4 på > Ke men Gr, u on SHE Mi Å VE by Skrifter Videnskabsselskabet 1 Christiania ke 16 I. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse LIBRARY NEW YORK BOTANICAL EE GARDEN Med 2 Plancher Kristiania I Kommission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1897 IJUZ ISEN WU No. 1. No 2, LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN Indhold. H. Mohn. Klima-Tabeller for Norge. Il. Lufttryk. H. H. Gran. Kristianiafjordens algeflora. 1. puycesnan(Meds2) Rlancher)n. er ne en Phodophyceæ og Phæo- Side 1 —79 I—56 Klima-Tabeller for Norge. II. Lufttryk. Af H. Mohn. Fremlagt i math.-naturv. Sections Møde den 24, Januar 1896. I. Det meteorologiske Instituts Normalbarometre. I Hosten 1866 fik det meteorologiske Institut sit forste Normalbaro- meter, Negretti & Zambra No. 648. Det er et Fortin-Barometer, Kaliber 10 mm. (0.4 inch) med Skala i engelske Tommer og i Millimeter, Nonius til at aflæse 0.005 inch og 0.05 mm., Thermometer Fahrenheit og Celsius. Elfenbenspidsen sidder fast i en Træplade under Kapselens Laag. Dette Barometer (N. & Z.) var af Hr. James Glaisher blevet sammen- lignet med Greenwich-Normalen og viste dengang 0.007 inch (0.18 mm.) lavere end Greenwich-Normalen. Efter de Sammenligninger, jeg samme Høst gjorde i Christiania, gav Barometrets Meterskala 0.06 mm. højere Barometerhøjder end den engelske, saaledes at Correctionen for Meter- skalaen blev at sætte til + 0.12 mm. Samme Høst fik Institutet fra Secretan i Paris et Fortinbarometer, No. 175, der var blevet sammenlignet med Pariserobservatoriets Normal- barometer. 36 Sammenligninger i November 1866 mellem Secretan 175 og N. & Z. gav for dette sidste en Correction til Parisernormalen af + 0.34 mm. I August 1867 gav 14 Sammenligninger mellem Barometrene Secretan No. 175, 183 og 184, alle comparerede med Parisernormalen, og N. & Z. for dette sidste Correctionerne + 0.18 mm., +0.16 mm. og + 0.16 mm. Efter Rykatchew var der en fuldstændig Overensstemmelse mellem Normal- Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 1. ike 4 H. MOHN. M.-N. KI. barometrene i Greenwich og i Paris, ligesom der senere er funden en fuld- stændig Overensstemmelse mellem Normalerne i Greenwich og Kew. Flere Omstændigheder, der ere omhandlede i Jahrbuch des nor- wegischen meteorologischen Instituts ftir 1884 Side II, gjorde det efter- haanden sandsynligt, at vor Normal N. & Z. i Tiden fra 1866 til 1875 havde forandret sin Correction fra + 0.23 mm. til + 0.60 mm., og at den senere havde beholdt denne sidste Correction. Medens Aarsagen til For- andringen i det nævnte Tidsrum ikke fuldtud lader sig paavise (at Thermo- metrets Nulpunkt er steget c. 1° C. forklarer kun 0,1 mm. Stigning af Correc- tionen; de resterende 3 Tiendedels Millimeter skyldes maaske Træpladen, hvori Elfenbenspidsen staar), give forskjellige Barometre, der i samme Tids- rum flere Gange, i renset Tilstand, bleve. sammenlignede med N. & Z. ved Institutet, Vidnesbyrd om, at Correctionen ikke er pludselig forandret, men at dette er skeet efterhaanden paa en ret regelmæssig Maade. Disse Vidnesbyrd ere folgende. 1. Et Barometer af Secretan (S), der i flere Aar var paa Ytterøen. 1867.7 N. & Z.-= S, + 0.29 1878.6 N. & Z. = S. + 0.08 Forandring (N. & Z. sunket) — 0.21 Sand Barometerhøjde (B) 1878.6 = N. & Z. + 0.60 1867.7 B. = N. & Z. + 0.39 mm. 2. Fortinbarometer Olsen No. 12 (Oye), der en Tid var i Skudenes. 1868.5 N. & Z. = O12 — 1.02 1876.7 N. & Z. = Oye — 1.09 Forskjel — 0,07 1876.7 B. = N, & Z. + 0.60 1868.5 B. = N. & Z. + 0.53 mm. 3. Fortinbarometer Olsen No. 3 (Os), der en Tid var i Mandal. 1868.5 N. & Z. = Og — 0.93 1876.8 N. & Z. = Og — 1.17 Forskjel — 0,24 1876.8 B. = N. & Z. + 0.60 1868.5 B. = N. & Z. + 0.36 mm. |. Fortinbarometer Olsen No. 14 (O3), der en Tid var i Brono, 1869.0 N. & Z. = Oy — 0.71 1876.7 N. & Z. = Ow — 1.01 Forskjel — 0.30 1876.7 B. = N. & Z. + 0.60 1869.0 B. = N. & Z. + 0.30 mm, 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 5 5. Fortinbarometer Olsen No. 10 (Ox), der en Tid var i Florø. 1869.5 NZ, = O10 = 0.76 1876.7 N. & Z. = O19 — 1.11 Forskjel — 0.35 1876.7 B. = N. & Z. + 0.60 1869;5 Br = Ni & 2. 1 0.25 mm. 6. Fortinbarometer Olsen No. 2 (O2), der en Tid var i Varde. 1869.6 N. & Z. = Og — 0.83 1876.7 N. & Z. = Op — 1.07 Forskjel — 0.24 1876.7 B. = N. & Z. + 0.60 1869.6 B. = N. & Z. + 0.36 mm. 7. Fortinbarometer Olsen No. 17 (On). 1872.5 N. & Z. = 017 — 0.81 1876.7 N. & Z. = O17 — 0.88 Forskjel — 0.07 1876.7 B. = N. & Z. + 0.60 1872.5 By = N. & Z. + 0.53 mm. Som No. 8 kommer et Marinebarometer Adie, der i Januar 1874 sammenlignedes paa Institutet med N. & Z. og gav, efter Kewcorrec- tionerne: 1874.0 B. = N. & Z. + 0.45 mm. At N. & Z. fra 1875 af har beholdt en constant Correction af + 0.60 mm., bevidnes af folgende Resultater af Sammenligninger ved Institutet mellem N. & Z. og Barometre, der have været sammenlignede med Kew-Normalen og Hamburg-Normalen. Aar Controlbarometer Normal Correction til Normal for N. & Z. 1875 Maj 14 Kew-Station-Bar. Kew + 0.61 mm. 1875 Sept. 2 Marinebarometre Kew + 0.59 1876 Marts g Kew-Station-Bar. Kew + 0.58 1877 April 10 Kew-Station-Bar. Kew + 0.64 1883 Sept. 1 Mountain Bar. Kew + 0.51 1884 Aug. 2 Kew-Station-Bar. Kew + 0.55 1884 Aug. Wild-Fuess No. 214 Hamb. + 0.60 Gives disse Værdier for Correctionen Vægt efter Antallet af de be- nyttede Sammenligningsbarometre, bliver Middelet + 0.604 mm. Til Bestemmelse af Forandringerne i Correctionen for N. & Z. fra 1866 til 1875 haves saaledes følgende Data: 6 H. MOHN. - N.-N. Kl. Tid Correction Sammenligningsbarometer 1866.6 + 0.12 mm. Greenwich Normal 1866.9 + 0.33 Pariserobservatoriets Normal 1867.6 + 0.16 Do. 1867.6 + 0.16 Do. 1867.7 + 0.39 Secretan 1868.5 + 0.53 Olsen No, 12 1868.5 + 0.36 Olsen No. 3 1869.0 + 0.30 Olsen No. 14 1869.5 + 0.25 Olsen No. 10 1869.6 + 0.36 Olsen No. 2 1872.5 + 0.53 Olsen No. 17 1874.0 + 0.45 Adie Marinebarometer 1875.4 + 0.60 Kew-Normal. Ved grafisk Construction sees det, at en Overgang uden Brud kan antages at finde Sted fra 1866 til 1875, da Correctionen blev constant og lig + 0.60 mm. En Curve, der gaar paa en utvungen Maade imellem de observerede Værdier for Correctionen bliver en Parabel med Toppunkt i 1875.4. Ligningen for Correctionen (c) som Function af Tiden (4) bliver saaledes (a en Coefficient) : c = 0.60 — a (1875.4 — 2). Til Bestemmelse af Factoren z haves altsaa Ligningerne af Formen: Vægt Beregnet (1875.4 — 4? . a = 0.60 — c 0.60 — € OR, son = 0.48 ga 0.46 + 0.02 8.5%. @ = 0.27 2 0.43 — 0.16 7.8? , 4 — 0.44 2 0.30 + 0.08 7.82. 4 — 0.44 2 0.36 + 0.08 TA =1021 I 0.35 — 0.14 0,097 210.07 I 0.28 — 0.21 6.97 . å = 0.24 I 0.28 — 0.04 6.47 . a = 0.30 I 0.24 + 0.06 5.9.0 = 0.35 I 0.20 + 0.15 5.8? . 4 =0,24 1 0.20 + 0.04 2.0? .@ = 0.07 I 0.05 — 0.02 1.4" å = 0,15 1/2 0.01 + 0.10 De Ligninger, der bero paa Sammenligninger med Normalbarometrene i Greenwich og Paris, ere givne dobbelt Vægt. Den sidste Ligning er givet halv Vægt, da Middelfejlen ved Sammenligningerne var over 0.1 mm. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE, 7 Af Ligningerne findes a = 0005894. I den sidste Del af ovenstaaende Tabel er opfert de efter Formelen 0.60 — ce = (1875.4 — 2? X 0.005894 beregnede Værdier og Forskjellen mellem de observerede og beregnede Verdier. Efter disse Tal beregnes Middelfejlen (Middel af O— B uden Hensyn paa Fortegn) af en Observationsbestemmelse af Correctionen for Vegten 1 til = 0.094 mm. og den sandsynlige Fejl til = 0.079 mm. Endvidere er beregnet efter Formelen: c = 0.60 — (1875.4 — 4)? X 0.005894 Værdierne af Correctionerne for N. & Z. til Normalbarometrene ved Observatorierne i Greenwich, Paris og Kew: 4 c (2 == OG for 1866.4 + 0.11 mm. — 0,12 67.4 0.22 — 0.01 68.4 0.31 + 0.08 69.4 0.38 + 0.15 70.4 0.45 + 0.22 71.4 0.50 027 12: 0.55 + 0.32 73.4 0.58 + 0.35 744 0.59 + 0.36 75.4 0.60 + 0.37 76.4 0.60 + 0.37 Da de med N. & Z. gjorte daglige lagttagelser vare blevne reducerede lige til 1877 med den constante Correction + 0.23 mm., trænge disse Ob- servationer den i Rubrikken ce — 0.23 opførte Correction for at reduceres til Normalbarometerstand efter Greenwich—Paris—Kew. Normalbarometret N. & Z. har siden 1884, ifolge Sammenligninger med det nye Normalbarometer Fuess No. 214, holdt sin Correction prak- tisk talt uforandret indtil 1893, da det viste storre Afvigelser og derfor ikke længere blev benyttet som Normalbarometer. Resultaterne af de nævnte Sammenligninger vare: 1884 October, November Fuess + 0.12 = N. & Z. + 0.61 85 April—Juni 0.61 » August—December 0.61 86 Januar—Maj 0.61 » Juni—September 0.61 87 Marts— August 0.60 88 Maj— September 0.61 8 H. MOHN. M.-N. Kl. 1889 Maj—Juni Fuess + 0.12 = N. & Z. + 0.60 go Maj—Juli 0:62 » September 0.62 91 Juni, Juli 0.62 92 Juni, Juli 0.62 » September 0.61 93 Marts—Maj 0.64 I September 1884 fik Institutet sit nye Normalbarometer, Wild-Fuess No. 214. Efter Sammenligninger ved Deutsche Seewarte i Hamburg skulde dets Correction til sand Barometerstand være + 0.12 mm. Ved Sammenligninger paa Institutet i Christiania i October og November 1884 fandtes Fuess 214 + 0.12 mm. = Negretti & Zambra 648 + 0.61 mm. altsaa overensstemmende med N. & Z.'s Correction til Kewnormalen. Den 21. og 22. Juni 1886 sammenlignedes Fuess 214 af Prof. Sundell fra Hel- singfors med hans Normalbarometer (NB) og ‘fandtes derefter: NB = Fuess 214 + 0.06 mm. Da Prof. Sundell fandt NB = Kewnormal — 0.06 » faaes heraf Kewnormal = Fuess 214 + 0.12 » altsaa ganske som Sammenligningerne i Hamburg og Christiania tidligere. I Juni 1891 sammenlignedes 3 Kew-Station-Barometre paa Institutet med Fuess 214. Kewnormal = Adie No, 1483 + 0.03 = Fuess 214 + 0.14 mm. = Adie No. 1486 — 0.09 = » +007 » = Adie No. 1513 — 0.08 = » +004 » Middel Kewnormal = Fuess 214-+ 0.08 » De opgivne Kew-Correctioner vare angivne i hele Tiendedele. For- skjellen i Correctionen fra + 0.12 mm. er kun 0.04 mm. I September 1895 sammenlignedes Kew-Station-Barometret Adie No. 2332 med Fuess No. 214. Kewnormal = Adie No, 2332 — 0.15 = Fuess 214 + 0.11 mm. Observationerne med Fuess No. 214 reduceres med + 0.12 mm. og skulde saaledes efter Sundell endnu kræve en Correction af — 0.05 mm. til Petersburgernormalen. Efter Koeppen! skulde Correctionen for de med + 0.12 mm. reducerede Observationer til sand Barometerstand være — 0.08 til — 0.115 mm. eller den virkelige Correction for Fuess No. 214 være + 0.04 til + 0.005 mm. I Meteorol. Zeitschrift für 1890, S. 240. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 9 Den fuldsteendige Overensstemmelse mellem Prof. Sundells og vore Bestemmelser af Kéwnormalen — Fuess No. 214 og dennes Overens- stemmelse med Opgaven fra Hamburg bringer mig til at beholde Correc- tionen + 0.12 mm., der ikke giver større Afvigelse fra Petersburger- normalen end 0.05 mm. for de norske Barometerhøjder. Kew-Station-Barometrene (Adie) paa de i den folgende Liste anforte Stationer give ogsaa ved de anforte, ved Institutet (merkede med en Stjerne) og ved Inspectionsrejser paa Stationerne fundne Correctioner, Vidnesbyrd om begge vore Normalbarometres uforandrede Correctioner i de respective Tidsrum: Bode Gjesveer Skudenes 1875" + 0.39 mm. 1875* + 0.06 mm. 1876° + 0.31 mm. 77 0.39 81 0.08 80 0.31 SI 0.32 88 0.07 85 0.32 87 0.31 93 0.06 90 0.30 93 0.32 Mandal Granheim Roros 1876* + 0.32 mm. 1876* + 0.06 mm. 1879 + 0.32 mm. 85 0.33 92 0.09 87 0.32 90 0.31 93 0.32 Stenkjær Oxe Bergen 1883* -+ 0.07 mm. 1885 —- 0.01 mm. 1885 + 0.22 mm. 85 0.10 90 0.02 86 0.14 88 0.11 90 0.12 93 0.07 92 0.13 Barometret Negretti & Zambra No. 648 hang med Fjordens Middelvandstand ved Christiania sin Kapsel over fra September 1866 til 19. October 1872, Kl. 10 a. 22.68 Meter » 19. October 1872 41.125 » De til Beregningen af 25 Aars Medier for Lufttrykket i Christiania i denne Afhandling benyttede Observationer ere gjorte med Negretti & Zambra No. 648 fra 1. December 1866 til Udgangen af December 1876. Ved Flytningen den 19. October 1872 fra Woxens Gaard i Kirkegaden til Nordal Bruns Gade No. 8 synes ingen Forandring at være indtraadt ved dette Barometer. Controllen haves i Sammenligning med det astronomiske Observatoriums Barometer, hvis Hojde over Fjordens Niveau er 24.9 Meter. Reduceres Observationerne Kl. 2 p., da der observeredes paa begge Steder, med N. & Z. til Niveauet 24.9 Meter, faaes 10 H. MOHN. M.-N. Kl. For de 10 Dage for Flytningen For de 10 Dage efter Flytningen 1872 October 9.—18. 1872 October 19.—28. N. & Z. 754-33 mm. N. & Z. 755-75 mm. Observatoriet 754.22 Observatoriet 755.65 Forskjel + 0.11 Forskjel + 0.10 Fra den 2. april 1837 af er der paa det astronomiske Observatorium ved Christiania gjort lagttagelser af Barometerstanden flere Gange daglig samtidig med de ovrige af Prof. Hansteen dersteds organiserede meteoro- logiske Observationer!. Fra ı. Januar 1838 af gjordes disse Observationer med et Hævertbarometer af Pistor, der er beskrevet af Prof. Fearnley i det citerede Verk S. IV. Dette Barometer havde en Kaliber af 6 franske Linier. Det laa nær at soge de Forandringer i Correctionerne for Negretti & Zambra No. 648, som ovenfor ere paapegede, controllerede ved de sam- tidig gjorte lagttagelser af Barometerstanden paa Observatoriet. Men Anledningen til Control er gaaet tabt derved, at der netop i Aarene 1866 til 1877 er foregaaet Forandringer ved Observationsbarometrene paa Ob- servatoriet, der berove Observationsrækken dersteds sin Homogenitet. Resultatet af de Studier, jeg har gjort over de samtidige Barometer- observationer paa Observatoriet og paa Institutet fra 1. December 1866 til Udgangen af 1876 er folgende. Maanedsmedia for Observatoriet forelaa beregnede efter de af Prof. Hansteen givne Constanter®. De omgjordes fra franske Linier til Milli- meter. Maanedsmedia for Institutet beregnedes paa lignende Maade efter de af Lulttrykkets daglige Periode * udledede Correctioner til Dagsmediet for Middeltallet af Observationerne Kl. 8 a., Kl. 2 p. og Kl. 8 p. Disse reduceredes til Observatoriets Barometers Niveau, 24.88 m. og til Normal- barometret Greenwich—Kew efter de ovenfor givne Correctioner. De opstillede Sammenligninger mellem Maanedsmedierne fra Observatoriet Pistor) og Institutet (N. & Z. red. t. Greenwich—Kew) i samme Niveau (24.88 m.) maa nu fordeles i flere Grupper. Forst undersøges en aarlig Periode i Forskjellerne mellem Barometrene. 1. Gruppe. 1. December 1866 til ud Marts 1869. Pistor 6 Liniers Kaliber, N. & Z. i Woxens Gaard. Pistor minus N. & Z., fraregnet constant Forskjel. Millimeter. I Meteorologische Beobachtungen an der königlichen Universitåts-Sternwarte zu Christiania 1837—1863. 2 Op. cit. S. VIL ® Hansteen: Meteorologiske Constanter for Christiania, Sv. Vet. Akad. 1851. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. IT Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Nuss Sep te + 0.18 + 0.24 +0.25 +0.14 — 0.12 0.14 0.28 0.30 — 0.20 Oct Nova Dec: — 0.07 — 0.01 + 0.13 observeret. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. + 0.23 + 0.23 + 0.22 + 0.10 — 0.06 — 0.17 — 0.25 — 0.27 —0.19 Oct Now | Dee: — 0.09 + 0.06 + 0.20 udjevnet. Der viser sig en udpræget aarlig Periode i Forskjellerne. Udjevningen er gjort efter Formelen 6, = 4 (a + 26 +c). Pistor var blevet meget smudsigt i det korte Rør, hvorfor det be- sluttedes at faa det renset og fyldt paa nyt. Medens det var nedtaget til Reparation, observeredes paa Observatoriet i April og Maj 1869 med et Fortin-Barometer, hvis Stand i Forhold til Pistor saavel for som efter dettes Reparation bestemtes ved talrige Sammenligninger. Ved Reparationen af Pistor sprang desværre det gamle Rør og et nyt, af mindre Kaliber, maatte indsættes. Det nye Instrument toges i Brug fra Juni 1869. 2. Gruppe. 1. Juli 1869 til October 1872. Pistor mindre Kaliber, N. & Z. i Woxens Gaard. Pistor minus N. & Z., fraregnet constant Forskjel. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli . Aug. Sept. — 0.05 —0.10 + 0.07 + 0.01 +0.11 + 0.11 +0.04 — 0.01 + 0.02 Oct Nova Dec: — 0.16 + 0.02 — 0.07 observeret. : Jan. Febr. Marts April Maj Juni Julie Ns Sept: — 0.07 — 0.05 + 0.01 + 0.05 + 0.08 + 0.09 + 0.05 + 0.01 — 0.04 Och Nova) Dec — 0.08 — 0.05 — 0.08 udjevnet. Som ovenfor nævnt, flyttedes N. & Z. den 19. October 1872 fra Woxens Gaard til Nordal Bruns Gade No. 8. Correctionen synes ikke forandret ved Flytningen. 3. Gruppe. November 1872 til December 1876. Pistor mindre Kaliber, N. & Z. i Nordal Bruns Gade. Pistor minus N. & Z., fraregnet constant Forskjel. Jan. Febr. ‚Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. 0.07 - 0.03 + 0.02 + 0.03 0.00 + 0.04 — 0.04 — 0.06 — 0.01 Oct, Now Dec: — 0.03 — 0.03 + 0.03 observeret. 12 H. MOHN. M.-N. Kl. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. + 0.05 + 0.04 + 0.03 + 0.02 + 0.02 + 0.01 — 0.02 — 0.04 — 0.03 Oct. Nov. Dec. — 0.02 — 0.01 + 0.03 udjevnet. 4. Gruppe. Januar 1877 til December 1891. Pistor mindre Kaliber, Stationsbarometret Adie 1504 paa Observatoriet, i samme Niveau. Pistor minus Adie (red. t. N. & Z.) fraregnet constant Forskjel. Jan. Febr, — Marts April Maj Juni Juli Aug. + 0.004 + 0.059 + 0.066 + 0.024 — 0.049 — 0.062 — 0.108 — 0.110 Sept. Oct. Nov. Dec. — 0.052 + 0.007 + 0.052 + 0.109 observeret. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. + 0.074 + 0.062 + 0.054 + 0.016 — 0.034 — 0.070 — 0097 — 0.095 Sept. Oct. Nov. Dec. — 0.055 + 0.003 + 0.058 + 0.073 udjevnet. I alle 4 Grupper viser sig en aarlig Periode i Forskjellerne mellem de to Barometre. Med Undtagelse af 2. Gruppe (da Pistors Rør var nyt, og hvor Maximum af Forskjellen falder i Juni) falder Maximum af Ob- servatoriet minus Institutet om Vinteren og Minimum om Sommeren. Man kunde tænke sig, at Aarsagen til denne periodiske Gang laa i Belysningen, idet der om Sommeren for det meste kun indstilles ved Dagslys, om Vinteren ved Ildslys. For at prove dette, beregnede jeg Observatoriet minus Institutet af Observationerne Kl. 2 p. alene, hvilke alle ere gjorte ved Dagslys, med følgende Resultat: Obs. — Inst. Kl. 2p. Dagslvs. Periode. 0.01 mm. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Oct. Nov. Dec. 1867—72 +2 +3 +6 +8 +3 +2 —7 —13 o-5 +3+3 3—70 +6+4+8 +1 — 1 —3 —5 — 10 — 9 —4 —1 +11 +7 7 77—91 +44) 70 0—4—4 = 32 A 8 ee Aflæsningerne ved Dagslys give altsaa samme periodiske Gang som Maanedsmedierne. Vagtmester Eriksen har ogsaa fundet, at Belysningen, om naturlig eller kunstig, ingen forskjellig Indflydelse viser paa Indstil- lingen af begge Barometre. Tidligere, før 1891, aflæstes ved Observatoriets Barometer Thermo- metrene efferat Højden var aflæst. Fra 1. Januar 1891 aflæser Observator Schroeter Kl. 2 p. først Thermometrene. For dette Aar findes: 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 1 3 Obs. — Inst. Kl. 2 p. 1891. Periode. 0.001 mm. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Oct. Nov. Dec. See ae Ay — 28 — 45 — 145 RS Pad oie altsaa fremdeles samme periodiske Gang. Det kunde tænkes, at Thermometrene paa Barometrene ikke angav Kviksølvets Temperatur, og at Reductionen til 00 derved blev saavidt forskjellig i Aarets Lob, at den kunde forklare den aarlige Periode. For de 5 Aar 1887 til 1891 er Middelforskjellen mellem de Kl. 2 p. aflæste Temperaturer paa begge Barometre i Celsiusgrader: Obs. — Inst. Barom. Temperatur. Kl. 2p. 1887—gı Celsius. ane Masse Apr May Juni Juli iS Sept +0.44 +.0.28 — 0.20 — 0.76 — 1.16 1.02 1.08 — 1.02 — 0.84 Ocean Nov Dec: — 0.42 + 0.18 + 0.48. Observatoriets Temperaturer ere saaledes forholdsvis lavest om Som- meren, hojest om Vinteren. Ved Reductionen til 0° skulde saaledes, Kviksølvets Temperatur i begge Barometre forudsat lige stor — de hænge ved samme Vindue — Observatoriets Barometerhojder blive — forholdsvis — hojest om Sommeren, lavest om Vinteren. Men det er det modsatte, der er Tilfældet. Tilbage staar at undersoge Virkningen af Capillariteten. Observatoriets Barometer er Hævertbarometer, Negretti & Zambra No. 648 Fortinsk, Adie No. 1504 Kew-Station Kapselbarometer. Da Observatoriets Barometer viser samme Periode ligeoverfor begge de sidste, gjer dette det sand- synligt, at Aarsagen til den periodiske Forskjel ligger i Hævertbarometret. Hertil slutter sig den Omstændighed, at Perioden var sterkest ved Pistor med det gamle Rør, der var temmelig urent i den korte Arm, og derfor blev sendt til Reparation. I Regelen vil Capillardepressionen ved Hævert- barometre være sterkest i den korte Arm, hvor Luften virker. Jo større den er, desto højere staar Kviksølvet i den lange Arm over det nedre Niveau, desto større aflæst Barometerhøjde. Capillardepressionen bliver desto større, jo mere uren den nedre Arm er, og den aftager med Tem- peraturen — ved det kritiske Punkt forsvinder den, idet Overfladen af Kviksølvet da bliver plan. Følgelig bliver Capillardepressionen i det korte Rør og den aflæste Barometerhøjde størst om Vinteren og mindst om Sommeren. Dette kan forklare vor Periode. Denne faar størst Amplitude i de første Aar, 1. Gruppe, da det nedre Niveau paa Pistor var mest smudsigt. Ved det nye Kaliber synes den efterhaanden, i Gruppe 3 og 4, at være steget lidt, eftersom Røret — faktisk — er blevet mindre rent. 14 H. MOHN. M.-N. KI. Ogsaa den absolute Forskjel mellem Pistor og Institutets Barometre vidner i samme Retning. Sammenstilles, i Maanedsmedier, Observatoriets Observationer, corri- gerede for Virkningen af den i Grupperne 1—4 fundne periodiske Ujevn- hed, med Institutets, reducerede til Normalbarometer (Fuess + 0.12) og samme Niveau, viser der sig fremdeles en noget uregelmæssig Gang i Forskjellen mellem begge. Fra Begyndelsen af (December 1866) er Pistor lavest, men Forskjellen er liden. Fra Vaaren 1867 voxer den og naar i Aarets Lob til over 0.4 mm. Dens videre Gang sees af folgende Tabel, der giver Middelverdien for Aaret. Obs. — Inst, Absolut Forskjel. mm. 18661 —0.07 1871 —0.26 1876 — 0.33 1881 +0.12 1886 + 0.01 67 — 0.34 72 — 0.38 77 — 0.16 82 + 0.07 87 + 0.02 68 — 0.41 73 — 031 78 — 0.16 83 +o11 88 + 0.07 69 — 0.46 74 — 0.33 79 — 0.06 84 + 0.03 89 + 0.08 70 — 0.56 75 — 0.38 80 + 0.03 85 + 0.06 90 + 0.03 Observationerne med Pistor med det mindre Kaliber (fra Juli 1869 af) ere, ved Hjelp af det oven omtalte Fortinbarometer, reducerede til det gamle Kaliber. Der viser sig ikke noget Sprang i 1869. Fra 1870 af nerme begge Systemer sig hinanden, blive lige i 1880 og i de folgende Aar bliver den opstaaede positive Forskjel nogenlunde constant. Havert- barometret er steget, medens dets korte Arm er blevet noget uren. Det er den samme Erfaring, som man ogsaa har gjort andetsteds ?. Da jeg efter denne Redegjorelse tor anse det godtgjort, at Observa- toriets Barometer ikke har været saa skikket til at give nøiagtige Værdier for Lufttrykket som Institutets Barometre, naar disses Observationer blive tilbørlig corrigerede, har jeg beregnet Normalbarometerhøjderne for Chri- stiania udelukkende efter Institutets Observationer. Herved vindes ogsaa den største Grad af Enhed ligeoverfor Institutets øvrige Lulttrykiagt- tagelser i Norge. For imidlertid at faa lagttagelser fra Christiania fra Begyndelsen af det første Lustrum, der begynder med Januar 1866, før Institutets Op- rettelse, har jeg medtaget Observatoriets Maanedsmedier fra Januar til November 1866, men corrigerede for Virkningen af den i 1. Gruppe ovenfor udjevnede Periode og for Standforskjellen mellem Observatoriet og Institutet i samme Niveau i December 1866. L December, a * |. Hann. Die Vertheilung des Luftdruckes über Mittel- und Süd-Europa, S. 17 og Anum, 3. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. I on De norske Normalbarometres og den deraf udledede Stand af de norske Stationsbarometre faar saaledes sit Udtryk ved felgende Ligninger. Fra 1866 til 1875: Normal (Kew) = NB = Negretti & Zambra No. 648 + 0.60 — 0.005894 (1875.4 — ¢)? mm. Fra 1875 til 1890: Normal = NB = Negretti & Zambra No. 648 + 0.60 mm, = Fuess No. 214 + 0.12 mm, II. Det meteorologiske Instituts Stationsbarometre. I 1860 sendtes af Telegrafdirectør Nielsen til Stationerne Sandøsund, Mandal, Skudenes, Aalesund og Christiansund Hævertbarometre af Lundh, der bleve benyttede til de til samme Tid istandbragte telegrafiske Vejr- meldinger. Barometrene vare af en meget simpel Construction. Hævert- røret havde en ydre Diameter af c. 8 mm. og var fæstet til et Træbræt. Paa dette var fæstet to Metalscalaer, inddelte i Millimetre, en øvre og en nedre. Scalaernes Nulpunkt laa imellem begge, saaledes at Barometer- højden blev lig Summen af Aflæsningerne paa begge. Som Control tjente, at Forskjellen mellem Aflæsningerne skulde blive constant for samme Tem- peratur og lidet varierende med Temperaturen. Mellem Scalaerne var anbragt et Thermometer. Kviksolvniveauerne aflæstes paa nogle Baro- metre efter Kviksølvets horizontale Rand (ikke Top) med Øjemaal i Tiendedels Millimeter. Spejlingen af Delstregerne i Kviksølvet benyttedes til at undgaa Parallaxe. Paa andre Barometre var der til Aflæsning en Hage, der bojede sig udenom Glasreret og hvis nedre Rand stilledes i horizontal Flugt med Kviksølvtoppen, medens en Index, der var forbundet med Hagen, tjente til Aflæsning paa Scalaen. Senere fik nogle af disse Barometre Nonius til Aflæsning af Tiendedels Millimeter. Naar Baro- metrene ikke observeredes, hang de i skraa Stilling. Deres rigtige verti- cale Stilling under Observation sikkredes ved en paa Væggen anbragt Stopper. Middelfejlen af en Observation med disse Barometre kunde variere fra =&o.1 til 2o.4 mm. eftersom Instrumenterne vare mere eller mindre rene eller lagttageren mere eller mindre øvet og omhyggelig. De nævnte Barometre, ligesom et af samme Sort, der nogle Aar senere blev sendt til Domaas (Dovre) bleve ikke sammenlignede med 16 H. MOHN. M.-N. KI. noget Barometer i Christiania eller andetsteds, for de udsendtes til Sta- tionerne, Den ferste Bestemmelse af deres Correctioner blev gjort paa min forste Inspectionsrejse Hosten 1866. Det er sandsynligt, at Correc- tionerne have forandret sig fra 1860 til 1866. Scalaen var, som nævnt, i to Stykker, og Træbrættets Længde mellem Scalaerne har vistnok, navnlig i den forste Tid, undergaaet Forandringer. Lungegaardshospitalet ved Bergen havde fra 1860 af et Havertbaro- meter af Deleuil, med finere Aflasningsapparat og Nonier. Det compa- reredes forste Gang af mig Hosten 1866 og viste sig senere ret constant. Den første Forandring, som jeg indførte, var at forsyne Hævertbaro- metrene med Apparat til at indstille Toppen af Kviksølvsøjlerne og aflæse Tiendedels Millimeter med Nonius. Eftersom de ældre Stationer fik nye saaledes forbedrede Barometre, gik de ældre Barometre tildels over til nyoprettede Stationer. Da de Lundh'ske Hævertbarometre viste sig uhensigtsmæssige til Op- naaelsen af den Nøjagtighed, det var ønskeligt, at Barometerhøjderne skulde have, fik jeg i 1868 af C. H. G. Olsen i Christiania construeret et Antal Fortinbarometre efter Model af de Barometre, Institutet havde faaet fra Paris, og som ovenfor ere omtalte. Disse Barometre sammenlignedes nøj- agtig paa Institutet med Negretti & Zambra No. 648, og en Flerhed af dem oftere indbyrdes paa min Inspectionsrejse samme Aars Sommer, da jeg selv bragte dem med til Stationerne. Disse Olsen'ske Fortinbarometre og, paa nye Stationer, nogle af de Lundh'ske vare i Brug i flere Aar. Fortinbarometrene viste sig imidlertid at trænge hyppig Rensning af Kvik- sølvet i Kapselen og af Kapselens Vægge, en Operation, som ikke kunde overlades lagttagerne, men maatte gjøres paa Inspectionsrejserne. Da jeg i 1874 i London blev bekjendt med de Adie'ske Kew-Station-Barometre med fast Bund og sammentrukket Scala, der ikke behøve Rensning og kun kræve en eneste Indstilling, bestemte jeg mig til at faa disse indført i vort Observationsnet og Begyndelsen skede hermed i 1875. Disse Baro- metre have vist sig fortræffelige som Stationsbarometre og de ere efter- haanden blevne indførte paa alle vore Barometerstationer. I hvilken høj Grad de idetheletaget holde sine Correctioner vil fremgaa af den nedenfor givne Redegjørelse for de enkelte Stationers Barometre. Alle de Barometre, der ere blevne udsendte til Stationerne fra Insti- tutet, ere i Forvejen blevne sammenlignede i Christiania med vore Normal- berometre og deres Correctioner til Normalbarometerstand bestemt. Paa Inspectionsrejser, ved hvilke en enkelt Station gjennemsnitlig ikke har kunnet besøges hyppigere end hvert femte Aar, ere stadig Stations- barometrenes Correctioner blevne controllerede. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 17 Som Rejse-Control-Barometer have forskjellige Instrumenter været anvendte. I de første Aar benyttedes et Mountain Barometer Negretti & Zambra No. 369. Det var et let Fortinbarometer af mindre Kaliber, hvis Nonius var til at stille med Haanden. Sammenligningerne med Normalen N. & Z. No. 368 gav en Middelfejl af en enkelt Sammenligning af Æ 0.08 mm. Fra 1878 til 1889 benyttedes hovedsagelig et større Fortin- barometer af Secretan (omtalt ovenfor). Middelfejlen af en enkelt Sammen- ligning med Normalbarometret var fra Æ 0.02 mm. til + 0.06 mm. Paa et Par Inspectionsrejser anvendtes et Adie's Kew-Station-Barometer, med Middelfejl af en enkelt Sammenligning af # 0.02 til # 0.04 mm. I 1886 anvendtes foruden Secretan et Mountain Barometer af Casella, med Middel- feil af en enkelt Sammenligning med Normalen af # 0.07 mm. I 1887 medbragtes baade Secretan og Adie, med udmerket Overensstemmelse. Da Secretan i 1888 og 1889 tildels havde vist sig foranderligt paa Rejsen, anskaffedes i 1890 et Rejse-Control-Barometer Wild-Fuess, ved hvilket Middelfejlen af en enkelt Sammenligning med Normalen var + 0.02 mm. til Æ 0.03 mm. Rejse-Control-Barometrene sammenlignedes med Normalbarometrene paa Institutet saavel før som efter Rejsen. I Regelen fandtes Correctio- nerne til disse i begge Tilfælder saa lige, at Observationerne paa Inspec- tionsrejsen kunde beregnes med Mediet af de før og efter Rejsen fundne Correctioner. I Tilfælde af merkelig Forandring antoges denne proportional med Tiden. Nærmere Redegjørelse for Stationsbarometrenes Inspection findes i Jahrbuch des Norwegischen meteorologischen Instituts 1874—93. III. Barometrenes Hojde over Havet. Hojden af Barometrenes nedre Kviksolvflade over Havet er paa de fleste Stationer bestemt ved geometrisk Nivellement. Ved Stationerne i Nærheden af Stranden er der ved Hjelp af localkjendte Personer opsøgt Middelvandstand, og herfra nivelleret med Wredes Nivellerspejl op til Barometret. Jernbanenivellements ere benyttede i størst mulig Udstræk- ning, For de faa Stationers Vedkommende, hvis Højde endnu ikke h : kunnet blive bestemt ved geometrisk Nivellement, er der benyttet baro- metrisk Højdebestemmelse efter Aarsmedier (Normalmedier) enten alene eller i Forbindelse med geometriske Nivellements. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 1. bo 18 H. MOHN, M.-N. KI. Det er ikke umuligt, at Middelvandstand paa Kysten og i Fjordene er noget forskjellig fra den Niveauflade ved Christiania, der er Udgangs- punktet for Jernbanenivellementerne og den geografiske Opmaalings Præ- cisionsnivellement. Da Størrelsen af denne Forskjel ikke er kjendt, og neppe kan antages at bevirke en saa stor Afvigelse i Barometerhøjden som 0.05 mm., er der ikke taget noget Hensyn til den. Særlige Oplysninger om Barometrenes Højde paa de forskjellige Sta- tioner findes nedenfor. IV. Observationernes Reduction til Normalbarometerstand, til samme Niveau og til Dagsmedium. Control. De aflæste Barometerhøjder ere reducerede til 0" efter Haeghens’ Tabeller i Smithsonian Miscellaneous Collections, undtagen for de ældste Hærvertbarometres Vedkommende, der havde Træbrætter; ved disse er der kun taget Hensyn til Kviksølvets Udvidelse, ikke til Scalaens. Dernæst ere Barometerhøjderne reducerede til Normalbarometerstand sand Barometerhøjde, uden Tyngdecorrection) efter de ved Institutet og ved Inspectioner fundne Correctioner. I Praxis sloges disse Reductioner sammen med Reductionen til 0° i en Tabel for hver Station (Tiendedels Millimeter). Observationstiderne ere for de fleste Stationers Vedkommende KI. 8 a.m,, Kl. 2 p.m. og Kl. 8 p. m. Fra 1866 til 1875 ere Observationerne blevne controllerede paa den Maade, at Morgenobservationerne reduceredes til Havfladen og indtegnedes i Karter for hver Dag. Efter disse Opgaver blev der trukket Isobarer, og disses mere eller mindre rimelige Løb gav Prøve paa Observationernes Nøjagtighed. Under Arbeidet med Reductionen til 09 blev der seet efter, om Observationerne Kl. 2 p. og Kl. 8 p. viste urimelige Sprang. Fejl paa 10 og 5 Millimeters Aflæsning kunde saaledes opdages og rettes. For hver af de tre Observationstider blev der beregnet Medium for Maaneden. Middel af disse toges som Middelbarometerhøjden for Maaneden. Redu- cerede til Havet afgav disse Medier Materiale til Construction af Isobarer for Maaneden, hvorved en ny Control vandtes for Barometrenes Stand og Observationernes Nøjagtighed. Fra 1876 af er indført en skarpere Control. De til 09 og Normalstand reducerede Barometerhøjder afsættes paa Millimeterpapir, 10 mm. per 24 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 19 Timer og ı mm. per I mm. Barometerhøjde, og de afsatte Punkter for- bindes med en Curve. Nabostationernes Curver staa under hverandre. Herved opdages strax større Fejl (navnlig paa 10 eller 5 mm.) der rettes, ligesom Huller, om nødvendigt, udfyldes ved parallelløbende Curver. Obser- vationerne indføres i Tabeller, som de i første Del af Jahrbuch. Morgen- observationerne benyttes til Isobarkarter (Havfladen) for hver Dag. Der tages Middel for Maaneden af Observationerne for hver af de tre Observa- tionstider og beregnes Maanedsmedium. Disse Media reduceres til Hav- fladen og der tegnes Isobarkarter for Maaneden. Maanedsmedierne for hvert af de tre Observationsklokkeslet indføres i dertil bestemte Protocoller, en for hver Station og en Tabel for hver Maaned. De paa den anførte Maade i Aarenes Løb beregnede og i Aar- bogen meddelte Maanedsmedia for hver Station kunne ikke uden videre sammenstilles. Der udfordres flere Rettelser til de i Protocollerne indførte eller i Aarbøgerne trykte Tal, for at gjøre Observationsrækkerne homogene. Efter Protocollerne er taget Middel af Maanedsmedierne for de tre Observationsklokkeslet. Disse have faaet følgende Rettelser for at give homogene Maanedsmedia. 1. Rettelse for Normalbarometrets Standforandring fra 1866 til 1875, eller for Forskjellen mellem den sande Correction for Normalbarometret og den Correction for Normalbarometret, der benyttedes ved Stationsbaro- metrets directe (paa Institutet) eller indirecte (ved Inspection, paa Sta- tionen) Sammenligning med Normalbarometret. 