Sete 73 , wann Veran E + Wing via MOS Pan vy LA IDENSKAPSSELSKAPET "I KRISTIANIA | 1916 ‘J, MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIG KLASSE 2. BIND KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BROGGERS BOKTRYKKERI A/S 1917 SKRIFTER UTGIT AV VIDENSKAPSSELSKAPEI IKRISTIANIA- 1916 I. MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIG KLASSE 2. BIND en KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BROGGERS BOKTRYKKERI A/S 1917 Indhold. Side Johan Kiær, The Lower Cambrian Holmia fauna at Tomten i in Norway. (With 14 plates, and 15 figures in the text). . .-. ... i). I—I40 „ 11. Paul Winge. Den norske sindssygeret historisk fremstillet. Tredje bind 1—376 » 12. Carl Stermer. Sur un problème relatif au mouvement des corpuscules électriques dans l'espace cosmique. Quatrieme communication. (Avec 72) Bpures"daus ile texte et 45 plauches) |. . SKR (ow sl ws X— 9f » 13. L.Vegard. Nordlichtuntersuchungen. Bericht über eine Expedition nach Finmarken r912— 19:3. Mit 12 Figuren im Text et 5 Tafeln . . ı-ıo2 » 14. Francis Harbitz. Om lymfeglandeltuberkulose og dens sammenhæng med lungetuberkulose . . . huuc e de e ES Mos rur TE 34 „ 15. Axel Thue. RE i elasticitetsleren. (Med ro figurer iu stis Gas etal (ap Turin Maca ty Oe ob el ia deen se Waa? tas RED oe OA BY JOHAN KIER (WITH I4 PLATES, AND I5 FIGURES IN THE TEXT) (VIDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. I. Mat.-Naturv. KLASSE. 1916. No. 10) CHRISTIANIA IN COMMISSION AT JACOB DYBWAD 1916 6. mai 191 Fremlagt i fællesmotet den 3. n 2 = 4 E = x - E [74 o m n [ Holmia Grandis nov. sp. = ke Kjerulfia nov. gen. . . zoE Kjerulfia lata nov. gen. & sp. nr Articulation of the segments i Systematic remarks. . . . I. The obliterated Facial suture. . . Nm II. Hypostome and Hypostome attachments : III. Development of the Mesonacidae Stratigraphical Section. : I. The stratigraphical occurrence of the fauna : IL. Our Lower Cambrian beds and their limits . : III. Parallelisation with certain other Lower Cambrian regions ae ae idoles ee ee TTS le ETYM Some general remarks on the structure "and dev elopment of the Mesonacidae Fig. I. 2, 3- 4. 5. IV Page Figures in the Text. : Geological sketch-map of Tomten and the environs. Scale 1: 25.000. . 8 Two profiles of Tomten and just south of the same locality Io Obolella rotundata nov. sp. Reconstruction of interior of shells, 7/1 13 Sketches of rina of Torellella laevigata LNrs, var. Holmi nov. var. with cross-sections 3/1 21 Almost perfect specimen of Str enuella Serena Bites after SHIMER. b. Py- m of Strenuella strenua BiLLINGS after Warcorr. c. Pygidium of Strenuella sp. after MoBERG . 45 Thoracic segments of Grenelle ran BRØGGER, chan Nordenskjaldi LwRs., El. muticus LNRS., El polytomus Lnrs. and El. Hoffi Bar., showing the gradual reduction of the pleural spines in these forms . "NES s di Cranidia of Agraulos ceticephalus (a) and c Tur Hoff Bar. (b) shows the difference between the two types 52 Holma Kjerulfi LNrs. Reconstruction, double nil size, Ae a small specimen, and a length-profile showing spines 60 Holmia Kjerulfi Lwns. Reconstruction, natural size, of an older specimen | . 160 Building of the cranidium of Holmia Kjerulfi LNRs. Somewhat in outline, 1/1. a. From the side. b. From in front. c. From behind. d. From the underside . 61 Six stages in the ontogenetic development of Holmia Kjerulfi Lwrs. 67 Kjerulfia lata nov. sp. Reconstruction, natural size. Below we see the Te dorsal spines in profile 74 Under side of cranidium of Kyeralfia DOR nov. e: & Sd To outline. 1/1 71 Articulation apparatus of Kjerulfia lata. a. Two thoracic segments showing inden- tation in the posterior side of the dorsal furrow (articulation cavity), and the bulb-like process (articulation process) that falls into the same, 2/1. b. buc and process of articulation somewhat dislocated, 4/1 19 a—b. Cavity and process of articulation in Asaphus expansus, after Bro: GER. c— d. Apparatus of articulation in the recent Asiacus, after LANG. . . . 80 Plates. I. Obolella rotundata nov. sp. (figs. 1—11). Il. Scenella antiqua nov. sp. (figs. 1 —1c) Scenella depressa nov. sp. (figs. 2— 2c), Helcionella cf. rugosa HarL (figs. 3—3b), Helcionella rugosa HALL var. acuticosta Warcorr (figs. 4--4a). III. Torellella laevigata Lx&s. var. Holmi nov. var. (figs. 1— 5), Hyolithus sp. No. 2 (fig. 6), Hyolithus sp. No. 1 (fig. 7), Hyolithus sp. No. 3 (figs. 8 & 11), Volbor- thella tenuis SCHMIDT (figs. 0— 9a), Hyolithus corrugatus nov. sp. (figs. 10— 10a), Weymouthia nobilis Fonp (figs. 12 — 12b). IV. Strenuella primaeva BRØGGER (figs. 1 —4), Strenuella Linnarssoni nov. sp. (figs. 5—6), Ellipsocepalus Nordenskjeldi Lwns (figs. 7 —8). V. Strenuella primaeva BRØGGER (figs. 1—6), Strenuella Linnarssoni nov. sp. (figs. 7—10), Ellipsocephalus Nordenskjoldi Lyrs. (figs. 11 — 13). VI. Holmia Kjerulfi Lnrs. (figs. 1— 11), Holmia grandis nov. sp. (fig. 12). Cranidia. VII. Holmia Kjerulfi Lnrs. (Figs. 1—6). Eyes and hypostome. IX. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1—5). Cranidia. X. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1—2). Cranidia. VII. Holmia Kjerulfi LNRs. (figs. 1—11). Cranidia with thoracic segments and pygidia. XI. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1—3). Cranidium, hypostome and posterior thoracic segments with pygidium. XII. Ajerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1—5). Hypostome, eye, genal spine and thoracic segments. XIII. Ajerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1—3. Thoracic segments and pygidium. XIV. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. (figs. 1— 2). Sculpture. Holmia Kjerulfi Lyrs. (fig. 33. Sculpture. Introduction. Temten in Ringsaker is one of the most interesting localities in Norway with respect to paleontology and stratigraphy. It was there that the first certain Lower Cambrian trilobite fauna were discovered in 1870 by the well-known Swedish paleontologist, J. G. O. Linnarsson. It is true that Swedish scientists such as TORELL, LINNARSSON, and NatHorst before the above date had shown the existence in Sweden of a little fauna that mainly consisted of Brachiopods in the oldest coarse clastic sedimentary series, which ANGELIN distinguished by the name Regio fucoidarum; but the discovery of a new form resembling paradoxides in strata corresponding to the oldest series was something new, and in con- sequence attracted considerable attention. | The form was designated by Linnarsson as Paradoxides Kjerulf. At first it was not observed that this fauna differed from the Middle Cambrian. ANGELIN’s classification of the lower series was also made on the basis of differences of sedimentary development. W. C. BRØGGER was the first to demonstrate the divergence of the new form from Paradoxides, and its affinity to the American Olenellus forms, a view with which Lixnarsson subsequently concurred. It was thus possible for Scandiavian paleontologists, — particularly W. C. BRØGGER in his work “Om alderen av Olenelluszonen i Nord- Amerika”, 1886, — to prove that American geologists had made a mistake in regarding the Olenellus fauna as younger than the Paradoxides fauna. For this reason in particular, the Lower Cambrian fauna at Tomten has frequently been described and discussed in literature. Certain forms of this fauna, as for instance the abundant and typical trilobite Olenellus (Holmia) Kjerulfi Lxrs., have formed the subject of several descriptions, amongst which we may specially mention an excellent one by Horw in 1887; but the fauna as a whole has not been exhaustively treated. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. i to JOHAN KIER. M.-N. KI. As our older collections were also found to contain remains of a new, and still undescribed Olenellus form of considerable interest, I decided to undertake the description of this fauna with as good a material as possible. Therefore in the “spring of 1913 I arranged for a somewhat extensive excavation at the old locality, and in the present work I propose to give the results that I have obtained by a study of the new material in con- junction with that found in our older collections. Historical Review. The Lower Cambrian fauna at Temten was discovered in the year 1870 by the well-known Swedish paleontologist J. G. O. Linnarsson! who in that year undertook a geological journey in the Mjes district accom- panied by A. E. ToRNEBOHM. He writes of this journey: “At Steen in the parish of Ringsaker we find quite instructive sections at the shore of the lake. The quartz, be- longing to Kjerulf’s sparagmite stage, and alum shale for a considerable distance lie exposed in almost vertical or slightly inverted beds. At this place they do not immediately border upon each other, and the intervening space is occupied by a greenish, somewhat loose clay shale, with thin -cal- careous seams. Numerous lines in the limestone at once indicated the presence of fossils, but in spite of prolonged investigation we did not succeed in finding any. At Tomten, situated not far off, the same green shale were seen, but without intervening beds of limestone. I there col- lected various comparatively well preserved but incomplete specimens of a Paradoxides, which I propose to call Paradoxides Kjerulfi." Then follows the first description of the new form, accompanied by 3 figures. He also found a fragment of an Arionellus, which however was too poorly pre- served to permit of closer description. ‘Both of these species”, says Linnarsson, “are in all probability older than any Scandinavian trilobite hitherto described”. The following year this newly-discovered and interesting occurrence was mentioned by Tu. KJERULF in his work: “Sparagmitfjeldet” 2. He says of this, page 72: “The next place to be considered is Ringsaker. The entire geology of central Norway depends upon the solution of the problems that are connected with the congruent strata with their orienting beds at 1 Om några försteningar fran Sveriges och Norges “Primordialzon” (Öfvers. K. Vet. Akad. Fórh. 1871, No. 6, pag. 789). 2 Universitetsprogram, 1873. d te 1916. No. ro. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 3 this place. The inversion was recognised in 1855, and the place has subsequently been minutely examined, achieving additional interest from the circumstance that A. TøRNEBOHM and G. Linnarsson in 1870, in the green shale between the quartz and the alum shale, found the older sec- tions of the primordial fauna represented, viz., by a Paradoxides, which Linnarsson named and described. Some fragments of the same Paradoxides, and also several other forms from the green shale and the accompanying plates of calcareous sandstone, were found by the three gentlemen SruB, L. Larsen, and CoRNELIUSSEN when the sections were re-inspected. Professor ANGELIN, who during a visit to Kristiania in 1871 inspected the fragments of the Paradoxides form last found, will describe the same in the continuation of Palaeontologia Scandinavica, tab. 49, figs. 10—ıı!., In the other forms, I believe I recognised an Arionellus, both from the green shale and from the calcareous sandstone, an Obolus from the green shale, and a Discina from the calcareous sandstone.” These forms are represented on page 83, figs. 1—13. According to KJERULF figs. 1—5 represent Paradoxides Kjerulfi LwRs., figs. 6—9 Aro- nellus sp., figs. 10— 11 Obolus (?) sp., and figs. 12—13 Driscina (?) sp. As will be seen, a knowledge of the fauna was considerably extended by the investigations made by KJERULF and his assistants. Unfortunately the figures are not accompanied by descriptions, but in spite of their some- what rough execution, they are quite good and characteristic. The original drawings and some of the originals still exist, and give access to the fol- lowing identification of the forms named and described by KJERULF. Figs. 2, 3, and 5 are Linnarsson’s Paradoxides (now Holmia) Kjerulfi figs. 1? and 4 on the contrary belong to a quite different form of Meso- nacidae, which are described in the present work under the name Kjerulfia lata nov. gen. et sp. Figs. 7—9 represent Cranidia of the form that was subsequently described by BRecceER as Arionellus (Strenuella) primaevus, fig .6 on the contrary is another form, subsequently called by LixNARssoN Ellipsocephalus Nordenskjöldi. The form depicted in figs. 10—11 as Obolus (?) is Obolella rotundata nov.sp., and the little brachiopod depicted as Discina(?) sp. must be regarded as Obolella (Glyptias) favosa Lnrs. As wil be seen, KJERULF was the first, and in reality the only in- vestigator, to depict a Cranidium of the large, new Mesanocide, without however considering it as differing in kind from Holmia Kjerulfi. 1 This continuation was never published. 2 The original of this figure is depicted in the present work on plate VIII, fig. 1. 4 JOHAN KIER M.-N. Kl. With respect to the Ho/mia fauna at Tomten, it is of*interest to mention Broccer’s little work on "Fossiler fra Oxna og Kletten”!. He there states that Paradoxides (— Holmia) Kjerulfi was found in green shales at the uppermost part of the Kletten section, and also some examples of a little brachiopod, presumably an Obolus. "The small, newly discovered specimens from Kletten, in spite of their slight dimensions (the smallest being scarcely 2 mm long), exhibit all the characteristics, even the spine on the occipital ring is seen, even though but slightly developed in the print of one specimen". These small juvenile specimens of Holmia are very interesting, and are depicted in the present work on plate VI, fig. sl BRØGGER further remarks in the paper referred to, that Paradoxides Kjerulfi appears to approach distinctly the American form Paradoxides (Olenellus) Thompsoni HALL. | The same consideration of this form appears in BReGGER’s work “Paradoxides skifrene ved Krekling"?, dated 1879. In that paper, Paradoxides (Olenellus) Kjerulfi is described more thoroughly than had been done by Linnarsson. The fragments of the large form are regarded as remains of large, adult specimens. The Arionellus form is described as A. pri- maevus and Obolus sp. and Discina sp. are mentioned without further des- cription. BRØGGER was thus the first to point out that LinNARsson’s Paradoxides Kjerulfi is not a real Paradoxides, but belongs to Harr's genus Olenellus (1862). This fact was also recognised by Linnarsson in his work “De undre Paradoxides lagren vid Andrarum” (1883)?, which was of great im- portance with respect to the Holmia fauna. He also describes in the same paper what are known as the Greywacke shale, which he proves to be of the same age as the AJeru/fi shale at Tomten. The following forms are described from the Greywacke shale at Andrarum: Olenellus Kjerulfi Lwns., Arionellus primaevus Broc., and Ellipsocephahus Nordenskjöldi Lwns. From the contemporary beds between Simrishamn and Brantevik he mentions: Metoptoma sp. (cfr. Barrandei Lnrs.) and Obolella sp. Various remarks concerning the corresponding Norwegian forms are of interest here. Thus Linnarsson mentions that fig. 6 in KjEruLr’s work “Sparagmit- fjeldet"* (depicted by KJERULF as an Arionellus) appears rather to belong to Ellipsocephalus Nordenskjöldi. Geol. Fóren. Fórhandl. II, page 572. Nyt Mag. f. Naturv. Vol. 24. Sveriges Geologiske Unders. Ser. C. No. 54. oo 19 m Universitetsprogram, 1873. - 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 5 Very great interest is attached to Broccer’s work "Alderen av Olenellus- zonen i Nord Amerika”), which appeared 3 years later, not because it makes any fresh contribution to our knowledge of the fauna at Temten, but because it proves the agreement between our Scandinavian Lower Cambrian fauna and the rich American Olenellus fauna, thereby demonstrating that this animal life was characteristic of the oldest Cambrian period, and older than the Paradoxides period. Soon after, in the year 1887, there appeared a small paper by G. Horm: “Om Olenellus Kjerulf” ?. On the basis of the extensive ma- terial that Horw had himself collected at Temten in 1877 and 1879, he produced, both with regard to text and illustrations, an excellent description of the form. It was in fact undoubtedly the best that had been given of any Olenellus. Hoım was thereby able to prove with certainty that the Scandinavian form, as also contended by BRØGGER, was a genuine Olenellus, and not a Paradoxides as American paleontologists still maintained. Horw also had fragments of the large Olenellus form amongst his material, but like earlier writers he regarded them as remains of full-grown, old spe- cimens of Holmia Kjerulf. The other fauna were not dealt with by Horm in the work under consideration. Some years passed before any fresh contribution to our knowledge | | | of the Holmia fauna at Temten appeared, but in the meantime, Olenellus Kjerulfi, which had been so well described and illustrated by Horw, was discussed by several foreign authors, especially American. Thus MATTHEW, in a work dated 18883, mentions that the form constitutes a new family, just between Olenellus and Paradoxides, and he proposes to name it after. Hoım. This was done 2 years later by Mancov?, who made a new family Holmia. The majority of subsequent authors have agreed to this. Finally, in the year 1897, a new work enlarged our knowledge of the Temten fauna, when G. Horm published a little contribution entitled “Om forekomsten av Torellella laevigata i Olenellus-skifferen vid Tømten”5, It was there stated that in the material he had previously collected Horm found a small, flattened specimen of this important form. It is of interest to find that Horm notes that he considers Olenellus Michwitzi Scum. not to be a Mesonacis, as Warcorr had desired, but as a near relative of Holmia Kjerulfi. 1 Geol. Fören. Förhandl. Bd. VIII, pag. 187. 2 Geol. Fören. Förhandl. Bd. IX. 3 Canadian Record of Science, Vol. III, page 75. 4 American Geologist, Vol. V, page 365. 3 Geol. Fören. Förhandl. Bd. 19. 6 JOHAN KIER. M.-N. KI. In recent years the Holmia fauna at Tomten, and particularly Holmia Kjerulfi, has often been discussed in literature, but only a few of these works are of any great interest in connection with the present treatise. Mention should be made of MoBerG's interesting and important work of 1899, “Sveriges älsta kända Trilobiter" 1 (The oldest known Trilobites of Sweden), in which we also find a number of significant remarks concerning Holmia Kjerulfi LxRs., and of Warcorr's admirable survey of Olenellus and kindred forms in his work (1910): ‘‘Olenellus and other Genera of the Mesonacidae"?, which is equally notable for its wealth of new facts, as for its excellent descriptions and illustrations, and its fruitful impulses. One or two years later the same author made the last important con- tribution to our knowledge of the Holmia fauna at Tomten, in his magni- ficent monograph on the Lower Cambrian brachiopoda?. For this work Warcorr had considerable material from Temten, part of which was sent to him from the Paleontological Museum of Kristiania University, and part collected for him by v. SCHMALENSEE. On the basis of this material Watcotr described the following brachiopoda from the Holmua zone at Tomten: Lingulella sp. Obolella Mobergi W ALcoTT. Obolella (Glyptias) favosa Lwns. Acrothele bellapunctata W ALcoTT. The works that deal with the Holmia shale at Temten from a geo- ogical point of view will be discussed later on. The Geology of the Locality at Tomten. The geological conditions at Temten and in the immediate neighbour hood of the same locality were described, as we have mentioned in our historic review, as early as by Tu. KJERULF in several of his works. The marked inversion north of the district with Ho/mia shales, was indicated by him as early as the year 1855+, and plays a considerable part in his later studies of the geology of that region. Thus in several parts of “Sparagmitfjeldet” ? he makes theoretic reference to this region, and illu- strates it by a number of profiles, which however are very schematic. Geol. Fören. Förhandl. Bd. 21. Smithson Misc. Collections, Vol. 53, No. 6. Cambrian Brachiopoda. Unit. States Geolog. Survey. Monographs LI, 1912. tom © bo =e Nyt Mag. f. Naturv. Vol. 9, p. 234. ? Universitetsprogram, 1873, p. 48 and 72. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 7 Amongst later works which are of special interest here, we may . mention: 1. Section Map Lillehammer with text by TH. Minster}, 2. Det centrale Norges fjeldbygning, by K. O. Bjeriykke?, and 3. Profilet Ringsaker — Brettum ved Mjesen, by V. M. GorpscHuipr ?. Special attention must be drown to the last named, which is accom- panied by an excellent sketch map. As ] am unable to add anything new of real importance, I refer the reader to these works, and merely give a quite short survey of the geo- logical conditions. To the north of the farm of Temten, which is situated exactly to the NW of Tande railway station, there extends a depression down to Mjesen at Evjeviken; to the north of this there are quartz shales and quartz sand- stone, which as is known are older than the Aolmia shales, with a steep inverted dip. From Temten there then runs a ridge of Orthoceras lime- stone down as far as the farm of Sten at Mjesen. Between the latter and the quartz sandstone are impressed the Cambrian beds, which unfortunately are so badly exposed that they can be studied at one or two places only; thus the Lower Cambrian Ho/mia shales are only visible at the farm of Temten and close by Evjeviken. At the former place we have the old and well-known locality for the Holmia fauna. It is a quite small cutting at the edge of the forest just to the north of the farm by the side of a little road. The beds are quite steep, and are exposed in a N—S direction for 5—6m. only. The strike is N 60° E. To the N—E up in the woods, a well was dug some few years age, 60—70 m. from the old locality. The Holma shales occur in this, with strike E—W and dip 82° N. In addition, below Tomten to the SW of the farm, the same shales were found exposed in a little well. The shales there always contain the same fauna, and may be assumed to belong to approximately the same horizon as the Holmia shales; the beds in the upper well, however, appear to lie somewhat above those that occur in the old cutting. In a fresh condition the Ho/mia shales at Temten are an almost grey- blue, in a weathered condition grey-green, fine-grained argillaceous shale, in which the fossils are found preserved with a characteristic rust-brown film. In some layers there were found coarse, rounded quartz grains. At the excavation, 4—5 m. of the beds were exposed; the whole consisted of the Norges geol. Unders. No. 30, rgoo. Norges geol. Unders. No. 39, 1905. Norges geol. Unders. aarb. 1908. No. 2. M.-N. Kl. JOHAN KIER. 'oooSz : 1 'suongA19sqo umo Kul pue rdiwH2sqTO0r) ‘Ww ‘A Aq dew v saye suoAAaus ay) pue usjug[ jo sdeur.ojexgS jesı80j039% : BN== IY d 2% Loy DSOULY zo? yrvnoy | 7 If 2YSD2 OL E] LOY LY SS Jel DAY MN uaspuossjivay| TE] -——— mmm ma de “Ip opum ‘1 2 E 3 E 1 1 | à 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HCLMIA FAUNA. o9 IO kinds of shales, which to a varying degree contained remains of the same Holmia fauna. Only one oval lens of calcareous sandstone — without fossils — was found. At Evjeviken we see clearly exposed a horizon of shales that is not the same as that at Temten. At the inner end of the bay, near the saw- mill, there is quartz sandstone, and after a covered portion of the strand, we find a little cliff of grey-green shales with two beds of sandy limestone about 20—25 cm. in thickness. These -beds, which are parted by about ı m. of shales, contain a large number of trilobite fragments. Definite remains are very difficult to hammer out; but by heating we succeeded in separating cranidia of Strenuella Linnarssom. At this place the shales - appear to be quite devoid of fossils. To the south the shales merge into dark shales, and soon afterwards into ordinary alum shales with large concretions of limestone of Middle Cambrian and Upper Cambrian age. The beds are greatly folded and compressed, so that it was not possible to make any exact classification of zones. A number of pieces of a similar Sfrenuella limestone were found as loose blocks at Temten, both just below the old cutting, and nearer to the farm. Similar beds with Sirenuella limestone were discovered by TH. Monster in a number of other localities of the Mjesen district; thus near the river Finna in Snerting Valley, where he found the following beds: undermost, red-violet shales, then green-red spotted shales and then dark green, almost black argillaceous shales (in which there was a little cranidium of Holmia Kjerulf. At the upper part the shales contained a bed of impure, rust- coloured limestone bearing innumerable fragments of fossils. A similar fragmentary limestone is mentioned by Münster from Skartlien, from the Dokka gully south of Saltstulsæter, and from Storbækken to the east of Dokfleivatn. e This Sirenuella limestone, which is often weathered into a rust-brown mass, thus appears to form a characteristic horizon, which as the profile at Evjeviken seems to indicate, lies over the Ho/mia shales with their abundance of fossils. The faunistic difference between these two horizons will be referred to in a subsequent section. The place of the Sirenuella limestone at Temten should therefore be sought between the existing cuttings of Holmia shales and the bed of Orthoceras limestone. However, it is doubtful whether an excavation there would be profi- table, for everything seems to indicate that the beds are greatly com- pressed. The distance between the fossil-bearing Holmia shales and the Io JOHAN KIÆR. | M.-N. Kl. Orthoceras limestone is in fact only about 75 m., a distance that is much two small for the whole of the original series of beds that should lie be- tween these two zones. Either, therefore, we must reckon with one or more dislocations by folding, or with a strong compression of the beds. In fact the tectonic build of the beds that are found compressed between the quartz sandstone and the first bed of Orthoceras limestone cannot be determined with certainly, on account of the country there being so much covered up. K. O. ByortyKKe and V. M. Gorpscuwmipr, who have both Fig. 2. Two profiles of Tomten and just south of the same locality. The upper one after K. O. BjøRLYKKE, the lower one after V. M. Gorpscuwrpr. AS Quartz sandstone and quartz sandstone shists. HS Holmia shale. A Dark shale, alum shale. O Orthoceras limestone. attempted to draw this profile in a more detailed form, have in consequence of the above fact arrived at different results. I refer to the accompanying profiles by these authors. As we have seen, neither of the profiles at Tømten north of Evjeviken convey complete information as to the stratigraphic position of the Æo/muia- shale. It has merely been possible to prove with reasonable certainly that they are older than the Middle Cambrian and younger than the quartz sandstone. Farther south along the coast of Mjesen, i. e. at Krokviks- bugten (bay) and Vindjue-landet, we find however sections that somewhat clearly show the original Lower Cambrian beds, and the lowest Middle 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. II Cambrian strata. In 1882, these sections were published by W. C. BRØGGER! and possess great interest. Further important information is given in a new work by J. BRÂSTAD? concerning the oldest fossiliferous beds at Brastad river on the west side of Mjosen. In a later section, concerning the stratigraphic position of the Hol/mia shales, I shall again refer to this matter. Material. A part of the material that forms the basis of the present account of the Holmia fauna was collected many years ago. Thus a large collection, containing many good specimens, was made by TH. Kjrrurr and his assistants — particularly THOMMASSEN — in 1874. Later on, a number of good and interesting specimens were collected by W. C. BRØGGER, who often visited the locality when making excursions with students. The bulk of the material, however, is the result of an extensive excavation that was made in 1913. The work was carried out by J. BRÅSTAD, amanuensis, accompanied by my permanent collector TH. Horpr, stone- worker, and the results were admirable. More than 1300 specimens were collected, containing many excellent examples of both new and known forms. Finally, a visit paid in 1915 resulted in a number of good and interesting specimens. On the whole, the collection which has been examined by myself, contains between 1500 and 1600 specimens with fossils from Temten, in addition to a number from other localities. The older collection is catalogued A. K. 1, &c., the recent ones B. K. 1, &c., and collections from the excavation of 1913: 13, XXVII, 1, &r., and'that of 1915:.175, III, 1, &c. 1 Paradox. Ölandicus nivaaet ved Ringsaker i Norge. Geol, Féren, i Stockholm, Förh. 1882. Vol. VI. 2 Discinella Holsti faunaen ved Brästadelven nord for Gjevik. Norsk Geol, Tidsskr, Voll, No.25, I9L5. 12 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. Paleontological Section. Brachiopoda. Fam. Obolidae Kine Lingulella Sater. Lingulella sp. 1912. Lingulella sp. WArcorr, Cambrian Brachiopoda. Monograph U. S. Museum. Vol. LI, page 258. An undetermiened Lingulella form is mentioned by Warcorr from the district near Tomten (loc. 324). As far as I have been able to ascer- tain it is not subsequently mentioned or depicted in Warcorr's work. Is not found in my material. Fam. Obolellidae Waucotr & SCHUCHERT. Obolella BırLıncs. Obolella rotundata nov. sp. (Pl. I, figs; 1—11.) 1873. Obolus? sp. TH. KJERULF, Sparagmitfjeldet, Universitetsprogram for 1872, page 72 page 83, figs. 10—11. This form is there mentioned and depicted for the first time, but without description. 1875. Obolus? sp. W. C. BRØGGER, Fossiler fra Oxna og Kletten, Geol. Fóren. i Stockholm. Förh. Vol. II, page 572. Mentioned without description, 1879. Obolus? W. C. BRØGGER, Paradoxidesskitrene ved Krekling, Nyt. Mag. f. Naturv. Vol. 24, page 75. Given according to KJERULF, but without description, rigor. Obolella Mobergi p. p. Watcott, Proc. U, S. Nat. Museum. Vol. 23, page 673. The form from Tomten is referred to the above species, which was then de- scribed for the first time. 1912. Obolella Mobergi p. p. Warcorr, Cambrian Brachiopoda, Monogr. U. S. Geol. Surv., Vol. LI, page 597. pl. 55, fig. 3, 3a—f. Y The form from Temten is referred to WALcoTT’s species, which is described and depicted thoroughly. This form was first mentioned and depicted by Tu. KjERuLF. Warcorr refers it, although with some hesitation, to Obolella Mobergi, the description of which is based upon specimens from the Lower Cambrian sandstone in Skaane, from a somewhat older zone than that of the Æo/mia shale. Bu ne as | | | . 1916. No. ro. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 13 A careful study of the extensive material that we have from Tomten has shown that the Norwegian form in certain respects differs from the Swedish, and in all probability must be regarded as a separate species. Description: The contours of the shell as a rule are almost circular; this is especially the case in the ventral valve, whilst the dorsal valve often has a more oval appearance. However, the breadth is almost always some- what greater than the length. The shell is slightly pointed posteriorly. The beak of the ventral valve is raised above the plane of the shell at the receding and somewhat strongly developed area, whilst the beak of the dorsal valve is bent down to the plane of the margin. The surface of the shell exhibits certain sharply marked lines of growth (pl. I, fig. 1—2); between the latter we notice fine and less distinct lines of the same kind. Moreover there are always radiating lines, although as a rule slightly developed. The area of the ventral valve is comparatively narrow (in the longitudinal axis of the shell); this feature, however, appears to vary considerably. The area bends back at an angle of about 30° from the plane of the shell. The breadth is con- siderable, and the surface exhibits marked transverse furrows, that at the extremity bend forwards towards the lateral edges Fig. 3. Obolella rotundata nov. sp. of the shell (text-fig. 3). As is always the dubio el Sac dora id «ase, the pedicel tube is plainly visible in the cast of the shell, and is narrow, markedly conical, and provided with strong transverse furrows. In one specimen the breadth at the base was 1/4 —1/,5 of the breadth of the shell, and the length about 1/4 of the length of the shell. The area of the dorsal valve is more narrow than that of the wentral valve and is not bent backwards, the beak of the valve at that place, as mentioned above, being bent down the margin. In well preserved -specimens this area also exhibits transverse furrows. In the centre we see two furrows, first broad then narrow, converging towards the posterior region (raised in the casts), which form a triangularly bordered region (fig. 8 and text-fig. 3). 14 JOHAN KLER. M.-N. Kl. The interior of the ventral valve has its greatest depth near the centre, and on both sides of the base of the pedicel tube exhibits a deep impression (text-fig. 3), that appears as a strongly marked dentate process in the casts of the shell. This process is probably the marking of the transmedial and lateral muscles(?). In addition, we see as a rule a more or less clear impression of the central viscelar area, from which the two vascular sinuses emerge to the sides. They usually run in a sharp curve parallel to the outer edge of the shell (fig. 4—5) and less frequently are directed more foreward (fig. 9) As a rule we see only the posterior portion of these curved impressions clearly. At the inner portion, between the viscelar area and the vascular sinu, we sometimes see two small round muscle-like impressions. The interior of the dorsal valve has its greatest depth near the posterior edge. Just in front of the area we sometimes find two con- vergent, faint, dentate processes. Within these, on each side, there are almost always two more or less distinct and almost coherent impressions of muscles — presumably of the lateral muscles (pl. I, fig. 6—8 and text- fig. 3). In the middle of the shell we sometimes see a faint, raised portion — usually indistinct — that separates into two divergent branches in front. When preserved, this forms a characteristic figure that reminds one of the two thighs of a frog; at its sides, to the rear, we sometimes find two small muscle-like impressions. The marginal border of the shell as a rule is narrow, but varying. Dimensions: The length of the shell seldom exceeds 7 mm.; the breadth is somewhat greater; reference is made to the following table: No. Length Breadth Specimens in Holmia shale: I Ventral valve (Catalogue No. 13, XXVII, 80) 4.1 mm. 4.2 mm. 2 u ( iS 1000) A OE 4.025 3 mol em ( c.c 71) 52 » 59 » 4 —,— ( — , — 999) 625% 6:6 = 5 —,— ( —,— 823) 6.8.2 EC 6 Dorsal valve ( —,— 820) | AT GARE 7 um ( —,— 1103) 5:0 6 = 8 —,— ( —,— 206). PM 5-9 sa + o —,— (Catalogue No. B. K. 98) 66 , | qe IO — ( = 85 a) | 68. € |: A Specimens in limestone: II Ventral valve (Catalogue No. 15, III) 7 12 Dorsal valve (Catalogue No. 15, III) 6 » | 7:3 0% 13 —,— (Catalogue No. 15, III) 3:9 10.3 » -I916. No. ro. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 15 Occurence: Obolella rotundata is the most common fossil at Temten; a great number of specimens have been obtained from the shale, — always as isolated valves that exhibit both the external impression of the shell and the inner, frequently in a remarkable state of preservation. lt is found less often in the limestone beds. One piece of strongly weathered sandy limestone that was found in 1915, contains a number of this form, most of the shells being those of young individuals (pl. I, figs. 9— 11). It has also been found in the Ho/mza shale at Kletten, and in limestone concretions in the corresponding zone at Aasta in the neighbourhood of Elverum. Remarks: As mentioned above, the Tomten form differs in severa] respects from Wrcorr's species Obolella Mobergi, the description of which was based upon specimens from the Lower Cambrian sandstone at Skáne. However, the difference is not so great as we might suppose, if we com- pare my description and illustrations with Warcorr's in his monograph. Professor Moserc kindly lent me for purposes of comparison. various brachiopoda from the Lower Cambrian of Skane, including Obolella Mobergi Warcorr from the original locality Sularp. These specimens, which were determined by Warcorr, do not quite agree with Warcorr's illustrations. In particular, his illustration of the inner cast of the ventral valve (pl. LV, fig. 3 c) appears to be unfortunate; the pedicel tube, especially, is drawn much too broad and massive. In the specimens that I have seen from Sularp the pedicel tube is somewhat massive, but not more so than in the specimens from Tomten. Thus this character does not differ so greatly that for that reason alone we should be justified in making separate species. Other differences, however, are also present: I. The size is more considerable in the Swedish form. Warcorr men- tions a length of g—10 mm. and a breadth of about 9 mm. (see table on page 14). This difference is naturally not of great importance. 2. The contour of the shell is different, the Swedish form being more elongated and more pointed posteriorly. The breadth, as Warcorr also mentions, is somewhat less than the length, whilst in the case of the Norwegian form the proportion is reversed. 3. The area is more strongly developed in the Swedish form; however, this feature varies in the Norwegian specimens. 4. The vascular sinuses in the ventral valve have not so curved a course as in the Norwegian species, where as a rule the sinuses are markedly curved and run parallel to the outer margin of the shell. Yet this feature varies, and in some specimens may be much like the Swedish form. 16 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. 5. The inner impression of the dorsal valve in the Swedish species shows a distinct median furrow, which is not visible in the Norwegian specimens. As regards the differences here indicated, those given under 2, 3, and 4 are of the greatest importance. Still we may doubt whether they justify a separation. Presumably it would be most correct to regard the Tomten form as a separate species closely related to Obolella Mobergi Watcott. This view is supported by the circumstance that the Swedish variety appears in an older zone. Of Warcorr's American species of Obolella, O. atlantica appears to approach nearest to our form. It has a fine pedicel tube and a more circular contour, thus agreeing in the latter respect with the Norwegian form. However, the dorsal valve in this case is the more circular, whilst the ventral valve is more pointed. In the Norwegian variety the case is reversed. Other differences may also occur, and the two forms must thus be kept apart. At the same time I must point out that the various species of Odo/ella that are described and depicted by Warcorr in his. monograph, are very closely related to each other, and future revision of the matter will pre- sumably result in several forms being regarded as varieties or local forms Obolella (Glyptias) favosa Lyrs. 1869. Lingula (?) favosa Linnarsson (Öfversigt Kg. Sv. Vet. Ak. Förh. Vol. 26, page 356) Described by Linnarsson from the fucoid sandstone. 1873. Discina (?) sp. KJERULF, Sparagmitfjeldet, page 72, 83, figs. 12—13. Mentioned and depicted without description. 1901. Obolella (Glyptias) favosa (LNrs.) Warcorr, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 23, page 675. 1912. Obolella (Glyptias) favosa (LNRS.) Warcorr, Cambrian Brachiopoda (Mon. U. S. Geol. Surv., Vol. LI, page 600, pl. LV, figs. 2, 2a—d). Described and depicted thoroughly. This form was first described by Linnarsson from the Fucoid sand- stone in Västergötland. It was subsequently minutely described and de- picted by Wa corr in his monograph, as a type of the sub. genus G/yptias, that differs essentially from Obolella by the sculpture of the shell only. Watcott’s specimens were collected by SCHMALENSEE at the old Swedish localities. This beautifully sculptured form is not found in my material from Temten, but as pointed out by Wat corr, it is probable that the form depicted by KJERULF as Discina (?) (from the calcareous sandstone) belongs to this species. It has not been possible to find KjEruLr’s original specimen. " | ET mn, 3 7916. No. to. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 17 Fam. Acrotretidae SCHUCHERT. Acrothele Linnarsson. Acrothele bellapunctata WaLcorr. . 1908. Acroihele bellapunctata Warcorr, Cambrian Brachiopoda. Descriptions of new genera and species. (Smithson Misc. Coll., Vol. 53, No. 3, page 82, plate VIII, figs. 9—g!.) The first description and illustration of this beautiful little form. 1912. Acrothele bellapunctata W ALcorr, Cambrian Brachiopoda (Monograph U. S. Geol. Surv., Vol. LI, page 636, pl. LVII, figs. 3, 3 a—bi. Fully described and depicted. The specimens that Warcorr had for description belonged to a col- lection made by ScHMALENSEE in 1900. The locality (8 v) was described as "Shales in upper portion of Olenellus Kjerulfi zone near Lake Mjesen, province of Hedemarken, Norway“. Obolella Mobergi Warcorr and Acrothele bellapunctata Warcotr are mentioned by Watcotr from the same place. It is not possible to decide with certainty this localitv. Probably it is Evjeviken. The species does not exist in my material. Gastropoda. Aspidobranchia Scuweicer. Fam. Palaeacmidae GRABAU & SHIMER. Scenella antiqua nov. sp. (Pl. II, figs. 1, 1 a—c.) Description: The shell is broad and comparatively low. The margin is in the form of a very broad oval, being almost circular; the greatest breadth is at a point somewhat in front of the middle. The apex of the shell is slightly bent downwards, and is situated at a distance from the anterior margin of the shell that corresponds to about 1/; of the total length of the shell. The form of the shell is best seen in the illustrations. As shown by the cross profile in fig. ra, the dorsal portion of the shell is somewhat sharp, whilst the outer part forms a flat brim at the sides. As shown by the longitudinal profile in fig. 1 b, the dorsal region as seen from the side makes a regular curve from the posterior region forwards, terminating at the inclined apex. The greatest height of the shell is thus found somewhat behind the latter, and is a little greater than one third Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. 2 18 JOHAN KIÆR. M.-N. Ki. of the length. Below the somewhat prominent apex the shell forms a convex arc down to the anterior margin. The sculpture consists of rather close, fine, but marked concentric furrows, that exhibit a certain irregular and often undulating course, and presumably extremely faint radiating stripes. The length of the shell was presumably between 14 and 15 mm. (11 mm. preserved), the breadth somewhat less than 14 mm., and its height about 6 mm. Occurrence: One somewhat imperfect specimen lying in a loose and much weathered piece of sandy limestone (typical ‘Strenuella limestone) from Temten. Observations: It appears that this new form should be referred to the species Scenella, that contains forms from the Lower Cambrian to the Ordovician. At the same time it differs in certain respects from the ordinary type of this genus, as for instance, the radial striation is extre- mely weak and the apex is situated nearer to the anterior margin than is usually the case in the Scenella species. In this respect the form approaches Archinacella ULRICH. I have not found any form in literature that is very close to ours; but our knowledge of the Lower Cambrian Palaeacmidae is still highly imperfect. It is therefore possible that the ,,Metoptoma“ form described by Linnarsson! from the Ajerulfi zone at Gislöf in Skane may be near the above and the following forms. However, it has not yet been described. Scenella depressa nov. sp. (PI Tl, as Red) Description: The shell is broad and low, the margin forming a broad oval. The apex is hardly bent down, and is situated in front of the centre, at a distance from the anterior margin that is somewhat less than l/ of the total length of the shell. The dorsal region is somewhat sharp at the apex, whilst the sides of the shell are spread flat. The greatest height of the shell is near the apex. The sculpture consists of fine, not particularly crowded concentric furrows, and extremely fine but distinct radiating stripes or ribs. The length of the shell was presumably 8—9 mm., its breadth 7 mm., and height about 2.5 mm. Occurrence: One somewhat imperfect specimen in a loose and much weathered piece of sandy limestone from the Holmia zone at 1 G. Linnarsson, Om faunaen i kalken med Conocoryphe exulans (Sveriges Geol. Unders. Ser. C. No. 35, 1879, pag. 24). itl ae te ee, Me oc 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. IQ Temten. The piece also contains remains of Holmia Kjerulfi Lyrs. and Obolella rotundata nov. Sp. : Observations: Like the foregoing specimen, this also differs from a typical Scenella, the apex being somewhat nearer the anterior margin than is common in the latter genus. It is evidently different from Scenella antigua nov. sp. being lower and having a quite different profile; the sculpture also differs. It approaches the form that Linnarsson described from the exulans limestone under the name Metoptoma Barrandei!. The margin of the latter, however, is more ovate and the profile is different. Although evidently different, there are also various points of resemblance to Scenella reticulata Buuixcs from the Etcheminian in Newfoundland and Massachusetts. As several of the Cambrian Palaeacmidae exhibit very considerable variation with regard to the form of the shell, it would be of great interest to procure a more extensive material both of the present and the foregoing species. It is conceivable that they might be combined with a series of variations. Helcionella rugosa Hair. (Pl. I, figs. 3, 3a— b.) Of the widely extended and greatly varying Lower Cambrian form Stenotheca rugosa Hatt, for which GRABAU and SuiwER made the new genus Helcionella, I have found only two specimens in my material, these differing considerably from each other. One of them, which will be de- scribed here, is unfortunately so badly preserved that it cannot be dealt with completely. It is a somewhat strong specimen, the shell having a height of about 6 mm. The apex is slightly prominent and the anterior side very steep. Fig. 3 and the two attempts at reconstruction 3 a—b represent the most important characters as well as is possible under the circumstances. The portion preserved presumably represents only the inner mould of the shell; we therefore do not see anything of the sculp- ture of the shell, but only indistinct, broad, cross furrows that are most marked on the posterior region. Occurrence: One specimen, very imperfect, was found with Scenella antiqua nov. sp. in a loose piece of typical Sfrenuella limestone at Temten. 1 G. Linnarsson, Om faunaen i kalken med Conocoryphe exulans (Sveriges Geol. Unders. Ser. C. No. 35, 1879, pag. 24). 20 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. Helcionella rugosa Hair, var. acuticosta Watcort. (Pl. II, figs. 4, 4a.) Description: The margin of the shell is very ovate and narrow; but the specimen has evidently been compressed and its original outline cannot be determined. The shell is very high, with a very prominent and bowed apex, the latter thereby lying almost over the anterior margin (fig. 4). Thus when seen in profile the dorsal region forms a marked are in the direction of the posterior margin, and the anterior side is bent strongly concave. The sculpture consists of sharp, fine cross ribs, which are very close below, and become more and more steep upwards. The spaces between them are almost flat, and provided with very fine but sharp radiating ribs or stripes. The interior mould of the shell, which is shown in fig. 4, exhibits faintly raised and broad cross furrows; the latter appear to be most marked in the central part of the shell. The length of the shell is 4.6 mm., height 3.4 mm. Occurrence: One excellently preserved specimen (Cat. 15, III) in a loose piece of weathered sandy limestone from Temten. In the same piece were found Scenella depressa nov. sp., Holmia Kjerulfi Lyrs and Obolella rotundata nov. sp. One little fragment also from the Æo/mia shales (Cat. 13, XXVII, No. 453 a). Observations: This particularly beautiful little form agrees in every respect with Watcort’s variety acuticosta from the Lower Cam- brian in North America. The sculpture is very characteristic. Pteropoda. Fam. Torellellidae Hom. Torellella Hom. Torellella laevigata Lwms., var. Holmi nov. var. (Pl. IIl, figs. 1—5.) 1871. Hyolithus. laevigatus LNRS., Eophytonsandstenen, page 9, pl. I, fig. ihe The first description of this form. 1893. Torellella laevigata Lars. G. Horw, Sveriges Cambr.-Siluriska Hyolithidae &c. (Sveriges Geol, Unders. Ser. C. Vol. 112, page 147, pi. 1, fig. 1—12, pl. 5. fig. 95). Fundamental description of genus and species. " 1807. Torellella laevigata LxRs. G. Horm, Om fürekomsten af Torellella laevigata LNRS, i Olenellus-skiffern vid Tömten, Ringsakers socken i Norge (Geol. Fören. Férh, Vol. 19). Mentions the first proof of the existence of Tor. laevigata at Temten. | | | | 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 21 Description: This form is quite common in the Holmia shales at Temten, but is invariably in a poor state of preservation. In the shale itself we find only quite flattened specimens, or others preserved in faint relief. The shell as a rule has disappeared, and in its place we find ‘merely a shining surface that is darker than the shale itself, and in con- sequence is prominent. Form and size: None of the specimens that are to be found in my material appear to be quite complete. The most perfect (Catalogue No. 15, IN, 3) is depicted in the text-fig. 4c. It was discovered in a fresh main excavation just close to the old locality. The younger and broader part of the shell is al- : . [2 * most straight, with ex- EE b = e E d . . . SE LE] iz tremely faint diverging EX E Si AM E E lateral margins, which E: les f=] proceed thus towards ü gern " delia oim hu à. Lans. " the apex of the shell, almost in the form of e ——————M—— mM an angle, to a straight initial portion with more marked angle of diver- gence. The extreme apex of the shell and the pedicle opening Fig. 4. Sketches of specimens of Torellella laevigata Lyrs., are lacking, but the var. Holmi nov. var. with cross sections. a—g Specimens i 7 from Holmia shale at Temten. A A small fragment from specimen conveys a : sandy limestone at Temten. X3. god idea of the form. Another, but more incomplete specimen is seen on plate I, fig. 2. The broader, straight portion there passes into the initial part with a more arched line. The dimensions will be seen in the following table: Specimen Specimen Cat. No. 15, | Cat. No. 13, III, 3 XXVII, 433 ER mar LEEREN E 5-5 mm 95 mm Length of the broader and straighter portion . . . . . . | Sun ge " BENDUMI icum ceu rs ES p | ı ” Breadth at transition to initial portion . . . . . . . . 1 - el BT en ne bce os DU Sn t. 6 7 35 » NS EEE GEAR LES 63 04 » o3 » 22 JOHAN KIER. M.-N. Kl. A number of other specimens show only thé broader and straighter portion of the shell (text-fig. 4 a and b, plate III, figs. 4 and 5). It is of interest to note that the angle of divergence varies somewhat, from about 2°—4° or 5°. The dimensions are often greater than those of the two specimens given above, as will be seen from the following figures. 4 | | | | , Specimen | Specimen Specimen Specimen | Cat. No. 1g, | Cat. No. 15, | Cat. No. 15, | Cat. No. 23; XXVII, 227 | III, 6 III, 4 XXVII, 497 | | ! | i otalsleneth eg Er I5 mm. 17 mm. 9 mm. | 18 mm. Breadth at the broadest and . . au IU. It ER | rg Breadth at the narrowest end . LS | 0:8". (yh we | 0:01 Other specimens show more or less fragmentary initial portions (text- fig. 4 €). I have not succeeded in observing the extreme apex in any of my specimens. Some of them, — as for instance the specimen depicted by me on plate III, fig. 1, — may be assumed to be young individuals in whom the initial portion is only developed, but the majority are doubtless fragments of larger specimens. They are quite common in many layers of the shales, and often in a bad state of preservation (pl. III, fig. 3). Sculpture: In some specimens we can see fine, indistinct, and some- what irregular transverse lines which may be assumed to be original. In others we often see faint irregular oblique lines, but this can scarcely be taken to be connected with the original sculpture of the shell. The composition of the shell: As a rule the shell has vanished. In some specimens from the new excavation for a well just near the old locality, however it is preserved. It is quite thin and black in colour. Some specimens are also found in Strenuella-limestone. Transverse section of the shell: In all the specimens preserved in the shales the section is not the original one. The shell has been com- pressed, although to a varying degree, as shown by text-fig. 4 f—g. For- tunately one fragment was found in a sandy limestone at Temten (text- fig. 4h) This specimen is plastically preserved, and shows the original cross section. The two axes of the latter are to one another as 1: 1.5. I therefore conclude that the Temten form has a shell with such a section. Both in the last-named specimen and in the ordinary shale specimens both sides of the shell appear to have been arched, and quite similar. Occurrence: Generally in the Holmia shales at Tomten, both in the old cutting and in the new excavation for a well in the neighbourhood. p 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 23 This form, which is one of the Lower Cambrian type fossils that has been longest known in Scandinavia, has been found in Norway in the basal conglomerat at Engerdalen!, Hadeland?, Hennungbygden?, Nordsinnen * and Finse? and in Holmia shales at Brennseter® and BrAstap river”, In Sweden” it has been found in a great number of localities in the Lower Cambrian sandstone and conglomerates, and further on Aaland, in the Aabo skerries in Finland, and on Bornholm. Remarks: This is undoubtedly the same form as that which G. Hoty mentioned from the Ho/mia shales at Temten under the name Torellella Jaevigata Lgs. In the same material Horw found one straight specimen that in its dimensions completely agrees with specimens in my own collections. It is quite common at Temten, and in my material there is a con- siderable number of specimens, although the majority of them are mere fragments. As they all are compressed in the shale it is not possible to determine the original form of the shell with certainly. The best idea of the latter is conveyed by the specimen that I have depicted in text-fig. 4 c. If we combine this specimen with a number of others we obtain the following results: — : The broader part of the shell is straight, and slightly diminishes in breadth posteriorly, then bending into a direct or faintly curved initial part that narrows markedly. The angle of divergence does not appear to be quite constant either at the broader or at the narrower part of the shell; the narrowing therefore varies somewhat in the different specimens. Unfortunately it is not possible to decide whether the shell has been bent in other directions, as HoLm described in the case of typical specimens of Torellella laevigata, which had been plastically preserved in sandstone and conglomerates. Presumably this has been the case to a limited extent only. Another important point that is difficult to decide is the section. Compression ir the shales may be greater or less, as shown by figs. f. g. in the text-fig. 4. Fortunately I discovered a fragment of this form in a piece of sandy limestone (text-fig. 4 h—i). This plastically preserved frag- ! O.E. Scuierz, Om eiegneisen i sparagmitfjeldet (N. Mag. £ N. 1892). G. Horm, Hyols- thidae etc. (S. G. U. Ser. C. V. 112. 1893, pag. 148). 3 W. C. Broccer, Norges Geologi in „Norge i ıgde aarh.* pag. 201. O. Hortepast, Hennungbygdens Alunskiferfelt (N. G. Tidsskrift. Bd. IL 1911, pag. 106). ©. Horrzpanr, lagtt. over fjeldbygningen Randsfjordens Nordende (N.G.U. aarb.ıg15 nr. 1). V. M. Gotpscrmmpt, Ein kambr. Konglom. von Finse (Vid. Selsk Skr. 1912 nr. 18). K- O. BjerLykkz, Centrale Norges Bjergbygning (N. G. U. nr. 39, 1905, pag. 33)- J. BRAsrap, Discinella Holsti-faunaen (N. G. Tidsskr. Bd. III, nr. 5. 1915). Torellella from green shales by Tu. Münster (Beskrivelse fra kartbladet Lillehammer. N. G. U. nr. 30, 1901} is probably Volborthella. S G. Horm, Zyolithidae etc. (S. G. U. Ser. C., 112, 1893, pag. 148). A. Gaveux, Om underkambr. sandstensganger vid Vänern, 1909. 1 Qr dm Où Lg 24 JOHAN KIÆR. M.-N. Kt. ment has a considerably rounder section than that given by Hoım for Torellella laevigata. The two axes of the section are related to each other as 1: 1.5. It is therefore probable that the Tomten form has had a shell with such a section. The two sides of the shell appear to have been exactly similar. The dimensions are often quite considerable. The said specimen, which I have selected as a starting point, is 15 5 mm. long. Its broader and straighter part is about 10 mm., the narrower initial part 5.5 mm. However the apex is broken off, so that I assume the initial part to have been originally 8—9 mm. long. This gives a total length of 18— 19 mm. The breadth of the shell in this greatly compressed specimen is 1.5 mm. at the broad end. Other fragments have greater dimensions and indicate a total length of 25—30 mm., with a breadth at the broad end of about 2 mm. in à compressed condition, or presumably about 1.5 mm. in the original un- pressed state. If we compare this with Horw's description of the typical Torellella laevigata Lnrs. it will be seen that the Temten form differs from the former in several respects. The shell is larger, more regular, straighter, and has a rounder section. With our existing and still very imperfect knowledge of Torellella ‘laevigata LwRs. there does not appear, however, to be any reason for separating the Tomten form as a new species, as LinnarRsson’s species differs considerably within the limits given to it by Hoım. In addition to the main form he gives in his work a var. falcata which in certain re- ‘spects reminds one of our form. However, the broad straight part in var. falcata has a greater angle of divergence than the latter, and the section is even more compressed than that of the main form. I therefore place the form from Temten as a new variety, which I name var. Holm: after Professor G. Horn, the eminent authority and worker in the field of Scandinavian Hyolithidae and related forms. Fam. Hyolithidae Nicuotson. Amongst my material from Tomten I succeeded in finding the remains of 4 entirely different Hyolithus forms. The Hyolithidae thus occupy quite a prominent position in our /Zolmia fauna. Unfortunately these forms were found only in isolated, mostly fragmentary, and badly preserved specimens. 3 of these forms will therefore be described under the name ZZyolithus sp. No. 1—3; the 4th on the other hand is so characteristic that I venture to place it under a new name. ———— 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 235 Hyolithus Eıchwaup. Hyolithus corrugatus nov. sp. (Pl. III, figs. 9—9 a.) Description: One impression of a plastically preserved specimen (Cat. No. 13, XXVII 197). Length of the remaining portion 11 mm., breadth at the broad and imperfectly preserved end 2.5 mm., at the narrow end 0.75 mm. The angle of divergence at the broad end is 15— 16", and di- minishes to about 10° towards the apex. The cross section appears to have been round, without marked compression. The sculpture is very characteristic and consists of fine, undulating, very irregular folds that run across the shell. Occurrence: One somewhat imperfect specimen from the /7o/mia shale at Temten. Observations: This form has a very characteristic sculpture and cannot be compared with any other known form. Its section indicates that it belongs to the sub-genus Orthotheca. Hyolithus sp. No. 1. (Pl. III, fig. 7.) Description: The form is quite small, length 5.2 mm., but originally about 6 mm., the extreme apex being lacking. Breadth at the opening 2.3 mm. Angle of divergence about 20°. The apex appears to be some- what slightly bent to the right, a feature which does not appear distinctly in the figure. The shell is compressed, but has evidently been flat on one side and vaulted on the other. The broad end appears to have been ‘cut straight away. The sculpture cannot be seen. Occurrence: One specimen (Cat. No. 13, XXVII, 820) from Ho/nna shales at Temten. Observations: This little form reminds one strongly of Ayolıthus confusus Hom! from the Lower Cambrian sandstone on Öland, but the ” angle of divergence of the latter is greater (30°). It may possibly be identical with Hyolithus sp. No. 2?, which is “not unlike confusus, but of more elongated form". The last-named form was found by MoBerG in the Lower Cambrian sandstone on Oland. 1 Horw, Hyolithidae, page 74. 2 Hows, ibidem, page 108. 26 JOHAN KIER. M.-N. Ki. Hyolithus sp. No. 2. (PI. HE fig. 6) Description: Only one imperfect impression was found. The greater part of the apex is lacking. The length of the fragment is 10 mm., the breadth at the aperture 6.5 mm., and at the broken end (about 9 mm. from the aperture) 3.3 mm. The angle of divergence is about 23°. The sculpture consists of somewhat irregular folds that cross the shell in a faint arc. Occurrence: One specimen, fragmentary, from the Holmia shales at Tömten. Remarks: See under Hyolithus sp. No. 3. Hyolithus sp. No. 3. (PL HL fig..8 and rr.) Description: We have two impressions of greatly compressed specimens. Length of one (fig. 8, Cat. No. 13, XXVII, 1000) is 14 mm., breadth at the aperture 5 mm., and at the broken apex 1.2 mm. The length of the other and more complete specimen (fig. 11, Cat. No. 13, XXVII, 698) is 20 mm. Both are somewhat bent; the angle of divergence at the broader part is about 20°, at the narrow part 8—10°% The shell appears to have been smooth. Occurrence: Holmia shales at Tomten. Observations on Hyolithus sp. No. 2—3: The angle of diver- gence is about the same in both forms. They do not appear, however, to belong to the same species, one form (No. 2) having a somewhat coarse sculpture, whilst the other (No. 3) appears to be smooth. It is possible that we are dealing with the same form or forms that were de- scribed by Linnarsson from the Ho/mia zone at Forsemölla in Skane as Ayolıthus sp.!. The form and the angle of divergence agree somewhat throughout. The incompleteness and poor state of preservation of the material, however, do not permit any certain identification. ! Linnarsson, De undre Paradoxides-lagren vid Andrarum (Sver. Geol. Unders. Ser. C. No. 54, 1883, page 34, plate IV, figs. 21— 23). G. Horw, Sveriges kambro-silur, Hyolithidae, page 109. | QUY Be se 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 27 Cephalopoda. Fam. Volborthellidae nov. nom. Volborthella tenuis Scum. (Pl. III, figs. 9—9a.) 3888. Volborthella tenuis FR. ScHwrpr, Ueber eine neuentdeckte unterkambrische Fauna in Estland (Mém. de l'Acad. Imp. des Sc. de St. Petersborg, Ser. VII, Tom. XXXVI, No. 2, Page 25, pl. II, figs. 27—31). 1903. A. Karpinsky, Ueber die eocambrische Cephalopodengattung Volborthella Scaminr. (Verhandl. d. Russ. Kais. Miner. Ges. in St. Petersburg, Bd. XLI, page 31.) Minute description and discussion of the systematic position of this interesting form, with many excellent illustrations. Description: The best piece is shown in Plate III. fig. 9, double natural size, and in fig. ga more strongly enlarged. (x7) The shell is 3.3 mm. long, about 1 mm. broad at the broad end, and 0.75 mm. broad at the narrow end. The former appears to be somewhat compressed, and at the narrow end the section appears to be almost round. Faint traces ef septa are seen on the outer surface. Occurrence: Only 7 specimens were found in the Ho/mia shales at Tomten. In addition to the Mikwitzia sandstone in Eastland, from which this form was first described, it has been discovered at Krasnoje Selo in the neighbourhood of Petrograde, at Lugnas in Wästergötland by G. Horw! and in the southern part of New Brunswick in North America, by MarrHEw?, at the last-named place in the upper part of the Basal Series, and in the lower part of the St. John Group. Finally, it has been shown of late, by JoHan BrAstap%, to be quite common in the Mjesen region, in the zone with Discinella Holsti and Volborthella tenuis just below the Holmia zone. Observations: On account of the rather scarce material, I have not been able to demonstrate the septa by grinding; the latter can be seen, — although indistinctly — on the outer side of the specimen depicted. However, the agreement both with Scuuipr's and Karpinsky’s descriptions and illustrations is so great that I have no doubt about the identification. "Moreover, I have had for purposes of comparison one or two specimens from Estland, these being kindly lent by the Riksmuseum at Stockholm. 1 Geol. Fóren. i Stockholm Förh. Bd. VII, 1895, page 508. On Cambrian Organismes in Acadia (Transactions of the R. Soc. of Canada, Sect. IV, 1889, page 156, Pl. VIII, figs. 5a— d). 3 Discinella Holsti faunaen ved Brästadelven nord for Gjøvik (Norsk Geol. Tids. Bd. lll, 1915, page 9, pl. I, fig. 1— 7). by 28 JOHAN KIER. M.-N. Ki. Trilobitae. Fam. Zodiscidae RAvwowp. Weymouthia Raymond, 1913. The majority of authors employ the family name Microdiscus for this interesting group of Lower and Middle Cambrian T7rzloditae!. It has however long been apparent that it would be difficult to retain this name, for Emmons first employed it for a form that proved to be a young specimen of a Trinucleus. | agree with the view expressed by RAYMOND in his little work "On the Genera of the Eodiscidae”?, and employ the family name Æodiscidae tor these forms. According to Raymonp the family com- prises 3 distinct types, for which he gives separate names: Æodiscus MATTHEW, Goniodiscus RAYMOND, and Weymouthia Raymonp. The last named, with which we are here concerned, is distinguished by lacking dorsal furrows both on the cranidium and on the pygidium. It thus reminds one of the /aevigatus group amongst Agnostidae. Weymouthia nobilis For». (PI. III, figs. 12, 12a— b). 1872. Agnostus ? nobilis Fonp. Americ. Journ. Sci. 3 ter. page 419, figs. 1— 2. 1886. Agnostus? nobilis Warcorr, Bull. 30 U. S. G. S. page 150, pl. 16, fig. 7. 1861. Agnostus? nobilis Watcott, roth Ann. Rep. U. S. G. S., page 629, pl. 8o. fig. 7, 7a. 1892. Microdiscus? nobilis. VocpEs, Ann. Geol. 4, page 383. 1913. Weymouthia nobilis. RayMonD, Ottawa Nat. Vol. 27, page 102 and 104. Figs. 15— 16. Description: The anterior border of the pygidium is straight, and continues along the sides in angularly bent facets of articulation. In front of the straight anterior border we see a comparatively narrow, facet of articulation for the last segment. The lateral edges are evenly rounded, and the posterior edge somewhat abbreviated. (?) We see a distinct, narrow marginal furrow, that is somewhat broader posteriorly; presumably it marks the doublure. The surface of the pygidium is even and comparatively faintly arched (figs. 12a—a) without trace of axis or segmentation. Dimensións: “Length. of Pygidum eee Ne 3.3 mm. Breadth » sibl Coss — HÀ. Breadth of the straight anterior border 2.8 mm. Breadth of the facet of articulation. . . 1.4 mm. 1 See e.g. P. Lake, British Cambrian Trilobites, page 30 (Pal. Soc. 1907). ? Ottawa Nat. Vol. 27, page ror. à moto ar 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 29 Occurrence: Only one impression of the pygidium of this interes- ting form was found, in the Holmia shales at Temten. (13. XXVII. 766). Observations: Unfortunately the descriptions of this small, rare trilobite are not exhaustive, and the illustrations are defective; however everything seems to show that the pygidium from Temten realiy belongs to this form, or in any case is very closely related to it. The dimensions and most important characters closely agree throughout. The Norwegian pygidium appears to be more abruptly abbreviated posteriorly, but this is evidently due to a displacement in the shales, whereby also the left side has been somewhat indented as compared with the right. Even more important is the circumstance that the anterior border is more abbreviated than in the American specimens; this however may be explained by a compression in the soft Holmia shales. I therefore consider it unnecessary to lay any particular stress on this difference. It appears very unlikely that we have here the remains of an Agnostus species, since as is well known the /aevigatus groups characterise the upper part of the Middle Cambrian. In other respects the demonstration of the existence of this form in Norway is of interest; we need only consider the following facts. An incomplete specimen was first described by Forn in 1872 from the Lower Cambrian at Troy, New York. This original specimen however, was lost, and it was only recently that another almost complete specimen was found in the corresponding beds in another North American region, viz., at Pearl Street, North Weymouth Mass, and was described by Ray- MOND. Now the pygidium of a third specimen has been discovered in Norway. This is surely an interesting instance of our deficient and casual knowledge at the present time of the extent of these ancient creatures. A single fragment, found it may be quite by chance, proves that a form which we believed to have had a very limited habitat in reality existed throughout an enormous area. Fam. Ellipsocephalidae Mattuew. Representatives of this family have long been recognised as very characteristic forms in the Lower Cambrian of Scandinavia. In the Ho/mia shales at Temten, too, Ellipsocephalidae play a prominent part. In addition to the ordinary form, which was long since depicted and described as Arionellus primaevus BRØGGER, but which preferably should be called Strenuella primaeva BRØGGER, we find at least two other forms in sufficient abundance for us to be able to define and compare them with other and 30 JOHAN KLER M.-N. KI. previously described species. Although practically speaking we have nothing of these forms beyond cranidium without free cheeks, the study of them has nevertheless proved interesting in several respects. Therefore, after describing the forms found, I propose to discuss the development and family relationship of this group of forms. It is usually the custom to refer to MarrHEw's family Ellipsocephalidae two genera that have long been well known, viz., Agraulos Corda! and Ellipsocephalus ZENKER, and also MATTHEW’s newer family Strenuella, which is closely related to E//ipsocephalus. The legitimacy and limitations of this family will be dealt with later on. In our Ho/mia shales, as in the Lower Cambrian of Scandinavia 1 generally, we find only two of these genera, viz. Strenuella MATTHEW | and Æ/lipsocephalus ZENKER, the genus Agraulos Corda according to my classification, appearing to comprise Middle Cambrian forms only. Strenuella MATTHEW. In the year 1886, MarrHEw? classified Strenuella as a sub-genus of Agraulos Corda. The type is Strenuella strenua. BıLLınss, one of the most characteristic forms of the Callavia fauna of Newfoundland. Later on both Grabau and Shimer? and Raymonp?# regarded Strenuella as an independent genus, with which view I agree. According to MATTHEW, Strenuella differs from the real Agraulos genus (type A. ceticephalus Bar.) by the following characteristics. “In the marked elevation of the parts of the head shield, the long eyelobes and the depressed anterior limb of the cheeks it resembles Zllipsocephalus ; in the short and direct posterior extension of the facial suture it also resembles this genus; the prominent glabella with depressed area behind the anterior margin of the head shield are points of resemblance to Lio- stracus.‘“ The most important of the characteristics thus emphasized are the large, posteriorally situated palpebral lobes, that commence at the marginal furrow with its somewhat extended exterior, and the unusually short posterior extension of the facial suture. In contrast to this, the real genus Agraulos ! Like J. F. Pompecxy I have adopted Corda’s old name Agraulos, instead of Arionellus. (Fauna d. Cambrium von TEjrovic und SKREJ in Böhmen — Jahrb. K. K. geol. Reichs- anstalt Bd. 45, 1895, pag. 548). On Cambrian faunas of Cape Breton and Newfoundland. (Trans. Roy. Soc. Canada, Vol. IV, 1886, Cect. IV, page 153). North American Index of Fossils, Vol. II, 1910, page 278. RAYMOND in Ch, R, Eastman, Textbook of Pal. Vol. I, 1913, page 717. po = um 4 d a 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 31 Corda with form grouped around the type A. ceticephalus Bar. have small ‚palpebral lobes more anteriorally situated, whereby the posterior extension of the facial suture becomes distinctly longer and outwardly extended. MATTHEW points out that in these respects Strenuella resembles E//rf- socephalus ZENKER. In reality these families are so closely related, especially in the Lover Cambrian, that the boundary between them is uncertain. | shall recur to this subject later on. | MATTHEW includes in the genus Sfrenuella besides the typ species strenua BırLıncs! also another American form Aallıana MATTHEW, although with doubt. To judge from the illustrations, however, the latter must be referred to Agraulos*. To the above E. S. CoBBoLD subsequently added a new species, Sfr. Salopiensis CoBBop* which belongs to the interesting Protolenus fauna at Comley in Shropshire. The species thus belongs to the uppermost part of the Lower Cambrian. We now add several form in the Scandinavian Lower Cambrian, all the species that have been described from this region as Agraulos Corda (= Arionellus Barrande) evidently belonging to this genus. The last representative of the genus from the Cambrian of Scandinavia is Agraulos depressus GReNWALL* from the Middle Cambrian (Davidis Zone) in Bornholm. However, the genus does not become extinct, but undoub- tedly continues in the Middle Cambrian Ellipsocephalus forms. Thus, although a number of species of this oldest and most primitive type of Ellipsocephalidae are known, our knowledge of their structure is still very imperfect. Indeed, in the majority of cases we only know crani- diums, and these without the free cheeks. Two species only (strenua BırLınss and Salopiensis CorBoLp) are somewhat better known, but even these far from completely. Strenuella primaeva BRØGGER. (Pl. IV, figs. 1—4, Pl. V, figs. 1— 6). 1871. Arionellus sp. LINNARssoN Om några försteningar fran Sveriges och Norges "Primor- dialzone*. (Ofvers. K. Sv. Vet. Ak. Fórh. Pag. 78.) Mentions occurrence of Arionellus fragments at Tomten with Holmia Kyerul fi. No description. 1 In the fauna of the Lower Cambrian or Olenellus Zone (Page 654) Warcorr has described a new variety, nasufa. 2 MATTHEW, The Fauna of St. John Group, IV (Trans. Roy. Soc. Canada, Vol. V., 1887. Sect. Iv., Page 132). 3 On Some Small Trilobites from the Cambrian Rocks of Comley (Quart. Journ, Geol. Soc. Vol. LXVI, 1g10, page 31). 4 K. A. Groxwatt, Bornholms Paradoxides lag (Danmarks Geol. Unders. II Ræk. No. 13, 1902, page 159). 32 JOHAN KIER. M.-N. KI. 1873. Arionellus sp. TH. KyERuLF. Sparagmitfjeldet, Pag. 72, Pag. 83, figs. 7— 9. Mentions occurrence-without description of Arionellus sp. and illustrates three specimens. 1879. Arionellus primaevus BRØGGER, Om Paradoxides-skifrene ved Krekling (Nyt Mag. for Naturv. Vol. 24, pag. 58.) Describes the form from Tomten without illustrations, 1887. Arionellus primaevus BRØGGER, G. Horm, Om Olenellus Kjerulfi. (Geol. Fóren. För- handl. Bd. IX, Pag. 22.) Mentions Arionellus primaevus BRoc. from Temten with Holmia Kjerulfi Lines. Description. This form is very common at Temten, and in my material there are a great many specimens; unfortunately only cranidiums were found, these being without the free cheeks, the pygidium entirely missing, and even the thorax extremely rare. Our knowledge of this form is there- fore, — as is the case with all Strenuella forms — very imperfect. Cranidium: The majority of the cranidiums present come from the shales and are therefore all more or less compressed and deformed. The original description was entirely based upon such material. Fortunately I also found some cranidiums in the sandy limestone beds that occur in the Holma zone. These specimens of course have their original form better preserved, and are therefore of great interest.. As however they are very rare, I will first of all describe the cranidiums from the shales, and then proceed to show in what respects the former differ from the latter. Cranidiums preserved in shales. As a whole the cranidium is comparatively flat; its length is somewhat less than the breadth between the palpebral lobes. The Glabella is markedly arched, comparatively long and narrow (varying however), diminishes in breadth anteriorly, ending somewhat sharply in front, and furnished with 3 pairs of short distinct furrows that are almost equally distant from each other. The occipital furrow distinct but narrow. The occipital segment is strongly extented in an arc posteriorly and therefore appears to be very broad. The Glabella is surrounded by distinct and rather deep furrows. The fixed cheeks and the palpebral lobes have about the same breadth as the posterior portion of the glabella and are arched; they have the appea- rance of being pressed upwards on account of the compression of the cranidium in the shales. The palpebral lobes commence far back, just near the posterior marginal furrow, and stretch forward in a faint arc until they attain the height of the foremost furrows on the glabella. From that point issue the faintly marked eye brims which are more or less distinct in an arc inwards towards the glabella, without however passing the dorsal furrows. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 33 In front of the eyebrims we see a broad and distinct depression which runs in a faint arc inwards to the apex of the glabella, and there joins the dorsal furrows. In front of this depression, which on the whole has an almost direct course straight across the cranidium, but by closer inspection shows to proceede in three faint arcs, the margin becomes a prominent broad frontal brim. The anterior margin of the cranidium ends in an obtuse angle and the frontal brim thereby obtains a triangular outline ; here and there a fine marginal furrow. (Pl. V, fig. 4.) Cranidiums preserved in calcareous sandstone. We may assume that these cranidiums have to some degree preserved their original plastic form. It is found that the shale specimens — as we might expect — are considerably deformed by pressure. The fixed cheeks and frontal brim in particular have suffered greatly, being pressed upwards and thereby giving to the cranidium a different character to that which it originally possessed. Comparing the illustrations, (Pl. IV, fig. 1—3), we notice in particular the instructive nature of the cross and longitudinal sections. It is found that the fixed cheeks originally bent downwards in a gentle arc, and that also the frontal brim must have been considerably bent downwards, so that as seen from above they appeared comparatively narrow, and did not convey such a prominent appearance as those in the usual state of preservation. The length of the cranidium is also thereby shorter in proportion to the length of the glabella, (1 : 0.6—0.64 instead of 1:0.42—0.51); but even in these cranidiums we see again the most remarkable characters of the shale specimens, particularly the markedly arched glabella with well-defined lateral limitations, and the remarkable furrows behind the frontal brims, which do not run parrallel to the anterior margin, but somewhat obliquely towards the apex of the glabella. Comparing the descriptions thus given, it will be evident that this important Lower Cambrian Sirenuella species is characterised by a compara- tively narrow, regularly conical glabella, which is rather markedly arched in cross section and well limited towards the fixed cheeks. In the shale specimens the latter are greatly compressed, so that the cranidium as a whole appears to be flatter than usual, but in specimens plastically preserved (in the calcareous sandstone beds) they bends gently downwards. The frontal brim in such specimens bends rather sharply downwards and is limited posteriorly by distinct furrows or grooves, which cut almost direct towards the front part of the glabella. In the shale specimens this frontal brim is greatly pressed upwards so that as seen from above it increases conside- rably in breadth and has a marked triangular boundary. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. KI. 1916. No. 10. 3 M.-N. Kl. JOHAN KIÆR. | { | | | | | | | | | | | (tE'o) | (LEO) | (6£'o) (geo) | (Po) (c€'0) (68'0) | (PEO) | (e£) | (S£'0) | (geo) | (Leo) | (Sz'o) (M01) 350u12.10] ye) e[[2 qv |) Er ee cc Pea ES ee | 8 | Beca c che io met. cen PEN SEE 0:0 jo Jued i10119jue Jo wpeaıg | | | | | | | | (Sho) (6v'0 | (Sto) | (9&0) | (£'o) (Eb°o) | (vo) (oS'o) | (6&0) | (gt'o) (g£'o) | (ot'o) | (Lt'o) (0.1.1 [e31d i520 39) e|[aqe[x) 9'€ med NES EN t ES t DICA ES: € I teks Dr PT Fee) jo Jıed 1o1123s0d jo yypraig (L1'0) | (go) | (o&'o) | (seo) | (8:0) | (61*0) (L1'o) | (oz'o) (61'0) (15'0) (GG'O) | (ceo) | (1z'o) : | (*1 | 60 £'e ee € E bu ber £1 bu Iu | 1 Co quouses [871100 Jo qj3uo'T | | | | | (*0'o) | (9'0) (1£'o) (gb'o) (Lt°o) (6t'o) | (gto) (V*'o) | (ero) | (0S*0) (eho) | (1S'o) | (gS'o) +++ * vogue) Jo Sur] CC a ANT es | NN GP Lt I'É 6:g f | .— Se I'£ (AT br | | | | | | ; | | (610) | (eo) (ot'o | (oto) | (££) | (18°0) (ot'o) | (6e'0) (680) | (650) | (9£'o) (Leo) (1*'0) ^o wug qejuoig Jo q3ueT BU SU vt ELO TS ae Ge "sg ins ep xS aho. oes ) : | | (921) | (ee) (1&1) | (Lo'1) (er) | (rin) | (6r) | (bi'r) (seit) | (917) (Fo'1) (gı'ı) (Sa'1) ** * wmpuvn jo Mpeaag] ol cc br S11 £r L'or C'6 8 I csl zs €¢ € ps 1 (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) | (1) (1) | (1) | (1) (1) (1) " * * * umnipiug? JO uqj3uo'7] ww6'l | cuuiS b | ‘wut | "wwlL'or | cunor | "unn£'ó | "uugg | ‘uml | ww6'g | "wug'g | “ums "uuS'b | 'uut'e i | | | | | | | | SEg Igt 98€ 606 | | gl6 LS11 | 615 * III BI 891 TA TASK |) TAS | NIAXX Pr | Lgi IIAXX EID TAs N, ON ST S1 ESE ERA ET £r £1 £r STET STET SI ere RE | eo) peunseaur suowioads "ON 369 | OV 38D | "ON 39) | ON 38D | “ON “38D | ‘ON 39) | ‘ON ‘389 | ‘ON ‘89 | ‘oN ‘389 | ‘ON 01929 | ON 199 | "ON 3999 | 1 ‘ON €r‘on | SI'ON | II'ON | oF ‘on 6 ‘oN | 8 ‘ON L ‘on 9 ‘ON | S ‘On b ‘ON € ‘on & ‘ON 9uojspueg 'o[e?) ur SEL d UBER. | sajeys ul paaiasaid wnıpıueıy 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 3 E ~~ — == Qi Dimensions: I have measured many of the cranidiums, and the results are given below in the accompanying table, which shows the dimensions in mm. and also in parenthesis the proportions when the length of the cranidium is put at I. The various figures seem to show a conside- rable difference in breadth, but in some cases these differences are due to the state of preservation. It must be observed that the various distances are not measured along the curve of the cranidium but are projected on a plane parrallel to the longitudinal axis of the cranidium. Thorax. Only one or two isolated fragmentary thoracic segments have been found. Text-figure 6a shows one of them enlarged; we see two thoracic segments, the posterior one being somewhat well preserved on the right side. The axis has a comparatively broad appearance. The pleura has a distinct, faint, oblique furrow, and the anterior raised portion extends as a comparatively long, slightly bent pleural spine. Free cheeks and pygidia were not found. Hypostom. In all probability a quite small — only about 2mm. long — hypostom belongs to this form. (Pl. V, fig. 6.) It is somewhat incomplete, the anterior wings being absent. It is elliptical, with prominent arched oval body. The latter narrows markedly backwards, and is there surrounded by a narrow, arched, almost half- moon shaped part (posterior section), The anterior parts are lacking in the specimen, but the posterior parts are clearly visible on one side; They form a somewhat broad rim that is cut off posteriorly in an abrupt way. The maculae are not visible. As the hypostom of the Eiiipsocephalidae are but little known, this small but unfortunately somewhat incomplete specimen is of considerable interest. It appears to be specially characterised by the circumstance that the poste- rior section of the central part of the Hypostom embraces the oval body in a more arched way than is usually the case, and that the posterior wings are very prominent and flatly extended. The last named character in particular makes it differ from the hypostom of Agraulos difformis Ang. which was described by BReGGER!. It is noteworthy that neither this species of Eliipsocephalidae nor any of the others were found in complete specimens in the fine clastic Holmia shales at Temten, whilst Mesonacidae are often found whole. As a matter of experience we more often find complete specimens of small than of larger forms. This is probably due to the fact that the segments of Ellipsocephalidae are more loosely attached to each other than is the case with Holmia and Kjerulfia. In the two latter I have succeeded in 1 Paradoxidesskifrene ved Krekling (Nyt. Mag. f. Naturv. Vol. XXIV, pl. IV, fig. 7). 36 JOHAN KIÆR. M.-N. Ki. demonstrating a remarkable articulation apparatus that is not found in other Cambrian trilobites, and by reason of which the segments evidently have greater chances of remaining united even when the connecting membrane has disappeared. In the case of E//?psocephaltdae there is presumably no such condition, and the separate segments at last are parted from each other by the slightest movement of the water. Occurrence. Cranidiums of this form are extremely common in the Holmia shales at Tomten, and a large amount of material is present. Also found in a piece of sandy limestone from the same locality. Observations. Having now determined the typical Strenuella primaeva BRØGGER as exactly as the material available permits, we may now proceed to compare it with other forms. Arionellus primaevus BRØGGER, which I here refer to the genus Strenu: ella, is mentioned from several Swedish localities. Thus Linnarsson described it in his work »De undre Paradoxideslagren vid Andrarume«!. He there givens as quite a typical specimen a little cranidium — only 5 mm. long — from the mica sandstone at Forsemella (PI. IV, fig. 3). Presumably we have here the same form as that from Tomten, although the glabella to judge from the enlarged figure is somewhat longer and broader than in any of the Norwegian specimens measured. Fig 4 represents the larger form of which several specimens were found in the usual coarse shales in the same locality, and which was also found at Gislöf. The dimensions of the cranidium considerably exceed those of all the specimens in my material ; yet although its remarkable breadth — as pointed out by Linnarsson — “appears to agree with the characteristics that according to BARRANDE's description appear to distinguish old specimens of Agraulos ceticephalus Bar., it seems to be most reasonable to regard them in the same way as the former. Linnarsson therefore united them — at least provisionally — with primaevus BRØGGER, with which the proportions of the cranidium closely agree. The form of the glabella, however, by its more rounded and pointed contours differs from that all of my specimens, and to such a degree that it is probably better to place it as a separate variety or closely related species until a real transition form has been discovered. In »Studien über das nordbaltische Silurgebiet« 1,1 C. Wıman described an Strenuella form from a loose block of bituminous Olenellus sandstone, which he calls dalticus. It is a very large and flat form, with a length of cranidium approaching 19.5 mm. It appears to be very near primaeva, nearer in fact than Wıman believed. He states that it differs from the 1 Butt, of the Geol. Inst. of Uppsala, Vol. VI, 1902. ee u 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA, 37 latter species by its broader frontal brim and a distinct furrow between that and the glabella. Both forms, however, agree in these respects, and also in the majority of the other proportions of the cranidium. The glabella however, is comparatively longer and the cervical ring much shorter (narrower). In other respects, as we have shown, óa/fica is distinguished by a more considerable size and a flatter form, with on the whole less marked - features. We must also notice the disapperance of the glabella furrows, all of which peculiarities may be regarded as due to the circumstance that we are dealing with large and old specimens. The narrow cervical ring and the somewhat longer and therefore comparatively narrower glabella are factors that prevent me from definitely placing this form with the true primaeva. The Strenuella form described by MoBrERG! from Tornetræsk as primaevus, also does not agree entirely with the typical form from Temten. The specimens were found in a gray clay shale (Beds No. 23 in profile Il), i. e.-a similar method of preservation. The dimensions there are also greater, the length of the cranidium being about 15 mm. The specimen most in conformity is that depicted in fig. 1, this agreeing well with the Norwegian specimens; the cervical ring, however, has a remarkable trian- gular form, but it is conceivable that this is an exception. | The forms of the cranidiums are less marked, which may possibly be due to the fact that the specimen is large and old. The two other speci- mens that are depicted differ more widely. In both cases the cranidium is comparatively narrower than in the Norwegian form, the cervical ring is not so long (broad), and the glabella is more rounded at the sides and in front In this respect the form agrees with the large specimen from Skaane. The only Swedish specimens which we may venture to identify — al- though not without some hesitation — with the real frimaeva BRØGGER, are therefore Linnarsson’s little specimen from Forsemólla and MosERG's specimen fig. ı from Tornetræsk. The others differ too widely. At the same time both the above and Wıman’s balticus are so near the Norwegian form that they may be regarded as varieties of the latter. Moreover they come from corresponding horizons. I will therefore here separate the following forms: Strenuella primaeva Broc. Forma typica. The typical form from Temten. 1 Bidrag til kànnedomen om de Kambriske lagren vid Torneträsk. 1908. 38 JOHAN KIER. M.-N. Kl, Strenuella primava Brec. var. baltica, Wıman from the North Baltic Olenellus sandstone (loose blocks), specially notable for its short cervical ring and its long, narrow glabella. Strenuella primaeva var. rotundata nov. var. The type of this species is Linnarsson’s large specimens from the gray wacke shales at Forsemella; in all probability also includes MoBERG's specimens Fig. 2—3 from Torne- træsk. It is specially distinguished by its more rounded glabella. Leaving Scandinavia, we find in the eastern part of N. America (New- foundland) a form that approaches very closely to the above Scandinavian form, viz. Strenuella strenua BiLLınss. Warcorr's zasuía in particular appears to offer many points of resemblance. The glabella, however, is shorter and broader, and the pleura of the segments according to SHIMER’S description appears to have a different construction. With the main form: it is one of the typical fossils in the Ca//avia fauna (e. g. Manuel’s Brook Section), which as regards age probably agrees closely with the Scandinavian Holmia fauna. Strenuella Linnarssoni nov. sp. (Pl. IV, figs. 5—6, V. figs. 7— 10.) 1883. Ellipsocephalus Nordenskjöldi LwRs. p. p. LiNNARssoN. De undre Paradoxides lagren vid Andrarum. (Sveriges geol. unders. Ser. C. No. 54, page 2r, PI. IV fig. 2). The specimen depicted in fig. 2, classified by Lrnnarsson as Ell. Nordenskjöld:, is probably the form described here. 1902. Arionellus primaevus Broc., C. Wimax, Studien über d. nordbaltische Silurgebiet, I (Burr. of the Geol. Inst. of Uppsala, Vol. VI, 1902, P. 44). WIMAN observes in a footnote that the original of Lınnarsson’s fig. 2, Pl. IV, (See above) appears to be an Arionellus primaevus. Description. This species also is imperfectly known, only the cranidium (without free cheeks) and isolated segments having being disco- vered. It is found only in the calcareous sandstone and it may therefore be assumed that the specimens have preserved their original form quite well. The Cranidium is comparatively well rounded, its length somewhat less that the breadth. (Without the free cheeks). The Glabella is slightly arched, comparatively broad posteriorly, dimini- shing greatly. in breadth anteriorly and markedly rounded in front. It is provided with 3 distinct pairs of furrows, these being situated at an almost equal distance from each other, and are less marked in older specimens. The posterior pair of furrows are bent backwards strongly, the middle pair less so, and the foremost pair almost vertical to the axis. On the anterior rounded part of the glabella we often see an indistinct furrow, that cuts right across. (Pl. IV, fig. 6.) E 1 | ' 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 39 The occipital Furrow is very marked and broad, and appears to be deeper according to age. The occipital segment is comparatively narrow and is not extended backwards. The Glabella is not limited by distinct dorsal furrows. The fixed cheeks are narrower than the posterior part of the glabella and bends downwards in a gentle arc. The palpebral lobes commence by the posterior marginal furrows of the cranidium, the latter being well marked and increase in breadth outwards, stretching in a rather strong arc forwards until they attain the same height as the 3rd pair of furrows of the glabella. A comparatively well limited ey ebrim runs from this point inwards towards the central part of the foremost lobe of the glabella, without however, reaching the latter. In front of the eye-brims and the glabella there runs a shallow and comparatively narrow impression, — arched or slightly angular — across the cranidium, limiting a faint, arched, frontal brim. The anterior margin proceeds almost parallel with this impression, and the frontal brim for that reason does not acquire a triangular outline as in the preceding species. The sculpture consist of fine, impressed points. Dimensions: The dimensions and proportions of the Cranidium will be seen in the following table. As is evident, the species attains to a more considerable size than Strenuella primaeva BReGGER. Amongst the specimens measured, No. 3 in particular differs from the others in certain proportions. We may compare it especially with No. 2, which is of the same size. Both lie in the same piece of calcareous sandstone, and are depicted on plate IV, fig. 5, and plate V, fig. 8. Both cranidiums are com- pressed, No. 3 most of all. The glabella of the latter must have been disproportionately long and narrow by this deformation. | Nor .| No.2 | No. 3 | No. 4 Cat. No. | Cat. No. | Cat. No. ; Cat. No. B.K.x |B.K.65a | B. K. 65b |A.K. 171 Specimens Measured 4.7mm, | 12,2 mm, | 12.3 mm. | 16.5 mm. Een ot, Cramdiüm- - - . uum 22 2e : ec. (x) (1) (x) (1) idi 5.6 15 13 195 5 5 FE ren pren Due SEE fe Ss (1.19) (1.14) (1.06) (1.18) 5 oi 0.7 2.9 2.6 ee from the anterior margin to the glabella ES Ex fe (0.18) 3 7-2 8 Io Penethrofthe Blabella $2154. 41. 2 es CMS Mom pe | (o.61) eth c ipi I 2.I 1.7 3.5 Peneth of occipital. segment «x... 1202 == 2.00 Fe hay ee satay rn Dosterior. breadth: of slabella. "2%, 2. & 3% 51 35 9-5 (0.57) (0.55) (0.44) | (0.57): 2.1 Sn (4.5) 8 A i ESS RE A PIE à | nterior breadth of glabella. . "inan Twy AN EN 40 — JOHAN KIÆR. M.-N. Ki. Segments: One or two fragments of isolated thoracic segments have been found together with cranidiums of this form; they presumably belong to each other, although it is possible that they belong to Ellipsocephalus Nordenskjöldi, which is found in the same bed, although somewhat less frequently. One of the segments is shown in the textfigure 6. It is broad, strongly built, with broad furrows on the pleura, and a short, broad, receding pleural spine. Occurence: Common in loose pieces of calcareous sandstone beds, which occur at the old cutting in the Ho/mia shales at Tömten. They undoubtedly come from the shales, but probably from a horizon that lies above the real Holmia shales. From the calcareous sandstone beds in the gray shales at Evjeviken, we also succeeded in preparing a distinct cranidium of this form. (Pl. V, fig. 10.) This species is not found in the real Hol/mia shales, but on the other hand is extremely common in and the most characteristic form of the calcareous sandstone beds somewhat higher up. The latter might therefore be called Strenuella limestone. Observations: Only cranidiums are known, and these without the free cheeks. The species is easily distinguished from Strenuella primaeva BRec. by its comparatively short and broad: glabella, which is markedly rounded anteriorly, and is there often intersected by a foremost (4th) furrow, furthermore by its short cervical ring, by its narrower fixed cheeks, and by the different form of its frontal brim. It was probably first depicted by Linnarsson, fig. 2 of his E//ipso- cephalus Nordenskjöldi. The fact is, the cranidium here depicted cannot very well belong to this form, and this was noted by Wiman, who had studied the original specimen. (See page 38.) It agrees very well with the Norwegian specimens as regards the characters and proportions of the cranidium. However, a direct comparison with the original specimen is desirable. MoBErG! described and depicted a closely related form from Tornetræsk, under the name Zllipsocephalus Nordenskjöldi Lxrs. Judging from the figure it is scarcely possible that this cranidium can belong to Linnarsson’s species. It should preferably be regarded as belonging to a Strenuella form, the latter being closely related to the one described here. However, the breadth of the cranidium is much greater, and the length of the glabella much greater in proportion to the length of the head. For the present, therefore, these forms cannot be united. ] Bidrag til kannedomen om de Kambriske lagren vid Tornetrask. 1908. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. - 41 Ellipsocephalus Zenker. The type of this family is the old and well-known Bohemian form Ellipsocephalus Hoffi ScCHLOTHEIM, that is so common in the famous fossili- ferous Paradoxides shales at Skrej that it is probably found in all museums. This and several other Middle Cambrian forms exhibit a very marked peculiarity, which characterised the genus, viz. a glabella of almost even breadth, although slightly drawn in between the palpebral lobes, the glabella also being angularly pointed at the anterior, the occipital ring also being either entirely or almost effaced. The position and form of the palpebral _ lobes, and the short posterior branch of the facial suture agree entirely with Sfrenuella. In the older forms the first peculiaritys disappear more and more. The occipital ring becomes distinctly marked and the glabella assumes a more Sfrenuella- like form. This is especialiy so in the case of the forms in the Scandinavian Lower Cambrian, and which have been referred to Zllipsocephalus, but which in reality might just as well be regarded as Strenuclla MATTHEW. As however, in the latter, the trans- formation of the glabella in an Ellipsocephalid direction has commenced, and that transformation can be pursued to the typical Middle Cambrian species, we appear to be justified in uniting the whole of this series into one genus, the limitations of which towards Sérenuella thus become uncertain. Ellipsocephalus Nordenskjéldi Lnrs. (PL IV, figs. 7—8, pl. V, figs. 11—13). 1873. Arionellus sp. pp. TH. KjeruLF, Sparagmitfjeldet, Pag. 83, fig. 6. Illustration of head shield of this form as Arionellus sp. 1883. Ellipsocephalus Nordenskjöldi, Linnarsson. De undre Paradoxides lagren vid Andrarum, (Sveriges Geol. Unders. Ser, C. No. 54, pag. 21, Pl. IV, fig. 1). Describes and depicts this form from the Graavakke shales at Andrarum. Fig. 2 as mentioned by C. Wiman! is not this form. In the present work it is regarded as Strenuella Linnarssoni nov. sp. Description: Only cranidiums without free cheeks are known of this form. The Cranidium is comparatively flat, and its length is conside- rably less than the breadth (without free cheeks). The Glabella is sharply marked but without distinct dorsal furrows; in smaller specimens it is comparatively strongly arched, whilst in larger ones it is flatter. It is almost of even breadth, with nearly parallel sides, the anterior region being rounded or slightly pointed to an angle. There are three pairs of faint but distinct furrows; the most posterior ones are more bent backwards 1 Studien über das nordbalt. Silurgebiet ı (Burr, of the Geol. Inst. of Uppsala, Vol. VI, IQO2, page 44). .42 JOHAN KLER. M.-N. Kl. than the other two. The occipital segment is narrow, and faintly rounded posteriorly. The fixed cheeks with the palpebral lobes are narrower than the glabella and extend almost horizontally in an outward direction. The Palpebrallobesarelarge. They commence at the posterior marginal furrows, which as in Strenuella are well developed and increase in breadth outwardly ; they then run in a somewhat marked arc forwards until they attain the height of the foremost furrows of the glabella, and continue as a faint, arched eye brim towards the frontal lobe of the glabelia, without however reaching the latter. In front of the eye brims there runs a deep, gutter- shaped impression towards the apex of the glabella, and continues as an are in front of it. In front of this impression there is a distinct frontal brim, which is broadest in the middle and narrower towards the sides. As is the case in kindred forms, this frontal brim sinks markedly when the cranidium is not flattened by compression. (Pl. IV, fig. 7a.) As the frontal margin of the cranidium is somewhat markedly arched, the frontal brims obtain a slightly triangular outline although very much less so than is the case with Strenuella primaeva BRØGGER. Dimensions: The cranidium often attains the same dimensions as that of Strenuella Linnarssoni. The measurements and proportions are shown in the following table: — - " - . Specimen | Specimen | Specimen Specimens measured No | No: 2 ae I 7.8 mm. | 11.5 mm! 16 mm. Bensthrofsthe- Cranidumer 9:299 19 2: 2: 9 9 neh cine (1) (1) | (1) IO 16 18 EreadthFobw jf =) Peut tal st con ee (3:18) (1.38) | (2.12) PenrtbrofferontaltE Une - Ne 1.3 ae a (0.177) |» (0:2) 0203729 Le 2 2 5:3. (fe 5110 M E ngthzofeGlabellade cec EN RENE uc (0.68) (ares) (0.75) Length of occipital Ring. . ...... on t D eng thwopsoccipitale kane ee reais Gay, doc (0.15) (0.15) (0.13) ÉcStenonpBreadth io iGlabe la 9-2 525 2 7 01 1 37 > | 1.3 (0.47) (0.52) | (o.45) AmterniorsBreadthyoBGlabellaW 9989.02 05021299 21 1B 3:5 eun | 1 (0.44) | (0.49) | (0.43) As will be seen from the above, specimen No. 2 differs especially by the apparent greater length of the frontal brim; this is due to an elevation of the latter. On account of pressure, the glabella also of this specimen has become broader than usual. lt is of interest to note that anteriorly the glabella is at times rounded and at others slightly pointed angularly; in this respect the species — as already mentioned by Linnarsson — appears to vary greatly. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 43 Occurrence: This form is found comparatively rarely in loose pieces of calcareous sandstone beds at the old section in the Holmia shales at Tomten. They presumably belong to a horizon that lies above that of the true Holmia shales. Only one cranidium was found im the latter. (Pl. IV, fig. 8.) Observations: The specimens which I include here, constitute a well-defined species in the fauna described in this work. In the main it appears to agree in all respects with Linnarsson’s Æ. Nordenskjeldi, which unfortunately is somewhat badly depicted in Linnarsson’s work. The proportions of the cranidium appear to agree very well. Several of the Norwegian specimens, however, differ from the undoubted specimen depicted by Linnarsson (Linnarsson’s fig. 17), in that the Strenuella-like glabella is more rounded anteriorly. In his description however, Linnarsson says: » The anterior contours are almost straight, in some specimens rounded, in others with indications of an angle'!. However, it may be questioned whether the specimens with an anteriorly rounded glabella which are menti- oned by Linnarsson, might not be referred to the type that is depicted in fig. 2, and which in my opinion is a new Strenuella form. With respect to the frontal brim he observes that it does not appreciably diminish in breadth towards the centre; it should therefore be of uniform breadth, whilst the Norwegian specimens are somewhat broader towards the middle. However, the similarity is so pronounced that for the present 1 must regard them as one and the same form. The form described by MoBerG from Tornetræsk as E. Nordenskjoldi Lwrs., on the other hand I must regard as a Sirenuella, and most nearly related to my Str. Linnarssont. Wimax on the contrary described an Zllipsocephalus (latus Wimax) from loose sandstone blocks in Aland which undoubtedly is very closely related to our form. The character and proportions of the cranidium fully agree, with the exception of the breadth, which is considerably greater. It is conceivable that in this form, as in others that have been described, there is a broad and a narrow form belonging to the same species, and that this difference is not of very great importance. My material, however, does not enable me to settle the question. Moreover, as the glabella lacks lateral furrows both in the large and small specimens, this north Baltic form must be regarded as constituting a special and allied species. We have thus two closely allied E//ipsocephalus forms in the Lower Cambrian of Scandinavia. They specially differ from the Middle Cambrian forms by 1 A variation of the same kind is also apparent in the Norwegian specimens. 44 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. the circumstance that the occipital ring is distinct, and even sharply marked, and that the glabella has a more Sfrenuella- like character. The latter is shown by the slight diminution in breadth towards the anterior, and by the glabella being sometimes rounded and at others slightly pointed, and provided with distinct furrows. Eliipsocephalus Nordenskjoldi thus represents a complete transition form between the two genera. The Development and Relationship of the Ellipsocephalidae. In describing the Norwegian species and genera of Æ/hpsocephalidae, I have several times had occasion to mention the phylogonetic development that is clearly traceable within the family. I will now give a collective account of these conditions. As mentioned in the foregoing pages, the Scandinavian Lower Cambrian contains a number of closely related forms, some of which evidently belong to the genus Strenuella MATTHEw, whilst others constitute a distinct transition to Elipsocephalus ZENKER and have in consequence been referred to that genus. The difference between these genera, however, is slight in the Lower Cambrian, a fact that will be best seen by a study of the figures in plates IV—V. Of these two genera, Strenuella MATTHEW is the most original, and we may therefore first consider that more closely. The genus appears in the upper part of the Lower Cambrian in Scandinavia, and in the easterly part of N. America, in both regions almost contemporaneously. In Scandinavia it belongs to the Æo/mia fauna, in the Atlantic provinces of N. America to the Callavia fauna. It is possible that it occurs in the Pacific regions in still older beds!. In both of the above mentioned regions Strenuella forms appear to be the most common and the most characteristic fossils, and have thus played a prominent part in the faunae in question which belong to the upper part of the Lower Cambrian. From America we know the type forms Str. strenua. BILLINGS with var. nasuta WALCOTT*. From Scandinavia we have Str. primaeva BRØGGER, and the very closely related species — or rather varieties — baltica Wimax and rotundata (nov. nom.), and also Str. Linnars- son! NOV. Sp. 1 In Warcorr's work „Cambrian Sections of the Cordilleran Area“ (SmirHs Misc. Coll, Vol. LIII No. s, 1908) several Agraulos are mentioned from Lower Cambrian. These forms are still undescribed, and it is therefore not possible to decide whether they are Strenuella or typical Agraulos forms. They presumably belong to the former genus which is mainly Lower Cambrian. Sd 2 This form, which MarrHEW gives as Strenuella (?) Halliana, does not appear to be referable to that genus, but to Agraulos. (The fauua of St. John Group, No. IV, Trans. Roy. Soc., Canada, Vol. V. 1887, Page 132.) "p Cr 1916. No. ro. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 45 Still higher the genus is found in the Protolenus fauna which can be assumed to belong to the youngest part ofthe Lower Cambrian. In this fauna CoBBoLp! found the interesting Str. Salopiensis Cos. in Shropshire, and possibly also other species. The youngest Strenuella forms are an undeter- mined species from the Paradoxides intermedius fauna in Shropshire, which about corresponds with the Tessin! zone, and also Str. depressa GReNWALL? from the Davidis- zone in Bornholm. The genus thus extends from the Lower Cambrian up to the middle part of the Middle Cambrian, but the main extension may be said to be in Fig. 5. a. Almost perfect specimen of Sfrenuella strenua Bi. after SHIMER (2/1). 6. pygidium of Strenuella strenua Bit, after Warcorr. c. pygidium of Strenuella sp. after MoBerG. b-c are strongly enlarged. the upper Lower Cambrian and the older part of the Middle Cambrian. The Middle Cambrian species are confined to the Scandinavian and English regions. Although we know a considerable number of species of this genus, our knowledge of their structure is still very limited. As regards the majority of them, indeed, only cranidia without the free cheeks have hit- herto been found, and it is only in the case of one or two species that we have certain knowledge of the structure of thoracic segments and pygidium. The most complete specimen of a Sfrenuella that has hitherto been found was described by H. W. Suimer from the Lower Cambrian at Mill Cove, North Weymouth, Massachusetts and belongs to BırLıng’s variety Str. strenua (Text. fig. 5a). It shows the cranidium with free cheeks and 9 segments. The free cheeks are narrow, and extend as short, broad 1 E. S. CoBBorp. „On Small Trilobites from the Cambrian Rocks of Comley“. (Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. 66, 1910, p. 31.) 2 E.S. CosBorp. „The Trilobite Fauna of the Comley Breccia-Bed. (Quart. Journ, Geol. Soc., Vol. 69, 1913, p. 32) 3 Bornholms Paradoxideslag. (Damn. Geol. Unders. II. Ræk. No. 13, 1902, p. 159.) 46 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. genal spines. The segments have a markedly arched axis and geniculated, furrowed pleura, that extend as short and rather sharp spines that extend outwards (about the same as in Ellipsocephalus Hoffi Scui.). The state of preservation, however, appears to be rather imperfect, so that my impression is that the finer details cannot be seen. We do not know the number of the segments nor have we any knowledge of the pygidium, although the latter presumably is known from a kindred form Sér. strenua var. nasuta WALcoTT!. It is only about 2.5 mm. long with a broad axis that does not extend right out to the posterior margin, and is furnished with 3 transverse furrows; the lateral portions are without furrows and have a strongly receding anterior margin (fig. 5b). Its form reminds us somewhat of the pygidium in Agraulos ceticephalus BARR?. MoßgErG? described the pygidium of the Scandinavian form from Torne- træsk, which is of about the same age. It is very small, being only slightly more than r.5 mm. long. It is not much broader than it is long, has a powerful, long, arched rhachis, narrow and somewhat arched lateral parts, and a quite narrow outer margin. Rhachis shows 2 pairs of furrows, whilst on the other hand the pleura have 3 pairs (fig. 5c). Thus it resembles neither the pygidium of the Middle Cambrian Agraulos ceticephalus Bar. nor that of the corresponding Ellipsocephalus forms, which as is well known have short pygidiums that are markedly extended in breadth. A somewhat better known form is Strenuella Salopiensis CoBBOLD from the Protolenus fauna in Shropshire. Of this form CoBBorn described the cranidium, the free cheeks, segments and pygidium *. | All these segments are found isolated only. As the same bed also contained what is called an Anomocare of corresponding dimensions, it is uncertain to which form the segments discovered should be referred. In my opinion, however, CoBBoLD’s Anomocare forms can hardly be referred to the Angelins genus, but should rather be considered to belong to Strenu- ella. They seem to me to lie very close to his Str. Salopiensis. They mainly differ from the latter by the form of the frontal brim, but this also varies greatly in the Scandinavian form. The cranidium closely approaches both the American Str. strenua Bizuiwes and the Scandinavian species, e. g. Str. Linnarssoni nov. sp. They are specially distinguished by their The fauna of the Lower Cambrian or Olenellus fauna, pl. XCVII, fig. 2a. BARRANDE, Syst. Silur. de la Boheme, Vol. I, pl. 10, figs. 8— o. As shown on page 37, the form, to which MoßErG refers the two isolated pygidiums, that were discovered, is either Strenuella primaeva BRØGGER or an allied species. 4 On Some Small Trilobites from the Cambrian Rocks of Comley. (Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. 66, 1910, p. 31.) 1 9 n 3 | | 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 47 - unusually broad free cheeks and the long spines on the occipital ring. The free cheeks that are referred to the above form, in contrast with Sir. strenua Bizz. have long, curved genal spines. The segments have a marked Ellipso- cephalide form, with the marked geniculation of the pleura and well-defined oblique furrows. The rachis rings have either long vertical spines, or only quite short ones, and the pleura extend into short, deflected spines; presu- mably this applies especially to the central ones, whilst those in front are more evenly pointed. The pygidium is small, and strongly ‘resembles that described by Warcorr for Str. strenua, var. nasuta Wavtcotr. The axis however, is smooth without furrows, is still broader, and extends right out to the posterior margin. The pygidium is not known in the case of the Norwegian forms, but on the other hand I have been able to describe a number of segments that in structure closely resemble those described by CosBoLpd. The tiny deflected spines of the pleura, too, could be distinctly demonstrated. Median spines however, were not found. As will be seen, no Strenuella species is known in complete specimens nor can any be reconstructed with full certainty, for several structural features are still unknown. Thus we are still uncertain as regards the number of segments. SHIMER believes that in the case of Strenuella strenua BırLınss there were scarcely more than 12 segments. However, this is not probable. It is true that E//ipsocephalus Hoffi SCHLOTHEIM has only 12; but the older and completely known Æ. polytomus Linnarsson has 14, and the same number is seen also in E. Germari Bar. Since in the case of the Mesonacidae and other Cambrian families, the number of segments may be assumed to have undergone a reduction in the course of phylogenetic development, in the case of the old Strenuella forms the number can scar- cely have been less than 14; probably there were considerably more. Remarkably enough, several of the body parts appear to have varied greatly in form. This is the case with the free cheeks, the rhachis and pleural spines and also the pygidium. As regards the free cheeks, they are known in the case of two species only, Sirennella strenua. Bittincs and Salopiensis CoBBorp. In the former they end in short, broad spines, in the latter in long and narrow ones. As the development that can be demonstrated in the E//ipsocephalidae ends in a complete reduction of the genal spines, we must assume the last mentioned form to be the most primitive of the two. This is confirmed also by a consideration of the form of the segments in the case of Strenuella strenua BILLINGS, for according to SHIMER’S description, the pleura are short and pointed, nearly as in the case of Ellipsocephalus Hoffi ScaLotHeim, whilst in Æ. Salopiensis they extend into 48 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. short, deflected pleural spines, and this is undoubtedly the original condition. I refer to the text-figure 6, which show the gradual reduction of the pleural spines, from forms like those in Strenuella primaeva BRØGGER to Zllipsocephalus Hoffi BARRAND. In this respect Strenuella strenua BıLLınss seems to show a far advanced stage. a Fig. 6. Thoracic segments of a Strenuella primaeva Bxoccer b Ellipsocephalus Nordenskjöldi LNrs. c Ellip- socephalus muticus LNRS. d Ellipsocephalus polytomus Lnrs. e Ellipsocephalus Hof fi Bar. Showing the gradual reduction of the pleural spi- nes in these forms. a, 5, d, and e after specimens in the pal. mus. in Kristiania, c after LiNNARSSON. All figures are enlarged. The spines on the rhachis appears to vary greatly; this condition, however, often varies most strongly in closely related trilobites. As far as the pygidium is concerned — as mentioned — the known pygidiums of Strenuella strenua Biz. var. nasuta WALcorr and Salopiensis CoLBoLD, are quite different from the two pygidiums that were described by MosBerc from Torneträsk and which he referred to the Strenuella form . occurring there. The pygidiums that were described in the case of the two first forms, on the other hand, entirely agree in all respects; they remind one somewhat of the pygidium of the Middle Camerian Agraulos ceticephalus BARRAND and differ still more from the pygidiums that are marked- ly extended in breadth in the Middle Cambrian Ellipsocephalus forms. Of these pygidiums, that described by Moserc should probably be considered to be the most primitive. All of these pygidiums have a very small size and indicate a great number of segments, which parti- cularly in the posterior regions of the thorax may be considered to have been small and markedly decreasing in breadth. It is especially this difference in the form of the pygidium that might justify a separation of the Scandinavian species into a special genus. However, it seems best to defer this until fortunate discoveries may enable us to obtain a more complete knowledge of the structure of these old forms than we at present possess. 1 We must remember, however, that all these pygidiums were found isolated; there is however, an extreme probability that they belong to the said Strenuella forms, 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 49 With the Lower Cambrian Sfrenuella forms in Scandinavia there appear the oldest representatives of the genus E//ipsocephalus. Unfortunately we have a knowledge only of cranidiums (without the free cheeks) and the thoracic segments; but taking everything into considera- tion the forms may be considered to be intermediate between Strenuella and the Middle Cambrian species of Zllipsocephalus. They are often so similar to Strenuella, that in consequence we might be inclined to refer them to that genus. The occipital ring is always very distinct, often sharply limited, and the lateral furrows of the glabella are often distinct like those of Ellipsocephalus Nordenskjöldi LxRs.; but the more parallel limits of the glabella, which is often slightly pointed to an angle, clearly point towards typical Middle Cambrian species of Eilipsocephalus. The oldest Middle Cambrian forms also strengthen this view, for in several respects they are situated between the Lower Cambrian species and the most specialised species, Zllipsocephalus Hoffi Scur., which is the type of the genus. In the North American Profolenus Fauna in New Brunswick, which is older than any of the known Scandinavian Middle Cambrian faunae, we find two such forms, Zllipsocephalus galeatus MATTHEW, and grandis MATTHEW |, These two forms strongly remind one of El. Nordenskjüldi Lyrs., with their distinct occipital ring and distinct furrows on the glabella, but the latter is more strongly extended anteriorly and thus more similar to El. Hoffi Schr. The segments, too, appear to approach that form, appa- rently showing a complete reduction of the rudimentary spines. Ellipsocephalus vetustus PoMPECKJ? too, from the quartzic conglomerate sandstones and gray-wacke sandstones of Kamennä hurka in the neighbour- hood of Tejrovic in Bohemia, lies very close to our Lower Cambrian forms. The Scandinavian Middle Cambrian species, of which our more exten- sive knowledge is due to the researches of Linnarsson, in several respects appears to form an interesting intermediate stage between our Lower Cam- brian forms and the type of the family Zllipsocephalus Hoffi Scan. At the present time we are acquainted with 3 species from Sweden, Ellipsocephalus polytomus Lnrs. from the Paradoxides Olandicus zone in Øland, EI. muticus ANG. and El. granulatus Lyrs. from the Paradoxides 1 Mattnew, Illustrations of the Fauna of the St. Joan Group. (Transact. Roy. Soc. Canada, Vol. XI, 1897. pp. 103—105, pl. XVII, figs. 6—7). 2 J. F. Pomreck]. Die Fauna des Cambricum von TEjRovic und SKREJ in Böhmen (Jahrb. d. k: k. Geolog. Reichsanst. Bd. 45, 1895, pag. 552, pl. XVII, fig. 3.) Vid.-Selsk. Skrifter. I. M-N. Kl. 1916. No. ro. 4 50 JOHAN KLER. M.-N.Kl. Tessin! zone in Øland and in Nerike!. Remarkably enough, the last two appear to be the least modified. In E. granulatus Lars. the occipital ring is still well marked and the lateral furrows of the glabella distinct, whilst in muticus ANG. they are indistinct, the form of the glabella in the latter seeming more Sérenuella- like than in the former”. The free cheeks do not appear to be known, nor is the number of segments and the pygidium. On the other hand some segments were found of Æ/. granulatus LxRs. It is interesting to note that these end in small and slightly deflected spines. | The latter evidently corresponds to the little pleural spine in the Lower | Cambrian Strenuella and Ellipsocephalus forms, but is even more strongly reduced. (Textfig. 6.) | In the case of the somewhat older E. polytomus Lnrs., which is fully known in an excellent state of preservation, these spines have almost disappeared. Linnarsson does not mention them in connection with this species, but in specimens in the Palaeontological Museum at Kristiania from Öland, however, they can be clearly seen in the middle and posterior segments as extremely short spines that might easily be overlooked. In this form the cranidium is further differentiated in an Zllipsocephalide direc- tion. The occipital ring has almost disappeared, the lateral furrows of the glabella can no longer be seen, and the free cheeks are rounded without spines posteriorly. Unfortunatety we do not know how this feature has been in the Lower Cambrian species, but there is strong evidence that they had genal spines like the Strenuella forms and the Middle Cambrian El. Germari. The pygidium has the same characteristic short, broad, extended form as that seen in £7. /7offi Schr., to which species the former is closely allied. The number of segments is 14. It is but a short distance from this form to Z7. Hoffi SCHLOTHEIM, the most typical and earliest known species of the genus from Bohemia. As stated above, the difference between this form and Æ/. polytomus Lwns. is not very great. The occipital ring, however, has generally quite disappea- red, and anteriorly the glabella is more sharply pointed, with a slight contraction between the eye-lobes, the number of segments is reduced to 12, and the pleural spines have quite disappeared. (Textfig. 6.) Although our knowledge of these ancient forms is still imperfect, we seem entitled to assume a development from primitive forms resembling 1 Lınnarsson. Ofversigt af Nerikes Öfvergängsbildningar. (Öfvers. Kungl. Vet. Akad. Forh. 1875, No. 5) and Om faunan i lagren med Paradoxides Olandicus (Geol. Fóren. Stockh. Fórh. 1877, No. 40.) ,Tydeligt utbildat nackfära, inga eller otydelige sidefaror à pannan, hvilken framtill Lo tyckes afsmalna nagot mer och jevnare an hos F. polytomus och granulatus“ (LINNARS- SON op. cit. 1877 pag. 15). 1916. No. Io. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 51 Strenuella through a series of stages to the most typical Middle Cambrian Ellipsocephalus forms; but it must be emphasized that we are still unable to constitute certain lines of development, but merely stages in the same. The differentiations that are here met with are mainly the following: 1. The cranidium changes its form by degrees, the contours of the glabella becoming more and more parallel, finally being slightly con- tracted between the eye-lobes, whilst anteriorly it becomes more and more pointed. The free cheeks become rounded without corner spines. 3. The number of segments is reduced, and the latter by degrees lose their pleural spines. 4. The pygidium becomes short and extended. The Bohemian province possesses yet another Middle Cambrian £//ip- socephalus form, viz. El. Germari Barr. Besides its considerable size, the latter is distinguished by its flat, extended cranidium, and its comparatively broad free cheeks, which posteriorly end as long genal spines. The form of the glabella is markedly Zllipsocephalide. The segments, numbering 14, are flatter and Jess geniculated than usual, and the pygidium is short and broad. In other words it has a flatly extended main form, which I assume has developed along a special line from Sfrenuella-like original forms. This is also shown by the long genal spines which in all the other Middle Cambrian Ellipsocephalus species have been reduced. The interesting Norwegian Ellipsocephalus circulus BRØGGER” from the Paradoxides Forch- hammeri-zone at Krekling exhibits a certain resemblance to the. Bohemian form. Unfortunately the two specimens found are very much compressed and somewhat indistinct, so that several characters cannot be determined with certainty. The almost Harpes-like form of the head indicated a fossorial mode of life in the mud at the bottom of the sea, and in this respect it reminds one more of certain species of the genus Agraulos, particularly the younger stages of the Agr. difformis series. As the course of the facial sutures behind the palpebral lobes also agrees in all respects with that of Agraulos and differs from that of Ellipsocephalus, I am inclined to regard it as belonging to the former genus. It would then be considered as a remarkable differentiation of the richly varying Agraulos difformis series. ! JF. Pompecxy: Die Fauna des Cambrium von Trjrovic und SKREJ in Bøhmen ( Jahrb. d. K. K. Geolog. Reichsanst. 1805, Bd. 45 pag. 551. 2 W.C. BRØGGER: Om Paradoxidesskifrene ved Krekling. (Nyt. Mag. f. Naturv. 1878, Bd. XXIV, p. 56, tab. III, fig. 13). 52 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. In conclusion, we will briefly examine the family relationship between the two families here dealt with, and other Lower and Middle Cambrian forms. We must first of all consider the genus: Agraulos Corpa. This has always been regarded as a very near relative. Indeed Strenuella forms were formerly described as belonging to this genus; subsequently they were understood to form a sub-genus, or a genus that was near to Agraulos. With Zllipsocephalus they would constitute the family El/ipsocephalidae. It seems to me, however, that the accuracy of this 4 + NE N view Is somewhat doubtful. /1 / \ Ir There is undoubtedly considerable likeness Im | ) \ \ between these genera as regards a number of I = ~\ structural features, e. g. the ordinary form of M the body and the structure of the segments. As pointed out by BARRANDE, the latter in particular, with its markedly geniculated and oer Sb remarkably furrowed pleurae, appears to indicate 2 "X À closer relationship. At the same time it has not Fo )! been sufficiently emphasized hitherto that the Mm _ IT cranidia exhibit a marked difference in structure. Textfig. 7. Cranidia of Agraulos Whilst Sfrenuella and Elhpsocephalus are ceticephalus (a) and Ellipsocepha- lus Hoffi (b) after BARRANDE. Shows the difference between bral lobes are large and extend far backwards specially noteworthy for the fact that the palpe- Hie two: types. to the occipital furrow, and that the facial suture behind these has a quite short and reflected course, Agraulos on the contrary has small palpebral lobes that are situated farther forward, and long branches of the facial suture extending outwards (fig. 7). These give the cranidium quite a different character, and possess. additional significance because we cannot demonstrate an earlier transition from the Strenuella type to the Agraulos type. The latter was already fully developed in the Lower Cambrian age. From this we have Agraulos Redpathi Waucorr!, and Agraulos Stator Waicerr?, recently described by the same author. The later, with its 22 segments, is a very primitive form, the systematic position of which may be somewhat doubtful. The genus thus continues in profuse development in the Middle Cambrian, where several remarkable groups and series of forms may by distinguished. Thus we have the ceticephalus group with the type of the genus Agraulos ceticephalus Barr. and several 1 Cx. D, Warcorr. Fauna of the Olenellus zone, p. 654, fig. 69. 2 Cu. D. Warcorr. Cambrian Geology & Palaeontology, III, No. 3, Cambrian Trilobites (Smirason. Misc. Coll. Vol. 64, No. 3, 1916, p. 173, pl. 36, fig. 6). 1916. No. Io. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 53 other kindred forms; we have further the difformis series, to which possibly belong the form circulus BRØGGER which was described as Zllipsocephalus and the Agraulos holocephalus group, and possibly others. The forms in the Chinese Middle Cambrian, which Warcorr termed /noyia, — W ar- corT's genus Levisia is also probably related — can scarcely belong to a different genus. Several of these groups are differentiated as marked ground and mud fossorial forms (ceticephalus Barr., difformis ANG. and circulus BroGGER). The last named representatives are found in the lowest ordovicium (A. Saratogensis WArcorr)'. I am inclined to derive this some- what extensive group of Agrauloid forms from Ptychoparia-like Lower Cambrian forms. I am thinking particularly of such forms as WALCOTT described from the Lower Cambrian of North America. Several of the So/eno- pleura forms too, that were described from those regions, appear to be related, whilst others (Solenopleura Harveyi and Howleyi) should rather be considered as related to Strenuella?. Agraulos and related genera must therefore be regarded as a group of forms that have developed parallel to Strenuella and Ellipsocephalus and differentiated in a similar manner. on account of adaptation to corre- sponding conditions of life, without having any genetic connection with them. Therefore for the present I cannot presume to include Agraulos and the genera mentioned that are related to it with the family E/ipsocephatidae. There are, however, other genera that undoubtedly should be regarded as belonging to that family. These are first and foremost forms that are described under the names Micmacca MATTHEw® and Mohicana CoBBoLD *. In the structure of the cranidium these show so close agreement with Strenuella that there can scarcely be any doubt that they are closely related to that genus. What are known as the Anemocare forms, too, as CoBBoLD describes in the same work, appear to be near. Nor has any proof been brought forward to show that their pygidiums have resembled those of Anemocare. The similarity to Anemocare, as emphasized by CoBBoLp, is in my opinion not surprising, as I consider this genus also as a further development of the same original stock. New York Potsdam-Hoyat Fauna SwirH's Misc. Coll. Vol. 57, No. 9, 1912, p. 269. Olenellusfauna, pl. 96—08. The Protolenus fauna. (Transact. of the New York Acad. Sc. 1894, Vol. XXIV, p. 141.) See also E. S. Coppotp: On Trilobites from the Cambrian Rocks of Comley. (Quart. Journ. Geol. Soc., 1912, Vol. 66, p. 26). Op. eit. p. 44. 34 JOHAN KIER. M.-N. Kl. Finally it also appears that Protolenus! might be connected with pimitive forms of the Strenuella group. I will content myself with these brief indications, my material not inviting further investigation of these difficult questions, the solution of which would demand a very comprehensive study of the phylogeni of the whole Olenid tribe. In any case, it seems clear from what I have here developed, that the closely related genera Sfrenuella and Ellipsocephalus belong to an ancient and somewhat large form-group of small trilobite forms, which played a prominent part in the Lower Cambrian and the oldest Middle Cambrian fauna, a form-group from which the younger Middle Cambrian Zllipsoce- phalus forms, and possibly also the Anemocare” forms, may be derived. Fam. Mesonacidae Waucorr. Holmia MarrHew. This genus is distinguished by the following characteristics: Cram- dium broad, semicircular, whilst the thoracic segments are comparatively narrow. Glabella extends anteriorly and is here broadly rounded. The second pair of lobes grow broader outwards and are slightly geniculated. Both the occipital segment and the axis of the thoracic segments are divided by a distinct transverse furrow. The eyes are large, with markedly promi- nent palpebral lobes, the outer arched portion of which, as usual, is con- nected with the side lobes of the first lobe of the glabella. The posterior edge of the cranidium is provided with strong, intergenal spines, which like the ribs run in to the axis. The intergenal spines are situated nearer the occipital segment than the genal spines. Between the intergenal spines and the long, narrow receding genal spines, the posterior edge of the cranidium bends forwards in an arch. The hypostome is elongated and inserted in somewhat broad hypostome attachments. There are 16 uniformly developed thoracic segments; these are distinguished by comparatively narrow pleurae, that terminate in somewhat long, straight, receding pleural spines; from the 13th thoracic segment the pleurae become more and more arched. The occipital and the first r4 thoracic segments are furnished with strong.thoracic spines, that grow longer and longer posteriorly. Those on the 11th—14th segment are especially long. The two extreme posterior segments are without spines. The pygidium is small, shaped like a patch, with indistinctly jointed axis and small rim. 1 MATTHEW: The Protolenus fauna, p. 144. Trans. Roy. Soc. Can. Vol. XI, p. 100. 2 Compare the cranidiums of Anemocare limbatum ANG. and laeve ANG. with Agrau- los (= Strenuella) depressa GRONWALL (K. A. GRONWALL, Bornholms Paradoxides lag, 1912, pl. 4). on O1 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. Genotype: Paradoxides Kjerulfi Linnarsson, 1871. As is well known, this species which is typical of the genus, was first described by Linnarsson as a Paradoxides in 18711. A few years latter, in 1875, BROGGER drew attention to the circumstance that it should be regarded as related to the American O/enellus forms”. In his admirable description (1887) Horm? states that of the American species Olenellus — Elhiptocephala) asaphoides Emmons should be the one that was most nearly related. Soon after MATTHEW proposed a new genus Holmia for this characteristic Scandinavian form and wrote as follows*: »The four- spined hypostome of ©. Kjerulfi is different from any known hypostome of an Olenellus or a Paradoxides . . . . . . Such a hypostome and the absence of an enlarged third segment of the thorax, separated this species from all the American Olenelli«. Later on the genus was extended by Watcotr and LaPwoRrH? to embrace other Mesonacidae, e.g. Olenellus Broggeri Waıcott and Olenellus Callavei LaPwonrH. LarwoRrH proposed the formation of a sub-genus Cephalacanthus. However, as shown by Warcorr, MarruEw's name Holmia had the priority, and the said forms were therefore placed by the two scientists amongst the Âo/mia genus. Several scientists subsequently concurred with this view, including PEacH and Moserc*. In 1897, however MATTHEw’s demonstrated that two distinct types were united in the above genus, and he proposed the new genus Callavia for O. Broggeri WALCOTT and O. Callavei LAPwoRTH, a proposal that has subsequently met with unanimous approval It may also be mentioned that FREcH!? in 1897 considered Holmia as identical with Borneman’s genus Olenopsis, which however, was distinctly refused by Pomreckj!! and probably with justi- fication. In his last work Warcorr completely agrees with MATTHEW with regard to the limitations of the Holmia genus, which he characterises as having intergenal spines in adult specimens, a uniform series of thoracic 1 „Om några försteningar fran Sveriges och Norges Primordialzone" (Ofvers. K. Vet.Akad. Fórh. 1871, pag. 780). Fossiler fra Öxna og Kletten (Geolog. Fürh. Bd. II, 1875, pag. 572) & Om Paradoxides- skifrene ved Krekling (Nyt Mag. for Naturv. 1879, Bd. 24, pag. 44). Om Olenellus Kjerulfi (Geol. Forh. Bd. IX, 1887, pag. 514). * Trans. Roy. Soc. Canada, Vol. VII, Sect. IV, 1890, pag. 160. ? Tenth Ann. Rept. U. S. Geol. Surv. 1891, page 641. 5 Geol. Mag. Dec. 3, Vol. 8, page 331. 19 Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. 48, (1892) page 236 and Vol. 50 (1894) page 671. 8 Sveriges Aldste Kanda Trilobiter (Geol. Füren. Stockholm Fürh. Vol. 21 (1890) page 318). American Geologist, Vol. 24, 1899, page 59. i Lethaea palaeozoica, Bd. II, 1897, pag. 41. Zeitschr-deutsch Geol. Ges, Vol. 53, 1901, pag. 14—17. 56 JOHAN KLER. M.-N. Kl. segments without any enlargement of the third, and with a small, more or less transverse pygidium with merely traces of segmentation on the axis!. In addition to the geno-type Ho/mia Kjerulfi Lxrs. he includes also Holmia Lundgreni Mosere and Holmia Rowei Warcorr. Finally in a later work, he classifies although with some doubt, a fourth 77o/mia form, viz. Holmia ? macer. W ALcoTT ?. On closely examining these forms, however, we find that it is difficult to refer them to the genus Holmia. MoBERG's form Holmia Lundgreni, for instance, undoubtedly does not belong to the genus under consideration. With its sword-shaped and bent pleurae and by the build of the cranidium with its straight posterior edge without intergenal spines and its broad genal spines, it belongs to a distinctly different type. Both these and other structural features agree | with those of the new form from Tömten which is described in the present | work, and for which I have formed the new genus Ajerulfia. The two other forms it is true, possess certain structural features that more closely resemble those of Holmia Kjerulfi Lyrs., but it is doubtful whether they ought to be referred to the same genus. Holmia Rowei Warcorr resembles the Geno-type in the form of the cranidium, especially in the contours of the posterior edge, the strong spines of the occipital segment, and the long, narrow genal spines. How- ever, the intergenal spines appear to be entirely lacking; moreover, the glabella is considerably narrower and less differentiated, and — a point of especial importance — the marginal brim is narrow and runs sharply marked along the whole anterior edge. This indicates uniform, narrow hypostome attachments, to which the hypostome is only loosely fastened. The number of thoracic segments is given by Warcorr as 16, but two of his figures distinctly show 17 segments. (Pl. 29, figs 3—4). They form : a uniform series as in /7. Ajerulfi LwRs. but the form of the pleurae is different, as are also the contours of the thoracic spines and the pygidium. Finally, the sculpture of the shell is different. Æo/mia Rowei Warcorr, therefore, in spite of several points of resemblance, does not appear to be very closely related to the Scandinavian form. This is also shown by the quite distinct geological occurrences of the two forms. Holmia Rowei W AL- corr is found in the oldest part of the huge west American Lower Cam- brian series, Holmia Kjerulfi LxRs. in the upper part of the Lower Cam- brian. 1 Olenellus & Other Genera of Mesonacidae (Smitusox Misc. Coll. Vol. 53, Num. 6, 1910, page 247 & 287). 2 New Lower Cambrian Sub-Fauna (Surrusox Misc. Coll. Vol. 57, No. II, 1913, page 313). 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HCLMIA FAUNA. | On | =] I therefore consider Æolmia Rowei WALCOTT as an old branch of the Mesonacidae, that has differentiated from the oldest part of the Lower Cambrian in a similar direction to that of the later Ho/mia group, without, however, being genetically united with it. Holmia macer Warcorr is given by Warcorr himself as a doubtful Holmia form. Nor is it completely known, the hindmost thoracic segments and the pygidium being lacking. The intergenal spines are also lacking and the cranidium appears to differ in structure to that of Holmia Kjerulfi Lnrs., especially with respect to the insertion of the hypostome in the hypostome attachments. The sole points of resemblance are the form of the pleurae, and a certain resemblance between the actual shape of the body. However, it appears to me also to be probable that this is not a genuine Holmuia species. There is, however, another Scandinavian form, that exhibits closer resemblance, viz. that originally described by MoBerRG as Schmidtia? Torelli, from Bjórkelunda to the south of Simrishamn in Skàne MOBERG, not without hesitation, refers this form to the same genus as that of the Estland form Olenellus Mickwitzi F. Scumipt, for which Marcou had proposed the new name .ScAmuüdíia?. As this name was previously employed for another form it was subsequently changed by Mosnrmnc into Schmidtiellus?. MoBERG emphasizes the fact that Schnudtiellus? Torelli, with its long horizontal spines, exhibits a certain analogy with both Mesonacis Vermon- tana and with Schm. Michwitzi. Neither the Estland form nor the Swedish form, however, in MoBERG’s opinion can be referred with certainty to the genus Mesonacis. It is also quite uncertain whether the Swedish form can be referred to the genus Schmudtiellus, the geno-type of which is Schm. Mickwitzi F. Scumipt. However, it is quite conceivable, or in any case possible, that Schm. Mickwitzi and the Skane form mentioned above may have been quite nearly related, and could have belonged to the same genus. WatcotTr in his latest work arrives at the result that both forms in all probability belong to the genus Mesonacis. As both forms are still quite imperfectly known, however, it is not possible at present to make any definite conclusions regarding their rela- tionship. In my opinion it is highly probable that they are much closer 1 Sveriges äldsta kànda Trilobiter. (Geol. Füren. i Stockholm Förh. Vol. 21, 1899, pag. 330). American Geologist, Vol. 5, 1800, page 363. Meddelande fran Lunds geol. fáltklubb, Ser. B. Nr. 2, pag. 35. Olenellus & Other Gen. of Mesonacidae. (SmitHs. Misc. Coll. Vol. 53, Nr. 6. 1913, page 262 & 264). mm Ow LD 58 JOHAN KIER. M.-N. Kl. to the Scandinavian genera Holmua and Ajerulfia than to the American genus Mesonacis. The latter is characterized according to Warcorr especially by the unique structure of the thoracic segments. The number of the latter is very large, in the case of the geno-type Mes. Vermontana HALL 25. As in Paedeumias and Olenellus the third is strengthened. The 15th is provided with a very strong and long spine, whilst the others in the geno-type are quite devoid of spines. Behind the 15th segment we find a number of small thoracic segments of almost rudimentary character, and without spines. To judge from the remains that are known of these two forms it is not probable that they have possessed a thoracic structure that entirely agreed with Mesonacis Vermontana. In any case it has not been possible | | to determine with certainty any of the features mentioned above, and which should be characteristic of this form. | As far as Schmidtiellus Torelli is especially concerned, I believe that is it more probable that we are here confronted with a form that is closely related to the Ho/mia genus, although it is not impossible that it may belong to a different genus. The hypostome exhibits a position be- tween that of Holmia and Kjerulfia, the pygidium and the pleurae of the segments closely approach Holmia, and the dorsal spines are built accor- ding to the same type, although the posterior ones have been still more strongly developed. The Estland form, too, Schmidtiellus Michwitzi may also conceivably have stood near Holmia, or possibly the Ajerulfia type. The structure of the cranidium differs not inconsiderably from 7ore// and reminds one strongly of that which characterises the new family Ayerulfia. It is to be hoped that new and more complete discoveries will give us further information on this question. As will be seen, of the previously known Mesonacidae only the geno- type Ajerulfi LxRs. can with certainty be allotted to the /7o/mia genus. However, in all probability another Norwegian form, which I have named Holmia grandis nov. sp., also belongs to this genus. Holmia Kjerulfi Lısnarsson. (Pl. VI—VIIL, XIV, fig. 3). 1871. Paradoxides Kyerulfi 1. G. O. Linnarsson, Om några fürsteningar fran Sveriges och Norges ,primordialzon" (Öfvers. af K. Vitensk. Akad. Förh. 1871, Nr. 6, Pag. 790— 792, pl. XVI, fig. 1—3). The first description, which however on account of imperfect material is far from being exhaustive. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 59 1873. Paradoxides Kjerulfi Lses. p. p., TH. Kjerurr, Sparagmitfjeldet, Universitetsprogram, pag. 72 & fig. 2, 3 & 5 pag. 83. Description of the occurence at Tömten with 3 illustrations of the form. Figs 1 & 4, however, are of the new form ÆXÿerulfia lata. 1875. Paradoxides Kjerulfi Lxrs. W. C. Broccer, Fossiler fra Oxna & Kletten (Geol. Foren. Förh. Bd. II, Pag. 572). Mentions discovery of this form at Kletten and states that it seems to approach distinctly the American Paradoxides (Olenellus) Thomsoni HALL. 1879. Paradoxides Olenellus Kjerulfi Lxrs. W.C.Broccer, Om Paradoxidesskifrene ved Krekling (Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 24, pag. 44). | Describes this form more thoroughly than Linnarsson, and mentions its rela- tionship to Paradoxides (Olenellus) Kjerulfi. BroccGerx was thus first to demonstrate the systematic position of this form. 1888. Olenellus Kjeruifi LNrs. G .Horm. Om Olenellus Kjerulfi (Geol. Fören. i Stockholm Förh. Bd. IX, pag. 493). The best description of this form and on the whole one of the most classic descriptions of a Mesonacid. 1910. Holmia Kjerulfi LNRs. CH. D. WaLcort. Olenellus and other genera of the Mesonacidae. (Surrasox Mtsc. Coll. Vol. 53, No. 6, 1910, page 288). Refers to Horw's description and mentions the position of the form with respect to other American forms. I have here chiefly mentioned only those works that describe and mention this important form from Tómten. For the synonymic in general we refer to the works of Hotm and Warcorr. Holmia Kjerulfi LxRs., which is the most important form in our Lower Cambrian fauna, has been described in considerable detail by Lix- NARSSON, BRØGGER and Horw. The description of the last-mentioned in particular is so thorough and is accompanied by such exellent illustrations that it might seem superfluous to make a new one. My large material from Tómten, however, has shown that Horw's description is not quite exhaustive, and that in certain respects it requires rectifying. This is due in part to the fact that like earlier writers Horm confused it with the form which in the present work is described as AJeru/fia lata nov. gen. & sp. It is also of special interest that it has been possible to discover a series of stages of growth, — right from the Profaspis stage — which throw light upon the changes that this form has undergone during its ontogenetic evolution. As Horw's description is adequate in most respects I will here give merely a short general account, and subsequently discuss in greater detail the structural features upon which my material has thrown new light. Description. Most specimens are more or less compressed flat in the shale; the original arching is therefore not easily determined. Now and then, however, we find specimens that are not compressed, or only slightly so, and these evidently reproduce the original form exactly. A specimen of this kind is shown, e.g. in Pl. VII, figs 1—3, illustrating a cranidium in which one eye is splendidly preserved. 60 JOHAN KIER. M.-N. KI. Fig.8. Holmia Kjerulfi Lyrs. Reconstruction double natural size of a small specimen and a length profile showing the spines, The form ofthe body is distinguished by a broad almost semicircular crani- dium, that posteriorly ex- tends as two long, narrow, faintly bent genal spines, a narrow, elongated thorax consisting of 16 uniformly developed segments, and a small pygidium shaped like a patch. See Pl. VIII and text- figures 8—g. The Cranidi- um, as mentioned above, con- veys the impression of being almost semicircular, although the length is always some- what greater than half the breadth. In the case of quite young cranidia the anterior margin is usually quite even and broadly rounded, whilst in older specimens it is somewhat extended, and in consequence slightly pointed. (Cfr. fig. 5, 7 & 11, pl. VI). The Glabella is comparatively Fig. 9. Holmia Kjerulfi LNRs. Reconstruction natural size of an older specimen. narrow, but increases some- what in breadth with age, The occipital segment and the posterior lobes are con- siderably narrower than the length of the cranidium; the rst and 2nd lobes increase in breadth so that they are broader than half the length of the cranidium. The rst lobe(FrontalLobe)is broadly rounded, has originally been somewhat sharply arched, (text-fig. 10), and extends so far forward towards the anterior margin that only a narrow rim is left. The frontal lobe continues poste- riorly on both sides as the markedly arched palpebral 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 61 lobes. The 2nd lobe is broad or even broader than the frontal lobes. It is narrow, extends somewhat outwardly and on both sides is markedly geniculated. The 3rd lobe is broader than the 2nd, does not extend as far out to the sides, and is pointed in its outer part. The 4th lobe is some- what broader than the preceding ones, is less marked and rather steeply cut off outwardly. The 5th lobe — or the occipital segment — is almost of the same breadth as the preceding ones, and is divided across by two faint cross furrows that extend inwards from the dorsal furrow. It is armed a b Fig. 10. Building of the cranidium of #olmia Kjerulfi LNRs.. Somewhat in outline. Nat. size. a. From the side. 5. From in front. c. From behind. 4. From the under side. with a somewhat strong, deflected spine. The furrows that border these lobes are deepest at their outer parts, and then appear to run across the glabella. However, this depends upon the state of preservation; in well preserved specimens they are extremely faint in the middle or even vanish altogether. (See fig. 1, pl, VII). The Eyes are long and greatly arched; they commence at the same height as the furrow between the ist and 2nd lobes, and extend back- wards to the hindmost furrow. The optic membrane has almost always disappeared, and the palpebral lobe is pressed down so that only a cres- cent-shaped fissure remains. The eye itself, which was found in an excel- lent state of preservation in two specimens, is quite low, and especially in front narrows somewhat. (Pl. VII, fig.s 1—3. text-fig. 10). It will be described in greater detail subsequently. The Palpebral Lobes are rising towards the inner edge of the eye but as a rule they are pressed down with the eye. In general a deep furrow divides the palpebral lobe into an inner and an outer part; this furrow runs along the front edge of the eye in the shape of an arch. The 62 JOHAN KIÆR M.-N. Kl. inner branch of the palpebral lobe continues without limits to the posterior genal lobes of the frontal lobe. The space between the palpebral lobes and the glabella is quite flat and level. The Outer Cheeks are comparatively narrow, with a distinct but faint raised rim along the outer margin; this rim is broad, occupying almost one half of the breadth of the cheek. It increases in breadth posteriorly, and passes into the posterior rim along the back of the cranidium. The Posterior Margin of the Cranidium at first proceeds almost straight out to the powerful intergenal spines that lie nearer to the dorsal furrow than the genal spines, and then bends somewhat sharply forwards to the genal spines, which are very narrow and long, faintly bent inwardly; they reach almost to the 4th segment. Distinct ribs run from the intergenal spines in a slightly arched course inwards towards the glabella which they reach at the posterior margin of the 4th lobe. | On the Under Side of the Cranidium the shell bends in a narrow doublure; it is extremely narrow in front, but increases in breadth posteriorly and there passes into a doublure along the posterior margin that narows in- wardly. To this fold there is attached the hypostome with its long hypo- stome attachements; a distinct suture separates them and we often see the hypostome with its hypostome attachments isolated. The Hy postome as a rule is markedly deformed by pressure, by which in particular the posterior portion is greatly pressed upwards in proportion to the anterior part; see pl. VII, fig.s 4—5 where fig. 4 shows a well preserved hypostome that has undergone the usual pressure, fig. 5 one that is almost unpressed. It is markedly arched, particularly the anterior section that merges imperceptibly into the whole of the anterior wings. The posterior section is crescent-shaped and in an unpressed condition indistinctly sepa- rated from the anterior; as a rule the medial furrow has become more marked by pressure. It is bordered posteriorly and laterally by a narrow rim that also appears prominently on the compressed specimens. The hypo- stome is comparatively elongated with a somewhat narrow and long projec- ting posterior portion which embraces the posterior lobe with its distinct maculae. This posterior portion merges into 4 short spines, and then has a pentagonal outline. The posterior wings could not be determined. The anterior section and the anterior wings are immoveably attached to the hypo- stome attachments in front; the boundary is indicated by a fine, raised line. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 63 The Hypostome Attachments are comparatively broad posteriorly, diminish somewhat in breadth, and with the doublure correspond to the marginal rim of the upper side. The Thoracic Segments are 16 in number; the axis narrows regu- larly posteriorly, and is bounded by somewat marked dorsal furrows. In the posterior edge of the dorsal furrow we see a marked incision, from which there proceeds a faintly marked furrow inwards and slightly forwards. The rachis of the segments is thereby like the occipital segment and gives an impression of being slightly bifurcated. The foremost parts of the ring extend somewhat farther out to the side than is the case with those behind. The pleurae are narrow; the foremost ones go straight outwards, and then proceed argularly in somewhat straight deflected pleural spines of about the same length as the inner straight portion of the pleurae. The latter is provided with a distinctly marked oblique furrow. From the roth seg- ment the pleurae become more bent and finally almost sickle shaped; the last bends almost straight backwards round the little pygidium. | Like the occipital segment the thoracic segments are provided with powerfull thoracic spines, which at first are somewhat weaker than these of the occipital segment, but by degrees increase in length, particularly in the case of the 1oth segment. The ıoth to the 14th segments are armed with long and powerful spines, which like the foregoing bend backwards. The spine on the 13th segment is the longest and extends almost to the posterior edge of the pygidium. The 15th—16th segments are unarmed, but now and then we see a small bud-shaped spine on the 15th segment. The Pygidium is very small, patch-shaped, with the posterior margin cut off somewhat straight. The length is about !/, of the length of the cranidium; the breadth is somewhat greater than the length. It is mainly - comprised by the short axis which is rounded posteriorly, showing a faint bipartition or tripartition. The axis is surrounded by a narrow margin that is bent downwards, and is especially distinct near the posterior genal angles. Sculpture: The shell as a rule appears quite smooth, but in some cases there is a fine reticulated sculpture apparent. (Pl. XIV, fig. 3.) Dimensions: Holmia Kjerulfi LNRS. as a rule does not attain to any considerable dimensions. Most commonly the cranidium is some 15— 21 mm. in length, which corresponds to a length of the body of 36— 55 mm. I refer to Pl. VI and VIII, which show the cranidiums and complete speci- mens of this form in natural size. There are however, a number of crani- dia of greater dimensions, up to 3o mm. in length and 54 mm. in 64 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. breadth, i. e. not far from Horw's restored figure, which was drawn twice natural size. The length of the body was about 76 mm. In my material there are also some quite small cranidiums of various sizes, belonging to young stages and larval forms. These will be more closely described in a special section. The following table shows more exactly the dimensions of 6 typical cranidiums of various sizes. | Breadth of Bd Distance Length of | Breadth of| posterior veadte of of eyes Length EIE | ce 2nd lobe of cranidium | cranidium | part of labell from each | of eyes | glabella RES other : | | | Nora. Cat. No. 73 | 12,2 mm. | 195 mm. 5 mm. 5.7 mm. | 11.6 mm. | XXVII 296a . - | (1) | (1.59) (0.41) | (0.46) (0.95) | | | No. 2. Cat. No. 13 | 15 mm. | 25mm. | 6mm. | 7 mm. 14 mm. 6.5 mm. EV. 752, a | (1) | (1,66) (0.4) | (0.46) | (0:98) (0.43) No. 3. Cat. No. | 16mm. | 29mm. | 6.5 mm. | 8 mm. 17 mm. 7.5 mm. ARE DW SR (1) REESE (0.4) (0.5) (1.06) | (0.46) | | : No. 4. Cat. No. 13. | 2r mm. 35 mm. | 9 mm. | 9.5 mm. 19 mm. 8.5 mm. XXVlIL.agá 38 (x) | (1.66) (0.43) (0.45) (0.9) (0.4) No. 5. Cat. No. 13 24 mm. 44 mm. 11 mm. | ı2mm, 25 mm. 10 mm. XXVII. r127.. (1) (1.83) (0.45) | (0.5) (1.04) (0.41) No. 6. Cat. No. So mm. S540mm; 95.5 mm term 30 mm. 12 mm. Aa Ke 156" N. v. (1) (1.8) (0.5) | (0.56) (1) (0.4) | | | | The Eye. Some few years ago the eyes were quite unknown as far as the Mesonacidae were concerned, and in his large work on the eyes of Trilo- bites, LixpsrRÓw! assumed that they lacked eyes on the upper side of the cranidium. In his work on "Olenellus and other genera of the Mesonacidae“ Warcorr thus describes the eye of a quite young specimen of Olenellus Gilberti MEEK. It is a cranidium of about 1.6 mm. in length, presumably a nepionic stage of the species. Warcorr writes: „In one species I have been so fortunate as to find the outer faceted surface preserved (Pl. 43, fig.s 5 & 6). This surface is perforated by minute rounded, hexagonal openings arranged in oblique, transverse rows which gives them a more or less quincunx order, the interstitial spaces between the openings are narrow, rounded ridges. There is no trace of a corneal covering, and the surface is so much like that of the outer surface of the 1 The Visual Organs of the Trilobites, Vet. Akad. Handl. 1901, j- CAU ov A En Aal ee ia TO ' Or 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 6 eye of Limulus that I cannot avoid the conclusion that they are of the same type". He thus approaches Packamp's conclusion that the eyes of the trilobites were built in the same manner as those of Limulus, whilst LiwpsrRÓM considered that they were quite different from the eyes of the latter type, and on the contrary agreed with those of /sopoda. Two cranidia in my material have well preserved eyes. Both belong to fullgrown individuals. One — the best preserved — is seen reproduced in pl. VII, figs. 1—3, and it can abc be seen more schematically in the text-figure ro. The surface of the eyes is elong- ated and low, a little oblique and quite faintly arched. Both ends are rounded off, the anterior one being a little pointed. The entire eye is surrounded by a faint furrow. The surface itself is well preserved at several places, and consists of quite fine, hexagonal, smooth facets. There are no traces of the "fine, rounded, hexagonal openings“, but on the con- trary we find a cornua built as usual in Trilobites. As will be seen, we do not find here the structure of the ocular membrane that Warcorr described in the case of the juvenile stage of Olenellus Gilberti. In order to explain this disparity two possibilities are conceivable. Either the eye in the quite young nepionic stages possesses a different structure to that of mine specimens, or the eye in Warcorr's specimen must have been defective. I am very much inclined to agree with the latter conclusion. Maculae of the Hypostome. A well preserved hypostome in my material shows not only the original form, but also several details in an excellent manner. Thus both maculae are well preserved. (pl. VII, fig. 6). They are of marked oblong form, rather broad above, and then suddenly diminish in breadth in the lower portion. This lowest and pointed part has a markedly pitted surface; the sculpture of the upper portion is very indistinct. The entire macula is surrounded by.a fine, raised rim. There is also a narrow markedly sculptured zone just above the macula. Articulation of the Thoracic Segments. As mentioned in the general description, we see on the posterior edge of the dorsal furrow on all the thoracic segments a marked inscision, of which Hozm was quite well aware; what he did not see, however, was that a small bud-shaped protusion on the anterior edge of the following segment fits into the inscision, and thereby produces a kind of articulation. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 1o. E 66 JOHAN KLER. M.-N. Kl. This interesting phenomenon is also seen in quite the same manner in Kjerulfia lata, in which form on account of its considerable size the struc- ture is more easily observed and will consequently be more closely described. Ontogenetic development. I have succeeded in finding quite young stages and other early stages of growth of this form. Only a few cranidiums have been found and they do not give such a complete picture of the development, as the numerous stages known in the case of certain American Mesonacidae ; nevertheless they are of considerable interest. In my description of these stages of growth I propose to adopt Mar- THEW’s nomenclature and thus differentiate the following stages: I. Protaspis stages. (— protonauphus). We find several stages, several dermal castings taking place before the segments begin to form. Il. Nepionic stages. The cephalon and pygidium are distinct, but the thorax is incomplete. There are just as many nepionic stages as there are thoracic segments. Ill. Neanic stages. All parts complete, but "average growth“ incomplete. IV. Ephebic stages. The fully developed stages. V. Gerontic stage. The stage of old age. There occur two stages of protaspis, the most primitive of which is shown in pl. VI, fig. 1. This specimen, which is 1.25 mm. long, was found in the Holmia shales at Temten by Amanuensis J. SCHETELIG some years ago. In front we see a broad, flat brim, which bends in at the side towards the palpe- bral rib. In the axis 4 distinct segments are clearly shown, the foremost lobe is not yet differentiated from the palpebral ribs which extend right back to the posterior margin in large arcs. Inside the said ribs we see a distinct segmentation of the cheeks. The last segment but one forms a distinct intergenal rib, which extends out into marked intergenal spines. This stage corresponds to an early protaspis stage (paraprotaspis). Cf. a correspon- ding one in Elliptocephala asaphoides Emmons. (fig. 9, pl. 25. in WALCOTT, Olenellus etc., 1910). Another stage of almost the same size was at one time found by Professor Brøgger in the Holmia shale at Kletten. In this the frontal lobe is separated from the palpebral ribs. It is thus somewhat more advanced. A farther advanced stage of growth is represented by the little crani- dium which is depicted in pl. VIII, fig. 2. The specimen was found by the *« - FT * u 5 u“ pe — E "] E G 4 [| Mt. LA d ois "— 3. Ed E E | THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 67 b. Nepionic stage, cf. pl. VIII, fig. 2. c. Early neanic stage, cf. pl. VI, fig. 3. d. Late neanic stage, cf. pl. VI, fig. 4— 5. e. Ephebic stage, ci. pl. VI, fig. 10— 11. n. Six stages in the ontogenetical development of Holmia Kjerulfi Lxrs. In outline from specimens. In the original specimen of the early neanic stage (c) it can not clearly i be seen, how the frontal lobe continues in the palpebral ones. Pl SØDERE P zur LJ i ha ala AO eei ee Bu 7 SEE n 37 IÍ 68 | JOHAN KLER. M.