderffuelige Lerdom ſkal i noghen Made i vore Righer bru⸗ 
gis, eller opeholles efter thenne Dag; Ville Vii ocſaa ſom en Chris 
ſten Konning oc Forſte holle GUD oe Retferdighed for Oghen, then 
Helge Kirke hennes Pralater oc Perſoner, vort Elſkelige Riges Raad, 
oc alle vore Geiſthelige og Verdtzlige troo Underſater, alle thennom 
og hver ſerdeles vidt theres Friihett oc Priuilegier, oc Chriſtelige 
Siidvaner i alle Maade, Therfore ville Vii at J alle forſkreffne 
vore kicre og troo Underſatter bliffue og veere ſaadan forde Lerdom 
ukomeret oc ubevarett i alle Maade efter thenne Dag, under Utt⸗ 
ſleghevergh / ſom Noriges Log oe Chriſten Nett therom inneholler 


oc 


sonet 


forehafte Religions⸗Reformation. 75 


oc uduiſer; liifuendes udi ret Lydelſe viid Glld oc then Helie Kirke, 
gorendes oc giifuendes Eders Pralater oe Sognepreſter all then Ren⸗ 
the oc Rettighett, ſom J thennom met Retthe plictige ere, oc Eders 
kicre Foreldren fore Eder hafwe gierne giort oc uthgiffuit i theres 
Tiid, efter Gllds Log, then Helge Kirkes oc gamle gode Chriſtelige 
Siidvaner. Giiffuit i vor Stad Oslo ꝛc. Men ſaa liigt, ſom det⸗ 
te Skrift nu er, til at være een af de Norſte Biſpers eller Pralaters 
Opſatt, ſom det vel ey andet kand være, og at diſſe maae have givet 
Kong Chriſtiern fligt et Raad, ſom det ſikkerſte Middel til at vinde 
ald Geiſtligheden i Riget paa fin Side; Saa, omendſkiont hand 
kand have ſamtykt deri, og ladet denne Udkaſt giore, troer jeg dog 
aldrig at noget Brev er derefter udfærdiget, eller af hannem under⸗ 
ſkrevet til at publiceres. IJ den Sted haver mand andre aabne Bre⸗ 
ve, med Hans Majeftæts Segl paatrykt, ſom bleve ſtrevne fra Heſt⸗ 
nes⸗Havn den 6. Novembr. 1531. og overalt udſendte og forkyndede. 
Derudi melder hand intet udtrykkeligt om Religionen, men lover, 
at 'derſom de ville antage hannem, og beviſe fig ſom de bor, vil 
hand holde dem alle og hver færdeles ved Gllds og Noriges Riges 
Lov, Sfiæl og Ret og gode gamle Sedvane, og ey tilſtede, at no⸗ 
gen ſkal (fee Uret eller Uffiæl i nogen Maade; men hand vil ſkikke 
”fig imod dennem / ſom en Chriſten Konning bor at giore imod fine 
”gøde og troe Underfaatte udi alle Maade.” Derforuden bleve og⸗ 
faa udi ſamme Knipper fundene, og ere endnu forhaanden, fire con⸗ 
ciperede Breve paa Latin, med Hans Majeſtæts Cancellers Povel 
Kigempes Haand, til de trende Biſkoper i Jylland, nemlig i Ribe, 
Aarhuus og Viborg / ſamt Biſkop Knud Gyldenſtiern i Odenſe, alle 
daterede til Opſlo den I. Decembr. 1531. og udi ſaadan Mening, at 
ccefterſom hand hade hørt og erfaret af troværdige Folk, at dennem 
havde fortrodt deres Forſeelſe og Forhold imod ham, og at de ynſke⸗ 
de at have hannem igien i Riget 15 paa Thronen, naar det kunde 
2 løg 


76 H.G, Om Kong Chvrftiernden Andens 2c. 


eeſtee med nogen taalelig Vilkor for Kirken, og i det mindſte at den 
cc Biſkopelig Værdighed maatte ved Magt holdes, ſom i forrige Tis 
Ser; Saa lovede hand og forſikrede dennem, om ſaadanne Vilkor 
«gt vilde indgaae: Og, om der tilforne af hannem var imod dem 
og deres noget forſeet, vilde hand herefter ſtrabe det at rette, og 
med desſtorre Naade og Velgierninger at vederlegge. Ja hand 
gav og hermed i dette Brev, tilſtod og overdrog dennem ſelv fuld⸗ 
eckommen Magt og Myndighed, til at handle, tractere og lutte med 
cederes Medbrodre af Biſperne, ſaavelſom med andre af Raadet og 
r Adelen i Danmark, i hvem de end vare, fan at hvadſomhelſt de 
stil Guds re og Fadernelandets Gavn og Beſte, vilde og funde 
«for got at beſlutte, og paa hans Vegne indgaae, i Henſeende til 
cehans Reſtitution i Riget, det forſikrede hand paa fin Kongelige 
«Frog og Love, at ſtulde ſtaae faſt og vorde holdet 20.” Men diſſe 
Breve ere end ikke heller bleven udfærdigede, eller til de benævnte 
Biſkoper afſendte; Jeg ſkulde troe, fordi Kongen har omſider be⸗ 
tænft denne Ting alvorliger, og givet Agt paa, at derudi blev for⸗ 
ſikret og lovet ſaadant / ſom hand ikke med nogen god Samvittighed 
kunde holde. 


Om hans andre meget bedre Skrivelſer og Breve, ſaaſom til 
Borgemeſteren i Dantzig Johann Wendeland, til Doctor Luther, 
til Meſter Hans Monboe, ja til hans Hr. Farbroder Kong Friderich 
I., hvorudi megen Gudelighed af en Evangeliſk Aand lader fig kien⸗ 

de / vil jeg her ikke handle, efterſom de ſamme ere nokſom 

bekicendte, og findes udi trykte Bøger. 


38 (0) Så 


8. 


H. G. Om det Navn Sbhriftiern. ØR 
H. G. 
Om det Navn 


Vhriſtiern. 


ig er forekommet, hos een og anden af vore nyere Skriben⸗ 
tere, en Beſkyldning imod vores gode Hiſtorie⸗Skriver, 


fordum Rigens Canceller Arrild Hvitfeld, at hand haver 

Faldet Kong Chriſtian II. ikke med fit rette Navn, men, 

ſaaſom til Forkleinelſe, ſtadſe Chriſtiern, eller Kong Chriſten. Der 
meenes, at hand har giort dette af Ondſkab, og beviiſt derudi en ſtor 
Uforſtand, fig ſelv til ſtorre Spot. Haver nu ſaadan Critique kun⸗ 
det falde paa denne ſtore og velfortiente Mand, ſom hand vel aldrig i 
ſin Tiid havde formodet, hvor meget mere paa mig, der udi min nyeli⸗ 
gen ovlæfte Afhandling haver i denne Poſt giort ligedan, og ikke Faldet 
. Konge nogen eneſte gang, uden med det Navn Chri⸗ 
iern? Jeg beder derfor, at det maae være mig tilladt, en liden Und⸗ 
ſkyldning at giore for os begge; habende, at kunde blive faa lykkelig, 
at forekomme ſligt Præjudicium hos dennem, ſom laſe diſſe Blade, og 
ſom ere faa billige, ey at finde fig fornærmede ved at paamindes om de⸗ 
res urigtige Mistanker, og deres Vildfarelſer. Langt fra ellers, at 
jeg vil laſte nogen, eller regne dennem til allermindſte Feyl, der give 
oybemeldte Konge det Navn Chriſtian, (ſom jeg og vel ſelv Falder 
am ofteſt i daglig Tale /) efterdi det er og reent og aldeles det ſamme 
Navn ſom Chriſtiern. Ja jeg vil end heller ikke undſkylde Arrild 
Hvitfeld i alting, men meget mere tilſtaae, at hand ſelv haver givet 
Leylighed nok til den omtalte Beſkyldning. Hand haver med en beſyn⸗ 
derlig Ubetænkſomhed draget fig denne Tort paa Halſen, i det hand udi 
Fortalen eller Dedicationen til ſamme Konges Hiſtorie haver ſagt dige 
Ord: Allerngadigſte Herre og udvalde Konning, dette haver jeg faa 
kortelia villet fortælle om Kong Chriſtens Regimente, hvilken vore 
Danſte ikke haver værdiget med ti Navn Chriſtian, ſom 600 ikke 
3 havde 


73 H. G. Om det Navn ( Chriſtiern. 


”havde forſkyldet. Slig Anmarkning kunde den brave Mand vel 
have ſparet, og ladet den vere uſkreven; thi den duer, fandt at ſige, ey 
det ringeſte. Forſt er Chriſten ligeſaa godt et Navn ſom Chriſtian, 
og pag deres Kraft og Betydning kand i ald Verden ikke være Forffiæl 
uden for ſaavidt, at dette ſtdſte er rettere, i Henſeende til Ordets Oprin⸗ 
delſe og efter det Grakiſke og Latinſke Sprog; men det andet er efter 
vore Nordiſke Folkes ældgamle Udtale, der i Steden for Chriſtian 
haver ſagt Chriſtiar, og Chriſttarn. Og dernaſt er det en pur 
Daarlighed, af Folkes Navne at giore mindſte Slutning til deres Dy⸗ 
der, Laſter eller andre Egenſkaber; ligeſom at en Pave, fordi hand 
Falder fig Bonifacius eller Pius, ſkulde derfor være, ſom Navnet liu⸗ 
der. Den gamle Scaliger har om denne Materie en artig Diſcurs, i 
hans 2006. Exercitatione imod Cardanum. Men, at komme nu til Sagen, 
da er min Raiſon, hvorfor jeg ikke navner Hoybemeldte Konge med 
det Navn Chriſtian, allene denne, at jeg mener det mand bor kalde 
Folk ſaaledes ſom de ſelv ville hede, og ſom de have Faldet og ſtrevet fig 
ſelv deres hele Livs Tiid. Den Konge, vi nu omtaler, er jeg vis paa 
at have været døbt Chriſtiern, og ikke Chriſtian. Thi hvorfor ſkul⸗ 
de hand ellers ſkrevet fig Chriſtiern, faa længe han var til i Verden? 
Og hvo giver os Forlov til at døbe Folk om? Med fit eget Navn har 
enhver Magt til at handle og ſkifte, ſom hand finder ſelv for got. Ikke 
har jeg feet den Dobe⸗ Bog, ſom kunde vidne om Kong Chriſtierns II. 
Navn, den Tid det blev ham forſt givet. Men jeg har feet hans egen 
Haand oglnderſkrift under et ſtort Antal Breve og Papirer, hvor hand 
aldrig har ſkrevet ſig anderledes, end Chriſtiern. Og jeg tor vedde 
med hvem det ſkal vare, om alt hvad jeg eyer, at der ſkal aldrig findes 
noget Beviis vaa, det hand har ſelv Faldet eller ſkrevet fig Chriſtian, 
i Danſt eller Latine. Hans ſamtlige Mynter, fag mange ſom endnu 
ere bleven ſeete, og alle hans Sigiller, have jo ikke andet Navn, end 
Chriſtiernus. Det er altſaa ikke Hvitfeld, jeg deri følger, ikke Joannes 
Svaningius, ikke nogen Svenſt eller anden fremmed Hiſtorie⸗Skriver; 
men det er Hoybemeldte Herre ſelv, ſom jeg holder for at bor kaldes, 
ſom hand ſelv vilde være nævnt. Alle Keyſer Carls og Kong Ferdi⸗ 
nandi, hans tvende Svogres, ſaavelſom andre Kongers og Fyrſters, 
hans egen Dronnings, hans Frue Soſters Churfyrſtindens af Bran⸗ 
denborg, og hver eoͤns af Hans Majeſtqts Tieneres, Raads og 1 75 

gat⸗ 


H. G. Om det Navn Chriſtiern. 79 


ſaatters Skrivelſer, bruge ey heller andet Navn til hannem. Saa var 
og intet andet bleven brugt til hans Hoylovlige Hr. Far⸗Fader Kong 
Chriſtiern J ſiden hand blev Konge i diſſe Riger, og efter ham var jo 
Kong Chriſtiern J. bleven opnævnt. | 


Mand vil nu ſporge, hvoraf dette Navn er kommet, og hvorfore 
diſſe tvende Konger, Chriſtiernus I, og Chriſtiernus II. ikke ere bleven 
kaldede i deres Tid Chriſtian, lige ſaavel ſom Kong Chtiſtian III. og 
hans Efterfolgere? Paa dette ſidſte er heel lær at foare, nemlig om 
Kong Chriſtian III. Hand var ikke døbt Chriſtiern, og kaldte eller ſkrev 
ſig det ey heller nogen Tiid. Mand finder virkeligen fremmede, Ita⸗ 
lienſke og andre Nationers Hiſtorie⸗Skrivere, der ſkrive ham Chriſtier- 
num III. ligeſom ogſaa Chriſtiernum IV. meenende maaſkee, at den 
ene Konges Navn i Danmark (fulde ey anderledes ſkrives, end den an⸗ 
dens. Men ſligt er en Vildfarelſe, og en Bane de ere komne i, fra vore 
tvende Konger Chriſtierners Tider. Ingen har imidlertid af Fremme 
de diſtingueret diſſe tvende Navne tydeliger, end Famianus Strada, i 
fine Hiſtoriers forſte Bog ad an. io. Obiere Chriſtianus Rex Daniæ, 
& Daniæ itidem Rex Chriſtiernus, non plures viginti quatuor die- 
bus Chriſtiano ſuperſtes. ¶ Til det forſte veed jeg ingen anden Aarſag 
at give, end at Chriſtians Navn har i gamle Tider været hos os Dan⸗ 
ſke gandſke ubrugeligt, ſaavelſom og i Sverrige, til et Nomen pro- 
prium. Derimod var Chriſtiarn, Chriſtiern, Chriſtern, og Chri⸗ 
ſten / i Brug, og efter vores Nordiſke Mund Art, fra de forſte Chri⸗ 
ſtendommens Tider af. Mand finder det hos Svenonem Aggonis, hos 
Saxonem Grammaticum, og i Witherlags⸗Retten. Sveno Aggonis 
har meget om den Chriſtierno, der var hans egen Farfader, (pag. 110. 
og 1e. eg.) og ſamme Mand er det, ſom Saxo omtaler i fin 14. Bog, 
udi Kong Nicolai Hiſtorie, hvor hand falder ham Chriſtiernum, ſplen- 
didiſſimo inter Jutos loco natum (4g. 24.) det er, fod af en gandſke 
fornemme Slegti Jylland. Hand hedde Chriſtiern Svendſoͤn, 
og hans Fader var Svend Trundſſon, een af de magtigſte og myndig⸗ 
ſte Adelsmænd i Danmarkes Rige, under Kong Svend Eſtridſſons og 
hans Sonners Regieringer. Denne Svend Trundſſons Sonner vare 
Adſer, den forſte Erke-Biſkopi Lund, Svend Biſtopi Viborg, Ebbe, 
Aage / og den benævnte Chriſtiern, alle tre Krigs⸗Hovedsmend. Ni 

aa 


80 H. G. Om det Napn Chriſtiern. 


——ͤ “4qꝗↄ•1!.4(ßł3ł3;é?2ẽ 


faa (ce vi, at Navnet Chriſtiern haver været hos os i det ellevte hundret 
Aar, næften 700. Aar fra nu at regue, og 400. Aar førend vores før» 
ſte Kong Chriſtiern antog det. J det gamle Exemplar af Witherlags⸗ 
Retten ſkrives ſamme Mand, Chriſticrn. Vel ſtaaer der i Biſkoy 
Abſalons Teſtamente nævnet en Chriſtianus Cocus; men Doct. Sper⸗ 
lings Exemplar var en flet Copie, og ey meget gammel: og er jeg vis 
paa, at der har ſtaaet Criſtiarnus i Originalen. Saaledes har jeg fun⸗ 
det i Breve af XIII. Seculo, Criſtiarnus Kupe, og ſtrax ved ſamme Ti⸗ 
der Criſtiarnus Epiſcopus Ripenſis. (Navne vil jeg vel her, men dog 
intet videre befatte mig med den urimelige Fabel, ſom Jo. Caramuel 
2 Lobkowitz har indfort i ſit Skrift / ſom hand udgav til Antwerpen 
1639. in fol. under denne Titel: Philippus Prudens Curoli V. Imp. fil. Lufita- 
nic &c. legitimus Rex demonſiratus, nemlig om en Gravſkrift, der (kulde 
været funden i Caſtillien af Seculo XIll. med diſſe Ord: Lianora Alfonſi 
III. Luft, R. filia, Jani Daciæ R. Conjux, Chriſterni R. mater. Thi 
foruden at ingen nu om Dage hverken i eller uden for Danmark er ſaa 
ſtor inorant i Hiſtorier/ at hand io ſeer det er en grov Munke⸗Digt, faa 
haves herom en udførlig Diſcours af Vito Beringio, udgivet i Reſenii 
Notis ad Jus Aulicum ant. Danicum, pag. 719. ſegq.) Siden finder mand i 
alle Seculis, hos os og hos de Svenſte, mange af det Navn Chriſttern; 
endſkiont jeg tilſtaaer, at ſamme langt fra ikke har været fan gemeent i 
gamle Tider, ſom Jens, Niels, Peder og Anders: 1 fø nen 
ide gamle Seculis, eller i Medio Ævo, findes vel alleftæds i Europa 
nogle med nomine proprio Chriſtiano, men dog overmaade fage, imod 
andre Navne at regne. Mand haver hos os i Seculo XIV. Chriſtiern 
Booſon, Landsdommer i Viborg, Chriſtiern Aughiſſon, Chriſtiern 
Wagnſſon, Hr. Chriſtiern Niclceſſon, Chriſtiern Hold, Hr. Chris 
ſtiern Wendelboe, og flere. J Seculo XV. Hr. Chriſtiern Kaas og 
Chriſtiern Friis, Riddere, Chriſtiern Munck, Chriſtiern Hemmings⸗ 
fon, Dom⸗Provſt i Roſkilde, Chriſtiern Krabbe, Chriſtiern Skram, 
Chriſtiern Frellevſon, og mange andre, førend Kong Chriſtiern I. no⸗ 
gentid kom kil Danmark. De Svenfke ſkrive det ogſaa Chriſter, fore 
uden i og n; og ſaaledes har den Svenſke Rigs Raad Chriſter Bonde, 
i Kong Carl Guſtavs Tiid, ſkrevetſig. Hos de Tydſte er Navnet ble 
ven (revet, nu Criſtan, nu Kerſtan, nu Karſten, eller Kerſten, 
fan og Kriſten. J Necrologio Fuldenſi, ved det Aar 871. 1 

11 


3 H. G. Om det Navn Chriſtiern. 81 


Criſtan Comes, (See Leibnitii Sui. Brunſvo. Tom, III. pag. 762.) Kcyſer 
Maximiliani I. Marſkalk Anno 1495. var Hr. Kerſtan von Honſtein, 
Ritter. Iblant Meckelborgiſk Adel Anno 1505. opregnes Kriſten von 
Halverſtat, Kriſten von Dietten ꝛc. 


Diet er da vel ſaaledes (feet, den Tiid Kong Chriſtian I, af Hoy⸗ 
lovlig Ihukommelſe kom her ind i Danmark, og blev en vældig Konge 
over diſſe Nordiſte Niger, haver denne Herre, ſom lagde færdeles Bind 
paa fine Underſaatters Yndeſt og Kiærlighed, endogſaa vildet behage 
dennem i dette, og kalde ſig, ikke Kerſten, eller Karſten, ſom hand 
havde heddet hiemme, men, ſaaledes ſom her i Norden var brugeligt/ 
Chriſtiern, ogi Latine Obriſtiernus. Tilforne finder mand ham kal⸗ 
det, efter den Weſtphaliſte Mund⸗Art, Karſten, og paa Latine Chri- 
ſtianus. Saaledes i den Revers, ſom hand udgav ſtrax efter fin Udvel⸗ 
lelſe, og førend han blev hyldet, Aar 1448. Wir Karſten von GOt⸗ 
tes Gnaden / Greve tho Oldenborch und Delmenhorſt ꝛe. Og 
ſiden iſamme Brev: Wi Greve Carſten erbenoͤmt. Og udi Her⸗ 
tug Adolffs Revers, af ſamme Aar, til Biſkopen af Roſtilde, forend 
Hoyſtbemeldte Konges Udvallelſe: Unſe leve Suͤſter⸗ Sone Jun⸗ 
cker Kerſten Greve tho Oldenborg ꝛc. Men / ſiden hand blev Kon⸗ 
ge / krev hand fig ſtedſe Chriſtiern, ja udi alle Danffe og Latinſke 
Breve, ſom beviſes med nogle hundrede endnu i denne Dag. Derfore 
have og alle Staliænffe Hiſtorici, ſom tale om hans Romerſte Reyſe, 
Annales Bononienſes, Hiſtoria Senenſis, Auguſtinus Dathus i ſin Ora- 
tion, Bartholomæus Dulcinus, Annales Cremonenſes, Odoricus 
Raynaldus, Spondanus, Bzovius, Ciaceonius og Victorellus de Vi- 
tis Pontificum, Lucas Waddingus ex Diario Sixti PP. IV. og flere, 
faldet ham ikke anderledes, end Chriſtiernum, Og udi det gryde 
Skriig, ſom ſkeede hannem til Wre i Milan, heder det, Chriſtierno 
de Dania. Imidlertid forekommer nu og da, iblant en Deel af de Tyd⸗ 
ffe og Holſtenſke Documenter, Hans Majeſtæts Titel med Navnet 
Chriſtian; ſom er af de Tydſke Secretariis og Cancelliſter, der ey vare 
vante til dette Chriſtiern; hvilket ſidſte Hans Majeftæt dog ſelv brugte 
i sigillerne under ſelvſamme Breve, og ligeledes faa ofte hand ſtrev ſit 
Navn. I Tydſkland, ſom kg nys ſagde, vidſte mand ikke af dette 
Ehriſtierns Navn. Og de O epborgilte Græver, hvilfe udi såe 

atin 


82 H. G. Om det Ravn Chriſtiern. 

Latinſke Kroniker, ſamt i Latinſke Breve, ere kaldede Chriſtiani, (der⸗ 
af findes ſyv / førend vores Kong Chriſtian I.) have hedet Karſten, 
eller Kerſten, i deres eget Land. Saaledes bleve ogſaa Neder Saxer⸗ 
ne ved at kalde vores Hoybemeldte Kong Chriſtiern I. Bothonis Chroni- 
con pickuratum, ſom Hr. Leibnitz har udgivet, ſiger, ved det Aar 1460. 
Koͤnig Karſten to Dennemarck / de Hertogh Alffens Suͤſter⸗Sone was. 
Og ved An. 1483. In e Jare ſtarff Konigh Karſten to Denne⸗ 
marcke, und fyn Sone Johanns vart wedder ein Konigh.“ Adſkillige 
Holſtenſke og andre Neder⸗Saxiſke Haandſkrevne Kroniker og Aar⸗ 
Bøger, i det Kongelige Bibliothek og andenſteeds, have i Fleng, nu 
Karſten, nu Kerſten, nu Chriſtiern, til Kong Chriſtierni I, Navnz 
men derimod til K. Chriſtierni II. aldrig uden allene Chriſtiern. 


Hvad endnu mere er, vil jeg fremføre Hans Majeſtats K. Chri⸗ 
ſtierni ll. egen Frue Dotters, den berømte Hertugindes af Lothringen, 
Exempel. Det er bekicendt, at hun var faldet i Daaben Chriſtine, efter 
ſin Frue⸗Farmoder, en Chur⸗Saxiſk Printzeſſe, og Kong Hanſes Dron⸗ 
ning; hvorfore hun og retteligen af de fleeſte Franſke Skribentere kal⸗ 
des Chriſtine de Dannemare. Men / da hun udi fin Barndom kom 
med fine Forældre udenlands, og, efter ſin Frue-Moders Dod, SE 
Hertuginde Margareta og Enke⸗Dronningens af Ungarn deres Hoff, 
er hun bleven faldet Chriſtierne, efter Hendes Hr. Faders Navn. 
Med dette Navn giftede Kæyfer Carl hende til Hertug Francifco II. 
Sfortia af Milan. Egte⸗Pagterne ſtaae fuldkommeligen indførte i 
Lünigs Codice Diplomatico Italie, Tom. III. col. S. . under ſaadan Titel: 
Contractus matrimonii inter Franciſcum ll. Sfortiam, Mediolani 
Pucem, & Chriſtiernam, filiam ſecundo-genitam Chriſtierni, Da- 
ni Regis, atque neptem Caroli V. Romanorum Imperatoris, d. 10. 
„Juni 1533. I ſamme Document kaldes hun ofte og beſtandigen 
Chriſtierna, ſamt med den Titel, Infans Daniæ. Ligeledes i hendes 
andet Egteſkabs Contract, med Printzen af Lothringen, fluttet An. 
1540. den 20. Marti, (hvilket Document Pere Calmet har indført 
iblant fine Preuves til den Lothringſte Hiſtorie, Tomo Ii.) der heder hun, 
Madame Chriſtierne de Dennemarcque, Ducheſſe Veufue de Milan, 
niepce de Sa Majeſtè Imperiale. Endeligen i den Spiriffe Tractat ſlut⸗ 
tet imellem Kong Chriſtian Ill. og Keyſer Carl V. An. 1544. heder hun 


Frau 


H. G. Om det Ravn Chriſtiern. Jeg 


Frau Chriftierne Hertzogin zu Lothringen. Efter denne Tiid har hun 
dog ſelv forandret ſit Navn, til Chreſtienne og Chriſtiana; ſom mand 
feer af hendes Medailler, fan og af de Breve, ſom forekomme hos Cal- 
met, dans les Preuves au III. Tome, udi de Aar 1545. 1546. 1549. 1550. 
hvor hun altid ſkriver ſig Chreſtienne; (og ikke Chriſtine, ſom hun dog 
baade her var nævnt, ſaa og kaldes udi Franſke Bøger, hvoraf alligevel 
nogle, ſaaſom Laboureur, P. Daniel &c. ſkriver hende Chreſtienne, 
ja Scipion du Pleix og Mezeray nere end eet ftæds Chreſtierne.) Hos 
alle Italiqnere / der baade i Latinſke og Italicnſke Skrifter tale om 
hende, heder hun Chriſtierna: og ſaaledes falder ogſaa Thuanus, Bel- 
carius og flere hende allevegne. Hos Pontum Heuterum in Rebus Au- 
Hiriacic, Franc. Haræum in Annalibus Brabantiæ, og, at jeg ſfal forbigaae 
flere, hos den Pfaltziſke Raad og Hiſtoricum, Hubertum Thomam 
Leodium, nævnes hun immerhen Chriſtierna. Saa at vores Ponta- 
nus, i hans Hi/foria Gelrica, er maaſkee den eneſte Latiner, der bliver ved 
hendes Dobe⸗Navn Chriſtina, ſom hand havde lærdt af vore Dan: 
ſke. Hubertus Thomas, hand ſom jeg nu nævnte, fortæller i fin 
Ill. Bog, at hand var ſelv med paa den Reyſe, ſom hans Herre Chur: 
fyrſt Friderich af Pfaltz og Churfyrſtinden giorde til Lothringen, for at 
beſoge deres Frue⸗Soſter Anno 1551. og at Enke⸗Hertuginden Chri- 
ſtierna havde tvende Dottre, hvoraf den ældfte hedde Renata, den an» 
den Chriſtierna. Altera Chriſtierna, pedibus laborans, quod pluri- 
mum dolebat, de collo nutricis dependebat. (pag. 275.) Dette ſiu⸗ 
nes noget ſert og beſynderligt. Thi de Lothringſte Skribentere vidne 
alle ſamtlige / ſamt andre ligeledes, at der vare ikkun tre Born udaf 
Hertug Franciſci og vores Chriſtinæ Egteſtab, der Faderen dode: og 
den Tiid var Sonnen Printz Carl ikke endnu fuldt tre Aar gammel: 
Renata, ſom ſiden blev gift med Hertug Wilhelm af Bayern, var 18. 
Maaneder: og den yngſte Dotter, Dorothea, ſom ſiden fik Hertug 
Erik den yngre af Brunſvig, blev fod tre Maaneder efter ſin Hr. Faders 
Dod. Haver da Hubertus Thomas maaſfkee glemt, eller taget feil i 
denne ſidſtes og yngſtes Navn? Jeg mener ney; og at mand bor tænke 
til hans Forſvar, at ſamme yngſte Princeſſe haver havt tvende Navne, 
og været Faldet Chriſtierna-Dorothea, eller Dorothea Chriſtierna, og 
at mand har gandſte ſkaffet det ene Navn af, da hun ſiden blev ældere. 
Ved ſamme Leylighed kand jeg ey 214 at Reusnerus i Baſclic. Ge- 
2 


neal. 


84 H. G. Om det Navn Chriſtiern. ä 
n cal. f. fes. og Olivarius Vredius i Cenealagia Cymitum Handr. Tab. XX. Dd. 
h aver tilegnet Hertug Franciſco og Chriſtiernæ Danicæ fer Born / nem; 
lig foruden de trende nu omtalte, endnu to Sonner, Joannem og An- 
tonium, og een Dotter, Eliſabeth, alle tre dode iVuggen. Jeg ten⸗ 
ker og at det er gandſke ret, og at et Par af dennem har været Tvillins 
ger; thi ellers blev fer Born for mange til et Egteſkab af knap fire Aar. 
en hvorfor har Franciſcus de Roſieres, Baleicourt, Pere Calmet, 
og andre Lothringer, ikke eengang nævnt diſſe tre? Jeg fvarer, at med 
ſaa ſmaae bortdode Born regnes det ikke ſaa noye i Hiſtorier. Vi finde 
det ligeledes hos vore Danſke Skribentere, hvilke alle ſamtlige have for⸗ 
glemt, eller og ikke vidſt at melde noget om tvende af Kong Hanſes 
Born, ſom døde i deres Barndom. See Spalatin. in Vitis aliquot Ele- 
Horum Saxon. ap. Mencken. Scriptor, Cerm. Tom, 2. col. 1101. 


Jeg maae fremdeles blive ved Navnet Chriſtiern og Chriſtierna, 
og tilfoye denne Obſervation, at ved denne vores Danſke Princeſſe, er 
ſamme Navn, eller dets tilforne allene her i Norden brugelige Form, 
bleven til Udenlandſke fortplantet, og er kommen i Brug, ikke allene i 
Lothringen, men endogſaa i Italien. Thi forſt blev hendes Sonne⸗ 
Dotter, Princeſſen af Lothringen, der blev Anno 1589. giftet med 
Groß⸗Hertug Ferdinando I, af Toſcana, Faldet i Italien Chriſtierna; 
omendſkiont hun ved det Franſke Hof, hvor hun blev opfodt hos Dron⸗ 
ning Catherine de Medicis, hedde Chriſtine, ligeſom ogſaa i de fleeſte 
Genealogiſte Skrifter. Men Joſephus Ripamontius in Iiſcoria Medio. 
lanenſi lib. 23 Cæſar Campana in Hiſtoria Philippi II. R. Hiſp. Tum. I. Iib. 6. 
Thuanus Hiſtoriar. lib. 93. og 94. ja vel flere, nævne hende Chriſtier- 
nam Lotharingicam. Efter hende lod ſiden Kong Henrich IV. i Fran⸗ 
kerige opkalde fin anden Princeſſe-Dotter, ſom blev fod An. 1606, da 
hand indbod Hoybemeldte Groß⸗Hertuginde til Fadder; ſom mand 
finder hos de Franſke Hiſtorie⸗Skrivere. Og er hun den Chriſtine de 
France, ſom ſiden blev Hertuginde i Savoyen, og maatte meget lide 
og giennemgage under Kong Ludvigs XIIL og Cardinal Richelieus Res 
gimente. Altſaa deriverer ſig denne Princeſſes Navn ogſaa fra vores 
Chriſtine de Dannemarc. Og hun kaldes ide Engelſke Fuldmagter, da 
der blev negocieret om Giftermaal imellem den Engelſke Printz Carl 
og hende, An. 1614. og 1616. Chriſtiana, ſecunda filia 2 Vid. 

ymer 


| 
1 


H. G. Om det Navn Chriſtiern. 85 

Rymer T. XVI. p. 769. 788. Græve Paulus af Salm, Stats⸗Mini⸗ 
ſter og Ober⸗Cammerherre hos Hertug Carl Ill. af Lothringen, nævnte 
og ſin Dotter, efter Enke ⸗Hertuginden, fin Herres Frue-Moder, Chre- 
ſtienne; hun ſom An. 1571, blev fod, og An. 1597. med det Navn 
Chreſtienne i Egte⸗Pagten, blev gift med Poybemeldte Hertugs yngſte 
Son, Grave Franciſco af Vaudemont, og var Moder til den navn⸗ 
kundige og urolige Hertug Carl V. Meget længe for de Tider, maa⸗ 
ffee over 30. Aar tilforne, havde Græv Marcimilianus Stampa, vores 
Chriſtiernæ Danicæ Hofmeſter medens hun var i Milan, faldet fin 
Son efter hende Chriſtiernum. Fra hvilken Son dette Navn er ſtædſe 
hen forbleven udi ſamme Familie, ſom endnu florerer i det Milaneſiſke. 
Cardinal Stampa, Ertz. Biſkop i Milan, ſom nu for faae Aar ſiden er 
dod, hans Fader hedde Chriſtiernus Stampa, Grave af Monte-Caſtel- 
lo. Den Keyſerlige General⸗Feldt⸗Teygmeſter, ſom maaſkee er ends 
nu i Live, og er bemeldte Cardinals Broder, har det ſamme Navn, 
Græv Ohriſtiernus de Stampa, og blev An. 1739. af Keyſer Carl VI. 
giort til Ridder af det Gyldene Flyß. Hvo vil tvivle paa, at det fra 
denne faa anſeelige Familie jo er ogſaa kommen til mange andre ringere? 
Og ſaaſom det er Skikialle Lande, at ſtore Folkes Dobe⸗Navne opta⸗ 
es af de mindre, i ſer hos deres Vaſaller, Underſaatter og Tienere, 
aa kand maaſke ey være langt fra, at nu i denne Dag findes ſnart lige 
faa mange i Lombardien af dette Chriſtierm Navn, ſom nu omſtun⸗ 
der hos os: thi her har det paa mange Stader maattet giore Plads for 
Chriſtians. Endnu et Exempel af en anden Italicnſk Familie: Der 
forekommer udi forrige Seculo i bemeldte Lombardien tvende Herrer, 
med det Navn Chriſtiernus de Gonzaga, en Farfader og en Sonne⸗ 
Son. Den forſte af diſſe var opnævnt efter vores Chriſtierna Danica. 
Dertil gaves ſaadan Anledning: Hans Fader, Ferdinandus Gonzaga, 
af de gamle Mantuanſke Marggravers Afkom, og af den Branche, ſom 
beſidder det Fyrſtendom Caſtiglione, med det Herſkab Solferin! Kc. 
havde været længe i Spanien, i Kong Philippi Il. Tieneſte, og der gif; 
tet fig med Donna Martha Tana y Santena, Dronning Iſabellæ Favo- 
rite, med hvilken hand havde otte Born, hvoraf Chriſtiernus var det 
ſyvende. Thi da Ferdinandus var af Kæyſer Rudolfo Il. giort til Rigs⸗ 
Fyrſte, og havde begivet fig fra 41 hiem til fit Herſkab i Ita⸗ 
lien, 


86 H.G, Om detNavn Chriſtiern. 


ſtierne de Bannemarc, kommen der i Landene at bog, paa fit Livge⸗ 
ding i det Milaneſiſke, ſom efter hendes forſte Cgteffab med Francifce 
Sfortia var hende ſtedſe blevet forbeholden, og hun holdte fit Hof i den 
Stad Tortone. Her var hun i den ſtorſte Anſeelſe, formedelſt hen. 
des hove Byrd, Forvandt⸗ og Svogerſkab med de allerſtorſte Regen⸗ 
tere i Verden, ſamt hendes egne vidtberomte Dyder og Fortieneſter; 
og blev opvartet af alt hvad ſtort var deromkring⸗boende. Hun blev 
da jævnligen beſogt af Martha Tana og Ferdinando Gonzaga: Og der⸗ 
af er det da ſkeet, at Martha har kaldet een af ſine Sonner, ſom end⸗ 
nu i Erke⸗Hertugindens levende Live er fod, efter hendes Navn Chri- 
ſtiernum. Hvorlenge denne Chriſtiernus har levet, er mig ey bes 
vidſt; Men An. 1622. var hand endnu til, og da vel maaſkee 40. Aar 
gammel, meer eller mindre. Thi udi Lünigs Codice Diplomatico Italiæ, 
Tom. II. col. 60. ſſ. num. XI. ſtaaer et Document, ſom heder, Ferdinandi 
Il. Imp. Rom. Confirmatio Transactionis inter Principem Chriſtier- 
num de Gonzaga, Dominum Sulferini, ex una, ac illius ſubditos & 
Communitatem Sulferini, ex altera parte, initæ d. d. 29. Januarii 
Anno 1622. Samme Chriſtierni eeneſte Son Carolus haver ogſaa 
havt en Son, ved Navn Chriſtiernus, ſom var af hans ſyv Born det 
ſiette / og har levet endnu An. 1705. ugift. Slige ſmaae Obſervatio- 
ner, udi fremmede og os her til Lands uvedkommende Genealogier 
kunde vel af mange holdes for heel unyttige; Og mand kunde undre 
ſig paa, hvorfore jeg vil iblant bemoye mig dermed, og ode nogen Tiid 
derpaa. Men jeg kand ſvare / at juſt denne Obſervation om bemaldte 
Gonzagiſfe Familie nytter alligevel til noget. Nemlig den nytter til 
at overbeviſe enhver, ſom læſer diſſe mine Blade / hvor vanffeligt et 
Studium Hiſtorierne og Genealogierne ere; og den kand tiene til at 
rette et heelt Doſin Feyl og Mangler udi een eeneſte, og endda heel kort 
Tabelle af Hubners, ſom er i hans forſte Tomo (edit. an. 1737.) den 

j gode. 


H. G. Om det Navn Chriſtiern. 87 


Ziode. Jeg ffal, (ſom jeg ſagde, allene til en Prove,) holde mit 
Ord, med at rette et Doſin Feyl og derover: (1) Hübner veed flet 
ikke, hvem Ferdinandi Gonzagæ Gemahlinde har været, eller hvad 
Navn. hun havde: Jeg har nu ſagt, at det var en Spanſk Dame, 
og nævnt hende ved Navn; Jeg kunde og ſige meere om hendes Her⸗ 
komſt og Slegt, om fornoden giordes. (2) Veed Hübner ikke, naar 
ſamme Ferdinandus er bleven gift: og dette kand jeg ſige, at være 
ſkeet juſt 1 Aaret 1566. (3) Veed hand intet, naar Ferdinandus er 
Død, men fætter allene; at hand var i Spanſt Tieneſte An. 1579. 
Og jeg lægger dette til, at hand døde udi fit Herſkab i Italien Anno 
1586. (4) Giver hand hannem ikkun fire Sonner, og ingen Dot⸗ 
tre: Og jeg kand opregne med Vished, og nævne ved Navn, om be 
hovedes, ſyv Sonner, og een Dotter. (5) Kalder hand den ſierde, 
og hos ſig den yngſte, af Sonnerne, Chriſtianum; Men hand hed⸗ 
de, ſom jeg har ſagt, Chriſtiernus, og var den neſt ' yngſte eller ſiet⸗ 
te Son / men det ſyvende Barn. (6) Siger hand, at Carolus Gon- 
zaga, ſom var Chriſtierni Son, ſuccederede i det Fyrſtendom Ca- 
ſtiglione, in Anno 1675. efterat den ældere Linie var uddør: Men 
dette ſkeede ikke førend 1677. (7) Veed hand intet om den ſidſtbe⸗ 
nævnte Caroli Egteſtab, med hvem det har været: Og hende maae 
mand vide, at have været Iabella Grav Lælii Martinengi Dotter ; 
Hun levede endnu Anno 1705. og var da ved 90. Aar gammel. (8) 
Opregner hand fem Born af bemaldte Carolo, og fætter dem der⸗ 
foruden i en gandſke urigtig Orden: Men diſſe vare ſyv tilſammen, 
og deriblant var Aloyſia, ſom blev gift med Marcheſe de Malaſpina, o 
ſom Hubner gier til den yngſte, det allerældfte Barn af dem alle ſyv; 
ey at tale om de andres Urigtighed. Alt dette kunde den gode Mand 
ligeſaavel have obſerveret og rettet, ſom jeg, naar hand ikkuns vilde 
have taget ſig den ſamme Umage. Hand vidſte jo, og har ſelv anfort, 
at den ældfte af Ferdinandi Gonzagæ Sonner, og den nu omtalte 
Chri- 


88 H. G. Om det Navn Chriſtiern. 


— — ͤ äͤ—t — Ü. k ¹ — — — — 


Chriſtierni Broder / var B. Aloyſius Gonzaga. Altſaa kunde hand 
have flaget efter i Actis Sanctorum, ad diem XXI. Junii, hvor be⸗ 
meldte Helgens Hiſtorie ſtaaer vidtloftigen ind fort, (og denne Tomus 
er jo trykt Anno 1707. hele tredive Aar førend den her omtalte Edi⸗ 
tion af Hübners Tabeller.) Der kunde hand have fundet alt hvad 
jeg nu har ſagt, og ſom den flittige Jeſuit, Conradus Janningus, 
havde deels ſelv ved fin Udreyſe til Italien, deels ved Correſpondence 
ſanket tilſammen/ for at kunde ſkrive B. Aloyſii Vitam med nøgen fuld⸗ 
kommen Accurateſſe. At have folget andre, der ingen bedre Genea- 
logie af denne Gonzagiſte Branche have meddeelt, bliver ingen lov⸗ 
lig Undſkyldning: helſt det heder om dette flags Videnſkab, ſom om 
andre flere: Supervacuus foret in ſtudiis longior labor, fi nihil lice- 
ret melius invenire præteritis. Men jeg mage fare fort, og opfylde 
mit Tal: Hübner ſiger (9) at B. Aloyſius er død An. 1592. ſom 
ey er ret; Thi det var Aaret for, 1591. in Junio, udi hans Alders 24. 
Aar. (10.) Siger hand, at ſamme B. Aloyſius blev canoniſeret 
Anno 1621. Men den Tiid blev hand ikkun beatificeret, ſom er en 
ſtor Forſkigl. Med Canoniſation pleye Paverne ikke altid at gane faa 
haſtigen til Verk: Og Jeſuiterne kunde hverken ved andre Middel, ey 
heller med Keyſerens og mange fleres Recommendationer, formaae 
enten Gregorium XV. Urbanum VIII. eller de efterfolgende Paver 
dertil. De maatte have Taalmodighed, og bie endnu over et heelt 
hundrede Aar, inden deres Beatus Aloyſius blev ret Sanctus. Det 
fede da endeligen nu for en Snees Aar ſiden, at Pave Benedictus 
JIll. canoniſerede Aloyſium Gonzagam, nemlig An. 1726. den 31. 
Decembr. hvorom den dertil horende Bulla eller Conſtitution findes 
i Bullarii Romani Cuntinuat. P. IV, under bemældte Aar, pag. ey, ſegg. og 

er 


H. G. Om det Navn Chriſtiern. 89 
er ellers nokſom bekiendt af de offentlige Tidender. (11) Haver 
Hübner ingen Born givet Rudolpho Gonzagæ, (den næftældfte af 
Chriſtierni Brodre,) af det Egteſkab med Helena Alipranda, ſom 
bleve gifte tilſammen An. 1588. Og de efterlode fig dog fire Dottre, 
hvoraf den ene døde et Barn, men de andre trende, Cynthia, Olym- 
pia, og Gridonia, levede enhver over ſine 50. Aar, ſom hellige Jom⸗ 
fruer / og ere, den Dag i Dag er, udi ſtor Veneration der i Landene. 
(12.) Franciſco Gonzagæ giver hand ikkun tre Born: Dog hand hav⸗ 
de ofte. Thi polyxena, Aloyſia, og Martha, ſom bleve Nonner, 
veed hand intet af; og ey heller af Maria, og Ludovico Antonio, 
hvilke tvende døde i Barndommen. (13.) Den Fyrſtindes Navn, 
ſom Ludovicus, ſidſtbemeldte Franeiſci Son, havde til Egte, er ham 
ubekicndt: Hun hedde Laura de Boſco. (14.) Johannam, Fran- 
eiſci Dotter / gifter hand allene eengang, med Græv Martinitz, og 
melder intet om hendes andet Egteſkab, med Græv Lappata. Jeg 
kunde opregne mere, men er nu træt deraf, 


Jeg tiſtaaer gierne / at flige Staliænffe Genealogier hore ikke 
til os Danſke at bryde vore Hoveder med, og at ſpilde vores Tiid paa, 
ligeſom Italiænerne agte vel endnu mindre om vores. Ingen har 
heller behov at paaminde mig om dette, ſom jeg nokſom ſkionner paa 
desforuden, og veed at bebreyde mig ſelv. Men mage her og tillades 
mig at giore eet Sporsmaal: Hvem har bedet dem at befatte fig med 
Genealogier, Italiœnſke eller andre, der ikke kunde eller ville giere 
fig vedberlig Umage dermed, og behandle dem flittiger? Jeg lader 
Hubner ellers gierne beholde den re og Roes, ſom ham tilkom⸗ 
* 03 holder hans Genealogiſke Tabeller for et nyttigt og got Verk, 

M ſom 


90 H. G. Om det Navn aon Ehriſtiern. 


ſom og og iffe fand imdværes ] / ſaa længe m mand intet bedre har haver, og 
ſom jeg ſelv je vnligen mage tage i Haanden. Men Calepinus var 
ogſaa i gamle Dage et nyttigt og got Lexicon, for dem ſom intet 
bedre havde, Derfor bliver vel og ikke nogen faa ubillig / at regne 
mig til værfte; det jeg vifer Mangler og Ufuldkommenheder udi be⸗ 
meldte Hubners Verk, ynſkende at det Tiid efter anden maatte vor⸗ 
de rettet, forbedret; og ſattes i en mere brugbar, tilforladelig og 
efterretlig Stand. Endeligen var vel aldrig kommet mig i Sinde, 
denne Critique og Anmaerkning over ſamme Tabeller at ſette paa 
Papir, hvis ikke nu ſaadan Leylighed havde frembuddet fig ſelv, ved 
at tale om Kong Chriſtierns Navn. Jeg haver da ſagte kundet 
profitere deraf; ved ſligt Exempel, end og faa langt borte og fra Ita⸗ 
lien hentet, til blot at overbeviſe dennem / der lægge, Bind paa Hi⸗ 
ſtorier og Genealogier, hvor moyſomt et Verk ſaadant Studium er, 
(ſom maaſkee mange ere anderledes om indbildede,) ja hvor ſtor For⸗ 
rand af gode og koſtbare Bøger; og hvor megen Tiid og kigdſomme⸗ 
ligt Arbeide dertil maae bruges og anvendes: Udaf hvilke Ting naar⸗ 
ſomhelſt nogen, ja ikkun een af Delene fattes, føder mand 
ſom ofteſt blinde og ufuldkomne Foſtere. 


8 (o) 8K. 
85 


L. H. 


209 DOC Ek 91 


1 
Danmarks og Korges 
Hoe⸗Hiſtorie. 
| Forſte Periodus. | 
A fremmede Skribentere have bebreidet vore Hiſtorie⸗ 


—ů— — 


Skrivere, at de tale for pregtigen om diſſe Rigers elde og 
Forfedrenes Bedrifter. Maaſkee at mange af en patriotiſt 

Joer derudi ere gangne for vidt: Det alleene kand man 

med Sikkerhed ſige, at faſt ingen af de nu værende Europeiſke Riger 
have diſtingueret ſig meer udi Seilads og Soemandſkab. Dertil har 
e Dannemarks Situation, efterdi Riget beſtaaer af ad⸗ 
illige omflodte Oer, item Norges mange herlige og begvemme Hav⸗ 

ne. Der tales om anſeelige Flaader udi de allercldſte Tider. Landets 
Deeling og Diſtricternes Navne viiſe ogſaa, at Soe Etaten har væ- 
ret diſſe Nordiſke Rigers Styrke: thi Landet var deelt udi Havne⸗lag, 
Skib⸗reeder, Styreshavne ꝛc. Naar jeg ſiger anſeelige Flaader, faner 
dervedat forſtaae Skibe efter de Tiders Maade; thi det, ſom man i 
gamle Dage kaldte et Krigs⸗Skib, var en Jagt med 12. Agrer: thi det 
var ikke uden i Tidens Længde, at man begyndte at bruge de faa faldne 
lange Skibe, hvortil behøvedes 120. Mand. Dog finder mand end⸗ 
ogſaa udi de ældfte Tider viſſe fane ſtore Fartoy, ſom Kongerne lode 
bygge, ikke mindre til Stats og Pragt end til Krigsbrug. Jeg finder, 
at den forſte Eenevolds Konge udi Norge, Harald Haarfager, haver 
avt anſeelige Flaader udi Soen, og at han har bygget blant andre et 
aadant ſtort Skib faldet Dragen; hvorpaa han fatte fine Barſoerker el⸗ 
ler ſterkeſte Kiemper. Det ſtore deciſiye Slag, hvorudi Harald Haar⸗ 
fager erholdt Seyer over de mange ſmaa allierede Konger, holdtes til 
Søes udi Haversſiorden ved FJæderen (Hafuers Firdi): Saa at 
det er ved et Soeſlag, at han . ſig Herredom 1 heele 
; 2 orge. 


92 L. H. Danmarks og Norges 


Norge. Dette gav Anledning til de mange Migrationer, ſom da ſkeede 
til Sees af Norge, og foragarſagede, at Jisland, Orkenoer, Hetland 
og Feroer bleve bebygde; item at Veſter⸗Soen blev. opfyldt med Soe⸗ 
rovere, ſom da kaldtes Vikinger: thi de fornemſte Mend udi Norge 
kunde ikke beg vemme fig til at leve under Haarfagers Herredom, og der⸗ 
fore giorde ſaadanne Tog. Man ſeer ſaaledes, at fra Rigets forſte 
Begyndelſe Havet har vrimlet af Norſke Sse⸗Haner / hvilke den heele 
Sommer holdte Søen, og om Vinteren retirerede fig til Syderser og 
Orkenser. Det Ord Viking eller Soe⸗ Rover var da et haderligt 
Navn: thi man finder, at den bekiendte Norſte Helt Gange⸗Rolf, ſom 
undertvang Normandien udi Frankerig, roeſes deraf, at han var en 
mægtig Viking eller Soe : rover. Andre Nationers Hiſtorier viiſe og⸗ 
faa, at ſaadan Handel ikke har været lagt ſtore Mend til Laſt, men 
tvertimod, at de bryſtede ſig af at have erhvervet Midler derved. Her⸗ 
udover er e (a) eller en der ved Rov er kommen til Rigdom, 
det ſamme ſom en rig Mand hos Homerum. Hiſtorien viiſer, at unge 
Prindſer, forend de finge Sfiæg paa Hagen, bleve af Kongerne udſkik⸗ 
kede udi Viking: Erik Blodoxe, Harald Haarfagers kiqreſte Son, fif 
udi ſit Iyde Aar af fin Fader 5. Skibe, hvormed han røvede udi Hſter⸗ 
Søen, paa Dannemark, Sachſen og Früsland udi 4. Aar. Med et 
Ord: Alle de Nordiſke Folkes Hu var fæftet til Soemandſkab. Det 
var udi deres Flaader at Landets Styrke beſtod, og bleve derfore alle 
Bygder og Gaarde deelte udi Skibreder / fan at et hvert Lehn vidſte, 
hvor mange Skibe det ſkulde udrede. Den Norſke Chronik gior Autor 
til denne Deling Hagen Adelſtein, efterdi Riget i hans Tiid var tried 
med Erik Blodoxes Sonners Indfald. Navnet hvorunder viſſe Di- 
ſtricter befattes varer endnu til denne Dag. ; 


De Nordiſke Folk have fra forſte Begyndelſe havt talrige Flaader; 
thi mand ſeer, at den Flaade, ſom Harald Gormſen og Hagen Jarl 
forte til Norge, har beſtaget af 700. Skibe: men man kand fige, at 
Skibene vare derefter; thi Konſten har her faa vel ſom paa andre Ste⸗ 
der havt ringe og ufuldkommen Begyndelſe. Det er troeligt, at de 
forſte Menneſker forſt have betient ſig af Planker, for at de paa 

an⸗ 


Y Mand fand vel holde for at Aer ex det ſamme ſom dx egon i.e. qui multas ſegetes ha- 
bet: men Homeri interpr, forklarer Ordet bed rå ax red vi AA. 


Sbe⸗Hiſtorie. | 03 
Bandet; derefter af ſmaa Baade; og at de af Fiſte og Fugle have lært 
at betiene ſig af Aarer, og ſiden af Seil, for at komme frem. De 
Fartoy , ſom paa diſſe Tider kaldtes Krigs⸗Skibe, vare vel aabne uden 
Dek, men diſtinguerede fra Kiobmands Skibe ved Spidſe Stavne, i 
Form af Sporrer, hvorudover de kaldtes ſporrede Skibe (naves ro- 
ſtratæ). Hvad Skikkelſe de Nordiſke Skibe da ellers have havt, der⸗ 
over findes hos vore Skribentere ingen noye Beſtrivelſe: Det er troe⸗ 
ligt, at de have veret dannede ſom de Skibe, der vare brugelige udi an⸗ 
dre Lande, og hvorefter de Nordiſte Soe⸗Helte, ſom da flakkede Ver⸗ 
den vidt omkring, have taget Mynſter. Man feer; at nogle Skibe udi 
Storrelſe og herlig Bygning have været diſtinguerede fra andre: Jeg 
haver talet om det Skib kaldet Dragen, ſom Harald Haarfager til 
Stats lod bygge; Hiſtorien melder alleene om, at det var kiendeligt 
fra andre Skibe, men beſkriver ikke dets Bygning. Det ſamme kand 
ſiges om Olav Tryggeſens ſtore Skib, kaldet den lange Orm eller Or⸗ 
men hin lange. Hiſtorien taler alleene ſaaledes derom. Den naſte 
Vinter Olav Tryggeſon var kommen fra Helieland igien, lod hand 
bygge et ſtort Skib ved Lade⸗Hammer, Torberg Skofflaugſen var yp⸗ 
perſte Bygmeſter derfor med mange andre konſtige Bygmeſtere. Ski⸗ 
bet var baade langt og breedt og hoyt paa Borde, item ſterkt af Tom⸗ 
mer. Kongen lod det kalde Ormen hin lange, efterdi det havde en 
Drages Skikkelſe. Hovedet for pag Skibet og Rumpen var forgyldt. 
Saa vidt derom tales allene udi Sturleſons Danſke Overſattelſe; hvor⸗ 
udi adſkilligt er forbigaaet. Udi Originalen findes meere, nemlig, at 
Bygmeſteren Torberg, førend Skibet var fuldfrdiget, giorde en üden⸗ 
lands Reiſe, mueligen for at perfectionere fig udi Skibbyggerie, og at 
da han kom hiem, var alting i Stand. Paa Skibet blev graven en 
Drage eller Orm; hvilket baade udi Storrelſe og Herlighed overgik det 
andet forhen bygde Skib, faldet den lille O rm, (Ormin ſeamma). 
Pag den lange Orm, ſiger Autor, var 34. Roersbenke: og holdtes 
det for det ſtorſte Skib, ſom havde været bygget udi Norge, Det var 
paa ſamme ſtore Skib Olav Tryggeſon omkom udi det fatale Soe⸗ 
Slag, ſom hand holdt med de Danſke og frafaldne Norſte. Man 
kand ſige, at, ligeſom Skibet var paa de Tider det ſtorſte, ſom man 
ſaae udi de Nordiſke Farvande, faa var ogſaa denne Konge den ſtorſte 

Soe⸗Helt pag de Tider. Piftorien: taler forunderlige Ting om 5 

' ; 3 i e⸗ 


94 L. H. Danmarks og Norges 


Behendighed; blant andet, at hand kunde gage pan Aarerne, ime⸗ 
dens hans Folk roede. 


Udi Dannemark haver Soemandſtkab ikke mindre udi de allereeld⸗ 
ſte Tider floreret: Ja man kand ſige / at dette Riges Indbyggere have 
faſt beſtaget af lutter Soefolk. De vare derfore udi Klædedragt kiende⸗ 
lige fra alle deres Naboer; thi, ſaaſom de fleeſte opholdte fig paa Van⸗ 
det meer end paa Landet, og ſtorre Fliid anvendtes paa Seilads end 
paa Agerdyrkning, faa brugte de gemeenligen Matroskleder: og ſynes 
det, at en Deel Konger ſelb maa have fort Baadsmands⸗Dragt. Thi 
den bekiendte Soe⸗Helt Kong Regner blev kalden Lothbrok, efterdi 
han bar beegede Buxer; og er det klart, at ſaadan Dragt maa heller 
tilſkrives hans beſtandige Seilads, end den Frygt hand havde for Slan⸗ 
ger. Dette anforte beſtyrkes af et merkeligt Vidnesbyrd, ſom findes 
hos Arnoldum Lubecenſem ſaaledes: Olim forman nautarum in ve- 
ſtitu habuerunt Dani propter navium conſuetudinem, quia maritima 
inhabitabant. Nunc non ſolum ſcarlatico vario, griſio, ſed & pur- 
pura & byſſo induuntur: omnibus enim divitiis abundant propter 
piſcationem, quæ quotannis in Scania exercetur. Det er: De Danſte 
vare fordum flædte ſom Soemand, efterdi de ideligen opholdte fig paa 
Søen, og boede udi Soe⸗Steder; men nu bare de baade Scarlagen 
i; ere br efterdideere blevne rige formedelſt Fiſkeriet ved de Skaan⸗ 

e Kuſter. ! 


Det er ſaaledes troeligt, at de gamle Danſke ikke maa have lagt 
ſtor Bind paa Agerdyrkning. Hiſtorien viiſer og, at ſaa vel Kongerne 
ſelv, ſom Underſaatterne nærede ſig ved at rove til Soes; hvilket Hand⸗ 
verk blev Faldet Fribytterie. Det ſamme holdtes ikke allene ſommeligt, 
men endogſaa priisværdigt under de Hedenſke Konger, Det havde da ta⸗ 
get ſaadan Overhaand, fær udi Kong Regner Lothbroks Tiid, at det er 
uviſt, om der vare flere Danſke paa Havet end paa Landet, eller om der 
have været flere Land⸗Konger end Soe Konger. De ſom ovede dette 
Handverk, blive udi den Norſke Kronike betegnede med det Navn af 
Vikinger; og udi de Danſke Hiſtorier blive de faldne Fribyttere. 
Man feer af ſamme Hiſtorier, at Jomsborgerne eller Julinerne, ſom 
vare en Danſk Colonie, vare de ftærfefte Fribyttere, og at de 1 225 

j orte 


Soe⸗Hiſtorie. — 8 
forte Navn af Joms⸗Vikinger. Man holder for, at de Vendiſke 
Stader lærte allerforſt Handverket af dem, ſom de øvede, nu under 
den Titel af Aſcomanner og ſiden af Vitalianer &c. Det almindelige 
Navn var Vikinger eller Fribyttere; hvoraf man deriverer det endnu 
brugelige Ord Flibuftiers, ſom gives de Americanſke Soe⸗rovere. Jeg 
har viiſet, at ſaadanne Gierninger holdtes prüsveerdige under de He 
denſke Konger. De paafolgende Chriſtne Regentere, fær St. Olav for: 
domte vel ſaadant Handverk, hvorvel det derfor ikke blev afſkaffet, ſaa⸗ 
ſom de Nordiſke Folkes Hoved⸗ Palſion var at flakke omi Søen, og der 
at viiſe Prover paa deres Tapperhed. Fattigdom og Mangel paa ret⸗ 
ſkaffen Handel opmuntrede dem og dertil. Å 


Intet tiener meere til Beviis, ſaa vel paa det eene ſom det andet, 
end de mange ſtore og merkelige Tog, ſom ere ſkeede af diſſe Riger, og 
hvorpaa udi intet Land findes ſaadanne Exempler. Diſſe Tog, naar 
man undtager de Cimbrers, og maaſkee de Gothers, ere alle ſkeede til 
Søes. De Angler, et Folk ſom beboede den Syndre Part af Cimbri- 
ca Cherſoneſo, nu Jylland, giorde Anno 449. under deres tvende An⸗ 
førere Hengiſto og Horſa det merkelige Tog til Søes mod Britannien, 
hvilket Land af dem blev undertvunget, og ſiden indtil denne Tiid har 
fort Navn af Engeland eller de Anglers Land. Skibene hvorpaa de 
bleve tranſporterede, kaldtes hos de Tiders Latinſke Autores Ciulæ; 
hvoraf man meener, at det nu brugelige Danſte Ord Jolle kommer. 


De Normanners ſtore Tog under den bekiendte Norſke Soe⸗Helt 
Rollo, gemeenligen falden Gange Rolf, er ikke mindre merkverdigt. 
De giorde ſig da en ſtor Deel af Frankerige Skatſtyldig / og endeligen 
bekomme til Eyendom den vigtige Province Neuſtria, ſom ſiden indtil 
denne Tiid har fort Navn af Normandien. 


Longobardernes forſte Tog er og (feed til Soes. Hiſtorien mel⸗ 
der, at de ſamlede fig forſt udi Skaane, og at de ſeilede ſiden til Gul 
land, hvor de toge fig Navn af Longobarder. Om dette Tog og Lon- 
gobardernes Bedrifter udi Tydſkland, Pannonien og Italien findes et 
gammelt Gullandſt Vers, ſom jeg har indført udi min Dannemarkes 
Hiſtorie. Jeg haver tilforn talet om de Norſke Colonier, ſom — 

; ra 


96 I. H. Danmarks og Norges 


rald Haarfagers Tiid ſkeede, og hvorved Island, Feroe „Gulland, 
Syderoer, Manoer ꝛc. bleve af de Norſke bebyggede. 9 99 


Dette ſkeede alt udi denne forſte Periodo under de Hedenſte Kon⸗ 
ger, og tiener til Beviis paa de gamle Nordiſke Folks Soemandſkab, 
hvorudi ingen anden Europeiſtk Nation kand lignes med dem. Jeg 
holder mig alleene til det, ſom er beviisligt, og ſom af alle andre Na- 


tioner tilſtaaes, og extenderer mig ikke videre med nogle andre Skri⸗ 


bentere, hvile finde Nordiſke Colonier udi alle Verdens Parter; faa 


at de af Nidkigerhed for Federnelandets Wre henfalde til en ſlags Char⸗ 


latanerie, og grunde Hiſtorier allene paa Gisninger. Naar man vil 


tage fig ſaadan Frihed, og give Imaginationen Toylen, kand man ud⸗ 
finde, hvad man foretager fig at viife: Jeg vilde paatage mig, efter. 


andres Exempel, at viiſe, at de Argonauter, ſom bemægtigede fig det 
gyldene Fe, vare Danſte Fribyttere, og at udi den Greſke Flode / ſom 
ſeilede til Troja, var en Eſcadre af Norſke Vikinger. Lader os holde 
os til det, ſom er beviisligt, og ſom andre Nationer ikke kand nægte: 
Lader os ikke bryſte os formeget af viſſe Forfadres Bedrifter; thi viſſe 


af dem ere ſaadanne, at hvis de viiſe Prøve pan Tapperhed, ſaa give 


de derhos Immoralitet tilfiende. Glld give, at man i Steden for de 
gamle Nordiſke Folks Fribytterie, kunde viiſe deres Hurtighed udi ret⸗ 
ſkaffen Handel og Vandel, og giere dem til ſaadanne Soemend, ſom 
Tyrier og Phænicier fordum vare, faa kunde man nogenledes undſkyl⸗ 
de vore Antiquarii, naar de ſoge at multiplicere deres Søe Tog. Juſt 
denne beſtandige Streiffen til Soes / og juſt diſſe ſtore Soe⸗Tog vüſe, 
at de Nordiſke Folk ingen Omſorg have havt for deres egne Lande, og 
at de have ladet Agre og Enge ligge udyrkede. Saadant kand meere 
undſkyldes hos de Norſke, der beboede et klipagtigt og ufrugtbart Land, 
end de Danſke, hvis Jord Naturen har diſtingueret udi Frugtbarhed. 
Sag at derfore den Berommelſe, ſom legges paa vore Forfedre forme⸗ 
delſt deres Bedrifter til Soes, hvilke gemeenligen beſtoede i at plyndre 
alle Nationer i Fleng, er lige ſaa ilde grunded, ſom om man nu om 
ſtunder vilde legge det Tartariſte Folk og Araber til Berommelſe, at de 
lade deres egne frugtbare Jorde ligge udyrkede, og ſoge at erſtatte den 
Fattigdom, ſom deres egen Dovenhed bringer til Veye, ved idelige Ex⸗ 
curſioner, ved at plyndre Caravaner, og at foruroelige andres n 
ige 


Soe⸗Hiſtorie. 97 


— — . ͤ ́—9—§Uä—w— T— — — ĩ . er 


ſige Handel. Vel er ſandt, at adſkillige andre Nationer paa de Tider 
øvede ſamme Handverk, ſom de gamle Danſke og Norſke, ja at ingen 
ſkiemmede fig ved, naar hand blev adſpurt / hvo han var? at ſpare: 
Prædo ſum. Det er: Jeg er en Fribytter. Men ingen har øvet det 
i ſaadan Grad, ſom de gamle Danſke og Norſte: thi Opmuntring til 
Fribytterie var den ferſſe Artikel udi de Nordiſke Folks Catechiſmo; og 
Kongerne ſelv tilholdte deres Born at giore ſaadanne Tog, førend de 
havde faaet Sfiæg paa Hagen, foregivende, at det var deres Pligt at 
efterfølge deres berømmelige Foraldres Fodſpor, anſeende ſaadant ikke 
alleene ſom tilladelige, men endog ſom ypperlige Gierninger, helſt naar 
de deelede Byttet med deres Guder, 


Dette ſiger jeg ikke, for at fværte vore Forfædre; thi de beſte Na- 
tioner kand ved Bane og ond Lærdom forderves; men alleene, for at 
erindre vore Skribentere, at de ikke tale faa pregtigen om Bedrifter, 
ſom man heller burde tie med; item / at de ikke multiplicere ſaadanne 
Expeditioner giore dem ſtorre og flere, end de virkeligen have været, 
og tillegge de Nordiſte Folk adſkilligt, ſom af andre Nationer er bedre⸗ 
vet. Jeg for min Part bryſter mig ikke deraf, at vore Forfgdres Grum⸗ 
2 været indforte udi andre Nationers Litanier. Jeg ſiger heller 
med Poeten: i > 


Excidat ifta ætas, nec poftera credant Secula, 


Hvis de gamle Nordiſke Folk havde kunnet anføre retmæsfige Aarſa⸗ 
ger til de øvede Fiendtligheder, kunde man holde Skribentere deres Be⸗ 
rommelſer til gode; og anſee de gamle Skialdres Lovſange ſom Opmun⸗ 
tringer til Tapperhed. Men Hiſtorien viiſer, at de forede Kriig al⸗ 
leene for at fore Kriig, og uden at give mindſte Skin dertil; hvorudover 
de fortienede meer at laſtes, end de gamle Græfer, der udi 10. Aar be⸗ 
krigede Troja for et OQvindmenneſke af maadelig Reputation: thi der 
var dog noget Skin, men her intet. Vil nogen forekaſte mig, at jeg 
herudi viger fra alle andre Skribenteres Meeninger, og at jeg ikke ſkri⸗ 
ver ſom en Patriot; da ſparer jeg dertil: At det er ikke den forſte gang 
jeg gaaer ud af den alfare Vey, og at jeg ikke holder det for en Patriots 
Pligt at forſvare fine Landsmands Synder; Alt hvad jeg ſiger, og 

meener, at man bor ſige herom, 40125 At vore Forfedres Bedrif⸗ 
5 ter 


98 I. H. Danmarks og Norges 


ter bor laſtes, men tillige med admireres; thi, hvis deres Stridbar⸗ 
hed havde været oved udi rette Tider og pan rette Steder, kunde man 
ge / at vor Norden har været meer frugtbar paa Heroes og ſtore Helte; 
nd noget Land; ſaaſom ingenſteds kand viiſes Folk, der have ladet fee 
ſaa ſtor Foragt for Doden. Det er iden Henſeende, og efter den bru⸗ 
gelige Stül jeg giver Titel af ſtore Helte til Harald Haarfager, Gange 
Rolf, Olaf Tryggeſen, Regner Lothbrok, Svend Tiuguſkicgg. 
Man feer af deres forunderlige Bedrifter og Halsbrakkende Actioner, 
at de have været ſtore Soe⸗Haner, og ſaadanne, ſom i Algier, Tunis 
og Tripolis endnu begres med. Titler af berommelige Amiraler, men 
ikke udi vel indrettede og moraliſerede Stater, hvor ſaadant ikke kand 
anſees ſom Heroiſmus, og hvor Grumhed ſkilles fra Tapperhed. Dette 
feer mand dog tillige med at mange af dem have beſiddet ſaadanneEgen⸗ 
ſkabe, at hvis de havde indfaldet i mindre fordervelige Tider, og havde 
havt anden Skolegang, de vilde ved den rette Brug af deres naturlige 
FADER 10 5 blevne ſaadanne, hvilke man kunde anſee ſom Zirather 
Hvad Harald Haarfager angaaer, da er hans Bedrifter mindſt at 
dadle, ſaaſom hans Soetog havde et viſt Sigte, nemlig at foreene alle 
ſmaa ſtridige Stater under et Hoved. Han beſkrives ellers udi den 
Norſte Kronike at have været en viis Herre, driſtig, og derhos agtſom. 
di Selſkab og Omgiangelſe var hand lyſtig og venlig, fær i Ungdom⸗ 
men. Hand arede gamle Folk, og omgikkes venligen med fine jævnlige 
udi Alder; hvorudover hand var Fiær for alle fine Underſaatter. Man 
elſkede ham formedelſt hans Gavmildhed, og ærede ham forme delſt 
hans ſadelige og prydelige Hoff, ſom hand dagligen holdt. Med et 
Ord: Hand forøgede fit Nige ikke meere med Magt, end med Velta⸗ 
lenhed og Venſkab. Saadant Portrait gives ham udi Hiſtorien, 
hvoraf man ſeer, at hand havde bleven en dydig Regent, hvis hand 
havde levet udien meere moraliſered Alder. 
„ Den anden merkelige Soemand, ſom er bekjendt ikke mindre udi 
udenlandſke end indenlandſke Hiſtorier, var Rolf, en Son af Ragn- 
Wald Jarludi Norge. Samme Rolf blev en mægtig Soerover. Han 
var faa ſtor af Vext, at ingen Heſt kunde bære ham; hvorudover, faa 
ſom han af Nodvendighed ſtedſe maatte gage til Fods / hand W ide 
ange 


Soe⸗Hiſtorie. 99 
Gange Rolf. Hand blev af Harald Haarfager dreven i Landflygtig⸗ 
hed: og giver Hiſtorien ſaadan Aarſag dertil. Kongen hapde befalet, 
at ingen maatte ove Soeroverie inden Rigs: Dette uanſcet, svede dog 
Rolf ſit gamle Handverk, før en Sommer udi Vigen, hvorfra hand 
med et ſtort Bytte kom tilbage. Da Kongen fif dette at vide, dømte 
hand ham offentligen til Landflygtighed, og, endſkiont hans Moder 
Hildis intercederede for ham / blev dog Dommen fuldbyrdet. Efterat 
Rolf ſaaledes var erklæret Fredlos, forlod hand Norge, for at forſoge 
Lykken udi fremmede Lande. Hans øvrige Bedrifter henhore meeſt til 
den Franſke Hiſtorie, efterdi hand udi Frankerig, ved at bemægtige fig 
en anſeelig Deel af Landet, lagde Grundvold til det ſtore Fyrſtendom 
af Normandien. Om hans perſonlige Qaliteter findes intet ſynder⸗ 
ligt antegnet udi de Nordiſke Hiſtorier. De Franſke Skribentere be⸗ 
ſkrive hans Perſon ſaaledes. Rollo var en Mand, ſom var elſket og 
æret ikke alleene af hans eget Folk, men endogſaa af fremmede. Hand 
avde en majeſtætiſt Anſeelſe og en heroiſf Skikkelſe. Hand var af ſtor 
Forſtand, Belevenhed og Oprigtighed; hvorudover / da hand fik i Sin⸗ 
de at forſoge Lykken udi fremmede Lande, fik hand ſtort Tillob fra alle 
Kanter udi Nordenz ſaa at hand ien Haſt tilveyebragte en anſeelig Flode 
og en ſtor Krigsher, hvormed hand efter adſkillige Tog omſider landede 
udi Frankerig. Lorfæus udi hans Orcadiſfe Hiſtorie ſiger, at der endnu 
findes udi Sundmeer udi Norge nogle af denne Rollonĩs Skibs⸗Levnin⸗ 
ger, ſom hand havde brugt til det Franſte Tog; og eiterer han til Be⸗ 
viis en gammel Provftes Sigelſe ved Navn Chriſtoffer Hierman: men 
hvor vidt ſaadan Sigelſe kand gielde, vil jeg lade ſtaae ved fit Verd. 
ranſke Skribentere vidne, at han efter viſſe ſtore Heltes Exempel, der 
ave, for at giore fig anſcelige, fingeret Aabenbaringer, foregav, at 
han havde havt et markeligt Syn, ſom forſikrede ham om en ſardeles 
Lykke: og ſiges der, at ſamme Syn erhvervede ham ikke mindre Tillob, 
end hans perſonlige Qualiteter. Naar man legger dette tilſammen, 
kand mand anſee ham ſom en Nordiſk Scipio. At hand i Begyndelſen 
denen Døber, ſom man udi Ungdommen faae at fremſkinne hos 
en Romerſke Helt, maa tilſkrives hans flette Optugtelſe og Tidernes 
Fordervelſe; thi hvis hand havde gaaet i Seipionis Skole , havde hand 
maaſfee og ovet Scipionis Dyder udi Ungdommen. Til Beviis herpaa 
tiener dette, at / da hand kom udi et 97570 moraliſeret Land, og blev Eu 
i 2 er⸗ 


100 L. H. Danmarks og Norges 


dervüiſet udi den Chriſtelige Troe, diſtinguerede hand fig ſaaledes ude 
Dyd og et fornuftigt Regimente, at hans Ihukommelſe endnu er ſtor 
og hellig, ikke alleene udi Normandien, men endogſaa udi andre Euro⸗ 
periſke Lande. Man feer ſaaledes heraf, at den Grumhed og Uretfær- 
dighed, ſom mange af de gamle Nordiſke Soemend øvede, maa tilſkri⸗ 
ves allene Tiderne, paa hvilke de levede, og Stederne, hvor de vare op⸗ 
dragne. Et ligeſaadant merkeligt Exempel viiſes udi den Danſke Kon⸗ 
ge Canuto Magno, hvilken af en vild Fribytter blev forvandlet til en ſtor 
Lovgiver, og til en af de dydigſte Regentere udi Hiſtorien. 


Den tredie Nordiſke Soe⸗Helt, ſom udi denne Hedenſke Periodo 


giorde Søerne urolige, var Olaf Tryggeſen. Jeg ſiger den Hedenſke 


Periodum:; thi; endſtiont hand udi fit 46de Aar ved Daaben blev ind⸗ 
lemmed udi den Chriſtne Kirke, faa feer man dog, at hans Chriſtendom 
faſt derudi allene har beſtaged; thi hand continuerede med fit Fribyt⸗ 
ferie, ſom tilforn; og viiſer Chriſtendommens Indforſel udi Norge, 
ſom ſkeede ved hans Middel, at hand for tiligen var kommen af Skolen. 
Hiſtorien melder om trende Ting, ſom bevægede ham til at antage den 
Chriſtelige Troe: 1.) De Jertegn, ſom hand havde feet af den Nordiſte 
Apoſtel Poppo, da hand døbte Kong Harald Gormſen udi Dannemark. 
2.) Den Underviisning hand havde faaet af en geiſtlig Mand ved Navn 
Tangbrand, ſom ſiden blev hans Hof Pradikant eller Hirdpraſt. 3) Af 
en udenlandſk Eremit, efter hvis Raad denne Olaf ſeilede til et Kloſter, 
og der lod fig døbe udi fit 46de Aar. (4.) Af et Syn, hand udi Gar- 
derige havde om Natten, hvilket udi den Norſke Kronike fortælles ſaa⸗ 
ledes. Samme Vinter dode hans Dronning Geira; thi ſeilede hand 
af Sorg udaf Landet, og kom til Garderige: Der havde hand et Syn 
udi Sovne om de Chriſtnes evige Glæde og de fortabte og fordomte 
Hedningers evige Pine; hvorudover hand reiſede til Grakenland, og 
Derfra forede en lærd Mand med fig tilbage ved Navn Paulum. Der⸗ 
efter ſeilede handi Veſter⸗Havet, og rovede pan Engeland, Skotland, 
Suderoer / Irland og Frankerige. Hvoraf kand ſluttes, enten at dette 
Syn ikke maa have giort ſtor Impreſſion paa ham, eller at hans Læres 
meſters Catechiſation iffe har vœret ret orthodox; thi hand blev fore 
vandlet af en Hedenſk til en Chriſten Viking, hvorved allene foraarſa⸗ 
gedes, at Handverket blev meere laſtverdigt. Det er troeligt / at Ar 
ge 


Soe⸗Hiſtorie. 101 
gel paa grundig Under viisning har allene foraarſaget faa flet Virkning; 
thi man ſrer ellers af hans Hiſtorie, at hand har været en Herre af for⸗ 
treffelige Qualiteter. Den Norſke Kronike vidner, at hand var altid 
glad og ſkiemtſom, item at hand var from og ydmyg. Hand haſtede 
med alt hvad hand foretog ſig, var rund og gavmild. Hand var den 
dueligſte og mandigſte udi Strüd, og ſtrang imod fine Fiender; hvor⸗ 
udover hand var ligeſaa meget frygtet af fine Fiender / ſom hand var 
elſket af fine Venner: og efterdi ſomme vare ham lydige af Kigrlighed, 
andre af Frygt, havde hand ſtedſe Fremgang i ſine Sager. Man ſeer 
af dette Portrait, at, hvis Olaf Tryggeſen havde eet anden Optug⸗ 
telſe, eller hvis hand ikke havde levet paa de Tider, da uretfærdige Kri⸗ 
ge og Soeroverie vare regnede for heroiſke Gierninger, hand kunde 
have erhvervet lige fag ſtort Navn af Dyd, ſom af Stridbarhed, og at 
hand kunde fortiene al den Berommelſe, ſom ham tillegges udi gamle 
Kroniker, hvilke grunde deres Lovſange allene paa hans ſtore og mange 
Soetog/ item paa hans forunderlige Styrke og Behendighed. Hiſto⸗ 
rien vidner / at hand var den behendigſte Mand, ſom man veed at ſige 
af: Hand var ſterkere og raſkere end nogen anden. Hand kunde bent. 
ge den Klippe Smalſerhorn, og der fæfte fin Skiold op i Bierget; og da 
gen af hans Mænd havde forſteeget fig udi Bierget, faa at hand kunde 
hverken komme frem eller tilbage, tog Kongen ham under ſin Arm, og 
bar ham ned paa den flette Mark. Hand kunde gage paa Aarerne uden 
Borde, naar hans Mend roede. Hand kunde hugge med begge Han⸗ 
der/ og ſkyde med tvende Spyd tillige ꝛc. og lignede ham ingen udi at 
ſvemme paa Bandet. Jeg vil ikke tale om andre forunderlige Ting, 
ſom fortęelles om denne Herre udi det beſynderlige Skrift, faldet Olaf 
Tryggeſens Hiſtorie: thi det ſynes, at Skribenten i mange Ting gaaer 
for vidt. Af det, fom findes antegnet hos Snorro, en tilforladelig 
Skribent, fees dog / at hand har været en forunderlig Mand og den 
ſtorſte Soe⸗Helt, ſom er at finde udi den gamle Hiſtorie. Intet tiener 
meere til Beviis herpaa, end det ſidſte tatale Soe. Slag hand holdt mod 
de combinerede Danſte, Svenſke og Norſke Misfornoyede, hvilke 
med en talrig Flaade angrebe hans faae Skibe. Kongen blev da raadet 
at redde fig med Flugten; men hand ſparede: Jeg har aldrig flyet i 
Etriid, og dervaa bandt an med Fienderne, ſettende ſit eget Skib, nem⸗ 
lig den lange Orm, hvorom tilforn * talt, forſt udi Spidſen. Efter 
3 at 


102 L. H. Danmarks og Norges 


at Trefningen med ſtor Hidſighed havde varct en Tüdlang/ beſſecge de 


Norſke Misfornoyede, ſom anførtes af Erie Jarl, omſider Kongens 
Skib; hvorudover Kongen, ſeende ingen Redning meer, efterdi de 
meeſte af hans Folk vare ſlagne, og de øvrige udmattede; kaſtede fit 
Skiold over fig, og ſtyrtede fig ud i Bandet; hvor det er troeligt, at 
hand ſtrax druknede, hvorvel nogle lode udſpreede, gt hand var bleven 
reddet; og rygtedes ſiden, ſaavel udi Engeland, ſom udi Norge, at 
hand ſkulde have været feet udi et Kloſter i Syrien. Men man kand. 
holde ſaadant for en Digt, og regne det blant de prægtige Hiſtorier, ſom 
fingeres om forunderlige Mænd, Viſt nok er det, at hand aldrig blev 
ſiden Slaget ſeet i Norge. i ) N nt 


Dannemark haver udi denne Periodo ikke været mindre frugtbar 
paa ſtore Seemaend. Saadanne vare de fleeſte Regentere; hvorudo⸗ 
ver man kand ſige, at Riget var heller regieret af Amiraler og Fribyt⸗ 
ter⸗Capitainer end af Konger. Ingen har derudi. overgaaet Regner, 
ſom gemeenligen kaldes Lothbrok. Hans Hiſtorie findes beſkreven udi; 
en ſerdeles Bog paa Islandſk: og feer man deraf, at hand har varet 
en af de ſterſte Avanturiers, ſom man veed at ſige af; thi hand flakkede 
fin heele Tid om i Søen, uden at have noget viſt Sigte dermed, og men 
at bekymre fig om fit eget Rige, hvorudover ofte; naar hand kom tilba⸗ 
ge, hand fandt, at Indbyggerne havde taget fig andre Konger. - Der 
ſiges vel, at hand paa diſſe Tog undertvang fig Engeland, Skotland, 
Orkenserne ꝛc. men det vil ikke andet ſige / end at hand udplyndrede ſam⸗ 
me Lande, og reiſede med ſtort Bytte derfra. Derudi beſtoede faa vel 
hans ſom de andre Danſke Kongers Conqvéter, ſom de ſiges at have 
giort i Engeland: thi ingen ſogte at ſette fig faſt udi Landet, førend 
Svend Haraldſen, kalden Tiuguſkiceg, eller rettere førend Kong Knud 
den Store. Kong Regner lod ſig ikke noye med at agere Fribytter udi 
de Nordiſke Søer, men krydſede ogſaa udi det Middellandſke Hav: thi 
Hiſtorien viſer, at han giorde Tog til Conſtantinopel, ſom de Nordiſke 
Folk da kaldte Mykilgaard; thi alle fremmede Staders Navne expri- 
merede de paa Danſk og Norſk: ſaaledes kaldtes Strædet Norva Sund; 
Italien Walland, Jeruſalem Jorſala, den Flod Tanais Vanaqvish Rus- 
land Oſtragard &c. Til Beviis paa Kong Regners idelige Flakken til 
Soes, er det Navn, ſom ham gives, nemlig Regner Sede 

' 46 me 


Soe⸗Hiſtorie. 103 


med de lodne eller beegede Buxer; ſaa det er troeligt, at hand har lignet 
meer en Baadsmand end en Konge. At de Nordiſke Soe⸗Helte ellers 
ved deres mange Expeditioner intet andet Sigte have havt, end Fribyt⸗ 
terie, ſees deraf/ at de jævnligen have krydſet udi det Midlandſke Hav, 
hvor de beſte og rigeſte Prüiſer fulde, Der tales om denne Regners Tog 
til Conſtantinopel, og Olaf Tryggeſen, ſom levede paa ſamme Tiid, 
blev falden Olaf Greſte, af hans Tog paa de Greſke Steder. Det er 
troeligt, at de have luret paa de Skibe, ſom ginge fra Alexandria, hvil 
ken da var en Stapel Stad for den rige Oſt⸗Indiſke Handel, efterdi den 
Indianſte Rigdom blev fort der igiennem til Græfke og andre Europei⸗ 

fe Stader / indtil Portugiſerne udfunde en anden Bey forbi Capo bonæ 
ſpei. Det er ubeſkriveligt, hvad Rigdom dete Fribytterie haver bragt 
de Nordiſke Folk til Veye. Det var fra den Midlandſke Søe Kong 
Harald Sigurdſen og Sigurd Jorſalafar bragte det meget Guld og Solv 
med ſig til Norge. 


Den anden navnkundige Danſte Soemand udi denne Periodo var 
Svend Haraldſen, ſom gemeenligen kaldes Svend Tiuguffiægg. Den: 
ne Konge er ſerdeles bekiendt af de ulykkelige Soe⸗Krige hand forte med 
Jomsborgerne eller Julinerne, og af de lykkelige Tog, hand giorde mod 
Engeland, om man ellers kand kalde lykkelige Krige, de ſom føres al 
lene af Begierlighed efter Roy og Bytte. Udi den Krig, ſom hand forte 
med Julinerne, blev hand 3 gange fangen. Dette fortæller ſaaledes: 
Kongen, efterat hand efter ꝛde Fengſel var loskommen, forſamlede 
hand zdie gang fin Flode imellem Meen og Falſter, hvormed hand ag» 
tede at beſoge fine Fiender paa nye. Julinerne grebe da til en driftig 
Gierning, ſom neppe har lige udi Hiſtorien. Thi da den Danſke Flode 
lage for Anker, begave nogle af dem ſig udien Baad, hvormed de roede 
til Kongens Skib, foregivende; at de havde noget at ſige ham, ſom var 
magtpaaliggende. Men, da Kongen ſtak ſit Hoved over Bord, for at 
høre, hvad deres Forlangende var, greebe de ham om Halſen, og roede 
bort med ham: Og er dette et Beviis paa Jomsborgernes ſtore Forvo⸗ 
venhed. Kong Svend, da hand kom los igien, var ſiden ſykkeligere: 
thi hand erholdt ved de Svenſkes og misfornoyede Norſkes Hiely Seyer 
udi det ſtore Soe⸗Slag udi Sundet, hvor Olaf Tryggeſen omkom. 
Derefter giorde han adſkillige Fog modEngeland / udi hvilket Land 1 
i 0 


104 L. H. Danmarkes og Norges 


— — 


huſerede ſkrekkeligen. Hidindtil vare ſaadanne Streiferier (forde, al 
lene for at erhverve Bytte: men ved det tredie og ſidſte Tog, ſom Kong 
Svend giorde pan Engeland, ſogte hand at ſette fig faſt i Landet. Hand 
havde da og ſaadan Fremgang, at han tvang den Engelſke Konge Ethel⸗ 
red at flygte til Normandien, og derpaa erobrede den Stad London, 
hvor hand blev proclameret til Konge. 4 

Jeg vil ikke tale om fleere af denne Periodi Soe Bedrifter: man 
feer tiiſtrekkeligen af ovenanforte, at de Nordiſke Folk da have ſpillet 
Meſter til Sees. Det var at onſke, at diſſe Expeditioner havde ſigtet 
til andet, end til Fribytterie. Man feer dog, at adſtillige Colonier ved 
diſſe Leyligheder ere ſtiftede. Island, Faroe, Hethland, Suderoer ic. 
ere da blevne bebyggede af de Rorſte; et nyt Herredom udi Britannien 
opretted af de Angler; Northumberland, et vigtigt Stykke Land udi 
Engeland, giort til en Danſk, ligeſom Normandien udi Frankerig til 
en Norſk Province. En Danſk Colonie blev iligemaade ſtiftet udi Ven⸗ 
den. Denne Colonie forte Titel af Jomsborgere eller Joms-Vikin⸗ 
ger, det er Julinſke Soerovere. Diſſe Folk overginge alle udi Driſtig⸗ 
hed, Halsbrakkende Actioner og Foragt for Døden; hvorpaa viiſes 
markelige Exempler udi den faa kaldede Joms-Vikinga Saga. Men med 
al den Grumhed / ſom antegnes hos dem, findes dog viſſe Tegn til Mora- 
litet, ja noget, ſom nærmer fig til Heroiſmus. Saadant tilſkrives deres 
Lovgiver Palnatoko, en Danſk Herre, ſom levede under Harald Gorm⸗ 
ſen. Den ſamme gav diſſe Juliner, eller den Soe-Republique nogle 
Love, hvilke jeg her vil opregne, ſaaſom det er de ældfte Love, ſom man 
med Omſtendighed finder omtalte her udi Norden. Vel anforer Saxo 
nogle af Kong Frodes Forordninger, iligemaade Kong Snies; men man 
kand lidet bygge paa den allerældfte Danſke Hiſtorie. Samme Saxo ta⸗ 
ler ogſaa omen Anordning af Regner Lothbrok, hvorved blev befalet, at 
hver Huus ⸗Fader fulde overgive til Krigs⸗tieneſte den af ſine Sonner, 
ſom var meeſt uduelig, og ſom han ingen god Forhaabning havde om; 
item at alle Tretter (Fulde paakiendes af tolv gamle fornuftige Mænd. 
Intet videre meldes derom; hvorudover man kand holde Palnatokos 
Love for de alleraeldſte. 1 

Lovene, ſom findes antegnet udi Torfæi ſtore Norfke Hiſtorie, ere 
efterfolgende: ' i 

I.) Hvo ſom er under 18. og over 50. Aar / maa ikke antages udi det 

Joms⸗ 


| 
| 
| 


' 
| 


f 


| 


Sde⸗Hiſtorie. 105 
Jomsborgſte Societet, ey heller den, ſom veigrer fig ved at gaaer Kamp 
med en bevæbnet Mand. Hvoraf ſecs, at hand vilde, at Republiquen 
ſtulde beſtaae alleene af unge og ſtridbare Mænd, og at hand havde ſam⸗ 
me Principia, ſom den Lacedæmoniſfe Lovgiver Lycurgus, hvis Stif- 
telſer ſigtede fornemmeligen til at giore Staden ſtridbar. 

2.) Enhver ſom blev antagen udi Societetet, ſłulde forbindes til at 
hervne den Uret, ſom vederfoer een af de andre Medborgere, og det lige⸗ 
ſom det kunde være hans egen Fader eller Broder. Dette viifer, at 
Jomsborgernes Republique har været et Gilde Laug, hvoraf de paa⸗ 
folgende Gilde⸗Love udi Norden kand være udcopierede. 

3 Ingen maatte bagtale en anden. , 

4.) Hvis nogen begik noget Mord, kunde hand dog ikke drives ud 
af Societetet ſtrax derfor, men Sagen maatte underkaſtes Palnatoki 
Kiendelſe allene. i 

5.) Ingen maatte under Straf af Landflygtighed udſpreede nye 

Tidender; hvis de horte noget nyt, maatte de bringe det for Palnatoko, 
po: 3 ved ſaadan Anordning at hindre Opror og Bevagelſer udi 

Ocletete 

6.) Ingen Qvinder maatte boe udi Staden: ſaaſom deres Om⸗ 
giængelfe kunde ikke være tienlig for Stridsmend. 

d Ingen maatte uden Palnatoki Tilladelſe være 3. Dage frava⸗ 
rende. 
8.) Alt Bytte maatte henføres til et viſt Sted, for der at ſelges. 
9.) Ingen maatte lade fee mindſte Tegn til Frygt, endſkiont hand 
var i yderſte Fare ꝛc. 

Diſſe Love bleve helligen iagttagne og florerede lange der under dette 
Societet eller Amiralſfab. Staden Jomsborg eller Julin var ſtor og an⸗ 
ſeelig, og havde en Havn, ſom kunde bierge 300. lange Skibe. Den blev 
ogſaa falden Søeborg, efterdi den var anlagt ved Soen. Hvorledes 
dette Amiralſkab ellers videre har tiltaget, og hvilke Figurer den Julinſke 
Republique har giort i Norden /indtil den omſider af Waldemaro I, blev 
ødelagt; derom ſkal tales udi efterfølgende Periodi Hiſtorie, hvortil 
ſaadant henhører. | 

Man feer heraf, hvorledes Soe⸗Sagerne vare paa den Tiid udi 

Norden. Jeg haver tilforn viifet, at man i Begyndelſen betienede fig 
af Jagte/ hvortil udfordredes n og at man ſiden byggede 

. e 


106 L. H. Danmarks og Norges Soe⸗Hiſtorie. 


de ſaa kaldne lange Skibe, hvoraf nogle forte over 100. Mand. Jeg ha⸗ 
ver ogſaa givet en liden Beſtrivelſe over de tvende ſtatelige Krigs⸗Skibe, 


nemlig Dragen og den lange Orm. Det ſidſte Skib, hvorpaa Kong Olaf 


Tryggeſen omkom udi det ſtore Slag, ſom blev holdet i Sundet; havde 
34. Roersbenke; hvoraf kand ſluttes, at det maa have været af en anſee⸗ 
lig Storrelſe. Udi ſamme Slag tales om Grit Jarls ſtore Skib, faldet 
Særnbarden, hvilket var beſlaget med Jernſprenger fra Vandgangen 


op ad Borde / og havde en Jern⸗Kam oven paa rundt omkring. Dette 
viiſer, at man da allerede ſterkt haver konſtlet paa Skibbyggerie, ſkiont 


man ikke begriber, hvortil det Jern⸗Beſlag ſkulde tiene, ſom giorde kun 
Skibet tungt og umageligt til at ſeile, helſt ſaaſom man ſeer af de Ti 
ders Soe⸗Slag / at mand gemeenligen figtede fra Stavnene, hvilke / naar 
Slaget ſkulde gaar for fig, bleve lagde tilſammen / og ſogte man gemeen⸗ 
ligen udi So.⸗Slag at beſtige de ſiendtlige Skibe, og efterat man havde 
omkommet Folket, at lade de tomme Skibe bortlobe. . 

Man maa forundre fig over de Nordiſke Folkes ſtore og vidtlofti⸗ 
ge Soe⸗Expeditioner pad de Tider; efterdi Compaſſer da ikke vare ops 
fundne. Det ſamme kand vel og ſiges om andre Nationer; men ingen 
fværmede faa ideligen til Soes ſom de Danſke og Norſke, ey heller giorde 
faa vidtløftige Reyſer, ſom fra Norge til Conſtantinopel og andre Ste⸗ 
der udi den Middellandſke Soe. Det er troeligt, at de ſtedſe ey have 
fulgt Kuſterne; hvorudover man maa holde for, at de ikke have været: 
ukyndige udi Himmelens Lob, helſt ſaaſom man finder, at de ikke gierne 
have taget Feil udi Seiladſen. 0 

Jeg har viifet, at deres Soe⸗Tog ſigtede allene til at berige ſig ved Fribytterie, og 
det ikke allene ved at plyndre alle fremmede Skibe udi Soen, men endogſaa ved at giore 
Landgang, og lade fig Derved noye, uden at bekymre fig om at giore videre Conquster; 


Saa at Tilſtanden her udi Norden var, ſom den nu omſtunder er udi Algier, Tunis og 


Tripolis, hvilke fore Krig moren med det heele menneſkelige Kion, og lubſiſdere allene 
af Fribytterie. Saadan Handtering reiſede fig af Mangel paa Handel og anden re⸗ 
delig Næring. Det er troeligt, at de ingen Vind have lagt paa Agerdyrkning, og fin⸗ 
der man intet talt om nogen Nordifk Handelſtad pag de Tider. Saadan var Tilſtan⸗ 
den ikke allene udi den Hedenſke, men endogſaa leenge udi den Chriſtelige Alder, og varede 
den fængere udi Norge end udi Dannemark, hoor den efterhaanden ophorede, da Ind⸗ 

byggerne begyndte at beflitte fig meere paa Agerdyrkning, og at nere ſig ved 

det Skaanſke Fiſkerie, ſom da var af ſtor Importance. 


Be. %% 8068 


P. H. 


2 80 68. 5 107 


Malice, a4 P. Horrebow 

i, NE : Om 

Eirſtiernernes AB ERRATIONER, 
ſom nu / 


eſterat deres rigtige Theorie og Aarſage er 
funden, bor kaldes Refractioner eller Anaclaſes. 


§. I. 


cet er nu femog fireſindstive Aar, ſiden Mr. Picard Anno 1661. 
as "begyndte til Paris atobfervere Firftiernernes Aberrationer, 

2 ſom hand vidner udi fin Voyage d'Uranibourg 8. 3. men 
figer derhos, at hand ikke vidſte noget Middel eller Maade, 
ſaadan Urigtighed udi Aſtronomiſte Obſervationer at raade: Pour dire 
la veritè, je nay encore rien på m' imaginer, qui me ſatisfiſt la- 
deſſus, d'autant plus, qwil y a et des annèes, que ces inegalitez 
eſtoient moins ſenſibles, qu en d'autres. 


§. 2. 


