ger 


25 
7 


45 


Å 8 


bx 
BORES 


ØR 
5 
e 
z AE 5 
3 


2 
ae. 


5 


Olriſter, 


ſom udi 
Det 


Wiobenbavnſte 


Herdoms og Soltenſkabers Eee 


ere 
fremlagte og oplaſte 
i Aarene 1748. 1749 og 1750. 
ed et fuldſtendigt Register. 


Fenmte Decl. 
SØGE ͤ ͤ——K————— ——— 
KJ SBEN OA N, 

Udi det Kongelige eee Bogtrykkerie/ 
og paa lag 


Trykt af Gottmann Friderich Kiſel. Aar 175 1. 


* 
* 
i: 
. 
cl 
"i R 
N 
6 sa 
i 
ly 4 
i 
mdt 
* 
ER: 
— 
= 


Å H 
. 1 
& å 5 
7. * 270 
. ;; * 


eee d 


Seite kl ORE r 9 


e e 


* 
1 7 
— 


ven, 


„ Wi 
af r a 15 du 


14 * 1 
Ne Akt TEN 1 
1 1 * 9555 4 
ss 140 181 ANN. 


co 


BeSb RESEN SKS SE DEDE SES SENE SENE SE SONG SER R ESSENS SE DESK SKE SS RES 
PSN 8 


e ede e 

i e 
CCC 
77 dd SE ESS SE SES See resiesiesregge 


Gortegnelſe 


pag de i denne gemte Deel afhandlede 
Materier. 


I. 


HANS GRAM om Chriſtine af Danmark, Kong Chri- 
ſtierni II. Dotter, Hertuginde i Milan, og ſiden i 
Lothringen. pag. I. Iq. a 


. 
Ejusdem Prøve af Danſke Ord og Talemaader, af det En⸗ 
gel⸗Saxiſke Sprog forklarede. pag. 127. dq. 


3. 


LUDVIG HARBOES Forſte Afhandling om Reforma- 
tionen i Island fra 1539 til 1548. pag. 209. ſqq. 


| | 1 rSds ; 
JENS KRAFTS Anmerkninger over de Liigheder, i hvilke 
flere Værdier af den ubekiendte Storelſe ere lige ſtore. 
pag. 303, ſqq. * 5 


5. 0 
PEDER HORREBO W/S Phyſiſke Underſogning og Be 

ſtemming af Atmosphærens Hoyde over Havbrynens 

Vater⸗Pas. pag. 310. ſqq. 0 


6. 


JENS ERAF TS Methode at beviſe, hvorledes man i alle 
Tilfælde kand beſtemme den ene ubekiendte ved en u⸗en⸗ 
delig Folge af Lerminis, ſom gives ved den anden, i 
de Algebraiſke Lüigheder, ſom indeholde to ubekiendte. 
pag. 324. ſqq. 

BALTHAZAR JOHANNIS von BU CHWALDS Korte 
Erindringer over de neſt⸗afvigte Aar ved Luftens og 
Veyrligets Forandringer udi Holland maanedlig be⸗ 
merkede Sygdomme. pag. 355. qq. 


CHRISTIAN HORREBOW om Solens Eccentricitet, 


hvilken befindes at være beſtandig , og ikke at aftage, 
ſom nogle af denyere Alkronomis giette. pag. 359 ld. 


9. 

ERNST GOTTLIEB ZIEGENBALGS Obſervationer, 
ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene i Kiobenhavn 
fra Dec. 1745. til Jun. 1748 / ſamt korte Afhandling 
om flige Obtervationers Nytte. pag. 376. ſqq. 


oe Ode dogs N 
H. G. 


ITCCCCCCCCCCCCCC0C00 


f EK KNEE EEK EEN EE NERE IE 
2 2 8 2 De. 2 
SE 


2 
om 


CHRISTINE af Danmark, 


Kong CHriftierni II. Sotter, 
Hertuginde i Milan, og ſiden i Lothringen. 


WWIÆ22 * 

VSSE * 4 

ex * x 
Se 


* * * * 


en Tiid jeg var om at ſammenſtrive min Afhandling 
Ele om Kong Chriftiern den Andens Dobe ⸗Navn, 
i e (hvilfen for nogle Maaneder ſiden her i Forſamlingen 
N blev oplæft,) og jeg derudi fremforde noget lidet om 
e hoybemeldte Konges Frue⸗Dotter, den navnkundige 
Chriſtine de Dannemarc, af Aarſage, at hun ogſaa er bleven Faldet 
Chriſtierna; da faldt det mig ind, at det kunde maaſkee ey være 
ubehageligt for Hiſtoriens Elſkere i vort Federneland, hvis man 
meddeelte nogen udforliger Underretning om ſamme Princeſſe, end 
almindeligen haves: Efterdi hun dog hører os faa ner til, i det hun 
var en Konge Dotter i Danmark, og fod her udi den Kongelige 
Reſidente-Stad Kiebenhavn. Sandt at ſige, det lader ikke vel, at 
Fremmede ſkulle vide mere om hende, end vi hendes Lands - Folk. 
Dog hvad ſiger jeg? Fremmede vide meeſteparten ikke noget mere; 
Og de have ikke giort dennem nær faa megen Umage for denne 
merkelige Princeſſes Ihukommelſe 5 ſom de have giort for elg af 
. en⸗ 


2 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


— — 


hendes Kion, der vel have været hendes Lige i Stand og Hoyhed, 
men langt fra ikke udi Egenſkaber og Fortieneſter. Hvad de alle 
ſamtlige vide at tale om, er, foruden hendes hoye Foreldres Navne, 
blot allene diſſe faae Poſter, at hun var tvende gange gift forſt udi 
Milan, og ſiden i Lothringen; at hun, efter hendes fidfte Herres 
Afgang var Med⸗Regentinde i hendes Sons Hertug Carls umyndige 
Aar, indtil at Kong Henrich II. i Frankerige Aar 1552. ſatte hende 
derfra; og at hun, Aar 1558. og det neſtfelgende, meglede den 
Fred imellem Kongerne i 3 og Spanien, ſom blev fluttet 
til Cambreſis. Derudi beſtager det altſammen. Og videre ſkal man 
ikke heller lere af de almindelige Hiſtoriſte Lexicis, være fig 
Frantzeſke, Hollandſte, eller Tydſke, og alle deres hertildags udkomne 
Forbedringer. Man (fulde tenkt, at den lærde Abbe Dom Auguſtin 
Calmet, udi hans anſeelige Verk, Hiffoire Erelgſiaſtique & Civilede Lorraine, 
ſkulde have været noget flittiger i at bemerke, hvad denne Fyrſtinde i 
ſer vedkom. Men, foruden at hand er ikkun maadeligen forſiunet 
med andre Kundſkaber hende angagende, ja faa flet, at jeg neppe 
havde holdet det troligt: Saa bliver det og en lang Tind førend hendes 
Dod, at hand forlader og flipper hende aldeles, taler hverken om, 
hvor hun blev af udi hendes ſidſte Aar, ey heller naar, eller i hvad 
Land hun er dod, eller hvor hun er begravet. Den ſom er artigſt i 
at beſkrive os hendes Perſon og Egenſkaber, er den gamle Frantzeſke 
Hofmand Pierre Bourdeille de Brantöme. Men ſamme Mands 
Forſet var det ikke at foreſtille en Hiſtorie Skriver efter Regler, ey 
heller at ſoge tilſammen hver en merkelig Bedrift og Omſtendighed 
i Folkes Levnet; men ikkun at fortælle; hvad hand til Deels havde 
ſelv feet og erfaret, til Deels udaf andre hort ſige , om nogle heye 
Perſoner af begge Kion / hvilke hand i fin Livs Tiid havde feet og kiendt. 


Det er da derfore at jeg har beſluttet, at bringe her udi eet 
tilſammen det, ſom jeg i adſkillige Bøger har givet Agt paa om 
hende, og hvad jeg nu har kundet komme ihu. Der kunde vel være 
fluppet mig eet og andet af Hukommelſen, ja endnu mere treffes udi 
de Bøger, ſom jeg hverken haver feet eller læft, ſom jeg da overlader 
til andre herefter at ſette til. Saa er mig end desforuden vederfaret 

8 en 


Kong Chriftierni II. Dotter. 3 


en egen og uforventet Lykke udi dette Arbeide, ſom er, at den Tiid 
jeg meente mig at være klar dermed; og havde bragt i Stand, 
hvadſomhelſt jeg af trykte Bøger havde ſamlet, er mig af en kier 
Ven, Mr. Torkil Kleve, Aſſeſſor i den Kongelige Hoyeſte Ret og 
Juſtitz ſamt Cancellie- Secreterer, meddeelt et lidet Blad Papir, 
indeholdende nogle rare Underretninger, hoybemeldte Princeſſe 
angaaende, hvilke findes i den bekiendte ſtore Samling af Cardinal 
Granvelles Breve til Befancon. () Velbemeldte Herr Alleſlor 
Kleve haver haft den Curiofité, da hand i Aaret 1743. var til 
Beſangon, at tage noye Kundſtab om diſſe Breve, og af den lærde 
Abbe Tingeau at erholde et Regiſter og Deſignation, pag hvad ſom 
i diſſe mange Bind af Breve forekom om Chriſtine de Danemarc. 
Hvorvidt nu ſamme haver været mig til Nytte, ſkal jeg ved hver 
given Leylighed tilkiendegive. Ja hvis nogen Tiid fuldſtandige Copier 
af de derudi paaberaabte Pocumenter ffulle blive at bekomme, 
(hvorom og Mr. Tinceau, Grand Vicaire af Erke⸗Biſkopen og 
Shanoine af Capitelet i Beſangon, har givet vores gode Ven fit 
Lofte,) kand man og være forſikret, at de lige fag lidet ſkulle vorde 
tilbage holdne. 


Om Chriſtines Fodſel til Verden er det af Hvitfeld bekiendt / 
at den var udi Aaret 1521. Dagen erindrer jeg mig ikke at have 
fundet nogenſteds antegnet. Hun var da ikkun tu Aar gammel, 
eller maaffee ikkun i andet Aar, den Tiid hun med fine Forældre og 
tvende fine Sodſkende, Hertug Hans og Froyken Dorothea, der 
begge vare eldere end hun, maatte forlade fif Federneland, og reyſe 
bort i Landflygtighed: Hvilket ſkeede An. 1523. midt i Aprili, til 
Skibs her fra Kioebenhavn. I de Aar 1523. og 1524. vare de noget 
i Nederlandene, noget i Brandenborg, og en længere Tiidi Saxen, 
hos Kong Chriftierng Morbrodre, Churfyrſt Friderich og Hertug 
Hans. Siden komme de igien til Nederlandene: Hvor Glld kaldede 
den dydige Dronning Iſabelle 9 Eliſabeth) fra dette ælendige 11 

2 ' ti 
Denne Gamling er fornemmeligen bleven beklendtgiort ved den lærde Mr. de la 


3 har udforligen berettet derom i den tredie Tomo af Mesagianis, ſtrax i 
Begyndelſen. 


—õ—ͤ——. — — — ——!—H i — — 
— — 


Ertz⸗ , 


(0 Dette Slot tilhørde Abbeden af St. Peders Cloſter, udi det Kirke⸗Sogn Suinarde, 
uden for Gent. Did ankom An. 1525. den 6. Decembr. Konning Chriſtiern, med hans Dronning 
og Born, og bleve af Abbeden imodtagne og bevertede. Dronningen havde længe ikke været vel 
af Helbrede, og her blev hun fane Dage efter Ankomſten ſyg og ſengeliggende; og døde ſiden den 
19 Januarii. Hun blev den 4 Februarii med anſeelig Liigbegengelſe begravet i St. Peders Cloſter. 


(50 Omendſkiont dette er ſtedſe holdet for en bekiendt Sag, os baade af vores, faa 
og af Tydſke Skribentere bevidnet, at Dron. Ilabella levede og døde evangelifk; Saa haver dog 
en vis Omſtendighed forpligtet mig til, at røre noget derom paa denne nærværende Sted. 
Sagen er: Herr Aſleſſor Kleve har, (foruden den forhen benævnte Beſangonſke Deſignation,) 
meddeelt mig Copie af et Latinſt Document, ſom hand til Gent har bekommet, og ſom indeholder 
et Vidnesbyrd om hopbemeldte Dronnings ſidſte Sygdom, Dod og Begravelſe, og fornemmelig 
at hun er død i den Catholſke Religion &c. Samme er udſtedet af Præften ſelv, ſom ſkal have 
betient hende med Sacramentet paa hendes Sotte⸗Seng, og været beſtaudigen hos hende tilſtede indtil 
hendes Endeligt. Hand kaldes i Documentet Thomas Blanckaert, Presbyter, Juris Licentiatus, 
N. Apoſtol. & Imp. autorit. Notarius publicus, ac Rector ſive curatus parochialis Eccleſiæ de 
Swynzerde prope Gandavum. Jig kand ikke negte, at jo dette Document kommer mig ſert for, 
og at kunde oppakke een og anden Betenkning. Det ſones at være fFrevet efter Anfordring og 
Befalning af den ſal. Dronnings hoye Paarerende, til at dempe det Rygte, at hun var død idet 
kutherſke Ketterie, og til tvertimod at beviſe, at der er bleven holden Meſſer hos hende, Altarens 
Sacrament hende givet paa Romerſk Catholſk Vils, og at hun ſelv mundtligen har bekiendt fig til 
at vilde doe i den Catholſke Kirkes Samfund, Men ikke findes noget Datum udi bemeldte Act, 
hvoraf man kunde vide, paa hvad Lifd den er udſtedet; da ellers ogſaa Dronningens Liig: Begengelſe, 
ſom ſkeede den 4 Febr., bliver omſtendeligen derudi fortalt. Herimod vil jeg nu anføre, had 
ſom haves forhaanden, til at ſette bemeldte Ting, -f hvorledes den end er atteſteret, i Tvivl. 
Jeg vil ikke tale om, hvorledes den ſal. Dronnings, ſaavelſom hendes Herres, Omgang og 
fortrolige Samfund med Dock. Luther havde været i Aarene 1523. og 1524. ſont er nokſom vitterligt; 
Item, hvorledes hun i ſidſibemeldte Aar gik til Alters 1 Nuͤrnberg hos Dock. Andreas Ofiander, 
daa en Skier Torsdag, og aunammede Saeramentet under begge Dele; paa ſelbſamme Dag, 
ſom hendes Herr Broders Kong Ferdinandi Dronning, ſom ogſaa da var i Nuͤrnberg, (Kong 
Ferdinand var ſelv bortreyſt,) lod fig give Sacramentet af en Dominicaner Munk, under re ene 

kel; 


Kong Chriftierni II. Dotter. 1 


Ertz Hertuginde Margareta, der var Kæeyſer Maximiliani I. Dotter, 


diſſe Born til ſig. Denne Frue Margarete reſiderede tie 
ö ar 


Deel; hvorover og hoybemeldte Konge, hendes Broder, blev meget fortørnet paa hende: 
(See Spalatini Chronike, co / 634. edit, Mencben. og Joan. Suaningii Hiſt. Chriſt. II. Iib. 2. c. 4. 
Item, pvorledes hun og Hendes Herre komme igien til Wittemberg i Aaret 152 5., ſom var og den 
Tiid, da Kong Chriſtiern opertalede Dr. Luther, til at rive det Deprecations-Bref til K. Henrich 
i Engelland, (og ikke An, 1526, ſom Joh. Aurifaber ſetter; thi anderledes beviſes af Lutheri 
Epiſtell. T. 2. fol. ægo- 203.) Men hvad ſom fornemmeligen bor paa agtes, er det merkelige Bref, 
ſom Kong Chriftiern ſelv ſkrer til Dr. Luther fra Swinarde, Tiende Dagen efter hans ſal. 
Dronnings Dod, nemlig den 28. Januar. 1526. og ſom heelt og gandffe ſtaaer indført i Spalatini 
Chronike, co. yz. . Derudi beretter hand, forſt om fin ſal. Dronsings Svaghed, efterat de 
ſidſt droge fra Tydſkland; derneſt om hendes forgieves Umage og Paa⸗arbeiden hos hendes Faſter 
Frue Margarete, om at forhverve nøgen Naade for de udi Brabant fangne og forfuldte Evangeliſke, 
da ſaadanne hendes Forbonner vare bleven haanligen afpüſte: og endeligen hvorledes hun, 
usagter Frue Margaretes og de udſkikkede Papiſters Bemoyelſer, var død i den ſande evangeliſke 
Troe, og havde annammet det hoyverdige Gacrament paa ret ehriſtelig Viis. Denne ſſdſte 
Artikel lyder Ord fra Ord ſaaledes: Und als aber nu die Schwachhelt alzuſeher ſig gemeret, hat 
Frow Margareth Ire Botſchaft und ander treflich Leut zu Ir verordnet, die fie ſolten auf den 
Weg des Papiſtiſchen Endehriſts Glauben auch derſelben Religion und Secten bereden. So hat 
der Allmechtig GOtt nach ſein Mildickeit zu der Zeit unſer Gemahel Ire Sprach benomen, 
” alfo das fie Inen keins wegs Antwort geben. Und haben fie doch zum letzten mit dem Oleg 
beſtrichen, und von der Beredung, wie angeczeigt, abgelaſſen. Sie aber hat zuvorn mit hochen 
Begirden, feſten Glauben und wolbedachten Muthe das heylig Hochwuͤrdig Sacrament nach 
rechter chrifti. Weyſe empfangen, und wann wir oder eyner unſer Prediger fle zu dem Goͤttlichen 
»Wort vermant, hat fie uns allewegen in eynem ſtarcken Getrauen zu GOtt beſtendiglich zu bleiben 
versprochen, und auf die andern Aberglauben nicht Inen beantworten wollen, bis fo lang daß 
* ſie gantz ſprachloß worden, aber mit Gebung vieler Zeeichen eynes wahrhaftigen Glaubens am 
” XIX, Dag Januarii Iren letzten Abſchiet von dieſer Welt genommen. Der Almechtige geruhe 
ihrer Seelen in Ewickeit genedig zu ſeyn.“ Et ſaadant Beviis havde nu Dr. Luther for fig, da 
hand ſkrev til Joannem Agricolam, neſte 18 Febr. derefter: » Regia illa mulier, & verè 
” Regina, Eliſabeth Danorum Regis uxor, exceſſit é vivis, nit ipſe mihi ſeripſit Chriſtiernus Rex; 
” (ed magnå fide exceſſit, acceptå cænå Domini legitimo ritu Chriſti, nee perſuaderi potuit, licet 
” fortiter tentata per proceres, ut in Papæ fidem rediret.“ Item i Fortalen til Frau Urſulen, 
Hertzoginn zu Muͤnſterberg Chriſtl. Urſachen ic ic. An. 1528. Solcher Koͤnige Tochter 
weine ift freylich geweſt das edle Blut, Frau Eliſabeth, Koͤnigin zu Dennemark, gebohrne Koͤnigin 
zu Hiſpanien ꝛc. welche das Evangelium mit groſſem Ernſt ergrieff, und frey bekante, und dar⸗ 
” uber im Elend auch ſtarb. Denn wo fie es hatte wollen verlaͤugnen, waͤre Ihr vielleicht mehr 
»Huͤlffe und Beyſtand in der Welt begegnet.“ Her bliver da nu Sporsmaal, om ikke Kong 
Chriſtierns Vidnesbyrd, under hans egen Haand, bor ſtage mere til Troende, (helſt efter faa 
meget Foregaagende om den ſal. Dronnings Overbevüisning om Evangellt Sandhed, og hendes 
Gemyts Beſtandighed i alt hvad got var,) end den Catholſke Præfteg i Swynarde Litteræ 
teſtimoniales, ſom Documentet kaldes, og ſom det Bryſſelſke Hoff har uden Tvivl ſundet for got 
ſaaledes at lade ſkrive. Kong Chriſtiern taler, i fit Bref, om een hans og Dronningens 
Pradikant, der var hos og formanede hende af Guds Ord, og gaf hende Sacramentet. Denne 
veed man ja ogſaa, hvo har været; nemlig den ærlige Meller Hans Monboe, den ſal. Dronnings 

egen 


6 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


N— —— Æiw:h— ñTQ.— — . ä—U—E—— 


egen Preſt. Joannes Suaningius Haver kiendt Manden, feet og leſt Kong Chriſtierns egne 
Sxrivelſer til hannem, og deriblant det ſelvſamme lidet Bref, hvorudi Kongen bad hannem at 
komme til fig og Dronningen i oft⸗bemeldte Swinarde, og prædike dennem Guds Ord for til Troſt. 
Dette er ſkrevet fane Dage efter deres Ankomſt der til Steden, og paa ſiette Uge førend den 
hoyſal. Dronnings Endeligt, med diſſe Ord paa Latine: Amantiſſime frater in Chriſto, Significo 
tibi, quod obliuiſcamur hie Chriſti, dum non eft qui prædicat nobis verbum Dei, quod jam 
” faftidiunt multi; Ergo peto te per fraternam charitatem, quod velis venire ad me, & prædicare 
nobis Euangelicam conſolationem. Saluta etiam fratrem & ſororem noſtram. Vale. Pridie 
idus Decembris. Datæ Suinardæ. Vid. Jo. Suaning. Hiſt. Chriſt. II. lib. I. c. 2. f. 4 


Kong Chriftierni II. Dotter. 7 


—— 2 —[h— ——ä—6jä———̃— — 4 —E6ĩ—é mn 


med 


(Om denne Stamme: Fader af de Sforzer og hans Opkomſt fortælle de Italienſke 
Skribentere, (dog alle ere ikke herudi enge) at ſom hand gik paa Marken med fin Faders Plov, 
og horde Tromman røre til Verving, fik hand Lyſt til at lobe efter, for at blive Soldat. Imidlertid 
kom hannem en Tvivl pa, om delte fulde og vere til hans Lykke, eller ikke. For da at determinere 
fig, tog hand fin Knif, (andre ſise, fin Spade, ſom hand ſtod og grof med,) og ſlog den op i et 
Trœe med diſſe Ord: Sidder du faſt, ſaa gager jeg i Brig, men falder du ned paa Jorden, 
ga bliver jeg ogſaa ved Jorden, og ved min Plov. Kniven blev ſiddende, og hvem der lod 
Ploven ſtage, og, uden at kage Afſkeed med Fader og Moder, lob hen at lade fig. enrollere, var 
Giacomo Giacomuzio. Saadan en Omſtendighed ffulde da blive Aarſage til, at af en a 

ey 


3 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


med en Maitreſſe, blev efter hannem General hos Dronning Johanna II. 
i Napel: Siden tiente hand Paven, Venetianerne og Florentinerne 
i deres Ligue og den Krig imod Hertug Galeazo af Milan: Endelig 
blev hand regerende Herre i Milan, giftede ſig med en u⸗egte Dotter 
af den forrige Hertug Philippo-Maria Viſconti, og maintenerede fig 
ſiden i ſamme Fyrſtendom, u⸗anſeet den Anfodring og Ret, ſom 
Hertug Carl af Orleans, formedelſt Egteſkab med Joannis Galeazi 
Viſconti Dotter, dertil havde. Staliænerne falde denne Franciſeum 
gemeenligen Sforza il Grande, den ſtore Sforza. () Af ſaadan flags 
Her⸗ 
blev ſiden en ſtor General; af hans Uegke Son en regerende Hertug i Milan, og med de mægtige 
Potentater i Europa forbunden, hvilke, den ene med den anden, ſogte hans Venſkab, ja, hvad 
mere er, blev een af de beſte Regentere, ſom Underſaatter kunde puſke fig; og endelig dennes 
Sonne ⸗Saon blev den ſtore Keyſer Caroli V. Svoger. Maae man ikke ſige, af Providencen ſpiller 
ret for fig med denne Verdens Born i dette Timelige? Videre om diſſe ko forſte Sforzer kand man 
læfe hos Bayle i Diction. Critique. Man finder og ſammeſteds om den urimelige Genealogie, der 
blev ſmiddet til at giore Jacomuzium til en Deſcendent af Ænea og af Mucio Scævola: Hyikken 
ſamme Fabel Prudentius Sandoval har fundet for got faa got ſom at approbere, ſigende i Keyſer 
Carls Hiſt. lib. 22. p. 295. A. I. de Nov. 1535. muriò en Milan el Duque Francifco Esforzia, 
exemplo de buena i mala fortuna, en quieri fe acabò la ſangre nobiliſſima de Ios Esforzias, que 
ſegun algunas hiſtorias deeendia de Anglo nieto de Eneas, y de Mucio Scevola Varon Romano. 


(0) Vel er det fan, at denne Titel er bleven ham given i Henſeende til hans Krigs: Lykke, 
Erfarenhed og ſtore Bedrifter, ſamt hans forunderlige Ophoyelſe til en Souverain. Herres Stand, 
og hans Forbunde med de ſtorſte Europeiſke Magter. Men faa er det og tillige viſt, at hand 
havde andre Egenſkaber, der kunde tilegne ham ſaadant Navn, med ſtorre Skiel og Foye, end 
endeel andre Regentere, ſom man har behaget at give det hidtildags. Naar her ſettes, at det er 
rigtigt, hvad faa vel andre, ſom i ſer Paulus Jovius og Leander Albertus ffrive om ham. 
Jovius taler. ſaaledes: Egit Principem annos ſexdecim, tanta imperii æquitate, elementia, 
popularique humanitate, ut qui armorum fulgore hoſtibus terribilis erat, etiam invictus adverſus 
omnem vitiorum intemperiem, & publico judicio ejus ſeculi Prineipum longe optimus cenſęretur. 
In hune ſiquidem hominem, præter invictum corporis atque animi robur, ſumma etiam dona, 
quæ tribui poterant, natura contulerat, perſonæ ſeilicet dignitatem eximiam, os probum, & in 
omni congreſſu aſpectum fine ſuperbia ſuis pariter atque hoſtibus venerabilem, fic ut euncti in eo 
ſæpius coneionante facundiam abſoluto oratori parem admirarentur, eoque plenius quod nullas 
attigiſſet literas; & nihilo ſecius in omni civili militarique negotio, effieaeis prudentiæ divinique 
judicii vim expeditam & ineredibilem afferret. Sed literarum decus, quum ſeſe ejus expertem 
ingenuo pudore fæpe dolens profitebatur, liberaliſſimè tuebatur. Af den anden, nemlig Leandro 
Alberto (Defor. Ital. ver ſ. lat. pag. Gg.) vil jeg allene udſkrive diſſe Ord: Deceſſit (Franeiſeus 
Sfortia) vita præclarè acta magno cum dolore popularium anne poſt C. N. MCCCCLXIII, . 
ſtaturæ fuit proceræ, vultu honeſto, flagrantibus oculis- - - oratione facundus & copioſus, 
ingenio peracuto, & in magnas ſublimesque res ſpectante. In negotiis gerendis perſpicgcis erat 
ſununa, in laboribus infatigabili patientia, cunétis in adionibus prudentia maxima, callidus in 

vin; 


Kong Chriftierni II. Dotter. 9 
Herkomſt var nu diſſe Milaneſiſke Fyrſter af det Sforziſke Navn, og 
vores Chriſtines Gemahl Franciſcus II. var derfra ikkun i andet Led, 
neinlig en Sonne Son af den usegte Princeſſe Viſconti, og hendes 
Mand den u⸗egte Franciſco I. il Grande, hvis Fader var fod en 
Bonde, og havde tient for gemeen Soldat. Videre var Franciſci II. 
Fader, Ludovicus-Maria Sforza, ſom af ſit ſorte Anſigt kaldtes le 
More, en ugutelig Uſurpateur, der med Forgift ombragte fin 
Broder⸗Son og Myndling, og fatte fig faa ind i Hertugdommet. 
Hand blev endelig forfuldt af Guds Hevn, den Tiid Kong Ludvig XII. 
i Frankerige indtog det Milaneſiſke; Hvorefter hand faldt i ſamme 
Konges Hender, og dode efter ti Aars Fangſeli Frankerige, An. 1510. 
Siden veed man, hvorledes bemeldte Hertugdom blev immerhen et 
Krigs⸗ Theatre, formedelſt Kæeyſerens, Pavens, Venetianernes og 
andres jalouſie imod de Franſte; Saa at hverken Kong Ludvig XII. blev 
længe Eyere deraf; ey heller kunde hans Eftermand Kong Franciſcus I. 
blive det gandſke megtig; ja maatte omſider flippe det heelt af 
Hænderne; da det ved Keyſerens lykkelige Vaaben blev erobret, 
Keyſeren forleente det omſider, efter lang og vidtløftig Forhandling, 
til den eneſte igienlevende Printz af den Sforziſke Stamme, den 
forbenævne Franciſeo II. en Son af den fordrevne og i Fengſel døde 
Ludovico - Maria, ſom man falder Ludovicum Morum. Hertil 
maatte Keyſer Carl, u-agtet hand var intet mindre end vel tilfreds 
med denne Franciſco, og havde mange vigtige Beſkyldninger imod 
ham, dog omſider lade fig bevæge af de mange og vedholdende 
Anmodninger, ſom ſkeede i dennes Faveur, af Paven, Venetianerne 
og andre Italienſte Stater: Hvilke alle, for deres Roe og Sikkerheds 
(fyld, bade om at den Liga af Anno 1521. () maatte igien nyd 


vincendis inimicis, aſtutus in eludendis esrum eonfiliis, Raro plane hoſtem ex improviſo 
etebat, longe potius habebat tempore moraque quam acie ſuperare - in conſiliis exequendis 


celeritatem ſemper adhibuit, omnibus vitæ actionibus laborum patientiam animique præſtantiam 
” fingularem exprimens. 


C) Denne Liga eller Forbindelfe blev giort imellem Kayſer Carl og Wave Leo X. og 
Havde til Spemerke, at faar Frautzoſerne udjagede af Italien, og den unge Francifcus Sforza 


ſkulde 
B . 


IO H. G. Om Chriftine af Danmark, 


fin Kraft og endelige Virkning. Meningen var, at de ynſtede fig 
langt heller en ſaadan Naboe og lidet mægtig Fyrſte i Milan, end at 
have enten Kayſerens eller Frantzoſens Magt ſtedſe i Dørren hos 
ſig. () Denne Sag kom da til Ende i Aaret 1529. til ſamtlige 
Italicners Fornoyelſe, ja ey mindre i ſer til Milaneſern s, der 
ſukkede efter Fred og Rolighed, og ſaameget ſom de havde hadet 
Faderen, Lovis le More, faa meget elſkede de og længtes efter Sonnen 
Franciſco, ſom de vidſte at være af et meget bedre Gemyt. (09 
De funde fig end ogſaa udi, at Keyſeren imod denne Forlehning 
betingede fig en meget ſtor Sum paa mange Tønder Guld, til 
Omkoſtningernes Erſtatning, ſom hand havde anverdt paa Krigen. 
Sandoval i fin Hift. del Emp. Carlos V. gigr alt for lidet deraf, naar 
hand ſiger om Kævferen: Puſole un moderato tributo (en 
reconociemento. del feudo) harto menor del que el prometia antes 
de las guerras. Jb. 15. P. m. 76. Sforza ſogte ſiden, ved Paven, om 
Afſlag i Summen, men Kayſeren undſkyldte fig. dem lib. 19. 54g. 116. o. 
J Frankerige blev derimod heel anderledes raiſonneret. Der hedde 
det, at Kcyſeren havde begaaet den ſtorſte Skam og Ubillighed, i 
at lade ſig overtale, til heller at give Fyrſtendommet til en Mand af 
faa flet Herkomſt, ja en Mand, ſom hand ſelv tilforn havde erkleret 
for en Forradere, end at forunde fin egen Soſters Mand ee 
a 


ſkulde derpaa forlenes med Milan. Paa den Tiid levede endru hars eldre Broder Maximilian 
Sforza, men hand havde overdraget fin Ret til Kongen af Frankerige; og Franciſeus holcte fig nu 
op i Tydſkland, ſom en Landflygtig. 


Martin du Bellay, Memoir livr. 4 p. 04. c. ſkriver, at diſſe Italiæners Raad og 
Foreſtilling til Keyſeren ſelo var, de forelorre au Roy de France toute eſperance d'y retourner: 
ce qu' l pouvoit faire en rendant iceluy Duchè à Franciſque Sforee, duquel il tireroit une groſſe 
comme de deniers: & qu' en ce faiſant il contenteroit tous les Potentats d'talie, lesquels 
ayineroient mieux å Milan un Due egal ou moindre qu eux, que un Empereur ou Roy, duquel 
la puiſſance leur fuſt ſuſpecte. 


(% Sligt bevidnes af Italicnſke Skribentere: Endſklont ham og ey fattedes pag 
Fiender og Forfolgere der i Lander. Hertil hører et Exempel, ſom Paulus Jovius fortæller i 
hang Elogio; Gaa og Hiſtorien af den Duel, imellem een hans Baataler, og en anden baus 
Forſvarer, begge Milansfor, hvorom haves et Latinſk Pocma under denne Titel: Tranquilli Moloſſi 
Minomachia. Jul. Cel. Scaliger roſer det ſamme meget, i hans Hypereritico. Jeg har treffet det 
uti en Samling af Jo. Secundi og andres Latinſte Vers, trykt til Lyon høg Seb Gryph. 539. 
in 3. Gruterus maag ey have kiendt det, hvorfore det ey findes i De/iciis Poetar. Italorum. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 11 


—— — — 


1 See det, eller hans Bern, ſom det med rette til 
om. ( : 


Her vil mand nu mene, at iblant Vilkorene til Franciſci 
Sforzæ Reſtitution ſfulde ogſaa have været at egte een af Keyſerens 
Nièces. Saaledes ſkrive ikke allene viſſe Italiener, og iblant dennem 
Ludovicus Cavitellius i Aunalibus Cremonenſibus, men endogſaa 
Prudentius de Sandoval (“) i Keœyſer Caroli V. Hiſtorie, item een og 
anden af de Franſke. Men virkeligen er dette ikke rigtigt. Skulde 
det end være faldet andre ind, at giere ſligt Forſlag til Kæyſeren, 
(hvorom dog ingenſteds læfes,) faa har hand alligevel ey faa haſtigen 
reſolveret til denne Alliance. Meget mindre har Franciſcus Sforza 
Fundet underſtage fig at begicre ſaadant. Saa haver og den 
fortreffelige Hiſtoricus Franciſcus Guicciardinus, paa det Sted hvor 
hand opregner Vilkorene af bemeldte Foreening og den derover ſluttede 
Tractat, () gandſke intet talt om noget Egteſkabs Forſlag. Vil 
man overveye, hvorledes Du Bellay herom taler, da fal det ikke 
heller findes. (“) Kort ſagt, dette Giftermaal blev betenkt, 
overlagt og beſluttet i Kayſerens r ikke i ſamme Aar, 15 

2 2 


(7) A ' entour du Roy & de Meſſieurs ſes enfans y en avoit, qui par opportuniter 
leur remonſtroient ceſte indignitè, dont envers eux uſoit ! Empereur, en aymant mieux bailler 
un tel eſtat que celuy de Milan és mains de Sforce, yſſu d' une baſſe condition & d'une baſtarde, 
& lequel avoit ſouvent dit & maintenu publiquement luy avoir efté faulſeur de foy & traiſtre, qu 
à lui qui eftoit fon beauſrere, ou å Meſſieurs ſes enfants, ausquels il appartient fi juſtement. 
S' il J euſt retenu pour luy, bien de par Dieu, mais de le bailler à un tel, comme par meſpris 
& deſpit d' eux, c' eſtoit une choſe intolerable. Ligeſaa udi det bittere Skrift, ſom Kona 
Franciſeus I. lød An 1537, trykke under denne Titel: Apo /ogetiea cujusdam famæ Regiæ fludiofi 
Epiftola &c. bliver Kæyſer Carl felv apoſtropheret ſaaledes: Tu patrimonium nobis per indiguitatein 
ſummam & iniquitatem ablatum ad nepotem calonis & ſpurii tranſtuliſti. 


(%) Prud. de Sandoval. Iib. 18. $, 3. P. 70. ſub An. 1529. 
(%) J Guicciardini 19. Bog, Pag. 537. edit. Genev. pr. Giae. Stoer 1645. in 4. 


(%%%) Hans Ord ere: Auſſi par apres l Empereur pour plus grande ſeureté luy bailla 
su mariage fa niepce, filſe du Roy de Dannemare, qui eſtoit priſonnier & fpolié de fon Royaume. 
Hand ſiger ikke, at det blev nu omtalt eller accorderet nu ſtrax til Bononien, An. 1529. Men 
. ap) ſom kand betyde lige ſaa vel en lang ſom en Fort Tlid. Men. du Bellay, mod Enden 
af den 3 Bog. 


12 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


ſildiger. Den Nederlandſke Hiſtoricus Pontus Heuter ſſger, at det 
ſkeede nogen fort Tiid efter, og at Chriſtine gik den Tiid i fit tiende 
Aar. () Alt ſaa har det været 1530. Udi den vidtloftig Inſtruction, 
ſom Keyſeren den 4. Sept. An. 1530. fra Augsborger Rigsdag fendte 
til fin Geſandt i Rom, til Svar paa de mange Poſter, ſom Paven 
havde fremſat (hvilken Sandoval Ord fra Ord indfører %. 10.) ſtager 
eenſteds (p. 112. b.) dette: En lo que toca a los caſamientos del Duque 
de Milan y el de la hya del Marques de Monferrato, nos lo tenemos 
muy adelante para otra perſona. Hvad dette maae have værst or et 
Partie, der var den Tind i Forſlag for Franciſco Sforza, verd jeg 
intet at ſige om. Men man kand ſlutte deraf, at hand ikke endnu var 
bleven forſikret om vores Chriſtine eller ſtrax i det Folgende. 
Kayſerens Henſigt og Hyemarke var langt fra ikke ved fradan 
Leylighed at giore fin Soſter⸗Dotters Lykke, og at fee hende betimeligen 
med en Mand forſiunet. Thi baade var hun endnu et Born, og, om 
hun havde end været 10. Aar aldere, da, fandt at ſige, naar ey 
anden Mand var fundet for hende, end denne, faa ulige af Byrd, 
maatte hun heller blevet ugift hendes Livs Tiid. Men Keyſer Carl 
var det om, at ſorge for ſig ſelv, og at forſikre Italien og det 
Milaneſiſke imod Frantzoſen. Franciſcus Sforza var ift den Mand 
der kunde lides paa: Hand havde tilforne viift fig faa uſtadig, faa 
vankelmodig, faa frygtſom, og faa fuld af Intriguer, at Keyſeren 
kunde ſikkert vente, det, faa ſnart man vendte Ryggen, lod hand ſig i 
Handling paa nye med Kongen af Frankerige, og fordærvede Keyſerens 
Sager i Italien. Herfore maatte man ſee at fage ham bunden ved en 
ſaadan Alliance, nemlig et faa nær Svogerſkab med det Burgundiſke 
Huus, eller Kayſerens egen Camille, der kunde holde ham og 
Frantzoſen fuldkommen vel adſkilte fra hinanden. Og dette var nu 
Aarſagen, hvorfor hannem blev tilſagt een af Keyſerens Soſter⸗ 
Dottre, den yngſte af de tvende Danſke Princeſſer. Man vil ſige, 

at 


(4) Cæſar Franeciſeo Sfortiæ non ſolum Inſubriam, dimiſſis militibus reſtituit, fed 
etiam paulo påft ci cognatam Chriſtianam, natam è Chriſtierno ſeeundo Daniæ Rege, ac forore 
Elizabetha Auſtriaca, decimum agentem tum annum, deſpondit. Heuter. Au//riac, lib. Y c. 4. 
Dette haver og Heutexi ordentlige plagiarius Franc. Haræus Annall. Brabant, Vol, J. pag, 561, 
med ſelvſamme Ord. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 93 


at det var Pave Clemens VII. der forſt gav dette Anſlag til Haande, 
ſom det tienligſte for Italiens Roe og Sikkerhed. Men da her endnu 
var en temmelig Tiid at opvente, inden ſaadant Egteſkab kunde 
fuldbyrdes, i Henſeende til Chriſtines ſtore Ungdom, fåa vides og 
heel vel, baade efter Guicciardini Beretning / ſaavelſom af Du Bellay, 
C) hvad ſom i værende Tiid er foregaget: Nemlig, hvorledes 
Kænferen i Aaret 1532. fatte fig et andet Giftermaal i Tanke for 
Franciſco Sforza, dog med ſelbſamme Oyemerke, ſom forhen, til 
at forſikre ham og det Milaneſiſke imod Kongen af Frankeriges Anſlag. 
Hand beaiærde af Pave Clemente, at hand ſtulde give bemeldte 
Hertug een fin Myndling og ner beſlegtede Princeſſe til Egte, 
nemlig fin Fetters-Sens Dotter, Catherine de Medicis af Urbino; 
Hun var fire Aar ældere end vores Chriſtine. Dette undſtyldede 
Paven fig for, og gav at forſtaae, at hun var allerede tilſagt Kongen 
af Frankeriges anden Printz, den unge Hertug af Orleans, (hand 
ſom ſiden blev Konge efter fin Hr. Fader.) Keyſeren blev forundret: 
men kunde ikke med nogen Foye lade Fiænde den Fortrydelſe hand 
herover fif, ſaaſom hand ſelv nogen Tiid tilforne, da Paven 
aabenbarede for hannem dette de Franſkes Forſlag, havde raadet ham 
til at ſige Ja. Men Raadet kom da ingentunde af Hiertet, og var 
intet mindre: end Kæyſerens Alvore. Hand tenkte, at Kongen af 
Frankerige giorde dette ikkun pag Skromt, og reſolverede aldrig til 
ſaadant ulige Svogerſkeb (, men vilde allene firere Paven, for 
at have ham nogenſtund til Ven og at man herover ſiden og juſt ved 

B 3 flig 

*) Guicciard. J. 20. pag. 553. ,. og du Bellay J. 4. Fol. 103. e. 

Sandoval 3 2 Carlos V. ib. 25750 2 W Så ſcune har og 


(0 Frangois Peguillon de Beaucaire, eller Belearius, ſkrives i fin Hiſtories 20. Bog, 
637. Cæſar Francifctim Regem ex tam diſpari familia filio uxorem quærere in animum inducere 
non poterat, Strop tilforne fjer hand om Paven ſelb: Clemens Regem propter diſparem ſilii 
Catharinæque conditionem, non ex animo, fed ad eontinuandani inter ipſos amicitiam id meditatum 
exiſtmabat. J ſamme Mening taler Franc. Guiceiardinus, og flere. Der ſkrives og, at Paven i 
fin: Ta ker og Forhaabning om dette Partie fandt fig faa lidet ſikker, at hand indtil Dagen felv, 
da hand fif høre at Bilageret var holdet, var ſtedſe i Tvivl derom. Men hvor fuld af Glæde 
hand da blev derover, og hos: des band ytrede den, figende at hand efter flig re og Lykke for 
fin Familie vilde nu gierne doe, fortæller Pontus Heuterus Rerum Aifiriacar. lib. & e. 9. fag 
Prudentius de Sandoval Hift, Car. V. lib. XX. 5. 20. p. 172. Hand levede ey heller et Aar til 
Ende Derefter. 


14 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


flig Leylighed kunde fage dem giorte til de ſtorſte uvenner. Nu da 
hand fornam, at diſſe Tanker havde flaget Feyl, og at Partiet imellem 
Due d' Orleans og Catherine de Medicis var fart; gik det ham nær 
til Hiertet. Hand kunde nu letteligen ſpage fig, at denne nær 
Fordindelſe imellem Kongen af Frankerige og Paven vilde koſte ham 
herefter mange vaagne Natter. Catherine de Medicis var ey allene 
Arving til Hertugdemmet Urbino, men kunde ogſaa have langt mere 
i Venke, til at beſtyrke de Franſkes Magt med i Italien; Og hvis 
man ey forebygde det i Tide, maatte Milan, ſom Frankerige aldrig 
ſlog af Sindet, ſtaae ſelvſamme Fare, ſom tilforne. Sandoval i fin 
Hiſtorie om Keyſer Carl (ib. XX. $. 20. P. 173.) ſkriver, at der vare de 
ſom advarede Kænferen om at tage fig vare for Land Graven af Heſſen 
og de andre Lutherſke Fyrſter , der toge nu Hertugen af Wyrtenbergs 
Partie, hvorunder ſtak et Forbund med Kongen af Frankerige, ſigtende 
til at antaſte Keyſeren baade i Nederlandene, faa og i Italien, og 
at fordrive Franciſeum Sforza af Milan. Herfore beſluttede Kæyſeren 
ſtrax at fuldføre Giftermaalet imellem Sforza og fin Soſter Dotter 
Chriſtine, og at ſette ham faſt i Venetianernes Forbund og Venſkab. Her 
var da intet andet for, end man maatte nu blive ved det forrige Anſlag, 
og ved det Løfte, ſom eengang var givet til Sforza om den unge Chriſtine 
af Danmark. Formedelſt dette Giftermaal kunde man da holde baade 
Paven og Frankerige i Reſpect. Kong Franciſcus havde nu givet 
Exempel, at her ey behovedes at fee ſaa noye paa Byrd og Herkomſt. 
Kunde Catherine de Medicis være god nok for Due d' Orleans, faa 
kunde og Sforza være det for een af Keyſerens neer⸗paarorende 
Princeſſer. Ja hvad vilde man vel ſige? De Sforzer vare alt nokſom 
tilforne bleven ærede, ved det at Keyſer Maximilianus I. Caroli V. 
Farfader havde ſelv taget en Princeſſe af ſamme Huus, efter fit forſte 
Egteſkad, nemlig Blanca-Maria Sforza, den Tid Enke efter Hertug 
Philibert af Savoyen. (0) Korteligen, naar Sforza blev Keyſerens 
Svoger / lod Frankerige og enhver anden hannem vel ſidde i Fred. 

er⸗ 


(+) ce fut å la veritè une meſallianee: ear Maximilien fe maria avee Blanche -· Marie de 
Sforze, dont le ſang n' Étoit point encore épuré d' la ſouillure de origine, vo qw elle étoit petite 
fille d'un batard & d' une batarde, mais elle apporta beaucoup d' argent, dont fon epoux ſe ſit un 
tresgrand plaiſir. Bayle Reponſ. aux Queſt. d un Provincial. T. 3. pag. 611, 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 15 


Served blev hand og lige faa fiffer, ſom hvis hand, efter den foromtalte 
Propoſition, var kommen i Pavens og det Mediceiſte Huſes 
Svogerſkab. 


Neppe havde Keyſer Carl ſaaledes paa nye ſtadfaſtet denne 
vores Chriſtines Forlovelſe, førend noget kom imellem, der havde 
ner omſtodt den aldeles, ſaa den var bleven igien opflagen. Keyſeren 
kom i det ſamme efter, at Sforza havde en hemmelig Intrigue for, og 
en Forſtagelſe med Kongen af Frankerige, og at der opholdte fig en 
Mand i Milan, ved Navn Merveilles, ſom var viſt nok en Franſk 
Miniſter, omendſkiont der blev foregivet , at hand var kommen der i 
fine egne Wrinder. Herom haves en omſtendelig Fortalning i 
Memoires de Martin du Bellay, (D) og efter hannem hos mange andre 
Hiſtoricos, i fær og hos P. Daniel under det Aar 1534. da dog dette 
altſammen viſſeligen paſſerede i Aaret tiforne 1533. Keyſeren var da 
ſnart ved at bryde overtvert igien med Franciſco Sforza; hvis ikke 
denne havde forſikret ham deſto ſteerkere, at der var ſlet intet om denne 
hemmelige Forſtaaelſe, ſom hand beſkyldtes for, med Kongen af 
Frankerige. Hvilken Konge hand ſiden ogſaa offenderede paa faa 
heslig en Maade, udi den bemeldte Merveilles Perſon, ſom hand 
for en privat Sags (Fyld lod fængsle og ombringe, faa at Keyſeren 
kunde nokſom holde fig ſikker med denne Svoger / at hand aldrig blev 

rankeriges Ven mere. Imidlertid, forend denne ſidſte Gierning 
ſev fore vet paa Merveilles, form ſkeede 1533. in Julio til Milan, var 
dog allerede Egteſkabs Contracten imellem den Danſke Princeſſe og 
ertugen bleven ſluttet til Barcellona den 10. Junii neœſt tilforne. Vel 
ge de Franffe Skribentere, Du Bellay og hans Efterfølgere Mezeray 
og P. Daniel, at Keyſeren biede og holdte Hertugen op, indtil den 
ferbemeldte Handel med Merveilles var til Ende, ja vel et par 
Maaneder efter at Hovedet var taget af denne Mand, inden hand 
reſolverede til fit Løfte at fyldeſtgiore: og at den Kayſerlige Miniſter 
Du Prat blev da omſider ſkikket til Flandern, for at hente den Danſke 
Primeeſſe Chriſtine til Italien, hvor hun blev Hertugen nee 
i Men 


€) Lier. 4. fol. 11g. indtil 116. Thuanus fortaller det kortere lib, I. p. 19. 


16 FH. G. Om Chriftine af Danmark, 


Men de Franſke tage virkeligen herudi Feyl. Egte⸗Contractens Datum 
kand ikke være urigtigt; Og det ſamme beſtyrkes af Datis udi 
Fuldmagterne af begge Parter, Dernggſt er og kundbart, at Vielſe⸗ 
Hoytiden blev kort derefter holden, ikke udi Italien, men til Bryſſel / 
og at Hertugen dertil ſendte og beſtikkede fin Procuratorem og 
fornemmeſte Miniſtre Græv Maximilian Stampa. Chriſtine blev føden 
i det efterfelgende Aar fort til Italien, da Reyſen gik fra Brabant 
igiennem Tydſkland; og Giftermaalet blev da forſt fuldbyrdet med 
Hertugen Anno 1534. in Majo. () Hun var, da hun kom udi hans 
Arme, ikkun tretten Aar gammel, Hans Underſaatter, og ſamtlige 
Milaneſerne, vilde ingen langere Tiid give, formedelſt den uſigelige 
Altraae de havde til at fee deres Lands⸗Herres Familie fortplantet, 
og Arvinger til Hertugdommet for Eftertiden. Og dette ſaa meget 
desmere, ſom bemeldte Hertug var ikke af det beſte Helbred, (“9 
og fane ud normere til Graven, end til Brude⸗Sengen. Endelig var 
hand ikke faa gammel, ſom hans Skieg var graae til. Dette var 
fordum et Danſt Ordſprog, men paſſede juſt paa hannem. Hand 
havde ved ommeldte Tiid ikkun 41. (eller, ſom andre ſkrive, 44.) 
Aar paa Bagen, men, foruden et ſtort og graat Skicg, () et 
ſtrobeligt Legome, dertilmed af u-anſeelig Geſtalt () og gik nu i 
Senge med en Brud af 13 Aars Alder. Den eneſte Liighed pik 

an 


(0 Diffe ſamtlige Omftændigheder. findes Elarligen antegnede hos Italicnerne. See 
Jo. Bapt. Villanovæ Hiſt. Laudis Pompejæ lib, IV, Pauli Jovii Hiſtor. lib. XXXI, &ec. 


(% Ligeledes ſeyndte og de andre Italicnſke Stater paa dette Egteſkabs Fuldbyrdelſe. 
Faul. Jov. IIb. 32. »Cæſar Chriſtiernæ & Franciſei Sfortiæ nuptias omnino maturandas exiſtimauit, 
ut ſolicitum & dubia ſpe nutantem Principem in fide confirmaret, liberaretque omni cura 
Venetos, & Inſubres, ipſumque Pontificem, qui Franciſcum proereandis liberis operam dare, 
” propagareque Sforlianum nomen inſigni ſobole eupiebant, ne Cxſar cælibis & languentis Principis 
” hæres , Mediolanenſi imperio potiretur' &c. 


(%) Paulus Jovius, ſom havde kiendt ham, ſkriver i fin 27. Bog, ved det Aar 1529. 
da Sforza kom og indſtillede fig for Keyſeren til Bononien: Et ea quoque erat promiſſæ barbæ 
intempeſtiva & veneranda canities, ut apud Cæſarem, cundta piè & graviter æſtimantem, & 
carceris & tot cladium memoriam ſacilè renovaret.“ 


(*.) Homo fuit ſpecie corporis ineleganti ac parva, gibber nonnihil, aſtutus & acuti 
imgenii , ümplicitatis ſimulator, nec eloquens. Leand. Albert. Deſcr. Ital. P. 681, verf. lat. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 17 


kand ſige at have været imellem diſſe tvende Egte⸗Folk, har beſtaaet 
derudi, at hans Fader, ſaavel ſom hendes, vare for deres haarde 
Regimente begge udi lidet got Rygte, bleve og begge udſtodte af deres 
Stater i Landflygtighed, ja døde begge udi Fengſel, den ene i 
ne 1 fom ſagt er, og den anden meget lang Tiid derefter her 
I Danmark. 


De Vilkor, ſom findes i Egteſkabs⸗Contracten, der ſtaaer 
indført udi Lünigs Codice Diplomatico Italiæ, () ere folgende: Hans 
1 lee Majeſtæt tilſagde Bruden Princeſſe Chriſtiernæ en 
»Medgift af eet Hundrede Tuſinde Croner, (Couronnes de Soleil) 
ſom ſtulde til Hertugen betales inden fer Maaneder efter Bilageret. 
Herimod ſkulde Princeſſen qvittere og afſige fig fra al Arv, Rettighed 
og Pretention pag Fœderne⸗og Moderne⸗Efkerladenſkab, i Faveur 
nog til Fordeel af Keyſeren og hans Majeſtets Arvinger, ſaavidt 
” hendes Moderne⸗Arv vedkom; og ſaavidt hendes Faderne angik, i 
Henſeende til Kongeriger, Lande og Herſkaber, til Fordeel af hendes 
”ældere Soſter Frue⸗Princeſſe Dorothea og hendes Arvinger. Men 
naar faa ſkeede , at Princeſſe Dorothea eller hendes Arvinger, bleve 
paa nogen Maade bemeldte deres Federne⸗Riger mægtige , da (fulde 
de i ſaadan Fald udbetale til den yngre Soſter Frue Chriftierne eller 
” hendes Arvinger endnu den Summa et Hundrede Tufinde Croner, 
” foruden den forrige lige Summa, til en Forbedring udi forbemeldte 
»Medgift. Af diſſe Ioo000. Croner (fulde de 50000. betales, 
ſaaſnart det Kongerige Norge var indbekommet, og den ovrige halve 
Deel , naar de øvrige Niger og Lande vare tilſammen erobrede; Dog 
” (fulde det være god Betalning, naar den blev præſteret inden tvende 
Aars del efterat bemeldte Niger og Lande reſpective vare tagne 
til Beſiddelſe. Skulde Princeſſe Dorothea iffe vorde diſſe Riger og 
Lande mægtig, eller og desforinden afgage uden Born, og det 
derefter ſkeede / at den yngere Frue⸗Princeſſe Chriſtierna gelangede 
til de Nordiſte Riger og Lande virkeligen at eye og beſidde, ſkulde 
hun eller hendes Arvinger være forpligtede, til Kæyſerlig Majeſtet 
veller hans Aroinger at erlegge, paa lige Maade, og inden A 


er- 
(Y Tome, III. col. 238. f. 


78 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Terminer, den ſamme Summa, nemlig 100000 Croner, ſaaledes 
ſom forhen om Princeſſe Dorothea er ſagt &c. Til Liv⸗Geding 
” (fulde Hertugen give og tilforordne hende en Indkomſt af 15000. 
Guld⸗Croner aarligen / ſom hun (fulde beholde hendes Lives Tiid, 
ſaafremt hun hannem overlevede; uden Son eller mandlige Arvinger 
” at efterlade. Men hvis hand efterlod Son eller Sonner af deres 
” Egteffab, ſkulde hun aarligen have allene 10000. Croners Indkomſt 
& c. Hvis Chriſtierna (fulde ved Doden afgage uden Born, førend 
” hendes Herres Hertugens Afgang, blev Keyſeren og hans Majeſtets 
»Arvinger deres Ret forbeholden, til at kræve og tilbagefodre ſaavel 
»Medgiften 100000. Croner, ſom ogſaa de øvrige forhen 1 
Summer, fag meget ſom maatte findes deraf at være ubetalt. &c.” 


Den ældere Soſter, Princeſſe Dorothea, blev endeligen 
forlovet i det ſamme Aar, ſom den yngſte drog til Italien, nemlig 
1534. og derpaa blev hendes og Pfaltz⸗Grave Friderichs Bilager holdet 
fi udi bemeldte Aar. Thi Arrild Hvitfed farer vild, i det hand 
mener, den ældfte at være forſt bleven gift, og Chriſtinæ Bilager med 
Hertugen af Milan at være holdet efter Dorothees med Pfaltz⸗Graven: 
0 En ſterre og mere aabenbare Feyl ſtikker ey allene udi Hubners 
Tabeller / men ogſaa hos Ceſare Campana Udi Hiſtoria del Ne Don Filippo II- 
i Layritzens Genealogiſtke Palm⸗Wald, ogi den nyligen udkomne faa 
kaldede Finſter walds Erlaͤuterte Germania Principe; hvilte alleſammen 
henføre Pfaltz⸗Grave Friderici II. Bilager til Aaret 1532. Ja jeg 
troer / at ſamme Erreur findes hos andre flere. Men man haver kun 
at læfe Huberti Thomæ Leodii Anndlium lil. X for at vorde 
overbeviiſt / det ſaadan Tiid- Regning er aldeles falſk: Ey at melde 
om den forhen berørte Egteſtabs Contract imellem Chriſtine og 
Hertugen af Milan, hvori Dorothea ſtaaer nævnt, ſom een endnu 
ugift Princeſſe. Virkeligen var og Chriſtine ikke allene forlovet, men 
og bortreyſt, og allerede kommen til Italien, forend eengang 
Propoſitionen ſkeede til Pfalg-Græv Friderich om hendes ældre Soſter. 
Thi / fandt at ſige, hun blev offereret, og den gode gamle Herre, der 
nu havde fine halvhundrede Aars Alder borte; ey allene foreſlagen, 

: | men 


() Pag. edit, in fol. 40. 0 60 


— — eee er 


” fom floy endnu hoyt oppe i Luften, og ſom meget . 
et ſom 


Shbriſtines Milaneſiſke Egteſkab varede ulige kortere Tiid, 
nemlig ikkun halvandet Aar: Thi Anno 1535. den 24. Octobr. døde 
C 2 Fran- 

(0) Alt delte ſiger Hubertus Thomas, øg giver fin Mening herom heel tydeligen tilkiende. 


Hans Herre Pfaltz⸗Graven gaf det i forſtningen ligeledes klart at forſtaae, udi fit Svar, ſom i 
ſamme Bog kand leſet. 


(4%) ”Imperator (jebat Granvellanus) dabit illi patrimonium Norvegiæ, & vult ut 
jura & actiones ad Daniæ regnum illi obueniant, & ad hoc per ſuas ditiones inferiores auxilie 
” effe ſpondet. Reſpondi, Imperatorem dare avem ſub cælo volantem, quam ne capias, multa 
impedimento eſſe poſſint, & ferè impoſſibile exiſtiuatur.“ Hub. Thom. Jb. M pag. 795. 


(% Hvitf. pag. tt. ed. in fol, 


20 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Franciſcus Sforza, ligeledes uden Arving. () Hand giorde ſit 
Teſtament paa fin Sotte Seng / og befalede at den forhen benævnte 
Grav Maximilianus Stampa ſkulde bringe det til Keyſer Carl, og 
recommendere ham fin unge Enke Fyrſtinde paa det beſte. Kayſeren 
blev over denne Tidende heel bedrovet. Hand var den Tiid i Napel, 
og nyligen kommen, over Sicilien, tilbage fra fit Africanſke Krigs⸗ 
Tog. Did kom ogſaa Chriſtine ſelv til hannem, (5) efter hendes 
Herres Dod. Siden reyſte hun igien til Brabant, og forblev hos 
hendes Frue⸗Moſter Dronning Maria af Ungern. Udi eet af Cornelii 
Scepperi Breve til Biſkopen af Ermeland, ſom jeg har Copie af, 
dateret 1535. den 6. Decembr., læfeg, at hun bekom i hendes Herres 
Teſtament det Marggravdom Vigeuano, med alt dets Tilhorende, 
ſom var af 10000. Ducaters aarlig Indkomſt. Hertugen havde og 
efterladt i bare rede Penge en Skat af Tolf Hundrede Tuſinde Ducater, 
ſom faldt nu i Kayſerens Vold, (“) tillige med Hertugdommet. 
Efter 

0) De Nederlendfke Hiſtoriei, pontus Heuterus vg Franeiſeus Haræus, (hvoraf denne 

ſidſte me get ofte ikkun copierer Ord fra Ord den forſte,) faa vel ſom Pontanus i hans Hiſtoria Gelriea, 
ſerive, at hand efterlod vores Chriſtinam i, viduam intactam. Paa et andet Sted ſiger Heuterus: 
Moritur Franeiſeus Sfortia; nullis ex uxore Chriſtierna, quæ nondum pubũerat, liberis relictis. 
Andre ere endnu mindre hoviſke, og ſige, at Sforza var impuiſſant: Iblant dem er Varillas, 
Hift. de Frangois 1. pag. 385. Tom. 2. edit. de Hull. in g. Derimod læſer man hos Paul. Jovium, 


in Elogio Franc. Sfortiæ. Superi Sfortiam, quod aliter fieri non poterat, novæ nuptæ deliciis 
„ indulgentem, ex levi lippitudinis iuitio ſuſtulerunt.“ p 


(% Cæfar graviſſimè videbatur afflidus,” maximè eum Dux vidua, cognata ipfius, 
Neapolin ad ipſum veniret. Jo. Bapt, Villaneva Hiſt. Landis Pomp. I, 4. 


(%,) scepperi Ord ere diſſe: ”Dux Mediolanenfis mortuus eft, relicta Chriſtierni 
» Regis flia, egregiè dotzta, cui teſtamento contulit Marchionatum Vigleuani, cum omnibus 
” appendentiis. Eſt is valens decem mill. Ducatorum in ſingulos annos. Reliquit adhæc idem 
ville Dux duodecies centena millia Ducatorum in præſenti pecunia, in quam ſuecedit illi, ſieut in 
” totum Ducatum Carolus Cæſar. Ita illum Principem Deus undique beat; ab omni enim parte 
” veniunt illi pecuniæ.“ Mon man ikke her haver bundet deeppero noget paa 2Ermet, og Summen 
af Ducaterne haver været meget mindre? Ellers var hand og ſelb Mand ſor al ziore ſtorre og mindre 
af Tingene, ligeſom hand fandt det for gt. Men Varillas er artig, i at fingere efter fin Sædvane; 
Hand ſiger om Chriſtine, (ſom hand gior til den aldſte af diſſe tvende Keyferens Nièces,) qu elle 
gagna fi finement les plus eonſiderables ſujets de fon mari, que les Eſpagnols n'eurent aueune 
peme à s emparer du Duché de Milau, lorsqu' il mourut. Men hertil behøvedes ingen kineſſe 
eller Klogſkab af hende, ved en Tüid, da Frantzoſen ingen væbnet Wand mere havde i Italien; og 
Milaneferne vare vel nu ikke faa daarlige, at tenke paa nogen Modſtand imod Spanierne, ſtrax 
elter deres Hertugs Dod, og da Kapſeren var faa ner ved Haanden. Hvorledes det ellers gik 
til, kand leſes i Joſephi Ripamontii Hi/for, Mediolan. lib. &. 


& 


* 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 21 


Efter Franciſci II. Sfortiæ Dod er der ftraren bleven meget og 
vidtloftigen handlet, om Fyrſtendommet Milan, imellem Keyſeren 
eg Kongen af Frankerige. Man ved; at Kong Francifcus I, 
prætenderede beſtandigen en Arve Rettighed til diſſe Lande, ligeſom 
og hans Formand og Gviger- Fader Kong Ludvig XII. Saadan 
Arve⸗Pretention deriverede fig fra den Milaneſiſke Princeſſe, Valentine 
Viſconti, Hertug Joannis Galeatii Viſconti Dotter, ſom var Kong 
Ludvig den Tolftes Far⸗ Moder, og Kong Franciſci I. Far⸗Faders 
Moder: End mere, denne ſidſt⸗bencvnte Konge havde haft Kong 
Ludvigs Dotter, og de Born hand havde, vare af hende. Efter 
bemeldte: Joannis Galeatii Afgang havde den forſte og ſtore Franciſeus 
Skorza, ſom endnu ikkun var en particulier, giort ſig Meſter af 
Milan; Hvorved Galeatii Dotter, Valentine Viſconti, og hendes 
Afkom i Frankerige, (nemlig hendes Son, Charles Due d Orleans, 
og Sonne⸗Son, Kong Ludvig XII.) bleve udelukte. Milan var 
ellers et Lehn af det Romerſke Rige: Dette negtedes ikke af de Franſke, 
Men her paaſtod Kong Franciſcus, og fodrede af Kayſer Carl, at 
Forlehningen burde forundes til den rette Arving. Herudi havde 
tilforne Keyſer Maximilian fundet fig. Og man begierede ey andet, 
end hvad Ludovico XII. var vederfaret af Maximiliano I. Thi denne 
Keyſer gaf virkeligen Inveſtituren af bemeldte Hertugdom til Ludvig 
XII. tvende gange; forſt An. 1505. til Hagenaw, og ſiden An. 1509. 
mere fuldkommeligen, med Qvinde⸗Linien indſluttet, til Trident. 
Siden var dog dette bleven brudt; og den Milank ſiſke Uſurpateurs, 
Ludovici Mori, ſom døde fangen i Frankerige, hans ældfte Son 
Maximilianus Sforza i Aaret 1512. kommen igien til Milan, med 
Kayſerens Forlehning. Denne Maximilian Sforza, blev, da Kong 
Franciſeus J. indtog Hertugdommet, An. 15158. forjaget derfra; og 
døde ſiden i Frankerige; hvor hand, imod en aarlig Penſion, overlod 
fin Ret til Kongen. Men Kongen maatte omſider ſelv forlade Milan, 
og fee det i Kæyſer Carls Vold. Langt om længe forlehnede Kæyſeren 
den anden af Ludovici Mori Sonner / Franciſcus II. Sforza, dermed 
An. 1529. ſom forhen ſagt er. Nu da denne ſidſte Storza An. 1535. 
var dod, fremkom Kong Francifcus I. atter med fin Pretention. 
Hand ſagde, at hand * af Kierlighed til Fred, havde 

j 3 ende⸗ 


22 . G. Om Chrifine af Danmark, 


” endeligen ſamtykt / hvad ſom var (feet med denne ſidſte, og / efterſom 
Paven og ſamtlige Italiæner ey havde været anderledes at tilfreds 
ſtille, havde hand taalet, at bemeldte Print blev dermed forlehnet. 
Nu var da ſamme Mand død uden Arving, og altſaa ingen i Verden 
mere til, ſom her burde eller kunde reflecteres paa / og til hvis 
Fordeel Keyſeren burde diſponere over Milan, uden allene Kongen 
af Frankerige og hans Huus, ſom vare igien indtraadne i deres Met.” 
Saaledes anbragte Kong Franciſcus fin Pretention paa denne Tiid, 
og paa ſamme Maade lod hand den foreſtille hos Paven, Venetianerne, 
og flere. Men ſom hand vel vidſte, at diſſe ſamtlige Italigner funde 
lige ſaa lidet deres Regning, ved at Kong Franeiſcus frulde være tillige 
Hertug i Milan, og Franſk Konge, ſom at Keyſeren (fulde beholde 
Landet for fig, () faa foreſlog hand, at vilde betage dennem denne 
Anſtods⸗Steen, ſaavidt ſom hans egen Perſon angik. Nemlig paa 
det de ey ſkulde have at frygte; det Hertugdommet ſtulde vorde forenet 
med den Franſke Crone, hegierede hand det ey til fig ſelv / ikke heller 
for fin Dauphin, men forlangede, at hans anden Son, Printz 
Henrich / ſom paa denne Tiid kaldtes Duc d' Orleans, maatte forlehnes 
dermed, Dette vilde dog ey befalde Keyſeren, ſom afſlog dette reent 
ud; Men lod fig derimod forlyde, at den tredie af Kong Franciſci I. 
Sonner, Charles, ſom man nu kaldte Due d Angoulè me, ſtulde vel 
blive det nærmere; naar man forſt var kommen overeens om nogle 
viſſe Vilkor. Henrich, Due d' Orleans, var den Tiid allerede, ja tu 
Aar tilforne, gift med Catherine de Medicis; og hvis hand ſrulde 
vorde Herre af det Milaneſifke, vidſte man heel vel, at det forblev 
ikke derved, men at hand vilde tragte efter langt mere, i Folge af 
Frankeriges vidtløftige Pretentioner i Italien, ey at tale om det 
Mediceiſte Huſes Anfodringer og Forbunde. Tilmed havde ſamme 
Printz, 

(") Jo. Bapt. Villanova, in Hifforia Laudis Pomp. kb. g. circa fin. Quod fine liberis 

deceſſerat Franciſeus Sfortia, qui ipſi ſuecedere in imperium poſſent, ilſud verò diverſè affeeit 
animos Prineipum Chriſtianorum. Cæſar exinde graviſſimè videbatur afflictus, maximè cum Dux 
vidua, cognata ipſius, Neapolim ad ipſum veniret. Franeiſei Regis ſopitæ eogitationes deImperio 
Mediolanenſium occupando iterum expergiſeebantur. Veneti impenſè metuebant, ne aut novum 
in Italia conflaretur belli incendium, aut Dueatu in Cxſaris poteſtatem redacto, expeditius illi 


pateret iter ad ĩpſorum libertatem opprimendam. Vari conditiones propofitæ fuerunt, per qus⸗ 
ſatisfiexi poſſet illis, quorum iutererat. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 23 


Printz, til at arve den Franſke Crone, ikkun een Perſon for fig, 
nemlig Dauphin, der endnu ikke var gift, og maaſtee kunde giore 
ham Plads ſnarere end man tenkte. Saadant var ogſaa not til 
Keyſerens Undſkyldning at retfardiggiore, hos Venetianerne og andre 
Upartiiſte. Og hialp det intet, at Kong Franciſcus tilbød en formeli 
Renunciation for fin Son / Duc d Orleans, paa alt hvadſomhel 
nævnes og paatenkes kunde, af andre Italicnſke Lande og Steder 
uden for det Milaneſiſke. Keyſeren lod ſvare, at Kong Franciſcus 
vidſte vel, hvor lidet hand ſelv havde holdet Forſkrivelſer og 
Renunciationer; og af Sonnen kunde man ey andet vente, at hand 
jo folgede fin Faders Exempel. Kort ſagt, paa ingen Conditioner, 
være fig den ene eller den anden, vilde man tilſtaae Duc d' Orleans 
Landet. Derimod havde den Keyſerlige Miniſter Granvelle viſſe 
Puncter og Artikler tilrede / hvorpaa hans Herre var ſindet at forunde 
Fyrſtendommet til den yngre Broder Duc d' Angouleme. Den 
Franſte Geſandt berettede derom til ſin Konge; Men altſammen blev 
forkaſtet. Om Duc d Angoulesme vilde hans Hr. Fader Kongen 
ſlet intet hore tale; Dette var kun at give Leylighed til Had og 
Ukierlighed, ja omſider til Krig og Tvedragt iblant Brødre, ſom hand 
vilde at (Fulde leve i Fred og Venſkab tilſammen. () Her ſkulde man 
nu tænke, at iblant diſſe Puncter, hvorpaa Duc d' Angouléme 
gaves For haabning til Forlehningen, maatte og været denne, at 
Keyſeren vilde have Enke⸗Hertuginden, Chriſtine af Danmark, igien 
forſorget, og at ſaadant kunde (fee ved et Egteſkab imellem den unge 
rintz og hende. Men ſaaledes finder man det ikke i Negotiationen. 
Guillaume du Bellay, ſom i den femte Bog fortæller derom 
vidtloftigen, og til Punct og Prikke, taler aldrig et Ord om dette 
Forſlag. Ja ey heller nogen af de nyere Franſke Hiſtorier, der 
gemeenligen i dette Stykke folge hans Fodſpor. Derimod ffrive 
Italiænerne det aabenbare, at det var derfore Keyſeren vilde met 
am⸗ 
Y udi Kong Franeiſei Spar, paa Granvelles Conditioner, heder dette ſaaledes Bos 
Langey, livr. J. p. 0. Quant à bailler au Due d' Angoulesme fon fils PEftat & Duchè de Milan 
en excluant le Due d' Orleans fon autre fils, e' eſtoit ehoſe où il ne vouloit aueunement entendre, 


car ce ſeroit occaſion de haine & de picque, & à Pavenir de guerre entre les dit freres, qwij 
avvit nourris, & vouloit entxetenir en paix & amitié. g 


24 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 
ſamtykke Duc d Angouléme, nemlig paa det hand (fulde tage Enke⸗ 
Hertuginden Chriſtiernam. () Og jeg er forſikret at dette har og 
veret ſaaledes. Foruden den ſtore Rimelighed, ſom derudi er / faa 
findes det endogſaa beviiſt udaf Cardinal Granvelles Brefffaber til 
Beſançon, hvor baade et eget Bref haves om denne Poſt, nemlig at 
Chriftine har været i Forſlag, faa og at Keyſeren har ſelv ladet det 
ſkrive i fin Apologie imod Kongen af Frankerige. („) En 
fuldkomnere Underretning heromgiver os Prudentius de Sandoval 
Biffop i Pampelone udi fin Hiſtoria del Emp. Carlos V. (lib. 23. $. —— 
Hand ſkriver , at Keyſeren, i Aaret 1536. in Octobri, lød ved fin 
Geſandt, Grave Alferrer, overlevere til Paven, ſom (fulde være 
Meglere imellem ham og Kong Franciſcum, viſſe Freds og Forligs⸗ 
Artikler. Paven fandt dem tilſammen nogenledes beqvemme, 
undtagen allene tvende Hoved⸗Poſter, der vilde vel give en hoben 
Vanſkelighed. Begge angik de Vilkor, hvorpaa Keyſeren vilde 
forunde Due d' Angoulème Hertugdommet Milan. Naar bemeldte 
Printz egtede een af Keyſerens Niéces, enten hans Broders Kong 
Eerdinandi Dotter, eller og hans Soſter⸗Dotter, Chriſtine af Danmark, 
Enke⸗Hertuginde af Milan. Den ene Artikel var: Naar Due d 
” Angouléme vil tage den Romerſke Konges Ferdinandi Dotter, da 
er fornøden at man opſetter Egteſbabets Fuldbyrdelſe indtil fire Aar 
ere forbi i Henſeende til hendes Ungdom. Imidlertid beholder 
„Keyſeren i ſin Vold Regimentet og Faſtningerne i Milan, til 
Forſikring, indtil de fire Aar ere omme, og Freds⸗Vilkorene opfyldte.” 
Den anden lydde ſaaledes: Saafremt Due d' Angoulèeme tager til 
” Ægte Enke⸗Hertuginden af Milan, og nu ſtraxen fuldbyrder ſamme 
»Egteſkab, da forlanger dog Kayſeren, at førend en, og 
ſt⸗ 


() Villanova blant andre ſiger, Joco nuper cit. Actum fuit de Mediol. imperio 
aut ad Aurelianenſem Ducem deferendo, ut volebat pater ejus Rex Francifcus, aut ad Engolismæ 
” Dycem , itidem Franciſei filium, fed natu tertium, ut volebat Imperator, itä ut ille vidumm 
viro Chriſtiernam duceret.“ 


(% Udi den ſummariſke Extract, mig er meddeelt af diſſe Breve, ſaavidt Chriſtine 
de Dannemarc angaaer, ſtaaer udtrykkeligen: 51 Empereur propoſe de la marier au Due d' 
Ingoulesme, I' inyeſtiſſant de Ia Duché de Milan,” v. Granvelle T. 2, p. 207%.  Apol, de J. 
Empereur pag. 133. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 25 


— — — — —— ͤ üq—k(-ꝛwm nen 


Feſtningerne i Milan overlades til bemeldte Printz, bor Kongen af 
Frankerige have opfyldt alle de øvrige Forligs Puncter , ſom nu 
paaſtaaes. Heraf er det da klart, at der baade er giort Forflag af 
Keyſeren oen Chriſtines Giftermaal med bemeldte tredie Frantzoſte 
Printz, faa og med hvad for Ord det er ſkeet. Saa tiener os og 
den ſamme Spanſte Hiſtoricus, til at vorde langt bedre oplyſt, end 
af nogen Frantzoſk Skribent, om Aarſagen paa Kong Franciſci 
Side, til endeligen at paaſtaae Milan, for fin anden Son, Henrich 
Duc d' Orleans, og at vilde i ingen Maade forunde det til den tredie, 
nemlig Duc d' Angouleme. Sandoval bemerker, () at Dauphin 
eller den ældføe af Kong Franciſci Sonner / var endnu i Live, og 
(fulde arve Kongeriget. Den anden, Duc d' Orleans, havde; 
formedelſt viſſe Pacter og Indretninger, Ret til at tiltræde 
Hertugdommet Bretagne, ſom ſin Moderne⸗Arv. Dette Hertugdom 
vilde Kong Franciſcus nodigen at ſkulde ſaaledes ſkilles fra den Franſke 
Crone, og vilde derfore handle med bemeldte ſin Son, at naar hand 
bekom det Hertugdom Milan, ſtulde hand fraſkrive ſig Bretagne, og 
afſtaae det til at indlemmes fremdeles med den Franſke Crone. 
Denne Oplysning, hvilken Sandoval vidtleftigen har anført, ſamt 
og Keyſerens Svar derpaa, finder man, ſom ſagt er, hos ingen af 
de Franſke. Og ſaaſom Du Bellay er den eniſte / ſom alle de andre 
have efterfuldt, naar de ſkrive noget om diſſe nu ommeldte Negocia- 
tioner; fan ſiunes mig / at denne ſtore Mand haver ey haft alle 
fornødne Underretninger ved Haanden, den Tiid hand beſtrev diſſe 
Handlinger imellem de Keyſerlige og Franſke Miniſtrer til Rom, 
Og hvi ſkulde hand ogſaa ellers have fortiet, at vores Chriſtine af 
Danmark, nu Enke⸗Hertuginde i Milan, var i Forſlag at giftes 
med Duc d' Angoulème? 


End 


(% Lo otro era, que fi por cafo fe hizieſſe el matrimonio del Duque de Angulema 
eon la Duqueſa viuda del Duque Franeiſco Esforeia y ſobrina del Emperador, y fe eonſumaſſe de 
preſente: que querria fu Mageſtad que antes que fe entregaſſen las ſortalezas y govierno al diche 
8 el Rey de Francia cumplieſſe con eſecto tado lo contenido en los capitulos. Sandeuam 

. 23. $. 16. 
D 


26 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


Endnu videre; Jeg haver tilforne ſagt, hvad for Aarſager 
Keyſeren havde, til ingenlunde at forlene Long Franciſei anden Son 
Henrich med Milan, nemlig hans Egteſkab med den Princeſſe af det 
rige Medicæiſfe Huus, ſamt at hand havde ikkun een endnu ugift 
Perſon for fig, til at blive Konge i Frankerige efter hans Herr Fader. 
Men foruden diſſe Betenkninger, hvilke Keyſeren og hans Miniftri flet 
ingen Dol bare pag, men ſkriftede dem reeut ud, havde de een endnu 
in mente (ſom man ſiger,) og var denne: De vidſte, at der havde 
udi Aaret naſt tilforne (1535. om Sommeren) været en Handel fore 
imellem Kongerne i Frankerige og Engelland om et Giftermaal 
imellem Due d' Angouleme og den Engelſke Princeſſe Eliſabeth, ſom 
endnu var et ungt Barn. Denne Tractat, hvorom My lord Herbert 
omſtendeligen fortæller, (“) kom vel ikke til nogen Slutning , ſaaſom 
begge Parter ſpendte deres Vilkore for heyt. Men Keyſ'ten tog det 
dog til Eftertanke, at de torde maaſtee ved anden Leyliahed begynde 
den ſamme Handel paa nye, og derfore giorde hand fit Beſtik ſaaledes: 
at hvis hand ey kunde flippe anderledes fra K. Franciſeo end at tilſtage 
Duc d' Angoulème Milan, (hvilket Land hand dog allerhelſt agtede 
at beholde for fig og ſine,) maatte det dog endeligen (fee med Vilkor 
af et Giftermaal i ſin egen Familie, til paa ſlig Maade at formene, 
det bemeldte Duc d Angouleme ey med noget andet Huus blev forenet. 


Jeg kommer igien til de Franſke Skribenteres Stiltienhed, 
angaaende Forſlaget om vores Chriſtine til Due d' Angoulème; 
Hvortil er ingen anden Aarſag, end at de alle har copieret Du Bellay, 
ſom jeg for ſagde. Beaucaire de Peguillon, Biffop i Metz, mage jeg 
dog her undtage , efterſom hand er den eniſte, der ſiger at der blev 
bragt paa Tapetet, udi den Conkerentz mellem de Kayſerlige 
Fuldmegtige og den Franſke De Velly, at Bued Angoulème maatte 
egte een af Kayſerens Nieces. () Men efterdi Kqyſeren Mie 

flere 


) Herbert in te Life and Reigne of Henry VIII. pag. 363. See og Thoyras Rapin 
liv. I. ad an 1535. pag. 334. ; 

(% Belcar. /ib, 21. P. 664. Pe Engolismenſi non eåsdem fufpiciones fore; tametſi 
”enim à Rege patre, non ſecus atque Aurelianus ſtabit, tamen fi unam ex Cæſaris neptibus duceret, 
” uxerem ejus à Cæſare ſtaturam.“ ta 


Kong Chriftierni II. Dotter. 27 


— D34'— — ͤUůBu·i82ꝗ2à⸗p¶ —ĩ«—ðùð⁵ͥ B — —— — — 


flere Niéces, fattes endnu at denne Hiſtoricus burde have nævnt 
Chriſtine. Dog hvad ſiger jeg? Haver endſkiont Du Bellay manglet 
noget til denne Sag, udi de Papirer hand ſkrev efter, ſaa kand man 
alligevel nogenledes gotgiore den af ham ſelv; naar hand fortæller 
fane Blade derefter ; hvorledes de Keyſerlige lode Ambafladeuren 
de Velli hente til fig; og efter en lang Piſputation, da de fane at de 
ey kunde fane andet ud af ham, end forrige Dagen, lode fig endeligen 
merke at de vilde tilftaae Duc d'Orleans Fyrſtendommet Milan / 
dog med faa Sfiæl, at Kongen af Frankerige vilde da fee Enke⸗ 
Hertuginden, Keyſerens Soſter⸗ Dotter, forſiunet med et got 
„Giftermaal; hvor de uden at forklare fig tydeliger, gave nogen 
” Leylighed til at tænfe, at det var Kongen af Skotland, ſom de 
ynſtede hende gift med. ( Thi, fiere, jeg vil nu fpørge, hvorpaa 
ſkulde vel baade denne og de forrige Dages Diſputer have beroet, og 
hvad (fulde den Foyelighed betyde, ſom de Keyſerlige omſider frede 
til, med Vilkor, at fane Enke Hertuginden forſorget et andetſteds, 
med mindre hun juſt havde været Aarſage i / at de Keyſerlige, u-agtet 
alle Renunciations og andre Tilbudde, heller vilde unde Landet til 
den ugifte og yngſte Printz, end den gifte? Diſſe Conferentzer ſkeede 
i Aaret 1536. til Rom. Siden i det næft folgende 1537. imod Enden 
af Aaret blev til Leucate en Stilſtands⸗ Tractat ſluttet imellem 
Keyſeren og Kongen, hvorudi denne Artikel blev ſamtykt, at den 
oft benævnte yngſte Franſte Printz, Charles, (nu, ſiden at Henrich 
var bleven Dauphin, (5) faldet Duc d' Orleans,) (fulde have Milan, 
og'til Egte Keyſerens Hr. Broders Kong Ferdinandi ældfte Dotter: 
Denne var ſamme Tid ikkun elleve Aar og nogle Maaneder gammel. 
Hvad mon der have ftaget de Franſke i Veyen hos vores Chriſtine? 
9 Mon 

(0) Livr. 5. p. 141: F. Au lendemain matin ils l' envoyerent querir, & apres une longue 
diſputation, voyans qu'ils ne pouvoient tirer de luy autre choſe, luy accorderent le Duché de 
Milan pour Monſeigr. le Due d Orleans, moyennant toutesfois que le Roy trouvaſt party pour la 


vefue Ducheſſe niepce de l'Empereur, & fans fe declarer ouvertement donnerent occaliøn de 
penſer, qwils entendiſſeut, qu'elle ſuſt donnée au Roy d' Eſcoſſe. 


(% Den forſte Dauphin, Franciſcus, Køng Franciſci I. eldſte Son, døde af Foraift 
An. 1536. Herpaa blev den mellemſte Broder, Henrich, ſtrax Faldet Dauphin, og den yugſte fif 
Radon af Due d' Orleans. 


28 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Mon det var hendes Enke⸗Stand? Eller at den Herre, hun havde 
været gift med, var tilforne faa ilde af dennem medhandlet, udraabt 
og diffameret for hans flette Herkomſt? Eller var det hendes og den 
unge Printzes Ulighed i Alder? Denne ſidſte var dog ikke ſtor, og 
beroede kun paa et Aar at hun var ældre. Og endeligen var hun vel 
faa ſkion en Perſon, og derhos af en langt hoyere Byrd baade paa 
Faderne og Moderne, end Catherine de Medicis, 


Udi den Optegnelſe, mig er meddeelt af Cardinal Granvelles 
Papirer, ſtaaer ellers meldet om tvende Forſlage til Partier for hende, 
juſt udi ſelvſamme Aar hun var bleven Enke efter Skorza; om hvilke 
tvende mig flet intet er forekommet itrykte Boger. Begge bemerkes i 
Deſignationen / med diſſe Ord: L. An. 1535. après la mort du Due 
”de Milan, le Duc d' Albanie la demande en mariage. v. Granvelle 
J. 2. p. 262. Og dernæft: 1535. On propoſe à J Empereur de la 
* remarier avec Alexandre de Medicis. v. Apo. de I Empereur p. 133. 
Jeg feer mig altſaa befoyet, til at opholde mig noget ved diſſe tu 
Artikler, for at bekiendtgiere begge Herrers Perſoner og 
Omſtendigheder: Og vil jeg da forſt tage fat paa den ſidſt benævnte, 
efterſom jeg uforgribeligen er i den Mening, at Forſlaget om hannem 
har været anbragt, førend at Hertugen af Albanien haver anmeldet 
fig, ſom Friere. Hvem Alexander de Medicis har været, er ingen 
ſom jo vel veed: nemlig at hand var en u-egte Son af Laurentio de 
Medicis, Hertug af Urbino, ſom efterlod allene eet Wate⸗Barn, 
Princeſſe Catherine, der ſiden blev Dronning i Frankerige. 
Florentinerne havde forjaget denne Laurentii Fader, Petrum de 
Medicis, (den gamſe og ſtore Laurentii Son, og Pave Leonis X. 
eldere Broder /) med hans Born og den gandſke Mediceiſke Familie 
af deres Stad. Derefter havde de tvende Paver, Leo og Clemens, 
begge Medicèer, brugt alle Kunſter, til at fane dem igien indſat i det 
forrige Herredomme. Dette lykkedes og endeligen, i ſynderlighed for 
Wave Clemens, ſom An. 1529. ved den Tractat, hand da indgik med 
Kænfer Carl, bragte til veye, at Florentz ſkulde indrømmes og 
fremdeles tilhøre bemeldte Huus. Hertil blev nu af Paven nævnt, 
ſaaſom den nermeſte / og den eneſte Mand af Petri de Medicis 14 

en 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 29 


den forbemeldte Alexander, ſom af Faderen, der nu længe ſiden var 
død, var bleven naturaliſeret. Og blev da i benævnte Forbund 
indført, at Keyſeren (Fulde give hannem til Egte fin naturlige Dotter 
Margarete, lade ham, i Steden for Medgift, telle 1000. Ducater 
garligen, og endeligen beſorge hans Indſettelſe udi fine Forfedres 
Regimente i Florentz; Hvilket maatte ſkee ved Vaaben paa begge 
Herrers, Keyſerens og Pavens, Bekoſtning. Dette ſidſte gik for fig, 
og Alexander blev ſtrax Herre i Florentz. Med Egteſkabet ſtod det 
hen, efterſom Margarete var den Tiid ikkun 7. Aar gammel, thi hun 
var fed An. 1522. Oinſider An. 1535. indfalder Herkugens Dodsfald 
i Milan. Keyſeren kommer i ſamme Aars Efterhoſt hiem fra Africa 
til Sicilien, og derfra ſidſt i Novembri til Napel. Der indfinder fig, 
iblant adſkillige Italienſke Herrer, ogſaa Alexander de Medicis. 
O. Og at Chriſtine, Enke⸗Hertuginden af Milan er ved ſamme 
Tiid der ankommen, har jeg tilforne bemerket. Jeg ſlutter da, ſaaſom 
noget gandſke rimeligt, at Alexander haver fundet mere Behag i et 
Egteſkab med denne Princeſſe, end med Margarete, ſom ham tilforne 
var tilſagt, og at hand har formaget de Keyſerlige Miniſtrer til at 
giore Forſlag herom. Hvad heller Chriſtines Skionhed har ſtukken 
ham 1 Oynene, eller hand har indbildet ſig at kunde, tillige med 
Florentz, bekomme Milan til Forlehning, eller og begge Fordeele har 
ſvavet ham i Tanker, lader jeg ſtage derhen; Saavelſom og / enten 
det er kommet fra Keyſeren ſelv, eller fra Chriſtine, at Begieringen 
blev ham afſlagen. Hand haver derpaa i neſte Aar 1536. holder 
Bilager med fin forhen forlovede Brud; og er nogle Maaneder derefter 
bleven myrdt af fin egen Fetter, i Begyndelſen af 1537. At nu om 
dette Forſlag er bleven meldet i Kæyſerens Apologie, ſom forvares 
iblant Granvelles Skrifter, ſlutter jeg at være ſkeet af ſaadan Aarſage, 
at Keyſeren har vildet beviſe fin gode Intention, i Henſeende til det 
Kongelige Franſke Huus; nemlig at hand havde deſtineret Chriſtine 
til Kong Franciſci yngſte Printz 3 d' Angoulème, hvis hans 17 

3 avde 


() Belcar, Jib. 21, pag. . Meſſanam Cæſar XII. Kal. Novembris init. 3 
Neapolin VII. Kal. Decembris ingreſſus, ac triumphali pompa exceptus eſt. - Sub idem 
tempus Cardinaſis Senenſis ac Cæſarinus Pauli III. Pont. Max. legati, Alexander item Medices 
Flotentinus Regulus Neapolin appulerunt, 


* 


30 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


havde vildet unde hannem Milan, da der An. 1536. blev til Nom 
negocieret; ja at den Propoſition om at gifte hende med Alexander 
de Medicis, var derfore bleven forkaſtet. 


Om den anden af diſſe tu Friere, Hertugen af Albanien, er 
dette at ſige, at hand var af Byrd og Fodſel en Skotſk Printz, af 
det Kongelige Stuartſke Huus / og efter den da regerende Kong Jacob V. 
den neſte Arving til den Skotſke Crone. Dog var hand baade fed 
og opdragen i Frankerige, hvor hand og blev gift og beſtandigen 
boende, og tiente i alle Kriger under Kong Ludvig XII. og Franciſco I. 
Dette var (Feet af ſaadan Aarſage: Hans Fader Alexander Stuart, 
Faldet Hertug af Albanien, (en Titel, ſom den naſt⸗eldſte Skotſke 
Printz fordum gaves,) var en Son af Kong Jacob II., og faldt i 
Unaade og i Mistanke hos fin Broder Kong Jacob III. ſom den der 
ftræbte hannem efter Regeringen. Hand blev derpaa fængsligen 

anholden; men fandt Leylighed til at flippe ud af Fængfelet, og 
komme til Frankerige, hvor Kong Ludvig XI. tog hannem i 
Beſkiermelſe. Dette ſkeede hen ved det Aar 1479. Hand giftede 
fig i Frankerige med en Dotter af Bertrand V. Comte d' Auvergne 
& de Boulogne, ſom var af Dronningens Anne de Bretagne 
Forvandtſkab. Faae Aar derefter omkom hand i en Tornering, ved 
Kong Ludvig den Tolftes egen Haand, ſom var den Tiid Hertug af 
Orleans, og ved en uforvarendes Ulykke dræbte ham med fit Spær. 
Denne Alexanders Son var den nu omhandlende Hertug Joannes 
Stuart af Albanien, en Printz / om hvilken intet uden alt got er hort, være 
ſig i Krigs eller andre Forretninger. Hans berommelige Rygte giorde 
og, at, der hans Farbroders Son Kong Jacob IV. var ded, i Aaret 
1513. have Skotterne kaldet hannem ind fra Frankerige, til at fore 
Regimentet og Formynderſkabet for den unge Printz, () ſom da var 
lider over eet Aar gammel, Hand kom der ogſaa, og fif ar Am 
eftille 


(”) Buchananus ffriver herom /i6. XIII g. 77. Cum de Prorege ageretur, - ac 
in Jeannem Ducem Albinum, tum in Gallia fecundk famå degentem, plurima fuffragia convenirent, 
decernuntur Legati, qui cum ad rerum Scoticarum regimen areeſſerent, non ſolum ob virtutem, 
ſed n cum Rege ſanguinis conjunctionem: genitus enim erat ex Alexandro, Jacobi 
Tertii fratre. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 3¹ 
beſtille med de urolige Partier der i Riget, men udrettede ikkun lidet 
efter Jnſke. Hvorfore hand blev fæed deraf, og reyſte tu Aar 
Derefter til Frankerige, med Løfte at komme tilbage, ſaafremt nogen 
fær Fornodenhed (fulde udfodre hans Narverelſe. Endeligen, paa 
deres indſtendige Begiering, og for at dæmpe de tilvorende 
Uroligheder; begav hand ſig atter derhen: Og holdte hand det ſaaledes 
tre eller fire gange, med at reyſe imellem 9 og Skotland, 
indtil An. 1524. da hand ſidſte gang forlod dem. () Som hand 
nu ogſaa denne gang havde lovet at vilde være der igien i ſamme Aar 
inden en vis Tiid, men blev dennem forlænge ude, erklærede de deres 
unge Kong Jacob V. ſom var kun paa fit trettende Aar, for fuldmyndig, 
og bragte ham til at opſtrive Hertugen af Albanien Formynderſtabet. 
Herved forblev det ogſaa; meeſt efterſom bemeldte Hertug var udi 
ſelvſamme og næftfølgende Aar forhindret med andre Beſtillinger, 
nemlig commanderede den Krigs⸗Magt, ſom Kongen af Frankerige 
indſkickede i det Kongerige Napel. Siden da Kongen var bleven fangen 
ved Pavia, forde hand ſine underhavende Tropper lykkeligen tilbage 
til Frankerige. Hvorom Martin du Bellay taler, i Begyndelſen af 
fin 3. Bog. Udi Tractaten til Madrid af 1526. den 14. Januar. om 
Kong Franciſci Lesgivelſe, er hand nævnt iblant de 12. Franſke Herrer, 
ſom Keyſeren forlangede til Giſſeler tillige med Dauphin, og i Steden 
for Duc d Orleans. Anno 1533. haver Kong Franciſeus ſkiffet hannem 
tillige med Cardinal de Grammont i Ambaſſade til Paven, hvo da hand 
var den forſte , og Cardinalen den anden Ambaſſadeur. Wed hvilken 
Leyſighed den Giftermaals Handel imellem Kongens Son og 
Catherine de Medicis kom omſider til en endelig Slutning: Hertil 
contribuerede ikke lidet det Forvandtſkab, ſom denne Princelſe og 
Duc d Albanie var imellem. Thi ſamme Joannes Stuart af Albanien 
havde havt Catherines Moſter til Egte; Hvorfore hand af 
Guicciardino og flere Skribentere kaldes hendes Mor⸗Broder. BR 

and 


(”) Hier. Henninges har været ilde underrettet, da hand ſkrev (Gemeal, Tom. IV. p. 
alt. p. 109.) Ad Limnuchum tandem ab Hamiltoniis cæfuseft An, Chr, 1324. Ligeſaa El. Reusnen 
in Baſilic. Geneal, 

% Paulus fovius rich rigtiger, Hiffor, lib, XXXI. Joannes Stuardus, Albaniæ 

Regu- 


32 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Hand var bleven gift An. 1505. med ſin Mor⸗Broders, Jean Comte 
d Auvergne & de Boulogne, hans Dotter Anne, ſom dode An. 1524. 
uden Bern. Hendes yngere Soſter, ved Navn Magdalene, blev 
her giort Forſlag om til Kong Hans i Danmark, for at fane hende 
giftet med Kong Chriſtiern II. Dette ſkeede ikke een men flere gange, 
nemlig i Aarene 1506. 1512. og 1513. og her findes endnu Breve, til 
ſamme Sag horende, fra Kong Ludvig XII. til Kong Hans. Arrild 
Hvitfeld taler endogſaa derom, under det forſte af benævnte Aar. 
() Siden dette Partie ey gik an, fif Laurentius de Medicis, 
Hertugen af Urbino hende, og blev hun ſaaledes Moder til Catherine 
de Medicis, Samme Giftermaal havde end ogſaa bemeldte Dertug 
af Albanien fordum negocieret, i Aaret 1517. med Pave Leo X. 
Og bekom nu igien den Fornoyelſe, at handle om et meget 
ſtorre Partie for Dotteren; ja, ſaa ſnart det var bleven beſluttet, 
ſelv at hente hende og fore hende til Frankerige: Hvilket Franciſcus 
Guicciardinus, Paulus Jovius, og Martin du Bellay omtale. Og er 
denne Forretning, faa vidt jeg veed; den ſidſte man finder af hannem 
i bekiendte Skrifter: Som det ogſaa liuder i den nyeſte Edition af 
Moreri: (“) Depuis ce-tems-ld (1533.) il neſt plus fait mention de 
luy, & il y a apparence, qu'il eſt mort en France. I hvor ſtor Åre 
og Anſeelſe hand har levet i Frankerige / kand fluttes deraf, at An. 1523. 
da Kongen in Junio holdte fit Sade i Parlamentet , med ſine Fyrſter 
af Blodet, Pairs, og andre Printzer og Herrer af Raadet, er Hertugen 
af Albanien indkommen, da Kongen anviiſte ham Sade over alle 
Ducs & Pairs de France, næft efter Due d' Alengon, ſom var Printz 
af Blodet, ſigende, at hand vilde giore ham Wre, fordi hand var 
Printz af Skotland, og giorde ham, ſaavel der ſom i Frankerige, 
Tieneſter. (“) Ligeledes blev hand i Tractaten til Madrit af 1526. 

nævnt 


Regulus, cum viginti triremibus & Maſſilia ad portum Veneris venit: Ejus uxor Catharinæ fponfæ 
matertera erat, ipfeque jungendæ affinitatis author, & fponfalium præcipuus interpres extiterat. 


(Judi Kong Hanſſes Hiſtorie, pag. 1066, edit. in fol, 
(%) F. Stuart, pag. 390, b. edit. de Hollande 1740. 


; (% Ribier Leteres gr Memoires & Etat, T. I. pag. 284. Dette findes ogſaa udi 
Hifloire de la Ville de Paris par Felibien & Lobineau, Vol. 2. ad An. 1523. P. 647. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 33 
nævnt neſt efter Due de Vendåme forſte Printz af Blodet, og for 
ved Monsr. de St. Pol, ſom var Due de Vendöômes Broder. Hvad 
Rang og Anſeelſe hand har haft i Frankerige, ſeer man deraf, at 
An. 1507. da Kong Ludvig XII. holdt ſit armerede Indtog i Staden 
Genua i Italien, reed hand naſt Hertugen af Lothringen. (0) 
Samme Rang havde hand An. 1514. udi K. Franciſci I. Indtog i 
Paris, efter Croningen til Reims, nemlig næft efter Hertugen af 
Lothringen, og oven for Grevens af Vendosme, ſom var aldſte 
Printz af Blodet; hans tvende yngre Brodre, Duc de Bourbon o 
Comte de St. Pol. (”) Anno 1523. da K. Franciſcus holdte fit 
Sede i Parlamentet &c. &c. Anno 1527. i de tvende Seances og 
Licts de juſtice, ſom holdtes den 16. og 20. Decembr. for at 
beraadſlaae om de Vilkor, der vare Kongen aftvungne ubilligen i den 
Madritſke Tractat, havde hand fit Sede ved Kongens hoyre Haand; 
næft efter diſſe 3. Due de Vendome, Printzen af Navarren, og 
Comte de St. Paul, og oven for 5 andre Printzer. (V. Cerem. Franc. 
T. 2. p. 478. & p. 490. & Favin Hiſt. de Nav. I. 13. p. 749.) An. 
1533. d. II. Oct. le Pape eft arrivè au port de Marſeille, accompagné 
de Mr. le Duc d' Albanie, & quinze Cardinaux Italiens, & faut 
entendre que la dite Entrèe a efté fort triumphante. Godefr. 
Cerem. Hr. J. I. p. 56. Belcarius l. 20. f. 48. Jam vero Joannes 
Stuardus Albaniæ Regulus, qui Bononienſis reguli majorem natu 
filiam Mediceæ Catharinæ materteram in matrimonio habuerat, 
Gallicas triremes inſtruxerat: quibus addita aliquot navigia, quæ 
Cardinalium, ceterorumque qui Clementem adducturi erant, 
impedimenta portarent: primum tamen. Catharinam Niceam 
Allobrogum deduxit, mox ad Piſam portum Clementem excepturus 
rediit: Is quarto nonas Octobris triremes conſeendit, & paucis 
diebus Maſſiciam felici navigatione trajecit. Imidlertid 
forekommer os nu; at hand i An. 1535. har giort Anſogning hos 
Keyſer Carl, om at bekomme Enke ⸗Fyrſtinden af Milan til Egte. 
Hvad her ved (Fulde have været fe at vinde, enten for . 

eller 


(0) Cerem. Frang. Tor, I. p. 74%. 
(% Ilid. p. 272. ſeg. 


eller for hende, kand jeg ikke ſee. Skulde det maaſkee have været, 
at her var Haab til, det hun kunde komme engang paa den Skotſke 
Throne, hvortil hand var den næfte Arving, ſaaflemt Kong Jacob, 
der endnu ikke var gift, noget menniſkeligt (fulde tilſlages? Da vilde 
ſaadant vel ikke meget veye / ſaaſnart man var videndes, at Kong 
Jacob var den Tiid ikkun 24. Aar gammel; og Hertugen allerede 
over fine halvhundrede. 


Det er i faa Maader ingen Under, at Kayſeren og hans 
Miniſtrer, i Steden for denne Arving til Skotland , langt heller 
vendte deres Tanker til Kongen i Skotland ſelbs. Men ikke giordes 
det fornoden, at de herom ſkulde erindres ved den Leylighed af 
Hertugen af Albaniens Frierie, eller ved andre; Helſt efterat 
Anledningen var given af ſelvſamme Konge gandſke tu Aar tilforne. 
Thi udi Aaret 1534. havde ER virkeligen havt fit Bud hos Kæyſeren, 
og ladet begiere denne Danſke Princeſſe: Men kom den Tiid forſildig / 
ſaaſom hun da var, ſom man ſiger, allerede ſoldt ſaa dyrt / ſom hun 
kunde gielde. Om dette Frierie er mand ey allene bleven underrettet 
af Granvelles Breve / hvorudaf det i Regiſteret liuder ſaaledes: Elle 
(Cbriſtine de Danemare) eft demande en mariage par le Roy d' Ecoſſe, 
mais trop tard. v. Granvellé T. 2. p. 1. Men mand. haver end 
desforuden en udforliger Kundſkab af Buchanano, der udi ſin Skotſke 
Hiſtories 14de Bog fortæller Sagen med Omſtendigheder. Det 
eniſte ſom man favner, er at bemeldte Hiſtoricus ikke navner Chriſtines 
Navn; faa at, hvis ikke det bemeldte Vidnesbyrd af Granvelle var 
kommen til Hielp, maatte man være uvis paa; hvad heller det var 
hende, eller oa hendes eldere Soſter Princeſſe Dorothea, ſom Kong 
jacob havde Oye paa. Narrationen hos Buchananum er ſaaledes: 
Keyſer Carl ſkikkede i Aaret 1534. den 24. April. fra Toledo i Spanien 
til Kongen i Skotland, udi et hemmeligt Wrinde en Mand ved 
” Savn Godſchalk Erikſon. Hannem var befalet, adſkilligt at 
foredrage / nemlig om den Spot og Uret / ſom Kayſerens Moſter og 
” hendes Dotter var vederfaret udaf Kongen i Engelland; om et 
” almindeligt Concilio, ſom behøvedes at fage ſammenkaldet; om det 
Lutherſte Kiætterie at udrydde; og endeligen om et N for 

N 5 ong 


34 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 35 


Kong Jacob, hvorved et Svogerſkab imellem begge Herrer kunde 
vorde ſtiftet. Angagende denne ſidſte Poſt, da havde Kæyſeren i ſit 
Brer foreſlaget udaf fine nermeſte Paarorende trende Marier, ſom 
„Kongen kunde vælge fig en Brud af: fin Frue Soſter Maria Enke⸗ 
Dronning efter Kong Ludvig i Ungern, der omkom udi det Slag med 
Tyrken; fin anden Soſters Dronning Eleonoræ Dotter, Maria 
Infante af Portugal; og fin Moſters (0 Dronning Catharinæ i 
Engeland hendes Dotter, Princeſſe Maria. Og efterſom Kayſeren 
vel vidſte, at dette ſidſte Partie (fulde frem for de andre finde 
»Indgang hos Kongen, faa brugte hand den meeſte Fliid med at 
” overtale ham til det ſamme, allermeeſt for at faae Skotteren afvendt 
fra det Venſkab, hand inclinerede til med Frankerige, og med det 
ſamme i Ulenighed og Fiendſkab med Kongen i Engelland. Herpaa 
” gav Kong Jacob til Svar, at det Engelſte Partie kunde virkeligen 
”øg i mange Maader være ham fordeelagtigt, hvis dertil var 
Forhaabning; Men ſamme beroede i ſtor Uvished, vilde koſte endnu 
mere at drive igiennem, ja udkrave en længere Tiid, end hans eenlige 
Tilſtand, fom nu var den ſidſte Mand af fin Stamme, var tient 
med. Herimod var, iblant alle Kayſerens Paarorende, den eniſte 
Perſon, ſom hand fandt at være fig convenable, den Danfke 
Princeſſe / Kong Chriſtierns Dotter, og Keyſerens Soſter⸗Dotter. 
Hand bekom faa derefter Kayſerens ſkriftlige Svar fra Madrit, at 
den Princeſſe, ſom hand begierede, var allerede forſagt, og med en 
anden forlovet.” Saa vidt aner Buchanani Fortælning. 952 

2 u 


unh * ＋ 3 kalder hende Kuyſerens Amitam; og hand er ey den eniſte af Skribentere, 
erudi feyler. 


(% J Latinen er den ſaaledes: Sub idem tempus de affinitate eum Carolo Cæſare 
jungenda per Legatos agitatum; tandem XXIV. April. anno milleſimo quingenteſiiuo triceſime 
quarto Cæſar Godfcalcum Erycum, quo res eſſet occultior, Toleto per Hiſpaniam ad Scotum 
miſit. Is, cum expoſuiſſet mandata ſibi å Cæſare, de injuriis Catharinæ amitæ filiæque ejus ab 
Anglo factis, de univerſali Concilio convocando, de hæreſi Lutherana expugnanda, de affinitate 
contrahenda: ibi Cæſar per litteras optionem Regi dabat, de tribus Mariis propinquis ſuis: 
hæ autem erant, Maria, Caroli ſoror, vidua, eæſo à Tureis ejus marito Ludovico Ungaro; 
Maria Luſitana, ex Leonora ſorore, Maria Angla, ex Catharina amita nata. Et quia proniorera 
in has nuptias Carolus Regem fore ſciebat, in eam magis partem ineumbebat, ut Scotum å Gallier 
amicitiæ reſpedu abduceret, & cum Anglo eädem opera committeret. Rex ad es reſpondit: 

” Matri- 


36 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


— — — — 


Nu maatte man vel ſporge, hvorledes dette kand være gagen til, at 
Kong Jacob haver, frem for de trende Marier, feſtet fine Tanker til 
en Perſon, ſom ikke var bleven det ringeſte Ord talt om i Keyſerens 
Forflag? Og hvorfore hand juſt er falden paa, at udvelge den Danſke 
Princeſſe, den fangne Kong Chriſtierns Dotter / der af fig ſelv langt 
fra ikke kunde medbringe ſaadan Brud⸗Skat, fon Enke⸗Dronningen 
af Ungern, eller den Portugiſiſke Inlante? Derpaa vil jeg nu fvare 
med et andet Sporsmaal: Om mand ey her haver en Miniſter⸗Streg 
af Manden, der blev fkikket af Keyſeren i dette Erinde? Buchanan 
ſiger os hans Navn, nemlig at det var Godſchalk Erikſon. Og hvem 
er vel i Danmark faa ukyndig i fit Fadernelands Hiſtorie, naar hand 
har læft fin Arrild Hvitfeld, der jo kiender denne Mand, og ved at 
hand var Kong Chriſtierni II. Canceller, og hans troe Tiener i den 
Stokholmſke Regering, ja og ſiden i hans Landflygtighed? Keyſer 
Carl haver ſiden betient fig af ſamme dygtige Mand, og brugt ham 
til hemmelige Forſendninger, hvor hand ingen faadan Opfigt vilde 
have giort, ſom naar hand ſkikkede af fine egne bekiendte Folk; helſt 
da Manden var endnu ikke anſeet for andet; end en Tiener af det 
Kongelige Danfke Huus. Jeg er da i den Tanke, at det haver været 
ham, der, vaa egen Haand og uden for ſin Inſtruction, haver hviſket 
Skotterne ſligt i Øret, om den Danſte Princeſſe: Og at hand har 
giort det af ſerdeles Troſkab, Kierlighed og Omſorg for fin gamle 
ulykkelige Herres Familie. Jeg ſetter, at hand end ogſaa haver vidſt 
noget om hendes Forlovelſe med Hertugen af Milan; Mon hand 
ikke allige vel kunde tænke, og giore ſig Forhaabning, at, naar ſaadant 
ulige hoyere og 1 Partie blev offereret, (foruden at ingen 
nærmere Ven var funden til at bringe Kong Jacob fra det Franſke og 
udi Keyſerens Forbund,) ſkulde Keyſer Carl, ſom i flige Tilfælde 
pleyede ey at være forlegen, vel finde paa at falde fin Accord med 
Hertugen af Milan tilbage? Endeligen er ogſaa rimeligt i . at 
Skot⸗ 


» Matrimonium cum Angla multis quldem modis, fi confieri poſſet, utile fore; verum rem eſſe 
ſpei incertæ, majoris periculi & laboris, ac diuturniori:- moræ, quam ſolitudo ipſius, qui 
„ unicus in fi à femilia eſſet, ferre poſſet. Ex omnibus Cæſaris propinquis, maxime commodam 
” fais rat onibus eſſe Chriftierni Danorum Regis filiam, ex Iſabeſla Caroli ſorore genitam.” Ad 
id paulo p oſt Carolus Madrito reſpondit, eam alteri jam pronuſſan. Den Engelſte Lord Herbert 
taler ogſaa derom i K. Henrichs VIII. Hiſtorie, pag. 357. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 37 

Skotterne have ſelv gierne ſamtykt, og ynſket fig en Dronning igien 
af det ſamme Kongelige Danſke Huus, hvoraf de tilforne havde havt 
een, nemlig Kong Chriſtierni I. Dotter, Frue Margarete: Hvis 
Berommelſe man finder ſaaledes opſkreven i deres Bøger, at aldrig 
er nogen Dronning mere bleven priſet. Hos een af deres nye 
Skribentere, Dr. Patrick Abereromby lęſer man om hende dette: () 
She was one of the greateſt Beauties of that age; and yet her Beauty 
and blooming Youth were the laſt valuable of her Qualifications. 
Her Behaviour was ſuch as commanded Reſpect and taught Modeſty, 
a Vertue which for ſome time before ſeemed to have been banished 
from Court. With herſelf she gave her Heart and Affections fo 
entirely to the King her Husband, that she may wel by ranked 
among thoſe, who have been moſt remarkably famous for conjugal 
Duty. She did not forget, that she was born in Denmark, but 
eferred Scotland to her native Soil, and the Honour of being 

a Scots Queen to that a being a Daughter of a Monarch adorned 
with a treble Crown. In fine, her Piety was fo eminent, that her 
Life and Converſation were Patterns, not only for the Ladies at 
Court, but to Virgins shut up in Cloyſters, and by the moſt ſolemn 
Vows and indiſpenſable Obligations dedicated to the Service of God. 
The wery Sight of ſuch a Queen coult not by endear her to all ranks 
of People &c. Jeg beder om Forladelſe, for denne noget lange 
Paſſage, helſt da den ikke egentligen tilherer vores nu omhandlende 
Materie. Men da jeg ikke vid 8 om mig nogentid herefter kunde 
e 3 gives 


) In the Martial Achievements of the Scots Nation, Vol. 2. pag. 407. Hun er dod 
ved An. 1485. eller 1486. ſom er at ſlutte af Buchanani Ord /ib. XII, F. 55. hvor det heder: Interea 
moritur Scotorum Regina, mulier ſingulari formæ gratia & probitate, quæque viri effrenatos 
impetus plerumque moderari eredebatur. Virkeligen en for Roes, naar man kiender denne Hiſtorici 
Skrive Maade. Et vidtloftigt Capitel om hende haves i F. Jacobi Philippi Bergomenſis J7¹ de 
claris feledtisque mulieribus , imprelſi Ferraviæ An. 1497. menſe Majo, in fol. Og ſelvſamme 
Elogium haver Giuſeppe Betuſſi overſat paa Italienſf, og indført det i fine Additione al Boccaccio 
delle Donne illuftri, tryft i Venedig 1558. in g. fol. 165. l. Bergemenfis begynder ſit ſaaledes: 
Margarita, Chriſtierni inclyti ac chriſtianiſſini Dacorum Regis filia, Jacobique Scotiz Principis 
uxor, tempeſtate hac noſtra (Sixto Pontifice quarto præſulante) in Scotia inſula ſingulari prudentia 
inge nioque ac ſanctimonia in pretio fuit non modieo: quo autem tempore ſit extindta, nobis notum 
non eft, Og bette rev hand dog ikkun 10. eller 12. Aar efter hendes Dod. Hand beretter ellers 
tet og andet, ſom ey ſiunes at rime fig med Skotternes egne Hiſtorier. j 


38 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


— ——— ¶ Æùm»2:—ꝛ——ę—̃ — — — 77 m———— 


gives Leylighed, til at giore den bekiendt (da og Autor ikke er hos os 
almindelig /) mener jeg ey at have forſeet mig meget, i at fremſtille 
et faa herligt Portrait af den ferſte Kongelige Danſke Printz ſſe, udaf 
den Oldenborgiſke Stamme, fra hvilken det hoypriſelige og lykſalige 
Huus, ſom endnu i denne Dag beſidder den Store⸗Brittanniſke 
Throne, nedſtammer. 3 


Endeligen, i hvorledes dette end har været beſkaffet, forſtage 
om Kong Jacobs Giftermaals⸗Tanke med vores Chriſtine, ſaa er nu 
intet viſſere; end at paa ſaadan Tiid var den meget for ſilde tagen. Thi 
forend Forſlaget herom kunde fra Skotland komme Kayſeren tilhende 
i Madrit, var Chriſtine allerede bortreyſt til Italien, og havde holdet 
Bilager med Franciſco Sforza. Siden, efterat hun var bleven Enke, 
finder jeg ikke det ringeſte meldet udi de Skotſte Hiſtorier, at noget med 
Kong Jacob er negocieret hende angaaende: da det alligevel bor Holdes 
for fuldkommen viſt, at Keyſeren haver i Aaret 1536. arbeidet der» 
pag med Alvorlighed. Thi end ikke forblev det derved, hvad de Key⸗ 
ſerlige Miniſtrer havde i bemældte Aar in Februario givet den Franſte 
Ambaſſadeur til Rom fordakt at forſtaae; Men de bragte det og ſiden 
frem gandſke aabenbarligen, ien Conferentz, ſom blev holden deref⸗ 
ter til Napel; Hvor de iblant andre Forliigs⸗Conditioner paaſtode/, 
(") at ” Kongen af Frankerige maatte endeligen mage det ſaa, at Chri- 
ſtine Enke⸗Hertuginde af Milan kunde vorde Dronning i Skotland: 
Og ſom mand havde fornummet, at Kong Jacob fulde nyligen væ 
re bleven forlovet med Princeſſe de Vendôme, udaf det Kongelige 
Franſte Huus, faa maatte Kong Franciſcus ffaffe dette igien ophæ- 
vet, paa det at Giftermaalet med Kayſerens Niéce kunde gage for fig. 
Den af Vendòme fulde man vel ſorge for paa et andet flæd; og den 
»Brudgom man allerede tiltænkte hende, var Printzen af Oranien, 
”René de Chalons. Vel var der talt om Hertugens Dotter af Loth⸗ 

rin⸗ 


() Guill. du Bellay, dans ſes Ale moires Iiur. C. pag. gg. e. Auſſi vouloit l. Eimpe- 
reur, que le Roy rompiſt le mariage de la fille de Vendoſme au Roy d' Eſeoſſe, car il vouloit luy 
bailler fa niepee la Ducheſſe de Milan, & que la fille de Vendoſime fuſt baillée au Prince d' Oren- 
ge, & que le Roy print en ſoy la charge de bien colloquer la fille du Due de Lorraine, de laquelle 
avoit efte mention pour ledit Prince d' Orenge. f 


7 Kong Chriſtierni II. Dotter. 39 


ringen for bemeldte Printz: Men hende fandt vel Kongen ogſaa en 
anden Leylighed til, og en Mand ſom hende kunde være anſtendig. 
Saaledes hafde Keyſeren og Granvelle denne gang giort deres Plan, 
og paa flig Maade negocierede man i de Dage; og byttede Princeſſer 
omfring. Wen dette, ſom nu er omtalt, faldt ud til flet ingen Ting. 
Kong Jacob tog hverken vores Chriſtine, ja ey heller den Franſke Prin- 
ceſſe Vendõme, u. agtet hand var virkeligen forlovet med denne: Men 
om Efterhoſten i ſelvſamme Aar ſeglede hand til Frankerige, begierde 
Kong Franciſci egen Dotter til Egte, og udi næftfølgende Mars 1537. 
— —.— holdte Bryllup med hende til Paris: og Printzen af Orani- 
ne beholdte, og fik ſiden Bryllup med Princeſſe Anne af Lothrin⸗ 
gen, Hertug Antonii Dotter. 


Her maae og ikke forbigages, hvad vi ſelv have udi vore Dan⸗ 
ſke Hiſtorier, hvorledes Greve Chriſtopher af Oldenborg ; den Tiid 
hand i oft bemeldte Aar 1536. var af Kong Chriſtian III. beleyret i 
Kiobenhavn, havde fit Bud og Skrifvelſe hos Dronning Maria af 
Ungern, Souvernante i Nederlandene, og lød begiere vores Chriſti- 
ne, og at ſamme Frierie blev forſmaaet og med intet Ord beſvaret (0). 


Et Aars Tiid og noget længere derefter var et ſtorre Gifter⸗ 
maals Anſlag for hende udi Gierde, nemlig med Kong Henrich 
VIII. i Engelland. Thi da denne Konge var bleven Enkemand 
efter een af fine Dronninger, Johanne Seymour, ſom An. 1537. in 
Octobri døde i Barſelſeng, haver Kæyſer Carl ikke været ſeen, til 
at foreſlaae ham fin Soſter⸗Dotter Chriſtine af Danmark. Ikke 
haver jeg hos Thoyras Rapin fundet herom det ringeſte. Mr. de 
Larrey haver derimod ey forglemt det, men til Deels af andre, og 
for ſtorſte Delen af P. Daniel, ſom vel kiendes, ſamlet et got 
Stykke derom, ſom jeg herefter ſkal berøre, Den Pfaltziſke Hubert 
Thomas er og for faa vidt et godt Vidne, ſom hand ſelv ved en vis 
Leylighed havde fin Deel derudi, ſom og ſiden kal ſiges. Dog 
alligevel var hannem ikke andet bevidſt, end at Forſlaget kom fra Kong 
Henrich ſelv, og havde ey tilforne været i Keyſerens Tanker. De 
ran⸗ 
00 Sec Hvitfeld, Pag. 466. øg Nicol, Cragii Annall, pag. 127: " 


7 


40 H. G. Om Chriſtine af Danmark / 


Franſke ere meget bedre underrettede. Pere Daniel haver udaf 
Preſident La Moignons Bibliothek havt en Samling af Breve fra 
de ſamme Tider, ſom de Franſte Geſandter ved adſkillige Hoffer have 
ſkrevet til den ſtore Connetable Anne de Montmorency. Deriblant 
var ogſaa af den Geſandts, ſom Kong Franciſcus holdte ved det 
Engelſke Hoff, ved Navn Sieur de Caſtillon. Denne ſtrev til 
Montmorency, omet dobbelt Egteſkabs Forbund, Keyſer Carl havde 
proponeret til Kongen af Engelland, nemlig med Enke⸗Hertuginden 
af Milan til Kongen ſelv, og med hans Dotter, den Engelſke 
Princefle, Keyſerens Moſter⸗Dotter, fer Printz Lovis af Portugal, 
ſom da (fulde forlenes med det Milaneſiſfke. () Saa let kunde 
Carolus V. ſette til Side alt det forrige Fiendſkab og Had imod denne 
Hias baade i Henſeende til Religionen og til den Uret imod hans 
Moſter, blot for at nyde hans Alliance og Hielp imod Frankerige. 
(% Kong Henrich tog Sagen i Beteenkning, og meente maaſtee at 
her var Tiids nok; Man kunde holde Keyſeren lidet op, og fee ham 
nogle flere gode Vilkor afhandlet, inden man erklerede fig paa diſſe 
Giftermaale. Men forend hand vidſte af, fornam hand ſig herudi 
bedragen; helſt ſom hand fif høre om den Sammenkomſt / der ſkulde 
holdes imellem Keyſeren og Kongen af Frankerige ved Nice; hvor 
ogſaa Paven, Paulus III. vilde indfinde fig, og forlige diſſe tvende 
ſtore Fiender: Hvilken Sammenkomſt virkeligen og gik for fig in 
Junio 1538. Over ſaadan Tidende blev Kong Henrich ey lidet bange, 
: og 


(7) P. Daniel, under det Aar 1538. Je trouve dans une lettre du Sieur de Caſtillon, 
Envoyé de France en Angleterre, écrite au Connetable de Montmorency, que ! Empereur, 
quelque ſemblant qꝗu' il fit d' etre toſijours mal avec Henry Roy d' Angleterre, il propoſa dans 
ce tems-lå un double mariage; ſavoir celuy de la Veuve du feu Due de Milan pour ſe Roy meme, 
qui en peu d années épouſa quatre ou einq femmes les unes aprés les autres, & celuy de Marie 
d' Angleterre fa fille avee Dom Lovis Infant de Portugal, auquel I' inveſtiture du Milanez 
ſeroit donna. 


(˙%0 Bblant de Samvittigheds Stød og Nag, ſom nogle have meent at Fulde været 
Aarſage til Keyſer Carls Abdication, opregnes ogſaa dette af Famiano Strada; leiſſe fœdus eum 
Henrico Angliæ Rege, à fidelium ſocietate; diris Pontificiis, in Caroli gratiam expundo. In 
quo ille & injuriam, quam ab Henrico aceepexat, repudiata Catharina uxore, Cxſaris matertera: & 
conſtantiam promiſſi, nunquam fe cum hæretico rege, niſi is Pentifieiæ dignitati ſatisfaceret, in 
gratiam rediturum; nimis quam impotenter poſt habuexat atroci inexpiabilique in Galliam 
indignationi. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 41 


og dertil havde hand vel Aarſage. Thi, hvis Keyſeren og Kong 
Franciſcus nu ſkulde blive Venner, ved Pavens Mellemhandling, 
fane hand fig af dem alle tre lige ilde lidt, og i Steden for at blive 
jcvnligen beylet til af de tu forſte, faa længe de vare i Fiendſkab 
tilſammen/ ſiden af begge foragtet, og for de Aarſager, ſom hver af 
dennem havde imod hannem, forhadet, ja vel ogſaa, Paven til Villie / 
tracteret ſom en Guds Fiende og Kirkens Forſtyrrere. Hvad havde 
hand nu at giore? Hand tog fig fore, paa eengang at flattere dem 
begge, nu den ene og nu den anden, for i det mindſte at forhindre 
deres Forliig, og at vinde een af dem tilbage. Men hand kom 
forſilde, blev felv fixeret, og feet over Skuldrene af dem begge. 
Hand bad den Franſke Envoyé Caſtillon, at ſrrive til fin Konge / det 
hand nu havde beſluttet gandſke at bryde overtvert med Keyſeren / og 
vilde intet vide af noget Egteſkab med Hertuginden af Milan. Og 
juſt paa ſelvſamme Tiid ſkikkede hand fine Geſandter til Kæyſer Carl, 
for at bede ham, ingenlunde at flutte enten nogen Fred eller 
Stilſtand med Kongen af Frankerige: Hvorved hand tilbød ey allene 
Forbund og Hielpe⸗Tropper, men ogſaa at vilde ſtrar egte Chriſtine, 
ja og gandſtke viſt udruſte en Flode og Krigs⸗ Magt imod Danmark, til at 
ſkaffe hendes Herr Fader los af fit Fangel og paa frie Fod. Dette 
ſidſte bevidner ogſaa den forbencvnte Pfaltziſke Raad Hubert 
Thomas; Hand ſom ſelv ved ſamme Tiid mødtes med diſſe Engelſke 
Geſandter, og arbeidede hos Paven og Kæyſeren, udi ſin Herres og 
det ſamtlige fordrevne Danſke Huſes Wrinder. Diſſe Engelſke aaben⸗ 
barede hannem deres Konges Forſlag i Faveur af den fangne Kong 
Chriſtiernʒ og man mage troe / at hand igien gik dennem til haande / og af- 
ſiſterede i alt hvad hand kunde. Hans Fernab hing var ham hertil en 
ſterk Drivere, nemlig at naar Kong Henrich bekom Cbriſtine, kunde 
ved Engellands Hielp Kongerigerne Danmark og Norge vorde hans 
Herre Pfaltz Greven ſom havde den ældre Soſter / til Deel, og hvad hid⸗ 
indtit med faa megen og forgieves Moye var ſogt og attraaet/ omſi⸗ 
der naae fin Virkning. Men, ſiger hand, (0) fanfare Kænferen var 
; even 


() Flatinen Huber dette, Anal. lib. XII. pag. 239. Pontifex Paulus Imperatorem 1 
a e 


5 


42 H. C. Om Chriftine af Danmark, 


bleven forlügt med Frantzoſen, vilde hand intet høre mere af 
»de Engelſke Geſandters Tilbudde. Keyſerens Miniſtrer vare 
ey heller meget for, at have Kong Chriſtiern pda frie fod. Ikke 
heller falde dennem nu tilpas, ſom forhen, at Pfaltz⸗Graven 
ſkulde vorde Konge i Danmark. De holdte det endogſaa utienligt, 
»at Engelland ſkulde ſtyrkes ved en fan ner Forbindelſe og et 
»Svogerfkab med Danmark; hvilket ey vilde være got enten for 
»Frankerige, eller for Keyſerens Underſaatter i Nederlandene.“ 
Saadan Forklaring har den Pfaltziſke Miniſtre givet, om Aarſagerne, 
hvorfore Chriſtine blev nu ey heller Dronning i Engelland. Og 
paa hans Narration, naar man legger dertil det, ſom P. Daniel af 
rigtige Documenter har ſagt os, kand man ulige mere lide / end paa 
hvad en faa nye og u ⸗efterrettelig Skribent, ſom De Larrey er, 
fortæller i fin Engelſke Hiſtorie: () I ſer, naar hand ſiger, at de 
Fordeele / ſom bleve Kong Henrich lovede, naar hand egtede vores 
Chriſtine, beſtode i Succeſſions⸗ Retten til Kongeriget Danmark, 
ſom hannem af Pfalg-Græv Friderich, der havde den eldere Soſter / 
ſkulde oplades. Hvilket ey allene er i fig ſelv utroligt, at Keyſeren 
fulde ſligt have proponeret, men og ſtrider imod hvad Hubert 
Thomas meget rimeligen har bevidnet. Det øvrige; ſom hos ſamme 
nye Skribent læfes, kand for ſaavidt beſtaae, ſom det ſtemmer overeens 
med det forrige, ſom hidindtil er hort, men aldeles ikke videre: Thi 
i hvad anden Roes denne Hiſtorico kand tillegges , faa er dog viſt, 
at hand paa utallige Steder er intet mindre end accurat. En 
Om 
Regem Franeorum bello feſſos apud Niceam convenit, & in coneordiam redegit Inno 153. Ad 
quos omnes rogandos, ut captivi Regis Chriſtierni memores forent, rurſum Genuam ut adirem, 
Frinceps voluit. pontificem inprimis alloquebar, qui mihi reſpondit, ſibi eam cauſam euræ fore 
apud Cæſarem; ſed nihil minus præſtitit. Cæſar verò totum negotium ad ſororem rejecit, ad quam 
ſeriò fe ſcripturum pollicebatur. Aderant Regis Angliæ Legati, qui Duciffam Mediolanenſem, 
conjugis Principis ſororem viduam in matrimonium depoſeebant, & tum Regis Chriſtiernĩ liberatio- 
nem certò ſubſecuturam, eertò pollicebantur. Quibus imperator principio quidem auxes benignas 
præbuerat. Verum, reconeiliato Gallo, duabus de caufis non amplius Aae primum quod 
non usque aded fui Miniſtri liberationem Regis exoptabant. Secundum, quia Prineipem regnum 
Dani æ aſſequi non commodum videretur illis, ut antea ſolebat. Adhæc ſtabilire regnum Angliæ affinitate 
Danorum, formidoloſum Gallis & Flandris fore. Quapropter, licet, quantum in me foret, urge- 
zem, nihil tamen promovi. | 


(%) Tom. I. pag. 405, 


Kong Chriftierni II. Dotter. 2 43 


Omſtandighed har hand, ſom jeg ikke veed hvorfra er tagen. Det er / 
at da Forſlaget fra Kayſeren blev giort om Chriſtine, vilde Cromwel⸗ 
ſom det ſkeede til, ey tale derom til Kong Henrich førend man fif 
hendes Skilderie. Herpaa blev den berømte Malere Hans Holbein 
ſendt over til Nederlandene, hand bragte Kongen hendes Portrait, 
ſom hand havde været over at giere iffun i tre Timer. Kongen blev 
vel dermed fornoyet; () thi hun var og een af de ſtorſte Skionheder/ 
og det behovedes ey, at nogen Malere ſtulde flattere hende. Her havde 
da Hans Holbein ſnart fundet expedere fig, og hans Oprigtighed 
var ſlet ingen Fare og Friſtelſe undergiven; ſaaledes ſom da hand ſiden 
malede Princeflen af Cleve, og med fit Kunſt⸗Stykke bragte Kong 
Henrich i ſtor Sorg og Forlegenhed, men den arme Princeſſe i langt 
ſtorre, og endeligen Cromvel, der havde negocieret dette Partie, til 
ld og Ulykke. (“*) Om vores Chriſtine af Danmark var alle 
aader bleven lykkelig med Kong Henrich, kand vel ikke faa ſikkert 
ſiges; Men viſt nof var her aldrig bleven ſamme Arſag til 
Forandring med hende, ſom med den Cleviſke. Hvis jeg og ſkal 
troe, hvad vores Landsmand Jan Iſakſon Pontanus ſfriver herom 
i ſin Gelderſke Hiſtorie, da har hun ſelv ingen Lyſt havt til dette Eg⸗ 
teſtab, men flaget Kong 1 det plat af: (*) Og bor * 
. 2 ikke 


(L Empereur rechercha fon alliance, en lui propoſant le mariage de la Ducheſſe de 
Milan fa niece, Princeſſe d'une grande beauté. La propoſitien en fut faite à Cromwel, qui 
demanda à voir le Portrait de la Ducheſſe, avant que d'en parler au Roi fon Maitre. On lui 
accorda fa demande, & il fit paſſer en Flandre, ou cette Princeſſe ?; toit retirée aupres de la 
Gouvernante des Pais-Bas, un habile Peintre nommé Holbein, qui la tira en trois heures, & qui 
en raporta la peinture au Roi. II en fut content, & donna ordre à ſon Reſident de eonelure le 
mariage. De Larrey, pag. 405. 


(4) Cromwel s'attira bientåt aprés la haine, lorsque ce Prince erut qu'on l'avoit 
trompé. II devoit pourtant moins ſe plaindre de Cromwel, que du Peintre, qu' il avoit fait paſer 
A la Cour de Cleves. Ci etoit le méme Holbein, qui avoit fait le Portrait de la Ducheſſe de 
Milan. II n' avoit pas eu beſoin de flater celle - ei, qui étvit I' une des plus aimables Princeſſes de 
fon tems: mais on l' accuſa d' avoir employẽ tout le ſecret de fon art, pour donner à la Princefle 
de Cleves des agrẽmens qu'elle n' avoit pas. Le meme pag. 420, Conf. Thoyras Rapin, iv. 1j. 
pag. 393. : 


%) Reperio, åiødem in Comitiis (Neomagi An. 1538. die ſexta Januarii, injectum 
denuò de matriuionio inter Cliviæ juniorem Principem Gulielmum, ac vlduam Dueis Mediolanenås 
É Chri- 


44 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


ikke ſige, at hun giorde viſeligen? Derimod havde hun Aaret til 
forne viiſt fig ey utilboyelig til et ringere, med den unge Printz Wilhelm 
af Cleve, den Tiid Kayſeren havde ſamme i forjæt. Anledningen 
dertil, og denne Sags Oprindelſe og Beſkaffenhed, var, ſom folger: 


Den udi Hiſtorierne af det XVI. Seculo faa navnkundige Here 
tug Carli Geldern, gemeenligen Faldet. Carolus Egmondanus, der, 
uagtet fin Faders Adolphi fordums Ceſſion af fine Lande til det Bur⸗ 
gundiſke Huus, kom dog alligevel, end ogſaa efter mange Aars Feng⸗ 


ſel, herfrem, indſatte ſig ĩ Landene Geldern og Zutphen, forſparede fig 


derinde, og, ligeſom en anden Mithridates, ſkaffede begge Keyſer⸗ 
ne Maximiliano I. og Carolo V. nok at beſtille. Saa at denne ſidſte 
maatte endeligen taale, at hand dode i Fred derinde, over ſine 70. 
Aar gammel, An. 1538. Denne Herre, ſiger jeg, ſom ingen Lives⸗ 
Arvinger havde med ſin Fyrſtinde, havde vel havt i Tanke, at ind⸗ 
fætte til Arving og Regent efter fig i bemeldte Lande fin Soſter⸗Son 
Hertugen af Lothringen; Ja man kom og efter, at hand havde fore, 
at unde dem til Kongen i Frankerige: Men ſaa lod hand ſig dog en⸗ 
deligen af ſit Ridderſkab og de andre Stender i Geldern og Zutphen 
overtale / eller rettere ſaa got ſom tvinge, til at overdrage dem til den 
unge Printz af Cleve, Wilhelm, () den endnu levende Hertug 
Johans Son. Hertil kand nu ikke ſiges, at den unge Cleviſke 
Printz gelangende med nogen Arve⸗eller Slegtſtabs Ret; faa længe 
der fandtes andre meget nærmere. Men det var Adelſkabet og Stæ⸗ 
derne der funde det faa for got, paa det at diſſe ſamtlige Naboe⸗Lan⸗ 
de, Geldern, Zutphen, Cleve, Gülich, Berg, og de Herſkaber 
Marck og Ravensberg, kunde, under eet Havet og Herſkab (tage 
inanden bi, og beffiærmes ved deres gamle Friheder. Keyſer Carl, 
om det Burgundiſke Huſes Arving, kunde dette ingenlunde ſtaae 
an. Vel havde hand, i Aaret 1536. (ey at tale om hvad 1 
pal 


Chriſtinam, Daniæ Regis Chriſtiani II. filiam, nec id videtur, nolente Cæfare, aut ipſa, quæ 
Regi Anglorum Henrico VIII. nuptias ſuas negauerat. Pontan. Hiſtor. Gel. lib, XII. pag. 792. 


(% Jeg kand ey begribe, hvorledes Andre Favin i fin Hit. de Navarre (Ii, 1. pag. 
702) et falden pan, al kalde denne Printz med det Van Martin Due de Cleves & de juilliexs. 