-N. KI. present writer in a weathered sandy limestone from the Holmia shales at Tomten. A similar but less complete specimen came from Kletten (Collec- tor W.C.BRoGGER). This stage will be seen somewhat restored in the text-figure 11b, where a number of successive stages of development are illustrated. The length of the cranidium is 3 mm. The clearly segmented axis is here somewhat broader. The palpebral ribs have become shorter and stand out as distinct ocular ribs. The segmen- tation on the cheeks has disappeared and the intergenal ribs have become weaker, being more like those of the adult specimens. The whole cranidium is still surrounded by a broad, flat brim; the genal spines cannot be defined but were probably short. This specimen evidently represents a early nepionic stage; we may imagine that a smaller number of thoracic segments were already developed. The little cranidium depicted in pl. VIII, fig. 3, is somewhat further developed. This also came from the weathered sandy limestone from Temten. A good step forwards in development is represented by the little cranidium from Kletten (Collector W. C. BRØGGER), in pl. VI, fig. 3. The length of the cranidium is 3.7mm. The frontal lobe is distinctly enlarged and elongated, and extends forwards towards the anterior margin, but the glabella is still quite narrow and of even breadth. The eyes in this stage have become shorter and the posterior margin swings forwards towards the genal spines in the arc that is characteristic of Holmia. The broad brim round the cranidium has altered and the cranidium in its form and structure has already obtained more of the peculiarities that distinguish the genus. Presumably all the thoracic segments have already been developed, so that we have here a early neanic stage. A late neanic stage is represented by the cranidium depicted in pl. VI, fig. 4. The length is 4.5 mm. The Holmia Kjerulfi form is here some- what further developed, but the glabella is still more uniformly broad than in the case of adult specimens, and the outline of the cranidium is more | broadly rounded, which is also the case in the cranidium, (9 mm. long), in pl. VI, fig. 5. The eyes are longer than in the early neanic stages. Cranidia of 10 mm. length and upwards have most of the charac- ters of Holmia Kjerulfi fully developed, and may therefore best be regarded as ephebic stages. However, these glabellae also increase in breadth and extent forwards with increasing size, a factor that will be made evident by a study of the cranidia depicted in pl. VI, fig.s 6—11. The thoracic segments, too, are narrower in younger specimens than in older ones; we may compare the reconstructions in the text-figures 8 ~ E * 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 69 "a and 9. The first represents a young specimen, 3o mm. long, and the second an older one about 60 mm. long. There are in addition other factors that indicate that there have existed comparatively narrow and comparatively broad specimens even of the same size. (Cf. fig. 4, pl. VII). On account of differences of pressure in the shales, however, the above relationship ıs difficult to demonstrate. Observations. As will be seen from the above, I have been able in several respects to supplement and also in certain matters to correct Horw's description of this the most important of all our Mesonacid forms. This is owing both to my having more extensive material at my disposal, and also because there were several cranidia that were unpressed or - only slightly so. In addition, Horm like other earlier authors confused specimens of Äjerulfia lata with Holmia Kjerulf. MHorw's observation on page 9 that the spine of the occipital segment diminishes in size with increasing age, so that in the case of very large specimens it is very low and wart-shaped, thus refers to specimens of Äjerulfia lata. His remarks also regarding the spines on the first four thoracic segments in two very large specimens (page 17) and as to the shell sculpture in one or two rather large specimens page 17 are also to the same effect. The same applies to the remarks of BkeccER concerning the alterations of the cranidium with increase of size. The size of the dorsal spines also now appear in a different light. It is true that HoLm states that some of them are rather long, but unfortuna- tely his beautifully constructed figure, which have been produced very often as the type of the 77o/mia genus, in this respect are quite misleading, the spines being too thick and of quite uniform length. I refer to my reconstructed figures (text-figs. 8-9). In correcting this matter the points of resemblance in MoBere’s Schmudit- ellus Torelli are still more prominent, so that as I pointed out on page 58 we must assume that this form approaches very closely to Æo/mua even though it may represent a type that must be differentiated into a special and closely related genus. The Estland Schmidtiellus Michwitzi FR. Scum. may also possibly be included in the same classification (page 58). It is however very probable that the form described in this work as Holmia grandis nov. sp.. but un- fortunately very imperfectly known, belongs to this genus. Occurrence. Holmia Kjerulfi is one of the most common fossils in the Holmia shales at Temten and we possess a very large number, particularly of more or less complete cranidia. Whole specimens however are not common. As we are also acquainted with a number of stages 79 JOHAN KLER. M.-N. Kl. of growth, right from the Paraprotaspis stage, this form is one of the best known and studied Mesonacidae. It is also found at Tomten in a piece of weathered sandy limestone from the Ho/mia shales. It has also been found at several localities in the Mjes district, e.g. by Tu. Minster! by the River Finna in Snertingdalen, to the west of Mjesen, by the Braastad River by J. Brästan?, and in a loose piece of dark lime- stone shale to the south of Helgeberget by V. M. Gorpscnuipr?. Outside the Mjes district it has been found in Norway at Kletten in the ordinary Holmia shales by W.C. BnoccrR!, in limestone boulders in dark shale at Aasta near the River Glommen by Scujerz? and BJoRLYKKE®. Holmia grandis, nov. sp (PL VL te x2) Description. Only a portion of the cranidium is known. A very large form. In form the Glabella approaches very close to Holnua Kjerulfi LNRs., but is of more even breadth than in large specimens of the same. The frontal lobe have a similar form, but continues posteriorly at the sides in a broad flap to the eye; this flap is distinctly bifurcated by a medial furrow. The posterior portion continues as usual in the palpebral lobe; the anterior portion stops at the eys which is considerably shorter than in the case of Holmia Kjerulfi. The second lobe is less markedly genicu- lated more evenly bent, and more pointed. The 3rd and 4th lobes resemble those in Holmia Kjerulf. The occipital segment is unknown. The outer cheeks are very broad; the posterior margin and the inter- genal spines appear to have a similar form to those of the geno-type. Dimensions. Half the breadth of the cranidium is 40 mm. It has thus been about 80 mm. broad and presumably 42—43 mm. long. Occurrence. Only one fragmentary cranidium in the 77o/mia shales at Tomten (A. K. 114). Observations. In the above description we have given the points by which this form differs from Holmia Kjerulfi. The chief characters are the small eyes whereby the posterior flaps of the frontal lobes are bifur- cated and much more markedly elongated than in the case of the geno-type, 1 Kartbladet Lillehammer, Tekst (Norg. Geol. Unders. No. 30, 1900, pag. 22). 2 J. BrAsrap, Discinelli Holsti-faunaen, etc. (N. G. Tidsskr. Bd. II, 1915, pag. 13). 3 V. M. Gorpscumipr, Profilet Ringsaker—Brottum (N. G, U. aarb. 1908, pag. 34). 4 Fossiler fra Oxna og Kletten (Geol. Féren. Stockh. Förh. Bd. II, 1875, pag. 572). 5 Den sydøstlige del av Sparagmitkvartsfjeldet (N. G. U. No 35, 1902, pag. 18). 6 Det centrale Norges bergbygning (N. G. U. No. 39, 1905, pag 40). "and the unusually broad outer cheeks. These peculiarities appear so promi- nently that the specimen cannot be identified with any previously known species. Unfortunately we do not yet know the nature of the other struc- tural features of the body. Kjerulfia nov. gen. The cranidium and the entire shape of the body are very broad. The glabella is of somewhat uniform breadth and narrows anteriorly. The first lobe is pointed almost pear-shaped, the second is narrow and slightly bent outwards. The eyes are large, with markedly prominent palpebral lobes, that as usual run into the lateral folds of the ıst lobe of the glabella. The posterior margin of the cranidium extends straight out to the broad, comparatively short but sharply pointed genal spines. There are no distinct intergenal spines, but faint intergenal angles. The cranidium is surrounded by a very broad and slightly arched brim which corre- sponds to the somewhat broad hypostome attachments by which the broad hypostome is firmly attached. There are 18(?) thoracic segments which are somewhat uniformly developed; they have broad, in the outer parts curved falcate pleurae. The posterior ones curve markedly backwards. The occi- pital segment and the first thoracic segmens are provided with quite short genal spines which do not markedly increase in size until the hindmost ones. They increase now rapidly in size and become especially powerful and long at the 16th and 17th segment. The 18th segment is without spine. The pygidium is small, patch shaped, with a round outline, without marked axis. Genotype: Ajerulfa lata nov. sp. This form, which is quite common at Temten, was found there formerly but was regarded as old large specimens of Holmia Kjerulfi Lxrs. My extensive material shows however that most characters are fully devel- oped even in young specimens, of which several were found in the present instance. (Pl. IX.) | It evidently belongs to a quite different type, which cannot be referred to the 77o/mia genus. I need only here refer to the diagnosis given above. ‚Nor does it fit in with any of the other known Mesonacidae genera, although in certain features it shows agreement with several of them, e-g. Elliptocephala, Wanneria and Callavia, which all have a similarly broad and short thorax, with broad genal spines, falcate pleurae and a small, patch-shaped pygidium. 72 JOHAN KLER. M.-N. Kl. However, the points of difference are very considerable, and can easily be seen on comparing them in the excellent descriptions and illustra- tions in Warcorr's work »Olenellus and other Genera of the Mesonacidae«. Elliptocephala Emmons has a glabella of quite another form, a narrow cranidial brim, and a quite different hypostome. The spine armour of the thoracic segments is differently developed, and the thorax obtains quite a different character by the fact that the pleurae of the 5 last segments are rudi- mentary. There thus results a narrowing of the posterior part of the thorax which gives this genus a markedly special appearance. Callavia MATTHEw also differs very distinctly from the new type by its primitive and markedly narrowing glabella, its powerful intergenal spines, quite near the genal ones and the reduction in the last two thoracic segments. We must emphasize however, that within this genus there exists a conside- rable variation, and the limits have become very uncertain, especially after Watcott’s latest discoveries. The intergenal spines thus often appear to be lacking, (e.g. Callavia burri Watcott), and the hindmost segments also at times have a character differing from that in question, as for instance in the two new and interesting forms Callavia eucharis and perfecta which were recently described by Warcorr,!. The powerful occipital spine may be greatly reduced or even lacking. The number of segments also varies greatly, from 23 in the case of Calla- via eucharis WALCOTT, to 18 in the geno-type Callavia Broggeri W ALcorr, and even 17 in Callavia perfecta WALCOTT. The genus on the whole approaches very close to Nevadia with which it appears to be geneti- cally related. W'anneria, too, exhibits considerable differences, especially in the broad anterior lobe of the glabella, the small eyes, its remarkable twoflapped pygidium, and its spined hypostome. Our new genus Äjerulfia approaches most near to Callavia which has a hypostome that strongly reminds one of the hypostome in Äjerulfia lata. The hypostome attachments also in Callavia are broad, but the hypostome does not appear to be inserted immovably in this genus as is the case with the Scandinavian genus”, I shall refer to this matter subsequently. The frontal lobe of the Glabella, which narrows anteriorly, also reminds one of certain Callavia forms, although the glabella in other respects is differently formed and more like that of Holmia. | Other features, again, are reminiscent of those seen in Wanneria, eg. the spinal armour of the segments, and the lack of intergenal spines; these 1 New Lower Cambrian Subfauna (Smrruson. Misc. Coll. Vol. 5, No. II, 1913. page 315). ? Warcorr, Olenellus etc., 1910, pl. 27, fig. 2. py mm pu um Y e dh m ul ah. nt - a Aat we THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 73 ; however, are characters to which we should not attach special importance. - Of greater significance is the uniform development of the segments, a fea- + ture that is seen again in certain Callavia forms. I am inclined to believe that the KAjeru/fia type has developed from Callavia forms; but it possesses such prominent peculiarities that it must be placed in a new genus by itself. I have named it after TH. KJERULF "who was the first to depict a typical cranidium from Temten. | In addition to the form described here, we may also -presumably add that described by Mosersc as Holmia Lundgrem from Skaane. | have - already (p. 56) emphasized that this form cannot be referred to Holmia. Although the frontal lobe of the glabella is more raunded it agrees gene- - rally with Ajerulfia in the structure of the cranidium, with its broad genal spines, its broad hypostome attachments, and its rudimentary spine on the occipital segment. The hypostome is narrower. The pleurae of the thoracic segments and the pygidium appear to be built according to one and the same type. The-spines of the segments, however, differ slightly. However — the fragments found do not give a clear idea of the above and a number of other structural features; we may therefore await more complete disco- veries, before this form can with certainty be included here. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. (Pl. IX—XIH, XIV, fig. 1—2.) 1873. Paradoxides Kjerulfi, Lses. p. p. TH Kjerurr, Sparagmitfjeldet, page 83, figs. 1 and 4. Depicts cranidium and segments of this form, with Ho/mia Kjerulf Lses. 1879. Paradoxides (Olenellus) Kjerulfi. Lxrs. p. p. W. C. Broccrr, Om Paradoxidesskiferne ved Krekling (Nyt Mag. f. Naturv. p. 44). Certain parts of the description refer to this form, which BR9GGER regarded as large specimens of Holmua Kerulfi. . 1888. Olenellus Kjerulf. Lses. p. p. G. Horm. Om Olemellus Kjerulfi (Geol. Foren. Förh. Bd. IX. Tafel 15, fig: 17--20). Certain parts of the description refer to this form, which Horx regarded as large and old specimens of Holmia Kjerulfi. Figs. 17—20 a on pl. 15 represent the occipital spine and the sculpture of the shell. Description. The state of preservation of this form is not so favour- able as in the case of the far smaller Holmia Kjerulf Lxrs. The speci- mens are always greatly compressed, most often pressed obliquely, and fragmentary. The amount of material however at our disposal is so large that it is possible to give a satisfactory picture of this form in all essential points. The form of the body is broad and comparatively short, from which _ feature the name /a/a appears to be suitable. The size is very considerable. The Cranidium is almost semicircular in outline; the length, however, is somewhat greater than half the breadth. (See section on dimensions 74 JOHAN KIER. Fig. 12. Kyerulfia lata nov. gen. & sp. Reconstruction natural size. Below we see the posterior dorsal spines in profil. | | | : 1916. No. ro. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 15 page 78)!. It is flat with a faintly arched axis and faintly raised palpe- bra! lobes. This faint arching must be considered as being the result of pressure in the shales, and the tranidium may therefore be assumed to have been more arched in its original state At the sides,the broad marginal brim appears faintly arched, and as a rule distinctly defined. Just outside the eye it occupies about >/, of the breadth between the outer margin and the eye, and as a rule grows narrower forwards. Posteriorly it passes into the broad, comparatively short genal spines, which have sharp points which bend somewhat outwards. The frontal margin is faintly projecting. The posterior margin extends almost straight outwards towards the genal spines, but in well preserved specimens we observe a slightly promi- nent intergenal angle, almost half-way between the side furrows of the occipital segment and the outer margin. From the occipital segment the posterior margin therefore proceeds. slightly backwards to this genal angle before it again runs more direct outwardly towards the curve of the genal spine. The Glabella is very broad and flat. Its greatest breadth is greater than half the length of the head. It is of somewhat even breadth. The frontal lobe is almost of the same breadth as length and generally narrows greatly anteriorly. As a rule it is pear-shaped or triangular. In well preserved specimens the glabella extends so far forwards that all that remains is a narrow brim in front of it. The second lobe is narrow, but extends somewhat farther out to the side than the first, and forms the broadest part of the glabella. It bends faintly backwards in its outer part, but is not geniculated. The third lobe again is broader than the second but does not extend so far out to the sides, and is evenly rounded in its outer part. The fourth lobe is still broader but in its outer part is usually faintly defined. The fifth lobe (occipital segment) is somewhat narrower than the 4th and at the side in its posterior region shows a faint bifurcation, extending laterally almost like the two foregoing lobes. Behind it has a quite faint and bud-shaped occipital spine. The furrows between the lobes are clearly developed, and the fore- most especially slightly reflected. The first two apparently run straight across the glabella, but however fall off somewhat at the centre, (particu- 1 In greatly compressed and grown specimens this condition may vary within wide limits, either the breadth or the length being disproportionately great. (See fig. r—2, pl. Xi. / 76 JOHAN KLER. M.-N. Kl. larly the 2nd.). In well-preserved glabellae the 3rd is clearly broken off in the middle. The 4th pair of furrows extend inwards still less than the 3rd, and even appear to branch off into two, so that thereby the outer parts of the 4th lobe sometimes appear as faintly limited elevations. The Eyes are very long and curved. The length is usually about the same as the distance from the posterior margin to the 1st furrow. In some cases, however, it is less. There appear to be a long-eyed and a short-eyed form. (See e.g. pl. IX, fig. 2-3 and pl. XI, fig. 1). The palpebral lobes thus become very large and broad, and almost flat; only the outermost part (the eye-brim) appears distinctly raised. The eye brim is thereby very long and narrow, and divided by a fine furrow into two parts. The outer one extends along the upper margin of the eye and is about as long as the latter; it increases somewhat in breadth behind. The inner part is quite narrow, increasing somewhat in breadth anteriorly, running in a faint are into the frontal lobe with which it unites without limitation. The posterior part of the eye-brim in the large eyed specimens is situated just outside the middle of the occipital ring; in small eyed specimens out- side the 4th furrow. The distance from the posterior margin thus varies greatly. From the 4th furrow we see a faint, raised rib running obliquely out towards the intergenal angle. As a rule, before this intergenal rib we see another faint rib that commences at the posterior edge of the eye and runs in a.slight curve obliquely outwards. It disappears before reaching the margin. It seems that this fine rib must be regarded as an obliterated facial suture. As the anterior part of this suture we must regard a faintly impressed furrow which extends backwards from the anterior edge of the eye in an arc until outside the eye it unites with the marginal furrow. On the underside of the cranidium the shell bends over in a doub- lure which is extremely narrow in front but increases in breadth posteriorly. Inside the genal spines it is especially broad and bends in a broad curve, passing into a doublure along the posterior margin that narrows inwardly. The hy postome with its long hypostome attachments is fastened to this doublure by a distinct suture. (See text figure 13). The hypostome is almost always greatly compressed and deformed; on several cranidia, however, it could be prepared. It is very broad; The anterior section is almost circular, and slightly arched in pressed specimens; it extends along the sides without limitation into the broad missis. non Re. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HCLMIA FAUNA. 77 anterior wings. The posterior section is narrow and with the narrow margin forms a broad and short protuding posterior part, which has a rounded margin without spines. (Fig. 1, pl. XII and text-figure 13) As in the case of Ho/mia the hypostome is firmly attached by the hypostome attachments. Asa rule the limits are indicated by a fine raised line, which is now regarded as an obliterated suture. The hypostome attachments are unusually broad and only slightly narrow posteriorly. They correspond with the marginal brim of the upper side. j i \ Fig. 13. Ayerulfia lata nov. gen. & sp. Under side of the crani- dium in outline with doublure, hypostome attachments and hypostome. The number ofthoracic segments cannot be determined with certainty, is probable that there were 18. As in the cranidium, the axis is broad, and to begin with (at the first 8 segments) is almost uniform in breadth, and then decreases somewhat quickly in breadth. In the usual pressed condition the dorsal furrow is only slightly marked. It is most strongly marked by deep incisions in the posterior margin of the segments. (To be further discussed in a later section). From this point faint furrows run in a curve inwards towards the central spines, and effects a kind of bifur- cation of the axis. The anterior part extends outwards in an arc, (fig. 4, pl. XII) in an even more striking manner than in Holmia. The pleurae are very broad and terminate in long curved, falcate pleural spines. The inner part is provided with a long oblique furrow, that stretches outwards to half the length of the pleurae. The posterior pleurae regularly decrease in size and curve more and more backwards-and finally surround the little pygidium. As we have stated, the occipital segment is provided with a quite low and wart-shaped spine. The first segments, too, have quite low, receding 78 JOHAN KLER. M.-N. KI. spines. From the ı2th segment they increase rapidly in size and at the 16—17 segment become very long and powerful. The spine on 17th segment stretches far behind the pygidium and like the somewhat smaller preceding spine has extended basis, and in its inner parts is distinguished by a triangular section and flat underside. (See fig. 3, pl. XIII and text- fig. 12.) The 18th segment is without spine. The pleurae have a large doublure, that stretces in to the beginning of the oblique furrow and ends in an inwardly concave arc with a narrow stripe further in along the posterior margin of the segment. (Fig. 2, pl. XII). The pygidium is small, broadly rounded, without segmental division, and with marked oblique margin in its posterior part. The Sculpture. The shell has a marked net sculpture that is spec- ally marked at the middle part of the thoracic rings. In the long pleural spines outwardly the net sculpture extends in a network of somewhat long, and more irregular anastomosing meshes. (Fig. 1—2, pl. XIV). The doublure of the cranidium and the hypostome attachments have also marked undulating lines. The upper side of the cranidium on the contrary has a very fine network or rather a fine ingraved sculpture which is not always apparent. Dimensions. Ajerulfia lata often attains a considerable size. In my material there are cranidiums up to 62 mm. in length and about 120 mm. broad, which would correspond to a length of the body of 150—160 mm. The specimens to hand otherwise show great variations in size. We also found .a quite young cranidium 4 mm. in length, a neanic stage, the most impor- tant peculiarities of this form, however, having already fully developed (Eie D PAR). I refer moreover to the following table. | | Posterior pam Mutual | Length of | cdd of lBreadthiof (at 2nd dene | Lengt of cranidium | cranidium glabella lobe) of Mere eyes glabella | | Not ‚Eat. N0z135 | 70 mm: 36 mm. 10 mm. II.5 mm. | 23 mm. 9 mm. ONE EEE (1) (1.80) (0.52) (0.6) (2.21) — (047) Noy 2) Cat. No. 13. 36 mm. 60 mm. 18 mm. 21 mm. 41 mm. | 18 mm, XVII 245. 2 2% (1) (1.66) | (0 5) | (0:58) | (1.13) | (0.5) Noms cat. No: 41.5 mm, 92 mm. 24 mm. | 28.5 mm, | 52mm. | 19 mm. INNE (1) (2.21) (0.597) | (0.68) |" (res) | tows) No 4. Cat. No. | 62 mm. III mm. 30 mm. | 35 mm. | 60 mm. | 25 mm. ASK ew RET | (1) (1.79) (0.48) | (0.56) (0.96) | (0.4) The above measurements exhibit great irregularities in some instances, on account of pressure in the shales. Thus for instance A. K. 2 is greatly 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 79 compressed and shortened, whereby the breadth of the cranidium has become disproportionately great in proportion to the length. Long-eyedand short-eyed forms. As pointed out in the descrip- tion, this genus appears to comprise two different forms, one long-eyed, the other short-eyed. The cranidium of the latter is probably somewhat longer in proportion to the breadth than in the long-eyed form. This fea- ture, however, is uncertain, as the the cranidium of this large form would readily be deformed in various directions by pressure in the shale. It is probable that we have before us a sex dimorphism, as has been surmised for similar conditions in other trilobites. Articulation of the thoracic segments. On account of the considerable size attained by this form the articula- tion of the thoracic segments is much more distinct than in the little form Holmia Kjerulfi. Fig. 14. Articulation apparatus of Äjerulfia lata nov. gen. & sp. a. Two thoracic segments showing indentation in the postside of the dorsal furrow (articulation cavity) and the bud like process (articulation process) that falls into the same X 2. 6. Cavity and process of articulation somewhat dislocated X 4. As mentioned in the general description, we find on the thoracic seg- ments a marked and deep incision in the posterior edge of the dorsal furrow. Into this incision there fits a bud-like process on the succeeding segment. This remarkable feature is clearly seen in fig. 4, pl. XII, and fig. 2, pl. XIII, and is shown somewhat greatly enlarged in text-figure 14. Exactly the same structure is found in Holmia Kjerulfi Lyrs. Curiously enough, this does not appear to have been observed before although Horm mentions the incision on the posterior edge of the segments. As the posterior part of each segment_lies over the surface of articu- lation of the succeeding segment, and the said process falls into the incision of the dorsal furrow on the posterior side of the segment, a fairly firm connection is established between the segments, and lateral displacement is impossible. We have thus a primitive articulation apparatus that does not appear to be found again in the later trilobites or in recent crustaceans. 80 JOHAN KLER. M.-N. Kl. It is at all events quite different from the articulation that was disco- vered by BURMEISTER in certain Trilobites, e g. Phacops, and which were described subsequently by VOLBORTH? in the case of ///aenus and by Broc- GER? in Asaphus expansus. I reproduce BRØGGER's excellent drawing of the articulation of the latter form and the articulation of the existing genus Astacus. Both exhibit quite the same principle. On the inner side of the posterior edge of the segments of Asaphus we see an articulation pro- cess that falls into a articulation cavity on the anterior part of the succeeding segment. There is thus an inner articulation that cannot be seen from the outside. Occurrence. This large form is not uncommon in the Ho/muia shales at Tomten; there are a con- siderable number of specimens in my collection, but there are no complete ones. Remarks. As further shown when discussing the new genus Aje- rulfia (page 73) it is probably close- ly related to the form from Skäne described by MoBerG as Holmua Lundgrem‘. It differs clearly, howe- ver, in a number of features from the Norwegian form, nor is it at all near the latter in point of size. Thus the frontal lobe of Lundgrem is even- Fig. 15. a-b. Cavity and process of arti- culation in Asaphus expansus after W. C. ly rounded anteriorly and is not BRØGGER. c-d. Apparatus of articulation pear-shaped like that of /ata; further in the recent Asfacus after LANG, with ve . = : 2 MP ; the genal spines are different in form, connectiv tissue between the segments and the musculature. and the hypostome much more elong- ! Organisation der Trilobiten, Berlin 1843, pag. 29. Über die mit glatten Rumpfglieder versehenen Trilobiten etc. (Mem. d. l'acad. imp. d. sciences de St. Petersb. Ser. 7, Vol. VI. No. 2, 1863, pag. 7.) 3 Über die Ausbildung des Hypostoms bei einigen skandin. Asaphiden. (Bh. K. Svensk. Vet. Akad. Handl. Bd. II, 1886, pag. 70.) 19 salt sad sdu ele OS LR 1916. No. Io. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 81 gated. The medial spines of the segments, too, appears to have been different. As regards the relationship of this form, I refer to the remarks in the section dealing with this subject (page 71). Some General Remarks on the Structure and Development ofthe Mesonacidae. I. The Obliterated Facial Sutures. As MoserG! pointed out we see in Äjerulfia Lundgreni Mos., and also occasionally in Holmia Kjerulfi Lwrs., a fine raised line, that runs in an arc from the posterior edge of the eye to the posterior margin in front of the intergenal rib. This line could also clearly be seen in AJeru/fia lata. It appears reasonable to assume with Mosere that this is a case of a re- mainder of the obliterated facial suture. MoBERG was probably also right in giving the same interpretation to the remarkable lines that sometimes are seen in both of the above genera running from the anterior edge of the eye to the marginal brim, in a markedly receding arc. If this repre- sents the front branch of the facial suture, the latter would certainly have a remarkable course, which it is true is also seen to some extent in cer- tain genera of Paradoxidae, e. g. in Par. rugulosus Corpa®. Curiously enough, Warcorr does not appear to have observed Mo- BERG's interesting discovery %, The posterior part of the facial suture, which MoBERG drew attention to, is quite distinct from the line that Watcott discovered on a specimen of Paedeumias transitans, the course of which is such that it cannot be explained in a similar manner with any degree of probability. II. Hypostome and Hypostome Attachments. As has long been known, the hypostome in Ho/mia is immoveably in- serted in the remarkable portion of the shell on the under side of the cranidium, which was first described by Horm? and which Moperc® termed the hypostome attachment. The same condition is seen in Ajerulfia, the hypostome attachment of which is unusually broad (Cf. text figure r3). 1 Sveriges älsta kända Trilobiter, pag. 323 og 354 (Geol. Fóen.iStockh. Fórh. Bd. ar, 1899. See especially K. A. GRóNWALL, Bornholms Paradoxides lag, 1902, pl. 3, fig. 5. Olenellus and other Genera of Mesonacidae, page 242 and pl. 33, flg. I. » © 19 Om Olenellus Kjerulfi, pag. 15. 5 Sveriges älsta kända Trilobiter, pag.324. In Swedish by Mozere termed „hypostomfästet“, Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 10. 6 82 JOHAN KIER. M.-N. KI. Unfortunately, we have as yet no exact views as to the relation of the other genera of Mesonacidae in this respect. Several of them, if not all, appear to have hypostome attachments, Most often, to judge by the figures, these are quite narrow as in JVevadia (?), Mesonacis(?), Eliptocephala, Paedeumias and Olenellus. Less often they are broad as in Callavia and Wanneria, which in this respect remind one of Holmia and Kjerulfia. It is still less certain how the hypostome is attached to the hypostome attachments. The condition in Holmia and in Kjerulfa does not appear to be the common one. Thus we know that in Paedeumias transitans it is fastened to the long, narrow hypostome attachments by a narrow medial process (support). Presumably the same is the case in the species within the genus Olenellus, which must be assumed to have developed from Paedeumias. On the other hand, to judge from illustrations, the hypostome in Calla- via appears to be loosely attached to the hypostome attachment. It would be of great interest to clear up these conditions in the various genera. An investigation of that kind would probably throw light too on the phylogenetic development. Probably the hypostome attachment reoccurs as what is called the rostrum in a series of later trilobite families. With respect to the develop- ment of this interesting portion of the shell we refer to Barrande's standard work on the Bohemian trilobites, pl. [—TII. The rostrum is bounded by three sutures: in front by the rostral suture, at the sides by the short connecting sutures, and behind towards the hypostome by the hypostomal suture. It may vary greatly in form and size, but always serves as an attachment for the hypostome. Apparently it is quite lacking in these families in. which the facial suture does not cut the anterior margin, but unites in front of the glabella on the upper side of the cranidium, e. g. in Asaphidae, Phacopidae, etc. It is difficult to decide whether the whole portion of the shell at this point has disappeared by a gradual reduction in development, or is only appa- rently lacking on account of a complete growing together of the sutures. The medial suture in Asaphidae might well support the former hypothesis. In Paradoxidae, which in many respects reminds one af Mesonacidae in structure, thé rostrum is again wanting. In this family we are probably correct in assuming that it originally had a form resembling that of Mesonacidae, but the sutures have grown together completely with the doublure, and thus they only apparently disappeared. 1 Warcorr, Olenellus and other Genera of the Mesonacidae. Pl. 34, figs. 6— 1. C" mem 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 83 In the case of Mesonacidae the rostrum, or the hypostome attachment as we may term it with MoBERG, has obtained its remarkable form by the connecting sutures that is not as usual convergent with the hypostome, but has a markedly divergent course, by which this part of the shell has be- come long and narrow, and extends almost as far back as to the posterior margin of the cranidium. This is probably a primitive state, and gives evidence for the suppo- sition that it represents a special anterior segment of the crani- dium, which segment in the course of further development has either fused with the doublure or been reduced to varying degrees. III. Development of the Mesonacidae. Of late years there have been described a large number of new forms belonging to this interesting and ancient family of trilobites that plays such an important part in the Lower Cambrian fauna. WALCOTT in parti- cular has widened our knowledge by his magnificent and purposeful in- vestigations, which to an almost inconceivable extent have brought a number of fresh facts regarding the oldest fossil-bearing formations. His excellent work '"Olenellus and other Genera of the Mesonacidae", published in I9IO, gives a convenient survey of this family. He depicts and describes 30 species divided into Io genera, and discusses in addition their classi- fication, ontogenetic development, pedigree, and stratigraphic extension. In a later work! Warcorr described 5 new species, so that with the two new species of the present work we know nearly 4o species. These fall into at least 11 different genera the majority of which have quite distinct characters and often a definite stratigraphic occurrence, characterising special parts of the Lower Cambrian series. We should thus possess quite good conditions for obtaining a general view of the phylogenetic development of the family. Waucorr also gives in his work a general view as to how the latter has in his opinion taken place ?. According to WALCOTT, there is a line of development from the pri- mitive Nevadia, which characterises the oldest part of the Lower Cambrian, through Mesonacis, Elliptocephala and Paedeumias, to the typical Olenellus. The latter and markedly specialised genus marks the upper part of the Lower Cambrian, but dies out without leaving any successors in the Middle 1 New Lower Cambrian Sub-Fauna. Smiths. Misc. Coll. Vcl. 57 No. II, 1913. 2 See especially page 249 and plate 44. 84 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. Cambrian. Another line proceeds from Nevadia to genera like Callavia, Holmia, and Wanneria, from which again the Middle Cambrian Paradoxidae has developed. The best established of these lines is the former. Extremely interesting is Warcorr's remarkable discovery of Paedeumias transitans Watc. which constitutes a most beautiful transition from Mesonacis to Olenellus. It may be assumed that this is a real series of phylogenetical stages. On the other hand I cannot perceive why Zlliptocephala should con- stitute a middle stage between Mesonacis and Paedeumias. To judge from the nepionic stages of its development it is most probable that it descen- ded from ancestors resembling Mesonacis; but several points of its struc- ture appear to indicate that it should for preference be regarded as a lateral line differing from the Paedeumias-Olenellus line. This is indi- cated by the structure and form of the pleurae, and the greater reduction of the fully developed thoracic segments. (13). As far as Nevadia is concerned, Watcott’s discovery of this form is of the greatest possible interest, as it gives us an idea of the development in the oldest Lower Cambrian of Mesonacidae. It is clearly a very primitive form of the O/enellus line, without however constituting the real ancestor of this line. As indications of this we have the remarkable form of the pleurae shown from the following considerations. The ontogenetical deve- lopment both in Paedeumias and Olenellus indicats an evolution from transsected pleurae to long falcate ones. This agrees with the condition in the more primitive Mesonacis in which the pleurae extend into pleural spines that are cut off obliquely. In the still more primitive Nevadia we should thus expect to find a similar form of the pleurae as in Mesonacis. The former are however elon- gated into long, curved falcate spines and appear therefore not to represent a primitive stage of development. Nevadia must therefore be assumed to constitute a lateral line to the original main stem. The change in form of the pleurae here discussed must be assumed to be due to the circumstance that the creatures in the course of their development have altered their biology. They must have passed from a nectonic to a more bentonic life on the mud of the litoral zone. The most adapted to this state is the last stage of this line of development, viz. the typical Olenellus forms, with their long spineshaped telson, which curiously enough according to WALcoTT’s discovery does not represent the pygidium but the greatly modified 15th segment. We have thus a distinct parallel 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 85 development with the Merostomata, as Dorro represented for us in his epoch-making work "La paléontologie ethologique'' !. We now pass over to Warcorr's second line of development within the Mesonacidae family, represented by the genera Callavia, Holmia, Wanneria, and in addition the new genus established by the present author, viz. Kjerulfia. According to Warcorr these forms continued as the Middle Cambrian Paradoxidae. I quite agree that these forms represent a group apart and different from the Olenellus line. They exhibit certain points of agreement in the general form of the body and in certain structural features, e. g. the markedly developed and broad hypostome attachments. On the other hand they differ from each other in several respects without it being possible to understand whether these divergences are arranged in progressive or in regressive series. This is readily shown by a further consideration of the subject. The structural features the differentiation of which may be most readily traced are: The form and structure of the glabella. Ln] The intergenal spines. The number of the thoracic segments. E ER d The form of the pleurae. The glabella of Ca//avia is obviously the most primitive in structure. In this genus it is narrow, with either almost parallel sides or sides converg- ing anteriorly. The frontal lobe is small, often triangular, and the hinder lobes are uniformly developed. On the whole it is a form of glabella that strongly reminds one of the oldest and most primitive genus Nevadia. The glabella in the case of Äjerulfia is somewhat more differentiated, the frontal lobe being larger than in the preceding genus and the 2nd lobe prolonged. We find further developments of the glabella both in Ho/mia and Wanneria; the frontal lobe has become larger and broadly rounded, whilst the 2nd lobe (especially in the case of Holmia) is remarkably geniculated. We find some of these points of differentiation in various young stages of Holmia (page 66). If we draw conclusions from the evolution of these genera we can make the line: Callavia, Kjerulfia, Wanneria, Holmia. Considering the intergenal spines, that undoubtedly are a primary and primitive feature, we find them most strongly and primitively developed in Holmia in which the intergenal rib is distinctly preserved in adult speci- 1 Burr. de la Soc. Belge de Geologie, Memoires. To. XXIII, 1910. 86 JOHAN KIER. M.-N. KI. mens. They are more differentiated in Ca//avia in which they have extended far outwards. In Wanneria and Kjerulfia on the other hand we only find a more or less slight intergenal angle that is often slightly prominent. As far as this structural feature is concerned we should have to make the line: Holmia, Callavia, Wanneria, Kjerulfia. With respect to the number of segments, we must assume that throughout the evolution of Mesonacidae we have a gradual reduction, e. g. a regressive development. This is clearly seen in the Olenellus line, and must also have effected the development of the other genera dealt with here. It is now found that they all have the thoracic segments divided into two sections, first a long, uniform section consisting of large and well developed segments, and than a hinder section with one or two rudimen- tary segments. In the case of KJerulfia it is presumably 17 +1 (18); in the type of Callavia (Lroggeri WArcorT) it is 16 +2 (18), but it increases in the other and somewhat doubtful species to 23, and may decrease to 151 In Wanneria there are 15 + 2 (17), and in Holnua 14 + 2 (16). We thus obtain the probable line: Ca//avia, Kjerulfia, Wanneria, Holmia. If we regard the form of the pleurae, we find undoubtedly the most primitive stage in Holmia, the pleurae as in Mesonacis ending in oblique and receding spines. In the other three genera, like the Olenellus line, they are transformed, and more extended into curved, falcate spines. They are presumably most markedly specialized in Manneria, where the hind- most segment in particular is remarkably extended as in Olenellus. We must probably assume in this case also that a similar biological cause has affected the transformation. ; If in accordance with the above we arrange a series of progressive stages we obtain: Holmia, Kjerulfia, Callavia, Wanneria. Comparing the results that we have obtained by investigating the evolu- tion of these four structural features, it will easily be seen that the lines cross each other, and that we have a marked specialization crossing, in the sense deweloped by Dorro and ABEL. None of these genera therefore appears to have such a phylogenetical relation to each other that it is possible to arrange them in a line or series of stages of development. I therefore consider them as groups that have developed in special lines of evolution, and the earlier stages of which are still unknown to us. As far as concerns Callavia, the evolution would appear to be made somewhat more clear by the forms recently described by Warcorr. His 1 Warcorr, Olenellus etc., page 275 and New Cambrian Subfauna, 1913, page 315. LU > 1916. No. IO. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 87 Callavia eucharis in particular appears to point back to a Nevadia-form as its probable ancestor. Finally, we must oppose Warcorr's hypothesis that the Middle Cam- brian family Paradoxidae developed from the above forms. This is undoubt- edly a theory that has been appiauded by most writers and which appears very natural and obvious. The Paradoxidae undoubtedly by their form and structure strongly remind us of several Lower Cambrian Mesonacidae, and succeed them in point of time. The solution of a problem, that at first appears most natural is not always the true one. In my opinion this is the case here. A careful consideration of this problem has convinced me that Warcorr can scarcely be right. In his frequently quoted work, Warcorr says with respect to this matter: — The question of the transition from the Lower Cambrian fauna to the Middle Cambrian fauna is one that has not been fully worked out. That all of the genera of the Mesonacidae should disappear before the undoubted appearance of Paradoxides is a very significant fact, and to me indicates that there was a transition fauna in the Atlantic Province, and that in most instances owing to shifting shore lines and irregular deposition of sediments the record is incomplete. Both in England and New Brunswick the Profo- lenus fauna has been found beneath the horizon of the Paradoxides fauna and above the horizon of the Lower Cambrian fauna. The Protolenus fauna has a comingling of generic types common to both the Lower and the Middle Cambrian fauna, but as yet nothing has been found that could be construed to be a connecting link between the Mesonacidae and Paradoxi- dae. In the western Pacific Province fauna of China, India and Australia, the genus Redlichia appears to be a form that combines characteristics of both families, and it may be that Aldertella may be found to have retained some of the characters of the Mesonacidae, also Zacanthoides. The genus "Albertella occours in the passage beds at the top of the Lower Cambrian above Olenellus canadensis!. In another place he says: — The family Mesonacidae is distinguished from the Paradoxidae mainly by the presence in the latter of tree cheeks separable on the line of the facial suture from the cranidium. In the Mesona- cidae the facial sutures are in a state of symphysis and the free cheeks and cranidium are frequently not to be distinguished ?. 1 Warcorr, Olenellus and the other Genera of Mesonacidae, page 230. ? Ibidem, page 253 88 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. As far as concerns the facial suture, WALcoTT thus appears to assume that in the further development from Mesonacidae to Paradoxidae it has been reformed; this does not appear to be very probable as it would be contrary to one of the most important laws enunciated by Dotto for evolu- tion: L’évolution est discontinue, irreversible, limitée. It was this that first made me inclined to doubt whether Watcorr really was correct in his views. On closer investigation of the two families it was found that they differed in a whole series of other characters, several of which in my opinion are of systematic importance. First of all, we must consider the structure of the glabella and the palpebral lobe. It must be admitted that the form of the glabella in several of the Mesonacidae, e. g. Holmia and Wanneria strongly reminds one of Paradoxides-forms, although in the latter it is always broader. Nevertheless this resemblance is rather superficial and does not embrace all important characters. Whilst in the former none? of the furrows of the glabella continue uninterruptedly across the glabella, in Paradoxides, besides the occipital furrow we find one and most often two of the hindmost furrows going straight across, both in the oldest stages and in the youngest forms?, and it is precisely this that gives the glabella its unique character. More- over, the highly developed palpebral lobes in Mesonacidae, proceed without interruption to the posterior angles of the frontal lobe, whilst as is known this is never the case with Paradoxides. It is this latter case in particular that must be regarded as important, since it is constant and no transition can be demonstrated. The probable course of the Facial Sutures is described in a special section in the case of Holmia and Kjerulfia (page 81). It differs from the same feature in Paradoxides, particularly by the circumstance that the anterior branch is even more markedly deflected. It is conceivable, however, that aed . . . . LÀ originally this varied in Mesonacidae. On the other hand the Hypostome does not differ greatly in its structure. In this respect Holmia and even more so Ca//avia and Kjerulfia entirely agree with certain Paradoxides-forms, and we cannot place very great importance upon the marginal spines, which vary strongly in both families. It is interesting to observe that the hypostome in most of the Para- doxides species is immovably fixed to the doublure, in the same manner as 1 But possibly in Nevadia; the specimens, however, appear to be greatly compressed, so that thereby the original condition is not prominent. 2 Only in Par. Hicksii Salt. and Sjügreni LwRs. the furrows do not appear to run straight across. 1916. No. 1o. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 89 in Holmia and Kjerulfia. However this is just as little constant as in Mesonacidae, it being loosely attached in certain cases, e. g. Paradoxides olandicus SJÖGREN, the allied genus Centropleura!, and possibly Paradoxides Haywardi Raymond”, The above condition in these forms is also what may be assumed for Ca//avia. The hypostome attachment or rostrum is not found in Paradoxides as a special portion of the shell; there is strong evidence, however, that it has originally been developed as in the Mesonacidae mentioned above, but that the sutures have completely grown together and disappeared (page 82), It must be admitted that the peculiarities here mentioned in connection with the hypostome and the hypostome attachment might be interpreted as indicating a direct genetic descent; they may, however, also undoubtedly be explained as indications of descent from common ancestral forms and converg- ent evolution. We now pass over to the thoracic segments and their structure. It is not our intention to devote much space to a consideration of the lack of medial spines in Paradoxidae, although they are more or less markedly developed in all genera of Mesonacidae, which latter WALcoTT regards as the stock form. On the other hand we must strongly emphasize the fact that the pleural furrows in these two families are quite differently developed. In Mesonacidae they are broad, the posterior limitations are indistinct, and they run entirely parallel to the anterior margin of the thoracic segments. In Paradoxides, on the contrary, they are more sharply defined, are nar- rower, and have a marked oblique and receding course. This difference is so marked that with only one segment it is possible to determine the family. The development of the pleural spines is some- what uniform in tbe two families; it must be observed however, that in Paradoxidae the 2nd segment is now and then more strongly developed than the others, whilst in Mesonacidae as is known the 3rd segment shows a similar stronger development in certain genera (O/enellus line). It may be doubtful, however, how great importance should be attached to this difference in the development of the pleural furrows. If we investi- gate this phenomenon in other Cambrian trilobites it appears certain that 1 K. A. Grönwaur, Bornholms Paradoxideslag, 1902, pag. 123. See also his excellent illustrations of the hypostome of Parad. Davidis Salter, pl. 2, fig. 5. 2 According to RAvwoNp the hypostome depicted as Par. Harlanı GREEN, belongs to his new species Haywardi. (Notes on the ontogeny of Paradoxides, Burr. Mus, Comp. Zoology, Vol. LVIII, 1914). 3 See especially G. Horm, Om Olenellus Kjerulfi, 1888, page 14. 90 JOHAN KLER. M.-N. Kl. the straight pleural furrow is the original one, the oblique furrow the secondary one, and the more highly developed stage. We may, e. g. in the Upper Cambrian Olemidae see that the oldest, primitive genus Olenus has still straight furrows, the later species oblique ones; the true Paradoxidae may therefore be assumed to have developed from forms with straight furrows, a theory that is supported by the earliest stages of development. That which must therefore be specially emphasized is the circumstance that as far as this structural feature is concerned there is a sharp line of demarca- tion between the two families. No stage of transition exists. Even greater importance, however, must be attached to the difference shown by the sculpture of the shell. In Mesonacidae we find a typical somewhat fine or coarse net sculpture; only two or three species of the genus Olenellus exhibit an undoubted divergence from this, the sculpture (on the glabella) being transformed into fine anastomosing lines (O. fremonti Watcott) or they are granulated. In Paradoxides on the other hand we never find net sculpture; the shell is either smooth or most commonly marked with fine granulae and fine raised lines. In this respect also there is a distinct line of demarcation between the two families, and it must be specially emphasized that the genus /Vanneria, from which Warcorr desires to derive Paradoxidae has a net sculpture of a specially typical and marked character. It would be very remarkable if none of the Paradoxidae has preserved anything of this constant feature, if their phylogenetic evolution has proceeded as contended by Warcorr. In conclusion we must point out the important circumstance that even the development of the young stages in Paradoxidae does not indicate such a descent. It is not as well known as that of Mesonacidae but is nevertheless sufficiently well known as far as concerns one or two Bohemian species that we can make a comparison. Of special importance is the line of development that P.E.Raymonp! with great probability demonstrated in the case of Paradoxides rugulosus Corva (Hydrocephalus saturnoides, Par. orphanus, Par. pusillus, Par. rugulosus). He also describes a Prostaspis stage which, however, probably belongs to another species. I reproduce his summary respecting ontogeny. "From the above survey of the material now available for the study of the ontogeny of Paradoxides, we see that the youngest shell or protaspis is very similar to that of Olenellus. The glabella in the youngest speci- mens of both species of Hydrocephalus is specialized and unlike that of any other trilobite of which the young is known, in that it occupies a large 1 Notes on the Ontogeny of Paradoxides etc. pag. 234. (Butt, Mus. Comp. Zool. at Harvard College, Vol. LVIII, 1914, No. 4.) 1916. No. Io. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. AI part of the head, is very wide, and bears no transverse furrows. The first furrow to appear is a median longitudinal one, which is obliterated at an early stage. Glabellar furrows are introduced in young stages, and in later stages of development there seems to be no reduction of furrows by their obliteration successively from the front backward, such as is seen in some of the later trilobites. The glabella occupies the whole length of the crani- dium in the youngest stages known, becomes proportionately shorter during some cf the early nepionic stages (pusillus stages), and becomes longer again in the neanic and ephebic stages. The palpebral lobes are in gene- ral very much longer in young stages than in later ones, but many species are primitive in this regard, and retain the long eyes at maturity (P. rugu- losus group). Most of the adult characteristics are assumed at an early age, so that specimens 6—10 mm. long are often almost identical in form with the adult; but certain minor features such as the lateral extension of the second thoracic segment, persist well into the ephebic stages”. We may assume that this ontogenetic evolution also reproduces some features of the phylogeny. It is however by no means easy to decide what may be determined in this direction, and what may have entered by adoptation to other conditions of existence. The protaspis stage, that strongly reminds one of the corresponding stage in Mesonacidae, might be taken as evidence in favour of descent from the latter; but the similarity in this earliest stage may also be due to the fact that both families descend from a common ancestor. The latter assumption is supported by the circumstance that the nepionic stages are so widely different in the two families; in particular, the remarkable transformation of the glabella that is observable in these stages, is so different from that of Mesonacidae both as larvae and fully developed forms, that it would appear difficult to associate this condition with a direct des- cent from the latter . At any rate, a short and broad glabeilar form — i.e. quite different from that of Mesonacidae — was undoubtedly developed at a very early stage in the line of development of Paradoxidae; indeed we see that even in the lower part of the Middle Cambrian this character had already gone back to one of the earliest nepionic stages. We may also regard as a repetition of phylogenetic development, the long palpebral lobes, which at no stage exhibit the connection with the angles of the frontal lobes that is characteristic of Mesonacidae, the broad frontal brim, the intergenal spines, and the marked prolongation of the pleural spines on the 2nd segment of the thorax. Of these characters, only the intergenal spines may be accepted in support of Watcott’s theory; as we emphasized in the case of the protaspis 92 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. stage, this agreement might also be explained as proof of descent from a common ancestor. Looking back upon the characters that have been considered we find that the following by their divergence argue most against the direct descent of Paradoxidae from Mesonacıdae: 1. The course of the facial sutures, but in particular their obliteration (symphysis) in Mesonacidae. 2. The structure of the glabella, especially the development of the furrows. The evolution of the palpebral lobes. The pleural furrows of the thoracic segments. The sculpture of the shell. RARES CE The nepionic stages in the ontogenetic development, with the excep- tion of the intergenal spines. The following characters entirely agree, and may be taken as indica- tions of direct descent: 1. The structure of the hypostome, and its attachment to the doublure of the cranidium. 2. The protaspis stage and the intergenal spines in the nepionic stages. In addition, there is the usual form of the body, which in its main features entirely agrees in both of the above, These points of resemblance, however, may also be ascribed to common ancestry and convergent evolution. As we see, most of these factors are in disfavour of the hypothesis that Mesonacidae continued in the Middle Cambrian Paradoxidae. From our present knowledge, they must be regarded as two parallel families that have developed independently of each other from common ancestors in the oldest part of the Lower Cambrian or at-astill earlier period. This view of their relationship agrees very closely with the circum- stance that the reduction of the thoracic segments (as regards number) is more advanced in the youngest Mesonacidae, than in the oldest Paradoxidae. Inded we might have expected the reverse if WALCOTT’s views were correct. We have also thereby an explanation as to why no one has succeeded in finding undoubted transition forms between these two prominent families. According to WALCOTT the reason is that the strata in the Middle Cam- brian of the Atlantic province, in which this evolution is assumed to have taken place, are incomplete. He admits, however, that the Protolenus- fauna in New Brunswick and in Shropshire are a transition fauna, although they contain no trace of forms that might be regarded as missing links. 1916. No. Io. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 93 On the other hand, he contends that we find such transition forms in the genera Redlichia ‘and Olenopsis, whilst Albertella and Zacanthoides repre- sent further stages of development of Mesonacidae. As regards the first, Warcorr says in his work that we quoted previously: "In the western Pacific Province fauna of China, India and Australia, the genus Xedlichia appears to be a form that combines charac- teristics of both families”! In a later work he says: ”Redlichia is an intermediate form that serves in a limited degree to connect the Mesona- cidae and the Paradoxidae. The tapering glabella and elongated eye-lobes recall those of Nevadia, and its small pygidium that of 77o/pia and Callavia” ?. We must first of all observe that Redlichia even in China is found in a typical Lower Cambrian fauna, i. e. at a much older stage in the series than might be expected of a "missing link” between the two families. On the contrary, the structure of the glabella is found to be far more primitive than that of the genera of Mesonacidae in the upper part of the Lower Cambrian from which WALcoTT derives Paradoxidae® As the facial suture is open, it would appear to be more natural to regard this genus” as a special line of evolution, that even at an early stage developed from the same main stock as was the case with Mesonacidae and Paradoxidae, and which has retained several primitive features in common with the latter forms. Regarding the Sardinian genus O/enofsis, which Wa corr rediscovered in North America and which appears here at the uppermost part of the Lower Cambrian and in the transition beds to the Middle Cambrian, War- corT says?: "Dr. J. F. Pompecky considered it probable that Olenopsts was derived from Paradoxides, but with our -present information I am inclined to consider that Olenopsis is more likely to be a form intermediate between Ho/mia (restricted) and Paradoxides, or that the two genera are descendent from the Holmuia type of the Mesonacidae’’. For the same reasons as in the case of Aed/ichia — i. e. the primi- tive structure of the cranidium — both the above assumptions appear to be very improbable. I believe that MarrHEw* was far more correct in comparing this genus with /rotolenus. In my opinion it can naturally be regarded as a flat bottom form, that at an early period developed from 1 Olenellus and other genera of Mesonacidae, 1910, page 254. 2 The Cambrian faunas of Eastern Asia, 1914, page 60. (Smithsonian Misc. Coll. Vol. 64. No. 1.) See also: Cx. Warcorr, "The Cambrian Faunas of China”, 1913. 3 The Sardinian Cambrian genus Olenopsis in America, 1912, page 239. (SMITHSON. Misc. Coll. Vol. 37. No. 8.) 4 CH. Warcorr, Cambrian Trilobites, 1908, (SurrHs. Misc. Coll, vol. 53, No. 2). 94 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. the Hypoparia- Agraulos series, in a similar manner to that of the Norwe- gian Middle Cambrian form that was described by BRØGGER as Ellipsoce- phalus circulus. (Page 51.) None of these genera can therefore be accepted as the desired transi- tion forms. Warcorr's interesting genus Albertella (upper beds of Lower Cambrian) and Zacanthoides (Middle Cambrian)! in my opinion for similar reasons cannot be descendent from the Mesonacidae, but may conceivably have developed from the Paradoxides stock at a much earlier period, by which the remarkable mixture of primitive and far advanced characters is most easily explained. As we see, in my opinion we know practically nothing of the Para- doxides stock in its earliest stages of development (Lower Cambrian) Our knowledge merely provides us with the latest stages in a number of different lines of development, the earlier stages of which are still un- discovered. We must assume that this first differentiation and development took place in regions the sediments of which have not yet been investi- gated, or which can no longer be investigated, having been removed by subsequent erosions or covered by the sea or younger beds. As in so many other cases of palaeontological research we must recog- nize that the preservation of the evolution of the organic world is extre- mely defective, and that in consequence our knowledge is very disconnected; yet who can say; it may be that a fortunate discovery even in the near future may throw a clearer light upon these questions. Stratigraphical Section. Having described the various forms found in the Lower Cambrian beds at Temten, we will in conclusion deal with the stratigraphical occurrence of the fauna, and its relation to our other Lower Cambrian strata. I. The Stratigraphical Occurrence of the Fauna. As we repeatedly have pointed out, the fossils described in this work do not all appear in the same strata at Temten. Some are found in the typical Holmia shales, others on the other hand appear to be connected with the sandy limestone that occurs in a higher niveau. 1 Ch. Warcorr, Cambrian Trilobites, 1908, (Smitus. Misc. Coll, LIII, No. 2). 1916. No. 1o. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA, 95 The following forms have been verified from the Holmia shales: M . Lingulella sp.(?) Very rare, somewhat doubtful. Obolella rotundata nov. sp. Very common. Helcionella rugosa Haıı, var. acuticosta Wauc. Very rare. Torellella laevigata, LxRs., var. Æolmi nov. var. Common. Hyolithus corrugatus, nov. sp. Very rare. Ges Gea Hyolithus sp. No. 1. Very rare. Hyolithus sp. No. 2. Very rare. Hyolithus sp. No. 3. Very rare. © on Volborthella tenuis Scum. Rare. 10. Weymouthia nobilis Forn. Very rare. 11. Strenuella primaeva BRØGGER. Very common. 12. Ellipsocephalus Nordenskjóldi Lnrs. Very rare. 13. Holmia Kjerulfi LxRs. Very common. 14. Holmia grandis nov. sp. Very rare. 15. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Common. The fauna in the sandy limestone are more difficult to determine, for beds of that kind appear to occur both in the real Holnua shales and higher up in the shales, where the Ho/mia fauna has disappeared. It is true that fossil-bearing sandy limestone beds were not found in the old locality of the Ho/mia shales that were excavated. One bed of sandy limestone that was found during the excavation, contained no fossils ; but a loose fragment found by the author at Tomten in 1915, contained a typical Ho/mia fauna as shown by the following fossils : 1. Obolella rotundata nov. sp. 2. Scenella depressa nov. sp. 3. Helcionella rugosa HALL var. acuticosta Wauc. 4. Strenuella primaeva BRØGGER. 5. Ellipsocephalus Nordenskjöldi Lyrs. 6. Holmia Kjerulfi Lyrs. This is in favour of the bed belonging to a typical Holmia shale. Most of the other fossil-bearing sandy limestone fragments that were found, contain however the remains of a fauna that differs from that of the Holmia shales. All the Mesonacidae and Strenuella primaeva BRØGGER are quite lacking there. On the other hand, we have the appearance of another Strenuella form quite commonly, viz. Strenuella Linnarssoni nov. sp. With the latter were found a number of other forms, several of which also appear in the 77o/mia shales. As we have now succeeded in preparing cranidia of Sfrenuella Linnarssoni from the fossil-bearing sandy limestone beds that are to be 96 JOHAN KIER. M.-N. Kl. found in the small remainder of grey-green shales at Evjeviken, and these distinctly correspond with the sandy limestone beds that were demonstrated by Tu. Münster above the Ho/mia shales in several sections on the west side of Mjesen, I consider that I have proved the existence of anew fossil- bearing zone at the uppermost part of our Lower Cambrian. This zone I have named the zone with Strenuella Linnarssoni, or the Strenuella limestone. In the grey-green shales that surmount the Sérenuella limestone at Evjeviken, I have not personally found traces of fossils. On the other hand Schmalensee appears to have found Obolella rotundata nov. sp. and Acro- thele bellapunctata WALcoTT in them. In fact Warcorr states for the lattter "Shales in upper portion of Olenellus Kjerulfi zone near Lake Mjesen, Province of Hedemarken, Norway”. The fauna in the zone with Strenuella limestone should thus contain the following forms: 1. Obolella rotundata nov. sp. Very rare. 2. Obolella (Glyptias) favosa LNrs. Very rare. Possibly from this locality, but somewhat doubtful. 3. Acrothele bellapunctata WALCOTT. Very rare. 4. Scenella antiqua nov. sp. Very rare. 5. Helcionella cf. rugosa Hatt var. Very rare. 6 Torellella laevigata Lnrs. var. Holmi nov. var. Rare. —] Strenuella Linnarssoni nov. sp. Very common. Ellipsocephalus Nordenskjöldi LNrs. Common. 9o The most remarkable feature of this fauna is that Mesonacidae appears to be quite absent. However, there can be no doubt that we have under consideration a Lower Cambrian fauna. Several forms are common with those of the //o/mia shales, and others are very closely allied with forms in that occurence. Its most important type fossil, as we have stated, is Strenuella Linnarssoni nov. sp. Besides these two zones, it has been shown of late that there is a third faunistic zone of Lower Cambrian age, viz. the zone with Diser- nella Holsti below the Holmia shales; it was discovered by Amanuensis Jouan Bnásrap, during investigations of the oldest fossil-bearing strata on the west side of Mjesen, north of Gjøvik, and was described in 19151. This zone belongs to the oldest of the green shales, wherein we also find the two other zones. Above the quartz sandstone that as we have 1 Discinella Holsti-faunaen ved Braastadelven nord for Gjovik (Norsk Geologisk Tids- skrift, Bd. III, No. 5, 1915). 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 97 long known form the underlying bed of this shale, there was commonly found in the shale the remarkable Volborthella tenuis Scuw., which although very rarely also appears in the Ho/mia zone. About 5 meters up in the shale were found 4 banks of calcareous quartzsandstone, separated from each other by thin layers of green shales rich in mica. In the uppermost of these there was discovered by BRÅSTAD numerous remains of the tiny, interesting Brachiopod Discinella Holsti MoBErc. In the same bank a Medu- sina sp. was found by V.M. GOLDSCHMIDT in 1910. The green shale series, the dimensions of which cannot with certainty be determined, (30—40 m.?) thus contain in this district 3 different fauni- stic zones: I. The zone with Discinella Holsti MoBERG in the lower part. 2. The zone with Holma Kjerulfi Lsrs. in the middle part. The zone with Sérenuella Linnarssoni Kiær in the upper part. We may now pass over to an investigation of the relationship of this zone to younger and older deposits. As we have stated, (page 9), only a portion of the Hol/mia shales are exposed at Tomten; the transition to the Middle Cambrian is quite cove- red. At Evjeviken, where we see the uppermost zone (that containing Strenuella Linnarssoni) we are likewise unable to study very closely the faunistic transition. It is not until we reach farther south, at Krokviks- bugten and Vindjuelandet, that the beds are better exposed. The profile there was described by BRØGGER! in 1882. The beds at that place are markedly folded and repeated by faults. It is therefore not possible to determine the extent of the zones, but undoubt- edly within these fault-lines we have the various zones in their original sequence. Far to the south, at Krokviksbugten, we find above the quartzsand- stone, argillaceous shales in thin beds alternating with .quartz schists; one large rounded ellipsoid of blue calcareous sandstone is seen, in which Ama- nuensis BRASTAD in 1915 succeeded in finding Torellella laevigata. This appears to be what is known as the sandstone shale with trails. Above this are the argillaceous shales with rust flakes, to some degree like the Hola shale. It was there that in 1915 BrAstap discovered a fragment of Holma Kjerulf. The sandy limestone beds in the zone with Strenuella Linnarssoni cannot be seen; on the other hand we see that the grey-green shale series towards the north first alternate with dark grey 1 Paradoxides Olandicus-niväet ved Ringsaker i Norge (Geol. Fóren. i Stockholm Förh, Bd. VI, pag. 1493). Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 10. 7 98 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. shales and pass over into a black shale, that at the bottom contains thin layers of blue limestone with fragments of fossils. BRØGGER reports from this place the remains of an indeterminate species of Paradoxides, and also Acrotreta and Lingula. This lowest fauna in the black shale is worthy of closer study; during a visit in 1915 material was gathered, although I did not succeed in finding determinable remains of the Paradoxides form. To judge from one or two fragments it appears, hower, that even here we have Paradoxides Olandicus. Remains were also found of a tiny Lingu- lella cf. Nathorsti Warc. Thus is it probable that the Olandicus zone, which in this district introduces the Middle Cambrian, commences as early as in these beds. After a covered portion we again find black grey shales with large flat ellipsoids and layers of fine, light blue-grey limestone, that weather with a yellow colour. We quite commonly find remains of Paradoxides Olan- dicus SJÖGREN, with small brachiopods, of which we must specially mention Acrotreta Schmalensei Warc. BRØGGER also notifies from this place Cono- coryphe sp. Agnostus parvifrons Lwms., Agn. planicauda Anc., Agnostus Nathorsti BroG and Obolella sp.(?). Also remains of Paradoxides Sjégrent Lwns. have been found. Above the zone with Par. Olandicus there succeeds, as indicated by other sections, the zones with Par. Tessin! and Forchhammeri, exactly as in the central part of the Christiania area. The Olandicus zone is then superimposed by Quartz sandstone of considerable dimensions, but in my opinion this may be explained as due to folding and faults, and does not indicate the original position of the beds, as assumed by BRØGGER in his paper. This important profile thus shows that the Lower Cambrian grey green shale series passes with regular transition to the Middle Cambrian zone with Paradoxides Olandicus. From a faunistic point of view, however, there appears to be a somewhat sharp line of distinction, if we except the occurrence of the little Zingulella cf. Nathorsti Warc. in the lowest bed of the Qlandicus zone. The form in fact is typical of the Swedish Lower Cambrian, The occurrence of a true transition fauna in certain beds, however, is shown by the interesting discovery that was made by v. SCHMALENSEE in 1900. This excellent collector, who made collections in that year for our museum, found at Temten pieces of a bed of somewhat light grey lime- stone, apparently lying in black shales. This bed of limestone, which according to v. SCHMALENSEE apparently belongs to the Olandicus zone, contains the following forms: - I9IÓ. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 99 Paradoxides sp. Small., incomplete fragments, showing fine granu- lation and short raised lines. Acrothele cf. granulata LnRs. Lingulella cf. Nathorsti W Arc. Micromitra sp. Toreliella laevigata Lyrs. We can scarcely doubt that this is a transition fauna between the Lower and the Middle Cambrian. It is specially interesting to note the occurrence of Torellella laevigata LxRs., one of the most conspicuous Lower Cambrian forms in Scandinavia. I therefore consider it proved that the Lower Cambrian fauna in this region passes without any sharp line of distinction into the Middle Cambrian, a circumstance of considerable interest that it is to be hoped will be further elucidated by continued investigations. As long since demonstrated, the Lower Cambrian grey-green shales lower down pass over to what are called the Sandstone shale with trails. This zone consists of thin strata of quartz sandstone, the lower side of which often shows formations resembling trails. Between the layers we often find grey-green shales, to some extent only as deposits of shale on the plates. Beneath this, apparently without interruption, there follows the Quartz sandstone!, a huge series of thickly banked quartz sandstone, to which we shall refer later on. The Sandstone shale constitutes the oldest zone in which fossils have been found. As we have mentioned J. BRásrAD found a specimen of Torellella laevigata in an ellipsoid of calcareous sand- stone in Krokviksbugten, and O.E.Scuierz ! farther to the east by the Glommen and in a corresponding level found two badly preserved Ayolithus forms. Beneath this zone all remains of marine animal life disappear. IL. Our Lower Cambrian Beds and their Limits. In an earlier section we considered the fossil-bearing zones that may be distinguished in the upper part of our Lower Cambrian formations; we will now pass over to a investigation of the general limits of our Lower Cambrian. In the district at Ringsaker, which we have specially dealt with in the present work, the grey-green shales with their 3 fossil zones constitute 1 See especially: TH. Münster, tekst til kartbladet Lillehammer, Norges Geol. Unders. No. 30, 1900. V. M. GorpscHwrpT, Profilet Ringsaker Brettum. Norges Geol. Unders. Aarb. 1908, No. 2. 2 O. E. Scurerz, Den sydestl. del av Sparagmit-kvartzfjeldet i Norge. Norges Geol. Unders. No. 35. 1902. M.-N. Kl. 100 JOHAN KIÆR. as we have seen the upper part of our Lower Cambrian. It is superim- posed by the Middle Cambrian zone with Paradoxides Ølandicus, with an apparently even transition both as regards fauna and sediment. Farther south we see quite different conditions. As we have long known, all the Lower Cambrian beds just considered are absent at this spot. Direct on the Archaean rocks we meet coarse clastic sediments in somewhat varying but generally small dimensions (from less than 1 m. to 12m.) At some places there are typical conglomerates, at others sandstone alternating with sandy shales, or even somewhat fine sandy shales. This basal formation is superimposed immediately by dark shales with beds and ellipsoids of limestone, in which the Paradoxides Tessimi fauna have been shown at several places. The Paradoxides Olandicus zone is quite lacking there. The explanation of these conditions was first given by W. C. BroccER}. In the Lower Cambrian age the southern part of Norway formed a continent the limitations of which we shall refer to later on. Subsequently there was a transgression of the sea from the north towards the south, during which the coarse clastic basal formations were deposited. It is, however, some- what more difficult to determine the time of this transgression, and there- by the age of the basal deposits. As they contain at several places the small shells of Torellella laevigata Lnrs., that has been regarded as a typical Lower Cambrian type fossil, these basal sediments have generally been considered to be Lower Cambrian. A number of circumstances are in opposition to this view. In fact at several spots the remains of a distinct Tessin’ fauna have been found directly over the coarse clastic basal sediment containing Torellella laevigata. It was thus proved by O. HoLTEDAHL? to be the case at Hennungbygden between Hadeland and Toten, and farther to the N.-W. at Nordsinnen. Further, e.g. at Slemmestad (about 14 miles south of Christiania) it can be shown that the upper boulders of the small conglomerate there, pass into dark limestone with a large number of fossil remains, the latter belon- ging to marked Tessin! fauna. However, Torellella is not found there. If the conglomerate at these places were Lower Cambrian, the entire Olandicus zone could not have left the slightest traces there. It is concei- vable. However another solution is far more likely, viz. that the basal conglomerates with Torellella in reality are not Lower Cambrian, but were deposited in the lower part of the Middle I "Norges Geologi” in "Norge i rode Aarhundrede”, 1905. 2 Hennungbygdens alunskiferfelt. (Norsk Geolog, Tidsskrift Bd. II, No. 6, 1911). Iagttagelser over fjeldbygningen omkring Randsfjordens N.-ende (Norges Geol. Unders. Aarb. 1915). 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. IOI Cambrian. Zorellella laevigata Lxrs. would thus have continued to exist in the Middle Cambrian age. That this has really been the case is further supported by the circum- stance that this form was not confined to a single zone in the upper part of the Lower Cambrian. Thus in Sweden it was first described from the Mickwitzia sandstone in Västergötland, which as we shall soon see, is older than our Holmia shales; as already mentioned, (Page 97) it is tound in Norway in the oldest fossilbearing zone (the sandstone shales with trails) it is common in our Holmia shales, and further it is found in the zone containing Strenuella Linnarssoni. The decisive factor, however, is that after v. SCHMALENSEE's discovery at Tomten, it is actually found with a fauna of a Middle: Cambrian character (Page 99). We therefore consider it settled that the coarse clastic basal deposit containing Zorellella, which only occur rather far north, are of Middle Cambrian age and must be parallellized with the Par. Olandicus zone. It is further possible that farther to the south it continued right to the Tessin? zone, this jbeing indicated by the complete lack of Torellella in the basal deposits in the middle and southern part of the Christiania area (Slemme- stad, Krekling, Skiensdalen) The conditions mentioned at Slemmstad, where limestone beds that are rich in remains of the Tessin: fauna contain the upper boulders of the conglomerate, also indicate this opinion. We may now proceed to give a short investigation of the downward limits of our Lower Cambrian. As we have seen, the upper part of the Lower Cambrian in the nor- thern part of the Mjesen region is formed by a somewhat massive grey- green shale with some beds and lenticular bodies of sandy limestone. We can here differentiate 3 faunistic zones (from above): I. The zone containing Strenuella Linnarssont. TUE » — Holmia Kjerulfi. a- p » — Discinella Holsti. Then below these we have the Sandstone shales containing trails, forming the lowest fossil-bearing zone. As shown by several profiles, this apparently proceeds downwards with a regular transition to the thick banks of huge quartz sandstone. We then reach the extremenly large, coarse clastic series of beds that under the name of the Sparagmite formation occupy a large area in the central part of Scandinavia. Of these series, it has been customary to reckon the Quartz sand- stone, the thicknes of which at the northern part of Mjesen is estimated at 5oo meters, as Lower Cambrian, all the older series being comprised under the term Sparagmite formation. The consideration of the.age of the 102 JOHAN KIER. M.-N. KI. above has been quite uncertain and changeable, this being a natural conse- quence of the lack of fossils. TH. Münster!, regarded it as Cambrian, whilst W. C. BRoGGER? called it Eo-Cambrian, which was intended to indicate its close connection with our fossil-bearing Lower Cambrian and the slightly altered character of the rocks, and must not be supposed to indicate that he includes it amongst the oldest part of the Cambrian. In fact he regards it as the youngest part of the Precambrian or Algonkian formations, that are now usually regarded as belonging to an era between the Archeic and the Paleozoic. K. O. BjenLvkkE? and H. ReuscH* also agree with this view. Similar opinions are held by the majority of Swedish and Finnish scientists that have dealt with these ancient formations. It does not appear to be very reasonable to regard the Quartz sandstone as the lowest of our Cambrian formations, and to place the borders between our Paleozoic and Proterozoic (Algonkian) formations below it. Indeed we have no proof that the Quartz sandstone indicates the beginning of the Lower Cambrian marine transgression. It is not until we reach the Sand- stone shales, that form a transition from the former to the greygreen shale series, that we find the oldest traces of marine animal life. If there has been a transition in this series from continental to marine facies, which we regard as highly probale, we should therefore be most inclined to believe that this change of facies took place above and not below the real Quartz sandstone. In addition, it is difficult to separate the Quartz sandstone from the Sparagmite formation. At the northern end of Mjesen, as shown by the investigations of Tu. Münster? and V. M. GorpscuuipT, it may seem natural to distinguieh it as a special series of deposits above the younger sparagmite. In consequence of the minute studies of O. A. ScHierz* of the tectonic farther to the east by the River Glommen, and the recent inve- stigations of O. HorrEpaHL? farther to the west at the north end of Rands- fjord, the tectonical structure and the original sequence of the strata at Mjesen must be given renewed investigation. It will then presumably be found, as also indicated by the conditions farther to the north, that the Beskrivelse til Kartbladet Lillehammer (Norges Geol. Unders. No. 30, 1900). | mm "Norges Geologi” in "Norge i rode Aarhundred”, 1905. Det centrale Norges bjergbygning, Norges Geol. Unders. No. 39, 1905. H 90 Norges Geologi, 1910. Beskrivelse til Kartbladet Lillehammer (Norges Geol. Unders. No. 30, 1900). Profilet Ringsaker-Brottum (Norges Geol. Unders. Aarb. 1908). Den sydestlige del av Sparagmit-kvartsfjelfet (Norges Geol. Unders. No. 35, 1902). D -1 0 ©! Iagttagelser over fjeldbygningen omkr. Randsfjordens Nordende. (Norges Geol. Unders. Aarb. 1915.) dc. 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 103 Quartz sandstone is only a facies of the upper light sparagmite. Even in the Mjesen district it also to some extent passes into pure sparagmitic rocks. I refer to K. O. BjorLykke’s! large work, but especially to the work of W. WERENSKJoLD?, that appeared in 1911, and dealt with Sondre Fron. W. WERENSKJOLD’s large section from Sendre Fron to Snedalvolden is ot great interest in this connection, since it shows the whole series of beds from the archaeic rocks to the Phyllite formation. As far as concerns the Mjesen district, too, V. M. GorpscHwipr also admits that the original sequence has possibly been of a different character than that usually believed, a fact that as is known O. E. Scuierz and later on also RorHPLETZ? have emphasized. It would also appear to be reaso- nable a priori to assume that the facies alterations in these districts have played an important part. In our opinion it therefore appears natural not to place any limit of formation between the Sparagmite formation and our fossil-bearing Lower Cambrian deposits. The latter directly succeeded the underlying huge coarse clastic formations, although in such a manner that there was a transition — presumably in the sandstone shales — from continental to marine facies. We therefore regard the whole Sparagmite formation as Lower Cambrian. This assumption is supported by the admirable investigations lately carried out, particularly those of CH. L. Warcorr?, with respect to the Cambrian strata and their fauna in America. Through these works we have optained an entirely new view of the Cambrian, both with respect to the sedimentary and the faunistic evolution. It is found that the Lower Cambrian where it is richly developed exhibits a hitherto inconcei- vable immensity, and a long faunistic evolution. In Waucoba Springs Section? in the Inyo Range (California), for in- stance, he discovered the older part of the Lower Cambrian with dimen- sions of no less than about 1700 m., although the lower limits cannot be seen. We there find the oldest fauna, the Nevadia-fauna. Farther to the north, in British Columbia, we have the wonderful Mount Bosworth Section, that extends from the Lower Cambrian up to the Centrale Norges fjeldbygning (Norges Geol. Unders. No. 39. 1905). Sondre Fron (Norges Geol. Unders. No. 60, 1911). Meine Beobacht. über d. Sparagmit u. Birikalk am Mjósen in Norwegen (Sitzungb. Kgl. Bayr. Akad. d. Wiss. 1910). I refer to Warcorr's series "Cambrian Geology and Paleontology” in the SwrrHsoN. Misc. Coll. Cu. Warcorr, Cambrian Sections of the Cordilleran area (Smrrson Misc. Coll. Vol. 53, 1908). o t9 ^" ot 104 JOHAN KIÆR. M.-N. Kl. Upper Cambrian. The Cambrian strata have there a size of about 3700 m., of which the lowest 1150 belong to the Lower Cambrian. It should be observed that we have here only with the upper part of the Lower Cambrian exposed with its typical Olenellus fauna. Thus in this district the Lower Cambrian alone attains dimensions of at least 3000 m., and consists of changing strata of sandstone, shales, limestone and dolomites, and comprises a long series of fossil-bearing zones. If we compare with these the strata in Central Scandinavia it is clear that our fossil-bearing Lower Cambrian zones can only be compared with the very uppermost part of the American series (see following section). The lower part may then quite naturally be compared with the Sparagmite formation, the considerable dimensions of which now present no difficulty. The sole difference is that in Scandinavia we see a different facies evolution, without remains of marine fauna. It seems reasonable to assume that the Sparagmite formation, as previously suggested, is a continental development of the the middle and older part of the Lower Cambrian. I have long held views of this nature!; and later on V. M. Gorp- SCHMIDT? has mentioned various conditions that point in the same direction. The prominent desert explorer JoHANNES WALTHER?, who has had opportunities of studying our Sparagmite formation, has also arrived at a similar result, and also W. WERENsKJoLD*, in his work on Sondre Fron. In referring to the work of these investigators, I will only in conclusion quote from the work of the last named: ”It thus appears reasonable that the sparagmite is deposited — partly in shallow water, partly on flat land — in large depressions in a comparatively dry continent; at least twice the basin has been filled with water in which the finer shales could be depo- sited. These variations, however, appear to have taken place with consider- able regularity. As a somewhat analogous deposition in modern time we may mention the filled flat land in West Turkestand; the famous well profile at Ashaband shows that clay, sand and pebbles constantly alternate with each other to a depth of 600 meters. The great rivers from the east have constantly carried there mud and sand as by degrees the bottom sub- sided. In a similar manner we may imagine that the Sparagmite was deposited in a large basin that have been filled up with loose deposits as by degrees the bottom subsided”. 1 See V. M. Gorpscuwipr. Profilet Ringsaker-Brottum. (Norges Geol. Unders. Aarb., 1908, page 36.) 2 Loc. Cit. page 36. 3 Über Algonkische Geoteine (Zeitschr. D. Geol. Ges. Bd. 61, 1909). 4 Sondre Fron (Norges Geol. Unders. Nr. 60, 1911, pag. 52 — 53). 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 105 Finally, uppermost in the Lower Cambrian, the sea penetrated during a continued sinking, in this large shallow basin and deposited its sediments with the remains of the oldest marine animal life with which we are acquainted in Scandinavia. Ill. Parallelization with Certain Other Lower Cambrian Regions. We shall here quite briefly attempt to draw a parallel between our fossil-bearing Lower Cambrian sediments and deposits in other Scandinavian and certain other regions, and we will begin with the old classic region in South Sweden !. According to MoBERG’s account, we have in Skaane the lowest zone with Olenellus (Schmidtiellus) Torelli, consisting of sandstone of different colours, lowest down with conglomerate beds lying on the archean rock. The magnitude appears difficult to determine and at any rate is not stated. From the upper part of this zone MoBErG mentions Schmidtiellus Torelli Moserc, Holmia (Kjerulfia) Lundgreni MoBERG, Obolella Mobergi Watc., Ob. Lindsiremi Waic., and Zlyolithus de Geert Holm. Above this sand- stone at several spots lies the zone with Holmia Kjerulfi LxRs. a sandy shale (grey wacke shale) of slight magnitude; at Andrarum, for instance it is only 2 m. thick. The latter forms a distinct parallel to our .77o/m:a shales which are much richer in fossils. The lower sandstones must then be parallelled with the Discinella Holsti zone, and probably also with the sandstone shales containing trails, although the fauna does not exhibit forms that agree; it reminds one in a faunistic sense more of our Zo/mia fauna (Kjerulfia Lundgrem, closely related to Äjerulfia lata and Obolella Mobergi, very close to Obolella rotundata). The faunae are evidently closely allied and may naturally be regarded as zones directly succeeding each other. This apparent disparity in fauna however is not very surprising in these sediments that are throughout poor in fossils and often entirely destitute of them. At certain places only a few forms have left traces, and we meet sometimes with one isolated form and sometimes with another. It is more difficult to make a parallel with the Lower Cambrian strata in Vestergótland, where we find lowest of all the Mickwitzia sandstone, IO meters in thickness, which is deposited discordantly on the archean rock with a basal conglomerate. We then have the Zingulid sandstone, poor ! A convenient and admirable survey will be found in Cur.Mosere, "Historical Stratigraph. Review of the Silurian of Sweden” (Sveriges Geol. Unders. Aarbok 1910 Nr. 1, 1911). 106 JOHAN KLÆR. M.-N. Kl. in fossils and 24 meters thick. I am also inclined to adopt MoBERG’s parallelization, in which he places the Lingulid sandstone, and the Holmia Kjerulfi zone side by side. We thus have the Mickwitzie sandstone placed parallel to the Discinella Holsti zone, a classification that is confirmed by the circumstance that in Norway this zone contains Medusina sp. and Vol- borthella tenuis, the latter of which was first described from the Mickwitzia sandstone in Estland. According to this, our sandstone shales should be somewhat older, which also appears to agree with MoBERG, who regards the oldest sand- stone in Skane as older than the Michwitzia sandstone. In Estland! it appears that one can with tolerable certainty compare the Mickwitzia sandstone, with its interesting fauna, with our zone with Discinella Holsti, with the Michwitzia sandstone in Vestergétland, and the Torelli zone in Skane. The ro m. thick Fucord sandstone should accor- dingly be comparable with the /7o/mia Kjerulfi zone. This, however is less certain, as no fossils are found, and because above it there is a huge break. There is, as is known, a superstratum of the ordovicic Ungulit sand. (i. e. Dictyograptus zone.) Under these formations lie the blue clay and the oldest sandstone, which, rest directly upon the archean rocks. The thicknes is considerable, up to about 200 m. Their age cannot be fixed otherwise than by regar- ding them as older than the oldest lower Cambrian deposits in the south of Sweden, and probably older than the oldest marine deposits in central Norway. According to this survey, we have found neither in the south of Sweden nor in Estland anything which can be compared with our upper fossiliferous zone in the lower Cambrian (zone with Strenuella Limarssoni). It is however possible that J. C. Moperc’s? zones 3—4 at Andrarum be- tween the grey-wacke shale with Holma Kjerulfi (zone 2) and the fragmen- tary limestone (zone 5) which is compared with the Par. Olandicus zone, may be contemporary formations. As the brachiopods which these zones contain have not been exactly described, it is not yet possible to pronounce definitely on the point. In Vestergötland, as stated, it is more difficult to determine the state of affairs. The comparison given above, as MOBERG also maintains, is not certain, particularly in my opinion as regards the ZLingulid sandstone. As 1 F. Scamipr. Uber eine neuentdeckte untercambrische fauna in Estland (Mem. L'acad. imp. St. Petersb. Bd. 36, 1888). 2 Guide to the principal Silurian districts of Scania. (Livret Guide des excurs, en Suede du XLe congr. geol. intern. rgro, No. 40.) 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 107 the only fossil which is found in it — Glyptias favosa Lnrs. — in Norway is apparently found in the zone with Strenuella Linnossoni, it could also be compared with this upper zone in our lower Cambrian. No clear com- parison will be obtained thereby with the Ho/mia Kjerulfia zone. This is not improbable, as there are signs of a break both under and above the Lingulid sandstone (conglomerate layers). Outside the classical regions we have discussed here, the lower Cam- brian deposits are shown in a number of places in Sweden, but as arule in such imperfect profiles, that is it not possible to pronounce definitely on their exact age. Sandstone resembling Lingulid sandstone is thus found both in Oster- götland and in Nerike, to some considerable extent. GavrriN! found remains of Mickwitzia sandstone at Vànern in Dalsland filling the fissures in the archean rock. In the north-west part of Dalarne (Knallarne and Lomviken) and in Norway at Tryssil (Engerdalen) sandstone has been found in a few places with Torellella laevigata. In these cases it is doubtful whether we have to do with deposits corresponding with the Mickwitzia sandstone or with basal conglomerates with Zorelella, which layers were in Sveden deposited during the middle Cambrian transgression. Probably the latter view is correct, for the southern part of Dalarne, where the Cambrian is completely lacking, may be taken to have formed a part of the Southern Scandinavian conti- nent in the lower Cambrian period. From Dalarne northwards to Tornetràsk discoveries are mentioned of the Lower Cambrian age from various places, sometimes with Holmia Kjerulfi, sometimes with Ziyolithus. Probably these Hyolithus shales represent about the Holmia Kjerulfi zone, and lie over older sandstone (Norr- botten.) At Tornetrásk we have for the first time a more complete profile, which was made public by F. Cur. MosERG? and roused great interest. Here we have lower Cambrian strata about 80m. thick. In the lower part there is green and red clay with Platysolenites antiquissimus, in the upper part a grey fossiliferous shale, which MoBERG compares with the Holmia Kjerulfi zone. The Platysolenites zone must be compared with the Mickwitzia sandstone in Estland and southern Sweden and with the Discinella Holsti zone in Norway, the upper fossil zone with the zone with Strenuella Linnarssoni in my opinion, and not with the Ho/mia zone. Holmia Kjerulfi is missing, 1 A.GavELIN, Om underkambr. sandstensganger vid västra stranden af Vänern, 1900. 2 Bidrag til Kännedomen om de Kambr. lagren vid Tornetræsk, (1908). 108 JOHAN KIER. M.-N. KI. and there have been found remains of a Strenuella which approximates to Strenuella Linnarssoni if it is not identical with it. Equivalents to the Holmia zone must therefore be sought further down in the profile. Now,. as fissure fillings of Lower Camarian sandstone are known from Aaland, and as blocks of Lower Cambrian age with Lower Cambrian fossils in considerable numbers are described by Wıman from the Northern Baltic district, it is reasonable to suppose that the greater part of Sweden was inundated by the sea during the Lower Cambrian transgression. The wester- ly part of Varmland and the southern part of Dalarne! must however be taken to have been connected with the great continent which was found in the southern part of Norway in the Lower Cambrian period. As the northern frontier of this continent in Norway, we can take a line from Tryssil Southwestwards to Gjovik, from there almost due west past Valdres to Gol. From there it is more uncertain, and possibly its further course took a more northerly direction. Probable the Lower Cambrian transgression went from the south (Est- land and Skane) northwards to Northern Sweden and central and northern Norway. In the oldest part of the Middle Cambrian period the south Nor- wegian continent became inundated. Here, the transgression appears to have gone from the north towards the south. We shall only discuss those of the Lower Cambrian districts outside Scandinavia which have particular significance in establishing the position of the Norwegian fauna in the Lower Cambrian succession. Here North America is of striking significance. The Lower Cambrian strata and their fauna have of late years as is known, been minutely ex- plored by Cu. D. Watcotr? who to a very great extent has widened our knowledge of the oldest fossil formations. Wazcorr established in 1910 the following four zones in the Lower Cambrian as a conclusion of his researches into the family Mesonacidae in North America: D. Olenellus or upper zone. C. Callavia zone. B. Elliptocephala zone. A. Nevadia or lower zone. The question now is, with which of these zones the Norwegian fossili- ferous strata with their Ho/mia fauna are to be compared. That is not so 1 In the Silurian District of Dalarne is the Silurian succession beginning with the Obolus konglomerate (i.e. Dictyograptus-zone). 2 Specially in "Cambrian Geology and Paleontology’ (SmirHson. Misc. Coll.) and "Cam. brian Brachoipoda". 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HOLMIA FAUNA. 109 easy to decide, as none of the Scandinavian Mesonacidae are found in North America. Our Holmia fauna are now compared by Warcorr with the North American Callavia fauna, which in his opinion, are found in a zone high up in the Lower Cambrian, but are older than the typical Olenellus fauna, in the highest zone. He further states regarding this subsequently that in Scandinavia there must apparently be an interval in the succession of strata between the zones with Holmia Kjerulfi and Paradox. Olandicus, which may represent part of the succession of strata between O/enellus and Holmia in Nevada. This is strengthened by the fact that Olenellus, which in North America is very characteristic of the upper part of the Lower Cambrian, is not found in Scandinavia. In my opinion this view can hardly be correct. We also parallel the Scandinavian Ho/mia fauna with the Callavia fauna, but assume that both must be accepted as contemporary with the typical Olenellus fauna. As far as we have been able to discover, indeed, a profile has never been found in N. America in which an Olenella zone succeds above a Callavia zone; the latter is far more often superimposed in the Atlantic province by the Profolenus fauna, which must be regarded as a complete transition fauna between the Lower and the Upper Cambrian or even as belonging to the lowest part of the Middle Cambrian !. Watcotr is therefore compelled to accept that the Olenellus zone in the classic profiles in New Foundland and New Brunswick are represented by a bed devoid of fossils lying between the said fossil-bearing zones? This is of course possible, but in my opinion it is more likely that the Callavia and Olenellus fauna are of the same age (vicarious). This view is supported by the the fact that a number of important forms are common to both. It may also be stated that Watcotr? recently found in the Robson Peak district Callavia forms that are much more pimitive than Callavıa Breggeri in the Atlantic province, together with such a typical Olenellus as Ol. Truemanı W ALCOTT. 1 The latter is emphasized by several American scientists, (Grasau, N. American Index Fossils, Vol. II, page 606). As however all the Paradoxidae are lacking, and forms that belong to the Sérenuella genus or are very close to it play a very important part, it would appear equally naturally to classify the Profolenus zone as the uppermost part of the Lower Cambrian or as a transition zone (pag. 45). 3 Smith Sound Section, Manuels Brook Section, and Hanford Brook Section. (CH. War- corr, Lower Cambrian Terrane in the Atlantic Province, Proc. Wash. Acad. Sc. Vol. 1, 1900, page 301.) 3 New Lower Cambrian Subfauna (Smituson Misc, Coll. Vol. 57. No. 11, 1913). 110 JOHAN KIER. M.-N. Kl. It therefore appears most natural to regard the typical Callavia zone in the Atlantic province as belonging to the youngest part of the Lower Cambrian series. This result is supported by the conditions in England. It is particu- larly interesting to note the important investigations made in recent years by E. S. CoBBorp! in Shropshire!. We also find there that the Callavia fauna are directly superimposed by a typical Protolenus fauna. It is not until we arrive above the latter that we find a distinct break, conglomerous beds being then succeeded by the Paradoxides Groomii fauna with marked discordancy. This interesting fauna shows some resemblance to the Par. Olandicus fauna in Scandinanavia (Conocoryphe emarginata Lnrs.), but may possibly be somewhat younger. As stated above, we consider it probale that our Holma fauna may be parallelled with the Callavia fauna (in Shropshire and the Atlantic Province in N. Ameria) The still older zones with fossils in Scandinavia may also be regarded as contemporary with the above. They are all very closely allied as regards fauna, and important fossils appear sometimes in one and at others in another. They must therefore all be assumed to belong to the youngest part of the Lower Cambrian. As the leading forms of Mesonacidae are different in Scandinavia to what they are in the English and N. American districts, the parallel must be made by the aid of other elements in the faunae. We there find, it is true, only a few directly agreeing forms. Discinella Holsti MoBERG, hovewer, probably agrees with the fossil that is regarded i N. America as opercula to Hyolithellus micans Bu. Furthermore, ZZelcionella rugosa HaLL was found in the Holmia shales in Norway and in the Callavia zone in New Found- land, and even exactly the same variety (acuticosta Watc.) The rare Microdiscus nobilis Forp is also in remarkable accordance; it appears, however, in N. America in a fauna of a more indeterminate character at Troy in New York. | Several closely related forms (vicarious) on the other hand can be shown to belong to important genera such as Strenuella, Obolella, Scenella and Zelcionella ; Volborthella and Platysolenites, too, are reported by Mar- THEW from the Atlantic province of N. America. i The faunistic difference here found is assumed by the present writer to be due to the circumstance that the Lower Cambrian ocean in Fenno- skandia to a certain extent formed an independent faunistic province. Indeed 1 On Trilobites from the Cambr. Rocks of Comley (Qu. Journ. G.S. Vol. 66, 1910). Trilobites from the Paradoxides beds of Comley (Qu. Journ. G. S. Vol. 67, 1911). The Tritobites fauna of the Comley breecia-bed (Qu. Journ, G. S. Vol. 69, 1913). 1916. No. 10. THE LOWER CAMBRIAN HCLMIA FAUNA. III the South Norwegian mainland, had probably a very much more consider- / able extent both in a southerly and north- westerly direction than can be directly proved, and it must have acted as a faunistic barrier with relation to the western faunae. At that time, therefore an independent development of form could take place in the Fennoskandian sea, and particularly in the case of Mesonacidae this resulted in the development of remarkable genera, (Holmia and Kjerulfia, and also probably Schmidtiellus.) We cannot therefore assume, that the series of Central Norway have a lost faunistic interval, which according to WALCOTT corresponds to the uppermost part of the Lower Cambrian. As evolved in an earlier section, we have an even transition in the series, from the 77o/mia Kjerulfi zone to the Paradoxides Olandicus zone. Between these, we have first the zone con- taining Strenuella Linnarssoni, where Mesonacidae appear to be lacking, and farther up the transition beds, in which Lower and Middle Cambrian forms are mingled together (Page 98). Although the faunistic transition cannot be studied in detail on account of lack of good profiles, there does not appear to be any break in a faunistic sense. On the other hand, at several places in Sweden, e. g. in Vestergöt- land (page 107) there is reason to suspect lost intervals in the series. Such are always convenient to fall back upon, but are not always justified. But where then is the Profolenus fauna in Scandinavia? In our opinion this remarkable fauna did not penetrate into the Fenno- skandinavian sea. We therefore believe that our uppermost zone with Strenuella Linnarssoni can be regarded as a parallel, although no greater resemblances can be faunistically proved. lt is however of importance. to notice the remarkable agreement between both faunae, that Mesonacidae already appears to be extinct and Paradoxidae not yet come into existence. It might be thought however that another solution than that given here was possible, viz. that the Æo/mia fauna, and thereby all fossil-bearing Lower Cambrian beds in Scandinavia, are younger than the Ca//avia fauna. The situation in Shropshire, where the Paradoxides Groomii zone, that possibly lies above the O/andicus zone, is situated with distinct discordance above the Protolenus zone might lead to such an interpretation. It might be possible that our marine Lower Cambrian deposits correspond to this lost interval. But we thereby enter into so many difficultes in a faunistic respect that I consider the solution previously given to be the most probable one. {12 JOHAN KIÆR. M.-N. KI. Conclusion. In conclusion we may give some of the chief results of our strati- graphical considerations. The Lower Cambrian series consists in the central part of Norway of a lower and very large division, mainly consisting of coarse clastic sedi- ments of continental origin (The Sparagmite formation) and an upper and comparatively slight marine division. The continental formations contain no fossils, but appear to belong to the lower and middle part of the Lower Cambrian; the upper marine portion comprises several fossiliferous zones, the fauna of which on the whole may be paralleled with the Ca//avia fauna in N. America and England. However, the uppermost zone must probably be regarded as contemporary with the Proto/enus fauna, which did not reach development in Scandinavian regions. The Norwegian Lower Cambrian proceeds evenly upwards into the Middle Cambrian (Paradoxides Olandicus zone). The Scandinavian Lower Cambrian marine formations were deposited in a Fenno-Scandinavian sea that was formed by a trangression from the South in the uppermost part of the Lower Cambrian. This forms a separate faunistic province, and was separated from the English- N. American ozean by a continent that can be clearly demonstrated in southern Norway and the adjacent districts of Sweden, but which probably extended farther in a southern and north- western direction. In the lower part of the Middle Cambrian (the Olandicus zone) this continental region was inundated by a new trangression, which as far as Norway was concerned went from North to South. Now the Fenno-Scandinavian regions lost their special faunistic character. The following scheme may be made for our Lower Cambrian series: I. Lower Continental stage (— Lower and Middle Parts of the Lower Cambrian), the Sparagmite formation. | II. The Upper Marine stage (= Upper Part of the Lower Cambrian). Zone containing Sandy shales with trails. Zone with Discinella Holsti. Zone with Holmia Kjerulfi. , Zone with Strenuella Linnarssoni. Qa (» m m Printed April 2oth 1917. PLATES 114 Fig 1703) SAIS) Fig. 3 (>< 4) Eis, 4138) Fig. Sue) Fig. 6 (>< 3) Fig. 7 (>93) Fig. 8 (>< 3). Fig. 9 (<3) Fig.10 (>< 3) Fig.11 (>< 3) Description of Plate I. Obolella rotundata nov. sp. Page 12. Impression of a dorsal valve with the external sculpture. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Museum. Catalogue B. K. No. 98. . Ventral valve with external sculpture. Holmia shales, Tomten. Kristy Univ Pal.oMus? Cat: No? 13. XX VIE 7000 Ventral valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXV Te 1090. Ventral valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 999. Ventral valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 971. Dorsal valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. (Cat. No... 13: XXVII. 1158: Dorsal valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 206. Dorsal valve. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 206a. Ventral valve. Calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tom- ten. Krist. Univ, Pal.-Mus. Cat: Ne. 15.11. 6: Quite young dorsal valve. Calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal.- Mus. Cat. No. 15. II. 7. Large Dorsal valve. Calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. III. 8. Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. PISK Borghild Larssen phot. 116 Fig. 1 (x 1.6). Fig. 1a (>< 1.6). Fig. 1b (>< 1.6). Fig. 1c (>< 3). Fig.2—2a (>< 3) Fig.2b (3). Fig.2¢ (>< 3). Eig. 3 (>< 1-6). Fig. 3a (>< 1.6). Fig. 3b (>< 1.6). Description of Plate II. Scenella antiqua nov. sp. Page 17. Almost perfect specimen, seen from above. Calcareous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. 61a. Same specimen, somewhat reconstructed, profile from front. Same specimen, somewhat reconstructed, profile from side. Same specimen. Sculpture at side of shell. Scenella depressa nov. sp. Page 18. Incomplete specimen, seen from above. Calcareous sand- stone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. 11125: Same specimen, profile from front. Same specimen, profile from side, somewhat reconstructed. Helcionella cf. rugosa HALL. Page 19. Incomplete specimen, seen from above. Calcareous sand- stone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. Bak. No: 61b: Same specimen, reconstructed. Profile from front. Same specimen, reconstructed. Profile from side. Helcionella rugosa HALL var. acuticosta WALCOTT. Page 20. Fig. 4 (>< 10). Fig. 4a (>< 10). Complete specimen, seen from side. We see interior filling of shell and a part of outer side. Calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No US 11124. Impression of outer side, lower portion. Same specimen. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. III. 4. Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. Pl. Il. Borghild Larssen and S. Worm-Petersen phot. 118 Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig.9(>< about2). Fig.9a( << about7). Hg 10505259) Fig. 10a (> 3). FA s Ted Fig. 12 (»« 3). Fig. 12a (>< 5). Fig. 12b (X 5). TEN Description of Plate III. Torellella laevigata LNRS. var. Holmi nov. var. Page 20. 1:6). 176): Small specimen preserved in faint relief. Holmia shales Temten. Krist. Pal. Univ. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 1143. Unusually small specimen. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 433. Two somewhat imperfect specimens. Holmia shales, Tom- ten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. XXVIL 11165 Highly compressed specimen, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus; Gat No: 19. Xk V 1227 Long and straight specimen, mainly preserved as an im- pression in faint relief. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 497. Hyolithus sp. No. 2. Page 26. Impression of an imperfect specimen. Holmia shales, Tom- ten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 12. Hyolithus sp. No. 1. Page 25. Specimen preserved in relief, with a shell of Obolella rotundata nov. sp. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 820. Hyolithus sp. No. 3. Page 26. Completely compressed specimen, with shells of Obolella rotundata nov. sp. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 1000. Volborthella tenuis SCHMIDT. Page 27. Specimen in full relief. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 198. Same specimen more highly magnified. HR mA EA E Hyolithus corrugatus nov. sp. Page 25. Impression of the only specimen available. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVIE297 Same specimen. Cross section. Hyolithus sp. No. 3. Page 26. Compressed specimen. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 698. Weymouthia nobilis FORD. Page 28. Pygidium. Impression of original specimen. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 766. Same specimen. Profile from front. Same specimen. Profile from side. PI. IM. Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. 10 Worm-Petersen phot. Sx Borghild Larssen and wo e 228 TE CAES inae. "TR. pi 4 , Mat Y "wi Tent v "t. Ton + fin mn 24 Ma LI 7 p Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 5 ( 5a (> Description of Plate IV. Strenuella primaeva BROGGER. Page 31. Almost complete cranidium 3.8 mm. long, seen from above. Calcareous sandstone bed in Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. x. Same specimen, profile from side. Same specimen, profile from front. Somewhat incomplete cranidium 4.5 mm. long. Calcareous sandstone bed in Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Muss Cat. No: 15^ IET: Almost cemplete cranidium 10.7 mm. long, seen from above. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII 7853; Same specimen, profile from side. Same specimen, profile from front. Almost complete cranidium 8 mm. long, seen from above. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 909. Strenuella Linnarssoni nov. sp. Page 38. Almost complete cranidium 12.2 mm. long, seen from above. Calcareous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. 65. Same specimen, profile from side. Same specimen, profile from above. Anterior portion of cranidium, seen from above. Calcareous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 189. Ellipsocephalus Nordenskjoldi LNRS. Page 41. Almost complete cranidium 10.2 mm. long, seen from above. Calcareous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus: Cat A. R7N07 175. Same specimen, profile from side. Same specimen, profile from front. Almost complete cranidium 12.5 mm. long, which however is greatly pressed obliquely. Seen from above. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 16. - Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 10. PL IV: Borghild Larssen phot. ap^ 1-3 SR 4 Figs Fig.10 (> Description of Plate V. Strenuella primaeva BROGGER. Page 31. Quite small cranidium, somewhat incomplete, length 2.4 mm. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 219b. Cranidium 4.5 mm. long, with posterior margin unusually well preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 219. Cranidium 5.1 mm. long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 128. Cranidium 5 mm. long with a distinct anterior marginal furrow on frontal brim. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus: Cat No. 1327 XVII 1457: Cranidium 11 mm. long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. A. K. 168. Hypostome, somewhat imperfect. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 327. Strenuella Linnarssoni nov. sp. Page 38. Cranidium 5 mm. long. Calcareous sandstone bed, Strenu- ella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. y. Cranidium 12.3 mm. long. Calcareous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B.K.. No: 65b. Cranidium 13.5 mm. long, somewhat compressed. Calcare- ous sandstone bed, Strenuella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A.K. No. 192. Cranidium, 17 mm. long. Occipital ring lacking. Calcare- ous sandstone bed, Strenuella Lmst., Evjeviken. Krist. Univ. Pal. Mus. Gat. No. 15. IV. 1: Ellipsocephalus Nordenskjoldi LNRS. Page 41. Cranidium 13 mm. long, somewhat compressed, with poin- ted glabella. Calcareous sandstone, Strenuella Lmst., Tom- ten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 179. Cranidium 16 mm. long. Calcareous sandstone bed, Strenu- ella Lmst., Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A.K. No. 18. Cranidium 15 mm. long. Glabella faintly prominent, and the whole cranidium unusually arched. Calcareous sand- stone bed, Strenuella Lmst., Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. AUK. No: 172: Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. IO. Borghild Larssen phot. em. Pip treet © M LA Pie ms ond). Fig. 2 (x 4). Fig. Soe Cha Fis, AN 13): Fig. 5. (Nat. size). Fig. 6. (Nat. size). Fig. 7. (Nat. size). Fig. 8. (Nat. size). Fig. 9. (Nat. size). Fig.10.(Nat.size). Fig.11.(Nat.size). Jig: 1 11. Fig. 12.(Nat.size). Description of Plate VI. Holmia Kjerulfi LNRS. Page 58. Protaspis-stage. Cranidium 1.5 mm. long. Lowest to right in natural size. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. 26. Cranidium, 2 mm. long. Early Nepionic-stage. Holmia shales, Kletten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A.K. No. 152a. Cranidium, 3.7 mm. long. Later Nepionic-stage. Holmia shales, Kletten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 152. Cranidium, 4.5 mm. long. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 15. Cranidium, 9 mm. long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 55. Cranidium, 13.5 mm. long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 14. Cranidium, 15.5 mm. long. Left eye preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat.No. 13. XXVII. 752. Cranidium, 16 mm. long, with both eyes preserved. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A.K. No. 12a. 3 cranida, of which one (lowest to left) shows part of hypostome, hypostome attachment, and doublure. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No.21. Somewhat incomplete cranidium, 25 mm. long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. B. K. No. 79. Highly compressed cranidium, about 30 mm.long. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 156. show some of the changes that the cranidium of Holmia Kjerulfi LNRS. undergoes during its development and growth. Fig. 1 Protaspis stage; fig.s 2—3 Nepionic stages; fig.s 4—5 neanic stages; 6—11 ephebic stages. Holmia grandis nov. sp. Page 70. Cranidium, highly compressed and incomplete. Holmia shales Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 114. Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. PISSE II Borghild Larssen phot. Ya rad re u m PS Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 5 (x 6 (> Description of Plate VII. Holmia Kjerulfi LNRS. Page 62—65. Cranidium with glabella and left side almost unpressed. Eye excellently preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 12. Same specimen showing eye, seen half from above. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 12. Same specimen showing eye seen from side. Krist. Univ. Pal. Miis; Eat: Ac BR. Nor12 Hypostome with some of hypostome attachment; the lower part pressed forward. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 769a. Hypostome, somewhat incomplete; but unpressed, so that the original form has been retained. Holmia shales, Tom- ten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 769c. Lower portion of hypostome with excellently preserved maculae. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 769 b. : Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 10. Pie Vile Borghild Larssen and S. Worm-Petersen phot. EX, M ab Sy Li “er oD vee vi aa Na. Ve B. «ut. Mx da RC Fig. 1. (Nat. size). Fig. 2 (X 3). Fig. 3 (X 3). Fig. 4. (Nat. size): Fig. 5.(Nat. size). Description of Plate VIII. Holmia Kjerulfi LNRS. Page 58. Somewhat incomplete specimen, but with most of segments and pygidium preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 296. Cranidium 3 mm. long, somewhat incomplete. A nepionic stage,. about corresponding to fig. 2, pl. VII. From a wea- thered calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. III. 2a. Cranidium 2.5 mm. long, very incomplete. Later nepionic stage. From a weathered calcareous sandstone bed, Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 15. III. 2b. 2 specimens, one almost complete. They are somewhat compressed from the side, although presumably one specimen — to the left — was originally narrower and longer than the other. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 616. : Specimen with cranidium, the first segments and pygidium in good state of preservation. Holmia shales,Temten. -Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 252. Fig.6.(Nat.size). The last eleven segments and pygidium. The last two seg- Fig. 7. (Nat. size). Fig. 8 (>< 1.6): Fig. 9. (Nat. size). Fig.10.(Nat.size). Fig.11.(Nat.size). ments without spines. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus: Cat. No. 13. XXVII. 352. Specimen with 14 segments preserved. Cranidium shows doublure and hypostome attachment on left side. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 87. Pygidium and the three posterior segments. We notice that the segment last but one has a faint spine. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 140. Cranidium and the 5 foremost segments. Cranidium is almost unpressed, and the left eye is plastically preserved. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13, XXVII. 107. The 15 foremost segments of a large and broad specimen. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 295. Somewhat incomplete and highly compressed specimen. Glabella more extended anteriorly than usual. The long spines on 10—12 of the segments are seen to be well preserved. The form of the thorax is unusually narrow in proportion to the specimen depicted in fig. 10. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13, XXVII. 168. Pl. VIII. Ll Lai TR , J KLITG ‘ 449027 ver ow [9] mM © Le Ne) bd O\ mM KA E mel = AS ei o &£ Lal a fa * i=} 5 m 5 ; BM ES d A " p © N B . bp I 5 vr m "ear RE s Au VL. NA i LM PS s A er a T | ^1 e + VAR CA À M 1 € | ? "A * , í en pde ed FA ;, UNUS Le , . " - ee ‘hs P ar - A ERE 22 - * à % E = fr Fall ' - E ES Ls hs - CAT - J 2 i E Pin - - ” Få 30 Fig. F —- g Fig Fig Fig . 4. (Nat. au Nat: I (>< 4). size). size). size). size). Description of Plate IX. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 73. Somewhat incomplete cranidium, about 4 mm. long. The smallest known cranidium of this form. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 845. Somewhat incomplete cranidium, 19—20 mm. long, with form of glabella well preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 315. Somewhat incomplete cranidium with the anterior portion of glabella well preserved. On the left side the broad hypostome attachment and doublure are exposed. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 876. Incomplete cranidium with glabella well preserved. Farthest back we see the little spine on the occipital ring. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 336. Greatly compressed cranidium with left side well preserved. On the latter we see the broad doublure. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 245. Vid.-Selsk. Skr. I. MEN: Kl. 1916. No. ro. $ Borghild Larssen and S. Worm-Petersen phot. PIN um € mu ff A 2 hr >> id AW ph. N Description of Plate X. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 73. Fig.1.(Nat.size). Cranidium of a large specimen, with glabella and left side well preserved. The intergenal angle appears distinctly. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus.Cat. A.K. No. 1. Fig.2.(Nat.size). Cranidium of a large specimen with glabella and left side preserved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. 13. XXVII. 943. The first of the above very large cranidia is presumably somewhat compressed from the side, although not greatly so, the second specimen being more strongly compressed from the front. However, they must be assumed to belong to a narrower and a broader type of this species. kla La. mit dés de SN Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 10. 2 Borghild Larssen phot. PIX. RS: eeiam nem e = m ghe M utn + If. 134 Fig. 1. (Nat. size). Fig. 2. (Nat. size). Fig. 3. (Nat. size). Description of Plate XI. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 73. Cranidium, incomplete on the right side, and greatly com- pressed in front. The posterior portion of the glabella and the left side are well preserved. The eye are compara- tively small with a great distance from the posterior margin. The original of fig. 1, p. 83, in TH. KJERULF, Sparagmit- fieldet II, in which the cranidium of the form was depicted for the first time. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 2. Hypostome, hypostome attachment and doublure exposed by preparation. Posterior wings of hypostome imperfectly preserved. We see behind, well preserved, the commence- ment of the genal spines and the intergenal angle. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No.13. XXVII. 342. Pygidium and posterior 13 segments. At the back the segments are partly pushed together, and the spines broken off. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Gat Nos 135 XXVII 015, Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. PASSE Borghild Larssen phot. p , Narr OM "m A A AU j Neha by 136 Fig. 1. (Nat. size). Fig. 2. (Nat. size). Fig. 3. (Nat. size). Fig.4. (Nat. size). Fig. 5.(Nat. size). Description of Plate XII. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 73. Hypostome of a comparatively small specimen. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. A. K. No. 4. Incomplete cranidium with remains of the foremost segments. The glabella compressed in front, but behind well preser- ved with the eye-lobes. The eyes are unusually large. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 926. Fragment of a cranidium with left eye plastically preser- ved. Holmia shales. Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 347. The posterior half of a cranidium with the rigbt genal spine and the the 6 foremost segments in good plastic preser- vation. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 721. Fragment of cranidium with right genal spine. Holmia shales, Temten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 844. PI. XII. 1916. No. 10. Cl. ^ Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Borghild Larssen phot. 138 Fig. 1. (Nat. size). Fig. 2. (Nat.size). Fig. 3. (Nat.size). Description of Plate XIII. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 73. Negative impression of the rearmost segments and pygidium (corresponding specimen to that of Plate XIII, fig. 3). We see distinctly that the spines of the segments increase in size backwards. The last segment almost broken off in middle. Impression of pygidium imperfect. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 1012. The posterior portion of cranidium and the first 9 segments of a large, highly compressed specimen. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 894. The 7-8 rearmost segments and the pygidium with the commencement of the rearmost thoracic spines well preser- ved. Holmia shales, Tomten. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 416. Vid.-Selsk. Skr. I. M-N. Kl. 1916. No. ro. PI. XII. Borghild Larssen phot. ve et rem i ré E Pre » " À i Ln | T = N CAES Ten 140 Fig. 1 (>< 3). Pig. 2 (>< 3) Fig. 3 (>< 3). Description of Plate XIV. Kjerulfia lata nov. gen. & sp. Page 78. Three pleural spines, enlarged to show the fine marked sculpture. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 893. Axis of 4 segments enlarged to show the distinct net sculpture. Same specimen. Holmia Kjerulfi LNRS. Page 63. Fragment of a cranidium showing the very fine net sculp- ture that now and then can be seen also in this form. Krist. Univ. Pal. Mus. Cat. No. 13. XXVII. 128. id.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. ro. PE XIV, S. Worm Petersen phot. E » i ed us Ad SER mn T us Ba LE PATES A um ex mm i > » en : - ^ 2 i f— r7 d u rs : i CREEK EC Le - w ES LA E" ) mi N - RE ZI ED DEN NORSKE SINDSSYGERET HISTORISK. FREMSTILLET AF PAUL WINGE TREDJE BIND (VIDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. I. Mat.-Naturv. KLASSE 1916. No. I1) UTGIT FOR FRIDTJOF NANSENS FOND EM KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 16. [9)! E EE at i & b © ay | Gl un A [4 o 2 = © : I" | n =) a ^ E a m TT [| 5 5 , a à B 1 & [:4 [E a T 2 > i E . 2 A, E E $ EC re i : så oO RE E h . / " 7 . x 3 uod f RS & E A C + TT T" d 2j t mm n vas D Mn i P" Oe eT " x. DEL II: ADMINISTRATIONENS STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN Fortale. De er desværre ikke lykkedes mig at tilveiebringe hele det materiale, som jeg havde haabet at kunne benytte under udarbeidelsen af nærværende del. Navnlig maa jeg i saa henseende beklage, at en væsentlig del af de betænkninger og andre akt@@€ker, som Mayor i sin tid har indsendt til ved. kommende regjeringsdepartementer, ikke har kunnet findes, uagtet de paa mine henvendelser gjentagne gange har veret eftersogte. I 1899 gjennem- læste jeg selv i Stortingsbibliothekets læsesal Majors i manuskript foreliggende oversættelser af flere fremmede love og lovudkast angaaende sindssyges be- handling og forpleining samt hans analyse af den engelske lov, hvilke akt- stykker oprindelig var oversendte Indredepartementet, men altsaa var havnede i Stortingets bibliothek eller arkiv; og jeg gjorde enkelte excerpter af dem; men da jeg ifjor paany anmodede om at erholde dem udlaante til gjennem- læsning i Stortingsbibliothekets læsesal, fik jeg meddelelse om, at de trods indgaaende undersøgelse ikke havde kunnet findes. Under eftersøgningen efter disse aktstykker fandt man imidlertid Majors manuskript til hans motiver til sindssygeloven samt, ligeledes i manuskript, hans forestilling af 27de Marts 1848 til Stortingets kirkekomité no. 2, hvilken forestilling jeg antog var tabt, og som jeg tidligere kun kjendte af kortere uddrag. Det er "heller ikke lykkedes mig at faa til gjennemlæsning hele den litteratur, som findes citeret i Majors hidtil bekjendte skrifter angaaende psy- kiatriske emner. Vore. bibliotheker savner nemlig flere af disse arbeider, og Universitets- bibliotheket har ved henvendelse til andre skandinaviske bibliotheker alene kunnet erholde udlaant v. Nostirz unp JÄNKENDORFS berømte værk, der rig- tignok er en kilde af forste rang, som det har været mig en stor til- fredsstillelse at studere. Særlig beklager jeg savnet af Esourrots Examen du projet de loi sur les alienes (1838) samt den belgiske kommissions rap- port af 1841 og rapporten for 1846 fra de engelske Commissioners in lunacy. Jeg havde ønsket i anledning af arbeidet med nærværende del at fore- tage en udenlandsreise for at indsamle oplysninger af interesse for bedommel- sen af Majors psykiatriske og sindssygeretslige forudsætninger og standpunkt samt for at skaffe mig adgang til den litteratur, jeg ikke kunde erholde hjemme, men krigstilstanden nødte mig til at opgive denne plan. VI Jeg indser naturligvis meget vel, at mit arbeide har lidt som følge af denne mangel paa tilstrækkelig indgaaende kjendskab til samtlige de aktstykker, som kan ventes at have interesse for dets gjenstand; men med den oversigt, jeg har over det hele foreliggende materiale, tror jeg mig berettiget til at antage, at det savnede stof ikke paa noget punkt af væsentlig betydenhed for sindssygelovens fortolkning vil kunne ændre min opfatning; og jeg har derfor, trods den her omhandlede mangel, anseet det forsvarligt at udgive nærværende del uden at afvente resultatet af nye eftersøgninger efter de manglende akt- stykker. Jeg har ogsaa havt meget stærke grunde til efter bedste evne at paaskynde udgivelsen af nærværende del. Den departementale komité, der for tiden ar- beider med spørgsmaalet om revision af store dele af vor lovgivning angaaende de sindssyge, vil nemlig i den nærmeste fremtid fremlægge sine lovudkast, og jeg maa fra mit standpunkt anse det som særdeles ønskeligt, at nærværende del kan foreligge trykt, naar myndighederne skal tage standpunkt til disse lovudkast. * Mit arbeide som medlem af denne komité har for en ikke uvæsentlig del været optaget af undersøgelser, som i lige hei grad har været nødvendige af hensyn til narvaerende del, og det ene arbeide har saaledes paa det intimeste grebet ind i det andet. Mit votum i komitéens indstilling har som folge af den omtrent samtidige udgivelse af nærværende del i betydelig grad kunnet forkortes, idet jeg i stor udstrækning har kunnet henvise til nærværende skrift ; og paa den anden side har jeg i mit votum saavidt indgaaende redegjort for, hvad jeg har at sige de lege ferenda, at jeg i nærværende del desangaaende har kunnet indskrænke mig til nogle kortere bemærkninger. Herved har jeg opnaaet en forkortelse af nærværende del, som i og for sig var meget ønske- lig, særlig da den alligevel er bleven ikke lidet større end oprindelig planlagt. Kristiania 2den Februar 1917. Paul Winge. INDHOLDSFORTEGNELSE. Del. HI. Forste kapitel. Om sindssygepleiens udvikling i Europa fra Oldtiden til midten af det II. rode aarhundrede. De antikke medicinske skolers stiiling til behandlingen af abnorme sinds- tilstande. Hippokratikerne. Asklepiades. Celsus. Aretaios. Soranos. Ga- lenos. Paulos fra Ægina og Johannes . . . e gu a: cm Den klassiske Oldtids mangel paa Ses ese Sindssygepleiens dob- belte opgave. Nodvendigheden af sindssyges feengsling. Manglende kjend- skab til antallet af sindssyge A. de N EDS Bedommelsen af Middelalderens stilling til de Geier Oprettelsen af milde stiftelser, saerlig Hellig-Aandshusene. Detentionslokaler. Helgeninden Dymphnas helligdom i Gheel. Middelalderlig lovgivning til de sindssyges be- skyttelse. Eriks sjællandske lov. Forsøg paa anvendelse af kurmidler. Reformationstidens stiftelser til fordel for de sindssyge. Sekularisering af klostrene. Philip den høimodige af Hessen. Bedlam i London. Danviken ved Stockholm. Helliggeisthuset i Kjøbenhavn og dettes forbindelse med pesthuset. Den franske reform af sindssygepleien. Oprettelsen af Charen- ton-hospitalet. Den franske reforms efterligning i de skandinaviske lande. Urimelig streng kritik af datidens anstalter. Sr Le - Indgriben i sindssygepleien af protestantiske sekter fra adito af ae T aarhundrede. Kompromisset om de to slags furor. Reformarbeidets van- skeliggjorelse paa grund af manglende pengemidler. Englands ledelse. Willis’s og Tukes anstalter. Offentlige forholdsregler i Storbritannien og Irland MORSU rice GE IE Keiser Joseph m og "Jae dr. AR Oprettelsen af Allgemeines Kran- kenhaus i Wien og dettes Tollhaus. Sachsen og Preussen tager ledelsen af den tyske reformbevegelse. Langermann, Nostitz und Jänkendorf og Pienitz. Serafimerordenens overtagelse af den svenske sindssygepleie Det danske reskript af 29de Juli 1709. St. Hanshospitalet og Claudi Ros- set. St. Hanshospitalets flytning til Bistrup. Johan Seidelin. Forbedring af de øvrige danske dolhuse. Den danske reformbevægelses virkninger i Sverige og Norge . . . SE . Oplysningstidens holdning til den kirkelige VRR NES An- klage mod kirken for forsommelse af sindssygepleien. Psykiaternes paa- stand om sindssygdommenes helbredelighed. Anstalternes deling i helbredel- ses- og pleieanstalter. Den franske videnskabs ledende stilling. Pinels Side B2 edi Sod Je gra I2—I4 14—15 III. V. VIS VIII program. Esquirols krav paa oprettelse af helt nye af staten ledede luk- kede anstalter udelukkende til behandling af helbredelige sindssyge af begge kjen. Esquirols anstalttype. Modifikationer af denne type. Girards pavil- lonsystem. Esquirols arbeide for en ny lov om sindssyges behandling og forpleining. Ferrus’s udkast til sindssygelov. Emanationen af loven af 3ote Juni 1838. Lovens system. Den kgl. ordonnance af ı8de December 1839 Den franske reforms indflydelse paa de ovrige europziske staters arbeide med sindssygepleiens forbedring. Den genfiske lov. Reformbestrzbelser i Holland og Belgien. Guislain og den belgiske lov. Schroeder van der Kolk og den hollandske lov. Engelske reformbestræbelser, Conolly og no-re- straint-systemet. Lord Ashley (Shaftesbury) og loven af 4de August 1845 . Den psykiatriske udvikling i Tyskland. Reil og hans behandlingsprincipper. Horn og hans idéer. De mekaniske tvangsapparater. Nostitz und Jänken- dorf og Pienitz’s principper for behandlingen i Sonnenstein sindssygeanstalt Nasse og Jacobi samt deres somatiske standpunkt. Jessen og Flemming samt deres holdning til spergsmaalet om tvangsmidlernes anvendelse Kritik af den metafysiske og den biologiske skoles therapi og holdning- til spergsmaalet om tvangsmidlernes anvendelse . recy n : Nostitz und Jänkendorfs og Pienitz’s gjennemferelse af den ate re- form. Indredningen af Sonnenstein sindssygeanstalt. Nostitz und Janken- dorfs satser. : MAO Aen ss TR NICO Nr M Sindssygeanstalterne SERE Sachäenbetg og Winnenthal. Jacobis hold- ning til sporgsmaalet om oprettelse af egne helbredelsesanstalter. Damerow og Rollers relativt forbundne helbredelses- og pleieanstalter. Sindssyge- anstalterne i Halle og lllenau. Det brudte-linje-system. Sindssygelove i enkelte tyske stater. De preussiske anordninger 3 tar Den svenske reform. Sondén og anordningen af 5te Marts 1858. Den danske reform. Seidelin og Göricke. Hübertz og Selmer. Sindssyge- anstalten i Aarhus $t. En hae torneo XML Dex. n ee Holsts virksomhed, særlig efter idis. J. Hjorts reise. Regjeringens hen- vendelse til det medicinske fakultet. Fakultetets forslag af 3ote November 1841 om oprettelse af en helbredelsesanstalt A P NOS t Majors personlighed. Hans forlovelse med Fanny TERI Majors forste besog hos Jessen. Hans reise til England, Belgien og Tyskland. Jessens attest af 23de April 1844. Anerkjendelsen af Majors reformplaner. Stor- tingskomitéens betænkeligheder. Majors indrømmelser. Majors giftermaal med Ida Grüning. Svækkelsen af hans helbred. De begyndende kræn- kelser af sindssygeloven. Major finder sig ikke langer skikket som re- formator af sindssygepleien. Hans forestilling af rrte Januar 1854. Hans plan om sammen med Peter Winge at oprette et privat sindssygeasyl. Majors gjenoptagen af kemiske studier. Hans kemiske afhandling Majors andragende om tjenestefrihed af ode Marts 1854. Hans forste reise til Amerika. Indredepartementets foredrag af 4de Marts 1854. Majors af- skedsansogning af r6de August 1854. Skibsulykken paa Atlanterhavet den 26de September 1854. Majors ded : m. Kirkedepartementets foredrag af 25de Mai E "Den pies ae af t4de Juni 1844. Majors første stipendium. Majors samarbeide med Schirmer Referat af Majors forslag af 15de Oktober 1844. Tut : Omkostningsoverslag for opforelsen af det af Major og Scherer Re asyl. Den Girardske plan som monster for den Major-Schirmerske. Majors krav paa, at staten skal tage ledelsen af sindssygepleien. Majors personlighed og arbeide samt hans stil . : : E visui © Kirkedepartementets foredrag af 2ıde December MAR De kgl. prp. af rode Januar 1845 om indkjob af tomt til et sindssygeasyl. Laurvigs lege- Side Is 22 22—27 27-32 32— 36 36—39 39-42 42 —45 45— 50 50— 52 52—56 56— 50 59-61 61—80 80-81 IL. III. IX forenings adresse til Stortinget. Stortinget bemyndiger til indkjobet. Majors udenlandsreise i 1845 . . . SUE i Rome UR Det medicinske fakultets NN af pe bie T Den kgl. re- solution af rode Januar 1846 om fornyet stipendium til Major. Majors reise i Norge i 1846. Majors beretning af Juni 1847. Resolutionen af gite August 1847 om indkjob af gaardparten Gaustad. Major og Schirmer overdrages at udarbeide planer til et asyl for 200 sindssyge. Major og Schirmers plan med omkostningsoverslag. Indredepartementets foredrag af 27de December 1847 og regjeringens indstilling af 31te s. m. om den første bevilgning til opførelse af Gaustad asyl. Bygningskomitéens nedsættelse. De kgl. resolutioner af 2den December 1847 og rode Februar 1851 om aarlige bevilgninger til Major . . . . EC RETTET: Medicinalkomitéen anbefaler, at Sandberg ansættes som kon Regje- ringen slutter sig hertil, Stortinget bevilger embedsgagen. Sandbergs ud- nævnelse til direktør for Gaustad Sindssygeasyl. Biografiske oplysninger angaaende Sandberg og Peter Winge Andet kapitel. Loven af 17de August 1848 og asylernes oprettelse. Major fremhæver i sin indberetning om sindssygeforholdene i Norge i 1846 skarpt kravet paa statens ledelse af sindssygepleien og opstiller sine 4 satser, Departementets tilslutning til dette standpunkt . . . ^ a Departementets udtalelse i foredraget af 27de December 1847 angaaende nodvendigheden af en lov om sindssyges behandling og forpleining. Den kgl. proposition af 8de Januar 1848. Propositionens behandling i Stortin- get, dens vedtagelse og lovens sanktion. xm da ce es Lovens kapitelinddeling og kapitlernes overskrifter. Lovens overskrift . SS 1—2 og 3. Kilden til S 1. Sproget i § 1. Sindssygeanstalternes navne. De tekniske udtryk „Autorisation“, „Approbation“ og „Tilladelse“. Brugen af verbet „oprette“. „Regulativ og Reglement" . . Majors motiver til § 1. : EE WO a ea ER TE Departementets bemærkninger til T I. Stortingets behandling af samme. Fortolkning af S 1. Kravet paa asylernes autorisation som instituter og approbation af regulativer for hvert enkelt asyl. Asylernes fuldkomne ad- skillelse fra alle andre indretninger. Justitsdepartementets skrivelse af rode Marts 1891. Den absolute afsondring af de forskjellige kjon : Forbillede for § 2. Denne paragrafs sprog. Majors motiver til $ 2. De- partementets og Stortingets behandling af samme. Fortolkning af § 2. Privatasyler nzermest bestemte for bemidlede. Intet forbud mod oprettelse af saadanne for fattige sindssyge. Garantier i eierens person. Aktiesel- skaber som asyleiere. Paragrafens løsning af autorisationsspergsmaalet . Forbilleder for § 3. Den franske ordonnance af 18de December 1830. Sproget i § 3. Majors motiver til $ 3. Departementets og Stortingets be- handling af samme. Fortolkning af $ 3. Analogi fra fængselsvæsenets ordning. Hensyn til stiftelserne og private asyleiere samt til kravet paa asylernes ligestilling. Asylbestyreren statsfunktioner ansat af Kongen. Ingen bestemmelse om anszttelsesformen. Indredepartementets skrivelse af 2den Juli 1875 og Justitsdepartementets skrivelse af 24de August 1891 Sindssygelovens tilsideszettelse ved approbationen af regulativet for Bergens sindssygeasyl af zıte Marts 1891. Dette regulativ som monster for flere EEE EE Rn ct fo ule, Ge at LN NC Side 81 —84 84—86 86—87 88—91 91 —94 94 — 96 06— 104 . 104—II2 . II2—II7 . II7— II9 119— 125 . 125— 127 IV. ea ee Sa: NE Intet forbillede for $ 4. Snake i dena s. Majors motiver. Departementets og Stortingets behandling af samme. Fortolkning af § 4. Indredepartemen- tets skrivelse af rite Oktober 1871 og medicinaldirektorens skrivelser af 18de og 2gde December 1905. Opgivelse af kravet paa, at antallet af til- fælde af anvendt indespærring og mekanisk tvang skal anføres paa ved- kommende schema ee de elek Kilderne til $ 5. Sproget i denne paragraf. Majors motiver til $ 5. De- partementets og Stortingets behandling af denne paragraf. Fortolkning af Side . 128— 129 . I31— 137 S 5. "Tilbageblik paa $8 4-6. i . uw o 79d oe cee VT DELE § 7 i dens oprindelige lydelse. Loven af 24de Mai 1902. Kilderne til § 7. Den oprindelige paragrafs sprog. Controlkommission — komité — speciel — examineret lege. Instrux — udnævne. J 143 — SAG Majors motiver. Departementets og en bene Stortingets behandling . re Fortolkning af $ 7 ıste led i dehs nee Sache Kommissionernes sammensætning. Instruxen af ı2te Marts 1850. Kritik af denne instrux. Kontrolkommissionernes godtgjarelse . ECKE fa 2det led og dettes fortolkning. ne pligter og opgaver Vanskelighederne ved en tilfredsstillende besættelse af kontrolkommissionerne. Disse kommissioners mangel paa sindssygeretslig kompetence. Kommissio- nerne modsætter sig ikke i 1855 —95 bruddene paa sindssygeloven . Instruxen af gite December 1895. Kontrolkommissionerne taber næsten hele sin autoritet . - 2E VU vs DOME LES he MM Psykiaternes mangel paa støtte og sindssygepleiens økonomiske ven heder. Mangelen paa asylplads. Afsloring af misligheder ved sindssyge- pleien udenfor asyl. Kravene paa gjennemgribende forbedringer. Almen- hedens misngie. Kontrolkommissionernes manglende evne til at beskytte asylerne mod overfyldning. Medicinaldirektorens forestilling af 1892 Feministisk agitation mod sindssygeloven stottes i Stortinget. Avisskriverier. Kommissionen af 26de Mai 1900 og dens stilling til kontrolkommissionernes sammensætning, Medicinaldirektorens betænkning af 2ode September 19or. Departementets foredrag af 17de Marts 1902 og den kgl. proposition af 29de s, m. Stortingskomitéens indstilling. Odelstingets debat og beslut- ning. Psykiatriske artikler i aviser og lægeforeningens tidsskrift. Lagtin- gets debat og beslutning. Odelstingets fornyede behandling og beslutning Lovstedets sprog og fortolkning samt kritik af dette. -Kontrolkommissio- nernes svekkelse. Den vedvarende miskjendelse af kontrolkommissionernes arbeide. Den kgl. prp. af 25de Februar 1910 og dennes ikke-behandling af Odelstinget. Kontrolkommissionernes nadir a OR ROR EGS e Sindssygelovens § 8. Lovstedets kilder og sprog. Majors motiver, Majors forestilling af 27de Marts 1848. Stortingskomiteens indstilling. Ddelsüntefs og ee ae Los: stedets fortolkning. Sindssygeindretningernes og sindssygeasylernes rets- stilling, Majors og regjeringens holdning til dette sporgsmaal . De gamle anstalters ligestilling. Regjeringens adgang til at give de gamle anstalter dispensation fra autorisationsbetingelserne efter S 1. Regjeringen anerkjender de gamle anstalter som asyler. : ir Meningsforskjel mellem psykiaterne angaaende de Cha lee ra telse. Sandbergs og Dahls standpunkt. Peter Winges modsatte standpunkt. Udvidelse af Christiania sindssygeasyl i 1860. Sandbergs indlæg af ste Oktober 1860 mod udvidelsen. Peter Winges indlæg af 18de s. m. til for- svar for udvidelsen, Peter Winges kritik af Sandbergs bestyrelse af Gau- stad asyl. Tilnærmelse mellem Sandberg og Winge + 147—150 150 5 191199 . 159— 161 . 161 — 163 . 163—165 167 I . 171—176 . 176—179 . 179— 183 . 183— 185 . 185— 10r II. SS Io og 20 samt bom ang. Rata Disse lovbestemmelsers kilder. EI Arbeidet for nye statsasyler. Rotvold og Eg asyler. Spergsmaal om oprettelse af et nyt statsasyl ved Bergen. Den gamle helbredelsesstatistiks vardileshed. Sindssygeudgifternes stigning og nedvendigheden af dennes begrænsning. Damerow-Rollerske sindssygeanstalter i Danmark og Sverige. De norske asylpladses utilstrækkelighed. De norske psykiateres stilling til spergsmaalet om oprettelsen af pleieanstalter . : du Medicinaldirektor Bentzens plan og Stortingets bodie af RS Op- rettelse af nyt statsasyl ved Bode. SK Mee Klager over den private forpleining vinder gehør hos ar PUR Torps ordning for Kristians amt. Akershus og Bratsberg amter opretter nye sindssygeanstalter. Diskussion om disse anstalters berettigelse. De nye amts-sindssygeanstalter autoriseres som sindssygeasyler, og planer om indrettelsen af pleieanstalter bortfalder. . . . . . . . , Tredje kapitel. Om sindssyges optagelse i og udtrædelse af asyler. § 9. Dens originalitet. Den franske, genfiske, nederlandske, belgiske og engelske lovs optagelsesbetingelser d x . : : Sproget i $ 9. Partikkelen som samt ren ee nies pu: og undersege RS CE SEM CP Te E Mr Majors motiver. Departementets og Stortingets behandling af $ 9 Fortolkning af $ o. Majors begrænsning af sin opgave og den deraf fel- gende undladelse af i sindssygeloven at optage bestemmelse om den psy- kiatriske observation samt om sindssygeattest. . . -— jw are Asyllagens undersøgelse angaaende den anmeldte CE MN. tilstand. Be- tingelserne for den sindssyges optagelse i asylet. Justitsdepartementets skrivelser af 7de Oktober 1897 og 3dje Oktober 1903 . . . . . . Asylbestyrerens pligt til at bringe formalia iorden fer optagelsen. Formel for rekvisitionsdokumentet. Bemærkninger angaaende de forlangte formalia Optagelsesdistrikter. Ulovligheden at at forbeholde asylpladse blot for fat- tige sindssyge. „Vedkommendes“ ankeret til kontrolkommissionen. Betyd- ningen af ordet , Vedkommende" og den afvexlende brug af dette i enkelttal og flertal. Omskrivende udtryk som betegnelse for tutor og disse udtryks valg med hensyn paa en mulig ny lov om verger . De for udredelsen af udgifterne ved asylbehandlingen een og iat Se syge selv er „Vedkommende“. Kontrolkommissionens initiativ. Ikke-tutel- berettigede slegtningers adgang til at klage til kontrolkommissionen an- gaaende optagelse. Asyllægens adgang til at indbringe sin egen bestem- melscofun kommissiguens Tor Seas UDC NET so ES a Jul mE e. ys Kontrelkommissionens beslutning som kjendelse. Kjendelsens indhold. Kjendelsen inappellapel : SNA PET OUR REE Departementet sætter S 9 delvis ud af kraft for Gaustad asyl. Det midler- tidige reglements $ 6 og dettes optagelse i flere regulativer . . . Resolutionen af 22de Januar 1910. Sandbergs schema af ııte September 1855 og indførelsen af indlæggelseserklæringen. Denne erklærings forud- sætninger. Önskeligheden af dens ophævelse som obligatorisk og grun- dene herfor = = : 3 e. De engelske love om behandlingen af sindssyge lovovertrædere og deres indflydelse i andre lande . . . . LE IA Sr Fetal et USA Sol eA. MS RE Sproget i de her omhandlede Bee De tekniske ord Ovrighed, Politi- ovrighed, offentlig Sikkerhed og Orden, forstyrre, Overholdelse, Forbryder Motiver til §§ ro og 20. Majors undladelse af at motivere disse paragra- fer. Departementets og Stortingets behandling af $ ro Side + I9I— 195 + 195—197 + 197 — 199 199—203 203 — 205 205—208 208— 209 . 209— 212 212—216 . 216— 218 . 218— 222 . 222—223 . 223—225 . 225— 230 . 230—235 235—241 . 241—243 Xu Fortolkning af $ 10. Udtrykket „farlig for den offentlige sikkerhed“ Udtrykkene ,ikke findes Nogen" samt ,ikke paa en passende Maade ser- ger for hans Forpleining“. Politileegens betænkning af 27de Oktober 1894. Udtrykket „den Syges Familie eller andre Vedkommende“ , Højesterets anvendelse af N. L. 1-17 —7. : Dahls bemærkning vedkommende § ro. § 20 samt Armee He til denne og stortingskomiteens bemærkning til og omredaktion af samme.. De frem- mede forbilleder, Sindssygeasylernes stilling til de sindssyge lovovertrædere. Majors manglende kriminalistiske og panitentiære uddannelse Justitsdepartementets skrivelse til Indredepartementet i anledning af Kri- stiania sindssygeasyls nægtelse af at optage sindssyge forbrydere. Indre- departementets svar og dette departements forandrede holdning. Sandbergs betænkninger af 24de April 1855 og 13de September 1858. Sandbergs forandrede standpunkt, Den departementale komité af 3dje August 1858 og dennes indstilling om indkjob af tomt til et kriminalasyl i forbindelse med Kristiania sindssygeasyl. Departementet tiltræder indstillingen, og kgl. prp. fremsættes. Stangs forandrede holdning. Stortinget forkaster propo- SIHOHET hese) en E a re See ee cee un ate Bie Reformplanen for le af de sindssyge vor CREE stilles i bero, og sindssygelovens $ 20 opgives i praxis. De retspsykiatriske in- teressers tilbagegang i 1860—7o-aarene. Fattigvæsenet overtager ogsaa tutelet over de fleste farlige sindssyge ER - Sindssygelovgivningens holdning til ordningen af Brisbedepe ee besvarelse og lægernes ansvar i saa henseende. Ældre formler for farlig- hedserklæringer. Situationen modnes i 1880-aarene for en gjenoptagelse af det sindssygeretslige reformarbeide. Peter Winge reiser i 1890 paany kravet paa oprettelse af et kriminalasyl. Lindboes og Daaes plan af 1891 om indrettelsen af et strafanstaltannex. Selmers og Holmboes plan af 1892 om oprettelse af et kriminalasyl. Paul Winges foredrag i Den norske kri- minalistforenings mode i 1893 og hans udtalelser til fordel for oprettelsen af et kriminalasyl. Kriminalistforeningens diskussion herom. Stortingets bevilgning i 1894 til indrettelsen af et midlertidigt kriminalasyl og dettes aabning i 1895 : SERE CRE ei. Me : Forberedelse af en lov om een og ire sanktion af 3ote April 1898. Loven forandrer ikke det autoritative tutel. Betingelserne for optagelse i og udskrivning af Kriminalasylet og disses uheldige affattelse. Lovens uklare gjennemforelse. Instruxen for Kriminalasylet Straffelovkommissionens forslag om opgivelse af den ROCA Pe. > hedsparagraf og N. L. 1-17 —7 samt indførelse af en ny S 39 til erstat- ning for den sidstnævnte. Psykiatrisk opposition mod udkastet til den nye paragraf. Straffelovens § 39 - : 565 - c Komitéen af 2ode December 1906 og den kel, NUES af yd Mor 1908 samt uddrag af komitéens motiver til resolutionens regler Resolutionens ordning af det administrative samarbeide mellem tutor og lege samt nodvendigheden af politiovrighedens rekvisition, forat farligheds- erklæring skal kunne udstedes eller ophæves. Politiopsigtens anvendelse . Oversigt over de psykiatriske momenter, som kommer i betragtning ved afgjørelsen af farlighedsspørgsmaalet for sindssyge samt redegjørelse for de forskjellige principper for bedømmelsen af sindssyges og sindssvages farlig- hed. Statistik over farlighedserklæringer . - A. ee Kravet paa nye regler for politiets befatning = de sr som ikke omfattes af resolutionen af 7de November 1908. De ved kgl. resolution af r5de Marts 1912 udfærdigede regler. . . . . . Oversigt over politiets befatning med sindssyge . Side . 243 — 246 . 246—248 . 248—249 + 249—253 . 256—258 . 258— 261 . 261— 265 265—261 . 207275 . 279 — 282 . 282—285 III. IV. I XII Højere autoritativ tutors indgriben i første tutelinstants samt indflydelse herpaasafiloyentaflarde Juntm8gr 2° Mr 19: : ux . 285 — 287 S 1r samt dens forbilleder og sprog. Departementets og Stortingets pm handling af § 11. Paragrafens fortolkning. Indredepartementets skrivelse af rode December 1869 samt dennes schema. Paragrafens principielle be- tydenhed for optagelsen i sindssygeasyl. . . . 2 . . 2 . . . . . 287—290 SS 12, 13 og 14. Disse paragrafers forbilleder. Deres sprog. V. „hel- brede" og ,optage". . . SCENES E: ty S00-— 202 Majors motiver. ees og Sines Beh EEE 4,1293 — 294 Generelle bemzrkninger angaaende systemet med 3 udskrivningsklasser og dettes nødvendighed for den biologiske sindssygeret . . . . . . . . 294— 298 Speciel fortolkning af § ı2. Asyllægens pligter efter denne . . . . 298 - 209 Speciel fortolkning af $ 13. Rekvisition som udskrivningsbetingelse. Asy ee krav paa adgang til at udskrive ex officio ogsaa ikke helbredede. Udtrykket „eptagen efter Ovrighedens Forlangende“ og dissents mellem Kristiania politikammer og Socialdepartementet angaaende dettes forstaaelse samt be- merkninger desangaaende. Retentionsrettens udstrækning og asyllegens pligt til at træffe endelig afgjorelse af spergsmaalet om den sindssyges farlighed for sig selv eller for den offentlige sikkerhed. Kontrolkommis- sionens endelige afgjerelse af selve udskrivningssporgsmaalet. Justits- departementets udvidelse af retentionsretten og dettes skrivelse af 15de Oktober og rode December 1892. Justitsdepartementets skrivelse af 23de Marts 1910 ang. retentionsrettens og amtmandens stilling til denne . . . 299—305 Speciel fortolkning af $ 14. De i denne $ paabudte indberetninger og cirkulæret af 20de Mai 1899. Asylernes obduktionsret . . . . . . 305 — 306 Oversigt over de juridiske forudsætninger for asylernes retsstilling. Per lerne som indehavere af en del af statens myndighed til at berøve og gjengive borgere friheden, samt denne myndigheds overdragelse ved den kgl. autorisation. Sindssygeasylernes oprettelse og ophævelse ved kgl. autorisation. Offentlige og private sindssygeasyler som statsanstalter. Asy- lernes bestyrelse af kgl. funktionærer. Kontrolkommissionerne som det en- kelte asyls overbestyrelse. Asylerne som lukkede anstalter, hvis hele virk- somhed er underlagt bestyreren og kontrolkommissionen. Sammenligning mellem et norsk sindssygeasyl og en tysk Irrenanstalts retsstilling . . . 307—31I1 Fjerde kapitel. Om sindssyges behandling og forpleining udenfor asyl samt om udredelsen af omkostningerne ved sindssyges behandling og forpleining. §§ 15—18. Mulige forbilleder. Paragrafernes sprog. V. ,indelukke“ og „indespzerre“. Udtrykket ,ubændige eller rasende" . . . . . . . . 312—316 Majors ndkast tillovens’ fjerde "Kapitel „ ... 2 « 2 5 2. = © «© € € 316—317 Majors motiver til dette kapitel . . . . = Jee his epe dao. Indredepartementets indstilling og den kgl. proposition. NA oreille af 27de Marts 1848. Stortingskomiteens indstilling. Odelstingets og Lag- tingets behandling . . . - ac RC LE TPS dan on Resultatet af Stortingets TERRE TR E ‘ide kapitel Specielle bemærknin- ger vedkommende §§ 15-18 . . . . . . - : a en fees to ver Lægernes krav paa betaling. pet See af 20de No- vember 1848 og rite Juni 1850. De folgende departementsskrivelser ved- Renee ESA CHRON ec e Ter ote A cs sb a hone yey elie Pee re II. III. XIV Side Sindssygepleien udenfor asyl og lovens stilling til denne. . . : 333—337 § 19 og loven af 27de Juni 189r. Forbilleder og sprog. Mair nat. 337—338 Majors motiver. Departementets foredrag og indstilling . . . . 338 — 341 Den kgl. prp. og stortingskomiteens indstilling. Inddelingen af de tds | syge i to klasser. Odelstingets og Lagtingets behandling . . . . . . 342 Fortolkning af $ 19. Indredepartementets cirkulære af 3ote April 1850, Fattigvæsenets og departementets holdning til gjennemferelsen af $ 19. Sandbergs skrivelse af rode December 1855. Odelstingets behandling af propositionen til fattiglovene af 6te Juni 1863 og Helliesens forslag. Asche- hougs brev af ıgde November 1908 Den departementale komité af 1910 og dennes udtalelse angaaende forstaaelsen af $ 19 . . . . - + + 842—348 Indredepartementets holdning efter fattiglovenes emanation. Crkuleret af ı2te April 1870 og Kirkedepartementets skrivelse af 27de November 1877 348—350 Stortingets landrepræsentanters motion af 1886 og regjeringens holdning til denne. Departementets udredning af 1890. Stortingsdebat om fattig- vesenets stilling til sindssyges ee Stortingets beslutning af 14de April 1890. . . : "EE IER Lo m E Den kgl. prp. af 18de April fase til ny ae "Stortingskedptésus indstil- ling. Debatten i Odelstinget. Propositionen vedtages af begge ting . . 352—354 Fortolkning af loven af 27de Juni 1891 dens $8 1—3, Loven af 26de Juli 1912 og sindssygeinspekterer . . . . - : RE St ae Fortolkning af $ 4. Cirkulæret af rode NOVeRDER ido m Eee Gjennemforelsen af cirkulæret af rode November 1891 samt bemærkninger angaaende dettes forstaaelse. . . . a : a Me to else 3 Fattigloven af rode Mai 1900 og ee ne paa spfetholdäisen af fattigvaesenets herredomme over sindssygepleien efter denne lovs ikraft- träeden. ofen Tr aea ee Sy Ne aeq. ee QU IN ee He gen Hoiesterets dom af 3ote Mai 1911 og dennes præmisser, Fattigvæsenets stilling til dommen og Kirkedepartementets fortolkning af denne . . . . 368-370 Justitsdepartementets og senere Socialdepartementets overtagelse af sagen vedkommende forsergelsen af farlige sindssyge, som af politiet indlægges i sindssyreasyl rn E REQUE : tie ee SORT e Militæretatens forpligtelse T MC Te dues af sindssyge militære . 371 § 21. Paragrafens kilder og sprog. Majors udkast. Majors motiver. Indredepartementets bemærkninger. Stortingskomiteens indstilling, Para- grafens fortolkning . . . . . SG à : TEE eme IV. Tilbageblik paa den norske udinitüstghe sindsssperet i tiden efter sinds- sygelovens ikrafttrædens S 47.0. u Met oe en OC ee Rettelser. Side 24 linie 3, rr og 33 fra oven staar: SCHROETER, skal være: SCHOEDER. Side 202 linje 24 fra oven staar: (Art. 14), skal vere: (Art. 14 og 15). | | i | | —————— rr". 