Min Præceptor ſalig Roemer var med Mr. Picard udi de Obſerva- 
tioner, ſom efter Kongens af Frankerige, Ludovici XIV., Ordre ble⸗ 
ve giorde udi Kiobenhavn paa det runde Taarn, og pan Hveen, der 
Uraniborg havde ſtaget, udi Aarene 1671. og 1672. og kunde altſaa 
udi, ſamme Aar ikke være ukyndig om diſſe Aberrationer; men hand 
Gosen endnu. ingen Theorie derover: Anno 1693. da hand ſkrev ved 
Opſervationerne, hvoraf hand vilde demonſtrere parallaxin orbis an- 
nui, ſaaledes: Sed de altitudinibus non perinde certus reddebar tam 
ob refractionum varietatem, qvam ob aliam nondum liqvido per- 
ſpectam cauſam. Scilicet per hos duos annos, qvemadmodum alias, 
expertus ſum, eſſe qvandam in 1 9 Varietatem, qvæ nec 

2 re- 


103 P.H. Fixſtiernernes Refractioner 


refractionibus, nec parallaxibus tribui poteſt, ſine dubio ad vacilla- 
tionem aliqvam poli terreſtris referendam, cujus me veriſimilem 
dare poſſe theoriam obſervationibus munitam ſpero; fed cum talis 
poli vel axis terræ vacillatio nullam, vel inſenſibilem in aſeenſiones 
rectas inducat hallucinationem, & qvæ eirca illam vel obſervavi vel 
commentatus ſum, nondum ad votum fint perfecta, nolui in re liqvi- 
da dubiis vel ſcrupuloſis declinationum uti teſtimoniis, Wale 


„ 


Hidindtil vare diſſe Aberrationer ſaaſom ſkiulte udi een eller anden 
Krog; da adſkillige ſaaſom Picard og Roemer ikkun hos fig ſelv havde teg⸗ 
net nogle Linier derom uden nogen éclat, Men ved Aaret 1699. bleve 
de faa offentligen bekiendte, at de meeſt verſerede Aſtronomi giorde 
ſtore Oyne der ad, da den Engelſke Aſtronomus Hannes Hlamſtei havde 
obſerveret paa Polar- Stiernen i kunst A at hand med diſſe 
obſerverede Aberrationer vilde demonſtrere Jordens garlige Gang, 
udi et Brev ſkrevet til D. Wa//irum, dateret den 20. Decembris ann. 
1698. De Pariſiſte Aſtronomi og Roemer tilſtoede ſtrax, at Flamſteds 
Obſervationer komme gandſke overeens med dem, de havde erholdet 
udi Kiobenhavn og Paris; men nægtede, at ſamme kunde contribue- 
re noget til, at bebiſe Jordens Gang: thi Mr. Cn, ſom endnu lever / 
viiſte aabenbarligen Hamſtedes Misgreb, ſom kand fees udi Memoires de 
Academie Roy. des ſciences for Aaret 1699. og tillige ſalig Roemer 
her i ͤKisbenhavn, hvis Anmerkginger over denne Sag, ſom endnu 
ere i mine Hænder, flutte ſaaledes: Error Flamſtedii, quem ex figu- 
ra fua pag. Epiſtolæ 706. hauſiſſe videtur, ſupponit polarem in co- 
juro ſolſtitiorum, cum fit coluro æqvinoctiorum proxima. Debuit 
itaqve adhibere pro parallaxibus ex declinatione obtinendis obſerva- 
tiones Vere & Autumno factas, inquirere ſeilicet in convenientem 
arcum; nam arculus ipſius redundat in adicenſionem rectam. Og 
ſtrax derpaa ſkrev hand et Brey til Namſtel. hvorudi hand paa det aller⸗ 
gelindeſte androg / at hand nu for Haanden var occuperet i andre For⸗ 
retninger, og kunde altſaa ikle fatte Demonſtrationen; og i Forhaab⸗ 
ning / at Flamfed ſelv (fulde fee fin ſlette Grund, bad hand, at 3 — 

r 21 (905751 abt ne vi 


8 


uden for Atmoſphæra. 109 


vilde ſelv noyere eftertænfe Sagen og foreftille den noget klarere. 
Dette Roemers Brev kand leſes i den tredie Tome af mine Skrifter 
pag. 80. n 


b. 4. 


Af foregaaende er nokſom at fee, at Roemer, da hand lavede vaa, 
at demonſtrere Jordens Gang af Rectaſcenſionerne, vidſte meget 
vel, at der var en Aberration udi Fixſtiernernes Declinationer, ſom in- 
genlunde kom overeens med hans parallaxi orbis annui; dog ikke des⸗ 
mindre kalder hand ſin parallaxin demonſtreret af Rectaſcenſionernt 
en klar Sag, hvorom ikke kand tvivles: thi hand ſaae, ſom varſomme⸗ 
ligen, faa og til viſſe, at denne Aberration, i hvor den ellers kom fra, 
kunde ingenlunde tilfoye hans Demonſtration nogen Skade, meget 
Mindre nogen total Undergang. Jeg lod mig ellers ogſaa af min Præ- 
ceptors Anthorité overtale til at troe / ſom fees udi bemeldte tredie To- 
me pag. 391. f. 197. førend jeg havde ret overveyet Tingen, at Decli- 
nationernes Variationer maatte tilffrives en aarlig Slingren af Jor⸗ 
dens Axel, ſom dog ey kand vare: faa at Roemer med all Ret falder fine 
Commentationer herover ufuldkomne; men af ufeylbare Obſervatio- 
ner havde hand fan meget ſluttet, at Lyrens Declination obſerveret om 
Aftenen altid var 36. Secunder ſtorre, end naar den blev obſerveret i 
Morgenſtunden, hyvilket jeg endeel Aar derefter noye eftergrandſkede, 
og Tingen paa noyeſte ner ſaaledes befandt; og, ligeſom Roemer for⸗ 
dum, ſatte mig for, Sagen engang ved Theorie at forklare. Men jeg 
havde da, nemlig Anno 1714. at beſtille med Jordens Gang af Recta- 
ſeenſionerne at demonſtrere / og maatte ſætte denne Sag op til en be⸗ 
leyligere Tiid, ſom her ikke magtpaaliggende. 


7 
ran 
4511 H. 5. 


Imidlertid jeg da lignede Sirü og Lyræ Rectaſcenſioner ſammen, 
faldt mig i Sinde, tillige at forſoge, om der ikke noget af ſamme Fix⸗ 
ſtierners obſerverede Declinationer til Fordeel for Jordens aarlige 
Gangs Demonſtration funde 1 1 men jeg fandt dem til mit Fo⸗ 

170 3 reha⸗ 


110 P. H. Fixſtiernernes Refractioner 


rehavende ligeſaa unyttige / ſom Roemer fordum havde befundet dem. 
Dette alleneſte fandt jeg / at baade Siri, Lyræ og Capellæ Declinatio- 
ner om Aftenen obſerverede vare beſtandeligen ſtorre, end de ſamme 
obſerverede om Morgenen; hvoraf mig da begyndte noget Lys at 
fremſkinne; men dette maatte ogſaa giemmes til bedre Leylighed, paa 
det jeg nu kunde fare fort med Hovedſagen, nemlig at forferdige De- 
monſtrationen paa Jordens garlige Gang omkring Solen. Denne 
bedre Leylighed begav fig omſider alt for ſildig / da jeg Anno 1736. hav⸗ 
de faaet at ſee Wolfens Elementa Aſtronomiæ, ſom vare trykte for⸗ 
rige Aar Anno 1735. Author taler der pag. 602. om nogle aarlige 
Variationer i Firſtiernernes Declinationer, ſom ingenlunde kunne re- 

ræſenteres ved den aarlige parallaxin. Det var mig nokſom bekiendt, 
aavelſom Roemer da hand levede, at de hverken kunde eller burde re- 
præſenteres, endogſaa naar Jordens aarlige Gang demonſtreret af 
Rectaſcenſionerne var faa tilforladelig, ſom noget Geometriſtt Theo- 
reme. Jeg havde da ikke feet den beromte Engelſte Aſtronomi Bradleys 
Skrift, hvilken Wolfius ſiger , at have deduceret diſſe Declinationer⸗ 
nes Forandringer af Lyſets fucceffive Bevegelſe og Jordens aarlige 
Gang, hvilken følgelig af Bradley ſættes forud. Fife heller havde jeg 
da feet Manfredi Skrift, ſom Wolfius ſammeſted anfører. Jeg ſkal 
vidre melde herom ved en anden Leylighed, om Glld vil, og ikkun her 
anfore de Sporsmaale, ſom jeg da giorde hos mig ſelv: Monne Manfred 
udi Italien har underſtaget fig, at ſkrive fit Hiertes Meening? Mon⸗ 
ne hand har fvæffet min Demonſtration? Monne Wo/ius ſelv har noye 
beſeet og overveyet min Demonſtration, ſom en accurat Logicus og 
Mathematicus bor, førend hand ſkrider til Doms? Monne hand paa 
nogen Maade er god for at imodſtaae eller eludere min Demonſtra- 
tions Kraft? Sagen ſelv og dens rigtige Demonſtration ſkal jeg altid 
være ham god for, og det haardeſte Ord, jeg vil tale til den fornemme 
Mand, ſkal vere dette, at hand burde at have vidſt, at Declinationer⸗ 
ne have mange vidrige Tilfælde, ſom Rectaſcenſionerne ere frie for. 


§. 6. 
Hvad ellers den ferme Altronomus Mr. Bradley vidre angaaee,. da 
om 


oven for Maanen. III 


ſom hand meget flittigere ex profeſſo har obſerveret paa Fixſtierner⸗ 
nes Aberrationer / og det med et meget fuldkomnere Inſtrument end 
enten Picard, Roemer eller Hamſted, faa har hand og frem for dem havt 
den Lykke, at ſpore deres Veye, og forklare dem med en Theorie, ſom 
udi faa vigtig en Sag formager at veylede andre Aſtronomos: den be⸗ 
ſtager, ſom fagter, udi Lyſets ſucceſſive Bevegelſe og Jordens aarli⸗ 
ge Gang / hvilket alle Aſtronomi tilſtaaer, at være meget vanſkeligt at 
begribe, hvorudover adſkillige gøde Mathematici have taget fig fore, 
ved beqvemme Lignelſer at illuſtrere denne Theorie, dog vil den endnu 
ikke i alles Hoveder; ſaa at oftbemaeldte Man fredus holder den for ufuld⸗ 

nen, indtil den af principiis Opticis vorder demonſtreret; hand 
ſkriver ſaaledes derom Commentariis Bononienſibus pag. 620. Ce- 
terum theorematis hujus plane novi, ac Phyſicis hactenus inauditi 
veritatem, e qua univerſa aberrationum ſyderalium ratio pendet, ſi 
demonſtratione aliqva ex Opticis principiis deprompta comprobaſſet 
Auctor ingenioſiſſimus, dubium omne ſuſtuliſſet, qvod ſane pleris- 
que ejus ſeriptum legentibus hic ſuboritur. Nunc cum hanc inven- 
ti ſui partem plane præcipuam non niſi leviter attigerit, factum eſt, 
ut qvorundam judicio nonnihil in egregio opere deſiderandum re- 
liqverit. Aer 


§. 7. 


Ovenbemeldte Aar 1736., ſom var 7. Aar førend jeg fit enten 
Bradleys eller Manfreds Skriſter at fee, kom det mig fore ſom noget rime⸗ 
ligt / at Jordens garlige Gang kunde være nogen Aarſage til diſſe Aber- 
rationer; men at de til deels ogſaa ſkulde kunde foraarſages af Lyſets 
ſucceſſive Bevegelſe, hvilken fordum af Roemer var demonſtreret 
da han opholdte ſig i Paris, kunde jeg ikke begribe ihvordant jeg end dreye⸗ 
de mine Tanker; ſaa at jeg faldt pan at troe, at der maatte kunde op⸗ 
tenkes en anden Theorie, ſom kunde være bedre: hvorudover jeg fif 
Lyſt til, at prove mine Kræfter paa dette Probleme, førend jeg ſik at 
fee, hvorledes den lærde Bradley havde fattet fig herudi. Men at jeg 
kunde ißremgangen være faa meget tydeligere, vil jeg melde forud, at 
jeg forſtaaer ved Jordens Verticulus en Globus eller Sphæra inner 
4 (2 


112 P. H. Fixſtiernernes Refractioner 


de af en meget tynd og flydende Materie / fon allevegne om 
giver Jorden, og ſtrakker fig langt uden for Maanen. Og 
med ſaadan Vorticulo forſtaaer jeg enhver Planete omgiven. 


9. 8. e 8) 
44 


Jeg har ſagt tilforne §. 5. at mig Anno 1 begyndte noget 
Lys at fremſkinne udi denne Sag, da jeg fandt, at baade Sirü, Lyræ 
og Capellæ Declinationer om Aftenen obſerverede vare beſtandeligen 
ſtorre , end de ſamme obſerverede om Morgenen. Saaledes begynd: 
te jeg at tanke Sagen efter: Den lubtile og tynde Materie, ſom opfyl⸗ 
der alle Rum omkring Solen og ſtrakker fig i det mindſte uden for 

le Planeterne og Saturnum, denne Materie, ſiger jeg, beveger ſig om⸗ 
kring Solen udi dens Vortice med en ubeſkrivelig Haſtighed: Udi den⸗ 
ne omlobende Materie flyder Jordens Vorticulus, ſom et Skib udi 
Bandet, faa haſtelig at den gior meere end 4. Danſke Müle udi een Se- 
cunde i Tiden. Var nu Materien i den viide Solens vortex, og i For: 
dens Vorticulo juſt eet og ſamme Slags, ſaa at der var plat ingen For⸗ 
ffiælpaa begges Natur og Sammenhæng, faa maatte de, naar de ere 
ſatte i ſaadan haſtig Fart, blande fig ſammen ligeſom Luft med Luft, 
Olie med Olie og Vand med Vand, ſaa at Jordens Vorticulus blev ikke 
meere til i den Form, og alting kom i Confuſion. Om da Jordens 
Vorticulus ſfal kunne forſvare fig og beholde fin Sphæriſke Form, mage 
der af Fornodenhed imellem begge Slags Materier være nogen ſaadan 
Forſkiql, at naar formoedentlig Vorticulens Materie er tykkere end den 
i vortice, og mindre bevegelig eller meere ſammenhengende, den da 
tilligemed er af ſaadan Textur og Conſtitution, at den ikke letteligen 
eller og aldeles ikke blander fig med Materien, ſom egentlig hører til 
den ſtore Solens vortex. Saadan Forffiæl merke vi iblant adſkillige 
Materier, ſom vi omgaaes med, ſom for Exempel / imellem Vand 
og Olie, og af begge diſſe blander fig ingen med Qveg⸗Solv, ꝛc. At 


jeg ikke ſkal tale om de flydende Materier, ſom Phyſici helde ſammen 


udi eet Glas for at præſentere de fire Elementer. 


8.9. 


oven for Maanen. 114 


—ͤ — ͥ — —— TEE 


§. 9. 


J Begyndelſen ſyntes denne Meditation mig intet at giore til Sa⸗ 
gen, fag længe jeg tænkte; at Jorden ſelv var midt udi fin Vortikel; 
men naar jeg ĩ mine Tanker fatte Jorden uden for Centret, ſaae jeg dog 
ikke klart nok, paa hvad Maade der kunde genereres paa Vortikelens 
Bryn (ſuperficies) ſaadanne Refractioner, ſom uden Exception kom⸗ 
me overeens med alle Obſervationer. Undertiden fattede jeg Afſkye 
for diſſe Tanker; men undertiden igien fattede jeg ſtort Haab, endnu 
tvivlraadig, ſaaſom jeg da, ſom ſagt er, ey havde Tid nok til for Al⸗ 
vore at igiennemgaae Sagen. Jeg fatte da flige Tanker op, enten 
bene at examinere fil beleyligere Tiid, eller og gandffe at fordom⸗ 
me dem. : 


§. 10. 


Som ſagt er, Anno 1736. for 10. Aar ſiden tog jeg Sagen for 
Alvor for / og Tingen noye eftertenkt og overlagt, ſaae ieg mig foraar⸗ 
faget, at vige den hoye Fornodenhed, efterſom jeg paa denne og ingen 
anden Maade kunde forklare Obſervationerne og hielpe dem til rette; og 
begyndte at ſtatuere en Sag ſom tilforne var uhørt, nemlig at Lyſets 
Straaler refringeredes og brakkedes naar de fulde ind udi Jordens 
Vortikel. Sagen er da giort, og om nogle mindre erfarne ſkulde laſte 
mig derfor, faa ville der dog blive fleere, ſom have ſtorre Erfaring, der 
ville holde for / at mine Refractioner kunde ligeſaavel tilſtaaes udi Vor- 
tikelens Bryn, ſom vor Landsmands Thyge Brahes Refractioner med 
Glæde bleve imodtagne udi Dampkuglens Bryn, og holde de forſte, 
ſaavel ſom de ſidſte, nyttige eg nødvendige, ſaaſom de oyenſynligen 
tiener til at afhielpe de Forandringer udi Firſtiernernes Declinationer, 
ſom aarligen til fine beſtemte Tider igienkomme. 


6. II, 


At komme narmere til Sagen. Naar man betenker, at der ved 
Javndognernes Tider behøves møn Correction i . 
' eller 


— ——ä— — 
— — —z 
— — 


S. 12. 


oven for Maanen. 115 


§. 12. 


Lyſets ſucceſſive Bevegelſe og Jordens aarlige Gang have beg⸗ 
ge af min Præceptore Roemer bekommet deres Demonſtration, hvor⸗ 
fore jeg gierne udi denne Sag vilde lade det beroe ved diſſe Princi- 
pier allene, om jeg ſaaledes kunde finde nogen vigtig Udkomſt. Men 
at Læferen af en klar og bar Theorie retteligen kand erfare, hvad Ud: 
veye jeg har fundet, vilde hand beſee Figuren, udi hvilken DIFI 
er Jordens Vortikel, og den gandſte Sphæriſk. Axelen DF er en 
Partikel af Ecliptica eller den Ven, ſom Jorden aarlig omvandrer; 
ſamme Axel haver tvende Spitzer D og F, hvoraf D følger i Ecli- 
ptiken, og F gager for an. E er Vortikelens Centre. I Jorden 
ſelv. Mu ſperger jeg ikke om, hvad Aarſage der er til, at Jorden 
inden udi Vortikelen avancerer for Vortikelens Centre; dette overla⸗ 
der jeg for denne Gang til enhver at domme om det beſte hand kand og 
vil; men det er viſt, at man kand fee af Eftecten, at ſaadan Transla- 
8 ſom nærmeſte Aarſage, er til, i hvorvel formoedentlig meget 
iden. ö 


6. 3 


Om Jorden forblev midt i Vortikelen udi E, ſkeede der runden 
omkring Vortikelens Bryn (ſuperficies) gandſte ingen Refraction; 
men alle Straaler fra alle lyſende Puncter CE, c E. AE. a E ſkul- 
de falde directe ind til Vortikelens Centre E uden nogen Refra- 
ction. Men naar Jorden transfereres fra Middel⸗Punctet E til 
Punctet T,. ſaa genereres der Refractioner udi alle Brynens Puncter 
hen til ſamme Kant, undtagen udi de eeneſte Puncter D. F, ſom 
ligge udi lige Linie med Translations-Linien ET, hvor alle Refra- 
ctioner gandſke forſvinde. i 


. 14. 


Paa det man af Opticis kand have en Geometriſt Demonſtra- 
tion: Fra Centret E drag EA, ſom bliver perpendicular til Peri- 
P 2 ferien 


II6 P. H. Fixſtiernernes Refractioner 


ferien DIF udi Punctet I. Dernæft fra et lyſende Punct C drag 
en Straale CI, hvilken af Fornodenhed ſkal brydes udi Punctet I 
nermende fig imod bemeldte perpendicular, og gangende lige frem til 
Punctet T. Endelig drag denne brudne Straale T I lige ud til et 
Pund efter Behag B. Saa ſkal Stiernen efter Refractionen ſynes at 
være i Punctet B da den virkelig er i Punctet C, det er, den ſkal ſynes 
forfinttet til ſamme Kant, ſom Jorden er forflyttet. 


6. 15. 


Saa har da min Leſer en demonſtreret Theorie af dette Slags 
Refractioner/ ſaa at alt det er tilforladeligt, ſom nogen ved lovlige og 
Geometriſte Conſequentzer heraf deducerer, ſaavel udi Henſeende 
til Longituder, ſom Latituder. Gaa ſnart Jorden er forflyttet fra 
Vortikelens Centre E frem ad til T, ſaa ſkulle alle Firſtierner imel⸗ 
lem Spitzerne D. F. ſynes at vige lengre fra D henimod F, end de 
i Sandhed ere ved diſſe Refractioner, og ſom Spitzen P gaaer for an, 
fan bryde Refractionerne Stiernerne frem ad, ligeſom Jorden er for⸗ 
flyttet fra E til T. At jeg maaſkee kand ſige Tingen noget klarere: 
Allevegne paa hin Side af Ecliptikens Pol blive Fixſtiernernes Lon- 
gitudet forminſxede af diſſe Refractioner / ſom drage dem tilbage mod 
den heyre Haand, faſt fra Klokken 6. om Morgenen til Klokken 6. om 
Aftenen. Og tvertimod allevegne paa denne Side af Ecliptikens Pol 
blive Fixſtiernernes Longitudet forøgede af diſſe Refractioner, ſom 
drage dem frem mod den venſtre Haand, faſt fra Klokken 6. om Afte⸗ 
nen til Klokken 6. om Morgenen, og det med Retractionernes heele 
Quantitet og Storelſe, naar en Stierne obſerveres udi det Plan ſom 
er perpendieulart til Ecliptiken, og gager igiennem mit Obſervato- 
rium og Ecliptikens Poler. i 


6. 16. 


For gandſke Sagen at begribe, mage man endnu foreſtille fig et 
andet Plan, ſom er perpendiculart til forige Plan, og tillige til Eclipti- 
ken ſelv: Dette andet Plan bliver et Skillerum imellem de Stierner/ ſom 

ert 


oven for Maanen. 117 


ere paa denne og paa hin Side af Ecliptikené Pol. Men diſſe tvende 
Planer / ſom ere perpendiculare til Ecliptiken og imellem fig ſelv ind⸗ 
byrdes, deele Ecliptiken ſelv udi fire lige Deele, eller Quadranter. 
vo dette agter ret at overveye, kunde, for at lette Meditationen og 
giore fig Sagen tydeligere, giere fig en rund Brikke af Pap, og fab 
de den Ecliptiquen, og derpaa fætte tvende halve Cirkeler ſkaarne i hin⸗ 
anden igiennem midten.) Naar Stiernen nu eri det forſte Plan, ſom 
gager igiennem mit Obſervatorium, da er denne Refraction i Sœng⸗ 
den allerſtorſt; men naar man gager fra dette Plan frem eller tilbage til 
det andet Plan, forminſkes Refractionernes Effect i Longitude ligẽſom 
Coſinus af Fremgangen eller Tilbagegangen beregnet i Grader og Mi- 
nuter / indtil man er kommen til det andet Plan udi D eller F, hvor 
Refractionerne gandſte forſvinde. Og dette er det rette og ſikkere 
Principium, for at beregne diſſe Refractioner, eller Longitudernes 
Correctioner. Magſkee jeg havde beqvemmeligere ſagt ſaaledes: Naar 
man gaaer fra det andet Plan frem eller tilbage til det forſte Plan, for⸗ 
øges Retractionernes Effect i Longitude ligeſom Sinus af Fremgangen 
eller Tilbagegangen beregnet i Grader om Minuter, indtil man er kom⸗ 
men til det forſte Plan 1 EI, hvor Refractionerne blive de ſtorſte. 
Thi ſaaledes kand man letteſt forfatte en Tabelle over Longitude-Re. 
fractionerne. 


§. 17. 


Dette var nu Cirkelen DIFI overveyet ſom liggende paa Ecli- 
ptikens Plan, eller gisrende en Part deraf; om man nu foreſtiller fig, 
at den dreyer fig omkring fine tvende Spitzer D og F, indtil den 
ſtager perpendicular paa Ecliptiken, bliver den ſtrax til det nyeligen 
omtalte andet Plan, ſom er et hvert Steds Meridian, naar Klokken er 
6. om Morgenen eller Aftenen, ved hvilke Tider man oblerverer Fix⸗ 
ſtiernernes ſtorſte Kefractioner i Latituden. Og da udi Kraft af ner⸗ 
værende Theorie er der ingen Latitude-Refraction udi Puncterne 
D og E, hvor der heller ingen Latitude er; men udi en liden Latitude 
bliver denne Retraction nogen, og jo ſtorre en Firſtiernes Latitude er, 
jo ſtorre bliver dens ſtorſte „ indtil den ſtorſte n 

3 iblant 


— 


18 P. H. Fixſtiernernes Relractioner 


iblant de ſtorſte bliver udi E. Ecliptikens Pol, alting udi famme Orden 
ſom meldet er om Longitude-Refractionerne; det er, udi adſkillige 
Latituder af adſkillige Fixſtierner, vore de ſtorſte Refractioner til fra 
Ecliptiken ligeſom Latitudernes ſinus, indtil den allerſtorſte Refra- 
ction finder fig udi ſelve Eeliptikens Pol, hvorfra de igien vore af im⸗ 
merfort brydende fig hen imod F, indtil de omſider udi F gandſke 
forſvinde. 


§. 18. 


Endnu udi Kraft af denne Theorie ere der ingen Latitude-Re- 
fractioner, naar Obſervatorii Meridian IE I falder ind med det for⸗ 
ſte Plan IE I, ſaaſom Vorticulus agtes at være ſaaſom dreyet eller 
ſvarvet omkring de tvende Spitzer Dog F. Men naar andre Ver- 
ticaler komme i Obſervatorii Meridian, gage Refractionerne ikke 
gandſke hen i Longituden, men de ſom forandre Latituderne vore lis 
geſom ſinus til Grader og Minuter fra det forſte Plan indtil de blive 
ſtorſt i det andet Plan; det er, udi tolv Time⸗Cirkelen er ingen La- 
titude-Refraction, inen udi fer Time⸗Cirkelen er den ſtorſt. 


§. 19. 


Fremdeles er det af denne Theorie gabenbart, hvorfore Latitu- 
derne udi Aftenſtunden obſerveres ſtorre end udi Morgenſtunden. 
Thi det er demonſtreret, at alle Refractioner, ſom ffee allevegne uden 
Forſkicl udi Vortikelens Bryn, fore Fixſtiernerne længre fra Spitzen 
D hen ad Spitzen F. Men nu om Aftenen ved Klokken 6. obferveres 
Latituderne omkring Spitzen D, og efterſom Refractionerne fore 
Stiernerne fra denne Spitz, ſom allerede er demonſtreret og ofte oms 
meldet, faa ſynes deres Latituder for ſtore: Tvertimod om Morgenen 
ved Klokken 6. obſerveres Latituderne omkring Spitzen F, og 1 — 

om 


oven for Maanen. 119 


— — ů — ::: — 


ſom Refractionerne fore Stiernerne nermere hen ad denne Spitz, 
faa ſynes deres Latituder for ſmaae. Og diſſe ere de ſamme Phæ- 


nomena, ſom 6. II. ere opregnede, og have genereret os denne 
Theorie. 


§. 20. 


Endeigen flyder ogſaa af denne Theorie en ikke uartig Betenk⸗ 
ning: nemlig udi Vortikelens Æquator IE I, ſom er beſtreven ved 
Polerne D. F, rundt omkring heele Vortikelen ere Longitude- Re- 
fractionerne af alle Fixſtierner lige ſtore §. 11. og lige faa ſtor er La- 
titude-Refractionen udi ſelve Ecliptikens Pol, hvorfra Latitude-Re- 
fractioner mindſkes ligeſom Coſinus, indtil de udi Puncterne D og 
F, det er, udi Ecliptiken ſelv, gandſte forſpinde. §. 17. Saaledes 
ſkal da aldrig nogen Fixſtierne imellem Ecliptikens Pol og Plan ſy⸗ 
nes paa fit rette Sted, men enhver Fixſtierne ſkal aarligen ſynes at 
beſkrive en Ellipſin omkring fit egentlige Sted, efterdi Longitude- 
Refractionen forer den eengang om Aaret ud til den eene Side, og 
for Maaneder efter ud til den anden Side, og ligeledes fører Latitude- 
Refractionen ſamme Stierne eengang om Aaret op ad, og fer Maa⸗ 
neder derefter ned ad, faa at her kommer da ud en Ellipſis, hvis Dia- 
meter transverſa eller den længfte Diameter bliver parallel med Ecli- 
ptiken, og forholder fig til Diametrum ordinatam, ſom er perpendi- 
cular til Ecliptiken, ligeſom radius forholder fig til ſinus af Fixſtier⸗ 
nens Latitude. 


F. 21. 
For det ſidſte og til Slutning følger ogſaa af denne Theorie, at 
denne Ellipſis udi Ecliptiken ſelv, hvor der er ingen Latitude Refra- 
tion, ſom ofte er meldet, gaaer gandſte over og bliver til en ret Li- 


nie, fom udi Ecliptikens Plan ftræffer fig ud i. Longitude, paa en 
Aar⸗ 


120 P. H. Fixſtiernernes Refractioner oven ꝛc. 


— . ͤ ẽͤ — ä — — mn 


Aarſens Tiid til den hoyre Haand, og fer Maaneder derefter til den 


venſtre Haand. Strax naar man gaaer fra Ecliptikens Plan hen 
imod dens Poler genereres der en Ellipſis, hvilken nærmere og ner⸗ 
mere gaaer til en Cirkel, jo meere man nærmer fig til Ecliptikens 
Poler, indtil den endeligen omſider bliver til en perfect Cirkel, ſom 
omringer Ecliptikens Pol; fag at om der var en Firſtierne tilſtede 
udi Polen ſelv, (fulde den dog aldrig ſynes at være der, men heldere 
ſynes aarligen at beſkrive en Cirkel rundt om Polen, og ſaaledes hvert 


Aar at igiennemvandre de tolv Himmeltegn, ſom alle i Polen ſtede 


ſammen. 


Vidre kand Leſeren underrettes om diſſe Refractioner, ſom ge- 
nereres udi Brynen af Vortikelen omkring vores Jord, og ſammes 
lette Application udi Praxi, naar min Anaclaſtice, ſom nu har været 
færdig udi 12. Aar, og er udi nærværende Aar vidtloftig prøvet og 
examineret efter Aſtronomiſfe Obſervationer, ſom jeg nyeligere has 

ver erholdet fra Engelland og Frankerige/ fager offent⸗ 
lig Lys at ſee. 


Glld allene Wren. 


283 (o) Se 
2 


E. P. 


(S 


7 e vii Anaclastice… 


8 900 292 1 121 
E i 


Kort Sfterretning om nogle Coloniers eller 
fremmede Folkes Ankomſt og Fortplantelſe 
her i Dannemark, 
ſœrdeles forſt 


Mmagerne, 


og flere fra Nederlandene her ankomne. 


et er nogle Aar ſiden jeg, efter min liden Evne, fatte et Forſog 
Se paa at oplede en Deel af vore Landsmænds, de gamle Dan⸗ 

<£ ſkes Fodſpor og Bedrifter i fremmede Lande. Dette Arbeyds 
ufuildkommenheder indſeer jeg ſelv meget vel, og haaber at 
ſkionſomme Leſere ikke heller vilde vente eller krave noget fuldkomment 
ien Materie af det Slags; thi hvad er der vel i Hiſtoriſke Sager, ſom 
kand ſiges merkere og meere underkaſt Tvivl, Modſigelſe og Critique, 
end juſt den Materie de Migratione gentium, om hvilken Wolfgangus 
Lazius, Liv-Medicus ved det Kæyſerlige Hoff, udi forrige Seculi Be⸗ 
gyndelſe har ſkrevet en ſtor Bog / fuld af ingenjeuſe Gisninger, men 
ligeſaa Mangelfuld i Henſeende til det Slags Beviisligheder / ſom vore 
Tiders Hiſtorici udkrave, naar de (fulde give fuldkommen Bifald. 
Denne gang vil jeg ftræbe at oplyſe en Sag, ſom ſtaaer i nogen Rela- 
tion og Henſigt til den foromtalte, men har derhos den Fordeel, at 
være viſſere, og fan got ſom ingen Tvivl underkaſt, nemlig, Sagen 
er, at jeg vil opſoge viſſe fremmede Folkes Fodſpor og Sfiæbne her hos 
os i Dannemark, forſtaae ikke i de fabuleuſe Tider, hvilke jeg ey har Lyſt 
til at give mig af med, men ide 2. eller 3. ſidſt afvigte Seculis, da det er 
ſkeet ved adſkillige Anledninger, at viſſe Colonier af fremmede Folk, 
ere hid indkomne og have nedladt fig iblant os, ſamt forholdt fig ſom 
gode Medborgere, Kongerne r til kiendelig Tieneſte. At diſſe 


og 


122 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


og deres Afkom i fin Tiid, faavel ſom andre Landets Indbyggere, mage 
have nogen Efterretning angagende deres Oprindelſe og Sfiebne, da 
har jeg derom ſamlet hvad jeg hiſt og her har Fundet finde troeverdigt. 


Begyndelſen vil jeg gisre med de fra Nederland herhid forflyttede, 


og af det dem til Beboelſe indrømmede Eyland Amag, fan kaldede 


Amagere. 


0 En ældre Colonie af ſamme Nederlandſke Nation, nemlig Gron⸗ 

ninger, kunde jeg vel ogſaa her beraabe mig paa, men det jeg veed at ſige 
om dem, er ikkun ſaare lidet, nemlig, at de for 2. a 300. Aar ſiden, 
da Handelen tilfulde florerede i Ribe, der har boet i ſaadant Antal, at 
denendnu bekiendte Gronne⸗Gade, qvaſi Gronninger Gade, af dem 
bærer Navn, ligeſom de ogſaa der har havt deres Stabel og Oplags⸗ 
Huus paa det gamle Raad Huus, hvor den Tiid var Bors, og i de 
dverſte Verelſer Packrum for Kiobmend af Gronninger Nation, den⸗ 
ne Beretning grundes nu ikke paa det blotte Navn, i hvilket Fald man 
kunde ſupponere det ſamme om Kiobenhavn, der ogſaa har en Gron⸗ 
ne⸗Gade. Ney / om de Gronningers gamle Boe-pal 1 Ribe vidner 
Matth. Wormius i nogle Vers, ſom hand har ſkreven P. Reſenio til 
Eere for i den 1683. udgivne Bog faldet Nennulla antiqua Jura civitatum 
Daniæ, hvor det heder blant andet: 


Sligt vidner Stabelen af Grenninger opſatt, 
Enddog den ſiden er omvendt og ſlet forladt. 


Saa og noget udforligere D. Peder Terpager in Ripis Cimbricis, pag. oss. 
Confluxere tamen huc ex peregrinis oris præcipue Gròõningenſes, 
qvi ſedem hic fortunarum ſuarum & mercium elegerunt atque mer- 
catum inſtituerunt. Nam qvæ non ita pridem erat Curia, ea olim 
eorundem, ut vocant, Burſa, ædes ad quotidianum mercatorum 
eonventum ſplendidiſſimæ, in qvarum ſuperiori contignatione, ni- 
hil non venale proſtitit. Vicus in hune usque diem ab ea denomi- 
natur, Gronner⸗Gade , qvaſi Gronningers Gade, Crönninggen- 
num vicus. 


Men ſom ſagt er, da holder jeg mig egentlig og allermeeſt til de 
fra Nederland herhid forflyttede Amagere paa den Oe Amager Sin 
io⸗ 


„TTT 


i er om Amagerne, ꝛc. 123 


Kiobenhavn. Dette Nayn ſom klinger noget fremmet, er dog Øens 
eget ældgamle Navn, og har Henſigt til dens overflodige Frugter, med 
hvilke ey alleene dens Indbyggere, men ogſaa mange fleere forſynes, 
ligeſom af et Magazin eller Forraads⸗ Huus, hvilket i det vidt udſtrakte 
Celtiſke Sprog, kaldes Mag. Udi vor Danſke Talemaade ſammen⸗ 
foyes ofte Roe og Mag, det er Fred og Velſtand, eller at man lever 
magelig, gallice, "2 /on aiſe, fordi man har overflødig nok at leve af. 
J. J. Pontani Ord ere herom in Chorograph. Dan. pag. 22g. diſſe: Et hoc 
notandum qvoqve, vocabulum hoc, qvod cenſetur, haud aliud qvam 
domum ac penuarium denotaſſe, Germanis olim antiqviſſimis, apud 
qvos hodieque Druſomagum, Barbetomagum, Rigomagum, Duro- 
magum, & Magunciaeum, (Under er det at Pontanus har glemt No- 
viomagum) & apud Italos Magaſino, qvod rerum venalium majo- 
rumque mercium veluti promptuarium ſignet. Om P. J. Reſenii 
Gisning anført in Inſeript. Havn. p. 304. nemlig, at Sνννes Stomachus, 
eſtomach, Mage, eller, efter vor Udtale, Mave er af ſamme Oprin⸗ 
delſe, det overlader jeg til andres Efterforſkelſe, da det ey ſaa meget er 
Landet ſelv, ſom den der faſtſatte Colonie eller Plantning af et frem⸗ 
met Folk, jeg her har at giore med, ſkiont Landets Beſkrivelſe ey heller 
gandſke ſkal forglemmes paa fit Stad. 


Det forſte ſom jeg ved dette Folkes BAR maade underſsge, 
er deres forrige Boelig eller Fæderneland, faa og deres Forffyttelſes 
Tiid og Anledning. Hollendere er det almindelige Navn med hvilket 
vi kalde dem / ſigendes Hollænderne paa Amager, item om deres Bye 
Hollænder-Zyen, og af deres Lerlinger i at omgaaes vel med Melk, 
Smor og Oſt, har uden Tvivl de Herregaards Forpagtere, ſom holde 
Koer og ey Stude, faaet her til Lands det Navn Hollændere, item de⸗ 
res Handel Hollenderie, ſom ſparer til det tydſke Ord Meyerey. Dog 
torde jeg paa den Grund alleene ey forſikre, at vore Amageres Fædre 
vare komne fra den Nederlandſke Proving Holland, efterdi alle 7. for⸗ 
eenede Nederlandſke Provintzer, hos os i daglig Tale kaldes med det 
Navn, per denominationem a potiori. Nogle, ſom jeg mundtlig 
har conluleret i den Materie, meene de ſkulde være Friſer, ja ſerdeles 
Oſt. Friſer, altſag halv Tydſte og halv Hollandſke, hvilket man vilde 
lutte af den Blanding i deres Sprog, da dette nu omſtunder er Plat 
2 at⸗ 


124 E. P. Efterretning om nøgle Colonier, 


—— — 6ÜEů 3 ͤ Gh»L[ 2————ů ů 3 —ů— EUä — 


plattydſt end Hollandſk. Men ligeſom denne Blandings Aarſag ſiden 
ſkal viſes at være gandſke noget andet og tilfældigt, faa rimer fig deres 


Herkomſt fra Oft-Friisland ingenlunde dermed, at den Nederlandſke 


Regentinde Maria, efter Svaningii Beretning, blev bedet atfendedem 
herhid, da hun ey havde over Oft-Friislænder at befale. Arrild Hvit- 
feld ſiger in vita Cbriſt. II. pag. 43. edit. in qvarto, at diſſe Hollændere 
komme fra Vaterland i Holland, og at dette er egentlig Holland, kand 
ey tages i Tvivl, da det Diftrict Waterland nokſom er bekiendt; nem⸗ 
lig faa kaldes det Stykke af Nord Holland (ſom ellers ogſaa kaldes 
Veſt⸗Friisland) der ligger lige over for Amſterdam, hiin Side Ne, og 
er omgiven med Kennemerland, Beemſter og Syder See. Deri 
ligger de Steder dam, Monnikedam og Pyrmerent. 6 


Fra dette Nord⸗Hollandſke eller Veſt⸗Friſiſfke Diſtriet Water⸗ 
land / ere da diſſe Amageres Forfædre komne herhid, og det i Foraaret 
Anno 1516. altſaa 1. Mars Tiid efter Dronning Eliſabeths, Chriſtiani 
II. Dronnings Ankomſti Dannemark. See Hvitfeld l. e. Naar dette 
ſtaaer faſt, da ſeer man, de fare vild, ſom foregive, at denne Colonie 
ſkulde have været i Folgeſtab med Hoyſtbemeldte Dronning. Saa 
heder det ex. gr. udi Buddei algem. Hiſtor. Lexicon in voce Amack: 
Als Koͤnig Chriſtianus II. Anno 1514. (ſkal være 5 ſich mit 
des Kaͤyſers Caroli V. (ſtal være V.) Schweſter Iſabella (faa 
kaldtes hun af nogle) vermaͤhlte, und ſelbige viele Niederlaͤnder 
mit ſich brachte, wurde ihnen dieſe Inſüͤl zu bewohnen gege⸗ 
ben. Herhos citeres Pontani Chorograph. Dan. Men naar denne efter⸗ 
ſees, heder det pag. 725. ikke, at Dronningen forte dem med fig, end⸗ 
ſkiont hun hialp til at de kom herind. Ordene ere: es ante ſeculum & 
qvod excurrit, traducta Colonia eft, idque volente aut ſaltem adju- 
vante Sorore Caroli V. qvam thori ſibi ſociam aſſumpſerat Chriſtianus 
Secundus. At dette ſkeede efter, ja, ſom jeg for ſagde, hen ved Aar 
og Dag efter det Kongelige Bryllup beviſer deels J. Svaningii deels 
Hvitfelds Ord, ſom her fortiene at leſes. Den forſte ſiger in vira Chri- 
ſliani II. cap. II. S. III. p. g. ſaaledes: Poſt eonfectas autem nuptias re- 
gias, ut Iſabella apud ſe haberet præſto utriusque ſexus homines, ex 
ſua gente, apud qvam nata atque educata erat, qva cum converſa- 
retur & ejus opera miniſterioque uteretur, donec indigenarum mores 

lin- 


i ſer om Amagerne/ ꝛc. 125 


ling vamque addiſceret, ſeriptis ad D. Mariam præſidem in Belgico lit- 
teris, excolendis hortis, ſerendisque diverſi generis radicibus atque 
leguminibus culinæ ſervituris, homines idoneos ex Hollandia evocari 
Chriſtiernus curavit, qvibus in Amagriam Inſulam, Havniæ vicinam, 
introductis, villam in ea ad habitandum eis conceſſit, in qva poſteri- 
tas illorum etiam hodie commoratur. Det andet paaberaabte Vid⸗ 
nesbyrd / nemlig Hvitfelds Ord, er endnu merkverdigere for flere Om⸗ 
ſtendigheders Skyld, blant andet denne, at ey alleene Dronningen, 
men ogſaa den berygtede Sigbrit, Düvekes Moder, ſom ogſaa var fra 
Holland, angives ſaaſom diſſe Hollonderes Patroneſſe og ſtore Be: 
fordrerſke hos Kongen. Ordene ere i Gi. Il. Levnet pag. 43. edit. 
4to. Anno 1515. lod hand (nemlig Kongen) forhandle udi Vater⸗ 
celandene udi Holland, at hid ſkulde indkomme nogle Hollænder at bog; 
eehvilke hand tilſagde ſtor Frihed, og paa Foraaret 1516. kom her nogle 
wind, hvilke hand indgav en Bye paa Amager at boe paa, kaldes Hol⸗ 
lender Byen, hvortil Dronningen meget hialp, fordi det Folk fær- 
deles veed at omgages med Oſt, Smør, Log, Rødder, Hauver at 
anrette og Vildgaaſe⸗Fang, hvilket varet evigt Gavn for Kiøbenhavns 
Bye end pag denne Dag. Kongen blev ſiden de Hollænder faa tilne⸗ 
get, baade for Dronningens og Sigbrits Skyld, ja fordi det er et næ- 
rigt Folk, at hand havde været tilfreds, at alt Riget, alle Kiobſteder 
og Landsbyer med dennem havde været beſatt, ſom de og udi de Dage 
ware faſt myndige; thi ikke alleeneſte dee men og de Skotter og andre 
fremmede bleve forlanet med Rigens Slotte og Len paa Genant, og 
mange Stader paa Oer og Landsbyer, findes Hollænder, indplantet 
ae: den Tiid her i Riget, ſom ſiden ſtedſe haver boet her. Da blev og 
Spro befætt med Hollander, men de ſiden flytte til Bytte i Falſter. 
Naben. vilde hand flet indgive Hollander, men de Danſke, ſom 
"havde Eyedom og Adkomſt, vilde ikke romme, hvorudover hand blev 
den Bye faſt unaadig. 


Hvormange de forſt hid indkommende Hollendere vare, hvad de 
forſte Huusfedre heede / hvad Vey de kom ad, hvad Gods de forte med 
fig, hvorledes de forſt bleve boeſatte paa et Stad ſom andre for dem 
havde i Eye, og hvorledes de allerforſte Privilegiers Ord egentlig lyde, 
det er Ting ſom jeg vel vilde Wer kand ey tilfulde, og det 2 5555 

3 ar⸗ 


Feld en Original⸗Documenter, endſkiont Summen af deres Ind⸗ 


Om deres Udſpredelſe i mindre Colonier paa andre Danſke Oer, 
ſerdeles Sprov og Bytoe ved Falſter, melder foranferte Hr. Hvitfelds 
Ord ſaaſom om en Ting der (fulde være ſkeet tillige. Dog / der 
paa Grund af foranforte Tradition, vilde holde for, at alle deres Fædre 
udgiorde ey fleere end 24. Familier, faa ſynes det at Maglebye Sogne⸗ 
Marker vare dem meere end tilſtrakkelige nok, helſt da de dem alleene 
10 1 indrømmede, og det heed til hine forrige Beboere uden Undta⸗ 

2 i 


Veteres migrate Coloni. 


Hollænderne beholdt ingen af dem hos fig, ligeſom de indtil denne 
Dag ikke taale at nogen fremmet bliver en boeſiddende Lode⸗Eyere imel⸗ 
lem dem, eller ved Giftermaal blander fig i deres Folfefær, ey anderle⸗ 
des end om de havde hine Iſraeliters Love ved Canaans Indtagelſe at 
efterleve. Som de da af Begyndelſen knap have kundet beſtride alt det 
Arbeide deres frugtbare og Kiobenhavn nærliggende Jords 0 

5 ud, 


i fær om Amagerne, etc. 127 


— — nm 


udfrævede; ſaa ſlutter jeg, det har vel varet en Generation eller længe; 
re, forend de gave den nye Sværm af fig til Sprov og Bytoe, ja vel 3. 
til 4. Generationer, forend en anden Sperm indtog den Mark i Hvid⸗ 
ovre Sogn, pan Kiøbenhavns Veſter⸗Side, ſom kaldtes Kongens 
Amager, eller nye Amager, og er nu Friederichsbergs Bye, hvilken 
blev (Filt ved fine Marker mod Enden af forrige Seculo, da det Kongeli⸗ 
ge Slot Friederichsberg blev anlagt med ſin vidtloftige Hauge og Aller. 
Udi bemeldte Friderichsbergs Bye, boe endnu nogle Deſcendenter af 
dem dog blandede med andre Landſens Indbyggere, ſom i Steden for 
de dem fratagne Jorder, have faget anden Kongelig Benaadning at 
nære ſig af, ſaaſom Kroer⸗ hold og deslige. Men hvad tig angaaer den 
omtalte ældre Sværm af ſamme Colonie, vil jeg, faa vidt mueligt, ſoge 
at oplyſe dens Skiebne, forend jeg taler vidre om vore Amagere ſelv. 

r. Hvitfelds Ord ere pan bemeldte Sted diſſe fane: Da blev og Sprov 

efæte med Hollænder, ſom ſiden flyttede til Byte. Den liden Øe 
Sprov/ eller, ſom andre ſkrive Sprogøe, ligger midt i det ſtore Belte, 
mitveys imellem Korsoer og Nyeborg, nokſom bekiendt for alle, ſom 
reyſe den Vey, og ofte om Vinteren mage tage deres Tilflugt derhen. 
Denne forteres aarlig og oyenſynlig af den ſkac pſkiærende Strom, ſom 
der falder forbie af Kattegattet ind i Oſterſoen, og Øen mage endelig 
have været meget ſtorre den Gang end nu, da ikkuns een eeneſte Bonde⸗ 
gaard der findes. Saadan Landets kiendelige Formindſkelſe har veli 
Tide advaret Hollqnderne om den Fornoden hed at flytte andenſteds hen. 
Dog for at blive, efter deres Principium, et ſerdeles og adſkilt Folke⸗fer, 
har de ikke flyttet til det faſte Land, men atter udbedet ſig et Eyland, 
nemlig den liden dog frugtbare Oe Bytt/ ſom Hvitfeld falder den, egent⸗ 
lig Bytoe under Falſters oſtre Side / nær ved det navnkundige Getzoer. 


Hoad Aar denne nye Migration er ſkeet, findes ikke, men af nogle 
troeverdige Documenter, ſom Velærværdige og Heylerde Hr. Johan 
Burſerus, nu værende Sogne⸗Praſt til Weggerloſe Sogn i Falſter, har 
havt den Godhed at lade mig meddeele, fees at mod Hoylovlige Kong 
Chriſt. III. Regierings Ende, nemlig Aar 1552 die viſitationis Mariæ, 
haver 13. Hollendere af de under Kong Chrift, II. fra Waterland her 
indkomne Coloniſter, fa ſtet det meeſte af Bytoe paa deres Livs Tud. 


De Mænds Navne, ſom fandtes under Faſte⸗Brevet vare Hans 1 
, la- 


128 FE. P. Cfterretning om nogle Colonier, 


flager, Jacob Corneliſſen, Diric Koel, Jep Reerſen, Tonnes Reer- 
ſen, Niels Friis, Hans Friis, Peter Reerſen, Herman Oldebrand- 


ſen, Adrian Toniſen og Tonnes Hanſen. Aar 1610. da ingen af diſſe 


var i Live, og Faſtet altſaa exſpireret, haver deres Born og Børne: 
Born fæſtet paa nye; af Sendes Kongel. Majeſt, Sophia, Friderici II. 
efterladte Enke Dronning, mod 600, Rixdal. Erleggelſe, og Tilbud 
herefter at betale, hver Gang en Gaard blev ledig, 30. Rixdal. faa og 
at fvare garlig Land-Gilde og anden Afgift efter Landets Sædvane. 
De Hollændere, ſom indgik denne nye Contract i ſidſtbemelbte Aar, 
kaldtes Diric Mortenſen, Cornelis Lambertfen, Hans Adrianſen, Cor- 
nelis Friis, Peder Tonnefen, Daniel Tönneſen, Diric Corneliſſen, 
Johan Lambertfen, Hübert Volgerfen.og Hubert Tonneſen. Diffe 
ſamt deres Born befadde Bytoe indtil Anno 1670. da Hendes Maſe⸗ 
ſtæt Sophia Amalia, Hoylovlige Kong Friderici III. efterlevende Dron⸗ 
ning fif Falſter med dets Tilhørende, ſom fit Livgeding, og fandt for 
got, efter fin Hoff⸗Marſchals von Bülows Raad og Tilſkyndelſe, at lade 
diſſe nu temmelig naturaliſerede Coloniſter opſige deres Gaarde, og 
flytte efter Behag andenſteds hen, hvor de kunde, da Landet ey længere 
ſtulde dyrkes, men ligge til Gresgang for tvende ſmaae Meyerier af 
160. Køer, Dette ſtod faa hen, indtil Hoyſtbemeldte Hendes Majeſts. 
Dod Anno 1685., da Landet igien tilfaldt Hoylovlige Kong Chriſtiane 
V., og man ved Underſogelſe befandt, at den nye indførte Huushold⸗ 
ning duede intet, hvorfor den gamle maatte foretages og Bondergaar⸗ 
de af nye opbygges, efterdi de andre Bønder paa Getzoer, hvorved 
Bytoe henger, ſom en Peninſul, ellers bleve ødelagde med den megen 
Hoebiering og Hoverie, ſom giordes til Meyer Gaardene. 


Den Gang ſogte man de tilforn bortviiſte Hollænder eller deres 
Born, men fandt ikkun 4., ſom havde Lyſt til at beboe deres Stavn, 
nemlig Peter Hollænder, Tygge Hollænder, Jan Albertſen med fin 
Son, og Claus Adrianſen. Reſten af de nye Beboere vare deels Fal⸗ 
ſtringer og Lolliker, deels Holſteener, med hvilke Aollændernes Born 
have beſpogret fig, fan at nu neppe nogen veed fin Herkomſt. Det 
ſamme er ſkeet med de, ſom for er meldt, Anno 1670. fra Øen bortvii⸗ 
ſte Hollenderes Afkom, hvilken vel findes i Falſter og Lolland, men 
uden nogen Diſtinction af Klede⸗Dragt, Sprog; eller eee, 94 

9 


i fær om Amagerne,/ etc. 129 


dog deres Forfedre, indtil midt i forrige Seeulo, heri komme næften 
overeens med deres Stallbrodre, Amagerne ved Kiobenhavn. Den 
kiendeligſte Levning af denne Colonie ſynes at være pan Haſſeloe, et 
lidet Eyland ikke langt fra Bytoe, og bedre end den, i Henſeende til 
Jordens Frugtbarhed; thi her have Bønderne langt meere end andens 
ſteds at giore med Roder, Roer / Log og andre Kiekken Urter, ſom de 
med god Fordeel ſelge til Nyekiobing, for hvilken Bye bemeldte Haſ⸗ 
ſeloe er at anſee i den Henſeende, ligeſom Amager for Kiobenhavn. 


Angaaende denne Colonies Nederlandſke Sprog, da har den vel ikke 
havt anden Gudstieneſte end paa Danſk, i Sogne⸗Kirken Veggerloſe, og 
deres Born ſnart antaget det Danſke. Dog har den derhos tillige lang 
Tüd brugt indbyrdes det Hollandſke og omſkiftet det til Plattydſk ved 
Anledning — — 75 Soefart paa Roſtock, hvor de den Gang ſolte me⸗ 
get Smer og Oſt. En Hollandſß eller Plattydſt Gravſkrift findes og⸗ 
faa pan Veggerloſe Kirke⸗Gaard huggen i en Steen og lyder ſaaledes: 


Her unter liegen begraven Dirik Janſoon Kool und ſin Huusfro- 
ve Inger Elbertsdochter, ſtorven Anno 1606. und 1605. 


Aarſagen hvorfor denne Dirik Kool ſkal, efter velbemeldte Hr. 
Joh. Burſeri Beretning, bygget paa gammel Sandſagn, have fortient 
dette Wreminde, frem for Reſten af fine Landsmænd, er, at hand 
dem alle til Beſte, har indlobet et ſtort Stykke Jord af Getzoers Gres⸗ 
gang, da det, ſom man fortæller, var et Vilkaar ved Feſtet, at Bytoes 
15 yggere (Fulde bekomme faa meget, ſom een af dem ien vis foreſatt 

id, kunde lobe omkring. Dirik Janſoon Kool, ſom ſiges at have kun⸗ 
det lobe i Kap med en Heſt, har altſaa havt ſamme Merite hos fine Na⸗ 
boer, ſom den bekiendte Hellig Anders hos Borgerne i Slagelſe, da 
hand, ſi fabula vera, pag et 9. Netter gammelt Fol, indreed dem en 
ſtor Byemark, i Kraft af ſin Hellighed. 


Med denne Efterretning meener jeg da, at have oplyſt nogenlun⸗ 
de hvad tilforn er anført af Hr. A. Hvitfeld, nemlig de Ord: Mange 
Steder pag Oer og Landsbyer findes Hollendere indplantede paa den 
Tiid her i Riget, fon ſiden ftædfe haver boet her, da blev og Sprov be⸗ 
fælt med Hvllændere, men de ſiden * til Bytte i Falſter. 


Nu 


130 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


—— — ͤ —ä— p — — ——— U— — . ͤ —ͤ—ꝛ—— 


tilbage fra Kiobenhavn ide Vogne, der ellers maatte gage ledige hiem. 
Kornet ſom voxer her af alle Slags i ſtorſte Overflodighed og fager 55 
ere 


i fær om Amagerne, etc. 131 


kere pan Ageren end i noget andet Danſk Land, er dertil meget ſtort og 
Kiernefuldt, faa det altid ſelges noget dyrere end andet Siellandſtk 
Korn. Imidlertid hvile Agrene aldrig eller ligge til felleds og Over⸗ 
drift ſom paa andre Byemarker, men ere idelig under Ploven, da de 
kunde fage Giodning noki Anledning af Kiobenhavns Naboelav. Dog 
det ſom Amager Grund allermeeſt og til Bondens ſtorſte Fordeel giver. 
af ſig, er de omtalte Kiokken⸗Urter, færdeles allehaande Kaal, Rødder; 
Roer, Log og deslige, hvormed Kiobenhavn ret rigelig, for billigt 
Kiob, forſynes / ſaa at om ikke diſſe Amager⸗Marker vare; maatte faa 
Folkerig en Bye endelig have ſtore Forſteder paa den anden Side, hvor 
vel ogſaa nogle Hauger aarlig anlegges, men dog forſlaaer deres Af⸗ 
grode intet imod den der kommer fra Amager⸗Siden, og importerer 
mange 1000. Rixdaler om Aaret, hvilke Penge tillige med de der loſes 
af Smør, Oſt, Kierne Melk, Suur Melk ꝛc. giere dette Folk ſaare 
velhavende ja for en god Deel Hovedrüige. Meere om Landets natur⸗ 
lige Egenſkab kand efterſees i Arendt Berntfons Dannemarkes og Nors 
ges frugtbare Herlighed, pag.50. Amager Land, hvis ſamtlige Ind⸗ 
jyggere regnes til 800. Familier, er nu / og har af Arrilds Tiid været 
deelt i 2. Kirke Sogne, det eene Faldet Taarne⸗Bye, ſom ligger Veſter 
paa Landet eller narmeſt mod Chriſtianshavns Port, er ulige ſtorre end 
det andet, og beſtaaer af folgende 9. Landsbyer: Taarnbye, Kaſtrup, 
Mariebolille, Ulerop, Tammerop, Sundbye⸗Veſter, Sundbye⸗ 
efter, Raagaard og Viberop. Dets Indbyggere ere Danſke, men 
blandede med Hollænderne, ſaa og brugende ſamme Klædedragt, dog 
med den Forffiæl, at Qvindernes Lintey er meere blaae, hvorved de 
diſtingueres. Det andet Sogn, ſom ligger en Miil fra Porten paa 
den Syd⸗Oſt Ende og beſtaaer af 2. ſtore Byer, nemlig Hollenderbye 
og Dragoe, kaldtes fordum Maglebye, nu Hollenderbye, af dets Be⸗ 
boere; thi ikkuns dette Sogn er det, ſom blev diſſe Coloniſter indrom⸗ 
met, om hvilke her videre ſkal tales. Dog vil jeg forſt indrykke noget af 
den berømmelige Viti Beringii Beſkrivelſe over Amager, og det fan mes 
get meere, efterdi det er et utrykt Fragmentum af hans Obſidione Hav- 
niæ, hvoraf det med meere blev udeladt, for ſaadanne Aorſagers Skyld, 
ſom mig ere ubekiendte. Ordene ſom hid henhore ere efterfølgende: In- 
ſulam hanc, non naturæ credas beneficio, ſed humana ſolertia admo- 
tam urbi, maximis commodis ge loci poſitu adeo adopportu- 

: 2 nam, 


132 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


nam, ut cella Havniæ dici ac horreum mereatur, & nova prorſus Si- 
cilia, ſi ad terræ ubertatem, ſpatii qvoque aceeſſiſſet magnitudo. A 
Septentrione projecta eſt in Meridiem, fronte tamen nonnihil obverſa 
in Ortum. Tenet in longum ſena millia paſſuum, plus dimidio in la- 
titudinem excurrens, haud magno ambitu, ſi uſum compones. Di- 
rimitur å continente modico intervallo freti, ubi permeat mare, an- 
guſto rapidiſſimum alveo, qvem contraxit ſublicio ponte Regum de- 
functorum ultimus, inque proxima area ac planitie, qva ex alto inſula 


ad urbem inflectitur, poſuit urbem, incinxitque vallo, qvam ex ſuo 


nomine Portum Chriſtiani nuncupavit, novam nuper Havniam, nunc 
veteris appendiculam. Reliqvis inſulæ ſpatiis nulla tellus eft feracior, 
ubique culta agrorum conſpicies & ex omni gleba proventum. Ar- 
vum omne ad ſementem qvotannis proſcinditur. Reliqvum omne 


qvicqvid non occupant ſata & aratro qvæſitæ fruges, luxuriat herba 


non pecorum minus pastu opportuna, qvam ſativa & eſculenta. 
Hine legumina ubique & qvicqvid ex ſatis terra in ſiliqvis naſcitur, 


tum ex oleraceis, qvos ex terra non ocyus ſoli ubertas & genius, qvam 


habitantium labor elicit, rigente adhue hyeme, anteqvam ver primum 
ſatorum ſeminibus inferat animam, fimi madore ac incubatu tepefa- 
cientium agros, & velut cum rerum natura de principatu induſtriæ & 
fertilitatis contendentium. Nec ſegnius ſerutantur piſcium mare & 
ſtagnantia freti. Fuſeina imprimis figunt angvillas, aut ratibus edu- 
eunt radici novas cupedias, & ad diſſitos procul populos mitti ſolitas, 
etiam (qvi his illecebris maxime delectantur) Britannos, degentes 
in medio mari, in ipſa piſcium fede, unde circa omne littus proſpe- 
etant otioſe aliorum ſolertiam, & ſic tamen vario aqvatilium genere 
locupletant orbem, omnium aliqvando indigentes & omnium ſem- 
per domini. 


Dette faa frugtbare og for Kiobenhavn ſerdeles vel ſituerede Ey⸗ 
land var det da, ſom Kong Chriſtian den Anden fandt for got at indrem⸗ 
me en Deel af / nemlig Maglebye Sogn, til de fra Vaterland i Holland 
hid hentede Coloniſter. Paa hvilfe Vilkaar dette Bytte egentlig er 
ſkeet, (fulde nu beſt fees af deres forſte Privilegii Ord, derſom diſſe vare 
at finde. Men da de, ſom for er meldt, bleve brændte tillige med heele 
Hollænder Byen i den Svenſke Kriig / Anno 1659. faa maae i 0 

ielpe 


i ſer om Amagerne, etc. 133 


hielpe fig med de Summariſke Igientagelſer der findes i de folgende 
Kongers Confirmationer, Reſcripter og deslige Breve, udi det Konge 
lige Cancellie⸗-Archiv, ſom temmelig oplyſer dette Folkes Vilkaar Tiid 
efter anden. 


Det allereldſte Brev jeg har fundet finde, dateret Dom. Lætare 
1541. handler om Amager Lands Indbyggere i Almindelighed, og har 
noget ſom beſtyrker den Talemaade Hvitfeld bruger om dem paa oft an⸗ 
forte Sted, nemlig, at de vare faſt myndige i de Dage. Brevets Ex- 
tract er denne, at Indbyggerne paa Amager ikke ſkulde deeles, eller 
platzes, eller i nogen Maade trenges til at bygge, eller fæfte nogen 
Gaard andenſteds, uden pan Amager, og ey NB. af Hollænderne 
trenges eller fæftes derfra. De ſkulde ey heller beſoqres med lange Eg⸗ 
ter at giore uden Landet, men arbeyde til Kiøbenhavns Slot og paa A⸗ 
mager⸗Gaard, efter gammel Sedvane. De fkulde ubehindrede bruge 
deres Handelog Næring paa Saltholmen. Dog ſkulde de ingen frem⸗ 
mede Folkes Fee forlove at fore did paa Landet. Derſom Hollenderne 
paa Saltholmen boende (den Gang, nu ikke) ere ey tilfreds at ſamme 
Amagere endda bruge deres Handel der paa Landet, da ſkulde Hollæn⸗ 
derne have frie Forlov at drage der af Landet, men de derimod være for⸗ 
pligtede at give til fornævnte Kiobenhavns Slot ſaadan Rettighed og 
anden Afgift, ſom ſamme Hollandere nu give, ſom belober til 3. Ton⸗ 
der Smør. Heraf ſeer man, at de ældre Amagere i det Danſte Sogn 
Tornebye har klaget over diſſe deres Naboer og nye Gieſter. 


Det andet Brev angaaer Hollænderne alleene, og er givet dem til 
Beſte af ſamme Hoylovlige Kong Chriſtiano III. Aar 1549. die Margr. 
Virginis. Saaledes, at Hollænderne ſtedſe (fulde beboe Store Magle⸗ 
bye paa Amager med dens tilhorende Grunde, og give deraf aarlig til 
Kronen 300. Mark Danſte Penge, faa og forſyne Kongens Kiokken 
paa Kiøbenhavns Slot med alle de Rødder og Log, ſom behøvedes til 
Udſpiüsning; derhos tilholdes de at fore et got Chriſteligt Levnet og Re⸗ 

iment iblant dem ſelv, ey tilſtadende eller dolgende nogen ſom fører 
ildfarelſe imod den hellige og reene Evangeliſke Lærdom. De ſkulde 
vare Lehns⸗Manden paa Kiøbenhavns Slot horige og lydige, naar 
hand dem tilſiger. De mage bruge 45 Land Saltholmen ligeſom an⸗ 
i 3 org 


134 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


dre Kongelige Underſaatter paa Amager, og deraf ſvare en Deel af den 
aarlige Udgift til Kongen. ; ' 


Ao. 1569. den 6. Febr. fif de Friderici II. Brev, at ingen maae 
hindre Hollænderne i Maglebye at bruge det Aale⸗Fiſkerie, ſom deres 
Forfadre havde opfundet og i Stand fat; hvoraf de give aarlig 6. Ton⸗ 
der ſaltet Aal til Kiobenhavns Slot. 51 


Ao. 1573. den 20. Aug. Samme Konges Brev, ſom indeholder 
en Bekraftelſe paa Kong Chriſt. III. oven anforte Brev af 1547. med 
det Tillæg, at de af Slots Fogeden ey (Fulde tilſiges at giore meere Egt 
og Arbeyd, end hidindtil ſadvanligt havde været. ; 


Ao. 1574. den 11. Junii. Samme Konges Brev, at efterdi Mag⸗ 
lebyes Indvaanere formeeres og ey alle finde Sted eller Næring i Byen, 
da maatte efter Anſogning, deres unge Folk faſte Gaarde eller nedſctte 
og nære ſig i de andre Byer blant Danſke Folk pag Amager, og der nyde 
ſamme Ret og Skiel ſom de. 


Ao. 1575. den 11. Junii. Samme Konges Bekraftelſe paa, at 
Maglebyes Indvaanere mage nyde og bruge det af deres Forfedre for 
40. Aar ſiden (altſaa Anno 1535.) opfundne og indrettede Aale⸗Fiſke⸗ 
rie baade under Siclland og Amager, foruden nogen Forkrankelſe. 
Til at ſoge denne Kongelige Confirmation tages Anledning af Wallöe 
Eyere, ſom ey vilde tillade dem at fiſke paa fin Forſtrand, men af Kon ⸗ 
gen blev anmodet derom med venlige Ord. 


Ao. 1579. den 14. April. Samme Konges Brev til 10. Mend af 
Maglebye, ſom havde fæftet Cronens Ladegaard, liggende ved Torne⸗ 
bye, mod 700. gamle Daleres Feſte-Penge, og 100. Daler aarlig AF 
gift. Naar den ſidſte af de 10. Mænd var død, ſkulde Fæftet fornyes, 
om de vilde beholde det. 


Ao. 1584. den 18. Aug. Samme Konges Brev, at efterdi Hol⸗ 
lenderne i Maglebye klagede, man udſkrev alt formeget af deres Mand⸗ 
ſtab til at tiene paa Kongens Flode, faa (Fulde de anfættes til 30. Mand 
gode Matroſer og ey flere at udgiore. 91 | 

0. 


i ſer om Amagerne, etc. 135 


Ao. 1596. den 4. Octobr. Kong Chriſtiani IV. Beſkiermelſe Brev 
for Hollænderne paa Amager og fuld Bekraftelſe paa alle de Privile⸗ 
gier dennem tilforn vare givne. 


Ao. 1615. den 10. Julii. Samme Konges Brev om at Schulteis 
og Schepens med ſamtlige Indbyggere i ſtore Maglebye paa Amager 
hos Kongel. Majeſt. havde foreſtillet, hvorledes deres Forfædre havde 
fra Nederlandene med fig ført nogle viſſe Forordninger og Statuter, 
og de ſamme hidindtil efter Leylighed brugt: Men nu fremdeeles be⸗ 
finde de, at ſamme vel der udi Nederlandene, men ey længere her hos 
dem pag Amager ere tienlige, baade fordi de ere noget morke, og vanſte⸗ 
lige at forſtaae, faa og for andre Aarſagers Skyld. Fremdeeles, da 
det dog ogſaa ſkulde falde dem vanſkeligt, at udføre deres Sager for 
Giællands Lands⸗Ting, og efter Siellandſt Lov, i hvilken de ingen 
Kundſtab have, ſaa bede de, at Kongen vilde afſkaffe bemeldte Statu⸗ 
ter, men derimod anviſe dem ſom Retteſnoer den Jydſke Lov⸗Bog og 
Receſſen, item tillade, at de for deres Schulteis og Schepens, maatte 
afgiore deres Sager uden Appellation til Lands⸗Tinget, hvorimod der 
maatte appelleres forſt til Amptmanden paa Kiøbenhavns Slot, og 
ſiden til Rigens Raad. (Endnu begiærede de den Frihed at maatte give 
deres Børn et Stykke Jord til Medgift. Item, at ingen Fremmed 
maatte komme og kiobe Jord eller Eyendomme iblant dem, men hvem 
ſom vilde ſelge/ ſkulde ſelge alleene til dem og deres Familier. Item, 
at de maatte ſelge deres Aal og Korn hvorhen de vilde, uden at falholde 
det forſt i Kiobenhavn. Alle diſſe begierede Poſter bleve dem af Kongel. 
Maade tilſtagede og befræftede. 


Ao. 1624. den 19. April. Samme Konges Brev, at Maglebyes 
Indvaanere have faaet i Forpagtning paa uviſſe Aar, Cronens Lade: 
gaard hos dem beliggende; mod 200. Rird. Specie, hver Jule-Aften 
at erlegge. Jorden ey at udmavre og 3. Pund Korn foruden Tienden 
at afgive til den tydſke Preſt hos dem, faa og continuere den Afgift af 
2 8 — 5 ſom den Danſke Preſt hidindtil havde faget af ſamme 

ade⸗Gaard. 


Ao. 1648. den 15. Decembr. Kong Friderici III. Brev, ved hvil 
Yet alle Privilegier, ſom tilforn af Hoylovlige Konger ere givne Hol⸗ 
læn⸗ 


136 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


1 i Maglebye paa Amager igientages og bekreftes uden Und: 
agelſe. 


Ao. 1655. den 26. Sept. Samme Konges Brev, at endſtient 
Kongel. Maſeſt. fort tilforn havde privilegeret Jonas Heinemars, Tol⸗ 
der i Oreſund, alleene at maatte udføre her af Riget til fremmede Ste⸗ 
der levende Aal, faa ſkulde dog dette Privilegium ikke ophæve den ældre 
Frihed, ſom Amagerne havde til at benytte fig af deres Aale⸗Fiſterie, 
og at forfore Aalen hvorhen de vilde. 


Ao. 1667. den 20. Aug. Samme Konges Brev af det Indhold, 
at, ſiden Regierings⸗Formen! diſſe Lande var forandret, vilde Kongel. 
Majeſt. dog have Amagernes Privilegier confirmerede, faa vidt ſam⸗ 
me ey fandtes ſtridige mod den Kongel. Souverainetè. Dernaſt tilla⸗ 
des at herefter maae ſkiftes og deeles iblant dem efter deres gamle Ved⸗ 
tegt / ſom beſtaaer i efterfolgende Puncter: I.) At naar Fader eller 
Moder doer, da ffal der fkiftes og Børnene ſettes Formynder, men 
denne ſamme ſkal ey være befoyet til at krave af den tilbage levende Fa⸗ 
der eller Moder, den tilfaldne Arv paa Bornenes Vegne / med mindre 
man fane at Godſet blev forodet. 2) At Broder og Syſter ſkal gage i 
lige Arv og Deel med hverandre, og Syſteren ikke noyes med det halve, 
ſaaſom Danſk Ret ellers fører med ſig. 3) At naar et Barn, efter en 
Død Fader eller Moder, har faaet Arv ved Skifte, og Barnet derpaa 
doer, da arver den efterlevende Fader eller Moder ey all Barnets Deel, 
mens en Deel lige ved een af det dode Barns Sydſkende. 4) At naar 
et Barn doer / ſom er uden Broder eller Syſter, og dets Forældre haver 
allerede arvet, da arver Farbroder eller Farſyſter paa den eene Side, og 
Morbroder eller Morſyſter paa den anden Side, og Godſet imellem 
dem ſkiftes i lige Deele. 


Ao. 1670. den 4. Aug. Kong Chriſt. V. Bekraftelſe paa bemeldte | 
hans Hr. Faders Brev. | 


Ao. 1672. den 6. Nov. Samme Konges Brev om, at meenige | 
JudbyggereiMaglebye, ſom ſelv paa egen Bekoſtning og uden andres | 
Hielp, har bygget deres Kirke og den ved lige holdet, maae fremdeles | 
ligeſom hidindtil, beholde dens garlige Indkomſt og forrige kr gige OM É 


6; „ 


| 


iſcer om Amagerne / etc. 137 


— — — 2—ß ——— 


Seholdning/ ſparende til Kirkens, Preſte⸗Gaardens og Degne⸗Boe⸗ 
ligens Vedligeholdeſse item til Praſtens Undſætning i hans Skatter. 


Ao. 167 . den 16. Sept. Samme Konges Brev af Indhold, at 
efter Stift⸗Amptmand Korbitzes Foreſtilling, blev Dragserne alſla⸗ 
gen den giorte Begiering om at maatte ſeparere fig fra Maglebye Kirke 
(uden Tvivl for Sprogets Skyld) og gage til Tornebye Kirke. Item 
all anden Separation i Skatte⸗Regiſter, Fogedens Embede, eller des⸗ 
15 blev afſlagen, og Dragoerne tilholdte at blive i Communion med 

ine. ; 


Ao. 1683. Samme Konges Brev at udtage af heele Amager-Land 
ey mere end 40. Matroſer. 


Ao. 1690. den 28. Junii. Samme Konges Brev med Tilladelſe 
at Maglebyes Indbyggere med egne Skibe mage lade udføre til Hol⸗ 
ſteen eller andre tydſke Lande, deres Heſte, ſom ere over 10. a 12. Aar 
gamle. Item et andet Brev af ſamme Aar og Dag af Indhold, at 
Schulteis Jan Isbrandſen heſpœrede fig, der fandtes i Maglebye nogle 
gienſtridige, ſom ved Skifte og Deeling ikke vilde tilftæde at en Syſter 
gik lige i Arv meden Broder, endſkiont denne Vedtægt af Kongel Ma⸗ 
jeſt. var confirmeret, hvorfor denne Pund i Serdeleshed paa nye blev 
confirmeret og anbefalet at efterleve. 


Ao. 1694. den 17. Julii. SammeKonges Brev om, at Maglebyes 
BED ere havde Flaget over Dragoerne i diſſe 4. Puncter: I) Ved 
iſtermaal og Børnenes Medgifter, vare mange Stykker Jord komne 
fra Maglebye til Dragoe. 2) Ligeledes ſkeede det ved Arv, at Drag⸗ 
øerne ſtodte Maglebyerne af deres Stole⸗Stader i Kirken, hvilken 
dog af dem er opbygt. 3) Tilegnede fig Dragoerne ved Ligbegengel⸗ 
fer, ſamme Frihed ſom de, til Jord og Klokker. 4) Skulde Dragoer⸗ 
ne ſom tiltage, være ſindede at ſkille fig flet fra Hollænder Meenigheden. 
Herpaa haver Kongel. Majeſt. allernaadigſt reſolveret fan, ſom følger: 
ad artic. I. All den Jord, ſom er kommen fra Maglebye til Dragoe, 
ſkal falde tilbage, naar den Eyermand, ſom nu har den, er dod, og det 
for en vis faſtſatt Priis. Hvem ſom iFremtiden vil ſelge Jord, ſkal 
ſelge den til Byens Indvaanere og ingen anden. Ad artic. 2. Stole⸗ 
Sladerne falde ligeledes efter Mens Dod, til Kirken, og 775 
rag⸗ 


138 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


— — . —— — — —ñ——ẽ me mm 


Ao. 1700. den 14. Decembr. Kong Eriderici IV. Bekraftelſe paa 
hans Hr. Faders Privilegier givne Maglebye Indbyggere. 


Ao. 1704. den 16. Maji. Samme Privilegiers Bekraftelſe igien⸗ 
tagen, af hvad Anledning veed jeg ikke. 


Ao. 1726. den 8. Martii fik Hollænderne i Maglebye, efter Cor- 
melis Corneliſſen Schout, Jacob Raegaar og Willum Tönnes deres 
Begiering / en Kongel. Confirmation paa en Vedtægt, giort Anno 1663. 
den 3. Decembr. imellem deres Bye og Indbyggerne paa Dragoe, og 
da ſamme Vedtægt er ſkreven i deres eget af Hollandſk, Plattydſk og 
Danſt ſammenblandede Sprog, faa vil jeg, ſpeciminis gratia, her ind⸗ 
rykke det Inſtrument, fra Ord til Ord: 


Anno 1663. Donnertages dend 3. Decembr. dat Recht geholden 
van Schultes Didrich Corneleſen und de gemene Schepens namentlig 
Jacob Clauſen und Didrich Weibrandſen. De ſolwen Dages heft 
Schultes Didrich Corneleſen alle Indvaaners op Dragboer vor et Rath 
ſtevnen laten, unde wegen de vorige Contract fo ere Vorfahren mit 
unſe Vorælders heben gemacht unde ingegangen, efte ſi dorbi wollen 
bliwen, hier na als fi toforn hebben gedan, welche Contract in det 
vorgangne Krigs-W æfen unde Fürs-Noth is to nichte geworden. To 
welcher Citation vorſchrevne Dragõers Lude alle ſamtlich vor it Rath 
find gemötet, und hebben dar to geantwortet, dat fe bi ere vorige 
Contract wolten bliwen, herna als ſe toforne gedan hetten, weleher 
Indhaldt alſo lüttet. (I) Vor het erſte, wat fe den Præſter fchållen 
gewen vor fin Denſt, dat he fe underricht in de Kirche. (2) Dat fe 
nemand van unſe gemeende ut er Kircheſtule ſollen drengen. (3) Dat 
fe vor ein olde dode ſchõllen gewen, der hier in et Kirchhoff begraben 
wird, 8. f. und vor ein Kind 4. . (4) Dat ſe nemand van unſe Ge- 

: meen- 


Tabula I. 


zun, E e. 


Tabula- I. 


i ſer om Amagerne, ꝛ. 139 


meende ſchõlen uddrengen, even dar ein Schip an de Grond komt, 
unde nemand van unfere ſchõlen de Dragòer Lüde uddrengen. (5) 
Dat ſe belowet hebben, vor jeder paar Perde dat ſe hier op de Weide 
hebben, to gewen 2. Rixdal. (6) Und ein Kühe ein Slechdaler. (7) 
Vor ein Færken 4. f. unde er Færkens to ringen, nach de Königs Man- 
dat, als behörig if, (8) Dat alle de jenige ſo up Dragõe wohnhaft 
find, unde Perde unde Wagens hebben, ſchölen to Brig-Geld gewen 
jærlig jedermand 4. f. und de dar Perde und Wagens hebben ſchõlen 
ge wen gelich mit üns hier in Dorp. (9) Dat fe de Bosmand ſchõlen 
lehnen wen der Udſrrift falt, gelich alſe ere Vorfahren gedan hebben. 
(10) Wen der Königs-Schatt upkomt, oder Reuter-Schatt, ſo nu up- 
komt in de Stede vor de Konigs Schatt, dat ſe vor 4. Hofte ſchölen ge- 
Wen, gelich als ere Vorfahren alle Tidt hebben gedan. (II) Dat fe 
den Schout fchélen anſpreken um Vorlof wanneer dat fe kley efte ſade 
van unſe Wide nådig hebben. Dat dit in der Wahrheit ende unwi- 
derrôplik van uns ende unſe Nachkömlinge ſchal geholden werden, 
wo bowen vermeldt, hebben wi nachgeſchribenen Mons Nielſen, 
Chriſten Nielſen, Thomas Mathieſen, Piter Hendrichſen, Palm Hen- 
drichſen, Peter Asmusſen, Joen Svendſen und Sõeren Paulſen up de 
gemene Dragéer Manne wegen, dat met unſe egen Hande efte Boe- 
merke bekræftiget unde undergeſchrewen up Amack im Hollænder- 
dorpe, geſchrewen Jar und Dag wo bowen vermeldt. 


Ao. 1728. den 15. Febr. begierte og ſinge Maglebyes Indbyggere 
Kongelig allernaadigſt Bekraftelſe paa en Vedtægt giort til almindelig 
Bedſte, hvoraf den Summariſke Indhold er: (1) De ſiden Peſtens 
Tiid ode ſtaaende Gaarde eller Pladſer ſkulde udviſes dem, ſom vilde 
bygge, og taxeres ved fire Mænd, men bruges Pladſerne imidlertid til 
33 da ſkal af hver fire Fag Huus⸗Rum, betales til Byen fire 

ark Danſk. (2) At Farbrodre og Morbrodre eller deres Born arve 
efter den ſom ingen nærmere Arving haver. NB, Denne Punct ſynes 
meget overflodig i et Privilegio, (3) At myndige Samfrender maae 
ſkifte Arv imellem fig felv, alleene at Schulteis og Schepens fager 
deres Lon efter Sædvane. (4) At de Myndlinge, ſom have taget Ska⸗ 
de paa deres Capital, formedelſt Pengenes Reduction, ey kunde krave 

det af Formynderne / naar diſſe har 8 Pengene paa Kirke⸗Stevne, 
N. 2 og 


— —— ͤ —Eꝛůꝛ̃— 
— 


kand hand klage for Amptmanden. 


Ao. 1731. den 28. Decembr. Vores nu regierende allernaadigſte 
Konges Confirmation og Gientagelſe af oven anforte hans Hr. Faders 
Bre de dato den 16. May 1704. 


Til Oplysning om det, ſom i en Deel af de anførte Breve meldes 
om Indbyggerne paa Dragse og deres Tviſtigheder med Maglebyes 
Indbyggere, mage her gives nogen Efterretning om bemeldte Dragoe. 
Denne Bye / ſom ligger paa Landets yderſte Pyndt mod Oſter⸗Soen 
og er en Dependentz af Maglebye, haver i Begyndelſen ikkun havt 2. 
Gaarde og nogle fane Fiſker⸗Huuſe. Men nu er den at anſee ſom en 
temmelig god Flek, eller liden Kiobſtcd, beſtagende af meere end 150. 
Familier og temmelig god Bygning, ſkiont Huuſene for Grundens 
Koſtbarheds Skyld, ligge ſag tat paa hverandre, at om en Ildebrand 
paakom, knap et eeneſte ſtood til at redde. Indbyggerne ere deels Dan⸗ 
(fe, deels Hollændere, og deres Naring beſtager i Soefart med ſtore og 
ſmaae Skibe , af hvilke de altid har i det mindſte 100. Stykker til Tieneſte 
for Kiobenhavns eller andre Staders Kiobmeend. Andre nære fig med 
Fiſkerie og atter andre med at lotſe og ledſage fremmede Narioners Ski⸗ 
de igiennem Sundet ind i Oſter ⸗Soen eller Kattegat. De have hos fig 

2 en 


— 


i ſer om Amagerne, 2. 141 


— — . — . — ͤ ʒG—ä— . — 


en liden Navigations-Skole, og øve deres Ungdom i Styrmands Kon⸗ 
ſten, forſtaae ogſaa til deels baade Engelſk og Hollandſt. 


Nu kommer jeg til den Punct om dette Folkes Sæder og andre Sin- 
gulariteter, ſaaſom deres Sprog , Lov, Klædedragt, Levemaade og 
deslige. Sproget angagende, da har deres Forfedre talet reen Hol— 
landſk, og deri holdet deres Gudstieneſte og Nettergang, men ved Ti⸗ 
dens Længde er det bleven en Miſkmaſk af Hollandſk, Plattydſk og 
Danſt, ſaa at ingen Hollænder nu forſtager dem tilfulde, hvilket ſees 
ſaavel af deres Anno 1715. udgivne Pſalme⸗Bog og Catechismo, ſom 
af den tilforn anforte Vedteegt i deres nu brugelige blandede Maal. Af 
den Aarſag har de ondt ved at fane en Praſt, ſom de kunde forſtaae i 
Begyndelſen og indtil hand lerer deres Idiotismum. Dette har be⸗ 
væget Deres Kongelige Majeſtgt Anno 1735. at ſatte dem tvende Pra⸗ 
ſter for een, nemlig een Plattydſt for at vedligeholde efter Begicring 
deres eget Maal, i hvilket de fætteen Slags Herlighed og anſee det ſom 
en For⸗Muur af deres Privilegier; men derhos en Danſk, ſom den 
ſtorſte Hob baade i Hollænder Byen og paa Dragoe / der meeſt beſtager 
af Danſte, beſt kand forſtaae og opbygges ved. 


Deres Ovrighed, Lou og Rettergang angaaende, da dømtes de 
res Sager fordum efter Nederlandſke Love og Vedtægter, indtil de, 
ſom for er meldt, ſelv udbade fig af Kong Chriſt. IV. den Jydſke Lov 
og Receſſen pro norma, hvorfore de og nu ſtaage under vores alminde; 
lige Lands Lov, alleeneſte med den Undtagelſe, at Arve⸗Gods deeles 
anderledes, nemlig ſaaſom findes tilforn anført i Frid. Ill. Brev af 20. 
Auguſt. Anno 1667. Deres faa kaldte Schulteis, ſom Amtmanden 
fætter med fine 4. tilforordnede Schepens eller Biſiddere, dommer 
alle Sager in prima inſtantia. Fra ham gage de til Amtmandens, og 
omſider til hoyeſte Rettes Paakiendelſe. Bemeldte Schulteis, ſom i 
Byen Dragoe holder fin Underfoged, haver temmelig Anſeelſe, og 
hans Befalninger eller Anſtalter til god Orden og Skik, have vim legis, 
faa at Amtmanden ogſaa grunder fin Dom derpaa, og de maae i viſſe 
Tilfælde efterleves endogſaa af Tornebyes Indvaanere. Ex. gr. 
Schulteis har for mange Aar agt giort det til en ubrydelig Lov, at 

3 naar 


142 E. P. Efterretning om nogle Colonier, 


naar de kiore til Torvs, da mage ingen, af hvad Bye hand end er, 
kiore den anden forbi, enten i eller uden for Kiobenhavn, men enhver 
ſtal, ligeſom hand kommer, blive i Linien, undtagen Schulteis eller 
Schouten ſelv / ſom har den Frihed at kunde kiore dem alle forbi. Den⸗ 
ne Ovrigheds⸗Mand ſparer til deres Skat og betaler den i en ſamlet 
Summa. Deres Amts ⸗Segl, ſom i Stevnemaal, Domme og des⸗ 
lige Tilfælde bruges, er Billedet af en Amager in corpore med et Beg⸗ 
gere i Haanden, og en Kurv med Urter paa Armen, hvilket efter Sand⸗ 
ſagn foregives at være dem beſkikket ved den Leylighed, at Sal. Ober⸗ 
Kammer. Junker von Knut, ſom den Tids Amtmand, gav en Ordre, 
hvilken Schulteis tog i Tvivl, og Derfor ey efterlevede, ſaaſom hand 
ey kiendee Amtmandens Haand og Seigl, hvorover de fif et beſtandigt 


Amts⸗Seigl, ſom de maatte kiendes ved. 


Deres Klædedragt fees her Daglig pan alle Gader, dog vil jeg be- 
ſkrive den for deres Skyld, ſom ey have feet den. Mandfolkene ſtudſe 
deres Haar af, ſaa det ikke nager længere end til Skiorte Kraven, ſom 
er ſerdeles rynket, med en ſmal Som, og flager lidet ud fra Halſen. 
Fligene paa deres Hatte opfaſtes ey, men henge flade og krummes lidet 
op ad. Deres Stads-Huer ere runde og temmelig ſtore, beſtagende 
af blaae Ulden floſſet Garn, faa tunge at de vere vel 10. Pund, diſſe 
Huer ſkulde de, efter gammel Tradition, fordum have brugt ſom 
Skiolde og taget dem i den venſtre Haand, naar de duellerede paa de⸗ 
res Viis, nemlig med lange Knive. De bruge hverken Kiortel eller 
Kamiſol, men have gemeenlig 2. eller 3. korte Troyer paa, af hvilke 
den yderſte ikke nager længere end til Buxer⸗Linningen, og ſtager ud 
med en ſtiv Kant fra Livet; gemeenlig af blage Klæde. Deres Buxer 
ere vide og rynkede efter Soe⸗-Mands Viis, og naar Amageren er i fin 
fulde Prydelſe, har hand i det mindſte 5. Par Buxer paa, ſom gior 
hans Under⸗Deel meget breed og anſeelig. Deres daglige Stromper 
ere gemeenlig hvide; men naar de ere i deres rette Prydelſe, have de 
ſorteblaae Kledeſtromper / og rode Charlagens Undertroyer. Deres 
Skoe have ſpidſe Hale, og Over⸗Lederet ikke heftet videre til Under⸗ 
Lederet, end faa vidt det gaaer noget over Taerne; derneſt er en 
ſmal Stremmel over Foden og Vriſten, hvor den med Wee ; 

ans 


i ſer om Amagerne/ etc. 143 


A . ——————..wc——————— Em —— —-— 


ſankes og ey ſpendes, men bindes med Baand, i hvis Ender henge 


ſmage Duſte. 


Qvindfolkes Dragt er denne: De Ugiftedelgaae med blot Hoved 
og fletted Haar udi Solennitæter, og undertiden, naar de komme til 
Kiobenhavn, ellers ligeſom Konerne, nemlig med en hvid rynket Hat. 
Paa Livet bære de forte Troyer med ſmalle Ermer, gemeenlig med 
ſmage Opflag. Skiorterne, ſom ere enten af fort glindſende Lerret , 
eller blage Klæde, heftes over Troyerne, men gage ikke længere end til 
lidet under det Tykke paa Beenene. Naar de ere i fuld Prydelſe, ſkulde 
de have 8. a9. Skiorter pag, tilligemed en Pels af hvid Skind, meget 
konſtig ſyet og beſtukken. De bære gemeenlig ſorte Stromper, og Skoe 
næften ligeſom Mændenes. Deres Hals Torkleder eller Kraver have 
ſmaae Duffe og Knuder i Enderne. Paa Hovedet barer de aldrende 
Koner en fort Carduans Hue med Forvark om. j 


. Udi bemeldte deres Slæder, ſaavelſom iOmgang med all deres Ar⸗ 
beyde, ere Amagerne færdeeles reenlige frem for andre Bonder⸗Folk, 
og lade deri intet falde af deres Faedernelands Brug, anſeet, at de endog⸗ 
ſaa til Overflodighed toe, ſkylle, og ſkrabe deres Kar og andet Huusge⸗ 
raad, hvorved deres Melk og Smor, ſom tillige med Hauge⸗Urterne, 
2. gange om Ugen offentlig fallholdes i alle Kiobenhavns Gader, færde» 
les paa det efter dem kaldte Amager⸗Torv / vinderen ſerdeles Priis, og 
haver ſtor Reenligheds Credit. 

Glet ſaa reenligt ſynes det ey at kunde gaae til med den Mad, de 
daglig ſelv de, eller i det mindſte ſynes det, at Smagen maatte være 
underlig for en uvant, nemlig neſten all den Mad de æde Ugen igiennem, 
kaage de om Søndagen tilſammen i een eeneſte ſtor Kiedel, og opvarme 
daglig deraf noget efter Fornodenhed. J Kiedelen legges efterfølgende 
ulige Species: I. Saltet Kiod og Fleſk. 2. Gron⸗Kaal ien Garn⸗Poſe 
eller et Net. 3. Hvid Kaal iet andet Net. 4. Erter i en ſtor Krukke. 5. 
Greod ien Poſe. 6. Gule Rødder, Roer ꝛc. Danſke Folk, ſom tiene hos 
dem og antage deres Dragt, venne fig ſnart dertil, efterdi de give god 
Lon. De leve alle tarvelig, gifte ikke deres Born uden for deres Stand 
og ſanke gemeenlig ſtor Rigdom. Leyermaal horer man hart ad aldrig 
at begaaes imellem dem. Paa deres Brylluper og andre e 
; eve 


0 


144 FE. P. Efterretning om nogle Colonier, 


levede tarvelig, ſette ingen Were i at kunde drikke, og Drukkenſkab har 
altid været foragtelig iblant dem. Derover opnaaede gemeenlig en me⸗ 
get hoy Alder, og paa Slagsmaal findes gandſke faae Exempler, med 
mindre det kand være imellem deres Tieneſte-Folk. I deres Ord og 
Adfard lade de fee en Slags Gravitæt, endogſaa naar de tale med for⸗ 
nemmere Folk. 0 

Dog gaaer deres Aerbarhed ey ſaa vidt, at de jo have adſkillige Lege 
og Dantze imellem fig, ſamt egne Spillemend. Af Dantzene er ſarde⸗ 
les een ſom ſkal viſe en Ovelſe ĩ ſtor Behendighed, nemlig, da de paa en 
liden Dynge Sand, fætter et hvalvt Beggere, og van Beggeret et Eeg. 
I det de daͤntze der omkring, give de et ſaa behændigt Stød med Foden 
til Beggeret, at dette flyver bort og Egget ubeſkadet bliver liggende paa 
Sandet. Den Dantzende bliver ved / og kommer Eaget ſaa nær at hand 
meget lemfældig fatter det imellem begge Fødder, flytter det adſkillige 
Gange, og endelig opleder under beftandig Dangin fit Beggere, fom 
hand after med Fødderne i en hoppende Dang hvælver over Egget og 
omſider fremviſer dette ubeſkadt. Deres offentlige Leege, ſom indtil 
vore Tider har vedvaret, vare forſt om Faſtelavns Tider at indelukke en 
levende Katt ien Tonde, naar denne var ophængt ved et Reeb 6. 28. 
Alen fra Jorden imellem tvende Støtter. Der igiennem reed een Ama⸗ 
ger efter den anden, og med lange Stager, ſaaſom temmelige Spyd, ga⸗ 
ve hver et vældigt Stod til Tonden, indtil ſaa længe Bunden gik ud, og 
den beængftede Arreſtant flap af fit Fngſel, efter lang Skrig og Klage, 
da dens Forloſere blev et Aars Katte⸗Konge, og af fine Medͤbrodre hol⸗ 
det Skatt⸗fri. Deres Tieneſte⸗Folk var det ikke tilladt at ride med dem, 
deres vorne Sonner rede hos Faderen naar hand var bleven gammel. 
Samme Tiüd havde de en anden Slags Leeg/ ſom beſtod i at ophænge li⸗ 
geledes imellem tvende Stager, en levende Gaas ved Fodderne, og at bes 
ſtryge Halſen med grøn Sebe, ſaa den blev gandſke glat. Siden rede de 
igiennem, og grebe den faa længe om Halſen, at denne omſider fulgte. | 
med, og den Rytter, ſom beholdt Gaaſe-Halſen i Haanden, blev det Aars | 
Gaafe- Konge. Slige Daarligheder holdtes fordum, pro more & guſtu 
ſeculi, meget ſolenniter, og i mange endogſaa fornemme og hoye Til | 
ſkueres Nærværelfe. Nu ſynes det de gode Amagere indfee den Synd, | 
der er i at underkaſte Creaturet den Piinagtige Forfængeligheds Tiene⸗ 
ſte, uden nogen Nytte eller Fornodenhed / faa de ſiden Ao. 1733. har bande | 

0 


| 
' 


SE TT — 


| 


i fær om Amagerne, 2. ' 145 


mdiſſe deres Lege ſiger W. Beringius i det tilforn anførte frag-. 
mento Obfid. Haun. anecdoto. Nullæ huic genti perpotationes, nullum in 
contuberniis fritillum, niſi qvod ament qvædam ignota gentibus, ru- 
ralis otii oblectamenta, ad eqveſtres ludos accedente qvam proxime 
imagine: decurrunt enim in ſtadio, ſed ad feles & anſeres, ne de indole 
dubites, aut ruſticos ignores. Et vero has feſtivitates vix permittunt 
ſibi, niſi in remiſſionibus Bacchanalium, cum laſcivire univerſo pro- 
pemodum orbi, non uſu jam magis qvam legibus eft receptum. 
Eeen Ting maae jeg endnu erindre, angaaende denne Hollandſke 
Colonie, nemlig, at naar den mod Dannemark raſende Calumniant 
Molesworth Cap. IV. foregiver : Amagerne havde fordum hart ſtore 
Privilegier, og beſadde endnu nogle, men vare blevne Reſten berøvede. 
og ventelig vilde med Tiden tabe dem alle, da er denne Spaadom om det 
tilkommende, ligeſaa formaſtelig / ſom Berettningen om det forgangne, 
Grundfalſk. Gn leur avoit accordè autrefois de grands privileges, de 
qvelqves uns desqvels ils jouiſſent encore aujourd'huy; mais les au- 
tres leur ont ẽtè retranchez, & il eſt à craindre, qu on nen vienne peu 
à peu ã les traiter comme les autres ſujets. Denne Uſandhed behover 
en anden Igiendrivelſe, end at man erindrer fig, hvad tilforn er ans 
t til Beviisning paa det ſom er tvertimed / og jeg tvivler meget at vore 
ollendere paa Amager, efter et Aars Forſog, ſkyttede om at bytte 
med Hollænderne i det Land/ ſom deres Fædre vare uddragne af, hvor 
Almuens Frihed er ſtor i Ord og Indbildning, men ellers liden nok. 
Leigeſom jeg tilforn kortelig meldte om en ældre Colonie af Meder: 
lender / fordum etableret i Ribe / faa vil jeg og endnu ſige lidet om et Par 
andre Colonier af ſamme Nation paa Danſt Grund, ſiden Amagernes 
Ankomſt; Den eene er de udi Fridrichſtadt i Fyrſtendommet Schleswig 
eller Synder⸗Jylland, for 120, Aar ſiden boeſatte Hollændere, hvis Fa⸗ 
dre / fordi de holdt med Jacobo Arminio, og nægtede den ablolute Naade/ 
maatte i forrige Seculi Begyndelſe, udſtage megen Trengſel, endogſaa 
der, hvor Republiquens Hoved⸗Grund (fulde være Religions⸗Frihed. 
Es mange de da ankomne Hollændere vare, vides vel ey til viſſe, dog 
uttes/ at deres Tal maae have været tem̃elig ftort, efterdi Car Danck- 
werth p. 136. ſiger, at Byen nnn dem blev opbygt dial og 
ordent⸗ 


146 E. P. Efterretning om nogle Colonier, ꝛc. 


ordentlig NB. paa een Gang. Dernaſt ſluttes ogſaa deres Almues 
Mængde nogenlunde deraf, at der iblant dem var et temmelig Tal rige, 
fornemme og berømmelige Mænd, ſaaſom Adam van de Wahl, Herre 
til Muisbergen, Johan de Hahn, tilforn Penſionarius i Harlem, Wil- 
helm van der Howe, Herre til Wedde, Florentius Simon, Med. Doct. 
Petrus van Dam, Conradus Vorſtius, Grevincovius, Johannes Ar- 
noldi, Petrus Engelgrafe &c. Diſſe ſogte ſtrax / efterat deres Sag paa 
det Concilio til Dordrecht, Anno 1619. havde fundet faa flet Medhold, 


Tilflugt til Hertzog Friderich lll. af Schleswig, og udbade fig af ham et 


lidet Stad faldet Seebyll, i Amtet Stopelholm, ved den Flod Treene, 
nur Vand de ved koſtbare Sluſer og Canaler ledede deels omkring/ deels 


giennem deres Stad. Deng Bygning begyndtes Anno 1621. efter 


Hollandſk Fagon, og er den allernetteſte Bye her til Lands. Ao. 1625. 
blev den faa kaldte Arminianſfe eller Remonſtrantiſfe Kirke begyndt; og 
Ao. 1650. er dertil kommen en Lutherſk Kirke, ſiden mange af Landets 
egne ſogte Borgerſkab ſammeſteds, og blandede ſig med hine. Nogle 
af de forſte Stiftere ſogte Holland igien, da de efter Printz Mauritz af 


Oranien hans Dod, firmer Medhold i deres Federneland, men der⸗ 


imod indfandt fig andre Holleendere af den faa kaldte Menoniſtiſke Sect/ 
ſom endnu leve der fredelig og vel med Reſten. 