Kong Chriftiern II. Dotter. 45 


paſſeret,) indgaaet Fred med Hertug Carl, og derudi tilſtaaet han⸗ 
nem, og hans rermeſſige Arvinger, Geldern og Zutphen, ſaaledes 
ſom med andre Rigs⸗Forlehninger pleyer at (fee. Men hverken var 
Forlehningen endnu derefter begiert, eller tagen / ikke heller, om end faa 
var ffeet, var Printzen af Cleve Arving. Og ſaaſom Stenderne 
havde faret til med en temmelig Haft, at fane den gamle Hertug 
Ceſſionen til den Cleviſte Printz aftvungen, og derpaa bemaldte 
Printz ſtraren hyldet ikkun nogle Maaneder førend den gamle ved Dø: 
den afgik, var her endeligen Tiid nok for Keyſeren til at bevæge fig. 
Gaa fremſtillede fig her ogſaa hos Keyſeren den rette Prætendent og 
Arving til Geldern, nemlig Antonius Hertug af Lothringen, en Son af 
Hertug Caroli Egmondani Soſter Philippa. Hand ſoliciterede af al 
Magt / at bekomme de nu ledige Lande, ſom fin Arv, af Kayſeren 
til Forlehning. De Gelderſte Stender havde vel feer og kiendt denne 
Uleylighed; Men havde derhos indbildet fig at de kunde faae den afhiul⸗ 
pen ved deres egne Paafund. De meente at det kunde ſkee ved et dobbelt 
Egteſkab imellem det Cleviſke og det Lothringſte Huus: Hertug An- 
tonii Son Franciſcus ſtulde have den Cleviſke Printz Wilhelms So⸗ 
ſter Anne; (dette Egteſkab havde og Forældrene nogle Aar tilforne 
beſluttet imellem diſſe Born:) Og Printz Wilhelm af Cleve ſkulde 
have Antoni Dotter. Reſten ſkulde en anſeelig Summa Penge got⸗ 
giere, ſom Stenderne af Geldern og Zutphen fif at udrede til be⸗ 
meldte Hertug af Lothringen. Dette var juſt, ſom man ſiger, at 
giore Regning foruden Vert. Hertug Antonius var ſlet ikke hermed 
fornoyet. Hand blev ved at anholde hos Keyſeren / og fattede god 
orhaabning af de nogenlunde hoflige Svar og naadige Miner, 
om hannem gaves. Standerne i Geldern forandrede da deres Plan 
og giorde den gandſke om. De raadde Printz Wilhelm til at bede 
Keyſeren om hans Soſter-Dotter, den Danſke Chriſtine, Enke⸗ 
Hertuginden af Milan; Et Forſlag, ſom og nogle af dennem havde 
tenkt paa i Hertug Carls levende Live. () Keyſeren fif herom at 
vide / og var ſaa langt fra at va 1 MAd dette Partie, at hand 
; paa 


() Herom, er at laſe hos Pontauum i Hiſt. Gelrica, ib. A. fra pag. 746. til 
fe . 


46 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


paa denne Tiid intet heller ynſkede: Altſammen af Staats⸗Raiſon; 
ſaaſom hand vidſte, at denne Wilhelm var Frantzoſk⸗ ſindet, og det 
lane hannem høyt Magt paa, at have udi de Lande, Gulid og Eleve 
en Rigs⸗Fyrſte, ſom hand kunde lide paa. Men Printz Wilhelm holdte. 
tilbage med fit Svar / og vilde ey erkleere fig. Hand vilde forſt være vis van. 
Geldern, og paa Kayſerens Inveſtitur deraf. Saadan Condition 
blev hannem ikke tydeligen nok tilmeldet af dem, der vilde mægle 
Giftermaalet imellem Chriſtine og ham. Kort ſagt, paa de Vilkor, 
ſom hand fornam at Kayſeren vilde foreſkrive ; beteede hand ſlet ingen 


Lyſt dertil. Hvilket man vil ſige at ſtal have gaaet Kæyſeren nær 
til Hierte. 


Imidlertid, ſaaſnart den gamle Carolus Egmondanus i 
Geldern var død, havde Keyſeren ladet, ved fin Soſter, 
Statholderſken i Nederlandene, proteſtere imod forbemeldte Landes 
Overdragelſe til den Cleviſke Printz. Her paaſtodes, at ſamme 
Lande var det Burgundiſke Hufes rette tilkiebte Eyendom, og her 
tilfeyedes alle optenkelige Truſeler. Slig Forkyndelſe ſkeede og ey 
allene til Stenderne i Geldern, men ogſaa til Hertugen i Cleve. 
Hertug Antonius af Lothringen ſkikkede ogſaa Geſandter til de 
Gelderſke, og lod proteſtere; givende dem at forſtaae, at Hertug Carl 
af Egmond havde hverken kundet eller burdet efterlade ſine Lande til 
andre, end til ham, der var hans Soſter Son og eniſte retmæsfige 
Arving. Ikke mindre blev bemeldte Antonius ved, at trænge ind 
paa Kayſeren med fine Anmodninger; Og det ſaa lange, indtil hand 
erlangede et Svar efter Ynffe, ja et reent Løfte, om Forlehning af 
Hertügdommet Geldern og Gravſkabet Zurphen. Herimod bleve af 
Keyſeren hannem forelagde viſſe Vilkor, ſom hand forud fulde indgaae: 
Hvoriblant de fornemmeſte vare, at hand ſkulde afſtaae ſit Forbund 
med Frankerige, og at hans Son Franciſeus fulde egte Enke⸗ 
Fyrſtinden af Milan, Chriſtine. Antonius trykkede fig herved; 
meeſt af Undſeelſe og Frygt for Kongen af Frankerige. Men, 
imedens hand hvegede, raadſlog og betenkte fig, betenkte man ogſaa 
paa den anden Side, hvem man ſkulde faae, i Steden for hannem, 
til Enke⸗Fyrſtinden Chriſtine, ſaafremt hand (fulde ſlaae Sept. i 

andt 


Kong Chriftierni II. Dotter. 47 


fandtes nu de, ſom forefloge og indbragte i Keyſerens Conſeil et aldeles 
Franſt Partie, af det Kongelige Blod; ſom var med den unge Printz 
af Vendôme, Hertug Carl af Bourbon hans Son. (0 Nemlig 
den Antonius, ſom ſiden bekom til Cate Jeanne d'Albret Arving til 
Kongeriget Na varre, blev Fader til Kong Henrich IV. og Stamme⸗ 
Fader til den nu regerende Kongelige Familie i Frankerige. Saa ſtor 
Lykke, for denne Printz de Vendome hans Afkom, ſkulde neppe nogen 
paa den Tiid have haabet: Og Chriſtine var det iffe beſkieret at fane 
Deel deri. Men derimod er udi vore Tider hende en anden Lykke 
tilfalden, nemlig at hun er bleven Stamme⸗Moder til den Romerſke 
Keyſer Franciſcus I. der nedſtiger fra hende, fra Son til Son. 
Dette er da ſkeet, ved og formedelſt den Reſolution, ſom Hertug 
Antonius af Lothringen langt om længe tog. Hand overvandt fin 
Frygt, fatte det Frantzoſke Forbund til Side, og foruden andre 
Artikler, ſom hand indgik, underſkrev en Egteſkabs Contract for fin 
Son, Marquis de Pont, med Enke⸗Hertuginden af Milan. Samme 
Contract ſtaaer indført i P. Calmets Lothringſke Hiſtorie. () Den 
Cleviſke Princeſſe Anne, ſom bemeldte Lothringſke Printz eller 
Marquis de Pont, havde havt Tilſagn paa, fra det hand var 9. Aar 
gånunel; var alt forhen, den Tiid Uvenſtabet brød ud imellem diſſe 
Huſe, bleven los fra fin Forlovelſe: Hvorpaa hun udi Aaret 1539. 
var bleven giftet med vores Chriſtines forrige Friere, Kong Henrich 
VIII. i Engelland, fig til liden Fornoyelſe. Men Chriſtines Bilager 
blev forſt holdet Anno 1541. den 10 Julii, til Braſſel, (.) da hand 
var noget over 23. og hun 20. Aar gammel. Man vil ſporge / om 
maaſkee dermed blev forhalet faa længe; fordi den Condition om 
Gelderens Forlehning ey var opfyldt? Ikke har jeg fundet derom 
noget; men holder det dog ey urimeligt. Thi udi Aaret neſt tilforne 
1540. fornyede Hertug Antonius ſin Proteſtation, og ved et offentlig 
udi 
|" i iſter ardi ranvelle il Beſancon: 
E. 5 F 4 Vi 9 e dps 9 172] 
de Pont, ſelon les conveniences, V. Granvelle T. 2. P. 249.” 


% Dans les Preuves, Tom, III. p. 337. 


%) V. Richard Waſſebourg Antiguit. de lø Gault Belgique, pag. penuli. 


43 H. G, Om Chriftine af Danmark, 


udi Teykken udgiven Sfrift paa Tydſk beviiſte ſin vel funderede Not 
til bemeldte Lande. Des usagtet forblev det allene ved forrige Løfte; 
ſom aldrig andet fuldte paa: Ja end ikke efter det Aar 1543. / den Tiid 


Keyſeren havde med fine lykkelige Vaaben bragt Hertug Wilhelm af 


Cleve paa det yderſte. Hvilken da ſage fig nødtvungen fil at falde 


hannem til Fode, bede om Forladelſe for hvad ſkeet var, og om at 


beholde allene fit eget Patrimonium, afſtaae og fraſtrive fig Geldern 
og Zutphen, renoncere fine Forbunde med Kongen af Frankerige og 
med Kong Chriſtian III. af Danmark, og, i Steden for Princeſſen 
af Navarre, (ſom hand An. 1540. var bleven hoytideligen forlovet 
med i Frankerige, ( tage til Egte een af Keyſerens Hr. Broders, 
den Romerſte Konges Ferdinandi, Dottre. (“% Siden beholdte 
Keyſeren ſelv det bemeldte Hertugdom og Grævffab, ſom det 
Burgundiſke Huſes Eyendom, og ſatte Printzen af Oranien René 
de Chalon, (og ikke, ſom Varillas ſiger, Hertugen af Cleve) til 
Statholder derover. i 


Hvor fortrydelig denne Lothringſke Forbindelſe med 28 
ar 


(Y Memoires de M. du Bellay, Liur. 8. P. 274. c. Les nôces furent celebrees 3 
Chaſtelleraut, de parole ſeulement & non d' execution, parce que la Princeſſe n' eſtoit encores en 
aage nubile &c. 


(% Varillas, en ret artig Skribent for dem, ſom det ikkun er om at habe noget al 
læſe, men ingenlunde for Folk der ville vide Sandhed, haver udi fin Hi/foire de Francois I. givet 
(fblant mangfoldige andre) os tvende Prøver af fin Maneer i at ffrive paa, begge i Henſeende til 
baade vores Danſke Princeffe Chriftine, og til den Cleviffe Hertug Wilhelmé Egteſkab. Forſt 
ſkriver hand (Tom. 2, pag. 23. edit. de Holl.) On donna au Due de Cleves le Gouvernement du 
Duché de Gueldres, à condition qu'il pouſeroit Marie, fille du Roy des Romains, & Veuve du 
Due Sforce &c. Og ſiden pag. 385: L'ainée des filles du Roy Chrétien de Dannemare épouſa le 
dernier des Sforces, tout impuiſſant qu'il étoit. - Et aprés fa mort elle paſſa à de ſecondes 
nåces avec le Due de Cleves, lequel elle ne prit pour mari, que dans la vué de le detacher de 
J Alliance qu' il avoit contractée avec les Frangois, en fe mariant avec Jeanne d' Albret Princeſſe 
de Navarre &e. Slig en Sammenbrokkere er denne Varillas paa utallige Steder i alle ſamtlige 
hans Skrifter. Bayle har, ved den Article om Calvin, ſagt om hannem, que ſes fautes font fi 
enormes, qu' il eſt capable de ſaire renoncer à l' étude de ! Hiſtoire; car, les prejugez n' etant 
pas plus favorables à une infinité d' hiſtoriens des ſiecles paſſez qu' à lui, comment s' aſſurera-t- 
on que ce qu'on lit dans Jet autres hiſtoriens, eft plus digne de eroiance que ſes fauſſetes? Men 
dette er for ſterk ſagt, og har ingen Fare, faa længe ſom Studium exitieum er til. Dette Studium 
bar og allerede giert, at Varillas er falden i den ſtorſte Foragt hos kloge Folk, og et hvert hans 
Skrift auſeet (om et Augiæ ſtabulum. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 49 


Carls Huus faldt for Frankerige, kand enhver let tanke: Helſt naar 
der vides, at fra langſommelig Tiid havde været et Arve⸗Fiendſkab 
og Jalouſie imellem det Burgundiſke Huus og Lothringen; hvorfore 
og Lothringerne ſtedſe holdte ſig til Frankerige. Saa var og den unge 
Printz, ſom nu fif Keyſerens Soſter⸗Dotter, Kong Franciſci Gud⸗ 
Son efter ham ſelv opnævnt, og havde i fin Ungdom været fem 
gandſke Aar ved det Franſke Hof, bleven opfod med Dauphin og de 
Andre tu Printzer, og beſynderligen elſtet af Kongen ſelv. Og var 
ſaa ingen Under, om Kongen nu anſage denne Omſadlen af de 
Lothringer, ſom en Prøve af Utaknemmelighed, og ſogte Leylighed 
til at hevne den med een og anden Fortred at giore. Hand begyndte, 
med adſkillige Stridigheder paa eengang at oprippe, over Hoyheden 
i det Hertugdom Bar, over Clermont, Commercy og Neuf-Chateau; 
Og fatte Antonio og hans Son faa ſterk an, at de maatte i Aaret 
1541. ved en offentlig Act erkiende fig for Kongelig⸗Franſke Vaſaller 
for dennem og deres Arvinger; tilſtaae Kongen af Frankerige frie 
Giennemtog for hans Krigs⸗ Tropper, naar det forlangedes, dog at det 
ſteede uden nogen det Romerſke Riges Forneermelſe; erklære at Kegalia 
og Hoyheden i Hertugdommet Bar var Kongen tilhørende, og Anto- 
nio ſamt hans Son allene paa Livs Tiid forundt; (0 endeligen ind⸗ 
rømme ham den Feſtning ſamt Herffabet Stenay paa viſſe Vilkor. 
Herimod, og for flig Uleylighed erholdt Antonius og hans Son paa 
den anden Side denne Troſt og Reparation, at Keyſeren og Churfyr⸗ 
ſterne erklærede Lothringen for et ſouveraine Hertugdom, frie og inde⸗ 
endent af det Tydſke Rige; men de Stykker allene at være lehnbare, 
ſom de beſadde uden for Lothringens rette Grendſer: Og blev ſaadan 
Souverainetet dennem ved en offentlig Tractat, med flere Herligheder 
indbegreben / ſtadfeſtet paaRigsdagen tilRuͤrnberg A. 1542. denz 6Aug. 
Derefter blev det da roligt imellem Frankerige og dennem/ ſaa længe An- 
tonius og i den forte Tiid Sonnen ſiden levede, Beaucaire de Peguillon 
5 ſtriver 
() De hertil hørende tende Documenter og Recognitions-Breve, ſom Antonius og 
Franeiſeus maatte give fra fig, i Aaret 1541. det ene den 22. April. og det andet den 15. Nov. 
haver Theodore de Godefroy udgivet i fin Genealogie des Conites & Ducs de Bar, frykt 1627 
og ſiden igien indført dennem i Ceremonial Francois Tom. 2, pag. by. & c.. 


—ͤ ——ͤ— 


Kong Chriftierni II. Dotter. 8 


— ſꝗ T ——ĩp— A ERR 


J Men hun havde fin Umage forgieves, og maatte drage tilbage; 
G 2 med 


(0) Belcarius ffriver herom, Commentar, rerum Gallicar. lib. 23. pag. 274. ſaalebes: 
interim dum Legati Gallici Nanceji reditum heraldi præſtolarentur, Chriſtierna, Chriſtierni 
” Daniæ Regis filia, Cxſaris & ſorore neptis, Antonii autem Lotharingiæ Reguli nurus, Spiram, 
ſocero inſtigante, pacem procuratura, cenceſſit, ut quod Antonius non potuerat, ae ne quidem 
” Paulus'ipfe ſummus Pontifex, precibus & laerymis obtineret: Quanquàm enim Antonius neu- 
traum in partem inelinabat, idque ut ſibi liceret, longé ante impetrarat, tamen fine gravi provin- 
” ciarum ſuarum jaetura bellum iſtud geri non poſſe ſapienter providebat. Ligeledes haver og Pon- 
tanus fortalt bette, Hiſtor. Gelr. lil. XII. pag. 839. Dum adhuc Nanceji eſſent Legati Galliei, 

” venit 


52 H. G. Om Chriftine af Danmark, 
med flet Troſt for de Franſte Ambaſſadeurer, ſom og derpaa begave 

fig hiem til deres Konge. Endnu bekom hun fra ſamme Rigs⸗Dag, 
fane Maaneder derefter, en vel faa flet Troſt for fig ſelv; i det hun 
maatte fornemme de Danſte Ambaſſadeurer der at vœre ankomne / 
og Freden imellem Keyſeren og Kong Chriſtian III. at være ſluttet, 
med ſaadan Vilkor, at hand blev fuldkommeligen erkiendt for en 
retmæsſig Konge i Danmark og Norge, og hendes fangne Fader 
Kong Chriſtiern med fin gandſke Afkomme at være excluderet fra al 
Forhaabning om Aſliſtence udaf hendes Mor⸗ Broder, ved det 
bridge RÅ da tillige imellem hannem og diſſe Riger blev 


Krigen blev derpaa declareret imod Frankerige i det heleTydffe 

Riges Navn, og havde viſt nok bragt Kong Franciſcum i den ſtorſte 
Forlegenhed, hvis Paven e havde 
vildet ſtaae Keyſeren ligeſaa redebone og til Villie ſom de Tydſke 
Fyrſter. Men hine var det ikke til pas, at Overvegten ſkulde blive 
faa ſtaerk , paa den ene mere end paa den anden Side. Saa foyede 
fig og derforuden Lykken for de Franfke i Piemont, hvor de vunde den 
Bataille ved Ceriſoles. Derimod ſpillede de Keyſerlige Meſter paa 
den anden Kant, hvor Keyſeren ſelv forde Commando: Hand tog 
Luxemburg bort, og Commercy, og fangede faa an den merkelige 
Beleyring af Saint Diſier. Der var det at Hertug 8 af 
i othrin⸗ 


” venit Spiram Antonii Principis nurus, neptis Caroli Cæſaris, Chriſtina Danica: quæ haud omi- 
At, quantum in fe eſſet, pro Gallo agere: ut nimirum precibus & commendatione quadam ſe- 
„ xus, ac ſanguinis propinquitate impetraret, quod aliis ĩpſique Pontifici fuerat negatum, Sed & 
„ id fruſtra fuit-” P. Calmet har ikke det mindſte derom. Men Belcarius pidſte diſſe Sager tilgavns, 
ſom Lothringen angik, og havde været et Stund Biſkop i Metz. See Bayle, i haus Article. 


() Belearius, ſom jeg nys citerede, ſiger, (og er ey den eniſte, ſom detſ ſkriver,) at 
Kong Chriſtian III. gvitterede den Frantzoſke Alliance, ſiden hand horde at Kongen af Frankerige 
var i Forbund med Tyrken. Det heder hos hangem pag. 755. % In hoe quoque conventu 
” Daniæ Rex Cæſari per legatos reconeiliatus eſt, & à Franciſei Regis amieitia propter divulgatum 
Turcicæ ſocietatis rumorem diſeeſſit.“ Men gandffe viſt er, hvad Sandoval ffriver (% Car. V. 
lib. 20. p. 2b.) El Emperador fe concordò con el Rey de Dinamarea, Chriſtierno tereero deſte 
nombre, que fue cofa de que los de Flandres fe holgaron mucho, por Ia vezindad que con el 
tienen, y por libraſſe de Ias moleſtias, que del recibian: y el, de Francia muy poco; porque 
perdia amigos, que fe le boluian rezios enemigos. 


—— — ́—üä—EFüͤ— — —ñ—üꝗͤ 


trende ſmage Born, een Printz / G5 tvende Printzeſſer, (“) hvor⸗ 
i 3 af 


() On appella dépuis Ie Moine de la Paix. Brantome dies des hommes illuſtres & 
grands Capitaiues Frangois. 1. Part. Diſeours 40. p. 3233. & 385. 

(””) At der foruden diſſe krende, Haver endnu været tre andre Born fodde af dette 
faa korte Egteſkab, alle tre døde i Vuggen, er paa et andet Gtæd af mig bemerket; Item at man 
maae ſtatucre, det tit af dennem har været Tvillinger. Deres Napne, Joannes, Eliſabetha og 
Antonius, findes ey allene hos Olivar. Vredium in Geneal. Com. Flandr, og El. Reuſner. Baſilic. 
pag. Ir. men ogſaa hos Limmæum, Fur, Publ. lib. V. c. XI, 


54 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


— —— — —bſ— 


1 blev fod i tredie Maaned efter Hertugens Deds⸗ 
5 Hertug 


0 Til denne Herres Wreminde haves (udi. Deliciis Postar. Belgicorum P. III. p. 526.) 
et Latiuſk Berg, hvig Auctor Ludevicus Mazurius, Nervius, har 1 en Client af 98 gamle 
Cardinal af Lothringen, og er ellers in Hiſtoria Foetar. recentiorum meget lidet bekiendt. Baillet 
og vores Borrichius kiende hannem ikke, da de dos opregne faa mange andre meget ſlettere. Mau 
ee 5 5 W li Franc. . Athen. Belg. it. Valex. Andr. & 1 Je. 

Biblioth, Belg, Verſet er verdt at leſes, og (efterſom Chriſtines Navn derudi ogſaa er 
nævnt) liuder fra Begyndelſen til Enden ſaalsdes: 9 i | i 


Francifci Lotharingiæ Ducis Epitaphium. 
-» FRANCISCO, fi vera fides, antiqua redibant 
Secla duce, æterni primo quæ tempore veris 
Aurea Saturnus magno pater intulit orbi, 
Sed mors, humanæ cura eft cui nulla falutis 
Promiſſam populis invidit auara quietem: 
Optatæque (nefas) autorem pacis acerbo 
Funere, vix primi lapſis jam menſibus anni 
Ex quo Dux patrio gentem pius orbe regebat, 
Franeiſcum rapuit. Patria flevere parentem 
Extinctum trepidique ſenes & mæfta juventus. 


Feralem dextra tulit indignante eupreſſum 
Auſtraſiæ paſſim populus, fimul aurea dudum 
Atria ceſſerunt atro miſeranda colori. 

Funereæ mediis ſpirantes ignibus umbram 
Fumauere faces, & ſacram humana per ædein 
Fumus inexpleto ſuffudit Iumina fletu. 


perſtitit ipſa ſuo vigil indulgere dolori 
Nobilis illuſtri Regum de ſanguine conjux, 
Quam geminæ circum duleiſſima pignora natæ, 
Egregius que puer flentes: hie grandior ævo 
parvulus, illæ altum balbo vix ore dolorem 
Teſtantes, miſeræ lacrymas auxere parentis. 
Sie facies inviſa mali, fie ærea durant 
Secula, & Auſtraſiæ moerent in funere gentes. 


At CHRIS TIANA uxor, quamvis dolor urget amantem 
Conjugis amiſſi, vultu meliora ſereno 


Kong Chriftierni II. Dotter. 55 


Men- 


Aſfimulans, premit ingentes ſub peétore euras, 
Suſceptamque regit patriis æquiſſima plebem 
Legibus, ac prudens animo dat jura virili. 

Cui mediaui grato puleherrimus ire per urbem 
Ipſe puer matri graditur comes, atque parentem 
Obſervans, medio juvenum Dux agmine fertur. 


Ille novæ, ni fata obſtent, ſpes una quietis 
CAROLUS, & lætum caſũis ſolamen amari: 
Ie expectatam plaeidiſſimus omine pacem 
Feliei, & regna antiquis feret aurea ſeclis. 
Ille ingens animis, animo quæ maximus olim 
Concepit genitor, populo » generique nepotum 
Perficiet, patriisque reget virtutibus orbem 
Auſtraſium, & placidas mittet ſub fœdera gentes. 


( Hiſt. Eccleſ. & Civile de Lorraine, Tom. 2. col. 1287. 
(%% Journal de la vie du Mareſeb. de Baſſompierre, Tom. 1. Pag. 9. 


56 H. G. Om Chriſtine af Danmark 


— — — — — — —— 


menderede hendes Paaſtand, til Kongen i Frankerige, til Cardina- 
len af Lothringen, ſamt Due de Guiſe; og den Kayſerlige Ambal⸗ 
ſadeur giorde Foreſtilling i hendes Faveur. Men her var et for 
ſtarkt Parti imod hende: faa at Keyſeren maatte omſider ſelv 
raade hende til at ſoye fig; og lade det komme kil Forliig. Alting gik 
dog ſiden vel af / og hun og hendes Svoger regerede tilſammeni den beſte 
Enighed. Samme Printz Nicolaus var indtil denne Tiid Biſkop i 
Metz; men aflagde nu den Geiſtlige Stand, giftede ſig / og blev ſiden 
faldet Comte de Vaudemont og Due de Mercœur: Hand var Fader 
til Kong Henrich den Tredies Dronning i Frankerige. Een af vores 
Chriſtines og hans forſte Omſorge, i deres Formynderſkabs⸗Regering, 
var at anſoge hos Kæeyſeren, om at den Lehns⸗Tagelſe og Hyldnings⸗ 
Ced, ſom den umyndige Printz var pligtig til af nogle Herſkaber og 
Stader ſom vare under det Romerſke Rige, maatte opſtaae indtil 
hans myndige Aar. Dette blev ikke erholdet; Hvorfore Printz 
Nicolaus maatte, i Aaret 1547. perſonligen reyſe til Keyſeren, og 
paa Chriſtines ſamt egne Vegne tage Forlehningen, i den unge Herres 
Navn. (“) Dette ſteede udi det ſamme Aar, ſom Kong Franciſcus I, 
af Frankerige ſagde Verden gode Nat, og døde den ſidſte Dag Marti. 
Hand havde fem Maaneder tilforne, nemlig faae Dage for Alle 
Helgen; beviiſt Enke⸗Hertuginden Chriſtine den re, at beſoge 
hende i Bar- le- Due; hvilket var ved Leylighed af den Reyſe, ſom hand 
i denne Haft giorde/ for at beſee fit Riges Grendſer og Faſtninger imod 
Tydſklands Side. (9) Aaret derefter 1548. indfandt fig hans rr 

; ong 


) Eedens Formular, ſom Nicolaus for fig og Chriſtina maatte aflegge til Kæyſeren, 

haver Chiffletius indført in Comment. Lotharienſi cap. XI. pag. 43. 2 i 
(%% Mem. de Mart. du Bellay, J. X. fol. 352. . Le Roy vifita Ligny en Barrois, S. 

Diſſer, & autres places, & vint faire fa feſte de Touſſaints à Jainville, aprés avoir viſité 
Madame la Ducheſſe de Lorraine à Bar- le- Hue. Gaa fkriver ogſaa Thuanus, imod Enden af 
fin anden Bog: Barrum primariam tegionis urbem adiit, ubi Chriſtiernam Franciſei Lotharingi, 
quadrienni relicto filio mortui, viduam officioſè inviſit. Diſſe tvende gamle og ypperlige Hiſtorie⸗ 
Ekriveres Vidnesbyrd har jeg derfore anført, deels fardi man ey finder denne Omſtendighed hos de 
nyere , NMezeray øg P. Daniel, fa. iffe end hos P. Calmet i hans ſtoxe Lothringſke Hiſtorie: Doels 
for at viſe, til hvad for et flags Skribent Varillas hører med fine Fortelninger. Hand ſeriver under 
det Aar 1547. imod Enden af Francifci I. Hiſtorie ſaaledes: Le Due de Lorraine mireur tenoit du 
Roy le Duché de Bar; & la Ducheſſe fa mere & fa tutriee, miéce de ? Empereur, s avanga jusq 
å la ville capitale de ce Duché pour ſaluex få Majeſté, qui fit la moitię du chemin pour remereier 
i * i ' cette 


Kong Chriftierni II. Dotter. 57 
Kong Henrich Il. paa ſamme Grændſer i Champagne, og fod Chriſtine 
ſamt hendes Med⸗Regent vide, at den Befæftning, ſom de havde 
foretaget ved det Slot La Mothe, var hannem ey behagelig, og at 
de maatte høre dermed oy. Cbriſtine reyſte ſtrax til Kongen, ſom 
da var i Joinville. Hun blev imodtagen med allerſtorſte Hoflighed 
og Wres⸗Beviisning, ſom vedvarede i gandſke otte Dage; imedens 
hun opholdte fig der ved Hoffet. Men Slutningen blev, at hun 
maatte indgaae og reverſere fig til at ophøre med Faſtnings⸗Verket 
ved La Mothe. Saadant havde hun og forud feet og fluttet, og 
derfore / ſamme Morgen, ſom hun begav fig fra Nancy til Joinville, 
ladet giore en formelig Proteſtation fol Notario, imod alt hvis hende 
af Kong Henrich maatte og kunde blive affodret eller aftvungen, 
hendes unge Son til Fornarmelſe. 


U di ſamme Aar havde hun hendes Gefandter tillige med hendes 
Svogers Pfaltz Gravens, paa Rigs Dagen til Augsborg, hvor ogſaa 
Kong Chriſtiani III. Befuldmægtigede indfunde fig, Der (fulde da 
været afgiort den Handel om Kong Chriſtierns tvende Dottres 
Moderne, i Folge af en Artikel udi det Spiriſke Fordrag: Hvor da 
vores Danſke havde i Befalning at byde dennem indtil tu Hundrede 
Tuſinde Rigs Daler. Men ſom de Pfaltziſte og Lothringſke lode fig 
forlinde, at dennem var bodet i Engelland for deres Tiltale tvende 
Millioner Guld, og paaſtode, at Norge ſtulde være et e 
me 


cette Prineeſſe de la volontè qu'elle avoit eus de le reconeilier avec fon onele. L'entrevut fe ſit 
2 Bar: le- Due; ovi l'on projetta l' Alliance qui fut depuis conclu€ entre la Fille qui venoit de naitre 
au Dauphin, & le jeuue Due de Lorraine, qui n' avoit que deux ans. J diſſe faae Ord ſtikker nu 
trende Feyl og Urigtigheder: hvoraf den mindſie er, at Kongen var paa denne Reyſe ved ſit Riget 
Grendſer i Aaret 1547. da hand i ſamme Aar er død den 31. Martii, og hver Mand veed jo, at 
Reyſen 2 om Efterhoſten, og Kongen kom hiem til S. Germain en Laye ſildigen i Decembri. 
Derneeſt, at den unge Printz Carl var kun 2. Aar gammel, da hand var viffeligen paa det fjerde, 
nemlig fød 1543 den 18. Febr, Men det artigſte i hans Digt er, at man den Tild projecterede 
det Giftermaal imellem den unge Printz, og den Dotter qui venoit de ntitre au Dauphin. Og 
bun blev jo ikke fod, førend i yttende Maaned efter K. Franeiſci I. Dod, nemlig 1547. den 12. 
Novembris. Bayle figer udi et af fine Breve, til Du-Chat (pag. 255. Un homme qui a lu les 
bonnes ſources peut trouver dans chaque pages des livres de Varillas, des pech de commiſſion 


4 & ouuiſion. See ogſaa herom Le Long Biblioth. hiſtor. de Fr. pag. 979. 


58 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


med andre ubillige Artikle, (efter Canceller Hvitfelds Beretning) 
ſlog Handelen tilbage. Saa mente og Kong Chriftian III. fig 
Derefter dennem intet mere at være pligtig; efter at hand ſaa godvillig, 
i Folge af det Spiriſke Fordrag, dennem faa anſeeligt havde, for 
Keryſcrens Skyld, tilbudet: Da dog baade Pfalg da Lothringen 
havde med al Rette forſpildt deres ſal. Frue⸗Moders Brud⸗Skat, 
formedelſt deres ſiendtlige Forovelſer, hvormed de Niget og 
Fyrſtendommene ſtore Omkoſtninger havde paabragt. (50 


Saa hører og dette til vores Chriſtines Hiſtorie, at hun var, 
ved hendes ſidſte Egteſkab, bleven Regentinde juſt udi det Land, 
hvor der endnu havdes i Forvaring et merkeligt Depot og Monument 
af hendes Moderne Famille. Hendes ſal. Frue Moders, ſaa vel 
ſom Kævfer Carls Far⸗Moders Fader, var, ſom enhver er bekiendt, 
den navnkundige Burgundiſke Hertug Carolus Audax; ſom omkom 
udi det Slag for Nancy i Lothringen, Anno 1477. Hans Begravel⸗ 
fe var, fra ſamme Tiid af, indtil nu, i S. Georgii Kirke i bemeldte 
Stad. Endeligen falde det Keyſeren ind, at tage dette til Efter⸗ 
tanke / nemlig at det var langt ſommeliger, det denne Herres Bene 
ſinge deres Hvileſted der i Landene, hvor hand hapde regeret, og hans 
Forfedre lage begravne, end i et fremmed og fordum ſiendligt Land, 
hvor Indbyggerne (Fulde fremviſe et ſaadant Monument, af deres 
Seyervindiug og hans Nederlag. Og lod faa Keæyſeren Anno 1550. 
begiere af fin Niéce Hertuginden, at hun vilde forunde ham ſamme 
Liig, til at hvile udi een af fine egne Byer, hvor hand havde un fo⸗ 
re at indrette ham et prægtigt Begravelſe, nemlig til Brygge i Flan⸗ 
dern. Dette bevilgede Chriſtine; hvorefter Liget blev optaget, og 
udleveret til de Kæyſerlige Commiſſarier, med Ceremonier og megen 
Solennitet; blev faa fort fra Nancy til Brygge, hvor det blev ſatt i 
Frue⸗Kirke, der hvor ogſaa ſamme Hertugs Dotter, Maria, Kæyferens 
Frue⸗Far⸗Moder, ligger. 


Kay 


(+) Alt dette leſes ſaaledes hos Hvitfeld i K. Chrifiani III. Hiſtorie, pag. 7544, edir, in 
fol. ad an. 1548. N 


| 
| 
' 


| 


stig Chriftierni II. Dotter. 59 
ode udi ſamme Aar berammet en Rigsdag til 
elv der tilftæde; faavelfom hans Herr Broder 
g hans Son Ertz⸗Hertug Philippus Infante og 
nien; hvilken hand Aaret tilforne havde ladet kom⸗ 
ene / og fort ham alle vegne omkring, for at fees af 
aderſagtter paa denne Side Pyrenæerne. Key⸗ 
erforuden, ja fornemmeligſt, at have denne ſin 
eving til de Spanſke Riger ſamt til de mange Ne⸗ 
r, endogſaa til fin Succeſſor i Kayſerdommet. 
Veyen, var, at Kong Ferdinand i Böhmen og 
3 Bioder, var alt for mange Aar tilforne uds 
inge. Man kunde ſige, at hvis end ikke ſaaledes 
gel dog ikke Tingen havde faldet faa læt i Traad, 
ter ſkulde herudi have ſamtykt. Men for diſſe ſid⸗ 
mindſt bekymret. Hans Velde og Myndighed 
teget til det Hoyeſte, og hvad (Fulde vel have kun⸗ 
nod? Her giældte det allene om hans Broder at 
: afftane fra det Romerſke Kongedomme, og paa 
ne at renoncere, til Fordeel af Printz Philippo; 
Tviil bar om at (fulde jo med gode eller onde 
Stemmer. Kong Ferdinand var tilforne af Kæy⸗ 
mbeden, og hannem proponeret mange ſkionne 
) var ferme, og havde iffe ſtaget til at bevæge. 
e og faaet Kundſkab herom, og de arbeidede med 
u zun ur hνñy nne m i bemeldte Forſet, ey at overdrage fin Ret 

og afſtage denne Hoyhed fra fig, ſom alle vare Fornoyede med, ſamt 
og lige Forhaabning for ſin Sen Maximilian, ſom af alle var afhol⸗ 
den / til ſin Broder⸗Son Philippum, for hvis Stolthed hver og een 
ruede. Saa megen Vanſfelighed og Modſigelſe Kong Ferdinand 
ſordum havde fundet, førend hand blev udvalt, faa megen Nidkier⸗ 
hed viifte man nu for at beholde ham. Hand og hans Son elffedes nu 
lige ſaa meget, Kæyſer Carl blev frygtet / og Philippus var hadet. Kayſer 
Carl faldt da paa, at vilde fane udrettet ved Damer, hvad hand 
hidindtil havde brugt Pandfole til. Hand vidſte, at Dronning 
Maria øf Ungern, deres ae og Hertuginde l A 
2 oth⸗ 


58 H. G. Om Chrifine af Danmark, 


med andre ubillige Artikle, (efter Canceller Hoitfelds Beretning) 
ſlog Handelen tilbage. Saa mente og Kona Chriſtian I 


Derefter dennem intet mere at være pligtig, efter 
i Folge af det Spiriſke Fordrag, dennem faa g 
Kayſerens Skyld, tilbudet: Da dog baade I 
havde med al Rette forſpildt deres ſal. Frue⸗ A 
formedelſt deres ſiendtlige Forovelſer, hvor 
Fyrſtendommene ſtore Omkoſtninger havde paa 


Saa hører og dette til vores Chriſtines. 
ved hendes ſidſte Egteſtab , bleven Regentind 
hvor der endnu havdes i Forvaring et merkeligt! 
af hendes Moderne Famille. Hendes ſal. Fr 
ſom Kænfer Carls Far⸗Moders Fader, var, fo: 
den navnkundige Burgundiſke Hertug Carolus 
udi det Slag for Nancy i Lothringen / Anno 147 
fe var, fra ſamme Tiid af, indtil nu, i S. Ge 
Stad. Endeligen faldt det Keyſeren ind, at 
tanke, nemlig at det var langt ſommeliger, de 
ſinge deres Hvileſted der i Landene, hvor hand k 
Forfedre laae begravne, end i et fremmed og f. 
hvor Indbyggerne (fulde fremviſe et ſaadant ! 
Seyervindiug og hans Nederlag. Og lod faa. 
begiere af fin Niéce Hertuginden, at hun vilde 
Liig, til at hvile udi een af ſine egne Byer, hv 
re at indrette ham et prægtigt Begravelſe, neml 
dern. Dette bevilgede Chriſtine; hvorefter L 
udleveret til de Keyſerlige Commiſſarier, med e 
Solennitet; blev faa fort fra Nancy til Brygge. 


Frue⸗Kirke, der hvor ogſaa ſamme Hertugs Dotter / Maria, Kayſerens 


Frue⸗Far⸗Moder, ligger. 


fol. ad an. 1548. 


(% Alt dette leſes ſaaledes hos Holtfeld i K. Chriſtiani III. Hiſtorie, pag. 7544, edit. in 


Kong Chriftierni II. Dotter. 59 


Keryſeren havde udi ſamme Aar berammet en Rigsdag til 
Augsborg, og var ſelv der tilſtede; ſaavelſom hans Herr Broder 
Kong Ferdinand, og hans Son Ertz⸗Hertug Philippus Infante og 
Arve Printz af Spanien; hvilken hand Aaret tilforne havde ladet kom⸗ 
me til ſig i Nederlandene / og fort ham alle vegne omkring, for at fees af 
fine tilkommende Underfaatter paa denne Side Pyrenæerne. Kay⸗ 
ſerens Forſct var derforuden, ja fornemmeligſt, at have denne fin 
eneſte Printz, og Arving til de Spanſke Riger ſamt til de mange Ne⸗ 
derlandſke Provintzer, endogſaa til fin Succeſſor i Keyſerdommet. 
Men hvad ſom ſtod i Veyen, var, at Kong Ferdinand i Böhmen og 
Ungern, Keyſerens Broder, var alt for mange Aar tilforne uds 
valt til Romerſk Konge. Man kunde ſige, at hvis end ikke ſaaledes 
havde været; vilde vel dog ikke Tingen havde faldet faa let i Traad, 
faa at alle Churfyrfter fulde herudi have ſamtykt. Men for diſſe ſid⸗ 
ſte var Keyſer Carl mindſt bekymret. Hans Velde og Myndighed 
var paa denne Tiid ſteget til det Hoyeſte, og hvad ſkulde vel have kun⸗ 
det ſtaae hannem imod? Her gieldte det allene om hans Broder at 
fane overtalt, til at afſtaae fra det Romerſke Kongedomme, og paa 
denne Rigsdag ſamme at renoncere, til Fordeel af Printz Philippo; 
ſom man da ingen Tviil bar om at ſkulde jo med gode eller onde 
faae Vedkommendes Stemmer. Kong Ferdinand var tilforne af Kæy- 
ſeren ſonderet og ombeden, og hannem proponeret mange ſkionne 
Vilkor. Men hand var ferme, og havde ikke ſtaget til at bevæge. 
Churfyrſterne havde og faaet Kundſkab herom, og de arbeidede med 
al Magt at ſtyrke hannem i bemeldte Forſet, ey at overdrage fin Ret 
og afſtage denne Hoyhed fra fig, ſom alle vare Fornoyede med, ſamt 
og lige Forhaabning for fin Søn Maximilian, ſom af alle var afhol⸗ 
den / til ſin Broder ⸗Son Philippum, for hvis Stolthed hver og een 
gruede. Saa megen Vanſkelighed og Modſigelſe Kong Ferdinand 
for dum havde fundet, førend hand blev udvalt, faa megen Nidkier⸗ 
hed viifte man nu for ét beholde ham. Hand og hans Son elſkedes nu 
lige ſaa meget, Keyſer Carl blev frygtet / og Philippus var hadet. Keyſer 
Carl faldt da paa, at vilde fane udrettet ved Damer, hvad hand 
hidindtil havde brugt Maͤndfolk til. Hand vidſte, at Dronning 
Maria af Ungern, deres e og Hertuginde 9 0 

2 oth⸗ 


60 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 

Lothringen, deres Soſter Dotter, havde meget Fundet udrette iandre 
Ting og Familie-Anliggende (dog uden Tvivl ey af faa ſtor Vigtighed) 
hos Kong Ferdinand; og at imellem dennem og ham var en fær 
Fortrolighed. Hand bad dennem da begge, at mode tilſammen til 
denne Rigs Dag. Wege indfunde fig ogſaa. Dronning Maria kom 
forſt, og ey ret længe derefter ankom Chriſtine. Beaucaire (eller, 
ſom hand Falder fig paa Latine, Belcarius,) der var ſelv tilſtede pag 
ſamme Rigs⸗Dag, ſaaſom Fuldmægtig af Cardinal de Lorraine, den 
Tiid Biſkop i Metz, har med Flüid givet Agt paa og antegnet / hvad 
ſom foregik ved denne Leylighed. Hand beretter, at da Chriſtines 


Ankomſt blev forkyndet, rede baade Kong Ferdinand og Printzen 


Philippus et meget længere Stykke Vey ud, for at tage imod hende, 
end ſom tilforne imod hendes Moſter Dronningen. Man ſage og, 
hvad for Hoytid og Galanterie Philippus var beſkęftiget med at giere 
denne fin Couſine: hvor iblant var et Turnere⸗ og Ridder⸗Spil/ſom hand 
lod holde hende til re. Hver Mand var forſikret, ja det var 

andſke ingen Hemmelighed, at Philippus havde hende ſaa kier ſom 
ſine egne Oyne; og ſaaſom hand ſamme Tüd var Enkemand, var 
der ingen i Verden, hand heller havde taget til Egte, () end 
Chriſtine. Men dette Giftermaal var ikke efter Keyſer Carls Stats⸗ 
Calender. Chriſtine havde intet at bringe hans Son til, uden allene 
Forſtand, Artighed, ſamt en ugemeen Skionhed; Ingen Kongeriger 


og Lande, med mindre at forſtaae dennem paa ſaadan Maade, ſom 


vi tilforne har hort at Hubert Thomas ſagde til Granvelle, ſaadanne 
ſom den Fugl der flyver oppe i Luften. Philippus maatte da bie endnu 
i fire Aar, indtil at hans Herr Fader fandt et Partie for hannem, 
der var nokſom con venabelt med hans Maximer; nemlig den Engelſke 
Dronning Maria, Keyſtrens Moſter⸗Dotter. Her var 8 

tøn- 


(e) Belcarius IIb. XXV. p. 4%. Eodem menfe (Augufto anni 1550.) Auguſtam 
” acceffit Maria Hungariæ Regina Cæſaris ſoror, tum ut Ferdinando Imperii prærogativd, hoc 
” eft, Regis Romanorum titulo, Fhilippo eedere perſuaderet. Mariam paulo poſt ſecuta 
” eft Cbriſtierna, Chriſtierni Daniæ Regis ſilia, Franciſei Lotharingi reguli viduà: Dum ſplendido 
comitatu Auguſtæ appropinquaret, Ferdinandus avunculus ae Philippus extra urbem eireiterx bis 
mille paſſus, quod liberale offieum Mariæ non præſtiterant, illi obviam prodierunt. Philippus 


etiam in ejus gratiam certamen equeſtre celebravit, eandem, ſi pater annuiſſot, cupidiſlinè 


„ uxorem ducturus.“ 


Kong Chriftierni II. Dotter. 61¹ 


—̃—ů ——-—V—öè Kvn,t.:— 


Skionhed, ſom hos Ohriſtine; her var ſnarere tvertimod, og i en 

anden Yderlighed. Men her fandtes de andre Ting, ſom Keyſer 
Carl havde beſtandigen Oye paa. Nu at komme til Rigs⸗Dagen 

igien til Augsborg, da fif Keyſeren al fin Umage ſpildt, og hans 
udſtuderede Kunſter, ved diſſe Damer at negociere, nyttede ham til 
intet, endſkiont det blev ved Dronning Maria tvende gange prøvet. 
Hun var reyſt hiem til Bryſſel om Efterhoſten: Men Keyſeren bad 
hende etter at komme igien efter neeſt⸗folgende Ryt⸗Aar, og giore det 
ſidſte Forſog hos 1 Ferdinand. () 0 1 blev alligevel 
ubevgegelig: Og hvad de Tydſke f Yndeft og Tillid ey havde 
været forhen ſtor fil hannem, det blev den ſiden. Chriſtine havde 
paa ſamme Tiid, ſom Maria tog førfte gang Afſkeed, begivet fig 
derfra, nemlig i Octobri. Hun blev ledſaget et Stykke pan Veyen 
af hendes Svoger, Chur ⸗Fyrſten af Pfaltz, () ſom derefter om 
Sommeren 1551. tillige med Chur⸗Fyrſtinden, hendes Soſter, gav 

hende en Beſogelſe i Lothringen. Her falder mig ind, ikke at lade 

ubemerket en Forſkiel, ſom jeg har fundet imellem den Spanſke Hiſtorie⸗ 

Skriver Luis Cabrera de Cordoba, og det ſom jeg nu af Belcario 

har fortalt, angaaende Forhandlingen imellem Keyſer Carl og Kong 
Ferdinand paa denne Augsburger Rigs⸗Dag. Cabrera, i hans Oiſtorie 
om Kong Philippo II. giver at forſtaae, Keyſer Carls Forſæt at have 

været, den Tud at takke af fra Regimentet, og overdrage Kæyſerdom⸗ 
met til Kong Ferdinand, ſaaſom Romerſke Konge, med faa Stiel, 

at Philippus ſkulde igien udvælges til Romerike Konge, og i fin 

Tiid fuccedere Ferdinando, da Philippus imidlertid (Fulde regiere i 

Nederlandene; Men at Keyſerens egne Miniſtrer vare der imod, ja at 

Y 3 Dron⸗ 

* i Belcarium, J, cit. pag. 814. Thuanus i 

Bam taler F e JE ra CE PE eee ge 

allene om Drouning Maria: Hucuſqve inter Cæſarem & Ferdinandum de Imperii ſueceſſione actinn 

ſuerat, media Maria ſorore, Panaoniæ regina, cum nihil profectum fuiſſet, Maximilianus, cujus 

conſilio & contemp latione effedum credebatur. ne Ferdinandus Cæſaris voluntati obtemperaret, 

ſoceri offenſionem veritus, quamprimum in Hi(paniam transmittere & inde uxorem jam duorum 


1 matrem deducere conſtituit; itaque cum patre Auguſta III. Eid. Martii (an. MDLI.) 
diſcedit. 


: (”) Herom tåler Hubert Thomas Annalium de Vita Frid. II. Palat, lib. XII. vred 
og fremdeles indtil pag. 277. i 


62 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


— — — — —' 


ſeil, og udgivet An. 1619. til Madrit, med fuldkommen i 
e den Tii 


2 Chriſtines formynderlige Regimente i Lothringen, ſom nu hid⸗ 

indtil er omtalt varede ikke længere, end til An. 1552. om Foraaret. Og 

hvad ſom foraarſagede ſlig forandring, var den Krig, ſom Kong E 
. ric 


() Publicd Dieta por convocatoria el Enperador, para celebraria en Auguſta aventinueve 
de Junio, i partio de Bruſeles en los ultimos dias de Mayo con las Reynas ſus hermanas i el Principe. 
Deſeava elegirle Rey de Romanos, renunciandole ſus Eſtados, i el Inperio en fu hermano Ferdi- 
nando. Contradezian los Miniſtros i la Reyna Maria, que ſentia mucho dexar el govierno de 
Flandres, ſus regalos, i poder abſoluto. Trataveſe con gran ſeereto; mas Don Filipe no callò el 
intento con el plazer enemigo del eonſejo &c.·· Cabrera Don Filipe ſegundo lib. 1. Cap. 3. pag. 3. 
Gregorio Leti ffriber ellers i fin Viza di Filippo II. lib. LX, pag. 10%. at Kœyſer Carls Förſlag var til 
fin Herr Broder, at tage ham til Med⸗Regeut i Kæyſerdommet, paa den gamle Maade, ſom da 
der regerede tvende Keyſere i Compagnie. Ikle veed jeg om ſaaledes er bleven omtalt, eller hvorfra 
Leti har denne aneedote; men diſſe ere hans Ord: Per tirar Carlo al ſuo volexe il fratello, I adeſeb 
con l' offerta ꝙ aminetterlo ſeco in quelP hora medefima all' Imperio, della ſteſſa maniera come 
Cera fatto l' altre volte, negli antichi tempi, ne quali regnauano due Ceſari in compagnia: Ma 
fermo VP altro nel ſuo parere ſeuſoſſi di non poter determinare eoſa aleuna ſenza il figliuolo, &c. 


(% Ego, etſi non ſum neſcius, grandia conſilia à multis plerumqve caufis, ceu magna 
navigia å pluribns remis irnpelli, tamen non facile mihi perſuaſerim, in Cæſaris animo magnam ſibi 
partem vindicafle aut fortunæ commutabilis metum, aut alium quempism leviorem motum, Siquidem 
annis ante obitum ejus ferme decem, hoc eſt, in ipſo victoriarum flore, in eo quod Auguſtæ condidit 


teſtamento, de hac ipſa regnorum abdicatione mentionem feciſſe conſtat, Fam, Strada I. 1, p. 13. 
ed. Rom. in fol. 


Kong Chrifierni II. Dotter. 63 


rich II. udi Forbund med Churfyrſt Mauritz af Saren og flere Tyd⸗ 
ſke Fyrſter, forkyndede Kæyſer Carl. Udi Manifeſtet, ſom hand lød 
üudgage, ſtod end ogſaa Cbriſtines Navn nævnet: Nemlig der mel⸗ 
dedes, iblant andre Beſkyldninger imod Keyſeren, at hand havde 
raadet fin Soſter⸗Dotter Chriſtine, Hertugen af Lothringens Enke, 
fra at erkiende Frankeriges Hoyhed over Fyrſtendommet Bar, og at 
ſverge Kongen Huldſkab og Troſkab deraf, ſaaledes ſom de forrige 

ertuger havde giort. () Derpaa forſamlede 2 15 Henrich ſin 

ore Krigs⸗Magt imod Lothringens Grendſer, for at bemægtige fig 
de trende Tydſte Rigs⸗Steder, Metz, Tull og Verdun, hvilke hand 
og alle tre indtog. Chriſtine havde imidlertid, ſaa ſnart hun merkede 
hans Tilberedelſer, ſkikket til ſin Mor Broder Keyſeren, for at ſporge, 
hvad Partie hun (fulde tage. Keyſeren lod hende ſvare, at, efterdi 
hand var ſelv for langt borte, og hans Leylighed var ikke at ſrikke 
hende nogen Hielp til, fandt hand tienligſt, at hun gav Kongen af 
Frankerige de beſte Ord, og begierede hans Fred og Beſkiermelſe for 

dertugdommet Lothringen; Hvilket ogſaa Keyſeren lovede at ſkulde 

lide af haus Tydſke Tropper uberort. Derpaa drager Chriſtine ſelv 
hen til Kong Henrich, ſom, tillige med ſin Dronning Catherine de 
Medicis, og hele Hof / var nu i Joinville. Med hendes gode Billie 
ſkeede dette viſt nok ikke; Men hendes Sons og Lothringens Velfærd 
og Intereſſe drev hende afſted. (* Man bevliiſte hende til Joinville 
al den re og Hoytid ſom kunde optenkes. Hun haabede og, at 
man ſkulde lade hende være u⸗anmodet om at tage nogen flags Deeli 
denne Krig. Men hrorledes kunde hun formode ſaadant? Lothringen 
var Frankeriges Grændſe, og naar Kongen vilde attaqvere 2 75 og 
N 3. erdun, 


(Y Manifeftets Orb anfører Thuanus ſaaledes 7. X. Ut vero illuſtri indicio fe male 
” erga nos affectum proderet Cæſar, Chriſtiernæ Franciſci Lotharingiæ Ducis viduæ ac ipſius ſoro- 
” ris filiæ auctor fuit, ut Barrenſis Prineipatus, qui fine controuerſia Gallicæ jurisdictionis eft, 
nomine fidem mihi, quam debet, quamque fuperiores Lotharingiæ Duces præſtiterunt, præſtare 
V recufsret. Sce herom videre Blondelli Svift imod Chitfletium, faldet Barrum Campano- 
Fraucicum, pag. 78. 79. & 84. J. 


) E& Chriſtierna, Franeiſei Lothariugiæ Ducis vidua, & Cæſaris ſororis filia, ad 
Regem venit, non ſponte, ut creditum eft, fed quod alioqui filii fortunas in ſummum diſerimen 
addudtura erederetur,” Thuan. Hifl. lib. X. $. o. i 


64 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Verdun, mon hand da vel ſkulde fee van, at Keyſeren betiente fig af 
fin Myndighed hos fin Soſter⸗Dotter, til at foranſtalte det 
allerringeſte derudi til Hindring? Sligt gav man hende at forſtaae i 
al Venlighed. Hun drog denne gang bort med et Hierte fuldt af 
Harme, beed fig i Lipperne, men holdte, for alle ſom ſage hende, 
gode Miner. Nogen fort Tiid derefter, da Kongen havde beftiffet 
adſkilligt i de Pladſer, hand havde indtaget; kom hand tilbage, og 
tog Veyen lige indi Lothringen. Her kom hun da hannem i Mode 


med fin unge Printz, og hans Far Broder, ſamt et ſtort Folgeſkab 


af Adel. Strax efter Kongen fuldte mange Compagnier af hans 
Bee Krigs Folk, ſom bleve indavarterede i Forſtæderne og i 

Byerne omkring Nancy, Selv logerede hand fig ind paa Slottet, 
og kaldede fit Conſeil til fig, hvormed Aftenen blev tilbragt. 
Hvad derudi blev beſluttet, yttrede fig Dagen efter; da hand lod 
forkynde Hertuginden Chriſtine ån Mening over tvende 
betydelige Poſter. Den ene var, at ſaaſom hun var Kayſerens 
Niece, og det var heel naturligt, at hendes Hierte mere var hannem 
tilvendt end Frankerige, fan kunde man intet længere fee Regeringen 
af Landet i hendes Hænder, men ſamme maatte fortroes allene til 
hendes Svoger og Med⸗ Regent Greven af Vaudemont. vad 
hendes Lif⸗Geding og Indkomſter angik, da ſkulde deraf hende ikke det 
mindſte afgaae. Den anden og meeſt⸗empfindlige Poſt var, at hun 
maatte lade fig befalde, det hendes unge Son Printzen blev ſkikket 
til Frankerige, ſammeſteds ved Hoſſet at opdrages, hvor Kongen 
forſikrede baade at vilde viſe ham ſaa ſtor Kierlighed, ſaa og i Tiden 
at drage ſaa ſtor Omſorg for hannem, ſom for nogen af ſine egne 
Born. Dette var alt ſom et Tordenſlag for Chriſtine, og ſnart li 
geſom en Knif i hendes Hierte. Men Tingen var reſolveret ſaaledes 
i Kongens Conſeil, og befunden fan nodvendig, at den ey taalede 
nogen Forandring, Den unge Printzes Ober⸗Hofmeſter, der hidindtil 
havde været een af de fra Keyſeren hende tilſendte Miniſtrer, ja endnu 
ſtod virkeligen i Kæyſerens Eed og Pligt / blev betakket. Hans 
Præceptorer og Tienere , og hver een, ſom var om hannem, vare 


Brabanter eller Tydſke. Alle diſſe finge ogſaa deres Afſteed. Man 


gav hannem en Frantzoſt Hofmeſter, og et Antal Opvartere af 
Kongens 


Kong Chriftierni II. Dotter. 65 

Kongens Folk. Og den Kongelig Befalnings⸗Mand i Champagne, 
Sieur de Bourdillon, forde ham med tvende Compagnier Ryttere til 
den Stad Reims; hvor Dauphin den Tiid var, og tog imod hannem. 
Thomas Cormerius udi fin Latinſke Hiſtorie af Kong Henrici II. Be⸗ 
drifter, ſkriver at Kongen aſſignerede til hans garlige Underholdning 
40. Tuſinde Franſke Livres, og gav ham et Regiment Cuiraſlerer, 
ſom i hans mindre Aar blev commanderet af Mr. Broſſe-Mouilly, 
der nu var bleven hans Hofmeſter i ftæden for Montbardon: Item, 
at alt dette fkeede / fordi Kongen var videndes, at hvis man ey ſkille⸗ 
de Moderen og Sonnen ad, kom Kayſeren til at raade baade for Lan⸗ 
det og for den unge Hertugs Giftermaal; Hvorimod Kongen forſik⸗ 
rede hende, at hand ey allene vilde ſorge for hans Optugkelſe , men 
end og for hans Egteſkab og give ham een af de Kongelige Prin- 
ceſſer. () Imidlertid havde Dagen tilforne, for den unge Hertugs 
Afreyſe, hans Frue Moder giort det yderſte Forſog paa at fage denne 
Reſolution tilbage. Hun ſtillede fig ind for Kongen i det ſtore 

Gallerie paa Slottet Nancy, hvor hand ſtod omringet af fit hele Hoff: 

Der giorde hun hannem en dyb Reverence, og med Hynene fulde af 

Graad, ſom ſtrommede hende ned paa Kinderne, foreſtillede ham 

den Haardhed, hvormed hun gandſke uforſkyldt blev begegnet. 

Hendes Veltalenhed, og den Yndighed i hentes Manere, og i hvert 
et Ord hun fremforde, tillige med hendes Graad og dybe 1 

eve⸗ 


(Rex, quod Chriſtianam Carolo Cæſari propter eonſanguinitatem magnopere ad- 
dictam intelligebat; eandemque Carolum filium ibi elocaturam prævidebat, ubi Cæſar vellet: 
itemque eam ejus arbitrio, ubi opus eſſet, Lotharingiam permiſſuram: & qua maximis incom- 
modis afficere Galliam poſſet, Carolum Ducem in Galliam mittere conſtituit. Chriſtianæ mati 
ut cum regiis natis perquam liberaliter educetur curaturum: & cum adoleviſſet, regiam puel- 
lam ei uxorem daturum promittit. eidem Duei annuum quadraginta millium Franciciim conſti- 

uit: atque cataphractorum equitum turmæ præficit; cui propter infirmam Caroli ætatem Broſ- 
ſamolium legatum, quem teneræ ejus ætatis moderatorem, rejecto Mombardone dabat, jubet præ- 
eſſe. Saaledes lyder det i bemeldte Thomæ Cormerii Alengonii Rerum geſtarum Henrici II. 
(Paris. ap. Sebaſt. Nivellium 1584. in 4.) /ibr. 3. fol. 72. Denne Hiſtoricus er ey af de almindelig 
bekiendte og bliver heel ſielden citeret, Le Gendre dømmer om hannem ſaaledes: Son ouvrage eft moins 
une hiftoire qu un Panegyrique, dont le ſtile eft net & la latinité eft belle. v. Le Long no. 7658. 
Men at hand og ey er ſerdeles zecurat, kand deraf kiendes, at paa tvende ſteder hvor hand taler 
om vores Chriſtine de Danemare, ſiger hand, at hun havde været gift med Hertug Antonio i Loth⸗ 
ringen (Antonio Locharingiæ Duci quondam nupta) fel. 72. a. og fol. 157, b. 8 


66 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


bevægede alle Omſtaagende, ja Kongen ſelv, til Medlidenhed. Hand 
troſtede hende alt hvad hand kund, og gav h nde de allerbeſte Ord i 
Verden. Videre naaede hun ikke; Men giorde fin Reverence til 
Afſteed, gik bort, og græd bitterligen. Hun ſkal, efter Brantömes 
Sigende, have ſiden givet Duc de Guiſe, hendes afgangne Herres 
Fetter, meeſt Skyld for dette; Efterdi hun tilforne havde noget 
rundt afſlaget hans Tilbud af Egteſkab, og ſpvaret hannem, at hand 
ey maatte tenke, det hun agtede at forringe ſig, og tage en Cadet 
af det Huus, hvoraf hun havde havt Hovedet og den Ypperſte. ( 
Hun meente nu, at det var ham, der havde giver Kongen ſligt et 
Raad, for at hevne ſig. Strax tre Dage derefter pakkede hun 
tilſammen, drog til Blamont, ſom var hendes Lif Geding: Men 
blev der ey heller ret længe; førend hun ſagde Lothringen flet farvel, 
og begav fig til Elſatz; hvor Keyſeren den Tid var ankommen. 
Iblant Lothringerne vare vel de, ſom toge nogen Part i hendes 
Bedrovelſe, og ſom det gik nær til Hierte, da de maatte fee fig ſtilte 
ved deres unge Herre og hans Frue Moder. Maaſfkee det gik dem 
endnu nærmere, da Kongen af Frankerige lagde paa ſamme Tid en 
ſterk Garniſon i Nancy og i andre Steder. Imidlertid vare de dog 
flere, ſom toge fig hendes Vortgang heel let, meeſt iblant Adelen, 
der ikke udi alle Maader vare tilfreds med hendes Regimente: 
efterſom hun gierne beſatte de vigtigſte Pladſer og Betieninger med 
Tydſte, Flaminger, og andre Keyſerens Underſaatter, hvorimod 
Landets egne Indfodde fane fig foragtede og udelukte. (0 


Dette 


Y Brantéme ſiger, pag. 492. de Ia derm edit. Vai ouy dire, qu' apres Ia perte 
ge ſon fils, elle demeura fort mal conlente de Monſr. de Guiſe, & de Mr. le Cardinal fon frere, 
les accuſant d' avoir perſuadé le Roy à cela, à cauſe de leur ambition, tant pour voir leur coufin 
fi proche, adopté fils, & marié à la maiſon de France, que pour avoir refuſẽ quelques tems 
auparavant Monsr de Guiſe en mariage, qui luy en avoit fait porter parole. Elle qui etoit 
hautaine en toute extremité, dit qu'elle n' e pouſeroit jamais le Cadet de la Maiſon, dont elle 
avoit époufé ainé: & pour tel refus Mr. de Guiſe la luy gardoit bonne jusques- la. Denne var 
Pranciſcus Due de Guiſe, hvig Fader Claudius de Guiſe var en yngre Broder af Hertug Antonio. 
Chriſtines Sviger⸗Fader. 


(44) Dette ſiger P. Calmet i Hiſt. de Lorr. med udtrykkelige Ord. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 67 


Dette ſidſte, ſkiont det ikke er til hendes Roes, har jeg ey vildet 
efterlade at bemerke, efterſom det findes ſaaledes med udtrykkelige 
Ord hos P. Calmet, der dog ellers er ſparſom nok, i at optegne hvad 
ſom horer til vores Chriſtines Hiſtorie. Thi jeg mage ſige, at det 
meeſte jeg har kundet brugt ham i, er juſt dette Stykke, ſom vi nu 
har hort, angaaende hendes Afſettelſe fra den formynderlige Regering, 
og hvorledes hun med ſtorſte Hiertens Bedrevelſe maatte forlade 
Lothringen, og fee fig berøvet fin eniſte Son, ſom blev bortført til 
Frankerige. Herudi haver og Pere Calmet intet andet ſagt, end 
hvad nokſom af de beſte Franſke Hiſtoricis er tilforne bevidnet og paa 
lige Maade berettet; nemlig af Paradin, Thuano, Belcario, Mezeray. 
og mange fiere. Hvorfore man ret mage undre over, at den eniſte 
André Favyn er udi fin Hiſtoire de Navarre falden paa ; at fortælle 
denne Ting gandſke anderledes ; og har vildet bilde fig og andre ind; 
ligeſom det var et oplagt Raad imellem Kong Henrich og Chriftine, 
at hun forlod Lothringen, og overlod fin Søn til hannem utvungen, 
ja med al Fornoyelſe. Favyn beretter; at den Tid Kongen endnu 
V opholdte fig til Joinville i Champagne formedelſt Dronningens 
Sygdom, er Chriſtierne de Danemarc, Enfe- Hertuginde i 
Lothringen, kommen didhen at beſoge ham, og at hun ſelv oftererede 
ham ſit Land, kaſtede fig; med hele Lothringen, og fin unge Son 
255 55 Carl udi hans Beſkiermelſe og Salveguarde, helſt efterdi 
hun var bleven advaret, at Keyſeren vilde nu oprippe den gamle: 
Trette og Misforſtand, der havde været imellem hans Far⸗Moders 
i: ker den ſidſte Hertug af Burgundien, og Hertug René af 
” Lothringen, den unge Printzes Far⸗Faders Fader; hvorved Keyſeren 
tragtede efter at faae den unge Printz i fin Vold, tillige med Landet, 
for at legge det under Grævſkabet Flandern, og give Printzen en 
Penſion I Spanien. Hvilket var da Aarſage til, at Hertuginden 
tog imod Kongens Forſlag, nu hand proponerede hende at give 
” hendes Son Printzen, ſom da var 8. til 9. Aar gammel, ſin anden 
„Dotter Claude de France til Egte) og ſkikkede ham til Paris der at 
” opdrages tillige med Dauphin. 85 Dette Stykke (Fulde jeg mene, 

2 at 


() Le Roy ſejournant å Joinville en Champagne à cauſe de Ia maladie de la Royne 
Cathe · 


68 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


at være iblant andre nokſom tienligt til at beviſe, det denne Hiſtorieus 
hører til ſomme Claſſe ſom Varillas, og at man har lidet at agte paa 
hans Fortalninger, naar man ey finder dem bekraftede af andre mere 
tilforladelige. () Den Autor, ſom har continueret Les Annales 
d' Aquitaine de Jean Bouchet, er vel langt fra at fætie ſꝛadan Farve 
paa Tingen, ſom Favyn har giort; Men ſaa er hand alligevel i 
bemeldte Handel ikke frie for al Fiction, og Gietning af ſit eget Hoved. 


Hand ſiger forſt, at da Chriſtine kom til Joinville, klagede hun til 


” Kongen over den Laſt og Tynge, ſom Lothringen maatte lide; 
ſaafremt Armẽen blev længe ſtagende deri Egnen: Hvorpaa Kongen 
gap hende de beſte og hofligſte Svar, ſaa at hun drog bort forneyet, 
»og at hand ſamme gang, iblant andre Venſkabs Tegn, tilſagde at 
” vilde gifte een af fine Princeſſer med hendes Son, og med forſte 
beſoge hende til Nancy. () Siden ſkriver hand, at da Kongen 
”udi Nancy havde befluttet i ſit Conſeil, at ſende den unge Hertug 
Carl til Frankerige, og dette; paa det at Keyſeren ey ſkulde fore 


»ham bort, og imod en penſion bemægtige fig hans Land og 
»Fyrſtendom, da fandt vel Hertuginden Cbriſtine ſaadant heel 


haardt/ 


Catherine de Medicis fa femme; la Veufue Ducheſſe de Lorraine Chriſtierne de Dannemare - - = 
le vint viſiter, & offrir ſon pais, ſe mettant elle ſon pais, & le jeune Due Charles fon fils en ſa 
protection & ſauvegarde, q aultant qu elle eſtoit advertie que! Empereur vouloit remuer la vieille 
querelle de Charles dernier Due de Bourgogne fon biſaieul, avec René Due de Lorraine biſaieul 
du petit Due, lequel il defiroit mettre entre ſes mains avecques fon pays, pour l'unir & joindre 
à fa Comté de Flandres, & luy faire quelque penſion en Eſpagne. Ce qui fit reſouldre la Ducheſſe 
3 ce que le Roy luy propoſa du mariage de Madame Claude de France fa ſeconde fille avec le Due 
fon fils aagé pour lors de huidt à neuf ans, qu' elle envoyeroit à Paris pour eſtre eslevẽ & nourry 
avee Monfeigneur le Dauphin Frangois. André Favyn Hiſt. de Navarre I, 13. P. 798. . 


(”) Tous les ouvrages de Favyn, qui autrefois ont fait honneur à leur Auteur, qut 
à la verité mérite qw on le loue pour le deſſein qu' il a ei de bien faire, font peu confidérez 
préſentement. On y obſerve des choſes ſingulieres, dont il ſeroit à ſouhaiter qu' il eũt eite ſes 
garants. Diclionn. de Morery, dans fon Article. 


(%ͤ Le Roy ſejournant à Joinville - - pour attendre Ia eonvaleſcence de la Royne, 
Dame Chriſtierne de Dannemarch, Ducheſſe de Lorraine -- vint voir le Roy, remonſtrant 
que fon pais avoit beaucoup å ſouffrir pour la grande penurie des vivres & cherté d' iceux, fr 
Parinée y faiſoit longue demeure, le Roy P'accueiliit ſi honneſtement, & luy uſa de propos ſi 
honneſtes, qu' elle s en alla contante, luy accordant entre les autres obligations q amour, une de 
ſes filles pour Monſieur le Due fon fils, & qu' il la verroit å Nancy, Annales d AAuνj.ñ, IV, 
Partie pag. 627, edit. de Poictiers par Abr. Mounin 1044, Jol. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 69 


——ñ—— ———— A ꝛZh — rr mm. 


FEfterat Chriſtine havde udi Elſatz talt med hendes Morbroder 
Kayſeren, (9) og derefter opholdet fig i fane Dage til Strasborg, 
fortſatte hun fin Reyſe, med fine tvende unge Princeſſer / til Bryſ⸗ 
ſel. Hun fandt der et ſtorre og mere talrigt Hof / end da hun ne 

J 3 i hen⸗ 


É (Le Roy par advis de fon Conſeil & pour grandes eauſes trouva qu'il feroit bon 
retirer le petit Due avee Mr. le Dauphin en France, tant pour I ancienne querelle de la Maiſon 
de Bourgogne avec ceux de Lorraine, que pour les affaires du Roy, qui ja l' avoit reeeu fon fils: 
Car fi ce Due venoit ẽs mains de ? Empereur, en danger qu' il ne luy fiſt quelque penſion & le ſiſt 
hors de la Duché. La Ducheſſe trouva cela fort aigre: Mais le Roy la fceut fi bien adoucir, 
qu elle mesme auſſi fe miſt en la protection de Sa Majeſté. ibid. pag. 628. 


(&) Parti le jeune Due, la Ducheſſe Madame fa mere triſte (comme le naturel Ie 
ortoit) & joyeuſe de fi noble alliance qui fe faiſoit; mesme par le eonſentement de tout le 
ignage du fang de Lorraine, aſſavoir Meffeigrs, le Cardinal, Due de Guiſe, Due d' Aumale 
Evesque d' Albi, le Grand Prieur de France, le Sieur de Vaudemont, qui ſages prevoyoient Te 
grands inconvenians fi la choſe fuſt autrement advenué, Toutesfois le regret furmontoit le 
contentement. La bonne Dame fe retira å Blamont, qui eft lieu de fon domaine, au grand 
deplaiſir de fes fubjets, qui aymoient au ſurplus leurs princes: & au vray dire, telle departie de 
la mere & du fils fut par eux trouvée eſtrange, comme s' ils fuſlent demourez fans Maiſtre, & 
tout fuft perdu, dont la Cité demoura tout en deuil. v : 


(%% Det er bekiendt, at Jean Bouchet har felv ikke eontinueret fit bemeldte Verk, les 
Annales d' Aquitaine, længere end til An, 1545. og af de ſom udi fildigere Editioner har fortſat det 
indtil 1555. vides ikke bvem de egentligen har veret. V Le Long No. 15729. & P. Niceroni 
Memoires pour ſervir à I hiſt. des hommes ill. Tom. AX VII. pag. B. eg. i 


(%%) Clegando el Emperador a Argentina, vino alli a vifitarle ſu fobrina Criftiérna, viuda 
de Franceſco Duque de Lorena, y lorò con el ſus due los y diſdichas. El Emperador la conſolò lø 
que pudo, ) dixo, que fe fueſſe con fu tia la Reyna Maria, Sandoval /ib, 31. J. 24, 4d. Au 7772 


70 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


ihendes forrige Enke⸗Stand. Thi, foruden Dronning Maria, levede 
nu ogſaa ſammeſteds hendes anden Moſter, Dronning Eleonore, ſom 
havde forſt havt Kong Emanuel i Portugal, og blev ſiden gift med 
Kong Franciſco i Frankerige. Chriſtine drog ſiden til Mecheln, og 
holdte der Hof for fig ſelv. Om det har været med hendes gode Villie/ 
eller ikke, at hun fan plat forlod Lothringen, ſkal man efter Calmets og 
nogle andre Beretning, ey kunde decidere. Og hvorfore blev hun 
ikke boende pan hendes Lifgeding til Blamont, ſom ſkal have været den 
deyligſte Stad man vilde fee med Hyne? Det er troligt, at hun ey har 
havt meere Behag i at vere udi det Land, hvor ey allene hendes Myn⸗ 
dighed og Anſeelſe var til Ende, men hende ogſaa maae være kommen 
for Orne, hvad en ſtor Deel, ſom hun ey havde været til Maade, ſnak⸗ 
kede om denne Forandring. Saa meget veed mand, at da hun rykte 
op fra Blamont, og drog til Elſatz / var hendes Løfte og Forſet, al · 
drig at ſette Foden mere i Lothringen. Roſieres i hans Bog, Faldet 
Stemmata Lotharingiæ & Barri, ſiger at Kong Henrich II. vilde endeligen 
have hende bort. () Og Mareſchal de Baſſompierre ſfriver: Le 
Roy Henry II. vint en Lorraine, d'où il chaſſa la Reyne de Dane- 
marc, & envoya le Due Charles en ſon Royaume. Jeg holder og 
for / at Kongen ey ſtisttede om hendes Narvarelſe længere deri Lan⸗ 
det, og at alle de, ſom kunde fortenkes for nogen Correſpondence med 
Kayſeren, maatte 1 ud. Thi end ogſaa hendes Svogerſte, 
Anne de Lorraine, den ſidſte Hertug Franciſei Soſter, reyſte med 
hende til Brabant. (*) Denne var ogſaa Enke, og havde havt til 
Egte René de Chalon Printz af Oranien, Kayſerens General og til 
lige Statholder i Geldern: Hun blev nu kort derefter i Nederlandene 
giftet med Philippe de Croy Due d' Arſchot. Siden udi det Aar 
1555. finder man Chriſtine paa den ſtore og merkelige Dag, da Key⸗ 
ſer Carl ſagde ſig af med ſin Regering, og ſine ſamtlige Riger og 2 2 
ez 


() Der heder det: Rex expulit Chriſtinam è Lotharingia. 


(% Belearius lib. 26. pag. 4 Chriſtierna Renatam ac Dorotheam filias ſecum duceus, 
Argentoratum primum, deinde in Flandriam abiit: quam Anna Lotharinga, Arauſii Principis vi- 
dus, ac Caroli Reguli amita comitata eft, (hæc mox Philipp Croyo Arſchotiæ Regulo nupfit :) 
3 enim Rex & Lotharingia diſeedere juſſerat. Og altſaa har Roſieres og Basfompierre 
agt ret. 3 i 


Kong Chriftierni II. Dotter. 71 
de; ſom ſkeede den 28. Octobr. Herudi folger jeg Biſkop Prudencio de 
Sandoval, der ſiger (1. 32. §. 33. p. 802.) at det var den 28. Octob. Si- 
monis & Judæ Dag, efterat Meſſen var holden. Andre ſkrive den 25. 
Octobr. til Bryſſel. Der ſtode da ved den hoyre Side af Keyſerens 
Throne, hans Son Kong Philippus II. af Spanien, hans Broder⸗ 
Son og tillige Sviger⸗Son Kong Maximilianus af Bøhmen, og hans 
ner Forvandte Hertug Philibert-Emanuel af Savoyen: Ved den ven⸗ 
ſtre Side ſtode Kæyſerens tvende Soſtere, de forbenevnte Enke⸗Dron⸗ 
ninger, Eleonore af Frankerige og Maria af Ungern, hans egen Dot: 
ter Dronning Maria af Bøhmen, og vores Chriſtina af Danmark „ 
Enke⸗Heruginden af Lothringen. ; 


Kæyfer Carl er derpaa i næftfølgende Aar ſeglet til Spanien; 

Det er ikke en ringe Feyl hos Le Clerc, naar hand ſtrax i Begyndelſen 
af hans Hift. des Prov. Unies ſiger at Kœyſer Carl taffede pag engang 
af fra fit Kæyſerdom og hvad hand i Tydſtland beſad til fin Broder, 
og fra de øvrige fine Riger og Lande til fin Son, og derpaa reyſte i 
ſelvſamme Aar 1555. in Sept. til Spanien. Enhver veed jo, at 
hans Aftakning til hans Son Kong Philip ffeede ey førend ſidſt in 
Octobr. 1555. hvorledes kunde hand da i Sept. ſamme Aar reyſe til 
Spanien? men den Abdication af Keyſerdommet til Kong Ferdi- 
nand ſteede ey førend Aa et efter, ved et Inſtrument dateret d. 16. Jan. 
1556. hvormed Printz Wilhelm af Oranien blev ſendt. Siden efter 
foregik hans Neyſe til Spanien in Septembri, hvor de tvende hans So⸗ 
ſtere, Enke⸗Dronningerge, Eleonora og Maria, fuldte hannem med, 
ſom bektendt er. Derved tabte Nederlandene, og i ſer Bryſſel, 
ſtorſte Delen af fin Pragt og Herlighed. Kong Philip blev nu allene 
igien, ſom endſkiont, hand havde til Egte Dronning Marie i Engelland, 
nu dog / formedelſt ſin na med Frankerige, meeſt opholdte ſig i 
Nederlandene, men hun 1 hendes Kongerige. Den ſom nu giorde 
Prydelſe, re og Glands til hans Hof, var Chriſtine; Thi ellers 
havde det ſect alt for ode og morkt ud omkring ham, ſom Bran- 
tome ſiger. () Sligt vidſte ogſaa Nederlenderne, de ſtore faa 
vel 

) Pag. m. 492. hvor det heder: Le Roy fon couſin la eroyoit, & fe foit enelle & luß 

por 


72 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 
velſom de ringere, nok at ſtionne paa, og ynſkede derfore intet heller, 


end at deholde hende hos ſig. De ſaae udi hende et livagtigt Munſter af | 


deres forige Heroine,. hendes Frue⸗Moſter, Dronning Maria. 


Jeg havde nær forglemt at berøre en beſynderlig Feil, ſom fin⸗ 
des hos den Spanſke Luis Cabrera, i hans Hiſtorie af Kong Philippo 
II. og ſom hører endnu til Carls ſidſte Regierings Aar 1555. nogle 
Maaneder for hans Abdication. Man ved, at udi May⸗Maaned 
ſamme Aar blev holdet en Forſamling imellem nogle Keyſerlige og 
Spanſte Miniſtrer paa den eene og Franſke paa den anden Side, Paa 
et Sted faldet Mere imellem Ardres, Calais og Gravelines, til at giore 
Fred imellem Frankerige og Spanien / hvor Cadinal Pelus og flere En⸗ 
gelſte indfunde fig ſom Mellemhandlere. Denne Handling ſlog op og 
blev frugtlos, efterſom Parterne paa begge Sider giorde deres Paa⸗ 
ſtand alt for ſtrenge. () Nu melder Cabrera, at medens Cardi- 
nal Polus ſparede ingen Fliid og Moye til at treffe de billigſte Middel, 
ſkulle de Franſke iblant andet have foreſlaget et Giftermaal imellem 
Enke⸗Hertuginden af Lothringen og Hertugen af Savoyen / og at de paa 
ſaadan Vilkor vilde give hannem endeel af hans Lande tilbage. (.) 
Herudi har den gode Mand merkeligen faret vild. Vores Enke⸗Hertugin⸗ 
de af Lothringen blev maaſke ikke nævnt i denne Forſamling / viſt nok blev 


der ikke talt om noget Giftermaal for hende: Og ikke ſeer jeg, hvad der 


ſkulde bevæget de Francke til, at give Hertugen af Savoyen en Fod af 
hans Lande tilbage/ hende til rey eller for at fee hende med nyt Egteſkab 
forſiunet. Af Lothringen kunde jo de ikke heller derved vinde den mind⸗ 
ſte Plet Ford; thi dette Sertugdom horde jo hendes Son til, ikke 2 — 

; b en 


portoit une tres grande affection & amour: Auſſi luy faifoit elle valoir & briller fa eour, qvi ſans 
bien re- 


elle erit été fort obſcure: Et pourtant depuis, comme jay ouy dire, ne Va pas trop 
connue. 


(0) See herom Thuan. 6. A V. p. 464. d. P. Daniel ad Au. 1555. p. 527. (q. 
edit. Aniſterd. in 3 to, og andre flere. 


( El Cardinal Polo trabajd mucho en échar los fundamentos para fixar Ia paz; mas 
los Franeeſes pidieron el Ducado de Milan en matrimonio o ſatisfacĩion, i que el Duque de Saboya 
caſaſe con la Viuda del Duqve de Lorena, i fe le reſtituiria alguna parte de ſus Eſtados. Eſclui - 
das eſlas peticiones por los Iinperiales &. Cabrera Dan Fil. Sccundo libro I. c. 5. P. 29. 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 


73 

Men an der er bleven handlet om Hertugen af Savoyen hans 
Reſtitution, er viſt, ja endogſaa om et Giftermaal for hannem, 
ikke med vores Chriſtine, men med Kongens Soſter i Frankerige Prin- 

ceſſe Margrete, med hvilken hand endeligen fire Aar derefter kom i Eg⸗ 

teſtab. () Og er dette altſaa et utilladeligt quid pro quo, ja 4 
Tau mege 


(Y) Conelyeron la tregua por einco annos con las eondiciones ordinarias, i con que no 


” Te entendieſe el comercio en las Indias, ni ſueſen comprehendidos los foragidos Napolitanos en 


ER 


Francia, ni el Marques de Brandenburg; ni fe avia de tocar a lo que poſejan los Francefes en 
las tierras del Duque de Saboya, ibid. Af diſſe Ord lere vi, at denne gode Mand har forregnet fig i 
Didenz hand har mieent, at den fem Aars Stilſtand, ſom blev fluttet An. 1555. horde til den Con- 
gres i May⸗Maaned, der holdtes til Mere ved Calais. Den horde og virkeligen dertil, men ſom 
en Sag der blev opfat, og ſom fulde en anden gang ved bedre Tiid og Leylighed foretages. Imid⸗ 
lertid er denne gang hver Mand dragen fin Vey, og Krigen vedholdte derpaa det gandſke Aar igiennem: 
indtil de ſamme Commiſſarier An. 1556. Fort efter Nyt⸗Aar komme igien tilſammen, os ſluttede 
den af Cabrera ommeldte fem Aars Stilſtand, paa et andet Std, nemlig i det Abbedie Vaucelles 
ved Cambray. Dette haver Cabrera ey paa agtet. Men at der da i Tractaten blev indført det Aars⸗ 


tal 355. ſkeede, fordi man ide Dage end nu ſkrev Aarstallet af det forige Aar i Januarii og Februaxii 


Maaneder, og ſaaledes indtil Paaſke eller den 25. Marti, ligeſom man endnu gior i Engelland; 
Thi det er forſt feet An. 1564. at Kong Carl IX. har indført ved en offentlig Forordning, at Aa⸗ 
ret ſkulde i Frankerige begyndtes d. 1. Januarii, da det ktilforne fra utenkelige Tider ey var begyndt 
førend om Paaſke. Og i Lothringen bled dog ſamme Forandring ikke ret faſtſat førend An. 1579. 
Denne Oblervation, naar man ikke veed den, eller og ey har den i agt og Hukommelſe, kand iblant 
forvilde en Hiſtorieſkriver; Og juſt har den her forført og confunderet Cabrera, der connecterer oms 
talte Stilſtand med Forhandlingen til Calais, og lader den ſaaledes gage for Keyſer Carls abdicati- 
en, da dog ſamme abdication var gagen for fig over 3. Maaneder, førend Stilſtanden blev treffet. 
See herom Thuanus Jb. 17. pag. 574. Fopeliniere /ivr, 4. au commencement. Mezeray Abregẽ 
Tom. IV. p. c. edit. d Amſt. 1682. in J. P. Daniel ad An. 2556, p. m. 559. P. Chr. Bor. Neder- 
landſche Hiftor. fol. Il. a. &c. Skulde nøgen herimod objicere, at Tractaten af Vaucelles er dog 
giort i Kayſerens Navn, og Kong Philip kaldes derudi ikkun Konge af Engelland, ergo mage den 
være giort for Kayſerens abdication; Da ſvares, at Commiſſarierne vare de ſelb ſamme, ſom 
handlede i forrige Aar. 1555. in Majo til Mere ved Calais, og denne Handling i Vaucelles var kun 
en Continutaion deraf; uden nogen flags andre Fuldmagter eller Creditifs, end den de havde havt 


fra Keyſeren og Kong Philip til den forige Sammenkomſt. Til Overflod vil jeg endnu anfore det⸗ 
ts Vidnesbyrd af Sandoval, der ſiger med klare Bogſtaver 075.32. $. 37. p. 814. A eineo de Hebrero 


del anno de mil y quinientos y cenquenta y ſeys, el Emperador y fu hyo el Rey Don 
Felipe hizieron treguas con el Rey Henrico de Francia por cinco annos con eſtas condi- 
ciones Kc. Mr. du Mont har flet ikke været bedre spliuſt, end forbemeldte Spanier; Thi 
di Corps Diplom. Tum. I. P. III. p. 82. ſtaaer bemeldte Tractat af Vaucelles indført i Begyn⸗ 
ſen af Aaret 1555. ligeſom det pleyer aller vore Tiders Regning at free; da den med al Rette burt e haft 

ted i Tom. V. p. 7. under det Aar 1556. Gaa er og derneſt i bemeldte Corps Diplomat. pag. 85. 
fat urigtigt Aars tal ved begge Actes de Declaration , ſaabel Kong Philips ſom Kong Henrichs, nem» 
lig 1555. for 1656. da den forſte er dateret til Bryſſel den 19. April, og den anden til Cham- 
bord d. 3. Maji, Jeg tor vedde paa, at der ſtaaer 1556. i begge Originaler, endſtont der ſtaaer lige; 


ledet 
K 


74 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


meget ſtor og u-undſkyldelig Feyl hos Cabrera. Jeg vil langt mere 
holde hannem til gode; hvad hand ſiger ſtrax efter; at ſom man ey 
kunde komme til rette om en endelig Fred, blev alligevel beſluttet en 
Stilſtand paa fem Aar. Dette er af hannem, ſom en Hiſtorico, me⸗ 
get for haſtigen avanceret; Thi hvo veed ikke, at da denne Handling til 
Mere ved Calais var bleven forgieves, begyndte Krigen igien lige faa 
heftigen paa alle Sider ſom tilforne: Og at det ikke kom til nogen 
Stilſtand førend An. 1556. d. 5. Febr. hvilken Tractat vores 
Chriſtine virkeligen blev indbegreben; og hende denne Fordeel be⸗ 
tinget, at hun ſkulde nyde Frugt og Virkning af denne fem Aars 
Stilſtand, og at hun kunde fredeliger komme og reſidere, ſaavel i 
Lothringen, ſom andenſteds, hvor hende helſt behagede. (0 


Denne Stilſtand, ſom var giort paa fem Aar, i hvilke der 
fulde arbeides paa en Fred, varede ikke det forſte Aar til Ende. 
Pave Paulus IV. ſom, i Forbund med Kongen af Frankerige, havde 
haft fin Deel i Krigen imod Kæyſeren, faa vit de Spanſke Lande i 
Italien angik, var aldeles ikke fornoyet med Stüſtanden. Hand fik 
da endeligen ved fine Kunſter og Practiker () udrettet, at Krigen 
gik paa nye an i Italien, og derpaa ſtrax ved Aarets 1557. Bani 

bler 


ledes 1555. hos Lünig R. A. Part. Special. Contin. I. pag. 283. Øg Mr. du Mont havde derfor 
giort vel, hvis hand havde ſparet fin remarque ved den forſte Act, hvori Philippus falder fig Roy de 
Caſtille, de Læon, d' Arragon &e., nemlig denne notam; II n' etoit pas eneore Roi de Eſpagne, car 
fon Pere n' abdiqua qu à la fin de cette anne 1555. Jeg vil ſporge, om ikke juſt denne Kong Phi- 
lips Titel i en Hoytidelig Act burde have givet ham en Serupel om Aars Tallet? burde hand ey have 
eſterſlaaeti de Franſke Hiſtorier, for at fee, naar Tractaten blev giort, hvorpaa diſſe Acter bleve uds 
ſtcdde? Og hvis hand havde ſpurdt ſig for, vare vel fundne de, der havde undervliſt hannem om den 
gamle Aars Regning forend An. 1564. Man finder det jo hos P. Daniel (elv, tvende gange i Kong 
Caroli IX. Hiſtorie, pag. 837. og pag. 1013. edit. Amſteld. 1720. in ꝗ to. 

0) En laquelle (Treve) de la part de Leurs Majeſtés Imperiale & Roy d' Angleterre 
ſon fils ſeront compris le Pape & e... les Dues „Ducheſſe, et pais de Lorraine; pour jouir la 
dite Dame de l' effet de la dite Treve, et de tout ce qui ui appartiendra, et d' aller et reſider, tant 
en Lorraine, que ailleurs, ou bon lui ſemblera. Saaledes linder det i Traetaten, fait & paſſe en 
J Abbaie de Vaucelles le 5. jour de Fevrier 1555. 


(Sandoval ſparer ikke at tale derom ſaaledes, 7i6. 32. p. 706, (edit. Pamplon. 1634.) 
Papa Paulo IV. con ſu vieja paſſion ardia aquel ſugeto feco, y fin poder mas fingir la ſantidad con 
que tanto tiempo avia engannado, quitando la maſeara a fu hipoereſia, antes que efte anno fe 
aeabaſſe moviò la guerra, y perturbò la paz en- odio del Emperador &c. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 75 
blev den af al Magt foretagen af de Franſke imod Nederlandene. 
Man veed, med hvor ſtor Heftighed den næften i tvende Aar blev 
fortſat; og hvor ſtor Wee dens Udgang, nemlig Freden, ſom 
derpaa fuldte, haver tilbragt vores Lothringſke Enke⸗Hertuginde 
Chriftine af Danmark, er endogſaa af alle Hiſtorier vitterligt. 
Dette bliver almindeligen fortalt ſaaledes: Begge Kongerne, af 
Frankerige og Spanien, vare allerede keede af deres Krig, og Kong 
Philip, u-agtet hans hafte Fordeele, lengtes efter at beſkikke fine 
Nederlande i Fred, og ſiden reyſe til ſit Kongerige Spanien. Hand 
giorde fig altſaa ingen Betenkning, i at giere det forſte Skrit til 
Forliig, endſkiont nogenledes uformerkt. Cabrera ſiger virkeligen, 
at det var Chriſtine, Hertuginden af Lothringen / ſom forſt raadde 
ham hertil. () Thuani og fleres Fortælning / ſaavelſom P. Calmets 
i hans Lothringſte Hiſtorie, er ſaaledes, at Chriſtine haver om 

eſten 1558. paataget ſig en Reyſe ind i Frankerige, af Forlengſel 

at ſee ſin unge Son. Hun lod anholde om Kong Henrichs Leyde, 
ſom hende ſtrax blev ſkikket, og lydede paa den Stad Peronne; hvor 
hendes Son Printzen blev ſtrax fort hende til. Hun fandt ham faa 
ſerdeles vel optugtet, faa fortreffeligen i Sæder og Skikkelighed 
forfremmet, ſaa vel oplerdt i Studeringer og i alle flags Ovelſer, 
at hun kunde aldrig have ynſket bedre. Men at dette Wrinde til 
sen 1 var ikke hendes eniſte, det blev ſiden nokſom bekiendt. 
un havde, foruden andre, udi Folge med ſig Biſt open af Arras, 
Antonium Perenot de Granvelle, Kong Philippi fornemſte Raad og 
Miniſtre. Og man veed, at ſamme Tiid blev begyndt at tale om 
orliig og Fred, imellem de tvende krigende Magter. Siden blev 
Grundvolden lagt, in Octobri næft efter, til Cercamp; hvor 
Chriſtine aabenbare negocierede, og bragte Stilſtanden til Slutning. 
Den Were af flig Freds⸗Mediation, fon hendes Herre Francifcus 
fordum, og hans Fader Antonius havde affecteret, men forgieves, 
den bragte hun nu til Veye for fig og ſin Son. Saa at, da Freden 
paa Chateau-Cambreſis kom til Slutning, blev hendes Navn i 
Tractatens Entree paa en wee honorable Maade indført ; famt 
8 2 er: 


(0 Chriftierna hija del Rey de Denasuarck Duqueſa de Lorena prima de Don Filipe 
le aconſejaba i pedia Ia paz. lib, 4. Pag. 204. 


76 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


derneſt hendes Sens. () Herudaf er det og, at ſamtlige Hiſtorie⸗ 
Skrivere tillegge vores Chriſtine ſtorſte re og Berommelſe for 
denne Fred. ( Ja, at de Frantzoſke Poeter herudi lige faa lidet 
have fo ſommet ſig, kand gotgiores med tvende af de fornemmeſte 
paa de Tider, ſom ere Joachim du Bellay, og Pierre de Ronſard. 
Af den forſte haver man folgende Inſcriptioner pag Madume de Lorraine 
da Doudiriere: ( ; 
I. 
L' antique honneur des plus braves guerrieres 
Cede au renom de celle, qui a fait 
Jurer 


() Efter at de til Fractaten fra alle Sider. Committeredes og Befuldmegtigedes 
Navne ere opregnede følger bette: Lesquels en la preſence de Tres. haute & puiſſante Princeſſe, 
Madame Chreſtienne, Ducheſſe de Lorraine, qui a de long temps travaille à promouvoir la dite 
reconciliation entre eux; & de Fres-haut & puiſſant Prince Charles, Due de Lorraine &e. 


(% Foruden hvad hos Thuanum læſes J. XX. ſtriver Famianus Strada, Ih. I. Et 
pacis quidem conciliatæ laus penes Chriſtiernam Lotharingiæ PDucem fuit, mediam inter 
„ utrumque Regem; quippe Philippi conſobrinam, & recenti affinitate Henrico gratam.“ Det 
ſamme haver Pontanus Hiſtor. Gelr. lib. XIII. pag. gya. Lodov. Guicciard. /ib. 3. de Comment, 

ag 202. Intervenendo principalmente nel trattato, come parente, & mediatrice, Chriſtierna 
D ucheſſa de Lorena, col giouane Duca ſuo figliuolo: laquaP Erincipeſſa, & quiui & af Cercamp, 


& aſſai prima s? affaticd per queſta pace molto virtuoſamente, eon grado & ſatisfatione grandiſſima 


delle parti, & dell' uniuerſale. Brautéme er vidtloftiger, pag. 491. A cette paix elle y ſervĩt 
de beaucoup, voire qu tout: Car, les Deputez, à ce que j ay ouy dire, apres s' y eſtre beaucoup 
peines, & conſummés à Cerean pluſieurs jours, fans y rien faire ny arreſter, eſtans tous en 
defaut, & hors de queſte, à la mode de Veneurs; Elle, ou qu'elle fuſt inſtincte d un Eſprit 
divin, ou pouſſée de quelque bon zele Chreſtien, & de fon bon eſprit naturel, entreprit cette 
grande negociation, & Ia conduiſit fi bien, que la fin s' en fuivit fi heureuſe alors par toute la 
Chreftiente. Auſſi ne fe pouvoit. il trouver perſonne, ce diſoit- on, plus propre pour xemuer, 
& aſſeurer eette grande pierre: car elle étoit une Dame tres-habile & tres adviſee, s il A en fuſt 
oneques, & de belſe & grande authorĩtè &c. Paa ſamme Maade taler en mindre almindelig Skribent, 
Milles piguerre, i hans Franſke Histories 5. Bogs 4. og 6. Capitler, og ſlutter faa, que la 
Ducheſſe de Lorraine aura à jamais cette gloire d' avoir donné le commencement & la fin å cette 
Paix, & cb avoir reconcilié ces deux grands Rois, fi fort irritez. Om hsilken Piguerre mig mage 
tillades at anmerke, at den Underretning, ſom J. le Long i Bibliorh. Hiſtor. de la Fr. No. 7942. 
giver om hannem, er noget ufuldkommen, og bor endnu ſuppleres af Du-Verdier p. 42. og af 
La Croix du Maine, p. 33, foruden det ſom le Long af ſamme toende har anfort. At ellers ſamme 
er en plomp Plagiarius, og har mangeſteds copieret Popeliniere, er viſt. Men det ſamme hay 
hand og giort ved andre, og ſkrevet ud af Paradin; ſom ex. gr. den lange Kong Henſichs Harangue 
til vores Chriſtine, ſom Brantéme ærger fig over Paradin for, og Falder den un grand fatras 
de paroles. i 5 


(21%) Oeuvres frangoiſes de Jonch. du Bellay, à Rouen 1592, in Iz. p. 527% b 


eee 


Kong Chriftierni II. Dotter. 77 


jurer enſemble un accord fi parfait 
Les nations du monde les plus fieres. 


2. 
Pour aſſembler d' un lieu non vulgaire 
Un Tres-Chreſtien, & Catholique Roy, 
Une CHRESTIENNE, & de nom & de foy, 
Seule pouvoit tel Ouvrage parfaire. 


3. 
Pour dechaſſer la fureur Thracienne, 
La PAIX du Ciel en terre deſcendit: 
Et à nos yeux viſible ſe rendit 
En la benigne & ſage Auſtraſienne. 


Og af Pierre de Ronſard dette Epigramme () til hende: 
i La belle PATX abandonna les Cieux 
| Pour accorder! Europe, qui t honnore, 
Et fe voyant loger dedans tes yeux, 
Elle penſoit dans le Ciel eſtre encore. 


Førend denne Fred kom til fin Slutning, ſom ſkeede forſt i 

Aprili 1559. og imedens Stilſtanden varede; blev Bilageret imellem 
Kong Henrichs Dotter, Claude de France, og den unge Hertug 
Carl af Lothringen; holdet i Februario til Paris. At Kong Henrich 
havde længe tilforne tiltenkt hannem denne fin Dotter, og med 
Moderens Vidende forlovet dette unge Par tilſammen, er vel ingen 
Tvivl om. Ja at hand haver end ogſaa yttret dette Forſet til hende, 
ved fin Nervarelſe i Nancy An. 1852. den Tiid hand ſkillede Moderen 
og Sonnen ad, hyvol om tilforne er talt, ſiges tydeligen af een og 
anden Franſk Skribent. Efter Bilageret forfoyede Brudgommen 

me Carl fig til Chateau- Cambrefis, hvor hans Frue⸗Moder 

eſtandigen ved Negotiationen e ſig / og hvor hand nu ogſaa 

N 3 : maatte 


(% Oeuvres de Pierre de Ronſard, d Poris 1623. in fol, Toys, 2, dans le Aerni / dis 
Mafcarades, pag, 1569. ES i 


78 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 

maatte overvære den ſidſte Sammenkomſt til Freds⸗Slutningen. 
Og efterſom hun endnu ikke havde havt den Fornoyelſe at fee fin 
Sons Brud, overtalede hun ham til, at hand tog hende did 
ſammeſteds med ſig. Siden, der Tractaten var kommen til Endſkab, 
begave de fig derfra videre, for at aflegge deres Beſogelſe hos Kongen 
af Spanien. Heybemeldte Konge var paa den Tiid til Mons i 
Hennegaw. Chriſtine kom med dennem i Folge, og det unge Fyrſte⸗ 
lige Par blev af Kong Philippo paa det herligſte imodtaget / og med 
koſtbareſte Skenk begavet. (50 


Aaret tilforne 1558. var Chriſtines baade Herr Morbroder 
Keyſer Carl V. faa og begge Fruer⸗Moſtere, Enke⸗Dronningerne 
Eleonore og Marie, ved Doden afgangne. (Beſynderligt var, at 
de alle tre dode i get og det ſamme Aar i Spanien / og udi den Orden ſom 
de vare gamle til; Dronning Eleonore i Aprili, Kœyſer Carl den 
21. Septembr. og Dronning Maria den 18. Octobr.) Statholderſkabet, 
ſom denne ſidſte havde fort i hendes Herr Broders Tiid i Nederlandene, 
havde hun ſagt fig af med paa den ſelbſamme Dag, ſom hand aftraadde 
ſamme Lande til fin Son: Og derpaa er hun og den aldere Soſter, 


om Aaret derefter, ſeglet med deres Herr Broder til Spanien. 


Saaſom nu Kong Philip, i dette Aar 1559. efter ſin Fred med 
Frankerige, og efterat Dronning Maria i Engelland, hans Gemahlinde / 


alt et Aar tilforne var afgangen, lavede ſig til at tage Afſkeed for en 


lang Tiid fra fine Nederlandſke Provintzer, faa ſtod hand længe i 
Betaenkning, inden hand fif beſluttet til hvem hand ſkulde betroe 
Statholderſkabet over bemeldte Provintzer. Herom finder man vel 
eet og andet hos de beſte Rederlandſke og Spanſte Hiſtoricos; men 
de berette det ikke alle paa eens Maade. Pontus Heuterus ſiger / at 
her vare tre i Forſlag: Emanuel - Philibert Hertug 1 

1 (7 


(7) Belcarius Iib. XÆIIX. pag. 912. ” Decimo'quinto Kalend. Martii, Claudiæ Henrici 
Regis filiæ cum Carolo Lotharingiæ Regulo nuptiæ magno apparatu, ut Gallis moseft, eelebratæ 
ſunt. Eodem menfe ad caftellum Cambriſium Henrici Philippique legati eonvenerunt; qui tertius 
conventus fuit. Affuit & Chriſtierna, ac Carolus Lotharingiæ Regulus ejus filius, quaſi pacis in- 
”terpretes, Ea videndæ nurũs cupida, filio perſuaſit, ut eandem illue deduceret ” quæ inde 
Montem usque Hannoniæ oppidum, ubi tum Philippus agebat, deducta, humaniſimè excepts 
& muneribus pretioſiſſimis donata eft,” 


Kong Chriftierni II. Dotter. Fe) 


ER FEE — — — —½i — — ——ę— vy ̃ —— — 


Chriſtine af Danmark Enke⸗Fyrſtinde af Lothringen; og Margareta, 
Kayſer Carls naturlige Dotter, Enke⸗Fyrſtinde af Parma. Den 
Savoyiſke kunde nu ey have hermed at beſtille, („) ſiden hand ved 
ſidſte Fred havde bekommet ſine egne Lande igien. Chriſtine 
attraaede denne ſtore Charge; og hende var Printzen af Oranien 
” meget for, ſom den Tiid var Enkemand og friede til hendes yngſte 
Dotter Dorothea. Men herimod arbeidede viſſe ſtore Mend, ikke 
fordi de havde noget paa Chriſtine at ſige, eller at de holdte 
” Margrete bedre; men for andre heel vigtige og hemmelige Aarſagers 
Skuyld, ſom hverken Chriſtine fif at vide / eller man vel ſkal kunde 
opliuſe. (ö Hernæft haver man Famiani Stradæ Beretning, efter 
hvilken der ſkal have været fire paa Tapetet, tvende af hvert Kion: 
nemlig Printz Wilhelm af Oranien, og Graven af Egmont, (her 
navnes ikke Hertug Emanuel -Philibert;) og de tvende Fyrſtinder, 
vores Chriſtine af Danmark, og Margrete af Parma. Men, 
(ſiger hand) da Printzen af Oranien frygtede, at hand neppe ſkulde 
for fig ſelv kunde trænge igiennem, tog hand det Partie, at arbeide 
” tillige for Chriſtine, hvis Dotter hand tænkte at fane til Egte, og 
ſaaledes at kunde fage Haanden i Regeringen; under fin Sviger⸗ 
Moders Navn. Og juft blev dette ey et ringe Stød for Chriſtine, 
gat der taledes om ſaadant Giftermaal: ja endnu mere hendes 
Svogerſkab med det Franke Huus, i det hendes Son havde faaet 
” Kong Henrichs Dotter. Man maatte, ſagde Granvelle, ſaaledes 
lave fig til at fee alting beſatt med Frantzoſer og Lothringer, og 
diſſe vilde faae mere at ſige, end her blev tienligt; Hvad heller 
hand nu, ſom en Burgundier gav ſligt at forſtaae, af Had til 
Lothringer, efterſom diſſe tvende Folk have fra gld⸗gammel Tiid 

” været 


(0) Hand havde dog habt Titel af Statholder, efter Dronning Mariæ Abdication, og 
foveſtaget Regeringen i Nederlandene; i den Tiid Kong Philippus opholdte fig J Engelland. 


% Dux Chriſtierna Belgarum præfecturam appetebat, eamque fummopere Aurantii 
Princeps, non ità dudum defunctâ uxore viduus factus, ejusque filiam natu minimam Dorotheam 
in uxorein ambiens, probabat. Sed hæe magnis aliquot viris, ob ingentes arcanasque cauſas, 
minus placebat; non quod in Duce Chriſtierna aliquid deſideraretur, quare Margaritam illi 
præſerendam ducerent, fed årcanæ ſuberant cauſæ, ipſi Chriſtiernæ incognitæ, nee detegendæ.” 
Font. Heuter. Rer. Auſtriacar. lib. XV. cap. 7. i 


80 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


— — ů— ͤ—ä— — 


ſamme fire Perſoner, ſom Strada omtaler; nævner ogſaa Hugo Grotius; . 
Men ſaaſom hand er meget kortere, haver hand om Chriſtine ikkun 
Dette, at ” faa meget ſom hun havde Printzen af Oranien og ſamtlige 
Nederlanderne for fig; faa meget var Hertugen af Alba, og 
Granvelle Biſfopen af Arras, hende imod. () Den vidtloftigſte 
udaf alle er Cardinal Bentivoglio, der dog ikkun taler om de tvende 
Princeſſer allene, imellem hvilke Vallet i Kong Philippi Conſeil fulde 
være bleven anſtillet. Herom, ſiger hand, var en ſtor og vigtig 
Diſpute, hvilken af diſſe tvende man fkulde give Fortrinet. 
Cbriſtine var eldſt; Hun havde mere Bekiendtſkab der i Landene; 
hun var beromt for hendes ſtore Dyd og ugemeene Forſtand, hvoraf 
hun havde givet Prøver, medens hun ſom Enke⸗Fyrſtinde havde 
fort Regimentet i Lothringen. Samme ßfortreffelige Rygte var og 
mere tilvoxet formedelſt den ſidſte Fred til Cambreſis, hvorudi hun 
havde arbeidet ſom Mediatrice, og bragt fornemmeligen dens 
Slutning til Veye. Denne hendes ſidͤſte Fortieneſte havde kilvunden 
hende megen Anſeelſe hos Flamingerne, ſaa at alles Hierter vare 
hende tilgenegne. J ſer og frem for alle var Printzen af Oranien 
j . | > paa 

(Imo nec ipfi Lotharinge magnopere contulit ad præfeduram Belgii eapeſſendam 

fama connubii, quo jungenda ejus filia cum Orangio ferebatur. Quanquam ei ad hanc rem multø 
plus obfuit inita cum Gallo nuper affinitas, Carolo filio Lotharingiæ Duce eum Claudia Regis 
Henrici nata in matrimonium collocsto. Admonuerat enim Regem, ut ajebant, Granuellanus 
Antiſtes: videret, ne hujusmodi Gubernatricis occaſione, Galli Lotharingis immiſti ultro eitroque 
commeando, Belgium complerent. Sive id Burgundus homo ſuaderet, ne Burgundis Lotharingi 
imponerentur veteres nationis hoſtes: ſive potius, quod cum propenſum Regis animum im 


Margaritam Parmenſem introſpexiſſet, ipſe quoque in illa anteponenda operam conferre ſuam, 
partemque gratiæ occupare feſtinaret. Strada Hiſt. de Bello Belg. lib. I. ad an. 1559. 


i (%) Philippi Regis diſeeſſu de ſumma præfedura certatum eft. Non erant infra hanc 
fpem Arauſionenſis & Egmondus; fed omiſſus uterque hoc obtentu, ne prælato altero, perpetuis 
ſimultatibus diſtraherent rempublicam. Tum inter fœminas ambigebatur, Chriſtianam, cui maritut 
fuerat Franciſeus Lothar, Dux, avunculus Carolus Cæſar, & Marzaritam, quæ ipſi Carolo extra 
conjuzium nata, Alexandro primùm Mediceo, inde Octavio Farneſio, Parmenſium Duci nupſerat. 
1 Chriſtiernam promota Aràuſionenſis & Belgarum ſtudia, fed contra tendebant Ferdinandus 

ilvares Toletanus Albæ Dux, & Antonius Perenotus Grauvella Atrebatum Antiſtes, Grotius 
Annalium lib. I. pag. 12, ; 


Kong Chriftierni II. Dotter. 81 


paa hendes Side, og haabede baade at blive hendes Sviger⸗Son, 
” faa og at faar ved hende Stacholderſkabet faa got ſom i fine Hender. 
Men tilſidſt fornam man, at Kongen determinerede fig. for 
Margrete, ſaaſom den der baade var fød og opfod i Nederlandene, 
ſaa og var, efter hendes afdøde Herre, Negentinde i de Stater 
Parma og Placenza, hvilke Lande vare i Foreening med og til 
»Styrke for Hertugdommet Milan; Ja hun og desforuden erbod ſig 
” at ſende hendes eniſte Son Hertug Alexander til det Spanſte Hof; 
der at opdrages, til Forſikring om en fuldkommen Dependentz af 
” Kong Philip! J den Sted at Chriſtine, med fit Lothringſke Huus, 
var ſaavel i Henſeende til Lothringens Egenſkab, ſom end mere for 
dets Intereſſe, forpligtet til at dependere af den Franſke Crone. 
Ja hvad mere var, den ſelvſamme ſtore Attraae, ſom Nederlaenderne 
lode faa aabenbare kiende, og deres Forlangende at bekomme 
Chriſtine til Regentinde, ſkadede hende meget mere hos Kongen og 
de Spanffe Miniſtrer; og med dennem havde Biſkopen af Arras 
foreenet fig, hand ſom blev meeſt brugt, frem for andre der ved 
” Hoffet. Udi ſamme Henſigt giorde bande hand og de andre deres 
Flüd, til at forhindre Printzen af Oraniens Forehavende, 
formeenende at det tiente her ingenlunde, at tilſtede et faa nær 
„Svogerſtab imellem hannem og Kongen ſelv , og dernæft ved Hielp 
og Tilſtod af Lothringen, at giore ham ſtorre end hand ellers var. 
„Dennem fluntes at man havde allerede klart formerket, hvor meget 
der laae ſkiult hos denne Printz af Indbildning, Mod og Lergierighed, 
ſaa at det ey giordes behof at opvakke eller give Anledning til 
e 
N Saavit 


() Grande fu la conteſa inanzi ehe foſſe determinato qual delle due haueſſe ad eſſere 
preferita. Era Chriſtierna d' età inaggiore; conoſeiuta molto in Fiandra per la vicinanza della 
Lorena; commendata di molta prudenza, per haver ſoſtenute (rimaſta vedoua) eon gran virtu il 
governo di quello Stato; e le haueua acereſciuta poi una grandiſſima riputatione Ja ſopracennata 
pace di Cambray, che per ſuo mezzo, e con la fua preſenaa prineipalmente, s' era maneggiata, e 
coneluſa. II qual ſueceſſo, come haueua Iiberata da ogni moleſtia d' arini la Fiandra; coſi ancora 
haueua conciliati ſempre piu gli auimi de' Fiamminghi verſo la fua perſona. Deſiderauala ſopra 
tutti gli altri l Oranges, per la ſperamza nella quale era ontrate d hauere una fua ſigliuola per 

moglie, 
L 


82 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Saavit gaaer Fortelningen af Bentivoglio. Hvortil jeg 
endnu maae foye en lige faa vidtloftig af Luis Cabrera, helſt derudi 
haves viſſe Omſtendigheder, der ey ere berørte af de Nederlandſke. 
Denne Spanſke beretter, at Kongen ſtod i Betankning, hvem hand 
ſkulde nævne til Statholderſkabet, og beraadſlog herom med 


” Hertugen af Feria og de tvende Spanſke Secreterere Diego de Vargas 


og Franciſco de Eraſo, hvorover Nederleenderne vare heel bedrovede. 
»Printzen af Oranien og Graven af Egmont, begge ſtolende paa 
deres Herkomſt og Hoyhed, fan og pan deres forige ſamt nye 
Fortieneſter, tragtede den ene ſaavelſom den anden efter dette hove 
»Embede, og havde hver for fig ikke liden Forhaabning. Men 
»Kong Philip vidſte, at Nederlenderne ikke vare for at regeres enten 
af deres egne Indfodde eller af Fremmede, og at hvem ſom ſkulde 
»herſke over dem, maatte være af det Kongelige Blod. Herfore 
»ſendte hand forſt Rui Gomes de Silva til Spanien, at hente derfra 
»hans Son Printz Carl, ſom nu i Aaret 1559. var 14 Aar gammel, 
»og kunde altſaa for Alderens ſkyld holdes beqvem til Regimentet, 
» naar det (fulde tiltrædes ved Arf: Men ſaaſom denne unge Herre 
» befandtes gandſte uſkikket dertil, blev der intet af dette Forfæt. 
»Graven af Egmont, da hand ſaae fig udeluft, gav Anſlag paa 
»Kayſerens Son Don Juan de Auſtria: Men her tog man i 
»Betragtning, at hvis hand blev vælger, kunde befryates at hand 
» vilde fane Lyſt til Herredømmet, og ſette fig faa faſt deri, 10 
| ' ” filvinde 


moglie, & pereid ne faceua ogni prattica, ſperando inſieme, ch” un tal matrimonio doueſſe poi 
mettere quaſi pin in mano å lui, che AChriſtierna, “ amminiſtrarion della Fiandra. Ma preualſe 
finalmente| I inclinatione del Rè verſo Margherita; come quella, eh' erà nata, e nudrita in Fiandraz 
e C hauendo gli Stati di Parma e Piacenza, di ſuo marito ſotto alle forze del Ducato di Milano 
in Italia, e che riſolutaſi ancora d' inviare Aleſſandro ſuo figliuolo unico alla Corte di 
Spagna, prometteua una piu abſoluta dipendenza dal Ré; la doue all' incontro la Caſa di Lorena, 
per la qualitå del paeſe, & piu ancora de gli intereſſi, era coſtretta à dipendere quaſi del tutto 
dalla Corona di Francia. Oltreche il deſiderio ſteſſo, e' haueuano moſtrate i Fiamminghi d 
hauere Chriſtierna per loro Reggente, ne haueua reſo tanto piu alieno il Re, & i Miniſtri 
Spagnuoli, co! i quali andaua vnito il Veſcouo d' Arras, Miniſtro anch“ egli de” più adoperati, 
che foſſero nella Corte. Queſte conſiderationi fecero, eh' eſſi parimente impediſſero all Oranges 
Il matrimonio accennato; parendo loro, che uon eonueniſſe di conſentire, eh' una tal parenteſa, 
fi proſſima al Rè medeſimo , e e haurebbe reſo Oranges piu grande in Fiandra, co' ! vicino 
appoggio della Lorena, haueffe å ſuſeitar nel ſuo animo ſpiriti più ambitioſi di quelli, che pin d una 
volta in lui s erano digià molte chiaramante ſeoperti. Bentivoglio della Guerra di Fiandrd, P. I. lib. J. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 83 


——— —E—-—Z2ͤ— ——— ññ—ĩ — —— 


man havde anholdet hos Kongen om Tilladelſe, fligt at begiere af Her⸗ 
tuginden / og det ſiuntes end ogſaa ikke at have nogen Vanſkelighed. Bi⸗ 
ſkopen af Arras, Antonius Perenot de Granvelle, havde hidtildags væ- 
ret Printzens af Oranien ſtore Ven. De havde fra den Dag, da Keyſer 
Carl fatte Granvelle i fit Raad, levet i den beſte Forſtaaelſe tilſammen: 
Men juſt over denne Sag bleve de de ſterſte Uvenner, og der opkom 
” efter ſamme Tiid imellem Printzen af Oranien ſamt Graven af 
Egmond paa den ene, og bemeldte Granvelle paa den anden Side, 
en ſtor Misforſtand og et aabenbare Had. Thi Granvelle [od fig 
merke, at det ſkikkede fig ikke at Chriſtine ſkulde være Regentinde, hun 
ſom var alt for god Ven af Nederlenderne, og ſom tilmed havde 
veret gift i det Lothringiſke Huus, der havde ſtedſe været Fiende 
af det Burgundiſke, og i Krigerne giort get med Frantzoſen: Ja 
end mindre kunde det gage an, at hand af Oranien ſkulde være 
hendes Sviger⸗Son, da hand havde fit Land i Frankerige. Deri 
mod fremkom Hertugen af Alba, og foreſlog Frue Margareta, 
7 . af Parma, Kong Philips Soſter, ſom hand ſagde at 
kulde vel kunde foreſtage Regeringen; Sendes Son kunde Kongen 
beholde udi fit Hof i Spanien til et Pant paa hendes Troſkab; 
ligeſom ogſaa hendes Mand md være Cronen til Tieneſte Jen 

2 ” Sun 


84 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


Hun havde beviift ſtor Lydighed og Troſkub imod hentes Or. Fader 
»Keyſeren, indtil endogſaa at forlade hendes Mand, den Tiid hand 
heteede fig ſiendtlig. + Hun var fed og baaren i Nederlandene, 
” elffede fit Federneland, og vidſte dets Manere. Dette ſidſte kunde 
»Printzen af Oranien ingenlunde fordeye eller tilſtage , nu hand 
” fornam at hans Giftermaal med Chriſtines Dotter vilde gage over 
»ſtyre, og hans Myndighed i Nederlandene vilde blive e 
”mindre, helſt hand havde været Frue Margrete imod, der nu vilde 
holde fig til Granvelle, Hand ſagde, at Margrete var nu bleven 
»gammel⸗vant i Italien, forft i fit Egteſkab med Hertugen af 
»Florentz, og derefter i Parma, hun havde længe fiden forglemt 
” baade Skikke og Manerer, faa og Folk og Ting, ſom hun fordum 
” havde feet og kiendt i Nederlandene. Dette alt u anſeet gieldte her 
»nu mere hvad andre ſagde, der havde Kongens Ore; og da de 
»Spanſke Herrer gave deres Bifald til Granvelles Mening, fag 
»beholdte og denne Overvegten. Sagen blev dog i al Stühed 
»forhandlet. Men derudaf opſpandtes en hemmelig Krig imod 
»Granvelle, udaf Printzen af Oranien, og Graverne af Egmont og 
” van Horne. Diſſe komme tilſammen i en Have til Bryſſel, hvor 
de ſammenſvore fig at være Granvelle og Frue Margrete beſtandigen 
»imod; og fra denne Dag af oplagde de deres Raad og Gierninger 
” imod begge diſſe ſaavelſom imod Kongen ſelv. () 8 
| ulde 


() Tratò de nonbrar Gobernador de los Paeſes al Duque de Feria con los Seeretarios 

Diego de Vargas i Francifco de Eraſo Eſpannoles, i lamentaban gravente los Flamencos. El 
Principe de Orange i el Conde de Egmont fiando en la nobleza i grandeza de ſus perſonas, cafas 
i ſervicios antiguos i ſreſeos, pretendian con emulacion i no pocas eſperangas quedar con el 
gobierno. Mas Don Filipe fabia desplaze a los Flamencos fer gobernados de naturales o 
eſtrangeros, 1 convenia fueſen de la ſangre Real ſus Regentes. Por eſto enbiò antes a Rui Gomes 
de Silva a Eſpanna a llevar al Principe Don Carlos, que en eſto anno mil i quinientos i eincuenta 
i nueve tenia catorze de etad, conpetente ſegun derecho para gobernar, fi eredara; mas fu 
incapacidad lo inpidio todo. Si ponia por Lugarteniente hijo del Enperador (como queria el 
Conde de Egmont viendoſe eſeludido,) fe podia temer, que cevado en el mando fe arraigaſe, 
3 aficionandofele los Eſtados ſeria dificil removelle. Conforme al eſtilo del Enperador fu padre, 
que tuvo por Gobernadora à Margarita Duqueſa de Saboya fu prima, i a Maria fu ermana Reyna 
de Vngria, haſta que renuncid las tierras, determinò eligir måger para el gobierno, evitando 
la ſoſſ echa i rezelo de los varones. El Principe de Orange propuſo a la Duqueſa Madama 
Criſtierna, hermana de la Condeſa Palatina, hijas de Criſtierno Rey de Denamarck, perſina 
8 Real 


Kong Chriftierni II. Dotter. 85 


Skulde maaſkee nogen falde van at dadle, det jeg her havde 
indført Ord fra Ord diſſe hele og til Deels lange Paſſager om denne 
Handel, da holder jeg ufornodent at giøre Undſkyldning derfor; helſt 
Smagen er faa adſkillig ſaavel i derte Slags Skriverie, ſom i andet 
Slags. Jeg bekiender at jeg kunde have ſparet Læferen fra at fæfe 
tu eller tre gange det ſamme, naar jeg havde flaget alle diſſe 
Fortælninger kilhobe, og giort een deraf. Men baade ſkulde dette 
foftet mig mere Umage, fag og er jeg i den Tanke, at udi en 
particuliere Afhandling, ſom denne, hvor man foretager fig at 
opliuſe hvis merkeligt der findes om een Perſon allene, gier man vel 
i, at ſkille undertiden viſſe Leſtimonia og Underretninger fra hinanden. 
Jeg giver Magt / at jeg kunde gierne ladet det blive ved det forte Begreeb, 
ſom Mr. le Clerc har giort (meeſt af Bentivoglio) ſom hand pleyer, 

ſaaledes: Kong Plulippus var i Tvivl, om hand ſkulde betroe dette 
vigtige Embede til Chriſtine, e af Lothringen, eller til 
Mar- 


Real i prudente, eonocedora. del Pais que avia de gobernar por, eſto agradable a los Flamenecos, 
de buon entendimiento i autoridad, i favorecia eſta propueſta el Conde Egmont. Con 
eſto quedaria el du Orange duenno de toto el goberno, i ella obligada a darle en eaſamiento 
una hija, i avia ſuplicado al Rey lo tuvieſe por bien i pidieſe a la Buqueſa, i no le desplazio, 
Antonio Obiſpo de Arras, hijo de Nicolas Perenot de Granvela era en el Conſejo i en la gracia 
del Rey Catolico, Era fu amigo el Principe de Orange, por la comunicacion i beneficios que de 
fu padre rccibio - - — Andaban unidos en proſpero i adverſo, i ayudados entre fi. 
Nacierøn deſpues entre los dos i el Conde de Egmont difenfiones i declarados odios; porque 
Granvela dixo, no convenia gobernaſe Criftierna amiga de los Flamencos, i aver ſido los de la 
caſa de Lorena enemigos de la de Borgonna en las guerras que le hizieron Francefes „ i mas fi el 
de Orange era fu yerno, que tenia eſtado en Francia. Truxeſe come dezia el Duque de Alva a 
Madama Margarita Duqueſa de Parma fu hermana que goberharia bien, teniendo el Rey en ſu 
Corte de Eſpanna el Principe de Parma fu hijo en prendas de ſu fidelidad, con que el marido in 
Italia acudiria mejor a fu Corona. Fue fu hermana obediente al Enperador haſta dexar 2 få 
marido, fiendo enemigo del Ceſar, i retirarfe a la ciudad del Agullaen el Abruzo por fatisfazelle, 
Nacid en Flandres, amaba fu patria, ſabia ſus coſtumbres. Contradezia eſto el de Orange, por 
que fe le quitaba la ocaſion de caſar con la hija de Criſtierna, i ſeria menor adelante fu autoridad 
en los eſtados, i Margarita contraria por no la aver prepueſto, i favorable a Granvela. Dezia, 
que envegecida in Italia ſiendo muger del Duque de Florencia, i por ſu muerte del de Parma, 
avis olvidado los uſos y conociemento de las cofas i perfonas de Flandres. Puede i vale mas el 

ne ella en la gracia del Principe; i afli de los Sennores Eſpannoles favoreeido el parecer i deſeo 

e Granvela prevalecid. Eſta ſe trataba en ſecreto, i pafando las conpeteneias a guerra oculta 
contra Granvela, el de Orange, Egmont, i el de Horne conjuraron en una huerta en Bruſeleg 
contra el i contra Margarita, i desde efte dia encaminaron ſus hechos i conſejo contra ellos 1 
contra el Rey. Cabrera 4. V. cap. 2. P. 229. /iꝗ. 


86 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Margrete, Hertuginden af Parma; Men hand lod endelig ſit Val 
” falde paa denne ſidſte, helſt hun var fod i Nederlandene / og hendes 
»Mand, Hertugen af Parma og Plaiſance; dependerede i viſſe 
„Maader af det Milaneſiſke; ja hun derforuden tilbød at ſende fin 
Son Alexander til det Spanſke Hof. Møn fortæller ogſaa, at 
Printzen af Oranien var meget for Hertuginden af Lothringen, 
hvis Dotter hand friede til; Hvilket var, i Kong Philips Tanker en 
ſtor Raifon, til ikke at give hende Statholderſkabet; ey at tale om, 
at hand troede det hun for Lothringens Skyld maatte vel nodes til 
at have megen Undſeelſe for Frankerige. Saa forhindrede man 
ogſaa, at der ey blev noget Giftermaal af imellem Printzen af 
Oranien og Chriſtines Dotter, paa det hand ey ved ſaadant Partie 
og Lothringens Naboelaug ſkulde blive endnu magtiger i 
Nederlandene, end hand var. () Man ſkulde ſlutte, at Printzens 
Attrage, og Anſogning, om at komme i dette hoye Svogerſkab, 
henſaae ikke juſt allene til Statholderſkabet for Chriſtine, ſaaledes, 
at hand jo ynſkede fig hende til Sviger⸗Moder desforuden. Det 
ſtod allene paa Kong Philippi Samtykke, ſom i Begyndelſen lod 
fig anſee ey at være derimod, ſom vi af Cabrera har hort, men 
blev anderledes tilſinds, og vilde ſiden ikke vide deraf. Saa 
beretter og bemeldte Hiſtoricus, at Printzen en ” temmelig Tiid 
derefter, da hand fornam at Kongen ey vilde foye hans 
Begiering og unde ham Chriſtines Dotter, ſkrev hand Kongen 
til, at hannem nu var giort Forſlag om et Giftermaal i Tydſkland 
med afgangne Chur⸗Fyrſt Mauritii Dotter af Saxen, hvortil hand 
bad at Kongen vilde give ſit Bifald. Dette Brev ſendte Kongen til 
Granvelle, ſom gav Printzen at forſtaae, at man undrede fig paa, 
” hvorledes hand fif i Sinde at gifte fig med en Kiætterſke, ſom hand 
vidſte at Kongen ey kunde lide. Den anden ſvarede, at hand havde 
nu givet ſit Ord, og agtede virkeligen at holde det. Granvelle 
” efter Kongens Gotfindende androg dette for Conſeillet, og klagede 
Printzen haardt an; men denne ſkiottede intet derom; hvorved 
mange onde Ord bleve vexlede dem imellem, og de bleve fta 
” g 


() Clerc Hift, des Prov. Vnies IT. I. pag, 4, 


Sfal jeg ellers ſige mn Mening, om Aarſagerne hvorfore dette 
hoye Embede, ſom Chriſtine faa meget tragtede efter; blev hende 
negtet, da tænker jeg at der kunde vel endnu legges een til, ſom alle 
de opregnede Skribentere have fortiet, eller maaſkee glemt, og 
hvilken ey heller er bleven aabenbaret, den Tiid Tingen var fore og 
blev on beraadſlaget. Biſkopen af Arras Granvelle har gandſke viſt 
været den, (ſom og alle bevidne,) der har givet hende Excluſion, 
og har hindret af al Magt at hun ey ſkulde blive Regentinde. Her 
var og nok til at excludere hende; ſaalenge ſom denne Biſp ſelv 
ſkulde vere medi Regimentet, have det ypperſte Votum i Raadet, o 
ſom den meeſt fortroede hos Kong Philip, regere alting efter fit Hoved. 
Hand var af Noturen ſtoſt, indbildiſk, haſtig og vredladen; var udi 
Sind og Adfærd intet mindre end geiſtlig; I Steden for at ſkiule 
den Credit, hand havde hos Kongen, giorde hand ſig gierne til deraf, 


og 
Å (Luis Cabrera /ib, VI. cap. I. pag. 286, ſeſ. El Principe de Orange viendo que no 
le ayudd el Rey como quiſiera para cafar cen la hija de la Duquefa de Lorena, le efcrivio era 
rogado en Alemania con el cafamiento de la ſobrina del Elector Mauricio Duque de Saxonia hija 
del Duque Hinthieft, i para effettualle le diefe licencia, &c, Dette Monftrum af Ord Hinthieft 
fal uden Tvivl betyde Chur⸗Fyrſt Auguſt. Saadanne Feyl i fremmede Navne ere ikke uſedvanlige 
hos denne Gfribent, der maaſkee ey har fundet læfe ondt Skrift. Saaledes falder hand eenſteds 
Holſten Haſtayn, Duque Adolfo de Haſtayn hermano de Chriſtiano Rey de Denamarek Gaa er 
øg dette ein hans Fey, at hand her ſkriber den Saxiſke Printzeſſe, ſom Priutz Wilhelm fif, at have 
bæret en Couſine af Chur ⸗Fyrſt Mauritz, da det var hans Datter, og Char,Fyrſt Auguſt var ey 
hendes Fader, men Far⸗Broder. Den Skribent, ſom har ſfrevet Oraniens og dets Priutzers 
Hiſtorie, kaldet Tableau de P hiſtoire des Princes & Principauté d' Orange, par Joſeph de la Piſe 
Seigr de Maucoil, &c. à la Haye 1639, in fol. ſiger iblant andet, pag. 287. Le nœud de ce 
mariage fut la rupture entre le Prince & le Cardinal. Ils eſtoient paravant fort familiers amis, 
mais deslors il ny eut plus entre eux frequentation ni amitié, Men af det foregagende har man 
lerdt, at deres Uvenſkab var alt tilforne begyndt. Og at ſa mme Hiſtorieus har ey været nokſom 
vel forfiunet med Underretninger, lader fig pan mange andre Steder Finde. Jeg vil allene melde 
tet Exempel; Hand ſiger om Prirtz Wilhelias fredie Giftermaal, at de! ſkeede da hand var b'even 
Enken and An. 1575. II eſtoit devenu veuf depuis quelque temps de fa ſeconde femme Anne de 
Saxe; il convole maintenant en troiſiesmes nopces &c. P. 424. Men hvo veed ikke denne Anne af 
Saxen hendes Ski bne!“ Hun døde ikke førend in Dec 1577. i hendes Federneland (fee Muller“ 
Sochſ. Annales) men Printzen var alt gift længe for hendes Dod. 


88 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


og pukkede derpaa; taalede aldrig nogen over fig, og mindre at nogen 
ſagde ham imod, uden at bekymre ſig om hvad Klage, Modſtand 
eller Misundelſe Deraf vilde paafolge. Saaledes beſkriver os hannem 
hans egen Religions-Forvandte Card. Bentivoglio. () I det øvrige 
diſputerer ham vel ingen hans Klogfkab. Og jeg mener at hand var 
klog nok, til at ſee, det Chriſtine og hand vare ikke ſkabte eller ſkikkede 
til at være længe tilſammen, og at det vilde aldrig gane got eller 
blive ham nær faa let en Sag, at ſidde med hende i Regimentet, ſom 
med Frue Margareta af Parma. Denne var af et andet flags Veen / 
og baade langt foyeliger, end den anden, ſaa og havde ingen ſynderlig 
Erfarenhed, enten i Regerings⸗Sager i Almindelighed, eller i 
Seerdeleshed hvad Nederlandene vedkom, ſaaſom den der fra fin 
Ungdom havde beſtandigen boet i Italien. (0 Korteligen, i hvor 
ſtor Forhaabning Chriſtine havde giort fig; og hvormeget baade hun 
og andre bemoyede fig herom, gik nu Statholderſkabet hende reent 
foͤrbi. Jeg fætter, at, hvis hun havde naget fit Oyemerke, om 
hun ikke da (fulde have ftræbet efter at betiene ſig af ſaadan Leylighed, 
til at opvætfe Uroe her i Norden, og underhaanden noget at foretage 
imod diſſe Kongeriger, fra Holland af, ſom ey i alle Maader ſtemmede 
overeens med det Spiriſke Fordrag. Hendes Herr Fader var fort 
tilforne, nemlig ſtrax efter dette ſamme Aars Begyndelſe, bortkaldet 
fra Verden, her i Danmark, paa Callundborg Slot i Sielland: 
( Og man veed, hvad for et Forſgt hun omgikkes med, 9 

un 


() Era altiero per natura, e eolerico, & di ſpiriti, che fapevano ſpeſſe volte più di 
profano, che d Eecleſiaſtico: amava d' oſtentare il ſuo eredito appreſſo il Re, in vece di ricoprirlo; 
e godeua d apparir ſuperiore ad ogn' uno frå il contraſto, e I' Invidia, e con maniere imperioſe 
più toſto, che moderate. Bentiv. della Guerra di Fiandra l. 2. 


(4x) Pieter Bor ſkriver dette ſaaledes i fin forſte Bog Oraſpr. der Nederl. Beroerten, 
fol. 16. b. De Cardinael Granvelle voor hem ghenomen hebbende alle 't gheheele Regiment van 
de Nederlande alleen te hebben, hadde ghepractiſeert, dat den titel ende Naem van Regente wert 
ghegeven de Hertoginne van Parma (deweleke alsdoen geen experientie met allen en hadde van de 
Salce ofte Genegentheden der Nederlanden, mits dat fy haer altiit hadde gehouden in Italien) op 
dat daer door fy bedwongen ſoude weſen haer te gedragen naer't gene hy haer wijsmaken ende 
te verſtaen gheven ſoude. 
0 
(% Den søde Maud, ſom har overſatt Horatii Turſellini Compendium Hiſtoriæ 

; Univerfalis | 


| 


1 


| Kong Chriftierni II. Dotter. ; 89 


hun var kommen i Lothringen tilbage; Hvor hun dog langt fra ikke 
havde faa god Anledning dertil. Men herom ſkal vorde meldet i det 
efterfølgende. Imidlertid, og hvorom alting var, blev hun nu ikke 
Gouvernante i Nederlandene. Og er det ikke at ſige, hvor ufornoyet 
hun blev herover, og hvor dybt denne Tort og Uret, ſom hun tog 
det for, ffar hende i Hiertet. Saa klog og hoyſindet ſom hun ellers 
og i andre Tilfælde var, kunde hun dog ey forſmerte, hvad hende her 
ſteede, eller fordolge fin Empfindtlighed. Ja hun vüſte end ogſaa, 
at hun havde noget formeget af ſit Kion, i det at hun brugte Munden, 
ſkaanede hverken den ene eller den anden, og ſaaledes hevnede fig paa 
en Maade, der kunde hverken forſkaffe hende nogen Reparation for 
det ſom var ſkeet, eller Reſpect, ja ey heller (fade Kong Philip og 
hans Miniſtrer. () Hertuginden af Parma forglemte hun det ikke 
heller. Imidlertid have Nederlenderne giort hende den Juſtice, at 
de ſagde almindeligen, det Kong Philip maatte heller have undet hende 
— ö hvilken hun frem for den anden havde vel forſkyldt af 
an e 1 ** 8 


Kong Philippus, ſom nogenledes kiendte hende, og alt forud 
havde feet, naar hand negtede hende Statholderſkabet, hvad der da 
vilde folge paa; havde beredet fig for i Veyen. Hand lod, — 8 
agen 


Univerfalis paa Frantzoſk, os ſatt udi Aumerkningerne lange Forbedringer dertil, ſiger i den 
Aumerkning, ved An. 1523. om Kong Chriſtiern II. Tom. III. pag. 227. dette om hans Endeligt: 
Lan 1546. il fut transferé de fa priſon au chateau de Calemberg dans le Duché de Brunswich 
en Baſſe- Saxe, ou il finit ſes triſtes jours 1539. Hans Moreri har vel fixeret ham, der har 
Calemberg pag. C. men Kalingbourg paa K. 