3999 FORSTE KAPITEL. Om sindssygepleiens udvikling i Europa fra Oldtiden til midten af . det 19de aarhundrede. | de dels emne er en redegjerelse for den norske admini- strations stilling til sindssygepleien. Til klargjorelse af denne er det imidlertid nedvendigt at omhandle dens historiske udvikling; og da den neppe vil kunne forstaaes uden kjendskab til sindssygepleiens udvikling i det evrige Europa fra Oldtiden til midten af forrige aarhundrede, vil vi begynde med en fremstilling af sindssygepleiens udvikling udenfor Norge. Denne fremstilling vil vi gjøre ganske skitsemæssig, idet vi under gjennem- gaaelsen af vor lov af 17de August 1848 kommer neiere ind paa enkelte sider af de forskjellige udenlandske ordninger. I. Da den græske videnskab havde anerkjendt abnorme sindstilstande som sygdomme, forsøgte den selvfølgelig at helbrede disse ved anvendelse af de medicinske behandlingsmethoder 1. Den Hippokratiske skole antog, at alle sygdomme udelukkende havde le- gemlige aarsager, og som tidligere (B. I s. 21) anført, opfattede den »manien« som en hjernesygdom. Ud fra denne anskuelse anvendte skolen kun en somatisk, ingen psykisk behandling. Man lagde vægt paa diæten og be- nyttede saavel mekaniske midler (saasom aareladning og badning) som 1 Jeg har under udarbeidelsen af denne skitse af Oldtidens psykiatriske therapi hoved- sagelig benyttet Leipesporr: „Lehrbuch der psychischen Krankheiten“ (2den udg. 1865) samt FRIEDRICH Fark: „Studien über Irrenheilkunde der Alten“ (Zeitschrift für Psychiatrie, B. 23, 1866) og J. L. Heıgers: „Sindssygdom i den klassiske Oldtid" 1913. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 1 2 PAUL WINGE. M.-N. Kl. medikamenter. Særlig anvendte man afforende midler, og ved behandlingen af sindslidelser stod radix Hellebori! i høi anseelse. I opposition til Hippokratikerne stod AscLEPIADES, Cicero's ældre sam- tidige, der praktiserede som læge i Rom. Han gjorde kun indskrænket brug af de somatiske midler, særlig bekjæmpede han aareladningen. Han forordnede bade og afrivninger, regulerede diæten og anvendte vin som incitans. ASCLEPIADES lagde afgjørende vægt paa den psykiske behandling. Han forkastede patientens anbringelse i mørkt værelse og vilde saavidt muligt holde de syge i stadig beskjæftigelse, samtidig som han søgte at opmuntre, trøste og berolige dem. Han anvendte i dette eiemed musik (fleitespil) og opstillede endog egne indikationer for anvendelsen af de forskjellige tonearter. Han brugte dog ogsaa tvangs- og revselsesmidler, undtagelsesvis endog prygl. Cersus, der ikke var lage, indtog i sin store encyklopædi et medicinsk skrift, der endnu er bevaret, og som bl. andet behandler sinds- lidelserne. I fremstillingen af disse sygdommes behandling følger for- fatteren nærmest ASCLEPIADES, men afviger dog fra denne i ikke uvæsent- lige henseender. De i Cetsus’s værk givne therapeutiske anvisninger er gjennemgaaende meget forsigtige; men der anvendes dog i temmelig stor udstrækning somatiske midler, baade mekaniske (saasom aareladning, aktiv og passiv gymnastik samt badning) og medikamentøse, blandt hvilke sidste fremhæves laxantia og emetica og først og fremst sovemidler, navnlig dekokt af valmuesaft?. Der lægges stor vægt paa diæten, og nydelse af vin forbydes. Cersus anbefaler en meget paagaaende psykisk behandling. Han tilraader saaledes i visse tilfælde at udsætte patienten for en pludse- lig skræk; og han anbefaler ogsaa anvendelsen af prygl. I de fleste tilfælde skal man dog ikke gribe til den slags midler, men tvertimod op- muntre de syge og søge at adsprede dem ved at lade dem deltage i spil og andre forneielser samt foretage reiser. ARETAIOS? indtog, ligesom Hippokratikerne, et rent somatisk stand- punkt og lagde heller ingen vægt paa den psykiske behandling. Hans fremstilling af maniens therapi er gaaet tabt; men hans forskrifter for behandlingen af melankoli er bevaret. Han giver, ligesom CELsus, nøi- 1 Der har været uenighed om, hvilken Helleborusart det her gjælder (se ScHUBELER: ,» Viridarium Norvegicum“. B, III s. 172). Dette middel, der har været i brug til henimod vor tid, har kun en meget svag søvn- dyssende virkning ; og da man allerede dengang kjendte opium og dettes langt stærkere søvndyssende og tillige smertestillende virkning, er det vel rimeligt at antage, at ogsaa to opium er bragt i anvendelse i den psykiatriske therapi. 3 Jeg kan intet standpunkt tage i striden om ARETAIos’s originalitet. J. L. HEIBERG an- tager, at ARETAIOS's skrifter er en gjengivelse af ARcHIGENES’s, hvilke nu er tabte. ARCHIGENES fra Syrien praktiserede i Rom paa Trajans tid. la 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 3 - agtige diætetiske regler, men bruger vin. Under de akute depressioner anvender han isolation og sengeleie og giver minutiose bestemmelser om sygeværelsets og sengens indretning, alt i den hensigt at skaffe den størst mulige ro. I visse tilfælde benytter han aareladning og kopsztning. Soranos sluttede sig nærmest til samme skole som ASCLEPIADES, men stillede sig dog i mange henseender kritisk baade til ham og til de evrige autoriteter. Han gjorde i maniske tilstande en moderat anvendelse af aare- ladning, men udtaler sig skarpt mod dette middels anvendelse under depres- sive tilstande. Patienten skal ligge til sengs i et lyst og varmt værelse og saavidt mulig holdes i ro uden musik. Han maa vere under streng opsigt af et paalideligt vagtpersonale, men mekaniske tvangsmidler eller prygl er i alle tilfælde forkastelig. GALENOS, der, som det synes, ikke har beskjæftiget sig synderlig med sindssyge, har ikke tilført den psykiatriske therapi noget væsentligt nyt. Han foretrak at laxere for at aarelade og anbefalede radix Hellebori. Den antikke psykiatri fortsattes i det byzantinske rige, og blandt denne tids psykiatere skal nævnes PauLos fra ÆGina fra det 7de aarhundrede og JoHANNES, der levede i det 14de aarhundrede. Som vi tidligere (B. I s. 196) har paapeget, kan det ikke antages, at Grækerne" eller Romerne har kjendt indretninger svarende til vor tids sindssygeanstalter; og uden saadanne kan en rationel behandling af samt- lige sindssygdomsformer overhovedet ikke finde sted. De fleste af disse krzever nemlig for en forsvarlig behandling patientens fjernelse fra de gamle omgivelser og anbringelse under nye for ham hensigtssvarende forhold; ja man kan i mange tilfælde næsten sige, at selve opholdet i anstalten er den egentlige behandling. Det er i virkeligheden kun et lidet antal af de sindssyge, der egner sig til behandling i hjemmet, og allerede af denne grund maa det antages, at de græsk-romerske læger kun har faaet et meget begrænset antal af de sindssyge til behandling. Men hertil kommer et andet forhold, som i fortiden i langt heiere grad end i nutiden bidrog til at unddrage det store antal sindssyge fra lægehjælpen. Til alle tider har samfundet overfor de sindssyge havt — og vil altid faa — en dobbelt opgave, nemlig saavel den at beskytte og behandle de sindssyge for disses egen skyld som den at værge samfundet mod deres farlige og ordensforstyrrende handlinger, og begge disse krav maa efter sagens natur tilfredsstilles i og med hinanden, skjont de aldrig helt ud kan forsones. Naar begge krav ikke samtidig paa tilfredsstillende maade kan opfyldes, maa et af dem gives fortrinnet; men afgjorelsen af sporgsmaalet om, hvilket af dem i saa tilfælde først og fremst skal søges opfyldt, beror paa en række omstændigheder, som under forskjellige tidsaldre og leve- 4 PAUL WINGE. M.-N. Kl. forhold maa gjøre sig gjældende paa forskjellig maade og med heist for- skjellig styrke, og selv bortseet herfra, kan det i det givne tilfælde være meget vanskeligt at traeffe afgjorelse om, hvorvidt man skal anvende tvangs- midler og indespærring. Denne afgjerelse afhænger først og fremst af de hjælpemidler, hvorover vedkommende samfund paa det givne tidspunkt raader, og disse hjælpemidler var overmaade mangelfulde, ligetil vi i nu- tiden fik et helt system af midler og forholdsregler, paa hvis tilveiebrin- gelse man i fortiden ikke engang kunde tænke. At man ogsaa i den klassiske Oldtid var nødt til at binde og fængsle sindssyge, selv om man baade havde fuld forstaaelse af, at de var sinds- syge, og erkjendte, at de som saadanne af lov og ret var erklærede straf- frie, ligger i sagens natur, og at disse midler blev bragte i anvendelse, kunde vi derfor vide, selv om vi ganske havde savnet paalidelige historiske efterretninger derom; men saameget klarere er sagen selvfølgelig bleven derved, at der foreligger en række fuldt paalidelige historiske efterretninger. Den gammelgræske digtning har ogsaa efterladt os levende skildringer af uroanfald med voldsomhed, og flere af de store dramatikere har endog ind- ført paa scenen saadanne anfald. Som tidligere anført havde de sindssyges slægtninge ansvar for, at de urolige syge var under tilbørlig opsigt; og at denne ordning ikke i alle tilfælde var betryggende nok, anerkjendte Romerne, idet de indførte det autoritative tutel og gav dette anvisning paa fængslerne som dententions- anstalter", Efter det kjendskab, vi har til de antikke fængsler, kan vi anse det som sikkert, at de i disse indsatte sindssyge blev behandlede sammen med og paa samme maade som varetægts- og straffanger; og behandlingen af disse var af en art, som vi i nutiden vil være enige om at betegne som grusom. I saadanne anstalter har selvfølgelig adgangen til lægehjælp været overmaade stærkt begrænset, og om at tilkalde læge i anledning af sinds- sygdom har der vistnok yderst sjelden været spørgsmaal. Om hvor mange sindssyge der i den klassiske Oldtid har været læn- kede i private huse eller indsatte i fængsler, kan vi, som tidligere bemærket, ikke danne os nogen mening. Det er dog neppe tvilsomt, at et endnu langt større antal af disse syge blev unddraget lægebehandling, fordi de overhovedet ikke blev erkjendte som saadanne, eller fordi man ikke ansaa nogen forholdsregel overfor dem paakrævet eller kjendte nogen medicinsk behandling, som kunde finde anvendelse. En del af dem blev vel for- øvrigt allerede dengang af almenheden anseede som profeter. 1 Jfr. ogsaa ovencit. brev fra keiserne Marcus Aurelius og Commodus (B. II s. 7). 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 5 Vi har i denne bogs ferste dels ıste og 4de kapitel omtalt, hvorledes den vesteuropæiske Middelalder vendte tilbage til den for-klassiske op- fattelse af maniens aarsag, samtidigt med at kjendskabet til de evrige sinds- sygdomme gik tabt. Det er da uden narmere paavisning klart, at al den rigdom, som den graesk-romerske medicin havde indvundet for psykiatrien, i og med denne udvikling maatte forspildes; men om denne videnskabelige fallits virkning for de sindssyges livsvilkaar hersker der efter min opfatning temmelig uklare forestillinger, som har bragt os et noget fortegnet billede af disse patienters stilling gjennem hele dette lange tidsrum. Dette haenger neie sammen med den almindelige bedemmelse af Middel- alderen som en mørkets og tilbagegangens tid. Man har forestillet sig den klassiske Oldtid og Nutiden som to halvringe af guld og Middelalderen som en uægte lodning, der sammenfeier disse halvringe; men dette er kun en taabelig sammenligning, som bunder i mangel paa historisk syn, og som umuliggjer en retfærdig dom om Middelalderens kulturelle værdier og derfor ogsaa steenger for forstaaelsen af tidens forhold til de sindssyge. Ganske vist skjæmmes Middelalderen af saadanne grusomme forvildelser som kjaetter- og hexeforfelgelserne; men for det ferste var det nu kun et kortere afsnit af Middelalderen, som formorkedes ved disse uhyrligheder, og for det andet maa man vel erindre, at hverken kjætterne eller hexene af datiden ansaaes som sindssyge, men derimod som yderst ondsindede og farlige ildgjerningsmennesker; og denne opfatning kunde med tidens reli- giese og videnskabelige forudszetninger have en vis berettigelse, saameget mere som hexeprocesserne var en reaktion mod et demoraliserende sveermeri af meget farlig art og ødelæggende virkning !. lldgjerningsmænd havde man ogsaa i den klassiske Oldtid; og i Nu- tiden ligetil henimod vore dage behandledes de lige skaansellest og neppe synderlig mindre grusomt end i Middelalderen. Man maa heller ikke se bort fra den omstændighed, at mange af hexene meldte sig selv for hexeri, eller ialfald efter anmeldelse — tildels uden tortur — afgav bekjendelse, og med den ubetingede tiltro, man dengang havde til bekjendelsens bevis- kraft, var det naturligt at godtage denne som bevis — al den stund man antog, at hexeri var muligt. Enkelte angav sig selv som skyldige i hexeri for paa denne maade at blive demte til deden. Fer henrettelsen blev man nemlig forberedt til deden og fik syndsforladelse, hvorved man var sikker paa at komme ind i himmelen. Saadanne anmeldelser har man der- for med rette betegnet som indirekte selvmord. 1 Jfr. B. I s. 202. 6 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Man er af de anførte grunde efter min opfatning ikke berettiget til at anse hexeforfelgelserne som bevis for, at menneskene i sin almindelighed var mere grusomme i det heromhandlede end i andre tidsafsnit. En anden sag er det selvfolgeligt, at grusomhedstilbeieligheden maa antages at have vexlet med gonochorismens stand, hvilken maa have varieret i løbet af Middelalderen, ligesom det ogsaa maa ansees givet, at algolagniske til- boieligheder under forfølgelserne er blevne nærede og har skaffet sig til- fredsstillelse !. Tidens fanatisme og udskeielser berettiger os heller ikke til at se bort fra kirkens omfattende barmhjertighedsarbeide, som ogsaa kom de sinds- syge til gode, og man maa, hvis man vil dømme retfærdigt, holde sig for eie, at kirken overtog varetagelsen af hoivigtige humane interesser, som staten dengang lod ligge og efter sin hele organisation maatte lade ligge. At kirken ikke magtede, at skabe en ordentlig sindssygepleie med fyldest- gjorende lægehjælp, er ubestrideligt; og denne manglende evne er vel en af hovedgrundene til, at de pladse, man tilveiebragte i de milde stiftelser, seerlig i de saakaldte Hellig-Aands-huse, som specielt tog sig af de sinds- syge, vedblivende var altfor faa i forhold til trangen, en omstaendighed, der atter bevirkede, at disse faa pladse efterhaanden blev beslaglagte for sinds- syge, man maatte fjerne fra deres hjem for at beskytte andre mennesker mod voldshandling. Dette forhold gav naturligvis belægget en karakter, som ledet opmærksomheden bort fra den humane lægegjerning, samtidig med at den skjærpede fordringerne til fængselsmæssig sikkerhed, som den- gang ikke kunde tilfredsstilles paa en lempelig maade. | Hellig-Aands-husene kunde forevrigt ikke engang tilfredsstille kravet paa optagelse af de heromhandlede sindssyge, og der fandtes derfor ogsaa andre anstalter til forvaring af farlige og ordensforstyrrende sindssyge. »Narrehusene« i Nürnberg og Wien samt »cista stolidorum«, der var ind- rettet 1 et taarn i Hamburgs bymur, var formentlig anstalter af denne art. Allerede i Middelalderen kjendte man en familjepleie af sindssyge, hvis formaal var den at helbrede disse. I landsbyen Gheel i Belgien fandtes der nemlig en helligdom for helgeninden Dymphna?, der hel- bredede sindssyge, som, medens miraklet stod paa, fik tilhold hos lands- byens folk og blev der, naar miraklet mislykkedes. Geistligheden tog sig snart af disse mirakelkure, og fra 1449 ovede ovrigheden kontrol med dem. At heller ikke staten i Middelalderens senere epoke ganske forsemte at tage sig af de sindssyge, derpaa har vi, som tidligere udviklet, i Norges ^ Se JE JÉ Gb foie 2 Ifølge sagnet en irsk kongedatter, som blev dræbt aar 600. gamle love et respektindgydende bevis; og lignende udmærkede bestem- melser findes ogsaa i flere fremmede love. Eriks sjællandske lov fra midten af det 13de aarhundrede har saaledes en bestemmelse!, som i det væsent- lige svarer til Magnus Lagabeters landslov IV, 9. En medicinsk therapi af de patienter, hvis sindssygdom er erkjendt, var forøvrigt heller ikke i Middelalderen ukjendt, ialfald ikke i dens se- nere tidsafsnit. Man havde jo medicinske skoler i. flere lande, og GALENS autoritet stod overmaade høit, da hans system var bragt i samklang med den kristne treenighedslære og ansaaes som en videnskabelig støtte for denne. Den psykiatriske behandling omtales ogsaa i den medicinske litte- ratur fra Middelalderen, f. ex. i Henrik HARPESTRENGS skrifter. Den var vistnok gjennemsyret af tidens mystik, men den var dog en kur. Naar man f. ex. neddukkede de sindssyge under flodens vand, til de var lige ved at drukne, for at faa dem helbredede op af vandet — da bundede dette ganske vist i forestillingen om det rindende vands nyskabende og ren- sende kraft, men det skede dog i kurativt øjemed; og selv fremragende psy- kiatere brugte midlet lige indtil for omtrent 100 aar siden. Allerede i slutningen af Middelalderen begyndte man at frigjore sig fra det geistlige formynderskab, og den naturvidenskabelige opfattelse af galenskabens væsen kom atter til orde. I reformationstiden kom der nyt liv i psykiatrien; der blev i flere tyske byer stiftet legater til fordel for de sindssyge, og man gik i gang med at omdanne gamle klostre til dolhuse. I 1533 indrettede saaledes landgreven af Hessen, PhıLıpp den heimodige, hospitaler for »arme Wahnsinnige und Presshafte« i de seku- lariserede klostre Haina og Merxhausen, og i 1535 stiftede han et nyt hospital for sindssyge i Hofheim. Alle disse anstalter er senere moderni- serede og bestaar fremdeles. I England blev det fra Middelalderen stam- mende hospital Betlehem (Bedlam) i 1547 indrettet til dolhus og er efter 1 Lovstedet lyder i oversættelse saaledes: ,Hænder det sig, at nogen har en Broder eller nær Frænde, som mister sin Forstand, og han har Jord eller Gods, som hin nødig vilde, at han skulde afhænde, da skal han tage de bedste Mend af Bygden, som kjende hans Frænde, med sig til Tinge og der lyse, at hin ikke er ved sin fulde For- stand, og at han vil svare til hans Gerninger; naar dette er skeet, maa han ikke afhænde sit Gods, og ikke skal han give Bode for nogen Kjobslutning, hvad enten den saa er stadfæstet med Haandslag eller Skjodning. End slaar eller hugger eller dræber han nogen, da skal den, som tinglæste sig som hans Værge bode ligesaa fuldt derfor, som om han selv havde gjort det. Bliver hin saa gal, at han ikke kan styre ham uden at binde ham, da skal han lyse det til Tinge og med Tingmændenes Samtykke holde ham fast. Bliver han saa gal, at han ikke kan bringe ham til Tinge uden ved at binde ham, da skal han paa lovlig Maade binde ham og drage til Tinge og der lade Mend udnævne af Tinget for at se hans Tilstand, og sige de ligeledes, at Noden tvang ham til at binde ham, da bøde han hverken til den, han bandt, eller til Kongen." (Oversættelsen er indtagen efter HjaLmar HELWEG: ,Sindssygevæsenets Udvikling i Danmark“ s. 35. Kjobenhavn 1915). 8 PAUL WINGE. M.-N. Kl. forskjellige ombygninger ogsaa fremdeles i brug!. I Sverige blev ved reformationen klostrene sekulariserede, med undtagelse af Hellig-Aands- husene, der bibeholdtes under navnet »Hospitaler« og fremdeles skulde op- tage sindssyge; og Gustar Wasa overgav Franciskanerklostret paa Rid- darholmen i Stockholm til et hospital, som i 1551 flyttede til Danviken? i nærheden af byen. Alle de protestantiske lande gjennemgik forevrigt omtrent samtidig den samme udvikling, som efterhaanden tildels ogsaa gjorde sig gjældende i de katholske lande. Allerede i Middelalderen havde man i Kjøbenhavn et »Helliggeisthus«, og i 1527 omtales en stads-daarekiste i Kjøbenhavn”, men denne har for- modentlig kun existeret en kortere tid; ialfald blev der i 1620 anbragt sindssyge i det saakaldte pesthus, som var beliggende i byen; og som i reformationstiden stod i forbindelse med Helliggeisthuset. Efterat denne anstalt 1 1630 var flyttet udenfor byen, blev der i samme bygning ind- rettet en daarekiste, forat der kunde »gores Forskel paa de med smitsom Sygdom befængte og andre fattige syge Mennesker«+; og denne kombi- nation opretholdtes, efterat pesthuset flere gange var flyttet. Til Vester- fælled kom anstalten først i 16645, Som tidligere (B. I s. 223) "omtalt; grundlagde Lupvic XIV de franske »hópitaux généraux«, der var indretninger til optagelse af hjælpeløse eller samfundsskadelige individer saasom oldinge, vagabonder og straffanger; og i disse anstalter indrettedes der samtidigt egne afdelinger for sindssyge. Ved Pariserparlamentets beslutning af 7de September 1660 bestemtes det, at de af disse sindssyge, som tiltrængte behandling, skulde overflyttes til Hotel Dieu i Paris, medens de øvrige skulde forblive i höpitaux généraux. Allerede i 1645 havde imidlertid Charitébrødrene oprettet et hospital i Charenton ved Paris, og i 1653 var der bygget en fattiggaard kaldet Salpétrié- ren, hvortil omtrent samtidig kom en anden lignende ved Bicétre, begge beliggende lige udenfor byen. Faa aar efterat hospitalet i Charenton var aabnet, begyndte dette at optage sindssyge af de dannede stænder; i 1657 modtog Salpétriéren de første fattige sindssyge, og omtrent samtidig gjorde Bicetre det samme. Kort tid efter blev de sindssyge flyttede fra Hotel 1 Disse og en række i det følgende citerede data er hentede fra Hetnrtco LAEHR: „Ge- denktage der Psychiatrie“. 4de udg. 1893. I Stockholm skal der allerede i 1531 have existeret et dolhus. Se H. HELwWEG oven- bo CIE Ss TO. 3 Se HELWEG ovencit. s. 40. 4 HELWEG ovencit. s. 41. Sita BST s.223: . 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 9 Dieu, idet de bemidlede sendtes til Charenton, de fattige til Salpétriéren eller Bicétre. Den franske reform fik efterligning i de skandinaviske lande. I 1699 blev der saaledes indrettet et særligt daarehus i det ovennævnte Danvikens hospital ved Stockholm, og 2ode Juli 1709 udkom det tidligere (B. I s. 223) omtalte danske reskript, som ved reskripterne af r4de Juli 1736 gjordes gjældende ogsaa for Norge. Det er en næsten samstemmig dom, at alle disse anstalter var saa slette og behandlingen i dem saa uforsvarlig, at ingen af dem betegner det mindste fremskridt i sindssygepleien, og at de samtlige kun havde det ene formaal at uskadeliggjere patienterne. Til denne dom har ogsaa HELWEG sluttet sig!. Det vil allerede af det ovenfor udviklede fremgaa, at jeg ikke finder denne betingelsesfrie dom tilstrækkelig motiveret og saaledes heller ikke retfærdig. Det er muligt, at den har sin fulde berettigelse over- for mange af disse anstalter, maaske endog overfor de fleste; men jeg kan ikke i de gruopvækkende skildringer af nogle af dem finde bevis for, at de alle har været omtrent lige frygtelige. Under enhver omstændighed er det ikke rigtigt, at de alle kun havde det ene formaal at indespzrre patienten. Hospitalernes formaal var i de skandinaviske lande som anden- steds at eve barmhjertighed, og f. ex. de af Philipp af Hessen indrettede hospitaler havde sikkert nok det samme formaal. De franske Charité- brødre var heller ikke en samling af raa beddelknegte. Man maa ogsaa holde sig for eie, at medicinen i denne og den fel- gende tid var i rask udvikling; og lægerne maatte selvfølgelig ogsaa for- sege sig i psykiatrisk therapi. De studerede jo ivrigt de store graesk- romerske mestere; og disses therapi var ligesom Middelalderens baade psykisk med starke paavirkninger paa sindet — saasom pludselig skræk — og somatisk med temmelig talrige medikamenter. Man feiede nye midler til i de gamles aand og opfandt angivelig specifike midler, som f. ex. det af ETTMÜLLER (1644—83) anbefalede zselblod. Alt dette gjordes ikke for at beskytte samfundet mod de sindssyge, men for at helbrede disse. Kort sagt, jeg mener, at vi mangler materiale til at afsige en historisk funderet dom om disse anstalter og de mennesker, som betjente dem. 1 Ovencit. s. ro f. 10 PAUL WINGE. M.-N. KI. Fra midten af det ı7de til midten af det 18de aarhundrede stiftedes der inden de protestantiske kirkesamfund en række religiøse skoler og sekter, af hvilke flere lagde særlig vægt paa barmhjertighedsgjerningen. Vi skal her alene nævne Kvækerne og Methodisterne i England og Pieti- sterne og Herrnhuterne i - Tyskland. Tiden var ogsaa de spekulative medicinske systemers glanstid, og flere af disse systemer var bygget op paa theologiske forudsætninger. Der var saaledes aabnet vei for et intenst samarbeide mellem visse religiøse og medicinske retninger. Vi har tidligere (B. I s. 34) omtalt den pieti- stiske grubler og medicinske professor i Halle SraHL og hans eiendomme- lige hypothese om sindssygdommens aarsager. ‘Efterat striden mellem videnskaben og theologien angaaende sindssygdom- mens aarsag og væsen var endt inden de protestantiske lande med anerkjendel- sen af et kompromis, der fastslog existentsen af to slags furor ! og erkjendte den ene af disse som en sygdom, og efterat medicinske autoriteter noget senere havde stillet helbredelse af denne sygdom i udsigt, naar patienten i tide kom under hensigtsmæssig religiøs paavirkning, maatte det at tage sig af sindssygepleien fremstille sig for de religiøse samfund, der fortrins- vis gav sig af med barmhjertighedsgjerning, som en baade naturlig og paatrængende nødvendig opgave. Sygepleien var jo en af kirkens ældste virksomhedsgrene, og ingen gruppe syge var med hensyn til pleien værre stillet end de sindssyge. Til at skaffe disse syge en human og samtidig betryggende pleie krævedes imidlertid først og fremst meget betydelige pengemidler og des- uden ogsaa forskjellige administrative forføininger. Det er derfor ikke urimeligt, at det tog temmelig lang tid, før de religiøse samfund evnede | at saette synderlig kraft ind paa denne del af sit barmhjertighedsarbeide. Det var da ogsaa forst efter aarhundredets midte, at arbeidet resulterede i prak- tiske foranstaltninger af større betydenhed. Som naturligt var, fandt gjennembruddet sted i England. Her stod nemlig psykiatrien hoiest?, og her havde man allerede et forholdsvis stort antal anstalter, som optog sindssyge. Nogle faa af disse, f. ex. det oven- nævnte Bedlam og St. Lucas i London, var offentlige, men de fleste var private. Der blev nemlig efterhaanden ved testamenter og gavebreve op- rettet et ikke ganske ringe antal anstalter, der optog sindssyge; og disse anstalter, som man har benævnt »dotationsanstalter«, bestyredes ifølge de bestemmelser, som var fastsatte i de oprindelige gavebreve, af private for- 1 Se B. I s. 32. 2NSe Bts 34: 1916. No, rr. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. II eninger og dreves ved aarlige bidrag af disse. De fleste af dem kom efterhaanden i vanry; men enkelte var altid meget anseede. Dr. Francis WırLıs (1718—1807), som først havde studeret theologi og senere naturvidenskaber, begyndte i 1759 sin lægepraxis i Danston ved Lincoln og blev i 1762 ansat som laege ved et dervaerende hospital. Han fik snart et anseet navn som sindssygelæge og oprettede i 1776 en privat sindssygeanstalt i Greatford ved Stamford i Lincolnshire. Fra en ringe begyndelse voxede denne anstalt til en stor indretning, idet WILLIS hos bønder i omegnen udsatte en eller to sindssyge i privat pleie. Paa denne maade optog han — formentlig efter Gheels monster — op til 2000 sindssyge, og senere oprettede han i naerheden endnu en ny lignende anstalt. WiLLis's behandling var væsentlig psykisk, med anvendelse af uven- tede, stærke sansepaavirkninger, som hensatte patienten i en akut affekt. Som exempel kan nævnes det saakaldte »plongerbad« eller »overraskelses- bad«, som bestod deri, at den syge uventet og pludselig styrtedes i vand!. Han arbeidede ogsaa ivrigt for at veekke almenhedens interesse for sinds- sygepleien og var meget optimistisk med hensyn til dens resultater. Til en parlamentskomité afgav han saaledes en erklæring, i hvilken han udtalte, at han af 100 sindssyge vilde kunne helbrede de 90. Den hele indretning var imidlertid saa stærkt knyttet til WırLıs’s person, at den efter hans ded blev opgiven. WiırLıs’s anstalt kom saaledes heller ikke til at blive et forbillede for den folgende udvikling. Dette blev derimod tilfeelde med en anden dotationsanstalt, som lidt senere blev grundlagt af Kvaekernes religions- samfund. I 1792 besluttede nemlig Kvaekerne under ledelse af en af sine prester WıLLıam TUKE (1732— 1822) at opføre ved York en anstalt til op- tagelse af samfundet tilhørende akute og kroniske sindssyge (dog ikke idioter) i et antal af indtil 30. Anstalten, der fik navnet »Friends’ Retreat«, aabnedes 1796 under Tukes bestyrelse. Tuke krævede legeattest som betingelse for optagelse, og han lod patienterne et par gange om ugen tilse af en lege fra York. Senere an- sattes en fast lege. Anstalten eiede et betydeligt areal til landbrug, og Tuke satte stor pris paa arbeidet i fri luft som kurmiddel. Den var kom- fortabelt indrettet, og man lagde megen veegt paa at gjore det hyggeligt for patienterne. Tvangsmidler anvendtes sparsomt, og prygl var forbudt. Be- handlingen var væsentlig psykisk. Anstalten, der senere er udvidet, be- staar endnu. 1 Vistnok et forsøg paa at forbedre den gamle methode med neddukning i rindende vand. 12 PAUL WINGE. M.-N. Kl. I England, der allerede i 1774 havde faaet en lov om kontrol med sindssyges forpleining, blev det i 1808 ved lov tilladt grevskaberne: at bygge egne anstalter for fattige sindssyge og i dette øjemed at beskatte sig selv; og i henhold til denne tilladelse blev der i den følgende tid byg- get flere vel udstyrede kommunale sindssygeanstalter. I 1821 blev der ansat en generalinspektør for sindssygeanstalterne i Irland, og i 1823 blev det efter hans forslag ved lov bestemt, at der skulde oprettes di- strikter omfattende 2 eller 3 grevskaber, og at ethvert af disse skulde have sin egen sindssygeanstalt. Til efterkommelse af dette lovbud blev det tilladt grevskaberne at beskatte sig selv. I Skotland fandtes kun nogle faa dotationsanstalter, som forøvrigt blev godt ledede. Nogen for- andring i dette forhold blev dengang ikke foretagen 1. I det her behandlede tidsrum bestod endnu det »hellige romerske rige«, der som bekjendt hverken var helligt, romersk eller noget rige. Der kunde selvfølgelig dengang ikke være tale om nogen fælles ledelse af sinds- sygevæsenet i hele Tyskland; men i flere af de tyske enkeltstater blev der ikke desto mindre arbeidet med en reform af dette. Keiser JoserH II drev i forbindelse med sin kamp mod det katholske hierarki en meget energisk social reformpolitik, og som et væsentligt led i denne indgik en forbedring af sygepleien og i sammenhæng hermed ogsaa af sindssygepleien. Behandlingen og forpleiningen af de sindssyge var dengang i de øster- rigske lande et menighedsanliggende, og der fandtes talrige broderskaber og hospitalsstiftelser, som modtog sindssyge. 1 1784 aabnede keiser JoserH en egen af lægen dr. Quarin planlagt anstalt med 139 sygeværelser for sindssyge” og knyttede denne anstalt til det af ham organiserede »All- gemeines Krankenhaus« i Wien. I sygehusets statuter heder det: ,,damit der Jrre Verpflegung und, wenn es angeht, Heilung finde — haben Wir biejem ein Tollhaus zur Seite errichten lajjem, und da bie Obrigfeiten und Gemeinden verbunden find, ber allgemeinen Sicherheit wegen, bie Srrjinnigen zu verwahren und, wenn fie mittellos find, zu verjorgen, jo ijt zu vermuthen, daß fie bieje Gelegenheit gern ergreifen werden, biejer Belajtung gegen eine mäßige Be- zahlung los zu werden“ 3, 1 Se Majors nedenfor citerede „Forslag til et Sindssyge-Asyl for Norge“ i » Ugeskrift for Medicin og Pharmacie“ Aarg. IV (1845) s. 55. ^ Denne anstalt, der var i virksomhed til 1860, var indrettet i en taarnlignende bygning, der endnu staar. Almenheden kaldte den Narrenthurm. 3 LAEHRS ovencit. „Gedenktage der Psychiatrie“ s. 116. 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 13 Det var dog ikke fra denne anstalt, reformen af den tyske sindssyge- pleie udgik. Denne ære tilkommer den sachsiske og preussiske admini- stration. Sachseren dr. med. JoHANN GOTTFRIED LANGERMANN! (B. I s. 34) blev i 1805 ansat som læge ved sindssygeanstalten St. Georgen (grundet 1791) ved Bayreuth, og allerede samme aar gik han igang med at om- danne denne til en forholdsvis moderne anstalt”. I 1810 blev han udnævnt til chef for medicinalvæsenet i Berlin; og i 1812 indgav han en motiveret forestilling om at flytte de sindssyge fra Charitéen til en ny selvstændig anstalt, som foresloges bygget for 120 sindssyge; men denne anstalt kom ikke istand. Nogen ny preussisk sindssygeanstalt af nogen betydenhed blev overhovedet ikke aabnet i den heromhandlede periode, og LANGERMANNS arbeide i denne tid omfattede væsentlig administrative forfeininger. Han fortsatte imidlertid sin virksomhed langt ned i den folgende tid og ser- gede for, at alle preussiske provinser skaffede sig tilfredsstillende sinds- sygeanstalter, dels ved ombygning af gamle, dels ved opforelse af nye byg- ninger. Omkring 1840 havde samtlige provinser opfyldt det heromhand- lede krav, og det var under LANGERMANNS ægide, at JacoBis berømte anstalt blev aabnet i 1825. Hertil kommer vi i det følgende nærmere tilbage. Da det preussiske reformarbeide tog sin begyndelse, havde imidlertid allerede gjennembruddet fundet sted i Frankrige, og PixEL og EsouiRor var bleven de store banebrydere, som ikke alene blev forere for reform- bevægelsen i sit eget land, men ogsaa øvede en bestemmende indflydelse paa udviklingen i det ovrige Europa. Ogsaa i Tyskland blev kursen omlagt, og ledelsen gik for nogle aar over til Sachsen. Den sachsiske minister von Nostitz UND JÄNKENDORF og legen dr. med. Prenitz var den nye bevægelses førere. Til deres ogsaa for Norge betydningsfulde arbeide kommer vi i det følgende naer- mere tilbage. I Sverige havde fra aarhundredets midte Serafimerordenen taget sig af sygepleien. Denne ridderorden havde et gilde, som i 1787 overtog over- bestyrelsen af de svenske hospitaler og bernehuse, og som indlagde sig stor fortjeneste af den svenske sygepleies udvikling. Vi skal i det fel- gende omtale, hvorledes Serafimerordenen ogsaa gav stodet til den svenske sindssygepleies reformering. 1 Se LEIDESDORF ovencit. s. 15 f. 2 Denne anstalt var grundlagt i 1725 som et „borgerhospital“. I 1799 blev der i dette indredet en egen afdeling til optagelse af helbredelige sindssyge. 14 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Uagtet Danmark — ialfald sammenlignet med Norge — var forholds- vis godt udstyret med hospitalsstiftelser, og skjønt reskriptet af zgde Juli 1709! havde undtaget Sjælland og saaledes alene kunde komme til an- vendelse i landdistrikter og smaabyer, efterkom dog hospitalerne, trods gjentagne indskjærpelser, kun meget trægt reskriptets yderst moderate fordringer”. Nogen synderlig bedring i sindssygepleien bragte saaledes reskriptet ikke. Kjøbenhavns ovennævnte dolhus optog dog ogsaa udenbys patienter, og de fleste af disse var formentlig fra Sjælland. Stødet til en forbedring af sindssygepleien i Kjøbenhavn — og middel- bart i hele Danmark — udgik fra en rig kjobmand Crauni Rosset, der omkring aarhundredets midte ved flere gavebreve skjænkede sin efter tidens forhold betydelige formue til en mild stiftelse, der ved sin konfir- mation fik navnet »St. Hans hospital og Claudi Rossets stiftelse«. Efterat denne var bleveri yderligere beriget ved gaver fra andre, nedsattes der i 1794 en komité med det opdrag at udarbeide forslag til en reform af St. Hans hospital. Der indkom en ny stor pengegave, men de følgende krigsaar, særlig Kjøbenhavns bombardement, forsinkede arbeidet. I 1808 overtog Kjøbenhavns fattigvæsen Bistrup gaard ved Roskilde, hvorefter St. Hans hospital flyttede did. Af hospitalets belæg var kun en tredjedel sindssyge; men disse patienter blev fra 1814 anbragte i en egen bygning, og hospitalet fik saaledes to afdelinger, der i virkeligheden var helt forskjellige instituter. I 1816 blev der ved hospitalet ansat en fast læge, en psykiater JoHAN SEIDELIN (1786—1855); og i de følgende aar blev sindssygeafdelingen omdannet til en sindssygeanstalt, som nogenlunde tilfredsstillede tidens fordringer; og efterhaanden som de gamle fattiglem- mer døde, blev sindssygeanstalten udvidet, indtil hospitalet kun optog sinds- syge. Flere af rigets gamle smaa dolhuse blev ogsaa søgt i nogen grad for- bedrede; særlig blev det gamle dolhus i Odense med plads til 50—60 sindssyge sat i nogenlunde tilfredsstillende stand, Den danske reformbevægelse øvede ogsaa sin virkning i de andre skandinaviske lande. I Sverige havde, som omtalt, Serafimerordenen ogsaa taget sig af de sindssyges sag, og den 3dje December 1822 indgav ordensgildet, antagelig paavirket af den danske reformbevægelse, en forestilling til kongen angaa- ! Se B. I s. 223. 2 Se HELWEG ovencit. s 56 f. 3 Se om hele denne udvikling HELWEG ovencit. s. 55 f. 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. FS ende den beklagelsesværdige tilstand, hvori de svenske sindssygeanstalter befandt sig. I Norge sad der i overgangstiden mellem det 18de og rode aar- hundrede rundt om i bygderne flere prester, der var oplysningens og kul- turens bannerferere i sine menigheder. Disse presters reformarbeide var ikke mindst rettet mod social-medicinske maal; jeg behever kun at minde om deres fortjenester af vaccinationens indferelse!. I denne kreds maatte selvfelgelig de nysnaevnte danske bestrzebelser for en forbedring af sinds- sygepleien mede interesseret modtagelse, og det maa derfor antages, at det er disse bestræbelser, som gav stødet til det reformkrav, som presten ved Trondhjems hospital STEREN reiste i 1810, og som indledede den norske reformbevægelse, der fortsattes af Horst, og for hvilke vi i denne bogs iste bind kap. 4 har redegjort”, 4 Dengang havde allerede den psykiatriske reformbelge fra Frankrige naaet de skandinaviske lande. II. Det 18de aarhundredes slutning — den saakaldte oplysningstid — var imidlertid kommen med kravet paa frihed, lighed og broderskab. At ad- skille menneskene i steender og gjere nogle faa til herrer over den store masse som tjenere, stod i strid med naturens orden og var alene et ud- slag af overklassens tyranni og herskesyge og aarsagen til al social elendig- hed; og denne elendighed forsvaredes og opretholdtes ved et prestebedrag, som gav anvisning paa belenning eller straf efter deden; derfor: Écraséz linfame! Liberté, Égalité, Fraternite. Dette program kunde ikke tillade kirken med dens ordener og stiftelser at tage ledelsen i kampen mod de store sociale brest. Kirkens magt skulde knækkes og borgersamfundet overtage hele det sociale arbeide, som kirken baade paa grund af manglende vilje samt bristende forstaaelse og offervilje havde forsemt. En rigtigere opfattelse af sindssygeondet holdt allerede paa at trænge igjennem hos den dannede almenhed; men tiden savnede endnu viden- skabelige forudsætninger for erkjendelsen af de sociale onders dybere- liggende aarsager. indbyrdes sammenhang og omfang, og dens ledende 1 Se O. Matm: ,Kopper og Vaccination i Norge" (1915) s. 5o f. 2 Se B. Is. 232 f. 16 PAUL WINGE. M.-N. Kl. mænd var alle optimister, der i begeistringens rus indbildte sig, at de allerede stod nær ved indgangen til fremtidens paradis. De ledende psy- kiatere var sin tids mænd; og de gik til løsningen af sin specielle opgave med en rørende og begeistrende, men naiv optimisme — heldigvis; thi uden denne optimisme vilde vi neppe være naaet did, hvor vi nu staar. Skildringerne af de grusomme forholde i dolhusene vil neppe den historiske kritik tilkjende almengyldighed; men beskrivelsen af de enkelte tilfælde, der havde vakt forargelsen, var visselig ikke falsk, skjønt den vel ofte var malet med grelle farver og ialfald givet i tidens heitravende og blomstrende stil. Ved flere anledninger blev der ogsaa paavist skjændselsgjerninger, som visselig fortjener den haarde dom. De mange sindssyge, der var anbragte i tvangsarbeidsanstalterne (de saakaldte tugthuse), havde det vel omtrent som deres lidelsesfæller i dol- husene; og de endnu flere sindssyge, der sad indespærrede i private gaarde, kunde vel mangen gang have det endnu værre. Der var saaledes ingen mangel paa kjendsgjerninger til støtte for den mod geistligheden reiste anklage for at have forsømt sin barmhjertighedspligt overfor de sindssyge. Borgersamfundet skulde nok greie sagerne bedre, naar det først fik tage fat. Fornuftens gudinde skulde helbrede, hvor religionen ikke havde kunnet bedre. Psykiaterne belærte almenheden om, at nogle sindssygdoms- tilfælde var helbredelige, andre uhelbredelige!, og at udsigten til helbre- delse var meget større, naar sygdommen kom til behandling snart efter dens udbrud, end naar den allerede i længere tid havde forløbet uden be- handling. Da man nu snart erfarede, at sindssygdomstilfældenes antal var langt større, end man tidligere havde formodet, maatte det selvfølgeligt staa klart, at anskaffelsen af et tilstrækkeligt antal nye pladse til samtligc sindssyge, som burde behandles i anstalt, vilde være et saa kostbart foretagende. at det ikke paa lang tid kunde ventes gjennemført. Man erkjendte derfor nød- vendigheden af indtil videre at beholde de gamle dolhuse, og da var det rimeligt, at man til disse henviste de tilfælde, som antoges at give mindst udsigt til helbredelse, medens man i de nye anstalter fortrinsvis optog de patienter, hvis sygdom antoges at have størst chance for helbredelse. Paa denne maade fik man altsaa to slags sindssygeanstalter, der saavel i administrativ som i lokal henseende var fuldkommen adskilte, og det ene slags benævnte man »helbredelsesanstalter«, det andet »pleieanstalter<. 1 Om forholdstallet mellem disse grupper var dog opfatningerne meget delte. 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 17 Franske videnskabsmaend var de nye idéers og programmers faedre, og Frankrige havde ved en blodig revolution segt at fere dem ud i livet. Frankrige gjorde sig til friheds- og lighedsidéens forsvarer ogsaa udenfor sine egne graenser, og den nye tid saa op til Frankrige som det land, der skulde bringe frelsen. Frankrige eiede store, banebrydende fagmzend paa alle omraader, og i psykiatrien glimrede det med en række af Europas første sindssygelæger med de to store høvdinger PINEL og EsquiroL i spidsen. | Det laa da i sagens natur, at den nye psykiatriske reformbevægelse maatte udgaa fra Frankrige og derfra sprede sig over det ovrige Europa. Vi har tidligere (B. I s. 35 f£) omtalt PixELs og Esquirots psykiatriske systemer, men til forstaaelse af det felgende er det nedvendigt ogsaa at redegjere for deres program for sindssygepleiens reformering; og vi vil i denne sammenhaeng tilfeie nogle korte biografiske bemaerkninger til, hvad vi herom tidligere har anfert. PiNEL blev i 1793 ansat som médecin en chef ved Bicétre, hvor han virkede i to aar, indtil han overtog stillingen som overlæge ved Salpétriéren ; i 1794 var han imidlertid bleven professor ved det medicinske fakultet i Paris. Som tidligere (B. I s. 35) bemaerket, var han paavirket af den en- gelske psykiatri, og under indtrykket af denne tog han kraftig til orde for den friere behandling af de sindssyge, samtidig som han optrak grund- linjerne for den moderne anstaltbehandling af sindssyge. PiNEL saa klart, at det først og fremst kommer an paa at fjerne den sindssyge fra hans omgivelser og hensaette ham under nye forhold, som gun- stigt kan paavirke hans sind, samt at klassifikationen af patienterne inden an- stalten er en af de væsentligste betingelser for et heldigt resultat af behand- lingen. Han fremholdt ogsaa, at næsten alle patienter til stadighed ber holdes til arbeide under forstandig ledelse og disciplin. Tvang var nedvendig, men den maatte være human. PiwEL lagde saaledes stor vægt paa den psykiske behandling, men han anvendte ogsaa somatiske midler; og til gjennemferelse af hans principper var det uomgjængelig nødvendigt at centralisere den hele ledelse i en enkelt mands haand, og denne mand maatte have magt og midler til at gjennemfere sin plan. Fortællingen om, hvorledes PINEL paa en bestemt dag bred sine sinds- syge patienters lænker og i og med denne handling aabnede en ny tids- alder for sindssygepleien, er en legende. Den historiske kjerne er en for- anstaltning, som den humane inspektør ved Bicétre J. B. Pussiw! gjen- nemferte den 23de Mai 1798, altsaa omtrent 3 aar efterat PınEL var fra- 1 Han havde tidligere selv veret sindslidende og var, fer han blev inspekter, sygevogter (se LAEHR ovencit.). Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. ır. 2 18 PAUL WINGE. M.-N. Kl. traadt som anstaltens lege. Men selv om fortjenesten for denne enkelte dramatiske handling ikke tilkommer PINEL, saa er man dog ligefuldt be- rettiget til at anse ham som dens aandige ophavsmand. Han har uden- tvil øvet en bestemmende indflydelse paa Pussins opfatning af sindssyge- pleien og derigjennem ogsaa paa hans historiske daad. I ethvert fald er det, dybere seet, PixEL, som bred de sindssyges lænker, idet han gjorde kravet paa en human sindssygepleie til et uafviseligt kulturforlangende hos alle civiliserede folkeslag. Uagtet den franske regjering allerede i 1819 havde taget op til be- handling spergsmaalet om en reform af sindssygepleien og i 1821 nedsat- en kommission til sagens behandling, oplevede dog ikke PINEL at se sig stillet i spidsen for en sindssygeanstalt, anlagt overensstemmende med de af ham forfeegtede principper. I 1822 blev der nemlig foretaget en om- organisation af det medicinske fakultet, og PiwEL blev ikke gjenvalgt til professor. EsouiroL oprettede allerede i 1799 i Paris en privat sindssygeanstalt for bemidlede. I 1810 blev han PINELS amanuensis og aaret efter hans reservelæge ved Salpetrieren. I 1817 oprettede han den første psykia- triske klinik, og i 1822 blev han PiwELs eftermand som overlæge ved Sal- petrieren. I 1824 oprettede EsouiroL en større privat sindssygeanstalt ved Ivry-sur-Seine, til hvilken der var tillagt et areal, som anvendtes til agerbrug. Det ovennævnte hospital 1 Charenton havde i nogle aar været nedlagt, da det i 1797 blev gjenoprettet og indrettet som sindssyge- anstalt, fortrinsvis for pensionærer af embedsstanden og deres enker. I 1805 blev ATHANASE ROYER-COLLARD ansat som hospitalets læge, og han gjennemforte en række vigtige forbedringer!. I 1825 blev EsouiRor hans eftermand og gik strax igang med omdannelsen af det gamle hospital til en forholdsvis moderne sindssygeanstalt fortrinsvis for helbredelige?. Fra 1823 — 1830 var EsQUIROL inspecteur général de l'Université. PiNEL er med rette givet haedersnavnet den franske psykiatris fader. Hans elev og hengivne ven Esournor tilkommer æren som grundlægger af den mo- derne sindssygepleie, ikke blot i Frankrige, men i hele den civiliserede verden. For den praktiske sindssygepleie har ingen udrettet saa meget som han. Frankrige havde i 1818 kun 8 anstalter bestemte til at optage sinds- syge, de saakaldte »Maisons royales de Santé«, hvilke, paa et par und- tagelser nar, tilherte geistlige ordener. De raadede tilsammen kun over et ganske utilstrækkeligt antal pladse og var lidet skikkede som helbredelses- 1 Han holdt ogsaa forelæsninger over psykiatri. 2 Ogsaa tidligere havde man fortrinsvis modtaget helbredelige. , ' Le © { i " Y 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. IQ anstalter. Efter opfordring af indenrigsministeren afgav Esquirol i Sep- tember 1818 til denne en- betænkning, i hvilken han redegjorde for sine meninger angaaende en reform af anstaltbehandlingen af sindssyge. I denne betzenkning, der er optrykt i hans ovencit. store vaerk »Maladies men- tales« 1, hævder han allerede sin banebrydende ide, nemlig den, at selve sindssygeanstalten som saadan er det pskykiatriske kurmiddel par excel- lence: »Une maison d’aliénés est un instrument de guérison; entre les mains d'un médecin habil, c'est l'agent thérapeutique le plus puissant contre les maladies mentales« >, EsquiroL fandt det derfor nødvendigt at oprette helt nye anstalter, byggede med sin specielle opgave for eie. Flere departementer burde slutte sig sammen om at anlægge og drive en saadan anstalt. Denne blev da departemental eiendom; men ikke destomindre maatte staten have ledelsen af anstalten i sin haand, og derfor ogsaa ansætte og lønne de heiere funktionærer, særlig den dirigerende lage. De nye anstalter maatte alene optage sindssyge, og da de skulde være helbredelsesanstalter, kun friske tilfælde. Var en patient ikke hel. bredet inden to aar efter optagelsen, burde han overflyttes til en anden anstalt. Helbredelsesanstalterne maatte ikke være større, end at den be- handlende læge kunde overkomme personlig at behandle hver enkelt pati- ent, men paa den anden side heller ikke for smaa. 150—200 var et pas- sende antal”, Anstalterne burde kunne optage begge kjøn, men mænd og kvinder maatte isaafald anbringes i hver sine bygninger. Anstalterne maatte være lukkede og helst anlagte udenfor, men dog i nærheden af, byerne, hvor der kunde skaffes det fornødne areal til landbrug. EsourRorL udarbeidede ogsaa planer til en anstalttype, efter hvilken han tænkte sig de nye franske helbredelsesanstalter anlagte. Denne type be- staar af en toetages centralt beliggende administrations- og økonomibyg- ning, i hvilke der ogsaa er anbragt funktionærboliger. Ved siden af denne centralbygning og perpendikulært paa dens længdeaxe ligger sygeafdelin- gerne, paa den ene side mands- og paa den anden kvindeafdelingerne, anordnede, hvis det findes paakrævet, i to parallele rækker og i et antal, som svarer til anstaltens størrelse. Sygeafdelingerne, der ligger i indbyrdes lige store afstande med mellemrum af omtrent samme størrelse som af- delingernes grundflade, er enetages bygninger, som er opførte efter samme plan som et gammelt kloster, altsaa i fire sammenhængende fleie, der om- giver et kvadratisk gaardsrum, indimod hvilket der vender en aaben seile- 1 B. II s. 398 f. 2 Maladies mentales“ II s. 398. 3 Maladies mentales“ II s. 404. 20 PAUL WINGE. M.-.N. KI. gang. Hver afdeling skal kunne optage 15—20 patienter og være ud- styret med det fornødne antal soveværelser, spisestue, dagligstue, bad o. s. v.!. Der blev efter 1825 i Frankrige opført nogle helbredelsesanstalter efter denne type, og allerede før denne tid var der udenfor Frankrige, nemlig i Schleswig, aabnet en sindssygeanstalt efter en af Esquirol udarbeidet plan, som dog meget stærkt afveg fra den ovenbeskrevne type; men herom skal vi senere tale lidt nærmere. Navnlig for anstalter, der er væsentlig større end de af Esquirol an- givne, viste den heromhandlede type sig upraktisk; og der blev ogsaa frem- sat en hel del forslag til ændringer. Af disse interesserer os særlig det af GIRARD DE CaAILLAUX (1814—1884) udarbeidede saakaldte pavillon- system, som først kom til anvendelse ved den af ham anlagte og i 1840 aabnede departementale sindssygeanstalt i Auxerre. GIRARDS pavillon- system anordner sygeafdelingerne parallelt med den fritliggende central- bygnings længdeaxe, altsaa den ene afdeling bagenfor den anden og saaledes, at sygeafdelingernes længdeaxer er perpendikulære paa central- bygningens. De urolige afdelinger ligger bagenfor de rolige. Afdelingerne er enfleiede uden seilegang, og flere af dem kan opferes i to etager. Afdelingerne adskilles ved mellemliggende kvadratiske gaardsrum, saaledes at bag hver afdeling ligger det denne tilhorende gaardsrum. Mandsafdelingerne ligger til den ene, kvindeafdelingerne til den anden side af centralbygningen. Imidlertid havde Esourro. omdannet Charenton? til en nogenlunde til- fredsstillende helbredelsesanstalt, selvfølgelig uden at kunne gjennemfore sin type. Med hensyn til sygebehandlingen fulgte EsourRor væsentlig de samme principper som PINEL. EsouroL var tidligt opmærksom paa, at en reform af den franske sindssygepleie vanskelig lod sig gjennemføre uden en revision af den be- træffende lovgivning. Vistnok betegnede loven af 16de—24de August 1790 theoretisk et meget stort fremskridt. Den var den første lov, som udtrykkelig anerkjendte de sindssyge som syge og ordnede politiets for- hold til dem, foreskrev sindssygeattest for optagelse i sindssyge- anstalt og paabød, at der skulde skaffes plads til enhver sindssyg, som paa lovlig maade forlangtes optagen; men loven var ikke bleven respek- teret 1 praxis. EsourRor tog derfor energisk til orde, for en ny lov, og det lykkedes ham ogsaa i 1819 at udvirke en ministeriel ordre, der ind- forte en reekke praktiske reformer; men heller ikke denne ordre blev 1 Maladies mentales“ II s. 421. 2 Charenton var et af de ovennævnte Maisons royales de Sante. — 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 21 effektiv; og 1 1833 biev der optaget en enquéte, som afslorede sorgelige tilstande. Den nærmeste virkning af enquéten var den, at MARIE ANDREE Ferrus (1784—1861) blev udnævnt til generalinspektør for de franske sindssygeanstalter!; og saasnart han havde overtaget dette embede, optog han et energisk arbeide for en ny lov og forfattede selv udkast til en saa- dan. Allerede den 6te Januar 1837 fremlagdes kgl. prp. til en lov i det veesentlige overensstemmende med Ferrus’s udkast, og denne blev efter indgaaende drøftelser, skjønt med mange ændringer, vedtagen og emane- rede som lov den 3ote Juni 1838. Denne lov og det udkast, der ligger til grund for den, har tjent som menster for vor lov af 17de August 1848; og vi kommer derfor under gjennemgaaelsen af denne ogsaa til at redegjore for den franske lovs les- ning af en række vigtige sindssygeretslige spergsmaal. Paa dette sted skal vi derfor indskrænke os til kortelig at nævne enkelte vigtige punkter af generel betydenhed. Loven sondrer ikke mellem helbredelses- og pleieanstalter, men vel mellem offentlige og private sindssygeanstalter. Den paalegger ikke staten nogen pligt til at opfere og drive sindssygeanstalter, men afskjaerer den heller ikke adgangen hertil. Derimod paalægger den ethvert de- partement (amt) at skaffe plads i sindssygeanstalt for sine sindssyge, og i dette eiemed enten selv at besidde en offentlig sindssygeanstalt eller at slutte kontrakt med en anden offentlig eller privat sindssygeanstalt om plads til optagelse af vedkommende sindssyge. Saadanne kontrakter maa veere approberede af vedkommende minister. De offentlige sindssygeanstalter staar under statens ledelse, de private under dens opsigt. Ingen kan oprette eller drive en privat sindssyge- anstalt, fer han dertil har erholdt regjeringens autorisation. De offentlige sindssygeanstalter maa ene og alene optage sindssyge; men private syge- huse kan erholde regjeringens autorisation til at behandle sindssyge, naar disse anbringes i særegne lokaler; og for behandlingen af de sindssyge gjælder iovens øvrige bestemmelser. Loven bestemmer videre, at statsmyndigheden skal fastsætte de be- tingelser, under hvilke autorisation kan gives og tilbagekaldes, samt at regulativet skal approberes af vedkommende minister. Kontrollen beserges af en række heitstagende administrative og judi- cielle embedsmænd. Den er meget kompliceret. fi 1 Ferrus havde i 1828 grundlagt en idiotanstalt og var, da han udnævntes til general- inspektør, lege i Bicétre. I 1834 udgav han et større værk om sindssygepleien: „Les alienes. Considerations“. 22 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Ifelge kongelig ordonnance af 18de December 1839 skal overlægen ved de offentlige anstalter anszettes af vedkommende minister efter forslag af praefekten (amtmanden). Hvis en privat sindssygeanstalts eier ikke selv er lege, skal præfekten ansætte en saadan, og denne kan naarsomhelst afskediges af samme embedsmand. De store franske ferere reformerede ikke blot sindssygepleien i sit eget fædreland, men vakte ogsaa nyt liv i de øvrige europæiske staters arbeide for en forbedring af de sindssyges kaar. I flere schweiziske kantoner vaagnede interessen for en forbedring af sindssygepleien og gav sig udslag i nye love eller forandringer i allerede bestaaende; men forholdene i disse smaa samfund var saa saeregne, at disse love ikke har synderlig interesse for nærværende arbeide. En und- tagelse gjer dog den Genfiske lov af 3dje Februar 1838, der er paavirket af det franske udkast, og som under udarbeidelsen af udkastet til vor lov blev benyttet af Major. Asyleieren maa paa forhaand have Statsraadets tilladelse til at oprette eller drive et privat asyl (Art. 10), og kontrollen ud- eves af en kommission, hvis medlemmer er udnævnte af Statsraadet blandt de medicinske professorer ved Genfs universitet, og som har at afgive sag- kyndige responsa om de sindssyges tilstand; desuden er der indrettet en overste styrelse, der bestaar af tre af Statsraadets medlemmer (Art. 6). I Holland og Belgien, som dengang var forenede, tog regjeringen i 1814 og 1815 initiativet til en reform af disse landes sindssygepleie, og inden unionsoplesningen i 1830 var der udferdiget flere reskripter, som indførte forskjellige forbedringer. Man havde ogsaa faaet istand teellinger af de sindssyge i begge lande. Føreren af den belgiske reformbevægelse var, som tidligere (B. I s. 43) omtalt, Guistain. Han tilhørte, som ligeledes omtalt, den naturvidenskabe- lige retning inden psykiatrien og havde i 1827 udviklet sine anskuelser om sindssygepleien i en afhandling: » Traité d’aliénation mentale et les hospices des aliénés«. I 1829 blev han ansat som læge ved sindssygeanstalten i Gent og i 1835 udnævnt til professor ved universitetet i samme by. I sine behandlingsprincipper fulgte GuisLaiN den franske skole, og han accepterede ogsaa den Esquirolske anstalttype, skjønt han ikke lagde nogen principiel vægt paa afgjørelsen af spørgsmaalet om, hvorvidt man burde have en eller to arter af sindssygeanstalter. Nærmest hældede han dog til den mening, at man ikke burde fastslaa en fordeling mellem hel- 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING 1 EUROPA. 23 bredelige og uhelbredelige; og han foreslog derfor begge de nye belgiske anstalter som fællesanstalter. I 1835 blev der foretaget en ny tælling af de sindssyge i Belgien, og i 1838 udgav GuisLaın et nyt skrift: »Un exposé d'état des aliénés en Belgique«. Foranlediget herved tog regjeringen nu kraftig fat og nedsatte i 1841 en kommission med det mandat at fremkomme med forslag til for- bedring af sindssygeanstalterne. Ifelge den belgiske ret ansaaes det som en pligt for kommunerne at serge for sine sindssyge, og til optagelse af saadanne fandtes der 37 an- stalter, som eiedes af geistlige ordener. Kommissionen, af hvilken GuisLaın var medlem, fandt 8 af disse anstalter utjenlige. 3 anvendelige som hel- bredelses- og 26 som pleieanstalter. Alle de anstalter, der ansaaes brug- bare, havde tilsammen et ganske utilstrækkeligt antal pladse. GUISLAIN ansaa en ny lov som en nedvendig betingelse for en effek- tiv reform af sindssygepleien; og hans program for en saadan kan — for- saavidt angaar sindssygeanstalternes organisation — sammenfattes i fol- gende punkter. Staten overtager ingen pligt til for egen regning at oprette eller drive sindssygeanstalter; men kommunerne forpligtes til at oprette og drive saa- danne med det fornedne antal pladse. De geistlige ordener beholder sin ret til at oprette og drive sindssygeanstalter, og saadan ret kan ogsaa af regjeringen meddeles private. Der gjeres ingen forskjel paa offentlige og private anstalter. Samtlige sindssygeanstalter stilles under statens ledelse; og ingen kan aabne eller drive en saadan, selv om den allerede existerede fer lovens ikrafttræden, medmindre eieren meddeles statens autorisa- tion. - Før saadan autorisation kan meddeles, maa der foreligge et af regje- ringen approberet regulativ. Anstaltens øverste chef maa være læge. Han ansættes af asyleieren med provincialstyrelsens approbation. Lægen har fuldt herredømme over sygebehandlingen, men den administrative og økonomiske ledelse tilkommer asyleieren. Kontrollen med anstalterne besørges dels af kommissionærer, som beskikkes af Justitsministeren, dels af kommunale myndigheder 1. GuisLain udarbeidede et kommissionsudkast til en lov paa grundlag af disse principper, hvilket forelaa trykt i 1842 og blev benyttet af Major”. En ny lov emanerede den 18de Juni 1850, og samtidig udfærdigede Kongen et organisatorisk reglement for sindssygepleien. Loven afviger i 1 Se GuISLAIN: „Klinische Vorträge über Geisteskrankheiten, deutsch von Dr. HEINRICH LAEHR“ (1854) s. 592 f. ? Herom mere nedenfor, 24 PAUL WINGE. M.-N. Kl. flere væsentlige punkter fra udkastet, men de ovennævnte principper er opretholdte. Som tidligcre (B. I s. 43) omtalt, var SCHROETER VAN DER KoLk den hollandske sindssygepleies organisator. Han var i 1821 bleven ansat som læge ved stiftelsen »Beuten Gasthuis« i Amsterdam (hvori der først i 1843 blev indrettet en egen sindssygeafdeling). I 1827 blev han professor i anatomi og fysiologi ved universitetet i Utrecht, og fik i 1830 den der- veerende sindssygeanstalt betydelig forbedret. Hans psykiatriske behandling var en temmelig energisk somatisk therapi med udstrakt brug af medika- menter. I kurativt øjemed anvendte han ikke mekaniske tvangsmidler. SCHROETER VAN DER KOLK ansaa en ny lov nedvendig for en effektiv forbedring af sindssygepleien, og den 16de Marts 1837 holdt han en latinsk universitetstale, i hvilken han stillede krav paa en forbedring af sindssyge- pleien. Han udtalte her de tændende ord: »Si vero jam ad patriam oculos adverto, nescio utrum me gravius moerore commoveri an pudore suffundi sentiam«!. Regjeringen var lydhør for dette krav, og allerede i December 1840 fremlagde han et lovudkast, som ligger til grund for loven af 2gde Mai 1841. Som lovens § 1 er indtaget en metafysisk definition af, hvad loven forstaar ved ordet sindssyg (»krankzinnig<). Loven deler sindssygeanstalterne i to klasser, nemlig helbredelses- anstalter (»geneeskundige gestichten«) og pleieanstalter (»bewaarplaatsen«); og Kongen bestemmer, hvilke anstalter skal henregnes til enhver af disse klasser. : Oprettelsen af nye pleieanstalter er forbudt. Enhver kan oprette og drive nye helbredelsesanstalter, naar disse er blevne godkjendte af Kongen (toestemming de Konings). Loven paalægger ikke udtrykkelig provinserne (amterne) at oprette helbredelsesanstalter; men det maa dog antages at vere forudsætningen, at oprettelse og drift af saadanne er et amts-kommu- nalt formaal. Kontrollen med sindssygeanstalterne udøves af kongelige kommissioner, der paa ubestemte tider skal besoge vedkommende anstalt. Den ste Oktober 1841 gaves en temmelig detaljeret kongelig ordre i anledning af lovens ikrafttræden, og i 1842 udnævntes SCHROETER VAN DER KOLK til generalinspektør for sindssygeanstalterne. | Som ovenfor udviklet, havde sindssygepleien i England allerede fer PinELs fremtræden naaet et langt stykke frem foran de øvrige europæiske staters, og for dette fremskridt tilkommer en meget væsentlig del af for- tjenesten Kvækernes religionssamfund. 1 ‚Naar jeg da vender mine gine mod fædrelandet, ved jeg ikke, om græmmelse eller skamfølelse stærkest ryster mit sind", , pp fl à : " ‘ U 4 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 25 England fulgte ogsaa i det heromhandlede reformarbeide de samme uafbrudte nationale linjer som paa alle andre omraader. Foruden et øget antal kommunale anstalter (lunatic asylum), hvilke kun optog fattige sinds- syge, fik man ogsaa i løbet af de første decennier af det 19de aarhundrede flere gode dotationsanstalter (lunatic hospital) samt andre private anstalter {licensed house), hvilke kan forbindes med andre sygehuse. Disse anstalter var gjennemgaaende ledede af dygtige psykiatere, der selvfølgelig var paavirkede af de store franske førere, og behandlingen var præget af sund sans og humanitet. Det var ogsaa fra en af dem, at kra- vet paa den fuldsteendige afskaffelse af al mekanisk tvang under sindssyge- behandlingen udgik. JoHN Coworrv (1794—1866) blev i 1839 ansat som læge ved lunatic asylum i Hanwell i Middlesex, og allerede den 2ode September samme aar afskaffede han de mekaniske tvangsapparater og indferte saaledes det saakaldte no-restraint-system, som efterhaanden blev anerkjendt i alle moderne sindssygeanstalter. Men langt fra alle engelske sindssygeanstalter var tilfredsstillende ; pengespekulationen gjorde sig ogsaa gjældende paa dette omraade, og al- vorlige skandaler blev afslørede. (Opmærksomheden blev henledet paa nødvendigheden af en legislativ reform, og kravet paa en saadan fik som talsmand den varmhjertede og energiske lord AsH1ey! (1800 —1885), hvem det lykkedes at drive igjennem loven af 4de August 1845 »for the Regulation of the Care and Treatment of Lunatics«. Denne lov er særdeles vidtløftig (118 tildels meget lange paragrafer) og er saa neie knyttet til specielt engelske forhold, at kun enkelte af dens bestemmelser kan tænkes tjenlige som mønstre for andre landes lovgivning. Den blev imidlertid benyttet under udarbeidelsen af vor sindssygelov, særlig for en enkelt bestemmelses vedkommende, og vi vil derfor i det følgende komme tilbage til den; men jeg finder det alligevel hensigtsmæssigt allerede paa dette sted kortelig at omtale de af lovens bestemmelser, som organi- serer sindssygeanstalterne. Ifølge loven er sindssygepleien i England og Wales underlagt Lord- Cantsleren og Ministeren for det indre, som beskikker en permanent kommis- sion, bestaaende af 11 høit aflønnede kommissionærer, »Commissioners in lunacy > 3. » - kjelderetagen. » 4. Situationsplan. Hele redegjerelsen optager med undtagelse af de 2 blade, som inde- holder tegningerne, 26 tospaltede kvartsider. Indledningsbemaerkningerne er felgende: »Fuldkomment indseende den heie Vigtighed af det Hvaerv, som ved kongelig Resolution af 14de Juni d, A. naadigst blev mig overdraget, har jeg med gledende Iver og utretteligt Arbeide segt at lese den mig Trykt i ,Ugeskrift for Medicin og Pharmacie" B. IV (1845) s. 49 f. Den paaberaabte erklæring fra Jessen er dateret ızte Januar 1845 og maa saaledes vere eftersendt. Rimeligvis er ogsaa SCHIRMERS tegninger eftersendte. 62 PAUL WINGE. M.-N. KI. stillede Opgave paa en for Videnskaben og den hellige Sag fyldestgjerende Maade. Efterat jeg med Opmaerksomhed havde studeret de forskjellige Landes Literatur og besegt flere af de bedste Sindssyge-Asyler, indsaae jeg snart, at man saavel i Theorien som i den praktiske Udforelse forgjzeves vilde soge et Billede eller en Form, hvis Fuldkommenhed gjorde dem skikkede til at tjene som ufravigeligt Menster for vor Tids Frembringelser. Et saadant Menster kunde alene fremstaae ved at samle og forene alle de Fortrin, som paa de fleste Steder findes forbundne med Ufuldkommenheder og Mangler; thi næsten intetsteds er Sindssyge-Væsenet og de dertil he- rende Indretninger dannede og formede efter Tidens og Videnskabens Ideal, men ofte ere kun Misformer dannede, idet man har villet forbedre be- staaende, ofte fornyede Gestalter af svundne Tiders svundne Vildfarelser, som skyldtes en tankeløs Efterlignen af ældre Indretninger. Paa den anden Side maatte i et Arbeide som dette ingen umoden Theoretiseren eller letsindig Forandrings-Syge indsnige sig; alt maatte fremgaae af og være baseret paa de bestemteste Erfarings-Seetninger. I denne Henseende folte jeg, at jeg endnu ikke var moden for et saadant Arbeide, og at jeg, om jeg end kunde finde det Rigtige, dog manglede den eneste Grund, som her maatte gjelde — Erfaring. Derfor har Hr. Professor Jessens Forekommenhed og den levende Interesse, han har viist for det hele Arbeide, været mig af uskatterligt Værd. Nu overgiver jeg med Tillid mit Forslag, da enhver Enkelthed har været prøvet og veiet af en Mand, hvis femogtyveaarige Erfaring og hvis Virken saavel i praktisk som videnskabelig og literær Henseende gjør ham til en af vor Tids mest competente Autoriteter. Da jeg imidlertid føler, at man i et saa vigtigt Anliggende som dette ikke bør stole blot paa Anskuelser af en Mand med min ringe Erfaring, ved- lægger jeg en Erklæring! fra Hr. Professor Jessen, og eftersom min Reise bringer mig i Berørelse med flere bekjendte Psychiatrer, vil jeg ikke und- lade ogsaa at tilføje deres Dom« ?. Første stykke optager omtrent 3!/, side, af hvilke henved halvanden indeholder nogle spredte historiske bemærkninger. Derefter afsluttes stykket med et ræsonnement, der er saa karakteristisk for Majors hele standpunkt, — -— Den at vi finder det rigtigt at hidsætte det 1 sin helhed. » 1 Erkleringen er dateret rete Januar 1845 og beror i departementet. Jeg har lest en af J. SCHARFFENBERG tagen afskrift, som velvilligst har været stillet til min raa- dighed. 2 Jessen bekræfter i erklæringen af ı2te Januar 1845, at han har deltaget i udarbeidelsen af planen og paa ethvert punkt billiger denne. 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 63 ferste Grundvold, baade for Forbedringerne af de Sindssyges Forholde, og for Lzegevidenskabens Fremadskriden i denne Retning, var i alle Lande, at Staten erkjendte denne Deel af sine Medlemmer ikke blot for Syge og Hjelpelese, der i ligesaa hei Grad trængte til og vare modtagelige for lægevidenskabelig Behandling og Omhue, som legemligt Helbredssvage, men ogsaa for Helbredelige, der kun ved Ligegyldighed, Forsemmelse eller virkelig Mishandling saa ofte nedsynke eller nedstedes i hjælpeløs Elendig- hed og livsvarig Jammer. | Gjennemtrængt af denne Erkjendelse og anerkjendende sin dobbelte Forpligtelse, naar den, til den offentlige Sikkerheds og Ordens Oprethol- delse, saae sig nødt til at overtage Varetægten af de Sindssyge, overgav den offentlige Magt dem ikke længer til Politi-Opsigt, men til Lægeomsorg. Det forste Skridt til en virkelig Forbedring maatte vaere at forskaffe de Sindssyge andre og bedre indrettede Opholdssteder, hvor ikke allene de forste Betingelser for legemligt Velvzere bleve fyldestgjorte, men hvor ogsaa i den hele Behandling den menneskelige Værdighed blev respecteret i de Sinds- syge, og hvor alt blev iagttaget for at befrie dem for deres skrækkelige Ulykke. Ved Indretningen af disse nye Tilflugtssteder, som ikke havde noget tilfælleds med de gamle Dolhuse, manglede man dog saavel faste Regler og Principer som sikkre Erfaringer om Middel og Hensigt. Det var altsaa en Selvfølge, at i deres hele Organisation mange uvigtige, ja urigtige Hensyn, mange Vildfarelser, ja phantastiske og grundløse Ideer maatte gjøre sig gjældende. De fleste af disse ere vel nu fordrevne ved Videnskabens hoiere Udvikling, men mange bestaae dog endnu som kost- | bare og varige Chrystallisationer i Steen og Kalk af vrange Meninger, og ved en uforstandig og tankeløs Efterligning af det Gamle kunne de endnu udøve en skadelig Indflydelse. Fra dette Synspunkt maa man især betragte den Adskillelse mellem Hel- bredelses-Asyler og Pleie-Huse, som man finder gjennemført ved mange af de ældre Indretninger for Sindssyge. Paa den Tid, da disse forbedrede Foran- staltninger bleve indførte, maa man næsten erkjende Nødvendigheden og Rig- tigheden af en saadan Adskillelse; thi da Regjeringen og Folket med Mistillid betragtede de betydelige Offere, som disse nye Forbedringer udfordrede, da den gamle Fordom om disse Sygdommes Uhelbredelighed endnu skulde fordrives ved at bevise Paastanden om deres Helbredelighed, hvorved al- lene de nye Fordringer kunde retfærdiggjøres, og de indførte Forbedringers fremtidige Bestaaen og Fremadskriden betrygges, da var det paa een Gang nødvendigt, baade at indskrænke sine Fordringer paa alle mulige Maader, og ved det størst mulige Antal af erholdte Helbredelser for stedse at til- intetgjøre hiin fordærvelige Fordom om disse Sygdommes Natur. I begge 64 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Henseender viste en saadan Adskillelse af Patienterne i tvende Classer sig som det sikkreste og eneste Middel, og de indskrænkede Kundskaber og Erfaringer om disse Sygdommes Veesen tillod ogsaa en saadan vilkaarlig Inddeling af dem. De saakaldte Uhelbredelige, som man antog for uskik- kede til og ufolsomme for bedre Omgivelser, forbleve i de gamle, kun lidt forbedrede, fra Dolhuse til Pleie-Huse omdøbte Indretninger, imedens der for det mindre Antal, de saakaldte Helbredelige, som lovede det heldigste Udfald af Behandlingen, bleve indrettede [sic] Asyler, som forsynedes med alle de kostbare, indbildte eller virkelige Fornedenheder, man dengang forud- satte som nedvendige for saadanne Hospitaler. Senere har man dog fun- det, at Forskjellen imellem Uhelbredelige og Helbredelige ikke findes af- præget i Naturen, saaledes som den vilkaarligt er bestemt og udtrykt i Ord; thi imellem dem, der efter de fastsatte Criterier maa ansees for Hel- bredelige, finder man i Regelen netop de voldsomste, uroligste og farligste, imedens de, som blive demte Uhelbredelige, som oftest vise sig som ordent- lige, rolige, arbeidsomme Mennesker, der forstaae at vurdere mange af Livets Goder og, under passende Omgivelser, formaae at deeltage i og nyde mange af et socialt Livs Glæder, og som blot ved Forsemmelighed og Mishandling i et Pleie-Huus saa ofte nedsynke til den Grad af Dyriskhed, der er saa almindelig paa disse Steder. Den Frygt, som man forhen havde næret for den skadelige Indflydelse, som disse tvende Arter af Sindssyge skulde udove paa hinanden, naar de bleve forpleiede i samme Asyl, maatte og forsvinde, saasnart alene Asylet frembød den under alle Omstændigheder nedvendige Anledning til at classificere Patienterne efter deres individuelle Tilstand. Endvidere har det viist sig, at en saadan Adskillelse af de Sinds- syge er umulig i Virkeligheden, da Lægerne ere og erkjende sig at være incompetente til med Bestemthed at skjælne imellem disse Tilstande, saa at ofte de Syge, om hvis Helbredelse man havde allermindst Haab, gjen- erholde deres Sundhed, og de, hos hvilke man haabede en hurtig Bedring, ustandseligt synke dybere og dybere i deres sorgelige Tilstand. Som Felge heraf maatte ethvert Haab om at opnaae veesentlige Fordele ved Oprettelsen af særskilte Pleie-Huse og Helbredelses-Asyler aldeles forsvinde, deels fordi de fastsatte Optagelses- og Udskrivnings-Betingelser viste sig utilstrække- lige, deels ogsaa fordi Lægerne hverken vilde eller med frelst Samvittighed kunde overholde de for Asylerne i denne Henseende gjældende Regle- menter og Statuter. Selv i oekonomisk Henseende finde vi nu ogsaa en saadan Adskillelse fuldkommen uhensigtsmæssig. Idet Tiden ved de samlede Erfaringer be- tydelig har nedstemt de mange ideelle, ofte alene af Phantasien gjorte, Fordringer til et Asyl, ere paa samme Tid Fornødenhederne for et hen- 1916. No. II. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING 1 EUROPA. 65 sigtsmæssigt Pleie-Huus betydeligt stegne, saa at egentlig al Forskjel imel- lem dem indskrænker sig til enkelte uvæsentlige, simplere huuslige Ind- retninger. Og det er saalangt fra at man kan haabe oekonomiske For- dele ved at lade saadanne Etablissementer bestaae fuldkommen uafhzen- gige og adskilte fra hinanden, at tværtimod de uhelbredelige Syge ved deres Arbeide og Flid ville geraade Asylet til de væsentligste Fordele, ikke at tale om, at den fælleds Administration vil spare Staten mange unød- vendige Udgifter. Den eneste virkelige Grund, som kunde tale for endnu at beholde saadanne særskilte Indretninger, er alene den, at man derved kan forhindre, at Syge, hvis Tilstand er langvarig, eller om hvis Hel- bredelse man har mindre Haab, optage Pladsene i Asylet for Individer, der love et heldigere Udfald af Behandlingen. Men denne Overfyldning kan dog paa en langt hensigtsmæssigere Maade undgaaes, enten idet man giver Asylet en saa betydelig Udstrækning fra Begyndelsen af, at det kan rumme alle Syge af det District, hvorfor det oprettes, i hvilket Tilfælde det da ogsaa indeholder en Afdeling for de Patienter, som kunne leve under simplere Forhold, eller bedre, idet man fra Begyndelsen af opretter et mindre Asyl, som kan optage alle Syge, og ved indtrædende Over- fyldning opfører i umiddelbar Nærhed og under samme Administration og Direction et Bi-Asyl for Syge, som for Oieblikket ikke befinde sig i directe Behandling, men som dog, naar deres Tilstand maatte udfordre det, oie- blikkeligt og uden alle hindrende Formaliteter kunne blive forflyttede til Helbredelses- eller Hoved-Asylet !. Erfaring har altsaa noksom beviist, at Adskillelsen imellem disse Syge i Helbredelige og Uhelbredelige, og af de for dem oprettede Etablisseménter i Helbredelses-Asyler og Pleie-Huse ikke er begrundet i Virkeligheden, at den er umulig i videnskabelig, utilladelig i moralsk samt upassende og ufordeelagtig i praktisk og oekonomisk Henseende. Det laae dog i Forholdenes Natur, at her udfordredes extraordinaire Anstrængelser og store Opoffrelser, hvilke derfor ogsaa paa flere Steder lenge afholdt fra i denne Henseende at gjennemfere de nedvendige Re- former. Englands og Frankrigs Exempler vare imidlertid for glimrende til ikke at blive bemærkede og de Resultater, de opnaaede, for heldige til ikke at opfordre til Efterligning. Allerede for et halvt Aarhundrede siden vare neesten alle civiliserede Nationer forsynede med Asyler for disse Ulykkelige, og kun faa af Evropas Lande gjere endnu herfra en sergelig Undtagelse.« 1 Dette er jo i virkeligheden det samme som Dawrnow's forslag til relativt forbundne anstalter. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 5 66 PAUL WINGE. . M.-N. KI. Andet stykke optager vel 4 sider. Omtrent ?/; side ofres paa Frank- | rig, og efter at have omtalt PixELs og EsouiRors banebrydende virke fort- sætter Major saaledes: »— — — Den 3ote Juni 1838 udkom en al: mindelig Lov om Foranstaltningerne for Sindssyge, hvilken Lov sikkert vil danne en fast Basis for den regelmæssige og heldige Udvikling af Sindssyge-Anstalterne i dette Land. Den bestemmer nemlig, at alle exi- sterende og siden opkommende Communal-Asyler skulle vaere Stats-Asyler og at hvert Departement skal have sit eget Asyl, med en egen af Staten udvalgt Læge!. Tillige fastsættes her en neiagtig Kontrol med de pri- vate Asyler, de naermere Betingelser for de Syges Optagelse og Udskriv- ning o. s. v. Med Rette kan man ansee denne Lov som det vigtigste Skridt, Landet har gjort for at sikkre de Sindssyge en tilstrækkelig og fuldstændig Forpleining. Frankrig er herved gaaet forud for alle ovrige Lande, Irland undtaget. At det ikke alene er Regieringen, der saaledes omfatter de Sindssyges Kaar med en beskyttende Omhue, men at ogsaa en levende frugtbar Interesse har gjennemtrængt selve Folket, beviser Oprettelsen af et Société patronage?, der har gjort sig til Opgave at understøtte og bi- staae Reconvalescenterne, som udgaae fra Paris’s Asyler.« For stillingen i England, Irland og Skotland redegjøres paa omtrent 2 sider. Om de engelske forhold udtaler Major: »Neppe er der noget Land, der forholdsviis har gjort sterre Offere for den offentlige Forpleining af Sindssyge, end England, og dog findes der her endnu de aller sergeligste Mangler. Vel har Landet flere Asyler, som paa Grund af god Bestyrelse og andre heldige locale Forholde, have hævet sig til en Fuldkommenhed, der næsten kan lade dem gjælde som Menstere for Nutidens Indretninger 1 Som det vil fremgaa af vort side 21 indtagne referat af den franske lovs heromhand- lede bestemmelser, er Majors fremstilling her ikke fuldt korrekt. Den franske lov paa- lægger ikke staten, men departementerne at tilveiebringe de fornødne antal pladse i sindssygeanstalter. Vistnok legger loven ledelsen af offentlige sindssygeanstalter i sta- tens haand, men dette berettiger neppe til med vor administrative sprogbrug at betegne dem som ,statsasyler“. I ethvert fald kan denne betegnelse hos en norsk læser, der ikke kjender den franske lov, let fremkalde misforstaaelse. Til forstaaelse af Majors standpunkt til sporgsmaalet om kommunernes stilling til sindssygepleien har det adskil- lig interesse, at han allerede fra forst af opfattede de franske offentlige sindssygeanstalter som statsindretninger, uagtet han jo vel vidste, at disse var departementernes eiendom. Til stotte for sin fremstilling kunde han forovrigt anfore, at sindssygeanstalter og feengsler med samme ret betegnes som statsindretninger, selv om de ikke. eies af staten; og hos os var jo dengang de fleste fængsler kommunal eiendom uden derfor at miste sin karakter af statsindretninger. Herom mere nedenfor. Bestemmelsen om, at staten an- sætter overlægen ved en offentlig sindssygeanstalt, staar, som ligeledes anført, ikke i loven, men i den i henhold til denne givne kongelige ordonnants af 18de Dec. 1838 § 3 (se side 22). 2 Udhævet af Major. 7" 1916. No. rr. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 67 af denne Art, men dog findes i det hele en Usikkerhed og Ufuldkommen- hed, der igjen næsten fordunkler de locale og blot undtagelsesviis gjorte Fremskridt. Staten har forsemt det rette Oieblik til i disse Anliggender at gribe ind med kraftig Haand, og idet den nu forseger ved Palliativ- Midler at helbrede det almindelige Onde, sammensætter den kun et vak- lende Stykvaerk, istedetfor et sundt organisk Heelt.« - . Efter at have omtalt WiLLis's virksomhed, dotationsanstalterne og de i flere af disse stedfundne misligheder samt de ældre engelse love, slutter Majon sin omtale af forholdene i England med felgende ord: »Saadanne ere altsaa Forholdene i denne Henseende i det Land, der af alle har gjort de sterste Offere i dette Oiemed. Et sergeligt Beviis for Sandheden af Rollers Udraab: ,ogsaa Staten har sin Anger*.« Om stillingen i Irland bemærker Major: »I den grelleste Modsæt- ning mod de forviklede og mangelfulde Forholde i England, staae Simpel- heden og Ordenen i den offentlige Sindssyge-Pleie i dette Land, hvor Regjeringen havde frie Hænder, og hvor den, uden at vare indskrænket af existerende Privilegier og uden at maatte flikke og lappe paa fra Be- gyndelsen af slette og uhensigtsmæssige Indretninger og Bestemmelser, kunde indføre hensigtsmæssige og til Tiden svarende Reformer!, — — — For de Lande, der fra nu af skulle ordne og bestemme den offentlige Sindssyge-Pleie, afgiver Irland et leererigt Exempel og, i Sammenhold med England, en kraftig Paamindelse om ikke at gribe til halve Forholds- regler.« Om Skotland bemærkes, at omsorgen for de sindssyge er overladt til privat godgjerenhed og spekulation, og at der kun findes private, ingen offentlige sindssygeanstalter. Forholdene i Tyskland behandles paa omtrent halvanden side. Der anferes blandt andet: »Langt sildigere end i de omtalte Lande, indtraadte Forbedringen af de Sindssyges Kaar i Tydsklands forskjellige Stater, men ved den dette Folk eiendommelige dybe Tænkning, klare Opfatning og kloge Benyttelse af Fremmedes Exempel, udviklede dog snart Sindssyge- Pleien og Psychiatrien sig her til en i mange Henseender sterre Fuldkom- menhed end i alle øvrige Lande. Med Hensyn paa de techniske Indretninger, Bygninger o. s. v. stode og staae de tildeels endnu langt tilbage, da den mindre pecuniære Kraft paa flere Steder har forledet til at benytte gamle Bygninger, Slotte, Klostere . 1 Jfr. ovenstaaende skildring af forholdene i Irland s. 12. 68 PAUL WINGE. M.-N. Kl. o. s. v. til Indretninger for Sindssyge. Deslige Bygninger lade sig, selv med betydelige Omkostninger, kun indrette til heist maadelige Asyler. Med Hensyn derimod til det indre levende Liv, den herskende videnskabe- lige Aand og Straeben, som er i idelig Kamp med uheldige, indskrænkende og hæmmende Forholde, herskede og hersker den skarpeste Modsztning imod England og Frankrig, hvor fra Begyndelsen Alt syntes undertrykt og stivnet af de mere fuldkomne techniske Indretninger og glimrende architektoniske Frembringelser, og hvor det vel endnu laenge vilde have ligget livlest og koldt, hvis ikke Tydskland ogsaa i denne Retning havde givet en kraftig Impuls, som vækkede til fornyet Liv, æggede til Vædde- strid og manede til videnskabelig Streben og Udvikling. Rodfæstet i en naturlig Forbindelse imellem speculativ Philosophie og den paa den Tid materielle og reent beskrivende Medicin, fremspirede de anthropologiske, Legeme og Sjel omfattende og forbindende Ideer og Theo- rier, og af disse fremstod som deres Blomst Psychiatrien som Kunst og Videnskab. Fra denne Tid af, i de tvende sidste Decennier, er det, at ogsaa i Tydsk- land flere i alle Henseender Menster-Asyler opstode. Det var Kongeriget Sachsen, som i 1811, ved Oprettelsen af Asylet Sonnenstein, greb Initiativet til Forbedringerne i denne Henseende i det ov- rige Tydskland. Den tidsmæssige Udvikling af denne Tydsklands ældste Hel- bredelsesanstalt for Sindssyge skyldes Ministeren Nostits Janckendorffs med utrættelig Iver forbundne dybe videnskabelige Ideer, der findes ned- lagte i hans Værk over dette Asyl, hvilket Værk endnu længe vil være et uundværligt Hjælpemiddel ved Oprettelsen og Bestyrelsen af lignende Ind- retninger. Senere har fornemmelig Preussen repræsenteret Tydsklands Udvikling med Hensyn paa Sindssyge-Væsene. — — — — — — — — En betydelig og laenge folt Mangel i dette Land! er dog en almindelig, alle Sindssyge og deres Forhold samt de for dem oprettede Asyler om- fattende Lovgivning. Grunden til denne Mangel maa man vel især søge deri, at de existerende Indretninger ikke ere Stats-Asyler, men derimod fremgaaede og bestyrede af de forskjellige Provindser og deres Stænder. Dog ere sikkert ogsaa i denne Henseende betydelige Reformer nære for Haanden, og med Grund kan man her haabe en saameget mere gjennem- gribende og fuldstændig Lovgivning, som dette Lands mange Erfaringer 1 Det er Preussen. 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 69 og neiagtige Statuter og Reglementer for Provindsial-Asylerne herfor danne en sikker, alle Forholde iagttagende, Basis. — — — — — — — — Er > c — run = —— — — = m — == LI. ver! me Den belgiske sindssygepleie omtales paa lidt over en halv side. Major anfører herom: »Her er Sindssyge-Væsenet endnu i den sergeligste og mangelfuldeste Forfatning. — — — — — — — — — — — Aarsagen hertil maa alene søges i den Grundsætning, hvorfra man gik ud, nemlig at enhver Commune skulde serge for sine Sindssyge. Omendskjendt Regjeringen tilbed sig med betydelige Summer at ville deeltage i de Offere, som de forskjellige Stæder vilde bestemme sig til i denne Hensigt, var dog Alt forgjæves. Paa mange Steder bemærkede man en skammelig Bestræbelse efter, som en reen Speculations-Sag, at oprette særegne Eta- blissementer for disse Syge. Overalt modsatte en smaalig Rivalisering og indskrænkede Anskuelser sig de omfattende og ædle Ideer og den Har- monie, som alene kunde lede Forbedringerne af saadanne Indretninger. Det eneste Haab, som nu staaer tilbage, er at Regjeringen her som i alle andre Stater endelig erklerer sig forpligtet til umiddelbart at sorge for alle Sindssyge. — — — — — — — — — — — — — — - — — — — — ——& Tredje stykke optager omtrent 4 sider. Efterat Major paa én side har omtalt kommissionen af 1825 og dens indberetning med skildringen af dolhusenes tilstand i 1827, samt gjengivet hovedindholdet af denne skildring, fortseetter han saaledes: »Den hele Forpleining af Sindssyge er saa besveerlig, fordrer en saa- dan Grad af Udholdenhed og Omhyggelighed, at Lægens bestandige, ikke alene daglige, men timevise Control er nedvendig for at forebygge Efter- ladenhed og Forsemmelse. For rigtigen at omgaaes dette Slags Syge, maa man næsten have et Overmaal af Blidhed, Taalmodighed, Medlidenhed og Menneskekjerlighed, og Fordommene om deres Ondskabsfuldhed og Ufelsomhed er saa almindelig udbredt og saa dybt rodfæstet, at alle Læger eenstemmigen maa beklage Umuligheden af at kunne forebygge enhver utidig Anvendelse af Tvangsmidler. Alligevel er deres Skjæbne overgivet til en udannet og uvidende Mands! Vilkaarlighed, hvis Vindesyge kan hindre ham fra Opfyldelsen af menneskelige Pligter, der ikke engang ere ham neiere foreskrevne. og hvis Gemyt ved lang Vane er bleven af- stumpet og slevet. Imedens man i flere Lande anseer det umuligt at opretholde den ned- vendige Orden, naar ikke de forskjellige Kjen blive forpleiede i ganske 1 En opsynsmand ved dolhuset. 70 PAUL WINGE. M.-N. Kl. forskjellige Asyler, imedens overalt den strengeste Adskillelse af dem finder Sted, saa leve her! ikke alene de forskjellige Kjon imellem hinanden, men mandlige Opvartere bruges endog for qvindelige Syge; dette er ikke Uor- den, det er Misbrug. Lzegens Virksomhed paa disse Steder, hvor alle Forholde maa tilintet- gjøre selv hans ivrigste Bestræbelser, er naturligviis unyttig og overflødig; den kan alene indskrænke sig til Behandlingen af de reent legemlige Syg- domme, som kunne indtræffe, og selv mod disse kan han ofte intet ud- rette, fordi de Indespzerrede mangle baade Luft, Lys og Varme. Tilsynet med disse Syge betragtes derfor som en Bisag, der kan tillegges Stads- physicus eller Districtslegen uden neiere Bestemmelse af Lægens Pligter og uden Godtgjerelse for hans Arbeide. Hos os findes saaledes en Forening af alle de Betingelser, som kunne fremkalde, og som overalt i Verden have fremkaldt den grændseleseste Uorden, den heieste Grad af Ligegyldighed og Forsemmelse, den gru- somste Haardhed og de raaeste Mishandlinger. Ethvert Misbrug kan uhindret indsnige sig, enhver Udaad kan begaaes og indhylles i det meest uigjennemtreengelige Mørke; ingen Klage kan naae Retfærdighedens Ore, thi de Sindssyge ere berøvede Retten til at klage?. Med Grund kunne vi befrygte, at kun en neiagtig Undersøgelse her har manglet, for at drage Kjendsgjerninger for Lyset, der kunde have tjent som værdige Sidestykker til de Skrækkebilleder, vi see, naar vi gaae en Række Aar tilbage i andre Landes Historie, og som i højeste Grad maa oprere Enhver, der blot har Spor af menneskelig Felelse i sit Bryst. Thi hvor er her Garantien for at ikke alle menneskelige Hensyn, al Skaansel bliver sat tilside i Behandlingen af disse Ulykkelige?? — — — = — — Saaledes var Sindssyge-Væsenets Tilstand hos os for tvende Decennier Eidcnaes VE "——e—— s og saaledes? :existerer den endnu-i 38445. Fin = eee I hele den civiliserede Verden er nu Statens Forpligtelse til at drage Omsorg for de Sindssyges Skjebne anerkjendt, overalt har man indseet, at de gamle Forhold umuligt kunne bestaae med Retfeerdighed og Humanitet. I de norske dolhuse. Saa har naturligvis aldrig været tilfælde. Der foreligger, saavidt vides,ingen oplysning om, at der i noget af vore gamle dolhuse er forefaldt begivenheder af en saadan beskaffenhed, at de kan siges fyldestgjørende at begrunde den af Major her udtalte frygt for, at saa oprørende forhold som de skildrede nogensinde har fundet sted i et norsk dolhus. Ever 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 7 Massen af Folket synes nu at være kommen til Bevidsthed om Mang- lerne og Feilene ved det Bestaaende, og Nedvendigheden af at træffe Foranstaltninger til en total Reform af det Hele viser sig derfor ogsaa, som sagt, nu mere bydende end nogensinde forhen. — — — — — Nationen har desuden igjennem en Reekke af Aar tydeligt nok viist sin Uvillie eller rettere sin Afskye for vore saakaldte Dolhuse. Aldrig lader Nogen, som ikke er tvungen af den haardeste Nodvendighed, sine Paa- rerende bringe ind i disse Smuthuller. Offerne maatte vere saa store de ville, — kunne de blot paa nogen Maade presteres, vælger man dog af to frygtelige Onder det mindste, og skaffer dem en Tilflugt i et privat Huus, hvor man i det mindste kan vare sikker paa at conservere deres Ære og vente nogen Omhyggelighed i deres Forpleining. Antallet af dem, der anmeldes til Optagelse i Dolhusene er derfor ogsaa kun saare lidet; derimod indlegges alt flere og flere i Nabostaternes Asyler, fordi man herfra har faaet de meest talende Beviser for Helbredeligheden af de her omhandlede Sygdomme. Alligevel er det dog kun Faa, hvis oekono- miske Omstændigheder tillade dem paa denne Maade at kjobe Frelse af et fremmed Folk; den store Maengde derimod maa endnu fremdeles med Rolighed finde sig i sin Smerte og Fortvivlelse over at maatte see Slaegt og Venner for stedse at nedsynke i haables Elendighed. — — — — Den vesentligste Hindring for Oprettelsen af Sindssyge-Asyler synes derimod at maatte seges i den utvilsomt feilagtige Anskuelse, at Sindssyge- væsenet ber betragtes som en Communesag. De enkelte Communer mangle ikke blot Villie, men virkelig ogsaa Evne til at gjere saa betyde- lige Offere, som alle herhen hørende Foretagender udkræve, og om end to eller flere Communer kunde forene sig til Oprettelsen af et fælleds Asyl, vilde dog de forskjellige locale Interesser letteligen foranledige Spaltninger og Forviklinger, som nedvendigen maatte yttre en heist skadelig Indfly- delse paa det endelige Resultat. Disse Betragtninger faae dobbelt Betydning ved den overalt gjorte Erfaring, at flere smaae Asyler ikke alene ere mindre hensigtsmessige men ogsaa forholdsviis langt kostbarere end eet stort. I Norge vil man nu vel ogsaa erkjende, at Staten! maa gjere et al- vorligt og indgribende Skridt, for at redde eller hjelpe de ulykkelige Sinds- syge. Naar endelig denne Erkjendelse skal udtales i Gjaerningen, vilde 1 Udhævet af Major. - 72 PAUL WINGE. M.-N. KI. det maaskee i visse Henseender være ønskeligt, om man paa engang kunde op- fere flere Asyler rundtom i Riget; men ligesom de hertil fornødne pecuniære Anstrengelser vilde overskride Landets Kreefter, saaledes mangle vi ogsaa den fornedne Erfaring og det alsidige Bekjendtskab til de mange Sinds- sygevæsenet vedrørende locale Forholde, som udfordres for strax at bringe det Hele til den forenskede Fuldkommenhed. Der synes saaledes at vaere overveiende Grunde til for det Ferste blot at bestemme Opforelsen af eet enkelt sterre Asyl, som natufligviis ber ligge i et af Landets folkerigeste Districter og være tilgjængeligt baade tillands og tilvands. Naar dette har været i Virksomhed en Tid, vil man imidlertid have havt Anledning til at samle de fornedne Erfaringer, for senere at legge en sikker Plan for mere omfattende Foranstaltninger.« Fjerde stykke optager 3!/ side; og Major anfører her i det væsent- lige felgende: »Den Tid, da den væsentligste Behandling af de Sindssyge bestod i at paalegge Lænker og Baand, og da man kun søgte at gjøre sig for- staaelig ved Stok og Pidsk, er endnu ikke saa fjern, at alle Spor deraf ere forsvundne. Vel seges deslige Redskaber forgjæves i Sindssyg-Asy- lerne, men desto tydeligere gjenfindes de i de endnu existerende For- domme imod disse Indretninger. Maengden, som ikke har anden Erfaring end den, der kan erhverves ved et Beseg i et Dolhuus, og som veed hvilken granselos Forstyrrelse een eneste Sindssyg frembringer i det pri- vate Huus, tænker sig det Indre af et Asyl opfyldt med Scener af vild Forvirring, bedovende Tummel og voldsomme Optrin. Hvorledes skulde ogsaa Massen af Folket kunne tænke sig Orden og Roe paa et Sted, der beboes blot af Sindsforvirrede? Kun den, der har havt Anledning til med egne Oine at overbevise sig derom, vil indsee, at man ved hensigtsmæssig Behandling og passende Omgivelser ogsaa kan gjere disse Ulykkelige deel- agtige i mange af det sociale Livs Goder, og at uendelig Mildhed og sand Humanitet her formaae mere end alt andet. Men for at begribe, hvor- ledes de Mennesker, der hidtil ved et bydende og stoiende Væsen, ved Voldsomhed og Odelæggelsessyge bragte Alt i Uorden og Fare, her vil- ligen kunne finde sig i et Asyls fastsatte Leveorden; hvorledes de, hvis Ubeielighed og Trods hidtil spottede al Omsorg og Pleie, nu roligt kunne underkaste sig en regelmaessig Behandling, maa man kjende og forstaae at vurdere de Helbredelses-Midler, som et saadant Asyl anvender. Forst iblandt disse maa anfores Isoleringen, deels fordi den danner den egentlige Grundvold eller Hovedbetingelsen for al leegevidenskabelig Behandling, deels fordi den, da den blot kan tilveiebringes i et Asyl, ud- gjør en af dettes væsentligste Fortrin. Ved Isoleringen forstaaes her, at den 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 73 Syge bereves den personlige Frihed, unddrages fra de vanlige Omgivelser, adskilles fra Familie, Venner og Tjenere, kort, at han bringes under al- deles forandrede Livsforholde. Dens Anvendelse bliver ofte fordret af Lovgiverne imod Sindssyge, som forstyrre den offentlige Orden og Sikkerhed, men erholder først sin fulde Retmæssighed og Gyldighed, idet Lægen paa samme Tid erklærer den for gavnlig og nødvendig for den Syges Helbredelse. Kun et flygtigt Blik paa Sindssygdommenes Natur, og paa de uheldige Forhold, hvori saadanne Patienter befinde sig under almindelige Omgivelser, er nødvendigt for at erkjende saavel Nodvendigheden som Gavnligheden af denne Isolering. De Sindssyge, hvis Forstand er mere eller mindre angrebet, og hvis Gemyt er sygeligt forstemt, leve i en evig Opposition og Strid med deres Omgivelser og med hele den ydre Verden. Især vække de Personer, som nærmest omgive dem, deres Vrede. De indstændigste Bonner, den omme- ste Tiltale, hvormed man vil berolige dem, ansee de for de bittreste For- nærmelser; den bestandige Aarvaagenhed, hvormed man er nødt til at pleie dem, forekommer dem som den utaaleligste Tvang og Forfolgelse. Men betænker man, at ethvert Dannelsestrin, næsten enhver Nuance af social og sædelig Tilstand, har sine Repræsentanter i den her forsam- lede Mængde af de forskjelligste Individer, vil det let indsees, at den samme Leveorden umuligt kan passe for Alle, og at heller ikke Alle kunne nyde den samme Grad af Frihed, eller underkastes den samme Grad af Tvang. Det er altsaa nødvendigt at inddele dem i forskjellige Classer, som i alle Henseender ere fuldkommen adskilte og som kunne bestaae hver for sig, den ene uberørt og uantastet af den anden. I hver enkelt Classe maa herske et eget Regulativ og en egen Huusorden, som vel tillader Lzegen at moderere den medicinske Behandling efter de forskjellige Syg- dommes Natur, men som dog stiller samtlige Classens Medlemmer under fuldkommen lige Forhold. — — — — — — — — — — — Ved Classeinddelingen maa man hovedsageligen søge at adskille dem, der kunne befrygtes at ville indvirke skadeligt paa hinanden og derimod forene dem, der uden Skade eller med Nytte kunne vere sammen. — — Forst maa det hele Asyl deles efter Kjonnet i to Hoveddele, hvilke dernæst inddeles i følgende fire! Classer. — — — — — — — 1 Disse klasser omfatter kun almindelig forpleining. I sin plan har Major som forste klasse opfort for hvert kjon en egen afdeling for rolige patienter af den dannede stand. Herved fremkommer 5 klasser, en for bedre og en for almindelig forpleining. 74 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Her følger en nærmere redegjørelse for klassifikationsprincipperne. Major fortsætter derefter: »Et tredie Middel, der paa engang virker baade som Correctiv- og Hel- bredelsesmiddel er Arbeide!. De Sindssyge føle som oftest en heftig, skjøndt i flere Henseender abnorm, Tilbeielighed til Bevægelse og Be- skjæftigelse. Denne Tilbeielighed maa ingenlunde undertrykkes men tvært- imod næres og ledes efter en bestemt Plan; thi hvis de Syge skulde gaae ledige, vilde Hensigten med Isoleringen og Classeinddelingen for største Delen forfeiles: > =~ et aa “eee En passende Beskjæftigelse bidrager desuden betydeligt til at for- mindske den vedvarende Exaltation i det hele Nervesystem og forskaffer de Syge en rolig Søvn, hvilken de ellers ofte mangle. — — — -— — Arbeidets Beskaffenhed maa naturligviis veere forskjellig og lempes saa- vidt muligt efter de forskjellige Individers særegne Tilboieligheder, Kræfter, Anlæg og Færdigheder. I det Hele taget gives der neppe noget Slags Haandværk, for hvilket man ikke skulde finde Anvendelse; dog fortjener Mark- eller Have-Arbeide ubetinget Fortrin for ethvert andet, deels fordi det udføres med Lyst af næsten alle Patienter, og deels ogsaa fordi det med Lethed kan modificeres efter de Syges forskjellige Tilstand. — — — Isolering, Classification og regelmæssig Beskjæftigelse maa altsaa be- tragtes som Cardinalmidier for enhver ordentlig Behandling af Sindssyge.« Femte stykke optager omtrent 4 sider, og Majors bemærkninger om det heromhandlede emne er i det væsentlige følgende: >» Vistnok maa Størrelsen af et Sindssyge-Asyl for en stor Deel afhænge af de Syges Antal. i det District, for hvilket det oprettes, men der er dog et Minimum og et Maximum, som intet offentligt Asyl kan overskride, uden allerede fra Begyndelsen at blive beheftet med organiske Mangler, der for stedse ville træde hemmende i Veien for dets frie Udvikling og heldbringende Virksomhed. z Anlæggelsen af mange smaae offentlige Asyler, for et mindre Antal end 100 Syge, er for det første utilraadeligt i oekonomisk Henseende; thi derved ville ikke alene de offentlige Fonds blive adsplittede og udstykkede, men Udgivterne ved den første Opførelse ville ogsaa blive mange Gange fordobblede, ikke at tale om, at Omkostningerne baade for Administrationen, for Underholdningen af Personalet, for Anskaffelser af Helbredelses-Appara- 1 Udhævet af Major. WU 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 75 ter og for Vedligeholdelsen af Bygningerne vilde staae i omtrent lige For- hold til Antallet af Asylerne. Men forsaavidt som disse Onder kunne overvindes, ere de dog af mindre Betydenhed end Manglerne i admini- strativ Henseende, da disse paa ingen Maade kunne afhjelpes. De smaae Asyler ville allerede ved deres mindre Vigtighed for en stor Deel und- drage sig den almindelige offentlige Opmærksomhed og de maae derfor undvære ikke blot den vigtige Drivefjeder til en utrættelig levende Fremadstræben, som den offentlige Opinion afgiver, men ogsaa den mæg- tige Opmuntring, som den almindelige Anerkjendelse bestandig indgyder. Det bliver dernæst ogsaa vanskeligt, om ikke umuligt, for Statsstyrelsen at føre en tilstrækkelig og stadig Control, som ikke maa grunde sig paa Rapporter og Indberetninger, men nødvendigt maa bestaae i en nøiagtig local Revision og Inspection foretagen af heieste Foresatte; thi alene en saadan afgiver den nødvendige Sikkerhed for, at ikke Misbrug og Lunken- hed indsnige sig, og at ikke personlige Interesser gjøre sig gjældende i Omsorgen for saamange hjelpelose Medmennesker. Valget af en Læge til Forstander for et Sindssyge-Asyl er altid for- bundet med store Vanskeligheder. Hos en saadan Mand udfordres frem for Alt en eiendommelig Aandsretning forbundet med langt Studium og angvarig Omgang ja Samliv med deslige Syge. Kort, der udfordres et Menneskes hele Stræben, varme Iver og fulde Kraft for at erhverve de nedvendige Kundskaber og Erfaringer og tillige opfylde de Pligter, som en saadan Stilling udkræver. Jo flere Asyler, jo større er denne Vanske- lighed. Og havde man endog et tilstrækkeligt Antal af passende Individer, til hvilke man kunde overgive disse mange smaae Asyler, da vilde disse dog umuligt vere istand til hver for sig at lønne en egen Læge, saaledes at de kunde gjere Fordring paa hans hele Virksomhed. Andre offentlige Hverv og privat Praxis vilde optage hans meste Tid, og Asylets Tjeneste vilde blive en reen Bisag. Erfaring har tilstrækkelig beviist det fordærve- lige i at tvinge Lægen til at søge Bierhverv udenfor Asylet, og alle For- fattere have derfor ogsaa ivret derimod. Især fortjener vel Nostits Janckendorffs! Ord at anføres » — umuligt kan det dog være Meningen at lade saadanne Asyler uden Lægens bestandige Opsigt, dette modsiger endog de første Betingelser for enhver god Sygeanstalt. Den egentlige Sjel i et Sindssyge-Asyl er Lægen; han maae være i Besiddelse af særegne Egen- skaber for at opfylde sin Bestemmelse, og disse Egenskaber maa være for- bundne med en saadan Forkjærlighed for det ham betroede Asyl, at den ikke tillader nogen anden Praxis, hvad enten denne er udenfor Asylet eller 1 Udhævet af Major. 76 PAUL WINGE. M.-N. Kl. kun udstreekker sig til andre Syge i en med det første forbunden Sester- anstalt.e 22 20 ==) = SSS SS SSS eee Endvidere vilde, imellem et mindre Antal af Patienter, Indforelsen af en passende Classification blive umulig, da der paa en Afdeling ofte vilde falde blot et enkelt Individ, og da de indskrænkede huuslige Forholde vilde gjøre de Syges Adskillelse uudferlig. Man blev da nødt til at lade alle Patienter traenge sig imellem hinanden eller til at lade dem fore et endnu for- dærveligere indespærret Celleliv, i hvilken Henseende gjentagende maa be- mærkes, at Classificationen ikke alene er en Forholdsregel, hvorved de forskjel- lige Syge forhindres fra skadeligt at paavirke hinanden, men at der ogsaa ved den i de Syges Behandling opnaaes de betydeligste Fordele, idet man ved enhver Forbedring, som indtraeder hos Patienterne, kan bringe dem i For- holde, der svare til deres forandrede Tilstand, og da det tillige derved bli- ver muligt at forskaffe dem en passende Omgang og den nødvendige sel- skabelige Adspredelse, hvilket paa ingen anden Maade kan opnaaes. I smaa Asyler vil endelig ogsaa en regelmæssig Sysselsættelse bortfalde af sig selv, thi deels vil det være umuligt uden Tvang at holde de enkelte Syge til et eensomt Arbeide; imedens derimod imellem et større Antal den Ene opmuntrer og underholder den Anden, og den Ene følger den Andens Exempel; deels vil den nødvendige Færdighed i de forskjellige Arbeider mangle under det indskrænkede Opsynspersonale, som skal anviise og lede de Syge; deels bliver endelig ogsaa Anskaffelsen af de mange Apparater og Indrettelsen af ordentlige Værksteder umulige for disse smaa Asylers indskrænkede Midler. Lægens bestandige Nærværelse, en ordentlig Classification og en regel- mæssig Arbeidsvirksomhed imellem de Syge er altsaa de Fordele, som de smaa Asyler maae undvære. — — — — — — -— — — = Paa den anden Side finde vi dog ogsaa veegtige Grunde, som tale imod en altfor stor Udvidelse af Sindssyge-Asylerne. De maa nemlig aldrig opnaae en saadan Sterrelse, at det neiagtigste Overblik over det hele blı- ver umuligt for den dirigerende Læge eller at den Eenhed i Ledningen, der er den egentlige Livs-Nerve i Asylets indre Organisation, gaaer tabt. — imidlertid stemme dog de fleste erfarne Læger som Jacobi}, Ferrus!, Tuke!, Roller! og fl. overeens deri, at en med sit Fag fortrolig Lege, der paa alle Maader seer sig understettet paa det bedste, ikke formaaer at 1 Udhævet af Major. T 1916. No.1I. ^ OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 77 lede Behandlingen af mere end 200 helbredelige Sindssyge og paa samme Tid fyldestgjere de Fordringer, som Videnskaben gjer med Hensyn paa hans egen fremadskridende Udvikling. Men med dette Antal af saakaldte helbredelige Syge skulde efter Omstændighederne kunne forenes et sterre eller mindre Antal af de Sindssyge, der, paa Grund af deres temporære Tilstand, ikke fordre et saa ideligt Lægetilsyn. — — — — — — Iberegnet disse sidste Arter af Syge, som man engang kaldte Uhel- bredelige, antage de samme Forfattere, at et Sindssyge-Asyl ikke ber ind- rettes for mere end 400 Patienter. Dog synes dette Antal allerede langt at maatte overstige een Mands Kræfter, og altid vil det være forkasteligt at lade to mere eller mindre sideordnede Læger virke i det samme Asyl. Det Rigtige vilde derfor sikkerlig altid være at indrette Helbredelses-Asyler for kun 150 heist 200! Syge, og for Fremtiden opgive enhver Tanke om en umiddelbar Udvidelse deraf, eller en Forøgelse af det Antal Patienter, som skulde overgives een Læges Behandling. — — — — — - - — — — — — Under disse Omstændigheder vil det vel være rigtigst først at opføre et mindre Asyl for 150 Patienter, men som dog maa vere bestemt til at optage alle Slags Sindssyge uden Forskjel. Inden en Overfyldning vil kunne ind- træde enten ved en talrigere Søgning, eller ved at Patienter, hvis Sygdom enten er af lang Varighed, eller om hvis Helbredelse man har mindre Haab, optage Pladsen, vil der være Tid nok til at indrette Asyler i andre Dele af Landet og til at udvide det første ved i dets umiddelbare Nærhed og under den samme Administration og Oekonomie at opfore en anden Bygning for saadanne Syge, som ikke befinde sig i directe Cur. At en saadan Ud- videlse engang vil blive nødvendig, selv om Asylet senere blot skulde op- tage Patienter fra Agerhuus Stift, er vist rimeligt, da dette Stift alene inde- holder mere end 1000 Sindssyge.« I sjette stykke, der indtager omtrent halvanden side, bemærker Major i det væsentlige: »— — — — Den lille Verden indenfor Asylets Grændser maa nemlig kunne gaae sin egen Gang, uforstyrret og uberørt af alle ydre For- holde. Dette maa ikke og kan ikke opnaaes ved Mure og Grave men alene ved en eensom, isoleret Beliggenhed. Asylet maa derfor være til- strækkelig fjernet saavel fra Byer som fra talrigt besøgte Steder og Lande- veie og derhos være omgivet af et fredet Terrain, for at forebygge Ind- > JD 1 Udhævet af Major. 78 PAUL WINGE. | M.-N. Kl. virkning af al paatrængende og besværlig Nysgjerrighed. Herved alene undgaaes Synet af og Berorelsen med det ydre travle Liv, som altid lader de Syge med dobbelt Smerte føle Savnet af den berøvede Frihed, stundom endog forvolder dem Spot og Krænkelser og tillige yderst let foranlediger Uordener imellem det underordnede Tjenerpersonale. Paa den anden Side bør dog Asylet ikke være være altfor langt fjernet fra en Stad, neppe nogensinde mere end 1/, eller !/, Miil, da alle Fornødenheder ellers blive altfor kostbare. Selv i de Syges Behandling vilde man gaa Glip af flere vigtige Fordele. Saa gavnligt som det nem- lig undertiden kan være, ved en fuldkommen Isolering saa at sige at be- røve Patienterne al Anledning til Feiltrin og at beskytte dem mod den Incitation, som altid følger med de friere sociale Forholde, saa nødvendigt er det ogsaa, i den indtrædende Reconvalescents, at kunne give dem An- ledning til lidt efter-lidt at øve sig i Brugen af den gjenerholdte Frihed. De maa derfor ogsaa lidt efter lidt kunne indføres i det mere bevægede og urolige Liv. Og i denne Henseende frembyder en nærliggende Bye den bedste Anledning. — ee Naar lagttagelsen af disse anførte Hensyn, som altid maa være de hovedsagelig ledende ved Valget af et Asyls Beliggenhed, tillade det, vil desuden et Universitets Nærhed være forbunden med store Fordeele. Et Sindssyge-Asyl har nemlig kun opfyldt sin halve Bestemmelse ved at af- give et Tilflugtssted for Syge, det maa ogsaa ligesom danne et Brænd- punkt, hvori alle videnskabelige Erfaringer kunne samles og forenes til det Lys, som alene kan adsprede det forrige Uvidenhedens, Overtroens og For- dommens Mørke. Sindssyge-Asylet er det Tempel, hvori den unge Læge maa modtage. Indvielsen i den besværligste og helligste Deel af sit Studium. Omvendt vil ogsaa det kraftige videnskabelige Liv ved et nærliggende Universitet yttre en mægtig Impuls paa Asylets hele Virksomhed. — — Med hvilke betydelige Fordele det var forbunden, naar dette Sted be- fandt sig inden omtrent en halv Miils Omkreds fra Hovedstaden, er af det Foregaaende indlysende. Men desuden fortjente det vel et særdeles Hen- syn, at dette vort første og eneste Sindssyge-Asyl befandt sig i et saa nært Vexelforhold med Regjeringen som muligt, da deels dets indre Re- gulering og Organisation fra Begyndelsen af vil frembyde mange Besværlig- heder, og da det i Eftertiden i Regjeringens Haand vil danne den vigtigste Løftestang til at hæve vore mangelfulde Indretninger til en større Fuld- kommenhed. Det vil danne Midtpunktet, hvorfra Planen til mere omfat- 1916. No. 11. oM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 79 tende Forholdsregler vii udgaae, og det vil afgive en Norm og Model for de Asyler, som siden ville blive opførte. Naar altsaa ikke andre uforudseede Hindringer skulde indtræde, da synes man ubetinget at maatte ansee Christianias nærmeste Omegn som den meest passende Beliggenhed for et midlertidigt Central-Asyl for Norge.« Syvende stykke optager omtrent 4 sider. Major redegjør her for de principper, som blev lagte til grund for udarbeidelsen af bygningsplanerne, og han anferer herom felgende: »— — — — — Med Hensyn til den gjensidige Beliggenhed af Asylets forskjellige Dele, da ber Oekonomi- huset, som indeholder Kjekken, Magasiner, Forraadskammere o. s. v. ligge i Midten og Adgangen dertil fra alle Punkter i Asylet vere let og beqvem. Omkring dette Middelpunkt maa de forskjellige Sygeafdelinger være saa- ledes anlagte, at ingen Communication imellem Beboerne af de forskjellige Afdelinger for Mand- og Qvindekjennet kan finde Sted, hverken imellem Patienterne eller Tjenerpersonalet!. Fra enhver Afdeling maa Patien- terne have umiddelbar Adgang til en egen Gaardsplads, hvorhen de til en- hver Tid kunne begive sig uden specielt Opsyn eller særdeles Forsigtig- hedsregler. Afdelingerne for de rolige og ordentlige: Syge maa bortfjernes saa langt som muligt fra de til Optagelse for de larmende, voldsomme og urenlige bestemte Huse. Alle Værelser, som ere bestemte til stadigt Op- hold for Syge, maa ligge mod Syd eller Syd-Ost. Bygningens Ydre maa have et venligt Udseende, og alt Fængselsagtigt — saasom høie Mure, Bu cHc c Vinder naa rundsages: -— a een — Af den Grund er ogsaa i Planen den qvindelige og mandlige Afdeling beregnede for et lige Antal Syge nemlig for 75. — — — — — Paa den Maade fremkommer følgende Tal: i ıste Classe, for rolige Syge af den dannede Stand 2 . . . . 6 i 2den Classe, for rolige Syge af mindre dannet Stand . . . . . 40 Pee Domena Syse fees un Br 201.0 ^36 nde Glasse, for voldsomme og larmende Syge . . ... . - . . 17 ae EN meme Sysmes c. IRAM dec. a EZ DEREN H6 Da enhver af disse Classer udfordrer aldeles forskjellige huuslige Ind- retninger, og da det er umuligt at forbinde saa mange heterogene Dele i een Bygning uden at tilsidesætte mange af de vigtigste Hensyn, er her enhver Classe indremmet sin egen Bygning, hvorved de locale Eiendomme- 1 Udhævet af Major. 80 PAUL WINGE. | M.-N. Kl. ligheder og nedvendige Forskjelligheder paa det fuldkomneste, ere iagttagne og fyldestgjorte.« Derefter felger sluttelig den: naermere beskrivelse af SCHIRMERS byg- ningsplaner. Med hensyn til bygningsanordningens detaljer skal vi indskrænke os til at henvise til Majors redegjerelse, idet det alene skal bemærkes, at det hele asyl efter overslaget skulde koste 104 323 Spd. og 64 AR. Ved et blik paa situationsplanen gjenkjender man strax Girarps, side 20 omtalte, plan for den departementale sindssygeanstalt i Auxerre. For- skjellen mellem Grrarps og MAJoR-SCHIRMERS plan træder væsentligst frem i to henseender. For det første er efter den sidstnævnte plan den cen- trale administrations- og ekonomibygning i begge etager bygget sammen med bygningerne for rolige syge af »den mindre dannede Stand«, saaledes at man saavel fra mands- som fra kvindesiden kan komme direkte ind i centralbygningen, ved hvilken anordning den store plads, der omgiver GiRARDS centralbygning, deles i en forgaard og en baggaard. For det andet er bygningerne for 4de og ste klasse (de to par cellebygninger) byggede sammen i en ret vinkel. Saavidt vides har Major ikke været i Auxerre; men han har for- modentlig kjendt Girarps plan fra Jessens bibliothek. Naar vi har givet et saa udferligt uddrag som ovenstaaende af Majors redegjerelse af 15de Oktober 1844, da har vi hertil havt flere grunde. Den ferste af disse er dette aktstykkes historiske vaerdi for sindssyge- lovens fortolkning. Det indeholder nemlig i spire de idéer og planer, som Majon under sit felgende arbeide videre udviklede, navnlig kravet paa, at staten skulde overtage ledelsen af sindssygepleien, og at sindssygeasylerne skulde være selvstændige instituter med en egen retssfære; og disse idéer og planer blev, som vi i det følgende skal here, uden indskrænk- ning godkjendte af loven. At kravet paa statens ledelse af sindssyge- pleien uden videre blev anerkjendt, er rimeligt nok, eftersom dette alle- rede i princippet var skeet ved N.L.r—17—7; men idet loven ogsaa gjennemferte -fordringen paa en selvstændig retsstilling for sindssygeasy- lerne, knæsatte den ikke blot den biologiske sinds$ygeret, men gjorde til- lige Norge til bannerfereren for en stor human fremskridtsidé. Vor anden grund er den, at denne redegjerelse lærer os at kjende og forstaa Majors personlighed. Den giver os ikke alene et klart billede 1 [kke medregnet omkostningerne ved anskaffelse af grundareal. 11 Lu OR 1916. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 81 af det hypomane heitryk, hvorunder han dengang arbeidede, og af hans emo- tionelle overdrivelser — særlig de overmenneskelige krav til sindssygelægen ; men det kaster ogsaa lys over grundene til, at han, naar først modgangen rammede ham under en mismodets tid, maatte opgive alt. Endelig fore- kommer det os, at stilen i dette hans begynderarbeide er i hei grad karak- teristisk for ham. I tilslutning til Majors redegjørelse indgav arkitekt SCHIRMER en ind- beretning, i hvilken han bemærker, at der til selve bygningerne med gaards- rum vilde trænges et area! paa 26—30 maal samt til jordvei og haver 9o—100 maal. Ifølge de af SCHIRMER underhaanden anstillede under- segelser vilde man inden en afstand fra Kristiania af !/,—1/. mil antagelig kunne erholde en saadan, for anlægget passende, eiendom for en pris af omtrent 5000 Spd.!. RI. Efterat Kirkedepartementet (statsraad P. C. Holst) havde modtaget Majors forslag af 15de Oktober 1844 samt SCHIRMERS ovennævnte indberetning, gjorde det sagen til gjenstand for foredrag af 21de December 1844. Efter først at have refereret hovedindholdet af Majors redegjorelse og SCHIR- MERS indberetning, henviser departementet til det ovencit. foredrag af 25de Mai 1844, hvorefter det fortsætter saaledes: »Departementet har ogsaa ved Candidat Majors oven anførte Fremstilling fundet sig end mere bestyrket i den Anskuelse, der har ligget til Grund for dets tidligere Behandlings- maade af nærværende Anliggende, at dette nemlig, for at kunne ventes beherigen fremmet, nedvendigviis maa i det Væsentlige betragtes som et almindeligt Statsanliggende, hvis Ordning og Udvikling ikke kan overlades til den enkelte Communes Godtbefindende. Foruden de med Indretningen af deslige Anstalter i en storre Maalestok forbundne oekonomiske Fordele, maa man formentlig ogsaa legge saerdeles Vegt paa Umuligheden af paa anden Maade at faae tilveiebragt en Organisation, der baade med Hensyn til Valget af Personer for Administrationen og til den nedvendige Classi- fication af de Syge endog blot nogenlunde opfylder Oiemedet. Ihvor onskeligt det imidlertid ogsaa efter Departementets underdanigste Formening maatte ansees at være, om der ved Oprettelse af flere hensigtsmæs- 1 Se „Departements-Tidende“ 1845 s. 365. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. o 82 PAUL WINGE. : . M..N. KI. sigen indrettede Helbredelsesanstalter kunde aabnes en sterre Deel af Landets Sindssvage Adgang til at erholde den fornedne Pleie, troer man dog. med særdeles Hensyn til de betydelige Omkostninger, som dermed vilde være forbundne, for det Første at burde indskrænke sig til at søge een saadan Indretning af det oven angivne Omfang istandbragt, hvilket, i Følge det oven Anførte, formentlig vil være at foretrække fremfor at bevirke flere deslige Anstalter i betydeligt mindre Maalestok oprettede paa forskjellige Steder i Rigeb — tr — =) =, eee At det saaledes paatænkte Sindssvage-Asyl derhos ber, som af Candidat Major foreslaaet, anlægges ved Christiania — hvis Fortrin i det Hele og navnlig med Hensyn til den Adgang, som derved vil aabnes for de medi- cinske Studerende ved Universitetet til praktisk at gjore sig bekjendte med Sindssygdommene og deres Behandling, ikke synes at kunne vere grundet Tvivl underkastet — tiltrænger neppe nogen nærmere Udvikling. For Øvrigt har Departementet ikke troet ved nærværende Leilighed at burde tage Candidat Majors ovenanførte Forslag i dets hele Udstræk- ning under speciel Bebandlng. = — —— — -—— — — ÉL Departementet ter derfor ikke allerede nu ansee Sagen saa vidt forberedt, at Man vover at andrage paa nogen naermere naadigst Bestemmelse enten med Hensyn til Indretningens Organisation i det Hele eller Opferelse af Bygninger for samme, hvorimod Man anseer det rigtigst, at der for Oie- blikket kun træffes de fornødne Forberedelser til en saadan eller lignende. Plans Realisation i Fremtiden, i hvilken Henseende det fornemmelig fore- kommer Departementet af Vigtighed, at der haves Adgang, for saa vidt en passende Leilighed maatte tilbyde sig, til Anskaffelse og Indkjøb af en for den omhandlede Indretning beqvem Tomt i Nærheden af Christiania, til hvilket Oiemed Man derfor vil tillade sig underdanigst at foreslaae opført paa den naadigste Budgetproposition for næste Termin det oven anførte Beløb af 5000 Spd., som Departementet med Architect Schirmer ter forudsætte at ville blive nogenlunde tilstrekkelig, — — — — — Sluttelig bemærker departementet, at det finder det hensigtsmæssigt, at Majors forslag med bilag tilstilles Stortinget. I henhold hertil: indstillede departementet: »At det naadigst maatte behage Hans Majestæt at bestemme, at der ved Affattelsen af Budgetforsla- get for næste Termin skal haves for Øie Ønskeligheden af, at der til Ind- kjøb af en passende Tomt for en Helbredelsesanstalt for Sindssvage i Om- egnen af Christiania maatte kunne af Statskassen bevilges et Beløb af 5000 1916. No. II. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 83 Spd. en Gang for alle, altsaa 1666°/; Spd. aarlig i 3 Aar.« Denne af regjeringen tiltraadte indstilling blev bifaldt ved kgl. resolution af 1ode Januar 1845. Som bilag til vedkommende post i budgetpropositionen blev der over- sendt Stortinget et antal exemplarer af de nummere af »Ugeskrift for Me- dicin og Pharmacie«, i hvilke Majors forslag findes optaget; og sagen blev af Stortinget oversendt dettes budgetkomite til behandling. Under 17de Juni næstefter oversendte stortingsrepræsentanten berglæge W. Boeck en 7de neestfer af »Laurvigs Laegeforening« vedtagen addresse til Stortinget »angaaende Majors Forslag til et Sindssyge-Asyl for Norges, hvilken addresse var undertegnet af O. SANDBERG, EBBESEN, W. HOFFMANN, H. Hassere, I. NyEGAARD, H. Birch, J. Hansen, A. CLASEN og I. C. Roosen, og slutter med følgende ord: »Vi føle os derfor overbeviiste om, at det kun har været varm Iver for Sagen, der har hindret Regjeringen i at indhente Vedkommendes, navnligen Lægernes Erklæringer 1, og have i Sagens Vigtighed fundet Opfordring til at gjøre, hvad der stod i vor Magt, for at Regjeringens skyndsomme Fremme af denne Sag ikke skal geraade den til Skade, idet vi herved indstændigen anmode om, at der maa,blive bevilget det Fornødne, for at et Sindssyge- asyl i det Væsentlige overeensstemmende med Hr. Candidat Majors Forslag snarest mulig kan blive istandbragt.« Addressen blev af Stortinget oversendt budgetkomitéen, som under 8de Juli indstillede paa bevilgning efter propositionen, hvilken indstilling den rite næstefter bifaldtes med 47 mod 46 stemmer. I samme møde be- handledes et forslag af repræsentanten STABELL om, at der »endvidere til fortsatte Undersøgelser og forberedende Arbeider sigtende til Indretningen af et Asyl for Sindssyge opføres 1000 Spd. eller aarlig 333!/3 Spd.«. Dette forslag vedtoges mod 21 stemmer. Imidlertid var Major den rode Januar 1845 reist til Schwerin og Halle for at besøge FLEMMING og Damerow. Derfra reiste han til de øvrige mere fremtrædende af Tysklands sindssygeanstalter og opholdt sig derefter i 5 maaneder i Frankrig, hvor han besøgte en række anstalter, og i Paris desuden hørte psykiatriske forelæsninger. Han forelagde alle de autoriteter, med hvilke han kom i bererelse, sin plan til et norsk sinds- sygeasyl; og mod denne blev der gjort indvendinger vedkommende de- taljer, men i det hele blev den modt med megen anerkjendelse. I Mai 1 Laurvigs Legeforening sogte ogsaa at faa istand en udtalelse fra flere medicinske sel- skaber og tilskrev i den anledning, samme dag som addressen vedtoges, Throndhjems Lægeforening. Efter en forhandling den ıgde s, m. svarede imidlertid dette selskab under 21de næstefter, at det følte sig tilfredsstillet ved regjeringens forslag. 2 Addressen er trykt i ,Ugeskrift for Medicin og Pharmacie“ Aarg. 4 (1845) s. 181 f. 84 PAUL WINGE. M.-N. Ki. 1845 vendte han tilbage til Kristiania og søgte en ledig stipendiatpost ved Universitetet; men uagtet det Medicinske fakultet indstillede ham, fandt Kollegiet ikke at kunne tildele ham stipendiet. I anledning af Stortingets beslutning af ııte Juni s. a. blev det ved naadigst resolution af rode August s. a. paalagt Kirkedepartementet at af- give indstilling; og dette udbad sig derefter det Medicinske fakultets be- teenkning om, hvad der med hensyn til de bevilgede belebs anvendelse hensigtsmeessigst maatte være at foretage. Fakultetet afgav en den 27de Oktober s. a. dateret beteenkning!, hvori tilraades at tilstaa Major et aarligt stipendium, mod at han paalægges, saalenge han modtager denne len, under stadig fortsættelse af sit studium at bistaa vedkommende departement med de oplysninger og ovrige arbeider, som i heromhandlede eiemed maatte blive forlangt. Departementet sluttede sig til fakultetet og afgav indstilling overens- stemmende hermed, hvilken indstilling tiltraadtes af regjeringen; og ved kgl. resolution af rode Januar 1846 bestemtes, »at der af de til Under- segelser betreffende Indretningen af et Asyl for Sindssvage paa Bud- gettet opferte Midler naadigst tilstaaes Cand. med. Herman Wedel Major 300 Spd. aarlig fra ıste Juli 1845 til ıste Juli 1848 til Fortsaettelse af hans Virksomhed i denne Retning paa den Maade som af vedkommende Departe- ment narmere bestemmese. Departementet blev nu enig med Major om, at han skulde foretage en reise omkring i Norge for nærmere at undersøge de herværende sinds- sygeforhold i det hele, og som tidligere (B. I s. 239) omtalt inspicerede han derefter samtlige de da existerende dolhuse i Norge. Under 3dje Juni 1847 modtog Indredepartementet Majors beretning, som foruden indberet- ning om hans sidste udenlandsreise indeholdt felgende dokumenter: I) »Indberetning om Sindssyge-Forholdene i Norge i 1846«?. 2) Oversættelser af nogle fremmede sindssygelove og udkast til saa- danne ?. 3) Udkast til Lov om Sindssyges Behandling og Forpleining ?. Vi har allerede tidligere omtalt det førstnævnte af disse dokumenter og kommer i det folgende tilbage til den hele beretning. Her skal kun bemeerkes, at den skarpere formulerer de principper, som allerede forfeegtes i redegjerelsen af 15de Oktober 1844. 1 Fakultetets betænkning er trykt i ,Departements-Tidende^ 1846 s. 145 f. 2 Trykt for at omdeles blandt Stortingets medlemmer, Saavidt vides, er nu kun 3 exemplarer i behold. 3 Utrykte. —" 1916.. No. 11. OM SINDSSYGEPLEIENS UDVIKLING I EUROPA. 85 Efter modtagelsen af beretningen fandt Indredepartementet tiden inde til at soge erhvervet en passende tomt for den paataenkte anstalt samt til at gaa igang med de forberedende arbeider til oprettelsen af denne. De- partementet afgav den 31te August 1847 sin indstilling, hvilken tiltraadtes af regjeringen, og samme dag udfærdigedes en kgl. resolution, i hvilken det bestemtes: a. At den til Bolig for Chefen for askerske Compani af agershusiske Mu- sketeercorps udlagte Gaardpart Gaustad i Ager Sogn — — — ved først indtrædende Forpagtningsledighed naadigst tillades afgiven til Tomt og Benyttelse for en paatænkt Helbredelsesanstalt for Sindssvage mod en Kjebesum af 5 000 Spd., hvilke stilles til Militæretatens Disposition. — — b. At fornødne Tegninger og Overslag til Opførelse af ovenmeldte Helbre- delsesanstalt for Sindssvage naadigst befales udarbeidede med stadigt Hensyn til, at forannævnte Gaard i sin Tid vil blive afgivet til Bygge- tomt og Afbenyttelse for samme. Major og SCHIRMER blev overdraget at udarbeide saadanne planer for en anstalt til 200 sindssyge. Da anstalten saaledes- skulde bygges noget større end oprindelig paa- tænkt, maatte planen af 1844 noget omarbeides; men den blev dog i det væsentlige opretholdt. Den større plads blev hovedsagelig opnaaet ved at tilbygge de fleste af sygeafdelingerne karnapper samt ved at opføre en egen direkterbolig udenfor det egentlige anlæg. Omkostningsoverslaget blev forheiet til 151695 Spd. og 40 A. I sit foredrag af 27de December 1847 indstillede Indredepartementet (statsraad F. Stang) paa at søge en aarlig bevilgning af 38000 Spd. til bestri- delse af omkostninger ved opførelsen af en helbredelsesanstalt for sindssyge paa Gaustad overensstemmende med Majors og SCHIRMERS plan, og denne indstilling blev den 31te December s. a. tiltraadt af regjeringen, hvorefter det nævnte beløb blev opført paa budgetforslaget. Stortingets budgetkomité delte sig i en majoritet, der indstillede paa en aarlig bevilgning af 17000 Spd., og en minoritet, som intet vilde bevilge, blandt andet fordi den fandt kom- munalt tilskud ønskeligt. Majoritetens indstilling blev bifaldt af Stortinget den ste August 1848, idet det forudsattes, at opførelsen af bygningerne ikke skulde paabegyndes før i 1850. Ved kgl. resol. af 18de Juni 1849 bestemtes det, at en helbredelses- anstalt for sindssyge befales opført paa gaarden Gaustad, at arkitekt ScHir- MER antages som anlæggets arkitekt, samt at hovedregnskabsfører for inge- niørbrigaden H. A. TH. AUBERT, bureauchef W. L. JRGENSEN og cand. med. H. Major beskikkes som medlemmer af en kommission, der har at føre op- syn med byggearbeidet og forestaa administrationen til anlæggets fuldførelse. 86 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Major. havde imidlertid ved kgl. resolution af 2den December 1848 fra 1ste Juli 1848—ıste Januar 1850 erholdt en aarlig len af 500 Spd. og derefter til budgetterminens udløb 300 Spd. for at fortsætte sin virk- somhed. Ved kgl. resolution af rode Februar 1851 tilstodes ham fra rste Juli samme aar til ıste Juli 1854 300 Spd. aarlig til fortszettelse af sin virksomhed. Da Major havde meddelt departementet, at han ikke vilde overtage embedet som direkter for Gaustad asyl, gjaldt det hurtig at skaffe en anden mand. Departementet henvendte sig i sagens anledning til Medicinal- Komitéen, som enstemmig erklærede, at »den Læge her i Landet, der efter dens Formening fortiden tilnærmelsesviis er i Besiddelse af de til denne Post fornødne og ønskelige Egenskaber, er nu værende Amtsphysicus i Bratsberg Amt OLE RØMER AAGARD SANDBERG, At disze ord i den norske lov er givet en omvendt rækkefølge, finder vi tilfredsstillende forklaret ved den henvisning til den store vægt, som Major lagde paa hensynet til sindssygdommenes helbredelighed, thi med dette standpunkt var det ganske naturligt, at han vilde have fremhævet behandlingen som lovens første og fornemste gjenstand og derfor ogsaa nævner denne først. Ved valget af udtrykket »Behandling og Forpleining« fik man ogsaa betonet, at loven falder i to hoveddele, den ene, som tager hensyn til det kurative formaal — og for denne er først og fremst asylerne stillede til raadighed -—, den anden, som væsentlig har for oie sikringen af en forsvarlig omsorg, hvilken for de aller fleste syges vedkommende — ialfald for en længere fremtid — maatte tilveiebringes udenfor asyl. Endelig opnaaede Major ved sin overskrift klart at præcisere lovens begrænsede opgave, nemlig den at ordne behandlingen og forpleiningen af de personer, hvis sindssygdom paa lovlig maade er konstateret; og fordringen paa, at lovens titel koncist skal udtrykke dens formaal, var formentlig Majors vigtigste grund til at vælge netop denne overskrift, der med idéel klarhed betegner formaalet og i og med dette præciserer, at loven ikke har nogen videregaaende opgave og altsaa ikke er en lov om det hele sindssygevæsens organisation. 1 V. plete, have omsorg for, regte, se til gode, er i Dansk optaget fra plattysk, plegen. Heraf S. Pleie, gjerningen at pleie. V. forpleie og S. Forpleining er optagne fra tysk verpflegen og Verpflegung. Stavelsen for- svarer altsaa til det tyske ver-, der be- nyttes som erstatning for den latinske præposition per (jfr. B. Ls. 30) og her altsaa for- stærker betydningen. Forpleining betyder „varig eller omfattende pleie eller underhold" („De Syges, Soldaternes Forpleining“ Morsech). Ordet benyttes saavel om gjerningen at forpleie som om dennes materielle ydelse. Major har ogsaa brugt ordet i begge ^ betydninger. t5 V. behandle og S. Behandling er i dansk optagne fra tysk behandeln og Behandlung. V. behandle betyder ,anvende arbeide paa", ,bearbeide" (MoLBECH) og forudsætter altsaa, at der tilsigtes at øve en indvirkning paa den behandlede gjenstand, saaledes at denne -undergaar en vis forandring. Ordet , behandling" har altsaa en mere aktiv betydning end »forpleining". Ved ordet ,, behandling" har loven saavel den medicinske som administra- tive for eie, dog selvfølgelig nærmest den sidste, 96 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Lovens overskrift er saaledes valgt med grundig omtanke, og det er ogsaa fuldkommen lykkedes at finde udtryk, som skarpt formulerer lovens tendents, nemlig den at bestemme, hvorledes de sindssyge skal behandles og forpleies, samt hvilke instituter og andre hjælpemidler staten skal stille til raadighed for denne behandling og forpleining. Vi skal nu gjennemgaa lovens enkelte paragrafer. LIE $ 1. Sntet Ajyl for Sindsjyge maa oprettes uden fongelig Au: torijation og ei heller trade i Virfjombed, forinden et fulditen- digt Regulativ angaaende jammes jpecielle Bejtyrelje er blevet undergivet fongelig Approbation. Genere maaingen Forandrin- ger foretages med et i Dvereensjtemmelje hermed indrettet Afvl, uden dertil indbentet fongelig Tillabelfe. AnjogningeromNAutorijationsfulle, forudennpiagtige Bygge- planer og Overjlag over Omfojtningerne, tillige indeholde en fuldjtendig Bejfriveljeaf det hele Anlæg, og navnlig Oplysning om, hvorvidt folgende Betingeljer for de Syges henjigtsmes- fige Behandling og Forpleining ere fyldeftgjorte,nemlig: Ajy- {ets fuldfomne 9(bjfillefje fra alle andre Gndretninger; en fri og fund Beliggenhed; Anledning til be Syges SySsfeljettelie og Bevegelfe i fri Luft; abjolut Afjondring af de forjfjellige Kjen, jamt en pasjende Clasfification af De Syge af hvert Kipn. Negulativerne, der indjendes til Approbation, jfulle inde- holde et Tjenejtereglement for jamtlige over- og underordnede Betjente, tilligemed Oplysning om Forholdene mellem disjes og de Syges Antal, jamt derhos de fornødne Forjfrifter for be Syges Forpleining, navnlig forfaavidt de fattige Syge angaaer; for Overholdelje af Neenlighed, Orden og Sedelighed; for Zvang$- midlernes Bejfaffenhed og Anvendelfe; for Arbeidsvirkjomheden; for de jeljfabelige Adjpredeljer og Fornpieljer, jamt endelig for de Syges Classification. $ 2. wor Ajvler, jom Private maatte ville oprette, jfal Auto- rijationen [ybe paa Cierens Navn, og naar et faadant Ajyl over- gaaer til en ny Eier, bliver ny Autorifation at erhverve. 1916. No. ri. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 97 S 3. Ethvert Aiyl jfal bejtyres af en i eller ner ved famme boende og af Kongen jpecielt dertil autorijeret Lege, jomiprivate Afy- ler fan være Gieren jelv. Paragraf 1 betegner en gjennemforelse i praxis af Nostirz unp JAN- KENDORFS 2den sats!. Dens første punkt er af væsentlig samme indhold som artikkel VIII forste led i det franske udkast, som laa til grund for propositionen af 6te Januar 18372, hvilken bestemmelse var saalydende: »Aucun établissement destiné au traitement de l'aliénation mentale ne pourra se former sans l'autorisation du gouvernement. « At Major har kjendt denne bestemmelse, fremgaar deraf, at han i »Motiverne« (s. 3 sp. I note) citerer M. FALRETS »Observations sur le projet de loi relatif aux aliénés«, 1 hvilken afhandling bestemmelsen findes indtagen s. 69. Man maa saaledes kunne gaa ud fra, at vi her har paa- vist kilden til den første sats i sindssygelovens § 1. Som man ser, siger denne bestemmelse ligefrem, at enhver sindssyge- anstalt som institut maa have statens autorisation, og imedekommer altsaa de franske psykiateres krav paa, at staten skulde garantere sindssygeanstal- terne deres institutionelle selvstaendighed. Som det fremgaar af det s. 21 anforte, blev denne bestemmelse ikke optagen i den franske lov, som noiede sig med at fastsætte, at indehaverne af private sindssygeanstalter maa have statens autorisation til at drive disse. At denne bestemmelse ikke kom ind i loven, var en naturlig følge deraf, at denne ikke, saaledes som den norske lov, indremmer sindssygeanstal- terne en egen retsstilling *. Bestemmelsen om, at intet sindssygeasyl maa treede i virksomhed, for der foreligger for samme et af Kongen approberet regulativ, samt om dette regulativs specielle indhold svarer ganske til de af Nostitz UND JANKEN- DORF opstillede fordringer, hvilke, som anført, var gjennemferte i flere af de europæiske landes organisatoriske bestemmelser angaaende sindssyge- pleien. Til disse for regulativerne opstillede fordringer kommer vi i det - folgende naermere tilbage. 1 Se side 40. 2 Se side 21. 3 Udkastets art. VIII andet og sidste led var saalydende: „Aucun établissement consacré au traitement des diverses maladies ne pourra recevoir les individus atteints d’imbécillité, de démence ou de fureur, s'il n'a é'é autorisé par le gouvernement à traiter cette espèce de maladie.“ Denne bestemmelse blev skarpt kritiseret fra psykiatrisk hold, idet man fandt blandede anstalter meget utilraadelige; og som det fremgaar af det s. 21 anforte, lykkedes det ogsaa kritikken at faa denne bestemmelse forandret. FALRET drev ogsaa igjennem, at den af Code civil opretholdte tredeling ikke blev optagen i den nye lov, som efter hans forslag optog udtrykket aliénation mental Vid.-Selsk. Skrifter, I. M.-N. Kl, 1916. No. rr. 7 98 PAUL WINGE. M.-N. KI. Vi gaar derefter over til at redegjore for vor paragrafs sprog, og skal udførlig omhandle de i § 1 første sats benyttede tekniske udtryk. Det er ingenlunde let at finde en passende betegnelse for de indret- ninger, der skal tjene som anstalter for behandling og forpleining af sinds- syge; og spørgsmaalet om den bedste løsning af denne opgave har i mere end hundrede aar beskiæftiget psykiaterne og af mange været tillagt væsent- lig betydenhed. Vi mener, at dette problems vigtighed har været stærkt overdrevet; men vi vil ingenlunde frakjende det adskillig vægt. Det ligger i hele forholdets natur, at anbringelse i en sindssygeanstalt som almindelig regel maa finde sted imod den syges eget ønske, ja endog mod hans bestemte protest'; og dette forhold er vel skikket til at frem- kalde en vis gru hos den syges nærmeste. Denne gru øges ved den om- stændighed, at indlæggelsen i almindelighed maa finde sted umiddelbart efter, at sindssygdommen er konstateret og i og med dette dennes sociale og juridiske følger er indtraadte. Dette komplex af begivenheder staar for den sindssyge og hans nærmeste som et sammenhængende uad- skilleligt hele, som en eneste stor ulykke. Nu vil vistnok ethvert alminde- lig forstandigt menneske, der formaar at tænke roligt over sagen, lettelig indse, at det at rammes af sindssygdom er en svær ulykke, medens der- imod den omstændighed, at den sindssyge indlægges i en sindssygeanstalt, saa langt fra er en ulykke, at den tvertimod er en velgjerning, der, saa- vidt det staar i samfundets magt, begrænser den ulykke, som sindssyg- dommen nødvendigvis maa afstedkomme. Men den store almenhed er op- fyldt af fordomme, der hindrer en rolig overveielse af disse spørgsmaal, og mod disse fordomme har psykiatrien hidtil forgjæves kjæmpet, og, hvad der er det trøstesløse, der er neppe udsigt til, at vi i en nærmere fremtid vil have større held. Overfor de sindssyges omgivelser er psykiaterne i den heromhandlede henseende ofte særlig uheldigt -stillede, fordi der blandt disse hyppig findes en eiler flere personer, der selv er sindslidende, og som ophidser de andre og saaledes gjør disse end mere uimodtagelige for belærelse. Ved midten af forrige aarhundrede var psykiaterne- endnu ikke til- strækkelig opmærksomme paa sindssygeondets sammenhæng med de øvrige sociale brøst, og samtidigt som de derfor overvurderede helbredelseschancerne, undervurderede de de vanskeligheder, som almenhedens holdning skabte, idet de ikke forstod, hvor dybt dens modvilje mod sindssygelægerne og deres arbeide i virkeligheden var rodfæstet. I itr Bales +179) f..samt PB Al So enr £916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 99 Det er saaledes rimeligt, at datidens psykiatere kunde danne sig den opfatning, at almenhedens holdning til sindssygepleien ialfald for den væsentligste del var betinget af de daværende sindssygeanstalters elendige forfatning, og at den derfor helt vilde slaa om, naar man ferst fik tilfreds- stillende anstalter, og almenheden fik syn for sagen ved de mange hel. bredelser. Denne mening delte ogsaa Majon, og han troede, som de andre, at det var af stor vigtighed, at de nye anstalter fik et navn, der saa tydeligt som muligt markerede, at de var indretninger af en ganske anden art end de gamle dolhuse. Det nye navn skulde vaere et kraftigt middel til at vende almenhedens stemning til gunst for en rationel sinds- sygepleie. En lignende idé meder man endnu i vore dage temmelig ofte — endog i psykiatriske kredse; men den er og bliver en illusion. Det gamle navns odium vil blive flyttet over paa det nye, hvilket man saa end maatte vælge. Selv et stedsnavn, som f. ex. Gaustad, vil ikke undgaa denne skjæbne. Naar man taler om denne sag, ber man forøvrigt vere opmaerksom paa, at det ingenlunde blot er sindssygeanstalterne, men ogsaa andre specialsygehuse, som hindres i sit arbeide af en opinion, som i selve indlæggelsen i specialsygehus ser en forringelse af patientens personlighed og arbeidsvaerdi. Alkoholanstalterne, ja selv tuberkulosesana- torierne kan nok meddele sergelige erfaringer om virkningerne af denne opinion. Men specialsvgehuse kan ikke samfundet undvære uden største skade, ikke mindst for de patienter, der tiltrænger deres hjelp. Men selv om man ikke ved en navneforandring kan udrydde dybt rod- faestede fordomme, saa er dog alligevel et heldig valgt navn paa sindssyge- anstalterne af ikke ringe betydenhed for sindssygepleien og af end storre for sindssygeretten. Særlig i de lande, der som Norge, har antaget det bio- logiske system og indrømmet sindssygeanstalterne en egen retsstilling, er det langt fra en ringe sag at finde et rammende navn. Efterat det store psykiatriske gjennembrud havde fundet sted i Frank- rige, blev der fremsat en række forslag til nye betegnelser for sindssyge- anstalterne; og, som altid naar man skal danne nye tekniske udtryk, segte man hjælp hos det græske sprog. Blandt disse forslag skal exempelvis naevnes: »morotropium«, »moro- comium«, »manicomium« og »phrenocomium«. Alle disse forslag gik ud paa at danne kunstigt sammensatte ord af en meget lærd klang. | PixEL skal have foreslaaet! »asile d'aliénés«, hvilket strax gav en forestilling om, hvad navnet skal betegne. »Asile« er et fra graesk 1 Efter GUISLAIN ovencit. s. 549. I Traité médico-philosophique har Pıxer: hospice des aliénés, s. ros. 100 PAUL WINGE. M.-N. KI. stammende ord !, hvis betydning: »tilflugtssted«, »fristed« var den dannede almenhed bekjendt. Ordet betegnede saaledes netop, hvad det skulde, nem- lig et sted, der pligter at yde beskyttelse og barmhjertighed. Ordet »asile« havde ogsaa den veesentlige fordel, at det ikke havde nogen bibetydning (betydningsnuance), som kunde fremkalde begrebsforvirring. og heller ikke tid- ligere var taget i brug af lovgivningen for andet eiemed. Ordene »höpital« og »hospice« var mindre skikkede, for det ferste fordi de begge har en bi- betydning, som for tilfaeldet ikke passer, og for det andet, fordi de allerede var optagne af lovgivningen. »Hopital« og »hospice« betegner nemlig et sted, hvorhen gjesterne frivillig seger?, medens »asile« ikke har denne bibetydning; og »hópital« var desuden taget i teknisk brug som betegnelse for anstalter, paa hvilke denne bibetydning netop passer. Den franske lov accepterede ikke »asile« som teknisk ord, men valgte istedet det indifferente »établissement« (établissement d’alienes), og Ty- skerne benyttede ogsaa det tilsvarende ord »Anstalt« (Irrenanstalt). Engelsk- mændene optog derimod Asylum (lunatic asylum) som betegnelse for de offentlige sindssygeanstalter. Danskerne har ogsaa benyttet det indiffe- rente »Anstalt« og forøvrigt tidligere holdt sig nær op til den ældre be- tegnelse, idet man benyttede betegnelsen »Daareanstalt«, hvilken senere er ombyttet med »Sindssygeanstalt«. Den norske kommission af ıste Juli 1825 drøftede ogsaa sporgsmaalet om betegnelsen for sindssygeanstalterne, hvilket den tillagde adskillig vægt”. Den kom imidlertid let unda den hele vanskelighed, idet den gav stiftel- serne og ikke disses anstalter navn. Efter kommissionens forslag kunde man saaledes tale f. ex. om St. Johannesstiftelsen ved Kristiania, naar man mente dennes anstalt. Da Major ikke vilde gjøre anstaltbehandlingen af sindssyge til et stiftelses-monopol, kunde han selvfølgelig ikke løse navnespørgsmaalet paa denne maade, og da han var enig i, at det gamle navn »dolhus« ikke burde opretholdes, var han henvist til at søge forbilledet for det nye navn i ud- T Af &aváor (Polybios) for dovkia af « privativum og ot/or, rov, bytte, særlig tempelran. Verbet ovide betyder ,borttage“, ,medtage", ,rove". Den indoeuropæiske rod er lige- som ordets grundbetydning ukjendt. 19 Latin hospilalis af hospes (opstaaet af *hosti-potis). Heraf ogsaa dannet hospitium (hvoraf fransk hospice). Hostis er af indoeuropæisk stamme ghosti-. Af dens germanske form gasti- haves tysk Gast, dansk og norsk gyest. Hostis betyder ogsaa oprindelig „fremmed“; betydningen „fiende“ er en senere udvikling. Latin potis (f. ex. i possum), gotisk faps, betyder: ,mægtig", „havende magt over“. Græsk tooıs „egtemand“. *Hosti-potis (hospes) betyder saaledes egentlig „den der har magt over de fremmede", „den som steller med gjesterne“ altsaa: ,vart". Paa latin har udvik- lingen fort til, at ordet er kommet til at betyde baade ,vert" og „gjest“, Hospitalis betyder ,gjestfri" og hospitium ,herberge", 3 Se kommissionens beretning s. 24. a 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. IOI landet. Han fandt da dette i de ovenanferte franske forslag, der ogsaa passede fortrinlig for Norge, særlig da et teknisk dansk ord ikke lod sig finde. Situationen var forevrigt i den heromhandlede henseende den samme som i Frankrige, idet ogsaa den norske lovgivning! havde optaget ordet hospital. Major oversatte da »asile d'aliénés« med »Asyl for Sindssyge« eller sammentrukket »Sindssygeasyl«. De grunde, der bevægede ham til at foreslaa ordet »sindssyg« op- taget som teknisk ord for en faellesbetegnelse omfattende alle lovbogens 3 grupper, er saa udførligt omhandlet i denne bogs første del, at vi anser det upaakrævet at gaa nærmere ind herpaa. Vi skal derfor alene bemærke, at naar ordet »sindssyg« forst var legislativt fastslaaet som et teknisk ord, var det næsten selvfølgeligt, at dette maatte indgaa som led i navnet paa de af den samme lov konstituerede anstalter. Ved udtrykket »Asyl for Sindssyge« eller »Sindssygeasyl« forstaar altsaa vor lov sygehuse, der blot kan optage sindssyge, og som forevrigt opfylder en række i loven opstillede betingelser”, samtidig med at de har faaet en egen retsstilling. Foruden udtrykket »Asyl for Sindssyge« benytter vort lovsted de tekniske ord »Autorisation« og »Approbation«; og fer vi gaar videre i vor fremstilling, er det nødvendigt at søge klargjort, hvad loven mener med disse ord. Substantivet Autorisation er optaget i dansk, som i de øvrige euro- pæiske sprog fra fransk, I alle disse sprog betyder ordet bemyndigelse til at udøve en virksomhed, som man ikke retmæssig kan udøve uden denne bemyndigelse. Paa tysk oversættes det med »Bevollmåchtigung, Ermåchti- gung«. V. »autorisieren« er første gang brugt i 1524 i betydningen: Voll- macht geben. Carvo definerer i sin Dictionaire de droit international (1885) art. »Autorisation» dette ords betydning saaledes: »En terme de droit c'est l'act par lequel certaines personnes, soit réelles (femmes, enfants, mineurs), soit morales (communes, établissements publiques, sociétés etc.) sont relevées de l'incapacité, dans laquelle les tient la loi, et sont rendues habiles à contracter et à plaider. — — —« I det danske og norske retssprog har ordet autorisation den selv- samme betydning; og at sindssygeloven bruger ordet i dets korrekte tek- N L. 2—19. For disse skal der nedenfor blive nzrmere redegjort. Af det latinske s. auctoritas, der er afledet af v. augeo, græsk at&n (at£dre), gotisk aukan, g.heitysk auchön, norsk auka, dansk ege. V. betyder ,oge," ,forege", „bringe til at stige eller voxe*; paa tysk oversættes det tillige med „urheben“. Deraf s. auctor, wo wim ophavsmand, og auctoritas, gyldighed. 102 PAUL WINGE. M.-N. KI. niske betydning, fremgaar — foruden deraf, at denne lov udmeerker sig ved sit korrekte og rammende tekniske sprog — ogsaa af den omstaendighed, at loven, endog i samme paragraf, stiller »Autorisation« 1 modsætning. til »Approbation«!, det er et efterfølgende samtykke eller bifald til en af en anden autoritet lovlig fattet beslutning, og til »Tilladelse«, der er et forud- gaaende samtykke til en paataenkt handling. Naar der foran ordene Autorisation, Approbation og Tilladelse staar »kongelig«, er hermed lovbestemt, at saavel autorisationen som approba- tionen og tilladelsen maa gives ved kgl. resolution. Som det vil sees, benytter loven i forste sats udtrykket »oprettes« og afviger altsaa for saa vidt noget fra det franske udkast, som har »ne pourra se former«, altsaa vel nærmest »indrettes«. Grunden til valget af udtrykket »oprettes« er uden tvil den, at loven for de ved dens emanation allerede existerende sindssygeanstalter stillede lempeligere betingelser for erhvervelsen af autorisation og derfor ogsaa for disse vilde benytte en anden autorisationsformel, hvilken blev fastsat i $8. For denne sag har vi tidligere (B. I s. 241 f.) temmelig udførlig rede- gjort, og vi kommer ogsaa i det felgende under gjennemgaaelsen af $ 8 tilbage til den, hvorfor vi nu ikke behover at gaa naermere ind herpaa. Vort lovsted har i ıste led 2den sats og 4de led benyttet ordet »Re- gulativ« samt i sidstnævnte led tillige ordet »Tjenestereglement«, hvilket nedvendiggjer en redegjerelse for lovens tekniske anvendelse af disse ord. Ved en del af latinske participier med suffixet »-iv« dannede substan- tiver betegner man i europæiske sprog det middel, hvorved man udøver den i vedkommende verbum udsagte handling. »Direktiv« betegner f. ex. det, hvormed man dirigerer, correctiv det, hvorved man corrigerer o. s. v. Blandt disse substantiver er flere optagne til teknisk brug, saaledes »di- rektiv« for en anvisning, der er mere veiledende end bydende. »Regu- lativ«? er et oprindelig af filosoferne benyttet teknisk ord; i det juridiske sprog betegner det en administrativ anordning, ved hvilken seges tilveie- bragt en systematisk forbindelse mellem, og regelmæssig funktion af en række enkelte foretagender eller forfeininger. Et regulativ for skolevæse- net er saaledes en administrativ anordning, der traeffer bestemmelser om skoleundervisningen, lererpersonalets pligter og rettigheder, skolebygnin- gernes beskaffenhed o. s. v. Kort: Regulativet er en organisatorisk an- ordning vedkommende en sammensat virksomhed. 1 Ogsaa optaget fra fransk efter latin approbatio (af v. ad-probare). 2 Der findes ogsaa mange tilsvarende adjektiver (f. ex. ,productiv^ o. s. v.). 3 I engelsk første gang benyttet i 1509. (Murray). | 1916. No. rr. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 103 »Regiement« er et fransk ord, som teknisk betyder et skriftstykke, hvori noget er foreskrevet for derved at haandhzeve visse bestemmelser om, hvor- ledes en vedkommende person skal handle under udevelsen af en bestemt virksomhed, eller om hvorledes de til denne virksomhed anvendte hjælpe- midler eller de ved den frembragte produkter skal vaere beskafne. Fransk mangler ordet »regulativ« og benytter »réglement« for begge begreber; men naar vedkommende sprog kjender ordet regulativ, maa distinktionen mellem dette og reglement blive den her anferte. Ved tjenestereglement forstaaes et reglement, der indeholder instruxerne! for vedkommende funk- tionaerer. At sindssygeloven distingverer paa den her anferte maade mellem »regulative og »reglement«, kan efter min mening ikke ansees tvilsomt; og det fremgaar af Majors motiver til vor paragraf (hvilke nedenfor skal blive gjengivne i sin helhed), at han bruger ordet »Regulativ« kor- rekt — dog ber man maaske gjore en reservation. Naar han taler om, at der i nogle lande, f. ex. Irland, er givet regulativer som lov, kan det bero paa, at han overser, at et regulativ er en anordning og altsaa ingen lov; men det er jo ogsaa muligt, at vedkommende autoriteter kan have beteg- net en lov som et regulativ, og at Mayor her kun citerer. De autorisationsbetingelser, som opstilles i vor paragraf, er for en del af saa stor og principiel betydenhed, at de maa fastslaaes ved lov. Dette gjælder navnlig bestemmelserne om asylernes fuldkomne adskillelse fra alle andre indretninger samt om den absolute afsondring af de for- skjellige kjon. Men selv flere af de bestemmelser, som ikke kraeves lov- feestede, er dog saa dybt indgribende, at de ikke ber gives af et enkelt regjeringsdepartement, men udfærdiges ved kongelig resolution; og at saadanne bestemmelser samles i et regulativ, som forudsættes at have en vis fasthed og varighed, synes os at vere et forlangende, som det er ganske naturligt at loven har stillet. En anden sag er det naturligvis, at man maaske med rette kan haevde, at det vilde have vaeret mere praktisk at optage enkelte af de bestemmelser, som loven vil have indtagne i regulativet, i et af medicinalstyrelsen udfær- diget reglement. Men det er ialfald oplyst, at Major ikke havde denne op- fatning, og hvad man end maatte mene om den sag, har man ingensomhelst ret til at tvile paa, at lovgiveren har benyttet ordet »regulativ« med hensigt og fuldt vidende om dets tekniske betydning. Paastanden om, at saa er tilfælde, styrkes ogsaa ved den omstændighed, at vor paragraf i sidste led omtaler et »Tjenestereglement« som et af de afsnit, regulativet skal omfatte. Man 1 Herom mere nedenfor. 104 PAUL WINGE. M.-N. Kl. har jo her tydeligt nok omtalt regulativet som det almindelige, mere om- fattende, reglementet som det specielle, som en underafdeling af regula- tivet. Sluttelig skal bemaerkes, at saavel Mayors udkast som den kgl. prp. havde udtrykket »naadigst Approbation« og »naadigst Tilladelse«, men at stortingskomitéen rettede paa begge steder ordet »naadigst« til »kon- gelig«. | Efter disse bemaerkninger om vort lovsteds kilder og tekniske sprog gaar vi over til en nærmere redegierelse for dets motiver. Motiverne er først og fremst at søge i Majors skrifter. Allerede hans redegjerelse af 15de Oktober 1844, af hvilken vi ovenfor har meddelt et udførligt uddrag, indeholder meget af det ræsonnement, der har fert ham til at foreslaa vort lovsted. Indberetningen om sindssygeforholdene i Norge i 1846 har ogsaa adskilligt herom. Hans ovenciterede "skrift »Motiver til Lovforslaget om Sindssyges Behandling og Forpleining«, der optager 14!/, tospaltede kvartsider, har faaet en noget for fordringsfuld titel. Det indeholder nemlig ikke fuldstændige motiver, men egentlig kun anmeerk- ninger til de fleste af forslagets enkelte paragrafer. Da imidlertid dette skrift, som vi 1 det følgende vil betegne »Majors motiver«, indeholder et temmelig fyldigt referat af, hvad dets forfatter tidligere har skrevet om det heromhandlede emne, og desuden flere vigtige tilføjelser, finder vi det rigtigt at indtage det 1 sin helhed, uagtet vi derved desværre ikke kan undgaa enkelte gjentagelser. Majors motiver til $ 1 er saalydende: »ad Cap. ı § 1. Da der hos os for 20 Aar siden for ferste Gang var Tale om at gjennemfore en Reform i vor Sindssyge-Pleie, gik man ifølge den Tids Anskuelser ud fra, at Hospitaler for Sindssyge saavel paa Grund af videnskabelige som okonomiske Hensyn burde deles i tvende Arter, i Helbredelses-Asyler og Opbevarings-Indretninger. Nu benyttes denne Anskuelse paa de forskjellige Steder i Landet til at undskylde de existerende Dolhuses elendige Tilstand, idet man benævner dem Op- bevarings-Localer og for Fremtiden vil man vistnok ogsaa ofte deri søge en Grund til at unddrage sig for at indfore de Forbedringer, som her i Humanitetens Navn forlanges. Da altsaa denne Inddeling af Sindssyge- Hospitalerne kan tjene som Paaskud for at bibeholde aldeles forkastelige Indretninger, og da den i Fremtiden lettelig vil kunne foranledige Op- ferelsen af uhensigtsmæssige Asyler, dersom den paanyt bliver gjort gjael- dende, er det af Vigtighed naermere at undersoge, om den har nogen videnskabelig Grund eller noget praktisk Værd. 1916. No. rr. LOVEN AF I 7DE AUGUST 1848 osv. 103 Paa den Tid da man i de forskjellige Lande begyndte paa en Reform af Sindssyge-Pleien betragtede baade Regjeringerne og Publicum disse nye philantropiske Bestræbelser, som fordrede betydelige Opoffrelser, med en vis Grad af Tvivl og Mistillid. Det var derfor nedvendigt paa engang at indskrænke Fordringerne og at erholde et saa stort Antal Helbredelser som muligt; det Forste for at gjore Reformens Paabegyndelse mindre af- skraekkende, det Andet for at begrunde dens videre Udvikling, idet de gamle Fordomme om disse Sygdommes Uhelbredelighed, bleve tilintetgjorte. Da der nu paa de fleste Steder allerede forefandtes flere Localer, som fra en ældre Tid havde tjent til at modtage Sindssyge, var det naturligt, at man alene fordrede nye Localer for de Syge, ved hvis Behandling man haabede at opnaae de heldigste Resultater, medens man lod de øvrige Patienter forblive i de gamle Indretninger. Heraf var igjen Inddelingen ar de Sindssyge i Helbredelige og Uhelbredelige en nedvendig Folge. En saadan Inddeling dengang var aabenbart til de Syges egen Fordeel, og da man endnu svævede i en saagodtsom fuldkommen Uvidenhed om disse Sygdommes sande Natur, lagde hverken Videnskab eller Erfaring Hindrin- ger i Veien for, aldeles vilkaarligen at bestemme Grzndserne mellem disse tvende Klasser. Som Inddelingsprincip antog man snart Sygdommens Varig- hed, og den Tid, inden hvilken man supponerede at Uhelbredelighed var indtraadt, varierede paa de forskjellige Steder fra 3 Maaneder til eet Aar; snart gik man ud fra Sygdommens Complicationer og blandt Bestemmel- serne i denne Henseende hersker en endnu større Uovereensstemmeise !. Erfaring viste dog snart at en stor Del af de Patienter, som ifølge hine Normer vare erklærede uhelbredelige, virkeligen bleve helbredede?, og at den øvrige Del var relativ helbredelig, idet disse Patienter nemligen, istedetfor som tilforn, at nedsynke i en dyrisk og elendig Tilstand, under passende Forholde og ved en hensigtsmæssig Behandling levede et sel- skabeligt Liv, som arbeidsomme, nyttige og sædelige Mennesker. Man indsaae at Opnaaelsen af saadanne Resultater var en Opgave, der ligesaa meget som en fuldstændig Helbredelse var Kunsten og Videnskaben veer- dig, og som Felge deraf bleve Fordringerne til en Opbevarings-Indretning stedse stillede heiere og heiere. Paa samme Tid viste det sig at mange af de prasumerede Helbredelige i Virkeligheden vare uhelbredelige, og at altsaa intet Helbredelses-Asyl i Ordets strængeste Betydning kunde be- staae. Ved Indførelsen af en mere rationel Behandling bortfaldt ogsaa lidt efter lidt en stor Deel ubegrundede og ofte endog urimelige og phan- tastiske Fordringer, som man engang havde gjort til Helbredelses-Asy- 1 Damerows Irren-, Heil- und Pflege-Anstalten St. 122. (Majors anmærkning). 9 * S. S. St. 179 talrige Exempler paa helbredede Uhelbredelige. (Majors anmærkning). 106 PAUL WINGE. M.-N. Kl. lerne, indtil endeligen nu enhver Forskjel mellem en vel indrettet Op- bevarings-Anstalt og et Helbredelses-Asyl saagodtsom fuldkomment er for- svundet. Vel findes endnu ved enkelte Indretninger især i Tydskland nogle forældede Optagelses-Betingelser med den Tendens at bortvise de Uhel- bredelige, men disse Bestemmelser kunne ikke længere overholdes, og blive heller ikke nogensteds befulgte. Saa undskyldeligt, næsten nødvendigt som det altsaa engang var, at antage disse tvende Arter af Sindssvage-Hospi- taler, saa fuldkomment urigtigt vilde det nu være at bibeholde en saadan Inddeling, som baade i videnskabelig og praktisk Henseende har viist sig ubegrundet og uhensigtsmæssig. Saa længe Opbevarings-Indretninger be- staae, ville Sindssyge af enhver Art deri optages, thi ved disse Hospitaler findes ingen Læge der kan afgjøre om et Tilfælde er let eller vanskeligt helbredeligt. Hvor det ikke staaer i Videnskabens Magt fuldkomment at helbrede en Sygdom, er det desuden ligesaa urigtigt, ikke at benytte Mid- ler, som kunne fremkalde en Bedring i Patientens Tilstand, som at for- sømme den Behandling, hvorved en fuldstændig Helbredelse vilde kunne op- naaes i Sygdomstilfælde af en mildere Natur, og paa begge Steder er man desuden nødt til at anvende aldeles den samme Behandlingsmaade. Derfor er saadanne Sygehuse, med et mere eller mindre indskrænket Helbredelses- Apparat, aldeles forkastelige, og ingen samvittighedsfuld Læge vil der kunne overtage Ansvaret for de ham anbetroede Patienters Skjæbne. Thi med Magt at indespærre Syge i dertil indrettede Huse, med den bestemte Hensigt intet at foretage mod den Sygdom hvoraf de lide, hvorledes vil man bringe dette i Overeensstemmelse med de simpleste humane Grund- sætninger? Det strider ligesaameget mod sund Fornuft og Menneskelighed, som om man vilde oprette Opbevarings-Huse for de Patienter, der lide af vanskeligt eller kun relativt helbredelige legemlige Sygdomme. Havde man gaaet frem .efter disse Grundsætninger, da havde vi nu havt Indret- ninger, hvori f. Ex. Syphilitiske og Radesyge havde ligget og hensmuldret i hjælpeløs Elendighed. Selv for de Spedalske, hvoraf endnu intet Individ med Sikkerhed kan siges at være helbredet ved en videnskabelig Behand- ling, har man dog ikke tilladt sig at indrette saadanne Kroge, for der at overgive ulykkelige Medmennesker til livsvarig Forglemmelse. Saalænge som der ikke "findes nogen Sindssyg, hvis Tilstand ved en passende Be- handling ikke kan forbedres, ingen, over hvem nogen indsigtsfuld Læge vil fordriste sig til at udtale den absolute Uhelbredeligheds-Dom; saa længe bør der heller ikke findes noget Hospital, som ikke er baseret paa den Grundidee: udelukkende og ved ethvert muligt Middel at virke til de op- tagne Patienters Helbredelse og Bedring. Er man end hos os som paa andre Steder nødt til for kortere eller længere Tid at bibeholde de gamle ENE ET a 1916. No. rt. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 107 Indretninger, ber man dog ikke motivere dette, ved i Lovgivningen at ind- fore Bestemmelser, der ville tjene til for lang Tid at vedligeholde urigtige Anskuelser. Den franske og engelske Lovgivning anerkjender heller ikke en saadan Forskjel i Asylernes Art; og det er ubegribeligt, hvorledes i den Belgiske Kommissions Arbeide en modsat Anskuelse har kunnet gjore sig gjældende, thi i dette Lovforslag hersker forøvrigt en klar Opfatning og tydelig Fremstilling af Sindssyge-Pleiens nuværende Udvikling. Det bliver saameget mere ubegribeligt, da de Fordringer, der i Lovudkastet gjores til de foreslaaede Opbevarings-Indretninger (Art. 7) i enhver Hen- seende fyldestgjere alle virkelige Betingelser. for et Helbredelses-Asyl!. Om end Staten overtager Opførelsen af de større, hovedsageligen for fattige Sindssyge bestemte Lokaler, ber dog ikke Muligheden af at oprette mindre private eller særegne Asyler af den Grund tilintetgjores. Thi de Første ville aldrig fuldkomment kunne afhjælpe de Savn, som betinge de Sidstes Existence. Iblandt den mere velhavende og forfinede Klasse vil nemligen "altid findes flere Familier, som, dels paa Grund af Fordomme nødigen oversende deres Syge til de offentlige Asyler, dels ønske at omgive dem med en Comford og Luxus, som vilde være upassende i en offentlig Indretning af denne Natur. Desuden træffe de vigtigste af de Grunde, som tale mod smaa offentlige, ikke de smaa private Asyler. Thi da hovedsageligen kun Patienter af den mere dannede Klasse indtræde 1 disse Sidste, kunne de Syge her fuldkomment optages i den bestyrende Læges Familiekreds, som altid maa danne Centralpunctet for et privat Asyls hele indre Liv, og da den erlagte Betaling er langt større, bliver det umuligt? her at omgive de Syge med et talrigere Tjenerpersonale, og at forskaffe dem en Under- viisning, Adspredelse og Sysselsættelse, som aldrig ere anvendelige ved fattige Sindssyges Behandling. Her i de. offentlige Asyler er man i denne Henseende alene henviist til de Kræfter og Resourcer, som et større An- tal af Personer altid frembyder. Lovgivningen bør derfor neppe indskrænke eller forhindre Foretagelses-Aanden i denne Retning, men denne maa ud- strække sin Beskyttelse til alle Sindssyge, hvad enten de ere fattige eller rige, enten de behandles i offentlige eller private Asyler. Thi her handles om disse Menneskers hele tilkommende Tilværelse, som kan frelses ved en passende, men for altid tilintetgjøres ved en upassende Behandling. Disse Interesser, vigtigere end alle andre, maae omgives med enhver mulig Ga- ranti, og i de private Asyler saameget mere som de her ikke alene trues af Forsømmelighed og Efterladenhed, men ogsaa stadigen kunne træde i 1 Den belgiske lov af 18de Juni 1830 optog ikke kommissionens forslag om indrettelsen af egne pleieanstalter. Ska] naturligvis være , muligt". 108 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Modseetning til den personlige Fordeel af de Mennesker, til hvem de Sinds- syge blive anbetroede. Hine Garantier maa deels søges i Localernes Beskaffenhed, deels i de videnskabelige og practiske Grundsætninger, hvorefter Hospitalernes Be- styrelse bliver dannet og ledet. Alle de i denne § angivne Autorisations Betingelser ere af en saa over- veiende Vigtighed, at Tilsidesættelsen af en enkelt letteligen vil kunne til- intetgjere Virkningen af de evriges Befelgelse. Seer man saaledes f. Ex. hen til Beliggenheden, da vil denne, naar den er som ved alle de nu existerende Dolhuse, nemligen indeklemt mellem Huse og Gader i Byerne, afstedkomme Misligheder og begrunde saa betydelige Mangler, at de ikke kunne opveies selv af den fuldkomneste huuslige Indretning. Eller be- tragter man den overalt almindelige Indretning i Sygeværelserne, hvorved disse og hele Huset fyldes med stinkende og usund Luft, da er det ind- lysende at selv de bedste Bestræbelser i saadanne Localer maa blive frugtes- lose. — Angaaende Sindssyge Localernes fuldkomne Adskillelse fra alle andre Indretninger, som optage Individer til Forpleining af anden Grund end for- medelst Sindssygdom, da er dette en Bestemmelse af sterste Vigtighed. Her maae folgende Ord af den beremte Esquirol finde en Plads!: »Et Etablissement for Sindssyge, som udgjer en Deel af et andet Etablissement er en slet og farlig Forbindelse. Det maa vel indskjærpes at Inddelingen af en Bygning, bestemt til at modtage Sindssyge, er det meest energiske og kraftigste Middel ved Behandlingen; at her en stor Udbredning og en indbyrdes fuldkommen Adskillelse af Bygningerne er nødvendig. — — Man haaber at Familierne bedre skulle kunne bevare Hemmeligheden om deres Ulykke, man bedrager sig storligen. Naar Sindssyge optages i eet Etablisse- ment sammen med ikke Sindssyge, komme de at afgive en Sigteskive for disse, blive Conversations-Gjenstande, hvormed man uden Betænkning under- holder enhver Fremmed, da man ikke har en fælleds Interesse af at tie i denne Henseende.