Den anden Colonie, ſom ſiden Amagernes Tiid er ankommen fra 
Nederland til Dannemark, beſtod af en Deel Fabriqveurs, ſom under 
Kong Frid. IIl. og Chriſt. V. Regiering indfandt fig i Kiobenhavn, deels 
af Reformert Religion, hvilke ſogte den, dem og andre Nationer af ſam⸗ 
me Bekiendelſe indrommede Reformerte Kirke, deels af den Augsbur⸗ 
giſke Confeſſion, hvilke vel ikke fif en eegen Hollandſk Kirke, da deres 
Tal ey var ret ſtort. Men derimod blev dem til Bedſte beſkikket en Hol⸗ 
landſt Tolv-Prædifen i Holmens Kirke Ao. 1687. Dog dette varede 
ey longe, efterdi de, ſaa vidt jeg har Fundet ſporge, ey havde fleere end 
tvende Hollandſke Preſter, nemlig Mag. Hummer, ſom ſiden kom til 
Amager, og Mag. Thura, ſiden Biſkop i Ribe. Men da denne 1703. 
blev faldet til Aarhuus; kom ingen Hollandſt Preſt efter ham, og de 

fane Hollændere af Lutherſk Religion, holdte ſig enten til 
Danſt eller Tydſt Kirke. 


% %% 3% 


J E R. 


:!: Br 
de E Re 
nden Part 

af den Hiſtoriſke og Phyſiſke Beſkrivelſe 

55 over Nord⸗Lyſet, 


handler om den Kundſkab, ſom de gamle Graker og Romere 
ꝛc. have havt om dette Meteoron eller Luft⸗Skin, ſamt deres adſkillige 
Meeninger derom, item hvorledes de Beretninger, ſom udi gamle Hi⸗ 
ſtorier og Kroniker læfes om forfærdelige Cometer og Himmeltegn, og 
om deres Betydninger, have deres Oprindelſe fra det Hedenſke Afgu⸗ 

derie, og ere iblant de Chriſtne fortplantede med videre; hvil⸗ 

ket udi efterfolgende fem Capitler ſkal blive 

forklaret: 


Det J. Cap. Om adſkillige Lysninger i Luften, ſom af de 
gamle Graker ere beſkrevne. 
II. Cap. De Græfers Forklaring og Meeninger om fore⸗ 
ſkrevne Lysningers naturlige Oprindelſe. 

III. Cap. Om forſkrokkelige Himmeltegn og Cometer 
ſom de Romerſte Pontifices vg Augures hos Hed⸗ 
ningene forklarede at være Advarſeler om deres 
Guders Hevn og Vrede. 

IV. Cap. Hvorledes den Hedenſke Lærdom og Over⸗ 
troe om forfærdelige Himmeltegns og Cometers 

"på Dre der iblant de Chriſtne er ee 

V. Cap. Betęnkning om den Nytte og Gavn, ſom flys 
der deraf, at manpaa en mens Maade betrag⸗ 
ter og beſkriver adſkillige flags P 
i Naturen forekommer. 
T 2 Den 


hænomena, ſom 


148 Anden Del å 


Dtʃen Anden Part. 


Det J. Cap. 
Om adſkillige Lysninger i Luften, ſom af de gamle 
Grakere ere beſkrevne. 


§. I. 


en vidtberomte Ariſtoteles af Stagira i Macedonien, ſom leve⸗ 

de omtrent for 2100. Aar ſiden, har udi et Skrift til Kong 
Alexander M. (faldet: MEPI KOXMOY TIPOZ AAEXANAPON) 
+ idet fierde Capitel talet om adſkillige Lysninger, ſom lader 
fig ſee i Luften, hvilfe hand Falder idet Grakiſke Sprog med et alminde⸗ 
ligtNavn L. (Lat. Fulgores). Nogle af diſſe Lysninger, figer hand, 
ſkyde fig ud med en haſtig Fart, andre blive ſtilleſtaaende paa et Sted; 
nogle ſlukkes ſtrax ud igien / andre vare lngere. De ere tilſyne paa Him⸗ 
melen udi adſkillige Figurer og Skikkelſer: nogle, ſom Fakler, (a) an⸗ 
dre ſom ſmaae Bielker, (b) nogle ſom runde Kar eller Tønder, (e) 
nogle feer ud ſom Huuler; (d) hvilke Navne de Grqgker, efter Ariſtote- 
lis Beretning, have givet dem alt af ſaadanne Ting, ſom de ſyntes at lig⸗ 
ne. Hand melder ydermeere om diſſe Lysninger / at de fees til deels i 
den Hſtlige / deels i den Veſtlige Part af Himmelen, og til deels imel⸗ 
lem begge, ſielden ere de Nordlige eller Sydlige; men dog holder hand 
alt dette for at være uviſt, fordi der er intet (ſiger hand) tilforn ſkrevet 
noget derom, at ſaadanne Lysninger have noget viſt og beſtandigt Sted, 
hvor de lode fig fee; eller forſt fremſkinnede. 


62. 


Fornævnte ſtore Philoſophus Ariſtoteles haver ogſag efterladt os 
et andet Skrift, ſom kaldes xuT E OAOTIA, hvilket, ſom Lexico- 


(2) Gr. Auurades, Lat. Faces, (b) Gr. Aoxdes, Lat. Trabeculæ, 
(e) Gr. II. 9%, Lat. Dolia, (d) Gr, Bede, Lat. Foveæ. 


PP U 


2 7 rele heult, 


e 54 
er. 


. 
le,, 
el, fer 


50. 


om Nord⸗Lyſet. 49 


graphi forflare det / kal betyde en Diſcours eller Tale om de Ting i Na⸗ 
turen / ſom (feer i Luften, eller i Heyden oven over Jorden; (e) enddog 
Ariſtoteles under (amme Navn ſynes at indbefatte fleere Ting, ſom be⸗ 
ſagte Skrift ſelv udviſer. ' 


Her vil jeg nu ikke opholde mig med at tale om adffillige andre Mee⸗ 
ninger; hvad ved det Ord Meteoron egentlig ſkal forſtages; thi jeg vil 
blive ved den almindelige Talemaade, ſom Phyſici nu omſtunder bru⸗ 
ger, nemlig: De forſtager ved det Ord Meteoron adſkillige Phæno- 
mena eller Syne, ſom i Luften fremſtiller fig, ſaaſom: Skyer, Regn⸗ 
buen, Ringe om Solen og Maanen, Lyn⸗Ild og Torden, Orcaner / 
7975 andre flags Lysninger oppe i Luften, og Forandringer i Veyr⸗ 
iget. 


8.3. 


Gemeenlig deeler man Meteora i to ſlags, ſom ere Meteora ignita 
eller ignea, og Meteora aqvea eller aqvoſa: Til den forſte Claſſe hen⸗ 
føres alle de Phænomena, der give et Skin, Glands eller Lysning i 
Luften, ſom nogenlunde ligner Ilds⸗Luer; men til den anden Claſſe 
henregner man Regn⸗og Snee⸗Skyer, Taage, og alle ſaadanne Ting, 
ſom virkes og genereres af vaade og fugtige Damper, der ſtige op af 
Jorden og Havet, hvilfet nærmere udidet efterfølgende andet Capitel 
ſkal blive forklaret. Imidlertid vil jeg her alleene forblive ved at tale 
om de Meteora, ſom kaldes ignita, eller brændende og ſkinnende Meteo- 
ra, og fremſtille, hvad videre Ariſtoteles derom udi hans Meteorologie 
frembringer, ſom beſtager fornemmelig udi folgende Puncter: 


J Meteorologiens ferſte Bogs 4de Cap. taler hand om et flags 
Lysning, ſom vidt og bredt udſtrekker fig i Luften, ligeſom det kunde 
e et Skin af en Lue, der var optændt i Straae ude paa Marken, 
ilket Skin hand ſiger, at de Graker kaldte PAGE auen, det er: En 
rændende Lue; naar ſaadan Lysning ſtrækkede fig meere hen udi Leng⸗ 
den end udi Breden, og den imidlertid udſkiod af ſig Gniſter eller lyſen⸗ 
de Straaler, da kaldtes den Ar 9 Capra) det er: en Geed; men 
na 3 der⸗ 


ce) Scientia corum, gyæ fiunt in ſublimi. 


150 Anden Del 


derſom ingen Straale Stud vare derudi at fee, da kaltes den dae, 
(Lat. Torris) det er: en Brand. 


Videre udi neſtfolgende ste Cap. meldes om nogle Syne, (vaa 
Gradſt kaldede SasA r.) ſom undertiden i klart og ſtille Veyr om Nat⸗ 
ten tillige udi de foromtalte Lysninger have ladet fig fee, hvoriblant var 
en Deel, ſom kaldtes v (Lat. Hiatus) det er: Sprekker og Aab⸗ 
ninger paa Himmelen; nogle kaldtes Bode, (Lat. Foveæ) det er: 
dybe Huuler; item urn xeduara (Lat. Colores ſangvinei) det er: 
Blod⸗rode Farver. ' 


Udi det 7de Cap. handles om tvende flags Cometer, hvilke Ariſto- 
teles iligemaade henfører iblant brændende eller ſkinnende Meteora: 
Det eene flags Cometer falder hand i Beſynderlighed 2519 jg (Lat. 
Stella Crinita, eller / ſom Cicero ſiger, Stella Cincinnata) det er: en 
Stierne runden om beſat med lyſende Straaler, ligeſom med Haar. 
Det andet flags Falder hand ae moyovias (Lat. Stella barbata, five cau- 
data) det er: en Stierne med et langt Sfiæg eller Hale. Aarſagen, at 
hand henfører Cometerne til Meteora ignita, ſynes at vœre, fordi hand 
holdt dem for at virkes og antændes udi Jordens Atmoſphæra af Dam: 
pe, ligeſom andre Lysninger, der fees oppe i Luften, hvorom videre 
ſiden ſkal handles. ite 


§. 4. 


Hvad jeg nu her haver anført af Ariſtotelis Skrifter, er ikke faa ty⸗ 
deligt og omſtendeligt af ham beſkrevet, at man deraf kand udſinde de 
rette Spor og Kiendetegn til Nord⸗Lyſet, thi hans Henſigt har meere 
været at giore en Forklaring om ſaadanne Lysningers naturlige Oprin⸗ 
delſe, end at efterlade os neyagtige Obſervationer over deres Figur og 
Skikkelſe, ſamt andre Omſtendigheder, ſom Obſervatores i vore Tider 
ſerdeles have beflittet fig paa at betragte og antegne. Dog alligevel 


naar vi efterforſker udi andre gamle Skribenteres Bøger, ſaaſom udi 


L. Annæi Senecæ Qvæftionibus naturalibus, item udi Plinii Secundi 

hiſtoria naturali, fag finde vi derudi en bedre Oplysning ikke alleeneſte 

om de foromtalte Meteoris, ſom Ariſtoteles melder om / men endogſaa 

om adſtillige andre Luft Skin, ſom de gamle Graker (hvis r 
i 


. RØNNE 
ikke ere meere til / eller i det mindſte ere os ubefiendte) have vidſt at tale 
om. Jeg vil derfor her anføreden Underretning, ſom hos diſſe ſidſte 
bemeldte Skribentere om diſſe Ting forefindes, paa det vi deraf kand 
ſee / hvor vidt det fremmer overeens med de Phænomenis, ſom i vore 
Tider ere oblerverede. 


$. 5. 


Den ſkarpſindige Philofophus Seneca, ſom levede i Kæyfer Nero- 
nis Tiid omtrent for1700. Aar ſiden, har udi hans 7. Bøger de Q 
ſtionibus Naturalibus neye underſogt, hvad de Graker fordum have 
ſkrevet om allehaande Meteoris: 


Udi den ferſte Bogs forſte Cap. forundrer hand ſig derover, at 
Ariſtoteles har faldet et flags Phænomena eller Luft Skin med det 
Navn zue, (Lat. Capræ) det er Geedder, og derfor ſporger hand, af 
hvad Aarſag hand har kaldet dem ſaaledes? men hand giver dog ingen 
anden Kaiſon eller Aarſag hertil; alleeneſte hand ſvarer fig ſelv herpaa 

ed dette nye Sporsmaal: Hvorfore Falder vi det Hædi, det er Buk⸗ 
ke id? hernæft begynder hand at forklare os, hvad ved dette Navn ſkal 
forſtages, ſigende, at det er en Ild Klump, ſom farer om i Luften, og 
i ſit Lob forſvinder. Men ſom denne Forklaring ikke ſynes at komme 
overeens med den forte Beſkrivelſe, ſom Ariſtoteles derover har giort, 
faa have mange giort fig Umage for at udfinde en bedre og rigtigere For⸗ 
klaring derover. 


Iblant de nyere phyſiſke Skribentere haver Caſparus Schottus (f) 
udtolket Ariſtotelis Ord om denne Poſt ſaaledes: Det er (ſiger hand) 
en Lys ning i Luften, ſom ſtrakker fig meere ud i Lengden, end i Bred⸗ 
den, hvoraf opſkyder fig ſnart hiſſet, ſnart her adſkillige lyſe Straaler, 
ſom hopper og ſpringer, og giore ſaadanne Krumſpring, ſom de unge 
Geedder med deres Fødder. Skal nu dette være ſaaledes, da kommer 
ſamme Lysninger overeens med ſaadanne, ſom i vore Tider ofte ere 
blevne feet, da man har obſerveret en Lysning i Norden at eee 

d [ig 


Y Phyfica Curiofa, Part, II. Libr. XI. Cap. III. 5. 3, de mirabilibus Meteororum, 


152 .,.. 00 


Leugden meeſtendeels fra N. O. til R. W., og har opfkudt af ſig hiſfet 
og her adſkillige Straaler. (8) e 0 2 It 


Monſ. de Mairan (h) for meener ogſaa at have udfundet en bedre; 
Forklaring over Ariſtotelis Ord ces, det er Geedder, end Seneca, og 
vil henfore dets Betydning til det ſtore Rord⸗L ys, ſom 1726. til Brevil- 
lepont i Frankrig blev obſerveret, og findes her udi den forſte Part 
Cap. F. obf. 3. beſkrevet, og betegnet med den Figur 14.) hvor Mord: 
Lyſet opſtigede fra Norden indtil midt paa Himmelen, og udbredede fig 
runden omkring, og imidlertid, da det var i Bevegelſe, ſynteſt det 
(ſiger hand) ikke uligt en Flok ſpringende Geedder. Neil 


Andre Phyſici, ſaaſomMuſchenbroeck, (xx) og fleere/giore igien 
andre Forklaringer derover, ſom mig ikke ſynes er fornøden her at an⸗ 
fore. J Almindelighed kaldes de hos de nyere Skribentere Capræ ſal- 


tantes, det er: Spring⸗Geedder. 
„ 


Nu vil jeg gaae videre fort til de Phænomena, fon tydeligere give 
tilkiende deres Overeensſtemmelſe med Nord Lyſet: a 


Herom taler Seneca videre udi hans forſte Bogs 14de Cap., iz 
hand opregner ge flags Lysninger og brændende Luer, ſom ſees i 
Luften. Og diſſe (ſiger hand) hænge undertiden ſtille paa et Sted, un⸗ 
dertiden ere de flygtige; deriblant er et ſlags, ſom kaldes Bothynoi, 
(hos Ariſtotelem kaldes de ge, ſom forhen er ſagt) det er: En lys 
Ring, ſom indſlutter ligeſom en dyb rund Huule paa Himmelen. (). 
Dette flags Phænomenon ligner aldeeles det Nord Lys, ſom 1710. og 
1721. er bleven ſeet til Gieſſen, og udi den forſte Part Cap. I. §. 7. og 
Cap. 3. §. 15. findes beſtrevet og aftegnet ved Fig. 4. og 10. 


Dernaſt (ſiger hand) er et flags, ſom kaldes Chaſmata; Sim 
ms | 

(z) vid. den førfte Part, forſte Figur af dette Sfrift. 
(h) Traité phyſique & hiſtorique de laurore boreale pag. 158. efr. p. 162. | 
(47) Eſſai de phyfique, Leiden 1739. Tom, II. p. 839. | 
i) Cum velut corona cingente ingens cælireceflus eft fimilis effoſſæ in orbem fpeluncæ, | 
| 


om Nord⸗Lyſet. 153 


Himmelen ſynes at aabne ſig, og deraf, ligeſom af et Møre, frembry⸗ 
der en Lue (d). Exempel herpaa finder vi ligeledes udi den forſte Part 
Cap. 2. F. 12. hvor man feer af de merke Skyer og Taage paa Himme⸗ 
len at udbryde ſkinnende Straaler, ligeſom af et fort og dybt Svelg. 
Man har ogſaa (ſiger hand) feet udi ſaadanne og mange andre Lysnin⸗ 

er adſtillige lags Farver; nogle Ild⸗rode, nogle blege, ſom blege og 
ſbage Flammer / nogle ſom et ſkinnende Lys, nogle blinkende, og nogle 
ere guule / og ſtinner jævnt og ſtille hen, uden at give nogen Blinken eller 
Straale⸗Skud fra fig (I). Dette kommer iligemaade overeens med de 
Obſervationer, ſom i vore Tider ere giorte over Nord Lyſene / og kaud 
leſes i den forſte Part Cap. 2. F. 41. og fleere Steder. 


§. 7. 


Videre marker vii det rode Cap. af ſamme forſte Bog hos Sene- 
cam, at naar hand taler om Maaden, hvorledes adſkillige ſaadanne 
Lysninger (feer, da ſiger hand derhos, at nogle have et viſt blivende 
Sted, og de give faa ſtort Lys af fig, at de fordrive Nattens Morkhed/ 
ligeſom Solens Lys i Dagningen/ indtil deres Materie bliver forteret, 
formindſkes, og falder ned, da de forſt begynde at blive morkere, og 
dernęeſt ligeſom en Lueidelig aftager, indtil de gandſke forſpinder (m). 
Og iblant diſſe ſlags ſtore Lysninger, (ſiger hand) ere nogle tilſyne ne⸗ 
den udi Skyerne, nogle oven over Skyerne, nogle vare noget længer 
andre ſlukkes udigien ftrar paa Stædet, hvor de fremſkinner. Diſſe 
ſidſte kaldes derfore Lysninger, fordi de vare kun fort, og ſtrar falder 
bort. Merkeligt er og dette, at Seneca ſiger derhos, at naar ſaadanne 
Lysninger ere faldne ned, har de giort Skade, og ſtukket Ild i Tagene, 
ligeſom det (feer ved Lyn⸗Ild, hvilke ſkadelige Lysninger de Graker 
(ſiger hand) kalde Aſtropoplecta. 1 
eer 


(k) Cum aliqvod cæli ſpatium diſcedit, & fammam dehiſcens velut in abdito oſtentat. 

(1) Colores qvoque horum omnium plurimi ſunt; quidam ruboris acerrimi, qvidam evanidæ ac 
levis flammæ, quidam candidæ lucis, qvidam inicantes, qvidam æqvaliter & fiue eruptio- 
nibus aut radiis fulvi. 

( Qvidam fulgores certo loco permanent, & tantum lucis emittunt, ut fugent tenebnas, & diem 
repræſentent, donee conſumto alimento primum obſeuriores, deinde ammæ modo, 4 
in ſe cadit, per aſliduam diminutionem redigantur in nihilum. 


154 Anden Deel | 


Seer vi nu efter, hvad der ſtaaer ſkrevet i den forſte Part §. 20. 
30. og 56. om Nord Lyſet, ſom blev obſerveret at ſkinne faa klart, lige⸗ 
fon Dagen begyndte at opykomme, og at man derved kunde fee at laſe, 
da er det intet andet , end det ſamme, ſom Seneca her beretter derom, og 
ſaadanne ſtore Luer kaldes af Ariſtotele Ge nun, det er branden⸗ 
de Lue, ſom tilforn er omtalt. Hvad Seneca ſiger om ſaadanne Ilds⸗ 
Luer, der falde ned, og ſtikke Huuſe i Brand, er vel intet andet, end ſaa⸗ 
dant ugrundet Ryate, ſom vi og ivore Tider om Nord⸗Lyſene har hort, 
og udi Aviſerne loeſt; I ſer finder vi iblant Frobeſſi Spectacula antiqua 
& nova luminis borealis et Exempel paa ſaadanne ugrundede Beretnin⸗ 
ger om ſlig en Ildebrand, ſom Ao. 1719. i Flandern ſkulle være optændt 
af et Nord⸗Lys, ſom dog er befunden at være falſkt (n). : 


8. 8. ; 


Endelig gior Seneca Forffiæl imellem de ſmaae Lysninger, og de 
flove, ſom varer langere, og ſkinner ſtarkere. Det forſte flags (ſiger 
hand) holde voreLands⸗Mend, nemlig de Romere, for at væreCometer, 
hvoriblant bleve henregnede Pogoniæ, det er: Stierner med en lang 
Hale eller Sfæg; Lampades, Blus, og Cypariſſæ, Cypreſſer, og 
alle andre ſaadanne flags, ſom i Enden udſpreder fig i Straaler, (0). 
Men hand tvivler, om man iblant Cometer ſkal henregne de Lysninger, 
ſom kaldes Trabes og Pithiæ, (Bielker og de ſtore runde Lysninger, 
ſom forhen ere omtalte) ſom ſielden ſees; thi/ ſiger hand, diſſe ere fag 
ſtore / og beſtaaer af faa ſtor Samling af Ild, der udbreder fig i en Run⸗ 
ding, at den undertiden ſtrakker fig videre, end det Lys, man feer paa | 
Himmelen om Morgenen ved Solens Opgang (p). Saadanne Lys⸗ 
ninger have vi ogſaa ſeet i vore Tider i Norden, hvor Nord Lyſet har 
udbredet fig over Horizonten ſom en rund Cirkel, eller ſom et Stykke 
af en Cirkel, ligeledes ſom Dagningen, førend Solen opkommer; og 
herpaa har man Exemoler tilforn i den forſte Part §. 10. og 35. Fig. . 
og 12. Jliigemaade undtager hand fra Cometernes Tal det Syn, ſom 

man 
(n) Vid. Frobef, e. I. vag (g. ad annum 1719. HE 
(o) worum ignis in exitu (parfus elt. | ved N | | 
(p) Dubium, an inter hes (fe, Cometas) ponantur trabes vel pithiæ, qvæ raro ſunt viſe. Multa | | 
enim conglobatione iguium fe conjungens illoxum orbis aliqvando matutini amplitudinem | | 


ſolis exſupexat. 0 | 
| 


* om Nord⸗Lyſet. 155 
man ofte i Hiſtorierne læfer om, nemlig: at Himmelen ſynes at ſtaae i 
Brand, da Luen ſynes ſomme Tiid at ſtige faa hoyt op paa Himmelen/ 
ligeſom den rakte op til Stiernerne, og undertiden igien ſtaaer den faa 
lavt ned ved Jorden, ligeſom man kunde ſee en Ildebrand langt borte 
paa Marken; ſaaledes (ſiger hand) ſkeede det udi Keyſer Tiberii Tiid, 
da Keyſeren om Natten ilede med fin Guarde hen til den Bye Oftia, for 
19 87 10 Judbyggerne til Hielp/ ey vidende andet, end at Byen ſtoed 
Brand. f i 


$. 9. 

Hyad Seneca her kalder Pogonias, ſynes egentlig at ſkulle være de 
Stierner, ſom Aſtronomi i vore Tider Falder Cometer, men dog alli⸗ 
gevel have de gamle ikke havt den Kundſkab om Cometerne, ſom vi nu 
have; thi Ariſtoteles og mange andre iblant de Graker / og i færde Ro⸗ 
mere vare i den Meening, at alle Cometer vare intet andet, end Lys⸗ 
ninger, ſom bleve optændte i Atmoſphæra udi en Damp, der opſtigede 
af Jorden, og derfor bleve mange ſaadanne ſtinnende Phænomena af 
dem holdte for og kaldede Cometer, ſom dog ikke vare andet end et ſlags 
Nord⸗Lys. Paa ſaadanne Pogoniæ, eller Stierner med et langt Skicg 
eller Hale, findes adſkillige Exempler i den forſte Part. 


De nyere Stkribentere have derfor fundet for got at giore en Di- 
finction imellem de gamles Lærdom om Cometer, i det de diftinguere 
dem i to flags, ſom ere Cometæ elementares og Cometæ cœleſtes. Til 
Sometæ elementares henfører de ſaadanne Lysninger / ſom antændes 
Luften, og med deres Straale Sud ſynes at ligne Cometernes Hale; 
derimod Cometæ cœleſtes ere de, ſom nu holdes for at være Planeter, 
og have deres beſtandige Lob paa Himmelen, om hvis Gang og Lob at 
udfinde og udregne de have nu nok at bryde deres Hoved med, hvilfet er 
os nokſom bekiendt af de mange Obſervationer og Udregninger, der udi 
de ſidſte 50. eller 60. Aar, 1 1 om den Comet, ſom 1743. udi De⸗ 
cembr. Maaned ſaavelſom udi Jan. og Febr. Anno 1744. var paa Him⸗ 
melen tilſyne, ere udkomne. Hvad ved Lampades og Cypariſſæ ffal 
forſtaaes, det ſeer vii den forſte Part, hvor Fig. 8. foreſtiller en Lam; 
pas, og Fig. 10. og II. e Iligemaade hvad hand bord om 

2 Him⸗ 


156 Anden Deel 


2 at brænde, det finder vi ogſaa Fig. 9. Num. 2.; faa at vi 
er heraf Exempler nok paa, at hvad de gamle Grakere have ſkrevet om 
Cometer og Lysninger, er intet andet, end det ſamme Phænomenon, 
ſom vi kalder Nord⸗Lys. i f 


$. IO. 


Nu vil jeg lade Seneca fare, og Fun kortelig anføre noget af Plinil 
Hiſtoria Naturali, ſom kand tiene fil nogen meere Oplysning om det / 
ſom allerede ſagt er om Cometerne, at man deraf desbedre kand erfare, 
hvorledes de gamle have confunderet Cometer med Nord⸗Lyſe / og kal⸗ 
det alle ſaadanne Lysninger Cometer. Denne Author (q) opregner 
12. flags EN eller ffinnende Phænomena, hvilfe hand betyder 
med Grædſke Navne, ſom paa DanfÉ lyder ſaaledes: 


) Et flags Lysninger/ ſom oven omkring ere beſatte med lyſend 
wo ae lgeſom med Blodrode Haar. ; ende 
(2) En Stierne med et langt Skiæg eller Hale efter fig. 

(3) Luer, der farer haſtig frem ligeſom Kafte-Piile. 

(4) Endnu et andet flags Luer, ſom ere kortere og bredere end de for⸗ 
omtalte; men dog ſpidſe, og af en gandſte bleeg Farve, ſom et 
blankt Svard / men giver ingen Straaler af ſig. 

; (5) 


1% Plinii Secundi Hiſt. Nat. Lib. II. Cap, 25, De Cometis & cæleftibus prodigiis, natura & fitu 
& generibus eorum. 

(1) Cometas Græei vocant, noſtri exinitas, horrentes erine ſangvineo, & comarum mede is 
vertice hiſpidas. i 

(2) Iidem Pogonias, qvibus inferiore ex parte in ſpeciem barbæ longæ promittitur juba. 

(3) Acontiæ jaculi modo vibrantur ocyffimo ſiguificatu. 

(4) Easdem breviores Xiphias vocavexe, quæ ſunt omnium pallidiſfimæ & qvodam gladii 
nitore, ac fine ullis radiis. 

(5) Qvos Diſceus ſuo nomine ſimilis, eolore autem electro, raros e margine emittit. 

(60 Pithetes (Pitheus) doliorum cernitur figura in concavo ſumidæ lucis, 

(7) Ceratias cornu fpetiem habet, ! i 

(8) Lampadias ardentes imitatur faces, 

(9) Hippeus e ar) celerrimi motus, atque in orbem circa fe euntes. 

10) Fit & candidus Cometes argenteo exine ita refulgens, ut vi 111 i 
— humana Dei effigiem in fe oſtendens. gens, ut vix contueri liceat, ſpetieqa 
(110 Fiunt & hirti villorum ſpecie, & juba aliqva eireumdati. 

(12) Semel adhue jubæ efigies mutata in haſtam ed. 


1 


om Nord ⸗Lyſet. 7 


(5) En rund Plade guulagtig af Farve, og hiſſet og her udſtyder 
Straaler af ſin Rand. 

(6) En Lue, ſom ligner et Kar eller en Tønde, og af Seneca er ble⸗ 

ven beſtreven, ſom forhen er ſagt. 

(7) En Lysning af Figur, ſom et Horn. 

(8) Brandende Fakler. i f 

(9) LyfeStraaler, der ſpringer rundt omkring iblant hinanden med 

en haſtig Fart. 

(10) Der fees og et flags Lysninger faa blanke, ſom Sølv, der have 
faa ſterkt et Lys, at man neppe kand taale at fee paa dem, og 
ſom inden i foreſtiller GUds Billede i et Menneſtes Stikkelſe. 

(1) Lysninger, ſom ligner Haarlokker eller en ſtaaende Heſte⸗Man. 

(12) En Lysning af Lignelſe ſom et Spyd. 


Her feer vi nu diſſe 12. flags Lysninger, ſom Plinius taler om. 
Hans Forklaring derover er ikkun meget fort, og noget uforſtaaelig, 
hvorfore adſtillige Skribentere ikke komme overeens om diſſe forhen op⸗ 
regnede Navnes egentlige Betydning. Ricciolus (1), og andre for ham, 
holder for, at alle diſſe flags Lysninger ſkal af Plinis være kaldede med 
et almindeligt Navn: Cometer; faa at det forſte flags, ſom hand egent⸗ 
lig Falder Cometer/ er faldet ar eg euern, naar de lade fig fee ſtore 
og runde i deres ſtorſte Fuldkommenhed allevegne beſatte med Ild⸗ 
Straaler, alle de ovrige ere ikkun ſmaae Cometer, ſom have faget hver 
fit ſerdeles Navn af deres adſkillige Figur og Skikkelſe. 


Ricciolus fremſetter ogſaa de ſamme med rette Grakiſte Navne, 
ſom hand ſiger, at hand har faget af den Bog, hvilken Cornelius Gem- 
ma har ſkrevet de Divinis Naturæ characteribus; og udi denne Bog 
(ſiger hand) finder man enhver af diſſe flags Lysninger med Figurer be 
tegnede, Jeg havde gierne villet forno ye min Læfere med her at hos⸗ 
føre ſamme Figurer, men denne Bog er rar, og har ikke været hos os 
at bekomme. Imidlertid fager det være nok, at jeg her kortelig anviſer, 
Hvorledes, om ikke alle, dog de fleeſte af diſſe Lysninger, Plinius taler 
om, ere intet andet, end hvad 5 50 Tüider har obſerveret; 1 5 

es⸗ 


; (f) In Almageſto novo Aſtronomiæ Libr. g. de Comedie & Stellis uovis Se&, I. Cap. 2, 


1586 Anden Deel 

destydeligere kand kiendes deraf, naar Plinius udi ovenmeldte 25. Cap. 
taler om Stadet, hvor diſſe Himmeltegn lader fig fee, nemlig: at alle 
diſſe Syne lade fig næften fee i Rorden eller den Nordre Deel af Him⸗ 
melen; det er at ſige: de lader fig undertiden fee imellem Norden og 
Oſten, undertiden imellem Norden og Veſten, eller ſom Plinius ſiger, 
meeſtendeels i den Kant i Rorden, hvor Melkeveyen henſtrekker fig. () 


Her maa jeg heller ikke forglemme at anfore , hvad Ariſtoteles udi 
hans Meteorologies forſte Bogs 6te Cap. melder om en ſtor Comet, 
ſom loed fig. ſee, da Eucleus Molonis Sen regierede over Athenen. 
Samme Comet (ſiger hand) loed ſig ſee i Norden i Januarii Maaned. 
Tilmed beretter hand, at ſaa mange Cometer, ſom udi hans Ti ere 
blevne feet paa Himmelen; ere forſvundne, og blevne borte oven over 
Horizonten; forſt har deres Lys aftaget; og er blevet ſvagere / og der⸗ 
efter lidt efter lidt formindſket, indtil de gandſke ere blevne uſynlige, og 
har ikke efterladt ſig det ringeſle Spor, hvor de havde ladet ſig feer 


Mermeere ſlutter man af det, ſom Ariſtoteles melder i det efter: 
folgende 7de Cap., at ſaadanne flags Cometer, ſom hand taler om, 
have ladet fig fee mange og tit paa engang; Item at de have havt no⸗ 
gen Connexion og Sammenheng med Veyrliget, efterdi hand foregi⸗ 
ver / at ſaadanne ſtore Cometer, ſom ofte lader fig fee; foraarſager tørt 
Veyr med Storm og Bleſt, hvorpaa hand fremſetter det Exempel om 
Achaja, ſom undergik af en Vandfloed formedelſt de ftærfe Nordlige 
Vinde, ſom indfaldt fort efter de Tider, da den ſtore Comet loed fig fee. 


Den gamle Graliſke Poet Aratus, ſom levede omtrent for 2000. 

Aar ſiden, har udi hans Skrift om Phænomenis anfort . | 
0 ' N 8 . ynes | 

| 


) Omnes ferme (cernuntur) ſub ĩpſo ſeptentrione, aliqva ejus parte non eerta, * | 


candida, qvæ lactei eireuli nomen acsepit, | 


om Nord Lyſet. 150 


fonesat ſtem ne overeens med hvad Ariftoteles har ffrevet; hvor hand 
ſiger, at Sl ført Veyrligt kommer tit og ofte mange forſkrakkelige Co⸗ 
meter. (t 5 


Vi finde ogſaa hos Senecami hans de Bogs te Cap. de Qyvæſtio- 
nibus Natural. (u) at hand taler om den ſamme Vandfloed, ſom fulg⸗ 
te ſtrax paa, eſterat man havde feet paa Himmelen den ſtore Lysning, 
ſom Ariſtoteles falder en Comet; men Calliſthenes, Ariſtotelis Syſter- 
Sen, kalder den Gr. Jeres (Trabs) det er en Bielke, da ved ſamme 
Vandfloed de to Byer Buris og Helice i Grqkerland underginge, og 
Aarſagen dertil var den ſtore Storm, ſom fulgte ſtrar paa fornevnte 
Comet. . 

Med et par Ord melder ogſaa Plinius udi hans 2den Bogs 25 Cap., 
at Cometerne efter Ariſtotelis Beretning lade fig fee mange tillige, og 
derpaa følger ſtarke Stormvinde og hove Vandfloder. 

An * bryg 91 0 5 
4 1 ; ie SL 

J Beſynderlighed mage jeg dette kortelig herhos foye, at hvad de 
gamle have anmerket om Stormvinde af Norden og hohe Vandfloder, 
ſom ſkulle folge efter, naar ſaadanne ſtore Cometer lade fig mange og 
tit tilſyne; det kommer ogſaa nogenledes overeens med hvad vi i vore 
Tider have befundet; thiefterat Mord Lyſet Anno 1716. begyndte fag 
ſterkt at udbrede fig, og tit og ofte at lade ſig fee, fulgte og ſtrar derefter 
heftige Stormvinde, faa at i Aaret 1717. reyſte fig den ſtore Vandftod, 
ſom overgik Marſklonderne i Holſten, Bremen, Oldenborg, Oſt⸗ 
Friesland, Holland ꝛc., og derefter continuerede hoyr Vandfl oder Aar 
efter andet, ligeſom Nord⸗Lyſene ved varede; hvorpaa ogſaa mueligt 
5 ts a ere 
Y Axati Ord af Crædf naa Latin overſatte, [yder ſaalebes: 

161 Sæpe dat horrendos tempeſias ſieca Cometas. 
Og pas et an e Sied: i i 
1 71 Lætus ut optanti contingat & aureus annus, 
Nunqvamerinitum videatur in are fidus, 
Non unus gemimve micent, plures que cometæ, 

Nam parit multos teinpeſtas ſicca Cometas. 

(u) Cfr. Sencc. Libr 7 de Qvæftion, natural. Cap. 28., hvor hand ligeledes taler herom, og for; 


1 ) klarer Aliſtotelis Meening. 


460 Anden Deel 


fleere Exempler funde findes, om man ville giere fig Image for at rand 
ſage gamle Kroniker. f 


6. 12. 


Vi meerker videre hos Plinium i det 27de Cap., at hand taler om 
Blodrode Syner, ſom er et ſkrækkeligt Spectakel, og hver Mand fryg⸗ 
ter for, efterdi de ſynes ligeſom en Ildebrand at falde ned paa Jorden, 
hvilket er det ſamme, ſom Monſr. de Maupertuis Anno 1736. taler om, 
at hand har obſerveret tvende gange i Lapland, hvorom her tilforn udi 
den forſte Parts §. 45. er talet. 


95 
9. 13. 


Det er og en Hoved⸗Poſt/ hvorpaa Nord⸗Lyſets Phænomena kien⸗ 
des, ſom beſtaager derudi, at man kand fee Stiernerne der igiennem, 
ſom Obſervatores fornemmelig have anmerket. Det ſamme finder vi 
og, at de Gamle forteller om Cometerne, at deres Lys er faa ſkiert, 
at Stiernerne kand fees der igiennem, hvilket kand laſes hos Senecam 
udi hans Quæſt. Nat. Libr. 7. Cap. 18. iz b 


§. 14. 


Naar nu alt dette foregaaende noget noyere betragtes og ſammen⸗ 
lignes med de Obſervationer, Beſtkrivelſer og Figurer, ſom udi den 
forſte Part af dette Skrift indeholdes, da finder man, at det alt iadſkil⸗ 
lige Maader ſtemmer overeens med hinanden, ſaa at man nokſom kand 
deraf giore den Slutning, at Nord⸗Lyſets Phænomena, ſom i vore 
Tiider ere obſerverede, exe intet noget nyt, men haver været de gamle 
Græfer ligeſaavel ſom os bekiendte, endſkiont de befindes af dennem ved 
adſtillige Navne at vare betegnede; hvilket jeg maa overlade til enhver, 
ſom har bedre Tiid og Leylighed dertil, nærmere at underſoge. Og at 
de Grakiſke Philoſophi have i denne Poſt viſeligen opført fig, og ikke, 
ſom de fleeſte blinde og dumme Hedninger, ladet fig forſtrakke ved ſaa⸗ 
danne Himmelens Tegn, men gandſke fornuftig betragtet dem, og 
giort fig Umage for at udfinde Aarſagen til deres naturlige Oprindelſe; 
det ſkal vi nu af neſtfolgende Capitel nærmere fane at ae | 

et 


om Nord Lyſet. a 1 
Det II. Cap. 


De Grakers Forklaring og Meeninger om foreſkrevne 
Lysningers naturlige Oprindelſe. 


§. 15. 


Moe iblant de Graker, ſaavelſom iblant de Romere og andre Hed⸗ 
ninger, fandtes megen Overtroe, Afguderie, daarlige Lærdomme 
og Fabler, det kand vel ingen neegte; thi man feer derpaa mange Exrem⸗ 
pler udi de ypperlige Skrifter / ſom Cicero har ſkrevet de Natura Deo- 
rum, ſaavelſom de Divinatione; hvorfore jeg ikke foretager mig her at 
undſkylde de Graker meere end de andre Hedenſke Nationer udi dette 
Tilfælde, men min Henſigt er alleene at tale noget lidet om, hvad 
Tanker en Deel Grakiſke Philoſophi (det er ſaadanne Mænd, ſom vare 
Elſkere af Viisdom, og beflittede fig paa at leere Sandheden, og paa en 
fornuftig Maade efterforſkede adſkillige naturlige Tings Oprindelſe) 
have havt om allehaande Luft⸗Skinnes Art og Beſkaffenhed. Med ge⸗ 
meene Folks og deres blinde Læreres Phantaſier og afgudiſke Fabler at 
underſoge vil jeg mig ikke opholde; thi ſaadant kand laeſes nok om hos 
Joh. Gerh. Voſſium i hans Skrift de origine & progreſſu Idololatriæ; 
derfor begiver jeg mig til beſagde philoſophiſke Lærere, blant hvilke vi 
have nu omſtunder ingen os meere bekiendt end Ariſtoteles. 


Denne Philofophus giver os herom folgende Oplysning: Hand 
deeler den gandſke Verdens Hoved⸗Bygning itre Deele, ſom ere: (1) 
Dens yderſte Omkreds, nemlig Himmelen, der indeholder alle Stier⸗ 
nerne, Planeterne, Soel og Maane; al den Materie, ſom dette ſtore 
1 Rum imellem diſſe himmelſke Corpora er opfyldt med, 
alder hand Ather, og ſiger / at det er en ſubtile Materie af ſamme Egen⸗ 
ſkab, ſom Soelen, Maanen og Stiernerne i Henſeende til at alle de 
Ting, ſom ere indfluttede i dette Rum, er et evigt og uforanderligt Bæs 
ſen. (2) Den nederſte Part er Jorden, ſom vi Menneſter beboer / og 
findes indſluttet midt i Verdens * 8) Den tredie Deel 2555 
ol⸗ 


— — — 
Pr É 


162 Anden Deel 


holder alt det Spatium, ſom er rundt omkring Jorden, og straffer fig 
indtil Maanen. 


Deto ſidſte Deele, nemlig Jordens Klode, ſaavelſom det Spatium 
imellem Jorden og Maanen, holder hand for at være af en anden Na⸗ 
tur end den overſte Deel; thi i Steden for denne ſidſtbemeldte er evig og 
uforanderlig, ſom fagter, faa er derimod alt, hvad der findes udi de 
tvende ovrige Deele, ubeſtandigt og mange Forandringer undergivet; 
Dog er der og imellem diſſe to Deele denne Forffiæl, at Jordens Klode, 
og hvad derpaa eller derudi findes, det være fig levende Creaturer, eller 
Trqer og Urter, Metaller og andre ſaadanne Ting, ſom genereres og 
virkes hver paa fin Art og Maade, har et meere beſtandigt og regulier 
Ve ſen; der mod hvad ſom genereres her oven over i Luften/ i den Plads 
imellem Jorden og Maanen, er meere ufuldkommen og ubeſtandigt; 
men dog alligevel komme de igien herudi overeens med de Jordiſke/ at de 
alle beſtager udien Blanding og Mixtur af de 4. Elementer, fom ere 
Ild, Luft, Vand og Jord. Alf diſſe 4. Elementer ere alle flags leven⸗ 
de og livloſe Ting, ſom genereres pag eller udi Jordens Klode ſammen⸗ 
ſatt, og diſſe ſiger hand at være fuldkommen blandede, fordi de udi en 
beſtandig Orden forblive ved at propagere og fortplante fig, indtil de 
naaer en vis Fuldkommenheds Grad, da de igien aftager og forgager, 


og andre af deres Art komme igien i deres Sted. Herimod udi det mel⸗ 


lemſte Rum imellem Jorden og Maanen, ſom fagter, ere vel de 4 Ele⸗ 
menter ligeledes forſamlede, men den heele Materie, ſom opfylder dette 
Rum, beſtaaer alleeneſte udi Damp / ſom opſtiger af Jorden og alle de 
Ting, ſom derud i findes. Diſſe Dampe ere to flags, ſaaſom Jorden 
fornemmelig beſtaaer af de to Elementer Jord og Vand. De Dampe, 
ſom opſtiger udaf Havet og Bandet, falder hand de ſugtige Dampe, 
ſo mere de groveſte og tungeſte; de Dampe, ſom opſtiger af den jordiſke 
Materie, kalder hand de torre Dampe, ſom ere ſubtilere og lettere. 
Begge diſſe ſlags Dampe opſtige af Jordens Klode udi Luften, ſom om⸗ 
ringer den, og opfylder det heele Spatium rundt omkring Jorden indtil 
Maanen; dog ſtiger de torre Dampe, ſom ere letteſt, overſt, og de 
andre blive hængende neden under. Alt dette ſtore Spatium kaldes ge⸗ 
meenlig Atmoſphæra, fordi alle flags Vind og Veyrligt paa adſkillige 
Maader derudi virkes, faa at undertiden ſamle fig Skyer, n give 
egn/ 


| 


om Nord⸗Lyſet. 163 


Regn; undertiden Snee, undertiden falder Dug; Taage og Rümfroſt, 
undertiden ſeer man Torden og Lyn⸗Ild, undertiden Regn-Buer, Rin⸗ 
ge omkring Soel og Maane, og mange andre flags Lysninger, ſom i 
det neſtforegaaende Capitel er omtalt, hvilke alle ſaadanne flags Syne 
i Luften kaldes med et almindeligt Navn Meteora, og, ſaa vidt man 
kand ſlutte af Ariſtotelis Ord, ſkal betyde faa meget, ſom en Mixtur i 
Luften af de 4. Elementer, ſom er uſtadig og ufuldkommen, og mange 
Forandringer underkaſtet, og bliver kun til uſtadig Vind og Veyrlig, der 
igien haſtig adſpredes. 


§. 16. 


Jeg har tilforn talt om / at alle Meteora deeles i fugtige, og bræn- 
dende eller ſkinnende Meteora; begge har eens Oprindelſe, ſom vi nu 
have hort; men at jeg i Serdeleshed efter mit Forfæt ſkal tale om de 
ſkinnende og brændende Meteora, da har det været de gamles Meening, 
at de genereres paa denne Maade: De letteſte og torre Dampe, ſom 
fagter, ſtige hoyeſt opi Luften oven over de vaade Dampe, og ſom de 
ere ſom en ſubtil Spiritus, der er adſkilt fra al Fugtighed, faa kand de og 
letteligen antændes og ſtikkes i Brand, naar de kommer nær ved Ilden 
eller Varmen ( ). Nu er Ilden, det fierde Element, ſom Ariſtoteles 
ſiger, lettere end de tre forſte / . alleroverſt i Luften ; (hand 
kalder dette fierde Element en Ild, fordi, ſom hand ſiger, ham fattes 
et andet Navn at ſette derpaa (); men udi fig ſelv er det dog ikkun den 
ſubtileſte Damp eller Spiritus iblant de ovrige Elementer, ſom dog ikke 
er faa ſubtil og reen, ſom Ather, der er uforanderlig, ſom forhen er 
ſagt /) naar nu bemeldte ovenſogmmende Spiritus eller Ild rorer ved 
de torre Dampe, faa antændes diſſe og ſtikkes i Brand. 


Herved er da at merke, at alle brændende og ſkinnende Meteora 
af een og den ſamme Materie pan een og den ſamme Maade genereres 
og virkes oven i Luften; men hvoraf det kommer, at nogle Meteora 
breende langere, andre ſnarere udſlukkes, item, at de fremſtille fig i faa 

. ; X 2 man⸗ 
60) Dette kand nogenlunde illufrereg med de Experimenter, ſom alsres ved Eledtriciteten / da 
man ſeer, at electricerede Corpora łqud antænde Spiritus vini. 1 
(0 Axiſtot, Metegrol. Libr. L Cap. Iv. 


164 Anden Deel 


mange flags Figurer, dertil giver hand denne Raiſon: Naar torre 
Dampe, ſiger hand, have ſamlet ſig i ſaa ſtor Quantitet og Mengde, 
at de ikke udi en Haft, lige ſom i et Blus kand opbrænde, da behoves 
længere Tiid, førend den brændende Materie kand fortæres, ſaaledes 
ſom det ſkeer ved de ſtore Cometer, ſom ſynes en lang Tüd at brænde; 
men naar ikkun en liden Straale eller en ringe Quantitet af den torre 
Materie et eller andet Sted i Luften er ſamlet, og bliver antændt, da 
ſees de Syne, ſom man falder Straale⸗Skud, Fakler og deslige, ſom 
ſnart forgaaer. De mange flags Figurer og Skikkelſer, ſom de gloen⸗ 
de eller brændende Meteora ellers udbrede fig udi; foraarſages alt paa 
eens Maade; nemlig: Ligeſom de torre Dampe hiſſet og her i Luften 
i mange Figurer og Stragler fordeele fig; nu ſom Bielker eller Stetter, 
nu ſom runde Kar, nu hiſſet og ga Aarer udſpire, og naar Ma⸗ 
terien er tor og beqvem nok til at fatte Ild og at brænde, og den rorer 
ved den ſubtile Spiritus, ſom forhen er omtalt; da antændes den derved, 
10 dee og brender, faa vidt denne Materie i adſkillige Figurer fig ud⸗ 
rekker. 


Dette er fornemmelig Ariſtotelis Forklaring og Meening om alle 
ſaadanne Lysningers naturlige Oprindelſe; og efterſom der fornemme⸗ 
lig udkraves en Motus eller Bevggelſe til at bringe diſſe torre Dampe og 
den lubtile Spiritus eller Ilden tilſammen at beblandes med hinanden, 
ſaa ſupponerer hand /, at ſaadant lettelig kand ſkee derved, at den overſte 
Deel af Verden, ſom indeholder Soelen, Maanen og Stiernerne, ſvin⸗ 
ger fig daglig omkring Jorden, og at herved ſaadan Bevægelfe og Blans 
ding af denne Ild⸗Materie og de terre Dampe kand foraarſages. 


F. 17. 


Efterat vi nu har hort / hvorledes denne Philoſophus af de ſire Ele⸗ 
menters Mixtur og Blanding vil lere os Oprindelſen til alle Luft Skin, 
faa vil vi nu hernaſt betragte, hvad hans Landsmænd (jeg meener de 
andre gamle Grakiſte Philoſophi) herom have ſagt / hvis Skrifter vel 
ere os ubekiendte, dog finder vi derom hos Seneca den Underretning, 
ſom her ſiden følger. Og efterſom Seneca i hans forſte Bog de Quæſt. 
natural. pan adſkillige Steder ſerdeles i det Iſte, 14 de og 15de Cap. ng 

; ler 


om Nord⸗Lyſet. 165 
ler i Almindelighed om, hvorledes ſaadanne flags Lysninger kand vir⸗ 
kes og foraarſages i Luften, faa vil jeg her kortelig forud tilføre dette, at 
hand meeſtendeels efterfolger Ariſtotelis Meening, og foregiver 5. flags 
Maader, pan hvilke ſaadant kand ſkee, nemlig (1) ved Luftens Kaag⸗ 
ning og Fermentation eller Oprorelſe; (2) at ſterke Vinde har den 
Effect at frembringe ſaadanne Ting; (3) item den overſte Himmels 
Heede; (4) kunde det vel ogſaa hænde fig, at Luften har i ſig den Kraft, 
at den kunde undertiden udſkyde af fig op imod Himmelen den Ild, ſom 
derudi lenge har været indſtuttet, og (5) kunde ogſaa Stiernerne ved 
deres haſtige Omlob og Bevagelſe tilveyebringe en Heede eller Varme, 


ſom kunde anſtikke ſaadan Materie, ſom findes neden under dem. Udi 


alt dette i Henſeende til Materien, hvoraf ſaadanne Luft⸗Skin beſtaaer, 

holder hand for, at det ere torre og varme Dampe, ſom opſtige af Jor⸗ 

den. De adſkillige Figurer, ſom de repræſenterer, tilſkrider hand li 

geledes Dampernes Adſpredelſe, og Fordeeling paa adſkillige Maader 

Luften. De adſkillige Couleurer og Farver, ſom fees, kommer af 

n Beſkaffenhed/ ſom bliver antændt / og fees at bren⸗ 
e i Luften. - | 


Hernaſt gaaer hand videre / og ligeledes efterfølger den Diſtinction, 
ſom vi finder hos Ariſtotelem, i det hand inddeeler Verden i tre Hoved⸗ 
Tee nemlig: cœleſtia, ſublimia og terrena. Ved cæleftia for⸗ 
ſtaaer hand alle Stierner, Planeter, Soel og Maane, ſom Jorden ſy⸗ 
nes at være omgiven med. Ved ſublimia forſtaaer hand de Ting, ſom 
ere over Jorden og ſtrekke fig indtil Maanen, og ved terrena forſtager 
hand alt det, der hører til Jorden, ſom vi beboer. 


Jeg vil her forbigaae, hvad hand vidtløftig taler om Luftens Be⸗ 
Talk de og Forandringer, ſom hand har holdt fornoden forſt at for» 
klare, paa det man desbedre kunde fatte og forſtaae, hvad hand ſiden 
ville Aeon Lyn Ildog Tordens Oprindelſe. Thi vi kand ikkun deraf 
have liden Oplysning oi de Ting, ſom jeg. egentlig har foretaget mig 
at ſtrive om; Her er ikkun at oblervere den Forſkicel, ſom hand gior 
imellem Lysninger: (Fulgores), Lyn⸗Ild (Fulmina) / og Blinknin⸗ 
N (Fulgurationes). Wed Lysninger (Fulgores) forſtaaer 

nd alt ſaadant Skin, der kannter ee, og ligner A 

* m 


-| 


* Er 


166 Anden Deel 

ſom vi kalder Nord⸗L ys. Det falder hand Lyn⸗Ild, (Fulmen) ſom er 
enhver bekiendt, der folger med Torden⸗Veyr, og er en virkelig Ild, 
der kand ſtikke alle flags Materier i Brand, ſom kand brænde; men ved 
det Ord Fulguratio, forſtaaer hand ſaadan en flags Blinken i Luften, 
ſom giver et haſtigt og blankt Skin fra fig, dog uden at giore nogen 
Skade, og pleyer undertiden at folge med Rord Lyſet, ſom jeg tilforn 
i den forſte Part har talt om, og i Sardeleshed ſaadanne Lysninger / 
ſom Ao. 1716. og 1726. ved de to ſtore Nord Lys ere oblerverede, hvilke 
Obſervatores og undertiden falde Coruſcationes, og vaa Danſf gemeen⸗ 
lig kaldes Korn⸗Moed eller Silde⸗Skicr, hvorom kand efterſees An⸗ 
maerkningerne til den forſte Part 10de $. ö 


§. 18. 


Men for nu at komme til de differente Meeninger / ſom ſagt er, da 
var Anaxagoras, ſom levede for Ariſtotelis Tider, af den Meening, at 
der neddryppede eller nedrandt en Spiritus eller Ild⸗Damp fra æthere 
eller den heede og ſubtile Materie, ſom er i den overſte Himmel, nedi 
Skyerne/ hvor den ſamledes og 2 opholdt fig, hvoraf da ſtulle fol⸗ 
ge / at naar denne Ild ſlog op, faa blev der adſkillige flags Lysninger, 
og naar den ſlog ned ad, ſkulle Lyn⸗Ild fremkomme. 


Anaximenes ſiger, at det er en Spiritus eller ſubtil Materie, ſom 
falder ned, og biiver indeklemt i Skyerne, og i det den bliver deraf uds 
preſſet og udſpringer/ foraarſager den ſaadanne Ilds Luer; men hand 
ſiger ikke, hvorfra diſſe Spiritus kommer, eller hvoraf de beſtager. 


Anaximander deriverer iligemaade ſaavel Lyn⸗Ild, ſom andre 
Lysninger af en ſubtil Spiritus, fon nedkommer fra there, og falder 
ned paa Skyerne, og naar den nedfalder i ſtor Mengde og med en haſtig 
Fart, bryder den igiennem, og giver et Knal med Lyn⸗Ild; men naar 


den langſom og i mindre Quantitet bemeenger fig udi de jordiſke Dampe, 
ſom ſocmmer i Luften, da har den ikke faa ſtor Kraft, men foraarſager 


alleneſte et Luft⸗Skin eller Lysning i Veyret. Denne Meening ſynes 
ikke at vige langt fra den Forklaring, ſom nogle Philoſophi i vore Tider | 
vil giore over Nord Lyſet, i det de ſige, at Nord⸗Lyſet er et umoed Tors | 
den⸗Beyr; andre holder for / at Solens Atmoſphæra eller den Si ' 

” « Plri- 


om Nord⸗Lyſet. 167 


Spiritus, ſom uddamper runden om Solen, undertiden ſtiger ned i Jor⸗ 
dens Atmoſphæra, og formenger fig med den, og foraarſager de adſkil⸗ 
lige ſkinnende Phænomena, ſom fees i Luften, hvorom narmere i den 
tredie Part ſkal blive handlet. ö f 


§. 19. 


Hernaſt begynder nu Seneca Libr. 2. de Quæſt. nat. Cap. 21. at 
raiſonere noget Videre i denne Materie, og gior imellem Lyn Ild og 
andre Lysninger den Forffiæl, og ſiger, at Lynet er en Ild, men Ful- 
guratio er intet andet end en Lue, ſom kunde blive en Lyn⸗Ild, derſom 
den kom til Fuldkommenhed, det er at ſige / ſom forhen er ſagt: Fulgu- 
ratio ex et umoed Torden⸗Veyr. Hvad ellers denne Author taler i det 
32. Cap. næft efter om de Betydninger, ſom de Toſcanier (Lat. Tuſci) 
fordum ſagde/ at ſaadanne brændende Meteora medførte, vil jeg her 
forbigaae, og derom udi det efterfølgende tredie Cap. melde. 


Iſamme Bogs 56. Cap. fremfører hand endelig Heracliti Mee⸗ 
ning om den For(fiæl, der er imellem Fulgurationes og Lyn⸗Ild. Den⸗ 
ne Author (ſiger hand) holder for, at Fulguratio eller en Lysning i 
Luften er ligeſom naar man her hos os pag Jorden vil tænde en Ild an, 
og den begynder at optendes, da feer man i Begyndelſen en Lue, ſom 
fer udfluffes, og ſnart igien opſtiger. Dette har jeg her anmerket, 
ordi hvad hand her falder Fulguratio, ſynes at ligne den Beſkrivelſe, 


ſom i den forſte Part paa endeel Steder findes om de Luer og Straale⸗ 


Skud / der udſkyder fig af Mord Lyſene, og ligeledes ſnart forſvinder, 
og ſnart igien optændes. 


§. 20. 


Omſider kommer ogſaa Seneca Libr. 7. til at tale om Cometerne, 
hvor hand fortæller de gamle Grekers adſkillige Meeninger derom, og 
heraf kand man videre fornemme, at de have ligeledes, ſom Aristoteles, 
regnet Cometerne iblant de Lysninger, ſom (feer neden i Luften; dog 
nogle iblant dem have ogſaa, ſom forhen $. 9. ſagt er, holdt fore, at 
der vare to flags Cometer, ſom fer at det eene ſlags vare Planeter med 
en lang Hale eller Sfiæg, ſom fligede hoyt op paa Himmelen, og det 
andet 


— DLaeUũ— 


168 Anden Deel 


andet ſlags genereredes her i Skyerne af adſkillige Dampe, ſom Luften 
var bemeenget med. AU 

I det tredie Cap. figer hand: Demoeritus meente, at der vare 
mange Planeter eller vankende Stierner, ſom havde deres Gang og 
Omlob; og iblant diſſe (ſom Ariſtoteles i hans Meteorologie Lib. I. 
Cap. 6. ſiger) ſtal Democritus have regnet Cometerne; men hvorfra 
Ariſtoteles har dette, vides ikke; thi Seneca ſiger / at Demoeritus hver⸗ 
ken navngiver dem, ikke heller ſiger / hvor mange de vare; ey heller var 
paa de Tider, da Democritus levede, de 5. Plaͤneters Tal bekiendt; thi 
Eudoxus var den forſte, ſom bragte den Videnſkab om deres Lob fra 
gyyten ind i Grakerland. Men denne Græfer taler dog intet om Co⸗ 
meterne / hvoraf da kand fluttes / at ikke engang Waypterne, ſom dog 
havde lagt faa meget ſtorre Vind paa at obſervere Himmelens Lob og 
Beſkaffenhed, vare komne til nogen ret Kundſkab om Cometerne. 


Conon, (ſiger Seneca videre i ſamme Cap.) ſom ſelv var en flittig 
Obſervator, ſankede vel ſammen endeel Obſervationer, ſom Wgyp⸗ 
terne havde giort over Solens Formorkelſer, men hand taler ikke eet 
eeneſte Ord om Cometerne, hvilket hand dog vel ikke ſkulle have forbi⸗ 
gaaet, derſom hand havde fundet noget at vare Wgypterne herom be⸗ 
kiendt. Mermeere befindes tvende Graeker / nemlig Epigenes og Apol- 
lonius Myndius, ſom ſige, at de begge havde ſtuderet hos Chaldcerne. 
Denne ſidſt bemeldte (ſiger hand), en meget erfaren Mand i Naturens 
Underſogning, beretter, at e regnede Cometerne iblant Pla⸗ 
net⸗Stierner, og at deres Lob var dem bekiendt; men Epigenes ſiger 
tvert imod, at Chaldæerne havde ingen vis Kundſkab om Cometerne, 
men dennem ſynteſt/ at de kunde være en Ild/ ſom optændtes ved en heftig 
Hvirvel⸗Vind i Luften; ligeſom og Epigenes (farer hand fort i det Ade 
Cap.) holder for, at de Lysninger, ſom vi falder Bielker, (Trabes) 
item Fakler, (Faces) foraarſages derved, at Dampe, ſom opſtige af 
Jorden, blive indſluttede udi en Luft⸗Hvirvel, ſom ſvaver hid og did i 
Luften, og hvor den farer frem, ſynes den at udſkyde en Ild vidt og 
bredt omkring. 


Denne Meening, ſom Epigenes har havt om bemeldte Lysninger 
(faces og trabes), bliver af Seneca i det Ste Cap. refuteret med diſſe Ar- 


gumen- 


om Nord ⸗Lyſet. 169 
gumenter: () De Hvirveler, ſom opkomme i Luften, ſees altid ne; 
den under Skyerne/ derimod lade de omtalte Lysninger fig altid fee oven 
over Skyerne. (2) Seer man, at Luft⸗Hvirvelerne (Turbines Gr. 
Typhones) altid fare frem, og dreye fig rundt om med en haſtig Fart, 
og ved den ſtore Kraft, ſom de have, og formedelſt deres haſtige og ſter⸗ 
ke Lob briſter de haſtig og adſpredes, da derimod de andre Phænomena 
(fe. Trabes & Faces) blive ſtadigere paa deres Sted, og flyve ikke fag 
haſtig omkring. 17 | 
J ſamme ste Cap. melder hand, at der har været en Difpute om 
Cometer og Trabes vare et og det ſamme. Charimander i hans Bog, 
25 om Cometer, fortæller, at ænaxagoras fane et ſtort og uſedvan⸗ 
ligt Lys paa Himmelen, af Skikkelſe ſom en ſtor tyk Bielke; ligeledes 
beretter Calliſthenes, at et lige ſaadant ſtort og langt Lys var tilſyne paa 
dimmelen fort førend de to Byer Buris og Heliee undergik ved en Vand⸗ 
oed. Ariſtoteles herimod ſiger, at det var ikke en Bielke, ſom Calli- 
ſthenes omtaler, men at det var en Comete, og hand giver hertil denne 
Raiſon, at i Begyndelſen kunde man ikke fee, hvad Skikkelſe den havde, 
fordi den lyſede lig ftærft, men omſider / da det ftærke Lys var formind⸗ 
(Fet, havde den fin Skikkelſe, ſom en Comet. 


ne N inegia iel. il Meru 


Denne Diſpute ſynes ufornoden, thi Ariſtoteles ſelv tilſtaaer udi 
hans Meteorologies Libr. I. Cap. 7./ at alle ſaadanne flags Lysninger 
paa Himmelen, hvad Navn de end haver; og hvad Skikkelſe de end har 
havt; ſaa beſtager de alleſammen af een ſlags Materie, og har een ſlags 
Natur og Oprindelſe, ſaa at der er ingen anden Forſkicel imellem dem 
uden alleeneſte, at ligeſom den lyſende Materie fordeeler og adſpreder fig 
iadſkillige Figurer, faa bekommer den og adſkillige anſeende Lignelſer 
og Navne, nu af een, nu af en anden Ting, ſom de ſynes at ligne, ſom 
forhen h. 10. er forklaret. Hvorfore kunde da ikke ogſaa dette Lys, ſom 
Calliſthenes taler om, i Begyndelſen have havt den Figur, ſom en 
Bielke, og derefter forandret ſin Skikkelſe, og ſamlet ſig ien Runding, 
og udſtudt Ild⸗Straaler af fig, og foreſtillet en Comet efter den Befkri⸗ 
velſe / ſom Ariſtote les giver paa en 9 ſaa at de kunde begge, 1 

| e 


170 Anden Deel 
de Calliſthenes og Ariſtoteles have ret: thi vi have jo feet i vore Tider, 
hvorledes Nord ⸗Lyſet udi een Times Tiid har forandret fig; og nu re- 
præſenteret een 9 7 nu en anden; undertiden et Stykke af en Cir⸗ 
kel, undertiden ſtrekket fig ud i Længden, ſom en Bielke, undertiden 
igien fordeelt ſig iadſkillige andre Figurer, undertiden udſkudt Straaler 
fra ſig, ligeſom mange Haler af Cometer. Ville nu Obſervatores, 
ſom have ſeet eet eller andet af ſaadant Syn / begynde en Diſpute derom, 
hvad Figur ſaadant Phænomenon havde, da ville det alt falde ud til en 
Ord⸗Krig; thi enhver kunde have ret efter fin Phantaſie; og den gode 
Ariſtoteles ſynes i dette og adſkilligt andet, ſom hand diſputerer imod 
de gamle om Cometerne, ikke vel at kunde undſkyldes fra den Feyl, for [ 
Baco de Verulamio tilſtriver ham: at hand vil føre alleene Ordet, og 
iore fig tilen Meſter over den heele Philofophia naturali, og at denne 
hans Hovmodighed gik faa vidt, at hand ikke engang ſparede fine egne 
Landsmends Skrifter, men ſogte ved fin Logica eller Dialectiea at 
fværte og odelegge alt, hvad for hans Tiid var ſkrevet, ret ligeſom de 
Ottomanniſke Porter pleyer at giore, hvilke ey troe fig faſte og ſikkre i 
deres Eenevolds Regiering, uden de faaer myrdet alle deres Brodre. 


Ke vg Jan in eee 


For nu igien at komme til forngvnte Epigenis Beretning om Co⸗ 
meterne, da ſiger denne, at der er to flags Cometer; Det eene flags 
ſtyde Ild fra ſig rundt om, og blive ſtilleſtaaende paa eet Sted, ere næ- 
ſten altid lavt neden ved Jorden, og diſſe ſkeer paa ſamme Maade, ſom 
Bielker og Fakler, (trabes facesque) nemlig: Ved det at mange baa⸗ 
de torre og fugtige Dampe ſtiger op af Jorden, formanger fig tilſam⸗ 
men og antændes i Luften. Det andet flags Cometer ſkyder ud alleene 
fra een Kant en flygtig og uſtadig IN, og ſtiger op imellem Stiernerne. 

Det førfte flags af diſſe Cometer ſynes ikke at kunde være andet end 
et Rord⸗Lys, fordi hand ſiger, de ere lavt ved Jorden, og ſkyder run⸗ 
den om Ild Straaler fra ſig; thi hvad vi nu omſtunder falder Cometer, 


naar de ſynes runde og med Straaler beſatte, da ere de ſamme lengſt fra 


Jorden og mindſt tilſyne, ikke heller er det mueligt, at de kunde gener | 
reres og antændes i Atmoſphæra. | 
g. 23. | 


om Nord ⸗Lyſet. 133 


§. 23. 


Seneca gior i det folgende 1ite Cap. en Anmeerkning over de Græs 
kers Forklaring om Cometerne, nemlig, at de ikke altid paa et viſt Sted 
paa Himmelen lade fig fee, ikke heller i Zodiaco eller Dyre⸗Kredſen, men 
de ſees (ſiger hand) ſaa vel i Oſten, ſom i Veſten, dog allerofteſt i den 
Nordre Kant paa Himmelen. Og endſkiont de Græfer gior denne 
Forſkiql imellem Cometerne, at nogle af dem lader fig fee med et langt 
Sfiæg eller Hale paa een Side, andre runden om med Ild⸗Straaler, 


ligeſom med Haar beſatte, og atter andre, ſom har en lang bred Ild, 


men ſtiger oy imod Himmelens Top⸗Punkt (Zenith), ſaa ere dog alle 
diſſe af een Art og Natur, og med rette kaldes Cometer. Dog er det 
vanſkeligt at ſige / hvad Lighed og Ligning der er imellem diſſe Cometer, 
efterſom der gaaer faa lang Tiid bort, førend man fager dem igien at fee. 


Herefter vil det ikke blive faa vanſteligt for vore Efterkommere, 


naar ſaadanne Phænomena igien lade fig fee, at finde de ſamme Figurer 


og Lignelſer, ſom i vore Tider ere obſerverede, og det vil blive dem en 
let Sag, naar ſaadanne Syne igien forekomme / at kiende de ſamme 
igien / ſom vi have obſerveret; thi de Tegninger og Beſtrivelſer, ſom 
vi efterlade os derom, ere tydelige og klare nok til at oplyſe vore Efter⸗ 
mend om ſaadanne Lysningers adſkillige Beſkaffenhed, hvilket fatte⸗ 
des de Graker, ſom ikke have efterladt fig uden blotte Navne, hvoraf 
man ikke kand blive meget klog, hvad derved ſkal forſtages. 


8.24. 
Nogle af de gamle (ſiger Seneca i ſamme Ilte Cap.) vare af den 


Meening, at adſkillige vankende Stierner ſamlede fig tilſammen paa et 


Sted, og foraarſagede en ſtor Lysning, ved det at de ſtak Hovederne 
ſammen, og det Rum imellem dem blev opfyldt med lyſende Straaler, 
ſaa det repræſenterede et ſtort rundt Skin beſat med Straaler, ſom de 
kaldte en Comet. ö : 


Y2 6.25. 


ee Dee 


§. 25. 


I det izde Cap. ſiger hand, at Artemidorus meente, at foruden de 
5. vankende Stierner var der utallige andre, ſom havde en ſerdeles 
Gang / faa at naar de kom Jorden narmeſt, kunde de forſt fees, og 
naar diſſe vankende Stierner kom nær at ſtaae ved en anden Stierne/ 
lob deres Skin tilſammen udi eet, og giorde en ſtorre Lys ning. 


§. 26. 


Videre viſer Seneca i det 17de Cap. at Apollonius Myndius er af 
en gandſke anden Meening / og ſiger, at en Comet ikke beſtaaer udi en 
Samling af mange Planeter eller flygtige Stierner, men at alle Come⸗ 
ter ere (elv Plancter, oa have hver for fig deres ſerdeles Lob; Hand 
ſiger, at det ikke er en blot Lysning eller Skin, ſom repræſenteres ved 
to eller fleere Stierners Sammenkomſt; men Cometerne ere virkelig 
ſelv et himmelſk Corpus ligeſom Solen eller Maanen, og deres Skik⸗ 
kelſe er ikke Cirkel⸗ rund, men hoy og langagtig. Deres gandſte Omlob 
paa Himmelen er ikke alleene eller alletider tilſyne, fordi de ſtikker fig 
hoyt op iblant Stiernerne, og ſees ikke, forend de kommer ned til Jor⸗ 
den igien; og dette legger hand endnu til, at Cometerne ere mange, og 
afadſkillige fags, og ulige bande af Storrelſe, Couleur og Farve; og 
jo nermere de komme Jorden, jo ftørre og klarere ſees de, men jo læns 
gere 8 Mie fra Jorden, jo mindre ſynes de, ligeſom andre Stier⸗ 
ner (Y). 


Der fattes ikke heller pan, (ſiger Seneca i det folgende 18de Cap.) 
at Apollonius Myndius jo har havt ſine Modſigere, ſom ville ſvare, at 
Cometerne / naar de forſt lade ſig fee; da ere de ſtorſt; ſkulle de nu, ſom 
Apollonius Myndius ſiger / komme nęrmere til Jorden, faa maatte de 
ſynes ſtorre, men nu tvert imod befindes Cometerne allerſtorſt, maar 
de forſt lade fig fee; og ſiden blive de mindre; indtil de tage af og forſpin⸗ 
de. Dernæft for det andet har man og imod Apollonium Myndium 
det ſamme at ſige/ſom man pleyer gemeenlig at fremføre imod de andres 
Meninger; nemlig, at derſom Cometen var en Planet⸗Stierne, 


8. 8 magt: 
00) Dette er det ſaume, fom vi nu omſtunder ſige om Cometerne. 


om Nord-Lyfet. 173 


magtte den befindes i Dyre⸗Kredſen, eller Zodiaco (2). For det tres 
die har de endnu derimod at ſige, at derſom Cometen var en Stierne el⸗ 
ler et himmelſk Corpus, da kunde man aldrig fee en Stierne derigien⸗ 
nem, men igiennem Cometerne lader ſig Stiernerne tilſyne, ligeſom 
igiennem en tynd Skye, og heraf vil de da ſlutte, at Cometer ikke ere 
Stierner, (ſidera) men ikkun en ſubtil og flygtig Lysning. 


Naar man nu betragter, hvad Apollonius Myndius her har ſkre⸗ 
vet, og hvad der er bleven fremfort imod ham, ſaa er det klart nok, at 
den heele Diſpute beſtaaer ikkun i en Ord Krig eller Kquivocation. Den 
ferſte har ved Cometer forſtaaet de Cometer, ſom vi nu omſtunder kal⸗ 
de Corpora cœleſtia; de andre derimod have forſtaaet derved ſaadanne 
Phænomena, ſom vi falde et Nord. Lys, hvilket er ikke andet end en tynd 
og flygtig Damp, hvorigiennem Stiernerne ſees, ſom i den forſte Part 
af dette Skrift er vidtløftig bleven omtalt. 


9.127 


- Zenon, ſom var Senecæ Landsmand, er af Artemidori Tanfer, 
at de ſtore Luft⸗Skin og Cometer foraarſages, ved det at mange Stier⸗ 
ner ſammenlobe og blande deres Straaler tilſammen med hinanden. 


i $. 28. 


Af alt dette, fom vi tilforn har talt om, feer vi, at de Græfer have 
havt tre flags Meeninger om Cometer; og at nogle have holdet fore, 
at Cometerne alleeneſte beſtager i et Lys, ſom Stiernerne foraarſager, 
naar de komme ſammen; andre igien ſige, at Cometerne ere virkelige 
Stierner, der have ſit beſtandige Lob og efter mange Aars Forlob lade 
ſig ſee, alt efter deres Lobs adſkillige Beſkaffen hed. For det tredie mee⸗ 
ner nogle, at Cometerne ere vel virkelige ſtinnende Corpora, men ikke 
af den Beſkaffenhed, at man kand falde dem Stierner, eller evigva⸗ 
rende Himmeltegn, fordi de ere ubeſtandige og ien fort Tiid forſvinder. 
(Seneca Libr. 7. de Quæſtion. nat. Cap. 19.) Wi. 


Idenne ſidſte Meening (ſiger in Cap. 20. 21.) vare og de fleeſte 
eee HUN ag, 


9) Hyilket var Ariftotelis Argumen, ſom filforn er ſagt, nemlig: at alle Plancter have deres 
Lob inden for Zodiacum. 


174 Anden Deel 


Romerſke Philoſophi, efterdi der loed fig fee paa Himmelen adſkillige 
flags Ild eller Lysninger at antændes, faa at undertiden ſyntes Him 
melen at ſtage i Brand; undertiden ſaaes Flammer og Luer at udſtyde 
lange og hvide Straaler fra fig; og atter igien blev feet ſtore Ild⸗Fakler 
at fiyve. Og diſſe Philoſophi holdte Cometerne for at vare af den ſam⸗ 
me Materie, ſom Bielker, Fakler (trabes, faces) og alle ſaadanne 
ſkinnende Phænomena, og at genereres og virkes paa een og den ſamme 
Maade udi den tykke og dampefulde Luft (Atmoſphæra); og at de loed 
ſig ſee meeſtendeels i Norden, det kom af den Aarſag, fordi Luften der 
er meeſt tung og tyk. Dette var Poſidonü og andre Romerſke Philoſo- 
phi deres Meening om Cometer; thi de kaldte alle flags Lysninger paa 
Himmelen med det almindelige Navn Cometer. Men Seneca i denne 
Poſt, hvad Cometerne angaaer, var af en anden Meening; thi hand 
holdt ikke Cometerne for en Ild, ſom antendtes og igien udſluktes, 
nen at de havde ſtedſe været til i Naturen lige faa længe ſom de andre 
tierner. 


Dette beviſer hand (Cap. 22. og 23.) af tvende Cometer, ſom i 
hans Tiid ere obſerverede, hvilke hand ſiger havde en Gang eller Om⸗ 
lob, ligeſom Stiernerne pleye at have, og det kunde ikke være nogen ſaa⸗ 
dan Ild, ſom de andre falde Cometer, hvilken ſnart antændes og ſnart 
forſpinder, og her neden i Luften er tilſyne, og / ligeſom Luften, er u⸗ 
ſtadig i mange Maader og foranderlig; thi ſnart er den fuld af Skyer, 
ſnart klarer det op igien / undertiden er den ſtille, undertiden i ſterk 
Drift og Bevagelſe, ſaa kunde det ikke være mueligt, at de to omtalte 
Cometer, der havde deres ſtadige Omlob, og vare i lang Tiid tilſyne, 
have veret en Ild, der var antændt i Dampe udi Luften, der er et faa 
uſtadigt Element og Væfen, at de i en Haft forgager, efterat den nu 
hiſſet, nu her blinker og flyver om udi en fort Tiid. Ydermere derſom 
diſſe Cometer havde været en Lysning eller Luft⸗Skin, da maatte de 
blive ſnart ſtorre, ſnart mindre tilſyne, ligeſom andre Lysninger, ſom 
i Luften have fit Sted og Oprindelſe, ſaaledes frer vi, at Fakler, Biel 
ker, Lynet, Stierne⸗Skud ere foranderlige baade i deres Figur og 
Sterrelſe, ſnart fremſkinne, og ſtrax udſlukkes de igien. Cometerne 
derimod ere ikke faa foranderlige, ikke heller udſlukkes de / men gaaer os 
efter Haanden af Sigte. 


§. 29. 


om Nord ⸗Lyſet. 175 
tente £ 
FÆRD Tunes gg 

HByoad Ariftoteles har ſagt, ſom ſynes at være imod Senece Mee⸗ 
ning / nemlig: at en Comet ikke kunde være nogen Planet eller vanken⸗ 
de Stierne, fordi der er kun 5. Planeter, ſom have deres Gang inden 
fer Zodiacum; til dette ſvarer Seneca (Cap. 23.24.25. 26.) paa denne 
Maade, og ſporger: Hvem kand fætte et viſt Maal og Grandſe, hvor 
vidt eller hvorledes Stiernernes Lob ſkal være, og hvo vil indſlutte Gllds 
SGierninger i ſaa trangt et Rum? Nemlig de 5. Planeter have deres di- 
verſe Lob fra hinanden hvorfore kunde der da ikke være andre Stierner, 
ſom kunde have et andet ſerdeles Lob? Skulle man vel troe, at i denne 
ſtore Verdens Bygning, hvor man feer utallige mange Stierner at 
pryde Himmelen, fandtes ikkun 5. Planeter beſkikkede til at lobe om⸗ 
kring, og alle de andre derimod at ſtage ſtille og ubevægelige? Vilnogen 
ſperge: Hvorfore man ikke har ſeet andre Stierners Lob, ſaavelſom de 
J Planeters? da vil jeg hertil ſvare: Der ere mange Ting, ſom vi til 
ſtaaer at være til, men hvordan de ere, vide vi ikke. Hvad Under er det 
derfore, at Cometerne, ſom ere Stierner, der faa ſielden kommer til 
Syne, deres Gang er os endnu ubekiendt, at vi ikke vide, hvor de be⸗ 
gynder eller ender deres Løb, efterdi de have faa lang og vidtloftig Vey 
at lobe, forend de komme tilbage igien? Det vil engang i fremtiden 
ſkee, at de Ting, ſom nu ere ubekiendte, ſkal udi lang Tiid hereft er ved 
Efterkommernes Flüd og Arbeyde blive opdagede. Et Menneſkes Al⸗ 
der er ikke tilſtrækkelig nok til at underſoge og udforſke ſaadanne ſtore 
Ting / omendſkiont hand kigede Stierner fin gandſke Livs Tiid. Der 
ſkal engang komme den, ſom ſkal demonſtrere, paa hvad Sted paa 

dimmelen Cometerne have deres Lob, og hvorfore de gaae faa langt 

a de andre Stierner, item hvor ſtore og hvordan de ere. Vi faaer 
imidlertid at være fornoyet med de Ting, ſom hidindtil ere opfundne; 
Efterkommerne faaer ogſaa at hielpe noget til Sandheds Oplysning. 


En anden Objection, ſom kunde giores, nemlig, at man kand fee 
Stiernerne, ſom ere langt borte, igiennem Cometerne, men igiennem 
Stiernerne kand man ikke ſer en anden Stierne, form ſtager hoyere, alt⸗ 
ſaa ſtulle en Comet ey vere en Stierne. Herimod ſpares, a. Comes 
Al. S eee tens 

an 


tens Hoved er en Stierne, hvorigiennem man ikke kand fee, men at 
Halen er en tynd Lysning, hvorigiennem Stiernerne ſees. 


f å an BREDER CNGM K 
. 30. n be er] 


) 174 IZ: een em 
Hernaſt ville vi fee, hvad Plinius herom i hans Hiſtoria Naturali 
taler, Denne Author (Libr. II. Cap. 29.) beretter, at Cometerne ef; 
ter nogles Meening ere ſtedſevarende Stierner, og har deres Omlob 
paa Himmelen, og ikke kand fees, forend de ere komne langt fra Solenz 
men at andre derimod meene, at de have deres Oprindelſe af Dampe; 
der opſtige af Jorden, ſom antændes, og igien ved Ildens Kraft for⸗ 
teres. e 


De adſkillige Couleurér og Figurer, (ſiger hand i det følgende 61. 
Cap.) ſom fees i Cometerne, forandres ligeſom Ilden, der i dennem 
optendes, er ſterkere eller ſvageere r. 


* 


. MRS reg 
§. 31. 


Saa vidt gaaer nu de gamles Meeninger om de brændende Meteo⸗ 
ra, ſom ſees i Luften eller paa Himmelen, i Henſeende til deres naturli⸗ 
ge Oprindelſe, hvoraf vi marker, at dem har feylet paa Obſervationer / 
og at de i den Sted har betient fig meſtendeels af Gisninger og Hypo⸗ 
theſes til at forklare diſſe Tings naturlige Beſkaffenhed. For det andet 
marker vi og, at de af ſamme Aarſag har confunderet Comet Stierner 
med alle andre Luft⸗Skin, ſom genereres udi Atmoſphæra eller Veyr⸗ 
dampen. Dog ere nogle iblant dem, ſom have vidſt lige ſaavel ſom vi 
nu omſtunder, at Cometerne vare himmelſke Corpora eller Stierner, 
der havde deres reguljere Omlob iblant Stiernerne; men det ſynes, 
ſom de forvilder fig udi det Navn Comet, hvilket de fleeſte have taget i 
den Meening, at det var en Lysning, ſom udbredde ſig i mange Straa⸗ 
ler udi Enderne eller i de yderſte Kanter, og derfor, naar man vil for⸗ 
ſtage dem ret, da maa diſtingueres imellem de Elementariſke og him⸗ 
melſke Cometer, og bliver da det forſte ſlags Cometer intet andet end 
ſaadanne uſtadige Lysninger og Luft Skin, ſom genereres i Luften af 
den adſkillige Damp, der opſtiger af Jorden. Det ſidſte flags derimod, 
ſom Apollonius Myndius og nogle fleere af de gaͤmle Greer kalder ce 

f meter, 


om Nord⸗Lyſett. 177 
meter, er det ſamme, ſom nu omſtunder under det Navn af Comet er 


bekiendt. 


Overalt kand heraf fluttes, at hvad de Græfiffe Philoſophi angiver 
at veœre Oprindelſen og Aarſagen til alle ſtinnende og brændende Phæ- 
nomena, hvoriblant ogſaa forſtaaes de, ſom vi falde Nord⸗Lyſene, fal⸗ 
der derpaa ud, at adſkillige ſubtile Dampe og Exhalationes opſtiger af 
Jorden oy i Luften, hvor de fordeele ſig undertiden i ſtorre, undertiden 
i mindre Quantitet, og mange flags Figurer, nu paa et, nu paa et andet 
Sted antendes, da præſentere de adſkillige flags Phænomena, ſom ere 


forunderlige udi deres Skikkelſe og Skabning. 


Dette maa da være nok ſagt om de gamle Grakers Meeninger/ ſom 
de have havt om ſaadanne Tings naturlige Aarſager; og alt dette kand 
tiene til et Beviis paa, at i gamle Tider ere og fundne nogle, ſom have 
vidſt paa en fornuftig Maade at beſkue og raiſonere over Gllds Giernin⸗ 
ger i Naturen/ hvilke bleve forfulgte og beſpottede af den gemeene Mand, 
og deres Afgudiſke Lærere, ſom forvendte ſaadanne Phænomena og 
Luft⸗Skin til daarlige Spaadoms Tegn, og dreve Afguderie dermed, 
ſom nu herefter ſkal viſes. 


Det III. Cap. 


Om forſkrækkelige Himmeltegn/ ſom de Romerſle Pontifices 
og Augures hos Hedningene forklarede at være Ad⸗ 
varſeler om deres Guders Hevn og Vrede. 


9. 32. 


Ge vil vi nu begynde fra de gamle Romeres Tider, efterſom deres 
M Hiſtorier ere os beſt beliendte, og vi have fra dennem faaet adſtil⸗ 
lige Lerdomme, ſom deres Afgudiſke Pontifices eller ypperſte Præfter 
og Spaamend have paafundet. Den bekiendte Romerſke Skribent 
Livius, ſom fortæller om det Romerſke Riges forſte Stiftelſe og Hor 
vedſtadens Roms forſte Grundvold, giver os derom folgende Under⸗ 


retning: 
3 Da 


178 Anden Deel 
Da Rom var funderet, og af den ferſte Konge Romulo havde 
faaet ſit Navn / og efterat den, imedens forng vnte Konge Romulus le⸗ 
vede, var paa en fær Maade ved adſkillige ugudelige og vilde Menniſker 
peupleret, ſom ikke vare vandte til andet end Roven og Plyndren, blev 
9 05 Efterkommer i Riget, NumaPompilius, den anden Konge i Rom, 
etænkt paa at bringe Indbyggerne og hans Underſaattere til bedre kik 
og Lydighed, hvortil hand meente det bedſte Middel at være, naar hand 
bragte dem derhen, at de havde Guder at frygte for, hvis Hevn og 


Vrede de maatte forſkrekkes over, om de foretoge noget imod de Bud 


og Befalninger, ſom hand paalagde dem at efterleve. Hand ſtillede 
ſig derfor an, ſom hand om Netterne havde Samtale og Omgiengelſe 
med en Gudinde, der kaldtes Ægeria, og at hand af hende blev under⸗ 
rettet om, hvorledes Guderne ville dyrkes og eres, ſamt at hand efter 
denne Gudindes Raadforing ſkulle beſkikke de Praſter og andre Betien⸗ 
tere ſaa vel af Mands⸗ſom Qvindes⸗Perſoner / hvilke hun ſagde ham, at 
Guderne bedſt behagede. Den gemeene Mand, ſom forhen var for⸗ 
blindet, og opdragen i det Hedenſke Afguderie og Overtroe, var ham 
en let Sag ved ſaadanne Foregivende at indtage, heldſt ſiden de vare 
vilde og vankundige Menniſker / der ikke vare vante til andet end Krüg, 
Mord og Plyndren, og de troede blindt hen efter deres Spaamands 
Formaning og Digt, at deres Afguder raadde for all deres Velfærd og 
Lykke; og for desmeere at beſtyrke dem i denne deres Overtroe og Blind⸗ 
hed / betiente de fig af adſkillige uſedvanlige Hendelſer, ſom i Naturen 
forekommer, hvilke de udlagde til at være Jertegn og forſkrakkelige Pro- 
digia, ſom Guderne lode (fee for at viſe dem den overhængende Straf 
og Uykke / de havde beſluttet at paafore dem, naar de ikke fandtes villi⸗ 
ge til at folge deres Konges Love, og Lærernes Erindringer oa Paamin⸗ 
delſer (a). Dette var nu Fundamentet til deres Religions Forbedring 
og Indretning, ſom Numa Pompilius havde foretaget fig at giorez hand 
beſkikkede derpaa fleere Augures, (Spaamand) og Pontifices med flee⸗ 
re, ſom ſkulle foreſtaae Gudernes Tieneſte; hvad diſſe har været for 
flags Mænd kand man let ſlutte af deres Forklaringer og an 

UT om 


G) Mueligt / at den Latinffe Poet Petronius, Arbiter har havt Henſigt til denne Afgudiſke Reli 
forſte Stiftelſe i Rom, naar hand in e rang . f i, „ 
Primus in orbe Deos fecit timor: ardua cælo 
Fulmina cum caderent, diſcuſſaque mænia flammis, 
Atque ictus flagraret Athos. 


| 


| 


me -= - 


om Nord⸗Lyſet. 179 
ſom de giorde, naar en eller anden Lysning paa Himmelen loed fig fee, 
item, naar et Monſtrum eller vanſfabt Creatur, eller andre uſedvan⸗ 
lige Ting blev feet eller hort, hvilket de altſammen giorde til betydelige 
Tegn og Advarſeler/ ſom kom fra Guderne, for derved at fætte det ges 
meene Folk i Angſt og Banghed, og ſaaledes fik de da Anledning til at 
digte en Forklaring, hvad Gudernes Meening og Villie var, og at paa⸗ 
legge Skat og Contribution til at bekoſte de Gaver og Foræringer, hvor⸗ 
med Guderne ſkulle blive forſonede og tilfredsſtillede, og de afgudiſke 
Prqęſter ſelv kunde have noget at leve af. ; 


§. 33. 


Her vil jeg nu forbigaae alle andre ſlags Mirakler og Prodigia, ſom 
diſſe afgudiſte Præfter havde at beſtille med, og alleene blive ved mit 
Forſet at tale om de forſkrakkelige Himmeltegn, ſom de giorde af ads 
friltige flags ffinnende Meteoris, ſom ſaaes i Luften, og vare dog ikkun 
naturlige. 


Cicero forklarer os Oprindelſen til ſaadanne Prodigia og Spaa⸗ 
doms Tegn / og ſiger derhos af hvad Aarſag de udi Italien vare meere og 
oftere end paa andre Steder tilſyne, nemlig fordi Luften var der tykkere, 
faa loed fig der mange uſædvanlige Ting tilſyne faa vel paa Himmelen 
ſom paa Jorden, hvilke havde fine viſſe Betydninger, og derfore bleve 
de kaldede Spaadoms Tegn (b). 


Vi finder hos den Hiſtoriſte Skribent Livius i hans 21de Bog mel 

det om, at om Vinteren i Italien, da Hannibal havde holdt Feltſlag 
med den Romerſke Conſul ere blev i Rom ſeet e 

2 egn 


(e) Cie. de Divinatione Libr. I. cap, 42. Ægyptii & Babylonil in camporum patemium æqvori- 
bus habitantes, cum ex terra nihil emineret, qvod contemplationi Cæli officere poſſet, 
omnem curam in ſiderum eognitione poſuerunt. Etruſei autem qvod religione imbutå 
ſtudioſius & erebrius hoſtias immolabant, extorum eognitioni fe maxime dediderunt, qvod- 
que propter acris craſſitudinem de cœlo apud eos multa fiebant, & quod ob eandem cauſam 
multa inuſitata partim e ccœlo, alia ex terra oriebantur, qvædam etiam ex hominum pecu- 
dumque conceptu & ſatu, oſtentorum exereitatiſſimi interpretes exſtiterunt, qvorum qvi- 
dam vim, ut tu ſoles dicere, verba ipfa prudenter a majoribus poſita declarant, qvia enim 
oſtendunt, portendunt, monſtrant, prædicunt, oſtenta, portenta, monſtra, prodigia di- 
cuntur. 


180 Anden Deel 


. — ͤB ęꝗ xx go r 
Tegn paa Himmelen, hvoriblant og ſages et Skin, ſom lignede et Skib. 
En anden Tiid, da Hannibal overfoer Italien med Krig) horte man at⸗ 
ter Tidender fra mange Stader tillige om Spaadoms Tegn, ſom vare 
feet, og iblant andre dette, at paa et Sted ſage man en Ild ved Hav⸗ 
bredden, paa et andet Sted ſage man hiſſet og her ſtore Aubniager paa 
Himmelen, og ſtore Luer deraf at fremſtinne, paa det tredie Sted ſyn⸗ 
tes Himmelen ligeſom at ſtaae i Brand. Diſſe og mangfoldige andre 
Himmeltegn, ſom da blev feet, bleve holdne for ſaa vigtige og betydeli⸗ 
ge, at der blev anordnet af Ovrigheden, at man ſkulle ofre adſkillige 
koſtbare Gaver til Guderne, og derhos paabudet tre Bededage, paa 
hvilke ſkulle giores Bon ved alle Gudernes Altere efter den Hedenſke 
Skik; ſamme Tiid blev og beſluttet, at til deres ypperſte Afgud Jupiter 
ſkulle o res en Gave af 50. Pund Gulds Vardie, Minerva og Juno 
ſkulle have et Kunſtverka Sølv, ogat der til Gudinderne paa de andre 
Steder iligemaade ſtore Skienk og Gaver ſtulle gives. Deſligeſte ſkul⸗ 
le ogſaa alle Fruentimmer, hver efter ſin Formue, give Penge til at 
forſone deres Guder med. Og imedens nu den Romerſke Conſul var 
occuperet, og havde at beſtille med Gudernes Forſoning/ rykkede Han- 
nibal ud af fin Vinter Leyr. 


8. 34. 


Dette foregaaende Exempel har jeg af Livio alleene fremſat, for 
det forſte til at viſe, hvorledes den Romerſke Ovrighed og de afgudiſke 
Præſter fordum betiente fig af ſaadanne Prodigia eller Himmeltegn til 
at ſamle Penge til deres Afguds Templer og Altere, og vi ſeer heraf vi⸗ 
dere, at diſſe Himmeltegn, der beſtrives, ſom Aabninger i Luften med 
udſkyd ende Flammer, og flere Luft⸗Skin, ſom Livius her har meldet 
om, have intet andet været, end ſaadanne naturlige Phænomena, ſom 
gemeenlig om Vinteren i vore Tider har ladet fig ſee i Italien / og findes 
i den forſte Part Cap. 4. beſkrevne. Men nu vil vi her fane videre at 
høre, hvorledes de Romere fra ældre Tider af, faa vidt vi af Hiſtorier⸗ 
ne kand finde, have beſkrevet ſaadanne Lysninger, ſom ere i deres Tider 

feet, og hvorledes de have udtolket deres Betydninger; hvorved vi mer⸗ 
ker dette, at naar noget ſaadant ſkinnende Syn er ſeet i Luften, have de 
ſtrax antaget det for et Prodigium, der foreſtillede enten Spyd, aun 

; Brand, 


|| 
| 
| 


Strrak, ſom var kommen den e Mand paa, blev anordnet 
3 


om Nord⸗Lyſet. 181 


— — — 


Brand, eller andre ſaadanne forſkrekkelige Ting, og hvad ulykke⸗ 
lig Hendelſe ſamme Tiid har tildraget fig, ſerdeles udi Krigs⸗Ti⸗ 
der, eller i andre Maader, ſom holdes for ſtore Lande Plager, ere 
ge meenligen af de gamle Skribentere antegnede og hosfoyede, lige⸗ 
ſom ſaadanne Himmeltegn forud ſkulle have betegnet, at nogen 
ulykkelig Hendelſe ſkulle paafolge, og var af deres Guder forſt 
ſaaledes betegnet og beſluttet. 


. 35. 


Julius Obſequens en Romerſf Skribent, ſom man holder for 
at have levet i det ſierde Seculum efter Chriſti Fodſel, har ſkrevet 
en Bog de prodigiis, hvilken Lycoſthenes ſiden har forbedret og 
continueret, og deraf giort en ſtor Kronike, ſom kaldes Prodigio- 
rum & Oſtentorum Chronicon, om hvilfen udi Fortalen til den 
forſte Part er giort videre Forklaring. Af denne Krønike, ſom er 
ſammendraget af mange gamle Latinſke og Grakiſte Skribenteres 
Boger, vil jeg her fornemmelig benytte mig i beſagde mit Foreha⸗ 
mel og deraf fremſette faa vidt, mig ſynes fornødent at være, 
om folger: 


J det Aar 257. fra Roms Eundation at tegne blev feet langt 502. 
ud pan Natten gloende Spyd, ſom man pleyer at bruge i Strid, Grit b 


| hvorpaa ffeede et fiendtlig Indfald i de Romeres Lande, og da tabte ſel. 
den Romerſke Conſul Poſthumius et ſtort Feltſlag, hvilk et ſtulle Fodſel. 


være Betydningen af beſagde Prodigium euer Himmeltegn. 
Aar 288. blev Himmelen feet at brænde, og da var i dette Aar 405. fg 


Aar 290. ſaae man en forſkrakkelig Ild paa Himmelen, o 
mangfoldige andre forunderlige Tegn vare tilſyne, ſom merle Het 
Mand i Rom ſkrakkedes ved, og havde da den Romerſke Borge: Fodſel. 
meſter Furius liden Lykke i Krigen, dog var den anden Borgeme⸗ 

ſter Poſthumius udi fit Felttog lykkeligere; og for at afvende den 


tre 


182 Anden Deel 


— Ä— 


461. for 
Chriſti 
Fodſel. 


223. for 
Chriſti 
Fodſel. 


217. for 
Chriſti 
Fodſel. 


tre hellige Dage, udi hvülken Tiid alle Afgudernes Temple "bleve 
opfyldte med Mænd og Qvinder, fom bade til deres Guder om 
Fred; Aaret derefter var en grum Peft udi den Bye Rom. 


Aar 292. blev Himmelen igien feet at ſtaae i Brand, og en 
Koe befandtes at tale, da kom Fienden, og ville overrumple Rom, 
men bleve med ſtor Forliis afflagne; de Vollei bleve ſamme Aar 
neſten gandſte udryddede. 


Aar 530. ſaae man Himmelen atter at brænde i Loſcanien, 
(Tuſcia) og om Natten blev feet et meget klart Skin at frembryde 
paa Himmelen. I det ſamme Aar bleve de Gallier overvundne 
af de Romere/ hvilket ogſaa ſkeede det neeſt efterfolgende Aar. 