) Reaiſteret af Card. Grauvelles Breve til Beſangon haves derom diſſe tvende 
Artikler: An. 1559. Elle étoit fachée de ce qu'on ne luy donnoit pas le Gouvernement des Pois- 
bas, & en parloit desobligeamment Granvell. Tom. 6. pag. 6. Et pour cette raiſon elle 
vouloit mal à Madame de Parme.“ ibid. p. 90. 


(7e) Foruden hvab Grotius og de andre har ſagt, i de Ord ſom nu af hannem ere 
anforte, de Belgarum in Chriſtinam ſtudlis, bevidner Emanuel van Meteren det ſamme „ lib. I, 
P. in. 40. interpretationis German, Koͤnig Philip hat die Herzogin von Parma zur Regentin verordnet, 
darinn Er dann etlicher Urſachen halber die Herkogin von Lothringen uͤberſchritten, von dero doch 
ſedermann hielt, daß ſie dieſe Ehr umb die Lauben beſſer verdienet hatte. 


M 


90 H. G. Om Chriftine af Danmark, 

Sagen kom til Ende / hende giore een og anden Hoflighed, gav hende 
og at forſtaae ved fine Miniſtrer, det hand ſkionnede paa, ondt 
” høyt hand var hende forpligtet for de Tieneſter, hun havde giort, 
” faa vel udi andre heel betydelige Omftændigheder; ſom fornemmeligen 
ved den ſidſte Freds⸗Megling. Handynffede kun at vide, hvorledes 
hand (fulde vederlegge ſaadant; Nu da hand vel tenkte, at hun 
” agtede fig igien til Lothringen, for at boe og være hos hendes Søn; 
„Og hand vilde for ingen Deel, at hun ſkulde drage bort uforneyet. 
Hun lod Kongen paa det hofligſte betakke, og give dette til Svar, 
at ” hvad Lothringen angik, da havde hun været der faa længe ſom 
hun agtede; og hendes Forfæt var ikke, der at fæfte fin Borvæl 
»mere. Skulde Hans Mafeft. ikke finde, at hendes Tieneſte kunde 
»lengere være ham til Nytte eller Behag i Brabant, da havde hun 
” et Lif⸗Geding i det Milaneſiſke, hvor hun kunde reyſe hen og boe 
paa, naar Hans Maj. vilde lade hende det igien bekomme ubeſkaaret: 
»Hvis dette ey kunde (fee, bad hun at for det ſom hende udi faa mange 
Aar ſtod til Reſt, baade i hans Majeſt. Herr Faders og hans egen 
»Tiid / hende maatte nu i den Sted forundes det Hertugdom Bary i 
det Neapolitanſte, og derforuden for hendes Reyſer og mange ſtore 
»Omkoſtninger / fornemmeligen ved Freds Meglingen, et Hundrede 
»Tuſinde Rigsdaler.” () Saaledes kunde nu Kong Philip ey ſige, 
at hand jo havde faaet Svar paa fin Compliment. Dit beſte var, 
at hand fandt fig overbeviiſt om fin Skyldighed: Men faa meget at 
miſte og paa eengang ſlippe ud af Hænderne, agtede hand en tienligt. 
Hand igientog fine Hofligheder, og forøgede dem paa det fineſte. 
Og for det forſte bad hand og raadde hende, ſom en oprigtig Ven og 
kier Fetter, at ” hun vilde forglemme fin forrige Ulyſt i Henſeende til 
”Lothringen ; ſom hand vel vidſte at have fin Oprindelſe fra hendes 
”fal. Herres Paarorende, de Guiſer: Hun ſkulde tilfidefætte alt 
ſaadant, qvele det gamle Had, og ikke unddrage hendes eniſte 
vog hoytelſtede Son den Wre og den Fordeel, at have fin Frue 
Moder hos ſig, af hvis Raad og hoye Forſtand hand langt mere, 

7 b den 


(0) Elle demande à Philippe Ia jouiſſince de Ia Dyché de Bary, & cent mille écus en 
recompenſe des Voyages & des Depenſes, qu'elle avoit fait. Grønv. J. 6. P. 65, ad an. 1559. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 97 
dend af nogen andens kunde profitere i fin nye⸗begyndte Regering. 
Men derimod, og for det andet, hvis det ingenlunde var mueligt, 
dat hun kunde overvinde fig herudi, og tage bemeldte hans Raad for 
got, tilbød hand hende een af fine Byer i det Neapolitanſke, til at 
reſidere og holde fit Hoff udi, og derforuden Ti Tuſinde Rigsdaler 
aarligen, faa længe hun levede.” (0) 


Endeligen, ſaaſom Statholderſkabet nu var borte, blev det 
hende meget for kedſommeligt, ja hvert et Oyeblik for tungt og 
ulideligt, at opholde fig længere i Brabant, og at capitulere med 
Kong Philip. Hun tog da omſider udaf ſig ſelv den Reſolution, at reyſe 
til hendes Son i Lothringen: (9 Og var ſiden faa langt fra at 
fortryde den; at man ey fornam nogen Levning hos hende af den 
forrige Ulyſt. Saa bedrøvet ſom hun paa ottende Aar tilforne gik 
ud af dette Land, ſaa fornoyet fandt hun ſig der nu, formedelſt den 
Wee og Kierlighed, ſom hende vederfores. Ingen Moder kunde 
ynſke fig mere af fine Born, end hun nod af hendes. Hertug Carl 
var en dydig Herre, og hans Siels og Gemyts Egenſtaber ſvarede 
til hans udvortes Anſeelſe. Hand var den ſkionneſte Printz man vilde 
feſte Oyne paa, og derhos den frommeſte, belevenſte, og for fit 
Lands Velfardt omhyggeligſte. Hand betiente fig af fin Frue⸗Moders 
Raad i Regerings og andre Sager, og her blev intet af Vigtighed 
foretaget, at hun ikke ogſaa blev hort derover, Naar hand og hans 
Fyrſtinde reyſte til det Kongelige Franſke Hef, ſaaſom udi Aaret 1560. 
faa foreſtod hun Landene, ſom Regentinde. (XX) Af det ſamme nu om⸗ 
meldte Aar haver P. Calmet ſeet et Bref fra hende til Granvelle, hvor⸗ 
udi hun klager over Kong Philip, at hand endnu ikke havde givet hendes 
Son det Gyldene Flies, da dog Kongen af Frankerige havde beæret ham 

M 2 med 

+) "Philippe luy conſeille de demeurer en Lorraine etouffer la haine, qu' Elle 

avoit 3 4 — 415 4 5 å defaut de cela, il lay offre 8 ville 8 e 
” Royaume de Naples, & cent mille écus de rente fa vie durant. ibid. p. 66, 

( ”D An, 1559. Elle fort des Pais bas, & fait ceſſer les jalouſies, Grand. T. 7. 2. 76. 


(%) Alt dette bliver fortalt af P. Calmet T. 2. de l Hiſt. de Lorr. 


92 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


med ſin Orden af St. Michel. Men Kong Philip haver vel ikke 
bekymret ſig om denne hendes Klage, og Hertug Carl bekom ingen 
Tiid det Gyldene Flies, i det mindſte ikke af denne Konge. OD 


Imidlertid haver ved hendes og hans fornuftige Regimente 
Lothringen ſaaledes forbedret fig og tiltaget i Reputation, at 
Fremmede, ſom nu en Tidlang ingen Agt havde havt derpaa, 
begyndte, at ſoge derhen, og gisre fig Umage for deres Venſkab. 
Man faldt end ogſaa paa; at ſpage vores Danmark nye Uſtklerhed og 
Uroe af ſaadan bemeldte Huſes Tilvext. Slligt var og gandſke ey 
forgieves; og var aldeles ikke Chriſtines Skyld; at det ey gik for fig. 
Kong Chriſtian III. var nyligen, for et Aars Tüd ſiden eller mere, 
død. Og her fandtes iblant vore Danffe Folk een og anden, hvilke 
den hoyſal. Herre, der var den allerfrommeſte Konge; men derhos 
en retſkaffen / gudfrygtig og alvorlig Juſtitiarius, havde rerſet for deres 
Udyd; og ſom derfore havde vel ynſket nogen Leylighed til at hevne 
fig paa hans Herr Son. Saa var end ogſaa nogle fane ſkiulte 
Levninger her tilbage af Papiſteriet. Om og fra ſaadanne Folk 
erholdte Chriſtine Tiid efter anden de Underretninger, der ſtode hende 
vel an. Hun ſtillede fig for / (ſom man gierne pleyer, om det man 
ynſker /) at udi Tingene ſelv var endnu langt mere end i Tidenderne. 
Ja, hun giorde ſig den Forhaabning, at naar Kong Philip med en 
Flode fra Rederlandene, og med et Antal Folk vilde flage hende bi, ſkulde 
de Misfornoyedes Tal her Riger ne vorde meget anſeeliger, og Danmark 
og Norge uden ſtor Vanſkelighed gage hende til Haande. Herom 
vexlede hun adſkillige Breve med Granvelle; Men kunde aldrig U 

i am, 


(0 Hans Havn findes og ikke i den beklendte Bog, Le Blaſon des Armoiries de tous les 
Cbevaliers de ] Ordre de la Toiſon d Or, depuis la premiere Inſtitution, jusques å preſent, par 
J. B. Maurice, Heraut & Boy d Armes de Sa Maj. Cathol. å la Haye 1667. in fal. Men 
Sporsmaal, om dog ikke Hertug Carl bekom det Gyltene Flies af Kæyſer Maximiliano II. anno 
15722 Hos Calmet og de andre Lothringer ſoger man ſaadan og mange andre Underretninger heel 
forgieves. Men iblant Walſinghaus Breve, ſom var Engelſt Ambaſſadeur i Frankerige, laſer jeg 
udi eet, til Ober Seeretereren Sir Thomas Smith, dat, Paris d. 5. Dec. 1572. P. 30. There is daily | 
here looked for the Maſter of the Emperors horſe, being ſent kither to congratulate the Queens 
delivery, als alſo to bring word, that the Emperor hath choſen Monſieur, and the Duke of 
Lorrain Knights of the Order of Toiſon, 


Kong Chriftierni II. Dotter. 93 


ham, eller bringe ham til noget Bifald af hendes Project. Tvertimod, 
hand raadde hende at flage diſſe Tanker af Hovedet; (0) ſaaſom alt 
hvad paa et ſaadant Dellein blev anvendt, blev fun ilde ſpildt, og til 
lutter. Fortrydelſe. Denne Brev⸗Vexling ſkeede udi Aaret 1550. 
Og man haver ikkun at læfe i Kong Friderich den Andens Kronike, 
( hvorledes Kong Philip var ſindet imod Danmark; da hand juſt 
udi ſamme Aar ſkikkede en Ambaſfadeur herind fra Toledo, for at 
lykynſte vores hoybemeldte Konge til fin Regering; og paa det venligſte 
at begiere, at deres Federne⸗Forbund, Venſtkab og gode Forſtagelſe 
maatte ſtage ved Magt, ſamt den Handel og Vandel, ſom fra An. 
1544. havde været imellem begges Underſaatter fremdeles maatte 
vedblive, Saa lidet kunde Chriftine vente fig Hielp af denne Konge. 
Ikke desmindre blev hun dog ved i fin Forhaabning, og at vogte 
pa alle Leyligheder til at giøre Regeringen for Kong Friderich II. 
uſikker: Omendfkiont det vel vidſtes, endogſaa i Danmark, hvorliden 
hendes og Lothringens Kraft og Formue var til at ſkade, eller her at 
frygte for; ſaalenge ingen anden magtiger traadde derind med: Herom 
er og noget at leſe udi den Chur Saxiſte Miniſters Ulrich Mordeiſſens 
og den Franſke Hubert Languets Breve. (.) Der forfoyede fig 
imidlertid udtil Lothringen nogle faae af Danſt Nation, ſom formeente 
fig at have Aarſager til nogen Misfornsyelſe i deres Federneland. 
Den fornemmeſte deriblant var Peder Oxe, ſom og blev i nogle Aar 
udi Lothringen boende; ja var i beſynderlig Anſeelſe hos Chriſtine; 
indtil hand endeligen blev igien forſonet med Kong Friderich II. og 
betiente ſiden den hoyeſte Charge her i Riget. Men om hannem har 
jeg udforliger handlet i min Fortale til Nicolai Cragii Annales Regis 
Chriftiani III. (t) ſom derfore er til Overflod her at igientage. 
Een Anmerkning kand jeg dog ey forbigaae her at tillegge, ſom er, 

å M 3 at 

) En ' année 1560. Elle entretenoit des pratiques contre le Roy de! Danemare, 
que Granvelle désappronve, Granv. I. 6, p. 4. P. 10. & P. 127. it, T. 7: p. 762 


% Pag. 41. og 42. 
(%) See herem Laugueti Epiſt. lb. 2. it. Lulev. epiſt. g. 7. 41. 104, 70. & 100, 
0) Pagg. Go. Id. | 


94 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


at ſamme Mands Disgrace og Landflygtighed kom dog hans Herre 
Kong Friderich ſaameget til Nytte, at hans Mafeft. blev tilfulde 
underrettet om, i hvad Terminis det ſtod imellem Chriſtine og hendes 
Slegt og Venner, hvor troe og ſikker en Bunds Forvandt Kong 
Philippus II. var af Danmark, og hvor lidet man havde Aarſag her 
at bekymre ſig om de Lothringer, for ſaavidt det beroede paa denne 
Konge. Hvorfore og Kong Friderich blev af ſamme fin Rigs⸗ 
Hofmeſter tilraadet, ſtedſe at holde Venſkab med det Burgundiſke og 
Oſterrigiſke Huus. Saadant blev og paa de Tider ingen Hemmelighed; 
faa at de Franſte og Engelſte Miniſtrer, ſamt Printzen af Oranien 
vare ikke vel tilfreds med Peder Ore, ſom de ſagde at være fode til 
Kongen af Spanien, og kaldte ham imellem ſig den Danſke Burgundier. 
() Men at komme igien til vores Materie, da var det ogſaa ved de 
ſamme Tider, nemlig i de Aar efter 1560. at man ſpurdte om 
Chriſtines hemmelige Handlinger og paa⸗arbeidede Forbunde imod 
Kong Friderich II, nu med Graven af Oſt⸗ Friesland, nu med de 
Svenſke: hvorom ogſaa noget i bemeldte Fortale er meldet. Det 
ſamme confirmeres end videre af hendes Breve til Granvelle, udaf 
det Aar 1565. da hun har ladet hannem vide / hvorledes Kong Erich 
af Sverrige havde giort hende Forſlag, om at hielpe hende til at indtage 
Kongeriget Danmark. (5) Endeligen er og andenſteds af mig 
erindret, (*) efter P. Calmets Beretning, hvorledes hun An. mae 

: atte 


(0 Herom har man en Paſſage i den Engelſfe Ambaſſadeur veb det Franſke Hof Franeiſei 


Walſinghams Breve, nemlig udi det hand har ſkreven til Milord Burleigh Anno 1572. den 29. 


Martii, hvor det heder i den Franſke Verſion: Pour ce qui regarde I amitié qui vient de fe nouer 
entre le Roy de Danemare & le Due d Albe, J Ambaſſadeur de France en ce pais-lå m' en donne 
avis, & me dit, que cela fe fait par la corruption de M. Bourgignon, qui gouverne entierement 
le Roy. Men herudi er en Feyl begaaet af Overſetteren, i det hand har meent, det den Franſke 
her værende Geſandt (ſom var Charles Danzay) havde ſkrevet ſaadant til Walſingham. Saaledes 
var det dog ikke, ey heller ſiger denne ſligt. Hans Ord i den Engelſke Original (pag. G. edit. in 
fol. Lond. 1655.) ere diſſe; Touehing the ſaid amity grown of late between the King and Duke, 


this Kings Ambaſſadour there, doth avertiſſe thereof, and sheweth that the fame cometh about 


by the corruption of M. a Burgonian, who altogether ruleth the King. Dette ffreo Walſingham 
fra Blois i Frankerige, hvor hand havde erfaret udaf de Franſke Miniſtrer, at ſaadant var af 
Danzay bleven berettet til det Kongel. Franſke Hof. 


( e Roy de Suede luy propoſoit (en 1565.) de Taſſiſter pour eonquerir le Royaume 
de Danemare. Granvelle T. 10. p. 89. C135.“ 


(""s) Præf ad N. Crag. pag. 83. Mot. ff. 5 7 


Kong Chriftierni II. Dotter. 95 


Anno 


* (0 Mig falber ind ved denne Leylighed at berøre en Anmerkning, ſom Chantereau le 
Febvre har giort i fin Bog, kaldet Conſiderations hiſtorigues fur la Genealogie de Ia Maifon de 
Lorraine, (irykt til Paris 1642. in fol.) Saaſom dette Skrift er allene til at refutere den Mening 
om de Lothringſke Printzers Nedſtamming fra Keyſer Carolo M. og til at beviſe dennem ey at kunde 
være Arvinger fil den Franſke Krone; faa har Autor med det ſamme anført nogle Vers, Medailler 
og Devifer, ſom ere bleven brugte af Lothringerne, os ſom hand mener at have ſigtet til bemeldte 
Pretention. Deriblant er et Stykke, hvorom jeg tænfer at haus Gietning ikke juft er urigtig, 
men allene ufuldkommen. Hand orteller (pag. F.) at udi det Aar 1543. da den unge Printz Carl, 
Hertug Francifci og vores Chriſtines Son var fod, haver en Betient ved det Lothringſke Hof, 
navnlig Edmond du Bellay dit Clermont, udgivet en Bog i Franſke Vers, trykt til Strasborg med 
denne Titel: Les Dialagues des trois Etats de Lorraine. Derudi ſtaaer paa den anden Side 
Lothringens Vaaben, og naſt derved Danmarks; Neden under flager diſſe Ord: forſt Mieux que 
jamais, derefter Encore mieux, og endeligen diſſe fire Vers: 

Encore mieux le brave Lerrain 

Tar vertus ſera triomphant, 

Et mieux que jamais Souverain 

Par Paccez du Royal Enfant. 
Hvorledes nu Chantereau le Fevre haver forſtaaet dette, giver hand tilkiende med 
diſſe Ord: Ces deviſes, & ce Royal Enfant, qui deſignoit Charles fils de Francois 
Due de Lorraine & de Bar, & de Chriſtine fille du Roy de Dannemarch, niepee de 
WEmpereur Charles V. ne fignifiotent pas de petites éhofes: le moins eſtoit qu'il SA Ha 

0 um "Alliance 


96 H. G. Om Chriftine af Danmark / 


Anno 1561. blev hun, tillige med Hertugen og hendes Sviger⸗ 
Dotter, indbudden til Kong Carl IX. Salvings⸗Feſt, og var, baade 
for og efter denne Hoytid, paa nogle Ugers Tiid ved det Kongelige 
Franſke Hof: Hvor hun førde fig op med en ſaadan Pragt og tillige 
et velanſtendigt Veſen, at alle havde nok at forundre fig over, hvor 
de ſaae hende at fremkomme. Jeg mener, at Brantömes Fortælning 
herom ſkal ikke falde Læferen kedſommelig / hvis jeg / i Steden for blot 
dertil at henviſe, indfører den her heel og gandſte. Bemeldte Autor 
haver næft tilforne berettet, hvorledes hand ſelv havde hort Dronning 
Catherine de Medicis ſige tu eller tre gange diſſe Ord om vores 
Chriſtine: Voilä la plus glorieuſe Femme, que je vis jamais. 
Derpaa continuerer hand ſaaledes: C etoit lorsque elle vint au Sacre 
du feu Roy Charles IX. à Reims, ou elle fut convièe: lorsqu elle 
y entra, elle ne voulũt étreå Cheval, craignant ne pas montrer aſſez 
ſa Grandeur & Alteſſe; mais ſe mit dans un Caroſſe fort ſuperbe, & 


tout couvert de velours noir, à cauſe de få viduitè, qui ètoit traine 


de quatre Chevaux Tures blancs, des plus beaux qu' on a ſeũ choiſir, & 
attellez tous quatre å front, en maniere de Chariot triomphant. 
Elle étøit à la Portiere fort bien habillèe, toute de noir pourtant, en 


Robbe de velours; mais à la Téte, toute de blanc, & tres bien & 


gentiment & ſuperbement coiffèe & habillèe; A autre portiere etoit 
une de ſes Filles, qui a eſtè dẽpuis Madame la Ducheſſe de Bavieres, 
& au dedans fa Dame d honneur, qui ᷑toit la Princeſſe de Macedoine. 
La Reine la voulut voir entrer dans la baſſe Cour en ce triomphe, & 
fe mit à la feneſtre, & dit aſſez bas: Voild une glorieuſe femme! Et puis 
etant deſcenduè, & montèe en haut, la dite Reyne ' alla recevoir au 
milieu de la ſalle ſeulement, au moins un peu plus avant, & plus 
pres de la porte que loin, & fut tres- bien recuè d' elle. Car, elle 
gouvernoit lors tout, pour le bas age du Roy ſon fils, & le dreſſoit, 
& luy faiſoit faire ce qu'elle vouloit, qui fit grand honneurà fa dite 
Alteſſe. Toute la Cour, tant grands que petits, F eſtimerent & 

admirerent 


PAlliance de Dannemarch à celle de Bourbon, où s' eftoit alliè Antoine pere de Frangois, ui avolt 
epouſe Renée de Bourbon. Jeg tilſtaaer at hand har Ret med denne Forklaring, men ke udſagt 
alt hvad der lage udl; thi dekte mage end nu leages til, at ber betegnedes tillige deres formeente 
Arve Pretention til Danmark, i hvilken Henſeende Printzen er Faldet le Royal Enfant, 


| 
| 


| Kong Chriſtierni II. Dotter. 97 
admirerent fort, & la trouverent tres-belle; encore qu' elle declinàt 
fur l' age, qui pouvoit étre un peu plus de 40. ans: Mais rien ne fe 
trouvoit encore en elle changè ny effacé; car fon Autemne paſſoit 
bien! Etè d' aucunes. (0) 7 


Aaret derefter 1562. var hun, ligeledes i Folge med hendes 

Son Hertug Carl, til Frankfurt, ved den Romerſke Konges 
Maximiliani II. Val og Kronings⸗Dag / ſom blev holden ſammeſteds 
i Novembri. I den Beſkrivelſe, ſom man haver paa ſamme Hoytid, 
udi Goldaſti Politiſchen Reichs⸗Haͤndel, treffer man hendes Navn 
tvende Steder antegnet. (*) Hun forblev en god Tiid derefter der ved 
Hoffet. Til Dronning Catherine de Medicis havde hun forud, ved 
Skrivelſe, berettet om denne fin Frankfurter⸗Reyſe, og undſkyldet, 
at hun ey havde taget den unge Hertuginde, Claude de France, i 
Folge derhen med ſig: Hun meente ſig at have ey ilde giort, men 
havt god Skiel og Aarſage dertil, Aarſagen kand maaſkee have været, 
enten at der meentes det hun lavede til Barſel, eller og at hende, ſom 
en Fille de France, ſammeſteds ey kunde tilfalde faa hoy Rang, iblant 
de mange der forſamlede Tydffe Fyrſtinder, ſom man vel ynſkede. 
Det Brev, ſom Chriſtine derpaa bekom fra Dronningen, dateret til 
Paris den 5. Decembr. 1562, finder man heelt indført af Laboureur, 
i hans Additions aux Memoires de Cuſtelneau, ( og er deraf nokſom at 
merke det fortrolige Venſkab der var imellem Dronningen og hende. 
Laboureur gier og ſtort deraf, at Dronningen gav hende i fine Breve 
den Titel, Ma Sœur, og at hun i dette Brev committerede hende en 
Sag at forrette, hos Keæyſeren og Rigs ⸗Fyrſterne, der var af fær 
Vigtighed og heel delicate. Den betreffede de indvortes Uroligheder 
i Frankerige, og den Striid, ſom nu ſterk udbrød imellem Regeringen 
og Huguenotterne. Diſſe, for hvilke Printz de Condé var Heede 
i avde 


(%) Brantéme, Vies des Dames illuſtres, Diſc, VIII. art. V. p. 490. C. 
(% Pag. 73. og p. 20. 
(45) Tom. 2. liv. 4. pag. 47. ſeg. 


N 


98 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


havde ſtikket ſaaſom Geſandtviis til Frankfurt den bekiendte Jacob de 
Spifame, fom tilforne havde været en Romerſk⸗Catholſk Biſkop tit 
Nevers, men nu en ivrig Reformeret. (50 Denne fulde foreſtille 
for Kæyſeren og Rigs⸗Fyrſterne de Reformeredes Tilſtand i Frankerige / 
og forklare deres Uſkyldighed i det, ſom Hoffet og ſamtlige deres 
Forfolgere dem paabyrdede. Fornemmeligen, at de langt fra ikke, 
ſom Oproriſke og Kebeller, havde grebet til Vaaben, men allene til 
at forſvare deres Konges udgivne Breve, Haand og Segl/ imod dem, 
ſom med Voldſomhed og Freds⸗Brydelſe fore afſted Ke. Og dette 
ſkulde hand beviſe med Dronningens egenhendige Skrivelſer til 
Printzen af Condé, hvori hun bad hannem at forſvare Kongens Perſon 
og Myndighed. () Vel havde nu det Franſke Hoff giort alle 
Anſtalter til bemeldte Spifames Handlinger at forſpilde, ved fine 
Ambaſſadeurer til Kæyſeren og til bemeldte Rigs Dag. Men til 
Sagens deſto bedre Befordring ſkrev nu ogſaa Dronningen ſelv til 
Chriſtine, helſt hun nokſom var videndes, i hvad Agt og Anſeelſe 
hun ſtod hos Keyſeren og Kong Maximilian, ſamt hos viſſe Catholſfkfñe 
Fyrſter. I dette Bref takker hun forſt for den meddeelte Kundſkab 
om hendes Reyſe til Kongen af Bohmens Kroning, ſamt at hun ey 
har taget den unge Hertuginde, deres Dotter, med ſig paa denne 
»Reyſe, for de Aarſagers (fyld, ſom hun (Dronningen) ey andet 
kunde finde end gode. Derneſt forhaaber hun, at ſamme Reyſe ſkal 
blive til ſtor Nytte end og for Frankeriges Beſte. Og mand er 
forſikret, at naar hun der til Frankfurt er kommen, ſkal hun for den 
nar Forbindelſe, ſom er dennem imellem; og det Venſkab hun bær 
til Dronningen i ſær, naarſomhelſt der kommer paa Tale om det 
»Franſke Riges Uroligheder, tage fig denne Materie ſaaledes an, og 
tale derom paa ſaadan Maade, ſom Dronningen vilde giore, naar 
det gieldte om noget hendes (Hertugindens) Anliggende. Siden 
” fortæller hun hende vidtloftigen, hvorledes Printz de Condé, Kongen 

4 


(0) See Thuan. 42. 33. J. 27. 


(% Diſſe fire Dronningens Skrivelſer til Printz de Conde findes ey allene høg bemeldte 
Caſtelneau, men ogſaa høg Aubigneé i Hi/f, Univ. og i mange andre de Tiders Memoires pg 
Hiſtorier. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 99 


—— ͤ ᷓ ́w—— — —— X44. ꝓUw — 


” af Navarren, og flere af det Reformerede Partie have ſtillet dennem 
an / og at det er dem ſom ere allene Aarſage til al den Ulyſt ſom ſkeer. 
Item advarer hende, hvorvidt der bor reflecteres paa de Breve, 
ſom Spifame vil komme frem med, til at retfardiggiere Partiets 
Forhold, at det har grebet til Vaaben, ja end og til ſidſt Faldet de 
Engelſke ind i Riget. &c. At nu Chriſtine har ladet fig denne 
Commiſſion være angelegen, er ingen Tvivl paa, ey allene for det 
omtalte Venſkabs Skyld med Dronningen, men endogſaa udi Henſeende 
til Religionen, hvorudi hun ſtedſe var ſer ivrig, og en ſtor Fiende af 
Lutheraner og Huguenoter. Men hvorvidt hun udvirkede i ſamme 
Commiſſion, derom har jeg ingen Underretning fundet: Og at tale 
om, hvad det Reformerede Partie i Frankerige, ved Leylighed af den 
Rigs⸗Dag ; bragte til vens hos nogle af de Tydſke Fyrſter, hvorom 
kand leſes hos Thuanum og andre, vedkommer ikke min Materie. 
Endeligen er og dette viſt, at; ihvormeget hun af Kayſer Ferdinand 
var afholden / faa ſtod det dog ey altſammen, hvad hun af denne 
Herre begierede, hende til Rede. Derpaa er et Exempel, i det Aar 
1563. da hun ikke kunde formage hannem til, at bevilge hendes Son 
Hertug Carl fin Bevilling paa det Regale, ſom Biſkopen af Tul havde 
til hannem overdraget. Thi omendſtiont Cardinal Granvelle lagde 
fig derimellem, ſlog Keyſeren dog hende det plat af, og lagde hende 
fine Raiſons og Undſkyldning klart for Hyne / udi et Brev, dat. Wien 
1564. den 4. Febr. (5) Ligeſag havde og fordum Kayſer Carl V. 
i det Aar 1550. vegret hende en Begiering af ſelvſamme Natur, ſom 
angik den verdslige Hoyhed i Stiftet Verdun. 


Fra Frankfurter Rigs⸗Dag kom hun hiem, Anno 1563. imod 
Foraaret, med en Siugdom paa Halſen, der holdte hende længe ved 
Sengen; Siden lod hende vel nogen Friſt; men dog ikke anderledes, 
end at Hubert Languet har ſkrevet, (“) det hand fandt hende An. 
1564. om Sommeren heel ſvag, og at man var i den Tanke, det hun 

N 2 gik 

(0 Samme Brey findes tblant les Preuves til Calmets Tome III. col. 434. fa. øg derhos 

Vice-Cancellerens Matth. Seldii Skrivelſe til Granyelle om det ſamme. . 


(++) Lil. 2. epi. 106. 


100 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 
gik med en terende Feber. Desimidlertid havde hun havt den Glæde; 
at fee fin Familie formeret; og en Sonne⸗Son paa hendes Arme. 
Denne Printz, ſom ſiden kom til Regeringen efter ſin Herr Fader, 
blev fod til Verden An. 1563. den 8. Novembr. Og hans Daab blev 
celebreret Aaret derefter midt udi Aprili. Kong Carl IX. i Frankerige 
og hans Frue⸗Moder Dronning Catherine vare begge i egne hove 
Perſoner reyſte til Nancy, til denne Daabs⸗Hoytid. Kongen holdte 
ſelv Printzen over Daaben, og kaldede ham, efter ſin Fader og 
Printzens Mor Fader, Henrich. Pag Kongen af Spaniens vegne 
var ſkikket fra Flandern hans General, den berømte Grav Peter Ernſt 
af Mansfeld, til at foreſtille hoybemeldte Konges Perſon: Den tredie 
Faddere var Dronningen af Frankerige. () Kong Philip havde ey 
taget det vel op, da hannem forſt blev notificeret Peintzens Fodſel, 
at hand ikke blev budden til at holde ham over Daaben. Hertugen 
undſkyldte det med den Aarſage, ſom var den pure Sandhed, at 
Dronningen af Frankerige havde alt forud betinget denne Forretning 
for Kongen hendes Son, der agtede ſelv at komme derhen, tillige 
med Dronningen. Tiden var tilmed ikke endnu berammet; men fik 
at beroe, indtil Kong Carls og hans Frue⸗Moders nærmere Ordre. 
Herpaa begyndte nu Kong Philippus at ſtudere, og lede efter; hvad 
dette maatte betyde; at Dronning Catherine udi diſſe faa urolige Tider, 
ſom her nu vare i Frankerige, vilde juſt foretage flig en Reyſe, og 
fore Kongen fra Paris til Nancy. Sligt kunde ikke være blot allene 
for 
(0 Der ere de Hiſtoriei, ſom ſige, at Enke⸗Hertuginden Chriſtine var ogſag een af 
Fadderne til denne fin Sonne⸗Son. Men dette er kun deres Gietning, eller de gave maaſkee hort 
fale derom ſaaledes. Der var viſt nok ey uden de tre, jeg nu har nævnt, tvende Konger, og een 
Dronning. Man finder hos Godefroy i Ceremonjal Frangois Tom. 2. pag. 158. denne Daabs 
Ceremonier beſkrevne. Og er Siykket ey længere, end at jeg for en Curiofitets Skyld kand her 
meddeele det heelt og gandfke: Ceremonies uli Baptesme de Henry fils aisné de Charles 11, Duc de 
Lorraine, V An. 1564. En ce Baptesme furent Comperes le Roy; & le Comte de Mansfeld pour 
le Roy d Eſpagne: Et Commere la Reyne, mere du Roy. Mr. de Montpenſier, & de Nemours 
portoient P Enfant pour le Roy. Mrele Prince Dauphin la ferviette. Mr. le Prince de Roche- 
fur-Yon les baſſins, & P'aigujere. Mr. de Vaudemont le ſel. Mr. de Aumale le eresmeau. Mr. 
le Marquis d' Elbeuf le cierge. Mr. de Guiſe, & le fils de Mr. le Marquis d' Elbeut, porterent 
les bouts du couvertoir de l Enfant. Madame la Princeſſe, fæur de Monſieur de Lorraine, leua 
1 Enfant; Aprés que Madame la Douairiere de Guiſe, & Madame Dorothée ſeconde fæur de 


Monsr. de Lorraine, P' euxent découvert, Madame de Vaudement le demaillota apsés les 
Exorciſations, 


Kong Chriftierni II. Dotter. 101 


for et Barſels ſkyld, og at ſamme ſkulde derefter opſettes. Hand 
mistænkte, at her lage gandſke viſt noget andet ſtiult under denne 
Reyſe. Og hand havde virkeligen ingen Uret. Endelig gik da denne 
Barſels⸗Hoytid for fig; Men hvorledes? Med langt ſtorre Solennitet, 
Pragt og Koſtbarhed, paa det Lothringſte Hoffes Side end 
Generoſitet af de hoye Faddere; Hvormed ingen blev mindre tilfreds, 
end vores Chriſtine. Paa Kongen af Spaniens vegne havde 
Hertuginden af Parma Frue Margareta, ſom nu forde Regimentet i 
Nederlandene, leveret eller ſendt til Graven af Mansfeld en Ring, 
ſom hand ſkulde præſentere til Fadder Gave. Graven havpde ſtrax 
foveftillet hende, at hannem ſiuntes ikke at denne Ring ſparede til den 
Reputation af Magnificentz, ſom hoybemeldte Konge ellers havde og 
pleyede affectere: Men herudi blev dog ingen Forandring giort. Sag 
at da Ringen kom frem, haver Chriſtine ey kundet bare ſig, at give 
fin beſynderlige Fortrydelſe herover tilkiende, udi et Brev til een af 
Kong Philips Miniſtrer, ſom ſendte Brevet lige til Hertuginden af 
Parma. Og hvo feer ikke / at herudi var, paa begge Sider, nogen 
Levning af diffe tvende Fruers Concurrence om Statholderſtabet; 
hvorom forhen er talt? Snart lige faa uforneyet blev Chriftine med 
det Franſke Hofs Opforſel udifamme Barſel Færd: Hvilfet ey heller 
i nogen Maade havde fyldeſtgiort hvad det burde; ihvormeget der end 
forud var bleven talt om, og bleven lovet af Cardinal de Lorraine 
ſtore Ting. P. Calmet haver fundet i Cardinal Granvelles Papirer, 
at hun i al Fortrolighed har ſkrevet til hannem, que I arrivée du Roy 
à Nancy n avoit été ni honorable, ni profitable, comme P avoit fait 
eſperer le Cardinal de Lorraine. Chriſtine var, hvad Moed, Sinds 
Qualiteter og Generoſitet angaaer, een af de ſſtorſte Princeſſer i 
Verden; og hendes Hierte ſad hende langt hoyere, end hendes Lylke 
var bleven hende efter hendes Stand og Herkomſt. | 


Jeg ſlutter, at man vil her giøre mig et Sporsmaal, hvad 
det ellers var for et Myſtere, Dronning Catherine de Medicis havde 
under denne Barſel Reyſe, og ſom Kong Philip II. giorde fig Umage 
for at komme efter, Dette vil jeg da ogſaa forklare, mend 
flet intet vedkommer vores Chriſtines Hiſtorie, end ikke heller 

N 3 Lothringens; 


102 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


— —— — — — — — — 


(0) Tome 2. fra pag. 338. til 36. af den forſte Edition. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 103 


at kunde taale ſaadan Reyſe, da ingen Fliid at ſpare, i at fage Kong 
Maximilian overtalt. Forſt havde hun beſtemmet Tiden til Hellig⸗ 
Tre⸗Kongers Dag i Januario: Men da denne blev for fort, fatte hun 
den immer længere ud, og befalede Biſkopen af Rennes at giore 
Forſlag enten til Februarii eller Martii Maaned: Ja hun vilde end 
fane Barſelet opſatt indtil i Aprili, om Kong Maximilian vilde da 
indfinde fig paa den omtalte Sted. Efter alle diſſe Opſettelſer maatte 
nu Hoffet til Nancy rette ſig / ſom dog aldeles var uvidende om bemeldte 
Aarſager dertil Kong Maximilian maae virkeligen ikke have flaget 
hende det plat af, men givet hende et ſlags Haab; efterſom hun end 
og udi fit ſidſte Brev til Biſkopen af Rennes ſkrev, at hun vilde vel 
blive i Lothringen i gandſke fer Uger, for at vente paa ham. Og 
man finder, at hun og Kongen ere forbleven der indtil den 9 Maji. 
Hvad det nu egentligen var, der laae hende faa meget paa Hiertet, at 
forhandle i ſaa ſtor Hemmelighed med det Wienſke Hoff, det finder 
man ligeledes i Brevene til bemeldte Biſkop, og beſtod i trende Poſter: 
(I) At de proteſterende Fyrſter i Tydſkland maatte forbydes, udi ingen 
Maade at bemænge fig med det Franſke Riges Uroligheder, eller tilſende 
Huguenoterne, paa diſſes Anſogning, nogen ſlags Hiely; (2) At 
beraadſlage om Middeler til at dempe Religions- Stridighederne, eller 
dem for ſtorſte Delen at ophæve; ſaavel i Tydſkland ſom i Frankerige; 
Hvorved hun da meente Frankerige at kunde kom me til Rolighed. Af 
det Tridentinſfe Concilio, ſom nu nyligen var kommet til Ende, havde 
man ey det ringeſte got at vente; thi derved var Tingen langt mere 
bleven fordervet end forbedret. Herfore var nu intet tienliger, end 
at Kæyſeren og Frankerige maatte foreene fig tilſammen over nogle 
viſſe Artikler i Religionen, ſom maatte indrommes og tilſtaaes 
Proteſtanterne overalt, ſamt og alle og enhver andre; og ſaadanne 
Artikler Paven endeligen at aftvinges. () Heraf var det 

fornemmeſte, 


(es inſtances que ' Empereur Ferdinand I, faiſoit faire par ſes Ambaſſadeurs au 

Concile de Triente, pour le mariage des Pretres, & pour la Communion ſous les deux eſpeces 
donnerent plus de peine au Pape, que tout le reſte du Concile. Bayle Rep. aux. Queſt. d un 
Provincial. I. 3. 5. 560. J. Denne Hiſtorte kand man vel henføre til det, ſom andre hade bemerket 
om Catherine de Medicis hendes Fohelighed i Religions-Vaſenet; Og at hun for fin Perſon — 
no 


104 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


fornemmeſte, Alterens Sacrament under begge Dele; og Preſternes 
Egteſkab; med nogle andre af mindre Betydning. Hun vidſte / og 
det var almindeligt aabenbare, at Keyſer Ferdinand havde om begge 
Dele ſterk inſiſteret og anholdet ved fine Ambaſſadeurer til Trident, 
og at denne Kæyſerens Paaſtand havde giort Paven flere grage Haar, 
end alle de andre Sager i Concilio. Skulde nu diſſe Artikler blive 
almindeligen bevilgede, haabede Dronning Catherine viſt, at den 
ſtorſte Part af Proteſtanter i Tydſkland og Huguenoter i Frankerige 
ſkulde give ſig tilfreds, og Urolighederne derved at kunde dampes. 
(3), Vilde hun have det Wienſte Hof overtalt til en nærmere 
Forbindelſe og et faſtere Venſkab med Frankerige , end med Spanien: 
Og dertil Fulde Grundvolden legges ved et dobbelt Egteſtab, nemlig 
imellem Kong Carl IX. og Maximiliani Dotter, og imellem dennes 
ældfte Son Ertz⸗Hertug Rudolf og den Franſke Princeſſe Margarete. 
Diſſe trende Poſter ſtaae nævnte i de omtalte hendes Breve til den 
Kongelige Fraͤnſke Ambaſſadeur i Wien. Men af Sammenkomſten 
blev der intet. Keyſer Ferdinand var ſvag og vatterſottig; Hvoraf 
hand og døde i ſamme Aar 1564. den 25. Juni: og Maximilianus var 
ſaaledes immer forhindret, at det blev hannem ikke mueligt at foye 
Dronningens Begiering paa denne Tiid. ) is: 
en 


nok havde været færdig til at antage Reformationen, ſaafremt dens Partie var bleven ſterkeſt 6 
Frankerige. See Mezeray Abregé Chronol. Tom. V. p. 72. edit, d Amfterd. 1082, in g. og 
Dictionnaire de Bayle à l'art. de Soubi/e (B.) Jeg lader dette ſtage ved ſit Verd, og troer gierne, 
at denne Dronning havde ulige heller omffiftet fin Religion, end fluppet fit Regiment. Men at 
hendes Hierte var nogenſinde got til de Reformerede, er intet om. Her paa denne Reyſe havde 
hun vel huſket, med Keyſeren eller Kong Maximiliano at faae et Middel treffet, til at bringe dennem 
enten i Rolighed, eller i flor Spliid og U eniahed tilſammen. Men da dette ſlog feyl, drog hun 
Aaret derefter med hendes Son Kong Carl IX til Bayonne, og med Due d'Alba aftalde og beſluͤttede 
de allerfarligſte Raad til at forderve bemeldte Reformerede. P. Daniel i hans Historie, under det 
Aar 1565. p. m. 839, vil mene, at der blev intet ſerdeles beſluttet i denne Sammenkomſt til 
Bayonne, men at Huguenoterne allarmeredes mere derover, eno de havde Aarſage til. Hand 
citerer allene Strada, om had den Spauſke Dronning havde raadet Kong Carl og Dronning 
Catherine til. Men hvis hand havde flaget efter hos Cabrera, (hvilken Skribent hand og undertiden 
har betient fig af) Havde hand hos ham fundet diſſe Ord, 16. VI, c. 23. P. 355. A quinze de Junio 
entxaren en Bayona con ſolene reeibiemento i fieſtas que duraron muchas dias. Juntaron ſe en 
el Gabineto o Conſejo privado el Rey i las Reynas, i el Duque de Alva i Don Juan Manrique de 
Lara, if reſolvieron el dar a las cabegas de los Huguenotes una viſpera Siciliana i à los mas 
importantes, diſponiendo ej tiempo las armas. Heraf man lerer, at hun og hendes Son 
Kongen havde allerede da paamputet, hoad de ſyv Aar derefter, An. 1572. fatte i Verk. 


Kong Chrifierni II. Dotter. 103 


| Men nu at komme derfra tilbage til vores Materie, da var det 
Dødsfald, ſom nu blev ommeldet, eet af de ſorgeligſte for Chriſtine, 
nemlig at hun miſtede Keyſer Ferdinand, den af fin ſal. Frue Moders 
Sodſtinde, ſom hun, naſt Frue Maria af Ungern, meeſt havde elſket 
og var elſket af. Men faa var og hans Son Keyſer Maximilian II. 
ikke mindre hende bevaagen / og gav fin Fader ey noget efter i Kierlighed 
og Omforg for hende, ſin ſaa ner Slægt. Dog alligevel var Chriſtine 
ikke hermed fuld⸗fornoyed. Hendes hoye og ſtolte Mod var ikke 
faa meget for Venſkab og Kierlighed, ſom for Wre. Hendes Pasſion, 
eller rettere hendes Sinds Siugdom, var at ville brillere, at ville 
regere, at være ſtort anſeet i Verden, ja at paſſere for at have Influeng 
i de ſtorſte Stater, og at verre een af Pillerne; ſom Europæ Velfœrd 
beroede paa. Hun gav Cardinal Granvelle () at forſtaae, udi et 
Bref af Aar 1567. at Kgyſeren og Kongen af Spanien kunde ſagte 
giore hende dette til Villie, ſelv at beære hende noget oftere med deres 
Skrivelſer, ja at lade hende beſoge ved deres Geſandter Tid efter 
anden, til at forſkaffe hende nogen mere Anſeelſe og Myndighed, end 
den hun hafde. () Jeg tvivler dog meget paa, at hun naaede dette. 
Kong Philip var hende viſſeligen ikke meget til Villie, udi det ſom var 
vel vigtiger og ſolidere. Hand tog det ey i Betenkning, at beſtiere 
hende en Deel af hendes Lifgeding, ſom hun havde i det Milaneſiſke, 
efter hendes forſte Egteſkab. Brantöme havde hort noget herom, og 
ſkriver derfore ſaaledes: Depuis, comme j ay ouy dire, il ne Ta 
as trop bien reconnuè, ny bien traitèe en ſes terres, qui luy eſtoient 
echũes pour Douaire au Duchè de Milan, ou elle avoit éré marie avec 
le Duc Sforce: car, ainſi qu'on m' adit, il luy en avoit ofte & eſcorne 
aucunes. Dette ſamme bevidnes end mere udaf Cardinal Granvelles 
Papirer, hvor det heder udi det mig meddeelte Udtog: En 1567. 
” elle fe plaint, qu' on luy ait ôtè le Chateau de Tortone, qui lui 
avoit 


(7) Jes haver tilforne ikke nævnt hannem med Cardinals-Titel, forend eſter Au. 1561. Thi 
udi dette Aar er hand forſt bleven det. 


(4) ” En 1567. elle ſouliaitoit, que pour I' authoriſer, I Empereur & le Roy luy 
” écriviflent & l' enyoyaſſent viſiter de tems en tenis. Grenvelle T. II. p. . & P. 92. 


O 


106 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


—̃ — 


» avoit autrefois efte affigné pour fon Douaire. Granv. T. 2. P. 92.“ 
Den anden hendes Fetter, Keyſer Maximilian, var hende en bedre 
og oprigtiger Ven. Hannem havde hun og at takke for det Partie, 
ſom blev i Aaret 1567. ſluttet imellem hendes gloſte Dotter Renee og 
Hertug Wilhelm af Beyeren, og fuldført i Aaret 1568. (0) Af 
ſamme Egteſkab ſtammer den nu regerende Chur⸗Fyrſte af Bayern 
i lige Linie. Det var denne Princeſſe, om hvilken Hubert Languet 
havde dette Indfald, (i hans Skrivelſe til Ulrich Mordeiſſen af An. 
1559. d. 25. Novembr.) at man giorde vel, hvis man arbeidede paa 
et Giftermaal for vores Kong Friderich II. med hende; Hvorved baade 
Fiendſkabet imellem de tvende Huſe kunde høre op, og Danmark 
komme igien i Svogerſkab med det Oſterrigſke Huus. Den anden 
Chriſtines Dotter, Princeſſe Dorothea, blev endeligen Anno 1575. 
da hun var alt over ſine 30. Aar, forlovet med Hertug Erik den yngere 
af Brunsvig; (5) og deres Bilager ſtod derefter til Naney. Paa 
dette Bilager haver man obſerveret tvende Medailler at være ſlagne. 
(%) Paa den ene ſtager de Ord: AD PERPETVAM EELICIS 
CONNVBII MEMORIAM. 1575. Og inden i, midt paa Pladſen, 
det Ord FIDEI. Reverſen foreſtiller det Lothringſte Vaaben i otte 
Qvartere. Den anden Medailles forſte Side er gandſke liig den 
foreſtaaende: Men paa Reverſen ſkal, i Steden for Vaabenerne 
ſtaae allene de tvende Bogſtaver DE i et Chiffre, med Overſkrift: 
ERIC VS ET DOROTHEA, 


Endeligen komme vi nu til Chriſtines Bortreyſe ined alle fra 
Lothringen, og til hendes Levnets ſidſte Tiid, ſom hun tilbragte i et 
andet Land. Hertil ſkal hendes Helbreds Aftagelſe og vedholdende 

Legoms 

(+) Med hvor ſtor Pragt dette Bilagers Hoytid er holdet til Minden, kand ſluttes 

deraf, at Brudens Moder Enke⸗Hertuginden Chriſtine kom der med 100, Heſte, Enke⸗Churfyrſtinden 


af Pfaltz, Brudens Moſter, med 62. og Brudens Far⸗Broder, Due de Merecur, med 174. efte. 
Mercur. Gallo-Belg. ad h. an. 


(% Calmet Tom. 2. col. 1276. Falder ham uretteligen Erneſt. Samme Feyl har jeg 
og merket hos nogle andre Skribentere. 


es Calmet, dans 7” Explication des Monnoyes des Lorrains, pag, 27. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 107 


Legoms Svagheder have været Aarſage. Virkeligen var dog hendes 
Alder ikke faa hoy endnu, ſom hendes Kræfter vare aftagne / forme⸗ 
delſt Podagra, Gicht, og flere Tilfælde, Derfore, udi Aaret 1578. 
da hun har været 57. Aar gammel, reſolverede hun at giore en Reyſe 
til Italien, og gav for, at det var for nogle Lofters (fyld, ſom hun i ſine 
Sygdomme havde giort til Loretto og andre hellige Steder. Bran- 
töme legger dette dertil, at hun havde beſluttet, med det ſamme at 
retirere fig; og blive boende pan hendes Lifgeding i det Milaneſiſke, 
for at betiene fig af de varme Bader der i Landene/ for hendes Gicht. 
Hun havde alt nogen Tiid tilforne erholdet af Kong Philippo, at Lor- 
tone, og hvad mere hende af Lifgedinget forholdtes, var blevet hen⸗ 
de igien indrommet og tilbagegivet. Ja det kommer mig for, ligeſom 
at jeg eenſteds har leſt / at hun var engang ſelv i Spanien hos Kon⸗ 
gen, og fif da denne Sag i det Rede og afgiort. Men Steen, hvor 
jeg har læft det, kand jeg nu ingenlunde komme ihu, ter og derfore 
ey forſikre derom, ſom noget viſt. Men at hun nu i forbemeldte Aar 
drog med alle til Italien, er ſikkert. Den bekiendte Jetuit Horatius 
Turſellinus, haver, udi fin HiZoria Lauretana (der er trykt til Mæyntz 
1599.) en lang Fortelning om hendes Reyſe til Loretto, og hvorledes 
hun ſammeſteds blev forunderligen helbredet. Den er, iblant de andre 
mange Fabler og Eventyrer, ſamme Bog er prydet med, ikke det ſlet⸗ 
teſte Stykke. Og hvorfore ſkulde man ikke ogſaa unde den her et 
Stad? Hand ffriver ; at da hun var bleven meget til Alders, og 
angreben af en Rorelſe, giorde hun det Løfte at reyſe til vor 
Frue i Loretto. Den Tiid var hun endnu hiemme i Lothrin⸗ 
gen. Man ſtillede hende fore Befværligheden af ſaadan Reyſe, 
helſt i den Tilſtand hun befandt ſig. Man foreſlog at forſkaffe hen⸗ 
de en Difpenfation fra Paven, og Tilladelſe at omſkifte dette Løfte 
imod andre flags gode Gierninger. Men det var alt forgieves: Hun 
vilde i ingen Maade ſtaae derfra. Hun lod fig da bære udi Porte- 
Chaife lige fra Nancy til Lorette, havende med fig'et prægtigt og me 
get ſtort Følgeffab, beſtaaende af mere end5o0. Menniffer. Neppe 
var hun kommen der til Kirke⸗Porten, førend hun fandt baade en uſt⸗ 
gelig Glede i hendes Siel, faa og en fuldkommen Sundhed i hendes 
Krop. Hun ſtod ud af Chaiſen, og 12 5 at hun havde faget alt an 
2 no 


108 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


nok ihendes Been og Fødder, ſom hun tilforne ey var god for at bru⸗ 
ge. Hun prøvede ; om hun ogſaa kunde gage noget videre foruden 
Hielp. Hun gik, ligeſom hun aldrig havde (fadet noget, det hele vor 
Frues Capell rundt omkring, til alle hendes Medfolgeres ſtorſte For⸗ 
undring; der ikke nokſom kunde priſe og opheye dette Mirakel, ſom 
Gud og Jomfrue Maria havde udvirket udi hende. Derpaa gik hun ind 
i Capellet, kaſtede fig ned for vor Frues Altere, med Taare udi Hy⸗ 
nene af Glæde, og med Munden fuld af overflødig inderlig Takſigel⸗ 
fe, Lof og Priis til Gud og vor Frue. Til et Taknemmelig⸗ 
heds Tegn og en ſtadsvarende Amindelſe offrede hun ſtrax et ſtort 
Hierte ſtobt af purt Guld, med en Krone over, ſom hun havde 
fert med fig i ſamme Forſat, og lod det her ophenge paa Alteret ien 
Guld⸗Kicede. Siden gav hun endnu og offrede en koſtelig Guld⸗ 
Kiæde, en Krone med Perler, et Armbaand med Juveler, ſamt 
prægtige Alter⸗og Meſſe Kleder af Solvſtykke og bordyrede, og ende⸗ 
lig en ſtor Sum rede Penge. Paven, ſom var paa den Tild Grego- 
rius XIII. ſpurdte om hendes Didkomſt. Hand ſendte hende ſtrax fra 
Rom et ſtort Jubilæum, eller et fuldkomment og overflodigt Af⸗ 
fald, bande for hende ſelv, og hendes hele Folgeſtab, at tage Deeludi. 
Imidlertid bekom hun ſammeſte ds en bedrovelig Tidende om den uſyk⸗ 
felige Kong Sebaſtian af Portugal, der var hendes Sodſtinde⸗Borns 
Son, () hans ynkelige Afgang. Hun var ikke ſeen, til gt celebrere 
hans Liigbegengelſe paa det pregtigſte, og lod ſige jeg veed ikke hvor 
mange Tuſinde Meſſer hans Siel tilgode; og det udi ſamme Kirke til 
Loretto. Endeligen beſogte hun tvende gange Hoſpitalet ſammeſteds, 
og uddeelte til hver af de Siuge tvende Ducater i Guld. ( 

Saa⸗ 


(0 Turſellinus alder ham ſororis ipſius filium, ſom er ikke ret. Hand var hende! Mo⸗ 
ſters Catharine Sonne Son, og tillige hendes Morbroders Keyſer Carls Dotter⸗Son. 


(% J Turſellini ſmukke Latin linder Hiſtorien ſaaledes, lib. 4. c. 26. Chriſtierna, 
ſeu Chriſtina, Daniæ Rege & Caroli V. Auguſti ſorore genita, eademque Dux Lotharingiæ, fœmi- 
na extitit virili virtute, eximiaque pietate. Hæe maguo jam natu, quamvis ætate ac paralyſi im- 
pedita, voti eauſa Lauretum venire inſtituit. Nee unquam paſſa eft, id ſibĩ votum, ſuorum ro- 
gatu, à Pontifice cum aliis pietatis offieiis, commutari; adeo ardens erat Lauretanæ Virginis vi- 
ſendæ cupido. Lectica igitur cum Regio pæne comitatu in Italiam Picenumque delata, pergit ire, 
quo deſtinarat, ſatis fidens, ab fe valetudinem B. Mariæ ope recuperari poſſe. Ergo in ſanctist-- 
mæ domus aditu non eoeleſtem modò lætitiam hauſit auimo, fed priſtinam quoqve recepit corpo- 

ria 


Kong Chriftierni II. Dotter. 109 


—— —— — — —ä—P — —ũʒ́³aꝛj —vyę—̃ũů́——ñ— — — — ̃ — 


Saaledes haver Turſellinus fortalt os dette Mirakel ſom jeg 
hverken haver i Sinde, ey heller agter eengang verdt at imodſige. 
Jeg vil kun erindre, at ſamme Jeſuit er langt fra at have ner faa got 
et Rygte for fin Trofaſthed og Oprigtighed i Hiſtorier, () ſom for 
fin ovrige Lærdom. Hand taler ellers ikke noget videre om 
Hertugindens, vores Chriſtines, Reyſe tilbage fra Loretto. Hvilket 
jeg her melder med Flid; og det fordi P. Calmet, (ſom ikke haver agtet 
paa denne Paſſage, forend hans gandſke Verk var ferdigtrykt, og 
derfore ſatt et Udtog deraf paa Frantzsſk, paa det allerſidſte Blad 
efter Regiſteret,) hand legger ſammeſteds diſſe Ord til, ved 
Slutningen af Turfellini Fortælning: Aprés quoy elle revint 
heureuſement en Lorraine. Men hvor haver den brave Mand denne 
Underretning fra? og hvoraf veed hand, at hun kom tilbage til 
Lothringen? Virkelig troer jeg, at hand har giettet ſaaledes til, og 
meent, at hun burde, naar hun havde faget fit Helbred, reyſe til 
hendes rette Hiem igien. Men herudi har hand dog giettet feyl. 
Brantome lider jeg herudi langt e ſom ſiger, at hun kom ingen 
; 3 | iid 


ris ſanitatem. Illa membrorum, quibus! eapta erat, uſum ae vires extemplo ſibi redditas ſenti- 
ens, primum præter morem, fine ullo adminiculo inſtitit pedibus, periculum virium facturaà. 
Inde cum res ſatis procederet, egreſſa, per ſe nullo adjutore, ſacroſanctam Virginis cellam ſuis pe- 
dibus circumiit gratulabunda, ejus familiaribus miraeulo attonitis, Deique ac Deiparæ donum certa- 
tim extollentibus. At Chriſtina, quam ea res propius attingebat, obortis gaudio lacrymis, in augu- 
ſtillimum ſacellum regreſſa, ante eoeli Reginam provolvi: nullum Divini beneficii efferendi mo- 
dum, nullum agendarum gratiarum finem facere, fe ſuaque Deo, ae Dei matri dedere. Exinde, 
ut tanti benefich monumentum extaret, ingens cor ex auro ſolido coronatum, quod hune ad uſum 
domo attulerat, ante B. Virginem eatella aurea ſuſpendit. Regia deinceps dona promit, torquem ex 
auro egregium, coronam ex unionibus baceisque, monile ex gemmis elarisſimis; aræ inſuper ac ſa- 
cerdotis miniſtrorumque ſolenni cœremoniĩa ſacriſicantium veſtes argenteas opere damaſceno ſanè 
mirabili: demum regalia munera ingenti pecunia eumulat. Nee inde ipſa indonata abiit. Grego- 
rius XIII. Pontifex Jubilæum illi ampliſſimum ab Urbe miſerat, quod ipſa eum univerſo comitatu, 
(in quo crant homines facile quingenti,) rite percepit. Cæterum, lætum donis eoeleſtibus pectus 
triſtis de morte Sebaſtiani Luſitaniæ Regis, (eratis ſororis filius, ) nuncius turbavit. Verum in tan- 
to tamque improviſo vulnere, egregia generoſæ piæque fœminæ enituit virtus. A luctu propin- 
qui Regis ad opem ejus anime ferendam verſa, funus illa, quanta maxima potuit pompa, eele- 
brauit; fed ita ut in Ede Lauretana quamplurima pro ea ſacra facienda curaret. Ad ultimum 
Chriſtina pietate ardens, Noſocomium Lauretanum bis inviſit, binos ſingulis ægris numos imper- 
tiens, haud minore liberalitatis laude quam humanitatis, 


f (7) Vid. Match. Berneggeri Pemolitio Noli Lauregani, cap. X. pag. 113. fl. Mart, 
Schoockii Fab ul. Hamelenſ. Part. 2. cap. 2. P. 45. ed. f e 


IIO H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


Tiid mere til Lothringen / men at hun levede og døde i Lombardlien. 
Herom ſtunes P. Calmet ey at have havt mindſte Kundſkab; I det 
mindſte melder hand ikke noget Ord derom. Jeg finder hos de 
Brunsvigſke Hiſtorie⸗Skrivere, at hendes Sviger⸗Son Hertug Erich 
haver i ſamme Aar 1578. veret reyſt til Italien, med fin Hertuginde, 
den Lothringſke Princeſſe, og at de ere ſammeſteds en lang Tiid 
forblevne, efter at hand havde kiobt ſig et Fyrſteligt Palatz i Venedig; 
Hvor hand holdte fit Hoff. Jeg er derfore i den Tanke, at hand har 
ledſaget fin Frue - Sviger- Moder Enke⸗Hertuginden fra Lothringen, 
til Loretto, og at det deraf er kommet, at hendes Suite var faa meget 
anſeelig og Folke⸗ riig. Der haves end ogſaa noget meldet om den⸗ 
ne hendes Valfart udi Ludovici Cavitellii Annalibus Cremonenſihus. 
Hand ſkriver allene, at hun var Anno 1578. til Loretto, og offre⸗ 
de der til Jomfrue Mariæ Billede ſtore Gaver, for at erlange hen⸗ 
des forrige Helbred igien. Men om hun var ſaa ilde og ſvag / ſom 
Turſellinus foregiver, og om hun ſtrar derpaa blev friſt, ſiger hand 
os intet om: meget mindre røver hand med allerringeſte Ord om noget 
Mirakel. Derfra, ſiger hand, kom hun igiennem Ferrara og Man- 
tua til Cremona, hvilfet ſteede i Novembri, og blev hun i Cremo- 
na med ſtor Ceremonie imodtagen. () Dette var og Veyen til 
hendes Lif⸗Geding / hvortil horde den Bye Tortone. Der holdte hun 
hun ſiden Hoff, og blev der i Landene almindeligen kaldet Madame 
de Tortone. Hun blev beſogt og oppartet af de ypperſte Huſe og 
Familier der rundt omkring. I (ær havde hun fortroligt Venſkab 
med Ferdinando Gonzaga, Rigs⸗Fyrſte og Herre af Solferino, 
og hans Fyrſtinde, Martha Tana y Santena, en Spanſt Dame. Der⸗ 
om haves noget i B. Aloyſii Gonzagæ, ſom var bemaldte e 
on, 


() Cavitellius, ad an. 1578. Chriſtierna, Chriſtierni olim Regis Sueuiæ, Dacie & 
» Gothiæ, & illie expulſi, filia ex Iſabella Hrore Caroli V. olim Imperatoris, & prius nupta Fran- 
” cifco Secundo Sfortiæ olim Duei Mediolani, &, eo mortuo, Franeiſeo, olim Duci Lotharingiæ, 
” die vigeſima Novembris acceſſit Cremonam, &ibi ſummo cum honore ſuſeepta per illie Magiſtra- 
tus Regios, nobiles & populares, ex ordine Regis Hiſpaniæ propinqui ſui, & hoſpitata in ædibus 
” magnificorum de Trecchis viclis S. Agathæ per dies ſeptem, illue appulſa navigio averſo flumine 
”Padi, ejusque aquis augeſeentibus ob frequentes pluvias tune cadentes, ex Mantua, illue profedta 
” adveniens ex Ferraria, & templo honorabili Laureto in Piceno erecti in honorem B. Mariæ Vir- 
”ginis, ei oblatis donis multi pretii pro recuperanda ipſius priſtina valetudine “. 


—— 2 Te kͤ“̃—w4.J-ä(ä(kͤ;ͤ2ꝙqͥ8ꝗFrs53ßs3sßX—.ͤĩĩÜ5r:3· lᷓ(NĩU—“—.v——x.—K———ß—ß8ßv5ð«³ß§k⁊ 


que gravitate, ut cum ſub id tempus una cum matre Dertonam ſeſe, ad ſalutandam Ducem 
Lotharingiæ, illuſtriſſimam fœminam, quæ cum filia fua. Duee Brunſyicenſi illac iter habebat 
contuliſſet, ejus Principis aſſeclas omnes loquendo ftupefaceret.” Janningus bemærker, p. 933. 
dette at være ſkeet An. 1580. 5 


9) Pag. C. . 
() Pag. D. 2. b. 


U 


112 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


—— . — — 4 [—ñ— ——— . — 


Vaudemont, Madame la Princeſſe, & Madame la Ducheſſe de 
Bruns vich étøient vëtuès de robbes de deuil, coiffèes d' un grand voile 
de creſpe &c. En anden vel fan merkelig, ja endnu rarere 
Underretning om hende er, at hun, efter Hertug Erichs Dod, er 
trædet i andet Egteſkab, med en Mand ved Navn Marc de Rye, 
Marquis de Varambon, Comte de Varax & de la Roche, ſom blev 
af Kong Philip II. giert til Gouverneur i Gelderen og Artois, ſaa og 
til Ridder af det Gyldene Flies. Dette har jeg fundet udi 5/%%n des 
Armoiries de tous les Chevaliers de la Toifon d or, par J. B. Maurice, hvor 
det pan tvende Steder omtales, baade udi Hertug Erichs Artikel 
g. 273. faa og udi den bemeldte Marquis de Varambons, pag. So. (7) 
Med hannem havde hun ey heller Born: og haver hun alligevel beholdt 
fremdeles hendes Titel af Fyrſtinde af Brunsvig, efterſom hendes 
ſidſte Mand var af fan meget ringere Stand. 


Af de Born, ſom Chriſtines foromtalte Son, Hertug Car! 
havde, Tand man let tanke, at ingen har maattet være hende kierere, 
end den Dotter, ſom var opnavnt efter hende ſelv, efterſom og den 
ſamme lignede hende meeſti Dyder, Forſtand, og Legoms Skabning. 
At ſamme Princeſſe haver i fin Ungdom været udi det Kongelige 
Franſke Hoff en lang Tiid, og er af fin Mor-Moder Dronningen 
bleven opdragen, er noget, ſom Mezeray og flere have antegnet, 
ved viſſe Leyligheder i Kong Henrich den Tredis Hiſtorie. Men hvor 
tilig hun er kommen did, kommer jeg ey ihu at have bemerket: Jeg 
troer / at det er ſkeet ved den Tiid Enke⸗Hertuginden, hendes Far⸗ 
Moder, fik i Sinde at forlade Lothringen og flytte til Tortone. Men 
ihvad end om Tiden. kand være, fag er dette viſt, at Dronning 
Catherine holdte hende ſiden hos ſig, ſom ſin egen Dotter, ja giorde 
faa meget af hende, at det blev hende end ogſaa ikke for vel ae) 

Det 


(% Paa det forſte Sted, nemlig om Hertug Erich, flaaer: Sa vefue, Dorothée, fille 
de Francois Duc de Lorraine & Chriſtierne de Dannemareꝗ, fe remaria en ſecond lidt, avec 
Mareq de Rye, Marquis de Varambon, Chevalier de P Ordre, & Gouverneur de la Duché de 
Gueldre, qui trespaſſa fans hoirs, Paa det andet, om Mare de Rye: Il trespaſſa fans ligne, 
ayant epousé Dorothée de Lorraine veufue d' Erich Due de Brunswie, & fille de Frangois Due de 
Lorraine & de Bar, & de Chriſtierne de Dannemarck. Hos Calmet findes gandſke intet derom. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 113 
det en Princeſſe af Lothringen blevtradteret juſt paa ſamme Fod, ſom 
en Fille de France. Dronningen ſorgede og for hendes Lykke: Hvilket 
ſkeede, da Groß⸗Hertugen Franciſcus I. af Elorentz døde, og hans 
Broder Ferdinandus, efter erholdne Tilladelſe af Paven at aflegge fin 
Cardinals Hat, antraadde Regeringen af Groß Hertugdommet. 
Saaſom nu det Kongelige Franſke Hof var hannem herudi ſerdeles 
beforderlig / faa blev med det ſamme ved Dronning Catherine 
forhandlet om et Egteſkab imellem hannem og den Lothringſke Princeſſe 
Chriſtine. Dette ſkeede 1588. hvorom er at læfe hos Thuanum. 
(0) Siden fortæller ſamme Hiſtoricus, (“) hvorledes ſamme 
Princeſſe reyſte til Italien, at holde Bilager med ſin Brudgom i 

Florentz. Hun indfandt ſig An. 1589. in Martio til Lyon: Der kom 
hende i Mede hendes Faſter Dorothea, Enke⸗Hertuginde af 
Brunsvig, og folgede hende ſiden med. Fra Marſeille er hun medeen 
talriig Flode af Loſcaniſke, Pavelige, Genueſiſfe og Maltheſiſte 
Galeyer ſeglet til Genua. I denne Stad var da hendes gamle Far⸗ 
Moder, vores Chriſtine af Danmark, allerede ankommen, og 
havde reyſt fra Tortone til Genua, () for at være den forſte til at 
omfavne fin kiereſte Sonne⸗Dotter paa den Italicenſte Jord. En 
Glæde, hvilken man vel kand tenke at have ikke lidet bodet paa den 
Sorrig / ſom hun havde havt for Dronning Catherine de Medicis 
Dod. Thi ſamme Dronning var juſt i dette Aar den 5. Januarii 
afgangen, og Bruden var endnu for hende i dyb Sorrig; indtil den 
Dag da Groß⸗Hertugen kom hende imod ved Porta da Prato, hvor 
Sorgen blev aflagt, og hand ſatte hende Kronen paa Hovedet. RE 
eede 

Ekodem tempore Ferdinandus Medices Cardinalis, magnus Etruriæ Dux, de uxore 
ducenda & liberis ad firmandum imperium tollendis cogitans, eum in Gallia jam eum Rege & 
Begins parente de accipienda Chriſtierna, Caroli Lotharingiæ Ducis & Claudiæ Regis ſororis 


” filia conveniſſet, ut fe Cardinalis dignitate cum bona Pontificis gratis honorificè abdicaret, 
Nicolaum Tornabomum - — Romam miſit. Thuan. JI. 92, §. 17. ö 


(% L. 54. $. 15. og alt Bette findes ligeledes fortalt af Pierre Victor Ceyet i Chronol. 
Novenaire af An. 1589. 1 
5 ” Genuz Chriſtiernam aviam, Cbriſtierni II. Regis Dauix filiam, quæ Dertenå illue 
deſcenderat, ſalutavit. Thuan. J. c. ! 


114 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


ſkeede den 30. Aprilis; da hun og med det pregtigſte Indtog blev 
indført i Staden Florentz, og Bryllups⸗Hoyt den fanme Dag 
celebreret. Men ved denne em be var dog den gamle Far Moder 
Chriſtine ey nærværende; ſaaſom hendes Alderdom og Svaghed tillod 
ikke , at hun kunde folge en ſaa lang Vey med. (00 Formetelſ dette 
Egteſkab er det Mediceiſke Huus blevet fortplantet, indtil det nu i vore 
Tider er uddoet paa Mands⸗Linien. Thi at dets gandſke Poſteritet 
er afgangen; kand ikke ſiges; efterſom Enke⸗Dronningen af Spanien, 
Eliſabeth af Parma, er udaf det ſamme: Og hun ſtammer fra nu 
benævnte Ferdinandi og Chriſtine af Lothringen deres Sonne Dotter, 
der kom i Egteſkab med Odoardo I. Farneſio, Hertug i Parma, den 
Spanſke Dronnings Eliſabeths Far⸗Fader. 


Vores Chriſtine af Danmark var nu ved en temmelig hoy 
Alder, og gik ner imod fine 70. Aar. Her var ogſaa en gandſke 
halvſnees Aar paſſeret, ſiden hun for Legoms Broſt og Svagheds 
ſkyld forloed fin Son og Dotter i Lothringen, og retirerede fig i 
Italien, der at vente paa fin Afſkeeds Time. Monne hun og med 
det ſamme ſkulde have forladt Verden? Jeg mener, have allene 
bekymret fig om det Evige, og flaget det Forgengelige af Hovedet? 
Intet mindre. Verdens Hoyhed og Herlighed, med Kroner og 
Sceptere, lage hende endnu paa Hiertet, og beſad dagligen hendes 
Tanker, Sandſer og Indbildninger. Og, hvem ſtger os og, at det 
bliver fag let en Sag, udi fin Alderdom at ſlide fig loes fra et flags 
Afguder, ſom man forhen i al fin Lives Tud har offret til, og ſom 
man tenker at være berettiget til at holde ved, og dertil paa en vis 
Maade frem for andre privilegeret? Med hendes gode Ven Dronning 
Catherine de Medicis var hun endnu i beſtandig Correſpondentz: Og 
af hende ſkulde hun ey blive opbygt, til at forſage Verden og dens 
Forfengelighed. Samme Dronning havde i ſine ſidſte Aaringer 
udſtuderet et Fot flag, til at beholde den Franſke Krone for "aA che 

uu 


) Ceſare Campana Hiffor. de] Mondo Vol, 2. J. A. p. 407. Felicemente pervennero a 
Genova, dove dinanzi era arrivata la Reina Chriſtierna di Danimarca, fua auola paterna, da eui 
fu caramente riceuuta, quantumque per una certa fua indiſpoſitione, e per la grauezza dell eta, 
non poteſſe accompagnarla a Fiorenza. vid. & P. V. Cayet Chronol. Novenaire, 1589. fol. go. 4. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 115 


Huus og fin Afkomme: Og da hun ingen Afkom havde feet af alle 
fine fire Sonner, hvoraf tvende Konger vare døde barnloſe, den 
tredie ingen Haab havde til Arving, og Due d Anjou død ugift; 
tænkte hun at faage indſatt Sonnen af hendes Dotter Claude, den 
Lothringſke Printz, til Arving af Frankeriges Krone / og at ſuecedere 
Kong Henrich III. Saaledes ſkulde da Kongen af Navarren udelukkes / 
og de Franſke, udi hendes Tanker, ſatte deres Legem Salicam tilſide. 
Om denne hendes Chimere findes en heel Deel anmerket og fortalt i de 
Franſke Hiſtorier af ſamme Tider, Laboureur i hans Additions aux Me-. 
moires de Cuſtelneau er herud ikke ſparſom, men igientager det paa ad⸗ 
fſkillige Steder; og, at jeg ſkal forbigage flere ; ſaaſom Memoires de la 
Ligue, Davila, i hans 9. Bog, Thuanus b. 101. () Mezeray, baade 
hans ſtore Hiſtorie, faa og i Abrege, da haver P. Daniel allene, vel 
fire eller fem gange, rørt denne Streng, og givet tilkiende, hvor 
meget det lage denne gamle Dronning i Sinde, at faae fin Dotters 
Son af Lothringen til Konge i Frankerige, naar Kong Henrich Ill. 
ſkulde afgaae. Det er artigt nok at laſe, hvorledes Mezeray for⸗ 
teller og raiſonnerer om diſſe Viſions de femme, ſom hand kalder det. 
JI hans ſtore Hiſtorie heder det: (*) La Reine Catherine de Medi- 
cis, aveuglèe de haine contre la Maiſon de Bourbon, & d' amour 
pour les enfans de fa fille, marièe au Due de Lorraine, avoit mis 
dans l' eſprit de eeluy- ci, que la Couronne de France luy apparte- 
noit: Et deja elle méme avoit taché par avance de mettre ſes enfans 
en poſſeſſion des honneurs, qui n' appartiennent qu aux premiers 
Princes du fang, traitant la fille de ce Due comme Fille de France, & 
deſirant avec paſſion que I on appellãt le Marquis de Pont ſimplement 
Monſeigneur, qui eft le nom de I heritier preſomtif de la Couronne. 
Og udi hans Abrege Chronologique de P Hiſtuire de Henry III. under det 
Aar 1583. La Reine Mere, qui ne ſe ſoucioit gueres des Loix fonda- 
mentales de la France, vouloit appeller à la Couronne les enfants de 
fa fille & du Due de Lorraine; elle avoit ſouvent ſondè ] eſprit du 

P 2 Roy 


(0 Her iblant bor og fornemmeligen regnes D' Aubigné Hiff, Univ. Tom. III. livre 2. 
chap. 25. col. 200, ey at tale om La Popeliniere o. d. m. 


% Tome 3. pag. 8521, edit. de Paris 1647. 


116 H. G. Om Chriftine af Danmark, 
Roy fur cela, & tach de luy perſuader, que le Sang étoit bien mor- 
fondu au delå du ſixième degrè, que les Bourbons ne luy ètoient plus 
parents que d Adam & d Eve, & qu' il eſtoit plus nature! de laiſſer 
la ſucceſſion à ſes neveux qu' à des gens ſi ᷑loignez. Il y a apparence, 
qu' elle ett reuſſi dans ſes intentions, fi le Due de Lorraine & fon fils 
euſſent eũ le courage auſſi élevé, & autant de grandes qualiteʒ qu 
en avoit le Duc de Guiſe. Hvad tænker man ikke at dette har værge 
for en Vederqvegelſe for vores Chriſtine, udi hendes Eenſomhed og 
Retraite at blive ſpiſet med denne koſtelige Forhaabning, det hendes 
Sonne Son ſkulde komme paa Frankeriges Throne at ſidde? Vil 
man mene, at hun var uden for dette Anſlag, eller i det mindſte levede 
ubekymret derom / da tager man heel meget feyl. End mere, man 
kiender vores Heroine ikke ret. Hendes Son Hertug Car! biede og 
ikke lngere, end til Duc d Anjou, Kong Henrichs yngre Broder, 
var død, førend hand erklerede fig; og ſogte at blive Hovedmand 
for Liguen. Man haver kun at læfe Thuanum, P. Daniel og flere; 
om hvad ſom i Aarene 1584. 1588. og 1591. foregik. Hand fkikkede 
og ſine Tropper () til at agere tillige med Liguiſternes. * veg 
I an 


(0) De ſom føge herom nogen Underretning i P. Calmets Lothringſke Siftorie, finde fig 
bedragne. Langt fra at ſaadant er denne lærde Mands fyld, men det er deres, af hvilfe hand har 
maattet dependere, og ſom har faaet hans Berk til Revifjon, efterat bet var trykt. Diſſe have 
fundet for got, at udtage af Hlſtorien alle de Aar, i hvilke hand om denne Krig har ffrebet. Ver⸗ 
fet er herover blevet defect. Og ſaadan Mangel forekommer i den Anden Tome, hvor man har 
udtoget og caſſeret 14. Blade, fra col. 139f. til 1442. iucluſ. og allene der i ſtebden omteykt 
tvende Blade, til at connectere Narrationel; Dog ſaaledes, at fra An. 1570. indtil 1594. ex et 
urimeligt Vacuum denne ſmukke Hiſtoeie Til Lykke, at Keviſores ikke hage tænft pan, at for⸗ 
andre og omtrykke Regiſteret af bemældte Tomo: hvilfet alt faa kand bære Vidne om, det Autor 
ikke har forſommet hvad ham burde, nemlig hvad ham telkom at berette⸗ ſom en Hiſtoricus, i nog⸗ 
le og tyve Wars Tüid. Jeg har haft den Curioſité, at bemerke de fleeſte Steder (Regiſteret, ved 
hvilke Tallene af de Sider eller Coſumnis, ſom fattes, findes antegnede, ex gr. Bouillon. Charles III. 
Dinteville. Guiſe. Hauſſonville. Henry HI. Henry IV. Henry Marquis de Pont. Jametz,. Langres. 
Lenonecourt. Duc de Mayenne, S. Menchoud. Montigny. Nancy, Aſſemblée. Due de Parme, 
Salm Schelandre, Stenay. Tremblecourt. Turenne Vaſſy, Vezeliſe. I ſteden for alt dette, ſom i 
diſſe og flere Artikler har været omrort, og hvoraf intet er, ſom jo uforbigengelig hører til Hertug 
Carls og den Lothringſke Hiſtorie, har man tounget Manden til at ſkrive paa det forſte omtrpkte 
Blad, col. 307. diſſe Ord: Je wentre point jey dans le detail des guerres civiles & de Religion, 
qui partagerent la France, & qui y cauferent tant de deſordres à H occafion de la Ligue: Ces cho- 
ſes n entrent point proprement dans mon deſſein, & on les trouve amplement traitées dans les 
Hiſtoires de Frauce. Pendant cet intervalle le Due Charles III. employa tous ſes ſoins & toute fa po- 

» litique 


Kong Chriftierni II. Dotter 117 
hand og ſelv ved, eengang at blive ihielſlagen, i ſamme Krig, ved den 
Feſtning Marſal. Ja udi den Campagne af An. 1589. ffiffede hand 
endnu et Antal Tropper, under Anfering af fin Son Henrich, ſom 
den Tiid kaldtes Marquis de Pont. Tu Aar tilforne, nemlig 1587. 
ſom var da Krigen for Alvore blev begyndt, havde hand (Hertug Carl) 
afferdiget en Edelmand Geſandt⸗vüs til Rom, ved Navn De Villiers: 
Hand ſkulde anholde hos Paven om en Penge⸗Hielp for Liguiſterne, 
ſamt formaae Paven til, at hand, til ald ond Tanke at betage om 
Opſatſighed eller Oprør mod Kongen, vilde erklere Kong Henrich III. 
felv for Hoved og overſte Anforer for Liguen, hvis Forſet allene var 
at bekrige og udrydde Kiætterne. Bemeldte De Villiers havde den 
Vanlykke, at hand paa Hiemreyſen blev opbragt og fangen af de 
Tydſke Ryttere; der vare nu indkomne i Frankerige, Kongen af 
Navarren og Huguenotterne til Hielp. Man examinerede ham, og 
fil at vide, forſt hvad nu er ſagt, og dernæft at Paven (ſom var 
Sixtus V.) havde ingen Penge vildet give til denne Krig, men 
tvertimod formanet Vedkommende til at holde Fred med deres Naboer, 
og ingen Fortræd giere Kongen af Frankerige. Om dette De Villiers 
hans Udfigende vare der mange, ſom tvivlede, at det var rigtigt; helſt 
efterdi man fandt hos hannem et Brey fra den gamle Fyrſtinde 
Chriſtine, Hertugen af Lothringens Moder, ſom paa de Tider var 
boende udi Tortone i Italien. Samme Skrivelſe var i Chiftreg, og 
derudi opmuntrede hun ſin Son til at fare fort i hans Krigs⸗ 
i an ſaaſom her aldrig forefaldt en ſkiennere Leylighed for 
hannem til at faae Sceptret i Haanden og Kronen paa Hovedet,” 
Y P. Daniel, ſom haver nere denne Hendelſe, ſaaledes ſom 

3 hand 


litique 2 Learter ] hereſie de ſes Etaåts, & å les policer par de bonnes Loix et par de ſages Regle- 
mente. Ikke veed jez hvad fligt fal bede, at ove ſaadant Inquifitions Verk imod Hlſtoriſke 
Bøger, fil at ſtiule og fordolge de Sandheder, ſom hver Mand veed. Og herved 
bliver Folk kun meer begierlige efter at ſoge dem i andre Skrifter. 


() Thuani Førtælning herom er ſaaledes, Jb. 47. f. 9. Ibi captin villerius, qui 

Roma, c& å Løtharingiæ Duce miſſus revertebatur: cumque ſuper mandatis ſibi datis rogaretur. 
reſpondebat, ad petendam à Pontifice in bellum pecuniam Romam fe profectum, & ut gegem 
fæderis contra Sedtarios initi, ad ſuſpiciones purgandas & tollendam invidiam, ſunimum ducem 
pronunclaret: Pontificem vero ad has petitiones nihil aliud reſpondiſſe, quàm ut pacem eum vieinis 
colerent, 


118 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 
hand har fundet den fortalt i Memoires de la Ligue, (0) forvilder ſig ret 
Deri, naar hand ſiger, at ommeldte Brev var til Liguiſternes Hoveder 
og Anforere (les Chefs de la Ligue, ) og at ingen fal kunde ſige om 
derudi var meent enten de Lothringſke Printzer, eller Cardinal de 
Bourbon. (“) Men ſandeligen / hvis hand havde givet noyere Agt 
derpaa, og desforuden erindret ſig, (hvilket ſiunes at hand ikke har 
giort,) at den ſelvſamme Hiſtorie findes endnu meget klarere beſkreven 
hos Thuanum, havde hand let fundet, at Brevet hverken var eller 
kunde være til nogen anden, end den regerende Hertug af Lothringen. 
Ja, lad være at Thuanus aldrig havde ſagt os det, maatte jeg dog 
vel ſporge, hvorfore Chriſtine ſkulde bekymre fig faa meget om de 
andre, at hun ſkulde ynſke dennem den Franſke Krone? Der var jo 
imellem hende og de Guiſer aldrig nogen ret Fortrolighed. Og hvor 
ſkulde hun vere for, at unde Cardinal de Bourbon den Fordeel / ſom 
Dronning Catherine havde alt længe deftineret til fin Dotter⸗Son og 
Chriſtines Sonne⸗Son? Man tenke nu, hvilken Troſt det har været 
for vores Heroine i hendes Alderdom, at have faaet ſaadan Fode for 
fine hoye Indbildninger. J Steden for een Krone, nemlig Danmark, 
havde hun nu tvende for hendes Afkom at roe ſig ved, nemlig Danmark 
og Frankerige tillige. Men ſkulde hun nu ikke for denne, hvortil 
Forhaabningen var fag ner, have opgivet og flaget den forſte af 
Sindet? Ingenlunde. Hun beſtyrkedes end mere i fit Haab og fin 
Pretention til Danmark. Hun lod udi dette ſelvſamme ee 
ette 
CCC 
ab omnibus non utique ereditus: nam literæ cum eo captæ à Chriſtiana Dana Lotharingi parente, 
quæ Dertonæ in Italia commorabatur, notis fugientibus ſeriptæ; quibus illa filium ad bellum 
ſuſceptum fortiter perſequendum hortabatur, cujus eum exitum læto animo præſagiebat, ut de 


ſeoptro & corona Gallica ipſius capiti ĩimponenda bene ſperaret. Itaque is ſervatus; deeretumque 
fuit, ut ad Navarrum cum literis interceptis mitteretur. 


(7) Tom. 2. pag. 235. hvor dette om Brevet læſes: Mais de Villiers portoit une lettre 
fort mal gerte, qu' il diſoit etre de la propre main de l' Alteſſe Lorraine, mere du Due, contenant 
en fubftance ces mots: ” Je ſuis tres aiſe, q eutendre I' eſtat de vos affaires, & ſuis d' avis, que 
Vous paſſiez outre, car jamais ne fe preſenta une plus belle occafion de Vous mettre le ſeeptre en la 
” main, & la Couronne fur la teſte.“ 


) k. Daniel dans ! Hiſteire de Henry III. pag. 187. edit, d Amſterdam, in 4, 


Kong Chriftierni II. Dotter. 119 

dette nu omtalte foregik, ſlaae den ſmukke Medaille, ſom findes ogſaa 
her i det Kongelige Cabinet: Paa hvis ene Side ſtaaer Danmarks 
og Lothringens Vaabener, og der omkring hendes Titel: 
CHRIS TIANA D. G. REGINA DANIÆ, D. L. B. (Chriſtiana 
af Guds Naade Dronning til Danmark, Hertuginde til 
Lothringen og Bar.) Paa den anden Side et Altere, eller en Baſe, 
paa hvis ene Side ſees de tre Lover, med Hierter, og oven paa Alteret 
en Kongelig Krone; men ved hver Ende flager et Anker, betydende 
Haabets Beſtandighed; med denne Overſtkrift: SEDET 
ÆTERNVMQVE MANEBIT, (Det ſidder faſt og ſtal vedblive 
evindelig.) Nederſt under ſtaaer Aars⸗Tallet 1587. Man feer, 
hvor faſt hun havde ſatt fig udi Sind og Tanker, at vilde være 
Dronning i Danmark, og at fortplante denne Pretention paa fin Et 
til evig Tiid. Calmet ſiger, i Forklaringen paa ſelvſamme Medaille: 
Elle vouloit marquer (par la Baſe & par les deux Ancres) la ſoliditè 
de ſes pretentions fur ce Royaume, & fa eonſtance à ſoutenir ſes 
pretentions. Hertil hører endnu en beſynderlig Omſtendighed, ſom 
Brantome har bemerket: Hand ſkriver, at et Aars⸗Tiid førend hun 
døde, tilkom hende den Tidende, at hun nu virkeligen ſkulde være 
Dronning i hendes Federneland, og at Riget her var hende aabet og 
hiemfaldet: Hvorpag hun forandrede fin Titel af Altefe, og fod fig 
ſiden give Mazeſtets Titel indtil hendes Dode⸗Dag. Men, ſiger 
hand, dette ſtore Navn varede hende ikkun omtrent en fer Maaneders 
”Ziid: Og var alligevel en ſerdeles Lykke og Wre, ſom hende 
vederfores for hendes Afſteed fra Verden, at hun kom til at 
bare det. ( Saadan var en Brantomes, ſaaſom en gammel for; 
dervet Hofmand, hans Idee om Were og Lykſalighed her i Verden. 
Man har ellers ingen Aarſag at ſerupulere over dette hans Vidnes⸗ 


byrd, 


(”) Brantémes Ord ere diſſe Elle mourut un an aprés aveir ſgũ les nouvelles, qu' elle eſtoit 
Reyne de Danemare, d'où elle eſtoit fortie, & que le Royaume luy eſtoit eſeheu; de forte, qu' 
avant mourir, elle vid changer le nom d' Alteſſe, qu'elle avoit porté ſi longtemps, en celuy de 
Majefté, qui peu I accompagna, à ſqavoir, environ fix mois. Encore eeluy a efte un honneur & bon- 
keur avant la mort, de porter ce nom; Et pourtant, à ce que jay ouy dire, elle eſtoit reſolue de n 
aller point en ce Rofaume, mais di finir le reſte de ſes jours en fon Douaire d' Ialie 3 
Tortone. 


120 H. G. Om Chriftine af Danmark, 


byrd, ſaavidt Hoved⸗Sagen angaaer. Hans Heroine er viſt nok 
falden i ſaadan Svaghed, ſom hand taler om. Man veed jo at den fol⸗ 
ger undertiden med Alderdommen, og forøges ved Hiarnens Srak⸗ 
kelſe, nemlig at de ſode Forhaabninger og Indbildninger, man beſtan⸗ 
digen har omgaaets med, forvandles paa Sidſtningen udi Tankerne 
til lutter Realitet. Ja, faa har hun og ved ſamme Tiid haft et flage 
Fundament hertil, ſom var, at hun fif at vide om Kong Friderich 
den Andens Dod, i Aaret 1588. Men hvoraf vidſte hun, at Niget 
ſtod hende aabet,, ſaa fremt hun vilde reſolvere til at komme herind? 
Altſammen hendes Drem og Indbildning. Her i Landene er jeg vis 
paa; at det aldrig kom nogen Sigel i Sinde, at hun da (fulde være 
Dronning i Danmark. Kong Chriſtian IV. ſom endda var mino⸗ 
rennis, var bleven udvaldt og hyldet af alle Stender / paa ſierde Aar 
forend hans Hr. Faders Afgang. Videre er at agte, at efterſom Hoyſt⸗ 
forbemeldte Kong Friderich II. afgik ved Døden den 4 April. 1588. 
ſom var 2 Aar og 8. fulde Maaneder førend Chriſtine forlod dette 
Timelige, ſaa maa hun enten have heel ſildigen bekommet herom 
Kundſkab, eller og hendes Maſeſtets⸗Titel har varet hende noget 
længere, end i de ſer Maaneder, ſom Brantöme omtaler. Thi hun er 
ikke død førend i det Aar 1590. den 10. Decembris. (0 


Endnu noget at tilfoye, til Slutning, om hendes Perſons 
Egenſtaber, da vidner oftbenævnte Brantöme, ſom havde fiændt hende 
af Perſon, og feet hende ofte baade i Frankerige faa og i Lothringen, 
at med alle hendes Dyder og fortreffelige Sindets Gaver, var hun 
den hoymodigſte og argierigſte Dame, man vidſte at ſige af. 
Dronning Catherine de Medicis ovede fig ret, i at fætte hendes 
Stolthed paa Prøver, og pleyede at ſige om hende, (ſom vi tilforne 
har hort;) Voilå la plus glorieuſe femme que je vis jamais! 
Dronningen af Skotland beſogte hende engang; Men hapde 1 

og⸗ 

(% Dette bevidner, foxuden viſſe Franſke Skribentere, Imhof in Geneal. Gall. ør 
fleere Genealogiſter. Arrild Hyſtfeld derimod i Kong Chrictiexni II. Hiftørie pag. 1784. og Cypræus 
in Hiſtor. Eccles. Slefv. & Holfat. pag. gon. tage gandſke feyl, i det de ſkrive, hende af være død 
An. 1580. hvilket er juſt i det Aar, hendes ældre Soſter, Churſorſtinden af Pfaltz, Dorothea, 


dode. Hieron. Hennings fætter hendes Dods Dag til den 10. VIIbris, og hendes Alder til 67. Mar; | 
i begge er hand urigtig» 


Kong Chriſtierni II. Dotter. 121 

Klogſkab og Agtſomhed fornøden, at Chriſtine ey ſkulde tage Ran⸗ 
gen fra hende. () Hun var een af de ſkionneſte Perſoner 1 hendes 
Tiid, havde et meget yndigt Anſigt, en hoy og rank Taille, et Majeſtetiſt 
Vaſen, deilige Hænder, og en færdeles Behagelighed i Talen. (*) 
Hun talede og ſkrev færdigen i fem Sprog, Frantzofk, Tydſt, Hol⸗ 
landſk, Italicnſk og Spanſk: Forſtod Muſiquen, baade Vocal, og at 
ſtunge i Partie, ſaa og paa alle Inſtrumenter. Dette ſidſte har jeg 
fundet, med mere, udi een af Liguiſternes Pieces, der er trykt til Paris 
Aar 1589. in 8. med denne Titel: Origine, Cencalogie & Demonſtrotion 
de ceſle excellente & heroique Maiſon de Lorraine, & Guiſè en dependente & c. 
Hvor der ſiges om vores Chriſtine: Elle en fon temps a efté ! hon- 
neur des Princeſſes de! Europe, tant à raiſon de ſa parentèe, naiſſan- 
ce, facultez, vertus, et l' eſprit quaſi divin, & fCavoit parler & eſ- 
crire, Allemant, Flamant, Francois, Italien, & Eſpagnol, chanter 
en partie, et jouer de tous inſtruments muſicaux: Au reſte, de corps 
I une des plus belles, laiſte, diſpoſte, grande & droicte, qui fe pou- 
voit ſouhaiter. Man ſeer, at denne Skribent (*) taler om hende paa 
den Maade, ſom hun alt kunde have været dod og afgangen; 1 
eller 


i (%) Brantéme, p. m. 405. Son Alteffe de Lorraine eftoit fort glorieuſe, et un peu trop pre- 

ſomptueuſe. Je I ay connu quelquesfois à l' endroit de la Reyne d' Ecoſſe, laquelle, eſtant Veu- 
fue, alla faire un Voyage en Lorraine, ou j' eſtois. Mais, vous euſſiez dit, que bien ſouvent Sa 
dite Alteſſe vouloit aller d' egal avec Ia Majeſté de la dite Reyne. Mais elle, qui eſtoit tres habile 
et de grand Coeur, ne luy en laiſſoit pas paſſer une, ny aueunement f' avancer, encore qu' elle 
fuſt la douceur meſme; auſſi que Monſieur je Cardinal fon Onele I' en avoit bien advertie & inſtru- 
ite de I? humeur de la dite Princeffe: Laquelle, ne ſe pouvant déſaire de la dite Gloire, ſ en vou- 
lut un peu accommoder envers la Reyne. Mere, lorsqu' elles fe virent: mais ce fut à glorieuſe, 
glorieuſe & demy. Car la Reyne- Mere eſtoit la plus glorieuſe ſemme du monde, quand il faloit 
. Toutesfois elle fe portoit modeſtement à I' endroit de Son Alteſſe, luy déférant de beau- 
coup, et I' honnorant, mais, tenant pourtant toujours la Bride en la main, tantoſt haute, puis 
balle, de peur qw elle ne ſegaraſt, ou fe debauchaſt. 


() Brantöme, pag. 484,07 ſuiv. Cette Princeſſe, à mon gré, a eſtè une des plus belles 
Princeffes, et autant accomplie, que j' ay point veu. Elle eſtoit de viſage tres. agreable, et eut la 
Taille haute, et le Diſeours tres· beau Elle avoit ſur tout une des belles mains que P on eut 
lau voir; auſſi I ai· je veu fort louer à la Reyne- mere, et comparer à la ſienne. 


(% Hand kalder fig Jacques Baron Licentis és Droicts, og har dediceret fig Tractat 
lil Due de Mayenne. Det deraf her anførte ſtaaer Pag. 7. 


2 


122 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 
heller hand ey har vidſt andet, eller og fordi hun ikke var mere i den 
ſtore Verden, men havde afſondret fig derfra. At hun har elſket 
Videnſkaber / og beviift fig gavmild imod Studerende, finder man 
ogſaa omtalt. Iblant dennem, ſom hun gav aarlig Penſion, ſkal ogſaa 
have været den befiændte Michel Noſtradamus. Dette haver en Tydſt 
Medicus, til Augsburg, ved Navn Hieremias Martius, ſagt og ſkrevet 
til hende felv, i Dedicationen af Noſtradami tvende Bøger, ſom hand 
har overſat pan Tydſk og udgivet til Augsburg 1572. () Den forſte af 
diſſe Tractater er den der Fardemens & des Senteurs, den anden, des 
Conſiturect. Overfætteren har dediceret fit Arbeide til Hertuginden 
Chriſtine, ſom hand falder Geborne Koͤnigin zu Dennemarck, 
Schweden, und Nordwegen, Hertzogin zu Naͤyland / 
Lothringen und Bar: Og, efter de mange Berommelſer, ſom 
hand tillegger fin Auctori for hans ugemene Videnſkab, faa vel i 
Medicin, ſom i Aſtrologie, ſfriver hand: So vil mir bewuſt, und 
» ich durch Derſelben Hoffgeſindt erfahren hab konnen, haben ime 
E. F. D. da er noch im Leben war, mit Gnaden zuforderſt wol 
gewogen geweſen, und haben ihn auch jaͤrlich mit einer ſtattlichen 
»Schaͤnckung verehret.“ Men foruden des, var vores Heroines Lyſt 
beſynderligen til Jagt, og andre flige Mands Ovelſer. Hertil var 
hun bleven opdragen og tilvant hos hendes Frue Moſter Dronning 
Maria, der havde færdeles meget holdt af hende, ſom den der var efter 
hendes Sind i alle Ting. Hun reed ſom den beſte Cavalier, og havde 
en 
() Nodſtradamus havde paa denne Tlid været 6. Aar dod; thi hand afgik 1566. d. 2. Juli. 
Scrt nok, at denne Mand har havt den Vanlykke, at udaf dem, der have ſkrevet os Indices hi- 
ftoricos & Bibliothecas Medicorum, ſagſom Lindenins, Mercklinus, og ſamtlige deres Copiifter 
og Efterfølgere, haver ingen vildet unde hans Davnet Sted udi deres Fortegnelſer; da hand dog var en 
promoveret Doctor til Montpellier; og, iblant andre hans Skriſter, har verteret een af Caleni Bo⸗ 
ger paa Frantzoſk, og udgivet et Skrift, Faldet Keceptes pour entretenir la [ante du Corps. Ikke 


ſcer jeg derfore, hoad hand har ſyndet, mere end Rabelais, til at udelukkes. Derimod haver man 
em hannem, faa meget behov giores, hos Richelet og Moreri. 


Kong Chriftierni II. Dotter. 123 


— — — — 


en ugemeen Grace til Heſt ſiddende: Dette havde hun ogſaa lerdt af 
hendes Tante; og af hende lærde Dronning Catherine de Medicis det 
igien, () nemlig at holde fig vel epret pan Heſten, og at ride med 
Stigboyler, i Steden for Planchette, ſom Damerne ellers brugte. 
Hun reed ingentid uden de koſteligſte Spanſke, Tyrkiſke og Moriſke 
Heſte, og de ſtionneſte Gangere, og af ſaadanne havde hun et got 
Antal, de ene ſkionnere end de andre. Efter alle flige Vidnesbyrd 
og Beſkrivninger, kand man vel ikke ſige, at det er blot et Poetiſk 
Flatterie, men viſſelig en heel Deel Sandhed iblant, hvad den beromte 
Poet Pierre de Ronſard haver ſiunget til hendes Roes, udi efterfolgende 
Vers der forekommer iblant hans Sonners divers: ( 


AAlteſſe, Mere du Duc de Lorraine. 


Pour celebrer l' honneur de voſtre Race, 
Noble du fang d' Empereurs & de Rois, 
Qui noſtre Europe ont mis deſſous leurs Loix, 
Puis dans le Ciel Demi-Dieux ont leur place: 


Q 2 Pour 


() Brantome, pag. 485. ſuiv. Elle fe tenoit fort bien à cheval, & de fort bonne grace, 
& alloit toũjours I' eſtrieu fur l Argon, dont elle avoit appris la fagon de la Reine Marie fa Tante. 
Et j ay oui dire, que la Reine - Mere I' avoit appris d' elle; car auparavant elle alloĩt à la planchette, 
qui certes ne monſtroit la grace, ny le beau geſte, comme l' Eſtrieu. Elle vouloit fort en cela 
imiter la Reyne fa Tante: & ne montoit jamais que fur des Chevaux d' Eſpagne, Tures, Barbes, 
& fort beaux Genets, qui allaſſent bien l Amble; ainſi que je luy en ay vii avoir pour un coup 
une douzaine de tres beaux, qu' on m eut fi dire les uns plus beaux, que les autres. Cette 
Tante Paimoit fort, & la trouvoit ſelon fon Humeur, tant pour les exereices, qu'elle aimoit; 
& des Chaſſes, & autres, que pour les vertus, qu'elle connoiſſoit en Elle. 


(% Oeuvres de Ronſard. Tame 2. pag. 1290, de I' edit. à Paris 1623. in fol. 


124 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


— —— — — 


—— —— 


Pour celebrer voſtre port, voſtre grace, 
Et voſtre Alteſſe, il faudroit que ma voix 
Devint airam, & faudroit que mes doigts 
Devinſſent fer, mon encre eau de Parnaſſe. 


Voulant deſcrire ou Voſtre honneſtete, 
Voſtre prudence, ou Vöſtre Majeſte, 
Que le Lorrain & le Flaman admire, 


Je ſuis muet & la voix me defaut, 
Car pour louer tant de graces, il faut 
Ou bien chanter, ou du tout ne rien dire. 


Hvad ellers hendes Dyder og Opforſel er angaaende, da var hun 
andægtig og meget ordentlig i hendes Guds⸗Tieneſte / barmhiertig og 
gotgiorende () Hendes Rygte var baade udi, og efter hendes 
Egteſtaber, uden allermindſte Flek og Smitte: Og da hun ey var uden 
24. Aar gammel, den Tiid hende fradode hendes ſidſte Herre, Hertugen 
af Lothringen, haver hun derefter fremdraget fine 45 Aars Enke⸗ſtand 
med den ſtorſte Roes og Reputation af Dyd / Kydſthed og Afhold fra 
ald Vellyſt. (*) Et Vidnesbyrd om hendes Religions- Iver haver 
| | ee man 

(Yes exereices eſtoient tres: beaux, ſaints & honneſtes: à ſcavoir, prier Dieu, & fal- 


re de grandes Aumoſnes & eharitẽs envers les pauvres, & ſur-tout envers les veufves.“ Bran- 
tome pag. 499. 


( Brantòme, Pag. 406. Il faut eſtimer grandement cette Frinceſfe, avoir eſte fi 
belle, & gardé fa viduité jusqu à ſon Tombeau, &reveré ſi iwiolablement & impollument la foy - 
aux manes de ſon mary. Er aprés, la page 499. & ſuiv. Voilà ce que j ay pi dire ſommaixement 
de cette grande Princeſſe, & comment Veufue & tres-belle, elle ſ eſt ſagement conduite, II eft 

p * vray, 


Kong Chriftierni II. Dotter. 125 
man udi et Brev, ſom den Tydſte Rigs⸗Vice-Canceller Seldius ſfrev 
til Cardinal de Granvelle, Anno. 1564. in Majo, for at undſkylde/ det 
Keyſeren ikke kunde tilſtaae Hertug Carl af Lothringen det anſogte 
Regale i Stiftet Tul. Hand ſiger derudi, at der gik et beſtandigt 
Nute / at neſten hele Lothringen vaklede i Religionen, og at det 
ſtuntes ligeſom Hertugen ſelv og Hertuginden vare paa Veye at træ⸗ 
de til de Reformerede. Men hvad den gamle Hertuginde angik, 
tilſtod hand, at man maatte billigen have ſtor Reſpect for hendes 
ſcerdeles Beſtandighed i Religionen / faa vel ſom for hendes Forſtand 
hvorudi hun overgik andre af hendes Kien. () Jeg maa end 
ikke heller forglemme een Poſt, endſkiont ey af faa ſtor Betydning, 
ſom er / at imedens hun var endnu i den ſtore Verden, og undertiden 
i hele Maaneder tillige ved det Franſke Hof, kledde hun fig ſaaledes 
til hendes Fordeel, og fandt ſelb paa Moder udi Dragt og Coiffu- 
re, ſom alle Damerne havde ſterſte Behag udi; og toge dem op efter 
hende; kaldede og flige Manerer iat pynte fig; à la Lorraine, eller å 
imitation de Son Alteſſe. Dette har man ogſaa hos Brantö- 
me. Og kand ſamme endnu illuſtreres med en Aumerkning , ſom 
p. Montfaucon har giort udi hans femte Tome des Aneiquites de la Mo- 
narchie Frangoiſe, nemlig at hun har maaſkee været den forſte, der brag⸗ 
te ind i Frankerige de nu igien udi vore Tider opkomne, og indtil den⸗ 
ne Dag anſeeligen forbedrede ſtore Skiorter. Thi den ellers almindelige 

; 23 Mode 
vray, qu' on pourra dire, qu' elle avoit eſtè marièe deux ſois; la premiere avec le Due Sforce ; mais 
il mourut auſlitoſt, & ne demeuxerent pas un an mariez enſemble, & elle fut Veufve % Page de 
quinze å ſeize ans: Et puis l' Empereur fon Oncle la remaria avec le Duc de Lorraine, pour 3 
affermir de plus en plus d' alliance; mais elle fut veuſyo auſſt. en la fleur de fon age, n ayant pas jouy 
de fon beau mariage longues années. Et celles qui luy reſterent, qui furent les plus bel. 


les & plus å priſer, & å mettre en befogne, elle les fit & conſomma en un retiré & chaſte 
veutvage. 


(+) Dette Brev forekommer, pag Latine, iblant Jen Preuves til den tredie Tome af 
Calucts Hſluire de Lorraine, col. 435. 


126 H. G. Om Chriſtine af Danmark, 


—— —— —ͤũZ—U——— ————— ͤ Guüů—— —-—-——:— 


Mode i hendes Tider, var at bære dem vel ſtore og udſtaaende nederſt 
imod Jorden / men meget ſmalle op ad og imod Livet. Montfaucon 
foreſtiller hende udi ſaadan Dragt; paa den . Kobberplade, (0 
og fammeftæds ; ſaavelſom tilforne, paa den f Plade, andre Prin- 
ceſſers Dragt af de ſamme Tider; hvorudaf man feer Forſkiellen. Der⸗ 
efter paa den 46. finder man Marguerite de Lorraine, Ducheſſe de 
Joyeuſe, (der var den Dotter af Chriſtines ſidſte Herres Broder, 
Duc de Mercœur, og en Soſter af Kong Henrici III. Dronning;) 
Denne har fit Skiort af lige facon, ſom Chriſtine. Hermed vil jeg 
dog ingenlunde ſige , at Chriſtine er deraf den forſte Opfinderſke; da 
det var alt tilforne en Spanſk Mode. (*0 Forbenavnte lerde Bene- 
dictiner giver ellers, i Texten ſammeſteds, os denne Forklaring her⸗ 
paa: Nous ajoutons icy Chriſtine de Danemarc. Elle épouſa en 
1540. Francois Duc de Lorraine, & mourut 1590. Son vertu- 
gadin eft fort enflè des la Ceinture, contre la mode de 
France de ce temps- ld. ' 


( 0) ad pag. 32. ; 
("") Ste herom Didiomnaire de Trevolx, pag def Ord Vertugadin, 


e 28 O fk 3 
H.. 


Prove af Danſke Ord og Talemaader, 
af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 


Y et Lands Hiſtorier og Antiquitæter hører u-omgængeligen 


dets Sprogs Kundſkab, ey allene for at kunde forftane de 
Skrifter, ſom dertil horer, men endogſaa til at kunde domme 
om dets Folkes og Indbyggeres Herkomſt, eller dets 
Slegtſkab med andre Nationer. Sagen er 1 fig ſelv klar, og faa 
almindeligen tilſtaaet, at det maatte tegnes mig til en Daarlighed 
ja til en Feyl af den Reſpect ſom jeg er ſkyldig til fan viis og opliu 
en Forſamling, ſom denne, hvis jeg foretog mig at beviſe den med 
end det ringeſte Argument. Thi det var jo, ſom om een vilde komme 
frem og holde en lang Tale om, at man fif at have Glas og Kikkerter, 
til at obſervere Stierner med. Saa er og enhver bevidſt, hvorledes 
fremmede Nationer; de Tydſke, de Franſte, de Italicner, og andre, 
have i Proportion, ſom deres Hiſtorier ere bleven opliuſte, forøget 
den Videnſkab om deres Sprogges Beſtaffenhed: ſaaledes at naar 
man ligner, hvad end og de lerdeſte Mænd for et par hundrede Aar 
og mere har ſkrevet derom, med hvad ſom nu i vor Tiid er bragt for 
Liuſet / er der Forſkiel paa, ſom paa Nat og Dag. Om vore Danffe 
vil jeg faa meget mindre tale, ſom det er mig ikkun maadelig bevidſt, 
i hvad det maae vare andre, hvorvidt nogen deriblant kand have bragt 
det med vort Tungemaals Efterforſkning. Vel veed jeg, at ſiden nogle 
"færde Islandere have, beſynderlig fra D. Oluf Worms Tiid af, og 
maaſkee noget tilforne, fort os paa de Tanker, at det maatte 
ufeilbarligen være hos dem og i deres gamle Norſke og Islandſte Vers 
5 Hiſtorier 6 vi maatte ſoge vores allerceidſte Danſt, faa er dette 
bleven en Theſis og en faa faſtſatt Meening hos de Fleeſte, at man 
ikke har bekymret ſig om at gage videre. Haver der end fundet ſig 
nogle, der har taget dem den Moye, at eftergrandſte Oprindelſen til 
bemeldte Sprog, forſtage til det gamle Norſke, (eller ſom de Norſke 


og 


128 HI. G. Prove af Danffe Ord og Talemaader, 


og Islœendere ſelv falder det, det Danſke Tungemaal,) da er det 


ſteet, med at ſoge det i Hebraiſten, ſaaſom alle Tungemaals Moder. 
Men hvorvit dette har kundet lykkes, og hvad der fornuftigen er at 
domme om ſaadant Arbeide, behoves ikke, at jeg denne gang mere 
omrorer. A N 
Jeg for min ringe Deel vil ikke negte, at, ſiden jeg aldrig har 
kundet troe andet, end jo de tre Nordiſke Kongeriger og deres ſaavidt 
adſkilte Lande, Provintzer og Her, have, endſtiont med eet og det 
ſamme Sprog⸗ dog ſtedſe været adſkilte i Dialecter; Og at, endſkiont 
det Islandſte kom i gamle Tider vore Forfædre meget lettere for, 
end det af os nu om Dage forftages, faa var dog det Danſke Sprog 
og det Norſtke eller Islandſke ingenlunde eet og det ſamme. En 
Danſk og en Islœnder eller Norſk Mand forſtode hinanden i de Dage; 
ſaaledes ſom nu en Ober⸗Saxer og en Hollænder. Vi veed, i hvad 
Tiid Are Frode, vi veed, naar Snorre Sturleſon har levet: vi veed 
og, at baade for, udi og efter de ſamme Tider have adſtillige 
Islendere opholdet fig her i Danmark, ved Kongernes Hoffer, og 
vundet re og Yndeſt med deres Digter: Altſaa haver man forſtaget 
hinanden med langt mindre Beſporlighed, end nu om Dage. Men 
at vi her udi Danmark have derfor havt den ſamme Mund ⸗Art, eller 
talt den ſamme Dialect, ſom Islœnderne, følger flet ikke deraf, mere 
end at Polſk og Rusſiſk (fulde og derfore være eet; fordi begge diſſe 
lader ſig til Nod forſtaae indbyrdes. Proven har man ey langt at 
lede efter: Den ligger os tilrede i de gamle Skaanſke, Sallandſke 
og Jydſke Lov⸗Boger: Iblant hvilke Chriſten⸗Retten, ſaaledes ſom 
Hadorph har ladet den trykke, barer Merke af det eldſte Document, 
ſom jeg veed mig at have læft i Danſk. Saa kand man vel og beraabe 
fig pag en Deel Nomina propria locorum hos Adamum Bremenſem, 
hvilke lyder langt ligere efter det ſom Landene og Øerne endnu kaldes, 
end hvad de ſamme heder i Islenderne deres Skrifter. Ingen mene 
fig at vilde finde nogen Troſt i eldere Tider, ſom for Exempel i Kong 
Regner Lodbrogs Viſe, den hand ſiges at have ſiunget til Afſkeed 
udi Orme⸗Hullet. Jeg for min Deel ſkulde lige fan let kunde troe, 
at Prometheus, Hercules og Ajax havde ſelv digtet de Taler, hvilke 
Aſchylus og Sophocles legger dem i Munden, ſom at Kong 
egner 


| 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 129 


Regner til dette Poete Spind, der viſſeligen er af en 2 2 300 Aars 
yngere Tüd, og har havt en artig og ſinderig Islender til Opfindere. 


Men imidlertid ere de gamle Islendere allerſtorſte re værd, 
og vi har Aarſage at prife deres Ihukommelſe, for det meget de have 
ſtrevet i deres Sprog, og hvad ſom deres Efterkommere deraf har 
bevaret til vore Tider, Hermed har de vundet den Roes, at være, 
foruden Hiſtoriens Opliusning, ogſaa almindelige Sprogmeſtere for 
den hele Norden. Men efterſom flet ingen Islandſt Digt findes, 
der kand med ſikkere Argumenter beviſes at være geldere, end imod 
Enden af det ottende Seculo, og intet er bleven ſkrevet og i Pennen 
forfattet i bemeldte Sprog ; førend det Irte Seculum, (jeg taler om 
hvad der kand bevifes, viſt) faa kand let fluttes, hvor fornoyeligt 
det maatte være, hvis man kavde nogen ydermere Efterretning om 
vort Sprogs Tilſtand i de ældere Tider, nemlig førend Islendernes 
Digter eller Skrifter tager deres Begyndelſe. Men til ſlig Efterretning 
finder man virkeligen en ſtor Hielp / ſtorre end mange (fulde tanke, 
tet Sprog, ſom hvad Skrifter og Bøger angaaer, haver en temmelig 
Tiids Fortrin for det Islandſke; jeg mener det gamle Engel⸗Saxiſke. 
Hvilket Sprog til deels vore gamle Forfedre fra Synder⸗Jylland, 
til dels deres Naboer Saxerne / ſom man ſiden har faldet Holſter, bragte 
over med fig til Britannien, og ſiden efter, da de havde vedtaget 
Chriſtendommen, udbredede det i deres mangfoldige Skrifter. Udaf 
diſſe Skrifter er viſſelig en utallig Hob gaden til Grunde / men dog et 
got Antal til overs, ſom af de Engelſte Bibliothekers Catalogis 
Manuſeriptorum endnu kand kiendes. Saa mange ere imidlertid ved 
Trykken udkomne, og i alle Folkes Hænder, at de ſtaffer en overmaade 
Nytte for dem ſom ville ſtuder? med Flüd det Danſte Sprog, ilke at 
tale om vore Naboer, de Tydffe. Haver nu diſſe, i ſerdeleshed 
Schilter, Scherz og Wachter, (en at melde om Franciſeo Junio og 
Stiernhielm,) med faa ſtor Arbeide og Flittighed betient fig deraf, 
i deres Gloſlariis, til at illuſtrere en ſter Mangfoldighed af Tydſte 
Ord; hvorfore giore vi Danſte da ey det ſamme; efterdi det gager os 
viſſeligen lige fag nær an, ſom dennem? 


R Dette 


130 H.G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 

Dette er da, hvad jeg har vildet give mig den Frihed at frem⸗ 
fætte, efterat jeg havde beſluttet denne gang at ſyldeſtgisre min Pligt, 
med en liden Prøve af nogle Danſke Ord og Tale⸗Maader, ſom man 
almindeligen enten ikke ret forſtaaer , eller ey veed at giore Sfiwl og 


Rede for, uden ved Hielp af det Engel⸗Saxiſke. De ere ſamlede af 


en meget ſtorre Hob / liggende tilſkaaren og tilrede i de Excerptis, 
ſom jeg for en Tiidlang haver giort, da jeg igiennemgik de Engel Sa⸗ 
xiſte Kongers Love, Hickeſii Theſaurum, Spelmans, Somners, Benſons 
og Dr. Wilkins Gloſſaria, endeel og af de Bibelſke Bøger, ſamt af 
Bedæ Kirke⸗Hiſtorie, hvis Overſettelſe er den ſtore Kong Elfreds eget 
Arbeide. Jeg har med Fliid feet til, at udi nervgrende min Prove er 
ikke noget fluppen ind, med mit Vidende, fon de Tydſte, og i ſar⸗ 
deleshed Wachter har udi ſit Arbeide, (i det ringeſte har jeg ey tref⸗ 
fet derpaa ved Efterſogning,) faa at ingen ſkal kunde ſige, at jeg haver 
laant det af ham. De Fleeſte der iblant finder mand ligeledes Lius og 
Oprindelſe til hos de Iſlandſte; naar man dog forſt haver beviiſt, at de⸗ 
res Brug har været hos de ældgamle Saxer og Jyder, længe førend 
de ere komne i noget Islandſk Skrift at ſtaae. i 


I. Aand, Spiritus, it: Anima, Vita. ex. gr. min Sicl 
og Aand. Saa længe der er Liv og Aande i mig. At Spiritus 
øg Anima ogſaa i Engel: Sariffe Skrifter kaldes %, det be iſer 
Hickeſius in rammat. Anglo- Savon. & Moeſo- Cothica, pag. IIS. faa og at 
der hos Skotſke Poster bruges And og End i ſamme Bemarkelſe. 
Paa Islandſt heder det Aude, hvoraf er audas, at doe, at opgive Aan⸗ 
den: Audlat, mors, animæ amiſſio. J det gamle Gothiſke, h. e. 
in Codice argenteo, er Ama Spiritus, Ama veihs, den Hellig Aand, 


2. Aarle, tilig, om Morgen tilig, eller i Dagningen. Det⸗ 

te Ord maatte vi ſnart kunde glemme hos os, (faa ubrugeligt er det i 
Kiobenhavn) hvis det ikke ſtod i Bibelen, ex. gr. i Paͤsſions⸗Hiſto⸗ 
rien. J Jylland høres det dog hver Dag, hvor der ſiges, J morgen 
Aar le / craſtino mane. J Engel⸗Saxiſk er det vocab. Aar, mane; 
Item ride, og ring, diluculum; ¶ Arlice, (adverbium,) i 
Morgen aarle; = leotht, diluculo, q. d. Morgenliuſt. J 
Islandſten 


| 


daf det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 131 


— 


Islandſken har vi ligeledes den Radicem 4, mane, diluculum, prin- 
cipium diei; Arla, tilig; Arla- dags, Tilig paa Dagen. Og deraf 
kommer det Ord Aarvaagen, bemarkende i ſer den, ſom vogner 
op i Dagningen og flager tilig op; isl. Arvakr, in Speculo Regali. 
Udi Gloſſis Lipſianis (nemlig dem, ſom juſtus Lipſius i den bekicnd⸗ 
te Epiſtel til Henr. Schottum har meddeelt,) er Adro, diluculo. En⸗ 
deligen i Evangeliis Gothicis leſer man Air, i ſteden for prius, ante, 
Erst this Dagis, Meget for Dag; og dertil hører de Tydſkes Eher, 
xſte. 5 


3. Aru, ſobrius. Engel ⸗Saxerne har faldet ſobrium Ge- 
dreoh. De have endogſaa brugt den ſamme metaphora deri, ſom La⸗ 
tinerne i Sobrius, faa at adverbium Gedroßlice, er prudenter, caute. 


4. Arinde, negotium. Det ſamme betyder Erenae hos 
Iſlenderne: og Erindislaus, negotio vel fine ſuo fruſtratus, med uforret⸗ 
tet Sag: Arna (verbum) at beſtille et Erinde, negotium expedire, 
it. At mægle, umage fig for nogen, intercedere; . ſinni Arnan, i 
fin Forbon til Gud (citantibus Verelio & Gudmundo Andreæ,) Men 
i de eldere Tider ſiunes det Ord Erinde at have været ſignificatu 
ſtrictiore, og alleneſte ſagt om Bud, Budſkab, eller Sendebuds For⸗ 
retning / ſom det lader fig kiende af Ordets Brug. Thi Engel⸗Sa⸗ 
xerne har det ſtedſe ſaaledes. Hos dennem er 47, Nuncius, et Bud. 
Deraf kommer rend, Nuncium: Ærend.Boc, en Skrivelſe, et Bref. 
Arend gaca, Legatus; og faa heder Apoſtolus udi Ælfrici G ſaris 
pag. 69. hvor jeg mener at rend. raca, ſom der ſtaaer i Exemplaret 
er en Trykkefeil, pro, Arend. ſaca. Ærendian, annunciare, intercede- 
re. J Cod. argenteo har man ligeledes 4irans, nuncios, Luc. IX. 52. 
og Stiernhielm vidner, at i Helſingeland falder man Kongens Bud, 
Konungs-Ara. J Dawiefii Lexico Cambro-Britann, heder Herod, nuncius. 


5. Mi, bruges, ſom en interjectio averfandi, deteſtandi, 
dehortandi tanquam rem turpem & erubeſcendam. Man holder for, 
at dette Ord, ſaavelſom fore Interjectiones i Sproggene, er ſelvgiort, 
og at Mødre og Ammer ha ver 0 ſkaffet det i Brug. Men n 

2 an 


Danſke Ord og Talemaader, 


132 l. G. Prove af daleme 


kand erindres, at i Engel⸗Saxiſte heder Edit, probrum, dedecus, en ſlem 
Gierning. Ogat dette er gammel Tydſk, beviſer Gloflæ Lipſianæ, hvor 
ogſaa Edvir er probrum. Ædvitan (verbum Anglo- Sax) improperare, 
at forekaſte een noget ſlemt; Mi (particip. paſſ.) irriſus; Æviſenyſſe, 
dedecus, impudentia. J en gammel haandſkreven Poſtill, ſkreven 
udi Skaanſk Dialect, midt udi Sec. XV. ſtager om Sara Raguels 
Dotter i Tobiæ 3de Cap. hvis ſyv Mænd den onde Aand havde dræbt: 
ØE then tidh hun ærvittes for them, tha ſagdhe hun ij fine 
Bøn til vor Herræ &c. o: da hun blev beepottek derfor, Ogi det 
Toang: da JEſus traadde i Skibet, ſta er / at hand avite fine 
Diſciple, at de havde Litlæ Troe. J Evaag. van Kare⸗Sondag: 
Hyvilken af edher forma rertviſliche avitæ mech at haf ve giort 
nogræ Synd? Heraf ſiges og, en bidende og avidende 
Samvittighed , h. e. fe ipſam accuſans & condemnans. Item 
udi Pfalmen. 

6. Aved, betyder i vor Danſke Tale, det ſamme, ſom 
urigtig, galen, ikke vel forvaret i Ho vedet. Ex. gr. Hand løber 
Aved om. Dette er jo gandſke aved og bagvendt. De fleeſte 
mene, at flige Talemaader ere metaphoriſke, og at den egentlige 
Bemeerkelſe er, naar Aved ſiges om Kledebon, og er da det ſamme 
ſom vrangt / nemlig naar den urette Side ve des ud. Thi her i 
Staden ſiger man: Dette er den vrange Side; Men i Jylland: 
Dette er Aved Siden. Men monne det ikke være tveruumod? 
Remlig/ at Senſus er proprius, naar Ordet Aved bruges om 
Mennifker, og translatus, naar det ſiges om Kleder? Thi udi Engel⸗ 
Saxiſken er Aved inſanus; Aveden og Avedden, inſaniens; Avedan, 
inſanire, apoſtatare, debacchari. Det ſku lde, efter al Anſeelſe og 
udvortes Rimelighed, være af ſamme Oprindelſe, ſom det Svenſke 
Afwita / og Afwitning / quaſi af med fit Vid, vidlos. Men 
om denne Etymologie til ved kand dog meget tvivles, og intet 
Studium er i faa Maade mere bedrageligt, end det Etymologiſke. 
Thi naar jeg finder 1 Engel ⸗Saxiſken / at end ogſaa Verbum ſimplex 
MWedan, er inſanire, furere, æſtuare; fag maat jeg flutte, at a in æved 
er ikke particula privativa, men intenſiva. Og naar Aved nu ſaaledes 
har betydet i vort gamle Sprog, fan ſiges jo endnu proprié, 5 — 

er 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 133 


— — — —— lläX— — — 
— ——— ÜſnwꝛZtᷣ——̃ —22̈ rr 


7. Gælder er et gammelt Danſk Ord, ſom jeg erindrer 
mig at have grublet paa i min Ungdom, da jeg fandt i vore Pſalme⸗ 
Bøger og Gradualer det Latinſte Reſponſorium, Regnum mundi & 
omnem Ornitum ſeculi, ſaaledes ſatt i Danſt: Verdens Velde, med 
ſit Belde, haver jeg forſmaaet med alle. Nu (fulde jeg meget tvivle 
paa; at Belde betyder Ornatum, (ſeil. quia Bold eft pulcher, 
ornatus,) men at det allene er parret til Velde for Rimets Skyld; 
ſiden jeg har lerdt, at i Engel⸗Saxiſt er Belae, audacia; Beal, audax; Heal- 
Alice, audacter; item at Ordet var hos de æld gamle Gother, i ſelvſamme 
Bemerkelſe: og at een af deres Kongelige Stammer havde deraf fit 
Navn. Thi ſagledes ſiger Jornandes om Alarico c. 29. Baliharum ex 
genere origo miriſica, qui dudum ob audaciam virtutis Balila, i. e. audax 
nomen inter ſuos acceperat. J Rabani Mauri Gais er Fiducia fortolket 
aldi, (thi denne Gloſſator har meeſt allevegne P. for B.) Paldlihho, 
fiducialiter. J Rhythmo deS. Annone v. 817. Dar nimam ni ſolii gelaldin:o: 
at ingen ſkulde torde vove, eller fordriſte ſig. I de Svenſke Lov Boger 
Ballar, ęlatus, potens, Og dertil hører viſſeligen vores gamle Ord 
Bælde, ſom og ikke ide paſſer fig til Verden og hendes Hoffart. 


8. En Blegne har maaſkee i ſin aldſte Bemerkelſe været en 
Peſt⸗Byld. Thi jeg finder Blegene i Engel⸗Saxiſken, med den 
Interpretation, Anthrax; af Blecan, nigreſcere. Siden kommer ogſaa 
Blegene for ſimpliciter pro paſtala, hvilfet heder ellers Blede, paa 
Islandſt Bladras Item, paa Engel Saxißk Pleco og Blechta, vitiligo; 
nemlig af Llacian, albeſcere, palleſcere; blece, pallor: pag Danſt 
leg. 


9. Blid er paa Islandſk B/idur; og Blida er benevolentia, 
blandities; Blidmeli, affabilitas. Paa Danff ſige vi Mild og Blid. 
J Engel⸗Sa xiſk er Bleade og Blide, lætus; Blidelice, lætè, hilariter; 
Elidunſſe exultatio, gaudium; Bliſian, gaudere. J Evangeliis 
Gothicis betyder eis, e og Gableithian, at forbarme fig 

3 over 


134 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 

over. Luc. 6, v. 36. Vairthad bleithhjandaus, fva fve jah Atta is vara 
bleiths iſt. Hos Wachter har jeg ikke fundet finde 5%, da det alligevel 
er et fag gammelt Tydſt Ord; og Bliden findes ofte hos Otfridum, 
pro gaudere, lætari; it. Bid, hilaris; Blidu, gaudium; Blidliche 
lonan, rigeligen belønne; compenſare largiter. 


10. Bonde; Dette Ord tages og forſtages pan adſkillige 
Maader. Thi 1.) er det Colonus, ruſticus, og heder i Engel⸗Saxiſk 
Buend, ſom particip. act. af Buan, ſeu Bugan, colere; Buenda:leas, 
incultus. 2.) Er og i Engel⸗Saxiſten Bonda eller Banda, maritus; 
hvoraf i bemeldte Sprog / ſaavelſom hos os i Danſten, haves 
Husbonde: Abraham var Saras Husbonde. Iblant Kong Knud 
den Stores Love ftager $. 70. Vbicunque maritus habitaverit 
absque lite & absque controverſia, habitet quoque uxor ejus absque 
lite. Dette heder i Engelſten: 75er ſe Bonda ft uncryd and unbecreafod, 
itte ther Wrif &c. Og i den Latinſte Overſcttelſe / ſom Brompton i 
fin Kronike har ind fort, lyder ſamme Ord ſaaledes: Y Bonda manſerit 
fine compellatiune &. querela, mancat axor ejus. Dette har og været 
beholden ſaaledes her i vore Lande, i en lang Tüd, fnart til det 
XVIde Seculum. Thi udi et Brev eller Teſtamente, giort af Frue 
dan g Holgers Dotter Jes Giordtzens Efterleverſke Anno 1497. 

ader: For min Siæls Beſtandelſe, og min kiære Bonde, 
Born og Forældre. &c. Item, i et Svenſt Brev, af Frue 
Maretha Claus Dotter, de Anno 1451. falder hun fin Dolters 
Mand: Min Dotters Bonde. Saaledes ogſaa i den Norſke Lov, 
her og der, ex. gr. Arve⸗Balkens Cap. 13. &c. 3.) Er Bonde 
enhver Paterfamiſias i Landet, ſaaſom naar der ſtaaer: Bonden er 
Boens Veœrge. Og almindeligen i Lovens Artikler: Tager nogen 
Bondens Heſt, Koe &c. Og i faa Maade ſkriver Chriſten 
Oſterſen rekteligen: Ved det Ord Bonde kand forſtaaes i 
Almindelighed / efter Lovene, cujuscunque ordinis homo, ſom udi 
Landet boer, og nyder Landets Beffærmelfe, ſamt derimod er pligtig 
at ſtaae til rette efter Loven.” Det i den Skaanſke Lov⸗Bog faa 
ofte forekommende Tylter Eth Odolbonda, verterer Andreas 
Sunonis, Bondonum duodecim juramentum. Af Weſtgioͤtha⸗Laghen 
citerer 


af det Engel⸗Saxiſte Sprog forklarede. 135 


citerer Loccenius dette: Biſcop ſłal Bonde⸗Sun wara; h. e. 
en ærlig Dannemands Son, Herremands eller andens. Og 
Ennignup, ſom, efter Suenonis Aggonis Beretning, foreſtod 
Danmarkes Rige, i den forſte Kong Knuds Minorennitet, ſiges af 
bemeldte Hiſtorico at have været en Bondo Sialandenſis. Mere om 
dette Ord er vel ufornodent. 
II. Bord, ſom bor regnes iblant de allereldſte Ord, baade 
i og Uden for Danmark, efterdi det end ogſaa haves i det Cambriſte 
og Aremoriſfe Sprog; har og ligeledes være Engel⸗Saxiſt, og bety⸗ 
det alt det ſamme in Dialecto Anglo-Saxonum, ſom endnu hos os i 
Danſk. Thi J. er det ene; Og deraf ſiger Spelmannus, at de Bøn 
der, ſom lage til Kongens, eller en anden Herres Bord, kaldtes Bor 
darii; on at ſaadant et Gods kaldtes Bordland, ligeſom det ogſaa i Nor⸗ 
ge hedde Bordhold hvilket Jens Biælfe forklarer i fit dice Termi- 
norum uri Du Gange, og de nye Forbedrere af hans C/ ario, ci- 
terer en Mengde paſſages af gamle Skrifter og Documenter til de 
Ord Borda, Bordi, Bordarii, Borderia, Bordagium &c. ſom ſiunes dog 
ikke alle at kunde vedkom me den Originem & ſignificatum af Aenſa. II. 
er Bord, aſſer, tabula; en Fiœl, Dele. Hvoraf kommer Bord waca, pa- 
ries, laquear. Bordlode, ſervitium quibusdam uſufractuariis impoſitum, 
quo aſſeres vel tabulas ſectiles de ſylva in curtem Domini deferre te- 
nerentur; à vet. Saxonico Horde, tabula, aſſer, & lode, onus, ſarcina. 
Saaledes ſkriver Somnerus i fit Gris ad X. Anglicanæ hiſtoriæ Scrip- 
rores. Til denne Bemerkelſe hører ogſaa Skibs Borde, og de Ta: 
lemaader, at gage om Borde, være fra Borde, have inden 
Borde med fig. Item det i Franſte og Engelſte medii ævi ſerip- 
toribus forekommende Ord Borda, domus, ædes, tugurium; unde eti- 
am Hordile & Bordellum, ſom forſt betydde tugurium, og ſiden locum 
minus honeſtum, ſom bekiendt er. J Cod. argenteo er ogſaa Baurd. 
aſſer, tabula; og Forabaurd, Fodſkammel, et Bret til at ſatte Fødder: 
ne paa. III. Heder Bord i Engel⸗Saxiſk, ſaavelſom i Danſf og Tydſt, 
margo, extremitas: Om hvilfen Signification fand læſes hos Wach- 
terum; og end videre i Du Canges Gloſſario novæ edit. Der- 
til hører og nogle ny: Engelſte Ord, Border, (nom. ſubſt.) og 
Border, (verbum ,) Bordering, Borderer, & e. Til Modena 5 
aldes 


36 Fl. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


—— 


kaldes viſſe Bielker deres Huus Bygning Hordonale: hvilket Muratorius 
i ſit Catalogo Voc um Italicarum, (ſom ſtaaer bag i hans Antiquitatum medii 
Ævi Tome ado) beretter ſaaledes, under det Ord Brallb: Mutienſes ad- 
huc vocabulum retinent Bordonale, quo denotant Trabes, quibus do- 
morum tecta, tum ſuperiora, tum interiora ſuſtentantur. A Bord 
efformatum Bardone, inde Bordonale. ny 


12. Dey, og Deyner. Begge Ord finder man i Engel 
Sariffen: Hvor Dal heder ße farinacea: Thavian, depſere: Og 
Tha nian, madefacere. Udi de Gleis Florentinis, ſoin Eccard har ud⸗ 
25 bag i fin Frankiſke Hiſtorie, findes, Paſta, Teig: Fermentum, 
Theifrno, 1 b 

13. At Dolle, eller, ſom vi nu om Dage ſkriver, at delge, 
celare, occultare, blev i gamle Dage fkrevet at dyllie , og oecultatio 
kaldtes Dyl: ſom erfares af de gamle Lov⸗Boger, hvor ſamme Ord 
meget ofte kommer fore. Ligeſom det ogſaa ſkrives i Islandſken , 
dylta, hvoraf er participium paſſ. duldr, paa Danſt dult, og 
fordult. Til dette Verbum og dets Cognata og Derivata finde en 
god Deel gandſke overeensſtemmende i Engel Saxiſken, ſaaledes at de 
ere af een og ſamme Rood. Diglian, occultere; Dygle, Dyhle, Dig- 
le, it. Diglice, oecultus; Deoßle. idem Piolu, arcana; Digelavriter, Se- 
cretarius; Digelneſſe, occultatio; Bedigelan, abſcondere; Fordilgian, 
delere, obruere, og flere, Saa heder ogſaa Delgian, delere; Pvil- 
ket kommer overeens med den Bemærkning; ſom Verbum Dylie haver 
i vore eldſte Love, naar der ſtaaer: Om nogen ſigtes for nogen flig Gier⸗ 
ning; hand bøde tre Mark, eller Dylie med Tylter Eedz it. hand 
Dylie med Jern, eller med Næfnd. Thi da er Dylie, inficiari & dit- 
fiteri factum, vel crimine ſe purgare. Jeg har fundet, at i det gamle 
Cambriſfe heder Pi (verbum triſyllabum) og dielwi, delere, Ioco 
movere. Det Tydſke verbum 21ggen er og udentvil dertil hørende. 