2. Rettelse for Forskjellen mellem den sande Correction til Normal- barometret og den til de forskjellige Tider anvendte Correction for Stations- barometret. For at finde den sidste har jeg gjennemgaaet hele det origi- nale Observations- og Beregningsmateriale for hver Station. Dette var nødvendigt, da de benyttede Correctioner for Stationsbarometrene bero paa foregaaende Verificationer af Instrumenterne og ikke vare corrigerede for senere fundne Forandringer. Det anføres for hver Station, med hvilke Correctioner der tidligere var regnet. Efter Correctionerne 1 og 2 kunne Aarbogens Tal corrigeres. 3. Rettelse for forandret Niveau. Paa mange Stationer have i Tidens Løb fra 1866 af Barometrene hængt i forskjellige Niveauer. I saadanne Tilfælder har jeg reduceret Barometerhøjderne til et bestemt Niveau. Hertil er i Regelen valgt det Niveau, i hvilket Barometret har hængt i den største Del af Observationsperioden eller det sidste Niveau, i hvilket Kapselen hang. Reductionen til et andet Niveau er, da der kun er Spørgsmaal om smaa Niveauforskjeller, beregnet efter Differentsformelen: Q* 20 H. MOHN. M.-N. KI. b 7991 (1 yr ey Ab= hvor Ad er Reductionen i mm. for Niveauforskjellen AA meter, å Baro- meterhøjden i mm., ¢ Luftens Temperatur i Celsiusgrader og « Luftens Udvidelsescoefficient!. Værdien af ¢ er taget efter vedkommende Maaneds Middeltemperatur. Ved de Lejligheder, hvor der inde i en Maaned er Brud paa Conti- nuiteten af Summen af Rettelserne, er hertil taget forholdsmæssigt Hensyn ved Beregningen af Maanedens Medium. 4. Af de efter de tre anforte Rettelser corrigerede raa Maaneds- media ere de sande Maanedsmedia (for 24 Timer) beregnede ved at tilfoje en Correction, der er constant for samme Maaned og for samme Station, men varierer for samme Station fra Maaned til Maaned og for samme Maaned fra Station til Station. Disse Correctioner ere udledede af de timevise Barometerobservationer, der ere giorte i Christiania®, Christians- sand®, Bergen* og Bossekop®, der have givet følgende Værdier for Cor- rectionerne (Hundredels Millimeter): Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Oct. Nov. Dec. Christiania 2 2 —3 ZO ATO: Mae 2 3 —2 307 Christianssand — 2 4 —3 I 1 2 O—4 —2 —7 —6 8 Bergen (oy ti Fo tog GJ NESE ro TES Bossekop UP 7 —5 3 10 I 8 —1 2 300 Da de tilsvarende Tal for Upsala, Helsingfors og St. Petersburg ®, der bero paa lange Aarrækker, vise en særdeles regelmæssig Gang, har jeg udjevnet, efter Formelen 40 = } (a + 26 + c), Tallene for de norske Stationer til den videre Anvendelse. For hver enkelt Maaned afsattes de definitive Værdier for Correctionerne for de ovennævnte norske, svenske, finske og russiske Stationer samt for Sodankylæ paa Karter, og paa disse blev trukket Linier for ligestore Verdier af Correctionen for hver 0.01 mm. I Formelen er den almindelige Differentialligning for Luftens Trykforandring som Func- tion af Niveauforandringen: #=——1_ L dh, hvor g er Vegten af en Kubik- 1+ at P meter Luft v. 09 og Normaltryk (1.293052 Kg) og P en Atmosfæres Tryk (10333 Kg per må). Hansteen op. cit. Norsk meteorologisk Aarbog for 1869, S. XI. ce u w Do. for 1868, S. VIN. ’ Beobachtungs-Ergebnisse der norwegischen Polarstation Bossekop in Alten. Herausg. Aksel S, Steen, S. 84, 85. Se ogsaa Meteorologische Zeitschrift f. 1891, S. 252. ® Rykatchew. La marche diurne du baromètre en Russie. Rep. f. Met. Bd. VI, No. 10, 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 21 Herefter udtoges Værdierne for hver enkelt af de norske Stationer. En Tabel over dem findes i Jahrbuch des norwegischen meteorologischen Instituts fiir 1891, S. XII. Correctionerne ere gjennemgaaende smaa og naa aldrig over 0.08 mm. Det har saaledes liden Betydning om de med- tages eller ej. V. Redegjorelse for Barometrenes Stand og Niveau samt Observationernes Udforelse og Beregning paa de enkelte Stationer. Den ældste Række Observationer udførte i Norge med Barometer, hvis Stand var controlleret, er Prof. Hansteens paa Christiania Observa- torium fra den 1. April 1837. Fraseet Observationsrækker, gjorte af Privatmænd med Barometre, hvis Stand det ikke har været mulig at con- trollere, komme dernæst de af Telegrafdirectør Nielsen oprettede Stationers Observationer fra 1860 og Lungegaardshospitalets (Overlæge Dr. Danielssen) fra samme Tid. Da Observatoriets Barometer, som ovenfor paavist, ikke kan antages at have holdt sin Correction til sand Barometerstand (der antagelig den hele Tid har været ganske ringe) ganske uforandret, og da de ældre Nielsen’ske Stationsbarometre for Aarene 1860 til 1865 efter anstillet Undersøgelse give Resultater, som ikke kunne bringes i Overens- stemmelse med en rimelig Fordeling af Lulttrykket i det sydlige Norge, har jeg taget Aaret 1866 som det første i Rækken af dem, hvis Observa- tioner ere lagte til Grund for mine Beregninger af Normalbarometerhøjder for de norske Stationer (25 Aars Perioden 1866 til 1890). Vistnok kunde muligens uden Skade Observationsrækkerne fra Christiania fra 1837 og fra Bergen fra 1861 været benyttede saaledes, at man kunde have faaet en længere Aarrække til Raadighed, men paa den ene Side savnedes Jevnførelse af disse Stationers Barometre for de tidligere Aars Vedkom- mende med Udlandets anerkjendte Normalbarometre, og paa den anden Side forelaa der ingen tidligere brugelige og senere fortsatte Observations- rækker for det nordlige Norge udførte med Kviksølvbarometre. Som man nedenfor vil se, ere heller ikke de første Aars Observationer fra de norske Stationer paa langt nær saa paalidelige som de senere. Af alle disse Grunde har jeg ikke vovet at gaa længere tilbage end til 1866, fra hvilket Aar af vore Stationsbarometre have været underkastede stadig Control, w 1) H. MOHN. M.-N. KI. I det Følgende skal jeg meddele de Oplysninger om Instrumenter og Observationer ved de enkelte Stationer, der ligge til Grund for de Be- regninger, der ere udførte til Fremstillingen af homogene Maanedsmedier. Som Exempel paa Beregningerne hidsættes: No. 10. Skudenes August 1872. N. & Z. + 0.23 = Olsen No. 12 — 0.64 mm. + 0.32 + 0.32 Corr. 1 NB =N. & Z. + 0.55 = Olsen No. 12 — 0.32 mm. Der var regnet med — 0.80 mn La + 0.48 Görz Red. f. Niveau + 0.67 Corr. 3 ASE Red. t. Dagsmedium — 0.01 Corr. 4 | Sum af Corr. + 1.14 mm. I Protocollen : | 8 a. 2 p. 8 p. 4 Sum 7582 7585 7586 758.43 Corr. = + 1.14 Sand Barometerhojde 759.57 mm. 1. Christiania. For de forste 11 Maaneder af 1866 er, som ovenfor nævnt, benyttet Observatoriets Observationer, reducerede til Institutets System. Fra 1. December 1866 til 31. December 1876 er benyttet Institutets Observa- tioner med Negretti & Zambra No. 648. Dette Barometers Correction til sand Barometerhojde ere ovenfor omtalte. Barometrets Niveau var fra 1. December 1866 til 19. October 1872 22.68 Meter, og har senere været 41.125 Meter. Alle Observationer ere reducerede til Observatoriets Niveau, 24.88 Meter. Alle 3 Niveauer ere bestemte af Stadsingenieren i Christiania ved nojagtigt geometrisk Nivellement. Fra den 1. Januar 1877 af ere Observationerne udforte paa Observatoriet, i Niveauet 24.88 Meter, med Stationsbarometret Adie No. 1504. Dette Barometers Correction til sand Barometerhojde er fundet: 1876 Sept. N.& Z. + 0.60 = Adie 1504 + 0.26 mm. ved 755 mm. 1882 Maj N.&Z. +o60—= » » 0.27 aan 1891 Juli N.&Z +o60= » » +025 » » 758 » (Fuess 214 + 0.12). (88 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 2 Efter Kew-Certificatet er Correctionen noget varierende med Baro- meterhojden. Der regnes med + 0.25 mm. ved 755 mm. 2. Eidsvold. Dokken Skole. Stationsbarometer Adie No. 1476. Ved Institutet fandtes i Maj 1875 NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1476 + 0.15 mm.“ Ved Inspection i September samme Aar fandtes samme Correction. Den 18. September 1879 fandt A. S. Steen + 0.22 mm.* Den 23. August 1889 fandt jeg + 0.34 mm. og den 15. Juni 1890 fandt Steen + 0.30 mm. Fra October 1875 til ud 1884 var regnet med Corr. — 0.22, og senere med + 0.18 mm. Barometrets Hejde var hele Tiden den samme og er bestemt ved barometrisk Nivellement mellem Stationen og Eidsvolds Jern- banestation til 189.5 Meter. 3. Aas. Stationen er Aas hojere Landbrugsskole, Barometer Adie No. 638. Corr. fundet = + 0.06 mm. ved Institutet i August og September 1884. Niveau = 92.0 m. Nivellement. Observationerne begynde med Januar 1885. Barometercorrection og Niveau ikke controlleret paa Stationen. 4. Krappeto. Stationen ligger ved Krappeto Sluse, ved Aspern-Sjoen. Stations- barometret, Adie No. 673, fandtes den 9. til 22. August 1884 paa Insti- tutet at have en Correction til sand Barometerhojde (NB) af + 0.02 mm. Efter Barometrets Ophængning paa Stationen fandtes den 12. og 13. Sep- tember samme Aar Corr. = + 0.21 mm. Den 1. til 3. August 1889 fandt jeg paa Stationen Corr. = + 0.18 mm. Herefter er Correctionen antaget = + 0.20 mm. og de fornedne Rettelser gjort for de forste Aar, da Cor- rectionen regnedes for + 0.02 mm. Barometrets Niveau ligger 3.15 m. over Aspernsjoens, hvilket efter Kanalvæsenets og Jernbanevæsenets Nivellement ligger paa Niveauet 104.0 m over Christianiafjordens. Barometrets Højde bliver herefter 107.2 Meter. 5. Sandøsund. Tidligere Telegrafstation paa Vestsiden af Christianiafjordens Munding. Observationerne begyndte i 1860, men ere ikke benyttede for fra 1866, af Grunde, som ovenfor ere anførte. Det fra 1860 af benyttede Barometer var et Hævertbarometer af Lundh af tidligere beskrevet Construction. Det compareredes første Gang * betyder her og i det følgende, at Tallet ikke er det ved Sammenligningerne i sin Tid directe fundne, men er Resultatet af de senere definitive Beregninger, efterat N. & Z.’s sande Correction til NB var fundet. 21 HM. MOHN. M.-N. Kl. af mig den 26. November 1866 og fandtes da NB = N. & Z. + 0.18 = Lundh — 1.85." Ved Beregningerne var brugt — 1.8 mm., saaledes at Correctionen for Protocollens Tal bliver — 0.05. Denne er anvendt fra 1. Januar 1866 til 5. April 1867 2 p., da et nyt Barometer toges i Brug. Dette var Hævertbarometer Lundh No. 30, for hvilket ved Institutet fandtes i Marts og April 1867 NB = N. & Z. + 0.22 = Lundhgo + 0.6 mm.* Ved Inspection fandtes den 8. September 1868 NB = N. & Z. + 0.33 = Lundhso + 0.42 mm.* Lundhgo brugtes til den 15. September 1868 KI. 8 p. og Observationerne vare beregnede med Corr. 0.0 mm. Den sande Cor- rection er antaget at variere jevnt med Tiden fra + 0.6 mm. den 5. April 1867 til + 0.4 mm. den 15. September 1868. Den 16. September 1868 toges i Brug Fortinbarometer Olsen No. 6. Ved Institutet fandtes i Juli 1868 NB = N. & Z. + 0.31 = Olseng — 0.75 mm.* og ved Inspectionen den 8. September 1868 NB = Olseng — 0.72 mm.* Den samme Correction gjenfandtes (af C. de Seue) ved Inspection den 7. October 1873. Olsen No. 6 benyttedes til den 6. September 1875 Kl. 2 p. Observationerne vare beregnede med Corr. — 0.8 mm., og den resulterende Rettelse bliver for hele Tidsrummet + 0.05 mm. Den 6. September 1875 byttedes Barometret Olsen No..6 med Fortin- barometret Olsen No. 2, der samme Dag ved Inspection havde Ligningen: NB = N. & Z. + 0.60 = Olsens — 0.25 mm.* I Maj 1876 fandtes ved Sammenligninger paa Stationen NB = Adie No. 1512 + 0.12 = Olseng — 0.33 mm.” Observationerne med Olsen No. 2 vare beregnede med Corr, — 0.6 mm. Der antoges en jevn Forandring af Correctionen fra den 6. September 1875 til den 14. Juni 1876 8 p., da Olsens benyttedes sidste Gang. Den 15. Juni 1876 toges Barometret Adie No. 1512 i Brug. Dets Correction til NB var paa Institutet fundet = + 0.11 mm.” Den 3. Sep- tember 1879 fandt A. S. Steen ved Inspection + 0.12 mm.* Den 2. August 1884 fandt jeg paa Stationen + 0.12 mm. Barometret flyttedes til Færder i October 1885. Paa denne Station fandt jeg i Juli 1889 Corr. = + 0.08 mm. Observationerne i Sandesund vare beregnede med Corr. — 0,3 mm. til Udgangen af 1884 og senere med Corr. + 0.1 mm. Barometrets Højde over Havet var efter Nivellement med Wredes Nivellerspejl fra 1866 til 1878 ud October 12.6 Meter og fra 1. November til Observationernes Slutning 8.1 Meter. Samtlige Observationer i det sidste Niveau ere blevne reducerede til Niveauet 12.6 Meter. 6. Færder. Fyrstation ved Christianiafjordens Munding. Barometret Adie No. 1512 flyttedes i October 1885 fra Sandøsund til Færder. Her fandt jeg den 1806. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. to mn 21. og 22. Juli 1889 NB = Fuess 214 -F 0.12 = N. & Z. + 0.60 = Adie 1512 — 0.08 mm. Med denne Correction ere Observationerne beregnede. Barometrets Niveau er 13.0 Meter. 7. Oxe. Fyr-, Semafor- og Telegrafstation. Det første Barometer, der blev bragt til Oxø, var Hævertbarometer Lundh No. 41. Ved Institutet fandtes i 1809 NB = N. & Z. + 0.38 = Lundhy; + 3.46 mm.” Beregnede med denne Correction stemme imidlertid ikke Observationerne med Mandals. Den 3. September 1872 fandtes ved Inspection: NB = N. & Z. + 0.55 = Lundby + 1.98 mm.* Observationerne vare beregnede med + 4.7 mm., heri indbefattet Reduction til Havfladen. De første Observationer fra 1869 til ud 1871 ere ikke medtagne til Bereg- ningen af Normalværdier. For 1872 er til ud August Correctionen be- regnet efter + 1.98 mm., fundet den 3. September, og 1.45 mm. den T. Januar, det sidste Tal interpoleret efter Sammenligningerne med Mandal i 1869. I Februar 1874 sendtes til Oxo Marinebarometret Adie No. 1399. Efter Sammenligning med dette Barometer havde Lundh; en Correction til NB af + 2.13 mm.*, altsaa 0.18 mm. større end i 1872. Til denne Stigning er taget Hensyn. Der var tidligere regnet med Corr. + 4.7 mm. i September 1872 og fra October med + 3.0 mm. til ud Marts 1874, begge indesluttende Reduction til Havfladen. Adie No. 1399 toges i Brug den 1. April 1874. Dets Correction til NB var fundet at være + 0.29 mm.* og der var regnet med + 1.45 mm. (incl. Red. t. Havfladen) til ud 1874. Fra 1. Januar 1875 regnedes med — 0.07 mm. indtil ud October 1882. Den 17. August 1880 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1399 4- 0.38 mm.“ Den 1. November 1882 toges i Brug Stationsbarometer Adie No. 1567, hvis Correction til NB var + 0.02 mm.“ Der blev regnet med — 0.29 mm. indtil ud 1885. Fra denne Tid regnedes med + 0.10 mm. til ud 1889 og fra 1. Januar 1890 med 0.00. Den 7. Juli 1890 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = N.& Z. + 0.60 = Adie 1567 — 0.02 mm., altsaa uforandret Correction. Barometrets Niveau var indtil 3. September 1872: 15.6 Meter, fra 3. September 1872 til 26. October 1882: 14.7 Meter og senere 11.3 Meter. Samtlige Maanedsmedia ere blevne reducerede til Niveauet 11.3 Meter. 8. Mandal. Telegrafstation. I 1860 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh. I September 1866 fandt jeg NB =N. & Z. + 0.16 = Lundh — 2.05 mm,* 26 H. MOHN. M.-N. Kl. Denne Correction er brugt for de foregaaende Maaneder af 1866. Den 20. Juli 1868 inspiceredes Stationen og opstilledes Fortinbarometer Olsen No. 3. Ved Sammenligning mellem begge Barometre fandtes: NB = Lundh — 2.44 mm.“ For Mellemtiden mellem September 1866 og Juli 1868 interpoleredes Correctionen. Der var regnet med — 2.1 mm. Barometret Olsen No. 3 gav ved Institutet i Juli 1868: NB =N. & Z. + 0.32 = Olseng — 0.65 mm.‘ Det toges i Brug den 21. Juli 1868 Kl. 2 p. Den 2. September 1872 fandt jeg ved Inspection: NB =N. & Z. + 0.55 = Olseng — 0.35." Barometret Olseng var noget urent i Kapselen og rensedes. Efter Rensningen fandt jeg Corr. = — 0.46 mm.“ Den 5. September 1875 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Olseng — 0.59 mm.“ Fra 1. October 1876 benyttedes Stationsbarometret Adie No. 1508. Sammenligninger paa Stationen mellem Adie og Olsen gav NB = Olseng — 0.66 mm.* Den 21. October 1876 fandtes paa Insti- tutet NB = N. & Z. + 0.60 = Olseng — 0.57 mm.* Olsen No. 3 var hele Tiden reduceret med — 0.7 mm. Adie 1508 havde ved Institutet i 1876 Corr. t. NB = — 0.31 mm.* Den 30, April og 1. Maj 1885 fandt jeg ved Inspection NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1508 + 0.33 mm. Den g. Juli 1890 fandt jeg ved Inspec- tion NB = Fuess 214 + 0.12 = N. & Z. + 0.60 = Adie 1508 + 0.31 mm. Fra 1. October 1876 til ud 1884 regnedes med — 0.08 og senere med + 0.32. Barometrets Niveau har den hele Tid været 16.5 Meter over Mandalselven. 9. Skudenes. Telegrafstation. I 1860 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh, der første Gang blev compareret af mig den 1. og 2. October 1866. Der fandtes NB = N. & Z. + 0.16 = Lundh — 0.80 mm.* Den 12. Juni 1867 fandtes ved Inspection NB = N. & Z. + 0.23 = Lundh — 1.54 mm.* Ved Sammenligning med et nyt Hævertbarometer af Lundh (Lundh,) med Hager til Aflæsning, der var verificeret ved Institutet, fandtes Høsten 1867 for det første Barometer NB = Lundh — 1.02 mm.* Der var regnet med Corr. = — 0.70 mm. Barometret Lundh, havde ved Institutet Corr. — 0.28 mm.” Ved Sammenligninger i 1868 i Hammerfest fandt jeg dets Corr. = 0.23 mm.’ Hage-Barometret toges i Brug i Skudenes i September 1867. Det benyttedes til den 22. Juli 1868 og der var regnet med Corr. 0.30 mm. Det afløstes af Fortinbarometer Olsen No. 12, der paa Institutet i Juli 1868 havde Correctionen — 0.70 mm.” Den 22. Juli 1868 fandt jeg ved Inspection i Skudenes NB = N. & Z. + 0.32 = Olsen — 0.65 mm.” Den 22. August 1872 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.55 = 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 2 Isa Olsenyo — 0.32 mm.* og den 2. September 1875 NB = N. & Z. + 0.60 = Olsens — 0.50 mm.* I Maj 1876 fandtes i Skudenes NB = Adie No. 1505 + 0.31 = Olsenyz — 0.32 mm.* og i September samme Aar ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Olsens — 0.19 mm.*, efterat Instrumentet var renset. Der var regnet med — 0.8 mm. fra Juli 1868 til August 1872, med — 0.6 mm. fra September 1872 til September 1875 og senere med — 0.3 mm. Olsen No. 12 afløstes den 1. Juni 1876 af Stationsbarometer Adie No. 1505, hvis constante Correction hele Tiden har været + 0.31 mm. (se Side 9). Indtil 1884 var regnet med — 0.09 mm. En mindre rigtig Aflæsningsmaade, idet lagttageren en Tid stillede Nonien for højt, er taget Hensyn til. Fejlens Størrelse blev bestemt ved directe Sammenligninger mellem lagttageren og mig i 1880. Barometrets Højde i Skudenes var indtil 9. October 1878 11.4 Meter, senere 4.0 Meter over Havet. Samtlige Barometerhøjder ere blevne redu- cerede til 4.0 Meter. 10. Bergen. Stationen er paa Lungegaardshospitalet. Fra 1860 havdes Hævert- barometer af Deleuil. Den 12. October 1866 fandt jeg NB=N.&Z. + 0.16 = Deleuil — 0.83 mm.* I Juni 1867 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.23 = Deleuil — 1.00 mm.* Den 14. Juni 1871 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.52 = Deleuil — 0.61 mm.* Den 19. August 1872 fandtes Deleuil meget urent i det korte Rer og det viste 0.33 mm.* for lavt. Indtil denne Dag extrapoleredes Correctionen efter de tidligere fundne Værdier. Der var hidtil fra 1860 af regnet med — 0.8 mm. Efterat Deleuil var renset, fandt jeg den 20. August 1872 NB = N. & Z. + 0.56 = Deleuil — 0.18 mm.“ Den 6. August 1873 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.58 = Deleuil — 0.26 mm.” Fra 20. August 1872 var regnet med —o.5 mm. Den 2r. Juni 1875 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Deleuil — 0.19 mm.* Der var regnet med — 0.6 mm. I September 1880 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Deleuil — 0.45 mm.“ Der var regnet med — 0.87 mm. Da Deleuil nu var igjen blevet meget urent og vanskeligt at observere, blev det ombyttet med Adie No. 1564. I April 1877 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1564 + 0.01 mm.* I September 1880 fandtes sammesteds Correc- tionen = + 0.04 mm. I Bergen fandt jeg strax efter NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1564 + 0.02 mm.“ Indtil ud 1883 var regnet med — 0.39 mm. I Maj 1885 fandt jeg NB = Fuss 214 + 0.12 = Adie 1:64 + 0.22 mm. Der var regnet med + 0.02 mm. ud 1884 og senere med + 0.22 mm. indtil Maj 1885. I August 1886 fandt jeg Corr. = + 0.14 mm. og i Juli 28 H. MOHN. M.-N. Kl. 1890 + 0.12 mm. med hvilke der er regnet i de respective Tidsrum. I August 1892 fandt jeg Corr. = + 0.13 mm. Barometrets Niveau fandt jeg ved Nivellement 17.4 Meter over Lunge- gaardsvandets Middelvandstand. 11. Ullensvang. I 1875 opstilledes Fortinbarometer Olsen No. 13 i Prestegaarden. Det flyttedes 1. April 1880 til Gaarden Kvitavol. Bestemmelserne af Correc- tionen for dette Barometer gav saa forskjellige Værdier til forskjellige Tider, at jeg bestemte mig til ikke at medtage Observationerne fra Preste- gaarden til Beregning af Normalværdier. I September 1880 fandt jeg paa Kvitavol dette Barometers Correction = — 0.10 mm.‘ Der var regnet med — 0.6 mm. Samtidig opstilledes Stationsbarometer Adie No. 1563 og fandtes NB = N. & Z. + 0,60 = Adie 1563 + 0.06 mm.“ Barometret flyt- tedes med Stationen den 7. Juli 1894 til Ernes. I August 1886 fandt jeg en Correction af + 0.44 mm., men der var grundet Tvivl om Rejse- Controlbarometrets Paalidelighed. I Juli 1892 fandt jeg paa Ernes med Rejse-Controlbarometer af Fuess NB == Fuess 214 + 0.12 = Adie 1563 + 0.06 mm., altsaa ganske som i 1880. Denne Correction er anvendt for den hele Observationsrække. Indtil ud 1884 er brugt Corr. — 0.35 mm., i 1885 Corr. + 0.05 mm. og senere + 0.06 mm. Barometrets Niveau var efter Nivellement med Wredes Nivellerspejl fra 1. April til 7. Juli 1884: 43.0 Meter over Sørfjordens Middelvandstand, senere, paa Ernes, 30.3 Meter, til hvilket samtlige Observationer ere redu- cerede. 12. Leirdal. Telegrafstationen paa Leirdalsøren. Stationen fik 1869 et Fortinbaro- meter Olsen No. 14, hvis Correction var fundet paa Institutet = — 0.35 mm.“ Observationerne med dette vare imidlertid saa mangelfulde, at jeg bestemte mig til at tage 1876 som det forste Aar i den til Normalmedier anvendte Observationsrække. I dette Aar fik Stationen et Stationsbarometer Adie. I September 1876 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Olsenys 0.41 mm.‘ Dette Barometers Correction antoges til — 0.40 mm. fra Januar til Juni 1876. Der var regnet med — 0.56 mm. Barometret Adie No. 1509 toges i Brug i Juni 1876. Ved Institutet fandtes i Marts 1876 NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1509 + 0.47 mm.* I Juli 1886 fandt jeg + 0.47 mm. og i August 1892 + 0.46 mm. Fra 15. Juni 1876 til 31. December 1884 var regnet med + 0.06 mm., senere med + 0.46 mm. Jarometrets Niveau var den hele Tid 4.8 Meter over Sognefjorden ved Leirdalsoren 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 29 mulesje: Station ved Sognefjorden. Da de tidligere brugte Barometre af Lundh og Olsen viste sig mindre paalidelige, har jeg medtaget her kun de Ob- servationer, der ere gjorte med Stationsbarometret Adie No. 1507 fra 1877 af. I Marts 1876 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1507 + 0.03 mm.“ Den 6. Juni samme Aar fandt jeg paa Stationen, gjennem Rejsebarometer Negretti & Zambra 649, Corr. — 0.12 mm.” Den 28. og 20. Juli 1886 fandt jeg sammesteds NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1507 + 0.08 mm. og i August 1892 paa Balestrand + 0.11 mm. Til ud 1884 er Correctionen antaget til + 005 mm. Der var regnet med + 0.38 mm. Senere er regnet med + 0.08 mm. Observationerne paa Flesje sluttede den sidste October 1886 og fortsattes paa Balestrands Prestegaard i No- vember og December. Paa Flesje var Barometrets Niveau 4.8 Meter over Sognefjorden, paa Balestrand 14.7 Meter. Samtlige Observationer ere reducerede til Niveauet 4.8 Meter. 14. Flore. Telegrafstation. Det forste Barometer var, i 1869, Fortinbarometret Olsen No. 10. Der fandtes i 1869 NB=N. & Z. + 0.36 = Olsenio — 0.40 mm.* Den 28. Juli 1872 fandt jeg NB=N. & Z.4 055 = Olsenjy & 0.00 mm.“ Barometret var skiddent i Kapselen og rensedes. Efter Rensningen fandt jeg Corr. = — 0.10 mm.“ Den 26. Juni 1875 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Olsenyy + 0.01 mm.“ for Rensning, og efter Rensning Corr. = — 0.15 mm.“ Den 3. til 13. Maj 1876 fandtes paa Stationen ved Sammenligning med det nye Stationsbarometer Adie No. 1510: NB = Adie 1510 + 0.04 = — 0.10 mm.“ Olsen No. 10 obser- veredes ud Maj 1876 og var beregnet med Corr. = — 0.5 mm. Fra 1. Juni 1876 toges Adie i Brug. Ved Institutet Marts 1876: NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1510 + 0.04 mm.* Den 14. Maj 1885 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1510 + 0.09 mm. Til ud 1884 var regnet med — 0.37 mm. Fra 1. Januar 1885 er regnet med + 0.09 mm. Den 22. Juli 1890 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1510 + 0.10 mm. Barometrets Niveau var til 17. April 1873 = 9.0 Meter. Fra 17. April 1873 til 8. April 1878 var Niveauet 6.6 Meter og senere 8.0 Meter. Til dette sidste Niveau ere samtlige Maanedsmedier reducerede. 15. Dombesten. Station ved Sydsiden af den ydre Del af Nordfjord. Stationsbaro- meter Adie No. 1478, ophængt i Juni 1875 og observeret til ud August 30 H. MOHN. M.-N. Kl. 1882. Maanedsmedierne for Juli og August 1881 samt September 1877 har jeg interpoleret efter Nabostationernes, da Observationerne vare ufuld- stændige. Vaaren 1875 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1478 + 0.13 mm.“ Ved Ophængningen paa Dombesten den 28. Juni 1875 fandt jeg Corr. = + 0.10 mm.* Den 25. August 1880 fandt jeg ved Inspection Corr. = + 0.17 mm.*, og i November 1883 fandtes ved Institutet + 0.14 mm.* Observationerne ere beregnede med Corr, = + 0.14 mm. For var regnet — 0.25 mm. Barometrets Niveau var 11.1 Meter over Nordfjordens Middelvandstand. 16. Aalesund. Telegrafstation. I 1860 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh. I October 1866 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.16 = Lundh — 0.18 mm. Den 22. Juni 1867 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.23 = Lundh — 1.33 mm * Observationerne vare blevne beregnede med — 0.1 mm. Barometret om- byttedes med Havertbarometer | apparat. Ved Institutet fandtes NB = N. & Z. + 0.23 = Lundhg + 0.16 mm.*, der gav det forrige Barometer Correctionen — 1.33 mm.” efter undh No. 31 med bedre Aflæsnings- Sammenligninger paa Stationen den 22. Juni 1867. I August 1868 fik Stationen Fortinbarometer Olsen No. 1, hvis Correction paa Institutet var fundet = — 0.63 mm." Paa Stationen fandtes den 15. August 1868: NB = N. & Z. + 0.32 = Olsen, — 0.63 = Lundhg + 0.58 mm.* Lundhs var bleven beregnet med + 0.20 mm. Den 2. September 1870 fandt de Seue NB = N. & Z. + 0.47 = Olsen) — 0.63 mm.* Den 16. Juni 1871 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.51 = Olseny — 0.55 mm.* I Juli 1872 fandt jeg NB =N. & Z. + 0.55 = Olsen, — 0.47 mm.* Den 30. Juni 1875 fandt jeg NB =N.& Z. + 060 = Olsen; — 0.75 mm.* for Rensning, og efter Rensning — 0.31 mm.* I 1877 fik Stationen Barometret Adie No. 1569, hvis Corr. ved Institutet var fundet = 0.00 mm.* Ved Sammenligning paa Stationen fandtes NB = Adie 1569 + 0.00 = Olsen — 0.67 mm.* Observa- tionerne med Olsen No. 1 vare beregnede med — 0.7 mm. til ud Juli 1870, med — 0.8 mm. til ud September 1870, med — 0.9 mm. til ud August 1877 og senere med — 0.82 mm. Barometret Adie No. 1569 toges i Brug den 1. November 1877. Den 28. August 1880 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1569 + 0.05 mm." Den 15. Maj 1885 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1569 + 0.07 mm. Den 24. og 25. Juli 1890 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1569 + 0.11 mm. Observationerne vare blevne beregnede med — 0.40 mm. til ud August 1878, med — 0.37 til ud 1884, med + 0.03 til ud 1889 og med + 0.11 mm. til ud 1890. EN 1896. No. 1. LUFTIRYKKET I NORGE. 31 Barometrets Niveau var 0.7 Meter til 31. August 1878, senere 14.4 Meter. Samtlige Observationer ere reducerede til 14.4 Meter. 17. Christiansund. Telegrafstation. I 1860 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh. Ved Inspection den 5. til ro. November 1866 fandt jeg NB =N. & Z. + 0.16 = Lundh — 1.86 mm.* Den 23. Juni 1867 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.23 = Lundh — 1.86mm.* Den 15. August 1868 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.33 = Lundh — 0.80 mm.* Barometret brugtes til ud August 1868 og Observationerne bleve beregnede med Corr. — 1.8 mm. Det afløstes af Fortinbarometer Olsen No. 9. Ved Institutet fandtes i Juli 1868 NB = N. & Z. + 0.33 = Olseng — 0.82 mm.* I Christiansund fandtes den 15. August 1868 NB =N. & Z. + 0.33 = Olsens — 0.96 mm.“ Mediet, — 0.89 mm., er antaget som Correction. Der blev regnet med — 1.0mm. I 1870 var Barometret i Ustand fra de sidste Dage i Juli og hele August Maaned. For denne Tid ere Observationerne interpolerede efter Nabostationernes Observationer. Den 22. August 1870 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.47 = Olseng — 0.59 mm.* og i Christiansund d. 4. Sept. ved Inspection —o.12mm.* Mediet, — 0.36 mm,, antoges som Correction. Den 18. Juni 1871 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.51 = Olseng — 0.44 mm.* I 1872 om- byttedes Olsen No. 9 med Olsen No. 17. Ved Institutet fandtes i September 1872 NB = N. & Z. + 0.56 = Olseng — 0.25 mm.* Observationerne med Olsen No. 9 vare beregnede med Corr. —o.4mm. I Februar og Juni 1871 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.51 = Olsen7 — 0.50 mm.* Dette Barometer toges i Brug i Christiansund den 15. Juli Kl. 10 a. 1872. Den 10. Juli 1872 fandtes paa Stationen NB = N. & Z. + 0.56 = Olseny7 — 0.27 mm.“ Den 2. August 1873 fandt jeg NB=N. & 2. + 0:59 = Olsen7 — 0.23 mm.* Den 2. Juli 1875 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Olsenyz — 0.36 mm.* I Maj 1876 fik Stationen et nyt Barometer Adie No. 1506, der gav: NB = Adie 1506 + 0.24 = Olsen; — 0.08 mm.” Olsen No. 17 var bleven beregnet med — o.4 mm. indtil 1. September 1875 og senere med — 0.7 mm. Barometret Adie No. 1506 toges i Brug den 12. Juni 1876. Dets Correction var funden ved Institutet = + 0.24 mm.“ Der blev regnet med — 0.17 mm. Den 18. Juli knustes Thermometret paa dette Barometer og dets Temperatur toges efter det ved Siden hæn- gende Aneroids Thermometer. Et nyt Barometer, Adie No. 1513, sendtes til Christiansund Ved Institutet var fundet NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1513 + 0.27 mm.* Paa Stationen fandtes Barometerhøjden ganske den samme efter begge Kew-Barometre, reducerede med de paa Institutet td "å H. MOHN. M.-N. Kl. fundne Correctioner. Adie 1513 toges i Brug den 5. December 1876. Den 16. Maj 1885 fandt jeg i Christiansund NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1513 + 0.25 mm. Til ud 1884 blev regnet med — 0.17 mm. senere med + 0.25 mm. til den 1. December 1890. Ved Inspection den 29. og 30. Juli 1890 fandt jeg Adie 1513 i mindre god Stand. Kvik- solvtoppen mistede sin Convexitet ved faldende Barometer. Jeg fandt NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1513 + 0.43 mm. Af Mangel paa andre Grunde har jeg antaget, at Forandringen i Barometrets Correction fra + 0.25 til + 0.43 mm. var indtraadt ved dets Flytning til nyt Locale den 1. September 1887. I October sendtes til Stationen Kew-Barometret Adie C. 674. Sammenligninger mellem begge Barometre gav Adie No. 1513 Correctionen + 0.50 mm. Fra 1. November 1890 toges Adie C. 674 i Brug. Ved Institutet var fundet: NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie C. 674 + 0.35 mm. Barometrets Niveau var indtil den 14. October 1873 == 19.8 Meter, fra denne Dag til den 31. August 1887 = 15.4 Meter og senere 16.3 Meter. Observationerne ere her reducerede til 16.3 Meter. 18. Dovre. Telegrafstation. Det forste Barometer, der var sendt til Stationen, var et Havertbarometer af Lundh. Den 14. og 15. November 1866 fandt jeg NB=N.& Z. + 0.17 = Lundh + 3.82 mm.* Den 1. August 1867 fandt jeg + 3.88 mm.* og den 17. September 1868 gjenfandtes den samme Correction ved Sammenligning med Barometret Olsen No. 5. Der var regnet med + 3.9 mm. Den sidstnævnte Dag fandt Lieutn. Salvesen NB=N.&Z. + 0.33 = Olsen No. 5 — 0.60 mm.* og toges Olsen No. 5 i Brug, beregnet med — 0.7 mm. Fra Slutningen af Juni til Midten af Juli 1870 var Barometret i Ustand. Ffter Reparation fandtes af de Seue paa Stationen den 30. August samme Correction som i Christiania fundet, nemlig NB = N. & Z. + 0.46 = Olsens — 0.04 mm.* Den 18. August 1873 fandt de Seue NB = N. & Z. + 0.58 = Olsens + 0.05 mm." Den 20. September 1875 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Olsens + 0.10 mm.* I Juli og August 1877 fandtes paa Stationen NB = Adie No. 1560 + 0.10 = Olseng + 0.15 mm.* Olsen No. 5 var beregnet med — 0.3 mm. til 1. September 1877, da dette Barometer afløstes af Stationsbarometret Adie No. 1560, der som anført, ved Insti- tutet havde Correctionen + 0.10 mm.“ Der var regnet med — 0.32 mm. til ud 1884, senere med + 0.08 til ud 1886 og derpaa med + 0.50. Den 23. og 24. August 1886 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1560 + 0.50 mm. og den 22. Juni 1891 NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1560 + 0.35 mm. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. Få Barometrets Niveau er bestemt ved geometrisk Nivellement af Jern- banestyrelsen til 648.9 Meter over Fjordens Middelvandstand ved Christi- ania. Det har hele Tiden været uforandret. 19. Røros. De fra 1871 til 1877 i selve Bergstaden gjorte Observationer med Fortin- barometer Olsen No. 18 ere ikke medtagne, da Barometrets Correction viste sig altfor springende. I Juli 1877 fik Stationen Barometret Adie No. 1561, der i April samme Aar ved Institutet havde Correctionen + 0.16 mm.* Ved Inspection i Juli 1877 fandt Steen NB =N. & Z. + 0.60 = Adie 1561 + o.1r mm.* Til ud September 1879 var regnet med — 0.3 mm. Baro- metret flyttedes den 9. April 1879 til Jernbanestationen. Ved denne Lej- lighed antages Correctionen at være bleven forandret. Thi ved den næste Inspection den 22. Maj 1885 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1561 + 0.36 mm. Den 12. August 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1561 + 0.32 mm. Den 30. Juni og 1. August 1888 fandt jeg, under noget uheldige Omstændigheder (sterkt Solskin), Correctionen + 0.41 mm. Denne Bestemmelse har jeg ikke taget Hensyn til, da jeg den 22. Juni 1893 fandt med et Wild-Fuess-Rejsebarometer NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1561 + 0.30 mm. Der er regnet for med + 0.32 mm. Barometrets Niveau var før den g. April 1879: 641.4 Meter, og senere 629.2 Meter, efter Jernbanenivellement. Alle Observationer ere blevne reducerede til det sidste Niveau. 