Aar 536. ſaae man udi Rom Lysninger ligeſom Skibe paa: 
Himmelen; et andet Sted udi Italien faldt ſtinnende Lamper ned 
af Himmelen; endnu et andet Sted ſyntes Himmelen at ſtage i 
Brand. Samme Aar overfaldt Hannibal Etrurien, (Florentz) 
og de Romere bleve udi et blodigt Slag overvundne. 


Vifinder ydermere paa adſkillige Tider paa Himmelen at væs 
re feet mange ſlags lyſende Meteora, hvilke Julius Obſequens og ef⸗ 
ter ham Lycoſthenes opregner, ſaaſom Fakler, Spyd, Vaaben 
og mange flags Gevær, og i ſer idet Aar 103. for Chriſti Fodſel 
ſkali Italien være feet paa Himmelen tvende Armeer, ſom kom 
fra Oſten og Veſten imod hinanden at ſtride, og de, ſom kom fra 
Veſten, bleve ſlagne. Herom taler Plinius ſaaledes: Der fortæl: 
les, at der er bleven hort et Vaaben⸗Brag og Trompeters Lyd af 
Himmelen i den Cimbriſke Krig, hvilket ogſaa tit baade for og ſiden 
den Tiid ffalvære hert. Men da Marius tredie gang var Conſul 
i Rom, blev paa nogle Stader udi Italien feet tvende Armeer, 
ſom ſtodte ſammen fra Oſten og Veſten, og at de, ſom kom fra 
Veſten, tabte Slaget (c). É * 

36. 


a (c) Plin. hiſt. Natur. Libr. 2. Cap. 57. Armorum erepitus & tubæ ſonitus auditos e ccele 


Cimbricis bellis aceepimus, erebrosque & prius & poſtea. Tertio vero Conſulatu 
Marii ſpectata arma ecleſtia ab ortu-ocsafuque inter fe concurrentia, pulls, qvæ ab 
occaſu exaut. 


om Nord-Lyfet. 183 


9. 36, 


Jeg vil nu ikke her vidtloftigen anfore, hvad man ellers af Hiſto⸗ 
rierne kunde ſamle om adſkillige ſaadanne (mage Luft⸗Skin, ſom Tiid 
efter anden have ladet ſig ſee og i Kronikerne findes antegnede; thi det 
kand enhver / ſom har Lyſt til at leſe det, finde hos Frobeſium i hans 
Bog om Nord⸗Lyſet, ſom jeg tit tilforn har citeret, Exempler nok paa. 
Men derimod vil jeg her ikkun anføre, hvad ſom jeg finder at være af de 
gamle Skribentere beſkrevet, ſom noget merkeligt og betydeligt Prodi- 
gium, paa det vi deraf kunde fee, hvad Overtroe de gamle Romerſke 
ee have havt om ſaadanne Himmeltegns Be⸗ 
tydninger. 


Jeg har tilforn talt om Cometerne udi det andet Cap., at Seneca 
e at de Romere, efter endeel Grækers Maade, holdte alle Lysninger 
or Cometer / og at de gave dem adſtillige Navne efter deres differente 
Figur og Skikkelſe; men i fær blev den Faldet Comete, ſom var ſtor og 
rund, og ſkiod Straaler fra fig runden omkring, hvilken Plinius holder 
for at være et græffeligt Himmeltegn, og taler derom ſaaledes: En Co⸗ 
met er de fleeſte Tider et forſkrakkeligt Syn, og ſom har koſtet os dyrt ar 
ſone, ſaaſom det ſkeede, da Octavius var Conful, og igien, da Pom- 
pejus og Cæſar forte indbyrdes Krig imod hinanden (d). Merkeligt 
er det, at Plinius dog derhos beretter, at en Comet bliver tilbedet og 
æret paa eet eeneſte Sted i Verden, ſom eri Templen til Rom, hvilken 


| Comet KæyferAuguftus holdt for at have betegnet ham en ſtor Lykke (e). 


Endnu taler Plinius om et flags Blodrode Skin paa Himmelen, 


hvilke hand afmaler ſom det forſkrkkeligſte Syn for Menniſkens Hyne, 


og at det til anſeende er ligeſom en Ild, der nedfalder paa Jorden, ſaa⸗ 
dant blev feet; da Kong Philippus overfaldt Grakerland med Krig Aar 


347. for Chriſti Fodſel (f). 


* 37. 
d) Plin. hiſt. Natur, Libr 2 cap. 25. Cometes terriſicum magna ex parte fidus, ae non leviter 
2 p. 25 8 P 

piatum, ut ei vili motu Octavio Conſule, iterumque Pompeji & Cæſaris bello. 
e) Plin e. J. Cometes in uno totius orbis loco colitur, in templo Romæ, admodum fauſtus Dive 

P. 2 

i Augufto judicatus ab ipfo. 5 

(f, Flin, hiſt. Natur. Libr. 2. cap. 27. Fit & ſangvinea ſpecies, & (qvo nihil terribilius morta- 
erg! lium 


184 Anden Deel 


S FSR BE re er nn en 


$. 37. | 

I hvorvel Plinius her hosfoyer de ulykkelige Hændelfer, ſom til⸗ 
droge fig, da de bemeldte Phænomena lode fig fee, fag giver hand dog 
ftvardervaa fin Meening derom tilfiende, ſom gaaer derhen, at ſaa⸗ 
danne Ting ſkeer naturligen paa viſſe Tider, og at de ikke ere Forvarfeler 
for nogen paakommende eller paafolgende Ulykke, hvilket dog de fleeſte 
holdte for at have ſine viſſe Betydninger og Aarſager, men hand der⸗ 
imod ſiger, at ſaadant er kun en Digt / ſom ſpitsfindige Gemytter pas | 
fandt, og ſiger ydermeere, at ſaadanne ulykkelige Hendelſer have til⸗ 
Draget fig; ikke fordi der har ladet fig ſee et eller andet uſedvanligt Syn 
paa Himmelen, men ſaadant Syn er indfalden paa de Tider omtrent; 
da een eller anden Ulykke haver hendet fig (g). Hvoraf man ſlutter, 
at Plinius ikke ſelv har havt den Overtroe om Spaadoms Tegn, men 
hand fortæller det ikkun, ſom en Hiſtoricus, hvad i Almindelighed blev 
troet iblant Folk. Det ſamme finder man hos Seneca, og andre gamle 
Romerſke Skribentere, ſom iligemaade have havt langt andre Tanker, 
faa det var ikkun den gemeene Mand og deres egerere/ ſom vare nedſiunk⸗ 
ne i denne blinde Superſtition og Overtroe. 


§. 38. 


De gamle Latinſke Poeter har ey heller forglemt at røre ved den⸗ 
ne Materie i deres Vers, i ſer Virgilius (h), Lucanus (i), 4 — N 
95 4 
lium timori eft) incendium ad terras eadens inde, ſieut Olympiadis centefimæ feptimæ 
anno qvarto, cum Rex Philippus Græciam quateret. E 
(g) Plin, e. I. Hæe ego ſtatis teinporibus naturæ, ut eetera, arbitror exiſtere, non ut plerique 
variis de cauſis, qvas ingeniorum acumen excogitat, qvippe ingentium malorum fuere 


prænuntia, Sed ea aceidiſſe, non qvia hæe fadta ſuut, arbitror; verum hæe idee fad 
qvia incaſura erant illa. 


Y Virgil, Georg. Libr. I. 
Non alias cælo ceciderunt plura ſerene 
Fulgura, nec dirt toties arſere Cometæ: 
Ergo inter ſeſe paribus eoneurrere ſignis 
Romanas acies ĩterum videre Philippi, 
Nee fuit indignum ſuperis, bis ſangvine uoſtre 
EEAmathiam & Latos Hemi pingveſcere campos. 
Virgil. Libr. g. Æneid. 
Arma inter nubes cæli in regione ſerena 
Per ſudum rutilere vident. . 
(i) Lucanus Libr. L. Tyne | 


om Nord⸗Lyſet. 185 


— — — L—ä—' —— 


Italicus (k) og Claudianus (Y, hvilke beſkriver flige Luft Skin ſom 
grumme Cometer med lange Blodrode Ild⸗Straaler, ſom betyder Ris 
gers og Byers Odeleggelſe, ſtore Krige og Blods Udgydelſe, ſterke 
Stormvinde og ulykkelig Skibbrud. ö 


S. 39. 


Efterat vi nu have feet af diſſe foregaaende Erempler, hvad Tan⸗ 
ker de Hedenſke Romere havde om Himmeltegn, ſom de meente at være 
komne fra deres Afguder, faa vil vi herneeſt kortelig bemerke, hvor ivri⸗ 
ge de have været til at handthæve denne deres gamle Overtroe og Af⸗ 
guds⸗Dyrkelſe. i 


Man ſkulle vel tenke, at efterhaanden, da det Romerſte Rige 
voxte til, og udbredede fine Grændfer faa vidt over Verden, og da der 
fandtes mange lærde og vel ſtuderede Mænd iblant dem, der vare bedre 
oplyſte i Naturens Kundſkab / og de havde faaet Videnſkaberne fra de 

amle Graker, faa ſkulle ogſaa dette afgudiſte og dumme hedenſke Va⸗ 
ſen blevet afſkaffet, og igien en fornuftigere Guds⸗Dyrkelſe gr j fn 


Ignota obſcuræ viderunt fidera nodes, 
Ardentemque polum flammis, cæløque volantes 
Obliqvas per inane faces, erinemquè timendi 
Sideris, & terris mutantem regna Cometen. 
(*) Silius Italicus Lib. I. Punicorum: 
Crine ut flammifero terret fera regna Cometes 
dangvineum ſpargens ignem, vomit atra rubentes 
Fax ccelo radios, & ſæva luce corufcum 
Seintillat fidus, terrisque extrema minatux, 
Libr. 8. 
Non unus erine corufco 
Regnorum everſor rubuit lethale Cometes. 
(1) Claudianus Libr. I. de raptu Proſerpinæ: 
Augurium qvalis laturus iniqvum 
Præpes ſangvineo dilabitur igne Cometes 
Prodigiale rubens; non illum navita tuto, 
Non impune vident populi, fed erine minaci 
Nuneiat aut ratibus veutos, aut urbibus hoſtes, 
Paa et andet Sted: 
Et nunqvam terris ſpectatum impune Cometen. 


Aa 


186 Anden Deel | 

bleven indført; men det forblev dog ved den gamle Skik alt indtil Apo⸗ 
ſtelens Pauli Tider, ſom hand udi hans Epiſtel til de Romere bebrey⸗ 
der dem deres ſtore Blindhed og afgudiſke Veſen, ja endogſaa efter 
Pauli Tider, da den Chriſtelige Religion udi Italien var indfort, og 
Theodoſius Magnus regierede, hængte de endnu faa hart ved deres 
Afguderie / at da Magiſtraten efter Kayſerens Befaling ville afſkaffe 
deres Spaamend og Hedenſke Afguds⸗Dyrkelſe, fatte den gemeene 
Mand ſig derimod, og ville rebellere imod Gorigheden, foregivende, 
at efterdi de havde befundet fig vel derved / og været lykkelige i 1200. Aar, 
fordi de havde dyrket deres Guder efter. gammel Skik, faa ville de og 
Derved forblive; men ſom Kayſer Theodoſius ſiden loed fratage deres 
Preſter og Templer alle deres Indkomſter, blev da deres offentlige Af⸗ 


dane i giort, og efterhaanden gandſke bortfaldt, og ble 


da ikkun nogle Levninger tilbage, ſom ved Traditiones bleve fortp'lan⸗ | 


tede hos Efterkommerne, hvorom vi nærmere i naſtfolgende flerde Ca⸗ 


pitel al handle. ber 
Det IV. Cap. 


Hvorledes den Hedenſke Lærdom og Overtroe om forfær- 
delige Himmeltegns og Cometers Betydninger 
iblant de Chriſtne er fortplantet. 


§. 40. 


Y. de gamle Romere fra Numa Pompilio den anden Romerſke Kon⸗ 
ge, af, og alt indtil Chriſtendommens Begyndelſe have holdet ved 
den Superſtition og Overtroe om Himmeltegn og deres Betydninger, 
det har jeg udi det naſtforegaaende Capitel vuſt adſkillige Exempler paa; 
men hvorfra de Romere have faget deres Lærdom, og hvoraf ſamme 
har fin forſte Oprindelſe, det har jeg forbigaget, ſaaſom det er uviſt, 
og intet tilforladeligt derom at berette. Der ere vel de, ſom meene, at 
ſaadant ved Traditioner fra Noc Tider af er udſpredt ibtant hans Efter⸗ 
kommere; men denne Materie paſſer ſig ikke paa dette Sted at afhand⸗ 


le, og findes vidtloftigen udført og forklaret af den berømte me 
lg On. 


| 
fi 


i om Nord ⸗Lhſet. 187 
Joh. Voſſius i haus Bog de origine & progreſſu Theologiæ gentilis. 
Af denne Author vil jeg her alleene dette korteligen berore, nemlig / at 
hand formeener, den Hedenſke Afguds⸗Dyrkelſe, ſaavidt Aander 
(Spiritus, eller Dæmones) angaaer, er ved Tradition fra bemeldte 
Noa Tiid fortplantet paa fire Maader: (1) Ved Superſtition om Spø: 
gelſer. (2) Ved Orakler. (3) Ved Hexerie eller den ſorte Kunſt. 
(4) Ved Himmeltegn (oſtenta ſeu prodigia). 


Ona endſkiont bemeldte Voſſius er af den Meening, at der er meget 
iblant ſaadanne Ting / ſom har været lutter underfundige Menniſkers, 
ſerdeles deres Afgudiſke Preſters, Bedragerie, faa holder hand dog for; 
at der er noget deriblant paſſeret, ſaavel ved Spogelſer, ſom Mirakler/ 
og iligemaade ved den forte Kunſt, ſom ikke af noget Menniſke kunde 
practiceres eller i Verk ſættes, men udfordrer en dybere Indſigt i RNatu⸗ 
ren til ſaadant at udrette, end noget Menniffe er begavet med; og der⸗ 
fore nodes man til at ſtatuere, at der ere Dæmones eller Engler til. 


Den ſpidsfindige Italicner Machiavellus har ogſaa iblant andet 
faget fig for at gruble paa denne Poſt, og i ſer om Prodigiis og Himmel 
tegn / om de ffulle have nogen naturlig Aarſag; Hand taler derom 
Libr. I, Diſputationum cap. 34. omtrent ſaaledes: Man pleyer forud 
at kunde forkynde ſtore Forandringer og Oprør, ſom ſkeer i ſtore Kon⸗ 
geriger, og ſaadanne Spaadomme giores af Prodigüs eller Himmel 
tegn, og efterſom deſlige Spaadomme og Gisninger ere tit indtrofne, 
ſaa veed hand ikke, hvad hand ſkal ſige derom, hvorfra ſaadanne Tegn 
komme, og hvoraf de have deres Oprindelſe, med mindre man maaſkee 
ville ſtatuere, ſom nogle Philoſophi ſige, at Luften er fuld: udaf Mander 
og Engler, ſom feer forud, hvad Ulykke Menniſtene foreſtaaer og over⸗ 
hænger; og at de derfor af Medlidenhed og Medynk ved ſaadanne Tegn 
advarer Menniſkene derom i Tide. 


Men den gode Voſſius og de Philoſophi, ſom Machiavellus taler 
om, ſiger her intet andet om Englene, end hvad de Hedenſke Pontifices 
og Augures ſagde om deres Afguder og deres Prodigiis; thi diſſe ſagde 
ligeledes, at ſaadanne Himmeltegn vare Gudernes Advarſel om deres 
paafolgende Straf og Brede, ſom udi det foregaaende Cap. er viiſt. 

Aa 2 F. 41. 


188 Anden Deel 


— — ——— — —-— — ———— 
§. 41. 


Men at alt dette er en Superſtition og Overtroe/ ſom vi have faaet 
af Hedningene, eller rettere at ſige, ſom Hedningene have fort ind med 
ſig i Chriſtendommen, og er bleven fortplantet indtil vore Tider, det 
ſynes gandſke rimeligt og beviisligt nok; alleene med den Forandring / 
ati Steden for de Hedenſkte Afguder, ſom fordum troedes at udſende 
ſaadanne Tegn, er denne Forretning med at giore Spogerier og Specta- 
cler i Luften ſiden tilſkrevet Englene og Dievlene, at ſkrekke Menniſkene 
ved Prodigia og enen ; og altſaa vil jeg herfra begynde igiennem 
alle Secula med Exempler at viſe, hvorledes de gamle Patres og Skri⸗ 
bentere have afmalet ſaadanne Lysninger, ſom ere feet paa Himmelen, 
ligeſom forſkrekkelige Prodigia, der betyde adſkillige Forandringer udi 
Riger og Regieringer, ſaavelſom ſtore Lande⸗Plager / ſaaſom Krig og 
Peſtilentſe, og andre ulykkelige Tilfælde. N mu 


§. 42. 


Iblant de gamle Lere⸗Fadre, ſom levede ikke langt efter Chriſti 
Fodſel, taler Tertullianus om ſaadanne Himmeltegn, og ſiger, at de 
ere Advarſler om Gllds overhængende Vrede. Auguſtinus, ſom leve⸗ 
de ſidſt i det Ade og i Begyndelſen af det ate Seculo efter Chriſti Fodſel, 
taler om en Ild⸗Skye / ſom blev feet over Conſtantinopel, hvilket Tegn 
hand ogſaa forklarer at vare af GUD ſaaledes beſkikket at ſkulle lade fig 
fectilenAdvarfel om GUds Vrede, i Fald Stadens Indbyggere ikke 
afſtode fra deres Hedenſke Afguderie, og antoge den Chriftelige Reli⸗ 
gion. Johannes Damaſcenus, ſom levede udi det 8de Seculo, udi hans 
Libr. 2. orthodoxæ fidei cap. 7. ſiger om Cometer og flige Himmeltean, 
at de ikke ere naturlige, eller ſtabte af Begyndelſen, men efter Gllds 
Anordning paa viſſe Tider ſremkomme, og genereres, og igien forgager 
og forſvinder / og ſaadanne Tegn, ſiger hand, ſkeer for at betyde ſtore 
Herrers og Regenteres Dod og Undergang. Saaledes feer vi da, at 
Patres, hvoriblant Tertullianus og Auguſtinus, ſom begge havde været 
Hedninger, og vare omvendte til den Chriſtelige Religion, have ind⸗ 
fort iblant de Chriſtne den Lardom, at Cometer og Himmeltegn ſkulle 
være Advarfler om GUDS Vrede. Soera- 


om Nord-Lyfet. 189 


Socrates, ſom levede førftidetste Seculo, og var af en Hedning 
bleven en Chriſten Libr. 6. hiſt. Eccleſ. cap. 6. taler om en meget ſtor 
Comet, ſom var tilſyne Anno Chriſti 400. over Conſtantinopel, og 
ſtrekkede fig alt ned til Jorden / hvis lige en tilforn var feet. Og denne Co⸗ 
met, ſiger hand, var beſkikket til at betyde den ſtore Ulykke / ſom Sta⸗ 
den overhængde ved det Forrederie, ſom Gainas, en Gother, der var i 


Keyſer Arcadii Tieneſte, ſtiftede, da hand havde i Sinde at overrum⸗ 


ple Staden, og drage Riget til ſig. Om denne ſamme Comet eller 
Himmeltegn taler ogſaa Zoꝛomenus i hans Hiſt. Libr. 8. cap. 4. 


H. 43. 


At vi nu ſkal komme til diſſe Tegns Beſkrivelſer, hvorledes de ere 
blevne afmalede paa gammel Hedenſk Vus, ſom forſtrekkelige Krigs⸗ 
Ruſtninger og Vaaben, da vil jeg her opregne nogle af den Samling, 
ſom findes udi. Lycoſthenis Kronike: . . 


Aar 454. blev feet mange Himmeltegn: Udi Norden blev om Af⸗ 
tenen Himmelen rod, ligeſom en Ild, og udi dette rode Skin ſaaes lan⸗ 
ge klare Straaler af Skikkelſe ſom Spyde. 


Fal. blev i Frankrig feet mange Himmeltegn, og en Comet loed 
fig fee Paaſk Hellig Dag, og Himmelen ſyntes at ſtaae i Brand; ſam⸗ 
me Aar indfaldt Cofroés de Perſers Konge fierde gang i de Romeres 
Lande, og blev igien af Beliſario dreven tilbage. 5 


556. den Tiid Medardus Biſkop til Dornik, ſom af Paven er ble⸗ 
ven ind fert iblant Helgenes Tal, og findes i Almanakkerne indført den 
de Juni, ved Døden afgik, da ſteede en Aabning i Himmelen, hvor⸗ 
af freniſkinnede tvende Lys, ſom varede udi to Timers Tiid. 


3557. faaes nogle forunderlige Stierner og Fakler paa Himmelen, 


og ſamme Ti indfalat ſtore Fordffælv og hoye Vandfloder. 


5067. ſaaes gloende Spyd paa Himmelen, ſom betegnede de Lon- 
gobarders Indfald i Italien. i É i 


570. ſaae man udi Italien gloende Krigshære paa Himmelen, og 


Blods⸗Udgydeſſe, og man horte Trompeters Lyd af Himmelen. Paa 


denn: Tild faldt de Longobarder ind i Italien uden nogen Modſtand. 
an. Ad 3 . 539. 


190 Anden Deel 


— — — — —ñ4ꝓ es 
——— —oU —j⸗¹DX — 


589. Efterat en Comet havde ladet fig fee en heel Maaned, døde 
mange Fyrſtelige Perſoner. N | 

597. fane man mange og forfærdelige Himmeltegn, ſom betydede 
de ſtore Ulykker, ſom ſkulle komme fra Mahomed, der blev fod i dette 
Aar i Arabien; thi endogſaa i dette ſelvſamme Aar blev til Byzantium 
(Conſtantinopel) feet en forfærdelig Comet. 


603. loed fig igien ſaadanne ſtore Prodigia fee, ſom aldrig tilforn 
havde været feet, ſom gave de tilſtundende ſtore Plager tilkiende; thi 
baade blev feet en meget klarſkinnende Comet i September og Novem⸗ 
ber Maaned; der loed fig og ſee et Blodꝛrodt Himmeltegn af Skikkelſe 
ſom et blodigt Spyd, og et klart Lys ſkinnede den heele Nat. 


673. ſaaes en Regnbue og ID paa Himmelen, der var fan for⸗ 
ſkrekkelig at ſee til / ſaa at alle Folk raabte og ſtreeg / at den yderſte Dag 
var nu forhaanden. Auſſpf 


735. blev ſeet en Ild paa Himmelen, og da er Rom af de Longo- 
barders Konge bleven beleyret. . 


745. var en Comet tilſyne i Syrien, og derpaa fulgte en ſtor Peft. 

763. blev Stierner feet at falde ned af Himmelen, af hvilket Syn 
og Mirakel Folk bleve faa forſkrekkede, at de tenkte Verdens Ende at 
værenær; ſamme Aar var der ſaadan ſterk Froſt, at det Pontifke Hav 
frøs 30. Alen dybt/ og der oven paa faldt 20. Alen hoyt Snee (m). 


778. 803., 808. blev feet ſtore Krigshare paa Himmelen, 


871. fane man Skyer pan Himmelen ligeſom Krigs here at ſtride 
med gloende Spyd imod hinanden. ; 


876. den 10. Auguſti ſaaes en Comet, ſom havde et meer end ſed⸗ 
vanligt brand⸗rodt Skin, og da ere mange Stader blevet overſpmme⸗ 
de af en haſtig opkommende ſtor Vandflod. 7 


905. i May⸗Maaned bleven Comet ſeet; ſtrax derpaa giorde de 
Ungerer mange Indfald i Tydſkland, og odelagde mange Stader. 


930. 
(m) Det ſynes urimeligt, at Søen kunde fryſe ſaa dybt; thi af Erfarenhed veed man, at 1709. 
var fer Band ey froſſet dybere end 2. Alen efter vor Danſke Maal; og endnu meere uris 
meligt ſynes dette, da der er falden faa megen Snee oven paa Iſen; thi Sneen forhindrer 
Froſten, undtagen, at der ſkulle være ſtore JisStykker ſammendrevne og ſammenfrosne 

til Jisbierge, ligeſom i den Gronlandſke Sørdængft mod Norden pleper at fle. 


om Nord⸗Lyſet. 191 
9230. den 25. Febr. blev i Frankrig feet blodige Krigshere i Luf⸗ 
50 hvilket Syn varede fra Midnat, indtil Dagen begyndte at frem⸗ 
omme. fi 
941. blev udi Coſtnitz, ſom ligger overſt i Tydffland, 114. Natter 
efter hinanden ſeet Cometer pag Himmelen. a 


956. blev i Italien ſeet en forunderlig ſtoer Comet, ſom betegnede 
den Hunger og dyre Tiid, ſom paafulgte. 


108 bleve gloende Krigshære en heel Nat igiennem feet paa Him: 
melen. f i 
83. blev feet en Comet, paa hvilken fulgte Hunger, Peſt og 
Jordſkalv. 8 
999. den 14de December hen ved Klokken 9. om Aftenen blevHim⸗ 

elen aabnet, og der ſaaes ligeſom et Fakkel med et langt Skin, ſom ly⸗ 
ede ligeſom Lynet, faa at man derved ey alleene kunde ſee de Ting, ſom 
lage paa Marken, men ogſaa de Ting, ſom vare i Huuſene, og da den⸗ 
ne Aabning forſvandt, blev Lysningen at fee til ſom en Drage med et 
ſtort Hoved og Himmelblaae Fødder. 
1088. blev nogle Dage ſeet en Comet i Pohlen, og ſtrax derefter 
dode Kong Caſimir. 
1093. den forſte Auguſti Klokken 1. om Natten blev feet et gloende 
Synd at flyve fra Syden til Norden; ſamme Aar faldt Kong Vratis- 
laus af ſin Heſt og dode. 

1098. den 27. Septembr. blev Himmelen pag mange Stader feet 
at ſtaae i Brand om Natten. i 

1099. den iſte Octobr. blev feet en Comet i 15. Dage, ſom kaſtede 
den ſtorſte Ildſtraale mod Oſten, og den mindſte imod Syd⸗Oſt, og 
be loed fig og feeandre Stierner, ſom ſkiode Ildſtraaler imod hinan⸗ 

en. 

Nor. var en forunderlig ſtor Comet tilſyne, hvorpaa fulgte man⸗ 
ge Ulykker; Kong Erich af Danmark med ſin Dronning Bothildis dode 
paa den Øe Cypern, da de vare paa deres Reyſe til Jeruſalem. 

1104, (fede mange underlige Himmeltegn i Norden paa Himme⸗ 
len; 


192 Anden Deel 


jen; $ man an faae Simmelen tit tit at ſtaae ĩ Brand, mange 157 SN er faldt 
ned paa Jorden; der blev og ſeet flyvende Ildsluer, gloende Spyd, og 
brændende Fakler paa Himmelen. 


IIS. Paaſke Hoytiid ſkeede en ſtor Aabning paa Himmelen / hvor⸗ 
af udbrød et klart Skin, hvilket varede en heel Time, og Midt derudi ſage 
man et Kors ſkinne ſom Guld. 


1116. blev om Natten paa Himmelen feet Krigshere, ſom bredde 
fig ud fra Norden til Oſten; dette Syn varede langt ud paa Natten, og 
var et forſkrakkeligt Spektakel. 

1157. blev feet mange ſtore Himmeltegn i Norden paa Himmelen, 
at (ce til ligeſom Blod⸗rode Ildsluer, da Kong Knud, Kong Valdemar 
den . Son, ſtridede med ſine Frender Sven og Valdemar om Kom 

geriget. 


1211. blev i May⸗Maaned ſeet en ſtor Comet i Pohlen, (om vate 
de udi 18. Dage, og havde fin Betydning om tilkommende Ting. 


1223. blev ſeet en grum Comet udi gandſke Frankenland Wia 
1255. blevi Engelland ſeet en ſtor Comet. 


på 137: loed fig atter ſee et ſtort Feltſlag i Luften ſidſt i daran 
ganed. 

1352. loed fig i December Maaned en Comet tilſyne iNorden, og 
da den var forſvunden, fulgte derpaa ftærfe Stormvinde, og der blev 
ſeet en brændende Bielke at fare frem paa Himmelen. 


1353. og 1354. blev der atter feet forſkrœkkelige Ildsluer paa Him- 
melen udi Syd⸗Weſt efter Soelens Nedgang. 

1446. den 27. Jauuarii blev udi Zopfingen, Lenzborg, Surſee, 
Araune om Natten ſeet en klar Lysning faa klar ſom Dagens Lys, hvil 
ken varede en Times Tid, da det imidlertid var en heftig Storm, og 


loed ſig hore en ſterk Torden med Blinken, (om Lynet; ſtrar derpaa 
igien blev det morkt. 


1453. blev udi en Byei Frankrig, da Dagen gik under, feet en ſtor 
Mængde af Hunde fare frem i Luften, efter hvilke fulgte adſkillig Tros 
og Bagage, dernaſt kom Fodfolk, ſom vare let bevæbnede; 3 ik * | 

rids⸗ 


om Nord⸗Lyſet. . 


Stridsmænd med Spyd og Skiodde, og Ryttere, ligeſom Eſquadron- 
Viis efter hinanden, og vare opſtillede i en ſtor Slagt⸗Ordning; og 
dette Syn varede hen ved tre Timers Tiid. Saadant ſkeede / førend 
Tyrken indtog Conſtantinopel. 

1478. blev paa mange Stader udi Sviſſerland feet Krigsherer i 
Luften, ſom holdte Feltflag imod hinanden. 

1491. loed ſig en Comet fee, hvorpaa fulgte Peſt iblant Qvæget. 

1500. omtreut midt i December Maaned blev i Pohlen udi 18. 
Dage ſeet en ſkrekkelig ſtor Comet i Norden paa Himmelen, og i dette 
ſamme Aar odelagde Tartarerne Rusland og Pohlen. 

1520. blev til Erfurt feet en forfærdelig brændende VBielke eller 

dſtytte, ſom ſkiod fig ned til Jorden, og opbrændte mange Ting, 

den trekkede den fig op ĩ Luften igien, og fatte fig i en ſynderlig Figur 
og Skikkelſe. ä 

1527. den Ilte Octobr. Klokken 4. omNatten blev ved Rhinſtrom⸗ 


men feet en forſkrakkelig Comet, ſom varede 1. og en fierdedeel Time, 


den opſteg fra Oſten omkring til Veſten / dog var den klareſt i Norden. 
Rr var umaadelig lang, og af Blod⸗rode og brand gule Farver; den 

rſte Spids af Cometen buͤkkede ſig krum, ſom en Arm / med et me⸗ 
get ſtort Sværdi Haanden, ligeſom den var færdig at hugge til. Paa 
Spidſen og begge Siderne af Sværdet vare tre Stierner af uſcdvanlig 
Storrelſe. Fra diſſe Stierner udſtraalede lange forte Strimer, lige⸗ 
ſom Haler udaf Haar. Paa Siderne udſkiode fig ſmag og lange Ild⸗ 
ſtraalex ligeſom Spyd, ſom vare ſaa rode ſom det bare Blod, og imel⸗ 
lem diſſe Ildſtraaler og gloende Spyd vare Menniſker til ſyne med fæle 
Haar og Skeg / og ſortagtige, ſom en mork Skye, og over dette Syn 
blev der faa ſtor Skrak iblant Folk, at mange, ſom fene dette, havde 
ner dod af Skrak. 


1538. ſaae man paa adſkillige Stader i Tydſkland bevæbnede 
Stridsmend, døde Legemer og Gevær paa Himmelen ; men imod 
Oſten blev ſeet en meget ſtor Stierne, ſom udſkiod Blod⸗rode Straaler 
afſig; ner ved Stiernen var og et Blod rodt Kors, og en Standart 
ſages at flyve omkring i Luften, 


Bb 1540. 


924. Anden Deel 


—— 


— (wÄ— 


1540. blev en Comet ſeet, ſom foraarſagede en mægtig tor og 
heed Sommer. ; 
1540. den zdie Januarii blev udi Hamborg om Aftenen feet et 
forunderligt Syn paa Himmelen, og derpaa fulgte en nye Sygdom, 
hvoraf mange Folk døde (n). | 

1547. bleviSvifferland feet to Krigshære, og ligeledes to Lover, 
ſom bidedes ſterk tilſammen, indtil den eene rev Hovedet af den anden; 
ſamme Tiid blev og ſeet et langt hvidt Kors udi Luften. 

1548. den 1ode Februarii blev der i Saxen feet Ild at falde ned 
paa nogle Landsbyer. Item ſaaes i Qvedlingburg to Krigshære at 
holde et hidſigt Feltflag med hinanden, og derforuden blev og feet ad; 
(fillige andre flags Prodigia i Luften. 

1551. den 28. Januarii ſaaes ſkrekkelige Ildsluer paa Himmelen. 


1554. blev den 24de Julii i Ober⸗Pfaltz Klokken 10. om Aftenen 
feet tvende Mænd udi Harniſk, ſom ſloges med hinanden, hvoraf den 
eene blev overvunden, og den anden fatte fig ned paa en Stoel og brou⸗ 
tede af fin Manddoms Gierning, indtil de begge forſvandt i Luften. 

1554. den ste Auguſti Klokken 9. om Aftenen ved den Bye Seh 
blev i den Sydre Kant paa Himmelen feet Stridshere tre gange at hol⸗ 
de Feltſlag med hinanden med ſtort Skrig, og hver gang Slaget var til 
Ende, udbrød ſtore Luer, ſom ſkiulte Krigsharerne. 

1556. blev udi Februarii Maaned paa Himmelen feet to Krigsha⸗ 
rer, ſom ſloges med hinanden. 

1556. blev til Cuſtrin udi Mark Brandenborg utallige mange Ilds⸗ 
luer feet paa Himmelen, og midt paa Himmelen ſage man brændende 
Bielker. 1 


8.44. 


Diſſe foregaaende Beretninger om Cometer og Himmeltegn har 

jeg udſamlet af Lycoſthenis Chronicis prodigiorum. Jeg veed 155 R 

adſkil⸗ 

(n) Dette eene Exempel er udtagen af Veſphalii Monum. Cimdrorum & Megapolenſium Tom. 2. 
p. 140;., da alle de andre ere ud ſkrevne al Ly coſthenis Chron. prodigiorum. 


om Rord-Lyfet. 195 


adſkillige ikke ere tilfreds med denne Authors Chronologie, ſaavidt de 
anførte Aarstal angaaer / men det giver her hverken til eller fra, om 
hand ikke faa juſt kommer overeens med andre Kronike⸗Skrivere udi Re⸗ 
giſteret over Tiden; og lad være, at hand har taget feil paa endeel Ste⸗ 
der udi Aarstallene, ſaa er det ikke Sporsmaal juſt i hvad Aar og paa 
hvilken Dag et eller andet Prodigium er bleven feet, men det er mig nok 
iffun her at viife, Hvorledes ſaadanne Lysninger, der have ladet fig fee 
paa Himmelen, ere blevne ſtedſe fra de Hedenſke Tider af beſkrevne ſom 
forſkrækkelige og forfærdelige Tegn, der have nogle viſſe Betydninger, 
hvoraf man her for det forſte kand fee, at den Hedenſke Superſtition i 
denne Poſt iblant de Chriſtne er bleven fortplantet indtil Lycoſthenis 
Tider, ſom levede midt udi det 16de Seculo efter Chriſti Fodſel. 


9. 45. 


Udi dette 16 de Seculo og videre indtil vore Tider har og denne ſam⸗ 
me Beretning og Overtroe om forſkrekkelige Cometer og Himmeltegn 
og deres Betydninger holdet ved, ſom nu videre ved nogle Exempler 
ſkal blive bevüſt. É 


Bor berømte Danſke Hiftoriffe Skribent Arild Hvitfeld udi hans 
Danffe Kongers Kronike fortæller, at udi Chriſtiani 3tii Tiid Aar 1556. 
blev om Vinteren feet en ſtor Comet med et forfærdeligt Riis og Straa⸗ 
ler. Og denne Comet, ſiger hand, betydde uden Tvivl den ſtore Pla⸗ 
ge over Lifland af Muſkoviterne. 


1560, har man feet forfærdelige Phænomena i Luften udi Dit⸗ 
marſken; det ſyntes, ligeſom Himmelen aabnede ſig, og to Krigs⸗ 
here ſloges imod hinanden. J Begyndelſen blev Folk meget forſtrak⸗ 
ket ved denne Syn, faldt paa deres Knae, og bade til Gud, thi de hold: 
te for at den yderſte domme⸗Dag var forhaanden. Men da man ide 
efterfølgende Aar blev vant til at fee fleere ſaadanne Phænomena, og 
merkede, at det var naturlige Lysninger, ſom Skipperne pleyede at 
kalde Rord⸗Lys, gave de fig tilfreds, og forundrede fig ikke meere der⸗ 
over, men lode ſig noye med den Erfarenhed, at det var intet andet, 
end Tegn til Forandring i Veyrliget (o). 

Bb 2 Den 


(e) Anton. Viethens Beſchreibung und Geſchichte des andes Dith marſchen pag. 426. 


196 8 Anden Deel 


Den oft; omtalte Author Frobeſius, ſom har ſkrevet den Bog om 
Nord⸗Lyſet, ſom kaldes Nova & antiqua Luminis borealis ſpectacula, 


beretter iblant andet, ſom folger: 


1588. da de Spanier udruſtede en ſtor Skibsflode imod Holland, 
blev der ſeet i Luften over Amſterdam et Soeſlag, ſom varede i to Timer. 


1563. blev til Calais i Frankrig feet to bevæbnede Stridsmend i 
Luften, den eene forte et Kors, den anden en Lovei fit Skiold; ſtrar 
efter dem kom et Fruentimmer i lange hvide Klæder, ſom mueligt be⸗ 
tegnede den Fred / ſom imellem Frankrig og Engelland ſtrax fulgte paa. 


1586. den zdie Febr. ſage man om Natten udidet Churfyrſtendom 
Brandenborg, ſaa og idet Biſkopsdom Hildesheim Telte og Strids⸗ 
here, ſom ſtridede med lige Lykke paa begge Sider, derpaa kom en fort 
Sine, ſom ſkiulede dette Syn, og giorde Ende paa denne Luft⸗Krig. 


1621. den 2den Septembr. Klokken 10. om Aftenen, og ſiden den 
heele Rat igiennem, ſyntes Himmelen at ſtaae i Brand, og loed fig 
ſamme Tiid fee Felt Leyre , og en ſtor Mængde af Stridsmend, ſom 
vare bevæbnede med lange Spyd. ; i 


1624. denzden May blev udi Fyrſtendommet Anhalt feet nogle 
Tropper af Ryttere og Fodfolk i Ungerſt Klædedragt med en lang Rad 
af Krigs⸗Ruſtning, ſom holdte Feltſlag. 


1629. da Kong Guſtavus Adolphus af Sverrig ruſtede ſig til Krig 
imod Pohlen, har Indbyggerne udi Dantzig og andre / ſom ſeylede i 
Oſter⸗Soen, ſeet et Soeſlag i Luften. 

Udi Martii Maaned ſamme Aar ſaaes til Meiſſen neden i Luften 
to Krigshærer at holde Feltſlag med hinanden, og de vare faa endelig 
i Skyerne, at man kunde fee deres Anſigter og Munde; den ſtorſte 
Armee blev ſlagen og den mindſte fik Seyer. 

1644. udi May Maaned, da Rochlitz var beleyret, blev ved An⸗ 
neberg feet en ſtor Mængde Ildſtraaler W af en fort G vd 
foreſtillede Armeer ſom ſtiode imod hinanden. 

1680. 


— ͥ —— — 


an om Nord Lyſet. 197 


I 1630. den 20de Septembr. efter Solens Nedgang blev til Chem⸗ 
nitz feet en ſtor Kiempe udi Harniſk og Krigshærer ligefom at udkomme 
af en ſort Skye faa vel i Norden, ſom i Øften, hvilke af og til holdte 
ſkarpe Skermyd fler med hinanden, og imellemſtunder bleve de uſynli⸗ 
ge formedelſt en heftig Skyden af Canoner/ ſiden kom de tilſyne igien. 
Dette Syn ſiger Lehman i hans Meisniſte Kronike at være bekraftet 
med eedſorne Vidner. f 


1705, den ste og öte Auguſti om Natten blev til Breslau adſkilli⸗ 
ge Strids Vaaben og betydelige Himmeltegn feet paa Himmelen. 


1718. den öte Septembr. blev i Sleſien feet et Lys i Norden paa 
Himmelen udkomme af en fort Skye. Lyſet var fordeelt udi adſkillige 
Straaler/ ſom havde en geſvind og haſtig Fart. Den gemeene Mand 
meente, at det var Ryttere, ſom foer igiennem Luften med brændende 
Fakler / og giorde deraf Krigsheere, ſom holdte Feltſlag med hinanden 


1721. blev ſeet et Nord Lys i Lausnitz, Preuſſen og Pohlen om 
1 hvilke nogle holdte for en Comet, andre giorde andre Prodigia 
eraf. 


1729. den 17 de Decembr. var et ſtort Nord⸗Lys paa adſkillige 
Sta der udi Tydſkland, ſaavelſom paa mange andre Stader at fee; ſom 
den gemeene Mand meget forſkrækkedes over; een Deel af Ukyndighed, 
een Deel ogſaa af den gamle phantaſtiſke Superſtition holdt det for at væ- 
re Cometer, Kors og brændende Fakler, andre gave for, at de fage Ild⸗ 
ſtytter, og andre ſaadanne Ting paa Himmelen. 


§. 46. 


Di.iſſe anførte Exempler kand være nok til at viſe, hvorledes den 
Snak og Overtroe om ſaadanne Billeder, der lignede Dyr, Menniſker, 
og adſkillige ſkrœækkelige Krigs⸗Ruſtninger og Gevær, ſom fordum ſtal 

vare ſeet, og endnu lade ſig ſee paa Himmelen, er dog intet andet end 
det ſamme, ſom forſt af det Hedenſke Afguderie og Lærdom har fin Op⸗ 


kindelſe, og af Utyndige for Sandhed er antaget, og indtil vore Tider 
Bb 3 5 fort⸗ 


198 Es as … NANSEN LEDTE HEE 
fortplantet. Men det, ſom meeſt er at undre over, beſtager derudi, 
at der findes lærde Mænd i Pavedommet/ ſom ogſaa ere kyndige og er⸗ 
farne udi Philoſophia naturali, hvilke have foretaget fig at ſtadfeſte den⸗ 
ne Lærdom, og beſtyrke den gemeene Mand udi ſaadan Overtroe, fore 

ivende, at de ere Tegn, ſom af Gud beſkikkes paa viſſe Tider til at give 

in Hevn og Brede tilkiende, ligeledes ſom de Hedenſke Pontifices og 
Spaamand fordum tilſkrev deres Afguder den ſamme Magt og Gier⸗ 


ning. 


Jeg vil her ikkun kortelig fortælle; hvad den Jeſuit Caſparus Schot- 
tus (p) derom ſkriver: Denne Author vil gisre en Forffiæl imellem de 
naturlige Meteora, ſom ſees i Luften, og de overnaturlige Meteora, 
ſom haver en vis Betydning, og derfor falder hand diſſe ſidſte Portenta, 
Oſtenta og Prodigia; dermed vil hand ſige faa meget, at de ere Himmel⸗ 
tegn, ſom ikke have deres Oprindelſe af nogen naturlig Aarſag; ligele⸗ 
des giorde ogſaa Hedningene, og brugte de ſamme Navne at falde deres 
Afguders Tegn med. i 


S. 47. 


Tre Ting fornemmelig forefalder ved diſſe Himmeltegn, ſom den⸗ 
ne Jeſuit, ſaavelſom hans Medbrodre hartaget fig for at beviſe. Det 


forſte er, at ſaadanne Tegn og Billeder, ſom ligner Menniſker, Krigs⸗ 


hære og andre ſaadanne Ting, ſom vi af foregaaende Exempler udi det 
neſt forrige og dette Cap. har feet nokſom Prover paa, virkelig have 
været til pvaa Himmelen. For det andet, hvorfra de kommer, og ha⸗ 
ver deres Oprindelſe; og for det tredie, at de ere anordnede til at betyde 
noget, ſom ſkal paafolge. 


Det forſte, nemlig: at ſaadanne forſtrakkelige Cometer og una⸗ 
turlige Himmeltegn virkelig i fordum Dage have været, og endnu ere 
til, og beſtaaer ikke i Pphantaſie, vil hand beviſe med Exempler af Bibe⸗ 
len, ſaavelſom af de hellige Lerefadres Skrifter; ſigende: Hvad de 
Græfer og Romere, ſom vare Hedninger, have ſkrevet om ſaadanne 
Ting, derom kand man vel tvivle, og holde ſaadant for at være Fabel 


og 
(ep) Ihans en curiofa fryft fil Würtzburg 1662, Libr. G. de mirabilibus pørtentorum, pag. 
747. fl. 


| 


i 
| 
| 


om Nord⸗Lyſet. 109 


og ugrundet Snak; men efterdi det findes udi anden Maccabqernes 
Bogs te Cap. v. 2. 3. ſaaledes: Men det hendte fig over den gandſke 
Stad (nemlig: Jeruſalem) 40. Dage, at der fanes i Luften Reys⸗ 
nere, ſom rendte, og havde gyldene Kiorteler paa; og væbnede med 
Glavinde, ſom udi en Slagt⸗Ordning, og der uddroges Sværd, og 
at Heſtene lobe i Orden, og de drebte ſammen/ og lobe om paa begge 
„Sider, og Skiolde, ſom rortes, og der vare mange Spidſer og Spy⸗ 
de, ſom de ſloge los med, og uddroge Sværd, og at gyldene Smykker 
blinkede og adſkillige Harniſke.“ Dette Jertegn ſkeede nyelig, førend 
Antiochus overfaldt Jeruſalem, og ovede megen Grumhed imod Sta⸗ 
dens Indbyggere. 


Videre ſiger den Hiſtoriſke Skribent Joſephus udi hans 7de Bogs 
late Cap. om den Jodiſke Krig, at førend Titus med de Romere beley⸗ 
rede og indtog Jeruſalem / blev der ſeet Vogne allevegne i Luften at frem⸗ 
udd og bevæbnede Krigshære kom ud igiennem Skyerne og omringe⸗ 

e Staden. 


Mermere den hellige Pave Gregorius udi hans Homilia I. in 
Evang. vidner, at udi ſin Tüd, da de Longobarder ville indfalde udi 
Italien, er ligeledes ſaadant Syn udi Rom feet paa Himmelen; herom 
taler hand ſaaledes: Forend Italien kom under Hedningenes Vold og 
Magt, have vi feet gloende Krigshꝑre paa Himmelen, ſom oyenſyn⸗ 
lig betegnede det ſelvſame Mord og Blods Udgydelſe, der paafolgede. 


§. 48. 


Dette er nu de fornemſte Beviifer, hvorpaa Schottus grunder den 
forſte Propoſition, ſom meldt er, nemlig: at ſaadanne Billeder, ſom 
ligne Krigshare, adſkillige flags Vaaben og Bærge med videre, livag⸗ 
tigen har været til ſyne paa Himmelen. : 


Det ſamme beviſer hand end ydermere med adſkillige andre Crem- 
pler af Hiſtoriſke Skrifter, faafom af julü Obſeqventis Bog de prodi- 
giis, Eutropii te Piſtoriſte Bog / af Plinii hiſtoria naturali, og af man⸗ 
ge fleere ſaavel Hedenſke, ſom Chriſtne Skribenteres Bøger, hvilke jeg 

er 


200 Anden Deel 


—— — muså 


—— 


her forbigaaer, efterſom tilforn allerede ſaadanne Exempler iblant an⸗ 
dre findes fremſatte. Endſkiont diſſe Bevijſer ſynes langt fra ikke kraf⸗ 
tige nok til at ſtadfaſte den Hedenſte og Papiſtiſke Lerdoms Rigtighed, 
ſom Schottus ſelv tilſtaaer / ſigende: at der ere mange Ting deriblant, 
ſom kunde tvivles om at være fandt, faa paaſtaaer hand dog, at det bor 
derfor ikke alt forkaſtes, med mindre Glld derover maatte fortornes; 
for det andet, efterat hand nu ſaaledes, ſom fagter, formeener at have 
fuldkommelig beviift de foromtalte Syne eller Himmeltegn i Sandhed 
ſaa at forholde fig, ſom de berettes at være feet, og at de ikke ere noget 
Phantaſtiſ Vœſen, ſom blinder Hynene, faa foretager hand fig hernerſt 
NE forklare os, hvorfore de kommer, og hvorfra de har deres Op⸗ 
rindelſe. ; 


De beftaaer (ſiger hand) udi Dampe, ſom ere ſaaledes ſamlede 
og dannede, at de kand foreſtille Menniſkers og adſtillige andre Creatu⸗ 
vers Billeder og Efterlignelſer, item alle flags Ting i Naturen; Krigs⸗ 
Ruſtninger, ſaaſom Spyd, Gevær, Bomber, Kanoner og Ildsluer, 
ſamt Felt og Soe⸗Slage med videre, ſom opnqvnes kand; men ſaaſom 
denne Materie, der er intet andet end en Damp, ſom er adſpred og for⸗ 
ſtrod i Luften, er i ſig ſelv kun et dødt og magtesloſt Væfen; og derfor 
ikke kand fætte og danne fig i ſaadanne livagtige Tings Figurer og Skik⸗ 
kelſer, ikke heller ſtaaer i noget Menniſkes Magt, Vüsdom eller For⸗ 
ſtand ſaadant Syn i Luften at repræſentere og tilveyebringe; ſaa vil 
hand derfor ſlutte, at det er den almægtige Gülds Gierning alleene / ſom 
ſaadant ved Englerne lader i Berk fætte, ſaavel ved de gode Engle, ſom 
ved Dievlene, hvorom hand dog intet viſt kand ſige, hvilken af Deelene 
ſaadan Forretning af Gud er anbefalet, og hermed formeener hand da 
for det andet at have beviiſt, af hvad Materie ſaadanne Syne beſtager, 
og hvorfra ſamme Spektakler kommer. 


For det tredie / naar hand nu er kommen faa vidt med fin Forkla⸗ 
ring / at hand formeener nokſom at have beviiſt, at ſaadanne Syne ere 
af Glld anordnede og beſkikkede, og af Englene ſaaledes paa viſſe Tider 
fat i fin fuldkomne Stand og Skik, faa holder hand for, at der er ingen 
Tvivl tilovers, at de jo maa have fin viſſe Betydning, efterdi Glld 
gior intet forgieves. Og gior hand da derom denne Slutning / 5 ſaa⸗ 

158 anne 


om Nord ⸗Lyſet. 201 
danne Tegn ere af GUd beſkikkede til at advare Menniſtene om de fore⸗ 
ſtaaende lllykker, ſom hand udi ſin Vrede har beſluttet at paafore dem. 
Dette vil hand igien bekræfte med de to forrige Exempler af Maccabser⸗ 
nes anden Bog, St. Gregorii og andre ſaadanne Tegn, ſom ſkeede for⸗ 
— pik Longobarder og andre Hedenfke Nationer faldt ind i Italien, 
og endelig formeener hand diſſe Bevliſer at være faa kraftige og klare, 
at ingen kand ſige noget derimod, uden de ere Athei, det er ſaadanne 
Menniſker, ſom ingen Kundſkab har om GUd. Til ſidſt beremmer 
hand de Hedenſke Skribentere, ſom herudi have været. af den ſamme 
Troe, ſom de Chriſtne. 154500 


8. å i S. 49. 


Jeg agter ikke at gaae faa vidt ud i denne Materie, ſaaſom enhver, 
der har nogen Skionſomhed, let kand fee, at det beſtaaer udi Sophiſte· 
175 i hvo vil vel tilſtage, at alt hvad der ſtaaer i Maccabæernes Bog, 
eller den Hiſtoriſke Skribent Joſephus, eller den hellige Pav Gregorius 
har ſkrevet, item hvad de gamle Hedenſke Skribentere fortæller om 
Prodigiis og forffræffelige Himmeltegn har virkeligen fan forholdt ſig, 

om de beretter? Monne de ikke kunde have ſkrevet meget efter gemeen 
ſands Relationer, eller ogſaa ſelv imagineret fig adſkillige ſaadanne 
igurer og Billeder i Luften, ſom tilforn er talt om; thi ſaaledes ſkeer 
et endnu i vore Tider, at naar man feer et eller andet Phænomenon 
paa Himmelen, da giore Tilſkuerne fig ulige Idéer deraf; nogle giore 
deraf Cometer, andre giore Stridsmænd og Vaaben, andre giore fig 
adſkillige andre Skabninger deraf, ſomme hører en Lyd og Vaaben⸗ 
brag / Canon⸗Skud og deſlige, ſomme foregive, de kand fornemme en 
Svovel Lugt tillige; derimod de, ſom noye betragter flige Phænomena 
uden nogen Præjudice og forudfattede Meeninger/ kunde ikke fee noget 
af alt ſaadant, ikke heller hore nogen Lyd, eller fornemme nogen Lugt. 
Saaledes har det tit hendet fig i vore Tider, hvorpaa man finder Exem⸗ 
pler i de Skrifter, ſom handle om Nord⸗Lyſene, der i dette Seculo ere 
obſeryerede. Jeg vil allene anfore to Exempler, ſom i forrige Seculo 
har tildraget ſig; det eene Exempel finder vi hos Monſr. Mairan i hans 

Traité phyſique & hiſtorique del Aurore boreale Se. 4., Cap. 4. p. 

188. fom beretter, at Aar 1615. den 80 Octobr. Klokken 8. om 1 
0 0 n 


202 Anden Deel | 
nen blev udi Paris feet et Phænomenon paa Himmelen, hvilket den ene 
Tilffuere Baptiſte le Grain har udi fit Skrift, faldet: Decade de Louis 
le juſte, beſkrevet omtrent ſaaledes: At der loed fig fee gloende Mens 
niſker i Luften, ſom ſloges med Spyd, og ſom ved dette forffræffelige 
Syn gap tilkiende den grumme Krig, ſom paafulgte; herimod beſindes 
en anden Author ved Navn la Motte le Vayer, ſom udi fit Skrift de la 
eredulite la 78 me Lettre ſtriver om det ſamme Phænomenon, og ſiger 
om fig ſelv, at hand var udi Paris ſelv ſamme Tiid, og ſaae det ſamme 
Phænomenon, men hand gior os derom denne Forklaring, at, ihvor⸗ 
vel hand det noye betragtede og beſkuede indtil Klokken 11. on. Natten / aa 
kunde hand dog ikke i ringeſte Maade mærke noget ſaadant, ſom Baptiſte 
le Grain derom har ſkrevet; men jeg kand vidne, ſiger hand, at det var 
ikke andet end en Lysning / ſom gemeenlig pleyer at lade fig ſee paa Him⸗ 
melen, og hand foyer derhos, at der lever endnu mange kuſinde Men⸗ 
niffer, ſom kunde det ſamme med hannem bekræfte. Det andet Exem⸗ 
pel hendte fig ligeledes i Frankrig 1621. udi Septembr. Maaned, da et 
ſtort Nord Lys blev feet, hvoraf man i Almindelighed giorde Krigshæ- 
re, Feltſlage og andre ſaadanne Spaadoms Tegn. Men Petrus Gaf- 
ſendus derimod, ſom diſſe Phænomena fornuftig betragtede og obferve- 
rede, giver os derom den Forſikring, at det var intet andet, end et or- 
dinair naturligt Himmeltegn/ og at alle de andre Lignelſer og Figurer 
vare intet andet end Phantaſier, ſom videre kand ſees af dette Skrifts 
forſte Part 9. 31. 


§. 50. 


Heraf ſeer vi nu, hvad Phantaſier og Imagination tand giøre hos 
dem, ſom ingen Kundſkab have om Naturens Virkninger naar dennem 
noget uſæovanligt Syn paa Himmelen forekommer; ligeledes kunde 
det og være hendet med de Exempler, ſom Schottus haver anført, nem⸗ 
lig, at det kunde have beſtaget udi lutter Phantaſier, hvad Maccabceer⸗ 
nes Bog / ſaavelſom Jolephus melder om. Og endſkiont jeg bor have 
ſtor Reſpect for Pavelige Helligheds Vidnesbyrd, faa underſtager jeg 
mig dog ilke at frietage ham fra den Skrobelighed, at hand jo ligeſaa 
vel, ſom andre Menniſker kunde blive bedaaret af Phantaſie, heldſt naar 
hand var ukyndig i Naturens Bog / ſom ſaadanne Mend gemeenlig må 

i g e 


de Tider vare; og om dette fig nu ſaaledes forholder, ſaa er det kun en fvag 
Grund, ſom den gode Schottus har bygt det ovrige paa, faa at man her 
kand ſer en Prove paa, hvad Udfaldet bliver, naar man vil foretage fig 
at giore menniſkelige Phantaſier og Vildfarelſer til Guds Sandheder, 
og hertil betiene ſig af Theologien og Philoſophien, ſaa bliver heraf en 
Mixtur og Blanding, ſom man med Billighed kand kalde Theologia hæ- 
retica og Philoſophia phantaſtica, ſom den lærde Baco de Verulamio 


ſiger. 
§. Fl. 


Det giores vel ikke fornøden, at jeg her indlader mig udi at giore 
nogen Sammenligning videre imellem de Exempler / ſom i det zdie Cap. 
af de Hedenſte Skribentere ere fremſatte, og de Beretninger, ſom de 
Ehriſtne Skribentere ſiden have efterladt os om ſaadanne Himmeltegn / 
thi jeg formeener / enhver nokſom ſelv kand ſee / naar hand ligner de tvende 
ſidſte Capitler ſammen, at hvad de Hedenſke Skribentere og de Chriſtne 
berette, lober ud paa een og den ſamme Lærdom, ſom fra de Hedenſte 
Tider og indtil denne Dag er bleven fortplantet og at derved den gamle 
Overtroe om ſaadanne Ting endnu hos os er i Minde. Ikke heller bes 
hoves nogen vidtløftig Forklaring at giore derom, hvad ſaadanne Phæ- 

nomena have været, enten de have været naturlige eller unaturlige ; thi 
nu i dette Seculo, ſom vi lever, have vi faa mange flags Figurer og Phæ- 
nomena beffrevne og aftegnede over Nord⸗Lyſets forunderlige Skikkelſe 
og mange flags Figurer/ at man deraf kand giore efter fin Imagination 
og Phantaſie alle de flags forſkrekkelige Syne og Skabninger, ſom de 
gamle Hiſtorier og Kreniker indeholder. Jeg vil derfor her afbryde, 
og til Slutning tale noget lidet om, hvor nyttigt det maatte værer. at de 
Lærde beflittede fig noget meere paa at ſtudere i Naturens Bog, og at 
betragte GUDS Gierninger i Naturen paa en fornuftigere Maade, end 
vore Forfædre have giort, hvilket da bliver Indholden af det efterfolgen⸗ 


de §te Capitel. 

e Det V. Cap. 7 

Betænkning om den Nytte og Gapn, ſom 11 25 deraf, at 

man paa en fornuftig Maade betragter og beſkriver adſkilli⸗ 

ge ſlags Phænomena, fomi Naturen forekommer, 8 
c 2 i 


om Nord ⸗Lyſet. 203 


N 


204 Anden Deel 


— —— 


8. 52. | 


Gf det, ſom tilforn i det zdie og 4de Cap. ſaa vel af gamle, ſom nye 
GV Sfribentere om forſkrqkkelige Spogelſer i Luften er anført, kand 
nolſom erfares, hvad Ukyndighed og Blindhed i phyſiſke Videnſkaber 
kand udrette. Det er ikke faa meget at undre over, at gemeene og cen 
foldige Folk kand falde paa ſaadanne urimelige Phantaſier, men at Lær 
de, ſom burte fornuftig overveye, hvad de ſkrive og lære, udſpreder og 
forſvarer ſaadanne Fabler, der ſtrider imod Sandhed, da de dog af Na⸗ 
turens Lys ved en fornuftig Betragtning kunde komme i en bedre Op⸗ 
lysning og Erfaring derom, er noget, ſomikke meget kand berommes. 
Vi har her tilforn feet Exempler udi de Græfer, at iblant dennem fand⸗ 
tes nogle, ſom ikke loede ſig bedaare af ſaadanne ſlags Imaginationer. 
Vi have ogſaa nu i vore Tider ſeet en ſtor Forſtiel og Forandring imel⸗ 
lem de Beſkrivelſer / de Lærde have giort om Nord Lyſene, og de gamle 
Stribenteres Fabler derom; thi hvad nu omſtunder i dette Seculo om 
deſlige Luft⸗Skin er ſkrevet, grunder fig ikke paa Traditioner eller los 
Snak, eller ſaadanne Phantafier, ſom Skrek og Indbildninger kand 
tilveyebringe, men pad noyagtige Obſervationer og paa Gllds Gier⸗ 
ningers flittige Betragtning, ſom i Naturen ere tilſyne. Hvad Frugt 
og Nyftte man har deraf, ak de Lærde have i vore Tider giort fig fag me- 
gen Umage for at give os neyagtige Beſkrivelſer over Nord Lyſenes 
Phænomena, ſom mange ellers maatte tænke ſkulle være et unyttigt Ar⸗ 
bende, er verd noyere at betenke. 


" 391 101 f 8. 53. 19110 H 
Diet er ikke faa rart at e ja endog iblant de Lærde, ſaadanne/ der 
bilde fig ind, at phyſiſke Vi enſkaber ere af ingen Nytte, uden faa vidt; 
det kand være fornøden til Medicinen, Chymien og ſaadanne Sager. 
Der findes vel ogſaa de, ſom ſiger, at den Tiid er ilde anvendt, ſom bru⸗ 
ges til Experimenter/ og . Obſervationer; deres Hoved⸗ 
Raiſon er denne: fordi, ſige de / ſaadanne Ting overgaaer et Menniſkes 
Begreb, og man kand af Fornuften ikke fatt det allerringeſte af Natu⸗ 
rens Beſkaffenhed. Andre igien / ſom ville vere klogere end alle, tale 
med dear ee ee dem, ſom derpaa beflitter ſig, 
for at være Arheiſter ogugudelige Fol. Saadanne adſtillige We 
7 2 i 9 æl 


— — 


S 9 


om Nord⸗Lyſet. 205 


— ——— œiʃ⁊gʃ —-— . — —; —VL: ͥ —̃ðu — ... —-t᷑⏓ 


fældes der om dem ſom beflitter fig pag Philoſophiam naturalem, eller 
at faae nogen ſand Kundſkab i adſkillige Ting om Naturens Virkning 
og Beſkaffenhed. 

Her maa jeg bede om Forladelſe, at jeg diſſe gode Mænd, hvor hoy⸗ 
lærde og viſe de end maatte være iandre Maader, ikke kand give mit Bi⸗ 
fald derndi/ at phyſiſke Videnſkaber, i ſer Experimenter ogObſervatio- 
ner bor foragtes / forſommes eller forkaſtes, men meget meere frem for 
mange andre Studia øves, handtha ves og hoytagtes. Thi naar vi vil ſee 
hen til Grunden, hvorpaa dette Studium er rodfeſtet, ſaavelſom ti Maa⸗ 
let, hvorhen det fornemmelig ſigter, da kommer vi paa bedre Tanker. 


Hvad den forſte Grund angaaer udi det phyſiſte Studio, da er den 
almægtige GUD og Skabere ſelv den forſte Begyndere og Author der⸗ 
til; den heele ſtore Verdens Bygning ; den prægtige Himmel, ſom med 
faa mange tuſinde Stierner og himmelſke Lys er udſtafferet, de mange 
flags Meteora, og deylige Illuminationer i Luften; mon alle diſſe Ting 
ikke vœre verd at beſkue og betragte, ſom vidner om Skaberens Maje⸗ 
ftæt, Almagt, Herlighed og uendelige Viisdom? Kaſter vi Hynene ned 
paa Jorden, ſom vi beboe / da finder vi, hvorledes baade vi ſelv, ſaavel⸗ 
ſom allehaande andre levende Creature ikke alleene paa Jorden, men og⸗ 
faa udi Havet, underholdes, næres og vedergvæges hver efter fin Art paa 
utallige Maader. Videre feer vi adffillige frugtbare Træer og Urter, 
ſom til allehaande Brug baade for Menniſker og andre Creature tiener 
til Fode, Skiul og Beſkiermelſe. Jeg vil ikke tale om Inſecter og andre 
ſmaae Orme og krybende Dyr, hvoriblant mange ere faa ſubtile, at de 
for Oynene ere uſynlige / hvorledes de paa utallige Maader avles, og ge- 
nereres / og finder ligeledes deres Ophold og Naring hver efter ſin Art og 
Natur. Ikke heller vil jeg tale om adſkillige flags Edelſteene, Mineralia 
og Metaller, ſom tiener til Menniſkens ſtore Nytte i Handel og Vandel 

d videre. Monne ikke alle diſſe Ting være værd at beſkue og betragte? 

vi ikke heraf lære at kiende den almægtige Skabers uendelige Gods 
hed og alviſe Forſyn for ſine Creaturer? Naar vi alt dette retteligen over⸗ 
verveyer, da er vel intet fornuftigt Menniſke faa ſandſeslos og dum, der 
jo kand begribe, at dette heele Naturens Verk er fon en Bog forfærdiget 
med den almægtige Gllds egen Haand og Finger. Staager nu dette faſt, 
at Gud ſelv er Author for alt delte c e den jo ſkamme fig, der 

* | 6 ) et 


STIG 


206 Anden Deel 


— 


er faa doven og hovmodig / at hand ikke gider givet fig Umage at ſtudere 
derudi, paa det hand kunde lære at kiende ſin egen Naturs Svaghed og 
Skrobelighed, at hand er ikke andet end en ringe Skabning og Creatur, 
og at hand har den ſtore og almægtige Gud og Skabere at take for alle 
ſine ſtore Velgierninger. 


Der ere endnu utallige mange Ting at lære af denne Naturens 
Bog / hvilket og de viiſe Hedninger ved deres fornuftige Eftertanke ha⸗ 
ve meget vel erfaret. Ja dette var Grunden til deres heele Theologie: 
at de betragtede Verdens Skabning / og de Ting, ſom ere derudi til ſyne / 
og af Skabningen lærte de at kiende, at der var en almegtig og uendelig 
Gud til, item, at hand var alvidende, og at hans Godhed og Forſyn 
ftræffede fig til alle Creaturer og den gandſke Verdens Vedligeholdelſe. 
Og deri beſtoed deres re 5 naturalis; at de gave deres Sind og 
Hu til Speculationer/ og randſagede i Naturen for at finde det hoyeſte 
Vaſen / hvorfra alting havde fin Begyndelſe. Sedningene giorde vel og 
meget af philoſophia morali, ſom man kand lœſe hos Ciceronem. Men 
den ſtore og ſkarpſindige Philoſophus Seneca, ſom ogſaa var en berømt 
Moraliſt, naar hand ligner philoſophiam naturalem og moralem imod 
hinanden, da agter hand den forſte langt hoyere end denne ſidſte; thi 
hand ſiger: ſaa ſtor Forſkiel, ſom der er imellem GUd og Menniſket/, 
faa ſtor Forſtiœl er der ogſaa imellem philoſophiam naturalem og mora- 
lem; thi den eene betragter GUDS Gierning, og den anden overveyer 
og igiennemhegler Menniſtenes Feyl og Vildfarelſer. 

˖ §. 54. 

Med faae Ord at ſige: Vi finder ogſag i vore Tider adſkillige ypper⸗ 
lige Skrifter, ſom ere fulde af fkionne Lcrdomme grundede paa Natu⸗ 
rens Betragtning. Den berømte Phyſicus Robert Boyle i Engeland 
har efterladt fig et herligt Skrift under denne Titel: The Uſefulneſs of 
Experimental Philoſophy. Lond. 1663. og oplagt igien til Oxfort 1671. 
hvorudi hand har vüſt / hvad Nytte phyſifke Experimenter og Obſerva- 
tioner haver udi adſkillige Videnſkaber, og i ſerdeleshed i Theologien 
til at overbeviſe Atheiſter deres Vildfarelſe / og at veylede dem til den ſan⸗ 


de Gllds Kundſkab. Denne ſamme Skribent haver og ſaa giort en Stif⸗ 


telſe, at udi London i Engeland ffulle holdes aarlige Prœdikener, om 


hvorledes man ſtal lere at kiende den almægtige og alviſe GUD og Ska⸗ 


bere 


om Nord Lyſet. | 207 


bere af alle Tings Beſkuelſe, ſom forekomme i Naturen. Denne Stif⸗ 
telſe har heller ikke været frugteslos, thi derved ere ſmukke Tractater ud⸗ 
komne om denne Materie, hvoriblant i ſer ere at beromme de 16. Præ- 
dikener, ſom William Derham Doct. Theol. og Canonicus i Windſor 
har holdet Aar 1711. og 1712. udi London i en Kirke Faldet Mary- le- Bow 
hvilke ſiden udi Trykken Aar 1714. i vo ere udkomne, og derefter adſkil⸗ 
lige gange oplagte under Titel: Phyſico-Theologie or a Demonſtra- 
tion of the Being and Attributes of God from his Works of Creation. 
Being the ſubſtance of ſixteen ſermons preach'd at St. Mary le Bow 
Church at the Honblie Mr. Boyles Lectures in the Years 1711, and 1712. 
with large notes and many curious obſervations by William Derham. 
Lond. 1714. Iligemaade har en Medicus og Mathematicus, der tillige 
var Borgemeſter i Purmerent i Holland, navnlig Bernhard Nieuwen- 
tyt, ſkre vet en Bog / ſom ferſte gang er udkommen 1716. i det Hollandſke 
Sprog med folgende Titel: Het recht Gebruik der Wereldbeſchouin- 
gen ter ovetuiginge van Ongodiſten en Ongelovingen, aangetoont 
door Bernhard Nieuwentyt. Idi diſſe lærde Skrifter viiſer fornqvnte 
Authores, hvorledes man af Verdens fornuftige Betragtning, endogſaa 
af enhver Ting i Naturen grundig kand lære at kiende Gllos Vüsdom, 
Almagt og Godhed; de gaaer herudi ikke faa loſelig til Verks, ſom man⸗ 
ge Phyſici i forrige Tider have giort/ der har betient fig af loſe Relationer 
og Beretninger / ikke heller tager de hypotheſes eller Gisninger til 
Grund, men de gader alting igiennem ved Experimenter ogErfarenhed/ 
ved eyenſynlige Prøver og Obſervationer, ſom ere uimodſigelige / og 
herpaa bygger de ſaadanne herlige Lærdomme og dennem faa krafteli⸗ 
gen bevifer, at ikke alleeneſte Philoſophi, men og Theologi derudi have 
fundet ſtor Behag og Fornoyelſe, og der er vel ingen faa dumdriſtig og 
uforſkammet, ſom læſer og forſtager ſaadanne Skrifter, at hand ſkulle 
nægte, at jo ſtudium phyſicum har fin uſigelige Gaun og Nytte endog⸗ 
faa i Theologien, ſaavelſom udi Philoſophien, og andre verdſlige 
Handteringer og Videnſkaber. 


sd §. 55. 

FVel er det faa, at det er Mennifkerne um ueligt at randſage og 
udforſte alle Naturens Arcana og Klenodier, faa gt det meeſte af de 
Ting, vi vide eller begribe, er det allermindſte af de Ting, ſom for 
os endnu ere ſkiulte og ubegribelige; dog kunde vi ved Skid og 

4 vr 


208 Anden Deel n 

At beyde/ ved Obſervationer og Experimenter opdage meget til det al⸗ 
mindelige Gavn og Bedſte, ſom ellers ville blive ſtedſe ubekiendt. Vi 
have herpaa Exempler nok, at mange Ting og nyttige Videnſkaber ere 
ved Experimenter og Obſervationer udi næft forrige og dette Seculo 
bragte for Lyſet, ſom de Gamle ikke have vidſt noget af at ſige, ſerdeles 
ſiden man har begyndt at bruge Mathematiquen til Hielp at randſage 
Naturens Virkninger i adſkillige Maader og Tilfælde; thi ſom der ere 
mange Ting i Naturen faa fmaae oa ſubtile / at vi med vore Hyne ey kand 
fee dem eller blive dem vaer, andre Ting igien ere i faa lang Diftance fra 
os, at vi ikke kand fee eller ſkielle noget deraf; faa har man dog alligevel 
ved kunſtige Inſtrumenter, ſaaſom Microſcopia og Kikkerter opdaget 
meget, ſom tilforn var ubekiendt, hvilket her ville blive for vidtloftigt at 
ſpecificere, men ſaadant kand man læfe udi de Bøger, ſom det Franſte 
Academie i Paris, ſaavelſom det Kongelige Societet i London SUSE 
vet, hvoraf man nokſom kand lære, at den Tiid og de Bekoſtninger ikke 
har været ſpildt, ſom ere anvendte paa diſſe og alle flags andre phyſiſke 
og mathematiſte Experimenter og Obſervationer. ene 


6. 56. N 

Hvad de Folk angaaer, ſom bilde fig ind at være fan kloge/ og vide 

at ſnakke om alle Ting / og tale med Foragt om Philoſophia naturali, da 
var det faſt ikke Umagen værd at anſee eller agte paa deres Ord; thi det 
gaaer gemeenlig med dem, ſom det gamle Ordſprog lyder: Imperfectiſ⸗ 
ſimus qvisque maximus criminator: det er: Den ſtorſte Spottere er 
gierne den ſtorſte Uvitting. Herpaa maa jeg ogſaa fremſette eet Exem⸗ 
vel: Lactantius, ſom levede i det 4de Seculo efter Chriſti Fodſel, var en 
ſtor Orator, der roſede ſig af, at hand kunde Ciceronis Skrifter uden ad; 
men, at jeg ſkal tage mig den Frihed at ſige mine ringe Tanker, da havde 
hand ikke Ciceronis Forſtand og Skionſomhed, da hand talede faa ſpot⸗ 
teligen om de Philoſophis, ſom lærte, at Jorden var Kugel rund; thi 
Cicero udi hans anden Bogs 45. Cap. de Natura Deorum gier ſaadan 
herlig og ypperlig Forklaring over Jordens Figur, og fornuftig beviſer 
dens Rundhed, og hvorledes man alleſteds, hvor man farer omkring 
paa Jorden eller Havet, har Himmelen til ſyne oven over fig, og Jordens 
Centrum eller Middel Punkt er det nederſte Sted, hvorhen alle andre 
Ting, ſom ere runden oven paa Jorden, ved fin Vegt og . 
eller 


„ 


Wee Nord⸗Lyſet. 209 


ane ee he Linie henviſer, faa at der er ingen Forffiæl 
paa op eller ned, men hvor man er paa Jordens Klode/ ſynes man altid 
at vende oy ad. Af diſſe Ciceronis Ord kunde Lactantius nokſom lære; 
at der kand være Antipodes til, det er: Dyr og Menniſker paa den eene 
Side af Jorden, ſom vender deres Fodder tvert imod dem, ſom ere paa 
den anden Side. Men ſaadant har den gode Lactantius ikke fundet be⸗ 
gribe, hvorfore hand har beleet og beſpottet den philoſophiſfe Lærdom 
om Jordens Rundhedy og holdt det for falſkt og urigtigt, at Jorden var 
rund / ſom en Klode / og at der boede Menniſker, ſom vendte deres Fod⸗ 
der lige imod vore, thi hand kunde ikke begribe, hvorledes ſaadant kun⸗ 
de tilgaae eller være mueligt; hand beleer derfor ſaadan Philoſophie 
med mange urimelige Indvendinger, ſigende: at ſaa maatte deres Fod⸗ 
der ſtaae oven over deres Hoved, Træer og Urter maatte hænge i Luften 
med meget meere ſaadan Snaf, fom hand forebringer (q), og afmaler 
det alt med Rhetoriſke Sværte-Koefte, ligeſom det havde været den uri⸗ 
meligſte og ufornuftigſte Tanke, noget Menniſke kunde falde paa; og 
efterat hand i denne Poſt i hans Bog, ſom hand har ſkrevet (de falſa 
ſapientia) om falſ Viisdom / ſaaledes har igiennemheglet Philoſophien 
paa det ſpotteligſte og argeſte, ſom hand kunde, ſkryder hand til ſidſt der⸗ 
af / at hand paa mange Maader kunde beviſe, hvor falſk og urigtig den⸗ 
ne philoſophiſfe Lærdom var. Men det var Skade, at denne ſtore 
Orator iffe loed fin Viisdom høre, men afbrød med den Undſkyldning 
at hand nu ſkulle ſlutte hans Bog / og derfor kunde det ikke ſkee (r), faa 
at man herudover ikke har faaet at vide / hvorudi hans øvrige Beviiſer 
har beſtaaet. 4 


( Lackantius de ſalſa Sapientia Libr. 3. Cap. 24. Qvid illi? qvi effe eontrarios veſtigiis nofris 
0 Antipodas putant: num aliqvid loqvuntur? aut eft qvisqvam tam ineptus, qvi eredat eſſe 
homines, qvorum veſtigia funt ſuperiora qvam capita? aut ibi, qvæ apud nos jacent, iu- 
verſa pendere? fruges & arbores deorſum verſus ereſcere? pluvias & nives & grandinem 
ſurſum verſus cadere in terram? & nuiratur aliquis hortos penſiles inter ſeptem mira nar 
rari; cum 5 vi & agros & maria & urbes & montes penſiles faciant. 
(7) Ladantiusc, I. Qvæ illos ad Antipodas ratio perduxit! videbant ſiderum curſus in occaſum 
i meantium, folem atque lunam in eandem partem ſemper occidere, & oriri femper ab ca- 
dem. Hane igitur cœli rotunditatem id ſeqvebatur, ut terra in medio ſinu ejus eſſet 
incluſa. Qyod ſi ita eſſet, etiam ipſam terram globo ſimilem; fi autem rotunda etiam 
terra eſſet, neceſſe eſle, ut in omnes cæli partes eandem faciem gerat, id eſt: montes eri - 
gat, caupos tendat, maria conſternat. QMvod ſi eſſet, etiam ſeqvebatur illud extremum: 
ut nulla fit para terræ, qe non ab 8 exterisque animalibus incolatur. 2 * 
U ulos 


210 Anden Deel | 


Et andet Exempel har vi ogſaa i ſamme Tilfælde udiden ſtore præ ⸗ 


lat Bonifacius Eke Biſkop af Mayntz; denne vakkre lærde Mand, ſom 
levede i det 8de Seculo, anklagede Biſkop Virgilium af Saltzburg for 
Wav Zacharias, og beſkyldte ham for Kietterſk Lærdom, fordi hand havs 
de ſagt, at der vare Antipodes til, eller at Jorden var Kugel rund. 


Hvo ſkulle nu vel tenke, at Mathematici ved et lidet phyſiſt Expe- 
riment haver ſiden giort ſaadanne hoylerde Mends hoye Indfald og 
hovmodige og ſpottelige Snak til intet? 7 for 300. a 400. ar fiden; 
da man obſerverede Magnetens Egenſkab, at den altid vendte fig imo 
Norden og Syden, var dette en Anledning til at man indrettede Com⸗ 
paſſet, og betiente fig deraf i Seyladſen, ſom en Veyviſere over det ſtore 
Hav, og er faa ſiden efter Compaſſets Veyvüsning Jordens Klode no⸗ 

le gange gandſke runden om beſeilet, mange Lande og Oer opdagede; 
for tilforn vare ubekiendte. Er det ikke en 5 50 nok paa, hvor ſtore 
og nyttige Ting et lidet phyſiſk Experiment kand udrette, naar man for⸗ 
nuftig betragter de Phænomena, ſomi Naturen forekommer? Enhver 
Styrmand og befaren Matros er udi denne Poſt om Jordens runde Fis 
gur nu langt klogere, end den berømte Lactantius eller Nav Zacharias 
med fine andre Prqlater vare i deres Tanker / og hvad vilde de gode Meend 


ſige, om de nu kom til Live igien? monne de nu vel ſkulle finde nogen 


Behag udi den ſtolte Tale og Spotterie, hvormed de laſtede dem, ſom 
lagde fig efter philoſophiam naturalem. 207 


8. 57. 


Saa ſeer vi da heraf, at det er bedre for dem ſom ville være ſtore 
Oratores, ikke at befatte ſig med de Ting, ſom de ikke forſtaaer, og at 
de giorde langt klogere, om de taugde ſtille, end at de ſkulle tale ilde der⸗ 
om, at det ikke maatte hede om dem, ſom Ordſproget lyder: Satis elo- 
qventiæ, ſapientiæ parum. Å 105 


§. 58. 
dulos iſtos Antipodas eceli rotunditas adinvenit. i At ego multis argumentis 


poſſem, nullo modo ſieri poſſe, ut cœlum terra fit inferius, niſi & liber jam gon- 
cludendus eſſet. i e 


| 
| 
| 
| 


om Nord Lyſet. 211 

§. 58. 

At jeg nu igien gal komme til at tale noget lidet om, hvor ſkadeligt 

det er at lade ſig blinde af Superſtition og Overtroe, da vil jeg her ikkun 
anføre eet Exempel af den Grakkiſke Skribent Plutarcho, ſom fortaeller 
(in Nicia) om de Athenienſers Krigs⸗Overſte Nicias, at da hand var 
færdig at ſeyle bort fra Syracula med de Athenienſers Flode, og letteli⸗ 
gen kunde undkommet, efterſom Fienden ikke kunde pag den Tiid for⸗ 
mode, eller blive vaer, at hand toeg bort; faa loed hand fig dog af en 
Formerkelſe, ſom indfaldt! Maanen, forſkrekke formedelſt den duper⸗ 
ftition og Overtroe, at dette var et Himmeltegn, ſom betydde ham 
et re i Fald hand da bortſeylede; og var juſt denne hans Over: 
troe Aarſagen til, at den Athenienſſſke Flode blev odelagt, fordi hand 
F ober den Tiid og Leylighed, hand kunde have havt til at 
un flyge. us ri 03 i 12379 
En anden Krigs⸗Overſte hos de Athenienſer ved Nayn Perieles 
forſtoed (efter Plutarchi Beretning) den Sag bedre, efterſom hand 
var underviiſt af en Grakiſk Philolophus Anaxagoras om ſaadanne 
Ting, at de vare naturlige/ og derfore, da hand ogſaa engang var fer⸗ 
dig at giore et Krigs⸗Tog til Vands/ og en Formerkelſe i Solen indfaldt, 
Fee Skipperen og hans Folgeſkab bleve forfærdede, og foreſtil⸗ 
ede ham / at deres forehavende Reiſe ville gage ulykkelig af, fatte Peri- 
cles Moed i dem, og overbevüſte dem om, at dette var et naturligt 


Fhænomenon, ſom intet havde at betyde. 


§. 59. 


Det gik til yaa de Tider i Gra kerland ſaaledes, ſom i andre Hedenſſe 
Lande, hvor Afguderie og Superſtition har Overhaand, at de, ſom lagde 
ſig efter phyſiſke og mathematiſke Videnſkaber, og fornuftigen ville be⸗ 
tragte unk den almeegtige GUDS Gierninger i Naturen; i ſer ſaa⸗ 
danne Phænomena, ſom ſades paa Himmelen eller oven udi Luften, de 
bleve forfulgte, og anklagede for at beſpotte deres Hedenſke Guder, og 
Derfor maatte endeel, ſom loed fig merke med, at de forſtoede noget af 
ſaadanne Ting, flygte af Landet /, n kaſtede i Fangſel, og 1 

5 Dd 2 eve 


212 Anden Deel om Nord⸗Lyſet. 1 


bleve ombragte / og de mathematiſfe Videnſkaber bleve udi all Brater⸗ 
land forbudne. i 


9. Ec 40 00 J K sig 


Paa denne Maade har Philoſophi, i ſerdeleshed de, ſom lagde fig 
efter at obſervere Himmelens Leb og adſkillige Meteora i Luften; og ef⸗ 
terforſkede deres naturlige Aarſager og Oprindelſe, været efterſtrebede 
og forhadede, og maatte hemmeligen ſtudere paa ſaadanne Ting. Hvor⸗ 
ledes det gik til iblant de Romere / har jeg allerede i det foregaaende ſierde 
Capitel talet om, hvor man ſeer Exempler nok paa deres Overtroe og 
Vankundighed, ſom indtil vore Tider har efterladt fig Spor og Levnin⸗ 
ger iblant de eenfoldige, faa at mange urimelige og for fornuftige og 
lærde Folk uanſtendige Fabler ere blevne handthavede, ſom ikke fag 
lettelig kand udryddes, uden man ved Obler vationer og Experimenter 
oplyſer og beviſer Sandheden og Sagens rette Sammenheng, og dette 
er fornemmelig et Verk, ſom henhorer til Philoſophiam naturalem; thi 
hvorledes ville vi ellers befries fra de mange Dig vler og Spogerier, ſom 
de Papiſtiſke Lærere ved deres forfængelige Pbiloſophie har opfyldt Luf⸗ 
ten med, naar vi blindt hen ſkal troe / at der ere livagtige Skabninger 
og Billeder / ſom ligner Menniſter, Creature, adſtillige ſlags Krigs⸗ 
Ruſtninger og deflige Ting til i Luften, ſom deres Traditioner og Skrif⸗ 
ter handler om? Bor man ikke bruge fine Sandſer og Forſtand til at 
betragte og obſervere, om noget ſaadant i Naturen lader ſig ſee? Dette 
have nu de Lerde i vore Tider fornemmelig beflittet fig paa at iagttage; 
og bliver Efterkommerne dem derfore megen Tak ſkyldige, at de af deres 
Obſervationer fand blive oplyſte derom/ at de mange Beretninger om 
forſtrekkelige Himmeltegn, der skulle betyde ſtore Lande ⸗Plager, ere 

intet andet end Fabler og Drømme, ſom fra de gamle merle 

Hedenſte Tider have 55 Herkomſt og bop ⸗- 


Ende paa den anden Part. 
25 (00% R 
Betenk⸗ 


%%... 

PVBegtankninger 

Neutons og Carteſii Syſtemata, tilligemed nye 
Anmarkninger over Lyſet, 


ede ved 
Ge ene Kræft: 


es har den Lyke at overlevere det hove Selſkab mine Tanker 
over de to ſtore Syſtemata, Neutons og Des- Cartes. Jeg hol⸗ 
der det for en ſerdeles Are, at jeg kand i en fan tvidlraadig 


Sag udfore min Meening for et Antal Perſoner, ſom den 
lerde Verden ſaa ſerdeles hoyt agter. 9 T. i 


$. 2. n 

Det er bekiendt, at for des Cartes, var Philoſophien i alle Hen- 
ſeende paa meget flette Fødder; man havde ey andet end et fordervet 
Verk under Navn af den Scholaſtiſke eller Ariſtoteliſkephiloſophie, hvori 
ey fandtes et eeneſte fornuftigt Sporsmaal; med Videnſkaber om Na⸗ 
turen ſtod det endnu meget ſlettere, Derom havde man ikkun nogle uſle 
Gisninger. Aſtronomien ſyntes gene at have naged nogen pa 
menhed, man kunde dog regne et og andet himmelſk Legemes Bepagel⸗ 
ſe ud, men naar man ret beſaae denne ſidſte, var den lige faa flet deran, 
ſom de to forſte / thi om man ey vil gage efter Apparencer, hat det Pro- 
lemaiffe Syſtema alleene dette, at de Kræfter,” ſom dertil udfordres ey 
ere umuelige: thi om en krum Linie AB C er given, hvad for cen man 
vil, hvori et Punkt B bevæges omkring et Kraft Center I ſom og 
tillige bevæges i en anden Linie DEF. altid ligedan med B vinfving et 
frit Dd 3 andet 


214 J. K. Betænkninger 1 


— U— 


andet Kraft⸗Center G, da om man træffer BH parallel med DG, 
og kaſter de Perpendicler HI og DL paa BG, ydermeere, om man 
falder den Vinkel IB H, x, den Vinkel D B L, y. og c er det Tali den 
hyperbolffe Logarithmica hvis Logarithmus =I, og i de givne Linier 
Kræfterne imod G og D, V og vz da findes Kraften fra D 2 7 
a MEN 94 


118 N nå e e ) ha en 
rig. Kraften fra G efter BG = N as) 


I. og altſaa den heele Kraft efter B E — 3877 ei) 
= ee 8060 ke 
Kraften efter 1H v. (ex Ker = 207 
Kraften efter DL v. (Y Ke N ) bu" 
og er da den heele Kraft, ſom er perpendiculair pag Sen 
V. (ex. e Ke „ 5 
ee eee 


2 — 0 å i 


hvilket er den almindelige Kræfternes Storrelſe, ved hvis Hielp den 
ſogte Linie findes af de give. 
§. 3. 
i 9. KON 

"Saaledes, da Kræfterne, ſom udfordres i det Ptolemaiſke Syſte⸗ 
mate til de Epicycliſke Bevagelſer ere muelige, ſtaaer dette Syſtema 
nogenlunde til at hielpe i Henſeende til den Elliptiſke Bevegelſe, man 
mage for at faae ſamme ud, antage, at den Linie DEF er en Eirkel, 

og AB Cen Elliptiſt Linie, hvis ſtagende Storrelſer haver en vis Hen⸗ 
ſigt til hinanden. Vi har en Memoire af Mr. Godin i de Pariſer Sam⸗ 
linger for Aar 1733. hvori hand viſer en Deel Apparencer, ſom alle 
ſynes at hielpe noget paa det Ptolemaiſke Syſtema, 7 det bliver af all 
de Gamles Philoſophie det eeneſte, ſom man endnu kunde holde udi no⸗ 
get af fin gamle Anſeelſe; men iblant utallige Ting, hvori dette Syſte-⸗ 
ma feiler / er endelig Falſkheden af dette og alle andre deſlige Syftemata | 
fuldkommen bleven beviiſt af Retrogradationerne og Wanne | 
GR aa 


over Neutoni og Carteſii Syftemata, 275 


2 
— — ͤ wſb——;srʒ0ů—ů—s—ðvðv—ð — — — 


§. 4. 

Det ſom ſynes meeſt underligt udi dette Syſtema, er, at man ders 
efter holdt Himmelen for et gandſke faſt og digt Legeme, for at have en 
Aarſag, hvorover Planeterne ey gik bort efter Rore⸗ Linien. Des-Car- 
tes merkede / at denne Sag neppe kunde have ſin Rigtighed, havde da 
Ptolomæus giort Verden for haard; giorde hand den derimod faa flyden⸗ 
de, at den ſtod Fare for gandſke at flyde bort og for at blive adſplit aldee⸗ 
les. Hand ſaae, at alle Planeterne bevægedes omkring Solen, efter 
den ſamme Direction, ſom Solen bevogedes om fin Axel, og faldt der⸗ 
over paa, at alle Planeterne førtes om den af en Strom, ſom bevage⸗ 
de ſig fra Veſten til Oſten, denne Strem meente hand, blev ſat i Be⸗ 
vægning af Solens Rulling omkring fin Axel. f 

N §. H 5. 

st. Dette ſynes meget begribeligt og tillige ret Philoſophiſf, ſaa det ey 
er at undre, at Des- Cartes, der havde fat ſig i Anſeelſe ved finGeometrie, 
fififamme ſin Meening Bifald hos alle Lærde, uagtet ati ſamme findes 
de ſtorſte og uovervindeligfte Vanſkeligheder. Jeg vil ey tale om den 
ſtore Urimelighed i Des-Cartes Meening / at hand holder for, at alle 
Planeterne meenes at have drevet deres egne Hvirveler, men hvad hel 
ler deres Lys er blevet ſkiult ved Pletter, ſag de ey meer kunde drive dem, 
eller og de havde for liden Kraft til at imodſtaae de Hvirveler, ſom rorte 
dem, og ſom vare magtigere end de, er det ſkeet, at de ere blevne bort⸗ 
revne af den ſtore Solens Hvirvel, ſom nu ſiden driver dem. Dette 
ſynes mig et unyttigt Arbeid i Naturens Bygning, at Hvirveler ſkulde 
anlægges for at ødelægges. Hvorfore ikke ligeſaa got give Tingene al 
lerferſt den Orden / ſom de burde have. En ligeſaa underlig Meening 
har Des-Cartes om Cometerne, faa det efter hans Meening ey ſynes 
utllladeligt, at Hoved⸗Parter af Naturen gager til Grunde, hvilket 
man da vel ikke lettelig kand tilſtaae, naar man deraf ikke feer en færdes 
les Nytte. 1 I: eie enn gun 

* §. 6. 


216 Ĩ. K. Betenkninger 


— — — — — — — — äuÜ2ů—̃̃ʒ̃ — —325 


F. 6. 


For da fuldkommen at ſige min Meening om det Carteſianſfe Sy- 
ftema, vil jeg gandſke kortelig vife, at ihvorvel dette Syſtema er udraabt 


FS N 


for faa meget Philoſophiſt, at der dog ikke er noget mindre end Philoſo- 


phiſt derudi: Ferſt holder jeg for, at det er en flet Forhold, at til at om⸗ 
drive faa ſmaae Kugler maae en faa forfærdelig ſtor Hvirvel, dette kom⸗ 
mer mig for, ſom om man til at træffe en Cubic Fod Vand op til 3. Fod⸗ 
ders Hoyde, vilde bygge et Lefte⸗Verk faa ſtort, ſom vores heele Jord. 
Ingen har nogen Tiid giort Naturen meere odſel end Des-Cartes, hvor 
er da den ſtore Philoſophie, ſom ligger udi dette Verk? men det ſom er 
endnu mindre Philoſophiſf, er, at Carteſianerne maae flye til Guds u⸗ 
middelbare Virkninger. Aarſagen er denne: Carteſianerne nægter 
alt tomt, de vil derimod, at alle Ting ere gandſke opfyldte, dette gior 
ikke den abſolute Bevegelſe / men ſynes meere at giore den relative u⸗ 
muelig, for nu at viſe , hvorledes Carteſianerne raĩſonnerer / vil jeg an⸗ 
fore Mr. de Gamaches Meening / hand er een af de 10 Carteſianer, 
ſom med ſtor Forſtand har ſtrebt at forſvare denne Philoſophie, hand 
ſiger Aſtronomie Phyſiqve pag. 20. Repreſentons nous deux corps 
Fun eloignè de lautre, & puis ſuppoſons, que Feſpace par lequel ils 
ſeroient ſeparès fut tout d un coup aneanti, on voit bien, 1 15 les 
deux corps venant à fe toucher changeroient d'etat relatifß - 

on voit auſſi, qu'il en ſera de meme fi apres leur union un nouvel eſpa- 
ce créé venoit tout à coup à les ſeparer, or je dis, que cela repreſente- 
roit parfaitement Fetat, ou font les choſes mais qu'on vou- 
lut avoir la cauſe des differentes relations ſueceſſives, que les corps ont 
entre eux, je dis, qu'il faudroit la chercher dans action de Dieu, qui 
ſelon nos Principes tombe à chaque inſtant fur toutes les parties de la 
matiere à la fois. j 


Sar 


Altſaa har i denne Philoſophie Verden alle Hyeblik Guds færdes 
les Hielp nødig, det er ey alleene, at Glid maae ſom igienſkabe den 
Gierning, ſom hand eengang har giort, og ved fin Forſyn regiere og der⸗ 


er⸗ 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 217 


derholde alt / hvilket vi i alle Henſeende tilſtaaer, men herforuden maae 
den allermindſte relative Forandring ſkee ved et Miracel, altſaa kand jeg 
ey andet ſee end at Carteſianernes Meening bliver af alle den, ſom er 
mindſt PhilofophifÉ, thi ſral Glld umiddelbar giore alt, da har vi in⸗ 
gen Philoſophie meer nodig; men det er endnu det allerunderligſte, at 
det bliver GUd ſelv umueligt at forandre noget udi Verden, thi efter⸗ 
ſom Carteſianerne vil, at den relative Bevægelfe forandres ved Rom⸗ 
mets Skabelſe og til intet Gisrelſe, da maae Kommet ey være nodven⸗ 
digt, hvilket det dog bliver efter Carteſiauernes Meening, og altſaa, 
naar det er nødvendigt, kand det ey ſtabes eller af GUD forandres. For 
at beviſe / at Materien og Rummet efter Carteſianernes Sætning bliver 
nødvendige, vil jeg igien indfore af Mr. de Gamaches Aſtronomie Phy- 
ſique pag. 7. La matiere que devient-elle, ne feignons point de le 
dire, elle devient preciſement ce que le commun des Philoſophes de- 
ſigne par le mot de vuide. Men det Tomme, for faa vidt jeg veed, an» 
fees ey for andet end et Stykke af Rommet, hvilket er faa nødvendigt 
ſom de Geometriſte Figurer i fig betragtede, altſaa naar Materien 
holdes faa nødvendig, kand den ey blive nodvendigere, endſkiont man 
mage tilſtaae, at ingen Carteſianer har vildet denne folge. 


8. 8. 


Det tomme er i ſer det Carteſianerne ilde fordrager, men paa den 
anden Side nodes de til at falde i en anden Urimelighed, nemlig at til 
ſtaae/ at der ere meere end fulde Ting i Verden, ſaafremt de vil tage 
Beviiſer af Metaphyſiquen, hvilket flags de bruger til at forkaſte det 
Tomme. Det flyder vel af deres Hypotheſe om det Opfyldte, at alle 
Ting (falvære lige tykke, fordi de ere alle lige opfyldte, thi at Ting kun⸗ 
de verre gandſke opfyldte, uden at være lige tykke, er noget ſom jeg hol. 
der baade for urimeligt og umueligt; men betragter man tillige Natu⸗ 


ren da beholder Carteſianerne ey uden en eeneſte Tilfælde, i hvilken de 


i 


! - 


kand fige, at der iffe bliver meer end gandſke opfyldte Ting i Verden, 
endſkiont ſamme bliver efter de metaphyſiſke Begreebe umuelig. Thi 
fordi Tyngden er ſom Maſſen, hvilket Mr. Neuton fuldkommen har be⸗ 
viiſt / da om man ſlutter fra Tyngden til Tykkelſen, maae man ſige, at 
fordi der ere ulige tunge Ting til, se og ere ulige tylke Ting til, og fr 

: e terdi 


213 J.K. Betænkninger 


terdi da de Ting der endog ere mindſt tunge, mage udi Carteſianernes 
Hypotheſe være fuldkommen opfyldte, da maae de meere tunge Ting 
verre meer end gandſke opfyldte. Nu er, ſom jeg har ſagt, en eeneſte 
Tilfælde, ſom man kand undtage, nemlig om man vil, hvilket gierne 
kand tilſtaaes, at der ere ingen fuldkommen opfyldte Ting til ſom tillige 
ere ſammenhengende, og at da de adſkillige flags Tyngder kommer der⸗ 
af, at de allermindſte Partikler, ſom ere lige tykke, bindes ſaaledes ſam⸗ 
men, at den flydende Materie, ſom opfylder alt, kand opholde fig imel⸗ 
lem de ſammenhengende Partikler. Men det er umueligt, at man 
kand tilſtaae denne lige Tykkelſe ide concentrerteſte Partikler, at jeg faa 
ſral kalde dem, thi fordi de mindſte Maſſer, naar de betragtes udi fig ſelv 
eller for faa vidt de haver ikkun en Inertie, differerer alleene i deres Figu⸗ 
rer, de ſtorre Malſer maae derforuden fammenfættes af de ſmaa, om 
da ſamme betragtes under ſamme Figur og Omſpob, da haves ingen 
Aarſag, hvorfore en given liden Mala hellere (Fulde fættes i det Corper A 
end idet Corper B, hvilket naar man antog maatte Grundlaren om de 
uadſkillelige Ting gaae til Grunde. 