[ 14. At Dræbe; hvoraf Drab og Drabsmand kommer, 
ſkrives med 2. i den Skaanſke Lov⸗Bog, ligeſom i Islandſt, hvor 
man ogſaa haver Drap og Drapsmadør. Iblant Odins Navnei Edda er 
Drepswarpur, lethaliter feriens eller jaciens. Hickeſius anfører, af 


Paraphraſte 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 137 


Paraphrafte Biblico Anglo- Sax. et Exempel paa Drepei bemeldte 
Sprog / nemlig det Compoſitum Dearh-drepe, violenta mors, oeciſio. 


15. Egger, tilſkynder. Ligeledes i Engel⸗Sariſk er Eggian, 
concitare. Og i Islandſk er Ezgia, det ſelvſamme / nemlig af Kas, 
acies; ſom heder i det Cambriſke Sprog Auch. 


16. Em, vapor: bliver i Jylland udtalt, ſom 7e. I det 
gamle Engel⸗Sax. heder det Zam, og ædmian, er exæſtuare. 
Rimeligen har det fælles Oprindelſe med det Grakiſke & Og Aru. 
J Islandſk er det Eime og Eimur. See Eddæ P. 2. in Ellds-Heite. 


17. Ettleding, er et Norſk Vocabulum, og bemarker een 
ſom er antagen i Sons Sted og liuſt i Kuld og Kion, Filius adoprivuss 
Gaa at naar der ſtager hos Plautum (in Pœauls) Demarcho ipſe fuit 
adoptaticius, heder det i god Norſk, hand var Demarchi Ettleding. 
Maatte vi ikke gierne ynſke os ſaadanne Ord, til at forbedre vort 
Sprog med, hvilfet ey formager at exprimere denne Ting, uden 
med en vitloftig Phraſe? At og de Norſte haver Verbum dertil, at 
Ettlede, adoptare, forſtaaer fig ſelv. Der haves i den Norſte Lov, 
(jeg mener den gamle,) et heelt Capitel, hvorledes man etledes til 
Arv, (Arve Balkens Cap. 8.) det begynder ſaaledes: En Mand 
mage vel etlede hvem ham got ſiunes, og gigøre den til fin 
Arving &c. Atter: Etleding ſkal tage al den Arv, ſom kand 
tilfalde den, ſom hannem etledet haver, til evig Tüd. &c. 
Til ſidſt: Liuſe fal man fin Etleding hver tiende Aar, til ſaa 
længe at hand fager Arven, efter den hannem etledet. Saa 
ere og alle ſamme Ord udi Islandſken, ſom kand fees (ikke i Gudmundi 
Andreæ eller Verelii Lexicis, men) i den Islandſke Nucleo Latinitatis 
paa Adoptare og dets Derivatis. Aer i Engel Saxiſten domus, hiem: 
Men i gammel Danſk og Norſt, Genus, Stirps; hvoraf er det 
Islandſke Atta tala, genealogia. I den Norſke Lov har man deraf 
Elleg: Odels Balckens Cap. I. Sprſt kaldes den Jord Odels Jord, 
ſom har ligget under eet 12 i 30. Vintere, eller 1 

; en 


138 LI. G. Prove af Danffe Ord og Talemaader 


Den maae ingen Lov ſoge fra den Et, ſom den i faa lang 
Herd haver havt. Gan findes og Ette Green i ſamme Norſte 
Lov, pro peculiari ſtirpis alicujus ramo ſ. ſtemmate: ſaaſom deres 
Kongelige Hoyheder, Kron Printzen og hans Gemahlinde, ere af een 
Ett, men af tvende Ette⸗Grene. Ligeſaa hos de Svenſte Ette⸗ 
Qviſtar; Ette⸗Balken, Ettlinger, conſangvinei; Etting, 
generatio, af ætten generare. Altſammen af det gamle tta, og 
Attin, pater, i Evangg. Gothicis Ata. Ett har vi endeligen beholdet 
i vores Danſk, indtil denne Dag, og ſiunger i vore Pfſalmer: Vi er' 
din Arv og Ett. Hvi har vi da ikke ogſaa giort derivata deraf, 
ſom de Norſke og Svenſke? p 


18. Faae, pauci, er et meget gammelt Ord, og haves i en 


hver gammel Dialect af Tydſken. Cod. Argenteus Matth. IX. 
Hyſten er for, men Arbeiderne faae; der heder det /a, og mange 
25 Steder. Nogle mene, at deraf ſkulde komme fattig, fattugr , 
qu. far-athagr » ſom aatter eller haver lidet. J Tatiani Harmonia: 


Den Vey er trang, og der ere faae, ſom finde den: un fohe ſint thie 


zhen: findent. J Engel Gay. Fea og Frama, ligeledes Matth. VII. 14, 
Feama ind the thoue Weg finden. Compar. feara, pauciores, Danice, 
færre. Franeſſe, paucitas. J Islandſf er far, paucus; fara vers 
freſtur, poſt paucos annos, fade Vintres Friſt. Deraf kommer ogſaa 
foye , ſaaſom en føye Tiid; Hvilket heder i Engel⸗Saxiſk frarid, 
modicum temporis. Dette maade jeg endnu tillegge, at med det Ord 
faae haver man i gamle Dage havt adſkillige ret begdemme Compoſita, 
ſom nu ſlet ere forglemte og ubrugelige, ex. gr. faakundig, imperitus, 
l. parum gnarus; faanytte og faanyttig; faafang &c. fanytte ere 
alle Men, i hvilke ey er Guds Vusdom, ſtaar der i en gammel 
geiſtlig Bog. it. fanytte Ære, og fafange re, ſom vi nu falder 
forfængelig Wre. Faavidzſkoe, Dumhed, Uvittighed, af Vid, 
(eil. i den fanme Forma ſom Elſko, Galſko &c.) 


19. Felle, eller rettere Fælge, er Hiul⸗Randen, eller 

Buen omkring Egerne i Hiulet. Den kaldtes ligedan hos os for 
1300. Aar ſiden, ſaaſom og mange andre af ſlige daglige Ting i 
Huusholdning 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 139 


Huusholdning og Landbrug. J Engel⸗Saxiſke Bøger heder Felga, 
. Felga, Canthus. Og det heder endnu i Engelſk Felle eller Felly, 
Ligeſom i Hollandſk, hos Kilian, Raed-velge. In Gloſſis Florentinis, 
(hos Eccard pag. 986.) Occas, Felgam. Og ſiden efter p. 987: Camites 
vel Cunti, Felga circa rotas. J Gloſſis Pezii, Velga. Thi det er og 
Tydſk, og ſtaaer i Lutheri Bibel. J Jylland pronuncerer Bønderne 
det Selle. Navet paa Hiulet, ſom vi falder det; heder ligeledes i 
Ælfrici &/offariø Anglo- Sax. Nawethe; og i Gloſſis Florentinis ſtaaer: 
Modiolus (rotæ) Naba. 


20. Feig⸗ i. e. fato ſuo appropinquans, mortis Candidatus, 
Dette bruges endnu hos os, ſaa og ofte i vore gamle Skrifter, ex. gr. 
Hand ſeer ud til at være feig / v: Døden ſtaaer malet i hans Anſigt. 
Den Mand er feig, : Hand ſtaaer ſnart en Ulykke eller Døden 
for. I Hollandſk ligeledes, og hos Kilian har man, Een veegh Menſch, 
homo morti proximus, mortis indicia præferens. Det findes ogſaa i 
de ældfte Isleendſte Bøger, Voluſpa og deslige: Feigur er dar Viiſir, 
morti vicinus eſt dux veſter. J Engel⸗Saxiſt heder det Fege; hvilket 
man dog ikke treffer hos Somnerum eller hos Benſon; Men Hickeſius 
in Grammat. Anglo- Sax. beviſer det med flere end get Exempel af de 
gamle Skribentere. 


21. Ferſk, er pur gammel Saxiſk, og det ſamme, ſom 
novus, nye. Unde fer! Smør, ferſt Siſk &c. De Tydſke, 
Franſte og Italiener have vel ogſaa det ſamme Ord, men per 
Metatheſin friſch, fraiche, freſco. Saadanne transpoſitiones komme 
ofte for i de Ord med», ſaaſom Gres, i Engel Sax. Gers; Driſtig / 
Airhſtig &c. Kilian i ſi Tocabulario giver tilkiende, at Verſch er ogſaa 
brugelig i det Neder Tydſke. Vi have i vor Danſke Lov den 
Terminum, ferſte Gierninger, ex. gr. Tager man Typ paa ferſke 
Gierninger. Dette ſtod ſaaledes tilforne i Birke⸗KRetten, og i 
Kong Friderici adi Haand⸗Sæſtning. Men om ſamme Phrafis 
haves ogſaa i de ældre Loo⸗Boger, kommer jeg ikke ihu. Mig ſiunes 
at i den Sted ſtaaer: Stiel nogen, og vorder hand tagen ved. 
Imidlertid er ingen Tvivl om, at 5 Talemaaden er af de heel 1 5 

2 e 


140 H. G. Prøve af Danffe Ord og Talemaader / 


— — — —— 


De Engelſke have iblant deres ældfte Terminos Juridicos nogle ligedan⸗ 
ne, og af ſamme Origine, ſaaſom Friſea forcia, i. e. vis nupera, re- 
center illata; ſom Spelmann det ſortolker. Cowel og Giles Jacob 
ba 1 e forklaret ſamme Ord, ſaavelſom og Fre/h Diſſeiſin, frefh- 
it, og flere. 

22. Den feyerſte, pro, den Smukkeſte, den Skionneſte, ſaa⸗ 
ſom i det Vers af en gammel Viſe: Eren er det fyerſt Træi Sko⸗ 
ven. Er en Superlativus af det gamle Saxiſke og Engeiſke Poſitivo 
fager, pulcher, comptus: ſom heder paa Danſk faur, Iſlandſk Hagur; 
unde verbum, fegra, at pryde, exornare; i Engel⸗Sax. gefægerian. 
Unfæger, A. Sax. er deformis, larvatus. Flere er ufornoden at ops 
regne. Fagrind, er i gammel Danſt Subſtantivum af fagr, pulchri- 
tudo, ſaaſom Anlite fagrind, fuaciei venuſtas. Af fagr haver ogſaͤa Kong 
Harald Harfager fit Navn; og den Islandſke Codex Ms. Fagrskinna, 
ſom Torfæus ſaa ofte citerer. Hertil horer og Fgarneſſe i Tatiani Har. 
monia Evang. 


23. En Fiklere falder mand den, ſom er uſtadig i Ord og 
Gierning, næften det ſamme ſom en Qvaklere. Og at det er et gam; 
melt Ord / viſer det Engel Sax. Ficol, inconſtans, verſipellis: Svor⸗ 
af ogſaa er i det nye Engelſtk Belle, inconſtans; og Ficklenefs, inconſtan- 
tia. Hos de Tydſke ſaaſom i Heniſchii Theſauro, og Kilians Voca- 
bulario) har man verbum felelen, ferire, leviter virgis percutere. 
Ficken, fricare; og Fickfaken, agitare, unde Fickfaker, ardelio, ho- 
re maaſree ogſaa derhen. 


24. At fnyſe / et gemeent og brugeligt verbum, baade i Bi⸗ 
belen og i daglig Tale, have viſſe iblant vore ſtudeerte Folk vildet 
hente fra wen og woz. Jeg lader det gierne ſtage, at viſſ Ord i Gra⸗ 
kiſk og i Danſk, kand for en tu til tre Tuſinde Aar tilbage, have havt 
en tilfælles Oprindelſe. Men herom kand gives L ylighed til at tale en 
anden gang. Hos Engel⸗Saxerne haves fræffan, flatus, Fuoſa og 
Fneofung , ſternutatio, à verbo Inegſan; hvilke man kiender at være 
nær beſlegtede med v. Le. 


25. At forlaeſte / er at fuldbyrde / udrette tilfulde. Er hos 
os 


af det Engel⸗Sariſke Sprog forklarede. 141 


os for faa lang tiid ſiden kommen af Brug og forſlidt, at man har 
forarget fig over, at blev fan længe ſtaaende i een af vore Danſke Pſalmer: 
Den ſignede Dag er os beteed, nemlig ;; Det kunde hand vel 
forlæſte: Indtil man omſider paa eengang udmunſtrede det, i den 
Reviſion ſom blev holden over Dr. Kingos Pfalme Bog. Peder Syv 
i fine Betænkninger (pag. 79.) ſiger, at det bemærker det ſamme, 
ſom at formaae, og at det findes tit i de gamle Bøger. Ja, vi 
har dette, ſaavelſom flere Ord, tilfælles med Hollandſken: Og hos 
Kilian ftager: Verleeſten, parem ſumptibus ferendis eſſe, perficere, 
parachever quelque choſe. Simplex er det ældgamle Tydſke Leiden, 
og Engel⸗Saxiſte Leſtan, perſeverare, præſtare, peragere. Le/fend, 
executor. Udi en af Kong Ælfreds Love ſtaaer, Si quis ad juramen- 
tum coactus fuerit, quod tendat ad proditionem Domini, vel ad in- 
juſta aliqua auxilia, tunc rectius eft hoc ementiri, quam imple- 
re. Der heder implere, gelæſtan. Ligeſom udi den Tranſaction imel⸗ 
lem Kong Ludwig og Kong Carolum Calvum, til Metz, An. 842. Oba 
Karl thea Eid, then er ſinemo Bruodher Ludhuwighe fivor, geleiſtit o: Derſom 
Carl holder og fuldbyrder den Erd, ſom hand ſpor fin Broder Lud- 
ig. Ergo er Sorlœſte ogſaa i Danſk, at fuldbyrde, fuldkomme. 
I gamle Danſte Breve findes og: At forleſte Leyen redeligen til 
rette Tide: o: betale, præſtare locationem, l. pretium conductio- 
nis. Saaledes i Biſp Mogenſes Fundation paa de Boder i Odenſe af 
An. 1477. Videre kand leſes om dette Ord i Schilters, faa og Wach- 
ters Gloſſariis. 


26. Fornoon sg Efternoon, pro Formiddag og 
Eftermiddag, horer man i Bendernes hver Dags Tale i 
Wend ſyſſel, ligeſom man hører dem hver Dag nævne i Engelland. 
Men ikke kand jeg mindes, at have i mit Federneland hort Middags⸗ 
Tiden at kaldes Noon, ſaaledes ſom hos de Engelſke og Neder⸗Tydſke, 
(hvoraf hos Kilian og andre haves eur. Noon og Nae Noon.) J det 
nye Engelſk er det og blevet ſaa gemeent, at bruge Noon i Steden 
for Middag eller midt paa Dagen, at man ogſaa har transfereret 
ſumme Ord til Midnatten, ex. gr. Ratten er avanceret til fin 
Noon, (ie ber Noon, * ftager et Exempel i Boyers 

3 


Dictionnaire. 


142 H. G. Prøve af Danſke Ord og Talemaader 
Dictionnaire. Og Kilianus ſiger, at Noonſtonden er hore meridianæ, ab xl. 
usque ad primam. Men virkelig har ſaadan Bemarkelſe indſneget ſig i 
Ordet ved Misbrug og Ulerfarenhed, og bleven beſtyrket ved Tidens 
Længde: ſom det og er gaaen med flere. Thi fra Begyndelſen har 
det ikke Fundet betyde Middag, eller den Tiid fra Klokken 11ve til Eet. 
Non er i fin forſte Bemerrkelſe hora nona, det er, (efter Romernes og 
fleres Maade at regne paa,) hos os Klokken 3. om Eftermiddag: 
Hvilket aldrig ſlaaer feyl. Men hvorledes er det da kommen til at 
hede Middag? Jeg ſparer, Dertil har Spiſe⸗Tiden været Aarſag. 
Den var, ſom bekiendt er, hos de Romere Klokk. 3. om Eftermiddagenz 
hvilken Time de kaldte Nonam; at forſtaae om deres Prandio. De 
har formodentlig efterladt denne Skik, tillige med Ordet, hos 
Engellenderne; Og ſiden har Munkene holdet begge Dele ved lige. 
Thi end ogſaa fra de ældfte Kirke Fedres Tider, var det en Regel hos 
de Geiſtlige, ikke at ſpiſe førend Klokken 3. efter Middag; i. e. hora 
nona. Athanaſ. libro de Virginit. Fejuna totum annum, niſi aliter cogat 
necellttas, hora vero nona, cum 3am in hymnis &. precibus perſeveraueris, 
ſame panes tuos cum oleribus conſperſis oleo. Derfor ſiger Cardinal Bona 
(Divine Pſalmodiæ cap. . F. 3. hvor hand har en ſmuk og lærd Diſſertation 
om den Materie,) Extra quadrageſimam præcipit Eccleſia, ne ante horam 
nonam manducmus. Siden efter, da S. Benedicti Regel blev giort, 
blev derudi forordnet, at om Sommeren, fra Paaſke indtil Idus 
Septembres maatte Munkene ſpiſe hora ſexta, det er, om Middagen 
Klokken 12. Men ab Idibus Septembr. usque ad Caput Quadrageſimæ, 
ſkulde de ſpiſes hora nona, det er vores Kl. 3. Eftermiddag. 1z 
Quadrageſima vero usque ad Paſcha ad ue ſperam demum reſiciant. Imidlertid 
blev dog om Sommeren, foruden den ordinaire Middags Spiisning 
(hora 6. eller Klokken 12.) forundt Munkenecbemeldte Regula, endnu 
en Refection, for Torſt og Vanſmeatning; Og denne Refection blev 
faldet Biberes Nonales: Item / hvor Ol var brugelig, cereviſſa nonalis. 
Herom kand læfes hvad Goldaſtus har annoteret i ſine Alamannicis, 
ad Ekkehardi monachi cap. 9. & cap. XI. Dog findes hos Du Cange 
en bedre og fuldſtendiger Artikel om dette Biberes; hvilket beſtod ikke 
allene i Drikke, ſaaſom Ordet lyder; men ogſaa i Brod og Suul; ſom 
erfares af denne loco Ordinis Officii Benedict. Intrantes in Refettoriø 
j accipiane 


af det Engel Saxiſke Sprog forklarede. 143 


accipiant fingulos Biberes & panem, & quicquid eis appoſſtum fuerit. 
Item, af Cap. 39. Regule S. Bened. ſom faa begynder: Saffeere credimus 
ad refectionem cottidiunam, tam Sextæ, quam Nonæ, omnibus menſis cocta duo 
FPalmentaria. Men dette mage være nok om Munkene. Og at andre 
Folk, i de Lande, hvor Romerne havde efterladt ſaadan Skik, 
ligeledes have holdet den ved lige en lang Tiid (nemlig at ſpiſe Kl. 3. 
om Eftermiddag) ſiunes rimeligt. Men da de fleeſte Leigfolk ſiden 
fandt for got, at anticipere Tiden, og ſpiiſte imellem Kl. Elleve og 
Cet, er Ordet ogſaa bleven transfereret til den Tiid, faa at Middags⸗ 
Stunden er bleven kaldet Noon. Saadan Betydning ſtal dog aldrig 
befindes, at dette Ord har havt i Engel Saxernes Tid: Og det er 
gandſte rigtigt hvad Somnerus ſtriver: NON erat hora diei nona, 
” which was at three of the Clock Afternoon. Non-mete, refectio, prandium: 
Vnde, cum poſterioribus ſeculis No pro meridie uſurparetur, 
” Noonmete idem fuit, quod hodie Pinner. Herpaa kand jeg fremføre 
et lige Exempel, udaf et Ord, ſom er faa almindeligt 1 Jylland, 
ſom noget i Verden. Der kalder Bonderne deres Middags⸗Mad 
Undern, eller Anden. Hvad er dette for et Ord? Det heder i 
Engel Saxiſk Vudern, & eſt Tempus antemeridianum, bora diei 
veterum tertia, noftra non c. Udaf en Libro vet. Medicinali MS. giver 
Somner derom denne Locum: Sele dyincum om threo Tida: On Vudern. 
On Middeg. Os Non. i. e. Potandum detur ad tria tempora, hora nona 
matutina, meridie, & hora 3. pomeridiana. Og Vndern-mete, it. 
Vndern- gereord, for flarer hand (Somnerus) Jentaculum, merenda. 
Men Ælfricus, der neſten er 700. Aar aldere end Somner, haver i 
fit claſaris, pag. 67. Vudern-gercord, prandium;  Æfen-gereord, 
Cœna; Non-Alere, merenda. Ja endnu i denne Dag falder gemeen 
Mand i Nord⸗Engelland Formiddagen Fender, eller Vonder; ſaaſom 
John Ray bevidner in the Colecdtion of English Words not generally iuſed Mc. 
Pag. 55. Og der have vi vore Jydſte Bonders Undern. Thi, 
omendſkiont denne Spiisning er nu hos dennem forlagt til Klokk. II. 
eller 12, faa har den dog beholdet ſamme Navn, ſom da den gaves 
dennem Kl. 9. Ubi den Sted bekommer de ſamme mine Landsmænd 
et Jentaculum, omtrent Kl. 9. eller 10. ſom de falder Fornoons 
Meldmad; Og den Mad, de ſiden fager, imellem Ynden og 
Nadvere/ 


144 H. G. Prove af Danffe Ord og Talemaader / 


Nadvere, omtrent Klokken 3. å 4. falde de Efternoons Mellem⸗ 
Mad: Men i Norge har denne Navn af Noons Maaltid, ſom 
anmarkes i Chriſten Jenſſens Norſke Vecabulario, pag. 23. Denne 
ſidſte Mellem Mad er de gamle Latiners erenda, ſic dicta, quia 
dabatur operariis ære merentibus, ſiger Scaliger. I det gamle 
Lexico, ſom er Latino - Gallicum, og kaldes Carholicon Parvum: 
Merendu, le Manger de] Heure de Nene. Øg af en Poëta medii ævi, 
citeret af Du Cange in V. Biberes. Jertia prandere poſtulat, ut ſolitum 
eft, Veſcitur ac nona Merenda meffor in hora. Af hvilket man ydermere 
lerer, det Meſlores i de Tider finge deres Prandium hora tertia, det er 


Kl. 9. om Formiddagen, ſom kaldtes hos Saxerne Vadern ; Og derfore 


har de Jydſke Bønder indtil denne Dag beholdet Navnet af ſamme 
Time til deres Prandium. Til Slutning, hvorledes Dagen var 
inddeelt hos Engel: Sarerne finder man i de 6% , ſom ſtaaer bag i 
Ælfrici Gloſſario pag. . Den beſtager af 8. Dele: Vrhentid var 
matutinum eller antelucanum (det allertiligſte om Morgenen, naar 
Hanen galer;) Prim, af Prima Cantione, vores Kl. 6. Vudern, 
hora tertia, vores Kl. 9; Middeg / hora 6. vores Kl. 12. Non, 
vores Kl. 3. Ofernen, paa Latin Suprema, vores Kl. 65. An, 
117 955 vores Kl. g. Bed ⸗Tid, ſerum, Kl. 10. Derfra 
differerede dog noget lidet bemeldte Engel Sarers Otficium Diurnum 
eller Horæ Canonicæ, ſom man finder i Ælfrici Epiſcopi Canonibus ad 
Hulfinum, pag. 131. edit. Lambardi: hvor de opregnes ſaaledes: Yang, 
Cantus antelucanus (hvoraf er vores Oreſang, à vet. vocab. V, fon 
heder paa Norſt 0r2;) Primſang, Cantus matutinus; Vnderſang, Cantus 
tertianus; Aiddæg ſang, Cantus meridianus; Nonſang, Cantus nonalis; 
Æfenfang , Cantus veſpertinus; Mitſang, Cantus nocturnus. Hos os 
kaldtes de ſelvſamme 7. Tider, ſaalenge ſom Pavedommet varede, 
beſtandigen med diſſe Navne: Otteſang, Prim, Tertz⸗Sang, 
Sext, Loën, Aftenſang / og Natſang. Saaat til under Sang 
og Middeeg⸗Sang havde vi faaet Latinſte Navne, i ſteden for 
Engelſte eller Danſke. Heraf udi en gammel Evangelii Bog ſkreven 
længe for Reformationen, har jeg fundet om Arbeiderne i 
Vingaarden Timerne ſaaledes exprimerede: Hand utgik om Tertz⸗ 

une, 


Time, og fan nogræ ſtande fafænge &c. Hand utgik om 
Sext⸗Time og Noons Time, og giorde ſammledh: Hand 
utgik og om Aftenſanga⸗Time &c. Om Bondens Seyer Verk 
i Norge / ſom ſkal beſtage af Irve Parter, mage jeg henviſe til 
forbenævnte Chriſten Jenſſens Dictionarium, ſom er trykt i Kiobenh. 
An. 1646. in Oct. ubi v. pag. 23. 24. ſeq. 

27. Forviden, curiofus, den ſom ſporger om mange Ting 
ſom vil vide alt hvad ham intet kommer ved: Een ſom alting (føder, 
(fic Vocabular. Lat. Dan. impreſſ. Paris. 15 10.) Imod hvilket Vitium 
Plutarchus har ſkrevet det ſmukke Skrift, de vitanda Curioſitate. Der 
er ingen Tvül om, at jo For viden er de Tydſkes fuͤr witzig og de 
Hollandſkes veurwittigh. Men hvorledes kand dette være, og hvad 
Beſkaffenhed mon det have, at Navnet / derefter ald Anſeelſe betyder 
at ſporge og vide om Ting forud, og i kraft af fin Compoſition med 
fir, ſigter ikke til det nærværende, men til det tilkommende at rand⸗ 
ſage, kand dog allene bemerke, ved nogle hundrede Aars Brug, cu- 
rioſum rerum præſentium, vel præteritarum pereunctatorem, nun- 
quam vero futurarum? Er det maaſrkee, fordi det forſt har været brugt 
om Aſtrologis og andre Spaamænd? Saadan er Wachters Mening, 
den jeg af hans lærde 6ʃ% rio vil fremføre med hans egne Ord: 
Fur witz, vi compoſitionis à fůùr & ite, eft præſcientia futuri, 
& aliquando fuit in honore, cum adhuc divinationes & auguria om- 
nium animos faſcinarent. Somnerus in Diction. Angl. Sax. forwitig, 
præſcius; forvitigneſſe, præſcientia; Forvitigean, ratiocinari. Poſtea, frau- 
de Sacerdotum detecta, quod Chriſtianæ religionis ope factum, eoepit 
vituperari, & de intempeſtiva ſciendi cupiditate (etiamſi in Voce nullum cu- 
piditatis veſtigium ſit,) uſurpari. Hinc vulgo dicitur de iis, qui vel ali- 
ena, & ad fe non ſpectantia, vel ſcitu inutilia ſcire deſiderant.“ Jeg 
er af en gandſke anden Mening, og ter vel ſige og paaſtaae, at Wachter 
ikke har eftertenkt Sagen noye nok. Hvilket jeg ſaa meget mere un⸗ 
drer paa, ſom hand ſelv ſammeſteds, næft for ved de nu oplæfte Ord, ha⸗ 
ver anfort trende Beviſer, af det allereldſte Tydſk, man haver; der 
burde have viiſt ham Ordets rette Oprindelſe og Betydning. Bevi⸗ 
ſerne ere diſſe: I. ex Gloſſis Pezii, . Viriwiz, II. ex 9 Box- 

ornii, 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 145 


146 H. G. Prove af Danffe Ord og Talemaader, 


hornii, Hrivicilem. III. ex Otfrido: 224 ſint thie juvo Wizi Thes ſu- 
lih fruwizzi? ↄ: Cur ſunt veſtri ſenſus harum rerum adeò curioſiꝰ Men 
det ſiunes at Wachter havde denne gang glemt, hvad for en ſtor 
Forſkiel der var i det ældgamle Tydſte imellem de tvende Particulas 
Vr og for. Og derudi beſtaaer hans og fleres Vildfarelſe. Havde 
hand givet agt pan denne Difference, og de gandſke adſkilte Significatus 
i bemeldte particulis, var hand lat kommen paa Sporet, og ey havt 
fornøden at opdigte den Translationem ab auguriis, ſom vi nu have 
hort. Thi at nogen vilde tanke, det de Tydſke for 1000. eller 8 àa 900. 
Aar ſiden,havde ſaaledes confunderet deres fr og or, ſom de nyere ſi⸗ 
den har giort med vor og fuͤr / hand tænfer urigtig. Fora, for og vor, 
har feorſim & extra compoſitionem ſtedſe i det gamle Tydſt bety⸗ 
det ante, præ, og pro, ligeſom det gier endnu. Og In Compoſitione tog 
det altid den Vocal a eller e efter fig, ſaaſom fore/agan, forerwiſſa Ee. ſom 
herefter ſtal meldes videre. Men Er haver langt fra ikke den Bemerk⸗ 
ning: Og ſamme particula fia des ſtrevet adſkilligen, nemlig fr, vir, 
fer og ver. Seorſim & extra compoſitionem haver det tvende Hoved⸗ 
Bemerkelſer: Det betyder (1) remotionem, fø. procul, fra eller langt 
borte fra/ og (2) amplißcutionem, eil. latò, vidt og bredt. Dertil ho⸗ 
rer da ogſaa det gamle Tydſke vero, det nye Tydſt. ferne, Nederlandſke 
verre og varre, det gamle Danſte og Nordſke Fer, faira og fiern, frermar » 
longius, ferſt, longiſſimè, Angel-Saxernes Feor, og det nẽye Engelſke 
far. Ja deraf er og det gamle Frankiſte /n, vetus; det Norſke fra, 
removere, elongare, og mange deſlige flere. Men naar den ſamme 
particula r eller vir. componeres med verbis, er den de Tydſkes endnu 
1 faa maade bekiendte og brugelige partic. Ver, og haver nu den ene 
nu den anden af forbemeldte 2de Hoved⸗Bemarkninger. Schilter in 
Gloffario ſiger pag, 302. Hir in compoſitis, idem quod Fer, ver: et eft 
particula e Hand ſiger paa et andet ftæd, (pag. 805.) Ver, 
. Vir, particula interdum inrenſiva, interdum contraria. Intenſiva in 
yergichten, confiteri & e. Deſtructiva in Verſagen, denegare, Verwiin- 
chen, maledicere, & pluribus.“ Sagen er / naar den er ntenſva, da 
ſigtes til dens Signification Je, vidt og bredtz Men deftrudtiva, til procul, 
langt fra / bort af Veyen. Og paa begge Significatus har man jo Ex⸗ 


empleri Mengde: Til Intenſuum horer Verguͤlden, i gammel Tydſt 
Arguldan; 


af det Engel⸗Sariſke Sprog forklarede. 147 


firguldan; Verſprechen / promittere, og verheiſſen; verwahren / og 
utallige deſlige. De gamle Bremer og Friſer kaldte et viſt flags af deres 
Køer; Fæhr-Melk, og Leibnitz in Specim. Cloſſarii Chaucici ſiger/ at det er 
-guafø Firnen-Milch, die noch Milch haben im andern Jahr, ob fle gleich 
nicht gekaͤlbet. Til ſignificatum defrudivum hører endnu vel faa mange, 
om ey flere verba: Hrbiuden, Isl. faurbiudan, ex verbieten, ſcil. at byde 
fra, byde ey at komme ner. Hr bouſſen, verkauffen, paa Svensk r eopa, 
quaſi kisbe bort, fra fig. Fridan, perdere, verthun / og i vore gamle Lov⸗ 
bøger, at forgißre / forvirke, qu. proculà fe facere, ſtille fig ved. 
Hirdilon, exſcindere, vertilgen. Frigiet, vergehet, præterit, qu. gaaer bort, 
af ſiune. Hrlaran, relinquere, verlaſſen, qu. ferne von fig laſſen; isl. 
frilata, og ligeledes grilitin, foragtet. Nemlig i alle diſſe Compoſitis og 
deres lige feer man at y henſigter til fin ſignificatum remotionis, procul. 
Ligeſom og y weran, pejerare, firſpurnon, aberrare, gaaè langt ud af 
Sporene, die Spur verlieren. Kort ſagt alle verba med „r og før eller ver 
have flet ingen Samfund, hvad deres præpoſition angaaer, med fur 
ante, eller med vor, pro & præ: Og intet Ord, af dem / der haver i det 
eldſte Tydſt været componeret med vir, r eller ver, ſom nu er ſagt / kand 
nu have nogen anden end een af forbengvnte tvende Bemerkninger, 
omendſtiont de nyere Tydſte havde ti gange forvendt og omſtobt dette 
fir til får og vor. Den dybſindige Claubergius haver i fin Arre Ery- 
mologica Teutonum noye randſaget og igiennemgaget alle de Ord, ſom 
findes componerede med ver, og derved udgrandſket og afdeelt bemeld⸗ 
te particulam til 12. ſpeciales ſignificatus. Naar man nu vil prove 
dem ret, ſkal man fornemme, at de alle hver og een ſpare til den gamle 
præpoſition r, og kand ſaaledes alle 12 reduceres til de 2. forbenævn⸗ 
te generales ſignificatus, nemlig at betyde enten menſve, longe & late, 
eller defrudive, procul & remotè. Soi nu Vocalerne meget omſkif⸗ 
tes i Sproggene og forandres, ſerdeles in eompoſitione, fag er i ſte⸗ 
den for yr og ver undertiden bleven ſatt for, i ſelvſamme ſignification, 
ex. gr. i den ældgamle Abrenunciationt Diaboli, ſom er fra Sec. VIII. For- 
ſachiſtu Diabolæ? Er forſacho Diabols. Men umueligt var det, at dette 
for kunde confunderes med den anden præpoſition, der bemerkede 
pro eller ame, efterſom denne ſtedſe og beſtandigen havde en Wee 

T 2 efter 


148 Hl. G. prove af Danſke Ord og Talemaader / 


—— — ͤ w — — —— . — ———E 


efter ſig / eller e, og hedde fan ikke for, men fora eller fore, ex. gr. foraſagan, 
prædicere; foraſegin, propheta; forefht, Providentia Divina; forewe- 
fan, præeſſe; forewisſa, præſcire; Og pag ſamme Maade i Engel⸗Saxi⸗ 
ſken / hvoraf Wachter har anført forewittig &c. Da man nu ſiden 
i de nyere Tider afkappede den Vocal, og i flæden for foremifa, ſkre f 
forwiſſa, har Confuſionen indſneget fig; og de Tydſte Philologi bleven 
ſelv forvildede i Ordenes Herkomſt og Bemerkelſer. Men fag lidet ſom 
Preſcius og Curioſus ev eet og det ſamme i Latin, ja fag lidet ſom vor⸗ 
wiſſend og fuͤrwitzig er eet i Tydſk nu om Dage, faa lidet har og 
diſſe tu ſidſte bemerket eet og det ſamme i gamle Cider; enten da au- 
guria vare i Gre, eller ſiden de komme i Foragt. Thi aldrig har fuͤr⸗ 
witzig betydet den ſom vil vide Ting forud, eller førend hand bor; Og 
vil man end ſige/ at det ſamme findes undertiden ſtrevet igode Skrifter 
forwitzig, da negtes og ingenlunde dette; Thi for er da det ſamme, ſom 
Vir, ver og feor: Hvis det var anre og ſtulde betyde tempus præcedens, 
maatte det abfolute hede forewitzig; ikke forwitzig. J Somneri 
Dickionario har Wachter, ſom vi for horde, fundet forewitig, præ- 
ſeius, (ingenlunde curioſus,) men hvis hand havde flaget tilbage en 
5. à 6. Blade forved, kunde hand ogſaa have fundet hvad curioſas hed⸗ 
de hos Engel Saxerne, nemlig feorwitgeorn, og feos wirgeornes, curio- 
ſitas, nemlig à feorwitan, procul remota ſcire, & georn, ſtudioſus, 
attentus, ſedulus (det Tydſke og Danſke gierne.) Paa Sflandfe er 
forvitni, curioſitas, og forveilgiauds, hos Verelium. Iffe forevitni 
eller Foreweirgiands. Man kunde ſporge hvi da ikke Fuͤrwitz var 
kommen til at hede i Hey Tydſt Verwitz, da de andre yr bleve fags 
ledes omſtobte? Men derom maae ſporges uſus tyrannus, der har 
ſkaffet os de mange Excipe i hvert et Sprogs Grammatica. Furmitæ 
feer man det allerede ſkrevet i Wiusbeliæ Paræneſi adſiliam 9. 37. Der 
Fårwitz machet Kran ten mut. Men fligt er ikke at undre paa, da ey alle⸗ 
ne den Auctor, fag og X. Brols Paræneſis, men end og den hele ſtore 
Mængde af de andre Tydſke Poeter af Seculis XII. og XIII. ſom 
Goldaſtus i fine notis har excerperet, bruge den Maade, at ſkrive 
il punctatum i ſteden for 7 vel 1000, ftæder, ſaaſom og articulum fæ- 
mininum die, ſkrive de faft overalt 4%, di werelt, di Strafe &. Og 
fra de Tider / og deres Skrivemaade er det ogſaa kommen, at man ſiger 


og 


af det Engel Sariſke Sprog forklarede. 149 


og ſkriver endnu i Tydſten fir und fur, it. hinfůhro / i fremtiden, 
der aldeles ere af fr, longe & late, og ingenlunde af før, ante, cum 
eontrarium plans ſignificent. Og faa er det og med Fur witz. Ja 
hvo vil negte eller tvile paa, at jo Voca/es litteræ immer forvandles 
og forandres i Sprogenes Dia/eder, og af Fir ſaaledes bleven nu 
fer, nu für, nu for ja endogſaa far? Bemarkelſen er det allene, ſom 
det giælder om, og vi nu omtaler; den kand aldrig forandres, i 
hvad for Omſtiftelſer Vocalerne end bekommer. For Exempel: J 
Rabani Mauri 64% heder Anathema Farhuazzan (pag. 952. b. edit. 
Eccardi); men i Cleſis Hlorentinis heder det Furwazzin; Og adjectivum 
deraf heder dog in G Theotiſcis Ebneri, (ligeledes hos Eecardum 
pag. 1003.) Firuaxeno, og firwizenu, profanus. Spaten har lukket Fuͤr⸗ 
witz plat ude af fif Lexieo, og i dets ſted ſatt Wirrwitz, ſom ſkal 
hede ant veteratoris, à wirren, turbare, implicare.  Henifchii Arti- 
kel til Für witz er rüig og fortreffelig: Den haver forſt alle Exempler 
af Lutheri Bibel, ſag og tvende verba, fur witzen og verfuͤrwitzen, 
med Exempler, og dekforuden meere end en Snees gamle Tydſke 
Ordſproge til bemeldte Ord; hvoraf ikkun et eniſte forekommer udi 
Joan. Agricolæ Islebii Samling / endogſaa af den ſidſte Edition, trykt 
til Hanaw 1534. (Af hvilken Bog, ut hoc obiter addam, Hertius in 
Paroemiis Juris Germ. har allene kicndt den forſte Edition, trykt til 
Magdeb. 1528. med ikkun 300. Ordſprogge; da den ſidſte har 750. 
Men ſal. Dr. Heineccius haver i fin Anmerckung von der Kechts⸗ 
Gelahrtheit in Sprichwoͤrter pag. 70. begaget en Feyl, med at 
tilegne bemelete Verk Kudolpho Agricolæ, og lagt endnu denne Feyl 
Dertil, at det ſkulde findes iblant hans Opera trykte til Baſel in fol. ) 
28. At fuſe, er et gammelt Ord, det ſamme ſom at haſte. 
Deraf er fremfuſende, it. en Fuſentaſt. Paa Islandſk er Adj. 
Laus, promtus; faſari, promtior. Det ſamme Adjectivum findes hos 
Engel Saxerne; hvorpaa Hickeſius giver Exempler, ſaaſom, iblant 
andre, om S. Andrea, frøs an forthnreg, promtus ad decedendum l. ad 
mortem. Hiruf er og dette ivores gamle Pfalme: Vi blive udfuß 
og Graven gigres trang, h. e. Man driver os fort, haſtigen ud 
paa Dorren Kc. I det gamle Cambriffe Sprog er 7%, leſtinatio, 
o97fyfgsad, feſtinator, pernix. 


23 29. Gal, 


— — —— — ——̃᷑ —ͤ —ꝛku —— ———ꝓßꝛ — 


29. Gal, Galen, er ligeſag heel gammelt: Helſt der ere de, 
ſom ville hente os det fra den Flod Gallo i Phrygien, hvoraf magnæ 
Matris comites bleve kaldede, og hvorom Strabo taler, ſaavelſom 
Ovidius I. 4. Faſtor: Amnis it inſana, nomine Callus, aqua: Qui bibit, 
inde furit Cc. Altſaa ſkulde Ordet være kommen, med de Aliatiſte 
Folk, fra Phrygien herindi Norden. Men ſaadanne hoye Deriwationer 
kand man overlade til vore Naboer, og andre ſom dertil have Lyſt. 
Jeg kand ikke endnu overtale mig til, at gage hoyere i vores Originibus, 
enten hvad Sproggene, eller hvad vore Forfedres Vandringer og 
Hidkomſt i diſſe Lande angager, end ſaavit man har Skrift og Bogſtav 
for. Og med Ordenes Alderdom at randſage, da holder jeg mig inden 
Europæ Gręndſer, og ved den Tiid, da Phrygerne og de andre Aſianer 
allerede havde lærdt at ſkrive paa Europæiſk. Thi at jeg ellers ſkulde 
negte, dem at være vore Forfedre, naar ſom andre have giort fig 
Umage for at underſoge og udfinde det, er flet ikke min Agt. Det 
hoyeſte jeg derfor kand komme med det Ord Gal, er at det heder i 
Angel⸗Saxiſt libidinoſus, malus, luxurioſus; deraf er Subſtant. 
Calneſſe og Galſeyp, luxuria, it. ſtuprum. Vingal, vinoſus, vinum 
luxuriosè appetens, Gal efter Viin; ligeſom vi falder en libidinoſum, 
i Danſt , Gal efter Qvindfolk. Det ſiunes at være contraheret 
af det gamle Celtiſke og Aremoriſte Ord Cadal; hvori endnu Cadalus 
er libidinoſus; og Cadalec, meretrix. Men i det Cambriſfe ſkal Ga 
være Inimicus; in plur, Calon, inimici, alieni; hvilket jeg iffe tor ſige 
om det juſt hører til ſamme radicem. Det Tydſke Geil, hører vi 
nok til Cadal, og det Engel⸗Saxiſte Gal, libidinoſus, tvivler jeg iffe om. 
I Islandſken er Ga/, inſanus; men ey udi fag gamle Skrifter, ſom 
Angel ⸗Saxernes; og er vel Ordet blevet ſaaledes efterhaanden 
transfereret à ſpecialiori ſignificatu ad generalem. I den Noꝛrſke Lev 
er Calind, furioſus, afſindig, een ſom man ſkal luffe inde og holde i 
Hegtelſe, at hand ey ſkal giere Skade. Saa ſiger man og om den, 
der er overmaade vreed, hand er biſter og galen; hvoraf kommer 
det gamle Subſtantivum i den Skaanſte og Svenſke Dialect, Galſto 
eller Gelſke; ſaaſom i dette Viismandens Sprog: Blødt Svar 
bryder Vrede, men haardt Maal opvakker Gelſte. 5 1 

8 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede, 151 


Guds Ord byder os, at ſtaae imod Vrede og Gaælffo. End 
videre er Ga/an (Verbum, ) og Galiun i Engel Sax. Inca are; Calere 
eller Gallere, incantator, augur; Wyrmgaldere, i Bibelen, ſerpentum 
incantator, ſom Slangen ſtopper fit Øre for. Ligeſom ogſaa Gum, 
i Islandſken; og Caldraliſti, Tryllerie; Gala, at trylle, it. at ſpaae. 
Derforuden er Subſt. Calle, paa Islandſk, vitium, defectus: unde 
Argalli, dyr Tiid , Adj. infœcundus, effœtus, nemlig det ſom vi 
UN Danſk kalder Gold; En Gold Koe, Gold⸗Amme. 


30. Gammel, fenex, antiquus. Dette Ord tvivler vel 
ingen paa at være Danſt, og ikke Tydſk, (undtagen i en vis Signification, 
ſom man finder antegnet i Schilters Curio.) J Islandſken ſkrives 
det Gamal, og i Engel Saxiſken Gamo. Deraf er og et Compoſitum, 
Camolſerht, hvilket Somnerus og Benſon fortolker, Vir nagni animi. 
Men Hickeſius i fin Grammat. A. S. viſer, at det er brugt af en 
Paraphraſta Biblico om Abraham, og er det ſamme ſom ene x Patriarchas 
item at ſimplex Camol ſtaaer i et Kalendario Rhytmico Anglo - Saxonico, 
pro ſene & annoſo. 


31. Gammen, er nu gandſke glemt og tenkes ikke mere paa 
hos os Danſke, da vi for 100. Aar og mere brugte det endnu ſommetids 
i Vers, efter Forfædrenes Exempel. J Engel⸗Saxiſk er Samens, 
ludus, jocus, ſubſannatio; Gamenlice, ludierè; Gamenian, & Cæmian, 
ludere; Camenung, ludus, jocus. J Islandſten er Garman, ludus, 
oblectatio; Camanræda, Skiemt / verba jocoſa; ex. gr. in ꝙpec. Regali: 
Skipt ecki Gamanrædan vid heimskan Man, h. e. Skift ikke Skiemt med 
en daarlig Mand, ne miſceas jocos cum ſtolido. Ildi een af vore 
ſmukkeſte Danſke Pſalmer, nemlig den: Af dybeſte Nod lader os 
til GUD &c. ſtod fordum i det ſidſte Vers ſaaledes: Bevar udi vor 
Hiertes Grund Din Guddoms Ond alleſammen, Og hielp at vi 
dem allenſtund Betænke ret uden Gammen. Og ſaaledes fang 
vore Menigheder end og nogle Aar ferend M. Hanß Thomiſſens 
Pfalmebog kom ud, An. 1569. og lige indtil den Reviſion, ſom ſteede 
over Dr. Kingos Pſalmebog, circa An. 1696. da det blev forandret til: 
Betænke ret med Gammen; Efterſom de gode Mænd e at 

ammen 


152 . G. Prove af Danſke Ord og Talemaader 


Gammen var og hapde altid været det ſelvſamme ſom Glade; fordi 
man ſiger / Glæde og Gammen. Nu kand vel ikke negtes/ at Gaman 
haver jo ogſaa havt flig en god og uſkyldig Bemerkning / i den Frankiſke 
og Hoytydſte Dialect; ſom vi og finder hos Otfridum i dette Vers: 
Z hir in flimil Ramaru Irfullit jo mit Camanu, i. e. Hvilfe hand i Himmelens 
Kammer opfylder med Glæde, Men i den gamle Saxiſte Dialect, 
ſaavelſom i Sanſken, er det gagen dermed, ligeſom med Qucan, rale, 
Theof, og flere. Quean betydde forſt en ærlig Qvindes⸗Perſon, Scalc 
og Theof, en Tienere, Thuwa, en Tieneſte⸗Pige: Men ſiden, forme delſt 
Synden ſom regierer i Verden, blev een til et uſkikkeligt Qvind⸗Folk, 
Scalc blev det ſamme ſom nequam, og med Theof gik det pan lige Maade 
ſom med Vocabulo furis i Latinen. Gammen har og ſaaledes betydet 
forſt en uſkyldig og gandſke ſommelig Glæde, i fær hos Frankerne i 
Otfridi Tider: Men hos de Nordere Tydſke, og hos os heri Landene 
bemerkede det aldrig uden Skrymterie, Gickkerie, Leeg, Raillerie 
og Skiemt. Med Gammen, er da paa Danſk, det ſamme ſom 
Skrymtviis, med Skiemt; og uden Gammen, er derimod ret 
alvorligen, uden Raillerie. Dette beviſes end ydermere af en anden 
gammel Pſalme, (nemlig af 200. Aars Alder,) ſom flader ogſaa i 
M. Hanß Thomiſſons og flere Sangboger, og begynder ſaaledes: 
O Verden, hvor gruer mig for dit Væſen; hvis Auctor er Hr. 
Arvid Pederſen. Derudi lyder det ſidſte Vers ſaaledes: Det begiere 
alle Chriſtne fromme, Til Prüs Dit Navn komme, Horſomme 
uden Gammen, Og ſige alleſammen Amen, Amen! 


32. Gang / er et alt for gemeent Ord, at jeg vil opholde mig 
derved, ſaavit den almindelige Bemerkning anbelanger. Men det 
haver en egen Betydning i vores Danſke Bibel, ſaavelſom i den Tydſke/ 
Matth. XV. v. 17, hvor det ſvarer til e. Og Mig undres derover, 
at Did. von Stade ikke haver ſagt os et Ord derom i hans lærde og artige 
Bog. Thi at Lutherus og Dr. Bugenhagen jo vel haver vidſt / i hvad 
Bemarkelſe de fatte det, naar der ſtaar i Grekiſten zøsdpav, ſkal ingen 
bilde mig ind. Det Engel⸗Saxiſte Nye Teſtamente haver paa dette | 
Sted, an byd on Fordgang aſend. Og de Engel⸗Saxiſke Lexica ſige 
videre, at Gang er ikle allene lter, Greſſus, men ogſaa Larrina LY | 
idſte 

| 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 153 
ſidſte ogſaa kaldes Cargpytte. In veteribus G/0/7s Florentinis (apud 
Eccardum pag. 982.) lſes Latrina med den Fortolkning Fe/rganch; til 
ydermere Beviisning, at denne Bemarkning er i Tydſken heel gammel. 
3 Danſt ſiger man ogſaa verecunde Et Sted hvor man gaaer hen. 
Om nu hertil (fulde henføres, hvad Du Cange haver om det Ord gangia, 
tor jeg ikke determinere. Det lyder ſaaledes: GANGIA , occulta loca 
& ſabterranea: Cangagia Cræei vocant, ita Gloſſæ ASS. Men hand mener, 
at det mage være forſkrevet, for Ganea; efter det ſom Feſtus haver: 
Caneam antiqui locum abditum ac velut ſub terra dixerunt. Ellers kunde og 
vel Latrina, eller en Gang, være en locus abditus & ſubterraneus. 


33. At Gictte / og deraf Subſtantivum actionis Giœtning/ 
conjectura, ere rene Danſte Ord. Thi at Giſſe og Gisning / ſom 
de fleeſte udtaler dem her i Kiobenhavn, er Svenſk. J Islandſken 
heder det, ligeſom i Danſt, at gieta. Den gamle Paraphraſtes 
Biblicus Anglo- Sax. ſom HHickeſius har betient fig af, i fin 
Grammatica Auglo- Sar. Cap. 21. bruger Gætan, pro ænigma ſolvere, 
obſcurum aliquid explicare: Hvilket og er ſnart det ſamme, 
ſem divinare, vel conjicere. Ellers er Geran (med e.) det ſamme ſom 
obtinere, it. confirmare. I Jylland ſiger man fcoptice til den, ſom 

vil paatyde en anden noget Skalke⸗Stykke: Ja du gigtter en Gieet, 
og tykkes en Tyk. Og Hickeſius citerer en ligedan Talemaade, og 
Falder den en phraſin Cimbricam, at gæta gatu, i. e. Conjecturam 
facere. J Kun- Capitule v. 25. ſtager ef thu getur, ſom betyder, fi 
diſcis, 1, fi didiceris. Gudmundus Andreæ, in notis ſuis ad h. l. 
deriverer det ret artigt à nomine G, ſom bemerker Januam, 
aperturam Oſtii, unde phraſis, Hurd er àͤ giætte, Janua pater, er 
oplukt. Thi og, fandt at ſige, at giætte er ligeſom at treffe en Dor 
i Morke. Gaden er ogſaa en Der i gammel Tydſk⸗Heldenbuch 
pa 9. e. 4. Die Thur ward bald beſchloſſen mit Rigeln fuͤr das 
Gaden. it, pag. . i. . Da ſchloß die Keyſerinne drey Rigel fur das 
Gaden. En markelig Paflage kand jeg her ikke efterlade at ommelde/ 
ſom forekommer i Baldvini Comitis Flandriæ Legibus de Homicidio, 
udgivne Anno Chr. 1200. og indførte i Martene og Durand deres 
Theſ. Anecd. Tom. I. col. 765. Devi 15 et Par Artikler/ . 

er 


54 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader/ 

der ſkal (væres udaf Sandemend paa Hug, Vold og deslige; Den 
ſidſte Artikel lyder ſaa: In juramentis illis, nullæ occaſiones 
ammiſcendæ ſunt, quæ Gitta dicuntur. Her ſporges / hvad er det 
for Occaſiones, ſom faldtes Gizra? Editores i deres Indice Onomaſtico, 
bag i den ste Tomo forklare det ſaaledes: Gitta, (fve Getia, praſtigiæ 
per manium invocationem & maleſicia. Men her giatter de gode færde 
Mænd fig frem. Og de andre Benedictiner, der have forbedret os 
Du Cangii Gloſſarium, ville ikke tage denne Forklaring forfulde, 
menende, at det heller bor hore til det Engelſke Ord wie, aſtutia, dolus. 
Jeg er i den Tanke, at Ge er i bemeldte Lov pure Gicetninger 
nemlig at Lovgiveren forbyder, det Dommeren til flige Eeder at giore, 
enten for eller imod den Sigtede, ey mage antage nogen, ſom fvær 
efter Gictning eller Præſumtion. Fremdeles kand det med ingen 
Skeel beviſes / at C14 er det ſamme ſom Cera; hvilket ſidſte fortolkes 
in Cloſſis vett. at være maleficior. doctrina: Nogle mener af det Gr. 
Voile, andre af en Kayptiſt Troldmand, navnlig Gere. Vid. Du 


Cange in h. I. 


34. At Gifte og giftes, har vi ogſaa fra de Aeldſte Tider 

i vores Sprog. Thi baade Activa og Paſſ. forma hujus verbi, med 
mange dets Derivatis, forekomme ey allene i de Islandſke Bøger, 
ex. gr. gipta, giptaſt, gipting, giptar-ord &c. &c. men ogſaa i Anglo- 
Saxonis, hvor g /n er nubere; giftian, nuptum dari; gif, nuptiæs 
giftebure, thalamus; Matth. XXII. 2. En Kongelige Mand, der 
giorde ſin Sons Bryllup: Tie macode hys Sona gyfta… Ellers er ogſaa 
fta, dos, Medgift, in LL. Ælfredi pag. 25. J den Norſtt Lov er 
en Piges Giftingsmand / hendes Fader, Broder, eller den Mand, 
ſom er efter Loven hendes næfte Arving: og i den Skaanſk Lov kaldes 
en Enkes neſt⸗Forvandte og Lav⸗Varge, hende naſte Frende og 
hennaͤ Gift⸗Waldaͤr. Hvortil end ogſaa hører de Geiſtlige Qvind⸗ 
Folkes Verger, ſcil. de, ſom Cloſter⸗Jomfruer, Abbediſſer og 
Priorinder maae have med fig i verdslige Forretninger; ved Kiob og 
Sal, it. paa Skifter, atque in alis cauſis forenſibus. Derfore finder 
jeg ſaadan een Faldet paa Latin Dotinus, i vore gamle Breve, ex. gr. 
An. 1321. gier Soſter Cathrine Abbediſſe i St. Claræ Cl. i Roſtilde 
et 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 155 


et Mageſkifte om Jordegods med Aage Ranezog det Gods ſom hun han⸗ 
nem overlod, blev ham tilſriodet paa Lands⸗Tinget ved hendes Lauver⸗ 
ge eller Giftings Mand. Brevet er paa Latin, hvor het heder: Scozars 
bona noſtira prænominuta cum eorum attinentiis præmemorato Aughoni fecimus 
in placito generali, per Jon, Dotinum noſtrum. Der er da et Vocabulum 
til at forbedre Du Cange med. Thi det findes end ikke i hans ſidſte 
forbedrede Edition. 


35. At være Giiſt paa en Ting, er en Jydſt Talemaade, 
pro vehementer cupere, inhiare. Dette er og Angel Saxiſt, hvor 
Cyſian og Gülſian er cupere; Cyſiend, cupiens; Qiſung, amor, avaritia. 
Hvormed og det Tydſte Geitz og geitzig ere ner beſlegtede. 
Altſammen af det gamle Celtiſke C og Cetas, appetere: Hvorom 
videre er at læfe i Schilteri og Wachters CH ariis. 


36. Giorſum, er et Ord, ſom forekommer ide gamle Dan⸗ 
ſke Love, paa adffillige Steder: nemlig i den Store Kong Knuds 
Witherlaghs Rett / ſ. Jure Aulico & caſtrenſ, i Kong Waldemars 
Siellandſte Lov, ſaavelſom og i den Jydſte Lov. Der ſkrives det over 
alt Gørfum; men i de nyere Tider har man fat i. imellem. Chriſten O⸗ 
ſterſſen i ſit cloſario Furidico, Stephanius in moris ad LL. Caſtrenſes, og Re- 
ſenius i fine vitlofftigere Anmerkninger til de ſamme, have vel giort fig 
Umage for at vilde forſtaae og forklare det, brugende her til Hielp Canuti 
Epiſcopi Verſion og Gloſſer, ſaavelſom Erich Krabbes Overſættelſe af 
den Jydſke Lov. Men det vil alligevel heel lidet betyde alt hvad de ſiger, 
og, at jeg (Fat tale lemfeldeligen/ da have de gode Mrænd brudt deres Ho⸗ 
veder med dette Ord til forgieves. Canutus Epiſcopus er maaſtee falden 
dem noget obſcur. Erich Krabbe har ladetſig neye med, overalt at kalde 
Gyrſum, Verſohnung. Saa at ved hielp af diſſetvende har Stephanius 
og Reſenius ey Fundet nogen Bey, ja langt komme fra ikke gelange til no⸗ 
gen ret Opliusning. Thi hvad de ſelv Falder at være Går/ummens Ety- 
mologie, kommer flet itte derved, End er det ogſaa en ret latterlig Tan⸗ 
ke / ſom er forſt kommen Stephanio i Sinde, og ſom Reſenius derefter 
har forøget; naar hand ſtriver (nemlig Reſenius in tis ad Canuti M. 
Jus Aulic. pag. 704.) Vi hær aut 72 eft å gigre / facere, & 

2 C ,.. 


156 H.G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


— — 


” Sum, o: ſumma, ita ut Gig ſum ſit en overgiort n; (os dette 
har hand taget af Stephani notis ) aut debet ſuam originem verbo 
Panico gigres, 3: ſuperfluere: ex. gr. Øllet gigres, cereviſia 
ſuperfluit; quia Gisrſum mulcta ſuper ordinariam mulctam 
erogata. Slige Etymologier høre ohng fœrlig til famme Claſſem, 
ſom Magiſter à magis & ter; og / ſom jeg har leſt ien trykt Danſk Lig⸗ 
Prediken, Et Menniſke 4 Meeneediſke, per contractionem; 
Toi vi ere blevne Meenediſke imod Gud. Dernqeſt, hvad Gorſum⸗ 
mens Siſk, ſom horer til Kongens Bord, i den Siclandſke lov, ans 
belanger, veed Oſterſen og Reſenius ligeſaa lidet, hvoraf den haver 
ſaabant Navn. Reſenius applicerer her ſit verbum gigres, ſuper- 
fluere, oa kom̃er faa frem med denne bedroveligt Forklal ing: Girſum⸗ 
mens Fiſk en Fiſt ſom er til Overflod paa Kongens Bord; que 
ad ſupei fluitutem menfæ Regiæ imponitur. Saadanne Abſurditæter falder de 
til, ſom negligere alle fremmede endogſaa No boe⸗Tungemaalf og mene, 
pan fin Varronianſf, at alle gamle Oed ſkalderiveres af fit eget Lands 
Sprog lige ſom de der mene, at de forſte Folk iet hvert Landſkab ere vox⸗ 
te op af Jorden i det ſamme Lan", foruden at have havt Forældre anden⸗ 
ſtecs. Nu bvad ſral da dette Ord Gigrfam hede? Jeg ſparer, at Or⸗ 
Dets geldſte Bemerkelſe, ſaavidt mig end nu er bevidſt, har wan i Ec gel⸗ 
Saxiſken, hvor Cerſama, og Gerſame er egentlig / Opes, theſaurus, res 
pretioſa, Klenodie. IJ Chronico qaxonico findes det ſaaledes nogle gange, 
fcil, ad Aa. 1035. item An. 1065. ærarium fregernnt, & theſauros 
ejus abſtulerunt: dette heder i Originalen: and his Ges ſuman numon. Ger- 
Simar, in plur. heder det paa Iſlundſk, og ferrkommer meget ofte i de 
Norſke og Iflandſke gamle Bøger, Herrauds⸗ Sage, Gautreks⸗ 
Saga, Glafs⸗Saga &c. og Verelius ferklarer det, Dyrebara 
Saker, Clenodier. Ligeledes ide Svenſke Love Gierſema; vid. Loc- 
cenu Ind. & Haqu. Spegels Gloſſar. Derneſt blev Ordet, hos Gngel⸗ 
Se xerne, i Serdeleshed brugt om et Clenodie, ſom mau ple yede at 
give til, iet Kiob, eller iet Feſte eller Forvogtning, ligeſom endnu ſteer. 

Ex. gr. Man gior et Kieb paa 10000 Rdr. og indgaaer at give der⸗ 
foruden til den Selgende, eller hans Frue, et Clenodie, eller 100, 
Ducater, elferd flige Verdie. Dette er G6. Item man fætter 
en Tiende for 100 Dalers Afgift aarlig; man giver ſtrax 30 gs > 5 
F øl g 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 157 

Faſte. Dette ſidſte er Gorſam. Somner i ſit Dictionar. As. mener 
Derfor, at Cerſame betyder quodcunque præſto ef? ac paratum, & confeſtim 
repræſentatur, à Sax. Gearo o: paratus, cum terminatione ſam, ſicut 
in Vinſum, jueundus, geſyreſam, obtemperans, &c. & ſicut in Da- 
nicis, arbeidſom, hielpſom, ſnakſom, gruſom &e. Jeg ſtulde lige 
faa ſnart troe, at det var af Gera, proviſio, apparatus, impenſa, ſom 
hører dog til ſamme radicem; og hvoraf vi har det Ord Gicrd i 
de gamle Love, ſaaſom Bryllups⸗Giærd, Begravelſe⸗Giœrd, 
Arff⸗Giard; item Giærd, Skat, ÜUdredning: og udi Kirke⸗og 
Geiſtlig Brug Tide Gicrd, h. e. officium ſacrum anniverſarium, 
ſom man enten een eller flere gange om Aaret er pligtig at begaae. Hvilke 
Ord man vel ogſaa kunde henføre til verbum gigre, hvis Brug og Be⸗ 
merkelſer hos de Gamle gik videre/ end nu om dage: ex. gr. naar man 
gav Gods til Kloſtere og Kirker, at holde Siele⸗Meſſer af, heder det 
undertiden i gamle Breve: til at giøre for min og min Huſtrues 
Sicel med. &c. it. i et Bref af 1458. jeg oplader ham min 
Gaard til Eyendom, dog ſaa at der gi res af til Byen, det 
ſig bor med rette. >: ſkattes, udredes. Nen at komme igien til Sa⸗ 
gen. Stligt Gorſum, Clenodie, eller Fœſte, blev ogſaa i fordum Das 
ge indført i Klebe Fæfte og Leye Bre oe, hvoraf Spelmannus, Du 
Cange og hans Forbebrere, har ſomlet en De Exempler, alle af La: 
tinſte Documenter, ſomi Eng lland ere giorte og ſkrevne, ex. gr. 
Pro hac concelſſone prædlictus Andreas dedit mibi marcum argenti in Cen ſumam. 
J Monaftico Anglicano, Tomo 2. p. 920. ſtaaer indført et Bref⸗ hvorudi 
en Engelſt Dane, med det Kongelige Huus forvandt, ved Navn 
Alizia Comitifla Augi, ffiænfer til et Cloſter et fiyffe Landgods, ſom 
hun havde klobt flg til a. Radulpho de Wicham og hans Brødre; og 
pan det at Cloſteret kunde beholde det, frit for Reluition, ſkulde Ra- 
dulph eg hans Arvinger have Aar igen til hver Michels⸗ Dag ex de- 
narios, pro omni ſervitio, quod ad eum pertinet. Siden kommer i Brevet: 
Hro hac qutem -mptione del prædlicto Radulpho unum arcam argenti in Cher ſu- 
mam. & ſingulis ejus fratribus 12. denarios. Er ipſi affidaverunt pro fø && hæ- 
redihus ſu s,han: conventionem tenere. Dette er og, hvad ſom heder i Fran⸗ 
tzofk le Por de Vin, og i got Latin Corollarium. Saaledes bliver det nu 
let at fortlare, naa det udi den Jydſte Low forekommeride Artikler 
om M. de bod , ſagvelſoin i den 1175 Witherlags Ret; thi der 
var 


158 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


var Gorſum ligeledes en Tilgift, naar ſom nogen homicida kiobte ſin 
Fred, og afſonede fig med den Dødes Frender formedelſt et Clenodie 


eller en vis Penge; over det ſom Lo ven havde nævnt og faſtſatt at dem 


ſkulde gives, nemlig zdie Parten af den hele Mandebod. Loven ex. gr. 
ſiger, at for Mandflæt ſtal bodes zgange 18 Mark. Dem betaler den 
ſtyldige, og derforuden giver hand tilden Dodes Venner faa meget ſom 
for billigt befindes, eller beſt kand accorderes om. Thi Gyrſummens 
Taxt er flet ikke determineret i Loven men dependerer af den Dvæbtes 
Frenders Haardhed eller Lemfeldighed; dog fkal den endeligen være be⸗ 
tinget / forend Mandebod kand udgives, og forend Kongen kand bevilge 
Freden. Og ſaaledes er den ene Lops ſenſus lib. 3. c. 21. En Gør: 
ſum ere e,ſom frre vordher melt, ther Both feſtes / forti at Awe 


wolder meſt Gorſum. Canuti Epiſe. verſion inder: lad quod vocatur 


Corſum tantum erit, quantum fuerit prædictum, quando Emenda fuit fir mata. 


Nam quilibet tantum offert in Går fum, Jag tvit⸗ timet in cauſd, ↄ. quantum quis 


timet vindiclam, tantum contribuet. Jeg tviler flet ikke om, at Biffop Ca- 
nutus har jo nokſom forſtaaet / hvad Loven vilde ſige i Danſt; men han⸗ 


nem har fatteſt den Gave, at forklare hendes og ſin egen Mening i reen 


og tydelig Latin. Derimod er Erich Krabbes Tydſte Overſeettelſe alde⸗ 
les reen og rigtig: Zur Verſoͤhnung giebt man ſo viel, als beyde 
Parten eins worden ſeynd, ehe man dann das Wehrgeldt 


ausgelobet und verheiſſen hat: Dann Furcht macht, das man 


Sohngeldt ausgiebt. Blaſius Eckenberger har ilde fattet, og gand⸗ 
(fe taget feil af Lovens Mening, ja / ſom det ſiunes, er bleven forført 
af Canuti Epiſc. uklare verſion; hans Fortolkning er: Corſam is even 
fo vele, alſa vorgemelt, wenn Bote ge veſthet wort. Hand burde allene ſagt: 
Gørfum er det, ſom bliver malt og forud betinget og ſamtykt/ 
førend Bod kand fæſtes. Thi at det var even ſo veel als de Bote, (fag: 
fremt dette er hans Mening ) er falſtt. Det kand maaſkee have bæ- 
ret ſommetider mere; men mange gange var det og mindre end Lovens 
Boeder, eller Mandebod. J Witherlags Retten havde Kong Knud 
den Store ikke nævnt eller foͤrordnet nogen Penge⸗Straf; Men i Kong 
Nicolai Tiid blev der domt / efter Boe Hedenſon af Wendſyſſel hans For⸗ 
flag; at for Hug og Saar, naar man ſlog en af Ridderne i ſamme Gel: 
(fab, (fulde betales 40. Mark Sølv til Kongen, (det er, efter vores 


hu | 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede, 159 


nu værende Mynt og Solvets Verdie paa nærværende Tiid over 
400 Riyxdaler i Croner,) 40 Mark til alle Hofmænd, og 40 Mark 
til den Forurettede, og til denne ſidſte endnu 2 Mark Guld i Gør: 
ſum (om var eirca 200 Ndr. i vor Mynt.) Og om Kong Knud ſelv 
fortq les, at der hand Selv var forfalden i ſaadan Skyld og Brode, til 
bo hand fig, i fæden for 40 Mark ſom var almindeligen Drabs Bo⸗ 
der / at bøde 360 Mark, og i Gørfum gav hand Mark Guld, Der 
ſam weſtgds haver Saxo Grammaticus overſatt Gorſum, Donum: 
Huic ſummæ (ſcil. trecentorum ſexaginta talentorum, ) aovem talenta au- 
ri doni nomine adjecit. Og Anders Wedel har igien fortolket dette paa 
Danſk: til en Skenk. Saxo kand ingen bære Tvül om jo at have for⸗ 
ſtaaet Ordet ret; Og hans Fortolkning ſtemmer overeens med Ordets 
Brug og Bemarkning i det Engel⸗Saxiſte. Et Exempel paa hvad jeg 
ſagde/ om den Ihielſlagnes Frenders Haardhed eller Lem feldighed i jaa 
Maade og hvorl des Ave volder Gerſum / haver man ipeder Skrams 
Hiſtor e: ber var, over tu gandſke Aar om at vilde forſone fig med 
Anders Vinters Stent, men kunde ikke komme med dem til rette, for⸗ 
end langt i det Tredie; da hand gav dem 70 Mark i Gyldene og 100. 
Mark i rede Penninge / over den ordinaire Mandebod: Hvorom jeg 
har haft Original- Documenterne i Hende, og kand endnu fremviſe 
Copier af de ſamme. Ordet Gerſum er derudi ikke brugt/ ja end ikke i 
langt gelder Skrifter/ ſaa at det ſiunes at være gaaen af Moden; og mig 
(faa vit jeg mindes) ikke forekommen in ſeculis XV. aut XIV. Jet Bref 
ſamme ſl as Materie, An. 1477. da en Forligelſe blev giort imellem 
Mauritz Nelſen paa Aagaard i Hanherret og Biſkop Jep af Börlum, 
foren af Biſtoppens Tienere, ſom Mauritzes Folk havde ihielſlaget, 
ſtaaer ti ſidſt ſaaledes: Ydermere (Tal fornevnte Mauritz Nielſon / 
lægge Biſkopen en beqvemmelig Søvfthed ud for hans Skade 
og Vedermod,/ enten efter vor Tykke, eller hannem ud at legge 
med ſin Eed / hand af hannem hende villei deſlige Sag. En⸗ 
delig en at komme til den Siclandſke Lov, ſom taler om Giorſum⸗ 
mens Fiſt, lib. 6, c. 21. Støriæ bør til Ronings Bord; forti 
man kaller then Grſommens Fiſt være; da behøver den locus nu 
ingen anden Forklaring; end at man kaldte den Fifi, Storie, pi- 
; i v fcem 


160 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader , 


ſcem theſauri ſcil. Regii, et Clenodie eller Regale, ſom horte Kongen 
og lhans Hoff til. Andreas Sunonis Legum Scan. lib. 8. c. I. Ommes 
piſces = = occupantilus conceduntur, præter Sturionem, qui juri Regio 4 
guoeunque repertus ſuerit, totus cedit. Paa ſamme Viis haver det fig med 
Los og Naar ſkind i den gamle Norſke Lov, Kidbe Balkens c. 9. 
Los og Maard ſkal Ombudsmand kigbe Ronningen til beſte, 
og give Bonderne Vard derfor; Men Ulf Skind, Rev⸗Skind, 
GOdderſkind, i og andre Vildvahre, 
mue Bynderne fælge til hvem de ville, uforbudet. 


37. Det gloer i Marken: it. Det gloer og ſtikker af ſiger 


den gemeene Mand om noget der feer herligt og ftadfeligt ud, ſaaſom 


broged Silketey, galonerede Kleder, &c. nemlig af Anglo-Saxon. 


Clem, ſplendidus, Island. Clas, reſplendere. J det eld gamle 


Cambriſke Sprog, er Ci, luceo, Coleus, luceſcit, Goleu og Glan: 
lucidus, Co, pruna; og den heder og paa vores Danſt og Islandſk 
Cid, og Glod, Glidetar, Isl. et Rogelſe⸗Kar; Det Tydſte gluͤend, 
gloende, ardens; at gløde Jernet; glde Slo ud. Ligeſaa og 
i Isl. 6%, ſplendeor, Glands, og Glyslegr, ſplendidus. 


i 38. At gage til Haande, en Talemaade, ſom læfes ofte 
i vore Kroniker, om Slotte og faſte Steder, og deres Høvedsmænd, 
naar de tager et andet Herſkab. Andet er, at gaae een til Haande 
i hans Gierning, d: at hielpe og tiene een, kage Haanden i med. 
Men naar en Feeſtning eller Commendant gaaer en Fyrſte til Haande, 
er det at give fig i hans Vold, in fidem ejus fe tradere. Og, at 
holde paa hans Haand, er fidem ei addicere & ſervare. Slottet 
Warberg ſkal af mig og mine Sønner holdes til Kong 
Chriſtoffers Haand ⸗ſtaaer i Hr. Axel Pederſſens Brev af 1442. 


nemlig af den Brug / at levere og tage Noglerne i og af Haanden. 


Item, er Haand i flige Talemaader næften det ſamme ſom 
Ordre, Befalning , dies e og commiſion. Jeg ſkal holde det 
til Rongelig Majeſtets troer Haand. N. N. ſkigder og oplader 
Peder Degn af Nyborg, til r. Steen Baſſes Haand, en 
Gaard i Roſendorp. o: til hans Fuldmagt. Deraf kaldtes 1 

1 Engel⸗ 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 161 


i Engel⸗Saxiſken Handgang, deditio, mancipatio; handfeſten, fidem 
dare; weorpan te hande, reſtituere alicui aliquid; in Tegibus Inæ Regis. 
pag. 20. j i 


39. Ham, er et Overtog, eller et Skiul, faafom en Maſque. 
Metaphoricè, en fremmed Geſtalt. Verelius citerer af en Islandſf 
Fabel: Medan han var i Vargs ham, 3: Medens hand var i Ulfs Skikkelſe. 
J Voluſpa ſtaaer og, i Troll ham, h. e. gigantis exuviis indutus, ſ. 
in forma gigantea. Hamsſbiptaſt, transformari. I Danſt ſiger man: 

eg ſkal vel drage Hammen af ham, ſaa at Skalken (Tal ſtaae 

ar. I en gammel st. Poſtill, ſkreven i Begyndelſen af Sec. XV. 
Guds Søn tot Tralſins Ham, ſom er Mandoms Natur, og 
giorde fit ligher Menniſten. Man ſiger det proprie om Snoge, 
at de ſkyde Ham og angvis exuviæ, ſom man finder paa Marken, 
heder Snoge Ham. Dertil hører og Ci/ld-hama,Secundæ, qu. Borne⸗ 
Ham, in Ælfrici 0%. 4. p. 70. it. en Feder Ham, ſom man læfer om 

i Islandſte Fabler og i Kempe⸗Viſerne, at man tog paa fig; for at 
flyve fra eet Land til et andet. J Engel⸗Sax. Dictionariis he der ellers 
Ham, Camiſia, Superpelliceum; Hamod, indutus; Fetherbam, talaria. 
Hickeſius ſiger , at Ham er ligeledes Bindet af en Bog, thi ſaaledes 
har hand fundet ſkreven foran ien gammel Bog: Aldred dis Boc gehamadi, 
Aldredus hunc librum tegumento muniuit. Wachter har vel 13. à 
14. andre Bemarkelſer af det Ord Ham, ſamlede med ſtor Fliid; men 
deriblant dog ikke denne, jeg nu har omrort, de exuviis, larva, aut 
indumento, kller noget af hvad ſom jeg har i nærværende Artikel 
annoteret. 


40. Det Ord Hartkorn i vores Danſte Matricul og Jorde⸗ 
Boger, har man vel meent at ſkulde være reen Danſk, ja een af de 
allerældfte Terminis i vort Sprog, og at have veret brugt; ſaalcenge 
der var Skat og Land⸗Gilde til i Danmark. Dets Norion og 
Betydning nu om Dage kand ikke være os ubekiendt, nemlig at det er 
en Eſtimation af Land⸗Gods, og en Regel, hvorefter de Kongelige 
Contributioner ſættes og fodres, det ſamme ſom udi Tydſtland kaldes 
Anſchlag der Guͤter, hvortil here de Latinſte Navne af medio 


ævo, 


162 H.G. Prove af Danſke Ordog Talemaader/ 


ævo, Canon, Cataſirum, Cenſus terrarum, og deslige, Men har og det 
Ord Hartkorn havt alle Tider ſaadan Betydning, enten her i 
Danmark eller andenſteds? Viſſeligen ikke: Og derom kand Arndt 
Berntſon og Hans Hanſſen Skonning nokſom give os Opliusning, 
ſaavit Danmark angaaer, i det de overalt giver tilkiende, at Hartkorn 
bemerker 1) egentlig og i fig felv Rorn⸗Skyld eller Landgilde⸗ 
Korn / 2.) translatè, Landgildens Taxt og Verdie, naar de gvrige 
Species og Smaae Redſel blive til Korn anſlagne og reducerede. Thi 
naar man i gamle Dage vilde vide en Bondegaards Verdie, da 


begyndte man forſt med at regne Rug og Bing tilſammen: Man 


faſtſatte en Orte Rug til 10. Skiepper, og en Orte Biug til 12. Skiepper / 
for at giore dem lige i Verdie; eller, ſom nu er brugeligt, et Pund 
Rug til 3; Tønde; og et Pund Bing til 4 Tender; (Thiog ſaaledes 
gaaer begges Priis i de fleeſte Aaringer neſten lige op.) Siden 
reducerede man Havren, og alle Species af Smaae Redſel, Lam, 


Gics, Høns, Boel⸗Sviin, Liuſe⸗Garn, Fiſk, Salt, og hvad anden 


flags det end var, Pengene ogſaa, til Rug og Biug, beugende dertil 
de Tabeller, ſom man havde i gamle Dage in MSS. paa Rente⸗ 
Kammeret, og i alle Amtsſtuer, ja i hver en Proprietarii og R defogeds 
Vere i det hele Land; og finder man ſamme fligs Tabeller t ykle ey 
allene i Arendt Berntſons Danmarkes og Norges frugtbar Herlighed, 
men endogſaa nogle Aar tilforne udi den Torte Bog; ſom Hanß 
Hanſſon Skonning udgav i Aarhuus An. 1647. Paa denne Maneer / 
og ved flig Calculation, naar en Bondegaards gandſke Landgilde, 
med Smaaredſel, Penge og alt, var reduceret fil et viſt Quantum 
af Rug eller Biug, med eet Ord til ſaameget Korn af det flags ſom 
der avledes meeſt af i den Provintz, (ex. gr. i Siœlland Biug, og i 
Jylland Rug,) da kaldte man det, at den Gaard var ſaameget i 
Hartkorn nemlig faa mange Pund, Tonder, Skiepper, Fierding⸗Kar og 
Album; og folgeligen var Gaarden ſaadan Capital værd, ſom dette 


Hartkorns Verdie var den aarlige Rente af til 6. pro Cento. Denne 


Beregnings Methode var u- omg geligen fornøden førend 
Souveraineteten, da her endnu ingen Matricul havdes, og ingen vis, 
i det mindſte ingen ſikker, ja overalt ufuldkommen Eſtimation var 
over Landet: Hvilket , (foruden at diffundere mig i videre,) klart nok 

N er 


| 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 163 
er at fee udaf Hoylovlige Ihukommelſe Kong Christiani IV. 
Forordninger om Roß⸗Tieneſten, der ſiden bleve indførte i Receſſen 
af An 1643. Der flager ; hvor mange Tønder Hartkorn i Jorde⸗ 
gods der (fulde udgiore en beruſtet Mand og Heſt / og at enhver ſom 
eyer Adelsgods, til at giere Karl og Heſt af, ber til den Ende at 
fremviſe fin Jordebog til Ritmeſteren, med fin egen Haand under⸗ 
ſkreven: End fremviſer hand ey fin Jordebog fuldkommelig, og 
derved forringer fin Roß⸗Tieneſte, hand er falden for dobbelt ꝛc. 
End kommer der Tvivl om, da ſtal Jordebogen for Rigens Marſt 
eller Raadet fremlegges ꝛc. (nemlig for at ſee, om Godſet er af 
Eyeren anſlaget til faa mange Tender Hartkorn, ſom det med rette bor 
efter den Landgilde j Korn og Smaa⸗Redſel ſom hand deraf nyder.) 
Mdermere ſtaaer der ſammeſteds foran i den 4de Art. Udi forbemeldte 
Korn (ſeil. Hartkorn,) ſkulle og Sedegaardene tillige med Bønder: 
Goddſet anſlaaes for Hartkorn, efter ſom de udi Sydſtende Skifte 
gaaer, og med rette bor at gage &e. Altſaa feer vi / at man kom 
aldrig til nogen ſikker Regning eller Kundſtab i de Dage, til at vide 
hvormeget Hartkorn der var i Landet: Og Arendt Berndtſon, ſom 
ges fin Bog 12 Aar efter at Receflen udkom, og iffun 5. Aar for 
ouveraineteten, ſiger endnu, i fin 2den Bogs forſte Part pag. 42. 
” Mange fornemme Hoved⸗Gaarde og ſtore Herre Sader ere til, deſſen 
Jord og tilliggende Eyendom ikke er ſatt for nogen viſſe Skyld, ey 
heller i Hartkorn beregnet, at derefter i Skifter, eller i Kieb og 
Sal, med Vederlag, Javned eller Betalning kunde rettes. Man 
maatte og derfore ofte begynde at regne over paa nye; naar et nyt 
Skifte / eller anden forekommende Leylighed det udfrævede , altſammen 
med at flaae Indkomſten an i Hartkorn. Saa bleve ey heller de 
Kongelige Skatter i de Dage paabudne eller collecterede efter 
Hartkorn, men allene paa Slump, ex. gr. En Daler af en heel 
Bondegaard, en Halvdaler af en Halvgaard eller Boel, og den rige 
dat hielpe den Fattige,” Saaledes lydde i Almindelighed Skatte⸗ 
Brevene; og udi dennem ſkal man aldrig finde Hartkorn nævnt førend 
Souveraineteten, (Roß⸗Tieneſten, hvorom jeg for meldte, undtagen.) 
Men da Hoylovlige Ihukommelſe Kong Friderich III. fif Regeringen 
ſatt pag en gandſke anden Fod, 15 hans Majeftet ſtraxen betenkt 
2 paa 


Danſle Ord og Talemaader/ 


164 H. G. Prove af? 

pia en univerſelle Matricul at faae giort over hele Riget, og til den 
Ende befalede An. 1661. at alle og enhver Jordegodſes Eyere ſkulde 
indlevere deres Jordeboger i Amtſtuerne, hvorefter alt Hartkernet udi 
hver Provintz, Herret og Kirke Sogn kunde vides, Gaard for Gaard, 


Bonde for Bonde, altſaͤmmen efter Landgilden. Hvilken almindelig 


Matricul ogſaa vel endeligen blev forfærdiget , og Skatterne derefter 
lagde; men formedelſt mange Aarſager, (ſom nu blev for vidtloftigt 
at opregne ;) med ſtor Ufuldkommenhed. Sligt gav da Aarſag til den 
ſtore Land - Maalings Commiſſion, ſom i Kong Chriſtiani V. Tiid 


An. 1681. blev foretagen / og da lykkeligen til Ende fort ved den Matricul, 


ſom endnu til denne Dag ſubſiſterer. 


Nan lærer ſaaledes af alt dette, at Hartkorn, ſom nu udi 
ſin brugelige Notion er et Landgodſes Taxt, hvorefter de Kongelige 
Skatter fodres, bemærkede tilforne intet andet end Landgilde, ler 
rettere, det bemerkede egentlig det Korn, ſom gaves til L ndgulde / 
naar Lam, Høns og Gies og al anden Smaaredſſel tillige var giort 
til Korn, Rug eller Biug. ) Nu kommer vi da igien fil Sporsmaalet: 
Hvoraf kaldte man da Landgilde Kornet Hartkorn? Her fremkommer 
den ærlige og for fin gode Bog roesvordige Arndt Beendtſen med fit 
Svar paa dette Sporsmaal; men hvilket Svar giver tilkiende, at det 
st gagen hannem i hans Tider, ligedan ſom det er gagen mig i min 
Tiid. Thi naar jeg for 20. ja vel 30. Aar ſiden haver undertiden 
ſpurt heel leerde og kyndige Folk om dette Ords Opkomſt og Etymologie, 


har jeg aldrig faaet noget Svar, ſom kunde form eye mig, men alt⸗ 


ſammen af bare Gictninger uden Beviis. Arndt Berndtſons Bog 
fif jeg ſiden efter i Hænde, og læfte den: Der fandt jeg en Forklaring, 
i hans anden Bogs 3die Cap. pag. 95. ſom lyder ſaaledes: Nogle ere 
i den Mening, at Hartkorn he ver fit Navn af Harpet, og ſtulde 
»hede Harpt Korn / ſom det der er ſlagen igiennem en Harpe og 
» reenſet. Men (ſiger hand) efterdi dette er en ſielden Brug, og den 
»ringeſte Andeel Korn ſaaledes bliver medhandlet; Tilmed haver man 
” utvivlagtig ikke af ſaadan Harpen fordum vidſt at ſtoe, da dog Navnet 
” haver været i Giænge, da ſiunes fordi rettere, ved Hartkorn at ſkal 
” forftanes got og fuldſomt Korn, ſom man ellers kalder un e 

' ” hviltet, 


alf det Engel Saxiſke Sprog ſorklarede 165 


— — 


Ahvilket, naar det udi Haanden fattes og ſammentrykkes, det da 
formedelſt fin Fuldkommenhed befindes faſt, og ligeſom hart og 
modſtridigt, og ikke ſom ſvagt og ringe Korn, der rinder igiennem 
Fingrene. Men dette er ligeledes af pur Giætning, og vedkommer 
end ikke Materien. Thi her tales jo ikke, i Landgodſes Beregning, 
eller i Jordegodſes Taxt paa Skifter, eller i Kiob og Magelav, om 
Landgildens Qualitate, og om den ydes paa et eller andet Sted iſtridt 
eller fvangt Korn, men om dens Quantitate. Skal det komme an 
paa Qualiræten, da mener jeg, at en Kiobſtad Mand, der kiober 
Bonden hans Korn af, fager det vel i alle Maader lige ſaa got, ſtridt 
og fuldſomt, ſom Kongen eller Husbonden, naar Bonden faaer kun 
vel Penge derfor; Hvi faldes dette da ey ogſaa Hartkorn? nemlig 
her paa Torvet? Ey heller brugtes flige Epitheta til Landgilde⸗ Korn, 
naar man ſkrey Feſtebreve eller Contracter; men man kaldte det got 
Korn og Geft. Altſaa har Arndt Berendtſen hos fine. Oracler 
ikke havt bedre Lykke, end jeg hos mine. i 
Man magtte ſporge: Mon det ikke ſkal være et Engel⸗ Saxiſk 
Ord, eller efter ſamme Soroas analogie og imitation, Thi udi En⸗ 
gel Sax. Boger, Breve og Documenter haver man de Ord Auth. 
penny, og Harthſilver, ſom var et flags Skat og Contribution „ ſom 
ma finder hos dpelmannum, Somnerum og flere, af Auth, det ſam⸗ 
me ſo n gerd, en Bolia, Huus og Famille, det ſumme ſom Brerde, 
focus; Deraf er og Heordfafte, en fon bov vaa Gaarden, en Faſte⸗ 
bonde , Beordeniht, Bones Dreng eller Karl. Harthpenny og Harth- 
Heel var da vel hos de gamle Engell en er, det fammefom Heerde⸗ 
Schilling hos de gamle Tydſte, ja ſom Rauch⸗Geldt; it. ſom Fea⸗ 
age eller Focagium hos de Franſte ſom Arnegiæld eller Terragium i 
Synder⸗Jylland. Ja end nærmere ligeſom man i Tydſkland haver 
Hoffkorn, og Hubekorn ꝛc. hvorom Klockius og andre have mel 
det. Og kunde ikke da pua flig Maade Korn Skat og Landgilde hos 
os være kommen til at hede ERarihtorn, af Hartb en Gaard eller Bolig) 
enten førend vore Jyder oa Holfter.gin,,e over til Engelland, eller og 
fiden efter, da vore Konger førte een og anden Engelſk Skik ind i Dan⸗ 
wark? Jeg fvarer, Ney; Og at i hvor ſpecieuſe end denne Etymologie 
kand ſiunes, er den dog langt 1 den rette. Thi l. ikke at tale om, 
ö 3 at 


166 I. C. Prøveaf Danſke Ord og Talemaader , 
at man da maatte vel have havt i Engelland, i de gamle Saxers Tider, 


ligeſaa vel det Ord Harrhkorn ſom Larihſilver og Harth penny; men 
Harthkorn findes der aldrig; da II. betyder Harth eller Heord ikke nogen 


Ager⸗Jord eller Bonde⸗Gods, hvoraf Korn bor ydes / men allene Hus 


ſet, die Heerde, enten der er Avling til eller ikke; og lad være det vel 
offteſt bruges om Bender ⸗Huſe, der giore det ſtorſte Tal i alle Lande, 
faa dog ikke i Henſeende til Avlingen; III. Avis vores Hartkorn var bes 
ſlegtet med detEngel⸗Saxiſte, da maatte det, ligeſaavel ſom de andre 
Ord, der ere af ſamme Herkomſt, være jo meget gammelt hos os her 
i Riget. Men langt fra, at det er fag gammelt, og hvo dette tenker, 
hand tager markeligen feil. Arndt Berndtſon er dog af ſaadan Me⸗ 
ning, ogtroer at det har været til / endogſaa førend man forſtod at har⸗ 
pe Korn: Jeg før derimod ſige, at den Tiid Arndt Berndtſon ſkriv 
ſin Bog / var Ordet neppe nok 100. Aar gammelt i Danmark, og folge⸗ 


lig nu ikke 200 Aar / ſiden det kom hos os i Brug. Udi ingen af vore 


gamle Love, og i intet Document, ſom er øldere end an. Chr. 1550. 
lader det ſig tilſtune. Der er udaf gamle Breve om Jordegods, nemlig 
af Skioder, Mageſtifter, Panteforſkrivelſer, Gavebreve, Fundati- 
oner, Traditioner, Jordeboger, Regiſtere, Skiftebreve, Lodſeddeler 
og deſlige, at regne fra an. Chr. 1100. indtil midt i det 16de Seculo 
og længere paſſeret igiennem mine Hænder og under mine Oyne ikke nog⸗ 
le Hundrede, men nogle Tufinde, hvor man udi hvert og eet havde havt 


Leylighed til at bruge det Ord Hart korn / hvis det havde været bekiendt 
eller i det mindſte antaget i voͤrt Sprog; Men aldrig forekommer det 


nogenſteds, og ingenſinde har jeg Fundet treffe det, forend i et Mage: | 


Sfifte, ſom K. Friderich II. giorde med Canceller Niels Kaas, om noget 
Gods i Jylland, circa An. 1580. Derudi ſtager endeligen diſſe Ord: 
Og for hvis fornevnte Gods hans Majeſtet mig haver udlagt/efter Be⸗ 
ſigtelſe og Lignelſe beløber fig mere, end mit Gods, ſom er af Eyendom 


og Landgilde udi Hartkorn beregnet 2 Tender 3Skiepper &c. haver | 


jeg til hans Majeſtqet udlagt en min Gaard udi Liuſegaardherredt i 


„Erkreybye, ſom ſkylder Aarlig 10rte Rug, 1 Orte Bing IBrendſvin og 


» SSkilling Penge. 


Hvis derfor Ordet, forend den Tiid omtrent, og virkelig en 
ong 


| 


| 
| 


—— ů4—ꝓ — —ů— — 
— — — 


guitur Getraydig in Hart oder Weiches. Hart Geray⸗ 
dig continet triticum, ſliginem, hordeum & ciceres, als Rocken, 


Weitz n, Gerſten, Gemanck ꝛe. Weichkorn u. Getraydig com- 


29 


rehendit Avenam, Habern &c. Hordeum tamen apud Colerum ha- 
ig 4 für weich Getrayd, fed apud Koppenum ſumitur fur har⸗ 
tes. Saavidt af Wehnero. I de gamle Brunſpiger⸗Stads Love, 
ſom Leibntz har udgivet 7omo 717. ſtaaer i det Tredie Stykke, §. 3. 
hvad Told der ſkal gives v hardeme Korne, van Hoppen, van Honeghe &c. 


faa 


0 Denne Lex Modios ſtaaer i Cod. I. X tit 70. og er Lex. 9. hvor Keyſerne Valen- 
tin. Theodoſ. og Arcadius gipr Forſkiæl paa Fumentum og Hor deunt, ſigende: frumenti quin- 
gudgeſimar, hordei quadrageſimas, vini & lardl viceſimas dari præcipimus. Men mon det ikke 
være tilladt at huer Land haver herudi fin Maade efter Velbehag, og af viſſe Aarſager. IJ Tydſf⸗ 
land naar man nævner Zorn, da ſorſtaaer man fornemmelig og meeſt altid Rug; J Jyllau 
næſten paa ſamme Maade. Derimod her i Selland, hvor Bygget er den ſtorſte Sed, er Korns 
vocabulum fil Biuget approprierei. 


168 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader / 


faa at det ogſaa der har været et gemeent vocabulum i Sec. XIII. Der⸗ 
neſt, hvad Beregningen fig anlanger, nemlig den Reduction af alle 
Species og Landgodſes Indkomſter til Hartkorn, da er denne ligeledes 
fra Tydſkland, omendſkiont med nogen Forbedring; hvilket kand fees i 
Dietherri Continuat. Theſ. Beſold. ad v. Anſchlag, og dennem ſom hand 
citerer, nemlig Pruckmanni Conſilia, Köppens Deciſiones, og fornem-⸗ 
meligen i Scheplitz Conſuetudd. Marchicis. lib. IV. tit. 8. $, 6. Dertil 
kand jeg foye Jo. Wilh. Ræwenſtruncks Rechtliches Bedencken von 
Anlagen, Contributionen und allerhand Schatzungen &c. hvor 
der iblant andet ſtaaer: Auf ein Malter Hartkorn jaͤhrlicher Rente, 
ſo viel als von 100 Thalern: hvilket er juſt vores nuher i Danmark 
brugelige Talemaade, og i nogen Maade ſamme Reglement og Metho- 
de. Birfelig mage man tilſtaae, at ſaadant Reglement er heel beqvemt, 
og ulige meget rigtiger end den gamle Taxation paa Jordegods her i Ri⸗ 
get / til Leding og Landverns Udredning / den tiid man regnede paaFavne⸗ 
Jord, Boel, Half-Boel, Fierdings⸗Jord, og Ottingsboel / item 
den eldgammel Taxt af Guld og Solf, ſaaſom Marck⸗Gulds⸗Jord, 
Mark⸗Solfs, Ortug⸗Solfs, Skillings⸗Jord &c. hvoraf vi have udi 
Latinſke Breve, førend man begyndte at ſkrive dem paa Danſk, Mar- 
cas terrarum, groſſos & ſclidus terrarum, ſolidos annonæ, terras quinque 
marcharum & trium orarum in cenſu, it. viginti ſolidi terrarum in cenſu 
vel in æſtimatione, & ſeptendecim ſolidi annonæ in redditibus, og mange 
flere deſlige. 3 
41, Hellede. Saaledes kaldes Kæmper og Helte udi 
Kæmpe-Biferne: De ſloges I Dage; de floges i toe, De rede 
tilſammen de Hellede fag froe: og mange Steder ligeledes. Viſ⸗ 
ſeligen er dette den gamle Forma af Ordet, hvilket man ſiden har 
omgiort og contraheret til Helt. J Engel⸗Saxiſt heder ele og 
Heled, Dux, vir excellens. Deraf har baade Somnerus i fit Pickionario, 
og Hickes in Grammar, Anglo. Sar. anført en god Deel Exempler af de 
eeldſte Skrifter. J det gamle Frankiſke Sprog er det Het. Wachter 
raiſonnerer derover (i det Ord Held,) og giœtter, at det (fulde komme 
af et gammelt Verbo Hellen, der ſtulde betyde vugnare, preliuri, ſom 
det Chaldaiſte Chel, militare: Svortil ogſaa ſkulde høre Hula, prælium, 
og Hellelart. Jeg kand ikke bifalde hannem. Hill er propriè rd 
(4 


af det Engel⸗Sariſke Sprog forklarede. 169 


Dea bello præſidens, og per metonymiam poëticam ogſaa prælium 
eller Bellum: Om hvilfen Benconelſe kand laſes den 66. Fabel i 
Edda, om Hogue og hans Dotter Hille. Men Verbum Hellen har 
man ikke i noget Skrift/ mig videndes. Jeg troer derfor/ at Dr. Hickes 
har treffet rettere, i at derivere Hele og Heleih af Verbo Hela, i. e. 
laudibus evehere, celebrare. Eſt enim Heæleth heros celebris & rebus 
geſtis clarus. Saaledes er i RAyrhmo F. Annonis v. 409. Manigin Helis 
uli gu, mange meget gode og ypperlige Herrer: og i Begyndelſen 
v. 3. Vi [nelle Helide uten, hvorledes de raſke Helte fegtede. Gol 
daſtus har og vildet havt, at Held ſkulde være ſkrevet i ældre Tider 
med ch, nemlig for at være det ſamme ſom cela. Vid. ejus nott. ad 
Tyrolis Paræmneſes p. 366. 
4434. Helvede, haver Peder Syv i fine Betenkninger om det 
Cimbr. Sprog (p. 74.) forflaret qt vere Helvey, qu. Helvedis Vey/ 
Plutonis Via. Endeligen er fandt, at Edda falder den Helveg, hvor 
Hermod reed hen, for at hitte Balder. 246.44. Men rimeliger ſiunes 
Overeensſtemmelſen af vort Danſke Ord med det Engel⸗Saxiſke 
Ilellewite, eller Hehvite, ſom er Inferni ſupplicis: Og famme kalder den 
ældgamle Tatiani Interpres Hellawiai: Eigeſom Notkerus falder locum 
inferni Hellagruoba. J Engel⸗Saxernes Skrifter heder Pluto Helgod. 
Helvedes Gud, og Cerberus Hellehund. Gudmundus Andreæ i ſine 
notis over Voluſpa, pag. 47. haver den ſamme Forklaring om det Ord 
Helvede, nemlig at det er af Hel, og Nite, pœna, ſupplicio. 
i 43. Diger efter, ſom den torſtige Hiort efter Band, heder 
ogſaa i det Engel Sax. Higan, contendere, feftinare: Hige, diligen- 
tia; Higian, alpirare; higleaſt, negligens. Diſſe kunde vel og maaſkee, 
have nogen Slegtſkab med Hyge, animus, mens; det gamle Tydſte 
Hug, hos Otfridum og flere; det Iſlandſke Hagur, Huga, Hliggian; 
Veres Danſke Hu / hvoraf ere de verba, hugſer / Ihukommer &c. 
have i Huge / ſtaaer i Fortalen til Kong Waldem. Lovbog. 
44. Et Hiorne, angulus, heder i Islandſken Hern, og 
Morhofius, i fin Unterricht von der Deutſchen Sprache, har 
ndet, at i en gammel Tydſt Dialect har det hedet Horn; nemlig at 
allskhorn var ſcamni angulus: (at Pald 9 en Bænk eller Sæde, paa Danſt 
* og 


170 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


og Svenſt, er befiændt, og i Jylland bruges det endnu hos Bonder.) 
J Engel ⸗Saxiſk bruges baade en og llern, pro angulo. Eu aß 
yes Matth 6. heder; an ftræta hyrnum. Hyrnſtan, lapis angularis: 
Men Matthei XXI. heder spand yoviæsin Cod. A. Sax. lige efter Or⸗ 
det Myrnanhegfde. I den gamle Kirke Lov, ſom ſtager bag i Sieellands 
Lovbog , tales om de Tilfælde, naar man ſkal vie Kirke anden finde; 
og deriblant er, naar Hyrnena bryſter af Altere. In Lingva Cam- 
brica kaldes Angulus Cornel. ti 


445. Hiul, tor man ikke tvile paa / at jo haver ſamme Nav 
i Engel⸗Saxiſk, ſaaſom et Ord der hører til Landbrug, ſom jeg tilforne 
ſagde om Felge. Det er rart, at jo baade Tydſk, Danſk, Engel⸗Sax. 
og de andre Naͤboe Dialecter havde ſaadanne Lerminos tilfælles, J 
Engel Sax. er Hweowal, Rota; Sommeſtæds ſkrives det Hweogul. J 
Hlfrici Cl ſario r det Hweol; hvoraf Hweo/rad, orbita; Nviolfage, cyclus. 
I det Cambriſxe heder det Ouwell, ſom jeg ikke veed om hører dertil. 
46. At Honſe / ſom er at ſkatte og give Foræring til fine Reyſe⸗ 
Staldbrodre, ved viſſe Steder, hvor man ey haver været tilforne, 
bliver meeſt brugt til Skibs. Jeg ſtu de troe, at det Cambro-Britiſke 
Ord Honſel, ſom betyder Nyt Aars⸗Gave; item Hans og Hansla paa 
Engel Say ſk/ ſamt udi de faa kuldede Gothiſke Evangelier, var de med 
fordandte. Thii Cod. arg. heder det Sprog Matth. 9. Miſericordiam 
volo, & non ſacrificium, Armahairtitha villan jah, ni hund. Og Joh. 
167 2. Den ſom flader eder ihiel, al mene, at hand gior Gud en 
Tieneſte dermed, aggleit hunsla faljan Gotha, h. e, tykkes at give et 


Off r (l. en Gave) til Gud. Maaſke det Ord Haandſel, (ſom man 


ellers vil deriwere af Haand,) kand ogſaa være kommen af det Cam- 
briſke Bonſel. Thi fom dette betyder den forſte Gave man fager om 


Aaret, faa er og Haandſel egentlia de før'te Penge, en Kiobnand 


faaer i ſin nye Krambod. Jeg veed nok, at viſſe Lærde har remarqueret, 
at Hanſelen (fulde hede; ſocietati vel collegio alieui initiariʒ ab Haſa, fœ- 
dere, ſocietate. Item at Hanſe eller Anſa, har bemerket et flags Told, 


eller onus, pro libero mercium transitu, ſag om der ſtaaer i gamle. | 
Breve: liber ab ommi telonio & Hanſa. Ja det ſtal være mig ligemeget, 
om nogen vil derivere Hønfe og Sønfitingen derfra. Og om Hage 


kand 


— me en 


Fandde finde Materie i Mængde ; ſamlet af Werdenhagio, Bangerto, 
Micrælio, &c. 

47. Hofferdig, og det Tydſke Ord af lige Lyd og Betyd⸗ 
ning, ſkulde vel de fleeſte Menniſker vilde paaſtaae, at være enten af 
fertig / promtus, eller, ſom Wachter haver / af verbo fahren. Hof⸗ 
fertig / quaſi elatus & in altum tendens, Hochfarende. Nogle af 
vore Danſke næften ligeledes; iblant andre NM. Peder Winslöv in Far- 
ragine Arctoa, der gior Retferdig ex. ret & ferd: Thi Ferd eriter, 
profedtio, eg ferdaſt, proficiſcor. Jeg derimod er faſt forſikret, at Hof- 
ferdig, Retferdig / Spagferdig, Tungferdig, Letfærdig, og alle 
andre compoſita med fert, fart og ferdig komme hvert og eet af det 
gamle Ord, & quidem ſubſtantivo, Ferhuh, ſom man haver mangfol⸗ 
dige Steder i Engel⸗Saxiſte Skrifter, og er det ſamme ſom Animus, 
Bens, ſpiritus. Og ſaaledes finder vi; at i Engel⸗Saxiſken er Heal. 
førhth, elati animi homo, ſuperbus, nemlig det ſamme ſom Hsymodig, 
paa Jydſt Storſindet. Hickeſius har giort ſig den Umage, at ſam⸗ 
menſaͤnke et heelt Antal ejusdem formæ, ex. gr. Clean ferhih, vir ſa- 
pientis animi, à Clear, ſagax. Srith-ferhth, conſtans & immoti animi, 
Stind⸗eller Stifſindet: Camolferhth, vir ſenili animo & prudentia; 
gar. ferhih, bedrøvet; Hierte⸗ Saaret; Srarhol-frhrth, ſtabilis & firmi 
animi; Stolfeariß, magnanimus; unde Scoticum vocab. Stalhvart, 
i, e. fortis. Paa ſamme Maade ere vore Danfke Ord, Bodferdig 
Fading hoi Fredferdig / Seenferdig, Tungferdig/ &c. it. Let⸗ 

rdig: hvilket ſidſte heder i Engel⸗Saxiſf Galferhth, libidinoſus, og bru⸗ 
ges ijudiths Bog om Holofernes. Vid. quæ ſupra obſervata in voc. Calen. 
Til dem, ſom mene at flige Ord kom̃e af fertig, promtus, maae man ſpare, 
at der ere mange Ting der ſeehinanden heel lige, og ere dog ey de ſamme: 
Og hvor mange Exempler har man ikke in ſtudio etymologieo af des 
flige Iluſioner? Wachter har ladet fig ſelv forføre af dette Ord, 
og deriveret Bußfertig og Leichtfertig af adj. fertig: Og fertig la⸗ 
der hand ſiden komme af et ſelvgiort og opdigter ſubſtantivo Fert, der ſkal 
i hans Indbilding betyde facilitatem in agendo. Men til dette ſidſte fin⸗ 
des vel ingenſtæds Exempel. Fert er inceſſus, via, occaſio. Og adj. 
Særdig, promtus, celer, kommer af Ferde, (med æ) ſom er i En⸗ 
gel Sax. Exercitus, it. expeditio militaris; fran er celeriter ire; fer, 

2 2 greſſus 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 171 


172 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 
greſſus ſubitaneus; feringa, ſubito, illico; fer- dead, mors fubitaneas 
Brad⸗Dod: Til diſſe kand færdig (promtus,) henfores. Og dermed 
har hverken Letferdig, Bodferdig, eller Hofferdig noget at be⸗ 
ſtille; men mage aldeles ſiges eomponerede med Ferhih, Sind og Hier⸗ 
te; ligeſom ogſaa Hoffærdighed kaldes in Codice argenteo, Haubair- 
thei, nemlig ab Hairto, corde. 3 
; 43. Humle, ſom man bruger til Oll, heder ogſaa i Engel⸗ 
Sariff Humele, Ja man haver i Du-Canges Claſario de Ord Humels 
og Humlo af Latinſte Clofter-Breve iFranferige; ex. gr O/froldus fér= 
vas folvit de Humelone modium unum. Benedictinerne fætter en Notam der- 
ved, og mener at Hamelo kommer af det Franſtke Houblon, og dette ſid⸗ 
ſte af det Latinſke Lalo, eliſa ab initio littera L. Dette ſidſte giores 
ikke fornøden, ſaafremt ellers Salmaſius har ret, der ſoutenerer at J. 
pulus er ikke det rette Navn paa Humle i Latin, men at det hedde fo dum 
Opulus eller Ypulus. Vid. Menage Origg. de la L. Fr. in Houblon. Da- 
vieſius vidner ellers, at Cambro-Britanni falde Humle Oppys. : 
49. En Jette, er heel gammelt, og betyder en Kempe, ho⸗ 
minem monſtroſæ magnitudinis. J Engel-Saxiſken findes det Ord 
Eten, Gigas. Verelius dadler med rette Arngrimum Jonam, faa og 
Spelmannum og Sheringbam, at de henføre dette Navn, faa og det 
Iſlandſke Ju, til at betyde Gotherne. 8 
50. Igien. Paa Engel⸗Sax. er Agen, iterum. Cen og 
Cien, adhuc. Ligeledes in compoſit. Hvorom videre kand leſes hos 
Hickeſium pag. IIA. Agencoman, revertere: Ongeanbringan, referre: 
Ongeanfaran, regredi. Paa Iflanſt er og Ge, iterum, retro, con- 
tra, Gemværia, at vœrge og forſbare fig; ſom kaldes i den Sallandſke Lo 
LZ. eli a geentaghe. item retro. Sill. Lov. lib. 5. c. 33. det 
kigb gaar igien / o: tilbage, caſſeres. Cagan og Kegan er dette i gam⸗ 
mel Tyeſk, ſom kand vel være contraheret til Cen. 
51. Igiennem, heder i Iflandſk cegnume Men i Engel ⸗Saxiſt 
Geond, ſaaſo mn og in Compoſitis: Geendfare, pertranſire; Ceondſcinas, 
perlucere; Ceondſecan, Giennemſoge. Flere Præpoſitiones og Ad- 
verbia fund man endnu finde Lighed til, ex. gr. det Danſte ellers, 
alias, ſom heder nu i Tydſken Sonſten, er pan Engel⸗Saxiſt Kae. 
: Ja 


2 


af det Engel⸗Sariſke Sprog forklarede” 173 


Ja end og / i det gamle Lingva Theotiſca, hos Otfridum og Interpre- 
tem Tatiani, vat Alles, aliter, og alioquin. Imellem, inter, hvil⸗ 
ket de Jydſke Bønder pronuncere Ameld, og ſom man finder ofte i 
gamle Breve, for 2 4 300 Aar ſiden, ofte ſkreven elo og æmellom, 
heder i Nord⸗Engelland endnu Amell, eller Anmeld: Som er obſerveret 
af John Ray, een af de forſte Membris i det Kongelige Societet, i hans 
liden rare Bog / Faldet collection of Englifh words, not generally uſed, and 
proper to the Northern, Baſtrand Southern. Countryes, trykt i en liden Octav 
til London An. 1674. | 


52, Ild, er paa Islandſk El, ogli den gamle Skaanſte 
Lovbog E og Elde. I det gamle EngelSar. Æld, hvoraf er det 
verbum lia, accendere, gisre Ild. Matth. 5, 15. Onælan pro ac- 
cendere, ſkal endnu være i Brug i de Synder⸗og Øftre Dele af En⸗ 
gelland, ſom John Ray bevidner i fit nys citerede Skrift pag. 73. 


53. Jord, heder i Islandſken med ſamme Navn, eller og 
Jord. J Engel Saxiſken findes vel ofte Eard: men ſnart lige faa ofte 
med o, Eord eller Horih, og i Ælfrici Gloſſario Eortha. Deraf er Eord- 
ling, colonus; Eordgemet, Geometria; Eordrice, I rderige/ orbis terræ. 
Videre tager jeg ikke med, af de øvrige Ty ſke Dialecter, om Hertha, 
Erth, Erde, hvorom Schilter, Wachter og andre have overflødigt. 


54. Kion, Adject. bruges ofte i vor Danſt, pro ſmuk, ſkikfelig, 
velartende. En kixn Mand; en kin Pige. Ogi Foreldres i Jyl⸗ 
land deres Formaninger til deres Born er intet almindeliger / end: Vlltu 
være kign, faa ſkalt du have meget got af mig. Iden Skaanſte 
Lovbog ſtaaer en Artikel, om dem, ſom flaaer andre Folkes Hunde ihiel, 
og hvad Str f de kal give: Der heder det 46. 9. $. 20. Draͤper man 
koͤnaͤn Rakka, boͤte ſiar Øre: Draͤper man Midhund / boͤte halv 
Mark: Draͤper man Gaͤrdtik boͤte twe Gre. Der er en kon 
Rakke, en Hund af befte Art, en røn Hund. Af denne Bemerckelſe i 
Ordet, ſom er hos os faa gammel, bor man ſlutte, at det hører til Radi 
cem, ꝙu, genus, propago; Ligeledes ſom udaf Art kommer i Tyoſt 
og Danſk det Adjectivum artig, ejusd. notionis. Engel⸗Sax'rne have 
ligeledes adjediv, Y, ſoin i Pictionariis fortolkes cngruus, conveniens, 
| 93 belſtittt. 


174 HI. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 
velſkirket. Altſaa er denne Mening vel ikke rigtig, hvilfen nogle have / 
at vores Danſke Adj. Kip er de Tydſkes Kuhn, og de gamle Engel: 
Saxers Coon og cene, fortis, belliger, audax: cenlice, audacter: Og a 
ſamme er bleven transfereret å bellica fortitudine ad omne genus vir- 


tutis deſignandum, ligeſom er gaaen med Grakernes 40, og de Lati⸗ 
ners Vir tus. 7 


55. Kyns, eller, (ſom det udtales) Kigns haver man fra 
ældgamle Tider havt; i Compoſitione, med et andet Ord for i Veyen: 
da Nyns har bemerket Slags, Sort; nemlig ſom man nu om Dage 
ſiger Mynt⸗Sorter, Kigd⸗Vahre, Silke⸗Vahre, Cræ-Laſt, 
Jern⸗Fang. I vore gamle Love forekommer % n, ſom vil ſige Alle⸗ 
1458 og Alſkens er af det ſelvſamme. J den Siqllandſke Lov ſtaaer 

vad ſtens det er / pro i hvad ſlags. Endnu i denne Dag ſiger den 
gemene Mand i Wendſyſſel Kornkißus, Kigdkions, (vel Kipnſt) 
i Steden for at ſige Korn⸗Vahre og Rid Vahre, ifær naar de tale 
om den Forraad ſom man har inden Dorre af fligt, til Huusholdningen: 
Uden ald Tvivl af , og Hue, ſom Engel Sax. ſamt gammel Danſt 
er Genus , Propago, Familia: hvoraf vi endnu har det Nomen Subſtant. 
Kion, pro Slegt, Forvandtſkab &c. Kennan er naſci: Og ligeſom vi 
horte om 4% %s og Alskens, ſaa er vel og sten af det ſamme: Thi us og 
Sislice, var i gammel Tydſk /e, talis, det ſamme ſom Solche. nem, 
er Conſangvinitas, à Hn, og. ſiman vel ſuman, tilſammens. 


56. At Kildre, Titillare, er det pure Angel⸗Saxiſke Litellas, 
titillare; Kirelung, titillatio. I Islandſken ligeledes, Titillare, Kitla. 


57. At kicre ſig om noget. Ex. gr. Jeg kiærer mig ikke 
om (l. efter) enten hans Gunſt eller Vrede: er vel ligeledes en 
gandſke gemeen Talemaade. Dog ſtunes mig, at Wachter, der haver 
ellers overflødigt om andre Bemerkninger i Vebro Keren, haver gandffe | 
udeglemtdenne Phraſin. Dog finder man den opliuft af Engel⸗Saxi⸗ 
ſken / hvor cere, og Cara, er Cura; Caran, ſollicitum eſſe; Carian, curare. 
Hos de Tydſke Skribentere, end ogſaa af 14 de og 15de Seculis, finder 
man det ſamme ligedan ſkreven med 4, in tempore imperf. Joh. Rothe 


ſiger 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 175 


— 


ſiger i ſin Thuͤringſke chronica col. 1731. edit. Mencken. Do karte føch 5 
Grafe nicht an, i. e. Der giorde Graven ſig ingen Bekymring om. 


388. En Kog , heder et flags Baad, ſaaſom paa Limfiorden 
Sildekoge; og de Koge, i ſamme Fiord, imellem Vendſyſſel og Aal 
borg, hvormed man fætter faae Perſoner over ad gangen, ſaaſom de ere 
mindre end Ferger. Jeg tor ſnart holde dette Ord for eet af de aldſte i 
Europa; Thi udi det Cambriſke Sprog heder Linter eller Cymba Och, 
uden Tvivl af det gamle Celtiſte. Siden have de ældfte Britanniſte 
Hiſtorici, naar de fortæller om de forſte Engel⸗Saxers Overkomſt, kal⸗ 
det de Fartoye cogenes, ſom Hengſt og Hors, og deres Selſtab, komme 
over paa. Ufeilbarligen have dog diſſe voeret ſtorre / end Jydernes Koge 
nu om Dage. J Hertug Henrici Leonis Fundations- Brev paa det 
Biſkopsdom Swerin af An. 1170. ſtaaer iblant andet: Cives Sveri- 
nenſes ad uſus mercationum ſuarum, in portu qui Wiſſemer dicitur, 
duas magnas naves, quæ Roggen appellantur, & minores quotcunque 
voluerint naves alias, fine contradictione quorumlibet hominum 
ſemper habebunt.“ Ge/f4 Alberti Epiſc. Livon. (ſom Herr Gruber har 
udgivet) ſiger pag. 39. Erat eodem tempore fames & penuria ciba- 
rior. magna, & miſit mirabiliter Deus ſacerdotem quendam de Got- 
landia, cum duob. coggonibus, impletis usque ad ſummum annona 
& ſimilibus, quæ neceſſaria erant. Saa æfer man ogſaa in Hiſtor. 
Archuepp. Bremenſium: Poſuerunt magnam navim, vulgariter dictam 
” Kogge, cum armatis viris. Pontanus in Origg. Francicis (lib. I. c. 9.) 
forklarer det, Navicala oblonga, & aperta, velifera. Vid. & Du Cange in 
cggo: & Menſ. Alting. Nolit. Germ. Infer. P. Il. &. MIT. in v. Almere. 


59. En Kolle, eller rettere, en Kolne, ſom man tørrer Malt 
paa, (pan Tydſk eine Maltz Darre) er det ſamme Ord, ſom de Engel: 
Saxers Oine eller Olene, fornax, uſtrina, ſom ogſaa kaldes G ine-heordr. 
Deraf h der endnu i det nye eng lſt, Xun, en Ovn; Lime-Kiln, en Kalk⸗ 
Ovn / Brik- Kiln, en Tegl Ovn. Men med vores Kolne til Malt at 
terre, kommer dog mere overeens, det ſom haves i de gamle Glolſſe Anglo- 
Saxoniciss bag efter & frici Gloſſarium, pag. 78. b. hvor der ſtaaer, Olin, Sic- 
catorium. Man ſkulde ſnart fige, at dette Ord kom af a Dog 
aadant 


176 Hi. G. Probe af Danke Ord og Zalemaader, 


ſaadant behoves ikke; ligeſaa lidet, ſom at derivere Halm af Calamus. 
Der torde vel findes et andet Syſteme til ſlige Coincidentia. 


60. Liig⸗Begengelſe: kommer af en Tydſk Talemaade, 
hvilken, ſaavelſom Beſkaͤten/ bruges om Exequiis og Juſtis funebribus, 
ſom bekiendt er. Jeg har ſogt i Wachter derom, men ey fundet noget 
dertib horende. Hvis hand haver meent, at ſaadan Brug af bemeldte 
Ord var nye, eller ikke værd at opliuſe af Alderdommen, da har hand 
Uret. Bega ex i Engel⸗Saxiſk, incumbere, inſervire, colere: it. be- 
gangan, Begang, eller Begeng, er cultus, obſervatio. Bigenga, cultor. 


Bigegnes, ſtudium. Det har vel forſt vœeret et Verbum ſacrum, ad offi- 


cia divina pertinens, nemlig udi Henſeende til de hoytidelige Proceſſio- 
ner. Thi man ſagde, at begaae en Feſt, eller Helligdag. Saa 
brugtes det og heel ofte om Begravelſe og Liigferd, og deraf kommer 
Liig Begeengelſe. Johann Rohte i ſin Dyringſke Chrønite (T. 2. 
Menclen. col. isa) Vie man Landgraf Luduigin begrub unde beging. Item: Dø, 
geſcbab grofz und herliche Begengniſſt, vele Meſſe unde groſſis Opfer. Ife at 
tale om mangfoldige Tydſke Kloſter⸗Breve og deslige Documenter. 
Ja udi mange Holſtenſke og Meder; Sariffe Breve, flager Began, pro 
juſta facere. Men hvoraf flig Talemaade? Nemlig / ſom jeg for ſagde, 
af Proceſſioner, ſom i gamle Dage holdtes over de Dode med Siele⸗ 
Meſſer, Aar Tider, og anden deslige Daarlighed. Hvoraf vi finder ſaa 
ofte i gamle Breve og Donationer til Kirker og Kloſtere / at den eller den 
Herremand eller Frue har givet dette Gods til Kloſteret, at Brødrene 


ſkulde holde dem aarlige Begengelſer. An. 1407. gaf Rigild Puge af 


Alſtrup en hoben Gods til Biſkopens Bord i Wiborg, og Biffop Lache 
ferpligtede fig og fine Suoceſlores at celebrere Giverens og hans Frues 


Anniverſarium diem obitus med Meſſer og 4. Præfter i Wib. Dom⸗ 


Kirke. J eet af Dueholm Kloſters Breve af 1435. ſtaaer: Item fkal 
Prior og Brødrene i Dueholm⸗Cloſter lade begaae min Fader og Mo⸗ 
der, min Husfrue, og Born, Herr Niels Erikſen og gamle Erik Nielſen 
og andre mine Foreeldre en Tid hvert Aar, med alle Praſter i deres Clo⸗ 
ſter, ſaalenge jeg lever, og naar jeg er død, da fulde de holde en gvig 
Meſſe en Dag hver Uge for min og mine Forældres Siele. Erke⸗B. 


Byrge i fin Fundation, eller faa kaldede Sancuario, forordner, at i 


Lindberg / 


0 


| 
| 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 177 


— —ũ——ä 


Lindberg, hvor hans Forældre lage begravne, (Fulde Preſten holde en 
Aartid for bemeldte hans Forældre, ſemper, finitis miſſis, eundo ad ſe- 
pulchra parentum noſtrorum, cum reſponſorio 4% e Dømine can- 
tando, og i Lunde Dom⸗Kirke ſkulde holdes Aartid og Begengelſe over 
ham ſelv til evig Tid: Hvilket hand Falder at gange proceſlonaliter de 
ſammo Choro meder ad ſepulchrum noſtrum, og at ſiunge en heelt Antal 
Collecter, Antiphonias og andre Sange, ſom hand ſammeſteds har ind⸗ 
rettet. Til Begengelſe hører da ogſaa det Tyoſke og Danſke Verbum, 
Beſtæde, ſom man baade ſiger cum adjecto, fcil. Beſtæde til Jor⸗ 
den, faa og abſolute beftæten, i. e. begrave. J Rhythmo de S. Annone 
F. V. v. 85. Seinte Jacobus in flieruſalem, Nu is her dar in Callicien biſten, 9, 
ſepultus. Ogi Heldenbuch ſiger Wolfram von Eſchenbach (4g. P. 3. b.) 
Die wurden ʒů den Stunden Beſtat mit groſſer Ehre. 


61. At Liuſe, Liuſne, lucere, & fulgurare; hvormed de 
Islandſke uus og Hſa, ere et og ſimme; have ogſaa deres nær beſleg⸗ 
fede Ord i det Engel⸗Saxiſke. Thi udi den af Hickes fag ofte citerede 
Paraphraſta Biblico ſtaaer den phraſis, Sldas lixton, Clypei fulgebant: 
Og udi Somners og Benſons Theſauris er Lixan, fulgere; lixend, 
candidus; Lixte, fulminavit. I det Cambriſte Tungemaal er Lemych, 
lumen, ſplendor, fulgor; Llenychu, ſplendere, lucere, it. fulgurare: 
Llacheden, fulmen & fulgur. 


62. Lov og Tov, er en formula juris i Danſk. Man ſiger 
om en u⸗erlig Mand, ham kand og bør ingen gage i Lov og Tov 
med. Jeg haver hort dem, der vilde forſtaae det ſidſte Ord om Krigs⸗ 
Tog / quaſi diceres, indignus quicum vel in foro conſiſtas, vel in mi- 
litia & expeditione verſeris. Men rettere er det ment om Tog, Bor⸗ 
— nemlig den der ey kand tages forfulde, og til Borgen med eller 

or andre ærlige Folk. Hvad Tog eller Tov, Tyvmaal / Ride: 

mænds og Sandemaænds⸗Tog , Tovesmend og at Topſctte, 
have for Betydning i vore Love, er nokſom bevidſt; og derom opliuſer 
Chriſten Oſterſon. Det Ord Ledtog, ſom betyder Selſtab, mener 
jeg at have en anden Oprindelſe: Ikke af Tog, expeditione militari, 
endſkiont den forſte Part Led vel 65 hore derhen / nemlig til Leding: 
men 


178 H. G. Prove af Danske Ord og Talemaader, 


men af et gammelt Ord Thofta, hvoraf man finder de Engel Sex. 
Ord, Cerbofta, ſodalis; Gethofrian, ſocietatem inire; Gerhofifipe, 
conſortium, contubernium. 0 


6. Hand lurer af, ſiger man i Gemen Tale, om een der 
ſniger ſig bort. Men Lauren, og pan Danfk Lure, ſidde paa Luur, 


er jo gandſke noget andet. Hvorfor ey heller W achter hor fundet bes 
nytte ſig af / hvad jeg nu vil ſige, ſom er, at forbemeldte Talemaade 
kommer overeens med det gamle Saxiſke Ge/eoran, vel Celeornian, tran- 
fire, diſcedere, transmigrare; Geleorneſſe, tranſitus. 


Og Meſſe⸗Hagel, er eet af de Kirke ⸗Ord, ſom de før: 
ſte Engelſke Biſkoper og Preſter have bragt med herind i Landet. 
Thi udi Engel⸗Saxiſk heder det ogſaa Me/fé-hacele , Caſula, veſtis ſacer- 
dotalis: ab Hacele, ſom er, efter Somners Anmerkning, undertiden 
Chlamys, en fort Krigs⸗Kappe, it. Lacerna, og Pallium, undertiden 
Subucula. Udi Du-Canges G/offario haves ogian Hacla, pro genere ve- 
flis, og dertil citeres et MI. af Sec. XIII. Paſſagen lyder om, hvorle⸗ 
des man om anden Paaſke⸗Dag, udi Proceſſion, ſal præſentere Chri- 
ſtum, kommende til de tu Diſeipler ſom ginge til Emaus, da det heder: 
Accedat quidam alius, in, ſemilitudinem Domini. hacla veſtitus & tunicn. Nem⸗ 
lig / Munkene og Praſterne til Ære, ma tte Chriſtus have en Meſſe⸗ 
Hagel paa; ligeſom naar de giver Patriarcher og Apoſtler Paternoſter⸗ 
Baand i Hænderne. Om nogenſteds i Tyskland dette Ord haves, en⸗ 
ten hos de Catholſke, eller andre, er mig ubekicndt. I de nye Tyd⸗ 
ſte Lexicis har jeg ſogt det, men forgieves. Og lige ſaa lidet har 
Wachter nævnt det allerringeſte derom, naar hand taler om andre Ord 
til Meſs hørende, Men at det dog har været Tydſti gamle Dane, og 
faldet . ſachel hos dem / ligeſom hos os, er upaatvileligt: Og ſligt be⸗ 
viſer jeg med eet af de Tydſke Poeters Vers, af dem ſom Goldaſtus anfo⸗ 
rer i ſine zozisad Minsbetum, pag. 427. vet. ed. hand tillegger dem en Aue. 
nymo Cancellario Imperatoris (maaſkee Kayſer Eriderici II.) og er en In- 
vectiv imod de Tiders Geiſtlighed, der brugte heller Vaaben og Verge, 


end Bibel og Siqleſorg: deriblant læfer man da diff Ord: Abel hin, 


her wapenrok ; Hin Buch, her Schilte breit. Meſſe⸗Hagel er ufeubarlig det 
ſam⸗ 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 179 


ſamme, ſom faldteside gamle Dage C/, ſaa og Planeta. Og den 
blev giort af koſtbart Toy, undertiden og beſtukken og bordyret, efter 
Leyligheden. Jeg haver nylig ſeet et Inventarium over Em⸗Kloſter i 
Jylland, giort Anno 1554. den tiid det blev ſeculariſeret. Derudi op⸗ 
regnes iblant Kirkens Klenodier I, rod Floyels Hagel, 1. blage Floyels 
Hagel, 1 gron floyels Hagel, 2 hvide Damaſkes Hagele, I blaae 
Gyldenſtykkes Hagel, 1 Satins Hagel, fort; 1 par Meſſekleder, Ha⸗ 
gelen af Solfſtykke. Udentvivl har vel meer end halvparten af faa 
mange Hageler til eet Stad været af got Folkes Foræringer, efter de 
Tiders Skik og Sedvane. Man har end og Fingeret Hiſtorier om 
Jomfrue Maria, ligeſom hun endnu ſkulde ſidde med hendes Piger i 
Himmelen, og ſye Meſſe⸗Hageler / til at forære hendes beſynderligſte 
Favoris og Tilbedere paa Jorden med Befalning at holde Meſſe der⸗ 
med paa hendes egen Hoytids⸗Dage. Og derom har hvert Land ſin 
Legende; I Spanſfe Bøger finder man, at hun bragte ſaadan en mira- 
culeus Meſſe⸗Hagel til St. Hildephonſo Erke⸗Biſkop i Toledo; i Fran⸗ 
kerige har de en ligedan Legende om St. Bonito Epiſcopo Arvernenſi; 
og i Engelland om St. Thoma Cantuarienſi. Ingen teœnke, at dette er 
taget af en proteſtantiſt Skribent, der kunde have anført diſſe gamle 
Digter, af Seculis crasſiſſimæ ignorantiæ, til at ſpotte Catholikerne der⸗ 
med / hvilke kunde ſvare, at det var nu alt længe ſiden, at man havde ladet 
af at troe ſaadant. Ney: Det er ingen Proteſtantes Raillerie: men 
jeg har loſt det med al Alvorlighed fortalt hos en temmelig nye Frantzoſk 
Prælat, der har levet endnu for nogle og 60. Aar ſiden, nemlig Andre du 
Sauſſay, ſom var tilſidſt Biſkop i Toul, og tilforne Grand Vicaire i Erke⸗ 
Biſtopdommet i Paris for Cardinal de Retz, udi Card. Mazarins Tiid 
og derefter, en Autor af adſkillige Skrifter / hvoraf jeg ſelv eyer nogle 
Volumina in fol. Og diſſe Hiſtorier har hand i ſin Panoplia Sacerdo- 
tali p. I. lib. 6. i det Capitel om cala. Efterat jeg havde ſkrevet dette, 
treffede jeg i get af Palthenii Breve til Did. von Stade en Article, ſaale⸗ 
des lydende: ” Inter alia quoque grata obſervatio tua eft de Danico Mis» 
Hagel, quod ego å Latino Miſale fenſu adjectivo, quo qualemcunque 
rem ad celebrationem Miſſæ adhiberi ſolitam deſignat, hucusque exi- 
ſtimavi deducendum. Nunc lubens mentem muto.“ Af hvilket 


3 2 jeg 


180 II. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


— — — — retn — 


jeg lerer, at Mishagel mage være de Tydſte et gandſke fremmed Ord, 
efterdi von Stade og Palthenius falder dit Danſk; og forde jeg ſpart 
vedde paa / at det ſom von Stade derom har lert den anden, har været 
den nylig citerede locus ex Cancellario Anony mo hes Goldaſtum. 


65. Mesſing; Derom haver Wachter ſaaledes: Megſing, 
orichalcum, æs mixtum, vel mixti coloris, 4 Miſehhen, miſcere, auctore Martinio. 
Og ikke et Ord mere. Her er denne flittige og lerde Mand ſig noget 
ulig, og kunde lige fag gierne ſkrevet ſlet intet derom. Martinius er og 
ey den Auctor, der pleyer lere noget rart om Tydſke Ord, men vel om 
Latine og Grekiſk. J Engel⸗Saxiſt heder baade Kobber og Mes ſing 
Meßlen og Maftlen, og en Kobberſmid kaldes %- mid. Item finder 
man hos Somner Maæſcling vas ſtanneum. Hos Skinner finder jeg i den 
2den Part af hans Etymologico, at Neſtling er ſplendor, fulgor, og 
hand mener, at dette Ord kommer af det Engel⸗Sariſte gens, q. d. 
inſtar aurichalci fulgens. Monne det ikke være tvert imod? Nemlig 
Radix, der kand have betydet falgere, og hvoraf baade Heling og Mes⸗ 
ſing have faaet Navn, er bleven borte, ſom mange andre. Imiolertid, 
nu at vilde giætte fig frem; med aiſeeo, ſoin Martinius oa flere, og med 
Maſſa, ſom Skinner, (quia, inquit, Metallum hoc in magnas maſſas fun- 
ditur,) er intet bevendt. Thi Engel Saxerne brugte jo eet og det 
ſamme Navn til Kobber, Tin, og Mesſing. j 


66. En Mile, fræni genus, eller en Meyl⸗Tomme. Er vel 
det ſamme, ſom i Engel S xiſk heder e, frænum; Unde Gemidlian, 
frænare. Mid Iſenuim Midlum gewvyldan, med Jern-Bidſel at temme. 


67. En Napre, heder et ſtort Bore, Terebrum grandius. J 
Edda faldes det Waffar, nogle gange i den 62de Fabel. Paa Engel⸗ 
Saxiſk Nafegar; I Ælfrici Cloſſario fager; Terebrum, Nuuegar. Ellers 
ogſaa Næfebor ; nemlig et Bore til Nafa, eller Naba, ſom vi kalder hos os 
et Hiul Nav: ligeſom vi kalde et mindre Bore, til Spigere os Som, 
et Speger Bor. 


Ed 


68. Nymere, 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 181 


—— 


68. Nymere, er ſnarere et gammel Tydſk end Danſk Ord, 
ſom man brugte de novo rumore, mærkeligt nyt, ſom er værdt at tale 
om og ved Folkes Tale at giores kundbart. D. Luther har brugt der i 
Jule -Palmen: Vom Himmel hoch da komm ich her, Ich bring 
euch gute Neuet zer. Deraf man finder Nymere, fan fon et Ord, 
ofte i de Danſte Boger, ſom ere aldere end et hundrede Aar, ja og i vore 
gamle Viſer. Peder Syv ſtunes at have taget det for reen Danſk, og 
derkore, i fine Beteenkn. „. 89. ſiger, at det betyder ſynderlig Nyt. 
Videre forklarer hand det ikke. Stammen dertil har man hos de cloſte 
Tydſke/ M illeramum, Otfridum og flere; Thi Mara og Marier hos deem 
det ſamme ſom Rumor, fama. Otfridus ſiger om Joſeph, St. Mariæ Hus⸗ 
bonde/ L gihorither Mari, Thaz ander Kuning wari. Auctor Nhythimi de &. 
Anonne F. 20. v. 303. Do iſt in heidniſobin uchin Meri, det er rygtet og be⸗ 
fandt af Hedenſke Beger; Maren og Mari duen, vulgare, rumorem 
Pargere; Mari ward, percrebuit. Hos de Tydſke Skribentere i Sec. 
XIII. og de Poeter, ſom man haver i Heldenbuch, og dem Goldaſtus har 
faa flit: gen fæft, findes det Ord Mere overflodigen brugt, pro rumore, 
ama, hiſtoria, ſermone, narratione, et Rygte, en Tidende, ſaavel 
ſan ſom ufand, ex. ech ſollen kein Geſchwere an euerem ertze 
tragen, Ich wil euch gute Mere von eurer Tochter ſagen. 
Der fog hos amme flags Skribentere, Nüwe Mere, Lugen⸗ 
Mere, Geugel Mere, Un⸗Mere. Og hes Königshoven i hans 
Elſaſſer Chrgnick naar hand taler om den Bedragere, der gav ſig ud 
for Kæyur Frid. 2do. 25. Aar efter hans Ded: Do diſſe Mere Kuimg 
Rudolffe fůrkam, do duhte es in ein Geſpoͤtte, u. achtete in fůr 
einen Toren. Og deraf er Alen. Hos Engel⸗Saxerne ligeledes 
er nder, fama, q. d. vidt - uo ſpredet Sagn. Mere, celeber; Mere. 
man, vir inclytæ famæ. 


5. At Nysle, ſiger man om dem, (om ſoger og feer fig om⸗ 
kring, for at legge et til rette, og at finde t andet. Jeg gaaer her og 
nysler. J Engel Soxiſt har man Neoſan, viſitare; Neofung. viſitatio. 
Det kommer maaſtee af Neoſa l. LN e. Naſo: og Neſe⸗ viis ſaale⸗ 

3 des 


182 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


des og at høre til Nan. 3 Schilters Gloſſario bliver Nerſen og Erneu- 
ſen, fortolket inquirere, og citeret udaf Keiſerspergs Skrifter. 