« — Endvidere anfører Falret om den samme Gjentand. »Der er i Almindelighed i et offentligt eller privat Etablissement, bestemt til at modtage flere Arter af Syge, formange Vanskeligheder at overvinde, til at man kan haabe, at enhver Syg der skal kunne blive -Gjenstand for den specielle Omsorg, som hans Tilstand fordrer. Disse Vanskeligheder forøges end mere ved en saadan Art af Patienter som de Sindssyge, da de for disse Patienter bestemte Bygninger skulle have en eien- dommelig, Karakter; da stort Rum er uundgaaeligt nødvendigt for dem; da Ro og Stilhed er et Middel ved deres Behandling; da Sygdommen for 1 Examen du projet de loi sur les aliénés 1838. (Majors anmærkning). 2 Observations sur le projet de /o/ relatif aux alienes 1837. (Majors anmærkning). 1916. No. tr. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 109 at blive rigtigen erkjendt fordrer den mest uafladelige Opmaerksomhed, og for at blive helbredet, en udeelt Omhu og en Opofrelse uden Grændser. I de Hospitaler, hvor de Sindssyge blive sammenblandede med andre Pati- enter, har Erfaring viist, at de næsten altid blive negligerede og ofte skammeligen hengjemte i eensomme Celler!. Næsten overalt ere disse Ulykkelige blevne benyttede til de groveste og mest modbydelige Arbeider, og have vaeret Gjenstand for de evrige Beboeres dumme Raille- rier. — Det er disse vægtige Grunde, som have bragt Lægerne og Admini- strationerne til at foretrække særskilte Etablissementer for Sindssyge for de specielle Afdelinger, som forhen vare dem anviste i vore Hospitaler og lignende Indretninger.« Med Hensyn til Klassificationen eller Patienternes Inddeling og Ad- skillelse i visse Grupper, hvorved de Syge, hvis Tilstand gjer det enske- ligt, bringes sammen, de derimod, som kunne udeve en skadelig Ind- flydelse paa hverandre, holdes fjernede fra gjensidig Bererelse, da danner denne den egentlige Hovedbetingelse for enhver planmæssigt gjennemfert Behandling af denne Sygdomsart. Men en saadan Klassification lader sig ikke indfere ved Tjeneste-Instruxer alene, den maa vere betinget ved og tydeligen udtalt gjennem den hele Disposition af Asylernes Localer; den maa mere fremgaae som umiddelbar Felge af Beboelses-Beqvemmelighedernes Beskaffenhed, end som Noget der er paabudet og indfert ved et Regula- tiv. Det er disse Hensyn, som give Sindssyge-Asylerne en fra alle andre Indretninger saa forskjellig Karakter, og det er hovedsageligen i denne Henseende at man ved ferste Blik paa en Bygnings-Plan opdager og be- dømmer de lægevidenskabelige Indsigter og Anskuelser, som have raadet ved dens Udarbeidelse. Ere disse Hensyn tilsidesatte ved det oprindelige Anlæg, da er det umuligt ved senere Forandringer at afhjælpe de deraf felgende Mangler, og derfor bliver det ved en Autorisations Meddelelse af sterste Vigtighed at kunne afgjere, paa hvilken Maade og til hvilken Grad de videnskabelige Fordringer i denne Henseende ere fyldestgjorte. Iblandt de Mennesker, hos hvem alle dyriske Tilbeieligheder og Lyster saa ofte fremtræde uden alle de Baand, hvormed de i den sunde Tilstand regjeres og styres, der bliver det ligesaa nødvendigt i human Henseende, for at overholde Orden og Velanstændighed, som i lægevidenskabelig Hen- seende, for at undgaae de idelige Anledninger til en skadelig Incitation, at de forskjellige Kjøn i Regelen leve separerede og fuldkomment adskilte. Men foruden denne Hovedinddeling af Patienterne, hvis Nødvendighed saaledes allerede ved første Blik er indlysende, fordrer Lægen flere Under- 1 Udhævet af Major, 116 PAUL WINGÉ. M.-N. KI. afdelinger af hvert Kjen, hvilke igjen, for at kunne gjennemfere en ordnet psychisk Behandling, ere ligesaa uundveerlige. Den Klassification, som ifolge heraf nu findes indfert ved de fleste sterre Asyler i de forskjellige Lande, er: 1) Een Afdeling for de Rolige og Anstændige samt for Re- convalescenterne. 2) Een for de besværlige Syge, som ere i en bestan- dig Uroe, eller som formedelst abnorme Tilbeieligheder eller eiendomme- lige Vaner ere besværlige for Andre og mindre skikkede til et bestandigt selskabeligt Samliv. 3) Een Afdeling for ubændige Syge, saadanne som ere larmende, voldsomme, trodsige og farlige. 4) Een for ureenlige og i Utugt nedsjunkne Syge. Vistnok maa denne Inddeling ofte modificeres og indskraenkes ifelge Asylernes forskjellige Sterrelse og Patienternes for- skjellige Antal, men det Princip, som ligger til Grund, maa dog i sterre eller mindre Grad vare befulgt i ethvert Locale, der skal kunne gjere Fordring paa at virke som Helbredelses-Indretning. Naar det nu er godtgjort at et Locale i teknisk Henseende saaledes opfylder de nedvendigste Fordringer, maa Lovgivningen ligeledes fordre Sikkerhed for at de derved givne Midler virkeligen ville blive anvendte paa en hensigtsmaessig Maade i Asylets hele Ledning og Bestyrelse. Thi det er ligesaa vist at en ukyndig og efterladende Bestyrelse vil tilintet- gjere alle Fordelene, selv af det fuldkomneste Locale, som at den med indsigtsfuld og samvittighedsfuld Ledning kun vil opnaae lidet i et slet og og mangelfuldt indrettet Asyl. Denne Sikkerhed er det man opnaaer, idet et fuldstændigt Regulativ, hvis Bestemmelser Bestyreren paatager sig at folge og overholde, ogsaa forelegges til Approbation. | andre Lande har man i Form af Lov udgivet fuidstændige Regulativer for alle offentlige Asyler, saaledes udkom f. Ex. den 27de Marts 1843 et fuldstændigt Re: gulativ for Huusordningen i alle Districts-Asylerne i Irland. Men dette er vistnok mindre rigtigt, da man derved letteligen vil komme til at legge Hindringer i Veien for den frie og forskjelligartede Udvikling af virkelig Kyndighed og eiendommelig Opfatning. Udarbeidelsen af et saadant Re- gulativ bliver en sikker og klar Fremstilling af Forfatterens Anskuelser som praktisk Læge, og de specielle Bestemmelser for den indre Ledning af Asylet ere Midlerne, hvorved han gjennemfører disse Anskuelser. Lov- givningen ber derfor kun foreskrive Regler angaaende de Puncter, der virkeligen danner Grundvolden for en passende Behandling og forsvarlig Forpleining, og som aldrig kunne forandres ved Videnskabens videre Fremskriden. Da Helbredelsen af de optagne Patienter stedse skal være Hovedbestræbelsen i alle Asyler, maa ogsaa dette afpræge sig i Anord- ningen af den indre Virksomhed, i Lægens Stilling og Pligter, i det under- ordnede Personales Antal og Beskaffenhed, i de blandt Patienterne indførte poeti Ben, , = . 1916. No. tt. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. tit Sysselsættelser, Adspredelser og Forneielser. Det underordnede Tjener- personale vil altid udøve en afgjerende Indflydelse saavel paa Patienternes Tilstand, som paa den hele Sygebehandlings Udfald. Det bliver derfor nødvendigt at anvende den største Forsigtighed ved Valget af Sygevogterne, thi hvor neiagtig end den Control er, som man fører med dem, maae dog de Syge en stor Deel af Tiden overlades til dem, og de ere paa samme Tid Redskaberne, hvorved de fleste af Lægens Ideer bringes til Udførelse. Deres Pligter og Forretninger ere tunge og trættende, de maae ideligen ud- føre de mest modbydelige Tjenester, og med Rolighed taale Uartigheder og Forhaanelser, selv personlige Angreb, uden engang at kunne gjøre Reg- ning paa de Menneskers Taknemmelighed, hvem de bringe disse store Of- fere. En Sygevogters Stilling i et Sindssyge-Asyl er uden Sammenligning be- sværligere og byrdefuldere end nogen anden Stilling i det offentlige eller pri- vate Liv, og hertil maa Godtgjørelsen staae i Forhold. Tilsynet med denne Art af Patienter er desuden saa vidtløftigt, at der nødvendigen maa finde et vist Forhold Sted mellem Patienternes og Sygevogternes Antal, dersom Forpleiningen skal være forsvarlig, og Erfaring har viist at man ikke kan regne mindre end een Sygevogter for 12 Syge. Da Lonningen af Tilsynspersonalet udgjør et Sindssyge-Asyls Hovedudgift, er dette ogsaa et af de Puncter, hvor man med mest Grund kan vente at træffe en uforsvar- lig Sparsommelighed, og derfor fortjene Bestemmelserne i denne Hen- seende i Regulativerne en fortrinlig Opmærksomhed. Er Sygevogternes Løn f. Ex. mindre end for almindelige Tjenestefolk, ville aldrig passende In- divider erholdes, og er deres Antal i Forhold til Patienternes for - lidet, kan Tilsynet ikke blive neiagtigt. Den Sysselsættelse som skal indføres blandt Patienterne i et Sindssyge-Asyl er intet blot Tilsyneladende, hvormed man søger at opvække de Besøgendes Beundring, intet hensigtsløst Middel, hvormed man søger at dræbe den overflødige Tid; men det maa være en systematisk gjennemført og fornuftigt ledet Arbeidsvirksomhed, hvorved man fæster de Syges Tanker og opvækker hos dem Ideen om det Hen- sigtsmæssige, samt vænner dem til at iagttage Orden og forstandig Tænken ved deres Handlen. Vigtigst er her Mark- og Have-Arbeide og andre Fore- tagender i fri Luft, dels formedelst den velgjørende Indflydelse, som det udøver paa Patienternes Legems- og Sjels-Tilstand, deels fordi det er til- gjængeligt for de fleste Syge. Her fortjener følgende Ord af de brittiske Sindssyge-Commissærers Indberetning at anføres! »Intet er af større Vigtighed i den moralske Behandling af Sindssyge, end den rigtige An- vendelse af de Midler, som bidrage til Patienternes Sysselsættelse saavel i 1 Further Report of the Commissioners in lunacy to the Lord Chancellor. 1847. M.-N. Kl. 112 PAUL WINGE. legemlig som i aandelig Henseende, og som tjene til at bortlede deres Opmærksomhed fra Tanker og Følelser, knyttede til deres forstyrrede Til- stand. Vi maae anfore at Virkningerne af at man forskaffer de Sindssyge Beskjeeftigelse og Adspredelse have ved den falleds Erfaring viist sig i heieste Maade heldbringende og velgjorende, Sysselsættelse med Mark- og Have-Arbeide og Forneielser i fri Luft ere mest fordelagtige, da de ikke alene tjene til at beskjeeftige Sindet, men ogsaa til at give Legemet Kraft og til at fremkalde en sund Virksomhed i de naturlige Functioner. Sysselsæt- telse af Haandvaerkerne i Vaerksteder af forskjellig Beskaffenhed er langt fra forbundet med de samme Fordele. Omendskjent ogsaa en saadan Be- skjæftigelse frembringer meget heldige Virkninger, ber man dog kun an- vende den som et Tillæg til Sysselsættelsen i fri Luft.« — Forsaavidt som nu Muligheden af at indfere et saadant virksomt Liv for en stor Deel beroer paa Asylernes Beliggenhed og indre Disposition, og da dets Gjennemferelse og Overholdelse fordrer en hei Grad af Ud- holdenhed og Anstrængelse fra Bestyrelsernes Side, bliver det nødvendigt at man ved Lovgivningen paa alle Maader søger at sikkre Opnaaelsen af et for Patienternes Velvære og Helbredelse saa væsentligt Gode. De i § 1 og 4 i denne Henseende indførte Betingelser ere derfor af gjennem- gribende Vigtighed, om de end ved første Blik kunne synes at henhere til Detailler af en secundair Orden. « Departementet udtaler i sit oveneit. foredrag angaaende vor paragraf folgende: . »Naar der i $ ı som Betingelse for, at Autorisation til et Sindssyge- Asyls Anlæg skal kunne meddeles, fordres, at det skal være aldeles adskilt fra alle andre Indretninger, maa det vistnok indrømmes, at denne Fordring i enkelte Tilfælde, navnlig i Byerne, kan medføre en Forøgelse af Udgif- terne ved Anlægget, som ellers kunde have været undgaaet. Denne Be- tragtning kan Departementet dog ikke tillægge afgjerende Betydning ved Siden af de vægtige Modgrunde, som af Candidat Major for bemeldte Be- stemmelse ere anførte, og hertil kommer desuden endnu, at Erfaring, saa- ledes som t. Ex. i Stavanger, allerede tilstrækkelig har viist, til hvilke 1 [ sin indberetning om sindssygeforholdene i Norge i 1846 bemærker Major angaaende Bergens Mentalsygehus side 8 spalte 2 folgende: „I administrativ Henseende henhører det mentale Sygehuus under Kommitteen for det almindelige Sygehuus, og en fælleds Øconomi forsyner begge Indretninger, For at opnaae denne i og for sig urigtige For- bindelse, var det, at man bestemte sig til at give Mental-Sygehuset den beskrevne og i alle Henseender ufordelagtige Beliggenhed inde i Byen." Under Omtalen af „Stavan- ger Hospitals Daarekiste“ nævnes den saakaldte „kombinerede indretning“, som den- gang var under opforelse, og som Major betegner som en ganske forkastelig institution, Hertil sigter formentlig departementets bemærkning. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 113 uhensigtsmæssige Resultater Tilladelse til at combinere en Pleiestiftelse for Sindssyge med andre offentlige Indretninger kan lede. Disse Ulemper ville formeentlig, om end i mindre Grad, vise sig ved enhver saadan For- bindelse, hvor det, som af Candidat Major bemærket, sandsynligviis stedse vil blive Tilfældet, at de Sindssyges Interesser, deels af gammel Vane, deels paa Grund af manglende Indsigt, ville blive utilborligen tilsidesatte.« Stortingskomitéen har ikke i sin indstilling nogen særlig bemærkning om vor paragraf, og denne fremkaldte heller ingen diskussion under stor- tingsdebatterne. Den blev enstemmigt vedtagen af begge ting. Vi gaar derefter over til fortolkning af paragrafen. Det fremgaar efter min opfatning af ovenstaaende, at vor paragrafs kilder er saa godt kjendte, dens motiver saa fyldige og dens sprog saa korrekt og koncist, at dens fortolkning ikke burde frembyde nogen større vanskelighed eller tvil. Imidlertid har paragrafens klare affattelse ikke beskyttet den mod misforstaaelser af dens mest fundamentale bestemmel- ser; og det er derfor nødvendigt at underkaste den en temmelig udførlig gjennemgaaelse. Til forstaaelse af den hele rækkevidde af dette lovsted, som har en saa væsentlig betydenhed for lovens hele struktur og økonomi, er det ned- vendigt at fortolke det i sammenhzeng med samtlige paragrafer i lovens første til fjerde kapitel, og herunder maa man særlig tage hensyn til SS 3 og 8, hvilke forøvrigt heller ikke kan forstaaes uden i sammenhæng med § 1. Vi kommer derfor i det folgende atter tilbage til nærværende paragraf. "Endelig bliver det nødvendigt, fer vi afslutter vor gjennemgaaelse af lovens tredje kapitel, at kaste et tilbageblik paa paragraferne 1—14, da vi alene herved kan opnaa at give en samlet fremstilling af sindssygeasylernes organisation og retsstilling. Naar paragrafen begynder med ordene: »Intet Asyl for Sindssyge maa oprettes uden kongelig Autorisation«, synes dens mening os udtrykt saa tydeligt som overhovedet muligt. Ialfald havde vi ikke ventet, at endog ordene »Intet Asyl« skulde volde fortolkningsvanskeligheder; og dog har disse ord forekommet kompetente jurister upræcise, idet man har ment, at de kunde læses, som om der stod »Intet Asyl for Sindssyge, som ikke eies af Staten, — —.« I 1915 har en af vore retslærde (heiesteretsassessor REIMERS) under mærket H. F. R. i det i Kristiania udkommende dagblad »Aftenposten« skrevet et par artikler: »Lidt sindssygeret«, og i den ene af disse udtaler han følgende!: — — — »Der er imidlertid blandt disse theses to, og det 1 Se „Aftenposten“ No. 352 16/7 1915. Artiklerne var foranledigede ved nogle kort forud i samme avis af nærværende forfatter offentliggjorte artikler under samme titel. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 171. 8 114 PAUL WINGE. M.-N. Kl. de væsentligste, som saa afgjort savner hjemmel i sindssygeloven af 17de august 1848, at de ikke bor faa lov til at fæstnes i den almindelige op- fatning og derfor ikke ber staa uimodsagt. — Det gjælder dr. Winges for- tolkninger til § 1 og $ 3. — Herom folgende bemeerkninger: $ ı bestemmer, at intet sindssygeasyl maa oprettes uden kgl. autori- sation. Og paragrafen angiver de krav til asylernes indretning og de sindssyges behandling m. v., hvis fyldestgjerelse er betingelsen for, at autorisation kan meddeles. ts Anlægges og drives asylet af staten selv, bliver det statens egen sag at sorge for, at disse fordringer sker fyldest. — Anderledes med sindssyge- asyler, som oprettes og drives af nogen anden: en stiftelse, en kom- mune — amts- eller snevrere kommune — eller af en privatmand. Det er disse,:som ifelge loven tiltrenger kgl. autorisatiom forinden det tillades asylet at træde i virksomhedl.« Den her haevdede fortolkning strider efter vor opfatning ikke alene mod lovstedets ord, som ikke tillader nogen reservation, der undtager de asyler, staten eier, men ogsaa — saaledes som vi i det folgende skal søge naermere paavist — ogsaa mod lovens hele system. Reimers kan imidlertid henvise til den kjendsgjerning, at der for det forste sindssygeasyl, som staten byggede for egen regning, aldrig er ble- ven udfærdiget nogen kongelig autorisation, og at nogen saadan heller ikke er meddelt noget af de sindssygeasyler, som senere er opferte for statskassens regning. Hertil er imidlertid kun at svare, at denne undla- delse af at efterkomme lovens udtrykkelige bud hanger neie sammen med de mange andre svære brud paa loven, som omtrent samtidig blev foretagne. Angaaende bestemmelsen om, at intet asyl maa oprettes uden — — — — — — og ei heller træde i virksomhed, forinden et fuldstaen- digt Regulativ — — — — skal vi paa dette sted indskrænke os til den bemærkning, at paragrafen efter sin ordlyd kun gjzlder de anstalter, som aabnes efter lovens ikrafttræden, og altsaa ikke dem, som allerede var i virksomhed for denne tid”. Bestemmelsen maa vistnok forstaaes derhen, at der skal udfærdiges et særskilt regulativ for hvert enkelt sindssygeasyl, og at der altsaa ikke er ad- gang til at give et fællesregulativ for alle, eller en gruppe, asyler. For denne ordning kan der ogsaa i vort land anfores gode grunde, og nogen ulempe kan den neppe volde, eftersom man i det mindste for grupper af asyler kan gjere regulativerne ligelydende. Loven har ogsaa altid vaeret 1 Udhævet af nærværende forfatter. 2 Til dette emne kommer vi udforligere tilbage under vor gjennemgaaelse af § 8. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 115 forstaaet som her anført, og der er aldrig blevet udfærdiget noget fælles- regulativ. Vort lovsted har, ligesom de fleste af sindssygelovens øvrige bestem- melser, været »fortolket« paa forskjellig maade — eller mere ligefrem sagt — tilsidesat. Det blev ikke formelt opfyldt ved Gaustad asyls aab- ning, idet der for dette ikke blev approberet et endeligt regulativ, men kun et midlertidigt reglement, som forøvrigt fremdeles er gjældende. Da imidlertid dette indeholder alle de bestemmelser, som skal findes i et re- gulativ, er denne tilsidesættelse af loven kun rent formel og uden nogen praktisk interesse. Af større betydenhed er ialfald en anden »fortolkning« af vort lovsted. Sindssygeloven indeholder ingen bestemmelse, der aabner Kongen ad- gang til at overdrage approbationens udfærdigelse til nogen anden myn- dighed; men ikke desto mindre har saadan overdragelse fundet sted. Ved kgl. resolution af rode Juli 1865 bemyndigedes Indredepartementet til at foranledige foretaget de forandringer i regulativet for Oslo hospitals sinds- sygeasyl, som asylets udvidelse maatte gjøre paakrævede eller hensigts- mæssige, og noget lignende skede senere med regulativet for Kriminal- asylet i Trondhjem. Ved kgl. resolution af 24de Januar 1895 blev der nemlig approberet et regulativ for det midlertidige Kriminalasyl, og da denne anstalt var bleven lovfæstet, udfærdigede Justitsdepartementet under ıste Juli 1898 et nyt regulativ for den. Regulativbestemmelsen om de nyoprettede asylers fuldkomne adskil- jelse fra alle andre indretninger har veeret gjort til gjenstand for en lig- nende baade mod lovstedets bogstav og aand stridende fortolkning, nemlig i Justitsdepartementets skrivelse af rode Marts 1891. Sammenhængen her- med er folgende: En komité, der behandlede spergsmaalet om anlæg af nye sygehuse for Kristiania by, havde foreslaaet at knytte et sindssygeasyl til disse an- leg og underlegge det samlede komplex samme administration. Den da- værende overlæge ved Kristiania sindssygeasyl PETER WiwcE!, der var tiltraadt naevnte komite, erklaerede sig uenig i dette forslag, »idet han i den vedtagne Plan for Sindssygeasylets Kombination med de ovrige Sygehuse maa se et Brud paa Sindssygelovens $ 1 — andet Passus — og dens § 3«*. I anledning af denne dissents indgav Kristiania magistrats 2den af- deling under ode Marts 189: gjennem stiftamtmanden i Kristiania en fore- 1 Han havde siden 1874 i en række skrivelser reist kravet paa et nyt sindssygeasyl or Kristiania by. 2 Se Kristiania bys repræsentantskabs forhandlinger for 25de Ma 1893 s. 3. 116 PAUL WINGE. M.-N. Ki: sporgsel til Justitsdepartementet og modtog under 2rde samme maaned fol- gende svar: Fra Den Kgl. norske Regjerings ustits- og Politi-Departement. g P Ianledning af den med Herr Stiftamtmandens Paategning af rite d. M. indkomne Forespørgsel fra Christiania Magistrats 2den Afdeling af ode næstfør meddeles herved, at Bestemmelserne i Lov af ı7de August 1848 om Sindssyges Behandling og Forpleining ikke antages at veere til Hinder for en saadan Ordning, at et eventuelt nyt Sindssygeasyl for Christiania Kommune udgjer en Del af et større Sygehuskomplex med fælles ekono- misk Overledelse, naar Asylet blot er beherig adskilt fra de evrige Syge- huse og ellers indrettes, drives og bestyres med lagttagelse af Forskrif- terne i ovennævnte Lovs ıste Kapitel. De med Herr Stiftamtmandens Skrivelse af 12te d. M. oversendte Kart over Lille Ullevold og Gjetemyren felger hermed tilbage. Kristiania rgde Marts 189r. A. Qvam. L. Esmarch. Vi maa erklære os aldeles enig i den af PETER WINGE hævdede op- fatning. Lovstedets ordlyd udelukker enhver anden forstaaelse; thi hvis asylet »udgjer en Del af et sterre Sygehuskomplex med en feelles okonomisk Overledelse«, da er det ikke fuldkommen adskilt fra alle andre indretninger, nemlig ikke fra den indretning, af hvilken det udgjer en del. Motiverne efterlader heller ingensomhelst tvil om, at man har havt for eie en institu- tionel og ikke blot en lokal adskillelse. Det forholder sig med Justitsdepartementets heromhandlede fortolkning paa samme maade som med den netop omtalte angaaende autorisationsbestem- melsen; den strider ikke blot mod selve lovtexten, men i lige hei grad mod lovens aand og hele system. Lovstedets bestemmelse om den absolute afsondring af de forskjellige kjen har, forsaavidt os bekjendt, ikke vaeret gjort til gjenstand for fortolk- ning; men den er ikke i alle tilfeelde bleven gjennemfert i praxis, og ad- ministrationens ansvar herfor er forringet derved, at man har kunnet paa- beraabe sig den omstaendighed, at lovgiveren her eiensynlig har brugt steer- kere udtryk, end han fuldt ud kan vedstaa. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. II7 Naar. man nemlig kræver, at afsondringen skal være »absolut«, er man nødt til ogsaa at forlange særegne anstalter for hvert kjon; og som det vil fremgaa af det s. 69 anforte, har Major selv gjort opmaerksom paa, at strenge krav til afsondringens effektivitet har betinget fordring paa egne anstalter for hvert kjen. At det hverken har vaeret Majors eller lovgiverens mening med den her behandlede bestemmelse at opstille en saadan fordring, fremgaar af motiverne og om muligt end tydeligere af planleggelsen af Gaustad asyl, som jo fra ferste stund af var bestemt til at optage sindssyge af begge kjon. Men om det end saaledes ikke kan have veeret lovgiverens mening at paabyde indrettelsen af egne anstalter for bvert kjon, maa man dog kunne gaa ud fra, at man har villet fordre særegne bygninger for mend og kvinder; og denne fordring blev ogsaa opfyldt ved opforelsen af Gaustad asyl. Naar imidlertid administrationen siden 1899 har tilladt opferelsen af nye asyler, hvor begge kjen er anbragte i samme bygning, kun adskilte ved en forseglet der, da kan dette neppe ansees som en lovens krav fyldestgjerende ordning. Paragraferne 2 og 3 er neie knyttede til S 1; naermest er de vel at opfatte som et udfyldende tillæg til denne. Vi skal forst omhandle $ 2. — For denne paragrafs vedkommende kan man ikke paavise et enkelt udenlandsk lovsted som forbilledet. Alle de fremmede love, der har tjent som mønstre for vor, har nemlig aabnet private personer adgang til paa visse betingelser at drive sindssygeanstalt; men disse betingelser er ikke ensartede i dem alle og ingen lig den norske. Paragrafens bestemmelse om autorisationen har heller intet ganske tilsva- rende 1 nogen af de heromhandlede fremmede love. Angaaende paragrafens sprog skal vi indskrænke os til at bemærke, at den hidtil har gaaet fri for de beskyldninger for uklarhed, der saa uretfærdigt har rammet næsten alle de øvrige bestemmelser i denne lov, som tvertimod vel havde fortjent at agtes som et monster paa klarhed og precision. Det er saaledes maaske ikke overfledigt at bemaerke, at ordet autorisation i denne paragraf betyder det samme som i § 1. Major udtaler i sine motiver angaaende den heromhandlede paragraf folgende: »ad $ 2. Ved de offentlige Asyler er det alene mod Efterladenhed, Ligegyldighed eller en uforsvarlig Haardhed og Vilkaarlighed fra de an- 118 PAUL WINGE. M.-N. Kl. satte Betjentes Side, at man skal sikkre sig ved en passende Control; i de private Asyler derimod, hvilke i Regelen alene oprettes for Fordelens Skyld, maa man desuden stadigen befrygte at de Syge kunne komme til at lide under en utilberlig Vindesyge fra Eierens Side. Der er her saa utallige Maader, hvorpaa en urigtig Fordeel kan søges, at næsten enhver tænkelig Kontrol bliver utilstrækkelig, hvor en saadan Tendens findes. Optagelse og Indsættelse af Patienter i upassende Tilfælde, deres Tilbage- holdelse over det passende og nødvendige Tidspunkt, Indskrænkning af Tjenerpersonalet ved Hjælp af en overdrevet Anvendelse af Tvangsmidler, Sammenpakken af mange Syge i snævre Rum, alt dette og Afknappen og Afkorten af næsten enhver Ting, som begrunder Patienternes Velvære, kan i Speculantens Haand blive et Middel til, paa de Syges Bekostning at erhverve sig en utilbørlig Fordeel. Dette er en Mangel, som: uafvendeligt klæber ved ethvert privat Asyl, og imod dens fordærvelige Følger maa man søge at sikkre sig paa enhver mulig Maade. Ligesom her Foran- staltningerne til Misbrug ere flere, maa ogsaa en større Garanti søges derimod, og denne kan alene findes i den Persons Indsigter, Karakter og Rygte, hvem man tillader Opførelsen af et saadant Asyl, og til hvis Vare- tægt man anbetroer saamange umyndige Medmenneskers Skjæbne.« I departementets foredrag gjordes ingen bemærkning ved $ 2, og propositionen er ogsaa enslydende med Majors forslag. Stortingskomi- téen havde heller intet at bemærke ved denne paragraf, og den fremkaldte heller ingen debat i noget af tingene, som begge enstemmigt vedtog den. Angaaende paragrafens fortolkning skal vi bemærke følgende: Motiverne til $ 1 viser, at Major nærmest har tænkt sig private sinds- sygeasyler oprettede for bemidlede patienter, og i de høie kurpenge har seet en garanti; men motiverne til $ 2 synes os at pege paa, at han ogsaa har havt for oie muligheden af, at der kunde blive spørgsmaal om at op- rette saadanne anstalter for fattige sindssyge. Paragraf 2 indeholder i ethvert fald intet forbud mod autorisation af private sindssygeasyler for fattige patienter. Heller ikke begrænser paragrafen kredsen af de personer, som kan erholde tilladelse til at oprette private sindssygeasyler, ligesaalidt som den stiller kompetencekrav til den private asyleier. Det ligger dog i sagens natur, at Kongen ikke kan betro det heromhandlede vigtige tillids- hverv til nogen, som ikke bør ansees værdig til denne hæder; saa meget mindre som motiverne direkte henviser til den garanti, som maa søges i eierens person. I almindelighed vil der vel blive stillet fordring paa, at den private asyleier skal være en psykiatrisk uddannet lægel. 1 Den franske ordonnance af 18de December 1839 opstiller som”den almindelige regel, at eieren af privat sindssygeanstalt skal vere „docteur en médecine“. DONNE TT. hl 1916. No. ı1. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 119 Der har været reist spergsmaal om, hvorvidt et aktieselskab kan til- lades at oprette et privat sindssygeasyl, hvilket maa besvares benægtende. Lovstedet forudsætter, som bemærket, at eieren skal være et menneske, i hvis moralske egenskaber man har en garanti — og at dette er meningen, siges jo ligefrem i motiverne. Lovgiveren kan da ikke formodes at have tænkt paa nogen anden juridisk person end en stiftelse og endnu mindre paa et aktieselskab. Hertil kommer, at formentlig ingen, paa den tid loven blev given, tænkte sig driften af saadanne indretninger som formaal for et aktieselskab. At overdrage retten til at drive et sindssygeasyl til et kommanditaktieselskab vilde vel forøvrigt være noget mindre betænkeligt end at give den til et almindeligt aktieselskab. Lovstedets løsning af autorisationsspørgsmaalet er meget interessant og henviser ogsaa til, at man har lagt vægt paa eierens personlighed. Lo- vens krav til asylernes ligestilling, for hvilket vi senere skal gjøre nær- mere rede, forudsætter, at ogsaa de private asyler, ligesom de offentlige, autoriseres som instituter; og følgelig kunde man ikke — saaledes som f. ex. den franske lov har gjort — neie sig med at meddele eieren auto- risation til at drive et privat sindssygeasyl. Det private asyl bestaar nem- lig, ligesom det offentlige, som et statsinstitut uanseet eierens vilje. Da nu Major i selve lovtexten vilde betone, at man i eierens person skal have en garanti, kom han ind paa den idé, at eierens navn skal nævnes i autorisationsdokumentet, og at autorisationen skal fornyes, naar asylet over- gaar til ny eier. Denne eiendommelige løsning vakte ingen modstand under lovforslagets behandling, og var ogsaa efter vor opfatning den heldigste, som kunde træffes. Paragraf 3 er en af lovens vigtigste bestemmelser. Den løser flere forskjellige grundspørgsmaal, fastslaar saaledes, at stillingerne som admini- strerende bestyrer og overlæge skal være forenede hos samme person, og at denne maa være læge, samt bestemmer, hvorledes asylbestyreren skal ansættes, og at et privat asyls eier kan antages som dets læge. Endelig fastsætter den ogsaa asylbestyrerens boligpligt. Det vil paa forhaand findes rimeligt, at alle disse forskjelligartede be- stemmelsers kilde ikke kan søges i en enkelt fremmed lov eller regulativ- bestemmelse, og saa er da heller ikke tilfælde. Angaaende bestemmelsen om, at asylets bestyrer og læge maa være samme person, skal vi henvise til; hvad vi ovenfor herom har bemærket. Vi har i vor fremstilling af sindssygepleiens udvikling udenfor Norge fra det store franske gjennembrud til midten af forrige aarhundrede omtalt, at allerede Esguirot i princippet hævdede den til grund for denne be- 120 PAUL WINGE. M.-N. KI. stemmelse liggende fordring, at den klart blev formuleret af Nostirz UND JÄNKENDORF, men først blev fuldt gjennemført af Jacopr i Siegburg, hvis exempel blev fulgt af en række andre tyske sindssygeanstalter. Angaaende kilden til paragrafens øvrige bestemmelser skal vi bemærke, at heller ikke denne er at søge i en enkelt fremmed lov- eller regulativ- bestemmelse, men i flere saadanne, hvilke dog alle har sit fælles udspring i den franske ordonnance af 18de December 1839. Denne anordning har to kapitler, nemlig: »Titre I Des établissements publics consacrés aux aliénés« samt »Titre II Des établissements privés consacrés aux aliénés«. Titre I art. 3 udtaler: »Les directeurs et les médecins en chef et adjoints seront nommés par notre ministre secrétaire d’Etat au département de l'intérieur, directement pour la première fois, et pour les vacances suivantes, sur une liste de trois candidats présentés par les préfets — — — Les directeurs, les médecins en chef et les médecins adjoints ne pourront être révoqués que par notre ministre de l'intérieur sur le rapport des préfets.» Art. 7 udtaler: »Le directeur — — — — — II résidera dans l'établissement !.« Efterat Titre II art. 18 blandt betingelserne for tilladelse til at drive en privat sindssygeanstalt har opstillet kravet paa, at eieren skal være »docteur en médecine« (altsaa dog med adgang til dispensation fra denne betin- gelse), udtaler $ 19, at hvis asyleieren ikke er »docteur en médecine«, maa han serge for, at hans anstalt erholder en skikket saadan. Artikkelen fort- sætter” derefter: »Ce médecin devra étre agréé par le préfet, qui pourra toujours le révoquer. Toutefois la révocation ne sera pas définitive, qu'au- tant qu'elle aura été approuvée par notre ministre de l'intérieur.« Angaaende kilderne til S 3 henviser vi forevrigt til, hvad vi ovenfor har anfert under vor omtale af de fremmede love. Om vor paragrafs sprog skal vi indskraenke os til at bemaerke: »Au- toriseret« betyder: »som har erholdt autorisation«, og ordet autorisation har her samme betydning som i de to foregaaende paragrafer; i alle tilfælde handles der om overdragelse af retten til at udfore en virksomhed, som man ikke uden saadan overdragelse lovlig vilde kunne udfere. At or- dene »specielt ‘dertil« er stillet foran »autoriseret«, maa være begrundet deri, at man har villet fremhaeve, at der her handles om en anden autori- sation end den, som er meddelt asylet som institut, samt betone (hvad der forøvrigt ligger i sagens natur) at det her gjælder en særlig autorisation til at drive det bestemte, navngivne asyl, og ikke en almindelig autorisation som asyllæge. 1 Fra denne bestemmelse aabner art. 10 adgang til dispensation. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 121 I sine motiver anforer Major: »ad S 3. Uden en egen Lege, hvis Tid og Kræfter udelukkende er indviet de Syges Behandling, i hvis Haand den everste Ledning af alle Tjenestens Grene er nedlagt, og paa hvem det hele Ansvar for Asylets Tilstand hviler, kan intet Helbredelses-Asyl for Sindssyge existere. Valget af en saadan Lege bliver derfor et sandt Livssporgsmaal for en saadan Indret- ning og neppe nogen anden Embedsmand maa indremmes en saa ubegraen- set og afgjorende Indflydelse paa alle sine Omgivelser. Men forat han skal kunne anbetroes en saadan Stilling, maa hans hele Liv være fuld- komment bundet til, og hans hele Virken og Interesse udeelt opoffret til Asylets Tjeneste. Da hans Indflydelse skal vaere uafbrudt, maa hans Neerveerelse ikke indskrænke sig til korte daglige Besøg, men den maa bestaae i en stadig Deltagelse i Asylets hele indre Liv. Ved de storre Asyler er en saadan Stilling af Lægen en Selvfelge, men de mindre be- staaende Asyler ville aldrig saaledes fuldkomment kunne disponere over en Læges Tid og Kræfter. Disse Indretningers Bestyrelse maa derimod forbindes med en af de paa Stedet ansatte Lagers Functioner. Derfor er det i hei Grad ønskeligt, at der ved Besættelsen af de Laegeembeder, hvor- med et Asyls Bestyrelse skal forbindes, tages Hensyn til at den Læge som skal udnævnes, specielt har beskjæftiget sig med Sindssygdommenes Stu- dium. Muligheden af at Landets nuvarende Asyler skulle kunne haeve sig over deres nuværende middelmaadige Tilstand, afhænger ganske af Ud- førbarheden af saadanne Arrangements. Thi skal Udvælgelsen som hidtil alene beroe paa, hvilken Læge Tilfældet bringer i Nærheden af Asylerne, eller hvem, en i denne Henseende ukyndig Commune-Bestyrelse hendelses- vis vælger, da vil man netop i det allervigtigste Punct komme til at savne enhver Garanti for Asylernes heldige Virksomhed. For Oieblikket har man vistnok saagodtsom intet Valg i denne Henseende, da Sindssygestudiet ligger udenfor næsten alle vore Lægers Kundskabssphære, men er først i Nærheden af Hovedstaden et Asyl oprettet, der, dels som practisk Lære- anstalt, træder i Forbindelse med Universitetet, deels ved at ansætte flere yngre Hjælpelæger kan tjene til at uddanne en Deel af de Studerende i denne Retning, da vil Forholdet snart forandre sig. Og selv om dette ikke skulde skee, da er vistnok en saadan Læges Virksomhed af en saa høi Vig- tighed, at man heller bør indkalde duelige Mænd fra Udlandet, end an- betroe saa vigtige Poster til Personer, som ere mindre skikkede til at be- styre dem.« Om $ 3 gjælder det samme som om $ 2 anført. Hverken departe- mentet eller stortingskomitéen gjorde nogen bemærkning ved Majors for- slag, som uden debat vedtoges af begge ting. 122 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Angaaende vort lovsteds fortolkning skal vi bemærke folgende: Det fremgaar efter vor opfatning af ovenstaaende, at hovedmotivet ved affattelsen af $ 3 var det, at sikre statens ledelse af sindssygeasylerne ved retten til at ansætte samtlige disse anstalters funktionærer. De over- ordnede skulde ansættes af statens centraladministration, de underord- nede af den af staten indsatte bestyrer. Analogien til denne ordning havde man i flere etater, f. ex. i fængselsvæsenet. Faengselsbygningerne tilhørte de forskjellige kommuner, der ogsaa afholdt udgifterne ved faengs- lernes drift, deri indbefattet den allervæsentligste del af lønningerne; me- dens derimod bestyrerne ansattes af statens centraladministration og den underordnede betjening af øvrigheden paa stedet. Denne ordning blev i det væsentlige fastholdt af fængselsloven af 13de Oktober 18571, der dog henlagde øvrighedens ansættelsesmyndighed til amtmaendene. -— Derimod var det ikke sindssygelovens hensigt at træffe bestemmelse om den form, i hvilken staten skulde udøve sin ansættelsesmyndighed; og af ieinespringende grunde kunde der heller ikke være tale om at lade loven træffe bestemmelse herom. For det første var det nemlig den- gang et omtvistet spørgsmaal, om anstalter, der optager voxne personer mod deres vilje — og erholder en udstrakt disciplinær myndighed over dem — bør bestyres af uafsættelige embedsmænd, et spørgsmaal, der blev praktisk i anledning af oprettelsen af Bodsfængslet, og som for dette fængsels vedkommende midlertidigt blev besvaret ved den kgl. resolution af 26de Mai 1849”, ved hvilken dets første direktør blev meddelt konsti- tution som embedsmand, For det andet — og det var vel-den vigtigste grund — var det et stærkt brud paa den bestaaende ordning at indsætte embedsmænd som bestyrere af indretninger, der eies af stiftelser, og kanske end mere fremmedartet at lade indretninger, der eies af private, bestyres af embedsmænd. Ved sindssygelovens udarbeidelse var det desuden et ikke uvigtigt hensyn at træffe en ordning, ved hvilken man ikke gik stiftelsernes gamle rettigheder og pligter nærmere end for formaalet aldeles nødvendigt, og man ønskede heller ikke at lægge det private initiativ for store hin- dringer iveien. Det var nødvendigt for gjennemførelsen af sindssygepleiens oryanisa- tion som en statssag at sikre staten ansættelsesmyndigheden; men det var ikke nødvendigt for dette formaal at kræve, at samtlige asylbestyrere skulde være embedsmænd og endnu mindre uafsættelige. 1 Angaaende fængslernes og de øvrige arrestlokalers udvikling se B. II s. 156 f. ? Overinspektorerne ved tugthusene var allerede tidligere besatte med konstituerede embedsmeend. 3 Se „Departements-Tidende“ 1849 s. 368, 383 og 401. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 123 Nu forlangte et af organisationens grundprincipper, — saaledes som vi senere nærmere skal søge paavist — at samtlige asyler skulde have den samme retsstilling og folgelig staa i det samme forhold til rigets overste medicinalbestyrelse, og til opretholdelse af dette princip var det nødvendigt i loven at optage en regel om asylbestyrernes ansættelse, som var gyldig for alle asyler, men som samtidig undlod at binde ansættelsesformen, og som følgelig aabnede centraladministrationen adgang til at vælge udnæv- nelse eller en anden form, alt eftersom man fandt det mest formaalstjenligt i hvert enkelt foreliggende tilfælde, Man maatte derfor forme $ 3 saaledes, at den gav et utvetydigt udtryk for den ordning, at samtlige asylbestyrere er statsfunktionærer, som virker i henhold til en kongelig fuldmagt, men samtidigt lod spørgsmaalet aabent om, hvorvidt denne fuldmagt skulde gives ved udnævnelse eller kon- stitution. Kongelig ansættelse ved beskikkelse var dengang endnu ikke bleven almindelig anvendt, saa det er naturligt, at man ikke har havt denne form for eie; men i ethvert fald rammes ogsaa den af lovstedet. Stillet overfor den heromhandlede opgave traf Major, som vanligt, søm- met paa hovedet. Naar man først var paa det rene med, at para- grafen skulde have det heromhandlede indhold, var det det eneste natur- lige at stille kravet paa autorisation for asylbestyreren, ligesom $$ 1 og 2 havde gjort det for institutet. Ved den valgte redaktion har lovstedet ogsaa efter vor mening opnaaet en idéel klarhed. Baade udnævnelse, konstitution og beskikkelse er jo autorisationsformer. I nødvendig konsekvents af denne redaktion kom der ikke ind i loven nogensomhelst anden bestemmelse om ansættelsen, og man fandt det heller ikke nødvendigt at indtage noget om, hvilken indflydelse asyleieren bør indrømmes paa autorisationens meddelelse eller tilbagekaldelse — noget som helt lagdes i Kongens haand. i At indtage i lovstedet en bestemmelse om, at Kongen kan tilbagekalde en kongelig konstitution eller beskikkelse, vilde have været overflødigt og upassende, og ikke mindre urimeligt vilde det have været i lovstedet at udtale, at en af Kongen ansat funktionær ikke kan afskediges af nogen anden autoritet end Kongen. Paragraf 3 omfatter altsaa tre forskjelligartede, men alle meget vigtige momenter, nemlig for det første fastsættelsen af princippet om, at asylets læge skal være dets administrerende direktør, for det andet bestemmelsen om, at denne funktionær skal være statens tjenestemand, ansat af Kongen, og tor det tredje ordningen af asylbestyrerens boligpligt. Det vilde efter vor opfatning have været bedre, om hvert enkelt af disse tre momenter havde været formuleret i en selvstændig paragraf; men vi kan ikke indrømme, at 124 PAUL WINGE. M.-N. Kl. den omsteendighed, at de er indarbeidede i en enkelt paragraf, afstedkom- mer nogen uklarhed angaaende paragrafens mening. Vi har tidligere (B. I s. 243 f.) omtalt, hvorledes samtlige organisa- tionsdokumenter for de i 1849 bestaaende sindssygeasyler blev udarbeidede under Mayors medvirkning, og at de alle respekterede sindssygeloven 1 ethvert punkt; specielt har vi fremhævet, at asylbestyrerne i samtlige dokumenter blev autoriserede af Kongen. Vi har som exempel ordlydende indtaget den kgl. resolution, ved hvilken Kristiania sindssygeasyl blev organiseret, af hvilken det fremgaar, at cand. med. PETER WincE blev autoriseret som bestyrer, og at den af kommunen for ham bevilgede løn blev approberet, i samme organisationsdokument !. Ingen af asylbestyrerne blev dengang meddelt noget andet ansættelses- dokument end den ved kgl. resolution givne autorisation. Som s. 86 om- talt blev bestyreren for Gaustad sindssygeasyl i 1855 udnævnt som embeds- mand med titelen direktør, og denne autorisationsform blev ogsaa benyttet ved ansættelsen af bestyrerne for de sindssygeasyler, som senere blev op- rettede for statskassens regning med undtagelse af Kriminalasylets, som ved kgl. resol. af 17de August 1901 blev konstitueret som embeds- mand. De ovrige asylbestyrere blev autoriserede som asylbestyrere ved kgl. resolution. Vi har ligeledes tidligere (navnlig B. I s. 149—162) omtalt, hvorledes administrationen allerede i Majors sidste tid begyndte at tilsidesætte sinds- sygeloven, og hvorledes efterhaanden denne lovs fundamentale bestemmel- ser blev opgivne i praxis, skjønt loven formelt forblev uforandret. Trods disse mange brud paa loven blev imidlertid $ 3 respekteret ligetil 1891. Ganske uden varsel om, at denne herlighed var i fare, forblev man dog ikke saa længe. I 1875 havde nemlig asyllæge T. W. Monn indsendt an- søgning om afsked fra sin stilling som bestyrer af Rosenbergs private sindssygeasyl, og under 2den Juli's. a. svarede Indredepartementet, at det »ikke anser nogen Tilbagekaldelse af den ham naadigst meddelte Autorisa- tion som Bestyrer fornøden, forat han kan fratræde Posten«. Det varede dog endnu en tid, før varslet efterfulgtes af noget slag, og selv efterat dette var faldt, var departementet vaklende. Under 24de August 1891 lod nemlig Jéstitsdepartátiente: udgaa en skrivelse til kontrolkommissionerne for de kommunale og private sinds- sygeasyler, ved hvilken kommissionen bemyndiges til at tillade bestyreren at vaere fravaerende fra asylet i indtil 8 dage. Om den meddelte tjeneste- 1 Peter Winge har fortalt mig, at Major til ham har udtalt, at bestemmelsen i $ 3 om, at asylbestyreren er en kongelig statsfunktionær, er en af lovens vigtigste, samt at han (Winge) aldrig havde næret tvil om, at han som asylbestyrer var ansat af Kongen. 1916. No. rr. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 125 frihed skulde dog departementet underrettes, og ved spergsmaal om lzen- gere permission skulde sagen i betimelig tid forud forelægges for departe- mentet. Kontrolkommissionen og departementet — men ikke asyleieren — anerkjendtes altsaa som den myndighed, der har retten til at meddele permission. Dengang havde imidlertid departementet allerede foretaget det formelle brud paa loven. Hermed er sammenhængen folgende: Bergens kommune var allerede før sindssygelovens emanation kommen i besiddelse af stiftelsen »Bergens Sygehus« og derigjennem ogsaa af dennes dolhus »Mentalsygehuset«. Ved kgl. resolution af 15de September 1851 approberedes regulativ for denne indretning, og ved kgl. resolution af 3ote September 1882 approberedes istedenfor dette regulativ et nyt, idet indretningen samtidigt omdøbtes til »Bergens bys sindssygeasyl«. Ingen af disse regulativer har nogen bestemmelse om asylbestyrerens an- sættelse. Det sidste af dem siger kun: »Asylet bliver bestyret af en examineret Læge.« Asylet blev i 189r flyttet til et nyopført anlæg paa Neevengaarden, og ved kgl. resol. af 31te Marts 1891 blev der approberet et nyt re- gulativ for samme. Ved dette regulativ blev der gjort nye brud paa sinds- sygeloven af vidtrækkende konsekventser. Dets kap. I $$ 2 og 3 er nemlig saalydende: § 2. Asylets økonomiske Overbestyrelse tilkommer Bergens Kommune- bestyrelse, der gjennem en af Bergens Magistrat og Formandskab valgt Tilsynskomite paa 3 Medlemmer fører den fornødne Kontrol paa Kommu- nens Vegne. $ 3. Asylet bestyres af en Overlæge, der ved Sygebehandlingen bistaaes af en Reservelæge, ved Bestyrelsen forøvrigt af en Forvalter og en Kasserer. Overlægen ansættes af Magistraten og Formandskabet under Forbehold af, at kongelig Approbation erholdes paa hans Valg overensstemmende med Lov om Sindssygevæsenet af 17de August 1848 $ 3. Mellem Asylet og Overlægen gjælder en gjensidig Opsigelse af 6 Maaneder. Det er indlysende og iøinespringende, at disse regulativbestemmelser staar i principiel strid med sindssygeloven. Loven kjender ingen institution som den i regulativet omtalte »Tilsynskomite« ligesaalidt som nogen kom- munal »økonomisk Overbestyrelse« af et sindssygeasyl; og asylbestyrerens ansættelses- og opsigelsesvilkaar er grundforskjellige fra dem, som loven fastsætter. At man har kunnet driste sig til at citere sindssygeloven (der 126 PAUL WINGE. M.-N. Kl. ovenikjobet er givet en urigtig titel) i denne sammenhaeng — er meget karakteristisk for departementets mangel paa respekt for denne lov. Det bergenske regulativ tjente som monster for Akershus amts sinds- sygeasyl i Asker, hvis regulativ blev approberet ved kgl. resolution af 1ste Oktober 1904. Dette regulativ har i kap. I §§ 2 og 4 bestemmelser af lignende indhold som de ovencit. bergenske. Kap. I § 4 er saalydende: »Asylet bestyres af en direkter, der som enelæge forestaar de syges behandling. Ved bestyrelsen forevrigt bistaaes han af en forvalter. — Di- rekteren ansættes af amtmanden i forening med den økonomiske tilsynskomite under forbehold af, at kgl. approbation erholdes paa hans valg overensstem- mende med lov om sindssygeveesenet af 17de august 1848 § 3. Mellem asylet og direktøren gjælder en gjensidig opsigelse af 6 maaneder.« Da der paa den tid, d.t heiomhandlede regulativ udkom, var under udarbeidelse nye regulativer for Kristiania kommunale sindssygeasyler, blev der endelig fra psykiatrisk hold protesteret mod disse lovstridige regulativ- bestemmelser. Der skede en underhaands henvendelse til departementet, og denne blev paaagtet. Ved Den norske regjerings resolution af gde Juni 1905 »bifaldtes« regulativ vedkommende Kristiania kommunale sindssygeasyl i Asker (Dike- mark sindssygeasyl) og i dette optoges ingen bestemmelse om nogen til- synskomité eller om asylbestyrerens ansættelse. Heller ikke i det ved Den norske regjerings resolution af 6te Juli 1905 approberede regulativ for Kristiania sindssygeasyl i Kristiania (Kvindeasylet) optoges nogen saadan bestemmelse; dog heder det i dette regulativ A § 2: »Ved asyslet ansættes a) en bestyrer og enelege. bed) €) samt i B S rr (tjenestereglementets instrux for bestyreren): » Mellem ham og kommunen gjælder 6 maaneders opsigelse.« Ved dette asyls nedlæggelse sommeren 1908 overflyttedes dets pati- enter til Kristiania sindssygeasyl i Asker, og ved kgl. resolution af 25de Juli 1908 bifaldtes et nyt regulativ for dette asyl. Men heller ikke dette optog nogen bestemmelse om asylbestyrerens ansættelse; derimod ind- sattes 1 $ 1 i instruxen for direktøren (!) en bestemmelse om, at en kommu- nal komité skal føre kontrol med asylets huslige og økonomiske anliggender. Imidlertid blev der fra 1907 oprettet flere amtsasyler, i hvis regulati- ver der blev indtaget bestemmelser svarende til de for Akershus amts asyl citeredel, og der komponeredes vedblivende parafraser over dette thema. Ved kgl. resol. af 25de Juli 1913 approberedes et regulativ PP irs Ballast 10; ^» a CS A 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 127 for Romsdals amts sindssygeasyl paa Opdel, som har bestemmelsen om asylets okonomiske overbestyrelse, men en ny regel om asylbestyrerens anseettelsesvilkaar. I regulativets kap. 2 § r heder det nemlig: »Direk- teren ansættes av amtmanden i forening med tilsynsnaevnden, efterat Me- dicinaldirektorens betænkning er indhentet, og autoriseres av kongen. Mellem direktøren og asylet gjelder 6 maaneders gjensidige opsigelse. — — —« Henvisningen til sindssygeloven er sloifet. Denne funktionær er altsaa ifølge regulativet ansat af amtet og autori- seret af kongen og kan opsiges af asylet med 6 maaneders frist (! !). Ved kgl. resolution af 3ote August 1913 approberedes regulativ for Stav- anger amts sindssygeasyl paa Dale, hvilket har de samme bestemmelser, som gjælder for Opdøl. Ved begge disse asyler har lægen ret til en aarlig ferie i 4 uger med fri vikar. Ved kgl. resolution af 25de April 1913 approberedes et nyt regulativ for Oslo hospitals sindssygeasyl istedenfor det gamle regulativ af 7de Marts 1851. Det nye regulativs $ 7 er saalydende: » Asylet bestyres av en i eller i nærheten av samme boende læge, der ansættes med 3 maaneders gjensidig opsigelse av hospitalets inspektion med stiftsdirektionens, samtykke. « Endelig er der ved kgl. resol. af ı7de Oktober 1914 approberet et nyt regulativ for Bratsberg amts sindssygeasyl. Dette regulativs kap. ı § 2 gjør amtstinget til asylets økonomiske overstyre og har i kap. 3 $ 28 følgende bestemmelse: — »Direktøren ansættes af amtsutvalget under for- behold af kongelig autorisation overensstemmende med $ 3 i lov af 17de august 1848. Mellem direktøren og vedkommende myndigheter gjælder 6 må- neders gjensidig opsigelse. — Han har ret til en årlig ferie paa 3 uker efter avtale med kontrolkommissionen, som med departementets godkjendelse ordner det fornødne med asylets styre under fraværet. Forøvrig kan han med kontrolkommissionens og amtmandens samtykke være borte fra asylet indtil en uke. Om længere permission må han gjennem kontrolkommission og amtmand søke departementet.« Grunden til, at der i bestemmelsen om den gjensidige opsigelse er indsat ordene »vedkommende myndigheter«, er den, at man herved har villet bestemme, at direktøren ikke kan opsiges uden Kongens samtykke. Bestyrerne af de kommunale og private asyler har altid været auto- riserede, selv hvor regulativerne indeholder bestemmelse om, at ansættelsen skal gives kgl. approbation !. 1 Jfr, Medicinaldirektorens skrivelse af 4de Sept. 1914, indtaget i , Tidsskrift for den norske lægeforening" 1916 s. 114 f. 128 PAUL WINGE. M.-N. KI. AV. S 4. S ethvert Sindsjyaeasyl jtal ber drages Omjorg for, at Patienterne funne fore et jeljfabeligt Samliv og jtadigen funne Iysjeljettes. Gndejperren i eenjomt Berelje eller mefanijfe Tvangsmidler maa fun anvendes i fortere Tid, og naar de Syges Tiljtand gjør det uundgaaeligt nødvendigt. Legemlig Revjelfe maa iffe finde Sted. § 5. S ethvert Sindsiygeajyl jtal føres en Perjonalprotocol og en Behandlingsprotocol. I den forite, hvori et Gremplar af nærværende Lov jfal vere indheftet, antegnes ved enhver Pa- tients Modtagelie dennes fulde Navn, Alder, Fodeited, Levevei og Soriorgelieshjem, ligejom ogfaa den Perjons Navn, efter bois Sorlangende den Syge optages i Afylet. Inden 8 Dage efter Modtagelien jfal en moiagtig Sejfrivelje over Patientens Le- gems- og Sjels-Tiljtand og jenere be Forandringer, jon beri maatte indtræde, indføres i Denne Protocol. Ligeledes bliver i jamme at indføre Dagen, naar nogen Syg afgaaer ved Døden, med Forflaring om dennes jandiynlige Aarjag; Dagen, naar Nogen udjfrives, famt den Verjons Navn, efter hvis Forlan- gende llojfriveljen foregaaer; Grunden, hvorfor og Tiljtanden, hvori Patienten forlader Afylet, og endelig, berjom bet er mu- ligt, hans tilfommende Dpholdsiteod. 3 Behandlingsprotocollen anføres enhver Patient, fom har været underfajtet Indejpærren i eenjomt Berelje eller mefa- nijfe Tvangsmidler, med tilfoiet Forflaring om Grunden, hvor- for og Tiden, hvori deslige Forholdsregler have været bragte i Anvendelje. Ligeledes anføres, hvor mange Patienter der dag- ligen have været bejfjeitigebe, jamt Maaden, hvorpaa dette er feet. Disfe Protocoller, ber ffulle vere autorijerede af vedfom- mende Overpvrighed, fremlægges ved hver Sijitation for Con- trolcommisjairerne, jom Doer Gang forjyne dem med deres Underjfrift, efterat de Anmerfninger, Hvortil PBifitationen maatte have givet Anledning, ere indførte. 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 129 § 6. Lægen overjender hver tredie Maaned Crtracter af disje Pro- tocoller, med 9(fifrift af de deri gjorte Anmerfninger, famt ved hvert Mars Udgang en Generalberetning om Nijylets Sirfjomfeb til vedfommende Controlcommisfion, ber har at indjendedemtil Rigets gverjte Medicinalbeityrelje, jamt at ledjage General- beretningen med en Dverjigt over Ajylets veconomijfe og mate- rielle Diljtand. Bestemmelsen i $ 4! vilde maaske efter sit indhold have fundet en naturligere plads i et regulativ end i en lov. Ingen af de fremmede sinds- sygelove, der tilherer samme epoke som vor, har nogen enkelt paragraf af tilsvarende indhold; og heller ikke noget af de til nogen af disse love knyttede regulativer har en bestemmelse af samme indhold som $ 4. Man kan saaledes ikke i nogen fremmed lovgivning finde kilderne til denne lov- paragraf, og Major oplyser ogsaa selv i sine motiver — saaledes som strax skal anfores —, at han ikke har ideen til denne paragraf fra nogen udenlandsk lov, men nærmest fra en engelsk kommissionsrapport. Paragrafens bestemmelser er imidlertid af betydenhed og var af endnu langt større vigtighed paa den tid, da loven udkom. Det er saaledes forstaae- ligt, at Mayor ikke vilde noie sig med en regulativbestemmelse, men have de herhenherende forskrifter fastslaaede ved lov. Hvad angaar paragrafens sprog, vil man bemaerke, at den benytter noget svævende udtryk, hvilket forøvrigt er en naturlig folge af dens noget upræcise indhold. Hertil kommer vi strax nærmere tilbage. Mayor udtaler i sine motiver følgende: »ad $ 4. Det er allerede paa flere Steder fremhævet, at en fortsat Arbeidsvirksomhed og det dermed forbundne selskabelige Samliv er et af de vigtigste Midler ved Sindssygdommenes Behandling. Det vilde derfor være en stor Mangel om Lovgivningen ikke paabød og udtrykkeligt ind- skjærpede dens Indførelse og Overholdelse. Det kan maaske synes som om man her vil foreskrive Lægen de Midler, han skal anvende, medens man dog ellers overlader dette fuldkommen til hans egen Indsigt. Men man maa ikke her forglemme, at om end Sindssygdommene i ligesaa fuldt Maal som de legemlige Affectioner, henhøre under Lægevidenskabens Om- raade, og i ligesaa hei Grad gjøre Fordring paa det samme Læge-Appa- rats Anvendelse, er dog Stillingen mellem Patienterne og Lægen aldeles forskjellig i disse forskjellige Tilfælde. Et Individ som lider af en legem- 1 Ifølge lov af gote April 1898 om Kriminalasylet er sindssygelovens $ 4 ikke anvendelig , overfor dette asyls patienter. Herom mere nedenfor, Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. J 130 PAUL WINGE. M.-N. Kl. lig Sygdom er i Almindelighed istand til selv at indsee og varetage sit Tarv. Han kan selv vælge sin Læge, og i det Tilfælde at han er mis- fornoiet med den enes Fremgangsmaade, staaer det ham frit for at hen- vende sig til en anden. Anderledes er det med de Sindssyge, disse be- reves forst den personlige Frihed, og dette skeer ligesaa ofte af Hensyn til Samfundets Ro og Sikkerhed som af Omsorg for Patienternes eget Vel- veere, derefter overgives de af den offentlige Myndighed, i Almindelighed mod egen Villie og eget Ønske, til en bestemt Mands Omsorg og Be- handling, og af dennes Beskaffenhed bliver da hele deres fremtidige Livs Skjæbne afhængig. Under disse Omstændigheder er det ikke alene rigtigt men nedvendigt at den offentlige Myndighed paabyder og fordrer, at i Be- handlingen af saadanne Patienter, den Methode og de Midler, som Viden- skab og Erfaring med Sikkerhed kunne opstille som Grundlaget for en rigtig Behandlingsmaade, blive bragte i Anvendelse og befulgte. Man maa ogsaa her stedse erindre, at omendskjent en saadan Arbeidsvirksomhed ved Behandlingen af Sindssyge er fuldkommen uundveerlig, udfordres dog en hoi Grad af Udholdenhed og Indsigt fra Bestyreisens og Opsynsperso- nalets Side for at overholde en saadan Tilstand blandt disse Patienter. Uendeligt mageligere var det gamle Dolhuus-Regime, hvoraf Lediggang, Indespzerren og Tvang dannede Hovedbestanddelene, og derfor aabenbarer ogsaa Ligegyldighed og Efterladenhed sig i Sindssyge-Asylerne som en Tilbageskriden til disse gamle sørgelige Forholde. Dette gjælder især om Tvangsmidlerne, thi Graden og Udstraekningen, hvori disse bringes i An- vendelse, kunne ansees som en sikker Maalestok for det humane og viden- skabelige Udviklingstrin af et Sindssygeasyls Ledning og Bestyrelse. Den Tid er ikke meget fjærn, da man ansaa Baand ag Leenker, Treedehjul, Svingmaskiner, Korsfeestelses-Apparater og andre lignende Martermaskiner, for uundværlige Reqvisita i et Locale for Sindssyge, og Slag og legemlige Revselser for nødvendige Corrections-Midler mod saadanne Patienter. Nu er alt dette forviist fra ethvert bedre Asyl, og selv de mildeste Arter af legemlige Tvangsmidler bringes kun i Anvendelse i yderst sjeldne Tilfælde. Ja i England findes Asyler for indtil 1000 Syge, hvori ingen Art af le- gemlig Tvang nogensinde benyttes Folgende Sted af den forhen citerede Report beviser dette!. De Tilfælde, hvori mechaniske Tvangsmidler bringes i Anvendelse. i de offentlige Asyler ere meget sjeldne. Selv i private Hospitaler er Anvendelsen af Tvang en Undtagelse fra den almindelige Behandlingsmaade, som forkaster den; og Beskaffenheden af Tvangsmid- lerne er saadan, at de saalidet som muligt smerte eller opirre Patienterne. 1 Further Report of the Commissioners in lunacy etc. Pag. 109. 131 1916. No. Tr: LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. De massive Stænger, Ringe og Lænker af Jern, som forhen vare i Brug, findes ikke længere. Længe fortsat Tvang er ikke tilladt. Mechanisk Tvang er neppe nogetsteds tilladt, medmindre den er paabudet af den ansatte Læge, som selv er paalagt ved en Parliaments-Act, hver Uge at anføre i en dertil ind- rettet Journal, Navnet paa enhver Patient, som har været underkastet Tvangs- midler eller Afspærren i eensomt Rum, samt Midlerne hvorved den anførte Tvang er effectueret. Ved en senere Act har desuden denne Bestemmelse mod- taget en betydelig Forbedring, da det deri tillige er paabudet at anføre Længden af Tiden, hvori disse Midler ere bragte i Anvendelse. Denne Journal skal forelægges Commissærerne eller Dommerne hvergang de visitere Hospita- lerne, hvilket skal skee mindst sex Gange om Aaret eller oftere, saafremt der er nogen Grund til at formode at en upassende Tvang der bringes i An- vendelse. Saaledes ere Garantierne, mod at sindssyge Patienter blive under- kastede en haard og unødvendig Tvang, mod Grusomhed, Indfald og Ca- priser af Tilsynspersonalet, blevne forøgede, og Mulighederne af Misbrug formindskede til et lidet Antal.« Det er umuligt at føre et bedre Beviis, end denne Commissionærernes Erklæring, for Nytten og Nødvendigheden af de i denne $ indførte Bestemmelser. Denne Erklæring viser os de prac- tiske Resultater af lignende Lovbud, efter at de have staaet i Kraft i mere end 20 Aar, og de Erfaringer hvorpaa den er bygget er indsamlet ved i Aarets (1846) Løb at besøge 409 forskjellige Asyler og 17,749 deri for- pleiede Sindssyge.« Majors forslag til denne paragraf fremkaldte ingen bemærkning, hver- ken af departementet eller stortingskomitéen, ligesaalidt som den vakte nogen diskussion i Stortinget. Den blev enstemmigt vedtagen af begge ting. Fortolkningen af $ 4 volder vanskeligheder, og det ingenlunde blot ad usum delphini fabrikerede, men fuldt virkelige, i stoffets art begrundede, tvilsmaal. Paragrafen maa læses i sammenhæng med $ 5 2det led om, hvad der skal anføres i behandlingsprotokollen, samt $ 6 ıste sats om de fjerding- aarlige extrakter, Hvad forstaaes ved udtrykket »Indespærren i eensomt Værelse«, og hvor meget ligger der i betingelsen om, at denne indespærren — ligesom tvangsmidlerne — kun maa anvendes i kortere tid, og naar de syges til- stand gjør det uundgaaeligt nødvendigt? Hvad forstaar lovstedet ved »Tvangsmidler« og ved tilføjelsen »me- kaniske«? Hvormeget forlanges der i bestemmelsen om, at der i behand- lingsprotokollen skal anføres en forklaring om »Grunden, hvorfor og Tiden, hvori deslige Forholdsregler have været bragte i Anvendelse«, og hvad skal altsaa vedkommende extrakter indeholde herom? 132 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Disse spergsmaal har vakt tvil helt siden sindssygelovens ældste tid; men de har, saavidt vides, ikke foranlediget nogen redegjerelse af Major. Det fremgaar med al ønskelig tydelighed af motiverne, at Major var en begeistret tilhanger af de idéer, som ligger til grund for No-restraint-syste- met, samtidig som han var fuldt klar over, at man ikke paa hans tid helt kunde undvære indespærring og andre tvangsmidler i vore sindssygeasyler. Den fulde gjennemforelse af ConoLLys program maatte derfor blive en fremtidssag, som ikke kunde forceres frem ved en lovbestemmelse. Efter- som dette program gik sin seiersgang gjennem alle kulturlande, blev imidlertid anvendelsen af tvangsmidlerne — indespærringen indbefattet — stadig sjeldnere i gode asyler!; og da man fik surveillancesale, muliggjordes naturligvis i langt heiere grad end tidligere tvangens indskrænkning. Men som vis. 38 har udviklet, er ogsaa i vor tid en fuldsteendig afskaffelse af al tvang i sindssygepleien umulig, og forsøg paa en fuldstændig gjennemforelse af en tvangsfri behandling vilde ligesaalidt være til gavn for de sindssyge som for samfundet. Heraf havde nu ogsaa alle rolig tænkende sindssygelæger en mere eller mindre stærk følelse, hvilket gav sig udslag i en vis tilbøielig- hed til at undgaa betegnelsen tvang paa forholdsregler, som med rette burde kaldes saa. Hos os fik denne tendents et eiendommeligt udslag i en besyn- derlig fortolkning af sindssygelovens udtryk »Indespærren«. Efter denne sprogbrug skulde der ikke foreligge »Indespærren«, naar hensigten med at lukke patienten inde var den at forskaffe ham ro og velvære, men kun naar denne forholdsregel iværksattes til bedste for omgivelserne. I skrivelse af rite Oktober 1871 støttede Indredepartementet denne lovfortolkning. Med denne skrivelse udfærdigede nemlig departementet et nyt schema for extrakterne af behandlingsprotokollen, forsaavidt angaar anvendelsen af tvangsmidlerne, og paa dette schema tilføjedes følgende note: »Som Indespærring opføres kun de Tilfælde, hvor den syge holdes indelukket til bedste for Omgivelserne, hvor altsaa Asylet ved Indelukningen værger sig mod den syges skadelige Handlinger, derimod ikke hvor Ophold i Eneværelse finder Sted for at forskaffe den syge Ro og Velvære.« — I samme skrivelse paabød departementet, at der fra samme Tid> skulde gjennemferes tilsvarende forandringer i selve behandlingsprotokollens schema. Det synes os besynderligt, at departementet kunde være uopmærksom paa, at den her opstillede sondring ikke blot strider imod sindssygelovens ord og mening, men ogsaa er ganske ugjennemførlig i praxis. I de fleste tilfælde er nemlig indespærringen begrundet i begge de nævnte hensyn, 1 Se Dar: Reiseberetning i „Norsk Mag. f. Lægev." R. III B. 4 (1874) s. 673. 9 ^ Begyndelsen af 1872. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 OSV. 133 og i regelen vil det vaere umuligt at afgjore sporgsmaalet om, hvilket af disse har været det overveiende; i ethvert fald vil svaret bero paa et temmelig vilkaarligt skjøn. Det viste sig da ogsaa, at de forskjellige asy- lers opgaver over de anvendte indespærringer var i den grad afvigende, at det ikke lod sig forklare uden ved at antage, at de forskjellige asyl- bestyrere havde en heist forskjellig opfatning af de forhold, som havde begrundet den heromhandlede forholdsregel. De indkomne, extrakter havde derfor i dette punkt ligesaalidt nogen betydenhed som kontrolmiddel som nogen interesse for statistikken. Medicinaldirektøren søgte da ved en rundskrivelse af 18de December 1905 at faa sagen bragt i en bedre gjænge, og han bilagde denne skri- velse et nyt schema for de paagjældende extrakter, hvilket han tillod benyttet istedetfor schemaet af rite Oktober 1871, naar en tilsvarende forandring i behandlingsprotokollens schema samtidigt blev foretagen. Skrivelsen udtaler: »— — — — — — — Det har imidlertid mere og mere vist sig, at bedømmelsen af, hvad der bliver at opføre som indespærring og som mekaniske tvangsmidler, varierer stærkt, og at navnlig den ved indedepartementets skr. af rite oktbr. 1871 givne begrænsning af begrebet »indespærring i ensomt værelse«, som findes angiven paa det ved samme skr. autoriserede schema, opfattes meget forskjellig ved de for- skjellige asyler. Overhovedet har erfaring godtgjort, at en skarp og kon- sekvent skjelnen mellem de tilfælde, hvori isolation anvendes af hensyn til den syge selv og dem, hvor den anvendes af hensyn til hans omgivelser, ikke lader sig gjennemfore, idet i de fleste tilfælde begge disse hensyn gjør sig gjældende. Efter konference med justitsdepartementet skal jeg derfor henstille, at der under »indespærring i ensomt værelse« eller, som det herefter fore- slaaes benævnt, »isolation« fra ıste januar 1906 opføres ethvert tilfælde, hvor en syg om dagen holdes alene i et værelse, hvis dør ikke af den syge indenfra kan aabnes!. Under »mekaniske tvangsmidler« bør foruden 1 ,Indespærren“ og „isolation“ er ikke det samme, og det bliver det heller ikke derved, at man begrænser betydningen af s. ,indespærren“ ved tilføjelsen af udtrykket ,i en- somt værelse", V. indespærre er sammensat af adv. , inde" og v. ,spærre" (græsk ozaodooc, germ. sparjan, tysk sperren, norsk sperra), der er afledet af s. sparre: tverbjelke. Den indo- europæiske rod er spher, hvis grundbetydning antagelig er: klove (jfr. norsk spjerra : splitte, rive itu) V. spærre betyder saaledes egentlig: sætte bom for, ved mekanisk middel hindre adgangen til og fra et sted. Ved sammensætning med adv. ,inde" ud. trykkes, at det betreffende sted er et lukket rum, f. ex. et værelse. Udtrykket ,ensomt værelse“ er mindre godt, da adj. ensom (norsk: einsaman, tysk einsam) betyder: som er uden selskab, staar alene for sig, f. ex. ,en ensom person“, „et ensomt hus“. ,Ensomt værelse" betyder følgelig egentlig et værelse, som ligger for sig, adskilt fra de andre, og udsiger altsaa intet om, hvorvidt det optager en eller 134 PAUL WINGE. M.-N. Kl. tvangstroie ogsaa opføres enhver anvendelse af andre indretninger, der hindrer eller indskrænker den syges bevægelser, f. ex. ankel- og albue- baand og lignende. Til brug ved indsendelsen af de kvartalsvise og aarlige uddrag vil det nu brugelige, ved indredepartementets ovenfor nævnte skr. autoriserede schema, om ønskes kunne ombyttes med et schema, overensstemmende med det vedlagte udkast. Isaafald bør en tilsvarende forandring foretages i selve behandlingsprotokollens schema.« Med opgivelsen af schemaet af rite Oktober 1871 led man visselig intet tab; men med indrømmelsen heraf er det ikke medgivet, at medicinal- direktøren ved udfærdigelsen af det nye schema løste den særdeles vanske- lige opgave, han her havde stillet sig. Indførelsen af ordet »isolation« var, som netop bemærket, ikke formelt berettiget, og det bragte efter vor op- fatning heller ingen reel forbedring. Endelig var den uberettiget, fordi ordet »isolation« (»isolering«) under den europæiske diskussion om nødvendigheden af lov om sindssyges behandling og forpleining altid (ogsaa af Major) var brugt om selve indlæggelsen i sindssygeasyl. Naar en patient holdes inde- lukket i et værelse, er dette ligemeget indespærring, hvad enten det sker om dagen eller om natten, ligesaavist som det er indespærring, ganske uanseet hvad der er hensigten med indelukningen, om denne er at skaffe patienten ro eller andre fred. Dog skal det indrømmes, at den nye regel paa dette punkt er lettere praktisk gjennemførlig end den gamle. Betydelig ugreiere er ialfald skrivelsens forklaring om, hvad der skal forstaaes ved »mekani- ske tvangsmidler«. Ganske vist kan der ikke være tvil om, at baade tvangs- troie og ankel- eller albuebaand er mekaniske tvangsmidler, dette synes endog saa klart, at det neppe var uomgjængelig nødvendigt at oplyse derom: men hvad menes med lignende »indretninger, der hindrer eller indskrænker den syges bevægelser« ? flere. Man bruger dog ogsaa udtryk som ,ensomt fængsel”, ,ensom celle“, hvorved betegnes opholdsrum, i hvilket der kun hensidder én person, og det er selvfølgelig dette mindre gode udtryk, som sindssygeloven har accepteret i $ 4. Bestemmelsen paabyder altsaa, at man ikke maa indespærre en enkelt syg i et værelse for ham alene, med- mindre lovens betingelser for, at dette kan ske, er opfyldte. Om hensigten med inde- spærringen udtaler derimod loven intet andet, end at den syges tilstand skal gjøre denne foranstaltning uundgaaelig nødvendig. S. „isolation“ er optaget fra fransk, hvor det gjennem italiensk er indkommet fra latin: znsulatus, omflydt som en e. LiTTRÉ oversætter s. „isolation“ med „action d’isoler“ og v. „isoler“ med „separer de tous les cotés“. I ordet isolation ligger saaledes ingen betydning af ,indespzrring“. Man kan jo meget vel leve isoleret paa en ø uden at vere indespærret, Oversættelsen af s. ,indespærring“ med „isolation“ er saaledes urigtig ; og det er saalangt fra, at man ved dette ordombytte opnaar nogen større klarhed, at man derved tvertimod yderligere fordunkler lovstedets mening. —" 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 135 Er et badekar en saadan indretning, selv om dette ikke er forsynet med baand, laag eller ramme, saa man maa benytte folkehjælp for at tvinge patienten til at holde sig i ro i karret. Hindres eller indskrænkes ikke den syges bevægelser saavel ved karret som ved sygepleierens ordre og manu- elle indgreb? Er en næringssonde et mekanisk tvangsmiddel? Selve fodringen er som regel en tvangsforanstaltning, og skal denne operation udføres, kan man ikke, medens den staar paa, undgaa at hindre eller ind- skrænke den syges bevægelser. Om man herunder binder patientens hænder eller man lader disse fastholde af en pleier, kan dog ikke være af- gjorende for bedemmelsen af, hvorvidt der foreligger tvang eller ikke. Skal da et prolongeret bad (med eller uden fastholden ved mekaniske midler) eller en sondenzering opføres som anvendt tvang? Disse spergs- maal er vanskelige at besvare, og skrivelse af 18de December 1905 giver neppe noget bidrag til deres losning. 1 Det var imidlertid ikke disse fortolkningsspergsmaal, som ferst meldte sig. Allerede faa dage efter modtagelsen af rundskrivelsen af 18de De- cember 1905 modtog medicinaldirekteren fra direkteren for Bergens kom- munale sindssygeasyl en forespergsel vedkommende forstaaelsen af sidst- nævnte rundskrivelse. I skrivelse af 29de s. m. svarede medicinaldirek- toren: »at den i rundskrivelse af 18de december 1905 an- givne forklaring af hvad der skal opferes som »isolation«, er at forstaa efter ordlyden!, saaledes at ethvert tilfælde, hvor en syg om dagen! holdes alene i et verelse, hvis der ikke af den syge indenfra kan aabnes, bliver at opføre som isolation. Hvor isolation an- vendes gjennem længere tid (flere dage itræk), bor tiden angives i døgn med fradrag for mulige afbrydelser. Hvor den kun anvendes for en kortere tid (en dag eller mindre) bør tiden beregnes efter antallet af timer, og bør isaafald isolationstiden regnes fra det klokkeslet, da pati- enterne pleier at staa op, og til det klokkeslet, da de pleier at gaa i seng.« — - Schemaerne af rite Oktober 1871 og 18de December 1903 har begge 6 rubrikker (colonner) med overskrifter af samme indhold”, nemlig: 1) Sygdomssymptom som har begrundet anvendelsen [af isolation eller mekaniske tvangsmidler). 2) Forholdsreglernes beskaffenhed. a) isolation b) mekaniske tvangsmidler. : 1 Udhzvet i skrivelsen. 2 Schemaet af 18de December 1903 gjorde nogle formelle sprogrettelser. Her gjengives overskrifterne fra det sidste schema. 136 PAUL WINGE. M.-N. KI. 3) Antal tilfeelde. 4) Antal personer. 5) Tiden, hvori forholdsregelen er anvendt. 6) Anmeerkninger. Flere asylbestyrere beklagede sig imidlertid over, at udfyldningen af rubrik 3 om tilfeeldenes antal medførte uforholdsmæssigt arbeide. Medicinaldirektøren udfærdigede da under 15de Februar 1907 en ny rundskrivelse til bestyrerne af samtlige sindssygeasyler, hvilken er saa- lydende: »Under henvisning til rundskrivelse av 18de decbr. 1905 med- deles, at rubrikken »Antal tilfælde« paa det ved samme rundskrivelse autoriserte skema til utdrag av asylernes behandlingsprotokoller, forsaavidt angaar anvendelsen av isolation og mekaniske tvangsmidler, fremtidig ikke vil bli forlangt utfyldt. Der er nemlig fremkommet uttalelser fra flere asyl- bestyrere om, at utfyldningen av denne rubrik medfører et uforholdsmæssigt arbeide, og da sindssykeloven alene kræver anførsel av de patienter, som har været underkastet den omhandlede behandling, samt grunden hvorfor, og tiden hvori deslige forholdsregler har været bragt i anvendelse, antages der ikke at være grund til at opretholde kravet om, at ogsaa tilfældenes antal skal anføres. Forøvrig blir der fremdeles at gaa frem efter de i ovennævnte rundskrivelse angivne regler.« Vi skal om medicinaldirektørens heromhandlede rundskrivelse bemærke folgende: Sindssygelovens $ 5 2det led paabyder, at »enhver Patient, som har været underkastet Indespærren i eensomt Værelse eller mekaniske Tvangsmidler«, skal »anferes i Behandlingsprotokollen med tilføjet For- klaring om Grunden, hvorfor og Tiden, hvori deslige Forholdsregler have vaeret bragte 1 Anvendelse«. Samtidigt paabyder § 6, at de fjerdingaarlige extrakter af protokollerne (heri indbefattet behandlingsprotokollen) skal ledsages af » Afskrift! af de deri gjorte Anmeerkninger«. Altsaa kræver loven, at en i protokollen gjort anmærkning om anvendelse af tvang i sin hele ordlyd skal oversendes samtidigt med extrakterne. At paabudet i $ 5 2det led ikke er fyldestgjort, medmindre vedkom- mende patients navn er anført, synes i og for sig ganske klart og styrkes ogsaa ved, hvad motiverne udtaler; men navnet maa da ogsaa medtages i afskriften. Det synes ogsaa klart, at hvis en patient i samme fjerdingaar flere gange har været under tvang, skal behandlingsprotokollen indeholde saa mange anmærkninger herom, som det antal gange patienten har været behandlet paa saadan maade; og samtlige disse anmærkninger skal efter 1 Udhævet her. — Altsaa ikke blot uddrag. 1916. No. r1. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 137 § 6 indsendes i afskrift. Tilfældenes antal er da — anmærkningernes an- tal. Hvad der menes med, at sindssygeloven ikke forlanger en opgave over tilfældenes, men kun over personernes antal, er os uklart. Et helt andet sporgsmaal er det selvfølgeligt, om de heromhandlede lovbestemmelser i og for sig er heldige, — et spergsmaal, til hvilket vi i det folgende kommer nærmere tilbage. Angaaende kilderne til § 5 oplyser Major selv i sine motiver, som vi strax nedenfor skal citere i sin helhed, at disse er at soge i den engelske og franske lov samt i det belgiske udkast. De her paaberaabte fremmede bestemmelser indeholder vistnok i det væsentligste det samme som vor lovs $ 5; men vi kan ikke medgive, at de rettelig kan betegnes som fuld- kommen analoge. i Angaaende vor paragrafs sprog har vi intet at tilfoie til, hvad vi oven- for under gjennemgaaelsen af $ 4 har bemærket. I sine motiver anfører Major følgende: »ad $ 5. Bestemmelserne i denne $ ere for største Delen overeens- stemmende med de Regler, som gjælde for enhver Art af Hospitaler, og ere nødvendige alene for at give et Overblik over Virksomheden og de Syges Antal og Tilstand. Nødvendigheden af Bestemmelsen om at Lægen skal affatte inden en bestemt Tid og senere føre nøiagtige Sygehistorier, er noksom godtgjort ved de Erfaringer, som man i Udlandet har fra Sindssyge-Asylerne, og hos os fra de almindelige Hospitaler og Sygehuse, hvor ofte de Syges Navn, Optagelses- og Udskrivelses-Dagen udgjøre den hele Erfaringsskat i Sagens Optegnelser. En forøget og upassende Anvendelse af mechaniske Tvangsmidler er en uundgaaelig Følge af en mindre omhyggelig og hensigtsmæssig Be- handling og Forpleining, ligesom et selskabeligt Samliv og en almindeligt indført Arbeidsvirksomhed udgjere Hovedtrækkene i Billedet af et Hel- bredelses-Asyl, hvori sand videnskabelig Indsigt og humane Bestræbelser have ordnet det indre Liv. Vil man altsaa dømme om et saadant Asyls Tilstand, da maa man især have sin Opmærksomhed henvendt paa disse Puncter; thi en formelig kritisk Gjennemgaaen og Bedømmelse af den egentlige medicinske eller moralske Lægebehandling vil næsten altid ligge udenfor en Kontrolcommissions Competence, og stedse være umulig ved et enkelt og kortvarigt Besøg. Det er kun i de ydre og almindelige Virk- ninger af den indførte Behandling at de Tegn kunne søges, hvorpaa en Kontrol skal kunne grunde sit Bifald eller sin Fordømmelse. Alle de i denne $ indførte Bestemmelser finde ogsaa deres fuldkomne Analogier i 138 PAUL WINGE. M.-N. Ki. Art.:59 og 60 af den engelske, i Art. ı2 af den franske og i Art. 29 af den belgiske Lov!.« Departementet udtaler i sin indstilling folgende: »Ihvorvel de i $ 5 optagne Bestemmelser efter deres Indhold snarere kunde synes at burde have Plads i specielle Reglementer for Asylernes Bestyrelse, har Departementet dog, med særdeles Hensyn til Vigtigheden af, at der fornemmelig ved de heromhandlede Slags Syge haves tilbørlig Garantie for, at ingen Personer indsættes eller tilbageholdes i Sindssyge- Asyler, med mindre saadant i Overeensstemmelse med de desangaaende i Lovudkastet indeholdte Bestemmelser maa ansees hensigtsmæssigt eller nødvendigt, samt for, at de der undergives en passende Behandling, — troet at burde bibeholde dem i Lovudkastet, ligesom aldeles lignende Be- stemmelser ogsaa, som af Candidat Major bemærket, ere optagne i frem- mede Staters Love angaaende denne Gjenstand.« Paragraf 5 foranledigede ingen bemærkning, hverken af departementet eller stortingskomitéen; og den blev uden debat enstemmigt vedtagen af begge ting. Fortolkningen af $ 5 volder ikkc saaledes som af $ 4 betragtelige vanskeligheder; dens mening er neppe paa noget punkt tvilsom; og det ræsonnement, som ligger til grund for dens bestemmelser, er klart og konsekvent. Naar man først skal have en egen selvstændig behandlingsprotokol, i hvilken alt vedkommende anvendelsen af tvang samt ledelsen af arbeids- virksomheden skal indføres, fører dette konsekvent dertil, at man ogsaa maa have en særegen personalprotokol til indførelse af patientens per- sonalia. Lovgiveren har nu ment at kunne indskrænke sig til at lovfaeste disse to protokoller og derfor bestemt, at de egentlige sygejournaler skal indfores i personalprotokollen, hvilket af hensyn til kontrolsystemet var nødvendigt, naar man kun vilde lovfæste to protokoller. Angaaende bestemmelserne om, at disse protokoller skal autoriseres af overevrigheden .og fremlægges til underskrift af kontrolkommissionerne ved disses visitationsmeder, skal bemaerkes folgende: | At de heromhandlede protokoller forlanges autoriserede af overovrig- heden, er overensstemmende med, hvad der finder sted med andre lignende bøger, og i og for sig ønskeligt allerede af den grund, at autorisationen betegner dem som offentlige protokoller med fides publica og saaledes 1 Skal vere ,,det belgiske udkast”. 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 139 karakteriserer dem som dokumenter, der kan benyttes og skjaenkes fuld troværdighed under en retssag. Heraf følger, at det i disse protokoller anførte ikke er dækket af lægens taushedspligt. Vi anser denne ordning som den rette. De indlæggelses-oplysninger, som motiverer sindssygeattesten og ind- laeggelseserklaeringen, er ikke betroelser af en patient til hans lege, men oplysninger givne af en anden end patienten selv eller hans værge (nemlig af den tilkaldte læge) og er heller ikke meddelte den læge, der udfærdiger de nævnte erklæringer, alene forat han skal benytte dem under sin be- handling af patienten, men tillige som bevis for, at denne er sindssyg, cg for betimeligheden af hans indlæggelse i asyl. De til grund for sindssyge- attestens motivering liggende meddelelser maa den attestudstedende læge forlange modtagne som oplysninger, for hvilke meddeleren kan drages til ansvar, ikke som lægebetroelse, der dækkes af taushedspligten. Asyllægen maa stille sig bestemt, paa det standpunkt, at indlæggelses- oplysningerne ikke er en kollegial meddelelse, men en kundgjørelse af den mest vidtrækkende betydenhed for patienten. Det er derfor ogsaa med fuld grund, loven forlanger, at protokollerne fremlægges for og underskrives af kontrolkommissionerne, hvorom mere nedenfor. Kort sagt, protokollerne skal indeholde tilstrækkelige oplysninger an- gaaende patientens sindssygdom og grundene til hans indlæggelse i asylet samt optegnelser angaaende hans tilstand og behandling under asylopholdet; men intet af dette angaar lægebetroelser. Der har været reist spørgsmaal om, hvorvidt en af et sindssygeasyl udskreven patient eller dennes tutor kan kræve at erholde udskrift af ved- kommende journal eller dele af denne. Dette spørgsmaal maa efter vor opfatning besvares benægtende. Ved at behandles i et sygehus erholder man ingen ret til at kræve udskrift af dettes bøger; og saalænge der ikke er indledet nogen offentlig undersøgelse af asylets forhold i anledning af vedkommende patients be- handling, maa det bero paa vedkommende asyllæges skjøn, om der skal leveres udskrift af sygejournalen. Asyllægen bør ogsaa, før han indvilger en saadan anmodning, holde sig skarpt for øie, at han, selv om han ikke er dækket af strprl. $ 178, alligevel har at vise stor agtsomhed for at undgaa at blive delagtig i en unødig offentliggjørelse af medicinske op- lysninger, som bør behandles med diskretion. Kravet paa, at sygehistorierne skal behandles med diskretion, ligger ogsaa til grund for Justitsdepartementets skrivelse af gde April 1904, i hvilken henvises til medicinaldirektørens udtalelse om, at »det ikke ansees stem- mende med den taushedspligt, der paahviler lægerne, at patienternes \ 140 M.-N. KI. PAUL WINGE. sygehistorier sendes asylet gjennem amtet«, og at disse derfor bør sendes direkte til asylet. Der har ogsaa været reist spørgsmaal om, hvorvidt en asyllæge til forsvar for sig selv eller sit asyl har adgang til at offentliggjøre en syge- journal eller dele af en saadan. Dette spørgsmaal maa formentlig besvares benægtende. Angribes asylet, bør bestyreren henvende sig til sine overordnede, som faar afgjøre, hvad der skal foretages Er bestyreren personlig,an- greben, faar det bero paa omstændighederne, om han vil anlægge injurie- sag, og gjør han dette, maa det bero paa rettens afgjørelse, om vedkom- mende journal skal fremlægges. Vi mener dog, at der skal særdeles meget til, før en asylbestyrer bør anlægge injuriesøgsmaal, medmindre dette paa- lægges ham af hans overordnede. Har asylbestyreren i egenskab af læge fra sin sindssyge patient eller fra dennes tutor modtaget en betroelse, er han, forsaavidt angaar denne, dækket af strprl. $ 178 og ansvarlig efter strl. $ 144; men da maa han heller ikke anføre noget om den i asylets protokoller eller paa nogen maade benytte den som led i beviset for, at vedkommende er sindssyg eller til- trænger behandling i sindssygeasyl. Bestemmelsen om, at et exemplar af sindssygeloven skal være ind- heftet i ethvert bind af personalprotokollen, er meget hensigtsmæssig; thi paa denne maade sikrer man sig, at saavel kontrolkommissionerne som asylbestyrerne og de underordnede læger til enhver tid har et exemplar af loven ved haanden, hvilket baade opmuntrer til dens studium og hindrer expeditionsfeil. Bestemmelsen om personalprotokollen har i tidens løb vist sig mere og mere upraktisk, og indførelsen af egne ind- og udskrivningsbøger samt særlige forhandlingsprotokoller for kontrolkommissionerne har ikke afhjulpet manglerne ved den gjældende ordning. Sagen er nemlig den, at de moderne krav til et sygehus's patient- journaler vanskelig lader sig forene med bestemmelsen om, at disse skal indføres i vedkommende personalprotokol; og opfyldelsen af denne fordring er endnu vanskeligere i et sindssygeasyl end i et almindeligt sygehus. De fleste asylophold varer i længere tid, ofte i aarrækker, og skal patient- journalen føres i selve personalprotokollen, bliver det derfor nødvendigt ved aarsskiftet at overføre en stor del af patientfortegnelsen til det føl- gende aars bind, saaledes at journaloptegnelserne kan fortsættes i dette. Denne overførelse volder, navnlig i store asyler, adskilligt bryderi til ingen nytte; men af større betydenhed er det besvær, man faar, naar samme patient indkommer i samme asyl med aarrækkers mellemrum. Naar man + ne ble de les ce 1916. No. IT. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. I4I skal studere en saadan patients journal, bliver det nedvendigt at gjennem- gaa en hel rekke bind, blandt hvilke ofte meget gamle. og hertil kommer behandlingsprotokollerne, som ogsaa maa eftersees. Ved forfattelsen af indkomstjournalerne volder dette et betragteligt bryderi, og skal man bruge journalerne til videnskabeligt studium, volder sagen et endnu langt sterre besvær. De svære folianter maa ved aarets begyndelse foreligge indbundne med paginerede og gjennemstukne blade, forsynede med overevrighedens segl og det siger sig da selv, at de ved aarets udleb kommer til at inde- holde mange ubeskrevne blade. Disse protokoller maa selvfelgelig op- bevares, og naar asylet har bestaaet en laengere tid, fylder de svaere hylder — tildels med rent papir. Behandlingsprotokollerne og de evrige protokoller tager vistnok ikke paa langt naer saa stor plads, men naar hertil kommer mapperne med de originale ind- og udskrivningspapirer samt kopi- og regnskabsbeger, som ogsaa maa bevares, faar man snart et temme- lig betydeligt og lidet haandterligt arkiv. Det vilde i det hele vare en ikke ringe praktisk fordel at have patient- journalerne som bilag til personalprotokollerne istedenfor at indtage dem i denne. Den samme patients journaler vilde da altid vedligge samme pakke paa sit nummer. Man vilde faa en langt lettere oversigt, og overferelserne vilde undgaaes, ligesom det overfledige papir vilde spares. Man behevede da ingen særlig behandlingsprotokol, idet enhver therapeutisk forholdsregel — saaledes ogsaa enhver tvang — vilde blive at indfore paa sit rette sted i journalerne. Hvad endelig angaar de statusoplysninger og andre personalia, som $ 5 forlanger anferte i personalprotokollen, maa bemeerkes, at de vistnok alle ber anferes i denne protokol; men de er neppe fuldt udtemmende — patientens familjestand kræves saaledes ikke anført. Den person, men ikke den autoritet, som har forlangt optagelse, fordres anfert, og ude- ladelsen af den sidstnævnte kan neppe forklares anderledes end som en inkurie!. Nye tider kan ogsaa komme til at kræve nye oplysninger. Det her anferte godtgjer efter vor mening, at bestemmelser af den herom- handlede art er lidet skikkede til at lovfeestes. En instrux fra medicinal- direkteren eller i det heieste en regulativbestemmelse maatte efter vor op- fatning vare betryggende nok. Medicinaldirekteren har ogsaa fundet at maatte give flere asyler til- ladelse til at indfere en ny, mere praktisk journalfersel, som kun noget tvungent lader sig forene med lovens bestemmelser. At kontrollens effektivitet maatte komme til at svækkes ved en lemp- ning i den heromhandlede bestemmelse i $ 5, kan vi ikke indse, nu da 1 Ved udskrivning i henhold til § r2 er asylbestyreren selv udskrivningsrekvirent. 142 PAUL WINGE. M.-N. Kl. spørgsmaalet om anvendelsen af tvangsmidlerne ikke længer spiller den dominerende rolle, som det gjorde i Majors tid. Angaaende kilderne til $ 6 skal vi indskrænke os til at henvise til Majors oplysning herom i hans motiver til denne paragraf, hvilke strax nedenfor skal bli citerede. Den norske lovbestemmelse indeholder vistnok det væsentlige af, hvad dens mønstre paabyder; men den er alligevel i virkeligheden bleven noget ganske andet og langt mere, hvilket paa det neieste hænger sammen med de norske sindssygeasylers særegne retsstilling. Majors motiver til $ 6 er saalydende: »ad $ 6. De heri forlangte Oplysninger og Rapporter komme til at danne Grundlaget for den øverste Administrations Forholdsregler og for den almindeligt sammenlignende Kontrol, idet de ville give en fuldstændig Oversigt over alle Asylers Tilstand, Virksomhed og dennes Resultater. Conferer den engelske Lov Art. 50 til 55 og den belgiske? Art. 7 Litr. h.« Hverken departementet eller stortingskomitéen gjorde nogen bemærk- ning ved $ 6, som ogsaa uden debat enstemmig vedtoges af begge ting. Fortolkningen af $ 6 foranlediger paa dette sted kun et par bemærk- ninger. Dens første post om de fjerdingaarlige extrakter har vi allerede omtalt, og slutningsbestemmelsen, som paalægger kontrolkommissionen pligt til at indsende til medicinalstyrelsen en aarlig oversigt over vedkommende asyls økonomiske og materielle tilstand, vil blive omhandlet under vor redegjørelse for kontrolkommissionens pligter. Generalberetningen er en almindelig aarsberetning om asylets virk- somhed, og det er selvfølgelig asylbestyreren overladt i denne at medtage, hvad han finder passende. 1 I rundskrivelse af 25de November 1908 anmodede medicinaldirektoren samtlige asylbestyrere om i forbindelse med de sædvanlige aarlige stati- stiske opgaver for asylerne at afgive særskilte opgaver over de i aaret for ferste gang i norsk asyl indlagte, overensstemmende med et tilsendt schema Kaster vi efter denne gjennemgaaelse af SS 4, 5 og 6 et tilbageblik paa dem alle tre i sammenhæng, vil vi se, at deres fælles formaal er at ordne den generelle kontrol af samtlige sindssygeasyler, hvilken opgave er tildelt »Rigets overste Medicinalbestyrelse«. Den generelle kontrol er 1 Skal vere „det belgiske udkast". 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 143 organiseret paa en saadan maade, at sindssygeasylernes indbyrdes ligestil- ling er skarpt fremhzevet og konsekvent iagttaget. Vedkommende bestem- melser er alle gyldige for samtlige asyler og tilsigter at gjore den gene- relle kontrol lige skarp og effektiv overfor dem alle, indenfor det om- raade, paa hvilket det er paalagt og tilladt den overste me- dicinalstyrelse at gribe ind. Denne organisation af den generelle kontrol forudszetter, at der i spidsen for den heromhandlede gren af centralstyrelsen staar en dygtig, i sindssygerettens og sindssygepleiens theori og praxis vel forfaren mand. Departementet bemaerker ogsaa i sin indstilling angaaende lovudkastet fol- gende: »levrigt kan Departementet ikke tilbageholde den Bemærkning, at der selvfølgelig for denne som for enhver Deel af Medicinaladministrationen maatte kunne ventes et raskere Liv, saafremt, hvad Departementet i en anden underdanigst Indstilling agter at andrage om, Overbestyrelsen over Medicinalvæsenet blev henlagt under et af sagkyndige Mænd bestaaende Collegium 1.« Grunden til, at kontrollen med tvangsmidlernes anvendelse er skovet saa stærkt i forgrunden, vil formentlig af ovenstaaende let forstaaes. V. S 7. (Oprindelig lydelse). Den jpecielle Control med hvert Sindsjygeajyl i Riget ifal føres af jer- ffilte, dertil af Kongen i Nærheden af ethvert Ajyl anordnede Commisfioner, be- ftaaenbe af 3 Miedlemmer, hvoriblandt idetmindfte een eramineret Læge. Ved dette Hvervs Udførelje have de at rette fig efter den Inftrur, jom maatte blive dem meddeelt; [igejom de for den dermed forbundne Umage ere berettigede til en pas- jende Godtajorelje, der bliver åt udrede af Statsfasjen. Forøvrigt funne jamtlige Ajyler injpiceres ved dertil for hver Gang ud- nævnte Mænd, jaa ofte det af Kongen maatte findes nødvendigt. Lov af 24de Mai 1902 indeholdende Forandring i og Tillæg til Lov af 17de August 1848 om Sindssyges Behandling og Forpleining er saa- lydende: 1 Se indstillingens s. 9 sp. 2. 144 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Paragraf 7 i Lov om Sindssyges Behandling og Forpleining af 17de August 1848 skal herefter Iyde som felger: Det serlige Tilsyn med Sindssygeasylerne skal forhvert Asyl fores af en dertil af Kongen anordnet Kommission, be- staaende af 4 Medlemmer. Af disse skal mindst 1 vere en eksamineret Lege og, saavidt muligt, 1 en Kvinde. Ved Kri- minalasylet og ved de Asyler, hvor ingen Kvinde maatte op- nævnes som Medlem af Kommissionen, skal denne alene be- staa af 3 Medlemmer, hvoriblandt mindst én Lege. Beskik- kelsen gjælder for 6 Aar, dog saaledes, at Halvdelen — første Gang efter Lodtrækning — udtræder hvert" tredie Aar.- For Kriminalasylet og wed de Asyler, hvon@ineees Kvinde er indvalgt i Kommissionen, udtræder efter 3 Aars Forløb 1 Medlem og senere henholdsvis 2 og 1 Medlem hvert inedic war. Kommissionen velger selv sin Formand. Ved Afgje- relsen af Sager, hvori Kommissionen har at fatte Bestem- melse, skal i Tilfelde af Stemmelighed Formandens Stemme gjere Udslaget. Ved Udferelsen af sit Hverv har Medlemmerne at rette sig efter den til enhver Tid eyeldende Rorskrift Medlemmerne tilstaaes en passende Godtgjerelse, der udredes af Statskassen. Forevrigt kan særskilt Wager søgelse foretages af ethvert Asyl, saa ofte det af Kongen maatte findes nødvendigt. Denne Lovtreder Kraft rste/januar 1903, Angaaende sporgsmaalet om kilderne til $ 7 skal vi bemærke fel- gende: Efterat loven i de naermest foregaaende paragrafer har ordnet den generelle kontrol, gaar den i § 7 over til at organisere den specielle. Som det vil fremgaa af nedenstaaende, har Major fra de engelske bestemmelser om kontrollen og inspektionen faaet ideen til vore kontrol- kommissioner; men som det vil sees af det s. 2526 anførte, er den engelske ordning i meget hei grad forskjellig fra vor, og vi har vanskeligt for at forstaa, hvorledes Major har kunnet finde synderlig lighed mellem dem. Vi skal dog villig indremme, at de ovrige fremmede loves ordning af kon- trollen maa siges at være endnu stærkere afvigende fra vor. Vi har overhovedet ikke i nogen fremmed lov fundet bestemmelser om kontrollen, som med rette kan betegnes som kilde til vor; og vi finder derfor at maatte betegne de for vore sindssygeasyler anordnede kontrol- | | | _ 1916. No. r1. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. E I45 kommissioner som en for vort land eiendommelig autochthon institution. At saa maa være tilfælde, følger forøvrigt af sagens natur, da ingen af de fremmede love, der har tjent som forbillede for vor, har indremmet sinds- sygeasylerne en lignende retsstilling som den, de indtager hos os; og de har derfor heller ikke havt behov for den skarpe sondring mellem den generelle og specielle kontrol, som er gjennemfort i vor lov. Majons idé var brilliant, og gjennemfert overensstemmende med hans forslags aand og ordlyd vilde den have kunnet gjøre vort sindssygevæsen overordentlig store tjenester. Vi skal ferst gjennemgaa $ 7 i dens oprindelige lydelse og derefter gaa over til loven af 24de Mai 1902. Angaaende sproget i den oprindelige § 7 skal bemærkes folgende: Først nogle ord om betegnelsen »Controlcommission«. Ordet Control er i dansk, som i de øvrige europæiske sprog, optaget fra fransk. »Contróle« er en sammentrukket form af det ældre franske contreróle, der er sammensat af prap. contre!: imod, og s. róle?: rulle, i retssproget: beskrevet blad (jfr. tysk »Gegenbuchs, svensk »motboke). Betydningen af contrôle defineres af LiTTRÉ: »registre double qu'on tient pour la vérification d'un autre. — — — — — Dans le langage politique et administratif le contröle est opposé à l'action; c'est un principe que le contróle et l'action doivent étre séparés«. WEIGAND oversætter det tyske Kontrolle: »Vergleichende, nachprü- fende Aufsicht«. V. kontrollieren er brugt siden c. 1600. Commission? er næsten synonymt med comité?*. Angaaende forskjel- _ len mellem disse ord udtaler CaLvo® »— — Dans ces acceptions le mot commission est à peu prés synonyme de comufé; cependant on désigne plus particulierement sous le nom de commission la réunion d'hommes spéciaux, supposés compétents pour étudier une question déterminée ou remplir une mission limitée; le comité implique une tàche plus durable que la commission; le comité est le plus souvent permanent, tandis que les commissions sont plutót temporaires. Commission se dit aussi de l'emploi qu'on exerce comme y ayant été commis pour un certain temps.« I tysk, hvor ordet var optaget 1447, betyder det ifølge Hans Scauzz: »Ausschuss zur Untersuchung oder Veranstaltung einer Sache: *. 1 Latin contra. 2 Af latin s. rofula dem. af rofa, hjul. Indoeurop. rod reth: lebe, germ. grundform rafa-, tysk: Rad. 3 Af det latinske s. commissio, af v. committere: fore sammen til kamp. 4 Optaget i fransk fra engelsk s. committee, der oprindelig betyder et af parliaments- medlemmerne sammensat udvalg. or Ovencit. vzerk. Deutsches Fremdwörterbuch. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M..N. Kl. 1916. No. rr. 10 146 PAUL WINGE. M.-N. Kl. I vort retssprog har man ikke gjennemfert Carvos distinktion. Kom- mission bruges uanseet mandatets varighed mest om et ved kgl. resolution nedsat statligt udvalg!, medens komité anvendes om udvalg, der er nedsat af andre autoriteter end kongen eller af private; men heller ikke denne distinktion er gjennemfert. Betegnelsen »Controlkommission« for den ved $ 7 organiserede auto- ritet kan neppe ansees som helt ud tilfredsstillende. Ved denne betegnel- ses ferste led »control« skal bemaerkes: Som vi i det felgende vil udvikle, har kontrolkommissionen en dobbelt opgave, nemlig for det ferste den at virke som den everste appelinstants ved vigtige sindssygeretslige afgjerelser, og for det andet at fere indseende med vedkommende asyls ledelse, specielt med bestyrerens embedsfersel. Begge disse opgaver er paa det neieste forbundne med hinanden, og selve virksomheden som appelinstants indebærer naturligvis en kontrol med asylbestyrerens embedsforsel. Dette forhold afgiver selvfølgelig et stærkt forsvar for den af loven fastsatte betegnelse, og til yderligere styrkelse af dette kan anferes den omstaendighed, at det jevnlige indseende med asylets ledelse, der nedvendiggjer hyppige besøg i dette, lægger langt større be- slag paa kommissionens arbeide end dens virksomhed som appelinstants. Det maa dog efter vor opfatning ikke desto mindre ansees som uhel. digt, at der ved valget af denne autoritets navn ikke blev taget særligt hensyn til dens funktion som appelinstants. Havde denne funktion udtrykkelig været fremhævet i selve navnet, vilde det formentlig have bidraget til at fæste ikke blot almenheden, men ogsaa administrationens opmærksomhed paa vigtigheden af at faa disse kommissioner sammensat af kompetente mænd, — skjønt det vel neppe vilde have hjulpet stort under vor sindssygerets sammenbrud efter Majors død. Det er naturligvis uheldigt, at vort retssprog savner en klar distinktion mellem de tekniske ord kommission og komité; men naar nu engang saa er tilfælde, er der intet væsentligt at indvende mod anvendelsen af ordet kommission som andet led i navnet »kontrolkommission«; i ethvert fald er det vanskeligt at anvise noget bedre. Paragraf 7 begynder med ordene: »Den specielle Control«. Adjek- tivet »speciel« er her oiensynlig brugt i modsætning til »generel« og alt- saa taget i betydningen: »som ikkun angaaer en særskilt Ting el. Person« (L. Meyer 1844). Loven vil følgelig med dette ord udtrykke, at denne paragraf kun angaar kontrollen med det enkelte sindssygeasyl?. 1 Jfr, betegnelsen „Den retsmedicinske kommission". 2 Adj. speciel er det latinske adj. specialis: enkel, individuel, egen, for sig selv, af s. species: det som sees, skikkelse, sort, af v. specio: følger med øinene, ser. Græsk oxémtouct, Ant. indoeuropæisk rod (s)pec, sanskrit spag-: speide, g.heitysk spehön. Dansk og norsk spaa. 2916. No. rr. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 147 Angaaende udtrykket »examineret Læge« skal bemærkes: »Læge er ingen titel, men en erhvervsbetegnelse. Ved vort medicinske fakultets grundlæggelse tilkom titelen candidatus medicine dem som havde ender- kastet sig medicinsk embedsexamen paa latin, medens de, som havde taget examen paa dansk, tilkom titelen »examinatus medicine<«. Begge grupper benævntes »examinerede læger« i modsætning til de udenlandske læger, som i henhold til Grundlovens $ 92 var indkaldte, hvortil senere kom de, der i henhold til lov af 29de April 1871 om forandring i kvak- salverlovgivningen var meddelt bevilgning til uden indskrænkning at ud- øve lægevirksomhed uden her i riget at have underkastet sig medicinsk embedsexamen. Ved »Instrux«! forstaar den norske ret et skriftstykke, der indeholder en instruktion, det vil sige en meddelelse om de pligter, som paaligger ved- kommende tjenestemand. Instruxer for flere funktionærer, der skal arbeide sammen, pleier at vere optagne i et tjenestereglement. Jfr. s. 103. »Udnzevne« betyder at kalde, bestemme en af flere personer til noget. (Molbech) Den norske ret anvender dette verbum til teknisk brug kun om Kongens autorisation af embedsmaend, og det havde derfor vistnok vaeret det heldigste, om det paa dette sted havde vaeret undgaaet. Majons motiver til den heromhandlede paragraf er saalydende: »ad $ 7. At indføre en tilstrækkelig og virksom Kontrol med Asy- lernes Virksomhed, er et af de vigtigste Puncter i en Sindssyge-Lovgiv- ning, og i denne Henseende har næsten ethvert Land fulgt en egen Frem- gangsmaade. I Frankrig har man saaledes segt at forhindre de mulige Misbrug ved stadigen at lade Asylerne beseges af forskjellige Autoriteter. Kontrollen skal nemlig her, ifelge Lovens Art. 4 udfores af ı) Praefecten eller de Mænd, som han dertil forordner, 2) Mænd udnævnte af Ministeren for det Indre, 3) Tribunal-Praesidenten, 4) Kongelige Procurer eller de Maend, han dertil forordner, 5) Fredsdommerne, 6) Kommunens Maire, 1) og endeligen af Hospitalsadministratererne og af de specielle Kontrol- Commissioner. Dette beviser vistnok, hvilken Vægt man har lagt paa neiagtigen at vaage over Sindssyge-Asylernes Tilstand og Virksomhed, men det er sikkert ingen heldig Maade, hvorpaa man har segt at opnaa dette Maal. Thi derved at Kontrollen saaledes fordeles mellem et stort Antal Personer, vil ingen især fele sig opfordret til at fere den med Kraft og Iver, enhver vil derimod fele sig betrygget ved den Andens Virksom- hed, og ikke nogen af dem alle vil ved de sjeldnere Visiter, som enhver Enkelt aflægger, være istand til neiagtigen at sætte sig ind i Asylets Til- 1 Af latinsk s. imstructio af v. instruo, bereder, underviser. 148 PAUL WINGE, ‘M.-N. KI. stand. Inspectionerne ville opløse sig til overfladiske og for en stor Deel unyttige Besøg, hvorved blot et flygtigt Blik kastes paa Asylets ydre For- hold. Paa samme Tid ville de idelige Besøg af bestandigt vexlende frem- mede Personer, som gjennemvandre Asylets forskjellige Afdelinger, med- føre betydelige Onder, idet de Syge derved ideligen inciteres og foruroli- ges, og idet den Taushed, som bør hvile over de Familieulykker, som her bevares, bliver umulig at overholde. I det Hollandske Lovforslag (Art. 6) er den administrative Kontrol henlagt til Regjeringen, den retlige Kontrol derimod til Arrondissements-Tribunalerne (Art. 8). I Genfer Loven er hele Kontrollen henlagt til Politi-Præfecten og til General-Procurøren eller de Per- soner som af disse Autoriteter udvælges. Men ogsaa disse Fremgangs- maader ere tungvindte og vidløftige, og Kontrol-Forretningen bliver som en Bisag feiet til andre Embedsforretninger. Heldigere er vistnok den belgiske Lovgivning, hvorefter saavel Inspectionen som Directionen udføres af Kommissioner, som udnævnes af Kongen (Art. 22) medens den retlige Kontrol udøves af de offentlige Autoriteter i de forskjellige Arrondisse- menter (Art. 27) Men aller heldigst er den Fremgangsmaade, som den engelske Lov følger i denne Henseende. Der udnævnes nemligen af Kongen en Kontrol-Commission, som bestaaer af 6 Medlemmer, 3 Jurister og 3 Leger, som skulle overtage Kontrollen og Inspectionen af alle Lan- dets Sindssyge-Asyler (Art. 3-—-16). Kommissionærerne maae ikke modtage nogen anden Stilling eller Embede, og lonnes med 7000 Spd. om Aaret. De ere bekladte med Myndighed, til at meddele og inddrage Autorisationer, til at befale den oieblikkelige Afskaffelse af forefundne Mangler, og til at indkalde og afhore Vidner. Paa denne Maade opnaaes en Eenhed og Overeensstemmelse i Controllen, og en Pracision i Forbedrings-Foranstalt- ningerne, som maae udove den mest velgjorende Indflydelse paa Sinds- syge-Behandlingen i Landet. Disse Mænd maae i kort Tid erhverve sig en dyb Indsigt i Sindssyge-Pleien, og da de have et fuldstændigt Overblik over Tilstandene i hele Riget, kunne de, ved at sammenholde de forskjel- lige locale Forholde, erhverve sig sikkre practiske Regler for Anvendelsen af deres vidtstrakte og vigtige Myndighed. Man har allerede modtaget een Report fra Kommissærerne for Aaret 1846, og denne indeholder flere og vigtigere Data med Hensyn paa den offentlige Sindssyge-Forpleining, end man finder i den hele existerende Sindssyge-Litteratur. Under vore Forholde er det vistnok umuligt at anvende ganske lig- nende Forholdsregler, men Principet ber dog saameget som muligt bibehol- des, idet man soger at indfore den sterst mulige Enkelthed i Kontrollens Udførelse, og en personlig Ansvarlighed hos dem, til hvem den er an- betroet. Dette vil opnaaes ved de i § 7 givne Bestemmelser, idet Kongen 1916. No. II. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 149 udnævner en Kommission nærved ethvert Asyl, til hvem den hele Kontrol overgives. De udføre deres Hverv efter Regler, som meddeles dem i en neermere Instrux. Denne skal nemligen henlede deres Opmaerksomhed paa de specielle Puncter, der for at bedømme og regulere Asylernes Virksomhed ere af størst Vigtighed, og fastsætte Tiden mellem de befalede Visitations- Beseg.« Majons udkast til $ 7 var ordlydende overensstemmende med den vedtagne lovtext med felgende undtagelser: I ferste led havde Major i ordfelgen: »efter den Instrux, som maatte blive dem meddelt« mellem ordene »dem« og »meddelt« indskudt »naadigst«. I andet led havde han ordet »særskilt« istedenfor lovtextens »for hver Gang«. Den kgl. prp. var ordlydende overensstemmende med Majors udkast. Departementet bemærkede i sin indstilling: »Forsaavidt Honoraret ! for Medlemmerne af de i $ 7 omhandlede Kontrol-Kommissioner er fore- slaaet udredet af Statskassen, medens Udgifterne ved Sindssyge-Asylers Oprettelse og Administration i Regelen ville være denne Kasse uvedkom- mende, skal Departementet bemærke, at denne Udgift ikke vedkommer Asy- lernes Indretning eller Virksomhed, men derimod er foranlediget ved det almindelige Tilsyn med deslige Indretninger, som det fra Statsstyrelsens Side er fundet nedvendigt at etablere, synes den, forsaavidt vedkommende Asyler ere oprettede for en Communes eller Privatmands Regning, ikke med Rette at kunne paabyrdes disse, hvorimod den, som angaaende et det hele Statssamfund interesserende Anliggende, nærmest synes at burde udredes af Statskassen.« Stortingskomitéen havde intet at bemærke i anledning af § 7 ıste led; men ved 2det led anferte den folgende: »Om sidste Passus ber beholdes har der været Dissents i Committeen, fordi man deels har troet den øvrige paabudne Control tilstrækkelig, deels har næret Betænkelighed ved de med de her tilsigtede Bestemmelser forbundne Udgifter, deels endelig har anseet det ufornedent ved Lov at bemyndige Kongen til i enkelt Tilfzelde at foran- stalte de omhandlede Asyler inspicerede. Pluraliteten har imidlertid ikke fundet den sidste Grund tilstreekkelig til at bevirke en Bestemmelse ud- slettet, som, i ethvert Tilfeelde, fra den Side betragtet, maa ansees uskade- lig, og den kan ikke vare enig i at denne yderligere Control skulde vaere overfledig; ligesom den heller ikke forestiller sig Omkostningerne saa store, at deri skulde ligge tilstrækkelig Grund til at bortfjerne fra Loven Noget, som dog maaskee vil gjere den fuldkomnere.« § 7 ıste led fremkaldte ingen bemærkning i Odelstinget, men 2det led vakte nogen debat. I anledning af, at der blev reist tvil om betyd- 1 Baade forslaget og lovtexten har ,Godtgjerelse". 150 PAUL WINGE. M.-N. Kl. ningen af udtrykket »særskilt dertil udnævnte Mzend« (idet der henvistes til muligheden af, at dette udtryk kunde misforstaaes derhen, at de omtalte maend skulde danne en permanent kommission), foreslog BıRCH-REICHENWALD dem ombyttede med udtrykket »for hver Gang udnævnte Maend«. Der votere- des forst over komiteens indstilling, som forkastedes med 38 mod 33 stem- mer, hvorefter BiRCH-REICHENWALDS forslag bifaldtes mod 18 stemmer, som vilde have hele 2det led udeladt. Det ovenfor nævnte ord »naadigst« er ikke medtaget i Odelstingets beslutning. Odelstingets beslutning bifaldtes uden debat enstemmigt af Lagtinget. Angaaende fortolkningen af vort lovsted skal vi anføre følgende: Ordene: »Den specielle Control med hvert Sindssyge-Asyl i Riget skal føres af særskilte — — — Commissioner« kan efter sin ordlyd ikke forstaaes anderledes, end at hvert enkelt sindssygeasyl skal have sin egen kontrolkommission, og at der følgelig ikke er adgang til at beskikke en og samme kommission for flere asyler. Dette udelukker naturligvis ikke formelt, at samme mand kan beskikkes som medlem af flere kontrolkom- missioner; men vi finder det efter motiverne og de beskikkelser af kon- trolkommissærer, som fandt sted i Majors tid, utvilsomt, at det ikke har været lovgiverens mening, at man — ialfald udenfor ganske særlige tilfælde — skulde beskikke samme mand som medlem af flere kontrolkom- missioner. De eneste sindssygeasyler, som paa Majors tid laa i nærheden af hinanden, var Oslo hospitals og Kristiania bys; og for disse to asyler blev der tilsammen beskikket 6 forskjellige kontrolkommissærer, 3 for hvert. For de øvrige da existerende fire asyler var spørgsmaalet upraktisk. Se- nere har man dog i temmelig stor udstrækning beskikket den samme mand som medlem af flere kontrolkommissioner. Det er ikke i $ 7 ligefrem sagt, at Kongen skal beskikke kontrol- komissionernes medlemmer, idet det kun siges, at Kongen skal anordne kommissionerne. Det er dog det naturligste at fortolke bestemmelsen derhen, at Kongen skal beskikke kommissionernes medlemmer; og saaledes har den ogsaa altid været forstaaet og praktiseret, idet samtlige kontrol- kommissærer er-beskikkede ved kgl. resolution. »I Nærheden af« er et svævende udtryk og vel noget mere ubestemt end udtrykket i $ 3 »i eller nær ved«. Lovens fordring maa være op- fyldt, naar vedkommende kommissionsmedlem ikke bor længere borte fra asylet, end at han paa nogle timer kan naa derhen, og i betids tid erholde de i § 11 omhandlede udskrifter. Nogen afstand kan selvfølgelig ikke an- gives, da denne vil afhænge af kommunikationsmidlernes fuldkommenhed. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 OSV. 151 § 7 fastsatte i sin oprindelige lydelse kontrolkommissionernes medlems- antal til 3. Dette tal er ikke vilkaarlig valgt, men det principielt rigtige. Det ber nemlig være det mindst mulige ulige tal, og allerede denne omstændighed henviser til valget af 3; men hertil kommer andre langt vig- tigere grunde. Kommissionen ber blandt sine medlemmer have en lege, helst en psykiater. Lægen maa nemlig præsumeres at besidde de bedste forud- sætninger for at bedømme stellet i et sygehus — eller idetmindste at have lettest for at erhverve saadanne forudsætninger, og han vil under normale forhold i almindelighed bedst kunne varetage de medicinske interesser over- for almenheden. Er han en forstandig og taktfuld mand, vil han være særlig skikket til at berolige en af fordomme og urigtige fremstillinger op- skraemt opinion, samtidig som han vil kunne danne sig en begrundet me- ning om, hvorvidt asylbestyreren tager tilberlig hensyn til almenhedens berettigede krav og de syges nærmestes naturlige følelser. Endelig slutter sig hertil den mest afgjørende grund. Man bør af kontrolkommissionen kunne kræve, at den sidder inde med solide sindssygeretslige kundskaber og med saadant kjendskab til sindssygeondets sociale karakter og sammen- hæng, at samfundet har moralsk ret til at forlene den med dens store myn- dighed og ansvar, og medlemmerne som mænd af ære ret til at modtage denne magt og dette ansvar. Den kompetence, det her gjælder om, er baade af medicinsk og juridisk art — hvortil kommer den økonomiske — ; men medens en psykiatrisk uddannet læge uden altfor stort besvær vil kunne tilegne sig de juridiske kundskaber, som her kommer i betragtning, vil en jurist neppe — ialfald kun særdeles vanskelig — kunne erhverve de medicinske, og disse er i virkeligheden det bærende grundlag for det hele. Naar loven opstillede den fordring, at vedkommende læge skulde være examineret, da var dette begrundet i forhold, som i begyndelsen af forrige aarhundrede havde adskillig betydenhed, og som endnu i 1848 maaske ikke kunde sættes helt ud af betragtning. Som tidligere (B. I s. 221) omhandlet, havde man i Norge i begyndelsen af forrige aarhundrede kun et meget ringe antal læger, og af disse var en betragelig del ikke examinerede. Det kunde under disse forhold være rimelig udtrykkelig at forlange, at kontrolkommissionens lægekyndige medlem skulde være examineret, og man har vel anseet det forsigtigst endnu i 1848 at opretholde dette forlan- gende. Naar dette krav ikke blev stillet for asylbestyrerens vedkom- mende, da har dette sin naturlige grund deri, at man ikke vilde afskjære adgangen til at indkalde udenlandske læger til disse stillinger. Mulig- heden af, at en saadan forholdsregel kunde vise sig paakrævet, havde ogsaa, som anført, Major for øie. 152 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Son netop bemærket, er den sindssygeretslige kompetence, som maa forlanges repraesenteret i kontrolkommissionen, baade af medicinsk og juridisk natur, og allerede denne omstændighed gjør det ønskeligt, at en erfaren og dygtig jurist faar sede i kommissionen. Men hertil kommer et andet vigtigt forhold. Den sindssyges szregne retsstilling kraever, at han ikke blot medicinsk, men ogsaa juridisk beskyttes, og enten han befinder sig i eller udenfor asyl, kan han komme op i forhold, som paakalder den juridiske beskyttelse. Saalænge han befinder sig udenfor asyl, er det tutors pligt -— 1 tilfeelde med tilkaldelse af juridisk assistance, at yde ham denne beskyttelse, men saalænge patienten behandles i asyl, er tutors ret og pligt for en væsentlig del suspenderet, og asylet maa derfor i tilsva- rende udstrækning overtage tutors funktioner. Allerede af denne grund er det heldigt, at der til asylet er knyttet en dygtig og for faget interes- seret jurist, der har del i asylets sindssygeretslige myndighed. Hertil kommer, at et sindssygeasyls administration — særlig naar det er i be- siddelse af en større grundeiendom — lettelig kan fore det op i vanske- lige naboforhold, som kan reise indviklede juridiske spergsmaal; og meget kan afhænge af, at disse allerede fra første stund gribes rigtigt an. De fleste fremmede love kræver ogsaa, at der blandt de funktionærer, ‚der har en noget lignende imyndighed som vore kontrolkommissærer, findes en eller flere jurister. Vor lov har ikke optaget et udtrykkeligt paabud om, at der blandt kontrolkommissionens medlemmer skal være en jurist, og ved organisatio- nen af de første 6 kontrolkommissioner blev et saadant krav heller ikke gjennemført for alles vedkommende. Det maa ogsaa indrømmes, at man kan klare sig uden jurist, naar baade asylbestyreren og det lægekyndige medlem af kontrolkommissionen er tilstrækkelig sindssygeretslig skolerede, saa meget mere som man jo i saa fald faar en plads ledig for endnu et lægekyndigt medlem. Som tredje medlem bør kontrolkommissionen have en forretnings- kyndig mand. Blandt kommissionens vigtigste og besværligste gjøremaal er det at føre overopsynet med asylets økonomiske og materielle tilstand; og til en forsvarlig udførelse af dette hverv kræves forretningsmæssigt skjøn og kundskab. Naar man da beskikker en dygtig og anseet forret- ningsmand, som man ikke med foie kan beskylde for medicinsk eller juri- disk fagmands-ensidighed, vil han tillige kunne overtage lægmandsskjønnet, som man jo ønsker fyldigt repræsenteret i en hvilkensomhelst fagkom- mission. Vort lovsted forudsætter, at der vil blive meddelt kontrolkommissæ- rerne en instrux, og paalægger dem at rette sig efter denne. Denne in- | 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 153 strux kan selvfølgelig ikke paalægge kommissærerne opgaver eller pligter, som strider mod sindssygelovgivningen eller gaar udenfor de graenser, som loven opstiller for deres myndighed. I henhold til denne bestemmelse udfærdigede Indredepartementet under ı2te Marts 1850 følgende »Instrux for Controlkommissioner« : »$ 1. Commissionerne have at fore et specielt Tilsyn med Asylernes Bestyrelse og Oconomi! idethele. Til den Ende paaligger det dem 2de Gange maanedlig med 14 Dages Mellemrum at indfinde sig i Asylerne for at undersøge disses Tilstand, hvorhos det iøvrigt staar den samlede Com- mission eller dens enkelte Medlemmer frit for at foretage saadan Inspec- tion, naarsomhelst de maatte anse det nødvendigt. § 2. Ved disse Inspectioner have Commissærerne nøie at under- søge, hvor vidt saavel de for Sindssygeasylers Bestyrelse m. m. i Al- mindelighed givne Bestemmelser, som de specielle i Regulativerne for hvert enkelt Asyl givne Forskrifter tilbørligen efterkommes. I Særdeleshed have de at henvende deres Opmærksomhed paa Arbeidsvirksomheden og de selskabelige Forneielser, som ere indførte mellem de Syge; Tvangsmidlernes Beskaffenhed, samt Hyppigheden og Varigheden af deres Anvendelse; de Sø Syge Adgang til Undervisning og Religionsøvelse; Bespisningens Be- es Klassification og dennes Overholdelse; hvorvidt der er givet de skaffenhed, hvorhos de have at erkyndige sig om de siden sidste Inspec- tion optagne Syges, navnlig de fattiges, Tilstand ved Indlæggelsen i Asy- let. Ligeledes have de at modtage enhver Klage, som fra nogen af de Syge eller Asylernes Betjente maatte fremføres, samt i Tilfælde af Forseelser | af Tjenerpersonalet, efter Overlæg med Lægen at bestemme, hvorvidt nogen Correction ber tildeles Vedkommende, forsaavidt retlig Tiltale efter Omstaendighederne ikke antages at kunne eller burde finde Sted. Ved hver Visitation sammenholdes Forholdene i disse Henseender med Asylets Protokoller, som, efterat de nødvendige Bemærkninger ere tilførte, hver Gang underskrives af Commisszererne. § 3. De Misligheder ved et Asyls Bestyrelse i ovennævnte eller andre Henseender, der maatte forefindes, have Commissærerne uden Ophold at foranstalte afhjulpne, eller, forsaavidt Sagens Beskaffenhed udkræver heiere Bestemmelse, desangaaende til Medicinalstyrelsen at afgive behørig Forestilling. 1 Efter det midlertidige reglement for Gaustad sindssygeasyl af 2gde Aug. 1855 var dette en temmelig byrdefuld tjeneste. Ved større anskaffelser maatte direktøren konferere med kommissionen, og denne skulde ogsaa deltage i kasserevisionen. Den skulde ogsaa revidere forvalterens beholdninger og kassationer af inventaret. Ved kgl. resolution af 2ode Februar 1838 blev den fritagen for den sidstnævnte pligt. 154 PAUL WINGE. M.-N. Kl. $ 4. Enhver af den samlede Commission eller dennes enkelte Med- lemmer afholdt Visitation skal anmaerkes i en dertil indrettet særskilt Pro- tokol med tilfoiet Beretning om de derunder stedfundne Forhandlinger og de Bemeerkninger, hvortil Visitationen idethele maatte have givet An- ledning. § 5. Forsaavidt der i Overeensstemmelse med Lovens $ 9 maatte ind- komme Klage til Commissionen over en Sindssygs Optagelse i et Asyl, eller Lægen i Overensstemmelse med bemeldte Lovs § 13 maatte mod- sætte sig en fremkommen Begjæring om en Sindssygs Udtrædelse af et Asyl, skal den Syge af Commissionen i Overver af Asylets Læge uop- holdelig undersøges mindst 2de Gange med fra 3—8 Dages Mellemrum, forinden dens endelige Kjendelse afgives. Enhver saadan Kjendelse skal indføres i den ovennævnte Visitationsprotokol med Tilfoiende af enhver foregaaende over samme Syg afholdt Undersegelses Tid og Resultat. I samme Protokol indføres ligeledes Resultatet af den Undersøgelse af samt- lige i et Asyl indkomne Syge, der ifelge Lovens § 11 af Commissionen skal foretages, uden Hensyn til om Klage i saadan Anledning maatte vere fremkommen. $ 6. Forinden de i Lovens $ 6 omhandlede Kvartals- og Aarsberet- ninger om Asylernes Tilstand indsendes til Medicinalstyrelsen, skulle de nelagtigen gjennemgaaes af Commissionerne, der have at tilføje de Be- mærkninger, hvortil der fra deres Side maatte findes Anledning. S 7. Alle Meddelelser og Forestillinger m. V., betræffende Sindssyge- asyler, ber afgives til vedkommende Controicommission, som med Hensyn paa saadanne Anliggender, der udkræve heiere Bestemmelse, saasom For- andringer ved Asylets Bygninger, Regulativ o. desl. har at henvende sig til Medicinalstyrelsen.« — Mod redaktionen af denne instrux kan der gjøres indvendinger. In- struxen vilde efter vor mening have vundet i klarhed, dersom kommissio- nens forskjellige gjøremaal var blevne behandlede hvert i sit afsnit. I det første af disse burde man have indtaget bestemmelserne om kommissionens virksomhed som appelinstants, og i tilslutning dertil reglerne for fremgangs- maaden ved kontrollen med indlæggelsesdokumenterne. Derefter kunde man have opstillet reglerne for kommissionens inspektion og sluttelig fast- sat forretningsordenen med hensyn til indberetninger, protokolførsel m. m. S 5 er ikke klart redigeret. Lovens $ 9 siger udtrykkelig, at det ikke blot er klage over lægens optagelse af en sindssyg, som kan undergives kontrolkommissionens afgjørelse, men ogsaa klage over hans nægtelse at at optage en anmeldt sindssyg; men ved instruxens form kunde man for- 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 155 ledes til at tro, at det kun var det førstnævnte tilfælde, der kunde ind- ankes for kommissionen. Bestemmelsen om, at den syge af kommissionen uopholdelig skal under- søges tvende gange med 3-8 dages mellemrum, er, hvorledes man end vil forstaa den, uklart affattet; i ethvert fald burde man have præciseret undersøgelsens øjemed. Ganske vist kan man indvende, at dette udtrykkelig er angivet i lovens $ 11 og desuden iøvrigt fremgaar af kommissionens rets- lige kompetence; men den selvsamme instrux har dog fortalt os andre ligesaa indlysende ting. For prøvelsen af bevismaterialets paalidelighed har forøvrigt kommissionens »undersøgelse« af patienten neppe nogen be- tydenhed. Hele bestemmelsen er vel et offer til obskurantismen. Men om man saaledes end kan øve kritik over instruxens redaktion samt mod en enkelt af dens bestemmelser, og det maa indrømmes, at dens sprog ikke er helt uklanderligt, saa maa det dog skarpt fremhæves, at denne kritik ikke rammer instruxens væsentlige indhold. Den fortjener vor aner- kjendelse og ros, fordi den respekterede sindssygeloven i enhver henseende og ikke gjorde nogetsomhelst forsøg paa at tvinge kommissionen til at overtage hverv, som ligger udenfor de af loven optrukne grænser eller endog strider mod dens forudsætninger og fundamentale bestemmelser. Instruxens forfatter har tvertimod vist stor forsigtighed for ikke at glide ind paa et saadant skraaplan. Vi skal exempelvis nævne følgende: Loven taler om kommissionen og dens hverv, men nævner intet om, at der paa- ligger dens enkelte medlemmer nogen pligt udenfor kommissionen. Nu er det naturligvis ønskeligt, at ikke blot kommissionen som saadan, men ogsaa dens enkelte medlemmer til ubestemte tider og uanmeldt indfinder sig i asylet for at inspicere. Men instruxen har ikke villet paalægge dem dette, men indskrænker sig til at udtale, at det staar dem frit for at fore- tage saadanne inspektioner, idet man selvfølgelig er gaaet ud fra som givet, at dette vink vilde blive fulgt. Da kontrolkommissionen er en appelinstants, er det nødvendigt, at den har en fast kontor- og visittid paa asylet. For det første maa nemlig de folk, der har besværinger og anker at fremføre, vide tid og sted, naar de kan træffe kommissionen samlet, og for det andet maa denne selv kunne holde møde med asylets overordnede funktionærer for sammen med dem at gjennemgaa sygejournalerne, hvilket vil være nødvendigt, naar den skal behandle indkomne anker. Den af instruxen fastsatte kontortid har vist sig praktisk. Instruxens bestemmelse om, at kommissionens beslutninger vedkom- mende indkomne anker skal gives som kjendelser, er paakrævet og burde efter vor opfatning have været givet i selve lovparagrafen. 156 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Angaaende lovens bestemmelse om, at kommissærerne har ret til en passende godtgjerelse af statskassen, skal vi bemaerke: Kommissionernes medlemmer beskikkes som saadanne af Kongen, og det er da en selvfølge, at Kongen ansætter den mand, som ansees bedst skikket til dette specielle hverv. Men da har man ikke adgang til at knytte dette til nogensomhelst anden stilling og saaledes heller ikke til et stadsfysikat. Kontrolkommissionens medlemmer er af loven tilsagte en godtgjorelse, og man kan da ikke bereve nogen af dem denne ret, fordi han samtidig indehar en anden stilling. De kgl. resolutioner og instrux- bestemmelser, der paalægger stadsfysikus pligt til uden godtgjerelse at »indtrede som medlem« af vedkommende kontrolkommission !, er saaledes efter vor mening stridende mod sindssygeloven. Medicinaldirekteren har ogsaa 1 skrivelse af 11te December 1915 nærmest udtalt sig i samme retning ?, Selve spergsmaalet om, hvorvidt kontrolkommissærerne ber aflønnes, kan sees fra to sider. Det er ganske vist lidet rimeligt at paalægge nogen uden betaling at udføre et fagligt arbeide af den art som kontrolkommissærernes. Den godtgjerelse, som ydes denne, er ogsaa meget ringe i forhold til Arbei- dets besvær og ansvar, saa det er lidet sandsynligt, at nogen kompetent mand af hensyn til lønnen skulde ville paatage sig dette hverv. Men man ber dog ikke se helt bort fra den mulighed, at disse ansvarsfulde poster kan blive bortgivne til inkompetente personer, der overtager dem for derved at skaffe sig en biindtægt. Det lader sig desværre neppe nægte, at kon- trolkommissionernes anseelse helt siden sindssygelovens eldre tid ikke har staaet paa hoide med deres ansvar; og der har reist sig talsmaend, til hvis mening man maa tage hensyn, for den mening, at kommissionerne ikke gjer tilberlig nytte for de dem bevilgede penge og derfor ber afskaffet. At en for vor hele sindssygepleie bærende institution kan falde paa denne miskjendelse, er neppe udelukket. Det er muligt at kommissionernes an- seelse vilde hæves og dermed faren for deres afskaffelse minskes, hvis stil- lingerne som medlemmer af samme blev ulønnede æresposter, hvis er- hvervelse ikke bød inkompetente personer nogen fristelse. I virkeligheden hænger det her berørte spørgsmaal intimt sammen med større problemer, som senere vil blive behandlede. Paa dette sted har vi kun villet pege paa de grunde, der kan stille sagen tvilsom; men samtidig vil nærværende forfatter have udtalt som sin bestemte mening, at stillingerne som medlem af kontrolkommissionerne bør være lønnede, og | Bh-575»9 eg !9[4 5o, Ja 60, ir 61, ERE 71, 99/5 72008 "ja sam AY ages Jfr. Stprp. no. 61 f. 1860 og Indst. S. no. 97 s. aar. 2 Ved kgl. resol. opførtes paa budgettet godtgjorelse for samtlige kommissærer, hvilket beløb bevilgedes af Stortinget. — Se Stprp. no. 1. Hovedp. VII. 1916. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 157 at der kan findes andre og bedre midler til at hæve deres anseelse, end den at afskaffe deres medlemmers len. Det kan neppe bestrides, at det er det principielt rigtige, at den her- omhandlede godtgjørelse udredes af statskassen; i saa henseende kan vi indskrænke os til en henvisning til departementets ovenciterede udtalelse herom; men vi vil paa den anden side ikke undlade at bemærke, at det ikke nævneværdigt vilde betynge de offentlige asylers budgetter, om de blev belastede med denne udgiftspost. $ 7 2det led vedkommer ikke den i ıste led anordnede specielle kon- trol; der handles her om en kontrol af en ganske anden art, og dette led burde derfor have været opstillet som en egen paragraf. Udtrykket »samtlige Asyler« er ikke klart. I et stringent sprog maa dette udtryk i den sammenhæng, hvori det staar, handle om en kontrol, som gjælder alle asyler under et. Efter ordlyden skulde altsaa meningen være den, at der aabnes Kongen adgang til, naar det findes paakrævet, ved en extraordinær foranstaltning at lade samtlige rigets sindssygeasyler inspicere af nogle dertil opnaevnte mænd omtrent paa samme tid paa lig- nende maade, som regjeringen i sin tid lod Hjort og senere Major in- spicere de gamle dolhuse. Til fordel for denne fortolkning kunde man anføre sindssygelovens gjennemgaaende stringente sprog, og henvise til, at den andensteds taler om »ethvert Sindssygeasyl«, naar den mener et hvilket- somhelst af disse. Det kan dog neppe være tvilsomt, at loven her har brugt et mindre nøiagtigt udtryk og med »samtlige Asyler« har ment et- hvert saadant. Saaledes blev lovstedet forstaaet allerede under løvens forberedelse, og med denne forstaaelse er det anvendt de to gange, man har gjort brug af det, nemlig ved de kgl. resolutioner af 26de Mai 1900 og 23de April 1915. At der handles om en extraordinær foranstaltning, kan ikke være tvilsomt efter den redaktion, som blev fastsat af Odelstinget. Det er ikke udtrykkelig sagt, at Kongen skal opnævne de mænd, der skal fore- tage den heromhandlede inspektion, men dette er dog eiensynlig meningen. Ordet »udnævne« er selvfølgelig kun et uneiagtigt udtryk for »op- naevne« 1. Loven siger med rene ord, at maendenes opgave er den at inspicere; men det ligger i sagens natur, at mændene maa være forpligtede til at afgive indberetning om resultatet af sin inspektion. De opnævnte mænd har ingensomhelst sindssygeretslig myndighed og kan følgelig ikke give nogen ordre eller direkte paabyde nogensomhelst mangel afhjulpet. 1 Angaaende betydningen af v. „opnzevne“ s. B. II s. 185, note. 158 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Da loven udtrykkelig siger, at den heromhandlede inspektion ikke kan udføres af en enkelt mand, og da den formentlig forudsætter, at mændene skal arbeide sammen og i fællesskab afgive sin indberetning, maa det være meningen, at de tilsammen skal danne en kommission. Saaledes er den ogsaa betegnet i den kgl. resolution af 26de Mai 1900, der første gang bragte bestemmelsen i anvendelse. Vi skal efter denne gjennemgaaelse af de enkelte bestemmelser i § 7 i dens oprindelige lydelse, samt den i henhold til denne § udfærdigede første instrux for kontrolkommissionerne, kaste et kort tilbageblik paa kontrolkommissionernes opgaver og gjeremaal, saaledes som disse var fastsatte ved kommissionernes oprettelse. Kontrolkommissionen er det enkelte asyls øverste myndighed, og denne er ifølge loven den selvsamme i samtlige asyler. Det er ikke lov- ligt at unddrage noget asylanliggende, og saaledes heller ikke et okonomisk, fra dens kontrol, ligegyldig hvem der er dets eier. Kontrolkommissionen har kun myndighed i det asyl, for hvilket den er beskikket; og dens pligter og opgaver er ublandet admini- strative. Den har ingensomhelst adgang til at udtale sig angaaende spergs- maalet om, hvorvidt en patient er sindssyg eller som saadan farlig for den offentlige sikkerhed; og den har heller ingen ret til at udtale sig om, hvor- vidt en sindssyg tiltrænger asylbehandling. Den har i den heromhandlede henseende ene og alene at afgjere spergsmaalet om, hvorvidt en af rette tutor anmeldt sindssyg ber optages i det betræffende asyl eller ikke, samt om en sindssyg, der behandles i asylet, i henhold til § 13 ber tilbageholdes mod tutors vilje, og disse spergsmaal afgjer den med endelig, inappellabel virk- ning. Til afgjerelse af optagelses- og udskrivningsspergsmaal kan kom- missionen blive nedt til at anstille mere eller mindre indgaaende under- sogelser, og under disse er asylbestyreren forpligtet til at vaere tilstede. Kontrolkommissionen skal have oversigt over asylets hele administra- tion og tilstand saavel i materiel som økonomisk henseende, eller — for at tale med Major — den skal kjende og felge asylets »hele indre liv«, — og først og sidst skal den passe neie paa, at indskrivnings- og udskriv- ningsdokumenterne er i beherig orden. Men i det personlige tillidsforhold mellem asylets lege og patienter maa den selvfolgelig ikke blande sig ind, den maa ikke optreede som lege og gribe ind i den medicinske behand- ling; thi en saadan indblanding vilde for det forste umuliggjeres af de al- mindelige principper for lægebehandling og for det andet strande paa kommissionens mangel paa fagkundskaber; og hvad der ikke kan tillades den hele kommission, kan heller ikke tillades nogen enkelt af dens med- lemmer. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 159 Lægens afgjerelse af helbredelsesspergsmaalet kan derfor heller ikke indankes for kontrolkommissionen. Til kontrolkommissionens virksomhed som appelinstants kommer vi nærmere tilbage under gjennemgaaelsen af lovens $$ 9, Io og 13. Skjent administrationen altid lod sig det være magtpaaliggende at be- skikke dygtige og anseede mænd som kontrolkommissærer, og skjønt disse vistnok altid opfattede en saadan kaldelse som en ere, blev kontrol- kommissærerne aldrig, hvad Major havde tænkt sig, og grunden hertil er for nutidens norske psykiatere let at forstaa. Det var den rapport, de engelske commissioners in lunacy havde afgivet for aaret 1846, som havde henrevet Major til den begeistrede ytring om, at denne rapport indeholdt flere og vigtigere Data med Hensyn paa den offentlige Sindssyge-Forpleining, end man finder i; men hele den existerende Sindssyge-Litteratur<. Dette var vistnok stærkt taget i; men at den fortrinlig sammensatte kommission under lord AsHteys ledelse leverede et arbeide, som maatte imponere Major, er jo ganske naturligt. Det er selvfølgeligt klart, at Major ikke et eieblik har tænkt sig muligheden af ved sindssygelovens emanation at faa sammensat en eneste norsk kontrolkommission med en kompetence, der har nogen lighed med den, som det var lykkedes at tilvejebringe i Eng- land. Men han mente, at forholdene hos os hurtigt vilde bedres, naar det nye sindssygeasyl paa Gaustad først var kommet i virksomhed, og at den tid ikkc var fjern, da man vilde kunne besætte kontrolkommissionerne med mænd med tilfredsstillende kompetence; og denne hans mening var ikke saa overdreven optimistisk, som den kan synes mange af os, naar vi ser tilbage paa vort sindssygevæsens udvikling efter Majors død. Det saa virkelig, dengang sindssygeloven udkom, ganske lyst ud. I 1842 havde den biologiske tilregnelighedsret vundet en afgjørende seir ved affattelsen af de betræffende paragrafer i straffeloven (kap. 7 $$ 1—4), og de kriminalistiske og pønitentiære reformkrav havde ogsaa iøvrigt havt stor fremgang. Major havde selv den største grund til at føle taknem- lighed for den varme. interesse og vidtgaaende imødekommenhed, som baade administrationen og Stortinget havde vist hans eget arbeide. Var det da saa urimeligt at vente en blomstringstid ikke blot for den kliniske psykiatri, men ogsaa for retspsykiatri og sindssygeret, samt at baade læger og jurister vilde vie disse studier interesse og arbeide? Allerede i sin redegjørelse af 15de Oktober 1844 havde Major i heitstemte udtryk taget 160 PAUL WINGE. M.-N. Kl. = = = — —————— — — mm til orde for at sætte det paatænkte nye sindssygeasyl i forbindelse med universitetet, saaledes at det kunde virke som en psykiatrisk læreanstalt, og til denne tanke kom han ved flere senere leiligheder tilbage. Ganske vist kunde man ved reformens igangsættelse blive nødt til at indkalde fremmede læger som asylbestyrere; men det vilde ikke vare længe, inden der var groet op en slægt af unge læger med psykiatrisk uddannelse, som vilde løfte den store psykiatriske forpligtelse, og blandt dem kunde man nok finde læger, som var kompetente til at indtræde i kontrolkommissionerne. For juristernes vedkommende kunde sagen synes at staa endnu mere for- haabningsfuld. De sad jo inde med langt bedre forudsætninger for at fremme den processuelle og pønitentiære reform end den, lægerne besad til fremme af den psykiatriske reforms videre udvikling; og nylig havde de faaet færdigt et nyt, fuldt moderne fængsel, ledet af en mand, der havde mange aandige beroringspunkter med Major. Af de ledende juri- ster maatte man derfor kunne vente forstaaelse og kraftig støtte af den: sindssygeretslige udvikling, og blandt dem maatte man kunne finde fuldt kompetente medlemmer af kontrolkommissionerne. Men det gik ikke saa. Vi har tidligere (B. I s. 76 f.) skildret, hvor- ledes det i virkeligheden stod til med de norske lagers psykiatriske kund- skaber i tiden nærmest efter Majors ded, og hvor ufuldkommen den under- visning var, som meddeltes de unge leger; den savnede jo baade lere- anstalt, studiepligt og examen. Heller ikke fandtes der i Norge nogen specialist i sindssygeret, og psykiaternes videnskabelige produktion var kun ubetydelig. Asylbestyrerne besad blot meget sparsomme — de fleste næsten ingen — retspsykiatriske eller sindssygeretslige kundskaber. Det var saaledes med ned og neppe, at man fandt habile asylbestyrere; om psykiatrisk uddannede kontrolkommissærer kunde der da selvfølgelig ikke vere tale. Juristerne stod ikke bedre. De fik ingen undervisning 1 sindssygeret. CoLLETTS Personret indeholdt vistnok et par sider om dette emne; men i den senere tid lærte de juridiske studenter ikke engang saa meget. I praxis fik juristerne ikke — saaledes som sagerne havde udviklet sig — synderlig brug for kundskaber i denne disciplin. Den biologiske tilregne- lighedsret kunde nemlig ansees som omtrent opgiven i praxis; og udenfor strafferetten var det forholdsvis sjelden, at de praktiske jurister kom i be- rerelse med sindssygeretslige problemer. Heller ikke den juridiske stand kunde derfor skaffe fyldestgjorende tilgang til kontrolkommissionerne. Til at skaffe fuldt kompetente maend ind i kontrolkommissionerne var der saaledes ringe udsigt, og denne formerkedes yderligere, eftersom asy- lernes antal forøgedes. 1916. No. 11. -LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 161 — — a = Under det almindelige sammenbrud af vor sindssygeret kunde der for- evrigt heller ikke blive spergsmaal om at kræve sindssygeretslig kompe- tence hos kontrolkommissærerne; og det er saaledes forklarligt nok, at ingen af disse foretog nogetsomhelst for at forsvare sindssygeloven og de garantier, denne havde opstillet til de sindssyges beskyttelse. Ingen af kommissionerne modsatte sig det alvorlige brud paa sinds- sygelovens optagelsesbetingelser, som indlededes ved § 6. i det foreløbige reglement for Gaustad sindssygeasyl af 29de August 18551; og det ovenfor citerede regulativ af 31te Marts 1891 for Bergens sindssygeasyl med dets indferelse af den nye kommunale tilsynskomité vakte, saavidt vides, heller ingen opposition fra asylets kontrolkommission, — ialfald havde en saadan ingen virkning, og da denne lovstridige, med kontrolkommissionen konkur- rerende institution blev kopieret af flere andre asyler, fremkaldte dette lige- saalidt nogen modstand hos disse asylers kontrolkommissioner. Justits- departementets cirkulære af rode November 18g1 blev ogsaa af samtlige kommissioner efterkommet uden nogen indvending. Det gik med den specielle kontrol, som det var gaaet med den gene- relle, og der skede derfor intet andet, end hvad der var at vente, da samtlige kommissioner fandt sig i at modtage den af Justitsdepartementet under 31te December 1895 udfærdigede nye instrux. Denne instrux, der er noget fyldigere end den forrige, indeholder en- kelte forbedringer, men i det hele taget betegner den et sørgeligt tilbage- skridt. Dens overskrift er saalydende: »Instrux for Kontrolkommissio- nerne ved de autoriserede? Sindssygeasyler<. Har vi da sinds- sygeasyler, som ikke er autoriserede? Ja desværre, saa er, i strid med loven, tilfælde med de asyler, staten eier; men for kontrolkommissio- nerne ved disse asyler gjelder instruxen; andre uautoriserede asyler exi- sterer ikke og kan altsaa heller ikke have kontrolkommissioner. I § 1 heder det: »Kommissionerne har at fore et specielt Tilsyn med Asylernes Bestyrelse og Okonomi? idethele. Til den Ende paaligger det dem 2 Gange maanedlig med passende Mellemrum at indfinde sig i det under deres Tilsyn henlagte Asyl for at undersege dets Tilstand og konferere med Asylets Bestyrer om dets For- hold og de Syge, hvorhos den samlede Kommission eller dens enkelte Medlemmer skal? udenfor de nævnte Meder nogle Gange aarlig til ube- stemte Tider indfinde sig i Asylet til Inspektion. — — — — — — UES ee ee x Herom mere nedenfor. Udhævet her. Altsaa dgsaa Bergens sindssygeasyls? Udhævet her, Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 11 ds 0) DD = 162 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Man bemeerke forskjellen fra den forrige instrux, som overensstem- mende med loven ikke paalægger de enkelte medlemmer nogen pligt uden- for kommissionen. Forskjellen er imidlertid rent formel og uden al praktisk betydenhed. Forsaavidt angaar et andet punkt, er den imidlertid ikke helt uvæsentlig. Medens nemlig instruxen af ı2te Marts 1850 kun forlangte, at kommissionen skulde erkyndige sig om de nyankomne patienters til- stand ved indlæggelsen i asylet (se s. 153), kræver, som strax skal paapeges, instruxen af 31te December 1895, at de siden sidste møde indkomne patienter skal fremstilles for kommissionen. Hermed feestedes en gammel praxis. Det havde nemlig længe for 1895 ved flere asyler været skik, at de ny- indkomne patienter paa lægekontoret blev fremstillede for kommissionen, efterat vedkommende journal var oplæst. Efter vor opfatning er denne skik lidet heldig. Ønsker patienten at fremmøde for kommissionen, har han selvfølgelig ret til at kræve det, og i alle tilfælde vil kommissionen under stuegangen møde ham. Nogen synderlig nytte kan fremstillingen neppe gjøre, medmindre der foreligger klage, og den har sine betænkelig- heder, fordi den let kommer i strid med den diskretion, som maa haand- hæves i et asyll. I $ 3 heder det: »I Møderne skal vedkommende Kommission faa sig forelagt Sygejournalerne for de siden sidste Møde indlagte Syge, som bli- ver at fremstille for Kommissionen, der nøie har at paase, at der til Grund for Indleggelsen foreligger fra en Lege, som#keke er ansat ved Asylet, Erklering om, at den indlagte er sinds- syg og trenger Forpleining i Asyl. Forsaavidt Indleggelse undtagelsesvis har fundet Sted, uden at der paa Forhaand har veret Anledning til Erhvervelse af Lægpeerklæstnes maa Kommissionen forvisse sig om, at Indleggelsen maaan- sees hensigtsmessig for den Syge og paakrevet af Forhol- dene samt paase, at den manglende Legeerklering, esac fremt det efter Omstændighederne er muligt, senere blimer tilveiebragt. Derhos har Kommissionen, forsaavidt Indleggelsenikke er skeet paa offentlig Foranstaltning eller efter Fattigvæse- nets Begjering, at undersøge, hvorvidt den, der paa den Sy- ges Vegne har forlangt Indleggelsen, errette Vedkommende til at varetage dennes Tarv.: I saa Henseende foretumdme Mangler har Kommissionen ufortevet at paase afhjulpne?, 1 Da protokollen ifølge lovens § 5 skal paategnes af kontrolkommissærerne, er det det eneste praktiske, at den oplæses, hvilket vistnok ogsaa altid har fundet sted. 2 Udhævet her. - - 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 163 ligesom den skal have Opmærksomheden henvendt paa, hvorvidt Omstæn- dighederne i enkelte Tilfeelde skulde gjere Umyndiggjerelse og Beskikkelse HIE enskehg. —- — — — u — int 2 12 1g o cow BE BE I EC M cc MEL CM XML, De øvrige bestemmelser i instruxen er i det væsentlige overensstem- mende med den forriges. Som man ser, har denne instrux i strid med sindssygeloven paalagt kontrolkommissionerne at respektere indlæggelse i sindssygeasylerne, selv om sindssygeattest ikke foreligger for patienten, og desuden at finde sig i fattigvaesenets tutelmisbrug; og endog efterat de lovbestemmelser, der paa- stodes at hjemle fattigvaesenet tutelmyndighed, var ophævede, forsøgte centraladministrationen at faa kontrolkommissionerne til at respektere denne instruxbestemmelse, der nu havde mistet sin angivelige lovhjemmel. Ved Justitsdepartementets rundskrivelse af 31te Januar ıgıo, hvorved $ 3 blev omredigeret, blev nemlig bestemmelsen om indlæggelse uden sinds- sygeattest ophævet, medens fattigvæsenets rekvisitionsret opretholdtes. Heldigvis begyndte imidlertid nu flere kontrolkommissioner at vaagne. Efter den slaphed, kontrolkommissionerne havde udvist helt fra sinds- sygelovens ældste tid, og som efter min mening alene maa tilskrives mangel paa sindssygeretslig kompetence, var det mere end rimeligt, at der ved midten af 18go-aarene, trods kommissærernes personlige anseelse, kun var saare lidet tilbage af den autoritet, som sindssygeloven havde tillagt dem. Af grunde, for hvilke vi ovenfor har redegjort under vor behandling af spørgsmaalet om sindssygeanstalternes navn, vil et sindssygevæsen — hvor godt det end maatte være ledet — ikke kunne opnaa nogen varig popularitet. Den læge, der træder ind i sindssygepleiens tjeneste, bør holde sig denne sagens stilling klart for oie. Han faar gaa til sin gjerning med fuld forstaaelse af, at det er usømmeligt — og i længden heller ikke løn- nende — at lade sin handlemaade bestemme af en kritikløs almenheds for- domme. Han faar først og fremst gjøre sin pligt som psykiater og der- næst, saa godt han kan, belære almenheden og bekjæmpe fordomme. Inden kredsen af dem, der kommer i videnskabelig eller praktisk be- rørelse med de store sociale brøst, af hvilke sindssygeondet er et led, vil psykiaterens arbeide kunne vente anerkjendelse, naar det bæres af alvor, fid og kundskab. Særlig inden lægestanden og blandt de jurister, som arbeider med forbryderondet, burde psykiaterne kunne vente forstaaelse og stette. Men med den uddannelse, som medicinere og jurister dengang fik i Norge, dannedes der ingen saadan kreds, hos hvem psykiaterne kunde 164 PAUL WINGE. MN. KI. søge hjelp. Blandt de unge mænd, der tog medicinsk embedsexamen i lobet af den sidste fjerdedel af forrige aarhundrede, var der kun faa, som segte ind paa den psykiatriske bane. De ledende jurister var modvilligt stemte mod de retspsykiatriske og sindssygeretslige interesser, og de var endog nærved at faa omstedt hele vor biologiske sindssygeret — karakte- ristisk nok med assistance fra medicinsk hold. Endelig blev bægeret fyldt til randen derved, at selve sindssygevæsenets centralstyrelse holdt paa at nedbryde sindssygeloven. Til den psykiatriske misére kom okonomiske vanskeligheder. Vi skal i et folgende kapitel lidt nærmere omtale, hvorledes mangelen paa asylpladse gjorde sig stadig stærkere gjældende, og hvorledes loven af 27de Juni 1891 medførte, at der kom for dagen meget betydelige mangler og misligheder ved sindssygepleien udenfor asyl. Forholdene var i det hele saadanne, at gjennemgribende forbedringer var aldeles nødvendige, og det var klart, at disse vilde koste mange penge. Det er let at forstaa, at der under disse forhold inden almenheden groede op misneie og uvilje mod hele vort sindssygevæsen, og denne stemning blev rigelig næret ved avisskriverier og ved indflydelse af lig- nende stemninger fra udlandet!. Denne uvilje, der gjenspeiledes i Stor- tinget, øvede naturligvis sin indflydelse paa alle vore asyler; men stærkest rammede den Gaustad sindssygeasyl, der paa grund af den herskende asylnød desværre led under en uforsvarlig overfyldning og de med en saadan nødvendigvis forbundne, tildels alvorlige ulemper. Ligesaalidt som kontrolkommissionerne havde evnet at forsvare lovens sindssygeretslige ordning, ligesaalidt havde de formaaet at beskytte de dem anbetroede asyler mod overfyldning og i det hele at holde dem paa heide med de krav, som en moderne sindssygepleie stiller til gode asyler; og skjønt instruxen var fælles for alle asyler, havde kommissærerne for de private og kommunale asyler ikke engang kunnet hævde sin ret og pligt til at føre den specielle kontrol med asylets økonomi. I 1892 indgav medicinaldirektøren (BENTZEN) til Justitsdepartementet en »Forestilling angaaende Sindssygevæsenet«>, i hvilken han udkastede en plan for sindssygepleiens fremtidige udvikling, og i denne forestilling drøf- tedes blandt andet spørgsmaalet om agerbrugskoloniers tilknytning til sinds- sygeasylerne. Paa spørgsmaalet om kontrolkommissionernes sammensæt- ning og kompetence indlod medicinaldirektøren sig derimod ikke. I Den norske regjerings indstilling (der er overensstemmende med Justitsdepartementets, statsraad Qvams, foredrag) til budget for statens sinds- 1 En af AMALIE SKRAM skreven fortælling vakte adskillig opsigt. 9 - Trykt som bilag til St. Prp. No. 1 Hovedpost V Kap. 8 for 1893. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 165 sygeasyler for terminen 1893—94 findes indtaget en redegjerelse for spergs- maalet om, hvorvidt flere asyler bor have en fælles kontrolkommission; og idet departementet henviser til, at det maa ansees tvilsomt, hvorvidt en saadan ordning er forenelig med sindssygeloven, bemaerker det, at det ogsaa nærer tvil om det økonomisk fordelagtige i en saadan. Eifter- at have henvist til den interesse, som statskassen har af en økonomisk drift af de kommunale asyler, og i denne forbindelse nævnt sin skrivelse af 12te Oktober 1892! til kontrolkommissionerne for de kommunale sinds- sygeasyler paapeges vigtigheden af de forretninger, der tilligger kontrolkom- missionerne. Skjent BENTZENS plan ikke, som senere skal omtales, vandt Stortingets bifald, var dog flere af ham reiste sporgsmaal paa en vis sat paa dags- ordenen. Isin indstilling til sindssygebudgettet for 1899—1900 udtalte ved- kommende Stortingskomité sig for onskeligheden af en undersegelse om, hvorvidt »sindssygeasylerne i det hele er saaledes indrettede og organi- serede, at de tilfredsstiller de krav, som ber stilles til den slags hel- bredelsesanstalter«. Komitéen nævnte som noget, der nærmere burde udredes, spørgsmaalet om betimeligheden af at indføre cottage-systemet samt om, hvorvidt den økonomiske ledelse af sindssygeasylerne burde overlades en anden end vedkommende asyllæge. Da denne sag behandledes i Stortinget, reiste den feministiske agita- tion, hvis bølger allerede dengang gik temmelig heit, et angreb paa kon- trolkommissionernes organisation. Hermed var sammenhængen følgende: I et i Kristiania udkommende dagblad » Verdens Gang« offentliggjordes- vaaren 1900 en feuilleton: »Et Døgn paa Vagtsalen af Incognito«?. Fortællingens heltinde er en frue, som et døgn var indlagt paa en sur- veillancesal i et sindssygeasyl, og som skildrer de skrækkelige tilstande, som hun der oplevede. Om dette asyls kontrolkommission heder det i fortæl- lingen: »En sterre Humbug end en slig Kontrolkommission kan vel neppe tænkes. Den kommer til en ganske bestemt Dag og Time. — — — — En effektiv Kontrolkommission skulde altid komme uventet saavel Nat (!) som Dag, ellers er den jo den skjære Humbug« (!). Almenheden, der var 1 I denne skrivelse (der altsaa er afgiven over et aar efter, at regulativet for Bergens sindssygeasyl havde bestemt noget andet) anmodes kontrolkommisszrerne ved de kommunale sindssygeasyler om for eftertiden i saadan udstrækning, som forholdene maatte tillade, at have indseende med den økonomiske drift af det under kommissionens tilsyn staaende asyl, samt ved indsendelsen af det for hvert aar leverede driftsregnskab at udtale sig om, hvorvidt den ved samme maatte have noget specielt at bemærke. At Bergens stift steilede ved denne skrivelse, bør ikke forundre. (Jfr. Justitsdeparte- mentets skrivelse af rode Juli 1893). 2 Se ,Verdens Gang" No. 78—80 2%8—31/, og 83—84 (31/,—2/4) 1900. 166 PAUL WINGE. M.-N. Kl. rystet over forteellingen, var snart paa det rene med, at det skildrede asyl var Gaustad. Under behandlingen af sindssygebudgettet henledede repraesentanten C. SrousLAND i mødet den rode Mai 1900 opmærksomheden paa det onskelige i at faa kvinder beskikkede som medlemmer af kontrolkommis- sionerne; og uagtet komitéformanden WorsrAp bemærkede, at opfyldelsen af dette krav kunde befrygtes at ville svaekke kommissionernes kompe- tence, lovede statsraaden (LocHEN) at tage sagen under den velvilligste overveielse. Repraesentanten Mvnvawc heftede sig særlig ved, at et af med- lemmerne af kontrolkommissionen for Gaustad asyl var over 80 aar gammel. Allerede den 26de Mai næstefter opnævntes ved kgl. resol. i henhold til sindssygelovens $ 7 2det led en kommission til undersegelse af forhol- dene paa Gaustad sindssygeasyl, bestaaende af stadsfysikus BENTZEN, pro- fessor Dr. LEEGAARD og overlæge Dr. Haratp Horn, hvilke senere efter bemyndigelse tilkaldte forstanderinde for Diakonisseanstalten i Kristiania frk. CATHINKA GULDBERG. Denne kommission afgav under 31te December 1900 sin indberetning!, i hvilken der redegjeres for forholdene ved det omhandlede asyl. Der paavises, hvorledes det store overbelæg havde med- fort betydelige ulemper, og hvorledes de knappe bevilgninger havde hin- dret asylet 1 at felge med i tidens krav. Angaaende sporgsmaalet om kontrolkommissionens sammensætning be- meerkes, at denne ber bestaa af to leger og en jurist. Justitsdepartementet optog nu til behandling de sporgsmaal, som var bragt paa bane af den nysnævnte Stortingskomité, og i denne anledning indhentede det medicinaldirekterens betænkning. Medicinaldirektoren (HorwBoE) afgav under 2ode September 1901 den forlangte betænkning *, der indeholder en redegjerelse for de af stortings- komitéen specielt nævnte emner samt desuden for spergsmaalet om be- seettelsen af de omhandlede legeposter og sygepleierpersonale ved asy- lerne. Endelig er ogsaa medtaget kravet, paa at der skal være en kvinde blandt kontrolkommissionens medlemmer, samt hyppigere skifte af dennes medlemmer, og spergsmaalet om, hvorvidt de regelmæssige møder ber indskrænkes og hyppigere inspektioner til ubestemte tider træde istedet. Redegjorelsen optager ca. 11 tospaltede kvartsider, og — særlig da ogsaa forholdene i udlandet skulde omtales — blev der selvfølgelig ikke plads til mere end nogle bemærkninger om hvert enkelt af den embarras de richesse af spørgsmaal, som medicinaldirektøren skulde svare paa. I den 1 Trykt som St. Prp. No. 79 1901 — 02, 2 Trykt som Ot. Prp. No. 21 1901 — 1902. E : 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 167 her foreliggende sammenhæng interesserer os kun medicinaldirekterens ” bemærkninger angaaende kontrolkommissionerne. Efter kortelig at have redegjort for kontrolkommissionens gjeremaal og herunder omtalt, at man i de senere aar, for at styrke det sagkyndige element, ‚havde anseet det ønskeligt at have to læger i kommissionerne, hvilket ogsaa i stor udstrækning var gjennemfort, anfører medicinaldirek- toren angaaende spergsmaalet om kvindelige medlemmer af kontrolkommis- sionerne felgende: »Det onske, som under samme debat af flere talere blev udtalt om at faa en kvinde ind i kontrolkommissionen, blev ikke af disse nærmere begrundet. Men jeg gaar ud fra, at man derved særlig har havt for eie, at et kvindeligt element i kontrolkommissionerne skulde virke til at skjærpe fordringerne til alt, hvad der kan bidrage til at gjøre opholdet i asylet hjemligt og tiltalende for de syge, og at kvinden med sit skarpe blik for dette, skulde kunne give nyttige vink i denne hen- seende. Jeg tror ogsaa, at en dertil skikket kvinde i denne henseende mangen gang vilde kunne stifte gavn. Men med den nuværende begrænsning af kontrol- kommissionernes medlemmer tror jeg ikke, at der uden rent undtagelsesvis vil kunne skaffes plads for hende. Skal to af de tre pladse besættes med læger — og det anser jeg i ethvert fald paakrævet ved de større asyler paa grund af de mange vigtige spersmaal, dels af psykiatrisk og dels af hygienisk art, som forelægges kontrolkommissionerne — og den 3dje plads anvendes til at tilføre kommissionen den ønskelige indsigt i de forskjellig- artede administrative og økonomiske spørsmaal, hvormed den faar at gjøre, - vil man som oftest ikke have nogen plads tilovers. Thi af kvindelige læger findes der endnu kun ganske faa, ialfald udenfor hovedstaden. Og ved ansættelse af læger som medlemmer af kommissionerne bør der efter min mening alene tages hensyn til vedkommendes dygtighed, indsigt og autori- tet, derimod ikke til, om det er en mandlig eller kvindelig læge. Jeg antager derfor, at den hensigtsmæssigste maade, hvorpaa der kan tilføres kontrolkommissionerne et kvindeligt element, vilde være, at der — om fornødiges, ved forandring i sindssygelovens $ 7 — aabnes adgang til, hvor det ansees ønskeligt, at beskikke en kvinde som 4de medlem af kommissionen.« Sluttelig udtaler medicinaldirekteren sig imod, at kontrolkommissæ- rerne beskikkes paa aaremaal, samt mod, at der gjeres nogen forandring vedkommende kommissionernes regelmæssige møder eller deres inspektioner til ubestemte tider. : I det til grund for Den norske regjerings indstilling af 17de Marts 1902 liggende foredrag udtaler departementet (statsraad Qvam) sig for 168 PAUL WINGE. | M.-N. KI. bibehold af den gjældende ordning paa alle de af stortingskomitéen nævnte punkter, men derimod for en forandring af kontrolkommissionernes sammen- sætning. Efterat departementet har bemærket, »at kontrolkommisszerernes op- gave bestaar i at føre et specielt tilsyn med asylernes virksomhed i det hele, hvorhos der er tillagt dem som sidste instans afgjørelsen af, hvor- vidt de af bestyreren optagne patienter bør forblive i asylet, samt ogsaa i visse tilfælde afgjørelsen af, hvorvidt en patient bør udskrives«, anfører det, at kontrolkommissionerne ved statens asyler ogsaa har et specielt over- opsyn med økonomien, samt at udtale sig angaaende spørgsmaal vedkom- mende asylernes administration og drift, og i denne forbindelse henvises til den ovencit. skrivelse af 12te Oktober 1892!. I det felgende bemaerker departementet efter at have refereret medi- cinaldirekterens udtalelser: »I anledning af motionen om forandring i kommissionernes sammensætning vil man ikke undlade at fremholde, at disse kommissioner, saaledes som de indtil nu har vaeret sammensatte, paa en samvittighedsfuld og anerkjendelsesvardig maade har lest sin opgave. Paa den anden side vil det med de erfaringer, man har fra det dag- lige liv, ikke kunne negtes, at adskillige forhold, som def vilde falde kvin- der naturligt at have eie for, kan undgaa en kontrolkommission, som ude- lukkende bestaar af mænd. Der tænkes ikke her paa den behandling, de sindssyge undergives, eller paa de afgjerelser, som kontrolkommissionerne i sidste instants har at træffe om, hvorvidt en sindssygs tilstand er saadan, at hans optagelse og forbliven i asylet er hensigtsmæssig for ham selv og paakrævet af forholdene. Derimod vil, som af medicinaldirekteren paa- peget, kvinden sikkerligen have et mere aabent oie for, hvad der kan gjere opholdet paa et asyl hjemligt og hyggeligt for de syge, hvorhos hun ogsaa vil kunne yde en værdifuld hjæip ved bedømmelsen af kostholdet og madens tilberedning. Disse hensyn ber visselig tillægges adskillig vægt, og det forekommer departementet at være foie til, at der fattes bestemmelse om, at der i kontrolkommissionerne skal sidde mindst en kvinde, en forudsætning, som er saa meget rimeligere, som samtlige landets asyler (bortseet fra Kriminal- asylet) modtager kvindelige patienter. j Den nu gjældende lov om sindssyges behandling og forpleining af 17de august 1848, $ 7, bestemmer, at kontrolkommissionerne skal bestaa 1 Dette synes os temmelig uredigt. Departementet siger først, at det er kontrolkom- missionerne ved statens asyler, der har at fore overtilsyn med økonomien, men lige efter henviser det til skrivelse af rete Oktober 1892 som angaar kommuner- nes asyler. v rs ver D Oy fuut. v T-—— 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 169 af tre medlemmer, idet der dog for valget af disse ikke er givet anden . indskrænkning end, at mindst en skal være examineret lege. Der er saa- ledes seet fra lovens standpunkt ikke noget til hinder for at indvaelge kvinder. Af den til undersøgelse af forholdene ved Gaustad sindssygeasyl ned- satte komite er om kontrolkommissionernes sammensætning udtalt, at de bor bestaa af to lager og en jurist, og medicinaldirekteren har, som af det tidligere anforte vil sees, udtalt sig for, at der ialfald for kommissio- nerne for de større asyler ber sidde to læger og en i administrative og ekonomiske gjoremaal kyndig mand. Uden for tiden at ville tage noget standpunkt med hensyn til det af medicinaldirekteren og nævnte komite fremholdte om medlemmernes kva- lifikationer, maa man dog vare enig i, at det, naar kommissionerne kun bestaar af tre medlemmer, vilde vare betænkeligt, om man altid skulde være nødsagen til at holde en af pladsene besat med en kvinde. Den heldigste løsning vilde formentlig være, at der ved forandring i ovennævnte paragraf i sindssygeloven bestemmes, at medlemmernes antal sættes til fire, og at mindst ı af disse skal være kvinde. Det tilføjes, at man formentlig med tryghed kan gaa ud fra, at der overalt, hvor der for tiden findes sindssygeasyler, ogsaa vil kunne findes kvinder skikkede til at overtarerheromhandlede hvery; 0 = = — Da kommissionen som ovenfor berert ikke alene har at ove kontrol med asylernes virksomhed i det hele, men ogsaa har myndighed til i visse spergsmaal at træffe afgjorelser, ber der, under forudsætning af, at med- lemsantallet bliver sat til 4, formentlig indtages en bestemmelse om, hvad der ved disse afgjorelser skal gjaelde naar stemmerne staar lige. Departe- mentet foreslaar, at formandens stemme i saadanne tilfeelde kommer til at gjore udslaget. Det bemærkes, at man i det foran anførte fuldstændig har bortseet fra Kriminalasylet, som kun er beregnet paa at optage mandlige syge, og hvor kvindeligt tilsyn ansees ganske upaakrævet. Naar undtages oven foreslaaede forandringer i førnævnte $ 7, antages denne at burde bibeholdes, idet man dog har foretaget enkelte redaktions- forandringer. — — — — — — — — -— — — — — — — — — — == — — — — ——. — — — — —,« Under 29de Marts 1902 fremsattes kgl. prp. om udfærdigelse af en lov indeholdende forandring i lov om sindssyges behandling og forpleining af 17de August 1848. Det vedlagte lovudkast var saalydende: »$ 7i lov om sindssyges behandling og forpleining af ı7de august 1848 skal 170 PAUL WINGE. M.-N. KI. lyde som følger: Den specielle kontrol med sindssygeasylerne skal for hvert asyl føres af en dertil af Kongen anordnet kommission, bestaaende af 4 medlemmer, hvoriblandt mindst en examineret læge og en kvinde. Ved Kriminalasylet skal dog kommissionen alene bestaa af 3 medlemmer, hvoriblandt mindst en læge. Ved afgjørelsen af sager, hvor kommissio- nerne har at fatte bestemmelse, skal i tilfælde af stemmelighed formandens stemme gjøre udslaget. Ved udførelsen af sit hverv har medlemmerne at rette sig efter den til enhver tid gjældende instrux. For udførelsen af det heromhandlede hverv bliver medlemmerne at tilstaa en passende godt- gjørelse, der udredes af statskassen. Forøvrigt kan en speciel inspektion foretages af ethvert asyl, saa ofte det af Kongen findes nødvendigt. Denne lov træder i kraft ıste Januar 1903.« Sagen oversendtes til behandling af næringskomitéen No. 2 (STOUSLAND, Borcu og S. B. ERIKSEN), hvis ordfører i denne sag var Borcu (prakt. læge). Komitéen afgav under 3ote April s. a. en enstemmig indstilling. I præ- misserne hævder komitéen den mening, at det for kontrolkommissionens virksomhed som appelinstants i det overvældende antal tilfælde ikke vil spille nogensomhelst rolle, om der er en eller to — som regel ikke psy- kiatrisk uddannede — læger medlemmer af kommissionerne; og skulde det en enkelt gang staa saa tvilsomt, at det kunde være tale om at træffe af- gjørelse tvertimod baade den behandlende læges og direktørens mening, kunde det være spørgsmaal om at lade en af departementet dertil bemyn- diget psykiater tilkalde til vedkommende kontrolkommission for at deltage i afgjørelsen af den enkelte sag. Det af komitéen indstillede lovudkast var saalydende: >$ 7 i lov om sindssyges behandling og forpleining af 17de august 1848 skal lyde som følger: Det særlige tilsyn med sindssygeasylerne skal for hvert asyl føres af en dertil af Kongen anordnet kommission bestaaende af 3 medlemmer. Af disse skal mindst 1 vere en examineret lege og 1 en kvinde. Beskikkelserne gjælder for 6 aar, dog "saaledes at 1 medlem — ferste gang efter foretagen lodtrækning — udtreeder efter 3 aar. Senere udtræ- der 2 og 1 medlem hvert tredje ar — — — — —.