8. 9. 


Saaledes har den fortreflige Geometre Mr. Euler ſmuft beviiſt i 
fine ſmage Skrifter fra forrige Aar, at naar man tilligemed Carteſii hy- 
potheſe betragtede Naturen, at deraf fuldte, at de mindſte tunge Maler 
ere af den ſamme Tykkelſe; men det er noget langt andet, at man un» 
derſoger, om ſamme og kand beſtaae med de almindelige Sandheder? 
Som jeg da har beviift, at det ikke lader fig giore, maae man ſige, at der 
findes i Verden Ting, ſom ere meer end opfyldte; og er jeg derved kom⸗ 
men til det, ſom jeg juſt vilde, nemlig at den Carte ſianſke Hypotheſe ey 
har af Philoſophie uden det blotte Navn. Fremdeeles, naar man an⸗ 
fager, at Ting af eens Omſvob og ulige Tyngde har deres mindſte Deele 
af ulige Tykkelſe, da om Tyngden kommer ved en flydende Materies 
Bevægelfe, maa under ſamme Omſpob de tykkere Ting blive de letteſte / 
og de mindre tykke de tungeſte, efterdi den flydende Materies Trykning 
altid eri Forhold med Omſvobet, derover, naar Bevagelſen ſkal ſkee i 
en flydende Materie, ſom ſtager imod, maatte det letteſte ſtarkeſt og 
lengſt bevæges, naar alt for Reſten var eensdan. 


§. IO, 


over Neutoni og Carteſii Syſtemata. 219 


— — — 2 — — ] 


— 


§. IO. 


Iden particuliere Sætning af Des-Cartes er og denne ſtore Feil 
at hans bevægende Principium til ſidſt maa miſte all fin Kraft. Thi, 
efterdi Hvirvelen er uendelig ſtor, og et Corper / ſom ved Trykning be⸗ 
vxger et andet, miſter af fin Bevegelſe, mage et ſaadant Central⸗Cor⸗ 
per faa længe miſte af ſin Bevegning, indtil Hvirvelen er kommen til 
en jevn og ligedan Bevagelſe med det: Men efterdi en ſaadan Hvirvel 
antages tillige, at være idelig trykt af de omſtaaende, og dens Lav ha⸗ 
ver derforuden en Rifning pag hinanden, maatte den ved denne Forvir⸗ 
relſe idelig miſte en Deel af ſin Bevegelſe, hvorover Central Corporet 
mage igien anvende nye Kræfter, og endelig tilſidſt komme til at hvile 
med den heele Hvirvel. 


6. II. 


Det er derover langt bedre at ſette, at Hvirvelen bevæger Central 
Corporet, end at Central⸗Corporet bevæger Hvirvelen. Adſkillige 
Carteſianer have ſogt at finde Udveye / for at kunde give Central Corpo⸗ 
ret en beſtandig Bevægning. Mr. Villemot i fin nouvelle explication 
du mouvement des Planetes meener, at det kommer afen heftig indvor⸗ 
tes Kaagning udi Solen. Mr. le Marquis de St. Aubin ſur Loire i 
hans traité de opinion, tome einquieme pag. 67. meener / at det kom⸗ 
mer af den indvortes Tumling af de tre Elementer, og af den Fortyn⸗ 
delſe , ſom Solens Straaler forvolder i den flydende Materie imod Pla⸗ 
netens nederſte Hemisphærium; ſaaledes naar man gietter lykkelig, er 
det ey vanſkeligt at udfinde en heel Hob Aarſager, og Mængden er til 
ingen Bekoſtning. Imidlertid ſynes mig den Frihed at være temmelig 
ſtor, da enhver Carteſianer kand ey alleene ſette Verden i hvad for en 
Figur hand ſelv vil, men endog give heele Tylter af ubekiendte og for: 
underlige Aarſager, faa det bliver et Selave⸗Arbeide endogſaa ret at 
forklare hvad Navnene vil ſige. Diſſe berømmelige Mænd har den 
Skiebne, ſom treffer enhver, der tanker confus om Naturen, at de 
meener/ at det gaaer lige faa contus til i Naturen, ſom i deres Tanker; 
ſaaledes naar Monſieur le Marquis ere opregnet en ſtor Deel Aarſa⸗ 
An. e 2 ger / 


Tab, 
I. 
Fig. 
2. 


220 J. K. Betænkninger 


ger / Falder hand og de Magnetiſke Kræfter til Hielp, og altſaa feer jeg 
ikke / paa hvad Fundament hand er ilde fornoyet med Mr. Neuton; Car- 
teſianerne ſiger vel almindelig Viis, at de Neutonianſke Kræfter ere 
ſtiulte Egenſkaber / men for ſaa vidt jeg feer, ere de Carteſianſke ikke kla⸗ 
rere eller meer bekiendte, thi Kaagninger, Magnetiſte Kræfter, tre 
Elementers Tumling og andre fleere, ere Navne ſom intet betyder, og 
i hvad muelig Meening, ſom man end vil give dem, ſaa fager dog al⸗ 
drig Carteſianerne det derved ud, ſom de vil have. W 


H. 12. 


Men alt dette indeholder ikkun de mindſte Vanfkeligheder / der 
ere de, ſom ere langt ſtorre, ja plat uovervindelige, og ſom aldeeles 
maae kuldkaſte det Carteſianſke Syſtema. For ret at forſtage Funda⸗ 
mentet til diſſe Vanſkeligheder maae man agte, at da den fortreflige 
Tyge Brahe hos os havde begyndt med fine paa den Tiid ulignelig ſkien. 
ne Inſtrumenter at ret obſervere paa Himmelen, blev hand derudief⸗ 
terfuldt af Kepler, ſom virkelig er et af de ſtorſte og lykkeligſte Hoveder 
Naturen har frembragt; Kepler obſerverede forſt af fine og Brahes 
Obſervationer/ at de himmelſke Corporer maatte bevæge fig i Ellipſer / 
i hvis Brende⸗Punkt Solen er, at deres Omlobe Tider vare ſom Qua- 
drat-Rodderne af Cubis, af Middel Diſtancerne, og at de Elliptiſte 
Sectores vare ſom Tiderne. Dette har gandſte bragt det Carteſianſke 
Syſtema udi Uorden, ſom ſees af folgende. ; 


§. 13. 


Man veed af Mecaniquen, at naar et Corper bevæges i den Lobe⸗ 
Linie ac de, og Sectores fra det Punkt b, abe, abd og abe ere 
ſom Tiderne, da drives Corporet af den bevægende Kraft imod ſamme 
Punkt, altſaa efterdi efter Keplers Obſervationer alle Planeterne be⸗ 
ſkriver omkring Solen Sectores, ſom ere proportionerede Tiderne, da 
er det klart, at alle Planeterne Himmelen driver imod Solen. For 
da at finde Krafterne, med hvilke de ſoger imod den, mage de beſtem⸗ 
mes ved et Experiment, ſom er den anden Keplers Obſervation om den 
Elliptiſte Bevægelſe. Er da AdB en ſaadan Omlobe⸗ Linie, AR 

80 ens 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 221 


dens Rore⸗Linie, Punktet, hvorhen Corporet ſoger C. Cd og Cp 
to Fore⸗Linier, ſom ere hinanden uendelig ner, g C er en Perpendikel 
fra C paa Rore-Linien/ pe Elementet af Eirklen Sdx, pc=y, Tab. 
de dy, Cg—p dp g ds og Elementet af Tiden Sdt er 5 


: Fig. 2. 
dt y dx pds ==; Ver den Hoyde, ſom ſvarer til den ubeſtemte 
V . 
Haftighed, og fordi Sectores ere ſom Tiderne er 
: FF g 
PV po 2 og 2Lp LV TC. 


Denne ſtaaende Storrelſe beſtemmes, om Perpendiklen i An og 
i 8 A e pds ds y 
| Haſtighedens Hoyde der SA, og pp 3 e N men 


d 
42 er efter de Mechaniſke Regler, ſom Kraften i Rore⸗Cirkelens 


Diameter med 2. gange Haſtighedens Hoyde forkeert, altſaa om 
Kraften, ſom driver imod C kaldes P. Alf 


. å 2A 
Nere-Cirkelens Diameter kaldes K er PRdx = 5 
Are ydy 2Ax”dp 
ek p b Pay 
§. 14. 


FEfterdi nu Planeterne bevæges i Elliptiſte Linier, i hvis Brende⸗ 
Punkt er Solen, og man veed af Geometrien, at Ligheden til en Ellip- 
fis Brende⸗Punkt er, naar den ſtore Axel kaldes m, Parametern 7, 


Fore⸗Linien y, Perpendiklen paa Rore⸗ Linien p er 4 pp 
u * 


og altſaa P= 55, hvoraf man feer, at Kraften, ſom driver imod So⸗ 
len/ er form Diſtancens Quadrat forkeert. 


7 Ee 3 8.15. 


222 J. K. Betenkninger 


— —ũ— — — — 


$. 15. 


Dette er geometrice nodvendigt, og altſaa maae Hvirvelerne nod⸗ 
vendig have den Egenſkab, at deres Central Flugt er ſom Diſtancens 
fra Centro Quadrat forkeert / men man veed af det Eugenius har demon- 
ſtreret, at Central Flugten er ſom Haſtighedens Quadrat divideret ved 


den halve Diameter, altſaa om Haſtigheden Sy er vv=— og 5 
2 y 


og er da nodvendig Haftigheden i Hvirvelerne ſom Quadrat-Roden af 
Piſtancen forkeert; men fordi Tiderne ere ſom Sectores, maa Bevce⸗ 
gelſen i en Cirkel vre jevn og ligedan, og om Omlobe⸗Tiden kaldes t er 
Central⸗Kraften ſom 2. = = vx derover er v, altſaa 
for denne Aarſag, ere Haſtighederne , ſom Diſtancerne forkeert, men 
fordi Omlobe⸗Tiderne ere og ſom Quadrat Rodderne af Middel Piſtan⸗ 
cernes Cubis, da er 7 50 v v altſaa udfordres, at Hvir⸗ | 
velernes Laug ſkal bevæges 08 N 

I) 5 5 en Haſtighed, ſom Quacdlrat-Roden af Diſtancen for⸗ 

ert. : N 
2) Med en Haſtighed, der er ſom Diſtancen forkeert. 
3) Meden ligedan Bevagelſe. 


. 16. 
Nu er det umueligt, at de to forſte kand være ſammen paa en Tidd, 


og det zdie ſtrider med Obſervationerne, thi Planeterne gaaer nu haſti⸗ 
gere / nu langſommere, iligemaade fuldte heraf en circulair og ingen El- 


" liptiffBevægelfe, men det ſom endnu er det allerværfte, er, at begge 


fornævnte Hvirveler bliver umuelige, og kand ey beſtage/ thi er DAG 
en Hvirvel / da mage Central ⸗Flugten idelig blive ſtorre fra C imod A, 
om ey de tyngere Parter, eller ſom har meer Central Flugt ſkal brake 
ind paa de lettere, og folgelig odelegge den heele Hvirvel. Og er det 
ligeſaa urimeligt, at vilde ſige / at Central Flugten imod C e 

orſt, 


over Neutoni og Carteſii Syſtemata. 223 
ſtorſt, ſom om man vilde ſige, at de lettere flydende Materier kunde bære 
de tyngere. Er nu Haſtigheden, ſom Zeller 5 bliver Central Flug⸗ 


=f 
y 
terne fom 55 og 55 følgelig tager de af fra C imod A, og altſaa ere 
de umuelige. 


§. I. 


Denne Propoſition er fag ruineuſe for det Carteſianſfe Syftema; 
at ingen Redning meere kand vare tilbage for det, thi dertil udfordres 
en Hvirvel/ udi hvilken Krafterne tager af imod Peripherien, og ſam⸗ 
me er umuelig. Mr. de Camache har, ſaa vidt jeg begriber, vildet red⸗ 
de dette ſlags Hvirvelers Muelighed, ved at agte, at efterdi Central⸗ 


Flugten er ſom yy og (ſuperficies) Omſvobet af Kuglen ſom myy, 


altſaa blev den heele Kraft ſom m ſom en ſtagende Storrelſe, men jeg 
er herudi ikke af ſamme Meening, thi Maſſen af den Sphæriſke Ring 
gbf GB F er proportioneret yy dy, bB dy, thi gbf og GBF 
ere to Sphæriſfe Omſvobe, ſom ere hinanden uendelig nær, er da Har 


ſtigheden ſom 7 bliver den heele Preſſion af Ob gf paa gbf ſom Log. 


y, er Haſtigheden ſom så er den heele Trykning af Cbgf proportio- 


neret med y, altſaa er det æquilibrium ikke mueligt, ſom Mr. de Ga- 
mache meener. Der er endnu en Ting man kunde tage i agt hos Mon- 
ſieur de Gamache, nemlig hand meener, at endſkiont over Bi Cen⸗ 
tral⸗Flugten er ſterre end over bk, faa kand dog Bi ey brekke bk, 
fordi en Kugle i Bi ſtoder paa to i bk, menat jeg ey ſkal tale om, at 

den Frihed er temmelig ſtor, at færte alleting ien ſaa overmaade konſtig 
Orden, ſaa at om det mindſte kommer af lave, mage alt falde, vil jeg 
alleene agte, at naar en Kugle e kommer til at ſtode to andre, hvis 
Centrer ere b og a, og de ſamme ere lige med den Kugle, hvis Centre 

er c, og rorer hinanden, da naar man trekker cbh og cag igiennem Tab. 
Centrerne, bliver ſamme deres Directioner, og altſaa bliver de ved ide⸗ 1. 
lige ſaadanne Stod tvungne til at gane fra hinanden, og faa ſtark at vige Fig. 
* af 5. 


224 J. K. Betenkninger 


af fra Cirkel Sinien eb daf, at man ey tydelig kand fee, hvorledes de 
kunde blive udi ſamme, endſtiont Kraften efter Rore⸗Linien var ulige; 
og maatte derover Hvirvelen fores udi Uorden. 


F. 18. 


Denne Umuelighed, ſom er nævnet §. 16., har en været vel i agt 
taget af de der har erklæret fig Forſvarere af Carteſii Hvirveler. Mr. 
Leibnitz har alleene tænft paa, hvorledes de to Vanfkeligheder, ſom ere 
anførte $. 15. kunde komme til at ſtemme overeens, og endelig at den 
Elliptiſe Bevegning kunde komme ud, men for at fuldføre det / er hand 
til deels gandſke viget af fra Carteſio, eller rettere at ſige / hand har giort 
en Blanding af Des-Cartes og Neuton deres Syſtemata, hand har der⸗ 


over givet en Memoire i de Leipziger Samlinger Aar 1689. i Februario, 


hvori hand antager, at Planeten beſkriver Sectores udi Forhold me 

Tiderne derved, at den ſtille ſvsmmer uden nogen fin egen Kraft i en 
Hvirvel, hvis Haſtigheder ere ſom Diſtancerne forkeert, og denne Be⸗ 
vægning falder hand den harmoniſke , imidlertid meener hand, at Pla⸗ 


neten gager til og fra Solen med en Bevegning, ſom hand Falder den 


Paracentriſfe, og ſom kommer af Solens Attraction eller Impulſion og 
Central⸗Flugten i Hvirvelen, ſamme meener hand er foraarſaget af en 
Kraft, hvilken er ſom Diſtancens Quadrat forkeert. Mr. Leibnitz lo- 
ver tilſidſt iſin Tractat at vilde viſe / hvorledes af den ætheriſke Materies 
Bevagelſe diſſe Ting kand komme / men det er ſiden blevet derved uden 
videre Forklaring, faa at Vanſkeligheden ſtaaer endnu urørt, hvilket 
er Skade, thi jeg veed viſt, at Monfieur Leibnitz baade har vildet og 
kundet i denne Sag ſagt noget af Vigtighed. Man feer ellers let, at Mr. 
Leibnitzes Hvirvel har alle de Feil, ſom giore en Hvirvel umuelig . 16. 
Videre kand man læfe David Gregori i hans fortreflige Aſtronomie 
prop. 78. og har altſaa end ikke dette ſtore og færdige Hoved Fundet loſe 
de Vanſkeligheder, ſom dette Syſtema bringer med fig. 


$. 19. 


Den Lykke har Des- Cartes Philoſophie havt, at de allerſtorſte og 
meeſt⸗ſkikkede Mænd har paataget fig at hielpe og forſvare den. Vi har 
0 


over Neutoni og Cartefii Syftemate. 295 
to Piecer af den ſtore Mathematico Monſieur Johannes Bernoulli, ſom 
begge har vundet Prien ved Academiet i Paris for Aarene 1730. og 
1731. og hvori Monſieur Bernoulli har ſtrębt at hielpe Carteſii Tanker 
ſaaledes, at deraf ſkulde udkommeet ret tydeligt og fandt Syſtema. For 
jeg taler meer om begge diſſe Piecer, vil jeg kortelig melde et og andet, 
ſom er nødvendigt udi en Hvirvel at den kand beſtaae. Vi har feet . 16. Tab. 
at Central⸗Flugten mage vore fra C til A, derover naar man vil vi 1. 
de, hvad for een af alle Hvirveler, der beſt kand bevares uden Fare at Pig. 
forgaae, da mage tages i agt, om Laugene BF bf, har en Rio 4. 
ning paa hinanden, da er den Hvirvel, ſom beſt kand bevares den, 
hvis Hgſtighed er ſom Diſtancen, og følgelig Omlobe⸗Tiderne lige. 
Har de ingen Rivning paa hinanden, da ere alle muelige, hvis Central⸗ 
lugt voxer fra C til A. Hvad de flydende Materiers Rivning paa 
nanden angaaer, da i hvor ſubtil den etheriſke Materie fættes, maae 
dog udi et fuldt Rom Nivningen blive merkelig ſtor, thi naar Lavenes 
Omlobe⸗Tider ey ere lige, da ſynes, at iet fuldt Rom Partiklerne nod⸗ 
vendig mage brekke hinanden, thi perfect Geometriſte Partikler ere 
umuelige. De nyere Carteſianer har fundet, at diſſe Partikler ere ela- 
ſtiſke/ men da maatte de holdes udi en idelig Lenſion, hvilket ey er meere 
fordeelagtig end det forſte, thi Rivningen derover bliver altid færdeles 
ſtor, hvorledes man endog fætter at Parterne bevæges over hinanden. 


$. 20. 


Det er i Conſideration af dette, at den ſtore Neuton har givet 2. 
Propoſitioner / ſom ere den 51. og 52. i fin anden Bog, ved hvilke hand 
har vildet beſtemme Omlobe ⸗Tiderne ien Hvirvel, naar den blev dre⸗ 
vet af et Central⸗Corper DG C, ſom enten var en Cylinder eller en 
Kugle; efterdi diſſe Propoſitioner ey ere meget favorable for det Carte 
ſianſke Syſtema, har man almindelig angrebet dem ſom falſke, og Mr. 
Johan Bernoulli i den Piece for Aaret 1730. har deri i ſer rettet, at Mr. 
Neuton ey har multipliceret at CK eller CB, men mig 
ſynes / at det er meget tvivlraadigt / enten at man deri ſtal give Monſieur 
Bernoulli Bifald eller ikke, og det af denne Aarſag: Endſkiont Tryknin⸗ 
en kom̃er af den heele alle C bg F, faa dog er alleene at agte i Henſeen⸗ 
e til Rivningen, hvad Virkning de g 2 FB G og fbg have paa 


3 hin⸗ 


226 J.K. Betænkninger 


— — ͤ ́—ͤ ẽ — —— — — — 


mie Phyſique; hand har feet, at en ſaadan Hielp til, ſom den af Mr. 


Bernoulli, kunde giore Sagen god, hand beholder da ey alleene med Mr. 


Bernoulli, at man maae multiplicere med Lofte-Stangen CE, men 
hand antager endnu efter Mr. Amontons Obfervationer/ at Trykningen 
er ſom Tyngden eller Central⸗Flugten, og ydermeere / at de ſmage Cor⸗ 
porer a, b, fager i hinanden, hvilket hand kalder Engrainement, og 
faner hand da rigtig ud, at Omlobe⸗Tiderne ere ſom Quadrat-Roden af 
Middel⸗Diſtancernes Cubis, og Haſtigheden derimod ſom Quadrat- 
Roden af Diſtancen forkeert. Var Mr. de Gamaches Regning ſaa rig⸗ 
tig, ſom den er artig opfunden, da kunde den være til ü d 
i dette Stykke for den Carteſſanſke Philoſophie, men i ſamme er dette 
ſom kand deſidereres ey alleene, at hand med Mr. Bernoulli antager en 
Lofte⸗Stang og følger Mr. Amontons Regel for Rivningen, hvis Urig⸗ 
tighed Mr. Muſchenbroek forlengſt har beviiſt ved fine fa men 
det ſom er endnu det anſeeligſte er at Mr. de Gamache ſynes af multi- 
plicere entia, og af en Friction giere to, hvilket umuelig ikke kand gage 
an / thi den Trykning, ber er ſom Tyngden efter Mr. Amontons, giorde 
aldeeles ingen Rivning eller Friction, ſaafremt at ingen Engrainement 
var, men begge tillige udgiore Frictionen, allermindſt gager det an i 
Mr. de Gamaches Sætning, hvorved hand holder for, at Laugene 
æquilibrere imod hinanden, man kunde paa denne Maade endnu legge 
adſkillige andre Aarſager til om man vilde, f. Ex. 1) Laugenes natur⸗ 
lige Cohæſion, 2) de ſkiore Partiklers Brakning, 3) de elaſtiſte Par⸗ 
tiklers Tenſion, &c. ö l i 


f 7. * I 


F. 21. 


| 
| 
| 
0 
| 
| 


over Neutoni og Carteſii Syftemata, 22 


—— [——I4ũ—ßvrörv—. ir—rßv5rv8ß8ͤ—X—u ! ͤ:.— 


H. 2. 


Men dette uagtet, tor jeg dog ikke ſige , at Mr. Neutons begge Pro- 
poſitioner ere rigtige i Henſeende til den Folge, hand deraf trekker, at 
Hvirpelerne derved bliver muelige, thi Central Flugten bliver i den for⸗ 
e, ſom Diſtancen forkeert, og i den anden, ſom Cubus af Diſtancen 
forkeert, og altſaa er ingen af dem muelig, faa at dette er en Mangel, 
ſom den ſtore Geometre Mr. Daniel Bernoulli med Ret deſidererer 1 fin 
hydrodynamique, men jeg meener, at da Mr. Neuton har ſeet, at 
Omlobe⸗Tiderne ey ſtemmede overeens med Keplers Regel, har hand 
holdt det for nok / og har ey vildet anfore fleere Aarſager imod. 


5. 22. 


I den Piece, ſom vandt Priſen Aar 1730. har Mr. Johan Bernoul- 
Ii paa en meget artig Maade udbragt Keplers Regel, nemlig, da hand 
fane, at hand ey naaede fin Henſigt ved at rette Neutons Propoſition, 
falder hand paa at betragte Tykkelſen, og antager baade Tykkelſen og 
Haſtigheden, ſom Quadrat-Roden af Diſtancen forkeert. Herved bli⸗ 
ver Keplers Regel efter Mr. Bernoulli Methode vigtig udbragt, men 
hans Hvirvel bliver nødvendig umuelig, og det i 2. Henſeender, baade 
til Maſſen og Haſtigheden §. 16. Videre for at udbringe den Elliptiſke 
Bevægelfe, meener Mr. Bernoulli, at det gaaer til med en Planete ſom Tab. 
med et Penduulm, der falder og ſtiger altid til ſamme Hoyde, nemlig, J. 
efterdi Laugene FG H og fgh ere af ulige Tykkelſe, da om Planeten "18. 
har juſt en Tykkelſe ſom Materien i det Laug FGH, meener hand, at 
Planeten har forſt været fat fra G i en vis Diſtance G A, hvor Ma⸗ 
terien var tyndere end Planeten, folgelig meener Mr. Bernoulli, at om 
man ey gav agt paa den circulaire Bevegelſe, maatte Planeten, om 
det halve Sving varede fra A til D, det andet fra D til A idelig ſkiq⸗ 
re Eirkel Laugene i f, F, e, E, &c. og altſaa beſkrive en krum Linie, 
ſom i det ringeſte lignede en Elliptiff. 


É §. 23. 
Saaledes ſeer man, endog af 9 175 hvor Mr. Johan 
2 ar 


11 


223 J.K, Betænkninger 


har været ulykkelig / det ſtore Genie, ſom denne fortreflige Mand har 
havt: thi ſaa meget feer man ſtrax / at det ikke vil blive let at beviſe, at 
den Linie, ſom ved denne Bevagelſe fages, bliver Elliptiſk, thi Faldet 
igiennem A G har en langt anden Beſkaffenhed end igiennem GL, 
allermeeſt, da det neppe kand tilſtaaes, at Hvirvelens Lauge har over⸗ 
alt en ligedan og perfect Geometriſt Tykkelſe. Og kunde man da med 
Foye tvivle paa, om alle Liniens Quadranter bliver perfect eensdan. 
Antager man at den flydende Materie tynger imod E, da kand hypo- 
theſis anſees for muelig / men ingenlunde om ſamme ingen Tyngde ha⸗ 
ver. I den forſte Tilfælde maae man antage nye Hvirveler i den Car- 
teſtanſte hypotheſe, men her bliver det en temmelig vigtig Quæſtion, 
om ikke, naar diſſe Hvirveler kommer til, det Corper da, ſom mage til⸗ 


lige falde igiennem dem, ved deres Bevagelſe bliver gandſte fort af Lave. 


Den fortreflige Geometre Mr. Daniel Bernoulli har beviiſt i den anden 
Tome af de Petersburger Samlinger, at det abſolute Maal af Kræf 
terne den eene efter Rore⸗Linien ab og Central⸗Kraften efter ac er 
ien ſtagende Forhold af Partiklernes, ſom den flydende Materie ey 
kand gaae igiennem, deres Diametre til Diſtancen fra Hvirvelens Centre 
ca, ſaa at om Diameteren kaldes A, Diſtancen D er Forholdet af 
Kreefterne ſom 3D: 8a, og er det derover hoyſt nodvendigt, at Cor⸗ 
porets Bevggelſe mage lide af diſſe Hvirveler, at jeg ey ſtal tale om, at 
det er ubegribeligt, hvorledes to Hvirveler kand rommes udi hinanden, 
ſom begge ere gandſke opfyldte. i 


$. 24. 


Noget ſom ey kand andet end komme os meget ſelſom for, udi Car- 
teſii Hvirveler, er / at et Corper, ſom drives ſtadig i en Hvirvel, maae 
have den ſamme Haſtighed med Hvirvelens Materie og den ſamme Tyk⸗ 
kelſe; har den ſamme Haſtighed, hvilket man altid kand antage, thi 
Kraften efter Rore Linien holder ey op at virke for, men ſtorre Tykkelſe, 
gaaer den ud fra Centro ien Spiral-Linie, men har den mindre Tykkelſe 
gaaer den imod Centrum i enspiral-Linie, allermeeſt i ſaadan en Hvirvel, 
ſom Mr. Bernoullis. Naar dette er ret forſtaaet, bliver den Stigen og 
Fazin⸗ ſom Mr. Bernoulli giver fin Planete, ey lettelig muelig; thi af 

en blotte Tykkelſe følger hwerken at den ſkal ſtige eller falde; uden ved at 
an 


over Neutoni øgCartefii Syſtemata. RØG) 


antage en Hvirvel udi den anden, efterdi Corporet har ingen Kraft uden 

den ſom det fager af Hvirvelen; ſkal Corporet i A have Laugets Ha⸗ T 
ſtighed, burde det gage udien Spiral-Linie fra C; man maa da fette, ab. 
at det har ey den Haſtighed for at kunde komme til D, og ſiden hvor dets J. 
Haſtighed er So, og ſeer jeg da umuelig ikke, naar Planeten er kom⸗ is. 
men i L, hvorledes den da igien kand flige til A, efterdi Tykkelſen af 0. 
Hvirvelen er ſtorre end Tykkelſen af Planeten, den maatte tvertimod 

efter mit ovenanforte beſtrive en Spiral, der idelig gik til Solen, og ſaa⸗ 

ledes falder denne Sætning, ſom er den allerartigſte man nogen Tiid 

har optænft, til at forſpare den Carteſianſke Philoſophie. 


§. 25. 


Det lader ſom at Mr. Bernoulli ſiden ſelv havde forkaſtet denne fin 
Sætning, i det hand iden Piece, ſom vandt Priſen Aar 1734. falder 
paa at ſige / at Planeternes Bevegning om Solen hverken kommer af 
Carteſii Hvitveler ey heller af Neutons attraction. art. 8. diſcours pre- 
liminaire: Dette er ikkun lidet gunſtigt for Des-Cartes, men ſom Mr. 
Bernoulli ey har fundet overtale fig til at anſee Himmelen ſom tom, har 
hand ſammenſat et nyt Syſtema: Hand antager Des-Cartes Hvirveler/ 
men de har hos Mr. Bernoulli liden anden Brug, end at give Planeter⸗ 
nes Lobe⸗Linier en Inclination imod Eclipticam; det er ſikkert, at det 
lader noget underligt, at GUD ſkulde have ſkabt faa uendelig megen Ma⸗ 
terie, for deraf at træffe en ſaa ringe Virkning og Bytte. Mr. Bernoul- 
lis heele Piece er ellers underkaſted en heel Deel Vanſkeligheder; for at 
forſtaae ſamme, mage jeg kortelig anføre, hvorudi hans Meening be⸗ 
ſtaaer. Hand meener, at Materien kand komme dertil, at den ey er 
meere deelelig, af diſſe fine Partikler beſtaaer da Hvirvelerne, og Falder 
hand denne Materie det forſte Element, hand meener at i ſamme Ma⸗ 
ferie fanden Planete bevæges uden Imodſtand, dog er der i dette forſte 
Element blandet en god Deel af det andet Element, ſom kommer ved 

artiklernes Sammenſattelſe i det forſte, naar diſſe Partikler, hvilke 
and anſeer ſom bløde og ingenlunde ſom elaftiffe, begynder nu at faae 
en circuleire Bevcgning, bliver imod Centrum et Hul, ſom fyldes 
med den all rfineſte Materie, blant hvilken en Deel grove Partikler ere 
blevne tilbage / ſom ey har Fundet for 7 eller anden Aarſags fyld kom⸗ 
Nn me 


Quadraten af Haftigheden, har man ey at agte uden den blotte inertie, 


230 J. K. Betænkninger 


— — ́ämunͥ— — men 


me fra Centro, denne Malle gior Solen ud, i Solens Partikler anta⸗ 
ger hand en ſterk indvortes Kaagning, ſom driver dens Partikler ud 
igiennem Hvirvelerne, nu meener hand, at naar to ſaadanne Partikler 
ſtoder paa hinanden, da hviler de, indtil at de igien af den 3die bliver 
ſatte udi Bevegning, ſaa de, hvis Partiklers Tal er ulige; ſkulde for 
ſtorſte Deel igien falde tilbagei Solen; men naar ſamme ere lige / hviler 
de. Eſterdi de da ſoge imod Solen, driver de og Planeten imod den, 
og ved det deres Antall bliver uendelig ſtort, formeere de ſom en Flod 
omkring Solen, hvilken driver Planeten. Saaledes kaſter diſſe ſmaae 
Corporer ſig idelig paa Solen, og derved faaer Solen igien den megen 
Materie, ſom den idelig kaſter fra ſig. Mr. Bernoulli vil, at den Kraft, 
hvormed de driver imod Solen, er ſom Diſtancens Quadrat forkeert, 
derimod kommer Bevegelſen efter Rore⸗Linien ey af Hvirvelens Be⸗ 
vægelſe / men deraf at Planeten er forſt kaſtet ud med en Haſtighed, ſom 
ey kand forandres af Hvirvelens Materie, fordi denne er faa meget fün 
og flydende. 9296 så l bee 
F. 20. 


Beſeer man ret denne Mr. Bernoulli Diſcours, er den meer Neu- 
tonianſf end CartefianfÉ, faa hand alleene er derudi af en anden Mee⸗ 
ning end Neuton, at hand Steden for Attractionen meener, at Tyng⸗ 
den imod Solen kommer af denne Central Flod. Men det ſamme gier 
juſt, at hans Meening bliver underkaſtet utallige Vanſxeligheder. 
I) Meener Mr. Bernoulli, at den etheriſfe Materie for fin ſtore Fünheds 
ſkyld, og fordi at den er faa meget flydende, ey gior nogen Modſtand. 
Mr. de Camache har ſtœrkt drevet paa det ſamme, men jeg kand aldeeles 
ikke give denne Meening Bifald af folgende Aarſag: Er ABCD en 
Cylinder, fuld af en flydende Materie, og det Parallelipedum ab beve⸗ 
ger fig imod ſamme, da for at udregne Modſtanden, hvilken er ſom 


thi naar Fluidum ex afen uendelig Omfang, er Trykningen ſom af en 
Cylinder, hvilken har den ſamme Grund Linie ſom Corporet, og den 
Heyde ſom tilkommer Haſtigheden, hvorover Trykningerne ere, naar 
alt for Reſten er lige, ſom Haſtighedernes Hoyder. Man maatte der⸗ 

over antage, at det abſolute Maal, ſom man erfarede af Modſtanden | 
var intet, hvilket er aldeeles ikke viſt. Tvertimod naar W ö 
; u l: 


over Neutoni og Carteſii Syſtemata. 231 


bliver noget heftig, da findes den Modſtand ikke kiendelig, ſom kand an⸗ 
fees for censdan ide fammenhængende Partikler, og derover kand fin⸗ 
des efter de Love, ſom en altid ligedan virkende Kraft følger. Denne 
kommer af en mindre Flydenhed og er adſkillig, efterſom Lenaciteten 
er ad ſkillig til, hvorover den og kunde fættes i Forhold med en Kraft 
ſom virkede ulige, endſkiont denne ſidſte Betragtning har ingen Sted 
udi en flydende Materie, ſom er overalt eens. Naar man derover ſet⸗ 
ter all Betragtning om Fenaciteten til Side, og ey agter andet end iner- 
tien, da mage efter de bekiendte Geometriſke Hypotheſer, naar alt er 
for Reſten lige, denne Trykning være i det ringeſte den halve af den, ſom 
en Aare der ſpringer horizontal ud af et Kar over paa et Vertical- Plan 
ſtraxuden for Udlobe⸗Hullet i et uendeligt Kar. Saa lange da Summen 
af alle Elementair-Trykninger er i ſamme Tiid den ſamme, kand det 
give lige meget, hvad heller de ſammenhangende Maſſer ere lidet ſtorre 
eller lidet mindre, naar kun i en og den ſamme Tiid een og den ſamme 
Quantitet Materie flyder til, hvilket man altid kand antage, naar man 
forſt ſetter, at alle Ting ere opfyldte. Altſaa bliver i all Henſeende 
Imodſtanden den ſamme i alle flydende Materier / faa længe Partikler⸗ 
ne kand uforhindret flyde af til Siderne, thi den eeneſte Forſkicel, ſom da 
kunde merkes i et noget tykkere Fluido, var denne, ati det eene blevet per- 
fect Geometriff Parallelipedium abe drevet fort, men i det andet bleve 
endnu foruden be to fingae Lateral-Figurer fg og ke bevægede, 
ſom man kand ſatte at være af en uendelig liden Tykkelſe, thi Tykkelſen 
bor fætteg lige med Partiklernes Diametrers Difference i begge Fluidis, 
og bliver da Pifferencen af Modſtandeni ingen anden Tilfælde kiende⸗ 
lig, end ſom naar Hoyden af Parallelipipedo FG har tit Hoyden af 
Parallelipipedo ab en endelig Forhold: J ovrigt indeholder denne 
Hypotheſe en heel Deel Ting, ſom man ſkal have ont ved at kunde an⸗ 
tage udi Naturen, ſaaſom man ey kand andet end ſtandſe ved, at der an⸗ 
tages Partikler ſom ere udeelelige og dog materielle: om ſamme ſkal 
være virkelige ſimple og enkelte Vœſener, hvorledes ſkal de da kunde 
giore en phyſiſt Effect? Jeg overlader dette til de Skarpſindigeres Af 
handling, og tilſtager, at jeg indſeer ilke de Aarſager, ſom have voldt 
at een og den ſamme Materie kand antages ved Bevagelſen at ſoge imod 
et Centrum, og dog tillige at kunde have den Egenſkab idelig at vige fra 
ſamme Center. Ligeledes ſeer jeg ey hvorledes det land * 
nå ikler⸗ 


232 J.K. Betænkninger 


tiklerne kand falde imod Centret igien. Og, naar man nu tilſtaaer, at 
de kunde falde tilbage imod Centrum, var det endnu ikke afgiort, at der⸗ 
af ſulle komme en Central. Flod, hvortil dette er Aarſagen: Saaſnart 
en ſaadan Partikel er udkaſtet af Solen og gaaer ind i Hvirvelen, da dri⸗ 
ver Hvirvelen den, derover om Haſtigheden, ſom den gager med igien⸗ 


nem AB, ſœttes uendelig, da kand Side⸗Krafterne (ſom nødvendig 


virker paa Partikler af ſamme flags) anſees ſom at virke efter de per⸗ 
pendiculaire Directioner DEF, nemlig ved at antage Hvirvelens Be⸗ 
vogning for uendelig liden imod Haſtigheden efter AB, og altſaa maat⸗ 
te en krum Linie beſkrives ſom meget nærmer fig til en ret Linie, og kand 
beſtemmes naar Haſtigheden i Hvirvelen er givet i Henſeende til Diſtan- 
cen, imidlertid mage den ſidſte Tangent IA vige af fra radii Forhold, 
ſaa at om end Corporet kunde gane tilbage i en ret Linie, kom det dog 
ikke til Centrum, allermeeſt da det endnu maa vige ſterkere af ien krum 
Linie IM, ſom vender fin Convexitet imod den forſte, og altſaa feer jeg 
ikke, hvorledes en Central Flod kand formeres. 


§. 27. 


Vi har af Mr. Moliere to Memoires i de Pariſer Samlinger for 
Aarene 1728. og 1733. i hvilke hand har ftræbt paa en anden Maade at 
hæve de Vanſkeligheder ſom forekommer i den Carteſianſke Hypotheſe, 
inen efterſom hans Meening er underkaſtet ſamme Vanſkelighed, ſom 
de føromtalte, vil jeg derom intet andet anføre, end at man ikke vel kand 
tilſtaae, at den Elliptiſke Figur kommer af Hvirvelens ulige Presning; 
thi i alle ſaadanne Hypotheſer er det ubeviſeligt, hvorledes det kand (fee 
at to Hvirveler, ſom røver hinanden; kand ved deres fælles Virkning paa 
hinanden faae en ordentlig Krumning; thi de flydende Materier lader fig 
ey krumme ſom et elaſtiſk Bret / og om det end ſkeede / maatte dog et ſaa⸗ 
dant Fluidum, ſom paa to Sider blev trykt / nødvendig antage en Krum⸗ 
ning, ſom ſkier en ret Linie over i meere end to Punkter: faa det vil ſtaae 
hart at beviſe, at ved en ſaadan Trykning den Elliptiſte Figur kand ud⸗ 
komme, og naar det end var, faa fuldte dog ikke, at i ditkerente Diftan« 
cer fra Hvirvelens Centro juſt de Ellipſes tillige Fulde haves, i hvilke 
Planeterne bevæges. Endelig, naar man vilde tilſtaae alt, var det end⸗ 
nu ikke let at begribe / hvor det kommer ſig / at Omlobe Linierne / 1 v” 

et 


over Neutoni og Carteſii Sy ſtemata. 233 


det ſphæriſte Central⸗Corper nærmeft, kand have en ſtorre Eecentrici- 
tet end de, der ere længere borte. Vil man antage at Hvirvelerne rører 
hinanden i rette Linier, ſom ere af nogen anſeenlig Storrelſe, da ſtal 
man have ont ved at forſtaae, hvorledes Hvirvelerne kand bevæge fi 
over hinanden uden at confunderes/ og overalt bliver den Ellpeifke 
Curvatur ey derved tydeligere. 


FSi. 28. 


Men man bor overalt agte, at ingen anden Slags Hvirveler er Car- 
teſianerne til Nytte, end de der har en ſphæriſt Figur, hvilket Mr. d'A- 
lembert har beviiſt i fit artige Verk traite de fluides pag. 392.403. og 
er alt det værd at leſe / ſom denne habile Geometre videre har anført. 
Vil man ey meere ſoge Aarſagen i den Trykning, ſom Hvirvelen lider 
uden fra, men i Solens Omveltning, da er foruden den Vanſkelighed, 
ſom jeg har anført $. TO. endnu denne: Solen velter fig om fin Axel 
faſt i 25. og en halv Dage, og altſaa maa det Lav af Hvirvelen, ſom er 
neſt Solen og have ſamme Bevægelfe, antages da Lavenes Haſtighe⸗ 
der ſom Quadrat-Rodderne af Diſtancerne §. 15. da blive Omlobe⸗Ti⸗ 
derne Saturns af 67 44. Aar. Jovis af 2715. Martis af 428. Jordens 
af 230., Veneris af 140. Mercuri af 54. efter Mr. Bernoulli Udreg⸗ 
ning, nouvelle Phyſique celeſte art. 48. men intet kunde meere ſtri⸗ 
de med Erfaringen. Mr. le Marquis de St. Aubin traitè de lopinion pag. 
646. edit. 3tia, meener at Solens Athmoſphæra firæffer fig ind til Mer- 
curium, og at den er faa tung ſom Qvægfølv, hvorover den hindrer de 
underſte Lav i at circulere, fordi at den idelig udkaſter Partikler af det 
Zdie Element, hvilke forhindrer den fine theriſke Materie, hand mee⸗ 
ner ellers at Solens Athmoſphera bevæges haſtigere end den ſelv, og at 
forſt over Mercurium den ætheriſte Materie frit kand bevæges. Ende⸗ 
lig falder hand paa at troe, at en magnetiſf Kraft, ſom udgaaer af de 
tykkere Corpora, gior og meget dertil. Hiſtorien er baade vidtløftig og 
artig / og viſer tydelig; at bande Solen og Verden kand i den Carteſianſke 
Hypotheſe indrettes ſom man ſelv vil, faa man neppe ſkulde tanke, at 
faa mange adſtillige Sy ſtemata kunde komme af een og den ſamme Hy- 
potheſe. 


Gg 9.29. 


234. J.K, Betænkninger 3 


§. 29. 


Jeg vil ey holde mig oppe ved fleere af de uoploſelige Vanſkelighe⸗ 
der, ſom Keplers Regel har bragt ind i det Carteſianſfe Syſtema, ſaa⸗ 
vidt jeg feer, har vi intet Haab meer at kunde foreene to fan ſtridige 
Ting. Men ßor at lade dette fare, vil vi antage at den Carteſianſke 
Hypotheſe kom overeens med Obſervationerne, ſaa fuldte endnu ikke, at 
dellordentligheder, ſom tages vaer i Drabanternes Bevagelſe/ fulde ha⸗ 
ve fame Aarſag, ey heller fuldte det at de øvrige Forandringer ſkulde ſtee 
efter een og den ſamme Lov; thi Bevagelſen burde blive adſkillig, efter⸗ 
ſom Haſtigheden i Hvirvelerne eller Poſitionen eller Materien forandre⸗ 
des til, faa at man i dette Syſtema er paa ingen Ting forud vis, men det 
er altid nødigt forſt at kiende Virkningen, ſiden at ſammenflikke en flags 
Aarſag, hvilken om den ey er denne, da bliver den en anden. Hvor⸗ 
meget Mr. Neuton differerer fra alt dette, vil jeg nu viſe. 


§. 30. 


Det forſte Neuton fætter, er, at Materierne idelig ſoger at trekke 

Tab. hinanden til ſig, ſaa at om 2. Partikler a og b ere end faa meget ſom 
I. mueligt ſeparerede, ſaa dog driver de hinanden lige ſterk til fig, og der⸗ 
Fig. over maa de til ſidſt efter de mechaniſfe Regler komme ſammen udi c, 
II. hvor Maſſernes tilfælles Center er. Dette er den Sætning, ſom Car- 
teſianerne holder for faa urimelig, at de har en Afſkye for den, ſom for 
en gammel Ariſtoteliſt Qualitet, ſom overnaturlig viis igien er blevet 
bragt ind i Verden, og holder de for, at intet er ſterkere til at kuldkaſte 
denne Hypotheſe, end ſom den ſelv; men man har Foye til at ſoge at 
bringe dem herudi paa mildere Tanker. Vel er det viſt, at Mr. Neuton 

(elv har vaklet, og har vg ret uvis pan, hvad heller hand vilde tilſtrive 
denne Sag Aandernes Virkninger, eller ikke, ſaa at denne ſtore Mand 

ikke ſelv har feet, hvad ypperligt ſom der laae udi hans Meening. Ellers 

ere vel de fleeſte Tvivl imod denne Meening uden Tvivl komne deraf, at 

de, ſom ere derimod ey ret har indſeet, hvad den vilde ſige. Jeg vil da 
firæbe ſaaledes at betage dem, hvad de holder for urimeligt, at 175 — 

ive 


over Neutoni og CartefiiSyftemata, 235 


blive dem, ſom heraf ere Kiendere, klart, at det Neutonianffe Syſtema 
er langt tydeligere end det Carteſianſke. 


. 31. 


For da at giore det, vil jeg ſpende Buen paa det ſtarkeſte, og an⸗ 
tage den Meening, ſom af alle holdes for mindſt taalelig, ſom er denne, 
at Attractionen, for faa vidt vi kand ſlutte os til af Erfaringen, er Mae 
terien væfentlig, ja faa nodvendig, at Materien ey kand tenkes den for⸗ 
uden; thi det er klart, at i at nævne Materien, taler man om et ſam⸗ 
menſat Veſen, i hvilken Partiklerne, ſom fammenfætter den, mage 
vere og blive hos hinanden, dette kand ikke ſkee uden nogen flags Kraft, 
thi Partiklerne mage ikke kunde ſkilles fra hinanden uden ved Kræfter af 
en kiendelig Storrelſe. Det har aldeeles ikke Sted, at man hertilvilde 
optœnke Svirveler, thi ſaafremt de ſamme ſkal beſtage af ſimple og ene 
kelte Bæfener, da hverken kand de bevæges eller virke paa det materielle. 
Holder nogen for / at det contraire kand være, da ynſkes, at de vil viſe 
Maaden, paa hvilken det bliver mueligt. Hvirvelerne maae altſaa be⸗ 
ſtaae af ſammenſatte Partikler, og da har man paa nye det ſelvſamme 
Sporsmaal, nemlig, hvad det er ſom gior at diſſe Partikler til ſidſt har 
en Kraft at hænge ſammen med. Man maae da enten dertil ſoge en 
Kraft uden Verden, eller og tilſtaae at Materien har den indvortesEgen⸗ 
(fab at hænge ſammen; thi det kand ey vere, at det kommer deraf, at 
diſſe ſmaae Partikler ſoger imod hinanden ved en Elementair Bevegel⸗ 
ſe / thi herved kand ingen Aarſag gives, hvorfore de allerforſte Parti⸗ 
Her, ſom umiddelbar ſtammer fra Elementerne, kand hænge ſammen, 
thi det var en Feil at vilde tillegge dem nogen Bevagelſe. Og altſaa er 
Nødvendig denne ſammenhengende Krafts Aarſag i Materien ſelv eller 

rettere i dens allerſidſte Partikler, uagtet all Betragtning af Bevagel⸗ 
ſe, ſaa at naar vi navner Materien handler vi om Vaſener, ſom ere for⸗ 
eenede med hinanden ved deres naturlige Kræfter. Dette Argument er 
for ſaa vidt jeg feer, klart, og bliver endnu tydeligere ved dette andet, 
ſom tages af alle Tings Henſigt/ ligeſom det forſte af en Materiens ind⸗ 
vortes Egenſkab. Det er klart, at ligeſom alle Ting, for ſaa vidt de ere 
muelige, haver en nodvendig Henſigt til hinanden, hvorover en hver 

Ting er egentlig det eller dette, 1 ey kand være noget andet, 12 
Welteu 9 2 ' ar 


236 J. K. Betænkninger 


har og nødvendig de Ting / ſom exiſterer med hinanden, en indbyrdes 
Connexion, ſaa at, om man kunde tenke, to Corporer a og b, hvert 
iſin Ende af Verden, maatte de dog nødvendig flage udi Connexion 
med hinanden. Men den eene Materie er udi ingen Connexion med 
den anden, uden for ſaa vidt den virker paa den, og bor da den Partikel 
a nødvendig virke paa b, nu ſporges alleene om Maaden; fætter man 
da, at Virkningen (feer ved en heel Rekke Corporer ſom ere lagte imel⸗ 
lem, bliver Sagen dog herved ey tydeligere end Attractionen / thi hvorle⸗ 


des fanden Egenſkab gaae af et Veſen udi det andet, eller og Verſener⸗ 


ne virke uden for fig? Saa ſnart Carteſianerne kand giore dette beviis⸗ 
ligt, vil jeg tilſtaae, at deres Hypotheſe er ligeſaa tydelig ſom Neutons. 
Imidlertid vil jeg beviſe, at Attractionen er langt tydeligere end den 
Meening, at alle Ting ſkeer ved et Stød, at jeg ey ſkal tale om at Con- 
nexionen er langt ſtœrkere og langt naturligere, naar b virker umid⸗ 


delbar paa a, end ſom naar dens Virkning fortplantes ved de mellem⸗ 


ſatte Corporer p. 
§. 32. . 

For da at forſtaae Attractionen, maae man agte, at ved den intet 
andet ſiges / end ſom at alle materielle Ting ere naturlig vis ien ſaadan 
Harmonie, ſom er indſat af Glld i Begyndelſen, ved hvilken de alle ſo⸗ 
ger imod hinanden, faa at om de alle vare ſtrodde i et tomt Rom, fag 
ſkulde de dog alle falde ſammen og udgiore en Made, ja om ingen Be⸗ 
vegelſe kom imellem, maatte alt det ſom er udi Verden falde ſammen 
til en Klumv. Af denne Harmonie kommer det Phænomenon af At- 
tractionen, faa at man kand ſige uden all Frygt af Urimelighed, at Ma⸗ 
terierne træffer hinanden til fig; thi de ere to adſkillige Betragtninger, 
ſom i Henſeende til Virkningen ere et og det ſamme. En ſaadan Har- 
monie hægter ey lettelig nogen ſom veed Connexionen af Tingene i 
Verden og deres Orden, ſaa at man kand ſige, at ſaafremt der er nogen 
Materie, form ikke ſoger hen imod de andre ſom tillige exiſterer / da mage 
den hore til en anden Verden, og ingenlunde til denne nærværende. 


§. 33. 
2 . 
Diſſe ere de Aarſager, ſom giore at jeg holder det Syſtema om At | 


o- 


É over Neutoni og Cartefii Syftemata, 237 


tractionen for langt forſtaaeligere end det Carteſianſte, imidlertid er det 
langt fra at Neutonianerne vil forkaſte all den Kraft, ſom kommer af 
Stødet, ſamme mage vedligeholdes, fordi den forſte Bevagelfe efter 
Rore Linien kommer nødvendig deraf. Det teneſte jeg herved vil ſige, 
er/ at Stodet er ikke faa forſtaaelig ſom Attractionen thi det ſynes mig 
let at begribe; hvorledes Tingene kand ved en harmoniſf Drift ſoge 
imod hinanden, da det er derimod vanſkeligt at forſtaae, hvorledes et 
Veſens Egenſtaber kand meddeeles det andet, og om end nogen vil for⸗ 
klare Stodets Natur ved en Harmonie, da ffal man finde at Harmo- 
nien er langt vanſteligere i denne Tilfalde end i den anden; men det bor 
noye overveyes at Attractionen er et Phænomenon, thi a har en vir⸗ 
kelig Direction imod b, og b imod a, og derover lader det, ſom om 
a traf b og b a, derover er det Navn af den univerſelle Tyngde be⸗ 
qvemmere, thi det giver den indvortes Tingenes Direction imod hinan⸗ 
den tilkiende, endſkiont at det kand give lige meget, om man beholder det 
Navn af Attractionen, naar man vil udregne Virkningen. 


$. 34. 


Men det ſom tiener til den ſtorſte Zirat for dette Syſtema er, at alt 

hvad deri findes af diſſe Kaiſonnements, ſtemmer fuͤldkommen overs 
eens med Erfaringen; thi ſaa vidt vi kand erfare, da tiener den heele 
Natur til Beviis paa denne hypotheſes Rigtighed. Min Meening er, 
at de Hypotheſes burde gandſke forkaſtes ſom ey ſtemmer overeens med 
Erfaringen, og de der mod alleene vedligeholdes, ſom man vidtløftig 
kand viſe, befræftes udi Naturen. 


$. 35. 

Säaafremt da det foregaaende tilſtaaes, antager man billig med 

euton, 

I) At Materien træffer til fig. 

2) At Kraften af Attractionen ſtrakker fig uendelig vidt. 

3) At den meeſt naturlige Attraction er ſom Quadraten af Diſtancen Tab. 
forkeert, thi foreſtiller man fig to Kugler, ſom genererede af to. I. 
halve Eirclers Omwaltning, hvis Buer ere DE og AB, da ere Fig. 

Gg 3 deres B. 


238 J. K. Betænkninger 
deres Omfvøbe ſom CD? GA,, og altſaa naar over begge den 
ſamme Kraft oves bliver den ſom CD: GA. 


4) Men Erfarenhed lærer, at der i Materien foruden den Kraft, hvil 
ken er ſom Quadraten af Diſtancen forkeert, nodvendig findes en 
anden i ſamme Forhold af en hoyere Kraft, hvilket Erfaringerne 
over Cohæſionen og Haar Rererne i fær beviſer, om diſſe ſidſte 
har Mr. Clairault givet en artig Theorie i hans deylige Arbeide 

over Jordens Figur. 


5) At Virkningen altiid er lige faa ſtor ſom Igienvirkningen, ſaa om 
orden træffer et Støv, da træffer Støvet igien Jorden til fig 
med ſamme Kraft, men det er klart, at Haſtigheden i begge bliver 
ſom Maſſen forkeert. Carteſianerne har vel fundet en Deel at ſat⸗ 
te ud paa denne Meening, men mig ſynes den dog ablolute nod⸗ 
vendig, thi hvad Aarſag ſkulde ellers kunde gives for / at juſt faa me⸗ 
gen Bevagelſe blev dommuniceret, og hwerken meere eller mindre, 
og hvad (fulde forhindre den allermindſte virkende Aarſag i at er⸗ 
lange den allerſtorſte Virkning. 


6) Fordi Maſſerne træffer til fig, da er den abſolute Sterrelſe af 
Attractionen ſom den Maſſe, hvorfra den kommer, thi der er ingen 
Raiſon muelig, hvorfore to lige Materier ſkulde træffe ulige til fig; 
faa længe ſom den determinerende Aarſag er den ſamme, er det 
determinerte ogſaa et og det ſamme. 


F. 36. 


Tab. . Heraf flyder naturlig alt hvad Kepler har taget vaer ide himmelſke 
I. Corporers Bevagelſe, thiom et Corper m, hvad for et man vil beve⸗ 
Fig ges imod det Punct C, og Diſtancen Cmy og ved en Cirkel tages 


14. pq g dy, da er Attractionen af det Punct C ſom 705 og om den ab- 
ſolute Kraft kaldes f, er Attractionen ſom El: ſamme f kand haves 
ved et Experiment over Tyngden hos os ſom vi vil ſette Si, og 155 Di- 

ance | 


over Neutoni og Cartefii Syftemata, 239 


ftance ſom dertil fvarer , da er e og altſaa p pr, 
d ir en flagende Storrelſe, fom ſaaledes beſtemmes. Vi vil 
ſette at Corporet er kaſtet lodret ud udi A, da er 

=—1—A 3 ey 
CRT og PP. 10 bliver pp CT y naar 
man er denne Ligbed med Liigheden til en Hed: Brende⸗ 
Punct ſom er 4p PY 1 da haves 

I) Diſtancen af Kraftens 1 fra Spidſen Sx. 

2) Den ſtore Axel m = 7 — 752 P. Parametern > 257% 


i 277 " 
3) Den lille Axel = 75 = F og altſaa er Liigheden fra Centro af 


for Ordinaterne (yy-- 74) ) yy S Au. (-A AHA )X. 
4) Eccentriciteten — >" : 2, og derover kand Kraft Centeret 
være i begge Brænde; a / efterſom 25 er ſterre eller 


mindre end 2A. 
5) Haſtigheden = 57 = D, men 


. (YY A.) y 
DE 0 my)" cm naar C er Brande⸗Puncten og der⸗ 
over o om 5 er den anden Brande ⸗Punct, er Haſtigheden ſom 


m. 

8 dobbelt El 

Sat = Spds zACm et dobbelt Elliptiſt Ro 
e == == oz for den heele= , e 


om den ſtore Elliptiſke Axel kaldes K den mindre E, da ere 


240 J. K. Betænkninger 


— x— 


hvis halve Diameter ap det Elliptiſfe Nom, ſom man veed 
af Geometrien, derover om Peripheriens Forhold til Diametern 


ſettes pir, er Tiden i Ellpſer ſom aA 4 Ve or, og altſaa 
ſom Quadrat- Rodderne af Axernes Cubis. 


N 


Saaledes har vi da med en ringe Moye udviklet Keplers Regel / vel 

er det viſt, at vii & ey har betragtet uden et ubevægeligt Punck, men 

om man der legger et fphærift Corper i Steden / findes endnu det ſam⸗ 

Tab. me. Fordi den Tiid, hvori Solen omvelter ſig, er meget ſtor, faſt af 

II. 25 Dag, da er dens Eentral⸗Flugt ikkun liden, faa den derover kand 

Fig. holdes for en Kugle. Antager man da et ubevægeligt Central⸗Corper 

10. AB C udi c, hvis Diameter c A antages at være udtrokken til D, at 

F er ere. Linien, at EA B og nd a ere to Cirkler ſom ere Parallele 

med den ſtorſte Cirkel udi Kuglen og hinanden uendelig ner, hvis Dia- 
meter cg og nf tre perpendiculaire pag FD, at deres Centrer ere 

g og f, ogat nf er et Elementair-Deel af Meridianen; at Cd Sm, 


An, DFN nf eller Fg y er Fn dx og mm-amx 
xxTyy nn er Fb=ds, og den abſolute Storrelſe af Attractio- 
nen St er den liden Malles Attraction udi BP = m 


a2mx-mmænn 
naar den inddeeles, bliver Kraften efter DC re 
og 2 heele Kraft efter D C van det Punct D g 
2 =——,, Kraften af Ringen ABHCndeandbA => 


ame- mm T nn) 
1. 5 — ndx . bd 1 . 4 — 
am — mm T nn ene og mx 22 


e e ll 
Vm mm T nn) = V å 
Sum- 


eet fa. 


over Neutoni og Catteſu Syſtemata. 241 


een e fan 
Summen ſom zum amm bz T C, naar x n K in mm og 
altſaa er Attractionen af det ſpheriſke Omſvob Sam om m tages 
foranderlig. * 5 

1 §. 38. 

Slaaledes har det Argument intet Sted, i den Tilfælde da Corpo⸗ 
Terne ere ſpheriſte / ſom den berømmelige Geometre Johan Bernoulli 


har anfort imod Neuton i fin nouvelle phyſique celeſte art. 42. hvor⸗ 


ved hand ſoger at beviſe, at Planeterne tynger imod Solen med Kraf⸗ 
ter ſom Cubi af Diſtancen. | ; . 


Nr SO 


Ellers tillades ikke, at man betragter det Corper i e fom hvilende, 
ſaafremt man vil have en Afhandling, ſom kommer overeens med Na⸗ 
turen; thi fordi at Virkningen er altid (aa ſtark ſom Igienvirkningen i 
begge Corporer, mage begge nødvendig bevæges, faa at ey alleene 


Planeten ſoger imod Solen, men endog Solen imod Planeten, 


men det er let med Neuton at beviſe, at begge Tilfælde. giver 
et og det ſamme; thi ſaafremt at i c er Maſlens Center, da er 
det bekiendt af Mechaniquen, at ved de Corporers a og b At- 
traction Tilſtanden af Tyngdernes Center ey forandres, og der⸗ 
over / naar Side-Bevægelfen antages faa ſamme Center endnu hviler, 
bliver Vinkel⸗ Bevagningerne lige, og de Figurer aceh og debe lig⸗ 
ner hinanden, legges nu en anden Haſtighed til, over hvilken Tyngder⸗ 
nes Center gaaer eensdan fortiden Direction Cg, da forandres derved 
ikke den relative Situation af Corporerne; og altſaa mage i all Tilfælde, 
naar to Corporer bevæges omkring et tilfælles Mallernes Center, og de 
ſamme trekker hinanden, Siguret beſtrives om det ſamme Center, ſom 
ligner 6 7 15 Ere da F 
Iel og lige med AC, FD og fd parallele og lige / AD og Ad hin: 


anden uendelig ner, da er det tydeligt, at ACD er den Figur ſom D pi 


beſkriver om A, naar ſamme 5 og at Snittet Ad D ligner Bd D 
; 5 


4 


Tab. 
II 


Fig. 


15. 


8. 
16. 


B og CB diſſe Figurer, A C paral- Tab 


No. 
12. 


242 J.K, Betenkninger 


— — —— — — 


og F Bf, og altſaa naar Maſſernes Centre ey har nogen Vinkel Beveg⸗ 
ning, beſkriver to Corporer ſom ſvinger om ſamme Center og træffer 
hinanden, Figurer, hvilke ligner de / ſom de ſkal beſtrive om hinanden 
i den Tilfælde, da een af dem hvilede. 


9. 40. 


Eſterſom g. . P K HL; 22 i igedanne krumme Li⸗ 


nier og Y — py og altſaa er i ligedanne krumme Linier 1) Cen⸗ 
tral⸗Kraften ſom Quadraten af Haſtigheden i Diſtancerne forkeert. 2) 
Ere Haſtighederne ſom Quadrat-Rodderne af Central Kræfterne i Di- 
ſtancen, 3) Og derover om Central ⸗Kręfterne ere lige ſtore i ligedanne 
krumme Linier, da ere Haſtighederne ſom Quadrat-Rodderne af Di- 
ſtancerne og alle andre Linier, ſom paa den ſamme Maade ere deter- 
minerte. Å 


6. 41. 


7 ds dy sdy 
Altfaa, fordi at S 5 = I er t y, derover, naar 
Central Kraften er den ſamme udi ligedanne krumme Linier, ere Tider⸗ 
ne for de Snit ſom ligner hinanden, og Haſtighederne i de Puncter ſom 
ſvarer til hinanden, ſom OQuadrat-Rodderne af Diſtancerne, og af alle 
Linier / ſom eensdan ere determinerte. 


Forkeert er = y, da er Pe 1 og altſaa i de 
Are h. 39. omtalte Linier, ſom ligner hinanden; kand Corporerne bevæ- 
ges med den ſelvſamme Central Kraft, men baade Haſtighederne udi de 
Puncter, ſom fvarer til hinanden, faa og Omlobe Tiderne bliver ſom 
Quadrat-Rodderne af de eensdan determinerte Linier; altſaa har vi 
tu ſtorſte Deel beviiſt, hvad vi vilde nemlig i den Tilfælde for to Cor⸗ 
porer. 


6. 42. 


over Neutoni og CartefiiSyftemata, 243 


§. 42. 


Derover ere Snittene fB F, FBA, ſom Tiderne, faa og C BD 
og CBA, og altſaa har diſſe Corporer ſom bevæges omkring Maſſernes 
Center Central⸗Krafter, ſom driver imod ſamme Center. Det var 
derover et og det ſamme / om de aldrig trak hinanden, men i den Sted 
bleve trokne af Maſſernes tilfælles Center, hvilket er Ellipſernes Bren⸗ 
de⸗Punet i den Hypotheſe ſom Quadraten af Diſtancen forkeert. 

mn 

8. 43. 


Vi har endnu tilbage at ſoge Axlernes Forhold i Ellipferne, ſom 
igiennemlobes i ſamme Tiid, kaldes da Mallerne C og c, er §. 42. 
iderne : Ic eller ſom : VOR er AC = A, den 
ſogte Axel = ere Tiderne ſom : V, og A. FSR 
C 


§. 44. 


ik N 
Om fleere ſmaae Corporer bevæges om et ſtort, og de træffer hin⸗ 
anden alle, hvilfet er egentlig den Tilfælde, ſom vi forefinder i Natu · 

ren; da maae man tilſtaae, at Elliptiſke Linier ey beſkrives uden i den 
Tilfælde, da Attractionen er ſom Diſtancen; thi om i denne Tilfælde 

A drives imod D. E, F, G, hvis tilfælles Tyngdes Center er C, og Tab. 
den Linie BH fræffes igiennem A, ſaa at Kræfterne efter DN, EM, II. 
FK, KI og NA, MA, KA og IA og Kraften af Tyngdens Cen- Fig. 
ter ſom CA deeles i de Side⸗Krafter CI. og CA, da veed man af 17. 
Mechaniquen, at D. DN E. EN F. FK TG. GI C. CL 

og C. LA = Forſkicellen af Krafterne efter MA, K A og IA, man 

kand — 27 dette for et hvert Corper, ſaa at det i denne Tilfælde var 

det ſamme / ſom om Corporerne bevægedes om Maſſernes tilfælles Cen⸗ 
ter/ og man ey agtede den Attraction Corporerne over pag hinanden. 


Øh 2 n 


244 1 10 K. Betænkninger 


— — —————— . —ĩů— — — — — — 


9. 45. fe 


Idenne Tilfølde er SIE LSD gg FE 4 C. 0h 
ofAr?—ppyy +2fCpp, men det er bekiendt af Geometrien at Æqua- 
tionen er til en Ellipſis Brænde: Punct, naar Axelerne ere a og b Per⸗ 


pendiklen p, Diſtancen fra Centret y, aabb Saa bb. pp T yypp, 
altſaa blive i denne Tilfælde Ellipſer beſkrevne, ſom ere Concentriſke, 
og i ſamme Center er Kraft⸗Centeret. 


F. 46. 
Og forkeert, om et Corper bevæges i en Elliptiſk Linie, imod Hvis 


; 32 abydy i 
Center det örives af Central-Kraften, da er 11 5 N 
og PRG 4 154 


8. 47. 


Jo ſtœrkere man viger af fra denne Lov om Attractionen, jo meere 
gaaer Omlobe Linien fra en Elliptiſk, og maae man derover fætte, at 
Central ⸗Corporet har i Henſeende til de andre faa ſtor Malle, og at Pi- 
ſtaneerne ere ſaadanne, ſaa at den indbyrdes Virkning af de fmad Cor⸗ 
porer paa hinanden forſpinder, og at det ſtorſte Corper ligger faſt inde 
paa Maſſernes Center, hvilket nødvendig mage hvile, thi ellers var Or⸗ 
denen udi Verden ikke alt for got indrettet. Saaledes kand den liden 
Linie, ſom beſkrives af Central Corporet, anſees for intet imod Diftan- 
cerne af de Corporer ſom bliver trokne. Hvilket / naar faner befkaffen, 
ſtaaer alt det ved Magt, ſom vi for har ſagt om de himmelſke Corporer. 


8.8. srt 107 5 fl 


For nu at vide, om dette kand paffe fig paa det Planetariffe Syfte» 
ma, da mage man i fær fee til, om Solen kand anſees ſom hvilende eller 
ey / til den Ende maae man overveye / hvad Malle der er ien hver eg 
IE. 8 10 nete, 


over Neutoni og CartefiiSyftemata, 245 


—— 7 TE ſ::— — — — — ———— 


nete / hvilket kand ſkee i alle de, hvis Kræfter kand vides ved Erfaringen, 
da nu Mars, Venus og Mercurius for ſaavidt vi veed ingen Drabantere 
have, et Storrelſen af Maſſen i dem ubekiendt, men at Krafterne kand 
beſtemmes af de andre pag en Maſle ſom er ilige Diſtance borte fra dem, 
da efterdi §.37. de ſphæriſfe Corporers Trœkninger ere ſom Diſtancerne 
fra Centret deres Quadrat forkeert, og man veed derforuden af Obfer- 
vationerne, at deres Elliptiſte Baner ey meget ſkiller fra en Cirkel. Lad 
da Solen vare i S, I en Planete for Exempel Jupiter, A1 0 en Cir⸗ 
culair⸗Linie ſom Planeten beſkriver, SCD Drabanterens circulaire 
Bane om Jupiter. Lad Is være Sa Is b Omlobe⸗Tiden om 


SI om It, da er Kraften imod I ſom => imod VE re Kraf⸗ 
3 

ten imod I i den Diftance a 8. rer og Kraften i I til Kraften i S 

e e, og derover naar af Obſervationerne Planeter: 

nes Diſtancer fra S og deres Omlobe⸗Tider ere givne, da veed man 

Forholden af Krafterne, ſom enhver Planete over paa en Malle i den 

ſamme Diſtance. Nemlig fættes Solens Kraft S I er Jupiter — 


7067, Saturns S 3021, Jordens S 189282, og derover naar den ab- 
ſolute Sterrelſe af Attractionen er ſom Maſſen, da haves Maſſernes 
Forhold, hvoraf man feer at Solens Maſſe er ulignelig ſtorre end Pla⸗ 
neternes, ſaa vidt man kand ſlutte fig til; thi endſkiont man intet viſt 
veed om de mindre Planeter, fag dog naar man confererer deres Geo- 
metriſte Indhold, kand man med nogen Sikkerhed ſlutte, at deres Mal- 
ſer ere meget ſmaae at regne imod Solens, thi efterdi deres Diameter 
ere ſom 1000. 6. 12, 4. ere Indholdene ſom 1000. 000, 000, 216. 


1728. 64. 5 
| $. 49. 


Tyngden er den elementaire Central Kraft i Maſſen, fordi da Pla⸗ 

neternes Tyngde kommer af een og den ſamme Aarſag, nemlig af den 

ſamme Soel, da har man ingen Aarſag til at tvivle paa, at jo Tyngden 

er den ſamme udi n Reſten, naar man nu sæd 
3 M 


Tab. 

II. 

Fig. 
8 


* 


246 II K. Betenkninger 


Maſſerne, og af Obſervationerne Planeternes Diametrer, da ere deres 
Tykkelſer bekiendte, om de holdes overalt for eensdanne, Solens 100. 
Jupiters 94, Saturns 67, Jordens 400. 


S. 50. 


Saaledes bekraftes denne Hypotheſe af Obſervationerne, faa at, 
endſkiont Solen ey gandſke hviler, bliver dog den Diſtance, i hvilken den 
gaaer af fra Maſſernes tilfælles Center, overmaade liden. Thi, ſaa⸗ 
fremt man af de givne Diſtancer og Maſſer ſoger efter de mechaniſfe 
Regler Solens og Planeternes tilfælles Maſſis Center, da ſkal man fin⸗ 
de, at det falder enten i Solen eller i en meget ringe Diſtanee fra den, og 
er da den Forvirring, ſom kunde foraarſages i Planeternes Baner af 
Solens Omvaeltning faa liden, at den ey kand tages ved de Obſervatio- 
ner / ſom derpaa giores i lange Diftancer derfra: ligeſom og Jordens 
Bevægelfe mage forandres af Maanens Nerverrelſe, hvilken om man 
ſetter a' Sg udi Maanen / da kand den ungefehr holdes for at være 
paa Jorden = 755 2 2% hvilfet neppe kand obſerveres. 


H. Fl. 


Ligeſom Planeternes Baner ey kand lide nogen Forandring af den 
Diſtance Solen viger af fra det tilfælles Center, ſaa forandres de ey hel 
ler af hinanden, thi ſettes Jordens Diſtance fra Solen= 100000. er 

n 9 
951000. 519650. 152350, io οõ˖0O. 72400. 1 


Sammenlignes nu Solens Kræfter paa Planeterne, med de abſolute 
Kræfter; ſom kommer af den indbyrdes Trakning, hvilke Kræfter maae 
dømmes af Maſlen i Diſtancens Quadrat forkeert, da er det tydeligt, at 
undtagen Saturn, naar den er i fin mindſte Diſtance fra Jupiter / hvis | 
Raboeſt ab er om ſaa meget farligere, ſom dens Virkning kommer fra 
det ſterſte Planetiſke Corper og er i den langſte Diſtance fra Solen, kand 
alle Planeternes indbyrdes Virkninger paa hinanden anſees ſom intet 
imod Solens Virkning paa dem. | 


— 


6.52. | 
| 


over Neutoni og Carteſi Syſtemata. 247 


§. 52. 


Alt ieg da kand giore Ende pan at beviſe den fuldkomne Overeens⸗ 
ſtemmelſe med Keplers Regel, ſiger jeg, at det er tydeligt, naar mindre 
Corporer bevceges om et meget ſtort Central Corper, og om dem endnu 
andre meget mindre, for Exempel, Jupiter med ſine Drabantere om⸗ 
kring Solen, at det da kand (Fee, at de ikke ſtal forlade hinanden, ſaafremt 
at deres tilfælles Maſſis Center, naar man abſtraherer fra de indbyrdes 
Træfninger, kand gaae fort med en ligedan 1 80 herover maae de 
ſtaae ſaa langt af fra Solen, at de Kræfter ſom fra den falder paa dem 
kand holdes for parallele, hvilket man kand tilſtaae baade om Jupiter 
og Saturn, fordi dens Afſtand er ſom 957000. og 519650. af 100000. 
for Jordens Diſtance, derforuden bor og Drabanterne være deres Ho⸗ 
ved⸗ Planet meget nær, hvilket og gaaer an udi foromtalte Tilfælde, thi 
Jupiters Drabanteres Diſtance er i ſammes Halve⸗Diametrer 1.; 2.8. 
3. 13. 4. 3. og Saturns Drabanteres Diſtance udi Ringens Diametrer 
I, 122, 2. 2. 3. 3. 4. 8. 5. 24. og altſaa kand Solens parallele Kræfter ikke 
forandre deres relative Bevagelſe, og fordi Drabanterne antages me⸗ 
get ſmaae i Henſeende til Planeten, kand de hverken forſtyrre dens eller 
deres indvortes Bevagelſe, et andet er det med Maanen, i fær fordi So⸗ 
lens Krafter virke efter ffiæve Directioner paa den. - 


8. 53. 


Saaledes har man en fuldkommen Aarſag, hvorfore juſt ſaa meget 
Materie ſkal være udi Verden, hverken meere eller mindre, og naar den 
Neutonianſfe Hypotheſe ſtaaer, bliver der ikke et unyttigt Stov af 
Maſſen i Verden; den Uleylighed ſom Hvirvelernes forfærdelige Ma- 
chiner forte med fig holder op, og mage man tilſtaae, at ſaafremt Na⸗ 
turen har handlet efter den Neutonianſfe Hypotheſe, da har den giort 
alt med de mindſte muelige Kræfter og den mindſte Male paa hvilke beg⸗ 
ge Carteſianerne ere overmaade odſle. Det ſynes endnu tvivlraadigt, 
om alle Maſſer træffer eensdan, om Hoved⸗Planeterne er det afgiort, 
kand man da beviſe at Attractionerne udi Drabanterne retter fig efter de 
famms Love, bor denne Lov af Attractionen antages ſom almindelig, 


fordi 


348 J. K. Betenkninger 8 
fordi den findes udi all den Malle, ſom man kand tage Experiment paa. 
Man kand beqvemmelig tage derpaaForſog ved Maanen, dens Diſtance 

fra Jorden. def 60. ge = 19600000. Pariſer Fødder, 60. er bk = x, 

ki ck da ſkal efter det Hugenius har demonſtreret Central Flugten 

være ſom Tyngden, naar den eensdanne Haſtighed udi Cirklen er den, 
Tab. ſom faaes ved at falde igiennem fierde Parten af Diametern Sb g, thi 
II. jeg anſeer her Maanens Linie (om faſt circulair, altſaa om Tyngden hos 
Fi . i 21 2 i — 4 2 8. 7 i 
5 esſettes Sg, gef er Tyngden udi b == 23 dx Ne. 


7 ; i 3 
v= sm men efter Obſervationerne er g — 15. Par. Fodder udi ! 
O 7144 
F . 
og altſaa es faſt 3000. P. F. Maanens Haſtighed er derover 
O Ne AFG 
faa ſtor, at den kand med een eensdan Bevergelſe udiet Second igiennem⸗ 
lobe faſt 3134. P. F. men Maanens Bane indeholder 7364000000. 
P. F. hvilket om dͤivideres ved 3134. da haves Maanens Omlobe⸗Tiid 
af 27. Dage 7. Timer noget næften, hvilket uden nogen anſeelig Forſkial 
ſtemmer overeens med Obſervationerne. i 


b. 54. 22 


Drabanternes Bevagelſe bor altſaa holdes for at komme af ſamme 
Slags Kraft ſom Hoved⸗Planeternes, thi ingen kand lettelig tvivle om 
de andre Drabantere, da alle Ting har overalt den ſamme Aarſag. Og 
altſaa begriber jeg ikke Aarſagen til de vidtloftige Imodſigelſer af Mr. le 
Marquis de St. Aubin, thi man finder et og det ſamme paa de allevdifte- 
RØR Maader, man mage ſige, at det har fag været Mr. Neutons 

kiqbne. 


9. 55. 


Altſaa da Tyngden retter fig overalt efter en og den ſamme Low, | 
ſaavel i Henſeende til ſin abſolute Storrelſe, (naar alt for Reſten er lige) 
ſom i Henſeende til Diſtancen, er det Umagen værd, at man 17 1 | 

Mag 


| 


over Neutoni og Cartefi Syſtemata. 249 


Maal paa dens abſolute Sterrelſe, hvoraf at man kand flutte fig til Re⸗ 

ſten. Jeg har fat g 15 Fod, hvilket er det ſtore Maal van alle diſſe 
Krafter. De berømmelige Mænd Ricciolus og Dechales, men i ſœr 
Haukbees og Deſaguliers har med Fliid arbeidet paa at determinere det, 

men endſkiont at det er overmaade vanffeligt at udfinde det abſolute 
Maal ved de Erfaringer ſom tages derved at Corporer falder / enten ſam⸗ 

me tages i Luften eller i et tomt Nom, ſaa dog er det uden Aarſag at det⸗ 

te abſolute Maal antaſtes af Mr. le Marquis, ligeſom man ved ingen an⸗ 
den Ting kunde vide det end ved de Experimenter, ſom ere blevne tagne. 

i St. Pauls Kirke udi London; thi Geometræ har viiſt en ſikker Maade 

at udſinde det paa; nemlig/ er CED en Cycloidal-Linie, hvoraf evol- 1 
veris CAD, E, Cyeloidens Spidſe , AE, den dobbelte Axel, Tan- ab. 
genten udi E, horizontal, EF s, BE aa, g er den naturlige 3. 
Tyngde hos os, fordi i Cycloide 4a dx ds, og om gi og Fk ere 1 85 


hinanden uendelig nær, da er den forhaſtende Kraft e og dy i 


gdt, eller "hen sds og 1 ＋ Com for den heele 


) inner — 885 — ds. 2 
Bue K E = b, eb V e e ar 2 2 
kw i 1 dagb - gos 
— b. d 1 [ i 1 ; 
N g 55 hvilket integrale er til en Cirkel og for det heele 
dab — 88 . 


Sving / ſom den heele Cirkel, derover bliver det i en ftagende Forhold 
til Tiden igiennem AE ſom Peripherien til Diametern, naar da Leng⸗ 
den er given af et ſimpel Pendul, ſom ſpinger udi et Secund udi en Cy- 
cloide, og man agter at Tiderne ere ſom Quadrat-Rodderne af Romme» 
Be: da ar e det Rom, ſom igienne mlobes af et tung Corper udi 
et Second. 


§. 56. 


Fordi Cycloidal-Linier ere noget umagelige, da kand man tage i 
Steden for dem ſmaae circulaire, alleene at man er agtſom med Expe- 
rimentet / thi om ſinus verſus a e til den Cirkel Bue dad b, og Pen- 
22771 Ji dulens 


250 IK. Betænkninger ' 
dulens Længde eller den halve Diametre Z 4a, a 1x, fi og hk erte 
hinanden uendelig ner, da er Haſtigheden udi 1 Vb, og dt = 


Tab raade É 1 en 1 

3 * Vg -7 5 xx, (2gb-: (2gb-2gx) 2 — — Vgax - XX 5 N GøDe 285 289 3 naar X (4 en i 
Fg., . S-dx 1 4 Kurd 3rsåi) 12 

ar, liden Sterrelſe g 5 Pb altſaa 


da dorſtialen i Tiden ien Cycloid og en Cirkel . R om R er Ti, 


den igiennem den Cycloidiſte Bue, da er 125 =o om gg even meget li⸗ 
den Storrelſe. ' 


8. 57. | | 


Dette gik ey endnu an, ſaafremt det var gandſke rigtigt hvad Mr. 
le Marquis paaſtaaer p. 679. hand ſiger: ceft la contradiction la plus 
remarquable, que Neuton fonde tous ſes principes Mathematiques & 
fon ſyſteme du monde ſur la regle de Galilee de lacceleration des vitef- 
ſes. Jeg tilſtaaer, at jeg ey gandſke indſeer denne berømmelige Mands 
Meening, det veed jeg viſt, at den Acceleration, ſom hand vil have ſat 
i Steden / kand ikke være den naturlige, thi hand meener at de igiennem⸗ 
lobne Rom ere i en arithmetiſf Progreſſion, uden Tvivl maae det kom⸗ 
me af nogen Uagtſomhed, thi man veed af Mechaniquen, at ingen Be⸗ 
vægelſe er muelig, med mindre at den forſte Rore⸗Linie udi Haſtighe⸗ 
dernes Scala er perpendiculair paa Axelen ſom betegner Rommene, og 


noyere, om Haſtigheden er ſom v, ert = . i vores Hypotheſe = 

FL x, og altſaa kunde Bevægelfen ey gage for fig end ikke udi en 

uendelig Tiid. ; ; i 
§. 58. 


Ligeſom denne Hypotheſe ey Fand beſtaae med Naturens Virknin⸗ 
ger, faa tvertimod kommer Galilæi Meeninger noye . 
eu | 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 251 


Neutons, og hver for ſig med Naturen; Jeg vil i Forveyen agte at det 
følger af §. 37. at Troœkningen inden Jorden er i Forhold af Diſtancen. 
thi fordi at en Kugles Træfninger ſom dens Maſſe divideret med Qua- 
raten af Diſtancen fra Centret, da om Diametern kaldes d er Attra- 
ctionen i det overſte af en overalt lige tyk Kugle g. d, tager man 
nu det Punct d inden udi Kuglen, var det det ſamme, ſom om det blev 
faget i det overſte af en Concentriſt Kugle, ſom var indſtreven i den an⸗ 
den, efterdi de lige Deele af den anden huule Kugle træffer lige, og alt⸗ 
faa bliver beſtandig Attractionen inden i Kuglen, ſom Diſtancen. É 


§. 59. 


I denne ſidſte Hypotheſe er det flart af fig felv, at Tyngden er bes 
ſtandig naar for uendelige Diſtancer Forſkiællen ey er uden liden, og 
alt ſaa vv 2 g x, juſt ſom at Galilæus har fundet; men om vi igienta⸗ 
ger den Hypotheſe om Tyngden ſom Diſtancens Quadrat forkeert, da 
følger endnu det ſamme, thi om den naturlige Tyngde hos os ſettes S1, 
Jordens halve Diameter hvor Faldet antages for at begyndes — g er 


| V. i Ar tiet I: — SE SEA 
ade FÉ dy øgv — 288 6g t — Veyr yy - Sigdy: Lg y- 
er 2 en uendelig liden Storrelſe og y Ser g= yy Sg, og t 21 gz, 
hvoraf igien udkommer Galilæi Regel. Er nu et inclinert Plans Høy: 
de Za, Lengden S er den forhaſtende Kraft Tg og v = 7 gt, hvor⸗ 
af det alt følger ſom Meehanici har beviiſt i Galilæi Hypotheſe. Det 
ſamme gielder om de Tings Bevagelſe, ſom udkaſtes, thi er Kraft⸗ Tab. 
Centret en ret Linie CD, Lobe⸗Linien CEB, Cc hinanden uendelig 3. 
ner og y, Corporet antages for at være udkaſteti A med en Haſtig⸗ Fig. 
hed ſom ſparer til den Hoyde A; men AF er Lodret paa FD paral- 4. 
lel med Cc, Forholdet af ſinus totus, ſinus og Coſinus ſom n: mil. 
Den forhaſtende Kraft anſees for ſtaaende og Sg, ci S ds, dt en ſtaaen⸗ 


d 
de Storrelſe, AC = x er ddy So, og 4 ds, dt . 


XxT A, 
Si 2 dy — 


252: J. K. Betænkninger 
22 — EGNE: 7575 
dy 1 og nndyꝰ nnxdy - mmAdx mm dx og dy = 
X 4 i 
mdx VA: VAFnnx og y = (zm: nn VA). VaTnm - zm A: nn, 
hvilket er til en Parabol, og ſtemmer overeens med Mechanici deres Ob- 
ſervationer/ eller rettere at ſige Hypotheſer for et tomt Rom. Ligele⸗ 
des folger heraf, hvad man har om Faldet s krumme Linier, naar den 


forhaſtende Kraft, ſom anſees ſom uforhindret fættes S 95 g og Pro- 
blematis Conditioner ret determineres. n 


§. 60. 


Saa fuldkommen kommer den Neutonianſke Hypotheſe overeens 
med Naturen, og viſer at dens Egenſkaber ere overmaade zürlige, hvil⸗ 
ket ikke er den ringeſte Merite i denne Hypotheſe, thi jeg tvivler ikke paa 
at jo Philoſophi med ret holder for, at man maae finde udi den rette 
Hypotheſe om Naturen bande den korteſte og den meeſt harmoniſke 
Maade at handle pag. Men at jeg herved kand befræfte den Neuto- 


— x— 


nianſfe Meening, ſlutter jeg af det, ſom vi har beviiſt §. 58.5 at Beve⸗ 


gelſerne inden i Planeterne imod deres Centrer (feer paa den ſamme 
Maade, ſom at et tungt Corper falder udi Cycloidal- Buer, thi der er 


altid == gs, og altſaa ere Tiderne lige For i hvilke Faldet (feer imod 
hver af Planeternes Centrer. 
6. 61. 


Men endſkiont denne Hypotheſe vifer fig ey mindre overeensſtem⸗ 
mende med Naturen, end denne i fine Virkninger overmaade giivlig, faa 
dog er den ey gandſte frie for en og anden liden Vanſkelighed. Man 
forkaſter den i Folge af §. 39, at Drabanterne bor have en contrair 
Bevagelſe imod deres Hoved⸗Planeter, i fær Maanen imod Jorden. 


Det er vel viſt, at det bor være faa, om denne Bevægelfe har Sted, men 


om Drabanterens Kraft er ſaa liden, at den enten i fig ſelv kand holdes 
for intet, eller og i Henſeende til Solens Kræfter anſees ſom intet, 12 
. * 


| 
f 
| 
| 
| 


| 
1 
| 


over Neutoni og Carteſii Syſtemata. 253 


da? mon ikke da Planeten bor anſees ſom hvilende i Henſeende til denne 
Bevagelſe, hvilket naar faa er, er ingen Aarſag meere, hvorfore ey 
Drabanteren kand bevæges med Planeten imod ſamme Kant, uden 
man maaſkee ey var agtſom nok iat ſkille Planetens Linie om fin Dra⸗ 
bantere fra dens Linie omkring Solen. Ellers har dette Tvivl denne 
Oprindelſe. Den Carteſianſke Meening holdes for at have deraf fin 
fornemmeſte Styrke, at Planeterne bevæges alle imod den ſamme Kant 
omkring Solen / ligeſom denne deres Bevagelſe forgarſagedes af 
en Strom; altſaa maae Carteſianerne endnu forklare, hvor det kom⸗ 
mer fig, at Venus bevæges faſt fra Synden til Norden. Jeg har vel 
dertil leeſt en og anden Aarſag, men de ere alle af den Beſkaffenhed, at 
om nogle af Planeterne bevægedes fra Oſten imod Veſten, ſkulde man 
ey have vanſkeligt ved at finde Aarſagen til en fag contrair Ting, thi 
Naturen holdes for tractable, hvad kand det da give, enten den fættes 
i gang paa denne Maade eller en anden. Saafremt at ellers den fuld⸗ 
komneſte Orden over alt agtes udi Naturen, kand man nevpe tillade en 
Sammenblandelſe af alle Slags Love, thi til Orden horer at Maaden 
man handler og fætter Tingene i Lave paa er overalt eensdan, men jeg 
er bange for, at jo noyere vi kommer til at indſee Naturen, jo fleere 
Exceptioner kommer vi til at giore udi den Carteſianſke Hypotheſe, da 
tvertimod den Neutonianſke er fig ſelv over alt lig, ligeſom Naturen 
og handler altid paa det korteſte. 


§. 62. 


Vi har feet adi det foregagende / at det er nødvendigt af den krum⸗ 
linede Bevagelſes Natur, at Planeten i et Punct maa vare kaſtet ud 
med en ſtaaende Haſtighed. Dette er juſt, hvad Carteſianerne kalder 
arbitrair udi den Neutonianſfe Hypotheſe, men jeg veed ikke med hvad 
Ret! thi faa mange Draaber, ſom der ere udi deres Hvirveler, faa 
mange findes der og af ſaadanne arbitraire Ting, og altſaa har de intet 
4 1 for Neutonianerne / uden det maaffee ſkal være ypperligere at 

ave et ſtorre Antal af arbitraire Ting. Den forſte Orden maatte i 
Verdens forſte Indrettelſe til viſſe beroe paa Indſtifterens blotte Vil 
lie, men det er en Fuldkommenhed, at af fade arbitraire Ting Reſten 
beſtemmes; thi aldrig har nogen Fornuftig givet Verden ud for et nod⸗ 

Ji 3 ven⸗ 


25 J.K. Betænkninger 
vendigt Veſen; og kand man ey ſtode fig over; at en hver Hypochele 
om Naturen overlader Skaberens Vüsdom noget. 
6. 63. att 
Ligeſoln det da er nødvendigt, at denne Haſtighed maae imprime⸗ 
res, faa beroer det paa Verdens Henſigt og Tingenes Brug, hvad hel⸗ 
ler Stødet ſkal gaae igiennem Centret eller ikke, gaaer det uden for Cen⸗ 
tret da kand ved det ſelvſamme ſkee at Planeten ruller omkring fin Arel, 
og altſaa bor det ey confunderes med arbitraire Determinationer, ſom 
beroer paa Tingenes Brug. Paa denne Maade kand Valtningerne 
om Arlerne have en vis Forhold til den aarlige Bevægelfe, ſom den be⸗ 
rommelige Johannes Bernoulli har agtet, endſkiont det ſmukke Proble- 
ma om det Eccentriſte Stød er forſt opfundet af Mr. Daniel Bernoulli, 
ſom foruden fine mange andre Meriter i Geometrien har og havt denne 
endſkiont da Carteſianerne holder for, at difeBevægelfer ingen ret Aar⸗ 
fag finder udi det Neutonianſke Syſtemate, vil det dog ey ſige meget, 
thi om de beſeer deres egen Hypotheſe, ſkal de neppe kunde fyldeſtgiore 
dette Phænomeno, uden ved at antage nye og meere arbitraire Aarſa⸗ 
ger, thi det følger ingenlunde af Hvirvelens imple Bevægelfe, og kand 
ey heller forklares af Halv⸗Kuglernes ulige Mafler og Drift, ſom Mr. 
Meiran har meent, men meget mindre lader det fig forklare ved ſaadan⸗ 
ne Aarſager / ſom de vi har ſeet en Prøve af F. 11. 


§. 64. 


Endelig forekaſter man, at faa længe den Neutonianſke Hypothe⸗ 
ſe ſtager, mage man billig frygte, at Verden engang ſkal falde ſammen. 
Men det har uden Tvivl ingen Fare, thi hvad et Syſtema af adſkillige 
Central Corporer angager, ſom ſtager uendelig fra hinanden, da kand 
deres indbyrdes Attractioner anſees ſom intet, thi er Diſtancen uende⸗ 


lig, kand deres Virkning anſees ſom en ſtaaende Kraft, = == og 2 


dt dv, og sa tv. Altſaa kand ſaadanne adſkilte Syſtemata end 
ikke udi en uendelig Tiid faae nogen Haſtighed imod hinanden, hvad fig 


(| 
|| 
1 
| 
(| 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 255 


— —————— FʒWᷣ—ũ . — — — — Eà—U— 


dette nodvendigt af Lobe Liniens Natur. Jeg vil ey opholde mig med 
meere. f ; 


ö. 65. 


Saaledes ere det Neutonianſke og Carteſianſfe Syſtema hinanden 
gandſke imod, thi ligeſom det Carteſianſte Syſtema betragter de him⸗ 
melſte Rom, ſom gandſte opfyldte, fordi den holder Materien og Rom⸗ 
met for eet, faa tvertimod betager det Neutonianſke dem vel ey all Ma⸗ 
terie, men efterlader dem faa lidet, at Planeternes Bevagelſe ey deraf 
kand lide nogen anſeelig Modſtand. Dette er nødvendigt udi det Neu- 
tonianſfe, thi er Haſtighedens Hoyde — V, Tykkelſernes Forhold i 


Planeten og den flydende Materie , Kuglens Diameter S d, da 


d, 
Tiid / og altſaa for Bevegelſen i en ret Linie er, Ac x, ed dx, — 3. 
R == id dx og fordiat Vom er Haſtigheden/ da er 1 5 
dr 3 M . ee 
* r eg E= Ni den ſtaaende 
Storrelſe c giver Haſtigheden tilkiende udi A, ſaaledes kand vel den 
heele Bevagelſe ey tabes uden ien uendelig Tiid, men den halve maatte 
tabes, derſom MA, mens et Corper igiennemlob 1 85 d Re⸗ 


ſten. Altſaa i den Hypotheſe at alle Ting ere opfyldte, ſkulde et Cor⸗ 
per ey komme langt, thi enten blev Planeternes Bevægelfe overmaade 
langſom, eller og det de gik frem ad, i en meget lang Tüd blev ukiendelig, 
eller og deres Haſtighed maatte meget tage af. Ligeledes er for Tiden 

2 


M 5 id NM 
4 ne = "20 ( 7 ES alpſad nner x r l kt 


t o, 


findes Storrelſen af Modſtanden d år for en uendelig liden Tab 


256 J. K. Betenkninger 


t o, gives c i viſſe Fodder og Secunder, og Storrelſerne d og x 
ogſaa i viſſe Fødder. haves t i Secunder; Er M Hier for de forſte Mi⸗ 

* 5 3 d M Sd. 3 Mx 
nuter te. thi man finder 8 dn. 0 11 b 11 1 645 
I Almindelighed faa længe ſom x er enten mindre end d, eller og lige 
med ſamme / har Tiden ikkun et lidetForhold til det igiennemlobne Rum / 
ſaaſnart x faaer en anſeenlig Storrelſe i Henſeende til Planetens Dia⸗ 
meter, da ere de Tider overmaade ulige, ſom ſparer til de lige Rum, 
ſom et Corper gaaer igiennem, og de nærmer fig til den Geometriſke 
Progreſſion af Cx, endelig naar — 1 kand forkaſtes ere Rummene 
ſom Logarithmi af Tiderne. Altſaa fordi C er et Tal ſom er ſtorre 
end 2, da bliver efter at Bevegelſen nogen Tüd har været Tidernes 
Forhold til de lige Rom forfærdelig le Derſom M. ev i Henſeende 
til V en meget liden Storrelſe, er die 8d og altſaa maae 
Materien hvori en Planete ſral bevæges uden at tabe kiendelig af fin Ha⸗ 
ſtighed være af ulignelig mindre Tykkelſe end ſom Planeten. Da nu 
Tingenes relative Orden udfordrer et tomt Rum, er det ey urimeligt, 
at ſamme er til. ' 


b. 66. 


Ellers maae man vel agte / at det imaginaire ey confunderes med 
det virkelige. Et tomt Rum er ey noget virkeligt, men ikkun en vis 
imaginair Henſigt af Krefterne. Setter man at a og b ere alleene 
til, folder deraf ikke at de ſkal rore hinanden, hvilket dog nødvendig fol⸗ 
ger udi den Hypotheſe, at alle Ting ere opfyldte, derover antages i ſam⸗ 
me, at naar a og b exiſterer ſammen, de da ſkal være hinanden faa 
nær ſom mueligt / det er, at de ſkal ove paa hinanden de allerſtorſte Kraf⸗ 
ter ſom dem ere muelige. Betenker man ret hvad det vil ſige at være 
nærværende, ſkal man ey utydelig fee, at dette har fin Rigtighed, faa 
at nægte et tomt Rum er det ſamme/ ſom at nægte mange muelige Hen⸗ 
ſigter af Krefterne/ og ey at tillade uden en eeneſte nemlig den allerſtor⸗ 
ſte Krefternes Virkning. Den Tanke, ſom vi giore os om Rummet er 
ey alt for accurat, og har Journaliſterne af Trevoux artig agtet imod 
den berommelige Experimentator Mr. Muſchenbroek, at Rummet 


hver⸗ 


over Neutoni og Carteſſi Syſtemata. 257 


hverfen kunde være Aand eller Materie / og maatte dog være en Subſtan 


ce, ellers feer jeg ikke, hvorledes Subſtancer fand være til uden at have 
nogen Kraft, ikke heller hvorledes at det Principium om de uadſkillelige 
Ting kand beſtage efter det almindelige Begreb ſom man gior ſig om 


Rummet. 


: §. 67. 