70. Oes, er det ſamme ſom Saft, af Urter, Ebler, eller an⸗ 
den Frugt. JEngel⸗Saxiſk er 7705, decoctura, , ſucciplenus. 


71. Omflat/ og Omflætig, hører til det gamle Verbum, 
Metan, fœdare, deturpare, it. nauſeare: Svoraf er i Engel⸗Sax. det 
Particip. Ceulaeten, fœdatus. Wachter derimod deriverer Unflat, 
af particula privandi Un, og Mute, decor, pulehritudo. Men hand 
fager uden Tvivl feil, og te har der intet med at beſtille. Um i Tydſt 
og Danſtk, og Nube i Engel⸗Sax. er circum; og Mietig er fœdus, inqui- 
natus. Sonus vocis & concurſus litterarum . & f. har i Tydſken om- 
ſkiftet Umbflat til Unflat; men dette Um eller Om er bleven beholdet 
i det Danſke Ord. ' 


. Ordviis, ac dicitur vulgo intempeſtivè facundus, ſeu 
moleſtus & arrogans diſputator ex. gr. Hand er ſaa Ordviis; it. 
Hand vil have Ordet og Viſen allene. Det kand være kommen fra 
de gamle Engellænder; Thi udi Engel⸗Saxiſken er Worawiſe, Sophiſta. 


73. Pande, frons; og Pande / patella, ſtrives hos os, paa 
een og den ſamme Maade. Hos Engel⸗Saxerne heder Panne, Cranium; 
og paa Walish eller Cambriſt heder den Penglig, h. e. Hoved⸗Skal: 
Men Patella heder i Engel⸗Saxiſt Ponne; og i Cambriſt Padell. De 
Hoytydſke Falder dette ſidſte Eine Pfanne: hvorom kand laſes tilſtrek⸗ 
kelig Forklaring hos Wachter, fag vel ſom hos Du Cange in v. Panna. 
Pen hvad fig Pande, frons, anbelanger, da er ſamme vel eet af de aldſte 
Ord i Verden. Thi forſt veed vi hvad det er i Hebreiſken. Derneſt 
betyder og ben i det gamle Britiſt og Aremoriſk cut, og haver end i 
ſamme Sprog alle de Bemarkelſer, ſom Vocab. Hebræum v da det 
er baade Caput, ſaa og Initium, Principium; it. præcipuum quod- 
cunque; it. extremum; it. Dux, Princeps; it. Cacumen, vertex; 
nec non Promontorium &c. Saa kommer og deraf Peuninus, Deus ſin 
ſummo cacumine montis reſidens atque ibi coli ſolitus; våre Berg 

penninus. 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 183 


Apenninus. I Spanſken Penna, mons, cacumen. J Ungerſf Pand, et 
Berg; Panduri. monticolæ. Af Pen, i alle flags Bemerkelſer, feer 
man en gandſke hob Derivata i Dawieſſi Pickionario antiquæ Lingvæ Fritan- 
nice. Og iEngelſke Hiſtorier læfes, at den gamle Britiſte Konge, fort 
forend Angel Saxernes Indfald, hedde Pendragon, h. e. Caput ſ. Prin- 
ceps Regum, ſom Baxter i hans Archæologia det og forklarer. Det Slavo⸗ 
niſke Pauy, Dominus, Gubernator, Princeps, og Bannas Croatiæ hore til 
ſamme Radicem. 


Jeg ſkal fætte Pind derfor, at det ey ſkal (fee, ſiger 
ee 3 10 3 vel prohibels. Man ſkulde teænke, 
at denne phraſis var metaphoriſf, og i Danffen ſelvgiort, udaf den 
Maade, at ſette Pind for en Dor, ſom man lukker til. Men i 
Engel Sax ik er verbum Fyndan, gandſke proprie, at holde tilbage „ 
intercluderc, prohibere, remorari; inding, prohibitio. Og jeg fin- 
der ikke, at Pynd eller bind, er udi ſamme Sprog, det ſom hos os; 
Men vel at Calamus eller penna faldes nns, iffe allene i Engel Saxiſk, 
men endogſaag i det gamle Britiſk, ſom man nu har tilovers i det 
Cambriſke. 


75. Pligt og Bod ſenſu Eceleſiaſtico, ex. gr. i Pasſions⸗ 
9 55 for os hand Pligt og Bod fuldgiorde. J Engel Sax. 
haver man Plat, periculum; og verbum Piiptan, ſpondere. Der- 
fore, enten jeg fortolker det, Periculum noſtrum ſuſtinuit, eller ſponſio- 
nem pro nobis obivit, da finder man auctoritet for begge Dele. Om 
de ellers gemeene Bemarkelſer i det Ord Pflicht / (ſaaſom ere obligatio, 
debitum, cenſus, vectigal, ſervitium à colonis præſtandum &c. 
finder man nok hos W achter og andre. Ell rs hører ogſaa til Pligt/ 
ſamt til Plihan, ſpondere, det in ſcriptoribus medii ævi fag ofte fore: 
kommende P/egium, pro Vadimonio; item P/egius, fidejuſſor, ſponſor. 
A Duce ſilſiciens fis Regi cautio, miſſis Obſidibus, Plegiis, zuramentoque recep- 
to; ſiger Guilhelmus Brito i fit Po&mate om Kong Phiſippo Auguſto. 
Og i den Tractat imellem ſamme bemeldte Konge og Græfven af Na- 
mur, (hoilken Convention Le Blanc har excerperet, i hans Trait 
" hiftor. des Monnoyes de France, ) repeteres dette ofte; ex. gr. Iſti ſunt Pløgii 
Domini 


184 II. G. Prove af Danſte Ord og Talemaader/ 


Domini Regis, ſupen matrimonio inter Philippum Comitem Namurcenſem & Ma- 
riam flliam Domini Regis celebrando. Comes F. Pauli eft Plegius de duobus mil. 
libus Marchis erga Dominum Negem pro Comite, & erga Comitem pro Domino 
Lege. Joannes de Mgella de millibus marchis pro utroque. oc. Mere kand læ: 
ſes hos Spelmannum in Archæologico, ſaa og hos Du Cange, it. i Dr. 
Wilkins Gloſſario ad Leges Anglo-Saxonum, og dennem hand citerer 
ved bemeldte vocab. Plegiys- 


76. Om det Ord Qvern bor jeg ikke ſige andet, end jo Wach 
ter har faa meget, ſom derom behoves / til at viſe dette ſamme Ordi 
de gamle Sproge: ſaaſom af Cod. arg. Marc. 9, 42. Quairn; af Sf 
landſken Kuern, eller Kuorn; af Pezii Tydſte Gloſſis Qin, af Engel 
Saxiſke Cweorr eller c &c. Hans Giætninger om dets Herkomſt 
vil jeg ikke rore ved. Men at jeg alligevel melder om dette Ord, ſkeer 
allene for deres ſkyld, der have forbedret Du Canges Gloſſarium, og 
ladet fee en ſtor Uvidenhed om dette Ord. Artikelen lyder ſaaledes: 
Auerna, num ager frumento conſitus, à Teutonico Chern vel horn, 
frumentum, aut /ocus quernus, vel querneus, quercetum! Tabularium 
S. Florentii: Herveus auxit donum ſuum, & dedit molendinum cum Quer- 
na, circumdata aua. Der heder det jo klart nok: Hand gav til 
Cloſteret endnu en Molle / med Qværnſtade og Molledam. Og ikke 
en Korn⸗Ager / eller en Ege ⸗Skov; ſom Benedictinerne har vildet 
gigtte. 1 5 


77. Det tager ham intet: pro, Det kommer hannem intet 
ved. it. vad rager det mig? Mon dette ikke ſkal henføres til de Engel: 
Sax. Ord, Recc, Tura; Reccan, curare; Recceleas, negligens? Udi Iſland⸗ 
ſken er ligeledes Relia, curare, ſtudioſè exequi; Rækilega, accurate, 
ſolicite; Regt, Omſorg. Raeclen, og anraclem er i Hollandſk at irgre, 
anrore: Hvoraf ogfag er denne phraſis: wat raeckt mich dat? 


78. Ran, er nokſom bekicndt, baade i vore gamle og 
nye Love, ſaavelſom i Islandſken, med fine Derivatis, og ads 
ſkillige Compoſitis. Og det heder i Engel: Gariff ligeledes Ran, 


rapina; (aa og forekommer ofte i de Engelſte Kongers Love, ſaavel i 


Canuti 


af det Engel⸗Saxiſte Sprog ſorklarede. 185 
Canuti M. ſom Guilielmi Nothi og fleres. Videre kand om dette Ord 
leſes, i adſkillige Artikler, hos Spelmann, Cowel, Gilles Jacob, 
Chriſten Oſterſon og flere. I" i 

r nundne 


7909. Reysnere, bruges ofte i vor Danſke Bibel, ſaavelſom i 
vore Kroniker og Hiſtorier, for Ryttere. Iden Svenſke Bibel heder 
de og Reſenaͤrar: men i Konung Balken cap. 17. Reeſoner, ſom 
Loccenius in Lex. Terminor. Juris fortolfer Equites, vel qui in expedi- 
tione equeſtri ſunt. Ordet er af fin Herkomſt Tydſk, og heder i Neder⸗ 
Saxiſke Boger og Skrifter ligedan. Bugenhagius har ogſaa i ſin 
Plat Tydſte Bibel⸗Verſion paa nogle Steder, hvor Luther bruger. 
Reyfige, fat Reyſeners / ex. gr. Gen. 50; 9. Dar toͤgen ok met em 
henup Wagen unde Reyſeners. Og i Bremiſte og Oldenborgſke 
Documenter finder man Wapende und ridende Reyſener. Lu- 
therus har i fin Tydſtke Bibel, ſom bekiendt er / mange gange de Ord 
Reiſige/ og Reuſiger Zeug; endſkiont hand langt oftere har det al 
mindeliger Ord Reuter. Bugenhagen endnu oftere Ruͤters. 
Saaledes og i Tydſte Chroniker Reyſige Jungen, pro juventute 
equis militante. Vore gamle Danſke Fortolkere har fuldt Luthero 
efter, ex. gr. 1 Reg. 4, 26. Koͤnig Salomon hatte 12000. Reyſige 
Dan. 12000. Reyſenere. Det er af andre længe tilforne bemerket, 
hvorfore de faa kaldtes, nemlig fordi i det gamle Tydſke bliver Reiſe ge⸗ 
meenligen og i fin ſerdeles Betydning forſtaaet om expeditione militari: 
De gamle Frankers Krigs⸗Tog ſkeede meeſt altid til Heſt, ſaavelſom flere 
Nationers, og deres Krigs - Hær var aldſammen Rytterie. Schilter og 
Scherz have paa adſkillige Steder opliuſt dette; og man haver og nok⸗ 
ſom Exempler, foruden dem de have citeret. Derhen horer og de 
Talemaader / Reyß und Folg, i de Tydſkes Lehn Recht og i Jure Con- 
fæderationis, it. Reyß. Wagen ſchicken; Reyß, Muſterung, und 
Auffoderung 2c. Dette Ord har og her i Danmark længe været 
brugt pro expeditione militari, ſom kand merkes / naar man læfer Hvit- 
feld. Jet Bref af 1519. lover Erik Spendt pag Søgaard til Eyler 
Bryſte Hovedsmand til Lundenæs 6. feede Øren paa Kongens vegne 
for denne nærværendes Evervigen Reyfe ſom i Aar er. S det 

a on⸗ 


186 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


Kon gelige Danſke Archiv er et Latinſt Bref, ſom ſtaar og trykt i Arild 
Hvitfelds Kroniker, nemlig i Kong Chriſtophori II. Hiſtorie, ſub Anno 
1323. Deri forpligter Hertug Henrich af Meklenborg ſig til at tiene 
Kongen af Danmark og hans Efterkommere, faa ofte de have det behof, 
cum 5O. hominibus dextrariis & armatis, dette verterer Nvitfeld, i den Danſte 
Extract af Brevet, ſaaledes: med 50. Reyſener vel ferdige med 
Heſte og Harniſt: Men derhos var denne Vikor, at Kongen ſrulde 
betale hvad ſmaae Heſte / (nemlig de ſom brugtes til Troſſet og Ragagen, ) 
der miſtedes i Campagnen. Dette heder i Latinen: Rex parvos equos, 
ꝓuos nos vel humines noſiri amiſerimus in eadem Reyſa, perſolvet. Ottfridus 
J. 4. c. 4. har faldet Chriffi Indridelſe til Jeruſalem en Reyſe: Er reit in 
Mitte, fo giæ am, So iztho æi thero Reiſu biquam, d: Hand reed i Mitten, ſom 
det ſommede fig, og ſom den Tiid hans Indtog beqvemmede. Derfor 
er Schilter kommen paa den Tanke, at derivere Roß af Reißen, efter 
ſamme Analogie, ſom Ss d ſlieſſen, Ros à Nieſen, Gros d Gruſſen, Bus å Buſſen. 
Thi Roß / ſiger hand, eſt equus ad expeditionem & profectionem 
”aptus,” Reyſe Pferd; ſicut is, quo ad vehiculum utimur eft Zug- 
Pferd. Saaledes er og Reiſige Rutſchen und Ruſt⸗Wagen diftin- 
gueret fra andre Vogne: og Kuſtige Heſte fra gemene Heſte, udi 
baade Danſke og Tydſke Skrifter. Roß; veed enhv rat vare ey allene 
et gammel Frankiſk, Danſk og Islandſt Ord; men blev pag Jydſt og 
Engel ⸗Saxiſt faldet Hors, per metatheſin, ingenlunde ſual des faldet, 
af Horn / cornu, quaſi Cornipes, ſom Somnerus af pur Gi tning har ſta- 
tueret. Thi hvo veed / om ikke Hors eller Hros er et ligeſaa gammelt Ord, 
ſom Horn. Hors kaldtes i det te Seculo den ene af Angel⸗Saxernes Ans 
førere her fra vore Lande; og hans Sialdbroder hedde Beg: ligeſom 
man i de Dage kaldte ogſaa Folk, Biern, Ulf. Hund og Hvalp. Og 
er ikke ogſaa Ors reen gammel Tydſt, ſaavelſom Prs? da man finder 
dem baade /Finsbekii Fareneſi flere end eenſteds, men endog med mange 
andre Exempler confirmeret i Goldaſti notis 24g. 406. 407. og 408. 
tdi Legibus Municipalibus Civitatis Brunsvic. hos Leibnitz (Tom. III, 
p- 434.) begynder det allerforſte Stykke ſaaledes: 2 dme Henwede hort 
dat beſie Ors: is des dur nichr, ſo ſehal men geven dat beſte Perdt, offt id dar is. 
Hvor man feer at der var Forſkiel paa, og at en ors var bedre og anſeeli⸗ 
ger, 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 187 
ger, end en Ferdt: ja end og dobbelt faa god, vid. earund. Legum 5ᷣte 
Stykkes Art. 20. Saadan Forſkiel var og her i Norden fordum pag 
Satt hvilket man lorer af de gamle Svenſtke Love, hvor de handler om 

katter, Told, og Cronens Laxationer: J Yplands Laghen (af An. 
1245.) er en Heſt taxeret til s Øre, men en Skiut (Arbeids⸗Heſt, ju⸗ 
mentum) til 4 Øre. J Waͤſmanne⸗Laghen, er en Gaͤngare 
32 Mark værd, en Skiut ikkun en Mark, men en Grs 6 Mark. NB. 
En Gxe er overalt ſtedſe regnet ligei Verdie med en Skiut, og en Koe 
halvt derimod. Her falder mig ind at ſporge om man ingenſteds i 
Tydſke Skrifter fkulde finde Reiß, i ſamme Bemærkning, ſom Ors og 
Roß, uagtet at hverken Schilter eller andre har obſerveret dette? Da 
jeg har havt et Danſt Brev i Heender, nu over 200. Aar gammel, ſom 
beviſer/ at man her i Landet kaldte en Heſt en Reyß. Det er ſtreven af 
en fornemme Adelsmand, Jakob Sparre (hvis Broder var fordum 
Erke⸗Biſt op i Lund,) til een af fine gode Venner; An. 1539. og derudi 

diſſe Oord: Som Jagter, at ſkikke Eders Son udenlands, og 

J haver Broſt for en Heſt til ham, og Eder er tilvidendes vorden, at 
eg haver en brun bleſſet Reyß ſtagendes, faa ſender jeg Eder ſamme 
Reyſe, at J maae beſee ham, om hand er Eders Ganninge, faa er 
hans Kiøb i det neyeſte 40. Daler, og jeg vil ikke ſette Eder ham i det 
4 25 af var det en anden, vilde jeg ikke umette ham den mindre end 


nx . 


80. Riſter, nemlig at ſtege paa Rift, hvoraf er Riftet Lax / 
Riſtet Brod. Er det Engel” Saxiſke Verbum bierſtas, og. gehirſton. 
frigere in ſartagine; aſyrſte, frixus. Thi transpoſitio litterarum, i ſær 
litterær, er heel gemeen; ſom vi nyeligen ſaae i Hors. Roffen har 
Wachter, og fører dets Origine af det Cambriſte, ſom hand confererer 
med de andre mere bekiendte Sprog. Hand har dog ikke bemærket, at 
der findes udi 71. Floventinis Craticula, Ref; item at Roſfen, aſſare, og 
Rotir heder ogſaa i Italic iſten arreſtire, og arreſio aſſum: Om hvilket Ord 
Muratorius har commenteret i fin Caraligo Vocum Italicar. peregrinæ 
originis, og med al Skiel og Raiſon refuteret Menagii og Borelli 
Etymologier. 


Aa 2 81. Rud⸗ 


188 HI. O. robe af Danke Ord og Talemaader 


81. Rudſover, er at ſove haardt. J Islandſt heder nt, 
ſterto; Hot eller hrytr, rhonchus. Og paa Engeiſk er Verbum Hralan 
ligeledes ſtertere, rhonchos ducere. In %, Theoriftis Ebneri, ſom 
ſtaar bag i EKecards Hiſt. Francica, pag. 1002, Stertat, ruize. F 


82. Sand (Adj.) verus: paa Islandſk gannur, Sanna; 
Sandhed, res veræ; Saunliga, Sandeligen. Denne Notion har nu vet 
Tydſke Sprog ikke mere. Men at det har halt den, viſes endnu af 
nogle fane tilbage blevne Ord i de ældfte Tyr ſke Dialecter. I det 
gamle fan kaldede Gothiſke, udi Cod. argenteo, heder Veritas Samja, og 
deraf forekommer og anal, ſandeligen, qu. bey der Wahrheit. Sun 
jan, verificare, it. juſtificare. Og i Engel Sax. er So, verus, veritasz 
Sodlice, vere, certe; Sodfaga; veriloquium, hiſtoria, en Sondſagn. 
Vocaler forandres og omſtiftes uden Ende, ſom erfares endnu, naar 
man reyſer Tydſklands mange Kredſer og Provintzer iglennem. Og at 
v. nu tilſeættes, nu udelukkes, for ved 4. og: er en gammel bekiendt Ob- 
ſervation hos Etymologiſter. 0 Fa 


33. En SÉrædete, har nogle vildet mene at ſkulde komme 
af det Tydſke Schneider med at giore „til 7. Men dette er for ha⸗ 
ſtig at gage til Berks. Skrædere ſom og heder paa plat Tydſk Zchrg⸗ 
der, har lige ſaavel ſit eget verbum; at kaldes af, ſom ein Schneider 
har verbum Schneiden. In Cod. arg. er 4 kreitan, at rive i ſtył⸗ 
ker / Marc. 14/63. (om den Ypperſte Præft der ſonderref ſine Kleder;) 
og Marc. 15,38. Forhængetrevnede i tu ſtykker ;) ches die, dilfkris= 
noda in tua. J Engel⸗ Saxiſk er Screodan og Seredan, ſecare, ampu- 
tare; Screadunga, fruſtum, fragmentum; Screadung, reſectio, Scread. 
fax; ſcalprum. Og deraf kommer det Dauſke verbum, at ſtrelde, 
og deraf det nomen Skrelding/ ſaaſom Eble⸗Skrelding. Og ſerel 
og (hredding har man endnu i det nye Engelſk. Dertil hører nu ufeil⸗ 
barligen verbum Scrydan, veſtire, at Kladde, giere Klæder til nogen 
Jeg var nogen / og I klædde mig ikke / e wes nacod, and ge me ne fryd. 
don: Serud og Scrydde, veſtitus, veſtis. Ferit, (particip. pall. 

veſtitus; it. geſcryd, idem. WWanførydde , male veſtitus. Scrudr, er 
ligeledes Kleder, paa Islandſk, nemlig veſtis ornata & honora- 
så 2 gå tior; 


al det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 189 


tior: og Skradhus ,; Sacriſtiet, hvor Meſſe⸗Klederne forvares. 
Man maatte ſporge, hvorfor en Skredere ey havde faaet Navn af at 
at ſye, hos de Danſte og Tydſte, ligeſaa vel ſom hos Latinerne, og 
Græferne? Mon det ikke være fordi Kunſten hos os beſtod ikke i She⸗ 
ning, hyilket alle Qvindfolkene forrettede, (ligeſom endnu i Island) 
men i at giore Formen, og ſkiære Toyet til ſaaledes ſaaſom det burde. 
hvorfore og vore gamle Love giore Forffiæl paa tilſkaarne og ſyede Klæ- 
der, ſom de falde Skabte Klæder, og van Toy, ſom er endnu 
uſkabt. v. Siællands Lov. Lib. 5. c. 39. & lib. 6. c. 14. Udi et Bref, 
ſom Herr Anders FJæpføn Lunges Frue af Egede har givet til hendes 
Mand (af 1423.) ſtaaer: Item, naar Gud vil, thet min kiære 
Herre afgaar / hvad jeg da hafver af giort Guld, og giort Solf, 
og ſkaarne Klæder; ſom til mit Lif ere giorte, det ſkal jeg til 
forne have uthen Skyfte ꝛc. NB. ſkaarne, non ede. Derfor 
heder det ogſaa i de gamle Brunſpiger Stads Love C. 5. §. 16. Se enem 
Scrodere bringt want, dar he eme Cledere van fniden ſcal, vorkoft, eder vor- 
fat de Scrodere dat want, ſcal me deme Scrodere volghen mit der Heime. Og i 
Heldenbuch (Dag. Ad. 5. a.) Von rotem Samat nume Schnidt 6 uns allen 
Lcd: Og aldrig, ſom jeg troer, finder man, at lade Klader ſye, i 
faa gamle Skrifter. Ergo ere vore Kampe⸗Viſer nyere. 


84. Skrœmmer, holde mange for, at være det ſamme, ſom 
forffræffer, gior Bange. Men dets rette Betyduing er vel, at hindee, 
ſtudſe nogen, færre ham Std i Veyen. Lad dig ikke ſkræm⸗ 
me, d. e. Lad dig ey hindre derfra, og drive tilbage. Thi ſaaledes er det 
og i Engel⸗Saxiſk nemlig verbum Seremman, ponere offendiculum, 
lægge Stodi yen LS STEM | 
388. Skygge, Vmbra, heder vel mangeſtads i de Engel⸗ 
Saxiſte Skrifter Scheade ;, ligeſom det Tydſkr Schatten. Men det 
heder ogſaa paa andre Star er , cuwa, og Seuia. Hvorfore Hicke- 
ſius (Cramm. Anglo Sar, pag. ) opregner det iblant de vocabula, ſom 
hore til Dano-Saxoniſf. d Jo. Ray anfører det iblant de Ord, ſom 
bruges ide Syndre⸗og Oſtre⸗Provintzer i Engelland endnu omſtunder. 


386. At ſmage paa noget, pro, at ponſe og tenke over paa, 
li Aa 3 ſpeculere 


190 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 
ſpeculere og randſage med fine Tanker. Dette har ingen Samfund med 
verbo guſtondi, i hvor megen Rimelighed der end ſtunes at kunde være 
derfor, baade i Henſeende til Ordet ſelv, og til Betydningen. Gu/fare; 
heder i Engel⸗Saxiſt Smeccan; og Sapere ogſaa Ge/mæccan; Smæc blev met 
er Guſtus. Men et gandſke andet Verbum, ſom end og paa en anden 
Maade orthographeres, er Sneagan, contemplari, ſerutari, penſare; 
contractè Sean, meditari; Smeagunge, meditatio, contemplatio. In 


Legibus Regis Inæ, er Smneagan, conſultare, deliberare. Sneathancfullnyſſe. 


meditabunda penſatio, ſcil. naar man tankefuld ponſer og ſmager paa. 


87. Hand leer faa ſmoret deraf, er ikke af gemeen Mand 
opdigtet, eller en af Giekkerie 7 — Phraſis. Thi og hvad Sam⸗ 
menhæng kunde man fingere imellem Smør og Latter? Men Tale 
maaden er let expliceret, naar man veed, at udi Engel⸗Saxiſk er nere. 
riſus; og /mærian, ſubriderk. Og; efterdi r. og 4. gemeenligen forvex⸗ 
les med hinanden, i mange Tungemaal, faa tvivler jeg ikke paa, at jo 
Verbum Smile har ligeledes fin Oprindelſe af Smere; og faa meget 


mindre, ſom Schmieren er i gammel Tydſf, irridere, illudere, hvilłet 


Wachter iffe faa gandff og vel har opliuſt, ſom hand burdte. Helden⸗ 
buch (pag. N.. Nit falſch aber ſchmieren Der Kuͤnig do began, 
h. e. Hand begyndte med Falſkhed at belee og ſpotte. 


: 88. Somme, nøgle, quidam, nonnulli: er 5 got 
ammel Tydſt, endſtiont Wachter har ladt det ude, uden Tvivl fordi 

et ey mere er brugt i Tydſten, jeg veed ey ihvor mange Seculis. In 
Cod. argenteo heder Sums, nogen, in plur. Sumai, nogle. In Rabani 
Mauri Claſſit: Quendam, Suman: Qvidam, Sumen. Saaledes forekommer 
ogſaa hos Orfridum, Willeramum, Keronem og flere af de NEldſte: 
Sumer, Sume, Sumes, Sumeſtunt, Sumewyla, Sumlich &c. Hvad Under da, 
at ligeledes i Engel ⸗Saxiſken Sem og gume loſes, og at de nye Engelſke 
8 beholdet Some, ligeſaavel ſom Islenderne Sem, og vi Danſte 

mme: 


89. At ſtefne/ eitare, in jus vocare, er af det gamle Ord 
Straf kller Hef, en Roſt: Hvilket har været Tydſt, og er ſiden 1 


af det Engel-Sariffe Sprog forklarede. 191 
il Stimme; efter at det har hedet vine i det Land, hvor de faa kaldede 
res ee eller Cod. arg. er ſtreven. Marc. IX. v. 7. Ng 
Cibna us thamma Milhmin, Der tom en Roſt af Skyen. I de Engel: 
Saxiſte Evangelier ſtaaer paa denne ſamme Sted det Ord Srefn: And 
Stefncomof thære Lyfieandcwed, Ong en Roſt fom af Luften og ſagde. J 
vore gamle Breve heder det: Vi ſtefnede hannem for hans Broſia 
med vor levende Roſt. ? 


| 90, Stiffader, Stif-Son, og deandre dertilhørende, ere 
af de Ord, hvori vore nye Ortographiſter lade deres BViisdom fee, Thi 
jeg feer mange af dennem nu om Dage at ſkrive Stedfader, og Sted⸗ 
n. Saa viſſe ere de paa den Etymologie, at bemeldte Navne bes 
tyder dem, ſom ere i Faders og Sons Sted. Jeg ter ikke give mig 
ud for faa klog, og bekiender, at medal min Efterſogning veed jeg endnu 
ingen ſand og ſikker Oprindelſe til diſſe Ord > Men dette tor jeg vel ſige / 
LED svanen af Sted er falk og urigtig. Ligeledes er og hvad 
ſom Chriſten Oſterſon/ og hans Laremeſter, (uden Tvivl Dr. Claus 
lum, ) have giettet derom. Hand ſiger, at Steffader / betyder 
Stye⸗Fader, eller Styre⸗Fader, i den rette afdode Faders Sted, 
nemlig, til at ſtyre, ſaa og med Styr at opholde og nere de ſmaae 
Born, med hvis Moder hand kommer i Egteſkab. Men til at refutere 
alt dete, ſom ſaaledes ſammendigtes af de Dunſke Ord, Sted, Stye 
og Styre, bene es ikkun at ſperge, hvorfore haves da dette E. i de 
Tydſke Ord, Stief Vater, Stief Mutter, Stief- Kind &c. 
hoilke man aldrig ſkal beviſe an et, end at være lige faa gamle Ord i 
Tydſken, om Stiffader er i Danſk? J Stæd, Stye og Styre 
hives jo iffef. Og hvor findes, nogenſteds et eniſte retſtrevet Danſt 
ocument, hvor der ikke i Stiffader og Stifſon ſees enten £. eller og 
Dets cognatum .? J Engel⸗Saxiſte Skrifter, ſom ere langt ældere 
end alle vore Bøger og Breve, heder de Sap. father, Steop-fon &c. Svad 
Dette Sreopigentlig har betydet, har Somnerus ikke troſtet ſig til at ſige 
os. Wachter haver i en Artikel om % examineret med Flüd andres 
Ety mologier, og tetteligen forkaſtet Martini, Skinneri, Voſſii, og Di- 
derich von Stade deres. De tu forſte har meent, at det var af Seif, 
durus, rigidus, .afper, nemlig fordi Stiffader og Stifmoder ere ge⸗ 
meenligen 


N e ere Fr 
102 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 
meenligen haarde imod Børnene. Voſſius derimod deriverer det 1 
verbo ſyven, eller ſteiſſen, firmare, quia vitricus & noverea ſunt, loco 
verorum parentum, nova domus fulcimenta. Og dette kommer da 
overeens med Chriſten Oſterſens Stye. Dider. von Stade vil have 
det af Yen, conſtituere, ordinare. Men herudi mangler Wachter 
med god Skiel, at r. i ten er littera radicalis, og burde altſaa iffe ta⸗ 
bes i Derivatis. Dicimus enim Sriefkind, non Stift Rind. Selv fom- 
mer hand (nemlig Wachter) paa de Tanker, at det enten mage være af 
Stow, Anglo - Saxonico, ſom betyder Locum: quaſi patris loco, patris 
vice fungens: og Hieſßſon, quaſi vice- filius: Og dette er paa fart me 
Maade, ſom vore nye Orthographifters Stedfader: Eller og hand 
mener, at det kunde være af vocabulo Sorabico Sm, quod Conſtitu- 
tionem notat: quaſi patrem & filium Legalem. Men med ingen af De⸗ 
lene troer jeg, at hand rammer Maalet. Det dobbelte w. i Enden af 
begge diſſe gamle Ord, ſaavel det Engel⸗Saxiſte er, loco, ſom det 
Sorabiſte Lom, conſtitutiene, rimer fig ikke lætteligen med p. og f- 
i vores omſpurdte Vocabulis. Og bemeldte 7. og J findes der⸗ 
udi faa radicaliter, og faa rodfeſtede, at os feyler allene, hvad 
Stief eller Seuph i det allerældfte Tydſk eller andet ældgammel Sprog har 
bemærket. Man haver endnu i de Tydſte Vocabulariis af 8, til 900. 
Aars de de ſamme Vocabula, ſom nu omtales, med 5%. of . Udi 
Gloſſis Florentinis, ſom Eccard har ladet trykke, ſtaaer alle diſſe tre, 
Stuphater, Stuphfun, Stuphmutter. Og i Gloſſis Lindenbrogii Sftint, 
privignus. Udi Rhythmo de S. Annone, ſom er over 600. Aar gam⸗ 
mel, finder man San, Stroph. 29. v. 486. I den gamle Sielandſke 
Lov findes det trykt Fader og Si, ſan: Men i den Jydſte, faa mange 
ſom jeg har fundet Exemplarer, fkrevne og gamle trykte, . hr &c. 
I Documenter og Adels Breve, af det 15. Seculo, i Kong Chriſtiani I. 
Tid, pleyer i bemeldte Ord deres Sted meeſten allevegne at bruges, 
Foſterfader, Soſtermoder, Foſter Son, og Foſterdatter: tet 
ſigeſom diſſe vare ſmukkere, og de andre u⸗anſtendige og plumpe, og 
derfore at overlade til den gemene Almue. Det kand maaffee ogſga 
have været ſaadan Aarſage / ſom har afſkaffet de gamle Ord Szeopfarher 
og Keepſon hos Engellenderne, hvor de nu i den Sted bliver kaldede Fa- 
ther in Law, Mother in Law, Son in Lam, Daughter in Law, 8 
oven 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 193 
Loven. indfætter og authoriſerer dem i de rettes Sted. Hvilket har 
Rapport med vores Lau Varge, eller, ſom det heder i den gamle 
Skaanſke Lov, Laghe⸗Verende, hvilken Andreas Sunonis falder 71. 
dus legitimum proviſorem. J et Brev af Anno 1447. findes, at Srue 
Sophia Albrechtsdotter Knud Anderſens Efterlever ſtod paa 
Walborghs Herrets Ting, og keſede ſich en Lawlech Verie 
Erich Jepſen/ ſom kaldes Bille, hennes Srende. Hvo ſom ikke 
nokſom var forſigtig, og beſlagen i de etymologiſke Vanſkeligheder/ 
kunde ved en Deel gamle Danſte Breves Lesning / ſaavelſom ved viſſe 
Engel⸗Saxiſte Ord, ſnart vorde bragt paa de Tanker, at Lav⸗Verge 
havde en anden Oprindelſe og Bemerkelſe, end af Lagh, Lov; quaſi le- 
gitimus tutor. Thi i Engel⸗Saxiſken er 2 ſuperſtes, Laua og Lave, 
vidua; Verbum Lefau, relinquere, Læfed, relictus: hvoraf vi have 
endnu det Danfke Verbum, at levne. Ergo maatte Lav⸗Veerge 
hede, tutor ſaperſtitum, vel relictorum, de efterlevendes Verge, Enkers 
og Umyndiges. Man marker og i gamle Danſke Breve, at Enker 
ſtreves meget ofte Efterleve, og ikke altid, ſaaledes ſom nu, 
Efterleverſkfe. Ex. gr. J et Brev af Kong Christiano 1. 
An. 1467. Frue Hylleborg Herr Knud Henrichſens Efterleve/ 
og et andet af An. 1466. Frue Cecilia Awesdatter af Abramſtrup 
err Torben Billes Efterleve, nemlig, ikke juſt å Lefve, vivere, 
quaſi ſupervivens, men af Leæfan, relinquere, h. e. à conjugis obitu 
relicta. Saaledes, ſom det Ord oldelefve, der er en reen gammel 
Danſf Terminus til at betyde ongefer det ſamme, ſom det Norſke ode, 
og er vi vocis, hæreditas å majoribus, avis atavisque relicta. Jet Bref af 
An. 147 6, ſiges, at dette Gods er kommen af min rette Oldelefve, 
og er ſaaledes min Eyendom. Item iet andet Bref af An. 1468. 
Det Gods har været i min Faders Vare og hans Oldefaders 
Lefve. Og at komme igien til Enkerne, da ſkal moren aldrig inoget 
Latinſk Bref hos os findes / at en Frue kaldes Vidua, men ſtedſe, (i det 
tingeſte fleeſte Steder) relicta: Agnes, relicta Domini Jacobi Muus de Hiyly 
Militis, og ſaaledes pad utallige Steder. Saadanne Obſervationer 
kunde vel forfore een til at troe, at Lav Verge maatte hede eliearum 
tor. Men det er falſk; thi det er viſſeligen, og uden Modſigelſe, 
Tutor legalit (eu Legitimus. i É e 
. Bb 91. Tar⸗ 


194 HI. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


91. Tarvelig / er hvad ſom hører til Fornodenhed, de re- 
bus fcil. dictum, knap og nap: og heder paa Engel⸗Saxeſk chearſlie, 
nemlig à Thearfe, neceſſitas, utilitas. Thearf og Tharf, indigentia, 
uſus. Det øvrige; hvad derom kand ſiges, har Schilter og Wachter 
i ee ; fub vocabulis Darben, Darufen, og flere dermed 

eſlegtede. ANER 


92. Teer fig) i ftæden for, Viſer fig. Islandice 2, de- 
monſtràre. Dertil finder man og Spor i endeel Engel⸗Saxiſke vo- 
cabulis, ſaaſom getæbr, monſtratus: Areowed» oſtenſus; Gerheon, vige- 
re, creſcere. Angagende dette ſidſte, da ſiger jeg ogſag i Danſk, om 
Korn der kommer frem paa Ageren: Det teer fig ret kidnt. 


93. Teigl, og Teiglſteen. Her undrer mig, at Wachter 
ved det Ord Ziegel, ſom hand, efter Francorum autoritet, deriverer 
af det Latinſke 7521, ikke haver eengang nævnt de Engelſk⸗Saxiſke 
Ord Tiegl> og Igel, ſom betyder det ſamme; hvoraf Tigel-wyrhra 
er en Teiglbrænder. * 


94. At teelge, h. e. at ffiære Pinde, og andet ſmaat Tree 
til, euſtro lævigare; ſom Hag. Spegel fortolker det; hvoraf en Tal⸗ 
geknif ſiges. Hertil finnes at henhøre adſkillige Ord, af flere gamle 
Sprogge; ſaaſom det Ord 7al/ea i Latinen) Namque Nonius Marcel- 
lusteftatur, Taleas eſſe ſciſſlones lignorum, vel præſægming. Tuleæ oleagineæ, 
hos Catonem de re ruſi. Gloſſæ veteres: Iulia, %'éa, taliæ, Janes. 
Deraf har Varro imertaliare, lib. I. R. Ruſt. og autores de Limitibus 
Agror. Taliaturam, h. e. ſciſſuram. hvilket in Legib. Longob. re- 
gis Rotharis (Jeg. 242.) heder Tbeclaturg. S quis liber homo arboren, abi 
theclatura facla eſt inter fines difternendos, inciderit vel deleverit &. ubi vid. 
not. Muratorii. it. I. 245. Si ſervus extra juſſionem Domini ſui thec- 
Jaturam aut ſinaidam (NB. à. ſneiden) in ſilva alterius fecerit, manus ejus 
incidatur. I monumentis medii ævi finder man 20lare lena, pro ſcin- 
dere. Hos de ſamme er Talea, & Tallinm, en Karveſtok, ſaadan ſom 
vore Bryggere og Kroerſker bruger , til at holde Regning means 

f den. 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 795 
den. Og flere deſlige vocabula, ſom i Du Canges Gloſſario nołſom 
ere opliuſte: item af Dr. Wilkins ad calcem Legum Anglicarum, og an- 
dre JEngel⸗Saxiſt er 7a, og Telg, ramus, Telgra, virgultum. J 
det Cambriſke eller gamle Britiſke er Deln eller Dellten, aſſer, aſſercu- 
Ius; En Dale. Minſhew og Wachter mene / at Teller, (Taller⸗ 
ken) kommer af det ſamme. In G4 Florent, har man Planca, Dilo. og 
ſiden ibid. Plateus ſ tabula parietis, Dili. Thillian, (verbum) eri Engel 
Saxiſken rabulare. contignare. OG Thilie er tabulatum. Saaledes heder 
og et Fielegulv, eller Loft paa gammel Danſt og Norſk, og deraf 
er i Viſen: Den Hapfrue dauſer paa Thille. Endeligen veed jeg 
ikke, om ey ogſaa 10, paa Ifſlandſk en Fül, og Tela, limare, ho⸗ 
rer ſammeſt xds hen. f 


9s. Thi, nam, enim. J Engel Saxiſken heder , ideo- 
propterea, quia, og Ihre, quoniam. J Iſlandſf hid, nam, namque · 


96. Tims, er et Slags fiint Sold, hvor igiennem Meelet 
: fældes, det Fine fra det Grove, ſaa at det, hos os her i Landet, er midt 
imellem grovt og ſigtet Meel. Unde verbum at timſe, hvoraf tim; 
ſet Brod ſiges. Leems heder et Sold (eribrum) paa Hollandfk, og 
temſen, cribrare. I Dictionariis Anglo-Saxonicis findes getempſud, 
cribratus. John Ray i fir lidet Verk, Faldet Collection of the Engliſh 
words not generally uſed (ſom hand lod trykke An. 1674. in 8. og er 
nu overmaade rart,) bemerker, at ide Nordere Provintzer i Engelland 
Falder de ſigtet Brod, Temſe-bread, ligeſom vi Danſke. Men Or⸗ 
det maa ogſaa være heel gammelt i det Tydſke Sprog, endſkiont 
hverken Schilter, Wachter, eller andre, af dem jeg kiender / har det; 
Thi udi Du Cangii Gloſſario citeres ex Herimanno de Reſtaurat. S. Mar- 
tini Tornac. Nec cribro, nec tamiſio farina purgalatur. Hvoraf kommer 
de Franſkes endnu brugelige Tus. Benedictinerne, ſom har for⸗ 
bedret Du Cange, gier denne annotation: Cribrum inter et Tumiſi. 
um illud intereſt diſcriminis, quod Tamiſii tela ſit ex ſerico vel equinis 
jubis, crilrum vero ex pellibus hac illac perforatis, ligeſom hos os. 


Bb 2 97. Tofta 


196 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader/ 


97. Tofta og Toftum forklarer nogle Engelſke Juriſter at 
være i deres gamle Latinſke Cloſterbreve, det ſamme ſom NMaſure 
i Franſken, nemlig et Stykke Jord, hvor der har ſtaaet en Gaard, 
eller Bolig paa, og er bleven ode: Andre mener, at det er en liden 
Lund eller Krat. Herom handler Spelmannus og Somnerus, men 
fornemmelig Du Cange, der anfører en heel Deel paſlager baade af 
Ehroniker og Archiv- Documenter, hvori bemeldte Ord findes: Hvilke 
loca meſten alle ſiunes at beſtyrke den forſte Forklaring. Saa ſiger 
og Chriſten Jenſen i fit Norſke Picionæio, at Tofft kaldes den 
Grundplads, man bygger Huus paa (p. 126.). Ret nok; thi i 
Norſke Lov ſtaaer, Landsleye⸗Balken %. 25. at naar Huſe ere op⸗ 
brændte, da bør Leylænding at flytte Tommer og ald Tilfang 
paa Toften / til ſlig uus, ſom for ſtod, og Jorddrotten at be⸗ 
koſte det at opbygge. Og Cap. 52. tales om dem, der flytter de⸗ 
res Huſe af gamle Tofteſtæder. Habetur et ſæpe in Leg. Weſtro- 
gothicis, obſervante Loccenio in Indice jurid. Vide et Leg. Scan. 
Hadorphii p. 9. & p. 13, & Andr. Sunonis L. 9. c. 4. verba ult. 
Og Arndt Berndtſen 1.2. p. 38. Siællands Lov p. 48.49. NB. a. b. 
54. For den anden Mening har man derimod i Engel⸗Saxiſte Pictio- 
nariis det Ord Gethufte, fruticetum, nemlig af Thufe, germen, frutex. 
Hos os i Danmark heder en Toft et Stykke indlukt Jord ſtrax ved 
Bondens Gaard, fan at den kaldes ogſaa Gaards⸗Toft, Tofte⸗ 
gaard, og Landboe Toft: Ord ſom undertiden forekommer i de gamle 
Lovboger, Vid. Chriſten Oſterſen i Tofte. item Arndt Berndtſen 
3 Bogs 3 Part 2Cap. p.449. Men og derforuden, har Ordet den 
tredie Bemerkelſe til Skibs / nemlig paa Orlog Skibe, og andre af 
ſamme Storelſe, ſom i gamle Dage kaldtes Langſkib. Saaledes 
befules i Udfare Balken Cap. X. Ved hver Tofte ſkal ligge en 
lang Boſſe / ſom de tu derpaa ſidder og roer, ſkal forſtaffe dem, 
eller gielde 2 Mark Solv til Konningen ꝛc. Og Cap. XVIII. Den | 
ſom bygger Langſkib / og ikke ville ſige eller bekiende / hvorhen hand 
agter fig dermed, ſkal Bønderne tage fra hannem Seylet og 
ſpilde hans Reyſe. Sig re de det ikke / da gielde hver en Mark 
Solo til Konningen for hver Tofte ꝛc. Det heder Toftegold. 


98. Hoy⸗ | 


if det Engel⸗Sariſte Sprog forklarede. 197 


98. Hoytravende Tale, er, efter ſin rette Derivation og 
Oprindelſe, ikke juſt det ſamme ſom ſermo cothurnatus & quaſi tolu- 
tim incedens, ſcil. ã verbo at trave, ſomen Heſt. Men egentligen 
er det ſermo ſublimis & ſimul argutus, plenus argutiis ſublimi dicti- 
one prolatis. Hvorfor? nemlig fordi i Engel⸗Saxiſten heder Traue, 
argutiæ, à verbo 7hrawan, eriſpare, rotare; hvoraf er 7hrawin-[pinte, 
calamiſtrum, et Krolle-Jern. Og ſaaledes er en Hyytravende Ta⸗ 
le, Oratio ſublimis & calamiſtrata. Peſte⸗Traven er noget andet; 
Og dertil horer det Ligeledes Anglo-Saxiſke Ord Trage, curlus. End 
ydermere vi have i vort Danſt det bekiendte Ord Trave, til at be⸗ 
merke 20. Kiærve Korn i Straae, eller 20. Knipper Halm, ja og 
20. Kooſte. Dertil horer det Angel⸗Saxiſte Threaf, manipulus; men 
endnu nærmere til vores Ord kommer det ide Norderlige Dele af En- 
gelland brugelige Ord Trave, 4 Shockof Corn containing 24. ſheaves, te- 
ſtante Jo. Rayo in opuſculo ſupra laudato, pag. 48. 


99. Baade, er meget gammelt Danſk, e ee Nod 
og Plage. Det ſral vel komme af Nu, ſom i Engel Sar, er det ſam⸗ 
me ſom moeſtus, vexatus, afflictus. Na, dolor, væ. Man kunde 
vel og dertil henføre ede (adjectiv.) h. e. moleſtus. 


100. Vage, i Lius eller Lampe: Heder i Engel⸗Saxiſt 
Mecca, og Weoce, Candele-/Weccan ellychnium. Ergo er Ordet lige ſaa 
gammel hos os i det mindſte. Og i Engelſken har man beholdt det ind⸗ 
til denne Dag; thi Wee er endnu der en Vege i Lius. 


101. Vag / ſiger Bønderne i Jylland, i ſtæden for Svag; 
ſtrobelig. Man kand dog ikke derivere det af Svag, eller give no⸗ 
gen Sfiælfor, hvi den Bogſtav S. (fulde ſaaledes afkappes for af 

emeldte Ord. Men af Engel⸗Saxiſken bliver man underviiſt, at Dag, 
er et eldgammelt Ord, og vel ældre end Svag. Der heder Lac, 
vilis, infirmus, langvidus. Compar. wacor, Superl. wacoſi: WPaclic, 
fragilis, debilis, vilis; Muac, lentus; gewacan, langueſcere; Wacmod, 
puſillanimis. J Eddæ aden Part er , mollis, imbellis. 


Bb3 102. Vante, 


198 H. G. Prove af Danke Ord og Talemaader , 


102. Vante, Chirotheca, er endnu et faa gemeent Vocabu- 
lum i Danſken, ſom det i gamle Tider, vel for 1000. Aar og mere, 
har været gemeent og brugeligt i Tydſkland, Frankerige og Lombar⸗ 
dien; ihvorvel de Hoy⸗Tydſke nu ikke ville kiendes der ved i noget af des 
res Gloſlariis, ſaavit jeg har Fundet finde: men vel de Neder⸗Tydſte, 
Flamſte og Hollændere. Iblant de Franſke Lærde haver Adrien de 
Valois paaſtaaet, at Wuntus var Originis Gallicæ, formedelſt den Lo- 
cum in Vita 5. Columbani: Tegumenta, quæ Calli NMantos vocant, quibus 
in laboribus uti ſolebat, depoſuit. Ergo, ſiger Valeſius, nomen eſt Gal- 
licum, non autem Francicum, ſeu Germanicum; (Valęſſan. pag. 178.) 
Dog ere de fleeſte andre Lærde, ſaaſom Cluverius in Germania antiqua, 
Voffius de Vitiis Sermonis, Menage i Etymologique de la Langue Franfoiſe, 
ſamt og i hans Origini della Lengva Italiana, Godofredus Henſchenius 
i Actis ſanckorum, Furetiere i fit Dictionnaire og Jeſuiterne i Dictionnaire 
de Trevoux &c. &c. i den Tanke / at det er gammel Tydſk eller Flamſk. 
At jo de Frantzoſtes Ganter deraf kommen ſaavelſom de Spanſtes og 
Italicners Cate, er vel ingen ſom tvivler paa, helſt man finder og 
mange gange Canto i Medii ævi Latinitate, alligevel ikke faa tit ſom 
Mantot og Muntones. Men hvad dets forſte Oprindelſe anbelanger, da, 
endſkiont det udi Seculo 6. og 7. i hvilke S. Columbanus og hans Piſci- 
pel Jonas Hiberius levede, var gemeent, og blev holdet af dem for el 
Franſtk Ord, faa finnes dog rimeliger, at ſaadant Kladebon er / tillige 
med Navnet / kommen fra den kolde Norden, og af de ſydlige blevet an⸗ 
tagen, og kommen i Brug for dets Beqvemheds ſkyld. De Norſke har 
og paa deres Primſtaf market Calixti Dag (14. OGobr.) med en 
Vante, til Kulden at betegne, fordi det er den forſte Vinter⸗ Dag. vid. 
Ol. Wormii Faſt. Dan. l. 2. p. 91. og Chriſten Jenſens Norſke Pickion. 
Hermed mener jeg dog ikke, at Franſke og Italiener jo har haft Hands 
ſker igamle Tider. Men paa Handſfe og Vanter ſlutter jeg at der har 
været den ſamme Forſkiel, ſom endnu. Thi Vanter var Imo. end ogs 
faa i de eldſte Seculis meeſtendeels for Bender og Arbeids⸗Folk; og 
2do. havde en Vante ikkun een Finger, nemlig Tommelſingeren. 
Hvoraf beviſes nu dette? vil man ſporge. Jeg ſpvarer: Det forſte bes 
vidner en locus in Hiſforia miraculorum S. Maximini Epiſc. Trevir. (4. 

SS, 


af det Engel⸗Sariſke Sprog forklarede. 199 


Sg. Maji Tom. VII. p. 28.) ſom en Munk ved Navn Sigehardus i Keœyſer 
Ottonis I. Tiid har ſkrevet. Den lyder faa: Bat ergo (S. Maximinus) 
S cbirotheca manu fuperdudta» quam ruſtici Nantum vocant, demonſerauit. 
Ergo var Panter Bonde⸗Handſrker, ligeſom hos os. Det andet finder 
man udi t S. Majoli Abb. Cluniac. (i Jomo 2. Haji pag. 601.) Manum ad fe 
re vocat ſanam & incolumem, Ofir tantummodo ſolum digitale guanti perdidit: 
Nemlig hans Haand blev ſlagen eller huggen, 9 alligevel ved Mirakel 
uſkad, men Fingeren af Vanten gik forloren; Hvor der tales ikkun om 
een eniſte Digitali. Men at dog ingen ſkal tanke, det Handſker med 
fem fingre er nogen nye Mode, da finder man gamle haandſtrevne Bo⸗ 
ger, med Billeder udi, ſom ere ſtrevne og malede i Seculis XIII. hvor der 
fees Handſter af lige ſamme Facon, ſom nu om Dage, nemlig ikke 
med een Finger, men med fem. Og til diſſe ſidſte har man og ſtraxen 
appliceret det gamle Ord Wanre, fornemmelig uden for Tydſtland, ſaa⸗ 
ſnart det var bleven Moden, ey allene hos den gemene Mand, men 
endog hos de Hoyeſte og Fornemmeſte at have noget paa Hænderne 
imod Kulden. Man lod da ogſaa Vanter giore af det koſteligſte Toy, 
bordyrede og med Guld beſatte. Hos Du Cange citeres af Hariulpho, 
Manti caſlanci auro parati: og af en Biſkops Teſtamente end og af Se- 
culo X. diſſe Ord: Aunulum aureum unum, cum gemmis pretiofis, & Man. 
ros paria unum. Item af Chronico Novalicienſi: Sceptrum cum Wanto- 
nibus indutus teneus in manibus. Hos os er Vante, endnu den Dag i 
Dag er meeſt og allene til Vinterbrug, og derfore enten fores, eller gis⸗ 
res af tyk Toy ſom kand holde Kulden ude: Og Haq. Spegel i fit 
Svenſke % rio fortolker Vante en ſtor eller fodred Sandie. 
Den Svenſte Præft Samuel Rheen, ſom har fourneret Scheffero en 
heel Deel Materiaux til hans Lapponia, ſiger iblant andet i det Cap. de 
Veſtimentis Lapponum pag. ah. Hoe bruka the i fina Hanfkar, och ſellan om 
Winteren Wanter. Hvilket Schefferus verterer: Fæni genus inſerunt 
manicis ſuis, raroque hyberno tempore habent chirothecas & lana. 
Hos de gamle Franker brugte man dog Vanter lige faa vel om Som⸗ 
mer⸗Handſke / for Ex. i det Capitulari Aquisgranenfi, af An. 4. Ludo- 
vici Pi, hvor der opregnes de Klademon ſom Abbeden ſkulde forſtunt 
enhver Munk med, læfer man, camiſias daas, tunicas duas, cucullas duas 
g MHantos in aſtate, muſfulas in hyeme vervecinas. In Gloffis Florentinis, 


(ſom 


200 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader / 


(ſom mange har meent at (fulde være Latino-Gothicæ, men er virkeli⸗ 
gen Latino-Germanicæ) ſtaaer anti & Manice, ſom Latin, og For⸗ 
tolkningen paa Tydſt er Handføuoha. Seert nok og beſynderligt er det, 
at dette Vocabulum Mante har været i den Bemorkelſe ſaalidet i Brug 
her hos os, i vore ældfte Skrifter. J den Skaanſte Lov, ſom er af 
Sec. XII. ſtaar Hantzka, naar der bydes, at man i anden Mands 
Skov ey mage tage flere Nødder, end fin Hat eller fin Handſke fulde. 
De aldſte Islœnder har det ey heller. Ea udi den 38. Fabel, hvor 
der tales om den ſtore Trold Skrymner, i hvis Vante Thor var kroben 
ind og havde ſovet Natten ud, der kaldes det Hanſta, og det ſom vi 
nys horte at kaldes i Latine Digitale guanti, heder i ſamme Fabel Thø- 
mallinn eller Thumlungur Hanſſtaus. Hos de nyere Islœndere er det Panser 
eller Vpttr / in duali Vetter, unde diminutivum Vetlingur, chiro- 
theca, og i Norge falder Bonden en Vante, Vaat, teſte Chriſtiano 


Jani in Dickien. Norv. Gudmundus Andreæ vil have det deriveret 4 


"ætu, humiditate, quod ſæpe madefiat, apud laborantes in mari aut 


gro. Men denne gode Mand viſer alt for ofte, at hand er en heel ſlet 


Etymologiſt; Ike ſtort bedre end de, ſom Furetiere ommelder, der 
meene at Dante kommer af gin. Man finder det ſamme i Rob. 
Stephani Dickionaire Franpois- Latin, og er forvoldet af den Liighed imellem 
Cant og Caine, hvilket ſidſte manifeſtè er af Vagina. Rimeliger ſiunes 


bande Vante og Vetter at hore til de gamle Engel⸗Saxiſke og Tydſke 


Ord, hvormed Kledebon, Dakke og Skiul bemærkes. Nemlig i En⸗ 
gel⸗Saxiſken har man Meda, veſtis, indumentum, Wedelfaſeia. Me- 
da-leas, nudus, uden Klæder paa Kroppen, og i det gamle Tydſte 
Wedan, induere, Gerede, veſtes. N. fættes ofte ind for ved 7. ex, gr. 
Metur er Vinter / Vatn / Band &c. Paa Islandſt er Net operculum, 
et Log, eller Dekkel, i S Olufs Saga, citante Verelio. J Gloſſis 
Lipſianis har man end ogſaa Nanda, veſtimentum, hvoraf Leimwand 
ſiges. Lambert ten Kate, udi fin Berſte Præve van geregelde Afleiding, 
træffer dem alle fra det Verbo Windem, involvere, innectere, impli- 
care. Derhen bringer hand ogſaa Wente, Chirotheca, manica, ali een- 
omſleeding om de flanden. Dette lader fig meget vel høre, og er efter 
Analogien af andre Sprog. Man kand maaſtee have Faldet det i Be⸗ 


dyn⸗ 


. af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 201 
gyndelſen and Arunte, og ſiden ladet det forſte Ord gaae bort ligeſom i 
mange andre er (feet. ex. gr. En Klud i Steden for en Halsklud & c. 
Jeg kand beſtyrke dette med de Pallager af den gamle Skaanſke Lov, 
"Hvor den taler om Jernbyrd. Den ſiger i den 7de Bogs 16. Art. Er 
annaͤr haͤligher Dagh i Uku, tha ſtal aͤngin Man Jarn bære, 
og ey hafve Dante ofna Hande. Derneſt i den de Bogs 
25. Art. Thagher Jæœrn er boreth, tha ſkal Vanta ofna Hand 
lathe och Zuſepla ore fætthig: Dette verterer Andreas Sunonis 
(J. 7. c. 15.) ſaaledes: Judicio completo, in continenti vel pedes, fø vomeres 
calcati fuerint, vel manus, fø ferrum geſtatum fuerit, panno aliquo involven- 
tur, cui diligenter adſtricko, figillune etiam apponetur. Her mærker vi, at 
hand ey har verteret Vanta chirothecam, ſom det her ikke heller var; 
men et omſvobt Klæde. Saa at ufeilbarlig mage dette være Oprindel⸗ 
ſen / forſt Hand Vante, et Klade til Haanden med at forvare, og ſiden 
Vante abſolutè pro Haͤndſte Chirotheca. J det gamle Cambriſke 
heder efter ſamme Analogie Chirotheca Amlau, nemlig af A, cir- 
cum, & Llau, manus. Og i Engel⸗Saxiſten er Handcopfas, manicæ, 
quaſi dicas manuum tegumenta ſeu pallia. Men at man ikke har 
Mante, hverken i det nye eller gammel Engelſk, er vel kommen deraf, at 
deres Glove er af de meget gamle Ord, ſom Saxerne have adopteret, 
ſaaſom det ogſaa oyenſynligen er af det nys bemeldte Celtiſke Lau. 
Manus. 


103. Verrſkab, brugtes i forige Tiders Danſk oftere end ſom 
nu / i ſteden for Gilde og Giæftebud: Vi vare ſammen for nogle 
Dage ſiden til et Varſkab, 3: iet Gieſtebud. Et Bryllup, Bar⸗ 
ſel, eller andet Verſkab. Verdſkab er i gammel Danſt Conver- 
latio, Samqvem, ex. gr. Das Dommedag ſtulle onde og 
umilde Mend ſkillies fra helge Mænds Verdſkap og Guds 
Aſyn. Om det Tydſte Wertſchafft vid. Wachter in Wirth. it. 
Rothe in Chron. Thuring. (Menck. T. 2.) col. 1699. og 1761. 
Heldenbuch (pag. N. ult. b.) Dem Edelen Suͤrſten werde was 
mit der Wirtſchafft wol. Mon det ikke have kundet hede 
i ældgamle Dage Barſkab, og været det ſamme ſom Angel⸗Sa⸗ 
xernes Geberføyp, convivium? 1 lg Geberſchp, item Gebiorſcis. 

c ſine 


202 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader, 


fine proſtheſi illa Germanica, heder ellers Beorſcip, og er egentlig com- 
potatio. Somner har temmelig vidtloftigt derom i fit B ionario Ang. ax. 
in verb. Cebeorſhipe. Beor eller Bior heder i de Engel⸗Saxiſke Dictiona- 
riis, Aulſum, hy dromeli, Miod eller Melſte: Men i de Islandſte er 
Bibr, cereviſia, ligeſom det langt eldere Celtiſke eller Cambriſfe Bir, 
ſom betyder det ſamme. 4 Bordum vartha Biur og Nin, Bagnar fatu- 
teir, citerer Gudm. Andreæ ex Clavi metrorum. Bioreigur, hauſtus 
cereviſiæ. Biorſal Jotunt i Voluſpa, er Kicæmpens Dekreſtue eller 
Kicelder. Ogi Regner Lodbrogs Vife ſtaaer: Dreckom bior at bragdi or 
biugvidom bauſa, bibemus cereviſiam brevi ex concauis craniorum 
poculis. Altſaa er heel rimeligt, at Bisrſkab eller Beerſkab har væs 
ret det ſamme hos os, ſom Beorſcip eller Geberſcp hos Engel Saxerne, 
nemlig Compotatio, og B ſiden udtalet ſom W. Paa ſamme Maade 
blev ogſaa det Ord Gl brugt hos vore Forfædre nemlig pro Convivio, 
unde Sæftens Øl, Convivium propter ſponſalia. Barſel er ſaa og 
Contract af Barnsgl. Bud-øl er et gammelt Ord pro Convivio, 
Commeſſatione. J en gammel ſkreven Poſtil: Herodes giorde 
Budh Øl, og lod dræge Johannem. it. De ſom i Mat ok Dryk 
ok Venng Buͤdhel ſtaar amot, at Guds Helge Ande ey kan 
them fører wordhæ. Deraf er Buddel, et Gude. Og ide Sven⸗ 
(fe Love Glbuden, invitatus ad nuptias vel convivium: Glbuds⸗ 
mœnd/convivæ. Men Kroe eller Vertshuus⸗Drikken kaldes Pennings⸗ 
Gl, quia cereviſia iſtic non gratis, fed nu merata potatur pecunia. 
forbemeldte Poſtill ſtaaer ofte Glfylle pro ebrietate. J Olfylle 
Samqveæmd miſtes Guds Naade. Ellers er og i Islandſken 
Merdur, epulæ, unde Dagwerdur, prandium, Narrverdur, coena, unde 
Danicum Davre, Nadvere. Rorſeber, fine dubio Korſe⸗ bier; 
J et Brev af An. 1524. haver Borgerne i Neſtved forpligtet Niels 
Ibſen Moller i Holloſe Molle, at for nogen Jord, ſom hand bruger ved 
Neſtved, ſkal hand male ald Byens Molt uden Told, og dertil give 
Bymandene hvert Aar en Tønde Ol til Korſebor. 


104. At VÆVE, in ſenſu translato, ſaaſom: Hand ſtod og 
vævede; it. hand vævede for fig, i ſteden for, hand flammede, 
og 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 203 


og vidſte ey, hvad hand ſkulde ſige. Man maatte vel ſporge, hvorle⸗ 
des det verbum havde faaet flig Bemærkning; thi ingen fornuftig raiſon 
eller Sfiæl er der, til at ligne enBVævere og hans Arbeide med en Stam⸗ 
mere, en Tvilraadig, eller en ubered og ilde⸗talende. Jeg troer ikke / 
at en Væveres Arbeide gaaer ſeenere og ſlettere fra Haanden, end 
andre Handverker. Skulde det være, at hand flager 2. 4 3. gange til, 
naar hand har flaget Traaden igiennem, da hvorofte mage ilke en Smid 
ſlaae, og en Snidker fare over med fin Høvl, inden de ere færdige? 
Kort ſagt: At væve, i forbemeldte ſenſu, er ikke af ra eller texere. 
ikke end af Penelope ſelv, der vævede frem og tilbage. Vefve, active. 
Vave og drage, Giællands Lov F. 40. a. Poſtilla Ms. De ſom ude⸗ 
lytte Gud af there Hugh ok lærte ok vefves i there Ukyſkheds 
lyſte ſwaſom Heſtæ ok Mule. Det er et eget og ſerdeles verbum, 
ſom vi endnu finder i Engel⸗Saxiſten, og der heder gan, fluctuare, 
hæſitare, vacillare, ſtupere. Wafung, ſtupor, fluctuatio, dubitatio. Om 
det Islandſke verbum Y, oberrare, (idem atque at ſvave herom ,)er 
og dertil henhorende, ſkal jeg ikke ſige. Item den Engelſte terminus juri- 
dicus, weife, paa Latin Nuvium, ſom betyder Hittegods, nempe 
res, quæ nullius proprietatl attributæ, fine poſſeſſionis reclamatione 
ſunt inventæ, quæ usque ad annum & diem ſervandæ ſunt. Cowel 
bekiender, at hand ikke har kundet treffe dets Etymologie: Ey heller 
har Spelmannus vidſt den. Efter dem, har jeg dog fundet, at Giles 
Jacob in v. Waifs er kommen vaa, at derivere det af v. Angl. Sax. 
Wafian, dubitare, aberyare. Derimod ſkrives sexere anderledes, nemlig 
med e eller eo, van og weofan; Web, tela; Webba, textor. Den 
Satyriſte Talemaade, at væve Kirkens Vadmel, om en Praſt, 
der prædifer ubered og ilde , er lang nyere opfunden / og beviſer intet til 
den omtalte Etymologie. 


105. Ved, pro med, bruger Jyderne endnu / nemlig Bon⸗ 
derne i hele Jylland indtil Skagen: At tale ved een, Jeg har talt 
véd ham i gaar. Synder ude, h. e. i den Deel hvor det Danſte 
Sprog endes, og det Tyoͤſte begynder, bruges det endnu mere, nem⸗ 
lig ey allene pro med, men og pro ngl apud: Jeg var ved ham 
0 6 2 i gaar, 


204 H. G. Prove af Danſke Ord og Talemaader / 


— — — rss 
— — 


igaar/ pro hos ham. Dette ſidſte ſkurrer Lange mere ien Kjøbenhavns 
Mands Øre; end det forſte: Og fandt at ſige, hvor ved ikke kand 
forklares i god Danſk ved med, ogi Latine ved cam, troer jeg ey, at 
det kand eller bor taales. Dog ſiger man, at være ved, d: hos, 
naar en Ting ſkeer, Siclands Lov fol. 27. a. Ved pro med, er heel 
ammelt, og med mindre man vil ſige, at Jyder ere autores til Stilen 

i den Sicklandſke Lov, faa har det ogſaa været brugt i Sigland, teſte 
L. Seel. f. 12. b. Det er af with. fol. 20. a. 21. a. b. i 


106. Wer / i det Norffe Ord Siffe-ver, er egentlig Septum 
eller captura. Finmarken beſtager ſaaledes af mange Siſke ver, hvoraf 
hver gior fit Piſtrick. Norſke Lov ſiger i Tingfare⸗Balkens 1 Cap. 
hver tredie Aar ſkal holdes Lavting udi hver Fiſtever i Finmar⸗ 
ken. Vid. Arndt Berndtſen 2 Bog pag. 19. 20. Jens Bielke i fit Regi- 
ſter over de Norſke Terminos Juridicos ſiger, at Werr er en De, 
” fom ligger langt i Havet og got Fiſterie er hos, ſaaſom: Udver Seer⸗ 
ver / Hennings ver ꝛc. J Engel Saxiſke Dictionariis finder jeg Wer, 
ſeptum piſcatorium, captura. Og i Lit. F. anføres Eiſc-wer, cap- 
tura piſcium, vivarium piſcinarium, med Exempel af N. Teſt. 
Angl. Saxon. Luc. V. v. 4. Letad cowre Nett on thons Fiſc auer, xehelgere 
rå dervæ ilch sis c Yb. Almindeligen er i Engel⸗Saxiſk wer an. mu- 
nire, og Wering, agger, en Demning. Uden Tvil af det gamle verbo, 
ſom hos Danſte og Islandſke ogſaa haves, vore, at forvare,giemme / un⸗ 
de Ward, Vagt, Nur, forſigtig &c. In Gloſſis Florentinis pag. 982. 
Propugnacula, Weri. 


107. Vildere, er i gemeen Mands Tungemaal i Jylland⸗ 
det ſamme ſom meer formuende, riger og megtiger: Hand bliver al⸗ 


drig vildere, ſiger man om en ſlet Huusholdere, ſom/ i hvor meget 


andre end vil hielpe ham til rette, dog ikke kand komme ſig. J Engel⸗ 
Saxiſten heder det ligeledes re, potentior, opulentior. Poſitivus 
af dette Ord er mig ey forekommen, lige ſaa lidt ſom af det Danſte 
Vildere. Ellers er vel dertil hørende, diſſe efterfølgende, ligeledes 
Engelſke⸗ Saxiſke Ord: wela, felicitas; Melon, opes; uel, multum; 

' avyldan, 


af det Engel⸗Saxiſte Sprog ſorklarede. 205 
wyldan , regere, dominari, Pfalm, XVIII. v. 14. mvylding » potentia, 
regimen. i : a É 


108. At legge Vind paa, veed alle hvad betyder, og er en 
Danſk Talemaade, faa ærbar og ſkikkelig, ſom nogen anden i vores 
Sprog. Men hvad er da Vind for et Ord, og af hvad Bemærfning? 
Thi deraf kommer ogſaa vindſkibelig. Jeg ſvarer, Vind er det 
ſamme, ſom Arbeide, Flid, Streben. Thi ſaaledes er det ogſaa i 
Engel⸗Saxiſten, men foruden 4 i Enden. Vin og Wine, er labor, 
fortitudo: Minful, induſtrius, laborioſus; Minnan, og Winnian, eft la- 
borare, contendere; arbeide og ſtrabe. It. agrum colere. Ligeledes 
er i vort gamle Islandſk, Vinna, laborare, labore acquirere; Viunu- 
menn, operarii, laboratores; Viunulitil, ignavus, ſom lidet gider arbei- 
det: hvilke trende Ord Verelius haver opfert i ſin Indice og tagen dem 
af Norſke og Islandſke Bøger, Sagen er da klar nok, hvad det gamle 
Ord Mind anbelanger; Angaaende den Formam i Adjectivo Vindſki⸗ 
belig; da er ſamme pur Engel⸗Saxiſk. Thi i deres Ord finder man 
Scipe og fipelice, foyede til andre Ord, ſom af mange hundrede 
Exempler bepiſes, ba er det ſumme ſom hos os ſkab, og hos Hoytydſte 
Schafft, Freundſchafft heder i Engel⸗Saxiſk Freondſcipe. Paa 
ſamme Maade Winſcipe, laborioſitas, diligentia; MWinſcipelice, diligens. 


109. Biffen, har man ogſaa i Engel⸗Saxiſt, hvor riemen 
og Weosnian ex marceſcere, areſcere, Weosniende, aridus. 


IO. Uqvæms. Vi har i vore gamle Love, ſaavelſom nye, 
meeldet om Uqvams Ord, i ſaadan Betydning, ſom Skelds⸗Grd. 
55 det gamle Norſke er og okvædins Ord, det ſamme, Verba probroſa, 
ab o part. negat. & quædin, compellare, vocare, quaſi verba male no- 
minata. Saaledes forklarer baade Verelius, og vore Juriſter det, 
hvorimod og intet falder at ſige. Og ſelv har jeg fæft Documenter og 
Tings Vidner over 300 Aar gamle, 105 ogſaa Oghenavne ere kaldte 
Uqvedhns Ord. (1462) Men her er at merke, at der er (feet en 
merkelig Contuſion i tvende heel 1 Terminis, formedelſt 1 1 

ö c ervede 


206 H.G. ProveafDanffe Ord og Talemaader , 


dervede Pronunciation af Uqvedns / ſom man har giort ved Tidens 
Længde til Uqvems, der vi originis ſuæ er gandſke noget andet. 
Imidlertid kunde og Ua veems have ſaavel en anden og noget mildere 
Bemerkning, ſaavelſom en anden Etymologie og Oprindelſe. Dertil 
haver man Anledning i de Engel⸗Saxiſke Ord: meman, placere, de- 
lectare; Cemend, placens, gratus, acceptus; Ovemmſſe, gratia, ſatis- 
factio. I de Engel⸗Saxiſte Evangelier, ſiges Marci 18, V. 15. om Pi- 
lato: Pilatus wolde tham folce gecmeman, hand vilde behage Folket, . lempe 
fig efter Folket. Deraf er det gamle Tydſte Adjectivum biqaam, con- 
gruus, hos Otfridum og andre: og de endnu brugelige begvæm, be- 
gvæmmer &c. Qvemmelig / læſes i Fortalen til vor gamle Lov, 
pro congruus, decens. Uqvæmmelig er derimod indecens, inhone- 
ſtus, uſkikkelig, ja og ſkammelig, ex. gr. Ster og uqvemmelig 
Tale, Sermo obſcœnus & inhoneſtus. Altſaa er efter denne Etymo- 
logie qvœms, ingratus, incongruus, u- anſtendigt. Anders Bor⸗ 
ding har brugt dette 1 8 ſaaledes i fit Vers udi Arreboes Hexae- 
mers: Det er, ö Danſke Mand, uavæms Dig fremmed Ord at laane; 
fra Tybren, Seyne, Rhin og Thems Og faa dit Sprog forhaane & c. 


III. Vrede, ira, er i det gamle Engel⸗Saxiſke red og rad, 
hvoraf Wradian, indignari, Wedau, infeſtare; Mradlic, infeſtus. 
Islandſken er w. borte og lratus heder der Keide. Wrath og Mieth ert 
endnu bekiendte og brugelige Ord i Engelſt. 


12. Brinff, almindelig ſiges det om Heſte. Siden og per 
translationem de hominibus libidine furentibus. Men i Engel⸗Saxi⸗ 
1 bruges det promiſcue, hvor ren, er libidinoſus, furens; nrennyſſe, 
libido. ; 


13. Ydmyg/heder idet gamle Engel⸗Saxiſte Ear eller Ead- 
nod, humilis, mitis. Matth. XI. ic com bilewite and eadmod on heortau. Ed. 
modneſſe, humilitas; Eadmodan, humiliare. Fadmodlie, ſuppliciter- 
yomygelig. Nu kunde det ſiunes meget rimeligt, hvis man vilde ſlutte, 
at af cadmod var forſt giort i Danſk ea nodig, og dette ſiden contraheret til 
ydmyg. Helſt da man ogſaa i Hollandſken haver Oadmoed, og 19 

2 5 


af det Engel⸗Saxiſke Sprog forklarede. 207 


digh. Men her falder en vigtig Modſigelſe af dem, ſom vide at vi haver 
i vores Danſk det Ord myg, der betyder ſmedig, bgyelig, lat til at 
bukke og dreye hvor man vil, og det ſamme ſom i Franſken ſople. 
Samme heder og paa Islandſk mink ; og miskr er og mollis, modeſtus, 
humilis; lia, mollefacere, mulcere; Mylinde, neutr. plur. res mol- 
les. Saa er og i Engel⸗ Saxiſt meck, det ſamme ſom vores myg. J 
nogle af vore Danſke Gloſe⸗Boger, haver man at myge ſig / pro at 
bytte fig. Og iden gamle haandſkrevne Poſtill af Sec. XV. ſom jeg 
tilforne har citeret: Han (JEſus) myugte ſik ſelver amot os 
SSghfardughe, (tha han kom til Wehrlden) item iſamme Bog 
Myugdom, pro Idmyghed / (ſom dog ellers ogſaa af bemeldte Auctore 
kaldes Vdhmiughd.) Miugdom gige Menniſkene lige Eng⸗ 
lene, og Hygfardhen giorde Diafle af Englene. Jeg er derfor 
heller vis paa; at Vomyg kommer af Myg, ſmedig og ſouple, eller 
bukkende; Men hvoraf haver det da den forſte Stavelſe / Vd? Dertil 
fvares, at det mage vel veere det Islandſke and, hvoraf audkvend (Edd. 
Mythol. 28.) cognitu facilis, got at kiende, eller det i Engel⸗Saxiſten 
everblevne ead eller ea, facilis, (ſom og ellers betyder, felix, og ſubſtan- 
ld felicitas;) Hvilket cad ſees ligeledes i eamod og edmodlic, ſom for 
agdes. ” 


4. YNnk, Anker, Yntelig; have vi i det gamle Islandſke 
Aumtun, querela; og Verbo aumta fig, queri; thi aum, ſtal være miſer, 
eller m/ unde aumhiartadur, miſericors, Omhierted. Men nærmere 
ſiunes det Engel⸗Saxiſte Inca, querela, til det Danffe Vnk. Butan 
callum incan, fine omni querela. Scil. hie idem quod Danicum Anl. 


IIS, Mver kaldes paa Danſt vber vaccarum, vel aliarum pecu- 
dum. Os i dit gamle Engel⸗Saxiſke ligeledes Tver, iblant de Ord, 
ſom Dr. Hickes har bemerket. 


116, Oel er en Leder⸗Nem: Og heder ligeledes i Islandſten, 
funis ex corio. En Leder ⸗Pidſt kaldes i vore gamle Viſer / ſom underti⸗ 
den i Jylland endnu, en Pel⸗Svebe. J Engel⸗Saxiſten 9225 en 

Leder⸗ 


208 H.G. Pr. af D. Ord og Talem. af det Engel⸗S. Spr. f. 


— — 


Leder Rem, ſom man binder Skoene med, det Navn / Tvvonge: 
Iblant de gamle Forordninger ſom følger efter den Skaanſke Lov, er 
den om Urbotamaal, hvor den 7de Artikel, ſom taler om den der fans 
ger og binder frels Mand, byder, at den ſom ſigter, fkal fremføre til 
Tings tillige med fine Vidner / de Hl og Baand, ſom den anden bandt 
ham med. Saaledes heder det i Hadorphs edir. p.61. men i det Danſke 
Exemplar ſtaaer Rem og Baand. 


II7. Ol, Cereviſia, er ſaavel ide allereldſte Engel⸗Saxiſke 
Skrifter, ſom endnu i det nye Engelſk, Lala, kal. J Kong Inæ (ſom 
regierede fra An. Chr. 688. til 728.) hans Love nævnes liſß kal, cere- 
viſia Wallica. Og Ealabus, ex Drikke- Huus / hvorom Somnerus i hans 
Gloffario ad X. hiſtoricos har en lang og lærd Obſervation. I de eldſte 
Islandſte Skrifter heder Hl dx, ſom kand fees i Eddæ anden Part, 
ſaa og i de adſkillige gamle Vers og andre Seriptorum locis i Bartholini 
Antiquitatum 2 Bogs 12 Capitel. Item Ol i Edda paa mange Steder. 
in Gloſſario Chaucico har Leibnitz mærket; quod AHLA /t aqua infecta, 


trůbe, non limpida, qualis etiam AHLE, cereviſia nempe fragum f[ucco in. 


fete, Ita ille. 


Hertil gaaer min Prove paa nærværende Tiid. Jeg kunde 
have giort den længere, hvis ikke mit Forfæt var, nu at gade alt det 
forbi, ſom kunde ſiges at være endnu ligeſaavel Tydſk, ſom Danſk. 
Thi ſom jeg for ſagde, ſaadanne Ord haver man af Wachter nokſom ops 
liuſte og forklarede, ſaa at det blevet utidigt og forgieves Arbeide. En 


anden gang kunde jeg vel ogſaa udbede mig deres Taalmodighed, iat 


hore en anden Prøve, af Danſte Ords Lighed med de Cambriſke, for 
maaſkee deraf at kunde giore, efter andre Nationers Exempel, 
nogen Slut Je det ældgamle 
elti 


* 


Lege 
* 


| 


1 


Forſte | 


R 
Forſte Mfhandling 


Om 


REPORMATIONENi&Nsland, 


Hvad Begyndelſe, Fremgang og Modſtand 
ſamme har havt 
fra 1539 til 1548. 
Meddeelt 
af 
Ludvig Harboe. 


tbetragte Guds Riges Beſkaffenhed, hvor herlig det 
udbreeder fig, og hvor faſt en Grundvold det har, at 

alle dets Modſtandere med deres Magt og Lift, med 

ſaa vel aabenbare ſom hemmelige Anſlag eh kand for⸗ 

maae noget mod ſamme, er een af de fornoyeligſte Forretnin⸗ 
er / man kand forlyſte fig med, og tillige een af de nyttigſte 
ing / man kand opbygges ved. Derfor have mange brave 
og berømmelige Mænd ikke ſparet nogen Umage, at udføre 
ſaa vigtig en Materie, ikke alleene i Almindelighed, ved at un⸗ 
derviſe os, hvorledes Guds Rige er bleven grundet og udbre⸗ 
det allevegne ; men og i Sardeleshed at meddeele os udfor⸗ 
lige Beſtrivelſer, paa hvad Maade et og andet Rige, Land 
eller Stæd er bleven oplyſt, og kommen til Sandheds Er⸗ 


kiendelſe. 
Dd Dette 


210 L. H. Forſte Afhandling 

Dette har og bevæget mig, at foretage nærværende 
Afhandling om Keformationen i Idland. 

Naar Chriſtendommen forſt er bleven indfort i dette 
Land, er noye og omſtendelig bleven udført deels i Chriſten- 
doms Saga. ed. Skalholt 1688.4. Oluf Tryggeſons Saga trykt 
paa Skalholt 1680. 4. Part. II. p. 218. 238. Schedis Ara 
Preſts Froda edexet Skalh. 1688. 4. pag. G. ſeqq. og af ſalig 
D. Chr. Worm Oxon. 8. Cap. VII. p. 42. ſeqq. ligeledes af 
ſal. Andrea Buſſæo Hafn. 1733. 4. Cap. VII. p. 35 49. 
deels og i den lærde og accurate Islœnders Herr Arngrim 
Jonſſens Skrifter/, i fær hans Crymogæa Lib, I. p. 103. qq. 
at jeg ſkal forbigage en Diſputation de prima fundatione Re- 
ligionis Chriſtianæ in Islandia, ſom en Islœnder Jonas Davi- 
dis 1696. har ladet udgaae/ efterdi derudi kun kortelig findes 
excerperet, hvad udi de anforte udforlig berettes, endſtiont 
det derhos ikke kand negtes, at det meeſte i denne Materie er 
ſtreveniet Sprog den mindſte Deel forſtager, Dø at de Bøger 
Derom paa Latin ere udgangne, ikke ere almindelige. 

Derimod er om den i Kirke⸗Hiſtorien faa merkelige 
Periode angagende Reformationen i Ib land ikke ret meget 
bekiendt / hvilket og i et af de berommelige Skrifter, Danne⸗ 
mark har Were af; nemlig det Danſke Magazin Ton:. III. 35de 
Hefte p. 338. er bleven erindretz thi vel forekomer adſkilligt om 
Reformationen ſammeſteds i vores ſtore Hiſtorie⸗Skriveres 
A. Hvitfelds Kronike, Cunradi Aslaci ChHronologia, Cragii 
og Stephani Annalibus, og forbenævnte Herr Arngrim Jonſ- 
ſens Crymogæa Lib. III. p. 145. qq. Comment. de Islandia 
P. II. p. 63. 66. Anatome Blefkeniana P. II. Lit. H. 2. ed. 
Holanæ pg p. 42. ſqq. ed. Harb. 1613, men ſoni det ikke har 

veret 


: om Reformationen i Island. 211 


været nogen af diſſe Skrihenteres Hoved⸗Oyemerke, at 
ſkrive en udforlig Kirke⸗Hiſtorie, ſaa ſoger man hos dem for⸗ 
85 en tilſtrekkelig Beretning, hvorledes Reformationen i 
Island er bleven indfort/ og hvad Modſtand ſamme har haft. 

Da jeg nu deels den Tiid, jeg opholdt mig i Island / 
deels ſiden har faaet adſkillige Manuſcripter i Hænder, der 
kunde give nogen nærmere Oplysning i denne Materie, faa. 
troer jeg, at een og anden ſkeer en Tieneſte Derved, naar jeg 
meddeeler, hvad jeg herom har kundet opſpore, hvorhos jeg 
formoder / at andre Derved lade fig opmuntre, at ſupplere, 
hvad herudi mangler, paa det man med Tiden kand fage noget 
tilſtrekkeligt og ſammenheengendes. 

Det vil vere mig tilladt, at jeg i Forveyen kortelig vi 
fer; hvorledes deres Regimente, der ſkulle have været et Lys 
og Exempel for andre / en Tiidlang for Reformationen har 
været beſkaffen, og hvor lidet af Chriſti Sind hos dem 
har været at finde; der nævnede fig Biſkoper og 0 
dernes Forſtand ere, paa det 9 10 i Henſeende til Island 
det merkverdige Vidnesbyrd kand ſtadfeſtes, ſom den ſa⸗ 
lige Lutherus aflegger om de Tiders ynkelige Tilſtand i Kir⸗ 
ken: Totum orbem tædere corruptionis cæperat, nemo 
enim abuſus ferre amplius volebat, ita ut ad inordinatum 
impetum & periculoſiſſimam mutationem, cum totius 
Religionis interitu, & chriſtianismi in atheismum conver- 

ſione perventum fuiſſet. Vid. Seckendorfii 

Hiſt. Lutheranismi L. II. S. 14. 
F. 44. Add. 


Dod 2 8. 1. 


212 L. H. Ferſte Afhandling 


§. I. 


. Overmod og Haardhed, ſom de ſidſte Catholſke Biſper i Js⸗ 


land lode fee mod Almuen ſameſteds, foraarſagede megen Uvil⸗ 
lighed og Gienſtridighed blant den gemeene Mand, hvorvel in⸗ 
gen Tviil er, at den ſtorſte Deel mere hemmelig har ſukket over de dem 
tilfeyede Trængfeler, end at de offentlig torde lade fig merke dermed, af 
Frygt, at de ikke maatte falde under Kirkens Band, og deres Eyendom 


dem vorde frarovet; dog blev ſamme ved een og anden Leylighed kien⸗ 


delig nok, hvorom jeg vil anfore nogle Prover. 


Allerede hundrede Aar og længere for Reformationen horde 
man de bitterſte Klagemaal, over den Haardhed de Catholſke Biſper 


tracterede Folket med; Derfor blevi Aaret 1431. Loverdagen næft efter 


Peders Meſſe, af Hirdſtiorene eller de overſte Befalnings Mend, Lav⸗ 
Mændene, Lavrettes Mend og Almuen paa Althinget, ſaaledes beſlut—⸗ 
tet, og derpaa gave de hinanden Haanden, at de ville være deres vær- 
dige Herre Erich, med Guds Naade, Norriges, Danmarks, Sverriges 
og Gothers Konge og Hertug over Pommern, huld og troe, og holde de 


Love / ſom S. Olaf havde givet, og hans rette Efterkommere ſiden havde 


ſamtykt imellem Kongeriget; og dem, ſom boede i Landet, efter det ſom 
Lov Bogen, Chriſten⸗Retten og Kongernes Rette⸗Boder indeholdt, 
men alle nye Paalæg / ſom Biſperne ville giore, ved at ſette i Band, at 
giore Forbud, og at herſke over dem, videre end udi det Forbeng vnte an⸗ 
fort er, ville de paa ingen Maade underkaſte ſig. 


J Aaret 1481. da Olaus I. () var Biſkop i Holum, beklagede 
24 Praſter af Holum Stift fig, udi et Brev til Kongen, Erke⸗Biſpen 
og Rigens Raad i Norge over den meenige Almues afvendte Sind fra 
Biſpen; dette Brev er ſkreven paa Holum i Hialltedal in vigilia St. Ja- 


cobi Apoſtoli 1481. og findes udi en Copie-Bogi Holum Stift⸗Kiſte, 


hvoraf jeg i fær vil anfort de Ord, hvormed de tilkiendegive deres For⸗ 
trydelſe 
(% Denne Biſkop Olaus Rögnvalldſen blev 1438. Mandagen neſt efter Barnabe Apo- 


ftoli af Præſteſkabet i Holum Stift udvaldt til Bikop, og heder det, i det derpaa uoſtedede Brev, 
at det er ſteet Gud, Sto Johann, den gode Gudmund og den hellige Kirke til Ære. 


om Reformationen i Island. 213 
trydelſe over Almuens opbragte Sind; Saa ſkrive de: ” Helldr vitüm 
vier, ad Almügenn hefr ſkulld vid Biſxupinn, ſuo hann må Kyrkjun- 
nar Rietti ey framkoma fyrer. beirra Ofurdadigheit: er og fo ftor 
miſſemia kominn millum lærdra Manna og Almügans um allt Island, 
Vat vier beinkjum, ad Chriſtinndomr muni forgangaſt, ef ſuo fal 
leingi ſtanda. i. e. Men vi vide, at Almuen har opſat fig imod Biſpen, 
” faa at hand, for deres Uregierligheds Skyld, ey kand udfore Kirkens Ret⸗ 
tighed; der har og ſaa ſtor en U-eenighed opſpunden fig blant 
lærde Mend og Almuen over heele Island, at vi har den 
Tanke, at ene vil gaae til Grunde, derſom det 
ſaaledes længe ſkal vedblive. J et andet Brev ſkreven af XI. 
Preſter Loverdagen næft efter Peders Meſſe 1481. finder jeg, at da 
Biſkop Olav /i Lav⸗Retten paa Oxeraac⸗Thing, lod oplæfe de Privilegia, 
ſom Kongen havde givet Holum Dom⸗Kirke og Biſperne, en Lav⸗Mand 
ved Navn Raffn Brandſſen og hans Tilhengere giorde Skraal og 
Larm, paa det ingen maatte hore det, ſom blev opleſt, de viiſte Biſpen 
ud af Lav⸗Retten, og truede nogle, at de vilde myrde Preſterne, hvis de 
ikke lode deres nye Paalgg fare: ad bad mundi gyllda Preſtanna Lyf, 
ef heir liete ecki af ſijnum Upptektum.“ Samme Klage igientages 
i det tredie Brev, ſkreven i ſamme Aar af 12 Preſter, in octava viſita- 
tionis Sanctæ Mariæ Virginis, og mœldes berudi blant andet: At den ge⸗ 
meene Mand ey vilde rette fig efter Prſternes Domme, men de domte 
tvert imod de ſamme udi Sager, ſom angik Kirken, ſaa at Biſpen og 
hans Ombuds Mand ey kunde udføre Kirkens Ret, de fane ikke heller 
nøgen Redning for Kirken, hvis ikke GUD ſelv, Erke⸗Biſpen i Tronhiem 
pag Kirkens vegne; Kongen o Rigets Raadi Norge, ville beviſe Kirken 
den Hielp, at den maatte faae den re, ſom den tilkommer, og Kirkens 
Lov om formelder; derhos anføre de, at denne Opſetſighed, ſom AL 
muen beviijte, havde taget fin Oprindelſe af Biſkop Olavs Nidkierhed 
for Kirkens Baſte, hvilk en ve ſerdeles beſtod derudi/ at hand under alle⸗ 
haande Paaſkud kunde tage andres Eyendomme til fig, og der ved 
foroge ſit Gods. 


At de Jorder, ſom hand paa den Maade havde faaet fra Almuen 
ey har været fage, kand fees af 5 forfattet Fredagen 
3 neſt 


214. L. H. Forſte Afhandling 


— 


neſt efter Olavs Meſſe An. 147 9. hvorudi hand, GUD, Jomfru Mariæ, 
Sancto Johanni Epiſcopo Holenſi, ( den gode Gudmund Biſkop 
paa 


i 0) Om denne Johanne eller Jen Augmundſen Biſkop paa Holum, hvis Navn i fin 
Tiid har været fan berømt, at man glorde mange Løfter og Bonner til ham ſom en ſtor Helgen, vil 
jeg kortelig berette det fornemſte af en Hiſtorie, ſom haves i Miet. i det Islandſke Sprog; og 
Hr. Aſſeſſor Arnas Magnuſſen har faget fig den Umage, at overſatte paa Latin, hvilket Miet. forefin⸗ 
des blant hans ypperlige Samling af rare Pocumenter pag Univerſitæts-Bibliotheket. Jon Aug- 
mundſſen, er fod i Aaret 1052. paa Bredebolſtad i Fliöts-Hlüd; hand blev i fine unge Aar ſendt 
til Biſkop Isleif paa Skalhollt, for at informeres, og vandt ved fin Flüd Biſpens Bevaa⸗ 
genhed. Da hand var bleven Diaconus, reiſte hand, ongefehr i Aaret 1074. til Norge, derfra til Dan. 
mark og endelig til Rom; den anſeelige Perſon hand forte, giorde ham vel behagelig, men ſeerdeles 
hans gode Opforſel, og hans Videuſkab at ſynge og at ſpille paa Harpen. Bed ſin Tilbagekomſt til 
Island bragte hand een af fine berommeligſte "Landsmænd Semund Sigfuſſen med fig (' mag⸗ 
num illum & nunqvam fine honore nominandum Islandiæ ſacerdotem, eui haberemus fane 
”qvod deberemus, niſi inſignia ejus ſeripta, plena ſapientiæ & eruditionis, temporum no- 
bis eripuiſſet injuria, ita 8. V. D. C. Wormius in Diſſert. de Aræ vita & ſeriptis, ſubjuncta 
” ejusdem Schedis de Islandia pag. 183.) og begav fig til fit Fodeſtad Bredebolſtad, hvor hand 
ſom Præft boede længe, og 2de gange indlod fig i Egteſkab. Anno 105 blev hand ſom den forſte 
Biſkop udvalt i Holum Stift, og forfoyede fig til Dannemark for at lade fig indvie af Erke⸗Biſkop 
Our eller Adzer, men hand giorde ham det vanſfeligt, fordi hand havde havt 2de Koner, og bes 
foel ham at reiſe til kom, for at føge Pavens Tilladelſe. Hr. Jon Augmundſſen maatte da begive fig 
paa denne Reiſe, og udrettede ved Erke⸗Biſpens Recommendation fit rende faa vel, at Hr. Adzer 
fil Befalning af Paven at indvie ham, hvilket og ffeede 3Cal. Maji 1106. i hans Alders 54. Aar, (ikke 
64. ſom Arngrimus Jonæ in Comment. de Islandia fol. 59. melder.) Saaſnart hand havde tiltraadt 
fit Biſpe⸗Embede i Holum Stift, var hand betankt paa at bygge en ſtorre Kirke paa Holum; og pag 
det unge Menniſker i tide kunde præpareres fil det, ſom den Tlid blev udkrævet af en Preſt, oprettede hand 
en Skole, og antog til Lærer derudi en Praſt af Gothland Gisle Finneſen, der ſtulde docereGrammaticam, 
derhos maatte hans egen Capellan og ſerdeles Ven, Richinus, underviſe dem i Sang og at giore Bers; 
hand forbød viſſe Dages Udvelgelſe efter Hedningers Viis, og at ſynge loſagtige Viſer, ſom den Tiid vare 
brugelige. Een af Diſciplene Klængur Thorſtenſen der ſiden blev Biſkop paa Skalholt, vilde 
hand ikke tilſtede at leſe Ovidii Epiſtolas Amorum, paa det hand ikke deraf maatte forfsres; de 
Navne Odins Dag og Torsdag aflagde hand forſt i Island, fordi de ſmagede af Hedenſkabet, 
hvorimod de Navne Midvikudagr og Fimtudagr bleve indførte, ſom endnu ere brugelige; derimod 
anbefalede hand, at ſoge flittig til Kirken paa Hellige Dage, og andre beſtemte Tider, og underviiſte 
Preſterne, hver Dag aarle og ſildig at ſoge til Kors og Kirke, og formanede enhver at have et Kors 
i fit Huus, og ved alle Leyligheder at tegne fig med Korſets Tegn; hand paaſtod os, at hver Mand 
fulde vide Pater Noſter og Credo in Deum. Paa det hand des bedre kunde tage vare paa fit Embede, 
overlod hand Biſpeſtolens Oeconomie til andre. Som hand hovligen berommes for det exem- 
plariſte Levnet hand forte, den ſtore Gavmildhed hand udvilſte, Beder og Faſten, hvormed hand Dag 
og Nat tvang fit Legeme, faa roſes hand ſerdeles for de idelige Formaningers ſkyld, hvilke hand 
gav, og fine Predikener, ſom hand leſte af Bogen, paa det Folket ſtulle fee, at hand tog dem af 
hellige Mænds Bøger. Hand var ellers meget elſket, og mange ſogte til Holum, for at høre ham, 
bvorfore de og bygte ſmage Huuſe omkring Kirkegaarden for at være hannem des nærmere. J Aaret 
II z. blev hand ſyg, lod fig efter Papiſtiſk Viis ſinsre med Olie og annammede Chriſti Legeme; hvor⸗ 
paa hand fang den Pfalme: Refecti Demine pane cocleſti ad vitam qvæſumus nutriamur æternam, 


og 


om Reformationen i Island. 215 


— — . — 


pad Holum (Y) og alle Guds Hellige til Ære, henlagde diſſe Jorder til 
en Præſtes Underholdning; der hver Dag ſkulde læfe en Meſſe i 1 — — 
Dom⸗ 


og ſiden: Benedicam Domino in omni tempore, ſemper laus ejus in ore meo, under hvilke Ord hand 
opgav fir Mand 9 kalend, Maji, da hand havde været 15 Aar Biſkop og levet 69 Aar. Hans Liig 
blev 1198. igien ſom en Helligdom opſogt; men forſt 1200. qvinto Nonas Martii med Proceſſion 
Skriin⸗lagt, ſiden blev hans Dods Dag helligholden, ſom een af de ſtorſte Apoſtel Dage, hvor. 
om det heder ſaaledes ien Pergaments Bog der indeholder adſkilligt om de Helgenes Hoytider: ” ågiæta 
”håtid eigum vier at hallda Jons Hola Biſkups, ſkulum vier pann dag hallda fem ſtærrſtu 
Foſtula Meſſr. Man indbildte fig, at hand glorde Mirakler, hoorfor man giorde mange Løfter 
og Bonner til ham, nogle at de vildefønge 5gange Pater Noſter hver Uge, andre 90 gange Pater 
noſter og Ave Maria, andre hoer Loverdag 50 gange Pater noſter; Dette er en kort Indhold af den 
temmelig vitloftige Jon Bilkups Saga. J Laurentius Biſkups Saga, (ſom jeg i den henſeende agter 
for een af de beſte Islandſke Hiſtorier og Levnets⸗Beſkrivelſer, efterdi adſkilligt merkverdigt om uden: 
landſke Affairer deri berettes, hvoraf ſaavel en og anden Feil i vore Hiſtorier kand rettes, ſom og 
Hiſtorien paa en og anden Maade ſuppleres) findes Cap. 4. at Kong Erich i Norge ærede ham 
ſom en Helgen, ſaa lenge hand levede, fordi hand meente engang ved hans Forbon at have faget 
15 Bind, hvorfor hand og 1286. førærede fin beſte Kledning til hans Amindelſe; om Gudmund 

en Gode, ſom ſtrax mere ſkal meldes om, berettes, at hand altiid bar et Been af denne Johanne 
hos fig, i den Mening, at hand derved ville udrette ſtore Ting. 


(9) Een ved Navn Broder Arngrimur har beſkreven denne Gudmundi Araſons ebnet, hvil⸗ 
ken Beſkrivelſe er fuld af Jertegn, der ſkal være ſkeedte af ham, ſaavel for ſom efter hans Dod: Hans 
Federneland var Island, hvor hand blev fodt 1160. (andre ſige 1161;). I hans 12fe Aar blev hand 
Acoluthus: (hvad dette Embede med fig forte viſer I. Bingham in Antiqq: Eecleſ. vol. 11. og J. G. 
Veber in Sched. de ordin. Eccles. pag. 69.) i hans 1 3de Aar Subdiaconus, derpaa Lœſe⸗Diaconus, og 
i hang 24de Aar blev hand viet til Præſt og forrettede dette Embede pan adſkillige Steder; hand 
var allerede den Tiid agtet for en hellig Mand; thi en Abbed ved Nabn Carl gif i Proceſſion mod 
ham, da hand kom til hans Kloſter, og ſang det Keſponſorium: Vir iſte in populo mitifimus appa. 
ruit, Sanetitate autem et gratia plemis, iſte eft qvi aſſidue orat pro populo, & pro civitate 
a. Da hand 16. Aar havde været Præft blev hand udvalt til Biſkop paa Holum, og blev An. 1202. 
XVI. Calend. Octobris af Erkebiſfop Erick i Tronhiem indviet; Men hand var neppe kommen til⸗ 
bage til Holum, ſom ſkeede i Aaret 1205, førend hanb ved at tage dem under fin Beſkiermelſe, 
der havde. begaaet grove Exceſſer, ved at bandſette, at lade Kirkerne laaſe, og at forbyde 
Gude Tieneſtens Holdelſe, i den Meening derved at bringe fine Modſtandere til Pompgelſe, op⸗ 
vakte faa mange og mægtige Fiender mod ſi!, at hand maatte vige fra Biſpe Stolen, og opholde 
fig ſna et her, ſnart hiſſet i Landet; hand ſogte perſonlig Hielp og Biſtand hos Erkebifpen i Tronhiem, 
hvor hand blev i 4. Aar, men Fort efter af hand havde indfunden fig igien paa Holum, bliver hand der 
af fine Fiender fangen tagen, og en tidlang noye forvaret, af hvilfet Fengſel hand til ſidſt ved en 

onde Eyolf Kärſon befriet; hand ſoger vel adſkillige gange igien at feſte Fod paa Holum, men 
har ſamme Skiabne ſom tilforn, nemlig at hand atter fangenkages. Endelig ſtevnes hand og hans 
Uvenner for Erkebiſpen, ſom finder Gudmunds Sag af den Beſkaffenhed, at hand demmer Gud⸗ 
mund kand ey beholde det Biſtopelige Embede uden at Paven vil diſpenſere ham, hvoraf man let 
kand ſlutte, hvor grove hans Forſeelſer mage have været; hand ſendte da en Præft ved Navn Ketel 
med et Latinſf Brev til Paven, og forest llede alt hvad paſleret var, derpaa fif hand det Svar, at det 
ſtod i hans Magt, enten hand vilde blive i Biſpe Embedet eller ikke: Si vult cedere ccdat- Men 


dette 


216 L. H. Forſte Afhandling 


FT —— — — 


Dom⸗Kirke for alle Chriſtnes Siele. Da denne Biſkop Olav 1407. 
ved Døden afgik, fuldte hans Broder⸗Son Gottſchalk II. hannem ikke 
allene 1500. i Biſpedommet/ men hand overgik ham og meget i Haard⸗ 
hed, i det hand under Lovens Skin frarovede andre deres Gods; hand 
lod nemlig ved fine Speidere udforſke/ hvad der blev ſpiiſt og talt Hun 

N : ſene, 
dette ſidſte havde hand ingen Lyſt til, hvorfor hand, efter 4. Aars Forlob, vendte igien til Island, 
for at forrette fif Biſkoppelige Embede i Holum Stift, dog det gif ham ikke bedre end for, hand 
maatte nemlig vige to gange efter hinanden, og zdie gang beavemme fig til, ſom en Fange at være 
forvaret pan Holum. Endelig ſlap hand dog los, og levede de 4 ſidſte Aar rolig; hand døde 1237. 


17. Cal. April. i hans Alders 77be og Bifkopelige Embedes 34de Aar. Denne Hiſtorie ſluttes 
af Broder Arngrimur med folgende Vers: 


Me diſpone pia poſt mortem virgo Maria 
Pontificis mundi ſub præſidium Godemundi. 


Efter Laurentius Saga Cap. 30. lød Biſkop Audun pad Holum efter Kong Haagens Tilſkyndelſe, 
1315. ſoge efter hans Been, thi ingen vidſte hvor de vare henlagde, man grov i Choret, men fandt 
dem ikke, endelig bleve de fundne f For⸗Kirken, og lod da Biffop Audun ſamme legge i en Kiſte, 
og ſatte dem for det ſtore Kors i Kirken, hvorpaa man allevegne fra Island ſogte derhen og giorde 
Lofter tilham; Gaa blev i Aaret 1402. da faa ſpar en Peſt graſſerede i Island, at naar 15. Menni⸗ 
ſker fuldte eet Liig til Graven, ikke mere end 4. af dem komme levendes tilbage, for at afvende denne 
Laude⸗Plage beſluttet, at give en halv Bert, det er 40 Pund Sol til Holum Doin⸗Kirke, for deraf at 
forferdige Gudmund den Gode et Skrin eller Kiſte. Der er tet ved Holum Biſpegaard et hoyt Bierg 
og imod den vverſte Hoyde en Hule, hvori Biſkop Gudmund lod opreiſe et Alker af Jord, denne 
befværlige Vey gik hand hver Morgen i Faſten med bare Fodder, for der at giore fin Bon. 


Skulde nogen have Lyſt at leſe mere om ham, faa kand Sturlunga Saga tiene til videre Ef, 
terretuing i Tredie Pakt. Cap. 1. 2. 3. 4. 5. ſerdeles, hvor der handles om hans Opforſel, Flild, Bonner 
og Almiſſer, hvorved hand forhvervede fig det Tilnavn Gudmund den Gode. C. 6.9.9. 20.32. 33.35.36. 
Fierde Part. Cap. 7,20. J Femte Part Cap. I - IX. XII. XXIII. XXIV. XXVII. XXIX XXXII. XVII. 
Siette Part. Cap. 8. Tr. 13. 14 49. udi hvilket ſidſte Capitel berettes, at Gudmunder levede de 3 ſidſte Aar 
urmlia fra 1234. til 1237. ſom en rolig Ereinſt og ey ſom en haard Biſkop, hand havde den Tiib liber 
Hilſen jog kunde ey fee at leſe i Bøger, men i det ſidſte Aar blev hand gandſke blind; Imidlertid 
[od hand læfe for fig hellige Mænds Hiſtorier paa Latin; hand roſes og der meget for fin Godhed, 
og at Kong Haagen og Erke⸗Biſperne Thoris og Guthorm med andre Lerde Mænd i Norge, ſkal 
have elſket ham ſom en Broder, og anmodet ham om Forbon for dennem; Om hans Gudfrygtig 
heds Obelſe berettes dette, at hand hver Morgen, naar hand opvaagnede, betegnede fig med Korſets Tegnz 
Signde hann fig fyrſt, og ſiden fang Adeſto Deus unus omnipotens Pater et Filius et Spiritus Sanus, 
derpaa Credo in Deum, ſiden Confiteor, videre den Bøn Omnipotens Sempiterne Deus, qui es ter- 
nus & unus, da Aſſidue nobis &c, Pater noſter &c. nogle Davids Pſalmer, og endelig Exaudi 
orationem meam og andet mere. 


J Bartholini Adverſariis Mfet. ad An. 1237. anføres folgende af Bollandi A&. S. S. Feb. 
T. 1. p. 3.6. 8. Godermundus Epiſcopus & martyr in Islandia refertur in Miet. Florario, & 
Molani Additionibus ad Uſvardum, nobis ignotus, quia diverſum remur ab Jona Ogmundo Epi- 
ſeopo Holenfi. 


ger at have overtraadt Guds og Kirkens Love; dette hans uretfærdige 


Til ſamme Tiid, nemlig fra 1494. til 1519. var Stephan Jonſen 
Biſkop pag Skalholt; hans Opforſel beſkrives af Jon Eigilſen udi Con- 
; tinuation 


(”) Angrimus Jonæ in Comment. de Tslandia P. II. fol. 63. føriver derom ſaaledes: 
Anno 1520, cum inter pocula & voluptates convivales verfaretur, audiretque obiide Jonam 
Sigismundum, qvem cum uxore & liberis multos annos erudeliſſime vexaverat, in fubiturg 
morbum repente incidit, & fic paulo poſt eam, qva in tota vita in miſeros ſubditos uſus eſt 
vim, cum miſerabili morte commutavit. Man finder og adſkilligt om den Uret og Bold Jon sig- 
mundſſen maatte taale, i en meget rar piece paa 3 Ark, ſom Biſkop Gudbrand Thorlakſen An. 1608. 
8. har ladet fryffepaa Holum om de falſke Breve, fon vare digtede paa Lab⸗Mand Jon digmundſ- 
(en, længe efter hans Dod. 

Ce 


219 I. HI. Forſte Afhandling 


— ——— — æ ö—1— — q ũ.— —- — — — — 


tinuation af Hunger vauku, der findes i Mſet. ſaaledes: At hand var 
en lerd Mand, og fandt ſin Fornoyelſe i at underviſe andre, at hand 
aldrig drak faa meget Oll i den Tiid hand var Biſkop/ at man ſkulde 
have feet ham drukken, at hand aldrig aad Kiod uren paa Juule og 
Paafſke⸗Dag / aldrig havde Skiorte paa, eller aad Melke⸗Mad (hvitann 
mat) uden paa Sendagen. Hand beretter ellers en ret heroiſk Gier⸗ 
ning om denne Biſkop / og noget merkvardigt, ſom i hans Tiid har 
tildraget fig, at nemlig i Aaret 1513. een indfandt fig paa Skalholt med 
Aflads⸗Breve fra Paven, og der opholdt fig i 14. Dage; men ey fif 
Biſpen mere i Tale end 2 gange, da hand talede Latin med Aflads 
Krœmmeren, paa det andre ikke ſaa lige maatte forſtaae det de talede 
ſammen / og erklerede fig, at hand vel ikke ville imodſtaae Paven eller 
hans Sendebud, og maatte band fælge fine Aflads Breve til hvem 
hand vilde / men ingen af dem, der vilde folge hans Raad ſkulde kiobe dem 
ikke heller nogen af hans Folk, hvorfor ſamme Aflads Kræmmer med 
uforrettet Sag og en tom Pung maatte reiſe fra Biſpe⸗Stolen, og 
hos andre der i Landet ſoge at fane fine Vahre afſat; Ellers melder for⸗ 
anførte Hr. Jon Eigilſen om ham, at hand forfoer faa haardt 
med dem, der havde forſeet fig i noget, med Reyſelſer og 
andre haarde Paalgg, at mange heller udvaldte fig D⸗ 
den / end ſaadan haard Medfart. Deraf kom det og vel, at hand 
med fine Mænd eengang blev overfalden, og en Deel ilde Me dhandlede/ 
paa hans Viſitats; derom bær en Dom Vidne, domt af 12. Praſter, 
over Morten Olaſſen og hans Son lsleif i Aaret 1513. Hvilken Dom 
findes paa Pergament ſkreven i Skalholts Stift Kiſte. Jeg kand ved 
denne L yighed ikke forbigaae at anføre om denne Biſkop Stephan 
Jonſſen, at hand har været udenlands, og beſtet fig i fremmede Lande, 
hvor hand og blev Magiſter Artium. Biſkop Sven gav ham i Aaret 
1422. Tilladelſe at være borte i 1o Aar, derom vidner et forældet Per⸗ 
gaments⸗Brev, ifornavnte Stift⸗Kiſte ſom jeg herved uforandret vil 
meddeele: Noverint univerſi per preſentes, qvod nos Sveino, per- 
miſſione Dominica Epiſcopus Scalholtenſis, in vigilia Paſche vide- 
”licet, XX octave die menſis Marcii, anno ab incarnacione Domini 
»MCDLXXo. ſecundo, in eccleſia noſtra cathedrali apud Scalhollt 

in 


om Reformationen i Island. 219 


in Islandia ſacros & generales ordines celebrantes; Dilectum nobis 
” inChrifto Stephanum Johannis diaconum noſtre dioeceſeos ad utilita- 
tem dicte Ecdeſie noſtre Scalholtenſis, ad omnes ſacros ordines, 
ſibi conceſſum, de qvo reputavit fe contentum, in Presbyterum cano- 
nice ordinavimus tune ibidem, qvem prius duobus precedentibus 
ſacris ordinibus, ſcilicet Subdiaeonatus & Diaconatus, ac etiam omni- 
bus & ſingulis minoribus ordinibus videlicet hoſtiariatus, Lectoratus, 
exorciſtatus & acolutatus, (0 ſtatutis ad hoc a jure temporibus, 
Canonice in Eccleſia ordinavimus ſupradicta, ac eciam dicto Domino 
” Stephano licenciam dedimus, qvatenus ſcolas in partibus tranſmari- 
nis freqventare & ſuas peregrinationes poſſit peragere, ubicun- 
qve ſibi placuit ex devocione Sanctorum liminum, ſit ita, qvod 
infra decennium revertatur. Veſtram igitur caritatem affectuoſe 
rogamus, qvatenus Dominum Stephanum, in ſuis neceſſitatibus 
veſtris conſiliis miſericorditer adjuvetis, ab omnium bonorum 
opum retributore mercedem in futurum deſiderabilem percepturi, 
in cujus rei teſtimonium Sigillum noſtrum preſentibus eſt appen- 
”fum. - - mis Anno qvarto poſt preſeripta Et... 


— 


§. 2. 

De tvende ſidſte Biſkoper for Reformationen, eftergave de For⸗ 
mældte intet udi Haardhed. Diſſe vare Ogmund Paulſen og Jon 
Areſen, den forſte Biffop paa Skalholt, og den anden paa Holum. 
Om Biffop Augmund Paulfen findes en ſmuk Efterretning,/ der er ſkre⸗ 
ven af en lærd Islander, Jon Olafſen, udi Danſke Magazins 35 Hefte 
pag. 338348 / og kand ſamme give en temmelig god Oplysning om det, 
ſomi hans Tiid forefaldt ved KReformationen / i Island; Jeg vil ikkun 
for Hiſtoriens Skyld tilfoye noget lidet om hannem, ſom ikke er anført 
paa forbengvnte Sted; Hand, Biſtop Augmund, havde i fin Ungdom 
veret i Engeland, og mane hand have havt gode Midler; thi da hand var 
der, forſtrakte hand een af ſine ee en Sum Penge, ſom Års 

e 2 ar 


) On diſſe adſkillige Ordener og deres Forretning fortiener at efterſees D. Johan. 
Sluterus in Diff, de V, B. Miniſtrorum ordine ac, votatione poteſſate. Hamb. 1650. 12. Joh. Georg. 
Weber de Ordine Becles, ed. 1730 p- 66. 68.144. D. Job. Alb. Fabriaius in Bibliogr. Antiqvaris 
b. . 452. 457. ſaq - 


220 L. H. Jorſte Afhandling 


— ͤ : —iðc1ᷓ4 — — 


har læft iet Vidnesbyrd udgivet, 1573 den 7de May af Sigurder Orm⸗ 
ſen, der havde været Biſkop Augmunds Tiener. Medens hand var ung 
var hand temmelig for Pragt, men ſiden ſkisttede hand ikke meget om, 
hvorledes hand flædte fig. Af Natur var hand haard og ftræng mod 
dem, hand omgikkes med, og ſlog fine Tienere, ſom (mage Born; Naar 
en og anden giorde noget, ſom ikke var efter hans Hoved, fag var Hore⸗ 
Son den beſte Titul, hand gav dem, de maatte være Fattige eller Rige; 
og havde hand for ſin Stormodigheds. og Haardheds Skyld liden Kier⸗ 
lighed i Stiftet. Hand var ellers af Perſon en velvoxen Mand, hoy 
og foer / havde ſmage og ſkarpe Oyne/ et guult Haar, og var rund af 
Anſigtet. Allerede 1504 maae hand have været Præft i Breedebols⸗ 
ſtad i Fliotshlyd; thii Skalholts Stift⸗Kiſte findes et Brev ſkreven paa 
Pergament af Biſkop Stephan, paa forbemeeldte Sted in Translatione 
Sancti Benedicti Abbatis & Confeſſoris Anno MDIIII. hvorudi haud gt 
ver Herr Augmund Paulſen, ſom hand nævner fin Provſt,fldkommen 
Magt og Tilladelſe, at lade ſig i Biſpens Fraverelſe af en Præft abſol- 
vere i Skalholts Stift / ſom hand vilde anmode derom, af de Synder/ſom 
hand uformodentlig kunde falde udi, paa det Guds Tieneſten derfor ey 
maatte nedlegges. Da hand der var Praſt paſſerede en egen Caſus, 
hvorved hand vilde lade fee hvor religieus og nidkier hand var for Guds 
Were; Der var nemlig til ſamme Tiid en ſtor Hungers⸗Nod i Landet, 
hvorfor man ſogte alle Udveye, for at finde noget til fin Underholdning; 
Man havde blant andet og opſtillet et Fugle⸗Garn, for at fange Fugle 
Dermed. Det ſkeede da paa en Paaſke⸗Dag / at ſaadant et Garn flod op⸗ 
ſtillet pan Bredebolſtad, og havde en Mangde Fugle ſamlet fig under 
ſamme, hvilket man forkyndede Præſten Ogmund, men hand for bod 
at lade Garnet nedfalde over Fuglene, af den Aarſag, fordi det var en 
Livfens Dag / og ikke en Dods Daa; dog ſkeede det at en Koe ſleed fig 
los / og med Foden traadde pan Strengen, faa at Garnet faldt over 
Fuglene, uden Tviil faa kaldede Ryper, ſom findes i ſtor Mengde deri 
Landet, diſſe vare 300 i Tallet; og bleve de alle giemte ien Stue til ef 
terfolgende Mandag Eftermiddag, da man førft flagtede dem, og 
giorde Herr Ogmund fig derover folgende Tanker, at dette var et Mi⸗ 
rakel, ſom Gud havde giort, for at frelſe mange Menniſkers Liv, lige, 

| : om 


——— ꝑ EET — —-— 


ſom hand havde ſorget for Sielene, og frelſt dem af Helvede, det ſom 
videre kand være merkvardigt om denne. Mand, ſtal i det efterfol⸗ 


gende anfores. 


Om Biſkop Jon Areſen bor og noget maldes / efterdi hans Navn 
ſiden udi den Islandſke Reformations· Hiſtorie meget ofte forekommer; 
omendſkiont hand i fine Forfedre var af fornemme Slægt, og ſogte en 
Were derudi, at hand kunde opregne ſit Stamme Regiſter fra Adam af, 


frahvilfen hand vilde være den 90 ( Green, ſaa vare dog hans For: 
e 3 


eldre 


(0) At efterfølgende Stamme ⸗Tavle, ſom Biſkoy Jon Araſen ſelv har forfattet, her tllfsyes, 
feer blot for at fornoye en og andens Curioſitæt, der maaſkee finder Behag i at fee, hvorledes denne Ge. 


nealogiſfe Tabel er indrettet. 


" vå Adam. 

2 Seth. j 
3 Enos. 192 * 
4 Kenan. ry 

5 Mahalaleel. 

6 Jared. 

7 Hanoch. 

8 Mathuſelah. 5 

9 Lamech. e 
10 Na. 

1 Japheth hans Son. 
22 Jafne eller Javan hans Son. 

13 Jothum hans Son. 
14 Syprus hans Son. 

15 Cxetus eller Denus hans Son. 

6 Saturnus i Cryt hans Son. 

17 Jupiter hans Son. 
18 Darius hans Son. 

19 Oxitonſus haus Son. 

20 Thoroas hans Son. 

21 Julus hans Son. 

22 Hundaan hans Son. 

23 Priamus 

Munan eller Mennan Konge i Troja hade 
Priami Daatter til Ægte. 
24 Priami Daatter heed Troang. 
25 Hendes Son Throar, ſom vi kalde Thor. 


26 Hans Sen Evlda eller Indrida. 
27 Hans Son Lorica. 
28 Hans Son Vinge Thor. 
29 Hans Son Vinge Rer. 
30 Hans Son Modan. 
31 Hans Son Maage. 
32 Hans Son Seſep. 
33 Hans Son Bedius. 
34 Hans Son Atra. 
35 Hans Son Trinan. 
36 Hans Son Heremot 
37 Hans Son Skialldr eller Skiold. 
38 Hans Son Beuf. 
39 Hans Son Godolfer. 
40 Hans Son Byrta. 
41 Hans Son Fialfr Borek. 
42 Hans Son Voden eller Odin. 
43 Hans Son Skiolldr. 
44 Hans Son Fridleifer. 
45 Hans Son Fridfrode. 
46 Hans Son Herleifer. 
47 Hans Son Havar Handrame. 
48 Hans Son Frode. 
49 Hans Son Vermunder den Kloge 
(hinn vitre.) 
50 Hans Daatter Olof. 
så Hendes Son Frode Fridſame. 
52 Hans 


222 L. H. Forſte Afhandling 


ældre Are Sigurdſſen og Ellen Magnus Daatter meget fattige, og 
blev hand født i Heſſords Syſſel i Holum Stift i Aaret 1484. Man 
fortæller, at hans Moder, førend hun blev gift, ſkal have havt en 
Drøm, at hun var ſvanger og derpaa fodde en Slange, hvorhos hun 
havde hort en Roſt, at i det overſte Chor i Holum Dom⸗Kirke en Reede 
var bereedt for denne Slange, hvilket hendes Moder ſaaledes ſkal have 
udtolket, at hun (fulde fode en Son, der ſkulde erlange en ſerdeles An⸗ 
ſeelſe i Holum Stift. J ſin Barndom maatte hand, for ſtor Fattig⸗ 
Dome ſkyld, ofte lide Sult og Hunger, der gik ſaa vidt, at hand een⸗ 
gang ville ſtiele et Faar, hvis hans Moder ikke havde forhindret ham i 
dette hans Forſckt. Samme Nod drev ham endelig til Muukathver⸗ 
raae Kloſter, hvor hand blev brugt til at renſe Koe⸗og Heſte⸗Staldene. 
Paa dette Sted lærde hand formodentlig det hand vidſte, at leſe i det 
Islandſte Sprog, og maafkee faa meget, at hand kunde kiende de La⸗ 
tinſke Bogſtaver, paa det hand ſiden maatte være i Stand at leſe Meſ⸗ 
fer, men hand fif aldrig nogen Grund i det Latinſke Sprog; hvorfor 
og Peder Pouelſen, ſom ſiden blev Abbed paa Muukathverraae, og i ſer 
en Præft ved Navn Bodvar, proteſterede, da man udvaldte Bio til 

iſkop/ 


52 Hans Son Fridleifr. 

53 Hans Son Frode hinn Frækne (den 
Dappere.) 

54 Hans Son Halfdan. 

55 Hans Son Hros. 

56 Hans Son Valdar den Milde. 

57 Hans Son Harald den Gamle. 

58 Hans Son Halfdan Smalle. 

59 Hans Son Jver Widfadme. 

60 Hans Daakter Audr hin Diupaudgs 
(den meget Rige.) 

61 Hendes Son Randver. 

62 Hans Son Hringr. 

63 Hans Son Ragner Lodbrog. 

64 Hans Son Blorn Jarnſida. 

65 Hans Son Acleiker. 

66 Hans Son Hroalder Hryggr. 

67 Hans Son Biorn Byrduſmior. 

68 Hans Son Hofda Thorder, ſom boede paa 
Hofde i Hofdeſtrand paa Island. 


69 Hans Daatter; Herdis 

70 Hendes Daatter Thorlaug. 

71 fjendes Son Eyolfer Hallte, par 

odrevall. 

72 Hans Son Gubmunder. 

73 Hans Daatter Thurider. 

74 fjendes Son Thorvalder hinu Audge- 

75 Hans Son Gudmunder Dyre. 

76 Hans Son Einer. 

77 Hans Son Erik. 

78 Hans Son Brander. 

79 Hans Daatter Oddni. 

8o Hendes Son Steinthor. 

81 Hans Daatter Oddni Skerkerling: 

82 Hendes Daatter Ellen. 

83 Hendes Daakter Thora Brok. 

84 Hendes Daatter Ellen. 

85 Hendes Son Jon Araſen Biſkop paa 
Hoolum. 


om Reformationen i Island. 223 

Biſtop/ i det den ſidſte mente man burde agte paa den geiſtlige Lovs, 

eller Chriſten Rettens Bydende, hvori var befalet, at en Deel af de Bi⸗ 

erde Forretninger, ſom at indvie Kirker, og at firme Bern, ſkulde 

ee i det Latinfke Sprog; hvis ſamme ſkulde være af nogen Gyldighed. 

() Biffop Jon Araſon, giorde over denne Herr Bodvars Modſigelſe 
folgende Vers: 


Latina er liſt mæt Logſnar Bodvar 
Ihenne eg kann Ecke par Bodvar 
Til Nauda hefr någ tråd, Nu har Bodvar 

Potte mier fo riett Pitt ſvar Bodvar. i. e. 


Du Lov⸗kyndige Bodvar! det Latinſke Sprog er en herlig Videnſtab, 
men kiere Bodvar, jeg kand ey det ringeſte deraf, imidlertid har du ſagt 

nok derom mig til Modſigelſe, endſkiont det ſyntes mig, min gode 

Bodvar,/ at du talede ret. 


Naar hand derfor (Fulde ſkrive et Latinſk Brev, eller efter de Ti 
ders Sædvane i ſamme Sprog lyſe Band over nogen, maatte hand 
bruge andres Hielp, og i fær Jon Matthieſens, der var Preſt og 
Bog try ker paa Bredebolſtad i Weſterhope; Der berettes, at da hand 
i ſine opvoxende Aar, faldt i Sovn paa en Heſt, og af ſamme i en 

orads, hand ffal have tilraabt de nærværende Arbeids⸗Karle: ſti- 
died pier Biſkups efned. i. e. hielper den op, ſom engang ſkal blive 
Biſkop; hvilfet man vel den Tid loe over, da det havde flet Udſeende 
Dertil, men man maatte til fin Tid erfare / at hand uvidende havde ſpaaet 
Sandheden. Abbeden pan Muukathveraae Einer Benedictſen, en 
Mand, ſom ſiges at have været ſnart den eeneſte i Holum Stift, der 
vidſte noget Latin, viifte ved alle Leyligheder fig ham bevaagen og paa⸗ 
min⸗ 

N i eder bet laks eti "Chri ' 
Cap. IX, 1 20e len 51 75 e ES AASE fo 285 e ee 
verhr hann ſekr um hat frim Markom vip benna Byſeop er ker er br. . Svo fkal Kyrkjo vigia 
Seeg ee Boe, ee deen 
4 derfor bøde 3 Mark til den Biſkop, fon her er tilforn. É Naar Kier Uubdle og Bern — 


5 Perſoner, ſom eh forſtager det Latinſte Sprog, faa fal denne Forretning dog igientages, ligeſom den 
e tilforn havde været ſoretagen. 


294 L. H. Forſte Afhandling 

mindede de andre Munke hemmelig, at give ham noget! af deres Spiſe; 
hand ſkal og undertiden have ſagt til ham: H vorledes det og gaaer / 
ſaa ſiger mit Hierte mig, at du bliver en ſtorre Mand end jeg er. 
Siden forlod hand Muukathverage Kloſter, og opholdt fig hos fin Mo⸗ 
der, og arbeydede for hende indtil ſin Alders 24 de Aar; l 
hand til Holum og blev indviet til Præft. Hand fif forſt Helgeſtab 
Kald i Reikiadal, Hvor hand tog en Maitreſſe Helge Sigurders Daat⸗ 
ter / der blev hos ham indtil hans Dods Dag; de Navnkundigſte af 
hans Born vare, Are, Biern og Sigurder, hvis Navne ſiden efter 
forekomme, de 2de forſte erklarede hand 1522. pag Himmelfarts Dag 
for ſine Born og Arvinger. 


Ihans Embedes andet Aar blev hand forflyttet til Hrafnagils 
Prqſte⸗Kald, reyſte i den Tiid 2 gange for Biſtop Gottſchalk til Norge, 
og blev efter hans Dod, forſt Officialis og ſiden Biſkop i Holum Biſpe⸗ 
dømme, hvilket Embede hand foreſtod indtil 1550, da hand i fit Alders 
66de Aar blev henrettet , hvorom ſiden mere ſkal vorde anfort. 


J ſin heele Opforſel viiſte hand fig haardnakket i hoyeſte Grad, 
hevngierig, og fornoyet, naar hand kunde vende alt op og need; hans 
ſtormodige Sind forforte ham til de ſtorſte Exoeſſer, der endelig udbrød 
til en aabenbare Ulydighed imod Kongen og hans Befalninger; Der⸗ 
hos var hand for at lade ſig ſee; ved Solenniteter fod hand fig opvarte af 
12 Tienere / af hvilke hver maatte bære fit Lys for ham; Som hand var 
meget beqvem til den IJslandſke Poeſie, faa anvendte hand den og ved 
alle Leyligheder, til at beſkrive fine egne Forretninger, hvoraf ſiden ad⸗ 
ſkillige Prover fkal meddeeles. f 


Kort for ſit Endeligt forfærdigede hand et temmelig vittloftigt 
Poëma over Paffionen, Faldet pislargroatr, ſom Herr Biſt op Gudbrand 
Thorlakſen har ladet indrykke udi en Viiſe⸗Bog trykt 1612. 4. p. 256. ſqq. 
Man har og af ham en anden Digt over den 51. Pfalme, ſom findes J. cs. 
p. 269. aq. Endelig tillegges ham og et Islandſt Poema over Chriſti 
Lidelſes Hiſtorie, og et Vers, der er giort Jomfrue Maria til Wre, og 
endnu findes i Msst. men om hand har fundet faa meget . ſom 

amme | 


om Reformationeni Island. 225 
ſamme er blandet med / tviler jeg paa. Maria kaldes derudi: Matrona 
Angelorum, gemma polorum, gloria Sanctorum, auxilium miſero- 
rum, exemplar morum, porta Cœli &c. Det man har at takke ham for, 
er Bogtrykkeriet, ſom hand 1530. forſkrev fra Sverrig; hand falder; 
udi have ladet et Breviarium trykke i 4to, men det er nu bleven uſynligt. 


§. 3. a 

Diſſe forbeng vnte Biſper Ogmund Pouelſen og Jon Araſen 
laae hverandre fra den forſte Tiid, de kom til Biſpe⸗Sadet / i Haarene; 
Ogmund var af Biſkop Stephan Jonſſon udſeet til at være hans Efter⸗ 
mand og blev Biſp 1822. Som hand derhos tillige forrettede en Hirdſtis⸗ 
res eller Stifts⸗Befalningsmands Embede, () faa havde og Kanikerne 
i Tronhiem givet ham fuldkommen Magt over Hole Dom Kirkes Eyen⸗ 
domme og Penge, hvorfor hand allene vilde have at raade over det heele 
Land, ſaa ingen i begge Stifter foruden hans Villie maatte foretage no⸗ 
get: Men Prælaterne og Præfterne i Holum Stift, havde allerede til 
forn fra de ſamme Kaniker i Tronhiems Capittel faget den Befalning, 
at de i den afdøde Biſkop Gottſchalks Sted, ſkulde udvelge een, hvilken 
de ſelv vilde, og derfor udnævnte de i Aaret 1522. Jon Araſon til deres 
Biſkop. Dene deres Adfærd forſvarede de ikke allene med den Fuldmagt, 
ſom de dertil havde faaet fra Tronhiems Capitel, men og derved, at 
Dom ⸗Kirken i Holum havde lidet ſtor Skade, naar Biſperne i Skalholt 
havde havt Opſyn over Holum Stift, i det de havde borttaget meget 
Gods og Penge derfra, og ey givet nogen Erſtatning derfor; i ſer 
havde Biſkop Ogmund tilbageholden en Summa paa 200. Riinſke Gyl⸗ 
den, der tilhorde Hole Dom Kirke, endfkiont Erke⸗Biſkop Erik havde 
befalet, at de igien ſkulde udleveres; Hvorfor de appellerede til bes 
nævnte Erke⸗Biſkop og hans Capitul, imod Biſtop Ogmunds Dom, 
og bade at det Val, ſom de havde foretaget, maatte vorde ſtadfaſt; 
dette merkelige Brev findes udien Copie- Bog i Holum Stift⸗Kiſte, 

og 

Denne ſtore Myndighed b å 

vidfte at 1 ſig hos ben bet Eng ace e cd 211 1 5 FN 


Ogmunds Folk i Aaret 1519. havde ilde tilredt og ſaaret nogle Mænd, ſom tilhorde Kongens Ombuds 
mand paa Beofefteb. gf 


226 I. H. Forſte Afhandling 
og er dateret in craſtina Die Apoſtolorum Simonis & Judæ Anno Do- 
mini 1522. N 


Biſkop Augmund fatte fig af yderſte Kræfter imod dette Val og 
ſendte til den Ende en Præft ved Navn Olaf Giſleſen til Holum, at 
forelæfe Jon Araſon et Brev, hvorudi hand forbød ham, at reiſe ud 
af Landet; Samme Mand torde ey vove fig længer end til Wiidengs , 
en Gaard, ſom ligger tet hos Holum Biſpe⸗Gaard, hvorhen hand cite- 
rede Jon Araſen for at høre det rende, hand havde medbragt, Jon 
Araſon lovede vel paa efterfølgende Dag at ind finde fig, men ſom hand 
let kunde ſlutte, hvad Wrende Sendebudet havde at føre; iførte hand 
en Præft ved Navn Thorſten Gunnerſen fine Klæder, fatte ham efter 
de Tiders Sadvane en Struds⸗Feder paa Huen, (ſette uppa hann 
mukahafn med Sernot ſtaaer i en Relation) og lod ham / geleidet af 
alle fine Tienere og fin Son Are, gaae til den af Biſkop Ogmund 
udſendte Olaf Giſleſen; Efterdi nu denne Olav tenkte, at Thorſten 
maatte være den udvalte Biſkop, giorde hand ſtore Complimenter 
for ham, og overleverede Biſkop Ogmunds Brev, hvorhos hand i 
For virrelſe lod Hatten falde, Dette Brev fif Biſkop Jon aldrig at fees 
men Thorſten Gunnerſen ſparede igien ſkriftlig i Jon Araſons Navn, 
og forebragte fine Undſtyldninger, hvorfor hand ey kunde rette fig ef⸗ 
ter den tilſendte Skrivelſe, endelig fatte neden under Brevet: 


Vaſade i Vyenes, valinn til at bera ſkial, 
Setti nidr ſinn Hatt, og (al. fa) Sveinenn fann (qvadde) hann 
Porſtein. i. e. f 


Den ſom var udvalt til at bære Brevet kom ubetæntfom til Videness, 
og lod fin Hat falder da hand fandt (hilſede) Tieneren Thorſten; 
hvoraf Biffop Augmund ſtrax ſluttede, at hans rende ikke ret var 
bleven beſtilt; derfor ſendte hand 2de gange efter hinanden 2de andre 
Præfter, af hvilke den eene var Jon Einerſen, ſom Augmund vilde 
have til fin Ombudsmand eller Biſkop i Holum Stift, da hand vel 
ſaae, at hand eene ikke kunde beſtride begge Stifter, men den underfun⸗ 
dige Jon Araſon magede det faa, at de Breve ikke bleve leſte, hvorudi | 
Ogmund giorde Forbud paa hans Udreyſe af Landet. Endelig ſendte 
Jon 


om Reformationen i Island. 227 


Jon Araſon fin Tiener til Biſkoy Augmund og tilbød ham Fred; men 
medens ſamme Mand var paa Skalholt og blev der vel trackeret / ſam⸗ 
lede Biſkoy Augmund 300 Mand, hvormed hand agtede uformodent⸗ 
lig at overfalde Jon Araſon. Forberorte Tiener erfoer forſt efter Bi⸗ 
ſkoppens Bortreyſe / hvad hans Agt var, hvorfor hand kaſtede fig pag 
Heſten, kom Biſpen forbi, og til Holum, hvor hand forkyndede hvad 
der vari Vente. Allevegne hvor Bifkop Augmund kom i Norder⸗eller 
Holum Stift / tvang hand Preſterne til at igienkalde det Votum, de 
havde givet Jon Araſon, og at give det til den af ham denominerede 
Jon Einerſen; Een ved Navn Thomas, Præft, og Raadsmand paa. 
Holum, ſom ey vilde lade fig tvinge, grebe Biſkoy Augmunds Folk, 
da hand ſtod for det hoye Altere i Holum Dom⸗Kirke, med en ſtor 
Kniv i hver Haand, for dermed at forſpare fig, bandt ham ien Heſte⸗ 
Tomme / og ſlebede ham med fig ongefær 3 Miil Veys til Meelefels 
Dal, hvor de lode ham fare. Jon Araſon var imidlertid kommen paa 
et Skib / ſom tilhorte Tydſke Folk; Biſkop Augmund ſendte vel derhen 
90 lod dem haardelig true, hvis de vilde underſtaae fig, at tage Jon 

raſon med fig af Landet, men hand fik til Svar, at de ey frygtede fig 
for at komme til ham, og ſkulde de hverken ſpare Lod eller Krudt. Dette 
fatte ham i faa ſtor Frygt, at hand lod 12 Mænd holde Vagt hos fig. 
Derpaa lod Biſp Augmund alle vegne forbyde at lade nogen Koſt og Træ: 
ring være folgagtig til Skibet / hvorfor de ſom vare paa Skibet moren 
uden Tering maatte begive fig til Sees. Ogmund ſogte veli Norge 
formedelſt forbemeldte Jon Einerſen, at beſkylde Jon Araſon 
for adſkillige Forſeelſer iblant andet, at hand havde ftaalet 
alt Sølv af Holum Dom⸗Kirke, og fort det bort med fig, men 
Jon Araſen fremlagde Lovfaſte Vidnesbyrd, at det altſammen var 
nedgravet i Kicken, og derfor udrettede hand intet med denne Klage / 
men Jon Araſon blev 1524. indviet til Biſkop over Holum Stift; og 
beretter de Islandſke Annaler, at da hand var bleven indviet og gik fra 
Erke⸗Biſpen, Biſkops⸗Huen ſkal være falden af hans Hoved, hvor⸗ 
over hand ſelv giorde den Udtydning, at den Vardighed / hand ſom Bi⸗ 
ſkop var ophoyet til, igien haſtig vilde mindſtes og fra ham tages. 


f 2 Hand 


223 L. H. Forſte Afhandling 

Hand kom derpaa 1525. tilbage til Island, og fad ſtille indtil 
1527. daͤ begge Biſper ruſtede fig med Magt imod ho randre, eg mødte 
hinanden paa Lands⸗Thinget ved Oreraae; Biſkop Augmund med 12. 
til 1400 Mand, og Biſkop Jon Araſen med 900 Mand, dog bleve de 
formedelſt Abbedernes, og de fornemſte Præfters Mellemhandling ſaa⸗ 
ledes forligte / at det ved en Eenekamp ſkulde afgiores, hvorudi Biſkop 
Augmunds Mand fif overhaand. f 


Som diſſe martialſke Biſper vare deres Underhavende og Al 
muen, med flig en Opferſel, til Forargelſe, faa forſomte de og ikke at 
bruge al Haardhed mod dem, der paa nogen Maade forſaae fig imod 
dem, og naar de da vilde forfvare fig; vare de ſtrax færdige med at ſette 
dem i Band; Jeg har funden en Concept af fligt et Band⸗Brev ſkre⸗ 
ven paa Pergament, men uden Aars⸗Tall, i Stifts Kiſten paa Skal⸗ 
holt / hvormed Biſkoy Ogmund fætter een ved Navn Eyolfer Einerſen i 
Band, for det hand blant andet havde ſtævnet ham udaf Landet, uden 
Tviil for Erke⸗Biſpen i Tronhiem. ä 


. 4. 