20. Tonset. Stationsbarometer Adie No. 1475. Den 20. September 1879 fandt Steen paa Stationen (Nytreen) NB = N. & Z. + 0.60 = Adie No. 1475 + 0.82 mm.“ Stationen flyttedes den 12. Februar 1882 til Heides Hus. Den 28. og 29. August 1886 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1475 + 0.99 mm. Til ud 1884 var regnet med + 0.41 mm., og til ud 1885 med + 0.81 mm. Fra 1. Januar 1886 var regnet med + 1.01 mm. til ud October 1888. Den 29. Juni 1888 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1475 + 0.95 mm. Fra November 1888 regnedes med + 0.99 mm. til ud Juni 1889, da Observationerne forelobig herte op. Den 30. October 1888 flyttedes Barometret til Jernbanegaarden. Den 20. August 1889 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1475 + 1.22 mm. Barometrets Niveau, bestemt ved Nivellement fra Jernbanestationen, var til den 20. Januar 1880 484.3 Meter, til den 12. Februar 1882 484.0 Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 1. 3, 34 H. MOHN. M.-N. Kl. Meter, til den 31. October 1888 (Heides Hus) 492.7 Meter og i Jernbane- 6 \ ) 492.7 5 gaarden 497.9 Meter, Til dette sidste Niveau ere samtlige Observationer reducerede, 21. Granhejm. Distriktslege Printz’ Gaard i Vestre Slidre. Det forste Stationsbaro- meter var Olsen No. 9. Den 30. September 1875 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Olseny + 3.04 mm.* I September 1876 bragte jeg til Stationen et nyt Barometer, Adie No. 1511, hvis Correction ved Institutet var + 0.06 mm.* Ved Inspection fandt jeg NB = Adie 1511 + 0.06 = Olseng + 3.12 mm.* Observationerne med Olsen vare beregnede med Correctionen + 2.67 mm., men er her sat til + 3.00 mm. Adie toges i Brug i September 1876. Ved Inspection i Juli 1886 fandtes Correctionen + 0.21 mm., men dens Bestemmelse ansees usikker, da Rejsebarometret tildels var foranderligt og Omstændighederne ved Sammenligningerne uhel- dige. Den 27. August 1892 fandt jeg med Rejsebarometer Wild-Fuess NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1511 + 0.09 mm., altsaa meget nær den oprindelige Værdi af Correctionen. Jeg satter derfor for hele Tiden Correctionen for Adie 1511 til + 0.08 mm. Der var regnet fra October 1876 til December 1884 med — 0.34 mm, hele 1885 med + 0.06 mm. og senere med + 0.20 mm. I 1883 og i 1889 mangle Observationerne fra nogle Sommermaaneder. Barometrets Niveau blev bestemt den 27. August 1892 ved Nivelle- ment med Wredes Nivellerspejl mellem Barometrets nedre Niveau og Præcisionsnivellementets Højdemerke paa Vestre Slidres Kirke og fundet at vere 399.9 Meter over Fjordens Middelvandstand ved Christiania. Det har hele Tiden været uforandret. 22. Tonsaasen. Sanatorium og Telegrafstation. I Juli 1886 fik Stationen Barometret Adie No. 1506, der tidligere havde været i Christiansund og ved Polar- stationen i Bossekop. Den 19. og 20. Juli 1886 fandt jeg paa Tonsaasen: NB = Fuess 214 + 0.12 = + 0.23 mm. Barometret flyttedes den 15. August 1887 til det nye Telegraflocale. Den 29. August 1892 fandt jeg her NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1506 + 0.45 mm. Det er ikke muligt at paavise, at Forandringen i Correctionen er skeet ved Flytningen. Correctionen er derfor bleven interpoleret for hver Maaned. Der er for regnet med + 0.23 mm. Nogle Maanedsmedia har jeg maattet inter- polere. a NE | i VEE 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. ios) unr Barometrets Niveau er blevet bestemt dels ved corresponderende Barometerobservationer mellem Stationen og Odnes, hvor Barometrets Hojde over Randsfjordens Spejl blev nivelleret med Wredes Nivellerspejl, efterat Randsfjordens Niveau samme Dag var nivelleret efter Jernbane- skinnerne ved Randsfjord Jernbanestation, dels ved corresponderende Baro- meterobservationer fra Nabostationer rundt om Stationen. Indtil 15. August 1887 skulde herefter Niveauet være 622.0 Meter, senere 627.9 Meter. 23. Trondhjem. I December 1886 fik Stationen (paa Ilen) Barometret Adie No. 1568. Dets Correction var ved Institutet i September til December samme Aar fundet — + 0.16 mm. Observationerne begyndte den 1. Januar 1887. Den 14. til 16. Juli 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1568 + 0.18 mm. Den 2. Juli 1888 fandt jeg Corr. = + 0.25 mm., men Sol- skin var generende ved Sammenligningerne, hvorfor den forrige Correction bibeholdtes. Den 24. Juni 1892 fandt jeg ved Rejsebarometer Wild-Fuess NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1568 + 0.18 mm. og samme Aar den 25. August med et andet Rejsebarometer Wild-Fuess NB = Adie 1568 + 0.15 mm. Der regnes med + 0.18 mm. Barometrets Niveau, 10.5 Meter, er fundet ved Nivellement fra Middel- vandstand ved Trondhjem. 24. Yttergen. Station paa Yttereen i Trondhjemsfjorden. Stationsbarometret var et Fortinbarometer Secretan. Høsten 1867 fandtes paa Institutet NB — N. & Z. + 0.23 = Secretan + 0.55 mm.* I Juni 1871 fandt jeg paa Sta- tionen NB = N. & Z.+ 0.51 = Secretan + 0.70 mm.* I Juli 1872 fandt jeg NB=N. & Z.+ 0.55 = Secretan + 1.02 mm.* | Juli 1875 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.60 = Secretan + 0.81 mm.* I Maj 1878 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = Secretan + 0.86 mm.* Der var tid- ligere regnet med Corr. + 0.52 til den 13. September 1872 og senere med + 0.75 mm. Til nærværende Beregning af Maanedsmedia er brugt Correctionen + 0.79 mm., der er Medium af de anforte fundne Correctioner. Barometrets Niveau var til den 7. Maj 1870 29.8 Meter, til den 13. Sep- tember 1872 78.4 Meter og senere 69.0 Meter over Trondhjemsfjordens Middelvandstand. Samtlige Barometerhojder ere blevne reducerede til Niveauet 69.0 Meter. 25. Stenkjer. Station paa Apotheket. Stationsbarometer Adie No. 1565. I Sep- tember og October 1883 fandtes ved Institutet NB = N. & Z. + 0.60 = 36 H. MOHN. M.-N. KI. Adie 1565 + 0.07 mm.* Den 20. Maj 1885 fandt jeg paa Stationen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1565 + 0.10 mm. Den 3. Juli 1888 fandt — jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1565 + 0.11 mm. Den 26. og 27. Juni 1893 fandt jeg med et Rejsebarometer Wild-Fuess NB = Fuess 214 + 012 = Adie 1565 + 0.07 mm. Med denne Correction ere Observa- tionerne her beregnede, da Sammenligningerne i 1885 og i 1888 vare faa og Rejsebarometret ikke saa paalideligt som i 1893. Barometrets Niveau er 8.2 Meter over Trondhjemsfjordens Middel- vandstand ved Stenkjær. 26. Brene. Telegrafstation ved Bronosund. Stationen fik i 1869 Fortinbarometret * Olsen No. 14. Ved Institutet var fundet NB =N. & Z. + 0.38 = Olsens — 0.33 mm.* Den 2. August 1869 fandt jeg i Bone NB = N. & Z. + 0.39 = Olsens — 0.20 mm." Den 18. Juli 1872 fandt jeg NB = N. &Z. +0.56 = Ölsenj4 — 0.21 mm.*, og efterat Barometret var renset, — 0.09 mm.* Den 10. Juli 1875 fik Stationen Barometret Adie No. 1477, hvis Correction var fundet ved Institutet at vere + 0.10 mm.“ Sammenligningerne mellem begge Barometre gav NB = Adie 1477 + 0.10 = Olsen — 0.13 mm.* og med Rejsebarometret NB = N. & Z. + 0.60 = Olsens — 0.19 mm.“ Den ferste Correction er benyttet. Observationerne med Olsen No. 14 vare tidligere beregnede med Corr. — 0.48 mm. I Juni og Juli 1881 fandt Steen NB =N. & Z. + 0.60 = Adie 1477 + 0.19 mm.* Den 3. til 5. August 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1477 + 0.38 mm. Correctionens Forandring siden 1881 antages at have fundet Sted den 1. Januar 1883, da Barometret blev flyttet fra en Plads til en anden i samme Værelse. Den 30. Juni og den 1. Juli 1893 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1477 + 0.30 mm. Observationerne med Adie 1477 vare beregnede med Corr. — 0 28 mm. til ud 1884, med + 0.12 mm. i 1885 og 1886, med + 0.32 mm. til ud Juli 1887 og senere med + 0.38 mm. Barometrets Niveau var hele Tiden 10.5 Meter over Bronosundets Middelvandstand. 27. Ranen. Telegrafstation i Hemnes. Den 11. Juli 1875 bragte jeg Barometret Adie No. 1480 til Hemnes og fandt NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1480 + 0.28 mm.” Den 3. Juli 1881 fandt Steen NB =N. & Z. + 0.60 = Adie 1480 + 0.29 mm." og den 6. til 8. August 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1480 + 0.28 mm. Barometret har saa- 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 23 | DN ledes holdt sin Correction godt uagtet gjentagne Flytninger. I Svolvær fandt jeg i Juli 1893 for Adie 1480 Corr. = + 0.21 mm. Barometrets Niveau var til 16. November 1879 27.7 Meter. til 3. Januar 1881 18.6 Meter og senere 13.0 Meter over Ranenfjordens Middelvandstand. Samtlige Maanedsmedia ere her reducerede til Niveauet 13.0 Meter. 28. Bode. Telegrafstation. I 1867 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh, der ved Institutet havde Corr. — 0.72 mm.* I August 1868 fandt jeg paa Stationen NB = N. & Z. + 0.35 = Lundh + 0.09 mm.* Der blev regnet med — 0.7 mm. Samtidig opstilledes Fortinbarometer Olsen No. 13, og fandtes NB = Olsens — 0.32 mm.* Den 6. August 1869 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.39 = Olseng — 0.19 mm.“ Den 30. Juni 1871 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.52 = Olseng — 0.21 mm.“ Den 3. Juli 1873 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.58 = Olsens — 0.18 mm.“ Den 14. Juli 1875 gjenfandtes den samme Correction. Olsen No. 13 observeredes til ud August 1875 og var beregnet med —o.5 mm. Det afløstes af Stations- barometret Adie No. 1479, hvis Correction ved Institutet var funden at vere + 0.37 mm.* Den 14. Juli 1875 fandt jeg i Bodø NB =N. & Z. + 0.60 = Adie 1479 + 0.33 mm.* Den 4. Juli 1881 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1479 + 0.34 mm. Den 1. og 2. August 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1479 + 0.31 mm. og den 4. til 6. Juli 1892 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1479 + 0.32 mm. Dette Barometer har saaledes holdt sin Correction udmerket godt. Der var tidligere regnet med Corr. — 0.01 mm. fra 1. September 1875 til ud 1884, med + 0.39 mm. til ud 1886 og senere med + 0.31 mm. Barometrets Niveau var til ud Marts 1871 6.5 Meter, til 19. September 1877 10.0 Meter, til 4. November 1884 4.7 Meter og senere 7.9 Meter over Middelvandstand ved Bodø. Samtlige Maanedsmedia ere reducerede til Niveauet 7.9 Meter. 29. Rest. Stationen i Nerheden af Kirken, hos Kirkesangeren. I Juli 1875 fik Rost Stationsbarometret Adie No. 1482, der ved Institutet var fundet at have Corr. + 0.33 mm.* Ved Ophængningen den 16. Juli 1875 vare Temperaturforholdene i Værelset saadanne, at Sammenligningerne med Rejsebarometret mislykkedes. Den 27. Juni 1877 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1482 + 0.50 mm.* Senere er Barometret ikke blevet compareret. Fra 1878 til 1880 er der ingen Observationer. De begyndte 38 H. MOHN. M.-N. Kl. igjen i September 1880 og sluttede i Januar 1889. Der var regnet med Corr. — 054 mm. (fremkommet ved en Regnefejl). Barometrets Niveau var hele Tiden 6.1 Meter over Middelvandstand. 30. Ledingen. Præstegaarden. Stationen fik i Juli 1875 Barometret Adie No. 1483. Ved Institutet var Correctionen funden = + 0.15 mm." I Juli 1875 fandt jeg paa Stationen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1483 + 0.09 mm.* Den 18. Juli 1881 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1483 + 0.19 mm.* Barometret overflyttedes i Februar 1886 til Svolvær, hvor Schroeter fandt den 21. Juli 1887 NB = Fuess 214 + 0.12 = + 0.22 mm. Der antages en constant Correction af + 0.15 mm. Der var for regnet med — 0.22 mm. Observationerne ere fortræffelige. | Barometrets Niveau var hele Tiden 13.4 Meter over Middelvandstand ved Lødingens Præstegaard. 31. Fagernes. Inderst i Ofoten. Stationen fik i Juli 1875 Barometret Adie No. 1481. Ved Institutet fandtes Vaaren 1875 NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1481 — 0.03 mm." Ved Ophængningen paa Stationen fandt jeg den 16. Juli 1875 NB=N. & Z. + 0.60 = Adie 1481 — 0.13 mm.* Den 27. til 30. Juli 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1481 4- 0.025 mm. Den 10. Juli 1892 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1481 + 0.10 mm. Der var regnet med — 0.42 mm. indtil ud 1884 og senere med — 0.02 mm. lagttageren stillede Nonien for højt indtil 1878.5. Hertil er taget Hensyn. Observationerne ere her reducerede med con- stant Correction — 0.02 mm. Barometrets Niveau var hele Tiden 7.7 Meter over Ofotenfjordens Middelvandstand ved Fagernes. 32. Tromsø. Stationen var indtil 8. Maj 1868 i Byen, senere paa Seminariet. I 1867 fik Stationen et Hævertbarometer af Lundh, hvis Correction ved Inspection i August 1868 fandtes at være + 0.70 mm.* Der var regnet med 0.2 mm. til ud Juni 1868, senere med 0.0 mm. Dette Barometer aflostes 1. September 1868 af Fortinbarometer Olsen No. 4. Ved Inspec- tion i Slutningen af August fandt jeg NB = N. & Z. 4- 0.32 = Olsens — 0.71 mm.* Den 1. Juli 1871 fandt jeg NB=N. & Z. +0,51 = Olseng 0.64 mm.*, og efter at Barometret var renset, — 1.10 mm.* Den 5. Juli 1896. No, 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 39 1873 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.58 = Olsens — 0.77 mm.* og efter Rensning — 0.62 mm.“ Der var regnet med — 0.8 mm. indtil 19. Juli 1875. Denne Dag ophængtes og toges i Brug Stationsbarometer Adie No. 1484, der ved Institutet havde Correctionen + 0.06 mm.“ Ved Op- hængningen i Tromsø fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1484 — 0.07 mm.* Til Midten af Juli 1881 har jeg her regnet med + 0.06 mm. Før var regnet med — 0.3 mm. Den 16. Juli 1881 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1484 + 0.30 mm.“ Forandringen af Correctionen tilskrives Flytning fra et Værelse til et andet. Til 1. Juli 1883 var regnet med — 0.12 mm. Den 21. Juli 1883 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1484 + 0.20 mm.* Der blev regnet med — 0.22 mm. til ud 1884 og senere med + 0.18 mm. Den 23. til 25. Juli 1887 fandt Schroeter NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1484 + 0.21 mm. Den 19. August 1893 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1484 + 0.20 mm. Flere Maa- neder mangle i de forste Aar. Barometrets Niveau var indtil 8. Maj 1868 7.8 Meter, indtil 5. August 5) 1869 12.2 Meter, indtil 20. August 1870 15.3 Meter, indtil 1. December 1872 12.2 Meter og senere 15.3 Meter over Tromsøsundets Middelvand- stand. Alle Maanedsmedia ere reducerede til 15.3 Meter. 33. Alten. Telegrafstation. Et Hævertbarometer af Lundh fandtes i 1868 i Hammerfest at have Correctionen — 0.52 mm.“ I Alten fandt jeg i Juli 1873 NB=N. & Z. +0.58 = Lundh — 0.50 mm.“ Der var regnet med — 0.6 mm. Den 17. Juli 1873 toges Fortinbarometer Olsen No. 11 i Brug og jeg fandt NB = Olseny — 0.08 mm.“ Der var regnet med — 0.4 mm. Dette Barometer afløstes af Stationsbarometer Adie No. 1485. Ved Institutet var fundet Corr. f. Adie = + 0.06 mm.* I Alten fandt jeg + 0.07 mm.* efter Ophængningen den 23. Juli 1875. Den 25. Juli 1878 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1485 + 0.08 mm.* Den ri. til 14. Juli 1881 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = + 0.16 mm.* Den 27. og 28. Juli 1883 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.60 = Adie 1485 + 0.14 mm.” Indtil ud 1884 var regnet med — 0.31 mm. Den 24. Juli til 4. August 1888 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1485 + 0.32 mm. Men det er sandsynligt, at Rejsenormalbarometret havde forandret sin Cor- rection under Rejsen, saaat der ikke er taget Hensyn til denne Bestem- melse. Jeg fandt nemlig den 5. til 16. August 1893 med Rejsebarometer Wild-Fuess NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1485 + 0.17 mm. Der var regnet fra 1. Januar 1885 med + 0.09 mm, til ud 1887, senere med 40 H. MOHN. M.-N. KI. + 0.32 mm. Der er her taget Hensyn til den svagt stigende Correction fra 1883 til 1893. Barometrets Niveau var hele Tiden 13.0 Meter over Altenfjorden ved Bossekop, 34. Gjesver. Telegrafstation. Stationsbarometer Adie No. 1487, der tidligere havde veret paa Fruholmen. Vaaren 1875 fandtes paa Institutet Correctionen + 0.06 mm.*, der gjenfandtes den 24. Juli paa Fruholmen. Den 7. og 8. Juli 1881 fandt Steen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1487 + 0.08 mm.* Der var regnet med — 0.32 mm. til ud 1884 og senere + 0.08 mm. Den 13. til 15. Juli 1888 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1487 + 0.07 mm. og den 30. Juli til 1. August 1893 NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1487 + 0.06 mm. Correctionen har saaledes holdt sig uforandret. Barometrets Niveau var hele Tiden 6.5 Meter over Middelvandstand. 35. Kistrand. Telegrafstation ved Porsangerfjorden. Stationsbarometer Adie No. 1489. Ved Institutet fandtes i 1880 NB=N. & Z. + 0.60 = Adie 1489 + 0.02 mm." Den 29. Juli 1893 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1489 — 0.015 mm. ved 750 mm. Der var for regnet med — 0.53 til ud 1884, senere med — 0.14 mm. Maanedsmedierne ere her beregnede med Correction 0.00 mm. Flere Maaneder mangle. Barometrets Niveau er 9.7 Meter over Porsangerfjordens Middel- vandstand. 36. Vardø. Telegrafstation. De første Barometerobservationer fraVardø, som sendtes til det meteorologiske Institut, ere fra Juli 1867. Imidlertid findes Observationer fra tidligere Datum end 1, Januar 1866 og fra senere Datum end 1. Juli 1867 tagne paa Vardø, nemlig den russiske Consul Skankes Observationer, der vare tagne med et Kupfersk Barometer, tilhørende det fysikalske Cen- tralobservatorium i St. Petersburg. Ved Henvendelse til dettes Director, Akademiker Dr. H. Wild, fik jeg velvillig en Afskrift af Skankes Observa- tioner for Aarene 1866 og 1867. Ved at jevnføre Skankes Observationer fra den sidste Halvdel af 1867 med de norske Observationer, kunde jeg foruden at rette aabenbare Fejl i de første) reducere Skankes Maaneds- medier til de norskes Stand og Niveau og saaledes faa Rækken fuldstændig fra 1. Januar 1866 af. Det norske Barometer i 1867 var et Hævertbarometer af Lundh. Den 10. Juli 1867 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.23 = Lundh + 0.62 mm.” 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 41 Der var regnet med + 0.6 mm. Efter Rensning af Barometret fandt jeg NB = Lundh + 1.60 mm.*, hvormed der blev regnet til ud August 1869, da Lundh afløstes af Hævertbarometer Olsen No. 2. Dette Barometer havde ved Institutet i 1869 Correctionen — 0.31 mm.* En Række Sam- menligninger i August 1869 i Vardø gav NB = Olsens — 0.31 = Lundh + 2.07 mm.* I Juli 1871 fandt jeg NB=N. & Z. + 0.52 = Olsens — 0.24 mm.“ Den 15. Februar 1872 flyttedes Barometret til et nyt Locale. Den 27. Juli 1875 bragte jeg Stationsbarometret Adie No. 1488 til Vardø. Dets Correction var ved Institutet funden lig — 0.06 mm. Den nævnte Dag fandt jeg paa Stationen NB = Adie 1488 — 0.06 = Olsen» + 0.06 mm.* Forandringen i Correctionen for Olsen No. 2 antages at have fundet Sted ved Flytningen den 15. Februar 1872. Observatio- nerne med dette Barometer vare beregnede med — 0.5 mm. til ud Juli 1872, senere med — 0.6 mm. Den 26. Juni 1878 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1488 — 0.09 mm.* Den 1. og 7. til 9. August 1883 fandt jeg NB =N. & Z. + 0.60 = Adie 1488 + 0.14 mm.“ I Juli 1887 fandt den finske Dr. Petrelius med et Sundell’sk Rejsebarometer Correc- tionen til Petersburgernormalen = + 0.27 mm. Den 18. Juli 1888 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1488 + 0.31 mm. Den 23. til 27. Juli 1893 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1488 + 0.18 mm. Jeg sætter Correctionen for 1888 = + 0.20 mm., da Rejsenormalen dette Aar var noget usikker. Der var regnet for Adie 1488 med Correction — 0.44 mm. fra 1. August 1875, med — 0.27 mm. fra 1. Januar 1883, med + 0.13 mm. fra 1. Januar 1885, med + 0.31 mm. fra 1. Januar 1888. Barometrets Niveau var indtil den 15. Februar 1872 13.1 Meter, senere 10.0 Meter over Middelvandstand. Samtlige Maanedsmedier ere her redu- cerede til 10.0 Meter. 37. Sydvaranger. Stationen er paa Elvenes ved Pasvikelvens Udlob. I 1871 flk Sta- tionen et Hævertbarometer af Lundh. Ved Ophængningen i Juli samme Aar fandt jeg NB=N. & Z. + 0.51 = Lundh + 0.66 mm.* Den 2. Au- gust 1875 fandt jeg NB = N. & Z. + 0.60 = Lundh + 0.86 mm.“ Den 2. August 1883 fandt jeg NB =N. & Z. + 0.60 = Lundh + 0.68 mm.* Den 20 og 21. August 1893 fandt jeg NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1489 + 0.43 = Lundh + 0.62 mm. og i September samme Aar fandt lagt- tageren paa Stationen NB = Adie 1489 + 0.61 = Lundh + 0.40 mm. Jeg sætter Correctionen for Lundh til + 0.72 mm. for 1871 til 2. August 1875. Der var regnet med + 0.4 mm. Den 2. August 1875 toges Stationsbaro- metret Adie No. 1489 i Brug. Jeg fandt samme Dag NB =N. & Z. + 42 H. MOHN. M.-N. KI. 0.60 = Adie 1489 + 0.43 mm.* Den 2. August 1883 fandt jeg paa Sta- tionen NB = N. & Z. + 0.60 = Adie 1489 + 0.37 mm.* Den 5. til 16. August 1893 fandt jeg i Alten NB = Fuess 214 + 0.12 = Adie 1489 + 0.43 mm. Correctionen er saaledes temmelig uforandret. Der er regnet for med + 0.05 mm, til Juli 1883, med — 0.05 til ud 1884 og senere med + 0.35 mm. Barometrets Niveau er 20.3 Meter over Fjordens Middelvandstand. 38. Karasjok. Kirkestedet. Stationsbarometret, Adie No. 1566, havde ved Institutet Correctionen + 0.06 mm.*, der her er anvendt. Instrumentet kom til Karasjok per Dampskib og Elvebaad. Det er ikke verificeret paa Stedet. Indtil ud. 1884 var regnet med Corr. — 0.32 mm. Observationsrækken er meget hullet. Barometrets Hojde over Havet er bestemt barometrisk efter de til 25- Aarsperioden 1866—1890 reducerede Normalbarometerhojder for Karasjok og Finmarkstationerne samt for Haparanda. Paa denne Maade er fundet 128.7 Meter. De folgende Stationer med kortere Observationsrækker, mest efter 1890, ere medtagne til Udfyldning af Nettet af Barometerstationer. 39. Dalen. Stationen er paa Gaarden Visdal i Mo i Telemarken, nogle Kilometer vestenfor Bandaksvandets ovre Ende. Stationsbarometret er Adie No. 1478, hvis Correction fandtes paa Stationen i 1889 til + 0.18 mm. og i Juli 1892 til + 0.17 mm. Der er regnet med + 0.18 mm. Barometrets Niveau er efter geometrisk Nivellement 103.0 Meter over Middelvandstand ved Skien. 40. Hamar. Ved Mjøsen. Stationsbarometret er Adie No. 1475. Den 21. og 22. August 1889 fandt jeg i Hamar dets Correction lig + 0.85 mm. Den 20. Juni 1890 fandt Steen Corr. + 0.79 mm. Der er regnet med + 0,81 mm. Barometrets Niveau er efter Jernbanenivellement 140.2 Meter over Middelvandstand ved Christiania, | 41. Rena. Jernbanestation i Østerdalen. Stationsbarometret er Adie C. 733. Den 18. og 19. Juni 1890 fandt Steen Correctionen — 0,14 mm, Den 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 43 20. Juni 1893 fandt jeg — o.11 mm. Der regnes med — 0.15 ved 730 mm. Barometrets Niveau er efter Jernbanenivellement 229.8 Meter. 42. Aabogen. Jernbanestation. Stationsbarometret er Adie C. 734. Den 27. til 29. Juni 1890 fandt Steen Correctionen — 0.14 mm., hvormed der regnes. Barometrets Niveau er 146.7 Meter efter Jernbanenivellement. 43. Lillehammer. Telegrafstation. Stationsbarometer Adie 1483. Den 18. Juni 1891 fandt jeg paa Stationen NB = Adie 1483 + 0.08 mm. Ved Institutet var fundet + 0.05 mm. og med denne er regnet. Barometrets Niveau er fundet ved Jernbanenivellement at vere 190.0 Meter, 44. Listad. I Gudbrandsdalen. Stationsbarometer Adie No. 1486. Ved Institutet fandtes Correctionen + 0.01 mm. (red. t. 744 mm.). Den 20. Juni 1891 fandt jeg paa Stationen Corr. + 0.05 mm. ved 744 mm. Kew-Correctionen er — 0.04 mm. Der regnes med + 0.01 mm. Barometrets Niveau er efter Jernbanenivellement 276.8 Meter. 45. Balestrand. Ved Sognefjorden. Stationsbarometret Adie No. 1507 var tidligere paa Flesje. Den 18. og 19. August 1892 fandt jeg NB = Adie 1507 + 0.115 mm. ved 760 mm. Der er regnet med + 0.12 mm. Barometrets Niveau er 14.8 Meter over Sognefjordens Middelvandstand. 46. Svolvær. Telegrafstation. I Februar 1886 fik Stationen Barometret Adie No. 1483, der tidligere havde været i Ledingen. Den 21. Juli 1887 fandt Schroeter NB = Adie 1483 + 0.22 mm., hvormed der er regnet. Observationerne hørte g, at Adie op fra April 1888 til Juli 1889. Da de gjenoptoges, viste det si 1483 var betydelig forandret og viste omkring 5 Millimeter for lavt. Den nye Correction blev bestemt ved Sammenligninger i Svolvær med det nye Stationsbarometer Adie No. 1480 og i Christiania, og Observationerne redu- cerede derefter1, Den 7. til y. Juli 1893 fandt jeg i Svolvær NB = Adie 1 Se Jahrbuch des norw. met. Inst. f. 1889, S. VII, 14 H. MOHN, M.-N. Kl. 1480 + 0.21 mm. Der er regnet med + 0.19 mm., som fundet ved Institutet. Barometrets Niveau var til 1888 7.2 Meter, senere 6.5 Meter over Middelvandstand ved Svolvær. Maanedsmedierne ere reducerede til 6.5 Meter, 47. Skomvær. Fyrstation yderst i Lofoten. Stationsbarometret Adie No. 1482 var tidligere paa Rost. Der regnes med den paa Rest fundne Correction + 0.50 mm. Niveauet er 20.0 Meter over Middelvandstand. VI. Beregning af Normalmedier for Barometerhejden for den 25-aarige Periode 1866 til 1890. Af de i forrige Stykke nævnte Stationer er der følgende, fra hvilke der foreligger fuldstaendige Maanedsmedia for Perioden 1866 til 1890, nemlig Christiania, Mandal, Skudenes, Bergen, Aalesund, Christiansund, Dovre og Vardø. For disse Stationer kunde saaledes Normalmedierne for de nævnte 25 Aar beregnes ligefrem. For de øvrige Stationers Vedkommende ere Normalmedierne bereg- nede paa den sædvanlige Maade ved Forskjellerne mellem Stationens og en (eller flere) Nabo-Normal-Stationers samtidige Maanedsmedia. Kaldes et enkelt Maanedsmedium for vedkommende Station s, og det samtidige Maanedsmedium for Normalstationen z, og de 25-aarige Normalmedier for Station og Normalstation resp. S og N, saa er Principet, der stadfæstes af Erfaringen for ikke altfor store Afstande: S—s=N—n, hvoraf S= N+(s—n) eller $ = 5 — (1 — N). For en Aarrække paa m Aar har man: - å 3.8 X(s—1 seregnet Normalmedium for 23 Aar = = NV+ ek ) : m m Ex. Christiania. Januar. n n—N 1866 740.28 — 10.37 67 53.29 — 3.36 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE, 2 n— N 1869 762.72 6.07 79 58.01 2.26 71 58.72 2.07 72 54.22 — 2.43 73 51.00 — 5.65 74 48.53 — 8.12 75 57-31 0.66 76 65.07 8.42 Hå 57:00 0:35 7 57.17 0.52 79 64.27 7.62 80 62.13 5.48 81 56.10 — 0.55 82 59.27 2.62 83 58.73 2 08 84 1955 7.12 85 60.50 3.85 86 50.7 = 2:05 87 59.00 2.35 88 60.63 3.98 89 59.30 2.65 go 51.00 — 5.65 N 756.65 Aas. Januar. Red. v. Christiania. 5 72 s—n —(2z—N). S A 1885 753.83 760.50 —667 — 3:85 749.98 —0.36 86 44.20 50.70 —6.50 5.95 50.15 —O.19 87 5278 59.00 —6.27 —2.35 50.38 + 0.04 88 54.30 60.63 —6.33 — 3.098 50.32 —0.02 89 5336 5930 —594 —265 5071 +037 go 44.90 51.00 —6.10 5.65 50.55 +0.21 OI 53.09 59.43 —6.34 —2.78 50.31 —0.03 m = 7 ES — 12) = — 44.15 ES = ED Bal Gan dé : m > N= 756.65 SS => 750.34 46 H. MOHN. M.-N, KI. Den første Beregningsmaade, S = N +(s—n), er gjennemgaaende anvendt. Controllen for Regningens Rigtighed for en Normalstation har man deri, at den algebraiske Sum af # — N skal vere =0 Danner man Å TE ve EE) sn for en anden Station Differentserne A = S — = = (s- ge m saa skal den algebraiske Sum af A vere =0. Som Normalstationer cr først og fremst valgt de Stationer, der have fulde 25 Aars Observationer. Dernæst har jeg anvendt Stationer med længere Aarrækker, hvor Afstanden til 25 Aars Stationer er for stor. I flere Tilfælder er der taget to Normalstationer, med lige eller forskjellig Vægt efter Stationernes Beliggenhed. Den følgende Tabel I giver Stationernes Navn, deres Bredde og Længde (øst Greenwich), Barometrets Højde over Havet i Meter, første og sidste benyttede Observationsmaaned, Antal benyttede Observationsaar (for den overvejende Del af Aaret) og Navnene paa Sammenlignings- (Normal)Stationerne med foranstaaende given Vægt. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. Tabel I. . å Læng- 2 à ED BEE en No Station Bredde als Hojde| Begyndt Sluttet Aar | Sammenligningsstationer m. z I | Christiania .... |590 55'100 43‘) 24.9 |1866 Jan. |1890 Dec. 25 | Normalstation. Du uhhdsvold. 44 60 22|ıı 13] 189.5 75 Oct. gt Dec. 16 Christiania. 3 || WNC Bee 59 40|10 46] 92.0 $5 Jan. gt Dec. 7 | Christiania. 4 | Krappeto .....159 9Q|11 37 | 107.2 85 Jan. gt Dec. 7 | Christiania. 5 | Sandosund , 59 510 25 12.6 66 Jan. 85 Sept. 20 | 2/3 Christiania, 1/, Mandal. BAR ærdes 2.5 5... 5 COMM 102323 13:0 86 Jan. 93 Dec. S [2/3 Christiania, '/, Mandal. BOX =... DO a SA arora 2 Jan. 90 Dec. 19 | Mandal. BE eNiancalle, as 33 7027) er 66 Jan. go Dec. 26 Normalstation. 9 | Skudenes 59 9/5 16 4.0 66 Jan. 90 Dec. 25 | Normalstation. NON Bergen... > Gje AR || Gje 66 Jan. 90 Dec. 25 | Normalstation. 11 | Ullensvang.... |0o 20| 6 40| 30.3 So April | 90 Dec. 11 | Bergen. 12) Leirdal ... br 6| 7 29| 4.8 76 Jan. 90 Dec. 15 |1} Bergen, 1/5 Dovre. Bau NES Coie cle 61 10] 6 32 4.8 77 Jan. 86 Dee. 10 |1% Florø, 1/, Leirdal. Te MIO EE chee Gi BION 2 3.0 70 Jan. 90 Dec. 21 | '/, Bergen, 1/, Aalesund. 15 | Dombesten Oe Sahl) HON ei: 75 Aug. 82 Aug. | . 8 | Flore. 16 | Aalesund ..... 62.28] 6 10} 14.4 66 Jan. go Dec. 25 | Normalstation. 17 | Christiansund.. 63 7|7 45] 16.3 66 Jan. go Dec. 25 | Normalstation. 18 | Dovre.. . |62 5100 70648:9 66 Jan. 90 Dec. 25 Normalstation. KOM IEROTOSK or 62 34 |11 23} 620.7 78 Jan. 90 Dec. 13 | Dovre. Zo))|| Renset - ..., (62 17/10 45] 498.4 78 Marts} Sg Juni 12 |1/, Dovre, 1/, Røros. 21 | Granhejm.....|61 6| & 58) 399-9 76 Jan. go Dec. 15 |! Dovre, l/9 Christiania. 22 | Tonsaasen .... |60 49| 9 38 | 627.9 S6 Juli 92 Dec. 6 | Granhejm, ; 23 | Trondhjem.... |63 26110 22| 10.5 87 Jan. 92 Dec. 6 |1/, Christiansund, 1}, Sten- kjær. 2 Vtteroen ...... 63 49|11 14| 69.0 | 70 Jan. 76 Dec. 7 1a Christiansund,1/, Brono. 25 | Stenkjzer...... 64 ılır 30| 8.2 | 84 Jan. 92 Dec. 9 1/5 Christiansund,1/, Brono. 26 | Brene..... 165 2S|ı2 ı3| 10.5 70 Jan. go Dec. 21 | 1/,Christiansund, 1/5 Bodo. 2G) AE Weare a sae 66 12/13 28] 13.0 75 Aug. | 89 Juni 15 | 1/5 Brone, 1/5 Bodo. Deh | KBoden nn 67 17\14 2 7-9 68 Jan. go Dec. 23 | 15 Christiansund,!/, Vardo. 2a) Raster en og Ene EN Korn 5 Aug. | 89 Jan. | 8—12| Bodø. 30 | Lødingen ..... 68 24116 ı| 13.4 | 75 Aug.| 84 Marts 8 |1/, Bodo, 1}, Tromso. ai | Ragernes...2.. 68 27|17 25| 7.7 | 76 Jan. 90 Dec. 15 | 1/, Bode, 1/, Tromso. 2 | Tromsø...» .169 39/18 58) 15-3 67 Sept. | 90 Dec. |19—23| 1/5 Bodø, l/9 Vardø. oot Alga A oan ane 69 58/23 15| 13.0 73 Jan. 90 Dec. 18 |1/, Tromso, 1/, Vardo. Bau | Gjesvern se... (7 100250 22 6.5 78 Jan. 90 Dec. 13 | Alten. Ho INKistrande. ae 70920 OB Ss) 2947 81 Jan. go Dec. | 8—ro} Alten. 36 | Vardø... oe 70m 22420) Si) 10:0 66 Jan. 90 Dec. 2 Normalstation. 37 | Sydvaranger... |69 40|30 10] 20.3 72 Jan. 90 Dec. 19 | Vardø. 38 | Karasjok...... 69 17/25 35|128.7 | 80 Oct. 92 Dec. | 5—9 | /a Alten, 1/, Sydvaranger. RON RD AE... 59 27| 7 58| 103.0 | 89 Aug. | 93 Juli 4 |'/4 Christiania, 1/, Oxo, 1/4 Skudenes, 1/, Granheim. AONMEHAMAT. ... a1. 60 48|11 4| 140.2 89 Sept. | 92 Dec. 4 Eidsvold. Aue INGE 400 Soe ooo 61 811 22) 229.8 | 90 Juli 93 Dec. 4 |Ya Eidsvold, 1/, Tønset. 42 | Aabogen ..... bo 7lı2 7) 146.7 go Juli 93 Dec. 4 | Christiania. 43 | Lillehammer... 61 7|10 28|190.0 | 91 Juli 93 Dec. 3 |1/9 Eidsvold, 1/, Dovre. Au leleistadies 5.5. 61 34] 9 56|276.8 | or Juli 93 Dec. 3 |1/9 Eidsvold, 1%, Dovre. 45 | Balestrand .. .|61 13| 6 34| 14.8 | ort Juni 94 Febr. 3 | 1/5 Florø, l/9 Leirdal. 46 | Svolvær ...... 68 14114 37| 6.5 | 86 Marts} 93 Dec. | 6—7 | !/9 Bodø, 1/, Tromsø. 47 | Skomvær ..... 67 24|11 54| 20.0 | 90 Aug. 94 Febr. 4 | Bodø. 48 H. MOHN. M.-N. KI. Tabel IL Barometerhøjder, henførte til No, Station Jan. | Febr. | Marts | April | Maj Juni Juli I Christiania. . 5 . « «| 756.65 | 757-20 | 755-98 | 756.84 754-52 2 SEMI Se ty wale PTS 41.01] 41.70] 40.53 39.96 GJ BAR Wal cote, a 50.34 | 50.73| 49.73 | 43.75 42 krappelodsrd «re . . | 49:13| 49:41| 48.27 47.58 5 |Sandesund . . . . . . . | 57.86| 58.38) 57,18 55-78 (OP Herden DAL TER 57-54| 58.00 | 56.80 55.67 TE LC EM are JE . «| 5811| 58.54] 57-41 50.49 oy ViMandal's 22 cree 57-5 57-96 | 56.89 56.06 9, |Skudenes este, ow] 59.40 058.72 | 787:04 57-41 ro Bergen ee 55-20] 56.10| 55.80 55-75 11 Ullensvang: 2.25. 4 . | 54.88 | 55-84] 55.32 54.28 12 Lærdal TE . | 57:35 | 58.18] 57.62 56.20 13 ICS ARS a a 57:02] 57.96| 57-48 56.49 14 Morac. a par Se cae 55-18] 56.27] 56.27 56.48 15 Pombeten a re 54:50| 55.90 | 55.07 56.05 16 Aalesund . ZONEN oars 55:84 17 Christiansund . . . . . .| 52.80| 54.16] 54.27 55-59 1800 Dovre RE . ++ «| 698.18} 98.93 | 98.50 0.53 19 Baros: arr. or + COQ 0.65 0.10 2.50 20 VON NM Ce 712.15} 12.98| 12.31 13.07 21 Graney mes ER TE 21.63| 22.25| 21.50 21.51 BR TIELONEaASeN a ner: 1.07 1.41 0.91 2.33 23 Trondhjem 2 Fr 54.06 | 55.38! 55.29 55.94 syr NM itterpend LED | 48.91 | 50.18| 49.89| 52.091 52.64 | 52.69| 50.59 ae SENTE EN os MUC Pom ae | 54.25] 55.77] 55-37| 57-70| 58.23| 57.95| 56.03 20) |.Bron@ 2» aa TS 52.75 | 54-42] 54-33] 57-16] 58.00] 58.11 | 56.08 27 Kapen uno Vene 53.19 | 54.85| 54-54] 57-39| 58.06 | 57.89 | 55.93 ZB Bodø. Da Ne. 51.90 | 53-53| 53:59| 56-90] 57,94 | 57-95 | 56.01 EE N Pe Eh 51.19| 52.79| 53-30] 56.94 | 58.02] 58.13] 56.20 Jo! Lodiupen: (MS ssc: che 50.87] 52.61] 52.72| 56.31] 57-43] 57.37 | 55.50 31 Fagernes! he weve ae Å 51.58] 53-36] 53.39] 56.97 | 58.01 | 57.76] 56.02 32 |Trome......... 49-72} 51.35) 51.68 | 55.63 | 57:09| 56.97) 55.40 33 AE ER RCE er 51.11| 52.53| 52.50| 56.25 | 58.07 | 57.35| 55.84 Say) 1 Gjesvær 145 CN ITR 49.84| 51.20] 51.84] 55.98| 58.44] 57-79] 56.64 SF Bastrand ner. 5044| 51.78] 52.13] 56.15] 58,16) 57.49] 56.13 a6, | Varde® = JU ze EN 50.94] 52.35 | 52-23| 56.22] 58.72] 57.66] 56.67 37 Sydvaranger . 2. =. 51.52] 52.99| 52.20| 55.74] 57-80] 56.59] 55.38 38: UKaranoks it Suse : 41.18 | 42.59| 41.97| 45.28] 47.00| 46.22| 44.91 S97 Dalen. 29. ke Oy . | 49.92] 50.34] 49.13] 49.69] 50.24] 49.40] 47.66 Jo Hamar» > GJE . « « «| 46.03) 46.51 | 45.11] 46.47| 46.72| 46.27| 44.38 4! REA eros «ev «| 37:03] 38.20] 36.74] 38.15] 38.48) 38.13] 36.48 2 AAHOBEN ET A CRUE 45-10] 45.03 | 44-41) 45.44 | 45.67 | 45.14 | 43.69 43 Lillehammer. 2... 40.88} 42.00] 40.23] 41.34] 41.88] 41.44] 39.21 44 List 5 70% . « «| 32.83 | 34.14] 32.35 | 33-52 | 34.16] 34.04 | 31.62 45 Bälcstrandl MG EE 56.12| 57.03 | 56.51 | 57.83| 58.22| 57.51| 55.58 JE SVO EN EE 51.20| 53.11] 53.17| 56.71] 57-75) 57.76| 55.90 47° |Skomvær IDE es sce 49.62 | 51.48! 51.93! 