Det er utroeligt, hvormegetMaterien kand fortyndes, og var det 
derover at ynſte, at man havde en concentrert Materie, hvorfra man 
kunde ſlutte til Reſten, thi den mindſte Deel Materie kunde da opfylde 
de allerſtorſte Rum, naar ikkun de allermindſte tomme Rum bleve til 
ſtaaede. Antager vi, at vores Luft ved en idelig Fortyndelſe continue⸗ 
redes i de himmelſke Rum, og at den ætheriſte Materies Fortyndelſe 
dermed kunde lignes; da fages tre Ligheder, fordi vi antager ſom be⸗ 
kiendt ved Erfaring at Luftens Tykkelſe er udi Forhold med den Tyngde 
ſom hatten den, altſaa oma b Sf = Jordens halve Diameter, Tyng⸗ 
den i beg: ad g de dx, Ifk er Tykkelſernes Scala, df eller 
ge =, gh = dd. Da er Liigheden for den Luft ſom er ner Jorden 


| dx For den Luft ſom er længere borte fra Jordens operſte, 
men ſom horer endnu til dens Kugle er dr og endelig for 


den Luft ſom er uden Jordens Kugle er—8 gdx = EM 
gralerne tages P 5. (fx) ZL 2) g (LE) art 33 fg. 
Ag: altfaaiden forſte Tilfælde naar x er ien arichmetift 
Progreſſion er å ien Geometriſf, og den Linie i fk er en Logarith- 
miſt Linie; i den anden Tilfeelde naar xx er ien arithmetiſt, da er 8 
ien geometriſk; i den zdie, naar x er udi en muſicalſf Progreſſion, 
da er) ien geometriſf / hvilket kommer fuldkommen overeens med den 
22de Propoſition i den anden Bog hos Neuton og hosfoyede Forklaring, 
og kand derover et andet Tal findes end det Mr. Neuton har 10. Propoſ. 
3 ie Bog, efterfom enten den eene eller den anden Formul beholdes, thi 
et ſtorſte ſom kand fættes for xi den forſteFormul er de hoyeſte Bierges 
Hoyde; Melſlr. Puis de Dombe og SAN har obſerveret af Luften 
. var 


og naar Inte- 


Tab. 
<A 

Fig. 

24. 


258 J. K. Betœnkninger 


var paa de Bierge, ſom vare 7. Müle over Jorden fire gange tyndere 
end hos os. I den 2den Formula er x ſtorſt i en Diſtance af 50. Miile 
over Jorden, thi det er ey at tvivle paa, at jo Athmoſphæra ftræffer fig 
faa vidt, efterdi det er bekiendt af Obſervationerne over Tusmorket og 
Jordens Skygge udi Maanens Formorkelſe, at Lyſet endnu reflecte⸗ 
res udi den Diſtance. Den berømmelige Mr. Cote i hans Lectioner 
over Experimental-Phyſiquen har givet folgende Tabelle udi den Neu- 
tonianſfe Hypotheſe: 


Hoyder. Fortyndelſer. Hoyder. Fortyndelſer 

7. Mille. | 4. 35. 0 1024. I 0 
„„ 16. 70. I. Oooooo. 
e 64. 140. I. OOo. ooo. ooo. 
3 356. 210. I. Oo. ooo. oo. ooo. 


Hvoraf at man kand ſlutte fig til Reſten, ellers at denne Fortyndelſe ey 


er ſaa utroelig mindre umuelig, er tydeligt af den Theorie om Luftens 
Fortyndelſe i det tomme Rom under Luft⸗Pompen. j 


§. 68. 


Bed den Anledning kand jeg ikke gaae det Argument forbi ſom den 
ſtore Mr. Euler har givet imod Neuton udi fit ſmukke Verk om Lyſet. 
Thi naar de mindſte tomme Rom tilſtages, da bliver det tydeligt, at den 
allermindſte Materie kand opfylde det ſterſte Rum, og altſaa folger det 
endnu ikke, at fordi Solen idelig udkaſter Partikler af Lyſet, at derfor 
alle Ting ere opfyldte; thi omendſkiont ati Henſeende til alt maaleligt 
Lyſets Partiklers Diſtance er uendelig liden, faa dog kand de have en 
overmaade Sterrelſe i Henſeende til enhver Lyſets Partikels Diameter; 
Synet taber derved ikke noget, thi antager vi at en Tilſkuere blev ſat i 
noget Punct, hvor ingen Lyſets Partikel var, ſaa maatte dog ien ukien⸗ 
delig Tiid Lyſet komme derhen, for den overmaade Haſtighed, ſom Ly⸗ 
ſet gaaer med. Imidlertid ſynes det ikke vel at kunde nægtes hvad den⸗ 
ne berømmelige Mand har agtet om Planeternes Relaxation, efterdi 
en ſaadan Fortyndelſe kunde maaſkee i et heelt Seculo vel giore nogen 
Forandring; det er altid viſt, at naar æther hviler, mage Modſtanden 


være ſaa ſtor ſom den er anført §. 65. thi Rum ſom ere gandſte used, | 
te 


over Neutoni og CartefiiSyftemata. 259 


te, kand ey være af ulige Tykkelſe. Derfore, om og en flor Deel af den 
himmelſke Luft kunde gage igiennem Planetens Poros, da om man ven⸗ 
der fin Betragtning fra Planeten, og ſatter i dens Sted de allermindſte 
Partikler, ſom den ætheriſke Materie ey kand gage igiennem, da gaaer 
vores Betragtning for ſig i dem, og hvad her validerer om de allermind⸗ 
ſte Maſſer hver for fig, det validerer og om deres Sum. 


§. 69. 


Jeg har heri været noget vidtløftig, jeg ffal være faa meget deſto 
kortere i det efterfølgende. Jeg har allerede ſagt, at det fuldte ikke udi 
den Carteſianſte Hypotheſe, at de ſamme Regler, ſom man kunde bru⸗ 
ge for de regulaire himmelſke Bevagelſer, at de og vare nok til de irregu⸗ 
laire at forklare, men det mage nødvendig være udi den Neutonianſke. 
Saafremt da, at de irregulaire Bevægelfer, for ſaavidt at vi kiender dem 
af Erfaringen, ſtemmer overeens med de regulaire, hvor ſtor Styrke er 
det ikke for det Neutonianſke Syſtema? da Erfarenheden beviſer den be⸗ 
ſtandige Forhold af Bevagelſens Love, ſom det antager. Jeg vil her⸗ 
af anfore en Deel i Almindelighed. Haves 3. Corporer A, B, C, af 
hvilke B bevæges om A og A om C, eller C om 4, hvilket kand 
vere det ſamme, da om de Kræfter, hvormed de træffer hinanden ere Tab. 
ſom Quadraten af Diſtancen forkeert, og A Cx, BC Xx Ta, 3. 
BAS y Centrets C Kraft paa A Sa er ſammes Kraft paa B— Fig. 
5 og naar den deeles udi de Side⸗Krafter B E parallel med A C, — 
og ED parallel med BA, da er Kraften efter BF EEN og den 
heele Kraft efter B F om Centrets A Kraft udi B= b S b. x Ta T axxy. 

2 Ka) 

a og b tager af naar x og y voxer. Ligeledes findes Kraften efter 
BE (ax): XT og over den Kraft ſom kommer af den Central 
Kraft ſom er tilfælles for Corporerne er den hele Kraft Sa. 


* ) hyilken om igien deeles udi de to L B og BE, og ſinus 
(Ta) 
Kk 2 af 


260 J.K, Betænkninger 

af Vinkelen BAC s, Coſinus S c er den forſinkende Kraft ſom 
kommer fra BE=ea. (. GTa)'): Ta og den anden ſom er 
perpendiculair paa ſamme Ss a. ( xæ2))i , derfore om 
IB N er en Linie ſom ſkiller meget lidet fra en circulair, og x har et 
ſtort Forhold til y og a, er, om Z Y xa, zx udi Quadratu⸗ 
rerne N og M, imellem hvilke og Samlings⸗Puncterne I og G, 2 
x Ta, derover da K kand lignes med dx er 25 imod o og i Qua- 
draturerne 2 = og derover udi ſamme ere begge Krafterne efter LB 
og LE o, og Corporet beſkriver Rum omkring A, ſom ere i For: 
hold med Tiderne. Fra M til G, fordi « er negativ, formeeres Ha⸗ 
ſtigheden indtil udi G, hvor S So, derfra tager Haſtigheden af til i 
N, fordi + tager ſtedſe af, fra N til I tager Haſtigheden til opad, 


9 Scale er negativ, og er den der ſtorſt hvorpaa den tager igien af 
il M. N 


$. 70. 
Fordi den Linie IN G M holdes faſt for circulair, og i en Qvart⸗ 


Cirkel er den ſamme Forandring af Sinus og Coſinus, fag er dog den | 


Forandring, ſom den Kraft ca 2 XT. Y N gior udi Haſtig⸗ 
heden ulignelig mindre, end den ſom ſamme foraarſager naar den dri⸗ 
ver et Corper udien ret Linie, og derfore ved den idelige Formeering fra 
M til G og N til I ere de ſtorſte Haſtigheder i Samlings⸗Puncter⸗ 
ne, de mindſte udi Quadraturerne, og fordi den Kraft a ( e): 


— 

x Ta er ftørftudifyzygiis, ogi Quadraturerne 2 = x, og faſt dobbelt 
faa ſtor ſom den Kraft der kommer af ax xy: Tas, gaaer Corporet 
længere fra A i ſyzygiis end udi Quadraturerne, da udi de ovrige Pun⸗ 
cter Snittenes Forhold med Tiderne gandſke forhvirres. 


N. | ; 
Om man udelader de Sterrelſer hvori + findes, da 0 


over Neutoni og CartefiiSyftemata, 261 


— — . ꝶœ:œùłkl . —ð;—U—..—— 2 ————. 
3 


b. GET K axxy): & Te S b 2 derover om x antages at 


verre en ſtaaende Sterrelſe, da har man ey alleene den Kraft, ſom ud⸗ 
fordres til den Elliptiſke Bevægelſe men endnu en anden, hvilken er ſom 
Diſtancen, og derover kand Lobe⸗Linien ſammenlignes med en Krum⸗ 
Linie, ſom genereres, naar en Ellipſis ruller over fit Kraft⸗Center med 
en Vinkel⸗Bevagning. Det er tydeligt, at i ſaadanne Linier Central⸗ 
Kraften og retter fig efter en beſtandig Lov; thi om to Fore⸗Linier BP, 
Bp og Bx, Bp exe hinanden i de to krumme Linier uendelig nær, og 
Forholden af Vinklerne ſom i ſamme Tiid beſkrives af Corporerne i beg⸗ 
ge krumme Linier er Z n, og de fmage Elementair-Snit ere B Pp 
og BP x, da ſkal de i begge Linier have en ſtaaende Forhold med hinan⸗ 
den, og altſaa tillige være udi Forhold med Tiden. Derover kand et og 
det ſamme Corper bevæges i enhver af dem omkring Kraft⸗Centret 6. 
Er nu BP Perpendiklen paa Rore Linien Br Sp, xs og pr ere 
elementair Eirkel- Buer, Ps dy, Perpendiklen Bt =P Haſtighe⸗ 
dernes Forhold i p og Sa: b, da er pP ydy: Vyy- PBS, py — Pdy: 
yy. Pp og ne nPdy: 5 TF PM ”yy-PP). 2, Br nP b. 
. 2 

og om Perpendiklen i A, Haftighedens Hoyde — A er Central 
Kraften zA dnpy: Vyy -U nn) PP = 2A P: nnP'd y 2 Ax. 

(un I): nnyꝰ, og er aſtſaa Forffiællen af Krœfterne udi begge Linier⸗ 


— 95 om da Expreſſionen af Kræfterne for en Linie ſom er faſt cir- 


culair henføres til ſamme, faa man har 5 og K , nemlig naar de 


hoyere Dimenſioner udelades fordi de ere fad ſmaae, da findes abſidum 
Bevagelſe, naar man ſammenligner denne Wantitet med C =180" 


1055 Y , og altſaa gaaer ablidum Linie tilbage i Henſeende til denne 
um 4% A et 
Kraft, betragter vi nu de Krafter, ſom vi hidindtil har forſomt ca; 


*. X T4). TT også K K Th 3 Te, daeſterdi de ſamme 
ey kand udelades uden i eee Da gaaet Abfidum-Linie ſter⸗ 
0 —— Fer 


262 I. K. Betænkninger 


ker tilbage udi Qvadraturerne, men fordi at naar er en meget liden 
Sterrelſe, diſſe Krafter ere ſom + taget negativ, da gaaer Abſidum- 
Linie ved diſſe Kræfter frem ad, og det den gaaer frem, er ſom 180" 


Fe, og fordi denne Kraft er ſtorſt udi Samlings Puncterne / gaaer 


* i 

den ftærfeft frem ad udi Samlings⸗Puncterne, naar begge Kræfterne 
ere imellem Samlings⸗Puncterne og Quadraturerne, gager den ſnart 
fremad, ſnart tilbage, efterſom enten den gene eller den anden Kraft 
driver ſterkere til, men fordi denne fidſte er i Samlings⸗Puncterne faſt 
to gange ſtorre end den forſte i Qvadraturerne, da bor Abſidum- Linie 
gaae frem ad med det der er meere udi Krafterne udi den eene end udi 
den anden Tilfælde, kommer Samlings Puncterne ſammen med Abſi- 
dum- Linie, da gaaex den allerhaſtigſt frem ad, og ligeledes gaaer den 
allerftærfeft tilbage, naar den ſamles med Qvadraturerne. Eccentri- 
citeten maae og nødvendig Viis ſtedſe forandres, ved det at Krafterne 
idelig forandres, og derover og Stykkerne af Abſidum Linie / men den⸗ 
ne Forandring mage verre den ſtorſte naar Abſidum-Linie ſamles med 
ſyzygiis, den mindſte naar den ſamles med Quadraturerne. 


H. 72. 


Dette har jeg faa loſeligen vildet anføre, at man deraf kunde fee, at 


det Neutonianiſfe Syſtema er eens overalt, og at de ſelv ſamme Love 
ſvarer beſtandig til de himmelſte Phænomena. Men da det er det al⸗ 
lervanſkeligſte og meeſt forviklede problema at finde Banen, naar Kraf⸗ 
terne af trende Centrer virker paa hinanden indbyrdes, ſaae mage man 
ey undre, at Neutons Formul for abſidum Bevagelſe ikke er noyere, 
hvori hans Hypotheſe ey har (fyld men Regningen; thi Geometræ har 
nu viift ved noyere Approximationer/ at man meget nær kand finde den 
rette Storrelſe af denne Bevagelſe / og at det ikke er en Feyl af Hypothe⸗ 
ſen, ſeer man tydelig heraf, at naar man ſammenligner det, ſom man 
udelader i Krefternes Expreſſion med den Mangel, ſom der er i Virk⸗ 
ningen, faa findes de alle Tider at være i Forhold til hinanden. 


over Neutoni pg Cartefii Syftemata, 263 


§. 73. 

Det vilde blive alt for vidtloftigt, at give fig ud i alle de Limitatio· 
ner, hvorefter Carteſianerne retter deres Hypotheſer, at de kand kom⸗ 
me efter noget, ſom kand have en flags Ligning hermed ; og derfore mee⸗ 
ner jeg at indſee Aarſagerne, hvorfore deres Meening i alle Henſeender 
har faa mange og ſtore Vanſkeligheder; thi en Verden, ſom man efter 
eget Tykke fammenfætter, bor komme overeens med vores rette og na⸗ 
turlige Verden; men hvem kand ikke lettelig forſee fig iat treffe den rette 
Maade iat ſette et fan ſtort og vidtloftigt Verk ſammen paa, dog er det 
imidlertid fandt, at den Carteſianſke Meening nytter os meget lidet, 
naar vi vil give Aarſag for Naturens Virkninger. Efterdi vi da forſt 
kand komme efter hvad Art af Limitationer der ere nødig, naar Virk⸗ 
ningen af Naturen os er bekiendt, og virkeligen efterdi Krafterne er os 
8 Neutonianſfe Syſtema, benytter Carteſianerne fig faa ſkiont 

eraf, at de meener, at der er intet meere for dem tilbage at giore, end 
at oydigte nogen flags Orden, hvorved de kand beholde Neutons Ex⸗ 
reſſioner for Krefterne: Men jeg ſage gierne, at Carteſianerne vilde 
eviſe pa; hvad muelig Maade at Hvirvlerne, ſom til den Ende anta⸗ 
ges af dem, enten de ere langagtige eller forkortede, og i Almindelighed 
ikke haver en circulair Figur kand beſtaae, ſaa at der ikke ſkal ſtee i dem en 
inderlig Bevægelfe, hvoraf den ſtorſte Uorden kunde komme. Saa og 
efterdi en Hvirvel er inden i den anden, at den Forandring da, der er 
ſom Summen af Central⸗Flugten, og kommer af den Trykken ſom feer 
paa Siden, ikke ſkal blive kiendelig, maae Hvirvelen altid være uende⸗ 
lig; men jeg feer ikke hvorledes uendelige Hvirveler kand tillige være i 
hverandre, det er ikke nok at man betragter den flydende Materie, ſom 
er rundt omkring; thi fordi den mindre Hvirvel foruden dens egen Be⸗ 
vegelſe, hvorved den gaaer om Planeten, mage have en Bevæ: 
vegelſe tilfælles med den Hvirvel, ſom den ſvommer udi, faa maae 
Hvirvelen, ſom den flyder udi, i Henſeende til den Bevegelſe, ſom den 
ager om Planeten med, betragtes ſom en flydende Materie der ſtager 
ille, og derfor maatte Summen af Central Flugten, ſom kommer der 
af at den gager omkring Planeten, bryde ud, og Hvirvelerne maatte 
ſplitte fig ad i den ſtagende flydende Materie eller den, ſom haver en til⸗ 
fælles Bevegelſe. Jeg vil nu ikke handle om de abſolute Storrelſer 3 
i e 


264 J. K. Betenkninger vi 


de irregulaire Bevægelfer, thi det er meere vidtløftig og vanſkeligt end 
jeg for nærværende Tiid har fat mig for og maae jeg tilſtaae, at man ikke 

andſke fuldkommen og noye kand finde dem hverken paa Cartefii ey hel 
er pag Neutons Maade; Geometræ har længe arbeidet og arbeider 
endnu derpaa at fage dem gandſke noye udfunden, vi kand have Haab. 
til noget fuldftændigt herudi ved den berømmelige Mr. Eulers Flüd / ſom 
for nyelig har givet Prover paa dette ſlags Udregninger. Men da den 
Indretning og Maade, ſom Hvirvelerne ere fatte i Orden paa, ſynes 
gandſke umuelig, og den Neutonianſke Harmonie og Overeensſtem⸗ 
melſe (ſom jeg forſt og fornemmelig har ſogt at viſe) ikke er umuelig 
faa er denne meere ſkikket og paſſer fig meere end den anden paa de Phæ⸗ 
nomena ſom der kommer os fore i Verden; thi efterdi de uordentlige 
Bevqgelſer kand komme af de ſamme Love, ſom de ordentlige (Feer ef; 
ter / ſaa veeb jeg ikke, om det kand beſtaae med den Simplicitet og Fuld⸗ 
kommenhed, ſom Naturen virker med, at ſaa mange Indſkrenkninger 
og nye Ordener ſkulde giores nodige, thi derſom Naturen virker ved faa 
mange flags adſkilte Love, da veed man ikke Aarſagen og Grunden, 
hvorfore den virker ſaaledes. Der kunde vel være Henſigter, ſom vi ey 
vide, dog er det bedre ikke at opdigte alt for mange, ey heller at ſammen⸗ 


blende i hinanden Ting efter eget Tykke. 
l. ee as 
Omde ovrige Irregulariteter ved de himmelſke Corpora og deres 
Bevagelſer vil jeg gandſte kortelig melde: Man veed af Obſervationer⸗ 


ne at Planeternes Baner ere inclinerte paa Eclipticam, at de overſkiæ- 
rer den og formerer nodos; formedelſt denne Inclination maae den 


Kraft, der er ſom a. ( Xx T α ) Ta, oploſes i tre, hvoraf den 
eene er perpendiculair paa Banen / de andre tvende ere udi Planen af 
Banen og ere Lodrette paa hinanden, af diſſe har den eene den Direction 
ſom radius. Den forſte er perpendiculair paa Planet, derſom Coſinus 
af den Vinkel, ſom formeres af Directionen, hvori den Kraft a. 
(- XTa): xTa virfer, og af den Direction ſom er normal paa 
Planet Sz, faa maae den Kraft, ſom kunde foraarſage Afvigningen 
udi Breden Sza. K Xx TA ) XT, formedelſt denne Kraft re | 
K 


|| 


| 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 265 


kes Corporet beſtandig tilbage fra Banens Plan, og naar Banen be⸗ 
tragtes ſom bevægelig, faa gaaer nodi alletider imod Corporet. Der⸗ 
ſom nu nodi ere iSyzygiis, faa (feer af denne Kraft aldeeles ingen For⸗ 


virring udi Breden, naar 2 Zo; tvert imod imellem Syzygias og Qva⸗ 
draturerne har 2 beſtandig en vis Sterrelſe, og derfore naar nodi ere 


udi Syzygiis er Inclinationen ſtorſt, og ligeledes Reſten; imellem Syzy- 
gierne og Qvadraturerne faaer Inclinationen ſtedſe nogen Forandring, 
ſom bliver ſtorſt i Qvadraturerne i Henſeende til den Storrelſe Z, naar 
man ikke udelader Differential Storrelſerne af det andet flags, ſom til⸗ 


forn ere angivne ved FÅ Naar nodi nu gaaer imod Corporet/ og man 


betragter de adſkillige Linier, hvori Corporet Tiid efter anden hænger; 
ligeſom paa Superficies af den ſamme Sphæra, faa følger deraf; at In- 
clinationen formindſkes i det Corporet gaaer fra Ovadraturerne til 
Samlings Puncterne, og derfore, da den Kraft, ſom forvirrer, er u⸗ 
lignelig ſtorre i Syzyglis end i Qvadraturerne, efter det forregagende, 
naar da Corporet er i Syzygiis, og nodi i Ovadraturerne, er Inclinatio- 
nen allerſtorſt, og naar man ſaaledes ſupponerer en Bane, ſom er me⸗ 
ſten Cirkel⸗ rund, faa ſkulde alle Ting igien reſtitueres, naar den halve 
Revolution var giort. Paa gandſte ſamme Maade ſom i Ovadratu⸗ 
rerne følger af det, at Banen er bevægelig, og naar nodi ere imellem 
Qvadraturerne og Syzygierne, at fra den Knude ſom er Oppoſitionen 
nærmeft indtil Qvadraturen mage Inclinationen forøges, men fra den⸗ 
ne Qvadratur indtil den halbfemſindstyvende Grad imod Conjunctio- 
nen formindſkes Inclinationen; derfra foroges den indtil den anden 
Knude; fra denne nodus til den anden Quadratur imod Oppoſitionen 
foroges endnu Inclinationen, men i complemento til den 90. Grad fra 
nodo formindſres den, derfra tager den igien til indtil den nodus, ſom 


Corporet gif ud fra, og derfore forøges Inelinationen meget meere end 


den formindſkes; Paa ſamme Maade i Octanterne/ naar nodi ere bag 

Qvadraturerne, formindſkes Inclinationen meere end den forøges, naar 

nodi fommer Corporet i Mode, da gager de frem ad, naar Corporet er 

imellem Qvadraturerne og den næfte Knude, ellers gaaer de tilbage, og 

aue ZEN de meere tilbage, end frem ad, uden de vare i Samlings⸗ 
uncterne. 


gf 9.75. 


266 I. K. Betænkninger 


§. 75. 


Man veed af Obſervationerne / at Jordens Axel foruden den paral⸗ 
lele Bevagelſe, ſom kommer af den aarlige Gang om Solen, gager en 
liden Vinkel aarlig tilbage i den Cirkel ſom den ved denne fin Bevagelſe 
beſkrev, og derfore ſynes Jevndognene at bevæges tillige med den heele 
3 Grunden til dette Phænomenon feer man lettelig; Derſom 

orden var gandſke Kugelrund, er det klart, at paa hvad Maade den 
vendte fig imod Solen, faa var der altid een og den ſamme Aarſag til 
dens Situation, (aa naar begge Hemiſphæria bleve eensdan attrahere⸗ 
de, kunde Kuglens Diametre ingen Bevegelſe faae paa Siden, men 
derſom en Kugle hike ved at rulle om fin Arel, fager den Elliptoidiffe 
Figur gekaehg, og emen er den ſtorſte Kugle, ſom kand indſtri⸗ 
ves i den Elliptoidiſe Figur / faa kand enhver liden Deel/ ſom ikke hører, 
til den ſtorſte Globus, hvilken er indſkreven, betragtes ſom et meget lidet 
Corper, ſom i den Tiid bevæges omkring Kuglen, i hvilken Kuglen vet; 
ter omkring ſin Axel; heraf følger paa felv ſamme Maade, ſom nyelig i 
det foregaaende, at der bliver en tilfælles Inelination af Axen, ſaa og en 
oſcillatoriſf Bevcgelſe, hvilken reſtitueres, naar Revolutionen er til 
Ende, faa følger og at Knuderne mage gaae tilbage. Dette har fig ſaa⸗ 
ledes, naar man abſtraherer fra den Forvirring, ſom kommer af Maa⸗ 
nen, Mr. Neuton har udregnet hver i ſaer, og har fundet ligeſom Ob- 
ſervationerne ere at Jevndognenes aarlige Fremgang var 50“. Ans 
gaaende Jordens elliptiſke Figur / da er man ved de Franſke Aſtronomi 
deres berømmelige Flüd tydelig overbeviift derom, man kand derover 
læfe Mr. Maupertuis Verk, Figure de la terre determinée, 


§. 76. 


Alt dette følger af en og den ſelvſamme Lov i Naturen; men den 
udødelige Mr. Neuton lod det ey blive derved; Man har i gamle Dage 
meent/ at Cometerne vare virkelige Corporer, ſom horte til det him» 
melſke Syſtema, men Ptolomæi Efterkommere ſatte dem under Maanen 
af Frygt at de faſte Himle ſom de havde optenkt, maatte ellers ved dem 
komme af Lave. Den ſtore Tygge Brahe forſtaffede igien 3 

' ert 


over Neutoni og Cartefii Syftemata, 267 


— 0ö—b—— H—ĩ—ñ ———ůĩö—iX.éiu..—ĩßÄ—LpůůĩövilV 


deres forrige Sted, i at obſervere at de ey havde den daglige Parallaxin 
(thi ſamme fandt hand ey udi den ſkionneComete, ſom ſaaes Aar 1577.) 
ſiden er man kommet efter ved at obſervere Cometernes aarlige Paralla- 
xis og deres Retrogradationer, at de undertiden ere neere iblant Pla⸗ 
neterne. Mr. Neuton har beviiſt af ſine Obſervationer over Cometen 
Aar 1680., at de ere ligeſaavel faſte Corporer, ſom Planeterne, og at 
deres haler Dunſter er ud fra deres Hoveder, thi ſamme Comete var ey 


uden om seg Deele af den aarlige Kreds fra Solen, og var da nodven⸗ 


dig Cometen blevet ſplit ad, om den ey havde veret andet/ end det nogle 
meener, nemlig en Samling af adſkillige flags Dunſter ſom allevegne 
fra havde ſamlet ſig. Obſervationerne beviſer / at der er en ſtor Meng · 
de af diſſe Cometer/ hvilket odelegger baade det Ptolemaiſte og Carteſi- 
anſke Syſtema, thi ligeſom tilforn de faſte Himle triumpherede over Co⸗ 
meterne, ſaa triumpherer de nu igien over dem. Det Carteſianſfe Sy- 
ſtema har ey mindre været ubillig imod Cometerne i at anſee dem ſom 
vankende igiennem Himmelen uden at folge viſſe Love, og har det i den 
Henſeende at forfvare ſig. Thi om Carteſii Meening ſkal ſtaae ved 
"Magt, da kand ingen Aarſag findes til Cometernes Bortgang, naar de 
forſt engang ere bortrykkede af Solens Hvirvel, mage de ſiden folge den, 
hvor den vil drive dem hen, og kand de paa ingen Maade igien meere 
gaae tilbage. Philoſophi har ſtræbt paa adſkillige Maader at hielpe 
Carteſii Meening om Cometerne, af hvilken de har beholdt det almin⸗ 
deligſte, ſaaledes har det været noget med af det forſte ſom Mr. Jacob 
Bernoulli har bemoyet fig med, hvorledes hand kunde finde nye Hvir⸗ 
veler til Cometerne, men da de alle ere over Saturn, ſvarer de ey til Ob- 
ſervationerne. Saafremt at Cometerne ey haver deres egne Hvirve⸗ 
ler, men drives alleene igiennem Solens, da maa den Modſtand de fin⸗ 
der være ſaa ſtor, at deres Haſtighed langt fra at vore, maatte tage af, 
og naar alle Ting antages, ſom opfyldte, maatte efter §. 67. deres Ha⸗ 
ſtighed ſtrax blive intet uden at de kunde gaae igiennem nogen kiendeligt 
Rom. Tilſtaaer man dem en Hvirvel ſom ſkiqer Solens Plan, da maae 
den vere meget ſtor, om den ey ſtal odelegges af ſin egen Central⸗Flugt, 
ja den maae være uendelig, altſaa maatte Planeternes Gang lide meget 
af diſſe Cometernes Hvirveler / thi lad os antage det ſom dog er umue⸗ 
ligt, at Cometernes Baners 9 ey har uden en endelig *. 55 
i 2 Øe 


268 J.K, Betænkninger 

Planeternes Diſtanee fra Solen, og at diſſe Cometernes Hvirveler 
kunde blive ved Magt udi Planeternes Hvirveler, da maatte Planeter⸗ 
nes Yvirveler hvor de ſtodte ſammen med Cometernes, bones, hvorved 
de fik en uordentlig Bevægelfe, og Planeterne ved at paſſere Cometer⸗ 
nes Hvirveler maatte fane en langt haſtigere Gang, ſom man veed af 
de almindelige Regler om de flydende Maͤteriers Bevegelſe, men dette 
ſtrider aldeeles med Obſervationerne. Man har en heel Deel fleere 
Ting, ſom heri ere Carteſianerne imod, hvilke jeg vil dog gaae alle for⸗ 
bi, iat agte, at Cometernes Halers Bevagelſe bliver gandſke umuelig / 
om man tilſtaaer den Bevagelſe af Hvirvelerne, ſom Carteſianerne har 
antaget. Mr. Jacob Bernoulli har vel givet en artig Tanke om Haler⸗ 
nes Apparence, men den ſamme kand hverken beſtage med Situationen 
ey heller med det bekiendte Optiſke Axioma at Synet er beſtandig mue⸗ 
lig under en ret Vinkel. Derover ſlutter Mr. Euler og ret af Halernes 
Bevagelſe, at den fine himmelſte Materie mage hvile, følgelig; at 
den Bevegelſe, ſom Carteſianerne giver deres Hvirveler er umuelig, 
med mindre at Carteſianerne vil paaſtage det Mr. Bernoulli har anfort 
udi fin Hydrodynamique, at mueligt fleere Ovirveler kand overſkicre 
hinanden, uden at hindre hinanden, og at da den eenes Virkning bliver 
giort til intet af den andens. ' ' 


É 6. 77. Nn i 


Mr. Neuton har faget det paa en langt hoyere Tone; hand obſer⸗ 
verte forſt at Reglerne for Attractionen kunde ligeſaa got give Cometer⸗ 
nes ſom Planeternes Bevagelſe, faa at Cometerne maatte bevæges i 
meget Eccentriſte Baner, hvilke her neere mod os kunde holdes for Pa- 
raboliſte, thi i den for anforte Formul er nodvendig A <yy om Ba⸗ 
nen er Elliptiſt, Ax gανν om Banen er en Parabol, thi da ere begge 
Axlerne uendelige, An > vy om Banen er en Hyperbol, eller at den 
ſtore Axel bliver negativ, den anden imaginair, ſaa Centrum falder 
imellem Spitſerne, 2 Au = naar den Elliptiſke Bane bliver cireu- 
lair, og altſaa beroer det alleene paa den forſte Haſtighed i hvad Coniſt 
Section at Planeterne ſłal bevæges om Solen. Neuton gav forſt en 
negligeant Determination paaCometernes Baner, men ſamme var god 
nok til at beviſe, at Cometerne rettede fig efter den Paraboliſke bn 

8 19 om 


— 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 269 


ſom blev bekraftet af de Obſer vationer / ſom man havde giort i Enge⸗ 
land, Frankerige og til Padua over den Comete, ſom ſages Aar 1680. 
Den Obſervation, ſom man havde taget til Rom, gik vel noget meget 
af fra den Parabolſfe Theorie, men Kirchs Obſervation til Coburg fom 


Derimod faa juſt overeens med den, at man maatte falde pag de Tan⸗ 


ker, at der var nøgen flags Feil begaaet med den Romerſke. Mr. Hal- 
lej har i den Neutonianſte Poſition af Banen noyere udregnet Come⸗ 
tens Sted, og har fundet dens Omlobe Tiid ved at agte paa en ſerdee⸗ 
les artig Maade, at Cometen for havde været her meere imod os. Den: 
ne ſtore Geometre hør med megen Moyt beſtemt 24. Cometers Stader 
udi Himmelen, og deres Baners Poſition, hvilket mane være Efterkom⸗ 
merne et behageligt Verk, at de deraf kand ſee, hvad heller en Comete 
har tilforn været feet eller ikke. Dog er det at beklage, at man ey faa 
gandſke viſt kand regne paa Cometernes Omlobe⸗Tider, fordi de bevæ- 
ges langſom i deres Apheliis og kand derover forrykkes af den indbyrdes 
Trakning ſom de over paa hinanden, maaſkee og det kand være ſom Mr. 
Euler meener, at de lider nogen Forandring af den himmelſte Materies 
Imodſtand. Derforuden kand den differente Poſition i Himmelen, ef⸗ 
terſom Jorden er paa adſkillige Steder til, give en Deel Vanſkelighedi 
at ſige, enten det er den ſamme Comete, eller en anden, allermeeſt, da 
Fix Stiernernes Steder ey overalt ere pan det noyeſte beſtemte. Hvad 
Sorisring Jordens Situation kand giore er deraf klart, at Mr. Caffini 

oldt den Comete ſom ſaaes i December, for en anden end den, man 
havde feet udi Novembre, det kand og (fee, at endeel Cometer kommer 
imod Solen, ſom vi ey ſeer hos os. Mr. Euler en Mand, ſom ſynes at 
være fod til at forbedre Geometrien, har og udregnet denne Cometes Pa- 


raboliſte Bevegelſe / fag man ey meere bær derpaa Tvivl, 


$. 78. 
Geometræ havde let kundet ſluttet ſig til af den idelige Haſtighe⸗ 


dens Formeerelſe udi Cometerne, at de ey bevegedes udi en ret Linie, 


ſom Kepler mieente, ey heller udi en Cirkel, men for Neuton agtede 
man det ey uden lidet. Siden har den ſtore Geometre Mr. Bradley i 
Engeland bekreeftet denne Theorie med fine Obſervationer over de Co⸗ 


meter, ſom ſages Aarene 1723. og 1737 Align har ligeledes . 
08, a 


270 J. K. Betænkninger 


at den Conete, ſom blev feet i Aaret 1744. kom overeens med den Neu- 
tonſfe Theorie. Det var at ynſke, at de Gisninger/ ſom man gier fig om 
Cometernes Tilbagekomſt, maatte blive lykkelige. Saaledes ventes en 
Comete Aar 1758., hvis Omlobe⸗Tiid er paa 75. Aar, og en anden Aar 
1789. hvis Omlobe⸗Tiid er af 129. Aar. Hallej fandt at den Comete 
Aar 1680. lob fin Bane igiennem i 575. Aar / Mr. Machin meente, at 
den Comete ſom ſaaes i Januario Aar 1737. var den ſamme ſom blev 
feet Aar 1556. ſaa dens Omlobe⸗Tiid blev paa 180. Aar, Mr. Euler 
har tillagt den Comete i Aaret 1744. en Omlobe⸗Tiid af 180. Aar. 


$. 79. 


Vi har uden Tvivl Cometernes Attractioner at tilſkrive en og an⸗ 
den Forandring, ſom er (feet udi Himmelen, hvoraf i ſer Eelipticæ 
Forandring meriterer at overlegges, da Aſtronomi ey viſt veed enten 
Ecliptica bevæges eller ifke. Mr. de Louville i at conferere de Gamles 
Obſervationer med fine har meent, at Ecliptica havde en ordentlig Be⸗ 
vogelſe / men da de Gamles Obſervationer maae rettes, kand man der⸗ 
ved ey faa let overtales til at bifalde denne Meening. Ellers kand vi ey 
fag lettelig troe, at Eeliptica har en ordentlig Bevagelſe, da det faſt ey 
er mueligt, at Maanen kand giore nogen Forandring paa den og meget 
mindre de andre Planeters Attraction, da deres Kræfter ere at anſee 
ſom intet imod Solens. Man kand med ſtorre Foye ſige, at om Eeli- 
ptica bevæges uordentlig, det da kommer af Cometernes Narvarelſe, 
allermeeſt naar de har en lodret Drift imod Eclipticam. Ingen har til 
lagt Cometerne ftærfere Virkninger vaa Jorden end Whifton, hand 
talte 7. gange 575. Aar tilbage paa Halleji Maade, og fandt at den ſtore 
Comete havde været Jorden meget nær udi Syndfloden, altſaa meente 
hand, at det kunde (fee ved den ftærfe Træfning af diſſe mægtige Pla⸗ 
neter paa hinanden at Jorden kunde brekkes, gandſke viſt , at Vandene 
kunde flige meget hoyt, da ved Maanens og Solens Attraction alleene /, 
endſkient de ere langt borte, Ebbe og Flod er faa anſeelig, imidlertid 
overlader jeg til de Skarpſindigeres Dom, hvad heller denne Mr. Whi- 
ſtons Diſcours er af nogen Vigtighed eller ey. Det veed jeg viſt, at om 


dale Fee ty ere komne af en Comete / da kunde de dog komme 
§. 80. 


over Neutoni og CartefiiSyftemata, 271 


— — . — ———— —6ñäͤ—ͤ— 


§. 80. 


Mr. Maupertuis har givet en ſinderüg Forklaring ved Cometerne 
over de Stierner ſom til viſſe Tider fees, og til andre forſvinder. Saa 
fremt de ſtore Pletter, ſom ſees i Himmelen ere Planetiſke Corporer, 
og at de har en Kraft at trekke til fig i Forhold af deres Storrelſe, da 
mage deres Virkning paa de Planeter, ſom de driver omkring, være for: 
fœrdelig, og ſtrekke fig ud i de længfte Diſtancer, derover kand de og 
magelig drive deres Planeter om i de meſt Eccentriffe Baner, Denne 
berømmelige Author holder endnu for at Saturns Ring er kommet af de 
Cometers Haler, ſom har gaaet forbi Saturn, og ſom ere blevne trokne 
ſterkere af Saturn end af deres egen Planete / maaſrkee det kand være ſaa! 
Neuton meente, at naar Cometernes Haler bleve trokne ind paa So⸗ 
len, at de da underholdte dens Lys, fag Solen derved ſik igien hvad den 
miſter af fin Materie i at udkaſte Lyſets Straaler, dette holder jeg dog 


ikke for nodvendigt, ſom jeg ſkal viſe ſiden. Jeg er meere af den Mee⸗ 


ning, at Solens Mafla formeeres af Cometernes Haler, og derover for⸗ 
mindſker vores Aar. Ellers er der intet urimeligt i Neutons Meening, 
thi det lader ſom at baade de ildſprudende Bierge og Ild⸗Phænomena 
udi Luften havde deres Aarſag udi Fugtigheden, og Chymici paaſtaaer, 
at man nødvendig mage have Vand til at underholde Ilden. Men Co⸗ 
meternes Virkninger kand og være hoyſt⸗ ſkadelige, thi om de ſtodte paa 
Planeterne, da maatte de reede dem elendig til. J ovrigt, da de Cor⸗ 
porer hviler udi Himmelen, ſom har en meget ſtor Forhold til de andre 
Corporer i deres Syſtema, da kand det ſkee at ey alleene de morke Corpo⸗ 


rer bevæges omkring de lyſe, men endog de lyſe omkring de morke, og 


ſaaledes kunde Stiernernes Steder udi Himmelen forandres, ſom Hal- 
lej har agtet No. 395. af Trantactionerne, deres Lys maatte herved 
uden Tvivl ſplittes ad, faa man paa denne Maade neppe kunde vente et 
beſtandigt Antal Stierner. 


i g 1 
Saaledes er alt, hvad vi foreſinder udi Himmelen, et Beviis paa 


at Corporerne træffer hinanden indbyrdes, med Kræfter, dm 
5 om 


272 J.K, Betænkninger 


fom Maſſen og Qvadraten af Piſtancen forkeert. Vi vil fremdeeles fee, 
om dette ellers og bekræftes for de ſtore Piſtancer for ſaavidt man kand 
overalt tage Erfaringer. Og mage vi da forſt betragte de tunge Tings 
Direction, om ſamme beſtaaer med den Meening om Attractionen, og 
feer man da meget let §. 37. endog naar man gandſke loſelig overlegger 
det / at iden Hypotheſe om Attractionen de tunge Tings Direction maae 
være imod Kuglens Center, naar ſamme hviler, og de fphæriffe Lav ere 
af lige Tykkelſe. Erfaringen tiener heritil Beviis, og lider den Carte⸗ 
ſianſte Philoſophie herved i ſer meget, thi kommer Tyngden af en Hvir⸗ 
vels Bevegning, da mage alle Ting ſoge imod Axeln og ey imod Cen 
tret; ſom den ſtore Geometre Hugenius vel har agtet, denne ſtore 
Mand har ſelv optenkt til at redde dette Syſtema Hvirveler / ſom (far hin⸗ 
anden over, men det er umueligt at de kand beſtage. Mr. Saurin har 
ingen Behag fundet udi Hugenli Objection, og har derover angrebet 
den paa en dobbelt Maade ſaavel i Journal des Scavants Aar 1703. ſom 
udi de Paris Memoires Aar 1709. men jeg begriber ikke hvorledes faa 
berømmelige Mænd kand fætte ſig imod en fan afgiort Sandhed; om 
et Corper bevæges eensdan udi en Cirkel, da maae det beſkrive om Cen⸗ 
tret Snit, der ere i Forhold med Tiderne, og da bor det ſoge til ſamme 
Center, ſom man veed af Mechaniquen; naar dette er, maae Corpo⸗ 
ret nodvendig vis ſoge til et Center udi Axeln, om det ellers bevæges ien 
enkelt Hvirvel; Lad os nu antage / at det ikke ſoger til et Center i ren; 
men til Kuglens Center, da efterdi een og den ſamme Cirkel kand ſettes 
udi en hver Kugle udi den Diſtance V= dd, om x er Kuglens halve 


Diametre, d den halve Diameter af Cirklen, og folger da at Segnin⸗ 
gen maatte være lige udetermineret imod et hvert Punct i Kuglens Are. 
Man mage derover antage en anden Trykning end den ſom gior den 
ſphæriſte Figur. Men ved den ſamme maatte Hvirvelen forandres fra 
at være ſpharriſf, efterdi en dobbelt Kraft nu virkede, een ved hvilken 
Hvirvelen blev ſphæriſf, og ſom driver imod Axeln, en anden ſom vir⸗ 
Fede, faa den heele blev imod Centret. Warignon har optenkt en 
Trykning af den lubtile flydende Materie alle Kanter fra, mod Jordens 
Center, men Spersmaalet kommer igien, nemlig hvoraf den ætheriſke 
Materie fager fin Direction imod Jordens Cent; derforuden maae 
hand antage, at den ætheriſte Materie virker p ealerminpſtk er 
70 


over Neutoni og Cartefii Syftemata; 273 


— m — — — —— ⏑—2— ́ůĩw—— ] — — 


tikler, ſom ere muelige, ellers blev Tyngden ogſaa udi hans Hypotheſe 
ſom Omſpobet. Den ſkarpſindige Philoſophe Mr. Bilfinger har ſtrebt 
at afgiore denne Sag ved Experimenter, hvilket vel er vanſkeligt, dog 
har hand tilſtaaet, at Directionen blev fundet imod Axeln. Hand har 
vel i den Piece, ſom Aar 1728. vandt Priſen til Paris, betragtet en dob⸗ 
belt Bevagelſe udi Kuglen, og har paa den Maade vildet hielpe dette 
Syftema, inen det er umueligt, at ether herved kand bringes til at be⸗ 
ſkrive de ſtorſte Cirkler paa en Kugle. f 


§. 82. 


Jaeg vil nu ey tale om Planeternes Figur, thi det er vidtloftigere 
end at jeg her kand af handle det, jeg vil vere fornoyet med at have ſagt, 
at man finder ved Obſervationerne juſt de ſamme Figurer til Planeter⸗ 
ne, ſom den Hypotheſe om Attractionen udfordrer. Mr. Clairault 
har herom handlet fuldſtendig i fit ſmukke Verk over Jordens Figur. 
Vil vi nu tilſtaae Carteſianerne alt, nemlig at i deres Hypotheſe de tun⸗ 
ge Ting bor ſoge Centret, da er idet heele Syſtema ingen Aarſag at fin⸗ 
de, hvorover ien Kugle ſom omdrives af den ætheriſte Materie de tun⸗ 
ge Ting ſkulde kunde ſoge til noget andet Punct end Centret, og derover 
fager Axerne i den Carteſianſfe Hypotheſe nødvendig den Forhold af 
176.177. men fordii den Hypotheſe om Attractionen de tunge Ting ey 
bor ſoge gandſke til Centret , uden i det Tilfælde, da Kuglen hviler, thi 
Derved at Kuglen veltes om, gaaer Tyngdens Direction fra Centret, 
faa kand derover haves det rette Forhold af Arerne ſom 177. 178. hvil⸗ 
ken er med megen Moye fundet ved Obſervationerne under Polar-Cir⸗ 
keln, og ſynes Mr. Bouger og de andre Aſtronomi deres Obſervationer 
en at vare derimod, endſkiont de Barbariſke Folkes Mistanke har beta⸗ 
get os dem. Ellers beroer dette Problema om Figuren meget paa Ku⸗ 
glens indvortes Egenſkab, ſaa det er ey nodvendig, at den ſkal vere fore 
Fortet, den kunde og være langagtig, og dog kunde i Almindelighed, Er⸗ 
faringerne om Pendulen ſtaae ved Magt. I den naturlige Hypotheſe 
af et dobbelt Kraft⸗Center har Mr. Mac- Laurin beviiſt at Kuglens Figur 
maatte blive Elliptiſt. 


Mm 8. 83: 


PPP 


$. 83. 


Vi vil nu ſette at Jorden er til deels flydende og omringet af en 
Athmoſphæra, og at den forſt hviler, men ſiden vælter om ſin Axe, da 
er det klart, at formedelſt Inertien, maatte Vandene flige, og de aller⸗ 
heftigſte Vinde blæfe, hvilke dog ftrar maatte fætte fig, faa at den Ebbe 
og Flod, ſom vi nu har, maae komme af en langt anden Aarſag. Erfa⸗ 
ringen lærer, at Ebbe og Flod holder det ordentlig med Maanen, Neu- 
ton har dertil brugt den Theorie om Attractionen, og har beviiſt, at 
Maanens Kræfter vare tilſtrakkelige nok til at bevæge Havet kiendelig. 
De ſtore Mænd Mr. Daniel Bernoulli, Euler og Mac-Laurin har i de 
Piecer derover, ſom vant Priſen Aar 1740. til Paris, de 
vet det abſolute Maal paa Floden end ſom Mr. Neuton, der iffun loſe⸗ 
lig havde beſtemt den, men jeg vil ey længere opholde mig herved, da det 
baade er vidtloftigt, og jeg dermed ey intenderer andet, end at viſe, at 
det Neutonſfe Syſtema er ulignelig fuldkomnere end det Carteſianſfe. 
Carteſianerne t vel tenkt / at ĩderes Hypotheſe intet var lettere at 
forklare end juſt Ebbe og Flod, thi antager man, at Jordens Hvirvel 
bliver ſammentrykt af Maanens ſom løber ind i den, da ſynes det at folge 
deraf, at Vandene under Maanen ſtulde gage tilbage, følgelig maatte 
de ſtige, hvor Trykningen er mindre; men juſt dette at Vandene burde 
falde under Maanen, gior denne Hypotheſe til intet, thi det er meer 
end bekiendt af Erfaringen, at Vandene ſtiger under Maanen. Man 

Tab. har derover ſogt andre Udveye; og har antaget, at Jorden blev ſaale⸗ 

3. des trykt af de omkringſtaaende Hvirvelens Columner, at den nodven⸗ 

Fig. dig maatte vige lidet af fra Centret, ſaaſom om ML for Exempel var 

28. Jordens Hvirvel, K derimod Maanens, og dennes Diameter havde 

en endelig Forhold til Jordens, da antages det ſom afgjort, at naar Jor⸗ 

den blev krykt af de Pyramidal- Sectores fag og rah, om da et andet 

Corper K faldt ind i Hvirvelen, maatte Trykningen af den Columne 

fag blive ſterkere end af rah, og maatte da Vandet og Jorden vige 

bort under K; Lad os nu antage alt hvad her udfordres uden at bare 

nogen Tvivl om, hvad heller alle diſſe Ting tilſammen kand være mue⸗ 

lige eller ikke, faa fees dog let, at den Ebbe og Flod, ſom heraf ſkulle 
komme, ey længe kunde blive ved; thi ſaa ſnart Maanens Hvirvel Eg | 

? kens⸗ 


274 J.K, Betænkninger 


i 


RER — — — —— —— — 


8 ö S. 84. N 5 

Saaledes har jeg vel kortelig men dog fuldſtandig nok i Henſeende 
til mit neærvcerende Forfæt afhandlet Krafternes Egenſkab, ſom trak⸗ 
ker udi ſtore Diſtancer; ſaa jeg haber, at man heraf feer, hvor vanſke⸗ 
ligt det vil blive at forſvare Hvirvelerne og forkaſte Attractionerne. 
Kunde man ſaa let afgisre Attractionerne for de ſmaae Diſtancer ſom 
diſſe andre, da kunde vi haabe at have Nogelen til heele Naturen, og 
Videnſkaben om Naturen blev. ey faa opfyldt ſom den er af unyttige 
Gisninger, faa meget feer vi, at efterdi i de ſtore Diſtancer den Attraction 
alleene virker, hvilken er ſom Quadraten af Diſtancen forkeert/ da maae 
de Attractioner forſvinde i Henſeende til den, ſom virker i ſmaae Diſtan⸗ 
cer; hvorvidt dette Syſtema om Attractionen fand give herudi noget 
Lys, vil jeg da forſoge at viſe, og til den Ende gior jeg i Forveyen føl 
gende Anmarkninger: Er ADBI en Kugle, FCB dens Arel, C 
Centret, DIB en af dens ſtorſte Cirkler/ hvis Diameter og Axel er trok⸗ Tab. 
ket ud, og i ſamme ligger det Corper F; vil man da indbllde fig at fra 3. 
det Center E, Cirklen er delt ien utallig Mængde Snit Gl, Hm, ſom pig. 
ere hinanden uendelig nær, og at ved deres Omvaltning en Kugle be 29. 
ſkrives, at FG Sr, im x, daer GI V- tager man nu det 


Element nn, da fordi den halve Diameter = r, er nn == ;—— 
0 00 1 rx XX 


og Attracdionen efter F C= rå ab f- Krdx-xdxz 
ig W r. FVarx xx | 

rx g uden at legge nogen ſtaaende Storrelſe til; er nu r foran⸗ 
derlig S2 og 2rp--xx FE, Ben attrahevende. Kraft ſom V. FS 
* Da, 


276 J. K. Betænkninger 


Da, da er Elementet af Kuglens Trakning 17 5 dx - for mi at 


integrere, maae ey haves uden en ubekiendt Storrelſe, paa det da at 
Neutons Formul tillige kand haves, tages N C x, TD er Eirklens 
Rore⸗Linie NE = FE, FA r b, NA e, NC g d, FB e, 
NB Af, da er Z Z ax, og * og a yy Xxx 


axxdxV . 


— 
— 


am ef. Altſaa er Elementet af Kuglens Trakning = 
8 SefdxV, (om v er 28) ddz — dz eld. 
2 2 E azn-2  4aazn=4 23 
hvilken Sterrelſe altid kand integreres, og ved Logarithmos, naar 
NAM . ee 


F. 85. 


At man da kand vide, hvorledes de Kræfter ere beſkafne ſom vir⸗ 
er ſterk inde ved Kuglen og faſt i Rore⸗Puncten, men ſom faſt forſpin⸗ 
der, naar Diſtancerne fra Kuglen bliver klendelige; da vil vi betragte 


3 Kdz— dz — efdz d 
den Tilfeelde naar n=, i hvilken haves e (22 


azuz gaaz ya Zn = aa 
BP) — 46 G0 Kef LÉ, nemlig for det huule Stykke af Ku⸗ 
glen, hvortil P ſvarer er 6b, 2 Se, er for den heele Kugle z, 
(ce-bb) 6. -g e.) e 3 er b= o haves for Rore⸗Pun⸗ 
b og er da Kraften i Rore⸗Puncten endelig, thi end⸗ 
fkiont at KER co er dog ef Le ro. 00 o. 


Er n , da har vi for feet, at Trekningen i Rore⸗ uneten var En⸗ 

delig, Er n S3, da haves for den huule Kugle udi Almindelighed 

1 24 7 (BP--2z) * f. (22g) og for den 
Zu 1 2 


heelt 


1 
16 


d * 
kten AA ee 


over Neutoni og Carteſſi Syſtemata. mg. 


heele Kugle = LE K. aa, (vb- ee) & SF, (cc-bb) er for Rort Pun⸗ 


cten Soo -C, hvilket og ſkeer, om b Da, og er da ogſaa Trakningen 
i Rore⸗Punctet af den huule Kugle uendelig. 


$. 86. 


Heraf kand man flutte fig til en overmaade artig Lov udi Naturen, 
ſom er denne, at de Kræfter ſom virker ſtrax inde om Kuglen eller i mes 
det ſmage Diſtancer fra den og der ere uendelige, at de ſamme forſoin⸗ 

er udi de ſtore Diſtancer, og derimod at de Kræfter, ſom virker kiende⸗ 
lig udi de allerlengſte Diſtancer fra en Kugle, ere ikkuns endelige inde 
ved Kuglen. Man feer tillige, at de Kræfter ſom i Rere⸗Punctet og 
inden i Kuglen ere uendelige, at de maae være udi et ſtorre Forhold end 
ſom Quadraten af Diſtancen forkeert, og i jo ſtorre Forhold de ere, i 
deſtomindre Diſtance er deres Virkning kiendelig. Antager man da, at 
der foruden den Trakning, ſom obſerveres for de ſtore Biſtancer, ere 
andre, ſom Cubus eller biquadraten af Diſtancen forkeert, da maae, 
naar Corporerne kommer ſammen, de allerheftigſte Forandringer (Fee, 
efterſom ſamme Kræfter ere uendelige udi Rore⸗Punctet, men i denne 
Henſeende har man ey uden de mindſte Corporers Figurer at fee paa; 
efterdi ſamme Kræfter ey virker uden udi meget ſmaae Piſtancer, og kand 
man af det foregagende ved Erfaringen beſtemme Attractionerne. 


6. 87. 


Det Cartefianffe Syſtema er itte udi Stand til at fremføre noget, 
hvorved det kand udføre noget ſaadant, thi man kand her hverken benyt; 
te ſig af Hvirveler eller flydende Materiers Trykning, faa længe ſom 
ſammes ſidſte og mindſte Partikler mage endnu være ſammenſatte. At 
man vil med P. Malebranche og faſt alle Carteſianer efter ham optænfe 
faa mange Hvirveler, ſom der ere til ſidſt ſmage Væfener til udi Ratu⸗ 
ren / er at ſammenſette et Arbeide, ſom ey kand vedligeholdes uden ved 
en ſerdeeles og miraculeux Gllds Hielp, deels for den indvortes Riv⸗ 
ning; ſom diſſe Hvirveler maatte have paa hinanden, deels fordi en 
Hvirvel blev den anden i Veyen 177 de bevagedes efter * 
1 m3 i 


— —— ͤ GHueñ—ü — 


Glas „130. Pund. Bismouth ⸗ 100. Pund. 
Mesſing 150. | Guld⸗Marcaſith 150. 
Kaabber 200. e 
Sølv 1325. så Hviid Marmor 225. 
J Staal 225. Sort 230. 
ern 300. Elfenbeen 108. 


Tin. 100. 
Og 


over Neutoni og Cartefii Syftemata, 279 
Og ien ſterkere Grad af Heede 


— 


Glas . 300. Pund. Jern s 950. Pund, 
Mesſing Soo. Kaabber 850. 
Hvid Marmor 600. Solv 250. 


Men vilde man have den allerſtorſte Forhold at vide af diſſe Krafters 
Storrelſe, da maatte man ſoge at erfare ved hvad Tyngde Partiklerne 
af de allerfaſteſte Corporer ſkiltes ad, og ey dertil bruge de med Konſt 
ſammenſatte / men de naturlige. Jovenanferte er der ſerdeeles at agte, 
at man ey maae confundere den Tyngde ſom udfordres til at bræffe Lii⸗ 
mingen udi Luften, med den man dertil maatte bruge udi et tomt Rom. 
Saaledes om man vilde vide Styrken af Cohæſionen udi Guld, maatte 
man erfare, hvad Tyngde der udfordredes i Centret af en lille Guld⸗ 
Cylinder til at brekke Guldet i Støv, thi det lader ſom Guldets Par⸗ 
tikler hænger over alt ſammen med een og den ſamme Kraft, og tvivler 
jeg ikke paa, at jo hertil udfordredes en uendelig Tyngde, faa man ſik⸗ 
kert kand antage, at den Kraft, hvormed Partiklerne hænger ſammen, 
er uendelig ſtor i Henſeende til ſamme Partiklers Tyngde. 


8. 88. 


Altſaa beroer det abſolute Maal paa Krafterne hvormed Tingene 
hænger ſammen i Henſeende til Maſſen paa det Antal Puncter, ſom ro⸗ 
rer; men man maae ey her tanke pag nogen anden Materie end den, ſom 
virker i meget ſmaae Diſtancer. Mr. Muskenbroek har anført et Be⸗ 
viis for at Attractionen ſtrækker fig uden Rore⸗Punctet i en Silke⸗Traads 
Breede, og har ſamme Argument virkelig noget at ſige, endſkiont man 
har vildet bevæge nogle Vanſkeligheder imod det, thileg troer neppe at 
Uievnhederne i polerte Corporer Fulde have meere end en dobbelt Silke⸗ 

raads Hoyde; det er derimod af ſtorre Vigtighed, at man tvivler 
paa, om ogſaa Attractionerne, ſom virker udi de ſmaae Diſtancer, vir⸗ 


ker overalt udi ſamme Forhold af Diſtancen, thi jo ſtorre at den Forhold 
er i Henſeende til Diſtancen forkeert, i deſto kortere Diſtance virfer de 
kiendelig, og er det rimeligt at de ſmage Corporers Virkning er i meget 
adſkillig For hold, thi uden at antage dette kunde man ey vel give Aarſa⸗ 
gen for de mangfoldige flags Sammenblandelſer, ſom findes. Man 


ſeer 


280 J.K, Betenkninger 

feer og / at man ey accurat kand udregne diſſe flags Ting, uden man til⸗ 
forn viſte de Corporers Figur, ſom rorer hinanden, efterdi at Attractio- 
nerne kand faa meget ſkille fra hinanden i de mindſte Diſtancer, og der; 
over maaſkee at engang ved Attractionerne figurerne af de ſmaae fam: 
menhengende Partikler kand blive bekiendte. 


§. 89. 


Herafß følger, at jo mindre de ſmage Corporer ere, ſom attraherer, 
jo ſterkere virker de, naar alt for Reſten er eensdan, herpaa beroer 
mange Chymiſte Problemata, men da diſſe Attractioner beroer pan Fi 
guren, da har ſerdeeles denne Chymiſke Specifica attractio (at jeg fag 
ſkal kalde den) ſit Fundament udi den abſolute Quantitet af Kraften, 
ſom attraherer, og en flags forkeert Forhold af Diſtancen. Nemlig 
om de poreuſe Salt⸗Partikler virker ſterkere paa Partiklerne af en fly⸗ 
dende Materie, end ſom diſſe virker paa fig ſelv indbyrdes, da mage Par⸗ 
tiklerne af den flydende Materie gage imod Salt⸗Partiklerne med en 
Kraft, hvilken om den er ſtorre, end den, hvormed de hænger ſammen, 
mage de loſes fra hinanden; det feer man oyenſynlig udi Sukkerets 
Opløsning; og Salt⸗Partiklerne ſelv mage ligeſom flye hinanden ved 
det de ſeger henimod Vand⸗Partiklerne. Det lader ſom de ſyrlige Par⸗ 
tikler i fær havde en ſtor Attraction ved det de ere af en anſeelig Tykkelſe, 
ere de da tillige meget ſmaae og flydende, da gior de at Metallernes Par⸗ 
tikler ſoger at bevæges imod dem, hvorved den Kraft, hvormed de hæn⸗ 
ger ſammen forringes, og ſkeer derover en Fermentation naar de ſyrli⸗ 
ge Partikler trænger ind i deres Aabninger / da de virker paa den ſamme 
Maade ſom Kiler, Metallerne bliver derved opløfte, og ſynes at for⸗ 
ſvinde. Mr. Freind har meget ſmukt viiſt, hvorfore Fermentationen 
ſyntes udi en Tilfælde heftigere end udi den anden, nemlig om Partikler⸗ 
ne ere elaſtiſke, da mage de ſyrlige ſpringe tilbage, og derved en meget 
heftig Fermentation ſfee. Antager vi nu / at Metallernes Partikler 
ſvommer i den flydende Materie, og at andre kommer til, ſom heftige⸗ 
re trekker dem til fig, da naar de ſyrlige Partikler bliver trokne ſterkere, 
er det klart, at den forſte Metal mage falde, og heraf kand de Alkaliffe 
Tings Natur fuldſtændig forklares. SU 


8.90. 


over Neutonĩ og Carteſũ Syſtemata. 281 


§. 90. 


Det Mr. Hamberger har antaget til at forklare Cohæſionen, nem⸗ 
lig at de tungere flydende Materier ikke hænger ved de folide Ting / ſom 
ere lettere, dette kommer overeens med det foregaaende, thi det er ey at 


tvivle paa, at jo den indbyrdes Attraction kand være ſtorre i Henſeende 


til det tyngere end i Henſeende til det lettere. Men man maae forſtaae 
denne Regel om de allerſidſte Partikler udi Materien og om Ting af ſam⸗ 
me flags, thi blændes Ting ſammen udaf adſkillige flags, er det noget 

det. Deraf, at Ting af adſkillige flags ſammenblendes, beroer de 
fede og humide Tings Natur, thi det er en almindelig Aarſag hvorfore 
Tingene hænger ſammen, at Ting ſom ere lidet eller og flet intet attra 
817 (om og diſſe ſidſte kand haves) blandes med andre ſom træffer 


til ſig. 


§. 91. 


ODilie blandes ey med Vand, fordi Olie⸗Partiklerne har en ſterre 
indbyrdes Attraction, end den, ſom de har mod Vandet. Fordi at 
Band Partiklerne i Almindelighed hænger ſammen, er der i alle flyden⸗ 
de Materier en flags Tenacitet, ſom gior at de lettere Ting ey altid ſti⸗ 
ger, og at de tungere ey heller altid ſynker. Dette har ſig ſaaledes, om 
de Partikler, ſom flyder oven paa ere meget ſmaae. Saafremt at Salt⸗ 
Partiklerne, naar de engang ere renſede kommer igien til at røre hinan⸗ 
den, da bliver deraf en Cryftallifation. Paa ſamme Maade ſkeer og 
Calcinationen derved at Partiklerne ved Ildens Kraft bringes dertil, at 
de ey rorer hinanden meere, og at de finefte Parter ved Ildens Stod 
føres bort, fag der bliver ſaadanne Figurer tilbage, ſom ey rorer hin⸗ 
anden uden udi fage Puncter; naar da Cohæſionen ſaaledes er ſpekket, 
avles Stovet. All Diſtillering og Sublimation beroer ligeledes pag 
Attractionerne, og jeg tvivler ikke paa/ at jo alle chymiſte Operationer 
kand ligeledes forklares af diſſe Grunde. Det var at onſte, at Chymici 
vilde paatage ſig at erfare hvad de ſmaae Materiers Kræfter ere for de 
mage Diſtancer; de kunde i intet andet beviſe det menneſkelige Kien en 
orre Velgierning / thi vi ſeer . ſom ſaa almindelig er N 
: n vor 


232 J. K. Betænkninger 


hvor ſtort et Haab man kand giere fig om at reducere de Chymiſke Ting 
til en vis Calcul og tydelige Tanker. 


§. 92. 


At de flydende Materier ſtiger over Kquilibrium udi Haar⸗Rore⸗ 
ne, har fin Aarſag udi Glaſſets Attraction; J Forſtningen ſogte man 
Aarſagen til dette Phænomenon udi Luftens Trykning, thi, almindelig 
viis confunderes Aarſagerne til Tingene med det ſom obſerveres at være 
tilligemed; men denne Hypotheſe havde fan mange Vanſteligheder 
at Philoſophi i fort Tiid bleve tvungne til at tale om igien. Ikke deſto⸗ 
mindre var dog den Tanke ſom man giorde ſig om de flydende Tings 
Virkninger fan hoy, at man ſogte andre Udveye for at finde Aarſagen 
til dette PBhænomenon. Mr. Jacob Bernoulli bragte en anden Hypo- 
theſe paa Banen, og meente, at heele Sagen beroede paa den ætheriſke 
Lufts Trykning; men denne berommelige Mands Meening ſtemmede 
ey overeens med Phænomena, hvorover og Mr. Daniel Bernoulli hialp 
hans Hypotheſe noget med fine Correctioner, men det er ey at undre, 
at denne ſkarpſindige Mands forſte Tanker ey forſlog til at udvikle en 
faa vanſkelig Sag / da hand ikkuns af en Hendelſe men aldrig med Flid 
har foretaget ſig at tractere denne Materie. Man ſeer endog af diſſe be⸗ 
rommelige Mænds Betragtninger hvor lidet det Carteſtanſke Syſtema 
beſtaaer med fig ſelv, thi for at forklare dette Phænomenon har de maat 
antaget den Hypotheſe, at de mindſte ætheriſke Partikler vare ſtorre 
end Vand⸗Partiklerne, og ſeer jeg ikke, hvorledes at dette kand beſtaage 
med den ſtore Fiinhed, ſom Carteſianerne ellers tillægger denne Mate⸗ 
rie, ellers kand man ſee af det man har af Mr. Bilfinger i de Petersbur⸗ 
ger Memoires om Voſſio og andre, at man ey i Begyndelſen har været 
meget lykkelig i at bruge de Grunde om Cohæſionen eller Attractionen, 
hvilket juſt er et og det ſamme; Den berømmelige Mr. Clairault har be⸗ 
viiſt i fit artige Berk om Jordens Figur / at Bandet ſtiger formedelſt 
den Attraction, ſom den allernederſte Vand⸗Partikel ved Glaſſet lider, 
hvorved alle de Vanſkeligheder, ſom hidindtil haver været bevægede 
imod denne Hypotheſe tillige ere afgiorte, og Mr. Jurins Theorie over 
Haar⸗Rorene meget er blevet forbedret. Denne berommelige her 

har 


over Neutoni og Carteſii Syſtemata. 283 
har tillige anfort nogle Egenfkaber af diſſe Attractioner, ſom ey ere min⸗ 
dre zürlige end uventelige. 


§. 93. 


Jeg vil da betragte de faſte Tings Natur. De ſamme ere enten 
haarde, eller bløde eller elaſtiſke. Abſolut haarde Ting, eller de ſom 
ingen Forandring lider af Stodet ere ey muelige, thi da maatte Kraften 
af Attractionen være uendelig i Henſeende til all flags Stød, hvilket jeg 
ikke veed, om man og vel kand tuͤſtaae. Tingene kand da være haarde 
i Henſeende til et viſt og determineret Stød, ſaa at ingen ret Haardhed 
er uden i de allerſidſte Partikler maaſkee; thi efterdi deres Diametrer ere 
overmagde ſmaae, da kand deres Attraction være faa heftig, at den 
kand anſees for at vere meer end uendelig. Saaledes har Mr. Johan 
Bernoulli meget ſmukt givet de haarde Ting Sted iblant de elaſtiſke, 
de faſte Ting derimod, ſom tillige ere elaſtiſke, ſynes at have denne Na⸗ 
tur / naar Parterne formedelſt et Stød nodes til at vige lidet af fra hin⸗ 
anden, da naar de ey bliver faa ſterk trokne paa de Steder de kom hen, 
ſom af de de forlod, hvilket Partiklernes Figur paa begge Steder kand 
foraarſage, bliver de igien trokne tilbage til deres forſte Sted, og fordi 
Aarſagen er i Attractionen, hvorfore de juſt gaaer faa langt bort, ſaa er 
og i den ſamme Aarſagen, hvorfore de kommer med en vis Haſtighed 
tilbage, derover maae Partiklerne i tynde elaſtiſke Corporer bevæges 
ved at ſvinge faa længe, indtil deres Sving mage enten ved Rivning el⸗ 
ler nogen anden Forhindring holde ov. Naar Partiklerne gaaer ſaale⸗ 
des tilbage, maae det Corper, ſom har ſtodt an paa det elaſtiſke og ſom 
derved har miſtet fin Kraft, faae en oontrair Direction, ſaafremt det ela- 
ſtiſke ey kand vige af. Dette kommer i Almindelighed overeens med 
Phænomena, maaſfee at ſpeciellere Underſogninger ey bleve ſaa lette, 
efterdi Krefterne ere ſom Indboyningen, naar denne er liden, men ikke 
naar den er ſtor; Man ſeer og, hvorledes det kand (fee, at elaſtiſke Cor⸗ 
porer, ſom haver lang Tiid været ſpente/ kand tabe deres Elaſticitet, thi 
naar Parternes Situation forſt er forandret , kand Partiklerne ved den 
langvarige Tenfion komme udi en anden Orden over den indbyrdes 
Trækning / og er altſaa ingen Aarſag meere, hvorover de ſtulde kunde 
gaae tilbage. Det forholder ſig r med de blode un, 191 
ud n 2 ordi 


284 J. K. Beteœnkninger N 


fordi at Partiklerne/ ſom gaaer tilbage formedelſt Stødet, træffes over⸗ 
alt enten med en lige ſtor eller mueligt ſtorre Kraft end paa de Stader, 
ſom de forloed , da maae de blive der uden at kunde gaae tilbage, Det 
er Umagen værd, at leſe de Love for Attractionen, ſom Mr. Keil har faſt⸗ 
fat, endſkiont at endnu ikke alt kand fuldſtendig forklares ved dem. 


§. 94. 


Hvad fig angaaer Theorien omde flydende Materier, da er den 
noget vanſkeligere end denne anden. Man feer ſtrax / at de fly dende Ma⸗ 
teriers Partikler enten maae rore hinanden nemlig i den Tilfælde, da de 
træffer hinanden til ſig/ eller og, at de mage drive hinanden fra fig. De 
flydende Materier af forſte ſlags kand ey ſammentrykkes uden med en 
uendelig Magt, thi deres naturlige equilibre udfordrer, at de mage være 
meget comprimerte / thi for lader de en af at virke paa hinanden, De fly⸗ 
dende Materier af det ſidſte ſlags kand derimod ikke rore hinanden uden 
de trykkes ſammen af en uendelig Kraft: ſaafremt nemlig at de attra⸗ 
herer i en forkeert Forhold af Diſtancen, og altſaa om de ſkulde røre hin⸗ 
anden, maatte den flydende Materie forandres til et meget compact 
og haardt Veſen. Men ſaafremt de af det forſte flags ſkal udgiore en 
flydende Materie, maae de faſt være ſphæriſfe/ paa det de ey røre hin · 
anden udi alt for mange Puncter. Og det er rimeligt, at Attractionen 
udi et hvert Punct for ſig ey er uden liden, og iſtorre Forhold end ſom 
Cubus af Diſtancen forkèert. Ligeledes følger, at de mindſte Partikler 
1 NERE Materier, ſom ey ere elaftiffe, kand antages for at være 

garde. 


$. 95. 


Ved denne Anledning vil jeg handle kortelig om de Kræfter ſom dri⸗ 
ver fra ſig, alleene, at jeg i Forveyen med fane Ord fager meldet, at 
den heele Natur har faa mangfoldige Phænomena, hvilfe tiene til Be⸗ 
vijs pag Attractionerne, at enhver, ſom vel endog faa loſelig hen bes 
tragter det, maae derom overbeviiſes. Jeg har ſelv tidt obſerveret, at 
de hoye Bierge ved klar Himmel bleve bedæffede med en tyk Taage/ faa 
fnart Luften blev lidet fugtig; hvilket og er Aarſagen hvorfore mær 

j aade 


over Neutoni øg Cartefii Syftemata, 285 


— — ͥ ꝗ ꝓ — [—öũ——ů—ñ— ——¾— — — 


baade falder tiere over Biergene og er der hæftigere end noget fra dem, 
ſom jeg vaa Reiſer tidt ſelv har erfaret. Aarſagen til dette Phænome- 
non er alleene, at Biergene træffer til ſig, thi de ſtore Bierges Attra- 
etion fand have en endelig Forhold til Jordens Attraction, derover 
naar enhver af diſſe Attractioner virker uforhindret, kand, naar deres 
orhold er given, den Direction findes / under hvilken en Partikel, ſom 
vommer udi Luften, ſoger imod Bierget. Den artige Obſer vation 
ſom Meffr, Bouger og de la Condamine har havt ved det Bierg Cham- 
borac udi Peru fiener herpaa til Beviis, thi deres Blye Lod blev trokket 
paa Siden fra Vertical-Linien af Bierget. De Kilder ſom findes paa 
Toppene af Biergene kommer af denne Attraction, og ſaa mange Par⸗ 
tikler udi Verden, ſom man finder at hænge ſammen, faa mange Be⸗ 
viiſer har vi og pag Attractionen. i . 


§. 96. ; 

Der er endnu en Ting tilbage, ſom betænffom mage overlegges, 
efterdi den er kommet fra en ſtor Pen; det er, om ikke Inertien ſtrider 
ſaaledes med Attractionerne / at den eene nødvendig udelukker den anden. 
Naar man alleene almindelig hen betragter den Tanke man gior ſig om 
dem begge, ſynes de at vgreſſtridige, thi et Corper ſoger ved Inertien ide⸗ 
lig at beholde een og den ſelvſamme Tilſtand, men ved Attractionen ſoger 
den idelig at forandre den ſamme / heraf kommer den ſkarpſindige Slut⸗ 
ning af den fortreflige Mr. Euler, i hvis Raiſonnement man altid finder 
noget vigtigt, at Attractionen ſtrider med Inertien, og kand altſaa ikke 
være tillige i Materien. Det vilde blive alt for vidtloftigt, at forklare 
begge Krafters Natur af deres virkelige Fundamenter, jeg vil derover 
bruge en Gienvey, og alleene agte, at vi abſtrahere Inertien forſt, naar 
et Corper betragtes ſom et eeneſte, uden at tage noget andet i Betragt⸗ 
ning, ſom tillige er til; i denne Tilfelde er det uryggelig viſt, at et Cor⸗ 
per / ſom engang hviler, ffal hvile beſtandig, endſkiont at denne Be⸗ 
tragtning har ey meere Sted udi Naturen end at et Punct exiſterer al⸗ 
leene. Det følger og, at et Corper, naar man ey betragter noget, ſom 
forhindrer det, ſoger ſtedſe at gaae fort med en eensdan Bevagelſe, thi 
ſaafremt det ffulde begynde af fig ſelv at bevæges paa nogen anden Maa⸗ 
de var ingen Aarſag hvorfore det hellere ſkulde tage den Direction end 
nogen anden. 2. Naar man nu 7 Abe det udi Foreening med siv 

n f re 


236 J. K. Betænkninger 


dre Corporer, da naar et Corper ſtoder paa det andet, bor Virkningen 
være ligeſaaſtor ſom Igienvirkningen, hvorfore? fordi at en Aarſag og 
dens fulde Virkning bor altid at være hinanden proportionerte. Der⸗ 
fore, da det er umueligt, at et Corper A kand meddeele et andet Ben 
determineret Kraft, og dog tillige beholde den / da blev Virkningen ey 
ſom den virkende Aarſag, ſaafremt ikke den Kraft blev tabt udi A, ſom 
meddeeles B; Altſaa om Attractionerne ikke ſtrider med en af diſſe 
Ting, ſtrider de heller ikke med Inertien, men da den abſolute Hvile er 
ikkuns en Chimere, vil jeg ey opholde mig derved; et Corper kand ey 
bevæges med en eensdan Bevagelſe, uden for ſaavit det i ingen Con- 
nexion er med de tillige exiſterende, derover kand dette ey heller giore 
imod Attractionerne, efterdi Forffiællen er faa ſtor, thi ſaaſnart at 
fleere Corporer tillige betragtes, da kand en Aarſag haves hvorfor en 
vis Direction bor holdes, hvilket er egentlig det, ſom man vil ſige med 
Attractionen. 3. Gager det og an udi Attractionerne, at Virkningen 
er faa ſtor ſom Igienvirkningen / et hvert Corper har og fin Inertie i Hen⸗ 
ſeende til Attractionerne, om man end og vil antage, at Attractionerne 
ey ere uden en Harmonie. Derſom Attractionerne betragtes paa den 
almindelige Maade loſelig hen ſom Egenſkaber der flyttes fra et Corper 
udi det andet, da er det tydeligt, at ved Inertien intet andet antages, 
end at et Corper ey af fig ſelv ſoger at forandre fin Tilſtand, men jeg feer 
ikke, at juſt deraf flyder, at det ey kand ſoge at forandre Tilſtanden udi 
andre Corporer, thi den Tanke om den ablolute Hville er ikkuns en Ind⸗ 
bilding, ſom jeg for har ſagt, og altſaa ere Attractionerne ey imod no⸗ 
gen Propoſition om Inertien. Man veed og af Metaphyſiquen, at 
Inertien i fig betragtet ey er tilftræffelig nok til at afgiere Tingenes Na⸗ 
tur, thi til ald Exiſtence udfordres en virkende Kraft, hvilken man u⸗ 
muelig ikke kand foreſtille fig, uden tillige at tilſtaae at Corporet idelig 
mage ſtrabe at forandre fin Tilſtand. 


9. 97. 


Vi nodes til at tilſtaae Kræfter udi Naturen, ſom driver fra fig, 
thi Naturen af de elaſtiſke flydende Materier kand ingenlunde forklares 
ved Attractionen, fordi at de elaſtiſke flydende Materier virker imod alle 
Kanter, og ſoger idelig at udbreede fig, da de dog kand trykkes W urT 

a 


over Neutoni og Cartefii Syftemata, 287 


af viſſe Tyngder; at de ſaaledes idelig ſoger at udbreede fig, kand man ey 
begribe, med mindre man dertil antager Krafter, ſom driver Parti⸗ 
klerne fra hinanden, derfore har man alleene dette Sporsmaal at giore, 
om diſſe Kræfter kand og umiddelbar komme af Materien, uden at Tin⸗ 
gene rorer hinanden. Carteſii Hvirveler ere, ſaa vit jeg veed, ey end⸗ 
nu komne ind i denne Deel af Videnſkaben om Naturen, og veed jeg 
heller ikke om de og vel kand bemeſtre ſig den. Neuton har meent at 
Repulſionerne begynder hvor Attractionerne ſlipper, og at de intet an⸗ 
det ere end en negativ Attraction, maaſtee det kand have fig ſaa, og om 
faa er, har de to Naturens Riger, det eene ſom beſtaaer af Veſener 
der kand foreſtille ſig Verden, det andet af materielle Ting, Egen⸗ 
ſtaber, ſom kommer hinanden meget ner; thiligeſomi det forſte ere in- 
elinationer og Reclinationer, ſaq ere i det andet Kræfter ſom driver til 
og fra ſig. Dette vil jeg alleene faa loſelig have ſagt , i at obſervere, at 
4 af en elaſtiſt flydende Materie kand vel anſees, ſom om de 
leve drevne af en indvortes Bevægelfe, men det er meget vanſkeligere 
at forſtaae hvorledes denne deres Tilſtand kand blive ved eſterſom Par⸗ 
tiklerne baade kand komme fra hinanden ved at gade igiennem Poros, og 
deres Haſtighed kand forandres naar de ſtoder vaa hinanden; tilſtaaer 
man ydermeere et Rom, ihvilket Partiklerne kand udbreede ſig, da var 
ingen Aarſag meere til nogen determinert Tykkelſe udi de mitlere Deele, 
den flydende Materie maatte paa engang flige, og vilde der da (fee en 
ſtor Forvirring, allermeeſt naar den flydende Materie udbredede fig i en 
Kugle. Derforuden, ſaafremt Elaſticiteten kom af en Bevegelſe ſom 
Partiklerne engang havde faaet, da maatte Elaſticiteten forringes i alle 
Partiklerne ſom ſteeg op ad af Tyngden, og derimod af ſamme formee⸗ 
ies i de ſom bevegedes neer efter, og lader det da ikke, ſom nogen Hypo- 
theſis var til, i hvilken den flydende Materies Natur kunde vedligehol⸗ 
des, den eeneſte undtagen, i hvilken vi maae henflye til at antage at 
de Kræfter, ſom driver Partiklerne fra hinanden ere Materien vaſent⸗ 


lige. 


8. 98. 


For da at vide Beſtaffenheden af diſſe Kræfter i Henſeende til Di⸗ 
ſtancen, vil vi antage at den Diſtance, hvorudi hver af de Elaſtiſke Par⸗ 
tikler 


288 I. Betænkninger 

tiflervirfer, er meget liden, og at Siderne af to Cubi, af hvilfe den 
ene er fyldt med en naturlig Luft Sa og af en anden, hvor Luften er 
ſammentrykt Sb, da om Kraften af enhver Partikel kaldes x, og Sam⸗ 
mentrykningerne ey ere meget ſtore / er den Trykning ſom Logget lider 


i den Cubo ſom indeholder den ſammentrykte Luft — 85 A, nu veed 
man af Erfarenhed, at Trykningen er ſom Tykkelſen, altſaa er 
aa 3 

55 * 15 og altſaa naar a er en ſtaaende Storrelſe er „ Sß'derover 


er den Kraft ſom driver fra fig naar Sammentrykningen ey er flor, i 
hver Partikel ſom Piſtancen forkeert. Ellers kand dog denne Forhold 
ey være uden faq ohngefehr rigtig, fordi man kand ey lettelig begribe af 
hvad Aarſag / at de Kræfter, ſom tager af efter Diſtancen, (fulde blive u⸗ 
kiendelige i meget ſmaae Diſtancer; med mindre man tillige antager, at 
Luften, ſom den er hos os kand trykkes ſammen udi et faſt uendeligt lidet 
om, thi i denne Hypotheſe kand Kraften af en hver Partikel være 
overmaade liden, faa Kraften kommer meere af deres Mængde end af 
den virkelige Kraftes Storrelſe i enhver afdem. Maar dette tilſtaaes, 
da kand man tillige forſtaae, hvor det kommer fig, at Luften kand ſaa 
overmaade fortyndes ſom vi har feet §. 67. endſkiont at de Kræfter, 
ſom driver fra fig, ey virker uden udi meget ſmaae Diſtancer, og maae da 
den himmelſke Luft gandſke hvile, hvilfet og Phænomena befræfter. 
P. P. le Seur og Jacquier har givet en Theorie over Lyden i denne Hypo- 
theſe ved at antage Kræfter, ſom driver fra fig; ydermeere ſynes de 
Electriſte Erfaringer at høre herhid, endſkiont man intet viſt kand ſige 
om dem, fordi det har den Anſeende / ſom om ſamme meget beroede paa 
Corporernes Figur, at nemlig en elaſtiſk flydende Materie ſom er ind⸗ 
fluttet i et Corper kand begynde at ofcillere, naar det bliver ſati Bevæ- 
gelſe enten ved Rivning eller noget andet flags Stød, og at ved ſamme 
Oſcillationer nogle Corporer kand ſynes at blive trokne hen imod det ele- 
criſke, og derimod andre virkelig drives bort fra det. Man feer af et li⸗ 
det Verk, ſom er udgivet efter Mr. Hauſens Dod, at hand har ſogt at 
forklare den Theorie om Electriciteten ved Hvirvelers Hiely / men ſam⸗ 
me Hoirveler har ſtorre Vanſkelighed end ſom Electriciteten ſelv. EL 
lers er det ſaa meget meere rimeligt, at diſſe Phænomena kam af en 
yden⸗ 


over Neutoni og Carteſũ Syſtemata. 289 


flydende Materie, ſom er indlukt i Tingene; ſom at Phyſici har pan ad 
ſkillige Maader fundet, at der ere mange flags ſaadanne elaftiſke flyden⸗ 
de Materier udi Tingene, maaſtkee, om man over de ſamme havde noye⸗ 
re Erfaringer, at da denne Part af Natur⸗Leren deraf kunde faae et 
ſtort Lys, fag man ey ſik andre Kræfter nødig end de der horer til Ac 


g . 


tra onen. N 
9. 99. 


Det lader vel, ſom om den Attraction og Repulſion man merker 
hos Magneten oyenſynlig beviſede Attractionerne / men naar man bes 
tragter det noget noyere, da finder man derudi de allerſtorſte Vanſke⸗ 
ligheder, Overveyer man ret det foregaaende, da mage man tilſtaae, 
at Magnetens Virkninger ikke ere ſtorre end de Kræfter, ſom man med 
Foye kand tilſtaae udi det Syſtema om Attractionen/ men ikke deſto min⸗ 
dre maae man tage ſig vare for, at man ey misbruger denne Hypotheſe, 
i at benytte ſig af den pag en alt for hypothetiſf Maade, uden at vide 
hvad heller Erfaringen ſtemmer dermed overeens eller ikke; thi da gik det 
juſt den Neutonianſfe Hypotheſe, ſom den Carteſianſte; det er bedre 
at tilſtaae, at man ey veed en Ting / end at falde til en opdigtet Meening. 
Jeg er fornoyet med at have viift, at det Neutonſke Syſtema er ligeſaa 
mueligt ſom det Carteſianſke, og at det kommer overeens med Erfarin⸗ 
gen ogObſervationerne / ſaa at det derfore maae frem for alle andre anta⸗ 
ges / og er det i ſer hvad jeg har vildet faſtſette udi nærværende Arbeide. 
Man maae tilſtage, at det er ikkuns lidet, hvad man har hidindtil faaet 
Oplysning om i Henſeende til de Kræfter, ſom virker udi ſmage Diftan- 
cer, denne Part af Natur⸗Leren er blevet forſomt og forſommes end» 
nit; ſaa vi neppe kand haabe at faae nogen Vished, om den kand Mathe- 
matiſf᷑ afhandles efter Attractionerne eller ikke, uden faa er, at Chymici 
vil logge ſig paa diſſe Underſogninger. Det var at ynſte at eengang 
Chymie og Matheſis bleve ſammenfoyede, eller og at Chymici i det 
mindſte vilde underſoge hvad Forhold diſſe Kræfter har i Henſeende til 
Diſtancen, det er vel en Sag af ſtor Vanſkelighed, da Diſtancerne ey 
alleene bliver ſmage men faſt uendelig ſmaae, ikke deſtomindre meener 
jeg at man ey bor holde det for gandſke umueligt. Jeg holder det for 
langt vanſkeligere at beſtemme ved Ergen, om den abſolutt SER: 

920 l Kik 9 relſe 


290 J K. Betæœnkninger 


relſe af de ſinaae Attractioner er ſom Maſſen eller ikke. Vi veed ey end⸗ 
nu i hvad Forhold af Diſtancen at Magneten virker; W hiſtons Erfa⸗ 
ringer, ſom ſynes at vare de noyeſte, bringer os billig paa den Tanke 
at de ere ien Forhold ſom Cubus af Diſtancen forkeert, hvilket i ſig er ri⸗ 
meligere end det Mr. Muskenbroek har ſogt at beviſe, at nemlig de vare 
ien forkeert Forhold af biquadraten af Diſtancen, thi de Magnetiffe 
Kræfter virker udi temmelige ſtore Diſtancer. Neuton har vel antaget 
udi fin Optica, at de Magnetiſfe Kræfter ey virker udi ſtore Piſtancer, 
men at de bliver ved de neſte Corporer, hvilke ſiden igien virker, men 
det kommer faſt paa et ud, og maae man deri vente paa bedre Oplys⸗ 
ning. Hvad fig angaaer Carteſianernes Meening om de Kræfter, ſom 
virker udi ſmaae Diſtancer, da vil jeg derom handle gandſke loſelig og 
uden ſtor Betenkning, thi efter min Meening er den underkaſtet en u⸗ 
overvindelig Vanſkelighed, ſom beſtaaer derudi, at man ey kand viſe 
Mueligheden til, hvorledes at ſmaae Hvirveler ſom bevæges inden i an⸗ 
dre ſtorre kand udi ſamme blive ved Magt, man kand vel optenke en 
flags Maneer hvorpaa det kand ſkee, men det vil ſtaae haardt at beviſe. 
Hvad fig angaaer den ſpecielle J ydretning af den magnetiſte Hvir⸗ 
vel, da er den at anſee, ſom et nyt Miracle ſom Carteſius har fort ind 
udi Verden, da hand ey alleene har en Hvirvel nodig, ſom ſtiqr en ſtor⸗ 
re / men ſom faſt eri Natur⸗Leren det ſamme ſom man har debitert om 
Proteo: at den kand ſnart antage nu een nu en anden Form, nu bevæs 
ges haſtigere inden i Corporet, nu bevæges langſommere uden det, ved 
Polerne bliver der af en to og faaer den der en dobbelt Direction, ſaa at en⸗ 
ten har Carteſius fornoyet fig med at fortælle os en Fabel, eller og maae 
de flydende Materier rette ſig efter andre Love, end de, ſom man almin⸗ 
delig tilegner dem. Efter Des- Cartes Tiid veed jeg ikke, at man har i 
denne Sag viift noget, hvorved at de Vanſteligheder kunde hæves, ſom 
der forekommer os udi denne Hypotheſe. Den Hypotheſe om Attra- 
etionen har ey endnu fundet afgiore den Sag om Magnet⸗Naalens Af⸗ 
viigning, Mr. Hallej har vel derover givet en meget ſinderig Theorie, 
men det lader dog noget ſelſomt udi hans Hypotheſe, ſom man maae 
antage; at den Magnet ſom bevæges inden i Jorden virker til ſtore Di 
ſtancer, da tvertimod de Magnetiſke Attractioner bor henføres iblant 
de, ſom ey virker uden udi ſmaae Diſtancer. Naar man undtager dens 
ne Afviigning kand Reſten af Magnetens Egenſkaber magelig W 
ve 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 291 
ved Attractionen paa en flydende Materie, ſom ikke kand gaae igiennem 
Magnetens Poros, thi naar den ey bliver af alle Puncter i Magneten 
lige dan trakt til den, da kand det (fee, at en ſaadan Partikel bliver ſter⸗ 
kere attraheret en Kant fra end fra den anden, og derover, ſaafremt Di- 
ſtancerne ere meget ſmaae, i hvilke Attractionen virker, da kand det 
ſkee, at en Partikel / naar den har paſſeret den Sphæra Attractionen vir⸗ 
ker udi, og har nogen Kraft ovrig / at den da med ſamme uforhindret 
kand gage fort, og derover kand Repulſionerne være kiendelige i Diſtan- 
cer ſom ere noget ſtorre, end ſom de, i hvilke man mærfer at Attractio- 
nerne virker. Derſom den flydende Materie, ſom trækkes til Magne⸗ 
ten ey kand komme til den uden ved at ſtode imod andre Corporer, eller 
eg imod de ſom den er indlukt udi, da om den ikke kand gage igiennem 
ſammes Poros, maae den idelig drive dem imod Magneten, da tvert⸗ 
imod alle de Corporer bliver paa fit Sted, hvilke den flydende Materie 
enten kand uforhindret gaae igiennem, eller og i hvilke der ikkuns er lidet 
af den. De Erfaringer ſom Mr. de Fai har havt til Marſeille, ſom fin⸗ 


des ide Pariſer Memoires for Aar 1731.; beviſer at diſſe Phænomena 


meget beroer paa Tingenes indvortes Beſkaffenhed, faa fees det og der⸗ 
af at man nu i Engeland har fundet at giere Magneter; Mr. Geofroy 
har Aaret 1705. agtet i de Pariſer Memoires at fleere Ting kunde træk 
kes til Magneten end Jernet; men i ſer bliver det paa denne Maade for⸗ 
ſtaaeligt, hvorledes det kand (fee at Aſke tidt kand attraheres, da dog 
de heele Corporer ey lader ſig trakke, ſaa og hvorledes det er mueligt, at 
Corporer kand træffes til Magneten, naar deres Pori ere blevne mindre 
ved Kaagning, ſom vi veed af Mr. Muskenbroeks Erfaringer. Ligele⸗ 
des kand det folge af Magnetens indvortes Beſkaffenhed, at de ſamme 
Poler driver hinanden fra fig, da derimod de imodſatte Poler trekker 

inanden til ſig; men alt dette er endnu uviſt / det alleene er upaatvivle⸗ 
ligt, at den Hypotheſe om Attractionen er endog i de meeſt dunkle Na⸗ 
turens Virkninger langt lættere end ſom den Carteſianſke Hypotheſe, 


fordi at de Kræfter, ſom ere Materien vaſentlige / behøver ingen færdes 


les Conſervation. 
§. 100. 
Neutonianerne henforer den 5 775 om Lyſet til de Kræfter, 65 
0 2 ri⸗ 


292 J. K. Betænkninger 


— —— ſ7Vͤ5ũ9ü?—— ä rv 


driver fra ſig. Saafremt der er noget i Natur⸗ Laren ſom er ret van⸗ 
ſkeligt, da er det juſt dette: Lyſet og Ilden ere Phænomena, ſom ingen 
Hy potheſe ſynes mægtig nok til at forklare. Den ſtore Neuton har med 
gandſke nye og uventelige Erfaringer viiſt nogle meget deylige Egenſta⸗ 
ber af Lyſet, men hand har aldrig med Fliid underſogt Lyſets Natur, 
det lidet hand derom har talt , har hand alleene anført ſom en Gisning, 
og imidlertid overladt andre at udfinde en fuldftændig Theorie. Da 
det vilde blive alt for vitloftigt at indfore i dette lidet Verk alt det ſom an; 
gaaer Theorien om Lyſet, vil jeg en anden Tiid overlevere det hoye 
Selſt ab den fornemmeſte Deel deraf, og nu ikke tage andet i Betragt⸗ 
ning/ end ſom dette eeneſte, om nemlig de Tvivl, ſom adſkillige ſtore 
Mandi denne Henſeende har giort fig, ere fuldſtændige nok til at kuld⸗ 
kaſte den Theorie om Attractionen, faa og om Lyſets Egenſkaber ere 
muelige i den Carteſianſfe Hypotheſe eller ikke. Mr. Bannieres har gi; 
vet en mægtig Objection, hvilken ſynes gandſke at til intet giore den Hy- 
potheſe om de Kræfter ſom driver fra fig, thi hand har agtet, at Solens 
Attraction var fag overmaade ſtor, at det blev umueligt, at nogen flags 
Repulſion kunde tilſtaaes, allermeeſt da Lyſets Straaler gaaer fort med 
en faa utroelig Haſtighed. Saafremt at Planeternes Tyngder imod 
Solen ſammenlignes med Solens Tyngde paa en liden Maſla, ſom er 
ſitueret yderſt i den, da er det gandſte viſt, at Planeterne ingenlunde 
kand have den Kraft, at de kand trekke noget fra Solen, og er derover 
Repulſionen ikke engang muelig / naar den alleene holdes for en Appa- 
rence; men, naar man nu endog ſom det ſynes imod all Natur tilſtaaer 
Repulſionerne / da er man endda i ſamme Tvivlraadighed, thi efterſom 
ingen Aarſag kand gives, ved hvilken Straalerne igien kunde komme til 
Solen, da burde Solen idelig miſte en Deel af ſin Materie, og maatte 
den da til ſidſt enten miſte fit Lys, eller og dens Maſla maatte blive faa 
forringet, at den ey meere kunde drive Planeterne og ſelv hvile. 


S. Jol. 


Denne Objection er ey af ringe Betydenhed, tilſtaaer man forſt 
Krafter ſom driver fra fig, da har man ingen Aarſag meere, ſom kand 
giore, at Straalerne igien kand komme tilbage, dog imidlertid følger 
Deraf ikke at Solen endog i en meget lang Tiid fulde miſte en d 

et 


over Neutoni og Cartefii Syftemata, 293 


Deel af ſin Materie; nogle Carteſtaner har vel vildet udregne, at Solen 
ien Tid af 3. Timer 43 miſtede et Stykke Materie ſtorre end vores 
Jord, faa der altſaa maatte en heel Deel Cometer falde i den, om den 
ey ſtulde forgage, og, i denne Tilfælde, naar alt gif ellers vel, kunde 
en Soel ſnart fortære alle Planeter. Diſſe berømmelige Mænd har ey 
faget udi agt, at Materien er ſaa overmaade deelelig, hvilket man i 
Phyſiquen vidtloftig beviſer; vel er jeg ikke af deres Meening, ſom hol⸗ 
der for, at Materien er uden Ende deelelig, der er Maade med alt, men 
det ſynes mig at jeg tydelig kand begribe, at man kand faa længe deele 
Materien, indtil den aller mindſte Maſla, naar den var gandſke concen- 
trert/ kunde opfylde de allerſtorſte Rom, alleene at man tilſtod, at alle 
Maſſer vare borte fra hinanden om en liden Diſtance, ſom dog burde 
have en uendelig ſtor Forhold til ſammes Tykkelſe, naar denne Deele⸗ 
lighed tilſtaaes / da kand man anſee et Rom ſom er opfylde med Soels⸗ 
Straaler ſom et tomt Rom, og folger ey deraf at Solen ſkulde miſte 
ret meget af fin Malle. Mr. Euler, ſom beſt har underſogt denne Ban: 
ſkelighed, har fundet, at Straalernes Fortyndelſe i Henſeende til So⸗ 
lens Maſſe, maatte vere i den Forhold af en til en Trillion; fag at om 
denne Deelelighed holdes for muelig, følger af hvad hand har beviiſt, at 
Solen indtil vore Tider intet har miſtet af fin Maſſe. Det er vel fag, at 
denne Deelelighed ſynes at være faſt utroelig, men det bliver endnu ikke 
den ſtorſte Vanſkelighed, udi denne Meening, det er vanſkeligere at 
foreſtille fig Aarſagen til denne Deelelighed: thi om man antager, at 
Lyſets Partikler paa engang vare blevne ſkilte fra Solens Maſſe og re- 
ſolverede i fine mindſte Deeſe, da kand man ingen Aarſag give, hvor⸗ 
fore de ey tillige gager ud fra Solen, da det ſynes ſom at af hvad Aarſag 
den eene gik fra Solen, at de andre maatte over den ſelvſamme og for» 
lade den. Saafremt man vilde optænfe nogen Aarſag ſom reſolverer 
diſſe Partikler / een efter den anden, da var det at befrygte, at vi ſkulde 
falde til lige ſaadanne Chimerer ſom de Carteſianſke ere. 