« Den følgende del af udkastet er ligelydende med propositionen. Efter en længere debat, under hvilken statsraaden (AARSTAD) frem- satte et ændringsforslag, der optog prp. om undtagelse af Kriminal- asylets kontrolkommission fra bestemmelsen om det kvindelige medlem, hvilket forslag.tiltraadtes af komitéen, optoges sagen i Odelstingets møde den 6te Mai til alternativ votering mellem den ændrede komitéindstilling og den kgl. prp., hvorefter den førstnævnte vedtoges med 49 mod 30 stemmer. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 171 Hidtil havde den hele sag næsten ingen opmærksomhed vakt, hverken i psykiatriske kredse eller blandt almenheden. Efter anmodning fra det i Kristiania udkommende dagblad »Aften- posten« havde vistnok Paur Wince i April maaned skrevet en artikkel: »Sindssygeasylernes Kontrolkommissioner<}, i hvilken han kortelig rede- gjorde for kontrolkommissionernes forretninger; men denne artikkel øvede neppe nogensomhelst indflydelse paa stortingskomitéens eller Odelstingets holdning. Den 13de Mai næstefter offentliggjorde CHr. LEEGAARD i det, lige- ledes i Kristiania udkommende, dagblad »Morgenbladet« en artikkel?, som nærmest tog til orde for den kgl. prp., og den 15de s. m. indeholdt »Tids- skrift for den norske Lægeforenings en redaktionsartikkel, der indtog det samme standpunkt. Samme dag var sagen optagen til behandling i Lagtinget. Repræsen- tanten GRAARUD (prakt. læge) foreslog efter en længere debat principielt en anmærkning om, at Odelstingsbeslutningen henlægges som upaakrævet, og subsidiært en anmærkning, som formede lovforslaget overensstemmende med den nu gjældende lovbestemmelses ordlyd. GRAARUDS principale for- slag blev forkastet med 17 mod 8 stemmer, hvorefter hans subsidiære blev vedtaget mod 5 stemmer. Efter en ny debat i Odelstinget den 2ode Mai vedtoges Lagtingets an- mærkning mod 5 stemmer. Angaaende fortolkningen af de bestemmelser i den nye lovparagraf, der er afvigende fra den gamles, skal vi anføre følgende: Lovstedet har forandret den gamle paragrafs udtryk: >Den specielle Control« til »Det særlige Tilsyn«; men disse udtryk dækker ikke sprogligt hinanden. Adjektivet sær/ig? kan vistnok betyde »speciel«, men »særlig« har neppe en saa sikker teknisk betydning som »speciel«e. Modsætningen til »generel« træder ialfald ikke saa stærkt frem; og netop en paapegen af dette modsætningsforhold er for den heromhandlede lovtext af interesse. 1 Se , Aftenposten” No. 266 %/, 1902. 2 Se ,Morgenbladet^ No. 280 l3/; 1902. 3 Afledet af „ser“, som i det ı7de aarhundrede blev et adjektiv; tidligere var det et adverbium- med betydningen: for sig, særdeles (altsaa identisk med det norske ser). Adv. ser, der er dativ af det reflexive pronomen, svarer til gotisk sıs, germ. ses, græsk £, latin se. Moısech definerer serlig: „som er særdeles adskilt og for- skiellig -i Væsen eller Beskaffenhed fra andre Gienstande, Personer eller Ting“. Videnskabsselskabets ordbog har desuden betydningen ,speciel^. Til forsvar for denne anføres D. L. 6—4—7 (ligelydende med den tilsvarende N. L.), som har udtrykket: „Kongens særlige Tilladelse", Vi er enig i, at særlig her betyder ,speciel* og alt- saa af loven er anvendt teknisk i denne betydning. P72 PAUL WINGE. M.-N. Kl. »Tilsyn« betyder efter MorsEcH og det danske videnskabsselskabs ordbog: Handlingen at se til, at tage Vare paa, have Indseende med; Opsyn. Det kan ikke betyde: Kontrol. Det bruges efter KALKAR allerede i det 16de aarhundrede. Vi antager, at det nye udtryk skal betyde det samme som det gamle, og at der saaledes her kun foreligger et naivt sprogrenseril. Den gamle paragrafs bestemmelse om, at kommissionerne skal vaere anordnede i nærheden af asylerne, er ikke optaget i den nye. Motivet hertil er ikke oplyst. Man kan naturligvis hævde, at denne bestemmelse ikke har stor praktisk betydenhed, fordi man selvfølgelig ogsaa uden lov- bud vil passe paa, at vedkommende kommissærer ikke bor for langt borte fra det asyl, de skal kontrollere; men vi kan ikke finde, at dette er til- strækkelig grund til at ophæve bestemmelsen, naar den engang var bleven lov. Ophævelsen kan jo tydes som en slappelse paa kravet, og at fore- tage en saadan var neppe begrundet. Den nye lovparagrafs bestemmelse om, at kontrolkommissionerne skal bestaa af 4 medlemmer, og den deraf ligefrem folgende, at disse skal vælge en formand, hvis stemme, i tilfeelde af stemmelighed ved visse afgjorelser, gjør udslaget, betegner efter vor opfatning en betydelig svækkelse af kom- missionerne. Vi har ovenfor søgt at paavise, at-3 er det rigtige antal; og angaa- ende bestemmelsen om, at kontrolkommissionen skal have en formand, skal vi her bemærke folgende: Ved antallet 3 er det præciseret, at alle med- lemmer har den samme pligt og det samme ansvar.: Har kommissionen ferst en formand, vil det let blive praxis, at denne i storre eller mindre udstrækning handler paa kommissionens vegne. Dette er naturligvis ogsaa praktisk, naar det kun gjælder kurante sager; men hvilke, der kan beteg- nes som saadanne, kan i det givne tilfælde være tvilsomt, og overskrides grænsen, svækkes de øvrige medlemmers ansvarsfølelse og dermed kon- trollens effektivitet. Sindssygelovens $ 11, der fremdeles er uforandret, foreskriver, at den i $ omhandlede udskrift med bilag skal tilstilles kontrolkommissionen, hvor- med oiensynlig menes kommissionens samtlige medlemmer; og læser man denne $ i sammenhæng med $ 7 i dens oprindelige lydelse, kan det ikke være tvilsomt, at det er lovens mening, at hver enkelt kommissær har 1 Den sproglige purisme har, især ved bastardering med den saakaldte »fornorskning" frembragt mange yndige sprogblomster; men selv enthusiastiske beundrere af denne kultur turde maaske være villige til at medgive, at det kan have sine betænkeligheder, naar en lovgiver bliver i den grad bedøvet af den herlige duft, at han mister sansen for værdien af et exakt teknisk lovsprog. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 173 det selvsamme ansvar for, hvad der i den anledning foretages eller und- lades. Ganske vist svækkede Indredepartementets skrivelse af rode Decem- ber 1869! i nogen grad dette system, men dog i mindre grad, naar den i skrivelsen omhandlede kompetence overdrages til det lægekyndige medlem, end naar den gives til et af de øvrige; og det lægekyndige medlem er jo ikke selvskreven som formand. Naar det hele expederes af formanden som en kurant sag, vil ialfald ansvaret ikke blive de øvrige medlemmer bevidst, og formanden saaledes faktisk komme til at bære-ansvaret udelt. Det her anførte om formandens overskridelse af sin kompetence er ikke blot en tænkt mulighed, tilfældet er virkelig indtruffet. En endnu langt værre svækkelse af kontrolkommissionerne bevirkedes ved bestemmelsen om, at en af medlemspladsene -saavidt muligt skal be- sættes med en kvinde. Vi har ovenfor omtalt, hvorledes udviklingen umuliggjorde opfyldelsen af det kompetencekrav, som Major havde stillet sig som et fremtidsmaal. Selv en langt lavereliggende standard lod sig kun med vanskelighed opretholde for nogle asylers vedkommende, og efter- som disses antal steg, maatte den yderligere sænkes for de aller fleste. Men kunde man ikke inden kredsen af de forskjellige distrikters anseede mænd finde habile folk, saa var det selvfølgelig aldeles umuligt at finde dem blandt kvinderne. Man kunde med en til vished grænsende sandsynlighed paastaa, at der ikke dengang i hele Norge fandtes en eneste kvinde, som i virkelig- heden havde betingelserne for at overtage hvervet som kontrolkommissær, og det forekommer os ogsaa, at muligheden for, at der i en overskuelig frem- tid vilde fremstaa en saadan, maatte kunne betegnes som meget svag — alt selvfølgelig sagt under den forudsætning, at man idetmindste vilde opret- holde det minimumskrav til kompetence, som man opstillede for vedkom- mende kommissions øvrige medlemmer. De argumenter, som blev førte i marken til forsvar for den herom- handlede lovforandring, kunde passe i en skaaltale for damerne, men ikke i et indlæg til fordel for en legislativ foranstaltning. De interesser, som de kvindelige kommissærer ifølge denne argumentation skulde varetage i asylet, vilde langt bedre, under asylbestyrerens ledelse, kunne fyldest- gjøres af en matrone og en kjøkkenbestyrerinde end af en kontrolkom- missær med kvindelige øine. Hertil kommer et moment, der i meget hei grad forværrer sagen. Kontrolkommissionen har et af loven angivet. kompetenceomraade, og indenfor dette har den at træffe vigtige, i borgernes retssfære og sociale 1 Skrivelsen skal blive initaget under gjennemgaaelsen af S rr. 174 PAUL WINGE. M.-N. Kl. stilling dybt indgribende afgjerelser. En kompetent kontrolkommission vil desuden — for at anvende Majors udtryk — erhverve sig en dyb ind- sigt i sindssygepleien, som vil sætte den istand til at ave en heldbringende indflydelse paa et af nutidens sterste sociale onder. For denne gjernings fremme bærer ethvert enkelt af kommissionens medlemmer det samme moralske og juridiske ansvar; og denne opgave er uendelig vigtigere end de interesser, det kvindelige oie kan værne. Ved denne opgaves løsning kommer det an paa dygtighed, kundskab og erfaring, ikke paa kjøn. Den her kritiserede lovbestemmelse er umoralsk, fordi den kalder det kvindelige element. til deltagelse i vigtige afgjørelser, uagtet det er indsat i kommissionen med ganske andre formaal for eie, og derfor ogsaa med andre kompetencekrav. Denne immoralitet gjør saa meget større skade, som den i sine konsekventser fører til, at man drager kontrolkommissio- nernes autoritet yderligere ned istedenfor af alle kræfter at arbeide for at hæve den. Naar man nu i feminismens formentlige interesse havde opnaaet at faa fremsat en kgl. prp. til en lovbestemmelse om, at et af kontrolkommissio- nens medlemmer skal vælges efter det eiendommelige princip, at vedkom- mendes kjøn skal være det i første linje bestemmende, medens kompetencen kun skal tillægges en sekundær betydenhed, havde det neppe været urime- ligt at vente, at man havde ladet det bero hermed og ikke benyttet leilig- heden til at faa kontrolkommissionerne yderligere svækkede; men ikke en- gang saavidt moderation blev udvist. Under propositionens behandling i Stortinget blev der — uagtet den med feminismen sympatiserende regjering og den meget velvillige medicinaldirektør havde udtalt sig derimod — ved- taget en bestemmelse i den samme lovparagraf om ansættelse af kontrol- kommissærerne paa aaremaal. Saa lidet hensyn blev der altsaa taget til vor sindssygepleies forsvar- lige røgt. De øvrige bestemmelser i den nugjældende $ 7 tilsigter neppe nogen forandring i den tidligere bestaaende ret og foranlediger derfor ingen be- mærkning fra vor side. I skrivelse af 17de December 1910 meddeler Justitsdepartementet kon- trolkommissionen for Rønvik asyl, at det i tilslutning til en udtalelse af medicinaldirektøren anser det rettest, at der beskikkes stedfortræder under et medlems fravær i længere tid end 3 maaneder, samt naar flere med- lemmer samtidigt har forfald. Til denne forholdsregel aabner loven ingen adgang. 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 175 Kontrolkommissionerne blev ikke mere populære under den nye, end de havde været under den gamle lov. Den gamle miskjendelse gjorde sig snart paany gjældende. | Under behandlingen af sindssygebudgettet for 1904—05 gjorde nærings- komitéen No. 2 ved posten om honorarer til kontrolkommissionerne en anmærkning, i hvilken det henstilledes til departementet at tage under over- veielse, hvorvidt der ikke kunde opnaaes nogen besparelse paa denne konto ved at lade samme kontrolkommission fungere for samtlige sinds- sygeasyler i samme eller nærliggende distrikter. Komitéens medlem C. STOUSLAND vilde stemme mod bevilgning til kontrolkommissionen for Akers- hus amts sindssygeasyl og Kristiania bys sindssygeasyl i Asker (Blakstad og Dikemark), men vilde foreslaa, at der stilledes 1000 kroner til disposi- tion for departementet til honorarer for tilsynskomitéerne ved disse an- stalter!. Han gik da ud fra, at det vilde lykkes departementet at faa denne kontrol udfert af medlemmer af tidligere existerende kontrolkom- missioner ved vore sindssygeasyler. Under stortingsdebatten den gde Januar 1905 bemærkede statsministeren (HAGERUP), at man ogsaa tidligere havde havt kontrolkommission for flere sindssygeasyler?, og lovede, at man skulde gaa videre i denne retning. SrousLAND bemærkede, at der i kontrolkommissionerne sad flere af vore heieste embedsmzend og bedste navne, men han fandt det onskeligt, at der ogsaa sad en bonde i kommissionen. Der blev under debatten ogsaa reist sporgsmaal om ulige store hono- rarer for de forskjellige medlemmer. Regjeringen tog hensyn til de i Stortinget faldne udtalelser, og fra ıste Januar 1906 anordnedes flere fælleskommissioner. Disse indrømmelser tilfredsstillede dog ikke, og efter nye klager i Stortinget og nye udtalelser af medicinaldirekteren fremsattes under 25de Februar ıgıo kgl. prp. til forandring i loven af 24de Mai 1902, gaaende ud paa, at kontrolkommissionerne efter Kongens bestemmelse skulde bestaa af 4 eller 3 medlemmer, og at halvdelen af den dem udbetalte godtgjo- relse skulde refunderes af vedkommende asyl. Odelstinget besluttede imidlertid den 2ode Juli 1g12, at sagen ikke skulde tages under be- handling. 1 Som s. 125 anført blev en saadan tilsynskomité først oprettet for Bergens sindssyge- asyl. Ved Akershus amts sindssygeasyls aabning i 1904 blev der ogsaa for dette an- ordnet en saadan, Kristiania bys sindssygeasyl fik som anført ikke nogen tilsyns- komité før i 1908. Herom mere nedenfor. Ikke korrekt. Som tidligere bemærket havde man vistnok gjentagne gange beskikket den samme mand som medlem af flere kontrolkommissioner; men man havde ikke havt to feelleskommissioner. M.-N. Kl. 176 PAUL WINGE. Nu havde imidlertid kontrolkommissionerne naaet sit nadir!. Den energiske kontrolkommission ved Kristiania kommunale sindssygeasyl samt Akershus amts sindssygeasyl nægtede som ovenfor? omtalt i November 1912 at anerkjende fattigvæsenets ulovlige indlæggelsesrekvisitioner, og her- med indledede den en kamp mod dette uvæsen. Andre kontrolkommissio- ner er fulgt efter, og eftersom disse kommissioner tager sig sammen og opfylder sin kaldspligt, stiger haabet om en lysere fremtid. Maaske kan endnu Majors idé vinde frem til seir. VI. $ 8. Intet af de nu erijterende Sindsiygeaiyler eller Localer, hvori Sindsjyge ere optagne og. forpleies, maa længere end eet Mar, efterat denne Lov er emaneret, beholde de nuværende eller optage nye Patienter, medmindre fongelig Autorijation til at fortiætte dets Virfjombhed erhverves. For at denne Autorijation fan meddeles, jfal det dog iffe fumme fordres, at nye Bygninger opføres eller de nuværende udvides. Den kgl. prp. til denne paragraf, der ligesom de 7 foregaaende var overensstemmende med Majors forslag, var saalydende: » S 8. »Efter ıste Januar 1850 maa i intet af de nu existerende Sindssyge- Asyler eller Lokaler, hvori Sindssyge indsættes og forpleies, optages nogen Patient, forinden de fornedne Forandringer ved sammes Bestyrelse og øvrige Indretning, forsaavidt de uden nye Bygningers Opførelse eller de nuværendes Udvidelse kunne foretages, ere iværksatte, og naadigst Auto- risation til at fortsaette deres Virksomhed derefter i Overeensstemmelse med S 1 er bleven meddeelt.« Medens den kgl. prp. til de foregaaende paragrafer blev lov, foretoges. der under Stortingets behandling betydelige forandringer i forslaget til $ 8. Vi skal nedenfor naermere redegjere for sammenhaengen hermed, men 1 Som exempel paa, hvor formlost administrationen gik frem overfor kontrolkommissio- nerne, kan anføres folgende: Amtmanden i Akershus amt, O. Furu, blev i 1904 beskikket som kontrolkommissær for Akershus amts sindssygeasyl. Han blev altsaa paa samme tid repræsentant for asyleieren og medlem af vedkommende asyls kontrolkommission. 2 Se B. I s. r73. u 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 17 | 9] først vil vi fremkomme med nogle bemærkninger angaaende vort lovsteds kilder og sprog. Det kan siges, at det ikke strengt taget er berettiget at tale om kilder til denne paragraf. Den skabtes ved en foreliggende situation i Norge, den er helt afhængig af denne og vil derfor af sig selv bortfalde, naar denne situation helt tilherer en svunden tid. Imidlertid bestod omkring midten af forrige aarhundrede en lignende stilling ogsaa i andre lande, og flere fremmede love optog derfor lignende bestemmelser, f. ex. den hollandske (art. 4—6) og den belgiske (art. 4). Major havde altsaa for- billeder, der med en vis ret kan betegnes som vor paragrafs kilder. Sproget i $ 8 er langt fra saa exakt som i lovens ovrige paragrafer, og dette skyldes vistnok den omstaendighed, at selve bestemmelsen kun daarligt harmonerer med lovens evrige, idet den giver en koncession, der vistnok var tænkt som midlertidig, men som ikke desto mindre betegner et brud paa lovens principper. Udtrykket »existerende Sindssygeasyler eller Localer, hvori Sinds- syge ere optagne og forpleies« er hverken exakt eller korrekt. Paa tiden for lovens emanation fandtes der ikke i Norge instituter af den art, som loven kalder »Sindssygeasylere.. Muligheden for existentsen af saadanne blev først given ved lovens ikrafttræden, og fuldbyrdelsen af denne lov- hjemmel ved den ferste autorisation. De gamle dolhuse var anstalter, der optog sindssyge, og kun saadanne; men de var ikke sindssygeasyler i vor lovs forstand; og andre anstalter, der udelukkende var bestemte til op- tagelse af sindssyge, existerede ikke i vort land. Udtrykket »Localer, hvori Sindssyge ere optagne og forpleies« er svaevende og uklart. Mange sindssyge forpleiedes paa den heromhandlede tid dels i almindelige sygehuse, dels i private boliger udenfor patientens eller hans tutors hjem, og vistnok temmelig hyppigt flere paa samme sted. De sygehusstuer og private vaerelser, i hvilke de heromhandlede sindssyge opholdt sig, rammedes rent sprogligt af ovenstaaende udtryk, og dog viser baade motiverne og lovens felgende bestemmelser ganske klart, at det ikke var meningen med $ 8 at ramme sygehusene eller de private boliger. Det er aabenbart kun de gamle dolhuse og »daarekister«, man har havt for eie!; og at ingen af disse var sindssygeasyler, blev skarpt præciseret i den redaktion, som lovstedet endelig fik, idet denne opgav henvisningen til S r. Læser man udtrykket »de nu existerende Sindssygeasyler eller Lo- caler, hvori Sindssyge ere optagne og forpleies« i sin sammenhæng, ser 1 Dette stettes ogsaa ved motivernes ligefremme ord, hvorom mere nedenfor. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 12 178 PAUL WINGE. M.-N. KI. det nærmest ud, som om lovgiveren har villet sige, at ordet »Sindssyge- asyl« her ikke er anvendt i dets tekniske betydning, og at de folgende ord om lokalerne er en tilfeiet forklaring af, hvad man paa dette sted mener med ordet sindssygeasyl. Men denne fortolkning er lidet tilfredsstil- lende; thi for det forste handler lovgiveren urigtigt, naar han ı samme lov anvender et teknisk ord i to betydninger, og for det andet slaar ikke for- tolkningen til, fordi der ikke her kan være tænkt paa sygehusene og de pri- vate boliger, — og disse er da ogsaa lokaler. Vi tror efter dette, at man maa blive staaende ved forklaringen: »In- terdum dormitat atque Homerus«. Udtrykket »ere optagne eller forpleies« maa opfattes som en pleonasme, der svækker dets skarphed. Det kan dog ikke være meningen, at de nævnte lokaler kan optage patienter, hvis man undlader at forpleie dem. Ordet »Patienter« burde have vaeret ombyttet med »Sindssyge«, som klarere vilde have udtrykt meningen; men da det er utvilsomt, at der her kun handles om sindssyge, er der neppe voldt nogen skade ved det unei- agtige ordvalg. Majors motiver er saalydende: »Ved Beskrivelsen af de forskjellige Dolhuse, Hospitaler og andre Indretninger for Sindssyge her i Landet ere betydelige Misbrug og Mangler paaviste, hvilke udeve en saa fordervelig Indflydelse paa de indespaerrede Patienters Skjaebne, at de umuligen kunne tillades længere at vedblive uforandrede. Der tiltrænges imidlertid hoved- sageligen nye Bestemmelser for disse Indretningers Bestyrelse, hvorimod kun ubetydelige Forandringer ville fordres ved Localerne. Disse ere nemligen paa de fleste i den Grad uhensigtsmæssige, at man selv med betyde- lige Udgifter aldrig vil kunne hæve dem alene til det yderst Middelmaadige. Kun saameget maa foretages, at man kan være vis paa, at ikke Patien- ternes Sundhedstilstand aabenbart paavirkes paa en skadelig Maade, og at man har Sikkerhed for at det bliver muligt at overholde Velanstændighed og Sædelighed blandt de Syge. Skulde end en enkelt Commune undslaae sig for at indføre de hertil nødvendige Forbedringer, saa at det blev nød- vendigt at lukke nogle af de existerende Localer, vilde Intet være tabt; thi forestiller man sig for Exempel Tilstanden af de Syge i Christiansands Dolhuus, da er det indlysende at den, ved et; nogenlunde nøiagtigt Tilsyn, i de fleste Tilfælde maa kunne blive langt bedre under den private For- pleining. Her vil følgeligen aldrig kunne blive Tale om at forandre vore Dol- huse og Daarekister til Helbredelses-Asyler, men alene om deri at indføre saadanne Forholde, at Statsstyrelsen ikke bliver nødt til at taale, at Sinds- syge i Landets offentlige Indretninger komme til at lide under en inhuman 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 179 Ligegyldighed, eller endog blive udsatte for aabenbare og brutale Mis- handlinger. En omhyggelig og velvillig Omsorg for Patienterne kan og maae aabenbare sig, selv i vore elendigste og mangelfuldeste Localer, og naar det er opnaaet, maae de nuværende Dolhuse taales indtil bedre ind- rettede Asyler med Tiden gjøre dem overfledige.« Departementsforedraget indeholder ingen bemærkning angaaende Majors udkast til § 8. Under Stortingskomitéens behandling af denne paragraf sendte Major komitéen en den 27de Marts 1848 dateret forestilling, i hvilken han yder- ligere begrunder enkelte af lovudkastets paragrafer, hvoriblandt $ 81, Efter at have indtaget de af komitéen citerede, nedenfor indtagne theses, anfører han bl. andet: >] mit første Forslag havde jeg i denne § sat 1849, og jeg havde vanskeligt ved at indse Nedvendigheden af at forandre _ det til 1850; men at lade Mangler af den paapegede Natur endnu vedblive i 6 Aar forekom mig aldeles urigtigt og unedvendigt.« Stortingskomitéen anforer ved denne paragraf felgende: »De i nærværende § indeholdte Bestemmelser, der angaae Betingel- serne for de allerede existerende Sindssyge-Asylers fortsatte Virksomhed, have vakt Betænkelighed hos Committeen paa Grund af, at de muligt kunde gribe for voldsomt ind i det Bestaaende og indvikle vedkommende Communer i store Vanskeligheder, uden at noget virkeligt Gode derved opnaaedes, og maaskee endog kunde foranledige enkelte saadanne Stif- telsers Nedlæggelse, uden at noget andet eller bedre sattes i Stedet, men alene gjorde det uundgaaeligt at overlade alle Sindssyge i Communen til Forpleining hos Private. Ved imidlertid nærmere at konferere med Can- didat Major har han forklaret for Commiteen, at kun følgende Fordringer gives ved nærværende $. I) At Patienterne af forskjelligt Kjen adskilles saavidt, at de inde- spærrede Syge ikke risqvere at besmittes og besvangres af hinanden ind- byrdes eller af Tjenerpersonalet, hvilket under nærværende Forhold ideligt skeer; 2) At Patienterne holdes rene og ikke forefindes bedækkede med Utøi og Snavs; 3) At de Syge ikke tillades at henleve i Rækker af Aar i en usund og forpestet Celle uden nogensinde at komme i frisk Luft; 4) At de beskyttes imod Mishandling, og ikke overgives til brutale og drikfældige Oppasseres Vilkaarlighed; 5) At de rolige Syge om Dagen bringes sammen og sysselsættes. 1 Forestillingen findes i manuskript (12 halvsidige foliospalter) i Stortingets arkiv. 180 PAUL WINGE. M.-N. KI. Da disse Fordringer vistnok maae erkjendes aldeles uafviselige, saa- snart man er kommen til den Erkiendelse, at ogsaa de heromhandlede Ulykkelige ber være Gjenstand for Statens Omsorg og Beskyttelse, og at det som Felge deraf ikke noget Oieblik, længere end uundgaaeligt for- nedent, ber taales, at de ere overladte til en Behandling, som ikke sjelden har været aldeles uforsvarlig, saa bliver kun Spergsmaalet om at faa det Tilsigtede rigtig udtrykt i Loven. Det sees, at de forlangte Forandringer i det Bestaaende indskrænke sig til »hvad der kan opnaaes uden nye Byg- ningers Opførelse eller de nuvaerendes Udvidelse«!; men herved lades man formeentlig i Uvished om, hvorledes der skal forholdes med de nu aldeles forfeilede Asyler. Da Meningen naturligviis er, at intet af de ældre Asyler maa fortsætte deres Virksomhed, uden at der skaffes Betryggelse for, at de ovenanferte Fordringer tilfredsstilles, og at det heller ikke efter Forløbet af en vis given Frist maa beholde de i dem allerede optagne Syge, formenes denne § at burde redigeres noget anderledes. Angaaende Tiden, naar Loven i denne Henseende skal traede i Kraft, har Committeen troet, at omtrent 2 Aars Varsel? maatte ansees tilstrækkeligt, da intet be- tydeligt Byggearbeide dertil fordres. « Komitéen formede sit forslag til § 8 saaledes: »Intet af de nu existerende Sindssyge-Asyler eller Localer, hvori Sindssyge ere optagne og forpleies, maa længere end to Aar efterat denne Lov er emaneret beholde de nuvaerende eller optage nye Patienter, med mindre de fornedne Forandringer ved dets Bestyrelse og ovrige Indret- ning forsaavidt de uden nye Bygningers Opførelse eller de nuværendes Udvidelse kunne foretages, saaledes ere ivaerksatte, at naadigst Autorisation til at fortsætte dets Virksomhed er bleven meddelt.« Under sagens behandling i Odelstinget fremsatte CHRISTENSEN forslag om, at den i lovstedet angivne termin skulde nedseettes til et aar; og efter nogen debat bifaldtes dette forslag med 53 stemmer, hvorefter hele para- grafen efter at være omredigeret saaledes, at den fik den lydelse, som blev lovfeestet, enstemmig vedtoges. Lagtinget gjorde ingen anmeerkning og bifaldt paragrafen enstemmig. Angaaende vort Jovsteds fortolkning skal vi foruden at henvise til, hvad vi herom tidligere har udviklet”, anføre folgende: i Fortolkningen af $ 8 volder adskillig vanskelighed, hvad der forøvrigt er rimeligt nok, da den er uklart affattet, noget som vistnok har sin aarsag 1 Udhævet i Majors forestilling. 2 Efter den ovenciterede bemærkning i Majors forestilling ser det ud, som om komitéen oprindelig har tænkt sig en længere termin. Sens saan f. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 181 deri, at lovgiveren ikke har været fuldt klar over, hvad han her vilde be- stemme. Læser man $$ 1 og 8 i sammenhæng, springer det strax i øinene, at $ ı taler om anstalter, som i fremtiden skal oprettes og træde i virksom- hed, medens $ 8 omhandler saadanne, som allerede paa tiden for lovens ikrafttræden er i virksomhed. Vi har s. 114 bemærket, at det er for de i § ı omhandlede anstalter, loven udtrykkelig fordrer . udfærdiget et af Kongen approberet regulativ samt kræver opfyldt de for erholdelsen af et saadant foreskrevne betingelser. Vi har sammesteds paapeget, at det er den ifølge $ 1 givne kongelige autorisation, der forlener de i samme para- graf omtalte anstalter med deres særegne retsstilling, samtidigt som den paalægger dem at underkaste sig den i loven instituerede kontrol. Det er disse anstalter, loven betegner med det af den lovfæstede tekniske udtryk »sindssygeasyl«. Forst i $ 8 taler loven om anstalter, som allerede bestod fer dens emanation, og som det følgelig ikke kan vere tale om at »oprette« eller »lade træde i virksomhed«; men om disse anstalters retsstilling udtaler loven intet udtrykkeligt. Den siger ikke med ligefremme ord, at deres retsstilling er den samme som den, de nye sindssygeasyler vil erholde, eftersom de i fremtiden trader i virksomhed; og som vi foran har segt at paavise, kan man intet bestemt slutte af den omstændighed, at de (eller ialfald nogle af dem) i $ 8 er betegnede som »sindssygeasyler«. Man vilde saaledes med adskillig foie kunne hævde den forstaaelse af loven, at den trods Majors principielle standpunkt havde anerkjendt to forskjellige arter af sindssygeanstalter, den ene omfattende de nye, som først i fremtiden vilde træde i virksomhed, den anden de allerede existe- rende, som, hvis de blev i fyldestgjørende grad forbedrede, for en kor- tere tid skulde tillades at fortsætte sin virksomhed. Hvis dette er lovens standpunkt, kunde man videre hævde, at lovgiveren maa have ment, at de gamle anstalter kun skulde bruges som pleieanstalter, en opfatning, der kunde støttes ved en henvisning til de minimale fordringer, som Major stillede til deres forbedring, og til den maade, hvorpaa han motive- rede disse krav. Endelig kunde man til støtte for den hele betragtningsmaade henvise til den omstændighed, at vort lovsted foreskriver en egen form for autori- sationen af de gamle anstalter, og at dette forlangende endog blev skar- pere præciseret ved den redaktion, lovstedet endelig fik. I denne sammen- hæng kunde man ogsaa anføre den kjendsgjerning, at de 6 gamle dolhuse efter lovens ikrafttræden blev autoriserede under et eget navn »Sindssyge- 182 PAUL WINGE. M.-N. Ki. Indretninger« og altsaa ikke blev benævnte »Sindssyge-Asyler«!. Ved denne holdning — kunde man sige — har lovgiveren, og efter alt hvad man maa antage, med Majors bifald, haevdet en lovfortolkning, ifelge hvilken vi, saalænge nogen af de gamle anstalter endnu er i virksomhed i henhold til autorisation efter § 8, virkelig har to arter af sindssygeanstalter, og at det kun er den ene af disse, som er sindssygeasyler og altsaa har den til saadanne asyler knyttede saeregne retsstilling. Mod holdbarheden af hele denne deduktion kan der dog rettes af- gjerende indvendinger. Hvis sindssygeindretningerne havde været anstalter af en anden art end sindssygeasylerne og følgelig heller ikke havde ind- taget den samme retsstilling som disse sidste, maatte de i retslig hen- seende — særlig i forholdet til tutor — enten være ligestillede med de private forpleiningssteder for sindssyge eller indehave en eiendommelig retsstilling af en anden karakter end sindssygeasylernes. Det første af disse alternativer maa ansees udelukket derved, at $ 8 kræver kongelig autorisation for de heromhandlede anstalter, hvilket vilde være ganske meningsløst, naar de ved denne meddelelse ikke opnaaede nogen anden myndighed og ikke paalagdes nogen anden forpligtelse end den, som til- kommer og paahviler ethvert forpleiningssted for sindssyge; thi for denne myndigheds og forpligtelses skyld er en kongelig autorisation fuldkommen unødig, særlig da sindssygeloven ikke har rokket det mindste ved tutors ret og pligt overfor de private forpleiningssteder. Det andet alternativ, nemlig at sindssygeindretningerne skulde besidde en særegen, men fra sindssygeasylernes forskjellig retsstilling, lader sig heller ikke opretholde; thi dersom saa havde været tilfælde, maatte loven have fastsat de bestemmel- ser, der specielt skulde gjælde disse anstalter, og udformet dem saaledes, at forskjellen mellem sindssygeindretningernes og sindssygeasylernes kom- petenceomraade og kontrolsystem traadte klart frem. Saadanne bestem- melser savnes imidlertid ganske; og under lovens taushed lader en saadan særegen retsstilling sig ikke opkonstruere. Lovstedet lader sig derfor efter vor opfatning ikke logisk fortolke, hvis man ikke antager, at de gamle sinds- sygeanstalter ved sin autorisation er komne i besiddelse af den samme retsstilling, som loven tilsiger de fremtidige nye sindssygeasyler. Kort: loven maa antages at anerkjende sindssygeindretningerne som sindssygeasyler. Det synes os lidet tvilsomt, at Majors hele holdning til og syn paa de gamle anstalter undergik en betydelig forandring til gunst for disse, da ISSN MEME 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 183 deres eiere ved lovens ikrafttræden viste saa stor imødekommenhed og uden lovtvang gik med paa betydelige nybygninger og omindredninger", Regjeringens og medicinalstyrelsens optræden umiddelbart efter, at sindssygeloven var traadt i kraft, synes ogsaa — trods anvendelsen af de nyopfundne navne — klart at vise, at man gik ud fra, at de gamle an- stalter ved autorisationen var komne i besiddelse af samtlige de rettigheder og pligter, som loven foreskriver for de sindssygeanstalter, som fremtidig maatte blive oprettede, med andre ord, at man anerkjendte sindssygeindret- ningerne som sindssygeasyler. Kongen autoriserede disse anstalters læger, beskikkede kontrolkommissioner og approberede regulativer for dem, al- deles overensstemmende med de i loven for sindssygeasylerne givne be- stemmelser. Alle 6 gamle anstalter blev indbyrdes fuldkommen ligestillede; og re- gjeringens hele holdning synes os klart at lægge for dagen, at det var meningen fra første stund af at gjennemføre sindssygeasylernes ligestilling, ganske uanseet hvem der er asylets eier. Denne regjeringens holdning var forøvrigt en ligefrem .konsekvents af dens tidligere stilling til de her i be- tragtning kommende spørgsmaal. Dersom man havde fulgt Majors op- rindelige mening og anseet oprettelse og drift af nye sindssygeasyler som en kommunerne helt uvedkommende sag, og følgelig kun forbeholdt de kommuner, som eiede gamle sindssygeanstalter, adgang til at fortsætte driften af disse, kunde der maaske have været nogen grund for regjeringen til at opfatte disse indretninger som en slags midlertidige nødanstalter, som hurtigst muligt maatte søges nedlagte; men selv under denne for- udsætning vilde de, saalænge de havde sin autorisation, maatte behand- les: som sindssygeasyler. Efterat departementet i det til grund for lov- propositionen liggende foredrag ikke alene havde udtalt, at kommunerne havde adgang til at bevilge de nødvendige beløb til oprettelse og drift af nye sindssygeasyler, men endog havde fremhævet som særdeles ønskeligt, at de benyttede denne adgang, og i den anledning havde sørget for, at loven blev affattet saaledes, at den ikke lagde hindringer iveien herfor, var det umuligt at behandle de gamle anstalter som indretninger,-der kun midlertidigt blev tolererede; og i særlig grad ubillig vilde en saadan op- træden have været efter den imødekommenhed, som kommunerne havde vist overfor statens krav paa at tage hele bestyrelsen i sin haand og paa gjennemførelsen af, tildels bekostelige, udbedringer af bygningerne. Hvis en kommune vilde følge departementets opfordring i det nævnte foredrag og bevilge penge til et helt nyt sindssygeasyl, som i enhver hen- ST SR AN SSR a 184 PAUL WINGE. M.-N. Kl. seende fyldestgjorde de i $ 1 opstillede krav, vilde det dog være ganske selvmodsigende af departementet at indstille paa nægtelse af autorisation af en saadan anstalt i henhold til sindssygelovens $ 1; og det maatte i saa maade være ganske ligegyldigt, om vedkommende kommune var eier af en sindssygeanstalt, som var oprettet før lovens ikrafttræden. Dersom nu en kommune, der eiede en saadan gammel sindssygeanstalt, foretrak den fremgangsmaade at beholde denne, men reorganisere dens bestyrelse over- ensstemmende med sindssygelovens krav og skaffe den i enhver henseende tilfredsstillende lokaler og en passende beliggenhed, vilde autorisation heller ikke billigvis kunne nægtes. Det er ganske utvilsomt, at regjeringen som betingelse for autorisa- tion kunde kræve, at anstalten skulde være fuldkommen adskilt fra alle andre indretninger; men der kan reises spørgsmaal om, hvorvidt den at loven var bunden til at stille dette krav. Man kan nemlig hævde, at $ ı skal fortolkes bogstaveligt, og isaafald maa det antages, at de i denne paragraf opstillede strenge betingelser for erholdelse af autorisation kun gjælder de asyler, der oprettes efter lovens ikrafttræden — ikke de gamle, der dengang allerede var i virksomhed. Ganske vist maa det hævdes, at regjeringen, naar staten først har taget hele sindssygepleien i sin haand og derefter autoriseret de gamle anstalter, kun handler ret og rigtigt og i lovens aand, naar den strengt gjennem- fører lovens krav overfor alle anstalter; men man kan dog derfor medgive, at den har en formel adgang til at indrømme en dispensation overfor de gamle anstalter, som er den berøvet overfor de nye; og naar det først er- kjendes, at den har en saadan adgang, kan det ogsaa indrømmes, at denne bør benyttes, naar forholdene antages at gjøre det særdeles ønskeligt. Jeg har ofte hørt PETER Wince udtale sig til fordel for den her ud- viklede forstaaelse af loven, og som vi i det følgende skal høre, blev denne accepteret ogsaa af SANDBERG, som indtog en anden stilling til spørgsmaalet om de gamle anstalters fremtidige benyttelse, end den WINGE forfægtede. Regjeringen og medicinalstyrelsen har neppe fra først af været klare over betydenheden og konsekventserne af benyttelsen af to autorisations- former eller af, at man gav de gamle anstalter et særeget navn. Major har neppe heller dengang været fuldt opmærksom paa, at man herved havde drevet en sprængkile ind i hans system, der kun kjendte én slags sindssygeasyler. Men da først nyordningen af de gamle anstalter var til- endebragt, stod baade Major og regjeringen fast paa det standpunkt, at alle sindssygeasyler, saavel de gamle som de, der senere maatte komme til, skulde være ligestillede instituter. 2 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 185 Allerede ved de første autorisationer, som af overevrigheden blev meddelte Kristiania bys og Oslo hospitals sindssygeindretninger, blev disse benævnte »sindssygeasyler«. Da der i 1851 var indrettet en ny afdeling i Kristiania bys sindssygeindretning, blev denne afdeling ved kgl. resol. af rode Januar 1852 autoriseret i henhold til sindssygelovens § 11, og da der ved kgl. resol. af 23de Februar 1857 blev approberet et nyt regulativ for den hele anstalt, blev denne benævnt »Christiania Byes Sindssyge- asyl«, uagtet dens forbindelse med den af Kristiania fattigkommission be- styrede stiftelse »Prinds Christian Augusts Minde« fremdeles blev opret- holdt. Det her behandlede fortolkningsspergsmaal vil neppe i fremtiden kunne faa nogen direkte praktisk betydenhed. Naar nemlig de trondhjemske amters nye asyl i en nær fremtid vil vere aabnet, bliver Oslo hospitals og Kristiansands sindssygeasyler de eneste, der fremdeles virker i henhold til autorisation efter § 8°, men ingen af disse asylers autorisationsdokumenter er i orden. Naar vi ikke desto mindre har underkastet det heromhandlede spergsmaal en saavidt indgaaende drøftelse, da er dette skeet, først og fremst fordi § 1, der er en af lovens baerende bestemmelser, ikke kan for- tolkes uden i forbindelse med § 8, men dernzst ogsaa fordi denne udred- ning er paakrævet for forstaaelsen af den udvikling, vort sindssygevæsen gjennemgik i tiden naermest efter Majors ded. Angaaende spergsmaalet om den rette brug af de gamle anstalter herskede der i det her omhandlede tidsrum inden psykiatriske kredse stærkt afvigende meninger. SANDBERG og DAHL var vistnok nærmest af den op- fatning, at man skulde lade dem forblive, hvad de var, og fortrinsvis be- nytte dem söm pleieanstalter for uhelbredelige. I sin ovenciterede bog: »Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge« kritiserer DaHL temmelig skarpt disse anstalter og udtaler s. 275 om Kristiania sindssygeasyl: »Chri- stiania Asyl har Plads for 60 Syge af begge Kjøn. Da det, især paa Grund af en mindre heldig Beliggenhed — inde i Byen og forenet med en Tvangsarbeidsanstalt — ikke kan frembyde saa gunstige Betingelser for de Sindssyges Helbredelse som Gaustad, burde det vistnok ogsaa hovedsage- 1 Jeg kan intet oplyse om, hvilken stilling Major indtog til denne mærkelige autorisa- tion; men skjønt hans indflydelse dengang maaske allerede var begyndt at vakle, er det neppe rimeligt at antage, at regjeringen i det heromhandlede spørgsmaal har handlet imod hans raad. Der er saa meget større grund til at antage, at Major ligefrem har støttet den, da han, ligesaavel som Perer WINGE, maatte forstaa, at denne autorisation vilde bidrage til at udslette distinktionen mellem „sindssygeindretning“ og „sindssygeasyl“. Hvis jeg har forstaaet PETER WINGE rigtigt, maa det antages, at Major paa dette tids- punkt onskede den omhandlede distinktion opgiven, hvilket jo ogsaa var i god overens- stemmelse med hans forandrede syn paa de gamle anstalter. 2 Jalfald for de gamle deles vedkommende. 186 PAUL WINGE. M.-N. Ki. lig virke som Plejeanstalt. For Tiden indlægger imidlertid Christiania By sine fattige Sindssyge der uden Hensyn til deres Helbredelighed.« For en rent praktisk og opportunistisk betragtningsmaade var ogsaa et saadant syn paa sagen let forstaaeligt under datidens smaa forholde med den ringe udsigt til, at staten — eventuelt med kommunernes hjælp — i en overskuelig fremtid skulde kunne reise midlerne til at bygge sinds- sygeasyler i tilstrækkeligt antal og store nok til at optage sindssyge uden hensyn til deres helbredelighed. PETER WINGE hyldede derimod en modsat opfatning. Han mente, at ialfald de større bykommuner burde bevilge de fornødne midler til op- forelse og drift af asyler efter det Majorske program, hvilke til enhver tid burde holdes paa heide med tidens krav. De af disse kommuner, der allerede havde sindssygeasyler, burde i enhver henseende stille de samme krav til disse og, saasnart en gunstig leilighed gaves, lese dem fra en- hver forbindelse med andre anstalter; men at forcere kravet paa oples- ning af bestaaende forbindelser, som ved autorisationerne var godkjendte, vilde efter hans mening hindre udviklingen af disse anstalter!. Først 1 1874 fandt han tiden inde til at reise kravet paa, at Kristiania skulde flytte sit asyl til et fritliggende sted og lese det fra enhver forbindelse med nogen anden indretning. Overensstemmende med denne synsmaade og naermest foranlediget ved den forestaaende byudvidelse indgik PETER Wince den gde Oktober 1858 gjennem asylets kontrolkommission til Kristiania fattigkommission (O. T. EBBELL, J. P. Orsen, Aars, C. MORGENSTIERNE, SCHREINER og A W. Münster) med en forestilling angaaende nedvendigheden af en ny ud- videlse af Kristiania sindssygeasyl. Foranlediget ved denne skrivelse an- modede fattigkommissionen under 15de næstefter dens medlem brigadelæge A. W. Münster samt asylets overlæge PETER WincE og inspektør H. KLOUMAN om at træde sammen med en arkitekt for at udarbeide planer til udvidelsen samt overslag over de med denne forbundne udgifter. Ko- mitéen henvendte sig til arkitekt HoLTERMANN, og efter at have modtaget hans overslag afgav den under ıgde Mai 1859 sin plan, ifølge hvilken asylet efter dens gjennemforelse vilde kunne modtage 120 sindssyge og opforelsen koste 18500 Spd. Efterat asylets kontrolkommission, E. THor- STED, OTTO Lunp og CHR. Tostrup, samt stadsfysikus, fattigkommissionen 1 Vi har tidligere (B. I s. 236) omtalt, hvorledes Kristiania by forlængst havde erobret den af Kristiania fattigkommission bestyrede stiftelse: „Prinds Christian Augusts Minde“, paa hvis grund asylets bygninger var opførte. Vi har ogsaa omtalt, at fattigvæsenet i 1854 havde tilbageerobret byens sindssygepleie. Fattigkommissionen var saaledes nu den autoritet, med hvilken man forst og fremst maatte forhandle angaaende den herom- handlede sag. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 187 og en formandskabskomité havde givet planen sin tilslutning, indstillede formandskabet til repraesentantskabet at fatte beslutning om planens gjen- nemferelse, hvilken indstilling blev bifaldt i mødet den 2ode Juli 1860!. Efterat Kristiania fattigkommission havde indsendt til Indredeparte- mentet andragende om naadigst tilladelse? til at udvide asylet overensstem- mende med den af kommunebestyrelsen vedtagne plan, oversendte departe- mentet andragendet med bilag til sin konsulent, dirékteren for Gaustad sindssygeasyl SANDBERG, med armodning om hans udtalelse i sagens an- ledning. Under ste Oktober s. aar tilbagesendte SANDBERG sagen til de- partementet bilagt med den forlangte beteenkning. SANDBERG indleder sin udtalelse med en redegjerelse for de af sindssygelovens § 1 opstillede be- tingelser for erholdelse af autorisation og kritiserer herunder punktvis den foreliggende plan. Han bemeerker, at asylet vistnok ikke er fuldkommen adskilt fra alle andre indretninger; men »da der her ikke handles om An- læg af et nyt, men kun om Udvidelse af et i sin nærværende Forbindelse med andre Indretninger approberet (!) Asyl, saa kan herpaa formentlig ikke lægges nogen særdeles Vaegt«. Større betænkelighed finder han i asylets ufrie beliggenhed. I slutningen af sin betænkning udtaler SANDBERG: »— — Da jeg deler den blandt Sindssygelægerne almindelige Mening, som ogsaa har skaffet sig Udtryk i vor Sindssygelov, at Adgang til til- strækkelig Bevægelse og Sysselsættelse i fri Luft er en væsentlig Betin- gelse for et Asyls heldige Virksomhed som Helbredelsesanstalt, og da det udvidede Asyls Beliggenhed og Rumforhold i denne Henseende lade Ad- skilligt tilbage at ønske, forekommer det mig hverken humant eller okono- misk rigtigt at henvise de helbredelige Sindssyge til denne Anstalt, saa- lange der er Anledning til at faae dem anbragte i det i disse Henseender langt heldigere stillede Statsasyl i Byens Nærhed. Det forekommer mig derfor i enhver Henseende rigtigst, at Christiania Sindssygeasyl noies med at være, hvad Localiteterne henvise det til, nemlig en velordnet Pleiestit- telse for Byens, og om Plads levnes, fremmede Uhelbredelige. Paa denne Maade vil den efter min Mening bedst tilfredsstille baade humane og eko- nomiske Hensyn. Hvis hurtigt opstaaende Tilfeelde af Sindssygdom ikke strax skulde finde Plads i Gaustad Asyl, kunde det vel undertiden blive nedvendigt at optage saadanne i Christiania Sindssygeasyl; men i Regelen vilde der gjennem Evacuation til dette kunne skaffes Plads tilveie — — — *.« 1 Se Kristiania kommunes forhandlinger for zode Juli 1860 s. 3. 2 Korrekt udtryk efter loven. 2 3 Citeret efter en i stiftelsen „Prinds Christian Augusts Minde“s arkiv beroende extrakt- afskrift. 188 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Under rode næstefter oversendte Kristiania fattigkommission Sanp- BERGS betænkning til PETER WixcE med anmodning om at erholde hans udtalelse om det i denne anferte. Under 18de næstefter oversendte WiNGE sin imedegaaelse. Han ud- taler bl. a. folgende: »— — — — Efterat jeg først maa afgive den Er: klæring, at jeg anseer det af Herr Sandberg i hans Betænkning fremsatte Forslag for ubetinget forkasteligt, skal jeg herved give mig den Ære at meddele Folgende: Loven af 17de August 1848 nævner overalt, saavel hvor der er Tale om Authorisationsansegninger, som ellers, kun Asyler for Sindssygel, uden at den med et eneste Ord har segt at dele disse i Helbredelses- anstalter og Opbevarings- eller Pleiestiftelser. Det synes mig saaledes, at der efter Loven kun kan tales om Authorisation eller Ikke-Authorisation, uden at der til Meddelelse af den forste retligen kan forlanges knyttet nogen Betingelse om, at Asylet benyttes for Syge, der afgive et sterre. eller for dem, hvis Tilstand kun afgiver lidet eller intet Haab om Helbre- delse LEE EN Eh NE CRE PC IT 0 2 — — — _— —« Efter at have omtalt den i de fleste europzeiske lande, navnlig i Frank- rig, reiste stærke opposition mod at indrette egne anstalter for de saakaldte uhelbredelige sindssyge baade paa grund af uhelbredeligheds-prognosens store usikkerhed, og fordi denne prognose maa bringe ulyst og lede over disse anstalters funktionærer, som vil mangle den vigtigste spore til at gjøre sin pligt, henvises til en afhandling af GIRARD, der i varme og kraftige ord, som citeres, bryder staven over pleieanstalterne og kræver blandede asyler. Derefter fortsættes saaledes: »Som bekjendt er Sinds- sygeloven conciperet af afdøde Dr. Major. Under min i Løbet af adskil- lige Aar fast daglige Omgang med ham, havde jeg den rigeligste An- ledning til at here hans Meninger om psychiatriske Gjenstande. Han udtalte stedse den Mening, at ethvert Sindssygeasyl i vort Land skulde være baade Helbredelses- og Pleieanstalt, han udhaevede altid denne Ord- ning i Asylerne som den ene rigtige, som den baade for de Syge og for Asylernes Okonomie gavnligste. Det skulde undre mig om ikke Sandberg har hert Major udtale sig 1 samme Retning. Jeg skulde saaledes formene, at Hr. Sandbergs Forslag ikke alene ikke finder Medhold i Sindssygeloven, men at det endog er stridende mod den igjennem samme gaaende humane Aand og jeg skulde endvidere troe, at selvstændige Pleiestiftelser hos os, hvor Sindssygevæsenet er kommet i 1 Udhævet af PETER WINGE. 1916. No. TT: LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 189 en god Gang, kun vil vere et beklageligt Tilbageskridt. At Hr. Sandberg vilde ansee den af ham foreslaaede Anstalt for »velordnet« vilde vel neppe hindre dens senere Forfald. — — — — — — Spergsmaalet maa efter min Formening altsaa blive, om det nu be- staaende og authoriserede Christiania Byes Sindssygeasyl vil tabe ved den foreslaaede Forandring og Udvidelse, saa- ledes at det mindre end fer vil opfylde sin Hensigt som Hel: bredelses- og Pleieanstalt, og om man altsaa heri skulde finde nogen Grund til at negte Udvidelsen den lovbefalede Authorisation! For at bevise at dette saa langt fra vil blive Tilfæl- det, maa jeg nu gjennemgaae de af Herr Sandberg i hans Erklæring under more à, br Om C fremhævede Anker. —— — ——— — — — — —— — — — — — — — —- — — == — — — — € Efter en indgaaende imedegaaelse af disse anker slutter PETER WINGE sin betænkning med følgende ord: »— — — Af Landets 7 nu bestaaende Sindssygeasyler vil Christiania Asyl i Rækken indtage den 2den Plads. Det maa i flere Henseender nedvendigviis altid staae tilbage for Gaustad Asyl men vil ogsaa som Anstalt betragtet have enkelte Fordele for dettes? Ved kgl. resolution af rode December 1860 meddeltes i henhold til lov af r7de August 1848 S 1 »Tilladelse til at Christiania Sindssygeasyl udvides i det Væsentlige i Overensstemmelse med den af Byens Formænd og Repræsentanter i Møde den 2ode Juli 1860 bifaldte Plan«. Ved kgl. resolution af 24de November næstfør var PETER WINGE til- staaet et stipendium stort 200 Spd. for i en tid af 2—3 maaneder i Dan- mark, Tyskland, Belgien og Holland at studere praktisk psykiatri og gjere sig bekjendt med de i disse lande vaerende vigtigste sindssygeanstalter. I Mai 1861 tiltraadte han sin udenlandsreise, og efter hjemkomsten gik han i gang med det fornødne arbeide vedkommende den nye bygnings indred- ning. I 1862 var asylets ombygning færdig. PETER Wince følte stor tilfredsstillelse ved modtagelsen af den kgl. resolution af rode December 1860. Han havde med beklagelse seet den maade, hvorpaa SANDBERG havde begyndt sin bestyrelse af Gaustad sinds- sygeasyl. Det midlertidige reglement for Gaustad sindssygeasyl af 29de August 1855 havde i $ ı optaget en bestemmelse om, at asylet nær- 1 Udhævet af PETER WINGE. 2 Betænkningen er citeret efter et med WiNcEs haand skrevet koncept, som beror i stif- telsen „Prinds Christian Augusts Minde“s arkiv, 190 PAUL WINGE. M.-N. Kl. mest var bestemt til optagelse af helbredelige sindssyge, og at de uhel- bredelige blot kunde optages, saalænge der var plads, og naar direktøren billigede indlæggelsen. Denne bestemmelse indebar et forsøg paa at gjøre Gaustad asyl til en ren helbredelsesanstalt, hvilket maatte befrygtes at ville lede til en degradation af de øvrige anstalter til pleieanstalter — altsaa til en opgivelse af sindssygelovens ligestillelsesprincip, — og at SANDBERG ikke var fremmed for denne tanke, havde WIiNGE faaet tydeligt at erfare. Maaske end mere havde den nye direkters betænkning af 24de April 1855!, som foranledigede aabningen af Gaustad for sindssyge for- brydere, vakt WinGes uvilje... Denne sags tidligere behandling havde, som vi før har hørt, bragt Major i en situation, der ialfald havde bidraget til, at han opgav sin livsgjerning, og desuagtet handlede SANDBERG tvertimod Majors opfatning, som han (Winge) helt ud delte, skjønt departementet i dette punkt fremdeles nærmest stod paa Majors standpunkt. WınGE bedømte dog SANDBERGS holdning mindre strengt, efterat denne i en skrivelse af 13de September 1858 havde meddelt departementet, at han nu var gaaet helt over til Majors standpunkt i den heromhandlede sag, og de arbeidede begge enigt sammen i den komité, departementet havde nedsat med det opdrag at fremkomme med udkast til en ordning af de sindssyge forbryderes forpleining *. Men Wince følte sig desuagtet ikke sikker paa SANDBERGS holdning til sindssygeloven og det Majorske program i det hele, og særlig ikke paa hans stilling til spørgsmaalet om den rette brug og udvikling af de gamle anstalter; og den ovenciterede ytring af Danı skjærpede hans agtpaagi- venhed. | PETER Wine vilde ikke helt ofre sig for psykiatrien, men ønskede at virke som praktiserende læge og ved siden deraf arbeide i sit lille sinds- sygeasyl. Han var ikke til sinds at optage den mission, som Major havde opgivet; men paa ét punkt følte han sig forpligtet til af alle kræfter at for- svare sindssygelovens ordning. Princippet om sindssygeasylernes ligestillelse samt ret og pligt til at optage sindssyge uden hensyn til udsigten for deres helbredelse ansaa han som en af sindssygelovens hjérnestene; og blev dette princip opgivet, vilde Majors verk være helt ødelagt. Hertil kom, at en opgiven af denne stilling vilde vaere det samme som at degradere den an- stalt, han selv bestyrede, til et opbevaringssted for sindssyge invalider; og hans forsvar for opretholdelsen af sindssygelovens ordning i den herom- IPS BARS. 17: 9 = - Herom mere nedenfor, 1916. No. ri. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. IQI handlede henseende blev saaledes en kamp pro aris et focis; tabte han dette slag, vilde han ikke have mere med sindssygepleien at bestille. PETER WINGE mente, at han var gaaet ud af denne kamp som seier- herre, og at spergsmaalet om en deling af sindssygeasylerne i helbredelses- og pleieanstalter aldrig mere vilde komme op. Vi vilde fores langt udenfor graenserne af dette skrifts omraade, der- som vi vilde gjøre forsøg paa at give en indgaaende redegjerelse for vor sinds- sygepleies — specielt vort asylvaesens — udvikling i tiden efter Gaustad sindssygessyls aabning; men der er en enkelt vigtig side ved denne, som vi ikke kan forbigaa i taushed, da vi isaafald ikke vilde give et fuldstæn- digt billede af vor sindssygerets udvikling. Vi sigter til gjenopveekkelsen af det gamle spergsmaal om, hvorvidt vi ber have to forskjellige slags sindssygeanstalter: nemlig helbredelsesanstalter og pleieanstalter. Skjont den nye drøftelse af dette spergsmaal, ligesaalidt som de forrige, ledede til opgivelse af sindssygelovens standpunkt, kom dog den nye diskussion af dette emne til at ove langt større indflydelse paa vort asylvæsens ud- vikling, end de tidligere havde formaaet; og til forstaaelse af denne ind- flydelse finder vi det paakrævet at give en skitsemæssig fremstilling af den situation, som forelaa i det heromhandlede tidsrum. Vi kan saa meget lettere indskrænke os til en ganske kort oversigt, som den, der maatte ønske at sætte sig nærmere ind i dette emne, har et let tilgjængeligt og meget fyldigt materiale til sin raadighed. Som ovenfor omtalt var man allerede under planlæggelsen af Gaustad sindssygeasyl fuldt klar over, at det snart efter aabningen af dette vilde blive nødvendigt at gaa i gang med arbeidet paa at tilveiebringe flere asyler, og at ethvert af disse burde tildeles et eget optagelsesdistrikt. SANDBERG, der var paavirket af kommissionsbetænkningen af 1825, fæstede sig alle- rede fra begyndelsen af sin direktervirksomhed ved Hoısts plan om fire helbredelsesanstalter. Han og Dax arbeidede dog senere begge maalbevidst for en plan om 4 statsasyler til optagelse baade af helbredelige og uhelbrede- lige sindssyge, alle beliggende i det sydlige Norge (Trondhjems stift med- regnet). — Fem aar efter aabningen af Gaustad asyl ansaaes dette fuldt belagt {270 pladse); men endnu i 1859 udtaler Danr i sin ovenciterede bog, at asylets oprettelse »kan indtil Videre siges at have tilfredsstillet Trangen for Christiania Stift og den nzermeste del af Christiansands Stift«. 192 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Allerede i 1857 havde imidlertid stortingsrepræsentanterne for Kri- stiansands by indbragt et andragende til Stortinget om at bevilge et bidrag til udvidelse af byens sindssygeasyl, hvilket andragende dog ikke gav an- ledning til nogen bevilgning. I 1861 sendte amtmanden i Lister og Man- dals amt en forestilling til Indredepartementet angaaende nødvendigheden af at oprette et statsasyl ved Kristiansand; og lignende forestillinger ind- kom kort efter fra amtmændene i Søndre Bergenhus og Stavanger amter. Disse forestillinger blev forelagt SANDBERG til udtalelse, og i en betænk- ning henviste han til den store nød for asylplads, som herskede i de nord- lige landsdele. Af denne ned fik ogsaa Danr påa sin reise i 1861 et stærkt indtryk !. Regjeringen opførte da paa statsbudgettet den fornødne sum til ind- kjøb af en tomt for et statsasyl ved Trondhjem, og bevilgningen blev given af Stortinget i 1862?. Den rite Juni 1865 nedsatte Indredeparte- mentet en komité bestaaende af SANDBERG, PETER WiNGE og DAHL, som fik i opdrag sammen med arkitekt HoLTERMANN at udarbeide planer, byg- ningstegninger og overslag for det paataenkte asyl; og komitéen, der afgav sin indstilling den 28de August s. aar, tilraadede at lade asylbygningerne opføre efter det brudte linjesystem. Ved kgl. resolution af 15de Januar 1866 opførtes det fornødne beløb paa budgettet, og den rode April næst- efter gav Stortinget mod 7 stemmer bevilgningen. I Januar 1872 var det nye asyl paa Rotvold færdigt. I 1873 indgav Bergens magistrat gjennem stiftamtmanden en forestil- ling til Indredepartementet om nødvendigheden af at opføre et nyt statsasyl for Vestlandet, og kort efter indkom lignende forestillinger fra Søndre Bergenhus og Stavanger amter. Efterat Danur i 1875 havde overtaget det nyoprettede embede som medicinaldirektør, optog han spørgsmaalet om opførelse af et nyt statsasyl, og baade han og SANDBERG fæstede sig ved et sted i nærheden af Kristiansand som den passende beliggenhed. Efterat Stortinget i 1876 havde bevilget det fornødne beløb og kjøbet af eiendom- men Eg var approberet ved kgl. resol. af 2ode Januar 1877, udarbeidede DaHL sammen med arkitekt EBBELL efter mønster af Rotvold planen for det nye asyl, og denne plan blev anbefalet af SANDBERG. Ved heieste resolution (statsraad N. Vocr) af 23de April næstefter blev arbeidet, under forudseetning af Stortingets bevilgning, besluttet paabegyndt, og den 26de Mai s. aar blev bevilgningen enstemmigt given af Stortinget. 1 SeDanr: „Fortsatte Bidrag til Kundskab om de{Sindssyge i Norge“, i „Norsk Mag. f. Legev.“ R. II B. 16 s. 605 f. 2 Se Indredepartementets (statsraad MANTHEY) foredrag af 21de August 1862, hvilket indeholder en historisk oversigt. (Budg. 1862—63 S. No. 4 litr. C s. 43). 3 Historisk oversigt indtagen i Indst. S. 1865—66 s. 417. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 193 I September 1881 var asylet færdigt. I 1888 fremkom Danr med forslag om indkjob af en tomt ved Bergen til et nyt statsasyl efter monster af Rotvold og Eg; men departementet fandt ikke at kunne opføre beløbet paa budgettet; og denne holdning var paa dette tidspunkt rimelig nok. Vi har B. I kap. 2 givet en kort udsigt over den kliniske psykiatris standpunkt i det heromhandlede tidsrum, og vi har i denne søgt at vise, at man dengang var naaet frem til en langt dybere forstaaelse af sinds- sygeondets omfang og væsen end den, som dannede forudsætningen for den reformbevægelse, som hos os vandt sin store seir i 1848. Den helbredelses-statistik, med hvilken man arbeidede omkring midten af forrige aarhundrede, tillagdes ikke længer nogensomhelst værdi, og psykiaterne indsaa, at de vanskeligheder, der optaarnede sig under kampen mod sindssygeondet, var tifold større, og chancerne for at komme til et re- sultat, der kan sammenlignes med det, man havde opnaaet i kampen mod de smitsomme epidemier, var overmaade meget ringere, end man paa Majors tid havde forestillet sig. Sindssygepleiens kostende steg til en betænkelig heide, og man maatte derfor se sig om efter en billigere fremgangsmaade. En begrænsning af udgifterne kunde tænkes opnaaet ved forskjellige midler. Man kunde nøie sig med forholdsvis færre og gjennemsnitlig billigere anstaltpladse, og man kunde udvikle og forbedre sindssygepleien udenfor anstalt, og begge disse foranstaltninger kunde tænkes forbundne paa en saadan maade, at man til- veiebragte et nyt og billigere forpleiningssystem. Den Damerow-Rollerske relativt forbundne helbredelses- og pleieanstalt ansaaes af mange som den mest økonomiske sindssygeanstalt, særlig naar der til den knyttedes jordbrugskolonier; og denne anstalttype havde i Tyskland i stor udstrækning fortrængt de selvstændige pleieanstalter og stanset op- førelsen af de rene helbredelsesanstalter. I Danmark havde det Damerow- Rollerske system i SELMER og STEENBERG dygtige og ivrige forsvarere, og skjønt det ikke lykkedes dem at faa dette helt gjennemfort!, øvede alligevel deres standpunkt en betydelig indflydelse paa udviklingen og fjer- nede denne fra den anstalttype, der uden sondring optager saavel helbrede- lige som uhelbredelige sindssyge. Fællesregulativet for de danske stats-sindssygeanstalter af 3dje No- vember 1888 opretholdt til en vis grad dualismen, idet den kun aabnede de tre af disse anstalter (Vordingborg, Middelfart og Aarhus) baade for 1 Se Hyatmar HELWEG ovencit. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 13 194 PAUL WINGE. M.-N. Kl. helbredelige og uhelbredelige, medens den fjerde (Viborg) forbeholdtes alene for de uhelbredelige. I 1877 nedsattes der i Sverige en komité (ÖRSTRÖM, KJELLBERG og HjERsTEDT) med det mandat at drøfte spergsmaalet om en revision af den kgl. anordning (stadga) af 5te Marts 18581. Forudsætningen for denne komites arbeide var den, at staten havde overtaget forpleiningen af alle landets sindssyge og anerkjendt enhver sindssygs ret til anbringelse i en offentlig anstalt. Det gjaldt da for komiteen at holde omkostningerne ved anstaltbehandlingen saa lave, som forsvarligt var, og man mente, at be- sparelser vilde kunne opnaaes ved at inddele sindssygeanstalterne i hel- bredelsesanstalter (hospitaler)? og pleieanstalter (asyler). En pleieanstalt burde dog helst vaere relativt forbunden med en helbredelsesanstalt; og denne fordring blev ogsaa opfyldt ved udvidelsen af Lunds sindssygeanstalt. Kommissionens program blev gjennemfert ved den kongelige anordning (stadga) af 2den November 1883. Ogsaa i Norge var sindssygeudgifterne i stadigt stigende, og uagtet asylpladsenes antal fra 1855 til 1885 var adskillig mere end fordoblet (fra 516 til 1299), blev asylneden større og større, samtidigt som den private forpleinings misligheder blev stærkere og stærkere ioinespringende. Vi har i det foregaaende kapitel omtalt, hvorledes almenhedens stigende uvilje mod det hele sindssygevaesen fandt talende udtryk i Stortinget, og hvorledes denne uvilje særiig gik ud over Gaustad asyl. Samtidigt stilledes yder- ligere krav til sindssygepleien; navnlig fordredes en mere forsvarlig for- varing af de kriminelle sindssyge. Skriget paa et helt nyt system blev heftigere og heftigere; og under alt dette holdt det værn, sindssygeloven havde bygget for de sindssyge, paa at falde i grus. Vi har ovenfor omtalt, at allerede det midlertidige reglement for Gau- stad sindssygeasyl havde indtaget en bestemmelse, som gjorde brud paa lovens princip om samtlige asylers lige rettigheder og pligter, og lignende bestemmelser — skjønt i en mere dæmpet form — blev efterhaanden op- tagne i de øvrige statsasyler og nogle andre nyere asylers regulativer. Vi har videre omtalt, hvorledes baade SANDBERG og DAHL, skjønt de begge paa den heromhandlede tid ansaa vor lovs ordning som den ideelt bedste, dog havde været med paa at tilraade skridt, som brød med denne, Som situationen laa an i slutningen af 1880-aarene, var det derfor ingenlunde urimeligt, at de fleste norske psykiatere følte sig stærkt paa- un CIS S: Den historiske oprindelse til denne eiendommelige brug af ordet „hospital“ er omtalt s. 8. 1 2 1916. No. 11. LOVEN AF 17DE AUGUST 1848 osv. 195 virkede af udviklingen i vore nabolande og var tilbeielige til at gaa med paa oprettelsen af billige pleieanstalter. PETER WINGE fastholdt imidlertid den hele tid sit gamle standpunkt. Han mente, at indrettelsen af pleieanstalter ikke kunde iværksættes uden en lovforandring, som i virkeligheden var en opgivelse af sindssygeloven og desuden vilde betegne et beklageligt tilbageskridt. Han mente ogsaa, at den okonomiske vinding, som man forespeilede sig, vilde vise sig ganske illusorisk 1. Medicinaldirektor DAur dede i November 1890, og hans eftermand i embedet BENTZEN indgav, som anført, allerede i 1892 den ovenfor s. 164 omtalte forestilling. Vi har tidligere berert enkelte punkter i denne og skal her kortelig redegjere for hovedindholdet af den plan for vort sinds- sygevæsens fremtidige udvikling, som medicinaldirekteren fremlagde, for- saavidt angaar det her omhandlede emne. Efter at have antydet muligheden af, »at det vil vise sig hensigts- mæssigt, at Staten overtager Driften ogsaa af andre end de af den selv opførte Asyler«, fremlægger medicinaldirekteren en plan for udvidelse og nybygning af sindssygeanstalter for statskassens regning overensstemmende med det Damerow-Rollerske system. Statsasylerne paa Gaustad, Rotvold og Eg udvides ved tilknytning i relativ forbindelse af sterre pleieanstalter og efter omstændighederne ogsaa med agerbrugskolonier. Der bygges i den nær- mere fremtid ingen nye relativt forbundne helbredelses- og pleieanstalter for det sydlige Norge; men det vil muligvis snart blive paakrævet at 1 Jeg talte oftere med ham om hans strid med SANDBERG i 1860 samt om sporgsmaalet an- gaaende egne pleieanstalter. Jeg hævdede herunder den mening, at naar sindssygeloven var tilsidesat i den udstrækning som skeet, særlig naar fattigvzesenet havde tilbageerobret sinds- sygepleien, stod det tvilsomt, om man virkelig havde gavnet sindssygeloven ved at redde en af dens bestemmelser, som fastslog en ordning, der var forladt, eller ialfald boldt paa at forlades, i andre lande. Jeg mente, at de store ukontrollerede sindssygekolonier vilde have havt vanskeligere for at opkomme, hvis man i 1860 og den nærmest fel. gende tid havde faaet et tilstrækkeligt stort antal billige pleieanstalter. Nu var ialfald situationen bleven den, at sindssygelovens ordning neppe lod sig opretholde, selv om dette maatte erkjendes i og for sig at vere ønskeligt. I en række forelæsninger, som jeg i rgoo holdt ved universitetet, fremholdt jeg den samme opfatning. PETER WINGE, der var en af mine tilhorere, bragte kort efter atter spergsmaalet paa bane og bemærkede herunder, at han fremdeles fastholdt sit gamle standpunkt og følte sig overbevist om, at fremtidens psykiatere vilde dele hans syn paa denne sag. Jeg har i nærværende skrifts B. I s. 247 fremdeles fastholdt mit standpunkt fra 1900; men efter den mere ind- gaaende undersøgelse og dermed sammenhængende overveielse, som jeg siden 1913 har havt anledning til at anstille, og efter at have seet den retning, udviklingen nu tager ude og hjemme, er jeg kommen til den opfatning, at mit tidligere ræsonnement paa dette punkt ikke er holdbart, og at man i virkeligheden ingen fordel vinder ved at indrette selvstændige eller relativt forbundne pleieanstalter, ligesaalidt i human som i økonomisk henseende. Jeg finder nu, at den gjældende lov bør opretholdes ogsaa paa det heromhandlede punkt, og maa saaledes give min fader ret. 196 PAUL WINGE. M.-N. Kl. opføre en saadan for det nordlige Norge; og denne ber i saa fald lægges ved Bode. Skulde trangen til asy!plads i det sydlige Norge blive større, end Gaustad, Rotvold og Eg hensigtsmæssig vil kunne tilfredsstille, bor der i Hamar stift enten anlægges en Damerow-Rollersk anstalt eller en storre pleieanstalt, til hvilken man senere kan knytte i relativ forbindelse en mindre helbredelsesanstalt. Ved denne ordning kunde man undgaa, at Kri- stiania kommune bygger et stort nyt sindssygeasyl, og der kunde ogsaa blive spergsmaal for staten om at overtage Bergens kommunale asyl. Ved amtssygehusene og de kommunale sygehuse burde der indrettes nogle celler eller mindre afdelinger til midlertidig optagelse af sindssyge. Skjont det er klart nok, at en saadan plan ikke lader sig gjennemfere uden en gjennemgribende forandring af sindssygeloven, eftersom en auto- risation efter dens § 1 berettiger og forpligter asylet til at optage saavel helbredelige som uhelbredelige sindssyge og behandle dem overensstem- mende med de i loven givne regler, indeholder dog medicinaldirektorens forestilling ingen udredning af planens sindssygeretslige side. Sagen blev indbragt for Stortinget i 1893, men vedkommende komité fandt ikke for tiden at kunne tage standpunkt til medicinaldirektorens forslag, og udtalelserne under stortingsdebatten gik ogsaa ud paa, at sagen burde undersøges nærmere. Et udsættelsesforslag blev vedtaget. Departementet lod nu anstille undersøgelser angaaende spørgsmaalet om udvidelse af Gaustad og anlæg af en større pleieanstalt paa Oplandene samt om anlæg af en ny sindssygeanstalt for Nordnorge. Resultatet af disse undersøgelser blev, at planerne om Damerow-Rollerske anstalter eller selvstændige pleie- anstalter blev opgivne, medens sagen angaaende anlæg af en ny stats- anstalt for Nordnorge blev videre fremmet. Efter departementets opdrag udarbeidede daværende reservelæge ved Rotvold asyl, nuværende medici- naldirekter, HoLmBoE sammen med arkitekt SoLBERG planerne for den paatænkte anstalt, hvis bygninger foresloges opførte efter det brudte- linjesystem, men med en noget anden anordning end den ved Rotvold og Eg benyttede. Den 28de April 1894 fremsattes kgl. prp. (HAGERUP) om anlæg af et sindssygeasyl i Tromsø stift, beliggende ved Bodø og opført efter Horm- BOES Og SOLBERGS plan. Stortingskomitéen indstillede paa bifald af propositionen, dog med den forandring, at asylet lagdes ved Harstad, som ligger nærmere midten af stiftet end Bodø. Efter en længere debat optoges sagen til votering i Stortinget den 2ide Juli 1894, idet der stemtes alternativt mellem komi- téens indstilling og den kongelige proposition, hvilken sidste bifaldtes med 73 mod 36 stemmer. 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 osv. 197 I September 1902 stod asylet færdigt paa gaarden Renvik ved Bodo. Vi havde saaledes nu 4 statsasyler, nemlig Renvik med 230, Eg med 260, Rotvold med 275 og Gaustad med 330 pladse, omtrent lige mange for hvert kjen. Skjent ingen af disse anstalter er autoriserede i henhold til sindssygelovens § 1, var de dog alle institutionelt ligestillede og i fak- tisk besiddelse af samtlige de rettigheder og pligter, som sindssygeloven tillægger asylerne. Overensstemmende hermed optog de alle ogsaa baade helbredelige og uhelbredelige sindssyge. Planen om en Damerow-Rollersk an- stalt var saaledes opgiven, og om opførelsen af større eller mindre selvstæn- dige pleieanstalter for statskassens regning blev der heller ikke senere tale. Loven af 27de Juni 1891 øvede i flere retninger en betydelig ind- flydelse paa vor sindssygepleies udvikling. Den bevirkede en stærk stig- ning i efterspørgselen efter asylplads, og den afslørede misligheder ved den private forpleining, særlig i de store næsten ukontrollerede — eller ialfald meget mangelfuldt kontrollerede — »kolonier«, som gjorde en hurtig forbedring paatrængende nødvendig. Saavel de nye amtslæger som flere for sindssygepleien særiig interesserede distriktslæger paatalte energisk disse misligheder, og kravene paa hurtig bedring vandt gehør hos amtsmyndig- hederne. | Til disse forhold kommer vi nærmere tilbage under gjennemgaaelsen af sindssygelovens fjerde kapitel; her skal vi indskrænke os til nogle be- mærkninger om amternes indgriben i asylforpleiningen. Den af medicinaldirekter BENTZEN anbefalede foranstaltning at knytte mindre afdelinger til amtssygehusene til midlertidig optagelse af sindssyge var dengang allerede gjennemfert i Kristians amt. Distriktslege Torp, der havde været reservelæge ved Gaustad sindssygeasyl, foranledigede allerede i 1887 forskjellige forandringer ved amtssygehuset paa Lillehammer for at gjøre dette skikket til et slags nød-sindssygeanstalt; og i 1900 fik han op- ført et annex til sygehuset, som blev særlig indrettet til at modtage sinds- syge. Paa denne maade fik Kristians amt en art pleieanstalt, i hvilken man kunde indlægge under uroanfald de i privat forpleining i amtet udsatte sindssyge. Da det var afgjort, at staten ikke vilde bygge nogen pleieanstalt, tog amtmanden i Akershus O. Furu sig med iver og interesse af sindssyge- pleien i amtet, idet han nærmest havde for gie oprettelsen af en egen pleieanstalt!. Sommeren 1898 besluttede Akershus amtsudvalg at optage 1 Allerede i 1891 havde distriktslæge LORENTZEN foreslaaet oprettelsen af en amts-pleie- anstalt for sindssyge i Romsdals amt; men dette forslag gav ikke anledning til nogen forføining. 198 PAUL WINGE. M.-N. Kl. denne sag til naermere undersegelse, og i Oktober samme aar holdt det mode, hvorunder amtslægen dr. HarALD Horm holdt foredrag om sinds- sygeforpleiningen i amtet med særligt hensyn paa spergsmaalet om opførelsen af en pleieanstalt. Efterat mødet havde besluttet at foretage visse forbere- dende skridt, opfordrede amtmanden assistentlaege ved Kristiania sindssyge- asyl Tuv. DAHLE til at fremkomme med en kort udredning af spergs- maalet, hvilken blev forelagt i udvalgets mode den 6te April 1899. Efterat man havde fundet en passende tomt paa gaarden Blakstad i Asker og amtet havde bevilget de fornedne midler, gik man igang med arbeidet, og 1 Oktober 1904 stod.anstalten færdig. I 1903 fulgte Bratsberg amt det af Akershus givne exempel, og i den folgende tid byggede flere amter sine egne sindssygeanstalter. Med statens bifald tog saaledes amterne sagen i sinegen haand, uden at man forud havde givet nogen sindssygerets- lig udredning af sagen. Spergsmaalet om hensigtsmæssigheden af indrettelsen af amtsanstalter for sindssyge blev drøftet paa lægemødet i Trondhjem i 1905 efter ind- ledningsforedrag af HoLMBoE, og i tilslutning til denne diskussion blev dette emne diskuteret i Lægeforeningens tidsskrift i 1907 mellem daværende amtslaege (nu bestyrer af Bergens asyl) H. ARNESEN og kommunelæge (se- nere amtsasylbestyrer) K. Werrine, idet den førstnævnte nærmest tog afstand fra opforelsen af saadanne anstalter, medens den sidstnævnte for- svarede denne. Heller ikke under denne diskussion blev sagens sindssyge- retslige side gjort til gjenstand for nærmere drøftelse. Heldigvis holdt staten stillingen paa det vigtigste punkt. Samtlige anstalter blev nemlig autoriserede som sindssygeasyler og kom saaledes i besiddelse af alle de rettigheder og pligter, som loven tillegger sindssygeasylerne. Regulativerne indeholdt vistnok bestemmelser, der stod 1 den mest afgjorte strid med sindssygeloven; alle indeholdt de, som ovenfor anført, ulovlige ansættelsesvilkaar for bestyrerne, og nogle af dem foreskrev, at vedkommende asyl nermest er bestemt for uhelbredelige sinds- syge; men ved regulativ kan man ikke forandre lov. Vi havde saa- ledes — trod’s de oprindelige planer og trodsregulativerne — ikke faaet pleieanstalter, men smaa, defekte sindssy geasyler. Planen om pleieanstalter var altsaa atter slaaet til jorden, og efterhaan- den er ogsaa amtsasylerne blevne udstyrede med feerre eller flere af de organer, som en helbredelsesanstalt maa have. Y^ 1916. No. 11. LOVEN AF I7DE AUGUST 1848 OSV. 199 Udviklingen har altsaa fort det til, at vi har faaet spredt ud over landet adskillige temmelig smaa sindssygeasyler, som dels eies af staten, dels af amterne, dels af engere kommuner, dels af stiftelser eller private. Efter vor mening vil denne udvikling ikke fremme et godt asylvæsen og en god sindssygepleie; men en nærmere indgaaen paa de heromhand- lede spergsmaal ligger udenfor denne bogs plan. 200 PAUL WINGE. M.-N. KI. TREDJE KAPITEL. Om sindssyges optagelse i og udtrædelse af asyler. $ 9. Naar Nogen jom Sindsjyg forlanges optagen i et Ajyl, bør Afvlets Lege underjoge, om hans Tilitand er jaadan, at Op- tageljen er henjigtsmasjig for Dam jelo eller nødvendig for den offentlige Ordens og Sifferheds Dverholdelje. J Tilfælde af, at nogen Vedfommende maatte vere utilfreds med Lægens Be- jtemmelje i jaa Senjeenbe, fan denne fordres undergiven Con- trolcommisjionens Afgjørelje. Bestemmelsen om optagelse af sindssyge i de dem anviste anstalter findes selvfølgelig i alle love af lignende art som vor. De fremmede love, der har været forbillederne for vor, har hver sit fra de ovriges temmelig forskjellige system for optagelsen. Ideen til § 9 er helt original, den er udsprungen og udformet af Majors egen taenkning; men selvfelgelig har dens skaber under arbeidet med dens konception ikke blot benyttet den dagjældende norske ret, men ogsaa fremmede lovsteder. Vi har tidligere ;omtalt, at Major i størst mulig udstrækning vilde bevare den tutelret, som var fastsat i N.L. 1—17—7, og lagde særlig vægt paa at opretholde det legitime tutels principale stilling. Vi har ogsaa paa- peget, at de gamle dolhuse alene stod til raadighed for den autoritative tutor, som kunde beordre dem til at modtage og beholde sindssyge, samt at kommissionen af 1825 vilde opretholde denne ordning, medens Major vilde stille sindssygeasylerne til raadighed ogsaa for den private verge. Idet nu Major tillige vilde give sindssygeasylerne en selvstændig rets- stilling med myndighed til at traeffe endelig afgjorelse af optagelsessporgs- maalet samt til i visse tilfælde at tilbageholde sindssyge i asylet, havde 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 201 han givet de principper, som skulde lovfæstes i vor paragraf, og det stod da alene tilbage at redigere paragrafen saaledes, at disse fik det klarest mulige udtryk. De fremmede love kunde saaledes blot faa en meget begrænset indflydelse. Det er dog alligevel paakrævet til fuld forstaaelse af vor paragraf kortelig at omhandle de betraeffende fremmede lovsteder!. ~ Den franske lov skjelner til den ene side mellem indlæggelser, som er begjærede af den sindssyges familje eller værge (placements volontaires), og saadanne, som er forlangte af myndighederne (placements ordonnés par l'autorité publique), og til den anden side mellem indlæggelser i offentlige og private anstalter. Er indlæggelsen begjæret af ægtefælle eller slægt- ning eller beskikket værge, skal der tilveiebringes identitetsbevis baade for rekvirenten og den syge; er rekvirenten slægtning, skal han ogsaa bevise, at slægtskabet er saa nært, at det betinger indlæggelsesret?; er han derimod beskikket vzerge, skal han fremlaegge udskrift af umyndiggjorelseserkleringen. Desuden maa rekvirenten fremlægge en motiveret erklæring fra en lege (der ikke er ansat ved vedkommende anstalt eller selv er rekvirent eller 1 nær slægt med denne), ved hvilken patientens sindstilstand konstateres ?, og denne maa ikke modtages, hvis den er afgivet (délivré) mere end 15 dage for dens overlevering (remise) til anstaltens chef eller lege; dog kan chefen for en offentlig anstalt fritage for fordringen paa lægeerklæringen, naar sagen har hast (en cas d’urgence). (Art. 8). Den offentlige myndighed (préfet de police a Paris, les préfets dans les départements) har kun rekvisitionsret, naar den sindssyges tilstand er saadan, at indlæggelse i sindssygeanstalt er nødvendig af hensyn til den offentlige orden eller den personlige sikkerhed (— — dont l’etat d’aliénation com- promettrait l'ordre public ou la sûreté des personnes. Art. 18). Forlanges den sindssyge indlagt ved saadan ordre, kan anstalten ikke nægte at mod- tage ham. Den genfiske lov kjender kun optagelse ifolge politirekvisition, idet den legitime tutor, ægtefælle og slægtning (parents), ikke kan indlægge en sindssyg uden at have indhentet politiets bemyndigelse. (Art. 1 og 2). Denne kan ikke gives, for den syge er seet af politimesteren eller hans fuldmægtig eller en anden blandt flere i Joven nævnte embedsmænd, med- mindre der foreligger erklæring om indlæggelsens nødvendighed fra en genfisk læge (docteur de faculté de médecine de Genéve) eller fra en Sets 22 f. 2 Familjeskabet og slægtskabsgraden er fastsat i loven (art. 14). 3 Loven fastsætter ingen formel. 202 PAUL WINGE. M.-N. Kl. embedsmand ved sundhedsvæsenet (officier de santé), i hvilket tilfælde de nævnte embedsmænd ikke behøver at syne den syge. Efter den nederlandske lov! tilkommer rekvisitionsmyndigheden en dommer (president van de Arrondissements-Regtbank) paa den sindssyges hjemsted eller opholdssted, og begjæring om indlæggelsesrekvisition kan fremsættes for denne dommer baade af den sindssyge selv, hvis han er voxen, og af hans slægtninge. Dersom ikke disse sørger for ham, kan begjæringen fremsættes af den offentlige myndighed (het Openbaar Mini- sterie), og dersom den syges indlæggelse antages at være nødvendig af hensyn til den offentlige orden eller for at forebygge ulykkestilfælde (voor- koming van ongelukken), pligter den offentlige myndighed at fremsætte en saadan .begjæring. Medens disse forhandlinger staar paa, skal den lokale øvrighed serge for, at den sindssyge holdes under vagt. (Art: 10 og 11). Begjæringen om indlæggelse maa være bilagt med lægeattest og andre dokumenter, der beviser, at patienten er sindssyg (als waardoor nader van den staat van krankzinnigheid mogt kunnen blijken). Denne attest maa ikke være udstedt af læge, der er ansat ved den betræffende sindssyge- anstalt, og ikke tidligere end 14 dage forud for dens indsendelse. (Art. 12). Dommeren kan bruge 14 dage til sine overveielser, men inden ud- løbet af denne frist maa han bestemme, om den sindssyge skal indlægges eller ei. > (Art. 13). Efterat patienten er kommen ind i asylet, skal han underkastes en prøvetid paa 6 uger. (Art. 14). Hele systemet er endnu mere pedanto- kratisk end det franske. Angaaende det belgiske kommissionsudkast henvises til Majors neden- for indtagne motiver til den heromhandlede paragraf. Holge den engelske lov kan rekvisitionen efter et lovbefalet schema udfærdiges af den sindssyges slægtning (section 45 schedule B), eller, der- som den syge er fattig, af fredsdommeren (justice of the peace for the city or borough; sect. 48, sched. D). Rekvirenten maa fremlægge attest for, at den indrekvirerede er sindssyg (that the said A B is a lunatic?) og maa berøves friheden (to be confined), og denne attest maa ogsaa være ud- færdiget efter et fastsat schema. Sindssygeattesten kan udstedes baade af læger og apothekere (!); den maa ikke være over 7 dage gammel (sect. 48). Der i dette punkt stemmer med udkastet af 1840. ? Da schemaet ikke alene kan benyttes til udfærdigelse af sindssygeattest, er der for de andre tilfældes skyld paranthetisk tilfoiet „[or an insane person, or an idiot, or a per- son of a unsound mind]“. Den engelske ret folger nemlig det metafysiske system. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 203 Den maa vere udfærdiget af to, og udstederne maa ikke have økonomisk interesse i anstalten. (Sect. 48 og 49). Angaaende vor paragrafs sprog skal vi anfore felgende: I den forste szetning er ordet »Nogen« brugt substantivisk, hvilket er preeciseret ved brugen af stort begyndelsesbogstav. Det betyder altsaa her en person, som ikke er neiere betegnet (jfr. tysk: Jemand). Angaaende brugen af partikelen »som«! skal bemærkes: MorsBECH anfører som betydning No. 2 »— til neie at bestemme et Subject, en Sags Beskaffenhed og Forhold (Latin qua). Deri handler han som en retskaffen Mand. Som Fader ber han ikke gjere det. At vere tilstede som Vidne — — — ot Det danske videnskabsselskabs ordbog anfører: >» — Ofte angiver da som ikke blot en Sammenligning men den Stilling og Egenskab En har og i Folge hvilken han handler eller behandles — — —.« Vi knytter ofte som ikke blot til et substantiv, men ogsaa til et ad- jektiv. Som Olding, som Barn, som Ægtemand, som Embedsmand. som gammel, som ung, som gift, som syg o. s. v., hvorved vi betegner den tilstand eller egenskab, hvori angjældende befindes. For betydningen af ordet »sindssyg« har vi tidligere udførligt rede- gjort og skal derfor blot henvise dertil. At ordet her er brugt substan- tivisk, har loven betegnet ved brugen af stort forbogstav ?. Udtrykket: »Nogen som Sindssyg« giver altsaa samme mening som: »en person, der er sindssyg«. Vort lovsted benytter verberne »forlanges og »fordres; og $ 13 har »æske«. Vi maa derfor her redegiore for betydningen af de to førstnævnte verber ; og til klargjorelse af dette emne anser vi det heldigt paa dette sted ogsaa at behandle verberne »æske«, »begjaeres og »kræves, skjønt det første af disse kun benyttes i $ 13 og de to sidstnævnte overhovedet ikke an- vendes i sindssygeloven. Verbet »begjære« > betyder oprindelig kun at ønske at være i besiddelse af noget, altsaa omtrent det samme som »attraa«, men ved videre udvikling 1 Dansk og n.norsk som; g.norsk sem; g.svensk swim; var oprindelig blot sammenlignings- partikel og er i Eddadigtene kun brugt som saadan. I klassisk gammelnorsk er den allerede anvendt som relativ partikel. Senere udviklet til relativt pronomen, Gotisk sama: den samme; jfr. g.h.tysk sama, adverb.: paa samme maade. to Saavel Majors udkast som den kgl. prp. skriver her ordet ,sindssyg“ med lidet for- bogstav. Den orthografiske rettelse er gjort af stortingskomitéen. 3 Af det tyske v. begehren (jfr. dansk gjerrig), som hører sammen med g.h.tysk ger, n.norsk gjer: begjærlig, g.h.tysk gerou: begjære. Indoeuropæisk rod gher: begjære. 204 PAUL WINGE. M.-N. Kl. har det faaet betydningen: fremsætte ønske om at komme i besiddelse af, og videre: ansøge eller anmode om, forlange. Verbet »æske«! betyder oprindelig søge, dernæst søge at opnaa noget. Den største del af begrebsomraaderne for »begjære« og »æske« dækker saa- ledes hinanden, og ordene er følgelig næsten synonyme. Verbet »forlange«? betyder ifølge MOLBECH: attraa, tragte efter, og er saaledes næsten synonymt med »begjære«. Han anfører dog: »Forlanger synes mest at bruges om en ligefrem ytret Begiering af det man har, eller troer at have, Grund til at kunne begiere.« I nutidens sprog vil man neppe til teknisk brug anvende »forlange«, medmindre man vil betone sin moralske ret til at erholde det begjærede. V. »fordre«? har en endnu stærkere begrænset eller skjærpet betyd- ning, idet dette ord utvilsomt indeslutter en paastand om, at man har ret til at erholde det begjærede. Verbet »kraeve« + er det stærkest begrænsede og skjærpede af den her- omhandlede række, idet der heri ikke blot ligger en udtalelse om, at man har ret til at erholde det begjærede, men ogsaa om, at man har til hensigt at fremtvinge denne rets opfyldelse. Ordet »krav« er benyttet teknisk i N. L. 5—13—45 og D. L. 51447. MÜLLERS ovencit. danske synonymik har efter Sporon felgende ud- vikling: »Man esker det, man bor have; fordrer det man vil have; kræver det man skal have; forlanger det man ønsker at have.« MoLBEcH mener, at den korrekte danske sprogbrug ikke har fixeret be- tydningen af de omhandlede ord saaledes som i Sporons række angivet. Vi antager ogsaa, at denne ikke er helt adæquat, men dog tilnærmelsesvis rigtig. At betydningen af »forlange« i nutidens sprog er stærkere skjær- pet end efter Sporons definition, kan neppe benægtes; ialfald er saa til- fælde i den i Norge benyttede danske sprogbrug. Der kan dog neppe gjeres nogen anmeerkning ved sindssygelovens brug af verbet »forlange«; tvertimod maa det indrømmes, at ordet i nær- værende paragraf passer meget godt i modsætningen til »fordre«. Det 1 Dansk æske (jfr. m.h.tysk eschen, g.h.tysk eiscön, angelsachs. äscian, sanskrit icchati). Indo- europ. rod zs (+ sk præsensuffix): søge, ønske. ; 2 V. er dannet af adj. lang (urbeslægtet med latin /ongus). Gotisk /aggs, hvis grund- betydning antagelig er: udstrakt. Deraf norsk v. /anga: lyste efter noget, række haan- den efter, række, længes. Videre, under paavirkning af tysk v. verlangen: forlange. 3 Af det tyske v. fordern, som ifølge WEIGAND betyder: „zu erkennen geben, dass es womit vorwärts kommen solle, dann dass es man haben wolle oder müsse“, V. er dannet af vorder, ghtysk: fordar (kompar., jfr. To0Tegos), jfr. gotisk faura. 4 Afledet af s. krav; norsk krevja; angelsachsisk cravian: stevne for retten; engelsk crave: hige efter. Beslegtet med kraft, g.norsk kraptr. Indoeurop. rod krab med grundbetydning: fast. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 205 vilde dog vistnok have vaeret mere overensstemmende med vor tids sprog- følelse, om man istedet havde valgt ordet »begjare«. Derimod er anvendelsen af verbet »æske« neppe rigtig; dette burde vistnok have været ombyttet med »fordre«. Til dette spørgsmaal kommer vi nærmere tilbage under vor fortolkning af $ 13. Verbet »undersøge« betyder oprindelig: søge! under, søge i grunden; dernæst: søge at erfare en tings væsen, beskaffenhed eller sammenhæng, og videre »efterforske« (MoLBEcH); og denne betydning styrkes ved den efter- følgende præposition »om« (jfr. tysk ob). I udtrykket »hensigtsmæssig for ham selv« kan adjektivet »hensigts- mæssig«? neppe tillægges nogen teknisk betydning. Under udøvelse af den autoritative tutelmyndighed gaar Kristiania politikammer ud fra, at ordet »hensigtsmæssig« ikke alene sigter til den medicinske behandling og for- pleining af den sindssyges egen person, men ogsaa har for oie hans nær- meste omgivelsers sundhed og moralitet. Majors motiver til den heromhandlede paragraf er saalydende: »ad $ g. Omendskjent Sindssygehuse-Asylerne fuldkomment maae stilles i Classe med Sygehuse og Hospitaler for andre Sygdomme, og omendskjønt Hovedhensigten med Patienternes Optagelse overalt er den samme, gjøre dog Sindssygdommens eiendommelige Natur det nødvendigt . at knytte de deraf lidende Individers Indtrædelse i Asylerne til andre Be- tingelser end dem, der gjælde for andre Patienters Optagelse i Hospitaler. Det er nemligen kun i de sjeldnere Tilfælde at de Sindssyge efter eget frie Valg undergives Lægebehandling, som oftest skeer dette efter Andres Foranstaltning, imod Patienternes udtrykkelige Villie og ved Indgreb i hans [sic] vigtigste personlige Rettigheder. Derfor maa der i de Sindssyges Inter- esse fordres tilstrækkelige Garantier for, at en saadan Forholdsrege! ikke bringes i Anvendelse i urigtige Tilfælde, til en urigtig Tid eller af uved- kommende Personer. Ved disse Garantier er det ikke alene forsætlige Forbrydelser eller grove Misgreb ved en falsk eller urigtig Angivelse at Sindssygdom, som skulle forhindres, men det er ogsaa, hvilket er ligesaa vig- tigt, større Indgreb i den personlige Frihed end Sygdommens Beskaffenhed uundgaaelig fordrer som derved skulle forebygges. Thi den sunde Tilstand er ikke ved en skarp og tydelig Grændselinie i alle Tilfælde adskilt fra Sindssyg- dom, men dennes forskjellige Arter og Grader finde i den forskjellige, 1 Angaaende etymologien se B. II s. 200. 2 Her formentlig brugt i betydningen: ,,formaalstjenlig". 206 PAUL WINGE. M.-N. Kl. endnu normale, individuelle Udvikling af Menneskets Sind, deres tilsva- rende Sidestykker, og ofte gaae disse tvende Tilstande umærkeligen over i hinanden. I mange af disse Overgangsformer vil ingen Læge kunne undslaae sig for at erklære Sindssygdoms Tilstedeværelse, omend- skjønt Indskrænkning af et saadant Individs personlige Frihed ofte vilde være ligesaa ubefeiet som unødvendig. I disse Tilfælde er det at virke- lige Uretfærdigheder lettest kunne udøves eller Feilgreb og Urigtigheder begaaes. Det maa derfor ansees som en væsentlig Mangel ved de fleste fremmede Lovgivninger, at de i denne Henseende alene fordre Konstate- ring af Sindssygdoms Tilstedeværelse, som den eneste Betingelse for at Isolering kan foregaae, medens det er ligesaa vigtigt at man har Vished om, at den er nyttig eller nødvendig, og dette fremgaaer hverken af Syg- dommens Art eller af dens Grad, men maa deduceres af den eiendomme- lige Karakter, som den i ethvert enkelt Tilfælde antager. Det er den belgiske Lovcommission !, som først har gjort opmærksom herpaa, i det den i $ 30 bestemte, at Isolering i intet Tilfælde af Sindssygdom skulde anvendes, medmindre den kunde ansees nødvendig 1) med Hensyn paa den offentlige Orden og Sikkerhed, 2) med Hensyn paa den Syges egen Sikkerhed, eller 3) med Hensyn paa hans Helbredelse eller Velvære. Frygten for at Misgreb eller Misgjerninger skulde kunne begaaes, ved, paa Grund af falsk Angivelse af Sindssygdom, at berøve et Individ den personlige Frihed, har gjort at de fleste andre Lovgivninger have anseet det for nødvendigt i denne Henseende at fordre extraordinaire Garantier og vidtløftige Formaliteter. Saaledes skal ifølge den franske Lovs Art. 8 enhver Optagelse af en Patient i et Sindssyge-Asyl begrundes paa følgende Maade: 1) ved et skriftligt Optagelses-Forlangende af Slægtningerne, 2) ved Udskrift af Umyndigheds Erklæringen, naar en saadan findes, 3) ved en Laegeattest, undertegnet af tvende? Læger, om Sindssyg- doms Tilstedeværelse. 4) Pas eller andre Documenter, som bevise Patientens Identitet. 5) En Erklæring af Asylets Læge. 6) Ved en Anmeldelse om Optagelse, meddeelt inden fire og tyve Timer til den administrative Autoritet. 7) En officiel Undersøgelse af den Syge, forordnet af Praefecten inden 3 Dage efter Optagelsen. 8) Anmeldelse til General-Procurøren i det Arrondissement, hvor Pati- enten hører hjemme. 1 Rapport de la Commission en Belgique pag. 39. (Majors anmærkning). 9 = Ikke rigtigt. (Forf.s anm.). 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER, 207 9) En lignende Anmeldelse til General-Procureren i det Arrondisse- ment, hvori Asylet ligger. Men en saadan Masse af Former kan ikke andet end i hei Grad for- sinke Optagelsen, og den Offentlighed, som den hele Act derved gives, kan vel endog i mange Tilfeelde aldeles afholde fra at indlevere saadanne Patienter, og i det man paa denne Maade har villet værne om Borgernes personlige Frihed, lober man saaledes Fare for, at skade de Sindssyges vigtigste Interesser. Disse fordre nemligen at ingen unødvendige Vanskeligheder eller over- flodige Formaliteter lægges i Veien for Indtrædelserne i Helbredelses-Asy- lerne. Thi foruden at dette udtrykkeligen strider mod Indretningernes Bestemmelse, vil det ogsaa udeve en hoist skadelig Indflydelse paa Patien- ternes Skjæbne, da Erfaring har viist at Sandsynligheden for Helbredelsen staaer i fuldkomment omvendt Forhold til en Sindssygdoms Varighed fer- end en passende Behandling indledes. Efter talrige Iagttagelser, samlede i Europas forskjellige Lande, indtræffer saaledes af 100 Helbredelser: i de første 3 Maaneder 56,8 Helbredelser — + — 6 — 20,5 — i det forste Aar 3,0 — — andet — 6,5 — — tredie — 1,6 — — fjerde til tiende Aar 0,9 — — ellevte til tyvende — 0,4 —1 — gite til 4ode — O,I — Heraf bliver det indlysende at man med Hensyn til Helbredelsen, der er Patienternes vigtigste Interesse og Asylernes Hovedformaal, ber simpli- ficere og fremskynde de Sindssyges Optagelse i Asylerne, ved ethvert Middel, som lader sig forene med den nedvendige Omsorg for Individernes personlige Frihed. De Ufuldkommenheder som i denne Henseende ere paaviste i den franske Lovgivning findes ogsaa ved Optagelses-Bestemmelserne i det Hol- landske Lovforslag og i Genfer-Loven. I det belgiske Lovforslag Art. 30—31— 35 og i den engelse Lovs Art. 45? fordres derimod alene en Op- tagelses-Ansegning fra den Syge selv eller fra hans Familje, understøttet af en Syge-Attest udstedt af tvende Læger, kort Tid for Optagelsen fore- gaaer. Under de mere forviklede sociale og retlige Forholde i disse Lande, ere vistnok disse Former nedvendige Forsigtighedsregler, men hos os, hvor 1 For det 21de til 3ote meddeles ingen opgave. (Forf.s anm.). 2 Denne bestemmelse aabner ikke adgang for en sindssyg til at begjære sig selv optagen i sindssygeanstalt. (Forf.s anm.). 208 PAUL WINGE. M.-N. Kl. alle Forholde ere mere overskuelige og mere gjennemsigtige, vil man vist- nok kunne opnaae den nedvendige Sikkerhed mod mulige Misbrug paa en endnu langt simplere Maade. Nemligen ved først, at lade Asylets Læge undersege, og erklaere sig om, den indbragte Patients Sundhedstilstand, og da enten strax eller senere igjen at lade Control-Commissionen prøve Lægens Mening og Udsagn.« Hverken departementsforedraget eller stortingskomitéens indstilling gjorde nogen bemeerkning ved denne paragraf, som ogsaa blev enstemmigt bifaldt af begge ting. Vi gaar derefter over til lovstedets fortolkning. Det er uden nærmere paavisning klart, at substantivet »Sindssyg« her er brugt i teknisk betydning og altsaa betegner en person, hvis sinds- sygdoms tilstedevaerelse paa det givne tidspunkt er konstateret overens- stemmende med den fremgangsmaade, som vor paa den givne tid gjæl- dende ret foreskriver. Med andre ord: loven kræver, at sindssyg- dommen skal vere paavist, for indleggelse finder sted. For den fremgangsmaade, man ifølge vor gjældende ret har at befelge, naar man skal afgjere, om en person er sindssyg og ber indlægges i sinds- sygeasyl, har vi udferligt redegjort i de foregaaende bind af denne bog. Majors opgave var kun at skrive udkast til en lov om behandling og forpleining af de personer, hvis sindssygdom er konstateret; og at loven alene handler herom, har som bemaerket fundet et fuldkommen klart udtryk i dens overskrift. Det stod selvfelgeligt ganske klart for ham, at tiden endnu ikke var inde til at optage til naermere droftelse, end sige til lovfeestelse, en nyordning af den psykiatriske observation, og at et forseg herpaa blot vilde lede til, at han tog sig vand over hovedet, og reformen af sindssyge- pleien blev kjert fast. Vi kan vistnok fra vor tids standpunkt kritisere den maade, hvorpaa Major begrænsede sin opgave; men forsaavidt angaar det heromhandlede punkt, vil enhver kyndig billige hans holdning. Ingen af de fremmede love havde optaget bestemmelser angaaende observationen, og som stillingen var i Norge, vilde det have været den rene humbug at indfore i sindssygeloven bestemmelser om observationen. Her var tutel- ordningen begyndt at forældes; men efterat arbeidet med en ny civillov- bog var indstillet, var alligevel alle planer om en nyordning paa dette felt udskudt til en ubestemt fremtid. Vi har tidligere omtalt den forsigtighed, Major udviste overfor tutelordningen, og i selve den paragraf, vi her for- tolker, finder vi et af de mange vidnesbyrd herom. Medens sporgsmaalet om en revision af tutelordningen neppe paa den heromhandlede tid vakte synderlig interesse udenfor fagmændenes kreds, begyndte en energisk poli- 1916. No. rr. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 209 tisk agitation for indferelsen af en principielt ny strafteproces paa grund- lag af jurysystemet; og den ordning, man her maatte vælge, vilde naturlig- vis eve en afgjorende indflydelse paa den judicielle observation. Kort og godt, der savnedes fuldstændig et brugbart grundlag for lov- bestemmelser om den psykiatriske observation; og det var selvfolgelig ikke i Majors interesse at give sindssygeloven en saadan form, at den maatte rives helt op igjen, hvis vi fik en ny tutelordning, saa meget mindre, som den gjældende, naar den blev respekteret, gav meget stærke sinds- sygeretslige garantier, der automatisk forbedredes, eftersom vi fik psykiatrisk uddannede læger. Vi skal ikke gaa nærmere ind paa disse spørgsmaal; thi for os er det fuldkommen tilstrækkeligt at paapege, at sindssygeloven ikke gjorde nogen forandring i tutelmyndigheden, forsaavidt angaar pligten til at overtage tutelet samt dettes rækkefølge og instantser, og derfor heller ikke kunde optage bestemmelser om observationen. Men naar det først var paa det rene, at en ordning af den psykiatriske observation ikke skulde medtages i sindssygeloven, vilde det have været ulogisk at optage nogen bestemmelse om sindssygeattesten. At beviset for foreliggende sindssygdom i Norge som i andre lande, hvis lovgivning tjente som mønster, førtes ved fremlæggelse af en af autoriseret læge udfærdiget sindssygeattest, var naturligvis Major vel bekjendt, men det har sikkert ikke faldt ham ind, at der skulde foreligge nogen opfordring til i sinds- sygeloven at indtage en bestemmelse herom. At man i en senere tid, da vor sindssygeret allerede var bragt i kaos, kunde falde paa ogsaa at reise tvivl om vor ret paa dette punkt — er en anden sag. Vort lovsted begynder med ordene: »Naar Nogen som Sindssyg for- langes optagen i et Asyl«. Allerede verbets passive form viser, at loven respekterer den retsstilling, at ingen kan begjære sig selv optagen i sindssyge- asyl; og at alene tutor kan forlange en saadan optagelse, har vi i denne bogs ıste bind udførligt paavist!. Denne lovens holdning er ogsaa en ligefrem konsekvents af dens antagelse af det biologiske system. Ingen kan nemlig berøve sig sely friheden eller erklære sig selv utilregnelig eller umyndig eller forlange sig selv behandlet som saadan. Vi har ogsaa tidligere ud- viklet, hvorfor det biologiske system stiller ubetinget krav paa denne rets opretholdelse, og vi skal derfor her indskrænke os til at henvise til, hvad vi herom tidligere har udviklet”, Vor paragraf bestemmer videre, at »Asylets Læge« (det er asylbesty- reren, ifr. $ 3) skal undersøge, »om hans (det er den til optagelse anmeldte 1 Se navnlig B. I s. 179 f. ? Se navnlig B. II s. 114 f. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 14 210 PAUL WINGE. M.-N. Kl. sindssyges) Tilstand er saadan, at Optagelsen er hensigtsmæssig for ham selv eller nødvendig for den offentlige Ordens og Sikkerheds Overhol- delse«. | Det synes os, at loven her saa tydeligt som overhovedet muligt ud- siger, hvad der skal være gjenstanden for lægens undersøgelse. Med kla- rere ord kan det efter vort skjøn ikke siges, at denne ene og alene angaar spørgsmaalet om, hvorvidt den anmeldte sindssyges tilstand er saadan, at hans optagelse i vedkommende asyl ansees ønskelig eller paakrævet. Efter sit hele system kunde loven ikke have til hensigt at paalægge asyllægen at undersøge, om angjældende er sindssyg; og at den heller ikke har villet dette, fremgaar tydeligt nok af motiverne. -Men hvis loven havde villet give et saadant paalæg, maatte den have sagt omtrent følgende: »Naar Nogen forlanges optagen i et Asyl, bør Asylets Læge undersøge, om han er sindssyg, og om hans Tilstand er saadan, at — — — — NER ee ee Uam M ee Den omstændighed, at loven ved den heromhandlede undersøgelse ikke har havt en psykiatrisk observation for oie, udelukker selvfølgelig ikke, at asyllægen, dersom han finder selve grundspergsmaalet — om hvorvidt angjældende er sindssyg — tvilsomt, er berettiget, ja ligefrem forpligtet til at nægte optagelsen; thi i et saadant tilfælde kan han jo umuligt vere overbevist om, at angjældendes tilstand er saadan, at hans optagelse er be- rettiget. Med ordet »tilstand« har loven vistnok naermest havt angjzeldendes sinds- tilstand for eie; men ogsaa hans legemlige tilstand kan komme 1 betragt- ning, og det er derfor rigtigt, at loven har valgt det mere omfattende ud- tryk. (Jfr. motivernes ord »Sundhedstilstand«). Ved naermere at indlade os paa spergsmaalet om, naar det er hen- sigtsmeessigt for en sindssyg at blive indlagt i asyl, vilde vi fores langt udenfor denne bogs plan. Vi maa derfor indskraenke os til, foruden at henvise til, hvad vi B. IL s. 117 har bemærket, at pege paa enkelte momenter, som har særlig interesse for asyllægen, naar han skal træffe sin bestem- melse angaaende optagelsen. Forst kommer hensynet til patientens chance for helbredelse eller væsentlig bedring, dernæst graden af hans uro (jfr. $ 16) og vanskelig- heden ved i privat pleie at skaffe betryggende bevogtning i tilfælde af trang til selvmord eller selvplageri; men ogsaa andre hensyn kan gribe ind, navnlig krav til stadigt og kyndigt tilsyn og pleie. Hertil slutter sig endelig de fordringer, som stilles af hensyn til »den offentlige Ordens og Sikkerheds Overholdelse«, hvilke skal blive omhand- lede under gjennemgaaelsen af § 10. _L lé 1916. No. r1. OPTAGELSE I OG UDTR.EDELSE AF ASYLER. 211 Naar vi har fundet det nodvendigt at underkaste dette emne en saa- vidt indgaaende dreftelse som skeet, da er det, fordi en vor opfatning stik modsat forstaaelse af loven er gjort gjældende fra autoritativt hold. I Justitsdepartementets (statsraad SMEDAL) skrivelse af 7de Okto- ber 1897 til Kristiania stift! heder det: »I Anledning heraf meddeler Departementet, at da Observationens Oiemed alene har været at faa af- gjort, hvorvidt de nævnte Personer var sindssyge og farlige for den offent- lige Sikkerhed og derfor i Henhold til Lov om sindssyge af 17de August 1848 § 10 burde være anbragte i Sindssygeasyl, antager Departementet, at det havde været ufornødent, at der — saaledes som in casu skeet — af Asylets Læge blev afgivet nogen motiveret Betænkning om deres mentale Tilstand, idet det formentlig i saadanne Tilfælde maa være tilstrækkeligt, at vedkommende Ovrighed erholder Meddelelse om det Resultat, hvortil Asylets Læge kommer ved den i nævnte Lovs $ 9 befalede Undersøgelse, for hvilken noget særskilt Honorar ikke antages at tilkomme Lægen, hvad enten vedkommendes Tilstand ved Indlæggelsen antages fuldt konstateret eller ikke. Da Begjæringen om de paagjældende Personers Modtagelse »til Observation« i de foreliggende Tilfælde sees at være opfattet derhen, at motiveret Betænkning skulde afgives, finder Departementet dog efter Omstændighederne at burde anmode Finantsdepartementet om at anvise Overlægen et Honorar, men beder iagttaget, at der i fremtidige Tilfælde, " hvor nogen, der formodes at være sindssyg og farlig for den offentlige Sikkerhed, begjæres indlagt paa Sindssygeasyl i Oiemed at faa hans Til- stand konstateret ved Indlæggelsen, udtrykkelig gjøres opmærksom paa, at nogen motiveret Betænkning om den paagjældende Persons mentale Til- stand ikke fordres afgiven, og at vedkommende Læge derfor i Tilfælde ikke vil kunne vente at erholde nogen Godtgjørelse for samme af det offent- lige.« I skrivelse fra samme departement af 3dje Oktober 1903 til amtmanden i Jarlsberg og Larviks amt udtaler departementet sig paa en saadan maade angaaende et refusionsspergsmaal, at det deraf synes at fremgaa, at det fastholder den under 7de Oktober 1897 hævdede opfatning, uden at dette dog ligefrem er sagt. Blandt andet forat asyllægen skal have forhaanden tilstrækkeligt mate- riale for den heromhandlede undersegelse, har de forskjellige asyler ud- faerdiget schemata, som de forlanger udfyldte af den attestudstedende læge; 1 Foranlediget ved indkomne regninger fra Kristiania sindssygeasyl for observation og afgivelse af lægeerklæring angaaende to personer, der i henhold til stiftamtmandens ordre af politiet var begjæret modtagne til observation i nævnte asyl. Den ene af disse observationer angik det tilfælde, som fremkaldte Justitsdepartementets skrivelse af 13de Juni og 23de Oktober 1806 (jfr. B. II s. 19 f.). Perer WINGE var observator, 212 PAUL WINGE. M.-N. KI. og disse oplysningsschemata indeholder i udfyldt stand den psykiatriske motivering saavel af sindssygeattesten som af indlæggelseserklæringen (se B. II s. 126 f.). Asyllaegens undersøgelse bestaar i granskning af disse dokumenter, og paa grundlag af denne granskning — i tilfælde efter ind- hentelse af tillægsoplysninger — træffer han sin afgjorelse af sporgsmaalet om, hvorvidt patienten skal modtages i asylet. Han faar som regel derfor ikke den syge at se fer dennes indkomst i asylet, og han vil saaledes i almindelighed ikke — til brug for afgjerelsen af optagelsesspergsmaalet — kunne foretage nogen undersegelse af patienten personlig. Vort lovsted indeholder intet andet end det her anferte angaaende den undersøgelse, som fra asyllægens side maa foretages, naar der indlober begjzring om optagelse af en sindssyg. Det er imidlertid klart, at undersøgelsen ikke kan være begrænset til erhvervelsen af de fornedne oplysninger om den sindssyges tilstand, men ogsaa maa omfatte, hvad der er nødvendigt, forat asylet skal være sinds- sygeretslig sikret. Naar paragrafen intet udtaler angaaende de i denne anledning paakrævede undersøgelser, da er den naturlige grund hertil den, at lovstedet kun omhandler, hvad asyllægen skal foretage, men ikke de administrative undersøgelser, som paahviler asylbestyreren. Da imid- lertid asylbestyreren og asyllægen er den selvsamme funktionær, og da begge rækker af undersøgelser griber uopløselig ind i hinanden og af- gjøres samtidigt, vil vi ikke kunne fortolke den foreliggende paragraf uden at tage hensyn ogsaa til den sidstnævnte række, og vi finder det da be- leiligt at indskyde paa dette sted den betræffende del af vor redegjørelse. Før asylbestyreren besvarer optagelsesspørgsmaalet, maa han have for- visset sig om, at følgende administrative formalia er iorden: ı) at den, der begjærer optagelsen, er rette tutor og ikke for tilfældet er inhabil; med andre ord, at han er kompetent rekvirent, 2) at rekvisitionsdokumentet er utvetydigt, 3) at den læge, der har udstedt sindssygeattesten!, er formelt kom- petent, 4) at sindssygeattesten er udfærdiget overensstemmende med den fore- skrevne formel, 5) at fornøden økonomisk garanti foreligger. Angaaende post 1 skal vi henvise til det B. I kap. III og B. II s. 121 f. anførte og her alene tilføje, at asylbestyreren selvfølgelig er inhabil til at rekvirere sin sindssyge myndling optagen i vedkommende asyl. 1 Til spørgsmaalet om indlæggelseserklæringen kommer vi i det følgende nærmere til- bage. e ^ 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 213 Til post 2 skal bemaerkes: Vi har ikke hos os nogen autoriseret formel for rekvisitionsdokumentets lydelse, idet den kgl. resolution af 22de Januar 1910 kun siger, at dette skal være »et utvetydigt skriftligt forlan- gende om hans indlzggelse i asylet«. En autoriseret formel for den private tutors rekvisitionsdokument ! vilde imidlertid efter vor mening vere onskelig, og vi mener, at en saa- dan passende kunde gives folgende lydelse: No. 19”. » Jeg begjærer herved min sindssyge hustru (son, datter, myndling o. s. v.) N. N. (fuldt navn) indlagt i X. sindssygeasyl paa almindelig (bedre) forpleining.« Denne formel opfylder de krav, som efter vor opfatning ber stilles til et rekvisitionsdokument som det heromhandlede. Disse krav ber nemlig vere folgende: Dokumentet skal vere dateret og underskrevet af tutor og indeholde en utvetydig begjæring fra ham om, at hans myndling, der maa navngives og udtrykkelig betegnes som sindssyg, maa blive optagen i navngivet? asyl, og forsaavidt dette asyl har flere forpleininger, ber tillige" angives, hvilken af disse enskes benyttet. Er rekvirenten den sindssyges ægtefælle, maa dette opgives; er han slaegtning, maa slaegtskabsgraden anferes. Er han beskikket vaerge, er det ı almindelighed tilstraekkeligt, at dette anferes derved, at den sindssyge udtrykkelig betegnes som hans myndling; men hvis der er mindste tvil, ber selvfølgelig beskikkelsesdokumentet forlanges fremlagt i original eller bekraeftet afskrift. I anledning af post 3 maa erindres folgende: Attestudstederen maa være norsk lege uden indskrænkning i jus practicandi. Der kan neppe gjeres nogen juridisk holdbar indvending mod, at en lege udsteder sindssygeattest for en slægtning, naar han ikke udøver tutelmyndighed overfor denne; men vi er her inde paa et emfindtligt for- hold, og det er derfor heldigst, at det undgaaes*. Asylbestyreren kan dog ikke nægte at godtage attesten, blot fordi den er udstedt af patientens slægtning, men denne omstændighed vil skjærpe hans agtpaagivenhed. Udstederen af sindssygeattesten maa ikke vaere ansat som bestyrer eller som denne underordnet læge ved vedkommende asyl. Dette er vistnok ikke 1 Den autoritative tutor vil altid benytte $ ro, og herom skal vi tale under gjennem- gaaelsen af denne paragraf. De 18 foregaaende formler findes optagne i B. Il. Heri ligger, at asylet maa betegnes som „sindssygeasyl“. Se B. I s. 174. — Det er ogsaa i andre henseender uheldigt at beskikke en praktiserende > © 19 lege som verge for en sindssyg. Jfr. B. II s. 137. 214 PAUL WINGE. M.-N. Ri. — foreskrevet i loven, men synes at være en nødvendig konsekvents af prin- cippet for de om habilitet almindelig gjzeldende regler, og det er udtrykke- ligt foreskrevet i instruxen for kontrolkommisszrerne af 31te December 18951. De lægekyndige medlemmer af kontrolkommissionerne er dog ikke inhabile til at udstede sindssygeattest til det asyl, som de kontrollerer, og en regel, der inhabiliterer vedkommende lager, kan ikke gives, hvis man vil have adgang til at saette praktiserende psykiatere ind i kontrolkommis- sionerne, hvilket af vigtige grunde maa ansees som meget ønskeligt ?. Angaaende post 4 skal vi henvise til, hvad vi har udviklet angaaende detteremne B 1173. 124%. Som det vil fremgaa deraf, erkjender vi fuldt ud, at indforelsen at autoriserede formler for sindssygeattester betegner et væsentligt fremskridt i vor sindssygeret, samtidigt som vi finder skarpt at maatte kritisere disses redaktion. Den af den departementale komité af 22de Januar r9ro fore- slaaede redaktion er efter vor mening i enhver henseende at foretrække. Denne formel var saalydende: »Jeg (vi) anser N.N. (fuldt navn) som sindssyk og finder, at han trænger behandling i sindssykeasyl« 3; eller med udeladelse af indlæggelseserklæringen: »Jeg (vi) anser N. N. (fuldt navn) som sindssyk«. Vi kommer nedenfor tilbage til indlæggelseserklæringen, men vil dog her bemærke, at denne efter vor mening bor opgives som obligatorisk. Formel No. 11+ (der svarer til komitéforslaget med udeladelse af indlæg- gelseserklæringen) vil da blive den eneste form for sindssygeattesten, som kan anvendes ved indlæggelse i sindssygeasyl. De nu autoriserede formler No. 1, 2 og 3° vil da blive at ophaeve, og der vil maaske kunne opnaaes en videregaaende reduktion af formlernes antal i forbindelse med en hel eller delvis opgivelse af sammenskrivningen. Det er, som tidligere (B. II s. 129) anfort, ikke forudsaetningen for de autoriserede konklusionsformler, at asyllagen skal nægte optagelse, fordi 1 Er sindssygeattesten udstedt, forinden udstederen blev ansat ved asylet, kan dette be- holde patienten i henhold til attesten. (Herom mere nedenfor). to I mine ovenciterede forelæsninger over den norske sindssygelovgivning gjorde jeg (se S. 125) opmærksom paa, at der kunde være tvil om, hvorvidt kontrolkommissionernes legekyndige medlemmer, som ansatte ved asylet, maatte ansees inhabile til at udstede sindssygeattester til dette. Jeg gjorde dog samtidigt opmærksom paa, at instruxem ikke i praxis havde været forstaaet derhen, at den inhabiliterede vedkommende kommissions- medlem. I 1905 erklærede jeg mig villig til at modtage beskikkelse som medlem af kontrolkommissionen ved Kristiania sindssygeasyl for kvinder under forudsætning af, at jeg ikke derved blev anseet som inhabil til at udstede sindssygeattest til dette asyh - Jeg blev derefter beskikket fra rste Januar 1906. Denne formel er overensstemmende med et af nærværende forfatter i 1901 redigeret udkast. Se ovencit. sindssygelovgivning s. 125. ase. b. wus, 232: Ses nor. A NES 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRZEDELSE AF ASYLER. 215 sindssygeattesten ikke er absolut overensstemmende med den autoriserede formel, naar afvigelsen ikke kan vaekke nogensomhelst tvil om, at attestens mening er helt ud overensstemmende med formelens. Denne holdning er formentlig ogsaa nødvendig, saalænge vi har vore nuværende konklusions- formler. .Sammenskrivningen af sindssygeattesten med indlæggelseserklæ- ringen volder uklarhed, og denne eges i hei grad ved den ulogiske ind- forelse af praemisudtalelsen om den personlige undersegelse i selve kon- klusionsformelen. Det hele vil blive langt klarere, hvis man autoriserer den ovennavnte formel No. rr. Denne maa nemlig en hvilkensomhelst lege kunne lære udenad, og hvis den ikke ordlydende respekteres, ber efter vor mening optagelsen neegtes. Angaaende sindssygeattestens motivering henvises til det D. Il s. 124 f. anferte. For i paatrængende og utvilsomme tilfælde at paaskynde indlæggelsen har den kgl. resolution af 22de Januar 1910 truffet folgende bestemmelse: >] tvingende og utvilsomme tilfælde kan attesten med kort utdrag av syke- beskrivelsen indsendes pr. telegram. Under samme betingelser kan attest og sykebeskrivelse meddeles asylet gjennem oplæsning pr. telefon. Men i saa fald skal attesten (attesterne) for sindssygdom og trang til indlæggelse paa asyl altid straks stadfæstes gjennem telegram. Hvis telegraf eller telefon benyttes, maa dog de ovenfor nævnte papirer i ethvert fald indsendes sam- tidig med den syke.« Indlæggelse for oieblikkelig hjælp kan ikke finde sted. Jfr. Justits- departementets skrivelser af ıste Juli 1890 og 15de Februar 1895. Til post 3 skal bemærkes: Hvis sindssygelovens ordning af betalings- spørgsmaalet havde været befulgt, vilde det heromhandlede spørgsmaal ikke have foreligget, forsaavidt angaar den almindelige forpleining. Men efterat administrationen havde overladt den økonomiske ordning af fattige sinds- syges forpleining til fattigvæsenet, blev det nødvendigt for asylerne at kræve garanti for erholdelsen af kurpengene; og da asylet maa have anledning til at beholde patienten paa ubegrænset tid, maa ogsaa garantien i saa henseende være ubegrænset !. Hvor det gjælder bedre forpleining, maa naturligvis garantikravet i ethvert tilfælde opretholdes. Naar asylbestyreren har foretaget sine undersøgelser, giver han rekvi- renten skriftlig meddelelse om, hvorvidt den sindssyge kan modtages eller ei; og i tilfælde af afslag maa dette kortelig motiveres. 1 Se Med. selskabs forhandlinger for 16de Januar 1901 S. 4. 216 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Efterat rekvirenten har faaet meddelelse om, at den syge kan mod- tages, kan han bringe ham til asylet; men dette maa ikke lade ham hente, da ingen sindssyg er asylets patient, for han er bragt til dette og er ind- skreven i dets personalprotokol !. Vi har ovenfor citeret udtalelser af lovens forarbeider, som viser, at man er gaaet ud fra den forudsætning, at der vilde blive tildelt de enkelte asyler hvert sit optagelsesdistrikt; og en saadan ordning er ogsaa efter- haanden bleven gjennemfert. Asylerne vil derfor med stette i sine regula- tiver i almindelighed soge at undgaa at optage patienter, som er hjemme- horende udenfor vedkommende distrikt; men har optagelse af en saadan patient fundet sted, er den i enhver henseende fuldt retsgyldig. Forsaavidt befinder vi os altsaa indenfor lovens ramme. Derimod er det stridende mod sindssygelovens principper fortrinsvis at reservere et asyl for fattige sindssyge. Enhver sindssyg har nemlig, uanseet sin formuesforfatning, den samme og ligestore ret til at erholde asylplads paa almindelig forpleining. Ifølge vor paragrafs slutningsbestemmelse kan » Vedkommendes, som maatte være utilfreds med lægens bestemmelse, »fordre« denne undergiven kontrolkommissionens afgjørelse (jfr. s. 204). Ved fortolknin- gen af denne lovbestemmelse møder vi en betydelig vanskelighed. Hvad menes der paa dette sted med ordet » Vedkommendes? I begge de para- grafer ($$ 9 og 13), i hvilke loven omtaler den afgjørelse, som kontrol- kommissionen har at træffe i egenskab af appelinstants, udtales, at denne kan erherves (ifølge S 9 »fordres«, ifølge S 13 »æskes«) af » Vedkommendes; i $ 9 er brugt enkelttal, i $ r3 flertal; men intetsteds udtaler loven noget om, til hvem den sigter med dette ord. »Vedkommende« er et sække- udtryk uden teknisk betydning, og at lovgiveren med flid har valgt dette ubestemte, meget omfattende ord, synes os utvilsomt. Til klargjerelse af spergsmaalet om, hvilke grunde lovgiveren kan antages at have havt til at vælge dette svævende udtryk, og hvor meget han har villet udtale hermed, skal vi anfere felgende: Det er uden naermere paavisning klart, at indehaveren af tutelmyndig- heden over den sindssyges person maa regnes blandt » Vedkommende«, men det synes os ogsaa indlysende, at dette udtryk maa omfatte flere end denne; thi hvis lovgiveren kun havde sigtet til ham, vilde han have brugt et af de andre omskrivende udtryk, hvormed han betegner tutor, eller maaske et andet lignende. Vi vil, fer vi gaar videre, paa dette sted indskyde nogle bemaerkninger angaaende disse omskrivninger. 1 Derimod er asylerne fuldt berettigede til at hente de sindssyge, som er romt fra asylet og endnu ikke er udskrevne af dette. 1916. No, 11. OPTAGELSE I OG UDTRZEDELSE AF ASYLER. 217 Efter lovgiverens holdning til tutelspergsmaalet kunde han selvfelgelig ikke indlade sig paa nogen definition eller naermere bestemmelse af det sindssygeretslige tutel, ja han vilde endog undgaa at afskjære muligheden for indferelsen af en ordning, hvorefter rekvisitionsdokumentet kan under- skrives af flere tutores (jfr. $$ 12, 13 og 14), noget som naturligvis ikke kan ske, saalenge den nugjældende tutelordning bestaar. Formentlig som folge af denne undvigende holdning har lovgiveren som betegnelse for indehaveren af tutelmyndigheden brugt flere omskrivende og ubestemte ud- tryk, som forevrigt alle synes mangelfuldt gjennemtankte og afveiede. Saa omfattende som ordet » Vedkommende« er dog intet af dem. $ 5 taler om »den Persons Navn, efter hvis Forlangende den Syge optages i Asylet«, medens SS 12 og r4 nævner »de Personer eller Autori- teter, der (som) have foranlediget! hans Optagelse (Optagelsen)«, og efter ordlyden forudsaetter dette, at rekvisitionen er udfardiget af flere. Fler- talsformen maa imidlertid bero paa en inkurie, eftersom lovgiveren umulig kan have ment, at ethvert rekvisitionsdokument skal være udfærdiget af flere personer eller autoriteter. Endelig taler S r0 om »Nogen, der har at iagttage hans? Tarv eller de, hvem dette naermest paaligger«, og $ 13 om »dem, der have at iagttage hans? Tarv, eller have foran- lediget Optagelsen« — altsaa fremdeles vexling mellem enkelttal og fler- tal, hvilket vistnok alene kan antages at skyldes uopmærksomhed. Overser man samtlige de udtryk, for hvilke vi her har redegjort, vil man strax bemærke, at de alle blot angaar person eller autoritet, der bærer den del af det juridiske ansvar for den sindssyges optagelse i asylet, som ikke paahviler asylmyndighederne. Men en person eller autoritet, der bærer et saadant ansvar, er tutor for den sindssyges person. Hvad der i den heromhandlede sammenhæng har interesseret Major, er ogsaa aabenbart blot at hævde, at de hernævnte personer og autoriteter bærer sin del af det juridiske ansvar for den sindssyges optagelse i asylet. Mere har han ikke villet sige, og mere har han ikke kunnet sige uden at gjøre større indgreb i tutelordningen, end han fandt tilraadeligt. Han har for- modentlig tænkt som saa: Enten faar vi i en nærmere fremtid en ny lov om værgemaal, som i tilfælde ogsaa kommer til at indeholde bestemmelser om det sindssygeretslige tutel, og i saa fald bør sindssygeloven være redigeret saale- des, at den nye lov ikke nødvendiggjør forandringer i denne. Eller det trækker ud med en ny værgelovs emanation, og i saa fald vil administrative forfeininger under veiledning af sindssygelovens bestemmelser kunne udforme en for- 1 Ordet „forlangt“ er altsaa ikke benyttet paa disse steder. 2 Den sindssyges. 218 PAUL WINGE. M.-N. Kl: maalstjenlig praxis, som kan danne grundlaget for eventuelle nye lov- bestemmelser om dette emne — hvis saadanne skulde vise sig paa- kraevede. Vi er nu i vor undersøgelse naaet saa langt, at vi mener at have paavist, at ordet »Vedkommende« maa forstaaes som omfattende ogsaa andre end tutor for den sindssyges person. Selvfølgelig maa disse andre veere personer eller autoriteter, som har en juridisk interesse i den sinds- syges optagelse. At den eller de, som har paataget sig en juridisk bindende forpligtelse til at betale de med den sindssyges asylbehand- ling forbundne omkostninger, i lovens forstand er »Vedkommendes, vil neppe møde modsigelse. Her skal kun udtrykkelig fremhæves, at naar flere er okonomisk interesserede, maa enhver enkelt af dem antages at have ret som »Vedkommende«, og dette maa ogsaa gjælde fuldmægtig for offentlig eller kommunal kasse. Forpligtelsen maa dog være juridisk bin- dende. At man tidligere har betalt eller afgivet et uforbindende tilsagn om fremdeles at ville betale, giver ingen ret. Tvilsommere er spergs- maalet, om en sindssygs økonomiske værge, som ikke indehar tutelet for hans person, er »Vedkommende«. Vi mener, at spørgsmaalet maa be- svares bekræftende, hvis det gjælder et vigtigt økonomisk anliggende, men ogsaa kun da. Den økonomiske værge kan f. ex. have interesse af, at den sindssyge flyttes til et andet asyl, og maa i saa fald formentlig have adgang til at indbringe spørgsmaalet for dette asyls kontrolkommission. Det næste spørgsmaal er, om loven med ordet »Vedkommende« kun sigter til tutor for den sindssyges person samt de personer, som i anledning af optagelsen økonomisk har forpligtet sig, eller om dette udtryk rummer flere. Dette spørgsmaal staar og falder med et andet, nemlig: Er den sindssyge selv at anse som »Vedkommende« i vort lovsteds forstand ? Mod et bekræftende svar paa dette spørgsmaal kan man gjøre gjæl- dende følgende betragtning. Som tidligere (B. I s. 179 f.) udviklet kan den sindssyge hverken begjære sig selv optagen i sindssygeasyl eller ved noget retsmiddel hindre tutor i at foretage denne handling. En indlæggelse i sindssygeasyl er saaledes altid en handling af tutor, aldrig af den syge selv. Har den sindssyge noget at klage over sin private værges fremfærd, skal han henvende sig til sin autoritative tutor, og dennes afgjørelse kan han i tilfælde indanke for heiere tutelinstants. Man kunde i denne sam- menhæng henvise til, at det er tutor, ikke den syge selv, der har at vare- tage den sindssyges interesser ogsaa overfor asylet. og at kontrolkom- missionen ikke er nogen tutelinstants. Paa grundlag heraf kunde man hævde den opfatning, at kontrolkommissionens opgave er begrænset til at paase, at patientens behandling inden asylet er fuldt forsvarlig og den 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 219 syges klageret derfor indskraenket til at angaa forholde inden dette. Til stette for denne opfatning kunde man videre henvise til, at kontrolkom- missionens initiativ efter ordlyden i $$ 9 og 13 synes begrænset til dens funktion som inspektionsmyndighed, idet $ 9, 10 og 13 ikke udtrykkelig hjemler den noget saadant i dens egenskab af appelinstants. Vi mener, at denne lovfortolkning ikke er rigtig, og har herfor fol- gende grunde: | Sindssygeloven har til den sindssyges og samfundets gjensidige be- skyttelse givet asylerne en ret mod tutor, og denne ret repræsenteres i everste instants af kontrolkommissionen. Denne ret er grundet paa det princip, at ingen sindssyg maa bereves friheden uden den medicinske autoritets medvirkning. Vi har tidligere (B. Il s. 120 f. og 154 f.) under vor gjennemgaaelse af observationsretten udviklet, hvorledes dette princip allerede paa det forberedende stadium, da der endnu kun handles om at afgjere spergsmaalet om, hvorvidt angjældende er sindssyg eller ei, maa gjeres gjældende; og vi har i nærværende kapitel anført, at princippet videre leder til, at asyllaegen, forinden han optager den anmeldte sinds- syge, skal overbevise sig om tutors habilitet og, saalænge han nærer tvil om denne, nægte optagelsen. En fader, der har bedrevet utugt med sin sindssyge datter, er ikke moralsk berettiget — og saaledes heller ikke habil til at rekvirere hende indlagt i asyl. I et saadant tilfælde maa derfor asyl- lægen begjaere rekvisition fra en anden verge og i tilfælde henvende sig til autoritativ tutor. Men for sin handlemaade i den sag staar asyllægen til ansvar for kontrolkommissionen, som folgelig maa have ret til at under- kjende hans afgjerelse og sætte sin egen istedet. Oplysninger, der svækker tiltroen til tutors habilitet, kan imidlertid ogsaa fremkomme umiddelbart efter den sindssyges modtagelse i asylet — maaske ved meddelelse fra patienten selv, og der kan ogsaa foreligge berettiget meningsforskjel om den vegt, som saadanne oplysninger ber tillægges. Selv om asyllægen mener, at de ikke kan tillægges synderlig betydenhed, maa kontrolkommissionen som hans overordnede kunne sætte sin opfatning igjennem. Den omstzndighed, at vor lov — i modszetning til flere fremmede love — har tillagt samme kommission to principielt forskjellige funktioner, nemlig baade inspektionsmyndighed og kompetence som appelinstants, gjor det umuligt i det foreliggende tilfælde skarpt at adskille disse myndigheds- omraader fra hinanden og hævde den lære, at kommissionen paa det ene af dem har, men paa det andet helt mangler initiativ. At lovgiveren heller ikke har havt til hensigt at optrække en saadan grænselinje, frem- gaar efter vor opfatning af § 11, som paalægger kommissionen senest inden næste visitationsmede — og, hvis der er afgiven klage, endog strax efter 220 PAUL WINGE - M.-N. Kl. modtagelsen af meddelelsen om patientens indkomst — at anstille de for- nedne undersegelser, om den syge ber forblive i asylet eller ei; og efter hele sammenhzengen maa det veere meningen, at kommissionen ogsaa har myndighed til at træffe endelig afgjerelse af spergsmaalet. Denne afgje- relse kan kommissionen træffe, selv om ingen klage er afgiven — altsaa har den ogsaa i egenskab af appelinstants initiativ!. Denne forstaaelse af loven ligger ogsaa til grund for kommissionens første instrux, som for- mentlig er udarbeidet under Majors medvirkning. Som ovenfor anført paalagde denne instrux kontrolkommissionen at modtage enhver klage, som fra nogen af de syge maatte fremføres; og der er ikke gjort und- tagelse for klage angaaende selve optagelsen, naar klagen angaar forhold, som overhovedet vedkommer kommissionen. Begrundes derimod klagen med henvisning til omstændigheder, som kommissionen ikke har adgang til at bedømme, f. ex. den, at patienten ikke er sindssyg, maa selvfølgelig klagen henlægges. Instruxen af 31te December 1895 har optaget den heromhandlede be- stemmelse fra den forrige instrux og yderligere indskjærpet, at kommissio- nen noie har at paase, at der til grund for indlæggelsen foreligger de nød- vendige dokumenter. Men indrømmer man først kommissionen som appelinstants initiativ og følgelig ret og pligt til af egen drift at skride ind mod en optagelse, som den ikke finder tilstrækkelig begrundet, kan dog den omstændighed, at den sindssyge har indgivet klage over optagelsen, ikke forringe kom- missionens ret og pligt til at skride ind, naar den finder det paakrævet. Det maa da være meningen, at kommissionen skal modtage klagen og er pligtig til at behandle og afgjøre den. Dette ræsonnement forekommer os saameget mere bindende, som den sindssyge staar i barnets retsstilling, og fordi om dette er umyndigt, mangler det derfor ikke ret til at frem- komme med klage ogsaa uden tutors medvirkning eller samtykke; og noget andet kan heiler ikke gjælde den sindssyge. At den sindssyge har ret til at klage til højere tutelmyndighed, bestrider ingen, og det lader sig da heller ikke paastaa, at det skulde stride mod sagens indre logik, at hans ret til at klage til kontrolkommissionen angaaende optagelsessporgsmaalet aner- kjendes. f | Vi mener saaledes, at den sindssyge selv omfattes af vort lovsteds ud- tryk »Vedkommende«. Vi tror ved ovenstaaende at have redegjort for, hvilke personer og autoriteter i vort lovsteds forstand er »Vedkommende« og som saadanne i 1 Herom mere nedenfor. - 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 221 henhold til $ 9 har ret til at fordre kontrolkommissionens afgjørelse af optagelsesspørgsmaalet og saaledes kræve, at denne skal afsige kjendelse desangaaende; men herved har vi endnu ikke udtalt os angaaende spørgs- maalet om, hvorvidt andre personer end de ovenfor anførte uden positiv lovbestemmelse, men i medhold af lovens aand og systematiske ordning maa antages at have et billighedskrav paa at erholde kontrolkommissionens afgjørelse af optagelsesspergsmaalet samt angaaende det dermed noie sammenhængende spørgsmaal, om kommissionen ved at afgive kjendelse efter anmodning af en saadan person overskrider sin kompetence. Det bliver derfor nødvendigt at tilfeie nogle bemærkninger angaaende disse spørgsmaal. Den sindssyges ægtefælle og nærmeste slægtninge maa — selv om ingen af dem paa det omspurgte tidsrum indehar tutelmyndighed overfor den sindssyge — erkjendes at have en stærk og berettiget interesse af optagelsesspørgsmaalets afgjørelse i øverste instants; og vi kan heller ikke indse, at kontrolkommissionen ved at afsige kjendelse efter vedkommende ægtefælles eller slægtnings anmodning overskrider sin kompetence. Thi hvis kommissionen af egen drift — saaledes som vi antager — har ret til at gribe ind, kan det umuligt være den forment at tage hensyn til, hvad der anføres af en person, som har en berettiget interesse i sagen; tvert- imod hverken bør eller kan den undlade at tillægge saadanne anførsler vegt; og den omstændighed, at disse er formede som en klage, kan ikke medføre anmodningens afvisning. Da den heromhandlede klage ikke med loven i haand kan kræves be- handlet, staar kommissionen friere, end naar der foreligger klage i henhold til $ 9, og den bør derfor tage væsentligt hensyn til den heromhandlede klages indhold og form, før den optager den til behandling; men hvis den findes at have nogenlunde rimelige grunde for sig, bør kommissionen efter vor opfatning afsige kjendelse. Sluttelig en bemærkning angaaende spørgsmaalet om, hvorvidt asyl- lægen kan indbringe sin egen bestemmelse om den sindssyges optagelse i asylet for kontrolkommissionen. Da asyllægen bærer det hele og fulde ansvar for sin afgjørelse, kan han ikke aflaste nogen del af dette paa kontrolkommissionen, og følgelig heller ikke fordre dennes kjendelse. Men da - kommissionen efter vor opfatning har initiativ, antager vi, at den er berettiget til, og i tilfælde ogsaa forpligtet til, at optage det heromhandlede spørgsmaal til afgjørelse ogsaa efter asyllægens anmodning. Det er ikke ved lov eller reglement forordnet, at klage til kontrol- kommissionen angaaende optagelsesspørgsmaalet skal indgives skriftligt; 222 PAUL WINGE. i M.-N. Kl. men saa bør i almindelighed ske, og i ethvert fald er kommissionen be- rettiget til at kræve dette. Det er ikke ved lov bestemt, at de afgjørelser, kontrolkommissionen træffer i sin egenskab af appelinstants, skal fattes ved beslutninger afsagte som kjendelser; men dette maa siges at ligge i sagens natur, og det er udtrykkelig foreskrevet saavel i den tidligere som i den nugjældende instrux. Derimod fremgaar det af lovens utvetydige ord, at kjen- delsen kun maa angaa sporgsmaalet om, hvorvidt densinds- syge skal optages i det bétræffende sindssygeasyl. Spergsmaalet om kjendelse angaaende udskrivning, efterat optagelsen endelig er afgjort (jfr. § 11) vil blive behandlet under gjennemgaaelsen af Sapa At kontrolkommissionens kjendelse er inappellabel, og altsaa ikke kan indbringes hverken for domstolene eller for Kongen, fremgaar med stor tydelighed af lovens ord, og rigtigheden af denne forstaaelse har, saavidt os bekjendt, aldrig været bestridt. Man har ogsaa flere udtalelser fra Justitsdepartementet, som hævder, at kontrolkommissionens afgjørelser er inappellable!. I skrivelse af ı7de December 1896? fra Justitsdepartementet (stats- raad HAGERUP) til stiftamtmanden i Kristiania (Rye) udtales »— — at det efter $$ 9 og 10 i Lov om Sindssyges Behandling og Forpleining af 17de August 1848, sammenholdt med samme Lovs § 13, maa antages alene at tilkomme Asylets Læge og i sidste Instants dets Kontrolkommission efter sin egen Bedømmelse af Angjældendes Tilstand at fatte Bestemmelse om, hvorvidt han skal udskrives? af Asylet, og at Departementet derfor sav- ner Adgang til at træffe nogen Forfeining i Sagen«. I det departementsforedrag, som ligger til grund for den kgl. prp. til lov af gote April 1898 angaaende Kriminalasylet, udtaler departementet (statsraad SMEDAL) folgende: »Efter denne Lovs* andet Kapitel er det et Asyls Læge og Kontrolkommission, som afgjer, hvorvidt nogen skal op- tages i Asylet og efter tredie Kapitel kan en Sindssyg, der af Asylets Læge er erklæret helbredet, ikke længer holdes tilbage i Asylet, ligesom ogsaa en ikke helbredet Sindssyg til enhver Tid kan udskrives efter For- 1 I den heromhandlede henseende er en sammenligning med lov af 16de Marts 1860 „Om Sundhedskommissioner m. v.“ $ 7 af interesse, hvilket lovsted er saalydende: „Sund- hedskommissionens lovmedholdeligt fattede Beslutninger kunne alene af vedkommende Regjeringsdepartement eller i fornødent Fald af Kongen ophæves eller forandres," Som man ser, indremmer dette lovsted Kongen og et regjeringsdepartement en kassa- tionsmyndighed, som de savner overfor kontrolkommissionens kjendelser. 2 Skrivelsen er foranlediget ved det B. II s. 256 omhandlede tilfælde. 3 Dette er ikke helt ud rigtigt, men herom mere nedenfor. 4 Sindssygeloven. u an d = T - ? £j i 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 223 langende af dem, der har at iagttage hans Tarv, og dette selv om han er optagen efter Øvrighedens Forlangende, naar Kontrolkommissionen ikke finder at burde modsætte sig Udskrivningen « Vi har s. 168 citeret en udtalelse! af det samme departement af om- trent det samme indhold. De departementale komitéer af zode December 1906 og 22de Januar 1910 hævder ogsaa den samme forstaaelse af loven. Den førstnævnte ud- taler i sine motiver s. II Sp. I »— —. Asyllægens bestemmelse i saa henseende” kan indbringes for kontrolkommissionen, hvis afgjørelse er endelig<; og den sidstnævnte skriver (motiverne s. 10 sp. 1): >Er vergen misforneiet med lægens bestemmelse herom?, kan han indanke den for asylets kontrolkommission, som afgjør saken med endelig virkning.« Overskuer vi efter denne gjennemgaaelse vor paragraf i dens helhed, vil vi se, at den indeholder en formulering som lov af tre af den biologiske sindssygerets fundamentale satser, nemlig I. Spergsmaalet om, hvorvidt en person er sindssyg, er af ublandet medicinsk (psykiatrisk) art. 2. Ingen maa behandles som sindssyg, før det er bevist, at han lider af sindssygdom. 3. Ingen sindssyg maa indlægges i sindssygeasyl, medmindre hans sygdomstilstand gjør det hensigtsmæssigt. Til disse tre satser feier sindssygelovens S 9 en fjerde, som kan for- muleres saaledes: 4. Hvert enkelt sindssygeasyl har inappellabel myndig- hed til at afgjøre, hvorvidt en til optagelse i asylet anmeldt sindssyg skal modtages i dette. Inden endnu et aar var hengaaet siden Majors død, satte regjeringen sindssygelovens § 9 delvis ud af kraft, forsaavidt angaar Gaustad sindssygeasyl. I det midlertidige reglement for dette asyl af 29de August 1855 indtoges nemlig i kap. I $ 6 en bestemmelse, som aabnede asylets direkter adgang til at -undlade at efterkomme de for ham gjaeldende bestemmelser i § 9, naar dette efier hans skjen fandtes paakrævet. Den historiske forudszetning for dette dybtgaaende brud mod sindssyge- loven er følgende: I foredrag af ı7de Marts 1902. Ang. udskrivning. wo 19 Ww Ang. optagelse. 224 PAUL WINGE. M.-N. KI. Som s. 201 omtalt havde den franske lovs § 8 indtaget en bestem- melse, som bemyndiger en offentlig sindssygeanstalts chef til i paatraen- gende tilfælde (en cas d’urgence) at optage en patient, selv om den lov- befalede lægeerklæring ikke foreligger for ham; og i regulativet for Aarhus sindssygeanstalt af 14de Mai 1852 § 24 2det led var der indtaget en be- stemmelse, som giver anstaltens overlæge en endnu videre gaaende myn- dighed end den franske chefs, idet den bemyndiger ham til i trængende tilfaelde forelobigt at optage en patient, selv om baade rekvisition og sindssygeattest mangler. Paa den tid, det midlertidige reglement for Gaustad asyl var under udarbeidelse, var hele grundlaget for sindssygelovens $ 9 undermineret, idet aabningen af dette asyl som observationssted for fanger allerede var en given sag, om end den formelle ordning forst fandt sted en maaneds tid senere!. Under disse omsteendigheder var det neppe vanskeligt at faa departementet med paa en reglementsbestemmelse af lignende indhold som den for Aarhus sindssygeanstalt gjældende. Den omhandlede bestemmelse i reglementet for Gaustad asyl er saa- lydende: »Directeren bestemmer, hvorvidt en Sindssyg, som forlanges optagen, egner sig til Indlæggelse. I Regelen skulle de Oplysninger (!), som ved Optagelsen fordres, nemlig en efter bestemt Schema affattet Læge- erklaering, competent Rekvisition og forneden Sikkerhed for Betalingen, veere bragte i Orden, inden den Syge modtages. Men i traengende Til- feelde staaer det i Directorens Magt strax at optage den Syge, 1 hvilket Tilfeelde de fornedne Oplysninger senere uden Ophold maa tilveiebringes, da Patienten i manglende Fald ikke maa beholdes længre i Asylet.« Denne bestemmelse var dog, som man ser, nogenlunde forsigtigt af- fattet, idet den kun handler om en rent midlertidig og ganske kortvarig optagelse og udtrykkelig fremhzever, at patienten ikke maa beholdes, der- som de forlangte papirer ikke hurtigt kommer i asylets besiddelse. Selv om asyldirektøren og kontrolkommissionen anser det som fuldt paa det rene, at patienten er sindssyg og tiltrænger asylbehandling, kan han allige- vel ikke forblive i asylet, dersom ikke tutors rekvisition bilagt med rets- gyldig sindssygeattest hurtigt skaffes tilveie. Regulativet af 8de Januar 1872 for Rotvold asyl, hvis første direktør var L: Dai, gik imidlertid et langt skridt videre, idet det bestemte, at sindssygeattest i det heromhandlede tilfælde ganske kan undværes, hvis saavel direktøren som kontrolkommissionen er enige om, at saa kan ske, og en lignende bestemmelse blev ogsaa optagen i regulativet af rste Sep- tember 1881 for Eg asyl, hvis første direkter var A. LinpBor. lich, SII 52 17: e 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 225 I regulativet for Bergens bys sindssygeasyl af 30te September 1882 optoges den heromhandlede bestemmelse fra regulativerne for Rotvold og Eg sindssygeasyler, og den blev overflyttet til det nye regulativ for samme asyl af 31te August 1891. Den blev ogsaa optagen i regulativerne for De- dichens og Renvik sindssygeasyler samt for flere amtsasyler. Ved kgl. resolution af 22de Januar 1910 bestemtes: >]. Istedenfor de approberte regulativbestemmelser for Gaustad asyl Kap. 1 $ 6 — Eg asyl Kap. 1 $ 6 — Rotvold asyl Kap. 1 $ 6 — Renvik asyl Kap. 1 $ 6 — Kristiania kommunale asyl i Asker Kap. 1 $ 7 — Bergens bys asyl paa Neevengaarden Kap. 1 § 7 — Trondhjems hospitals sindssyke-asyl Kap. 1 $ 7! — Akershus amts sindssyke-asyl paa Blakstad Kap. 1 $ 7 — Sanderud sindssyke-asyl Kap. 1 § 7 — Bratsberg amts sindssyke-asyl Kap. 1 § 7 — Rosenbergs sindssyke-asyl Kap. 1 § 7 — Mollendals sindssyke-asyl post 6 — dr. Dedichens privat-asyl § 4 og som tilleg til de approberte regulativer for Oslo hospitals sindssyke- avdeling og Kristiansands bys sindssykeasyl indfores bestemmelse over- ensstemmende med nedenstaaende utkast. Il. Attester om sindssygdom, som utstedes av autorisert læge i andet eiemed end den undersektes indlæggelse paa asyl skal have folgende lydelse: — — —* Til grund for avgivelse av en saadan erklæring maa ligge lægens paa personlig undersokelse byggede beskrivelse av sygdommens forlep, symptomer m. v., i tilfeelde efter et af Justitsdepartementet anordnet skema. Utkastet til regulativ-bestemmelse for samtlige sindssyke-asyler er saa- lydende: — — — — — 3« Slutningsbestemmelsen er den s. 215 indtagne. Ved denne resolution blev altsaa de regulativbestemmelser, der aab- nede asylbestyreren adgang til at modtage patienter uden kompetent re- kvisition og sindssygeattest ophævede. Det har selvfelgelig vaeret sindssygelovens forudseetning, at sindssyge- attesten skal vaere kompetent rekvireret og utvetydig, thi hvis den ikke er Skal staa S 6. Indtaget B. II s. 127. Se B: Is 126 f Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. tr. 15 19 ow 226 PAUL WINGE. M.-N. Kl. det; er den 4 virkeligheden ingen attest; og dette krav paa attestens utve- tydighed blev ogsaa præciseret af SANDBERG kort efter hans udnævnelse til direktor for Gaustad sindssygeasyl. Han udfeerdigede nemlig den rite September 1855: »Regler som blive at iagttage ved Syges Indlæggelse i Gaustad Sindssygeasyl«; og disse blev med Indredepartementets rund- skrivelse af 22de næstefter omsendte til samtlige amtmænd og stiftamtmaend. I disse regler heder det: »Naar Nogen onskes optagen i Asylet, maa Vedkommende derom indgive et Andragende til Asylets Directer med Op- givende af, — — — — samt ledsaget af en autoriseret Læges Erklæring om, at den Syge virkelig lider af Sindssygdom. Ethvert Andragende om Optagelse af en Sindssyg maa til forneden Efterretning ledsages af Op- lysninger om hans Sygdom efter det Schema som er eller bliver samtlige Leger tilstille. — — — — — — — — — — — — = Her skjelnes tydeligt mellem sindssygeattesten og de oplysninger om sygdommen, som efter et bestemt schema skal bilegges denne; med andre ord, der skjelnes mellem selve sindssygeattesten og dens motiver. Det nævnte schema, som ligeledes oversendtes med departementets rundskrivelse af 22de September 1855, havde til overskrift: »Oplysninger om den Sindssyge N. N., som onskes optagen i Gaustad Sindssygeaayl«. Denne overskrift har vel fremkaldt, eller ialfald stettet, den opfatning, at selve det udfyldte og underskrevne schema kunde tjene som sindssyge- attest, og at altsaa en udtrykkelig og formel erklæring af“ vedkommende læge ikke var nødvendig, og denne opfatning støttes yderligere ved reglemen- tets Kap. 1 § 6, der ikke nævner »sindssygeattest«, men »en efter et be- stemt Schema affattet Lægeerklæringe. Bestemmelsen om direkterens ad- gang til at optage en sindssyg, for hvem attesten endnu ikke foreligger, har naturligvis ogsaa bidraget til, at man ikke tcg det saa neie med kravet paa, at der skulde foreligge sindssygeattest, forinden optagelsen blev ind- vilget; og saa meget steerkere grund blev der til at slaa af paa de heromhand- lede krav, da bestemmelsen om adgang til at undlade at efterkomme dette for- langende, som oprindelig alene var givet Gaustad asyl, efterhaanden ogsaa blev optagen i de fleste af de øvrige asylers regulativer. Formentlig paa grundlag af den sidste post i det nævnte schema, der forlanger vedkommende læges udtalelse om, hvad han mener om sygdom- mens beskaffenhed og udgang, udviklede der sig den praxis, at den læge, som udstedte sindssygeattesten, ogsaa afgav erklæring om, at den sinds- syge tiltrængte behandling i sindssygeasyl. Asylerne fandt det, formodent- lig som støtte overfor publikum, ønskeligt, at en saadan erklæring fra den 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 227 behandlende lege forelaa, for den sindssyge optoges i asylet!. Denne er- klæring, der benævnes indlæggelseserklæringen, havde dog ingen støtte i lov eller reglement, for den forlangtes af instruxen for kontrolkommissionen af 31te December 1895. Allerede fra den første tid blev indlæggelseserklæringen almindeligvis sammenskreven med sindssygeattesten; og denne praxis blev opretholdt, da den blev optagen i den ved den kongelige resolution af 22de Januar 1910 foreskrevne konklusionsformel no. r. Jeg er efter megen overveielse kommen til den opfatning, at ind- læggelseserklæringen ikke ber opretholdes som obligatorisk betingelse for sindssyges optagelse i vore sindssygeasyler, og skal her redegjere for mine grunde for denne mening. Sindssygeattesten og indlæggelseserklæringen er dokumenter af en principiel forskjellig art og af en uhyre forskjellig værdi. Som tidligere (B. II s. 124 f.) udviklet, er sindssygeattesten et rets- medicinsk dokument, der beviser, at angjældende er sindssyg og følgelig skal indtage den sindssyges retsstilling. Sporgsmaalet om udstedelse af sindssygeattest maa derfor aldrig reises, medmindre hensynet til den syges retsstilling gjør det nødvendigt (jfr. B. II s. 117); og en saadan attest maa under ingen omstændighed udstedes, fer vedkommende lege efter sin egen undersøgelse har dannet sig en personlig overbevisning om, at angjældende virkelig lider af sindssygdom. Kan legen ikke overvinde sin tvil herom, har han at nægte at udstede en saadan attest. Her foreligger et enten — eller, et ja eller nei. Sindssygeattesten er altsaa et dokument, som ever en afgjerende ind- flydelse paa vedkommendes hele retsstilling; men en saadan bestemmende virkning paa patientens skjæbne har indlæggelseserklæringen ikke. Spergs- maalet om, hvorvidt en sindssyg ber behandles i eller udenfor sindssyge- asyl, er kun et hensigtsmæssighedssporgsmaal, som i et meget stort antal tilfælde aldeles ikke lader sig besvare med et ubetinget ja eller nei; og lagen kan ikke stille sig paa det standpunkt, at han ikke vil medvirke 1 | saa henseende har vel ogsaa bestemmelser i nogle fremmede sindssygelove været medvirkende. Den franske lovs S 8 stiller saaledes som betingelse for privat indlæg- gelse, at der foreligger udtalelse fra den attestudstedende lege om, at denne finder indlæggelsen paakrævet; og den engelske lovs $$ 45 og 48 har et lignende krav baade for privat og offentlig indleggelse. Det synes at fremgaa af Majors ovenciterede mo- tiver til $ 9, at det belgiske udkast gik endnu videre og som betingelse for indlæggelse forlangte en udtalelse af den attestudstedende læge om grunden til indlæggelsens nød- vendighed, nemlig om denne burde ske af hensyn til patientens eget vel eller til den offentlige ordens og sikkerheds overholde'se, Da jeg desværre ikke har havt adgang til dette udkast, tør jeg ikke udtale mig med bestemthed om, hvorledes det paa det heromhandlede punkt er at forstaa. 228 PAUL WINGE. M.-N. Kl. til en sindssyg patients indlæggelse i asyl, forinden han har overvundet den sidste tvil om, at indlæggelsen er absolut paakrævet. Psykiateren maa ialfald fremfor alle andre indse, at sindssygdommen er en stor ulykke, medens indlæggelsen i sindssygeasyl er en velgjerning, der formindsker denne ulykke. Det indskrænkede pladsantal i vore sindssygeasyler gjør det desværre nødvendigt at give afkald paa denne forholdsregel i mange tilfælde, hvor den vilde have været ønskelig; men naar der kan skaffes plads og lægen efter moden overveielse finder, at indlæggelsen er ønskelig, handler han pligtstridigt, hvis han ikke tilraader tutor at iværksætte denne forholds- regel saa hurtigt som muligt. Sindssygeattesten er — og bør vedblive at være — en uomgjængelig nød- vendig betingelse for optagelse i sindssygeasyl; men den bør ingenlunde være den eneste betingelse herfor. Afgjerelsen af spørgsmaalet om, hvorvidt en sindssyg bør indlægges i asyl, maa — saaledes som Major saa stærkt be- toner i sine motiver — træffes paa grundlag af indgaaende kjendskab til patientens eiendommelige tilstand, og asylet maa derfor, forinden det erklærer sig villigt til at modtage den sindssyge, forlange en psykiatrisk skildring af hans tilstand, som er fyldig nok til, at asyllægen paa grundlag af den kan opgjøre sig en mening om, hvorvidt patientens indlæggelse i det af ham bestyrede asyl er hensigtsmæssig. Det er den behandlende læges oplysninger om tilstanden, ikke hans formening om asylindlæggelsens nød- vendighed, som bør være det afgjørende. Hertil kommer, at ingen for- standig læge vil sende et sindssygeasyl oplysninger om en af sine sinds- syge patienter, uden at det af disse fremgaar, at det er hans mening, at patienten bør indlægges i asylet; og det er allerede af denne grund et nytteløst forlangende, at han foruden meddelelsen af de psykiatriske op- lysninger ogsaa skal udfærdige en formelig erklæring om, at han finder, at den sindssyge tiltrænger behandling i sindssygeasyl. En saadan erklæring afgiver ingen effektiv garanti, men er tvertimod i de aller fleste tilfælde en tom form, og isaafald stifter den — som alt andet tomt formalisteri — intet gavn, men større eller mindre skade. Det er vor sindssygelovs største fortjeneste, at den har undgaaet alt formalistisk omsvøb og søgt garantier der, hvor de alene kan findes, nemlig i kompetent lægebehandling og effektivt tutel. Det er dette grundsyn, som har motiveret lovens bestem- melse om, at det betræffende asyl selv skal afgjøre spørgsmaalet om, hvor- vidt en til optagelse i samme anmeldt sindssyg skal modtages. Er asylet bestyret af en dygtig og samvittighedsfuld psykiater og stillet under en kompetent og myndig kontrolkommission, har baade den sindssyge selv, hans tutor og almenheden al den garanti, som overhovedet lader sig til- veiebringe, for asylindlæggelsens berettigelse. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 2209 Kravet paa personlig undersøgelse af den sindssyge, for indlæggelses- erklæring udstedes, samt paa, at erklæringen herom ikke maa være ældre end et vist tidspunkt før indlæggelsen, besværliggjør uden nytte optagelsen; Særlig indtræder vanskeligheder i de tilfælde, da formel no. 2 kommer til anvendelse 1. Man ber heller ikke se bort fra den omstændighed, at kravet paa obligatorisk indlæggelseserklæring strider mod sindssygelovens ordning, og at en asylindlæggelse derfor ikke vil kunne ansees som lovstridig, fordi den har fundet sted, uagtet der ikke forelaa indlæggelseserklæring. Af de anførte grunde finder jeg det uheldigt at opstille fremlæggelse af indlæggelseserklæring som betingelse for optagelse i asyl af en sindssyg, som skal indlægges der, fordi det findes hensigtsmæssigt for ham selv; og op- retholdelsen af dette krav ogsaa ved de indlæggelser, som den autoritative tutor foretager til beskyttelse af den offentlige orden og sikkerhed, anser jeg ikke blot som uheldig, men som ligefrem fornuftstridig; thi her kan den private læge umuligt bere nogensomhelst del af ansvaret. Særlig springer dette forlangendes urimelighed i einene, naar der handles om indlæggelse af en farlig sindssyg. Her fordres først sindssygeattest, dernæst farligheds- erklæring, begge aldeles nødvendige, og saa atpaa den nyttelese indlæg- gelseserklering (jfr. medicinaldirekterens skrivelse af 2ode Marts 1914). Jeg mener saaledes, at indlæggelseserklæringen ber opgives som obliga- torisk; men hermed har vi endnu intet udtalt angaaende spergsmaalet om, hvorvidt asyllægen ber have adgang til at begjære en saadan erklæring, naar der foreligger en speciel grund dertil. Jeg skal sluttelig om den sag bemeerke folgende: Naar asyllægen er i tvil om, hvorvidt legeoplysningerne er tilstrække- lige til at begrunde en indlæggelse, bør han indhente yderligere oplysnin- ger fra den behandlende læge, og sagen kan, naar sindssygeattesten er gammel og patienten i længere tid har været udenfor asyl, ligge saaledes an, at asyllægen med skjellig grund kan ønske en udtrykkelig erklæ- ring fra den behandlende læge for, at denne anser patientens indlæg- gelse paakrævet; navnlig vil dette tilfælde indtræde, naar sindssygeattesten i sin tid er udstedt af den læge, som, naar indlæggelsen begjæres, er asyllægen ?. 1 Se herom: Komitéindstillingen af 1911 s. 12 f. 2 Det vilde vel vere det rigtigste ved en regulativbestemmelse at gjere indlæggelses- erklæringen obligatorisk for dette, forøvrigt sjelden indtrædende, tilfælde, PAUL WINGE. M.-N. Kl. 230 Men i et saadant tilfælde er det asyllægen, som søger medansvar hos den behandlende lege, ikke det offentlige, som søger en garanti mod over- ilelse fra asylets side. Sluttelig skal jeg som min sidste grund til at onske indlaeggelses- erklæringen opgiven som obligatorisk anføre den meget vigtige omstaendig- hed, at benyttelsen af denne erklæring har bidraget til at fordunkle for- staaelsen af sindssygeattestens virkelige væsen og bærevidde; og dette har igjen ledet til den uheldige sammenskrivning af to grundforskjellige erklae- ringer. Herved er det hele blevet indviklet og uklart, og en uklar form er det modsatte af betryggelse. IL Sindssygelovens $ 1o er til den ene side en direkte fortszettelse af $ 9 og danner med denne et fast sammenhaengende, afsluttet hele; til den anden side er den noie forbunden med S 20, og til dem begge slutter loven af 3ote April 1898 angaaende Kriminalasylet sig som en tillaegslov. Endelig danner det hele system en videre udformning af den iN. L. 1—17—7 foreskrevne ordning. Vi har fundet det hensigtsmaessigst forst at behandle S 9 for sig selv; og vi skal nu gaa over til i sammenhæng at gjennemgaa §§ 10 og 20. Dernæst skal vi redegjore for den faktiske omdannelse af den paa disse paragrafer grundede ret og herunder behandle loven angaaende Kriminal- asylet. § Io. Med Forbehold af den nærmere Afgjprelje, jom ombandles i foregaaende S, fan enhver Sindsiyg af Politipvrigheden ind- jettes i et Sindsjygeasyl, naar fan forjtyrcer den offentlige Sifferhed, eller ber entem iffe findes Nogen, der bar at iagt- tage Dans Tarv, eller be, boem dette nœrmeit paaligger, itfe padenpasjende Maade jorge for hans Forpleining, og bliver i jaa Salo den Syges Familie eller andre Vedfommende uopholdelig Derom at underrette. § 20. Sugen Sindsjyg maa forvares fammen med Forbrydere. 1916. No. II. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 231 Lov angaaende Kriminalafylet. S 1. Ajylet er bejtemt til at optage: 1. mandlige Strafarbeidsfanger, fom er erfleret jindsiyge; 2. andre mandlige Sindsjyge, fom har forovet forbryderjfe Handlinger, og fom er jaa moraljf udartede eller jaa jam- fundsfarlige, at de iffe anjees egnede til Behandling i et al- mindeligt Sindsjygeajyl. Beitemmelie om Indleggelie i eller llojfrioning af dette Aiyltreffes af vedfommende Negjeringsdepartement. § 2. Lov om Sindsijyges Behandling og Forpleining af 17de Wugujt 1848 S 4 jfal iffe vere til Hinder for, at Fudejperring i eniomt Rum eller mefanijfe Tvangsmidler anvendes, jaa- længe vedfomm:nde Syges Tiljtand gjør dette uundgaaelig nødvendigt. S 3. De fornødne nærmere Beitemmelier vedfommende Ajylet gives af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Angaaende disse lovsteders kilder skal vi anføre følgende: Paragraf 10 er som bemærket en direkte fortsættelse af $ 9. Den første af disse indeholder hovedbestemmelsen om, hvorledes optagelses- spørgsmaalet skal finde sin afgjørelse, medens den anden giver de speci- elle regler, som kommer til anvendelse, naar den autoritative tutor be- gjærer en sindssyg optagen i asyl. Ligesom $ 9 saaledes er ogsaa § 10 Majors skabning, og den er udarbeidet paa grundlag af de samme principper som $ 9. Ogsaa ved affattelsen af S ro havde Major for eie mest muligt at bevare den ved N. L. 1—17—7 fastsatte ordning; men samtidigt som han søgte at give den autoritative tutors forpligtelser overfor de sindssyge, der forstyrrer den offentlige sikkerhed; et klarere udtryk, vilde han have sinds- sygeasylernes myndighed anerkjendt i hele dens omfang ogsaa overfor de heromhandlede syge og ikke indrømme den autoritative tutor nogen for- trinsret foran den private med hensyn paa retten til at indrekvirere sinds- 232 PAUL WINGE. M.-N. Kl. syge i asyl. Ikke desto mindre er man efter vor opfatning berettiget til, i endnu heiere grad end forsaavidt angaar $ 9, at anse $ Io som en til- lægsbestemmelse til N. L. 1—17— 7, og saaledes til at søge denne para- grafs kilde i en selvstændig norsk national udvikling, ikke i en kopi af de fremmede love, der tilhører den samme gruppe som vor sindssygelov. Det vilde dog være misvisende at fremstille forholdet derhen, at Major under arbeidet med vor paragraf aldeles ikke har taget hensyn til de nævnte fremmede love. Den intime sammenhæng mellem $$ 9 og Io gjør det efter vor opfatning utvilsomt, at han samtidigt har arbeidet med dem begge; og de citater, vi har indtaget af de fremmede love, der maa antages at have været benyttede under udarbeidelsen af $ 9, kan med lige stor styrke paaberaabes som forbilleder for $ 10. For ingen af disse paragrafer kan dog, som anført, de citerede fremmede lovsteder have havt afgjørende betydenhed; men der maa vel indrømmes dem en noget større” værdi for S 9 end for S 10. "Ligesom de fleste af de fremmede love sigter nemlig $ 9 ganske tydeligt saavel til de ordens- forstyrrende sindssyge som til dem, der forstyrrer den offentlige sikkerhed, medens $ 10 ikke nævner de første, men, forsaavidt det heromhandlede forhold angaar, indskrænker sig til at supplere N. L. 1—17—7 med en saerbestemmelse, som kun har de sidste for aie. Disse syge volder jo ogsaa særlige sindssygeretslige vanskeligheder, som ikke eller ialfald ikke i samme grad angaar de ordensforstyrrende. Vi skal i dette stykke til det ovenanførte foie nogle bemærkninger angaaende fremmede lovbestemmelser, som Major maa antages at have benyttet under arbeidet med formuleringen af den heromhandlede paragraf, hvis opgave det er i tilknytning til N. L. 1—17—7 samt sindssygelovens $ 9 at give samfundet i hænde de fornødne magtmidler mod de sindssyge, der forstyrrer den offentlige sikkerhed. I tilslutning hertil vil vi ogsaa omtale de udenlandske drøftelser og forholdsregler, som har øvet indflydelse paa loven af 3ote April 1898 an- gaaende Kriminalasylet. England var den første stat, der udformede særlige lovbestemmelser angaaende behandlingen af de sindssyge lovovertrædere. Allerede Howarp henviste til nødvendigheden heraf; men det var først, efterat der af sinds- syge personer var begaaet flere attentater mod Kong Georg den 3dje, at der blev givet bestemmelser angaaende det heromhandlede emne. I aaret 1800 udkom en lov, der ordner behandlingen af den sindssyge lov- overtræder, og som blandt andet bestemmer, at naar en person har været tiltalt for visse i loven nævnte grovere forbrydelser, men er bleven frifunden som utilregnelig paa grund af sindssygdom, kan domstolen / 1916. No. 1r. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 233 bestemme, at den frifundne skal holdes i forvaring paa det sted og paa saadan maade, som Kongen finder tjenlig, samt i saa lang tid, som han (Kongen) finder nedvendigt (during his majestys pleasure) I 1808 udkom en ny lov, der bestemte, at der i London skulde oprettes en anstalt til op- tagelse af personer som de heromhandlede, og en saadan blev derefter indrettet i det tidligere omtalte hospital Bedlam. Ved en lov af 1828 blev ogsaa de personer, der under straffetiden (eller ialfald efter dommen) an- gribes af sindssygdom (altsaa de egentlige sindssyge forbrydere) henviste til den samme anstalt som de omhandlede forbryderske sindssyge. Herved var altsaa skabt et virkeligt kriminalasyl. Loven af 4de August 1845 gjorde ingen forandring i den saaledes indferte ordning, men som vi nedenfor narmere skal omhandle, segte den ved en bestemmelse (sect. 75) at sikre sig mod utidig udskrivning af far- lige sindssyge. Bedlams afdeling for kriminelle sindssyge blev efterhaanden for trang, hvorfor man midlertidigt maatte ordne sig paa forskjellig maade. Endelig gik man igang med bygningen af et stort kriminalasyl, og i 1863 aabnedes »Broadmoor criminal lunatic asylum« for 413 mend og 150 kvinder. Ved lov af r4de August 1884 blev behandlingen af de sindssyge lovovertraedere reorganiseret og ordnet saaledes, at der er adgang til efter i loven givne regler at indlegge sindssyge lovovertraedere saavel i kri- minalasyl som i et almindeligt sindssygeasyl. I 1875 blev der aabnet en kriminalafdeling for maend i en flei af invalidefeengslet i Waking i nord- enden af London}. Paa den tid vor sindssygelov blev given, havde spergsmaalet om be- handlingen af de sindssyge lovovertrædere endnu ikke udenfor England vakt synderlig opmaerksomhed blandt psykiaterne, og de love, der har vaeret forbillederne for vor, har heller ingen szerlige bestemmelser om behand- lingen af de heromhandlede patienter, uden forsaavidt som de har skjar- pede regler for udskrivning af patienter, der af asyllægen ansees som far- lige. Lovovertraderne bliver altsaa efter disse bestemmelser at behandle som andre sindssyge, særlig at anbringe i de almindelige sindssygeasyler sammen med de evrige patienter. Til enkelte sindssygeanstalter var der dog knyttet egne annexer til optagelse af sindssyge lovovertrædere; dette var saaledes tilfælde ved en irsk anstalt samt ved Bicetre (den saakaldte »La Süreté«). Nogle stater havde ogsaa i sine straffelove supplerende bestemmelser. 1 Disse oplysninger er for en væsentlig del hentet fra A. Farpen: ,Undersogelser i for- skjellige Lande angaaende Statens Forhold til sindssyge Forbrydere og forbryderske Sindssyge". « 234 PAUL WINGE. \ M.-N. Kl. Den franske lov indeholder i art. 24 felgende bestemmelse: »Dans aucun cas les aliénés ne pourront être ni conduits avec les condamnés ou les prevenus ni déposés dans une prison.