55.62] 56.86] 57.09] 55.25 ER WE E 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 49 25-Aarsperioden 1866—1890. No. Station Aug. Sept. Oct. | Nov. Dec. | Aar I | Christiania 754.82 | 755.05 | 755-54 | 754.94 | 755.10 | 755.86 2 |Eidsvold 40.35 | 40.96 | 40.40 | 39.58 | 39.58 | 740.78 3 | Aas 3 48.95 49.81 49.47 48.79 48.82 | 749.80 4 | Krappeto 47-73 | 48.47 | 47-99 | 47-30 | 47-51 | 748.42 5 | Sandosund 56.02 56.79 56.61 56,00 56.19 | 757.05 6 |Feerder . 55-89 | 56.66 | 56.34 | 55.75 55.88 | 750.82 TE WORSEN aan 50.50 57-37 56.82 56.10 56,34 | 757-41 8 | Mandal . 56.13 56.81 56.26 55-51 55-77 | 756.90 9 |Skudenes . 57-19 57-63 56.85 56.08 55-97 | 757.67 10 |Bergen . 55:50 | 55.92 | 55.07 | 54-34 | 5407 | 755.87 11 | Ullensvang 54.01 54.93 54:27 54.06 53.75 | 755.08 ro Nleeirdal 7. 56.26. | 57:09 | 56.79: | 56.30. | 156137 1757.32 13 | Flesje. 56.47 | 57-32 | 56.67 | 56.25 | 55-93 | 757-33 14 |Floro. 56:22 50.57 55-50 54.68 54.20 | 756.39 15 | Dombesten 55.86 56.17 54-98 54-44 53.71 | 755-95 16 | Aalesund . 55-39 55.47 54-15 53-32 52.54 | 755-19 17 | Christiansund 55.28 Ro 53.81 52.89 52.09 | 754.85 18 |Dovre 0.54 0.47 99.21 97.90 97.29 | 699.64 19 |Roros. . 2.53 2.43 0.98 99.78 99.02 | 701.46 20 | Tonset 13.80 13.83 12.74 11.85 Nish e725 21 | Granheim . Oh Br 22.27 21.55 20.51 20.42 | 721.88 22 | Tonsaasen . 2.40 2.71 1.67 0.31 | 699.71 | 701.85 23 | Trondhjem 55.50 55.78 54-73 54.21 53.64 | 755.68 24 | Ytteroen 50.43 | 50.41 49.72 | 48.51 48.11 | 750.35 25 |Stenkjær 55-97 | 55-96 | 55.01 | 54.44 | 53.89 | 755.88 26 | Brono 55.88 55.38 54-22 53-14 52.44 | 755-16 27 | Ranen 4 55-90 | 55.53 54-59 53-60 53-22 | 755-39 285 Bodø > 55.85 55-11 53-90 52.59 51.97 | 754-77 ZOM RSS 55.97 Se Gal GOOG 51.30 | 754.57 30 |Lodingen . . 55-40 | 54.35 53-30 | 51.75 51.15 | 754.06 31 |Fagernes 55:95 | 5495 | 5384 | 52-40 | 51.94 | 754.68 32 |Tromso . 55.09 | 53.71 52.54 50.88 50170753485 33 | Alten. : 55-73 | 54-37 | 53:35 | 52.20 | 51.67 | 754-25 Sa Gjesvær 2 56.36 | 54-35 | 52.95 | 51.52 | 50.43 | 753-94 35 | Kistrand 56.09 54.32 52.99 51.85 51-13 | 754.05 36 | Vardo 56.55 54-81 53.00 52.08 51.50 | 754.39 37 | Sydvaranger . 55.51 54.18 | 52.64 | 52.07 51.88 | 754.04 38 | Karasjok 45.06 | 43.88 42.67 41.96 41.65 | 743.71 39 |Dalen, . 48.29 48.89 48.66 48.30 48.33 | 749.07 40 | Hamar 44.84 45.63 45-21 44.48 44.57 | 745-52 41 | Rena . 30.89 37.51 30.92 30.41 202741727027 42 | Aabogen 44.02 44.71 44-59 43.70 43.70 | 744.66 43 | Lillehammer . 40.07 40.57 40.14 39.09 39.60 | 740.59 44 |Listad Se: 32.41 32.78 32.35 Ba 31.65 | 732.80 45 | Balestrand. 55.61 | 5634 55.72 | 55:00 | 54.89 | 756.37 46 |Svolver. . 55-58 54.82 53-50 51.90:| 51.26 | 754.39 47 |Skomvær . . 54-85 53.60 52.46 50.53 49.65 | 753.30 Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 1. 4 £0 H. MOHN. M.-N. Kl. Tabel II giver de normale Barometerhøjder for 47 Stationer, henførte til 25-Aars Perioden 1866—1890, for hver Maaned og for Aaret. VII Den sandsynlige Feil af Barometerhøjdernes 25-Aars Normalmedier. For de 8 Normalstationer er beregnet Afvigelserne af de enkelte Aars Maanedsmedier fra 25-Aars Mediet, for hver Maaned og for Aaret. Tages Summen af disse Afvigelser, uden Hensyn paa Fortegn og divideres med 25, faar man Middelafvigelsen for Maanederne og for Aaret. Disse ere opførte i Tabel III. Tabel III. Midlere Afvigelser af Maaneds- og Aarsmedier fra 25-Aars Medium. mm. | | | | | | Station Jan. | Feb. Mar.| April) Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Oct. | Nov.| Dec. | Aar a | ll en | | i | | | | | ie it | Christiania...... 4.08 | 5.18 | 3.20 1.84 | 1.78 | 1.36 | 2.27 | 2.16 | 2.68 ! 3.43 | 3.23 | 3-68 | 0.88 Mandal .. ..... 409 | 4.78 | 3.14) 1.55 | 1.80 | 1.29 | 2.31 | 2.08 | 2.75 | 2.78 | 3.42 | 3.74 | 0.86 Skudenes... ... | 4.26| 4.90 | 3.34 | 1.99 | 1.93 | 1.39 | 2.40 | 2.17 | 2.81 | 2.74 | 3.68 | 3.76 | 0.88 Berens peta. 4-45 | 5.04 | 3.40 | 1.99 | 1.94 | 1.42 | 2:18 | 2.15 | 2.94 | 2.88 | 3.67 | 3.46 | 0.92 Aalesund ..... 4.33 | 5.03 | 3-60 | 1.88 | 2.12 | 1.44 | 2.09 | 2.33 | 2.89 | 3.19 | 3.72 | 3-16 | 0 92 Christiansund ... | 4.33 | 5.10 | 3.70 | 1.82 | 2.10 | 1.39 | 2.04 | 2.34 | 3.03 | 3.23 | 3.55 | 3.17 | 0.95 Dopre sr 3.83 | 4.86 | 3.26 | 1 62 | 1.82 | 1.41 | 2.00 | 2.13 | 2.59 | 3.30 | 3.13 | 3-19 | 0.86 Daran Ba. ee | 4.29 | 4.70 | 3.29 | 2 70 1.75 | 2.30 | 1.79 | 2.21 | 2.37 | 3-35 3.82 | 3.37 | 1.05 | I I | å LETE gen 2% | 4-21 | 4:95 | 3 37 | 1.97 | 1.90 | 1.50 | 2.14 | 2.20 | 2 Js 3.11 | 3.53 | 3.44 | 0.91 | Af disse midlere Afvigelser beregnes, efter Fechners Formel, ved Multiplication med 0.1711, den sandsynlige Fejl af de respective Normal- medier for 25 Aar, saaledes som Tabel IV viser. I J. Hann, Die Vertheilung des Luftdrucks über Mittel- und Süd-Europa, S. 79. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 51 Tabel IV. Sandsynlig Fejl af 25-Aars Normalmedier. mm. Station Jan. | Feb.| Mar. | April] Maj} Juni | Juli |Aug. |Sept.| Oct. |Nov. | Dec. | Aar — — == —— === ===> Christiania...... 0.697|0.885|0.547 0.3 14|0 304/0.232|0.3S$|0.369/0.458|0.586/0.552|0.629|0.150 Mandal ........ .699| .S17| .537| .316| .308| .221| .395| .350| .470| .475| .584| .040| .148 Skudenest... .728| .838| .571| .340| 330] .238| .410| .371| .481| .469 .629| .643| .150 EGHAM Brassens .760| .861| .581| .340| .332| .243| .373| .368| .503| .492| .628| .592| .157 Aalesund....... | .740| ‘860| .616| .321| .363| .246| .357| .398| .494| .545| .636| .540| .157 Christiansund ... | .740| .872| .633| 311] .359| .238! .349| .400| .518| .552| .607| .542| .163 BIENS ESSOR 654) -831| .557| .277| -311| +241| .342| .364| .443) .504) 535| -545| .147 Vardo 5 733| .804| .563| .472| .299| .393| .3006| .378| .405| .572| -653| .576| .178 Dielen 0.719|0,846|0.576/0.336|0.326/0.257|0.365|0.375|0.4710.532|0.603|0,588|0.156 Tallene i hver Vertikalrubrik vise en merkelig Overensstemmelse. Forskjellerne ere saa ringe, at Middeltallene for alle 8 Stationer kunne representere Forholdene for hele Landet. Der fremtræder en bestemt aarlig Periode, med Maximum i Februar og Minimum i Juni. Perioden er den samme for alle Stationer. Minimum er mindre end Halvparten af Maximum. Den sandsynlige Fejl af Aarsnormalen er mindst inde i Landet (Dovre) og paa Sydkysten, og voxer ganske lidt fra Syd mod Nord langs Nord- havskysten. 25 Aars Normalmedierne for Aaret have i Gjennemsnit en sandsynlig Fejl af Æ 0.156 mm., for Februar Æ 0.846 mm. og for Juni Æ 0.257 mm. For at bringe den sandsynlige Fejl ned til = 0.1 mm. udfordres altsaa en Observationsrekke : for Aaret af 61 Aar » Februar » 1789 » » Juni » 165 » For hver Station er beregnet Differentserne mellem de samtidige Maanedsmedia for en Station med kortere Observationsrække og den benyttede Normalstations (eller Mediet af de benyttede Sammenlignings- stationer), eller Størrelsen: DS Z(s — x) = S— — = ($ — 7) — ——— = m ( ) m Tages Summen af A, uden Hensyn paa Tegn, og divideres med Antallet af Observationsaar, faar man Middelafvigelsen af Differentserne 2 = M.a for et enkelt Aar. Disse Middelafvigelser ere for alle Stationer 4 52 : H. MOHN. M.-N. Kl. eller Stationspar for Aarets Vedkommende nogle Hundrededele til nogle Tiendedele af en Millimeter, og for en enkelt Maaneds Vedkommende gjennemgaaende kun nogle faa Tiendedele af en Millimeter. Nogen be- stemt aarlig Periode kan jeg ikke finde, idet vistnok Vintermaanederne paa de fleste Steder udvise storre Differentser end Sommermaanederne, men det modsatte er ogsaa Tilfældet, uden at geografiske Forhold, som Kyst og Indland, herved synes at give nogen Regel. Nogen voxende Indflydelse af Afstanden mellem Stationerne er paaviselig, men Afstan- denes Størrelse falder i Regelen temmelig jevn. Den Station, der fremviser de største Værdier af M.a, er Bodø, med Æ 0.32 mm. for Aaret, 1.04 mm. for Februar og 0.45 mm. for Juli. Her har vistnok Afstanden sin Betydning, da Sammenligningsstationerne ere Christiansund og Vardø. Af Værdierne for M.a har jeg, efter Fechners Formel, beregnet den : ar. = I(s — n å sandsynlige Fejl d af Størrelsen — der er den Correction som tillagt Normalstationens Normalmedium (N), giver Stationens Normal- medium (S). Disse Verdier af à naa i det højeste op til # 0.186 mm. (Bode Februar) og for Aaret til + 0.058 mm. (Bodo). Sættes den sandsynlige Fejl af et beregnet 25 Aars Medium Do = VD? + &, hvor D er Tallene i Tab. IV, saa faaes i det ugunstigste Tilfælde, ved Bodø: Bodø D d Do Dy — D for Februar 0.838 0.186 = 0.858 mm. 0.020 mm. » Aaret 0.170 0.058 =E 0.180 » 0.010 » Usikkerheden å forøger saaledes Usikkerheden D i det højeste kun med nogle faa hundrededels Millimeter. Vore Stationers 25 Aars Normal- medier kunne saaledes siges at vere fundne med de i Tabel IV opforte sandsynlige Fejl. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE, un VI. Barometerhejdernes Reduction til Normaltyngden. Sandt Lufttryk. De i Tabel II opforte Barometerhojder ere reducerede til Normal- tyngden efter Formelen: Tyngdecorrection = å (— 0.00259 cos 2 — 0.000 000 196 #7), hvor 6 er Barometerhøjden, p Bredden og #7 Barometrets Hojde over Havet i Meter. Efter de Bestemmelser af Tyngden i Norge, som Professor Schzetz i de senere Aar har gjort efter den Sterneck’ske Methode, har det vist sig, at den efter foranstaaende Formel beregnede Tyngdecorrection paa de af vore meteorologiske Stationer, hvorfra der foreligger Pendelobserva- tioner, afviger fra den, som den virkelig observerede Tyngde giver. For Barometerhøjden 760 mm. findes folgende Verdier af Tyngde- correctionen (Normaltyngden sat = 0.80597 Meter, naar = 45° og Jef — 0): Formel Schiotz Forskjel Christiania + 0.97 mm. + 1.05 mm. + 0.08 mm. Oxø 0.87 0.92 + 0.05 Bergen — 1.00 1.05 + 0.05 Tromsø 1.49 1.54 + 0.05 Alten 1.50 1.54 + 0.04 Gjesveer 1.55 1.64 + 0.09 De efter Pendelobservationerne fundne Veerdier for Tyngdecorrectionen ere saaledes alle storre end de her anvendte og overstige tildels Graen- serne for Observationernes Nojagtighed. Saa lange der imidlertid ikke foreligger saamange Bestemmelser af Tyngdens Størrelse i Norge, at man deraf kan udlede Tyngdecorrectionen for samtlige Stationer, har jeg anseet det rettest at benytte den beregnede Tyngde til disse Reductioner !. De til Normaltyngden reducerede Barometerhøjder ere opferte i Tabel V. 1 Det er mit Haab at kunne faa bestemt Tyngdecorrectionen ved Hjelp af samtidige Observationer paa en Station med et Barometer og med et Hypsometer, der kan give Vandets Kogepunkt med en Nojagtighed af 09002, hvortil svarer en Lufttrykforskjel af 0.05 mm. 54 H. MOHN. M.-N. Kl. Tabel V. Lufttryk. Barometerhøjder | No. Station | Jan. | Febr. | Marts | April | Maj Juni Juli re Gtsbamas SAG SG 75702 | 58-17] 56.95 | 57-31] 57.80) 57-25) 55-49 2 Brdsvold ES SVEN: 41.96| 42.05| 41.48| 42:01| 42.91 | 42.02| 40.91 B Aas a. SS 51-721] 50007 559 | 87781, 795 4900 iP NSADNERO. © ale | 50.04 | 50.32| 49.18] 50.01| 50.36| 50.15) 45.49 5 |Sandøsund . . . . . . .| 58-76] 59.31] 58.12] 58.88| 59.12| 58.63 | 56.70 6) | Perder IE 58-46| 58.92] 57-72] 58.66] 58.98} 58.37) 56.59 7 Ose SEAT Ae 58.97] 59-40] 58-27] 58-98) 59.60] 59.22] 57-35 5, uMandalı. SUR vun 58-44] 58.82] 57-75] 58-44] 59.14] 58-81] 56.92 9 |Skudenes...... . .| 58.34] 5905| 58-57] 59-63] 60.51| 60.43] 58.34 Kom Derren ar se . . : .| 56.19| 57-40] 56.79] 58.06] 58.82 | 58.85} 56.74 11 Ullensvang? eur. nee 55:87] 56.84] 56321 57.43| 57.82] 57.34] 55-27 12 Lejrdal SEN hee. ee 58-39] 59.22 | 58-66] 59.67 | 59.75] 59-33] 57-24 LEE OCT RER SRE shape 58.06 | 59.03| 58.52| 59.84| 60.09] 59.59] 57.53 14 |Florø, 2.4 2 2% 02156250) 57.341) 59-38 550:08117 59:78 05969) 45755 15 |Dombesten , . . . . . . | 55:59| 50.99| :6.76| 58.82) 59.37| 59.16| 57.14 JØSS PS . .| 5447| 55:79| 55-85 | 58-18] 58.99] 59.02] 56.96 17 |Christiansund . . . . . . 53-95] 55-311 55-42] 57-931 58.83| 58.88] 56.74 BA DOVE FOSS | 699.11| 99.86] 99.43| o1.48| 02.42| 02.98| 01.46 TO Rore SEE 700.67| o1.61| 01.06| 03.48| 04.38| 04.88| 03.46 Bors) Toner SE EE LA 13.12] 13-96] 13.29] 15-30] 15.89] 16.15] 14.65 21 GRANT EEE 22.57 | 23.19| 22.44| 23.80] 24.00] 24.07} 22.45 22 | RONEAABEN), fy fae eau pee 01.94] 02.28] 01.78] 03-48] 04.25] 04.52] 03.20 23 uronden Roe Bes e e 55:23| 56.55| 56.39] 58.69] 59.21| 59.04] 57.11 2 pytteroen NA). Ar CN: 50.10] 51.37| 51.08| 53.28| 53.83] 53.88 | 51.78 SISTER eh: wt . . | 55-46] 56.98| 56.58| 58.91 | 59.44] 59.16| 57.24 sa LONG wee wa. ee, 54-03] 55-70] 55-01] 58.44| 50,28] 59-39] 57.36 om RANCN i suse EE 54-53] 56.19] 55-88] 58.66] 59.40] -5923] 57.27 . BZ HOHEN cues . «+ + . | 53-271 54.90] 54,96] 58.27 | 5931] 59,32 | 57-38 29s RBB. 0 eee ees owe ot 52571 54.17 | S468 158-32) 59.400 50.57. 76768 go Letingen 2.2, see 52.30| 5404| 54-15| 57-74] 58.86| 58.80| 56.93 31 |Fagernes .. . .... .| 5301| 54.79] 54.82) 58.40) 56.44] 59.19 57:45 BU LEOMES |). Fie) an et: 51.20] 52.83] 53.16] 57.11 | 58.57| 53.45 | 56.88 337 ESS GA: 52.60! 54.02] 53-99] 57:74| 59.56) 58.84) 57-33 Sie ET ET So Ta ET à 51.38] 52-74] 53-38] 57-52] 59.98] 59.33| 55.18 SG 8 strand Ate Don RTE 51.96] 53.30| 53:05 | 57:07| 59.68] 59.01 | 57.65 36) Varde AMEN ENT . «| 52-45] 53-86] 53-74] 57-73] 60.23| 59.17| 58.18 37 |Sydvaranger.... . . «| 53:00] 54.47| 53-68] 57.22] 59,28 |- 58.07 | 56.86 ae) UW iRaragiok 2 JESS 42.61 | 44.02] 53.40] 46.71] 48.43] 47.651 46.34 So Dalen. Re ns Prac tech SE 50.84| 51.26| 50.05| 50.61| 51.16| 50.32| 48.58 40; Hama. 2020. ae ae | 47-03) 47-51) 46rr 77 Marre) 9727 (045830 41 Rene Re .| 38.08| 39.20] 37-74] 39.15 | 39.48| 39.13 | 37.48 2 ADORED eos Gate er ee 46.12) 46.59] 45.37] 46.40} 46.63| 46.10] 44.64 43° | Lillehammer. 21.22 41.88 | 43.00] 41.2 42.34] 42,88] 42.44] 40.21 44 |Listad . ........ 33-82 | 35-13] 33.34 | 34-51 | 35.15] 35.03] 32.61 45 |Balestrand, , , , . . . .| 5717| 58.08] 57.56] 58.88] 50,27 | 58.56] 56.63 46 |Svolvær. .... ns. «| 52.6211 54,53 | 5459| 5030 59170 059:18105732 47 |Skomvær . . . . . . . .| 5099| 52.85] 53.30] 56.99 | 58.23 | 58.46] 56.62 1896. No. 1. LUFTTRYKKET 1 NORGE. On reducerede til Normaltyngden. No Station Aug. Sept. Oct. NCAA RE neal 55:79, 56:62. 56:55 Des Eidsvold) ner el 4-30 41.91 41.35 Bu Nase aS EN ES Ser A Krtappeto =... 200 00004864 | 49:38 | 48:90 å Se Sandgsaud mr ok x ct 56.92 57.67 57-51 757- (9 realen, ESS 57-58 57 26 757-74 FG NOROM a | CE) 58.23 57-68 758.27 See | Mandales eee ee ere REGIS ne ; 757-79 Cue ISKULlENESE cen Se 58.56 57-78 755.60 Kos Bergens en 56.49 56.92 56.06 ne ENS VAN Ci None) ety 011055:00 55.92 55.26 2 RCE OR 25 Ge SG EEG MSA gy ESE Se oe 5065 0] Genel) Gace | Gee ekle ee ES | ob 704ml 56:57 Une |W 6 Go Sool] 56:05 yee || BOG TOs PAIE RE on. Ho 56.59 | 55.26 77, \(Christtansund 7 222. .| 56:43:27 56:30) 54.96 cay Dose Fore 01,40 | 00.14 Way INOS 2 Se ON Oi 200 \Mlanseten EEE SATS 13.72 Be Graphen ee | Zar 23.21 22.49 22 IRON SAS wes! ee) ORI SN 02:54 2 DONS 3 50:97 56.95 55.90 2 NE Vos 2 ae OM Kilo Far): ARN SIGNET en el 167 Er) 56.22 Assy [leaner 5 Eee 70 50.66 55-50 27 kanoene ees) yl) 57:24 56.87 55:93 28 | Bodo’, 57-22 56.48 | 55-27 200 Resten. 57-35 56.48 55.08 30 |Ledingen . 56.83 | 55.78 | 54.73 31 |Fagernes 57:38 56.38 55-27 32 | Tromso. 56.57 55-19 54.02 33 | Alten. 57.22 55-80 | 54.84 SU NOTE ESS ee ES: SON K-80. 11) TE) AG) WSC, er 57-61 55.84 54:51 | NEN er EE esl 150.00 50.32 54.51 STR ydvarangere eee 50:09 55.66 54.12 ays) EGESPE 20 a SOG EG ON EGET 44.10 20 Dalene EN fer Keyes 49.81 49.58 AO Wakil 5 8 ee a ol) ec Gee 46.63 46.21 Hii, WROTE = nm Homa po dill 37:89 38.51 37.92 zen Aahbogenerr = 49745060) 14554 Ag rellekammere SSG IN AO 41.57 41.14 aa BSE 4 RSS CN Bang 33.34 Se iBalestrand. FÅ 5. «= 50:66 5 ZAG) ASNOW E06 ar oa ee 57:00 56. AN Skomvær ee el Cer 5 oro + DN DD I Qi NI OT ° Dr + UT TY DOBUISI D E Xo) Q © ao U= ab OmU DES En YD © Dard = + ~ . as + I à EG Qos oa) ON MED HOMNEY mm ot © Ut om no D co må © DU I OO DAG mu In I ur Ui Di Un On Un Un On Ut Un nn ui © UND Un då ST nu OD OB © AO = où in nun DUT OD 6 ar ey sy sy sy ST ST ST STI SISISISE += = + Ne) No) Hs Uu Ur 1 Ur O1 Ur Ur OoN TROL Ww Ur © C3 mn Où O3 Ds © www tu Ist HN IUT 00 2 ee OV OL TUTO GG UG D RW HUNNEN D PI vu D Oo o oO = Où Ur On Où on BE Ur in in Gi in eg En QD [0 D Ur D Bi? N 56 H. MOHN. M.-N. KI. IX. Lufttrykkets Reduction til Havfladen. Lufttrykkets Reduction til Havfladen er udfort efter Laplace’s Formel og Perntners Tabeller! for de hojere liggende Stationer. Til Bestemmelsen af Luftens Temperaturforandring med Hojden i det Indre af Landet, hvor de hojere liggende Stationer findes, har jeg gjort folgende Studier. Der forelaa Observationer af Lufttemperaturen fra tre Stationspar med mindre Afstande, nemlig Holmensæteren (Peisestuen)—Christiania, Tonsaasen —Granhejm (Valdersdalen) og Jerkin—Domaas (Dovre), for nogle faa Aar. Efter disse beregnedes Temperaturens Forandring med Hojden per 100 Meter i de forskjellige Maaneder med folgende Resultat (Minus betyder Inversion): Jan. Febr. Marts April Maj Juni Middelhojde Christianiadalen — 0.05 — 0.08 0.46 0.69 08 3 08 5 160 m, Valders — 0.26 —0.04 0.22 075 097 048 510 Dovre — 0.09 —0.09 0.25 0.75 0.81 0.66 800 Middel. —0.13 —0.07 0.31 0.73 0.90 0.66 Udjevnet Middel — 0.14 0.00 0.30 067 0.88 0.84 Middel af set) Stationers ee —70 —7.1 —41 00 56 11.2 temperatur Juli Aug. Sept. Oct. Noy. Dec. Middelhojde Christianiadalen 0.83 072 0.54 0.33 026 — 0.07 160 m. Valders 0.66 075 075 075 079 —0.26 510 Dovre 0.69 0.53 0.53 0.46 0.22 —0.09 800 Middel 0.72 067 061 0.51 0.42 - — 0.14 Udjevnet Middel 0.70 067 060 0.51 0.30 0.00 Middel af højeste) Stationers Middel-p 12.5 11.7 7.4 1.5 —39 —67 temperatur Med den sidste Række som Argument faar man en Curve for Tem- peraturforandringen pr. 100 m. (A 4, der fra — 4° og opover danner en Sløjfe, idet Vaaren giver højere Værdier end Høsten. Tages en Mediums- curve, faaes for —7° A 4 = — 09.1, for 09 At= + 096 og for 5° til 1205 A2= + 007, Ved de lavere Temperaturer fremkommer saaledes 1 Repertorium der Physik herausg. v. Dr. F. Exner. Bd. XXIV, S. 161—178. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. un sa Inversion af Temperaturen. Ved Reductionen til Havet har jeg søgt at tage Hensyn saavidt mulig til Temperaturen i den frie Luft. Som Ud- gangspunkt har jeg taget Temperaturen paa Stationen selv. Paa Grund af Insolationen er denne i den varmere Aarstid for høj i Forhold til den frie Lufts og vilde med en Tilvæxt af 097 pr. 100 Meter nedad give en for hej Temperatur for Luftsøjlen mellem Havfladen og Stationen. Herpaa har jeg segt at rette ved at bruge Stationens Maanedsmiddeltemperatur, beregnet af Observationerne, og at tage À 4 = 08,5 istedetfor 09,7 fra + 10? og højere Temperaturer paa Stationen. Ved 0° setter jeg At= 00.4. I den kolde Aarstid har jeg søgt at tage Hensyn til Tem- peraturinversionen. Stationens observerede Temperatur er paa Grund af Udstraalingen i de lange Nætter for lav i Forhold til den frie Lufts. I Havfladens Niveau over Indland skulde Temperaturen ligeledes være for lav, og ved Inversion lavere end i Stationens Niveau. Toppen af den frie Luftsøjle skulde saaledes have en Temperatur, der er højere end Stationens og Basis en Temperatur, der er lavere. Jeg sætter derefter Luftsøjlens Temperatur lig Stationens observerede Temperatur, naar denne er — 10° eller lavere. Denne Maade at regne paa benyttes ved de dag- lige synoptiske Karter og synes at give rimelige Resultater. For hver Station har jeg beregnet og construeret en grafisk Tabel, med Argumenter observeret Lufttemperatur og Lufttryk og med Linier for ligestore Værdier af Reductionen til Havet. Af disse Tabeller sees, at for vore højeste Stationer vil en Grads Forskjel i Temperaturen foraarsage en Andring af 0.2 mm. i Reductionen til Havet. Som Lufttemperatur har jeg her taget Middeltemperaturerne for de 25 Aar 1866—90, der er udledet af Normaltemperaturerne for 50 Aars Perioden 1841—90 og den ferstnævnte Periodes Reduction til den sidste. Se Klimatabeller for Norge. I. Luftens Temperatur. Side 8—9 (IV), Side 11 (VI) og Tab. II, Side 18 I de nævnte grafiske Tabeller, der ere benyttede til Reductionen af Normalværdierne for Lufttrykket til Havet, er ogsaa taget Hensyn til Luftens Fugtighed, idet den til Temperaturen gjennemsnitlig for hver Station svarende Værdi af Vanddampenes Tryk er indført i Beregningen som gjældende for hele Luftsojlen. For de Stationers Vedkommende, der ligge i ringe Højder over Havet, ere de benyttede grafiske Reductionstabeller beregnede efter den Side 20 anførte Formel. De til Havfladen reducerede Verdier for Lufttrykket ere opførte i Tabel VI. un wo H. MOHN. M.-N. Kl. Lufttrykket No, Station | Jan. | Febr, | Marts | April | Maj Juni | 1 Ehrstanuas SANE 760.03| 60.5$| 59.33 | 60.15 | 60.08| 59.49 2 | Eidsvold 60.10) 60.86] 59.44 | 60.23 | 60.16) 59.52 3. | Aas . EN 60.08 | 60.54 | 59.43 | 60.16 | 60.15) 5967 4 Krappeto . . . 60.28 | 60.58 | 59.39 | 60.04 | 60.18) 59.81 5 |Sandosund 59.96 | 60.52 | 59.32 | 60.05 | 60.27 | 59-75 6 |Færder . 59.09| 60.17 | 58.96 | 59.58 | 60.17 | 59.54 7 ORG. re 0 60.04 | 60.47.| 59.34 | 60.04 | 60.64 | 60.24 | 55.36 à) Mandal . A 60,00 | 60.39| 59.31 | 59.98 | 60.65 | 60.30| 55.39 9 |Skudenes...... 58.72| 59.43 58.95 | 60.01 | 60.88} 60.80} 58.70 10 |Bergen ..... u. «| 57.82| 58.73| 58.42] 59.67 | 60.42 | 6o.42| 58.30 11 Ullensvang pees = 58.72| 59.70| 59.17| 60.24| 60.59| 60.07 GT Ka Se 58.84] 59.06 | 59.10| 60.11| 60.18| 59.75 127. ONS Re GE: . «| 58-51] 59.48] 58.96] 60.28] 60.52) 60.01 A RIDER eh Oa Cee 57:00} 58.09] 58.09] 59.83] 60.52 | 60.42 15 | Dombesten . . «| 56.63] 58.04 | 57.80] 59.85| 60.38] 60.16 16 0 'Aalesund Å ENE 55:81 | 57.14| 57.19| 59.52| 60.32 | 60.33 17 | Christiansund . . «| 55-47) 56.84] 50.95 | 59.45| 60.33 | 60.36 18 Al Dovre nøgde. 59.98 | 60.76| 59.78 | 60.59| 60.22| 59.65 19 |Røros EG 60.52| 61.48 | 60.26| 61.48| 61.13 | 60.33 20 Tenet NELS RENE 61.12| 61.76| 60.44| 61.26| 60.84| 60.08 21 Granheim . . . .. 60.86| 61.44 | 60.23 | 60.65 | 60.10| 59.32 22 | Tonsaasen 61.12] 61.41 | 60.23| 60.79] 60.50} 59.38: 23 | Trondhjem 56.23| 57.56| 57.39| 5967| 60.18| 59.99 24 Ytteroen sc. ah 500200 57.01) S757) 50:09 | 160,05 | (60:10 25 Stenlgærs I. nee 56.24 | 57:77 | 57-30| 5968] 60.19) 59.90 26 Braue: Veiene 55-02| 56.70) 56.00] 59.42| 60.25] 60.34 27 Ranen 55-77) 57-44] 57-12] 59.89| 60.61] 60.41 28 | Bodo ap . | 5401| 55.64] 55-70] 59,01| 60.04| 60.04 29 N RA mie te hagas ie 53-13] 54-74! 55-25] 58.891 59.96] 60.06 30 |Lodingen . . . . . . . .| 53-56] 55-331 55.43] 5900| 60.11] 60.03] 58.14 310 Fagernes ‚Ian. 53-75 | 55-53) 55.59) 59-13) 60.16| 59.90| 58.15 2 |Tromse. . 2a vs 20152051 5429| 54.601) 58:56] 160.00 50.85 17 58.27 33 Alten ea ne se ee 53.83| 55.29| 55.24| 5898] 60.78] 60.03] 58.50 Bay VGjever: 26 oe . . | 52.00| 53.36] 54.00} 58.14] 60.60) 59.93] 58.77 35 | Kistrand 52.90| 54.24| 54.58 | 58.60| 60.59] 59.90| 58.53 36 Vardø er 53-41] 5483| 54.70| 58.68] 61.17| 60.10| 59.10 37 |Sydvaranger . . . 54.99| 56.47] 55.05| 59.14 | 61.19] 59.94 | 58.68 35 | Karasjok RDA 55.34| 50.77| 55.97] 5901| 60.44] 59.35 | 57.86 39 Dale a more 60.73 | 61.13| 59.85] 60.20| 60.58] 59.53| 57.74 HON Hamar 6 ++ 60.61 | 61.10] 59.25| 60.55| 60.52] 59.79| 57.78 41 RENAN are sie 60.48 | 61.43] 59.71 | 60.56| 60.39| 59.59| 57.80 42 | Aabogen . «+ « + + + | 60,32} 60.78] 59.40] 60.10] 60.01] 59.20} 57.64 43 Prllebammer.. mar urn 60.26 | 61,39| 59.26) 59.97 | 60.12 59.34 56.98 AAS Eiet 60.53 | 61.80] 59.52 | 60.08| 60.15 | 59.56) 56.91 453 |Balestrand. . . 58.56| 59.48| 58.95 | 60.25) 60.63] 59.89] 57.95 46 |Svolver. . . . 53.23 | 55.15| 55.21 | 55.75) 59-77) 59.77 | 57-90 47 |Skomver... 52.86| 54.73| 55.18] 58.86! 60.08] 60.30| 58.44 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 59 ved Havlladen. No. Station Aug. Sept Oct. Nov Dec Aar 1 | Christiania. 58.03 55.89 58.84 58.27 58.47 759.16 2 |Eidsvold 58.15 59.06 | 58.81 58.33 58.63 759.25 3 | Aas 55.08 59.08 58.91 58.39 | 58.57 759.24 4 | Krappeto . 58.23 59.10 58.83 58.29 58.63 759.28 5 |Sandosund 58.04 | 58.80 | 58.67 58.08 | 58.25 | 759.13 6 | Exrder . 57-95 58.75 58.45 57.89 | 58.03 758.93 7 \Oxe > . 58.37 | 59.25 | 58.72 | 58.01 | 58.26 | 759.31 8 | Mandal . 58.46 | 59.16 | 58.64 57.91 58.20 | 759.28 9 |Skudenes . 58.48 58.92 58.15 57-38 57.28 758.97 10 | Bergen 58.05 58.50 57.66 56.95 50.69 758.47 11 | Ullensvang 57-70 | 58.66 | 58.04 57.90 | 57.59 | 758.86 12 |Leirdal . Saye 58.56 | 58.26 57.84 57-87 758.80 13 | Flesje. 57:93 | 58.79 | 58.14 | 57-73 | 57.23 | 758.79 14 |Floro. 58.01 58.37 57-31 50.49 56.02 758.20 15 | Dombesten 57.93 | 58.27 | 57.09 | 56.57 | 55.84 | 758.06 16 | Aalesund . 57.80 | 57.39 | 56.58 55.76 54-99 757.03 17 | Christiansund 57.90, 54:77 56.46 55:56 54.76 757-50 18 | Dovre 57:37 | 58.72 | 58:79 | 58.93 | 59.26 | 759.35 19 | Roros. 55.64 59:50 | 59,32 59.59 | 59.87 760.04 20 | Tonset 58.63 59.39 59.49 59.92 | 60.38 700.13 21 |Granheim . 57.83 58.96 59.07 58.90 | 59.76 | 759.55 22 | Tonsaasen. 58.07 59.2 59.49 59.48 59.78 759.77 23 | Trondhjem 57-91 57-91 56.88 56.36 | 55.81 757-83 24 | Ytterøen 57-78 | ‘57.84 57.26 56.16 | 55.83 757-91 25 | Stenkjer 57-92 | 57.92 | 50.99 | 56.43 | 55.88 | 757.86 26 | Brono 58.10 | 57.61 56.47 | 55.40 | 54.71 757-41 27 |Ranen 58.47 | 58.07 | 57.15 | 56.17 | 55.81 | 757.05 28 |Bodø. 57.05, |, 57.20 56.00 | 54.69 | 54.08 | 756.87 29 |Rest . 57.90 57.03 56.64 54.11 53-25 750.51 30 |Lodingen . 58.04 | 57.01 | 55.98 | 54.43 | 53-85 | 756.74 31 | Fagernes 58.08 57.09 | 55.99 54.56 | 54.1 756.83 2 | Tromsø. 57-90 56.60 55.44 53.80 | 53.10 756.26 33 |Alten. 58.40 57.06 56.06 54.94 54.42 756.96 34 | Gjesvær. 58.48 | 56.48 | 55.10 | 53.68 | 52.59 | 756.09 35 | Kistrand 58.49 | 56.74 | 55.42 | 54.30 | 53.59 | 756.49 36 | Vardo 58.98 | 57.24 | 55.45 | 5454 | 53:97 | 756.84 37 |Sydvaranger . 58.83 | 57.53 | 56.03 | 55:50 | 55.35 | 757.44 38 | Karasjok 58.09 57.14 56.27 55:97 55.89 7157-34 39 | Dalen. 58.16 | 59.15 | 59.13 | 58.97 | 59.14 | 759.53 40 | Hamar 58.34 59.34 59 20 58.73 59.04 759.53 41 | Rena . 58.34 59.33 59.2 59.20 59.66 759.04 2 | Aabogen 3. 58.96 59.19 58.45 58.89 759.24 43 | Lillehammer . 7 58775 58.66 | 58.63 58.91 759.18 44, | Listad 58.67 58.84 58.89 59.32 | 759.34 45 | Balestrand . 58.73 58.13 57-49 57-32 758.78 46 | Svolveer . 56.78 55.52 53.93 53.30 | 756.40 47 |Skomvær 56.7 55.67 53.7 52.90 | 756.46 60 H. MOHN, M.-N. KI. x. Lufttrykkets Fordeling i Havfladens Niveau. Afsætter man de i Tabel VI opforte Værdier for Lufttrykket paa Karter, vil man finde, at man uden Vanskelighed kan trække Isobarer efter Tallene. Dette er et Bevis paa, at Observationerne og deres Re- duction ere i Orden, Paa dette Sted skal jeg ikke indgaa paa nærmere Discussion af Luft- trykkets Fordeling. I det Store taget finder man, at i Vintermaanederne har det Indre af det sydlige Norge Maximum af Lufttryk (over 760 mm.), medens det laveste Lufttryk ligger paa Isobaren for 752 mm. i Vestfin- marken. Denne Tilstand varer til April. I Maj begynder Sommertilstanden, med Minimum inde i det sydlige Norge og hojere Lufttryk paa Kysten. September danner Overgangen til Vintertilstanden. I Captein G. Rungs store Kartverk »Repartition de la pression atmos- pherique sur l'Océan Atlantique Septentrional d'après les observations de 1870 å 1889« finder man Lufttrykkets Fordeling over Norge kartografisk fremstillet for den nævnte 20 Aars Periode. Den afviger ikke væsentlig fra hvad vor 25 Aars Periode giver. Til Grund for Rungs Karter ligge de norske Observationer og Beregninger. XI. Lufttrykkets Fordeling i Niveauet 1000 Meter i Januar og i Juli. For at se, hvorledes Lufttrykket over Norge er fordelt i større Hoj- der, har jeg for de characteriske Maaneder Januar og Juli reduceret Luft- trykket op til Niveauet 1000 Meter over Havfladen. Beregningerne ere udferte efter Perntners Tabeller. Temperaturens Aftagen med Hojden er sat, væsentlig efter Forholdene ved Ben Nevis, til 09,55 per 100 Meter for Januar og til 09,66 for Juli. Stationernes absolute Fugtighed er indført i Beregningen. Tabel VII viser Resultatet. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 61 Tabel VII. Lufttrykket i 1000 Meters Højde over Havet. Station Januar Juli | Station Januar Juli Christiania, . cf ee 668.54 | 672.87 | Granbeim - >: 2... «| 66831 | 672.48 Bidsvolden. no an 02.01 SOUSA HRAORNNLON AUS 08:01 72 CS OS ON 721020 Dalen. S50 SN 608% Kerappeto) de ee ae ce «| 09:07. THON 2 ce | 165.76 72.23 Sandesunde = 2.2... 109546 We || NAMA. G5 4 06:03 72.30 (ORME 70:01 Teds) || Stenkjer er 055 72.20 Mandal tos, 2, Le: 691050 TAN MOT Nr 72.07 ARUTEDES se sa nn 69.43 Hosen | IRIS GO 72.11 Bergene de oe «|| 10839 F205 || Boden are Soe sl) 108.97, 71.82 Ullensvang rar | 08.85 GLAS | RER eo eo lh GER 71.30 LEE OS PAT nese MB GNOME Er NE ot MT ASE MES OSS 72-10 Maven 20105 270707 OT eee fe 07:80. TPRAO) | Indore ER 6 DG 0 102: 71.49 PEombestene oso oo ol) 07227 PONTS Go cco seb SIL Onna 71.97 AIS EE PR NGC OB 72 TAN Gjesvær 752 Ghristansund CN (60:38 TOA |) UME er OT 71.75 Dosen vans 68:07 72.51 Vardar UT 71.43 ROOMS seu errs MO 57 72:74 | Sydvaranger RR: 61.82 71.94 lan sets rer | 07200 este. || Weve 5 0 0 6 a a ll" {oreWero) 71.80 I 1000 Meters Højde over Havet aftager i Norge i Januar Lulttrykket temmelig regelmæssig fra Syd mod Nord. Isobarerne lobe WSW—ENE. I Juli gaar Isobaren for 673 mm. langs Skagerakkysten og Isobaren for 672 mm. fra Romsdalskysten til Finmarken. 671 mm. udenfor Lofoten og Vesteraalen. Røros, Tonset og Dovre danner et secundært Maximum paa over 672.5 mm. NIL. Lufttrykkets aarlige Periode. Tages Forskjellerne mellem Maaneds- og Aarsmedierne i Tabel VI og afsættes disse Forskjeller paa Karter, saa finder man en lovmæssig Fordeling. I Vintermaanederne er der Overskud i det Indre af det sydlige Norge, og Underskud paa Vestkysten og i det nordlige, størst paa Fin- markens Kyst (Gjesvær). I April begynder Overskuddet at dække hele Landet, størst i Lofoten, mindst i Telemarken. Om Sommeren ligger Minimum inde i den centrale Del af det sydlige-Norge og viser sig her med Underskud. I August har hele det sydlige Norge Underskud, det nordlige Overskud, størst i Gjesvær. I October har hele Landet Under- skud, størst i Finmarken, mindst paa Østlandet. I December begynder et lidet Overskud i det centrale sydlige Norge. Lufttrykkets aarlige Periode er i store Træk characteriseret ved et Maximum i Maj og Minimum i 62 Il, MOHN. M.-N. Kl. December eller Januar. Herfra gjør Østlandet og Skagerakkysten en Undtagelse, idet der optræder Maxima i Februar, i Maj og i November og Minima i Marts, Juli og November. Østlandets Hovedmaximum falder i Februar, Skagerakkystens i Maj. Begge Strøg have Hovedminimum i Juli. Da den aarlige Periode viser sig afhængig ikke alene af Stedets geo- grafiske Beliggenhed, men ogsaa af dets Højde over Havet, har jeg i den følgende Oversigt taget Afvigelserne fra Aarsmediet efter de til Havfladen reducerede Tal i Tabel VI, undtagen for Gruppen med de højere liggende Indlandsstationer, til hvilken Tallene ere tagne som Middel af de respective Tal i Tab. V. Stationerne ere fordelte i Grupper, for hvilke der er taget Middel. Indenfor hver Gruppe finde de ovenfor omtalte geografiske Over- gange Sted, saaledes at Gruppemedierne gjælde for Gruppens midlere geografiske Position. 1) Østlandet: Færder, Sandesund, Oxo, Mandal; Grupperne ere: 2) Skagerakkysten: Christiania og Eids- 3) Vest- Ullensvang, Flesje, vold; kysten: Skudenes, Bergen, Flore; 4) Bergensfjordene: Leirdal; 5) Romsdalskysten: Aalesund, Christiansund; 6) Trondhjems- 7) Nordlands Kyst: Ranen, Fagernes; fjorden: Trondhjem, Ytterøen, Stenkjar; Bodø; 8) Nordlands Fjorde: Røst, Svolvær, Lødingen; 10) Finmarkens Fjorde: 12) Finmarkens Indre: Brønø, 9) Lofoten: Skomvær, Tromsø—lF'inmarkskysten: Alten, 13) Det Indre af det sydlige højere Røros, Dovre, Tonsaasen, Middelhøjde 636 Meter. Stationer med ganske korte Observationsrækker ere ikke medtagne, heller ikke Stationer i Højder mellem 200 og 600 Meter, da disse ikke godt kunde slaaes sammen i Grupper paa Grund af de altfor store For- skjeller i den geografiske Beliggenhed. Tromsø, Gjes- vær, Vardø; 11) Kistrand, Sydvaranger; Karasjok; liggende Norge: Tab. VII. Lufttrykkets aarlige Periode. Afvigelser fra Aarsmediet. | Jan. | Febr. | Marts Apr [Maj Juni] Juli | Aug. | Sept. | Oct. | Nov. | Dec. lord. Østlandet. . . | 0.86] 1.52) 0.18[0,99l0.92 0,30) — 1.52|—1 12|— 0.231 — 0.38 — 0.90|— 0.06\0.80 — Skagerrakkysten . 0.76} 1.22] o 070 $2'1 27|0 $o|—1 Då — 0.90|— 0.17|—0.54|— 1.19|— 0 980.82 Vestkysten — 0,70) 0,20)— 0,06}1,29|2.06}2.00|— 0.12|— 0,37) 0.05|- 0.84|— 1.61 — 1.88|0.93 Bergensfjordene .|-0.16| 0.79) 0.26|1.39|1.61|1.13 —0.96|— 1:04 — 0.15) |— 0.07|— 1.00|— 1.26|0.87 q Romsdalskysten |-- 1,92/— 0.57] —0.50|1.92|2.70|2.78| 0,67) 0.28) o. 26 — 1,05|— 1.90} — 2.09] 1,44 Trondhj.fjorden | 1.50|—0.12|0,42|1.8/2.31 2.13} 0.12] 9,07] 0,03} — 0,82} — 1.55|— 2.02} 1.15 Nordlands Kyst .|— 2.62 — 0,97)- - 0.99|2.07|3.0013. 5 1.05| 0,87] 020|—0.90|—2.10|—2.75|1.72 Nordlands Fjorde — 2,59|— 0,90 — 1,03|2.12 3.002 0.90| 0.85) 0.19)— 0.82|— 2.02|— 2.40|1.04 Lofoten ; 3.33|— 1.54|— 1.20612.3513.4513.5 1,62 1.33} 0.37|— 0,82|— 2.47|— 3.20/2.10 Tromso-F inmarks| | | | | Kyst. . . . „3711-226 ı .99/2.06/4.19/3.56| 2.32] 2.08] 0,38|— 1.07|— 2.39/- = 3,18]2.43 Finmark. Fjorde |— 3,06|— 1.63/— 1.81/1 .9413-89/2.99! 1.02! 1.61) 0.15|— 1.13j—2.05|— 2.51/2.03 Karasjok. . . .|—2.53|—1. 12|— 1.7411.5713.2912.51| 1.200 1.3 0.17|— 1.04|— 1.75 — 2.0611.69 Indre sydl. . Norge | (A | | 636 m. :|-- 1 33) 0.65|— 1,15/1.04]1.78]2.22| 080] 0,84) 0.89|—0.36|—1.05|—2.51|1.27 1896. No. Ty LUFTTRYKKET I NORGE. 63 Tabellen viser den geografiske Beliggenheds og Højdens Indflydelse paa den aarlige Periode. & De højere liggende Indlandsstationers Periode svarer nærmest til Romsdalskystens, med en noget mindre Amplitude. Istedetfor Amplituden, som Forskjel mellem Hovedmaximum og Hoved- minimum, har jeg beregnet den midlere Afvigelse fra Aarsmediet, uden Hensyn paa Tegn. Denne er opført i Rubrikken: Midl. Ordinat. Denne er, ved Havfladen, mindst påa Østlandet og ved Skagerakskysten og voxer nordover, idet Fjordene have mindre Værdier end Kysten udenfor, saaledes at Linierne for ligestore Værdier af den midlere Ordinat komme til at De højere liggende Indlandsstationer i det sydlige Norge have en større mid- ligge paa skraa fra SW mod NE. med voxende Værdier mod NW. lere Ordinat end den som fremkommer, naar man regner med de til Hav- fladen reducerede Verdier. Disse sidste give 0.84 mm. mod 1.27 mm. XII. Hojeste og laveste Maaneds- og Aars-Medier i 25 Aars Perioden 1866—1890. Den absolute Foranderlighed af Maaneds- og Aars-Medier. I Tabel IN er givet de hojeste Maaneds- og Aarsmedier for Baro- meterhøjden i Perioden 1866—90 for de Stationer, der have 25 Aars Observationer og i Tabel X de tilsvarende laveste Medier. Forskjellen mellem de to Medier er opført i Tabel XI og udtrykker den absolute Foranderlighed. Tabel IX. Højeste Maaneds- og Aars-Medier 1366— 1890. = — = Station Højde| Jan. | Feb.