§. 102. 


Ihvor vigtige at end diſſe Objectioner ſynes, faa kand de dog ikke 
kuldkaſte den Hypotheſe om Attractionen, det lader vel, ſom om de 
Kræfter der driver fra fig ey e muelige / thi i e 

93 ar 


294. J.K, Betænkninger 


Om. — — — — — . ͤ r ö¹ 


har man at være agtſom i at antage Kræfter ſom driver fra fig, thi det 
kand ikke andet end blive Folk kiedſommeligt, naar man vil paabyrde 
dem alle flags Kræfter. Men det er tillige ikke vanſkeligt at forklare Ly⸗ 
ſets Egenſkaber paa en Maade, ſom kommer overeens med de øvrige 
Forandringer udi Naturen, faa man kand lade de Kræfter, ſom driver 
fra fig, fave, og ikke deſto mindre være alle de ovenanforte Vanſkelighe⸗ 
der foruden. Til den Ende maae man betragte enhver Partikel af Lys 
ſet ſom en liden Planete / der er kaſtet ud i fit Perihelio med en Haſtighed 


5 hvilken der bliver uendelig ſtor, eller og i ſit Aphelio med en 


Haſtighed A, ſom er uendelig liden, i denne Tilfælde bliver Lügheden 
nA.) VI) yy = AA. (d- (*A) 


til en ret Linie, fordi at Parameter rr bliver ikkuns uendelig liden, 


2 174 ' 
faavelfom den liden Axel 55 og den ſtore Axels Storrelſe — 
TY, er uendelig ſaavelſom Eccentrieitetens —— ei denne Hy- 
potheſe bliver de fornemmeſte Egenſkaber af Lyſet ved, efterdi det 
mage gaae fort i en ret Linie, og hvad det viger af fra ſamme over det 
medii Tykfelſe, ſom det bevæges udi, flyder af Attractionenz derforuden 
holder de anforte Vanſkeligheder med et op, thi foreſtiller man fig at en 
uendelig Mængde af ſmaae Maſſer ere udkaſtede efter den ſamme Dire 
ion, ſaaledes at deres Diſtancer fra hinanden vel ere overmaade ſmaae, 
men at de dog haver en meget ſtor Forhold til en Lys⸗Kugles Diameter, 
da bor de himmelſke Rom endda anſees for tomme/ og Lyſet ſkulde dog 
ikke mangle nogen Beſkuere udi noget Punct af Himmelen formedelſt 
den ſtore Forhold, ſom det Rom har ſom beſkrives i et Second af en 
Lys⸗Kugle omkring Perihelium til den Diſtance, ſom er imellem to Par⸗ 
tikler af Lyſet, i Aphelio ſelv kunde end ikke haves en kiendelig Mangel 
paa Lyſet. Saaledes har ey den Vanſkelighed meere Sted, ſom kom⸗ 
mer af den Tanke, ſom man get figom de Kræfter, fom der driver fra 
ſig / thi vi har dem iffe meere behov, man har ey heller at frygte for, at 
Soelen engang (fulde adſpredes, ey heller at dens Maſſe ſkulde anſeelig 
formindſkes. 6463 


over Neutoni og Cartefii Syſtemata. 295 


§. 103. 


Lyſets haſtige Bevagelſe er en af de Ting, ſom Carteſianerne hol 
der for utroelig; man bor billig forundre fig over, at denne Bevagelſe 
udi Soel⸗Straalerne ſynes diſſe berømmelige Mænd alt for haſtig, da 
de derimod ey holder det for urimeligt, at Bevegelſen kand commu- 
niceres i ſelvſamme Tiid igiennem en uendelig Rekke Kugler, ſaavidt 
jeg ſeer er Antallet af Succeſſionerne ey mindre udi denne Tilfælde end 
udi den anden; det er ikke nok at man vil beraabe fig paa Erfarenhed, 
thi de Erfaringer, ſom vi kand have om nogle faae elaſtiſke Kugler, gi⸗ 
ver ey andet tilkiende / end at den Tiid udi hvilken Bevegelſen com 
municeres ey af os kand obſerveres udi ſaa faa Kugler, men deraf fol⸗ 
ger ikke at jo en anſeelig Tiid kunde være nødvendig, naar diſſe Kuglers 
Antal blev uendelig. Imidlertid er det klart af Roemers Erfaringer, 
ſom ſiden ere i Engelland bedre beviiſte / i fær til ſidſt af Mr. Bradlej, at 
Lyſet anvender en vis Tiid til at bevæges. Men det man allermeeſt 
mage forundre ſig over, er, at det holdes for tvivlraadigt, om og faa 
haſtig en Bevægelfe, ſom denne Lyſets/ er muelig, da dog ved et ſaadant 
Stød, ſom det vores Jord er kaſtet bort ved, en lille Lys⸗Partikel maat⸗ 
te have faaet en Haſtighed, ſom var uendelig ſtorre end den den har, 
faa man enten maae ſige, at Reglerne om Bevagelſen ey gielder over 
alt / eller og at en Haſtighed er muelig, ſom er uendelig ſtorre end den ſom 
Lyſet virkelig har. 


6, Io. 


Foreſtiller man fig da, at Lys Partiklernes Diameter har en uens 
delig liden Forhold til den liden Diſtance ſom er imellem hver to Maſſer, 
da kand uendelig mange Lys ⸗Straaler falde igiennem et lidet Hul efter 
de allerdifferenteſte Directioner uden at ſtode hinanden, og om end en 
M eller 


296 J. K. Betœnkninger over Neutoni og Cartehi ꝛc. 


—— —— ͤ8.ü — ——— 4 ͤ ß6V—— — 


eller anden Colliſion ſkulde (fee, fan blev det dog ey alleene ikkuns ſiel⸗ 
den / men naar det endog fkeede blev det ukiendeligt, og ſaaledes kand de 
vigtigſte Objectioner beſvares, ſom man har giort imod den Neuto- 
nianſfe Hypotheſe. Hvad Carteſſi egen Hypotheſe angager / da er det 
beviiſt af Obſervationerne, at det ey er rigtigt, hvad hand har meent / 
at Lyſets Bevægelfe ingen Tiid udfordrede, man har ſiden corrigeret 
denne Hypotheſe, og er den da, i fær ſom Mr. Euler har fremſat den, ey 
alleene taalelig, men ſynes endog meget beqvem til at forklare Lyſets 
Egenſkaber, endſkiont de Vanſkeligheder bliver altid af ſtor Vigtig⸗ 
hed, ſom Mr. Neuton har optænft imod denne Hypotheſe, thi enten 
man vil antage/ at den ætheriſke flydende Materie beſtaaer af elaſtiſte 
Partikler ſom rører hinanden, eller og ſom driver hinanden fra fig, da 
de imidlertid ere ikkuns om et uendeligt lidet Rom fra hinanden, faa er 
det dog viſt, at i begge Tilfelde Trykningen paa Siden har ſamme Kraft 
ſom den directe; falder denne Hypotheſe, da vafler de hydrodyna- 
miſfe Grunde, ſtaaer den, da er Morke og Skygge ikke meer muelige. 
Saafremt Lyſet har fin Aarſag i et Stød; ſaafremt at de ætheriffe 
Partikler antages at røre hinanden, og man tillige fætter at Verden er 
opfyldt af dem, da ere ey uden meget ſmaae Bevagelſer mueligeludi en 
ſaadan flydende Materie. Thi det var ey mindre ſmukt end nyt⸗ 
tigt, ſaafremt nogen kunde beviſe at gandſke opfyldte 
Rom kunde have en adſkillig Tykkelſe. 


28 (00 (30 


2 Jo BE 297 
H. G. 


i. Om 
Mgcturens Funſt⸗Jerk 


iat poreſtille viſſe Tings Aftegning paa 
Al Jis⸗frosne Vinduer. 


en merkelige Fremgang, ſom Natur-Kundffaben haver giort 

. Se paa et hundred Aars Tiid og meere, frem for ide forrige man⸗ 
2 ge Seculis, er endnu uſigelig meget langt fra at fvare til de 
beſte Natur⸗kyndiges Attraae og Inſker. For den gemeene 
Hob af de Studerende, i ſer for de unge og uerfarne, der pleye at have 
den ſtorſte Indbildning om deres egne Tider, ſynes det vel at være noget 
ſtort / hvad ſom hidtildags er oplyſt. Ja det er det endogſaa virkeligen, 
og var uret at ſige andet, naar man vil ligne det med de ældere Tider. 
Men af de rette Meſtere / og af dennem, der ikke alleene vide hvad ſom 
af alle foregaaende er præſteret, men endogſaa have anvendt deres eget 
heele Livs Arbeide paa Naturens Randſagning, tales der langt ſagtere. 
De ſige oprigtigen, at det er endnu heel lidet, og faa got ſom intet, hvad 
man hidindtil har fundet, imod det ſom for Efterkommende ſtaaer til⸗ 
bage. Da det dog imidlertid er viſt, at efter et par tuſinde Aar / i hvil 
ken lange Tiid man ligeſom ſtod i Stampen, og, (undtagen det ringe 
ſom nogle Alchymiſter opdagede,) lod fig noye med Ariſtotelis Lœrdom⸗ 
me, ere vore Natur⸗kyndige udi eet Seculo avancerede meere end tre 
gange ſaa langt, ſom i tyve forrige. Man kand ligne dennem ved et 
reyſende Selſkab, der havde for en Snees eller fleere Aar ſiden foreta⸗ 
get ſig en Reyſe at giore fra Kiobenhavn til Jeruſalem, og vare dog ikke 
kommen videre, end at flakke frem og tilbage imellem dette og Roſkilde: 
indtil de omſider i det ſidſte Aar havde grebet fig ulige meere an, og en⸗ 
delig naaet Siæland igiennem, ja hen 97 det ſtore Belt til Fyen. Jeg 
5 er 


298 H. G. Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreftille 


er forſikret om / at ingen af de ſtore Mænd, ſom giore den ſtorſte re 
og Prydelſe til vort Seculo, vil finde denne min Lignelſe urimelig. De⸗ 
res Klogſkab og Modeſtie er herudi alt for aabenbar. Langt fra at man 
udi deres Skrifter treffer noget af den Heytalenhed, ſom gierne følger 
halvlerde ja undertiden Ignoranter / nemlig ſaadanne, ſom meene, at 
Lerdommen er bragt allerede til fin Fuldkommenhed / og at man nu i 
vore Dage veed alt hvad der vides kand og ſkal. Saadanne/ ſom lade 
ingen Ting vare udecideret, men driſte ſig til / nu at give Raiſon til alt 
hvad de fee og blive ſpurdte om, nu at fordomme; benægte og belee / 


* 


hvad (om af andre forebringes, og ſom de enten ikke felv har paaagtet / 


eller hort tale om af deres Lærere, eller ikke endelig underſtaae fig at 


giore nogen Rede for. Tvertimod har det fig med enhver retſkaffen 
Matur⸗kyndig, der jo ſtorre Mand hand er, jo frygtſommer og betenk⸗ 
ſommer er hand og, faa vel til at decidere, ſom at give fig ud for at være 
kommen meget vidt i Kundſkaben. Hand tilſtager, at endogſaa de al 
mindelige Regler i Naturen, hvorefter Bevægelferne ſkee udi de ſynli⸗ 
ge ſtabte Ting, deraf er den allerſtorſte Deel for hannem og fleere indtil 
denne Dag ubekiendte. Hand foragter i hoyeſte Grad de faa kaldede 
Hypotheſes og Formodninger, hvorved Philoſophien langt meere er 
bleven hindret, end befordret, i det man har givet Ungdommen nogle 
Chimerer at pønfe paa; i Steden for at bekiende fin Uvidenhed om Tin⸗ 
genes rette Aarſager, faalænge diſſe ikke vare ved tilftræffelige Experi- 


menta bleven oplyſte. Hand erkiender i all Oprigtighed, at man end⸗ 


nu ingen fuldkommen Idee haver om et Legeme og dets Veſen og Egen⸗ 
ſkaber: og at intet er lettere, end at viſe klart for Hynene, det man er 
utroligen langt fra alle diſſe Egenſkaber at vide. Hand meener, at det 
er kuns den yderſte Skal af Legemerne, og et ſaare ringe Tal af deres 
Egenſkaber, ſom vi kunde ſnakke noget om, men af det inderſte er der 
intet endnu begrebet, til at raiſonnere om Naturen tilgavns. Imid⸗ 
lertid, ſiger hand, forundrer man fig over hvorvidt man er kommen i 
vore Dage, og at man har udfundet nogle fage Proprietates Corporum, 
fleere end de Gamle have vaa-agtet for os: Da dette ſeloſamme bor tiene 
os til Efterretning, at naar Flittigheden bliver ved herefter, ſaaledes 
ſom i vort Seculo, ville Efterkommerne formodentligen udfinde ulige 
flere, og da forundre fig vel faq meget over vore Tiders Dumhed og For⸗ 
ſommelſe / ſom vi nu forundre os over vore Forfadres. Hand ſkam⸗ 

mer 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 299 
mer ſig ikke ved, at opregne mange bekiendte Virkninger af Naturen, 
ſom hand ſlet ingen Skieel og Rede veed at giore for, blot alleene fordi 
der endnu ikke er giort Prever nok derpaa, hvorefter man kunde fane dem 
noyere indſeete. Thi at tage fig for at forklare dem ved Gigtninger 
eller Suppoſitioner, holder hand for en ſkadelig Ting i Fhiloſophien, og 


* 


et halv Bedragerie. 


Herfore er det og; at ſaadanne brave Mend intet heller fee og ynſke, 
end at imedens de ſelv ere udi idelig Arbeide med Experimenter udaf 
hver Ting at giore / dennem da ogſaa tillige vorder meddeelt hvadſom⸗ 
helſt Obſervationer/ andre kunde have giort om een eller anden Natu⸗ 
rens Virkning, og det i jo ſtorre Antal, jo kicrere. Til hvilken Ende 
man haver holdet for billigt, herved at bekiendtgiore og meddeele den⸗ 
nem Beſkrivelſen af et Phænomeno, hvorom her hos os for et Par Aar 
ſiden er bleven talt, ja endogſaa til viſſe Udenlandſke refereret, og, paa 
adſkillig Viis, ſaavel af diſſe, ſom hos os ſelv, derover raiſonneret. 
Det betreffer en Afridsning eller Foreſtilling, ſom Naturen gier under⸗ 
tiden om Vinteren udi Vindues⸗Ruder, naar de med Jis ere overtrak⸗ 
te, hvorpaa grandgiveligen er at kiende de Corpora, ſom paa en vis Di- 
ſtance ere ſituerede lige for ſamme Vinduer. Hiſtorien deraf er denne: 


En vis Herre, her udi Staden boende, Deres Kongel. Majeſts. 
Geheime Raad og Ridder, reyſte udi Aaret 1744. i Januarli⸗Maganed 
over til Fyen / havende med ſig udi ſin lukte Vogn, eller Caroſſe, ſin 
Frue og endnu een Perſon. Da de nu den 17. Januari havde gandſke 
Dagen igiennem faret, med Vinduerne, ſom vare af heelt Speilglas, 
optrokne, og det lige indtil Corſoer, hvor de om Aftenen ankomme, 
blev Caroſſen ſtraxen ſamme Aften og med optrokne Vinduer bragt ud 
paa Smakken eller Fartoyet, hvormed de om Morgenen efter vilde ſet⸗ 
te over Beltet til Ryborg. Veyret var imidlertid baade ſamme Nat, 
ſaavelſom Dagen tilforne, gandſke ſtille, og der rorde fig ey en Feder. 
Om Morgenen den 18. Januarii, juſt efter Klokken 3.7 lode de fig brin⸗ 
ge ud til Fartoyet, ſadte ſig der i Caroſſen alle tre Hans Excellence, 
Fruen og hendes Cammer⸗Pige. Her bleve de vaer, at Speil⸗Glaſſe⸗ 
ne vare frosne og med en liden tynd Gis overtgkkede udaf Dunſterne 
fra den forige Dag. Men hvad 141 fandtes, beſynderligt/, weiß at i 
N. p 2 enne 


300 H.G. Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreftille 
denne tynde Jis, tyndere end det fineſte Papir, ſages klarligen afſkil⸗ 
drede de ſkionneſte Figurer af et Landſkab, ſaaledes ſom det kunde været 
den ſmukkeſte Tegning eller Kobberſtik af Skygge⸗Verk. Hans Excel- 
lence, med Forundring derover, faldt paa de Tanker, at Tegningen 
maatte være ufeilbarligen af det næftliggende Lands Egn. De lode 
Vinduet ned, ſaae ud til Egnen ved Corſoer, nemlig den imellem Byen 
og Bandet. De lignede den med Tegningen, funde at alting var ſaale⸗ 
des rigtigt, og at hver en Streg af de ommeldte Figurer i Iſen ſvarede 
til de Ting, ſom ſages paa Landet deruden for: Pælene ved Corſors⸗ 
Broe, Faare⸗Stalde og Hytter, ſom ſtode deromkring, og adſkilligt 
meere, vare juſt de Corpora, hvis livagtige Efterlignelſer ſtode ſaa ar⸗ 
tigen, ſaa proportionerlig og (aa ſtarpt aftegnede og ligeſom indgrave⸗ 
de i den tynde Jis paa Glas⸗Vinduerne, at end ikke noget Camera ob- 
ſcura kunde (Farverne undtagen) præſentere dem bedre. Hans Ex- 
cellence erindrede ſig derved, hvad hannem et Mars Tiid eller længere 
tilforne var her udi Staden bleven fortalt af den Ruſſiſke her ved Hoffet 
værende Envoyé Hr. Baron Korff; nemlig at ſamme Miniſtre havde 
engang om Vinteren paa det Lyſt Slot Petershof, udi Keyſerindens 
Forgemach, ſeet og obſerveret udi Iſen af de frosne Vinduer, den uden 


for Slottet liggende Alle med fine Træer, ſaaledes at intet kunde være 


zirliger og med ſtorre Accurateſſe afffildret. Siden, da her, efter 
Hans Excellences Hiemkomſt til Kiobenhavn, blev talt og raiſonneret 
om dette Phænomeno, haver en vis Hoy Betient i Deres Kongel. Ma⸗ 
jeſtets Hof befræftet med fit Vidnesbyrd ſamme flags Oblervation; 
Nemlig at hand her paa Slottet Chriſtiansborg, paa et Vindue, ſom 
om Natten tilforne var bleven med tynd Fis betakt, havde om Morge⸗ 
nen bemærket Maſter / Raaer og Stanger af de Skibe, ſom laae udi 
Canalen uden for, vel hundrede Skrit fra Slottet. En anden hoy Per⸗ 
fon havde endogſaa paa et af ſamme Slots Vinduer klarligen feet og 
niendt Taarnet ſamt Gavlen og Tagget af Holmens Kirke, der ligger 
endnu flere Skrit fra Slottet. 


At nu et ſaadant Syn otz Phenomene fortiener en ſerdeles Paa⸗ 
agtning / Eftertanke og Randſagning, bliver vel af de fleeſte tilſtaaet og 
af ingen nægtet. Man maatte alleene ynſke, at det havde tilforne vær 
ret af Natur! kyndige paa·agtet, og dets Aarſage og Udvirkning me 

ret. 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 301 


ret. Thi her taler man ſlet ikke om det, ſom ſtedſe og hver Dag om 
Vinters⸗Tiid forekommer, nemlig at man feer paa frosne Vinduer lige⸗ 
ſom Blomſter, Træer, Stierner, Fugle og Inſecter afpenſlede. Det⸗ 
te er noget heel gemeent, og ingen vil, faa lidet her ſom anden ftæds, 
paſſere for faa eenfoldig, jo at tage ſligt for et blot Spilleverk af Natu⸗ 
ren. Imidlertid haver dette ſamme opvakt et flags Forundring hos den 
berømte Hamborgiſte Poet, Rathsherr Brockes, faa at hand derom 
har indſatt udi fine Irrdiſchen Vergnuͤgen in Gott ( eſterfol⸗ 
gende ſmukke Vers: 


In Haͤuſern findet man, zur Winters Zeit, 
Solch eine wunderbar formirte Zierlichkeit, 

Die keiner tuͤchtig zu beſchreiben, 

Wenn die gefrorne Fenſter⸗Scheiben, 

Von tauſend zierlichen und ſchoͤnen Creaturen 
Uns tauſend zierliche Figuren, 
In ſolcher zarten Nettigkeit, j | 

n folder lieblichen Vollkommenheit 

Die doch in dunckler Nacht gezeuget, fruͤh uns zeigen. 
Man ſiehet in den kalten Zimmern, 

Erhab' ne Berge, Thaͤler, Felder, 

Nebſt ungezaͤhlten krauſen Zweigen, 

In Diamant nen Farben ſchimmern. 

Man ſiehet Wolcken, Buſchwerck, Waͤlder, 

So Tannen bald, bald Palm und Eichen, 

An Baum ſchlag, Zweig ⸗und Stammen gleichen. 
Man ſlehet von Sternchen, Voͤgeln, Thieren, 
Von Blumen, Bienen, Fliegen, Muͤcken, 

Sich mancherley Geſtalt foͤrmiren, 

Ja ſich zuweilen gar mit rechten Schloͤſſern ſchmuͤcken. 


Men at de nyligen anførte Exempler ere af en anden Beſtaffen⸗ 

d / meener jeg at være klart og bevüſt. Og efterſom, da Sagen her 
leb omtalt/ man ikke vidſte om noget maatte findes derom i Bøger og 
Skrifter, haver man gierne vildet vide, hvad de beſte Phyſici, iffe al⸗ 


00) Erſter Theil, pag. 311. 1 1 Pp 3 leene 


302 II. G. Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 


leene hos os ſelv, men ogſaa paa andre Stader vilde ſige hertil. Til 
hvilken Ende det er ſkeet, at Relationen om Reyſen til Corſor, og hvad 
ſammeſteds paa Caroſſe⸗Vinduet var feet, er bleven meddeelt til et par 
lerde og i Natur⸗Kundſkaben erfarne Mænd i et fremmet Land, og i 
adſkilte Steder boende. Begge have og givet deres Betenkninger 
ſkriftlig, og derudi nokſom ladet merke, at dette flags Obſer vation var 
dennem gandſke fremmed og uſcdvanlig. Ja af deres Svar og Slut⸗ 
ninger er man bleven overbevüſt, at Tingen behøver endnu at bekref⸗ 
tiges med mange flere Experimenter/ inden den af Naturkyndige vor⸗ 
der antagen, til at giore noget faſt Kaiſonnement derover, Den ene af 
diſſe brave Mænd haver flet ikke dolget, det hand ingen Troe havde til 
vores Experiment, men var faſt perſuaderet, at den grundede ſig alle⸗ 
ne paa Obſervatoris Indbildning. Hand fætter det ſom en uſtridig 
Sandhed, at alle deſlige Foreſtillinger, ſom bemerkes i Glas eller paa 
Vinduer af de hosliggende Objectis, mage virk s ſaavel ved Lyfet, ſom 
ved Luften. Men her kunde ingen af Deelene have havt Sted. Thi 
(1) ſaaſom dette Phænomenon ſkal vęre formeret om Natten, imel⸗ 
lem den 17. og 18. Januarii, da man ey havde uden E Times Maane⸗ 
Skin, ſaa kunde Lyſet ey have været Aarſage til denne Aftegning udi 
Iſen paa Glas⸗Vinduet; (2) Kunde ey heller denne Tegning være 
kommen af Luften, efterſom Luften haver maattet trykke alle Deelene 
af Speyl Glaſſet med lige ſtaerk Kraft; (3) Avis man vilde hente Aar⸗ 


”fagen fra Vinden, ſom gik fra Landet af hen til Glas⸗Vinduet, faa bli⸗ 


ver dette at betragte, at Vognen ſtod om Natten paa et Fartoy i Seen, 
og folgeligen ey faa ſtille, at Vinden kunde altid treffe Vinduet i lige 
Linie; (4) Meener hand, at Obſervator havde vel maattet om Afte⸗ 
vnen tilforne, den Tiid hand ſteeg udaf Vognen, taget den omliggende 
Lands Egn i Oyeſyn, og derved bleven desſterkere indtagen af fin Ind⸗ 
bildning / at det var ſelvſamme Egn og dens Omſtendigheder/ hvoraf 
hand om Morgenen ſaae diſſe Figurer paa det frosne Speyl⸗Glas; 
(5) Efterdi det om ſaadan Vinters⸗Tid, ſom den 18. Januarii, mage 
her i Norden og ved Corſoer / være endnu om Morgenen Klokken 8. 
temmelig merkt, ſaa troer hand, at her ey har fundet været feet faa 
noye, hvad Figurer der foreſtilledes paa det frosne Vindue, men at 
Obſervators Indbildnings Kraft hertil haver giort det meefte, ſaaledes 
”fom ellers mangfoldige gange pleyer fkee. Ja (6) om end e 

WN. 1 i 1 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 303 


— ——— — ——— ͤ ʒͤwͥ2ͤ—ͤ—H ͤ- —ñ—Eä4äẽ — ́ͤqꝶ—̃ꝛä —ꝛ—• . ů ˙i——ů— 


Obſervation ffulde være rigtig, da kunde man ikke begribe, hvorfore 
det da ey ogſaa ſkeede, at man hver Dag om Vinteren paa frosne Stue⸗ 
Vinduer fik at ſee de lige over for ſtaaende Huſe afſkildrede. 


Saavidt gager den eene af diſſe tvende Naturkyndiges Raiſonne- 
ment. Den anden haver gaaet ulige meere betenkſomt til Verks, og 
givet nokſom tilkiende ſin bedre Indſigt og Erfarenhed. Hand er in⸗ 
“genlunde for, at man bor tvivle om Obſervationen ſelv / helſt den med 
troværdige Vidner er bekraftet. Imidlertid troer hand dog, at Ind⸗ 
abildningen haver nogen Deel deri, og at denne ommaldte Virkning 
ikke er alleene altſammen at tilſkrive Naturens Kunſt. Hand tager 
an, ſom en bekiendt Sag, at paa Speyl⸗Glaſſet i Vognen haver af 
de ommeldte Aarſager maattet ſamle figen ſaadan Mængde Dunſter/ 
at Vinduet er om Natten bleven deraf overtrekt med Gis. Her ſpor⸗ 
1755 hvorledes diſſe Dunſter have fundet fryſe ſaaledes, at det faa 
langt fra beliggende Objectum har fundet foreſtilles paa Vinduet. 
Dette meener hand at kunde oplyſes ved et ſaadant Schema: 


Man ſatter nu, at A B er Objectum, eller Lands⸗Egnen, ſom lig⸗ 
ger der uden for lige fra Vinduet af: a. b. er Vindnet. Man fætter 
derngeſt, at A O, G O, B O, ere Straaler af Lyſet, hvilke ſkicre 
echinanden igiennem i det Puncto O. Naar da diſſe Straaler efterlade 
aakiendelige og ſynlige Spor paa Vinduet, faa bliver den Punct A afs 
"tegnet paa a, C SME B paa b; og folgeligen, naar man fore⸗ 
teſtiller fig flige flere Straaler fra alle de ovrige Objectetspuncter til a b. 
bliver det gandſke Objectum A B paa Vinduet aftegnet. Skal nu 
Naturen juſt udrette noget ſligt ved den Froſt, hvorved Dunſterne paa 
Glaſſet ere blevne til JIis, da maae den ſkarpſtrygende Luft ogſaa 
vfremſtyde ſaadanne Straaler A O, CO, og BO, der ffiære hinanden 

1 ' gren 


304 H. G. Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 

igiennem idet Puncto O, og dennem kand man her falde Radios fri- 
gorifieos eller Froſt⸗Straaler. Paa anden Maade fees ikke at det er 
mueligt, eller kand være tilgaaen. Men hvoraf det egentligen kom⸗ 
mer, at ſlige Radü frigorifici kunde produceres, der igiennemffiære 
hinanden i det Puncto O, lader fig ikke vel beſtemme. Endeligen er 
„dog ikke ſagt, at det giores fornødent, det alle Radü frigorifici ſkulle 
äjuſt i een og ſamme Pun& ffiære hinanden igiennem, naar det alligevel 
ce ſkeer udi Puncter, der ey ere alt forvidt fra O, og jo nærmere de da 
kommer det Puncto O, desrigtiger og desmere accurat mage og Teg⸗ 
ningen blive paa Vinduet, eller paa a b. Men ligeſom det er vanſke⸗ 
ligt at formode, det Naturen (Fulde i alle diſſe Radiis frigorificis holde 
en Orden, der var faa aldeles accurat, faa lader det fig ikke heller troe, 
vat Aftegningen udaf Objecto paa Glas⸗Vinduet har været faa fuld⸗ 
„kommen accurat, ſom den er forekommet de Herrer Obſervatoribus, 
men at man viſſeligen fager herudi at indromme og tilſkrive Indbild⸗ 
nings⸗Kraften en Deel deraf. Dette er ſaaledes overſat Ord fra Ord 
af den anden Philoſophi Skrift. Siden fremfører hand ogſaa eet og 
andet Exempel af Indbildnings⸗Kraften og dens Virkninger, ſamt de 
Liüigheder, ſom man deraf er kommen paa at fingere ſig; hvilke dog, 
naar de noyere og med behørig Grandſkning ere bleven underſogte, ere 
de forſvundne, og befundet dem ingen flig Grund at have havt. Man 
har agtet ufornodent, dette ſidſte Stykke af hans Skrift her at indryk⸗ 
ke / helſt ſaaſom det gandſke tilſtages, og ey alleene ved de to eller tre af 
ham anførte, men utallige flere Exempler, der ſnart dagligen hendes, 
nokſom for alle er bekiendt. | 7 


Mand holder ſig da alleene ved de for anførte Obſervationer, der 
paa eens og ſamme Maade ere giorte; nu her i Kiobenhavn paa det 
Kongel. Neſidentz⸗ Slot Chriſtiansborg, nu paa det Rusſiſke Lyſt Slot 
Petershoff, nu her i Siceland ved Corſoer paa Speyl Glas⸗Vinduet af 
en Vogn, hvorudi om Dagen tilforne tre Menniſker havde ſiddet, og 
Dunſterne, ſom havde ſamlet fig paa Vinduet, vare om Natten Jis⸗ 
frosne. Paa ſamtlige diffe Oblervationer haves faa velſtionnende, fag 
troværdige, og faa anſeelige Vidner, ſom nogenſinde kand udfodres. 
Her bliver og ikke noget at indrømme eller tilſkrive deres Samet; 
men meget mere bor her tales om deres Forundring, og Langſomhed i 
at 


viſſe Tings Aftegning paa Fis frosne Vinduet. 305 
at troe deres egne Oyne; da de meget længe vare om, paa det noyeſte 
at examinexe Tingene, førend de maatte fornemme fig overvundne af 
den accurate Liighed, der ſaaes imellem Objecta, og de udi Iſen beteg⸗ 
nede og afſtildrede Figurer. Hvorved jeg tillige mage erindre, at den 
ſelvſamme Herre, ſom oblerverede det omtalte her i Landet ved Corſoer, 
er ſelv faa ſtor en Meſter i Ridſe Kunſten, og Kigendere af de beſte Teg⸗ 
ninger, at hand ikke giver mange herudi noget efter. Imidlertid er det 
ſaa langt fra, at man udi mindſte Maader dømmer ilde om de tvende 
fremmede Natur ⸗Kyndiges eller andre deres Liges Tvivlsmaal, at man 
end ikke heller haver forteenkt adſkillige iblant vore egne Folk, ſaavel Lær: 
de ſom Ulærde, eller taget det ilde op, naar de have paa ſamme Maade 
tvivlet, og givet deres Vantroenhed tilkiende med de ſelvſamme Argu⸗ 
menter, ja vel ogſaa med flere og bedre Objectioner, end man nu af de 
tvende Udenlandſkes Betenkninger haver hort. Skal Tvivlsmaal, 
Mistroenhed og Langſomhed iat ſamtykke, være udaf de Kequititis, der 
horer til Philoſophien, da kand vel ſiges, at derpaa fattes ikke hos os i 
vore Lande, og iſlig Henſeende robe de deres Ignorance, ſom ſige, at 
borealium ingenia ere lidet beqvemme til Philoſophie. Den veed lidet 
grundigt om Nationer at fortælle os, ſom ikke veed, at ſeptentrionales 
ere maxime ſuſpicaces & parum creduli. Ja lad være enten ſaaledes 
eller ikke, faa bor man udi flig Caſu, ſom den omhandlende, ikke være 
faa ubillig, jo at tilſtaae Philoſophien fin Ret, og enhver Philoſopho 
den ſaa nyttige, ſom hoytfornodne Frihed, i at tvivle og mistenke / og 
at vere meget langſom og forſigtig, til noget nyt og endnu ikke nokſom 
provet at admittere. Da man derneſt ogſaa mage være betankt paa, 
og udi Tilfelde af rare Obſervationer/ arbeide derhen, at Tvivlsmaalene 
eengang fager Ende / og Tingen vorder decideret enten fra eller til. Thi 
at decidere den faa haſtigen, faa egenvüſt, og faa loeſt hen, ſom den 
forſte af de tvende Udenlandſke har fundet for got at giore, ſynes ikke at 
være philoſophiſf. Det er fornuftigen og vel ſagt, hvad Mr. de Reau- 

mur bar eenſteds ſtrevet: Les Savans ſont autant en garde contre le 
merveilleux, que le vulgaire lui donne volontiers croyance. Ceſt 
une ſage diſpoſition. Mais auſſi ne devroient ils jamais nier les faits les 
plus ſurprenants, comme le peuple les regoit, eft à dire, fans les 
avoir examiné avec aſſez de ſoin 92 Som er at ſige, at de ey ſtraxen 
i maae 


7 9 
(+) Memeir. de I Acad. des Sciences, Van, 1712. pag. 295. edit, de Hollande. 


306 H. G. Om Naturens Kunſt⸗Verk i at foreſtille 


— — —— —— — 


maae plompe til at fordomme flige Ting til en bedragelig Indbildnings 
Virkning, fordi de ey har fundet dem i deres Bøger, eller fordi de ey 
paſſe fig til deres hidindtil antagne Hy potheſes. Den ſtore Mand Baco 
Verulamius haver, i fin tredie Bog om Videnſkabernes Forbedring; 
iblant andre Forſlage, fremſat dette, at man, til Natur⸗Kundſkaben 
at forøge; (fulde holde et eget Regiſter over de endnu tvivlagtige og end⸗ 
nu ey nokſom beviiſte Obſervationer, for at have dem desbeſtandiger i 
Erindring, og giore Prøver derpaa ved enhver forekommende Leylig⸗ 
hed: og dette indtil man fandt, hvad heller de ſparede til Angivelſen, 
eller og de immer ſloge Feyl. Skeede nu det forſte, nemlig at det ſom 
man i Forſtningen havde tvivlet om, blev vedet ſtort Antal af rigtige 
Prover confirmeret, maatte det ſlettes ud af Regiſteret, og for alle og 
enhver bekiendtgiores, at herom var nu ingen Tvivl mere, men at faa: 
dan en Ting burde herefter anſees ſom en nye Forbedring i Naturens 
Kundſkab, hvis derimod anderledes befandtes, og gandſte ingen Prove 
flog ind, maatte og ſamme ligeledes gage ud ex Indice Dubitationum, 
men i Steden for at recommenderes / da indfores in Indicem Falſita- 
tum. At ſige allene, det fordi den eller den, nogle hundrede, ja nogle 
tuſinde / ere ved deres Indbildnings Kraft forledte til at troe, det de fane 
noget, ſom dog virkeligen ey var ſaaledes; Ergo er man ogſaa her ble⸗ 
ven ved nogle frosne Vinduers Anſkuelſe bedragen; er et Svar eller 
Objection, hvortil gandſke ingen Lærdom behoves, og ſom den ulerde⸗ 
ſte Bonde kand lige faa let finde paa, ſom den i fine Tanker klogeſte Pro- 
feſſor phyſices. Her giælder det om at ſige os, ikke Hvad man veed af 
Exempler paa en bedragelig Indbildning / (thi af ſaadanne veed enhver 
af os meere end nok,) men hvad det er, ſom gior Tingen ſelv abſolu- 
ment umuelig, og / ſaaſom ſtridende med Naturens Love, plat utrolig. 
8 altſaa ikke gager an, eller lader fig ſtatuere, ſaa lenge ikke alle 

aturens Love ere os til nohe bekiendte. Fontenelle haver meget ſmukt 
ſagt om ſaadanne Ting: Sil y a quelque choſe dincroyable en ce gen- 
re, il faut que ce ſoit une impoſſibilitè bien demontrèe (0. 


At vilde dernæſt, med den forſte af de tvende Udenlandſke, holde 
Sagen for urigtig, fordi man ikke faa lige veed, ved Hielp af de hidind⸗ 
til bekiendte Regler om Lyſet og Luften, at forklare den, er a 

t 


) Hiſtoire del Acad. det Sciencet, Jan. 1709. pag. 21. edit. de Holl. 


lidet philoſophiſk. Monne der ikke være mangfoldige andre Ting og 
FPhænomena, ſom den gode Mand, ſaavelſom flere Phyſici, mage lade 
ſtage uforklarede, og hvortil deres bekiendte Regler ere gandſke utilſtrek⸗ 
kelige; og ere dog ſamme Ting fuldkommen for ald Verden beviifte? 
Hvad ſiger hand os om Spiritu volatili & odorifero i Planter og Vexp⸗ 
ter / hvorom Boerhaven taler ſaameget i fine Chymiſte Skrifter? Er 
nogen Philoſophus kommen endnu ſaa vidt, at hand har fundet oplyſe 
Aarſagerne til den Kraft, ſom man kalder Elaſticitatem Corporum? 
Veed nøgen, hvad det er for et Principium, ſom træffer det eene Cor- 
pus til det andet, eller hvorudi ſaadant beſtaaer, og hvorledes det ind 
vortes er ihvert Legeme conſtitueret? Ja er der noget, ſom burde vare 
os meer bekiendt end Lyſet / ſom vi hvert Oyeblik paa Dagen feer? Og 
alligevel findes intet, ſom for alle Phyſicis i Verden er endnu mindre 
klart og begribeligt / end Lyſet, i Henſeende til dets Oprindelſe og Ema- 
nation. Hvad vil man da meget ſkrappe af, eller tale om Naturens 
Regler og Love, og om Principiis at grunde fig paa? Det er endnu nep⸗ 
pe ti Aar ſiden, at een af de beſte og klogeſte Naturkyndige i vore Tider, 
haver offentligen tilſtaaet / at det er ikkun en ſaare liden Fremgang, man 
hidtildags haver giort i Natur⸗Kundſkaben; og at, juſt fordi man har 
forſomt hvad man burde, nemlig at giore idelige og mangfoldige Pro⸗ 
ver, er man endnu faa got ſom ingen Vey kommen, (on na presqu'a- 
vancẽ en rien, ) naar man alleene undtager nogle fane Artikler, ſom ere / 
at Newton har givet en meget bedre Forklaring om Lyſet, end der hav⸗ 
des tilforne; Doctor Boerhaven har ſmukt behandlet den Artikel om 
Ilden; og Mr. de Reaumur haver beſt giort Rede for Jernets Natur 
(9). Sagen er, man haveri de fleeſte Ting holdet fig til fine rimelige, 
men derfor ikke rigtige, Tanker, til de ſaa kaldede Fornufts⸗Regler, til 
fine Compendia & Syſtemata Philoſophiæ naturalis, og i fær til den 
artige Maxime, form derudi pleyer fremſættes, (i Steden for at forma⸗ 
ne til Arbeide og idelige Experimenta) Satisfecit officio ſuo Phyſicus, 
ubi rationes adduxit probabiles. 


bviſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 307 


Men at komme igien til vores Cenſorem, da maatte jeg vel ſporge / 
hworfore hand endeligen vil have Lyſet her til Hielp, i ſer Maanens 
Lys, hvis den omtalte Tegning 11 8 Iſen og Vinduet Fulde være never 

9 2 ' et? 


(Y P. van Mullchenbroek Eſſai de Phyfique $. 921. 


308 H.G, Om Naturens Kunſt⸗Verk i at foreſtille 

ket? Mon det være hans Alvor at meene, det Aftegningen maatte u⸗ 
omgængeligen (fee ved Lyſet? Og hvad kunde det da give dertil, om 
Maanen den Nat ſkinnede ikkun i halvanden Time, og ikke i længere 
Tiid? Ja hvorfor vil hand paaſtaae, at Fartoyet, hvorudi Vognen 
ſtod, ſkal endeligen have vaklet? Haver hand ey leſt i Relationen, at 
det var ſamme Nat gandſke ſtille Veyr, og hverken Vind eller Bølge 
rorde ſig? Hvo der kiender Beltet, veed ogſaa at det er ingen Spanſk 
Søe, og at et Fartoy ligger der ved Corſoers Side udi blikſtille Veyr 
lige faa ubevægelig, ſom hvis det ſtod paa det torre Land. Saa haver 
hand ogſaa, uagtet hand var Profeſſor Phyſices, forglemt dette af Geo- 
graphien, (ſom dog er pars Phyſicæ, ) at her udi Danmark kand det den 
18. Januarü ikke være mørkt om Morgenen efter Klokken 8. (allerhelſt 
iklart Froſt⸗Veyr /) efterſom Solen ſtaaer den Dag op paa vores Hori⸗ 
zont ikkun 12. Minuter efter Klokken 8. Og var det paa ſamme Dag Ao. 
17 44. her til Landet et meget ſtille, klart og yndigt Veyr, foruden Skyer 
og Taage. Ja til Stlutning ſiger hand, at hvis denne Obſervation 
var rigtig; da maatte deraf folge, at man hver Dag paa frosne Vin⸗ 
duer maatte fane at fee Aftegninger af de lige over for ſtaaende Huſe. 
Hvortil man giver ſig den Frihed at ſvare, at denne Folge er ikke ſaa rig⸗ 
tig, ſom hand formeener. Thi (1) ligge ſaadanne Huſe, ſom hand 
taler om, alt for nær ved / og, ſaavidt man begriber, hverken iden be⸗ 
horige Linie, ey heller i den Piſtance, at Luften, ſom formedelſt fine 
Straaler og Partikler gior vel uden Tvivl en heel Deel til dette Arbeide, 
fand have fit Rum, til at virke den omtalte Afridsning: Og (2) kand 
der være flere og anderledes Requiſita, end dennem vi kunde tænfe paa, 
til ommeldte Virkning at producere, og ſaafremt derudi fattes end og 
det ringeſte, er det rimeligt, at Virkningen ikke (feer. Ja, hvorledes 
vil man prætendere / at een og ſamme Virkning ſkal ofte eller hver Dag 
kee / faa længe man endnu ikke har begrebet, eller er i Stand til at ops 
lyſe, hvorledes den ſkeer, og ingen Forklaring er endnu deraf giort? 
Hendes det dog ikke med mange Experimenter, af dennem ſom man 
veed heel god Befkeed om, og har nogle gang feet at lykkes, at de endun 
langt flere gange ere mislykkede, og have ikke vildet treffe ind? Saale⸗ 
des har Boyle ſkrevet en egen Tractat de Erperimentis, que non ſuccedum. 
Hand fortæller derudien Deel Exempler, ſom ere værdt at merke, men 
uͤfornoden her at anføre; helſt Mandens Skrifter ere ſag 1 Lk 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 309 


— — 


Jetandet Skrift (5) taler hand ogſaa om en Preve, ſom hand een⸗ 
gang tillige med flere fine gode Venner havde giort; men da de en anden 
Dag vilde forſoge det igien, ſlog det mange gange feil, ſaa at de neſten 
havde givet fig tabte, indtil at Machinen tog paa eengang til at blive 
foyelig / og giorde deres Attrage fyldeſt. Skeer nu ſaadant med det 
ſom man ſelv haver i Haanden, ſom man kiender alle Reflorts til, og veed 
Maaden at regere dem paa, og at bringe dem i Virkning; Hvorledes 
kand man da tenke anderledes om det, ſom Naturen allene ſelv forar⸗ 
beider, og naar vi hverken forſtaae os paa ved hvad Middel det (Feer, el; 
ler hvormange flags Ting og Requiſita dertil concurrere? Ja faa lœn⸗ 
ge vi plat ignorere, hvor liden en Ting der bor forhindre og aldeles til 
intet giore ſaadan Virkning? Den Breslauiſke Medicus Dr. Henrich 
Volgnad fortæller (*)] om et Phænomeno af Viintrœe⸗Vand, ſom 
hand havde ſtaaende i en Flaſke , og var froſſen til is, hvor det præ- 
ſenterede de allerſkionneſte Figurer af Viin⸗Ranker og Drue⸗Klaſer / ſom 
hand og ſammeſteds har ladet aftegne i et Kobberſtykke. Men mon 
dette ogſaa ſkeer altid med ſamme flags Band, naar man prøver det, 
fætter det i en Flaſke og lader det fryſe til Fis? Ingenlunde. Hand for⸗ 
ſikrer, at hand baade tilforne havde havt af ſelvſamme flags Band, der 
ogſaa froes til Jis i Glaſſene, ſaa og prøvede hand det ſiden igien man⸗ 
ge gange, men aldrig havde der forhen, eller vilde ſiden præſentere fig 
det ringeſte / uden den ſamme ene gang. Ligedan er det jo gaaen med 
dem, der have giort Lud af Nalle⸗Aſke, og fundet i ſamme Lud, naar 
den var Jis⸗froſſen, en Mængde Figurer af Nelle Blade: men imod 
eengang dette Experiment er gaaet an, er det vel tyve ja tredive gange 
forgiæves prøvet. N 


Saa meget ſkulde jeg dog imidlertid troe, og holde for rimeligt, at 
ſaafremt Phyſici vilde finde det Umagen verdt, og ikke anſee det for 
Borne⸗Verk, at give undertiden Agt pag Figurerne i frosne Vinduer, 

paa de Stader, hvor Situationen, Pladſens Rumhed, ſamt Vinden 

115 ſtille Veyrligt ſamtligen concurrerede / maatte vel denne vores 
Obſervation vorde med flere Exempler beſtyrket, ſnart i hver en Vinter; 
og omſider formodentligen bringe ee paa nogle nye Na 
q 3 ti 


% Nov. Experim, Plinſico- Mechanic. Experim. AAA VII. 
0 Hbimer. Acad. Nat, Cur, Dec, I. An, IV. Ol.. Ia. 


310 H.G. Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 


til at kiende Luftens Natur og Partikler noget noyere. De vilde da ikke 
meere holde det faa tvivlagtigt / faa ſelſomt og uværdt at bemoye fig om, 
ſom dem nu ſynes. Mange Ting ere ſaaledes bleven nu om Dage ge⸗ 
meene, ſom man tilforne loe og giorde Vidunder af, naar de fortaldes. 
Mange Ting bleve anſeete ſom Jertegne og Mirakler, og ſom Forbud⸗ 
de for Ulykker og ſtore Revolutioner / ſom man nu holder for intet mins 
dre. Der var en Tiid, at de Ringe omkring Solen og dobbelte Sole 
bleve holdne for gandſke rare; man finder dem opſkrevne og malede i 
tydſke Kroniker, ſom noget forſkrakkeligt. Nu forundrer fig ingen, 
om der ſiges, at man feer dem et par ſneſe gange om Aaret. Mr. Muf- 
ſchenbroeł ſkriver, at hand i Aaret 1735. har til Utrecht feet fra den 1. 
Januari til den 1. Juni ſaadanne Soele⸗Ringe vel tyve gange, og at 
Mr. van Aken til Rotterdam har udi eet Aar obſerveret dem 60. gange. 
Hvad vilde man vel ikkun for en halvſnees Aar ſiden havde domt om den, 
der var kommen frem, og havde fortalt Folk, (foruden at fore Beviis 
paa Banen, og ſkrive en Bog derom, ſom Mr. Trembley,) at der 
vare viſſe levende Dyr til, ſom man kunde multiplicere, ſaaledes at 
naar man ſkar dem i mange ſmaae Stykker, kunde man paa flig Maade 
udaf eet eneſte giore 20. eller 30. ligeſaa fuldkomne og levende, med Ho⸗ 
ved, Hale, Fodder og Horne, ſom det forſte var? Vilde man ey ſagt, 
at det var en Giæk, der vilde binde Born noget paa Wrmet? Hvem er 
nu iblant os, ſom ikke veed at tale om den forunderlige Reproductions- 
Kraft, ſom Naturen viſer i Krebſene, med at fremſkyde og give nye 
Vext til de Lemmer, ſom de eengang har miſtet? Hvor gammel denne 
Obſervation er hos os / ſkal jeg ey kunde ſige; men veed, at jeg var end⸗ 
nu heel ung, da jeg horde derom fortælle. Imidlertid er det viſt, at 
for 40. Aar ſiden haver Hartſoecker, i hvor berømt Phyſicus hand var, 
ikke vidſt det ringeſte derom, førend Churfyrſt Johan Wilhelm af Pfaltz 
lerde ham det, ſom hand ſelv bekiender (D). Mig falder endnu ind et 
andet bekiendt, men langt fra ikke faa vigtigt Erempel: De fleeſte nu 
om Dage, naar man taler om at raabe Glas i Stykker, tractere det for 
noget almindeligt, og ſom enhver middelmaadig Phyſicus kand forklare 
Aarſagen til. Men, kiere, naar nogen havde fortalt det ſamme 140 
en 


0) Efter den Tiid haver andre noyere randſaget dette Naturens Underverk, og Mr. de Reaumur 
ſtrevet os en fortreffelig Piſſertat on om de Reproductioner, ſom ſtee ĩ Krebs, Hummere og 
Krabber, See Mem. de l Aead. des Sc. de 17 Ig. pag. 295. ĩal. ed. de Hall. 


viffe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 311 


end det Aar 1660. hvo var da, ſom vilde have troet det? Naar end⸗ 
ogſaa en lang Tiid efter bemeldte Aar, da baade Morhofs og andres 
Tractater derom vare udkomne i Verden, og Manden, ſom havde raabt 
mange hundrede Glas i Stykker, levede endnu i Holland, har dog P. 
Athanaſius Kircher, hand ſom lagde ald ſin Tiid an paa deſlige Phyſi- 
calſte Experimenter, ſtaaet i ſtorſte Tvivl om Tingen, blot fordi den 
ey havde gaget an for ham / med alle de Prøver, hand og mange flere 
havde giort derpaa til Rom. Siden ere dog Proverne faa ofte forſogte 
og gelingede, at det for ingen ſelſom Ting paſſerer meere. 


Saaledes haver man og her ikke forſommet, udi den Vinter efter 
Nyt⸗Aar 1745. paa viſſe Steder at give Agt paa vores omtalte Phæno- 
meno i frosne Vinduer, for at fee, om man deraf kunde og ſamle nogle 
flere Prøver. Det ſamme haver da ogſaa et par gange gelinget, og, 
omendſkiont langt fra ikke alle Tider, naar endogſaa Vind og Veyrlig 
har ſiuntes beqvem dertil, og Luften ſtille, dog, ſom jeg ſagde, een og 
anden Tiid flaget ind efter Jnſke. Man har feet de Ting, ſom vare i 
en Diſtance af 30. eller flere, ja engang over 60. Skrit derfra, livagti⸗ 
gen aftegnede, ey alleene Træer i Haven, ſom man kunde kiende fra an⸗ 
dre af deres færdeles Top og Skabning, men eengang ogſaa et Menniſte 
med en Byrde paa Myggen; hvilket var en gammel Gaards⸗Karl, der 
om Morgenen tilig bar Brænde igiennem Gaarden til Verelſerne. Og 
iblant dem, ſom dertil have været Vidner, have endogſaa nogle været, 
der tilforne have havt vel ſaa ſtor Tvivl om Tingen, og holdet den lige 
fag ſuſpect, ſom nogen af de foromtalte udenlandſke Natur⸗kyndige. 


Men paa det der ey ſkal ſiges med noget Sfiæl, det vi alleene her i 
Danmark ere ſiunſke, og kunde fee hvad ingen andenſteds feer, eller al⸗ 
leene faa eenfoldige, at vilde give Agt paa eet af Udenlandſke foragtet 
spar fornemme Phyſicis negligeret Naturens Spille⸗Verk, vil man til 
ſidſt ogſaa anføre et fremmed Exempel af ſelvſamme Beſkaffenhed; Et 
Exempel, ſiger jeg, af den fuldkommenſte Liighed med vores, ſom er 
paa agtet, feet og bemerket i Italien, atteſteret af lærde Medicis og 
Phyſicis, og for Lyſet frembragt i den Venetianſke lærde Journal, faldet 
Ciornale de Letterati in Italia. Derudi fortælles (Y), hvorledes en Medi- 

cus 


C m. XXVI, trylt i det Aar 1716. pag. 367. & ſegg 


les Rude. Manden kaldede ind til fig en god Deel fine gode Venner, 
iblant hvilke vare Medici, Botaniſter, Apothekere, Malere, ſamt ler⸗ 
de og fornemme Mend af Staden, faa og en berømt Profeſſor Philo- 
fophiæ ; hvilke alle havde nok at forundre fig over, ide tvende Dage, Iſen 
blev ſiddende vaa Vinduet; indtil at Kulden den 20. Januarũ formind⸗ 
fkedes iLuften, og Figurerne paa Vinduet forſvandte ved Toen. Den 
heele Relation derom vil jeg hermed paa dette Sted indføre, (helſt da 
Cier nale de Letterati ikke er almindelig her til Lands,) og for dennem, 
ſom ikke forſtaae Italiænſt tilfoye Overſettelſen deraf paa Danſk: 


Deſerixione d' uno ſtrano Fenomeno veduto nel meſeæ di Gennajo di gelt 
anno 1716. nella Caſa del Sig. Girolamo Oddoni, Medico celebre in He- 
nezia, fatta dal Sig, LOTARIO GIVSEPPE LOTII, Dottore di Me- 
dicina. 10 


Lottimo guſto oggidi in ogni ſorta di ſcienza introdotto ha rendu- 
to a tal ſegno glorioſo il noſtro ſeculo, che non ha di che invidiare la 
lode degli oltrepaſſati. Lavanzamento, che le Mattematiche, la No- 
tomia, la Fiſica, e la naturale ſtoria hanno fatto, ſiccome un ſommo 
applauſo ha impartito a tanti felici ingegni, coſi ha arrichito il mondo 
di ſublimi cognizioni, e d' infallibili verita. Tante maſſime ſtabilite, 
tanti inganni ſcoperti rendono gli uomini ſavi, auveduti in 3 2 

i Et che 


viſſe Tings Aftegning paa Fis frosne Vinduer. 313 
che diſcorrono, ed in quello che credono, dimodo chè prima di ſtabi- 
lire una qualche ſperienza per vera, con prudente auvedimento fi fi. 
ſi rifa, e fi oſſerva con tale attenzione il tutto, che il dubitarne appreſ- 
fo ſarebbe un evidente pazzio. Aecadono tuttavolta alla giornata tali 
effetti nella natura, che eſſendo ſommamente ſtrani, non furono mai 
per lavanti oſſervati. Vno di queſti al certo, per mio credere, & 
quello ſucceduto nel meſe di Gennajo di queſt anno 1716. nella caſa 
del Sig. Girolamo Oddoni, rinomatiſſimo Medico in queſta noſtra 
cittå di Venezia. ) i; É 


i 


Ciuſtodiſce il predetto Signore, non tanto per abbellimento del 
ſuo giardino, quanto per trattenimento del ſuo virtuoſo genio molti 
vaſi d agrumi, e di rare piante medicinali, e queſte nelb inverno, per 
difenderle, in una terrena ſtanza conſerva, facendo con moderato 
fuoco addolcire leſtremo rigore del freddo. E queſta inverſo Mae- 
ſtro ſituata con tre feneſtre, due poſte a Maeſtro, ed una inverſo ſei- 
locco con la porta inverſo greco: le due prime chiuſe con que vetri, 
che in Venezia appellanſi Iaſtre, e con le ſue tavole; la terza co ſoli 
vetri: come vedeſi diligentemente diſegnata dalla penna del famoſo 
Sig. Luca Carle varis, celebre Pittore, da non pochi in queſta cittå, ed 
anche fuori ben conoſciuto. Nel paſſato meſe adunque di Gennajo a 
118. 19. 20. ne quali il freddo fi fe ſentire acutiſſimo, avendo agglũac- 
ciata quaſi tutta la noſtra Laguna, e che ſolo due o tre gradi fu minore 
di quello dell' anno 1709. come fu notato dall eſatte oſſervazioni de 
termometri, curioſo e bizarro ſpettaculo fi fe vedere nell antidetta 
ſtanza. Sopra i vetri della fineſtra, che riguarda ſcilocco, fi videro 
agghiacciate, e con a diſegno delineate le immagini di parec- 
chie piante, e queſte furono riconoſciute affatto ſomiglianti (toltane 
la grandeza) aquelle che nella ſtanza ſi conſervavano. Fu parimen- 
te aſſai riguardevole, che ogni immagine era andata collocarſi fopra il 
ſuo vetro particolare ſenza confonderſi, in modo che, ove era il di- 
ſegno di una, non vi fi ſcorgeua inpronto d'un altra, affatto voto re- 
ſtando il rimanente. Nelle due fineſtre, che poſte inverſo maeſtro 
erano chiuſe oltre la vetriata ancor con le tavole, un confuſo diſegno 
ſenza diſcernimento alcuno vedevaſi. Notabile fu in oltre, che le 
piante degli agrumi, ed in Ba DRK non produſſero una tale 
ker" * bi- 


314 H.G, Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 
bizarra copia di fe ſteſſe. Il primo ſcopritore di queſta prodigioſa coſa 
fu il cameriere di caſa, in portando nella ſtanza il conſueto fuoco, che 
attonito per la maraviglia chiamò il padrone, ei figliuoli, perche re- 
ſtaſſero certi d una coſi grande ſtravaganza. Accorſero eſſi, e ſtupi- 
rano atal veduta, benchè per eſſere ſicuri di tal fatto non biſognaſſe 
aguzzare la viſta, 1 7 1 


Come il vecchio ſartor fa nella cruna. 


pure per non prendere ſbaglio il prudente Sig. Girolamo ſtrappò 
un ramo dell erba detta da Botanici Barba Souis, e paragonata col baſſo 
rilievo del vetro, fu da eſſo, e dagli aſtanti aftatto ſomigliante ricono- 
ſciuta. Fece in appreſſo chiamare il Sig. Michel Nuzio, onoratiſſimo 
veecchio, e ſpeziale all inſegno de i due Angioli, intendentiſſimo della 
Botanica, il quale in vedendo le ſole immagini agghiacciate ſopra i 
vetri diſſe: queſto e il ritratto della gor ba di Giove, quellodel Ranno afilo, 
quello del So/ano fpinofo, e eoſi delle altre. Sparſaſi frattanto la coſa 
pel vicinato, concorſero a certificaſſi di tal prodigio nen eh. IN. 
N. H. H. fratelli Zanobrio, ed altri di loro caſa, cios il ſopralodato 
Sig. Luca Carlevaris, che col ſuo ſapere conſiderò il dilicato diſegno 
fatto dalla gran pittrice natura, il Sig. Angiolo Carrara, uomo d in- 
corrotta fede, e di ſcelta letteratura, il Sig. D. Angiolo Maſoti, che 
moſſo dalla curioſità, e dall amore, che porta allo ſtudio della Botani- 
ca, quattro volte con lume alla mano fece il confronto delle piante, 
che ſono ne vaſi con le immagini, che ne vetri ammiravanſi. II Sig. 
Giuſeppe Cori, giovane ornato di pronto ſpirito, e di dotte cognizio- 
ni, mio cariſſimo amico, vide, e ammirò con ſuo piacere un opera 
tanto ſtrana della natura. Io pure non fui degli ultimi a conſiderare con 
diligenza il tutto, e ſorpreſo dal riflettere al gentile lavoro, e dall igno- 
rana di non intenderne la vera cagione, ag! 
Tera, e à gli occhi miei negando fede» en 
Pien di nuovu flupor chieder volea, 
Come fuol far chi non intende, e vede. 


giorno ſequente il Sig. Girolamo invitò il Padre Achilli, Che- 
wum 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 315 
rico Regolare Somaſco, Profeſſore di Filoſofia nella fua chiariſſima 
Religione, col quale veduto e conſiderato un fatto coſi raro, ſi fece 
ſopra cid qualche ragionamento, per venire in chiaro delle ſue fiſiche e 
naturali cagioni. Avea gid determinato d'invitare il venturo giorno 
altri Signori e letterati, perchè a tutti foſſe paleſe il ſuceeſſo; ma il ter- 
20 giorno avendo qualche poco ceduto il eſtremo freddo, fi liquefe- 
cero con ſuo diſpiacere le immagini. Queſta è la diſtinta, ed eſatta de- 
ſerizione d uno de piu prodigiofi effetti, che oſſervati ſi ſieno. Che 
che ne ſia dello ſquitino, che far fi potrebbe con ſenſata filoſofia delle 
ſue cagioni, non è qui mio inſtitutò il cio fare, eſſendo queſto, per mio 
parere, uno de piu difficili fenomini da intenderſi, di que tanti, che 
nell ordine delle naturali coſe ſuccedono. A me baſta l avere eſpoſto 
il fatto certiſſimo ed evidente per dar luogo a tanti chiariſſimi ingegni 
di ragionarne a lor voglia. Potranno ben eſſi con lacutezza de loro 
intelletti, e con la profonditã delle loro fiſico-meccaniche ſpeculazio- 
ni inquirere, e miſurare le forze della natura di queſto mirabil lavoro 
operatrice. Oſſervanſi, non v'ha dubbio, alle volte maraviglioſi ef- 
fetti, de quali, non ſapendoſene chiaramente la reali cagione, può 
0 della loro verità dubitarſi, come noto il divino Dante, allorche 


Veramente piu volte appajon cofe, 
he danno a dubitar falſa matera, 
Per le vere cagion, che fon naſcoſẽ. 


Cio non oſtante in queſto noſtro felice ſecolo, nel quale tanti ec- 
cellenti filoſofi, e tanti rinomati amatori delle naturali coſe ſono giunti 
tant oltre, mi giova credere, che ad eſſi non riuſcirã nè faticoſo, nè 
diſpiacevole in queſto propoſito per alcun poco impiegarſi. Sudaro- 
no pure, e tuttavia ſudano con gran piacere que valentuomini, i quali 
rintracciando le origini delle più vili creature, a veruna fatica non 
perdonarono, nè perdonano per acquiſtare quelle notizie, che furono 
per tanti ſecoli ſepolte; del che ad eſſi il mondo letterato ne ha tanto 

uon grado. Se di biſognevoli cognizioni, e di baſtevole ingegno io foſſi 
fornito per imprendere queſt impegno, ſarei forſe ſino ad ora entrato 
in arringo, ed avrei tentata Jimpreſa; ma riflettendo al mio debole 
i Rr 2 inten- 


316 "H.G: Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 
intendimento, giudico coſa migliore il tacere, laſciando a tanti famofi 
letterati il campo per ben fondatamente ragionarne; e perciò a me 
con tutta veritå ſolamente fi potrà dire: a 


Taceſti, come quei, che va di notte, 
Che porta il lume dlietro, e ſe non giova, 
Ma, dopo fé, fa le perſone dotte. 


Dette lyder ſaaledes i vort Sprog overſatt: 


Lotharii Fofephi Lots Beſrrivelſe af et uſædvanligt Phenomeno, feet 
I Januar Maaned 1 Aaret 1716. udi Hieronymi Oddoni, 
berømte Medici til Venedig, haus Huus. 


Den meget gode Smag, ſom nu om Dage er indført i alle flags 
Videnſkaber haver giort dette vort Seculum fag ærefuldt, at man ingen 
Aarſage haver til at misunde de forrige Tider deres Roes. Den Frem⸗ 
gang, ſom Mathematiquen, Anatomien, Phyfica og Hiſtoria Natura- 
lis have giort, ſaaſom den har tilveyebragt ſaa mange herlige Ingeniis 
den ſtorſte Bifald, faa har den ogſaa beriget Verden med hoye Kund⸗ 
ſkaber og med de rigtigſte Sandheder. Saa mange Regler, ſom ere 
faſtſatte, faa mange Bedragerier, der ere opdagede, giore kloge Folk 
desforſigtigere til hvad de ſkuͤlle tale om, og til hvad de ſkulle troe; ſaa⸗ 
ledes at, førend de faſtſætte noget Experiment, og give det ud for noget 
viſt, foretage de det med en velbetenkt Forſigtighed, ja igientage det 
paa nye, og paa⸗agte alting med ſaadan Grandſkning, at det ſiden efter 
maae holdes for en aabenbare Daarlighed/ at ville bære Tvivl derom. 
Imidlertid forekommer dog hver Dag ſaadanne Virkninger i Naturen, 
ſom fordi de ere ſardeles meget uſedvanlige, er ingen Tid bleven paa⸗ 
agtet tilforne. Een af ſlige Natur⸗Virkninger er viſſeligen, efter mit 
Tykke, den, ſom hendede fig i Januario i dette Aar 1716. i Hr. Hiero- 
nymi Oddoni, beromte Medici her i Staden Venedig, hans Huus. 


Denne Mand bevarede i ſit Huus, ey ſaa meget til ſin Have at 
pryde; ſom ſit curienſe Sind at fornoye, mange Kar og Potter med 
Pomerantz og flige ſmage Træer; ſamt rare Medicinſke Vexter, og for 
at beffiernie dem imod Froſt om Vinteren havde dem ſtagende 1 * 

' en, 


i 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 317 


Stue, hvor der blev giort maadelig Ild, til nogenlunde at holde dem 
varme; naar Kulden var ſtreng. Stuen er med tre Vinduer paa, de 
tvende imod Nord. Veſt, og eet imod Syd⸗Oſt, og Dorren imod Nord⸗ 
Oſt. De to forſte Vinduer ere med det ſlags Glas, ſom man kalder i 
Venedig 1e, og med deres Skaader; det tredie er alleene med Glas; 
ſaaledes ſom det her kand fees meget vel afſtildret af den vidtberomte Hr. 
Lucas Carlevaris, en navnkundig, og af mange baade her i Staden fag 
og uden for velbekiendt Malere. Nu ſkeede det i forgangen Januario, 
den 18. 19. og 20. Dag i Maaneden, i hvilke Dage Kulden lod fig for⸗ 
nemme paa det ſkarpeſte, ſaa at moren vores heele Canal lagde fig med 
Jis, og Froſten var kun 2. eller 3. Grader, efter Thermometres rigtige 
Anviisning, mindre end i Aaret 1709. at der lod fig fee et curieus og 
heel beſynderligt Syn i forbemeldte Stue. Paa det Glas⸗Vindue, 
ſom vender ud mod Syd⸗Oſt, bleve ſeete udi Iſen Lignelſer af ſamme 
flags Planter, ſom ſtode der i Stuen, overmaade fünt og net aftegnede, 
og i den fuldkommenſte Lighed, (Storrelſen dog undtagen.) Merke⸗ 
ligt var det ogſaa / at hvert Blomſters Billede var kommen paa ſin egen 

indues⸗Rude at ſtage, foruden at confunderes, faa at hvor den ene 

od aftegnet / var intet at ſee af den anden, men fuldkommen Rum til 
hver ovrige overladt paa andre Ruder. Paa de andre to Vinduer imod 
Nord⸗Veſt, ſom var med Glasverk og Skaader, var alleene at fee en 
confus Tegning, ſom der ey kunde gieres noget af. Derforuden var 
merktligt, at de ſmaae Pomerantz⸗og Citron⸗Vexter, endſkiont de vare 
Vinduerne meget nærmere, og i ſtorre Antal, dog ey havde ladet fig 
paa fag forunderlig Vis tilkiendegive. Den forſte, ſom aabenbarede 
dette Mirakel, var Karlen i Huſet, da hand efter Sædvane (fulde giore 
Ild i Stuen; Hand faldt da i Forundring derover, og kaldede fin Herre 
og hans Sonner ind at fee det / for at forſikres om faa rar og uſed vanlig 
en Ting. De lobe ſtrax did / og med ſtorſte Forundring beſkuede ſamme 
Syn; Og til at finde det klart og kiendeligt, og dømme om hvad det 
var / behovedes her ikke at gnie Hynene, og plire dertil, ſom Poeten 
ſiger om en gammel Skreder / naar hand leder efter Raale-Hyet. 
Dog for at ikke have taget i nogen Maade feil, var den gode Hr. Hiero- 
nymus ſaa forſigtig / at hand plukkede en Green af den Urt, ſom af Bo- 
taniſterne kaldes Barba Jovis, holdte den til og examinerede den med 
Billedet pag Vindues⸗Ruden, da a hand ſelv og de andre * 
115 i 3 E 


318 H.G, Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 


de kiendte at det var en fuldkommen Lignelſe af ſamme Urt. Derpaa 
lod hand falde ind til fig Hr. Michel Nuzio, en ærværdig gammelMand, 
Apotheker i det af Skiltet (aa Faldet tvende Englers Apothek, og færdes 
les meget kyndig i Botaniquen; hvilken faa ſnart hand ſaae Tegninger⸗ 
ne i Iſen paa Vinduerne, ſagde hand: Denne er Figuren af Barba Jo- 
vis, denne er af Khamno afilo, denne af Solano ſpinoſo, og ſaaledes om 
en hver af de andre. Rygtet blev derom udſpredet i Naboelauget, og 
der ſamlede fig ikke faae Meuniſker derhen at fee dette forunderlige Syn. 
IN. N. H. H. Brodre af den Slegt Zanobrio, og fleere af deres Huus, 
ſaa og den forhen velbemeldte Hr. Lucas Carlevaris, ſom med fin Klog⸗ 
ſkab og Kyndighed betragtede denne nette og fine Tegning af Naturens 
Malere⸗Kunſt. Hr. Angelus Carrara, en Mand af uforfalſtet Wrlig⸗ 
hed og af en udvalt Lærdom; Hr. Angelus Maſoti, ſom bevæget af en 
ſerdeles Curiofitet, og af den Inclination hand har til det Botaniſke Stu- 
dium, examinerede fire gange med Lys i Haanden de i Potterne ſtaaen⸗ 
de Planter med Tegningerne, ſom ſaaes paa Glas Ruderne. Hr. Jo- 
ſeph Cori, en meget ſpirituel, lerd og i Videnſkaber erfaren ung Per⸗ 
fon, og min ſer gode Ven, ſaae og beſkuede med Forundring og For⸗ 
noyelſe denne Naturens rare Virkning. Jeg ſelv var og ikke den ſidſte, 
til at betragte alt dette med Fliid, og havde nok at giore med mine Re- 
flexioner over dette ſmukke Arbeide, og end meere med min Vankun⸗ 
dighed, fordi jeg ikke kunde forſtage dets rette Aarſage. Ja jeg var, 
(ſom Poeten ſiger /) ſom den der ikke troede fine egne Øyne, men fuld 
af nye Forundring, og vilde ſporge, ligeſom den pleyer ſom intet for⸗ 
ſtager, og dog ſeer. Dagen derefter blev af Hr. Hieronymo indbud⸗ 
den Pater Achilles, Clerieus Regularis af Somaſco, og Philoſophiæ 
Profeſſor i ſamme Seminario, ſom hand viiſte dette faa rare Syn, og 
da blev og noget derover raiſonneret, for at komme til Oplysning om 
dets phyſiſte og 8 Aarſager. Saa havde hand og beſluttet, den 
e Dag at indbyde andre Herrer og lærde Folk, paa det Tin⸗ 
gen kunde vorde desmere for alle og hver kundbar. Men ſaaſom Kul⸗ 
den havde ſlaget ſig og var paa tredie Dagen noget lidt aftagen, toede 
Vinduerne, og Tegningerne ginge ud og forſvunde, til hans Fortry⸗ 
delſe. Dette er da en rigtitb og noyagtig Beſkrivelſe paa een af de aller» 
forunderligſte Virkninger/ ſom nogenſinde kand være paa agtede. 3 
hvorledes nu Underſogningen vil blive, og hvad angager det fom me 
en 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 319 


en ſund Fornuft kand vorde tankt og handlet om dens Aarſager, da er 
ey mit Forfæt ſligt at foretage; allerhelſt jeg holder dette for eet af de 
allervanſteligſte Phænomenis at begribe, udaf de mange, ſom iblant 
naturlige Ting hendes og forekomme. Mig er det nok, at have fortalt 
og tilkiendegivet dette Factum, med en fuldkommen og aabenbare Vis⸗ 
hed, for at give ſaa mange ypperlige Hoveder Leylighed til at raiſonne⸗ 
re derover, efter eget Behag. De kunde nu ſelv med deres Forſtands 
Skarpſindighed og med deres dybe Indſigt i Phyſiſke og Mechaniſfe 
Ting give ſig i Ferd med at randſage/ og maale denne Naturens Kraft 
iat frembringe dette forunderlige Arbeide. Jeg ſkulde og ikke tvivle 
paa, at jo tillige og med det ſamme kunde vorde oblerveret Aarſagerne 
til andre forunderlige Virkninger, ſom man ikke faa klarligen haver vidſt 
tilforne hvoraf de komme, og man derfore haver tvivlet om deres Sand⸗ 
hed og Rigtighed, ſom den ſtore Poet Dantes ſiger / naar hand faa fkri⸗ 
ver: Sandeligen, mange gange ſeer man de Ting, der giver 
Materie til at tvivle om 7 men uretteligen, alleene fordi de⸗ 
res rette Aarſager ere forborgne. Des uagtet, udi dette vores 
lykkelige Seculo, hvorudi faa mange fortreffelige Philoſophi, og des⸗ 
foruden faa mange berømte Elſkere af Natur⸗Kundſkaben haves ſamle⸗ 
de, ſfkulde jeg gierne troe, at dem ikke ſkulde falde enten beſverligt eller 
kiedſommeligt, at bemeye fig noget lidet med denne Sag. De brave 
Mænd have jo faa ivrigen arbeidet, ja de arbeide virkeligen endnu med 
ſtor Fornoyelſe / paa at udfinde Oprindelſer til de allerringeſte og ſlette⸗ 
ſte Creature, og have ingen Moye efterladt eller endnu forſomme, for 
at forhverve Kundſkab om de Ting, der har været ſkiulte og begravede 
i ſaa mange Seculis; hvorfore og den lærde Verden vider dem faa meget 
ſtorre Takſigelſe. Hvis jeg fandt mig begavet med de dertil udfodrende 
Videnſkaber, og med tilſtrakkeligt Ingenio til et ſaadant Foretagende, 
ffulde jeg og gierne været dertil færdig, og giort et Forſog derpaa. Men 
da jeg har eftertæukt min Forſtands Svaghed, har jeg holdet for bedre 
at tie ſtille, og at overlade Pladſen til faa mange berømte Lærde, ſom 
kunde raiſonnere herover tilgavns og nokſom grundigen, og kand derfore 
dette af Poeten ſiges til mig med all Rette: Du har giort, ſom den 
der gik om Natten, og bar et Lys bag ved ſig, hvormed hand 
intet gavnede ſig ſelv, men oplyſte andre / der ginge efter ham. 


Her⸗ 


320 H. G. Om Naturens Kunſt⸗Verk i at foreſtille 
Hertil gaaer denne Venetianſke Phyſici Fortælning, og man mer⸗ 
ker deraf, al, uagtet hans Profeſſion og hans Erfarenhed i Natur Vi⸗ 
denſkaben, haver hand dog ey fundet for got, at hazardere nøgen For⸗ 
klaring herover, eller give fif Kaiſonnement tilkiende, om denne faa be⸗ 
ſynderlige Naturens Virkning. Meget mindre kand nu ſaadant præ= 
tenderes af mig, hvis Studium det ikke er, og ſom i mange Henſeende 
billigen bør overlade ſligt til andre langt mere erfarne. Endelig er og⸗ 
ſaa min Tanke om . at, ſaafremt den ey gandſte ſkal negli⸗ 
geres, ſom hidindtil, og til de kloge Natur⸗kyndiges Attention anſees 
for ringe og uværdig, (ffiont jeg / fandt at ſige, ikke veed hvorfore,) 
maae den alligevel have fin Tiid, og formedelſt mange flere Obſervatio- 
ner befvæftiges, inden at dens Aarſager vorder underſogte. 


Men hvad tænfer man ikke, hvis et ſaadant Phænomenon, ſom 
det i Venedig, og de forhen omtalte her i Landet, var bleven bekiendt i 
de eldgamle Grekers, Democriti, Empedoclis, Platonis og Epicuri 
Tider, hvor vilde da det ikke have gledet dem! Ja hvor vilde endogſaa 
ikkun for et hundrede Aar ſiden, Epicuri ſtore Forfgtere Gaſſendi have 
triumpheret, hvis hand havde fadet at ſee ikkun i een Time, hvad ſom 
Oddoni og hans Selſkab havde Tiid nok at betragte i tvende Dage! Det 
vilde viſſeligen (at jeg her ſkal bruge et gemeen Mands Ordſprog) væ 
ret Vand paa hans og de gamles, ſom hand holder faa meget af, deres 
Molle. Ikke er jeg den, der i ringeſte Maade vil forſvare deres Mee⸗ 
ning om Synet, og om hvorledes det gaaer til, at de Ting, vi have for 
os / falde os i Oynene. De ſige, at der udgaaer uophorligen og ſtedſe 
fra hvert et Corpore eller Objecto ſolido dets allerfineſte Atomi i ſaadan 
Mængde og i ſelvſame Geſtalt og Orden, ſom Corpus er ſkabt, til at fore⸗ 
ſtille dets Efterlignelſe, ret ligeſom det kunde være dets Ham eller Mal⸗ 

ue; og denne, naar ſom den ikke udaf Luft eller Bind diſſiperes, fæ- 
fer og imprimerer den ſig / paa Glas, Band, Fis, poleret Metal, og 
andet, og viſer fig ſtor eller liden, efterRummets Beſkaffenhed, hvor 
den treffer an. Saaledes heder det hos Lucretium, i hans fierde Bog 


v. 34. rerum ſimulacraa 
Quæ quaſi membranæ ſummo de corpore earum 
Decerptæ volitant ultro citroque per auras. 


v. 46. 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 321 


——— m ꝗꝓ́ — — — — — — 


v. 46. Dico igitur rerum Effigias, tenuesque figuras 
Mittier ab rebus, ſummo de corpore earum, 
Quæ quaſi membrana vel cortex nominitanda eft, 
Quod ſpeciem & formam ſimilem gerit ejus imago, 
Quojuscunque cluet de corpore fuſa vagari. 


v. 61. Hæc quoniam fiunt, tenuis quoque debet imago 
Ab rebus mitti ſummo de corpore earum. 


v. 96. Poſtremo, in ſpeculis, in aqua, ſplendoreque in omni 
Quæcunque apparent nobis ſimulaera, neceſſe et, 
Quandoquidem fimili fpecie funt prædita rerum, 
Eſſe in imaginibus miffis conſiſtere eorum. 


v. 158. Perpetuo fluere ut noſeas è corpore ſummo 
Texturas rerum tenueis, tenueisque figuras (Y). 


At 


O BVidere og mere herom kand læſes i Lanibini og Thomæ Creech natis in Lueretiumʒ og fornemt 
meligen i Caſſendi Auer. in lib. &. Laertii de Pfſiolag. Epicuri pag. 240. [eggs 
Men foruden de Vidnesbyrd, ſom hand og andre citerer af Antiquitæten, ſaaſom ere Plato, 
Cicero, Apulejus, Gellius, Macrobius, findes endogſaa herom meldet hos Ariſtot. de Ge- 
nerat. & Corrupt, lib. 1, c. 8. Plutarch. de Placitis Philoſophor. J. 4, cap. 1g. Ig. Galen. 
de ufu Partium lib. 10. Clem. Alexandrin. Strom. Iib. 3. P. go. & Protrept. pag. 57 ed. 
Potteri, Flotin. Ennead. I V. ib. 5. cap. 2. &. Nemeſ. de Natura hominis cap. 2. &c. &c. 
Mig falder herved ind, det ſom Aristoteles fortæller om en Mand, der havde et fragt Syn; 
Hannem ſkeede det, at naar hand ſpadſerede i tyk Luft, fane hand fig ſelb, for ved fig med 
Anſigtet imodvendt, faa at Luften var hannem ligeſom et Speyl, eller ſom naar man i Van⸗ 
det (cer fin Geſtalt. Saaledes lyder Paſſagen: (Ap ,um“ og) did Tiv g 
eds eic Neνν · αο,⁰ g i dhe MUXVØSENG TOG c. Olov ore 
cuvipærve Tis mådos ieh R d dE. Ae! g Sid N & dN 
PENN PI vre, ee é. HDννν⁰τ mpog ciurdv. Te å8 

cue d TO r d ν“νj D G ονιντο Sr J Ae v 5 
NH MlH U U rig ag guSlcg, dg ü] ν syfve]o %, o/ Alge, 
mo] 8% Hua ce dg vp f RSM. Meteorolog. Iib. 3. c. ę. 


Ss 


322 H.G. Om Naturens Kunſt⸗Verk i at foreſtille 


At Gaſſendi, der var een faa berømt Philoſophus i nœſtforrige Se- 
culo, har været indtagen af ſamme Meening, ſomi diſſe Lucreti Vers 
betydes / er næften ingen Tvivl om. Saadant kiendes ey alleene af 
hans Commentarier over Laèrtü tiende Bog, men endogſaa af hans 
Syntagmate Philoſophiæ Epicuri (9, hvorudi hand ret gior fig Umage 
for at pynte den ud, og at ſvare til hvad ſom pleyer derimod at indven⸗ 
des. Jeg lader til andre at randſage, hvorvidt hans Beſparinger ſtaae 
Prove / og om de ere kraftige nok til at igiendrive den Spot, man baa⸗ 
de fordum har giort, og endnu gior af denne faa ſere og ſeldſomme, ſom 
ældgamle Forklaring om Synet (*). Aleeneſte jeg Adee 

| K "iendo 


(0 Her, udi det Capitel om Viſu, ſom er det ellevte i den tredie Section, ſkriver hand ſaaledes: 
Dicimus itaqve, nihil repugnare, qvo minus fiant e corporibus extimis effluxiones 
qvædam avolantium continenter Atomorum, in qvibus idem poſitus, idemqve ordo, 
qvi fuerit in ſolidis ſuperficiebusve ipſorum ſervetur, ut tales proinde effluxiones ſint 
qvaſi formæ, five effigies, & imagines corporum, a qvibus dimanant, & delineatione 
iis conſimiles, ſuperent longe fua tenuitate qvieqvid eft rerum conſpicabilium. Tales 
certe ſunt formæ, five effigies, & imagines, qvas nobis eft moris, ut Idola, ſeu ſimu- 
lacra appellitemuus - - Non repugnaxe porro aliqva ejuſcemodi ſimula- 
era dexipi, atque avolare ab extimis corporibus, ex eo inſinuatur, quod cum ſemper ab 
intimis corporibus aliqvid efluat, odor, calor, frigus, &e, proelivius fit longe, efflue- 
re deripive ab extimis; qvia cum Atomi tam illeic, qvam heic in perpetuo niſu, ſeſe 
extricandi & abeundi, fint, illeie tamen qvaſi obductis obftet aliqvid; heie vero, tan- 
qvam in prima fronte locatis, nihil fit qvod obſtet. Ut præteream, fieri qvoqve 
heine poſſe, eur avolantes ex ſuperficie, eundem ordinem ſitumve inter fe, qvem 
in ipfamet fuperficie obtinuerint, fervent; non fervent, qvæ interne prodeunt, 
qvod non poſſint non varie ob ductus varios conturbar i - - Mirum videri 
interim poteſt, qvod, qvafi nihil delibetur, corpus nihile deminutum appareat, Sed 
facit nempe tenuitas, quam incomparabilem jam fuperius dixi, qvæqve intelligi nifi 
ex Atomorum perſpecta tenuitate non poteſt. &e. &e. &c, 


(%) Ui den Italiænſke Samling, faldet Raccofta d Opuſcoli feientifici e filologici, haves i 
den 3. Tomo en Afhandling om Synet, og om og paa hvad Maade Ayſet er dertil 
fornedent: Dens Autor er den lærde og berømte Medicus i Ferrara, P. Joſeph Lanzoni. 
Man finder hannem derudi at fornoye fig med et flags Raillerie, over den omtalte Democriti 

og Epicuri Forklaring, pag. 542. og 543. ſaaledes: Demoerito, Empedoele, Leucippo 

ed Epieuro dicono che certi corpieciuoli e idoletti ſi ſpiceano dalle coſe viſibili, e fe 

ne vanno all” occhio: ma come non vengone nieno una volta gli oggetti da tanto e 


N 
E 


viſſe Tings Aftegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 323 


ſendo den Forneyelſe, at have vidſt noget af ſaadanne Exempler, ſom 
vi nu i denne Time har handlet om. Sart nok, at faſt intet af deslige 
antreffes i Naturkyndigers Skrifter: Eller maaſkee er jeg ikke nokſom 


deri beloben? Imidlertid har jeg dog fundet derom maldet hos en Hol⸗ 


landſk Phyſicum, nien viſſeligen ikke af det beſte eller ſtorſte flags: Hand 
heder Benjamin Broechuyſen (0, og har, foruden andre Skrifter, 
udgivet eet med denne Titel, Raciones Philofophico-Medicæ theoretico prackicæ, 
hvorudi hand aldeeles ikke beter fig veltilfreds med Carteſio. Hannem 
85 og behaget at ſtatuere, (noget nær efter Platonis og Epicuri Maas 
e) nogle ſmaae og tynde Straaler, der udgaaer af alle Corporibus, 
og bringer et hvert Corporis Skikkelſe og Figur med fig, hvilke Figurer 
ſva ver faa hen i Luften, og fæfter ſig undertiden paa andre Ting. Og 
herved anforer hand til Exempel de Billeder og Tegninger, ſom om 
Vinteren bemærkes pag frosne Vindues Glas, ſaavelſom og de, der 
fees med Forundring paa Agater og de faa kaldede Florentinſke Steene. 
Men ſom den gode Mands Forklaring falder mig noget for obſcur, og 
hand menger derudi jeg veed ikke hvad for en Spiritum vitalem, enten 
maaſkee en PlatonifÉ, Paracelſiſt, eller af ham ſelv paafunden/ faa dri⸗ 
fler 

si continuo finembramento? Laonde grande & il monte Olimpo, arrivando con I" au- 

guſta e ſerena fronte a toecare qvaſi le ſtelle; ma in tanti mila anni, e in tanti milio- 

ni di volte, ch egli & ſtato oggetto degli occhi, oggimai ſarebbe il pigmeo de' monti, 

anzi venuto meno. In oltre come eſſer puote, che non auvenga una volta in tanta 

qvantità d' idoli e di corpicciuoli, che per tutte parti volano agli occhi de' veggenti, 

non fi faceia una confuſione grandiſſima; ſiechè all' ocehio d' uno vada l' idoletto e il 
corpicciuolo deſtinato ad un altro, in guiſa che, mentre il vago fi erede ricevere 

VP immagine della fua Donna, e la Donna qvella del fue fedele, all' uno veniſſe veduta 

gatta od una bertuccia, e all' altra un aſino od un bue? E poi ſe in qvel mentre, 

che gl' idoli ſono in viaggio, un impetuoſo vento fi levaſſe, idoli addio: cosi n' an- 
drebbero tapini per il mondo, e noi rimaneſſimo ſenza vedere. Laſciamo dunqve 

qveſti ſogni c&c. Sandt at ſige, man ſkal herudaf ikke kunde flute, at Lanzoni haber no⸗ 


gen Tlid begrebet Philoſophiam corpuſcularem tilgavns, eller læft Gaſſendi Siriſter med 
Agtſomhed. N 


(0 Denne var en Doctor Medicinæ udi Utrecht, og Havde, ſom hand ſriver fig, varet Sangens 
i Engelland Caroli II. Medicus. 


Ss 2 


324 H.G, Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille 


ſter jeg mig ire til at bringe hans hele Paragraphum an i vort Sprog, 
men vil afſkrive den herneden under pag Latin (XX), og overlade den til 
andres Paadomme. ; 


Vel haver man udi nærværende vort Seculo ikke været uflittig / i 
at randſage Iſens Natur, forftane dens Aarſage / dens ind-og ud⸗ 
vortes Beſkaffenhed, og adſkillige dens Phænomena. Mr. Mairan 
har alt for 30. Aar ſiden ſkrevet en egen Bog derom, ſom har fun⸗ 
den Approbation. Hartfoecker har, udi en Samling af flere ſine 
phyſiſke Tractater, behandlet ſamme Materie. J Robert Hookes 
Philofophical-Experiments, ſom Derham har udgivet til London 1726. 
findes adſkilligt dertil hørende. Mr. Bazin, een af diſſe Tiders lærde 
Phyſicis, haver, ved fine OH ervations fur les Plantes & leur Analogie avec 
les Infectes, der ere trykte til Strasborg 1741. tilfoyet iblant andre en 
Remarque om Iſens Beſkaffenhed. J Journal des Savans af Anno 
1723. findes nogle Con ſectures fur la Caufé de la Glace, hvortil en Medi- 
cus, ved Navn Noquez, er Auctor. Ey at tale om, hvad ſom her 
og der forekommer i Memoires del Academie des Sciences, af Mr. Gaute- 
ron, Mr. de Reaumur og andre; item, (at jeg ſkal gage lidt videre 

til⸗ 


() Ordene ere diſſe, pag. 562. e. Ex omnibus corporibus egrediuntur radii tenuiores, qui 
figuras rerum ſecum vehunt, five potius extrinſecus aliis cum vehiculis aëris, ſimilibus- 


qve illas componunt, & intra activitatis ſuæ ſphæram obtinent; qvasqve in loco tene- 
broſo ipſas mediante vitro convexo pellueido demonſtrant, & docent nos qvousqve 
ſubjectum plane in aliud eonverſum non fuerit; ſpiritumqve vitalem easdem ſunctio- 
nes, ut antea qvantum poffibile, perficere. Sie paſſim hyemali tempore variis picturis 
imaginibusqve vitra feneſtrarum eongelata eſſe cernimus ; & præterea mirum in mo- 
dum Achatis lapillos varias imagines rerumqve ſimulacra ref ræſentare comperimus: 
unde ſpiritus activitatem aliis corporibus dimiſſam ibidem domimium qvoddam exer- 
euiſſe luculenter probamus. Sed qvia erganis illa corpuſeula carent reqviſitis, ideo- 
qve ſenſiles operationes perficere neqveunt, fed potius obumbrationes qvasdam dare 
ſpiritus ille ſategit. 


viſſe Tings Aſtegning paa Jis⸗frosne Vinduer. 325 


— — ÜœſJ—ᷓ—ä—ů— —æa—uIa— ů— —— —— 
— — — 


tilbage, ) i Petri Borelli Ob/ørvationibus, i Adis Acad. Nat. Curioſorum, 
i det Engelſke Societets Transadtions, og deslige flere Samlinger. Saa 
er og bekiendt den Fliid og Vindſtibelighed / ſom de Florentinſke Phi- 
loſophi have anvendet paa mangfoldige Experimenter med Iſen at 
giore; Item, de fortreffelige Anmerkninger, hvormed ſamme Ex- 
perimenta ere forbedrede ved Peter van Muſſchenbroeck (0. Men 
hvorfore ingen af dennem alle har havt nogen Attention til det her 
nu omtalte Phænomenon, lader jeg være urandſaget. At forundre 
mig derover, gior jeg ikke; thi ſaadant er ikke uſædvanligt i Natur⸗ 
Kundſkabens Studio, der haver ſine Epoques, ſine Moder, og de der⸗ 
til beſtemte Tider, ligeſom meget andet i Verden. Viſſe Ting ere i 
langſommelig Tiid holdne for ſmaae Sager og Bagateller, ſom man 
ey vidſte hvad man (fulde giore af, til nogen Nytte i Philoſophien; 
førend det langt om længe er falden een eller anden Phyſico ind at 
give fig i Feerd dermed for Alvore. Omſider, naar den rette Tiid er 
kommen, at et ſaadant for ringe anſeet Phænomenon ſkal bringes i 
Moden, ſkeer det, at alle og enhver falde derpaa med lige faa ſtor Fy⸗ 
righed, ſom de tilforne ginge det forbi med Skiodesloshed. Er det 
ikke ſaaledes gaget med Electricitæten? Haver man ikke vidſt fra utæn- 
kelige Verdens Tider, at Rav eller Bernſteen, ſom de gamle Graker 
kaldte Electrum, havde ſaadan Kraft? Men hvad var det ſaa meere? 
Endelig, nu for 120. Aar ſiden, kom den lævde Engellænder William 
Gilbert frem med et Skrift om Magneten, og derudi meddeelte nogle 


6 Effai de Phyfique, fra 9. 90. til f. 921. 


326 H.G, Om Naturens Kunſt⸗Verk iat foreſtille ꝛc. 
ſkionne og curieuſe Obſervationer om den Electriſte Kraft i adſtillige 
ſlags Ting. Hand blev roeſt; men meere blev endnu ikke heraf. Thi 
Rob. Boyle og Kenelme Digby igientoge ikkun, hvad deres Landsmand 
havde ſagt. Og hvad Otto von Guerike lagde dertil, forſlog lidet. 
Indtil at nu i vore Tider baade Engelfke, Italicner og Franſke have 
faget bemeldte Gilberts og Guerikes Experimenter fore paa nye, com- 
bineret dennem, og derved aabnet Veyen til ulige flere og de allermær- 
keligſte Betragtninger i Naturen. Hermed ere da Phyſici overalt i 
Europa bleven paa eengang opvakte, og have faaet ligefom Convulfio- 
ner, til at blive alle tilhobe Electriciſter. Mr. Fontenelle har derfore 
begyndt ſin Relation derom ſaaledes, udi Etre de J Acad. des Sciences, 
an. 1733. Un petit Phenomene de Phyſique, qui fe preſente rarement, 


& qu'on ne daigne preasque pas obſerver, parce qu il ne paroit con- 
duire à rien, a commencè dépuis un tems å devenir plus conſide- 
rable, grace aux yeux des Savans, qui ont regardè de plus prẽs; 

& aujourdhui il eft fi ètendu & fi important, qu on 

ne ſcait plus ou cela Sarrẽtera. 


38 (0) 828 
ARE 


H. G. 


25 00 25 RBB 


— ——— RR ——— ———: — . — 


H. G. 
Om 
det Ord i Danſken 


Mrilds⸗Jiid, 
om det 1 


Hrrild. 


rilds⸗Tiid er udi fin Betydning et heel almindeligt og bes 
kiendt Ord, og burde vel ogſaa være det i Henſeende til fin 


Oyrindelſe og Perivation. Men naar vi ville efterſoge hos 

de af vore Skribentere, ſom derom have talt, ſkulle vi finde 
anderledes. Viſſkulle fornemme, at dette Ord har været ligeſom en 
fortryllet Skive, ſom vore Philologi, Antiquarii og Juriſter alle have 
ſkudt feyl ad, og ingen har rammet Prikken. Vi ſtulle fee, hvorledes 
enhver har vendet og drevet det paa ſin Maade, og at den letteſte og een⸗ 
foldigſte Maade ey har vildet falde dennem ind. Chriſten Oſterſſons 
Meening i hans G/o/ario Furidico Dan. er vel endelig eenfoldig, naar 
hand ſiger, at Arild er faa meget ſom Aar rüg / rug paa Aar: men 
det er dog ikke den rette. Thi hvorledes ſkulde dette gi Enden forvand⸗ 
les til faa flet uvedkommende og fremmede Bogſtaver, ſom Id ere i 
Henſeende til g? Denne gode Mand, hvis Bog er nyttig og hvis Fliid 
og Fortieneſter bor med ald Rette roſes, havde ingen Lærdom i boglige 
Kunſter. Men hvad vil jeg ſige? Andre ſom have havt den tilſtrake⸗ 
lig / dem haver den dog ikke vildet nytte eller lykkes, til dette Ord at op⸗ 
lyſe. Tvertimod, man feer at jo lordere de har vildet være, jo meere 
har de forſteget fig, og deslengere ere de henbragte fra Ordets LAN 
er⸗ 


328 H.G. Omdet Ord Arilds⸗Tiid, 


Herkomſt. Heriblant kand man vel regne Jens Biælfe, fordum Nor⸗ 
ges Riges Canceller, der ſkriver iſine Lerminis Legalibus Norvegicis 
ſaaledes: Arrilds Tiid, videtur at forſtaaes om den Tiid man forſt 
haver vidſt at bruge Aer og Ild i Verden; det er, at bruge Ploug til 
„Aggerverk, og Ild til at fange Mad med: Efterat vilde og barba⸗ 
”viffe Folk i Begyndelſen gemeenlig brugte raae Spiſe, ſamt maaffee 
”liden Ild eller Verme, men mueligt vare meer haardfore, og mindre 
kuldſkigere, end ſom nu; ſom vi feer vilde og afſindige Folk endnu at 
vere paa denne Dag.“ Hans Meening er da, at det er ſammenſat af 
det gamleOrd Ar, ſom betydde en Plovg / (hvoraf errie er at vloye, og 
det Islandſte Armadur / en Agerdyrkere, Agricola,) og af Ild. En⸗ 
deel Islendere giore fig imidlertid et andet Begreb om Ordet: De ſam⸗ 
tykke at det kommer af Ild, men deres Forklaring er endnu lerdere / end 
Jens Biqlkes. Arin eller Arn, ſige de, er Focus, et Ildſtad eller 
Altere, og Elldur er Ild: Og de garnle, naar de indtoge et Stykke 
Land til at beboe og dyrke, da bare de forſt FI omkring paa et lidet ÅL 
tere eller en Arne, og dermed indviede det, ſaalangt ſom deres Grænd- 
ſer ſkulde naae. Siden blev dette Stykke deres Eyendom og deres Ef⸗ 
terkommeres. Naar nu nogen i Eftertiden vilde paatale og diſputere 
dennem det, beraabte de fig van Arnald, nemlig at de og deres For⸗ 


”fædre havde havt, eyet og brugt det fra Arn ilds eller Ar ilds Tüd.. 