« Det kan ikke vere tvil under- kastet, at denne bestemmelse er mønsteret for sindssygelovéns $ 20; men som vi i det folgende naermere skal paavise, gaar den norske bestemmelse meget videre end dens franske forbillede. I 1860-aarene gjorde der sig paa fastlandet, navnlig i Tyskland, stærke bestræbelser gjældende for at indføre efterligninger af de engelske kriminal- asyler; men disse bestræbelser kronedes ikke med held, og efterat PEL- MANN i 1871 havde offentliggjort en artikel om sit besøg i Broadmoor, tog bestræbelserne en helt ny retning. Man gjorde nemlig gjældende, at kom- plotdannelse og mytteri var et onde, der maatte klæbe ved den engelske ordning, fordi kriminalasylerne skulde være en mellemting mellem en sinds- sygeanstalt og en strafanstalt og derfor ikke tillod gjennemførelsen af et betryggende fængselsmæssigt regime. Samlede man derfor et større antal sindssyge lovovertrædere i et kriminalasyl, lod de nævnte onder sig vanske- lig undgaa. I 1874 og 1875 udtalte de tyske foreninger af strafanstaltfunktionærer og sindssygelæger sig imod den engelske ordning og anbefalede, at man skulde knytte annexer for sindssyge forbrydere til en eller flere straf- anstalter. I 1876 blev et saadant sindssygeannex knyttet til strafanstalten i Waldheim, og senere fik man et par lignende, hvoriblandt et, der knyt- tedes til cellestrafanstalten Moabit i Berlin!. Paa de tyske sindssygelægers kongres i Eisenach i 1882 blev dette system ogsaa anbefalet af Zinn, der holdt indledningsforedraget. Den tidligere overlæge i Waldheim KxEcHr kom imidlertid til den overbevisning, at strafanstalt-annexerne for sindssyge var forbundne med store ulemper; og han tog derfor under fængselsmødet i Wien i 1883 ordet for, at man istedenfor annexerne efter engelsk mønster skulde op- rette invalidefængsler og til disse knytte egne afdelinger for sindssyge. Lod en saadan ordning sig ikke gjennemfore, anbefalede Knecur subsidi- ært at indrette større centralanstalter for sindssyge forbrydere og knytte disse til pleieanstalter for sindssyge. : I 1886 udgav SANDER og RicurER en række afhandlinger (sammen- fattede i ét bind under titelen: »Die Beziehungen zwischen Geistesstörung und Verbrechen«) om forholdet mellem sindslidelse og forbrydelse, hvori de energisk tog ordet mod strafanstalt-annexerne og enhver art saerlige anstalter for sindssyge forbrydere. Navnlig hævder SANDER i sin afhand- 1 Samtlige annexer er kun for mænd. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 235 ling: »Sind besondere Anstalten für die geisteskranken Verbrecher not- wendig ?«, at man ikke tiltrænger specielle anstalter for sindssyge for- brydere, men vel specielt uddannede læger. Mod SANDER og RICHTER optraadte LANGREUTER (1887), Mori og SCHAEFER (1888), som hævder, at der gives et antal (som neppe overstiger en tredjedel af de sindssyge lovovertraedere) sindssyge forbrydere, hvis kriminelle natur gjor det nedvendigt at anbringe dem i egne anstalter, og saadanne foreslaar de indrettede som annexer til sindssygeanstalterne, de evrige vil de beholde i de almindelige sindssygeanstalter. I 1889 tog Kırn ordet for den mening, at en centralanstalt for sinds- syge forbrydere er den bedste ordning; kan man paa grund af omkost- ningerne ikke tilveiebringe en saadan, vil han fordele disse patienter mel- lem de almindelige sindssygeanstalter, hvor de i tilfælde kan anbringes i annexer. Omtrent samtidigt med diskussionen i Tyskland blev det samme spergs- maal ogsaa diskuteret i flere andre lande, hvor lignende meningsforskjel- ligheder som de tyske gjorde sig gjældende. I Frankrig fik man et annex for mænd ved strafanstalten i Gaillon, medens Italien, der i sin straffelov af 3ote Juni 1889 havde indtaget nogle bestemmelser angaaende sindssyge forbryderes behandling, valgte kriminal- asylsystemet og indrettede en saadan anstalt i Montelupo ved Florentz. I vore nabolande Sverige og Danmark blev der ikke truffet nogen ordning af de sindssyge lovovertræderes specielle behandling, forinden vor lov om Kriminalasylet traadte i kraft. Angaaende vore lovsteders sprog skal bemærkes: N. L..1—17—7 har som anført udtrykket: »da ber Ovrigheden at sætte. hannem i Forvaring«, medens sindssygelovens § ro siger: »kan enhver Sindssyg af Politiøvrigheden indsættes i et Sindssygeasyl«. Det førstnævnte lovsted anvender altsaa ordet »Øvrighed«, medens det sidst- nævnte siger »Politiøvrighed«, skjønt der — efter hvad vi tidligere har oplyst — i begge tilfælde handles om den samme autoritet. Det paaligger os da at redegjøre for betydningen af ordene »Øvrig- hed« og »Politis samt det sammensatte ord »Politiøvrighed«. Substantivet »Øvrighed« er en dansk omdannelse af det tyske »Ob- rigkeit«! og betyder efter MorBecH: »Personer i en Stat, som ere be- skikkede t. at haandhæve og udøve Lovene, og som i Kraft af disse byde 1 Dannet af ober, sideform til über, g.norsk yfir, n.norsk yver, gotisk ufar, latin super, græsk zo, indoeuropæisk uperi. Deraf nedertysk overich, hollandsk overig, m.h.tysk überich: udover, overflødig; m.h.tysk overich: stillet over; angelsachsisk overich: stolt, M.h.tysk oberecheit: den som er stillet over. 236 PAUL WINGE. M.-N. Kl. over Andre og domme i Sager ell. Stridigheder (br. i sing. som collect. og i pl. om flere Arter)«. Danske videnskabsselskabs ordbog oversætter: »Regieringen eller de, der paa dens Vegne ere beskikkede til at vaage over Loven og i Kraft heraf at byde over Andre; Landets heiere Embedsmeend«. Substantivet »Politi« bruges i ældre dansk (c.)! i dets græsk-latinske betydning, altsaa om statsstyrelsen eller statsindretningerne i almindelighed; men allerede i det 18de aarhundrede havde det en mere begrænset be- tydning. | MOLBECH oversætter: »det, som hører til Ovrighedens Haandhævelse af den offentl. Sikkerhed, Rolighed, Orden og udvortes Semmelighed i en Stat eller By«. Danske videnskabsselskabs ordbog oversætter: »det som hører til den af Regieringen og Ovrigheden overholdte Haandhævelse af den offentlige Sikkerhed, Rolighed, Orden og udvortes Sommelighed i en Stat eller By«. Disse definitioner er for snevre, idet politiet har opgaver, som ikke uden tvang kan henføres under nogen af de i disse definitioner nævnte grupper. Ved udtrykket »sundhedspoliti« har man saaledes ikke blot for øie politiets pligt til at opretholde orden og rolighed, men ogsaa dets medvirkning ved sanitære forholdsreglers udøvelse; og naar politiet er anbetroet autoritative tutelforpligtelser overfor sindssyge, da er det ingenlunde udelukkende for at betrygge den offentlige ordens og sikkerheds overholdelse, men tillige — hvad ogsaa $ 10 udtrykkelig nævner — for at sikre den sindssyge hjælp, naar de private ikke yder den. Politiet er den loyale borgers talsmand, hjælper og veileder; det er dets pligt at hjælpe og beskytte denne ikke blot for at skaffe ham sikker- hed og rolighed, men ligesaameget forat han med størst mulig lethed kan komme til at nyttiggjøre sig den hjælp, som samfundet stiller til hans raadighed. Til denne politiets store humane opgave — der er mindst ligesaa vigtig som dets øvrige gjøremaal — har hverken Movsecu eller det danske videnskabsselskab ved udformningen af sine definitioner taget tilbørligt hensyn. Vi definerer ordet »politi« saaledes: Det som hører til øvrighedens virksomhed som vogter for den uhindrede adgang til den hjælp, samfundet tilbyder den trængende, samt som haandhæver af den offentlige sikkerhed, rolighed og udvortes sømmelighed. 1 Af græsk noJıreia (latin politia), afledet af nolıs: by. Ordet er antagelig urbeslægtet med den B. I s. 121 anm. 5 omtalte indoeuropæiske rod pels. à fa 1916. No. r1. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 237 Med denne definition tror vi at have rammet den betydning, hvori vor sindssygelovgivning anvender ordet »politi«. Naar vi distingverer mellem »politi« og »politievrighed«, bruger vi det førstnævnte ord som betegnelse for indbegrebet af de statlige funktio- nærer, hvem det nærmest paaligger at tilgodese de interesser, politiet har at varetage, medens vi anvender det sidstnævnte ord i en videre betyd- ning, nemlig som omfattende ikke blot de funktionærer, hvis daglige gjer- ning kræver den direkte indgriben, men ogsaa de dem overordnede myn- digheder — overøvrigheden, vedkommende regjeringsdepartement og Kon- gen. Vi indbefatter saaledes under udtrykket »politievrigheden« enhver civil eller militær myndighed, som er anbetroet autoritativt tutel. Spørgsmaalet om grunden til, at sindssygeloven har valgt udtrykket »politievrighed« og ikke »politi«, er tidligere (B. I s. 143 note samt s. 165f.) omhandlet, og i sammenhæng hermed har vi ogsaa redegjort for den autoritative tutelmyndigheds historiske udvikling i vort land. Vi har fundet det - hensigtsmæssigt at behandle i sammenhæng ud- trykkene »den offentlige Orden« og »den offentlige Sikkerhed« og troet, at dette bedst sker under gjennemgaaelsen af $ ro, skjent denne paragraf, som nævnt, ikke benytter det førstnævnte udtryk. Vi har derfor forbigaaet dem begge under behandlingen af $ g, men skal paa dette sted bemærke følgende: Vi vil først tage for os det i $ 9 benyttede sammensatte udtryk »den offentlige Ordens og Sikkerheds Overholdelse«. Adjektivet »offentlig« er i det 17de aarhundrede optaget i dansk fra nedertysk: »offentlich« (n.heitysk »óffentlich«) !. MOLBECH oversætter »offentlig«: »1) som skeer, vises, foregaaer f. Alles Oine, som enhver kan have Kundskab om; aabenbar (modsat bl. a. hemme- lig, skiult) — — — — — — — — — — 2) bestemt t. en- hvers Brug (publik, almindelig) — — — — — 3) som hører til, staaer i Forbindelse m. Staten og dens Tarv — — — (mods. privat) — — — — 4) som kommer fra Folket, som er Folkets eller Maengdens«. Det danske videnskabsselskabs ordbog oversætter: »1) Bestemt til almeenbrug; tilfælleds for Flere; almindelig — — — 2) I Særdeleshed. Som staaer i Forbindelse med Statens Tarv. — — — 3) Som kommer til det Almindeliges Kundskab; vitterlig, kundbar, bekiendt. 4) Almeen, hvad der kommer fra Folket«. 1 Afledet af offen, dansk aaben, g.norsk opinn, n.norsk open, angelsachs. opan; ant. particip af et tabt verbum med betydningen: vende opad. „Op“, norsk upp, got. uf, ant. af samme rod som det ovencit. over. M.-N. Kl. 238 PAUL WINGE. Vi antager, at ordet i vort lovsted naermest er brugt i den af Mot- BECH som no. 3 og af det danske videnskabsselskabs ordbog som no. 2 angivne betydning, uden dog at veere helt daekkende. Substantivet »Orden« er det latinske ordo!. Dets danske betydning bestemmes af MoLBecH saaledes: »1) Følge, hvori flere Gienstande kommer efter hinanden, ell. have deres Sted v. Siden af hinanden — — — — -— 2) flere Gienstande eller Deles: indbyrdes rigtige ell. passende Forhold og Forbindelse i deres Felge ell. Sammenstiling (mods. Uorden). — — — — — 3) Overeensstemmelse i Handlinger, der skee samtidigen, ell. i en vis Felge; tilbørlig Indretning, Skik og Rede — — -— — 4) Den v. almindelige Love ell. Forskrifter bestemte Gang ell. Følge i det som skeer, i Handlinger, Begivenheder og Forandringer. — — 5) Regel, Forskrift, hvorefter Handlinger i deres Følge og Forbindelser skulle indrettes (siel- den. — — — — — — 6) Et Samfund, der har forenet sig t. et vist Oiemed og vedtaget visse Regler, at følge. — — — — — —« Det danske videnskabsselskabs ordbog har omtrent den samme over- sættelse. Vi antager, at ordet »Orden« i vort lovsted er benyttet i den af Mor- BECH som no. 4 anførte betydning. Efter dette skulde altsaa vort lovsteds udtryk: »den offentlige Orden« kunne defineres som »den skik og opførsel udenfor hjemmet, som ved lov eller anden bindende forskrift, i tilfælde ved anvendelse af magt, søges holdt i heevds. Substantivet »Sikkerhed« er afledet af adjektivet »sikker« (ældre dansk sekker), der er det tyske sicher, som er en omdannelse af det latinske securus ?. Mozgecx definerer »sikker«: I) som er uden Fare, fri for Fare, tryg — — — — — 2)som man trygt, uden Fare kan bruge, betjene sig af — — — _ 3) som ikke tager feil, ell. som man kan lide paa, vis — — — » Sikkerhed« forklares med: »Beskaffenheden, Tilstanden at være sikker; Tryghed«. Vort lovsteds udtryk »den offentlige Sikkerhed« kan formentlig defi- neres som »den tryghed for den ukrænkede nydelse af hoiværdige rets- 1 Af v. orior: opstaa, blive synlig, afstamme; græsk Govvue: drive til, tilskynde, foraar- sage. Jfr. norsk ru" (v. renna), spire, busk, gotisk runs, lob. Indoeuropæisk rod ant. era med betydning ,skyde frem“. 2 Af se og cura, altsaa egenilig „uden omsorg", 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 239 goder (navnlig liv, frihed, helbred og eiendom), der ved lov og i tilfeelde ved anvendelse af magt er garanteret befolkningen«. Vi har dernæst at undersøge betydningen af verberne »forstyrre«! og »overholdes. MoLBEcH angiver folgende betydninger af verbet »forstyrre«: >1) Bringe af sin Skik p. en voldsom Maade, ødelægge — — 2) bringe i Ulave ell. Uorden, forvirre, — — — 3) afbryde Fremgangen af en Handling, hindre, besvære den Handlende p. en utilladelig eller ube- eee Madde — = 7 < Han definerer udtrykket at »holde over«: haandhæve, holde i Kraft, i "Anseelse, samt verbet »overholde«: »holde i Hævd, vaage over, værne om, holde v. Magt«. »Overholde« er altsaa det modsatte af »forstyrre« og substantivet »Overholdelse« betyder følgelig: Gjerningen at holde ved Magt og hindre Forstyrrelse. Skjønt udtrykket »medføre Fare — — — for den offentlige Sikker- hed« hverken benyttes i $ g eller i $ 10, men først kommer til anvendelse i $ 13, finder vi dog allerede her at burde indtage nogle bemærkninger angaaende betydningen af dette udtryk: MoLBsecH definerer betydningen af substantivet »Fare«?: »Mulighed af et nær forestaaende Onde ell. det forestaaende Onde selv. — — —« »Udtrykket fare for den offentlige sikkerhed« maa vel kunne defineres som: den tilstand, at den offentlige sikkerhed søges skadet eller i en nær forestaaende fremtid vil blive gjenstand for krænkelse eller efterstræbelse. ^ Sindssygelovens $ 20 benytter substantivet »Forbryder«, som er dan- net af v. »forbryde«, sammensat af »for« og »bryde«. MoLBEcH definerer v. »forbryde«: I) giere sig skyldig, forsee sig — — — 2) giøre sig skyldig t. at miste — — — — — — — samt s. »Forbrydelse«: »en forsætlig lovstridig Handling; og især en saadan, der kan have personlig Straf t. Følge. Grove Forbrydelser kaldes Mis- gierninger, ringere Forseelser«. S. »Forbryder« defineres: »Den som har begaaet en Forbrydelse«. 1 norsk: séyrja, angelsachs. séyrian. engelsk stir, germ. grundform sfürian. Jfr. latin turbo: bringer i uorden; græsk 7vo8i£®: trænger sig imellem. Indoeuropzisk rod (s)iver. »Fare“,n.norsk faare, er laant fra m.nedertysk våre, efterstræbelse, fare, frygt, jfr. got. férja, forfølger, spion. Nær beslægtet er g.norsk far: hidsighed, vrede, fiendskab, skade, nød, anfald af sygdom, n.norsk Zaar: hidsighed, vrede, g.nedert. far, forfølgelse, angelsachs. far, fare (eng. fear, frygt). Fællesgermansk rodtrin fer vel med betyd- ningen ,fare efter en (forfølge) for at skade" (jfr, latin periculum, fare), af indoeurop. rod per, hvoraf ogsa v. fara, fare. N.norsk v. faara ,frygte“ fra m.nedert. (be)våren nbefrygte", 2 240 PAUL WINGE. M.-N. Kl. »Forbryder« (og de dermed sammenhængende ord) er utvilsomt dannet under indflydelse af det tyske »Verbrecher«!. Angaaende sindssygelovens brug af ordet »Forbryder« skal bemaerkes: Formelt juridisk betragtet kan en person kun da ansees som forbryder, naar han baade er i besiddelse af de subjektive betingelser for strafskyld og er overbevist om at have kraenket en eller flere af straffelovens bestem- melser i dens anden del. Udtrykket »sindssyg forbryder« kan saaledes i vort lovsprog synes at indeholde en selvmodsigelse, eftersom vor straffelov ikke anerkjender strafskyld hos sindssyge. Imidlertid kan en person, der som subjektiv strafskyldig kraenker straffeloven, senere (for exempel under straffeafsoningen) blive sindssyg, og paa dette tidspunkt er han altsaa en forbryder, der er bleven sindssyg, og kan saaledes korrekt betegnes som sindssyg forbryder?. | Nu gives der imidlertid et antal personer, som, medens de er sinds- syge, overtræder straffeloven, og som enten ikke sættes under tiltale, fordi de er sindssyge, eller som, naar sagen engang er kommen til hovedfor- handling, af samme grund frifindes; og disse syge har man betegnet som forbryderske sindssyge. Blandt disse udgjeres imidlertid flertallet af personer, der tidligere har været straffede (ofte mange gange), men som senere er blevne sindssyge, eller ialfald senere er blevne erkjendte som saadanne?. Disse personer er vistnok ikke efter den juridiske definition forbrydere; men de adskiller sig fra disse kun ved en formel juridisk distinktion, ikke ved noget psykisk (eller overhovedet biologisk) karakter- mærke. Vi sammenfatter baade de sindssyge forbrydere og de forbryderske sindssyge under fællesbetegnelsen »sindssyge lovovertrædere« og antager, at sindssygeloven under betegnelsen »forbrydere« foruden de per- soner, der i streng juridisk forstand kan betegnes saaledes, indbefatter ogsaa de øvrige sindssyge lovovertrædere. Videre maa der baade formelt juridisk og kriminalistisk sondres mellem vaneforbrydere (professionelle forbrydere) og leilighedsforbrydere?, hvilke repræsenterer to høist forskjellige sociale typer, omend de i de konkrete til- fælde foreliggende lovbrud kan være ganske ligeartede. Efter vor opfatning er 1 Af v. brechen, g.heitysk lrechan, gotisk brikan. Indoeuropæisk rod bhreg. Jfr. latin frango: brækker, bryder. 2 At straffen efter vor lov i det heromhandlede tilfælde skal afbrydes, ophæver ikke den dømtes egenskab af at være forbryder. 3 Dette sidste er vistnok endog det hyppigste, og at disse mennesker overhovedet er blevne straffede, beror altsaa paa en feiltagelse fra den straffende myndigheds side. 4 Personer, som driver forbrydersk virksomhed (f. ex, tyveri) som en art næringsvei og derfor gaar ud og ind af strafanstalterne. 5 Personer, som en enkelt gang begaar en forbrydelse, 1916. No. II. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 241 det, navnlig efter Majors fortolkning af $ 20, klart, at loven kun har havt vaneforbrydere, ikke leilighedsforbrydere for eie. Endelig er ingen, formelt juridisk seet, forbryder, naar han har afsonet sin straf eller hans forbrydelse er praeskriberet; men paa dette forhold har sindssygelovens forfatter neppe tænkt. Efter det her anførte antager vi, at $ 20 ikke bruger ordet »forbryder« i streng juridisk forstand, men benytter det som en betegnelse for en social type, som repræsenterer en gruppe, der indbefatter de egent- lige vaneforbrydere (altsaa ikke-sindssyge personer) og de sindssyge lov- overtrædere, som, hvis de havde været subjektivt strafskyldige, vilde have været vaneforbrydere, men udelukker leilighedsforbryderne, hvad enten de er sindssyge eller ikke. Til sproget i loven om Kriminalasylet kommer vi i det følgende til- bage. Vi skal nu gaa over til omtalen af motiverne til vore lovbestemmelser samt til at fortolke disse; og vi finder det praktisk først at gjennemgaa sindssygelovens $$ rio og 20 og sluttelig, efter at have omtalt omdan- nelsen af den paa disse grundede ret, redegjøre for motiverne til loven an- gaaende Kriminalasylet. Majors motiver indeholder intet angaaende $ 10. Dette forhold vil ved første blik vække forundring. Paragrafen behandler jo et emne, som altid har været og fremdeles er det mest centrale og tillige det vanskeligste problem, som en sinds- sygelov har at løse, nemlig at afveie det humane krav til den sindssyges beskyttelse samt forsvarlige behandling og forpleining, som intet civiliseret samfund kan afvise, mod fordringen paa virksom beskyttelse af samfundet, altsaa mod den risiko, som de sindssyges straffrihed volder. Det er den for- skjellige holdning til denne dobbeltopgave, som har skabt de to sindssyge- retslige systemer; og den psykiatriske retning, som Major tilhørte, havde alle- rede paa den tid, vor sindssygelov var under arbeide, med stor styrke frem- hævet, at den biologiske, men ikke den metafysiske sindssygeret løser denne dobbeltopgave paa en rationel og praktisk maade. Det biolo- giske system havde jo 6 aar før sindssygelovens emanation ved ved- tagelsen af vor straffelov af 2ode August 1842 vundet en afgjerende seir, og det var under indtrykket af denne, at Major gik til sit arbeide. Havde det biologiske system ikke vundet denne seir, vilde ogsaa Majors udkast til sindssygelov, som er bygget paa dette system, have været ganske umuligt. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 16 242 PAUL WINGE. M.-N. KI. Det kunde da synes hoist rimeligt, at Major havde grebet leiligheden til at redegjere for sit standpunkt til den heromhandlede dobbeltopgave. Ved en nærmere betragtning vil man dog efter vor opfatning maatte indromme, at Major havde gode grunde til ikke paa dette sted at indlade sig paa drøftelse af de spergsmaal, som reiser sig, naar det gjælder at treeffe valget mellem de to sindssygeretslige systemer. For at forstaa Majors holdning paa dette punkt maa man holde sig for eie hans stilling til tutelordningen og det dermed -noie sammenhæn- gende sporgsmaal om forandring i og tillæg til N. L. 1—17—7; man vil da finde det begribeligt, at han ikke fandt rimelig anledning til 1 de meget korte motiver at indlade sig paa dette omfattende sporgsmaal i hele dets bredde; saa meget mere som hans standpunkt til dette fremgik tydeligt nok af for- skjellige udtalelser i motiverne og andensteds. Der kunde saaledes alene vere rimelig grund til at motivere den forandring, som foresloges 1 den da- gjældende tutelret; men hvad angaar udkastets bestemmelser om optagelses- og retentionsspergsmaalet, maa man erindre, at det førstnævnte af disse spergsmaal allerede var omhandlet i motiverne til S 9, og at det sidst- nævnte vilde blive omtalt i motiverne til §§ 12 og 13. Det maa dog indrommes, at den paa disse steder indtagne motivering er meget knap, navnlig naar hensees til, at det her gjælder nogle af lovens allervigtigste bestemmelser, der til og med gjennemforer en ordning, som — ialfald for optagelsesbetingelsernes vedkommende — var uden sidestykke i fremmed ret; og det maa ogsaa medgives, at flere af lovens andre be- stemmelser, der er af betydelig ringere vigtighed, har faaet en motivering, hvis udferlighed ikke staar i rimeligt forhold til den her udviste knaphed. Naar Major paa det heromhandlede punkt indtog en saa tilbagetrukken og reserveret holdning, da maa dette efter vor mening antages for en meget væsentlig del at skyldes personlige hensyn, som for ham maa have veiet meget tungt. Hans manglende kriminalistiske og pønitentiære ud- dannelse var hans svaghed; i saa henseende stod han langt tilbage for Horst. Denne mangel har han utvilsomt været sig bevidst, og i erkjen- delsen heraf havde han vistnok ringe lyst til uden tvingende nødvendighed at indlade sig paa drøftelsen af kriminalistiske og pønitentiære principspørgs- maal, hvad han saa meget lettére kunde undgaa, som det biologiske system for faa aar siden var godtaget af straffeloven. Man kan ganske vist med foie hævde den mening, at det var uheldigt, at Majors studium af de heromhandlede emner ikke var trængt dybere ned, paa en tid da han var nødt til at udarbeide lovparagrafer, som i høi grad vilde øve indflydelse paa kampen mod kriminaliteten; og dette har han nok ogsaa selv bittert følt, da denne svaghed viste sig at være hans 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 243 Achilleshæl. Men vil man dømme retfærdigt, maa man ikke glemme, at psykiaterne paa Majors tid, som gjentagende fremhævet, endnu ikke havde faaet eiet opladt for sindssygeondets sammenhæng med de øvrige sociale brest og derfor ogsaa havde naive og overspændte forestillinger om sinds- sygdommenes helbredelighed, naar de blot kom tidsnok under behandling; og denne deres tro beherskede hele deres tænkning og holdning. For dette syn maatte arbeidet for de sindssyges helbredelse i den grad trænge alle andre psykiatriske hensyn tilbage, at forsvaret for samfundets orden og sikkerhed maatte fremstille sig som en, vistnok væsentlig, men dog sekun- dzer side af den sindssygeretslige dobbeltopgave, som derfor ogsaa fik vente paa opfyldelsen af sine krav. De smaa, gjennemsigtige forhold, som ved midten af forrige aarhundrede herskede overalt i Norge, gjorde ogsaa et saadant standpunkt naturligt for en norsk psykiater, som ikke szerlig havde interesseret sig for og havt praktisk befatning med kriminalistiske og poni- tentiære opgaver og gjoremaal. Som nu engang sagen laa an, dengang Major skrev sit storslagne lov- udkast, kan det saa langt fra forundre, at det tvertimod maa findes ganske naturligt, at han ikke kunde handle anderledes, end han gjorde, naar han undlod i sine motiver at gaa nærmere ind paa de problemer, som $ 10 stiller. Majors udkast til § 10 var ordlydende overensstemmende med den gjældende lov, alene med den undtagelse, at der istedenfor ordene i første sætning »omhandles i foregaaende $« stod »omhandles i S 9«!; og den kgl. prp. var helt ud overensstemmende med udkastet. Det departemen- tale foredrag, der ligger til grund for den kgl. prp., indeholder ingen be- mærkning angaaende Majors udkast til denne paragraf!; og stortings- komitéen indstillede det, ligeledes uden bemærkning, enstemmigt til bifald, hvorefter det enstemmigt og uden debat vedtoges af begge Stortingets af- delinger. Angaaende fortolkningen af $ 10 skal vi anføre: Den nærmere afgjørelse, til hvilken vor paragrafs begyndelsesord sigter, er den bestemmelse, som asyllægen i første og vedkommende kon- trolkommission i sidste instants har at træffe i henhold til $ 9. Paragrafen siger altsaa, at politiøvrigheden blot under visse, i samme nævnte betingelser kan indsætte enhver sindssyg i et sindssygeasyl, som er villigt til at modtage ham; men N. L. 1—17—7 siger, at øvrigheden 1 Ordet ,Sindssygeasyl“ er skrevet ,Sindssyge-Asyl“. 244 PAUL WINGE. M.-N. Kl. (9: politievrigheden) ber (det vil i tilfælde sige skal) sætte en sindssyg i forvaring, naar de i § 10 omhandlede omstændigheder foreligger. Til brug for denne forvaring blev sindssygeasylerne — i modsætning til de gamle dolhuse — kun betingelsesvis stillede til politiovrighedens raadighed, og andre tilfredsstillende indretninger blev ikke aabnede for politiet. Da nu samtlige dolhuse blev autoriserede som sindssygeasyler og saaledes for fremtiden kun betingelsesvis kunde benyttes til opfyldelse af den forvarings- pligt, som N. L. 1—17—7 paalægger politiet, opstod den konflikt, der sprængte sindssygeloven. Vi har tidligere (B. II s. 13 f.) omtalt denne konflikt og kommer i det følgende nærmere tilbage til den, men først vil vi indskyde nogle bemærkninger angaaende paragrafens text. Som vi tidligere (B. I s. 125 f.) har omtalt, fremkaldte de farlige sinds- syge allerede i den romerske keisertid visse anordninger; og N. L. 1—17—7 havde utvilsomt først og fremst disse patienter for øie. Samtlige de fremmede love, der har tjent som forbilleder for vor, har bestemmelser sigtende til at beskytte samfundet mod farlige sindssyge, og disse nævnes ogsaa i vor lovs $ 13 som en af de grupper, overfor hvilke sindssygeasylerne har retentionsret. At sindssygelovens $ 10 med sin be- stemmelse om de sindssyge, der forstyrrer den offentlige sikkerhed, om ikke udelukkende, saa dog først og fremst har de farlige sindssyge for eie, vil neppe kunne bestrides. Vi har s. 239 sprogligt udredet spørgsmaalet om betydningen af udtrykket »farlig for den offentlige sikkerhed«. Her skal vi gaa noget nærmere ind paa spørgsmaalet om den specielle brug, vor sindssygeret har gjort af dette udtryk, og særlig pege paa, hvilke sindssyge først og fremst rammes af formelen »farlig for den offentlige sikkerhed«, der stammer fra det 18de aarhundrede og er optaget i den autoriserede farlighedserklæring, som er et led i de bestemmelser, hvis formaal er at yde samfundet en be- skyttelse mod den sindssyge lovovertræder, der nogenlunde kan modsvare den, som det i straffeloven og de til denne knyttede love besidder mod den ikke-sindssyge. Vi skal i det følgende nærmere redegjøre for de psykiatriske betin- gelser, som maa være opfyldte, forat der skal kunne udstedes farligheds- erklæring mod en sindssyg. Paa dette sted skal vi indskrænke os til nogle orienterende bemærkninger angaaende spørgsmaalet om, hvilke sindssyge Major maa antages at have havt for eie under udarbeidelsen af sit udkast til vor paragraf. Vi vil da først pege paa det forhold, at en sindssyg meget vel kan forstyrre den offentlige sikkerhed ved forargelige og forulempende, for ikke sindssyge strafbare, handlinger, uden at der derfor foreligger fyldestgjø- PET. E 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 245 rende grund til at erklære ham farlig; og denne omstændighed er for- mentlig grunden til, at vort lovsted har undladt udtrykkeligt at naevne de farlige sindssyge og indskranket sig til under ét at omhandle alle dem, der forstyrrer den offentlige sikkerhed. | I denne aand blev ogsaa, saaledes som vi nedenfor naermere skal omtale, lovstedet forstaaet af den departementale komité af 2ode December 1906!; og denne opfatning er ogsaa godtagen af den kgl. resolution af 7de November 1908”, Vi skai da ferst omhandle spergsmaalet om, hvilke af de den offent- lige sikkerhed forstyrrende sindssyge Major maa antages at have anseet som farlige og alligevel skikkede til at forpleies i sindssygeasyl, og der- efter sige nogle ord om de evrige sikkerhedsforstyrrende sindssyge. Det vil af det s. 240 anferte fremgaa, at lovgiveren ved affattelsen af $ 10 ikke kan have havt de professionelle lovovertrædere for eie. Da nu falske anklager eller æresfornærmelser fremførte af personer, hvis sinds- sygdom er konstateret, maa ansees lidet skikkede til at forstyrre samfun- dets eller individets fred, ligesom falsknerier, bedragerier og andre paa uberettiget vinding sigtende handlinger erfaringsmæssig sjeldnere forøves af sindssyge end de rene eiendomsindgreb, faar man et stærkt begrænset felt tilbage. Vi antager, at der nærmest er tænkt paa almenfarlige ten- dentser, der endnu ikke har givet sig udslag i handlinger, som objek- tivt er forbrydelser, eller som, selv om saa allerede er skeet, ikke berettiger til at anse den sindssyge som forbryder i den betydning, som vort lovsted tager dette ord, og blandt saadanne tilbeieligheder synes det paa forhaand at ligge nærmest at tænke paa lyst til at begaa mord. Som tidligere (B. II s. 15) anført har vi imidlertid en oplysning fra Major selv om, at han ikke har tænkt paa »Personer der lide af Mordmonomanie eller Raseri- anfald forbundne med Mordlyst«, men vil forpleie saadanne patienter i egne anstalter, der ikke autoriseres som sindssygeasyler. Vi faar da antagelig kun tilbage de sindssyge, som har tilbeieligheder til sexuelle forbrydelser (f. ex. voldtægt eller sexuelle angreb paa børn) eller til alvorligere legems- fornærmelser eller betydeligere ødelæggelser, navniig brandstiftelse. De tilfælde, da den sindssyge maa siges at forstyrre den offentlige sikkerhed, uden at han kan erklæres farlig, maa nærmest antages at om- fatte mindre betydelige legemsfornærmelser, ødelæggelser eller eiendoms- indgreb. Det bemærkes, at det private tutel i de heromhandlede tilfælde ikke ipso jure suspenderes?, og at politiet derfor, forinden det overtager 1 Se motiverne s. 23 sp. 2. 2 Se kapiteloverskriften til reglernes 2det kapitel. 3 B. Is. 168 og B. II s. 118 og 150. 246 PAUL WINGE. M.-N. Kl. tutelet og begjærer den sindssyge indlagt i asyl, maa overbevise sig om, at det private tutel ikke er betryggende. Saaledes blev ogsaa (som det vil fremgaa af, hvad vi herom senere skal anfore) sagen anskuet af den departementale komité af zode December 1906, og paa grundlag af denne opfatning er ogsaa den kgl. resolution af 7de November 1908 udfaerdiget. Den følgende sats: »eller der enten ikke findes Nogen, der har at iagttage hans Tarv« volder fortolkningsvanskeligheder, som allerede tidli- gere delvis er omhandlede. Her kan vi derfor indskrænke os til en be- meerkning om udtrykket: »ikke findes Nogen«. Det ligger i hele forhol- dets natur og vil formentlig fremgaa af, hvad vi tidligere (B. II s. 148) herom har udviklet, at »findes« her ikke kan betyde: gives (existere), men nærmest maa være brugt i betydningen: »forefindes«, »traeffes«, det vil da sige: træffes paa den tid og paa det sted, hvorpaa det for tilfældet kom- mer an. Der har været reist tvil om, hvad vort lovsted mener med udtrykket: »ikke paa en passende Maade serge for hans Forpleining«; og det maa ogsaa medgives, at der kan være delte meninger angaaende spergsmaalet om, hvorvidt vort lovsted ved disse ord alene har havt patientens eget vel for eie eller tillige har villet skjærme de offentlige interesser. Spergsmaalet har været gjort til gjenstand for en betænkning af politilægen i Kristiania (Pauz WINGE). Anledningen hertil var folgende: En sindssyg umyndiggjort dame boede i 1894 i sit eget hus, der var omgivet af en have, hvis gjærde paa den ene side vendte ud til en gade i Kristiania. Naboerne og forbipasse- rende personer blev generede derved, at patienten fra sin have eller et aabentstaaende vindu i huset heirestet talte liderligt og tildels ogsaa raabte uheviske ord og fornærmelige beskyldninger til folk, som gik forbi. Naboerne indgav da ved en advokat en klage til politiet med anmodning om i henhold til sindssygelovens S ro at indsætte patienten i sindssyge- asyl. Politikammeret afslog anmodningen, da det ikke i det paaberaabte lovsted fandt hjemmel for en saadan indskriden. Patienten kunde nemlig ikke ansees som farlig for den offentlige sikkerhed og manglede heller ikke forsorg. En af disse betingelser maatte vere opfyldt, forat politiet i hen- hold til sindssygelovens § 10 skulde kunne indsætte en sindssyg i asyl. Derimod erklærede politikammeret sig villigt til at bistaa vaergen, hvis denne kunde faa hende indlagt i asyl. Advokaten fandt politikammerets forstaaelse af det paaberaabte .lovsted urigtig og indankede gjennem stiftet politikammerets afgjerelse for Justitsdepartementet. Departementet (statsraad E. MotzrELpr) sendte under 18de Oktober 1894 stiftet en skrivelse, hvori politimesteren i Kristiania bedes anmodet 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTR-EDELSE AF ASYLER. 247 om »at foranledige bemeldte frk. F . . . . undersøgt af politilegen og dennes erklæring om hendes mentale tilstand hertil indsendte. Politimesteren forelagde derefter sagen for politilægen, der undersøgte patienten og derefter under 27de Oktober s. aar afgav sin erklæring. Politilægen udtaler i denne, at det maatte ansees bragt fuldt paa det rene, at pat. var sindssyg, men ikke at hun kunde ansees som farlig. Han hæv- dede derefter følgende forstaaelse af loven. | Den bemyndigelse, som sindssygelovens § ro giver politiet til at ind- sætte en sindssyg i sindssygeasyl, naar han forstyrrer den offentlige sikker- hed, kan ikke komme til anvendelse i det foreliggende tilfælde, da patien- ten ikke har forstyrret eller truet den offentlige sikkerhed. Da politiet ikke kan indsætte en sindssyg i asyl i henhold til sindssygelovens § 9, kan det heller ikke som grund for indlæggelsen paaberaabe sig forstyrrelse af den offentlige orden. Men udtrykket »passende forpleining« maa efter politiiægens mening betyde en forpleining, der er human og, samtidig som den er hensigtsmæssig for den syge selv, ogsaa er betryggende for den offentlige ordens og sikkerheds overholdelse!. Værgen kan derfor i det foreliggende tilfeelde ikke siges at have skaffet patienten passende forplei- ning, al den stund han ikke har formaaet at hindre hende i at forulempe andre. Hvis værgen ikke kunde skaffe patienten »passende forpleinings, maatte politiet være berettiget og forpligtet til at serge for, at hun fik en saadan, og hvis det var nødvendigt, begjære hende indlagt i asyl. Da patienten var formuende, antog politilægen, at det var muligt at faa ind- rettet en passende forpleining i hendes eget hjem, og at dette burde for- søges, før politiet traf beslutning om hendes indlæggelse i asyl. Politi- kammeret remitterede under 31te næstefter sagens dokumenter; og i skri- velse af 22de December s. aar til Kristiania stift erklærede departementet sig enigt i den af politilægen hævdede forstaaelse af sindssygelovens $ 10. Politilægens raad blev fulgt; men da det viste sig, at den forøgede betjening ikke kunde hindre, at patienten fortsatte med at forulempe folk med sit "liderlige snak, blev sagen paany forelagt politilægen, som nu i en tillægs- erklæring af 29de April 1895 tilraadede politikammeret at begjære patien- ten indlagt i sindssygeasyl som manglende passende forpleining. Politi- kammeret indlagde derefter patienten i sindssygeasyl. Senere har politikammeret fulgt den samme forstaaelse af loven. Vort lovsteds slutningsbestemmelse foreskriver, at politiet, naar det har indlagt en sindssyg i asyl, uopholdelig derom skal underrette »den Syges Familie eller andre Vedkommende«. Ved ordet »Familie« maa vel 1 Jfr. B. I s. 170 note. 248 PAUL WINGE. M.-N. Kl. her forstaaes de personer, der staar den sindssyge saa nær, at enhver af dem vil kunne udøve legitim tutelmyndighed overfor ham. Mere tvilsomt kan det maaske være, hvad loven mener med »Vedkommende<. Dette ord bruges, som ovenfor anført, ogsaa i slutningsbestemmelsen i $ 9 og har vel i begge lovsteder samme betydning; dog kan det efter sammen- hængen ikke godt paa begge steder omfatte ganske de samme personer. Selvfølgelig omfatter det i begge paragrafer tutor og formentlig ogsaa den, eller dem, der bærer omkostningerne ved den syges asylophold. En hovedhensigt med denne bestemmelse maa antages at være den, at sikre enhver klageberettiget adgang til saa hurtigt som muligt at anke over indlæggelsen til vedkommende kontrolkommission eller i tilfælde til heiere tutelinstants. Da loven siger »den Syges Familie eller andre Vedkommende«, maa der være formel adgang for politiet til at sende den omhandlede under- retning til en hvilkensomhelst af de ovenfor nævnte personer — og blot til en af disse; men politiet vil selvfølgelig ikke træffe et helt vilkaarligt valg. Er der beskikket værge for den sindssyge, bør underretningen først og fremst sendes til ham; er han fraværende, bør et af familjens medlem- mer underrettes", Det vil være hensynsfuldt i ethvert tilfælde at under- rette familjen; og hvis betalingen udredes af en offentlig kasse, bør vel ogsaa denne underrettes. Det har, i ethvert fald fra begyndelsen af forrige aarhundrede, været an- taget, at der er adgang til ved dom at paalægge øvrigheden at bringe N. L. I—I7—7 i anvendelse. Høiesteret har ogsaa ved domme af 22de April og ıste Mai 1835 antaget, at det tilkommer domstolene at anvende dette lov- sted”, Ved heiesteretsdomme af 24de Juli og 3ote Oktober 1838? samt 6te April 1846+ er der ogsaa givet øvrigheden paaleg om at anvende N. L. 1—17—7. Der er ogsaa reist sporgsmaal om, hvorvidt der er adgang for dom- stolene til at paalægge politiovrigheden at begjære en sindssyg indlagt i sindssygeasyl. Dette spergsmaal er berørt ved Heiesterets dom af gde September 1854, der er saalydende: Ole Rasmussen Gronnestad? ber for Justitsens Tiltale i denne Sag fri at vaere, hvorimod han bliver at behandle 1 Jfr. reglem. af r5de Marts ror2 $ 8. 2 Se R. T. 1838 s. 595 note. Se 5020270 a — 1847 s. 236. 5 En sindssyg epileptiker. 1916. ING. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. IE overeensstemmende med Lovens 1—17—7 og Lov om Sindssyge af r7de August 18481. Spergsmaalet kan dog neppe ansees afgjort ved denne dom. Den citerer ikke nogen af sindssygelovens paragrafer, men i overretsdommen, der blev stadfeestet af Hoiesteret, citeredes $ r9, hvilket synes at tyde paa, at henvisningen til sindssygeloven kun har havt til hensigt at bestemme, at amtet og altsaa ikke fattigkassen skulde bære omkostningerne. En adgang for domstolene som den heromhandlede vilde heller ikke passe i et system, der tillægger asylerne at træffe den endelige afgjørelse af optagelsesspørgsmaalet. Under sin gjennemgaaelse af sindssygeloven udtaler L. Danı. angaa- ende politievrighedens tutel overfor sindssyge folgende?: »Loven sætter altsaa de Sindssyge, som man holder indespærrede eller under Bevogtning, under Lægens Opsyn, uanseet om den Syges Slægtninger ønsker det eller ikke; og under Forudsætning af Asyllægens Bifald kan Politiovrigheden, selv uden at Indespærring har fundet Sted, skride ind overalt, hvor den Sindssyges Tarv eller det Offentliges Sikkerhed lider ved den Maade, hvorpaa Familje og Omgivelser besorge hans Forpleining. Den store Myndighed, som herved er givet Politievrigheden, vil den dog vel sjelden komme til at udøve uden for de Tilfælde, hvor aabenbare og iøjnefaldende Forsommelser og Misbrug finder Sted. I et særdeles stort Antal Tilfælde, hvor der virkelig finder Undladelse af de hensigts- mæssige og Benyttelse af uhensigtsmæssige Midler Sted, hvor altsaa rette Vedkommende, som Loven udtrykker sig, ikke paa en passende Maade sørger for den Syges Forplejning, vil ingen saadan Indskriden finde Sted, og naar man betænker, at paa hin Maade en Mand kan komme til at maatte finde sig i, at hans Hustru, eller en Fader, at hans Barn, imod hans Vilje bliver taget fra ham og indsat i et Asyl, vil man finde det ganske i sin Orden, at der bruges stor Forsigtighed med en saadan Lovs Udøvelse, medens paa den anden Side en Mængde Tilfælde, hvor den Sindssyges Fremtidslykke forspildes paa Grund af Snæverhjertethed eller Fordom, Gjerrighed eller Uvidenhed hos vedkommende Slægtninger og Omgivelser, der modsætte sig Anvendelsen af de passende Midler og kanske anvende de skadeligste, godtgjør Vigtigheden af, at en Lovtvang kan gjøres gjæl- dende, hvor den gode Vilje slet ikke er tilstede.« BSc OR. IS 7854 Ss. 7risf og 72r f ? Ovencit. Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge (1850) s. 263. 250 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Vi kan i det væsentlige tiltræde disse ord; men vi vil dog tilføje og skarpt fremhaeve, at erfaring tilfulde viser, at politiovrighedens tutel lindrer megen ned derigjennem, at den imødekommer slægtningernes anmodning om at beserge den sindssyge indlagt i asyl eller paa anden maade skaffet passende forpleining; og jo større forholdene bliver, desto nodvendigere bliver det ogsaa at holde adgangen aaben til at faa politiets hjælp i de heromhandlede tilfælde. Til grund for sindssygelovens § 20 ligger Mayors udkast til § 21, der var saalydende: + »Ingen Sindssyg maa transporteres eller forvares sammen med For- brydere.« Vi har ovenfor s. 234 omtalt, at dette udkast har sit forbillede ı den franske lovs art. 241. Majors motiver indeholder intet angaaende denne paragraf, og grunden hertil maa vel antages at vaere den samme som den, der har afholdt ham fra i disse at indtage noget om § 10. Det departementale foredrag, som ligger til grund for den kgl. prp., indeholder heller ingen bemærkning om vor paragraf. Derimod udtaler Stortingskomiteen folgende: »At forbyde at Sindssyge »transporteres« sammen med Forbrydere synes ufornedent, da det vel yderst sjelden alligevel vil skee uden paa Dampskibene; men i saa Fald er Forbudet formeentlig uhensigtsmæssigt. Ordene »transporteres eller« antages derfor at burde udgaae«. Forøvrigt indstillede komitéen paragrafen til bifald. Den blev enstemmigt og uden debat bifaldt af ‘begge Stortingets af- delinger. Angaaende fortolkningen af $ 20 skal vi indskrænke os til at be- mærke: Paragrafen gaar langt videre end dens franske forbillede. Medens den franske lov indskrænker sig til at forbyde at behandle sindssyge som for- brydere, særlig at sætte dem i fængsel, forbyder den norske saavel dette som det omvendte forhold, nemlig at anbringe forbrydere — selv om disse er sindssyge — i sindssygeasyl eller overhovedet at indrette forpleinings- steder til optagelse baade af kriminelle og ikke-kriminelle sindssyge. Lovgiverens grunde til dette vidtgaaende forbud er meget let at forstaa, naar man holder fast ved den betydning, hvori han bruger ordet: for- bryder. 1 I sin oversættelse af den franske lov gjengiver Major v. conduire med: transportere. in 1916. No. 11. OPTAGELSE 1 OG UDTREDELSE AF ASYLER. 251 EI Aa Baade den psykiatriske og den kriminalistiske reformbevægelse havde en udpræget humanitær karakter. De sindssyge skulde helbredes og for- bryderne gjøres til skikkelige mennesker. Ved indrettelsen af sindssyge- asylerne havde man først og fremst for oie at gjøre dem skikkede til hel- bredelsesanstalter; og det kan ikke nægtes, at opmærksomheden under disse bestræbelser i nogen grad blev bortledet fra det ligeledes meget vig- tige krav paa samfundets beskyttelse mod den sindssyges farlige og ordens- forstyrrende handlinger. Den gamle sindssygepleie havde fortrinsvis de sidstnævnte krav for øie; til gjengjæld tog den nye retning for lidet hen- syn til dette. Den kriminalistiske reformbevægelse gjorde frihedsstraffen til det suveræne straffemiddel, samtidigt som den erkjendte, at tidsbegrænset op- hold i strafanstalt er en overfor sindssyge uhensigtsmeessig foranstaltning. Idet nu de sindssyge bortvistes fra strafanstalterne, maatte man anvise dem et andet sted, hvor de farlige blandt dem kunde holdes i betryggende for- varing; men til at løse denne opgave var, og er, de moderne sindssyge- asyler lidet skikkede. Vi har tidligere (B. Il s. 241 f.) omtalt de hindringer, der stiller sig iveien for brugen af sindssygeasylerne som psykiatriske observationssteder, og det behøver ingen nærmere paavisning, at disse samme hindringer gjør sig gjældende med mangedobbelt styrke i de tilfælde, hvor der ikke blot handledes om det forholdsvis kortvarige ophold, som observationen ned- vendiggjer, men om det langvarige tidsrum, som forpleiningen af de sinds- syge lovovertrædere kræver, hvis der skal ydes samfundet betryggende beskyttelse. Vi finder ikke i denne bog plads for en indgaaende redegjørelse for de mange herhenhørende problemer, men vi vil dog ikke undlade skarpt at fremhæve, at der, naar der handles om et kriminelt belæg, ligger særlig stor vægt paa, at ikke blot statsmyndigheden, men ogsaa den sindssyge selv, hans tutor og omgivelser har fuld klarhed over hensigten med den betræffende sindssygeretslige foranstaltning, særlig om denne i første linje er. iværksat for at gavne den syge eller for at beskytte samfundet. Den ansvarshavende maa til den sindssyge selv og til hans omgivelser med auto- ritet og fuld sandhed kunne sige: Patientens anbringelse i asylet er skeet for at gavne ham selv, og han vil blive udskreven, saasnart asylet har gjort, hvad det i saa henseende formaar — eller: Patienten er indlagt i asylet for at beskytte samfundet, og han vil blive udskreven, saasnart dette findes for- svarligt under hensyn til samfundets tarv. Ganske vist. kan i det givne tilfælde begge de heromhandlede hensyn være medvirkende; men et af 252 PAUL WINGE. M.-N. Kl. dem maa ansees som det bestemmende, som det, der nedvendiggjer friheds- berevelsen, selv bortseet fra det andet hensyn. At lade den samme indretning virke baade som kur- og internerings- anstalt er lige uheldigt for begge eiemed. For de patienter, der optages i sindssygeasyl af hensyn til sit eget vel, er vore regler for indskrivning og udskrivning de mest formaalstjenlige; men for de sindssyge, der an- bringes i anstalt for at beskytte samfundet, er disse ganske umulige, fordi afgjerelsen af spergsmaalet om disse patienters ophold i anstalten ikke kan overlades til dennes bestyrelse, men maa laegges 1 centraladministratio- nens haand. Engang i fremtiden maa vi vel naa saa langt, at sindssyge- asylerne udelukkende bliver kur- og pleieanstalter, hvis eneste formaal er at bringe sindssyge medicinsk hjælp; men fer dette kan ske, maa man skaffe egne anstalter for de sindssyge lovovertrædere. Afskaffelsen af sindssygeasylernes brug som interneringsanstalter er et og det samme som asylernes »hospitalisation«; og sondringen mellem de sindssyge, mod hvem samfundet alene øver en barmhjertighedsgjerning, og de, mod hvem samfundet forsvarer sig, er den første og væsentligste af al psykiatrisk patientklassifikation. Tiltrænger en sindssyg forbryder eller forbrydersk sindssyg kurbehand- ling for sindssygdom i et sindssygeasyl, skal han ganske vist ikke nægtes adgang til dette, ligesaalidt som han skal nægtes adgang til en sygehus- afdeling for epidemiske eller kirurgiske syge, naar han tiltrænger behand- ling for en sygdom, der behandles i en saadan afdeling; men hvis han er overført til asylet eller sygehusafdelingen fra en interneringsanstalt, da skal han tilbageføres til denne, saasnart kurbehandlingen er tilendebragt. Sindssygeasylerne vil derfor altid maatte være forberedte paa at mod- tage en og anden sindssyg lovovertræder, og de bør have værelser til raadighed for saadanne tilfælde; men dette er noget ganske andet end at aabne asylerne for .en masseinvasion af sindssyge lovovertrædere, som asylet til og med — om det vil — kan forpleie paa saadan maade, at de naarsomhelst kan undvige. Majors af sindssygeloven legaliserede system er efter vor mening det ene rigtige, og det vil først blive naaet i de lande, der anerkjender den biologiske sindssygeret. Den idéelle ret var helt paa Majors side. Ulykken var den, at samfundet paa hans tid ikke magtede at skaffe denne ret respekt; og det var Majors svaghed, at han ikke, før det var for sent, indsaa, at den tid endnu var fjern, da vi kunde magte gjennemførelsen af det vældige reform- værk, som var nødvendigt for at skaffe denne ret respekt. Men det bør man ikke bebreide ham. Den svaghed, der her handles om, delte Major med sin samtids aller første psykiatere. Endnu var psykiaterne ikke naaet 1916. No. r1. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 253 frem til erkjendelsen af, at sindssygeondet er saa tæt sammenvoxet med de øvrige sociale brest, at det overhovedet ikke kan bekjæmpes uden i og med disse, og at derfor interneringsanstalterne for sindssyge lovover- tredere maa staa feerdige i det eieblik, man vil lukke sindssygeasylerne for disse patienter. Man kan ikke begynde reformen med at tilveiebringe asylplads for ærbare sindssyge og henskyde til fremtiden anskaffelsen af pladse for de sindssyge lovovertraedere, fordi almenheden, naar det kom- mer til stykket, — hverken kan eller vil finde sig i at staa værgeles over- for den sindssyge lovovertræder. Al sentimentalitet blæser bort, naar samfundet trues. Med sin mangelfulde kriminalistiske og penitentiære uddannelse saa ikke Major, at dolhusene ogsaa havde andre opgaver end den, de nye sindssygeasyler skulde overtage; de gamle anstalter kunde nemlig ogsaa optage observander og stod til centraladministrationens raadighed som interneringslokaler, eller — rettere sagt — han var ikke tilstrækkelig op- mzerksom paa felgen af, at samtlige dolhuse blev autoriserede som sinds- sygeasyler og derved gjordes uanvendelige for observation og interne- ring, nemlig den, at centraladministrationen blev kastet tilbage til den stil- ling, hvor den stod før 1736. Men da konflikten om Gunder Iversens anbringelse! kom paa, gik situationens hele alvor op for ham. Skarpere og klarere end de andre saa nu baade Major og PETER WINGE, at det her gjaldt intet mindre end sporgsmaalet om, hvorvidt sindssygelovens system overhovedet lod sig opretholde; og med Majors temperament var et pessimistisk syn paa sagen det naturlige, saa meget mere som loven ogsaa paa andre vitale punkter netop paa denne tid paa det alvorligste blev krænket. Vi har tidligere (B. II s. 15 f.) kortelig omtalt Majors og medicinal- komitéens holdning til den situation, som var fremkaldt ved Kristiania asyls nægtelse af at optage Gunder Iversen, og vi skal her gaa noget nærmere ind paa denne sag. Efterat Kristiania magistrat havde nægtet at give bestyreren af Kri- stiania asyl ordre til at modtage Iversen, blev denne patient hensiddende i raadstuearresten, til han den 22de Mai 1852 blev udsat til bevogtning hos en snedker paa Grønland, en forstad til Kristiania. Efterat det var indberettet til Justitsdepartementet, at Iversen ikke var bleven modtaget i sindssygeasyl, tilskrev dette departement (statsraad S. A. SoRENSSEN) Indredepartementet (statsraad STANG) med forespørgsel om, naar det kunde paaregnes, at det under opførelse værende nye sindssygeasyl paa Gau- stad vilde kunne optage sindssyge forbrydere. Denne forespørgsel ledede til, E Se B:#1l s. 24. EE... PAUL WINGE. M.-N. KI. at Indredepartementet lod indhente de B. II s. 15 og 16 omtalte betaenkninger fra Mayor og medicinalkomitéen. I sin betænkning fremhævede Major »den Anskuelse at den Bestemmelse i Lov af 17de August 1848 S 20 at ingen Sindssyg maa forvares sammen med Forbrydere er dicteret af Omhu for de Sindssyge, der ei ere Forbrydere, idet disse ikke kunne sammenblandes uden paa det Hensynsleseste at stode an baade mod de Syges og deres Paarerendes moralske Felelser« !, og i anledning af, at det var bragt paa tale at opfere en egen bygning for sindssyge forbrydere som annex til Gaustad sindssygeasyl, bemærkede han sammesteds: »Man kan spørge hvilken Fordeel dette Naboskab kan yde Forbryderen, medens det er indlysende, at det er upassende for de almindelige Sindssyge og heist uheldigt for Asylet« !. Under ıgde August s. aar oversendte Indredepartementet Justits- departementet sit svar (bilagt med de nævnte betænkninger), i hvilket det erklærede sig enigt i Majors standpunkt og fraraadede at aabne adgang til at optage sindssyge forbrydere i Gaustad sindssygeasyl eller i et annex til dette. Departementet lod i sagens anledning Major undersege nogle fæstningsvæsenet tilhørende bygninger i Fredrikstad og paa Fredriksten; men efter at have foretaget denne undersøgelse erklærede han disse byg- ninger uskikkede. Derimod tilraadede han at opfere i, eller i naerheden af Kristiania en egen bygning til optagelse af sindssyge forbrydere samt saadanne forbryderske sindssyge, der lider af mordmonomani eller raseri- anfald, forbundne med mordlyst. Under 18de Januar 1834 oversendte Indredepartementet Majors rede- gierelse til Justitsdepartementet, som imidlertid nærede betænkeligheder ved at gaa ind paa den af Major anbefalede plan. »Da Gaustad Sindssygeasyl senere var blevet istandbragt og havde faaet en ny Director, der antoges muligens at kunne veere af en fra Cand. Majors af- vigende Anskuelse med Hensyn til sindssyge Forbryderes Optagelse samme- steds, troede Departementet [ Justitsdepartementet], der endnu paa den Tid frem- deles var af den Formening, at Tilstedelse af Adgangen hertil vilde være den hensigtsmaessigste og rimeligste Maade at ordne Sagen paa, og som heri des- uden fandt sig bestyrket ved den af Medicinalkomiteen afgivne, ovenfor nævnte Erklæring, paa ny i den Anledning at burde henvende sig til Indre- Departementet, idet man forudsatte Muligheden af, at samme, efterat vaere gjort bekjendt med de Vanskeligheder, som man i de heromhandlede Hen- seende tidligere havde havt at bekjaempe, ikke længer vilde modsætte sig 1 Cit. efter SANDBERGS nedennævnte betænkning af 13de September 1858, af hvilken Justitsdepartementets nedennævnte indstilling indeholder et udførligt referat. - —— : 22, 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 255 det antydede Arrangement, forudsat at Directeren maatte troe at kunne indgaae paa samme. Man anmodede derfor i Skrivelse af ıgde Marts 1855 Indre-Departementet om i Sagens Anledning at foranledige Betænk- ning afgivet af Directer Sandberg samt om derefter selv at ville tage Sagen under fornyet Overveielse« 1, Indredepartementet (statsraad BRETTEVILLE) imedekom Justitsdeparte- mentets anmodning, og SANDBERG afgav under 24de April næstefter sin betænkning”, der gik ud paa, »at sindssyge Forbrydere ikke ber ude- lukkes fra Gaustad Sindssygeasyl, naar deres Indlæggelse der ifølge deres Sygdoms Beskaffenhed og Omstændighederne iøvrigt maatte ansees til- raadelig. Direktøren anser det imidlertid ikke destomindre nødvendigt, at der inden foie Tid tilveiebringes et særeget Asyl for sindssyge Forbry- dere og for farlige sindssyge, da saadanne efter hans Formening ikke bor modtages i Asylet, naar dette bliver steerkt belagt eller nogensinde be- holdes der længere end 2 Aar«?. Under 13de September s. aar tilskrev Indredepartementet Justits- departementet og meddelte indholdet af direkter SANDBERGS betænkning; og hertil feier departementet den B. Il s. 17 f. citerede bemærkning. Som man ser, var denne ordning tænkt som rent midlertidig, og en bestemmelse, der ikke tillod asylet at beholde en sindssyg lovovertraeder udover 2 aar, var selvfølgelig ogsaa af ringe nytte. SANDBERG kom ogsaa snart til den erkjendelse, at det standpunkt, han havde forfægtet i sin be- tenkning af 24de April 1855, ikke var holdbart. Uagtet forholdene over- alt i Norge dengang var meget enkle og gjennemsigtige og forbryderondet derfor endnu ikke paa langt nær havde faaet den sammensatte og ondartede karakter som i vore dage, fik han dog tilstrækkelig erfaring for, at saavel hensynet til den offentlige sikkerhed som til de sindssyges vel og asylets rygte forbød ham at optage sindssyge forbrydere i Gaustad sindssygeasyl. Han afgav derfor under 13de September 1858 til Indredepartementet en ny betænkning, i hvilken han angaaende det sidstnævnte hensyn udtaler, at han ikke tidligere havde været tilboielig til at skjænke dette hensyn videre opmærksomhed, men at erfaring havde lært ham, »at Major havde i fuldeste Maade Ret«, og at dennes erklæringer var »i enhver Henseende vel begrundede«. 1 Jfr. Den norske regjerings indstilling af 15de Sept..1858 (indtaget i Størtingsforhand!, 1859—60 Prp. S. 21 s. 6), som indeholder en historik. BES x3: 3 Cit. efter Langberg, Esmark-Olssøn og Somme: „Norsk Medicinallovgivning“. 256 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Den 3die August næstfer havde Justitsdepartementet (statsraad MØINICHEN) anmodet SANDBERG og PETER WINGE om at udarbeide et ud- kast til en ordning af de sindssyge forbryderes forpleining samt om at engagere en arkitekt! for sammen med ham at udarbeide de nedvendige byggeplaner. Efterat forskjellige bygninger var befundne utjenlige, blev komitéen staaende ved et forslag om at bygge en anstalt for 22 maend, nemlig 12 sindssyge forbrydere (straffanger) og 10 forbryderske sindssyge, paa en tomt ligeoverfor Kristiania sindssygeasyl samt at lade begge disse anstalter for en del have fælles økonomi. Det fremgaar ikke klart af de os fore- liggende oplysninger, om komitéen har tænkt sig den nye anstalt autori- seret som sindssygeasyl, og følgelig sindssygelovens regler for ind- og ud- skrivning gjort gjældende ogsaa overfor denne; men den fremkom ikke med noget lovforslag. Departementet, der accepterede komitéens forslag, lod indkjøbe den omhandlede tomt, og regjeringen fremsatte under 7de September 1859 kgl. proposition om bevilgning til istandbringelse af en saadan anstalt uden samtidig at foreslaa nogen lov. I regjeringens indstilling udtales bl. a., at »Departementet ikke finder det strængt taget lovligt at beholde sindssyge Fanger i Strafanstalterne« ?. STANG, der som Indredepartementets chef havde støttet Majors stand- punkt, der i alt væsentligt faldt sammen med komitéens, var imidlertid fratraadt som statsraad og var bleven valgt som stortingsrepræsentant for Kristiania. Som saadan blev han formand i Stortingets justitskomité, der havde denne sag til behandling. Han havde nu forandret sit syn paa denne, og komitéen indstillede den 31te Oktober s. aar den kgl. prp. til forkastelse. Denne indstilling motiveredes ved en henvisning til, at det ringe antal patienter i en saadan anstalt vilde gjøre dennes anlæg og drift uforholdsmæssig kostbar, hvortil kom, at behandlingen alligevel, trods de store offere, ikke vilde blive saa tilfredsstillende som i et moderne sinds- sygeasyl. Endelig kom hertil den omstændighed, at man heller ikke i udlandet var kommen længere end til begyndende forsøg i den af den departementale komité angivne retning. Den ı4de November s. aar bi- faldtes komitéindstillingen enstemmigt af Stortinget. 2 Allerede Major havde i sin betænkning af gde Marts 1852 gjort ind- rømmelser, der pegede langt udover sindssygelovens ramme, uden at han derved opnaaede at tilfredsstille nogen. Medicinalkomiteen gik endda meget længere i samme retning, og resultatet blev, at en reform af de 1 Som arkitekt antoges v. Hanno. 2 Side 3 sp. I. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 257 sindssyge lovovertræderes behandling efter et halvt snes aars diskussion blev stillet i bero. De sindssyge forbrydere blev nu optagne i asylerne, anbragte paa samme maade som de andre patienter og fik den adgang til at omgaaes disse, som deres sygdomstilstand ,tillod. Kort: sindssygelovens § 20 blev fuldstændig opgiven. I løbet af 1860- og 7o-aarene gik i vort land den retspsykiatriske in- teresse stadig tilbage, og straffelovens biologiske tilregnelighedsret blev saa skrøbeligt gjennemført, at den næsten kunde betragtes som uskreven. Da ogsaa de kriminalistiske og pønitentiære interesser døde hen, blev næsten alle de sindssyge lovovertrædere tiltrods for straffeloven hensid- dende i strafanstalterne, hvilket forøvrigt for vort sindssygevæsen havde den fordel, at asylerne ikke blev nødt til at optage flere sindssyge for- brydere, end at de nogenlunde kunde greie stillingen, uden at retssikker- heden ved asylernes forhold led en altfor iøinefaldende skade. N. L, 1—17—7 og sindssygelovens S ro, jfr. $$ 9 og 13, var de lovsteder, der beskyttede samfundet mod farlige sindssyge; men efterat det sindssygeretslige tutel var sat ud af kurs, blev der naturligvis ikke truffet nogen foranstaltning til at organisere og udruste politiovrigheden paa en saa- dan maade, at den blev sat istand til effektivt at haandhæve den embedspligt, som de nævnte lovsteder havde paalagt den; og under den ved tutelordnin- gens tilsidesættelse skabte oplesningstilstand blev, som før nævnt, efterhaan- den ogsaa behandlingen af de fleste farlige sindssyge overført fra politiet til fattigvæsenet. Vistnok var det forlængst erkjendt som gjældende ret, at det autoritative tutel med hensyn til forvaringen overfor en farlig sinds- syg i ethvert tilfælde træder istedenfor det private, fordi dette sidste ikke kan ansees som tilstrækkelig betryggende (jfr. s. 245); men denne erkjen- delse fik ringe praktisk betydenhed, eftersom fattigvæsenets tutel næsten fuld- stændig erstattede de lovlige tutelformer. | Begge lovsteders effektivitet blev ogsaa forringet ved den omstændig- hed, at de er meget knapt affattede og foruden de farlige ogsaa omfatter andre sindssyge, som mangler passende forpleining; og paa denne knaphed blev der ikke bødet ved retledende skrivelser fra departementet eller me- dicinalstyrelsen. I byerne fortrængte dog ikke fattigvæsenets tutel fuldstændig politiets; og i Kristiania havde politiet altid ikke saa ganske faa sindssygeretslige tutelforretninger. Disse forretninger var i 1890-aarene i stigning; men ved aftalen i 1900 mellem politiet og fattigvæsenet blev de aller fleste af dem overførte til fattigvæsenet. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 17 258 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Hele ordningen (eller rettere mangelen paa ordning) af de farlige sinds- syges forvaring var, som tidligere bemærket, i virkeligheden i det herom- handlede tidsrum gjennemgaaende i hele Norge saa mislig, at man kun kan forundre sig over, at det gik saavidt godt, som det gjorde. Paa den tid, da den kriminalistiske diskussion paany blev vakt tillive, var der opnaaet almindelig enighed om, at der under betegnelsen »farlige sindssyge« burde henføres baade »forbryderske sindssyge« og »sindssyge forbrydere«, idet man dog samtidig indrømmede, at der inden begge disse grupper findes mange, der ikke ber betegnes som farlige. Vore love havde ogsaa forlængst erkjendt og taget hensyn til det for- hold, at der findes ikke-sindssyge personer, som er farlige for den offent- lige sikkerhed (retssikkerheden), og mod hvis trudsler eller andre misgjer- ninger man ikke effektivt kan beskytte sig ved straf. | Men sindssygelovgivningen stiller ikke den opgave at afgjore spergs- maalet om, hvorvidt en mere eller mindre psykisk abnorm person er farlig, men skal kun lese tvilen om, hvorvidt et menneske, derilovlige former er erkleret sindssygt, er farligt for den offentlige sikkerhed; og denne opgave maa løses ud fra forudsætninger, som i vaesentlige henseender afviger fra dem, som foreligger, naar der sperges om en ikke-sindssygs farlighed. Som nedenfor nærmere skal paapeges, har man, naar det gjælder spergs- maalet om en sindssygs farlighed, et ganske andet fast grundlag at staa paa, end naar der sperges om, hvorvidt en ikke-sindssyg er farlig, eftersom de for- dringer, der i første tilfælde kan og maa opstilles, umulig kan fyldestgjeres, naar der mangler et sikkert psykiatrisk grundlag. Løsningen af spergsmaalet om en sindssygs farlighed har ogsaa altid hos os været anseet som en psykiatrisk opgave, og man har derfor fore- lagt lægen dette spergsmaal og anseet hans svar som afgjerende. Men forudsætningen for, at legen skal kunne svare, er selvfelge- lig den, at han er kommen til den overbevisning, at an- gjældende er sindssyg, og at han ved, at den, som begjerer svaret,er berettreet til at sperge: Undlader han at respektere disse forudsætninger, begaar han ikke blot en feil, men en forbrydelse. Nu kan, som ovenfor nævnt, kun øvrigheden forvare en farlig sinds- syg, og den logiske konsekvents heraf er den, at kun øvrigheden kan be- gjære udstedelse eller ophævelse af farlighedserklæring. Det samme krav til domsklarhed, som stilles til sindssygeattesten, maa selvfølgelig ogsaa stilles til lægens udtalelse om, hvorvidt angjældende sindssyge er farlig for den offentlige sikkerhed. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 259 Rigtigheden af det her anførte var allerede — i det mindste i Kri- stiania — anerkjendt og praktiseret i begyndelsen af 1890-aarene. Man havde da faaet en fast form for lægens udtalelse om den sindssyges far- lighed, hvilken udtalelse benævntes »farlighedserklæringe og led saaledes: » Jeg anser den sindssyge N. N. som farlig for den offentlige sikkerhed. Sted, datum og navn.« Da undersøgelsen paa sindssygdom og farlighed i de aller fleste tilfælde foretoges samtidig, blev sindssygeattesten og farlighedserklæringen udstedt samtidig og af samme læge. Begge attester blev da gjerne skrevne sammen og lød saaledes: »Jeg anser N. N. som sindssyg og farlig for den offentlige sikkerhed. Sted, datum og navn.« Vi har ovenfor omtalt, hvorledes der fra midten af 1860-aarene rundt om i Europa var kommen fart i bevægelsen for tilveiebringelsen af - en mere betryggende ordning af de sindssyge lovovertræderes behandling og forpleining; og vi har ligeledes (B. Il s. 23 f.) paapeget, at det i 1880- aarene gjenoptagne arbeide for indførelsen af jurysystemet samt det i sammenhæng hermed reiste krav paa revision af straffeloven vakte nyt liv i den psykiatriske diskussion. Situationen modnedes saaledes for en gjenoptagelse af det sindssyge- retslige reformarbeide, som var stanset ved Majors fratræden, og som snart derefter var sygnet hen og faldt i ruiner. Sindssygeasylerne havde selvfølgelig den hele tid følt ulemperne ved at maatte modtage forbryderne, og eftersom de blev fyldte og over- fyldte, føltes naturligvis disse saa meget mere trykkende. Imidlertid blev stillingen udover i 1880-aarene meget vanskelig og asylernes klager stærke. I anledning af spørgsmaalet om statens overtagelse af en del af ud- gifterne ved de sindssyges forpleining erhvervede stiftamtmanden i Kri- stiania (RYE) den B. II s. 22 omtalte udtalelse af rode Juni 1890 fra over- lægen ved Kristiania sindssygeasyl (PETER WINGE), og i denne betænkning reistes ikke blot kravet paa oprettelsen af en psykiatrisk klinik i Kristiania, men ogsaa paa istandbringelsen af et kriminalasyl. A. LINDBOE var i 1882 bleven SANDBERGS eftermand som direkter for Gaustad asyl, der vel var det sindssygeasyl, som var mest generet af for- bryderne. Kort efter sin tiltrædelse begyndte han at interessere sig for gjenoptagelse af spørgsmaalet om behandlingen af de sindssyge lovover- trædere; og i 1891 blev der efter hans initiativ af direktøren for Trond- hjems strafanstalt A. DAAE udarbeidet planer og overslag for oprettelse af 260 PAUL WINGE. M.-N. Kl. et strafanstaltannex for sindssyge mandlige straffanger!. Annexet skulde knyttes til Trondhjems strafanstalt og indrettes i en denne tilhørende bygning, der ikke laenger var benyttet, men som i egenskab af tidligere strafanstaltbygning havde den fornødne fængselsmæssige sikkerhed. Planen blev imidlertid ikke godkjendt af Justitsdepartementet, der stod tvilende overfor spergsmaalet om, hvorvidt man burde vælge strafanstaltannex eller kriminalasyl; og hermed blev den opgiven. Blandt de dokumenter, der var bilagt medicinaldirekterens (BENTZEN) ovenciterede »Forestilling angaaende Sindssygeveesenet« af 1892, fandtes en skrivelse dat. rode September 1892 fra direktøren for Rotvold sinds- sygeasyl J. SELMER, medundertegnet af asylets reservelæge, nuværende medicinaldirekter HoLmBoE. I skrivelsen foreslaaes oprettelse af et kri- minalasyl for begge kjon med tilsammen 50 pladse (i forholdet 4—1 for hvert kjen) og med adgang til at optage straffanger til observation. In- terneringsmyndigheden burde indehaves af Justitsdepartementet, og asylet burde ligge i nærheden af Kristiania og kunde knyttes til en pleieanstalt for sindssyge. Direktorerne for Rotvold og Gaustad asyler fremhæver begge ulem- perne ved at have forbrydere i sindssygeasylerne, medens direkteren for Eg asyl (PLatou) intet udtaler herom, da han ikke havde havt sindssyge forbrydere fra strafanstalterne til behandling 1 sit asyl. . Medicinaldirekteren gav den r7de September 1892 den Selmer-Holm- boeske plan sin tilslutning, og antydede i sin »Forestiling« som en rimelig udvei at knytte den nye anstalt til Gaustad asyl i en egen isoleret bygning. Angaaende kriminalasylets størrelse vilde derimod medicinal- direktøren intet bestemt udtale. Vi har tidligere (B. II s. 24) omtalt den norske Kriminalistforenings diskussion i Oktober 1893 samt redegjort for indlederens (Pau WINGE) standpunkt til spørgsmaalet om ordningen af den psykiatriske observation. Her skal vi kortelig referere hans udtalelser angaaende de sindssyge lov- overtræderes behandling. Indlederen tog til orde mod indrettelsen af strafanstaltannexer og den dermed noie sammenhængende sondring mellem forbryderske sindssyge og sindssyge forbrydere. Han anbefalede principalt oprettelsen af et uafhæn- gigt kriminalasyl og subsidiært et saadant knyttet til den eventuelle nye pleieanstalt for sindssyge, hvilket sidste han efter omstændighederne fandt var den rimeligste løsning af spørgsmaalet. Kriminalasylet burde kunne optage 50 mænd og 15 kvinder. Der burde ikke være adgang til obser- vation, og interneringsmyndigheden burde ligge hos Justitsdepartementet, 1 I et strafanstaltannex er der adgang til observation. > 1916. No. 11. OPTAGELSE 1 OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 261 der dog, forinden det traf interneringsbeslutning, maatte have indhentet billigelse hos den retsmedicinske kommissions psykiatriske afdeling. Paa samme maade skulde der forholdes med ophævelsen af en engang fattet interneringsbeslutning. Da der antagelig vilde hengaa en længere aar- række, inden en pleieanstalt for sindssyge kunde træde i virksomhed, henpegedes paa, at man som en midlertidig foranstaltning kunde tage i brug for et kriminalasyl den bygning i Trondhjem, som i 1891 var paa- tænkt indrettet til strafanstaltannex, idet det paaregnedes, at denne vilde kunne afgive plads for omtrent 30 mandsfanger. Under diskussionen! gjorde der sig afvigende meninger gjældende, men stemningen var dog nærmest for et kriminalasyl. Medicinaldirektor BENTZEN, der deltog i debatten, var ogsaa stemt for en saadan anstalt, me- dens Haraıp Horw« fremhævede indvendingerne mod indrettelsen af kri- minalasyl. Efter BENTZENS initiativ blev der allerede for Stortinget i 1894 fremsat kgl. prp. om bevilgning til indrettelse af et provisorisk kriminalasyl i den omhandlede bygning i Trondhjem, dog kun for 15 mandsfanger, idet man alene vilde indrette første etage. Imidlertid havde HoLmBor, der i 1893 var efterfulgt BENTZEN som medicinaldirektør, skrevet en redegjørelse for det heromhandlede spørgs- maal og i denne udtalt sig mod strafanstaltannex og sondring mellem sinds- syge forbrydere og forbryderske sindssyge, men for indrettelsen af et kri- minalasyl?. Propositionen oversendtes af Stortinget til naeringskomitéen no. 2, hvis majoritet først indstillede paa forkastelse, men efter en debat i tinget (20de Juni) ændrede sin indstilling derhen, at der forelaa enstemmig indstilling til fordel for propositionen, som derefter enstemmigt bifaldtes den 24de Juli 1894. Under debatten fremhzevede Justitsdepartementets chef (HAGERUP), at man ikke tilsigtede at traeffe nogen endelig bestemmelse om valget mellem strafanstaltannex og kriminalasyl, men at det blot gjaldt at afhjælpe en nedstilstand, som ikke laenger kunde bestaa. Seet fra dette standpunkt kan det jo ogsaa forstaaes, at man ikke indbragte forslag om nogen ny lov, men den ıste Februar 1895 lod det provisoriske krimisalasyl aabne, uden dertil at have nogen lovhjemmel. Asylet blev sat i en los forbindelse med Trondhjems hospitals sindssygeasyl, idet det fik lege og kontrolkommission sammen med dette, medens strafanstalten skulde forsyne det med kost?. 1 Se ,Forhandlinger ved den norske Kriminalistforenings andet Mode“ s. 49 f. 2 Se St.prp. No. 66 1894 s. 28 f. 3 Senere har asylet selv overtaget sit kosthold. 262 PAUL WINGE. M.-N. KE Under de forhandlinger, som gik forud for udfærdigelsen af Kriminal- asylets midlertidige regulativ af 24de Januar 1895, blev det af medicinal- direktøren fremholdt, at bestemmelse om en patients indlæggelse i og ud- skrivning af Kriminalasylet burde traeffes af Justitsdepartementet; og i en skrivelse af 18de August 1897 fremholdt medicinaldirekteren paany ned- vendigheden af, at udskrivning af Kriminalasylet ikke helt og holdent burde ligge i asylbestyrerens og vedkommende kontrolkommissions haand. Justitsdepartementet (statsraad SMEDAL), der var enig heri, fandt det paa- krævet ved lov at fastsætte bestemmelser angaaende ind- og udskrivning at Kriminalasylet, og i dets foredrag af 14de Januar 1898 anfores herom bl. a.: »Da Anstalten som beregnet paa at optage ikke alene sindssyge Forbry- dere, men ogsaa de saakaldte forbryderske Sindssyge har maattet organi- seres som Sindssygeasyl, maa Bestemmelserne i Lov af 17de August 1848 finde Anvendelse paa samme.« Efter dernæst (som citeret ovenfor s. 222) at have paapegt, at den endelige afgjorelse af spergsmaalet om optagelse i og udtrædelse af sinds- sygeasyl træffes af vedkommende asylmyndigheder, samt at sindssygelovens § 4 ikke hensigtsmæssig kan fordres gjennemfert i et kriminalasyl, frem- lagde departementet et udkast til en ny lov, som indeholdt den fornedne forandring i og tillæg til sindssygeloven. Dette udkast, der var ordlydende overensstemmende med den senere vedtagne, nu gjældende lov, fremsattes ved kgl. resolution af 29de s. m. som kgl. proposition. Odelstinget oversendte propositionen til Justitskomitéen, som den 22de Februar enstemmig indstillede den til bifald, og i Odelstingets mode den 18de Marts næstefter vedtoges den enstemmigt og uden debat. Odelstingets beslutning behandledes i Lagtinget den 15de April s. a. Repræsentanten BERNER foreslog overskriften forandret til »Lov. om Krimi- nalasyler«, men efter en replikvexel mellem ham, Qvam og AARSTAD, som alle var enige om, at beslutningen var at forstaa derhen, at der var ad- gang til at oprette flere kriminalasyler, bifaldtes den enstemmig. Loven sanktioneredes den 3ote April 1898. Angaaende fortolkningen af loven om Kriminalasylet skal vi indskrænke os til at anføre følgende: Politiøvrigheden har i Kriminalasylet faaet til sin raadighed en sinds- sygeanstalt, der har fængselsmæssig sikkerhed, hvad sindssygeasylerne hverken har eller kan gives; og desuden er bestemmelserne for optagelse i og udtrædelse af denne anstalt søgt bragt i overensstemmelse med de særlige behov, Kriminalasylet skal tilfredsstille, hvorhos interneringsretten er tillagt rigets øverste politimyndighed. Men der er ikke ved denne lov gjort nogen forandring i det autoritative tutel; thi dette er hverken udvidet 1916. No. r1. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 263. til at gjælde andre sindssyge end de, det fer omfattede, eller indskrænket til at angaa færre, ligesaalidt som de omstændigheder, hvorunder politi- evrighedens tutel indtraeder, er forandrede. Altsaa maa sindssygelovens $ 10 fremdeles vere gjældende ogsaa for de patienter, som interneres i kriminalasyl. Nu forekommer det os imidlertid klart, at politievrigheden ikke kan benytte sit tutel til at iverksaette en saa overordentlig streng for- holdsregel som internering i kriminalasyl, medmindre vedkommende sinds- syge er erkleret farlig.” Dersom nemlig politiets indskriden overfor en sindssyg er foranlediget ved den omstændighed, at den syge ingen privat værge har, eller at denne ikke skaffer ham passende forpleining, da er sindssygeasylet eller den private forpleining, og ikke kriminalasylet, det rette sted; og dersom politiets indskriden er betinget af, at den syge for- styrrer den offentlige orden og sikkerhed uden at kunne erklæres farlig, og det tillige viser sig, at hans værge ikke kan hindre ham heri, da er ogsaa indlæggelse i sindssygeasyl eller anbringelse i en dertil skikket pri- vat forpleining den rette forholdsregel, eftersom politiet ikke maa træffe foranstaltninger, som ved sin uforholdsmæssighed oprører humanitetsfølelsen. Det kan ikke have været lovens hensigt at befri sindssygeasylerne for alle de patienter, hvis moral og opførsel er saadan, at de hæderlige og ær- bare sindssyge generes ved samværet med dem; thi for det første maatte da Kriminalasylet være indrettet for begge kjøn samt være betydelig større og anderledes indrettet, og for det andet viser lovens text, at saa ikke har været meningen. Loven stiller nemlig i $ ı som betingelse for optagelse i Kriminalasylet, at vedkommende enten skal være strafarbeidsfange !, eller at han har forøvet forbryderske handlinger ?. Grunden til denne indskrænkning har vel til den ene side været frygt for cverdreven brug af internering i kriminalasyl og til den anden side den betragtning, at sindssygeasylerne har lettere for at isolere, naar der ikke samtidigt skal træffes særlige forsigtighedsregler i anledning af ved- kommende sindssyges farlighed. Hertil kommer, at asylerne naturligvis faar en væsentlig lettelse, naar man tager de værste patienter bort, sam- tidig med at samfundet paa denne maade opnaar den nødvendige beskyt- telse. Det her anførte ræsonnement leder logisk til at kræve farlighedserklæ- ring som betingelse for internering i Kriminalasylet; men denne fordring lev ikke optagen i loven, idet $ 2 blandt dem, der kan interneres, nævner 1 Og i dette tilfælde har han begaaet enten flere mindre eller mindst en større forbrydelse. 2 Loven bruger flertal; der skal altsaa foreligge flere forbryderske handlinger; og den maa vel forstaaes derhen, at disse, ialfald som regel, maa være af den art, at de vilde have paaført gjerningsmanden strafarbeide, dersom han havde været subjektivt straf- skyldig. 264 PAUL WINGE. M.-N. Kl. sindssyge, »som er saa moralsk udartede eller samfundsfarlige at — — —«, Her er altsaa opstillet et enten — eller mellem »moralsk udartning« og »samfundsfarlighed«; og tilstedeværelsen af en af disse tilstande er altsaa efter lovens ordlyd tilstrækkelig til at begrunde interneringen. Disse ud- tryk er imidlertid saa lidet exakte, at der ikke af dem lader sig udfinde nogen klar mening. Hvad angaar udtrykket »moralsk udartet«, skal bemærkes, at dette ikke volder nogen sproglig vanskelighed. At »udarte« betyder nemlig at blive ringere eller slettere, end det hører til arten, og forudsætter alt- saa en pejoristisk udvikling. Den forvorpne kan saaledes siges at være moralsk udartet, eftersom forvorpenhed forudszetter en fordaervelse i sindet; men ved at konstatere en moral-insanity har man godtgjort, at tilstanden beror paa en oprindelig tilstedevaerende defekt af den ethiske udvikling, og at altsaa immoralitet ikke skyldes — eller i ethvert fald ikke -udelukkende skyldes — en moralsk (9: ethisk) udartning. Men immoraliteten kan veere lige generende, naar den skyldes en oprindelig udviklingshemning, som naar den senere er erhvervet; og det er ikke rimeligt, at loven har villet lade immoralitetens genese være afgjerende for besvarelsen af sporgsmaalet om interneringens iværksættelse. Loven har heller ikke hidtil været praktiseret ud fra en saadan forstaaelse. Men selv om man i strid med sprogets fordring udvider udtrykket »moralsk udartet til ogsaa at omfatte moral-isane, er vi ikke - dermed hjulpne. Lovstedet forlanger jo en bestemmelse af udartningens grad. Ikke enhver grad af moralsk udartning kan begrunde internering i kri- minalasyl, men kun en saadan, som gjør vedkommende uskikket til be: handling i et almindeligt sindssygeasyl. Men hvorledes skal vi bære os ad for at bedømme, om denne grad er naaet? — særlig naar patienten aldrig har været i sindssygeasyl. Skal »udartningen« have givet sig et saadant ud- slag, at den kan befrygtes at ville udsætte andre for fare, for exempel ved sexuelle forlokkelser eller voldshandlinger? Hvad betyder ordet »samfundsfarlige? Er det det samme som »farlig for den offentlige sikkerhed«, og i bekræftende tilfælde, hvorfor er da ikke dette udtryk valgt? Her er vi atter inde paa dette: »saa« (9: i den grad) og graden maalt i forhold til skikketheden for behandling i et almindeligt sindssygeasyl.- Det hele er ugjennemtaenkt og uklart, og noget tilfreds- stillende svar paa vort sporgsmaal lader sig ikke give. Den theoretisk rigtige og eneste praktiske losning af disse vanskelig- heder er efter vor mening den, at udslette af loven alt om moralsk ud- artning og samfundsfarlighed og isteden indsætte en bestemmelse om, at ingen maa interneres i kriminalasyl, for der foreligger erklæring for, at han er sindssyg og farlig for den offentlige sikkerhed. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRZEDELSE AF ASYLER. 265: Vi skal under gjennemgaaelsen af sindssygelovens § 12 søge paavist, at Kriminalasylets bestyrer har ret — og i tilfeelde selvfelgelig ogsaa pligt — til ex officio at ophæve sindssygeattesten for enhver af dette asyls patienter; samt at Justitsdepartementet isaafald er forpligtet til uopholde- lig at serge for vedkommendes udskrivning. Denne ordning svækker na- turligvis Kriminalasylets effektivitet som interneringsanstalt, hvilket er den stærkeste grund mod at autorisere en saadan anstalt som sindssygeasyl. S 1 sidste led siger udtrykkeiig, at vedkommende regjeringsdepartement (Justitsdepartementet) skal træffe bestemmelse om indlæggelse i og ud- skrivning af Kriminalasylet. Lovstedet paabyder altsaa, at departementet skal udfærdige et interneringsdekret og i tilfælde senere ophæve dette. Ikke desto mindre er dette lovbud allerede fra asylets ældste tid fortolket derhen, at Justitsdepartementet blot skal meddele samtykke til indlæggelse og udskrivning, og den senere praxis har fulgt denne fortolkning. I sammenhang hermed staar vistnok ogsaa den for en internerings- anstalt besynderlige bestemmelse i regulativets S 4 om, at der til asylets bestyrer skal indsendes skriftlig begjæring om indlæggelse af andre per- soner end landsfaengselsfanger, hvilken begjæring skal være ledsaget af en efter et bestemt schema affattet lægeerklæring samt garanti for erlæggelse af den fastsatte betaling”. Som ovenfor omtalt udfærdigede Justitsdepartementet under ıste Juli 1898 et nyt regulativ for Kriminalasylet og samme dag en instrux for dettes kontrolkommission, hvilken sidste adskiller sig fra instruxen af 31te De- cember 1895 for de evrige sindssygeasyler vaesentlig i to punkter. For det første paalægger instruxen af iste Juli 1898 $ 3 kontrolkommissionen alene pligt til at paase, at ingen indlæggelse finder sted uden Justits- departementets samtykke, men derimod ikke at fere kontrol med de evrige indiæggelsesbetingelsers (sindssygeattest) opfyldelse; og for det andet er § 6 i instruxen af 31te December 1895 angaaende kjendelse i henhold til sindssygelovens $ 13 udeladt. Paa den tid loven om Kriminalasylet emanerede, forelaa allerede stratte- lovskommissionens endelige udkast til ny borgerlig straffelov. I dette ud- kast var den biologiske tilregnelighedsret opgiven og tilregnelighedspara- grafen redigeret rent metafysisk. I konsekvents hermed var sikkerheds- foranstaltningerne mod farlige sindslidende udformet overensstemmende med det metafysiske system og sindssygelovens ordning saaledes gjennem- brudt. 1 Jfr. feengselsstyrelsens skrivelse af 16de Mai 1908. 266 - PAUL WINGE. M.-N. KI. N. L. 1—21—1 var foreslaaet ophævet og den nye bestemmelse, der skulde erstatte denne, (S 39) tog, ligesom denne, sigte baade paa sindssyge og ikke-sindssyge. Kommissionsudkastet blev i alle væsentlige henseender, særlig paa alle de punkter, som vedkommer sindssygeretten, accepteret af regjeringen og fremsat som kgl. proposition; og var dette udkast bleven lov, vilde hele vor sindssygeret have vaeret jevnet med jorden. Men de norske psykia- tere tog kampen op til forsvar for vor bestaaende sindssygeret, og de fik kraftig stette af interesserede og indflydelsesrige jurister. Vi skal i det felgende bind af dette skrift redegjere for kampen om tilregnelighedsretten. Her skal vi indskrænke os til nogle bemærkninger angaaende den netop nævnte $ 39. I den kgl. prp. var denne paragrafs 1ste led saalydende: »Naar Retten finder, at en Tiltalt, der enten frifindes eller i Henhold til §§ 45 eller 56 idemmes nedsat Straf, paa Grund af Utilregnelighed. eller formindsket Tilregnelighed er farlig for Retssikkerheden, kan den be- stemme, at han efter Ovrighedens nærmere Bestemmelse bliver at anbringe i Sindssygeasyl, Kuranstalt eller Arbeidshusafdeling for Drikfældige eller at anvise eller forbyde et bestemt Opholdssted. Den trufne Forholdsregel bliver igjen af vedkommende Regjeringsdepartement at ophæve, naar den efter indhentet Lægeerklæring ikke længer findes nedvendig.« Mod denne bestemmelse reistes der skarp opposition, dels fordi den fandtes uklart affattet, og dels fordi dens gjennemforelse vilde medfere meget store omkostninger. Fra psykiatrisk hold segte man selvfelgelig ferst og fremst at redde den biologiske tilregnelighedsparagraf samt at hindre, at $ 39 fik en saadan form, at den kom i strid med sindssygeloven. Sam- tidig indsaa psykiaterne klart nedvendigheden af at gjere indremmelser til kravet paa beskyttelsesmidler mod de farlige sindssvage, overfor hvilke samfundet, hvis N. L. 1—21— 1 opgaves, lettelig vilde komme til at staa veergelost, selv om den biologiske tilregnelighedsparagraf blev opretholdt. PauL WINGE indsendte derfor i 1899 til formanden i Stortingets justits- komité et »Forelebigt udkast med anmaerkninger til nye grundregler for behandlingen af invalide forbrydere«!; og kort forud havde han offentlig- gjort et »Forelebigt udkast med anmeerkninger til nye grundregler for den retslige behandling af farlige sindssyge lovovertrædere«?, hvilket udkast oversendtes Stortingets justitskomité sammen med det førnævnte. Oppositionen opnaaede ved sin kritik at bringe indflydelsesrige kredse i Stortinget til forstaaelse af, at vedtagelsen af en lovbestemmelse som $ 39 1 Trykt som dokument no. 27 og bilag for 1899— 1900, ? Se ,, Tidsskrift for den norske lægeforening" 1899 s. 713 f. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 267 vilde paafore statskassen overordentlig store økonomiske byrder; og frygten herfor gav sig ogsaa udtryk under Odelstings-debatten. Herved blev na- turligvis psykiaternes udsigter betydelig forbedrede, og det lykkedes endelig at faa paragrafen formet saaledes, at den ikke kom i strid med sindssyge- loven eller overhovedet kom til at øve nogen faretruende indflydelse paa vor sindssygeret; men samtidigt hermed tabte den ogsaa al praktisk be- tydenhed for behandlingen af de farlige sindssyge og blev i virkeligheden reduceret til en temmelig indholdsløs løfteparagraf. Paragrafen blev lov i følgende form: § 39. Naar Retten finder, at en tiltalt, der enten frifindes eller i Henhold til $$ 45 eller 56 idømmes nedsat Straf, er farlig for Retssikkerheden paa Grund af Utilregnelighed eller for- mindsket Tilregnelighed, kan den beslutte, at han efter Ov- righedens nærmere Bestemmelse bliver at anvise eller for- byde et bestemt Opholdssted eller, forsaavidt dertil efter almindelige Forskrifter, udferdigede af Kongen eller den, han dertil bemyndiger, er Adgang, at anbringe i Sindssyge- asyl eller Kur- eller Pleieanstalt eller Arbeidshus. Den trufne Forholdsregel bliver igjen af vedkommende Regje- ringsdepartement at opheve, naar den efterindhentet Lege- erklæring ikke længer findes nødvendig. I Lagmandsretssager skal Retten, inden den fatter saa- dan Beslutning, som i forrige Led omhandlet, forelægge Lagretten Spørgsmaal om tiltalte paa Grund af Utilregne- lighed eller formindsket Tilregnelighed er farlig for Rets- sikkerheden. Alene et for tiltalte gunstigt Svar er bin- dende for Retten. Dette lovsted volder mange og store fortolkningsvanskeligheder; men da disse ikke har nogen betydenhed for behandlingen af de farlige sinds- syge, kan jeg ikke her gaa nærmere ind paa dem, men maa noie mig med en henvisning til, hvad jeg desangaaende ved tidligere leiligheder har anfert!. Vi har nu redegjort for samtlige de lovbestemmelser, som kan komme til anvendelse, naar den autoritative tutor skal skride ind mod en farlig sindssyg. 1 Se navnlig ovennævnte „Forhandlinger ved den norske Kriminalistforenings syvende mede" (1912) s. 148 f. 268 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Det er imidlertid indlysende, at disse lovsteder, selv om de var blevne holdt i hævd, ikke vilde have kunnet gjøre fyldest, saalænge politiet mang- lede en rettesnor samt en fast praxis for sine beslutninger om, hvorvidt spørgsmaal om sindssyges farlighed bør reises. Mange faktisk farlige sindssyge blev, ogsaa i de senere aar, uden politiets kontrol af fattigvæsenet udsatte i ubetryggende forpleining; og følgen blev, som den maatte blive, misgjerninger, der burde have været undgaaede. ) Vi har tidligere! omtalt, at Justitsdepartementet efter medicinaldirek- torens initiativ, under 2ode December 1906 nedsatte en komité for at ud- arbeide forslag til specielle regler for politiets forvaring af farlige sinds- syge. Denne komité afgav den 23de Januar 1908 sin indstilling, hvilken indeholder forslag med motiver til nye bestemmelser om forvaringen af farlige sindssyge samt andre sindssyge, der forstyrrer den offentlige orden og sikkerhed. Komitéens forslag blev i alt væsentligt bifaldt af Justits- departementet og stadfestet ved kgl. resolution af 7de November 1908. Det fastsatte reglement er saalydende: Regler om forvaringen av farlige sindssyke, fastsat ved kongelig resolution av 7 november 1908. Kapitel 1. Om farlighetserklaeringer og behandling av sindssyke, mot hvem saadanne utstedes. § 1. Har en sindssyk forevet drap eller ildspaasættelse eller dermed i straffeloven likestillet almenfarlig handling eller voldshandling av alvorlig natur rettet mot nogens person eller foretat utugtshandlinger av dei straffelovens $$ 191, 192, 195, 196 eller 212, næst sidste led omhandlede eller gientagende forevet grovere eiendomsindgrep, — blir sagkyndig er- klaering at indhente om, hvorvidt han er at anse som farlig for den offent- lige sikkerhet. Det samme gjælder ogsaa, naar han har forsokt eller truet med at foreta nogen av de ovennævnte handlinger eller vist en adfærd, der gir grund til at frygte for en saadan optraeden fra hans side. I tilfælde. hvor en sindssyks uopholdelige indlæggelse i sindssykeasyl ansees nødvendig, kan den ovennævnte erklæring senere erhverves fra asylets bestyrer. $ 2. Erklæringen indhentes av politiet paa det sted hvor den sinds- syke opholder sig straks dette gjennem anmeldelse eller paa anden maate er kommet til kundskap om vedkommende handling, forsøk, trusel eller 1 Se navnlig B. I s. 169. 1016. No: 1t. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 269 faretruende adfærd. Politiet har samtidig foreløbig at træffe de fornødne skridt til forebyggelse av de i $ ı nævnte handlinger. § 3. Som sagkyndige med hensyn til de i $ 1 nævnte farlighets- erklæringer ansees: 1. Direktører (bestyrere) og paa længere tid end 1 aar ansatte, under- ordnede læger ved sindssykeasyler. Amtslæger. i Av Justits- og Politidepartementet ansatte politi- og fængselslæger samt 4. andre læger, som av nævnte departement maatte være beskikket som faste retsmedicinske sagkyndige i psykiatriske spørsmaal. § 4. Farlighetserklæringens konklusion skal ha saadan lydelse: »Jeg N. N. (stilling og navn) anser den sindssyke N. N. (fuldt navn) som farlig for den offentlige sikkerhet. Sted, datum og navn.« Erklæringen tilstilles den politimyndighet, der har rekvirert samme. Denne myndighet har at tilstille Justitsdepartementet og politiet paa den sindssykes hjemsted gjenpart av erklæringen. § 5. Farlighetserklæringen er gyldig, indtil den ifølge nedenstaaende regler er ophævet. Spørsmaalet om saadan ophævelse blir av politiet paa den sindssykes hjemsted at forelægge en av de i $ 3 nævnte sagkyndige til avgjørelse saa snart omstændigheter er kommet til dettes kundskap, som sandsynlig- gjør, at der er indtraadt forandringer hos den syke, der gjør, at han ikke længer bør ansees som farlig. Uttalelse om hvorvidt saa er tilfældet blir av hjemstedets politi hvert aar at indhente hos den læge, som har tilsyn med vedkommende. § 6. Ethvert steds politi fører fortegnelse over de som farlig ansete sindssyke, der i henhold til $ 11 er anbragt eller anvist opholdssted inden distriktet, eller som der er hjemmehørende. I fortegnelsen anføres farlig- hetserklæringens datum, utstederens navn, de skridt der er truffet til sik- relse av vedkommendes person, herunder særlig hvor og paa hvilken maate han er anbragt, samt hvilken læge der har tilsyn med ham. $ 7. Til indtagelse i Polititidenden blir dennes redaktion av politiet paa den sindssykes hjemsted at underrette om de som farlig ansete sinds- sykes anbringelse, likesom ogsaa om det fornødne med hensyn til deres personalia (signalement m. v.). Ophæves farlighetserklæringen, gives lignende underretning. $ 8. Undviker en farlig sindssyk, har politiet at eftersoke ham og efter paagripelsen at sørge for hans foreløbige betryggende anbringelse. PAUL WINGE. M.-N. Kl. iN) |] o $ 9. Hvis politiet ikke har fundet med hjemmel av sindssykelovens $ ro at burde begjare den farlige sindssyke optat i sindssykeasyl, eller dersom dette ikke har kunnet motta eller beholde ham, skal politiet om fornedent holde ham i forvaring, indtil spersmaalet om hans videre be- handling har fundet sin avgjerelse. Politiet paa den sindssykes hjemsted har i saadant eiemed uopholdelig at forelegge saken for Justitsdepartementet. $ 10. Justitsdepartementet traeffer derefter bestemmelse om, hvorvidt . den farlige sindssyke skal interneres i kriminalasy] eller stilles under politi- opsigt. S 11. Besluttes politiopsigt, meddeles dette politiet paa den sindssykes opholdssted og paa hans hjemsted, og det er sidstnævnte myndighet, der har at anordne politiopsigten enten ved a) at anbringe den sindssyke i betryggende forpleining utenfor asyl eller ved b) at anvise ham et bestemt opholdssted med eller uten pligt til efter neermere bestemmelse at fremstille sig for politiet. § 12. Hvor politiopsigt er anordnet, paahviler ansvaret for den sinds- sykes nærværelse paa vedkommende sted dettes politi, der i tilfælde av hans undvikelse uopholdelig har at underrette hjemstedets politi, som skal treffe de fornedne foranstaltninger til den sindssykes anholdelse og den truedes beskyttelse. Opholdsstedets politi har dog at træffe de foreløbige skridt i saa henseende. § 13. Agtes en sindssyk utskrevet av sindssykeasyl, men bestyreren finder, at der kan reises spersmaal om utstedelse av farlighetserklæring, paaligger det ham i betimelig tid at anmelde forholdet til politiet paa den sindssykes hjemsted. Blir nogen i tvangsarbeidsanstalt eller feengsel hensittende person er- klært sindssyk, og bestyreren finder grund til at anta, at han er farlig, skal han straks gjøre anmeldelse til hjemstedets politi. Lignende anmeldelsespligt paahviler ogsaa lager overfor sindssyke med hvem de har tilsyn, samt militeere befalingsmaend med hensyn til deres militære underordnede under tjenesten. Kapitel 2. Om andre sindssyke, der forstyrrer den offentlige orden og sikkerhet. $ 14. Har en sindssyk paa hvem foranstaaende regler ikke kommer til anvendelse forstyrret den offentlige orden og sikkerhet ved for ikke- sindssyke strafbare handlinger, der er egnet til at vække forargelse eller forulemper enkelte personer, har politiet at henvende sig til den sindssykes 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 271 verge eller den, som har at iagtta hans tarv, om at træffe betryggende forholdsregler. Efterkommes ikke dette, har politiet selv at traeffe foran- staltninger i saa henseende, om fornødent ved at begjære den sindssyke indlagt i sindssykeasyl eller, dersom asylet ikke kan motta ham, anbringe ham i betryggende privat forpleining. § 15. Saasnart det i § r4 omhandlede av politiet er foretat ophører politets direkte befatning med den sindssyke. Dog skal politiet holde sig underrettet om forpleiningen og i tilfælde av, at denne ikke længer findes betryggende, skride ind overensstemmende med § 14. § 16. Skal en i § 14 omhandlet sindssyk utskrives av sindssykeasyl, har asyllægen at underrette politiet, saafremt han antar, at betryggelses- foranstaltninger fremdeles er nedvendig av hensyn til den offentlige sikker- het og orden. Angaaende fortolkningen af dette reglement skal vi henvise til komi- . téens motiver og her kun indtage et uddrag af disse. Til begrundelse af bestemmelserne i reglernes første kapitel (§§ 1— 13) anforer komitéen: »Med hensyn til de av komiteen foreslaaede bestemmelser bemerkes, at man har ment, at disses iverksættelse ikke skulde kræve nogen lov- forandring, idet de samtlige, saavidt skjonnes, kun indeholder en nærmere utforming av allerede bestaaende ret og derfor maa kunne iverksættes i henhold til og med hjemmel av samme. — — — — — — — ad $ 1. Som det fremgaar av paragrafen, forutsættes det, at den per- son, det gjælder, er konstateret at være sindssyk, og hvad der omhandles, er alene farlighetssporsmaalet. : Hvad der da i paragrafen uttales, er, at det under de der naevnte om- steendigheter skal vaere en pligt at faa bragt paa det rene, hvorvidt det er overensstemmende med statens og borgernes interesse, at vedkommende sindssyke blir uten speciel opsigt, eller om han maa ansees og behandles som farlig. Disse omstændigheter er det selvfølgelig vanskelig — for ikke at si umulig — neiagtig at præcisere. Komiteens opregning er derfor heller ikke at betragte som uttøm- mende. Hovedutgangspunktet har imidlertid været, at der av den sinds- syke maa ha været foretat handlinger eller gjort skridt til saadanne, som for en ikke-sindssyk vilde været forbrydelser av en saadan art, at de 272 PAUL WINGE. M.-N. Kl. naturligen leder tanken hen paa en for samfund eller individer urovæk- kende sindstilstand. Hvad eiendomsindgrep angaar har man været i stor tvil. — — — — — — Her maa saken undersekes, her maa det sokes bragt paa det rene om den sindssykes forbliven paa fri fot ikke saetter interesser i fare, som samfundet pligter at beskytte. — — — — — — — — — Er de i paragrafen nævnte betingelser tilstede, skal! altsaa spers- maalet om den sindssykes farlighet eller ikke-farlighet undergives sagkyndig undersekelse, likesom selvfølgelig det samme ogsaa ellers kan! ske, naar begjæring fra rette vedkommende fremsættes. — — — — — — Ved udtrykket »politi« er i utkastet nærmest tænkt paa politimester og foged?, ikke paa de underordnede politifunktionærer. Imidlertid er det selvfølgelig ikke utelukket, at ogsaa disse (særlig da lensmænd) i mere presserende tilfælder kan maatte skride ind, men i saa fald bør saken straks indberettes til de overordnede, og godkjendelse av dem erhverves. ad $ 2. At farlighetserklæringen bør indhentes hurtigst mulig, siger sig selv. Det forutsættes derfor, at offentlige myndigheter, der 1 embeds medfør kommer til kundskap om forhold av den i $ 1 nævnte art, straks sætter sig i rapport med politiet. Særlig vil selvfølgelig domstolene, hvis en person paa grund av sindssygdom frifindes for nogen av de i $ ı nævnte handlinger, gi politiet meddelelse herom, likesom det forutsættes, at politiet faar varsel av paatalemyndigheten, om denne undlater at reise tiltale mot en person, fordi han er sindssyk. Det bemærkes, at komiteen er gaat ut fra, at politiet sættes istand til at anvise de sagkyndige, der skal avgjøre spørsmaalet om en sindssyks farlighet, det fornødne lokale og øvrige observationsmidler. — — — m Udhævet af komitéen. 12 Sidste led i $ 1 er skrevet for det tilfælde, at det haster i den grad med indlæggelsen i asyl, at der ikke bliver tid til at erhverve farlighedserklæring hos nogen anden kom- petent end asyllægen. Justitsdepartementet har imidlertid i sin udtalelse af 3ote Mai 1911 givet en udvidende fortolkning af denne bestemmelse, og samtidig har det ogsaa udtalt, at man ikke behøver at erhverve formel farlighedserklæring, naar patienten ind- lægges overensstemmende med reglerne i cirkulæret af rode Nov. 1891 Il 4 og 5- Hele fortolkningen er efter vor mening ganske urigtig, og hvis den befelges, vil den utvil- somt i væsentlig grad svække effektiviteten af resolutionen af 7de Nov. 1908. (Jfr. dep. skrivelse af 7de April og 2den Juli 1909), 3 Jfr, Justitsdep.skrivelser af 14de Decemb. 1909 og 3dje Juli 1911. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 273 ad $ 4. Det ansees onskelig, at farlighetserklaeringen utstedes efter et bestemt skema, idet der ellers vil kunne tænkes tilfeelder, hvor dens ly- delse kan gi anledning til tvil om dens forstaaelse. Det forutsættes, at farlighetserklæringens utsteder ogsaa har over- bevist sig om, at vedkommende er sindssyk. Erklæringen, der i det overveiende antal av tilfaelder! vil være grundet paa observation av den sindssyke, skal selvfølgelig være motiveret og indeholde detaljerte oplysninger om de grunde, hvorpaa erklæringen byg- ges. Erklæringen blir at tilstille den politimyndighet, som har begjært den. ad $ 5. Selvfølgelig kan en farlighetserklæring ikke forældes, men maa beholde sin gyldighet, indtil den ad sagkyndig vei erklæres ophævet. Det maa imidlertid sikres, at spørsmaalet om saadan ophævelse reises, saasnart omstaendigheter foreligger, der gjør det sandsynlig, at farlighet ikke længer er forhaanden. — — — — — — — — — — ad S ro. Som det fremgaar av S 9, er indlæggelse paa asyl forut- sat at være politiets. sak, og det er først, om denne adgang ikke benyt- tes eller paa grund av asylets vægring ikke for tilfældet staar aapen, at Justisdepartementets avgjørelse blir at indhente. Selvfølgelig kan dette — motsat politiet — finde asylindlæggelse hen- .sigtsmæssig, og det kan da tilbakesende saken til politiet med henstillen at begjære saadan indlæggelse. Findes hertil ikke foie, vil departementet ha enten at bestemme in- terneren i kriminalasylet eller paabyde politiopsigt. Med hensyn til det første alternativ blir forholdet det samme som nu. ad §§ 11 og 12. Blir vedkommende farlige sindssyke interneret i kriminalasylet eller indlagt paa sindssykeasyl, kommer politiet foreløbig ikke til at ha videre befatning med ham. Anderledes derimot, hvis saa ikke sker, men politiopsigt paabydes. Politiet vil da — selvstændig og uten assistance av asylerne — ha at træffe en ordning, hvorved samfund og individ sikres mot utslag av den sindssykes farlighet. Dette kan ske enten ved den under a nævnte anbringelse eller gjen- nem anvisning av opholdssted efter b. Anbringelsen efter a hænger sammen med mangelen paa plass ved sindssykeasylerne, likesom den ogsaa betinges av økonomiske hensyn. 1 I samtlige tilfælde. (Forf. anmærkning). | Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 18 274 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Gjer intet av dette sig gjældende, bor den derfor ikke anvendes men ind- læggelse paa asyl foretrækkes. Anbringelsen er tænkt at kunne ske enten i koloni, anstalt eller hos privatpersoner. Men i alle. tilfælde er det politiet, som har det umiddelbare og direkte ansvar saavel for den sindssykes tilstedeværen som for, at han ingen ad- gang faar til at følge sine farlige tilbeieligheter. I saa henseende vil det selvfølgelig kunne erholde hjælp hos koloniens eller anstaltens bestyrer like saa vel som hos den private forpleier. Men disse vil i tilfælde kun ha at staa politiet til regnskap, om de ikke opfylder sine forpligtelser, medens det som nævnt er dette, der likeoverfor samfundet staar som an- svarshavende. At der paa denne maate stilles vidtgaaende krav til politimyndigheterne, lar sig vistnok ikke nægte. Men tingen er nødvendig og politiet vil selv ved anbringelsen kunne ta fornødent hensyn til, at der for det blir bekvem adgang til utøvelsen av kontrollen. Som anstalter har man tænkt sig muligheten av, at nedlagte fængsler, tvangsarbeidshuse eller fattiggaarde kunde benyttes, idet flere av disse vistnok vil ha tilstrækkelig sikre lokaler. Anvisning av bestemt opholdssted efter b vil nærmest være paabudt av humanitetshensyn. Der gives nemlig sindssyke, som neppe er farlige uten under visse forhold og likeoverfor enkelte personer, og som derfor — tilstrækkelig jernet fra disse og under væsentlig andre vilkaar og omgivelser — kan føre en uskadelig og forholdsvis lykkelig tilværelse. Det gjælder da at tilveiebringe en ordning, hvorved dette kan ske — hvorved de farlige sindssykes frihet ikke mer end fornødent indskrænkes, samtidig med at de truede ikke utsættes for fare og resiko. Herpaa er det bestemmelsen i litr. b sigter. Der siges der: Det er politiet, som har at afgjøre, om ophold borte fra og i en anden landsdel end den, hvor den eller de bor, mot hvem den sindssykes faretruende forestillinger og tilbeieligheter nærmest synes rettet, kan være tilstrækkelig, og det har i saa fald at anvise ham et saadant sted til bolig. Og det har videre, om saa gjøres, at træffe forholdsregler mot, at anvisningsstedet - egenmægtig forlates, samt, om saa sker, at træffe de til den sindssykes anholdelse og den truedes beskyttelse fornødne skridt. — — — — = == — Pa = — =3 — —— —— — — — — € 1916. No. rr. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 275 Som motivering af reglernes andet kapitel (§§ 14—16) anfører ko- mitéen : vad $$ 14, 15 og 16. Disse paragrafer handler om sindssyke perso- ner, for hvem farlighetserklæring ikke er utstedt eller kan utstedes, men som dog forstyrrer den offentlige orden eller virker generende likeoverfor samfundet eller enkelte individer ved forargelige eller forulempende, for ikke ikke-sindssyke strafbare handlinger. Ogsaa da er det politiet, som har at skride ind overensstemmende med N. L. 1—17—7, men først gjennem henvendelse til vedkommende verge. Gjer da denne, hvad der for tilfældet er rimelig, er saken dermed i orden. Men kan eller vil han ikke dette, træffer politiet de fornødne foranstaltninger, beserger den sindssyke indlagt paa sindssykeasyl eller anbringer ham i betryggende privat forpleining. I sidstnævnte tilfælde har det derhos at fere kontrol med forpleinin- gens beskaffenhet og, om samme findes for litet betryggende, at skride ind paa nyt. I forste fald derimot har politiet intet yderligere at iagtta, for utskriv- ning finder sted og ogsaa da kun, hvis asyllægen har fundet, at betryggelses- midler fremdeles er nødvendige, — noget, han i saa tilfælde pligter at meddele politiet i betimelig tid fer utskrivningen — — — — — — — — —— —— — — — — — — — 2 — oo — — «€ Det fremgaar efter vor opfatning af det anførte, at den kgl. resolution af 7de November 1908 paa det her omhandlede felt i lovens aand og paa en praktisk maade har gjennemført det biologiske systems fordring paa en rationel fordeling af det administrative samarbeide mellem tutor og læge. Baade politiøvrigheden og vedkommende læge er tildelt ret og pligt til, naar det er paakrævet, at reise farlighedsspørgsmaalet; men lægen kan hverken udstede eller ophæve farlighedserklæring mod nogen sindssyg, medmindre begjæring herom er fremsat af politiøvrigheden. Sluttelig skal vi pege paa, at politiopsigt er et i vor ret forøvrigt ukjendt middel til beskyttelse af retssikkerheden. Straffelovskommissionen fraraadede at indføre denne forholdsregel; og vi er ogsaa af den mening, at den ikke bør komme til anvendelse udenfor det specielle tilfælde, som omhandles i de ved kgl. resolution af 7de November 1908 givne regler; men her synes den os at være paa sin plads. Vi finder det dog endnu for tidligt at udtale nogen bestemt mening om den rolle, politiopsigten for fremtiden vil komme til at spille i vor sinds- sygepleie. 276 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Vi vil afslutte denne redegjerelse for de i norsk ret gjældende regler for behandlingen af farlige sindssyge med en kort oversigt over de psy- kiatriske momenter, som kommer i væsentlig betragtning, naar sporgsmaalet om, hvorvidt en sindssyg ber ansees som farlig for den offentlige sikker- hed, skal afgjeres (jfr. s. 258). Det gjælder da først og fremst at stille en psykiatrisk diagnose og paa grundlag af sygdommens art, symptomer og forleb at stille en viden- skabelig begrundet prognose, og dernæst at overveie, om denne gjør det overveiende sandsynligt, at der i fremtiden vil indtræde symptomer, som gjør vedkommende sindssyge farlig. Kun dersom dette spergs- maal besvares bekræftende, foreligger der grund til at anse den sindssyge som farlig. Ganske vist maa man ogsaa tage væsentligt hensyn til den sindssyges tidligere handlinger, — og et forbrydersk liv vil naturligvis veie tungt — men en vurdering af disse handlinger kan alarms vere det afgjerende. Under forlobet af en sindssygdom kan nemlig en tidligere farlig blive ufarlig og omvendt; og i denne henseende stiller sindssygdommene sig meget forskjellig. Den sindssyges tidligere voldshandling eller trudsel kan veere udslaget af en tilbeielighed eller tvangsforestilling, en sygelig stemning, en hallu- cination eller vrangforestilling; og dersom en eller flere af disse symptomer fremdeles er tilstede, eller maa formodes at ville indtraede paany, kan handlingen ganske vist blive et moment af den største be- tydenhed for farlighedsspergsmaalets afgjerelse; men ogsaa i dette tilfælde er det ikke den tidligere handling i og for sig, men den psykiatrisk be- grundede formodning om dens gjentagelse, som maa og skal vaere det af- gjorende. Men de her opstillede fordringer kan alene opfyldes af den fagligt uddannede psykiater, og derfor — men ogsaa kun derfor — ber afgjerel- sen lægges i hans haand. Selv om psykiateren formelt kun var raadgiver, vilde ansvaret for afgje- relsen faktisk og reelt paahvile ham alene; og naar saa er tilfælde, er den bedste ordning den, ved hvilken han bliver sig sit ansvar fuldt og helt bevidst og almenheden lettest bringes til at forstaa, at det formelle og reelle ansvar dækker hinanden. Hvad der er sagt om udstedelsen af farlighedserklæringen, gjælder selvfølgelig ogsaa om dens ophævelse. Helt anderledes ligger sagen an, naar der spørges om en sindssvags farlighed. Pligten til at afgjøre dette spørgsmaal har loven ikke lagt i psykiaterens, men i dommerens haand; og dette spørgsmaal kan derfor aldrig afgjøres ved en administrativ forfeining, men maa i alle tilfælde løses ved 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 277 en judiciel behandling. Vi mener, at lovgiveren har havt serdeles god grund for denne sin principielt forskjellige holdning til de sindssyge og de sindssvage, en holdning, der jo forevrigt er en ligefrem folge af hans til- slutning til den biologiske sindssygeret. Ganske vist vil domstolen, naar der foreligger spergsmaal om en sinds- svags farlighed, ofte — ja vel endog i de fleste tilfælde — maatte ty til psykiaterens hjzlp, fordi alene han vil vere istand til at konstatere tilstede- vzerelsen af de psykiske abnormiteter, som ofte bevirker den sindssvages farlighed. Vi skal exempelvis nævne abnorm alkoholreaktion, visse fobier, sexuelle paræsthesier, tvangshandlinger, o. s. v. Men for det ferste er det nu ingenlunde hos alle farlige sindssvage, at noget saa- dant symptom lader sig paavise (hos mange imbecille og i lettere grad slevede personer vil en saadan paavisning ofte vere umulig); og selv naar man kan konstatere et af de nævnte symptomer, vil psykiateren allige- vel som oftest savne det sikre grundlag, hvorpaa han staar under bedem- melsen af den sindssyges farlighed. For det andet maa man holde sig felgende forhold skarpt for oie. Naar en dommer skal afgjere spergs- maalet om en tiltalts farlighed, maa han tage med under sine overveielser en raekke momenter, som psykiateren er forpligtet til at lade helt ud af betragtning, fordi han ikke paa grundlag af sin specielle faglige viden har en sterre kompetence til at vurdere dem end enhver forstandig dommer, — i de fleste tilfælde har han vel tvertimod en ringere. Vi skal blandt disse momenter exempelvis navne tiltaltes karakter- eiendommeligheder og hans lovovertraedelses større eller mindre krænkelse af almenhedens moralbevidsthed. Med andre ord: Vurderingen af den enkelte forbryderske handling kan faa afgjerende be- tydenhed for bedemmelsen af den sindssvages farlighed. Det ligger i hele vor rettergangs grundtanke og system, at de her om- handlede momenter skal spille en vigtig rolle under afgjerelsen af spergs- maalet om en sindssvags farlighed, samt at dette helt skal undergives den frie bevisbedemmelse. Loven vil, at afgjerelser af denne art skal træffes af lægmænd, som er i besiddelse af den saakaldte »sunde menneske- forstand«. Fagkyndigheden kan nok gives anledning til at udtale sig, men ikke til at træffe nogen afgjerelse. Af de her anferte grunde kan afgjerelsen af sporgsmaalet om en sindssvags farlighed ikke overlades til den psykiatriske fagmands bedem- melse, og derfor passer heller ikke den administrative behandling af disse sager. Angaaende de ved gjennemferelsen af de ved kgl. resolution af 7de November 1908 givne regler skal vi bemærke folgende: 278 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Socialdepartementet meddeler i skrivelse af 6te Mai 1915 til nærvæ- rende forfatter, at det ikke fører nogen fortegnelse over de farlige sinds- syge, og at det derfor ikke kan levere nogen neiagtig opgave. Saavidt man kan se, er der af farlighedserklæringer indkommet 11909 17 - 1910 24 ROLL Tr - gre - 38 ed - 1914 IO Hertil kommer 7 farlighedserklæringer, som man har faaet kjendskab til, uden at gjenpart har været tilstillet departementet. Disse tal viser efter vor opfatning, at saadanne erklæringer udstedes for hyppigt; navnlig er antallet for de 3 forste aar urimeligt heit. For Kristianias vedkommende kan vi oplyse felgende: Kristiania politikammers protokol over de farlige sindssyge, som staar under politikammerets tutel, udviser, at der er udstedt: i 1909 2 farlighedserklæringer - 1970-2 — PAOTI if — - 1912 2 — - 1913 2 — A à E = er x Sum 13 (11 meend, 2 kvinder). Af disse erklæringer var 8 administrativt og 5 judicielt begjærede. Ved protokollens aabning den iste Januar 1909 indførtes 16 dengang gjældende farlighedserklaeringer, af hvilke den ældste var udstedt 4de April 1892 og fremdeles er gjældende. Tilsammen indeholder saaledes protokollen en personfortegnelse over. 29 farlige sindssyge (27 mænd. og 2 kvinder). Af disse 29 personer opholdt den 31te December 1915 7 sig ikke i Norge, 1 var ded, og for 5 (4 mænd og 1 kvinde) var farligheds- erklæringerne dengang ophævede. Disse 13 personer stod saaledes den 31te December 1915 ikke længer under politiets tutel. Den 31te December 1915 stod der, saaledes under Kristiania politi- kammers tutel 16 farlige sindssyge (15 mænd og 1 kvinde); for 13 af disse (12 mænd og 1 kvinde) var farlighedserklæringen udstedt af PAUL 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTR-EDELSE AF ASYLER. 279 Wince (dels som sagkyndig, dels som politilæge i Kristiania), for 3 mænd af andre læger. Sluttelig skal bemærkes, at politiopsigt hidtil har vist sig lidet praktisk, idet den kun er anvendt i nogle faa tilfælde og aldrig efter foranledning af Kristiania politikammer. | Resolutionen af 7de November 1908 styrkede i det hele det autorita- tive tutel og selvfølgelig først og fremst det lokale politis sindssygeretslige stilling. Man havde imidlertid ved affattelsen af de her omhandlede regler blot taget hensyn til den ene side af politiets sindssygeretslige op- gave, nemlig den, hvorom der sperges i de tilfeelde, da varetagelsen af den offentlige ordens og sikkerheds krav nedvendiggjer politiets indskriden mod den sindssyge; medens man med flid havde holdt udenfor den anden, ikke mindre vigtige side, nemlig den, det gjælder, naar politiet som auto- ritativ tutor skal opfylde sin pligt til at skaffe den sindssyge, som mangler et tilfredsstillende privat tutel, den for ham hensigtsmæssige psykiatriske behandling og forpleining. Men naar departementet først var begyndt paa arbeidet med gjen- reisningen af lovens tutelordning, kunde det naturligvis ikke vare længe, forinden det blev nødvendigt at give regler ogsaa for politiets her nævnte pligt. Vi har tidligere (B. I s. 169 f.) omtalt, at der allerede aaret efter ud- færdigelsen af den ovennævnte resolution indtraf et tilfælde, som gjorde det nødvendigt for departementet at optage til drøftelse ogsaa den anden del af politiets sindssygeretslige opgave og derfor foranledigede det til den 22de Januar 1910 at nedsætte en komité med det opdrag at frem- komme med forslag til detaljerede bestemmelser angaaende politiets befat- ning med sindssyge. Vi har sammesteds omtalt, at denne komité under 15de December 1911 afgav sin indstilling, der blandt andet indeholder et motiveret »Forslag til regler for politiets befatning med sindssyke efter sindssykelovens S Io m. v.«, hvilket forslag i det væsentlige blev godtaget af departementet og ligger til grund for de ved kgl. resolution af 15de Marts 1912 udfærdigede regler, hvilke her indtages i sin helhed: Regler om politiets befatning med sindssyke efter Lov om sindssykes behandling og forpleining av 17de august 1848 S Poun x $ 1. Hvis der ikke findes nogen, som har at vareta en sindssyks tarv, skal politiet overta omsorgen for hans person, naar hans tilstand eller forhold 280 PAUL WINGE. M.-N. Kl. antages at gjere det paakraevet. Det samme kan ske, selv om der findes nogen, som har at vareta en sindssyks tarv, saafremt ikke nogen saadan er tilstede eller av andre grunde kan optræde. Politiet bor ha sin op- merksomhet henvendt paa, hvorvidt omstændigheterne skulde gjøre umyn- diggjørelse og beskikkelse av verge ønskelig, og i tilfælde foreta de for- nødne skridt hertil. § 2. Findes der grund til at anta, at den, som nærmest har at vareta en sindssyks tarv, ikke paa passende maate serger for hans forpleining, skal politiet undersoke saken og i tilfælde henvende sig til vedkommende herom med anmodning om at rette paa forholdet. Saafremt den sindssykes til- stand eller forhold antages at gjøre det paakrævet, skal politiet overta om- sorgen for hans person. § 3. Hvis en sindssyk, som ikke forpleies efter lov av 27de juni 1891, be- gjæres utskrevet av sindssykeasyl, og asylets lege finder utskrivningen utilraadelig av hensyn til hans sindstilstand eller antar, at den, som naer- mest har at vareta hans tarv, ikke kan eller vil anbringe ham 1 passende forpleining, skal lagen herom underrette hjemstedets politi. Politiet skal da undersoke forholdet, og hvis det finder lægens indsigelse begrundet, henvende sig herom til den, som har at vareta den sindssykes tarv. I fornedent fald ber politiet ta under overveielse, hvorvidt der skulde vere grund til at foranledige beskikket en anden verge for den sindssyke. Viser det sig ikke mulig at faa bragt istand en tilfredsstillende ordning, skal politiet overta omsorgen for den sindssykes person. Med hensyn til utskrivning av sindssyke, som forpleies efter lov av 27de juni 1891, træder i tilfælde amtmanden istedet efter de derom givne regler. $ 4. Naar politiet i henhold til ovenstaaende bestemmelser har overtat om- sorgen for en sindssyk person, kan det, om det ansees fornødent, begjære ham indlagt i sindssykeasyl eller anbringe ham i betryggende privat for- pleining. I det i $ 3 omhandlede tilfælde kan politiet begjære, at den sindssyke skal forbli i asylet. S 5 Naar der for politiet opstaar spersmaal om i henhold til §§ ı— 2 at overta omsorgen for en person, som formodes at være sindssyk, uten at | | 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 281 der foreligger sindssykeattest for ham, kan politiet træffe de fornødne for- foininger til at faa hans sindstilstand undersokt av lege. Naar der findes grund til at formode, at en person er sindssyk, men den, som nærmest har at vareta hans tarv, ikke ser sig istand til at faa hans sindstilstand undersekt av læge, kan han begjære politiets bistand hertil. § 6. Naar en sindssyk skai indlægges i sindssykeasyl eller anbringes i pri- vat forpleining, ber politiet, hvor dertil findes grund, paa begjæring av den, som nærmest har at vareta den sindssykes tarv, yde fornøden bistand til at føre denne derhen, naar det godtgjores, at de fornødne dokumenter og attester er i orden, og at asylets læge eller den private forpleier er villig til at motta den sindssyke. I fornedent fald ber politiet ogsaa bistaa med vakthold over den sindssyke. S 7. Hvis en sindssyk er undveket fra sindssykeasyl eller andet forplei- ningssted, skal politiet yde bistand til at bringe ham tilbake, naar det be- gjæres av asylets læge, forpleieren eller den, som nærmest har at vareta den sindssykes tarv. S 8. Naar politiet har truffet nogen forføining likeoverfor en sindssyk, skal det uopholdelig derom underrette hans familie eller beskikkede verge. S 9. Politiets tjenestepligter med hensyn til sindssyke utøves, forsaavidt intet andet er bestemt, av politimesteren paa den sindssykes opholdssted eller paa dennes vegne av vedkommende politifuldmægtig. Dog kan politi- assistent eller lensmand, naar saken ikke uten skade kan opsættes, begjære en sindssyk indlagt i sindssykeasyl eller anbringe ham i privat forpleining, men i saa fald maa politimesterens godkjendelse av den trufne forføining snarest mulig indhentes. Politiets afgjørelser ved dets befatning med sindssyke kan begjæres forelagt heiere politiøvrighet (amtmanden og Justisdepartementet) av den, som nærmest har at vareta den sindssykes tarv. 282 PAUL WINGE. M.-N. Kl. § ro. Ved ovenstaaende bestemmelser gjeres ingen forandring i de ved kongelig resolution av 7de november 1908 fastsatte regler om forvaringen av farlige sindssyke. Motiverne til disse bestemmelser er tidligere kortelig omhandlede!; og vi vil ogsaa i den folgende fremstilling paa enkelte punkter komme til- bage til dem. Her foranlediger de os ikke til nogen anden bemærkning end den, at bestemmelserne synes os tilstrækkelig udtømmende. Efter denne redegjørelse for de gjældende bestemmelser angaaende det lokale politis befatning med sindssyge, skal vi give en samlet oversigt over dettes fremgangsmaade under udøvelsen af den autoritative tutel- myndighed, saaledes som denne praktiseres af Kristiania politikammer. Naar politiet modtager meddelelse om, at en sindssyg, der opholder sig udenfor sindssygeasyl i politidistriktet, ikke har passende forpleining, skal det undersøge sagen, dersom det finder, at meddelelsen ikke kan an- sees helt utroværdig. Fremkommer meddelelsen fra en person, der staar i saadant forhold til den sindssyge, at der paaligger ham pligt eller moralsk opfordring til at tale dennes sag eller til at søge beskyttelse mod ham, kan politiet ikke undlade at anstille undersøgelse; og det samme er tilfælde, naar en offentlig eller privat læge i henhold til sindssygelovens § 16 2det led anmelder, at misligheder finder sted med hensyn til be- handlingen af en sindssyg, som er udsat i privat forpleining. Men selv om meddeleren ikke kan paaberaabe sig nogen særlig pligt eller opfordring til at underrette politiet, kan dette dog ikke uden videre henlægge sagen, dersom meddelelsen indeholder oplysninger, som giver rimelig grund til formodning om, at den kan være begrundet; ja en- dog en anonym meddelelse kan efter omstændighederne foranledige en undersøgelse. Denne politiets pligt maa udledes af N. L. 1—17—7 ıste punktum, som giver enhver adgang til — i tilfælde med magt — at føre en forsorgsles sindssyg til øvrigheden”, og er forøvrigt givet af forholdets hele natur. Indkommer der.klage fra den sindssyge selv af et ikke heit meningsløst indhold, er politiet ligeledes forpligtet til at anstille fornøden undersøgelse angaaende forholdet. 1 2 Setsærligs "BB: [ess 760) £ Jfr. B. II s. 148. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 283 Politiet har da først og fremst at bringe paa det rene, om der fore- ligger retsgyldig sindssygeattest for angjældende, samt, naar det er godt- gjort, at saa er tilfælde”, om den sindssyge staar under privat eller auto- ritativt tutel. Er det sidste tilfælde, indskrænker politiet sig til at under- rette vedkommende myndighed, i første tilfælde maa det derimod selv tage sagen op til behandling. Er den sindssyge fremmed stats undersaat, har politiet, hvis det finder noget at udsætte paa forpleiningen eller paa tutors forhold i det hele, uopholdelig at underrette vedkommende lands konsul (eller gesandt), og saavidt muligt at undlade at gjøre noget afgjørende skridt vedkommende den sindssyge, forinden konsulen har havt anledning til at tage sig af ham. Er den sindssyge norsk undersaat, tager politiet strax de fornødne skridt. Før politiet kan tage bestemmelse om, hvad der videre skal foretages, maa det afgjøre spørgsmaalet om, hvorvidt den sindssyge skal behandles som farlig. Foreligger der retsgyldig farlighedserklæring mod den sindssyge, maa denne erklæring enten være begjæret af civil eller militær politiøvrighed, eller den maa være afgiven af psykiatriske sagkyndige under en straffesag. Er politiet rette autoritative tutor, overtager det strax forvaringen; hvis ikke underretter det uopholdelig vedkommende tutor og forvarer den sinds- syge, til denne myndighed kan overtage tutelet. i Foranlediger politiets undersøgelse, at der reises spørgsmaal om ud- stedelse eller ophævelse af farlighedserklæring, gaar man frem efter de i reglerne af 7de November 1908 $$ 1—5 givne bestemmelser; og vi vil i denne sammenhæng henvise til, hvad der er anført herom B. II s. 150 f. Er den sindssyge ikke erklæret farlig, og findes der heller ikke grund til at reise spørgsmaal om udstedelse af saadan erklæring, er politiet ikke berettiget til at skride ind, medmindre det ved sin undersøgelse mener at have godtgjort, at det private tutel er ude af funktion eller ialfald ikke virker tilfredsstillende. Det hænder ofte, at en privat tutor for en sindssyg, som er anbragt i sindssygeasyl eller i privat forpleining, henvender sig til politiet med anmodning om at overtage tutelet for den sindssyges person, og som støtte for denne anmodning anfører, at han er ude af stand til at greie de van- skeligheder, i hvilke hans tutelpligt bringer ham ind. Naar en saadan an- modning indkommer, maa politiet selvfølgelig undersøge forholdet og under hensyn til den sindssyges tarv og til billighed mod tutor træffe sin afgjørelse. Er patienten under behandling i sindssygeasyl, bør politiet have stærkere 1 Dersom der ikke foreligger sindssygeattest eller denne antages at burde angribes, gaar politiet frem overensstemmende med de B. II s. 147 f. omhandlede regler. 284 PAUL WINGE. M.-N. Kl. grunde for at imedekomme anmodningen, end naar han er anbragt i pri- vat forpleining udenfor asyl; men ogsaa i forste tilfalde kan der foreligge tvingende grunde for politiet til at overtage forvaringen. Hertil kommer vi narmere tilbage under gjennemgaaelsen af sindssygelovens S 13. Hvad enten politiet har foretaget sin undersøgelse efter privat tutors anmodning eller paa eget initiativ, afgjor det selv spergsmaalet om, hvor- vidt det skal overtage værgemaalet for den sindssyges person. Er den private værge, den sindssyge selv, eller nøgen anden ved- kommende utilfreds med politiets beslutning angaaende overtagelsen af tutelet for den sindssyges person, kan han indanke denne beslutning for højere tutelinstants, dog uden at saadan anke har opsættende virkning. Har politiet overtaget forvaringen, skal det uopholdeligt serge for, at den sindssyge faar passende forpleining enten i eller udenfor sindssyge- asyl, og under sit arbeide hermed folge de anordninger, som er givne ved de kgl. resolutioner af 7de November 1908 og r5de Marts 1912. Angaaende formen for det dokument, hvorved politiet rekvirerer en sindssyg indlagt i sindssygeasyl, skal bemaerkes: Politirekvisitionen er en embedsmeessig handling af den politimyndighed, som i det betræffende til- fælde udøver det autoritative tutel, det vil i det her omhandlede tilfælde sige politimesteren (fogden) eller den tilsvarende militære tutor. Rekvisi- tionsdokumentet maa vaere udfeerdiget i saadan form, at det tydeligt til- kjendegiver sig som en embedsmeessig skrivelse fra vedkommende myn- dighed. Det bor udtrykkelig paaberaabe det led i sindssygelovens $ ro, som i det givne tilfeelde anvendes; med andre ord det ber i rekvisitions- dokumentet anføres, om den sindssyge begjæres indlagt som farlig, som forstyrrende den offentlige sikkerhed eller orden eller som manglende pas- sende forsorg. Vedkommende asyls navn maa nævnes. Nogen formel for det her omhandlede rekvisitionsdokument er ikke foreskreven og ber efter vor opfatning heller ikke foreskrives. Politimesteren har som anført adgang til at befuldmzegtige ikke blot vedkommende underordnede politiembedsmand, men ogsaa politiassistent og lensmand til, naar sagens expedition haster, paa hans vegne at undertegne rekvisitionsdokumentet. Men naar der er gjort brug af denne adgang, maa politimesterens godkjendelse uopholdelig erhverves. Indleber ikke denne inden rimelig tid, maa den sindssyge ikke beholdes i asylet. Anbringer politiet en sindssyg i forpleining udenfor asyl, finder de samme principper — naturligvis med de fornedne modifikationer — an- vendelse. 1 Det antages, at politiet har adgang til desangaaende at konferere med vedkommende lege, (se Bellis rss: — OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 285 1916. No. 11. De psykiatriske dokumenter (sindssygeattest o. s. v.), som maa frem- lægges, er de samme, hvad enten rekvirenten er privat eller autoritativ tutor. Politiet maa serge for, at der foreligger skriftlige optegnelser angaa- ende dets undersøgelser i anledning af sporgsmaal om, hvorvidt en sinds- syg har passende forpleining, samt angaaende de forfeininger, det har truffet vedkommende en sindssygs behandling og forpleining; og disse optegnelser maa være saa fyldige, at de overordnede myndigheder ogsaa efter længere tids forløb kan kontrollere berettigelsen og nødvendigheden af politiets handlemaade. Dersom politiet overtager forvaringen efter anmodning af privat tutor, som erklærer sig ude af stand til at opfylde sin tutelpligt, bør det forlange anmodningen udfærdiget skriftligt og vedlægge denne sagens dokumenter, hvilke ogsaa maa indeholde oplysninger om de grunde, der har bestemt politiet til at efterkomme anmodningen. Har politiet foretaget forfeining vedkommende en sindssyg, meddeler det dennes værge, familje og andre vedkommende underretning herom. Det hører blandt politiets almindelige embedspligter at yde den private tutor hjælp under udøvelsen af hans tutelpligt, og hertil er der ogsaa taget hensyn i de ved den kgl. resolution af 15de Marts 1912 udfærdigede reg- lers $ 6. Vi skal derefter fremkomme med nogle bemærkninger angaaende sags- behandlingen i de tilfælde, da heiere autoritativ tutor end politimesteren griber ind allerede i første tutelinstants. Vi har tidligere omtalt, at en væsentlig grund for lovgiveren til i $ 10 at bruge ordet »politiovrighed« istedenfor »politi« maa antages at have været den, at han har villet give udtryk for den ret, at ogsaa politi-over- øvrigheden, departementet og Kongen som summus tutor har at udøve autoritativ tutelmyndighed. Men af den omstændighed, at lovgiveren i sinds- sygelovens $ ro har villet henvise til denne ret, kan man efter vor op- fatning ikke drage den slutning, at han har tænkt, at de her nævnte over- ordnede myndigheder, udenfor nogle sjelden indtræffende specielle tilfælde, skulde gribe ind allerede i første tutelinstants. At lovgiveren ved den her omhandlede redaktion af sindssygelovens § 10 skulde have havt til hensigt at bestemme, at vedkommende regje- ringsdepartement kan sætte det lokale politi i landdistrikterne ud af den autoritative tutelvirksomhed ved at lade politioverøvrigheden (amtmanden) gribe ind allerede i første appelinstants — det synes os yderst usandsyn- ligt; men paa den anden side kan man neppe bestride Kongens formelle ret til at give en anordning af saadant indhold. Som B. II s. 141 be- 286 PAUL WINGE. M.-N. Kl. mærket kan det ikke antages, at loven af 27de Juni 1891 har villet gjere nogen forandring i den bestaaende tutelordning. Vi skal senere ind- tage denne lov i dens helhed, men vi finder det ikke desto mindre nedven-. digt allerede paa dette sted at omtale de bestemmelser i' dens $$ 3 og 4, som faktisk har evet en indgribende indflydelse paa det autoritative tutels udvikling. S 3 udtaler efter sin ordlyd kun, at amtmanden (altsaa den civile politioverevrighed) skal afgjere spergsmaalet om, hvorvidt betin- gelserne efter samme lovs S ı er tilstede for amtsforpleining med stats- bidrag, samt at amtmandens afgjorelse kan omgjeres af det regjerings- departement, hvorunder medicinalvæsenet er henlagt. $ 3 paalegger altsaa amtmanden og i heiere instants departementet at treffe en økonomisk, men ingen tutelretslig afgjorelse; og § 4 siger blot, at de nærmere forskrifter bliver at udfærdige af ved- kommende regjeringsdepartement; da nu loven kun omhandler et ekono- misk forhold, maa vel 1 al rimeligheds navn S 4 fortolkes derhen, at de i samme omhandlede forskrifter kun angaar okonomiske, ikke tutelretslige spergsmaal. Efter vor opfatning vilde derfor en mod sindssygeretten loyal fortolk- ning af loven af 27de Juni 1891 ikke have ovet nogensomhelst indflydelse paa den bestaaende tutelordning. Men centraladministrationen var paa denne tid i fuld virksomhed med at nedbryde sindssygelovens system, og under disse omstændigheder kunde man vel neppe vente, at den under gjennemferelsen af loven af 27de Juni 1891 vilde respektere vor sinds- sygelovgivnings grundprincipper. Som anfert vil vi ikke bestride Kongens formelle ret til at bestemme, at politioverovrigheden paa landet skal gribe ind allerede i første tutel- instants; og den generelle form, som loven af 27de Juni 189r har givet § 4, gjer, at dette lovsted maaske kan fortolkes derhen, at Kongen har bemyndiget vedkommende regjeringsdepartement til at udfærdige forskrifter, selv om disse strider mod den tutelordning, som er sinds. sygelovens forudsetning. Naar da departementet under paaberaabelse af $ 4 har udfærdiget sin cirkulærskrivelse af rode November 1891, maa vel denne respekteres som lovmedholdelig, forsaavidt angaar det her omhandlede punkt, og da maa amtmandens indgriben allerede i forste instants ansees som lovligt fore- skreven i cirkulærets post II punkt 4. At cirkulzrets forskrifter i andre punkter er lovstridige, og altsaa for- saavidt ikke fortjener respekt, kan formentlig ikke gjøre nogen ændring i det her behandlede forhold. f 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 287 Sindssygeasylerne har saaledes ikke adgang til at nægte at modtage sindssyge efter rekvisition af overevrigheden. Heller ikke paa landet raader dog overevrigheden over hele det auto- ritative tutel i første instants — i ethvert fald er det jo kun de fattige, som nyder godt af dette beneficium; og det lokale politi er saaledes frem- deles pligtig til at optræde som autoritativ tutor i første instants. Hvis overevrigheden optræder som autoritativ tutor i første instants, er den forpligtet til at efterkomme alle de forskrifter, som gjælder det lokale politi, naar dette optræder i den her omhandlede egenskab; særlig maa ogsaa overevrigheden holde sig for oie, at det autoritative tutel er et subsidiært tutel og derfor kun under ganske bestemte forudsæt- ninger kan trade i virksomhed!. Fængselsbestyrerne (og bestyrerne for tvangsarbeidsanstalterne) staar som autoritative tutores i en særstilling. De er vaerger for den sindssyge fanges person, saalænge denne er fængslig forvaring undergiven (afbrydes varetzegten eller straffen, bortfalder derfor tutelet), idet det private værge- maal med hensyn paa forvaringen er suspenderet. I en lignende stilling staar ogsaa veergeraadet overfor vedkommende barn i det tidsrum, som hengaar, fra dets forældre er berøvet forældremyndigheden, og indtil værge er beskikket”, Af de her nævnte autoriteter kan man forlange, at de bevarer gjen- parten af de dokumenter, paa hvilke de støtter sin indleggelsesrekvisition; men man kan ikke stille de samme krav som til politiet med hensyn til de undersøgelser, som maa gaa forud for politiets overtagelse af tutelet, da jo hele denne sag er ganske anderledes grei for fængselsbestyrerne og værgeraadet end for politiet; og dette forhold har indflydelse paa rekvi- sitionsdokumentets form. Dette dokument kan nemlig ikke paaberaabe sig de forskjellige led i sindssygelovens $ ro, men maa neie sig med at sige, at vedkommende fange eller barn, hvis forældre er berøvet forældremyn- dighed, begjæres indlagt i vedkommende navngivne sindssygeasyl. Der er ikke autoriseret nogen formel for dette rekvisitionsdokument; men der kunde vistnok være grund til at udfærdige en saadan. 288 PAUL WINGE. M.-N. Kl. III. SET. S ethvert Tilfelde, Door Nogen er optagen i et Sindsfyge- aiyl, jfal en Udjfrift af Doab ber i Overeensjtemmelje med § 5 er Berjonalprotocollen tilført tilligemed en fort Bejfrivelje over Patientens Tilitand inden 48 Timer tilitilles Gontrol- commisjionen, der da jtrar, om til den er afgiven Klage, eller i andet Fald ved nejte Bijitationsmode anjtiller de fornødne Underjogeljer, om den Syge bor forblive i Aiylet eller ei. Som paragrafens forbilleder kan man maaske betegne den franske lovs art. 9, der bestemmer, at preefekten skal opnzevne en eller flere maend, som i de nærmeste dage efter optagelsen af en sindssyg i en privat anstalt. skal undersøge patientens sindstilstand, samt den nederlandske lovs art. 15 og 16, som fastsaetter prevetider for nyoptagne sindssyges ophold i sinds- sygeanstalter og adgang for retten til at lade saadanne patienters sinds- tilstand undersoge (jfr. s. 202). Disse bestemmelser staar i neie sammenhæng med de nævnte loves systematik, som baade er indbyrdes forskjellig og afvigende fra vor lovs; og selve bestemmelserne er ogsaa saa uoverensstemmende med vore, at de neppe kan betegnes som disses kilder. Den norske paragraf maa efter vor opfatning betragtes som helt original og er nærmest at anse som en tillægsbestemmelse til $ 7. Med den oprinde- lige lydelse af denne paragraf passer den ogsaa neie sammen; men som vi ovenfor har paavist, er dette ikke i samme grad tilfælde, efterat $ 7 er bleven erstattet med loven af 24de Mai 1902. Angaaende paragrafens sprog finder vi intet særligt at bemærke. Majors motiver indeholder intet angaaende vor paragraf. Hans udkast til $ 11 var, bortseet fra et par uvæsentlige afvigelser i retskrivningen, enslydende med den gjældende lov, naar undtages, at det i sidste punktum havde udtrykket: »den fornødne Undersegelse« !. Vedkommende departementsforedrag har ingen bemærkning angaaende denne paragraf, og den kgl. proposition er, bortseet fra en-ligegyldig af- vigelse i retskrivningen, overensstemmende med den gjældende lov. Stor- tingskomitéen indstillede enstemmigt og uden bemærkning paragrafen til bifald, og den blev ogsaa enstemmigt og uden debat vedtagen af begge Stor- tingets afdelinger. 1 Regjeringen har altsaa rettet udtrykket: „Den fornødne Undersøgelse" til: „De for- nødne Undersøgelser", r ^ 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 289 Vi har allerede under gjennemgaaelsen af § 7 paa flere steder været inde paa spergsmaal vedkommende fortolkningen af § 11, og idet vi seerlig henviser til, hvad vi herom har bemeerket side 155 og 172, skal vi her anfere felgende: Med ordet »strax« maa vel i denne sammenhang menes: »samme eller senest næste dag«; og den undersøgelse, som saa »strax« skal fore- tages, maa vel, ialfald næsten undtagelsesfrit, foretages i asylet, hvortil der altsaa maa sammenkaldes et extraordinært mede, hvori mindst 3 af kom- missionens medlemmer maa deltage, og til hvilket asyllægen maa frem- mede. I skrivelse af rode December 1869 fra Indredepartementet til kontrol- kommissionerne for de kommunale og private sindssygeasyler udtaler departementet, at det har bragt i erfaring, at »Budet i Sindssygelovens $ 11 om Anmeldelse inden en vis Tid til vedkommende Kontrolkommission af paa Sindssygeasyler indlagte Personer ikke iagttages ved alle Rigets Asyler, og derfor har troet at burde henlede samtlige kommunale og private Sinds- sygeasylers Kontrolkommissioners Opmaerksomhed paa denne Bestemmelse. Det bemaerkes, at Bestyreren af Gaustad Sindssygeasyl efter Overens- komst med Kontrolkommissionen tilstiller et af dennes legekyndige Med- lemmer de i bemeldte Lovparagraf omhandlede Oplysninger efter neden- staaende Schema, og har dette Medlem — saafremt ikke Klage over Indlæggelse maatte være tilstillet noget af Kommissionens Medlemmer (jfr. Paragrafens Slutning) — at afgjøre, om Indlæggelsen bør gjøres til Gjen- stand for den samlede Kommissions Granskning forinden næste ordinære Møde.« Schema. 3 zl E Le. E | = = | = Le LET "B E ME: Ne Navn og 2 (a) „| a] Anmerk- „No. le | Alder, ^N oe RED to | Q | do ning. Wi "nn | += | a “| u op Ere dre. Sot SEN Sick a — o un = do | T | £ | Ma 3 ler © o © | o z dH mmimim | ^ Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rr. 19 290 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Efter paragrafens ordlyd skal kontrolkommissionen senest inden 14 dage efter en sindssygs indlæggelse i asylet træffe en udtrykkelig be- stemmelse om, hvorvidt patienten skal forblive i asylet eller ei, hvad der iøvrigt i regelen er en formalitet, paa hvis opfyldelse der ingen vægt ligger, men som i et enkelt tilfælde nok kan blive praktisk. Bestemmel- sen har ialfald stor principiel betydenhed, idet den præciserer at optagelsesspergsmaalet ikke er endeligt afgjort, fer den er efterkommet, og at saaledes ingen sindssyg kan optages i et sindssygeasyl mod dettes kontrolkommissions vilje!. IV. Sindssygelovens tredje kapitel omhandler i S 12 de patienter, som udgaar helbredede, i § 13 dem, der udgaar som ikke-helbredede, og i § 14 dem, der afgaar ved doden i asylerne, hvorhos decus paragraf tillige omhandler en asylerne paahvilende meldepligt. § 12. Naar en Sindsfyg er af Afylets ege erfleret helbredet, og Underretning derom i Dvereensjtemmelje med § 14 er meddeelt Gontrolcommisiionen jamt be Berfoner eller Wutoriteter, der bave foranlediget hans Optagelfe, fan ban iffe længere holdes tilbage i Aiylet. § 13. Enhver Sindsjyg, Jelv om han iffe er helbredet, jfal til em- hver Tid fumme udjfrives jaavel af offentlige jom private Ajy- ler, naar jaadant af dem, ber bave at iagttage hans Tarp, eller have foranlediget Optageljen, maatte forlanges, medmindre han er optagen efter Øvrighedens Forlangende, eller hans Udtre- delje af Ajylets Læge antages at ville medføre Fare enten for Dam jelv eller for den offentlige Sifferhed, i bvilfe Tilfelde Bedfommende funne eife Controlcommisjionens Afgjorelje. § 14. Naar en Patient forlader et Sindsjygeajyl, eller argaaer ved Døden jammejteds, jfal Indberetning derom, Ledjaget i forite Fald af Forflaring om den Syges Tiljtand og Grunden 12 ties: 210: 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 29I til Udjfriveljen, inden 48 Timer af Lægen tiljtilles Gontrol- commisiionen jamt jnarejt muligt de Perjoner eller Wutoriteter, jom have foranlediget Optageljen. De nærmeste forbilleder for disse lovbestemmelser er, efter hvad Major oplyser, den engelske lovs sect. 75 og det belgiske udkasts art. 44; men ogsaa de evrige love, der har tjent som monster for vor, maa vel antages at have ovet indflydelse. Samtlige disse love har bestemmelsen om, at den person eller autoritet, som har adgang til at rekvirere en sindssyg indlagt i sindssygeanstalt, ogsaa har ret til at forlange ham udskreven, selv om han ikke er helbredet, medmindre visse almene hensyn antages at gjore udskrivning utilraadelig; men ingen af dem giver sindssygeanstalterne ret til ex officio at udskrive patienter, som fremdeles er sindssyge. Den franske lov har i art. 13 bestemmelsen om anstaltlægens ret til uden rekvisition at erklære en patient helbredet, samt om at denne derefter skal udskrives; og efter art. 21 jfr. art. 14 kan præfekten forbyde, at en farlig sindssyg udskrives, selv om indlæggelsen oprindelig har været privat (volontaire). Efter den genfiske lovs art. 7 har politiet en vidt- gaaende myndighed til at nægte udskrivning; og efter den nederlandske lovs § 26 kan den samme domstol, som har med indlæggelserne at gjøre, be- stemme, at en sindssyg skal tilbageholdes i anstalten, naar der er fare for, at han efter sin løsladelse vil forstyrre den offentlige orden eller afsted- komme ulykkestilfælde (zonder gevaar voor de openbaare orde, of vrees voor ongelukken). Efter den engelske lovs sect. 74 kan visse lokale myndigheder be- stemme, at en fattig sindssyg skal udskrives af et »licensed house« eller et »hospital«, medmindre anstaltens bestyrer eller læge (physician, surgeon or apothecary) i henhold til sect. 75 udsteder en skriftlig og begrundet attest, i hvilken udtales, at den sindssyge efter udstederens mening er »dangerous and unfit to be at large«. I dette tilfælde skal den sindssyge tilbageholdes i anstalten, indtil mindst to (eller, dersom udskrivningen sker mod slægtningernes ønske, tre)! inspicerende commissioners in lunacy eller visitors, hvoriblandt en læge og en jurist, efter at have læst den nævnte attest afgiver en skriftlig erklæring om, at udskrivningen indvilges. (Jfr. s. 25 og 233). Endelig kan, som ovenfor omtalt, sindssyge lovovertrædere i visse tilfælde holdes i kriminalasyl »during his Majestys pleasure«. Vor lov adskiller sig imidlertid overmaade væsentligt fra de nævnte fremmede love. Den har nemlig henlagt retentionsmyndigheden til ved- kommende sindssygeasyls læge og kontrolkommission, ikke saaledes som 1 A. Horst: „Notitser .om det britiske Sindssygevæsen“, Norsk Mag. f. Legev. R. II B. 8 sl. 225 f. 292 PAUL WINGE. M.-N. KI. de øvrige love til administrative eller judicielle myndigheder, der ikke har befatning med vedkommende anstalts specielle bestyrelse; og den har ladet faren for, at patienten efter udskrivningen vil komme til at foreve selv- mord eller selvmutilation, være fyldestgjerende retentionsbetingelse!. Den her paapegede forskjel mellem vore og de fremmede loves reten- tionsbetingelser er saa principiel, at man kun med stærkt begrænset ret kan betegne nogen fremmed lovbestemmelse som menster for den norske sindssygelovs § 13; og vi finder derfor ikke Majors bemærkning om, at »fuldkommen analoge regler« er optagne i fremmede love, korrekt. Heller ikke i ældre norsk sindssygeret har man retentionsbestemmelser af lignende art som sindssygelovens; og man maa derfor efter vor opfat- ning betegne § 13 som en original nydannelse. Slutningsbestemmelsen i $ 14 angaaende indberetning om sindssyges tilstand ved deres udskrivning af sindssygeasyl har derimod analogier i den franske lovs art. 15 og den nederlandske art. 27, der saaledes kan opfattes som dens forbilleder. Vore paragrafers sprog er for den væsentligste del allerede ovenfor omhandlet, og vi skal derfor her indskrænke os til en bemærkning angaa- ende verberne: »helbrede« og »optage«. Substantivet »helbred«? betegner efter MoısecH egentlig: »Legemets Beskaffenhed i Almindelighed; der- næst dets gode Beskaffenhed; Sundhed kun det sidste«. Ordet bruges dog ogsaa efter MOLBECH i betydningen: sundhedstilstand, altsaa nærmest enstydigt med »helse«. MoLBEcH definerer ordet at helbrede: »fordrive en Sygdom, læge, giøre karsk«. Danske videnskabsselskabs ordbog anfører i artikkelen »Helbred«: »Bemærker vel egentlig Forandring af en syg Tilstand til en sund«. I artikkelen »optage« anfører MoLBEcH som betydning 2 b. (figurlig): »give Plads, indlemme«; og det danske videnskabsselskab har som betyd- ning no. 5: »giver Plads eller indfører i et Samfund«. Ingen anden af de af MorBecH eller det danske videnskabsselskab an- førte betydningeraf v. »optage« passer i den her omhandlede sammenhæng. Majors motiver er saalydende: 1 Vi kan ikke, oplyse om, hvorvidt den nederlandske lov fortolkes derhen, at faren for saadan ulykke berettiger til at tilbageholde en sindssyg i anstalt; men hvis saa er til- fælde, er den — foruden den norske — den eneste af de her omhandlede love, der tager hensyn til denne fare. Af ældre dansk „helbregd“ (af „hel“ i betydningen: fuldstændig frisk); jfr. norsk heil- brigd af „heil“. Adj. hel, n.norsk heil og g.norsk heill: hel, frisk, v. heila: gjøre frisk; Lo got. adj. hails, sund, v. hailjan, helbrede, tysk heilen; ags. hal, engelsk whole: hel, og hale: frisk. Brigd er nær beslægtet med norsk bragd, maner, maade, ferd, skik, jfr. v. bregda: forandre sig, skifte, Germ. rod: breh, glimte. pv | 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 293 »ad $ 12 og 13. I Sindssyge-Asylerne, som i andre Hospitaler, ber Udskrivningen være en umiddelbar Folge af Helbredelsen. Med! Sinds- sygdommens eiendommelige Karacter fordrer ogsaa her lagttagelsen af visse Forsigtighedsregler og Fastsættelsen af visse Indskrænkninger i An- vendelsen af denne almindelige Grundsætning. Det er nemligen uundgaaeligt at en helbredet Sindssyg, idet han for- lader et Asyls rolige og indskrænkede Forholde, og med Eet træder ind i det almindelige Liv, maa blive udsat for mange og voldsomme Paavirk- ninger. Han vil bestormes af en Mængde paa nyt opvaagnende Erindrin- ger og gribes af lenge ukjendte Folelser og Ideer, idet han nu, efter en lang og sørgelig Tidsperiode, igjen for første Gang befinder sig mellem de Omgivelser, der ere neie knyttede til hans foregaaende Sygdom. I Almindelighed er han selv frygtsom og ængstelig for en saadan Foran- dring; og det er derfor nødvendigt at han ikke under disse Omsteendig- heder stilles fuldkomment alene, uden Nogen, hos hvem han kan hente Raad og Bistand. Han ber derfor kun overgives til de Personer, som ifølge Lovene indtage en Raadgivers eller Forsorgers Stilling. Men de Mennesker, som staae i et saadant Forhold til en Sindssyg, maae ogsaa have Ret til naarsomhelst at forlange deres Syge udleveret, selv om han ikke er helbredet, hvad enten det skeer for at indsætte ham i et andet Asyl, eller for selv at overtage hans Forpleining. Den Ret som i det Foregaaende er indrømmet Lægen til at udskrive, og Paarorende eller Foresatte til at forlange udskrevet en Person, som paa Grund af Sindssygdom er optaget i et Sindssyge-Asyl, maa dog ind- skrænkes i de Tilfælde, hvori den Syge har viist sig som farlig for sig selv eller for den offentlige Orden og Sikkerhed. Har for Exempel en Person engang lidt af Mordraseri, da er hans Losladelse en Sag af saa stor Vigtighed for det hele Samfunds Interesse, at man i et saadant Til- fælde maa have en lovlig Garanti mod en ubetænksom Fremgangsmaade af Lægen eller af andre Vedkommende, idet Udskrivningen da alene kan foregaae med udtrykkeligt Samtykke af Control-Commissionen og af den Autoritet som er nærmest bekjendt med Personens forrige Livsforholde. Det samme gjælder om de Sindssyge, som lide af Tilbeielighed til at be- skadige eller aflive sig selv. Behandlingen af disse Patienter er i den Grad besværlig og vanskelig, at det under almindelige Forholde er saa godt- som umuligt at hindre dem i Udførelsen af deres sørgelige Forsæt. Simple humane Hensyn byde derfor at saadanne Syge ikke uden virkelig Nødven- dighed blive fjærnede fra de Steder, hvor man alene er istand til at omgive dem med det neiagtige Tilsyn, som deres Tilstand vil fordre. Rigtigheden 1 Skal vel være: men. 294 PAUL WINGE. M.-N. Kl. af disse Bemærkninger er godtgjort ved utallige Kjendsgjerninger, ligesom ogsaa den engelske Lovs Art. 75 samt det belgiske Lovforslags Art. 44 indeholde hermed fuldkommen analoge Regler.« Majors motiver indeholder ingen bemaerkninger angaaende § 14. Majors udkast er, bortseet fra en uvæsentlig redaktionsrettelse! og et par mindre retskrivningsforandringer, ligelydende med den vedtagne lov. Det departementale foredrag, der ligger til grund for den kgl. pro- position, indeholder ingen anmærkning vedkommende udskrivningspara- graferne, og den kgl. proposition er ogsaa, bortseet fra et par ubetydelige forandringer i retskrivningen, overensstemmende med Majors forslag. Efter forslag af Daae indskjødes af Odelstinget (mod 3 stemmer) i $ 14 ordene »snarest muligt«; men forøvrigt blev propositionen enstemmigt og uden debat vedtagen af begge ting. Idet vi nu gaar over til fortolkningen af sindssygelovens tredje kapi- tel, skal vi først generelt omhandle dens udskrivningssystem og derefter gaa over til gjennemgaaelsen af de enkelte paragrafer. Vor lov kjender kun tre udskrivningsklasser, nemlig helbredet, ikke helbredet og dod?. Dette system er overensstemmende med flere af de fremmede love, uagtet det for ingen af disse har den betydenhed som for vor. I denne er de tre udskrivningskategorier et bærende konstruktivt led, som ikke kan fjernes uden stor fare for, at den hele bygning styrter sammen. Vor lov har maattet indfere en skarp sondring mellem de patienter, der forlader asylet som helbredede, og de, som ved udskrivningen frem- deles er sindssyge, og grunden hertil synes os indlysende. Naar ferst staten har lagt i asylernes haand den inappellable myndighed til at traeffe afejerelse af udskrivningsspergsmaalet, da er den nedt til at treekke kon- sekventsen og paalægge disse en ubetinget pligt til at svare et bestemt ja eller nei paa spergsmaalet om, hvorvidt patienten ved udtradelsen af asylet skal ansees som fremdeles sindssyg. Besvares dette spergsmaal bekræftende, er felgen den, at patienten vedbliver at staa i den retslige undtagelsesstilling, hvori den sindssyge hos os er stillet; besvares det derimod benægtende, gjenvinder han ipso jure sin fulde frihed og myn- dighed og træder i alle henseender ind i sine friske medborgeres rets- stilling. Det er lige meget i patientens som i samfundets interesse, at det her omhandlede spergsmaal besvares med et ubetinget ja eller nei; og an- svaret for denne besvarelse er i nedvendig konsekvents af lovens biologi- ske system helt og udelt lagt i asyllægens haand. Det kan derfor ikke 1 I § r2 ıste punktum staar verbet „er“ efter „Lege“. 2 I overensstemmelse hermed er personalprotokollens schema autoriseret. ne 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 295 E : E Fea uden et principielt brud paa loven tillades sindssygeasylerne at unddrage sig dette ansvar ved nogensomhelst forkvakling af udskrivningsreglerne. Systemet med tre udskrivningskategorier er forevrigt ogsaa nedvendig- gjort af en anden meget vigtig grund. Det biologiske systems bærende idé er jo den, at staten ved lov kan drage en graense mellem den sindssyges og den ikke-sindssyges retsstilling ; men forudseetningen herfor er naturligvis den, at psykiateren kan paatage sig ansvaret for afgivelsen af erklæring om, hvorvidt sindssygdom er indtraadt eller ophert. Sperges der, om en person er sindssyg, har psykiateren, som gjentagende fremholdt, kun ret til at svare ja, naar han efter en omhygge- lig faglig undersegelse har dannet sig en sikker overbevisning om, at saa er tilfeelde; sperges der om, hvorvidt en person, som er erklaeret sinds- syg, nu er frisk, skal han svare ja, naar han efter en omhyggelig faglig undersøgelse ikke har kunnet paavise utvilsomme sindssygdomssymptomer hos observanden. Ved disse undersegelser kan det ligesaalidt som ved andre medicinske undersegelser undgaaes, at et personligt skjen til en vis grad maa gjøre sig gjældende; men erkjendelsen af, at alene psykiateren som fagmand kan betroes dette skjon, har bevæget vor stat til at anbetro ham denne heivigtige opgaves lesning. Men fordi en person paa under- segelsestiden er fri for manifeste sindssygdomssymptomer, behever han derfor ingenlunde at vaere fuldsteendig psykisk normal; ja ved visse perio- diske og episodiske sindssygdomsformer maa man endog med den heieste grad af sandsynlighed vente nye anfald. Medicinsk kan man saaledes med rette hævde, at en af manisk-depressiv sindssygdom lidende person aldrig har været og aldrig vil blive» frisk, eftersom han bærer paa et anlæg, som ogsaa i fremtiden kan ventes at ville manifestere sig ved uroanfald med mere eller mindre svære sinds- sygdomssymptomer, og at man derfor maa opfatte tilstanden som en stedse- varende lidelse, under hvilken der indtræder interkurrente anfald. Men naar loven har antaget det biologiske system med dets tre ud- skrivningskategorier, da har den ikke dermed ment at tage standpunkt til spørgsmaalet om, hvorledes de periodiske sindssygdommes genese bør op- fattes, eller om, hvorvidt den betræffende sindssygdom skal opfattes som en misdannelse eller som en senere i livet indtraadt sygdom. Loven har kun villet overdrage psykiateren afgjørelsen af spørgsmaalet, om der paa det givne tidspunkt hos vedkommende individ foreligger manifeste symp- tomer af saadan art, at de tilsammen berettiger til at stille diagnosen sinds- sygdom — uanseet om den foreliggende tilstand opfattes som en selv- stændig sygdom eller som et akut anfald under en kronisk lidelse!. Men 1 At heller ikke Major har stillet et videregaaende krav til helbredelsesdiagnosen, frem- gaar tydelig nok af hans motiver til $ 12. 296 PAUL WINGE. M.-N. Kl. — ved vurderingen af dette symptomkomplex maa man tage patientens hele psykiske udvikling med i betragtningen, og tidligere uroanfald vil — seer- lig hvis patienten har gjennemgaaet en række saadanne — maatte tillæg- ges en meget væsentlig betydenhed. Paa dette plan ligger hovedvanskeligheden for helbredelsesdiagnosen, og en theoretisk, for alle tilfælde bindende, løsning af dette problem fore- "ligger endnu ikke. [ almindelighed vil dog en manisk-depressiv psykose med nogenlunde rene og ikke ganske kortvarige intervaller kunne betragtes som helbredet, naar anfaldet er overstaaet. Derimod vil en paranoid imbe- cillitet med episodisk indtrædende uroanfald efter vor opfatning ikke kunne betragtes som helbredet, naar uroanfaldet er ophørt; og ved en dementia præcox maa man efter vor mening være særdeles forsigtig med at lade remis- sionerne begrunde en helbredelsesattest. En nærmere indgaaen paa disse spørgsmaal er imidlertid uforenlig med denne bogs plan. Her skal derfor kun bemærkes, at alene psykiateren sidder inde med betingelserne for en fagmæssig vurderen af disse vanskelige spergsmaal !. Sindssygeretten forudsætter et loyalt samarbeide mellem psykiateren og juristen, og den førstnævnte handler illoyalt mod sindssygeloven, hvis han paa grundlag af en arvelighedstheori skruer fordringen til helbredelses- diagnosen saa heit op, at denne kun i et faatal af tilfælde kan fyldestgjøres. Stiller psykiateren sig paa et saadant standpunkt, bliver ikke blot sindssyge- pleien, men den hele sindssygeret en umulighed, og følgen maa blive, at sinds- sygeondet, og de med dette intimt sammenhængende sociale brøst, vil komme til at herje samfundet endnu langt frygteligere, end vi hidtil har oplevet. Men lovens ordning blev desværre ligesaalidt paa dette som paa andre felter respekteret. Allerede kort tid efter dens emanation begyndte asylerne egenmægtig” at indføre en ny udskrivningskategori, nemlig »i Bedring« eller »forbedret« ?. Indførelsen af den nye udskrivningskategori havde oprindelig ingen anden hensigt end den at lette oversigten over asylbehandlingens resul- 1 I skrivelse dat. 2den Marts 1899 fra fængselsstyrelsen til medicinaldirektøren meddeles, at man antager, „at der med Hensyn til Udskrivning af Sindssyge, der er blevne over- førte fra Kriminalasylet til et almindeligt Sindssygeasyl, ikke kan opstilles andre Regler end de, som indeholdes i Lov af r7de August 1848 §§ 12—14", j to Denne udskrivningskategori er, os bekjendt, aldrig blevet autoriseret, medmindre dette kan siges at være skeet ved Justitsdepartementets cirkulære af 2ode Mai 1890. Major har i sin ,Oversigt over Oslo Sindssyge-Afdelings Virksomhed i Tidsrummet fra 1847 til 1852“ (Norsk Mag. f. Lægev. R. II B. 8 s. 26— 59) udskrivningskategorien „i Bedring“ ; ligeledes PETER WINGE i sin „Beretning om Christiania Sindssygeasyls Virk- somhed i Aarene 1850—1856“ (Norsk Mag. f. Lægev. R. II B. 11 s. 586 f.). Denne samme udskrivningskategori er ogsaa benyttet af Gaustad sindssygeasyl lige fra dettes w aabning, se SANDBERG: „Klinisk Femtenaarsberetning for Gaustad Asyl“ (Norsk Mag. 1:0 cese voce tab er aS. 4 GATE) a NON 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 297 tater — altsaa nærmest et statistisk oiemed; og hverken Major eller PETER WINGE var opmaerksomme paa dens retslige konsekventser. Den nye udskrivningskategori vilde heller neppe have faaet synderlig -betydenhed, hvis saavel asylerne som de andre autoriteter, der har befat- ning med sindssygepleien, til enhver tid havde været fuldkommen klare over den sandhed, at den sindssyge, hvis sygdom er i bedring, frem- deles er sindssyg og indtager den samme retsstilling som enhver anden sindssyg. Men saa var desværre ikke tilfældet. Omtrent samtidig med indførelsen af den fjerde udskrivningskategori begyndte det sindssygerets- lige nedbrydningsarbeide, der fortsattes i hastigt tempo, og det varede jo ikke laenge, for lovens system var brudt sammen. Foruden at udskrive i bedring tilegnede asylerne sig adgang til at udskrive ex officio (altsaa uden tutors rekvisition) ikke-helbredede sindssyge, og denne ret blev anerkjendt i de nyere regulativer. Uklarhed og begrebs- forvirring bredte sig ikke blot blandt de medicinske og juridiske autoriteter, som hurtigt vænte sig til at behandle sindssygeloven efter forgodtbefindende, men ogsaa blandt almenheden. Familjerne lod fattigvaesenet stelle, som det fandt rigtigt, med deres hellige rettigheder og pligter overfor deres sinds- syge medlemmer. Om nogen virkelig kontrol med sindssygeattesters udstedelse og op- hævelse kunde der under disse omstændigheder ikke være tale; og naar først tilstanden var en saadan, var der ingen reel interesse knyttet til op- retholdelsen af sindssygelovens udskrivningssystem. Som vi skal omtale under gjennemgaaelsen af § 13, var der ogsaa stærke praktiske grunde til stette for anerkjendelsen af sindssygeasylernes adgang til at udskrive ex officio ikke blot helbredede, men ogsaa: uhelbredede patienter. Men da asylerne ferst havde faaet denne ret faktisk — skjont i strid med loven — aner- kjendt, brugte de den i stor udstrækning. Man benyttede den saaledes til at udskrive patienter, der var undvegne ved rømning, naar de ikke efter en kortere tid (almindeligvis en maaneds tid) var bragte tilbage, og en stor del af disse patienter blev udskrevne »i bedring«. Man kan med en vis ret sige, at man paa denne maade skabte en femte udskrivningskategori, som passende kunde benævnes: »efter remning«; og denne kategori adskilte sig principielt fra de øvrige, idet patienten selv øvede en bestem- mende indflydelse paa den. Denne udskrivningskategori blev naturligvis særdeles populær blandt forbryderne, som i den saa sit herligste beneficium. Fattigvæsenet havde formodentlig heller ikke saameget imod den; det kunde jo fortrøste sig til, at bedringen vilde fortsættes lige til helbredelse, inden vedkommende blev fakket efter en ny forbrydelse; og da blev det jo delinkventfondet, som skulde betale. 298 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Vi vil ikke undlade paa dette sted at indskyde den bemærkning, at loven efter vor mening vilde have vundet i klarhed ved ligefrem at sige, at den anerkjender 3 udskrivingskategorier: helbredet, ikke-helbredet og ded, og derimod udelade af $ 14 ordene: »eller afgaaer ved Doden samme- steds«. Idet vi nu gaar over til den specielle fortolkning af de enkelte para- grafer, vil vi forudskikke den bemærkning, at den stærke sammenpresning af Majors motiver til §§ 12 og 13 er skikket til at fremkalde nogen uklar- hed, som dog hovedsagelig gaar ud over S 13. Vi mener, at motiverne til $ r2, forsaavidt angaar de almindelige sindssygeasyler, er nogenlunde udtemmende, og saaledes ikke kraever nogen tilføjelse. $ 12 har efter vor mening lest sin opgave for de al- mindelige asyler paa den bedst mulige maade, og serlig er vi enige i, at en patient, selv om han er erklaeret helbredet, ikke ber forlade et al- mindeligt sindssygeasyl, forinden der er tilstede nogen, der kan modtage ham og yde ham hjelp, og at man derfor maa paabyde asylerne pligt til itide at underrette vedkommende om den forestaaende udskrivning. For Kriminalasylets vedkommende staar derimod sagen i en særstilling. Naar asyllægen foretager et for patientens hele retsstilling saa over- ordentlig vigtigt skridt som at udskrive denne helbredet, er det ogsaa hans (asyllaegens) ligefremme moralske pligt skriftlig at underrette tutor om den foretagne udskrivning med udtrykkelig fremhaeven af, at sindssygeattesten er ophævet. Efter vor mening ber asyllægen ogsaa i personalprotokollen anfere, at han selv er udskrivningsrekvirent, og at han har givet tutor skriftlig underretning om udskrivningen (jfr. s. 141 note). Som vi ovenfor har omtalt, har loven af 3ote April 1898 kun indfert enkelte særbestemmelser for Kriminalasylet, og disse berører ikke sinds- sygelovens S 12. Kriminalasylets bestyrer har felgelig den samme ret og pligt som de ovrige asylbestyrere til ex officio at udskrive en i asylet interneret patient som helbredet; og departementet kan saaledes ikke til- bageholde nogen patient i asylet, som dettes bestyrer har. erklæret hel- bredet (jfr. s. 265). Hvis patienten ikke skal tilbagefores til faengsel, kan altsaa admini- strationen ikke foretage noget til samfundets beskyttelse mod en saadan patient, medmindre der foreligger saa stor tvil om helbredelsesdiagnosens rigtighed, at man samtidig med udskrivningen kan arrestere patienten og begjære ham undergiven ny psykiatrisk observation; og en anden ordning 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRZEDELSE AF ASYLER. 