| Mar.| Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug.|Sept.| Oct. | Nov.| Dec.| Aar m. | | Christiania 5 24.9|65.70167.59,61.94|62.59 60.59] 59-74/00.91|61.25|63.50|61.98167.15|758.55 Sandøsund, „| 12.6/66.73 68.65 63.01 |63.73|61.74|01.59|61.34162.00/62.17/64.36/62.09/67.71|759.04 Mandal Å 16.5,66.60168.54163.1 1 62.92|01.45/00.76|61.98101.27|02.20104.32|02.00107.13|759.19 Skudenes 4:0|05-79/09.55 64.62/63.88)/62.51/63.45/63.63|/62.13/63.70/65.27)62.46/67.57)760.19 Bergen 17-4 63.78168.09 62.97/62.59 61.19161.93 62.33/60.58162.18/63.23161.86166.17|758.21 Aalesund 14.4|02.04/66.58 02.52|01.82 62.54/01.45 60.94/00.76/61.30|61.63|61.13/65.23|758.16 Christiansund | 10.3 62.40 66.00 61.89/61.08 62.01 101.68160:37/60.64 61.43|00.94/60.45/05.03|757-7 1 Dovre, |648.9/06.05 08.07|05.24/00.05 05.57 05-06 05.30|06.10106.41|06.16105.0408.92|702.40 Vardø, , 10.0|01.20|62.07 59.61/63.88|03.51/04.39 60.41153.58 63.07|02.75|02.31|59-131757-50 64 H. MOHN. M.-N. KI. Tabel X. Laveste Maaneds- og Aars-Medier 1866—1890. | | I Station Hojde Jan. Feb. | Mar. oP.) | Maj | Juni Juli | Aug. | Sept. Oct. |Nov.|Dec.| Aar ÆR Christiania, .| 24.9)/46.28| 47.67) 44.86) 48.93) 52-90) 5 1.95|50.04/48.8$8 48.92 50.21 ler 753-43 Sandosund. .| 12.6/48.01|49.06|45-89 50.19/54-40|53-4951-17|50-33 49-74 51-63) 48.46 47.61) 754.27 Mandal . . .| 16.5/49.56|47-.30 44-78 49-62 54-49|53-54 50.94|51.10 50.10) 50. 56) 48. 66 46: 90|754-34 52.24|47.93/47-21|755-03 49-80] 45.22) 45-731753-00 48.16/4 3-63) 45.05|753.52 45.04/43-55 44-54 75199 90.07 90.02 097.19 Vardø. . . «| 10.0) 36.59) 40.91 44-23 50-25 53-24 52.42|50.97 51.57/47.16 45.68) 43.28 43-15|751-91 Skudenes . | 4.0/49.47147-83/44-94,50.59 54-33)55-05|52-63| 51-80|50.98 Bergen . . .| 17.414028 45.30/43-29 49. 30153. 10 53.3215 1.17150.28!49.23 Aalesund . .| 14.4/44-30145-17/43-43/49- 07/52. 92|53.07|51.23149-73/49-23 Christiansund | 16.3/41.69/43.59/43.33149.17/52.83/53.97/51.15/49.30/48.75 Dovre. . . .|648.9/88.17/88.79|88.50/92.49/97-28197-77 95-50194-9094-00/93.94 Tabel XI. Absolut Foranderlighed af Maaneds- og Aars-Medier. Station Jan. | Feb. | Mar.| Apr. | Maj Juni Juli | Aug.|Sept.| Oct. .| Dec. | Aar Er Bar I al | Christiania. . . .)19.42|19.92)17.08|13.66) 7.69) 7.10) 7.70|12.03|12.33|13.29|14.51|20.43| 5.12 Sandøsund. . . .|18.74/20.80|17.12 13.63) 7-34| 5.1$|10.17/11.07|12 43 12.7314.23|20.10 5-37 Mandal . . . . .|17.04/21.24|18.33/13.30| 0.96 6.92|11.04 10.17} 12.10) 13.7 14.00) 20.23) 4.85 Skudenes , . . .116.32/21.72/19.68/13.29, 8.18) 8.40/11.00|10.33/12.72|13.03,14.53|20.30| 4.56 Bergen" Dee 05 17-50|22.23/19.08|13.29| $.09| 8.60) 11. 16 10.3 30112.95 13.43 16.64|20.44| 4.61 Aalesund . . . .|18.34/21.32|19.09|12.75| 9.62] 7.78) 9.71|11 .03 12.07 13-47|17-50|20.18| 4.64 Christiansund . .|20.71/22.41|18.56|12.51| 9.78| 7.71| 9-22|11.34/12.68|12.80|16.87|20.19| 5:72 Do 2. 20.0203 17.88|20.18)16.44 13.66) 8.59) 7.89) 9.50|11.14|11.81/12.22|14.97)18.90]| 5.21 Vardø. . . . . ./24-61 211611 5.36 13.03/10.27|11.97| 9.44/12.01/15.01/17.17/19.03/15.08] 5.65 Alle tre Tabeller vise en aarlig Periode. Maxima ere størst om Vinteren (Februar), mindst om Sommeren. Minima ere lavest om Vin- teren, hojest om Sommeren. Som Felge deraf bliver den absolute For- anderlighed størst om Vinteren (Februar) og mindst om Sommeren (Maj til Juni). Maxima for Aaret aftager lidt nordover, ligesaa Minima. Den absolute Foranderlighed af Aarsmedierne er mindst paa Vestkysten, størst i Fin- marken. Flere end de anførte 9 Stationer har jeg ikke kunnet medtage i denne Oversigt, da flere af Extremværdierne falde i de første Aar af 25 Aars Perioden, i hvilke de øvrige Stationer endnu ikke var traadt i Virksomhed. 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 65 XIV. Absolute Maxima og Minima. Amplitude. De absolute observerede Maxima og Minima af Barometerhøjde (ikke red. t. Normaltyngde og Havfladen) i de forskjellige Maaneder ere opførte i Tabellerne XII og XII. Da det viste sig, at de sidste 5 Aar 1891— 1895 bragte mange Extremverdier, har jeg medtaget disse Aar. For Christiania har jeg medtaget Observatoriets Observationer fra 1837 af. For de andre Hovedstationer er her medtaget den 30-aarige Række 1866— 1895. Sandosund og Færder ere slaaede sammen. . For Vardø er Aaret 1866 noget usikkert. Bodo har jeg medtaget for at fylde den lange Af- stand mellem Christiansund og Vardø. Bode begynder med 1868. De anførte Værdier ere observerede til et af de tre daglige Obser- vationsklokkeslet, og ville saaledes i Regelen ikke repraesentere de absolute Extremer. De ere alle henførte til NB og angivet Niveau. Tabel XII. Observerede absolute Maxima indtil Udgangen af 1895. Station Hojde} Jan. | Feb.| Mar.| Apr.| Maj | Juni) Juli |Aug.|Sept.|Oct.|Nov.|Dec.| Aar m. Christiania . . . | 24.9| S6.6| 86.6] 84.2] 79.4| 78.8| 71.5| 70.2| 70.8| 75.9| 79.7| 70.8] 84.3} 786.6 Sandøsund . . .| 12.6} 86.6] 84.7| 84.0| 77.2| 77.8] 72.7| 70.9| 71.3| 74-7| 79.6| 80.8] 83.6} $6.6 Mandal . . . .| 16.5] 85.1| 82.9] 81.4) 77.7| 77-4| 74-1| 71.2| 70.4| 75-8| 78.7| 80.1] 82.7| 85.1 Skudenes, . . . 4.0] 85.8] 84.0|81.2| 80.6] 59.4| 75.3| 73-7| 73-7| 76.2| 79.7] 79.8] 83.0| 85.8 Bergen. . . . . | 17.4! 85.4) 80.9} 81.21 77.3) 77.5| 73-7| 71.8) 71.8] 74-3] 77-7| 78-3) 81-4| 85-4 Aalesund. . . .| 14.4) 84.8} 81.3] 79.9] 77-5| 79-6) 74-5| 72.4] 71-1| 75.1| 77-6] 80.6] 80.3] 54.8 Christiansund . . | 16.3] $4.5] 80.4] 79.0| 77.5| 80.1| 74/5] 71.8] 71.5] 74-3| 77-4] 78.7] 80.6] 84.5 Dovre . . . . . | 648.9! 27.0] 22.2] 22.7] 19.6] 22.3] 16.9] 15.1] 15.8] 18.9] 20.2| 22.0] 24 2| 27.0 Bodø LI: 7-9| 84-6| 84.7| 79-6] 79.7| 81.5] 74.9] 73.5| 73.1| 76.11 78.7| 81.1] 81.0| 54.7 Vardø . . . . .| 10.0] 82.4] 91.8] 79.3] 79.0] 77-9| 75-6] 73.1| 72.0] 73-6} 79.6] 79.4] $3.0] 791.8 Tabel XIII. Observerede absolute Minima indtil Udgangen af 1895. ———————————— - | Station Hojde| Jan. | Feb.| Mar. Apr.| Maj | Juni | Juli |Aug. sept Oet Nov pe Aar m. Christiania . . .| 24.9| 07.9| 10.7] 16.0) 20.5] 29.6 34.6| 29.5| 27.2| 18 6| 12.5| 12.8| 707.9 Sandesund . . .| 12.6| 13.7| 07.4] 23.2| 23.6| 36.7 36.2| 33.2| 28.2| 21.4| 24.7| 20.1| 707-4 Mandal ... .| 16.5|13.5| 10.2| 17.9| 25.1| 35.6 34.9| 33.2| 31.5| 21.6] 22.3| 13.7| 710.2 Skudenes. . . . 4.0] 05.8| 15.5] 19.8] 26.1] 35.3 35-5| 33.9| 28.0| 18.3| 21.5] 14.5| 705.8 > > Q > | Q = Bi og | A 03.6) 13.4] 15.2] 23.2} 33.9} 3 34.2| 30.2| 28.2) 18.3] 18.2} 10.8} 703.6 Aalesund. . . .| 14.4) 06.1) 15.1] 19.5] 17.9] 32.4] 3 36.2] 32.5] 27.0] 11.2] 19.1| 11.1] 706.1 Christiansund . .| 16,3) 06.9) 14.5) 21.0] 19.9) 32.4 35.2] 31.7] 26.9] 12.0] 20.0} 10,7] 706.9 Dovre . . . . . | 648.9} 65.5! 62.2) 60.9) 69 2| 81.5 83.0! 79.8] 75.4! 63.9] 67.5! 60.9] 660.9 Boden Er oe: 7.9| 11.8] 15.0] 18.3] 30.2| 30.0 40.2| 31.4] 24.8) 17.6| 17.9] 12.1] 711.8 Vardø . . . . .| 10.0} 15.6) 17.5} 16.9] 28.6] 32.7 36.8] 33.1) 26.1] 17.4| 15.3] 12.1| 712.1 Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 1. J 66 H. MOHN, M.-N. KI. Tabel XIV. Absolut Amplitude af Barometerhojder. Station Jan. | Feb. | Mar. | Apr.| Maj jui | J Aug. | Sept.| Oct. |Nov.| Dec. | Aar Christiania . 78.9 | 75-9 | 68.2 | 58.9 | 49.2 | 36.2 |.35.6 | 41.3 | 48.7 | 61.1 | 67.3 | 71.5 | 78.7 Sandesund, 729 77-3 | 60.8 | 53.6 | 41.1 | 36.4 | 34-7 | 38.1 | 46.5 | 58.2 | 56.1 | 63.5 | 79.2 Mandal , 71.6 | 72.7 | 63.5 | 52.6 | 41.8 | 35.1 | 36.3 | 37.2 | 44.3 | 57.1 | 57-8 | 69.0 | 74.9 Skudenes 80.0 | 68.5 | 61.4 | 54.5 | 44.1 | 35-7 | 40.2 | 39.5 | 48.2 | 61.4 | 58.3 | 68.5 | 80.0 Bergen 81.8 | 67.5 | 63.0 | 54-1 | 43.6 | 35.3 | 37.6.| 41.6 | 46.1 | 59.4 | 60.1 | 70.6 | 81.8 Aalesund 78.7 | 66.2 | 60.4 S78) 414373 36.2 | 38.6 | 48.1 | 66.4 | 61.5 | 69.2 | 78.7 Christiansund 77.0 | 65.9 | 58.0 | 57.6 | 47.7 | 37.3 | 36.6 | 39.8 | 47.4 | 65.4 | 58.7 | 63-9 | 77.6 Dovre. 60.5 | 60.0 | 55.8 | 50.4 | 40.8 | 35.3 | 32.1 | 36.0 | 43.5 | 50.3 | 54.7 | 63.3 | 66.1 Bodø . .| 71-8 | 69.7 | 61.3 | 49.5 | 51.5 | 41.0|41.7 | 41.7 | 51.3 | 61.1 | 63.2 | 68.9 | 72.9 Vardo, | 66.8 74.3 | 62.4 | 50.4 | 45.2 | 41.2 | 36.3 | 38.9 | 47.5 | 62.2 | 64.1 | 70:9 | 79.7 Tabel XIV giver den absolute Amplitude som Forskjellen mellem de højeste og laveste observerede Barometerhøjder. De absolute Maanedsmaxima ere størst i Vintermaanederne, mindst i De maanederne, højest i Sommermaanederne. Sommermaanederne. absolute Maanedsminima ere lavest i Vinter- Den absolute Amplitude bliver saaledes størst i Vintermaanederne, mindst i Sommermaanederne. Den er mindst paa Dovre, størst paa Vestkysten. Den højeste observerede Barometerhøjde i Norge er 791.8 mm. i Vardø den 6. Februar 1895 i 10 Meters Højde over Havet, eller ved Havfladen 792.8 mm. Den laveste observerede Barometerhøjde er 703.6 mm. i Bergen den 27. Januar 1884 i 17.4 Meters Højde, eller ved Hav- fladen 705.1 mm. Forskjellen mellem disse Extremer er 86.7 mm. XV. Absolut Lufttryk i de enkelte Maaneder og Aar i 30-Aars Perioden 1866—95 paa Hovedstationerne. For at give det nødvendige Materiale til at reducere en Stations Luft- tryk til hvilkensomhelst Tidsperiode indenfor Begyndelsen af 1866 og Enden af 1895, har jeg beregnet de følgende Tabeller (Tabb. XV til XXIV) over de til Normaltyngden reducerede Barometerhøjder for de 8 Hoved- stationer og for Bodø. Observationerne fra Sandøsund ere reducerede til Færder, og for Bodø er Femaarsmediet for 1866—70 beregnet efter Sam- menligning med Christiansund og Vardø. — Np 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. 67 Tabel XV. Dovre. 648.9 m. Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept | Oct. |Nov.| Dec.| Aar 1866 89.1 | 91.9| 98.9| 02.7 | 02.6| 03.6] 99.7 | 98.0| 97.4 | 07-1] 92.5 | 93.9] 98.1 67 96.7 | 95-0] 01.4| 93.4 | 05.0| 02.9 | 00.8 | 02.8 | 02.4 | 98.3 | 00.2 | 98.2| 99.8 68 97.1 | 89.7 | 95.6 | 99.8 | 02.9 | 03.0 | 05.8 | 022 | 03.6 | 98.9 | or.1 | 93.3 | 99.4 69 03.7| 91.2| or.o| 01.9 | 99.6] 01.7 | 03.2| 03.4 | 95.5 | 98.5 | 92.4 | 98.0| 99.2 79 02.1 | 02.6 | 02.1 | o1.9 | 00.5 | 02.4 | 03.4 | 03.5 | 03.1 | 98.6| 98.7 | 04.0| 01.9 71 00.9] 01.2 | 98.5 | 99.0] 03.8 | 05.0] 98.9] 02.6] 04.4] 03.8 | 03.6] 98.2} or.7 72 96.1| 05.0| 00.6 | 01.6| 00.7 | 04.5 | 04.4 | 04.7 | 95.5 | 98.6 | 97-3 | 97.4 | 00.6 73 94.3 | 01.9| 04.6| 03.4 | o1.3 | 02.8 | 03.1 | 99.9 | 98.8 | 94.9 | 98.2 | 96.7 | 00.0 74 90.8 | 02.8 | 00.5 | 99.0 | 03.9 | 04.2 | 03.3 | 99.3 | 99.0 | 96.2 | 00.2 | 98.41 99.8 75 99.7 | 07.9| 06.2| 01.8 | 01.5 | o1.2| 04.9 | 03.9| 04.5 | 05.7 | 02.2| 00.6| 03.3 76 06.7 | 99.1 | S9.7 | 009| 05.8 | 05.0| 01.5 | 02.3 | 98.0 | 03.7 | 06.0 | 00.4 01.6 77 99.4 | 93.8 | 95.0| 03.6] 01.6 | 02.4 | 99.9 | 02.3 | 01.0 | 97.4 | 91.0 | 99.9; 98.9 7 99.9 | 00.2 | 95.3 | 04.3 | 98.2 | 02.6 | o1.4 | 01.3 | 98.1 | 98.1 | 97.9 | 94.9| 99.3 79 07.0| 94.7 | 00.8| 00.2 | 02.7 | 98.7 | 99.0 | 00.5 | 00.6 | 00.1 | 04.3 | 03.0] 01,0 80 04.2 | 95.3 | 05.3 | o1.2| 03.2 | 02.3 | 00.6) 06.3 | 03.3 | 98.1 | 94.4] 92.1] 00.5 SI 98.7 | 04.1 | 96.3 | 03.8 | 04.9 | 01.1 | 99.0| 95.9 | 07.3 | 06.3 | 96.3 | 996| or.ı 82 01.3| 97.7 | 93.7 | or.o| 05.2 | 02.2 | 00.8| 98.7 | 03.5 | 06.3 | 96.7 | 00.0| 00.6 83 o1.1 | 03.5 | 00.4 | 07.0] 00.9 | 04.6 | 99.8 | 00.0 | 01.9 | 97.6 | 95.5 | 97.4 | 00.8 84 92.7 | 01.9] 04.8 | 04.5 | 00.2| 02.8 | 03.4 | 07.0} 03.8 | 97.4] 03.6] 95.3) o1.4 85 03.3 | 94.3 | 99.1 | 01.5 |.98.8| o1.6| 06.2| 02.8 | 98.2 | 96.4 | 01.0 | 95.1 | 99.9 86 | 93-9| 08.7 | 04.0] 01.7 | 02.3] 01.5] 99.6] 00.8 | 02.0] 06.1 | 98.8 | 90.9] 00.9 87 00.5 | 05.4 | 01.6] 00.5 | 03.5| 05.5 | 02.1 | 00.5 | 00.7 | 97.6] 97.6] 93.5 | 00.8 88 03.4 | 03.8 | 96.4 | 01.2| 00.8] 05.3 | 97-9 | 01.9| 05-4] 97.5 | 97-2 | 00.7| 01.0 89 01.4] 94.9 | 99.2| 00.7 | 06.8] 06.6 | or.1 | 96.9] 02.1 | 03.3} 02.8 | 03.9] 01.6 go 939| 09.9} 94.7] 00.5 | 04.0| 01.0} 96.7 | 99.2 | 04.8 | 96.7 | 01.3 | 09.9| 01.0 gt 02.0] 07.1| 92.9] 07.2 | 99.8 | 06.4 | 02.5 | 98.3 | 99.3 | 00.1 | 02.5 | 96.1 | o1.2 92 93.3| 97.9 | o4.1 | 01.0| 01.9 | 01.3 | 02.2] 98.9 | 98.1 | 98.1 | 04.1 | 97.0] 99.9 93 01.9| 95.6| 96.7 | 04.5 | 06.6| 03.1 | o1.2| 02.1] 94.1 | 94.8 | 97.3 | 96.0| 99.5 94 96.4 | 90.6 | 98.0] 07.1 | 02.4 | 03.0| 02.4 | 98.0 | 05.7 | 03.3 | 00.1 | 96.7 | , 00.3 95 00.2 | 06.5 | 94.7 | 99.0 | 08.4 | 05.3 | 99.1 | 99.9 | 03.6 | 95.7 | 01.5 | 97.6] 01.0 1866 —70 | 97.7 | 94-1 | 99.8 | 99.9 | 02.1 | 02.7 | 02.6) 02.0] 00.4, 00.3 | 97.0; 97-5] 99.7 71—75 | 96.4 | 03.8 | 02.1 | o1.0 | 02.2 | 03.0] 02.9 | 02.1 | 00.4 | 99.8 | 00.3 | 98.3 | or: 76-80 | 03.4 | 96.6 | 97.2 | 02.0 | o2.3 | 02.2 | 00.5 | 02.5 | 00.2 | 99.5 | 98.7 | 98.1| 00.3 81—85 | 99.4 | 00.3] 98.9 | 03.6| 02.0 | o2.5 | 01.8! 00,9 | 02.9 | 00.8 | 95.6] 97-5 | 00.8 86—90 | 98.6 | 04.5 | 99.2 | 009 | 03.5 | 04.0 | 99.5 | 99.9] 03.0 | 00.2 | 99.5 | 99.8 | or.ı 9I—95 | 98.8 | 99.5 | 97-3 | 03.8, 03.8 | 03.8) 01.5 | 99.4 | 00.2| 98.4 | o1.1| 96.8; 00.4 1866—95 | 99.1 | 99.8 | 99.1 | 01.9 | 02.7| 03.1] 01.5 | o1.1 | 01.2 | 99.8 | 99.2 | 98.0 | 700.5 A ai 68 H. MOHN. M.-N. Kl. Tabel XVI. Christiania. 24.9 m. | Jan. | Feb, | Mar. | Apr.| Maj | Juni | Juli | .| Oct. | Nov.| Dec. | Aar 9} 59:0| 58.4 | 59.4 | 53.2 | 52.4 | 53.1 | 64.5 | 49.4 | 51.5 | 754-4 54:3 | 59-1) 499! 61.3| 57.2) 54-1) 57.9] 58.2] 55.0! 57.5| 57.2) 56.3 8 | 53:0| 55:9| 59.2| 58.4) 590.8] 56.8 | 57:9| 55.8 | 58.3| 50.4| 55.9 57.8 | 59:2|-54-7| 55.8| 58.0! 57-7] 50-8) 54-3| 49.9 | 56.5] 55-7 59:7| 59.6] 56.1] 56.6] 57.2] 58.1 | 58.2] 53.5 | 54.7] 61.5] 58.1 71 59.7! 61.1] 57-1] 54.6] 58.4] 58.6) 53.2] 57-3| 59.4 | 61.0] 60.7 | 55.8 | 58.1 72 55-2] 63.1] 55.1 | 57.2] 55-8] 58.7] 58.5] 58.5] 49.9 | 51.8] 53.5] 54.9) 56.5 73 | 52-0) 50-4) 61.7] 59.0) 56.3) 56.8) 57-4) 54-1) 53-3} 51.2 | 544 54.5| 55.8 74 49.5 | 60.6 | 57.7 | 55-5 | 53-9| 58.5 | 57.3 | 54.1 | 54-7 | 53-1 | 57.0| 55-5| 56.0 75 58.3 | 66.2 | 62.9] 57-5 | 57-2 | 56.3 | 58.8 | 58.3 | 59.7 | 62.1 | 58.7 | 58.1] 59.5 76 66.1 | 55.2| 45-9] 57-5 | 60.7 | 59:5 | 56.0| 56.6| 51.4 | 60.3 | 63.0| 58.7 | 57.5 77 | 58.0) 51.3) 52.1) 59.5} 57.0) 57.5 | 53.8 | 55-8| 56.5 | 54-9 | 48.4 | 58.2 | 553 78 58.1 | 58.6] 51.6| 60.1| 53.9] 56.5 | 55.0| 55.0| 53.7 | 54-2] 53-9] 51.5 | 55.2 79 65.2| 52.7] 59.4 | 56.3 | 58.4 | 52.9] 52.3] 55:1| 50.8) 56.4 | 61.2) 62.2) 57.4 So 63.1| 53-7 62.3 | 58.8 | 58.9] 56.3 | 54.6] 60.2] 58.7 | 54.4 | 52.2] 49.4] 50.9 81 571 | 62.0| 54.7| 60.4| 60.7| 55.6| 53.9| 49.8 | 62.2| 62.6| 54.5 | 58.5| 57-7 82 60.2 | 55.9| 51.8] 57.1] 60.7] 56.3 | 55.2] 52.1 | 58.6] 62.6] 53.4 | 57.6] 56.8 53 59.7 | 63.1| 57.6| 63.6] 56.1] 58.9] 52.9 | 54.3 | 56.5 | 54-8] 52.5 | 54:7| 57.1 84 50.5 | 60.4 | 62.5 | 61.0} 56.1] 57.3: 58.6] 61.9] 59.6] 53.3| 61.6] 52.6] 57.9 85 61,5| 53.9] 56.7 | 57.7 54-1 | 56.1 | 60.7| 56.4| 53-8] 51-7] 58-7] 53.4| 56.2 86 51.7 | 67.7} 62.4) 58.6] 58.2 | 55.6) 53.6] 55.9] 57.8 | 62.7 | 55.6 47-7) 57-3 87 60.0 | 64.7] 58.7) 56.8| 58.1 | 59.1] 56.7 | 54-9] 55.6| 53.7| 54.6| 50.8] 57.0 88 61.6] 61.5} 54.0) 57.8] 56.3 | 59.1 | 51.0] 56.7 | 61.2] 53.9 | 55.2 | 58.8) 57.2 Sg 60,3 | 51.4] 57.1) 56.6| 61.5 | 60.0] 54.1 | 51.0] 56.9| 59.1 | 60.4| 63.6! 57.7 go 52.0 | 68.6] 52.2| 56.1 575) 552| 513 53-6 bia 52.5] 58.4 | 68.1] 572 gt 60.4 | 65.9] 50.0] 63.2 | 55.0| 60.5 | 56.4 | 52.6] 55.3 | 56.9] 60.0] 54.3] 57-5 92 | 51.5| 55-3) 62.1 | 57.3 | 57-4| 55-9 | 55-9 | 53.6] 54-9 | 53.8) 62.9) 55-4] 56.3 93 61.3] 54-3] 54.1 | 61.1 | 61.9] 57.1 | 55.1] 56.5] 49.1] 51.0] 54.3 | 54.8] 55.9 94 54.9| 49-1 | 55-5 | 63.0] 57.8 | 56.3 | 55.8 | 52.1| 60.2| 59.2| 57.6] 54.2 56.3 95 57-3 | 63.2| 51.0 | 55.1 | 62.7 | 59.1 | 52.3 | 54.0] 59.1] 51.0| 59.7 | 55.0] 56.0 1866— 70 562 | 52.6 37.4 50.7 57.9 | SIA 56.5 | 56.6 55.6 | 56.6! 54.0] 55.4] 56.1 71—75 | 54:9| 62.1| 59.5 | 56.8| 57.3 57-3] 57.0| 56.5] 55.4| 56-4 | 56.9) 55.8) 57.2 76—80 | 62.1] 54.3] 54-3 | 58.4] 57-8| 56.5 | 54.3] 56.5 | 55.4 | 56.0) 55.7| 56.0] 56.5 81—S85 | 57.8] 59.1 | 56.7 | 60.0! 57.5) 56.8 | 56.3 | 54.9| 58.1 | 57.0| 56.1| 55.4| 57.1 36—90 | 57-1] 62.8 | 57.9) 57-2 | 58.4 | 57-8] 53-3) 54-4 | 59-5 | 50.4 56.8| 57.8) 57-3 91—95 | 57-1| 57:6) 54.5] 59:9) 59.0) 57.8) 55.1 $3.8] 55-7| 54-4) 58.9 54-7 | 56. 1866—95 | 57.5 | 58.1 56.5 58 | 58.0| sr | 554 | 554| 56.5 | 36.1 | 56. | ss) 750.8 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE. | 69 Tabel XVII. Færder. 13.0 m. | Jan. | Feb. Mar. Apr. | Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Oct. | Nov. | Dec, | Aar 1866 48.6 | 48.6| 57.5| 59.8 | 59.4 59.0 | 542 52.7 | 53.1011 65.0| 49.1 | 52.5 | 755.0 67 | 54.3| 54.6| 59.4 | 50.9 | 62.5 | 58.5 | 55:3 | 59.4 | 59.2 | 55.9] 59.3 | 58.1 | 57.3 OS | 57-0} 50.6| 54.9) 57.3 | 61.4 | 60.7 | 61.7 | 58.1 | 58.8) 56.7 | 59.2) 50.8] 573 69 64.1 | 51.0] 58.3 | 60.4 | 55.7 | 57.0| 59.2 | 58.5 | 51.8 | 55.0| 50.7 | 568| 56.5 70 60.2 | 62.5 | 60.5 | 60.8) 57.4 | 57.5] 58.1 | 58.1] 58.9) 53.8) 55.1 | 61.4] 58.7 71 60.2 | 61.4| 58.2 | 55.0| 59.2 | 59.0| 54.2 | 58:0 | 59.9| 61.9] 61.3 | 56.9| 58.8 7 54-6) 63.2 | 58.1 | 57.0| 56.9] 59.2 | 58.3 | 59.0] 50:5| 55.1 | 53:4| 55.0| 56.7 73 2.8| 60.1 | 61.8 | 59.6 | 56.8| 57.5 | 58.3 | 55-1] 54.2 52:3| 54.9| 56.1) 56.6 i 51.3] 61.4) 58.7| 56.5 | 60.0] 59.7 | 58.3) 55-1] 56.0] 54.1] 57.5 | 55.6| 57.0 75 58.8 | 66.6) 63.6) 58.4) 58.1] 57.8| 59.7 | 59.2] 60.9 | 62.2 | 59.3 | 59.2| 60.3 76 67.3 | 56.4 | 46.4 | 58.4 62.1 60.6 57-0] 58.0| 52.3 | 61.2 | 63.4 55-7 58.5 77 | 58-4) 52.1] 53-1} 60.3) 58.1 | 58.9] 55.0] 56.7 | 57-7 | 56.3 | 49.7 | 58.9] 56.3 73 59.0| 60.0| 52.6| 61.1 | 55.3 | 57.4 | 56.1 | 56.1 | 55.2 | 55.01 54.3 | 51.8] 56.2 79 65.8| 53.1 | 60.4 | 57-0] 59.7 | 54-1 | 53.2| 56.2| 58.1 | 57.6 | 62.3 | 63.6| 58.4 So | 64.5 | 54.6] 63.4 | 58.9} 60.3 | 57.3 | 55.7 | 61.1 | 59.6 | 55.5 | 53.6| 50.3) 57-9 81 58.1 | 62.1 | 56.0) 61.8} 62.1 | 56.9] 55-6] 51.1 | 63.0] 63.2] 55.9] 50.6] 58.8 82 62:1| 57.5 | 53.4 | 58.0] 62.0] 57.2) 56.5 | 53.1 | 59-3] 62.8] 53.7] 57.9] 57.9 83 60.4 | 63-9) 58.4 | 64.4] 57.0] 59.8 | 53.8] 55.6] 57.2 | 56.1 | 53.3 | 55.8] 58.0 84 51.9] 61.2 | 62.9 | 61.7) 57.4] 58.2] 58.8| 62.8) 60.7 | 54.5 | 62.9] 53.3 | 58.9 85 62.1 | 54.7 | 57-7) 58.6) 55.2 | 57.7| 62.2) 57.2] 54.9] 52.8 | 60.3 | 55-8) 57.4 86 | 52.3] 68.3| 63.5 | 59.7] 59.6] 56.8) 551 | 57-4] 59.3 | 63-3] 56.6] 48.5] 58.4 87 | 61.2) 66.4] 59.5 | 57-9] 59.2 | 60.5 | 57.9} 50.0) 56.4] 54-6] 55.0] 51.4] 58.0 88 62:61 61.7 | 54.2 | 58.6] 57.6] 60.1) 52.1) 57.7 | 62.4) 55.2| 56.2| 59.5 | 58.2 89 6r.4| 51.6 | 57.8 | 57.1 | 62.6| 61.1 | 55.0| 52.1 | 57.9| 59.3 | 61.5 | 64.9| 58.5 90 53.3 | 69.5 | 53.1 | 56.7 | 58.6] 56.4| 52.6 | 54.8 | 62.2 | 53.6 | 58.6| 68.6| 58.2 | 91 60.9| 67.2 | 51.0| 63.8 56.1 61.6) 57.4 53.3 | 56:7| 57.7 | 60.3 | 55.0] 58.4 2 | 52.3] 55.4| 62.9| 58.3 | 59.5 | 57-0] 57.0 | 54.7 | 50.3) 54-2| 63.8| 56:0| 57.2 | 93 61.7 54-7 | 55-5 62.4 | 62.6 55-2) 567, 57,8: 5013) 51.81 55:2) 5010) 50:9 | 94 |558| 50.8) 56.5 | 63.5 | 58.6] 57.3| 56.9 | 53.4] 61.0) 59.9] 58.5 | 55.1] 57-3 95 57.2 | 63.4 | 51.8 | 56.3 | 63.6| 60.3 | 53.3| 55.3 | 60.4] 51.9] 606 | 55.4| 56.0 | | 186670 | 56.8| 53.5| 58.1 | 57.8| 50.3 | 58.5| 57-7| 57.4| 56.4| 57.3| 547] 559] 570 | 71—75 | 55.5 | 62:5| 60.1| 57.4| 58.2) 58.6| 57.8) 57.4) 56.3 | 57.1 | 57.3| 566 | 57.9 76—80 | 63.0| 55.2 | 55.2 | 591 | 59-1 | 57-7| 55-5] 576 | 56.6| 571] 56.7| 56.7) 57-5 81—85 | 58.9| 59.9 | 57.7 | 60.9) 58.9| 58.0| 57-4| 560| 59.0] 57.9| 57.2] 50.5| 58.2 86—90 | 58.2| 63.5 | 57.6 | 58.0] 59.5 | 50.0] 54.5 | 55.6 | 59.6] 57.2 | 57.6 | 58.0| 58.2 91—95 | 57:6| 58.3 | 55.5 | 60.9 | 59.9 | 58-9] 56.1 | 54.9| 56.9 | 55.1 | 59-7| 55.5] 57-1 1866—95 | 58.3 | 58.8 | 57.4 | 59.0] 59.1 | 58.4 | 56.5 | 56.5 | 57-5| 57.0| 57.2 | 50.6 | 757.6 70 H. MOHN. M.-N. KI. Tabel XVII. Mandal, 16.5 m. | Jan. | Feb. | Mar. a | ae | M: à | | Juli E Aug. eae Oct. | Nov. | Dec.| Aar | | | 1866 50.4 | 49.2 | 56.5 | 60.2 | 59.9| 59-3] 54-7| 52:9| 52-7| 65.2 | 49.1| 53:4| 755.2 | 67 | 53-3] 56.1] 59.3} 50.5| 62.0| 59.3] 55.3| 59.3| 59.4| 56.0} 61.0] 575| 574 68 56.3| 52.9| 55.1] 57.1 | 61.4 | 61.2 | 61.0| 57.4 | 58.6 | 56.3 | 59.2| 49.7 | 57.2 | 69 63.0| 53.0] 57.6) 60.2| 55.7| 57-3| 60.2| 59.3| 52-1] 55.5| 50.8] 55.8] 56.7 £ 70 60.0 | 61.6| 60.5 | 61.4 | 58.2 58.9 | 58.9| 58.1 | 60,2] 52.9| 54-3 | 60.8 192] seo Sas PER | 71 595| 60.7| 59.8| 55.6] 60.3 | 59.1 | 54.7 | 600! 60.2) 61.6| 60.2| 58.4| 59.2 72 53-4] 61.7] 57-6] 58.1] 57-6] 59.3] 588] 59.3 S10} 54-1] 52.8] 53.6] 56.4 73 53-0| 61.2] 61,0; 60.3 | 56.9] 58.2} 58.8) 55.8; 54-5) 53.0, 55-6] 58.7) 57.3 74 | 53.2) 61.5) 59.4 | 56.5 | 60.0! 60,9) 53.9 | 55.4) 56.2 | 54.1 | 57-6] 54.9] 57-4 75 57:3| 65.8| 64.0| 59.1 es Meccan cant are hn 8} 57.9| 59.6 | 59.6 | 61.0] 60.3 | 57.8] 59.5 | 60.1 76 67:5 | 54-8] 45.6] 581] 62.3 | 60,3 | 58.3 | 57.7 | 51:9 | 60.5 | 61.5 | 55.4 NE EP 77 | 50.5| 51.6) 52.7| 59.3] 57-8] 59.2 | 55-1| 55:9| 58-1] 56.3] 48.9] 58.1 | 55.8 78 59.2 | 61.8 | 53.6] 60.5 | 55:4| 58.0] 50.6| 55.5 | 50:1| 54-4] 53-5| 51-2| 56.3 79 65.1 | 52.1| 60.8| 56.4] 60.0| 54.7 | 52-9] 55.9| 58.2 | 55.7| 62.9] 65.1] 58.6 So 65.8 | 54.4 63.9 | 58 | Fo) 57-4| 55:8 009 | 59.2 55.8 | 54.11 50.6| 58.1 81 58.4 | 60.5 | 55-9] 61.8 | 62.2] 57.6] 56,3] 52.0] 62.0 | 62.4] 56.1] 59.2] 58.7 82 64.0] 59.4] 54.6| 57.2 | 62.1] 56.7| 56.3] 53-1] 58.2] 61.0] 52.0] 55.8] 57.5 83 59.6 | 63.1| 58.6] 63.8 | 58.1 | 59.8} 54.0! 56.4| 56.4 | 56.3| 52.3| 56.3| 56.9 54 53.6| 60.6| 61.6| 60.5 | 57.8 | 59.1 | 59.0 | 62.1 | 60.3} 55.4 | 62.9 | 52.9) 58.8 85 60.9 | 53.5| 58.5 | 58.2| 54.6] 58.6] 62.8] 57.3] 54.8] 51.4 46 | 58.6] 628] 57.3] 548] 51-4] 596] 572] 573 So 0672 ri) 86 50.8 | 66.9 | 62.6| 58.9| 59.6| 57.2] 55.6| 58.1| 59.7| 61.3| 56.1| 47.8| 57.9 87 60.9 | 67.0 | 60.2| 58.3| 59.0| 61.6| 58.6| 56.5 | 56.2| 55.9| 54-4] 51-8] 58.4 88 63.1 | 60.9} 53.2} 58.0] 58.3] 59.9| 51.8 | 57.8 | 63-1] 56.4] 56.5 | 59.5 | 58.2 89 62.3] 52.0] 57.7| 56.6) 61.8 | 61.6) 55-4] 53.0] 53.4] 57.7 | 62.4| 64.5| 58.6 go 53.8) 69.4 | 53.61 56.3| 58.3| 57-2] 53.6] 55.2| 62.8 de ST] SPOT carat 57-7 68.0 | 58.4 oI 61.1 | 68.7 | 51.7 | 63.1| 55.8| 61.7 | 57-3 | 52.7 | 57-6] 56.6] 59.2 | 55.3| 58.4 92 | 52.9| 54.8| 63.2) 58.9! 59.1 | 57-5] 57-5 | 55-4 | 56.7 | 52-4 | 63.1 | 56.7) 57-4 93 61.3 | 53.6| 57.4 | 63.7 | 62.4] 58.6) 56.3 | 58.2 | 51.4 | 52.5 | 56.1 | 55.9! 57.3 94 55.4| 52.3 | 56.6 | 62.2| 58.3] 57.8 | 56.5 | 53.7 | 61:6| 59.8 | 58.4] 55-7] 57-4 95 56.3| 63.4| 51.9| 57. au 63.0| 60.4| 53.7 | 55.8 | 61.6] 52.1 | 60.0! 54.8) 57-5 1866—70 | 56.6] 54.4 | 57-8] 57.9] 59.4 | 59.2 | 58.0] 57.4] 56.6] 57.2] 54:9| 55.4] 57-1 71—75 | 55-3] 62.2| 60.4] 57.9] 58.7] 59.1 | 58.2 | 58.0] 56.6) 56.6] 56.8| 57.0] 58.1 76—So | 62.8} 54.9] 55.3 | 58:5| 59-3] 57-91 55-7| 57.21 50.7 | 57-1] 56.2] 56.1] 57-3 S1—85 | 59.3| 59.4 | 57.81 60.3 | 59.0| 53.4 | 57.7| 50.2 | 58.3] 57-3| 56.6] 56.3" 58.0 86—go | 58.2 | 63.2 | 57.5 | 57-6] 59.4 | 59.5 | 55.0| 56.1 å 57-3| 57:4| 58.3| 58-3 91—95 | 57:4| 55.0 | 56.2 | 61.0) 59.7 | 59.2 | 56.3 | 55:2| 57-5) 54-7| 59:4| 55.7] 57.6 1866 —95 | 583| 588 | 57-5 | 55.9 593] 38. 568 | 567] sa] 1] 567] 560] 565] 757-7 50.9 1896. No. ı. LUFTTRYKKET I NORGE. 71 Tabel XIX. Skudenes. 4.0 m. Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.| Oct. | Nov.| Dec. | Aar 1866 50.4 | 48.8| 58.0| 62.2 | 62.3 | 61.5 | 57.4| 54.3 | 53.0 | 66.2 | 51.2) 53.5 | 756.6 67 | 54.4 | 56.6| 61.4 | 51.5 | 63:4 | 60.9 | 56.5 | 60.0 | 59.6) 56.2| 63.0| 57.3| 58.4 68 56.3| 52.6| 55.0| 58.3 | 62.0 | 62.6 | 62.9| 57.41 59,5 | 56.0 | 59.9 | 49.0 | 57.6 69 61.7| 52.4| 58.8 | 61.0 | 57.5 | 59.7 | 61.6 | 61.3 | 52.3 | 67.3 | 51.4 | 55.0| 57.6 79 60.1 | 61.3 | 62.0| 61.9 | 59.4 | 60.8 | 60.4 | 60.0| 61.1! 53.8| 54.9 | 61.4 | 59.8 71 58.8 | 60.3 | 596| 57.2 | 62.4 | 60.5 | 55.21 60.6 | 61.5 | 61.1 | 61.4 | 588] 59.8 72 | 51-7| 61.0) 57.9| 58.9) 58.0| 59.9 | 60.0| 60.5 | 51.9 | 53-9| 53.0| 53-3] 56.7 73 52.5 | 62.8 | 61.5 | 62.4 | 59.2 | 60.1 | 59.7 | 56.7 | 55.9 | 53.2 | 56.8 | 59.5 55.3 74 53.3 | 62.2 | 60.7 | 57.3 | 61.5 | 62.8 | 50.2 | 56.6 | 56.6| 53.8 | 58.5 | 56.0] 58.3 75 57.0 | 67.0| 65.6| 61.2 | 59.9 | 58.5 | 61.5 | 60.8| 62.0 | 60.9 | 59.0 | 60.1 | Or.t 76 66.3 55.2| 45.9| 59.3 | 64.5 | 61.8| 60.3 | 59.0| 53.9 | 61.3 62.6 55.6| 58.8 Gt] 55-8 | 52.2| 53.6 | 60.9| 59.2 | 60.8 | 56.5 | 57.4 | 60.1 | 57.0| 48.8] 58.3] 56.7 78 60.4 | 63.3 | 55.5 | 61.9 | 56.7 | 60.2 | 59.3 | 56.9 | 57-0] 54.6 | 55.2| 52.5 | 57-8 79 66.3 | 52.5 | 61.5 | 57.7 | 61.2 | 56.0] 54.6 | 56.3 | 58.6 | 60.1 | 646| 65.3 | 59.6 So 66.7 | 53.7| 64.9 | 58.8 | 62.7 | 59.1 | 57.1] 62.7] 59.9] 57.4] 54.2| 51.2] 59.0 81 59.2 | 60.6 | 55.9 63.0 63.3 | 58.8 | 57.1 | 52.7 | 63.0 63.6 | SS Sonn) Hg 82 | 63.6) 59,6) 54.4 | 58.0) 63.3 | 57-7| 56.7] 54.6 | 59.0] 61.5| 52.1 | 55.7) 58.0 83 58.91 62.1} 60.0; 64.8 | 59.3 | 61.4] 55.3) 57.3 | 57-1] 50.0] 52.1 | 58.1] 58.6 84 53-5| 59.9] 61.6] 61.3 | 58.7 | 60.7 | 60.1 | 63.1 | 60.8} 56.7 | 63.4] 529] 59.4 85 60.8 | 51.7| 60.0| 59.3 | 55.3 | 60.5 | 64.6] 53.9 | 55.2 | 52.4 | 59.8 | 57.9| 58.0 86 50.6 | 67.2 | 62.8] 59.4 | 60.5 | 58.9] 56.7| 58.8 | 60.6 | 61.4] 56.5 | 48.1| 58.4 87 60 1 | 66.8 | 61.6} 60.3 | 61.1] 64.4 | 59-7] 58.1 | 57.3} 58.0| 54-0] 52.3] 59.5 88 64.3 | 62.3 | 54.1 | 59.0 || 59.4 | 61.21 53.0] 58.8 | 64.6] 575] 56.1] 59.2] 59,2 89 62,8 | 53.4 | 58.5 | 57.6] 62.4 | 63.4 | 57.2] 54.1| 60.0] 58.0] 63.0] 63.8] 59.5 90 | 53.0} 70.5 | 53-6) 57-3] 59.7 | 586] 54.0] 56.1 | 63.4 | 56.0} 58.0} 68.5) 59.1 91 | 61.4| 69.5| 52.4| 64.6) 56.8} 63.5) 58.1 | 53.7 | 57.0| 56.1 | 59.3] 54.9| 59.0 92 |-52.8] 55.5| 63.9 | 60.4] 60.3 | 59.2 | 59.5 | 50.0] 50.7 | 53.6] 62.7 | 57.3| 58.2 93 61.3! 52.6| 58.5 | 65.6 | 64.0 | 60.7 57.5 | 59.2 | 52.4 52.8| 57.0 | 55.0| 58.1 94 | 54.8| 52.7 | 57.1| 63.1 | 59.6 | 60.0| 58.0) 54.7 | 63.8) 60.7 | 57.7 | 55.3| 58.1 95 56.7 | 64.8| 52.0 | 57.6 | 64.7 | 61.9 | 54.8 | 56.3 | 62.5 | 53.1 | 59.2 | 54.8] 58.2 1866—70 | 56.6| 54.3 | 59.0 | 59.0| 60.9 | 61.1 | 59.8 | 58.6 | 57,1 | 57.9 | 56.1 | 55.4 | 58.0 71—75 | 54-7 62.7 |) 61.1| 59.4 | 60.2 | 60.4 | 59.3 | 59.0. | 57.6 56.6 57.7| 57-5| 58.8 76—80 | 63.1 | 55.4| 50.3] 59.7| 60.9} 59.6) 57-6) SS.5 | 57.9| 58.1] 57.1] 56.6] 58.4 81—85 | 59.2 | 58.8] 53.4 | 61.3] 60.0] 59.8 | 58.8 | 57-3 | 59.0] 58.2 | 56.5 | 56.5 | 58.6 86—90 | 58.2 | 64.0| 58.1 | 58.7 | 60.6 |-61.3 | 56.4 | 57.2 | 61.2 | 58.2 | 57.6| 58.4 | 59.1 91—95 | 57.4 | 59.0 | 56.8 | 62.3 | 61.1 | 61.1 | 57.6| 56.0| 58.6] 55.3 | 59.3 | 55.5 | 58.3 1866—95 | 58.4 | 59.0 | 58.3 | 60.1 | 60.6 | 60.5 | 58.2 | 57.8 | 58,6 | 57.4 | 57.4 | 56.6 | 758 6 “I | D | | H. MOHN. M.-N. Kl. Tabel XX. Bergen. 17.4 m. = Ave Na) Maj ni Juli 2 Aug. | Sept | Jan. ra | 46.8! 55.9| 60.2} 60.0) 593 | Oct. Now be | Aar 47.3 55:5| 52.0| 51.8] 642] 50.3] 51.5 | 754.6 | 53-1] 53.5| 59.7 | 50.3| 622 56.1| 58.2| 58.3] 54.1 | 61.0] 55.6| 56.9 68 53-9} 49.5 | 52.8] 56.3 | 59.6| 60.3 | 61.3 | 56.0 59.2 54.2 58.4| 47-4| 55.7 5 | 59.7| 59.9) 50.8) 55.8} 49.4] 54.1] 55.7 55.4 58.7 | 59.8 | 59.3 | 52.5 | 53:5| 59.7| 58.1 49.9 59.2 | 60.4) 598) 57.7 71 | 56.5| 57.8] 57.0| 55.9| 60.8 72 49.5 | 59.2 | 56.1 | 57.3| 56.2 73 49.8 | 61.1 » 74 | 49.8) 59.8 75 55.0| 05.3 58.6| 59.2 | 50.2| 523 | 51.2 | 52.1 57:5| 54-5) 53:8] 50.8) 54.9| 56.2 57:8| 54:3 | 54.1 | 51.4 | 564] 53.9 59.5 58.3 | 60.0| 59.4 | 57:4| 58.2 | 76 64.8 | 54:2 | 44.3| 57.0} 02.2 | 59.7 57.9) 56.6| 51.7 | 59.0| 61.5 | 54.1| 569 77 | 53:7| 49-9) 51.5| 59.2 | 57.4| 58.2 | 54.81 55.8 | 58.2 | 54.6 | 46.2 | 56.0| 546 78 58.3 | 60.9; 54.0| 60.5 | 54.61 58.4 | 57.8 | 55.6] 54.5 | 52.6 | 54.0| 51.4| 56.0 79 64.2 | 51.1 | 59.6] 56.5 | 59.7| 54.3] 53.1] 54.7 | 56.5 | 58.2| 62.9| 62.6] 57.8 So 64.4| 51.4 | 62.7 | 57.2| 60.9| 57.7] 55.7| 61-3] 58.4] 56.4| 52.4| 49.8] 57.4 81 | 58.1| 59,9| 54-5| 62.1| 62.1 | 57.4 | 55.6| $2 61.4} 57.5 | 52.2| 56.9| 62.0| 56.5 | 55.5 | 53-7] 57.8 | 60.6] 51.0] 55.0 83 57.4 | 60.3 | 58.9| 63.6| 57.9| 60.3| 54.3 | 56.2 | 56.3 | 54.8 | 50.6| 564 84 | 51.2] 58.4| 60.1| 59.8| 56.7 | 59.3 | 58.5 | 61.6] 59.1 | 54.7 | 61.6| 50.9 85 59.1} 49.6] 58.0] 57.9] 54.1 | 59.1 63.3 | 58.0] 53.7] 51.4 | 58.2] 555 | 53.4 58.4 | 60.1 59.3 | 59.8 | 56.7 I | | 55.2 57.1 | 58.0 | 60.0 51.3 | 62.2 i 53.3 | 56.4 | 65.7| 61.3| 57.9| s9.0| 57.4 | 49-1 ss.o| 46.7| 56.9 87 | 57-7| 64-5| 59.9| 58.8) 59.7 | 62.9| 57.8 | 56.7| 55.9| 56.3 | 53:2| 50:41 57.8 88 62.2 | 60.7 | 52.7) 57.6| 57.4! 59.9] 52.2] 57.3] 93-2] 55.6] 53.9] 57.1] 57-5 89 60.5 | 52.1 | 56.9! 56.3| 60.9 | 62.3) 56.0] 52.3) 53.2 | 56.6| 60,8] 61.5 | 57.9 go 50.3 | 69.1 | 51.5) 55 BI 58.4 | 56.7 52.8 | 54.7 | 61.6 542 | 56.4| 67.2| 57-4 56.9 | al 55.5 54.6 | 57.8 | 52.9 VA Ons On Wit 10 | ol å 67.0 | 50.9 63.6 | 55-7 92 | 50.9| 54.1] 62.3) 59.1) 59. S| 58.2] 54.4 | 54.8] 52.7.| 60.9 | 55.5) 56.7 93 §9.6| 50.8 | 56.2| 64.2] 62.9] 59.5 | 56.2] 57.9 | 50.6] 50.9] 56.0] 53.0] 56.5 94 52.9| 50.0| 55.1 | 62.1 | 58.3 | 58.0, 56.6| 53.4 | 62.9| 59.8 | 55.9 | 53.6| 56.6 95 55.8 | 64.0] 50.7 56.1 | 63.4| 60.8] 53.6 | 54.8 | 60.7 | 51.8 574 | 53-3) 56.9 59:4| 58.3 | 57.0] 55.7| 56.2] 54.5| 53-7| 56.2 . 1866—70 | 544 | 51.8| 57.3 | 57.1 | 59.1 71—75 | 52.1| 60.6| 59.1 | 57.7| 58.3| 58.7 | 57-4| 56.9 | 55.0 | 54.6 | 559| 55.4| 56.9 76—8o | 61.1 | 53.5 | 54.4 | 58.1 | 59.0| 57.7| 55:9| 56.8| 55.9| 56.2 | 55.4| 54.8] 56.5 S1—85 | 57:4| 57:1| 56.7 | 60.1| 58.6 S6—90 | 56.0 | 62.4 A 59.1 55.8 56.7 55.0| 61.0| 599 58.5 | 57.4| 56.2| 57.8} 56.8| 54.9] 54.5 57.2 59.8 | 54.8 | 55.6| 59.6| 56.5 | 55.9] 56.6) 57.5 59.8 | 56.3 | 54-6] 56.9| 54.0 | 57.6| 53.7 | 56.8 un oy un un «I = 1866—95 | 56. | 57.0 565 | 58.5 | 59.0 ua Do 5 b Wan SIR + see] 56.9 | ss:7 | 58 | ss] 756.9 59,0 | 50.7 1896. No. 1 LUFTTRYKKET I NORGE. 73 Tabel XXI. Aalesund. 14.4 m. Jan. | Feb. | Mar. | Apr.) Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Oct. |Nov.| Dec, | Aar ===> 1866 | 45-4] 47.8 | 56.5| 61.2 | 60.8| 60.2 | 57.5 | 53.5| 51.5 | 62.8 | 48.8| 49.7 | 754.6 67 | 53-5] 51.0| 59.7| 50.1| 62.8) 59.0 | 57.4| 57-7| 57-5| 53-2 | 59-4] 54.9] 56.4 68 52.7| 46.3 | 50.8 | 56.7 | 58.6] 59.0.) 61.8] 56.2 | 59.4 | 53.0 | 58.0] 47.2] 55.0 69 | 57-5| 47-3| 57-1| 584 | 57.2| 59.0] 58.9 | 59.9 | 50.3 | 5438| 47.6] 53.2| 55.1 70 | 58.0} 53.9| 59.4| 58.4 | 576] 58.4 | 58.9 | 60.0| 58.2 | 53.0| 53.4 | 59.5 | 57.8 71 548 | 55-7| 53.6| 56.7 | 61.0] 61.1 | 53.3 | 57-0] 60.3 | 58.0| 60.0] 542| 57.1 72 | 484| 59.2 | 55.5 | 57.4] 56.1| 59.0| 59.9| 60.2 | 51.3) 51.7 | 51.2 | 518] 55.1 73 | 47-6] 59.3 | 60.0 | 61.1 | 58.0) 58.1 | 57.7) 54-1 | 53.7 | 49-3] 54-5 | 52-2] 55-5 74 45.6] 58.1 | 56.8 | 54.7 | 61.2 | 60.7 | 58.2 | 52.5 | 53.1 | 49.7 | 56.1 | 53.8] 55.0 75 54.7 | 64.7 | 63.6 | 59.6 | 56.9 | 56.2 | 60.9 | 59.6 | 60.5 | 60.0| 58.1 | 56.5| 59.3 76 | 62.0| 54.4 | 44.5 | 57.1 | 63.7 | 60.3 | 57.0| 56.4 | 53.5 | 58.7 | 61.7 | 54.6| 57.0 77 52.9| 48.6| 50.0| 59.6| 57.9| 58.0] 542 | 57.1 | 58.3 | 529] 44.7 | 544 | 541 75 | 56.9| 58.2 | 53.1 | 61.1 | 54.0) 59.4 | 58.1 | 56.6 | 52.9 | 52.3 | 54.5 | 51.7| 55-7 79 | 63.8| 50.8 | 58.2 | 57.4 | 59.3 | 54.8 | 54-1 | 54.9 | 55.1 | 56.9| 623] 59.6 | 57.2 So 61.8 | 49.9] 61.7 | 57.3 | 60.6} 58.8 | 56.5 | 61.9) 57.6 | 55.9 5| 48.6| 56.7 81 57.3| 61.2] 53.0 62.4 61.9 | 57:4 | 54-4 50.8 62.4 | 62.3 | 51-0 | Sa 574 8277 1757.60. 55:3) se:2 97-8) 62.21) 57.755,31 588) 37:9] 60.9) 502] 5551 56:3 83 | 55.8) 58.1) 58.5 | 62.9 | 57 4] 60.3) 55.0) 55.0) 57.0] 52.4 | 49.3| 535] 56.3 84 48.4 | 56.9] 59.5 | 60.4 | 563 53.9 58.3 61.2 57:9| 52.0 | 59.8 | 492 | 56.6 85 | 58.6 | 47-4) 56-3] 57.5 | 54.7 | 58.1 | 62.1) 58.6| 52.3 | 51.8 | 56.4 | 51.7 | 554 86 48.3 | 64.1 | 60.3 | 57.6] 58.5 | 56.9 | 54.6 | 55.3 | 57.7 | 60.0] 53.3 | 46.1 | 56.1 7 54.7 | 61.1 | 58.8 | 58.1 | 60.2 | 62.4 | 56.9 | 56.5 | 55.8 | 54.8 | 53.0 | 49.3 | 56.8 88 60.3 | 60.7 | 53.2} 58.2] 57-1] 61.7 | 53-8] 57.3 | 61.9| 542] 52.0] 54.9] 57.1 89 574] 52.1| 56.1 | 56.5 | 61.6) 62.6] 57.0] 52.0] 58.4] 57.1] 58.4 | 58.8] 57.3 90 | 47.5} 67.7 | 50.3 | 50.2 | 59-3] 572] 52.3] 54.4 | 59.9] 53-4] 55.1| 66.4) 56.7 91 57.9| 63.8 | 49.6 64.0 50.2 63.5 57-3 | 53.0| 54.1 | 53.9 57.6.1 50:7) 56.8 92 | 48.9] 54.1| 60.9] 584 | 58.9 | 57.8] 58.8| 54.2] 52.7] 53.4] 59.0) 54.0] 55.9 93 | 577) 50.2| 54.0| 62.6) 63.4) 59.7 | 57.0] 57.7| 49.3 | 49.5 | 54.7] 50.2| 55.5 94 51.1| 46.0| 53.2 | 62.3 | 58.9 | 59.1 | 57.5 | 532 | 63.0] 600| 540| 51.6| 55.8 95 | 5604) 64.5] 50.5 | 55.4 | 64.3 | 61.1 | 53.8] 54.3 | 59.1 | 51.7 | 56.5 | 52.7 | 56.7 1866—70 | 53.4 | 50.3 | 56.7 | 57.0| 59.4 | 59.2 | 58.9| 57.5 | 554) 55.4 | 53.4 | 52.9 | 55.8 71—75 | 50.2 | 59.4 | 57.9 | 57.9| 58.0 | 59.0| 58.0| 56.7 | 55.8| 537 | 56.0| 537 | 56.4 76—80 | 59.5 | 52.4 | 53.5 | 53.5 | 59.1 | 58.3 | 56.0| 57.4| 555 | 55.3 | 54.7 | 53-3) 50.1 81—85 | 55.5 | 55.8 | 55.5 | 60.2 | 58.5 | 58.5 | 57.0 | 55.9 57-5 56.0 | 53.6] 52.8] 56.4 86—00 | 53.7 | 61.1| 55.7| 57.3 | 59.3| 60.2| 54.9) 55.1 | 58.7 | 55.9 | 54-5 | 55.1 | 56.8 91—95 | 54.4 | 55-7| 53.0 | 60.5 | 60.3 | 60.2 | 56.9 | 54.5 | 55.7 | 53.7 | 56.4 | 51.8 | 56.2 1866—95 | 54.5 | 55-8 | 55.5 | 53.6 | 59.2 | 59.2 | 57.0 | 56.2 | 56.4 sso| 54.8 53.4| 7563 74 H. MOHN. M.-N. KI. Tabel XXII. Christiansund. 16.3 m. —— | a Jan. | Feb. | Mar. | Apr, ad Ma Juli | Aug. | Sept. | Oct. | Nov. | Dec.| Aar 1866 42.8) 46.7} 54.6] 59.4] 58.8] 585] 55.6] 52.1 | 50.4) 61.5 | 48.4 | 49.1) 753-1 67 | 53-6] 50.4] 59.8 | 50.3 | 63.8] 59.8) 57.0) 576) 57-1) 52.8) 57-5] 54-1] 56.1 68 | 51.6) 44.7] 50.4) 56.4| 585] 58.5) 61.5] 56.5 | 59.2 | 52.8) 57.2 | 47.2) 545 69 | 57-4] 46.3) 56.6} 57.8] 56.6) 58.6) 583) 595| 49.9) 54.1} 46.6) 52.8) 54.5 70 | 57.6} 58.2 | 58.8} 57.9] 57.0] 58.1 | 58.9] 59.4 | 57-4] 52.9] 53.3] 59.3) 57.4 71 | 548] 556) 51.5] 55.3 | 60.2) 61.4) 53,3 | 56.8 0.2| 61.4] 53.3] 56.8| 606] 57.9] 50.5] 53.3] 568 53.3] 56.8 72 485 59.1 558 | 57-5| 56.3| 592] 60.1] 60.5 | 50.6| 52.1] 51.4] 52.2] 55.3 73 | 47-7| 580; 60.2| 60.8) 57.8) 58.1 | 57.7) 54.0) 52.6] 492] 53.8] 51.2] 55.1 74 | 44-4) 57-5] 56.2 | 54.2 | 61.2] 599] 58.3] 540] 53.2) 49.6) 55.8) 53.7] 54.9 75 | 54-6] 64.3} 63.1 | 59.2 | 56.5| 56.1 | 60.3 59:5 | 59.8 | 59.9 57:6] 55.6 58.9 76 rer see 44:5 | 566 63.5 59.6 56.5 56.4| 53.0 58.1 | 61.2| 54.8] 56.6 77 | 52.9| 48.3) 50.1) 59.8) 57.9) 57.9] 54.1 | 57.1 | 59.8] 52.2] 44.7] 54.1] 54.1 75 | 56.1) 56.8; 52.5 | 61.2] 540) 59.1 | 57.8} 56.8] 52.5 | 52.4 | 54-3] 51.5| 55.4 79 | 63.6} 50.8) 57.5! 57-7] 59-3] 551] 54.4] 54.9] 55.0] 564 | 61.6] 588) 57.1 80 | 60.9} 49.7 62.7 | 57: 60.2 0.2 | 58.8] 56.3] 618] 573] 55:3] 49.6] 479] 565 56.3| 618] 57.3) 55:3| 49.6| 47.9] 56.5 St 56.6 61.5| 52.2| 61.9 61.9| 57.3| 54.0] 50.5 | 62.6] 62.1] 50.6 roles ea] Gane teed ee 57.1 82 5641 54.3] 490 57-9 61.9) 57.8] 55.0| 53.1 | 57.8] 61.1 | 51.6| 55.8] 56.0 83 55.6! 