Saaledes er da at forſtaae Gudmundi Andreæ Anmerkning udi Zexice 
Llandico, pag. Ia. Iv. Arrellds Tiid, pro ſumma antiquitate, à primo 
oO. Inventores enim regionum, terras à fe habitandas, jure ſibi 
vendicaturi, ſinguli ſuam, ſuo igne, vel ara, luſtrabant, & ſolenni- 
ter conſecrabant, veluti ex plurimis liquet documentis. Tantum 
enim erat cuique proprium, quantum igne luſtrare potuit primus, 
ſeu ſupra quantum ignitabula portaret.“ Jeg for min Deel ſkulde 
gierne ynſke, at Jolenderne udaf diſſe plurimis Documentis vilde med⸗ 
deele os nogle fane, til en Prove, ikke juſt for at oplyſe Oprindelſen til 
det Ord Arild, men til den gamle artige Ceremonie og Skit at ſtadfe⸗ 
ſte, ſom Gudmundus her taler om / og ſom horer i faa Maade til Juris- 
prudentiam ſymbolicam. Sert nok, at Arngrimus Jonas, der var 
en langt anden Mand, end bemeldte Gudmundus, haver dog ikke for⸗ 
klaret denne Jord Eyernes Poſſesſions⸗Tagning og Grandſe⸗Maal⸗ 
ning paa flig Maade, men paa en langt meere bekiendt og W 

om 


| 


faaog om det Mands⸗Navn Arrild. 329 


ſom var, at forfølge Grændfe-Sfiællene med Ild, og bemerke fine 
Circumferentz⸗Linier ved at afſvie Græffet rundt omkring Eyendom⸗ 
men. Hvilket ſelvſamme jeg ſkulde troe ogſaa at have været Skik hos 
andre Folk, og i de fleeſte Lande fra gammel Tiid. Arngrimi Ord ere 
herom diſſe, Specim. Island. pag. o. Obtinuerat conſuetudo in legem 
”abiens, ut agrum ſuum, vel habitationis terminos deſignaturi, adu- 
ſti graminis quafi ſulcum ducerent, (vel in circuitu, vel ab uno & 
altero latere, ubi res ita poſtularet,) qui cujusque poſſeſſionem vel 
agrum, ab alieno, limitaret. Unde Onundus, quum fluvius Jokuls- 
ad eo loci eſſet impervius, eſſetque maturato opus, pharetram igni- 
tam trans fluvium jaculatus eft, è regione ſui fundi, agrum ſic in- 
cenſum vel aduſtum ſibi vendicans; quem terminum Erico (is ſcil. 
fundum illum fibi deſtiinaverat, & occupare meditabatur,) non licuit tran- 
ſcendere. Atque hac ratione Onundus vallem Jokuls-aar- dal utrin- 
que ſuam reddidit. Illam vero eonſuetudinem, per ejusmodi gra- 
minis ductum, agros & loca limitandi, Manuſeriptum ita tradit: 
heir ford ellde um Land nam ſitt. i. e. Portabant ignem circa territorium ſuum 
occupatum. Man ſeer her, at det ſom den lærde Arngrimus her anfører; 


er; og bliver 0 alt, af det flags Beviis, ſom Gudmundus Andreæ 


ſtulde have kund ubragt om Tingen. Alleeneſte denne ſidſte har 
vildet raffinere derpaa/ ſogt Myſteria, og giort et flags Religions⸗Verk 
deraf. Hand kunde vel ikke heller have gotgiort, at den Ild, ſom man 
brugte til fine Jord⸗Grandſer at merke, blev faldet Arins-e/dur. Thi 
denne var hellig, og horde ey til verdſlig Brug. Man regnede hos de 


gamle Norſke og Islendere tre flags Ild: Det forſte var Hellig⸗eller 


Altere⸗Ild, det andet Stue⸗og Kiokken⸗Ild, det tredie Vide⸗ eller Bau⸗ 
ne⸗ Ild / ſive ignis ſpecularum. Det forſte Slags heder i den ældgamle 
Lov⸗Bog, Faldet Gragas, Arins⸗Elldur, det andet Hybila⸗Elldur, 
det tredie er Vita⸗Elldur: hvorom kand læfes Olai Wormii, eller ret⸗ 
tere Magni Olavii faa kaldede Lexicon Hunicum pag 4. Kort ſagt, Gud- 
mundi Application af Arins Elldur til Arilds Tüd har aldeles in⸗ 
gen Grund. Hand har og ſelv ikke troet fig deri, men forladt denne 
Tanke, og antaget en anden, udi hans Anmerkninger til Voluſpa; thi 
der giætter hand, at ifordum Dage haver man, af det Ord Ar, ſom 
bemerker Begyndelſe , ſagt Arens Tiid, hvilket ſiden ved gemeene 
Mands fordarvede Udtale er ane Arilds⸗Tud. 0 
ore 


330 . G. Omdet Ord Arilds⸗Tiid, 

Vore Danſke Lerde ere gangne en anden Vey, og have opdigtet en 
Hiſtoriſk Oprindelſe, i det de have ſupponeret , og faa got ſom faſtſat, 
at Arild maatte være det ſamme Navn ſom Harald; og folgeligen 
Arilds⸗Tiid betyde. Kong Haralds Tiid. Men efterſom her haver 
været flere end een merkelig Konge her i Norden, baade i Danmark og 
i Norge, af dette Navn, faner man til ſidſt bleven uvis om, hi ken 
af dem det ſkulde være, hvis Tiid her meentes. Mange udaf det flags 
Folk, der giore figen Regel af, at troe hvadſomhelſt en ſmul lærd Mand 
har ſagt, til ſit Feedernelands Wre, enten der er Bevüs for eller ikke, 
have givet den Meening Bifald om Kong Harald Hyldetand: Og det⸗ 
te, ſiden at Joannes Lyſchander, (en Farbroder af Mag. Claudio i 
Herfogle,) bragte den paa Banen; nemlig at Danmarkes Rige under 
denne Konge kom i ſin rette Skik og Conſiſtents, og hvad ſom i hans 
Tiid blev reguleret, forordnet, faſtſatt, og fort i Brug og Sadvane / 
regnede Efterkommerne ſom en Retteſnor. Haralds⸗Tiid blev ſaale⸗ 
des Begyndelſen til en ſerdeles og merkelig Periodus her i Riget, og 
Ara Haraldina nœſten ligeſom Ara Nabonaſſaris eller Seleucidarum 
fordum i Orienten. Thi ſaa ſiger Joannes Lyſchander i fine Aniquita- 
tibus-Danicis pag. 81. (hvor hand beſtandigen falder Kong Harald Hala- 
ricum, og den Sanctionem Pragmaticam, ſom hand fingerer og ſam⸗ 
me Konge tillægger, Decretum Halarianum,) Inde omnes Dani tem- 
pora & antiquitates numerant hodierna die, perpetuam decretorum 
»& conſtitutionum chronologiam ab ætate Halariei Hyldetandi dedu- 
centes. Derved fætter hand og udi Bredden Arilds Tiid. Joan- 
nes Suaningius den yngere, Provſt paa Samſoe / har vel fundet denne 
Tanke artig og behagelig, i fin Chrono/ogia Danica pag. t. men dog allige⸗ 
vel ynſket, at der maatte findes noget ſikkert Beviis paa denne Era Ha- 
raldina fra Kong Harald Hyldetand af. Saa har og vores vpperlige 
Thormodus Torfæus giort denne Lyſchandrinſfe Digt den Bre, at 
nævne den i fin Serie Regum Daniæ, pag. 316. ſ og at ſige dette derhos: Ad- 
dit tamen Suaningius, fe nullum ejus certum veſtigium in Danorum 
hiſtoriis legiſſe. Et nos illa, quæ de æræ illius initio dicuntur, tan- 
quam dubia in medio relinquimus. Den ſamme Feyl og Mangel 
af Beviislighed haver længe tilforne Chriſten Oſtersſon ſtodt fig paa, 
naar hand faa ſkriver in Ge Andre meene Arild at komme af Ha⸗ 
*rald/ fra hvilken ſkal have været udi gamle Dage en vis Tiid at Ac, 

. 2 > ra, 


ſaa og om det Mands⸗Navn Arrild. 331 


fra / at ligeſom vi nu regne vores Aar fra Chriſti Fodfels Tiid, ſaa ſkul⸗ 
de de i fordum Tiid have regnet fra K. Haralds Tiid, Hyldetand kal⸗ 
det, for hand bragte Riget udi god Velſtand, efterat det havde været 
”af udvortes Fiender udi lang Tiid forvuͤſtet, og moren ødelagt, ꝛc. 
Dog ingen, ſom vores Federnelands Hiſtorier ſkrevet haver, noget 
derom formelder. Derfore haver forbengvnte Joannes Suaningius 
junior, (en Tiidlang efter at hand havde fin Chronologiam færdig, og da 
hand ſkrev Prolegomena dertil, forend den kom i Tryk,) forladt den 
omtalte Lyſchandri Theſin, og formeent at man rimeliger kunde her 
fætteen anden Kong Harald i Steden for Harald Hyldetand. Hand 
erklærer fig da gandſke for Harald Klack, ſaaſom den forſte af vore Kon⸗ 
ger / der antog den Chriſtelige Religion, og bar Omſorg for ſit Folkes 
Omvendelſe fra Hedenſkabet. Skal ſaa den Talemaade, fra Arilds 
Tiid, hede det ſamme hos os, ſom fra Chriſtendommens Old, eller 
fra den Tiid Kong Harald Klack forde den Chriſtne Troe til Danmark, 
circa 920. Aar fra vore Tider at regne. Dette Suaningü Exempel ha⸗ 
ver givet Mag. Peder Vinslov Anledning, til at opſoge endnu en tredie 
Kong Harald, nemlig Harald Harfager i Norge, udi hvis Tiid Norri⸗ 
ges Rige blev ſamlet under eet Hoved, og af mange ſmaae Kongedom⸗ 
me giort til et Monarchie og Enevolds Herſkab. Kunde ſaa det omtal⸗ 
te Ord vel derivere fig fra de Norſke, og fra dennem være til os indkom⸗ 
met; Dette haver da M. Peder Vinslov fremſat i fin liden Bog, Far- 
iragine Ardtoa; hvor og findes det meeſte af hvad jeg herindtil om Arilds⸗ 
Tiid har bemærket. Peder Syv i fine Betankninger om det Cim⸗ 
briſke Sprog / pag. 24. declarerer fig for ingen vis Harald i ſer, men 
ſiger korteligen: Arilds⸗Tiid, d: gammel Tiid, ſiden Kong Harald 
eller Arild var til” Og dette mage være nok ſagt om den Hiſtoriſke 
Ordets Herkomſt. 


Der have og varet de, jeg erindrer mig ikke hvem, der have vildet 
giore det til Arv·Eld, quafi ex vetuſta hæreditate transmiſſum, ſom 
udi den daglige Udtale lettelig kunde været forandret til Arild. Andre 
have tenkt at det var ſammenſat af Aar og elde, quaſi Aar⸗elds 
Tiid. Oa ved denne Meening har den lærde Mand Dr. Erich Pontop⸗ 


paidan ſtaget ſtille, udi fin Grammatica Danica pag. 325. og været tvivlraa⸗ 


dig / hvad heller denne Forklaring 147 rigtigſt, eller man ſkal re: 
t | i | 2 E 


—— — —̊ñͤ̃ — — — 


Imddlertid er dog denne Tanke ikke den rigtigſte. Thi, fandt at 
ſige, Ar udi bemeldte vores Ord betyder ikke Principium, ja det er ikke 
et Nomen ſubſtantivum, men blot en particula præpoſitiva, til at be⸗ 
merke en Tings Forogelſe og Tilvert. Slige Particulæ haves i de flee⸗ 
ſte Tungemaale, ſaaſom gx og e i Græfiffen, in, ex, præ i Lati- 
nen / i Tydſken Er / og det gamle Ur, ex. gr. ud Erhoͤhen, Erhe⸗ 
ben, Erleuchtet. Exlaub og Urlaub, er Venia, plena permiſſio. 
Uralt heder, i Tydſten, meget gammel. Og dette er juſt vores Ord 
Arild. Thi det er en gandſke bekiendt Sag, at denne Partikel omſkif⸗ 
ter fin Vocal, efter Dialecter, ſaa at det bliver alt det ſelvſamme, en⸗ 
ten der ſiges Ur, Ar, Er, Ir, eller Or. Diderich von Stade hø 
ver ved fin ſmukke Bog, falder Erlaͤuter⸗ und Erklaͤrung der vor: 
nehmſten deutſchen Woͤrter in Lutheri Ueberſetzung der Bibel, 
tilfoyet et Anhang / ſom heder, Gruͤndliche Unterſuch· und Erfor⸗ 
ſchung des Woͤrtleins Ur, in welchem der Laut Buchſtab, in 
verwandten Mund Arten wunderlich veraͤndert wird. Der 
finder man Tingen nokſom oplyſt. Hand haver derudi denne rigtige 
Satz og Anmerkning: Man muß wiſſen, daß in alten Fraͤnckiſchen 
«und Deutſchen Schriften får Ur, auch Ar, Ex, Ir, Or, Ar, 
en werde, und dieſe Vorſatz⸗Woͤrtlein einerley Bedeutung ha⸗ 
hen, nur daß foldes von verſchiedenen Mund Arten, oder Pialectis, 
<herrithre.” Det ſamme havde og alt tilforne andre givet Agt paa: 
Iblant hvilke man ey bør forbigaae den velfortiente Engellender Dr. 
Georg Hickes, der udi fin Daſſertatione til Bartholomæum Shower, pag. 
249. ftriver dette: Ur, quod alias ſeribitur Ar, Er, Ir, in veteri lin- 
egva Francica, perinde ac A & Ge, in compoſitione uſitatur, & 
ſimplicem vocem facit cum effectu ſignificare. Ja hvad vil man 
tale om denne Partikel? Vocaler forandrer fig jo heil ofte i eet og det 

am⸗ 


ſaa og om det Mands⸗Navn Arrild. 333 


ſamme Ord, efter Dialecter i eet Land og eet Tungemaal. Ich er i 
Danſt Jeg, hos de S hos Jyderne A. Nor paͤa, udſt⸗ 
ges af Vendelboe Bonder aer paa. Og de ſamme ſige Naer⸗ 
Strand pro Norre⸗Strand: Og monne det ſamme Ord ey ligedan 
haver været udtalt her iSiælland i gamle Dage? Jeg ſkal viſe vel 6. 
gamle Breve og Kiobenhavnſke Tings Vidner fra Dronning Margre⸗ 
tes og Kong Erici Pomerani Tider, hvor Nyrregade ſkrives udtryfke⸗ 
ligen Narregade. ex. gr. En Gaard og Grund liggendes i Narre⸗ 
e gade i Kiøbenhavn i St. Peders Sogn, imellem Anders Clementſon 
ceuppa Syndre Side, og Jens Anderſſon Sudere uppa then Narre⸗ 
Side. it. J et Brev af An. 1407. Aſcerſtorpæ Gardh liggende i 
Lalandi Narre⸗Hæreth. Men at komme igien til Partic. Ar, Or, Er 
Sc. da iblant de Exempler, ſom Diderich von Stade fremfører, er 
dette af Tatiano, Aritalet, ſom nu udi Tydſken heder Ereitelt, vanus 
& inutilis factus; og af Gloſſis Hrabani Mauri, Arhephet, det ſamme 
ſom Erhebet. Bævoft heder Cauſa Urſach, men i Danſt Aarſag. 
At domme heder i Tydſk Urtheilen, hos vore Forfedre var det Or⸗ 
deele, hvoraf er Ordalium, Gllds Dom. Thi Ur eller Gr, er par- 
ticula præpoſitiva & intenſiva; ſaaſom verbum ſimplex at deele, er 
at domme / ſkille imellem Parterne, hvoraf ſiges Danmarkes Riges 
Ret og Deele, ſaa og en Dele⸗Soged paa Landet, den Bonde ſom 
i Herſtabets Sted dommer imellem ſplidagtige Bonder i en Landsbye, 
udi ſmaae Tviſtigheder, der ey behøves at gage til Tinge med. Kort 
ſagt: I de beſlegtede og forvandte Tungemaale, eller rettere, i det 
gamle Tydſke ſamt Nordiſke Sprogs adſkillige Dialecter, Frankiſk, 
Saxiſt, Danſt, har den omtalte Partikel med flig Omſkiftning vans 
dret alle Vocaler igiennem, ſaaledes, at hvad der har været Ar i eet 
Land, haver hedet Er iet andet, Or i det tredie, Ur idet fierde. Og 
hvad andet da, end at det ſom Francker og Hoy Tydſte kaldte Uralt, 
haver hos Saxerne været Oreld? ſaaſom endogſaa antreffes i de En⸗ 
gel⸗Saxiſke Bøger Oreald, h. e. valde ſenex, admodum priſcus; thi 
eald eller ala er ſenex, priſcus. Ogi Danff er dette da Faldet Areld og 
Arild, ſaavelſom og i eendeel vore ældfte Skrifter og Bøger Aal, d. k. 
meget gammel. 


Tt 3 Her 


334 H. G. Om det Ord Arilds⸗Tiid, 


Her ſporges nudernæft, om dette Arild eller Wreld er et Nomen 
ſubſtantivum eller adjectivum? Det lader fig anſee, ſom det maatte 
helſt være det ſidſte, og dette beſtyrkes af adſkiluige gamle Documenter. 
I den gamle Skaanſke Lov, ſaavelſom i Haandſkrevne Exemplarer af 

den Jydſte, ſamt dens ældfte trykte Editioner, finder man Ereld 
Mglle, ſom Canutus Epiſcopus overfætter Molendinum ex antiquo 
ædificatum, Gaa heder det ogſaa udi Kong Christiani III. og Kong 
Eriderici II, Bibeler, Pſal. 74. v. 12. Glld er vor Konge af Arild 
Tiid: men ide ſeenere Editioner har man ſatt s dertil, og giort Sub- 
ſtantivum deraf, Arilds Titd. J et Tings Vidne af Stevns Her⸗ 
red, i Aaret 1433. ſtaaer: Det har været en Areld Seed, at hver 
Bonde i Stevnsherred giver et got Hons til Soholm gen S. Nicolai 
Dag for Juel. Men derimod finder man ogſaa Arilds udi de gamle 
Skrifter; ja endogſaa i den forommeldte Skaanſke Lovbog, af Hador- 
phii Edition, XII. Bogs 4. Cap. pag. 39. Erilds Meller: Og ſiden i 
ſamme Cap. Man ma ey fællæ Vatn af fin Wrelts Rum fran an⸗ 
nars Mans Fiſkegardſa. Hvilket Ord, Wrelts Rum, Hadorph 
iſit Regiſter forklarer ved Odal Rum. Saa haver man og brugt den 
Talemaade, af Arild, item af Wreld; hvilket kand da være ligeſaa⸗ 
vel adjectivum neutrum, ſom Subſtantivum, ex antiquo. Ex. gr. Udi 
en Dom, af Aar 1462. afſagt paa Hornsherreds Ting i Sialand: 
Dornsherreds Mænd ſkulle nyde den Frihed, ſom de have havt af 
Arild. Ligeledes ien Kong Chriſtierni I, Dom, af Aar 1458. ſom 
ret Markeſkicœl har været af Arælde;” J en anden af 1469. af 
VEreld. Udi eet af Erkebiſp Byrges Breve, af Aar 1498. Som de 
nu have, og af Ereldhe havt have. J eet Frue Helle Tagesdot⸗ 
ters Brev, af 1541. Som af Artile, og ſom nu tilligger. Men der⸗ 
imod i eet af Eyler Ronnovs, af 1532. Som af Aarildts Tiid til 
ligget haver. Endelig har mand ogſaa deraf formeret det Subſtanti- 
vum, Arxeldom / og Ereldom, betydende det ſamme ſom hoy Alder⸗ 
dom, eller Arilds Tiid. Saaledes fæfer man i et Brev, udgivet af 
Abbeden i Ringſted⸗Kloſter, An. 1472. Bonderne (tulle giore ſaaledes 
ſom de af Ereldom giort have. Item i Mogens Tueſſons Brev 
af Neſtved, An. 1480. ſom ſtaaer indført i det Danſke Magazin, forſte 
Bind, pag. 271. Saaledes ſom af Wreldom været haver.” Jeg 
meener ſaaledes at have beviiſt hvad jeg ſagde, nemlig at Arild et det 
am⸗ 


faa og om det Mands⸗Navn Arrild. 335 


me / baade i Ord og Meening, ſom Uralt / og Uralde. Ur er udi 
Danſten bleven til Ar og til Er; ligeſom hos Engel⸗Saxerne til Gr. 
Og af Arilds Titd er ilfe andet, end af hay Alders Tüd. Derfore 
har man og paa mange Stader ſatt, i ſamme Betydning, af Alder: 
Sagſom udi et Jydſt Brev af Aar 1405. Hvab ſom nu tilligger, og 
af Alder tilligget haver.” J et Fyenſt af Aar 1408. Gods, ſom 
af Alder har hort Cronen til.” J et Svenſk, af 1454. Hvad ther 
ectilligger, oc aff Alder tilligget haver.” J Kong Cbriſtiani IV. Re- 
ceſs, 1 Bogs 3. Cap. 54. Art. heder dette, af Alders; maaſkee efter 
det Tydſke, von Alters her. Men udi Kong Chriſtiani V. Danſke 
Lov Bog er, udiviſſe Artikler, hvor den Jydſke Lov tilforne havde af 
Arilds Tud, indſat deri Steden, af Alders TUD: ſaaſom i 5 Bogs 
II. Cap. 6. Art. pag. 977. f 


Hernaſt haver jeg og lovet, at tale noget om det Danſte nomine 
proprio viri, Arrild, Dette have mange af vore lærde Folk meent at 
være det ſeloſamme, ſom Harald: Og formedelſt ſaadan Tanke og 
faſte Indbildning er det vel feet, at Joannes Lyſchander og Suaningius 
ere komne paa, udaf Arilds⸗Tiid at opdigte en Kram Haraldinam, 
fra en Kong Harald, nemlig quia H non eft littera. Men jeg ſiger 
med de gode lærde Mænds Forlov, end vare de tre gange faa lærde, og 
ſyv gange ſaa mange, at dette er en Feyl. De have endogſaa vildet 
node vores brave Arrild Hvitfeld dette Haralds Navn paa, imod hans 
Bidende, Villie og Samtykke. Ja de have vildet lere ham / at hand 


uretteligen kaldede fig paa Letine Arnoldus; Paa Danffe maatte 2 
) 


vel kalde fig Arild, men paa Latine fif hand at hede Haraldus, hand 
maatte vilde, eller ikke. Men herom vil jeg ret nu tale videre. Arild, 
til et Mands Navn brugt, ſkulde jeg gierne, med andre / mene at være 
i Danſt det ſamme, ſom hos de Tydſte Arend eller Arndt. Udi 
Svenſke Breve, ſom her haves, findes en Tydſk Adelsmand, ſom er 
der bleven boeſatt i Dronning Margretes Tider, ved Navn Arend von 
Witzen: Hand kaldes derudinu Arend, nu Arnold, nu Areld von 
Witzen, og hans Dotter Jomtrue Merete Arends Dotter. Ligeſom 
Berill Skytte, der findes iet Svenſt Brev af An. 1391. mage være 
det ſamme ſom Berend: Thi endogſaa M. Peder Berendſſon (Petrus 
Bernhardi) Cannik i Kiobenhavn, An. 15 20. og derefter, heder 1 ma 
ee 


336 H.G. Om det Ord Arilds⸗Tiid, 


deel Breve Peder Berillſon. De Bogſtaver N og L verles ofte 
om med hinanden i de fleeſte Sprogge, ſom er en almindelig Anmerk⸗ 
ning hos Etymologiſterne. Cœlum hedde fordum hos de gamle Tydſke 
Himin, hos de nye Tydſke, faa og hos os er det bleven Himmel. Kind 
heder i Engelſt Child. Melior er af det ældere Menior, og dette af 
ciuevøv. Palermus af Panormo; Ullus er af unus; bellus å benus ſeu 
bonus; Lympha à Nympha; Giemmel ſiger man i Jylland, pro 
Igiennem. Og findes der ikke mange Folk, ſom aldrig kunde udſige L 
i Ord, men ſette i dets Sted N? og vice verſa? Og om end ikke ſaale⸗ 
des var, kand ikke Ariald og Arild have været egne Navne hos os, lige⸗ 
ſom hos fremmede, og ey derfore det ſamme, ſom Harald? Der findes 
en Araldus, Epiſcopus Carnotenſis i Seculo XI. og et Brev af han⸗ 
nem, i Dacherii Monumentis af 1174. Der findes en Arialdus, Epi- 
ſcopus Cluſinæ, ſidſt i det X. Seculo. Der findes en Arold eller Arald, 
Archiepiſcopus Trevirenſis, imellem An. 1154. og 1188. Hand bli 
ver ogſaa faldet Arnoldus, ligeſom Arild hos os. Jeg ſkulde dog meere 
være for, at Arnoldus var i Danſken, ligeſaavel Arend, ſom Arild. 
Og til det ſamme videre at beſtyrke, da haver her levet en Adelsmand i 
Danmark, i Dronning Margretes og Kong Erici Pomerani Tider, ved 
Navn Arild Matthſon; hannem finder man ligeſaa ofte i Breve kal⸗ 
det Arend Mattheſſyn, og i Latinſte Breve heder hand Arnoldus 
Matthiſon Armiger. Biſkoß Arnoldus i Lybek, ſom fad i Kong Chri- 
ſtiani I, Tiid, heder i Tydſk Biſchoff Arend; men Hvitfeld udi hoyſt⸗ 
bemeldte Konges Kronike, ved det Aar 1460. falder ham Biſp Arild 
til Lybke, ag. 10. Ligeſom hand ogſaa i Biſpe⸗Chroniken Falder Ar- 
noldum Epiſcopum Roskildenſem, ſom var til i Begyndelſen af det 
XII. Seculo, og om hvilken Ælnothus melder in Va S. Canuti; nemlig 
hos Hvitfeld heder hand Biſp Arild. Med eet Ord, aldrig er nogen 
Arild i diſſe Riger, førend Andreæ Velleji Tiid, Faldet i Latinen med 
andet Navn, end Arnoldus; og de, ſom med Vellejo meene at Arild 
er det ſamme Navn ſom Harald, tage meget Feyl. Paa Beviſer her⸗ 
til kand man ikke fattes; helſt da Navnet har gandſke ikke været ugemeent 
i gamle Tider, J Kong Erik Erikſſons, eller Menveds, Tiid, end og 
førend det Aar 1300. var en Herremand i Lolland, med det Navn Fol⸗ 
mer Arildſſoͤn: Jet Brev af hans Arvinger af Aar 1305. falde de fi 
Heredes Domini Folmari Arnoldſun. Aar 135 4. opregnes 62 

i Lys 


ſaaog omdet Mands⸗Navn Arrild. 337 


(i Latin Arnoldus) Knap, iblant andre Adelsmænd, af hvilke ogſaa 
var Arnoldus Wogen, ſom giorde Marke og Skovſkicl imellem Gun⸗ 
detved og omliggende Byer. Aar 1365. var benævnte Arild Knap 
Landsdommer i Siqland: Jet Latinſk Brev heder hand da Arnoldus 
dictus Knap, Judex placiti generalis Syellandenſis. Den forhen om⸗ 
talte Arend eller Arild Matthiſons Sonner, vareLafrentz Arilds⸗ 
n, og Hr. David Arildſon Ridder: Dem finder man i adſkillige 
Breve fra Ao. 1410. til 1450. Udi eet deraf heder de Lafrentz Araldſſon 
og David Araldſſon. Udi et Latinſk Brev, udgivet af Fr. Jaeobo Lau- 
rentii, Fratrum Minorum Cuſtode Lundenſi, i Aaret 1448. kaldes den 
ſidſtbengvnte, David Arnoldi Miles. vild Kruſe var Raadmand i 
Kiobenhavn, Aar 1419. og kaldes hand da Arnoldus Kruſe Conſul Haf- 
nienſis. Siden findes hand at have været her Borgemeſter, fra Aar 
1430. og lenge derefter, nemlig over annum 1450.; da hand imidler⸗ 
tid heder i mange Latinſke Breve, Arnoldus Kruſe Proconſul Hafnien- 
fis. Hr. Arrild; Cantor og Canonicus i Kiobenhavn, Aar 1421. 
Arrild Svendſſon, Vabnere, i Sicland, Aar 1432. Peder 
Arildſſoͤn, (Petrus Arnoldi) Prior i Sortebrodre⸗Cloſter i Naſt⸗ 
ved, Aar 1430. Arild Vogn, Borger i Kiobenhavn, 1473. 
Arild Ulvſtand / til Bonet i Falſter, levede Aar 1520. Arild Uge⸗ 
rup, Lehns⸗Herre i Aaſum Lehn i Skaane, Aar 1554. dod 1560. Og 
endnu en yngre af ſamme Navn, Arild Ugerup til Urop, ſom blev 
fangen i den Svenſke Syv⸗Aars Feyde, og kom Ao. 1568. tilpas los 
af ſit Fengſel, og hiem, tilat vinde fin forlovede Brud fra en anden, 
juſt paa Bryllups⸗Dagen. Hand var ſiden Ao. 1578. med Jacob Ul⸗ 
feld i den Ambaſſade til Rysland. Arild Franki Svenborg, circa 
Ao. 1550. Arild Hake, Borgemeſter i Kiobenhavn fra Ao. 1565. til 
1569. tilforne havde hand lange været Raadmand. Alle diſſe nu op⸗ 
regnede, og mange flere, ſom forend Arild Hvitfeld vare ſaa kaldede, 
have i Latinen ikke havt andet end Arnoldi Navn: ligeſom Arnd endnu 
i denne Dag / her ſaavel ſom i Tydſkland. Magiſter Arendt Tewes, 
Vicarius perpetuus oppidi Wiſmarienſis, Diœceſeos Razeburgenſis, 
circa an. 1480. heder ogſaa i Latinſke Breve Arnoldus Tewes. Ha⸗ 
ver nu een eller anden Arild hos os Faldet fig Aurelium, da er det ſkeet 
af Affectation, og for at klæde ſit ee i Romanſt Dragt, ex. gr. Så 
g 1 ri 


333 H. G. Om det Ord Arilds⸗Tiid, 

Arild Bentzon, Lat. Aurelius Georgii Benzonius, fordum Rector 
Scholæ Herlovianæ, ſiden Preęſt i Jylland, en lord Mand og god La⸗ 
tinſt Poet. Men ſaadanne Exempler beviſer intet; og flige urigtige 
Overſattelſer af Danſke Navne har man flere; For Exempel: Jep og 
Ib, har man kaldet Japetus, da det bor hede Jacobus; Claus Clau- 
dius, på Steden for Nicolaus; Caſtanus, i Steden for Chriftianus 
&c. &c. | i 


Jeg ſagde tilforne, at man haver nodt og tvungen Arrild Hvit⸗ 
feld Haraldi Navn paa, imod hans Billie. Dette har vel Andreas 
Vellejus været den forſte der har giort, da hand ey alleene i det Brev, ſom 
Joan. Suaningius jun. (ñ Prolegom. ad Chronolugiam Dan. P. 21. g.) citexer/ 
men ogſaa i Fortalen til Adamum Bremenſem falder ham Haraldum 
Hvitfeld, ſom var Anno 1579. den Tiid vores Hvitfeld var Kongens 
overſte Secreterer, og førend hand blev Rigens Raad og Canceller. 
Ligeledes finder man hos Joan. Meſſenium, in Rerorſione cuntis Petr, Par- 
vum, ſamt i andre Meſſenii Skrifter. Olaus Wormius falder ham og⸗ 
faa i fine Manumentis Haraldum. Og fornemmeligen Joannes Molle- 
rus, overalt i ſine Boger, indtil endog at beſkylde dennem for en mer⸗ 
kelig Vildfarelſe, der kalde ham Arnoldum. Thi ſaa ſkriver hand, in 
Hypomnem. ad Alb. Barthol. pag. eso. Haraldus Hvitfeldius, quem per- 
c peram Arnoldum vocant Cypræus, H. Ernſtius, Suaningius aliique 
ceplures. Paa ſaadan Maade kunde jo den gøde Mollerus have lagt 
til med ſamme Sfiæl: Quin & perperam fe ipſum Huitfeldius Arnol- 
dum vocavit, in omnibus ſuis ſcriptis, libris, epiſtolis &c. Er det 
ikke en Ynk, at ſlig en Mand ikke mage raade for fit eget Navn? Og er 
det ikke en beſynderlig Paaſtand og Indſigelſe at giore, imod en grlig 
og derhos vel ſtuderet Mand, der veed fit Fadernelands Navne, Skik⸗ 
fc, Antiqvitcter og Hiſtorier, at hannem ey mage være tilladt, at 
falde fig paa Latine, ſaaledes ſom hand meener at være retteſt? Naar 
kand Vellejus, Wormius og Mollerus beviſe mig / at nogen Arild er 
bleven kaldeti Latin Haraldus? Aldrig. Og naar har Ar rild Hvitfeld 
ſelv nogenſinde faldet ſig Haraldum? Aldrig. Udi Andrea Sunonis 
Legibus Scanicis, Falder hand fig, baade paa Titelen, og under Fortalen, 
Arnoldum. I de Gefandtffabers Forretninger udi Engelland og 1770 

i and, 


ſaaog om det Mands⸗Navyn Arrild. 339 
land, ſom ere endnu til in Mis. og en Deel deraf udkomne paa Tryk udi 
Rymeri Aire Fæderibus, ſtaaer allevegne Arnoldus Hvitfeld. I Slut— 
ningen af nogle hundrede Herredags-Domme, ſom udſtededes i hans 
Cancellariats⸗Tider, heder det ſtedſe: Teſte fideli & dilecto Juſtitiario 
noſtro & Cancellario regni Arnoldo Hvitfeld. J enduu vel faa man⸗ 
ge hans egenhendige Skrivelſer paa Latine, til lerde Folk inden og uden 
Riget, hvoraf jeg endnu nogle kand fremviſe, ligeledes. 


ten hvad om jeg vilde fortælle Mollero og andre en Obſervation, 
om et langt andet og merkeliger Arrild Hvitfelds Foretagende med fit 
Navn, end dette vi nu have hort? da ſkulde de vel forundre fig noget 
meere. Dog Mollerus er længe ſiden død; og hannem kand dette og 
meere fligt Lapperie være nu ligemeget. Jeg vil have den Åre at for⸗ 
telle det for de levende og nærværende; thi Oblervationen kunde maa⸗ 
ſkee ellers doe bort med mig. Her mage da vides, at Arrild Hvitfeld 
har ikke hedet ſaaledes af fin Ungdom, og, ſom det ſynes, ikke været døbt 
med Arilds Navn; men er bleven kaldet Arvid, af ſit Moderne⸗ 
Slegtſkab / ſom hand ſiden har fundet for got at omſkifte eller forandre 
til Arrild. Hans Herkomſt og det omtalte Slegtſkab var ſaaledes: 
Chriſtopher Hvitfeld til Berredsgaard var hans Fader, og hans Mo⸗ 
der Frue Øllegaard Trolle til Lilloe, Sl. Herluf Trolles Soſter: Diſſe 
tvendes, Frue Ollegaards og Herluf Trolles, Fader, og Arrild Hvit⸗ 
felds Morfader, var Hr. Jacob Trolle Ridder, til Lilløe, en Son af 
gamle Hr. Arvid Trolle til Birkevad, Ridder og Sverriges Riges Raad, 
i Kong Chriſtierni J. og Kong Hanſes Tider. Hr. Jacob Trolle havde 
havt en Son, og opnævnt ham efter fin Fader, Arvid; og da denne 
var dod, haver Soſteren Frue Øllegaard Chriſtopher Hvitfelds opkal⸗ 
det een af fine Sonner efter fin afgangne Broder, Arvid. Og denne 
var vores Arrild Hvitfeld. At dette, hvad jeg nu har ſagt, er ingen 
Snakb eller Gigtning, men den bare Sandhed, dette beviſer jeg med 
fem Original⸗Breve. Det förſte, eren Haandſkrift, udgiven af vo⸗ 
res Hvitfeld ſelv i hans unge Aar, dateret til Strasborg Ao. 1563. den 
9. Julii, medens hand der ſtuderede, under den berømte Joanne Stur- 
mio og andre; der underſkriver hand fig Arffvidt Hvitfeld, og hans 
Segl ſtager derunder, ſamt og klit Broders Jacobs Haand og SÅ 

u2 ve 


340 H. G. Om det Ord Arilds⸗Tiidz 


ved Siden. Det andet er en Kongel. Obligation af Ao. 1571, hvori 
Kong Frid. 2. tilſiger Arvidt Hvitfeld og Jacob Hvitfeld, Brodre, og 
begge Kongel. Majeſt. Secreterere, at ville efter tre Aars Forløb betale 
dem halvſyvende tuſinde Jochumsdaler, ſom deres Morbroder Borge 
Trolle havde St. Agnete Cloſter i Roſkilde i Pant fore, efterſom de nu 
havde overladet og indrommet Hans Majeſt. bemeldte Agnete Cloſter, 
Dat. Friderichsborg den 16. Aug. 1571. Det tredie er en QOvittering af 
hannem og hans Broder Jacob, udgiven til Peder Oxe pag 8000. 
Rigsdlr. i Aaret 1572. hvor hand ſkriver fig Ar vudt. Det fierde er 
et Brev til Peder Bilde, ſkrevet efter Kongel. Befalning, da Hvitfeld 
allerede var Hans Kongel. Majeſts. overſte Secreterer / den 11. Auguſti. 
Men Aaret er noget ukiendeligt, enten det ſkal være 1575. eller 78. 
Det femte er et Brev til hannem ſkrevet af tre fornemme Adelsmænd, 
Jorgen Daae, Anders Dreſſelberg, og Axel Jenſſon, om nogen Jord 
og Marke: ſkicel, dateret den 5. May 157 5. hvor hand kaldes i Brevet 
Fiære Arvid, og uden paa, Erlig og Velbyrdig Ar vid Hvitfeld 
Kongel. Majeſts. verſte Secreterer. Alle diſſe, hvoraf de tre 
ere med hans egen Haand, og det fierde af hans Venner, formeener jeg 
(foruden at tale om hans Morbroders og Moders Farfaders Navn /) at 
fætte Tingen uden for ald Tvivl og Modſigelſe. Hertil kommer og det 
ſiette Vidne, ſom er Claudius Lyſchander, der havde kiendt Manden 
fuldkommen og perſonligen, og derforuden kiendte alle Adelsfolk og 
Slegter pan de Tider her i Riget til Punet og Prikke. Hand kalder ham 
i fin Tractat de Scriproribus Daniæ, Arvidium Hvitfeld Chriſtophori 
filium. Her ſporges nu, (1) Naar, og (2) af hvad Aarſage dette er 
(feet, at Manden er falden paa denne Forandring at giore med fit 
Navn? Jeg ſvarer, at ingen af diſſe tvende Sporsmaale lader ſig til 
noye oplyſe / helſt det ſidſte, i det ringeſte ikke af mig. Om det forſte 
kand jeg faa meget berette, at jeg haver et Latinſk Original-Briev, ſtre⸗ 
vet til hannem af D. Paulo Matthiæ, Biſkop i Siqland, anno 1575. die 
Jovis ante Pentecoſten, hvor hand baade inden i og uden paa Brevet 
kaldes Arnoldus Hvitfeldius, Sereniſſ. R. Maj. Secretarius. Og dette 
var ikle fuldt 14. Dage, efter at de tre Mend, ſom jeg for nævnte, kaldte 
ham Arvid. Ja, om jeg ret erindrer, har jeg endnu feet et ældre Pa⸗ 
piv; hvor hans Navn i Latin har været ſkrevet Aue, enten af 17 

v 


faa og om det Mands⸗Navn Arrild. 341 


ſelv eller en anden; men veed nu ikke at hitte det. Dernaſt udi Davidis 
Chytræi Eniſtolis, findes en Skrivelſe til hannem, pag. 1g. af 1. Julii 
1576. hvor hand ogſaa kaldes Arnoldus. Omendſkiont den ſelvſamme 
Chytræus, elleve Aar derefter, nævner ham Arwidum Hvitfeldium, 
iet Brev til Kong Friderich IL udi Aaret 1587. Men derudi har hand 
folget Claudi Lyſchandri Forſkrift, ſaaſom Brevet er blot en Recom⸗ 
mendation til Kongen for Lyſchander. Siden af Aar 1577. den 7. 
Junii haves et Commiſſariers Forliig, ved de ypperſte af Rigens Raad, 
oprettet imellem de tvende Brødre Hvitfelder paa den eene, og Sl. Frue 
Birgitte Gioes Arvinger paa den anden Side / og derudi kaldes hand 
beſtandigen tre gange Arrild Svitfeld. Ligeledes udi een hans egen 
Skrivelſe til Chriſtopher Gioe / dat. Frederichsborg 1879. den 24. April 
ſkriver hand fig Arrild Hvitfeld, ſom hand og ſiden efter ſkrev til fin 
Dode⸗Dag. Aarſagen til ſlig Forandring veed jeg ikke hvad man kand 
ſige om, at den egentlig har været, og hvorfor Manden ey har lige faa 
vel fundet falde fig Arvidus, ſom Arnoldus. Arvid har været et gam⸗ 
melt og brugeligt Mands⸗Navn, i Sverrige, Halland, og Skaane, 
fom og nyligen Grav Horn, Rigs Raadi Sverrige, har baaret. Jeg 
har ogſaa fundet i gamle Skrifter Arnwith, ogi Aaret 1341. en Adels⸗ 
mand, Benedictus Arnwithſon, ſom havde til Egte en Soſter af 
de tvende fornemme Brødre, Stigoto og Carl Nicleſſoner. Arve er 
atter et andet Navn, ſom den bekiendte Aribo Epiſcopus Friſingenſis, 
i det VIII. Seculo, og en anden Aribo Archiepiſcopus Moguntinùs i det 
XI. Seculo have havt, og deres Tydſke Navn var Erbe, paa Latin Hæ- 
res. Om nu mueligt det kand være ſkeet ſaaledes at det Navn Arvid 
har ikke mere været brugeligt her til Lands, ſom i Sverrige og Halland, 
det jeg nys ſagde,) og at derfore Folk i Almindelighed har Faldet vores 
vitfeld med et her brugeliger Navn, og, ſaaſom hver Mand haver 
55 Ober⸗Secretereren at beſtille, alle have da ligeſom conſpireret til 
at falde ham Arild, ſom dem var meere familier og bevaant; (thi udi 
de Dage nævnte man aldrig Folk ved deres Tilnavne, enten nerveren⸗ 
des, eller fraværendes, men ſleed immer paa Fornavnet:) indtil hand 
ſelv endeligen har befluttet, at foye dennem deri og at folge med Hoben, 
lader jeg ſtaae derhen. Mon hand ikke ogſaa kunde have ſtodt fig paa 
det Ord Arvide, der udi de gamle U og andre Skrifter 1175 
UW (377 


342 H. G. Om det Ord Arilds⸗Tiid, 

der / in ſenſu appellativo, paalagt Arbeide, Tynge og Hoverie, labo- 
rem & ſervitium, nobilibus indignum, & eorum colonis ſervisque 
proprium, og at hand derfore har byttet det bort med eet her i Landet 
mere brugeligt ide Tider, og ey af ſaa ſlet Betydning? Endelig har jeg 
obſerveret / at hos de Svenſke er Arvid og Arild ligeledes bleven ag⸗ 
tet / ſom eet og det ſamme Navn. Thi Arvid Knudſſon Sverriges 
Riges⸗Raad, circa an. 1490. kaldes i eldere Breve af 1483. ogſaa Arild 
Knudſſon. In Summa, om Aarſagen hvorfor vores Hvitfeld har 
funden for got ſaadan fit Navns Forandring, kand intet viſt ſiges; men 
paa Factum har man Beviis. Og Tingen er i fig ſelv uſkyldig. Lind⸗ 
orm er et Mands Navn, brugeligt hos de Svenſke fra ældgamle Tider, 
ſom man finder ofte i Documenter af 14. og 15. Seculis og ſiden. Den 
berømte General Torſtenſſon var døbt med ſamme Navn, og bar det 
længe; Men i Tydſkland forandrede hand det omſider til Leonhardt. 
Langt ſtorre Folkes Exempler har man ogſaa, ſaaſom i den Franſke Hi⸗ 
ſtorie / hvor Kong Carl IX. var iſin Barndom faldet Maximilianus, K. 
Henrich III. hedde Edward Alexander: Deres yngſte Broder kaldtes 
forſt Hercules, og ſiden blev hand nævnt Francois Due d Alençon. See 
le Ceremonial Hrungois par Godefroy Ions 2. pag. a. Imhoff Geneal. Gall. & c. 
De gamle Keꝛyſere Diocletianus og Maximianus have om fligt udgivet 
denne Lov: Mutare nomen, vel prænomen, vel cognomen, fine ali- 
qua fraude, licito jure, fi liber es, ſecundum ea, quæ ſæpe ſtatuta ſunt, 
c minimè prohiberis, nulli ex hoc præjudicio futura. 


Imidlertid, faa tilladt og uſkyldig en Ting det har været agtet for 
af fornuftige Folk, at giore flig Forandring i ſit Navn, naarſomhelſt in⸗ 
gen Bedragerie ſtikker derunder, faa har det dog ey altid været uden For⸗ 
trad. Hiſtorien om de lærde Mænd i Rom, Platina, Pomponio Læto 
og flere, er bekiendt, nemlig hvorledes de ragede an for ſligt / og en Deel 
af dennem forfaldt i ſtor Unaade hos Pave Paulum III. Ligeledes hvor⸗ 
ledes Majoragius i ſin Tiid blev offentligen anklaget, fordi hand kaldte ſig 
Marcus Antonius til Fornavn, da hans Forældre havde nævnet ham 
Antonius- Maria; hvorom man haver den ſkionne Oration, hvilken hand 
udgav til ſit Forſvar. Sandt er det, at vores Arrild Hvitfeld leed ſlet 
intet derfor, mig videndes, i hans levende ive. Men Sporsmaal, om 
hand havde vidft, hvad hans Navn Fulde vederfares, nogle og 50. 2 

efter 


faa og om det Mands⸗Navn Arrild. 343 


efter hans Dod, om hand da ikke (fulde været tilfreds, at have beholdet 
fit forſte Navn Arvid uforandret? Jeg vil forklare mig / og fortalle en 
Anecdote, ſom dog ikke meget fortiente at giores publique, baade for fin 
Sletheds, faa og for andre Aarſagers (Fyld, Det ſkeede idet Aar 1661. 
at KongFriderich III. af Hoylovligſt Ihukommelſe, anbefalede en Com- 
miſſion til at igiennemſee Lov⸗Bogen, og giore Begyndelſen til en nye 
Lov heri Riget: om hvilken Haus Maſeſts. Befalning kand læfes Sl. 
Etats⸗Raad Peder Reſens Fortale til Erik Krabbes tydſke Overſattelſe 
af den Jydſke Lov⸗Bog. Derudi blev Allernaadigſt befalet, Begyn⸗ 
delſen at giere med at opfætte en ordentlig og velfunderet Rettergangs 
Proces og Form. Anno 1662. in Novembri, fik i Serdeleshed fire af 
Commiſſarierne, ſom vare, Hr. Niels Trolle, Otte Krag, Doct. Hen⸗ 
rich Ernſt, og Licentiat Peder Laſſen, en Kongelig Befalning af ſamme 
Indhold, ſom den forſtbengvnte: og indgave diſſe fire deres Betank⸗ 
ning og Opſat, Anno 1663. den 26. Marti af dennem ſamtlige under 
ſkreven. Denne Concept er derpaa bleven meddeelt til flere, i Copier, 
(thi og den jeg har feet, var en Copie,) for at fornemme deres Tanker 
herover. Paa ſamme Tiid var her en General-Fiſcal, ved Navn So⸗ 
ren Kornerup, hand ſom fort Tiid derefter blev for en vis Sags fyld 
dømt fra ſin Ere: Hans Anmerkninger over bemeldte fire Commiſſa⸗ 
riers Betænkning ere endnu til paa et viſt Sted, tillige med flere hans 
Papirer af heel liden Betydning. Hvor god Juriſt hand har varet, og 
hvor fyndige hans Critiquer ere udi diſſe Annotationer, kommer mig 
ikke til at domme om: og jeg kunde, naar faa (Fulde være, lade dennem 
alle paſſere for meget gode, undtagen een deriblant/ jeg nu vil nævne. 
Denne betreffer det Ord Arilds Tud. Hvor hand eenſurerer Com⸗ 
miſſarierne, og ſkriver Ord fra Ord ſaaledes: Commiſſarierne bruger 
vſtedſe det Ord Arilds Tiid, hvor de om gammel Lov eller Brug noget 
formalder. Jeg finder det Ord Arilds⸗Tiid udi ingen Bøger eller 
„Skrifter, uden alleeneſte udi de ſom ere trykte i og ſiden Arild Hvit⸗ 
cefelds Tiid: Eilers befinder fig udi gamle Skrifter, i Steden for Arilds⸗ 
Tiid, Alders Tild, baade udi Jydſke, Sielandſke og Skaanſke Lov⸗ 
bøger. Og efterdiat det Ord Arilds⸗Tiid ikke findes at være brugt, 
forend Arild Hvitfelds Tiid, da ſynes at Arild haver derudi conle— 
vcreret fit eget Navn, og villet for binde alle Lover, Privilegier og Høy: 
echeder til fin Alders Tiid, da Val⸗Regeringen udi Chriſtiani IV. Mino- 
vren- 


344 H. G. Om det Ord Arilds⸗Tiid, 


—— —— —— — — — —. —— — 


Srennitet, fornemmelig ved Arilds Fliid og Verk, blev bragt paa det 
„hoyeſte. Dette ſkrev denne ublue Hyklere og Calumniant, imod 
ald Sandhed, imod fin Samvittighed og bedre Bidende, og ſom en 
ſtor Ignorant i Kong Chriſtiani IV. Minorennitets Hiſtorie; Ja dette 
bluedes hand ikke ved at ſkrive til en ſtor Konge, ſom lædde hver Dag 
Bibelen, hvori der ſtaaer Arilds⸗Tiid/ udi alle de Verſioner, ſom da 
vare trykte, i de hoypriſeligſte Kongers, Chriſtiani III., Friderici II. 
og Chriſtiani IV. Tider, ja udi Kirke⸗Ordinantzen, ſom er trykt Aar 
1537. længe førend Arrild Hvitfeld blev fod til Verden. Ikke at tale 
om, hvor aabenbare uſandferdigt det er, hvad hand ſiger om de Jyd⸗ 
ſke og Skaanſke Lov Boger, dem hand dog ſelv havde læft, efterſom 
ingen anden Lov⸗Boger vare til i hans Tiid, og hvilke ſamme ere jo 
endnu i alles Hænder, faa vel trykte, ſom gamle ſkrevne Exemplarier; 
item mange tuſinde gamle Breve og Skrifter fra nogle hundrede Aar 
af, med Arilds⸗Tiid ibenævnt. Men efterſom Kongen har vel enten 
aldrig læft, eller og plat foragtet bemeldte onde Menniſkes Skrift, faa 
er Menniſket og bleven urevſet og upaamindet om denne fin Ondſkab. 
Hvorfore hand ſiden, efter Hoyſtbemeldte Konges Afgang; haver til 
Hoylovlig Ihukommelſe Kong Chriſtian V., for at trygle ſig igien ind 
i nogen Tieneſte, indgivet en i Tydſt forfattet Specification, paa hvad 
Skrifter hand havde i Hans Majeſts. Hr. Faders Tiid ſom en troe Tie⸗ 
ner og Underſaat forfærdiget, og deriblant indført dette: No. 20. 
«Habe ich Ihrer Majeſt. allerunterthaͤnigſt demonſtriret, daß nicht 
das Wort von Arilds Zeit, ſondern von Alters Zeit, gebrauchet 
werden muß, nachdem in Arild Hvitfelds Zeiten alles dasjenige, ſo 

der Koͤnigl. Souverainitet zuwider geweſen, zu einer boͤſen 

Maturitet gebracht ift worden.“ 


289 00 GSK i 
* 


Regi⸗ 


* 
e e e SER e 
DO, 2 28222 > us 92 — e Sg: gte 
7 1 785 7 5 . 7. e 9 . > KÆDEN BR alle 1 80 
N fæ RT Ne i 


e e 41199965 
Regiſter. 


A. gen, 46. fengſles paa Bornholm, 46. Sua⸗ 
ningſi urigtige Beretning derom, 24. 
alefiſkerie paa Amager 134. Anderſen (Paul) K. Chriſt. II. Geſandt til Rom, 
Abfidum Bevægelfe, 261. ſq. 16. beſkikkes atter a. 1523. derhen, 61. 
Acontiæ, et flags Luft Skin, 155. Andreæ . 1 forklarer det Ord 


elg (Hagen) inddeeler Norge i Skibreder,, Arilds Tiid, 3 
Angli indtage Britannien, ſom af dem kaldes 
Anglia, 95. 
Antipodes negtes af Lactantio, 209 


Apollonii Myndii Meening om ebsnſſgers Aarſag, 


Acreid og Arild, er det ſamme ſom ur alt, 333. 
Aether, hvad er, efter Ariſtotelis Meening, 161. 
Aether ire Materies Fortyndelſe, 257. 
8 frosne las Winde , fgq | 168. 172. 

Ar, particula præpoſit. 228. f. 3 32. fq. 


2. [q. | 
ate ges, fordum i Danmark forſomt, 45 7 klager over Kong Ehring II. til Rom, 


94.96. Card. Puccius befales at forlige ham med 
Ait et Luft⸗Skin, 149. hvad ſkal være efter denecæ Kongen, 173 | 21 
og Schotti Forklaring, 155. Ariald og Arild, MandsNapne, 336. 
Alexandria fordum Stapel⸗Staden for den Oſt⸗ Arilds⸗ Tüd, hvoraf det har fit Navn, og hvor⸗ 
Indiſke Handel, 103. 


1 orklares, 327. er ikke æra Haral- 
A Alemberts Traité de fluides, roſes, 233. dina, 330. f 1 iX 775 


Alkaliſte Tings Natur, 280. Ar madur, hvad det bemerker, 328. 

Amager, hvoraf det har fit Navn, 123. Landets dc bygge Fridrichſtad i det Slesvigſke, 
Beſkaffenhed, 130. og Inddeling, 131. 45. 

Amagernes forſte Fœderneland, 124. naar de ere Hider lis Skrift om kuft⸗Skin, 148. Fortællelfe 
fommen til Danmark, ibid. deres Privilegier! om en Mand, der ſaae fin egen Lignelſe i Luften, 
brændte i den Svenſke Kriig, 126. 132. deres, 327 
Mering og Handtering, 130. [g. Kongel. Breve Arnoldus, er paa DanfÉ Arend og Arrild, 335. 
og Benaadinger dem meddeelte, 133. Tviſtig⸗ Arnvitb, et nomen proprium hos de Gamle, 341. 
hed med Dragoerne, 140. Sprog, 141. Ved, Arrild, er ikke det ſamme, ſom Harald, 335. 
tegterog Amts Seigl, 142. Klædedragt, ibid. Arvid, et Mands⸗Navn, 341. har og været Arild 
Reenlighed, 133. Spiſe og Tarvelighed, ibid.“ Hyilfelds forſte Navn, 339. 

Leeg og Dands, 141. Arvide, hvad bemerker appellative, 341. 

Anaclafes, hvad bemerker, 107. Aſtraſoplecta, hvad er, 153. 

Anaxngore, Anaximenis og Anaaimunari Mee, Atmoſi bæra, hbad er, 162. 
ning om Lysningers Aarſag, 166. Aetraclionen kommer overcens med keibnitzens 

Anderſen (Jens) Biſtop i Fyen, hens Lerdom] Frincipiis, 236. fg. i 
og andre Egenſkaber, 45. kalbes til at være] ArtradZiva vis, ſom trekker det ene corpus til det 
Biſkop i Stregnes i Sverrig, 17. Ueenighed! andet, dens Aarſag er ſkiult, 307. dens Virk⸗ 
imellem ham og Diderich Slaghek, zz. 5 ning i Electris og andre Ding, 305. 
hins Tilbagekomſt fra Sverrig, 34. hans Brev | Aubigne (Mr. le Marquis de St.) Betenkning 
fil Daumarks Rigens“ Raad om Sſagbek, om Soſens Atmoſpbæra, 233. hans hypotkeſe 
ibid har forud ſagt Slagheks Ulykke, og ved er umuelig, 2 0. og utydelig, 219. 
hvad Kunſt, 45. var meget torhadt hos Kon: Auguſlin; Betœnkning om Himmel ⸗Tegn, 188. 

* 7 Bauniers 


Negiſter. 
B. C. 
Banners Objection imod Lyſets Natur, 292. Calcination, hvorledes ſteer, 281. 
Bazin har ſkrevet om Gevexter, Inſeeter og Jis, Campegius, Card. beordres af Papen, at abſol- 

324. vere Kong Chriſt. II. 70. 0 
Beringii (Viti) Beſkrivelſe over Amager, 151. Canniker i Lund overlade ugierne Kong Chriſt. II. 
Bernoulli (Jo.) har ſogt at hielpe de Carteſiſke Bortingholm, 37. (g. naar det er ſkeet, 58. 

Hvirvelers Syſtema, 224. hans hypotheſis Canonifation » dermed gage Paverne varlig til 

overveyes, 227. Verks, 88. <a 
Serſerker, Norſke Kemper, 91. Capellæ Deelinationer ſtorre om Aftenen end om 
Bevægelſen i ligedanne krumme Linier ſkeer med Morgenen, 112. i 
lige Kraft, 242. f. Capra ſaltans, hvab er, efter Schotti og Mairans 
Bialke (Jens) Giſning om det Ord Arilds Tiid, „Tanker, 151. fd. ; 

328. Carl V. Keyſer, beſoges i Nederlandene af Kong 
Bibliothek, (det Danſke)dets Skripere noteris, g. Chriſt. II. 19. advarer Kongen, ey at befatte 
Bircherod (Jo. Jac.) Biffopi Aalborg, roſes,7.] fig med kutheranerne, 30. hvorfor hand har for, 
Biergenes Attraction, kiendelig, 284. ildſpru⸗ andret fit Sindelav imod Kongen hans Svo⸗ 

dende, Aarſag dertil, 271. 147 


09. 

Blodsxe, (Erich) en Sse⸗Hane, 9. Carlftadius (Andr.) hans Diſcipel Martin Reyn⸗ 

Dlode Corperes Natur, hvorledes deu er beſkaf | hard fikkes til Danmark, 7. er en Hadere af 
fen, 283. Academiſke Grader, 9. kommer ( Forſlag at 

Boerhave hans Fortieneſte i henſeende til Natur⸗ | kaldes ind i Danmark, 11, modtager Kongens 
Læren, 307. Tilbud, 12. kommer til Kiobenhavn, 20. om 

Bonde Leeg, Amagernes, 144. 145. denne hans Reiſe har hidtil ingen ſkrevet, 21, ” 

Bonifacius, Erkeb. til Maynz, beſkylder Vigi- hvorfor hand faa fnart er reiſt tilbage fra Kis 
lium for Kietterie, fordi hand ſtatuerer Anti- benhavn, 22. . Suaningii Feyl i hans Hiſto⸗ 
podes, 210. ries Beſkrivelſe, ibid. var endnu, da band var 

Borglum, dvis tvende Biſkoper indſtevnes til i Kiobenhaon, eenig med Luthero i den Artic. 
Rom af Anton. Fuͤrſtenberg, 62. om Nadverens Sacramente, 26. Vidnesbyrd 

Borringbolm, Anledning til Tviſtighed imellem | om hans Ankomſti Danmark, 27. hvad Tlid 
Kong Chriſt. II. og Kirken i Lund, 35. naar hand er kommen og igien bortreiſt, 28. den vis 
ſamme er overladt Kongen, 58. . meligſte Aarſag til hans Bortreiſe, 29. 

Bot hinoi, hvad derved forſtaaes, 152. Corteſit hypotheſe om Hvirvelene , urimelig, 

Boyle (Rob.) hvad hand har ſkrevet om Experi 215. fg. 
menter, 206. 308. hans Stiftelſe, 206. Carvajal (Card. Bernardin. ) ſtriver til Dronnin- 

Bradley roſes, 110. haus Obſervationer over] gen i Danmark, 42. havde betient Keyſer 
Cometer, 269. er for Lyſets Bevegelſe, 295.14 Cal V. og hans Soſſer med Confirmations 

Branderſen (Lauritz) en navnkundig Munk i] Sacramente, 43. bar ſpillet en merkelig Perſon 
Danmark, hoad hand harudrettet, 51. under Pave Julio II. 43. 

Broechuiſen (Benjam.) hvad hand har ſkrevet om] Cz///niog Römer, viſer Flamſteds Misgreb, 10g. 

Fiaurer paa frosne Vinduer, 323. Central Kraftens Beſkaffenhed, 220. 

Brockes Vers om Foreſtillinger i Jis, 301. Ceratias, et ſlaas Luft Skin, 156. 

Brun (Brod. Joh.) Guardian i Kiobenhavn, Chaldæerne regnede Cometerne iblant Planet 
ledſager Jo. Franc. de potentia til Holſteen, 52. Stierner, 168. 

Buddei (Jo. France) Irring om Tiden, naar Ama⸗ Chafinarta, viſſe Luft Skin, 152. 


erne forſt er kommen til Daumark, 124. | CHRISTINA III. en meget from og lykkeli 
liner (Jo.) Canselliftudi det Tydſke Canzellie Herre i af reformere Küken og den politis 
i Kisbenhaon, 30: Staat 5. hans Anordninger om Amagerne, 133. 


Bur ſerus (Jo.) Sogne-Praſt til Veggerloſe, Chriſtiern, bet ſame Navn ſom Chriſtiau 57. bor, 
R for det ſaaledes er forandret, 78. 81. Exempler 

Bßtee, beſettes med Hollandere, 127. af audre, der have havt ſamme Naon 79. . 
; Chriftiernæ 


a 


Regiſter. 

Chriſtierna eller Chriſtina af Danmark, Hertug: | over Kong Cbriſt II. Gierninger i Sverrig, 58. 

inde til Mayland og Lothringen, 82. hois] med hvilfe Vilkor hand vil tage Kongen til 

Navn er fortplantet til andre, 84. er Moder til! Maade, 70. 

flere Born, end gemeenlig foregives, 83, har til | Colonier, fremmede i Danmark, 12 r. 

bragt hendes ſidſte Lives⸗Tiid i Dertona, 86. Cometer, adſkillig flags, 150. elementares og 
CHRISTIERNI I. Hiſtorie beſfrevet af Jo.] coeleſtes, 15. deres Virkninger og Folger, 159. 

Suaningio, 22. hvorfor hand har antaget det! confunderis af de gamle med andre Luft Skin, 

Navn Chriſtiern, dr. hvorledes hand kaldtes 176. dyrkes og tülbedes, 183. adffilliges Mee⸗ 

tilforn, ibid. Haar 15 Yar me SNE 279 6 Be⸗ 
CHRISTIERNUS II. havde vigtige Aarſager til! vegelſe fradjælte det Neutonſke teme og 

at ſorſoge en Keinen Kirken, z. 4. hans] gier det e ee 

Dyder og Loder, 5. kand ikke undſtyldes for det! at være Aarfag til adſkillge Phænomena, 268. 

Stokholmſte Blodbad, ib. 4d. 56. [ag. hvad | deres efterladte Haler kunde foraarſage Ringe⸗ 

der par givet ham Anledning Dertil, 5. forjtriver | don ee lerne, 271. ; 

en Lerere fra Sachſen, 3. 7. har Godhed for e ytte, EN 

Luthero, og Falder ham til Kiobenhavn, 10. fag. | Eryftalliføtion 10 1 55 17 0 05 281. 

har imidlertid meget at kractere med Paven, | Ofarlſſe, gt fag: å uft⸗Skin, 154. .. . 

16. 18. reyſer til Keyſeren i Nederland, 19. Øpræus, (Jo. Ad.) undſkylder forgtieves Kong 

byder Erasmum til Tafel, og taler tit med ham, Chriſt. II. 57, tager feyl idet hand melder om 

20. dimitterer de Sachſiſke Lærere, 29. for-] Jo. Franc, de Potentia, 34. 

maues af Keyſeren, 30. er Reformations-Ver⸗ 

ket ikke voxen, 31. hvorfor hand giorte Diede⸗ D. 

Aus, et ſlags Luft Skin, 150. 


rich Slaghek til Erke⸗Biftop i vund, 36. ſkiont 
Damaſceni, (Jo.) Betænkning om Himmel Tegn, 


med Tvivlraadighed, 36. anklages til Rom af 
de Svenſke, 38. flatterer den Pavelige Nuncio, 


53, hans Lob⸗Bog, ſom ſiden er forandret 188. 3 0 
40. 5 Forretninger Koen 1 ey Bi. | Dampe to flags, efter Ariftotelis Meening, 162. 


falbtilRom, 55. (q. Forſpares ilde af Scep. Danmark, hvor ſtor Deel deraf Bifperne og 

pero, Cypræo og andre, 56. Skikker Geſandter“ Herre Cloſterne ſordum have cyet, 4. 

til Pave Hadrian, VI. og hvorfore, 61. kand ey] Danſkes og Torſkes Erfaring i Somandſkab, 
ſette ſigi Credit igien hos Geiſtligheden og Ade. or. Anledning dertil, ibid. deres Klædedragt, 

len, 63. hvo der forſt lod fig bruge til at ſtifte 

en Forbindelſe imod ham, 64. hans Fienders 

Tal ſaare ringe imod hans Venners, 67. q. 

hvad Tilboyelighed hand havde i hans Land: 

fiygtighed for Religionen og Gudsfeygt, 68. 

hans Vaukelmodighed, 29. haus Svogers 

Bemoyelſe for at indſette ham iglen i Riget, 

69. pan hvilke Vilkor Paven tilbød ham For | ) 

lig, 8 e ey be, af Wave tilbudne E. 

or, ibid. hans Brey, ſkreven ! Norge, 74. 

bar aldrig ſelv Faldet eller ſtrevet fig Cbriſtian, Ebbe og STod hvoraf kommer, 274. 

men altid Ehriſtiern, 78. ynder Nederlanderne, Ecliptiſk Bevægelfe tilſkrives Planeterne, 270. 

125. Elaſticitæt, 283. dens Aarſag vides ikke, 307. 


CCC 


e (Wilh.) eiteres, 207. 

Digby, (Kenelm. Janfores, 326. 

Diſcus et Luft Skin, 56. 

Diſtillering ſkeer ved Attraction, 281. 
Dragen, et (tort Norſk Krigs⸗Skib, 91. 
Dragges Situation og Beſtaffenhed, 140. 


Ciulæ, et N 95. ret bekiendt, 325 
Clandiani Tanker om Cometer, 185. i f ; 
Claivaults Theorie om Haar Notene, 38. e flydende Materiers Beſtaffenheb, 


Clemens VII. Pave, confirmerer J. Magni Dom %>. Elec approbercß til Rom, 18. 
* 7 2 Elia 


Regiſter. 


Elic (Paul) ſtrider imod Morten Reynhardt 10. Friderich, Churſyrſt af Sachſen, vil ey lade Lu: 


Eliſabeth en meget gudfrygtig og retſindig Dron⸗ 


therum reiſe til Danmark, 12. 


ning i Danmark, 68. bekommer Skrivelſe fra Fridrichaberg anlagt, 127. 
Cardinal Decano, 42. hielper til, at Hollen Fridrichſtad / bygges af Arminlanerne, 146. 


der boſettes i Danmark, 124. 
Ellipſerne, hvorledes have Sted, naar flere 
ſmaa Corpora trekke hinanden, 243. 
Epicurus, hvad hand har lært om Synet og dets 
Objecter, 320. j 
Epigenis Meening omeysningers Aarſag, 168.170. 
Erik Adelſtein, Author til Norges Inddeeling 
i Skibreeder, 92. i 
Erik Blodexe, harifinlingdom ageret i Øfter: 
Søen, 92. 
Srrie, det (amme ſom at ploye, 328. 
Euler, Geometr. roſes, 218. hans Argumenter 
imod Attractionen overveyes, 258. 285. 
Experimenter, nødvendige til det phyſiſke Stu⸗ 
dium, 299. have ſtor Nytte i andre Videnſka⸗ 
ber, 206. lykkes ikke altid, 30g. eleetriſke fors⸗ 
ges meere og meere, 326. ere nyttige ĩ mange 
Tilfælde, 208. 
| 
F. 


Faſtbed, Corpornes, Aarſag dertil, 278. 

Fermentation, hvoraf reiſer fig, 280. 

Fix Stiernernes Aberrationer bor kaldes Refra- 
ctioner, 107. uden for Atmoſphæra, 10g. oven 
for Maanen, 12. 

Flamfteds (Jo.) Obſervationer om Polar- Stier» 
nen, 108. 


25. 

Slidende Materiers adſkillige Beſtaffenhed, 
284. | 

Tuntenelle berømmes, 306. 326. ! 

Fratres Obfervantes, 2. ſee Obſervantes, 

Scibytter og Sribytterie, hvad er, 92. var fore 
dum pritsverdig, 94. % 

FRI DER JC I. Konge i Danmark, vil ey 
tilſtede Kloſternes Reformation i Holſteen, 52. 
fager Brev fra Paven i Faveur af Guſtav Trolle, 
56. ſkriver ti Paven for Biſperne af Borglum, 


63. 

SR JDERINC& II. Anordninger angaaende 
Amagerne, 134. 

SRI DER ICU lader Rigels Love og An⸗ 
ordninger revidere, 343. 


| 
| 


| 
Flibuftiers, hvoraf deriveres, 95. i 
Florentinſke Philofoph. Experimenler med Jis, 


Frisland, Amagernes Faderneland, 124. 
Frobeſii Beretning om Cometer og Nordlys, 196, 
Frugtbarhed, Amagers, 132. 

Fugger (Jac. og Anton) beſorger de Danſkes 
Penge⸗Commisſioner i Rom, 36. 

Fulgores, fulmina og fulgurationes hvad er, efter 
Senecæ Tanker, 165. 

Füͤrſtenberg (Anton) Propſt i Boralum og 
Danmarks Riges Raad, 62. ſoger Sag med 
Biſkoperne af Borglum, ibid, følger Kongen 
i Landflygtighed, 63. 


G. 


Gaaſe⸗Konge iblant Amagerne, 144. 
Gabler (Matth.) bliver Prof. Græe. L. i Kloben · 
havn, 22. hans trykte Carmen til K. Chriſt. II. 


27. 
Galilæi Hypotheſes komme overeens med Neeutons, 


251 

Gamache Aſtronomie phyſiqve eiteres, 217. 

Gange⸗Bolf, en ſtor Sve- Helt, 95. hans Skik⸗ 
10 og Egenſkaber, 98. 19. drives i Landſſyg⸗ 

tighed, 99. ' 

Gaſſendi (Petri) Forklaring om Synets Sands, 

32. 

U hvilke iblant Munkene ſaaledes bleve 

aldne, 52. i: 

Geiſtliges Egteſtab, Kong Chriſt. II. Forord⸗ 
ning derom, 48. ; 2 
Gemma (Corn,) Skrift om alle flags Lysninger, 

157. 

Genealogiſk Studium vanffeligt, 86. 90. 

Getzor, beſat med Hollænder, 128. 

Gilbert (Guil) har ſkrevet ſmukt om Magnet: 
Steenen, 325. 

Gige (Mogens) har ugierne forladt Kong 
Chriſt. II Parthie, 67. 

Glas Vinduer, Jis frosne, hvad Billeder de 
undertiden foreftille , 297. 311. f. 

Gonzaga (Chriftiernus) efter hvem hand er op⸗ 
nævnt, 35. en anden af ſamme Slegt og Nayn, 
86. Huͤbners adſkillige Vildelſer i denne Gas 
milie Gensalogie, ibid. 

Graabreodre reformerede og ureformerede, 52. 

Gregori (Da.) hans Aſtronomſe roſes, 1 

U 


8. 


Regiſtet. 


Groninger, en nederlandſk Colonie i Ribe, 122. 


Guerike (Otto de) citeres, 326. 


H. 


Haardbed, en abſolute, h vorbiit muelig, 283. 

Haar Rorenes phænomena, 282. 

Hadrianus VI. Pave, har ey ſtadfeſtet Joannis 
Franc. de Potentia Dom, 55. intercederer hos 
Kong Friedrich den J. for Guſtav Trolle, 56, 

Hallei Udregning om Cometerne, 269. 

Hambergen, hvorledes hand forklarer Cohæſi- 
onen, 281. 

Dans Hanſen, Proyſt i Tofte, udnævnes. til 
Legat til Rom, 60. hans Gods confiſqueres af 
Kong Friderich I. 62. N 

Haraldi Magnus) Biſt᷑op til Scara i Sverrig/54. 

Farald, ingen af det Navn har givet Anledning 
til det Ord Arilds Tiid, 330, ey heller til det 
Navn Arrild, 335. 

Harald Haarfager, mægtig til Soes, 91 er; 
hverver fig Herredom over heele Norge, ibid. 
hans Dyder, 98. forſte Eenevolds Herre i 
Norge, 331. 

Harald Hyldetand, Jo. Lyſchandri Digt om 
ham, 330. 

Harer, Mængde paa Amager, 130. 

Harmonie, univerſel, ſtadfeſtes, 235. f. 

Haſſelge, beſat med Hollander, 129. 

Hartſæ fer, (Nic) berommes, 324. 

Haug Ulrter, Amagernes fornemmeſte Handte⸗ 
ring, 125. fq. 131- i 

Helſingger, vilde Kong Chrift. II, indgive Hol⸗ 
lænderne, 125. 

Øpennife, en Munk, følger Jo. Fr. Potentinum 
til Holſteen, og ſkriver til Kong Chrift. II. 52. 

Hicſtes (Geo. citeres 332. 

Himmelſke Corporers Bevægelfe ſtemmer over: 
gens med Neutons Attractioner, 232. fg. 

Hippias, Hippens, ſliigs Luft Skin, 156. 

$>. Hogen, approberes fil om, 18. 

Holland, Amagernes Federneland, 124. 

Holleender, Hollœnderie, hvorefter Faldet, 123. 

Hooke (Rob.) en berommelis Phyficus, 324. 

Hopfenſtein (Steph.) Kong Chriſtierni II. Se⸗ 
creterer, ſtikkes til Tydſkland, 11. hans Skri⸗ 


Slegt⸗Regiſter, 96. hans Fortieneſter berom⸗ 


mes, 89 


Hugenii hypotheſis om Tyngden, 272. 
Svirveler, Carteſianſke, unyttige, 222. fq. 
Hvitfeld (Arrild) har aldrig kaldet ſig Harald, 


338. hans Forældre og Slegt, 339. i hans 
Barn⸗ og Ungdom heedte hand Arvid, hyilket 
hand ſiden har forandret til Arrild, 340. hvad 
ond Eftertale hand derfor har haft efter hans 
Dod, 343. i Kong Chrtſt. II. Hiſtorie følger 
hand Suaningium, 1. hans Betenkning om 
om Kong Chriſt. II. Kirke⸗ Reformation, 2. 
hører ilde for denne Konges Hiſtories Fyld, 3. 
dømmer rettelig om Scepperi Fortallelſe, 42. 
hvad hand har meldet om Kong Chriſt. I. Ree 
ligion, 69. 5 


J. 


Jernbarder, et Skib, 106. 
Jernets Natur og Egenſtaber har Mr. de Reau- 


mur underſogt, 307. 


Jevndsgnenes Bevegelſe, 266. 
Ild, derom ffriver D. Boerhave meget fornuftig, 


307. dens Brug i Grendſeſkiels Settelſe, 328. 
hver mange flags hos De gamle Nordiſte Folk, 


329. 
J debrand, ulykkelig for Amagerne, 126. 
Joannis Damafceni Meening om Cometer, 188. 
srenſens (Exic) Hiſtorie eitercs, 37. 
Jolle, hvoraf har ſin Oprindelſe, 95. 
Jomaborger, en Danſk Colonie, 94. deres 


driſtige Gierning, 103. f. 


Jonas (Arngrim) roſes, 328. 
Jorſula, d. e. Icruſalem, 102. 
Irregularitæt ide Himmelſke Bevegelſer, Hvor, 


af reiſer fin, 259. 


Zulius Obſeq vent, hans Srrift de prodigiis, 181. 
Jurins Hypotheſis, lignet med Clairaults, 282. 


K. 


9 0 Menge blant Amagerne, holdtes Skatte⸗ 
di, 144. 
Kempius (Paul) Kong Chriſt. II. Vice Canzeler, 


70 


velſe til Kongen, 15. falder i Kongens Unaade, i Kepler, en ſtor Aſtronomus, 220. hans Regler 


49. paagribes i Lybeck, 30. had Mee i 


hand ſi en har beflædt, ibid. 


Huͤbners (Jo.) Vildfarelſer i de Gonsagers | 


mer, 289. 
* I 3 


kommer overeens med Neutons, 240. 
ilder paa Toppene af Biergene, hvoraf de kom⸗ 


Kipben⸗ 


Regiſter. 


Misbenhavn, der have Hollænderne fat fig ned, Luftſkin, hvad Forvarſeler de Gamle giorte deraf, 
146. 177% 

Ridden: (Athan,) bær Tvivl om et Experiment, Lutberus (Nart.) melder om Herr Martin, ſom 
der dog i hans Tiid var meget vel bekiendt, zrr.] fal være ſendt til Danmark, 7. Kong Chriſt. II. 

Kirke i Maglebye, 136. har Godhed for ham og haus Skrifter, 10. f. 

Klædedragt, de gamle Danſkes, 94. Amage,] anmodes af Kongen, at komme til Danmark, rr. 
res, 142. findes villig til at antage Tilbudet, 12. forvares 

Kool (Dirk,) hans GravFrift paa Veggerloſe] paa Slottet Vartemborg, 15. 
Kirke⸗Gaard, 129. og Fortieneſte, ibid. Lycofthenis Beretning om Cometer og Himmel⸗ 

Kornerup (Serer.) fager Anledning til at tale 
ilde om Hvitfeld, af hans Navn, 343. 

kræfter i Naturen, ſom drive fra fig, om kand 
tilſtaaes, 286. g. 292. 

Krumpen (Styge) Biſkop til Borglum, hvad for 
en Mand hand har veret, og hvorfor hand er 
bleven indſtevnet til Rom, 62. 


L. 


Ladtantius, hans Vankundighed in phyſicis, 
208. negter Antipodes, 209. 

Lampades, af Ariſtotele beſtrevet, 148. og af 
Seneca, 154. ſ. 

Lampadias, et ſlags Luft⸗Skin, 156. 

Aandgilde, Amagernes til Kiobenhavns Slot, 


133. 
Bange (M. Hart.) Kong Chriſt. II. Geſandt til 


om, 17. 
gEangobardernes forſte Tog ſkeede til Soes, 95. 
Lanzonus (Joh.) ſpotter med Epicuri Forklaring ; 

om Lyſet, 322. Maglehpe, en Lands Bye paa Amager, indrom⸗ 
Laxii (Wolfg.) Skrift, ufuldkommen, 127. mes Hollænderne, 126. 
Leibnitz confunderer det Carteſiſke og Neutoniſke Magnetens Kræfter, 289. 
Syſtema, 224. Magnus (Jo.) agerer de Svenſkes Sag til Rom, 
Leo X. Pape, fkikker Jo. Fr. de Potentia ſom Nun.“ imod Kong Chriſt. II. 38. ſtaaer i Naade hos 
cius til Danmark, 39. men har aldrig bifaldet! Pave Hadrian. VI. 55, bliver Legatus Apoſto- 
hans Sentenz, 40. Scepperus, Cypræus og licus i Sverrig, ibid. hans Dom ſtadfeſtes af 
andre ffrive urigtig om ham, 41. 56. 58. Paven, ibid. i 
Lolkowitz (Jo. Caram. à) Fabel om Lianora , |Majoragii (M. Ant.) Forſoars Tale, fordi hand 
Dronning I Danmark, Kong Jani Gemal, 80.] har forandret fit Navn, 342. 
Lothbrock (Regner) hvoraf ſaaledes faldet, 44. | Mairan (Orth. ) har ſkrevet om Iſen, 324. hans 
103. hans Bedrifter, 102. og Anordning,, Betænkning om capra ſaltante, 152. 
Margarete, Erke Hertuginde, megler imellem 
K. Chriſt. II, og Paven, 69. doer, 71. N 
Martyr, (Petr. Angeler.) vidner om K. Chriſt. II. 
Reyſe til Nederland, 19. 
Materierne ſtaae i Connexion med hinanden, 235. 


tegn, 189. 

Eynild, hvgraf kommer, efter Grakernes Meer 
ning, 557 Forſkiel imellem Lynild og Lysnin⸗ 
ger, 167. 

Hens Declination ſtorre om Aftenen end i Mor⸗ 
gen Stunden, 109. 

Ayſchander (Claud. ) vel forfaren i den Danſke 
Adels-Hiſtorie, 340. 5 
„( Jo.) har digtet den Haraldfke Tids⸗ 
Regning, 330. i 

Lyfe-Partiflers Bevægelfe, lignes med Planeter⸗ 
nes Bevægelfe, 294. 

Lysninger, mange flags, 156. de gamle Grakers 
Meening derom, 161. 


M. 


Maanens Bevægelfe, forandrer Jorbens Be 
vægelfe, 246. dens Virkning i Havet, 274. 
Machiavelli (Nic.) Betænkning om Prodigiis 

187. i 


104. 

Lotti (Lothar Joh.) Beffrivelfe om et ſert Phæno- 
meno til Venedig, 316. 

Louville, hans Hypotheſis, 270. 

Ayſets Oprindelſe og Emanation er ey endnu for⸗ 


klaret, 292 30). Matthiæ (Magn.) ſkriver om Didrich Slagheks 
Luciani Tanker om Cometer, 185. Henretlelſe, 44. og Borringholms Aftredel⸗ 
Lucretii Vers om Synet, 320. l fe, 58 


Manper- 


Regiſter. 


Neutons (Iſ.) Fortieneſter ĩ xhyſiqven, 307. hans 


Maupertuis Forklaring over de Stierner, ſom til 
viſſe Tider fees, og til andre forſoinder, 271. 
bang Betenkning om Saturni Ring, ihid. 

Wennoniſter, ſette fig ned i Fridrichſtad, 146. 

Meſſenius, hvad hand vidner om Jo. Fr. de Poten- 
tia, 41. om hvis Kald til Skara Biſpe⸗ſtoel 

hand dog har været uvidende, 54. 

WMeſter Morten, Evangeliſk Preſt i Kioben⸗ 


Mening om Materiens Attraction oplyſes, 234. 
hans Hypotheſes furſpares, 225. 295. nogle 
imod ham giorte Objectioner byerveyes, 252. f. 


Nicias, er Aarſag til den Athen. Flodes Ruin, 


ved ſin Overtro, 211. 


Meuwentyt, hans Skrift berommes, 207. 


Nodorum Bevægelse, hvoraf kommer, 264. 


bavn, beſpottes af Kannikerne, 10. See Noguezius, anfores, 324. 


Reynhard. 
Metallerne, hvorledes oploſes, 280. 


Nordiſke Folk ere ikke lettroende, 30 5. have med 


deres Colonier beſat mange Lande, 95. 


Meteora, mange ſlags, 149. 163. deres Oprindel⸗ Nordlyſets Følger, 159. ulige Foreſtillinger 


fe, 163. fc 


deraf, 202 


9. i 
Metz (Ant. à) Kong Chriſt. II. Geſandt til Keyſer Normendenes ſtore Udtog under Rolfs Anforſel, 


Carl V. 15. 19. 


i 95. 
Meurſius (Jo.) medhandles umildelig af Odor. | Norva Sund, det ſamme ſom Stredet, 102. 


Raynaldo, 57. fehler i det, at hand falder 
Jo. Fr. de Potentia en Cardinal, 54 
Wigrationer af Norge, Anledning dertil, 92. 
Migrationes gentium, vanffelig at befkrive, 121. 
Minoriter Cloſtere viſiteres af Jo. Fx. de Poten- 
tia, 51. - 
12e falſke Beretning om Amagernes Pri⸗ 
vilegiers Krænkelſe, 145. 
de Moliere, har ſtræbt at hæve noale i den Carte⸗ 
ſſanſke Philoſophie forekommende Vanfkelig⸗ 
heder, 232. haus Hypotheſe underſoges, ibid. 
Mollerus (Jo.) tillegger Hvitfeld det Fornavn 
Harald, 338. . 
Morſing (Chriſten Torkildſ.) ſkikbes til Syd 
land, for at hente Profeſſorer til Kiobenhaon, 


22. 
Mule (Hans) udn ones til Biſkop i Aſloe, 17. 
Munk (Mogens) den forſte, der lod fig bruge til 

at ſlifte Forbindelſe imod Kong Chrlſt. II. 64. 
Muſſchenbrocſe Petr de) citer:8,325. haus Ob- 

ſervationer lignet med Whiſtons, 289. hans 

Be vis for Attractionen, 279. 

Mykilgaard, det ſamme ſom Conſtantinopel, 


102. 
N. 


og L forvexles tit i adſkillige Ord, 336. 

Narregade, det ſamme ſom Norregade, 333. 

Waturens Virkninger, de fleerſte endnu ey ud, 
grandſket, 299. 307. dens forunderligeEffecter, 
ſom man fordum ikke har troet, ere nu vel be⸗ 
kiendte, 310. ſerdeles Low, 259. 


Numa- Pomp ilius, paa hvad Maade hand ſogte at 
bringe Re ms nye Indbyggere i bedre Skik, 178. 
Nyke ping i Falſter, 129. 


O. 


Obfervantes og Fratres de Oh ſervantia, hvad har 
været for nogle, 52. hvo der forſt har fort dem 
ind i Danmark, zr. 

Occo (Poppo) en fornemme Vexelerer i Amſter⸗ 
dam, 36. . 

Oddoni (Hier.) hvab ſor en Teigning hand har bes 
merket paa fresne Vinduer, 312. 

Olaf Tryggeføn, en flør Søe; Helt, 93. hans 
Behendiahed og andre Egenffaber, 94. 100. 
101. hvad der bevægede ham til at antage den 
Ehriſtelige Religion, 100. hvorfor hand kal⸗ 
des Olaf Graſke, 103. hans Dod, 102. 

Olivarius (Chriſt.) roſes, 7. 

Ordele og Ordalium hooraf kommer, 333. 


Oreald og Arild er eet og det ſamme, 333. 
Omen hin lange, et ſtort Krigs⸗Skib, 93, 


Ormin-fcamma , et Krigs⸗Skib, 93. 


Oſterſyns (Chriſt.) Gloffarium jurid. beram: 


mes, 327. hans Etymologie om bet Ord Arilds⸗ 
Tlid forkaſtes, ibid. 
Gſtragard, d. e. Rußland, 102. 


Gvertroe om Himmel'tegns og Cometers Be— 


tydning, fortplantet iblant de Chriſine. 186. 


P. 


9 
Vavn, ſit eget, dermed har enhver Magt al handle 1 en Julinſt Lovgiver, 104. hans 
90 


og omſkifte ſom hand vil, 78. 


(77 ibid, 
Peders 


Pederføn (Claus) Kanik i Lund og Gefandt til 

1 17. haus Skrivelſe til Kong Chriſt. II. 
19. 

Pbænomena, ſom i Naturen forekomme, hvad 
Nytte. kand haves af ſammes fornuftige Be⸗ 
tragtning, 203. g. 

Slg u, et flags guft⸗Skin, 150. 

Prof xusomivn» hvad bemerker, 149. 

Phyfici Profelſores, jo forfarner, deſto 1 


ere de, 297. have nu omſtunder meget at beſtille 
med electviffe Ting, 325. have bragt det viit i 
vore Tider, 316. ere ikke vüt nok, ibid. have 
deres Epochas, 325. ; 

Phyſiſre Tings Betragtning, nyttig, 207. 

Picard, har bemerket Fir ⸗Stiernernes Aberra- 
tioner, 107. 

Pithetes, Pitheus, et flags Luft⸗Skin, 156. 

FPithiæ, Lysninger iLuften, 154. 

Planeternes elliptifke Bevegelſer, 220. . Faſt⸗ 
hed og Tyngde, 245. deres Veltning omkring 
Axlerne, hvoraf foraarſages 254. 

Plinius opregner 12 flags Luft⸗Skin, 156. hans 
Tanke om Cometerne, 176. 184. 

Pogoniæ, Luft: Skin, 154. ere egentlige Come: 
ter, 155. 156. 

Ion Ajios, hvad det bemerker, 92. 

Pont anus (Jo. 16.) forleedt til urigtig Beretning af 
Cypræo, 57. 

Pontoppidan (Erie) eiter, 331. 

Porentia (Fr. Jo. Franc, de) Pavens Nuncius og 
Commiſſarius Danmark, 32. 30. Scepperi 
og andres Vildelſer i henſeende til hans Perſon, 
41. bang Dom bekreftes ikke til Rom, 55. er 
ey heller giort bekiendt af Kong Chriſt. II. 42. 
recommanderes til Dronningen af Danmark, 
42. var tilſtede ved Diedrich Slagheks Henret 
telſe, 32. 42. er iffe kommen til Sverrig, sr. 
har vifiteret Minsriter⸗Ordens Kloſtere i Dans 
mark, 51. forſsger det ſamme forgieves i Hol⸗ 
ſteen, 52. bliver Biſkop i Skara, 54. har ey 

— været Cardinal, ibid. 

Præcipitation, Chymifk, hvorledes fler, 280. 
Privilegler, Amagernes, opbrendt i Kioben⸗ 
havns Beleyring, 126. 132. 1115 
Puccius (Card Laur.) befales at ſtifte Forliig ĩmel⸗ 
lem Kong Chriſt. II. og Arcemboldum, 17. 


R. 


Raynaldus (Odor,) handler haarbt med Meurſio, | 
57: 


Regiſter. 


Repulſionen, om kand admitteres, 287. 
Keſen (Jo. Paul) noteres, g. anføres, 45. 


Reaumur (Mr. de) roſes, 305. har giort beſt Reede 


for Jernets Natur. 30). 
Reenligbed, Amagernes, 143. 
Regner, fee Lothbrock. 
Remifer, hvad de bemerker, 430. 


hang 
Gisning om Amagers Derivation, 123. 
f . ide har udgivet Kong Chriſt. II. 
ob, 48. 

Keynhard (Mart.) kommer til Danmark, 7. er 
den ſamme, ſom Svaningius og Hvitfeld 
kalde M. Morten, ibid. anviſes til at predike i 
St. Nicolai Küke, 9. hans Skrifter, ib. fa. 
frafalder omſider den ſunde Lerdom, 9. Can⸗ 
nikerne drive Spot med hans Prædikener, 10. 
men hand reiſer af andre Aarſager til Tydſk⸗ 
land, ibid. haus Skrivelſe til Kongen om Lue 
thero og Carlſtad, 12, q. bliver omſider Præft 
i Jena, 29. 


Riber Raadhuus, fordum de Groningers Bors 


og Oplags⸗Huus, 122. 

Rømer (Ol.) ikke ukyndig om Fir Stiernernes 
Aberrationer, 107. 

Rolf, Regnvalds Sen, en merkelig Soe⸗Helt, 
98. hvorfor band kaldes Gange» Rolf? ibid. 
drives i Landflygtighed af Kong Harald Haar⸗ 
fager, 99. indtager en Deel af Frankrige, ibid. 
hans Egenſkaber, ibid. 


Røfer (Mart.) hvo har været? 8. 
Rorerodamus (Eraſm.) bydes til Taſel og taler ofte 


med Kong Chrif. II. 20. 
S. 


Saltets Natur, 280. 
Saurius Hypotheſe, 272. 


Scepperus, (Corn) hvad hand har ſkrevet om Je. 


Fr. de Potentia Geſandtſtab til Danmark, 40. 
hans Skrift mod de Svenffe er ikke kommen 
for Lyſet, 41. hans deiſtige Sophiſma om Pave 
Leonis X. Dom, ibid. hans Ørev til Biſkopen 
af Ermeland, 58. 


Schotti (Caſp.) Meenina om Capra ſaltante, 152. 


it. om Meteoris 8g Portentis, 193. om deres 
Materie og Betydning, 200. 


Schulteis, hos Amagerne, hans Myndighed, 141. 
| Seneca, hans Betenkning om capra ſaltante, 1 1. 


agter Philoſophiam naturalem hohere, end 
moralem, 206. 8 
Seunerti 


Regiſter. 


Sennerti (Andr.) Hiſtoria Acad. Witteberg. ans 


føres, 8. 

Silii Italici Beſkrivelſe om Cometer, 185. 

Sirii og Capellæ Declinationer ſtorre om Afte: 
nen end om Morgenen, 110. Aarſag dertil, 


2. 
Siun, hvorledes forklares af Epicuro gg Gaſlen- 


da, ſamt andre Philoſopher, 320. 
Si Henſe Chronicon Mfc. hvad det melder om 


Kong Chriſt. II. 64. 


Sroffgaard (Jo.) hvo har været? 46. melder 


om Tiden, da M. Didrich Slaghek har beflædt 
Lunds Biſpe⸗Sede, ibid. ' 
Stotborg (Jorg.) afſat fra Lunds Biſpeſtoel, 
8 


18. 
Skout paa Amager, hans Myndighed, 141, 
Slagbek (Henr.) Statholder i Stokholm, 33. 
; + (Fob.) ſendes til Rom, 17. hans Skri⸗ 
velſe til Moder Sigbrit, 40. 
(M. Diderich) den rette Aarſag tl det 
Stokholmſke Blodbad, 5. udnævnes til Bi⸗ 
ſkop i Skara, 17. og fiver derefter til Erke⸗ 
Biſkop i Lund, 18.33. hans Egenſkaber og 
Forſtand, 22. til hoilke Forretninger hand er 
bleven brugt, ibid. har Strüd med Jens An⸗ 
derſen, Biſkop i Fyen, 33. vil gierne reiſe til 
Danmark, men holdes tilbage, ibid. træder 
til Lunds Biſpeſtoel, 38. hvor længe hand 
ſamme har beſiddet? 46. hvorfor hand bled 
rettet? 44. hans Ulylke er ham ſpaget, 45. 
Socratis Betenkning om en Comet, 189. 
Solen/ om den miſter noget af fin Materſe? 293. 
dens Diſtance fra Tyngdens fælles Centner liden 
eller ingen, 246. ; Å 
Sge- Røverie fordum en ærlig Haudtering, 


92. fa. 
Søe Slag ei Haversfiorden, lykkelig for Kong 


Harald Haarfager, gr. 
Søevæfenets Wſde i Danmark og Norge, g1.fq. 


Sophia, Kong Frid, II. efterladte Enke Dronning, 
128. 
Sophia Amalia, Kong Frid. II. Enke-⸗Dronning, 


lader Bytoerne opſige deres Gaarde, 128. 


Sphariſke Corporers Attraction, 240. 275. q. 


Spiſe, Amagernes, hvorledes laves, 143. 


Sporede Slibe, de ſamme ſom naves roſtra- 


, 93. 
Spro, beſettes med Hollendere, 125. ſom ſiden 
flytte til Byt oe, 127. 
Stade (Diderich von) roſes, 332. 


— — — — — — — —— — 
Stampæ (Chriſtiernus) Grebe af Monte. Caſtello, 


85. : 

Stød, deraf kommer den forſte Bevegelſe i Cor, 
porne, 237. 

Strada (Famian.) er accurat i nominibus porpr. 


79. 

Styge (Niels) Biſkop i Borglum, Hvad for en 
Mand hand har været, 62. 

Svaningius (Jo.) agter ikke Tiden i KongChriſt. II. 
Hiſtorie, 2. en haard og bitter Skribent, og hvor: 
for ? 3. er et gyenſynligt Vidne til hvad der 
1520. er paſſeret i Kiobenhavn, 21. Beviis paa 
hans Vildelſer, 24. 26. 

Svaningius (Jo.) den yngere, hans Meening om 
Arilds⸗Tiid, 330. 

Svend Tiuguſkicgg, hans Bedrifter og Skieb⸗ 
ne, 103. proclameres til Konge i Engeland, 


104. 
Svenſkes Klage over Kong Chriſt. II. hos Paven, 
8 i 


18. 30. 
Syrlige VPartiflers Natur, 280. 
Syv (Ped.) Tanke om Arilds⸗Tlid, 331, 


T. 


Taarnebpe paa Amager, 131. 

8 (ed.) vidner om Groningerne i Ribe, 

Lertulliani Betæukning om Himmeltegn, 188. 

Thomas" (Hubert) ;hvad hand har ſkrevet om 
Prinzeſſe Chriſtierng Born, 50. 83. 

Thura (Ab.) berommes, 7. å 

Torfæi (Thorm:) Betænkning om ÆraHaraldina, 


330. 

Trabes, Luft Skin, 154. 

Trolle (Guftav) dommes fraCrfe-Vilpe-Sædet, 
55 SNE Forbon af Paven til Kong Fride⸗ 


5 
Tyngden, dens Aarſag, 272. 
Tyngde, univerſelle, giver den indvortes Tin⸗ 
7505 Direction imod hinanden tilkiende, 
237. 


V. 


Vanaaviſl, det ſamme ſom Tanais amnis, 
Varignons Hypotheſe om de flydende Materiers 
Trykaing, 272. 
Vellejus (Andr. ) den forſte, ſom kalder Hvitfeld 
Harald, 338. 
Y 9 Verdens 


Regiſter. * 


Verdens Inddeeling af Ariſtotele, 161. W.᷑ 
Verulamii Bac.) Raad ved Tvivlsmaal i naturlige a 

Ting, 306. ' Waddingus Lucas) had hand har meldet om Jo. 
Vikinger, hvilke have veret, 92. var fordum et] Fr. de Potentia, 54. : 

haderllat Navn, ibid, Walland, det ſamme ſom Italien, 102. 
Virgilii (Maron.) Beſkrivelſe over Nordlyſene, Waterland, Amagernes forſte Federneland, 

24. 
W fring (Jo.) Skriver i det Tydſke Canzellie i 
7 


1 

e 

Kiobenhavn, 27. 

Weggerolsſe i Falſter, 127. 

Megſius (Jo.) bliver Erke-Biſkop i Lund, 50. 58. 

Winslovs (Ped.) Tanke om det Ord Arilds⸗Tiid, 
1 


Vocalernes mangfoldige Forandringer i Spro⸗ . (Ole) Falder Arild Hvitfeld Harald, 


gene, 332. ; ) vi i i 
Vorticulus, Jordens, hvad derved forſtaaes, Babe, dr. ttb.) vidner um Grøningerne i 


vel Giſning om Overtroes forſte Oprindelſe, K. 


184. 
Virgilius af Saltzburg beſkyldes for Kietterie, 
fordi hand ſtatuerer Antipodes, 210. 
Virkningen og Gienvirkningen i Corporne er 
altid lige, 238. 241. 0 É 
Volgnad (Henr.) hans Experimenter i froſſen 
Band, 399. 


187. 1920 i 
Uralt, det ſamme ſom Arild, 332. Vpbiæ, et ſlags Luft · Skin, 156. 


RVR STEEN NET 


(RV 


a e e 


ee 

W, i 

enn 
Bude 
70 


"7 * 
e