299 lader sig vanskelig gjennemfore, saalænge man opretholder Kriminalasylet ‚som sindssygeasyl. Som betingelse for, at en ikke-helbredet sindssyg skal kunne udskri- ves af sindssygeasyl, stiller S 13 den fordring, at et forlangende herom er fremsat »af dem, der have at iagttage hans Tarv eller have foranlediget Optagelsen«. For sporgsmaalet om, hvilke disse personer og autoriteter er, har vi ovenfor s. 216 f. redegjort; her skal vi derfor kun tale om fremsættelsen af et forlangende fra en af dem som betingelse for udskrivningen. Lovens opstillen af denne betingelse er en logisk konsekvents af dens systematiske ordning. Sindssygeasylerne er anstalter, som ved udfeerdigelsen af den kongelige autorisation er paalagt den samfundsmæssige opgave at behandle og forpleie de sindssyge, som vedkommende sindssygeasyls myndigheder har fundet at burde optage i asylet. Naar et sindssygeasyl først har erklæret, at denne sindssyge tiltrænger behandling i dette asyl og i henhold til denne afgjørelse har modtaget ham, kan det ikke selv befri sig for sin forpligtelse overfor patienten og overfor samfundet, ligesaalidt som en for- mynder kan befri sig selv for sit formynderskab eller en bestyrer af et fængsel eller et epidemilazaret for at behandle og forvare de personer, der er anbetroede til hans omsorg. I alle tilfælde maa vedkommende person eller anstalt befries for sin forpligtelse af en person eller autoritet, der er lovligt befuldmægtiget til at løse denne, og denne fuldmagt har sindssygelovens $ 13 givet den private eller autoritative tutor. Dette er ogsaa en for asylerne lempelig ordning, eftersom de er berettigede til at henvende sig til den autoritative tutor i alle tilfælde, hvor de finder den private værges nægtelse af at udstede udskrivningsrekvisition urimelig. Anskuer man sagen rent theoretisk, og magtede vi at gjennemfore en idéelt rigtig ordning af sindssygepleien, vilde det efter vor mening vare det eneste rigtige ogsaa paa dette punkt at kræve sindssygeloven over- holdt. Ikke desto mindre finder vi det rimeligt ved en eventuel revision af sindssygeloven at legalisere den adgang, som asylerne allerede faktisk! besidder til at udskrive ex officio ogsaa ikke-helbredede patienter, hvis dette kan ske samtidigt med, at der traeffes en ordning med de sindssyge lovovertraederes behandling og forpleining, som baade yder samfundet den fornedne sikkerhed og befrir asylerne for de vanskeligere blandt disse patienter. Vi skal til begrundelse af denne vor opfatning anfere felgende: Med det ringe antal asylpladse, hvorover vort land raader og sand- 1 Jfr. Justitsdepartementets skrivelse af 14de Juni 1894. 300 PAUL WINGE. M.-N. Kl. synligvis i en længere fremtid kommer til at raade, vil der ikke kunne blive spergsmaai om at paalegge samfundet (stat eller kommune) at til- veiebringe et saa stort antal asylpladse, at det virkelige behov daekkes, og af det private initiativ vil man neppe kunne vente nogen større hjælp. Det vil derfor vedblivende være nødvendigt at anbringe i privat for- pleining et stort antal sindssyge, som burde indlægges i asyl. Dette onde vil i nogen grad kunne bedres, men vistnok langt fra afhjælpes, ved en lov, der aabner asylerne adgang til at anbringe sine patienter udenfor asylets omraade, noget som flere asyler allerede uden lovmæssig adgang i mange tilfælde har gjort, Det her berørte forhold er vel egentlig hovedgrunden til, at man, trods lovens klare forskrift, har villet lette asylernes adgang til evakuation ved at finde sig i den ulovmedholdelige udskrivningspraxis. Under den oven angivne betingelse synes betænkelighederne ved en legalisering af denne praxis at være mindre betydelige i sammenligning med den praktiske fordel, man opnaar; thi det maa vel medgives, at asy- lerne selv bedst kan bedømme, hvilke af deres patienter med mindst ulempe kan udskrives !. Ifelge vort lovsted kan den private tutor ikke forlange sin sindssyge myndling udskreven af asyl, naar denne »er optagen efter Ovrighedens Forlangende«. At der med ordet »Ovrigheden« menes en ovrighed med autoritativ tutelmyndigbed, med andre ord, at der handles om »Politievrigheden«, kan ikke ansees som tvilsomt og har heller ikke, saavidt os bekjendt, nogen- sinde været bestridt. Om grunden til, at $ 10, men ikke § 13 udtrykkelig siger »Politiovrigheden«, kan vi intet oplyse, men vi finder det rimeligt, at dette kun skyldes en uopmeerksomhed. Derimod har udtrykket »optagen efter Ovrighedens Forlangende« været gjenstand for stærkt afvigende fortolkninger, idet man har lagt en forskjellig mening ind i verbet »optage«. | Det hænder temmelig hyppigt, et en sindssyg indkommer i asylet efter politiets rekvisition og derefter i henhold til denne henligger der nogen tid, indtil en privat værge overtager tutelet, hvorefter politiets befatning med patienten ophører. Det hænder ogsaa, skjønt sjeldnere, at en privat tutor henvender sig til politiet med anmodning om at overtage tutelet over hans sindssyge myndling, der henligger i sindssygeasyl, og til støtte for denne anmodning fremlægger saadanne oplysninger, at politiet finder at 1 Jeg vil dog ikke skjule, at jeg er i stærk tvil om, hvorledes jeg skal stille mig til dette spørgsmaal, og vil komme til at udtale mig herom i den indstilling, som den nu arbei- dende sindssyge-komité kommer til at afgive. TT 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER. 301 maatte imedekomme dem. Politiet meddeler da vedkommende asyl, at det har overtaget tutelet for den sindssyges person, og fra det eieblik asylet har modtaget denne meddelelse, henligger patienten i asylet i henhold til politiets rekvisition, og hverken den oprindelige eller en senere tiltræ- dende værge har da nogen tutelmyndighed overfor angjældende sindssyges person, saalænge politiet opretholder sin forvaring. Saaledes har lovstedet altid vaeret forstaaet af Kristiania politikammer, og den samme forstaaelse ligger ogsaa til grund for de ved de kgl. resolutioner af 7de November 1908 og 15de Marts 1912 givne regler for politiets omsorg for de sinds- sygel. Saavidt os bekjendt blev der først i 1914 reist tvil om denne fortolk- nings rigtighed. Kristiania politikammer fastholdt da sit standpunkt, me- dens Socialdepartementet hævdede, at vort lovsted kun er anvendeligt paa de tilfælde, da den sindssyge oprindelig er indkommen i asylet efter øvrig- hedens forlangende. En sindssyg mand J. M. J. indkom i Oktober 1913 efter sin hustrus begjæring i Kristiania sindssygeasyl. Den ı2te December s. aar anmodede hustruen Kristiania politi om at overtage tutelet, og den 5te Januar 1914 indvilgede politiet heri og underrettede asylet om, at det havde overtaget omsorgen for den sindssyges person. Patienten var imidlertid den 3dje De- cember næstfør bleven umyndiggjort, hvorefter der den 14de Januar 1914 var bleven beskikket værge for ham. Denne (en overretssagfører) begjæ- rede patienten udskreven af asylet, som nægtede at efterkomme begjærin- gen under henvisning til, at den sindssyge var optagen efter øvrighedens forlangende. Værgen indankede denne afgjørelse til Socialdepartementet, som under 14de Februar udbad sig politikammerets udtalelse. Under 2ode næstefter afgav politikammeret den forlangte udtalelse, i hvilken frem- holdes, at politikammeret efter de for dette, særlig fra asylet, foreliggende oplysninger om patientens tilstand havde fundet at maatte imødekomme hans hustrus anmodning. Politikammeret anførte videre, at det, saalænge patientens tilstand er saadan, at asyllægen ikke anser hans udskrivning til- raadelig, hverken fandt at kunne begjære ham udskreven eller at kunne overdrage omsorgen for hans person til den private værge. I skrivelse af 25de Marts s. aar meddelte Socialdepartementet (statsraad CASTBERG) gjennem stiftet Kristiania politikammer, at angjældende patient efter de- partementets mening ikke kunde siges at være optagen i asylet efter øvrig- hedens forlangende, da han oprindelig var indlagt efter sin hustrus begjæring. 1 Jfr. navnlig resol. af 7de November 1908 § 13 med motiver og resol, af 15de Marts 1912 $ 3 med motiver. 302 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Under ı2te Mai neestefter sendte politikammeret stiftet en redegjorelse med anmodning om at gjere Socialdepartementet bekjendt med denne. I skrivelsen anfores bl. a. folgende: »— — — Lovbestemmelsens hensigt er formentlig den at beskytte baade den sindssyke selv og samfun- det mot den risiko, som lettelig vilde kunne opstaa dersom en privat verge skulde ville misbruke sin ret til at begjaere utskrevet av sindssyke- asyl sin sindssyke myndling, uagtet asylets læge og kontrolkommis- sion finder en saadan utskrivning uforsvarlig. Men dette formaal vilde naturligvis i de aller fleste tilfeelde ganske forfeiles, hvis politiets myndighet var begrænset til kun at gjælde de av asylets patienter som var optat efter politiets forlangende. Politikammeret mener av de anførte grunde at det har handlet pligtmæssig og overensstemmende med lov og reglement ved at overta omsorgen for den sindssyke J . . . . og ved at undlate at begjære ham utskrevet. Man er fuldt paa det rene med, at det er Kristiania sindssykeasyls autoriteter, dets direktor og kontrolkommission, der har den endelige av- gjerelse av spersmaalet om en hvilkensomhelst i asylet henliggende sinds- syks utskrivning ganske uanset om denne henligger i asylet efter hans private vaerges eller politiets forlangende, og at politikammeret saaledes ikke kan hindre asylet 1 at utskrive J] . ...-—.. , naar dette finder utskriv- ningen forsvarlig. Men politikammeret har overtat omsorgen for J . . .s person og maa som den autoritet, der altsaa for tiden har at vareta hans tarv forsaavidt angaar hans person, bestemt fraraade, at han utskrives, saalænge hans tilstand efter asylets opfatning gjør dette utilraadelig — —- _— — — — — —K Politikammeret erholdt ingen ordre angaaende udskrivningen af J .. Vi slutter os til Kristiania politikammers opfatning. Hvad den rent formelle side af sporgsmaalet angaar, skal vi under henvisning til betydningen af verbet »optage« bemeerke, at det i det her omhandlede tilfælde efter vor mening maa siges, at patienten paa det om- spurgte tidspunkt var givet plads i asylet i kraft af politikammerets re- kvisition, eftersom denne paa det givne tidspunkt var en nedvendig be- tingelse for patientens lovlige ophold i asylet; den oprindelige indlæggelses- rekvisition havde nemlig ikke længer nogen retsgyldighed. | Hvis lovgiveren havde villet bestemme, at den oprindelige indlæggelses- rekvisition skulde være den bestemmende ved afgjerelsen af sporgsmaalet om politiovrighedens ret til at overtage tutelet over en i sindssygeasyl henliggende sindssyg person og beholde dette, efterat privat vaerge var beskikket, havde han havt al opfordring til at præcisere en saa eiendommelig pe 1916. No. rr. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER. 303 lovregel; og ordene »indsætte«, eller »indlægge« vilde da have været mere velvalgte end »optage«. Langt vigtigere end denne betragtning er selvfølgelig det forhold, at lovstedets nytte — saaledes som ogsaa af politikammeret fremhævet —- vilde være overmaade ringe, hvis Socialdepartementets forstaaelse er den rigtige. Justitsdepartementet synes ogsaa nærmest at hævde den samme for- tolkning af dette lovsted, som den politikammeret har gjort gjaeldende!. Angaaende kontrolkommissionens myndighed efter S 13 samt spergs- maalet om, hvem der kan begjære dens afgjorelse, skal vi henvise til, hvad vi desangaaende har udviklet under gjennemgaaelsen af § 9. Her skal kun bemeerkes, at anvendelsen af verbet »zeske« styrker den fortolkning, at ogsaa andre end de, som med loven i haand kan kræve kjendelse, kan andrage om kommissionens afgjerelse af spergsmaalet om retentionsrettens anvendelse. Jfr. s. 204. Angaaende retentionsrettens udstrækning skal her anføres: Betingelsen for, at denne skal kunne udøves, er den, at mindst et af to tilfælde foreligger, nemlig: Asyllægen antager, enten at den sinds- syge efter udtrædelsen vil vere farlig for sig selv — det vil sige forsøge selvmord eller selvmutilation —, eller at han paa denne tid vil true den offentlige sikkerhed. Naar loven har lagt afgjerelsen af begge disse spergsmaal udelukkende i lægens haand og kun indrømmet kontrol- kommissionen ret til at beslutte udskrivning, selv om laegen besvarer dem begge (eller et af dem) bekræftende, da har den kun konsekvent gjennem- ført det biologiske system, der, som ovenfor s. 258 og 276 f. udviklet, ogsaa gjør farlighedsspergsmaalets afgjorelse til et psykiatrisk anliggende. Uagtet loven undergiver spergsmaalet om retentionsrettens anvendelse asylets frie og inappellable skjen, vil formentlig intet asyl, efterat de ved kgl. resol. af 7de November givne regler? er traadte i kraft, begrunde retentionsmyndighedens udøvelse ved paaberaabelse af fare for den offent- lige sikkerhed, medmindre den sindssyge er erklæret farlig. Det skulde synes overflødigt at paapege, at administrationen hverken har myndighed til at begrænse den private tutors lovlige ret eller til at udvide den autoritatives kompetence og, om muligt, endnu mindre adgang til at meddele sindssygeasylerne ret til at tilbageholde patienter mod deres tutors vilje paa andre betingelser end de i loven fastsatte. Men vi maa ikke 1 Se Justitsdepartementets skrivelser af 15de Okt. 1892 og 23de Marts 1910. Det maa dog medgives, at disse skrivelser ikke giver klar besked om departementets stilling til det her omhandlede spergsmaal. Begge skrivelser skal nedenfor blive citerede. 2 Det var et af formaalene for disse regler at skjærpe ansvaret for retentionsrettens an- vendelse, 304 PAUL WINGE. M.-N. Kl. destomindre opholde os ved denne sag, da departementet har handlet ud fra den opfatning, at det har ret til at modificere tutelets omfang og formentlig ogsaa til at udvide retentionsretten. Justitsdepartementet har nemlig i sit ofte omtalte cirkulære! af rode November 1891 post IV 2det led indtaget en bestemmelse om, at sinds- syge, som med statsbidrag behandles i asyl, ikke undtagen som helbredede maa udskrives af asyl paa forlangende af slægtning uden amtmandens sam- tykke. Der blev naturligvis reist spørgsmaal om denne bestemmelses forhold til sindssygelovens S 13, hvilket foranledigede Justitsdeparte- mentet til i ovencit. skrivelse af 15de Oktober 1892 at udtale, at »— — naar det i denne $ bl. a. er fastsat, at en sindssyg, som er optagen paa Asyl efter Øvrighedens Forlangende, ikke kan forlanges udskreven af den der har at iagttage hans Tarv, maa herunder ogsaa blive at henføre de med Statsbidrag forpleiede sindssyge, da det er Overøvrigheden, som efter det i Henhold til $ 4 i den nye Sindssygelov af 27 Juni 1891 udfærdigede Cirkulære af rode November næstefter Post 4 har at træffe Bestemmelse om de statsforpleiede sindssyges Indlæggelse paa Asyl, (!) Jfr. ogsaa sidstnævnte Lovs $ 3. Med Medicinaldirektøren, hvem Sagen har været forelagt, er Departementet iøvrigt af den Mening, at en sindssyg, der for- pleies i Asyl med Bidrag af Staten, i Almindelighed ikke, saalænge han er uhelbredet, bør tillades udskrevet efter Forlangende af sine Slægtninge, selv om disse vil bekoste vedkommendes videre Forpleining, med mindre der skaffes Sikkerhed for, at han ikke senere paany vil falde det offentlige til Byrde«. Det i denne skrivelse hævdede standpunkt blev yderligere præciseret i det samme departements skrivelse af rode December s. aar. Administrationens opretholdelse af det lovstridige og inhumane fattig- væsenstutel i forbindelse med dens sammenblanding af tutelfunktioner og lægevirksomhed bragte — og maatte bringe — vor sindssygepleie i uføre og øvede herigjennem ogsaa en skadelig indflydelse paa sindssygelovens ud- skrivningssystem. Vi kommer i det følgende tilbage til denne sag, men vil her bemærke, at Justitsdepartementets ovennævnte cirkulære af 2ode Mai 1899, hvilket i flere retninger kom til at øve indflydelse paa asylernes udskrivning, var fremkaldt ved en forestilling fra en distriktslæge angaa- ende ønskeligheden af, at distriktslægerne erholdt meddelelse om, naar sindssyge blev udskrevne af asyl. Cirkuleret skal nedenfor blive indtaget i sin helhed og gjennemgaaet. I rundskrivelse af gde Januar 1907 gav Justitsdepartementet en til- lægsbestemmelse til det i cirkulæret af 2ode Mai 1899 foreskrevne, med 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER OSV. 393 det formaal at beskytte samfundet mod farlige sindssyge; men denne rund- skrivelse maa ansees bortfalden ved den kgl. resolution af 7de November 1908 !. Angaaende udskrivning af sindssygeasylerne af patienter, som var behandlede dersteds for privat regning, indeholdt cirkulæret af rode No- vember 1891 ingen bestemmelse; og cirkulæret af 2ode August 1894 om- handler ligeledes kun de med statsbidrag behandlede?. Forst ved den kgl. resolution af 15de Marts 1912 blev der rettet paa denne mangel?. Lovligheden af post IV 2det led i cirkulæret af rode November 1901 blev imidlertid bestridt ogsaa fra psykiatrisk hold", og i 1910 blev be- stemmelsen endelig opgiven. I skrivelse dat. 23de Marts ıgıo fra Justitsdepartementet til Søndre Bergenhus amt udtales nemlig bl. a.: »Den i departementets cirkulære af Io november 1891 avsnit IV indeholdte bestemmelse om, at en sindssyk som med bidrag af staten forpleies i asyl, maa ikke undtagen som hel- bredet utskrives paa forlangende av den sykes slægtninge uten amtman- dens samtykke, har nærmest hensyn til, at det offentlige ikke maa paa- føres unødige utgifter ved at en sindssyk utskrives før tiden og derved let kan faa tilbakefald. Skulde i et tilfælde den, som har at vareta en sindssyks tarv, forlange ham utskrevet, uagtet asylets læge anser det uhensigtsmæs- sig, bør vedkommende gjøres opmerksom paa, at utskrivningen vil ha til- følge, at stats- og amtsbidraget kan inddrages, men amtmanden antages ikke at burde negte sit samtykke til utskrivningen« 5, I et tilfælde som det her omhandlede kan § 3 i de ved kgl. resol. af 15de Marts 1912 givne regler komme til anvendelse 5. Til § 14 skal bemeerkes: Paragrafen foreskriver kun, at asyllægen, naar en patient forlader asylet eller afgaar ved deden sammesteds, skal tilstille vedkommende kontrolkommis- sion og rekvirent indberetning om udskrivningen. Ved anmeldelsen til kontrol- kommissionen benyttes det side 289 indtagne schema. Loven indeholder intet nærmere om den her omhandlede indberetning; men cirkulæret af 20de Mai 1899 foreskriver folgende: »— — — De Indberetninger, som vedkommende Læge ved de autoriserede Asyler i Henhold til Lov af 17de August 1848 § 14 har at afgive, naar en Patient forlader Asylet eller afgaar ved Døden, bliver, naar de angaar ovennævnte sindssyge”, altid at tilstille Overevrig- Se indstilling fra komitéen af 22de Januar 1910 s. 39 Sp. 1. Jfr. Justitsdep. skrivelse af 8de Juli 1895. Se komitéindstillingen s. 38 f. A» 0) so = Se Paur WINGE: „Den norske sindssygelovgivning“ (1901) s. 165. Jfr. Socialdepartementets skrivelse af 5te September 1914. Jfr. Socialdepartementets rundskrivelse af rite Mai 1912. De med stats- og amtsbidrag forpleiede. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 20 mn © 306 PAUL WINGE. M.-N. Kl. heden for det Distrikt (By- eller Landdistrikt), hvor Patienten har havt sin Hjemstavn. Forsaavidt den syge ikke udskrives som ded eller helbredet, bliver Indberetningerne, der maa sendes snarest muligt efter Udskrivningen, at afgive i Form af Besvarelse af de Sporgsmaal, som er opstillet paa vedlaete Schema. i ee — p = === == — — — —— — = — = mere sg Indberetningerne skal af overøvrigheden sendes til embedslægen paa det sted, hvor den udskrevne er hjemstavnsberettiget. Schema. Oplysninger Oni den SinGSsyGe" Vial EM qM E EE mdlagtóden- Nr er Regning .. ....-. CORRE i Bedring og udskrevet Sd ede den*s ve ten Spe eae STR ke EE REPRISE I. Af hvilken Grund er den Syge udskrevet . ..... Pr 2. Er den syge hjemsendt eller ved Asylets Mellemkomst udsat i Forpleining, og da i Tilfeelde hvor? . . ... . „rss 3. Hvorledes er den syges nuvaerende Tilstand? Antages han (hun) fremdeles at tiltrænge en fra sædvanlige fat- tiges Forsorgelse særegen Behandling eller Forpleining i Henhold til Lov af 27de Juni 189r, og isaafald af hyilken Grund. = 7,4 2 Sr Weder E ES 4. Har den syge under sit Ophold paa Asylet vist farlige Tilbeieligheder? 5: 101.6029 5 VETE RE Ie CR RES Er der inoget særligt at iagttage ved Valget af den On syges fremtidige Opholdssted eller ved den Maade, hvorpaa hans (hendes) Forpleining ber ordnes? .......... ee d ee Asyle dene er ame Sluttelig skal bemaerkes, at asylernes regulativer har optaget en be- stemmelse om, at der i regelen skal foretages obduktion af de i asylet af- dede sindssyges lig, og at denne ikke kan nægtes af afdødes paarerende. Bestemmelsen. er, foruden af videnskabelig interesse, ogsaa paakrævet af hensyn til asylernes retsstilling 1. 1 Jfr, Justitsdepartementets skrivelse af r4de Mai 1906. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTREDELSE AF ASYLER OSV. 307 V. Efterat vi nu har gjennemgaaet de enkelte paragrafer i sindssygelovens forste, andet og tredje kapitel, skal vi kaste et tilbageblik paa sindssyge- asylernes retsstilling; men for vi gaar over hertil, vil vi forudskikke nogle bemærkninger om den juridiske forudsætning for denne retsstilling. Vor sindssygelov har, som det forhaabentlig vil fremgaa af vor fore- gaaende fremstilling, strengt og uden nogensomhelst lempning gjennemfert det biologiske system, hvis grundsats, som ofte fremhzevet, er den, at sindssyg- dommen som saadan hensætter patienten i den for alle sindssyge anordnede særlige retsstilling, samt at ingen maa ansees som sindssyg, for der i lov- lige former er fort psykiatrisk bevis for, at han paa det givne tidspunkt lider af sindssygdom. Men i og ved at dette bevis er fort, indtræder han ipso jure i enhver henseende i den sindssyges retsstilling; og kun de per- soner, der staar i denne retsstilling, betegnes i vore love med det tekniske ord »sindssyg«. Vore love indremmer ikke den sindssyge retten til at begjzre sig selv berevet den personlige frihed i den hensigt at blive behandlet som sinds- syg. Pligten og retten til at begjære saadan frihedsberevelse paahviler principalt hans legitime eller beskikkede værge og subsidiært den offent- lige myndighed, som indehar det autoritative tutel. Finder tutor, at det er nedvendigt at bereve sin sindssyge klient hans personlige frihed for at skaffe ham passende forpleining, skal han tilkalde lege og efter samraad med denne træffe forfeining. Det tilkommer alene den af tutor tilkaldte læge at afgjere spergs- maalet om, hvorvidt den sindssyge tiltrænger behandling og i tilfælde hvilken — eftersom dette spergsmaal er et rent og ublandet medicinsk. Tutor har blot at følge vedkommende læges — eller — hvis han mangler tillid til denne — en anden tilkaldt leges — raad, og gaar dette ud paa at indlegge patienten i sindssygeasyl, er tutor moralsk forpligtet til at felge det og begjære patienten indlagt i det sindssygeasyl, som han efter samraad med legen maatte vælge. Hvis dette asyl ikke finder at kunne modtage pati- enten, faar tutor henvende sig til et andet. Tutor staar lægen inde for, at de oplysninger angaaende den sinds- syge, som meddeles, er rigtige og tilstrækkelig fuldstændige, og staten ber gjennem sin lovgivning drage omsorg for, at tutelansvaret holdes vaagent. Sikkerhed mod psykiatriske feiltagelser kan ene og alene opnaaes ved et eneste middel: tilveiebringelsen af det fornødne antal kompetente psy- kiatere udrustede med de fornødne tekniske hjælpemidler — unødige juri- 308 PAUL WINGE. M.-N. Kl. diske former vil her kun gjøre skade ved at forsinke og besveerliggjore adgangen til den rette lægebehandling. Storheden i Majors verk er først og fremst den rigtige løsning af det urgamle problem om tutors og lægens gjensidige pligtforhold. Suum cuique. Løsningen af opgaven var saa ideel, at loven kunde noie sig med færre formaliteter og desuagtet give større betryggelse end nogen af de fremmede love, der havde tjent den som forbilleder. Majors geniale talent har ogsaa skabt det norske sindssygeasyl, en indretning, der savner sidestykke i noget andet land. Sindssygeasylet er et institut, der er forlenet med en særegen rets- stilling, hvis mest karakteristiske træk kan sammenfattes saaledes: 1. Det paaligger det enkelte asyl blandt de af sine værger til op- tagelse anmeldte sindssyge at udvælge dem, som det finder bør optages, samt under visse i loven fastsatte omstændigheder mod tutors vilje at til- bageholde sindssyge i asylet. Det paaligger asyllægen ex officio med upaaankelig myndighed at erklære en i asylet behandlet patient helbredet for sindssygdom, og i og med udstedelsen af saadan helbredelseserklæring gjenindtræder patienten i nydelsen af alle de borgerlige rettigheder, som han ved udstedelsen af sindssygeattesten tabte. Sindssygeasylerne og deres bestyrere har altsaa faaet overdraget en del af statens myndighed til at berove bor- gere friheden og til under visse omstendigheder at gjen- give dem denne. Sindssygeasylerne er de eneste norske anstalter, der har faaet over- draget en saadan ret. Et sygehus kan saaledes ikke optage en voxen person uden efter dennes egen begjæring, medmindre han i henhold til lov! forlanges indlagt af en offentlig myndighed (øvrighed, sundheds- kommission), og naar sygehuset har optaget ham efter saadan rekvisition, maa det, saalænge han er syg, beholde og behandle ham, til han begjæres udskreven af den myndighed, der har rekvireret ham indlagt. Nogen retentionsret har sygehuset ikke. Fængslerne maa ligeledes modtage de fanger, som forlanges indsatte af vedkommende myndigheder, og beholde dem, saalænge disse bestemmer?, Fængslerne har saaledes ligesaalidt som sygehusene nogen del i ansvaret for frihedsberevelsens iværksættelse eller varighed. 1 Se navnlig: Lov om Sundhedskommissioner m. v. af r6de Mai 1860 $ 21, Lov ang. Spedalskes Afsondring af 6te Juni 1885 $ 3 samt Lov ang. særegne Foranstaltnin- ger mod tuberkulose Sygdomme af 8de Mai 1900 S 6. Jfr. s. 222 note. ? Jeg ser bort fra adgangen til at tilbageholde en fange en ganske kort tid. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER OSV. 309 Myndigheden til at bestemme over de sindssyges per- sonlige frihed overdrages hvert enkelt asyl ved en kongelig fuldmagt. Denne fuldmagt .betegner loven som kongelig autorisation. Sindssygeasylerne er ligeledes anstalter, hvis eneste opgave er den at behandle og forpleie sindssyge, og de kan derfor blot optage saadanne, ikke andre patienter. De har dog intet monopol paa anstaltbehandling af sindssyge; og Kongen kan derfor hverken tillade eller nægte indrettelsen af en anstalt med det formaal kun at optage og behandle sindssyge, men han kan give eller nægte at meddele en saadan anstalt autorisation som sindssygeasyl, og uden saadan faar den ingen af sindssygeasylets rettig- heder eller pligter og saaledes heller ikke ret til at benævnes sindssyge- asyl. Sindssygeasylerne oprettes ved meddelelsen af den konge- lige autorisation og bestaar som selvstændige instituter med sin særegne retsstilling, indtil Kongen tilbagekalder auto- risationen — uanseet asyleierens vilje. Alle sindssygeasyler er ligestillede instituter med de selvsamme myn- dighedsomraader, og de staar alle under statens ledelse, uanseet hvem der er deres eier. Af de offentlige asyler eies nogle af staten, andre af kommuner (amts- kommuner og engere kommuner) og atter andre af stiftelser, og man pleier at benævne de førstnævnte »statsasyler« og de andre »amtsasyler«, »by- asyler« eller »stiftelsesasyler«. Vi finder heller intet at indvende mod denne nomenklatur, men vi maa derfor ikke, naar vi fortolker loven, glemme, at Major ikke brugte den. Han inddeler asylerne i offentlige og private og anser dem alle som statsanstalter (ialfald de offentlige), fordi de ledes af staten, uanseet om denne er deres eier eller ikke. Han betegner saaledes de franske offentlige asyler som »statsasyler«, uagtet disse eies af departementerne. Sindssygeasylerne bestyres alle af kongelige funktionaerer, som baade er deres direktører og læger. Loven har gjort asylbestyreren til statens, ikke til asyleierens tjenestemand, og denne har derfor krav paa sikkerhed for, at han i denne sin egenskab finder støtte hos sin kontrolkommission og af Kongen. Det er umyndige syges interesser, asylet har at varetage; og baade patienterne selv, deres værger og familjer har et ubetinget ethisk og mo- ralsk krav paa, at staten anbetror stillingen som asylbestyrer til en uaf- hængig mand. En asylbestyrer, hvis ansættelse og forbliven i stillingen er 1 Vi ser her bort fra det brud paa dette princip, som er gjort ved strprl. S 210. 310 PAUL WINGE. M.-N. Kl. afhaengig af asyleierens vilje, kan ikke lede et asyl med den autoritet, som er uomgjængelig nødvendig, forat dette skal kunne lese sin vigtige og vanskelige og farlige opgave. Alle asyler staar under kontrol af kongelige kommissioner, der tillige virker som appelinstantser med ret til at træffe upaaankelige afgjørelser af optagelsesspørgsmaal og visse udskrivningsspørgsmaal. Kontrolkommissionen er det enkelte asyls øverste myndighed, og som saadan er den overbestyrelse saavel i økonomisk som i enhver anden hen- seende. Der er saaledes ikke adgang til at unddrage noget asylanliggende fra dens kontrol, og den maa derfor ikke taale, at asyleieren eller en af ham valgt tilsynskomité blander sig i dens anliggender og afgjørelser eller i det hele tilegner sig indflydelse paa asylets ledelse. Vistnok svækkede loven af 24de Mai 1902 paa det alvorligste kon- trolkommissionernes autoritet, og mest følelig var vel i saa henseende kommissærernes ansættelse paa aaremaal med den deraf følgende vexelvise udtrædelse af kommissionens ene halvdel!, samt valget af formand; men kan kontrolkommissionen ikke engang hævde sin kontrolmyndighed over asylets økonomi, kan det vel endnu mindre hævde den endnu langt mere ansvarsfulde stilling som øverste appelinstants, og dens nytte er da mere end tvilsom. Da asylerne er lukkede anstalter, er der ikke lovlig adgang til at knytte til noget af dem et eller flere forpleiningssteder beliggende udenfor deres omraade. Loven er dog heller ikke paa dette punkt bleven respek- teret, og den her nævnte ordning er efter vor opfatning-i og for sig uheldig. Heller ikke asylernes egne jordbrug eller haandverksdrift har gjennem- gaaende været ordnet i lovens aand. At udsondre asylets jordbrug eller haandverksdrift som et selvstændigt økonomisk anliggende med eget budget er i strid med lovens hele system. Arbeidet paa asylets marker og haver, i dets fjøs og stald eller i dets værksteder er et lægemiddel og skal haandteres og doceres som et saadant, men derimod intet middel til at balancere asylets budget. Landbrugstekniske og økonomiske hen- syn skal selvfølgelig tages, men vel at mærke med klar bevidsthed om, at asylets jordbrug ikke er nogen avlsgaard med agronomiske og landbrugs- tekniske formaal. Det samme gjælder om haandverksdriften, som ikke har til opgave at lave salgbare produkter, men at opøve patienternes op- 1 Da man ikke kan nægte en kontrolkommissær at udtræde før terminens udløb, har man fundet det praktisk at beskikke kommissærer for et kortere tidsrum end det i loven fastsatte. Dette er naturligvis ikke lovmedholdeligt, men det er vel vanskeligt at ordne sagen paa anden maade. 1916. No. 11. OPTAGELSE I OG UDTRÆDELSE AF ASYLER OSV. zıı mærksomhed, neiagtighed og øvelse samt rette deres interesse mod hen- sigtsmæssige maal. Alt hvad der sker i asylet, skal tjene psykiatriske formaal og staa under lægens myndighed. Asylbestyreren skal selvfølgelig ikke vere jord- bruger, ikke meierimester eller haandverker; thi en psykiater, der vil vaere sindssygelæge og straalemester tillige, kommer let paa afveie. Men hans psykiatriske skolegang ber have lært ham, og hans daglige virksomhed ber stadig indprente ham, at al god administration beror paa evnen til at bruge de underordnede og give enhver enkelt af dem den sterst mulige frihed til at arbeide indenfor sit særlige omraades grænser, og fremfor alt paa, at man altid har klart for sig, af hvem man kan modtage og til hvem man kan give ordrer. Vi har tidligere (B. II s. 262) lovet at redegjere for den institutionelle forskjel mellem en tysk »Irrenanstalt< og et norsk »Sindssygeasyl«, og vi vil her søge at indfri dette løfte. Der existerer ingen tysk rigslov angaaende sindssyges behandling og forpleining, idet ordningen af denne sag er overladt til enkeltstaterne, som har organiseret sin sindssygepleie efter temmelig steerkt afvigende methoder. Men da civillovbogen af 18de August 1896 er gjældende for hele riget, og denne, saavelsom rigsstraffeloven af 15de Mai 1871, følger det metafysiske system, vil der ikke i Det tyske rige kunne indrettes anstalter svarende til vore sindssygeasyler. Som vi tidligere har omtalt, findes der i Tyskland saavel offentlige som private sindssygeanstalter. Af de offent- lige eies nogle af vedkommende stat, men de fleste af provinser eller en- gere kommuner. I Preussen eies de af provinserne eller de storre by- kommuner. Anstalterne faar sine patienter anviste af myndighederne og mangler retentionsret. Ved Reichsgeneralordnung af 26de Juni 1900 § 30 maa de private eiere have koncession af »höhere Verwaltungsbehórde« til at drive disse; men saadan bevilgning kan ikke nægtes, naar visse, nærmere angivne, betingelser er opfyldte. 312 | PAUL WINGE. M.-N. Kl. FJERDE KAPITEL. Om sindssyges behandling og forpleining udenfor asyl samt om ud- redelsen af omkostningerne ved sindssyges behandling og forpleining. V; skal i dette kapitel gjennemgaa de enkelte paragrafer i sindssyge- lovens 4de og ste kapitel ($$ ı5— 21); og vi vil ordne dette stof i tre stykker. I det forste af disse skal vi omhandle §§ 15—18, i det andet § 19 samt loven af 27. Juni 1891, der har aflost denne paragraf; og i det tredje § 21. Da § 20 allerede er behandlet i forbindelse med § 10, for- anlediger den her ingen bemeerkning. Endelig vil vi tilfoie nogle slutningsbemeerkninger. I: § 15. Sugen maa fom Sindsjyg boldes indeluffet eller under Bevogtning i fit Hjem eller bos Slegtninge eller Andre, uden at Anmeldelje derom jnarejt muligt jfeer entem gjen- nem Gogneprejten eller directe til eramineret Lege, jom har at underjøge, om de trufne Foranjtaltninger funne an- jees befoiede og henjigtsmesjige. Ligeledes forboldes ogjaa med be Sind3syge, jom paa offentlig Befojtning maae forjorges og holdes indejperrede eller under Bevogtning. S26: Ubændige eller rafende Sindsjyge ffulle heljt indjettes i Sindsjygeafyler. Tillade Omjtendighederne iffe dette, bor der dog forges for, at be jaavidt muligt erholde Lege- tilfyn. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 313 Det jfal derhos vere enhver offentlig eller privat prac- tijerende eges Pligt, at gjøre Anmeldelje til Ovrigheden, jaajnart Misligheder med Henjyn til Behandlingen af Sinds- inge, ber ere udjatte i privat Forpleining, maatte fomme til deres Kundifab. $ 17. | Fattige Sindsjyge, hvis Sygdom er af den Bejfatfenhed, at be iffe tiltrenge jereget Tiljyn eller Bevogtning, blive at Torpleie jom andre Fattige. § 18. Enhver Lege jfal ved hvert Mars Udgang indjende til Medicinalbeityrelien en npiagtig Forteqnelje over de Sinds- iyge, jom ifølge foreitaaende Bejtemmeljer ere anmeldte for og tiljeebe af ham. Angaaende spergsmaalet om, hvorvidt der er benyttet forbilleder under udarbeidelsen av vore paragrafer, skal vi bemærke folgende: Fer man i de europæiske lande fik anstalter, som optager sindssyge til behandling og forpleining, blev disse patienter forpleiede af sine fræn- der eller undtagelsesvis af tutor ved privat overenskomst bortsatte hos fremmede. Som tidligere omtalt udviklede der sig i Middelalderen i enkelte lande en privat forpleining i større stil. Det navnkundigste af disse forpleinings- steder er Gheel i Belgien; men ogsaa i Skotland dannede der sig efter- haanden temmelig talrige private forpleiningssteder; og omkring begyndel- sen af forrige aarhundrede opkom der i England og Frankrig forskjellige slags landbrugskolonier for sindssyge. Da den store psykiatriske reformbevægelse fra Frankrig forplantede sig til de øvrige europæiske lande, gjorde kravet paa bedre sindssyge- anstalter sig saa stærkt gjældende, at der ikke blev synderlig leilighed til at tænke paa en reform af privatforpleiningen, saa meget mere som de ledende psykiatere var stemte for at indskrænke den private sindssyge- forpleining udenfor anstalt saa stærkt som muligt. Alle de fremmede love, der er benyttede under udarbeidelsen af vor, mangler ogsaa bestemmelser angaaende sindssygeforpleiningen udenfor sindssygeanstalt — med undtagelse af den engelske, som i sect. 90—93 har indtaget meget vidtløftige bestemmelser om dette emne, hvilke ogsaa for 314 PAUL WINGE. M.-N. Ki. en del var benyttede i Majors udkast; men disse blev, som strax skal omhandles, kun delvis optagne i loven. Fremmed lovgivning har saaledes kun havt ringe indflydelse paa vor lov i den her omhandlede henseende; meget kan endog tale for helt at benægte tilstedeværelsen af en saadan. Heller ikke den ældre norske lovgivning havde bestemmelser af til- svarende indhold til vore paragrafers; og Kommissionen af 1825 indlod sig, som fer omtalt, ikke paa dette emne. — Vi mener derfor at maatte hævde den opfatning, at der ogsaa paa dette punkt foreligger en nydannelse. Angaaende vore paragrafers sprog skal anfores: § 15 begynder med udtrykket: »Ingen maa som Sindssyg«, hvilket er det samme som det i § 9 anvendte, og man maa gaa ud fra, at det er med klart bevidst hensigt, at det samme udtryk er anvendt i begge paragrafer!. Vi kan derfor angaaende dette udtryks betydning indskrænke os til en henvisning til, hvad vi desangaaende har anfert under gjennem- gaaelsen af § 9. Paragrafens første led har ordet »indelukket«, medens dens sidste har »indespaerrede«, altsaa det samme ord som benyttes i § 4. Det kan vaere tvilsomt, om dette ordvalg er skeet med hensigt, og om der saaledes ligger en forskjellig betydning i de to ord, eller om det skyldes en uopmærksom- hed, i hvilket sidste tilfælde altsaa ingen af ordene kan tillægges en stringent betydning. Til afgjerelse af dette spergsmaal maa vi først redegjere for betydningen af verbet »indelukke«. — MoLßEcH definerer v. »lukke«?: »bringe det f. en Aabning, som passer til, er bestemt t. at fylde ell. tilslutte den. At lukke inde >: at laase Deren til Vaerelset hvori man er.« Danske videnskabsselskabs ordbog (1820) definerer v. »lukker« : »stopper, spærrer, bedækker en Aabning«. Ordbogen har ikke: »indelukker«. »Holde indelukket« maa altsaa kunne oversættes med: tvinge til at opholde sig paa et sted, til hvilket adgangen er staengt. Sammenligner man efter dette verberne »indelukke« og »indespzerres, vil man indrømme, at disse er synonyme eller ialfald meget nær synonyme. Vi vil dog fæste opmærksomheden paa at ordet «indespærre» i § 4 benyttes i udtrykket «Indespaerren i eensomt Værelse», medens ordet 1 Majors udkast og den kgl. prp. havde: „Ingen Person maa som sindssyg — — “. Naar ordet ,Person" under sagens behandling i Stortinget blev streget, skede vel dette for at faa udtrykkene i $$ 9 og 15 ligelydende. Dansk „lukke“, norsk /uka, betyder oprindelig ,trække til“, gotisk galükan, ags. ican, Lo g.nedtysk /Zkan, g.heitysk. lüchan, ,indespærre“, germ. grundform /ukjan. Ant. indo- europæisk rod Jug; jfr. græsk Avyife, beier. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 315 »indelukket« i $ 15 anvendes i udtrykket: «indelukket i sit Hjem», hvilket bevirker en let betydningsnuance. Man vil nemlig lettere bruge v. skal bemærkes: MOLBECH oversætter v. dem paa en eller anden, ofte med en phan- tastisk Grusomhed udtænkt Maade, lærer dog Erfaring tilfulde, at selv saa- danne Midler ere utilstrækkelige til at beskytte Samfundet mod det ubzen- dige Raserie, som næsten bestandigt alene fremkaldes ved en grusom og upassende Behandling. Paa samme Tid vise Sindssygeasylerne, ikke alene at det er muligt betydeligen at formilde Sindssygdommenes Karakter ved en human Behandling, men at man under passende Omgivelser endog al- deles kan undvære ethvert mekanisk Tvangsmiddel selv imod de aller hef- tigste Udbrud af Raserie, som undertiden vise sig under disse Sygdommes naturlige Forløb. Det er dog ikke alene for at beskytte Samfundet mod de ubændige Sindssyge, og disse igjen mod en grusom, men dog forbigaaende Tvang, at man med extraordinair Omhyggelighed maa vaage over saadanne Pa- tienters Udsættelse. Det er tillige forat forhindre at denne Tvang fort- "sættes efterat Bedring, ja selv efterat Helbredelse er indtraadt. Et Anfald af Raseri varer i Regelen kun kort, fra nogle Dage til Uger, og ved en passende Behandling helbredes de heftige og ubændige Former lettere end nøgen anden Art af Sindssygdom. De statistiske Data vise i denne Hen- seende at 57 pCt. i Gjennemsnit gjenvinde deres Sundhed. Sammenholder man nu disse Erfaringer med Forholdene hos os, betænker man, at her i Landet findes goo saadanne Patienter, af hvilke de fleste have tilbragt lange Rækker af Aar i Baand, Lænker og Bure, at det er i yderst sjeldne Tilfælde at en, engang rasende Sindssyg, efter kortere Tid løslades, og at det næsten er exempelløst at en saadan helbredes, -da bliver det ind- lysende, at alene uheldige ydre Omstændigheder frembringe disse uheldige Resultater. Det er utvivlsomt at mange af disse Patienter vilde komme sig ved Naturens egen Helbredelseskraft, dersom ikke absolut skadelige Paavirk- ninger formeligen havde forhindret Helbredelsen: Anvendelsen af Baand, Lænker, Bure etc. mod de ubændige og rasende Sindssyge er paa en 1 I dette punktum maa noget være udfaldt. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 21 322 PAUL WINGE. M.-N. KI. Maade undskyldelig, saalange som den under disse Forholde er uundgaae- lig, men bringes disse Midler i Anvendelse efterat Raserie-Anfaldet er over, da bliver det en Mishandling af den mest oprorende og umenneske- lige Sort, og man kan med temmelig Sikkerhed antage at dette finder Sted, mindst i tvende Tilfeelde for hvert 10 af saadanne Patienter, som udtinges i private Huse Enhver, der har iagttaget Mennesket under lignende Sygdomsanfald, veed, at man kun i yderst sjeldne Tilfeelde finder en komplet Forstyrrelse af Forstands-Functionerne forbunden dermed. Som oftest kunne de Syge derimod iagttage og erkjende deres Forholde og Omgivelser, de vise Til- beielighed for enkelte, Modbydelighed for andre Personer; de opirres ved Spot og indigneres og beklage sig over unsdvendig Haardhed. I kortere Mellemrum kunne de tale fuldkomment sammenhaengende og de udvikle ofte megen List og Skarpsindighed i den Maade, hvorpaa de søge at op- naae deres Hensigter. Denne Blanding af Forstand og Uforstand er det, som, bidrager til at give Sygdomme disse deres mest tilbagestedende og afskrækkende Træk; det er den som giver Anledning til at enhver Iagt- tager, der ikke formaaer at kaste et dybere Blik i Patienternes Sjeelstilstand, sammenblander dem med Ideen om moralsk Perversitet, og foler sig gjen- nemtreengt af Uvillie og Afskye, hvor han burde ledes af den dybeste Medlidenhedsfelelse. Dette bliver i heieste Grad Tilfælde blandt den for- domsfulde og uoplyste Almue, hvorved mange Ulykker beredes de Sinds- syge. — Denne Sygdomsforms Hovedsymptom er en foreget og ureglet Drift til at handle!, Forstyrrelsen af Ideerne, og Mangel paa Sammenhæng mellem Tankerne er et secundert Tegn, som i de forskjellige Tilfælde viser sig i yderst forskjellig Grad. En indtrædende Bedring tilkjendegiver sig derfor ikke saameget ved en fornuftigere Tale og mere ordnede Ideer, men især ved en mere passende Opførsel, ved roligere Manerer og Facter, og ved et forandret legemligt Befindende. Denne Forandring oversees letteligen af den almindelige Mand, som i Patienternes større Rolighed kun seer en naturlig Udmattelse efter den evige Larmen og Steien, i deres stille Bønner om Løsladelse og om mildere Behandling, kun de gamle Klager og Besværinger i en noget forandret Form. Ved den tilbageven- dende Bevidsthed finde de Syge sig selv bundne omgivne af Ureenlighed og Utei, ofte i en saagodtsom nøgen Tilstand udsatte for en stivnende Kulde, og snart vil den Overbevisning paatrænge sig dem, at ingen For- løsning er at haabe, om end deres Sygdom skulde aftage eller ophøre. Nægtelser, Forhaanelser, legemlige Mishandlinger ere de Midler, hvormed 1 Udhævet af Major. 1916. No. rr. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 323 man besvarer deres Benner og bringer deres Klager til Taushed. Paa denne Maade drives de Syge fra en begyndende Bedring til den heieste Fortvivlelse og fra denne udvikler sig igjen et nyt Anfald. Under Recon- valescentsen befinde nemligen disse Patienter sig altid i en Tilstand, som udmeerker sig ved en eiendommeligt foreget Modtagelighed, saavel for legem- lige som aandelige Paavirkninger. Enhver Modgang, enhver Smerte foles tidobbelt af det svage og irritable Nervesystem, og foreges end mere af den exalterede og sygelige Phantasi. Taenker man sig nu en Reconvalescent under de beskrevne Forholde, da maa man aldeles forglemme at heftige Sindsrystelser og Gemytsbevægelser ere de almindeligste Anledninger til en Sindssygdoms Udbrud, forat kunne nare noget Haab om, at den be- gyndende Bedring vil kunne skride frem til varig Helbredelse. De Fleste ville sikkerligen indsee, og næsten med Bestemthed kunne forudsige, at et nyt Anfald af Sygdommen uundgaaeligt vil fremkaldes ved en saadan Be- handling. Kun Faae have Mod til fuldkomment at sætte sig ind i et saa- dant Individs Stilling, Mængden viger uvilkaarligen tilbage for al den Rædsel, som allerede ved det første Blik paa en saadan Tilstand frem- kaldes. Dette er den private Sindssyge-Pleies mørkeste Side, men Intet berettiger os til at haabe, at den kun sjeldent i Virkeligheden fremvises; thi 9oo Medborgere ere i den ulyksalige Stilling, at de hvert Oieblik kunne hjemseges af en saadan Skjebne, uden at noget Lovbud taler til deres Forsvar, uden at nogen Autoritet vil fele sig kaldet til at varetage deres Interesser. De Bestemmelser, som ere indeholdte i denne og de to folgende SS, søge at raade Bod paa disse Onder. Lægens Bevidnelse om, at der paa Udsættelses-Stedet findes de nødvendige Betingelser for de Syges forsvar- lige Forpleining, samt de paabudne gjentagne Laegebeseg saalenge et Raserianfald vedvarer, ville betydeligen formindske Sandsynligheden for, at Scener af ovenbeskrevne Art kunne forekomme, om man end aldrig kan haabe aldeles at forhindre dette, saalænge man er nødt til at udsætte ubændige og rasende Sindssyge i privat Forpleining.« Indredepartementets foredrag af 27de December 1847 indeholder ingen specielle bemzerkninger vedkommende nogen af de her omhandlede para- grafer!; men flere af de ovenciterede bemærkninger er eiensynlig fremkaldte af Majors udtalelser i motiverne til disse. Den kgl. proposition er ordlydende overensstemmende med Majors udkast. Under stortingskomitéens behandling af propositionens 4de kapitel forelaa som s. 179 omtalt Majors forestilling af 27de Marts 1848. I denne 1 Departementets generelle bemærkninger er indtagne s. 93 f. 324 PAUL WINGE. M.-N. Kl. gives der ogsaa en neermere begrundelse af udkastets § 15 og 16, og til § 15 bemaerkes bl a.: »Denne § angaaer de velhavende Syge, hvis Familie er istand til selv at overtage deres Forpleining og som foretrækker dette for at overgive deres Syge til en offentlig Indretning — — — —.« Efter at have paavist det i de aller fleste Tilfælde urigtige i dette standpunkt, som gjer det muligt at bortgjemme patienterne og unddrage dem en forsvarlig behandling og forpleining fortsætter Major: »— — — Man har saamange Exempler paa at virkelige Forbrydelser ere udøvede under dette hemmelighedsfulde Slor, idet sunde Mennesker, under Paaskud af Sindssygdom ere holdte indespærrede og fængslede, jeg vil her alene nævne den Hertzenhjelmske Historie fra Sverige, — — — at Loven ber saavidt muligt afskjere Anledningen dertil ou ——— —— — nc — — — Det kan ikke vare Meningen at Lægen skal i ethvert Tilfælde undersege en saadan anmeldt Sindssyg; men naar der gives Grund til Mistanke om, at et saadant Individ uden Grund holdes indespærret, at han er underkastet en utilberlig Tvang eller urigtig Behandling, da skal den offentlige Styrelse have Ret til, gjennem Lagen at undersege en saadan Persons Tilstand. — Disse Individuer vedkomme dog i ingen Henseende Fattigforsergelsen eller Fattigkommissionerne — —— —— —— Rn eS ue SS eee Til § 16 bemaerkes: »Denne § angaaer de egentligt fattige Sindssyge, som hidtil, ifelge gammel Praxis, og paa Grund af at Omkostningerne ved deres Forpleining udrededes af de enkelte Fattigdistricter, ere blevne sammenblandede med almindelige Fattiglemmer og underlagte Fattigkommissionernes Forsorg — Under- disse Fattigkommissioners Bestyrelse er det at al den Gru og Rædsel, som den private Sindssyge-Pleie frembyder, og hvorpaa næsten enhver, der har seet sig lidt om i vort Land kan fortælle fast utrolige Exempler, er tilblevet. Og kan man nu nære nogetsomhelst Haab om, at ikke Alt vil forblive ved det Gamle, dersom man tvertimod al Erfaring nu ved en speciel Lov atter igjen for en lang Fremtid gjer disse Ulykke- lige afhængige af disse samme Fattigkommissioners indskrænkede For- sorgelses-Evne- og tranghjertede Sparesystem? — — — —« Mayor slutter sin forestilling med folgende ord: »Saalaenge de Sinds- syges sande Tilstand endnu var ubekjendt, saalænge endnu intet Forslag til at lette deres Elendighed var fremsat, var Nationen paa en Maade und- skyldt i at lade de gamle Forholde bestaae, men naar de Sindssyge offent- ligt ere fremtraadte, naar de benfaldende udstrække Hænderne til Nationen og fordre — Retfeerdighed, da kan man henvende sig til Folkets Sam- 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 325 vittighed, thi ogsaa Nationer have sin Bevidsthed og sin Anger. Her er ikke Tale om Udgifter, her er alene Tale om man skal lade et uforsvarligt Sparesystem vedblive, som er opstaaet i Uvidenhed, som har existeret i Morke, men som ikke kan bestaae efter at vere draget frem for Lyset, uden at blive en aabenbar Uretfærdighed.< I komitéen raadede der stor tvil om hvorledes man skulde stille sig til den her omhandlede sag; og i sin indstilling anferer komitéen herom: »ad 15— 19. Bestemmelserne i disse $$ ere uden Tvil de vigtigste i den hele Lov, da de angaae det ulige største Antal af Sindssyge, nemlig dem, der forblive hos deres Familie, eller udszettes i privat Forpleining. Disse have hidindtil altsaa været unddragne enhver Control, og deres Til- veerelse har ikke sjelden vaeret ubekjendt nzesten for alle Andre, end dem, som skulde tilsee dem. At der af saadanne Forhold hyppigt vil kunne opstaae store Misligheder, er let at beregne, selv om man ikke havde en Mengde tilstrækkeligt constaterede Kjendsgjerninger at paavise. Det er imidlertid netop her, at Loven vil bevirke de storste Forandringer i det Bestaaende, og gribe ind i forhen af Lovgivningen uberørte Forhold; hvor- for det for Committeen har været vanskeligt at blive enig med sig selv om, hvorvidt den turde tiiraade Antagelsen af den Kongelige Proposition i dette Punkt, i hvilken Henseende den heller ikke har troet at kunne see aldeles bort fra de Udgifter, som derved rimeligviis ville paaferes deels Private deels de forskjellige Communer. Men Committeen maa paa den anden Side erkjende, at, hvis Lovgivningen her er for ængstelig med at gribe ind, vil den øvrige Lov om Asylerne, og hvad dermed staaer i For- bindelse, være et heist ubetydeligt Skridt til at værne om disse mange Ulykkelige i vort Fædreland. Da Bestemmelserne om denne Gjenstand maa være modificerede efter de forskjellige Stedsforhold, kunne Erfaringer fra andre Lande ikke ansees i tilstrækkelig Grad veiledende, og man er derfor i denne Sag nødsaget til, hvis der skal tænkes paa nogen snarlig Forbedring, at gaae forsøgsviis frem, overladende til Fremtiden at god- kjende eller forkaste og forbedre Forsøgene. Committeen vil dernæst frem- sætte sine Bemærkninger særskilt til enhver af disse $$er. ad $ 15. At Anmeldelse skal skee til Lægen inden 48 Timer kan formeentlig ikke forlanges overalt her i Landet, hvorfor »inden 48 Timer« bør forandres til »snarest muligt«. Da Lægen ofte boer meget fjernt, bør det formeentlig være Vedkommende overladt at gjøre Anmeldelse til Præ- sten, hvis Sag det da bliver at underrette Lægen, hvem det forbeholdes Ret til at undersøge den Syges Tilstand. Overeensstemmende hermed bliver altsaa $en at omredigere. 326 PAUL WINGE. M.-N. Kl. ad $$ 16 og 17. Hovedtanken, som ligger i disse $$ er Overforelsen af Omsorgen for de fattige Sindssyge fra Fattigcommissionerne til den offent- lige Sygepleie. Hensigtsmæssigheden og Nedvendigheden af en saadan Foranstaltning er udførligt udviklet i de, Lovforslaget ledsagende, trykte Motiver og yderligere paavist i nogle af Candidat Major, Committeen tilstillede, Bemærkninger, til hvilke Intet haves at tilføje. Alligevel befrygter Committeen, at de opstillede Fordringer ville blive for trykkende for Com- munerne at tilfredsstille, og at uovervindelige Vanskeligheder paa mange Steder i Landet ville stille sig derimod; hvorfor Bestemmelserne ere søgt modificerede saaledes, at de væsentligste Mangler ved den hidtil sædvanlige Fremgangsmaade afhjælpes. Det største Antal Sindssyge ere formeentlig de, saakaldte Fjanter, om hvis Helbredelse der er mindst Haab, og som heller ikke troes at tiltrænge den samme Beskyttelse fra Statens Side, som de, der lide af heftigere Sindssygdom. Hine blive nemlig mindre und- dragne fra den almindelige Opmærksomhed, og derfor ikke i nogen sær- deles Grad udsatte for ustraffet at kunne mishandles. Committeen har derfor antaget, at de kunne som hidtil, overlades til den almindelige Fattig- forsørgelse, hvorved Udgifterne ogsaa ville blive betydeligt formindskede. Om Redactionen af de heromhandlede $$ har der i Committeen været Dissents, saaledes som det vedfoiede Votum? udviser.« Paa disse præmisser indstillede komitéen prp. S 15 til bifald, dog med folgende forandringer og tilleg. Udtrykket »inden 48 Timer« er rettet til »snarest muligt«; og istedenfor »til vedkommende Districtslaege eller Stads- physikus« er indsat: »enten gjennem Sognepreesten eller directe til ved- kommende Læge«. Endelig er paragrafen givet folgende tilfoielse: »Lige- ledes forholdes ogsaa med de Sindssyge, som paa offentlig Bekostning maae forsørges og holdes indespaerrede«. Prp. §§ 16, 18 og 19 foresloges strogne. Prp. § 17 foresloges op- tagen som § 16 og givet den form, som blev fastsat i loven. Som ny § 17 foresloges den bestemmelse, som under samme paragrafnummer blev optagen 1 loven. I Odelstinget blev majoritetens indstilling til § 15 i princippet vedtagen mod 15 stemmer, der voterede for det Jaabaek-Augustinussenske forslag. Efter forslag af Rocstap blev udtrykket »berettiget til« rettet til »har at«, hvorhos efter forslag af Rorr udtrykket »vedkommende Lzge« blev rettet til »examineret Læge«; og endelig blev, ligeledes efter Roııs for- 1 Det er ovencit. forestilling af 27de Marts 1848. = Det af komitéminoriteten JAABÆK og AUGUSTINUSSEN fremsatte, dissenterende forslag er trykt B. I s. 144 f. Bemærk ogsaa rettelsen s. 254. 1916. No. Il. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 327 slag, ordene »eller under Bevogtning« indsat i ferste og sidste led af $ 15 henholdsvis mod 24 og 20 stemmer. Komiteindstillingens §§ 15, 16 og 17 vedtoges enstemmigt; og efter forslag af STABELL indsattes som § 18 enstemmigt den bestemmelse, som er gjældende lov. Under Odelstingets debat om komitéminoritetens forslag blev ‘der for- øvrigt af flere talere, blandt hvilke Scuweicaarpb, fremholdt nedvendig- heden af en effektiv lægekontrol ogsaa med de sindssyge, som er udsatte i privat forpleining. Odelstingets beslutning blev enstemmigt og uden debat vedtagen af Lagtinget. Resultatet af Stortingets behandling af den kgl. prp. til sindssyge- lovens 4de kapitel blev altsaa følgende: Komitéindstillingen svækkede betydeligt forslagets garantier, og skjønt disse atter blev lidt styrkede under sagens behandling i Odelstinget, blev dog lovbestemmelserne meget svagere end de af Major foreslaaede. Major løste forøvrigt ingenlunde det vanskelige problem om ordningen af sindssygepleien udenfor asyl, og i virkeligheden var ogsaa dette paa hans tid ganske uløseligt i vort land. Erfaring har efterhaanden lært os, at mere end det halve antal af et lands sindssyge ikke rationelt kan be- handles udenfor anstalter, som er særlig indrettede for dette formaal!; og det maatte allerede i 1848 staa klart for enhver kyndig, at noget saadant ikke engang tilnærmelsesvis kunde naaes i løbet af et tidsrum, med hvilket man var berettiget til praktisk at regne. Selv det pladsantal, der var ned- vendigt for at optage de ubændige eller rasende sindssyge, som efter loven fortrinsvis skulde indlægges i sindssygeasyl (900), kunde man ikke gjøre sig berettiget haab om at erholde i en nærmere fremtid, og dette tal blev ogsaa først naaet ved aabningen af Rotvold asyl i 1872. Det fremgaar ogsaa med al ønskelig tydelighed af Majors motiver, at han var helt klar over, at man hos os i en længere fremtid vilde blive nødt til at anbringe i privat forpleining et overmaade stort antal sindssyge, som i virkeligheden var ganske uskikkede for denne, og som — endog i hei grad — tiltrængte asylbehandling. Han var derfor ogsaa ganske paa det rene med, at hans forslag kun betegnede en nødudvei, der selv som saa- 1 Vi sigter her nærmest til nutidsforhold. Urbanisationens grad spiller utvilsomt her en stor rolle, idet kravet paa asylpladse voxer, eftersom bybefolkningen tiltager paa land- befolkningens bekostning. I Norge fandtes der jo paa Majors tid ingen større byer, et forhold, der gjorde den her omhandlede vanskelighed lettere at overvinde dengang end nu. Men selv under datidens enkle forholde vilde man dog have havt behov for et antal pladse, som ikke laa langt under halvdelen af de sindssyges, og i ethvert fald langt overskred, hvad Major kunde vente at opnaa. 328 PAUL WINGE. M.-N. KI. dan var af stærkt begrænset værd. Og dog var, efter vor mening, hans forslag saalangt fra værdilest, at det tvertimod fortjener ros som det bed- ste, der dengang kunde foreslaaes hos os. Det anviste en vei, som, hvis den var bleven fulgt, kunde have ført os frem til stadig bedre tilstande og saaledes have holdt liv i den saa glimrende begyndte reformbevægelse. Maaske vilde vi da i vore dages Norge, foruden et bedre asylvæsen, ogsaa have havt andre vigtige organer for sindssygepleien, saasom en interneringsanstalt for sindssyge lovovertrædere samt sygehuse (kliniker), der uden at være autoriserede som sindssygeasyler, kunde bemyndiges til for kortere tid at optage ikke blot sindssyge, men ogsaa andre sindslidende, - og som tillige kunde tjene som psykiatriske observationssteder og under- visningsinstituter. Nu derom kan vi naturligvis intet vide; men saa meget er sikkert, at vanskjæbnen rammede Majors verk, og forkastelsen af hans forslag til ord- ningen af sindssygepleien udenfor asyl var hans forste nederlag efter en rekke store seire. Saerligt alvorligt var dette nederlag, fordi det med- forte opretholdelsen af fattigvæsenets økonomiske herredømme over tal- rige sindssyge ($ 17). Allerede dengang har maaske Major begyndt at mistvile om gjennem- forelsen af sit program. Vi vil paa dette sted indskyde et par bemaerkninger angaaende c> enkelte paragrafer i 4de kapitel, og derefter gaa over til omtalen af den videre udvikling efter lovens ikrafttraeden. Til § 15. Ved at tilfoie paragrafens sidste led, istedenfor at lade den deri indeholdte bestemmelse optage i en egen paragraf, har man givet § 15 et væsentligt andet indhold end det, den havde i den kgl. prp. Den son- dring, som propositionen opstillede mellem de velhavende sindssyge, som for egen regning behandles og forpleies i sit hjem eller hos en slægtning eller ven, og de fattige sindssyge, som for offentlig regning udsættes til forpleining hos fremmede folk, hvis formaal det er at tjene penge paa for- pleiningen, — denne sondring er ved den maade, hvorpaa lovstedet blev redigeret, gaaet tabt; og dette tab bor efter vor opfatning ikke ansees som ringe. Loven skal ikke benyttes til at kraenke familjelivets hellighed, og der er, og maa vere, forskjel paa at drive forretning med at forpleie fattige sindssyge i større eller mindre antal og at optage en enkelt nær- staaende sindssyg i sin familje — selv om dette sker for betaling. Det er derfor efter vor mening principielt rigtigt, at der skjelnes mellem disse til- fælde, og at der stilles strengere fordringer til kontrollen med de første end med de sidste, i hvilke der bør være adgang for den private tutor til at ordne sig med en af ham tilkaldt læge, der dog bør have anmeldelses- ‘ 1916. No. II. | BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. - 329 pligt. Under debatten i Odelstinget blev ogsaa dette moment fremhzevet af Exteson, der fremsatte forslag til omredaktion af paragrafen, hvilket dog medte modstand og ikke kan sees at have veere sat under votering. Sindssygelovens § 15 berever dog hverken den private eller den autoritative tutor nogensomhelst ret eller pligt overfor vedkommende sinds- syge; og den private tutor har derfor i behold sin ret til selv at serge for lægebehandling og forpleining af patienten!; men naar han overlader ud- redelsen af omkostninger til det offentlige, er ganske vist denne hans ret lammet, idet han er nødt til at affinde sig med betaleren eller finde sig i den autoritative tutors indskriden. Sluttelig skal vi bemaerke felgende: Sindssygeloven udtaler intet angaaende anvendelsen af mekaniske tvangsmidler udenfor asyl. Man kunde af lovens taushed angaaende dette punkt drage den slutning, at al anden tvang end indelukning og bevogt- ning i privatforpleining er forbudt; og til støtte for en saadan fortolkning kunde man maaske ogsaa anføre § 16 iste led. Denne fortolkning er dog efter vor opfatning ikke holdbar. Det ligger nemlig i sagens natur og er desuden ieinespringende, at der lettere udenfor end indenfor asyl kan ind- træde omstændigheder, som gjør anvendelsen af mekaniske tvangsmidler overfor en - sindssyg uomgjængelig nødvendig; og forudsætningen for N.L. 1—17—7 ıste led er naturligvis erkjendelsen af denne nødvendig- hed. — Major har ikke ligefrem udtalt sig angaaende denne sag, men hans motiver til lovens 4de kapitel synes os at tyde paa, at han er gaaet ud fra som givet, at mekaniske tvangsmidler ikke helt kan undværes under privat forpleining. Den omstændighed, at loven ikke ligefrem for- byder anvendelsen af mekaniske tvangsmidler i privat forpleining, kan jo ogsaa fortolkes derhen, at man ikke har villet træffe bestemmelser, som vilde gjøre disse midlers anvendelse i privatforpleining ulovlig. At denne fortolkning er rigtig, støttes ogsaa i hei grad ved cirkulæret af 3ote April 1850 post 2 litr. b, og departementet har ogsaa altid befulgt den, f. ex. i cirkulæret af rode Nov. 1891 stykke II post 2 litr. b. Til $ 16. Den anmeldelsespligt, som i denne paragraf er paålagt enhver praktiserende læge, stiller de privatforpleiede sindssyge under den samlede norske lægestands beskyttelse. Selvfølgeligt er der (som ogsaa af Major nævnt i hans forestilling af 27de Marts 1848) ikke dermed givet lægen nogen ret, end sige pligt, til ukaldet at blande sig ind i ham uvedkommende forhold eller til paa egen haand at anstille undersøgelser. Hans ret og pligt efter $ 16 (jf. $ 15) indskrænker. sig til at henlede politiets 1 Jfr. Justitsdepartementets skrivelse af 11. November 1907. 330 PAUL WINGE. M.-N. Kl. opmeerksomhed paa forholdet, naar han har skjellig grund til at antage, at der finder misligheder sted af den i paragrafen omhandlede art. Det er da politiets sag at afgjore sporgsmaalet om, hvorvidt der skal skrides ind eller ikke. Onsker politiet lægens medvirkning under undersøgelsen eller i anledning af iverksættelsen af forholdsregler til mislighedernes fjernelse, maa det anmode herom, og først efter en saadan anmodning kan han foretage videre skridt. Til $ 17. Denne bestemmelse staar i strid med lovens hele system og tankegang, og det er derfor rimeligt nok, at man i hele paragrafrækken forgjæves har søgt efter en passende plads for den. Grunden til, at man netop har valgt No. 17, kan vi ikke oplyse. Paragrafen angaar ene og alene et økonomisk forhold; thi, som vi tidligere (B. I s. 156 f.) har oplyst, var det først flere aar efter lovens ikrafttræden, at man gjorde den opdagelse, at denne bestemmelse ogsaa kunde benyttes til at skaffe fattigvæsenet tutelmyndighed. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at behandle denne paragraf i sammenhæng med S 19. | Til $ 18. Indredepartementet meddeler i en skrivelse af 16de April 1858 til landfysikus Blich, at »de i Paragrafen omhandlede Fortegnelser antages at burde indeholde Angivelse af de tilseede Sindssyges Navn og Alder samt Forklaring om de Omstændigheder, som have foranledig~t Lægens Tilsyn og om vedkommende Sindssyges Tilstand, — at efter Lovbestemmelsens Udtryk og Hensigt antages Forpligtelsen til at levere saadan Fortegnelse kun at gjælde, forsaavidt Lægens Tilsyn til en Sinds- syg er foretaget i Henhold til nogen af Bestemmelserne i Loven af 17de August 1848 (jfr. sammes §§ 15, 16 og 19) — samt, at det ansees som en Selvfolge, at den offentlig ansatte Lage, naar han finder Mangler ved de ham fra privat praktiserende Læger tilstillede Fortegnelser af her- omhandlede Slags, direkte bør gjøre vedkommende Læge opmerksom herpaa.« I Justitsdepartementets cirkulære af 15de Marts 1887 heder det: »— — — I den Fortegnelse over tilseede sindssyge, som ifølge Sinds- sygelovens $ 18 af enhver Læge aarlig skal indsendes til Medicinal- styrelsen, ber for hver enkelt sindssygs vedkommende anmærkes, hvorvidt der har været noget at erindre mod Forpleiningen, og hvad der i Tilfælde i den Anledning er foretaget.« Den forpligtelse, som $$ 15, 16 og 18 paalægger lægerne, er en ikke ringe byrde, og det er derfor rimeligt, at der allerede i lovens første 1916. No. 11.- BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 331 tid opkom spergsmaal om, i hvilken udstrækning og paa hvilken maade disse havde krav paa betaling for sit arbeide. Lægernes interesser stødte her sammen med de offentlige kassers, hvis forvaltere maatte søge saa meget som muligt at begrænse de store udgifter, som den nye lov ned- vendigvis vilde kræve; og netop de her omhandlede paragrafer havde, som nævnt, havt en trang fødsel i Stortinget, noget som selvfølgeligt gjorde Departementet forsigtigt. I sin ovencit. skrivelse af 20de November 1848! udtaler Indredeparte- mentet bl. a.: »— — — Ligesom det heraf formeentligen maa antages, at Storthinget er gaaet ud fra Forudsætningen om, at Udgifterne ved den i bemeldte Lovs $ 15 omhandlede Læge-Undersøgelse ikke kunne falde det Offentlige til Last, med mindre enten vedkommende Syge selv, eller de af hans Slægtninge, hvem Forsørgelsespligten paahviler, dertil savne Evne, — saaledes forekommer det ogsaa Departementet, at Rigtigheden af denne Forudsætning har overveiende Grund for sig. — — — — — — Det mere umiddelbare Tilsyn, som nu fra det Offentliges Side efter den nye Lov skal føres med Behandlingen af Sindssyge, er saaledes grundet i den Betragtning, at disses Tarv ellers ikke kan antages at ville blive tilstrækkelig varetaget; men heraf synes det ogsaa at maatte blive en ligefrem Følge, at de ved dette Tilsyn foranledigede Udgifter maae blive at udrede af dem, til hvis Bedste de anvendes; — — — — — — Efter Departementets Formening kan saaledes den Omstændighed, at den anferte Lov tilsigter en Control fra det Offentliges Side, ligesaalidt som Lovens Taushed i den her omspurgte Henseende, antages at afgive tilstrækkelig Grund til at etablere en anden Udredelsesmaade af Omkost- ningerne ved den i tidtnævnte Lovs § 15 foreskrevne foreløbige Under- søgelse end af de øvrige Forpleinings-Udgifter, hvorfor ogsaa Lægens Sallair og Reiseudgifter, i det her forudsatte Tilfælde af vedkommende Syges Formuenhed, formeentlig maae blive at godtgjere af denne selv«?. I skrivelse af rite Juni 1850 udtaler departementet videre, at den offentlige læge uden salarium er forpligtet til at afgive betænkning an- 1 jn. BAM s. 250; 3 Jfr. skrivelse fra medicinalkontoret af 5te Oktober 1881 og skr. fra Justitsdepartementet af ı3de Januar 1896, rite Januar 1900, 3dje Oktober 1903, 29de Marts 1911, samt skrivelse fra medicinaldirekteren af 27de Mai 1913. 332 PAUL WINGE. M.-N. Kl. gaaende fattige sindssyge som andre fattige!, samt at han ikke kan und- drage sig det her omhandlede tilsyn”, I Indredepartementets cirkulære af ı2te April 1870 udtales, at de for amtskommunens regning udsatte sindssyge mindst en gang aarlig bør til- sees af distriktslægen. Cirkulæret af rode November 189r post III foreskriver, at de med statsbidrag udsatte sindssyge jevnlig bør tilsees af distriktslægen, naar dette kan ske i forbindelse med andre embedsreiser? og i ethvert fald mindst en gang aarlig; og i Justitsdepartementets skrivelse af 6te Marts 1902 udtales, at cirkulæret ikke er til hinder for, at de udsatte sindssyge, naar hyppigere tilsyn af en distriktslæge findes nødvendigt, tilsees mere end en gang om aaret, selv om tilsynet ikke kan ske i forbindelse med andre embedsreiser. Ved Indredepartementets skrivelse af 5te Marts 1855 tilstaaes lægen for de her omhandlede reiser skydsgodtgjørelse forskudsvis udbetalt af stats- kassen, for hvilken da refusion maa søges hos den egentlig forpligtede; og i skrivelse af 13de Februar 1861 udtaler samme departement, at det antager, at »den Lægerne for Reiser i det omhandlede Oiemed tilkom- mende Skydsgodtgjørelse — i Lighed med hvad der i Almindelighed gjælder om Lægers Skydsgodtgjørelse for Reiser i Anledning af Fattig- sygepleien — udredes af, Statskassens til Skydsudgifter i Medicinalvæsenets Anliggender bevilgede Midler«. I skrivelse af 24de Januar 1882 udtaler regningsrevisionen, at man ikke antager, at det i skrivelsen af 5te Marts 1855 givne tilsagn om forskuds- vis udbetaling af statskassen af skydsgodtgjørelse for en distriktslæge kan forstaaes som ogsaa omfattende diætgodtgjørelsen, da skydsgodtgjørelsen, men ikke diætgodtgjørelsen, i tilfælde af den sindssyges eller hans for- sørgers uformuenhed kan blive endelig at udrede af statskassen (jfr. skr. af 13de Februar 1861). Diætgodtgjørelsen skal ifølge Justitsdepartementets skrivelse af 2ode September 1880 paahvile amtskassen (jfr. departementets skrivelse af 21de April 1892 og ı3de Juli 1898). I revisionsbemaerkningen af 29de Okt. 1883 udtales, at revisionen efter nærmere undersøgelser maa anse det tvilsomt, om skydsudgifter for reiser, som vedkommende lege foretager til fattige sindssyge for at undersøge og afgive erklæring om, hvorvidt de egne sig til amtsforpleining, kan nægtes afholdte af statskassen. 1 Jfr. skrivelser fra Indredepartementet, Justitsdepartementet samt medicinaldirektøren af 18/0 49, ?!/ 62, My 60, 99/ 75, 3/2 93, 16/4 94, 9/3 94, 10/8 o7 og /10 r4, endvidere lov af %/ 1912 om utforelsen af de offentlige lægeforretninger § 7 og de i henhold til denne udfærdigede instruxer for stadslægerne og distriktsslægerne af 73/7 13 $ 4. Lo Jfr. skrivelse fra Indredepartementet af 15/19 89. 3 Jfr. revisionsbemærkning af 29de Okt. 1883. | — se oe $E 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 333 Den kgl. resolution af 7de November 1908 paalagde en kreds af læger med psykiatrisk uddannelse et overmaade ubehageligt ansvar; og i forbindelse med dette opstod der strax spergsmaal om godtgjerelse for det med farlighedsspergsmaalets besvarelse forbundne arbeide. Som det formentlig vil fremgaa af det tidligere anførte, vil der i løbet af et aar i Norge blot kunne indtræffe et meget ringe antal tilfælde, hvor der kan foreligge berettiget grund til at reise farlighedsspergsmaal; og blandt disse tilfælde vil der kun vere nogle enkelte, som vil nedvendig- gjøre udstedelse, og ikke mange flere, som vil berettige ophævelse af farlighedserklering. Da der nu findes adskillige leger, der efter resolu- tionen af 7de November 1908 er kompetente til at besvare farligheds- spersmaalet, vil dette tillidshverv ikke for nogen af dem (og naturligvis endnu mindre for politiet) komme til at spille nogensomhelst økonomisk rolle, selv om salzret blev sat op til det mangedobbelte af det beleb, som nu betales. Resolutionen af 7de November 1908 forudsætter, at farlighedserklæ- ringen er motiveret, og kravet paa motivering er ogsaa med god grund indskjærpet i Justitsdepartementets skrivelse af 2den Juli 1909. Det trænger ingen paavisning, at det med undersøgelsen og motiveringen forbundne arbeide i alle tilfælde nødvendigvis kræver et saa omfattende og vanskeligt arbeide, at en godtgjerelse af kr. 10,00! ikke staar i et rimeligt forhold dertil ?. Vi vil avslutte dette stykke med nogle bemærkninger angaaende den i vort land stedfindende ordning af de sindssyges anbringelse og for- pleining udenfor asyl. Vore sindssygeasyler er ifølge loven lukkede anstalter, og der er saa- ledes hos os ikke lovlig adgang til at anbringe sindssyge, saalænge disse er asylets patienter, udenfor asylets eiendom eller overhovedet til at for- pleie dem paa saadan maade, at sindssygelovens bestemmelser om asyler- nes ledelse ikke i enhver henseende kan komme til fuld anvendelse. Nogen mellemting mellem forpleining i og udenfor asyl kjender vor lov ikke, og asylbestyrerne har saaledes heller ingen lovhjemlet adgang til at knytte 1 Jfr. Justitsdepartementets skrivelser af 3dje Oktober 1903, 7de April og 4de November 1909, 3dje Juli og ste Oktober 1911 samt aden Januar 1912 og rate Oktober 1914. 2 Efter hvad der meddeles mig, skal der i flere tilfælde, hvor sagen har voldt betydeligt arbeide, vere betalt vedkommende lege salær efter de for sagkyndige gjældende be- stemmelser. 334 PAUL WINGE. M.-N. KE private forpleiningssteder for sindssyge til asylerne og øve kontrol med disse. Med udskrivningen ophører nemlig ethvert retslig forhold mellem asylet og vedkommende patient, et forhold, der ganske vist maa medgives at være en mangel ved vor sindssygelovgivning. Allerede faa aar efter lovens ikrafttræden begyndte man at føle denne mangel, og i flere andre lande, hvor man, forsaavidt det her berørte punkt angaar, havde lignende lovregler som hos os, havde man allerede i større eller mindre grad søgt at løsne baandet. Allerede i 1860-aarene begyndte SANDBERG at gjøre forsøg med at knytte »kolonier« til Gaustad sindssygeasyl, idet han paa forskjellige pladse i Sørkedalen fik husmændene til at optage sindssyge i sine familjer. For- søget maatte imidlertid opgives, fordi eieren af dalen ikke vilde tillade sine husmænd og leilændinger at herberge sindssyge. I 1873 oprettede en tidligere overvogter ved Gaustad asyl en koloni paa Gjermshus i Vinger, hvilken stilledes under asyldirektionens kontrol, og senere fik SANDBERG indrettet flere lignende kolonier paa forskjellige steder i det søndenfjeldske, hvilke ligeledes stilledes under direkte kontrol af asylets direktør. Koloni- erne kunde optage fra 2 til 19 patienter. SANDBERG anbragte ogsaa til efterligning af det engelske cottage-system nogle sindssyge paa de til Gau- stad hørende pladse!. Et andet system blev fulgt af Rotvold asyl, der fra 1881 anbragte enkeltvis (undtagelsesvis 2) sindssyge hos gaardbrugerfamiljer i distriktet ikke fjernere fra asylet, end at de i paakommende tilfælde kunde ydes lægehjælp fra dette. De i denne familjeforpleining anbragte sindssyge til- saaes en eller to gange om aaret af en af asylets læger. Ogsaa flere andre norske sindssygeasyler ordnede sig efterhaanden paa forskjellig maade med kolonier og privat forpleining. Samtlige disse kolonier og andre forpleiningssteder stod i en mere eller mindre fast forbindelse med et sindssygeasyl. Medicinaldirektøren (L. Dax) udtaler i skrivelse af 7de August 1885, at »Sindssygekolonien paa Gjermshus i Vinger, der nærmest maa betrag- tes som et Slags Filial af Gaustad Sindssygeasyl, staar under Kontrol af dettes Direktør, idet denne er bemyndiget til af og til at foretage Reiser til Stedet for-at føre en for den offentlige Kontrols Skyld fornøden Inspek- tion med Koloniens Virksomhed. Den sædvanlige Kontrol med Sindssyge, der paaligger vedkommende Distriktslæge, bortfalder saaledes for denne Kolonis Vedkommende, og Distriktslægens Forhold til samme maa betrag- tes som en privat engageret Huslæges, der for det erholdte Honorar skal 1 Se: Forhandlinger i det medicinske selskab 1879 s. 205. 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 335 yde de der forpleiede sindssyge det fornødne specielle Lægetilsyn — —«. I en ny skrivelse fra medicinaldirekteren af 31. Juli 1895 gjeres den sam- me betragtning gjældende for de øvrige til statsasylerne knyttede kolo- nier. Ved nyere asyler er der paa deres egen grund opført egne aabne afdelinger, ogsaa kaldet kolonier, nærmest efter mønster af Alt-Scherbitz. Allerede før de ældste af de nævnte kolonier kom istand, var der af private oprettet forpleiningssteder for sindssyge, som ikke stod i forbindelse med noget asyl. Brigadelæge HEYERDAHL oprettede saaledes, antagelig i slut- ningen af 1850-aarene, nogle saadanne forpleiningssteder ved Kristiansand, og omtrent paa samme tid anlagde lensmand Oxaas i Lyngen en lignende koloni. I 1880-aarene voxede der op, særlig paa Østlandet, flere lignende kolonier med et stedse større antal sindssyge, flere med mere end 20 og enkelte med op til 30 patienter, og samtlige disse kolonier var selvfølge- lig anlagte i lukrativt eiemed!. I disse kolonier, som optog fattige sinds- syge tilhørende begge sindssygelovens forpleiningsklasser, anbragte fattig- kommissionerne — tildels gjennem mellemmandsvirksomhed — sine pati- enter. Kolonierne kontrolleredes som andre forpleiningssteder af vedkom- mende embedslæge, men der var ikke antaget læge ved nogen af dem. I 1893 henledede medicinaldirektøren (Bentzen) Justitsdepartementets opmærksomhed paa disse meget mangelfuldt kontrollerede kolonier. I 1900 inspicerede medicinaldirekteren (HoLmB0E) flere af dem, og omtrent sam- tidigt indgav amtslægen i Akershus, dr. Haraıp Horw, en indberetning om kolonierne og sindssygeforholdene i dette amt. De fremkomne oplysninger var meget nedslaaende, og den pinlige opmærksomhed, de vakte, gav, som ovenfor s. 197 f. nævnt, stødet til, at Akershus amt gik til opførelsen af et asyl for amtet. Men forholdene krævede overalt en hurtig indskriden af cen- traladministrationen, og Justitsdepartementet udfærdigede derfor i henhold til lov af 27. Juni 1891 § 4 under 20. December 1go1 en rundskrivelse til amtmændene, i hvilken der opstilles en række fordringer som betingelse for optagelse af sindssyge, der forpleies med statsbidrag. Blandt disse fordringer var den, at kolonien kun maatte optage patienter af samme kjøn og ikke flere end 20°. De forskjellige slags kolonier optog efterhaanden et stigende antal sindssyge og kom saaledes til at overtage en betragtelig del af sindssyge- pleien udenfor asyl. 1 Se M. Hozusor: „Om sindssygekolonier i Norge“, Tidsskrift for den norske legefore- ning 1902 S. 379 f., samt samme forfatter: „Om sindssygepleien i Norge og navnlig om amtsasyler“ i s. tidsskrift 1905 s. 797 f. 2 Vi finder ikke her plads til at indtage rundskrivelsen i dens helhed. 336 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Det er imidlertid neppe muligt at meddele en paalidelig opgave over antallet af de i kolonier forpleiede sindssyge, fordi det i adskillige tilfælde kan være tvilsomt, om et forpleiningssted bør betegnes som kolonil. Pati- entantallet kan nemlig ikke i og for sig alene være afgjorende, da dette kan variere mellem 2 og 20. Den theoretisk rigtige sondring mellem fa- miljeforpleining og koloniforpleining, nemlig den, at den førstnævnte optager patienten i forpleierens familje og lader ham dele dennes kaar, medens den sidstnævnte ikke byder ham disse vilkaar, — lader sig heller ikke altid let gjennemfore i de foreliggende tilfælde, navnlig naar forpleiningsste- det ogsaa optager urolige sindssyge. — Endelig findes der, som strax skal omtales, ved de store ansamlinger af forpleiningssteder, som f. eks. i Lier, en slags mellemting mellem familjepleie og kolonipleie. Imidlertid vedblev dog — trods asylpladsenes stigning og trods ind- rettelsen af flere store kolonier — de fleste af vort lands sindssyge at være henvist til den primitive familjepleie, som havde bestaaet fra tiden fer sindssygelovens ikrafttræden. Fattigvæsenet beholdt jo, trods sinds- sygeloven, hals og haand over de fattige sindssyge, som det efter lovens ikrafttræden behandlede paa samme maade som for. Det anbragte dem i lægd eller udsatte dem til enkelte familjer eller til kolonier, — indtil loven af 15. Mai 1900 traadte i kraft, leilighedsvis endog efter licitation. Enkelte psykiatrisk interesserede distriktslæger modarbeidede med held fattigvæsenets praxis med at udsætte sindssyge paa afsidesliggende gaarde, og søgte at faa de flest mulige anbragte i nærheden af lægens bosted. Herved fremkom en koncentration af forpleiningssteder i et engere distrikt, hvilket muliggjorde hyppigere lægebesøg, lettede kontrollen og tilveiebragte samarbeide mellem distriktslægen og de skikkede forpleiere. Distriktslægen i Faaberg, Torr, fik saaledes allerede i løbet af 1880-aarene anbragt de fleste af de Kristians amt vedkommende sindssyge paa forpleiningssteder i nærheden af Lillehammer, og det i denne by beliggende amtssygehus kom, som ovenfor omtalt s. 197, til at fungere som en slags central for de urolige. I Lier, hvor befolkningen efterhaanden blev vant til at stelle med sindssyge, fik distriktslæge PETTERSEN, der boede i Drammen, anbragt et stort antal sindssyge, fortrinsvis fra Buskeruds amt. Efter PETTERSEns fratræden har hans eftermand i embedet, GRIMSGAARD, fortsat hans arbeide og udvi- det og forbedret forpleiningsstederne. Disse er af forskjellig størrelse, enkelte kolonier med optil 20 patienter og flere af dem udstyrede med 1 Ved medicinaldirektorens inspektion i Ig1o opgaves antallet af de i kolonier forpleiede sindssyge til 644. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 337 celler. Nogen central for urolige er derimod ikke indrettet. Distriktslaegen aflægger hyppige besøg. II. 8 ro. Omfoftningerne for fattige Sindsiyge, forjaavidt disjes Tilftand efter en Læges Erklering frever en fra jedvanlige Fattiges Forjørgelje jeregen Behandling, ffulle udredes af vedfommende Rjobitads-, Ladefteds- eller Amtscommune; bog fan 9[mtéjorntanbjfabet bejtemume, at indtil en Femtedeel af be nævnte Omfoft- ninger jfulle bæres af bet Fattiqdijtrict, hvortil Angjeldende hører. Ved lov af 27. Juni 1891 er dette lovsted ophævet og erstattet med følgende: Lov om Forandring i og Tillæg til Lov af 17de Augujt 1848 om Sindsjyges Behandling og Forpleining. S r. Omfojtningerne for fattige Sindsiyge, hvis Tiljtand frœver en fra jedvanlige Fattiges Forjorgelje jeregen Behandling eller Forpleining, udredes af vedfommende Rjobjtabs&, Ladejteds- eller Amtsfommune, der efter derom indgivne behørig attejterede Op- gaver jfal faa fire Tiendedele deraf godtgjorte af Statsfasien. Af deAmtsfommunen paahvilende jer Tiendedele fan ved Bejlui- ning af Amtsformandjfabet indtil Halvdelen overføres paa bet Fattigdijtrift, hvortil ben Sindsfyge hører. De Udgifter, fom forvoldes ved be Sindsjyges Behandling jor almindelige Sygdomme og ved deres Begravelie, er Statstas- jen og Amtsfommunen uvedfommende. § 2. Underiogelien af, hvorvidt en fattig Sindsjyg tiltrenger jeregen Behandling eller Forpleining efter § 1, bliver i alle tvivljomme Tilfælde at udføre af en for ethvert Amt af Amtman- den med Medicinalityreljens Approbation dertil antagen Læge. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 22 338 PAUL WINGE. : M.-N. Kl. For be i den Anledning fornødne Reifer tilfommer Legen almin: delig Sfydzgodtgjprelje af StatSfasjen. Hans øvrige Godtgjø- reije bejtemmes og udredes af vedfommende Amts-, Kjpbitads- og Cadeftedsfommuner. § 3. Hvorvidt Setingeljen efter $ 1 for Amtsforpleining ig Stats- bidrag er tiljtebe, afgjores for hvert Tilfælde af Amtmanden. Denne Afgjørelje fan bog omajores af bet Regjeringsdeparte- ment, under hviıfet Medicinalvejenet henhører. $ 4. De nærmere Forjfrifter, jom maatte paafreves, bliver at ud- færdige af bet Negjeringspepartement, hvorunder Mebdicinalvæie- net er henlagt. § 5. Denne Lov træder i Kraft den lite Januar 1892, fra hoilt.n Tid 8 19 i ov af 17de August 1848 om Sindsjyges Behandling og Forpleining ophæves. Angaaende disse lovsteders kilder skal vi bemaerke, at ingen fremmed lov kan antages at have tjent som forbillede for dem; og angaaende den ældre norske lovgivning, som er deres forudsætning, skal vi henvise til, hvad vi tidligere (B. I s. 250 f.) herom har anført. Angaaende lovstedernes sprog har vi intet at bemærke, idet betyd- ningen af ordet »Approbation«, som er benyttet i loven af 27. Juni 1891 § 2, ovenfor s. 102 er forklaret. Vi skal nu gaa over til at redegjøre for motiverne til vore lovsteder samt til fortolkningen af disse, og vi finder det hensigtsmæssigt først at gjennemgaa sindssygelovens § 19 og derefter Loven af “27. Juni zoo Majors udkast til § 19 var saalydende: § 20. Omkostningerne ved fattige Sindssyges Kuur eller Forpleining, skulle udredes af vedkommende Kjobstads- eller Amtscommune. I hans motiver til denne paragraf udtales: »Ad $ 20. Bestemmelserne i denne § ere af den største Vigtighed og ville udøve en afgjort Indflydelse paa de Sindssyges Skjæbne i Frem- 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 339 tiden. Fordelingen af Udgifterne ved fattige Sindssyges Forpleining har hidtil vzeret forskjellig paa de forskjellige Steder i Landet. I Almindelig- hed udredes Omkostningerne af Kjebstads- eller Amts-Kommunen, paa andre Steder derimod af de enkelte Præstegjelds-Kommuner eller Fattig- districter. Den sidste Fremgangsmaade er i den Grad uhensigtsmæssig og forbunden med saa betydelige Onder, at den alene er istand til at tilintet- gjøre Virkningen af de bedste Bestræbelser og Foranstaltninger. Mange af Landets Præstegjeld og enkelte Byer ere nemlig deelte i flere Fattig- districter, og disse smaae Kommuners Resurcer ere saa ubetydelige, at de aldeles ville udtømmes, dersom uheldigviis flere Sindssyge skulde under- holdes paa eengang, og selv Omkostningerne for en enkelt Patient ville i flere Tilfælde føles som en næsten uoverkommelig Byrde. Dertil ville altid de fattigste Kommuner i Regelen have det forholdsviis største Antal Sindssyge at forsørge, formedelst den heiere Grad af Trængsler og Ulykke, som hviler paa Indvaanerne. I disse Tilfælde bliver det nødvendigt, hvad enten der findes vel indrettede Sindssyge-Asyler eller ikke, enten at lade de Syge flakke omkring til Skade for den offentlige Orden og Sikkerhed, eller at udleie dem til fattige Almuesmænd for en saa lav Godtgjørelse som muligt. Det samme vil oftere indtræffe selv i de mere velstaaende Kommuner, idet Fattigbestyrelserne, hvem Omsorgen for fattige Sindssyge paahviler, ofte lade sig forlede af en hjerteløs Sparsommelighed til at und- drage sig fra de betydelige Opoffrelser, som en passende Behandling af de Sindssyge udfordrer. Sammenholder man dette med, hvad der ovenfor er anført om Nødvendigheden af at Sindssyge allerede i den første Tid af Sygdommen blive indleverede til Asylerne eller undergivne en passende Behandling, da bliver det klart, at saavel Patienternes personlige som Sam- fundets almindelige Interesse bliver lige slet varetaget, saalænge man paa- byrder hver enkelt Fattigbestyrelse Byrderne ved de Sindssyges Forplei- ning, eller saalænge man gjør det afhængigt af den om saadanne Syge skulle erholde en passende Behandling eller ikke. I Belgien ere de Sindssyge i denne Henseende fuldkomment sammen- blandede med de almindelige Fattiglemmer, og Resultaterne af en saadan Fremgangsmaade beskrives i efterfølgende Linier af den berømte Guislain, som i en Række af Aar med utrættelig Iver har virket til en Forbedring af de Sindssyges Kaar i dette Land". Nødvendigheden af en passende Behandling, dette vigtige og væsentlige Hensyn, sysselsætter næsten ingen af vore Kommuner; de gjøre intet Udvalg af de Personer, til hvem Omsor- gen for de Sindssyge anbetroes. De som skulle pleie de Syge betragtes * Exposé sur l'état actuel des aliénés en Belgique 1838. - 340 PAUL WINGE. M.-N. Kl. alene som deres Vogtere og intet andet. De Sindssyge overgives til dem, som tilbyde sig at overtage deres Forpleining for den mindst mulige Priis. Udseettelsen foregaaer endog offentligen ved Licitation til den lavest for- drende og paa enkelte Steder bekjendtgjores den ved offentlige Udraabere. Man tager den forste den bedste, fattige og folelseslose Mennesker, som altid drives af Nedvendigheden. Hvad kan man vente sig af lignende Fremgangsmaader ? Hvorledes skal man opnaae Sikkerhed for den Omhyg- gelighed, hvorledes indfere den Kontrol, som de Sindssyges Forpleining altid fordrer? Er det en Skatteindkræver, en Politikommisszer eller et Medlem af Kommunal-Bestyrelsen, der kan domme om de Sindssyges talrige Fornedenheder, eller angive efter rationelle og videnskabelige Reg- ler, hvad der er hensigtsmeessigt eller ikke? De slet forpleiede, modbyde- lige, med Utei bedækkede Sindssyge ere indesluttede i Huller, hvis Ureen- lighed overgaaer al Idee; man finder dem der udsatte for enhver Behandling, som en absolut Mangel af Indsigt eller en phantastisk Inhumanitet, udartet til Vane, kan udfinde. Slet underholdte, berøvede enhver Trøst, forladte, forglemte selv af deres Nærmeste og af deres Venner, omkomme de tilslut af Mangel paa Pleie og Hjælp. Med hvilken Fare trues ikke Samfundet af disse Væsener, der ofte ere et Bytte for Odelæggelses-Syge og for An- fald af blodigt Raseri, og som ere udsatte midt i Familiernes Skjød, hvor de med hvert Skridt finde Mordinstrumenter? Lad endog deres Bevægelser være hindrede med tunge Laenker: det er kun altfor vel beviist, at en saadan Fremgangsmaade foranlediger de beklageligste Ulykker. Paa den anden Side ere arme Idioter, i en blottet Tilstand, forstedte endog af deres Forældre, nødte til at betle deres Brod paa alfare Veie.« Enhver der kjender Tilstanden i vort Land veed, til hvilken Grad ovenstaaende Skil- dring er anvendelig paa vore Forholde, og vil indsee Umuligheden af en- hver Forandring, dersom de Sindssyges Skjæbne fremdeles som hidtil gje- res afhaengige af de enkelte Fattigbestyrelsers Resurcer og Forgodtbefin- dende. Her er Tale om en almindeligt udbredt Ulykke, som kun kan bekjæmpes og lindres ved Midler, hvilke ligemeget overskride de enkelte Kommuners som de enkelte Individers Kræfter; her maa det være, hvis nogetsteds, at Grundprincipet for al Civilisation — Forening af feelleds Kræfter — bor komme til Anvendelse. De større By- eller Amts-Kom- muner ber derfor overtage en fælleds Ansvarlighed for Omkostningerne ved de fattige Sindssyges Forpleining, i Overeensstemmelse med, hvad der nu finder Sted i flere Egne af Landet, og i Lighed med hvad der er be- stemt for de syphilitiske og radesyge Patienter.« | Departementet slutter sig i sin indstilling til Majors udkast og bemær- ker med hensyn til vor paragraf folgende: »Med Hensyn til Indholdet af 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 341 § 20, hvori det er foreslaaet, at Omkostningerne ved fattige Sindssyges Kuur eller Forpleining skulle udredes af vedkommende Kjebstads- eller Amtscommune, skal Departementet oplyse, at disse Udgifter, forsaavidt Sindssyges Forpleining i de med Hospitalerne forbundne Daarekister an- gaaer, ifelge Reskripterne af 14de Juli 1736 og 14de September 1742 (udvi- det til Norge ved Reskript af 31te December 1790) skulde udredes af Hospitalernes Midler alene, men at det senere ved Reskripterne af 24de Februar 1786, ııte Januar 1793 og 27de Juli 1804, respective for Christian- sand, Stavanger, Arendal og Christiania Stift blev bestemt, at de skulde udredes af vedkommende Byer eller Præstegjelds-Kommuner. Der haves. saaledes ingen almindelig for det hele Rige gjældende Regel i denne Henseende, hvorfor ogsaa Fremgangsmaaden herved, som af Candidat Major oplyst, er forskjellig i de forskjellige Districter. I det afsen naadigst anordnet Commission udarbeidede Forslag til en ny Medicinallovgivning for Norge, er der i rode Kapitel § 6 blandt Andet foreslaaet en med den heromhandlede § af nærværende Lov-Udkast ligelydende Bestemmelse, for hvilken der i Commissionens Motiver til hiint Forslag er anfert Fel- gende: Ifelge Reskripterne af 24de Februar 1786 og 27de Juli 1804 udlignes Udgifterne i Anledning af de i Dolhusene indlagte fattige Sindssyge paa hvert enkelt Præstegjeld, hvor de Syge here hjemme, og paa denne Maade komme mange Præstegjeld til at udrede en meget høi Udgift, me- dens mange andre vorde aldeles befriede. Men ogsaa blandt de Sinds- svage er en stor Mængde farlig for den offentlige Sikkerhed i en større Kreds, end en Præstegjeldscommune, og Omkostningerne ved deres Be- handling synes derfor ei at burde falde alene de Præstegjeld til Byrde, i hvilke de have deres Hjem. Denne Byrde er for de enkelte Præste- gjelde saameget mere følelig, da Sindssvages Behandling sædvanlig er meget langvarigere end legemlige Syges, og mange af de i Dolhuset ind- satte Syge der tilbringe Resten af deres Dage. Commissionen har der- for anseet det billigt, at Omkostningerne ogsaa for de i Dolhusene ind- lagte fattige Sindssyge udlignes paa Amtet. I Henhold til det af bemeldte Commission saaledes Anførte, i Forbindelse med hvad der af Candidat Major i Motiverne til den heromhandlede $ er bemærket angaaende de Misligheder, der i flere Henseender ere og efter Forholdets Beskaffenhed maa være forbundne med at paalægge de ofte meget indskrænkede Fattig- væsens-Communer Udredelsen af de heromhandlede Udgifter, har ogsaa Departementet anseet det rigtigst, at samtlige Kuur- og Forpleinings-Udgif- ter for fattige Sindssyge, saavel i som udenfor Sindssyge-Asylerne, udredes af vedkommende Kjøbstads- eller Amts-Commune, i Lighed med hvad der finder Sted med Hensyn paa Radesyge og syphilitiske Syge.« 342 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Den kgl. prp. til vor paragraf var ordlydende overensstemmende med Majors af Departementet tiltraadte Udkast. Stortingskomiteen bemaerker ved denne paragraf: »ad $ 20. I Com- mitteen har den Mening gjort sig gjældende, at indtil !/; af Omkostnin- gerne ber kunne paalægges vedkommende Præstegjelds-Commune, saaledes som det allerede skeer paa enkelte Steder, hvor Amtscommunerne over- tage de øvrige Udgifter.« Komiteens standpunkt til omkostningsspergsmaalet fremgaar forevrigt af dens side 325 indtagne bemærkninger. Komitéen foreslog paragrafen (som var no. 18) givet felgende lydelse: Omkostningerne for fattige Sindssyge, forsaavidt disses Tilstand kræ- ver en fra sædvanlige Fattiges Forsorgelse særegen Behandling, skulle udredes af vedkommende Kjobstads- eller Amtscommune; dog kan Amts- formandskabet bestemme, at indtil 1/; af de nævnte Omkostninger kunne paalægges det Fattigdistrict, hvortil Angjældende hører. Under debatten i Odelstinget foreslog STABELL, at man mellem ordune » Tilstand« og »kræver« skulde 'indskyde: »efter en Leges Erklæring«, hvilket forslag bifaldtes mod 16 stemmer. KizpAL foreslog, at man istedenfor udtrykket »kan Amtsformandska- 'bet beslutte« skulde sætte »skal Amtsformandskabet beslutte«, hvilket for- slag forkastedes mod 17 stemmer. JaaBbæk foreslog brøken sat til 1, hvilket forkastedes mod 14 stemmer. Under Odelstingets forhandling blev efter ordet »Kjebstads-« indskudt »Ladesteds-«! Paragrafen vedtoges som § 19. Odelstingets beslutning om denne paragraf blev enstemmig og uden debat vedtagen af Lagtinget. Idet vi nu gaar over til fortolkningen af sindssygelovens § 19, vil vi begynde med at henvise til, hvad vi herom tidligere har udviklet”, og paany fremhæve, at sindssygeloven ved bestemmelserne i $$ 17 og 19 havde inddelt de sindssyge i tvende klasser, den første omfattende dem, hvis sindssygdom ikke findes at burde foranledige nogen behandling, den anden derimod dem, som skal behandles for sindssygdom. Omkostnin- ningerne ved forpleiningen af de patienter, der tilhører den første klasse, skulde som tidligere vedblivende udredes af vedkommende fattigvæsen; medens omkostningerne for de sindssyge, der tilherer den anden klasse, ikke langer skulde vere fattigudgifter. 1 Jfr. B. Is. 250 note. 2 Se navnlig B. I s. 150 f. og 250 f. 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 343 Vistnok aabnede $ 19, sidste led amtskommunerne adgang til at skaffe sig en økonomisk lettelse; men denne bestemmelse angaar kun en ordning mellem amtskommunerne og fattigdistrikterne, som ikke vedkommer de sindssyge eller deres vaerger, idet den alene berettiger amtskommunerne til at kræve refunderet en femtedel af de samlede udgifter, som de har havt for behandlingen af samtlige fattigdistriktet vedkommende sindssyge tagne under et, og som folgelig ikke berettiger til at anse en saadan pengeydelse som en fattigunderstettelse, ydet en enkelt sindssyg. Da det selvfølgelig er umuligt at trække en theoretisk holdbar grænse mellem de sindssygdomstilstande, som kræver en fra sædvanlige fattiges forsørgelse særegen behandling, og dem, som ikke gjør en saadan nedven- dig, og da der derfor i de foreliggende tilfælde vil kunne bestaa en beret- tiget meningsforskjel om, hvorvidt et saadant tilhører den første eller den anden klasse, blev administrationen meget snart nødt til at udfærdige nær- mere direktiver for den praktiske løsning af dette spørgsmaal. Vi har tidligere (B. I s. 150) fremhævet, at Indredepartementets cirku- lære af 3ote April 1850 var fuldt loyalt mod sindssygeloven, saaledes som denne nu engang var bleven; men til belysning af administrationens stil- ling til de her omhandlede spørgsmaal, saalænge Major øvede en bestem- mende indflydelse paa dens stilling hertil, finder vi det hensigtsmæssigt her at indtage et uddrag af dette cirkulære. Post 1 gjælder spørgsmaalet om, hvilke sindssyge bør forpleies paa amtskommunens bekostning, hvilket besvares dermed, at i almindelighed bør denne forpleiningsmaade anvendes paa følgende: a) Personer, hvis Sygdom efter en Læges Erklæring er af den Be- skaffenhed, at den giver grundet Haab om Helbredelse, naar en hensigts- mæssig Behandling kan blive dem tildeel; b) Ubændige eller rasende Per- soner, samt saadanne, der have Tilbøielighed til Selvmord eller Selvplageri; c) Personer, der lide af andre abnorme Tilbøieligheder, som gjøre dem skadelige eller farlige for deres nærmeste Omgivelse eller større Kredse, t. Ex. Tilbeielighed til Mord, Ildspaasættelse, usædelig Opførsel m. m. desl.; d) Personer, der i det hele tiltrænge Opsigt eller Pleie forbunden med extra- ordinaire Omkostninger t. Ex. formedelst Hang til Undvigelse eller paa Grund af Ureenlighed, Dyriskhed eller legemlig Sygdom. Videre udtaler skrivelsen i post 2, at naar en sindssyg, der behandles for amtskommunens regning, udsættes i privat forpleining, ber desangaa- ende oprettes kontrakt med iagttagelse af følgende punkter: a) Den Syge bør sikres forsvarlig Kost, Adgang til Bevægelse i fri Luft og, om muligt, til Arbeide (helst Markarbeide); b) I Tilfælde af vold- som Opførsel eller Anfald af Raserie tillades Indespærring i et dertil beqvemt 344 PAUL WINGE. M.-N. KI. Lokale eller Anlæggelse af Tvangstreie; dog ber Vedkommende om den Fremgangsmaade, som i denne Henseende bruges, jevnligen underrette vedkommende Læge og folge hans Forskrifter; c) For Reenlighed ber der under alle Omstændigheder drages behørig Omsorg; 3) De i Lovens § 19 omhandlede Læge-Erklæringer ber være saaledes motiverede, at Grunden til, at vedkommende Sindssyge antages at tiltrænge en fra sædvanlig Fat- tigforsørgelse forskjellig Behandling, deraf kan erfares. — Dette cirkulære fremkaldte efterhaanden en række spørgsmaal af ind- gribende betydenhed for sindssygepleien. Loven havde opretholdt fattigvæsenets forsørgelse af de sindssyge, som behandles efter $ 17, men ikke af de øvrige. Fattigkommissionerne var imidlertid ligesaalidt som amts- og bykommunerne interesserede i sindssygelovens gjennemførelse i den her omhandlede henseende, men saa helst, at alt blev ved det gamle. | Vi har tidligere (B. I s. 151 f.) omtalt, at centraladministrationen stillede sig stadig mere imedekommende overfor denne mod lovens idé fiendtlige holdning, og vi har i denne forbindelse paapeget, at Indredepartementet i sin skrivelse af 28de Oktober 1852 vistnok nægtede fattigkommissionen adgang til at træffe bestemmelse om flytning af en i henhold til $ 19 for- pleiet sindssyg til et andet forpleiningssted, ferinden amtmandens samtykke hertil var indhentet!, men at skrivelsen ikke desto mindre var saaledes af- fattet, at den i virkeligheden gjorde saadanne indremmelser til fattigkom- missionens standpunkt, at den maa siges at indlede en kursændring hen- imod det gamle system med fattigforsergelse af samtlige fattige sindssyge. Dernaest opkom sporgsmaalet om, hvorvidt omkostningerne for fattige sindssyge, hvis tilstand kræver en fra sædvanlige fattiges forsørgelse sær- egen behandling, skulde udredes efter regelen i $ 19, naar angjældende ikke paa grund af sin sindstilstand, men paa grund af legemlig svaghed tiltrænger en særegen behandling. Paa dette punkt holdt Indredeparte- mentet igjen, idet det i sin skrivelse af 4de April 1857 udtaler, at man »anser Spørgsmaalet bekræftende besvaret ved dets Rundskrivelse af 3ote April 1850 Post rd — — — —.« Departementet henviser sluttelig til, at »det formentlig i deslige Tilfeelde ofte vil vere vanskeligt med Sikkerhed at afgjere, om Trangen til en særegen Forsergelsesmaade udelukkende hidrører fra den legemlige Sygdom eller Svaghed, hvoraf vedkommende Sindssyge lider, eller om den ikke ogsaa tildels har sin Grund i hans Sindstilstand.« 1 Forbudet mod, at fattigkommissionen paa egen haand flytter en saadan sindssyg til et andet forpleiningssted, blev indskjærpet i Justitsdepartementets ovenciterede cirkulære af ı5de Marts 1887. 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 345 Endelig reistes der ogsaa tvil om, hvorvidt bestemmelsen i $ 19 ogsaa gjaldt sindssyge bern, en tvil, der i skrivelse fra Indredepartementet af 15de Januar 1859 loses derhen, at § 19 gjælder bern, som er komne udover den spæde alder, som i og for sig gjør særeget tilsyn nødvendigt. Ved de to sidste skrivelser var § 19 givet en ganske vid anvendelse, hvilket yderligere øgede amtskommmunernes udgifter til sindssygepleien, en om- steendighed, der naturligvis bidrog til at øge den allerede for stærke uvilje mod loven. Allerede i 1858 havde Stavanger amtsformandskab indsendt til regje- ringen en henstilling om at foreslaa en lovforandring, som aabnede adgang til at overfere en sterre del, for exempel 3 femtedele, fra amtskommunerne til vedkommende fattigdistrikter!, og de stemninger og den opfatning, som motiverede denne henstilling, gjorde sig ganske vist ogsaa gjaeldende i flere — for ikke at sige alle — amter. Noget saadant forslag blev dog ikke fremsat; men stemningen var en saadan, at den ikke tilskyndede Indre- departementet til at hævde sindssygeloven. Naar nu engang situationen var denne, synes det os at have maattet ligge meget nær under forberedelsen af de nye fattiglove at reise spørgs- maal om nye lovbestemmelser sigtende til at lette amtskommunerne for en del af deres udgifter til sindssygepleien. Saa skede dog ikke. Imidlertid var sindssygelovens gjennemførelse stanset, og forpleiningen af de fattige sindssyge var gledet tilbage i det spor, den fulgte før lovens emanation?. Loven havde ikke længer i centraladministrationen nogen for- svarer, og lægerne, som først og fremst havde pligten at værge de sinds- syges interesser, foretog sig meget lidet og opgav snart ævret. SANDBERG havde vistnok i en skrivelse til Indredepartementet af ıgde December 1855 gjort indsigelse mod fattigkommissionernes tuteludøvelse ved at udfærdige indlæggelsesrekvisitioner til sindssygeasyl, og i det hele mod disses uberettigede indblanding i sindssygepleien; men skrivelsen var noksaa undfaldende overfor de »juridiske autoriteter«, der forsvarede fattig- kommissionernes optræden. SANDBERG fik heller ikke hos Indredeparte- mentet gehør for sin indsigelse, og han fandt sig i at indtage patienter i Gaustad asyl efter fattigvæsenets rekvisition>, 1 Se L. Danr: Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge s. 302. 2 SANDBERG havde i sit udkast til det midlertidige reglement for Gaustad sindssygeasyl foreslaaet indtaget en bestemmelse, ifølge hvilken de sindssyge, som indlagdes i asylet i løbet af de første 3 maaneder efter sygdommens udbrud, skulde faa fri forpleining i det første halvaar. PETER WINGE modsatte sig forslaget, og bestemmelsen blev heller ikke optagen i reglementet." (Se Norsk Mag. f. Lægev. R. II B. 9 s. 819 f.). 3 Direktør EVENSEN har vaaren 1916 gjort mig opmærksom paa denne skrivelse, hvis til- værelse var mig ubekjendt. Skrivelsen, der tjener SANDBERG til ros, indeholder vist- nok enkelte misforstaaelser, men har dog historisk interesse og vil blive trykt andensteds. 346 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Den kgl. prp. til nye fattiglove naaede frem til realitetsbehandling i Odelstinget i Februar 1863. Bylovens $ 25 (der indeholder bestemmelser om fremgangsmaaden ved fattigunderstettelse af personer, som ikke har hjemstavn i det fattigdistrikt, hvor de opholder sig, samt om opholds- distriktets refusionsret overfor hjemstavnsdistriktet) behandledes den r2te Februar. | Under debatten fremsatte HELLIESEN forslag om, at der til $ 25 skulde foies folgende led: »De i denne Paragraf opstillede regler gjælder ogsaa, naar Omkostningerne skulle udredes af en Amtskommune istedet for af et enkelt Fattigdistrikt.« Kirpar udtalte, at efter Helliesens forslag skulde amtskommunerne for 1/, holde sig til den kommune, hvor vedkommende blev sindssyg, og for 1/; til hjemstavnskommunen, hvilket var et kunstigt maskineri. Her- LIESEN bemærkede hertil: Ved loven af 1845 indførtes ingen forskjellig regel for forsergelse af sindssyge og andre, og heri skede heller ingen forandring, da loven af 1848 udkom og paalagde amtskommunerne at ud- rede omkostningerne; men det forekom ham tvilsomt, om ikke denne sag vilde stille sig anderledes, hvis den nye lov vedtoges som foreslaaet; thi hvis ikke $ 25 gjælder de sindssyge, kan vel heller ikke regelen om hjem- stavn gjælde dem. For tydeligt at udtrykke, hvad han mente, havde han fremsat sit forslag, og han fandt ingen uleilighed ved de to brøker !/; Of le HELLIEsEns forslag blev vedtaget og kom ind i loven. Det her omhandlede lovsted skyldes altsaa et baenkeforslag, hvis hen- sigt var at tydeliggjore lovreglerne om fordelingen af visse fattigudgifter mellem opholdskommunen og hjemstavnskommunen. Det fremgaar af de- batten, at forslagsstilleren med sit forslag mente at opretholde den gjael- dende ret, altsaa netop ikke at gjore nogen forandring i det bestaaende; men det fremgaar ikke mindre tydeligt, at han ikke har sat sig tilstrække- lig ind i vedkommende emne. Hvad der menes med, at lovene af 1845 og 1848 ikke indførte nogen forskjellig regel for forsorgelsen af sindssyge og andre, er os ganske uklart, og det fremgaar af forslagsstillerens be- meerkninger, at han er uopmaerksom paa, at sindssygeloven over- hovedetikke kjender nogen hjemstavnskommune for en sinds- syg, men kunethjemsted. Endelig synes det at fremgaa af forslags- stillerens udtalelser, at han staar i den formening, at amtskommunerne alene til sindssyge udreder omkostningerne til kur og forpleining; men dette er, som bekjendt, ikke tilfeelde, idet amtskommunerne ogsaa afholder (og den- gang afholdt) disse omkostninger for epidemiske og smitsomme sygdomme - 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 347 samt for paagribelse og transport af personer, som skal indsættes i tvangs- arbeide. Sidste led i § 25 maatte i tilfælde gjælde ikke blot de sindssyge, men ogsaa de epidemiske og smitsomme syge, men for bestemmelsens uanvende- lighed paa de sidstnævnte har vi Heiesteretsdom !. Majoriteten i den departementale komité af 22de Januar 1910 bemærker angaaende det her omhandlede lovsted?: »Bestemmelsen indkom imidlertid efter et baenkeforslag, og det kan derfor være tvilsomt, hvorvidt der kan utledes noget av den til belysning av det foreliggende spersmaal.« C. S. THomLE hævder i sin afhandling: »Et Bidrag til Fortolkning af Sindssygeloven af 1891« 3 ogsaa den opfatning, at den her omhandlede bestemmelse ikke kan paaberaabes til begrundelse af den mening, at de her omhandlede sindssygeudgifter er fattigudgifter *. I forarbeiderne til fattiglovene af 1863 har vi ligesaalidt fundet noget- somhelst til stette for den mening, at disse loves koncipister skulde have villet forandre den i: sindssygelovens S 19 trufne bestemmelse, som for fattigveesenets krav paa tutelmyndighed?. Under proceduren for Kristiania byret af sagen: Berthe Johnsen mod Kristiania fattigstyre® dokumentere- des en skrivelse dat. rgde November 1908 fra professor AscHEHouG? til heiesteretsadvokat Hans HEYERDAHL, hvilken skrivelse er saalydende: »Det forholder sig saa, at jeg i et privat brev?, hvoraf jeg ingen gjen- part besidder, har udtalt, at jeg tiltreder den af Hr. Sekretzr Thomle i Retstidenden udviklede sætning, at forældre ikke pligter at bære udgifterne ved, at et barn, som ansees farligt for den offentlige sikkerhed, holdes i forvaring i et sindssygeasyl. Jeg bemyndiger Dem herved til at anføre dette under rettergangen i den af Dem procederede sag. Ærbødigst T. H. Aschehoug.« Ved det ovenfor anførte anser vi det godtgjort, at sindssygelovens $ 19 har bestemt, at de omkostninger, som medgaar til fat- 1 Af 28de Juni 1897. R. T. 1897 s. 721 f. 2 Indst. s. 24 sp. 2. 3 Tillæg til R. T. 1906. 4 Side 22 f. Sr: B. L.& rss. For denne sag skal der nedenfor blive nærmere redegjort. ÅSCHEHOUG havde været medlem af den kgl. kommission, der forberedte lovene af 6te Juni 1863; og det maa antages, at han har havt en meget væsentlig andel i det kom- missionsudkast, som ligger til grund for lovene, S Brevets text er ikke skrevet med Aschehougs haand, naar undtages ordet ,ærbødigst", Underskriften er egenhændig. 348 PAUL WINGE. M.-N. Kl. tigesindssyge, hvis tilstand efter en leges erklering krever en fra sædvanlige fattiges forsørgelse særegen behandling, ikke er fattigudgifter, og vi mener ogsaa at have paavist, at fattig- lovene af 6te Juni 1863 ikke gjorde nogensomhelst foran- dring i denne bestemmelse. Majoriteten i den departementale komité af 22de Januar ıgro udtaler s. 28 sp. 2 om det her omhandlede spergsmaal felgende: »Skjent sindssykeloven av 17de august 1848 og dens forarbeider ikke uttrykker sig saa tydelig som ønskelig kunde være! om sporsmaalet, synes der som ovenfor side 11 [skal være side 10] omtalt, at være grund til at anta, at det har vaeret lovens hensigt at seette utgifterne ved forpleining av sindssyke, hvis tilstand kræver en fra sædvanlige fattiges forsørgelse særegen behandling, i en klasse for sig, forskjellig fra fattigutgifter.« Den citerede udtalelse er saalydende: »Komiteens medlem dr. med. Winge har i en række skrifter hævdet, at fattigvæsenets vergemaal over fattige sindssyke er^ ganske ulovhjemlet — —- — — LLL Komiteens ovrige medlemmer mener ogsaa, at fattigvaesenets vergemaal er opkommet i strid med sindssykelovens forutsætninger, men antar paa den anden side, at det har støtte i den senere lovgivning« ?. S Det staar nu tilbage at udrede spergsmaalet om, hvorvidt der ved nyere love er truffet bestemmelser, som forandrer eller ophaever den ord- ning, som blev fastsat ved sindssygelovens $ 19, hvilket spergsmaal vi vil behandle under vor fortolkning af loven af 27de Juni 189r. Ved selve fattiglovene af 6te Juni 1863 var der vistnok intet vundet for fattigvaesenets krav paa herredemmet over sindssygepleien; men Kirke- departementets fortolkning af disse i den tidligere (B. I s. 157) omtalte skrivelse af 3ote August 1865 overlod ikke blot tutelet, men ogsaa for- sergelsen til fattigvaesenet, uanseet om vedkommende sindssyge behandledes efter sindssygelovens S 17 eller dens § 19. Indredepartementet begyndte ogsaa kort efter at tage rev i seilene. I sit ovenomtalte cirkulære af ı2te April 1870 til amtmaendene udtaler det: 1 Man har, som vi gjentagende har paapeget, overfor sindssygeloven stillet exorbitante krav til tydelighed, hvilke staar i den grelleste modsætning til det minimum af fordringer, som i denne henseende gjeres til de love, der seges brugt imod den, og som ogsaa i og for sig er af den art, at ingen har faldt paa at stille dem til nogen anden lov. Forseg paa opfyldelsen af disse krav vilde ogsaa gjore det ligesaa umuligt at anvende en gammel som at skrive en ny lov. 2 Under komitéens forhandlinger herom henstillede jeg forgjæves til dens øvrige medlemmer istedenfor henvisningen til „den senere lovgivning" udtrykkelig at nævne de lovsteder, til hvilke man sigtede. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 349 »Af de trykte Beretninger om Amtsformandskabernes Forhandlinger frem- gaar det, at Amtskommunernes Udgifter til Forpleining af sindssyge i Regelen er i stadigt stigende, og at de i flere Amter have naaet en be- tydelig Heide. Man har Grund til at tro, at dette Forhold for en ikke uveesentlig Del er at tilskrive den Fortolkning af Post 1 Litr. d i Departe- mentets Cirkulære om sindssyges Behandling af 3ote April 1850, der har gjort sig gjældende. Idioter (sindssvage fra den spæde Barndom) og andre uhelbredelige sindssyge, der ere i hei Grad urenlige og legemlig syge, ere nemlig oftere henferte under Sindssygelovens § 19, uagtet en fra den almindelige Fattigsygepleie afvigende Behandling af dem ikke for Sinds- sygdommens Vedkommende har været paakaldt af Nødvendighed eller under almindelige Omstændigheder burde have fundet Sted. Da der efter De- partementets Formening maa lægges særdeles Vægt paa, at Amtskommu- nernes Interesse for og Evne til i størst mulig Udstrækning at yde en ofte kostbar Hjælp til de sindssyge, hvis Tilstand giver mere eller mindre Haab om Helbredelse eller Bedring, ikke svækkes, finder Departementet, efter om Sagen at have konfereret med dets Konsulent i Sindssygevæse- nets Anliggender, Direktør for Gaustad Sindssygeasyl Sandberg, at burde henlede Hr. Amtmandens Opmærksomhed paa, at de i formeldte Post 1 Litr. d omhandlede sindssyge antages kun undtagelsesvis og for- saavidt deres Sygdom gjør en ganske extraordinær Pleie og ”Bekostning nødvendig! at burde henføres under Sindssygelovens .$ r9. I andet Tilfælde bør disse syge, som andre fattige syge, forpleies for ved- kommende Fattigkommunes Regning, medmindre Amtsformandskabet til Lettelse for et overbebyrdet Fattigdistrikt maatte beslutte at overføre en større eller mindre Del af Udgifterne til deres Forpleining paa Amtskom- er L—— m en I es —— —— pe E —S E —— = L— acum —— I Ved denne indskrænkede fortolkning af cirkulæret af 3ote April 1850 i forbindelse med statens tidligere omtalte delvise overtagelse af skyds- udgifterne blev selvfølgelig amtskommunerne i nogen grad lettede; men deres udgifter til sindssygepleien vedblev ikke desto mindre at stige, og klagerne herover blev mere og mere heilydte. Administrationen vedblev at fire, og i skrivelse fra Kirkedepartementet til Indredepartementet af 27de November 1877 antages det, at fattiglovene af 6te Juni 1863 §§ 55 (by- loven) og 68 (landsloven) har paalagt fattigkommissionen at »foranstalte forsergelsen«, medens amtmanden med hensyn til forpleiningsudgifterne alene kan give fattigkommissionen veiledning. 1 Udhævet i cirkulæret. 350 PAUL WINGE. M.-N. KI. Denne skrivelse var meget undfaldende overfor fattigkommissionerne, men dens veerdi blev i veesentlig grad forringet ved Justitsdepartementets skri- velse af 27de Februar 1882, som med utvilsom ret fortolker den naevnte § 68 derhen, at det i ethvert tilfælde er forbudt at anbringe sindssyge i om- gangslægd. Udgifterne vedblev imidlertid, trods centraladministrationens store imøde- kommenhed mod amtsformandskaberne og fattigkommissionerne, at stige, og i 1886 indgav en flerhed af Stortingets landrepræsentanter en forestil- ling! til Stortinget, i hvilken udvikles, hvor trykkende udgifterne til sinds- sygepleien hviler paa amtskommunernes budgetter og derigjennem paa matrikulen. Derhos antydes det, at de heromhandlede udgifter for en væsentlig del burde overgaa til statskassen. Under debatten den 15de Juni s. aar talte repræsentanten for Jarls- berg og Larviks amt amtmand Micue cet (tidligere politimester i Kristiania) motionærernes sag og fremhævede herunder, at de udgifter, der afholdes i henhold til sindssygelovens § 19, ikke er fattigudgifter. Sagen beslutte- des enstemmigt oversendt til regjeringen. Justitsdepartementet (statsraad Ro.) var lidet stemt for den af motio- nærerne antydede ordning, idet man henviste til, at amtskommunerne alle- rede var lettede, dels ved de ovenfor nævnte foranstaltninger, dels ved bevilgninger af transportudgifter for sindssyges bringen til og fra statens asyler. Disse udgifter var siden 1860 stegne fra kr. 1200 til omtrent 20000 kroner, og fra 1890 blev der adgang til at erholde refunderet af statskassen samtlige udgifter ved fattige sindssyges transport til og fra baade statens og de øvrige sindssygeasyler?. Departementet antog ogsaa, at man yderligere vilde kunne lette amterne ved nedsættelse af statsasyler- nes kurpenge. Endelig modsatte departementet sig den her omhandlede ordning, fordi statskassens overtagelse af en større del af disse udgifter antagelig vilde træde hindrende iveien for andre og vigtigere foranstalt- ninger til sindssygevæsenets fremme, navnlig for anlægget af et nyt stats- asyl. Departementets udredning forelaa for Stortinget i 1890?. Under debatten om denne tog MIcHELET i mødet den rode Marts atter til orde til haevdelse af sit "standpunkt fra 1886. Han udtalte bl. a.: 1 Dokument No. 112 (1886). 2 Se Justitsdepartementets cirkulærskrivelse af ıste Juli 1890, der giver nærmere regler for fremgangsmaaden hermed. Jfr, Indredepartementets rundskrivelse af 14/4 60, Ju- stitsdept. cirkulære af 4/g 8r (ophævet); revisionsbemærkninger af 17/3 83, %/1 84, 8/7 85 og 10/, 86 samt Justitsdept. skrivelser af 1/1 9o, 21/4 92, ?/ı2 or, 11/1 06, 6/4 o9 samt 5/3 09. 3 St.prp. No ı Hp. V Kap. 7 Tit. 6—7 s. 1—9. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 351 »— — — Da vi 1 1886 vakte Motion, blev vi under den lille Debat, som gik foran Oversendelsen til Regjeringen, medt med meget skarpe Ind- vendinger, idet man sagde: det er Fattigudgifter, og Fattigudgifter skal ikke væltes over paa Statskassen. Jeg svarede dertil dengang, og jeg gjentager det nu: det er ikke Fattigudgifter, det her er Spergsmaal om, det er Udgifter kun til de Sindssyge, som efter Lovens Udtryk »trænger til en fra andre Fattige forskjellig Behandling<. Det er altsaa de Sinds- syge, som enten er ligefrem farlige for den offentlige Sikkerhed eller ial- fald er saa ugreie, at man maa passe paa dem, paa en eller anden Maade have Tilsyn med dem, — det er kun de Sindssyge. Fjanter og Tullinger, som gaar og rusler og aldrig gjør en Kat Fortræd, de bliver forsørget af vedkommende Kommune paa s&dvanlig Maade som andre Faitige. Nu er det saa, at hele denne Klasse, hvorom der her er Tale, er utilregnelige Individer, en stor Del er meget farlige for Samfundet, og disse Individer paavirkes ikke af det største Magtmiddel, som Staten anvender for at op- retholde Orden, sikre Person og Eiendom. For dem, som er tilregnelige, for at holde dem til sin Pligt, saavidt det kan ske ved ydre Midler, be- koster jo Staten ligefrem det store Apparat, som er nødvendigt for at sætte Straffeloven igjennem. Men her er en Klasse, som Straffeloven og dens Apparat ikke paavirker, her er en Klasse af Individer, som er util- regnelige og i sin Utilregnelighed kan gjore meget verre Ting end de, som ikke er utilregnelige, men har en ond Villie. Jeg mener derfor, at i Bund og Grund betragtet kan det ikke siges, at denne Udgift efter sin Art eller efter sin Natur skulde vere fremmed for Statsbevilgning — jeg tror ikke det.« Justitsdepartementets chef (RoLL) imødegik MicHELET og udtalte herunder: »Sindssyges Forsergelse har altid vaeret, gjennem Aar- hundreder vaeret en Kommuneudgift og blev i 1848 fra den engere Kom- mune væsentlig lagt over paa den noget videre Kommune, Amtskommunen. Det er en Fattigudgift og intet andet — —.« MicHELET fremsatte forslag om en anmodning til regjeringen om at forelegge udkast til sen Lov, affattet under Forudszetning af, at de Amts- kommunerne og Bykommunerne nu paahvilende Omkostninger for fattige Sindssyge, der tiltrænger en fra sædvanlige fattiges Forsergelse særegen Behandling, delvis overferes paa Statskassen«. Efter en længere debat! bifaldtes dette forslag den 14de April 1890 med 59 mod 5o stemmer. Justitsdepartementet (statsraad Qvam) lod i anledning af Stortingets beslutning af r4de April 1890 indhente beteenkning fra samtlige amtmaend 1 Under debatten blev det antydet, at statskassens udgiftsforogelse kunde dækkes ved brændevinsmonopol. 352 PAUL WINGE. M.-N. Kl. samt undersege spergsmaalet om, hvilke offentlige kasser i forskjellige frem- mede stater bar omkostningerne med de fattige sindssyges behandling og forpleining. Ledsaget af disse udførlige motiver fremsattes under ı8de April 1891 kongelig proposition til Lov om Forandring i og Tillæg til Lov af 17de August 1848 om Sindssyges Behandling og Forpleining. $ 1. Omkostningerne for fattige Sindssyge, hvis Tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling, udredes af ved- kommende Kjøbstads-, Ladesteds- eller Amtskommune, der efter derom indgivne behørig attesterede Opgaver skal faa fire Tiendedele deraf godt- gjorte af Statskassen. Af de Amtskommunen paahvilende seks Tiende- dele kan ved Beslutning af Amtsformandskabet indtil Halvdelen overføres paa det Fattigdistrikt, hvortil den Sindssyge hører. De Udgifter, som forvoldes ved de Sindssyges Behandling for al- mindelige Sygdomme og ved deres Begravelse, er Statskassen og Amts- _ kommunen uvedkommende. § 2. Undersøgelse af, hvorvidt en fattig Sindssyg tiltrænger særegen Be- handling eller Forpleining efter § 1, bliver at udføre af en for ethvert Amt af Amtmanden med Medicinalstyrelsens Approbation dertil særskilt antagen Læge. For de i den Anledning fornedne Reiser tilkommer Lægen almindelig Skydsgodtgjerelse af Statskassen. Hans øvrige Godtgjerelse bestemmes og udredes af vedkommende Amts-, Kjebstads- og Ladesteds- kommuner. S 3. Det tilligger Amtmanden at treffe Bestemmelse om de Sindssyges Antagelse til Amtsforpleining ligesom angaaende en By- eller Ladesteds- kommunes Berettigelse til Statsbidrag. Dog har det Regjeringsdeparte- ment, under hvilket Medicinalvæsenet hører, Adgang til at omgjere den trufne Bestemmelse. S 4. De nærmere Forskrifter, som maatte paakraeves, bliver at udfaer- dige af det Regjeringsdepartement, hvorunder Medicinalveesenet er henlagt. | | - } 1916. No. rr. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 353 $9 Denne Lov trader i Kraft den iste Januar 1891, fra hvilken Tid § 19 i Lov af ı7de August 1848 om Sindssyges Behandling og For- pleining ophaves. Stortinget oversendte propositionen til naeringskomitéen no. 2, der under 2den Juni 1891 afgav sin indstilling. Majoriteten (5 stemmer) indstillede den til bifald, medens minoriteten (2 stemmer) tog reservation. Sagen behandledes i Odelstinget den ızte Juni, og komitéminoriteten fremlagde da for § 1 felgende forslag: SY Omkostningerne for fattige Sindssyge, hvis Tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling, udredes af vedkom- mende Kjøbstads-, Ladesteds- eller Amtskommune, der efter derom indgivne, behørig attesterede Opgaver skal faa 1/, deraf godtgjorte af Statskassen. Af de Amtskommunen paahvilende ?/, kan ved Beslutning af Amtsformand- skabet 1/3 overføres paa det Fattigdistrikt, hvortil den Sindssyge hører. — Sidste passus er overenstemmende med majoritetens indstilling. Efter forslag fra Kraus Hanssen indsatte majoriteten i forslaget til § 1 mellem ordene «Behandling» og «udredes» «eller Forpleining.» S. NIELSEN foreslog at sætte «indtil Trediedelen» istedenfor «indtil Halvdelen», men dette forslag forkastedes mod 30 stemmer. Under behandlingen af $2 foreslog Justitsdepartementets chef i første passus efter ordet «bliver» at indskyde «i alle tvilsomme Tilfælde» samt at stryge. ordet «særskilt»; og til dette forslag gik komitéen over. ÅKLESTAD vilde principalt stemme mod $ 2 og i $ 1 mellem ordene «Tilstand» og «kræver» indskyde «efter en Læges Erklæring». Subsidiært foreslog han at give $ 2 følgende lydelse: »Undersøgelse af, hvorvidt en fattig Sindssyg tiltrænger særegen Be- handling eller Forpleining efter $ 1, bliver at udføre af vedkommende Di- striktslaege.» Majoritetens forslag til S 1 vedtoges mod r9 stemmer og til S 2 mod 9 stemmer, som afgaves for AKLESTADS forslag. | Under behandlingen af § 3 foreslog REIMERS af redaktionelle grunde at give paragrafen folgende lydelse: »Hvorvidt Betingelserne efter $ 1 for Amtsforpleining og Statsbidrag er tilstede, afgjores for hvert Tilfælde af Amtmanden. Denne Afgjerelse kan dog omgjeres af det Regjeringsdepartement, under hvilket Medicinalvæsenet henherer.« Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916, No. rr. 23 354 PAUL WINGE. M.-N. Ki. Dette forslag, hvortil komitéen gik over, vedtoges enstemmigt. §§ 4 og 5 vedtoges ligeledes ensstemmigt. Odelstingets beslutning vedtoges enstemmigt og uden debat i Lagtin- get den 18. Juni. Vi skal nu indtage nogle anmaerkninger vedkommende fortolkningen af loven af 27. Juni 189r. IS Sindssygelovens bestemmelser i dens $ 19 er altsaa forandrede i fel- gende tre punkter: 1. I første sætning er ordene «efter en Læges Erklæring» udeladte; og efter ordet «Behandling» er tilføjet «eller Forpleining». Ordet «skulle» foran «udredes» er udeladt. 2. Denne sætning har faaet følgende tilføjelse: «der efter derom indgivne behørig attesterede Opgaver skal faa fire Tiendedele deraf godtgjorte af Statskassen.» 3. Anden sætning har faaet saadan lydelse: «Af de Amtskommunen paahvilende sex Tiendedele kan ved Beslutning af Amtsformandskabet indtil Halvdelen overføres paa det Fattigdistrikt, hvortil den Sinds- syge ! hører». Endelig er der til paragrafen feiet et nyt led, der er saalydende: «De Udgifter, som forvoldes ved de Sindssyges Behandling for almindelige Sygdomme og ved deres Begravelse, er Statskassen og Amtskommunen uvedkommende». Ved ingen af disse forandringer eller tilfeielser er der gjort nogen ændring i det forhold, at de her omhandlede omkostninger 1kke er fattig- udgifter, ligesaalidt som udtrykket «det Fattigdistrict, hvortil Angjaeldende herer» er rettet til «det Fattigdistrikt, hvor den Sindssyge har Hjem- stavn»?. Forsaavidt disse to punkter angaar, har altsaa loven af 27. Juni 1891 ikke gjort nogen forandring i bestaaende ret. Saavidt os bekjendt har forfegterne af læren om, at de her om- handlede omkostninger er fattigudgifter, heller ikke paastaaet, at det er loven af 27. Juni 1891, som har bevirket dette forhold. Tvertimod har 1 Ordet ,Angjældende“ er altsaa forandret til „den Sindssyge“. 2 Da sindsygeloven ikke kjender hjemstavnsbegrebet, maa udtrykket i dens § 19 „ved- kommende Kjobstads-, Ladesteds- eller Amtcommune“ sigte til den af disse Kommuner, i hvilken patientens hjemsted (ikke hjemstavn) er beliggende; og da loven af 27de Juni 1891 ikke har forandret dette udtryk, maa efter vor mening den samme regel frem- deles vere gjældende. Ang. de forskjellige meninger herom se THomtes afhandling. 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 355 de hævdet, at det er fattiglovene af 6. Juli 1863, som har forandret den af sindssygelovens § r9 bestemte ordning, samt at lovene af 27. Juni 1891 maa antages at forudsætte den nye ordning som given, eftersom hine love var gjældende, dengang den sidstnævnte lov traadte i kraft. Vi mener ovenfor at have paavist det uholdbare i denne fortolkning; og der bør efter vor mening heller ikke herske tvil om, at koncipisterne af loven af 27. Juni 1891 har forkastet den og, forsaavidt dette punkt an- gaar, villet opretholde den i sindssygelovens S r9 fastsatte ordning. Lovens ophavsmand MiıcHELET hævdede, som anført, baade i 1886 og 1891, at de her omhandlede udgifter ikke var, og ikke burde vere, fattig- udgifter; og det var ham og hans meningsfeller, som drev loven igjennem i Stortinget. MıcHELETs skarpe hævdelse af, at de her omhandlede udgifter ikke er fattigudgifter, mødte energisk modstand, og man kan saaledes ikke paastaa, at den forblev upaaagtet. Havde forfegterne af fattigvaesenstheo- rien havt noget haab om at drive sin mening igjennem i Stortinget, havde de utvilsomt fremsat forslag om, at det i loven udtrykkelig skulde siges, at de omhandlede omkostninger skulde vere fattigudgifter; men de undlod at fremsætte noget saadant forslag — efter vor mening med særdeles god grund. Der havde forevrigt ogsaa veeret anledning til ved denne den forste forandring i vor sindssygelov at fremkomme med forslag til lov- fæstelse af fattigvæsenets tuteludovelse; men heller ikke herom hørte man noget — efter vor mening med lige god grund. Den amtskommunen efter sindssygelovens § 19 tilkommende ret til at overføre indtil en femtedel af de i paragrafen nævnte omkostninger til det fattigdistrikt, hvortil vedkommende sindssyge herer, var helt siden lovens ikrafttræden bleven almindelig benyttet. Loven af 27. Juni 1891 gav ad- gang til at overfore yderligere en tiendedel, men denne adgang er, saa- vidt os bekjendt, i almindelighed ikke bleven benyttet, idet man er bleven staaende ved at overføre de gamle to tiendedele. Til gjengjeld har den nye lov udtrykkelig fritaget amtskommunerne for de udgifter, som forvoldes ved de «Sindssyges Behandling for almin- delige Sygdomme og ved deres Begravelse«. Udtrykket «almindelige Sygdomme» er i den grad taaget, at ethvert forsøg paa en definition er ganske haablost. Det hører derfor ikke hjemme i en lov, og administrationens fortolkningsforseg er da ogsaa, som man kunde vente. I to skrivelser fra medicinaldirektoren, henholdsvis af 15. September 1893 og 17. Januar 1894, fortolkes udtrykket derhen, at sygdommen skal regnes som «almindelig», naar der ikke bestaar nogen direkte aarsags- sammenhzeng mellem dennes symptomer og sindssygdommen; men hvis 356 PAUL WINGE. M.-N. Kl. saa er tilfælde, gaar den ikke under den her omhandlede bestemmelse. Har saaledes en sindsyg udført lemlaestelser paa sig selv, da er disse ikke at anse som I Justitsdepartementets skrivelse af 5te Februar 1892 er det antaget, sat en Distriktsiæge efter de ham ved hans Ansættelse paalagte almindelige Forpligtelser ikke kan være berettiget til at undslaa sig for at overtage det i § 21 Loven af 27. Juni 1891 — — — — omhandlede Hverv som Sindssygelæge for det Amt, under hvilket hans Embedsdistrikt er belig- gende mod, at han herfor erholder er særskilt Godtgjorelse, der i Tilfælde af, at Enighed om sammes Sterrelse ikke kan opnaaes, maa blive at fast- sætte ved Skjen«. Dette spergsmaal er forøvrigt bortfaldt ved lov av 26. Juli 1912, der har oprettet egne amtslægeembeder, til hvilke de her omhandlede forret- ninger ifølge S 7 skal henlægges!. | Sluttelig skal bemzerkes, at medicinaldirekteren i sin skrivelse af 15. Februar 1895 har udtalt, at amtsleger maa »have Anledning til at udtale sig, ikke alene i de Tilfælde, hvor Amtmanden eller vedkommende By- kommune forlanger hans Erklering, men ogsaa, hvor han selv finder det tvilsomt, om den af Distriktslegen trufne Afgjerelse er den rette — —«. Dette er forøvrigt ligefrem paalagt ham som pligt i cirkulæret af 10. No- vember 18g1. Spergsmaalet om amtslægens og embedslægens (distriktslaegens) gjen- sidige stilling ved behandlingen af de her omhandlede sager har foranledi- get Justitsdepartementet til i skrivelse af 3dje April 1908 at henvise til en udtalelse af medicinaldirekteren om, »at det vilde være heldig, om amts- lægen oftere foretog sine undersekelser av tvilsomme tilfælde sammen med distriktslaegen, hvorved vistnok adskillige dissenser mellem amtslegen og vedkommende distriktslæge vilde kunne undgaaes. Cirkulæret af 10. November 1891 IIL. 2 giver ogsaa anvisning herpaa« >. NT Efter loven er spergsmaalet om, hvorvidt betingelserne for tilstaaelse af statsbidrag til fattige sindsyges forpleining er tilstede eller ikke, hen- 1 Da den i denne lov fastsatte nye organisation ferst efterhaanden kan gjennemferes i hele riget, er til undgaaelse af forvexling de leger, som i henhold til loven af 27de Juni 1891 anszttes i amter, hvor den nye lov endnu ikke er gjennemfert, af medicinal- styrelsen benævnte „sindssygeinspekterer“ istedenfor amtslæger. 3 Jfr. Justitsdep. skriv. af ®/304 og rundskrivelse af ®/j o5. ~ 358 PAUL WINGE. M.-N. Kl. lagt under amtmandens afgjerelse; og amtmaendene indtager samme stilling til de under dem sorterende by- som landskommuner. Denne fortolkning er hævdet i Justitsdepartementets skrivelse af 14. Mai 1895. Ved af- gjorelsen er amtmanden ikke bunden ved de udtalelser, som maatte fore- ligge fra vedkommende læge eller asylmyndigheder !. Til § 4 Under ro. November 1891 lod Justitsdepartementet (statsraad Qvam) til samtlige amtmænd udgaa folgende cirkulaerskrivelse: »Ifelge S 1 i Loven af 27de Juni 1891 om Forandring i og Tillæg til Lov af 17de August 1848 om Sindsyges Behandling og Forpleining udredes Omkostningerne for fattige Sindssyge, hvis rilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling eller Forpleining, af vedkommende Kjøbstads-, Ladesteds- eller Amtskommune, der efter derom indgivne behørig attesterede Opgaver skal faa fire Tiendedele deraf godtgjorte af Statskassen. Efter Lovens $ 2 skal Undersøgelsen af, hvorvidt en fattig Sindssyg tiltrænger særegen Behandling eller Forpleining efter $ 1, i alle tvivlsomme Tilfælde udføres af en for ethvert Amt af Amtmanden med Medicinalsty- relsens Approbation dertil antagen Læge. Da ovennævnte Lov træder i Kraft den ıste Januar 1892, skal Departementet bede snarest truffet Forfoining til Ansættelse af en Læge for Hr. Amtmandens Embedsdistrikt til at foretage den omhandlede Un- dersøgelse. I Henhold til Lovens $ 4 fastsættes herved i det Væsentlige over- ensstemmende med Medicinaldirektørens Forslag følgende Forskrifter med Hensyn til Bedømmelsen af de Sindssyge og, hvad .der i denne For- bindelse forøvrigt bliver at iagttage: E Som Sindssyge, hvis Tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges For- sørgelse særegen Behandling eller Forpleining ansees: i a) alle, hvis Sindssygdom giver grundet Haab om Helbredelse eller væ- sentlig Bedring, naar en hensig[t]smæssig Behandling eller Forpleining bliver dem tildel; 1 Ifølge Justitsdepartementets skrivelse af 12. Juli 1892 er erklæring fra en direktør ved et statsasyl tilstrækkelig lægeerklæring, naar der spørges om, hvorvidt en i vedkom- mende asyl forpleiet sindssyg bor tilstaaes statsbidrag. Angaaende tidspunktet for amts- og statsbidragets indtræden antager Justitsdepartementet, at dette som regel ind- træder fra dagen for amtmandens bestemmelse. Jfr. skr. 72/19 1892 og 16/9 1895. ee .—- 1916. No. ıI. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 359 i b) Sindssyge, der er farlige for sig selv eller andre: c) 2) 3) 1) ubændige eller rasende Sindssyge, samt saadanne, der har Til- beielighed til Selvmord eller Selvplagerier. 2) Sindssyge, der lider af andre abnorme Tilboieligheder, som gjør dem skadelige eller farlige for deres nærmeste Omgivelser eller større Kredse, t. Ex. Tilbeielighed til Mord, Ildspaasættelse, usæ- delig Opfersel o. lign. : Sindssyge, der i det Hele tiltrænger særeget Tilsyn eller Bevogtning forbundet med ganske extraordinære Omkostninger. II. Antager Fattigkommissionen, at en fattig Person lider af Sindssygdom, der kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsergelse særegen Behand- ling eller Forpleining, anmelder den det for Distriktets Embedslege. Denne afgiver motiveret Erklaring, om han er enig med Fattigkommis- sionen eller ikke, og i første Tilfælde, om den Syge kan udsættes i privat Forpleining eller maa indlægges til Behandling i Asyl. Erklæ- rer han, at Udsættelse i privat Forpleining kan finde Sted, meddeler han desuden Fattigkommissionen, hvorvidt noget Særeget maatte være at iagttage ved den Syges Udsættelse. Kontrakt om Udsættelse maa til Godkjendelse forelægges Embeds- lægen i det Distrikt, hvori den Syge udsættes. Embedslægen paa- ser, at den Syge udsættes under de for Sindssygdommen mest gun- stige Forhold hos forstandige og dertil skikkede Forpleiere, og at Kontrakten — a) sikrer den Syge forsvarlig Kost og legemlig Pleie, Adgang til Be- vægelse i fri Luft og om muligt passende Arbeide, b) tillader Indespærren kun i dertil skikket Lokale og Benyttelse af Tvangstreie kun i Tilfælde af voldsom Opførsel eller Anfald af Raseri og alene efter nærmere Forskrift af Embedslægen i det Distrikt, hvori den Syge er udsat, c) paalægger Forpleieren uopholdelig at meddele Embedslægen i det Distrikt, hvori den Syge er udsat, væsentlige Forandringer i den Syges Tilstand, d) indeholder Bestemmelser om, at den strax kan hæves af Amt- manden, dersom han efter Embedslægens Forestilling finder, at den Syge under de kontraherede Forhold forværres. Kontrakten er først gyldig, naar den, efterat være oversendt Amtet med Paategning af vedkommende Distrikts Embedslæge og den i 360 6) PAUL WINGE. M.-N. Kl. Anledning af Sygdommen afgivne Erklæring, vedtages af Amt- manden. Kontrakten udfærdiges i 3 Exemplarer, hvoraf Amtmand, Fattig- kommission og Forpleier erholder hver et. Erklærer Distriktets Embedslæge, at en fattig Sindssyg bør indlægges i Asyl, indsendes herom Forestilling til Amtmanden, som, dersom han heri er enig, paalægger Embedslægen at sørge for, at den Syge ind- sendes til Asyl. Kan Indlæggelse i Asyl efter vedkommende Embedslæges Opfatning ikke uden Skade opsættes, træffer han Forfeining til den Syges Op- tagelse 1 et Asyl, hvor der for Tilfældet er Pleds, uden at afvente Amtmandens Samtykke. Erklaerer Distriktets Embedslæge, at en fattig Sindssyg ikke kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsergelse særegen Behandling, kan Fat- tiskommissionen gjennem Amtmanden begjære den af Amtet for Af- gjorelse af tvivlsomme Tilfælde antagne Læges Erklæring om Sagen. Ogsaa Distriktets Embedslæge kan, naar han er i Tvivl, gjennem Amtmanden udbede sig Amtslægens Udtalelse. Hvorvidt Amtslaegens Erklaering bliver at indhente, beror i alle andre Tilfeelde paa Amt- manden. Indberetning angaaende Amtmandens Afgjorelse i tvivlsomme Tilfælde indsendes ufortøvet til Medicinalstyrelsen. HI. De med Statsbidrag udsatte Sindssyge ber jevnlig tilsees af Embeds- legen i det Distrikt, hvori den Syge er udsat, naar det kan ske i Forbindelse med andre Embedsreiser, og i hvert Fald mindst 1 Gang aarlıg. Finder han, at den Syges Behandling og Forpleining ikke er til- fredsstillende eller, at den Syges Tilstand derved forværres, gjør han strax Indberetning derom til Amtmanden. Hvert Aar indsender han til Amtmanden en Fortegnelse over de i hans Distrikt udsatte og tilseede Sindssyge, idet han tillige ledsager Fortegnelsen med en Redegjerelse for de Syges Tilstand, Behandling og Forpleining. | For Syge, der er udsat fra andre Amter, indsender han særskilte Fortegnelser. De af Distriktets Embedslæge afgivne Fortegnelser over de Sinds- syge eller en Afskrift af dem forelægges den af vedkommende Amt antagne Læge. Finder Amtslaegen, at det stiller sig tvilsomt, om en 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 361 Syg længere ber forpleies med Statsbidrag, undersøger han, helst sammen med Distriktets Embedslæge, den eller disse Syge og afgiver derefter for Amtmanden Forslag til Forpleiningsmaaden, om han finder, at den ber forandres. 3) Anser Amtslzgen det fornødent, kan han efter nærmere Overleg med Amtmanden tilse de ovrige med Statsbidrag forpleiede Sindssyge, hvad enten de er udsatte i privat Forpleining eller indlagte i private og kommunale Asyler. Om enhver Reise og Undersøgelse i dette Oiemed afgiver han Indberetning til Amtmanden. IV. Naar en Sindssyg udskrives af et Asyl til privat Forpleining, har vedkommende Asylbestyrer at afgive Erklæring om, hvorvidt Betingel- serne for Statsbidrag fremdeles antages at vare tilstede. Denne Er- klaring er dog ikke bindende for vedkommende Embedslege eller Amtslaege. Sindssyge, som med Bidrag af Staten behandles i Asyl, maa ikke und- tagen som helbredede udskrives af et Asyl paa Forlangende af den Syges Slegtninge uden Amtmandens Samtykke. M. Embedslægens Fortegnelser over de Sindssyge med Amtslægens Be- mærkninger og Meddelelse om særskilt trufne Forfeininger indsendes af Amtmanden hvert Aar til Medicinalstyrelsen. Med Hensyn til Udbetaling af det Statsbidrag, som enhver Amts-, Kjebstads- og Ladestedskommune tilkommer ifelge Lovens $ ı, foreskrives Felgende: 1) Statsbidraget kan erholdes udbetalt efter Udgangen af hvert Halvaar efter derom indgivne af Amtmanden attesterede Opgaver over, hvad Udgifterne i det forløbne Halvaar til de med Statsbidrag forpleiede Sindssyge efter de forte Regnskaber har udgjort med Fradrag af Ud- gifter ved de Sindssyges Behandling for almindelige Sygdomme og ved deres Begravelse (Lovens $ ı in fine). 2) Diætgodtgjerelse til vedkommende Læger for Reiser til Undersøgelse af de med Statsbidrag forpleiede Sindssyge samt den Godtgjerelse, der maatte blive tilstaaet den for ethvert Amt antagne Sindssygelæge, er ikke Gjenstand for Refusion af Statskassen. 3) Opgaverne bliver at ledsage af en Fortegnelse, der udviser: 362 PAUL WINGE. M.-N. Kl. = Deraf til Forpleining | E Mu ce See 7 ES ES | | udenfor Asyl hvilken De E UE a | | Tid for- syges fulde | = Bs | | udenfor : Anmeerk- Mavn | 2 D | Bh. vo TEN Hjem- pleiet À Navn og |3 E L| i Hjem. | en ninger. Stiling || 8 | 2 58, Asyl. tavns. | Savus- u Zee VG no e | distriktet | SEES: s D = distriktet. | bidra IE m Mz iN 8: EE Ea | | à ? E | DER | Distrikt. | | Be) led | | | | D | | 4) Amtmanden paaser, at der i hver Amts-, Kjebstads- og Ladesteds- kommune feres særskilt Regnskab over Udgifterne til de med Stats- bidrag forpleiede Sindssyge, og at disse Regnskaber bliver neiagtigt reviderede af de dertil valgte Revisorer. Naar Decision er afsagt, bliver Indberetning til Departementet at afgive om, hvorvidt derved bevirkes nogen Forandring med Hensyn til Statsbidragets Sterrelse. Til Lettelse ved Expeditionen vedlægges endel Aftryk af nær- værende Cirkulære.« Angaaende fortolkningen af $$ 3 og 4 henvises sluttelig til det oven- for side 285 f. anforte. Til § 5 findes intet at bemeerke. Vi har tidligere gjentagne gange! omtalt det sammensurium af tutel- funktioner og lægevirksomhed, som findes i cirkulære af rode November 1891, og fremstillet, hvorledes det betegner enderesultatet af den virksomhed, hvorved administrationen uden at forandre sindssygeloven havde ødelagt tutelet og bortescamoteret en af sindssygelovens hovedtanker — overførel- sen af omsorgen for de sindssyge fra fattigkommissionerne til den offent- lige sygepleie — samt lammet lovens bestemmelser om indskrivning i og udskrivning af sindssygeasyler. Vi finder det ikke paakrævet at gjøre 1 Se navnlig B. I. s. 158. — iode a ER — X. =. s 4 VU 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 363 dette mod sindssygelovens aand og bestemmelser diametralt stridende cir- kulzre til gjenstand for nogen indgaaende kritik, og vi vil derfor ind- skrænke os til et par bemærkninger angaaende enkelte af dets bestemmel- ser, som har dannet grundlaget for nogle departementsskrivelser, der har havt betydenhed for forbedringen af sindssygepleien udenfor asyl. Ved post I, litt. a—d skal bemærkes, at det i Justitsdepartementets skrivelse af 14de Januar 1892 udtales, at cirkulærskrivelse af rode No- vember 1891 ikke har tilsigtet at forandre bestemmelsen i cirkulæret af 12. April 1870 angaaende behandlingen af fattige idioter !. Ved post II, punkt 1—6 skal bemærkes, at Justitsdepartementets cir- kulærskrivelse af 12. Oktober 1894 bestemmer, at kontrakter om fattige sindssyges udsættelse altid maa oprettes umiddelbart med og underskrives af den person, hos hvem den sindssyge opholder sig — — —. »Forsaa- vidt Personer, der af Fattigkommissionerne benyttes som Mellemmænd ved Bortsættelse af fattige sindssyge, herfor maatte beregne sig noget Honorar, maa dette udelukkende blive at udrede af vedkommende Fattigvæsen og ikke i nogensomhelst Form medtages blandt de Udgifter — — — hvoraf Staten godtgjør */jo«- Ved samme cirkulærskrivelse foreskrives et anmeldelses- schema. Ved Justitsdepartementets skrivelser af 8de Mai og 6te August 1895 er der henstillet til et amt at indskjærpe fattigkommissionerne at vise agtpaagivenhed med hensyn til, at sindssyge kun udsættes hos forpleiere, hvis økonomiske evne kan ansees at yde tilstrækkelig betryggelse, samt at brevvexling med hensyn til forpleiningsmaaden, den sindssyges tilstand O.s.v. i regelen maa foregaa mellem embedslegen og amtmanden eller fattigkommissionen, altsaa ikke gjennem mellemmand?. Post III, punkt 1—2 omhandler embedslegens kontrol med de med statsbidrag udsatte sindssyges forpleining samt den myndighed, som denne kontrolpligt giver ham. Det vil af bestemmelserne sees, at embedslegen er paalagt pligt til at gjere indberetning til amtmanden om formentlige misligheder ved forpleiningen; men han har ingen adgang faaet til selv at skride ind og bereve vedkommende forpleiningen; og mere end en indberet- ningspligt og forsiagsret har heller ikke amtslægen. Ifelge Kronprinsregentens resolution af 7de Mai 1894 er enhver em- bedslæge forpligtet til at fore en efter et autoriseret schema affattet proto- kol over de sindssyge, som forpleies med statsbidrag, eller om hvis for- 1 Jfr. medicinaldirekterens skrivelser af 2den December 1875 og 21de Marts 1895 samt Justitsdept. skrivelse af 16de December 1893 og samme depts. rundskrivelse af 30de Januar 1903. 2 Jfr. Justitsdepartementets skrivelser af ode April 1904 og 23de Mai 1913 om distrikts- lægens ret til paa egen haand at indlægge sindssyge i asyl for offentlig regning samt om, at sygehistorien ikke skal indsendes gjennem amtet. 364 PAUL WINGE. M.-N. Kl. pleining med saadant bidrag der har vaeret sporgsmaal. (Jfr. Justitsdepar- tementets cirkulære af 2ode August 1894). Angaaende amtslægens protokolfersel udtaler medicinaldirekteren i sin ovencit. skrivelse af 15de Februar 1895: »Det maa for god Ordens Skyld ansees ønskeligt, at Amtslægen fører Journal og Kopibog, ligesom det atter vil bidrage til at lette ham Over- blikket, om han fører en Fortegnelse over de med Statsbidrag forpleiede sindssyge inden hans Amt med saerlig Hensyn til dem, om hvis Beretti- gelse dertil der antages at ville kunne opstaa Tvivl.« Post III, punkt 3 bestemmer, at amtslaegen, naar han anser det fornedent, efter nærmere overlæg med amtmanden? kan tilse de sindssyge, der med statsbidrag forpleies i private eller kommunale sindssygeasyler, medens han derimod ikke har saadan adgang til dem, der forpleies i statsasylerne. Denne bestemmelse savner ikke blot lovhjemmel, men staar i ligefrem strid med sindssygelovens princip om asylernes ligestillelse og er desuden i og for sig upassende. Angaaende bestemmelsen i cirkulaerskrivelsens sidste afsnit punkt 4 om, at amtmaendene skal paase, at der føres særskilt regnskab over ud- gifterne til de med statsbidrag forpleiede sindssyge, skal bemaerkes, at dette paabud er indskjærpet ved Justitsdepartementets cirkulærskrivelse af 26de Juni 1896, i hvilken skrivelse gives nærmere regler for amtmæn- denes kontrol i denne henseende?. Som man ser, har cirkulærskrivelsen af rode November 189: lænket de sindssyge meget fast til fattigvassenets pele; og det var 1 god over- ensstemmelse med denne fremgangsmaade, at administrationen paavaeltede de sindssyge og deres forsorgelsespligtige slægtninge en refusionspligt, som savner enhver lovhjemmel. Vedkommende betalte uden at sege dom- stolenes beskyttelse, og det uagtet administrationen ikke var særlig lem- feeldig — af hensyn til »fattigvaesenets interesser«. At dette gik, saalænge fattiglovene af 6te Juni 1863 var gjældende, fik maaske endda passere; men at man fortsatte paa samme maade, efterat’ disse love (og med dem de bestemmelser, som var blevne misbrugte til at udlevere de sindssyge til fattigkommissionerne), var blevne ophævede ved 1 Det er ifelge Justitsdepartementets skrivelse af 8de Mai 1894 amtmanden i det amt, for hvis regning de sindssyge er udsatte. Amtslægen kan ikke ansees berettiget til at paafore fremmede amter udgifter for tilsyn med samme tilhorende sindssyge uden for- haands aftale med vedkommende amtmand. Jfr. forovrigt herom samme departements skrivelse af 8de Januar 1897, 6te Juli 1903 og 4de Januar 1904. Jfr. Justitsdepartementets skrivelser af 28/4 o2, 15/5 o6, 11/4 06, 19/3 07, 3/3 08, 3/4 oo, 12 lio samt medicinalkontorets skrivelse af 7/3 03. d —À — —— Quen" 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 365 loven af ıgde Mai 1900 — det fortjener ialfald en skarp paatale fra psykiatrisk hold. Lov af ıgde Mai 1900 om fattigvæsenet ! indeholder nemlig ingensom- helst bestemmelse, som med ringeste foie kan paaberaabes til forsvar for opretholdelsen af fattigvaesenets indblanding i sindssygepleien, hverken for- saavidt angaar tutelet eller udredelse af omkostningerne for de patienter, der behandles efter loven af 27de Juni 1891. | Som tidligere (B. I. s. 160) omtalt har Kirkedepartementet under 14de December ıgoo henvist til den nye fattiglovs $ 10 2det led og $ 50 4de led, og Justitsdepartementet har under 28de næstefter bifaldt denne for- tolkning. § 10 2det led er saalydende: »Den Kommune, hvorfra nogen indlegges i Sindssygeasyl eller anden Pleie- eller Helbre- delsesanstalt, skal, saalenge Opholdet i Asylet eller An- stalten varer, ansees som vedkommendes Opholdssted. « § 50 4de led er saalydende: »Udgifter ved Forsergelse af fattige Sindssyge, hvis Tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling eller Forplei- ning, ved døve, blinde og aandssvage Fattiges Oplærelse samt ved Sygehusbehandling udover fjorten Dage bæres, selv om vedkommende Understøttede har Hjemstavn i et af de ved et Herreds Deling fremkomne Fattigdistrikter, af det hele Herred.« Formaalet ved affattelsen af disse lovbestemmelser har aabenbart alene været det at afgjore, hvilket herred i et vist undtagelsestilfælde skal an- sees som den sindssyges og visse andre lidendes opholdssted, samt at be- stemme, at efter delingen af et herred skal visse dette fra tiden for de- lingen paahvilende udgifter betales af hele det oprindelige herred, ikke af noget enkelt af de ved delingen dannede nye fattigdistrikter. Begge lov- steder vilde have sin berettigelse, selv om ordene sindssygeasyl eller asyl ikke havde været optagne i $ 10, og selv om sætningen »hvis tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling eller Forpleining« ikke havde staaet i S 50. Det kan ikke antages, at lovgiveren ved affattelsen af de her omhandlede bestemmelser har havt til formaal at forandre den i loven af 27de Juni 1891 fastsatte ret. Tvertimod tør man vel gaa ud fra, at lovgiveren, der har kjendt cirkulæret af rode November 18g91, og følgelig vidst, at ogsaa de her nævnte udgifter i praxis 1 Jfr. lov af ı7de Mai 1904. 366 PAUL WINGE. M.-N. KI. behandledes som fattigudgifter, har vaeret uopmaerksom paa, at denne praxis var stridende mod loven af 27de Juni 189r. Det maa derfor antages, at lovgiveren ved disse bestemmelser ikke har villet udtale nogetsomhelst om, hvilke sindssygeudgifter er eller ber være fattigudgifter. Det maa derfor vistnok medgives, at fattiglovens $$ 10 og 50 er mindre godt affattede; men det kan ikke derfor indrommes, at de staar i strid med nogen af sindssygelovens bestemmelser. Men selv om det maatte antages, at der foreligger en strid mellem lovene af 27de Juni 1891 og Igde Mai 1900, saa maatte vel denne strid løses til fordel for den førstnævnte lov, eftersom denne er en speciallov angaaende det om- handlede emne. Den her udviklede opfatning forsvares ogsaa i det vesentlige af THoMLE, der indgaaende redegjer for dette spergsmaal!, og til hvis ud- redning vi her vil indskraenke os til at henvise. Vi har ovenfor bemeerket, at administrationen ogsaa efter den nye fattiglovs ikrafttræden fortsatte sin praxis med at paalegge sindssyge og deres forsergere en refusionspligt, som savner lovhjemmel, og vi skal her referere nogle skrivelser fra Justitsdepartementet til forskjellige amter, som viser departementets standpunkt i denne sag. 1) I anledning af en indberetning om fordelingen af arven efter fade- ren af en for offentlig regning forpleiet sindssyg var det oplyst, at fattig- kassen havde taget forlods daekkelse for de udgifter, den havde havt til understottelse af afdedes hustru, medens restbelebet var delt mellem den sindssyge og hendes søster, der ikke havde været forsørget af det offent- lige. Departementet meddeler i skrivelse af 7de Marts 1903, »at det ikke fandt at kunne godkjende fordelingen, idet det var enigt med amtmanden i at beløbet maatte blive at fordele saaledes, at stat, amt og fattigvæsen deraf erholder daekkelse for sine udlæg i forhold til udgifterne til afdødes families underhold, og at der ikke, forinden disse er daekkede, burde blive spergsmaal om arv til afdedes datter (den anden, der ikke var offentlig forpleiet) ——— —«. 2) I anledning af en forespørgsel om udstrækningen af et fattigvæ- sens ret til for ydet understettelse at kraeve refusion i arvemidler, der var tillaldt en med amts- og statsbidrag forpleiet sindssyg, specielt om, hvor- vidt lov af 27de Juli 1896 $ 5 punkt 1 kunde bringes i anvendelse med hensyn til refusionskravet, udtales i skrivelse af 28de November 1903: »Departementet henviser til sine skrivelser af 24de Mai 1898, 21de Decem- 1 Se THOMLES ovencit. afhandling s. 26. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 367 ber Igor og r4de Januar 1902. I disse skrivelser er der med bemeerk- ning om, at sporgsmaalet henhører under domstolene, antaget, at der for et fattigvæsens erstatningskrav mod den forsorgelsespligtige eller den for- sørgede selv gjælder en forældelsesfrist af ro aar overensstemmende med nævnte lovs S 3. Lovens $ 5 ıste passus antages saaledes ikke at kunne komme til anvendelse«. 3) I skrivelse af 17de September 1908 meddeles, »at departementet forsaavidt angaar statens anpart av utlægget til en sindssyks forpleining ikke finder at kunne frafalde krav paa erstatning hos den sindssykes far, medmindre fattigstyret paa dennes hjemsted finder at han ikke har evne til at utrede erstatningen uten selv at komme til at mangle det fornødne til underhold eller opfyldelse av den ham ievrig paahvilende forsorgelses- pligt — — —«. 4) I anledning af en forespørgsel om, hvorvidt departementet var vil- ligt til at frafalde krav paa refusion uf arvemidler, som var tilfaldt en for offentlig regning forpleiet sindssyg, der i længere tid, for han i 1905 gik over til offentlig forpleining, havde havt understettelse af fattigkassen, ud- taler departementet i skrivelse af ıste Mai 1909, at »det antog, at der ikke av hensyn til fattigvaesenets interesser var adgang til at frafalde det stats- kassen tilkommende refusionskrav for utleg til den sindssykes forpleining, men at arvebelopet maatte bli at fordele mellem stat, amt og fattigvaesen. Jfr. departementets skrivelse til Sondre Bergenhus amt av 7de mars 1903« 1. 5) I skrivelse af 3dje Juni 1909 meddeler departementet, »at det i al- mindelighet ansees som den hensigtsmæssigste ordning, at en sindssyk, som har nogen formue eller indtægt uten dog at kunne bestride utgifterne ved sin forpleining, blev paalagt at utrede en saadan anpart av forplei- ningsomkostningerne, som efter omsteendigheterne findes passende. I det foreliggende tilfeelde vil der efter de meddelte oplysninger ikke fra depar- tementets side blive gjort krav paa, at der av den sindssykes midler er- lægges en del av forpleiningsutgifterne. Man forutsætter, at der drages omsorg for, at stat, amt og fattigvæsen senere erholder hel eller delvis dækkelse for sine utlæg, om omstændigheterne maatte tillate det«. Sporgsmaalet om den her omhandlede refusionspligt har to gange? været forelagt Hoiesteret. Den første gang var i sagen: »Amtmanden i Nordre Bergenhus paa amtskommunens vegne og Jelsters herredsstyrelse 1 Jfr. ogsaa Justitsdep. skrivelse af 15/4 og. 2 Foruden disse tilfælde har jeg i Retstidende ogsaa fundet to andre (der begge er cite- rede af THOMLE), i hvilke det her omhandlede spergsmaal vistnok er berørt, men ikke egentlig har foreligget. 368 PAUL WINGE. M.-N. Kl. paa Jelsters fattigkommissions vegne mod Tollef Eriksen Svidals dedsbos arvinger«. Heiesteret udtaler i sin feellesbegrundelse!: » — — — Naar der endelig har været procederet paa, at der her handles om Udgifter af den i § 19 i Sindssygeloven af 17de August 1848? omhandlede Art, og at man mangler Lovhjemmel til at fordre deslige Udgifter refunderede hos Slægten, er dertil alene at bemærke, at de nødvendige Regler om, hvem der skal ansees for fattige og om Forsergelsespligtens Udstrækning, selvfølgelig er at søge i den almindelige Fattiglovgivning.« Angaaende spergsmaalet om vægten af disse dompræmiser for den gjældende ret skal vi bemærke: Dengang dommen faldt, var vor sinds- sygeret saagodtsom ikke videnskabeligt bearbeidet, og helt urigtige forud- sætninger laa til grund for den da gjældende praxis, i hvilken henseende forst og fremst kommer i betragtning den af administrationen haevdede fortolkning af fattiglovene af 6te Juni 1863. Men efter ophævelsen af disse love kan de ialfald ikke længer ansees som bestemmende. Den af enkelte forsvarere af fattigvæsenets sindsygeretslige myndighed forfægtede lære om den vedblivende retskraft af de ved misforstaaelse eller uagt- somhed ophævede love har nemlig neppe endnu opnaaet en saadan tilslutning, at man tør gaa ud fra, at den vil blive anerkjendt af domstolene. Endelig kommer hertil, at Højesteret ved den af 3ote Mai 1911 i oven- nævnte sag: »Berthe Johnsen mod Kristiania fattigstyre«?; har besvaret et foreliggende spørgsmaal om en slægtnings refusionspligt for en fattig sindssyg. Sagens gjenstand var følgende: Den 16. Januar 1907 udstedte politilægen i Kristania (PAUL WINGE) efter Kristiania politikammers begjæring sindssygeattest for og farligheds- erklæring mod Berthe Johnsens voxne søn, hvorefter denne ved politi- kammerets beslutning af rode s. m. blev rekvireret indlagt i Kristiania sindssygeasyl. Kristiania fattigvæsen betalte asylet og forlangte forplei- ningsudgifterne dækkede af patientens moder. Da hun ikke vilde betale, lod dette afholde udpantningsforretning ?. LOR. T; 1898 s. 742. 3 2 Skiftedecisiorren var af 4de Juni 1895, altsaa efter dette lovsteds ophævelse; men Tollef Svidal behandledes i asyl fra 1870—78 og døde i 189r i privatforpleining for „kom- munal“ regning. e Sess rognn1$s1613: Medens hendes son opholdt sig i asylet, henvendte Berthe Johnsen sig til mig for at = erholde min stotte for hendes andragende om sonnens udskrivning af sindssygeasylet. Hun anførte, at hun ikke havde økonomisk evne til at betale et fleraarigt asylophold. Jeg spurgte hende da, hvorfor hun betalte, og bemærkede, at jeg i et lignende tilfælde ikke vilde betale, for jeg saa Hoiesterets dom for min pligt hertil, Hun henvendte sig da til advokat HEYERDARL. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 369 Ved Kristiania byrets dom af 27de Juli 1909 blev udpantningsfor- retningen underkjendt; og i dommens pramiser udtales, at udgifterne ved en politiforanstaltning som den heromhandlede, der ikke var foranlediget af hensynet til at skaffe patienten en for ham passende lægehjælp, ikke kunde belastes patientens moder. Kristiania fattigstyre appellerede sagen til Heiesteret, som den 3ote Mai 1911 stadfæstede Byrettens dom og i det væsentlige tiltraadte dens begrundelse. I Heiesterets feellesbegrundelse udtales: »— — — Nogen forpligtelse for indstevnte til at refundere Kristiania fattigvæsen dettes udlæg i anled- ning af hendes søns indlæggelse paa sindssygeasyl antages nemlig ikke at kunne udledes af gjældende lov. Lovgivningen om sindssyges behandling og forpleining har ingen bestemmelse om saadan refusionspligt. Hjemme- len for denne maatte derfor være at søge i lovgivningen om fattigvæsenet. Men denne — jfr. lov no. 1 af ıgde Mai 1900, dens § 1, 2, 3, og 6 — opstiller alene forsergelsespligt for tilfælde af, at det gjaelder nødvendig understøttelse til trængende slægtninge, deriblandt til kur og pleie i sygdomstilfælde. I nærværende tilfælde er imidlertid asylbehandlingen ikke iveerksat af hensyn til, at saadan ansaaes forneden for indstevntes sons pleie eller helbredelse, eller foranstaltet af nogen, der i saa henseende havde at sørge for hans tarv. Hans indlæggelse paa sindssygeasyl er i med- hold af S ro i lov af 17de August 1848 besluttet af politiet i henhold til er- klæring fra politilægen om, at indstevntes søn, der var anmeldt for legems- fornermelser og trudsler, ansaaes som sindssyg og farlig for den offent- lige sikkerhed. Indlæggelsen havde følgelig til hensigt at beskytte mod overgreb fra vedkommendes side, men omkostningerne ved iværksættelsen af saadan sikkerhedsforanstaltning kan ikke ansees som understettelse af en trængende eller betragtes som en udgift, der omfattes af reglerne i fattigloven om refusionspligt for den forsergelsespligtige. I saa henseende maa det vere uden betydning, at lov no. 2 af 27de Juni 1891 § ı (jfr. tidligere loven af 1848 § 19) giver amtskommunen ret til at overføre en del af udgifterne for fattige sindssyge, hvis tilstand kræver særegen be- handling eller forpleining, paa vedkommende fattigdistrikt (se ogsaa fattig- loven af 1900 S 50 4de led) — og ligesaa, at Kristiania kommune har truffet den ordning, at kommunens udlæg for saadan asylbehandling, som den, hvorom i nærværende sag er spørgsmaal, belastes fattigvæsenets budget. Denne ordning kan ikke søge hjemmel i $ 17 i lov om sindssyge af 1848.« Vi skal i anledning af denne dom bemærke følgende: Som man vil se af præmisserne, gjælder rettens ræsonnement ikke blot de faa sindssyge, som er erklærede farlige, men alle de mange, mod hvis Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 11. 24 379 PAUL WINGE. M.-N. Kl. overgreb samfundet maa beskyttes, og blandt disse udgjer de farlige kun et ringe mindretal. De fleste af dem truer overhovedet ikke samfundets sikkerhed, men vel dets orden, og som exempel herpaa kan nævnes den s. 246 omtalte kvinde, talrige exhibitionister m. f. Var det kun de faa far- lige, hvorom det gjaldt, vilde sagen have ringe betydenhed, fordi hen- synet til samfundets beskyttelse er eneafgjerende, naar der handles om en farlig sindssyg, hvilket ogsaa har fundet udtryk i regelen om, at det pri- vate tutel suspenderes i og med, at der reises sporgsmaal om udstedelse af farlighedserklering. Men i det uden al sammenligning hyppigste til- - feelde er politiets indskriden til beskyttelse mod overgreb af den sindssyge ikke betinget af en farlighedserklæring, men i en af de omstændigheder, der omhandles i kapitel 2 af de ved kgl. resolution af 7de November 1908 givne regler, og i de aller fleste af disse tilfeelde gjer baade hensynet til samfundets beskyttelse og til den syges eget vel sig gjaeldende. Meget ofte er det vanskeligt, og ikke sjelden helt umuligt, at afgjere spergs- maalet om, hvilket af disse to hensyn er det steerkeste. Efter vor mening er derfor det eneste logiske og praktiske standpunkt det, som indtoges af den kgl. proposition af 8de Januar 1848 til sindssygeloven, nemlig det, at omkostningerne ved sindssyges kur og forpleining ikke i noget tilfaelde skal vare fattigudgifter. Som ogsaa i Heiesteretsdom bemærket er det kun i de i sindssygelovens $ 17 omhandlede tilfzelde, at fattigvaesenet har hjemmel for refusionskrav i anledning af udlæg til sindssygeforpleining; men S 109 (eller nu lov af 27de Juni 1891) omfatter ingenlunde blot de sindssyge, mod hvis overgreb politiet pligter at beskytte samfundet, men, foruden dem, et stort antal, hvor dette hensyn ikke kommer i betragtning eller ialfald blot er af underordnet betydenhed!. Kristiania fattigvæsen har imidlertid med støtte af Kirkedepartementet hævdet den fortolkning af Hoiesteretsdommen af 3ote Mai ıgrı, at den kun angaar de sindssyge, som forstyrrer den offentlige sikkerhed?; men som det formentlig vil fremgaa af ovenstaaende, er denne fortolkning gan- ske vilkaarlig. Efterat dommen var faldt, mente Kirkedepartementet ikke længer at burde anvise udgifterne ved forpleining af hjemstavnslese fattige sindssyge, der af politiet er indlagte i asyl som farlige for.den offent- lige sikkerhed??, »Det var nemlig kun under forutsætning av, at utgif- terne var at anse som fattigutgifter, at de har været utredet av den til ! Den mening, at sindssygelovens S 19 alene skulde have havt for eie de sindssyge, mod hvis overgreb samfundet maa beskytte sig, er siden lovens ældste tid af og til kommen til orde. Under debatten om den Micheletske motion blev den klart haevdet af motionzren. 2 Jfr. Socialdepartementets skrivelse af ode Marts 1014. 3 Udhævet her. 1916. No. II. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 371 Kirkedepartementets raadighet stillede bevilgning.« — Kirkedepartementet, som mente, at saadanne forpleiningsutgifter for fremtiden vil vaere det uvedkommende, henstillede til Justitsdepartementet at overtage behandlin- gen af sager, som angaar anvisning af disse udgifter!. Justitsdepartementet (senere Socialdepartementet) overtog behandlingen af de her omhandlede sager og opforte hertil paa medicinalbudgettet for 1913 3000 kroner pr. aar, hvilket beløb blev bevilget af Stortinget. Endelig staar det tilbage at omtale en for militæretaten gjældende sær- bestemmelse. Fattiglovene af 1845, 1863 og 1900 indeholder alle bestem- melser, som paalægger militærvæsenet forpligtelse til at forsørge hvervede (tjenestegjørende) militære, naar trangen opstaar under tjenestetiden eller ved dennes ophør. I Indredepartementets skrivelse af 2den Oktober 1855 til Armédepartementet udtales, at »den Militærvæsenet ved Fattiglovene af zode September 1845 $ 13 paalagte Forpligtelse til at forsørge hvervede Militære m. Fl. naar Trangen indtræder under Tjenestetiden, ikke ved Lov om Sindssygevæsenet af 17de August 1848 kan ansees overført paa ved- kommende Kjøbstad eller Amtskommune, forsaavidt angaar hvervede Mili- tære, som under Tjenestetiden blive sindssyge, og hvis Tilstand kræver en fra sædvanlige Fattiges Forsørgelse særegen Behandling — — —.