57.8| 581] 62.8] 57.2 | 60.3] 554] 55-0] 56.9 | 52.0] 49.7] 52.9] 56.1 84 | 476) 569] 59.8 | 60.7] 56.3] 58.9) 58.5 | 61.5] 57.9] 51.9] 59.2] 49.0] 56.5 85 | 58.8) 47-5] 554] 574] 55.1 | 57.9] 61.1 | 58.8] 52.3] 51.9] 56.0] 50.5] 55.2 86 48.4| 64.1] 602| 57.8 58.5 | 56.9| 546 55.2 | 57.3 | 60.3 52.9| 46.0| 56.0 87 54.1 | 60,3 | 57.8 57.2 | 60.1 | 62.1 | 56.7 | 56.4 | 55.0 | 53.7| 53-2| 49-11 56.4 SS | 59.7| 60.5 | 53.4) 585] 56.9 | 62.0| 54.0| 573| 61.5| 535| 52-2] 543) 57.0 S9 | 56.3| 51.9| 55.7| 56.6| 62 1| 62.8 | 57.1 | 51.9| 58.4 | 57.5 | 57.6| 58.2| 57.2 90 VA 67.2 | 49:9| 565 | 59:7 | 57-4| 52.3| 54-5| 59.5| 529| 55:4| 06.2 | 56.6 Ge ot 577] 62.7] 49. 49-3 | 64.2| 56.3 6.3 63.9] 57.8] 53.2| 54.0] 53.9] 57.7| 503| 568 578| 53.2| 54.0] 53.9| 57.7| 50.3 56.8 92 | 48.2] 54.1} 60.1] 58.0) 58.9] 578| 59.0] 54.5 | 52.3] 534| 58.7 | 53.3] 55.7 93 | 575| 50.6] 53.1] 61.8] 63.5) 59.5 | 57-3] 579] 49.2] 49.2 | 53.6] 49.8] 55.3 94 | 51.0] 45.0] 52.9] 627] 59.1) 59.4) 57-8] 532] 625] 59.7] 53.8] 51.1| 55.7 95 56.2 | 64.6] 50.5 95 502 | 1699] 505] 55-1948 | 646] 6r.2| 538] 544] 58.7| 51.2| 56.1] 52.6] 56.6 1866—70 | 52.6| 49.3 | 56.0 | 56.4 | 58.9 | 58.7 | 58.3 | 57.0] 54.8 | 54.8] 52.6 sas | 55.1 71—75 | 500! 59.0! 57-4] 574] 58.4] 58.9| 57.9) 570| 552] 53.7 | 55-6] 53.2] 56.2 76—8o | 53.9 | 52-0] 53.5| 585| 59.0] 58.1} 55.8] 57-4| 55-5 | 549] 54-3] 53.4] 55.9 S1—85 | 55-0] 55-6] 54.9| 601 58.5 | 58-4] 56.8] 55.8] 57.5] 55.8] 53-4] 52-4] 56.2 S6—90 | 53.2 | 60.8] 55.4] 57.3] 59.5 | 60.2 | 54.9] 55.1 | 58-5] 55.6] 54.3] 54.8] 56.6 91—95 | 54-1 55-4] 53:2 | 60.4 | 60.5 | 60.4! 57 1 | 54.6] 55.3 | 53.5 | 56.0 | 51.4 | 56.0 1866—95 | 54.0| 55:3 55.1 | 58.3 | 50.1 59.1 | 56, s| 56.1 | oa s7| 544 53.0 756.0 ET we 1896. No. 1. LUFTTRYKKET I NORGE, 75 Tabel XXIII. Bode. 7.2 m. Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj pui Juli | Aug. | Sept.) Oct. | Nov.| Dec.| Aar STI sa sy SI DL D = © No) Ko} un (on oe OIL a PA «I ee) un a 5 O ISI SI ost un aris un ps KO an 1 No} (à un (0) wn Oa n nO DO 1 [er [on oY Ja in in No) nun [oe] © D Ui un Un Un Ua a © Un kon un le) (0) 23 Øy Oo aS 0% = in a Ko} aot DO co += a 35, SI O3 02 OD No] guan oo NOG Un JG RP may U1 © = 003 un =] 2 OUR En vi Qu LE © MmsIm Ow U En an Un Un + I DO + Uni Un Un Un av © oO Fun un No) œ (si in a Øy > (où un 2 © un co > in ce] o in Le No) in wı © a ty in » © A wn in : 553 55-4 : 40. 87 | 52.6) 54.9] 55.0] 54-7] 58.9} 60.4) 57-0] 55-7) 504] 496) 51.7] 50.7) 54.8 88 56.5 | 59.4 | 155.6) 59.2) 57.2| 69.0) 54.7 | 57.4] 58.6] 52.7] 51.61 53.5 | 56.5 Sc 53:9| 537] 55-4] 58.5 | 64.5) 63.4 | 57.7 | 51.8] 58.3 | 61.2 | 55.1] 56.1) 57.5 90 | 47.6| 639) 49.4| 59-6] 61.4| 57.3) 51.7 | 54.4 | 57-9| 51.7 | 58.6 | 62.9 | 50.4 gt | 57.2| 55.6| 49.7 | 65.1 | 57.0| 63.6| 59.3 | 55-4 | 53.0 | 55.5 | 58.9] 50.3] 50.8 92 | 48.6| 55.4| 58.9 | 57.5 | 58.2 | 57.9 | 58.2 | 55.2] 51.9 | 54-9| 57.0| 532| 55.6 93 58.2 | 54.4 | 51.3 | 56.9] 64.0 | 58.8 | 58.3 | 57.7 | 48.8| 49.5] 49.4 | 48.8] 54.7 94 51.2| 426) 51.7| 64.6| 60.4} 60.4} 58.0] 53.5 | 60.4 | 57.5 | 54.0| 49.3] 55-4 95 56.4] 65.0] 52.5 | 542| 65.1 | 61.8 | 54.8] 55.7 | 56.2| 51.0] 54.6| 52.7| 50.7 1866—70 | 52.7 | 49.0| 56.1 56.0 | 59.0 | 59-0] 58.3; 58-7] 55.5: 55-4 52.6 | 54-2) 55.5 71—75 | 50.8 | 58.9 | 56.4 | 56.8 | 59.0] 59.3 | 58.0] 56.8 | 55.4] 54-5 | 55.6] 52.4] 50.2 76—80 | 57.5 | 52.0 | 53.6 | 59.4 | 59.2 | 59.0} 56.8 | 58.5 55-5 | 54-4 | 53.9| 53.5] 56.1 52.9| 55.3 | 53.8 | 61.1 | 59.2| 59.3 | 57-9: 57-2 | 58-8) 56.9 | 53.9| 52.3 | 56-5 52.4) 59.3 | 55-9| 58.1 | 60.2 | 60.1 | 55.3 | 54.9 | 57-2 | 55-3 | 53.8| 54-3 56-3 54.3| 54.0; 52.8 | 59.7; 60.9] 60.5 | 57.8 | 55.5 | 54.2 53-7 | 54-8] 50.9; 55.8 53.4] 54.9] 54.6) 58-5 | 59-6] 59:5 | 57-5] 56.9 | 56.1 | 55:0| 54.1 | 52.9 | 756.1 S1—S5 S6—90 91—95 1866—95 Il, MOHN. M.-N: KI. sa a Tabel XXIV. Vardø. 10.0 m. Mar. | Apr. 2 Juni Jt | Au. Se Oct. | Nov. De Aar | Jan. | Feb. 1866 40.5 | 58.6| 57.6] 57.6| 62.2| 62.7| 58.4| 63.2| 6o.2| 58.4] 47.4] 50.7| 756.5 7 | 55:0} 48.4! 55.7) 51.8) 62.8| 60.0! 58 5| 59.8) 54.5] 54-3] 51-8) 56.5] 55.7 68 | 53.8) 45-3] 56.4 | 56.8| 59.9 | 57.0] 58.0! 58.4) 58.9) 55-4 | 53.7 | 51-0) 55.4 69 | 58.1) 44-7 | 57.1 | 55.3| 60.3| 58.9) 58.7 | 59.1 | 48.7 | 47.2| 46:2 | 55-8] 54.2 70 | 58.6| 57.9] 53-4] 547 | 54-3] 59,2 | 57.2 | 60.7 | 55.4 | 56.2| 59:5 | 57.3] 56.7 71 | 555) 5836| 45-7] 52.4 | 60.8| 62.3 | 56.4 | 55-3 | 57.3] 54.1) 55:5 | 49:5 | 55-3 72 56.7 | 60.9 | 59.5 | 60.3 | 60.6| 65.9 | 60.9 | 60.4 | 54:7 | 57.2| 57.2 | 54.5 | 59.1 73 59.0 | 51.9 | 58.7 | 58.0 | 64.8 | 57.7 | 61.9 | 55.2 | 56-1) 49.9 | 50.4 | 45.5) 55.9 74 39.1 | 54-5 | 52.2 | 55.5 | 59,5 | 53-9 | 59.9 | 54.2 | 52.9 | 51.0| 53.8 | 56.8| 53.5 75 54.3 | 62.0| 57.5 | 53.3 | 58.1 | 56.0| 61 a 59.6! 51.4 | 617 | 58.7) 54-3) 57-4 7 55.0| 53-6} 50.7] 585] 59.4 | 62.6] 55.7] 55.0] 57.4] 509] 60.9) 57.9} 56.7 77 | 53-7| 52.$| 55.3] 61.9] 60.2) 55.4] 56.5| 57-8] 54.6] 49.1 | 49.8 | 56.3] 55-3 7 49.0! 44-1] 49.7 | 60.1 | 58.2 | 57.4] 56.0] 56.2 | 54.1 | 54.5 | 55-1 | 53-1) 54.0 79 62.7 | 57.8| 55.4 | 58.0| 61.2 | 56.2 | 59.9 | 58.1 | 56.7 | 5371 55-6] 47-3] 56.9 80 | 49.6] 493] 52:5 | 558) 57.2] 57.4) 57-5 | 58-4 | 587 | 52-0] 44.8) 48-1| 534 Sı 49.4 | 61.7 | 48.1] 54.3 | 59.2 | 59.0 | 55.1 | 55-4 64.6 | 61.6 470 | 52.4| 55.6 82 45.0! 42.4] 456] 57:3| 61.8] 61.0] 57.6| 56.1| 59.8 | 64.3| 59.8| 60.7| 56.0 83 52.3 | 56.1 | 52.5 | 65.4| 60.4| 63.2| 59.6| 591] 58.7| 52.1 | 54.8 | 49.3| 57.0 Sy 44.5 | 54.3 | 61.1 | 62.3 | 60.2 | 60.0 | 60.8 | 65.1 | 57.1 | 49.1| 53.3 | 53.8| 56.8 85 56.4| 54-6] 51.5 | 61.3] 58.9] 55.7 | 61 9| 62.2] 57.8 | 56.2] 54.9] 44.7] 56.3 86 54-9 | 63.6) 52.7 | 58.3) 61.8| 60.4] 56.8 | 56.9] 53-3] 58.7] 52-1] 49.0] 56.5 87 1514| 47-8) 51.7) 53-3) 57-0] 57-7] 57-4] 56.8 | 57-8] 49.0) 49.1 | 53-1] 53.5 88 53.0| 56.1} 56.5 | 59.5 | 58.8] 58.71 57-4] 59.2 | 54-9] 54.6] 49.7 | 56.0] 56.2 89 51.0! 53-3] 55-0] 59.9] 650] 62.3) 59.2 | 53.1 | 55-7| 62.4 | 54.3 | 55-3| 57.2 go 53.1| 56.3] 51-0] 61.0] 63.1| 58.6] 52.5 55.5 | 56.8 49.2 | 63.8 55:8| 564 gı 56.1 | 48.4 | 48.5 | 62.9 | 58.2 | 60.1 | 59 Å 57:8| 53.0 so | 58.5| 52.6| 56.3 92 | 53.0] 55.4] 56.5 | 58.7| 58.5 | 57.0| 57.9 | 50.3 | 53.0| 52.81 54.8) 57.1) 56.0 93 60,0} 54.8 | 47.1 | 52.7 | 62.2) 59.2 | 57.4 | 57.9| 49-6] 52.7| 47-9] 51-8) 54-4 94 48.7 | 44-7 | 50.2] 64.2 | 61.7 | 62.4 | 58.2 | 54.0| 58.7 | 54.1| 55-1] 48.0] 55.0 95 56.3| 62.3 | 55.3 | 56.1 | 62.8 | 62.0| 56.2 | 58.1 | 51.8| 53.7 | 52:5| 52.3| 56.6 1866—70 | 53.2 | 51.0| 56.0] 55.2 | 60.0 | 59.6 | 58.1 | 60.4 | 55.5 | 54.3 | 51.7 | 54-3] 55-7 71—75 | 52.8 | 57.0 | 54-7| 50.0| 60.8 | 59.2 | 60.0 | 56.9| 54.5 | 54.8 | 55.2 | 52.2| 56.2 76—80 | 54.0] 51.5 | 52-7| 58.9 | 59:2 | 57.8 | 57-1] 57-1| 56.3 | 52:0| 53.2 | 52:5| 55.3 81—S85 | 49:5 | 53.8 | 51.5] 60.1 | 60.1 | 59.8] 59.0| 59.0 | 59.0| 56.7 | 54.0| 52.2! 56.3 86—90 | 52.7 | 55:4| 53-4| 58-4] 61.1 | 59.5 | 56.7 | 56.3 | 55.7| 54:5| 53.8 | 53.8] 56.0 91—95 | 54.8] 53.1 | 51.5| 58.9 | 60.7 | 60.1 57.8 | 56.9] 53-2] 54.6] 53.8] 52.4] 55-7 1866—95 | 52.8 | 53.7 56.5 | 57.9 60.3 59.3 | 58.1 57.9| 35-7| sas | sa | 52.9| 755-9 I NORGE, LUFTTRYKKET opie; "opog punsuensuyg * punsajey * uaslag * sauapnys * IPUEN * Jape y eıuegsuyg * a1A0q | {1 Lo | oz Lz | Sz le ot (aa || Li sı 11 60 90 60 go Si 60 oz Fi Ez unf | (em uoneIs 1896. No. 1. “oppunpim sjepaapunH $6—9981 [ty 06—9981 EI] uononpay "AXX IP9PL M.-N. KI. Sept,| Oct. | Nov. Aar. 78 H. MOHN. Tabel XXVI. Normalt Lufttryk (ga) ved Havfladen for de 30 Aar 1866—1895. I Jan. |Feb.|Mar.| Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Roros Tonset . . Dovre: : : Granhejm. , Tonsaasen Tastad © 26; Lillehammer, Renas Ge Hamar 2. Eidsvold , . Aabogen . , Christiania Aas Færder. . . Mandal. . : Skudenes , . Ullensvang . . Bergen. . . Berdal de Balestrand Wiese... kyo Flora Dombesten , Aalesund . . Christiansund Trondhjem , Ytterøen . . Stenkjær . . Brone , . . Skomvær . . Rost 2:0 Svolvær Å Lødingen . . Fagernes . . Tromsø, . . Alten Bor Kitrand. . . Gjesvær Vardø , . Elvenes Karasjok . 01.04/61. 07/60 22|58.27 60.38/61.36/59.33/60.93|60 61/59 71|57.77 . 160.5 1|61.03/58.87|60.92 . |60,01/60.76/59.04/60.59/60.36|59.601/57 59 . 160.23/60.68|59.00/60.46/60.21|59.29157.57 . 159.94|60.48|58.93/60.5 1\60,28|59.58|57.64 60.74159.91157.75 59.99/60.44/59 03/60. 52/60 3859.76 57.77 . \60.19/60.48158.99 . 159.5 7)60.07|58.61 . 100.64/61.08/59.52 59.87/60.43159 08 å 59:53 60.35/59 05 . 158.73159-43159-25 58.65/59.603158.87 . 157 75158.66158.12 58.76159-60158 77 . 158.50/59.43158.62 + 155.45/59:43|55.03 . 156.96158.05|57.70 . [56.59/58.00|57.47 . 155.80157.13/50.82 . 155.50/56.85156.58 . [56.27157.56157 02 + [56.65/57.92|57 20 + 156.29157-76156.99 . 155:12|56 68/56.24 - [55.90/57.42/56.76 54.18155.59155.34 + [53.03154.68 54.52 + |53.30)54-69) 54.89 + 153.45|55-09[54-88 . 153.78155-27]55.10 + 153-97|55-47155-23 + |52.93/54.21/54 30 . 154.17|55.19154.96 . 153:24|54-14/54-30 + [52.34153-20/53.7 ++ 153.81154.71154.44 + 155-39)50.35|55.39 2|58.35/00.7 60.40/60.38/59.90|57-97 60.24160.33|59.61|57.66 60.60/60.73|59 6357.06 60.46160.73/00.30|55.25 60.40160.74/00.36|58.28 60.45/60 97/60.91|58.57 60.73/00.77|60 24/57-91 60.16/60.60/60.59|58.24 60.54/60.38/59.90157.63 60.69/60.83/60.08/57.92 60.72|60.72)60 20|57 92 60.27|60 72/60.60|58.25 60.29/60.58/60 34/58 09 59.9160.54/60.53/55.24 59.85160.60/60.61 58.28 60.05/60.45/60.23|58.12 60.09/60.42 60,3 5|58.00 60.04/60.4660.13155.04 59.73/60.52/60,56|53.38 60.16/60.88/60.62|58.52 59.24/60.31/60,24/58.17 59.09/60 35160.50/58 52 §9.12|60,23|60,36/58.21 58.97/59.99/59.96|57.90 59.22/00.33/60.22|58.19 59.35/60.38/60.09|58.20 58.75/60.17/60.03|58.29 59.19/60.90/60,20/58.48 58.81160.71/60.07|58.5 1 2|60.10158.7 53.29/59.18/59.21/60.30/60.15 57-5358 51 55.51 59.31/59.03 57-49|58 78158 75/59.33/59.53 57-73 59.08 59-17|59.91/59.55 57-49|58.49|58.52|59.32/59.09 57 63|58.57|58.34|59.06|58.68 58.00] 59 15/58.92/59.69|59.43 58.00/59.16/58 8S/59.16/58.81 57.81/58.91/58.45158.82/58.41 57.69158.81|58.33158.94158.67 57.6958 74158.48158:76153.25 57-73)58 93|58.55|55.55|58.20 57.89158.05158 47|58.78|58.41 57.61|58.64/58.14/58.40157.55 57:83|59.07|58.70|59:41|53.89 58.07|59.28158.32|55.51/58.10 58.16/59.19/58.24/58.41/58.04 58.12|58 93/57-73|57-70|57-04 57-38) 58.66)57-71/58.28)57 35 57.73158.50/57.31157.33/50.45 57:39/58.46/57:94158.22|57.04 57.65158.62|57.82|57-86157.07 57-60/58.70/57 83/58.10]56.95) 57.68|58.30157.01|56.84 55.75) 57.60159.20156.79|56.98155-57 57-46157-73|56.32|55-05|54.09 57.60|57.01/56.22|50 SS 54.45 57.61157.73\56.64|56.66155.49 57-48157.68|57.02)56.48155.52 57.02|57.71|56.75|50-70|55-55 57:50|57:3456 22|55.03|54 35 55.11|57-75|56.90|50.35|55 43 57.63|50.5255.73|54-76153.07 57-74|50.40155:41|53.90|52 49 57.01 56.95 55.38 |54.25|52.54 57:32|50 35155 32)54.04|52.97 57.78156.58155 78154-54|53 52 57.82|56.66155.79154.67153.78 57.72 56,12|55.30|53.88|52 84 58.19156.53155.98]54.99]54-14 55.28156.21|55.34 54-35/53.31 5159.27/55.95/55.02/53.73/52.31 58.88/61.24/60.,26/50.04 59.34/01.26/60.10|58.62 + . 155.71|56.06155.70 59.21100.54/59.52|57.52 58.79/50+06|55.43|54-59|53-80 58.07|50-95|56.01|55.53/55:24 57.59/56.59/56.22|56.01 55.691 . 160 42161.43|59. gele. 86/61.36/61.47/58.37158.30/59.20/59.04/59.97/59.64| 760.00 . 61.02/61 71/60,08 . [59 88/60.71|59.42|60.97 00.45 |59.79|57.66 . |00.70|61.37|59.85|61.02/60.32|59 44|57-49 . |61.02|61.34)59.85)61.16/60.72|59.50|57.69 . (60.43 01.73|59:14/00.45|60.37|59 68156.88 . 160.16/61.32|58.88|60.34/60.34159.46|56.95 60,04 59.21 59.54 59.68 59.32 59.17 59 64 59.53 59 28 59.28 59.20 59.28 59 32 58.54 59.52 59 28 59.25 58.92 58.79 58.39 58.78 58.76 58.77 59.15 58.01 57.61 57.50 57.82 57-91 57.84 57-39 57.91 50.81 50.40 56.45 50.35 50.70 50.78 56.21 56.92 56.45 50.05 56.80 57-40 573! 1896. No. ı. LUFTTRYKKET I NORGE. Tabel XXVII. Lufttryk i 1000 Meters Hojde. 30 Aar — 1866—1895. Station Januar Juli Roros . 667-47 672.74 Tonset . 67.50 72.89 Dovre . 67.97 72.51 Granhejm 68.21 72.37 Tonsaasen 68.81 72.45 Eidsvold . 68.25 > 72.42 Christiania . 68.45 72.80 IE å 6 68.61 72.75 Krappeto . : 68.98 72.70 Færder (Sd.) . 69.31 73-05 Dalen . 69.28 72-42 Oxo. 60.84 72.88 Mandal 69.78 73.02 Skudenes. . 69.44 72.70 Ullensvang . 68.72 72.42 Bergen . 68.32 72.59 Leirdal, 68.33 72.38 Flesje . 68.48 72.40 Florø 67.7 72-37 Dombesten . 66.23 72.37 Aalesund . 66.92 72.13 Christiansund . 66.41 72.30 Trondhjem . 65.74 72.30 Ytteroen , 66.06 2237 Stenkjær . 65.40 72:27 3rone . 65.37 72-15 Ranen , 65.03 72-19 Bodo 64.14 71.90 Rost. 64.08 71.38 Lodingen. 63.72 71.88 Fagernes . 63.59 71.87 Tromso 62.62 71.51 Alten 62.11 71.99 Kistrand , 61.74 71.79 Gjesvær 61.88 71.54 Vardø . 62.57 71:49 Elvenes 62.22 72.00 Karasjok . 61.27 71.76 . | Kristianialjordens alveflora Af H. H. Gran I Rhodophyceæ og Phæophyceæ Hermed 2 plancher Videnskabsselskabets Skrifter. L Mathem.-naturvid. Klasse. 1896. No. 2 Kristiania I kommission hos Jacob Dybwad A. W. Broggers bogtrykkeri 1897 | ar 3 SE ie). TAN på er > * ge FA 6 Kl Fi, ALTE AL p > å i rage eS € | 7 ER An nr a MEN? ® « é + i u e p % , A Wi way 9 tørst ca EG Heg A a oe rot i ha ir au as på nådd! ae ww 0 ' ru u 7 ‘4 T = ui . * * = Å i "a 4 Pad ‘Gane i Yrs „il Jå AE) at NYT at as 14 set u Le” u Pr ars GING UND A a. AT Ex 5 ed = no wh 0 jun 7 i Kristianiafjordens algeflora. Af H. H. Gran. Fremlagt i modet i math.-naturv. kl. 24de januar 1896 af hr. dr. N. Wille. Kr algeflora er hidtil meget lidet undersøgt, og af de udførte undersøgelser er igjen kun en liden del offentliggjort spredt og leilighedsvis. 1 Det meste af det i tidligere aar indsamlede materiale findes paa det botaniske museum i Kristiania, hvor det er gjennemgaaet af hr. konservator Foslie i anledning af hans paatænkte fortegnelse over Norges havalger. Hr. Foslie har godhedsfuldt meddelt mig en fortegnelse over dette materiale, indsamlet af professor M. N. Blytt og professor F. C. Schiibeler i Kristiania nærmeste omegn og tildels ved Sandøsund, samt af professor N. Wille ved Bolærne, Horten, Vallø og Fredriksværn. Da det imidlertid af forskjellige grunde ansaaes ønskeligt at faa et nøiere kjendskab til Kristianiafjordens algeflora, har jeg i somrene 1893 og 1894 med stipendium fra Kristiania universitet af professor Rathkes legat foretaget algologiske studier væsentlig ved Drøbak og i mindre ud- strækning i Kristiania omegn, ved Bolærne, Sandøsund og Hvaloerne. Resultaterne af disse undersøgelser kan endnu kun give et ufuldstæn- digt billede af Kristianiafjordens algevegetation. Men væsentlig af hensyn 1 Aresch.: Phyc. Scand. Wille: Endoph. Alg. Foslie: Contribution II. — Norw. Ceram. — New or critical Norw. alg. x — Norw. Lithoth. Gran: Tønsbergfj. — Ectocarpus. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 2. L* 4 H. H. GRAN. M.-N. Kl. til den i juni 1894 oprettede biologiske station i Drobak har jeg alligevel fundet det heldigt allerede nu at offentliggjore en oversigt over de hidtil vundne resultater. Dog maa jeg forelobig indskrenke mig til at behandle Rhodophyceerne og Pheophyceerne, som er forholdsvis bedst undersogte. Ogsaa inden disse afdelinger vil der dog endnu kunne være mange uopdagede former; især vil visselig de lavere Phæosporeer endnu byde et rigt felt for fremtidige undersøgelser; ved oprettelsen af den biologiske station er der nu givet en bedre anledning til udviklingshistoriske under- søgelser, som for disse formers systematik vil være aldeles nødvendige. Endnu er jo desuden kun spredte lokaliteter undersøgte og kun paa enkelte aarstider. Især om vaaren (april—mai) har netop mange lavere former sin fruktifikationstid, og paa denne aarstid er floraen hidtil lidet studeret. Herved tillader jeg mig at udtale min tak til hr. professor A. Blytt, som velvillig har ladet mig benytte det botaniske museums samlinger, og til d'hrr. konservator Foslie og professor Wille for den velvilje, hvormed de har givet mig hjælp og raad. Hydrografiske forhold. Kristianiafjorden byder med sine afvekslende hydrografiske forhold et godt felt for en rig algeflora. Dybden gaar ved Drøbak op til over 100 favne, i fjordens ydre dele er den paa enkelte steder indtil over 200 favne. En rigere algevegetation gaar dog sjelden dybere ned end til 10—15 favne. Bunden er meget vekslende saavel paa dybet som langs med stranden. Fjeldbund findes mange steder i forskjellige dybder, afvekslende med sten, sand og ler. Ogsaa bundens heldningsvinkel varierer meget, især nær ved land; afvekslende med flade sand- eller stenstrande findes mere eller mindre brat skraanende fjeld, undertiden ogsaa ganske steile eller endog udover- hængende klipper. Vandets temperatur og saltgehalt i Kristianiafjorden er endnu lidet undersøgt; selv har jeg samtidig med mine algologiske studier gjort endel iagttagelser over disse forhold; men disse iagttagelser er for enkeltstaaende til at kunne give nogen fuldstændig oversigt over forholdene, hvorfor jeg fortiden finder en detaljeret offentliggjørelse unyttig. Derfor vil "jeg kun anføre, at temperaturen i overfladen ved Drøbak i juli—august 1893 i aabent vand holdt sig omkring 199 C. og om dagen kun varierer indtil 19 over eller under denne temperatur. Imellem tang- 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 5 buskene i litoralregionen kan temperaturen stige heiere; saaledes maaltes den i Sandspollen mellem svømmende Ascophyllum-buske 220,4, medens den i aabent vand lige i nærheden var 20°. Temperaturen aftager om sommeren med dybden, dog ikke altid jevnt. Saaledes maaltes den f. eks. med Negretti & Zambras vendetermometer udenfor Drebaks biologiske station den 18de juli 1893: Imowentladen At <4. «19,6 Dybdesaifaynes 2. 21805 MEET) — (6 == 5 1604 ES LOM on. cake es PALO CRS ON Seach ee == TD ys Sr LOMA EEE 8,2: Ofte holdt temperaturen sig ved Drebak næsten konstant fra over- fladen ned til en dybde af 3—4 favne, en enkelt gang lige til 6 favnes dybde. Den 22de juli maaltes saaledes: Overiad co TO A Dybde MA ayne 1023 = ONE SN = Boag bn 4 ADO) LION et SSG a OUR ==. A dan 180,2: I fjordens ydre dele er temperaturen i overfladen omtrent den samme som i Drobak; men allerede lige under overfladen aftager den mere jevnt og raskt med dybden. Ogsaa vandets saltgehalt observeredes oftere og i forskjellige dybder i juli og august 1893. I overfladen var saltholdigheden i disse maaneder 1,5—2 °/o; i dybden tiltog den, eftersom temperaturen aftog. Naar saaledes vandet en dag i to forskjellige nivaaer havde samme temperatur, var ogsaa saltgehalten omtrent den samme paa begge steder, og naar temperaturen aftog raskt med dybden, tiltog saltgehalten i tilsvarende grad. I 10 favnes dybde var vandets saltholdighed 2,5 % eller noget mere. Denne sammenhæng mellem temperatur og saltgehalt forklares bedst derved, at begge forhold er afhængige af strømmen, som i Drøbaksund kan være meget strid. Naar strømmen gaar indover, stuves det varmere, ferskere overfladevand fra elvene og fra Østersøen sammen i det snevre løb, saa at det kan danne et lag af 4—6 favnes mægtigbed. I de aabnere 6 H. H. GRAN. M.-N. KI! dele af fjorden, hvor strømmen er mindre strid, fordeler det sig paa en større flade og faar derved en mindre mægtighed. Ved udgaaende strøm trænger det koldere, saltere vand fra dybet op og erstatter det udstrøm- mende overfladevand. Denne af hængighed af strømmen kunde ogsaa direkte iagttages; ved udgaaende strøm aftog temperaturen meget raskere med dybden end ved indgaaende. Dette sees ogsaa ved sammenligning af de to meddelte ob- servationsrækker; 18de juli var strømmen udgaaende, 22de gik den ind. Det indsees ogsaa, at de raskeste variationer i temperatur og salt- gehalt vil foregaa ikke i overfladen, men i 3—5 favnes dybde, eftersom overfladevandet trænger mere eller mindre dybt ned. Efter Oltmanns! er det indenfor visse grænser ikke temperatur og saltgehalt i og for sig, men variationerne, som har den største betydning for algerne; heraf kan det maaske forklares, at floraen ved Drøbak netop i 3—5 favnes dybde er i paafaldende grad fattigere end i fjordens ydre dele, medens den dybere ned har omtrent det samme udseende som udenfor. Isen lægger sig i Kristianiafjorden om vinteren paa de roligere steder, i kolde vintre undertiden over hele fjorden lige til Færder. Drivis kan i enkelte vintre forekomme i større mængde og ved sin bevægelse skure klipperne rene for al vegetation i litoralregionen. Vandstandsforandringerne er afhængige af vind og strøm og derfor temmelig uregelmæssige; nogen regelmæssig ebbe og flod er neppe merk- bar ved siden af de uregelmæssige variationer. Vegetationens almindelige karakter. Vegetationens udseende paa de forskjellige steder maa staa i sammen- hæng med de ydre forholds indvirkninger. Alle de forskjellige faktorer, som har betydning for vegetationen, varierer baade i horisontal og i vertikal retning; men forskjellen er i det hele størst mellem deres virk- ning i de øvre lag og i dybet. Derfor varierer ogsaa vegationen mere i vertikal end i horisontal ret- ning, og allerede ældre forfattere har adskilt forskjellige dybdesoner i vegetationen, Lysets intensitet og bolgebevægelsens styrke aftager saaledes med dybden, temperatur og saltgehalt varierer mest i de ovre lag; alene disse faktorers indvirkning vil kunne betinge en forskjellig sammensætning af floraen i de forskjellige dybder. Men en skarp granse i vegetationen vil de efter sin natur ikke kunne danne. 1 Oltmanns, Lebensbeding. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 7 En saadan skarp grænse findes imidlertid ved Norges nordlige og vestlige kyst ved laveste vandstandslinje; Kjellman! har kaldt vege- tationen over denne grænse for den /itorale region; resten af kystvege- tationen, saa langt ned, som den endnu er nogenlunde frodig (til ca. 20 favnes dybde), danner den suöæitorale region. Disse betegnelser giver en naturlig inddeling af vegetationen og har vundet almindelig tilslutning. Det, som først og fremst betinger denne skarpe grænse, er netop vandstandsforandringerne, hvorved den litorale region i visse tider blot- lægges og udsættes for udterring. Ogsaa ved Kristianiafjorden findes der forandringer i vandstanden; men disse variationer er mindre regelmæssige og naar heller ikke den størrelse som f. eks. i det nordlige Norge. Der- ved bliver paa den ene side grænsen mindre skarp, og paa den anden side bliver den litorale vegetation udsat for ugunstigere livsvilkaar, da den vil kunne blotlægges i en forholdsvis længere tid. Som følge heraf er denne region relativt fattigere paa arter og individer end ved vest- og nordkysten, medens den sublitorale region er næsten ligesaa rig. I Bohuslän ligner vegetationen ifølge Kjellman? i denne henseende Kristianiafjordens flora. Derfor har det ogsaa her været vanskeligere at bestemme grænsen mellem regionerne; Kjellman har ved Bohuslån fundet det hensigts- mæssigt at sætte den ved ca. 2 favnes dybde?, medens jeg i et tidligere arbeide* har ment ogsaa ved vor sydøstkyst at burde sætte den ved laveste vandstandslinje (4/2 meters dybde). Denne mening maa jeg frem- deles fastholde af hensyn til sammenligningen med vestkysten, omend derved litoralregionen bliver indskrænket til et lidet omraade, et smalt bælte, hvis vertikale udstrækning er omkring 1/2 m. Den litorale region. 1. Fucaceformationen. De for algerne ugunstige faktorer, som er karakteristiske for den litorale region, naar sit høidepunkt paa steder, som ved sin beliggenhed er beskyttede mod bølgeslag. Ved lav vandstand vil algerne her ikke kunne holdes fugtige ved at skylles eller oversprøites af bølgerne, tem- peraturen vil om sommeren kunne stige høiere end paa de aabnere steder, og om vinteren vil isen der lægge sig først. Her vil ogsaa det ferske 1 Kjellm., Murm. Meer, p. 57. 2 Kjellm., Algenreg., p. 32. 8 Kjellm., 1. c., p. 5. 4 Gran, Tonsbergfj., p. 15. 8 H. H. GRAN. M.-N. Kl. vand fra land gjøre den største virkning, da det ikke saa hurtig som andre steder vil blande sig med havvandet og bortføres med dette. Paa saadanne steder er derfor den litorale vegetation fattig paa arter, da kun faa alger kan udholde de ugunstige livsvilkaar. Særlig til- passede til disse forhold synes de fleste af vore Fucaceer at være. Skud- dene er beskyttede mod udtørring ved en fast, glat overflade, medens de indre dele er meget vandholdige; forplantningsorganerne dannes i lukkede konceptakler og omgives med slim, naar de udstødes i ebbetiden; luft- blærerne regulerer skuddets stilling i vandet, naar vandstanden for- andres. De sterkt beskyttede steder i litoralregionen er derfor Fucaceernes rette hjem; især paa fjeld- og stenbund kan de vokse i tætte masser, saa at de danner en vel udpræget formation. Især er det Ascophyllum nodo- sum og Fucus vesiculosus, som her dominerer, medens Fucus Areschougii foretrækker noget mere exponerede lokaliteter, og Fucus serratus i alminde- lighed gaar noget dybere ned og danner overgangen til den sublitorale region. Fucaceformationen findes ogsaa rigt udviklet paa aabnere steder, især paa fjeldbund; men her kan ogsaa mange andre alger trives, og disse for- trænger derfor ofte Fucaceerne, især hvor klipperne er glatte og mangler revner og fremspring, som kan give angrebspunkter for de større hæfte- apparater. Flere mindre alger vokser regelmæssig epifytisk paa Fucusarterne, som beskytter dem mod udtørring. Saaledes f. eks. Elachista fucicola, Sphacelaria cirrhosa f. nana, Ectocarpus litoralis, E. siliculosus, Aspero- coccus echinatus, Ceramium rubrum. 2. Enaarige algers formationer. Paa ikke altfor beskyttede steder paa glatte fjeld og storre stene, hvor der er aabninger i Fucusvegetationen, optræder ofte i større mængde endel enaarige alger, som i almindelighed er bundne til et bestemt nivaa. Nogle af dem er sommeralger, som gjennemgaar en udvikling i løbet af vaaren og sommeren og fruktificerer i juli—september, som Nemalion multifidum, Stilophora rhizodes; men de fleste forsvinder i de varmeste sommermaaneder ialfald i fjordens indre del, optræder igjen om hosten og fruktificerer i december—juni: Dumontia filiformis, Scytosiphon lomen- tarius, Phyllitis fascia, Punctaria plantaginea, Istmoplea spherophora. De sidstnævnte modstaar ved sin sommerhvile litoralregionens ugunstige faktorer paa den aarstid, da de virker sterkest; Nemalion har en virksom 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 9 beskyttelse i gelatinelaget mellem assimilationstraadene!, Stilophora blot- lægges sjeldnere, da den vokser dybere end Nemalion. De fleste af disse alger kan paa kortere eller længere strækninger optræde formationsdannende enten hver for sig eller flere sammen. En ren Nemalionformation er iagttaget af Kjellman ved Bohuslän?, af Han- steen ved vestkysten? og af mig selv i Tonsbergfjorden* og flere steder i Kristianiafjorden. Gunstige lokaliteter for disse formationer er ved Dro- bak Holmestadfjeldet ved den biologiske station, Kaholmens nordøstside nl, sul, GE Sammen med de enaarige alger eller under lignende forhold som disse lever ofte endel andre litorale alger, som kan gjennemgaa flere end en udviklingscyklus om aaret, saasom Porphyra umbilicalis og forskjellige Chlorophyceer, især Enteromorpha-arter. Disse kan ogsaa ofte findes paa meget beskyttede steder og maa efter sin forekomst vere lidet afhængige af variationer i temperatur, saltgehalt og vandstand. Grunden hertil ligger sandsynligvis for en del netop deri, at deres enkle bygning muliggjor en rask udvikling; naar ugunstige forhold indtræffer, kan en storre del af thallus fertiliseres, medens resten gaar tilgrunde. Disse alger danner ogsaa et relativt storre antal sporer end heiere organiserede arter. Af disse alger kan Porphyra optræde formationsdannende alene, som det er iagttaget ved Bohuslän af Kjellman®; ogsaa ved Drobak har jeg iagttaget det samme, men kun lokalt paa kortere strækninger. Ogsaa Chlorophyceerne kan danne en egen formation eller ligesom Phorphyra forekomme som bestanddele af de enaarige algers formationer. 3. Bølgeslagsformationer. Paa sterkt exponerede steder i fjordens ydre del optræder formations- dannende endel udpræget litorale alger, som i sterre eller mindre grad er udrustede til at taale sterke bolgeslag, og som netop ved bolgeslaget beskyttes mod udterring eller opvarmning. Bangia crispa findes i store mengder ved Bolærne i litoralregionens overste del paa exponerede steder. Dens vertikale udbredelse er afhængig af den høide, hvortil bølgerne kan naa; paa de allermest exponerede steder 1 Kfr. Warming, Plantesamfund, p. 121. Gelatinelaget tjener tillige til at formindske frik- tionen mod bolgerne, se Wille, Bidrag, p. 38. Kjellm., Algenreg., p. 11. Hanst., Algereg., p. 394- Gran, Tonsbergfj., p. 18. LCi Dette am œ bo 10 H. H. GRAN. M.-N. Ki: vokser den derfor hoiest; men overalt, hvor den findes, gaar den høiere, end vandet i almindelighed stiger, og fugtes alene ved sprøiten af bølgerne. Længere nede er vegetationen ofte temmelig fattig, især paa glatte fjeld, hvor Fucaceerne mangler; den mest karakteristiske art er her Polyst- phonia Brodiei; men sammen med denne findes dels flere af de ovenfor omtalte litorale alger dels andre, saasom Chordaria flagelliformis, Cera- mium diaphanum og endel nedenfor omtalte arter, som ogsaa findes i den sublitorale region. Denne vegetation svarer i biologisk henseende nærmest til Hansteens «broget-pelagiske formation» paa vestkysten”; men den er meget fattigere saavel paa individer som paa arter. Sammen med Polysiphonia Brodiæi eller som bestanddele af forskjel- lige af de ovennævnte litorale formationer forekommer hyppig endel alger, som under forskjellige former er udbredte omtrent i alle dybder. Det er nogle af vore allermest almindelige Florideer, saasom: Ceramium rubrum, Polysiphonia violacea, nigrescens og urceolata. De litorale former af disse har i almindelighed, især paa exponerede steder, meget tætte gren- systemer, mellem hvilke vandet holdes tilbage; ofte er hovedaxen eller de sterre grene piskformig forlangede med korte, tætte knipper af smaa- grene ordnede i klaseform; herved bliver friktionsmodstanden mod bøl- gerne forholdsvis liden. Under disse forhold kan baade Polysiphonia violacea og P. nigrescens faa ikke liden habituel lighed med P. Brodiæi, i hvis selskab de vokser. Selv den udpræget sublitorale art Polysiphonia elongata har en varietet (var. microdendron F. G. Ag., kfr. p. 24), som forekommer paa sterkt exponerede steder ved eller straks under laveste vandstandslinje. Ved Skarvesæte ved Bolærne har jeg seet den med tætte, kugleformige grenknipper af en tommes diameter, hvor en stor mangde vand holdes fast og utallige smaa krebsdyr soger ly, naar bolgerne trækker sig tilbage. Som mere eller mindre underordnede led i de litorale formationer optræder ogsaa endel alger, der har sit typiske hjem i den sublitorale regions øvre del, og som derfor skal omtales i det følgende. Desuden findes ofte i store mængder endel uanselige, skorpeformige eller filtformige alger, der ved sin form eller voksemaade byder en for- holdsvis liden overflade ligeoverfor de ydre faktorer og derfor er temmelig I Hansteen, 1. c., p. 348. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 11 uafhængige af disse. Saadanne er: Ralfsia verrucosa og clavata, Hild- brandtia prototypus, Sphacelaria olivacea, Rhodochorton Rothii og flere chlorophyceer og myxophyceer. 4. De litorale bassiners formation. En formation for sig inden litoralregionen danner vegetationen i de litorale bassiner, hvor havvandet bliver staaende under ebbetiden. Hvis vandet sjelden fornyes, fordi bassinet ligger for høit eller stedet er be- skyttet mod bølgeslag under normale forhold, er vegetationen i regelen fattig og bestaar udelukkende af chlorophyceer, der er istand til at ud- holde store variationer i temperatur og saltgehalt. Men paa exponerede steder, hvor vandet regelmæssig fornyes, giver bassinerne et voksested for flere alger, der ellers i regelen ikke findes i litoralregionen, da de vanskelig taaler udtørring, men vel taaler og gjerne søger meget lys og sterkt bolgeslag. Regelmæssige beboere af saadanne bassiner er: Ahnfeltia plicata Chondrus crispus Cladophora rupestris og i fjordens ydre dele: Corallina officinalis Leathesia difformis, sjeldnere Laurencia pinnatifida. Leilighedsvis kan ogsaa andre sublitorale alger optræde, men ikke paa langt nær i den udstrækning som ved vest- og nordkysten. De litorale bassiner danner saaledes overgangen til den sublitorale region. Den sublitorale region. 1. Overgangsformationer. Grænsen mellem den litorale og den sublitorale region er ingensteds skarp; den sublitorale regions overste del bestaar af endel formationer, som danner en overgang til litoralregionen, og i hvilke litorale alger fore- kommer som underordnede bestanddele. En saadan overgangsformation danner endel alger, som fortrinsvis søger fjeldbund og store stene paa steder, hvor de er udsatte for sterkt lys, tildels ogsaa for temperaturforandringer eller for sterkt bølgeslag. Den bestaar især af: 12 H. H. GRAN. M.-N. KI. Ahnfeltia plicata Chondrus crispus Leathesia difformis Cladophora rupestris i fjordens ydre dele: Corallina officinalis Laurencia pinnatifida, © Q > altsaa de samme arter, som ogsaa er karakteristiske beboere af de litorale bassiner. Formationen gaar op til mindre end 1/2 meters dybde og findes især udpræget paa større stene, som rager op over en svagt skraanende bund. Er bunden et noget brattere skraanende fjeld, kan der optræde sam- men med de ovennævnte eller afløsende dem nedover en rig vegetation, væsentlig bestaaende af: Furcellaria fastigiata Phyllophora Brodiei Rhodomela subfusca Polysiphonia nigrescens Cystoclonium purpurascens Spermatochnus paradoxus m. fl. Af disse er Furcellaria den dominerende. Denne formation er typisk udviklet fl. st. i den indre Kristianiafjord, f. eks. ved Lian i 1—3 m. dybde. Overgangen fra Ahnfeltia-Chondrus-formationen kan være umerkelig, og ofte kan de to formationer ikke adskilles, alle arter forekommer mellem hverandre. Paa meget svagt skraanende bund, helst beskyttet, dannes overgangen mellem regionerne af en /wcus-formation, der meget ligner den litorale, kun er Fucus serratus fremherskende; epifytisk forekommer gjerne i store mængder Dictyosiphon foeniculaceus, desuden Spermatochnus paradoxus, Ceramium rubrum, Polysiphonia nigrescens og vtolacea. Ogsaa paa meget exponerede steder paa skraanende klipper findes der ofte en overgangsformation af Fucus serratus, som lidt efter lidt alloses af Laminaria digitata. Under lignende forhold optrader ofte i mængde Chordaria flagelliformis, sjeldnere Ch. divaricata. Langs meget steile klipper, helst noget beskyttet, har vegetationen et andet preg. Her optræder som konstant karakteralge Phyllophora membranifolia og i selskab med denne ofte flere andre, saasom: 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. I #2) Delesseria sinuosa |. lingulata Bryopsis plumosa Callithamnion corymbosum Laminaria saccharina og paa meget beskyttede steder, som Sandspollen ved Drobak eller i Tonsbergfjorden: Asperococcus bullosus Spermatochnus paradoxus. Phyllophora membranifolia er paa saadanne lokaliteter saagodtsom altid overvokset af en gul spongie. Typisk lokalitet: Bærholmen ved Drebak. 