Midt udi denne jammerfulde Tilſtand forbarmede GUD fig i 
Naade over fit Folk i Island, og lod uformodentlig Reformationens 
Lys frembryde; Dette begyndte forſt at ſtinne i Skalholts Stift og 
paa Biſpe⸗Gaarden ſelv, hvor Morkhedens Magt hidindtil havde havt 
ſit Sede. Det forſte Redſkab, ſom Glld brugte dertil, var Herr Odder 
Gottſkalkſen; Jeg har vel pan et andet Sted (“) allerede kortelig 
meldet, hvor meget Island har at takke denne brave og retſindige 


Mand, men jeg agter det fornøden for mit Oyemeeds Skyld/ at igien⸗ 


tage det ſamme / og at tilfeye et og andet. Herr Odder Gottſkalkſon var 
en ond Faders god Son; Thi Biſtop Gottſkalk paa Holum, om hvillen 
tilforn noget er bleven anført, havde avlet ham, efter de Tiders Sad⸗ 
vane, da Biſperne uden Paa⸗Anke holdt Maitreſſer, med Valgerder 
Song Daatter; Hand havde den Lykke i fin Alders flette 
Aar at blive ſendt til Norge til ſin Fader Broder Guttorm, 
ſom der var Lav⸗Mand, hvilken bar megen Omſorg for ham, og lod 


61 
C) Vid. Daͤn. Bibl. T. VIII. p. 21. 4 L. ſqq · 60 m 


om Reformationen i Island. 229 


ham underviiſe i det Latinſte, Tydſke og Danſke Sprog. Da hand 
fornam at mange lærde og fornuftige Mænd vendte fig til den Lutherſte 
Religion, blev hand derover urolig i fit Sind. Paa det hand nu 
maatte komme til en Hiertens Forſikring i denne vigtige Sag, ſaa 
vendte hand ſig til Glld, og laae iz Netter, da alle vare i Sovne, i den 
bare Skiorte i Bønnen for ham, og paakaldede ham, at hand vilde 
aabne hans Hierte, og overbeviſe ham, faa hand maatte faae den rette 
Forſtand paa den ſande Religion, hvortil hand foyede det Løfte, at 
hand af alle Kræfter vilde fortplante og udbrede den Sandhed, hand blev 
overbeviiſt om / og forſvart ſamme indtil fit ſidſte Endeligt. 


Hand bevidnede, at hand, ſiden den Tiid, fandt en ſtor Averſion 
for den Rom. Catholffe Lærdom, og at derimod alt var bleven ham 
klart og tydeligt, ſom hand læfte om den Lutherſke Religions Grund: 
Sandheder. Da hand ſiden kom til Dannemark og til Tydſkland, 
hvor hand ſtuderede i Wittenberg, blev hand mere og mere rodfaſtet 
i den Lærdom, hand nu bekiendte fig til, og da det var hans Sorfæt tro⸗ 
lig at aagre med det Pund, GUD havde betroet ham, faa kiobte hand fi 
gode Danſte, Tydſte og Latinſke Bøger, og reyſte dermed til Islan 
for at tiene fit Fædrene Land; der vendte hand fig til Biſkop Augmund, 
og inſinuerede fig ſaaledes hos ham, at hand blev hans Skriver; Bi 
ſkoppen havde og gierne viet ham til Preſt, men hand undſtyldte fig 
derfor, og foregav, at hand, efterdi hand havde en meget flet Reſt, ey 
kunde ſynge de ſedvanlige Horas, 1 1 o. ſ. v. Omendſkiont nu Od⸗ 
der Gottſkalkſen ikke underſtod fig offentlig at fremføre den erkiendte 
Sandhed, ſaa laae dog det Løfte, hand havde giort, hannem beſtandig 
i Minde, hvorfor hand hemmelig ſogte at udſtroe Guds Ords reene 
Sæd, hvilket og vuſte fin Kraft, og ved hans Tieneſte ſlog Rodder i en 
og andens Hierte. J ſer fif hand en Opſyns⸗Mand paa Biſpe⸗Gaar⸗ 
den Odder Eyolfſen paa fin Side, ſaa og den, ſom var Praſt ved Dom⸗ 
Kirken Herr Gisle Jonſſon, hvilfe hand hele Dagen igiennem infor- 
merede udi et afliggendes Huus, og videre under vuſte, udi det ſom horde 
til den ſande Lerdoms rette Kundſkab og Forſtand. 


Ff 3 | Det 


230 I.. H. Forſte Afhandling 8 


——ů— 
7 


Det er troligt / at hand ved denne Leylighed nærmere har veyledet 
Kirke⸗Prerſten at randſage den Hellige Skrift; Thi der fortælles, at ved 
ſamme Tiid bemeldte Herr Gisle Jonſſon uformodentlig er bleven fun⸗ 
den af Biſkop Augmund ſtagendes for Kirken at læfe i det Latinſke Nye 
Teſtament, og at Biſpen, da hand fandt ſamme hos ham, ikke allene 
med ſtor Brede ſpurdte ham ad, om hand havde Lutheri Vildfarelſer, 
men og reev det Rye Teſtamente fra ham, og ſlengte det pag Gaden. 


Der fandtes og ved den Tiid en anden Præft paa Skalholt Herr 
Jon Einerſen, der ligeledes fik Smag paa den Sandhed Herr Odder 
Gottſkalkſen ikkun i Eenrom forkyndede. Hand blev faa driſtig at hand 
paa en Kyndelmiſſe Dag offentlig i en Prædiken talede om det Afgude⸗ 
rie, ſom blev dreven ved Helgenes Pagkaldelſe; Derover blev Biſpen 
meget forbittret, hand tiltalte ham derfor / og ſagde, at hand aldrig havde 
anſeet ham for ſaadan en Mand, der ſkulde være indtagen af Lutheri 
vildfarende Lerdomme; Præften forſvarede fin Theſin efter Guds 
Ord, og lod fig blant andet forlyde, at Paulus mod denne Tiids Lærdom 
og Praxin havde lært, at en Biſkop, en Preſt/ en Diaconus ſtulde være 
een Qvindes Mand; hvorpaa Biſpen ſvarede: Paulus var en Lerer 
for Hedningene, og ikke for os: Et herligt Svar af een, der (fulde 
have Kundſkabens Nogle og være de Blindes Vepviſer, og et u⸗zmodſi⸗ 
geligt Vidnesbyrd, hvad Kundffab hand har haft i Guds Ord. Der⸗ 
efter var Biſpen betænft paa, at ſkaffe bemældte Preſt fra Biſpe⸗Gaar⸗ 
den, paa det ikke, ſom hand fagde, ſlig en Vildfarelſe maatte udbrede fig 
fra Biſpe Sædet, men fordi hand ellers var hans Ven, gav hand ham et 
andet Preſte⸗Kald, der var bedre, nemlig Odde i Rangervalle Herred, 
hvor hand fif mere Leylighed / og friere Haand, at prædike Guds Ord 
uden Menniſke⸗Bud. 


Herr Odder Gottſkalkſen forſemte imidlertid ikke, at 
anvende Tiden paa et meget nyttigt og nødvendigt Arbeyde, 
nemlig det Nye Teſtamentes Overfæstelfe i det Islandſke Sprog, 
At hand des mere rolig og hemmelig kunde anvende Tiden paa 
Dette Arbeyde, lod hand fig i en Koe⸗Stald et lidet Rum indrette, og fo⸗ 

regav, 


om Reformationen i Island. 231 


tegav/ at hand var occuperet med / at læſe og afſkrive gamle Bøger, og 
Biſkopelige Statuter / ſom hand og foreviiſte dem, der begierede at ſee 
hvad hand forehavde; det ſamme havde hand og overtalt Biſpen at troe, 
hvorfor hand i Begyndelſen bekom faa meget Papiir, ſom hand beho⸗ 
vede / men det er troligt; at Biſpen endelig ved fine Speydere har opda⸗ 
get / hvad hand forehavde, og hvad Lærdom hand indprentede andre, 
ſom hand omgikkes med, thi hand havde ikke bragt mere end Matthæi 
Evangelium i den forehavende Overſeettelſe til Ende, førend hand be⸗ 
gav fig bort fra Biſpe⸗Stolen, og forfoyede fig til Reykjum i Olveſe, 
hvor hand videre fortſatte ſit Arbeyde. 


Saaledes maatte Biſkop Ogmund med Grammelſe fee, at 
Guds Order ſom en Suurdey / der iglennemſyrer den heele Dey, og at 
den reene Lerdom videre og videre, efter ſaa ringe en Begyndelſe udbre⸗ 
dede ſig. Dette bragte ham i faa ſtor Bevegelſe, at hand Anno 1539. in 
ipſo die Sancti Sregorii d. 12 Martii lod en Dom udgaae mod Lutheri 
Lærdom (vide Danſke Magazins 35 Hefte p. 342.) hvori hand ſiger, at 
den ſtore Vildfarelſe og Vantroe frænfer ny ſom tiltager i dette fattige 
Land, og at en Munk / ſom har opreyſt fig, og prædiket den nye Vildfa⸗ 
relſe og Vantroe / ſkal ligeledes have udſkikket fine Sende⸗Bud, faa vel i 
dette Land, ſom andenſteds; Men efterdi hand ingenſteds kand finde, at 
dette Kietterie bor agtes eller adlydes, faa dømmer hand det udygtigt og 
ingenlunde efterretligt; forbydende alle i Skalholts Stift / at holde der⸗ 
med, faalænge, og indtil et aabet Brev indkommer i Landet fra den Pa⸗ 
velige Magt og Keyſerlige Majeſtqt; de Fremturende truer hand paa 
det haardeſte med Band / og tilbyder fig uden Penge⸗Straf at afloſe 
dem, ſom have funden Smag i forbemeeldte Religion; derhos befaler 
hand fine Præfter, at læfe dette Brev off ntlig, hver i ſin Sogne Kirke, 
og at holde fig det efterretlig / dog uden al Haardhed og Umildhed. 


Dog Glld vilde nu skt al menniſkelig Viisdom og Magt, 
ſom Taade fig derimod, udføre fin Gierning, og viifte ligeledes her / at 
hans Raad er underligt, men at hand udfører det herlig. 


§. 5. 


232 L. H. Forſte Afhandling 


§. F. 
Biſkop Augmund havde i fin Alderdom, da hand var hen ved 70 
Aar miſtet fit Syn / og var bleven faa ſvag / at hand var betankt paa en 
Succeſſor i fit Embede, der med ſtorre Fyrighed kunde imodſtage de for⸗ 


meente Vildfarelſer, hvilke hand fane mere og mere at tage overhaand 


dertil udvalte hand fin Soſter⸗ Son Sigmunder Eyolfſen, ſom var 
Praſt i Hitardal; Samme Mand gik 1537. til Norge / og fod ſig der ind⸗ 
vie til Biſkop / men hand levede ikke længer end 19 Dage / da hand fik 
Kraft i den ene Fod, hvoraf hand døde, og blev begraven i Tronhiem 
og maa hand have været den ſidſte Catholſke Biſt op, ſom er bleven ind⸗ 
viet ibegge hans Majeſtaets Riger. Da nu en anden i hans Sted ſkulde 
udvælges, faldt Biſkopens og alle Preſternes Vota paa Herr Giſſer Ci: 
nerſen / en Mand/ ſom GUD ſiden brugte til et nyttigt Redſtab i fin Vün⸗ 
gaard, for at udbreede den Evangeliſte Zions Gierder, hvorfor hand og 
fortiener at hans Levnets Omſtendigheder noget mere anføres, hvor⸗ 
ved jeg foruden adſkillige andre Manuſeripter færdeles har betient mig af 
en Beretning / ſom en ved Navn Jon Giſſerſen / der har været af Herr 


Giſſer Einerſens Slægt, efter ſkriftlige og mundtlige Beretninger har 


optegnet ; Hans Familie var een af de anſeeligſte i Island, thi hand ned⸗ 
ſtammede fra Biorn Thorlevſen, der blev Ridder, og forde en fort 
Biorn i guult Feldt i fit Vaaben, og fra Lopter den Rige; 
ſom ligeledes blev Ridder, og forde en hvid Falk i blaat Feldt i ſit Vaa⸗ 
ben; hans Fader Einer Sigvaldſſen var faa hoy af Vext, at hand var 


moren 4 Alen hoy / hvori og denne hans Son flægtede ham, i det hand 


ſiden blev hoy og anſeelig af Vext; hans Faſter Halldore Abbediſſe i 
Kirkebay Kloſter, tog ham til ſig, og lod, ham underviſe, og ſom hand 
havde et ypperligt Hoved, og derhos var meget flittig, faa overgik hand 
alle andre, ſom vare paa ſamme Kloſter for at under viſes, i de Studerin⸗ 
ger, ſom der bleve tracterede. Da Biſkoy Ogmund fif Efterretning 
derom, ſkrev hand et Brey til fornævnte Abbediſſe / og bad hende, hun 
maatte ſende denne ſin Frende til ham, og tilbød fig videre at ſorge for 
hans Studeringers Forfremmelſe, hvilket Tilbud hun gierne imodtog, 
og fod ham, da hand var 16 Aar gammel; reiſe til Skalholt. Herr Øg: 
mund blev ſnart overbeviift, at Rygtet om dette unge Menniſtes Mun⸗ 
terhed og Fliid, ikke var ſtorre / end det befandtes i Gierningen, 50 

* giorde 


Din Reformationen i Island. 15 233 


giorde hand fig om faa meget mindre Betenkning, at lade ham / paa fin 
Bekoſtning reyſe til Hamborg, og at fætte ham i Skole ſammeſteds; 
den Tiid hand var der, beviiſte hand en overmaade flor Flüd, og ſom 
hand var færdig i at ſkrive, faa optegnede hand alt, hvad hand ſaae og 
horde / ikke allene i Skolen og Kirken, men og andre merkveerdige Ting / 
der ellers kunde forefalde, hvorover hans Lærere meget fornoyede fig; 
og derfor engang ſagde til ham: Det ſeer jeg paa dig du Islandſke 
Dreng, at din Haand i fin Tud vil hielpe dig frem. Denne Sød 
vane holdt hand og ſiden beſtandig ved, faa længe hand levede, at hand 
og antegnede de mindſte Ting, ſom hand fif af een og anden, og hvad 
hand ved den eller hin Leylighed kunde love Nogen. Siden forfsyede 
hand ſig til Wittenberg, og horde der Lutherum og Melanchthon, og 
af deres Underviisning ſamlede hand fig den Skat, hvormed hand ſiden 
var ſit Federne⸗Land til ſaa ſtor Nytte. Foruden andre Videnſkaber 
havde hand iden Tiid hand var udenlands, faaet faa ſtor en Ferdighed 
idet Tydſte Sprog, at indfodde Tydſke ofte maatte bekiende, at hvis 
de ikke vidſte, hvorfra hand var, vilde de troe, at hand var fod i Tydſk⸗ 
land; hvorpaa og det anføres til et Exempel, at da hand var udvalt til 
Biſkop i Skalholt, og i Aaret 1539. kom til Kiobenhavn for at indvies, 
hannem af Kong Chriſtian III blev forelagt, at tale Tydſk eller Latin, 
og da hand udvaldte det Tydſke Sprog, vilde Dronningen ikke troe det, 
at hand var en Islander, hvorfor man, for at overbeviſe hende derom; 
maatte ſoge en Islandſk Dreng, der ſkulde tale Islandſk med ham, da de 
og maatte læſe den lille Catechismum paa Islandſk. Efter at hand ide 
Aar havde continueret fine Studia paa foranforte Stæder i Hamborg 
og Wittenberg, kom hand tilbage til Island, men fandt en unaadig 
Biſkop for fig; thi Ogmund forekaſtede ham, at hand var bleven Lu⸗ 
therſk, og havde ædet Kiod vaa Fredage. Da nu ingen blivende Sted 
var for ham paa Skalholt, forfoyede hand fig til ſin Moder, der levede 
i ſtor Fattigdom, hvorfor hand fandt fig tvungen til, at begive fig med 
andre Arbeids⸗Karle paa Fiſkerie, og gav Gud hannem ſaadan Velſig⸗ 
nelſe af Fiſk, at hand meſtendeels kunde betale den Gield hand uden⸗ 
lands havde giort, og desuden underholde fin Moder og hendes Born. 


G9 Dog 


—— ————— ͤ Gœa—— u—L——K— — —— 


Dog opvakte Gud ſnart en anden Leylighed for ham, at hand 
igien kunde tenke paa fine Studeringer, thi en Abbed paa Tyckebg Klo⸗ 
ſter ved Navn Sigurder, ſom var en Elffere af Studiis, tog Herr Giſſer 
Einerſen til fig, og gav ham fri Underholdning i Kloſteret ito Aar; J 
den Tiid ſtuderede hand flittig og bekiendte ſiden ofte med Taknemmelig⸗ 
hed, at hand deraf havde havt den ſtorſte Nytte, efterdi hand der havde 
forefunden mange gode Bøger. (Endelig maatte Biffop Augmund af 
Nod kalde Herr Giffer til ſig igien, thi hand havde ingen der kunde fore 
hans Reguſkaber, og bringe alt i Rigtighed, ſom hand havde at ſpare til 
Kongen for 3 Aars Reſtancer, hand var ſkyldig at betale for den Tiid, 
hand havde havt Island i Forlehning/ hvorfor hand fane fig tvungen til 
at ſoge hans Hielp. Herr Giſſer var og dertil villig/ og beviiſte udi det 
ham Anbetroede al muelig Troſkab, hvorved Ogmund igien lod fig be⸗ 
væge at fatte Godhed for ham, ſom hand og derudi lod fee; at hand efter 
et Aars Forløb, gav ham Tilladelſe at predike. Kort Tiid derefter 
giorde hand ham til fin Diaconum, og ſendte ham derpaa med z andre i 
et viſt Wrende til Erke⸗Biſpen i Tronhiem Oluf Engelbretſen, hos ham 
forblev hand et heelt Aar, og kom i ſaadan Yndeſt hos ham, at hand 
giorde ham til fin Lœæſe Diaconum. () Endſkient hand nu af Menniſke⸗ 
Frygt ſkiulte de Principia hand havde, faa forſomte hand dog ikke hem⸗ 
melig at øve fig i Lutherſke Bogers Læsning ; da hand engang læfte i 


ſaadan en Bog / kom Erke⸗Biſpen uformodentlig over ham, og vilde 


vide / hvad det var for en Bog hand læfte i. Herr Giſſer kaſtede Bogen 
om paa et andet Sted, end hand havde læfti, og gav Erke⸗Biſpen Bo⸗ 
gen, ſom da vel kaſtede Oye i den / men ſtrax gav ham den tilbage uden 
videre at ſige noget. Det var ham en ſtor Glæde, at hand paa den 
Maade ſlap, thi hand ſagde ſiden ofre, at hand vilde være kommen i ſtor 
Fortrad, ſaafremt Erke Biſpen havde læftden Locum, ſom hand havde 
for fig, da hand faa uformodentlig overfaldt ham. Men paa det hand 
ikke oftere maatte komme iſlig Nod, tog hand fig ſiden bedre vare; og [od 
giore et lidet Skrün / hvori hand lagde fine Lutheriſke Bøger, og ned» 
grov dem i Jorden indtil hand reiſte fra Norge; dog der mødte ham ikke 

længe 


(% En Leſe Diaconus blev færdeles bruat af Biſpen for at læfe for ham, hvab ſom forekom, 
hvorpaa man finder et Exempel ( Laurentius Saga Cap. 43. 


— 


om Reformationen i Island. 235 


lenge derefter en ny Fare; da hand med fine Kammerater havde udret⸗ 
tet deres Wrende hos Erke⸗Biſpen/ og faaet deres Afſkeed fra ham, og 
de vilde gage om Borde for at begive fig tilbage til Island, fik Herr Eſke 
Bilde een af Kongens Raad og Hovedsmand pag Bergenhuus den Efter⸗ 
retning, at der vare Mænd, ſom forte Breve imellem Erke⸗Biſpen og 
Biſkop Augmund . Det er bekiendt hvor urolig en rand da verendeErke⸗ 
Biſkop Olav i Tronhiem var, og hvor opſetſig hand beviiſte fig imod 
Kongen, derfor bleve vel de Tanker fattede, at hand forde forbuden Cor⸗ 
reſpondence. Herr Bilde lod diſſe Mænd ſtrax opſoge og alle deres Klæ⸗ 
der, Mellem⸗Foret, og Skoene paa det noyeſte giennemſoge, om hand 
kunde finde nogle Breve; Men Herr Giſſer, ſom var Formand for diſſe 
Sendebud, vidſte ſaaledes at ſkiule Brevene, at de ikke bleve opdagede. 
Imidlertiid maatte de alle 3 vandre i Fe igſel / og bleve hver for fig for⸗ 
varede, Herr Giſſer var indfluttet paa et Loft. Endelig antog Biſpen i 
Bergen Mag. Geble eller Geblerus Petri fig hannem, og formagede faa 
meget hos Herr Efke Bilde, at de efter 3 Dages Forløb bleve fatte paa 
frie Fode, ſaa de kunde ubehindret begive fig paa Reyſen. Dette (Fede 
Uden Tvil i Aaret 1536; thi jeg finder et Brev, ſom Biſp Ogmund har 
tilſkreven M. Geble i Aaret 1537. hvori hand takker ham for de Velgier⸗ 
ninger, hand havde beviiſt mod hans Diaconum Herr Giſſer Einerſſen, 
og lover at betale de Penge hand havde udlagt for ham. Herr Giſſer 
maa og have aabenbaret ſit Hierte for M. Geble / og derved vundet hans 
Kierlighed og Forſpar, hvilket jeg ſlutter af et Brev, ſom jeg har blant 
mine Papirer, ſkreven 1538 / hvori hand paaminder ham at tilſkrive fig 
og at beviſe fig troe i Herrens Vüngaard; Brevet er fort, hvorfor jeg 
her vil indfore det. 


Salutem per Chriſtum. 


Jeg tacher ether kiære Herre Giſſer for alt got, og vil gierne 
meth ether forſchylde. Gode Ven, jeg haffuer jnte Scriffelfe 
faaet af ether / thi beder jeg ether, ſcriffuer mig thiL. O mi 
Frater in Chriſto perdilecte, labora in vinea Domini, & certa bonum 
eertamen, ac ejus ſincerum Verbum ſemina, ut poſſit aliquando in 
tua terra ferre fructum in patie 85 Dominus IEſus Chriſtus dabit 105 

9 2 bur 


236 I.. H. Forſte Afhandling 
pur & fortitudinem. In Chriſto vale. Raptim in Die Sancti Petr 
Cathedra An. 1538.“ 


Efterat nu / ſom oven meldt er, Biſkop Augmunds Anſflag at 
faae ſin Syſter⸗Son til fin Succeſſor, ved hans Dod var gaget over fint, 
var hand betankt paa at aftrede Biſpe⸗Stolen til en anden, og blev med 
Praeſteſkabet i Skalholts Stift derudi eenig, at udvælge Herr Giſſer 
Emerſen. Da hand af dem var bleven udvaldt/ begav hand fig med et 
Hamborger Skib paa Reyſen, og havde et Brev fra Biſkop Ogmund til 
hans Majeſtet med fig; dateret paa Althinget feria tertia nęſt efter St. 
Peders og Pauls Meſſe 1539. hvorudi hand i Begyndelſen takker Kon⸗ 
gen for de gode Paamindelſer hand i fine Reſeripter havde givet ham, at 
bere Omſorg for, at Guds Ord maatte forkyndes og pradikes for Al⸗ 
muen/ hvilket hand efter fin Formue og enhvers Forſtand ſkulde ſoge at 
efterkomme; men efterſom hand havde i Sinde at opgive Biſpe⸗Stolen 
og Stiftet, beder hand, at hannem, ſom en blind Mand, Vidoe Kloſter, 
paa hans Livs Tiid, ſom hand haabede at iffe ſkulde være lang, til hans 
Ophold maatte forundes. Og paa det Naadige Ronge (ſkriver 
hand videre) alle Indretninger og geiſtlig Regimente vel 
maae vedligeholdes, da bede vi alleſammen at Eders Konge⸗ 
»lige Majeſtæt/ vilde beſkikke hertil en anden Ind foͤd, der veed 
vort Moders Maal, og bede vi alleſammen om denne Herr 
»Giſſer Einerſen, der er nærværendes for Eder; Saafremt 
den ſamme behager Eders Naade, da vilde Eders Kongelige 
Majeſtœt confirmere og indſette ham, ſom en Sormand for de 
geiſtlige Prælater / (thi hand elſker færdeles Guds Ord) paa det 
detchellige Kvangelium her iblant os maa fage Fremgang, voxe 
og tultage. Den ſamme ville vi efter Eders Kongelige Maje⸗ 
” (fæts Befalning være lydige og underdanige. Tillige gav 
hand og Herr Giſſer Einerſen folgende Recommendations Skrivelſe 
med: 

Vniverſis & ſingulis Chriſti fidelibus præſentes literas viſuris & 
audituris Augmundus Dei Gratia Epiſcopus Scalholt, reverentiam & 
honorem in omnium Salvatore. ' 


Nove- 


om Reformationen i Island. 237 


Noveritis Nos, Chariſſimi, propter ingraveſcentem ſenectu- 
tem & nimiam corporis debilitatem Schalholtenſem Diœceſin diutius 
gubernare non poſſe. Qyamobrem, cum cœteris Clericis & Incolis 
Schalholtenſis Eccleſiæ, elegimus in nomine Sanctæ & individuæ 
Trinitatis honorabilem virum GISSERUM ENARI in Superinten- 
dentem & Protectorem prædictæ Schalholtenſis Eceleſiæ; cum fit ama- 
tor verbi divini & converſationis Chriſtianæ, cui etiam Jura & libertas 
patriæ noſtræ haud latent. Ideo per nos emiſſus exiſtit ad Dominum 
Sereniſſimum Regem acqvirendæ ſuæ confirmationis cauſa. Qvare 
rogamus inſtanter omnes acfingulos, ad quos ipſum in hujus viæ pro- 
greſſu five egreſſu venire contigerit, humane eum pertrectent, & ejus 
commodum & cauſam hac in re promovere velint, & fi præfatus Po- 
minus alicujus debitor fit, ei aſſiſtant in quocunque indiguerit negotio. 
Quod libenter una cum ipſo in poſterum recompenſare ſtudebimus. 
Datum Schalholti Ao. 1539. 1 Julii Sub Sigillo.. 


§. 6. 


Da Herr Giſſer Einerſen gik fra Island, havde hand Herr Od⸗ 
der Gottſkalkſen i Folge med fig, ſom derfor begav fig ud af Landet, at 
hand kunde faae det ny Teſtament befodret til Trykken, ſom hand havde 
overſatt i det Islandſke Sprog, hand var og lykkelig i dette fit Foreha⸗ 
vende, thi Hans Majeftæt befol ikke alene Kector, Doctores og Profes- 
ſores ved det Kongelige Academie i Kiobenhavn, at de ſtulde igiennem⸗ 
fee dette hans Arbeide, men hand forſynede hannem og med et Kongeligt 
1 der findes trykt for dette meget rare Teſtament og lyder 
aale des: 


Vi Chreſtiann met Gudtz Naade Danmarckis Norges 
Wendis oc Gottis Ronning, Hertugh vdi Sleswigh Hol⸗ 
ſten Stormarn och Dytmarſten, Greffue vdi Oldenboͤrig och 
Delmenhorſt. Glører alle witterligt, at thenne Breffuiſſer 
oſſſelſkelige Otthe Norſke haffuer beret for off at hand haffler 
wdſett thet nye Teſtamente paa Islands Tunghe, paa thz 
then menige Mand ther h Som wille leſſe oc wide 

93 


then 


238 L. H. Forſte Afhandling 


then Hellige Scrifft mue then ſelff forſtaa. Oc effterthij at 
” høglærde Mend off elſtelige Rector / Doctores oc Leſemeſtere 
vdl then hoe Skole her vdi wor Stad Kigbnehagen haff ue 
offuerſeet ſamme hans 7 oc thet befundet / ath kand 
rettheligen ath were vdſett effter then Latiniſke Translation. 
Cha paa thet ath then Almechtigſte Gudz Loff og ere maa 
formeres, och then menighe Mand, ſom bygge och boo paa 
wort Land Islandt, och icke fuldkommeligen kunde forſtaa 

andre Tunge mall, mue thes bedre bliffue underviſt vdi then 

Hellige Sckifft / Som thennem er nytteligt til theris Salig⸗ 
hed. Haffue wiſ ſamme ny Teſtamenthe befaledt at lade 
” tryde, Bethendis och biudendis alle wore Vnderſaathe, Bi⸗ 
ſper, Prelather, Fogether, Embedz⸗Mend, och alle andre 
geiſtlige och werdzlige, oc beſynderlige thennem ſom bygge oc 
boo paa forneffnde wort Landt Island at i tilſtede ſamme 
” Bøger at ſellies, kigbes/ och bruges / oc icke tilſtede nogen thes 
emod ginder eller Forfangh/ att gipre eller ſkee lade vnder wort 
Hylleſte och Naade. Geffuet paa wort Sloth Kigbnehagen 
otthende Dagen effther alle Helgen Dagh Aar &c.” 

M. D. XXXIX. vnder worth Signet. 
De mandato Proprio 
regie M. 

Dette ny Teſtament kom derpaa af Hans Barths Bogtrykkerie 
den 12 April 1540. 8. i Roſkilde under folgende Titul for Lyfet: 
Petta er hid nya 

Teſtament, JEfu Chriſti 
eigenlig Ord, og Evangelia huer hann 
ſialfr predikadi og kiendi, hier i hei- 
me, ſem hans Poſtular og Guds Spi- 
alla Menn ſidan ſkrifudar. Pan 
eru nu hier vtlogd à Nor 
rænu, Gudi til Lofs og 
Dyrdar, enn Almuga- 
num til Sæmdar og 
Saluhialpar. 


” 
* 


om Reformationen i Island. 239 


— —üä—— — 


1. E 

Dette er det Ny Teſtament, JEſu Chriſti egne Ord; og Evangelia, 
hvilke hand ſelv pradikede og lærde her pag Jorden, ſom hans Apoſtler 
og Evangeliſterne ſiden ſkreve; de ere nu her udlagde paa Norſk Lunge⸗ 

maal, GID til Lov og re, og Almuen til Nytte 
og Salighed. : 

Jeg agter det ellers ufornoden her videre at ſkrive om dette Ny Teſta⸗ 
ment / da jeg allerede idet Danſke Bibliothefs Tom. VIII. p. 21-41. dfer⸗ 
lig har handlet derom, og er vel u⸗imodſigeligt, at ved dette herlige Mid⸗ 
del og klare Lys Reformationen ikke lidet er bleven befordret i Island, da 
man derved fif Leylighed at fee det Mork og den Blindhed man hidindtil 
havde været udi. 


At jeg igien vender mig til Herr Giſſer Einerſen, faa modte ham 
en egen Hendelſe, der paa nogen Tiid ſtandſede hans forehavende Reyſe 
til Kiobenhavn. Hand var nemlig nevve kommen til Hamborg førend 
hand maatte høre, at paa Skalholts Biſpe⸗Gaard var ſkeet et Mord 
pan een af Kongens Land⸗Fogeds Claus van der Merwitz hans Om⸗ 
buds⸗Mand Diderich van Minden, og adſkillige af hans Folk. Man 
ſtod i de Tanker, at Biſkop Og mund havde været Ophavs⸗Mand for 
dette Mord, og Claus von der Merwitz forſomte ikke ved fine Tilhæn- 
gere ſaavel at ſverte Biſkoy Ogmund, ſom Herr Giſſer Einerſen, ſom 
denne ſidſte beretter i et Brev ſkreven fra Hamborg til Herr Ogmund, 
hvorhos hand tillige melder, at hand og hans Medhavende havde fryg⸗ 
tet for / de maatte for den Sags ſtyld blive faſtſatt. Derfor reſolverede 
hand til, ved et Sendebud, ſom hand leyede for 10 Gylden, og en Sup- 
pliqve til Hans Majeftæt, at anholde om Kongelig Protectorium og 
Tilladelſe, at komme til Kiobenhavn, og da ſamme blev ham given, 
efterdi man blev forviſſet om hans Uſkyldighed i den Sag, forfoyede 
hand ſig derhen, og anbragte ſit 2Erende. Kongen modtog ham med 
ſtor Naade, erkyndigede fig om Landets Tilſtand, hvad Beſtaffenhed det 
havde med det bekiendte Field Heela, og om mange andre Ting, hvilket 

nd udforlig giorde Reede for. Derpaa bekom Profeſſorerne ved Kig 
enhavns Academie Befalning at examinere ham, om hand og havde 
de Videnſkaber, ſom udkravedes til det Biſkoppelige Embede, af KR 
and 


240 I. H. Forſte Afhandling 


hand fik det Vidnesbyrd, at hand var en lærd Mand, og derhos ſaaledes 
ſkikket i fin Opforſel og Levnet, at det Biſtoppelige Embede ham vel 
kunde betroes. Den Hoyſalige Konge giorde fig da ingen Betankning 
at confirmere hans Val, men derhos anbefalede hand hannem at have 
god Tilſyn med, at Guds Ord blev prædiket reent og klart udi det ham 
anbetroede Stift efter den Ordinantz, ſom derom var bleven forfattet, 
hvorom Konge⸗Brevet ſelv videre formelder dateret pan Gottorp Slot 
Mandagen naſt efter Dom. Judica 1540. (0 W ERR 


i Wü Chriſtian &c. Gigre alle witterligt, at effterdi 
thenne Breff vuſer Gydtzer Einerſen uduald och kaldet er af Hr. 
Amonder Biſkop, menige Clericie og Meenigheden offuer alt 
Stalholt Stigt for Synden paa vort Landt Islandt / at ſkulle 
were Superintendent oc en Tilſiuns Mand, at det hellige 
„Evangelium Guds Ord reenligen och klarligen pradickis och 
læris ſtall, och wü nu nokſom forfarit haffũe aff de Widnis⸗ 
byrdt, hannem giffne ere aff of elſkelige Dodore, Leſemeſtere 
och andre lærdte Mendt udi wor Heye Schole udi wor 
Kisgbſted Risbenhaffn, at hand lærde, och thiſligeſte ude 
hands Lefnet och Omgiengelſe begvemter er til ſamme Su⸗ 
perintendents Embette. Thi haffue wi tiltroed och befaldt 
oc nu medt thette wort obne Breff tiltroe och befale forſkreffne 
Gydtzer Einerſen at ſkulle hereffter were och bliffue Superin⸗ 
tendent udi Skalholt Stigt/ ſom forſtreffuit ſtander. Dog 
at hand ſkal were of och wore Effterkommere Konninger udt 
Danmarck och Norge huld og tro. Sammeledes ſkall hand 
haffue gott og flittig Opſeende paa Religionen, ſaa at thet 
Hellige Euangelium, Guds reene Ord, præditis og læres 
klart og reent for den menige Mand offuer alt forſkreffne 
Skalholts Stigt epter wor Ordinantzis Liudelſe, wi derom 
beſluttet haffue. Och ſkall hand hielpe huer Mand Fattig og 
Big, ſom for hannem kommendis worder / med Loff og Ret, 
uden alt Wild, Gunſt eller Gaffue. Thi bede wü og ſtren⸗ 
geligen 
(Y) Vid. Dauſke Magazins 35 Heſte p. 350. MS, des Roches i Hiſtoire de Dannemare T. V. 

p. 142. nævner ham uret Giſſer Everſen. i: 


om Reformationen i Island. 241 


geligen bryde alle , Werdtzlige, Biffoper, Prala⸗ 
ter, Provſter / Præſter, Lougmendt, Syſſelmendt, Laug⸗ 
rettis Mandt, och NMenigheden i forſkreffne Skalholt Stigt, 
” at Jannamme forſt reffne Gydtzer Eynerſen for kders Super⸗ 
intendent och geiſtlig Bvrighet / och ere hannem udi al Tilbor⸗ 
lighed horige och lydige, ſom Jaff rette pligtiche ere, och lader 
det ingenlunde under wor Hyldiſt och Naade. Giffuit paa 
wort Slott Gottorp Mandagen neſt efter judica Anno 1540. 


Biſkopen i Siellands Stift D. Peder Palladius indviede ham derpaa i 
vor Frue Kirke i Kiobenhavn til Biſkop over Skalholts Stift Domin. 
Jairi 1540. hvilfet hans Collations- Brev formelder om, ſom jeg har 
funden ien Breve⸗Bog/ Herr Giſſer Einerſen ſelv har ſkreven: 


Piis Lectoribus Salutem. 


Petivit à me Vir venerabilis Dominus Giſſerus Enari natione Islandus 
ſuæ ordinationis teſtimonium, id pro mea benevolentia erga eos, qui 
ſacris literis dediti ſunt, neutiqvam illi negare potui; mea igitur hac 
propria manu coram omnibus teſtatum volo, quod hie Dominus Giſſe⸗ 
rus Enari, plusqvam legitime vocatus fuerit in Superintendentem 
trium partium Islandicæ terræ ſcilicet Orientalis, Auſtralis & Occiden- 
talis. Deinde ab Univerſitatis Hafnienſis Profeſſoribus examinatus & 
approbatus. Poſtremo poſtqvam Sereniſſimo Regi noſtro Chriſtlano 
fidelitatem juraverat, ab eodem confirmatus. Tandem hic Hafniæ in 
Eccleſia majori more Apoſtolico per verbum & orationem cum ma- 
nuum impoſitione å me & fratribus meis ordinatus eft; Quod felix fau- 
ſtumqve fit cedatqve in gloriam Dei ſempiternam. Spero Chriſtum ſuo 
ſpiritu ſtudium prædicandi Evangelii ita in eo aucturum, ut doctrina & 
pietate plurimum profuturus fit Eecleſiæ Chriſti ad gloriam Dei & 
multorum ſalutem. 


Proinde rogo quoque omnes, ut quantum poſſint hujus viri 


ſtudia 8 dignus enim omnino eft, qui å piis & bonis viris ad 
Eccleſiæ & Reipublicæ utilitatem foveatur. 


Hh Datum 


242 L. H. Forſte Afhandliſig 
Datum Hafniæ eodem die quo ordinatus eft, nempe Dominica 
Jairi Anno Domini M. D. XL. 
: Sub meo Signeto. 
Petrus Palladius Doctor 
Superintendens Selandiæ 
Danorum. 


. 


Herr Giſſer Einerſen kom da i forberorte Aar 1540. da hand iffe 
var ældre end 25 Aar, ſom den forſte Lutherſke Biſkop til Island, (5 
og forelagde Biſkop Ogmund, fit Konge Brev og de Teſtimonia hand 
havde faaet, hvorpaa Herr Ogmund fuldkommen reſignerede det Em⸗ 
bede, hand hidindtil havde fort, og derhos ſkriftlig paamindede alle 
Skalholts Stifts Indbyggere; at beviſe den ny ankomne Biſkoy al Tro⸗ 
ſtab og Lydighed. Hans Stkrivelſe er i Henſeende til det ſom ſiden ſtal 
i . 1555 at den her indfores, ſom, af det Islandſke overſaͤtt/ ſaaledes 
yder: 99 
Alle dem, ſom dette Brey fee eller høre, ſender gmund 
ved Guds Naade Biſkop i Skalholt Hilſen med Hæder og Ere 
j alle Tings Gienloſere: I viide vel kiære Venner, at vi for til⸗ 
» tagende Alderdoms og anden Spagheds ſkyld ey langer 
kunde ſtyre og regiere Skalholts Biſpedomme hvorfor vi i 
den Hellige Tree: Enigheds Navn havde kaaret og udvaldt 
den hæderlige Mand Giſſer Einerſen til Sormand og Befal⸗ 
nings⸗Mand over forbenefnte Skalholts Dom Kirke fordi 
hand elſker Guds Ord og et Chriſteligt Sorhold, ſom og vort 
Lands Lovog Frühed icke er ham ubekient. Effter di nu denne 
Election ved Guds Hielp har hafft god Fremgang, i det for⸗ 
nefnte Herr Giſſer Einer ſen har fager fin Confirmation af Hans 
” Kongelige Majeſtæt , og Skalholts Stifft hannem er ble⸗ 
i ven 
) Det er en temmelig Lapſus Memoriæ, ſom den berømte Theodorus Thorlaeius in Dif, 
de Islandia Sect. II, Th. III. $. 4. har begaact, hvor hand anfører Herr Morten Einerſen ſom den forſte 
Mand 11 Samme Feyl findes og udi en Lüig⸗Pradiken holden over Biffop Einer Thorſtenſen 
van Holum. p. 33. 


om Reformationen i Island. 243 


ven anbetroet, ſom vor Naadigſte Herre Ronges det æder, 
lige Univerſitæt i Kidbenhavn og Biſpeſtolens Breve aaben⸗ 
bare udviiſe, derfor overlevere vi fuldkommen og reſignere fri⸗ 
villig Skalholts Stifft med ſtoͤrre og mindre Ting, ſom 
Stifftet tilhører, til forbenefnte hr. Giſſer. Den Almegtige 
Glld give, at hand mage ſtyre forbererte Stifft vel / fig ſelv til 
Aycke/ og den Guds Hiord til Nytte, ſom hannem er anbefalet. 
Derfor bede vi inſtandig alle og enhver; at J beviſe ham den 
ſamme Hyldeſt, Herder og ſtyldig Lydighed, ſom Iſtulle have 
” beviift mod mig, og medtager derfor en u afladelig Len af 
Gld den Allmegtige i Evighed. Til dis meere Bevuis og 
” Stadfæfting paa denne Reſignation have vi ladet vort Indſegl 
trycke for dette Brev. Skrevet paa Biſpeſtolen Skalholt 
14 Kalendas Junii. Aar effter Chriſti Fødfel 1540.“ 


É Efterat Herr Giſſer havde faaet denne Reſignation indfandt 
hand fig paa Althinget, og lod der oplæfe fif Konge⸗Brev med andre 
Documenter/ der tiente til Beviis/ at hand var bleven retmæsfig Faldet 
til Biſt op over Skalholts Stift, og begierede efter den Tiids Sædvane 
af Lau⸗Mand Erland Thorwardſen Syffel- Mænd, Lav⸗Nettes 
Mænd og Almuen i oftberorte Skalholts Stift, at de vilde give deres 
almindelige og villige Samtykke der til, hvorudi og Lav⸗Manden med 
hele Almuen ſamtykte, og derover udftædde et Brev, at de vilde antage 
ham ſom en fuldmyndig Formand over alt Skalholts Stift. Tillige 
fremlagde hand paa ſamme Althing Mandagen for St. Peders og Pauls 
Meſſe paa et almindeligt Præfte-IMode for de tvende Abbeder i Helge⸗ 
fell og Vidoe og en Deel Preſter af Stiftet alle forbengvnte Breve, og 
begierede ligeledes deres Samtykke derpaa. Diſſe ſamtykte ligeledes 
alle ſom med een Roſt/ at hand (Fulde være deres og Stiftets Biſkop og 
ingen anden, og lovede ham Troſkab og Lydighed, hvorimod Biſpen til⸗ 
ſagde dem / at holde dem alle ved Lov og Rett efter Kirkens gode og gamle 
Love og dens Priwilegier, og ikke uden Kirkens Samtykke at giore nogen 
Ferpligtele derudi, faa vit de ikke vare mod Guds Ord. Denne hans 

Forpligtelſe er (reven paa Thingvelle in feſtivitate Apoſtolorum Petri 
& Pauli 1540. 


Hh 2 . 8. 


dl L. H. Forſte Afhandling 


§. 8. 

Hidindtil var alt gaaet for Herr Giſſer Einerſen efter Onſke, og 
alle havde med et blüdt Anſigt modtaget ham, men det varede ikke 
lenge, førend hand maatte fornemme en ſtor Forandring herudi / og er⸗ 
fare / at de/ ſom tilforne havde ſyntes at være hans Venner, fattede et 
bittert Had til hannem. Hans Majeftæt lød ved fin Ombuds Mand 
paa Althinget en Befalning kundgiore, at hver Mandi Fremtiden 

ulde rette fig efter den udgivne Kongelige Ordinautz, og at 
gavel i Lærdom ſom i Guds⸗Tieneſtens Ceremonier en 
Reformation ffulde foretages: Derover kom Præfte- Standen 
og Almuen for Norden og Veſten i Island, efter Biſkop Jen Araſens 
Tilſkyndelſe / i fuld Bevagelſe, og forſamlede fig Ons dagen efter Petri 
og Pauli Meſſe 1540. paa Althinget, og beraadſloge fig; hvad de ffulde 
giore i denne Sag. Endelig bleve de med bemeldte Bifkop Jon Araſen 
pan Holum enige derudi af de vilde tilſkrive Hans Majeftær, og give 
hannem at forſtaae, at flig Forandring ikke burde ſkee uden Pavens 
Samtykte / men hvis dem en anden Lærdom (fulde paabyrdes, end de 
hidindtil havde havt, faa vilde de heller med Hans Mafeftæts Tilladelfe 
reyſe ud af Landet. Dette Brev har jeg ved Herr Archiwarü Langes 
becks Godhed feet i Original, med Biſkop Jon Araſens ogfleres Indſegl/ 
faa og en Overſettelſe deraf i det Plat⸗Tydſke Sprog. Dette handler 
vel ellers viitloftig om det Mord, ſom var ſkeet paa Skalholts Biſpe⸗ 
Gaard paa den tilforn mentionerede Diderich van Minden, men jeg 
forbigaaer det / og vil ikkun anføre de Ord, ſom tiene til mit Inſtitutum: 


Vorum Hogbornaſta veralldligum Herra Dannmerckur, og 
Norges Konge. Kong Chriſtian Fredrichſſen ydur heilſum vier aller 
ydar Herradoms Fatæker Pienarar Kiennemennd og Leikmennd af 
islande med Guds Kuediu. Aumyuklega backannde Frid og Mild- 
heit ſem ydar Herralig Majeſt. hefer i afnan vid oſſogallan vorn Lands- 
lyd, ſynt og giortth har Innanlands og vtan. Vier hofum feingt 
nockur Bref med ydar Ombods- Monnum fem nockud vppahliada 
vmſ kiptte kiennemannligs Embættis og kriſtelegra Sida, ſubrum vier 

ſuo 


omReformationeni Ibõlandz. 245 


fuo har til at vier vilium giarna gigra og tala allt pat ydar nadar Heidur 
og Herradom ma auka Kriſtnenne til Styrkingar hat vitum at beſts ma 
gioraſt ſuo Gudelike enn Monnum hafæ. Enn fo vier hofum huorcke 
leſit nie heyrtth ſidan Nordur Lönden voru fyrſth kriſtnud ad 
nockud Kongligtth Valld hafe vmſkipte ca giortth kiennemannlegu 
Embeætte vtan bat hafe verit innſett af Romuerſku Vallde, pa vilium 
vier i ollum Hlutum Hneigiaſt til ydar Nadar Vilia fat vier vitum off 
giora mega fyrer vtan Skada Lifs og Salar. Allar vondar Øueniur vi- 

lium vier aflnijda enn Guds Ordum og ydar godum Rœadum framfy- 
ligia eptter vorre fremſtu Formogan pat Embætte og Atrunad vilium 

vier hallda fem vorer viſuſtu lærder Menn verda aller ſambyckeleger 

og ecke eru imote riettum Noreges Logum. Vilje ydar Herradoms 

Vmbods- Menn ſetia upp a off nockurn fan Atrunad at hallda fem 

imote er vorum Skilninge. pa bidium vier audmiukliga yda Ko- 

nunglig Majeſtæt at gefa oſſ Orloff med vortt Huſafie at vier megum 

hialpa oſſ i heim Rikium fem Gd vijſar huerium fui ſuo mikell Fa- 

tekdomr og hallære hefer verit I Islande vm nockur forliden ar at 

met ſtõrre Neyd hefur Ordit hia pad fatæku Folcke og fo hafa marger 

Menn dwit af riett Hungur heir fem eike hafa verit nær heim godum 

Monnum fem nockra Hialp hafa getad giortth. Viljè ydar Herrdomur 

lata hallda off med riett Norges Log fem ydrer og vorer Forfedur hafa 

Jafnan halldit ſijdan Kriſtenndomurinn elfdiſth fa vilium vier giarnan 

aller lifa og deya vnder ydar Konugligre Vernd &c. 


Voru heffar adurſkrifadar Greiner uppleſner og ſampyckttar af 
Byſkupe og Log- Manne og Logriettum Monnum a almennelegu 
auxarar Ppinge og har eptter af ollum almuga Nordan og Veſtan ca 
Islande. Til Audſyningar og ſampyckttar hier vm ſetium vier Jon 
med Guds Forſia Byf kup a Holum Are Jonſſen Logmann Nordann og 
Veſtann a lslande Pporleifur Grimſſon, Isleifur Sygurdſſon, Jon 
Magnuſſon, Einar Bryniolſſon, Einar Jonſſon, Gisle Hakonarſon, Skule 
Gudmundſſon, Einar Einarſon, Brandur Olafſon, Stior Hof kuldſſon, 
Dade Gudmundſſon, Erlingar Gislaſſon, Olaf Gudmundſſon, Audun 
Sygzurdſſon, Gisle Jonſſon, Syurdr Gunnarſon, Pall Grimſſon, Por- 
Jeifr Einarſon, Narfe Ingemundarſſon, Biarne Skulaſſon, Ormr Jonſ: 

SY fon, 


246 L. H. Forſte Afhandling” 

fon, Jonn Porlakſſon, Porſteinn Simonſſon og Biorn Pporwaldsſſon 
Nefndar - Menn og Logriettu- Menn Nordan og Veſtan a Islande vor 
Incigle fyrir betta Bref, er vpp varleſid og ſampycktt a almennetegu 
auxarar Pinge Miduikudagenn næſtann eptter Peturs-Meſſe og Pals 
Arum eptter Guds burd. 15 40. ; 


(L.S.) (L.S.) (L. S.) (L. S.) 
. E. i 


Vores Hoybgarnſte verdslige Herre Dannemarks og Norges 
Konge / Kong Chriſtian Frederichſen hilſe vi alle Eders Herredoms fat⸗ 


tige Tienere / Prœſter og Leeg- Mænd paa Island med Guds Hilſen. 


Vi tacke ydmygelig for Fred og Mildhed / ſom Eders Herrligheds Maje⸗ 


ftæt beſtandig har bevitft og ladet fee mod os og alle vore Lands⸗Maend 


faa vel innen ſom uden Lands. () Vi have ved Eders Ombuds⸗ 
Mænd faaet nogle Breve / ſom indeholde noget om det preſtelige Embe⸗ 
des og ehriſtelige Skickes Forandring, Dertil ſuare vi ſaaledes, at vi 
gierne vil gisre og tale alt det, ſom Eders Naades Heder og 
Herredom vil foretage til Chriſtendommens Brſtyrckelſe, faa vit vi 
vide, at det beſt maae (fee, ſaa det kand være Gud behageligt og Menne⸗ 
ſkene tœkkeligt. Men endſkiont vi hverken have laſt eller hort, fra 
den Tidd af at i de Nordiſke Lande forſt bleve Chriſtne, at nogen Kon⸗ 


gelig 


(0 Idet plattydſke Brev heder det ſaaledes: Wij hebben enthfangen mith Iwer K. Maſeſt. 
Vogeth Breffe ſudende op ein ander Ordinatie des Preſterſkaps wd alle andre criſtlike ghewonten mith 
welker wij altijdth willen doe, wund ſpreken willen, wath Iweer K. Majeft. ghelline ſchal tho ſtarkinge 
der Chriſtenheyt dath wij wethen dett welcke vor Godth vnd den Menſchen wol ghedaen is. Bude 
nochtans enn hebbe wij niewarlt ghehort ofte geleß, dath die Konincklike macht heffth vandert die Pres 
ſterſchop ofte de Ordinantie der Kercken dan by Inſettinge der heyliger Romiſcher Kereke + + s 
Ende mwij willen wuderhollden die Ordinantie vnd ghelove die vnſe Wijfefte vnd Gheleerdſte duncket 
beſth ghedaen to weſen vnd nichtt doende tegen wuſe rechtte Norges Rechtt, wude wil Iwer Vogeth 
einen ander gheloue op vns ſette, dat wij nicht nu vorſtae ofte darth wuſſe Vorſtanth te bowen gaeth go 
bidde wij Iwer K. Mar. ons vorloffen to varen in eenen ander Lanth wndt Herlicheiten mytth wuſſe Gude: 
ren dar wus Godth vijfen ſchall. 


Under dette Plattydſke Brev henger allene Biſkop Jon Araſens Seigl i Vor, bvori fees 


Chriſtus paa Korſet, derhos ved den venſtre Side en tilbedende Biſkop med Biſpe⸗Stav, ved den hoyre 


Side en Biſpe⸗Hue og hans Vaaben med en Lilie udi. Under Korſet ligger et Dodnings Hoved. 
Saa er og hos den hoyre Side et flyvendes Blad med de Ord paa: DO. MIS. ME, 
Omkrlng Seiglet leſes: 
SECRE. PRS. AC. DNI. JOANNIS. HOLENSIS. EP. 


om Reformationen i Island. 247 
elig Magt har giort nogen Forandring i præftelig Embede uden det har 
— — af den Rommerſke Magt. Saa ville vi dog i alle 
Ting rette os efter Eders Naades Villie, ſaa vüt vi vilde, at vi maae 
giore det uden Livs og Siels Skade. Alle onde Sædvaner ville vi af; 
kaffe / og folge Guds Ord og Eders gode Raad efter vor yderſte Formue. 
Vi ville holde den Ordinantz og Troe, hvori vores viiſeſte færde Mend 
alle vorde enige, og ſom ey ſtrüde mod de rette Norges Love. Saafremt 
Eders Herredoms Ombuds⸗Mand vilde have os til at holde en anden 
Troe / ſom gaaer over vor Forſtand, da bede vi Eders Kongelige Majeftæt 
ydmygelig, at give os den Tilladelſe, at vi med vores Gods mage begive 
os i de Lande og Riger, ſom Glld vilviife enhver af os. Thi heri Js⸗ 
land har været fag ſtor Fattigdom og dyr Tiid, i nogle Aar, at man med 
ſtor Nad har fundet hielpe det fattige Folk, og dog ere mange Menniſker 
døde af Hunger, ſom ikke vare faa ner hos gode Folk, at de kunde hielpe 
dem med noget. Vil Eders Herredom lade os blive ved den rette Mors 
ges Lov, ſom Eders og voce Forfedre beſtandig har rettet fig efter, ſiden 
Chriſtendommen kom paa Fode, da ville vi alle gerne leve og doe under 
Eders Kongelige Beſkiermelſe, c. „ Diſſe foreſkrevne Poſter 
bleve paa det almindelige Oreraae Thing oplæfte og ſamtykte af Bifko⸗ 
pen, Lav⸗Manden, Lau⸗Rettes Mænd, og ſiden af den heele Almue for 
Norden og Veſten paa Island. Ti Beviis og Stadfaſtelſe herpa 
ettevi „ vores Indſegl for dette Brey, der var oplæft og 
ſamtykt vaa det almindelige Hreraae Thing. Ons dagen naſt efter Pe: 
ters og Pauls Meſſe 1540. 


0 Endſkient Biſkop Hamund, ſom tilforn er bleven berettet, 
havde fraſagt fig Skalholts Stift, faa meente hand dog det var hans 
Skyldighed / ligeledes at proteſtere mod Ordinantzen, derfor gav hand 
og fit Samtyſke til det, ſom Biſkop Jon Araſen havde beſluttet, og lod 
ved bemeldte Biſkop Jon Araſen ſaaledes ſkrive til Hans Majeſtet: 
92 % 


Enn um ber Ordinantiur fem ydar Nad hefr lätid inn ſkrifa, 
bar i Landit, had ahrærer kennemannlegt Embætte og kriſtilega ſidu, 
hvad Svar Almuginn gefr bar uppa, kann ydar Herradomr vel for- 
merkia, af pi ineigludu Brefi Almugans, fem vor Broder Jon à Hö- 

lum, 


248 L. H. Jorite Afhandling 


lum, nu utſendr til ydar Nådar, og hvi fama Brefi høfum vier fam- 
bycker ordit, treyſtum vier at ydar Herradomr halldi oſſ under ret- 
tum Norege Løgum, med Frijheit Krununnar og Kyrkjunnar, og 
med pvi viljum vier giarnann lifa og deya under ydar Konglega Valldi. 
Til ſannenda hierum byfolum vier vorum Brõdr fyrrnefndum Byf kup 
Jone at ſkrifa hetta Bref under vortt Inncigli, er ſkrifad var ĩ Mulai 
Reykjadal, Transfiguracio Dom. Anno Dom. M. D. XL. | 


Wier Jon med Guds Nad Byfkup å Holum medkiennunſt at 
vier høfum fo hliådandi Bref fkrifa låtit, undir Inncigli vors kiæra 
Brådrs Byfkup Øgmundar,. fem hier fyrirſkrifat ftendr, og eingu 
Orde hat aukit nie aftekit, og til fannenda hier um fetium vier vort 
Zignett fyrer hetta Bref i ſama Stad fem fyrr ſeiger. 


Men hvad fig betreffer de Ordinantier, ſom Eders Naade haver 
ladet fende ſkriftlig til Landet, angagende det Præftelige Embede og 
Chriſtelige Skikke, faa kand Eders Herl. vel forftane hvad Almuen hol 
der deraf af deres beſeglede Brev, ſom vor Broder Jon paa Holum nu 
udſender til Eders Naade, og det ſamme Brev have vi ſamtykt. Vi 
have den Tilliid, at Eders Herl. holder os ved ret Norges Lov med Kro⸗ 
nens og Kirkens Frihed, og ſaaledes ville vi gierne leve og doe under 
Eders Kongelige Negiering. Til Stadfaſtelſe herpaa befalede vi vor 
Broder fornevnde Biffop Jon at ſkrive dette Brev under vort Ind⸗ 
ſegl/ ſom var ſtrevet i Muule i Reikedal transfigurac. Dom. A. 15 40. 


Wi Jon med Guds Naade Biffop paa Holum bekiende at vi 
have ladet faa lydende Brey ſkrive under vor kiere Broders Biſfops Øg 
munds Indſegl, ſom her foran er ſkrevet, og ikke lagt et Ord dertil, 
eller taget derfra, og til Stadfeſtelſe derpaa ſtte vi vort Signet for 
dette Brev, ſom var ſtrevet paa ſamme Sted, ſom for er meldt. 


Biiſkop Ogmund lod det ikke blive derved, men hand ſkrev og et 
viitlsftigt Brev til Lerde og Leege udi Skalholts Stift, hvorudi hand 
beretter at hand har ladet Kongens Ordinantz fig forelæſe, og tilſtager, 
at hand deraf intet andet kand formerke, end at Rongen har ſtor 
Kierlighed til Chriſtendommen og Almuen e Dans 
aleſtęt/ 


om Reformationen i Island. 249 


Majeſtœt, ſiger hand, befaler, at vi ſtulle ſtadig holde den hellige 
Troe, og troe allene paa GUD Fader, Son og Hellig Aand, ſom Guds 
Son felv haver lagt Grund til med fin bittre Pine og Blods Udgydelſe, 
og Apoſtlerne have lært og prediket i den hele Verden. Viidere, at vi 

lle holde de ti Bud⸗Ord, ſom Glld Fader gav fin Tienere Moſes 
paa Sinai Bierg paa to Steen Tavler, og deto Kierligheds Bud, ſom 
Guds Søn befalede os i det Ny Teſtamente, at vi ſkulle elſke den Al ⸗ 
mægtige GUD over alle Ting og vores Neſte ſom os ſelv. Derpaa 
igiennemgaaer hand hvert et Bud, og anforer hos et hvert, at den Is⸗ 
landſke Lov⸗Bog forpligter dem til det ſamme. 


Derefter anfører hand Kongens Befalning / at Praſterne ſkulle 
predike det Hellige Evangelium paa Sondagene / og at enhver ſaavel 
Leeg ſom Lerd ſkulle lere og underviſe deres Born og Underhavende i 
deres Borne⸗Lerdom i Modersmaal ⸗ vi ige alle dertil, (hes 
der det) med een Ryſt for vores Biſpedomme / efter at vi have 
paakaldet den Hellig Aand, at vi ville holde denne Tro, og i 
alle Maader forfremme den. Men om andre Ting ſom ſtaae 
i dette Brev ( Ordinantzen) byde vi og befale alle og enhver i vo⸗ 
res Biſpedomme, at J fremme den hellige Lærdom og gøde 
Gierninger (Olmuſu giordum.) Men hvad angaaer Foran 
dring pas Guds⸗Tieneſten og Meſſer, da kunde vi for dette 
Lands Fattigdoms og Vanvittigheds Skyld ikke gigre no⸗ 
gen Forandring derudi, thi ſaa ſtaaer i Lovens Regler: Nul- 
si — obligatus ad Impoſſibile. Ingen er forpligtet til de umuelige 
E ing. 


Enhver ſom med nogen Eftertanke laſer den Hoyſalige Konges 

Chriſt. III. vigtige og grundige Brev, ſom findes for Kirke⸗Ordinantzen/ 
vil forundre fig, hvor liſtig Biſkop Ogmund deraf har udplukket hiſt og 
er noget, paa det hand maatte indbilde Folk, det angik ikke Troens 
erdomme, ſom burde reformeres, og at Kirke⸗Ordinantzen ey i denne 
. befattede eller befalede noget andet, end det ſom beſtandig deri 
andet havde været izagttaget. Og at det ſerdeles ankom paa nogle 
Forandringer med Kirkens Skikke 31 Meſſer, hvilke umuelig 9 5 5 
Ji andres, 


250 L. H. Forſte Afhandling 

andres / da 9 med Stiltiende forbigaaer, hvad derudi hand⸗ 
les om den rette Maade at prædike Evangelium pag; om Sacramenter⸗ 
nes Brug efter Chriſti Indſtiftelſe, om de mange Vildfarelſer / der findes 
i den Papiſtiſte Kirke, ſtridendes mod JeEſu hellige Lerdomme og 
aabenbarede Villie. Ellers bor det billig anſees ſom en ſtor Formaſtelſe, 
at da Biſkop Ogmund tilforn gandſte havde nedlagt fit Embede; og af 
Hans Maje ſtæt en anden i hans Sted var bleven beſkikket, hand ved flige 


Circulair- Breve ſogte at tilegne fig den forrige Myndighed, og derved 


at under minere den Autoritæt, ſom Herr Giſſer Einerſſen var ſatt udi. 


Hand obtinerede og derved til ikke liden Hinder for Evangeli Frem⸗ 


gang, det hvad hand ſogte, thi Herr Giſſer maatte fornemme, at de 
fleſtes Sind var afvendt fra ham, og at Praſterne, naar de vilde raad⸗ 


fore ſig ide Ting ſom angik deres Embede, begave ſig til den gamle Bi⸗ 


ſkop og betiente ſig af hans Raad, hvorimod hand for den formeente ny 
Lerdoms Skyld intet blev agtet; ſaa at hand ikke kunde fage Huus, og 
maatte fee fig forladt ſom en fattig Mand, ja ikke engang havde Lov at 
raade over Dom⸗Kirkens Guld og Solv / thi det blev borttagen/ nedlagt 
ien Kiſte/ og forvaret i det Huus, ſom Biſkop Ogmund ſov udi; derimod 
bleve de Klenodier / ſom Herr Giſſer havde tillagt Kirken, ſlangede hiſt 
og her, hvoraf man kand ſlutte den Foragt man havde fattet til den ny 


ankomne Biſkop. Men det blevendnu ikke derved. Biſkop Ogmund 
addreſſerede fig vide re til Biſkop Jon Araſen, og bad ham hemmelig at 


tale med Præfterne i fit Stift, at hand og de kunde komme Biſkop Og⸗ 
mund til Hielp at kuldkaſte Kongens Befalninger og Ordinantzen, og 
var det hannem ikke imod, naar Biſkop Jon kunde fade Skalholts Bi⸗ 
ſpedomme at raade over, faa hand kunde heede ſaavel Epiſcopus Skal- 
holtenſis ſom Holenſis. Videre beſtyldte Biſkop Ogmund Herr Gis⸗ 
ſer, at hand foruden mange andre utroelige Ting havde borttaget B. 
Ogmunds Penge, ſom ikke vedkom Skalholts Stift, og derved handlet 
mod den Eed, ſom hand hos fin Indvielſe havde aflagt tilham. Hvor⸗ 
paa Herr Giſſer gav ham til Gienſvar, at hand ey havde giort ham no⸗ 
get Juramentum, men de Løfter hand havde giort Kong n og Praſte⸗ 
ſkabet havde hand i god Minde, derhos giver hand B. Ogmund den Eed 
at betenke, ſom hand ved fin Biſpe⸗Vielſe havde aflagt, at 2 7 
' varlig 


| 
| 
| 
| 


om Reformationen i Island. 251 


fvarlig vilde omgaaes med Kirkens Gods (vos nolle infenſare ſeu alie- 
nare bona Eccleſiæ vobis commiſſa) men nu vidſte hand (elv beſt/ hvor: 
ledes Dom⸗Kirkens Eyendomme vare bleven adſpredde og bortſoldte, 
hvilket hand ey burde tie ſtille til. Det kom endelig ſaa vüt, at hand 
ſtavnede Biſkoy Ogmund, at mode paa almindelig Præfte-Mode i 
Thingvelle Tiisdagen for Peders og Pauls Meſſe 1541. for at hore 
Dom for viſſe Breves (Fyld, ſom hand havde digtet og ladet ſkrive, Herr 
Giſſer og Dom⸗Kirken til Forkleinelſe og Skade / men om nogen Dom 
derover er bleven fældet, er mig ubekiendt. 


Dog hos alle diſſe Fortredeligheder, hvormed de, der (Fulde 
have været ham til Troſt og Biſtand, frænfede hans Sind, var Herr 
Giſſer troſtig i GUD, og forglemte ikke det Embedes Vigtighed, han⸗ 
nem var anbetroet; paa det hand nu des bedre kunde erfare, hvorledes 
det tilſtod i enhver Menighed, og tillige overbeviſe de Gienſtridige ved 
Guds Ords Kraft, begav hand fig i ſamme Sommer, da hand var kom⸗ 
men fra Kiobenhavn, i Oſtſiordene, for at viſitere. Tilforne gav hand 
ved Circulair-Breve Præfterne i ſamme Egn Folgende kilkiende: 
Man tor ikke umage fine Born til mig til Biſtops Sirmen, thi 
jeg fremmer ikke pag nogen anden Maade det Biſkopelige Em⸗ 
bede / end efter det ſom den lille Chriſtendoms Bog eller vor Naa⸗ 
digſte Herre Ronges Kirke Ordinantz indeholder, hvilken er 
Lovtagen af alt Rigens Raad ſaavel Geiſtlige ſom Verdslige; 
derhos bad hand, at, ſaafremt nogen ey kunde eller vilde modtage ham; 
hand i Tide vilde give ham det tilkiende, paa det hand kunde være be⸗ 
tænft paa et andet Herberg. Paa det hand med des ſtorre Sikkerhed 
kunde forrette fit Embede paa denne Reyſe, tog hand 15 raſte forſtandige 
Mænd med fig; der vare vel forſynede med Vaaben/ thi endſkiont hand 
var en meget ſagtmodig og venlig Mand, faa havde hand dog at frygte 
fig ſaavel for Almuen ſom for Preſterne/ efterdi de anſaae ham ſom en 
Kiettere, der vilde forføre dem, og forderve deres Siele, derfor bleve 
og diſſe hans Ledſagerxe ſaavel Nat ſom Dag i deres Vaaben, indtil 
Praſterne havde forſikret ham om deres Troſkab, og giort folgende 
Eed, ſom hand forelagde dem at aflegge: J 


Ji 2 Jeg 


252 L. H. Forſte Afhandling 1 


Jeg N. N. legger min Haand paa den Sellige Bog og 
ſaa ſetter jeg min Sag til GUD, at jeg vil være den hellige 
Skalholts Kirke, og dens Sormand Herr Giſſer Einer ſſen ſaa · 
vel hemmelig ſom aabenbare huld og tro, ſom jg tilforn har lo⸗ 
vet hos min Indvielſe. Saa ſandt hielpe mig den Almægtige 
GUD i Evighed! 


Af dette Anforte agter jeg at være aaben bare, at Herr Giſſeri 
Dette Aar 15 40. har veret i Island. Vel foregive nogle af vore ber om⸗ 
melige Siſtorie : Skrivere / ſom Arngrimus Jonæ i Crymogæa L. III. p. 127. 
og Cragius in Annal. Chriſt. III. p. 218. at hand i ſumme Aar, da hand 
ſom Biſkop var kommen til fit Fedreneland nemlig i anførte Aar 1540. 
igien ſkulde være udreyſt til Dannemark, for at an bringe de ſtore Vanſke⸗ 
ligheder ſom mødte ham, men jeg meener / at det fattes paa tilſtrekkelig 
Beviis herpaa / thi foruden det, at hand tilbragte Sommeren vag ſin 
Viſitatz, derefter Stedets Beſkaffenhed var viitſoftig os meget befværs 
lig, faa havde hand desuden i dette Aar nok at beſtille med at vaaſtage 
ſin Ret til Biſpe⸗Stolen, og at forſpare fig mod de Snarer man vilde 
fange ham udi. Saa meget er viſt, at hand i September Maaned 
1540. var i Island, thi jeg har funden et Brev i hans Copie - Bog, 
(hvoraf jeg har taget de forbemeldte Beswaringer over Biffov Og⸗ 
munds hemmelige Raadſlag og aabenbare Had mod ham) ſkreven i 
September Maaned, hvorudi hund begierer at fane rigtig Reguſkab af 
Herr Ogmund for det ſom Dom⸗Kirken tilhørte. I bet efterfølgende 
Aar 1541. i hvilket andre ville, at hand al have giort en Reyſe til Kig» 
benhavn, var hand ligeledes i Island, hvilk et foruden andre Beviſer 
tydelig fees af en Befalning fra Hans Majeftæt, ſkreven anden Paaſke⸗ 
Dag 1541. (vid. Danſfe Mag. 35 Hefte. p. 351.) hvorudi hand anbefa⸗ 
les, at være Kongens Befalnings⸗Mand Chriſtopher Hvitfeld ved haus 
Ankomſt til Island behielpelig i hans Wrende, der paa Landet, hvil⸗ 
ken hand og efterkom, i det hand in Feſto Aſcenſionis Domini 1541. er⸗ 
indrede Præfterne og Prelaterne, at de (fulde mode til en beſtemt Tid, 
for at hore og rette fig efter de Breve og Befalninger/ ſom denne Herres 
mand efter Kongelig Majeftærs Billie havde at kundgiore. 


Denne 


om ReformationeniJéland. —— - 253 


Denne Chriſtopher Hvitfelds Wrende var, at tiltale Biſtop 
en for det tilforn anførte Mords ſkyld, der 1539. var ſkeet paa 
Skalholts Biſpe⸗Gaard pad Kongens Fogeds Claus van der Mer witz 
Fuldmagtig Diderich von Minden. Det vilde vorde alt for vidtloftigt 
og mit Oyemerke uvedkommende, ſaafremt leg ſkulde anføre Leylighe⸗ 
den og Aarſagen til dette Mord, dog vil jeg ikkun med faa Ord melde 
noget lidet derom. J Aaret 1538. forundte Hans Majeſtat denne 
Claus van der Merwitz for hans troe Tieneſtes (Fyld Vidoe Kloſter med 
alt dertilhørende Jorde⸗Gods, dog med den Condition, at hand ſkulde 
give de Munke, ſom der vare, deres tilborlige Underholdning. Men 
hand misbrugte denne Kongelige Naade, i det hand An. 1539. Natten 
for Pintſe⸗Dag anfaldt Kloſteret med Vold, ſlog, ſaarede og bandt Fol⸗ 
ket / ſom hand der forefandt, borttog Kloſterets Penge, mere end 20 
Oxen, 100 Faar, og 7000 Fiſte, hvorfor Abbeden Alexius faae fig 
nodſaget, at retirere fig andenſteds hen. Nogen Tiid derefter vilde 
denne Claus van der Merwitz Fuldmægtig Diderich von Minden reyſe 
til Kirkebay og Tukebai Kloſtere for at indtage dem, og da hand var paa 
Veyen til Skalholt, reſolverede hand at reyſe til Skalholt, hvor 
hand med mange grove Skiends⸗Ord overfaldt Biſkop Ogmund, end⸗ 
ſkiont Biſpen lod ham faae alt hvad hand begierede. Men Raads⸗ 
Manden paa Biſpe⸗Stolen ſamlede en Deel Folk ſammen, hvilke ihiel⸗ 
ſloge Diderich von Minden Selv⸗Tiende. Biſtov Ogmund 
erflærede fig til Kongen, at dette Mod ikke var (feet efter hans 
Raad, og giorde ligeledes paa Althinget fi: Eed derpaa, hvorfor hand 
og ved en Domderfra blev. frikiendt. Hans Majeſtet mage og ſiden 
nærmere være bleven overbeviift om denne Claus van der Merwitz og 
hans Medhavendes Skalke⸗Stykker og utilberlige Opforſel, thi hand 
lod 1542. Torsdagen efter Peters og Pauls Miſſe vaa Hxerage Thing 
hans For gold underſoge, og da hannem mange ſlemme Ting bleve 
overd viſte , blev ham ikke allene Landet, ſom hand med en vis aarlig 
Afgift havde havt i Forlehning / med Bidoe Kloſter, ſom hand var tillagt 
paa hans Lives Tud, fratagen, men hand blev og kaſt i Fengſel, 
hvoraf hand endelig ved Ragens Raads Forbon blev lesgiven mod en 
ſtriftlig Forpligt hand tilforn maatte giore, ſkreven i det Plattyoſte 

Ji 3 Sprog 


254 L. H. Forſte Afhandling 

Sprog til Rendsburg, An. 1543. Torsdag efter Dom. Oculi, hvori 
hand ſelv giver fig fyldig for Opror. Dog at jeg igien vender mig til 
Biſtop Ogmund, faa fandt Hvitfeld det for got / at opſoge ham paa en 
Gaard Hialle i Olveſe, hvorhen hand efter hans Soſters Ausdiis Raad 
og Begiering havde forfeyet fig, hand lod hannem der, for at afværge 
alt Oplob, tage om Natten af Sengen, dog tilſtedde hand hannem til⸗ 
forn at tage Afſkeed med ſin Soſter, hos hvilken Leylighed man ſiger, 
at Ogmund ſkal have tiltalt hende med diſſe Ord: 


Huxadu um had Hringalad 
Hvad hlauſt af Vilia pijnum 
Kolld eru jafnan Kvenna Road, 
Kiemur ad Ordum minum. 


1. E. 
Beteenk det, du Ovinde, ſom bar Ringe paa Fingerne, hvad din Villie 
har faaet for et Udfald. Qvindernes Raad er / altid ſvigelige/og blive nu 
mine Ord opfyldte. (Hand ſkal nemlig have veret meget derimod, at 
komme til hende, og præſageret fig; at noget Ont der vilde mode ham.) 
Maaſkee have de Stemplinger, der vare imellem Biſkop Ogmund og 


Biſtop Jon Araſen, at de vilde imodſtaae Herr Giſſers Foretagende, 


og de ham af Kongen givne Befalninger/ tillige med en billig Frygt, 
at det endelig kunde udfalde til et Opror, naar hand blev der i Landet, 
contribueret det meeſte Dertil, at Ridderen forſikrede fig hans Perſon. () 


Dette kunde ikke andet end fornoye Herr Giſſer, at hand blev bes 
friet fra faa farlig en Fiende; Imidlertid havde hand, endog da Og⸗ 
mund var kommen i Hvitfelds Forvaring / ikke liden Frygt, at hand 
maatte flippe af hans Hænder og foraarſage ham ny Fortræd, hvorfor 
hand bad ham, at hand maatte have god Agt paa den gamle Biſkop, ſom 
jeg finder iet Original. Brev bemeldte Kongl. Befalnings⸗Mand tilſkre⸗ 

ven 

() Herr Ogmund blev derpaa udført til Kisbenhavn, hvor Kongen ſkal have viiſt Medli⸗ 

denhed over hans Alderdom og Blindhed, ſiden kom hand i Sorse Kloſter, og blev der vel forſorget, 

men levede ikke lenge, hyilket jeg ſlutter af Herr Giſſers Copie-Bog, hvori hand ſkriver: III. Idus Julii 

exiſtimo Dominum Augmundum ex hoc ſeculo migraſſe. Om hand nogenſinde har vliſt nogen Tilboy⸗ 
lighed til den Lutherſke Religion, derpaa toller jeg, indtil noget tiljorladeligt derom opdaget. 


om Reformationen i Island. 255 
den Loverdagen for Pintſe Hoytiid 1541, hvoraf jeg vil anføre det her⸗ 
hid horende: 


5 Ihs 

Salutem per Chritum - - vorder leue Cryſtoffer feet 
tho, dat Iy den Voß nycht wedder vp dat Landt [off latenn de nu 
vencklyck by jv ys, wente wenn he up dat Landt kueme, worde dat 
Volck vproriſch ſynn. Szo yſſet ock nen Radt dat he up Aldynch kame, 
wente vele vann ſyenn Anhengers werden dar kamen. Kann yek ydt 

doenn ßo ſchal yck ju III. edder Ill. Dage vor Aldyng ſprekenn. 
Hyrmede ſyt dem Alle mechtigenn Gade tho ewigenn Tyden be 


valen. Geſchreuen myt Haſt yn Haukadal des Sonnauendes vor 
Pynxten Anno Domini M. D. XLI. 


Gizerus Einari 
Superintendens Schholt. 


Da Biſtop Jon Araſen fornam, hvorledes det var gaaet med 
Biſkoy Ogmund/ kom hand derover i fuld Bevagelſe, og underſtod fig 
ikke, det Aar at komme til Althinget, ſom hand havde foreſat fig, men 
ſtandſede midt paa Reyſen, i Karlmanstunge, uden Tvül af Frygt, at 
det ſamme maatte mode hannem. Imidlertiid ſkrev hand Chriſtopher 
and bl et Brev til, ſom jeg har feet i Original uden Aars⸗Tal, hvori 

and blant andet melder, at hans Preſter paa ingen Maade vilde til⸗ 
lade ham, at hand begav fig til Althinget, ſom og Almuen var hart 
derimod, oa kunde hans Præft Olafer Hialteſen give ham Efterretning 
om flere Forfald hand havde faaet, hvorfor hand beder yoͤmygelig og 
kierlig / at Ridderen ey vil blive fortrydelig derover; thi det var ham 
meget imod, at hand ey kunde komme i Tale med ham. Vüdere ſkri⸗ 
ver hand i ſamme Brev: De Ordinantzer ſom Kongen vil her an⸗ 
ordne om Cbriſtendommen og Lære Standen kunde vi ey tale 
ſtort imod / ſaafremt den almindelige Guds Chriſtenhed/ ogi 

er Capittelet (Capituleum) i Tronhiem ſamtykker derudi, thi 
der ſoͤge vi vor Trgſt og Cilflugt, naar vi behsve at forbedres 
Lare Standen. Tydeliger forklarer hand ſig i et en paa 
a erga⸗ 


256 L. H. Forſte Afhandling 
Pergament / tillige med flere Præfter, Lav - Manden og nogle Bønder, 
og dateret 2 Dage for Peders og Pauls Meſſe 1541. Vi bekom i 


Sommer vor Sp ybaarnſte Ronges forſeiglede Brev, af den 


Indhold, at hans Ombuds⸗Mand her paa Landet ſtulde 


holde os ved Lovog de gamle gode Chriſtelige Sædvaner, ſom 


her paa Landet ere blevne agttagne. Derpaa forlode vi os, 
og begyndte vores Reyſe til Landsthinget til Karlmanstunge 
i Borgefiord / der bekom vi i at Biſkop Øg: 
mund var bleven fangen mod ſin Villie, og hans Penge han⸗ 
nem fratagne uden Dom > + - Derfor vil Almuen ikke, 
at vi denne Gang ſtal riide til Althinget og efterdi vi 
Biſkop Jon ere Rongens Eedſorne Underſaatt, ligeſom vi og 
have ſoren til Norges Riges Raad, ſaa forbyde vi alle Lærde 
og Leegmend i Island at fælde nogen Dom over os vores 
Dom Kirke, eller vort Biſpedymme, thi vi appellere og ind⸗ 


fette al vor Sag, ſaafremt nogen vil tiltale os, eller klage paa 


os, under vor Hpybaarenſte Herre Konges og Norges Riges 
Naads deres Raad og Behandling, da vi ſelv vil komme, 
eller ſende vores fuldmyndige Ombuds⸗Mand, at ſvare for 
Rigets Raad efter Loven, pas Sted og Dag, ſom vor Høy; 


baarenſte Herre Kongen anbefaler. + + Skrevet i Aab 


manstunge 2 Dage for Peders og Pauls Meſſe Aar efter 
Guds Byrd 1541. 


§. 9. 

Paa ſamme Landsthing, ſom i Aaret 1541. blev holden ved 
Oreraae, kundgiorte atter Herr Giſſer Einerſen for Stiftets Praſter: 
de torde ikke vente, at hand vilde forrette noget i fit Biſkoppelige Em⸗ 
bede, der var ſtridende med den af Kongen udgivne Ordinantz, ſom var 


Lovtagen paa Althinget; hvorpaa hand tilſpurde dem, om de vilde 


være ham lydige og agte ham for Kirkens Forſpar, hvilket alle tilſtede⸗ 
værende ſvarede Ja til / og gave ham deres Haand derpaa, ſaafremt de 
ikkun maatte beholde deres Preſtelige Friheder. Til ſamme Tiid blev 
og i et Synodo beſluttet / at de, ſom levede i aabenbare Laſter, (Fulde 
ſtaae gabenbare Skrifte / og ey tillades til Guds Bord førend æn 

ind⸗ 


om Reformationen i Flad. 257 
indfunden fig hos deres Praſt til llndervüsning. Videre var det et af 
de forſte Synodalier / ſom ved Reformationens Begyndelſe i Island blev 
udgiven, at ſaa mange, ſom mueligt, ſkulde være til ſtede hos de ſmage 
Borns Daab og i det mindſte Præftens Huus Folk. I ſer befalede 
Biſpen en Præft Einer Arnaſon, at hand (Fulde rette fig efter Kirke⸗ 
Ordinantzen, og begive ſig i Egte⸗Stand, da hand ey havde den Gave 
at leve i eenlig Stand, og udgav hand derover fort Tiid derefter, da 
hand var paa fin Viſitatz, folgende Betenkning: 


Univerſis & ſingulis Chriſti fidelibus præſentes literas viſuris 
vel audituris Giſſerus Enari Superintendens Schalholtenſis gratiam & 
8 5 per Chriſtum. Quia inprimis & ante omnia Paſtores Eccleſiæ 
debeant ex præſcripto divini verbi gregem ſibi commiſſum regere, 
opere etiam eodem vitæ & converſatione Chriſtiana cœteris exemplo 
efle, ut Petrus Apoſtolus ait, non dominantes in Clero, fed forma 
gregis in populo. Enim vero Ordinatio Eccleſiaſtica Daniæ & Nor- 
wegiæ (imo tota Sacra Scriptura) prohibeat in genere omnibus, ſpecia- 
liter Sacerdotibus, concubinatum five impurum Cœlibatum. Satis 
admoniti ſumus, ut ab inepta illa, qva hactenus illaqveati fuimus, 
conſvetudine illiciti concubinatus diſcedamus. Nullum votum, 
nulla lex humana poteſt creationem Dei tollere, aut homines immu- 
tare fine ſingulari dono Dei, ergo licet - Sacerdotibus, continen- 
tiæ donum non habentibus, conjugium contrahere, quod Deus inſti- 
tuit, ut eſſet remedium humanæ infirmitatis, quod ſeqventibus Sacræ 
Scripturæ teſtimoniis declarabo. 


Gen. 2. Creſeite & multiplicamini & implete terram. Item: 
Non eſt bonum homini eſſe ſolum, faciamus ei adjutorium ſimile ſibi. 


1 Cor. 7. Propter fornicationem unusqvisqve habeat uxo- 
rem ſuam. Item eodem capite: Melius eſt nubere qvam uri. 


I Tim. f. Oportet Epiſcopum irreprehenſibilem eſſe, unius 
uxoris virum. Item Titum I. Conſtituas per civitates presbyteros, fi 
qvis ſine crimine eft, unius uxoris vir. 


Kk Non 


258 I.. H. Forſte Afhandling: 
Non omnes capiunt verbum hoc, (ait Chriſtus,) fed qvibus da- 
tum eſt, ubi loqvitur de Eunuchis, & cum continentia five caſtitas fit 


donum Dei, non eſt in parte noſtra. 


Item vocat Chriſtus matrimonium conjunctionem divinam 
eodem Capite. . 


1 Cor. 7. Sanctificatus eft enim vir infidelis per uxorem fide- 
lem, & ſanctificata eſt mulier infidelis per virum fidelem. g 


ITim. 2. Salvatur mulier per filiorum generationem, 
tanto minus coinqvinamur uſu conjugali. 


Qyæ nunc ſeqvuntur jure deberent nos abſterrere a fornica- 
tione & immundicia adqve Conjugium copulandum invitare. 


1 Cor. 6. Fornicarii Regnum Dei non poſſidebunt. 


Ebr. 13. Honorabile fit inter omnes conjugium, & cubile 
impollutum, fornicatores autem & adulteros judicabit Deus. 


1 Tim. 4. Paulus vocat doctrinas Dæmoniorum, quæ pro- 
hibent matrimonium. | 


Ordinatio vero Ecclefiaftica, hoc præfenti anno a Clericis 
Schalholts. Diæcefis in Synodo approbata & accepta, fic habet: Paro- 
chi five Presbyteri in genere omnes aut continentes vivant, quibus id 
datum eft, aut ducant uxores. Quod fi diverſum faciant, ſemel at qve 
iterum admoneantur; fi reſipiſcere noluerint, deſtituantur ab officio, 
& in locum eorum alii præficiantur. 8 


Ex his omnibus clare apparet, Sacerdotibus licere matrimo- 
nium contrahere, qui non poſſunt continentes vivere, concubinatum 
vero ſub periculo animæ prohibitum eſſe. 


Et quia honorabilis vir Dominus Enarus Arneri conſenſum 
petiit, ut ſibi eum Arndiſe Snorronis contrahere matrimonium liceret, 
ut 


om Reformationen i Island. 259 


ut præſcriptarum perſonarum filii & filiæ hæredes efficerentur legi- 
timi, Quod ex mea parte permitto, ſtabilio & approbo. In cujus te- 
ſtimonium ſigillum meum præſentibus eſt literis appenſum. Datum 
in Kolfreynſtad in Fœaſkrudsfirde. Idus Auguſti Anno Servatoris 
noſtri 1541. 


Dette Document, ſom er tagen af den Copie-Bog Herr Giſſer 
ſelv har ſkrevet, agter jeg ſerdeles merkverdigt, deels fordi deraf kand 
ſees, hvem den forſte Preſt efter Reformationen har veret, ſom i Js⸗ 
land har begivet fig i et lovligt Egteſkab, deels og til hvad Tiid Præ- 
ſterne har begyndt at kaſte det utaalelige Aag af ſig, de under Pavedom⸗ 
met havde været befværet med. Derom kand mangfoldige Exempler 
anføres, at ikke allene Praſter, men Biſperne ſelvi Island offentlig 
har havt Concubiner og Born med dem, jeg har ikke heller funden at 
nogen for ſaadan Uteerligheds (Fyld, undtagen en liden Penge⸗Mulct, er 
bleven anſeet med færdeles Straf, uden det jeg leſer om en Curato paa 
Greniaſtad i Holum Stift ved Navn Eyryker Eynarſen, at hand af 
Brødrene i Kloſteret Muukatverrage Anno 1488. var bleven udvalt 
til Abbed, men at Biſkop Olaf ey vilde give fit Samtykke dertil, fordi 
hand ikke havde Kloſter⸗Kiod (og meeſt fyrer bad, hann hafdi ey Klau- 
ſturkiõt,) dog holdt det ikke hart/ at fane Biſpen bragt paa andre Tanker, 
thi da denne Curatus foregav / at hand nu var faa gammel, at hand vel 
ſkulde tage fig vare og bedre fig, hand havde desuden giort Jomfru Ma⸗ 
ric og Brødrene det Løfte, at vilde gaae i Kloſteret, hvilket hand af 
Frygt for Maric Hevn og Brede ey torde bryde, faa gav Biſpen ſit 
Minde dertil; at hand ſkulde være Abbed. Men da hand ſiden en Tiid⸗ 
lang derefter indfandt fig 1 paa Biſpe⸗Stolen, og havde Regel⸗Kle⸗ 
derne med for at indvies, havde hand tillige den Anſogning at giore, at 
hand maatte faae Abſolution for Horerie hand havde begaget, hvoro⸗ 
ver endelig Biſpen blev vred og ey vilde indvie ham til Abbed i forbe⸗ 
meldte Kloſter. Men et ærligt Giftermaal efter GUDS Bud havde 
ſiden 1179. ſtreengelig været forbudet. () Nu derimod var den lyk⸗ 

Kk 2 ſalige 

) Cælius Secundus Curio ſiger artig i den rare Bag Pasqvillo Ecftatico p. 98. P vidi 


D. Gregorium & poſt cum Papas, qvi Mitras, Inſulas, ſacrificia, oblationes, lumina & omnia fere, qvæ in 
veteri 


260 L. H. Forſte Afhandling 


—ů —— ——— — ͤ 


fatige Tiidfommen, da det losagtige Væfen nogle Præfter laae i, offent⸗ 
lig blev ſtraffet, thi endog i dette 1541 Aar blev en Præft Sæmunder 
h . flige Morkheds Gierningers fkyld paa Althinget afſatt fra 
it Embede. 8 


f. IO, 


Da Herr Giſſer Einerſen, efter at Biſkop Øgmund var bortført 
af Landet; havde friere Hender, i det den Stotte var borte, hvilken 
den ſtorſte Deel, deels aabenbare, deels hemmelig havde hælder ſig til, 
tog hand fig med Alvor for, at afſkaffe de Papiſtiſte Ceremonier, og at 
indrette alt efter Ordinantzens Lydelſe. Det vil ikke være ubehageligt, 
naar jeg anfører en og anden af diſſe Ceremonier, efter de Beretninger, 
ſom jeg i nogle Islandſke MSS. finder optegnet. eg forbigaaer, 
at tale om de adſkillige Tiider, de vare forpligtede at ſynge viſſe Pfal⸗ 
mer paa, ſom Ottu Sengur, () det var det forſte ſom meget tilig om 
Morgenen Klokken 3. blev ſiunget, Prim, da der blev ſiungen for Præs 
diken / Tertia der var det ſom blev ſiungen i Meſſen , og Nona, ſom 
var den Sang man holdt; efter at al Gllds⸗Tieneſten var ſluttet, hvil⸗ 
ket man navnede briggia leſtra halld, efterdi 3 af Davids Pſalmer da 
bleve ſiungne / og vil ikkun anføre efterfolgende: 


Ons⸗ 


veteri Templo fuere in Novum Teft, importabant: M, Non addueebant uxores Veterum patrum? P. 
Non, ſed eorum ancillas: nam uxores negabant ad N. T. pertinere. 


(0 Det Navn Otte har fin Oprindelſe af det Engel⸗Sarxiſke Ord Phe og bemerke tem pus 
antelucanum. Der vare ellers 2 faa kaldede Ottuſaunger. Den forſte om Midnat, ſom de fpecialiter 
kaldede Ottu. Den anden indfaldt Klokken zeller 3% efter Midnat, og varede til Klokken 47 og næv⸗ 
nede de ben, for at fkille den fra den forſte, Efra Ottu. Den Hiſtor. Antiqv. Islandiæ ſerdeles verſerede 
Laus Mand Paul Widalin har iblant andre curieuſe Piecer i MS, efterlakt en liden Afhandling under 
den Titul Allur Dagurtil Stefen, hpori hand anfører abſkilligt om dette Ord, faa og om Non, form her 
falder for viitloftigt at udføre, J Norge er endnu det Ord Otte meget brugelſgt. Naar een ſkal ſtage 
kllig op, beeder det, at taae Otta. Den forſte Otte eller ſom de nævner den Store Otta regner de af 
være imellem 2 til 3. og Efter⸗Otta mellem 3 til 4. Efter Midnat. Herr Chriſtiern Jani fører og vel 
i hans Didtionario Norvagico ed. 1646 p. 22. det Ord Otte an, men har intet videre derom, end at 
det er om Mor genen tilig, naar Hanen galer. Hvem der ellers maatte finde Behag i, at efterlaſe, 
bvorledes hora prima, tertia, nonà ere blevne celebrerede, kaud fage den fornodne Eſterretning derom 
Binghams Antiqq. T. V. p. 310. ſq · 


om Reformationen i Island. 261 


Onsdagen for Chrifti Himmelfart gif man i Proceſſion omfring 
Kirke Gaarden, fra den Kirke⸗ Dor, ſom var mod Øften, og til mod Ve⸗ 
ften, og derfra til Kirken. Der blev Vie⸗Vand og en Stage (Vphals 
Sticka) baaret foran, Præſten, ſom ikke havde e paa, gik 
derpaa med en Haand Bog i Haanden, og leſte for fig ſelv, og alt Folket 
fuldte efter. Paa ſyv Steder paa Kirke⸗Gaarden var et Kors opreyſt. 
Sondagen tilforn formanede Praſten Folket, at læfe deres Borne⸗ 
Lærdom, de Benner ſom de vidſte, og at befale fig GUD. 


Paa Palme - Søndag og Paaſte⸗Dag gik man førend 1 7 5 
begyndte i Proceſſion: Forſt blev Vie ⸗Vand baaret, ſiden kom Praſten 
eller Diaconen med en Stage (Vpphallds Stiku, ) der var vel hoy, med 

Piber paa, hvori 3 Lys vare ſatte. Efter ham ginge 2 Perſoner og 

ng, oa andre 2 hos Pre ſten naar de kunde haves. De havde ſaa kal⸗ 
dede Ryckelin paa uden Ermer, men Præften fin Meſſe⸗Skiorte paa (og 
bar hann Irfkan Kroſſ fem Kroſſmarck var ca, giert af Leyre oc ſmell- 
tar ISteynar) og bar hand et Irlandſk Kors med et Korſes Tegn paa, 
giort af Leer og vare Steene fatte eller ſmeltede derudi, derhos ſang de 
de tempore; paa Palme⸗Sondagen de Introitu Chriſti in Urbem, men 
paa Pauſt.⸗Dag de Reſurrectione. 


Effer at Præften havde ſkriftet Folket, der vilde gage til Guds 
Bord, gik hand frem i Kirken, eller ſaafre mt der vare mange, ned til 
Kirke⸗Doren, og leſte den Palme: Miſerere mei Deus, og gab dem der 
agtede fig til Guds Bord et Slag paa Hovedet med et Aflosnings Riis; 

aar Pſalmen var til Ende, begyndte hund at gaae paa ny omkring og 
ſagde: J Navn Faders og Sons og Hellig Aands, hvorpaa hand gav 
enhver af dem, ſom havde ſkriftet, 3 Slag med Afløgnings-Riifet. 
Diaconen gif efter og talde, hvor mange de vare, ſom vilde til Guds 
Bord; derpaa læfte Præften en Bekiendelſe om daglige Synder, og 
Folket læfte efter, 


Vie Vandet blev viet hver Søndag for Guds⸗Tieneſten, men 

ikke pag andre Hellige Dage, derpaa blev det fart uden for Kirke⸗Do⸗ 
ren, og gik da hver Mand til, og toge af dette Vie⸗-Vand i Kander, 
Kk 3 Potter, 


262 L. H. Forfte Afhandling 


—— —— — — Æ⏑ꝑʒ 6 


Potter, Horn ꝛc. og ſtenkede det, naar de kom hiem / paa deres Fa, 
deres Tyende og omkring deres Huuſe. 


Loverdagen for Paaſke blev Ilden udſlukt i enhver Gaard, og ny 
Ild ſogt hos Præften, ſom da tilforn maatte vies af ham, ſaafremt den 
fkulde due noget, og kand man giette ſig til, hvor omhyggelig man har 
været, at Ilden ikke Aaret omkring maatte udflukkes, paa det ikke den 
e og Velſignelſe, ſom var hos denne indviede Ild / derover 
maatte tabes. 


HBuoer Sendag efter at Bandet var bleven viet, gik Præften frem 
i Kirken, og Diaconen efter ham med Vand⸗Fadet, og ſtenkte hand hiſt 
og her med Stenke⸗Koſten paa alt Folket. Imidlertid læfte hand de 
Ord af den 51 Pſalme: Aſpergis me Domine Hyſopo. l 


Paa Palme ⸗Sondag blev en Palme viet, og ſiden brændt til 
Aſte paa Alter⸗Steenen, der paa Islandſk kaldes Pax ſpialld, og hvor⸗ 
paa deres Venerabile ſtod. Jeg har medens jeg var i Island hos ad⸗ 
ſtillige Antiqvariis ſogt, at fade Griginem og Bemerkelſen af dette Ord, 
men forgieves. Det er ellers bekiendt, () at under denne firkantede 
Steen, der ligger midt paa Alteret; et lidet Pergements Brev, inde⸗ 
holdende Efterretning, naar Kirken har været bygt, og hvem den har 
været helliget, er bleven forvaret/ tillige med nogle formeente Reliqvier 
af de Helgenes Been, hvilket jeg og har funden her i Siellandi Boes⸗ 
lunde Kirkes Altere. Den Aſte, ſom blev brændt af den indviede Palme, 
blev forvaret i en Poſe til Aſke⸗Onsdag / da den efter Meſſen i Kirken 
blev ſtaenket pan Folket. Mand for Mand gik nemlig til Preſten, ſom 
ſtod i Chors⸗Dorren, og ſtenkede hand da med et lidet Riis noget paa 
enhver af dem, imidlertid læfte hand noget ſagte hos fig ſelv. 


Alle 


(7) Med Hvad Ceremonier denne Steen eller Tavle er bleven nedlagt i Alteret, naar det 
blev indviet, and læfes J. F. Meyers Muſeo Miniſtri Ecclef II. p. 20. fq. og om de Derunder forvarede 
Reliqvier Laurentii Terpagri Dif. de Sepulchro Altaris, ſ. Reliqviis Sacris in altaribus condi ſolitie, 
Hafn. 1704. Sam Schelwigs Pruͤffung des Pabſtthums p.844. 847.4. Sam. Theodori Schoͤnlands 
Hiſtoriſehe wachen von Altaͤren ed. Lipſ. 1710. p. 86. 117. Caſp. Sagittarius de Martyrum Nata- 
litiis. p. 50. ſq. 0 


om Reformationen i Island. 263 

(0 Alle diſſe Ceremonier / Meſſer for de Afdøde, Papiſtiſke 
Sange / beſtemte Aars⸗Tider, utallige Helgenes Hoytider , ſom ex opere 
operato bleve i agttagne, og derved Folket indbildet, at naar de iffun 
i agttoge flige udvortes Ting, de da vare i Naade hos GUD, affkaffede 
Herr Giſſer Einerſen, og viiſte derimod, hvorledes man i Hiertens Op: 
rigtighed, Aand og Sandhed (fulde vaakalde den Tre⸗Enige GUD, og 
tiene ham med en fornuftig Guds ⸗Dyrkelſe. 


Paa det hand og des bedre kunde forſikre fig om, at Praſterne 
hver i ſin Meenighed vilde rette fig efter de af ham givne Formaninger, 
og ey fremture udi de Vildfarelſer de hidindtil havde været hengivne til, 
faa forelagde hand dem Hans Majeftæts Kirke⸗Ordinantz, viiſte dem de 
Anordninger / ſom derudi vare giorde til deres Menigheders Opbyggelſe, 
og paalogde dem med en Eed at forpligte fig, at de vilde holde fig ſamme 
efterrette ige. Jeg har den Forpligtelſe, ſom Praſteſtabet har udſte⸗ 
det, hvilfen jeg agter værd her at indføres: 


Jutum vier Kiennemenn Skalhollts Stiktes, ad vær vilium yfer 
of taka vors Heygbornaſta Herra Kongſens Ordinatio, fem GUd ge- 
fur oſſ ſina Nodtil, og vor Formadur verdur oſſ tilſeigiandes, ad 
holldnum au lum Kiennemannlegum Freyheitum, bo afleigium vier 
hana ad motſtanda i nockurn Meta, pad peſſu Lande bærelegt er. 


3 
Vi Preſter i Skalholts Stift b kiende, at vi ville modtage vor 
Hoybaarenſte Herres Kong ens Ordinantz, ſaaledes ſom GUD giver os 
Naade til, og vores Formand tilſiger os det, naar vi beholde alle vores 
Praſtelige Friheder, 1 erflære vi os, at vi ey i nogen Maade ville 
ſette os op imod ſamme, ſaavidt dette Land kand taale. 3 
. mid⸗ 


(Nogle af de Islandſke Seribentere, oa ſerdeles Hr. Jon Eiailſon i Continuationtz af Hun⸗ 
ervaka anføre ſom nøget merkverdigt, at den 23de Biſfop i Skalholt ved Navn Svenn, (der Pal have 
avt den Gabe at fige mange Ting tilforn,fom hand og felv,da hand var Præft paa Skalholt ſiges at have 

paaet ſig, at hand ſkulde vorde Biſfoo i ſamme Srtft,) kal have ſagt, at hans fierde Eftermand, ſom 

var Herr Giffer Einerſen, vilde affkaffe Siele⸗Meſſer, de mange hellige Dage, og da brugelige Cere- 
monitr, hoilket ſiden mere og mere vilde tage overhnand, fag hand til den Tiid hellere vilde dufke fn 
Son, at vare Hyrde paa Skalholt end Præjt ſammeſteds. 


264 L. H. Forſte Afhandling 

Imidlertid fandtes dog adſkillige, ſerdeles blant de Gamle, der 
ey vilde underkaſte fig denne Kirke⸗Ordinantz; Paa det nu Biffopen 
kunde des neyere udforſke enhvers Sindelav, faa kaldede hand alle Præs 
ſter af Sonder⸗og Veſter⸗Fierdingen i Aaret 1542. til ſig til Middal i 
Laugardal, oplœſte Kirke Ordinantzen for dem / og forlangede, at enhver 
217 ud 15 erklære fig, om de vilde holde fig denne Ordinantz efterret⸗ 
ig eller ikke. | 


Derpaa erklarede 28 Præfter fig; at de vilde rette fig efter Ordi- 
nantzen / faa vidt Præſte Embedet vedkom, naar de kunde med Ordinan⸗ 
tzen faae de Bøger, ſom de havde behov, bade derhos at Kongen vilde 
lade dem beholde Kirke⸗Godſet og de ſedvanlige Indkomme / paa det de 
desbedre kunde iagttage deres Embede; endelig begierede de, at det ſom 
efter Islands Leylighed ikke kunde holdes, og dog i Ordinantzen var an⸗ 
befalet, dem ikke maatte paabyrdes, hvorover deres Superintendent 
kunde give nermere Forklaring, Deres ſkriftlige Revers lyder ſaaledes: 


I Nafne Heilagrar ꝓrenningar. 


edkiennuſt vier efterſkrifader Preſtar Sxalhollts Stifftis ad à Midvi- 
kudagenn nærſtan fyrer Petri ogPauli I Middal q almennelegrePre- 
ſtaſtefnu, grum effter Drottenlega Holdgan 1542. vorum vier krafder 
endelegs Svars vppca vors kiæraſta og Nadugaſta Herra Kongſens Kyr- 
kiu Ordu, fem vor Superintendens Hr. Gyſſur Einarſſon liet har fyrer 
off uppleſa; Hvoria Kyrkiu Ordu vier ſampyckium og med Tockum I 
ollum beim Greinum, fem cahræra kiennemanlegt Embætte, effter 
bvi GUd gefur oſſs Nod til, og vor V fermadunn verdur off tilſegande, 
ef vier foaum hær Bækur med beſſum Ordu Bæklinge ſem off naudſy- 
niar, ad holldnum vorum kiennemannlegum Fryheitum. Bidiande 
vore Noadugaſta Herra Kongl. Maj. ad unna off Hallds og Medferdar 
effter dkiallegheitum ca Klauſtrum, Kyrknagotſe og veniulegre Kien- 
nemanna Rentu, fem tilforna hefur vered, ad beſſ helldur megum 
vier gaumgiæfelegar vorum Kiennemanſ kap framfylgia. Vilium 
vier effterfkrifader Preſtar ſyna vorum Nadugaſta Herra Kongenum 
allann hann Trunad, Hlydne og Holluſtu ſem vier megum. Hier- 
imot 


om Reformationen i Island. 265 


imot audmiuklega bidiande hans Nœaduguſtu Nød, ad had verde ecke 
hier i Lande ſkickad og ſtadfeſt af Kongl. Majt. Vmbodsmanne, med 
vors Superintendentis og beſtu Manna, lærdra og leikra, ſem hier 
kann ecke effter heſſare Kyrkiu Ordu hallded ad vera, og hier krefur 
annarar Skikunar, efter fvifem vor Superintendens kann framar meir 
ad ſega. Til Sannenda og Vitnesburdar hierum brykium vier vor 
EG nedan à petta Bref fkrifad å ſama Stad care og Dege fem fyrr 
eger. 


I) Alexius Palſſon. 2) Bryniolfur Halldorſſon Preſtur. 3) 
Martein &c. Einarſſon. 4) Bardur &c. Eyolfſſon. 5) Freiſtein &c. 
Grymſſon. 6) Gudmundur &c. Jonſſon. 7) Eyrekur Jonſſon &c. 8) 
Magnus &c. Jonſſon. ꝙ) Jon. &c. Biarnaſon. IO) Svein &c. Porbiar- 
narſon. II) Eirekur &c. Grimſſon. 12) Biorn &c. Olafſſon. 13) Jon 
&c. Porleifſſon. 14) Lofftur &c. Narfaſon. 15) Jon &c. Einarſſon. 
16) Arne Arnorſſon. 17) Tume &c. Gudmundſſon. 18) Stephan &. 
Hallkellſſon. 19) Jon &c. Jonſſon. 20) Asgeir &c. Hakonarſon. 21) 
Pordur &c. Gislaſon. 22) Oddur &c. Halldorſſon. 23) Magnus &c. 
Eyolfſſon. 24) Einar &c. Olafſſon. 25) Snorre &c. Hialmſſon. 26) 
Gisle &c. Nikulaſſon. 27) Gisle &c. Jonſſon. 28) Olafur Jonſſon. 


.es) () 
1. E. 


I den Hellige Tre⸗Eenigheds Navn. 
Vi efterſkrevne Praſter i Skalholts Stift bekiende, at paa Onsdagen 
for Petri og Pauli Meſſe, Aar efter Chriſti Byrd 1542. blev i Middal 
paa almindelig Præſte⸗Mode, vort endelige Svar fordret om vor kie⸗ 
reſte og Naadigſte Hr. Konges Kirke⸗Ordinantz, ſom vor 1 far i 
err 


1) Abbed i Vidoe Kloſter. Det var denne Alexius Paulſen, ſom af Claus van Merwitz blev 
dreven af Vidoe Kloſter, hand opholdt fig ſiden paa Hole i Grimsnes, og havde fin Livs Ciid af de dertil 
liggende Jorder fin Underholdning. Tilforn havde hand været Præft paa Thingvelle. 2) i Oode. 
5 4 75 ſiden Biſkoy. 4) Reinevalle. H i Stafholt. 6) 7) i Reykholt. 8) 9) paa Brede⸗ 

olſtad. 10) i Hvamme i Norderdal. 11) i Gilsbaeke. 12) i Rune. 13) 1 Valnsfiord. 14) i Stadar⸗ 
hraun. 15) 16) i Hitardal. 17) 18) i Laugardele. 19) 20) i unde. 21) 22) i Gaulveriabai 
23) i Selardal. 24) 1 Garde vaa Alftanæs. 25) i Hollte under Orfield. 26) 27) ſom ſiden blev 
Biſpi Skalholt. 28) 91 


266 L. H. Forſte Afhandling 

Herr Giſſer Einerſen der lod oplæfe for os, hvilken Kirke⸗Ordinantz vi 
ſamtykke og modtage i alle Puncter, ſom vedromme det Præftelige Em⸗ 
bede, efter den Naade; ſom Gud os dertil vil forleene og ſom vores For⸗ 
mand os tilſigendes vorder, ſaafremt vi med denne Ordinantz kand bes 
komme de Bøger ſom os fornødne ere, og vi maae beholde vore Pra⸗ 
ſtelige Friheder. Vi bede vores Naadigſte Herre Kongen, at unde os 
Ophold og Underholdning efter de ſkriftlige Beviiſer (eller Jorde⸗Bo⸗ 


ger) ſom forefindes paa Kloſterne, faa og af Kirke⸗Godſet, og de ſed⸗ 


vanlige Preſtelige Indkomme, ſom tilforn haver været, at vi des bedre 
og med desſtorre Flüd kunde fore vores Praſtelige Embede. Vi efter» 
ſkrevne Preſter ville viſe vor Naadigſte Herre Kongen al den Troſkab, 
Lydighed og Underdanighed, ſom i vores Formue er; Derimod bede vi 
Hans Naadigſte Maade; at her i Island ey noget maae beſluttes og ans 
ordnes af deres Kongelige Majeſtaets Ombuds⸗Mand, ſom ey efter 
denne Kirke⸗Ordinantz kand holdes, men at det maae forholdes efter vor 
Superintendentes og de beſte ſaavel Lærde ſom Leeg Mends Raad, ef⸗ 
terdi her udkraves andre Skikke, ſom vores Superintendent nærmere 
kand berette. Til Stadfæftelfe og Vidnesbyrd herpa tryeke vi vores 
Indſegl neden under dette Brev, ſom er ſkreven paa forbenævnte 
Sted, Aar og Dag. 


Derimod vare 6 andre Praſter, der undſkyldte fig for, at under 
kaſte fig Kirke⸗Ordinantzen. Diſſe foregave deres Alderdom og Svag⸗ 


hed, og bade / at de ey maatte tvinges til de Ting, ſom de ey vare mag⸗ 


tige til at holde, hvilket deres egen Bekiendelſe udforliger forklarer. 


Pad medkiennunſt vier Effterſkłrifader Kiennemenn, ad vier 
hofum heyrt nylega af vorum Formanne Hr. Gyſſare Einarſyne vors 
nadugaſta Hr. Kongſens Bodf kap, i hverium hanns Noad vil vmbreita 
loata Embættis giord kiennemannlegrar Stiettar; Enn ſokum vors All- 
durdoms og Veikleika, kennum vær oſſecke Menn til, ad medtaka an- 
nan Kiennemanſkap, enn hann, fem vier hefum cadur underjcataſt, og 
vier hofum leinge medblifed. Pa bidium vier Hans Verduguſtu 
Noad, ad breyngia oſſ ecke til heirra Hluta, fem vier erum ei Menn til 
under ad ganga. Vilium vier giarnan ſyna vorum Nadugaſta Herra 

Tru- 


il 


om Reformationen i Island. 267: 


Trufkap, Hlydne og Holluſtu i ollum peim Hlutum, fem oſſ er mo- 
gulegt. Og til ſannenda hierum prykium vier vor Innſigle à betta 
Bref. Skrifad a Middal Midvikudagen nærſtann fyrer Peturs Meſſa og 
Pals a allmennelegre Preſta Stefnu Anno Domini 1542. | 


Sigurdur Abote ca byckvabæ (I) () Bergur &c. Jonſſon. 
Porleifur &c. Eireckſſon (3) Jon &c. Hedinſſon. (4) 
Olafur &c. Kolbeinſſon (5) Jon &cCc. Eireckſſon. (6) 

E. 
Vi efterſkrevne Præfter bekiende, at vi nylig af vores Formand Herr 
Giſſer Einerſen har hort vor Naadigſte Konges Bud og Villie, efter 
hvilken Hans Naade vil lade Preſte⸗Standens Embedes Forretninger 
forandre. Men efterdi vi ere gamle og ſvage, finde vi os ikke duelige til, 
at modtage anden Lærdom end den, vi tilforn have forpligtet os til, og 
vi lenge ere blevne udi, Derfor bede vi Hans Vardigſte Naade, at 
hand ey tvinger os til de Ting, ſom vi ikke ere i Stand til at holde. Vi 
ville gierne beviſe vor Naadigſte Herre Troſkab, Lydighed og Underda⸗ 
nighed i alle de Ting, ſom os ere muelige. Og til Stadfaſtelſe herpaa 
ſette vi vores Indſegl paa dette Brev. Skrevet i Middal paa alminde⸗ 
lig Præfte Stevne. Naſte Onsdag for Peters og Pauls Meſſe Anno 
Domini 1542. 


Hvorledes de andre Praſter i Stiftet, hvilke og vel ere blevne til⸗ 
holdne, at give deres endelige Meening tilkiende, have erklaret fig, er 
mig ikke forekommen, hvorfor jeg onſter, at naar nogen derom (Fulde 
have Efterretning , ſamme mig mage vorde meddeelt. 


gl 2 n. 


(90) Herr Sigurder har ſiden forandret fine Tanker, thi ikke at kale derem, at Herr 

Giſſer noget dereſter recommenderede ham en ung Perſon til Underviisning, faa beretter Palladius 

udi en Skrivelſe til Biſkop Jon Araſen i Aaret 1550. at hand jr: antaget den reene Lærdom. 3) Paa 

Bredebolſtad ! Fliotshlüid. 4) 1 Saurbæ. 5) 1 Watnsfiorb. Denne Preſt domie A. 1549. B. Jon 

. ee ulovligt og utilborligt, hvoraf jeg ſlutter, at haud og mane være kommen til bedre 
ertanke. 


263 LET: Forſte Afhandling 


— —— ͥ 2 —— — — 


. 
: Idette Aar 1542. () bekom Herr Giſſer Einerſen Befalning / 
at hand (fulde komme til Kiobenhavn, efterdi Hans Majeſtat / ſom det 
heder i Konge⸗Brevet dateret Gottorp Loverdagen efter Lætare 1542. 
vilde lade ham underviſe om en ehriſtelig Reformation, ſom H. M. med 
Dannemarks og Norges Rigers Raad, efter lærde Mænds Billie og 
Samtylke, havde beſluttet allevegne at ſkulle indføres, og af enhver 
i⸗agttages. Til den Ende blev hand beordret / paa et af Kongens Skibe, 
ſom ham blev tilſendt, at forfoye ſig til Kisbenhavn, og fif hand tillige 
den Forſikring / at Kongen vilde lade ham bringe tilbage til Island igien. 
De 26 Artikler, ſom dette Aar bleve foyede til Kirke⸗Ordinantzen, have 
vel givet Anledning til denne Befalning, hvilken Biſkop Giſſer Ei⸗ 
nerſen allerunderdanigſt i-agttog og ſtrar efter foromtalte Praſte⸗ 
Mode, nemlig Onsdagen efter Maric Beſogelſe, begav ſig paa Reyſen 

til Kiobenhavn, hvor hand ankom den 25 Julü. (9 


Biſkop Jon Araſen blev og i ſamme rende tilſkreven, at hand 
ſkulle mode i Kiobenhavn, men hand havde ikke i Sinde, at boye fig for 
Kongen eller at vige fra den Papiftiffe Religion, derfor holdt hand det 
raadeligft, at blive tilbage, under Paaffud, at hand ey kunde taale fag 
lang en Reyſe til Soes, men paa det hand ikke maatte beſtyldes for 
aabenbare lilydighed, faa ſendte hand fin Son Sigurder Jonſſen, fin 
Daatters Mand Isleif Sigurdſſen og Herr Oluf Hialteſen til Kioben⸗ 
havn, med herhos folgende efter Originalen paa Pergament udſkrevne 
Skrivelſe, ſom Herr Archivarius Langebeck har været (da god at com- 
municere mig: 


Vorum 


(% Herr Giſſers anden Udreyſe til Kiobenhavn er altſaa ikke at henføre til zac. men til 


Aaret 1542. hvilfet Biern paa Skardſaae og Biſkop Brynjolf Syvenonius i deres Annaler vigtig 


have obſerveret. 


(% Hand melder det felv i fin Copie- Bog med de Ord: Ann. 1542. laugdum vier til ſios 
ur Straumfirde affara Nottena Midvikudagſens næſla effter Viſitationis Mariæ oc komumm in die Jo- 


cobi hora tertia. 


p 7˖—W˙¹Ü1Ü ! 


om Reformationen i Island. 269 


(Snes Me — 


Vorum Heygbornafta Hera, Hera Kong Chriſtian heilſar eg kiærliga 
med Guds Kuediu; backa eg ydrum Herradome audmyukliga oll 
Milldheit og goda Gibrninga er ydar Herradomr hefur mier jafnan 
giort, vil eg vnderuiſa ydar Majeſt. Nød, at ec fieck ydar Nœdar 
Skrifelſi hlydandi, at ec fkyllde koma til ydar Node med ydart Skip, 
enn bat ſama Skip kom ecki til Islands og ſuo Saker uors likamligs 
Kränkleika, fem Gud og goder Menn vita, heir ydar Vilia ſatt ſei gia er 
ec ecki Mann til at gefa mig til Sios uppa ſuo langa Reiſu tilydar Nøadar 
Heradoms, fem ydar Magiſt. Noadar Herradoms Bref og Bodf kapr til 
minn uppa hlyder, hui med godra Manna Rodi hefi eg utſent vora 
kiæruſtu Vini Herra, Sigurd Jonſſon Canick Pprandheims Dom-Kirkiu 
og Isleif Bonda Sigurdſſon, og Siro Olaf Hialtaſſon, treyſtum ver at beſ⸗ 
ſir fyrirſkrifadir Menn mune beſt Forſtand a hafa, at forfara ydar He- 
radoms Vilia Islands Gagn og Biſtand, hat eg og fatækr Almuge i Hola 
Dom- KRyrkiu Stikte kann og ma Gudi og ydar Heradomi til Heidurs og 
ru ad giora, ſuo og huad fem heſſir Menn vilia ydrum Herradomi 
lofa minna vegna, og ydar Kongligt Magiſt. uill uppa mig ſetia fkal ec 
at Guds Vilia vel hallda epter allri minne Formegun pat eg kann og eg 
ma og get giort, kunna heſſir miner Sendibodar at ſeigia ydar Nød hat 
fleira eg fkrifa ecki hui hat heir ſeigia ydar fkal fyrer minn Part alleina 
ſem eg væri ſialfr har nalægr. Hiermed bifalar eg ydar Verd ugu Nød 
Almecktugum Gude nu og alla Tima, Var petta Bref ſkrifar i Hola 
Byſkupsdæme i lslande næſta Dag epter Olafs Meſſo fyrre ba lidet var 
fra Guds Burd. MDXLII. 
Jon med Guds Ppolennmædi 
Byſkup ca Holum i Islande. 


Opſtrift: 
Vorum Heygbornaſta Hera, Hera Kong Criſtian Fridrikſyne 
kome Brefit til. 8 


1. e. 
Vores Hoybaarnſte Herre, Herre Kong Chriſtian, hilſer! 
kierlig med Guds Hilſen. Jeg 92 5 Eders e gem 
: for 


270 L. H. Forſte Afhandling 
for al Mildhed og Velgierninger, ſom Eders Herredom beſtandig har 
beviift mod mig. Eders Majeſtet vil jeg herved berette, at jeg har 
faaet Eders Naades Skrivelſe / hvis Indhold var, at jeg (fulde komme til 
Eders Naade med Eders Skib, men det ſamme Skib kom ikke til 
Island. Desuden er jeg i Henſeende til vores legemlig Svaahed, ſom 
Glld og gode Mænd er bekiendt, der vil ſige Eder Sandhed, ikke Mand 
for at begive mig til Soes paa fan lang en Reyſe til Eders Naades Her⸗ 
redom, ſom Eders Majeſtæts Brev og Bud til mig om for melder, 
Derfor har jeg efter gode Mands Raad udſendt vores kiereſte Venner 
Herr Sigurder Jonſſen, Tronhiems Dom⸗Kirkes Canonicus, Islef 
Sigurdſſen Bonde og Herr Oluf Hialteſen. Vi have den For haab⸗ 
ning, at diſſe anførte Mænd beſt ville have Forſtand paa, at forfare 
Eders Herredoms Villie, om Islands Beſte og den Biſtand, ſom jeg 
og den fattige Almue i Hole Dom⸗Kirkes Stift kand og maae giore 
Gud og Eders Herredom til Heder og re. Det ſom diſſe Mænd paa 
mine vegne ville love Eders Herredom og Eders Kongelige Majeſtet 
mit vil paalegge / ſkal jeg med Guds Villie efter min yderſte Formue vel 
iore, faa vit jeg kand og mage giore det. Diſſe mine Sendebud kand 
ige Eders Naade flere Ting / ſom jeg ikke ſkriver, thi hvad de ſige Eder 
kal for min Deel allene agtes, ſom jeg var ſelv nervgrendes. Hermed 
befaler jeg Eders værdige Naade nu og altid den Almægtige Gud. 
Var dette Brev ſkrevet i Hole Biſpedomme i Island næfte Dag efter 
den forſte Olafs Meſſe / Aar efter Guds Byrd. 1542. 


Hvorledes diſſe hans Sendebud i Kiobenhavn ere bleven mods 
tagne; derom kand jeg intet videre berette end dette, at de holdt ig til 
Herr Giſſer / ſom i mueligfte Maader gik dem til haande, ſaa at og Jon 
Araſen ſiden i et Brev takkede Herr Giſſer derfor. Videre aflagde 
Herr Sigurd Jonſſen / der var Præft paa Greniadeſtad (maaſkee og de 
2 andre med ham) fin Troſtabs Eed til Kongen, og lovede, at holde det 
ſom Kongen befalede, hvorpaa Hans Majeſtet og gav ham fit Beſtier⸗ 
melſes Brev, men da hand kom tilbage igien, vilde hans Fader Biſpen 
intet vide af det, ſom var bleven lovet, og Herr Sigurder ikke heller 
bryde den Eed hand havde giort, hvorfor hand og ſiden fad gandſke ſtille/ 
og ikke meengede ſig i alle de fortradelige Ting og Uroligheder hans der 

t 


om Reformationen i Island. 271 


der begyndte; Hand kunde og om fag meget mindre finde Behag derudi, 
da hand i Kiobenhavn uden Tviil nærmere indſaae den Lutherſke Reli 
gions Sandhed, ſom jeg ſlutter af et Brev, D. Palladius ſkrev til Biſkop 
Jon 1550. der til ſin Tiid ſkal anføres. 


Jeg finder ikke heller at Kongen den Tid er bleven unaadig over 
Biſkop Jon Araſens Udeblivelſe, eller videre har befalet; ham noget 
ferend 1545. da hand efter Kongelig Befalning indſamlede 400 Lod 
Solvaf Kirkerne og Kloſtere i Holum Stift, hvilke hand leverede til 
7070 Otte Stigſen. Maaſree er det ſkeet derfor, fordi hand den Tiid fad 

ille, og Hans Majeftær endnu havde det Haab, hand maatte ved 
flig udviift Naade lade fig bringe til Eftertanke. 


Herr Giſſer Einerſens Reyſe var derimod hans Stift til megen 
Nytte, thi hand bragte nøgle herlige Anordninger med fig tilbage, der 
tiente fil Guds res Forfremmelſe og hans Riges Udbredelſe i det ham 
anbetroede Biſpedomme. 


Paa det Kirken med Tiden kunde vorde forſynet med Lærere, der 
kunde være duelige til at underviſe andre i den Saliggiorende Guds 
Kund ſkab, faa var Hans Majeftæt betenkt paa, at faae Skoler paa Js⸗ 
land indrettede, hvorudi (aa vel ſimaae Bern kunde underviſes i Les⸗ 
ning, i Bøger og anden Borne Lardom, ſom og ſiden videre forfrem⸗ 
mes i Studeringer og boglige Videnſkaber; Derfor lod Hans Ma⸗ 
jeftæt en Befalning udſtede til Abbeden i Tickvebai Kloſter, Prioren i 
Skride Kloſter, og Abbediſſen i Kirkebai Kloſter, at de ſkulde holde en li 
den Barne⸗Skole, ſom Befalningen ſelv videre om formelder: 


Mit Chriſtian mett Guds Naade Danmarckis Nor⸗ 
gif Wendiß og Gottis Ronningh, Hertug i Slefvigh, Sol⸗ 
ſten, Stormarn och Dytmerſchen, Greffue udi Oldennborgh 
och Delmenhorſt, helße etther of Elſkelige Regelbundenn 
„NMenndt, Herr Sigvardt Abbett udi Eygkebeyer Kloſter, 

Hr. Brander Pryor udi Skhrediofeldts Kloſter, og Regel⸗ 
2 bunden Søfter Halldore Abbadißze, udi Kirckebeyer Cloſter 
evindeligenn mett Gudt og Vor Naade. Wilder, 15 fas 
' haffue 


272 IL. H. Forſte Afhandling 


haffue forfarett hvorleedüß att ther paa vortt Lanndt Iß⸗ 
landt, mett Tydenn, om ther icke findiß Raadt till udi Tyde, 
ſchall blyffue brøfth paa Sogne Preſter, Sogne Degne og 
andre lerde Perſohner, thill Religionens Behoff udi there 
att der paa Landet thesverre, heer till icke haffver verrett 
holdne gode Scholer, effterſom anderſtedts her udi Døre 
Klge Danmark og Norge. Og efftherthü, att Jicke ere faa 
vell formuendiß ſom andre vore Kloſter, Helligfeldt Klo⸗ 
ſter, og Widse Kloſter &c. at holle huer Edher een Latinſke 
Schole, tha bedde Wii Eder og wille, att huer Edher retter 
ſig effther ath holde een lyden Byrneſkole, ther vdi hvertt Klo⸗ 
” (ter att opptugtis og læris vnge Born theres a. b. c. d. og anden 
Byrne Lerdom vdi. Theſligiſte beſorge the Scholemeſtere og 
the Perſohner / ſom kunde leere og ůptuchthe ſamme vnge 
Born; Ogoß Elſtelig Her Gittzer vor Superintendent ther 
audi Skallholdt SEN hver Edher tillſkickendis vorder theris 
”tbilbørlighe Underholdninge till Klæde, Føde og andenn 
Vstttorfft. Tiſligeſte beførge ſamme unge Boͤrnn ſom vp: 
tugtes i ſamme Skole, theres Underholdninge, paa thett att 
unge Bornn ſaa megett theß williger maa dragis till Schole 
og Leerdom, Gld till Ere og Religionen og Chriſtendommen 
till Beſte og Forbedringe, och bel wor Fogett og Lens⸗ 
Mandt, naer hanndt kommer ther till Landett, ſielff haffue 
Tilſtun mett Edher att thette ſaa holdis. Heer wydher al⸗ 
tingeſt att rette Edher effter og ladher thett ingenlunde; Be 
falendiß Edher Gudt. Giffwet paa Vortt Slott Kigbne⸗ 
haffn Vor Frue Afftenn Præſentationis Aar. M. D. XIII. 


Under Vortt Signett. 
Chriſtian. 


Paa de andre to Kloſtere i Skalholts Stift Helgefeld og Widoe vilde 
Hans Majeftæt have Latinſke Skoler indrettede efter et under ſamme 
Dato udgivet Konge⸗Brev. 


Wii 


om Reformationen i Island. 273 


„Wü Chriſtian mett Gudts Naade &c. helſe Ether of 
Elſkelige Regelbonden Mendt Abbedt Halldor udi Hellefieldtz 
Bloſtet og Sorſtander og Meenige Convent udi Wide Klo⸗ 
fer evindeligen mett Gudt og Vor Naade. Wüder, at Wii 
haffve forfarett, hvorlediß att ther mett Tyden, om ther icke 
findes Raadt tyl udi Tyde, ſchall blifve ſtor Brøft pas Sogne: 
Præſter, Sogne Degne og andre leerde Perſoner, ſom mann 
kandt bruge ther pag wort Landt Island tyll Religionens Be⸗ 
hoff vdi thrz, att hertyl, this verre icke haff ver werett hollet 
gode Scholer ther paa Landett, fon anden ſtedtz , her udi 

wortt Ruge Danmark og Norge. Thü bede Wü Ether og 
wille, att J for ſaadann Leylighedtz Gudt Allmegtigſte tyll 
EVre, og Religionen og Chriſtendommen tyll beſte, rette Ether 
epter hver att holle en rett godt Latinſke Skole, ther udi Hel⸗ 
lefeldtz Kloſter og Wide Kloſter, og beførge ther S oleme⸗ 
ſter Locater og Pèrſohner/ theres Nedterfftige og tyllborlige 
Underholdinge, til Klæde, Føde, og anden Ngdtsrfft, ſom 
” of Elſkelig Her Gitzer Enardtzon wor Superintendent ther 
vdi Skalholts Stygt / hver Ether tilſygendis worder. This⸗ 
ligeſte beførge the fattige Peblinge og unge Perſohner / ſom 
ſamme Schole til Lærdom beſogendes vorde, theris Under⸗ 
holdinge ther udi fornefnte Kloſtere, paa thet at unge Perſoh⸗ 
ner mue ſaa meget thes bedre dragiß tyll Schole, at offve fig 
vdi Bogelig Lærdom, og gode RKonſter, Gudt tyll Ere, og 
Chriſtendommen tyll Nytte og Beſtandt/ og ſchall Wor Foget 
og Lensmandt, naar hand kommer, ther paa Landett, Daffoe 
tilſiun mett, att thet hollis. Her wyder altingeſt att rette 
Ether epter og lader thz ingenlunde befalendis ethr Gudt. 
Skreffvet pad vortt Slott Kidbnehaffn vor Frue Afften 
Præſentationis Aar MDXILII. 


Under vortt Signett. 
Chriſtian. 


Mm At 


2% . II. Forte Alban 


At diſſe Anſtalter vare meget prüſelige/ kand ingen negte/ og, ſia 
fremt de vare bleven ſatte i Stand, kunde Guds Kik deraf have ven tet 
ſig den ſtorſte Nytte, ſerdeles da Lærerne vare rare, der mid Nidkierhed 
vilde tage fig af deres Embede, men andre Forhind ringer kom i Veyen, 
at diſſe Befalninger ikke fik Fremgang, men langt meere fort efter bleve 
revocerede / hvorpaa endelig Kloſter Godſet blev ſeculariſeret, og an⸗ 
vendt til en anden Brug. 5 0 


H. 13. 

Desuden var den ſtore og lykkelige Reformator Kong Chriſtian 
III. betankt pag, at udfeye den gamle Suurdey af Vigilier, Meſſer og 
andre Vildfarelſer, der havde feſtet Rod i Island, derfor gav hand, uden 
Tviil efter Biſkop Giſſer Einerſens Forflag, der den Tiid, ſom tilforne 
er anført, opholdt ſig i Kiobenhavn, en Befalning til Præfterne i Skal⸗ 
holts Stift / at de (fulde viiſe deres Tilhorere, at med flige Papiſt ſke 
Meſſer og Vigilier Saligheden ikke blev forhvervet, men at GUD allene 
ved ſin Naade for Chriſti Fyld ſkienker dem det evige Liv, ſom troe paa 
hannem. Saa rart ſom dette og andre Konge Breve ere, der kunde 
give en Oplysning i Islands Reformations Hiſtorie , i det deraf beſt 
kand ſees, hvor omhyggelig Kirkens Foſter⸗Fader , den fromme Kong 
Chriſtian III. har været, at den ſkadelige Stol, ſom Paven ved talſke 
Leer domme havde opreiſt i Kirken, maatte kuldkaſtes , og Glld derimod 
en Tempel bygges, hvorudi hand kunde tienes i Aand og Sandhed, ſaa 
fornødent agter jeg det, at dette og andre Reſeripter / der kunde give Op⸗ 
lysning i de Tiders Kirke⸗Hiſtorie, her anføres, og haaber jeg, det vil 
vere een og anden kiert/ at flige Documenter vorde conſerverede, deri 
Hiſtorien ere langt meere umiſtelige / end andre torre Beretninger, og 
ugrundede Gisninger, hvormed man opholder Leſeren, at jeg ifke taler 
om / hvor mange Feyl man kunde undgaae, ſaafremt man var omhyg⸗ 
gelig for, at forvare dem. Konge⸗Brevet er dette: 


Vi Chriſtian med Guds Naade & c. Helſe Eder alle 
Sogne⸗Præſter og Guds Ords Prædikere, ſom bygge og bue 
udi alt Skalholt Stigt pag vort Land Island ævindeligen 

med 


om Reformationen i Island. 275 


med Gud og vor Naade. Vulder at os er til viidendes vordet, 
hvorledes at iblant andet ſtal Jislands Lov der paa Landet ind⸗ 
holde, hvorledes at Menniſkerne formedelſt Vigilier, Meſſer og 
andre Menneſklige Indſetninger og andre uendelige Ceremo- 
nier ſkulle kunde fange og forhverve deres Salighed / og mange 
vores fattige Underſaatte der paa Sandet af Uforſtand og 
Simpelhed ſkulle endnu ſtaae, bygge og forlade fig paa ſamme 
Meſſer, Vigilier og andre gode Gierninger og Sortieneſte, deraf 
at fange deres Salighed og ikke formedelſt hans Søns Deds 
og Blods Udgydelſes ſtyld. Thi beder vi Eder alle og Enhver 
rdeeles, at J ſamme Artikel udi ſamme Islands Lov forklare 

or Eders Sognemend og fattige ſimpel Almue, den at vare 
imod den Hellige Skrifft. Thi at deres Salighed icke ſtaaer 
udi ſaadanne Nieſſer, Vigilier , Faſte og andre Foͤrtieneſter, ſom 
deres Lov inde holder, og dehertil have bygt og forladt dennem 
pag, men den ſtaar alleniſte pag den Almægtigſte Guds ſtore og 
runde Naade og Miſkund, formedelſt hands Sons uſkyldige 
Dod og Pine, ſom hand for vor Synds ſkyld haver lidet paa 
Kaarſets Galge, haver hand aftoet alle vore Synder, og der⸗ 
med forhvervet os den ævige Salighed, med andre Guds Ord, 
at under viiſe og forklare dem udi, at de maa blive under viiſet/ 
hvormed de ſkulle fange deres Salighed, og derhos og frem⸗ 
merſt dagligen og ideligen lære dennem den Tatechismum og 
Borne Lerdom / ſom gøde Sogne⸗Prærſter og Hyrder bor at 
gigre deres rette Saar og Sognemend, ladendes det ingen⸗ 
ſunde. Befalendes Eder Glld. Skrevet paa vort Slot 
Kigbenhaffn agen neſt efter vor Frues Dag Præſentatio- 


nis Aar, MDRLII. 
Under Vort Signet 
Chriſtian. 