2. Laminariaformationen. Naar overgangsformationerne ophører i 1—3 meters dybde, afløses de paa fjeldbund lidt efter lidt af en mere eller mindre rigt udviklet Laminariaformation. Typisk som paa vestkysten! er denne formation aldrig; mest typisk har jeg fundet den paa Jetéen ved Drøbak, hvorover der gaar en sterk strøm. Her er Laminaria digitata overveiende, og endel af de for vestlandet karakteristiske epifyter findes paa stilkene, saaledes: Polysiphonia urceolala Rhodochorton Rothii Cladophora rupestris Chetomorpha Melagonium. Paa mere beskyttede steder fortrenges Z. digitata af L. saccharina. Laminaria saccharina gaar paa fjeld- og stenbund i almindelighed ned til en dybde af 10—15 meter. I denne dybde er den ved Drøbak led- saget af en rig vegetation, hvis vigtigste bestanddele er: Delesseria sinuosa D. sangvinea Odonthalia dentata Polysiphonia elongata 1 Kfr. Hansteen, Algereg., p. 351. 14 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Brongniartella byssoides Furcellaria fastigiata Dilsea edulis Desmarestia aculeata D. viridis Kjellmania striarioides n. sp. (se pag. 38). Typisk lokalitet: Saltbodbanken ved Drobak, syd for byen. 3. Lerbunds-formationer. En ganske karakteristisk vegetation findes paa lerbund i Sandspollen ved Drøbak. Dybden gaar her ned til 6 favne, medens bugtens smale indgang kun er 5 favne dyb. Derved beskyttes bundvegetationen mod de raskere variationer i vandets saltgehalt og temperatur, som overalt ellers finder sted paa grund af strømforholdene. Paa skal af Aporrhais pes pelecani og andre bløddyr findes her en rig vegetation, hvoraf kan fremhaeves : Polysiphonia elongata Phyllophora rubens Antithamnion plumula Desmarestia aculeata Stictyosiphon tortilis Kjellmania striarioides. Desuden findes en storre mængde gamle zosterablade med forskjellige epifytiske mindre alger. Formationens sammensætning minder meget om bundvegetationen i Tonsbergfjorden, og forholdene er jo ogsaa tilsvarende. 4. Lithothamnionformationer. En meget udpræget formation findes ved Drobak i 10—20 meters dybde i Klosund mellem Haagen og Bærholmen. Bunden, som bestaar af stene og skjæl, er ganske dækket med Lithothamnier; mellem disse findes kun faa andre alger. Formationens væsentlige bestanddel er Lztho- thamnion flabellatum Rosenv. f. Granii Fosl. En lignende lokal Zitkothamnion-formation findes ved Næsodden; den bestaar her vasentlig af samme art. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 15 I fjordens ydre del, f. eks. ved Bolærne og Sandøsund, har den sub- litorale vegetation i det store og hele omtrent det samme præg som ved Drøbak. Dog optræder især i 5—10 meters dybde endel arter, som savnes ved Drøbak, og vegetationen har ogsaa især i denne dybde et rigere udseende. En medvirkende aarsag hertil er sandsynligvis de eien- dommelige strømforhold, som bevirker, at om sommeren de varmere, salt- fattigere vandlag ved Drøbak gaar'ned til en meget større dybde end ved fjordens munding. Af saadanne arter, som mangler ved Drøbak, men findes længere ude, kan nævnes: Mesogloia vermiculata Chylocladia kalifor mis Ptilota plumosa Plumaria elegans Callithamnion Brodiei C. tetragonum Rhodymenia palmata Corällina officinalis C. rubens. Kjellman! har inddelt algerne ved Bohuslän i forskjellige grupper, eftersom deres vegetation og fruktifikation paa forskjellig maade afhanger af aarstiderne. Ogsaa i dette forhold viser der sig tilpasninger, der er noget forskjellige for litorale og for sublitorale alger. Efter livsvarigheden kan algerne inddeles i fleraarige, enaarige og efemere arter 9: arter, hos hvilke flere generationer kan efterfølge hver- andre i løbet af et aar. De efemere alger er omtrent udelukkende litorale (f. eks. Por- phyra umbilicalis, Enteromorpha-arter); i den mørkere sublitorale region vil ernæringen og væksten vanskelig kunne foregaa tilstrækkelig raskt, og paa den anden side er netop den raske vækst og udvikling en virksom beskyttelse under litoralregionens variable forhold. De enaarige alger har i almindelighed en kortere eller længere hvile- periode, som for de litorale arters vedkommende oftest ligger i den var- meste sommertid (juli—august, Pryllitis, Dumontia), sjeldnere om vinteren (Nemation). De enaarige sublitorale alger derimod har i almindelighed sin 1 Kjellm., Vinteralg. 16 H. H. GRAN. M.-N. KI. hvileperiode i den mørke aarstid, begynder at vokse tidlig om vaaren og fruktificerer i juli—september, saaledes: Brongniartella byssoides, Aspero- coccus bullosus, Spermatochnus paradoxus og mange flere. De fleraarige alger er overveiende sublitorale, naar man bortser fra Fucaceerne. Fruktifikationen foregaar dels om vinteren, dels om vaaren, sjeldnere om sommeren. Neringsoptagelsen og tilvæksten af de vege- tative dele foregaar enten hele aaret igjennem eller vasentlig om som- meren. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 17 Fortegnelse over Kristianiafjordens Rhodophyceer og Phæophyceer. Det benyttede materiale er tildels indsamlet af professorerne M.N. Blytt F. C. Schiibeler, beroende i Kristiania universitets botaniske museum gjennemgaaet af Foslie. Dette er i fortegnelsen betegnet med merket (Herb.). Endel er samlet af professor N. Wille ved Horten, Vallø, Bo- lærne og Fredriksværn i juli—august 1881. Dette er ligeledes gjennem- gaaet af Foslie. oO va 09 O Den sterste del er endelig samlet af mig selv ved Drebak (juli— august 1893, juni 1894, januar 1896), Sandosund ved Færder (august 1893), Bolerne (juni 1894), Hvaloerne (september 1894) og i den indre Kristiania- fjord til forskjellige tider, især om vaaren. Literaturhenvisninger til beskrivelser og afbildninger har jeg i regelen ikke ment at burde anfore undtagen for de arter, som ikke er omtalte i de brugelige haandbøger, nemlig: Kjellman: Handbok i Skandinaviens hafsalgflora, Stockholm 1890, og Hauck: Die Meeresalgen Deutschlands und Oesterreichs, Leipzig 1885. Rhodophyceæ. (Inddelingen i familier efter Schmitz Uebersicht). Bangiacee. Goniotrichum Kütz. Goniotrichum elegans (Chauv.) Le Jol. Sublitoral, fæstet til storre alger. Drøbak, Hvaler (Foslie, Contrib. II, Tønsbergfjorden. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 2. 2 18 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Erythrotrichia Aresch. Erythrotrichia ceramicola (Lyngb.) Aresch. Bangia ceramicola Chauv. Hauck, Meeresalgen, p. 22. Fig. Le Jol. Liste, pl. 3, f. 1—2. Epifytisk paa litorale og sublitorale alger, ogsaa paa sertularier. Bygde (Herb. Drøbak, Tønsbergfjorden, sandsynligvis almindelig udbredt. Bangia Lyngb. Bangia crispa Lyngb. Hydr. Dan. T. 24. Deser.2)..G. Ag. Syst. 370p: 33. Fig. J. G. Ag. I. c. T. 1, fig. 18—20. Kütz. Tab. phyc. 3, T. 28. Exsicc. Aresch. Alg. Scand. exsicc. no. 18. Litoral paa fjeldbund paa exponerede lokaliteter. Gaar heiest af alle litorale alger, idet den kan neies med at fugtes af bolgespraiten. Bolærne, Hvaler. Porphyra (Ag.) Kjellm. Porphyra umbilicalis (L.) J. G. Ag. P. laciniata (Lightf.) Ag. Hauck, Meeresalgen, p. 26. Litoral, exponeret og beskyttet, paa fjeldbund og stene. Kristiania (Herb.), Lian, Drøbak, Tønsbergfjorden, Hvaler, rimeligvis almindelig udbredt. Wildemania Fosl. Wildemania miniata (Ag.) Fosl. Contrib. II, p. 14. Descr. et Fig. Ulva miniata Lyngb. Hydr. Dan. p. 29, tab. 6 D. Porphyra miniata Fl. Dan. tab. 2394. Rosenv. Grønl. Havalg. p. 826. Diploderma miniatum Kjellm. N. Ish. Algfl. p. 237, tab. 18, fig. 9. Sublitoral, paa 12—15 meters dyb og længere ned, epifytisk paa andre alger som Polysiphonia elongata, Desmarestia aculeata, sjelden. Drøbak (Saltbodbanken). 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 19 Helminthocladiacez. Chantransia (Fr.) Thur. Chantransia efflorescens (J. G. Ag.) Kjellm. Descr. Callithamnion efflorescens J. G. Ag. Sp. alg. 2, p. 15. Fig. Chantransia efflorescens f. tenuis Kjellm. N. Ish. Algfl. t. 12, f. 1—2. 5 Tab. nostra I, f. 1—3. Danner smaa enkeltstaaende, rosenrede duske af 5—6 mm. længde paa sublitorale alger som Polysiphonia elongata, Desmarestia aculeata, Laminaria saccharina. I juni—juli er det ikke sjeldent at se antheridier og befrugtnings- stadier. Antheridierne dannes paa samme individ som carpogoncellen paa smaagrene i nærheden af denne. Paa spidsen af den antheridiebærende gren findes kun 1 — faa, i almindelighed 2 smaa kugleformede celler, der hver indeholder et spermatium. (Fig. 1—2). Herved skiller Ch. efflorescens sig fra Ch. corymbifera Thur. (Born. et Thur. Notes Algol. I, t. 5), den eneste art af slegten, hvor befrugtningsorganer hidtil er kjendt. Hos Cz. corymbifera danner antheridierne tætte duske og opstaar paa særskilte, hanlige individer. Som resultat af befrugtningen fremgaar tætte sporehobe som de af F. Agardh beskrevne med sporerne ordnede i korte, perlesnorformede rækker. (Fig. 3). Om der desuden findes en kjonslos forplantningsmaade, har jeg ikke kunnet iagttage. Drøbak, Bolærne. Chantransia Daviesii (Dillw.) Thur. Descr. Callithamnion Daviesii J. Ag. Sp. alg. 3, p. 8. Fig. — — Harv. Phyc. Brit. t. 314. Paa laminariastilke og stene. Jetéen ved Drøbak. Chantransia virgatula (Harv.) Thur. Epifytisk paa litorale og sublitorale alger, hyppig og i mængde. Kristiania (Lian), Drøbak, Bolærne, Tonsbergfjorden, Sandosund, Hvaler. Chantransia secundata (Lyngb.) Thur. Epifytisk især paa litorale alger som Porphyra umbilicalis. Drøbak, Hvaler. 2* 20 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Chantransia microscopia (Näg.) Fosl. Descr. Acrochætium microscopicum Naeg. Ceram. p. 173. Chantransia microscopia Fosl. Contrib. I, p. 54. Fig. Naeg. 1. c. f. 24—25, Kütz. Tab. phyc. XI, t. 58. Med foregaaende epifytisk paa Porphyra umbilicalis. Drøbak, Hvaler. Nemalion Duby. Nemalion multifidum (Web. et Mohr.) J. Ag. Litoral, paa fjeldbund og større stene, saavel exponeret som temmelig beskyttet. Kristiania (Herb.), Drøbak, Horten (Wille), Vallø (Wille), Bolærne, Tønsbergfjorden, Sandøsund. Gelidiaceæ. Harveyella Schmitz et Rke. Harveyella mirabilis (Reinsch) Schm. et Rke. Rke. Algenfl. p. 28. Choreocolax mirabilis Reinsch Contrib. t. 53—54. Parasitisk paa Rhodomela subfusca, fruktificerende i april. Nakholmen ved Kristiania. Gigartinaceæ. Phyllophora (Grev.) J. Ag. Phyllophora Brodiei (Turn.) J. Ag. Sublitoral i forskjellig dybde og paa forskjellig slags bund, under mange former almindelig udbredt. Kristiania: Nakholmen, Lian, Orme (Herb.), Næsodden (Herb.), Dre- bak, Bolærne. Phyllophora membranifolia (Good. et Woodw.) J. Ag. Sublitoral, i almindelighed lige under fjæregrænsen, især langs steile fjeldsider, ofte overvokset med spongier. Kristiania: Orme (Herb.), Næsodden (Herb.), Nakholmen. Drøbak: 3erholmen, Sandspollen. Tønsbergfjorden, Bolærne. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 21 Phyllophora rubens (Good. et Woodw.) Grev. Sublitoral, fundet i 10—12 meters dybde i Sandspollen ved Drobak, paa lerbund. Actinococcus Kiitz. Actinococcus subcutaneus (Lyngb.) Rosenv.! Chætophora subcutanea Lyngb. Descr, Actinococcus roseus J. Ag. Sp. alg. 2, p. 489. Fig. — — a Kütz hab: phares tra. Parasitisk paa Phyllophora Brodiei og med samme udbredelse som denne. Ahnfeltia (Fr.) J. Ag. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Gymnogongrus plicatus Kiitz, Hauck Meeresalg. p. 138. Sublitoral, mest paa fjeld og større stene i 1—2 meters dybde, men ogsaa dybere; ogsaa i litorale bassiner, især udenskjærs. Almindelig ud- bredt. Kristiania: Næsodden (Herb.), Lian, Drøbak, Bolærne (Wille), Tøns- bergfjorden, Sandøsund. Chondrus (Stackh.) J. Ag. Chondrus crispus (L.) Stackh. I den sublitorale regions øvre og øverste del paa sten og fjeldbund, beskyttet og exponeret. Ogsaa i litorale bassiner. Oftest i selskab med foregaaende. Almindelig udbredt. Kristiania: Vasholmfluet (Herb.), Orme (Herb.), Lian, Hovedøen. Drebak, Bolærne (Wille), Hvaler. Rhodophyllidacez. Cystoclonium (Kiitz.) J. Ag. Cystoclonium purpurascens (Huds.) Kiitz. Sublitoral fra 2 meters dybde og nedover, beskyttet og exponeret, almindelig udbredt. Kristiania: Nakholmen, Lian. Drøbak, Bolærne, Sandøsund, Hvaler. 1 Efter nyere undersøgelser af Darbishire (Phyllophora-Arten der westlichen Ostsee deutschen Antheils) er Actinococcus kun forplantningsorganer hos Phyllophora Brodiæi. Le] we H. H. GRAN. M.-N. Kl. Rhodymeniacee. Rhodymenia (Grev.) J. Ag. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Fredriksværn (Wille). Lomentaria Lyngbye. Lomentaria clavellosa (Turn.) Gaill. Chylocladia clavellosa Grev. Hauck Meeresalgen p. 154. Sublitoral i flere favnes dyb, exponeret, sparsomt. Sandesund, Hvaler. Chylocladia (Grev.) Thur. Chylocladia kaliformis (Good. et Woodw.) Hook. Lomentaria kaliformis Gaill. Hauck Meeresalg. p. 200. Sublitoral, en gang funden, Bolzrne. Plocamium (Lamour,) Lyngb. Plocamium coccineum (Huds.) Lyngb. Sublitoral, sjelden. Drebak i 15 meters dybde. Delesseriaceæ. Delesseria Lamour. Delesseria alata (Huds.) Lamour. Sublitoral, fra c. 5 meters dybde, helst exponeret. Basta (Wille), Valle (Wille), Bolærne, Sandesund, Hvaler. Delesseria ruscifolia (Turn.) Lamour. Sublitoral, sjelden. Drøbak, Hvaler. Delesseria sinuosa (Good. et Woodw.) Lamour. Almindelig udbredt sublitoral fra c. 5 meters dybde nedover, paa for- skjellig bund, exponeret og beskyttet. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 23 f. igulata Ag. i 1 meters dybde under bratte fjeld med PAyllophora membranifolia. Kristiania: Næsodden (Herb.), Drøbak, Horten (Wille), Valle (Wille), Bolærne, Sandøsund, Tønsbergfjord, Hvaler. Delesseria sangvinea, (L.) Lamour. Hydrolapathum sangvineum Stackh. Hauck Meeresalgen p. 168. Sublitoral fra 5 meters dybde, ofte sammen med foregaaende, paa sten- og fjeldbund. Almindelig udbredt. Næsodden (Herb.), Drøbak, Bolærne (Wille), Sandøsund, Hvaler. Rhodomelaceæ. Laurencia Lamour. Laurencia pinnatifida (Gmel.) Lamour. Sublitoral indtil 5—6 meters dybde og i litorale bassiner. Bolærne (Wille), Tønsbergfjord, Sandøsund. Rhodomela (Ag.) J. Ag. Rhodomela subfusca (Noodw.) Ag. Kfr. Kjellm. N. Ish. Algfl. p. 146, t. 8. Sublitoral og litoral, helst epifytisk paa større alger. Almindelig, især exponeret. Kristiania: Nakholmen. Drøbak, Bolærne, Sandøsund, Hvaler, Fre- driksværn (Wille). Rhodomela virgata Kjellm. N. Ish. Algfl. p. 143, t. 7. Sublitoral, mere beskyttet end foregaaende. Fruktificerer om vinteren. Kristiania (Herb.), Lian, Drøbak (Herb.), Valle (Wille). Odonthalia Lyngb. Odonthalia dentata (L.) Lyngb. Descr. J. Ag. Sp. alg. 2. p. 890. Fig. Harv. Phyc. Brit. t. 34. Aresch. Alg. Scand. exsicc. nr. 56. 24 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Sublitoral fra c. 10 meters dybde, iser paa sten- og fjeldbund, ofte sammen med Delesseria sinuosa og sangvinea. Drøbak, Valle (Wille), Sandosund, Hvaler. Polysiphonia Grev. Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. Sublitoral og litoral, exponeret og beskyttet, paa forskjellig bund almindelig udbredt under forskjellige former. Kristiania: Bæstumkilen (Herb.), Lian. Drøbak, Bolærne, Tonsberg- fjord, Sandøsund, Hvaler. Polysiphonia violacea (Roth) Grev. Sublitoral og litoral (f allochroa J. Ag.) under forskjellige former almindelig udbredt. Drøbak, Horten (Wille), Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Polysiphonia Brodiæi (Dillw.) Grev. Litoral, paa fjeldbund, exponeret. Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. Hovedformen altid sublitoral, helst fra 8—16 meters dybde og ned- over. Almindelig udbredt. Orme (Herb.), Drøbak, Bolærne, Tensbergfjorden, Hvaler, Sandøsund, Fredriksværn (Wille). var. microdendron J. Ag. f. glomerata nob. Descr. Polysiphonia microdendron J. Ag. Linnæa XV, p. 29. Fig. — — Kütz. Tab. phyc. XIII. t. 57. Vokser lige under fjæregrænsen paa exponerede klipper. De sterkt forkortede grensystemer danner næsten kugleformede knipper. Bolærne. f. mana nob. Descr. Polysiphonia microdendron Aresch. Phyc. Scand. p. 48. Exsicc. = = Aresch. Alg. Scand. exsicc. no. 61. Vokser i litorale bassiner («in scrobiculis aqua marina repletis» Aresch.), exponeret. Hvaler. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 25 Polysiphonia nigrescens (Dillw.) Grev. Litoral og sublitoral, beskyttet og exponeret, under forskjellige former almindelig udbredt. Kristiania: Ormo (Herb.), Lian, Nakholmen (Herb., ipse), Drobak, Bolærne (Wille, ipse), Sandøsund, Hvaler. Brongniartella Bory. Brongniartella byssoides (Good. et Woodw.) Schmitz. Lophothalia p. 217. Polysiphonia byssoides Grev. Sublitoral fra c. 5 meters dybde, exponeret og beskyttet. Kristiania (Herb. Drøbak, Bolærne, Sandosund, Færder (Herb.), Hvaler, Fredriksværn (Wille). Ceramiaceæ. Spermothamnion Aresch. Spermothamnion Turner: (Mert.) Aresch. Sublitoral, epifytisk især paa Furcellaria fastigiata, beskyttet og exponeret. Kristiania: Ormø (Herb.), Lian. Valle (Wille), Bolærne, Sandøsund. Griffithsia (Ag.) J. Ag. Griffithsia corallina (Lightf.) Ag. DeEScr eng Spas ape: Fig. Harv. Phyc. Brit. t. 214, Kütz. Tab. phyc. XII, t. 20. Sublitoral, epifytisk og paa muslingskjæl fra 15 meters dyb, expo- neret. Sandosund, Fredriksværn (Wille), Hvaler. Anm. Et sterilt exemplar af en Griffithsia fra Bæstumkilen ved Kristiania ligger i universitetsmusæets herbarium under navn af Griffithsia corallina. Efter velvillig skriftlig meddelelse fra konservator Foslze, som har det til undersøgelse, tilhører det sandsynligvis Griffithsia barbata. 26 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Rhodochorton N ig. Rhodochorton Rothii (Engl. Bot.) Nig, Litoral paa fjeldbund og større stene, ogsaa sublitoral paa stene og laminariastilke (Jetéen ved Drøbak), helst exponeret. Kristiania: Tyveholmen (Herb.), Nakholmen. Drøbak. Callithamnion (Lyngb.) Thur. Callithamnion Hookeri (Dillw.) Harv. Descr. J. Ag. Sp. alg, 2 p. 51, 3 p. 33. Fig. Kitz. Tab. phyc. XI, t. 94. Aresch. Phyc. Scand. t. IV, fig. F. Sublitoral, exponeret, epifytisk især paa Furcellaria fastigiata. De norske exemplarer er smaa, 1—2 cm, lange. Bolærne, Hvaler. Callithamnion tetragonum (With.) Ag. ß. bracchiatum (Bonnem.) J. Ag. Sublitoral i rige buske epifytisk paa Furcellaria sammen med fore- gaaende. De norske exemplarer er spædere, og de yderste forgreninger er ikke saa sterkt tilspidsede som hos engelske og franske, der velvillig er overladt mig til sammenligning af hr. konservator Foslie. Men forøvrig stemmer de vel med disse baade med hensyn til forgrening og til for- plantningsorganernes stilling og form. De viser ogsaa megen lighed med Callithamnion fruticulosum J. Ag. (Linnæa XV, Kiitz. Tab. phyc. XI, t. 95). Hvaler. Callithamnion corymbosum (Sm.) Lyngb. Sublitoral fra fjæregrænsen, epifytisk paa større alger, almindelig. Lindøen ved Kristiania, Drøbak, Bolærne (Wille, ipse), Sandøsund, Hvaler. Callithamnion byssoideum Arn. Sublitoral, epifytisk især paa Furcellaria. Bolærne. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 27 Seirospora Harv. Kfr. Schmitz. Microthamnion p. 277. Seirospora Griffithsiana Harv. Callithamnion seirospermum Griff. Hauck Meeresalg. p. 85. Sublitoral, epifytisk, sjelden. Drebak ved Saltbodbanken, 15 meters dybde, sjelden. Plumaria (Stackh.) Schmitz. Plumaria elegans (Bonnem.) Schmitz. Uebersicht p. 450. Ptilota elegans Bonnem. Sublitoral, exponeret, epifytisk. Bolærne, Hvaler, Fredriksvern (Wille). Ptilota Ag. Ptilota plumosa (L.) Ag. Sublitoral, især exponeret, epifytisk paa større alger. Vækkerø (Herb.), Bolærne, Hvaler. Antithamnion (Någ.) Thur. Antithamnion cruciatum (Ag.) Nig. Tønsbergfjorden, sjelden (kfr. Gran, Tonsbergfj. p. 24). Antithamnion boreale (Gobi) Kjellm. Descr. Gobi Algenfl. Weiss. Meer p. 47. Fig. Kjellm. N. Ish. Algfl. t. 16, f. 2—3, Rke, Atlas T. 22. Sublitoral, epifytisk og paa molluskskal, især beskyttet. Fruktificerer om vaaren og forsommeren til ferste balvdel af juli. Drobak. Antıthamnion plumula (Ellis.) Thur, Sublitoral, epifytisk og paa muslingskjæl, beskyttet og exponeret, almindelig udbredt. Drøbak, Bolærne (Wille, ipse), Sandøsund, Tønsbergfjord, Hvaler (Foslie, ipse). 28 H. H. GRAN. M.-N. KI. Ceramium (Lyngb.) Harv, Kfr. Foslie: Norw. Ceram. Ceramium tenuissimum Ly ngb. Litoral og sublitoral, epifytisk paa forskjellige alger. Kristiania (Blytt), Bygdø (Blytt), Drebak, Bolærne (Wille), Horten (Wille), Sandøsund, Hvaler. Ceramium gracillimum Harv. Orme ved Kristiania if. Foslie 1. c. p. 3. Ceramium fastigiatum Harv. Kavringen ved Kristiania if. Foslie 1. c. p. 4. g P Ceramium diaphanum (Lightf.) Roth. Litoral, epifysisk og paa fjeldbund, ei sjelden. Kristiania: Bygdø (Blytt), Lian. Drøbak, Bolærne (Wille, ipse), Hvaler (Foslie, ipse), Fredriksværn (Wille). Ceramium circinatum (Kitz) J. Ag. Sublitoral, epifytisk, helst noget exponeret. Drøbak, Bastø (Wille), Vallø (Wille), Bolærne. Ceramium rubrum (Huds.) J. Ag. Litoral og sublitoral under mange former almindelig udbredt. Ceramium echionotum J. Ag. Bolærne if. Foslie 1. c. p. 20. Dumontiaceæ. Dumontia (Lamour.) J. Ag. Dumontia filiformis (Fl. Dan.) Grev. Litoral, paa fjeld- og stenbund, exponeret og beskyttet. Kristiania: Bygdø (Herb., ipse), Bærum. Drøbak. Bolærne. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 29 Dilsea Stackh. Dilsea edulis Stackh. Descr. Sarcophyllis edulis J. Ag. Sp. alg. 3 p. 265. Fig. Iridæa edulis Harv. Phyc. Brit. t. 97. Sublitoral i 12—15 meters dybde og dybere. Drøbak. Fredriksvern (Wille). Hvaler. Nemastomaceæ. Furcellaria Lamour. Furcellaria fastigiata (Huds.) Lamour. Sublitoral i alle dybder, beskyttet og exponeret, almindelig udbredt. Kristiania: Bygdø (Wille), Orme (Herb.), Lian, Nakholmen, Snarøen. Drøbak. Bolærne. Sandøsund. Hvaler. Rhizophyllidaceæ. Polyides Ag. Polyides rotundus (Gmel.) Grev. Sublitoral, sammen med foregaaende, men ikke saa hyppig som denne. Bolærne, Tønsbergfjord, Hvaler, Fredriksværn (Wille). Squamariaceæ. Petrocelis J. Ag. Petrocelis Hennedyi (Harv.) Batt, Mar. Alg. Berw. Actinococcus Hennedyi Harv. Nat, Hist. Rev. 4. Petrocelis Ruprechti Hauck Meeresalg. p. 30. Fruktificerende i januar. Drøbak paa fjeld og stene i 1 m. dybde, sandsynligvis almindelig udbredt. 30 H. H. GRAN. M.-N. KI. Cruoria Fr, ?Cruoria pellita (Lyngb.) Fr. Sublitoral i alle dybder paa stene og muslingskaller, almindelig ud- bredt. Kun fundet steril, derfor er bestemmelsen usikker; exemplarerne tilhører maaske delvis foregaaende, som i steril tilstand ligner den meget. Drøbak, Bolærne, Hvaler, Sandøsund. Cruoriella (Crouan) Schmitz. Cruoriella Dubyi (Crouan) Schmitz. Peysonellia Dubyi Crouan. Paa muslingskjæl sammen med foregaaende, men sjeldnere. Drøbak. Corallinaceæ. Melobesia (Lamour.) Rosan. Melobesia Lejolisii Rosan. Paa zosterablade, levende og døde, almindelig udbredt. Melobesia membranacea (Esp.) Aresch. Epifytisk paa Furcellaria, almindelig udbredt. Nakholmen, Drøbak, Bolærne, Sandosund. Lithothamnion Phil. Lithothamnion-arterne er i Kristianiafjorden alle sublitorale og findes mest i en dybde af 10—ı5 meter, ofte i stor mængde, men lokalt be- grænset, især paa stenbund med sterk strøm. Enkelte gaar dog ogsaa høiere op, lige til 1 meters dybde, hvor de skorpeformig overtrækker fjeldet og større stene. Ved Drøbak har jeg fundet dem i størst mængde i Klosund mellem Bærholmen og Haagen. I fjordens ydre del har jeg ikke stødt paa dem; men de forekommer saa lokalt, at det alligevel er meget sandsynligt, at de findes. Arterne er anførte efter Foslies nylig udkomne grundlæggende ar- beide (Norw. Lithoth.). Hr. Foslie har velvillig bestemt alt mit materiale af denne slegt. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 31 Lithothamnion apiculatum Fos). f. connata Fosl. 1. c. p. 54. ice Ie GE) Drøbak i Klosund. Lithothamnion gracilescens Fosl. 1. c. p. 59. ie IG: te UG, ls AOA Drøbak i Klosund. Lithothamnion coralloides Crouan Fl. d. Finist. p. 151, t. 20. Fosl. I. c. p. 62. T. 16, f. 1—g2. L. norvegicum Kjellm. Næsodden (Schreiner). Lithothamnion flabellatum Rosenv. Grønl. Havalg. p. 772. fi Grand Fosk 1. €. på 706, tm, Wı 7, 8.22, f. 1. Næsodden (Schreiner), Drebak i Klosund og fl. st. almindelig. Lithothamnion polymorphum (L) Aresch. Fosl. 1. c. p. 86. Descr. Stromf. Algveg. Isl. p. 19. Fig. _— . = ENT, Lui. JM koslalzester,, fe 17 22. Neesodden (Schreiner). Lithothamnion levigatum Fos]. 1. c. p. 139. Bice lcw ty lO; kann. Næsodden (Schreiner), Drobak fra 1 meters dybde, ei sjelden paa fjeld og storre stene. Lithothamnion Lenormandi (Aresch.) Fosl. 1. c. p. 150. Descr. Lithophyllum Lenormandi Rosan. Melobés, p. 85, Fig. 1. c. t. 5, f. 16—17, t. 6, f. 1—3. Fig. Hauck, Meeresalgen t. 3, f. 4. Strømf. Algveg. Isl. t. 1, f. 9—10. Næsodden (Schreiner), Drobak med foregaaende i 1—2 meters dybde. | Us w H. H. GRAN. M.-N. Kl. Corallina (Tourn.) Lamour. Corallina officinalis L. Sublitoral og i litorale bassiner, ofte sammen med A#nfeltia og Chon- drus, helst exponeret. Bolærne (Wille, ipse), Sandesund, Hvaler. Corallina rubens L. Sublitoral sammen med foregaaende, men sjeldnere. Sandesund. Genera incertz sedis. Hildbrandtia Nardo. Hildörandtia prototypus Nardo. Litoral og sublitoral, paa fjeld og stene fra fjordens inderste del almindelig. Conchocelis Batters. Conchocelis rosea Batt. Phyc. Mem. I, p. 1. Borende i muslingskjæl og Lithothamnier. Drøbak (kfr. Foslie, New or critic. Norw. alge, p. 28). Phæophyceæ. Med hensyn til den systematiske ordning i familier har jeg i det væsentlige fulgt Kolderup Rosenvinges opstilling i Grønlands havalger, da denne inddeling synes mig at være den mest naturlige og hensigtsmæssige. Fucacee. Halidrys (Lyngb.) Grev. Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. Sublitoral paa forskjellig bund, beskyttet og exponeret, enkeltvis eller sjeldnere selskabelig (Skarvesæte ved Bolærne i 1—4 meters dybde). Almindelig udbredt. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. ww o>) Ascophyllum Stackh. Ascophyllum nodosum (L.) Le Jol. Litoral, iser beskyttet, selskabelig, almindelig udbredt fra fjordens inderste dele (Bygdø, Lian, Nakholmen, Drøbak &c.). Fucus (Turn.) Dene et Thur. Fucus serratus L. I litoralregionens nederste og den sublitorale regions øverste del, til en dybde af ca. 10 m., beskyttet og exponeret, selskabelig. Almindelig udbredt. Fucus vesiculosus L. Litoral, helst beskyttet, selskabelig, almindelig udbredt under mange former. Fucus Areschougü Kjellm. Litoral, helst exponeret, sjeldnere end de to foregaaende. Drebak, Bolærne. Phæosporeæ. Cutleriaceæ. Cutleria Grev. Cutleria multifida (Sm.) Grev. Sublitoral, sjelden. Tønsbergfjorden (Gran, Tønsbergfj. p. 25). Laminariaceæ. Laminaria (Lamour) J. Ag. Laminaria digitata (L.) Lamour. Sublitoral fra 1—2 meters dybde, helst exponeret eller i sterk strøm. Drøbak, især paa Jetéen og ved Kaholmen, Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Vid-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 2. 3 H. H. GRAN. M.-N. KI. Laminaria saccharina (L.) Lamour. Sublitoral fra 1—11/2 meters dybde, beskyttet og exponeret, almindelig udbredt fra Bygdø (mellem Oskarshal og Skarpsno, Wille) og Nakholmen udover hele fjorden. Mangler paa lerbund. Chordaceæ. Chorda (Stackh.) Lamour. Chorda filum (L.) Stackh. Sublitoral, beskyttet og exponeret, almindelig udbredt. Kristiania (Herb.), Drøbak (Herb.), Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Chordariaceæ. Chordaria (Ag.) Rke. Chordaria flagelliformis (Müll.) Ag. Litoral, sjeldnere sublitoral, helst exponeret, fjeld- og stenbund. Drobak, Bolærne, Sandosund, Fredriksværn (Wille). Chordaria divaricata Ag. Litoral og sublitoral, fjeldbund, exponeret. Sandøsund. Mesogloia (Ag.) J. Ag. Mesogloia vermiculata (E. Bot.) Le Jol. Sublitoral i 5—10 meters dybde, kun i fjordens ydre dele. Bolærne, Sandøsund. Eudesme J. Ag. Eudesme virescens (Carm.) J. Ag. Sublitoral, beskyttet, sjelden om sommeren, sandsynligvis almindeligere til andre aarstider. Drobak. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. we lon Leathesia (Gray) J. Ag. Leathesia difformis (L.) Aresch. Sublitoral og i litorale bassiner, ofte epifytisk paa Anfeltia plicata eller Corallina officinalis. Drobak, Tonsbergfj., Sandosund, Hvaler. Stilophora (J. Ag.) Rke. Stilophora rhizodes (Ehr.) J. Ag. Litoral, beskyttet og exponeret, helst epifytisk. Kristiania: Fæstningen (Herb.), Orme (Herb.), Bolærne (Wille), Tons- bergfjord, Sandesund. Spermatochnus (Kütz.) Rke. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kiitz. Sublitoral, helst beskyttet. Kristiania (Herb.), Lian, Drøbak (især i Sandspollen), Sandøsund. Desmarestiaceæ. Desmarestia Lamour. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Sublitoral, paa sten- og fjeldbund, exponeret og beskyttet, temmelig almindelig. Drøbak, Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Desmarestia viridis (Müll.) Lamour. Sublitoral, sten- og fjeldbund, exponeret og beskyttet, almindelig. Kristiania (Herb.), Drøbak, Bolærne, Sandøsund, Hvaler, Fredriks- værn (Wille). Dictyosiphonacee. Dictyosiphon (Grev.) Aresch. Dictyosiphon foeniculaceus (Huds.) Grev. I den sublitorale regions overste del og litoralt, ofte epifytisk paa Fucaceer, beskyttet, helst paa steder, hvor bunden skraaner jevnt og fladt. Kristiania (Herb.), Lian, Asker, Drobak, Bolærne, Sandosund, Hvaler. 3* 36 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Dictyosiphon hippuroides (Lyngb.) Kütz. Litoral og i den ovre del af den sublitorale region, helst exponeret, epifytisk iser paa Chordaria flagelliformis. Valle (Wille), Bolærne, Sandosund. Punctariaceæ. Phyllitis Kiitz. Phyllitis fascia (O. F. Müll.) Kütz. Litoral, paa fjeldbund, selskabelig, helst exponeret. Drobak (kun iagttaget om vinteren), Sandosund, Hvaler. Scytosiphon (Ag.) Thur. Scytosiphon lomentarius (Lyngb.) J. Ag. Litoral, paa fjeldbund, exponeret og beskyttet. Bolærne, Sandesund, Drebak. Den af Reinke omtalte form med sporangier i isolerede sori uden parafyser (Algenfl. p. 61) forekommer ikke sjelden sublitoral paa gamle zosterablade (Drøbak, Sandøsund). Stictyosiphon Kütz. Stictyosiphon tortilis (Rupr.) Rke. Phloeospora subarticulata et tortilis Aresch. Kjellm. Handb. p. 54—55. Sublitoral, helst beskyttet, ofte fæstet til muslingskjæl. Drøbak, især i Sandspollen. Bolærne. Lithosiphon Harv. Lithosiphon pusillus (Carm.) Harv. Epifytisk paa Chorda filum, sjelden. Sandspollen ved Drøbak. Punctaria Grev. Punctaria plantaginea (Roth.) Grev. Litoral paa fjeldbund, noget beskyttet, sjelden. Bolærne. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 37 Desmotrichum (Kütz.) Rke. Desmotrichum undulatum (J. Ag.) Rke. Sublitoral, epifytisk paa Zostera marina. Drebak, Bolærne, Sandosund. Desmotrichum balticum Witz. Descr. Rke. Algenfl. p. 58. Pye, Iu, Tao pare, WA, IP, Zh Ul le, Gs INL ANUS i, ere. Epifytisk paa litorale og sublitorale alger, almindelig udbredt. Lian, Drobak, Bolærne, Tonsbergfjord. Denne art varierer overordentlig saavel med hensyn til den vegetative udvikling som til sporangiernes form og stilling. Hyppigst forekommer exemplarer, der har helt eller halvt indsænkede sporangier og i det hele svarer til Reinkes beskrivelse. Men meget ofte findes andre, hvor den vegetative udvikling er som hos Reinkes exemplarer, men sporangierne er udvendige, spolformede, tildels stilkede som hos 2. scopulorum Rke. Endnu andre exemplarer har stilkede haar og kortere eller længere grene, der igjen bærer endestillede og sidestillede haar. (Fig. 10). Spo- rangierne er spolformede, stilkede eller siddende, og udgaar baade fra de oprette skud og fra de krybende traade, der tillige bærer haar (fig. 11). Dette kan især let iagttages paa exemplarer, som vokser paa Nemalion multifidum, hvor basaltraadene trænger ind i gelatinelaget mellem værtens assimilationstraade. Saadanne forgreninger hos Desmotrichum er allerede for iagttagne af Reinke hos D. undulatum, men kun paa kulturexemplarer. (Algenfl. p. 58). Reinke anser grenene som abnorme dannelser; jeg har fundet dem ikke sjelden, og der findes mange overgangsformer mellem de sterkt forgrenede exemplarer og de typiske. At det er en normal dannelse, kan der derfor ikke være tvil om. Denne lavtstaaende type viser saaledes, hvor vage de morfologiske karakterer er hos de lavere Phæosporeer. Desmotrichum nærmer sig vegetativt til Myriotrichia, fra hvilken den dog er skarpt skilt ved de plurilokulære sporangiers form. Med Æctocarpus-arter kan en forgrenet Desmotrichum ikke let sammen- blandes, da paa den ene side forgreningen har en langt mere uregelmæssig karakter end hos en normal, opret Æctocarpus, og da paa den anden side de yppige forgrenede exemplarer af Desmotrichum oventil gjennemgaaende bestaar af mere end en rad celler (fig. 10). 38 H. H. GRAN. M.-N. KI. Da der findes alle overgange til den typiske Desmotrichum balticum, kan den ovenfor beskrevne form ikke betragtes som en ny art, men kun som en extrem form af D. éalticum. Diagnosen bliver som følger: Desmotrichum balticum Kitz. f, paradoxa n. Å. Tab. I, fig. 10— 11. Fila repentia varie et sparse ramosa gerunt fila erecta, pilos et sporangia plurilocularia. Fila erecta inferne monosiphonia, superne polysiphonia plus minus dense ramosa et pilosa. Rami plerumque sim- plices pilos apicales et laterales gerunt. Sporangia plurilocularia basi attenuata sessilia vel breviter stipitata in filis erectis et repentibus for- mantur. Drøbak. Kjellmania R ke. Atlas pag. 5, t. 3. Kjellmania striarioides n. sp. Tab. I, fig. 8—o. Thallus ramosus solidus 5—15 cm. longus, habitu Striarie attenuate f. crinite similis. Cellule interiores majores rotundate, exteriores qua- drate minores. Ramuli et pars superior ramorum plerumque una serie cellularum formantur. Pili in ramis et ramulis apicales et lalerales. Divisio intercalaris cellularum acropetaliter desinit. Chromatophori am- bitu sub-circulari in quaque cellula plures. Sporangia plurilocularia partitione cellularum vegetativarum oriuntur ; partim ex ramulis et apicibus ramorum monosiphonets sporangia inter- calaria seriata formantur, partim cellule corticales ramorum crassiorum radialiter pluries et tangentialiter in bina strata cellularum fertilium partiuntur. Kjellmania striarioides adskiller sig fra K. sorifera Rke for det første ved en sterkere udvikling af det vegetative thallus. Hvad forplant- ningsorganerne angaar, stemmer de interkalære sporangier i grenspidsene fuldstændig med dem, som afbildes og beskrives af Reinke; som denne forfatter bemerker, minder disse fertile grenspidse meget om exemplarer al Desmotrichum balticum. De sporangier, som dannes af de tykkere grenes kortikalceller, op- staar paa samme maade som Reinkes sorus-sporangier hos K. sortfera. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 39 Der er dog i den videre udvikling den forskjel, at medens hver celle hos K. sorifera omdannes til mange torummede sporangier med hver sin sær- skilte aabning, svarer der hos K. szriarioides kun en eller heist to aab- ninger til hver sporangie-modercelle. Denne forskjel har jeg ikke anseet at være saa betydelig, at den kan betinge nogen generisk forskjel. Men ialfald foreløbig har jeg fundet det utilraadeligt at opføre K. striarioides kun som en større, kraftigere udviklet varietet af K. sorifera. Sublitoral, fæstet til større alger, som Polysiphonia elongata. Paa exponerede lokaliteter eller i sterk strøm bliver den spæd og tætbygget, paa rolige steder større og skjørere (Sandspollen ved Drøbak). Drøbak, Sandesund. Bemerkninger. Kjellmania striarioides minder i habitus, tilvækstmaade og bygning, med hensyn til cellernes og chromatoforernes form saa meget om de spædere former og yngre exemplarer af Striaria attenuata, at der paa- trænger sig den mulighed, at den kun repræsenterer en generation med plurilokulære sporangier af denne alge. Exemplarer af Striaria med plurilokulære sporangier angives at vere fundne af Farlow (Torr. bot. Cl. 9, kfr. Kjellm. Handbok). Farlow beskriver dem som mindre end de sedvanlige kjendte med unilokulære sporangier og angiver, at de har solide, ikke hule skud. De ligner yngre exemplarer af Stréaria attenuata, og Farlow antager muligheden af, at de senere kan vokse ud til den sedvanlige størrelse og da bære uniloku- laere sporangier. Farlows beskrivelse kunde saaledes stemme godt med Ajel/mania striarioides, og denne alges monosiphone grenspidser staar heller ikke i strid hermed. Thi ogsaa hos Striaria attenuata kan grenspidsene bestaa af en enkelt række af celler, ikke alene under tilvæksten, men ogsaa ialfald paa ganske korte strækninger paa fuldt udvoksede exemplarer, som jeg havde anledning til at iagttage ved Drebak. (T. I, fig. 7). Mod identiteten taler den omstændighed, at Ajellmania striarioides fuldstændig mangler parafyser, og at cellerne ikke svulmer tondeformig eller nasten halvkugleformig op som selv de sterile celler hos de fertile exemplarer af Striaria (kfr. fig. 7). Parafyserne tillegges af flere for- fattere stor systematisk værdi; der er dog ogsaa en mulighed for, at disse en—faacellede vegetative kortskud ialfald hos nogle arter ikke er at betragte som morfologisk selvstændige organer, men som aborterede sporangier, frem- 40 H. H. GRAN. M.-N. Kl. komne af sporangieanleg, som ikke er komne til udvikling af en eller anden grund, sandsynligvis fordi de tilforte ernaringsstoffe ikke er til- strækkelige til at modne alle anlæg. Saadanne abort-parafyser har jeg seet hos flere alger, f. eks. Æcto- carpus ovatus Kjellm., Æctocarpus Desmarestie n. sp. (pag. 44, t. II, f. 30); ogsaa hos Desmotrichum balticum kan de forekomme. Parafyserne hos Striaria er efter min opfatning dannede paa samme maade, og de opsvulmede vegetative celler kan være sporangieanleg, som har stanset paa et endnu tidligere stadium af sin udvikling. Der er saaledes efter min opfatning meget, som taler for, at Kjell- mania striarioides er identisk med individer af Striaria attenuata med plurilokulære sporangier. Dog er der liden sandsynlighed for, at disse individer senere vil vokse ud og bære unilokulære sporangier, da gren- spidsene er fuldstændig fertiliserede, og da de desuden fruktificerer sam- tidig med Striaria attenuata (juli—august). Men da identiteten endnu ikke er bevist eller kan bevises, har jeg anseet det for det retteste ialfald foreløbig at opføre Kjellmania striari- oides under den slegt, hvor den efter sine morfologiske forhold hører hjemme. Hvis det senere ved udviklingshistoriske undersøgelser skulde vise sig, at den er identisk med Sirzaria attenuata, staar det tilbage at undersøge, om maaske ogsaa Kjellmania sorifera Rke skulde være en forkrøblet form af denne eller en anden art Striaria. Striaria Grev. Striaria attenuata Grev. Tab. 1, fig. 7. Sublitoral, fæstet til andre alger, temmelig sjelden. Drøbak. Asperococcus Lamour. Asperococcus bullosus Lamour. Sublitoral, helst paa beskyttede steder, epifytisk. Kristiania (Herb.), Ormø (Herb.), Bolærne (Wille), Drøbak i Sand- spollen, Sandøsund. Asperococcus echinatus (Mert.) Grev. Litoral, beskyttet og exponeret, epifytisk paa Fucaceer. I alminde- lighed liden og spæd, overgangsformer henimod f. filiformis Rke. Kristiania: Snarøen, Drøbak. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. AT Myriotrichia Harv. Myriotrichia filiformis Harv. Fig. Harv. Phyc. Brit. t. 156, Karsakoff. Myriotrichia t. XIII, f. 1—s, Tab. nostr. I, f. 4—6. Epifytisk paa forskjellige, især litorale alger ei sjelden. Lian ved Kristiania (mai 1891), Drebak, Bolærne, Tonsbergfjorden, Sandesund. De plurilokulære sporangier, beskrevne af Karsakoff. I. c. (kfr. Buff ham, Asperococc., Batters, New Brit. Alg.), har samme form og dannelses- maade som hos Sorocarpus (Pringsh. Morph. Meeresalg.), Giraudia, Halo- thrix (Rke., Atlas t. 1) og Zlachista (Gran, Tensbergfj. f. 1—6). De minder ogsaa meget om sporangierne hos Scytosiphon (kfr. t. 1, f. 4—6). Slegten Myriotrichia staar efter Reinkes opfatning i nærheden af Asperococcus, med hvilken slegt den har de vegetative kortskud tilfælles. I vegetativ henseende forøvrigt ligner den meget Desmotrichum balticum, saa at unge, sterile exemplarer af disse to alger vanskelig kan adskilles. Ogsaa hos Desmotrichum kan parafyser forekomme, og disse kan desuden næsten eller ganske mangle paa saadanne exemplarer af Myriotrichia filiformis, der udelukkende bærer plurilokulære sporangier (f. 4—6). Ved de plurilokulære sporangiers form danner den en overgang til Seytosiphon, hvorfor jeg har troet at burde inddrage familien Scytosipho- naceæ under Punctariacee. Phæostroma Kuckuck in Reinb. Phæophyc. Kiel p. 43. Phæostroma prostratum (Gran) Kuckuck, Bot. Zeit. 95. Descr. Phæocladia prostrata Gran, Tønsbergfj. p. 32. Fig. -- — lc. f. 9-11. Paa gamle zosterablade, sparsomt ved Drobak. Udviklingshistoriske undersogelser har jeg endnu ikke havt anledning til at foretage. Ogsaa ved Drobak fandtes kun unilokulære sporangier; haar kunde ikke paavises. Elachistaceæ. Giraudia Derb., Sol. Giraudia sphacelarioides Derb., Sol. Sublitoral, fæstet til gamle zosterablade, sjelden. Drøbak, Tensbergfjorden, Sandøsund. 42 H. H. GRAN. M.-N. KI. Elachista Duby. Elachista fucicola (N elley) Aresch. Epifytisk paa Fucaceer, almindelig udbredt. Kristiania: Kavringen (Wille), Lian. Drøbak, Bolærne, Hvaler, Sandøsund. Elachista stellaris Aresch. Fig. Gran, Tensbergfj. f. 1—5. Sublitoral, epifytisk paa Spermatochnus paradoxus og Asperococcus bullosus. Kristiania (Herb.), Tonsbergfjord, Sandøsund. Elachista fracta Gran. Tonsbergfj. p. 28. Fig. 1. c. f. 6—7. Paa gamle zosterablade, Tønsbergfjorden, en gang funden. Elachista fasciculata (Rke) Gran. Tonsbergfj. p. 29. Leptonema fasciculatum Rke. Paa stene, muslinger og gamle zosterablade, sublitoral. Kristiania: Nakholmen. Drebak, Bolærne, Tonsbergfjorden. Ectocarpacee. Isthmoplea Kjellm. Isthmoplea spherophora (Carm.) Kjellm. Epifytisk paa Cladophora rupestris, om vaaren. Drobak (Kaholmen). Ectocarpus (Lyngb.) Rke. Ectocarpus cespitulus J. Ag. Sublitoral paa muslingskjæl, sjelden. Tønsbergfjord, Drøbak. Ectocarpus terminalis Kiitz. Sublitoral paa gamle zosterablade, ei almindelig. Tønsbergfjord, Drøbak. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 43 Ectocarpus tomentosus (Huds.) Lyngb.! Litoral, epifytisk paa Fucaceer. Drebak, Horten (Wille), Aasgaardstrand, Bolerne, Tonsbergfjord. Ectocarpus confervoides (Roth.) Le Jol. Kuckuck Ectoc, Kiel p. 19. Litoral og sublitoral, sjeldnere end følgende. Drøbak, Tønsbergfjord. Ectocarpus siliculosus (Dillw.) Lyngb. Kuckuck Ectoc. Kiel p. 15. Litoral og sublitoral, under flere former almindelig. Kristiania: Lian, Bygdø. Drøbak, Bolærne, Tonsbergfjord, Sando- sund, Hvaler. Ectocarpus penicillatus (Ag.) Kjellm. Kuckuck Ectoc. Kiel p. 22. Litoral, især epifytisk paa Chordaria flagelliformis. Drøbak, Bolærne, Sandøsund. Ectocarpus litoralis (L.) Kuckuck. Ectoc. Kiel p. 7. Litoral, sjeldnere sublitoral under flere varieteter og former, almindelig udbredt. Kristiania: Ormø (Wille), Lian. Drøbak, Horten (Wille), Bolærne, Sandøsund, Hvaler. Ectocarpus Sandrianus Zan. Descr. Ectocarpus elegans Thur. in Le Jol. Liste p. 77. Fig. —_ I CURE Hovedformen med smukt ensidig radede sporangier, ei sjelden sub- litoral paa muslingskjæl, f. zmplexa Gran (Tonsbergfj. p. 31) losreven fra sit substrat, indfiltret mellem andre alger. Drobak, Sandesund, Tonsbergfjord. Ectocarpus ovatus Kjellm. Sublitoral paa muslingskjæl (hovedformen) og gamle zosterablade (f. arachnoidea Rke). Nakholmen, Drøbak, Tønsbergfjord. 1 Sauvageau har nylig givet interessante meddelelser om denne arts udviklingshistorie (Note sur l’Ectocarpus tomentosus Lyngbye. Journal de Botanique 1395). 44 H. H. GRAN. M.-N, KI. Ectocarpus Desmaresti@ n. sp. T. Il, fig. 22—30. E. parvus, ad 5 mm. altus, in Desmarestia viridi parasiticus, filis primarüs in membranis cellularum Desmarestie, presertim circum cellulas majores centrales repentibus. > Fila erecta S—17 u crassa, superne interdum ad 5 u attenuata, simplicia vel ramulo curto singulari prædita singulatim erumpentia inter- calariter accrescunt, cellulis longis contentu pauperibus terminantur. Cellule inferiores diametro 1—11/2—2plo, supreme multiplo longi- ores, chromatophoros plures ambitu circulari vel paulo elongato continent. Sporangia plurilocularia ignota, unilocularia ovato-globosa 20—28 u longa, 14—22 u crassa, partim e filis primarits orta per superficiem Desmarestie erumpentia, partim in filis erectis lateralia sessilia, rarius terminalia. In sporangium expletum sæpe ex bast novum excrescit. Ectocarpus Desmarestie er lidet ioinefaldende uden optiske hjælpe- midler, da de oprette traade er smaa og spade, og de heller ikke danner nogen tæt filt eller er samlede i duske som f. eks. Æ. tomentosoides eller Elachista-arterne. De med parasiten besatte exemplarer af værtplanten har dog et paafaldende udseende, idet de er meget mere lurvede og mindre glatte end de friske exemplarer, saa at de let giver sig tilkjende som syge, om der end ikke findes nogen gallelignende udvækster eller lignende tegn paa parasitens forekomst. De krybende traade lever i værtplantens cellevægge, især omkring den centrale række af store celler (ledningsvævet, kfr. Wille, Bidrag p 53). De oprette skud bryder enkeltvis ud gjennem værtplantens overflade og er dels korte, med et terminalt sporangium, som tilsyneladende sidder paa værtplantens overflade eller sjeldnere har en 1—faacellet stilk udenfor denne, dels er de længere og ender i en rad lange, kromatoforfattige celler. Tykkelsen er størst et stykke ovenfor basis. Tilvæksten er i alle tilfælde fuldstændig interkalær, ikke lokaliseret. Forgrening af de oprette skud forekommer yderst sjelden; undertiden forekommer dog et enkelt faacellet kortskud, som kan bære sporangier. Desuden forekommer det, at enkelte skud bærer faacellede kortskud fra flere celler paa rad med samme anordning, som ellers er eiendommelig for sporangierne (f. 30). Jeg betragter dem som aborterede sporangier, abort-parafyser. Sporangierne forekommer gjerne lateralt paa flere skudceller i rad, ofte, især paa de længere traade, udgaaende fra midten af cellerne som hos Elachistaceerne eller hos Æctocarpus tomentosoides (Gran, Ectocarpus 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 4 cn f. 6). Paa de kortere skud dannes de dog som regel fra den øverste ende af det vegetative skuds celle (fig. 24). Gjennemvoksning af sporan- gier er meget hyppig. Ectocarpus Desmarestiæ har ikke noget nært slegtskab med nogen af de hidtil beskrevne Zctocarpus-arter. Mest ligner den maaske paa den ene side Æ. ovatus Kjellm., der dog er større og mere forgrenet, og paa den anden side enkelte af de af Sauvageau (Phéospor. parasit.) beskrevne parasitiske Æctocarpi. Forøvrigt ligner den meget den af Reinke beskrevne Symphoricoccus radians (Atlas, t. 2), saavel med hensyn til de vegetative skud som til sporangiernes stilling og form. Derfor har jeg været i tvil, om Ectocarpus Desmarestiæ burde hen- føres til slegten Symphoricoccus; men tilvæksten er hos S. radians Rke mere lokaliseret, og skuddene staar samlede i penselformede duske, af hvilke grunde slegten henføres til Æ/achisteæ. Desuden forekommer hos Symphoricoccus radians Rke aldrig terminale sporangier. Denne om- stændighed har for mig været afgjørende, saa at jeg har fundet det rettest at henføre Æctocarpus Desmarestiæ under den omfattende slegt Ectocarpus og ikke til Symphoricoccus. Parasitisk paa Desmarestia viridis, fruktificerende i juli—august. Drøbak (tem. alm.), Sandøsund. Ectocarpus tomentosoides Farlow. Farlow: Torr. Bot. Cl. 16. Descr. & fig. Gran, Ectocarpus, Rosenv. Grenl. Havalg. p. 890. Parasitisk paa Laminaria saccharina og digitata, fruktificerende i januar—april. Nakholmen, Drebak, sandsynligvis almindelig udbredt. Ectocarpus pulvinatus n. Sp. TAG IE ti, ane E. in Polysiphonia nigrescente parasiticus, filis primariis ramosts inter cellulas Polysiphoniæ penetrantibus nec non pseudoparenchyma superficiale formantibus. Fila erecta brevia, 5—8 crassa, ad 200 u longa, rigidiuscula, simplicia vel plus minus dense ramosa, dense con- gregata, ramulis subappressis suberectis sporangiis plurilocularibus ter- minatis. Sporangia plurilocularia cylindrica 25—45 u longa, 5—S crassa terminalia unica serie cellularum formata. Cellule filorum repentinm 46 H. H. GRAN. M.-N. Kl. varia forma, plus minus irregulariter rotundate, diametro 5—10 u, filorum erectorum cylindrice, diametro sesqui-duplo longiores. De vegetative traade tranger dels ned imellem værtplantens celler, dels danner de et uregelmæssigt pseudoparenchym af rundagtige celler paa overfladen. De oprette traade, hvis spidser og forgreninger for det meste er omdannede til plurilokulære sporangier, danner uregelmæssig formede eller næsten halvkugleformede puder, saa at algen faar megen habituel lighed med en Myrionema, navnlig M. punctiforme Harv. (Phæo- spherium punctiforme Kjellm. Handb. p. 41) og Myrionema globosum (Rke) Fosl. (Ascocyclus globosus Rke., Atlas t. 17). Med disse arter er Ectocarpus pulvinatus ogsaa uden tvil ner beslegtet. Ogsaa Ectocarpus tomentosoides staar den temmelig nær, men adskilles let fra denne ved sin lavere vækst og ved forskjellig værtplante. Af andre parasitiske Æctocarpi har den nogen lighed med Æ. /uteolus Sau- vageaul (paa Fucus-arter), og E. parasiticus Sauv.?; den sidste vokser parasitisk paa forskjellige Florideer, men adskilles fra £. pulvinatus ved de oprette skud, som er mindre og ikke saa tætstillede. Ligeledes turde den være nær beslegtet med Æctocarpus Stilo- phoræ Cr. Voksested: Lian ved Kristiania, mai 1891. Ectocarpus Stilophoræ Cr. Rke, Algenfl. p. 42, Atlas p. 21, t. 19. Imellem kortikalcellerne paa forskjellige litorale alger. Drøbak. Ectocarpus Pringsheimii Rke. var. simplex Rke, Algenfl. p. 42. Streblonema fasciculatum Thur. Pringsh. Morph. Meeresalg. p. 13, t. 3, f. B. Kjellm. Handb. p. 80. Endofytisk i forskjellige løstbyggede alger, som Nemalion multifidum, Porphyra umbilicalis. Drebak. Ectocarpus trichophorus n. sp. Tab. II, f. 18—21. Ectocarpus parvus, 1 mm. altus. E filis in substrato repentibus in pseudoparenchyma concrescentibus fila erecta ramosa, pilis vel sporangiis terminata oriuntur. 1 Sauv. Phéosp. paras. p. 25, f. 14—19. 2 I. c. p. 28, f. 20—23. / 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 4; Fila erecta et eorum ramificationes intercalariter accrescentia, à bast in ramulos ultimos fere aeque crassa (12—15 u), rigidiuscula, non arcuata. Pili semper terminales, interdum e positione terminali ramo majore exhibiti, ut laterales videntur. Cellule cylindrice plures chro- matophoros laminares ambitu circulari continent. Sporangia plurilocularia ovato-cylindrica 30—bo u longa, 12—20 u crassa in ramis et ramulis terminalia vel lateralia, sepe ad apices ramorum veterioribus expletis juxtaposita plus minus glomerata. Denne art afviger meget fra de hidtil beskrevne ZÆctocarpi. Fra E. terminalis, hvilken den ligner i størrelse og vækst, adskilles den skarpt ved forekomsten af haar og desuden ved sporangiernes og chromatoforernes form. Æctocarpus criniger Kuckuck!, der ogsaa bærer terminale haar, er meget forskjellig i størrelse og vækst, chromatoforernes form m. m. Paa gamle zosterablade, Sandspollen ved Drøbak, sjelden. Juli. Endodictyon n. g g. Thallus in bryosois parasiticus, filis vegetativis monosiphoneis irre- gulariter ramosis, pilis destitutis, interdum in pseudoparenchyma concre- scentibus, in corpus animale toto tmmersis. Sporangia plurilocularia transformatione cellularum vegetativarum orta, terminalia vel intercalaria, seriata vel singula, irregulariter globosa. Endodictyon infestans n. Sp. Tab. I, fig. 12— 17. E. in bryozoo Alcyonidio hispido? parasiticum, cujus corpus atrato- olivaceum coloratur. . Cellule vegetative forma varia, diametro æqui- longe—4plo longiores, 3—9 u crasse. Chromatophori in cellulis sin- guli vel pauci, laminares vel breviter ligulares. ; Sporangia plurilocularia prope superficiem animalis formata, irre- gulariter globosa, diametro ad 24 u. Alcyonidium hispidum forekommer ikke sjelden ved Drøbak, hvor _den beklæder laminariastilke o. 1. med en melkehvid skorpe af ca. 1 mm. 1 Kuckuck, Bot. Zeit. p. 178, t. VI. 2 Dyret er velvillig bestemt af konservator O. Bidenkap. 48 H. H. GRAN, M.-N. Kl. tykkelse. Naar parasiten er trengt ind, udbreder den sig snart, saa at den gjennemvæver ikke alene dyrekoloniens ydre legemsvæg, men ogsaa mellemvæggene og de indre vægge med sine brune traade. Hvor para- siten er sterkest udviklet, farver den dyret sortbrunt. Sporangierne dannes især langsmed dyrets overflade og tømmes gjennem aabninger i denne; men ikke engang sporangierne trænger ud gjennem overfladen. Slegten Ændodictyon adskiller sig fra Æctocarpus, subgen. Streblonema ved de interkalære sporangier. Forøvrigt viser den nogen lighed med Pheostroma Kuckuck, især med Ph. Bertholdi Kuckuck!; men den maa dog adskilles fra denne slegt, der lever epifytisk og har en tydelig dorsiventral bygning, medens Zndodictyon lever parasitisk i det indre af sin vert og udsender grene i alle retninger. Fundet fruktificerende i august og januar. Drobak. Myrionemacee. Ascocyclus Magnus. Ascocyclus orbicularis (J. Ag.) Magnus, Paa zosterablade ikke sjelden. Drøbak, Tønsbergfjord, Sandosund. Myrionema (Grev.) Fosl. Myrionema strangulans Grev. Epifytisk især paa Enteromorpha-arter. Drøbak, Tønsbergfjord. Myrionema reptans (Cr.) Fosl. Phycocelis reptans Kjellm. Handb. Epifytisk paa Fucus, Laminaria etc., ei sjelden. Nakholmen, Drobak, Hvaler. 1 Kuckuck, Bot. Zeit. p. 185. 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 49 Ralfsiaceæ. Ralfsia Berk. Ralfsia verrucosa (Aresch.) J. Ag. Litoral, paa fjeldbund. Lian ved Kristiania, Sandosund. Ralfsia clavata (Carm.) Farl. Rke, Algenfl. p. 48, Atlas t. 5—6, f. 14—20. Kuckuck, Helgol. p. 244. Litoral og sublitoral paa stene og muslingskjæl. Drobak. Sphacelariacez. Chetopteris Kütz. Chetopteris plumosa (Lyngb.) Kiitz. Sublitoral paa forskjellig bund, almindelig udbredt. Drøbak, Bolærne, Tonsbergfj., Sandøsund, Hvaler, Fredriksværn (Wille). Sphacelaria Lyngb. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Litoral og sublitoral, epifytisk, almindelig udbredt. Kristiania: Ormo (Herb.), Nakholmen, Lian. Drøbak, Baste (Wille), Bolærne, Tønsbergfjord, Sandøsund, Hvaler. Sphacelaria olivacea (Dillw.) Ag. Paa fjeldbund og store stene, litoral og sublitoral. Kristiania: Hovedoen. Drøbak (Jetéen). Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1896. No. 2. 4 50 H. H. GRAN. M.-N. Kl. Literaturfortegnelse. Agardh, J. G. In historiam algarum symbole. 1841. Linnea BT RTE RME ETC eee J. Ag. Linnæa XV. — Species, genera et ordines Algarum. I-III. 1848—1863. J. Ag. Spec. Alg. Areschoug, J. E. Algæ Scandinavicæ exsiccatæ, quas distri- buit. Fasc. I-II. 1840—41 . . . . Aresch. Alg. scand. exsicc. — Phycearum, qua in maribus Scandinaviæ crescunt, enu- meratio. I—II. 1847—49. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. V. 13—14 . . . Aresch. Phyc. Scand. Batters, E. A. L. A List of the Marine Alg& of Berwick- on Tweed. 1889. Berwickshire Naturalists Club Trans- DONORS Mees a Aa ae ras ene Batt. Mar. Alg. Berw. — On Conchocelis, a new genus of perforating Alga. 1892. Phycological Memoirs. Vol. I . . . . . . Batt. Phyc. Mem. I. — On some New British Marine Algæ. 1895. Annals of Botany VOL KG Batt. New. Brit. Alg. Bornet, E, et Thuret, G. Notes algologiques. Ill. 1856—80: Fa. EE FAD AEE ome Born. et Thur. Not. alg. Buffham, T. H. The plurilocular zoosporangia of Aspero- coccus bullosus and Myriotrichia clavæformis. 1891. Fournal 07160100 ee a es Buffh. Asperococc. Crouan, H. M. et P.L. Florule de Finistère. 1867. Crouan, Fl. d. Finist. Farlow, W. G. Notes on New England Algae. 1882. Bulletin of the Torrey Botanical Club. Vol. 9, no. 5. Farl. Torr. bot. Cl. 9. — On some New or Imperfectly Known Alga of the United States. 1889, Bulletin of the Torrey Botanical Club. Vol 16, Bord. a. EEE De Sarl orr. bot (Chena) 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 51 Flora Danica. Icones plantarum in regnis Dania et Norvegiæ nascentium, ad illustrandum Floram danicam. 1761—1874. Fl. dan. Foslie, M. Contribution to Knowledge of the Marine Algæ of Norway. I-II. 1890—91. Tromse Museums Aars- hefter 13—14.. . … .. Hite 0 4 Ros) ‘Contrib: I — The Norwegian Forms of am. 1893. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter . . . Fosl. Norw. Ceram. — New or critical Norwegian Algæ. 1894. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter . . Fosl. New. Norw. Alg. — The Norwegian Forms of Lithothamnion. 1895. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1894. Fosl. Norw. Lithoth. Gobi, Chr. Die Algenflora des Weissen Meeres und der dem- selben zunächstliegenden Theile des nördlichen Eismeeres. 1878. Mémoires de l'Académie impériale des sciences de St-Pétersbourg. S.7, T. 26, no. 1. Gobi, Algenfl. Weiss. Meer. Gran, H. H. Algevegetationen i Tønsbergfjorden. 1893. Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1893, NOT NE ec Pe SR: Gran onsbereif — En norsk form af ee eee Farlow. 1893. Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger fors No SE Gran, Eetocarpus. Hansteen, B. Algeregioner og Algeformationer ved den norske vestkyst. 1892. Nyt Magasin for Naturviden- kenberna BES nn a, Hånst: Algereg. Harvey, W. H. Short descriptions of some new british algæ. 1857. The Natural History Review. Vol. IV. Harv. Nat. Hist. Rev. 4. — Phycologia Britannica. I-II. 1871 . . . . . Harv. Phye. Brit. Hauck, F. Die Meeresalgen Deutschlands und Oesterreichs. 1885. L. Rabenhorsts Kryptogamen-Flora. B. II. Hauck, Meeresalg. Karsakoff, N. Quelques remarques sur le genre Myriotrichia. 1892. Fournal de botanique. VI . . . . Karsakoff, Myriotrichia. Kjellman, F. R. Ueber die Algenvegetation des Murmanschen Meeres an der Westküste von Nowaja Semlja und Wai- gatsch. 1877. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. S. 3. Volumen extra ordinem editum Kjellm. Murm. Meer. 4% 52 H. H. GRAN. M.-N. KI. Kjellman, F. R. Ueber Algenregionen und Algenformationen im östlichen Skager Rack nebst "einigen Bemerkungen über das Verhältniss der Bohuslänischen Meeresalgen- vegetation zu der norwegischen. 1878. Dihang till Kgl. Sv. Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 5, VOOR MENS Fran OT HS A ne Kjellm. Algenreg. — Norra Ishafvets Algflora. 1883. Vega-Expeditionens vetenskapliga iakttagelser. B.3..... Kjellm. N. Ish. Algfl. — Växtlifvet under vintern i hafvet vid Sveriges vestra kust. 1886. . Botaniska Notiser....... Kjellm. Vinteralg. — Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora. I. Fucoideæ. 1890. Kjellm. Handbok. Kuckuck, P. Beiträge zur Kenntniss einiger Ectocarpus- Arten der Kieler Föhrde. 1891. Bot. Centralbl. B. 48. Kuckuck, Ectoc. Kiel. — Bemerkungen zur marinen Algenvegetation von Helgo- land. 1894. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen, herausgegeben von der Kommission zur Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und der Biologischen Anstalt auf Helgoland. N. F. B. ı . . . Kuckuck, Helgoland. — Ueber einige neue Phæosporeen der westlichen Ostsee. 1895. Botanische Zeitung, Jahrg. 53 . . . Kuckuck, Bot. Zeit. Kützing, F. T. Tabula phycologicæ. 1—19. 1845—69. Kütz. Tab. Phyc. Le Jolis, A. Liste des Algues marines de Cherbourg. 1864. Mémoires de la société imperiale des sciences naturelles de CRETE API TO VE GE TRE TE Le Jol. Liste Lyngbye, H. Chr. Tentamen Hydrophytologiæ Danicæ. 1819. Lyngb. Hydr. dan. Naegeli, C, Beiträge zur Morphologie und Systematik der Ceramiaceæ. 1861. Sitsungsberichte d. kgl. bayer. Akad. d. Wissensch. zu München . . . . . . . . Nag. Ceram. Oltmanns, Fr. Ueber die Cultur- und Lebensbedingungen der Meeresalgen. 1891. Jahrbücher für wissenschaft- cher Bolanik: ee ad Gs Oltm. Lebensbeding. Pringsheim, N. Beiträge zur Morphologie der Meeresalgen. 1862. Abhandlungen der Akademie der Wissenschaften sa Bevin ad EEE Pringsh. Morph. Meeresalg. [#2] 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. 5 Reinbold, Th. Die Phæophyceen (Brauntange). der Kieler Föhrde. 1893. Schriften des Naturwissenschaftlichen Vereins für Schleswig-Holstein. B. 10. Reinb. Phæophyc. Kiel. Reinke, J. Algenflora der westlichen Ostsee deutschen An- theils. 1889. Sechster Bericht der Kommission zur Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. . . . Rke. Algenfl. — Atlas deutscher Meeresalgen. H. 1—3. 1889-91. . Rke. Atlas. Reinsch, P. F. Contributiones ad Algologiam et Fungologiam. NG RS ete dsrdagistett, og Reinsch, Contrib, Rosanoff, S. Recherches anatomiques sur les Mélobésiées. 1866. Mémoires de la société imp. d. sc. nat. de Cher- Bos TS Toe BSR eR mara! =) å Rosan. Melobes. Rosenvinge, L. Kolderup. Grønlands Havalger. 1803. Meddelelser om Grønland. III . . . . Rosenv. Grønl. Havalg. Sauvageau, C. Sur quelques phéosporées parasites. 1892. Journal de Botanique. VI... . . . . . Sauv. Phéosp. paras. Schmitz, Fr. Systematische Uebersicht der bisher bekannten Gattungen der Florideen. 1889. Flora. Neue Reihe. 47. Schmitz, Uebersicht. — Die Gattung Lophothalia J. Ag. 1893. Berichte der deutschen botanischen Gesellschaft. ib DU 25 Schmitz, Lophothalia. — Die Gattung Microthamnion J. Ag. (= Seirospora Harv.). 1893. Berichte der deutschen botanischen Gesellschaft. ER OR ER ke ann ae. Sehmitz, Microthamnion. Stromfelt, H. F.G. Om Algvegetationen vid Islands Kuster. 1887. Göteborgs kongl. Vetenskaps och Vitterhets Sam- hälles Handlingar. Ny Tidsföljd. 21 H. Stremf. Algveg. Isl. Warming, E. Plantesamfund. Grundtræk af den okologiske planteseosuafe ee. Warm. Plantesanf. Wille, N. Om en ny endophytisk Alge. 1880. Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1880. Wille, Endoph. Alge. — Bidrag til Algernes physiologiske Anatomi. 1885. Aongl. Sv. Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 21, No. 12. Wille, Bidrag. 54 HTTP 3- 4. 5. 6. 7. 8. H. H. GRAN. M.-N. Kl. Erklårung der Tafeln. Tab. I. Chantransia efflorescens J. Ag. Zwei Aestchen mit Befruchtungsorganen. In beiden Pråparaten ist die Trichogyne neu befruchtet; in ihrer unmittelbaren Nåhe stehen die Antheridien tragenden Aestchen, jedes mit zwei Spermatien- Mutterzellen in der Spitze. In fig. 1 hat eine der Zellen ihr Sper- matium entleert. 500: 1. Junges Cystocarpium; die Carposporen bilden kurze perlschnur- förmige Reihen. Rechts die zurückgebogene und verwelkte Tri- chogyne. 500: 1. Myriotrichia filiformis Harv. Theil eines jungen aufrechten Fadens mit Sori von pluriloculären Sporangien. Die Paraphysen sind noch nicht vorhanden. (Nach einem in Mai 1891 gesammelten, in Spiritus aufbewahrten Exem- plare). 170: 1. Spitze eines Fadens mit zwei Haaren und einem Sporangium. 300 : 1. Mittlerer Theil eines Fadens mit einem grösseren und mehreren kleineren Sporangien. 300: 1. Striaria attenuata Grev. Zweigspitze, theilweise monosiphon gegliedert. Die Sporangien sind dunkler schattirt. 170: 1. Kjellmania striarioides Gran. Partie aus dem oberen Theile eines Astes mit einem monosiphon gegliederten Aestchen; die Spitze des letzteren ist ganz in plurilo- nn un 1896. No. 2. KRISTIANIAFJORDENS ALGEFLORA. culäre Sporangien umgebildet, von denen die meisten entleert sind. Auch einige Zellen des Hauptastes sind fertil geworden. Die Chro- matophoren sind nur im Hauptaste eingezeichnet. 300: 1. 9. Partie aus dem unteren Theile desselben Astes; mehrere Cortical- zellen sind in pluriloculäre Sporangien umgebildet. 170: 1. Desmotrichum balticum Kitz. f. paradoxa Gran. (Nach einem vom Prof. Dr. N. Wille gütigst überlassenen Präparate). 10. Mittlerer Theil eines aufrechten Fadens; vom polysiphonen, radiär gebauten Hauptstamme entspringen längere und kürzere Zweige, gestielte und ungestielte Sporangien und Haare. 170: 1. 11. Kriechender Faden, zwischen den Assimilationsfåden von Nemalion multifidum wuchernd, mit von demselben ausgehenden aufrechten Fäden, die unten monosiphon sind, ausserdem mit Haaren und einem basalen, gestielten Sporangium. 170: 1. Endodictyon infestans Gran. 12. Partie einer Kolonie von A/cyonidium hispidum, vom Parasiten ange- griffen. Die links gezeichneten Thiere sind nur von vereinzelten Fäden durchwoben. 45 : 1. 13. Schnitt durch eine Kolonie, auf die Oberfläche derselben lothrecht geführt. Die Endodictyon-Fåden bewohnen nicht nur die äussere Wand (oben), wo sie Sporangien bilden, sondern auch die Zwischen- wände der Kolonie (unten). 300 : 1. 14. Theil eines vegetativen Fadens, nach dem Leben gezeichnet; die Chromatophoren sind in den Zellen eingezeichnet. 500: 1. 15—16. Fäden mit pluriloculären Sporangien, die theils terminal, theils intercalär, gereiht oder vereinzelt stehen. 300: I. 17. Verzweigter vegetativer Faden, von einer Stelle des Thieres, wo das Netzwerk des Parasiten noch ziemlich locker ist. 300: 1. Tab. IL. Ectocarpus trichophorus Gran. 18—19. Zweige mit terminalen Haaren und pluriloculären Sporangien. Wenn die älteren Sporangien entleert sind, wachsen neue unmittel- bar an ihren Seiten aus (f. 19). 170: 1. H. H. GRAN. KRISTIANIAFJ. ALGEFL. M.-N. KI: 1896. No. 2. 2 26. 31. Zweigspitze mit einem terminalen Haare und zwei entleerten Spo- rangien. Von der Basis des einen wächst eine neue Sporangienanlage aus. 300:1. Zweigspitze mit Haar, zwei jüngeren und einem älteren Sporan- gium. In den vegetativen Zellen sind die Chromatophoren einge- zeichnet. 300: 1. Ectocarpus Desmarestie Gran. Aufrechte Fäden mit uniloculären Sporangien. 170: 1. Theil eines aufrechten Fadens mit einem Sporangien tragenden Kurztriebe. 300: 1. Junger Faden mit einem Sporangium. Unten entleerte und jüngere Sporangien, durch die Oberfläche von Desmarestia hervorbrechend. 300 : I. Kurzer Faden mit einem terminalen Sporangium. 300: 1. Oberer Theil eines Fadens; das obere Ende ist abgebrochen, aus der Bruchstelle hat sich ein terminales Sporangium entwickelt und in der entleerten Hülle derselben wieder ein neues. 300: 1. Querschnitt durch einen vom Parasiten befallenen Zweig der Des- marestia viridis. Die kriechenden Fäden des Parasiten leben be- sonders in den Wänden der centralen Reihe von grossen Zellen (Leitungsgewebe, Wille). Durch die Oberfläche des Wirthes brechen Sporangien und Assimilationsfäden hervor. Die Zellen des Parasiten sind schattirt. 300: 1. Querschnitt von Desmarestia mit hervorbrechenden, durchwachsenen Sporangien. 300: 1. Oberer Theil eines Assimilationsfadens mit uniloculären Sporangien, die zum Theil kurz gestielt sind. 300: 1. Theil eines Assimilationsfadens mit entleerten Sporangien und vege- tativen Kurztrieben, die wahrscheinlich als abortirte Sporangien zu deuten sind (Abortparaphysen). 300: 1. Ectocarpus pulvinatus Gran, Kriechender Faden, in den Zellwänden von Polysiphonia nigre- scens wuchernd, durch die rundlichen Zellen kenntlich, mit aufrechten Fäden, deren Spitzen und Verzweigungen am meisten in pluriloculäre Sporangien enden. 300: 1. RE DT Christ. Vidensk. Selsk Skrifter 1896 No 2 Tab. I H.H. Gran del. Kra lit Aktiebolag 1-3, Chantransia efflorescens J Ag. 4-6 Myriotrichia filiformis Haro. 7, Striaria attenuata brew. 8-9, Kjellmania striarioides Gran. 10-n, Desmotricum baluaım Hitz f paradoxa Gran. 12-17 En- dodictyon infestans Gran. TOP ea Tab. IL. Christ. Vidensk.Selsk Skrifter 1896 No 2. es N g ae: Kr:a lit Aktiebolag 31, E. puloinatus Gran. H.H Gran del. —30, E. Desmarestia Gran. 22 —27, Ectocarpus trichophorus Gran. 18 SN ET Dee | | ll 2851 Garden QUIL 00243 ork Botanical Ill 3 5185 Il rs Å x SR * UPI) ay À u NAN NER vn AAR NNN LANE HSS ND a Å KAN ON ARS ANAS RANE ur ch a N RSS EEE JE BE JG JO JE JE JG Juel al ai JE ee wb @ ee & OY We RETTERE Se | ita Eve gee we Se WEN ew ye oe SS a DETTE RET GT ctr Re ew we TS Ce Se ew Se we eH D ew & ew ow aw a PS eS a ee, EET EEE ww EN SY we ee eS eee Se ew Cae ee se SCY SS SY a TTS ENTER EEE VEETEREN EE © © € Ze Ze Fr re ee ev ee ewe ew EKS br 6 EE EN | co OC OW SE RS a + RGT D Se Fee we wR w ew Se wy SE ww KST TEEN OG oe ew Re Ye we we ee SN Pe Se % Ew S reve Fe we SE ESS ww weve ve OR OH OR TEE ee oe ET ee FE EEE SS eve ewe ee we eg ew Cee TK ee Oe eee ee eee eS ee N° ew OW PONS Ee OR EE ee Hw ee ee Oe Se eS OS rn a ee TE ETATEN ENER JJ CR EVE åg GE % ewe w Se &S € v EK Le i+ we . we ee wo = “ws EEE EEE EEE SEWER YEE ERE HYP ee ew ew ee ee ee ee & 5 Sees Rene eee ES ee Ee ER EET ED VE EST EEE 5 * EEE AAS AA Mr) SEE EE ee aw we er ee å se ewe AS eee PY UW NS Pw Ye ew Oe ee NM ENT ET Ar) pe ter ww. we Re we ee ee ee ewe a ne e OT + wo 8 4 SVEN Oe EO EU EE EE ee ERE EEG ae REDE oo ER ETW Oe ew ew eT ee 6 © ee væ = å sp vv eV Rew Ne ww ee TEE TEE NE ee ew Yew Ye ew ee we we ee eo ee eS ee ever u SS Lå a" å LL: = & er Å i ee + + e + + HEY OY YH UE Ee Pe De ee i ge +e Ff Se ee eee eH Se we Fe eH YF eH ww ES EEE EEE HE EE EE EE Pe He eH ee Pw dl x DE RANN ER We [N nk