Dette Reſcript, fan gudeligt og nodvendigt det i fig ſelb var , 
maatte nodven dig være et Tordenflag i alle deres Gren og Hierter, der 
hidindtil havde funden ſig vel ved det, ſom Almuen maatte yde til FAR 

; m 2 or 


276 IL. H. Forſte Afhandling 


— — ͤ ü—̈ y —ůꝛ — 


Hos alt dette lod Hr. Giſſer Einerſen ikke Modet falde, men 
giorde fin mueligſte Flid, at fane Perſoner i Tide b der 
kunde være tienlige i Guds Kirke og Menighed. Til Beviis herpaa 
kand folgende Brev tiene, hvilket hand med et fattigt ungt Menniſke 
ſendte til Abbeden paa Tyckebai Kloſter Hr. Sigurd, der moren var den 
eneſte, ſom de, der vilde ſtudere/ kunde tage deres Tilflugt til: 


Mitto vobis hunc pauperem puerum, ut pro gloria Dei ſinatis 
eum unum aut alterum annum in domibus veſtris manere & aliqvid 
boni diſcere, ita ut deinceps idoneus fieri poſſit Eccleſiæ Dei ſervire. 
Pro his indeficientia præmia ab eo percepturi, qvi nullius obliviſcitur 
benefacti. Sic teſtatur dicens: Uni ex minimis meis qvi dederit po- 
culum aqvæ frigidæ &c. Oremus pro invicem, ut ſalyemur. 


§. 14. 


omReformationen i Island. 277 


— — — menn 


. 14. 

Imidlertid ſaae Kongen meget vüſelig forud, at Præſternes Ind⸗ 
komme meget vilde formindſkes ved det at de Papiſtiſke Meſſer ꝛc. bleve 
afſkaffede / og at det vilde fattes dem, paa den fornodne Underholdning, 
hvorfor hand var betænft paa anden Maade; at forſkaffe dem lovlige 
Indkomſter. Herr Giſſer Einerſens Foreſtilling, ſom hand giorde i 
Preſternes Navn, blev derfor allernaadigſt reflecteret paa, at der 
ſkulde tages Tiende af Kirkens Part til de Præfters Ophold, der ikke 
havde det, de kunde leve af, derhos blev Bønderne anbefalet, ligeſom det 
tilforn havde været ſædvanligt / at yde til Præfterne Hoetold og for 
Jordferd, endelig blev Preſterne lovet; at Leens⸗Manden ey (Fulde 
have Magt; at paalegge dem nogen Tynge eller Udgift uden det af Kon⸗ 
gen blev tilkiendegivet. Dette er Hoved⸗Indholden af folgende 
Konge⸗Brev: 


Vi Chriſtian med Guds Naade &c. Gigre alle vitterligt, 
at meenige Sogne⸗Præſter udi Skalholts Stigt paa vort 
Land Island haf ve nu ladet give os tilkiende dennem belan⸗ 
gende, att efterdi Meßer og Vigilier, og andre ſaadan ugude⸗ 
lige Ceremonier og Misbrug / fon hertil dis verre haver været 
brugt, der paa Landet ſkulle nu blive, ſom tilbsrlig er aflagde, 
da vil deres Rente og Underholdninge dermed blive formind⸗ 
ſket og for ringe fore at opholde dennem og deres Huſtruer og 
Born med. Da paa det at Sogne⸗Præſte og de Guds Ords 
Perſoner og Tiennere, ſom ſkulle prædike og lære den fattige 
ſimpel og uforſtandige Almuge Guds hellige Ord og deres 
Siels Salighed mye liigevel have og fange deres ngdterftige 
Opholdinge og der med Tiüiden icke ſtal blive Brøft for Sogne⸗ 
Præſter for den Ophold ſtyld: Da ſkal vor Lens Mand der 
paa Landet med Os Elſkelig Hr. Gitzer Einerſen vor Super⸗ 
intendent udi Skaraldt Stigt have Suldmagt og Befaling, 
at forføre ſamme Sogne-Dræfters Rente og Opholdning, og 
hvilke Sogne Prægſte da findes, ſom icke have Rente nok, at 
kunde noͤdtorftig holde fig af / 9 ſkulle de tage ſaa megen Rente 
m 3 af 


278 L. H. Forſte Afhandling 


——ů— — — 


af Kirckernes PAR af Tiender, hvor Kirckerne ere ſaa bygde, 
at de det icke felv behov have, og legge ſamme Kirkens Part til 
ee Underholdninge. Dislige ville vi, at 

vnderne og Allmuen der over alt Skarholt Stigt ſkulle her⸗ 
epter ſom tilforn give deres Søgne: Dræfter deres Soetolde 
og Jordfœrd () efter ſom de af gammel Tud giort have. 
Icke ville vi heller, at Sogne⸗Præſterne der over alt Skar holt 
Stigt ſkulle beſverrges med nogen Tiunge eller Udgift af vores 
Lensmand, uden de vore aabne Breve derom fangendes vorde. 
Givet pas vort Slott Ridbenhavn Soͤndagen naſt for vor 


Frue Dag Præſentationis Aar, MDXILII. * 
Under Vort Signet 
Chriſtian. 


8. 15. 


() Ved Hor: Told forſtages en vis Afgift eller Tiende, ſom enhver Boeſiddende i Landet, 
der havde noget Hoe at indhoſte, aarlig havde at yde til Praſterne, hvorom jeg vil anføre nøgle detom 
giorde Anordninger. 


J een af Retter⸗Boderne heeder det: Hoe⸗Told ſkal paa det ſeeneſte ydes til den ſidſte Mas 
ric Meſſe, men den, ſom ey vil kræve eller modtage ſamme, ſkal ey have nogen Hoe⸗Told det Aar. 
Man ſkal yde et ved Loven anbefalet Reeb med Hoe (Maalbands Klifiar er ſaaledes at forſtaae, at 
ved Loven var faſtſat, hvor langt det Reeb maatte være, hvori H oet ſkulde bindes, naar det blev hengt paa 
Heſtene, der ſkulde bære det) fom man giver Lammene, eller to Wetter Hoe (det er 160 Pund) naar man 
5 1 Wetter (eller i Punde Tall.) Den ſom ey vil betale, kal give 3 Øre (ie. 2Mark 8 Skilling) 
i Straf. 

Anno 1510. den 5 Maji blev af Biſkop Stephan, 6 Preſter og 6 Lavrettes Mænd beſluttet, 
det fulde i fremtiden ſaaledes uforanderlig holdes, at alle de, ſom have Boe og nogen Gras Avling 
ſkulle yde faa meget Hoe, ſom behøves til et Rams Foder, eller og betale fuld Penges Verd derfor til den, 
ſom det tilkommer, eller hans lovlige Ombuds⸗Mand. De, ſom eg vilde betale denne Told, betale 
3 Ore (2Mark 8 Skilling) og desuden deres Hoe⸗Told. 


Hvad Jordferds Penge angaaer, der bleve betalte til Præfterne for at ſynge over Liig og at 
kaſte Jord paa dem, faa heder det derom ide 2 Biſkopers Thorlack Runolfſens og Ketel Thorſtenſens 
Chriſten Rett C. 2. I Kkirkiugarde [kal kaupa Leg vnder Mann XII. Alnum, nema Barn ſie tanlauſt, 
bad [kal kaupa halfu odyrra. Preſtur fkal hafa VI. Alner fyrer Lykſaung. i, e. For et Grapſted paa 
Kirke⸗Gaarden ſkal man betale 12 Alen (d. e. en halv Rixdaler) men naar et Barn endnu ikke har Ten⸗ 
der, U 13iadesd betale halvdelen derfor: Praſten Kal have 6 Alen (eller 24 S filling) for at ſynge 
over et Liig. 


om Reformationen i Island 279 


+ 
— — — — — — — — — — 


S. 15. 

Jeg har tilforn anfort, at Herr Giſſer Einerſen i Aaret 1541. ud⸗ 
gaven Theologiſt Betænkning, at Preſternes Giftermaal var grundet 
udi Guds Ord; Paa det nu Preſterne og ved udvortes Fordeele 
maatte bevæges til, heller at begive fig udi et Chriſteligt Egteſkaͤb, end 
ved et u ordentligt og ſyndigt Levnet i deres Coelibatu være andre til An⸗ 
ſtod, faa forundte Hans Majeſtæt Allernaadigſt, at naar Præfter gif 
fede fig; deres Huſtruer og ægte Born fkulde gaae i Arv efter dennem. 
Originalen af dette Konge⸗Brev findes ſkreven paa Pergament og Kon⸗ 
gens Seigl derunder hengende i Stifts Kiſten paa Skalholt, hvoraf her 
en accurat Udſkrift meddeles: 


Wi chriſtiann mett Gydts Naade Danmarck Norgis 
Wendis og Gottis Konniugh Herttugh i Sleſuigh Holſtenn 
Stormarnn och Dyttmerſchen Greffue vdi Oldennborgh och 
Delmennhorſth Gidre alle witterligtt att wi aff wor ſynder⸗ 
ligh Gunſth och Naade Saa och paa thet att Preſtemendenne 
pag wortt Landt Ißelandt ſchulle haffue thes ſtorre Orſagh till 
att giffue thennom vdi ett gott erligtt och chriſteligtt Leffnit 
och huer heereffter haffue ſynn egenn egtte Huſtrue och icke føre 
ſaadantt loſth Skigrleffnitt ſom heer till (thes werre ) ſkeedt er, 
haffue vndt och tilladett och nu mett thette wortt obne Breff 
vnde och tilladhe Att huilcke aff ſamme Preſtemenndt eller an⸗ 
der geyſtlige Perſoner ther pas Landett ſom giffte ſegh udi ett 
gott erligtt ecteſchaff och tager ſech en egtte Huſtrue: tha mue 
och ſchulle fame theris egtthe Suſtruer och beggis theris rette 
egtte Bernn Som the effter thennom ladendis worder effter 
ſamme Preſtemenndts Dødt were theris rette Arffuinge att 
arffue effter thennom allt theris rette effterladendis Godtzs 
och Arff rorendis och yrgrendis Godtzs ſom thennom fielf 
mett rette tillhorer liigeſom andre egtte Huſtruer oc Born ther 
paa Landet: Dogh ſaa att forte. Preſtemenndt ſchulle were 
pligtige till at predicke och lere theris Sogne⸗Folck Gudts 
Hellige Ordt och Euangelium reentt och klartt och gigre then⸗ 

nom 


— 


230 I. H. Forſte Afhandling 


nom tilborlige Tienneſte vdi Kirckenn och vdenn bode mett 
Sacramentternes Vdtdielinge och anden Kettighedt effter 
Guddommelige Indſettninge och Befalninge och alle Maade 
ſticke thennom eff ter wor Ordinanndts ſom wij om Religionen 
och andenn Kirckernnis Ordninngh mett wortt Elſkl. Riigeñs 
Raadt och effter andre lerde Menndts Raadt och Sambtycke 
haffue offuer alltt wortt Riige Danmarck og Norge ladett vd⸗ 
gane. Thij forbyvede wij alle ehuo the helſth ere eller were kunde 
Serdelis wore Sogetther Embitzmeñdt oc alle añdre fornevnte 
Pꝛeſtemenndt theris Huſtruer och Bornn heer emodt effter fon 
forſchreffuitt ſtaar paa ſamme theres egtte uſtruer ſom the i 
ſaa Maade till Egtt tagendes worder; eller ſamme theris 
egtte Huſtruer og Børnn paa ſamme Arff effter ſom forſchreff⸗ 
uitt ſtaar att hindre, hindre ladhe: eller i nogen Maade For⸗ 
fanngh att gigre under wortt Hylleſth och Taade. Giffuitt 
paa wortt Slott Colengbup3 redagenn neſth effter Sonda⸗ 
genn Oculi Aar ꝛc. MDXLV. 

Vnder Vortt Signett 

Hriſtian. 


Rltor Otte Styßen 
Hy vlitsmandt paa Iſlandt. 


Dia denne Befalning indkom til Island meente Herr Giſſer Cis 
nerſen, den vilde foraarſage des ſtorre Agtſomhed hos hans underha⸗ 
vende Praſter, naar hand ſelv foregik dem med fit Exempel, derfor be⸗ 
gav hand ſigi Aaret 1545. i Hoſtenudi Egteſkab. Hand havde vel for⸗ 
end hand 1539. begav fig til Dannemark for at indvies til Biſkop trolo⸗ 
vet fig med Hr. Odder Gottſkalkſens Soſter, men hun havde i hans 
Fraverelſe ladet fig beſoangre af en Præſtemand og fødde efter hans 
Tilbagekomſt 3 levende Born, dis agtet havde hand i Sinde, at ægte 
hende / men hendes egen Broder forbenevnte Hr. Odder Gottſk. gav li⸗ 
geledes ved denne Leylighed tilkiende, hvor meget Kirkens og Guds Me⸗ 
nigheds Sag laae ham paa Hierte, thi hand fraraadde ham dette Forær 
alvorlig / og foreſtillede ham den Forargelſe, ſom derved vilde forgarſa⸗ 
ges, dertil kom et vrangvilligt Sind, ſom dette beſovede eee 

vüſte 


om Reformationen i Island. 281 


viiſte / hvorved Biſpen lod fig bevæge, at frafalde fit Forehavende, og at 
vende ſit . Hierte til en anden, nemlig Catharine Hannes Daatter, Lav⸗ 
Mand Eggert Hanneſens Soſter. Derved bleve mange ſaavel gamle 
ſom unge Preſter bevægede, at gifte fig; hvilket de nu ſaa meget heller 
giorde, da de kunde faae Deel udi den forommeldte Kongelig Benaading 
for deres Huſtruer og Born, og tillige derved ſparede de Boder de til⸗ 
forn maatte give til Biſpen, nemlig 8 til 12 Rdlr. for hvert Barn de av⸗ 
lede med deres Concubiner. 


§. 16. 
J dette 1545de Aar lod Biſkop Giſſer Einerſen en Dom fælde 
over nogle Mend, der for den Forandrings (fyld, ſom var foregaaget i 
Religionen, unddroge fig fra, at betale den ſedvanlige Biſpe⸗Tiende til 
ham, og blev ſaaledes beſluttet, at efterdi Gud havde befalet Ex od. XXV. 
Levit. XXVII. Num. XVIII. at Tiende ſkulde ydes, Chriſten Balcken 
igientog det ſamme, hverken 1 Tim. III. eller Tit. I. naar Paulus taler 
om det Apoſtoliſke Embede, noget blev funden om Firminger eller Kris- 
mavigſtur, eller andre Ting, hvilke Hr. Giſſer ey efter gammel Sed⸗ 
vane havde vildet holde ved lige, Biſpen desuden var dertil beſkikket af 
Kongen og af alle ſaavel Leege ſom Lærde Mænd paa Oxeraae Thing 
antagen at være Præſternes Formand, det da med rette tilñkom Hr. Giſ⸗ 
fer at oppebære diſſe Tiender. Denne Dom er fældet den Ilte Januarii 
1545. Som hand bar Omſorg for at holde Biſpe⸗Stolens Indkomme 
ved lige / faa forglemte hand ikke andre Ting af hoyere Vigtighed, ſom 
ſerdeles angik hans Embede. Hand ſage nemlig med Grammelſe, 
hvor langſom det fremgik med Reformationen, og hvor megen Hinder 
Derved blev lagt, at Preſterne ſelv ey havde den fornødne Kundſt ab, og 
af Mangel derpaa fremførte deels vildfarende Lærdomme deels unyt⸗ 
tige Ting, ſom man endnu har nogle af ſaadanne Pradikener fulde af 
Legender, om Pavens og Biſpernes Magt over Sielene, hvad Dage 
man ſkulde faſte pag, og hvor fortienendes denne Gierning var, og ſ. v. 
det ſom derhos meeſt maatte gaae ham til Hierte, var, at ingen tienlige 
Bøger bleve fundne i det Islandſke Sprog, ſom hand kunde recom- 
mendere dem at bruge; foruden det Ny Teſtamente / ſom allerede 1540. 
i deres Moders Maal var bleven 9 85 iblant dem, derfor lod hand 
å n 


fig 


232 L. H. Forſte Afhandling 


fig det være angelegen, at fane denne Steen veltet af Veyen, hand over⸗ 
talte til den Ende An. 1545. den gudfrygtige Hr. Odder Gottſkalkſen 
paa Althinget, at hand (fulde reyſe til Dannemark for at lade Antoni 
Corvini () Poſtill trykke, ſom hand havde overſatt paa Islandſk. 
Man maa flutte af den Fortale, ſom Odder Gottſk. ſiden ſatte for 
denne Bog, at Biſkoppen har opmuntret Praſterne, at giere et Til 
ſkud / paa det dette fan nødvendige Verk unde befodres til Trykken, men 
der vare ikke mange, ſom vilde lade ſig overtale dertil, Det beretter 
hand felv i Fortalen til denne Bog med folgende Ord: 1 900 


»Kiœre Brødre: Jeg havde gierne Eder til Beſte ladet 
” flere aanderige Bøger trykke nemlig Udle ggelfer over Søn 
” dags Epiſtler og Evangelier de Sanctis Aaret omfring, havde 
jeg ikkun havt Sorraad pag Denge, men efterdi forleeden Aar 
” ikkun vare meget faae af Eder Lærere, der vilde give noget der⸗ 
” til, (at dette Arbeide kunde komme for Lyſet) ſaa var det mig 
allene umueligt/ at tage ſaa mange Penge til Laans / der vilde 
udfodres til at bekoſte ſligt et Arbeide. 


Herr Odder Gottſtalkſen reyſte da ud af Landet og begav fig til 
Roſtock / hvor hand lod bemeldte Poſtill trykke under denne Tikul: 


: Poftilla ; 
Stuttar Vtſkyringar heirra Gudsſpialla, fem 
a ollum Sunnudøgum kring vm Årit 
predikut verda. Samanſettur fyre Fatæka 
Soknar Preſta oc hubuendur af virdiligum 

Manne D. Antonio Coruino. ' 
Enn a Norrænu vtlagdar af mier Odde 
Gotsſkalksſyne 
Prentadar i Raudſtock af Ludowick Dietz 
M. D. XL VI. 8. 


1. E. 
() Om denne berømmelige Theologo, der i fin Tiid blev brugt at reformere i adſtillige 

Lande, og endelig maatte udſtage haarde Forfolgelſer af Interimiſterne, der bragte ham i et haardt 
Fengſel, ſom varede i 3 Aar, fortiener Hamelmanni Opp p. 922. ſaq at efterleſes, der nævne ham 
Virum Incomparabilem. Udi Hr. von Seelens Philoc. Epiſtolica p. 28. q. anfores dette og tillige 
Nico- 


om Reformationen i Island. 283 


— —— ——— 


1.98 
Poſtilla. Korte Udleggelſer over Evangelia, over hvilke paa 
alle Søndage Aaret omkring verder prediket. Sammenſatt for fat⸗ 
tige Preſter og Huus⸗Bonder af den værdige D. Antonio Corvino. 
i Men paa Norſk Sprog udlagt af mig 
Odder Gottſkalkſen. 


Denne Bog beſtaaer af 2 Deele, hvoraf den forſte gaaer til 
Paaſke og har 115 Folia, og den anden indbefatter 161. Blade og gaaer 
til 24 Sondag efter Trinitatis. 


i Udi Fortalen giver Hr. Odder GottfÉ, fit redelige Oyemarke til⸗ 
kiende, at hand ved dette Arbeyde ikke føgte fin egen Roes/men allene, at 
være dem til Nytte/ der (Fulde predike for andre, men ſelv ikke havde den 
Kundſtab i den Hell. Skrift / at de kunde ſammenſette en Sermon, da de 
nu havde Leylighed enten at tage Materien til deres Prædikener af 
denne Bog, eller i det mindſte kunde forelæfe deres Tilhorere diſſe Pra⸗ 
dikener. Denne Fortale er ſkreven i Roſtock in Vigilia Nativitatis 
Chriſti 1546. 


Til Slutningen af Bogen findes en Epilogus, hvori Praſterne 
paamindes, hver Søndag at foreleſe deres Tilhorere / faa ſnart Pradi⸗ 
ken var fluttet, Lutheri Catechismum, derhos viiſes og / hvor nodven⸗ 
digt det er for en Lærer, at hand ſelv veed og viſer den ſande Vey til Li⸗ 
vet / og ſom et Lys i Verden foregaaer fine Tilhorere med et got Exempel. 


At jeg giver faa udførlig en Efterretning om denne Bog vil faa 
meget mindre være ubehageligt, da den nu er bleven ſaa rar, at meget 
faae Exemplarer vil findes deraf. Den blev den 16de April udi om⸗ 
meldte 1546 de Aar færdig fra Trykken, og kom Hr. Odder Gottſk. ſtrax 
med ſamme ind i Island, hvorpaa Hr. Giſſer Einerſen af al Magt drev 

Nn 2 derpaa, 


Nicolai Galli Brev til Joach. Weſtppalen. hoorudi hand tilkiendegiver ham Corvini Dod, ſom indfaldt 
i Aaret 1553. og kaldes hand der pius Confeſſor Chriſti. Saa findes og adffilligt merfværdigt om hans 
mme og Aarvaagenhed! Seckendorfs Hiftor, Luther, ed. Frick. p. 2340. fq. 2247. 1712, 

J. A. Strudbergs Reformation der Stadt Hannover p. 194. g. og D. angemacks Hiftoria Catech, 
P. H. p. 40g. ad. Hr. Daniel Eberhard Baking har 1749. 8. udgivet hans Levnets Beſkrivelſe. 


284 I. H Sorſte Afhandling 


derpaa, at Præfterne fkulde betiene fig deraf. Jeg vil her indføre et 
par Breve / hvilke hand har ſkreven i denne Sag, og ſom jeg har funden i 
hans forommeldte Copie-Bog. 


Det forſte er ſtreven til Officiales i Skalholts Stift og af føl 
gende Indhold: ” Jeg hilſer Eder Sir N. N. Skalholts Dom Kir⸗ 
kes Gfficialis med Guds og min Hilſen, og giver Eder til 
kiende, at GUD haver giver god Lycke til det rende, ſom 
den ærlige Mand Odder Gottſkalkſen havde, da hand reiſte 
ud af Landet, og iforige Sommer blev talt om, da Præſterne 
vare forſamlede / ſaa at hand haver bragt med fig tilbage en 
trykt Poſtill ſuper Dominicalia Evangelia per annum, prentet med 
klar og god Stil, hvilken Bog ſnart alle Præſter icke mage 
undvarẽ, ſom icke have andre ſkickelige og uſtraffelige dermo⸗ 
ner at fremf re. Thi da GUD nu haver givet os ſaadan Hielp 
og Styrcke, at fremføre og prædike haus Guddommelige 
»Grd/ bør det paa ingen Maade fra nu af længere taales, at 
man ville tie dermed, og dette Guds Ord icke ſkulle have 
3 Lenden ſaa meget det ſtaaer til Præſterne, at de ved Guds 
Arafft og fornefnte Bogs Hielp føge at befordre det; Derfor 
beder jeg Eder, at J paa Præſternes vegne i Eders Ombud 
»ere betænkt pag, paa foreſtaaende Præſte Mode at kigbe nogle 
» af diſſe Bgger / hvilcke de ſuden igien kand betale til Eder, thi 
jeg troer de faaes for billig Pris, naar man vil hielpe til, at 
Odder fager den Gield betalt, ſom hand paa ny har maatt 
gigre/ at denne Bog kunde komme i Trycken. I vide ſelv, at 
der ligger ſtor Magt paa, at vi ey forſomme noget af det vi 
”bør giøre, fag vi icke maae ſtaae til Anſvar derfor, at noget 
ved vores Efterladenhed forſᷣmmes, der kand verre den All⸗ 
” mægtige GUD til Lov og re, og os ſelv og vores Jevn⸗ 
»Chriſtne til en nyttig Under vüsning og ævig Salighed. 
Bene Vale in Chriſto JEfu. Skrevet i Skalholt næfte Sredag 
»effter Chriſti Bimmelfart Anno 1546. ſub meo Secreto. 


Det 


om Reformationen i Island. 285 


— . ů—ů TLS: 


Det ſynes, at dette Brev ikke har giort den forventede Virkning/ 
og at fage have varet villige til at kiebe denne Bog, derfor lod Biſpen 
G. — efterfølgende Aar denne Paamindelſe circulere blant Præſterne 
i ſit Stift: 


Effterdi alle Præſter, ſom ickun har Villie dertil, kunde 
faae den meget nødvendige Poſtill af den ærlige Mand Odder 
Gottſt. for billig Priis nemlig for 30 Fiſke (4 Marck Danſke) 
ſom derfor betales i Hafnefiord: Saa byder og befaler jeg alle 
Praſter / ſom icke tilforn have denne Bog, at de uden Ophold 
og med det allerforſte anſkaffe fig denne Bog tilliige med det 
Vy Teſtamente / og holde en Tale paa hver Søndag og Høy 
tids Dag ſom den derudi findes, og filliige oplæſe den Ile Ca⸗ 
techismum i Modersmaal (Texta frædanna i Modurmale) med 
viidere ſom dertil horer, pag det Guds Hiord ey made favne 
den Tilſyn og Søde, ſom den har meeſt behov og den trænger 
til. Ellers vil HErren kræve de Menneſkers Sieæle af vor 
Haand, hvilcke ved vores Effterladenhed og Forſymmelſe 
forglemmes, hvis vi icke ſiige og viife dem Veyen til Salighed 
af Guds Ord, naar vi kand have e dertil. Men jeg 
forbyder Præſterne, at fremføre effter den gamle Dane ſaa⸗ 

danne uforſtandige Taler, ſom ſtrude mod Guds Ord, og de 
tilforn omtalte BSger. De gißre bedre/ at de tie ſtille ind til de 
have i øv lak ſig Bygerne, og underſtaae fig icke, at gigre deri⸗ 
mod, ſaafremt de ellers ville nyde got af de Dræftelige Privile- 
ier. Skulle nogle findes, ſom ey ville være denne nun Befal⸗ 
ning lydige, fag kand de viſt vente fig, at de derfor ſkal vorde 
tiltalte. Jeg har bedre Sorhaabning om de gode Praſter, at 
de beviife fig lydige i flige Ting, ſom ere af fag vigtig en Bety⸗ 
denhed, at det fornemlig maae ramme GUD til Lov og Prus 
og dem og deres Jevn Chriſten til avig Salighed. Skrevet 
Skalholt Feria Q inta in Cœna Domini 1547, 


Saa ſtrev hand og i ſamme Hyemarke til een og anden Praſt 
ſerdeles, ſom til een ved Navn 11 5 Paulſſen, hvillen hand paa⸗ 
n 3 min⸗ 


28% 1 1. Forftedfbanbling 


minder, at prædike for fin Menighed af denne Poſtill, og ſkulde det end 
være faa, at noget i denne Bog vilde forekomme ham anderledes, end 
hand tilforn havde meent, og havt Indſigt i een og anden Sag, ſaa 
(Fulde hand dog med Tiiden, naar hand brugte den, finde det alt ander⸗ 
ledes, thi GUd, ſiger hand / giver ikke fin Viisdom til lade og forſomme⸗ 
lige Menniſter, men til dem ſom bede ham derom. Salig er den, ſom 
over fig i Guds Ord / ſig og andre til Forbedring, og bringer derved Siele 
til GUD, der ginge i denne Verdens Taage og Morkhed/ hand ſkal fane 
Frelſerens Ord at hore: Du troe Tiener / gak ind i din HErres Glæde. 


Det ſamme igientager hand og til en Officialis Hr. Snorre, og 
ſlutter Brevet ſaaledes: Magis in hoc gaudendum, qvam retrogre- 
diendum nobis eſt, quod digni habiti ſumus pro nomine IEſu contu- 
meliam pati. Qvxia vero Simeon dixit, Chriſtus poſitus eft in ſignum 
cui contradicetur, attamen certi ſumus, quod hanc ſuam ipſius cauſam 
fc. prædicationem Evangelii velit per nos miſeros ſervos ſuos defen- 
dere & promovere. Dominus conſervet nos ad ſui nominis gloriam. 


Saa garvaagen, ſom Herr Giſſer Einerſen var, at faae Hr. 
Odder Gottſk. Bog i alles Hænder, ſaa megen Umage giorde hand fig 
og, at fane Hr. Odder G. overtalt, at hand ſelv vilde lade fig bruge ſom 
et Redſkab, offentlig at forkynde Guds Ord. Doct. Peder Palladius 
havde forſogt / at bevæge ham dertil, at hand maatte lade fig vie til 
Præft, men forgieves. Nu giorde og Hr. Giſſer Einerſen et Forſog og 
ſkrev derfor 1546. folgende Ord til ham: 


Meſſis qvidem multa, operarii pauci. Dominus DEus dignetur 
nobis in ſuam meſſem operarios mittere, & tu ipſe, mi Otto, nullum 
potes DEo majus obſeqvium præſtare, qvam ſanctum Evangelium 
puſillo Chriſti gregi ore proprio annunciare, ſicut hoc ipſum tuis 
ſeriptis & maximo labore profeſſus es. Qvia DEus ab eo plus reqvi- 
ret, cui multum donavit. Ipſe te conſervet ad gloriam ſui nominis & 
Eccleſiæ ædificationem Amen. | 


Dog hand udrettede lige faa lidet hos Hr. Odder G. thi ſaa gierne 
ſom hand tiente fit Fædrene-Land med at overſette gudelige N dy | 
unde 


om Reformationen i Island. 287 


— — 
— [ —6—ẽ— 
— ͤ0— 
—̃ Fͤ— 


iſtorie, fi Ki avn hos 
Lidelſes og Opſtandelſes Hiſtorie, ſom ſiden er trykt! Kiobenh Nan 


— — ſl——— — ———— 


Island. (0 


§. 17. i 

… Endffiont Hr. Giſſer Einerſen af yderſte Evne ſogte udi ſit 
Stift at fremføre den reene og ſaliggierende Lærdom, og ey lod det fat⸗ 
tes paa ſin Side, at vidne mod de Vildfarelſer, ſom Pavens Tilhæn- 
gere havde leedet Folket udi, ſaa maatte hand dog erfare, det fandt at 
være; ſom C. S. Curio in Pasqvillo Eeſtatico p. 48. ſiger: Non potuit 
commodius unqvam fides oppugnari, qvam ſuperſtitione veræ reli- 
gionis titulo palliata, thi hvor meget hand ſtrev, hvor inderlig hand end 
formanede, (aa blev dog den ftørfte Deel fremturendes i fin Overtroe 
og Blindhed. 


De Bonner og Sange, hvilke de tilforn havde lert, vilde de ikke 
aflegge / men da de efter det fædvanlige præjudicium Antiqvitatis & 
Auctoritatis meente, at deres Forfædre ikke heller havde været Daarer / 
og Blinde, agtede de dem ſom Forforere, der vilde viiſe dem en anden 
og bedre Bey. Jeg vil her anføre nogle Prøver af de Bonner og Pfal⸗ 
mer, hvilke de brugte, og deels indtil denne Tiid ere bleven N 

” | rede 


( Herr Odd. Gottſk. Exempel kand og tiene til Beviie, at den Regel ikke bor agtes for al: 
mindelig: Nimmer nimmt ein gut End wo Politici die Religion curiren wollen, ſom hand og ſortiener et 
Stebd iblant de gudfrygtige Juriſters Tall, om hvilke Joh. Philipp Schmidius har ſkreven en ſmuk Cata- 
logum in Schediasmate Hiſtorieo Litterario de pietate & ſeriptis theologieis ICtorum Roſtock 1730. og 
ſom hand p. 8. opregner en god Deel af dem, der har ſkreven i ſamme Materie, faa fortiener dennem at 
tilfoyes Gottl. Frid. Gude de Ictorum Meritis in S. Seripturam Lipſ. 1729. 4. N. Henr. Engebr. 
Schwat de Pietate & Meritis Ictorum in Eceleſiam Lipſ. 1730. Traugott Immanuel. Jerichoviani 
Epiſtola de Iétis Theologis. Lipſ. 1721, 4. Carmen de Orthodoxia Ictorum. Roſtock 1729. 


oln Reformationen i Island. 289 


rede I nogle af de Gamles Pukommelſe/ deels ere cxtraherede af nogle 
Pergaments Blade jeg har funden. 


Naar de om Morgenen opſtode og lagde fig om Aftenen, var de⸗ 
res ſædvanlige Suk denne: 


i Signe mig Mærenn millda Moder Drottens mijns i.e. den milde 
Jomfrue (Maria) min Herres Moder velſigne mig. 


Vedderes Arbeydes Begyndelſe var denne Bon brugelig: 


Fridr og Nåd Almãttigz og Eilijfs Guds 6ſkijranlegheit Heilags 
Anda, Hialp oc Trauſt Himnarikis Drottningar Marie, Bæn allra Hei- 
lagra ſtyrke og ſtijre til alls Gods allt vort Rad nu oc ad eilifu. i. e. 


Den Almægtige og Evige GUDS Fred og Maade, den Hellig 
Aands u-udfigelige Fylde. Himmeriges Dronnings Maric Hielp og 
At N Bon, ſtyrke og ſtyre alt vort Raad til alt got nu og 

il evig Tiid. 


Ellers var og denne Bon brugelig: 


Fridr Guds Fodrs, Nad oc Myſkunſeme Guds Sonar, Huggun 
oc Milldi Heilags Anda, Hialp oc Trauſt Modr myſkunſemennar oc 
allra Guds heilagra Manna Maria og IX. Eingla Chora fie yfir oſſ nu oc 
ad eilifu Amen. 


i. e. GUD Faders Fred, Glids Sons Naade og Miſkundhed, 
den Hellig Aands Troſt og Kierlighed, Miſkundheds Moders og alle 
Guds Helliges Mariæ og de nie Engle⸗Chor deres Hielp og Troſt være 
over os nu og til evig Tiid Amen. 

Saa ſang de og ofte efterfolgende Vers: 
Fagr er ſaungri Himna hell 
På heilager Einglar ſijngia 


Oo Skicalfa 


290 L. H. Forſte Afhandling 
Skioalfa mun oc Verolldinn oll 
Nær Dom-Kluckurnar klingia. 
Jungfru Maria riòduſt Ros 
Hlifi oc ſkylioſſ hoa fra ollu 
Meine oc Grande. : 


i.e. Den Sang i Himmelens Pallads er deylig, All Verden 
mage ſrielve, naar Klokkerne til Dommen klinge. Jomfrue Maria den 
rodeſte Roſe, hielpe og bevare os fra al Meen og Skade. 


Ligeledes: 


* 


Petr oc Poal a RGmi 

Hialpi mer à dõmĩ 

Og ſo hin millda mær 

Sem marga Bæn hiå Gudi fær. 


i. e. Peder og Paul i Rom hielve mig paa Domme⸗Dagen, ſaa 
og den milde Jomfrue/ ſom ofte hos Gud bliver bonhort. 


Ze forbigager en anden viitløftig Pfalme af en Præft Jon Po⸗ 
velſen, Jomfrue Maria til Wre forfattet, der er en Blanding af Latin 
og Islandſt/ faa det derhos maatte gage den eenfoldige Almue, der fang 
ſamme, ſom Nonnen, naar hun lerſte den Latinſke Pſalter. Hun næv: 
nes deri Maria conſolata, Regina Cœli, Sancta Mater Eli, Flos forum, 
vas morum, hortus aromatum, dulcis charismatum, dulcorans ef- 
fectum delectans delectum &c. dog not herom. 


Lige ſaa lidet vilde de lade den Afguds⸗Dyrkelſe fare / ſom blev 

dreven med Korſets Tilbedelſe , og de Afdødes Reliqvier. 
En af de gamle Catholſke Biſtoper paa Skalholt Thorlafer 
Thorhallſſen, ſom blev Biſkop der paa Stedet 117 8. og døde 1193. (0 
var 
„) Iblant de curieufe og nyttige Efterretninger ſom udi Danſke Magazins ꝛsde Hefte fore⸗ 


komme, er og adſkilligt merkværdigt om denne Biſkop Thorlak Thorhalſſen anfort p. g. g. dog viljeg 


af 


om Keformationen i Island. 201 


— . —— — — — — — — 


var for lang Tüd ſiden bleven agtet ſom en Helgen, og det SÉriin hvori 
hans Reliqvier vare forvarede/ 1 med ſtor Andagt/ eller rettere med 
0 2 en 


af hans Leynets Hiſtorie, ſom man haver i Mest. i det Islandfke Spros, og andre Samlinger tilfeye et 
og andet. J Aaret 1133. blev Hr. Thorlak Thor hallſſen fod paa Hlidarende i Flivtshlijd, ſom ligger i 
Skalholts Suft paa Island; I fin Barndom Havde hand vel ikke ſpnderlig Nemme, men var desmere 
flittig, hvorved hand vandt en ſcerdeles Kierlighed af fin Leremeſter Eyolf Scmundſſen, der var Præft 
paa Odde og i fin Tiid bekiendt forLærdom og Forſtand. Da hand af Biffop Magnus var viet til Dia- 
oonus, og af Biſkop Biorn til Præſt, gik hand til Paris, hvor hand ſtuderede lenge, og derfra til Lincoln i 
Engeland; Efter 6 Aars Forlob føgte hand igien tilbage til fit Fderne⸗Land, og fif nogle Aar derefter i 
Sinde al gifte fig med en Enke, men hand blev, ſom der fortælles, udien Drøm fraraad, at træde i Eg. 
teftand, hvorfor hand forandrede fine Tanker, og ſiden beſtandig levede i eenlig Stand. En Preſti 
Kirkebe Biaruhledin tog ham ſiden til ſig og forblev hand hos ham i et meget ſortroeligt Venſkab i 6 Aar: 
Da en Mand Thorkel Geyraſen ſtiftede et Kloſter i Tyckebæ, blev hand efter Stifterens Forlangende, i 
ſamuie Kloſter Kannick, ſtrax derefter 1168. Prior, og 1172, af Biſkop Klengr indviet til Abbed ſamme⸗ 
ſteds. Der ſatte hand fig allerede i den Credit, at hand maatte være en hellig Mand, og troede man, at 
det Band, ſom hand viede, var kraftig til at hielpe Menniſker og Fæ i allehaande Sygdomme, hvorfor 
og dette Band ſiden, da hand var bleven Biſkop, blev forſendt igiennem heele Island ſom en herlig Lege, 
dom. J Aaret 1174. blev hand af Biſkop Klengr, ſom da var bleven gammel, efter Erke⸗Biſpent 
Eyſteins i Tronhiem hans Tilladelſe, udvaldt til haus Sueceſſor, tog 1175. mod Biſpe Stolen, kom 
1177. til Norge og blev viettil Biſkop 1178. 3 Dage efter Petrivg Pauli Meſſe. Autor af hans Levnets 
Beſkrlvelſe giver ham folgende Character: Hand paamindede dem, ſom vare omkring ham, og forte 
et ordentligt Levnet; De Praſter, ſom glorde deres Embede, elſkede hand hoyt, og efterlod ikke at formane 
og ſtraffe dem, ſom vandrede u⸗ordentlig, ſom hand va gav agt paa fig ſelo/ at hand kunde være andre til et 
Exempel. Hand levede meget tarvelig i Spiſe og Klædedragt ; hoer Morgen hand paakledde fig, fang 
hand eredo in Deum, [æfte faa Pater noſter, IE ſu noftra redemtio, orationem Gregorii og den førfte af 
Davids Pfalmer. Derpaa gik hand i Kirken og giorde ſine Bonner til Güd, Kirkens Patron og Jom⸗ 
frue Maria, hvorpaa hand kaſtede fig ned for Alteret paa fit Anſigt, og 'der en Tidlang centinuerede i 
Bønnen. Hver Dag leſte hand den tredie Deel af Davids Pfalmer; Naar nogen vigtig Sag forekom 
ham, bad hand den Bon, hvorudi Salomon paakalder Glld om Viisdom. Mod Fattige var hand mes 
get Gavemild. Ved ſtore Hoytider lod hand 8. 10 til 12 Perſoner komme til Skalholt, toede hemme⸗ 
lig deres Fodder og gav dem Almiſſe. De Boder for Horerie og Blodſkam, der efter Kirke⸗Loven til 
faldt Biſtopen, uddeelte hand blant Faderloſeog Huus⸗Arme; Hand frygtede fig ſerdeles for de 4 Aars 
Tider; da Preſter ſkulde vies, Betragtning af deres, deels flette Videnſkaber til Embedets Forelſe, deels 
ſiette Opforſel (deres Levnet; Efterdi hand beſtandig havde en flet Helſen, brugte hand flittig Medicin. 
Kort for fit Endeligt havde hand i Sinde at nedlegge fit Biſpe Embede, og igien ſom Kannſck at begive 
fig til Tyekebæ Kloſter, men da hand var i Borgefiord Herret, for at viſitere, blev hand ſyg,hvorpaa man 
flyttede ham til Skalholt, hvor hand døde 10 Calend. Jan. 193, da hand var 60 Aar gammel, og 1 
15 Aar havde veret Biſkop. Iblant andre Gaver hand uddeelte for ſit Endekigt, blant Praſter og Fat⸗ 
tige, ſkienkede hand Biſkop Brand paa Holum en Guld Ring og fin Spſter Son Povel den Ning, hand 
daglig havde baaret. Det varede ikke længe, forend man tegnede hans Navn blant de Helliges Tall. 
Abſkillige havde allerede fort for hans Dod bedet ham, at hand vilde vere dem en aandelig Fader hot 
Guld, men! Aaret 1198. tillod hans Succeſſor og Soſter Sen Biſkop Povel, at giore Løfter til bam, 
og blev den Anordning giort til Thluge, at der ſkulde ſynges Meſſe paa hans Dods Dag, ſom og den 
Dag da hand var udvaldt til Biſkop, der indfaldt 3 Calend. Juli, fden blev helliaholden. Kort 
derefter blev hand ſolenniter optagen af Jorden; Begge Biſkopper i S kalholt og Holum, F 0 
udmun 


292 L. H. Forſte Afhandling 


en blind Overtroe, beſogt allevegne fra; Dette Skriin, hvoraf endnu 
nogle Reliqvier ſtage i Skalholts Dom Kirke, bare de tillige med Thor⸗ 
laks Haand i Hr. Giſſers Tiid i Proceſſion omkring Kirken og Kirke⸗ 
Gaarden, og gik meget Folk efter ſamme med Sang og Læsning. Det 
blev vel ſiden, ved Hr. Giſſers Foranſtaltning ſatt ien Afkrog / men de 
Gamle gik alligevel lang Tiid derefter, hen at beſoge det, ſom ry 1 50 

ellig⸗ 


Gudmund den Gode, der ſiden, ſom oven er meldt, blev ham adjungeret ſom en Helgen, vare derhos til⸗ 
ſtede, de ginge med Kors, Lys, Reliqvierog hvide Kleder til hans Grab, Biſperne havde Rogelſe Kar! 
Henderne, og Praſterne intonerede Veni Creator, hvorpaa Liiget blev optagen og ſatt midt paa Kirke⸗ 
Gulvet; Medens Praſterne ſunge Litaniet krobe de Syge, ſomme til Lilget, ſemme til hans Gran, 
hvoraf de ſom havde Skade, toge Jorden, og reve fig dermed, for at faae deres Sundhed igien, andre 
toge den med fig bort ſom en ſtor Skat og Helligdom. Medens Antiphonia, Ambulate Sancti Dei blev 
ſiunget, lagde man ham hen paa det Sted, hvor hand ſiden blev dyrket paa, og læfte derpaa Meſſe. Hos 
denne Actu brendte i Choret og allevegne i Kirken 130 Lys, dette ſteede 2 Netter for Maric Magdalene 
Meſſe. Udi en gammel Codex, fkreven paa Pergament, ſom har tilhort Skalholts Dom⸗Kirke, men nu 
forvares iblant Aſſeſſor Arnas Magnuſſens Mserpt. paa Univerſit. Bibliotb. har jeg funden en meget 
viitloftig Collect, ſom er bleven brugt udi de Anniverfariis, der bleve holdne hannem til Wire Begyndel⸗ 
ſen lyder ſaaledes: 


A deſt feſtum pereelebre, qvo effugantur tenebre, mentem lumen irradiat, gens de vota tripu- 
diat, Aqvilonis jam latera, magno Regi ſunt ſubdita, per Sacramenti ſœdera, & per Thorlaei merita; 
hand tilbedes os beſkrives i denne Collect ſaaledes: O Paſtor Hyslandie, Doctor veritatis, columpna 
conſtantie, eandor puritatis, dulcor es mæftitiæ, & ſpes deſperatis, in cæleflis patrie, tu nos paſee pratis 
. Hiune Regula Canonicuum, agit & Evangelicum, tandem virum Deifieum, auget in 
Apoſtolicum. Huguſtum qvem rexit, regu'a & evexit, pro morum formula. Argumentoſa floſeu- 
los, apis legit pariſius, de qvorum melle populos, dulcorant diffuſius, ſvaves formans modules, in 
ſummi Regis laudibus, qvod in Seholis hauſit habundius, hoc effudit turbis jocundiuns - - - 
jubar vite luminoſe, Thorlace preſul indite, terre hnic caliginoſe, infudiſti & abdite, Jam vi precis 
pretioſe. ſuecurre ſemper ſubdite. Qvi eductam ab errore locaſti, vero tramite gentem Chriſti, pro 
amore fer opem tibi eredite Mente ſancta ſpontanea, areebat Deum venerans, a plaga ethine 
ignea, rite exuſtam liberans - - Claruit dum docuit, ſacram theoriam. profuit cum præ- 
fuit, ſervans theuſebiam. Hand kom ſiden i ſtort Udraab for Hellighed og Mirakler, ſom man tilſkrev 
ham, og hannem til EEre bleve Gaver ſendte fra Danmark, Norge, England, Sverrig, Gothland, 
Skotland, Orken Øer, Hetland, Ferroe, Grønland &c. men ſerdeles fra Island. 1204. blev til hans 
Amindelſe en Kirke bygt af Baldvinoi Conſtaninopel; Man bor altſaa ſige, at de g Stykker ſom høre 
lil en Canoniſation, hvilke Dorothæus Aſcanius eller D. Matthias Zimmermann opregner in Montibus 
Pietstis pag. 506. fq. ere ham tillagde; enbſkfont hand ikke offentlig af Paven er bleven canoniſeret. 
Hans Ravn er ellers i den Islandſte Hiſtorie bekiendt, fordi hand var den forſte, ſom 1179. forbød Præ⸗ 
ſterne at gifte fig. vid. Arngr. Crymog. Lib. L pag. 109. Hand begyndte og forſt at diſputere dem, der 
vare Leegmend, Patrocin um over Kirkerne, og Indkomme af ſammes Gods, hvorover hand, ſom vens 
telig / leed megen Modſtand, og ey paa alle Steder kunde faae dette fit Forehavende i Verk ſatt. 


Foruden det oven anforte, kand og adſkilligt findes om ham i Sturlunga Saga P. II. i ættar eg- 
lum C. 34.36, P. III. Cap. 32. 3. 


om Reformationen i Island. 293 


Helligdom. Naar de hapde ont, enten i Hynene, eller anden Steds, 
ſtroge de med Hænderne paa Skriinet, og ſiden vaa det Sted de havde 

Meen paa, i den Tanke, derved at faae deres Helbred, men naar de 

ford nage under Skrünet, troede de, at alle deres Synder vare dem 
orladne. 


Ligeledes blev et Kors, ſom kaldes det rode Kors, uden Tviil 
fordi det var anſtrogen med rod Farve, i Kaldadernes, ſerdeles to Dage 
efter Kors⸗Meſſe om Hoſten, allevegne fra flittig beſogt, ſom en beſyn⸗ 
derlig Helligdom, og tilforladelig Forſoning for alle Synder, og mange 
Løfter giorte dertil. (“) Stig Afguds⸗Dyrkelſe kunde denne retſin⸗ 
dige Opſyns⸗Mand ikke anſee uden inderlig Gremmelſe, og ſom hans 
Hierte brændte ien hellig Nidkierhed over ſaa grove Overtredelſer mod 
Guds Bud, faa agtede hand det for en nødvendig Embedes Pligt, at uns 
dervüſe de Vankundige og Modtvillige, hvor haardelig de ved ſaadan 
ſelv udvaldt Dyrkelſe fortornede den Allerhelligſte, ſom ey vil give fin 
Are til nogen anden, eller fin Lov til udſkaarne Billeder, Og ſom 
hand havde Aarſag at frygte for, at endſkiont hand vilde befalk Pra⸗ 
ſterne i ſit Stift at viife deres Tilhorere hvor grove flige Afguds Dyrke⸗ 
res Afvigelſer vare fra Sandhedens Ord, en Deel ikke vilde agte det for 
nogen Synd, og de fleeſte af dern ikke vare i Stand til, grundig at over⸗ 
beviiſe andre om deres Vildfarelſer, faa giorde hand ſelv et Udkaſt, om 
den Afguds⸗Dyrkelſe, ſom derved blev dreven, at man tilbad Billeder og 
Helgene; Dette ſendte hand i Aaret 1547. til alle Præfter, og befol 
dennem paa hver Kors⸗Meſſe at læfe det for deres Meenighed. Jeg 
har fornsyet mig, at jeg har funden dette vigtige Stykke, og er vis 
paa, at det ligeledes vilvære andre behageligt, at leſe det, hvorfor jeg 
her vil indfore en accurat Overſettelſe deraf: 


Giſſer Einerſen Superintendent i Skalholts Stift gn⸗ 
ſker enhver af dem ſom begierlig læſe og høre dette 1 Ada 
8 Oo 3 Naade 


(0 Herr Jon Eigilſen beretter i Continuation af Hungervaka, med hvad Nidklerhed mau 

fra alle Egne føste hen til dette rode Kors i Kaldadernes, og fortæller tillige, at da man i Aarkt 1508, 

efter Se vane reyſe derben, 40 til Jo Mand bleve paa en ftor Baad, blank bvilfe en Praſſ! Carde pag 

* Bodvar/ ſiden blev funden død med ſin Haand⸗Bog paa Halſen, og hans Dolter med endes! 
polo 


294 L. H. Forſte Afhandling 


Naade og Fred af GUD Søder ved hans Elſkelige Søn vor 
HErre Mſum Chriſtum: Effterdi jeg fuldkommen formar⸗ 
ker, at den Blindhed og Overtro icke endnu ſaa meget afta⸗ 

er, ſom vare ſkulle, i det det vankundige Folck her 1 Stifftet 

øger fin Velfærd hos ſaa unyttige Ting, ſom et eller andet 
Billede er, ſerdeeles hos det rode Kors ſom er her 1 Kall⸗ 
darnes, ved Loffter og Offringer, og Pilegrims Gang / tvert 
imod Guds Bud, og vore Troes Articler / thi GUD ſüger ſaa 
i anden Moſe Bogs XX. Capittel: Du ſkal icke gigre dig ud⸗ 
ſkaaret Billede, eller nøgen Lignelſe effter det, ſom er i Him⸗ 
len oven til / eller det paa Jorden neden til / eller det fon er 
under Jorden. Du ſkalt icke tilbede dem og icke tiene dem: 
Da man gier tvert derimod, i det de dyrcke og ære dem, 
og ſom Apoſtelen viidner til de Rommere C. I. forvende den 
eee Guds Herrlighed til forkranckelige Billeder, 
og dyrcke og tiene Skabningen over Skaberen, hvorfor 
Glid har givet flige Menneſker hen i et forvendt Sind, 
ſkammelige Begicœringer, og adſkillige Udyder, at de faae de: 
res Vildfarelſes Lyn, og ere ſkyldige at døe, ſom gigre ſaa⸗ 
danne Ting / tilluge med dem, ſom have ſamme Sindelav 
med dem, der gig re ſliige Ting. Derfor paaminder og ad⸗ 
varer jeg paa Guds Vegne Chriſtne Menneſker/ at de alle for 
deres Saligheds og ævige Velfærds ſkyld aflade og vogte ſig 
for ſaadan ln ing; og vederſtyggelig Vantroe, ſom er 
at beviſe nogen ſkabt Ting end ſiige raadne og forgængelige 
Billeder ſaadan Ere og Dyrckelſe, ſom vi ffulle beviiſe vor 
Skabere alleene med at hædre og ære ham u: afladelig 1 hans 
velſignede Sen IJ Eſu Chriſto. 


Af den Aarſag har jeg ladet opſkrive og forfatte nogle 
korte Poſter, ſom handle om denne Sag og befaler under ſkyl⸗ 
dig Lydighed, at de hver Kors ⸗Meſſe i den Chriſtelige Mee⸗ 
nighed ſtkal oplæſes, paa det man derom kand erlange en ſand 
Kundſkab, og leedes paa den rette Vey fra flige farlige Af 

Vveye, 


om Reformationen i Island. 295 


veye; hvorpaa man alt for længe har ravet ſom de Vildfa⸗ 
rende. Jeg vil ellers gierne i andet meere, ſom angager 
Chriiſtne de e fler Salighed, være dem nyttig og beviife 
dem Tieneſte effter ſom GUD giver Krafft til, naar det be 
hov gigres, og befaler Eder alle HErren vor Glld, hand 
være med fin Hellig Aand, ſin Naade, Krafft og Trøft be⸗ 
ſtandig hos Eder, og give Eder efter dette Liv det ævige Liv 
Amen. Skrevet pad Skalholt Mandagen effter Hellig Tre 
Kongers Dag. 1547. 


Forſte Sporsmaal: 
Maae man ikke taale hellige Mands Billeder 
i Kirkerne? É 
R. I anden Moſe Bogs XX. Capittel er forbuden, at giore 
noget udſtaaret Billede eller Afgud, for at dyrke og tilbede dem / thi 
det er aabenbare Afguderie tvert imod det forſte Bud, derfor bor de, 
ſom dertil bruges, ingenlunde taales. Men det bør man vüde, at 
det i fig ſelv er tilladt, at have Billeder, ſaafremt man tager ſig 
vare for den Vildfarelſe og Afguds⸗Dyrkelſe, ſom hidindtil er dreven 
med Chriſti og de Helgenes Billeder, om hvilke den gemeene Mand 
har holden for at de havde nogen guddommelig Magt, i det de be⸗ 
viiſte dem . Hæder og Bere, og ſaaledes ved at paakalde 
Helgene bedreve Afguderie. 


Andet Sporsmaal: 
Hvad ſkal man gigre, ſaafremt Folket dyrker og hædrer 
Billeder? 


R. Saafremt nogen Steds er et Billede, ſom den eenfoldige 

og vantroe Almue løber til, hædrer det, og ſoger Hielp derhos, da 

kal den verdslige Ovrighed ſammeſteds tage det bort, at ſaadant 

Afguderie ikke meere mage drives, efter Kong Ezechig Exempel, ſom 

tilſidſt brød den Kgabber Hugorm i Stykker, hvilken Moſes 

giorde, thi det ugudelige Folk begyndte at bevtiſe den guddommelig 
WEre og at tilbede den. 

N Tredie 


296 I. HI. Forſte Afhandling 


—— 


Tredie Sporsmaal: 


Maae man da ikke hædre Billeder? ? 
R. Clemens ſagde til vor Herres Broder Jakob: () Saa⸗ 
fremt J tilborlig vil hædre Guds Billede, faa bevüſer Velgierninger 
mod Menniſker/ der ere ſkabte efter Gulds Billede, gierer dem Ha⸗ 
der og re derudi, at J give de Hungrige Spie, de Torſtige at 
drikke / de Rogne Kleder, de Trengende Tieneſte, de Reyſende Her⸗ 
berg, og dem deres Nodtorft / ſom ere i Fengſelet. Og viidere ſiger 
hand: Hvad er det for en Guds⸗Dyrkelſe, at lebe til Billeder giorde 
af Steen og Tra, og til unyttige Lignelſer ſom til en guddommelig 
Magt; men forlade Menniſket , ſom i Sandhed er Guds Billede? 
End viidere ſiiger hand: Hvad kand være meere ugudeligt og utak⸗ 
nemmeligt, end at modtage Velgierninger af Glld og ſüge Steene 
og Stokke Tak derfor? Da ingen kommer til Faderen uden ved Chri⸗ 
ſtum, faa røve vi Gud Wren, og tillegge den malede og udſkagrne 
Billeder, ligeſom de i nogen Ting kunde hielpe os. 


Fierde Sporsmaal: 
Men Billeder nævnes jo af Gregorio eenfoldige Folkes 
Bøger? 


R. Vel mage Ehriſtne have vor Herres, Jomfru Mariæ, 
Patriarchernes og Apoſtlernes &c. Billeder, ſom en Mindelſe, thi 


dertil nytte de, at paaminde os, thi naar vi fee paa Korſets eller 


Chriſti Opſtandelſes Billede, faa falder os ſtrax i Hukommelſe Chriſti 
Dod, der har været os til Frelſe, og hans ærefulde Opſtandelſe. 
Hvilke Ting det er faa nyttigt ſom nødvendigt at ihukomme. Pag 
fanumne Sted ſiger Gregorius: Hvad Skriften er for dem, ſom kand 
læſe, det ere malede Billeder for de Ulerde. Dog er det de Chriſt⸗ 
nes Skyldighed ikke alleene at lære af Billede⸗Boger, men ſardeles af 
Guds egen Bog, ſom er den Hellige Skrift, og den, ſom vil 1 5 at 

iende 


() Vid, J. B. Cotelexii Patres Apoſtolicos ed. Amſt. 1724. Tom, I. p. 614. 618. 


om Reformationen i Island. 297 


— . •— H. ͤ ——ꝛ—-V —— 2—Ü— ——— [ ZD—ĩ— — 


Pradiken. 


Femte Sporsmaal: 


Hvad ſkal man da holde af hellige Menniſkers 
Reliqvier? 


R. De Helliges Legemer ere Guds Bolig og den Hellig Aands 
Herberg, hvorfor og deres Been i Begyndelſen bleve ſamlede og for⸗ 
varede af gode Folk til en Erindring; Men deraf blev ſiden giort en 
Van og Overtroe, hvilket var Aarſag til ſkammelige og vederſtygge⸗ 
lige Bedragerier og Digt for Vindings ſkyld, i det man fremlagde et 
hvert Been til at hædre det ſom Hellige Mænds Been; thi Preſternes 
Gierighed har ikke allene ſogt en Vinding af Stok og Steene, men 
de have og af døde Mends Been giort et Reedſkab til deres Roverie, 
hvorfor det at optage de hellige Mænds Been (ſom de kalde det) er 
intet andet end de Romerſke Biſkopers aabenbare Svig, og man 
gen eens Legeme er her paa Jorden hædret, hvis Siel ligger i Helvede, 
Derom have vi et Exempel paa den Rovere, der blev dyrket ſom en 
Martyr, hvis Altere den hellige Martinus nedbrød, ſom vi kand læfe 
i hans Levnets Beſtrivelſe. (D) N 


Siette Sporsmaal: 
Hvilke ere de Helgenes rette Reliqvier? 


R. At vi efterfolge deres Tro, Kierlighed, Beſtandighed, 
Taalmodighed / og ſette os dem for til et Exempel, at ligeſom i 15 
y u 


(+) Conf. Sulpicii Severi Opera ed. Joh. Clerico. Lipſ. 1709. 8. p. 320. fqq. & Fortu - 
nati Vitam Sancti Martini Turonenſis eit. å, b. J. A. Fabricie in Bibl. Latina medii ævi T. II. p. 539. 
fq. add. T. V- p. 109. g. Denne Paſſage fortiener og fit Sted i Eufebii Romani eller Pere Mabil- 
lons Skrift de cultu Sanctorum ignotorum, ſom hand fine Brødre i den Romerſt Catholſke Kirke 
til liden Are har udgivet. p 
? p 


298 L. H Forſte Afhandling” 


Guds Maade oprigtig troede paa Chriſtum, elffede deres Naſte med 
en brandendes Kierlighed, ſtode faſte i Troen og Troens Bekiendelſe, 
og taalmodig taalede Døden for Chrifti fyld, og ere bleven deelagtige 
i Guds Rige, faa ſkulle og vi ved ſlige Exempler opmuntrede bede 
GUD yomygelig, at ſkienke os, ſom endnu ſtrüde i denne Verden, ſaa⸗ 
dan Tro, Kierlighed, Beſtaͤndighed og Taalmodighed, og at hand 
ved fin Naade vil bevare os, at ſom de ere paa et u omſkifteligt Sted, 
9 og tilſidſt, naar vi ſkulle doe / mage efterfølge vores Brødre 
men. 


Da Herr Giſſer Einerſen u⸗agtet denne ſin Aarvaagenhed og 
velmeente Undervüsning ey kunde fade denne Van og Overtroe ud⸗ 
reven af Almuens Hierter, var hand dog bemoyet, at fane de ud⸗ 
vortes Forhindringer afſkaffede og udryddede, ved hvilke de bleve be⸗ 
ſtyrkede i deres onde Vane / og da det er at lutte, at den verdslige 
Hvrighed ey vilde giore den Afliſtance, ſom hand onſkede/ faa lagde 
hand ſelv Haanden paa Verket. Hand begav fig nemlig i Aaret 
1548. til Kaldadernes, og nedbrød det forommeldte rode Kors, og 
lod det ſette i Choret i Kirken, hvor det ſtod indtil Herr Gisle Jon 
ſen blev Biſkop / ſom for at borttage al den Forargelſe , man endog 
den Tiid drev derhos, lod det bringe til Skalholt, der hugge i Styk⸗ 
ker og opbrænde. Endog da ſkal nogle af de Gamle have opſegt 
Spaanene og Aſken af dette Kors, og forvaret ſamme i deres Tørfiæs 
der / ſom en hellig og rar Ting. Paa denne Reyſe, ſom Herr Giſſer 
Einerſen havde foretaget ſig, blev hand ſyg/ hviltet de, der endnu holdt 
faſt ved Pavedommet/ anſaae ſom et Vidnesbyrd paa Guds Vrede over 
den Gier ning hand havde gio rt; Da hand nu kom tilbage til Ska holt, 
beredde hand fig meget chriſtelig mod Døden, annammede fort for fit 
Endeligt ſiddendes pan en Stol med ſtor Andagt det hellige Alterens 
Saeramente / og opgav fin Aand i Faſten 1548. udi ſiu Alders 33de Aar. 


§. 18. 


Denne Dod maatte nodvendig være ſmertelig for de faa, der el 
ſkede Sundhed, thi de tabte udi hannem en trofaſt Forſvars⸗Mand, og 
en 


om Reformationen i Island. 209 


en redelig Biſkop, der ikke ſparede nogen Moye, at faae den Lutheriſte 
Religion forfremmet, hvorfor ikke allene de, ſom havde een Religion med 
ham / ſom Doctor Palladius i St. Pebers Skiib og Arngrimus Jonæ in 
Crymogæa L. III. p. 127. maatte give ham det Vidnesbyrd, at hand var 
et opeigtigt Sandheds Vidne, men og hans egne Modſtandere maatte 
tilſtaae / at hand var en ſtor Elſkere af Guds Ord. Jeg har et Vers i 

MS. giort Biſkop Ogmun d til Wre og fuldt af hans Berommelſer, 
derudi heeder det om Herr Giſſer: 


Fyrdar nefna Gizur bann Einarſſon at audnu ſannan 
Frligann ſeigum vær bennan Mann Blidur og vitur at boka kannan 
Brognum likar vel vid hann. 


Giſlur beſſe er gæten næſta Gumna ſveit at firra Naud 

Elſ kar hann iafnan Ordit hæſta En acktar minna vm Veralldar aud 
Get ek hat væra Gæfu ſtæſta At geyma hui fem Drotten baud. 
Af ſier bidur hann alla læra Ok eggiar oſſ oa gæſ ku hot 


Lyder ſkulu med Lyſting næra Litelætes alla bot 
Hog væri med Hreyſti at færa En hvergi bydaſt verken liot. 


1. e. 


Man agter denne Giſſer Einerſen lykkelig og erveerdig, Hand er mild og 
har ſamlet fig Viisdom af Bogers Læsning, hvorfor hand og behager 

olket. Hand bærer megen Omſorg for, at hielpe Folket af deres Nod. 

uds Ord elſker hand beſtandig, og ſkiotter lidet om Verdens Riigdom. 
Det er jo og den ypperſte Ting, at i⸗agttage det ſom Glld har befalet, 
Hand beder alle, at folge hans Exempel, formaner os til Ydmyghed, og 
at Folket ſkal legge Vind paa med Oprigtighed at øve flige gode Gier⸗ 
ninger; ſom flyde af en uſtromtet Troe og ey at have Samfund med 
onde Gierninger. 


Efter menniſkelig Anſeende vilde Reformationen have havt ſna⸗ 
rere Fremgang i Skalholts Fat ſaafremt det havde behaget 80 gt 
p2 ade 


300 L. H. Forſte Afhandling 


lade hañem leve fænger / thi endſkiont hand forkyndede en Lærdom; ſom af 
den ſtorſte Deel blev imodſagt, faa vare dog nogle, ſom med Glæde ſogte 
at udføre de Anſtalter, hvilke hand foyede Guds Meenigheder til beſte / ſom 
Herr Gisle Jonſſen Præſt i Selerdal, Herr Biorn Olafſen i Hruna, Hr. 
Jon Biarneſen paa Bredebolſtad, Hr. Morten Einerſen paa Stadeſtad 
og hans Broder Peter Einerſen, ſom ſaavel havde været i Tydſkland 
ſom Dannemark, og var paa Reyneſtad Kloſter. I det mindſte uds 
brod det ikke i hans Tiid til aabenbare Fiendtligheder, og hand havde fags 
ledes ſatt ſig i Autoritæt hos den modige Biffop Jon Araſen, at hand, 
faa længe Hr. Giſſer levede, ey torde begynde noget i Skalholts Stift til 
Sandhedens Undertryfkelſe , men langt meeretilbod ham Fred, hvilket 
fees af en Erklæring, ſom bemeldte Biſkop Jon Araſon udgav i Løg: 
manshliid i Oefiord. Mandagen Intra Octavas Aſcenſionis 1542. ſaa⸗ 
ledes lydende: 


Vi Jon med Guds Naade Biſtop paa Holum gig re gode 
Meend vitterligt, at vi have ſtifftet broderlig Kierlighed og 
ubrødelig Venſkab og Troſkab med den hederlige Herre Herr 
Giſſer Einerſen, Skalholt Dom Kirkes Overmand, ſaaledes, 
at den eene ſkal ſtyrcke den anden med Magt Manſkab og For⸗ 
mue, ſaavüt det kand være uden vores Skade. Skulle noͤget 
falſkt Rygte bæres fra den eene tilden anden, ville vider icke troe, 
førend det tilforn er blever af fornuftige Mand underſogt. 
Denne vores Forpligt ſkal ey brydes af os, ſaalenge den bliver 
holden af forbenefnte Hr. Giſſer. ꝛc. c. Til Stadfefſtelſe her⸗ 
paa ſette vi vores Secretum for Dette rev ſom blev ſtreven 1 
Lygmanshliid i Gefidrd. Mandagen Infra Octavas Aſcenſionis. 
1542. i 


Men hvorledes denne Scene efter hans Afgang er bleven foran⸗ 
dret / derom (faltilen anden Tiid meere vorde anført, 
6. 19. 


Om Hr. Giſſer Einerſen har ladet noget Skrift i Trykken ud⸗ 
gage / derom kand intet vildere meldes, end at hand efter en, 15 
andſke 


vm Reformationen i Island. 301 


landſke Skribenteres Beretning ſkal have overſatt Lutheri lille Cate⸗ 
chismum, og ladet den trykke, hvorvel andre, ſom mig ſynes, med bedre 
Grund tilegne ſammes Overſettelſe Or. Odder Gottſkalkſen. Men at 
hand har overſatt adſkillige Bibelſke Boger, endſkiont de ikke er kommen 
for Lyſet, derom kand med meere Vished noget meldes. Man viifer 
paa Univerſitets Bibliotheket her i Kiobenhavn iblant Hr. Aſlellor 
Arnas Magnuſſens efterladte MSSter Jeſus Sirach ſkreven aa Perga⸗ 
ment, der er Hr. Giſſer Einerſens Arbeyde. Jeg har confereret den 
med de eeldſte Editioner man haver af denne Bog i det Islandſke 
Sprog, ſom en Edition tryft paa Holum 1580. 8. der ſiiges al være Hr. 
Biſkop Gisle Jonſſens, og med Hr. Biſkop Gudbrand Zhorlachrens Bi 
bel af 1584. Fol. og finder at den i Overſettelſen differerer fra dem. 
Imidlertiid er den ſal. Lutheri Bibel derved noye bleven brugt, og vü⸗ 
ger den fra Verſione vulgata. Cap. V. 5. XVI. 14. zc. ligeſom Lutherus. 


I ſamme Bind ere og paa Pergament ſkrevne Proverbia Salo- 
monis over ſatte paa Islandſk, der ligeledes tilſtrives Hr. Giſſer Einer⸗ 
ſen og med liden Forandring uden Tviil efter Hr. Gudbrand Thorlack⸗ 
ſens Gottfindende er den ſamme Verſion ſom 1580. 8. blev trykt paa 
Holum, hvorom lidet meere findes Tom. VIII. Bibl. Dan. p. 49. q. dog 
findes ikke i Mstet de notæ marginales, ſom ere i den trytte. Det er 
uden Tviil (feet ved Skriverens Forſeelſe/ at over Fortalen ſtaaer: Her 
begynder den H. Hieronymi Fortale over Proverbia Salomonis, da 
ſamme dog er Lutheri. i 


Endelig er og en Overſettelſe af Jobs Bog med ſamme Baand 
fkkreven i dette Bind, ſom ikke kommer overeens med Hr. Gudbrand 
Thorlackſens Bibel, men dog er indrettet efter Lutheri og ikke Verl. 
Vulgata, ſom ſees af C. V. I. hvor det heder i Vulgata: Voca ergo ſi 
eſt qvi tibi reſpondeat & ad aliqvem ſanctorum convertere. Derimod 
har denne ligeſom Lutherus. 


Nefn bu mier eirnn had gilldur bu finnur ecke neirn. Sia pig 
umkring vti eins huorium Stad epter nockurs hattar heilogum. 


Pp 3 C. XXIX. 


302 L. H. Forſte Afhandlingom Reformationen i Island. 


C. XXIX. 18. Leſes i vulgata: Sicut palma multiplicabo 
dies, hvori den har efterfuldt Verl. LX. men denne Islandſke følger 
Lutheri: og giora mijna Daga marga ſem Sand. 


At ellers een af de forſte Editt. Lutheri hos denne Overſcrt⸗ 
telſe har været ved Haanden, kand ſees af C. XXXIX. Iz. ſom derefter 
er ſaaledes verteret: 


Poa-Fuglſinnar Fiadrer eru fegur enn fad Strutz-Fuglſins 
Fiadrer eru og vangn. Som og Lutherus har givet det i de forſte Editt. 
die Pfedern des Strauſen find ſchoͤner denn die Fluͤgel und Fittig des 
Storchs, hvilken Verſion approberes af D. Bernhardi in Mayeri hiſt. 
verſ. Luth. p. 31, add. Kraft in Emend. V. L. p. 22. 


Da jeg ſtager i de Tanker at denne Overſettelſe mage høre 
Hr. Giſſer Einerſen til, faa har jeg ikke Fundet forbigaae at anføre 
dette, og tillige at giore et lidet Additament til den Islandſke 
Bibel⸗Hiſtorie. 


ING 


2 
. 


1 
(g 


15 


Pro- 


an EET — —————půĩĩ en ES . pp p p——p——ĩ—ůů a 


Profeſſor "Krafts 
Mumerkninger 


over de Lügheder, i hvilkt at flere Vardier 
af den ubekiendte Storrelſe ere lige ſtore. 
No. I. 


Ds har i dette Stykke ſatt mig for / at afhandle for fig ſelb allene 
CW en Grund-Lærdom, fom jeg behøver idet efterfølgende Stykke, 

g fra hvilket jeg har ſkilt den for at afhandle et andet Problema, 
hvilket, ur agtet at det er bleven tilforn baade fundet, og paa adſkil⸗ 
lige Maader beviiſt; dog flager i en faa noye Forbindelſe med den 
Propoſition, ſom jeg bruger i det efterfølgende Stykke, faa jeg ikke 
har faget i Betænkning at udføre, hvorledes det og ved dens Hielp 
kand findes, allermeſt, da den fører til en Maade at oploſr paa, 
ſom af alle ſynes at være den meeſt Analytiſke. 


Dette Problema angager elevationem Binomii eller Multino- 

mii, ſom forſt er blevet af Hr. Neuton indbefattet under denne ab 
mindelige Regel m m 

PONT n * AQ 


mn 
21 5 
CD Tae. 
hvilket kand ſees af hans Brev til Henrie Oldenburg. Af det Svar, 
ſom Hr. Leibnitz den Tid gav, kand man fee at denne Methode har 
ſamme Tiid endnu ikke været ham bekiendt, og da ved Neutons For- 
mule intet viidere Beviis fandtes, har det vel været Leibnitz en An⸗ 
ledni⸗g til ſelv at optænke et, ſom kand fees af hans Breve⸗Vexling 
med Hr. Johan Bernoulli, hvor hand ſiger pag. 47. excogitavi autem 
| olim 


304 J. K. Anmerkninger over de Liigheder 


olim mirabilem Regulam pro numeris coefficientibus poteſtatum 
non tantum a binomio x , fed & a trinomio x I y 2, imo a 
polynomio qvocunqve, ut data Potentia gradus cujuscunqve v. g. 
Iomi. & potentia in ejus valore comprehenſa, poſſim ſtatim aſſignare 
numerum coefficientem fine ulla tabula jam calculata. Af det 
Svar, ſom Hr. Johan Bernoulli gav, er det klart, at denne Regul 
ſamme Tid er blevet ham bekiendt / uden Toiil ved et Beviis, ſom 
hand ſiden har ladet komme for Lyſet. i 

Dette Beviis har ſtor Liighed med, og er faſt det famme, ſom 
man finder hos en Deel andre Skribentere / ſom ſiden har ſkrevet: 
Det af Hr. Baron Wolf, ſom er vel et med, af de bekiendteſte, ſynes 
at være mindre vigtigt, ſiden det beroer paa en ſimpel Induction; 
den, fon har af alle givet det meſt artige Beviis er Hr. Sterling i 
hans ſmukke Afhandling de Lineis tertii ordinis Neutonianis. Min 


Maade, ſom har intet tilfælles med de foregaaende , ſkal fees af det 
Efterfølgende, . f 


F. I. 
Naar en Liighed er given 8 
X H aK m1 I bx m. 2 I cx m 3 I dx u- 4 
22 - ＋ f gx? + hx Fi So. 
i hvilken alle Verdierne af den ubekiendte x antages for at være lige⸗ 
ſtore / og man vil finde den næft nedrigere Hoyde , da har man allene 
nødig at multiplicere et hvert Stykke af den givne Lüighed med fin 
behorige Exponent, og ſiden dividere med den ubekiendte Storrelſe 
i N med det forſte Stykke af den arithmetiſke Progreſſion 
aaledes: 
X L ax I A bm -a FF & c. IT fx T gx T hx Ii o 


m. m- IJ. m-. 3. 2. I. 0 
mx" F m 1 ax m- 1 Fm 2 bx" 2 ILT &C. 
Zz. T 2g hx S 
X 1 Tu A 2 ＋* bx 3 + T. &c. 
m m 9 
A f Df Ne. 
* l Egg e 1 


hvilket 


ibvilteatflet at flere Vat Vard. af den en ubek. Storrelſe ere ligeſtore. 305 


hvllket altid er den ne ſt nedrigere Hoyde af X Tam fag fremt at 
Fe. ö 
Exempel. Den tredie Hoyde af x= o er 
x? 3a T Z x a O 

Bed at multiplicere med den arithmetiffg 1 

3. 2. I. O. 
fages „ g ＋ zxa - 0. og ved at 
dividere med y fages É 

A2 F a = 0 

ſom er den næft 1 Hoyde af den givne Lüighed x- Z- a5 So. 


§. 2 
Den naſt nedrigere Hoyde fats og ved at dividere den givne 


Liighed i 
xm Fax” 1 ＋ bxn-2 . I Kc. I f T gx Thx T2 UO 


med x T o hvorved faaes en dobbelt Verdie af den nedrigere 
Hoyd E. 
i §. 3. 
Følgelig om x = F a, og den givne Liighed er 
Xu T ax n- T bxm fa ge A. cx m 3 4 ＋ &. 
. IHR n 3 T Nm -2 Thxam- 1. Am 


da bliver § 1. 2. 
X- I I m. I xm - L ur- 2 bkm-3 %% K 
m 


11 
e e e. 
7 . 
D xm. T a- IX % Tb-a I. xu 3 4% 
TebTa-IX 4 TT& C. Fer x= am- 3 L &c. = 
Ved at ſammenligne Coefficienterne fages 
Qa 1 


206 J. K. Anmerkninger over dende | 


— ͥ ͤä—e —¾ —— — — — 


mꝰ. m- sm? 2m 
2. 
Tallernes Diviſores findes efter del betiendte Methodee at være 
m. m-I. m2, m2, (aa 
c = m. m- I. m2 


e 


2 N 
4) d-e Tb-a TIE m4 


m. m. m- I m- 2 Dm . . 1) d 
4 I, 2. 3. I-2 I 


—— — — 


Diviſores af m? - Em + II m- 6 findes at være 
m-, m2, m- 3, faa 


d S m. m-I. m- 2. m-3 


— — 


1. 4 


sg 


ihvilke at flere Verd. af den ubek. Storr. ere lige ft. 307 


— ——2¼ͥ ——ů— — — l —ũ—6— 
— — 


og den givne Liighed : 
Xx Tax a T bx * A L CX 7-3 3 L &c. 
— - fs3a "73 mx gx? m2 ＋ hx m1 
7 j 5 ＋ 0K ni — 
forandres til denne anden. 
i * T la m. m- X 242 


— — 1. 2. 
Tum * 3% ＋ m. m- I. m- 2. mgx 
2 3. 1,2; 3. 4. 


X 4 TT &. 
og Coefficienten til den Terminus r, er 
Mm. m- I. m-2 25 m-ræ2 videre vil 


— — ꝗ ͥ ꝗ ũnᷓ —— 
— 


§. 4. Theoreme. . 
Derſom i en Liighed 2 Stamme ⸗Storrelſer (Radices) ere lige 
ſtore, da ſkal Differential- Liigheden blive So ved den ſamme Verdie 
af den ubekiendte x ſom gier / at den forſt givne Liighed S o, og i Al⸗ 
mindelighed bliver faa mange Diſterential-Liigheder So, ſom der findes 
lige ſtore Stammeſterrelſer i den givne Lüighed, og derimod i ingen 
anden Tilfælde 


Beviis 


thi 


308 J. K. Anmerkninger over de Lüigheder , 

thi foreſtilles enhver Liighed til en ubekiendt Storrelſe under den 
Skikkelſe y an I bx" A cx AT &c. T d, da ere de Linier 
BC, BL, BD, BH font gager fra B, hvor X o til den krumme Linies 
vertices i C, L, D, H, Staͤmmeſtorrelſerne til Liigheden ax” + bmx 
TeX -2 A. &c. A do. Differentieris denne Liighed, da ere de Li⸗ 
nier BE, BI, BR, ſom ſparer til Puncterne, hvor Ordinaterne FE, 
GI, RK ere de ſtorſte, Stamme⸗Storrelſerne til Piſterential-Liighe⸗ 
den. Saafremt de to Stammeſtorrelſer ere lige ſtore i Lügheden 
ax T bu TT &c. = o, mage for Ex. BC og BL falde ſammen 
i C, faa BL BC, men da er og nødvendig BE BC, følgelig har 
Differential- Liigh'den endnu en af de ligeſtore Stammeſtorrelſer. 
Saafremt BC = BL = BD, maae og i Differential- Liigheden BE = 
Fe følgelig bliver den Zo ved to af de ligeſtore Stammeftørrelfer. 
O. . v. 742 


Endelig, da man igien kand applicere den ſelvſamme Slut⸗ 
ning paa alle de andre hoyere Differential-Liigheder, ved at anſee 
dem, ſom Ditferential-Liigheder af den forſte Orden, faa følger deraf 
Indyholden af Propoſitionen. f 


§. 5. Forklaring. 


Deraf flyder u⸗middelbar den 1fte $ , thi den Methode ved een 
Arithmetiſf Progreſſion er den ſamme, ſom den anden ved Differen- 
tiationen / og de Imaginaire Storrelſer kunde i denne Henſeende ikke 
have anden Beſkaffenhed end de reelle. J ovrigt vil jeg allene ſige, 
at Nytten af denne Propoſition er uendelig, ſiden tiit og ofte de ab 
lervigtigſte Tilfælde i Algebre kommer allene an paa de Liigheder, 
ſom have ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer. For Ex. af denne Propoſi- 
tion flyder umiddelbar den ſmukke Regel, ſom Hr. Johan Bernoulli 
har giver for at finde Storrelſen af de Qantiteter der henhore til den 


Formule af 8, fee Op. Joh. Bern. Tom. I. No. 71. p. 40l. eller og Acta 


Lipſ. 1704. Aug. pag. 375/ og man har endnu denne Avantage mere, 
at 


ihyilke at flere Værd, af den ubek. Storrelſe ere ligeſt. 309 


at man ved dens Hielp ſtrar ſeer, hvor mange Differentiationer man 
mage bruge, naar Weantiteten ſettes ferſt under den Skikkelſe 
65 655 S og P' betyder to Functioner af de ſamme Ubekiendte 
(a -X) i g 

og af andre Bekiendte) hvilket efter Mr. Bernoulli Raiſonnement ikke 
ſtrax kunde ſees, ſom og har været Aarſag til, at denne Regel (ſaa⸗ 
velſom mange andre) er ufuldftændig. hos Marquis de Hoſpital i 
haus Analyſe des Infiniment petits. Set. 9. Propoſ. I. pag. 145. 
Edit. Par. 


Det er ikke i denne ene Tilfælde, at Ditferential-Methoderne 
kunde hielpes ved denne Propoſition, der er en Mængde af andre, og 
hører her hid den Forbedring paa Marquis de I Hoſpitals Methode om 
Tangenterne, ſom Mr. Saurin artig har indført i de Pariſer Memoires 
for Aarene 1716 og 1723 / i de Tilfælde da de krumme Linier har Punta 
multiplicia. : 


d. 6. Anmerkning. 
Af det foregaaende Beviis §. 5. fees ogenſynlig en Sandhed, 


ſom meget bruges i Algebre, at ſaa tit ſom to Sterrelſer fatte i Steden 
for den Übekiendte i en Liighed giver den ene + den anden —, at da 
Stammeſtorrelſen ſelv maae være imellem begge, ſiden det er u imod⸗ 
ſigeligt, at Ordinaterne paa den ene Side for Ex. af det Punct C, mage 
beſtandig være poſitive, imidlertid at de paa den anden Side 
altid bliver negative. 


189% dees? 289638 
38 (K 


23 Peder 


ER —ͤ : ERE es ü—ö 0 — — ——— — — 


Peder Horrebowvs 


Phyſiſke Underſogning og Beſtemming 
af 


Atmoſphærens Hoyde over Hav⸗Brynens 
Vater⸗Pas. 


a man merkede, at Mercurius udi Barometro alt meere og meere 
ſank ned ad, jo hoyere man dermed opſteeg ad Taarne og 
Blerge, fatte fig Anno 1700. de tvende navnkundige Franſte 

Aſtronomi Caſſini og Maraldi fore, at drive ſaadanne Obſervationer 
vidre, udi Haab at man ved Hielp af Barometro kunde faae at vide, 
hvor vidt de hoye Bierge i Frankerige ſtrakte ſig over Hav⸗Brynens 
Vater⸗Pas; og ved ſamme Tiid faldt dem ind, at man med det 
ſamme kunde erfare Luftens eller Atmoſphærens Hoyde over ſamme 
Vater Pas. Indfaldet var got, men det var ikke faa let at udføre 
til lykkeligt Udfald. De berømmelige Mænd tvivlede ikke pan at jo 
Atmoſphæra op ad blev immer tyndere og tyndere efter en vis Pro— 
greſſion; men hvorledes ſamme Progreſſion maatte være beſkaffen, 
derudi beſtod Konſten, ſaadant at udfinde. 


Paa ſaadan Grund af Luftens Fortyndelſe op ad gave de ſig 
da til at indrette en Tabelle efter de ved Haanden værende Obferva- 
tioner. Mr. Mariotte af ſamme Academie indrettede en anden, hvilke 
begge findes udi Memoires de ! Academie des Sciences for Anno 1705. 
De bleve da ved at oblervere herpaa, og efter dem deres Sonner og 
Sonne ⸗Sonner, indtil Anno 1740 / da Kongen af Frankerige, efter 
ſin forunderlige Rundhed imod ſaadanne Konſter, gav dem Leylighed 
at indrette Obſervationen pag Bierget Canigou, en af de Pyreneiſke, 
hvis perpendiculaire Hoyde over Havets Vater-Pas fandtes ved 
Geometriſke Operationer at være 1441 Favne (toiſes) ſom var langt 
hoyere end noget Bierg / hvorpaa de tilforne havde eee 

Denne 


P. H. Phyſiſke Underſ. og Beſtemm. af Atmoſph. &c. 311 


Denne Obſervation deciderede Sagen efter 40 Aars Obſervationer / 
faa at baade deres egen og Mariottes Tabelle feylede overmaade meget, 
og de gave fig tabt, ſkrivende derhos at Atmolphæra iffe følger nøgen 
Progreſſion udi fin Fortynding. Min Meening om denne Sag var 
imidlertid langt anderledes, ſom kand fees udi mine Harmonics trykte 
Anno 1737. Men ſom man kommer ikke vel tilpas, naar man falder 
nogen ind midt udi fin Affaire, holdte jeg for raadeligt at tie, indtil de 
berømmelige Mænd havde fuldført eller nedlagt Sagen, hvilken efter 
at man ey fornemmer, at de have rørt ved ſiden Anno 1740, bliver 
mig tilladt at frembringe / hvad jeg haver i Wone. 


£. I. 


Jeg har viiſt udi min Phyſica, at den underſte Luft ſammen⸗ 
trykkes af den everſte; og deraf følger, at, jo lengre man ſtiger opi 
Luften, jo tyndere og lettere bliver den, ſaa at dens Fortynding op 
ad, efter det ſom er viift udi mine Harmonicis, ſkeer efter progreſſio. 
nem harmonicam, efterdi Luftens Tykhed eller Tyndhed maae rette ſig 
efter den Tyngde, ſem den ſammentrykkes af: og efter ſamme Tyngde 
paa hvert Sted ſtiger eller falder Mercurius udi Barometro. Thi ud; 
hvadſomhelſt Heyde et Barometrum er over Havets Vater⸗Pas, fag 
tryffer den paaliggende Luft med lige Kraft baade pag Mercurius i 
Barometro, og paa den underliggende Luft. 


§. 2. 


Som jeg nu Anno 1737. ſom da varende Decanus havde at 
forferdige en Diſputatz til Baccalaurei Graden, udvaldte jeg denne 
Materie at ſkrive om udi Haſt. Jeg maatte da gribe til de Elementer, 

ſom jeg filforne havde anffaffet mig ikke faa liige til den Ende, og dem 
kunde jeg ikke heller efter Sagens Vardie behandle med den noyeſte 
Accurateſſe. Iblant andre Ting anforte jeg ſom Grund⸗Obſervation, 
at naar man opſtiger i Luften 76 Franſte Fod fra min Sahls Vinduers 


Hoyde at regne; falder Mercurius en Linie i Barometro. 


6, 3. 


312 P. H. Phyſiſke Underſogning og Beſtemming i 


—— ——— — 7 en ͤ ́à—ͤʃ¼ — 


Men efterſom nærværende Underſogning , næft Progresſio 
harmonica, beroer allene paa Grund⸗Oblervationen, faa foretog jeg 
mig udi Auguſto ſamme Aar, da jeg fif bedre Tud dertil, paa aller⸗ 
noyeſte at experimentere, hvor mange Franſke Fod op ad fra Haver 
Brynens Vater⸗Pas der ſvarede mod en Linies Forandring i Baro- 
metro, og fandt efter al muelig anvendt Flid 75 Fod, det er 12, 5 
Favn. Dette Experiment ſkeede, da Barometrum viiſte ved Havets 
Bryn (ſuperficies) netto 28 Tom; hvilket altid ved dette flags Ex⸗ 


perimenter bor tages i agt. 5 
8. 4. . 

Bed dette Experiment fager man forblive, endſkiont man ved 
et grovt Inſtrument, ſom Barometrum er, ey kand beſtemme Sagen 
til den alleryderſte Brok, og desforuden maae man ſupponere, af 
Luften er allevegne lige tyk, imedens man ſtiger diſſe 75 Fod, hvilfet 
vel ey kand være gandſke i alle Maader rigtigt, dog kand man forlade 
fig til, at Forſkiellen er fag liden, at her ey ſkal feyles merkeligen. 


§. 5. 

Den heele Vey eller Længde, ſom Mercurius har at ſtige eller 
falde i Barometro, er da 28 Tom; 12 Linier i hver Tom giore 336 
Linier, hvilke alle ere lige lange, og følgelig, efter ſaadan Tælning, 
falder Mercurius i Barometro efter Progresſionem Arithmeticam, 
I. 2. 3. 4 Linier, og faa fremdeles. Og nu videre efter §. 9. udi 
mine Harmonicis: Ligeſom Progresſio Arithmetica er en Rad af 
Tall, ſom tiltager eller aftager efter ſamme Forſkiel, ligeſaa er 
Progresſio Harmonica en Rad af Tall, eller Qyotienter, ſom ud- 
komme, naar man dividerer eet og ſelvſamme Tall med Terminis, 
efter hinanden, af Progresſione Arithmetica. Nu for at finde Hoy⸗ 
den af hver Lag eller Schigt udi Atmoſphæra ſvarende imod hver Linie, 
ſom Mercurius falder udi Barometro, har man at ſolvere dette Pro- 
blema: Naar den mindſte Terminus er given udi Progresſione Har- 
moniea og Terminernes Tall, da at finde den ſtörſte Termin og til- 


lige 


af Atmoſphærens Hoyde ov. Hav⸗Bryn. Vater⸗P. 313 


lige alle Middel-Terminer; og faaledes at fuldföre den heele Pro- 
greſſion, og tillige viſe Summen af gandſte Progresſionen. Hvilket 
jeg ſkal her udføre udi folgende trende Artikler. 


Kot ons % 2. 6. bre 
Dien mindſte Lags Hoyde, ſom ſvarer mod 1 Linie af Mercuri 
Fald i Barometro, er efter S. 3 Favne 12, 5, hvilken er den mindſte 
Termin i den forehavende Progresſione Harmonica; hvoraf man let⸗ 
telig finder det Tall, ſom divideret med heele Mercuri Fald 336 Linier 
"giver den allerede bekiendte mindſte Termin 12, 5 Favne. Thi om 
man . den givne mindſte Permin 12, 5 Favn med Ter- 
minernes Tall 336, fager man 4200 Favn, ſom er det Tall, man 
ſogte. Thi naar man gaaer tilbage, og dividerer dette Tall med 
ſamme 336 Linier, fager man igien / ſom er bekiendt nok, den mindſte 
Termin 12, 5 Favn. N 


i ry: g F. 7. ; 
Faolgelig om man dividerer det fundne Tall 4200 efter Haan⸗ 
den ved 336. 335. 334. 333. &c. fager man Qvotienter, ſom alle ere 
i Progresſione Harmonica, ligefra Havets Vater⸗Pas indtil det overſte 
af Atmoſphæra, og det exponerede Tall 4200. bliver ſelv den ſtorſte 
og øverfte Termin, ſaaſom man kand ikke dividere med 1. Og ſaa⸗ 
ledes / ſom ſagt er $. 5 / imedens Mercuri Hoyde afvoxer i Arithmetiff 
Progresſion, flige de dertil ſvarende Lagers Hoyder over Havets Va⸗ 
ter⸗Pas udi Harmoniſf Progresſion. Alle diſſe efter Diviſionerne ud⸗ 
komne Qvotienter indſkrives efter Orden udi nærværende Tavles an⸗ 
den Columne. : 
* 6. 8. 

Nu legges alle diſſe Maal for Linierne ſammen udi Summ, 
ſom ſkrives udi den tredie Columne, for at have Hoyderne tilrede fra 
7 Vater⸗Pas beregnede. Naar dette er nu ſaaledes færdigt; 
fupponerer jeg / at Mercurius ved Havets Vater ⸗Pas viſer netto 28 
Tom, og en gaaer op ad et narvgrende Bierg med Barometro, indtil 
Mercurius oven paa Bierget er falden 7 Tom. Sporsmaal hvor 
hyt Bierget er? Man ſoger 1e forſte Columne de me 

r 7 Tom; 


H. Phyſiſke underſogningog Veſtemming hk: 


314 P. ke Underſe 


7 Tom; ſaa ſtaaer lige derfor, i den tredie Columne, Biergets Hoyde 
over Havets Vater⸗Pas 1205. 8 Favne. nen 


§. 9. 
Udi Memoires de f Academie des Sciences for Anno 1703. 
læſer man en Tractat af Mr. Maraldi, hvorudi hand beretter, at hand 
med fine Compagnons haver indrettet Obſervationer pag Biergene 
ndi Frankerige / hvis Hoyder over Havets Vater Pas ved Geometriſke 
Operationer vare bekiendte, og haver fundet; at Mercurius i Baro- 
metro var falden 4 Tom 10 Linier pag Bierget Coſta, hvis Hoyde var 
850 Favne. Ligeledes at Mercurius var falden 4 Tom 11 Linier pag 
Bierget Puy de Dome, hvis Hoyde var 810 Favne. Men ſom ſaa⸗ 
danne Obſervationer lade ſig neppe indrette til Fornoyelſe accurate, 
faa kand og vel fees, at der har indſneget fig nogen Faute udi diſſe 
Obſervationer, efterſom en ſtorre Hoyde af Bierget bringer af For⸗ 
nodenhed dybere Fald af Mercurio med ſig / og tvertimod mindre 
Hoyde mindre Fald; hvilket udi diſſe Oblervationer findes at være 
geraadet tvertimod; ſom kand være kommet enten deraf, at Biergenes 
Hoyder ikke lykkelig nok have været beſtemmede, eller og af Mercuri 
Fald iffe ret accurate determineret, eller og af begge tillige ; ſaavelſom 
og noget rettelig kand tilſkrives Luftens forandrede Tyngde eller 
Varme imellem Obſervationerne. 


* 


§. Io. 

End og ſelve de tvende vittige og hurtige Aſtronomi Maraldi 

og Casſini da den yngre, hvilke uden Tvivl havde nokſom erfaret, 
hvor ſlibrig dette ſlags Obſervationer er, ere fan liberales udi Me- 
moires de Academie des Sciences for Anno 1705, at de eftergive 
2. 3. 4. ja neſten 5 Liniers Faute udi Obſervationerne. Saa at Br. 
Casſini her over pag. 87. udlader fig ſaaledes: Lon ne peut pas eſperer 
d' arriver å une plus grande preciſion, ètant imposſible, qu'il ny ait 
quelque erreur tant dans les obſervations des hauteurs priſes avec 
les Inſtrumens, que dans celles du Barometre obſeryèes en deux 
jeux differens. Naar man har ſaadan Rum at vende fig udi, har 
man 


af Atmoſphærens Heyde ov. Hav⸗Bryn. Vater⸗P. 315 
man altid got at giore, og min nærværende Tavle ſkal rigtig præfen- 
tere de Franfke Aſtronomorum og Phyſicorum Obſervationer, ſom 
angagende denne Sag udi meere end 40 Aar ere anmerkede. 
| Ls Je BT Øer i fi 141 
8 2 — i 8. II. ö 
Min Theorie er tilforladelig nok, ſaaſom den haver fin fulde 
Demonſtration med ſig; men ihvor forſigtig jeg end kand have været 
di fundamental Experimentet/ ſom er refereret. 9. 3. fra har jeg dog 
fundet begaae nogen Faute, ligeſaavel ſom de gode Mænd, og vil 
derfore prove min fundamentale Obſervation udt de udvaldeſte og 
tilforladeligſte af deres Obſervationer. Udi Memoires de I Academie 
des Sciences for Anno 1705. beretter Mr. Casſini, at Mr. de la Hire 
har obſerveret paa Bierget Clairet, pan den Tiid Mercurius i Baro- 


metro viiſte ved Havets Vater⸗ Pass 28 Tom. 2 Lin. 

Mercuri Hyde 26 Tom. 4 Lin. 

Saa var da Mercurius falden paa Bierget— I Tom. 9: Lin. 
Tavlen giver 

5 9 Linie 270% 5 Favne. 

en reſterende halve Linie give 6, 6 Favne: 

Saa er da Bierget Clairets Hyde 277, I Favne. 


Hvilken Hoyde leſes ſammeſteds at vere funden ved Inſtrumenter 
og Geometriſfe Operationer 277 gavne. 


"Udi en ftørre Hoyde har jeg anført §. 9. at de paa Bierget 
puy de Dome have fundet Mercuri Fald 4 Tom II Linier, ſom udi 
Tavlen giver Biergets Hoyde 809, 3 Favne, hvilken de Herrer Obler⸗ 
vatores ſammeſteds angive at være efter Geometriſt Opmaalning 
810 Favne. Forſkiellen er en Brok, ſom kunde rettes ved en og tivende 

arten af en Linie, om den kunde oblerveres; og ſaaledes efter Ob- 
ſervatorum Meening $. 10. ubetydelig. 


Det allerhoyeſte Bierg, ſom de Franſke Aſtronomi nogenſinde 
have indrettet Obſervationen paa, er et af de Pyreneiſte imellem 
s Rr 2 Fr an⸗ 


1 
KJ 


Tavlen giver 0 a 
For 8 Tom 1 Linie 1427 9 Favn. 
For tre fierde Deel af en Linie legges til - 13, IFavn. 
Bliver altſaa Hoyden af Bierget Canigou--—— 1441. Favn. 


* 


af Atmoſphærens Heyde ov. Hav⸗Bryn. Vater⸗ P. 317 


4 S. 

Min Tavle ſparer altſaa noye til de Franſte Aſtronomorum 
Obſervationer udi alle de Heyder, man kand komme til, faa at man 
efter. Dags med Fordeel kand ved Barometri og Tavlens Hielp maale 
Heyderne af Bierge og Lande. Samme Tavle er forfærdiget allene 
efter Grund Experimentet ved Hielp af Progresſione Harmonica. 
De Pariſiſke Aſtronomi have forſeet fig derudi, at de ey have giort 
Grund ⸗Experimentet, men faa flet hen i Steden antaget 61 Fod, 
ſom burde vare 75; thiellers havde de vel paa nogen Magde kommet 

igiennem; endſtiont det ey er nok at komme til en god Sag, med 
mindre man kommer dertil paa den rette Bey, faa at man kand de- 
monſtrere fig frem over alt. Nen at de ey have taget den Har- 
monifte Progresſion til Sielp, kand man ey fortenke dem for, 
ſaaſom dens frugtbare Phyſiſke Brug da formodentlig har 
"været mig allene bekiendt. Imidlertid er man dem obligeret for 
deres ſkionne Obſervationer, hvorved Sagen tilfulde ſtadfeſtes; og 
bor man beſynderlig vide Kongerne i Frankerige al Wre og Tak, at 
de ey have ladet flige Konſter og Videnſkaber mangle de Midler, ſom 
dertil behøves. : sis j< 
11 de F. 13. 88 i 


Naar man nu til Slutning ſamler udi Summ alle Favne med 
de vedſkrevne tiende Deele, ſom ſtaaer i den anden Columne, og ſkri⸗ 
ver dem ordentlig ind udi den tredie: Columne, ſom det ſees udi 
Tavlen, finder man til endelig Slutning 26863 Franſke Favne eller 
toiſes, ſom er den gandſke Harmoniſke Progresſions Summ, og ſirek⸗ 
ker fig lige op fra Havets Band, indtil Atmoſphæra flipper, naar Ba- 
rometrum viiſer ved Havets Vater⸗Pas netto 28 Tom En Danſt 

Mul indholder 3804 Franſke Favne; altſaa er heele 

Atmoſphærens Heyde 7 Danſte Miile og 
gnaſten en ſertende Dee. 


111. 


318 P. H. Phyſiſke underſogning og Beſtemming 


— ———— ͤ 6wñ— ———— 


1 7 af Lagerne i Atmoſphæren, 
bike foave til Avagſolvets Nedſtigende, 0 40 


W e Luftens 


Hoyden over FADERS 1 


Medſtigende Hoyde for Havbrynens Heyde i 
i Barometro. hver Linie. Vaterpas. Barometro. 
O. 0 O- oO. O0 ie 
1 12. 5 12. 5 em 
24 12. 5 25.0 Me ON 
3 12,6 37.0 4427 80 
4 12. 6 50. 2 ) 
5 12. 6 62. 8 N 84 * 
6 18751440 7545 4 
7 12. 2 88.2 7 it gb: 
8 12.8 101. o 2 4 
9 12. 8 113. 8 ; 3 
10 12. 8 126. 6 820 4 
II 12, 9. 139.5 
2 0 12. 9 152.4 27. 
1 12. 9 165. 3 
2 13.0 178.3 * 
3 13. 0 123,3 su 
4 13.1 204. 4 TUT 8 Fram 
5 13. 1 217. 5 e 1 
É 6 13.2 230.7 e 
7 13.2 243.9 n 
8 5 257. 2 4 
9 13. 3 270. 5 3 
10A. n 283. 8 
- II 13.4 297. 2 
2 0 13. 4 310. 6 26. 


af Atmoſphærens Hoyde ov. Hav Bryn. Vater⸗P. 319 


udregnede fra Havbrynens Vaterpas 
og dets Hoyde udi Barometro. 


— — 


Hoyden over QOvecſolvets 
Havbrynens Hoyde i 
Vatervas. Barometro. 


Ovagſelvets Luftens 
Nedſtigende Hoyde for 
i Barometro. hver Linie. 


13. 4 310. 6 26. 0 
13. 5 324. 1 11 
13. 5 337. 6 ; 10 
13.5 351. 1 9 
13.6 2364. 7 9 8 
13. 6 | 378. 3 ; 7 
13.7 405. 7 ' 5 
13. 8 419. 5 : 4 
3 3 
13.9 447.2 i 2 
13.9 461. I i 1 
14. O 475. I : 25. 0 
14. 0 489. 1 11 
14.0 593 Tr 10 
14. 1 N 9 
14. 1 531. 3 8 
14.2 545. 5 4 7 
14. 2 i 7 ) 6 
14. 3 574. 0 5 
14. 3 588. 3 4 
14.4 602,7 
14. 4 617. 1 i 2 
14.5 631; 6 i I 
14. 5 646. 1 24 0 


* 


320 P. H. Phpſike underſogning og 9 ese 


Hoyderne af Lagerne i Atmo leer 
hvilke fvare til Qvagfolveté Re Nedſt igende, 


— — 


Qvngſelvets Luftens 
Nedſtigende Hoyde for 
i Barometro. hver Linie. 


Sipden ben 
Havbrynens 
Vaterpas. 
546 1 
6560.7 | 
675. 3 
690. o 
704. 7 
7199. 5 il 
234.3 
749. 2 
764. 1 
r 
794.2 
8s 
824. 5 
839.7 
855.0 
8270. 3 
885. 7 
901. 1 
916. 6 


Dunger 
Hoyde i 


Barometro. 
24. 0 


za 


8 
SE 
O0 


— må 


wo bt | OY . Q mi 


&G 

iD. 

i 

O 
2 


af Atmoſphærens Hoyde ov. Hav⸗Bryn. Vater⸗P. 321 


udregnede fra Havbrynens Vaterpas 
og dets Hoyde udi Barometro. 


Qvagſolvets 
Nedſtigende 


i Barometro. 


Luftens 


Hoyde for 
hver Linie. 


15. 8 


Hoyden over 
Havbrynens, 
Vaterpas. 
1010. 8 
1026. 7 
1042. 7 
1058. 7 
1074. 8 
1091. o 
1107. 2 
1123. 5 
1139.8 
1156. 2 
1172. 7 
1189. 2 


1205. 8 


1222. 5 
1239. 2 


125 6. 0 


1272.9 
1289. 8 


1306. 8 


1323. 9 
1341. o 


1358. 2 


1375. 5 
1392. 9 
1410. 4 


— — 


8 


Ovegſolvets 
Hoyde i 
Barometro. 
22. 0 

11 

10 

9 

— 3 
4 

8 3 
åt 2 

1 

21. 0 

11 

10 
E 
8 

7 

— mk 6 
5 

4 

1 3 
2 

I 

20. 0 


232 b. H. h. Phyſiſke Underſogning og J Beſtemming ba 
dale af Sagerne 1 Atinoføhærdn, i 
ilke ware til til Ovagſolvets Nedſtigende, 


QOvegſolvets Luſtene Hoyden over eh 
Redſtigende Hoyde for Havbrynens Heyde i 
i Barometro. hver Linie. Vaterpas. Barometro. 


O 17. 5 1410. 4 N 20. O 

1 17. 5 1427. 9 11 

2 17. 6 1445.5 10 

8 17,6 1463. 1 9 

4 17. 7 1480. 8 

5 17. 8 1498. 6 7 

6 17.9 — DNRERG: 6 

7 17.9 1534.4 5 

8 18. o 1552. 4 4 
9 18. 1 570. 5 3 

; IO 18.2 1588. 7 2 
11 18. 3 1607. o 1 

9. 0 18. 3 1625. 3 19 o 

I 18. 4 1643.7 11 

18. 5 1662. 2 0 

3 18. 6 1680. 8 9 

4 18.7 1699. 5 8 
5 18. 7 1718. 2 7 

6 18. 8 1737. 0 

7 18. 9 1755.9 5 

8 19. 0 1774. 9 i 4 

3 9 19. 1 1794. 0 „ 
10 19. 2 1813. 2 2 

11 19. 3 1832. 5 1 

10 0 19. 4 1851.9 18 0 


af Atmoſphærens Hoyde ov. Hav⸗Bryn. Vater⸗P. "323 
udregnede fra Havbrynens Vaterpas 
og dets Hoyde udi Barometro. 


| Qvægfolvets Hoyden over Avægfølvets 
Nedſtigende Havbrynens Hoyde i 


i Barometro. | Vaterpas. Barometro. 
' 10 185 1. 9 18 
11 2091. 3 | 17 
i 12 2345. 2 16 
13 2615. 6 15 
. 14 2904. 5 14 
15 3214. 8 13 
16 3550. o 12 
17 3914. 3 11 
8 4313.0 10 
19 4753.5 9 
20 5245. 9 

| 21 5803. 7 7 
22 6447. 0 6 
23 7207. 1 5 
2 8135. 8 4 

25 9329. 6 3 | 
i 26 11003. 7 2 
27 13829. 3 I 
28 26862. 8 o 


Hoyderne ere her udregnede, ligeſom tilforn, og ligeledes ere 
ogſaa Høyderne over Havbrynens Vaterpas udfundne; men her i 
denne Tavle ere ikkun Hoyderne for hver Tom anførte, og det til den 
Ende / at man til ſidſt kunde have Summen af den heele harmoniſke 
Progreſſion, eller heele Atmoſphærens Heyde fra Havbrynens 
Vaterpas af, hvilken beløber fig til 26862, 8 Favne. 


Ss 2 Pro- 


sige e 
Profeffor Krafts 
METHODE 


at beviſe, hvorledes man i alle Tilfælde kand 
beſtemme den ene Ubekiendte ved en u⸗endelig Folge 
af Terminis, ſom gives ved den anden, i de 
Algebraifke Liigheder, ſom indeholde 
to Ubekiendte. 


§. I. 


ntet ſynes at være lettere; end at finde de Methoder, ved hvis 

Hiely man kand nærme fig til Værdien af den ubekiendte 

Sterrelſe , faa tiit ſom Liighederne ikke indeholde flere end en 

eneſte ubekiendt; man havde allene nodig at foreſtille fig den givne 
Lüghed under denne Skikkelſe 


y Ax” TB TC TDX T T. &c. 


og derved bringe den paa de krumme Liniers Ordinater; ved den an 
tagne Liighed kunde man fage i 


E 0 FTF 


en krum Linie gi, hvis Axel var fk, ſaafremt man nu vidſte paa noget 
Lidet ner den virkelige Verdie af x, eller Diſtencen fra den ferſte 
| : Ordi- 


J.K. Methode at bevife, hvorledes man i alle Tilf. ꝛc. 325 


Ordinate de, da i den Hypotheſe at ikkun lidet manglede kunde ag 
tages for det ſamme med Rore Linien (Tangenten) af, og da blev 
(ab) -dy: dx (eb) S y (ac): s ef. 


da nu dx antages for beſtandig, er eg 45 
kaldes da den givne Liighed Px. og den givne Storrelſe , ſom er faſt 
faa ſtor (om x Differential- Liigheden af * dex da kra- 15 


noget næften Værdien af x, og ved at ſette det udkommende igien for 
x, nœrmer man fig alt mere og mere til den rette Storrelſe af den 
Übekiendte; ſaafremt at man ikke vilde antage, at den krumme Linie 
faldt ind med Rore⸗Linien, kunde man bringe Differentialer af den an⸗ 
den Heyde / ſom gaven Rore Linie, ved hvilken nd mindre end fd endnu 
mere ſkulde nærme fig til den virkelige Verdie () af den ubekiendte 
xog faa videre, 

§. 2. 


Gaa tiit derimod, ſom to Ubekiendte falde for i de Algebraiſte 
Liigheder (thi mit Forfæt er her ikke at handle om andre) da er det 
meſtendeels langt vanſkeligere at nærme fig til Værdien af den ene Übe⸗ 
kiendte 1 den anden; allermeſt om de Termini, ſom indeholde de 
Ubellendte, ere mange og irrationelle, eller og om de Ubekiendte i begge 
tiff. Tilfælde ere meget indviklede i hverandre; thi ellers lade de fig 
de fleſte Tider let opføfe til en uendelig Følge af Terminis, enten ved 
den Methode af Diviſionen, eller og ved at trekke Stammeſterrelſen 
ud paa den bekiendte Maade; faa tüt ſom det forſte falder for, er det 
vel unegteligt, at ingen mere almindelig Maade er blevet opfunden 
end det Neutonſfe Parallelogram; det eneſte, ſom ſynes at giore denne 

Methode minbre brugelig er det vitloftige Arbeyde, ſom den fører 
S3 med 
( Dette Theorema lader fig paa en anden Maade udføre af en Lrigbed, ſom Hr. Mie 


Laurin her fundet, og ſom kand ſees Slutuingen af et haus Brev til Hr. Folkes de Æqvationibus, 
in quibus dantur radices impoſlibiles; det er ellers blevet publiceret uden Beviis af Or. Sisafon, 


326 J. K. Methode at beviſe, hvorledes mani alle Tilfælde 


— — — 


med fig, og den Agtſomhed, ſom den udfordrer. Hvilket og har 
giort, at man i den Sted mere har lagt ſig efter en anden Maade at 
arbeyde paa; ſom er den, hvorom jeg her egentlig vil handle, og ſom 
beſtaaer i at en vis Folge af Terminis antages, i hvilken forſt Expo- 
nenterne / og ſiden Coefficienterne af alle Terminis findes. Da man 
kand ſee i alle Algebraiſke Skrifter , ſom handler om denne Materie, 
hvorledes at Coefficienterne kand beſtemmes, holder jeg det for unyt⸗ 
tigt videre at handle derom. Gaa det, ſom jeg i der Efterfolgende 
vil afhandle, er, at jeg vil beviiſe de Regler / ved hvis Hielp man kand 
finde Exponenterne, og desuden, hvorledes man kand arbeyde paa 
den korteſte Maade; thi man har Uret i at forekaſte Neutons Methode 
ved Parallelogrammet/ at den er for viitloftig, ſaa længe ſom man ikke 
viſer med hvad Middel, at Arbeydet i denne anden Methode fand for⸗ 
kortes; da det i uendelige mange Tilfælde kand (fee, at og denne ſidſte 
Maade kand fore et u⸗overvindeligt Arbeyde med fig; hvilket jeg i det 
Efterfolgende nærmere ſkal viiſe. 


Den Forſte, ſom har tankt paa denne Maade ved en antaget 
Folge af Terminis er den berommelige Hr. Leibnitz, ſom i de Leipziger 
lærde Samlinger har ved dens Hielp oploſt nogle Lüigheder: men da 
de forſte Tanker om en Ting gierne ere ufuldſtendige, og det ikke er 
uden Stkrit efter Skrit at de vanſkelige Ting blive bragte til Fuldkom⸗ 
menhed, faa havde Hr. Leibnitz og den Uheld, at hans Methode var 
meget ufuldſtændig, uagtet at den dog længe derefter er blevet fuldt 
ſom almindelig af de ſterſte Geometrer. Dette har givet Hr. Stir⸗ 
ling Anledning til at ſige i hans ſmukke Afhandling de Lineis tertii 
ordinis: Hujus methodi, longo tempore poſtqvam Dno. Neutono 
innotuerat, in actis eruditorum Lipſiæ Dnus. Leibnitius Suo etiam 
nomine edidit exemplum unum aut alterum in caſibus facilioribus, 
” ubi tantum docuit coefficientium inventionem, at in indicum non 
in coefficientium inventione tota latebat difficultas.. Endſkiont 
at det lader, ſom om Stirling derved vilde negte Leibnitz den re, at 
have forſt fundet denne Methode, faa bliver det dog vel ligeſaa uneg⸗ 
teligt / at hand ved fin egen Hielp har fundet den, ſom det paa den 


anden 


kand beſtemme den ene ubek. ved en uendelig Folge ꝛc. 327 


anden Side er viſt! at den kom fra hans Haand aldeles ufuldkom⸗ 
men, og i de fleſte Tilfælde gandſke ubrugbar. 


Det var derfore andet umueligt, end at man maatte ſnart 
komme til at forefinde Exempler, ſom ikke lode ſig oploſe allene ved 
Hielp af det Leibnitzſke, følgelig og / at man ſnart har maat tanke paa 
at forbedre denne Maade; den forſte, ſom har begyndt dermed er den 
berømte Brook Tailor, ſom har ſogt at bringe denne Methode under 
et almindeligt Beviis i den 9de Propoſition af hans Methodo Incre- 
mentorum; men derſom Tailor havde paa den ene Side den Wre at 
viife, hvorledes at denne Methode kunde bruges i en u endelig Mengde 
flere Tilfælde end Leibnitz havde viiſt, faa var hand dog paa den anden 
Side ikke lykkelig nok for at giore den ſaa fuldſtandig, ſom den burde 
være, hvilket Stirling forſt har agtet, ſom ſiger paa fornevnte Sted: 
Sed ut qvod verum eſt confiteamur, methodus Dni. Tailor inve- 
niendi formam Seriei non eft generalis, imo impoſſibile eft univer- 
ſaliter determinare formam ſeriei ex data forma Æqvationis; pendet 
enim Forma Seriei tam ex coefficientibus qvam ex exponentibus in- 
determinatarum in Æqvatione, fallit dicta regula Dni. Tailor, qvo- 
tiescunqve coincidunt duo vel plures valores termini primi Seriei, 
hoc eft, quando ordinata prima tangit Curvam, vel tranſit per 
punctum ejus duplex vel qvando ordinata ad diſtantiam inffnitam 
tranſit per plura Curvæ puncta infinite propinqva ad fe invieem. 


Jeg ſk ali det Efterfelgende viiſe, at Stirling har lagt en vigtig 
Forbedring til Tailors Regel, og at hand har havt deri ret at Tailors 
Regel ikke var almindelig; Hvorimod hand ſaa langt fra ikke har be⸗ 
viiſt fin Regels Rigtighed, at hand meget mere ſelv ſiger paa ſamme 
Sted: Inveni autem Seqventem Regulam pro invenienda forma 
Seriei, quantum hactenus conſtitit nunqvam Fallere, Sed eam eſſe 
ubiqve veram affirmare non audeo, propterea qvod in eam caſu 
tantum incidi, obſervando ſeilicet plures Series diverſas, & ejus 
demonſtrationem poſtea fruſtra qvæſivi. Det, ſom heri er det 
ſynderligſte, er / at et Bevijs, ſom fag let flyder af diſſe Folgers Be 
ſkaffenhed (ſom ſkal fees af det Folgende) kunde undgaae en a faa 

i arp⸗ 


328 J. K. Methode at bevife; hvorledes man i alle Tilfælde 


karpſindig Mands Eftertanke, og kand intet andet have været Aar⸗ 
ſagen, end at man ved at have een Ting for ſterkt i Tankerne, forhin⸗ 
dres derover fra at indſee, hvad man ſoger i en anden. 


Stirlings Maade er da virkelig almindelig, men den har den 
Feyl, at den i mange Tilfælde er overmaade viſtloftig / og at den me⸗ 
get tiit vilde foraarſage et faſt u⸗overvindeligt Arbeyde; Aarſagen er, 
at den tiit indeholder en Mængde af unyttige Terminis, ſom give 
en viitloftig Calcul, og dog med megen Moye neppe beſtemmer nogle 
faa Coefficienter. Det er ikke om Stirlings Methode allene, men 
endog om Tailors, at dette mage ſiges i de Tilfælde, da denne ſidſte 
kand bruges, og de ere begge deri faa nær forenede med hverandre; 
at derſom den forſte indeholder overflødige Følger af Terminis, da 
indeholdes de ogſaa i den ſidſte; faa det ſynes, at man ved diſſe Me- 


thoder taber lige faa meget pag den ene Side, ſom man vinder paa 
den anden. i 


Alf de / der har ſtrevet over denne Materie, er den, ſom har feet 
allerloengſt hen i den den berømte Hr. Graveſande, ſom desuden er nok 
bekiendt af andet hans fortreflige Arbeyde: hand har derom publice- 
ret en liden Afhandling, men ſom er uden Beviis, u agtet, at hand, 
ſaaviit jeg veed, ikke har givet de allermindſte Spoer til Beviis/ ſaa er 
det dog ikke at tvüile paa; at hand jo har kundet beviſe fin Regel, ſiden 
den flyder directe af den, ſom jeg i det Efterfolgende ſtal beviſe; jeg 
har desuden ſogt at viiſe en Methode, hvorledes man kand undgage 
enten alle eller og en ſtor Mængde af unyttige Terminis, hvilket kand 
giore overmaade ſtor Tieneſte i ſer i de Tilfælde, i hvilke Lailors Regel 
kand bruges; hvilket nærmere (Fal ſees af det nu Folgende. 


§. 3. 


Jeg Falder beſtandig de to Ubekiendte x og y, ſaaledes at y ſoges 
ix, ydermere antager jeg den Folge, ſom ſkal beſtemmes at være 


y=Ax" BX T C A Dx T Exf T &c. 
hvil 


and beſtemme den ene ubek. ved en uendelig Folge ꝛc. 329 


hvilken kand gaae ſaavidt, ſom man behager; da den er i fig ſelv vir⸗ 
kelig u⸗endelig; til at beſtemme Coefficienten i den forſte Termino 
Ax" kand man altid med Tailor bruge det Neutonffe Parallelogram, 
ſiden denne Maade baade kand beviſes af de ſimple Principüs i Geo- 
metrien, hiuſpne med den letteſte Calcul, og den desuden i fig ſelv 
heri ikke udfordrer megen Moye. Hvad ellers det Neutonſke Paralle- 
logram angaaer, fortiener en Tractat at læſes, ſom er ſkrevet af Hr. 
Kaeſtner Profeſſor, i Leipzig. 


Det eneſte, ſom jeg vil nævne af det, ſom henhører til det 
Neutonffe Parallelogram, er, at man vel ſkiller de Terminos fra hver⸗ 
andre, ſom ere af adſkillig Hoyde, de, ſom Linealen forſt rorer, ere 
Termini af den forſte Heyde; De, ſom den ſiden derneſt kommer til 
ved en Parallel Bevegelſe, Falder jeg Termini af 2den Hoyde, og faa 
videre / i det Folgende bruger jeg meſt Lerminos af Iſte og anden Hoyde. 


§. 4. 
Derſom enhver Algebraiſk Liighed foreſtilles ved 
ax" yf I BXm yt I f yI T dyd 5h I I &c. 
A, og y ved den forrige Folge 
y Ax . Px ＋ Cx I Dx I Exf I &c. 

da ſeer man let, at den Betingning, ſom Tailor udfordrer til at be⸗ 
fremme Exponenterne i Folgen y = Ax" & bx' + + &c., er nod⸗ 
vendig, at nemlig, naar i den givne Liighed ſettes i Steden for y den 
forrige Folge, og deraf kommer en Liighed, ſom jeg vil beſtandig falde 
B, at da i B alle Termini ſaaledes faae de ſamme Exponenter, at 
ingen Termini komme til at ſtaae allene, ſiden Coefficienterne A, B, 
C, D &c. ellers ikke kand beſtemmes. Al 


§. 5. Lemma. 


Derſom i Steden for den Folge 
y Ax A BX IT Cxr T Dx T Ex TT&c. 
tages denne anden 


Tt 5 = 


330 J. K. Methode at beviſe/hvorledes man i alle Tilfælde 


IV AN TBN A CX A DN I Ex E Am IL KW. 
hvis Exponenter gaae i en Arithmetiſł Progreſſion, og denne ſidſte 
eleveret til den reſpective Hoyde af y i de Terminis ſom findes i Liig⸗ 
heden A, ſettes i Steden for yt enhver Termino, da om Exponenten 
af y gives i Almindelighed ved k og Coefficienterne ved A. BCi, D-, 


Tc. = bliver & i den Liighed k. 
— N 4 Bx T m ＋ CX kñ Fam ＋ D* F3m ＋LT&c. - 
ſom let ſees af Elevationens Natur. 


$. 6. Theorema. 


Derſom i Steden for y, ſettes den Series 
YA K Bx CX . A D zu . A. Kc. 
i alle Terminis af den Liighed A, da ſaafremt at alle de forſte Termini 
af de Folger / ſom fages ſaaledes i A, falde ind med den ſtorſte Folge 
i Liigheden B (jeg forſtager ved den ſtorſte, den ſom begynder fra den 
allerforſte Termino i B) da ſkal og alle de ovrige Termini i de andre 
Følger fulde ind med de ovrige i Liigheden B. 


Bevlis. 
Thi Exponenterne i den Termino ax" bliver efter dy / naar 


Coefficienterne udelades 
Xln f r KA fn Fr øm ＋ fn Kr f 2m 


. IXI Fri zm ＋ XI Tam . ＋ &c. 
De derimod, ſom komme af den Termino yl bliver ligeledes 
xlu Tp ＋ xIn Kp ＋ xIn Tp f zm ' 
* XIn F pf zm I XII Pm sr &e. 
er nu Fn T r ln T p, da mage og Fu ErEm In Tp m. o. ſ. v. 
Ligeledes er Folgen af den Termino x yt e 


* * 


he 


fand beſtemme den ene ubek. ved en u⸗endelig Folge ꝛc. 331 
N An Rn ＋ chu qm ＋ hu fg fam N 
21 me) Ina zn LT ATA TT &c. 
ſettes nu ana = xk fa, maae og hn qm Fn r 3m o. ſv. 
Exempel om i den Liighedy? 2K ay -b | 
fetteg y Ax: T BX L CX TD TT &c. 
da ere Exponenterne af AN 
777 
2X X Xx X 2 3 X 2 4 K 
af a = * 3 
b. r N 4 
7. Anmerknin. 
Dieraf fees, at den forſte af Tailors Betingninger er upaatvi⸗ 
lelig / at den antagne Folge bor altid være af denne Skikkelſe §. 6. 4. 
y AX T BX Cx T Dx. 20 . Ex A, E TAK. 
ſaa at Exponenterne altid gaae i en Arithmetiſf Progreſſion; yder⸗ 
mere at hand deri har Ret, at de to forſte Termini altid bor være li 
gehoye i Liigbeden Bog den ene af dem indeholde en Folge af u endelig 
mange Terminis eller og, hvilket er det ſamme, være kommen af en 
Termino i Liigheden A, i hvilken y findes; thi det kunde ellers 
ſkee, at Series ey blev muelig, allene fordi den forſte Terminus ey 
kunde beſtemmes; Da nu dette ſidſte allerbeſt naaes ved det Neutonſke 
Parallelogram, faa feer man deraf en ny Fordeel, ſom man har af at 
115 det. Det ſom endnu bor viſes er, hvorledes man kand mage 
det faa, at alle de forſte Termini af de Følger, ſom komme ved at 
ſette y Ax & BN A . &c. i A kunde falde ind med de af den 
ſtorſte Folge udi B. 


— 


§. 8. Theorema. 


Derſom i den givne Liighed i 
t Tt 2 A 


332 J.K. Methode at beviſe, hvorledes man i alle Tilfælde 
A = ex" f T Rn y' VN y! Tx! ya FF &c. 
ſettis i Steden for Digniteterne af y. Exponenten af den forſte Ter- 
minus i den Folge 
1 0 y AY TBN Tm A Cf au I. . &c. 
og af de Terminis, ſom deraf komme i den Liighed B, tages den ſtorſte til 
fælles Diviſor, hvilken ſettes ſiden i Folgen Ax ＋ BX Inf. i Ste⸗ 
den for m, da ſkal alle de Følger, ſom faaes i B ved at ſette Ax" K 


Bruhn .. &c. i Steden for y i A, falde ſammen i: Henſeende til alle 
deres Terminos. TAGE 


Beviis. 


Thi derfom de forſte Termini af Følgerne i B falde ſammen 
med Terminis af den ſterſte Folge, da falder alle Termini ſammen 
86. men er d Sm den ſterſte tilfælles Diviſor af r f. mt, p I, 


db. Saar f= nd, mt md, p IId, gh rd, da maae 
nd falde ind med den ſtorſte Folge i B efter n Terminos fra forſt af 


§5/ ligeledes md efter m Terminos, Id efter!ꝰ og rd efter r Terminos, 
følgelig og rf, mæt, pl, ꝗqh iſamme Orden. 


9. 9. Anmerkning. 


Tailors Regel er, at man ſkal 1) beſtemme Exponenter af den 
forſte Termino ved Neutons Parallelogram, og 2) i det ovrige handle 
efter F. 8; men man ſeer let, at man derved ey kand være forviſſet 
om andet, end at alle Termini i de adſkillige Følger i Lüigheden B (Pal 
falde ſammen, folgelig at alt kand beſtemmes, ſaafremt at Folgen 
allene beroer paa Exponenterne, ſaafremt at den derimod bor og at be⸗ 
ſtemmes ef er Coefflcienterne, er det ikke viſt, ot denne Maade kand 
være tilſtrokkelig. For Reſten forſtages let af Beviifet §. 8, at man 
ey juſt havde nødig at tage den ſtorſte tilfglles Piviſor, det var i AL 
mindelighed nok at tage en, hvad for en man vilde, allene, at den 
var tilfælles; men da den ſtorſte tilfælles Diviſor er tilſtrekkelig 117 

N ag 


| 


land beſtemme den ene ubek. ved en u endelig Folge ꝛc. 333 


— — — — 


ſaa er det klart, at en mindre altid vilde give u nyttige Terminos og 
tiente følgelig ey til andet end at give en Deel Coetficienter So og at 
giore et i fig vütloftigt Arbeyde endnu vitloftigere. 


Det er faſt unyttigt, at tale noget om den Forſkiel, ſom kom⸗ 
mer deraf, at nogle Følger af y Ax" A falder, imidlertid at andre 
ſtiger, ſiden den heele Forſkiel kommer allene an paa, hvad heller m 
fſkal blive befræftende eller negtende (poſitiy eller negativ) og denne 
Forſtiel er desuden nok bekiendt. 


§. 10. Theorema. 


I hvor mange Følger, der end falder ſammen i et i den forſte 
Termino af Liigheden B, kand dog ved dem allene aldrig uden den 
Coefficient A beſtemmes, faa til at beſtemme nogle af de vvrige ud⸗ 
fordres, at en anden Folge (i det mindſte at en. Terminus) mage falde 
ind med den ſtorſte langere henne. 


Bevis, 
Thi om tre Termini af den givne Liighed A eller og flere fettes 
at falde ſammen i et i den forſte Termino af Liigheden B for Exempel 
Kr yf „ N yl „ dx? yh, da er det klart af elevationens Natur, at 


Coefficienten i den 2den Termino ikke kand blive i Almindelighed un⸗ 
der anden Liighed end 


rBTpBITSBS Do 
5 B= O. 
i den 3die Termino er den almindelige Liighed for Coefficienten 
nB? A rB [CATI go, da Bo er og C So. 

for Reſten kand her to Tilfælde hende fig, enten at den forſte Coeffi⸗ 
cient har flere ligeſtore Stamme ⸗Sterrelſer (Radices) eller og, at den 
har flet ingen Ligeſtor; da nu efter Elevationens Natur de folgende 
Coefficienter ere Differential-Liigheder af de foregaaende multiplice- 
rede eller dividerede med viſſe andre beſtandige Storrelſer, ſom i denne 
Henſeende ingen Forandring kand give; fan følger af mit forrige 

Zt 3 Stykle, 


334. J. K. Methode at beviſe/hvorledes man i alle Tilfælde 


Stykke, at i denne ſidſte Tilfælde bliver faa mange Difterential-Liig⸗ 
heder af fig ſelv oefter den forſte Terminum, følgelig og faa mange 
Termini ſom den forſte Coefficient har ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer 
til mindre end en, og gielder da den forrige Raiſonnement ligeledes i 
denne Tilfælde, andet end, at om der ere n ligeſtore Stamme Stor 
relſer / at man da faaer en Liighed 8 
rB" I pB TB o 
B o og faa videre. 
Exempel i den Luighed 


X -A X ＋ G yx AV Ty XT IOX 6 
ere de Termini x. -4yzx T 6yx"-4y3xx Fy”x alle af den ſamme 
Heyde, og Folgen af SER: 


y Ax; Bx? T Cx ST Dx" TTL&O. . 


naar ſamme ſettes i Steden for y i den givne Liighed faaes 
o - AA” - 2ABX IN 2A CW = 2A Dx 2A Ex 25 
A BT A-scCBTA DB ER &c. 
„ Ae e 
—2 CB 
„ ee ee e 
AA GAB EAC EA D-EA E 
AB 3A CBA DR 
TA 23 — AC. 
＋L A scB· 
4 — 2 A284 
Ax T 2AB TL 2CA T 2DA T 2AE. 
+ B T 20B + 2DB 


| ＋ Ca 
4 ＋ 68 KE 60 ＋ 6D T E. 
I. 


Den 


| 
| 
| 


kand beftemmeden ene ubek. ved en u endelig Felgeꝛc. 335 


Den forſte Coefficient AA — 4A A K6ATLI1 ohar Are lige- 

ſtore Stamme-Gtowvelfer ; A =I, hvilket og gier, at de 3 efterfol⸗ 

0 Termini blive o i den ste derimod, ſom er det 4de Differen 
ial faacs 


— 


2 
AEB. AB o, Bo. 
6. II. Anmerkning. 5 
Derſom den ſterſte tilfælles Diviſor kaldes D, og Forſkiellen 
imellem Exponenterne af Terminis i Iſte og anden Hoyde kaldes F, 
det Antal Termini, ſom i Liigheden B falder imellem Terminos af Iſte 
og anden Hoyde, den af 2den Hoyde medregnet; kaldes N. Da er 1) 


F ND 2) N= 5 hvilket og har Sted, om betyder en anden Di- 


viſor, efter hvis Forſkiel at Termini i Folgen y Ax" + Bx" ÅR Fr &c. 
fager til eller af; man kand ydermere heraf let giore ligedanne Slut⸗ 
ninger i Henſeende til de andre Heyder. 


Fer 
' Ved en ngye Følge forfine. jeg en Felge, i hvilken iffe flere 
Termini findes, end de, ſom i en vis Henſeende ere nodige til at be⸗ 
ſtemme Coefficienterne, ellers falder jeg den overflødig. 


Ved en noye Ordentlig, forſtaaer jeg en Folge, ſom ikke in⸗ 
deholder en heel unyttig Folge af Terminis, hvis Exponenter gaaer 
alle i en Arithmetiſt Proportion. 


Ved en neye ll ordentlig, forſtaaer jeg en Folge, i hvilken 
naar forſt er blevet faſtſat til hvad Terminum at man vil ſoge Coef- 
ficienterne, da i den Henſeende alle unyttige Termini ere udeladte. 


8. 3. Theorema… 

Derſom en Folge kand beſtemmes af Exponenterne allene, og 
følgelig Tailors Regel bruges og ydermere Forſtiellen imellem Termi- 
nos af Iſte og 2ꝛden Hoyde er ſelv den ſtorſte tilfælles Diviſor, 800 al 

olgen 


336 J. K. Methode at beviſe, hvorledes ntanialle Tilfælde 


Folgen være noye ordentlig / faa at ingen noyere u ordentlig kand gi 
ves; ſaafremt at den derimod er ikke ſelv den ſtorſte tilfælles Diviſor, 
. Folge altid være overflodig, og undertiden overflødig 
ovdentlig N i; 

Beviis. W 


thi N= 5. II. og i denne Tilfælde er F, folgelig N ; ſaa de 
af iſte og ꝛden Hoyde falder umiddelbar paa hverandre, men af det, 
ſom er blevet ſagt §. 10. ſees let, at alle de ovrige Coefficienter og 
mage blive beſtemte, ſiden i enhver nye Termino kommer en nye 
ubekiendt Coefficient ind i Liigheden tillige med andre Bekiendte og 
Lüigheden af fig ſelv ey kand blive o efter Hypotheſen og 5. 4. i det 
forrige Stykke. 


Men er den ey ſelv 1 ſtorſte Tilfelles Diviſor, da maae den 
nødvendig være ſtorre / ſiden 5 N ikke kand være en Brok, hvorover 


F-D 40 
J Termini i Liigheden B falder imellem Terminos af iIſte og 2den 
Hoyde §. 11, følgelig om Folgen lader fig allene beſtemme ved Expo⸗ 


| 


— RR 


F-D 
nenterne/ maae i denFølgey= Ax? BN E .I. &c. "ge Coeffi- 


cienter nødvendig blive So, de Efterfolgende beroer paa hvor de ef⸗ 
terfolgende Termini i Liigheden A falder ind med Lerminis af den 
255 Liighed iB. Og ſaafremt at efter de af anden Hoyde ikke falder 


mee nye Termini efter hverandre, da bliver der oglaltid længere hen 
i Folgen overflødige Termini. | 

den Tilfælde, da Forſkiellen imellem Exponenternei Termi- 
nis af Iſte og anden Heyde er ikke ſelv den ſtorſte Tilfelles Diviſor, 
da kand en af to altid have Sted, enten, at Forſkiellen imellem de af 


forſte og alle de andre Hoyder har den ſamme Tilfalles He ſom 
xpo- 


kand beſtemme den ene ubek. ved en u endelig Folge ꝛc. 337 


Exponenterne, eller og at deres ſtorſte Tilfelles Diviſor er et Multi- 
plum af den ſtorſte Tilfœlles Diviſor; i denne Tilfælde kand endnu alle 
Betingningerne fyldeſtgiores ved at ſette m ni Sden ſtorſte Tilfqelles 
Diviſor men S med den ſtorſte Tilfælles Diviſor af Forſkiellene imellem 
alle Exponenterne; thi det fees let at alle Termini mage ikke mindre 
falde ſammen ! denne Tilfælde end i den forrige: følgelig er Tailors 
Folge i denne Tilfælde overflodig ordentlig. 


$. 14. Slutning. 


Deraf fees, at man altid mage efterſee hvad den ſtorſte Tilfel⸗ 
les Diviſor bliver af alle Forſkiellene og ſette den m i Folgen y = Axm 
TBN Tn A. I &c. thi derſom man allene holder fig til den ſtorſte Til 
fælles Diviſor af Exponenterne ſom Tailor, ſtaaer man den Fare, at 
man kand fage hele unyttige Følger af Terminis i Folgen y= Ax" + 
hvilket giver et tit u⸗overvindeligt Arbeyde. Saaledes i den Liighed 
* AX TGYX — 4 xx TVXTIOX Y- So er Folgen ef; 
ter Tailor y Ax T BX TCT DX + + &c. men naar alle For⸗ 
ſkiellene tages er den ſtorſte Tilfælles Diviſor 3, derſom da ſamme ſettes 
Sm, faaes i Liigheden B diſſe Exponenter: 

N N . 1. . . 

hvilket gior / at man i Tailors Liighed B faaer dobbelt faa mange Ter- 
minos, ſom man burde, thi ſiden at alle Termini i Liigheden A og de 

olger, ſom deraf komme, kand falde ind med Terminis i den hoyeſte 
Feige af Liigheden B, naar m , faa er ingen Tvivl tilbage, at jo 
denne ſidſte Folge var tilſtrekkelig, ſaafremt at Coefficienternes Be⸗ 
ſtemmelſe i denne Liighed beroede allene paa Exponenternes Be⸗ 
ſtemmelſe. . 
: $. 15. Theorema. 

Derſom i en Folge 
. 1 == AX" LB Cx Tam T Dx. Fm TT Kc. 3 
tages to Coefficienter / hvad for nogle man vil, ſom Bog D, og af 

Uu BTD 


333 J.K. Methode at bevife; hvorledes man i alle Tilfælde 

Bx D tages en vis Hoyde r, da ffalB""' P altid komme ien Fenin 

længere foran i Folgen end B. 2 D> og jo mindre Hoyden bliver af B, 

5 jo ſtorre at den bliver af P, jo længere ſtal de falde hen ad i 
olgen. 


Beviis. 118 

Thi er den Exponent, font ſtager hos A, p, den ſom ſtaaer 
hos B, m, og den ved D, s, da kommer i den Termino yr x, BD 
for ved den Exponent p. (r- n) m. (n-) sq, og Be D? fom⸗ 
mer for ved den Exponent p. (rn) m. (n- 2) 28K q, naar diſſe 
Exponenter trekkes fra hverandre faaes s + m for deres Forſtiel; 
ſaafremt nu Folgen falder er m ſtorre end s, følgelig overgager den 
forſte altid den ſidſte, hvorfor denne nodvendig mage falde længere 
ud ad i Folgen; paa ſamme Maade beviſes det naar Folgen ſtiger. 


5. 16. Anmerkning. 


Ved Hielp af det foregaaende Theorema og ved at ſoge til 
hvad Exponent, at en given Hoyde af en given Coefficient ſkal falde, 
kand man altid beſtemme den noye u ordentlige Folge, ſom bor bru⸗ 
ges, naar Tailors er given; og bør man derfor altid arbeyde paa 
denne Maade. Naar forſt Tailors Følge er fundet, har man at ſee 
paa, hvad heller at den Betingning $. 13. har Sted eller ikke, har den 
ikke Sted, mane man efterfre om den ingen overflodige Følger inde⸗ 


holder efter d. 14. ſaaledes omi den Llighed y R Ka yx o, 


tages y X * Lo LX TX Ida bliver Exponenterne af 
de Terminis, ſom ere af forſte Hoyde 3. 4. o. — . — 1 ved at ude⸗ 
3, 


lukke den anden Terminum fages den Folge y sæ * 3 * 2 
X ＋ A &c. og de Exponenter i Liigheden B,. 3. 4. 2 KT &c. 


eller hviltet er det ſamme, ved at ſette i Ligheden A. * faaes de 
xpo- 


kand beſtemme den ene ubek. 0 en u-endelig Folge ꝛc. 339 
Exponenter 2. 2 hvis is Forffiecl er 6 ar og folgelig den n narmeſte or⸗ 


dentlige Folge, fom for y Ax BE L CX TD for deſto 
bedre at overbeviſe fig har man allene nødig at ſoge Coefficienterne i 
begge Tilfælde, da man faner efter den Følge 


* Ax ＋ BX CX Dx Ex- T &cc. 


y AX 43BA?x 2 ECAB ＋3EA N 
＋ 3B-A X . DA= ＋ EBA 
15 +3AC?: 
+3B-C. 
2 = — 2A 2Bx 2c 2D —2Ex 
Fay ; Aa?x? TBA TCA“. 
- XX — + *. 
hvorved faaes 1) A V, BSO, C -a-VI—I 
| 4 


Do, E=—3AC-—CA- 

— 34 —2 

derimod om man tager den anden Folge af y,. y S *. 4 Br 
Cx D da fages 

. * ＋ 3BA-xX TZCA?X 


nl 5 


i ＋ 3B AX 
—2xy= — Ax —2Bx: —2cx i 
Tay == mr TazB 
N 
hvoraf fages, ſom for A vej B -a VZ—1 C ZB-A-A=B —AB 


SEN 
og a findes de ſamme Coefficienter ned meget mindre Arbeyde: 
Uu 2 Naar 


340 J.K. Methode at bevife, hvorledes man i alle Tilfælde 


Naar man ſaaledes er blevet forviffet paa, at man har den 
næfte ordentlige Folge, bor man ydermere nodvendig ftræbe at forkorte 
det vütloftige Arbeyde, ſom endda kand forefalde; hvilket, hvorledes 
kand Fee, jeg i et par Exempler vilviife, ſaaledes om den Liighed gives 


* — 4X ＋ ox o, hvis Folge for y er efter Tailor y Ax” + 
7 2 8 
Bx I CX TDX T Ex TT &c. da funde man ſtrax efter §. 14 fee 
— — & 


8 0 
at den rette Folge blev y Ax? T BX TCX 3 TD i hvilken 
ved Are Terminos udrettes mere end ved 50 i Tailors, men det kand 
og ſkee paa denne Maade. Efter §. 5. feer jeg at den ſtorſte Folge af 
Exponenterne i Liigheden B bliver 5. 43. 41. 4. 33. 35. 3. 23. 23. 2. 
13. IS. I. 3. J. O. „ 3 3. Da nu ingen Terminus falder ind med 
denne Folge for i den Termino 3, fag bliver §. 10, i Folgen til y,. 
Bo, CS, Do, Ego indtil den Coefficient P, da nu i Folgen 
y= Ax" TT fommer for i den Termino, hvis Exponent er - 3, 


8 
faa ere de to forſte Termini Ax" + PX efterdi nu P er den 
eneſte der falder ind, er det klart, at ingen af de ovrige Coef- 
ficienter kand determineres ved Liigheden B, uden de i hvilke p7, 
p', p &c. kommer allene for (uden at være multipliceret med no⸗ 
gen Hoyde af de foregagende Coefficienter A undtagen) følgelig ved 
at underſoge til hvad Ferminos i Liigheden B at p', p' falder og hvad 
Coefficienter / ſom dertil ſvarer i Folgen y = Ax: + I findes den rette 


Følge, ſom for y = Ax K B K C T DX 4 T &c. 


Ligeledes i den Liighed * — 49 K FIox” —6y7 hvor igien 
efter Tailor y A I BX T CX + Dx &c. feer jeg efter d. 5. at 
den ſtorſte Folge af Exponenterne i Liigheden Bbliver. 5. 43. 45. 
4. 32. 31. 3. 23. 2. 13. Iz. I. 3. 1 . . . „ „ REE 
ingen Terminus falder ind med nogen af diſſe for ved den Exponent 
1; da flyder af S. 10. at alle de Coefficienter i Folgen y indtil Nbliver 
So. faa at de to forſte Termini i den noye u-ordentlige Folge ere 


Ax: ＋ Nx; for at finde den tredie har man allene nodig at 103 
e 


kand beſtemme den ene ubek. ved en u⸗endelig Folge ꝛc. 341 


det ſom i fig felv let fee8, at for N Coefficienti Liigheden B intet kand 
beſtemmes ved N allene; da nu N' falder for ved den Exponent 


3 •4TIT4 == 3, derimod falder ox; for i den Termino 2, fag 


er den zdie Terminus T p og da N' falder for i den Termino x 
hvortil ſvarer a Coefficient i Folgen y Ax: + &c. fag er den Ade 


Terminus a (thi N- falder altid for NP 8. 15.) da nu N; falder 
for ved den Terminus - 6 IT 4 =- 7 og Nb derimod ved den 
Terminus - 4 FIT 4 = 75 hvortil ſrarer den Coefficient 


c' i Folgen af y, følgelig er den cx endelig er den Terminus i 
Liigheden Bi hvilken at ? falder for 4 11 4 72 hvortil 
fvarer den Coefficient e" i Liigheden Bog følgelig den Terminus 2 
i Folgen af y, faa den te Terminus er e , for at finde den 7de 
Terminum mage agtes at N falder for ved den Terminum - vi 
Lligheden B, hvortil ſvarer i Folgen af y den Coeffieient n ſaa den 7de 


Terminus er n „ man bor ſiden ſoge . 15. forſt NP, ſiden NP. endelig 
P derpaa N“ og de ovrige i ſamme Orden / fag den naſte u⸗ ordentlige 
Folge bliver 


8 8 18 26 36 
SA + Bx TCXT TD TEX 4 FX TT &c. 
ellers feer man uden Vanſkelighed, hvorledes man paa ſamme Maade 
efter H. 15. kand beſtemme alle Coefficienterne om man har et Trino- 
mium af Coefficienter eleveret til en vis Hoyde eller endnu flere. 
Jeg mage kortelig erindre, at man havde forud kundet forkortet i dette 
Exempel Tailors Folge til en noye ordentlig ved at ſette m 3; og at 
man altid, for man foretager fig at finde den noye uordentlige Folge, 
faſtſetter til hvad Hoyde af x man vil gaae, da det ſiden er let at finde 
om hvor mange Lermini man bor lobe længere ud i Folgen / endſtiont 
1 75 Dvelfe og Eftertanke i denne Tilfælde er bedre end vütloftige 
egler. i 


$, 17. Theorema. 
Derſom Forſtiellen ee Terminos af Iſte og aden Hoyde 
3 er 


342 J.K. Methode at beviſe/hvorledes man i alle Tilfælde 


er ſelv den ſtorſte Tilfælles Diviſor af de øvrige Forſkielle, og Lügheden 
til den forſte Coefficient A har flere ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer 
(Radices) hvis Antal er n, da er det nodvendigt til at beſtemme Coef- 
ficienterne / at den ſtorſte tilfælles Diviſor mage divideris med Antal⸗ 
let af de ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer, og ſamme Expreſſion bor i Fol⸗ 
gen y Ax" &c. ſettes i Steden for n. 
f Beviis. 

Thi derſom af en foreſat Liighed faaes n Folger, ſom alle fal⸗ 
der ſammen i et i den forſte Termino, og ſom giver n ligeſtore 
Stamme⸗Sterrelſer ; ſom 


Ax" ＋ Bx F ＋ Cxn fam ＋ Dx T zu ＋ Exn k- Am 


— 


＋ A* ＋ B* 4 O * D' ＋ E“ 
a pE 
FA” TBT“ ÆG” TD“ TE. . 
0. ＋ ØB ＋ Y- 1 3 
cet ＋ 8 — * 


da efterdi at A * A A A, ſettes at have flere ligeſtore Stamme ⸗Ster⸗ 
relſer/ maae BTB TB“ So ligeledes C+ C+ ! S oog det i 


n I Terminis fra den forſte af at regne §. 4. i mit forrige Stykke; 
følgelig blev * = o og fag videre, ſaa mange nemlig af de forſte 


Terminis i Folgerne, ſom der falder ind i et med n - 1 Terminis. 
fra den forſte af, men a kand ikke være o ey heller efter Hypotheſen, 


derfore bor «og « nødvendig falde efter n - 1 Terminos fra den 
forſte af at regne eller i det mindſte begynde at falde ind med den 
Terminon I fra forſt af, det er da om n Terminos at de af 2den 


Hoyde bor falde ud, hvilket fanges ved at dividere den ſtorſte tilfal⸗ 
les Diviſor med n. 


Exempel. I den Liighed gult: 2xy”FX'y — o hvis Folge 


for y er SNK BX A CX T DR ＋ T &c. fades / naar for y 
ſettes denne Folge. 


O = 


and beſtemme den ene ubek. ved en tveridelig Folge c. 343 


o Ax, T 34 BX A 3A C T 3A D 4 3A ER 
9 ＋ 3aB T 6ABC 4 6ABD 


+ B ＋ 3AC- 
5 + 3B'C 
— 24 AAB — 440 — 44 — 4ÅE i: 
4 eee e 450 — 4BD 7 
5 200 
L A TB 40 ID I. E, 


A ; 

i den førfte Termino findes A to gange S I og derover er Differen- 
tial-Liigheden 3A B 4 AB + B o, fordi — a falder i den zdie 
Termino fand den beſtemmes, men faldt den derimod i den anden, 
hvilket vilde ſkee ved Tailors Expreſſion, maatte a o imod 
Hypotheſen. ö 


§. 18. Anmerkning. 


Af det Foregaaende er det klart, at ſaa tit ſom den iſte Coeffi- 
cient har flere ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer, da efterdi at lige ſaa⸗ 
mange Differential- Liigheder mindre end en bliver Do kand den an⸗ 
den Terminus Be ikke beſtemmes for i den Coefficient hvor B' fommer 
for / hvilket giver; de imaginaire medregnede, faa mange adſkillige 
Verdier af B, ſom der ere ligeſtore Stamme ⸗Sterrelſer til i den forſte 
Coefficient A; ſkulde B blive = o, da er det det ſamme i Henſeende 
til C, ſiden man kand anſee det, ſom om den Terminus der havde B 
gik ud af Lügheden, imidlertid at al Reſten blev det ſamme. Ellers 
ſeer man heraf en Tilfælde, i hvilken at Folgen ey allene beroer paa 
Exponenterne, men endog paa Coefficienterne, og da Stirlings For⸗ 
bedring beſtgaer i at dividere med Antallet af de ligeſtore Stamme⸗ 
Storrelſer ſom i §. 17, faa er det tillige Hart, at Stirlings Forbedring 
i det foranforte Tilfælde er nødvendig, 


§. 19. 


344. J.K. Methode at beviſe, hvorledes man i alle Tilfælde 


$. 19. Theorema. 


Derſom den ſtorſte tilfælles Divifor af Exponenterne er fat 
m, og der findes flere ligeſtore Stamme ⸗Sterrelſer i den forſte 
Coefficient fat S o, og m er et Submultiplum af Forſkiellen imel⸗ 
lem Ferminos af Iſte og 2den Heyde, da kand Tailors Folge være til 
ſtrekkelig til at beſtemme Coefficienterne, ſaafremt at Antallet af 
Terminis, ſom falder i Liigheden B imellem de af Iſte og ꝛden Hoyde / 
er net op et Multiplum af Antallet af de ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer/ 
er den ikke et Multiplum i hele Tal kand Felgen altid beſtemmes, ders 
ſom i Steden for ſamme Diviſor tages et Tal, hvorved at denne ſidſte 
Betingning fyldeſtgiores, og man tillige faaer giort, at alle Termini 
falder ind med de af den ſtorſte Folge i Liigheden B. 


Beviis. 

Thi efterdi at den forſte Coeffieient efter A, ſom jeg vil kalde 
B ikke kand beſtemmes for i den Hoyde Bu, om der ere n ligeſtore 
Stamme ⸗Sterrelſer i Liigheden til den forſte Coefficient 6; 18. faa 
folger, at den kand beſtemmes, ſaafremt at den anforte Betingning 
har Sted; Derimod, ſaafremt at forrige Betingning ikke har Sted 
1 ſamme Vanſkelighed igien for, ſom er blever anført i Bevii⸗ 
et §. 17. 


Exempel i den Liighed * — 4 **. — 4K ＋ yx T Gx 
＋ IOX y S o er efter §. 14. den noye ordentlige Folge y Ax 
4 2 2 4 
T BX + CX FDx TEX Fx > hvoraf faaes 


— 4 


345 J.K. Mepeden uendelig Folgeꝛc. 345 


— 4 *. — 4K IL 2 C 2A R 
AEG X AGB 
bK * A cf 

BEAT? K A ED 
A DCR AA BF 
AEB. 2A EBC 
+ 0 — 4 BD: 
sc 4A DC: ALX 
ADB. T AER Ke. 
| same T A DcB- 
eK B. ABC. 
| ET al DC 


E — 


T 


0 mile 


J.K. Methode at bevife,hvorledes man i alle Tilfælde kand beſtemme den ene ubekiendte veden u endelig Folge e. 346 


— — 


— ———— 


IT — es — 2 2 1 2 i 5 z - - 
— VX — 4A Rx — 2A 43 2A (CX — 2A Dx 2 Rx = AER 2 2 HE 


* A K A ch * A DB * A cb K AEC * 65 
AB A A 4 AEB A DA * Ach 


AA cg. — A- CB 4 BEAT 4 AED 
＋ Ai — 4A BD A- DCR - GA BE 
＋ A CB — NE EBC 
> TAB: Så 40A — 1 BD: 
＋ 14 CB. A- DOS K K 
* A DB K IA EB Ke. 
— MA CB" K A DCB- 
ik A B' ABC 
— 21A DB. 
— 23 ACN 
* A cB- 
r A B' 
— 67 3 1 1 1 2 4 1 7 K 5 6A == 3. ＋＋T&c. 
c e — GAD — 6A Ex -s — 6A FN GA CX 6A Hx? 
n c 34 Db 34 cb — A- 3A 16h 
))) EG YSNS ASSER SE SARBEC NS SAR IGE 
* A ch 4 a B — 3d BF — 3A ED 
— HAB 4 JA D 4 ADC I AA BF 
A CB 4 A EB. ＋ AA BD. 
* A- B sp ZAC; K A EBC K Ge. 
2 AB; EA 4A DG: 
* K DB. A Ez. 
— A- CB" A- DCB: 
— GA FB … 3 A0 
＋ 15A77DB" 
＋ A CB. 
+ 
* 


A 


* Ax! ＋ 2ABx43 sg BACXi I 2Abßx A 2EAXx??. . QAFxr? I SAGE E 2AHx> 
＋ BX: + 2CBx: ＋ 2DB ＋ 2EB ＋ 2FB 2GB 
＋ C' ＋ 2CD ＋ 2EC ＋ 2FC 
+ D'; ＋ 2ED 
X 5. 
* ebe ＋ 6Bx43 ＋ 6Cx37 T GD 4 GEEx- ＋ Fx ＋ 6Gx + 6Hx?. 


r 5 Siiger 


kand beſtemme den ene ubek. ved en u⸗endelig Folge ꝛc. 347 
3 i Z 3 

Liigheden til den førfte Coefficlent 4A 4A A- TGAT Io, 

eller A+ 4A + GAA — 44A + T har g re ligeſtore Stamme⸗ 

Storrelſer A /i de tre efterfølgende Liigheder til Coefficientene findes 

de af fig ſelv So fordi de ere Differential-Liigheder, i den te Ler- 

mino findes B o, af den öte kand heller intet andet ſluttes, i den 


de findes — 6A o imod Hypotheſen. Aarſagen er at Ce er den 
orſte Function af C, ſom bliver fire for B og ſamme kominer ikke for 
førend i den Termino x , følgelig bor — 6A? enten falde der eller 
og i den Termino x eller en Anden, ſom flager altid om et Multiple 
af Are fra den Forſte. 
Tager man derimod Tailors egen Folge / ſom er 
7 7 4 2 i * 
Ax T E T C T Dr TA EX AKT &c. 
da bliver den ſtorſte Folge af Exponenterne i£iighedenB 
5. 43. 43. 4. 33. 3. 3. 2. 24. 2. Iz. I. I. 3. l. 0 — f 5 
da nu 6A falder ind i den rte Lermino fra den forſte af, ſom 
er tre gange Antallet af de ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer, faa kand 
man ved Tailors Folge finde Coeffcienterne, uden at bruge nogen 


videre Forbedring. 
1 5. 20. Anmerkning. 


Deraf ſees at Stirlings Methode er altid gandſte accurat iden 
Tilfælde, fon er anført §. 17, at man nemlig da ved den altid fager 
den noye ordentlige Folge, men er den ſtorſte tilfælles Diviſor ikke ſelv 
Forſkiellen imellem Perminos af Iſte og 2den Hoyde, da er det Fart 
af §. 19, at Stirlings Forbedring kand være r ſaafremt 
nemlig at Termini af 2ben Hoyde falder ind efter den der anførte 
Betingning. Det eeneſte , ſom endnu er tilbage i Henſeende til Stir⸗ 
mn FA: HAG at beviife, at den er almindelig, u⸗agtet, at den i alle 
de Tilfælde, da Forbedringen er unødvendig, bebyrder iffun med en 
overmaade ſtor Mængde af Terminis, ſom tiit give et u- overvinde⸗ 


ligt Arbeyde. 
” L 6. 21 


348 J:K- Methodeatbebife/bbøtlebes man alle Bilfælde 


8 21. Theorema 


Derſom Tailors Expreſſion divideres med Antallet af de lige⸗ 
flove Stumme Storrelſer, ſom findes 1 Lugheden til den forſte Coef. 
ficient, og Qotienten ſettes i Folgen y Ax" ＋ Arn fm — m, da 
kand Coefficienternt altid beſtemmes. . ; 
, ER RER 
21 Ehidennye Betingning, ſom kommer til formedelſt flere lige⸗ 
ſtore Stamme ⸗Storretſes ! Ligheden til den ferſte Coefficient, er at 
m made være et ſaadant Tal, at Antallet af Terminis i Lugheden B 
imellem de af forſte og 2 en Hoyde, divideret med Autallet af de lige⸗ 
ſtore Stamme Store ſer awer en Qvotient ihele Tal §. 19. Kaldes 
nu Forſkiellen imellem Terminos af iſte og 2den Heyde F; den ſterſte 
tilfælles Diviſor D, 9 e ſom ſkulde faaes ved D, 
N, det nye Antal x. da er 5 =N 095 X F. 1 folgelig dl. 
ogx Nn, folgelig er den nye Betingning i denne Tilfælde fyldeſtgiort, 
thi N er altid et heelt Tal. Men det er tydeligt, at naar alle Fog erne 
ih falder ind med den ſtorſte Folge ved on P, de da 5 5 ind 


D Wenn 
ved m = ſiden efter n Terminos man i den ſid ſte Tilfælde altid 
kommer pag de Terminos, ſom vare den Forte. 


S. 22. Anmerkning. f ae e 
Der feyſer nu int t i at kunde fee med hvad Forſigtighed, at 
man baade ber bruge Tailors og Stirlings Methoder; nemlig før man 
kand bruge, Tailors, maae man vel fee til, om den ſorſte Coefficient | 
ikke giver en Lüghed, fon har ligeſtore Stamme Stoß eſſer, deris 
mod, naar man vil bruge Seirlings, mage man vel ægte, om ile 
Tailors Methode allene kand fyldeſtgisre alle Betingninger. Ellers 

| 10 er 


* 


kand beſtenme den ene ubek. ved en uendelig Folge ꝛc. 349 


er nu intet lettere, end at kunde af Stirlings Folge finde den! den nohe or⸗ 
dentlige, FN jeg vil AH ved ne, hvorledes fand kee. i den 


Tallors Folge y D Ax ＋ Bx A Cx * Dx ＋TT&c. Derimod, dø 
den ſtorſte tilfælles Diviſor er 2 og Antallet af de ligeſtore Stamme⸗ 


Storrelſer 4 bliver Stirlings Felge y Ax T BxT A Cx. I Dx 


4 Ex ＋ &c. efter hvilken det er et moleſt Arbeyde at kunde 
beſtemme endog de 4 ferſte Coefficienter. For nu at kunde udrydde 
de overflødige Folger af Coefficienterne, kunde man begynde med at 
udelukke den 2den Perminum, og ſiden alle andre alternative; og 
fee til om alle Betingninger kunde endda blive ſoldeſtgiorte ved den 


nye Felge y — Ax" BX . Ex ü I FX A I &cc. i hvilken 
m z da efter 8. 5. Exponenterne i Liigheden B blive; 5. 48.43. 

43. 435 45 4 3% 35. 38. 33. 35. 3. 28. 2, 28. 28.2. 2. 18. 1. 18. 72, 
155. I. 3. 4,3, . efterdi nu Halle Følgerne i Ligheden B falder ind med 
den ſtorſte 2) de af 2den Hoyde ere borte fra de af førfte Hoyde om 
et Multiplo af de ligeſtore Stamme ⸗Sterrelſers Antal, faa feer jeg 
deraf, at den forſte Folge var overflødig, og at denne anden x Ax” 


* B I Cx A Dx' & Ex er noyere ordentlig, derpaa underſo⸗ 
ger jeg ligeledes, om denne ſidſte er noye ordentlig ved igien at ude⸗ 
luffe den aden Terminum, ſag jeg fager Ax: T Cx? + Ex eller 
Ax x Cx L Ex TT &c. i hvilken m ==, faa bliver efter 9. 5» 
Følgen af W N i Ligheden B. denne. 5. 43. 43. 4. 33.33. 
3. 23. 25,2. IB, 15.1. J. 3. / da jeg atter igien feer, at alle Beting · 
ninger kand fyldeſtgieres ved denne ſidſte Folge af y, ſaa er jeg for⸗ 
ſikret, at den er endnu noyere ordentlig; men for at være forviffet 
paa, at den igien i ingen overflodig Folge indeholder; udelukker jeg igien 


iden Følge Ax Bx A CN I Dx T Ex A T &. y den aden 
Terminum og alle Alternative, hvorved faaes y = Ax + Cx i 
＋ Ex GT T &c. efter $. 5. bliver den ſtorſte Folge i Lügheden B. 
i Yy 2 denne 


IN 


350 J.K. Methode at beviſe, hvorledes man ialle Tilfælde 


denne: 5. 43. 33. 3.23. 13. 1,31 i denne fand vel alle Termini af de 
andre Folger falde ind med de af den ſterſte Folge, men da den 
ferſte af 2den Hoyde (fulde falde ind i den 7de Termino imod 
6. 19, da feer jeg, at den forrige Folge var den noye ordentlige / end 
huyilken ingen nohere kand findes. e ad 


§. 23. Anmerkning. 


Naar man arbeyder efter den forrige Anmerkning / har man 
flet ingen anden Regel nodig for at beſtemme den neye ordentlige 
Folge. Endſkiont, man feer let, hvorledes, naar Tailors Folge er 
given; man kand finde en Regel, ſom i mange Tilfælde ber være 
meget noyere end Stirlings, endog; naar man ikke har agtet den For⸗ 
kortning/ ſom kand ſtee i Tailors Methode efter 5. 14. thi da den hele 
Sag kommer allene an paa Tailors Betingninger og den Betingning 
6. 19. faa har man allene nødig, naar den Lüghed Ber fundet efter 
Tailors Følge; da at ſee hvad. heller Antallet af Terminis im ellem de 
af forſte og ꝛden Heyde, den forſte medregnet; er et Multiplum af 
Antallet af de ligeſtore Stamme ⸗Sterrelſer eller ikke; i den forſte 
Tilfælde bør Tailors beholdes $. 19. i den ſidſte derimod feer man let, 
at den Betingning §. 19. erlanges ved at ſoge det mindſte Tal, ſom 
lader fig dividere med Antallet af Lerminis (imellem de af forſte 
og ꝛden Hoyde i Liigheden B den af ferſte medregnet;) og Antallet af 
de ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer , med det Tal, ſomdderved fages, bor 
man dividere Forſkiellen imellem Terminos af Iſte og anden Heyde, 
faa er Qvotienten det Tal, fon i Folgen y= Ax" Bx her ſet⸗ 
tes m. * | 


Thi holdes ſamme Benevning ſom i . 27, og det mindſte Tal, 
ſom lader fig dividere med Antallet af de ligeſtore Stamme ⸗Storrel⸗ 
fer og N, kaldes snN, da er SN et heelt Tal og følgelig er ſu N et 
Multiplum af n, men om det nye Antal af Terminis 1 Liigheden B 
imellem de af Iſte og ꝛden Hoyde kaldes N' da er N. A 6. It. 


= n følgelig er den Betingning fyldeſtgiort . 19. men man feer let, 
. ; at 


kand beſtemme den ene ubek. ved en u⸗endelig Folge ꝛc. 351 


at alle Termini af de andre Følger i Liigheden B mage falde ſammen 
i et med den ſtorſte, følgelig ere alle Betingninger fyldeſtgiorte, men 
da desuden i Steden for n er taget Sn N, faa er det oyenſynligt, at 
paa denne Maade, faa mange unyttige Termini ere udryddede, ſom 
kand udryddes, følgelig og, at Felgen er den næfte ordentlige eller 
ordentlig og noye ſaafremt at ellers Tailors er ordentlig og noye. 


* i: 
Erempel, i den Liighed x' — 4 *. + 6yx' T yx — Ex 
4 Io i hvilken efter Tailor m S og Folgen blev y = Ax + Bx 
＋ Cx &c. da den forſte Coefficient har 4 ligeſtore Stamme⸗ 
Sterrelſer er efter Stirling m = 2 og Felgen blev y = Ax T Bxrz 
1 CX T Dx T Ex" A. T &c. efter denne ſidſte Regel bliver 1) 
den ſtorſte Folge hos Tailor i Liigheden B denne: 5. 43. 45. 4. 33. 33. 
3. 23. 23. 2. 13. I. I. 3. 5 da nu den Terminus af 2den Heyde 
— 6x5 falder ind i den 11te Termino, feer jeg ſtrax at Tailors Folge er 
urigtig / jeg tager derfore N = 10, n = A/ nN = 20; F> og 
a = 3 = E, ſaa den noye ordentlige Folge bliver y= Ax: 


snN 3˙0 
＋ BX T CX TD TA Kc. for at beviſe fig om at den er 
rigtig, har man allene nødig at ſoge den ſtorſte Folge i Liigheden Baf 
Exponenterne, ſom er efter §. 5. 5. 48. 48. 48. 43. 48. J. 38. 32, 
32. 33. 38. 3. 28. 28. 28. 25. 26. 2. 18. 13. 16, 18. 12, I. f. 4, da nu 
alle Termini falder ind med de af den ſtorſte Folge, og de af 2ꝛden 
Hoyde falder ind efter 5 ganger 4 Lerminos fra forſt af eller i den 

21de Termino, fag er Folgen, ſom den bor at være, 


9. 24. Anmerkning. 
Men uaagtet, at denne Regel i mange Tilfælde er meget bedre 
end Stirlings, faa er den dog i adſtillige endnu langt fra ikke faa noye, 
ſom den bor ere det, af Aarſag, at den ikke er indrettet efter den 
Anmerkning $. 14, hvilket kand undertiden giere, at naar Tailors 
Ny 3 Folge 


352 J.K. Methode at heviſe, hvorledes man ialle Tilfalde 
Felge indeholder overflodige Terminos, at de da og findes i den Folge / 
ſom faaes efter den forrige §. den rette Methode ſees da let at være 


i denne; ti 


Regel. N 
1) Man bor ferſt efter §. 14. ſoge den noye ordentlige Folge, ſom 
kand faaes efter Tailors Methode og een 
2) underſoge, hvad Antallet af Terminis bliver i den Liighed B, ſom 
er imellem de af forſte og aden Hoyde fra forſt af regnet. 


3) Søge det mindſte Tal, ſom lader fig dividere med det for ſagte 


Antal af [Terminis og Anallet af de ligeſtore Stamme⸗ 
Storrelſer. | 1 1199 


4) Dividere Forftiellen imellem Terminos af iIſte og anden Hoydt 
med dette ſidſte Tal. 4 
5). Qotienten bør ſettes = m i Felgen y Ax I BX. E LTG. 


Exempel, i den Liighed *» 3) 4. 3X - £ 675 = 0 
hvori efter Tailor Folgen er y — Ax TB LC TDR AT &c. 
Forſkiellen imellem Terminos af Iſte og ꝛden Hoyde S 2 hvoraf den 
ſtorſte tilfælles Diviſor er 3 og Tailors corrigerte Folge efter $. IA. 
8 1 6 
I Ax K BRN TCT DX FTT &c. da nu efter $. 5. den ſtorſte 
Folge i B bliver, i > 

3. 3. 3. e Ke. 


og Terminus af 2den Hoyde falder ind i den anden Termino, er An⸗ 
tallet af Terminis 1, Antallet af de ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer 3, 
det mindſte Tal ſom lader fig dividere med 1 og 3, 3, Forſkiellen 


imel⸗ 


kand beftemmeden ene ubek. ved en trendelig Folge c. 353 


imellem Terminos af iſte og ꝛden Poyde S/ dwideret med 3 m 

ſaa Folgen er, y — Ax K BR ＋ C ＋ Dyr L Exr Fris, 

derimod ſkulde Stirlings Folge blive 7 = Ax T BxT TCT A Dx T 

* CX T &. hvilfer følgelig vilde give en overmaade ſver Folge 

at udarbeyde; hvilken Folge og findes efter den foregagende Regel. 
8. 25. Anmerkning. 


Bil man exprimere denne Regel analyticè, da, om F er For⸗ 
ſkiellen imellem Lerminos af forſte og den Hoyde, D den ſtorſte til⸗ 
fælles Divifor af Exponenternes Differencer ef ter 5. 14. Antallet af 
Terminis imellem de af forſte og aden Hoyde i den Lügbed, ſom kom⸗ 
mer ved denne Correction i Tailors = N, Antallet af de ligeſtore 
Stamme ⸗Sterrelſer Zn, det mindſte Tal, ſom lader fig dividere 


med N og n SnN, da bliver m N- Men N 2 5 5. u, fol⸗ 


gelig er m = ( ußj men vil man fee; hvad Overeensſtemmelſe at der 


D 72, 
er imellem min Regel og Graveſandis, da mage agtes I) at Forſtiel⸗ 
len imellem Terminos af 1fte og anden Hoyde altid er den mindſte 


F . 
Forſkiel/ ſom kand faaes. 2) at om 5 S q er m S —=; hvilfet 
å 8 
er net op Graveſandis Regel. 


i §. 26. Anmerkning. 


For at beviſe, at denne Regel er almindelig, er intet andet til, 
bage, end at agte / at den anden Terminus, ſom beſtemmes efter den 
forſte 


354 J.K. Methodeatbevife, hvorledes man ialle Tiff. dc. SÅ 


førfte, ikke kand have flere ligeftore Stamme ⸗Storrelſer, ſiden den 
altid gives ved en Liighed af det ſlags * Sa oim Antallet af de lige⸗ 
ſtore Stamme ⸗Storrelſer er n, og det er bekiendt om diſſe Lügheder, 
at de ikke kand have flere ligeſtore Stamme ⸗Storrelſer: da ydermere 
de øvrige Coeffieienter altid beſtemmes ved en Liighed under den 
Skikkelſe r — a o, er det klart at Methoden ſaavel er almindelig 
i Henſeende til Exponenterne / ſom i Henſeende til Coefficienterne, 
hvad videre kunde ſiges, feer Leſeren ſelv W. 
afl det Foregaaendt. dun kite 


— — . —ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—ß—9ẽvQ—ẽꝗÆ. — 


Balth. 


re 
2 — —x—x— —⅛ ä 


Balthazar Johannes von Buchwalds 


Korte Erindringer 
over 


de naſtrafvigte Aar ved Luftens og Veyrligets 
Forandringer udi Holland maanedlig bemerkede 
Sygdomme. 


. ſom haver nogenlunde Kundſtab og Indfigt udi de ſkabte 


888 88 5 355 


Ting i denne Verden, der tiener meſtendeels alle til det men⸗ 
niſkelige Kions Forneyelſe, Orhold eller anden Nytte; enhver 

efter ſin Egenſkab og Maade, kand med nogen Foye negte, at Luften; 
der er et naturligt ſkabt Væfen og iblant andre herlige Egenſkaber den 
beſidder, ogſaa tiener til fornøden Ophold og Vederqvegelſe for alle 
levende Dyr, jo har en ſtor Influence, Connexion eller Sammenhæng 
med de menniſkelige Legemer,/ i ſer: naar man betenker, hvorledes Luf⸗ 
ten foreener ſig idelig med de allerinderſte ſaavelſom udvortes Parter 
af vore Legemer, hvilket (feer ey alleneſte ved hver Aandedrot, da 
Luften ligeſom drages ind i Lungen og igien puſtes derudaf ligeſom 
igiennem en udviidet og igien ſammentrykt Blæfebælg, men end og 
ved enhver Mundfuld Føde vi tage til vores Legems Underholdning, 
hvor Luften, tilligemed de forekommende Vædffer, ſamt Varme, Tryk⸗ 
ning og Bevegelfer af de omliggende Parter med viidere færdeles hiel⸗ 
per til Den faa kaldede Digeftion og Chylification, det er Fordeyelſe og 
den füneſte Fodes Forarbeydelſe, ja det ſom meere er, faa veed man at 
Luften og gaaer ud og ind af Svede⸗Hullerne (Pori,) hvilke ere ligeſaa 
utallige ſom Stiernerne paa Himmelen. ; 


„Det bliver da en u⸗imodſigelig Sandhed, at Luften idelig og 
alle Tider paa adſkillige Maader og Veye gager ind og ud af vore Le⸗ 
gemer, og folgelig har en ſtor Foreening og Sammenhæng dermed, og 
des Aorſage kand give Anledning ti viſſe Sygdomme / ſom iblant re 

å viſſe 


356 B. J. v. B. Korte Erindringer over de naſt⸗afvigte Aar 
viſſe Aarſens Tiider ere giengſe, men at Luften allene (Fulde foraarſage 
ſligt uden anden foregagende og medfølgende Aarſag tillige; faa og at 
hver Maaned efter Luftens og Veyrligets Beſkaffenhed fulde giore 
Forandring udi Sygdomme; kand jeg ey overtale mig til ſaa let at 
troe, efterſom en Del ſtore lærde Mænd har giort flige Anmerkninger 
alt for mange Aar ſiden , men aldrig endnu fornummet at noget ef⸗ 
terfolgende Aar rigtig har ſvaret i Lüghed til noget af det foregagende 
enten i Sygdomme eller Veyrliget. Det vil mueligen ſynes paradox 
eller urimeligt for en Deel, at jeg ikke vil antage Luften for at kunde 
allene foraarſage nogle i fær de pad viſſe Aarſens Tider epidemice 
graſſerende eller giengſe Sygdomme / da dog mange lærde og fornuf⸗ 
tige Mænd beſkylde Luften for ſligt, uden at give nogen; anden Aarſag 
eller Oplysning dertil; men Erfarenhed, ſom den beſte Lare⸗Meſter i 
alle ing, faa og i de vigtigſte Videnſkaber/ ſkal klarligen overbeviiſe 
dem om denne min Meenings Grund og Sandhed; thi var det Luften 
allene der foraarſagede ſaadanne Sygdomme; ſaa kand jeg ikke begribe, 
hvorledes det gaaer til / at faa mange loo ode Menniſker/ der leve ved en 
og den ſamme Luft, beholde deres Helbred, og nogle af dem, endog 
de der meeſt vogte fig for den uſunde Luft, tabe den, ſom Erfaren⸗ 
heden viiſer / med mindre der mage være noget der ſetter ſamme Men⸗ 
niſkers Legemer i ſaadan empfindtlig Stand, at de let og haſtig kand 
angribes af den urene tykke ert, l eller alt for lette Luft, der enten 
udvider Lunge ⸗Blerene faa ſterk, eller ey formaaer at udvüde ſamme 
nok, det er at ſtige, Luften er ey i Ligevægt eller Rqvilibrio med vore 
Legems Parter. 


Hvad det nu monne være,” fon ſetter vore Legemer i flig 
empfindtlig Stand, vil jeg her kortelig opregne: 


1) Alle haſtige Forandringer i Henſeende til Varme og Kulde, ſamt 
Torke og Vade. An : 


2) Alle flags Overflodigheder i Spiife og Drikke / det er in Cerere & 


Baccho. 


3) Uordentlighed in Venere og i andre naturlige Excretions. 1 
: 4) Alt 


| ved Luftens og Beytlig, Forandring. udi Holland 26; 357 


4) Alt formegen Stilhed eller for heftig Bevegelſe. 
5) Utidig Nattevegt og Uroe eller ſormegen Sovn. 


6) Sindets u⸗ordentlige Bevegelſer, ſom for Exempel, overmaade 
Glade/ Sorrig / Skrek, Harm eller Vrede og deslige. ' 


Di.iſſe her opregnede 6 Poſter ere da de, der meſt bor xeflecteres 
paa af en fornuftig Lcrge j vaakommende Sygdomme, det jeg og i nogle 
og 30 Aars Tiid ved Ovelſe in praxi medica har erfaret, og dagligen 
bliver forviſſet om, ved det jeg . Maader efter 
foregagende Omſtendigheder paa een og den ſamme Tiid udi ſamme 
Svaghed nodes til at handle med adſkillige Syge for at hielpe dem til 
deres Helbred, ſaa jeg i mine Tanker ofte beklager de Syge, ſom fal⸗ 
de udi ſaadan Leges Hænder, der curerer efter viſſe Bøger, uden at 
forſtaae de opregnede Poſter, mindre giør fig Tanke derom, og føl: 
gelig curerer paa Slump uden at have vedborlig Indſigt, og alligevel 
vil anſees for ſtore Konſtner i Lege Konſten, da de dog give Anledning 
til, at Lcge⸗Konſten foragtes endog af en Deel fornuftige og lærde 
Folk, ſom fee adſkillige ſaadanne Slumpſkytter at giere ſtore Curer 
iblant / endſkiont de dræbe de Fleeſte / hvilket dog dolges, fordi Folk vil 
ey lade fig merke med at have brugt en Fuſker, naar det falder flet ud. 


Heraf meener jeg enhver begriber min Meening, at nemlig 
Luftens og Veyrligets Forandringer ey faa let kand forgarſage Syg⸗ 
domme, med mindre de menniſkelige Legemer bliver tilforn ſatt udi 
nogen empfindtlig eller ſygelig Tilſtand; dog derfore maae ingen be⸗ 
ſkylde mig / at jeg holder ſaadanne Anmerkninger om Luften, Veyrli⸗ 
get og derved forefaldende Sygdomme for aldeles unyttig, ſaaſom jeg 
tvertimod er af de Tanker, at ingen Ting i Verden er og kand være 
meere nyttig til Videnſkabernes Forfremmelſer, end Erfarenhed, der 
grunder fig paa gode Anmerkninger og Forſog / det er Obſervationer 
og Experimentek. Men jeg vil hermed give tilkiende, at om flige 
Anmerkninger ſkal blive til Nytte 3 Tiden, da maatte tillige vi 1 
r 32 erſo⸗ 


358 B. J.v.B. Korte Erindringer over de tæftafvigte Aar ꝛc. 
derſoges de efter. forommeldte 6 Poſter foregaaende Omſtendighe⸗ 
der / der havde giort Legemet empfindtlig eller ſogelig, ſom tillige 
maatte meldes ved Anmerkningerne, da jeg er forſikret, at det kal 
befindes i Sandhed det jeg tilforn har kreven, at nemlig een og den 
ſamme Sygdom af ſamme Luft dae de efter foregaaende Om⸗ 
ſtendigheders Beſkaffenhed, paa adſkillige Maader kand og bor cureres; 
dernaſt kunde og de; ſom bar paa et ſvagt Legeme lere, hvad Luft 
og Veyrlig dennem kunde være meeſt ſkadelig; thi anſeer vi den faa 
kaldede Hypochondrie, faa finder man nogle; der ere beladte dermed, 
ſom kand taale en mild, vaad og tyk Luft, andre bedre en kold ter 
og klar Luft. Ligeledes har det fig med Verki Lemmerne, Gigt; 
Skiordug, Svindſot og deslige, ſaa at Anmerkninger, paa denne 
Maade af fornuftige Mænd indrettede, i ſer ved Hoſpitaler 
og Fattiges Huuſe kunde blive til ſtor Nytte 1 
og Oplysning. dg . 


25 N ER A. 359 
Chriſtian Horrebow 
ER Om 


Solens ECCENTRICITET, 
hvilken befindes at være beſtandig, og ikke at 
aftage; ſom nogle af de nyere Altronomis 
giette. 

2 er i de ſidſte 200 Aar / at Aſtronomien haver faaet fin 


1 


fornemſte Tilvert hos Europcerne, det er ogſaa i ſamme 

Tü, at mange Ting ere blevne kaldte i Tviil, ſom ikke gior⸗ 

des fornoden at tvüle om, og hvorudi man gierne uden Fare kunde 
have blevet ved de Gamles Meening. Det er overeensſtemmende 
med vores Humeur, at falde fra een Yderlighed til en anden, man 
vil enten troe alt; eller troe intet. Saadan er det gaaet med Philo- 
ſophien: Forſt var det ligeſom en principium, jurare in verba Ma- 
giſtri, da holdtes det for et Sacrilegium eller Indbrud i Helligdommen 
at tænfe at Ariſtoteles kunde tage Feyl / og den anſaaes for den ſtorſte 
Philoſophus, ſom kraftigſt kunde froe, hvad Ariſtoteles og hans Til⸗ 
hengere havde ſtrevet. Siden blev det et principium, de omnibus 
dubitandum, og da blev der diſputeret end ogſaa om de allerfaſteſte 
og uryggeligſte Sandheder. Samme Skiebne haver ogſaa Aſtrono- 
mien havt: i Forſtningen vare Ptolemæi Skrifter det Aſtronomiſke 
Evangelium, alle troede faſt paa dem, ingen underſtod fig at criti- 
cere dem, og den holdtes for den allerſtorſte Meſter i fin Fait, ſom 
kunde ſtrive en Commentarium over een eller anden Part af dem. 
Siden, da Folkes Hyne bleve aabnede / og Copernicus begyndte at op⸗ 
føre det gamle Pythagoriſte Syſteme om Jordens Bevegelſe omkring 
Solen, blev Prolemæus ikke alleneſte corrigeret og eriticeret, men man 
begyndte faſt at troe, at intet kunde være fandt af alt, hvad Pole 
mæus udi ſine Theorier havde 1 1 1 Iblant andre amme udi 
3 3 vilke 


360 C. H. Solens Eecentrieitet, 


hvilke jeg holder for at man uden Aarſag haver forladt Pro/emeum, og 
hvor det var ſikkerſt at have blevet ved hans Meening / er Jordens 
eller Solens Eccentricitet, om hvilken Pro/emeus rettelig ſtatuerer, at 
deu altid forbliver den ſamme, og at den hverken tager til eller af. 
Herom meener en Hob af de nyere og ſtore Aſtronomis anderledes, 
ſaaſom Copernicus, Mæftlinus» Reinholdus, Tycho Brabe, Snellius, Landsberg, 
Louville, udaf hvilke jeg alleneſte vil anføre, hvad Tycho Brahe ſiger udi 
hans Progymnatmata Iſte Tome Pag. 3I. eo qvod per diligentes artiſicum 
obférvationes animadverfum fit, longo tradu annorum diftantiam ceutri eccentrici 
å centro terne aliqvantulum variare, thi det er erfaret af gøde O- 
vationer, at udi Tidens Længde. forandres Diffancen. imellem 
Jordens Middel - Dunet og den ecccentriſke Cirkels Mid⸗ 
del⸗Punct. Og Pag. 38. Difformitas, quæ contingit ratione mu- 
tationis Apogæi &. eccentricitatis: Den Ulüghed, ſom ſkeer, ARK 
medelſt at Apogeum og FHocentriciteten fee ſig. Men 
Aſtronomorum Meening er ogſaa ikke gandſke eenſtemmig angagende 
Eecentricitetens Forandring; thi de eldere Aſtronomi, ſaaſom Tycho 
Brahe, og de, der levede ved hans Tider, meente, at EKecentriciteten 
voxte og tog af inden en vis Tiid, og / at naar den Tiid var forbi, de 
ſamme Forandringer da kom igien, og ſaa fort videre. Men Mon- 
ſieur Louville, ſom er den imellem de nyere; der haver ſkrevet fine 
Soupcons om Eccentricitetens Forandring; meener, at den altid (Fulde 
tage af, indtil den omſider blev flet ingen / og at Jorden da ikke læns 
gere ſkulde beveges udi en Ellipſi omkring Solen, men udi en Cirkel. 
Monſieur Louvilles Meening fand ſees udi Memoires de I' Acad. des 
Sciences 1720. p. 50. 51. Hager edit. hvor hand ſkriver 42 15 
Hant remarqueès que ce qui cauſbit le plus de difference entre Jes dienſes gable 
Aftronomiques, etoit que la plus part des Affronomes faiſoient I eccentricitè du 
grand orbe trop grande, & que fort peu d ęrreur dans cette determination en 
cauſoit une fort confiderable dans les vrais lieux du Soleil, j gi particulierement 
travaillé å la determiner le plus evactement, qu il ni a etè poſſible, & Fat trou- 
ver un peu moindre que tous les Aſtronomet ne la font, måme que A. Caſini. 
qui eſt celu de tous qui la fait la plus petite, ce qui pourroit faire ſoupgonner 
Melle va en diminuant. Secretaireren ved Academiet M. ontenelle 
forklarer nærmere M. Louvilles Meening udi ſamme Aars Hiſtorie 
pag. 113. hvor hand ydermere ſiger, at derſom M. Maraldis Gisning 
om 


hvilken befindes at være beſtandig. 361 
om Jupiters Bevegelſe, nemlig at den bliver efterhaanden fortere og 
haſtigere / bliver fremdeles ftadfæftet ved Obſervationer, M. Louvilles 
Meening da om diſſe Forandringer i Himmelen vilde blive fad meget 
deſto rimeligere. Jeg forkaſter ikke M. Louvilles Meening om Eccen- 
tricitetens Forandring; af den Raiſon, ſom Holger Roſencrantz giver, 
og ſom anfores udi Longamontani Afironomia Danica p. ils. Hand meener 
der / at det maatte ſtride imod Himmelens Natur, ſom er et evigt 
varende Veſen, at taale ſaadanne Forandringer; Jeg vil meget ſna⸗ 
rere ſige, at der ſom M. Louvilles Soupcon var rigtig funderet, der 
da kunde tages et ſmukt og artigt Argument deraf imod Naturaliſter 
og Atheiſter, og at deraf kunde beviſes, at Verden ikke haver været 
af Evighed; thi det var umueligt / at det ſom havde været af Evig⸗ 
hed, Fulde nu forſt udi diſſe fidfte 1000 Aar kunde blive til intet, 
ſom Eccentriciteten ſtulde efter M. Louvilles Meening. Men jeg vil 
begive mig til Sagen ſelv, hvilken enhver vel feer meriterer noyere 
at overvehes, efterſom ſtore Aſtronomi endnu hæſitere derom / og 
vide ikke, hvilket de helſt vilde ſtatuere. 5 

Feorend jeg anfører mine Argumenter, vil jeg forſt noye frem⸗ 
ſette, hvad Sporsmaalet her er, paa det mine Bevilſer kand ſiden des 
deligere forſtaaes. Det er klart af Erfarenhed, at Solen ikke altid 
idder pad et Sted i Himmelen, hvilket allene deraf tydelig nok kand 
merkes/ efterdi Solen er meget heyere oppe paa Himmelen om Som⸗ 
meren end om Vinteren. Heraf kom det da, at Aſtronomi forſt 
maatte ſtatuere, at Solen giorde hvert Aar en Cirkel omkring Jorden, 
udi hvis Middel⸗Punct Jorden ſad. Naar nu denne Satz var rigtig, 
ſaa maatte deraf følge; at alle Aarſens Tider ſaavelſom ogſaa alle 
Dogn ſkulde være lige lange. Men da man ſiden af Erfarenhed 
merkede/ at Foraaret var længere end Sommeren, Sommeren len⸗ 
ere end Vinkeren, Vinteren længere end Efterhoſten; (enhver mer⸗ 
er vel, at jeg ikke taler om nu værende Tider; men om de Tider, 
ſom længe fiden ere forbi) da man ydermere merkede, at 24 Timer 
om Hoſten vare længere; end 24 Timer om Foraaret, fade man, at 
Sol eus Bevegelſe ikke kunde pad oven anførte Maade forklares, hvor⸗ 
fore Hypotheſis da blev; at Solen gik vel udi en Cirkel omkring Jor⸗ 
den, men at Jorden fad ikke udi Middel Puneten af den Cirkel, men 
W et 


triciteten. Jeg vil ikke tale om de Forandringer, ſom ere ſfeede udi 
ot i 


mindre. Jeg ſiger, at den bliver altid den ſamme, og at den 
ikke forandres. a ö 


Da der nu ſaaledes er ſwaret pan Sporsmaalet, ſkal jeg i Or⸗ 
den anføre mine Beviis. Det er klart, at efterdi Jorden ikke ſidder 
udi Middel⸗Puncten af Cirklen, ſom Solen gior med fin aarlige Be⸗ 
vegelſe, faa kand ogſaa Solen ikke være altid lige nær ved Jorden, 
men den mage nu være nærmere, nu længere borte, det viides yder⸗ 
mere af Erfarenhed, at jo nærmere en Ting er os, jo ſterre lader 

den, og jo længere den er borte, jo mindre lader den, altſaa følger 
heraf; at Solen ikke altid mage ſynes lige ſtor, men nu ſtorre, nu 
mindre. Dette ſtadfeſtes ogſaa ved Erfarenhed, thi om Sommeren, 
naar Solen er lengſt borte, ſynes den altid mindre end om Vinteren, 
naar den er nermeſt. Forſkiellen af Solens Diametrer eller Stor⸗ 
relſer om Sommeren og Vinteren er vel ikke faa ſtor / at den merkes 
af alle, men naar man oblerverer med Inſtrumenter, faa kiendes 
den klart nok. Fremdeles følger, at derſom Jorden ſidder altid lige 
langt fra Middel⸗Puncten af Solens Cirkel, det er, derſom Eccentri- 
citeten altid er lige ſtor, faa maa Solen altid ſynes lige liden, naar 
den er lengſt borte, og altid lige ſtor, naar den er nermeſt, faa at 
Forſtiellen imellem den mindſte og ſtorſte Sterrelſe er altid den ſamme; 
men / ſidder Jorden ikke altid lige langt fra Middel⸗Puncten af Solens 
Cirkel, men kommer aarlig nermere dertil, det er, derſom Eecentri⸗ 
citeten aftager, faa mage Solens mindſte Diameter om Sommeren 
altid blive ſtorre, og den ſtorſte Diameter om Vinteren altid blive 
mindre, ſaa at Forſtielen imellem den ſtorſte og mindſte Diameter 
bliver altid mindre. Det er da det vi har at fee efter, om de 91 855 
er- 


hilken befindes at være beſtandig. 363 


Obſervationtr give ſamme Forſkiel, ſom de ældere og eldſte / thi er det 
faa, faa kand der ikke være (feet nogen kiendelig Forandring udi 
Eccentriciteten. 


. De nyeſte Obfervationer, ſom vi har af Solens Diameter, 
ere de, ſom jeg i diſſe Aaringer haver giort paa vores Obſervatorio. 
Jeg haver flitteligen og jevnligen om Middagen, naar det haver været 
Hart Veyrligt, obſerveret Solens Paſſage igiennem Meridianen, og 
altid funden, at den bruger 2 Min. 18, 18% eller heyſt 182 Sec. til at 
paſſere over det mitterſte Vertical Filament i Kifferen om Sommeren 
fidſt i Junii og forſt i uli Maaned, naar den er lengſt fra Jorden; 

at den behøver 2 Min. 123 Sec. til at paſſere over Vertical Filamen- 
tet i ſidſtningen af October Maaned, og 2Min. 22 eller 23 Sec. udi 
ſidſtningen af December og forſtningen af Januarii Maaned, da den 
er nermeſt ved Jorden. ; 


Jeg vil da nu comparere denne min Solens Diameter med 
ældere Obſervationer, og forſt giere Begyndelſe af min Faders. 
Hand haver givet en liden Tractat ud om Solens Diameter udi Actis 
erud. a. 1717. p. 92 og 93 / der finder hand, at om Sommeren, naar 
Solen er lengſt borte, gager 2 Min. 18 3 Sec. forbi, medens Solen 
gaaer igiennem Meridianen, og om Vinteren, naar den er nermeſt, 
2 Min. 225 Sec. Denne Diameter er determineret af 24 Aars Ob- 
ſervationer / hvilke O. Roemer og hand haver giort i Suite, fag man 
kand forlade fig paa, at den er noye determineret. Enhver feer vel, 
at denne Diameter er den ſamme, ſom min, faa at der udi de zo eller 
40 Yar, ſom ſiden den Tiid ere gangne forbi, ingen kiendelig Foran⸗ 
dring er (feet udi Solens Diameter. Ligeledes findes 3 Oblervatio- 
ner af Solen udi Roemers Triduo i min Faders Op. t. 3. p. 176. og 


folgende, hvor Solens Diameter er 2, 122, 4. 14 50g 2. 124 hvilket 
gandſke vel ſtemmer overeens med min Diameter i October Maaned 


2. 12 f. Jeg maa herhos merke, at denne Diameter af Solen, ſom 
er her determineret af min Faders og mine Obſervationer, differerer 
ikkun nogle faae Secunder fra den, ſom Monſ. Caſſini og Lonville 

A aa haver 


364 C. H. Om Solens Eccentricitet, 

have determineret af deres Obſervationer i Elem. d' Aſtron. p. 127. 
og Mem. de Ac. for Ao. 1724. Nemlig Caſſinis og Louvilles Dia- 
meter er lidet mindre end vores baade udi Juli og December Maa⸗ 
ned / fag at Proportionen imellem den ſterſte og mindſte Solens Dia- 
meter bliver den ſelvſamme efter deres Oblervationer, ſom efter vores. 


Msr. de L'Isle haver udi fine Memoires p. 181. 182. 183. an⸗ 
fort 3 Diametre af Solen, og fundet den d. 14 Octobris 1713. 


32 Min. 18 flor, den 21 og 22 Octobris 32 Min. 22 Sec. eller 32 Min. 
25 Sec. og endeligen d. 1 Decembris 32 Min. 30 Sec. De Diametre, 
ſom jeg haver obſerveret paa ſamme Tider i Maanederne, ere d. 


II Octobris 2 Min. 10 5 Sec. d. 21 og 22 Octobris 2 Min. 12 4 Sec. og 
og d. 1 Decembris 2 Min. 202 Sec. Derſom diſſe mine Diametre 
blive reduceret til Grader og Parter deraf; og der bliver ſubtraheret, 
wad der ſkal ſubtraheres formedelſt Solens Declination og Bevegelſe 
ra Veſten til Oſten, medens den gager igiennem Meridianen, ſkal be⸗ 
findes / at M. De L'Isles Diametre ſtemme heel nær og noye overeens 
med min Diameter. 1K 


Men jeg vil nu begive mig til ældere Obſervationer, for at 
fee, om en ſtorre 3 af Aar kand give nogen Forſkiel udi Dia- 
metren. De forſte accurate Obſervationer da, ſom jeg veed at være 
giorte af Solens Diameter, ere de / ſom M. Auzout ſtriver om udi et 
Brev til Secretaireren af det Londonſke Societet M. Oldenburg d. 28 
Decembris 1666. fee du Hamels Regiæ ſcientiar. Ac. hiſt. p. 36. M. 
Auzout ſkriver der, at hand tillige med M. Picard haver giort fig ſtor 
Umage for, noyere og paa en accuratere Maade at determinere 
Solens Diameter, end tilforn var ſkeet, og haver hand da fundet, 
at den mindſte Solens Diameter aldrig var mindre end 31 Min. 37 Sec. 
og at den ſtorſte Solens Diameter aldrig var ſtorre end 32 Min. 45 Sec. 
Denne M. Auzouts Diameter kommer heel noye overeens med den So⸗ 
lens Diameter, ſom M. Caſſini haver determineret af Richerii Obſer- 
vationer giordte paa Cajenna Ao. 1672. Nemlig den mindſte Solens 
Diameter er der 31 Min. 40 Sec. og den ftørfte 32 Min. 46 Sec. fee 

Mem. 


hvilken befindes at være beſtandig. 365 


— — — — — 


Mem. de I Acad. avant le ren. t. 5. p. 107. 108. Diſſe Obſervatio- 
ner ere nu omtrent 80 Aar gamle, og viiſer dog præciſe den ſelv⸗ 
ſamme Solens Diameter, ſom min Faders og mine Obſervationer; 
thi naar vores Solens Diametre blive bragt i Grader og Parter deraf, 
bliver den mindſte Solens Diameter 31 Min. 43 2 Sec. og den ſtorſte 
32 Min. 49 Sec. hvilken Diameter man endnu kand ſubtrahere nogle 
Secunder fra formedelſt Solens Bevegelſe fra Veſten til Oſten, me⸗ 
dens den paſſerer igiennem Meridianen, ſaa at man fand ſige, der er 
ikke imellem Auzouts Solens Diametre, obſerverede for 80 Aar ſiden / 
og de Solens Diametre, ſom i diſſe ſidſte Aaringer ere oblerverede⸗ 
en Secunds Forſkiel. . 


” 2 US 5 då 
Nu ſkulde jeg til at conferere de nu værende Solens Diametre 
med de ældere Obſer vationer / men her maa jeg bekiende, at jeg mangler 
alt det, hvoraf ſkulde kunde ſluttes noget viſt. Accurat Maade til 
at maale faa ſmaae Ting udi Himmelen har der ikke været til, førend 
Societet i Paris blev oprettet. De fattedes for de Tider accurate 
Inſtrumenter og Micrometra til at maale ſmaae Diſtaneer med, de 
havde heller ingen accurat og god Maade at maale Tiden, og endeli⸗ 
gen manglede de ogſaa Kikkere, ſom i dette flags Arbeyde hialper me⸗ 
get. Tycho Brahe haver vel fat Aſtronomien paa en ſkion og god 
Fod, men herudi haver hand dog feylet. Hand kunde vel ſee, at de 
Gamles Maade at obſervere ſmage Diſtancer paa, duede ikke meget; 
og at de mange gange manquerede i dereg Obfervationer 3 til 4 Mi- 
nutet, fom hand figer Tom. I. Progymn. p. 672, Nam & trium vel 
qvatuor fcrupulorum, intra octo vel novem Gradus, tum etiam in 
paucioribus, deviatio, illic committitur: ut ex collatione atque 
proba, qvam ſupra attulimus, patuit; men var dog ikke ſelv meget 
lykkeligere, og hans Solens Maal ere ikke bedre og accuratere end an⸗ 
dres, ſom levede ved hans Tider. Kepler, Gaſſendus og Kircher 
have fat ſamme Forſkiel omtrent imellem Solens mindſte og ſtorſte 
Diameter, ſom nu findes, men de giøre Solens Diameter een Minut 
mindre, end den virkelig er, baade naar den ſynes ſtorſt og mindſt. 
Ikke deſto mindre, endſkiont diſſe Vanſkeligheder mode, og de Gam⸗ 
les Obſervationer i denne Ting 5 ere meget at bygge paa / vil 
aa 2 og 


366 C. H. Om Solens Eccentricitet, 


dog korteligen gage dem igiennem, for at viſe, om ikke andet, faa 
dog dette, at man ingenlunde af dem haver Aarſag at ſlutte, at So⸗ 
lens Eccentricitet ex nu omſtunder mindre, end den var udi 
gamle Dage. . - 

Jeg vil da forſt anføre Tycho Brahes Solens Diameter, hvib 
ken er Tom. I. Prog. p. 135. naar den er ſtorſt 32 Min. og naar den 
er mindſt 30 Min. ongefær lige ſaa ſtor, ſom Longomontanus udi 
hans Aſtronom. Dan. ſetter den. Nu er det vel fandt, at Solens 
mindſte Diameter her er mindre end den nu værende, hvoraf man (fulde 
ſlutte / at Eecentriciteten da havde været ſtorre , men det er ogſaa fandt, 
at Solens ſtorſte Diameter, er mindre end nu værende, hvoraf ſkulde 
fluttes tvertimod, at Eccentriciteten nu ffulde være ſtorre end tilforn, 
ſaa at den rette Slutning bliver, at man hverken kand ſlutte til eller fra 
af diſſe Obſervationer om Eccentricitetens Af eller Tiltagende. El⸗ 
lers er det merkeligt, at af denne Tycho Brahes Diameternes Propor- 
tion finder man ved Udregning ongetær ſamme Solens Eccentricitet, 
ſom nu omſtunder anføres udi Aſtronomiffe Tavler. tj 

Nu vil jeg fremdeles begive mig til de Obfervationer, ſom ere 
giorte udi det Würtenbergiſke af Schicard og Meſtlino, og anføres 
udi Hiſtoria cœleſti udgiven af Barret efter Kænfer Ferdinandi Befal⸗ 
ning. pag. 79. Udi Fortalen findes 2 Obſervationer af Solens Dia- 
meter giordte udi Forſtningen af December Maaned, Ao. 1577. af 
hvilke den eene er 34 Min. 13 Sec. Den anden 32 Min. 6 Sec. Ens 
hver ſeer vel, at her er ſtor Forſkiel paa diſſe Obſervationer, endſkiont 
de ere giordte 2 Dage efter hinanden, nemlig den te og te Xbris. 
Den eene er ſtorre end nu værende; den anden mindre, faa at Folgen 
bliver, at diſſe Obſervationer ere uefterretlige. Maaden, paa hvilken 
Obſervationerne ere giordte, anfores ſammeſteds, hvor jeg vil have 
Leſeren henviiſt. Oblervator corrigeter ſelv den ſidſte Obſervation, 
hvilken hand meener at være urigtig, for at faae Obſervationerne til 
at ſtemme overeens, men maaſkee hand burde have corrigeret den 
forſte; thi faa havde hand kommet nærmere til nu værende Maal af 
Solen. Udi ſamme Historia cælefti pag. 80. findes en Solens Dia- 
meter udi julii Maaned mindre end nu værende, hvilfet ſkulde ſynes 
at være imod mig, men derimod findes der pag. 89. og 90. 2 Dia- 

metre 


hvilken befindes at være beſtandig. 3 


metre ui. Januarii og Februarii Maaned ogſaa mindre end nu væ 
rende, og ligeledes pag. 225. og 311. 2 andre Diametre udi December 
og Januarii Maaned iligemaade begge mindre end nu værende, faa at 
den faſte og rette Slutning bliver, at af diſſe Obſervationer kand man 
flet ingen Ting beviiſe enten til eller fra. 

Men for at være fort, vil jeg forbigaae de Obſervationer, 
ſom kand være giordte af Araberne og andre udi medio ævo, og fom 
ere ligeſaa u efterretlige, ſom de forbigangne, og ſtrax begive mig til 
de eldſte Tider, da Ariſtarchus, Archimedes, Ptolemæus &c. l'vebe, 
for Chriſti Fodſel eller fort efter, Det er klart, at om Eccentriciteten 
ſtulde tage fan ſterkt af, at M. Louville kunde merke Forſkiel paa den 
fra den Tiid at M. Caffini havde determineret den indtil hand ſelv 
determinerede den, hvilket var kun gandſke faa Aar imellem, fag 
maatte den udi de gamle Tider for 2000 Aar ſiden have været meget 
ftor; og følgelig ogfaa maatte der have været ſtor Forſkiel imellem 
Solens ſtorſte og mindfte Diameter, faa det maatte være kiendeligt 
for de gamle Aftronomis, at obfervere, om Solen var ſtorre nogle 
Tider end andre. Men jeg merker tvertimod; thi baade Ariſtarchus, 
Archimedes, Soſigenes og Ptolemæus tilſtage, at de ingen kiendelig 
Forſkiel kunde merke, paa Solens Storrelſe, endſkiont de vidſte af 
deres Theorier, at der burde være nogen Forſkiel. Det er vel fandt, 
at Ptolemæus fatte Solens ftørfte Diameter 33 Min. 20 Sec. og mindſte 
31 Min. 20 Sec. men hand ſiger tillige udi hans Almageſto ste Bog 
14 Cap. efter den Latinſke Verſion folgende: Conſtruximus autem & 
ipſi dioptram qvuadricubitalis regulæ, qvam Hipparchus indicavit, 
& per eam obſervantes Solis diametrum, invenimus eam ubiqve 
ſub eodem proxime angulo comprehendi; nulla ſenſibili difterentia, 
de qva curandum fit, å diſtantiis (Apogæa nempe & Perigæa) facta, 
fan at man feer heraf; at Ptolemæus ingenlunde har determineret 
Solens adſkillige Diametre immediate af Obſervationer / men hand 
mage have determineret dem af den Forſkiel hand fandt udi Aarets 
Tiders Lengde/ formedelſt hvilken hand nødvendig maatte ſtatuete/ 
at Jorden ſat uden for Centret af den Cirkel, ſom Solen gior med ſin 
gaclige Bevegelſe. Ellers mage jeg ogſaa her melde, at der ikke er 
ſynderlig Forſkiel paa ene 1 ſaadan ſom den er 
; A cor- 


368 C. H. Solens Eecentricitet, 


corrigeret af Longomontano, og den Eceentricitet, ſom Tycho Brahe 
ſetter, faa at man feer heraf, at Forſkiellen paa Aarſens Tider i 
Ptolemæi Tiid haver omtrent været den ſamme, ſom i Tychonis 
Tider, naar man iagttager; hvad Forandring der maatte ſkee , 


formedelſt at Eecentriciteten har imidlertid forandret fit Sted: 


Dette mage være nok talt om det Argument, ſom jeg tager 
af Solens Diametrers Forandring imod dem, ſom ſtatuere, at 
Eccentriciteten tager af. Jeg tilſtager vel, at en liden Forffiel udi 
Eccentriciteten, gior ikke ſynderlig Forſkiel udi Solens mindſte og 
ſtorſte Diameter, men mit Arguments Kraft beſtager fornemmelig 
derudi, at en liden Forſkiel bliver i Tidens Længde ſtorre og ſtorre, og 
naar den da omſider blev ſtor, faa maatte den ogſaa give noget 
kiendeligt udi Solens mindſte og ſtorſte Storrelſe, hvilket man dog 
ikke endnu kand befinde af Obſervationerne. Men jeg begiver mig 
fra dette Argument til andre, af hvilke jeg haaber, at endnu klarere 
ſkal blive beviift det jeg haver ſagt, nemlig at Solens Eccentricitet 
er beſtandig, og at den nu omſtunder ikke er mindre, end den haver 
været udi gamle Dage. 


For at kunde udregne Solens Sted i Himmelen til enhver 
given Tiid, ere Aftronomiffe Tavler indrettede, hvilfe bygges paa 
viſſe Fundamenter. Derſom diſſe Fundamenter ere accurate o 
vigtige, finder man ogſaa accurat og rigtig Solens Sted, til hvad 
Tluid man ſoger; men ere de derimod urigtige, er det klart, at man 
ogſaa ikke deraf finder det rigtige Solens Sted pag den givne Tiid. 
Iblant diſſe Fundamenter, ſom de Aſtronomiſfe Tavler bygges paa, 
er Eccentriciteten get af de vigtigſte, ſaaledes, at derſom den i 
mindſte Maade ſettes for ſtor eller for liden, kand Tavlerne ingenlunde 
ſtemme overeens med Himmelen, men man mage af dem altid finde 
et urigtigt Sted for Solen, og derimod ſtemme Tavlerne altid 
overeens med Himmelen og Obſervationerne, er det Tegn til, at den 
rigtige Eccentricitet er fat i Tavlen. Naar man nu ſaaledes haver 
en Tavle, ſom er byat paa Solens nærværende Eecentricitet, maatte 
den vel kunde paſſe paa nærværende Tiids Obſervationer , men 
umueligt paa de Tider, ſom ere lngere borte, derſom Eccentriciteten 


i de 


hvilken befindes at være beſtandig. 369 


i de Tider var anden, end den nu er / og derimod ſtemmer Tavlen ind 
med de Obſervationer / ſom ere giordte for lang Tiid ſiden, er det et 
viſt Kiendetegn paa, at Eccentriciteten var den ſamme i de Tider, ſom 
den nu er. Det er da det, vi nu have at efterſee, om de Tavler, 
ſom ere bygte paa Solens nærværende Eccentricitet, paſſer ogſaa 
paa de forbigangne Tider; thi om fag er / kand Eecentriciteten ſiden 
de Tider ingenlunde være bleven forandret eller formindſket. 


Min Fader haver udi fin Adyto Aſtronomiæ, hvilken endnu 
ligger i Manuſeripto u-ederet, med ſtor Fliid og Moye udarbeydet nye 
Solens Tavler, hvilke ere ſaa accurate og rigtige, at de udi mang⸗ 
foldige Obſervationer for Annis 1705, 1706. 1707. 1708 / ved hvilke de 
ere proberede / aldrig feyle een eeneſte decund. Diſſe Tavler maatte 
man da forlade ſig paa havde for de Aaringer den vigtige Eccentricitet. 
Nu bliver da Sporsmaalet, hvordan de paſſe paa andre ældere Tider. 
Derpaa haver min Fader da ſvaret ſammeſteds; thi hand haver 
proberet fine Tavler udi 4 af Tychonis Obſervationer, og bliver da 
Forſkiellen imellem Tychonis Obſervationer og hans Beregning 2 
gange gandſte ingen, eengang 2 Secunder og eengang 3 Secunder, 
denne Forſkiel er da faa liden, at enhver feer vel, at Tavlerne paſſe 
lige faa vel udi Tychonis Tiid udi de anførte Obſervationer/ ſom udi 
de Tider, paa hvilke de bleve indrettede. Nu kunde man maaſkee 
falde paa at tenke, at Eccentriciteten var vel ſtorre i Tychonis Tiid 
end udi dette Seculo, men at den eene Feyl i Tavlerne ved at compenſere 
den anden kunde giere, at Tavlerne rigtig exbibere Tychonis 
Obſervationer; for at forekomme denne Objection haver min Fader 
udvalt Obſervationer af Tychonis, ſom vare giordte paa ad lige 
Tider af Aaret, nemlig in Martio og Septembri; thi om Tavlerne, 
ved det at den eene Feyl compenſerede den anden, exhiberede rigtig 
Obſervationerne af Marti Mganed, faa maatte Obſervationerne udi 
Septembri faa meget meere vige fra Tavlen, efterſom Æqvationerne 
da fager contrarium titulum; men dette (feer ikke; thi i September 
Maaned; da Kqvationerne fkal ſubtraheres, paſſe Tavlerne lige fag 
vel, ſom udi Marti Maaned, da⸗Kqvationerne ſkal adderes, Dette 
er da et tydeligt Argument paa; at Eccentriciteten udi Tychonis 

Zuid 


370 C. H. Om Solens Eccentricitet, 


Tiid var den ſamme, ſom den endnu befindes, og at den skb ſſden 
hans Tiid haver aftaget. 


Fra Tychonis Obſervationer begiver jeg mig til de, ſom bleve 
giordte ſtrax førend hans Tider af den lærde og berommelige Land⸗ 
Grave af Heſſen Printz Wilhelm og hans Mathematicis fra Aaret 
1561. til Ao. 1580. Men jeg maa her udi Forveyen melde, at diſſe 
Obſervationer ere ſom ofteſt ikke meget accurate, de differere ofte 
2 Minuter udi Solſtitial Hoyderne, og man haver udi dem alleneſte 
anfort Minuterne af Solens Hoyde , uden at fiere fig om halve Minuter 
og Secunder. Den eeneſte af diſſe Obſervationer, ſom man kand ſige 
at være giort noye og med Omhyggelighed, er den af Foraareks 
Jevndegn Ao. 1573. ſom M. Caſſini ſiger p. 225. el. d Aſtron. Udi 
dette Aar blev Solens Hoyde obſerveret udi Caſſel at være om 
Middagen d. II Martii 38 Gr. 56 Min. o Sec. Heraf deducerer M. 
Caſſini paa for ommeldte Sted, at Jevndognet indfaldt den 
10 Martii Kl. 8. 26 Min. om Eftermiddagen, naar jeg udregner efter 
min Faders Tavler, hvad Tiid Jevndsgnet faldt ind ſamme Aar, 
finder jeg, at det indfaldt den 10 Martii Kl. 8. 18 Min. Eftermiddag; 
faa at der er imellem Land⸗Gravens Obſervation og min Faders Tavler 
ikkun 8 Minuters Forſkiel, hvilken kand regnes faa got ſom for ingen, 
efterſom een eeneſte Minuts Feyl udi Solens Hoyde gior en heel Times 
Forſkiel i at determinere Jevndognet; Heraf flyder folgeligen, at 
min Faders Solens Eccentricitet paſſer got nok udi Land⸗Grave 
Wilhelmi af Heſſen hans Tider. 


Neſt for den Hesſiſke Printzes Tider vare de berommeligſte 
Obſervatores Regiomontanus, og hans Diſcipel Bernard Walther, 
hvilke levede omtrent udi Sidſtningen af det 15 Seculo. M. Caſſini 
udi hans Elem. d Aſtron. p. 221. anfører II. af deres Jevndognes 
Obſervationer giordte udi Nuͤrnberg / hvilke hand tillige ſiger at være 
udvaldte og de accurateſte imellem dem. Jeg haver confereret nogle 
af dem med min Faders Tavler, og fundet, at de viige derfra omtrent 
een Time; hvilken Forſkiel er kun liden, naar man anſeer, hvor 
maadelige Inſtrumenter de havde paa de Tider, og naar mani tillige 
betænker det / jeg nyelig haver anført, at 1 Minuts Feyl udi Obſer- 

vatio- 


1 
| 
f 


bullen befindes at være beſtandig. 371 


vationen kand giore een heel Times Forſtiel udi Jevndogns⸗Bereg⸗ 
ningen; thi det er ikke at formode, at Regiomontanus og Walther 
have giort deres Obſervationer fag accurat, at der ikke ſkulde kunde 
være cen Minuts Feyl udi dem; man maa fnareve ſige, at de have 
obſerveret vel / naar de kunde treffe Sandheden faa nær med de flette 
og ringe Inſtrumenter, fon udi deres Tiid vare i Brug. 


Men jeg ſkrider nu herfra til ældere Tider, nemlig Enden af 
det niende Seculo, da Muhamed Ben- Geber Albatani, eller ſom hand 
af Europckerne kaldes, Albategnius levede. Der findes trende af 
hans Jevndogns og Solhvervs Obſervationer anførte udi Barretti 
præfatione hiſt. cœleſtis, hvilfen jeg tilforn haver citeret, pag. 32. 
den eene er af Foraars Jevndognet Anno 882, den anden af Sommer 
Solhvervet ſamme Aar, og endelig den tredie af Hoſtens Itvndogn 
ſamme Aar. Jeg haver conferetet diſſe trende Obſervationer med 
min Faders Tavler, og maa jeg forundre mig over, at Solen ikke 
findes længere fremme udi Ecliptica efter dem end nogle fag Minuter 
meere end min Faders Tavler exhibere den, hvilfet man ikke (fulde 
formode af Obfervationer giorte ſaa længe ſiden, og hvorudi man 
venter ikkun liden Rigtighed og Accurateſſe. Jeg vil ikke trekke andet 
Argument heraf end dette, at man ikke af Albategnii Obſervationer 
haver Aarſag til at ſlutte, at Solens Eccentricitet udi hans Tider 
var anden, end den nu for nærværende Tiid er. 


Jeg vil nu ikke røre ved de ældere Obſervationer ſaaſom 
Ptolemæi, Hipparchi &c. ſaaſom man mange gange er i Controvers 
ikke alleneſte om Dagen, men end ogſaa om Aaret, paa hvilket de ere 
giordte, og de desuden ere fag u⸗ accurate, at endogſaa Obſervatores 
felv ikke have givet fig ud for at kunde determinere Jevndognet paa 
4/ 51 6 Timer nær; hvilket iblant andre kand fees af den Obſervation 
af Foraars Jevndognet, ſom Hipparchus giorde Ao. 602 efter 
Nabonaſſar den 27 Dag udi Maaneden Mekir, hvilken Tid udaf 
vores Chronologis henfores til den 24 Martii Anno 146 for Chriſti 
Fodſel. Hipparchus obſerverede da, at Foraars J vndognet faldt 


ind om Morgenen Kl. 6. og ſiden 05 Dag obſerverede hand vøfaar 
a 


372 C. I. Om Solens Eccentricitet, 


— — 


at ſamme Jevndogn faldt ind Kl. 11 om Formiddagen. Dette kunde 
nu umueligt (fre, at Jevndognet fulde falde ind baade Kl. 6. og Kl. 
II, men Hipparchus Underſtaaer fig dog ikke at ſige, hvilken af diſſe 
Obſervationer hand holder for rigtigſt, og hvilken hand holder for at 
være urigtig. Vel er det fandt, at M. Caſſini Elem. d Aſtron. p.212. 
& ſeqv. meget artigt concilierer diſſe Obſervationer, men imidlertid 
kand man dog heraf ſee, hvor uviſſe de Gamle vare udi at determinere 
noget neye og accurat. M. Caſfini ſelv / ſom betirner fig af denne 
Hipparchi Obſervation for at determinere Aarets Længde, maa 
tilſtaae: Il eft vray, que les anciens n ayant pas une connoiſſance 
exacte de la rèfraction des Aſtres & de la parallaxe du Soleil, il eft 
difficile de s aſſurer, que cet Inſtrument (de Hipparque) ait eté 
dirigé fur le plan de I équateur avec toute la précifion poffibles 
mais comme on ne fcait point la méthode, qui a ètè pratiquèe 
pour le placer, & qwainfi on ne peut point connòitre la correction, 
wil faudroit y employer, nous ne pouvons mieux faire que de 
ſuppoſer cet inſtrument dans une Situation exacte, & de nous ſervir 
des obſervations telles, que les anciens nous les ont laiſſees. Vi 
kal troe og ſoupgonnere / at Obſervationerne af de Gamle ere rigtige/ 
endſkiont vi vide til viſſe, at de ikke kand være rigtige. 5 a 


Dette maa være nok talt om det Argument, ſom jeg tager for 
at beviiſe Eecentricitetens Foranderlighed udaf det, at de nu værende 
Aſtronomiſke Tavler paſſe ligeſaavel paa de gamle Oblervationer / 
faa vidt deres Accurateſſe tillader det, ſom paa de Obſervationer, der 
nu i diſſe Tider giores; hvilfet ingenlunde kunde (fee, om Eccentri- 
citeten havde lidet mindſte Forandring, og om den havde været ſtorre 
i gamle Tider end den uu er. Jeg begiver mig nu til mit zdie og 
ſioſte Argument, hvilket jeg tager af den Tüd, ſom Solen opholder fig 
udi den Nordre og Syndre Deel af Himmelen. Den Cirkel, ſom 
Jorden gior med ſin aarlige Bevegelſe omkring Solen, deeles udi 
2 Deele, den Nordre Deel, og den Syndre Deel. Derſom nu Jorden 
gik udi en Cirkel omkring Solen, udi hvis Middel⸗Punct Solen fad, 
faa fulde Solen fynes for os at avancere lige fort frem hver Dag, 
og ſkulde den da blive lige faa lang Tüd i den nordlige ſom i den ſyd⸗ 

lige 


hvilken befindes at være beſtandig. 373 


— — — —ᷣ— — — —— — 


Vi ſoge her ikke Subtiliteter, ſaa jeg vil lade mig noye med at 
anfore Solens Forblivende udi den nordlige og ſydlige Deel af Him 
melen, ſaadan ſom Ricciolus ſetter den udi ſin Aſtronomia Reformata. 
Hand ſiger da, at Solen forbliver udi den nordlige Deel af Himmelen 
186 Dage; 12 Timer, 48 Minuter, og udi den ſyolige Deel 178 Dage, 
14 Tim. 56 Min. 


Med denne Riccioli Determination vil jeg nu forſt conferert 
Regiomontani og Waltheri Obſervationer / af dem finder jeg, at Solen 
har forblevet udi de nordlige Tegn 186 Dage 9 Tim. 13 Min. eller 
186 Dage 13 Tim. 5 Min. engang rs og engang længere, end 118 

2 e- 


374 C. H. Om Solens Eecentricitet, 


Riccioli Determination, fag at naar man gaaer en Middel Vey, kand 
man ſige, at diſſe Obſervationer falde gandſke ind med Ricciolo. 
Ligeledes forblev Solen efter diſſes Obſervationer udi den ſydlige Deel 
af Himmelen 178 Dage 17 Tim. 46 Min. 4 til 5 Timer længere, end 
Ricciolus ſetter, hvilket er imod Reglen; thi var Eccentriciteten i deres 
Tild ſtorre end nu, ſkulde Solen have blevet kortere i de ſydlige Tegn 
end nu; det retteſte er at ſige, at den Forfkiel, ſom der er imellem 
Ricciolum og diſſe kommer af den Vanſkelighed, ſom modte udi de 
Tider formedelſt U⸗Accurateſſe af Inſtrumenterne i at determinere 
none og rigtig; hvad Tiid Jevndognet faldt ind. 


Men dette maa jeg meget forundre mig over, at Albategnius, 
ſom levede omtrent for 900 Aar ſiden, fremmer faa noye overeens 
med Ricciolo udi at determinere, hvor længe Solen opholder fig udi 
den ſyndre Deel af Himmelen, at der imellem ham og Ricciolus er 
ikke meere end 26 Minuters Forſkiel. Nemlig hand obſerverede Anno 
882, at der gik 178 Dage 14 Tim. og 30 Min. forbi fra Hoſtens 
Jevndogn indtil Foraarets Jevndogn, ſee Hiſt. cœleſt. Præ fat. Baretti 
Pag. 32. og Ricciolus ſetter, at der er imellem diſſe Jevndegn 178 
Dage 14 Tim. 56 Min. Jeg haver ogſaa confereret denne Albategnii 
Obſer vation med min Faders Tavler, og funden, at den pan 6 Minuter 
nær udi Bue ſtemmer overeens med dem. Sande lig denne Accurateſſe 
er ſaa ſtor, at man ſnart maatte holde det for umueligt, at Albategnius 
kunde fag rigtig obſervere, og at man maatte tenke, at det var en 
Slump , at Albategnius traf vore Tiders Obſervationer fag ner. 
Hvorom alting er, faa fees dog heraf, at Solens Forblivende udi, 
den ſendre Deel af Himmelen ikke var ikke kiendelig kortere udi Alba- 
tegnii Tider / end udi vores. 


Ligeſaa kand man ſige, at Ptolemæi Obſervationer / ſom ere 
giorte over for 1600 Aar ſiden, ogſaa ſtemme heel ner overeens med 
Riccioli Determination. Ptolemæus obſerverede Hoſtens Jevndog⸗ 
net Anno 139 d. 26 Sept. Kl. 7. om Morgenen, og Forgars Jevndegnet 
Anno 140 d. 22 Marti Kl. I. om Eftermiddagen. Den forſte af diſſe 
Obſervationer anføres af Ricciolo udi hans Almageſto at være ind” 
falden den 25 Septembris, og udi hans Aſtron. Reformata den 26 Sept. 

Men 


hvilfen befindes at være beſtandig. 375 


Men M. Caſſini har klart nok viift udi hans Elem. d' Aftron. p. 218, 
at den er giort den 26 Septembris og ikke den 25. Af diſſe tvende 
Obſer vationer flyder da, at Ptolemæus obſerverede, at Solen opholdt 
ſig udi den ſyndre Deel af Himmelen 178 Dage 6 Tim. 8 til 9 Timer 
kortere end Ricciolus ſetter, hvilken Forſkiel ikke er værd at tale om, 
naar man betenker, pag hvor. uvis Maade og med hvor uſikre In- 
ſtrumenter Obſervationerne giordes udi Ptolemæi Tider, og altſaa er 
nu ogſaa beviift det Tredie, ſom jeg haver ſagt, nemlig at Solen op⸗ 
holdt fig 1 gamle Dage ongefer lige faa længe i ſyndre og nordre Deel 
af Himmelen, ſom nu, og at følgelig ogſaa i gamle Dage var den 
ſamme Eccentricitet, ſom nu. 


For nu korteligen at viife Kraften af mit Argument, hvormed 
jeg vil beviiſe, at Eccentriciteten er bleven uforandret, vil jeg nu 
flemſette ſom et Udtog af alt, hvad tilforn er anført: Derſom Ec- 
centriciteten er forandret, og var ſterre i gamle Dage, end den nu er, 
faa kunde i gamle Dage ikke være den ſamme Proportion imellem 
Solens ſtorſte og mindſte Diameter, ſom nu er, faa kunde ikke de 
Tavler, ſom paſſe paa vore Tider, og ere bygte paa nærværende Tüds 
Eccentricitet, paſſe paa de gamle Obſervationer, og endelig kunde ikke 
heller den Tiid, ſom Solen nu opholder fig udi de ſyndre og nordre 
Tegn, ſtemme overeens med ſamme Tiid udi gamle Dage; men nu 
merker mon af Erfarenhed og ved at conferere de gamle Obſervatio- 
ner med de nyere, at udi gamle Dage var den ſamme Proportion 
imellem Solens ſtorſte og mindſte Diameter, ſom nu er, at de Tavler, 
ſom paſſe pan vore Tider, og ere bygte paa nærværende Tiids Eccen- 
tricitet, paſſe paa de gamle Obſervationer, og endelig at den Tüd, 
ſom Solen uu opholder fig udi de ſyndre og nordre Tegn, fremmer 
overens med ſamme Tüd udi gamle Dage, hvoraf folgeligen flyder, 

at Eccentriciteten er uforandret, og var ikke ſtorre udi 

gamle Dage; end den nu er, hvilket var 
/ Det jeg (Fulde beviiſe. 


USED 
2 


E. G. 


eee 
E. G. Ziegenbalgs 
OBSERVATIONER, 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene 
i Kiobenhavn fra Dec. 1745. til Jun. 1748, 
ſamt korte Afhandling om ſlige 
Obſervationers Nytte. 


t Luften paa ethvert Sted her paa Jorden er mange og ſtore 
9 i Forandringer underkaſtet, er en Sag, ſom Erfarenhed nokſom 
beviiſer: Thi man finder, at den ſtundum er ſtille og rolig; 
ſtundum i ſtorſte Bevgelſe; engang varm, en anden gang Fods nu 
klar og reen, nu igien opfyldt med mange ſlags Dampe og Echalatio- 
ner; hvoraf nogle falde ned i Regn; Taage, Dug, Snee, Hagl og 
Riimfroſt, men andre optændes og forgarſage Torden og Lynildz 
Engang er den tungere end en anden gang; Undertiden er den prydet 
med de prægtige Nordlyſe / med den deylige Regnbue, med Ringe om 
Solen og Maanen, med Skye⸗Soler og Skye Maaner (Pareliis & 
Paraſelenis); Foruden diſſe lade fig ogſaa andre lyſende Phænomena 
tilſyne udi Luften, ſaaſom Stierne⸗Skud, lyſende Kugler, de ſaakal⸗ 
dede Lygte⸗Mand (Ambulones) &c. 


Idi det forrige Seculo begyndte adſkillige Lemmer af det Flo⸗ 
rentinſke , Londonſke og Pariſiſke lærde Societetex forſt for Alvor. at 
give noye agt paa ovenmeldte Forandringer i Luften og flittig at op⸗ 
tegne deres derover giorte Obſervationer og Betragtninger, hvilket de 
ældre Tiders Phyſici eller Naturens Betragtere havde forſomt. 


En Hollænder navnlig Drebbelius havde allerede udi det 15 de 
Seculo opfundet et Inſtrument, ſom ſkulde give Luftens Kulde og 
Varme tilkiende og kaldes Thermometrum, og den Italienſke Ma- 
thematicus Torricellius var An. 1643. faa lyktelig at blive W . 


E. G. Z. Obſervationer, ſom ere giorte ov. Veyrl. ꝛc. 377 


af det Inſtrument, ſom kaldes Barometrum, og tiener til at viiſe Luf 
tens af og tiltagende Tunghed og Vogt. Ovenmeldte Societeter og 
andre lærde Mænd vare ikke alleneſte omhyggelige for at forbedre dige 
flags Veyrglas / men ogſaa at finde nye Inſtrumenter, hvorved Luftens 
Fugtighed, Vindenes Force, Qantiteten af Regnvand og Snee, 
ſom aarligen falder ned, ſamt andre Meteorologien vedkommende 
Ting kunde underſoges og erfares. ' 


Den bekiendte ypperlige Phyſicus Robert Boyle, en Grœves af 
Cork ꝗde Son, var af det Engelſke Societets Medlemmer den forſte, ſom 
holdt Journal eller Dage⸗Regiſter over Vindenes og Veyrligets Foran⸗ 
dringer, ſom forefaldt i det Engelſke Clima. Hand begyndte dermed An. 
1659 og indſendte ſine Aumerkninger derover tilSocietetet, ſom kand ſees 
af Transactionerne for det Aar 1666. n. 5. Hans Eremyvel blev ſtrar 
efterfuldt af mange lærde og fornemme Mand paa adſkillige Steder i 
Engelland. Og at ſamme Societet endnu ikke er blevet kied af ſaadant 
Arbeyde, fees baade deraf, at Dage⸗Regiſtere, ſom holdes over Vinde 
og Veyrliget udi London, endnu indføres i Societetets Skrifter kaldede 
Transactions, ſaavelſom ogſaa af den Erindring, ſom bemeldte So- 
cietets Secretair og D. Med. Jacob Jurin udi Transact. for Aaret 1723. 
n. 379. har givet alle Elſtere af de naturlige Videnſkaber, at de flitti⸗ 
gen (fulde opſkriwe, hvorledes det hver Dag havde forholdt fig med 
Luftens Varme og Kulde, Vindene, o. ſ. f. 


J det Pariſiſke lærde Selſkab var (faavidt jeg erindrer) den 
ældfte Caffini den forſte, ſom paatog fig ſaadan Forretning. Hand 
begyndte 1681. at obfervere Veyrliget og fortfatte dette Foretagende 
mange Aar efter hinanden, dog uden at hans Obfervationer bleve ind⸗ 
fordte udi Selfkabets Skrifter. Men efterat dette beromte Selſkab 
An. 1699. var fat paa en bebre Fod end det tilforn havde været, er 
det bleven til en Skik, at Meteorologiſke Obſervationer indføres i deres 
aarlige Skrifter kadede Memoires. Saaledes finder man derudi begge 
de laHires, Jac. Phil. Maraldis og andres Anmerkninger over Veyrli⸗ 
get i Paris. I fær pleyer ogſaa den for fine ypperuge Inventioner 
vel beklendte Monsr. Reaumur garligen at fremlegge W lærde 

elſkab 


378 E. G. Z. Obſervationer, 


Selſkab de Obſervationer, ſom hand ſelv med fit nye opfundne Ther- 
mometro udi Paris, og mange andre paa adſkillige Steder i og uden 
for Frankrig have giort. : j . 

Engellendernes og Frantzoſernes Fliid og Agtſomhed i denne 
Sag har ogſaa opmuntret Hollænderne og andre Nationer til ſamme 
Arbeyde, ſom kand ſees af Crucqvii, Mufſchenbroeks, Weidlers og 
andres ved Trykken udkomne Obleryationer. 


Af hvis jeg nu hidindtil haver an fort, meener jeg, kunde denne 
Slutning giores, at det maa være nyttigt og nodvenbigt, flittig at 
betragte og oypſkrive alle ſenſibles eller merkelige Forandringer, ſom 
forefalde i Luften, efterſom mange lævde og habiles Mænd i mange 
Aar efter hinanden udi denne Poſt have viift en utrettelig Flüd og 
Application. Men at jeg ikke ſkal ſynes at bygge for meget paa lerde 
Mænds Exempler og Authoritet, faa vil jeg nu korteligen viiſe, hvori 
den egentlige Nytte af oftbemeldte Obſervationer beſtaager; Og dette 
gier jeg i det Haab, at de af Hans Majeſtets Underſaatter, ſom ere 
Elſkere af Naturens Kundſkab og finde Lyſt i at betragte Verdens viiſe 
og herlige Bygning, herved blive opmuntrede til at holde Journaler 
over Luftens Varme og Kulde, Vindenes og Veyrligets Afvexlinger, 
ſamt hvad ellers merkverdigt maatte forefalde i Luften , og det ey al⸗ 
leneſte van adſkillige Steder her i Danmark, men ogſaa i Norge, 
Grønland, Island &c. og at de ſende deres derover giorte Obſerva- 
tioner til dette Kongelige lærde Societet eller paa anden Maade giore 
den bekiendte. Nytten af ſaadant Arbeyde beſtaaer fornemmelig udi 
diſſe tre Poſter: 


I) Mon det ey ſkulde være fordeelagtigt for de Medicinffe 
Videnſkaber, derſom vi havde et eller flere: hundrede Aars accurate 
Obſervationer over Luftens Varme og Kulde og øvrige Forandringer, 
og tillige ogſaa en tilforladelig Efterretaing, om de Sygdomme, ſom 
udi ſamme Tiid og paa ſamme Steder, hvor Obſervationerne over 
Veyrliget vare giorte, aarligen blant Menniſker og Qvæg havde 
graſleret? Om deraf ikke ſaadanne Regler og Lerdomme inen 

ver es, 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 379 


trelles/ ſom kunde være det menniffelige Kion til Rytte / det overlader 
jeg til kyndige og erfarne Medicos at paaſkionne. 


29) Det kand vel ikke af nogen negtes, at det jo var fornoyeligt 
og nyttigt, om vi havde rigtige Beſkrivelſer over (ethvert Lands 
phyſiſke eller naturlige Beſkaffenhed, og vi derved kunde komme til en 
grundigere Kundfkab, end vi nu har om vor Boeligs, jeg meener 
Jordens ſande Tilſtand. Det kand vel ikke heller tages i Tvil, at jo 
Heede og Froſt, Vinde og Veyrligt foraarſage meget til et Lands 
Frugtbarhed eller Ufrugtbarhed, Sundhed eller Uſundhed, og giore 
ſtore Virkninger baade paa Menniſkers Legemer, ſaavelſom ogſaa paa 
alle andre Ting, der fødes eller opvoxe i et Land. Jeg tenker derfor, 
at enhver forſtundig Læfere vil ſelv giore denne Slutning, at det var 
nyttigt, ja endogſaa nødvendigt, at udi ſaadanne Boger / ſom handler 
om et og andet Lands phyſiſke Tüſtand, om de ellers ſkal fortiene 
Navn af en fuldſtendig Hiſtoria naturalis, ogſaa ſaadanne Obſerva- 
tioner bleve indførte, ſom i nogle Aar efter hinanden med Fliid og, 
ſaavidt ſom ſkee kunde, ved Hielp af gode Inſtrumenter vare giorte 
over Vindenes og Veyrligets Beſkaffenhed udi ſamme Lande. Slige 
Efterretninger vilde uden Tviil forhielpe os til at dømme fornuftigen 
om Landenes ovrige Egenſkaber. Der maatte maaſkee nogen falde 
paa de Tanker, at naar man alleneſte vidſte et Steds Breede eller Af 
ſtand fra Æqvatore, faa kunde man deraf efter mathematifke og 
phyſiſfe Principia letteligen ſelv giøre fig en rigtig Foreſtilling om 
Stedets Heede og Kulde / &c. faa at det hverken behovedes, at giore 
Obſervationer, eller give nogen Beſkrivelſe over Luftens Egenſkaber 
paa ſaadant et Sted. Men Erfarenhed viiſer, at man ved blotte 
ornufts⸗Slutninger maae udi denne Sag gage ligeſaa uſikkert til 
erks, ſom om man efter en vis Engelſk Author (hvis Navn jeg nu 
ikke huſker) hans Project vilde foretage fig) af Pulſens Slag i et friſkt 
Menniſkes Legeme, at udfinde Steders Diſtance fra Kqvatore. Ny! 
den alviife GUD har indrettet fine Gierninger ſaaledes, at de Men⸗ 
niſker, ſom vil lære at kiende dem, mage ingen Moye, ingen Umage, 
ingen Tiid ſpare derudi, og faa ſtor en Meſters Gierning er nok ogſag 
ſaga usle Kiendere, ſom vi ere / deres Cie og Umage værd, W 
c a 


380 E. G. Z. Obſervationer, 


da vi have dobbelt Nytte deraf, nemlig at kiende Meſterens Storhed, 
Herligh'd og ubeſtrivelige Sodhed imod os, og bruge hans Skabninger 
til vor egen Fordeel. Mig ſynes, at det er ikke af Veyen, forend 
jeg flutter dette Nummer, at anføre den forhen berømte Robert 
Boyles Ord, overſatte af det Engelſte Sprog / om denne ſamme Materie, 
efterdi hand var en redelig og gudfrygtig Mand, og anvendte ſtore 
Penge og en utroelig Fliid for at kiende Guds Gierninger i Naturen, 
hvortil hand ogſaa havde god Forſtand og Skionſomhed. Intet 
*Menniſke, ſiger hand, () ſom har Tiid og Leylighed, tanke, at det 
var at drive Borne⸗Spill, om hand ſamlede ſaadanne flags Obſer- 
*vationer. I det mindſte er det rosveerdigere, at efterlade fig en 
Hiſtorie om den Tilſtand, Luften har været udi ivore Tider, end ved 
alle Leyligheder at raabe ud: Dette er det heedeſte, dette er det kol⸗ 
deſte / dette er det behageligſte Veyr, jeg min Livs Tiid har følt; da 
det maaſkee er gandſke og aldeles falſkt. Forte flige Obſervationer 
ingen anden Nytte med fig; faa vilde de dog hielpe til at forfærdige 
»en fuldkommen Hiſtorie over et og andet Lands Natur og Beſkaf⸗ 
fenhed. Herpaa have vi et Exempel i den lærde Skribent, ſom har 
” givet os en naturlig Hiſtorie over Braſtlien. Hand har derudi givet 
„en omftændelig Efterretning om, hvad Beſkaffenhed det dagligen udi 
” mange Aar efter hinanden har havt udi ſamme Land med Veyrliget, 
”hvoraf det kand ſees og erfares, at Landet ikke alleneſte kand beboes, 
men er ogſaa ſundt og got. Jeg er forſikret paa, at det i Serde⸗ 
leshed vilde være en curieux Danſk og Norſk Mand kiert, om de havde 
flige noyagtige Efterretninger om deres eget Fæderneland. Og Frem⸗ 
mede, ſom ikke have været i diſſe Lande, kunde derved blive bragte 
paa bedre Tanker, end de fleeſte af dem have om det Danſke og 
Norſte Clima. 


3) Endſkiont ingen kyndig og redelig Phyſicus tor love, at 
man ved mange Aars Oblervationer ſkulde enten finde ſaadanne Regler, 
hvorefter man altid og med Vished kunde forud ſige Veyrligets til 
kommende Tilſtand, eller til Navigationens, Commerciens og Ager⸗ 
Dyrkningens ſtore Fordeel erfare, at Veyret var periodiſk, det 0 at 

ige 

(”) Vid, Rob. Boyles Works publiſh'd by Dr. Pet Shaw. Tom, 3. pag. 36. É 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 381 


ſige , at Veyret efter faa og faa mange Mars Forlob fkulde blive det 
ſamme hvert Aar, ſom det havde veretudi de forrige Aaringer; end⸗ 
ſkiont / ſiger jeg, det ey kand loves, at faa ſtor Nytte for det almindelige 
Beſte kunde flyde af meteorologiſte Obſervationer: Saga kand dog 
ved mange ſaadanne Obſervationers Sammenligning adſkillige phy- 
ſiſke Sandheder udfindes, hvilke, hvis de ikke ere lucriferæ, ert de dog 
luciferæ, det er, hvis de ikke berige og fylde Pungen , oplyſe de dog 
Forſtanden. Saaledes har man lat jeg herpaa ſkal give et og andet 
Exempel) ved at giore Forſog med Barometro paa adſkillige Steder 
fornummet, at Luften er lettere nær ved Æqvator eller Linien end 
langt fra den, faa at de Perſoner, ſom reyſe fra de nordlige til de 
varme Lande, omſtifte ikke alleneſte en fold Luft med en varm, men 
ogſaa en tung og tet Luft med en lettere og tyndere. Ved at 
give flittig agt vaa Qvægſo vets Stigen og Falden i Barometro lærer 
man, at her i Kiobenhavn Luften meget flelben nogen Dag igienn m 
beholder een og den ſamme Tyngde. Jeg har af mine Obſervationer 
erfatet, at Luften udi 5 Dage har ſaaledes forandret ſig her, at den 
paa den ferſte Dag har været af fin heele Vegt tungere end den 
femte Dag. Og efterſom ved Udregning (“ kand findes, at Luften 
har ſamme forſte Dag, ſom var den 12 Jan. 1748, trykt med mere end 
42240 Pund uden til paa et voxen Menniſke, ſaa har den den ste Dag 
derefter, nemlig den 16 Jan. udi ſamme Aar, trykt med neſten 2000 
Pund mindre end den 12 Jan. Vil man have endnu et tydeligt Exempel 
paa den flor: Nytte, ſom flyder af meteorologiſte Obſervationer til 
at forbedre Phyſicam eller den Videnſkab, der handler om Naturens 
Virkninger og deres Aarſager, tor man ikkun læfe den Tractat, ſom 
findes i dette Kongelige Societets S krifters forſte Deel pag. 394, hvor af 
forudbeſkrevne tilforladelige Obſervationer, Nordlyſenes ſande Be 
ſkaffenhed og Egenſk ber ere deriverede og fremſatte, faa at man 
Derved ikke alleneſte fager en god Oplysning om dette Lyſes Natur og 
Ccc 2 mange 


Y Conf. Muffehenbroeks Eſſai de Phyſiqve 9. 1336. og min Tabelle over Qveægſolvets 
Hoyde i Barometro, ſom findes ſidſt i denne Traktat. Man maa herhos merke, at det Danſke 
Lengde⸗og Huule⸗Maal nu er det ſamme, ſom det Rhinlandſke, hvilfet Mulſchenbroek har brugt. 
Dette melder jeg ogſaa i den Henſeende, fordi Fremmede, ſom ſkrive om vort Langde-Maal, tage 
meget Feyl udi Denne Poſt. 


Hoad nu ved mine Obfervationer er at bemerke, da har jeg dertil 
betient mig af de beſte Veyr⸗Glas, jeg har kundet faae. Mit 
Thermometrum er fyldt med Avægfølv, og er indrettet efter den 
Maade, ſom den berømte Fahrenheit udi forſtningen af dette Seculo 
har opfunden. Det har udi den Tiid, jeg har benyttet mig deraf; 
hængt udi et Vindve, ſom vender mod Veſten til Norden, paa en 
Saal, hvor ingen Ild eller Varme har veret. Fra den 12 Dec. 1745. 
til den 21 Martii 1746. har bemeldte Vindve været tillukt, men fra 
ſidſtbemeldte Tiid af har jeg altid aabnet Vindvet og givet mit Ther- 
mometrum faa megen frie Luft, ſom var mueligt, førend jeg obfer- 
verte og opſkrev Qvægfølvets Heyde. Den z2te Grad udi dette In- 
ſtrument betegner ongefær ſaadan Kulde, hvorved ferſtt Band, naar 
det ſtager paa ligeſaa koldt et Sted ſom Thermometrum, begynder 
at fryſe. Jo dybere Qvægfølvet ſynker under den 32te Grad, fo ſtar⸗ 
kere tiltager Froſten, men jo hoyere det ſtiger over bemeldte Grad, jo var⸗ 
mere bliver det i Veyret. Videre Efterretning om dette Fahrenheitiſke 
Thermometro, kand faages af Boerhaves Elementa Chemiæ Lip. 
17 32. Tom. I. hiſt og her udi den Artikel de igne, Muſſchenbroeks 
Eſſai de Phyſiqve pag. 462. og Tentamina Academiæ del Cimento 
pag. IO. ſq. Det Barometrum, ſom jeg har brugt, er af det ſimple 
og til Obſervationer beqvemmeligſte flags, og beſtager af et uboyet 
Glas⸗Ror og en Træ- Calle, ſom indeholder det overflodige Qvcg⸗ 
ſelv. Rorets Huulhed holder henimod z af en Danſk Lee 

i sallen 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 383 


CQaſſen 31 Tomme i Diameter. Rorets Længde er inddeelt efter 
Engelſte Tommer og Linier eller tiende Deele af en Tomme. Obſer- 
vationerne paa bemeldte Inſtrumenter ere tagne ofte om Dagen, men 
i ſer mellem Kl. 7 og 8 om Formiddagen, og om Aftenen mellem 
Kl. 9 og 10. 


Etfterſom Vindene foraarſage de ſtorſte og fleeſte Forandringer 
i vor Luft, faa vil jeg fornemmeligen handle om dem og viiſe, hvad 
Connexion de udi de Aaringer 1746, 1747. indtil May Maaned 1748. 
have havt med de mange flags Omvexlinger, ſom vor Kiobenhavnſte 
Luft har været underkaſtet. 


Det er ikke at tvile paa , at derſom Luften altid, var ſtille og 
rolig/ vilde der ikke forefalde nogen beſynderlig Irregularitet og Uor⸗ 
den i Veyrligets Forandringer; Thi Kulde og Heede kunde ordentligen 
tage af og til, ligeſom Solen nærmede fig til os eller gik længere bort 
fra os, og ligeſom den var hoyt over eller dybt under vor Horizont og 
Dampene havde deres viſſe Tiid til at ſtige op og falde ned igien, ſom 
ogſaa undertiden kand fees at ſkee udi ſtille og klare Sommer⸗Dage. 


Man ſeer altſaa heraf, at den ſtore Uſtadighed og de haſtige 
og uformodentlige Forandringer, ſom forefalde i Veyrliget, kommer 
af Vindene / ſom blæfe nu fra en, nu fra en anden Kant, og nogle 
bringe os Froſt og Kulde, andre Toe Veyr og Varme, nogle giore 
Luften tung, andre let, nogle jage de overflodige fugtige Dampe 
bort, ſom findes i vor Luft, og forſkaffe os klart Veyr, andre fore 
Regn, Snee, Taage og andre Exhalationer med ſig. 


Jeg har ved mine Journalers Giennemlasning fundet, at alle 
flags Vinde, ſaavel Nordlige og Hſtlige, ſom Sydlige og Veſtlige fore 
Regn; Taage, Hagl og Snee med fig, og at dette kand ſtee, er ogſaa 
Hart deraf, fordi udi alle Lande, ſom ikke ere alt for ſandige, opſtige 
fugtige Dampe, ſom blive til Regn⸗Snee⸗eller Hagl Skyer, og kand 
med en paakommende Bind eller Bevagelſe i Lu ten transportexes til 
et andet Sted; Desuden ſkeer det ofte, at Skyer, ſom med en eller 
anden Vind ere forte hen til et 1 705 drives med en anden Vind der⸗ 

663 fra 


384 E. G. Z. Obſervationer, 


fra tilbage igien til et andet Sted; Saaledes hændte det fig, for Exempel, 
udi Aaret 1746 i Januarii Maaned, at vi i en Dags Tiid fif megen 
Regn med Nord Oft Bind, efterat Syd-Veften Vind havde blæft 8te 
Dage tilforn og bragt mange Skyer med ſia, men de efterfølgende 
Dage, da Nord⸗Oſten Bind holdt ved, havde viklart Veyr. Dog har jeg 
fundet ſtor Uliighed hos Vindene i Henſeende til Regn⸗ og Snee⸗Skyerz 
thi udi de halvtredie Aar, jeg her i ͤKiobenhavn har givet agt vaa dem, 
har jeg fornummet, at Veſt og Sonden Vind tillige med de Vinde, 
ſom ere imellem dem, have bragt os langt meere Regn) Taage og 
Snee til, end nogen af de andre, ſaa at den heele Kant mellem Veſten 
og Sonden har været ligeſom et Reſervoir, hvorfra vort Land har faaet 
den ſtorſte Portion Vand, og ſom har varet ſaa overflodigen forſynet, 
at vi ſielden have faaet klart Veyr, faalænge diſſe Vinde have havt 
Raade⸗Rum. Derimod have de øftlige og nordlige Vinde ikke været 
faa fugtige, men de have jevnligſt bortjaget de Skyer, ſom vare os 
tilforte fra Sonden eller Veſten / og naar de bleve ved nogle Dage at 
blade / ſlog det ikke feyl, at vi jo fif reen og klar Luft. 

Med ſydlige og veſtlige Vinde have vi neſten altid faaet mildt 
og varmt Veyr, og det har været dem allene, ſom tillige med Solens 
Varme have giort Ende paa Vinterens Kulde. Derimod have de 
andre Vinde bragt os Froſt og fold Luft. Den ſterkeſte Froſt, vi 
havde Anno 1746 og 1747 / kom udi Martii Maaned med Nord ⸗Oſt 
Bind, og Qvægfølvet i Thermometro ſtod den ene gang, ſom var den 
4 Martii 1746, paa 22 Grader, og den anden gang ſom var den 
I Martii 1747. pad 142 Grad. His Thermometrum havde hængt i 
fri og aaben Luft den 4 Marti 1746, havde Qvægfølvet uden Tviil 
ogſaa været ſunket faa dybt ſom den 1 Martii1747, thi førend Vind⸗ 
vet blev aabnet den I Martii 1747, ſtod QOvegſolvet ligeledes paa den 
22de Grad, og ſank forſt til 145 Grad, efterat Thermometrum havde 
en kort Tiid vo ret i aaben Luft. Udi Aaretſ748. den 25 og 26 Febr. ſtod 
Qvagſolvet paa 18 Grad. med en Oſt Nord⸗Oſt Vind, og den 5 Marci 
paa IIA, den 6. paa 12. og den 7. paa 13 Grad. med Norden Vind. Diſſe 
have været de koldeſte Dage, medens jeg har obſerveret Veyrliget. 
Udi diſſe to ſidſt bemeldte Maaneder var Sundet lagt til, faa at Iſen 
kunde bære Heſte og Vogn. | 

I diſſe 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 335 

A diſſe Aaringer have de ſydlige og veſtlige Vinde blæft næften 

lige faa mange Dage, ſom alle de andre tilſammen. For Reſten har 

jeg ikke fundet, at nogen Vind har havt fin egen Maaned at regiere 

udi; thi de have alle uden Forſkiel blaſt baade Sommer og Vinter, 
Foraar og Efterhoſt. 


Udi Aaret 1746, havde vi to gange en meget ſtark Storm med 
veſtlig Bind, ſom fatte vor Frue Spiir i ſtor Bevægelfe, nemlig den 
13 Oct. om Formiddagen og den 20 Dec. fra Kl. 12 om Natten til om 
Morgenen Kl. 8. Vi havde ogſaa haardt Storm⸗Veyr med Veſt og 
Syd⸗Veſt Vind den 22. 23 og 25 Dec. ſom begyndte om Aftenen og 
vedvarede Ratten igiennem, men diſſe Storme kom ikke mod de forſte. 
An. 17 47. havde vi ogſaa to ſaadanne forſkrekkelige Storme, med 
veſtlig Vind, ſom udi det forrige Aar, nemlig den 3 Dec. om For⸗ 
middagen og den 13. Ejusd. om Natten og Formiddagen. Imedens 
diſſe Storme ſtode paa, bevægede Floyene fig frem og tilbage fra NW 
til SW, men for og efter Stormen var Vinden veſtlig. An. 1748. 
den 8 Martü havde vi ogſaa en temmelig ftæri Blæft af Sonden med 
Sneefog. Oſten Vind og Øften til Sonden have ogſaa blæft to gange 
og Nord⸗Veſt tiere meget ſterkt i diſſe Aaringer, men dog ikke nær. 
med ſaadan Heftighed, ſom de forhen bemeldte Vinde. 


Vindene mellem Sonden og Veſten giore gemeenligen vor Luft 
let; thi man finder, at naar de blæfe over vor Horizont, Ovægſolvet 
i Barometro ſynker. Det har meget ſielden ſtaaet over 29 Tommer 
9 Linier med diſſe Vinde, og udi de 29 Maaneder, jeg har giort diſſe 
Obſervationer, nemlig fra 1746. at regne, er Avægfølvet hver Maaned 
ſunket til 29 Tom. 57 Lin. og derunder med bemeldte Vinde, to gange 
har det ſtaaet paa 29 Tom. / engang paa 28 Tom 92 Lin. og engang 
paa 28 Tom. 84 Lin. (Engang er det ſteget 62 Lin. udi klart og ſtille 
Veyr med Sonden og Veſten Vind, men ellers er det ikke nogen Tiid 
ſteget over 4 Linier, og derſom bemeldte Vinde bleve ved at blære, faldt 
QOvegſolvet ned igien. De nordlige og oſtlige Vinde derimod giore 
vor Luft tung, og det faa meget meere, ſom de bleſe længe til; For 
Exempel i Jan. Maaned 1746. ſteeg Qvægfølvet i 7 Dage fra 29 Tom. 
4 Lin. til 30 Tom. 74 Lin. med NO, NW og SO udi klart 1 og 

oyere 


386 E. G. Z. Obſervationer, 


hoyere er Ovacgſolvet i diſſe Aaringer ikke kommet og følgelig har Luften 

ikke heller været tungere, Undertiden er ogſaa Qvegſolvet faldet med 
diſſe Vinde, helſt med Syd Oſt, men meget rart over 3 à 4 Linier, og 
ellers har det gemeenligen ſtaget oper 30 Tom. naar vi have havt 
en Vind af Nord⸗Veſt, Nord og Oſten, eller der imellem, og efterat 
Qvagſelvet, medens diſſe Vinde blæfte, var faldet, ſteeg detigien, 
hvis de bleve ved at blæfe. 


Den heele Forſkiel, ſom i diſſe Aaringer har været imellem 
Quvqgſolvets ſtorſte og mindſte Hoyde i Barometro, er næften 2 Tom., 

ſom er omtrent 7; af dets ſtorſte Hoyde nemlig 30 Tom. 72 Lin: Den 
14 Dec. 1745. faldt Qvœgſolvet Iz Linie i to Timer, ſtorre Forandring 
udi ſaa kort en Tiid har jeg ikke fornummet. 


I den Tiid, jeg har obſerveret, har det haglet i Jan., Febr., 
Mart., April, May, Jun. og Novemb. , og det meeſt udi Febr., April 
og Novemb., ſaavel med øftlige og nordlige, ſom veſtlige og ſydlige 
Vinde / faa vel om Natten ſom om Dagen. 


An. 1746. havde vi Nordlys den 25 Martii, den 12 April, den 
4. og 25 Aug., den 19 Oct. og den 17 Nov. og An. 1747. den 16 Marti, 
den 4 May, den 10 Sept. An. 1748, den 27 Febr. 


Jeg vil mi ſlutte denne Tractat med efterfølgende Tabelle, 
ſom viiſer i hvad Veyr og med hvilke Vinde Qvægfølvet i Barometro 
har ſtaget hoyeſt og laveſt hver Maaned. Ligeledes ſees derudi ved et 
Oyekaſt Forſkiellen imellem Qvagſolvets mindſte og ſtorſte Hoyde 
for hver Maaned. N 

Aar 1746. 
Tom. Lin. . 
Jan. den 123. - 30. 73. Vinden havde været NW. tilforn, nu 
ſtille og Luften fuld af Skyer. 
den 6. 29. 4. SW. Regn⸗Veyr. 
I. 33. 


Aar 


— 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 


387 


Aar 1746. 
É . Tom. Lin. 
Febr. den 12. 30. 53. N. Hart Froſt⸗Veyr. 
den 9. 29. 23. W. Snee og Blaſt. 
I. N 
Mart. den 12 30. 35. NO. flart og ſtille Froſt⸗Veyr. 
den 2. 28. 92. SW. Luften fuld af Snee. 
e 
April den 12. - 30. 2. NNO. flart Froſt⸗Veyr, liden Blaſt. 
den 16. 29. 45. I WSW. Snee. 
May. den 6. 3 4; e syg og NNO, nu SSW. klart 
den 11. — 29. 54. tilf eil forn Sw / nu NW. Regn med Blaſt. 
i . i DSE DE 
Jun. den 4. 29. 9. O. klart liden Bind. 
den 123. 29. 29. 4% 80 SO. ſmaa Regn, ſtille. 
. 5å 
Jul. den 16. 30. 4. NW. deyligt Veyr. 
den 1. 29. 53. W. liden Bind, mørkt, 
Aug. den 1. 20. 9. NW. Blæft, ſomme Tiid klart. 
den 5. 29. 42. 8 SW. merkt og uroeligt. 
3 FNS. 
Sept, den 3. 30. 3. SSO. ſtille og Fart. 
den 30. — 29. 338. V W. klaͤrt, tilforn Regn. 


Ddd Aar 


— ——j᷑ 


388 E GX: Obſervationer, 


Aar 174 6. 


Tom. Lin. 
Od. den 20. 30. 33. den 18, 16, 17 N, ſiden W., SW. 
| 8, nu ſtille og klart. (0 
den 123. 29. — W. meget ſtark Storm med Regn. 


1 39 32 


Nov. den 10. 30. 52. O. til N. ſtille og merkt. 
den 5. 29. 33. S. morkt, nogen Blaſt. 


1. 24. 
Dec. den 29. 30. — . N. flart Froſt⸗Veyr. 
den 25. 29. W. en forfloyen Storm. 


1 — 


Jan. den 14. 30. 53. den 13 og 14. O. NNW. N. den 15. 
W, S. med ſtille og morkt Veyr. 
14. SSW. Blaſt med megen Regn; 


v 


den 28 29% 
f I. 33. 
Febr. den 28. 30. I. NO. ſtœrk Blęſt og nogen Snee med 
paafolgende klart Veyr. 
den 21. 29. 2. S. og W. ſterk Regn og Blaſt. 


J. 2 
Mart. den 13. 30. 52. O. til S. klart Froſt⸗Veyr. 
den 17. 29. 34. W. megen Snee. 


1. 22 


Aar 


(% Det er ſkeet adſkillige gange, at, naar Qua ſolbet engang begyndte at flige med 
Norden eller Øften Vind, blev det et par Dage ved at ſtige, kiont Vinden var Sonden eller Veſten, 
men fiden falde det igien naar det blev ved at blaſe af Veſten eller Sonden; hoilket ogſaa ſreede 


denne gang. 


ſom ere giorte over Veyrliget og Vindene. 389 
Aar 1747. 


Tom. Lin. 
— 26. 30. 3. 8 til 3 mæt . 
en og. 29. 33. den 1. S. tu O. morkt og ſtille, den g. 
sål wege een WSW. Regn og Blæk, uf 


May. den 1. 30. 3. Ntil O. deyligt Veyr, 
den 23.—— 29. 88. ſagte Regn. den 23. W til S. den 24. 
5 SO, ſiden ſamme Dag No, derefter 
75. ſteeg Ovægfølvet. 
Jun. den 22. 30. —— NNW. morkt Veyr med Blaſt. 
den. 29. 29. 42. W. temmelig klart, noget vindigt. 


55. 
Jul. den 265. 30. I. O. deyligt Veyr. 
den 7. — 29. 38. S. til W. Blæft med Regn. 
f . É 
Aug. d. 24 og 31. 30. 3. den 24 NO. Hart og ſtille, den 
37. NN. Srhe fuld Bryr. 
den 28. — 29. 53. til s Regn og Blaſt. 


IT 


„ 


Sept. den 4. 30. 3 N til W. flart og ſtille. 
den 27. — 29. 23. SSW. med Bleſt og Regn. 
8. 
Oct. den 28. 30. 33. N. ſtille og tyk Luft. 
den 14 () 29. 52. W. Bleſt med Regn. 


8. 
Nov. den 25. 30. 4. WNW. tilforn NW. ſtille, morkt. 
den 28 og 29. 29, 13. W. Blaſt med Regn. i 
I. 2.3. 
Ddd 2 Aar 


0) Ubi denne Maaned blev jeg nogle Dage efter den 1ade forhindret fra at obſervere og 
i ſamme Dag var Byret meget uroligt og vaadt, hvorfore jeg tenker at Qvægfølvet er faldet dybere 
ned end til 29 Tom. 54 Lin. : 


U 


390 E. G. Z. Obſervationer, ſom ere giorte ov. Veyrl. ꝛc. 


S ‚ „k — 


Aar 1747. 


Lin. 

Dec. den 6. 30. 2. N. flart Froſt⸗Veyr. 
den 13. 28. 84. og den II. 28 Tom. 9% Lin. den 7, 8, 
1. 2. 9010 var Vinden Veſten og det reg⸗ 
1.78 mede, ſneede og blæfte, den 11. var 
det ſtille og faldt megen Snee/ den 12. 
ſteeg Qvœgſolvet til 20 Tom. 23Lin. 
med ONO. og OSO. Natten imellem 
den 12 og 13. begyndte den forhen 

bemeldte ſtore Storm. 


Aar 1748. 


Jan. den 12 30. 63. O, SO til O. deyligt og klart Veyr. 
den 16. 29. 3. W. Snee, Blaſt. ; 


2 
Febr. den 9. 30. 4. Oſtlig Vind, klart og ſtille. 
den 29. 29. 335. W. klart, noget vindigt. 
1 FT 2. > 
Mart. den 20. 30. 24. O. klart Froſt Veyr. 
den 9. 29. 13. SW og S. Blæft med Snee. 
I. I. i . — — . 
April. den 18. 29. 92. N. klart Froſt Veyr. i 
den 22,23. 29. 23. W.efterHagl fuldte klart og ſtille Veyr. 
| 63. 
May. den 27. 30. 3. NO. klart Veyr. 
den 2. 29. 4. Sog SW. Regn⸗Veyr. 


* | Regi⸗ 
ie 8 
N 


— — — 


ee 


— W TWtĩ4 ——— — — 


Regiſter. 


A. 


Aars⸗Regningen, hvorledes fordum beſkaffen 73. 

Aarvaagen, hvoraf det Ord kommer 131. 

Augteſkab blant de Geiſtlige paa Icland. See 
Preœſternes Giftermaal. 

Albanien (Johannes Stuart Hertug af) 30. 

Alexius Povelſon Abbed 1 Bidse 265. 

Alſkens, hvoraf det Ord kommer 174. 

Aſtronomiells Skiebne. 359. 

Atmoſphærens Hoyde over Havbrznens Vater⸗ 
Pas 310. q. 


Barometri Opfin delſe. 377. 
Barſel, hoad bemerker 202. 
Beſtede, hvoraf kommer 177. 
Bibel⸗Hiſtorie (Islandſke) 301. 302. 
Bilde (Hr. Eſke) Hovedsmand i Bergen 235. 
Billeders Dyrkelfe 594. lg. 
Biſpe⸗Tiende paa Island 281, 
Pere overſatte paa Islandſk 281. 282. 287. 
288. 301. 
Bogtrykkerie naar forſt paa Island indført 225. 
eee Prior i Skridefelds Kloſter 271. 
e (Tycho) Critiqve over ham. 360. 365, 
366. 369. 
Brantöme, en Frauſk Skribent, berommes 2. 
Buddel, et Gilde, hvoraf kommer 202. 


Cabrera (Louis) en Spunſk Skribent corrigeres 


72.73.57. 

Calmet (Auguſtin) Mangeler i hans Hiſtorie 2. 
106. 109. 116. 

Carl V. Romerſk Keyſer 7. 9. 20. 40. 58. 62. 


70. 78. 

Carolus Audax, hans Liig føres fra Nancy til 
Brygge 38. l 

Catechismus Lutheri oberſat paa Islandſf 
288. 30r. 

Ceremonier i Pavedommet paa Island 260. fg. 

Chriſten⸗Retten, eller Kirke-Loven, det ældfte 
Danſke Document. 128, 

Chriſten⸗Retten paa Island 278. 

Chriflian II. K. i D. hans Ankomſt til Flandern 
4. Omgang med kuther 5. 


Chriftian III. haus geiſtlige Anordninger Island 
vedkommende 237. 240. 268. 271. 273. 274. 
277. 279. 

Chriſtina af Danmark, Chriſt. II. Dokter, hen⸗ 
des Oodrageſſe 4 6. Giftermael 7. 16. 
Forſte Enk⸗ſtand 20 Andet Giftermaal 47. 
Anden Enkeſtand 53. Hun beſoger de Tyoſte 
Rigsdage 50. 51. 60. 70. 97. Forlader Lo⸗ 
thringen 66. Holder Hof i Mecheln 70. 
Megler Fred mellem Spanien og Frankerige 
75. Flytter igien til Lothringen 91. Forla⸗ 
der after kothringen 106. Hendes Pillegrims 
Fart til Loretto 107. Hendes Dod 120. 
Hendes forte Titel 95. 119. Hendes Dottre 
106. Hun er Stamme - Møder for nn rege⸗ 
rende Keyſer Franciſcus 47. 

Chriſtoffer Græve af Oldenborg frier til Chri⸗ 
ſtina af Danmark 39. 

le Clere corrigeres 71. 85. 

Corvinus (Antonius) haus Perſonalia. 282. 283. 

Corvini Poſtil operſat pan Islandſk 282. 284. 


D. 
Dagens Inddeling hos Engel⸗Saxerne 144. 


Danicæ origines 150. 

Danfke Sprogs Oprindelſer hvor ſkal ſoges 127. 
128. 129. i 

Davre, hvoraf kommer 202. i 

Dorothea Chriſt. II. Dotter 6. 17. 18. 120. 

Dorothea Chriſt. II. Dotter⸗Dolter 106. tir, 
112. 1I3. 

Dotinus, terminus medii ævi, quid 154. 


Du Mont taxeres 73. 74. 


E. 


Eggert Hanſen Lauamand paa Island 281. 

Elifabeth Chriſt. II. Dronning. See abe la. 

Enekamp mellem Biſperne paa Island 229. 

Engel⸗Saxpiſke Sprogs Nytte til at oplyſe det 
Danſke Sprog 129. 

Eriffon (Gotſkalk) Chriſt. II. Canceller 34. ;6. 


Eee E y- 


Negiſter. 


Etymologier, urigtige 156. 164. 180. 184. 186. 
191. 193. 200. 


F. 


eſtens⸗Ol, hoad bemerker 202. 
ane eller Faur, hvoraf kommer 140. 
Fattig, hvoraf kommer 138. SSR 
Favyn (André) en urigtig Frauſk Skribent 


67. 68. 
Fiſte⸗Ver, hvad og hvoraf 204. 
Foye, hvoraf deriveres 138. 


G. 
Geble Pederſon Biſkop i Bergen 235. 


Giſſer Einerſon forſte Evangeliſke Biſkop paa Js. 
115 232: fggq. Gifter fig. 280. Hang 


Dod 298. | 
Gold, et Danſk Ord, bvoraf kommer 151. 
Gotſkalk Biſkop i Holum 216.217. 
Granvelle, Cardinal 3. 19. 24. 39. 53. 83. 87. 


2. 105 
er Araſon Biſkop paa Holum, hans £Lev= 
net 215. 292. 0 
i H. 
Haldor Abbed i Helgefeld 273. 
Handſel, hvoraf kommer 170. 
Hartkorn, dets Betydning og Oprindelſe 161. ſq. 
Heineccius corrigeres 149. 
Helgefelds Kloſter i Island 272. 273. 
Henninges (Hieronymus) corrigetes 120. 
Henrik III. K. i Eng. frier til Chriſtina af 
5 55 5 É 
9 Told paa Island 278. 
Halben (Hans) en berømt Maler 43. 
Hvitfeld (Arild) corrigeres 4. 18. 120. 
Hvitſeld (Chriſtoffer) forſendt til Island 252. 
253. 254. 255: 


J. 
Jacob K. i Skotland frier til hriſtina af Dan⸗ 


mark 34 fq. 
Jon Araſon, ſidſte Catholſke Biſkop i Holum 
221. ſq. 244. 246. 255. 268. 300. 


Jon Augmundſon (den Hellige) Biſkop paa Ho⸗ 
lum 214. : 

Jon Elnarſon befordrer Reformationen pag Is⸗ 
land 230. 

Sordefærds Penge i Island 278. 

Ifabella Chriſt. II. Dronning 4. 5. 8 

Selænderneg Forbund imod Biſpernes nye Paa⸗ 
æg 212. 213. 5 

Island Reſormations-Hiſtorie 209. g. 

Islandſke Sprog og Skrifter 129. 130. 

Islandſke Bogtrykkerie 225. 

Islandſke Lov om Meſſer og Vigilier 275. 

Islandſke Skoler 271, 272. 5 


K. ' 


Kirke⸗Ordinantzens Skiebne paa Island 244.19. 
25. 255. 256. 257. 263. 264. 266. 

Kirkebay Kloſter i Island 271. 

Kloſterne paa Island befales at indrette Skoler 
271. 272. 


L. 


Landmaalingen i Danmark 164. 

Larreys Engelſke Hiſtorie. 42. i 

Latinſke Skoler paa Island 272. 273- 

Lavverge, hvoraf kommer 193. 

Ledtog, hvoraf deriveres 177. 22158 

Luftens Virkninger. 355. [g. 

Lutheri Lærdom forbydes paa. Island af Biſkop 
Ogmund 231. 


M. » 


Margareta Chriſt. I. Dotter, Dronning k 
Skotland 37. j 

Margareta, Statholderinde iNederlandene 5. 

Marr Guld, Mark Solv, hvor meget 158.159. 

Matriculens Indretning [Danmark 163. 164. 

Meru itz (Claus von der) Landfoget paa Island 
239. 253. 265. 

Meſſer og Vigilier paa Island affkaffede 


274 · 277. 
Minden (Diderik van) ihielſlagen paa Island 


239. 253. Å 
Monbo (M. Hans) Chriſt. II. Præſt 5. 
Myg, myge fig, hvad bemerker 207. 


Regiſter. 


N. 


Nadver⸗, hvoraf kommer 202. 

Nav, Hul Nav 139. 

Noon, Fornon, Efternon 141. q. 

Noſtradamus (Michel) 122. 

Ny Teſtament overſettes paa Islandſk 230. 
237. 238. vn 


O. 
Obſervationers Nytte. 376. 378. ſq. 
Odder Gotſkalkſon befordrer Reformationen paa 
Island 228. fq. 237. 280. 282. 283.286. 287. 
Odinsdags og Torsdags Navne aflagte paa Is⸗ 


land 214. 

Ogmunb Povelſon ſidſte Catholſke Biſkop i Skal⸗ 
holt 219. g. 225. 236. 242. 247. 250. 
254. 299. N 

Oll, i hvad Mening fordum brugt. 202. 208. 

Ors og Hors, det ſamme 186. 187. 

Oluf Engelbretſon Erkebiſp i Trondhiem 


234. 235. 

Oln Rogabaldſon Biſkoy i Holum 212. ' 

Ordinantzen af K. Chrift. III. indført paa Island. 
See Kirke Ordinantzen. 

Otte, Otteſang, hvad bemerker 260. 

Oxe (Peder) 93. 94. 


P. 


Palladius (Petrus) Biſkop i Salland 241. 267. 
271. 286. 288. 2 


99. 
Papiſtiſke Ceremonier paa Island affkaffede 


274. 275. 277. 292. 293. 
piguerre, en Franſk Skribent, eriticeres 76. 
Praſternes Born at være deres rette Arvinge 279. 
Preſternes Giftermaal paa Islaud 259. 279. 

280. 292. 

Præſternes Indkomſter paa Island 277. 
Ptolemæi Aſtronomie, 359. 


R. 
Regner Lodbrogs Viſe hvor gammel 128. 
o 


Woge 


Reliqviers Dyrkelſe 297. 5 
Reſenius (Petrus) ſettes til rette 156. 


S. 


Seepperus (Cornelius) taxeres 20. 

Sforzernes Herkomſt 7. 1g. 

Sigurd Abbed i Thyekebay 267. 271. 276. 
Sigurd JonſonCanik Trondhiem 268.269.270. 
Skoler paa Island anordnes 271. 272. 
Skrams (Peder) Mandebod 159. 

Skrelde, Skrelding, hvoraf kommer 198. 
Skribefelds Kloſter i Island 271. 

Solens Eccentricitet pm er beſtandig. 359. fa. 
Stephan Jonſon Biſkop i Skalholt 217.218.279. 
Stigſon (Otte) Hovedsmand pao Isl. 271. 260. 
Sygdomme hvoraf foraarſages. 356. [. 
Synodalia paa Island 256. 257. 


T. 


Thermometri Opfindelſe. 376. 382. 

Thille, Tilte, hvad bemerker 1985 

Thomas (Hubert) eriticeres 42. 

Thorlacius (Theodorus) corrigeres 242. 

Thorlak Thoraldſon (den Hellige) Biſkop i Skal⸗ 
holt 290. ſq. , 

Thyckebay Kloſter i Island 267. 271. 276. 291: 

Tiende paa Island 277. 278. 281. 

Tinceau, Grand Vicaire i Beſangon 3 

Trave, en Trave Korn, hvoraf 197. 

Turſellinus (Horatius) Critique oper ham 
107. 109. 5 


U. 


Unden, Undern, Ynden, Bøndernes Midda 
Maaltid i Jylland 143. 5 N 


V. 
Varillas, en Frauſf Skribent, taxeres 20.148. 56. 
Vidoe Kloſter i Island 265. 272. 273. 
Vindſkibelig, hvoraf kommer 205. 
od 


Emen- 


Emendanda. 


Pag. 219. Lin. 16. operum pro opum. 
Pp. 221. I. 34. Borek pro Boret. 
p. 223. J. 9. tiad p trad. 
p. 224. l. 15. fin p. fit. N 
p. 225. not I. 4. Beſleſted p Beoſeſted. 
p. 226. I. 21. fatte hand., 
1. 22. Videnes p. Vyenes, . 
P. 232. I. 13. det p. den. 
1. 14. nopere p mere. 
p. 237. 1. If. pertractent p. pertrectent. 
p. 238. I. 30 fkrifudu p. fkritudar, 
ib. bau p. pan. 
p. 244. I. 30. vppahlioda p. vppahliada. 
p. 246. I, 28. eun p. uu. 
p. 248. I. 3. Noregs p. Noregø. 
p. 253. 1. 30. mod p. med. 
p. 254. I. 21. Hvitfeld p. Ridderen. 
p. 258. I. 26. conſenſum meum. 
p. 260. I, 26. Stefnu p. Stefen. 
p. 264. I. 24. Vfermadur p. Yfermadunæ, 
I. 27. vorn p. vore. 
p. 265. 1.10. ſqq . Preſtur pro &c. & p. 267. I, 6. ſi. 
J. 32. Øefield p. Orſield. 
p. 269. I. 12. Sira p. Siro, 
p. 276. J. 12. ber p. de. 
p. 281. I. 15. Krismavigslur p. Krismavigſtur. 
p. 282. J. 23. Samanſettar p. ſamanſettur. 
1. 24. husbuendur p. hubuendur. 
p. 288. I, 30. M. p. N. 
31. Schwartz p. Schwat. 
ibid. Jerichow ii p. Jerichovianĩ. 
I. 32. Carmon p. Carmen. 


1. 
e