< I Justitsdepartementets skrivelse af gde Februar 1910 til direktererne for statens sindssygeasyler meddeles, at der fra Forsvarsdepartementet var kommet en henvendelse angaaende den garanti for betalingen, som maa stilles, naar militærpersoner, som blir sindssyke under vaabenevelserne, ønskes optat paa statens asyler. »Overensstemmende med en uttalelse av medicinaldirekteren har departementet bestemt, at det vil vere tilstrække- lig, at vedkommende militære avdeling paa militæretatens vegne garanterer for betalingen i 6 maaneder. Det blir den militære avdelings sak under den tid at søke oplyst, hvem der har at utrede betalingen for den mulige fortsatte forpleining. Forsaavidt utgifterne ikke paahviler staten, og spørs- maalet om den endelige overtagelse av forpleiningen m. v. ikke skulde være avgjort inden utløpet av garantitiden 6 maaneder, kan asylet utskrive patienten, saafremt dette findes tilraadelig, eller 1 motsat fald beholde ham i asylet paa militæretatens regning, indtil betalingsspersmaalet er avgjort. Det forutsættes, at betingelserne for den sindssykes optagelse og forplei- ning paa asyl forøvrig er tilstede.« 1 Jfr, Socialdepartementets skrivelse af gde Marts 1914. 372 PAUL WINGE. M.-N. Kl. Resultatet af den undersegelse, for hvilken der ovenfor er redegjort, er dette: Omkostningerne for fattige sindssyge, hvis tilstand kre- ver en fra s&dvanlige fattiges forsorgelse seregen behand- ling og forpleining, er ikke fattigudgifter og ikke gjenstand for refusion. III. Sr Overtredelje af denne Lov jtraffes med 3Sober, forjaavidt iffe baardere Straf for Zilfelbet i ven almindelige Straffelov findes fajtjat. Uforjvarligt Forhold, bvori nogen Gier eller Bejtyrer af et privat Sindsjygeaiyl jom jaadan maatte gjøre jig jfyldig, fan derhos itraffes med Inddragning af den Ham medbeelte Autorifation. Angaaende kilderne til dette lovsted skal vi bemaerke, at de fremmede love, der har tjent som menstre for vor, har hermed analoge bestemmelser. Ved sproget findes intet at bemærke. Majors udkast til denne paragraf ($ 22), som blev ordlydende optaget i den kgl. proposition!, var ligelydende med den nugjældende lovbestem- melse, naar undtages, at udkastets 2det led mellem ordene »derhos« og »straffes« havde indskudt udtrykket »efter Omstændighederne«. Majors motiver indeholder intet om denne paragraf. I Indredepartementets foredrag af 31te December 1847 udtales: »I Analogi af vor almindelige Straffelovgivning og i Overeensstemmelse med, hvad der i fremmede Staters Lovgivning angaaende denne Gjenstand er bestemt, antages Overtrædelser af den heromhandlede Lov at kunne af- sones med Bøder, forsaavidt ikke haardere Straf er fastsat i den alminde- lige Straffelov, hvorhos der dog, som i $ 22 foreslaaet, for det Tilfælde, at Bestyrere_af private Asyler maatte have viist særdeles uforsvarligt For- hold, antages at burde være Adgang til at fradømme Vedkommende den meddelte Autorisation.« 1 Ordet ,Sindssygeasyl" i udkastet skrives ,Sindssyge-Asyl^. 1916. No. rr. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 373 Stortingskomiteen strøg ordene: »efter Omsteendighederne«, men gjorde forøvrigt ingen bemærkning ved denne paragraf, som vedtoges enstem- migt af begge ting. Angaaende paragrafens fortolkning skal vi indskrænke os til folgende bemærkning: Fordi om asylbestyreren eller asyleieren er fradømt sin autorisation, har derved asylet, som institut, ikke tabt sin; og asylet har derfor ikke ved eierens fjernelse ophert at existere. Asylet maa saaledes i tilfælde overgaa til en ny eier og autorisation i henhold til $ 2 meddeles. Forat den nye eier skal kunne overtage stillingen som asylets bestyrer og lege, maa han selvfølgelig have autorisation efter $ 3. Kan disse fordringer ikke opfyldes, maa asylets autorisation tilbagekaldes, hvorefter dette ophører at existere som sindssygeasyl. IV. Vi skal til slutning kaste et tilbageblik paa den norske administrative sindssygerets udvikling i tiden, efterat loven af 17de August 1848 var traadt i kraft, og herunder kortelig paapege de forhold og omstændig- heder, som hindrede lovens gjennemfarelse og forte udviklingen ind paa en anden vei, end den Major havde villet bane. Majors lovudkast ragede op over de fremmede love, som havde tjent det som menstre; navnlig var arbeidsfordelingen mellem den juridiske og medicinske myndighed ordnet paa en logisk klar og praktisk gjennemforlig maade, saaledes at de to myndigheders kompetenceomraade ikke paa noget punkt gled over i hinanden. Asylernes forhold til tutelordningen var elastisk og saaledes afgraenset, at de medicinske krav fik tilstrækkelig fri aktion uden i urimelig grad at hindres af en sneversynt eller uforstaaende tutor, ligesaalidt som af den syges eller hans forsergers fattigdom. ] det hele vilde udkastet være blevet en fortrinlig menster- eller ideal- lov, som ingen i 1848 vilde have kunnet skrive bedre; men vort sinds- sygevæsen havde ikke brug for en ideal-lov, men for smaa, gjennemferlige fremskridt. Major fandt ogsaa selv, da loven holdt paa at strande i stortings- komitéen, at maatte yde sin medvirkning til betydelige afkortninger; men endog i den form, hvori loven endelig udkom, var den i virkeligheden over evne. 374 PAUL WINGE. M.-N. Kl. I midten af forrige aarhundrede havde man endnu ikke naaet frem til vor tids forstaaelse af sammenhængen mellem de sociale onder. Man havde derfor heller ikke klart syn for den noie og uopløselige sammen- hæng mellem sindssygeondet og de øvrige sociale brost; og man saa hel- ler ikke sindssygeondet selv i dets hele omfang og dybde. Man hengav sig derfor til meget sangvinske forhaabninger om sindssygdommens hel- bredelighed, naar den blot tidsnok kom under behandling, og hensynet til asylernes skikkethed som kuranstalter maatte derfor gaa foran alle andre. Det var da naturligt for en menneskeven af Majors rang og uddan- nelse at betragte sindssygepleien som en opgave, der havde sit eneste maal i sig selv, og at stille dens fuldkommengjerelse op som det store humane program, som samfundet var pligtigt til at gjennemfere — koste hvad det vilde; og med denne synsmaade blev sindssygepleiens forbedring en samfundsinteresse af første rang, overfor hvilken fordringen paa bedring af de øvrige sociale brøst fik finde sig indtil videre at staa tilbage. Vel kan en stor mand skabe en begeistringsbølge, som en tid kan bære et saadant forlangende; men det varer ikke længe; og naar man ikke kan trumfe alt igjennem paa en gang, men er nødt til at dele opgaven og gjennemføre den stykkevis, da pleier det første tag at lykkes, men ikke det andet. Major begyndte, og maatte begynde, med at forlange sygehuse for sindssyge og en forbedret privat forpleining; men selv om disse krav til- fulde opfyldes, har man ikke dermed tilfredsstillende ordnet den hele sinds- sygepleie — i dette ords videre forstand — særlig ikke naar man gjør g ygehusene til specialanstalter, som kun kan optage personer, hvis sinds- n yg sygdom allerede for optagelsen er konstateret; thi i saa fald maa man ordne den psykiatriske observation og anvise denne de fornedne observa- tionssteder; og dersom man naegterde sindssyge lovovertrædere adgangen til at behandles sammen med andre sindssyge, maa man anvise et sted, hvor de forsvarlig kan forpleies. Det nyttede ikke dengang, ligesaalidt som nu, at gjore den indvending, at det her gjaldt en stykkevis reform, som maatte begynde med at skaffe saa mange som muligt af de sindssyge rundt om i landet, hvis sygdom allerede var erkjendt, kyndig behandling og pleie og derefter tilbagegive dem til samfundet som friske og nyttige borgere. Dette var i og for sig en saa vældig opgave, at de andre reformer fik vente paa sin løsning, enhver efter sin tur. Men saaledes gik det ikke, og saaledes pleier det ikke at gaa. Naar begeistringen har lagt sig, og de nye og kostbare anstalter staar færdige, melder der sig stærke interesser, som forlanger, at disse institu- 1916. No. 11. BEHANDLING OG FORPLEINING UDENFOR ASYL OSV. 375 tioner skal vere til gavn ogsaa for dem og ikke udelukkende bruges til nytte for det formaal, for hvis skyld de oprindelig blev istandbragte. Saaledes gik det ogsaa de Majonske anstalter. Men til denne store almene interessekonflikt kom ogsaa andre van- skeligheder, der særlig i vort land maatte gjøre sig stærkt gjældende. Vi manglede en fast tutelordning, særlig et effektivt organiseret auto- ritativt tutel, som var istand til at bære en lov som den Majorske, og vi savnede en lægestand, som var opgaven voxen; og da begeistringens tid var forbi, manglede vi — penge. Medens Major endnu stod som lederen af det store humane frem- skridtsarbeide og overalt mødte anerkjendelse og offervillighed, var hans syn for vanskelighederne ikke klart. Men han oplevede at se, hvorledes disse taarnede sig op, og snart erfarede han, at loven, hans livsværk, be- gyndte at svigte. Han tabte modet, og 40 aar gammel blev han indhentet af sin tragiske skjæbne. Ved Majors fratræden var der ingen, som kunde fortsætte hans værk, og da der heller ikke forelaa nogen videnskabelig fremstilling af den nor- ske administrative sindssygeret, savnede regjeringen en heist fornøden ret- ledning. De her omtalte forhold kan vel undskylde administrationens holdning; men de kan ikke forsvare den som loyal og rigtig. Den administrative behandling af de sindssyge er ikke udelukkende en medicinsk sag — var den det, havde vi ikke brug for nogen sinds- sygelov, men behøvede kun psykiatrisk uddannede læger samt de fornødne sindssygeasyler og andre psykiatriske instituter. Men da de sindssyge paa grund af sin sygdom baade for sin egen og samfundets skyld maa indtage en egen retsstilling, maa denne fæstnes og beskyttes ved lovregler og administrative forfeininger af juridisk natur. At nedbryde de garantier, som vor sindssygelovgivning har fore- skrevet til den sindssyges og samfundets gjensidige beskyttelse, er ikke forsvarligt, og det saa meget mindre, naar man uden tvingende grund gaar saa langt, som man gjorde, overfor loven af 17de August 1848. Det var rimeligt, at det vilde tage nogen tid at afvikle fattigvæsenets og sindssygevæsenets fællesbo; men i løbet af nogle aar havde man kun- net løse denne opgave — hvis man havde villet. Havde man fundet at maatte bevare noget af den gamle forbindelse, havde det været ærligere ved lovforandring at ordne denne sag. Ved de gjentagne revisioner af fattiglovene havde der været god leilighed til at drøfte spørgsmaa- let og til i tilfælde at foretage en forandring i sindssygeloven; men intet saadant blev gjort. 376 PAUL WINGE. M.-N. Kl. I ethvert fald kan det vel vanskelig forsvares, at administrationen, uagtet sindssygeloven forblev uforandret, fandt sig i, at sindssygevæsenet tilbage- fortes under fattigstyret der, hvor loven allerede var bleven loyalt gjennem- fort; og endnu mere uforsvarligt er det, at vor medicinalstyrelse saa sent som i 1900 undlod at nedlægge indsigelse mod, at fattigvæsenets befatning med sindssygepleien blev udvidet. Saalænge loven tilsikrer den fattige sindssyge, at udgifterne til hans behandling og forpleining for sindssygdom ikke skal regnes som fattig- udgift, har administrationen ingen ret til at hindre ham i at nyde godt af denne begunstigelse; og naar loven giver tutor:tilsagn om, at han kan bringe sin sindssyge myndling til et asyl, naar dette har erklæret sig villig til at modtage ham, bor ikke administrationen ved at reise betalingsvanske- lighed gjore dette tilsagn vaerdilest for ham. | I lobet af de senere aar har administrationen læget flere af de værste brud paa sindssygeloven, og engang vil vel det norske folk faa evne og vilje til at løfte arven efter HERMAN Major. Trykt gote April 1917. SUR UN PROBLEME RELATIF AU MOUVEMENT DES CORPUSCULES ELECTRIOUES DANS L'ESPACE COSMIOUE PAR CARL STORMER QUATRIEME COMMUNICATION (AVEC 72 FIGURES DANS LE TEXTE ET 45 PLANCHES) (VIDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. I. Mat.-NATURV. KLASSE. 1916. No. 12) UTGIT FOR FRIDTJOF NANSENS FOND KRISTIANIA EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD 1916 6. a (| «y (m 2 v 'E x EN & P © 2 lao} » a i bu å ‘ E E | | ; E E 1. : [2 H n s m = | jet o i1 / S E Bc E z N . \ u . [7] 3 LL P Ej E d * ^ à s \ j d. i " u“ i ON d | i MINER er, Sne Pelee yi "M à rs eee ee REISEN EH we Much Fh EG lh. m: xcti ui" à. — Li m^ Sp WE II. 12. I3. 14. Lb. 16. ET. 18. Introduction TABLE DES MATIERES. Formules pour re les Pee P niveau . Méthode pour discuter les lignes de niveau et les He sin 0 — constante Discussion des courbes auxiliaires correspondant à une valeur fixe de l'angle w Exemple de la discussion des lignes de niveau Q = a, correspondant au cas C 7» 0, D = — 0.15. Les lignes de niveau et les espaces dont les trajectoires ne peuvent sortir, quand ya C» — 0^ I eg: Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Les lignes de Remarque sur Sur les lignes force centrale niveau niveau niveau niveau niveau niveau niveau niveau niveau niveau et les et les et les et les et les et les et les et les et les et les espaces espaces espaces espaces espaces espaces espaces espaces espaces [D, A] [D, A] [D, A] [D, A] [D, A] [D, A} [D, Al [D, A] [D, A] dans le cas C>0,D=—- — 3 danszlereas @>>() 7 — en De quand C>0, D=0 quand C > 0, pun N, V3 dans le cas CE VREDE 29: dans letters CU DE 19, dans le cas C« 0, —19 — D< 0 dans le cas C< 0, D 750 espaces [D, A] dans le cas C= 0 le cas C=O. Propriété remarquable des trajectoires de niveau et les espaces [D, A] dans le cas où l'on a e la Explications sur les ae - Errata . 1. Introduction, [e quatrieme communication est la continuation immédiate du mé- moire! que j'ai publié en 1916 et qui était une exposition detaillée d'une série de résultats trouvés, de 1906 à 1913, sur le probléme suivant?: Trouver le mouvement d'un corpuscule electrise dans le champ d'un aimant élémentaire, en supposant que le corpuscule soit soumis aussi à l'ac- tion d'une force centrale emanant de l'aimant et inversement proportionnelle au carre de la distance. Pour bien comprendre ce qui suit, il sera utile de donner un court résumé des notations et des premiers résultats obtenus. Zz Z Fig. I. Charge positive. Fig. 2. Charge negative. ! Voir le mémoire du même titre, Zroisieme communication, dans Videnskabsselskabets Skrifter 1916. Voir les premieres et secondes communications, Videnskabsselskabets Skrifter 1907 et 1913, et les notes suivantes dans les Comptes Rendus, Paris: 19. La Structure de la couronne du soleil dans la theorie d’Arrhenius (6. mars 1911). 20, Remarques sur la Note de M. Kr. Birkeland relative à l’origine des planètes et de leurs satellites (25. novembre 1912). 30 Sur un probleme important dans la Fhysique cosmique (10 février 1913) et 40. Sur un probleme mécanique et ses applications à la physique cosmique (17 février 1913). Lo Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 12. 1 2 - CARL STORMER. M.-N. KI. D'abord nous choississons un systéme de coordonnées cartésiennes rectangulaires, de maniére que l'origine coincide avec l'aimant élémentaire et que le sens de l'axe des Z positifs ait la méme direction que le póle sud ou le póle nord de l'aimant, selon que la charge du corpuscule est positive ou négative l. Cela posé, soient aM et bm deux produits donnés par les formules | À DEM a | 31319103; (1) ou les constantes aux seconds membres sont définies comme il suit: Adoptons le systéme d'unités Centimétre, Gramme, Seconde, et, pour les charges, le systeme électrostatique. Alors M est le moment de i'aimant élementaire, & est la charge, el sa valeur absolue et u la masse du corpus- cule. La force centrale est supposée étre la résultante de la gravitation due à une masse $, de la force répulsive de la lumiére, supposée étre en rapport constant 4 avec la gravitation, et de l'action électrostatique due à une charge £. Soient ensuite C et C, deux constantes données par les formules: C — Rovo sin 05 + aM Ss | 0 2 bm | a Yo ou a un moment donné, quand le corpuscule se trouve en P, r, est sa distance de l’origine, À, sa di- stance de l'axe des Z, vp sa vitesse et 0, l'angle entre la direction de la vitesse et le plan passant par P et l'axe de Z, 0, étant compté positif dans le sens des p crois- X sants, quand q est défini par: z=Rcosp, y — E sing Les valeurs des constantes etant ainsi fixées avec le systeme d'unités adopté, nous choississonss Fig. 3. pour les coordonnées R, 2, r la 1 Sur la fig. 1 dans la troisième communication, Y et Z doivent échanger leurs places. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D CORPUSCULES ELECTR... 3 nouvelle unité a centimètres, et pour le temps t, la nouvelle unite B secondes, « et 8 étant convenablement choisis; l'angle y est toujours mesuré comme arc de cercle du rayon un. On aura alors trois cas à distinguer: Premier cos C 750. É al a? M? Alors on choisit « — = et 5 = = € C3 par les équations différentielles suivantes: dp _ 1 E | dt R? y3 BR _ 120 dt? 2 eR eee, eee dt? 2 92 d RA? dz\? — =——| lt h | "i ib = = | ou D 1 R dccem r R y3 Les constantes D et h ont les valeurs suivantes: Mb 2142 EY 2aMbm Xi a? .M (3 C4 Second cas C=— IT, T>0. ad 2M? Alors on choisit «= x 5 — 2 ys I? par les équations différentielles suivantes: dp — 1 Fco QE = d2R 1 eQ di? z 2 à d2z 1 ey dt? 2 2 og , et la trajectoire sera définie (3) , et la trajectoire sera définie (4) CARL STORMER. M. N. Kl. ou Les constantes D et À ont les valeurs: j 2 172 d 2aM u mer a? M C, D I? T! Troisième cas C — 0. Si bm 7 0, on choisit Cs (aM) - (2 bim) Ll 1 aM eus et les équations de la trajectoire seront dp c dt y3 ak 120 dt? RIB duel. te di? 2 0z a R dz a+ — — h ER E ca Sr, ou j9 FOR et la constante Äh aura la valeur h = (aM)? - (2 bm) ? C, Si bm = — b m,, où bi mi > 0, on choisit « = (aM)? (2b,m) ? aM 2 bi mM N oO Um et les équations différentielles de la trajectoire seront (5) 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 5 dg x dt y3 dh 2499 dt? 2 eR (6) dz Le dt? 2 og d RY? dz\? == VE h ES a Pj uc ou 1 R2 ARR vn et la constante /; sera 2 —:, h = (aM)? (2b, m) * C, Si enfin bin — 0, on choisit Eo gu DM B —(aMy € * ce qui donne: dp od dt y3 dH 1 2Q dt 2 eR d?z ma 8) dt? 9 daz d Ry? dz X? — — re ] eu så a en ou R2 h=1 Dans les systémes d’équations ci dessus, nous avons partout écrit, pour plus de simplicité, À, z, r et f au lieu de Ry, 2, rı et r dans le mémoire précédent (la troisieme communication). Les équations différentielles définissant À et z comme fonctions de / ont partout la méme forme: 6 CARL STORMER. M.-N. Kl. 1 dt? 29R dt 2 "A eren ce qui est susceptible d'une interprétation mécanique fondamentale, étudiée dans la précédente communication. 7 En effet, supposons que, pen- dant le mouvement du corpuscule dans l’espace, un plan passant par laxe des z suive toujours le corpuscule de manière que celui-ci reste dans ce plan variable; le mouvement du plan est alors régi x par l'équation donnant ov D’autre part, le mouvement du corpuscule dans le plan vari- y able sera régi par les équations ci Fig. 4. dessus; par la forme méme des équations, on voit que dans ce plan: le corpuscule se meut comme s'il etait un point matériel de masse 1 en ee > 4 y mouvement sous l'action d'une force dérivant d'une fonction de force — Q, 3 la constante des forces vives ayant la valeur ? h. Quand on a dessiné les lignes de niveau Q = a, a étant une constante a laquelle on donne une série de valeurs a méme intervalle, la discussion des trajectoires devient trés facile. En effet, la force sera toujours normale aux lignes de niveau et dirigée vers les Y croissants. Pour des valeurs fixes des constantes D et h, la trajectoire ne sortira pas des parties du plan où Q + h — 0, parties engendrées par les courbes Ga quand a croit constamment a partir de la valeur — h. Donc la trajectoire dans l’espace ne sortira pas des régions de l’espace obtenues en tournant les régions du plan des À, z autour de l’axe des 2. Ces régions sont limitées par les surfaces de révolution Q + h — 0. l Quant au mouvement du plan variable, la formule pour = donne 6 tout de suite: 1916. No. 12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 7 eC > 0 : Si le corpuscule se trouve en detors de l'espace fermé engendre par e rotation de la ligne de force en autour de l'axe des 2, p est croissant; si, au contraire, le corpuscule se trouve en dedons, p est décroissant; donc g ne peut avoir de maximum ou de minimum qu’ au moment ou le corpuscule entre ou sort de cet espace fermé. Cas C= 0. Alors q est toujours décroissant. FA Y uot Pour.la discussion générale des trajectoires, la discussion détaillée des lignes de niveau Q =a et des parties de l'espace en dehors desquelles les trajectoires correspondant à D et h fixes ne peuvent sortir, est d'une importance fondamentale. Dans la communication précédente nous avons étudié en détail les points doubles des lignes de niveau, c'est-à-dire les points d'équilibre dans l'interprétation mécanique. A ces points correspondaient des trajectoires irculaires dans l'espace. 8 CARL STORMER. | M.-N. Kl. La discussion des lignes de niveau sera achevée dans le présent mémoire, et les résultats d'une série de constructions et dessins, faite avec beaucoup d'habilité et patience par l'étudiante en mathématiques Melle ASLAUG SVERDRUP, seront publiés. La méthode suivi par Melle SVERDRUP est celle du $ 12 de la communication precédente. 2. Formules pour calculer les lignes de niveau. Dans la troisième communication nous avons donné une méthode pour construire facilement les lignes de niveau. Cependant, si les systémes de courbes dont on se sert dans la construction, se coupent sous un angle res petit ou si l'on se trouve dans le voisinage de l'axe des À, on aura besoin des formules d'aprés lesquelles les lignes niveau peuvent étre calculeés. Soit d'abord C 0. La ligne de niveau () — 4 sera ici Posons o sera toujours positif; cela donne Te adus emp cra R Comme le premier membre doit étre reel, il est d’abord nécessaire que Do 4- a — 0 | (7) On trouve ensuite, en résolvant l'équation par rapport à À: _ Y— De - a - Y— Do —a t 4 e? = 2 og? bj R ou les signes des racines carrées doivent étre choisis de maniere que R> 0; nous allons y revenir. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 9 On en tire — De —a4-2g? +Y— De —a yY— De —a+ 493 6 20 Ic m ce qui donne 2 Q? — 2 på + De + a — Y— De — a Y- Do — a --4 e? 2 2 6 20 Or, pour que 2 soit réel, il faut que le second membre soit positif ou nul. Nous allons discuter les différents cas qui peuvent se présenter: zi DE Sa Dg roe) 19. 2 0°? où les deux racines sont prises avec le signe plus. Pour que 2 soit réel, il faut et il suffit que 2? soit positif ou nul; donc d'abord 20° 2° 417.Dostin 2x0 et ensuite ace 2 ge Dh En. V- Do 1 Ds wu La premiére condition peut s'écrire: Do + a> 2 9? — 2 ot (8) et en élevant la seconde aux carrés, on trouve Do +a — — g? (p — 1} (9) P Er, I De —a+ 4 0° ou la premiere racine carrée est prise negative et la seconde positive. Cela donne ie Beh Biot sh Doi a Pee a v= De a te d = Io CARL STORMER. M.-N.Kl. Il y a deux cas à distinguer, selon que 20? — 2 o? + Do + a est positif ou négatif. Dans le premier cas, on aura Do + aS 2 93 — 2 ot (10) et z sera réel. Si au contraire Dg +a<2 93 — 2 9? il faut et il suffit, pour que 2 soit réel, que \ y— De — a Y— De — a+ 4 5m — 207+ 8 g* — Do a d’où on tire Do + a — — e? (o — 1) | (1r) On aura donc, en résumé, les régles suivantes pour calculer les branches réelles des lignes de niveau dans le cas C 7 0: 19, Pe Sa Do — a 4- 4 g? , 295 —?220-FDe-ca—Y— De —aYy— Do — a +403 2 of avec g>0 Do + a< 0 De + a> 20 — 2 ot Der es (ee DU mn — Y— Do ash = pp tgo 2 0! — 26° -- Do + a De a PEE 2 0° avec les conditions: ou bien ou bien e>0 e>0 De+a=o De+a=o Do + aS 2 9? — 2 ot Do +a<2 93 — 2 pt Do 4- a — — g? (o — 1} ”" 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ÉLECTR... II Géométriquement, les intervalles dans lesquels il faut varier o, se voient facilement en regardant les trois courbes big Tr (K) ME c m (H) = Do +a (L) e étant l'abscisse et € l'ordonnée dans un systeme de coordonnées car- tésiennes. La courbe A est symétrique autour de la ligne droite 9 = : a touche l’axe des z en des points avec abscisse 0 et 1; la courbe aura : : ud 1 ses maxima en ces points. Au milieu d'eux, pour o — —, on a un 2 ae rye 1 “minimum égal a — —. 16 La courbe H touche l'axe des o à l'origine, qui est un point d’in- flexion. Avec g croissant, elle reste d'abord au-dessus de l'axe des o : d 2 3 2 16 jusqu'à o= —, où elle a son maximum — aT ensuite elle descend, coupe l'axe des o au point o — 1 et s'étend vers les [ négatifs. La troisiéme courbe Z est, comme on le voit, une ligne droite, variable avec D et a. - = Les seules points d’inter- section entre les courbes K et H à droite de l'axe des £ etant les points de contact de la courbe Ä avec l’axe des À, il s’ensuit, que À reste au-des- sous de H depuis 9 — 0 jusqu’à o — 1, et ensuite au-dessus. A l’aide des ces courbes les inégalités trouvées peuvent étre interprétées géométriquement de cette maniére trés simple: Bie) 7- Dans le cas 1°, les valeurs admissibles de o appartiennent aux segments de la ligne L qui sont à droite de l'axe des 2, au-dessous de l'axe des o et en méme temps au-dessus des courbes K et H. Dans le cas 2°, elles appartiennent aux segments du méme quadrant ou bien au-dessus de la courbe H ou bien a la fois au-dessous des courbes K et H. fed » Ces segments sont respectivement situés. sur les figures suivantes: - Considérons ensuite le cas C «0: i L’équation des lignes de niveau sera ici: . 1 EAST: En posant > — g et en extrayant Ja racine carrée, on obtiendra: term és À POLE, ir LES CA 1 = + ok — Y— Do —a 1916. No. I2. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 13 d’oü MEP SMT. +) Be ne Doom te == FE D’abord on aura Q0 (12) Ensuite pour que A soit réel, il faut et il suffit que Do -- a x — 4? (13) Dans l'expression de À, la première racine carrée ne peut-être néga- tive; en effet dans ce cas R< 0, ce qui est impossible, A étant — 0. Donc on aura à distinguer les deux cas: "Mg ey DEM 0 y" 9 på b oü les racines sont prises positivement. On en tire —295--29*-F De-Fa— y De—aYy— Do —a —4* = TT E £ Pour que 2 soit réel, il faut d'abord que Do + a> -— 293 — 2 gt (14) ensuite il faut que 2 05 + 201+ Do + a 5 Yy— De — a Y— Do — a —4 e? En élevant au carré, on en déduit Do -- a 7 — g? (o +1P (15) _ Y— De — a — y— De — a — 4 o? 20. R g ji On en tire ge meet Dort ar Mora De a 40 2 0® I4 CARL STORMER. M.-N. KI. La fonction 2 og? + 2 ot + Do + a peut d'abord être positive; alors Do +a>— 20? — 2 gt (16) Si la fonction est negative, c’est a dire, si Der 2072072205 (17) il faut que Y— Do — a Y— Dg — a —49? — 29? --2g* 4- Do -- a c'est à dire que Dor € ape Er) = (18) Donc, en résumant, on aura les regles suivantes pour calculer les branches réelles des lignes de niveau dans le cas C <0: Fee”, / E yi Peso ext cilisar uc oi 2 0° E 2 93 + 20!+ Do + a — Y— De — a y— Dg —a— 40? idem E PP : ou DEC DE ducere Do + aS — 2 g? — 2 gi De + a boi Tr / | 20 ER e e C 2 2 93 + 2 9 + De + a+ Y— De — a Y— De — a — 4 0 am Her Dr = avec les conditions: ou bien ou bien o0 > 90 D+raz—4o° Do + az — 40? Do +a BS — 20 — 2 o# Do +a<— 20? — 2 oF Dos pee 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... I5 Interprétons ces conditions 5 géométriquement. Considérons les 4 courbes | +e (M) ICT EI (Ah) NEC UR. (RO Z=Deta (L) Les courbes M, H, et Ki ne se coupent à droite de l'axe des € qu'au point o — 1, £ — — 4; elles passent toutes les trois par l'origine et s'éten- dent vers l'infini. D'autre part pour g infiniment petit et po- .sitif, on a ee 2a 1-9 ag £o cpi ae (19) et pour 9 infiniment grand et positif fae 2 gg Lut 20 45 (20) Donc entre 9 — 0 et o — 1, la courbe MW est au-dessous de la courbe 4, et au-dessus de la courbe Kj; si o >1, la courbe Ay, est au-dessous de la courbe M et au-dessus de la courbe H,. Donc les courbes M et Ay sont tangentes au point (1, — 4) et la courbe H, les coupe toutes les deux en ce point. Cela posé, on a la régle suivante relative aux intervalles admissibles de o pour obtenir les branches réelles de la ligne de niveau correspon- dant à D et « donnés: Dans le cas 19 on prend les valeurs de @ correspondant aux segments de la ligne L qui sont au-dessous de M et au-dessus de Hi et Ki. Dans le cas 2° on prend celles correspondant aux segments de la ligne L qui sont ou bien au-dessous de M et au dessus de H, ou bien au-dessous .de M, de H, et de Br. M.-N. Kl. 16 CARL STORMER. Ces segments sont respectivement situés dans les parties indiquées sur les figures suivantes: His Lee Sow enfin o — 0: Si bm > 0 l'équation des lignes de niveau est 1 R? MEN = ml - y6 ce qui donne, en posant — — o pes DT E Ve Fe fa 2 = o? Donc — g*-zo--a-co0 (21) I9I 6. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ÉLECTR... 17 Si hm <0, on a Weak spe SN 2,7 — — a d’oü R — Yo — « 9? 20 Vot—e+a z - avec = e comme nouvelle variable Mm 1 Cette methode a été trouvée à Skjærvø, le 19 février 1913, pendant mon expédition d’aurores boréales à Bossekop, 1913. Dans mes premières recherches datant de l’année 1905— 1909 et qui se trouvent maintenant en manuscrit dans la bibiothèque de l’université de Christiania (comme Manuscrit folio no. 657, livre C. p. go et H. p. 146—252; voir aussi folio no. 676. 3, p. 82— 130), nous nous sommes servis d'une toute autre méthode. On y trouve une discussion complète de toutes les formes des espaces dont les trajec- toires ne peuvent sortir, formes que l’on va étudier dans ce qui suit. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. ı2. bo 18 CARL STORMER. M.-N. KI. entre la indépendante, et étudier la variation des points d'intersection ligne droite i= De Fa C => et une série de courbes analogues à la courbe = — gt (o— 1) Soit d'abord C > > 0: Alors, en substituant dans l'équation des lignes de niveau D | 1 RY " R 73 les expressions suivantes 1 ) — LL. Q 1 R= — o Yn ou 1 N — — cos“ Ici l'angle y est l'angle entre le rayon vecteur et l'ate. des À, et si a croittde —, m croitra de un à l'infini. , Zéro. à Cela posé, les valeurs de @ satisfaisant A à cette équation sont les abscisses des points Fig. r3. d'intersection entre la courbe (23) e? (p.— n n et la ligne droite © — Do+a 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 19 £ et o étant interprétés comme l’abscisse et l’ordonnée dans un nou- veau système de coordonnées cartésiennes. De cette manière, on trouve, pour chaque valeur de l'angle y, les valeurs correspondantes de o, et 1 comme @ = ma les valeurs correspondantes du rayon vecteur 7, pour la ligne de niveau en question. 2 Fig. 14 a. Fig. 14 b. Cette méthode a le grand avantage que /es constantes arbitraires D et a ne figurent que dans l'équation d'une ligne droite et le système de courbes Re sad n UN reste donc le méme pour toutes les valeurs de D et a. La méme substitution donne, pour le cas C<0, le système de 0, on a, pour cet angle 6, la formule suivante !: sin 0 = — = (26) Donc, pour D et h donnés, la courbe méridienne où sin 0 — k sera 1 R cr en — — + -tkiVh— — —=0 27) R re r 27 La racine carrée doit étre prise positivement. En élevant au carré et en introduisant o et ”, on obtiendra 2 ( 19 2 (0 —n) k? (Do — h) + an LU On trouve donc les valeurs de o, correspondant à n fixe, en cherchant les points d'intersection entre les courbes 2 \2 gh (o — n) n y et les lignes droites C= k? (Do — h) (28) Comme X entre en carré, on trouve les points correspondants aussi bien à sin 0 — k qu'à sin — — k. Pour distinguer entre les deux cas, on n'aura qu'à revenir à la formule (26), qui fait voir que sin@ sera po- sitif en dehors, et négatif en dedans de la surface 73 — R?. Si k varie de —1 à +1, correspondant à une variation de l'angle @ 7E 7t Cente S 9 et + PL la ligne droite tourne autour du point h * OS ea S: 0 D 1 Voir la troisieme communication p. 17. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 2I f h en prenant des positions entre laxe des g et la ligne droite = Do—h Dans les cas C «0 et C — 0, les lignes droites sont les mémes, mais les courbes auxiliaires sont remplacées re- fx ig. I5. spectivement par En particulier, pour les trajectoires du plan équatorial de l'aimant élémentaire, où yw — 0, on aura à étudier les intersections avec les courbes correspondant à » — 1. 4. Discussion des courbes auxiliaires correspondant à une va- leur fixe de l'angle y. Soit d'abord C > 0 et considérons la courbe : ge?” (o — np 3 n Posons ici = nl 0 == 01 ce qui donne RE MARISE, (PO à 1 *» © 01 (o, l ) Donc la courbe s’obtient de celle correspondant à n — 1 par multi- plication des abscisses et des ordonnees par n et n? respectivement. On a ensuite dz 20(pg —n)(2o—n do n 22 CARL STORMER. M.-N. KI. Donc, si g croit de zéro à l'infini, ¢ decroit d'abord depuis zéro, passe par un point d’inflexion pour n Oo FE == 3 + ya ». n? n k et obtient son minimum — jg pour 0 — 5, croit ensuite, passe par un second point d'inflexion pour n 3 — Y3 et atteint son maximum zero pour € Ensuite € decroit vers l'infini négatif. Fig. 16. Considérons la tangente à un point sur la courbe, quand @ croit de- puis zéro à l'infini. Étudions d'abord son coefficient angulaire do Pour 9 = 0, il est nul; ensuite il décroit et atteint son minimum b vs — — y3n° 9 au point d'inflexion; il croit ensuite jusqu'au maximum 1 = — yan? 9 qu'il atteint au second point d'inflexion, et décroit enfin jusqu'à l'infini négatif. rer ee 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 23 Etudions ensuite l’ordonnée « du point d’intersection entre l’axe des £ et la tangente. On a 2 dt Ne — = Q do ce qui donne 3 ae=—oeo?(e — n) (e -- = n 3 On en tire la 129 ( Ar al PA us do aX 373 g ET) Donc, si @ croit de zéro à l'infini, « croit d'abord depuis zéro jusqu'à un maximum qu'il atteint quand on arrive au premier point d'inflexion; enfuite « de- 4 : 1 : e croit, passe par zéro pour g — 4 ?» et atteint son minimum an 2y3 +3 s 36 au deuxiéme point d'inflexion, pour croitre ensuite, passer par zéro pour o — n, et croitre vers l'infini avec o. Le systéme des courbes correspondant à tous les 5 degrés w, depuis y — 0 jusqu’à y — 90°, peut se voir sur la planche I. Considérons maintenant le cas C «0. Alors les courbes auxiliaires seront x ero uu I n UN Elles dérivent de la courbe correspondant a » — 1 re en multipliant l'abscisse par n, l'ordonnée par n°. Cette derniere courbe s’obtient de la courbe re lea 24 CARL STORMER. M.-N. Kl. en changeant le signe de o, c’est a dire en tournant cette courbe de 180° ut autour de l'axe des = et us sont décroissant vers l'infini négatif, si o croit E ux Pour n fixe, de zéro à l'infini. Si ^» varie, les courbes auront une enveloppe, qu'on obtient en éli- minant n entre les équations i et ce qui donne L’enveloppe consiste donc en l’axe des 9, à gauche de l’axe des £ et de la courbe Cherchons les points d’intersection entre la courbe neo le En = n et son enveloppe = m—— c 4 o? On trouve o! — 2 ng! + eg? — 0 ce qui donne g — 0 et o — n. Pour g — n, la tangente commune a un coefficient angulaire égal à — 12 n?, et elle coupe l'axe des £ en un point dont l'ordonnée est 8 n°: donc: E 1 : La courbe auxiliaire C = — x 0*(o + n touche son enveloppe au point Q — n, E — — 4 n? et la tangente commune en ce point aura un coefficient angulaire égal à — 12 n? et coupera l'axe des = au point o — 0, {—=8n°. Considérons les points d'intersection de deux courbes correspondant aux valeurs » — », et n — ns, ns > n4. On aura 0*(od- m? 9? (9 + my ni | Ns 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 25 par conséquent, une racine double o — 0 et deux racines o = — Ynın,, 0 — Ynına.. Cette dernière est la seule qui nous intéresse. Comme No > 4 > 1 on aura ni — Vnins « Ns Donc, la situation relative du point d'intersection N et des points de contact M, et M, avec l'enveloppe sera comme sur la figure: 5 Fig. 13. Dans le cas C — 0, la discussion des courbes auxiliaires n'offre pas d'intérét. 5. Exemple de la discussion des lignes de niveau Q — a, cor- respondant au cas C > 0, D — — 0.15. Comme exemple de l'application de la méthode de discussion, nous allons choisir le cas CS 0, D — — 0.15. Comme alors fs E E «ER 26 CARL STORMER. M.-N. Ki. on aura trois points doubles sur l’axe des R, avec la configuration suivante des lignes de niveau au voisinage de ces points (voir la troisieme communication p. 53): Fig. 18, En consultant les tables (I. c. p. 31—38), on trouve, au voisinage de la valeur D — — 0.15, les valeurs suivantes des différentes fonctions caractérisant les points doubles: | | | | | | | E=09 | —o.3018 | —o.3201 — 2.653 o 0.3575 69.8 Il | o | o —I o 90.0 E —0.1481 | o 0.00412 | o —O:0r5r9 9 31.5 E=31 | —o.1551 | —0o.0023 0.00337 | o — 0.0097 30.5 | | | | | EE | — 0.1536 | — 0.00732 | —0.0000621 | o | —0.00023 | 32.7 E=9.5 | —0.1487 —0.00678 | —0.0000534 | o | —O0.00012 | 33.5 Nous allons maintenant faire usage de la methode de discussion a l'aide des courbes LU o? (p — np 2» n et DoD» EIS ou D — — 0.15 Nous faisons varier @ depuis — jusqu'à + & et, pour chaque valeur de 4, nous étudions le mouvement des points d’intersection quand REC De MEALS 1 NES y croit de 0 à 9 » Cest a dire, quand n croit de 1 à l'infini. Désignons par P, (a, w), P, (a, w) etc. les différents points d’inter- section entre les deux courbes, et par gi (d, W), os (a, w) etc. les valeurs correspondantes de o. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 27 ' Dans le plan des R.z designons par M, (a, y), M, (a, y) ... les points correspondants sur la ligne de niveau et par 7 (a, y), ro (a, v), ... les valeurs du rayon vecteur r. Fig. 20. Soit d'abord a négatif et infiniment grand. On aura alors avec la courbe y — 0 un point d'intersection P, (a, o), qui donne une valeur de o infiniment grande et une valeur de 7 infiniment petite. Si y croit, le point P, (a, V), où a est le méme, se meut vers la droite, donc le * correspondant décroit vers zéro. Cela donne, dans le plan des A, 2, un demi-ovale infiniment petit et passant par l'origine. 2 Fig. 2r. 28 CARL STORMER. M.-N. KI. Mais on aura d'autres branches aussi. En effet, si a reste le méme 3" il arrive un moment, oü la courbe auxiliaire prend contact, en un point P93, avec la ligne droite. et y croit de zéro à Si w croit d'avantage, cela donne naissance à deux points d'inter- section P, (a, y), Ps (a, v) où P, se meut vers la droite, Ps vers la gauche. Dans le plan de À, z, cela donne une branche tangente à un rayon vecteur et située infiniment Exp 2E: 2 prés de l'axe des €. Si w croit, P4 tend vers laxe des z et P, vers l'infini, c'est à dire M, tend vers l'origine et Ms; vers l'infini. A cause de la symétrie, on aura donc la ligne de niveau que voici (fig. 22). Cela posé, si a croit, P(a, 0), qui détermine les dimensions de l'ovale, s'approche de l'axe des * f, donc o diminue, x croit, c’est-à-dire l'ovale s'élargit. D'autre part, la valeur Wm, correspondant au contact au point P23 (a, w), diminue; donc les deux autres branches se retirent de l'axe des C. La direction de la force dans l'interprétation mécanique étant dans le sens des @ croissants, =) oR to IS 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 29 on trouve donc des lignes de niveau et des forces correspondantes comme sur la figure suivante: ra Fig. 23. Si a croît d'avantage, les branches extérieures s’approchent de plus en plus de l’axe des À. Pour a = 0, la ligne droite 2 — Do + a passe par l’origine. Cher- chons quelle courbe w est en ce moment tangente a la ligne droite. , x E] A Q " x n D’après le $ 4, l'ordonnée du point de contact sera égale à —, donc le o coefficient angulaire de la tangente dt 4 = = — — 7? do 27 1 : ; 3 z Comme n — mem et comme ce coefficient angulaire doit être égal à D, c'est-à-dire à — 0.15, cela donne 1 1 cos? y = . &. 27-. 0.25 d’oü ga? x x Wm — 8 , à peu pres. 30 CARL STORMER. M.-N. Kl. Si a croit ensuite, il de- vient positif et trés petit. Alors, comme Dot a<0, o ne peut-être nul pour aucun point (intersection, c’est-à-dire r sera toujours fini. On aura maintenant un point d’inter- section P, (a, 0) avec la courbe ij = 0, pres de l'axe desu Cela correspond a un point Fig. 24. M, (a, 0) très loin de l'origine sur l'axe'de 4. Si w croit, P,(a, w) se meut vers la droite donc 74 diminue, et, aprés l'apparition des points P, (a, w) et Ps (a, w), P, (a, w) va coincider avec P4 (a, y) en un point P3,, pour disparaître ensuite. On aura ainsi une branche comme celle de la figure !. * Avec la partie correspondante au-dessous de l'axe des À, on aura ainsi une courbe fermee. Fig. 25. « croissant d'avantage, l'angle y, (voir fig. 25) décroit et dévient nul au moment où la ligne £ — De + a prendra pour la première fois con- tact avec la courbe Ele — 1). 1 Sur toutes ces figures, les dimensions et les formes sont exagérées pour bien faire ressortir l'essentiel du raisonnement. ee VW 1916. No.I2. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 31 Comme ici D est situé entre zéro et le coefficient angulaire mi: de la tangente d’inflexion, le point de contact P3; sera situé entre le pre: mier point d’inflexion et le point le plus bas de la courbe w — 0; donc 1 3 +73 < 033 (4, 0) < 0.5 d’ou 2 rw < 3 + V3 Mais 723 n'est autre chose que l'abscisse § du point double et ce point est précisément celui situé entre o — 3 et o — 3.1. |I 5 av M. M, 13 Fig. 26. Le caractére du point double découle aussi de la discussion. En effet, si y croit, le point de contact donne naissance à deux points P, et P, comme auparavant et, à cause de la symétrie autour de l'axe des A, on aura un point double. A l'aide d'un raisonnement relatif aux infiniment petits, on peut voir que les branches ne sont pas tangentes à l'axe des À. En effet, si zw est infiniment petit du 1% ordre, la variation de cos y à partir de y — 0 sera infiniment petite du 2° ordre. Donc la variation de [, quand on va de la courbe y — 0 jusqu'à y — Zw, avec abscisse 923, sera aussi du 2° ordre; Jo= 0» — 023 sera donc du 1% ordre, et 2 AT = 193 — v» le sera aussi; la branche ne sera donc pas tangente a l’axe des R. ? Si y croit d'avantage, P, et P, varieront comme aupara- vant. Donc on aura la branche que voici (fig. 27). Fig. 27. 32 CARL STORMER. M.-N. KI. On a aussi indiqué sur la figure la forme de la ligne de niveau avec a un peu plus petit, et la direction de la force se trouve marquee par des flèches. Soit maintenant a encore un peu plus grand. Fig. 28. Alors on aura 4 points d’intersection avec la ligne wy — 0, ce qui donne 4 points sur l'axe des À. 2 Fig. 29. Quand w croit, les points se meuvent dans la direction des flèches. Pour une certaine valeur y/4, la courbe y — Wm est tangente à la ligne droite, c'est à dire P4 et P, coincident, pour disparaitre ensuite; cela veut dire que les branches sortant du MW; et M, sur l'axe des A, se 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 33 réunissent et forment un demi-ovale. Quant aux points P, et P4, ils vont vers l’infini comme auparavant. La ligne de niveau aura ainsi la forme suivante: Fig. 30. Si a croît d'avantage, les points P, et P, s’approchent l'un de l'autre, c'est-à-dire l'ovale de droite devient de plus en plus petit. Enfin, quand la ligne droite sera, pour la deuxiéme fois, en contact avec la courbe y — 0 en un point P3,, l'ovale sera devenu un point Ms, sur l'axe des R; cela est précisément /e point double situé entre l'abscisse 9 et 9.5. Ensuite, la ligne droite n'aura que les deux points d'intersection P, et P, avec la courbe yj = 0. A mesure que a croit, P, et P, s'approchent l'un de l'autre pour coincider enfin, quand la ligne € = Do + a a son dernier contact avec la courbe auxiliaire y — 0. Les deux ovales corre- spondants s'approchent l'un de l'autre pour se rencontrer enfin dans le troisiéme point double My. sur l'axe des À. Considérons la position dela ligne [ = Do + a immédiatement avant le contact avec la courbe y = 0 5 Fig. 3t. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. r2. 3 34 CARL STORMER M.-N. KI. Les deux points P, et P, sont alors très approchés l'un de l'autre. Si y croit, a restant le meme, 74 se meut vers la droite, P, vers la gauche jusqu'à la rencontre avec l'axe des o; ensuite P, retourne vers la ‘droite et tous les deux points s'éloignent vers l'infini à mesure que w croît vers Cela donne la ligne de niveau que voici (fig. 32). Fig. 32. ar 23. Si la ligne £— Do +-a prend contact avec la courbe auxiliaire, on aura, sur l'axe des À, le troisième point double, situé entre l'abscisse 0.9 et 1.0 (fig. 33). Soit ensuite a assez grand pour que la ligne Z = Do + a ne coupe pas la courbe auxiliaire y — 0. 2 Fig. 34. à +: 3 5 F 7 Si croit, il arrive pour une certaine valeur ul tend vers — 0 , quand «4 croit vers l'infini) que la ligne droite obtient, pour la premiere fois, contact avec la courbe auxiliaire. Si w croit d'avantage on aura deux points d'intersection qui se déplacent comme auparavant. - 2 1916. No. 12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 3 Cela donne la ligne de niveau que voici: Fig. 35. et cette ligne de niveau se retire de plus en plus vers l'origine à mesure que a croit vers l'infini. La discussion se trouve ainsi terminée. On peut voir, sur les planches 1o et 1r, le champ de force complet. Les flèches indiquent la direction de la force selon l'interprétation mé- canique des équations dE. 399 25 2 dB s33R' dB 2 3e D\ 2 EV = 2 = or Rappellons que, pour À donné, les parties de l'espace en dehors des- quelles les trajectoires ne sortent pas, s'obtiennent par rotation autour de des régions du plan décrites par les lignes de force Q = a, l'axe des 2 a croissant de —ha+o. 6. Les lignes de niveau et les espaces dont les trajectoires ne 2 3 peuvent sortir, quand C >0, D< — : On n'a alors qu'un point double, situé sur l'axe des À entre À = 0 et R — 1, et étant de l'espéce suivante (voir la troisième communication § 11): is 36 CARL STORMER. M.-N. KL On peut voir, sur les planches 2, 3, 4 et 5, le champ de force, defini par les lignes de niveau, correspondant aux valeurs suivantes de D — 10x cest ete = Parmi les lignes de niveau, cherchons celles qui ont des branches infinies. - Fig. 37. Pour cela, il faut et suffit que la ligne droite [= Do + a coupe l'axe des £ au dessous ou à l'origine, c'est à dire que az 0. Cherchons /’asymptote d’une pareille ligne de niveau. Nous avons (§ 2) 51 Se Doz : 2. | 2 0° Y— De— a+ Y— Do —a--4o* Donc, si * croit vers l'infini, o tend vers zéro et - ; : : 1 D'autre part — Do >0; À reste donc moindre que ae — al 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 37 L’asymptote de la ligne de niveau sera ainsi la ligne droite et la ligne de niveau est situee a gauche de cette asymptote. Comme dans la discussion précédente, on voit que la ligne de niveau consiste en un ovale passant par l’origine et en deux branches s’etendant vers l'infini, si 40. Fig. 39. Si a>0, on aura encore l'ovale intérieur, mais les deux branches infinies se sont reunies en une courbe fermée, dont la plus grande distance Bere 1 : NR: E de l'origine est —, oo étant l'abscisse du point d'intersection entre 00 S=De-+a et la courbe 2 a fell ut d r aura donc son maximum au point d’intersection de la ligne de niveau et de l'axe des À. a croissant il arrive enfin que l’ovale intérieur et l’ovale extérieur se ren- contrent dans le point double Fig. 40. 38 CARL STORMER. M.-N. Kl. sur l’axe des À, et ensuite on n’aura que les deux regions remarquables s’etendant de l’origine sur les deux côtés de l’axe de R, comme sur la fig. 41. Quand D, en croissant, s’approche Vers " de — de l’ovale extérieur devient de plus en plus aplati aux environs R du point sur l’axe des À avec abscisse 3-+Y3, où naît un point double re- marquable, quand D arrive a la valeur [3 si e 3 Dans le cas = & < pa | | toutes les branches des lignes de ni- Eig. 47: veau passent par l'origine. Cela posé, etudions les parties de l'espace en dehors des quelles les tra- jectoires ne peuvent sorlir. Désignons, pour abréger, la région du plan des A, 7 parcourue par la ligne de niveau, quand a croit de — / à +, par (DR) et la partie correspondante de l’espace obtenue par rotation de la region (D, h) autour de l'axe des z, par [D, h] Alors, si h 2 0, l'espace |D, h est ouvert depuis l'origine jusqu' à l'infini; mais, si h « 0, il est fermé et contient l'origine. Soit a, la valeur de a, correspondant à la ligne de niveau ayant point double sur l'axe des À. Alors, si h>—a,, l'espace [D, h] contient à son intérieur une partie du plan des x, y en dehors de l'origine. Quand h tend vers —49, cette partie tend vers le cerde obtenu en tournant le point double autour de l'axe des 2, et si h< —ag, l'espace LD, h] n'aura aucun point commun avec le plan des x, y, sauf l'origine; il consiste alors en deux parties. On voit sur la planche 39 les sections d'une série des espaces [D, h| par un plan passant par laxe des z; les parties appartenant à l'espace [D, h] sont blanches, celles n'en faisant pas partie sont noires. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 39 7. Les lignes de niveau et les espaces [D, h] dans le cas: 3 er 0, D = — LE . Ce qui est caractéristique dans le cas D = — c'est le point double sur l'axe des A, à la distance 3 + 3 de l'origine. Etudions la forme de la ligne de niveau passant par ce point double. Elle correspond à la tangente d'inflexion € = Do + a à la courbe auxiliaire = — e?(e—1)? ici dcs d y3—3 (Et—— ——— DRE 36 Fig. 42. Si y croit, le point d'intersection P avec la courbe auxiliaire corre- spondante se meut à partir du point d'inflexion vers la droite et s'éloigne vers l'infini quand y croit vers —. L'autre point d'intersection P; s'éloigne 2 aussi vers l'infini. On en tire que la ligne de niveau correspondante aura les deux branches que voici: 40 CARL STORMER. M.-N. KI. Quand au point double, nous allons voir que c'est un Point de re- broussement pour la ligne de niveau. En effet, posons ou et développons la fonction (9 + h d'après les puissances de u et de v Q + h— Au? + Buv + Cr + .... En appliquant les formules pour les derivées partielles de Q des 3 premiers ordres, données dans le $ 3 de la troisième communication, on trouve: Q+h— Cr? + Eu L Fur? +.... où jin AIR NE andes. yrs BAR 648 p. 90—57y3 _ _ 0.06664 .. De PISA Ee eae pc. Sts 1673S DIEA S = 648 Lcx 648 et où les termes omis contiennent ut, uv, w2v2, etc. L’équation de la ligne de force aux environs du point double sera donc Cv? + Eu? + Fur? +....=0 €) : TENE : : ; 9 Si u est infiniment petit du premier ordre, v sera de l’ordre — et uv? du 4ème ordre, donc On aura donc un point de rebroussement, et C et E ayant le méme signe, il faut que w soit négatif, c'est a dire la ligne de niveau est situce à gauche du point double. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 41 Considérons les espaces [D, h]. Pour h positif ou nul. l'espace | D, h] est encore ouvert depuis l'origine jusqu'a l'infini, mais devient ferme, quand h devient negatif. Des sections des espaces [D, h] peuvent se voir sur la planche 39 et l'espace correspondant à /; — — 527 : 40 960 sur la planche 43! Les autres espaces [D,h] ne sont pas essentiellement différents de ceux du cas précédent. 8. Les lignes de niveau et les espaces | D, h| dans le cas SEJ Un cas caractéristique D — — 0.15 est déjà discuté en detail dans le § 5, de sorte que nous nous arréterons seulement a quelques traits généraux. lo : =) ; Soit d'abord D trés prés de la valeur — = . Alors on a deux points doubles au voisinage du point de rebroussement du cas précédent, et les lignes de niveau au vosinage des points doubles ont la forme carac- téristique vue sur Jes planches 7 et 8 correspondant respectivement aux cas D = — 0.192 et D — — 0.19 On peut voir sur les planches 39, 40, 43 et 44 les espaces [D, A] correspondants, pour h au voisinage des valeurs correspondant aux lignes de niveau passant par ces points doubles. Comme on le voit, on aura cette fois des espaces fermés en forme d'anneaux plats, comme dans les expéri- ences trés remarquables de M. Kr. BiRKELAND pour expliquer les anneaux 1 Quant à la facon dont les figures ont été faites, les renseignements suivants auront peut- étre un certain interet: Dans un cadre carré, pouvant étre mis en rotation autour d'un axe vertical, on place un fil de cuivre, recouvert de soie blanche et ayant la forme de. la frontière de la région (D, A) en question. Ensuite on met en rotation le cadre en le photographiant pendant le mouvement. Le fil est éclairé contre un fond obscur ; la pose a duré pendant 50 révolutions du cadre. L'image du fil a donc dessiné sur la plaque photographique la figure en question. 42 CARL STORMER. M.-N. KI. de Saturne!. Ces espaces correspondent donc, nous le répétons, aux valeurs de D et h dans le voisinage des valeurs pyle ie = 0.109452 IM ee er u, a de Pour en deduire les conditions initiales se rapportant aux phenomenes de la physique, il suffit de substituer les valeurs de C — HR, v, sin 6 + aM = > 0 0 et de , 2 bm ( vo? Ets E ro où [el A eee AAN u 3.1010 u CUS UE hin — A DE 4- e E 1-92 10% u dans les formules 2aM 1 2 M2 D a M E "LL M C, C3 C4 Les explications nécessaires se trouvent dans l'introduction. Nous allons y revenir dans un mémoire subséquent. Quand D croit et tend vers zero, le point double situé a droite du point R— 3-- y3 s'éloigne vers d'infini, comme nous l'avons vu pendant la discussion des points doubles (9: points d'équilibre) dans la troisieme communication. Cherchons maintenant les branches des lignes de niveau passant par l'origine et s'étendant vers l'infini, sans interruption. Nous aurons deux cas à distinguer ! Voir: The Norwegian Aurora Polaris Expedition 1902 — 1903, Vol.l, second section, fig. 223, 245, 255 et 257. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 43 Le 4 Comme nous nous le rappelons, la tangente au point g = —, [== — — Be 81 ie ARS Sa 4 de la courbe auxilaire w — 0 passe aussi par l'origine, et si — 7E d, mais négatif ou nul, la ligne de niveau consiste en deux branches, une fermée et contenaut l'origine, l'autre s'étendant vers l'infini, etc. En désignant par — «1, (t3, “3 les valeurs de « en ordre croissant, correspondant aux contacts, on en tire, relativement aux espaces [D, A], les résultats suivants: Si h est positif et > a1, l'espace [D, N] reste ouvert depuis l'origine jusqu'à l'infini. Si O—— h — a, l'espace | D, h] consiste en deux parties séparées. l'une etant fermée et contenant l'origine, l'autre S'étendant vers l'infini. Si — tg 16 m 1 : s : / Or A is l'espace | D, h] consiste en deux parties séparees, dont l'une contient l'origine et l'autre s'étend. vers l'infini. On peut voir les lignes de niveau sur les planches 13 et 16. to. Les lignes de niveau et les espaces [D, B] quand C > 0, v3 0 0, il faut d'abord que a soit négatif. Donc la ligne droite coupe l’axe des 9 en un point avec abscisse positive, et, le long d’une ligne de niveau quelconque, o aura une limite supérieure, c'est-à-dire r aura une limite inférieure plus grande que zéro. Donc il n'y a pas de ligne de niveau qui passe par l'origine. D'autre part, comme, pour chaque ligne de niveau, 4 est négatif, elle aura surement des branches s'étendant vers l'infini. Cherchons l’asymptote d'une telle branche; nous aurons: donc, si » +=, 1 Voir: Sur le mouvement d'un point matériel portant une charge d'électricité sous Vactior d'un aimant élémentaire, Vid.-Selsk. Skr. 1904, Kristiania, et en particulier: Sur le mouvement de corpuscules électriques dans le champ d'un aimant élémentaire et la forme de leur trajectoire à leur arrivée à l'aimant, Archives des sciences physiques et natu- relles, Genève, Mai 1913. 46 CARL STORMER. M.-N. KI. précisément comme dans le cas /) négatif; mais D étant ici positif, la branche s'approche de l'asymptote du côté droit; en effet pour o infini- ment petit, À sera plus grand que —— (ES 7 Cela posé, nous allons discuter la forme des lignes de niveau, D v3 croissant de zero a 9 Soit d’abord a négatif et très grand en valeur absolue, Fig. 45. On aura alors un point d’intersection P (a, 0) avec la courbe auxiliaire w—0, et quand w croit, le point correspondant P, (a, w) se meut vers la droite. Pour une certaine valeur yy, il y aura contact en un point P53; et y croissant, P23; se décomposera en deux points P,(a, w) et P;(a, w); P; se meut vers la droite P4 vers la gauche. Enfin, pour une certaine valeur yy, J^ arrive au point d'intersection P, entre la ligne droite C= Do + a et l'axe des o NU et si w croit davantage, P, rétrograde pour s'unir avec le point P, en un point Pj; au moment ou la courbe auxi- liare touche la ligne droite. (Voir fig. 46.) Quant à P5, il tend vers l'axe = 7 des 5, quand w tend vers —. 9 La valeur ys est déterminée par l'équation 1 a cos? yi 74 d’où y D cos u = | — — Fig. 46. : a 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 47 On en tire les résultats suivants relatifs a la ligne de niveau: A partir du point d'intersection M, avec l'axe des À, r décroit avec U croissant jusqu'à un minimum correspondant à un angle wy» donné par Ce point M, de la ligne de niveau sera par conséquent situé sur la ligne de force magnétique r == cos? y et d'autant plus approché de l'oigine que « est grand. Le reste de la ligne de niveau, qui correspond aux Peer mouvements des points J^, P, et P3, est formé par la branche s'étendant du point Mo vers l'infini et tangente au rayon vecteur aux points My. et M», ce dernier correspon- dant à l'angle Wm. Si @ croit, c'est-à-dire si la valeur absolue de « décroit, l'angle Wn décroit aussi, en méme temps que M, se meut vers la droite sur la ligne de force 7 — cos? y. Enfin, pour une certaine va- leur a= — 4, la ligne droite £ = De + a aura pour la pre- miére fois contact avec la courbe auxiliaire y — 0. L'abscisse du point de contact est située entre 1 1 — "et ———= (qui est l'abscisse Fig. 48. 2 NE 48 CARL STORMER. M.-N. Kl. du second point d’inflexion); donc l'abscisse À du point double correspon- dant de la ligne de niveau sera située entre 3 — V3 et 2, et d'autant plus rapprochée de 2 que D sera petit. On aura alors la ligne de niveau avec point double: Fig. 49. Cherchons, pour cette ligne de niveau avec point double, la relation entre D et la distance 7, du point le plus rapproché de l'origine. D'après la troisième communication, on a, si € est l'abscisse du point double, 2 b 4 2 (E — 1) (2 — E) eni LINE (B D'autre part le point de contact de la courbe auxiliaire et de la ligne RES cud droite Z — Do + a donne, o étant égal à — c x 1 2 Son Le "m t8 VE et a & — 1)(E — 3 = m En substituant ces valeurs dans la formule donnant 79, on aura: | 1916. No 12. SUR UN PROBL. REL. AUMOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR.. 49 Donc: St Ty désigne la distance minimum de l'origine à la ligne de niveau, é /3 > c — 3—Y3 et R=2, on aura pour rq et la valeur avec point double entre R positive D correspondante les formules est l'abscisse du point double. un on 2 — 4e, e étant infiniment petit du premier ordre; uri Cela posé, soit on en tire ER Les fy — 168 +5. Donc, si D est infiniment. petit du premier ordre, on aura 10 => 16 D à des infiniment petits du 2" ordres pres. Cela posé, supposons que A croisse d'avantage. 5 On aura trois points d'intersection P, (a, w), P, (a, w) P; (a, w) dont les positions initiales, pour w= 0, sont P,, Ps et P;. Quand w croit, P,(a,w) et P» (a, v) se rapprochent l'un de l'autre, pour coincider et disparaître ensuite. P (a, y) s'approche de l'axe des © 7, à mesure que w croit vers 2 Vid.-Selsk. Skrifter, I. M.-N. Kl. 1916. No. 12. M.-N. KI. CARL STORMER. 50 Cela donne pour la ligne de niveau deux branches séparées, l’une fermée et l’autre s'étendant vers l'infini. Pour une certaine valeur de a, la ligne droite 2 — Do + a aura, pour Alors l'ovale la seconde fois, contact avec la courbe auxiliaire yw — 0. s'est réduit à un point, ce qui est le point double situé entre À — 1 et R—3—9y3. Pour «4 encore plus grand, on n'aura que la branche s'étendant vers l'infini, correspondant au point P (1, w). Ss Supposons que À) tende vers la valeur Ü Dans ce cas, l'ovale devient de plus en plus allongé, en méme temps que les points doubles La ligne de niveau avec point double tend se rapprochent l'un de l'autre. à obtenir un point de rebroussement: Fig. 52 On peut voir sur les planches 17, 18, 19, 20, 21. 40, 41 et 44 une serie de cas caracteristiques. 1916. No. I2. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... SE Cela fait, étudions les espaces [D, h] en dehors desquels les trajec- toires ne peuvent sortir. Désignons par — 41 et — As les deux valeurs de « (m, >i corre- spondant au contact entre la ligne droite [= De + a et la courbe eo Dior}. ay Pour h positif et plus grand que ay, l'espace [D,h] est ouvert et s'étend depuis l'infini jusqu'à une distance 3: de l'origine. i ! St h tend vers 4, l'espace tend à étre sépare en deux parties au voisinage du cercle engendré par le point double entre R= 3 — V3 ES-3. Si dy 0, p> © i 3 x er , Sr 5s L , la ligne droite ? — Do + a n'aura plus de contact avec la courbe © = La ligne de niveau consiste alors en un seul trait, venant de l'infini et s'approchant de l'origine jusqu'à une certaine distance. Quand a est 4 ! D négatif et trés grand, on aura des cornes s’approchant a la distance — == de l'origine, de chaque coté de l'axe des R. comme dans les cas précé- dents. On peut voir une serie de cas caractéristiques sur les planches 23. 24 et 41 54 CARL STORMER. M.-N. Kl. Quant aux espaces D,/i, ils sont ouverts jusqu'à l'infini et s'appro- p P L ’ JJ chent de l'origine jusqu'à la distance j 2 est d'autant plus petite que h est plus grand. > N Fig. 55- 13. Les lignes de niveau et les espaces [D, h] dans le cas Q—0,.D-— — 12. D'apres l'étude des points d'équilibre dans la troisieme communication, on a alors des ovales fermés autour des points d'équilibre situés en dehors des axes de coordonnées; en outre on a un point double sur l'axe des Zt. Nous allons retrouver ce résultat par notre méthode de discussion. Les courbes auxiliaires sont ici 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 55 avec enveloppe Nous nous rappelons que ces deux courbes, pour # fixe, se coupent au point =n, Li: A ni et que la tangente commune en ce point était 2 + 4 mn? — — 127? (9 — n) En particulier, pour la courbe auxiliaire où i — 0, on a » — 1 et le point de contact sera avec tangente Cela posé, étudions les points d'intersection entre les courbes auxi- haires et la ligne droite ? — Do + a. Soit d'abord a négatif et /rés grand en valeur absolue. On n'aura alors qu'un point d'intersection P, (4, y) avec chaque courbe auxiliaire. 5 " : E 7E , 5 ou croit sde zero à m P, (a, w) se meut d'abord vers la droite, jusqu'au point d'intersection avec l'enveloppe, pour se mouvoir rapidement Ad Mr Ren * NM 7t en arrière, jusqu'à l'axe des £ comme position limite, quand w tend vers 2 56 CARL STORMER. M.-N. Ki. Cela donne une ligne de niveau avec branches infinies; cherchons son asymptote. On a d’apres les formules du § 2: 2 VE De RENE Der ee Donc pour 7 infiniment grand, o est infiniment petit et Si a croit et s'approche de zéro, le point d'intersection M, entre la ligne de niveau et l'axe des À se meut vers la droite, et l'asymptote s'éloigne à l'infini. La ligne de niveau avec a — 0 représente la limite entre celles ayant des branches infinies et celles qui sont fermées. Soit donc « positif. On aura donc d'abord le point d'intersection P, avec la courbe y = 0 et ensuite un autre point d'intersection P, avec la méme courbe. Si y croit, le point P, (a, y) se meut, depuis la position Py, vers la droite jusqu'à l'enveloppe, et rétrograde ensuite, pour sc réunir avec l'autre point P, (a, y) venant de la gauche; le point Pis (a, y), où les deux points se réunissent, correspond au point de contact J. de la ligne droite avec la courbe auxiliaire v = w,. Cela donne une ligne de niveau de la forme suivante (fig. 57). Si a croit d'avantage, les points d'intersection 7 et P, avec la courbe U — 0 s'approchent l'un de l'autre, pour coincider enfin en un point Pis (4, 0). En ce moment M, et M, se sont réunis au point double Mj, sur l'axe des R. Si y croit, l'un des points Ps; (a, w) se meut d'abord à gauche, ensuite à droite, l'autre P, (a, y) à droite et ensuite à gauche; enfin ils se réunissent en un point P", (4, y) correspondant au contact au point Ms avec la courbe y = y,. Cela donne la ligne de niveau vue sur la fig. 58. Si «a est encore plus grand, on n'aura pas de points d’intersection avec la courbe yw — 0. On aura alors contact avec une courbe auxiliaire w= Yr, en un point P; (a, y4), y, étant le plus petit possible. Si wv croit, l'un des points P se meut vers la droite, l'autre vers la gauche; le dernier atteint l'enveloppe, ce qui correspond à o minimum, et se meut 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 57 Fig. 58. 8 CARL STORMER. M.-N. Kl. ensuite vers la droite. L'autre atteint à son tour l’enveloppe en un point correspondant à o maximum, et rétrograde ensuite. Enfin ils se réunissent au point de contact Ps (4, us) avec une dernière courbe auxiliaire. Cela donne une ligne de niveau fermée dans le quadrant entre l'axe des À et l'axe des z. A cause de la symétrie, on aura un ovale pareil au-dessous de l'axe des A. Pour « croissant, il arrive que la ligne [= Do + a devient tangente à l'enveloppe. Alors l’ovale s'est réduit au point d'équilibre remarquable situé sur la ligne de force r = cos? w, et dont l'étude détaillée à été faite dans la g b, troisième communication. Les planches 25, 26, 27, 28 et 29 représentent une série de figures 5 7 des lignes de niveau correspondant å =D —— 6607 9 Ds - +60... 7) — 16 a différentes échelles. On en tire les résultats suivants relatifs aux espaces [D, h]: Si h est positif ou nul, l'espace [D , h] s'étend jusqu'à l'infint sans contenir l'origine. 1916. No. I2. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 59 Si h est négatif, l'espace | D, h] est ferme. Si h est la valeur de 7i correspondant au point double sur l’axe des À, et / celle correspondant au point double en dehors de cet axe, l'espace consiste en une seule piece, si hg — h <0, et en deux espaces annulaires situés en dehors du plan des x,y, si hy , @ restant constant. 2 Si la droite coupe la courbe au-dessus de la ligne droite passant par le point 9=—I, Z — — 4, et parallèle avec elle, on n'aura pas de mouvement à droite; le point 1, (a, y) se meut seulement vers la gauche. Cela donne des lignes de niveau avec branches infinies | dont on peut voir les formes Fig. 62. sur la planche 33. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 61 De ia formule 2 > eal Dp a= a on tire et = Donc la ligne de niveau aura comme asymptote un parallèle à l'axe s 1 Om : des z à la distance —— de celui-ci, et elle reste partout sur le côté droit Y— ^4 de cette asymptote. Quant aux espaces | D, h] ils s'étendent vers l'infini et ne contiennent pas l'origine. 16. Les lignes de niveau et les espaces [D, hj dans les cas a Soit d'abord hm > 0. Alors l'équation des lignes de niveau sera | Ai où n croit de 1 à l'infini, quand v croit de 0 à >. 62 CARL STORMER. M.-N.K!. D'abord il faut que a soit négatif. a étant fixe, le point d'intersection P (a, w), entre les deux courbes, se meut vers la droite, depuis le point d'intersection P (a, o) avec la courbe w — 0 jusqu'au point d'intersection GER, (2,0) 7t La valeur o 7U , : Ng Pla, | avec l'axe des o, quand y croît de 0 à 2 2 correspondante croit de la valeur oy, au point Pa, o), jusqu'à la valeur DI = = a bj 16 au point P (a, | 3 La ligne de niveau correspondante sera une courbe fermée symetrique- aux axes des I? et des o, et ayant sa distance minimum x aux points d'intersection avec l'axe des 2. PO E Tw PT I916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 63 On aura ici, parce que C — 0, des points d’intersection avec l'axe des z autres que l'origine, cas qui ne se présente pas, quand ( est different de zéro. Quand 4 croit vers zéro, les deux points P(a,0) et P (o. = s'approchent l'un de l'autre pour aller vers l'ori- gine. Donc la variation de r devient de plus en plus petite le long de la courbe, c'est-à- dire qu'elle devient de plus en plus pareille à un cercle; cela est aussi rendu évident Fig. 64 par l'équation méme ou le premier terme — devient prépondérant, quand r est grand, 1 = a étant très petit et négatif. Voir la planche 35. L'espace [D, h] consiste ici en la partie de l'espace-en dehors de la sur- face fermée engendrée par la ligne de niveau, où a — — h, par rotation autour de l'axe des z. L'espace existe seulement, si h est positif; il aura sa plus petite : 1 A hes , à; : : distance ^ de l'origine aux points d'intersection de la surface en question à avec l'axe des z, et contient les parties de cet axe en dehors de la surface. L'espace | D, h] ne contient pas l'origine, et sa frontiere vers l'origine devient d'autant plus pareille à une Sphère que li est plus petit. Voir la planche 42. Ce cas correspond à répulsion de l'origine. Soit ensuite bm <0. Alors l'équation des lignes de niveau sera — me — a 64 CARL STORMER. M.-N. Kl. et l'on aura à étudier les points d'intersection des courbes b e] = ot N Fig. 65. n Ku "Tee : : E. Soit d'abord a négatif. Alors, quand v croit de zéro a 3 le seul point d'intersection P (a, y) se meut depuis sa position Pj, pour y — 0, jusqu'à l'infini, dans le sens des o croissants. Cela donne une ligne de niveau fermée et passant par l’origine, et une autre symétrique, de l'autre coté de l'axe des 2: — QW _- 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 65 Si a croit, P, s'approche de l'axe des Z, c’est-à-dire l'ovale s'élargit. Quand a devient positif, on obtient un nouveau point d'intersection P, (a, y), qui, pour a petit, varie seulement très peu avec w, et donne une courbe fermée extérieure trés semblable à un cercle; l'autre branche est une courbe fermée passant par l'origine, comme auparavant. Fig. 67. A mesure que a croit, P, et P; s'approchent l'un de l'autre, et il en est de méme de M, et Ms. Quand la ligne © — — o + a est tangente à la courbe (= — o*, M, et Mz se sont confondus en un point 3 double Mj, à la distance Y4 de l'origine. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 12. 5 66 CARL STORMER. M.-N. KI. Fig. 68, Quand « croit d'avantage, on a des lignes de niveau ne rencontrant plus l'axe des À en dehors de l'origine, et se reserrant vers l'axe des z en devenant de plus en plus petites; toutes ces lignes passent par l'origine. = a Fig. 60. t à 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 67 Cherchons directement la tangente à l’origine des lignes de niveau; nous avons ($ 2) MTG | Seale TI sp MEME o? d'oü = |j a — o* —8 + a R e— 4 : J a »: . 8 Si r tend vers zéro, o croit vers l'infini et RP également; donc Faxe des z est tangente commune à toutes les lignes de niveau. Considérons maintenant les espaces [D, hk]. On aura le résultat suivant: Si h est positif ou nul, l'espace s'etend depuis l'origine jusqu'à l'infini et sera limite interieurement par une surface toroide tangente a Faxe des z. i BER Ar 3 f= Si h est negatif et situe entre zero et — 71% Pespace [D, h] est ferme, contient Forigine et sera limité extérieurement par une surface sphe- roide, et intérieurement par une surface toroide tangente à l'axe des z. D : Si h passe par la valeur — = Y2 et devient plus petit, l'espace se di- vise en deux autres ayant l'origine comme point commun, et contenant l'axe des £ à partir de l'origine jusqu'à une certain distance de celle-ci. Ces espaces se reserrent vers l'origine à mesure que h decroit vers — oc. Les lignes de niveau et les espaces [D, h] peuvent se voir sur les planches 36 et 42. Disons enfin quelque mots sur le cas bm = 0. Dans ce cas, la force centrale est nulle et l'on a seulement le mouve- ment d'une particule électrisée dans le champ d'un aimant élémentaire, cas traité dans mes mémoires sur les aurores boreales !. Les lignes de niveau sont dans ce cas 1 Voir les cas D — 0 précédemment traités. 68 CARL STORMER. M.-N. Kl. Ici « doit être négatif et, en introduisant des coordonnées polaires, ona ce qui constitue une série de courbes ayant la méme forme mais des di- mensions différentes. Voir planche 34. Quant aux espaces [D, h], ils seront obtenus en faisant croître a de — ] à zéro. Ils contiennent l'origine et s'étendent vers l'infini. 17. Remarque sur le cas C — 0. Propriété remarquable des trajectoires. Nous avons vu que le champ de force (D, h) dans le plan des R, z, obtenu en faisant croître, dans l'équation des lignes de niveau Q = A, la con- stante a de — hä l'infini, n'avait aucun autre point que l'origine de com- mun avec l'axe des z, si C est différent de zéro. Donc, en suivant par continuité la variation de À le long d'une trajectoire, on était sår que À resterait toujours posihf, si la trajectoire n'arrivait pas à l'origine, c'est-à- dire que la trajectoire ne rencontrerait pas l'axe des z en dehors de l'origine. Les circonstances sont autres, si C — 0. Alors la région (D, h) contient des r4 parties de l'axe des z en son intérieur, et si l'on suit par continuité R le long d'une courbe intégrale du systéme dh. 7 lyeg dt? 2 eR d*z dn a) dt? 2 a2 d RN? dz\? — a 4 ( dt ) pa Eo é qui coupe l'axe des z, alors À passera du M positif par zéro jusqu'au négatif, ou vice Fig. 70. versa. 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 69 Cela n'aura cependant pas d'influence sur l'équation donnant m, parceque conserve toujours son signe |. Signalons une propriété remarquable des trajectoires dans le cas C = 6. En effet, chaque fois que la courbe integrale ci-dessus coupe l'axe des z, la trajectoire dans l'espace en fera de méme. Pour une région [D, h] fermée, cela peut méme se produire une infinité de fois. 18. Sur les lignes de niveau et les espaces [D, h] dans le cas ou lon a seulement la force centrale. Comme, dans une direction quelconque émanant de l'origine, la force électromagnétique sera infiniment petite de troisiéme ordre au plus, tandis que la force centrale sera infiniment petite du second ordre, quand 7 est infiniment grand du premier ordre, les lignes de niveau ) = constante deviendront, à mesure que l'on s'éloigne de l'origine, de plus en plus pa- reilles à celles du cas sans force électromagnétique. Cela conduit à chercher la forme des lignes de niveau () — constante dans le cas sans force électromagnétique. _ Revenons aux équations 2, 4a, 4b et 4c de la troisième communi- cation; il faut y poser aM — 0 ce qui donne i dp | C dt HR? d2R hmR C? a di? y3 R3 d?z a bm z dt? = dR\? dz\? 2 hm C? == p TE RE E: ) Li = ; " R? eo 1 Dans mon mémoire: Sur le mouvement d'un point materiel portant une charge d'élec- tricite sous l'action d'un aimant élémentaire, Vid.-Selsk. Skrifter 1904, Christiania, jai a la p. 10 maintenu l’opinion que R ne peut pas étre negatif; mais, comme dans le cas considéré y = o, la déduction n'est pas valable. 70 CARL STORMER. M.-N. Kl. Posons, comme dans le cas general, KR li et LR de Bi u—— Substitué dans la dernière équation, cela donne = fr Ce) = B*C, 2bmg? 1 CS ae r3 dr a? a? ri at 1 Soit 7 la valeur absolue de C; on aura alors à considérer trois cas: De Pan, Dm 9. On choisit alors I? (t — 2 hm D? eium 4 h? m? ce qui donne: 9 2 C2 8? EN ee E at et le systeme sera réduit a: dq ; 1 dt KR? d* dme 2 dt? 2 eR, d?z, wd ] CHEN dr? 2 dz, dR,\? dz,\? pa dt dt ou 1 1 Se "1 RE 2C: h= E E 4 b2m? et oü le signe + ou le signe — devra étre choisi dans la formule donnant 6 HE selon que ( est positif ou négatif. dr 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 7I 2. r50, bm——b;m <0. Alors on choisit I? ae 2 by m, I? Bu. x 4 bi ma ce qui donne 2 bm 8? 2 52 bms? __] | C*g er a? at et le système sera réduit a: dp- 5 1 dr Tm" dk, 1 2Q, dt SR, dz 1 92Q; de 2 èz dR, = dz ltl os oP | dr ) dr ; ou 1 1 ee "n : mcm CC; 4 bm? et où le signe + ou le signe — devra être choisi, selon que C est po- sitif ou négatif. 3. r—0. Alors on peut choisir, si bm > 0, a — (2 bm)® , ft ce qui donne 72 CARL STORMER. M.-N. Kl. vigor y 0 dt PR, 1 20; di? 2 oh, Pa 120 dt? 2 82, d RM? dz E dt dt ou 1 Q = — TL SOM bm) 3 Si, au contraire, bm — — lm; est négatif, on aura le méme systeme, en choisissant ~ a = (2 bi m)? , I] = I mais alors = C, (2 bon)? Cela posé, considérons les lignes de niveau et les espaces hors desquels les trajectoires ne peuvent sortir. En adoptant les unités de longueur et de temps a centimetres et B secondes, supposons À et 7 mesurés avec l'unité «, de manière que nous écrivions partout des lettres non accentuées. Premier cas: C différent de zéro, bm positif. Dans ce cas, les lignes de niveau Q = a sont Oan V Y R? a Par la méme méthode de discussion qu’auparavant, on pose ce qui donne ota+no?—0 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 73 et les courbes sont ici a ee | [= — ng? Les courbes auxiliaires seront ici des parables. Alors, pour a négatif, le point Pi (a, v) va vers la gauche depuis le point d'intersection P, avec IE la courbe £ — — p?, jusqu'à l'axe des [, quand y croit de zéro a : Comme d'autre part "— "e Y—-a-—o bj la ligne de niveau aura une asymptote et sera située partout à droite de cette asymptote. Quand 4 croit vers zéro, la courbe s'en va vers la droite jusqu'à s'éloigner vers l'infini. Si a est positif, on n'aura pas de ligne de niveau. Les espaces hors desquels les trajectoires ne peuvent sortir sont ici ouverts jusqu'à l'infini, et ne contiennent ni l'origine ni l'axe des z. Comme bm est positif, ce cas correspond à la répulsion et, comme on le sait, les trajectoires sont des hyperboles avec foyer à l'origine. La planche 37 représente les lignes de niveau. CARL STORMER. M.-N. Kl. Second cas: C different de zero, bm négatif. Alors les lignes de niveau sont 1 1 — i a ? R? Les courbes à étudier sont ici pa 2 uci Pour a négatif, on aura alors un point d'intersection P, (a, y), qui se meut de la position P, jusqu'à l'axe des C. La ligne de niveau s'étend donc vers l'infini, et, comme ] zarte Fig. 72. cette ligne de niveau aura pour asymptote la ligne droite 1 er R - et sera située sur le côté gauche de celle ci. Si a — 0, la ligne de niveau sera > colle _ 26 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 75 Si a est positif, on aura deux point d'intersection P (a, w) et Ps (a, w) qui s'approchent l'un de l'autre, quand y croit. Cela donne un ovale; les dimensions de l'ovale deviennent de plus en plus petites à mesure que la ligne droite [= — 9 + a tend à devenir tangente à la parabole {= — 9°. Dans ce cas, l'ovale s'est réduit à un 1 ue Sur la planche 38 sont construites les lignes de niveau. oint avec l'abscisse 2 et avec valeur 4 — P Quant aux espaces hors desquels les trajectoires ne peuvent sortir, ils sont ouverts jusqu'à l'infini, si h est positif ou nul, fermes, si h est négatif; dans le dernier cas, ils sont annulaires et se reserrent autour du cercle R — 2 uh 1 : comme limite, quand h tend vers la valeur — = Ils n'ont pas de points communs à l'axe des z. Comme bm est négatif, ce cas correspond à l'attraction et les trajec- toires sont des hyperboles, des paraboles ou des ellipses avec foyer à l’origine. Dans le dernier cas, /es courbes intégrales du systeme en R et z seront fermées et périodiques, parceque les trajectoires dans l'espace auront cette propriete. C'est ce qui arrive quand À est négatif. Troisième cas: C=O. Alors les lignes de niveau sont des cercles avec centre à l'origine: g g dans le cas bm > 0, et dans le cas bm — 0. Dans le premier cas, @ doit être negatıf, et si a croit vers zéro, le rayon du cercle croit vers l'infini. Dans le second cas, a doit être positif. Si a croit vers l'infini, le rayon du cercle tend vers zéro. Les espaces hors desquels les trajectoires ne peuvent sortir seront, dans le premier et le second cas, les espaces extérieurs ou intérieurs à une certaine sphére, avec centre à l'origine. 76 CARL STORMER. M.-N. KI. Dans le cas C — 0, les courbes intégrales du système en À et 2 sont identiques aux trajectoires mémes et sont, comme on le sait, des sections coniques avec foyer a l’origine. Dans une prochaine communication nous allons discuter différentes classes de trajectoires remarquables et nous servir des intégrations ap- proximatives pour les étudier !. 1 Voir: Intégration d'un systeme d'équations différentielles qu'on rencontre dans l'étude d'un probleme cosmique, Comptes Rendus, Paris, séance du 29 mai 1916 (Tome 162, p. 829). 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 77 Explications sur les planches. Planche 1. Cette planche, dessinée par Melle CAROLINE LEEGAARD représente les courbes auxili- aires discutées dans le $ 4. (Voir page 23.) g Planches 2 å 38. Ces planches representent les lignes de niveau Q =a pour une Série de valeurs carac- téristiques de la constante a. Les fleches donnent la direction de la force si l’on adopte l'interprétation mécanique des équations différentielles définissant À et s comme fonctions de ¢. Pour les détails nous renvoyons à l'introduction. Les valeurs de la constante a sont écrites sur quelques-unes des lignes de niveau à titre d'orientation; pour les autres lignes on aura les valeurs qui sont données dans les tables suivantes. Toutes ces planches ont eté construites et dessinées par Melle AsLauG SVERDRUP, d'apres la méthode que j'ai publiée dans le $ 12 de la communication précédente. Valeurs de la constante a pour des lignes de niveau, sur les planches 2 à 38. Planche 2. ID 3 15 Point d’équilibre 15 16 10 17 18 I9 Planche 3. — 5: IO — 4:10 o EU | a * b^ å Or un > i a (Re S . De a x = De PI Foe = r II:IO { lico ^w ‘ ig f i o — Point d'é uilibre | 4 x 7 + 12:10 diuque | eniti adl u T , 13:10 | ego 6 ue . 7 De ( 16: 10 Planche 4. Point d'équilibre 17:80 8:40 18:80 7:40 A : 6:40 20:80, 4:40 å 21:80 o — 1:10 A EEE d Planche 5. i 2:640 3:640 - 8:640 Planche 6. , — 17:10 — 9:10 43 — 6:10 p — 17:40 — II: 40 — 1:40 à — 5:40 Á — 6:80 - 1916. No.12. SUR UN PROBL -- — 5:80 — 4:80 — 3:80 — 16: 640 — I5: 640 — 1:640 o I: 640 6 : 640 28 : 2560 29 : 2560 31: 2560 64 : 5120 65 : 5120 524 : 40960 525 : 40960 526 : 40960 527 : 40960 Ligne de niveau avec point d’équilibre 67 : 5120 34 : 2560 35 : 2560 9 : 640 10 : 640 5 : 640 2:80 3 80 15:80 Ligne de niveau avec point d’equilibre 16:80 17:80 20:80 . REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 15:80 14:80 6:80 22: 80 — I: 10 24:80 — 3:10 Planche 7. 7: 640 64:5120 65 : 5120 523 : 40960 Ligne de niveau avec point d'équilibre 525: 40960 2:80 Point d’equilibre o 79 248 : 20480 252: 20480 Ligne de niveau avec point d’équilibre 253 : 20480 253 : 20480 254 : 20480 254 : 20480 Point d’équilibre 255 : 20480 256 : 20480 9 : 640 10 : 640 15 : 640 2:80 3:80 15:80 Ligne de niveau avec point d’équilibre 16: 80 15:80 17:80 | 12:80 18 : 80 6 : 80 o — 5:40 — 8:40 — 16: 1 Planche 9. es + 0.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... BI o I : 640 = q 4: 640 « 17: 2560 18 : 2560 Point d'équilibre 19 : 2560 19 : 2560 : 20 : 2560 5:640 V 21: 2560 6:640 22 : 2560 : 23 : 2560 16 : 640 3:80 > 4:80 2 13:80 Ligne de niveau avec point d’équilibre 29: 160 13 : 80 i: 15:80 6:40 P 16:80 o SS AS — 7:10 Planche 10. E — 9:10 6. zo E — 4: IO — 3: IO ‘ — 2:10 Å — 240 — 4:40 — 6:80 ‘4 — 5:80 — 2:80 » — 8: 640 i — 1:460 i | : — 1:640 ; o 1 Point d'équilibre " I:640 I : 640 i 2 : 640 2 : 640 id 3:640 : ' 16: 640 3:80 à 4:80 12:80 Ligne de niveau avec point d'équilibre 13:80 : 12: 80 14 : 80 7:80 15:80 Ox. — 7:80 — 14:80 — 22:80 Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. r2. 6 1472560) ' ? i Point d'équilibre a de e ! i i ' jt Quelques lignes de niveau figurant sur la planche précédente, sont a voisinage de l'origine. 2 Er Planche 12. — 8:80 e — 7:80 ; — 4:80 Pr i — 24 : 640 E P — 222/640 i * - | — 12:640 AN i Point d'équilibre me — II:640 — II: 640 fi — 10: 640 — 10: 640 | DRE — 9: 640 ; — 2:640 — 8:640 x ? | E Ex 2 : 1:80 A 2°80 d | un 4 . E 8:80 E. 4 Point d’équilibre i 4 990 8 : 8c ML À 10 : 80 6:80 h i o A . P — 4:80 i — 12:80 — 28:80 ^ z" — 70: 80 7 Planche 13. 6 — 9:320 i — 2:320 AN SU do : — 2:640 , «| = 1:640 o A I: 2560 p ac ^T", ea. urn SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 83 2:2560 3: 2560 I5: 10240 16 : 10240 28 : 10240 Point d'équilibre z : Quelques lignes de niveau figurant sur la planche précédente sont aussi indiquées au voisinage de l'origine. Planche 14. — 10:80 — 9:80 — 5:80 Point d’equilibre — 4:80 — 4:80 — 3:80 — 3:80 — 2:80 — 2:80 — 2.80 A 6:640 Point d'équilibre 1:640 6:640 8:640 o 0:640 — 1:80 10:640 — 2:80 Planche 15. PF. Wa = 12320 x Ligne d’équilibre, avec — 1: 320 — 1:80 — 2:80 5:80 1:10 — 2:10 Planche 16. — 5:320 — 4: 320 '— 6:640 — 5:640 — 4:640 — 12; 2560 — II: 2560 — 5: 2560 — 16: 10240 — I5: 10240 — 5:10240 — 8 : 20480 — 7 : 20480 — 5:20480 1 Quelques lignes de niveau figurant sur la planche précédente sont aussi indiq voisinage de l'origine. i Planche 17: — 12:80 — 10:80 X i 5 ba — 9:80 ^ E É — sg) Point d’équilibre : — 5:80 — 5:80 "e 4100 — 4:80 — 3:80 : — 2:80 — 1:80 Ph. " Point d'équilibre | i a — dn , ! Sur la planche on a écrit par erreur des nombres positifs au lieu des nombres négatifs. — 14 4 » i mi = T- ff sal I n ILE SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 85 . x Planche 18. rer da E — 19:640 — 78: 640 — 15: 640 Point d'équilibre — 74 : 640 — 34:640 — 13:640 — 32: 640 — 72:640 — 70:640 — 35-320 É — 68 : 640 — I7: 160 — 64 : 640 — 8:80 Point d’équilibre — 7:80 — 3 i 80 Planche 19. E — 96: 640 P. Point d'équilibre | — 95:640 — 95:640 — 94 : 640 — 94 : 640 | : Point d'équilibre Planche 20. | : 3 sf ” O2 GO UNS =) 102 Feu P TX. REN Ne RAM Point d'équilibre L1 Planche 21. — 16:40 E ge | m — II:40 4 — 20:80 ‘on — 19:80 | — 15:80 : à > E i — 116: 640 — 456: 2560 — 455 : 2560 : ‘+ Point d'équilibre ] > — 454 : 2560 Point d'équilibre 1 — 452 : 2560 — 14:80 : 80 : 80 Planche 22. £É : ; — 152.88) ^ - E STOD GO = 1182640 TPS 1040 : Point d'équilibre > = 9142640 ‘À = 1132640 eu : — 14:80 Ms 1900 m — 4:80 | j^ ae hr 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR Planche 23. Planche 24. Planche 25. Planche 26. | Planche 27. 2000 2200 2400 avec point d'équilibre 2500 2500 2700 2700 3000 ; 3000 Point d'équilibre Point d'équilibre 1000 2100 2200 2300 2400 avec point d’équilibre 2500 2500 2600 2600 2900 2900 3000 3000 Point d’équilibre Point d’equilibre 10 II I2 40 50 8o 84 avec point d'équilibre 86 86 8o 8o Point d'équilibre Point d'équilibre an Va EN ES fa DAG RTE 84 avec point d'équilibre 85 85 86 86 87 87 88 88 89 : 89 Point d’équilibre Point d’équilibre Planche 29. ie a 12 | ; | 1 Ligne de niveau avec point d'équilibre Point d'équilibre Point d'équilibre Planche 30. "QW feuis 7.9 Point d'équilibre Planche 31. 2" ^. "Ve TRITT ec gy » ? sd N di ÆT à - « { LTEM a à , ps Uu n m. PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... 89 UNE SUR UN Ni [ G , å + -* 2:80 | 12 : 80 y Point d'équilibre . Planche 32. Planche 33. HÆL i su Planche 34. 5 L x =; 3 | to . fon + o BUN d anre Planche 36. Point d'équilibre 37:80 38 : 80 36 : 80 . 39:80 i Bar! : ig "^ j 32:80 48 : 80 ih M. Bo 7b #9) 7 8:10 i 2:10 Må i ie 9:10 I o Planche 37. - &' E 1 » Planche 38. CES ee Y. ET T ST PE 1916. No.12. SUR UN PROBL. REL. AU MOUVEMENT D. CORPUSCULES ELECTR... QI Sens Ove 8:80 9:80 19:80 Point d’équilibre Planches 39, 40, 4I et 42. Ces planches représentent des sections des espaces [D, A] (en dehors desquels les corpuscules ne sortent pas) par un plan passant par l’axe de l’aimant élémentaire. Pour les détails voir l'introduction. Les 120 petites figures sont reproduites d’après des dessins de - dimensions 170 X 50 centimètres faits par Melle Astauc SVERDRUP, Planches 43, 44 et 45. On y voit des photographies des espaces [D, A] correspondant à six cas caractéristiques. Quant å la facon dont les photographies ont été faites, voir la note a Ja page 41. Errata: Dans la figure 2, à la page 1, écrivez N au lieu de S, et S au lieu de N. Sur la planche 16, il faut mettre le signe — devant les nombres 5:320, 6: 640, 12: 2560, 16: 10240 et 8: 20480. Sur la planche 42, C<0, D=-12, 4— — 8 doit être remplacé par C« 0, D=—12, h= — 7.9. Planche ı. I) | Planche 3. - - > > ^ ’ zd - D ‘ « - 2x M + - eim rm te S ~ x E " E z 22 ev. er ce = =~ x ^ 7 Av » P » Y x sær = E x s \ » x a 5 : , = N E x S « : > : , , id = = - x E Dg 4 1 = = RE TESS VET E: S \ ' 4 2 = IF SÆR SS a x 2 ^ x ' : B . . woot roe Pro - x SEEN PR ck BEN, DER RAN NUS a 8 RE NEN 5 ie D phe , - a Ri re Kou PUT. = E al . A > > S g , x SEC an IT wie. 1 , > FRE 2 d i te » COVER MESS NES 14 gf Wi på - & NS x n CRT - ' RETTEN ENTE KEE z N l4 DR Lr Rey An 1 ed hg en TS - INQUIS qo Cr raa E =, . i 1 É . Re z E- FREE DERART LITE E. k un CT RE PE cult e de hae SAN AL . 22-2 --- E Y agg, US pats ae p Po ROI ER DERE LCR sut ES C. 3 Yo 2 Ka rentes - > ~ ~ = N ^ M. = - - ' LE 29232242 ++ - Lo END S OO RANCE - - \ 11 1 ‘7 EL IF SESS SSS RARE : > = > \ TR Ly ape nu IL EE TIER 2 A : 2 = RON E . = \ ERTL EEE EP SUN > 1 - D ASE, Bp gen i = = x UE the Oe LS LT E S ' N 2 Planche 5. _ Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 12. Planche 6. Mt mot SAN c (Bj Bel o [e] = [am au SN — Planche 8. nn il Planche 9. 4 M U "o E Au uS: | lanche 12. e La HE o c eg Len Au Mn ln DU d Ly -2 "ETE. MEAE Planche 15. - - = = at E = ET E =e - - - PUR À TVA lees SA ne < - - - - OCT = ~ SS = - - - - - ru e - x = 3 a TS = Aes = - - - - er - ER = E cl ~ mS SI ae ye - = E as Me E a ~ ~ ~ SE ~ Fra ae E = ^ - 7 - ER ae DS = Få ~ z - - - TA 2 ER So GARE RER es ~ = - a Eau ~ SESS: * = - - - - = ~ = ~ E d T - - - - PE LL. = = CES NG = x DER TEE pfo es = US EL 2p - - - ee o3 ne MER LE a a Io E) = Fr ~ EINES = ~ ~ a = - + 7 ER ETE. 2-255 505 ze TI SS = x SR ~ = = - = - a - - » et - - - TT REP DERI OD DEUM - - H RETE. FE E 5 m x c er S Rn ES NES. = RE - Spy — LE - - - - ELA ipo rr qm RE * RE > EH rex SERES ERSTER cS - = yee - VE t UNE Nar ps etal: a tod ert es el er a | = Ur E IS © De Pe Se BO L3 - ~ ~ Y = - PORT narro ae ng RTE Tn SEIT Se > E EX - m - oe EBEN ER EEE EEE EI ET ER RE DS Dun IX al. e - -— z - ME cia NE SG o Re me SE 2 MES TEL NS aa. LEURS IE En LÆ. dE vip E. UAE. E Ld Ir rera cce E - ULCUS SS TSC aeri, UIN Roe e IEEE SS - - E - Rx eue IF dd e a bris d fi ~ REN PR EN EEE e o3 s ~ ~ ~ E = Zi e 5 si FE MERE FT CIS e = VOR Kos M MAS, - a = z MUN AREE Ae EZ E N ~ ~ C ~ MN ~ Ms =) - 2 ERS a E^ - m» ~ = EN FRS ~ Ben cu ae En 2 - T 7 - - D - SI ES - NES - ~ = - pto RK mie i = RER ~ Beene eat oe Syn x ~ + D - Ai x Let NEN BIT RARE es = | = ST Ne S MEO - - - = - DIR Roe A CE a = ~ ~ SNS - ZA + a d M RER SNNT ES 2 Fee SNS 3 L ÉTÉ N I 4L--—I NK. Mar A 1 4 FESS eT TON N | n 4 d _ LT ~ , oe aoe | EM TEN NN RZ 3 = =e ~ ~ ^ \ A À Vol (M -- = SSS YU I nn - m S ~ LE AES at SR Y AE TEE CMM p cad SS RENNEN N FESTEN kee | a E SU ~ Nox NON dy eee sa SE SERS NN E-.- OMM T = x SEN NN EUR PATTERNS NSW "m ENT C - m SE A Op M MV TS E CHUA NNI mor AE zc SE x NACRE es ES ~ = 1 i LESS = SISO yy Bel = m à eL Lear TSS, Ss Dosen Sig Sty, Se ER ON Eas AMI ILLI SSINNQU P, "dc ES. ESS = x \ FALSE STINE TES ’ E > me e al 3 CE E. E. DS a id AMI p TA T SITE UD ftm ez Tr v te 2 27 z= te m se UE ET REM S rS = | MAA = SINN ry ae ^ - em m em e e n = u Er SEE FE aa de eee SINN NSS Mn TETE Lars SUR AN DL IT GS ap n UI A EEE ee E- MEL Us c I TRI M SINN md ER CE Nw rd VU, MU "EE SDR m diete rel dE: ---- er S ee JE ne - Sa Wak jen tle 47 L "= Sg ee Sora SEN MITA ph de | SE RUE Ee es INUENIRI CRAS VOTI y oe EP. P UU cg RR SAN a allez zzz = SEE à CCE ^ Ta SEE 12222 4 2% 72 Le Planche 16. C> 0 Planche 17. MT Set er tn a as Planche 19. : Planche 21. e - T2: " Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No E" * "d d = => en VN = : Planche 23. HS di Pape ACE re poc = Gem - = RE 3 212 2 2 zz Spe zz 22222 E e. > Doz EEE ore - 4 -2 HQE, " 4 4 " TUE EH im Planche 25. Planche 26. > a ce = o = = am REN Fer o Per | xci v C aM E me Planche 29. be d DRITTE Joa "rt \ 4o, o ntt Ü renta nnn nat Planche 31. C<0 D=1 Planche 33. SEA A Ne * 1 i = E 2 | > av i ue " z ; 2 en X Lec NUS E | Le 1 = 3 4 a; Je SH vi 1 tr AC Gr: Per » 2 ‘ É » 2 ^ ee npe —— NS yet D \ \ 3 > > NN NUS \ à NS * RS N N \ ANM, PER > S VUS AUN ~ MS SS Sa NN N SS S SEN ~ SNS AY " NN Repulsion Planche 37. een \ ES 009:9| — V ghAi—=aqd 0<)9 06l6*t9 — —/ 86010— —qQ 0«2 : ‘OE »upuerq ‘SION ‘9161 ‘JM :N-N "I IS ?[SI9S7 PIA E 4 ) i i 0 0 O ( \y : : E : z : i : H O MS E OQ "I Eon : m T. M-N- KL 1016. No. ^ NEIN Oog:£L— 4 S$l0-(q7 os 0993 : € =y qUo—-—qd 0<) Op:6l y oOo mg 0<) 0996:8 —— | Sl0—=g 0<) 017.0. HOT 05.3 o=y €ro0—-—q 0<{ : a ee a K oF "eid €I'ON ‘9161 [M ‘NA ‘1 S "ISISS- PIA — | Fer | NE U Øg ^ a ) p 3 s (©) $ A 2 : i V : ~ : : = | : i. | | | | | | | i | i : n ; à à : à : ; ; 3 i å 09 SAO :/ A 0006 — — 7.1099 =~ =aq 0 >9 4 £À*—q 0< Du 0008 — —4 099— —q4 0»2 org: ES MAUR 06 — = 09——=(/ "1b ayduelg ZI ON '9161 M NW I “AIS "ISIPS- PIA Dame UR POLE M M — POOLE 01*4 Ww 02g. 07-2 L uy ZI 7.029 y — GI q 022 — 08 i Ob — = UO > wo 0-.) ‘ev ayour|d ‘GI ‘ON ‘9161 IM NW ‘I AS AISPS-"PIA TER Moe" | Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 12. Planche 43. nga Be! — — 7 V3 h=— 527: 40960 C>0 D—-—019 h= — 253 : 20480 Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. r2. Planche 44. C0 D——0.19 h=— 254: 20480 0720 9) 3 Qr 63: G40 *4 rer. T] u AE p A "S unc E A E ap, = i ? A E , i ep + i += VRE Á A A > S i i er . || - Á '* u » ( f & * Ld à 3% A 5 nu f Pipe ^ Ne" | +k 21" P ; | | " " n = + » de PA : - SK f 2 j . A : oR . i > on . * i i | | ' a^ " , 1} + "| ^" - > - 4 a + n y ‘ h ud " A ^ re : " x (= = ] apg Le “ X + j " Ce» "x | i i ils * \ EJ wi f = Y we f= æ ¢ $y > eu e rat Mox UE tes N 4. v. an fash | UNIL eek SS a a Ta "petes Ls å LZ» d nm re s ra LN m FRE ya: EN er a Tp es Arve >- ERA or ae FIT et war) eres ru NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN BERICHT ÜBER EINE EXPEDITION NACH FINMARKEN 1912-1913 VON L. VEGARD UTGIT FOR FRIDTJOF NANSENS FOND KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1916 A. W. BROGGERS BOKTRYKKERI A/S KAPITEL I. Historische Einleitung. $ ı. Das Nordlichtproblem hat im Laufe der Zeit viele Naturforscher beschäftigt, und der Versuche, eine Erklärung zu finden, sind fast ebenso viele. Das Nordlicht ist schon von den Griechen und Römern beobachtet und u. a. von Anaxagoras, Aristoteles, Plinius und Seneca beschrieben worden. Sehr bemerkenswert für die Zeit sind die Beschreibung und der Ver- such einer Erklärung in dem altnorwegischen Buch »Kongespeilet« (1250), dessen Verfasser annimmt, daß das arktische Eis in der Nacht etwas von dem Licht ausstrahle, das am Tage absorbiert wird und in der Weise die Nordlichter hervorrufe. Diese Erklärung ist auch später von Descartes gegeben worden. In seinem Buch »Aurora Borealis« unterscheidet Angot zwischen den folgenden vier Klassen von Theorien: 1) Kosmische. 2) Optische. 3) Magnetische. 4) Elektrische. Die meisten von den älteren Theorien haben jetzt nur noch historisches Interesse, obwohl wir doch oft darin Gedanken finden, die eine Wahrheit enthalten. So nahm z. B. Halley (1716) einen »Magnetic Vapour« als Ur- sache des Nordlichts an, eine Annahme, die im Hinblick auf neuere For- schungen geradezu prophetisch war. Sein kühner Blick für Naturerscheinungen hat ihn das Vorhandensein einer damals unbekannten subtilen Materienform mit magnetischen Eigen- schaften ahnen lassen. Wenn wir »Magnetic Vapour« durch elektrische Strahlen ersetzen, sind wir gerade auf dem richtigen Weg. Die äußere Ähnlichkeit zwischen Nordlichtern und den Lichterschei- nungen, die durch elektrische Entladungen in luftverdünnten Räumen ent- 4 L. VEGARD. M.-N. KI. stehen, musste sofort ins Auge fallen, und schon Couton (1753) macht darauf aufmerksam. Dieser Gedanke wird später von Priestley, Eberhard, Pontoppidan, Benjamin Franklin und in einer etwas anderen Form von Fischer aufgenommen. Ähnliche Anschauungen liegen den bekannten Ver- suchen von Lemström zu Grunde. Edlund hat die Entladungstheorie weiter ausgebildet, indem er auch eine Erklärung für das Entstehen der Entladungen und das Auftreten des Nordlichts in den polaren Gegenden zu geben versucht hat. Da seine Theorie eine Zeit lang großes Ansehen genossen hat, wollen wir sie hier kurz erwähnen. Sich auf die von W. Weber entdeckte unipolare Induktion stützend, nimmt er an, daß die Rotation des erdmagnetischen Feldes elektrische Ströme der höheren Atmosphärenschichten hervorruft, die vom Äquator gegen die Pole gehen und in einiger Entfernung von den Polen elek- trische Entladungen in der Form von Nordlicht geben. Die Theorie von Edlund bildete etwas abgeschlossenes, darin liegt ihre Stärke, aber auch zugleich ihre Schwäche; denn ihre Leistungsfähigkeit ist damit begrenzt. In der Tat gibt die Theorie keine Erklärung der täg- lichen Variation, und es ist wohl zweifelhaft, ob die angenommenen Induk- tionsströme unter den vorhandenen Bedingungen überhaupt entstehen. Die von Edlund angenommenen Entladungen sind irdischen Ursprungs; es ist aber nachgewiesen, daß die Nordlichter und viele magnetische und elektrische Erscheinungen in enger Beziehung zu den Sonnenprozessen stehen. Schon Mairan (1733) hatte die Möglichkeit eines Zusammenhangs zwischen Nordlicht und den Sonnenflecken angedeutet. Die bekannte elfjährige Sonnenfleckenperiode wurde im Jahre 1827 von Schwabe erkannt und von Forschern wie Warren de la Rue, Carrington, Secchi, Spoerer und R. Wolf bestätigt. Im Jahre 1852. machten ungefähr gleichzeitig Sabine, Wolf und Gauthier die Entdeckung, daf die magnetische Deklination eine Periode zeigt, die mit derjenigen der Sonnenflecke zusammenfällt, und Fritz, Loomis und Lovering zeigten, daß dieselbe Periode für die Häufigkeit des Nord- lichts wiedergefunden wird. In diesem Zusammenhang mit der Sonne haben wir ein wichtiges Kriterium für die Prüfung einer Nordlichthypothese, das aber die älteren Theorien nicht erfüllen können. Der bekannte Nordlichtforscher Adam Paulsen hat (1894) der Ent- ladungshypothese eine bedeutungsvolle Änderung gegeben. Er findet es besonders schwer, die bestimmten Formen des Nordlichts durch die Ent- ^ 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 5 ladungen selbst zu erklären, und er nimmt deshalb an, daß die Nordlichter durch Kathodenstrahlen verursacht werden. Seine Kathodenstrahlenhypothese fufst jedoch insofern auf den älteren Entladungstheorien, als die Strahlen einen irdischen Ursprung hatten und durch Entladungen der höchsten Atmosphärenschichten entstehen sollten. Die Entladungen erklärte er durch die lichtelektrische Wirkung der ultra- violetten Sonnenstrahlen, und die Zone größter Häufigkeit durch die Ab- lenkung der Kathodenstrahlen im erdmagnetischen Felde. : Paulsen hat seine Theorie nicht mathematisch verfolgt, doch zeigt eine einfache Überlegung, daß sie nicht die charakterischen Hauptzüge der Nordlichterscheinungen erklären kann. Nach der Theorie von Paulsen müßten die Nordlichter ein ganz regel- mäßiges Auftreten zeigen; denn sowohl die Sonnenstrahlung als auch die Verhältnisse der oberen Atmosphärenschichten können höchsfens ganz geringe und allmähliche Änderungen aufweisen, und Paulsens Theorie kann deshalb die plötzlich und unregelmäßig auftretenden Nordlichter nicht er- klären. Da die Kathodenstrahlen über einen großen Teil der Erdober- fläche entstehen, können sie auch nicht scharfe Draperien geben. Aufser- dem ist der Zusammenhang mit den Sonnenflecken nur schwer erklarbar; denn die Intensität des ultravioletten Sonnenlichtes ändert sich nur wenig mit der Sonnenfleckenperiode. Die Entstehung von sehr weichen Kathodenstrahlen durch das Sonnen- licht ist aber ganz wahrscheinlich, doch können diese für die Nordlicht- erscheinungen nur wenig in Betracht kommen. Dagegen können sie bei anderen Erscheinungen z. B. der täglichen Variation des Erdmagnetismus vielleicht eine Rolle spielen. Die heutige Nordlichtforschung gründet sich bekanntlich auf die An- nahme, daß die Sonne neben dem Licht auch elektrische Strahlen in den Weltraum aussendet. Dieser Gedanke wurde schon im Jahre 1879 von E. Goldstein in einer Arbeit über Kathodenstrahlen ! ausgesprochen. Diese später so erfolgreichen Ideen wurden wie es scheint, zuerst nicht viel beachtet, und Goldstein selbst hat sie nicht weiter verfolgt. Im Jahre 1896 hat Birkeland? auf Grundlage seiner Versuche über die magnetische Ablenkbarkeit von Kathodenstrahlen denselben Gedanken aufgenommen und weitergeführt. - Übereinstimmend mit Goldstein nimmt er an, daß das Nordlicht und 1 E. GoLpstein: Über die Entladung der Elektricitat in verdünnten Gasen. Ann. d. Phys. 248 (12), p. 266, 1881. 9 = K. BırkELAND: Arch. des Sc. phys. et nat. Genève (4), p. 497, 1806. 6 L. VEGARD. M.-N. Kl. die damit zusammenhängenden magnetischen Störungen durch Kathoden- strahlen (Elektronenstrahlen) von der Sonne verursacht werden. Diese Hypothese gehört zu keiner einzelnen von den Angotschen Klassen. Man könnte sie als eine kosmisch-elektromagnetische betrachten, und wir wollen sie die kosmische Strahlungshypothese nennen. Im Laufe der letzten 18 Jahre haben Birkeland und seine Mitarbeiter eine große und erfolgreiche Arbeit ausgeführt!, um die Ursache des Nord- lichts und der magnetischen Störungen aufzuklären und die Richtigkeit der kosmischen Strahlungshypothese nachzuweisen. In den letzten 10 Jahren hat auch Störmer? der Nordlichtforschung seine wissenschaftliche Tätigkeit gewidmet. Er hat die Strahlungshypothese mathematisch verfolgt und eine exakte Grundlage der Nordlichttheorie ge- schaffen. Außerdem hat er die Methoden zur Höhenbestimmung des Nord- lichts zu einer größeren Vollkommenheit als vorher entwickelt. Diese Untersuchungen haben gezeigt, daß die kosmische Strahlungs- hypothese die charakteristischen Eigenschaften des Nordlichts sowohl in Be- zug auf Form als auch auf Auftreten in befriedigender Weise erklärt. Die Nordlichtzone, das Auftreten des Nordlichts auf der Nachtseite, die Bildung dünner Draperien, die grofse Variabilität des Nordlichts sind Eigentümlich- keiten, die alle durch die Strahlungshypothese eine befriedigende und ein- fache Erklärung finden. Der Zusammenhang mit den Sonnenprozessen läßt sich durch die Annahme erklären, daß die elektrischen Sonnenstrahlen entweder von den Sonnenflecken selbst ausgehen, oder aber daß die beiden Erscheinungen von demselben Sonnenprozeß herrühren. Insofern dürfen wir jetzt diese Hypothese als richtig ansehen, als es wohl sicher festgestellt ist, daß die Nordlichter und die meisten magne- tischen Störungen durch irgend eine Art elektrischer Sonnenstrahlen erzeugt sind. Hieraus folgt aber nicht, daß die Nordlichter und die magnetischen. Störungen erschöpfend untersucht sind. Viele Einzelheiten in Bezug auf die Form, Bewegung und das Auftreten der Nordlichter sowie auf ihre Be- ziehung zu den magnetischen Störungen sind nicht aufgeklärt, und außer- dem hat die kosmische Strahlungshypothese andere wichtige kosmischen Fragen veranlafst. 1 K. BIRKELAND: Expédition Norvégienne 1899 — 1900. —»— The Norwegian Aurora Polaris Expedition 1902—03. Sect. I, 1908, Sect. II, 1913. Kristiania. ? C. SróRMER: Ein Verzeichnis seiner Nordlichtpublikationen ist in Arch. des Sc. phys. et nat. XXXII, 1911, gegeben, und vollständiger in Vid.-Selsk. Skr. No. 14, 1913, p. 58. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 7 Die physikalische Natur der kosmischen Strahlen. § 2. Vielleicht die wichtigste Aufgabe der kiinftigen Nordlichtforschung besteht in der Bestimmung der physikalischen Natur der kosmischen Strahlen; denn mit dieser Frage ist eine Reihe von anderen Untersuchungen eng verknüpft. So können wir z. B. mit Kenntnis der Strahlungsart möglicher- weise wichtige Schlüsse über die Natur der Sonnenvorgänge ziehen, die bis jetzt meist nur auf optischem Wege untersucht worden sind. Wie bekannt, hat Birkeland! die Ansicht vertreten, daf die Strahlen aus negativen Elektronen beständen und als eine Art von Kathodenstrahlen anzusehen seien. In einigen früheren Veröffentlichungen * habe ich die Frage der Strahlungsart aufgeworfen und zum Gegenstand einiger Untersuchungen gemacht. Ich kam zu dem Ergebnis, dafs die Annahme einer Strahlungsart mit den typischen Eigenschaften der «-Strahlen eine Reihe von Erschei- nungen in einfacher Weise erklärte, während die Annahme von f-Strahlen zu erheblichen Schwierigkeiten führte. Einige der wichtigsten Verfahren, die zur Lösung der Strahlenfrage führen können, habe ich schon in den erwähnten Arbeiten erörtert, und ich werde hier eine kurze Zusammenstellung der Hauptwege geben: ı) Das Studium der geographischen Ausbreitung des Nordlichts. 2) Untersuchungen über die tägliche Variation des Nordlichts. 3) Vergleich zwischen Nordlicht und magnetischen Störungen, um die magnetische Wirkung bestimmter Nordlichter zu erkennen. +) Durch die Messung der elektrostatischen Influenzwirkung oder Änderung des Potentialgefälles ist vielleicht ein Mittel zur Erkenntnis des Zeichens der Strahlenladung gegeben. OT: Untersuchungen über die Höhe und Struktur des Nordlichts im Hin- blick auf die Gesetze der Absorption der bekannten elektrischen Strahlen. — Wenn man einen schraubenförmigen Nordlichtstrahl photo- graphieren könnte, wäre nach STORMER? das Zeichen der Ladung durch die Drehrichtung gegeben. 1 K. BIRKELAND: Expedition Norvégienne 1899— 1900. —»— The Norwegian Aurora Polaris Expedition 1902— 03. Kristiania 1908 (Sect. I), 1913 (Sect. II). 2 L. Vecarp: Archiv f. mat. og nat.videnskap. No. 6 und 9 (ıgıı), Nature 2163, p. 212, 1911, Phil. Mag. Febr. 1912, Phys. Z. S. 14, p. 677, 1913. ’ C. STORMER: Arch. des Sc. phys. et nat. ror1. 8 L. VEGARD. M.-N. KI. 6) Untersuchungen über das Nordlichtspektrum und Vergleich mit den durch elektrische Strahlen erzeugten Spektren !, 7. Es wäre auch natürlich, sich gegen die Strahlungsquelle (die Sonne) zu wenden, und es ist wohl zu erwarten, daß die Fortschritte der Sonnenphysik wertvolle Beiträge zu der Strahlenfrage liefern können. KAPITELTE Plan der Expedition. $ 3. Von dem Gedanken ausgehend, daß das Spektrum des Nordlichts nicht nur für die anwesenden Substanzen der höheren Atmosphärenschichten, sondern auch für die Art des Erregungsvorgangs charakteristisch sein muß, habe ich schon in einigen früheren Veröffentlichungen das Nordlichtspektrum mit dem durch a-Strahlen erregten Leuchten (Spektrum) verglichen. Untersuchungen über den von J. Stark nachgewiesenen Dopplereffekt der Kanalstrahlen haben ergeben, daß solche Strahlen selbst Licht aussenden, und gleichzeitig werden die »ruhenden« Gasmoleküle beim Anstoß zum Leuchten angeregt. Waren die Nordlichter durch a-Strahlen erzeugt, scheint die Möglichkeit vorhanden zu sein, die Art der Strahlen durch ihr Selbstleuchten zu er- kennen, und es war in der Tat diese Möglichkeit eines Dopplereffekts im Nordlichtspektrum, die mich zuerst auf den Gedanken brachte, in den ark- tischen Gegenden Spektraluntersuchungen vorzunehmen. | Wie ich schon früher? bemerkt habe, ist der Nachweis des Selbst- leuchtens — wenn überhaupt möglich — wenigstens mit erheblichen Schwierigkeiten verbunden, und in dieser Auffassung bin ich durch spätere Versuche über den Leuchtprozeß bestärkt worden. Untersuchungen: über die Lichtemission durch Kanalstrahlen, die ich in Würzburg ausführte?, haben ergeben, dafs das pro Längeneinheit der Strahlenbahn erzeugte Selbstleuchten im Vergleich zu dem im ruhenden Gase erregten Leuchten mit wachsender Geschwindigkeit abnimmt. Für die kosmischen Nordlichtstrahlen muß man Geschwindigkeiten annehmen, die im Vergleich zu denjenigen der Kanalstrahlen groß sind, und wir müssen mm VEGARD: Phys. Z. S. 14, p. 677, 1913. —»— Phil. Mag. Febr. 1912. —»— Ann. d. Phys. 39, p. 111, 1912. DD mm ow 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 9 deshalb erwarten, daß das Selbstleuchten im Vergleich zu dem in der Atmosphäre erregten Leuchten sehr klein ist. Das geringe Selbstleuchten der a-Strahlen wird durch die Tatsache bewiesen, daß man bei «-Strahlen | wohl das erregte Leuchten, aber nie das Selbstleuchten hat beobachten können. Dieses Verhalten der positiven Strahlen wird im Lichte neuerer Unter- suchungen über die Ursache des Leuchtens und die Konstitution der Atome leicht verständlich. Nach Rutherford! besteht das Wasserstoffatom aus einem inneren posi- tiven Kern mit einem einzigen lichtemittierenden Elektron, und im positiven Zustand kann der Strahl überhaupt nicht mehr leuchten; erst durch die Wiedervereinigung mit einem Elektron tritt Lichterregung der Strahlen ein. Die «-Strahlen bestehen bekanntlich aus Heliumatomen, die zwei Elek- tronen verloren haben, und sollten nach Rutherford keine lichtemittierenden Elektronen mehr besitzen. Bei dem Durchgang durch Materie bleibt die Ladung bis ans Ende der Bahn unverändert, und so lange die Strahlen weder Elektronen besitzen noch solche aufnehmen, können sie auch nicht leuchten. Erst am Ende der Strahlenbahn wird das a-Teilchen durch Vereinigung mit zwei Elektronen wohl etwas Licht aussenden. Da der Strahl auf seinem Weg etwa 200000 Ionen bildet, und da die Wieder- vereinigung der Ionen mit Lichemission verknüpft ist, sollte für a-Strahlen das Verhältnis des Selbstleuchtens zu dem »ruhendem Licht« von der Größenordnung von etwa sein. 200000 Das Nordlicht ist aber überhaupt so schwach, dafs eine Expositions- _ zeit von Wochen nötig ist, um das ruhende Spektrum zu erhalten — und das Erkennen des Selbstleuchtens im Falle von «-Strahlen ist deshalb wohl nicht praktisch durchführbar; man darf deshalb in dem Fehlen eines Doppler- effekts im Spektrum des Nordlichts nicht einen Beweisgrund gegen die a-Strahlenhypothese erblicken. Obwohl die Entdeckung eines Dopplereffekts kaum möglich erscheint, bleibt doch die Untersuchung des Spektrums des Nordlichts eine sehr wichtige Aufgabe. Es liegt schon eine bedeutende Anzahl von Beobachtungen vor, teils subjektive Okularbeobachtungen, teils spektrographische Aufnahmen. Ihnen fehlt es indessen sämtlich vorläufig noch an Genauigkeit, um eine Deutung des Spektrums mittels Linien bekannter Elemente zu gestatten. In der Tat gibt es eine Reihe verschiedener Deutungen, und den Stand dieses Forschungsgebietes hat H. Kayser in seinem »Handbuch der 1 E. RuTHERFORD: Phil. Mag. (6) 21, S. 660, 1911. Io L. VEGARD. M.-N. Kl. Spektroskopie« (Bd. V. ıgıo), wohl mit Recht folgendermaßen charak- terisiert: ^ »Fasse ich alle hier besprochenen Untersuchungen zusammen, so er- gibt sich, dafs die bisherigen Messungen noch vollkommen ungenügend sind; die 3 stárksten Linien 5570, 4276, 3913 mógen bis auf einige Ä. sicher sein, bei den übrigen können Fehler von der zehnfachen Größe vorkommen. Dabei ist noch sehr auffallend, daß namentlich im kurz- welligen Teil, wo photographische Aufnahmen vorliegen, die verschiedenen Beobachter recht verschiedene Spektra beobachten. Aus diesem Grunde ist ein Vergleich mit irdischen Spektren vollkommen illusorisch, und so findet der eine treffliche Übereinstimmung mit Krypton, der andere mit dem Linienspektrum von O und N, der dritte mit den unbekannten Linien von Liveing und Dewar, der vierte mit dem Kathodenspektrum von N. Andere, z. B. Rand Capron, finden Übereinstimmung mit Hg, Fe, Phosphor- wasserstoff. Mit dem selben Recht könnte man jedes beliebige Spektrum, wenn es nur linienreich genug ist, heranziehen und Übereinstimmung be- weisen. Also, über den chemischen Ursprung der Nordlichtlinien wissen wir noch gar nichts. Darum bleibt es natürlich doch sehr wahrscheinlich, daß es sich um Entladungen in hohen, kalten, sehr verdünnten Schichten der Luft handelt, und wir müssen erwarten, Linien oder Banden von deren Bestandteilen zu finden. Wenn das bisher nicht gelungen ist, so kann es zum Teil an anderen Entladungsbedingungen liegen, wahrscheinlicher aber ist mir daß es an den ungenügenden Messungen liegt.« Die Bedeutung weiterer Untersuchungen des Nordlichtspektrums bedarf wohl keines weiteren Beweises. Mit der Deutung des Nordlichtspektrums ist eine der wichtigsten Aufgaben der kosmischen Physik gelöst. Die Lösung bedeutet nicht nur die Kenntnis der chemischen Zusammensetzung der höheren Atmosphärenschichten, sondern wahrscheinlich auch die Kenntnis der Art der kosmischen Nordlichtstrahlen der Sonne. Das Studium des Nordlichtspektrums zerfällt natürlich in zwei Teile: 1) Eine genaue Bestimmung der Wellenlängen von den im Nordiicht- spektrum im ganzen auftretenden Linien. 2) Untersuchung der Änderung des Spektrums mit Form und Höhe des Nordlichts. . Bei meiner Expedition nach Finmarken hatte ich diese beiden Auf- gaben im Auge. Mein Hauptziel war jedoch eine genaue Bestimmung der Wellenlängen; denn erst wenn die Identität der einzelnen Linien festgestellt ist, kann die zweite Frage Beantwortung finden. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 11 Um mögliche Variationen mit der Höhe des Nordlichts zu untersuchen, wurden gleichzeitige Höhenbestimmungen mittels der von C. Störmer be- nutzten photographischen Methode geplant. Die Apparate. $ 4. Für die Wellenlängenbestimmungen benutzte ich einen licht- starken Spektrographen (Tafel I} mit ziemlich großer Dispersion. Er ist nach Konstruktion des Herrn Professor Zenneck von Herrn Mechaniker- meister J. Cremer in Danzig gebaut worden!, nur wurden einige Ande- rungen, die für die Nordlichtbeobachtungen nötig waren, vorgenommen. Vor allem war es notwendig, um nicht allzu große Belichtungszeiten zu brauchen, daß der Apparat schnell auf jedes beliebige Nordlicht ein- gestellt werden konnte. Für diesen Zweck war der Apparat auf einer kreisförmigen Scheibe angebracht, die in einer äußeren kreisförmigen Fassung um eine vertikale Achse drehbar war. Mittels eines am Apparat befestigten Holzarms konnte man dem Apparat ein beliebiges Azimut geben. Um verschiedene Höhen anvisieren zu können, war vor dem Spalt ein Planspiegel so angebracht, dafs er mit der Kollimatorachse einen Winkel von 45° bildete und um diese Achse drehbar war. Der Spiegel (s) war in einem Winkelrohr angebracht (Fig. 1). An dem äußeren Ende des Rohrs konnte nach Belieben eine Kondensatorlinse (/) angebracht werden. Die Anwendung einer Kondensatorlinse hat jedoch nur für solche Nord- lichter einen Zweck, deren anguläre Ausdehnung größter Helligkeit so klein ist, daß der Öffnungskegel des Kollimators nicht ausgefüllt wird. Mittels einer verschiebbaren Blende (Fig. 2) vor dem Spalt konnten Vergleichsspektren auf beiden Seiten des untersuchten Spektrums auf- genommen werden. II. Fig. 2 zeigt die Stellung des Spaltes im Verhältnis zur Blende bei Nordlichtaufnahmen, I. die Stellung bei den Vergleichs- aufnahmen. Wegen der geringen Stärke des Nordlichts und der daher notwendigen langen Belichtungszeiten war es nicht möglich, die etwaigen Änderungen des Spektrums mit dem Spektrographen zu verfolgen; für diesen Zweck wurde deshalb ein Spektroskop von H. Heele, Berlin, benutzt. Die Wellen- längen konnten mittels einer Mikrometerschraube bestimmt werden. 1 Eine ausführliche Beschreibung des Apparats hat J. Zenneck in Phys. Z. S. 12, p. 1199, 1911 gegeben. I2 M.-N. Ki. L. VEGARD. WLLL [=] i —— LU Oe je; peer | arin Kollimator - Big. Ir. RR DN Fig. 2. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 13 Observationsort und Anordnung. $ 5. Als Observationsort wählte ich eine Anhöhe in der Nähe der Telegraphenstation in Bossekop (Alten). Ein kleines Haus stand hier zu meiner Verfügung!. Diese Station hatte eine für Nordlichtbeobachtungen sehr günstige Lage. _ Außerhalb des Hauses (Fig. 3) wurde der Spektrograph auf einen Stein- pfeiler erschütterungsfrei aufgestellt, und durch ein kleines Zelthaus umgeben. Das Zelthaus bestand aus vier Holzwänden, die mit einer Presenning bedeckt waren. Vor der Belichtung wurde die Presenning vorsichtig abge- nommen, und für die Anvisierung in der Nähe des Horizonts waren die oberen Teile der Wände drehbar gemacht. Neben dem Zelthaus war ein Tisch für Spektroskop, photographische Sachen und Telephon angebracht. Ein Induktorium war im Hause aufgestelit, und Leitungen führten von dem Sekundärkreis bis zum Spektrographen für den Betrieb des Entladungs- rohrs, das als Vergleichslichtquelle diente. 1 Das Haus mit der Umgebung wurde von dem Halddeobservatorium gekauft, und soll als Nebenstation benutzt werden. Die Station wurde „Aurora Borealis“ genannt. 14 L. VEGARD. M.-N. Kl. Die Höhenbestimmungen wurden unter Mitwirkung des Halddeobser- vatoriums vorgenommen. Die Basislinie Haldde—Bossekop betrug etwa 12,5 km. Die Ergebnisse der Höhenbestimmungen habe ich schon zu- sammen mit dem Direktor des Observatoriums Herrn O. Krogness ver- öffentlicht !. KAPITEL III. Ergebnisse der Spektraluntersuchungen. § 6. Wie aus dem später folgenden Nordlicht-Tagebuch hervorgeht, war der Winter nicht sehr reich an kräftigen Nordlichterscheinungen. Es zeigte sich, dafs bei den meisten schwächeren Nordlichtern nur die gelb- grüne Linie im Spektroskop zu beobachten war, nur bei den stärkeren Entfaltungen wurden Linien im Blauen sichtbar. Auffallende Variationen des Spektrums dagegen habe ich nie beobachten können. Dies bedeutet jedoch nicht, daß das Spektrum keine Änderungen zeigte, denn die tatsächlich vorkommenden Farbenänderungen müssen Variationen in der spektralen Zusammensetzung des Lichtes entsprechen. Der Grund, warum ich keine Änderungen gefunden habe, ist teils darin zu suchen, daß das Spektroskop wegen der ganz großen Dispersion ziemlich lichtschwach war, teils darin, daß die kräftigeren Erscheinungen, für die mehrere Linien beobachtet wurden, tatsächlich demselben gelb- grünen Typus angehörten. Nur einmal — am 10. Okt., als ich gerade in Bossekop angekommen war — habe ich eine Draperie mit dunkelrotem unteren Rand beobachtet. Meine Spektralapparate waren damals leider noch nicht angekommen. Um die Variationen zu studieren. benutzt man am besten sehr licht- starke Spektrographen oder Spektroskope mit geringer Dispersion und beschränkt sich auf die hellsten Nordlichter. Spektroskopische Beobachtungen. $ 7. Die Schraube für die Wellenlängenbestimmung bewegte sich einen Millimeter für jede Umdrehung. Der Kopf war in 50 Teile geteilt. Für die Eichung diente als Lichtquellen Helium- und Wasserstoff-Geifslerróhren. ! Hóhenbestimmungen des Nordlichts an dem Halddeobservatorium von Oktober 1912 bis Anfang Januar 1913. Vid.-Selsk. Skr. No. rr, 1914. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. I | Gt Es wurde eine Kurve aufgetragen, die für jeden Schraubenwert die entsprechende Wellenlänge gab. Diese Kurve, die zugleich die Dispersion für jede Farbe bestimmt, kann annähernd durch die folgende Dispersions- formel ausgedrückt werden: 4 22836 4 — 2870,24 oe TT ay || , S ist der in Millimetern gerechnete Unterschied der Schraubenablesung für die gesuchte Linie und die Heliumlinie À — 5015,7 À. Bei den Beobachtungen des Nordlichts war es wegen der geringen Lichtstárke notwendig, einen ziemlich breiten Spalt zu benutzen, und der bewegliche Zeiger des Spektroskops wurde auf maximale Deckung der Linie eingestellt. Da nur die eine Seite des Spalts beweglich war, mußten die ab- gelesenen Schraubenwerte auf geringe Spaltöffnung reduziert werden. Nach jeder Beobachtung des Nerdlichtspektrums wurden eine oder mehrere Heliumlinien mit dem benutzten Spalt abgelesen, und mit Kenntnis der Ablesung für engen Spalt ist die Korrektion für Spaltbreite leicht zu finden. Die Tabelle I gibt die zu schmalem Spalt reduzierten Ablesungen der Schraube für die gelbgrüne Nordlichtlinie. Die Tabelle II gibt die Schraubenwerte für drei Heliumlinien und drei Linien des Wasserstoff- spektrums. Tabelle I. | Anzahl der | Schraubenwert der — |Beobachtungen| grünen Linie | | November 5 5 9,120 8 3 9,110 9 5 9,104 16 4 9,143 Dezember 6 3 9,133 9 2 9,100 10 2 9,110 Januar 2 I 9,130 3 9,155 Mittel 9,123 M.-N. Kl. 16 L. VEGARD. Tabelle II. i | Wellenlånge | Ablesung | 5875,8 | 8,284 5015,7 | 11,330 He 4713,3 | 13,077 5536,4 9,263 5598,6 9,033 E Tei 5610,8 | 8,991 Aus den gemessenen Heliumlinien findet man für die grüne Nord- lichtlinie: 4 — 5576,9; aus den Wasserstofflinien: A = 5573,7. Bei stärkeren Nordlichtern waren noch einige Linien im Blauen zu sehen. Für die beiden stärksten ergaben die Messungen folgende Wellen- längen : i = 5271,5 147055: Die erste war die schwåchere und ist deshalb weniger genau als die letzte bestimmt worden. In der Nåhe von 5271 waren noch mehrere schwache Linien zu bemerken, die ich aber nicht genau bestimmen konnte. Ergebnisse der spektrographischen Aufnahmen. $ 8. Die Dispersion des Spektrographen im sichtbaren Teil des Spektrums ist annähernd durch die Formel gegeben: 69754 TTS ee S ist der Abstand in Millimetern auf der Platte von Hy aus gerechnet. Die Dispersion ist etwa fünfmal größer, als bei den für Nordlicht- untersuchungen früher benutzten Spektrographen. So ist z. B. für den von J. Westman! benutzten Spektrographen der Abstand zwischen HØ und Hy 2,188 mm ; der entsprechende Abstand meiner Platte ist 11,128. 1 J. Westman: Missio cientifique pour la mesure d'un arc de méridien au Spitzberg, Tome II. Stockholm 1904. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 17 Als Vergleichslichtquelle diente eine Heliumgeißlerröhre. Wegen der geringen Stärke und des verhältnismäßig seltenen Auf- tretens des Nordlichts mußte man Tage und Wochen lang dieselbe Platte belichten. Während der ganzen Belichtungsdauer mußte die Platte im Verhältnis zum Apparat ganz ruhig gehalten werden, die Kassette wurde deshalb offen gelassen, und man mußte bei der Anvisierung sehr vorsichtig sein, damit sie nicht erschüttert wurde. Damit kein fremdes Licht eindringen sollte, war der Apparat mit einem dunkeln Tuch bedeckt, und während des Tages wurde der Spalt mittels einer geeigneten Vorrichtung zugedeckt. Aufnahmen. (T af. I.) § 9. Es wurden im ganzen vier Aufnahmen gemacht, drei mit Ultra- rapidplatten von Hauff und eine mit der grünempfindlichen Flavinplatte von Hauff. Platte 1 wurde am 5. November abends aufgenommen. Ein sehr heller draperieförmiger Bogen hielt sich sehr stark von shào? bis 6^457", und schwächere Nordlichter hielten sich, bis die Belichtung 3 Uhr Morgens abgebrochen wurde. Die Platte zeigt nur eine einzige Linie, aber diese war scharf und gut bestimmbar. Platte 2 wurde jede Nacht vom 8. bis 16. November belichtet. Sie wurde im ganzen 4o Stunden, oft bei ziemlich hellem Nordlicht, belichtet. Die Platte zeigte vier Linien ganz deutlich und zwei ganz schwach, nur fünf sind auf der Reproduktion sichtbar. Platte ; wurde ungefähr einen Monat lang belichtet. Leider war die Kassette während der Belichtung irgendwie erschüttert worden, was eine Verbreiterung der Linien und eine entsprechende Herabsetzung des photographischen Eindrucks zur Folge hatte, und nur vier Linien waren deutlich sichtbar. Da sämtliche Linien ähnlich verbreitert sind, kann die relative Lage der Linien bestimmt werden. Die von den beiden ersten Aufnahmen genau bestimmte Linie (4278) wurde als bekannt vorausgesetzt, und die übrigen im Verhältnis zu ihr bestimmt. Die Platte 4 war eine grünempfindliche Flavinplatte, die drei Tage bei mäßiger Helligkeit des Nordlichts belichtet wurde. Die grüne Nordlicht- linie trat auf der Platte ganz deutlich hervor, sonst waren keine Linien zu sehen. Die Nordlichtlinie war jedoch wegen Erschütterungen etwas verbreitert. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. 2 18 L. VEGARD. M.-N. Kl. Es zeigte sich also, daß man mit einer grünempfindlichen Platte die # Nordlichtlinie ziemlich schnell aufnehmen kann, und bei Benutzung von größerer Dispersion ist eine sehr genaue Bestimmung dieser Linie auf photographischem Wege ohne allzu lange Belichtungsdauer durchführbar. Leider hatte ich keine Gelegenheit, die Beobachtungen weiter zu verfolgen. Die photographierten Linien des Nordlichtspektrums sind sehr schwach und treten auf den reproduzierten Spektrogrammen nur schwach hervor. Um die Linien durch ein objektives Verfahren deutlicher darzustellen, habe ich einige davon photometrieren lassen. Die Photometrierung verdanke ich dem Herrn J. HoLTSMARK; sie ist mit einem von ihm gebauten Kochschen registrierenden Photometer aus- geführt. Photographische Kopien der photometrierten Kurven sind auf Tafel II gegeben. Das erste scharfe Maximum der Kurve für die Platte I gibt die Linie 4278, das kleinere zweite Maximum rührt von einem kleinen Riß in der Platte her. Von Platte 2 sind die vier stärksten Linien photometriert. Die Linie (4278) ist besonders stark und scharf. Doch muß man sich davor hüten, die Kurvenordinaten irgendwie als ein Maf3 der Emissionsintensität der betreffenden Linien zu betrachten. Denn erstens sind die Ausschläge des registrierenden Galvanometers nicht der Intensität des Lichtes proportional, zweitens hängt der photographische Eindruck der verschiedenen Spektral- linien vom Spektrographen und den Empfindlichkeitsverhältnissen der Platte ab. Von Interesse ist, daß die Linie (4278) nicht symmetrisch ist, sondern eine deutliche Abtönung nach Violett zeigt. Dieselben vier Linien sind für Platte 3 photometriert, sind aber hier etwas breiter. Auch hier zeigt die Linie 4278 eine Abtönung nach Violett. Die Kurven (Tafel II, Platte 4) gibt die gelbgrüne Nordlichtlinie wieder. Die Linie ist auch hier etwas verbreitert und zeigt in der Tat zwei Maxima. Dies rührt daher, daß die Platte wahrscheinlich durch die Bewegung des Spektrographen bei der Anvisierung sich ein wenig bewegt hat. Ausmessung der spektrographischen Aufnahmen. § 10. Die Spektrogramme wurden mittels eines Mikroskops, das an dem beweglichen Teil einer Teilmaschine befestigt war, ausgemessen. Die Schraube war in 1/199 mm. geteilt. Die größte Genauigkeit bei der Ein- stellung erzielt man bei einer mäßigen Vergrößerung des Mikroskops. Eine etwa zehnfache Vergrößerung wurde geeignet gefunden. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 19 Die Lage einer Linie wurde in der Weise bestimmt, daß die beiden Seiten der Linie abgelesen wurden, und darauf der Mittelwert genommen wurde. Die Ausmessung wurde für jede Platte mehrmals wiederholt. Das Vergleichsspektrum zeigte neben den Heliumlinien auch die Serienlinien des Wasserstoffs; es wurden im ganzen die folgenden Linien gemessen: Tabelle II. Linie Ursprung 5875,9 He IN3 5015,7 He Hz 4861,5 H Hg 4713.3 He IIN4 4340,7 H Hy 4143,9 He IN6 4101,9 A Hö 4026,3 He IN5 3964,9 He Ha Korrektionen. § 11. Bei dem seitlich liegenden Vergleichsspektrum wurde das gegen die Mitte gerichtete Ende gemessen, wåhrend bei den Nordlichtlinien das Filament auf Tangens mit der Spektrallinie eingestellt wurde. Da ja die Spektrallinien etwas gekrümmt sind, muß man die direkt abgelesenen Werte für Krümmung korrigieren. Das geschieht ganz einfach durch Auf- nahme eines Spektrums, für das sowohl Rand- als Mittespektrum aus der- selben Lichtquelle stammen. Eine solche Aufnahme ist auf Tafel Ia wieder- gegeben. Aus dieser Aufnahme kann die Korrektion für Krümmung direkt gemessen werden; sie ist für einige Linien in der folgenden Tabelle an- geführt: Tabelle IV. Linie Korrektion 4922,I 0,039 mm. 4388,1 0,043 » 4121,0 0,054 » 4026,3 0,058 » 3888,8 0,064 7» 20 L. VEGARD. M.-N. Kl. Eine zweite Fehlerquelle rührt daher, daß nur ein gewisses Spektral- gebiet scharf eingestellt ist. Besonders waren die Linien im Violett etwas unscharf. Mit der starken Belichtung des Vergleichsspektrums werden die Linien verbreitert; wenn sie aber unscharf sind, ist die Verbreiterung un- symmetrisch, so dass, wenn man die Lage einer Linie durch ihre Begrenzungen bestimmt, die einseitige Verbreiterung einen Fehler in der zu bestimmenden Linie hervorruft, falls diese nur kurz belichtet gewesen ist. Um diesen Fehler zu finden, habe ich mich der Tatsache bedient, daß die vier stärksten Nordlichtlinien im Blau und Violett wenigstens sehr annähernd mit Bandenköpfen des Stickstoffspektrums zusammenfallen. Die Bestimmung wurde folgendermaßen ausgeführt: Es wurde zuerst eine Aufnahme gemacht, wo die Verhältnisse bei den Nordlichtspektro- grammen (Pl. 2) so genau wie möglich wiedergegeben wurden, nur war das Nordlichtspektrum durch ein lichtschwaches Stickstoffspektrum ersetzt. Ein- stellung des Spektrographen und Breite des Spalts waren dieselben wie bei den Nordlichtaufnahmen, und ein Heliumrohr diente als Vergleichslicht- quelle. Dann wurde eine Aufnahme mit engem Spalt und bei mäßiger Belichtung sowohl für Stickstoff als auch für Helium gemacht. Die beiden Spektren wurden ausgemessen, und die Bandenköpfe im Verhältnis zu den Linien des Vergleichsspektrums in der angegebenen Weise bestimmt. Tabelle V enthält die Ergebnisse der drei stärksten Bandenköpfe: Tabelle V. Enger Spalt Breiter Spalt Korrektion 4708,1 4708,1 — 0,0 4277,0 42777 xe 3914,1 3915,6 pu Nur für die violette Linie ist die Korrektion bemerkbar. Ergebnisse der Wellenlängenbestimmung. $ 12. Die Ergebnisse der Ausmessung der Platten und der Bestim- mung der Wellenlàngen sind in Tabelle VI zusammengestellt. Unter 4 sind die zur Bestimmung der Interpolationsformel benutzten drei Linien angegeben. .S sind ihre Abstánde auf der Platte von der mittleren Linie aus gerechnet. .Sy ist der entsprechende Abstand der gesuchten Nordlicht- linien. Sämtliche S-werte sind für Krümmung korrigiert. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 21 | Tabelle VI a. Platte Á S So c | ko SN An | 4388.1 — I. 08 mm | I 4340.7 | 0.000 » — 44.508 | 69681.9 2775-1 + 1.857 4278.0 4143.9 | + 6.399 » | 4388.1 — 1.313 » (1,891 4277-9 | | 4340.7 | 0.000 » | — 43.073 | 649356 | 2833.1 | + 3.27 | 4234-3 4143.9 | + 6.467 > | | | + 4.42 4200.4 | 4437-7 | — 2.613 » | | + 12.871 4278.1 4340.7 | 0.000 » | — 43.850 | 67124.5 | 28099 | + 3.27 | 4234.0 4101.9 +8105 » | | | + 4442 - 4200.5 2 | | | | 4861.5 | 2.55 » + 0.100 | 4707.9 2806.0 | + 1.245 | 4648.5 EN -1 - RS >38 Ww © [^] ° c - | 35.369 | 67460.4 4026.3 0.000 » | — 52.298 | 59377-1 2891.0 | + 5.594 | 3916.6 3964.9 | + 2.990 » | | | | 5875.9 | — 8.220 » | I | | | 4 | 5015-7 | 0,000 >» — 29.767 | 67121.0 | 2760.8 | — 5 885 | 55755 | 4113.3 | + 4610 » | | | | | | 0 | 4861.5 | — 10.457 > | | ÅN Sy | 4340.7 0.000 » — 41.871 | 65509.1 | 2776.2 | 4278.0 | + 1.748 | | | 4026.3 | + 10.530 » | | | | E 24 ES | | EIUS 1m e » ee 7, | 0 41 ^ 3 SN—Sy | SN IN — 9.710 | — 7.962 4708.1 | = 8.567 | — 6.819 4645.I | | | 0000 | + 1.748 4278.0 | | | + 13.876 | + 15.624 3915.5 | | | | | | | Tabelle VIb. ^" Platte Wellenlànge | I | 4278.0 2 | 4797.9 4648.4 4277-95 4234.2 4200.3 3915 2 3 | 4708.1 4645.1 (4278) 3914.0 E | 5571-3 | men te = per : Mittel 5571.3 4708.0 4646.8 | 4278.0 | 4234.2 | (4200.3) 3914.6 N 4708.2 4651.2 | 4278.0 4236.3 | 4200.9 | 3914.4 ——— —————————————— ——————————— —————————— 22 L. VEGARD. M.-N. Kl. Betreffs der Berechnung der Wellenlängen für die Platte 3 ist fol- gendes zu bemerken: Zuerst wurde die Dispersionsformel mittels der drei angegebenen Linien berechnet. Wenn man in dieser Formel die Wellenlänge für die stärkste Nordlichtlinie (4 — 4278.0) einsetzt, bekommt man den zugehörigen Wert von Sy. Durch die Ausmessung der Platte sind die Abstände (Sy—S%) zwischen den übrigen Linien und der Hauptlinie (4278) gegeben, und die Werte von Sy sind damit bekannt. Die Einsetzung von Sy in die Interpolationsformel ergibt die Wellenlangen. Um die Genauigkeit der Interpolation nachzuprüfen, habe ich für die Platte 2 die Linien 4278, 4234, 4200 mit Hilfe von zwei verschiedenen Formeln berechnet. Die eine Formel ist aus den Linien 4388.1, 4340.7, 4143.9 die andere aus den Linien 4437.7, 4340.7, 4101.9 berechnet. In Tabelle. VI b sind die für Verbreiterung korrigierten Wellenlängen der beobachteten Nordlichlinien angeführt, und ebenso sind einige der stärksten Bandenkópfe des negativen Bandenspektrums von Stickstoff hin- zugefügt. Die Genauigkeit der Bestimmung hängt von der Dispersion, Belichtungs- verhältnissen und der Schärfe ab, und muß deshalb für jede Linie verschieden geschätzt werden. Bei den schwächeren Linien konnte man die Begrenzungen mit dem Mikroskop nicht unmittelbar bestimmen. Die Begrenzung wurde mit einer Nadelspitze angemerkt, wodurch besonders bei den schwächsten Linien die Genauigkeit verringert wurde. Die Dispersion läßt sich aus der Formel berechnen: di dea Us aS C Die Werte dieses Ausdrucks in den betrachteten Teilen des Spektrums sind in Tabelle VII angegeben: Tabelle VII. 1 di dS 5571 112 A/mm. 4708 54.8 » 4278 32.4 » 3914 18.0 > ? 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 23 Für die stärkste Linie im Blau (4278) ist der Ablesungsfehler sicher kleiner als 1/;9 mm., was einem Fehler in der Wellenlänge von 0.3 À: entspricht. Der wirkliche Fehler ist aber sicher nicht so groß. Auch die Linie 4708 ist auf Platte 2 ganz deutlich und liegt in der Nähe einer Ver- gleichslinie 4713.3. Der Fehler überschreitet nicht 0.5 A. Wegen der geringeren Schärfe der violetten Linien ist die Ablesung hier wohl weniger genau und die Korrektion für Unschärfe mit Fehlern behaftet. Dagegen ist die Dispersion großer, und selbst wenn man einen Ablesungsfehler von 2/190 mm. zugeben würde, wird der Fehler in der Wellenlänge nur 0.4 Ä. Die Fehler der drei schwächsten Linien dürfen wohl einigen Hundertstel mm. entsprechen. Die Linien 4234.2 und 4200.3 sind so schwach, daß man sie nicht photometrieren kann. Man kann sie jedoch unter günstiger Be- lichtung ganz deutlich auf der Originalplatte sehen. Wenn man das Nordlichtspektrum mit demjenigen des Stickstoffs ver- gleicht, so kann es wohl keinem Zweifel unterliegen, daß die drei stärksten und am genausten bestimmten Linien mit dem entsprechenden Bandenkopfe des Stickstoffs identisch sind. Auch die drei übrigen Linien im Blau (4647, 4234, 4200) fallen innerhalb des möglichen Fehlers mit den angeführten Stickstofflinien zusammen. Diese Übereinstimmung bezieht sich nicht nur auf die Lage, sondern auch auf die Intensitätsverhältnisse der Linien. Mit dem benutzten Spektro- graphen und mit der für das Nordlicht benutzten Einstellung habe ich Auf- nahmen vom negativen Glimmlicht des Stickstoffs gemacht und qualitative Ubereinstimmung mit den entsprechenden Nordlichtlinien gefunden. Wie aus den photometrierten Kurven hervorgeht, besitzt die starkste Linie gerade wie der Bandenkopf des Stickstoffs eine Abténung nach Violett. Auf Tafel Ic ist das Nordlichtspektrum mit Aufnahmen des Kanal- strahlen- und Glimmlichtspektrums von Luft verglichen. Tafel Ib gibt die entsprechenden Spektren des reinen Stickstoffs und auch das Spektrum der positiven Lichtsäule. Sowohl das Kanalstrahlenspektrum als das Glimmlichtspektrum stimmen im ganzen Typus mit dem Nordlichtspektrum überein. Die Untersuchungen von Sir William und Lady Huggins!, B. Walter? und anderen? haben gezeigt, daß das durch «-Strahlen in Luft erregte Spektrum auch dem Sir Wırrıam u. Lapy Huecerns, Proc. Roy. Soc. 72, 196 u. 409; 76, 488. B. WALTER, Ann. d. Phys. 17, 367, 1905; 20, 327, 1906. R. Pont, Verh. d. D. Phys. Ges. 7, 458, 1906; F. Hımstept u. G. Meyer, Ber. d. Naturf. Ges, zu Freiburg im Br. 76, 13, 1905. oo 19 - 24 L. VEGARD. M.-N. Kl. Typus nach mit dem Stickstoffspektrum des negativem Glimmlichts über- einstimmt. Wir finden also unter anderem im Nordlicht dasjenige Spektrum, das für die Anregung des Stickstoffs mit elektrischen Strahlen charakteristisch ist. Diese Tatsache stimmt gerade mit der kosmischen Strahlungshypothese überein. Da die gefundenen Nordlichtlinien ungefähr in derselben Weise im Spektrum der «- und Kanalstrahlen und des Glimmlichts (Kathodenstrahlen) auftreten, kann die Bestimmung dieser Linien die Frage nicht entscheiden, ob die Nordlichter durch Elektronenstrahlen oder Strahlen vom «-Strahlen- typus verursacht werden. Dagegen ist vielleicht durch die Untersuchung der schwächeren Linien eine Entscheidung möglich; denn das Glimmlicht — selbst bei sehr starker Belichtung — zeigt wesentlich nur die regelmäßig liegenden Banden- köpfe, während im Spektrum der Kanalstrahlen eine bedeutende Anzahl von Linien auftreten. Ergebnisse, die J. Westman! und A. Paulsen? erzielt haben, sprechen insofern zu Gunsten der «-Strahlenhypothese, als sie eine größere Anzahl von Linien auf die Platte bekommen haben. Was die gelbgrüne, typische Nordlichtlinie betrifft, so ist diese weniger genau als die drei stärksten Linien im Blau bestimmt worden. Die spektroskopischen Bestimmungen sind wegen der geringeren Dis- ; sah: VS: io ou ah 2 persion weniger genau. Für die Linie 5570 ist — 320 A/mm., oder aS einem Fehler von 1/99 mm. entspricht etwa 3 Ä. Für den wahrschein- lichen Fehler der einzelnen Beobachtungen findet man 0.033 mm., und als wahrscheinlichen Fehler des Resultats bekommt man 0.00626 mm., was einem’ mittleren Fehler der Wellenlänge von 0.00626. 320 = 2.0 A entspricht. Die Wellenlänge der grünen Linie ist etwas größer als der gewöhn- lich angenommene Wert 5570 befunden worden, und der Unterschied scheint größer, als daß er durch Beobachtungsfehler sich erklären läßt. Die spektrographische Bestimmung gründet sich auf eine einzige Auf- nahme, und da die Linie etwas verbreitert herauskam, und die Dispersion hier geringer ist, kann sehr wohl ein Fehler von etwa 2 Ä. vorhanden sein. Bis genauere Messungen dieser Linie vorliegen, darf man wohl keine Ansicht über ihren Ursprung aussprechen. Toe cit. 2 Vgl. H. Kayser, Handbuch der Spektroskopie, Bd. 5, S. 56. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 25 KAPITEL IV. Tagebuch der beobachteten Nordlichter. § 13. Die im folgenden mitgeteilten Nordlichtbeobachtungen bilden den Inhalt eines Tagebuchs, das ich während meines Aufenthalts in Bossekop geführt habe. Die Arbeit mit den Spektralapparaten und mit den photographischen Aufnahmen hat mir keine Gelegenheit gegeben, die Nordlichter bis in die Einzelheiten zu beobachten und zu beschreiben; ich habe nur die Hauptzüge ihres Auftretens angeben können. Während mehrerer der schönsten Nordlichterscheinungen war die Aufnahme von parallaktischen Bildern — zuweilen durch Schneesturm oder Nebel auf dem Halddegipfel, zuweilen durch fehlende Telephon- verbindung — verhindert. Einige sehr schöne und typische Formen habe ich jedoch in Bossekop photographiert. Einige der besten dieser Einzel- aufnahmen sind in Tafel II und IV wiedergegeben. Die parallaktischen Aufnahmen habe ich schon zusammen mit Herrn O. KroGxess veröffentlicht. Die Beobachtungszeiten der Aufnahmen und die Form des Nordlichts sind in der folgenden Tabelle gegeben: Tabelle VIII. Bild No. | Tag | Tageszeit Form und Lage I Tafel II, 1 | Oct. rr | 7b 25m MEZ Ruhiger Bogen in N. 2| ridus — | Geteilter Bogen in Z. 3 | EE 1982.15 — Bogen in Z. | 14 In der Draperieförmiger Nordlichtbogen mit scharfer Dämmerung unterer Begrenzung in S-W. 5 | I4 | —»— Draperien in N—W. 6| Nov. 5 | 5h 39m M.E.Z.| Bogen über Z. Östlicher Teil. 7 5 | 5 48 = = me aa 8 Sul sess —»— Westlicher Teil. 9 a) S207 "E Ar qo 10 5, ue — Parallele Draperien in W. II 5| 6 20 — Parallele draperieförmige Bogen in W. 12 | 6| o 40 = Pulsierendes Nordlicht in Z. 13 | 6| 043 — T 14 | 10 | 6 12 — Draperiefórmiger Bogen in O gegen die Pleiaden | und Saturn. IS IO | 6 14 — —»— == 16 | 10 | 6 57 — —»— —»— 26 L. VEGARD. M.-N. Kl. Bild No. Tag | Tageszeit | Form und Lage Tafel III, 17;| Nov. 10 6h som M.E.Z.| Parallele draperieförmiger Bogen in O gegen | | die Pleiaden und Saturn. 18 | I4 | II O2 Zee Draperien und Strahlen in N—W. Tafel IV, 19 | 14 | fr 06 — Draperien in N—W gegen Deneb. 20 | 14 | 11 06.5 — | Draperie, im Tangentplan gesehen, nahe Z. zm | Dielen x 9 o8 — | Draperie in N—W. 22 | 5 8 35 =) Co gens NEN 0: 23 | Sl =. | Draperie in W—N—W,, aus einem Bogen ent- wickelt. Ortokrom Platte. 24 | 9 7 18 — Nordwärts gebogener Bogen in N—O. 25 | 9 | 7 20 =e Typisch nordwärts gebogener Bogen in N—O. 26 | 9 DA = I — ST 27 | 9: 7) 26 M Draperieförmiger Bogen in N—O, aus gewöhn- | lichem Bogen entstanden. Einfache Flavinplatte. 28 | 9 | 7 30 — Strablformige Draperien in W. 29 | 9 | TS — | Bogen in N-O. 30 | 9: ies — | Bogen, dessen westlicher Teil in zwei Hälften ge- | spaltet und draperieförmig wird (gegen Wega). 31 | II | 6 25 — | Typische Bogen in N—O. 32 | LL | 6 35 — | Schlangenförmige, bewegliche Draperie in W, | | die sich aus einem ruhigen Bogen allmählich | gebildet hat. 33 | Jan 2 7I wits) = Zonenförmiger Bogen in ©. 34 | 3 | "TES — | Parallele Bogen über Z. Östlicher Teil. 35 2) | 3 IO a Typische nordwärts gebogene Bogen in N—O. 36 | A TEST Esci —>— —>— | | 11. Oktober. Sehr schöne Nordlichter mit schönen Draperien, abwärts scharf begrenzt. Der untere Rand ist an einzelnen Stellen rot, während die Farbe höher hinauf gelblich wird. Um 7 Uhr hält sich längere Zeit hindurch ein Bogen im Norden. (Tafel IIl, No. 1). Gleichzeitig spielten Draperien und Bänder in Richtung O—W näher am Zenit. Sehr starke Draperien, quer über dem Himmel durch den Zenit von 8^ 15" bis 8^ 30” (photographiert; No. 2, 3). Schwächere Nordlichter hielten sich während des ganzen Abends am Himmel. 12. Oktober. Etwa um 8 Uhr erscheinen Nordlichter, aber nicht starke. Schöne Draperien um etwa 9^ 30%. Schöne Nordlichter früh morgens. 13. Oktober. Schwacher Bogen im Norden um 6" 40™. Der Bogen be- wegte sich etwas nordwarts, teilte sich bisweilen in zwei parallele Bander, 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 27 wurde um 7% 20" sehr schwach, nahm doch bald wieder an Stärke zu, verblieb jedoch im ganzen schwach. Um 7% 26% eine schwache Draperie in N—O. Um 8% 20" beginnen recht starke Draperiebildungen. Diese halten sich etwa bis 9 Uhr, verschwinden dann aber nach und nach. Um 10h 30" nichts zu sehen. 14. Oktober. Starkes Nordlicht. Am Anfang des Abends klar (zwei Photographien; Tafel III 4, 5), schöne Draperien. Später etwas bewölkt, das Nordlicht erschien aber klar durch die Wolken. 15. Oktober. Auch diesen Abend starke Nordlichter. Umwölkt, aber doch derart, daf man bisweilen klaren Himmel hatte. Auf dem Haldde- observatorium neblig. 16. Oktober. Auch Nordlichter, weil aber auf dem Gebirge noch Nebel war, mußten gleichzeitige Bilder aufgegeben werden. Beinahe wie vorigen Abend. : 17. Oktober. Etwas weniger Nordlicht. Ziemlich bewölkt. 18. Oktober. Klar, aber keine Nordlichter. Selbst das Spektroskop gab kein Merkmal der Nordlichtlinie. Nebel auf dem Observatorium. 19. Oktober. Dann und wann klar, aber beinahe kein Nordlicht. Nur bisweilen wurden Andeutungen der Nordlichtlinie gesehen. Nebel und Schnee. 20. Oktober. Wie vorigen Abend. 21. Oktober. Wie vorigen Abend. Anzeichen von Nordlicht um etwa 6 Uhr gesehen, so dafs der Spektro- graph in Tätigkeit gesetzt wurde, es entwickelte sich aber kein starkes Nordlicht. Um ı Uhr den Spektrographen zugedeckt. 22. Oktober. Mondschein, zum Teil sternenklar. Kein Nordlicht von erwähnenswerter Stärke. Nordlichtlinien konnten bisweilen gesehen werden, aber nur sehr schwach. 23. Oktober. Heller, starker Mondschein, jedoch sicherlich nur sehr wenig Nordlicht, da Nordlichtlinien nicht zu sehen waren. 24.—28. Oktober. 24—25—26—27—28. Oktober. Mondschein, aber im Spektroskop war kein Zeichen von Nordlicht zu sehen. 28 L. VEGARD. M.-N. Kl. - 29. Oktober. Mondschein und ganz klar. Nur schwache Cirrus-Bander dehnen sich in der Richtung O—W — oder ca. 5° gegen S—W erstreckt. Zwischen 8 und 8^:5" schwache Nordlichtdraperien im Norden — etwa 30° über dem Horizont. Um 10? 04" wieder eine schwache Draperie in N—W, die nach ein paar Minuten verschwand. ra Oktober. Um 7 Uhr ein Bogen 30° 8° über dem Horizont im Norden. Um 8" 23? diffuses Nordlicht im Zenit, das keine Nordlichtlinien ergab. Es sind wahrscheinlich Cirrus-Bänder gewesen. Das Nordlicht in N hielt sich ziemlich stark bis 8^ 157, Später wurde es immer schwächer. Die Cirrus-Bänder hervortretender. Dieselbe Richtung wie vorher. Um 9^ 50™ kein Nordlicht mehr zu sehen — keine Nordlichtlinie. 31. Oktober. Klar — kein Nordlicht. I. November. Schneewolken. 2. November. Ebenso. 3. November. Ganz klar gerade über Bossekop. Übrigens Schnee- wolken, keine Nordlichter. 4. November. Klar über Bossekop, kein Nordlicht. 5. November. Klar. Ein sehr heller Bogen um 5 Uhr im Norden. Veränderte sich allmählich in Draperieform und war 6" 36" ganz draperie- formig. Um 6 Uhr wurde er in parallele Bänder verwandelt. Ich nahm einige Photographien ohne Verbindung mit dem Observatorium. Auf Tafel III, 6 bis 11, sind 6 Bilder dieses Nordlichts wiedergegeben. Die zwei ersten (5? 39% und 5748”) zeigen den diffusen östlichen Teil, die beiden nächsten (5? 53%, 5%57™) den draperieförmigen westlichen Teil. Dieser Unterschied der beiden Enden ist sehr charakteristisch. Wenn man das Nordlicht von Osten nach Westen verfolgt, geht es allmählich aus einem Bogen in eine ziemlich scharfe Draperie über. No. 10 und 11 (6^ om) und 6" 20") zeigen prachtvolle, teilweise parallele Draperien des westlichen Himmels. Um 6^ 45" fängt es an abzunehmen. Um 7 Uhr ist nur ein schwaches Leuchten im Norden zu sehen. Nimmt wieder zu mit Bogen im Norden von 7? 15” an. Wieder schwächer um 8h 30%, Etwa 9 bis 11 Uhr ist nur diffuses Leuchten eines schwachen Bogens bemerkbar. Es tritt bisweilen ein gleichförmiges, aber sehr schwaches Leuchten über größere Bereiche des nord-westlichen und nördlichen Himmels auf. Um ı1ı® 35% wird der Bogen gut definiert, besonders klar in N—W. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 29 1916. No. 13. ri^ 45® bilden sich schöne, ziemlich starke, parallele Draperien. Sie halten sich nur etwa 8 Minuten. Nur ein diffuser Bogen bleibt an der- selben Stelle zurück. Der diffuse Bogen hat sich während der letzten zwei Stunden nach und nach südwärts gezogen, so daß er in etwa 50° Höhe am Nordhimmel steht. Um 12"20™ wird der Bogen sehr stark, besonders sein westliches Ende. Er ist nun dem Zenit nahe. Es bilden sich Strahlformen. Im Zenit ı2t4o”, es spielt in schwachen kronenähnlichen Formen im Zenit. Dieses Nordlicht gehört zu einer ganz eigentümlichen Form. Es ist diffus, bläulich weiß gefärbt, bildet ausgedehnte Lichtflächen oft mit phantastischer Be- grenzung. Tafel III Fig. 12 u. 13 gibt ein Bild dieser Form. Diese Nord- lichter können sich längere Zeit ziemlich ruhig halten, während gleich- zeitig die Lichtstärken bedeutende Schwankungen oder Pulsationen zeigen können. 12^ 75" zieht ein starker Bogen vom Norden herauf. (15 06™)!. Das pulsierende Nordlicht im Zenit hält sich noch. (1? 257). Das Nordlicht im Zenit wird schwächer und zieht sich nordwärts. (1235™). Das Nord- licht in der Nähe des Zenits hält sich noch schwach in N—O. Der Bogen im Norden 35°—40° über dem Horizonte hält sich ziemlich stark. (15439). Das Nordlicht hat sich weit vom Zenit entfernt, 50° gegen N—O, schwach. (1^ 50”). Der Bogen steht noch im Norden, wie früher vom östlichen bis zum westlichen Horizont gespannt. Er ist von mittlerer Lichtstärke. (2" ı5®). Der Bogen ungefähr unverändert. (2^ 30”). Der Bogen im Norden hat sich ein wenig nordwärts gezogen. Er ist sehr diffus und schwach. (2^ 50%). Der Bogen fast verschwunden, nur ein diffuses Leuchten in N. (3? 10”). Das schwache, diffuse Leuchten im Norden hat sich gehalten. 6. November. Halb bewölkt, doch Sterne im Zenit sichtbar. Zwischen 6 und 7 Uhr gibt es ein Leuchten von Nordlicht hinter den Wolken. Übrigens keine merkbaren Nordlichter bis Mitternacht. 7. November. Kein Nordlicht beobachtet; zum Teil stark bewölkt. 8. November. Klar. Bis 8?/, Uhr kein Nordlicht. Zu dieser Zeit er- scheint ein schwaches Leuchten im Norden — ein Strahl wird gebildet, dieser verschwindet aber sehr schnell. Es bleibt ein schwaches Leuchten im Norden, das allmählich abnimmt. Um etwa ıı Uhr fängt das Leuchten im Norden an zuzunehmen, und es bilden sich sehr lichtstarke Bogen. 1 ( ) bedeutet die Zeit für die Eintragung der Beobachtung. 30 L. VEGARD. M.-N. Kl. Um 11215” ist der Bogen quer über den Himmel gespannt. Größte Höhe etwa 60°. An einzelnen Stellen des Himmels treten schwache Draperien auf, besonders gegen N—W. Einige Aufnahmen für Höhen- bestimmungen wurden gemacht. Wolken ziehen von Westen auf, im Osten und Süden ist es aber klar. Besonders starke Nordlichter halten sich in N—O. Von 12! 30" an ist ein lebhaftes Spiel von Nordlichtern zu sehen; sie halten sich besonders im Osten und strecken sich gegen den Zenit empor, und auch etwas am Zenit vorüber am Südhimmel. Etwa um 2 Uhr beginnt wieder ein starkes Leuchten im Norden. Gleichzeitig nimmt das übrige Nordlicht ab, hält sich aber noch lange. Um 3 Uhr ist es jedoch so schwach, daß der Spektrograph zugedeckt wird. 9. November. Etwa um 8!/, Uhr beginnt im Norden ein schwaches Leuchten, das sich fortdauernd halt. Um 11" 10% wird das Nordlicht stärker, Draperien im Westen. Es bildet sich bald ein Bogen quer über den Himmel, 80° gegen N. Auch diffuses Leuchten im Zenit. (25). Starkes Leuchten eines Bogens in W. Flammende Nordlichter hie und da, vorzüglich im Zenit. Sehr oft nimmt das Nordlicht die Form eines vollständigen Bogens an. Von 125 30™ bis 2" om erstreckt sich ein starker Bogen quer über den Himmel, Höhe etwa: 70°. Das Nordlicht hält sich im ganzen zwischen 30° N. H. und Zenit in einer Zone von O gegen W. Nur mitunter ist ein Leuchten südlich vom Zenit zu sehen. (2% 50®). Der Bogen ist im Verlaufe der letzten Viertelstunde schwächer geworden und zieht sich nordwärts. Er steht jetzt in einer Höhe von 30°—40°. (3? 55®). Der Bogen hat sich langsam nordwärts gezogen; er ist noch ziemlich hell. Steht nun in 25°—30° Höhe. (4" 30™). Der Bogen hält sich fast unverändert. (50™). Der Bogen ist jetzt etwas schwächer und diffuser. Den Spektrographen um 5? 30% zugedeckt. ro. November. (5? 25%). Um 4h30" wurden Draperiefragmente im Norden beobachtet. Es entwickelten sich Bogen, Strahlen und Draperien, die bisweilen ziemlich stark waren, besonders in N—W. (5^ 50"). Es bilden sich im Norden fortwährend Bogen, die südwärts ziehen und den Zenit passieren. Um 5535? bildet sich eine Draperie im Osten, die sich bis südlich vom Zenit hinaufzieht. (oh 347). Seit der letzten Notiz ist eine reiche Menge von Nordlichtern zu sehen gewesen, Bogen und Draperien in großer Menge, zum Teil am 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 31 südlichen Himmel, zuweilen rötlich in den unteren Rändern. Ich kann im Spektroskop drei Bänder im Blauen sehen. Auf Tafel III 14, 15, 16, 17 sind vier Aufnahmen von dem östlichen Teil eines sehr lichtstarken draperie- förmigen Bogens wiedergegeben. (10? 25”). Seit der vorigen Notiz sind die Nordlichter weniger reich- lich gewesen — schwächere Bogen. Längere Zeit hindurch hat sich ein Bogen von O über den Zenit gegen W gehalten, am stärksten in O. (3? om). Der in der letzten Notiz erwähnte Bogen hielt sich bis über Mitternacht. Es entstehen schwächere Bogen im Norden. Das Nordlicht nimmt im ganzen ab; es zieht nordwárts. Um 2^ 45? nur ein schwaches Leuchten in N. Auf dem Haldde-Gipfel Schneesturm. 11. November. Um 4^1:59? sehr bewölkt, nur im Zenit klar. Die Nordiichtlinie wird im Norden im Lichtschein zwischen den Wolken beo- bachtet. (5? 50”). Es haben sich zum Teil sehr starke Nordlichter hinter den Wolken gehalten. Es ist jetzt im Zenit und südwärts klar. Um zb45= zieht ein Bogen von O auf, und wandert südlich vom Zenit. (98 05”). Etwa um 6—6!/, Uhr zum Teil sehr starke Nordlichter, gewóhnlich zwischen den Wolken. Nehmen wieder gegen 7!/, Uhr ab. Um 8 Uhr verhältnismäßig wenig Nordlicht. Um 8!/, nimmt es wieder zu, während gleichzeitig auch die Bewölkung zunimmt. Um 9 Uhr leuchtet das Nordlicht so hell hinter den Wolken auf, daß man deutlich die Land- schaft sehen kann. Sterne können die ganze Zeit in der Nähe des Zenits erblickt werden. Nebel um das Observatorium. (roh o®). Das Nordlicht hat sich hinter den Wolken gehalten. Um to Uhr ist es klar. Über großen Teilen des Himmels um den Zenit herum diffuses Leuchten vom Nordlicht. (io^ 40"). Wolken haben sich im Norden gehalten. Langs des Wolkenrandes Leuchten von Nordlichtern, die am stärksten in N sein müssen. Kein Nordlicht im Zenit. (1? 30®). Nordlichter haben sich in N—O gehalten, gegen Mitternacht bewölkt sich aber der Himmel stark. 12. November. Am Horizont ringsum ist es bewölkt, im Zenit aber klar. Dann und wann sieht man ein schwaches Leuchten das möglicher- weise von.Nordlicht herstammt. 13. November. Um 8 Uhr wird ein Bogen im Norden gebildet, es bilden sich auch einige Draperien. Eine Zeit lang ist der Bogen sehr licht- 32 i L. VEGARD. M.-N. Kl. stark. Um 9 Uhr wird der Bogen schwächer, hält sich aber doch dei; ganzen Abend hindurch bis r2 Uhr. Er ist dann sehr diffus und schwach. 14. November. Nordlicht hinter den Wolken um etwa 4!/; Uhr. Der Himmel ist sehr bewölkt, doch scheint es hinter den Wolken einige Nord- lichter zu geben. Etwa um 8 Uhr zerstreuen sich die Wolken, und ein ziemlich starkes Leuchten von Nordlicht wird in W und N—W sichtbar. Um ro Uhr ist es klar über grofaen Teilen des Himmels. Ein Bogen süd- lich vom Zenit hält sich ziemlich stark. Bisweilen erscheint ein schwacher Bogen nördlich vom Zenit, auch schwache Draperieformen erscheinen. 10%55™ bilden sich plötzlich sehr starke Draperien nahe dem Zenit. Sie spielen im Roten und Blauen. Sie bilden Spiralen — lange Draperien — bewegen sich schnell, verschwinden, neue entstehen, werden von W gegen O aufgerollt, stehendbleibend und verschwindend. | Die rechtlinigen Strahlen sind äußerst charakteristisch. Die Draperien sind mitunter dünn wie Laub oder wie ein feiner Schleier. No. 18, 19, 20. No. 20 zeigt ein photographisches Bild einer solchen dünnen Draperie. Es ist gerade in dem Augenblick (11? 6%,5) aufgenommen, als die Tan- gentialebene der Draperie den Beobachter passierte. Nach ı2 Uhr ist die Draperiebildung im Verschwinden, es hält sich aber ein starkes Nordlicht, gewöhnlich wie ein Bogen von O gegen W über dem Zenit. Nach ı Uhr nimmt es ab. Um 2 Uhr ist es sehr schwach und zum Teil von Wolken bedeckt. | Es wurden parallaktische Bilder versucht, allein der Gipfel war von Wolken und Nebelwischen umgeben, die ununterbrochen die Aussicht ver- deckten. In Bossekop war die ganze Zeit hindurch der größte Teil des Himmels sternenklar. (28 20"). Starkes Leuchten in O—N—O und W—S—W, ein Bogen über dem Zenit. Fast vollständig klar. (3 om). Der Bogen über dem Zenit hält sich, wird aber schwächer. In N stark umwölkt bis 30° Höhe. Am Wolkenrande starkes Leuchten von Nordlicht. (3? 457) Der Bogen hält sich, jedoch nur schwach. Beinahe klar auch in N. Am Nordhimmel leicht flammende, mächtige, weiße, beweg- liche, diffuse Nordlichter. (4" 20%). Sie halten sich fast unverändert. (5? 457). Ein schwacher Bogen im Zenit hat sich gehalten. Recht starkes Leuchten am nördlichen Himmel. Is. November. Der größte Teil des Himmels wolkig, jedoch ist es ım Zenit klar. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 33 Etwa um 12—12!/, Uhr sehr bewölkt. Es fängt an, zu schneien; etwa um 11/3 Uhr klärt es sich wieder auf. Recht starkes Nordlicht im N, anfangs hinter den Wolken. Als es aber klar wird, erscheint ein ziemlich starker Bogen, etwa 50° über dem Horizonte im N. 16. November. Zum Teil sehr umwölkt; kein Nordlicht bis 12 Uhr. Zu dieser Zeit beginnen schwache Bogen im N. 17. November. Es herrscht zum Teil starker Schneesturm, jedoch zu Zeiten von klarem Himmel im Z. unterbrochen. Etwa um 11 Uhr wird ein schwaches Nordlicht bemerkbar, da fängt aber der Schneesturm wieder an. 18. November. Ebenfalls Sturm und Schnee, jedoch ist es zuweilen klar. Zwischen 11 und 12 Uhr beginnt ein recht starkes Nordlicht sich im Norden zu entfalten, das sich bis gegen ı Uhr hält; dann aber wieder Schneesturm. 19. November. Schneesturm; dann und wann klar; Mondschein. Etwa um 11 Uhr Bogen im N, etwa 35 über dem Horizont. Es bilden sich später mehrere Bogen höher oben am Himmel. Sie sind im Mondlicht deutlich zu sehen, obgleich sie nach dem Spektroskop zu urteilen nur mittelstark sein können. 20. November. Schnee und umwölkt; kein Zeichen von Nordlicht zu sehen. 21. November. Heller Mondschein. Ein Nordlichtbogen erscheint im N etwa um 10 Uhr, hält sich ungefähr eine halbe Stunde hindurch, worauf er verschwindet. 22.— 27. November. 22— 23 —24—25—26—27. November. Mond- schein, aber Nordlichter sind nicht beobachtet worden, selbst nicht mit dem Spektroskop, obwohl es sehr klares Wetter gewesen ist. 28. November. Klar, Mondschein. Um ıo® 15% erscheinen schwache, bogenförmige Erleuchtungen am Nordhimmel Da sie aber keine Nordlicht- linie zeigen, sind es vermutlich Cirrusbänder gewesen. Sie halten sich sehr ruhig, jedoch bilden sie sich nach und nach an einer Stelle und verschwinden an a anderen. 29. November. Bogen und Draperien zwischen ro und 11 Uhr. 30. November. Keine Nordlichter zu sehen. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. 3 34 L. VEGARD. M.-N. KI. 1. Dezember. Zum Teil stark umwölkt, kein Nordlicht. 2. Dezember. Umwölkt. Starkes Leuchten 11—12 Uhr hinter den Wolken. 3. Dezember. Klar. Bogen erscheinen am nördlichen Himmel etwa um 6—71/ Uhr; das Nordlicht nimmt zu. Es bilden sich zwischen 8 und 9 Uhr starke Draperien und Bogen (No. 21). Sie halten sich meistens am nördlichen Himmel, jedoch bisweilen auch gegen den Zenit hinauf von O nach W. Etwa um 12 Uhr sieht man kronenähnliche Formen im Z., jedoch nur schwach. Das Nordlicht ist 12—1 Uhr schwach und verwischt, wird immer schwächer. Um ı2!/, Uhr ist alles verschwunden. (Spektrograph 6 — 3.) 4. Dezember. Klar. Etwa um 7 Uhr beginnen starke Bogen, aber weit im N. Bisweilen Draperie- und Strahlenformen. Wechselnde Bogen halten sich weit im N. Der Spektrograph ist in ununterbrochener Tátigkeit mit Kondensatorlinse vor der Spalte. Das Nordlicht wird etwa um 11 Uhr schwächer. Um Mitternacht fast nichts zu bemerken. 5. Dezember. Klar. Etwa um 6 Uhr mehrere Bogen im N. Halten sich stark bis 9 Uhr (Bild 22). Verschwinden um 9!/ fast vollständig. Später bis 4 Uhr nachts kein bemerkbares Nordlicht. 6. Dezember. Schwache, diffuse Bogen im N, beginnen um etwa 51/5 Uhr. Werden ziemlich stark um 7 Uhr. Schwache Bogen halten sich im N den ganzen Abend hindurch. Um ro" 30" wird das Nordlicht stärker. Es spielt um den Z. herum, oft sehr stark in wellenförmigen, äußerst dünnen Draperien. Es ist zuweilen N—S gerichtet. 10% 35? — 11^ 35" hält es sich recht stark (Bild 23). Es wird diffus und bleibt so, wie ein Lichtschleier über dem ganzen Himmel. Etwa um ı2 Uhr wird es ein wenig nebelig. Um ı?ı5® wird es sehr hell infolge Nordlichts. Dieses ist diffus, weil ein leichter Nebelschleier davorliegt. Es klärt sich aber auf, und ein starkes Nordlicht hält sich über dem ganzen nördlichen Himmel, jetzt auch in Z. Es sind stark wechselnde, diffuse Draperien. Um 3!/, Uhr sehr schwach. (Spektrograph 51/,—3.) 7. Dezember. Um 4 Uhr sehr schöne, starke parallele Bander (Quer- struktur) am nördlichen Himmel. Sie halten sich aber nur etwa 10 Minuten. Das Nordlicht nimmt die Form von mehr diffusen Leuchtungen über großen 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 35 Teilen des Himmels an, besonders in N—O. Um etwa 6 Uhr erscheinen starke Bander quer über den Himmel._ Dies dauert etwa eine Viertelstunde an, dann wird das Leuchten wieder diffus. Bisweilen bilden sich Bänder von O über den Z., die schwach sind. Um 6® 55? ein starker Bogen von O hinauf nördlich vom Z. Es ist jedoch jetzt (etwa um 7 Uhr) am nörd- lichen Himmel ziemlich umwölkt, starkes Leuchten des Nordlichts erscheint aber hinter den Wolken. Dieser Zustand dauert bis 3 Uhr nachts an, zu dieser Zeit ist das Nordlicht sehr schwach. Etwa um 2 Uhr ist es jedoch einen Augenblick klar. Gewöhnlich gibt es Stellen, wo es beinahe klar ist und wo es ein starkes Leuchten für den Spektrographen gibt. 8. Dezember. Zum Teil wolkig. Den ganzen Abend hindurch schwaches diffuses Leuchten im N. Es bilden sich aber keine bestimmten Formen. Die Spektrographierung wird um ı Uhr abgeschlossen, weil es recht umwölkt wird. 9. Dezember. Etwa um 6!/, Uhr beginnt ein schwaches Leuchten eines Bogens im N. Um 6?/, ist er schon genau definiert, etwa 30° über dem Horizont, und abwärts scharf begrenzt. Um 7 Uhr sehr starker Bogen, 60°H. Es entfaltet sich jetzt eine Reihe von Bogen und Draperien von wundersamer Pracht. Ich machte einige Aufnahmen davon (Bild 24— 30). Besonders gibt es sehr starke Nordlichter zwischen 7 und 8!/, Uhr. Das Nordlicht hielt sich mit einem starken Bogen im Norden bis etwa 9!/, Uhr. Da wurde der Bogen diffuser, hielt sich aber mit abnehmender Stärke bis 2 Uhr; zu dieser Zeit ist er äußerst schwach. (Spektrograph 6!/,— 2.) 10. Dezember. Klar. Die Nordlichterscheinungen haben diese Nacht vollständig den gleichen Verlauf wie die gestrigen gehabt. Bogen ziehen vom N etwa um 5!/, Uhr auf, nehmen an Stärke zu, bleiben jedoch bis 7 Uhr verhältnismäßig schwach. Zu dieser Zeit beginnen sie vom Osten und etwas westwärts äußerst stark zu werden. Es spielt sich jetzt ein ähnliches herrliches Schauspiel wie am vorigen Abend ab. Es gibt kräftige Bogen; die mit Draperien, die äußerst intensiv sind und bisweilen ins Roten spielen, wechseln. Diese starken Nordlichter «dauern bis etwa 8!/, Uhr, als das Ganze in ein schwaches diffuses Leuchten. über den ganzen nördlichen Himmel übergeht. Das diffuse Leuchten, von schwachen Strahlen und Draperiefragmenten unterbrochen, nimmt immer mehr die Form eines ein- zigen, diffusen und nicht besonders starken Bogens an, der ganz unbeweglich etwa 35° über dem Horizonte steht. Er ist noch um 12" 30? ganz deutlich, 36 L. VEGARD. M.-N. Kl. wenn auch schwach. Um 2" 34” beginnt der Bogen, der sich seit der vorigen Notiz recht schwach gehalten hat, wieder stärker zu werden. Er wird unruhig; es gıbt Andeutungen von Draperieform. Schwache, kurze Bogen werden in NO und NW gebildet. Der Bogen hält sich, wenn auch schwach. Um 4 Uhr ist er so schwach, daf die Spektrographierung ein- gestellt wird, 11. Dezember. Schon 33/, beginnt ein schwacher Bogen im N. Er nimmt an Staike zu und ist schon um 4!/, recht stark. Der Bogen zieht südwärts, es bilden sich mehrere parallele Bogen, die zuweilen Draperie- form annehmen. Etwa um 5!/, Uhr entfaltet sich ein prächtiges Spiel von Nordlichtern Mächtige Bogen heben sich von Osten fast gegen den Zenit empor, quer über den Himmel. Diese halten sich etwa eine Viertelstunde. Es werden Draperien, spiral- und bandförmig, gebildet. Sie sind oft sehr lichtstark (Bild 31, 32). Dieses wunderschöne Spiel dauert etwa bis 61/5 Uhr, da geht es in ein diffuses Leuchten über. Es bildet sich ein neuer schwacher Bogen von O gegen W, über den Z. Sein Licht ist schwach und weißlich. Gleichzeitig bilden sich bestimmtere, gelbe Bogen im N. Dies ist der Zustand um 7!/, Uhr. Das Nordlicht hält sich weiter mit diffusen Bogen im N. Um 9 Uhr gibt es eine Reihe von schönen, licht- starken Draperiebildungen im NW, die etwa 8 Minuten dauern. Dann wieder diffuser. Bisweilen starkes Leuchten hie und da von recht diffusen Bogen im N. Doch gibt es mitunter draperieförmige Bildungen sowie Strahlen. Ein Bogen über den Himmel von O gegen W, ein wenig nörd- lich vom Z, hält sich lange; er zieht nordwärts. Ein diffuser Bogen im N hält sich bis 3!/,, und ist zu dieser Zeit noch nicht verschwunden. (Spektrograph 3/4 — 3.) 12. Dezember. Starker Wind und den ganzen Abend über fast völlig umwölkt. Bisweilen kann ein Leuchten des Nordlichts hinter den Wolken beo- bachtet werden. 13. Dezember. Beinahe klar; doch hält sich meist eine Wolkenbank im N. Nordlichtbogen beginnen in N. etwa um 51/; Uhr, von mittlerer Stärke bis etwa 9 Uhr. Da nimmt das Nordlicht an Stärke zu, mit Bogen, die sich gegen den Z. emporstrecken. Etwa um 9!/; Uhr beginnt sich ein prachtvolles Nordlicht zu entfalten. Es entwickelt sich mit kräftigen Bogen und Draperien im Z., mit scharfer fadenförmiger Querstruktur. Etwa um to Uhr bildet sich im Z. eine kronenähnliche Form von großer Licht- - 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 37 stärke. Um ıı Uhr wird das Nordlicht diffuser, dann und wann treten jedoch stärkere Bogen in der Nähe vom Z. auf. Es zieht als diffuser Bogen mehr nordwärts; schon um 1!/, Uhr ist es sehr schwach, so daß der Spektrograph zugemacht wird. Bis 5 Uhr abnehmendes Leuchten im N. 14. Dezember. Recht umwólkt bis 8 Uhr. Dann klärt es sich auf, und Nordlichter erscheinen im N. Es nimmt zu, und etwa um 9 Uhr gibt es einen starken Bogen im N, welcher im westlichen Teil Draperieform hat. Die große Lichtstärke dauert etwa 10 Min. Dann bleibt nur ein schwacher, diffuser Bogen zurück. Den Spektrographen um 1 Uhr zu- gemacht. Bis 4 Uhr abnehmendes Leuchten im Norden. 15. Dezember. Anfangs Schnee und Dunkel. Etwa um ıı Uhr klärt es sich auf. Es wird da ein diffuses Leuchten im N beobachtet. Der Spektrograph wird geóffnet, aber sehr wenig Licht. Es bleibt klar, das Nordlicht nimmt aber allmählich ab; um 4 Uhr verschwunden. 16. Dezember. Klar. Mondschein. Um 7"40™ entsteht ein Bogen im N, etwa 30° über dem Horizonte. Er wird schnell recht stark, trotz des ganz hellen Mondscheins. Wird etwa um 8!/; Uhr in Draperien im NW umgebildet. Es entfaltet sich jetzt ein lebhaftes Spiel von starken Draperien im NW und N Um 8" 5o" ist nur ein sehr schwaches, diffuses Leuchten zurückgeblieben; dies dauert aber nur kurze Zeit. Um 8^ 55? wird das Leuchten wieder stärker, und einzelne schwache Draperien erscheinen im N. Über dem Horizont beo- bachtet man eine Andeutung eines schwachen Bogens. 17. Dezember. Kein Nordlicht beobachtet. 18. Dezember. Mondschein. Nordlichtbogen und Draperien, die bis- weilen recht stark sind, im N etwa 7—9 Uhr. — Später nichts. 19. Dezember. Mondschein. Kein Nordlicht beobachtet. 20. Dezember. Monschein. Um 10 Uhr ein wenig Nordlicht, das jedoch bald verschwindet. 21. Dezember. Mondschein. Kein Nordlicht beobachtet. 22. Dezember. Nordlicht beginnt etwa um 5 Uhr mit Bogen im N. Gleichzeitig Draperien näher am Zenit, besonders am nordwestlichen Himmel. Sie sind nicht stark und treten nur dann und wann auf. Um 38 L. VEGARD. M.-N. Kl. 6 Uhr beginnt sich eine schwache Wolkendecke am nördlichen Himmel zu bilden. Keine Nordlichter mehr zu sehen, keine Nordlichtlinie. Um 6^ 25" ist die Wolkendecke verschwunden; aber auch jetzt keine Nord- lichter. Etwa um 9 Uhr wieder Draperiefragmente im N, die jedoch schnell verschwinden. Um ı2 Uhr erscheinen starke Draperien am nördlichen Himmel. Starke Nordlichter bis etwa ı Uhr. Zu dieser Zeit tritt nur ein schwaches, flüchtiges, verwischtes Nordlicht um den Zenit herum auf. Um 2 Uhr ist alles verschwunden. Parallaktische Photographien wurden nicht aufgenommen, weil es unmöglich war, eine Verbindung mit dem Gipfel zustande zu bringen. 23. Dezember. Mondschein, von Schneesturm unterbrochen. Etwa um 8!/, Uhr sollen Nordlichter beobachtet worden sein, sonst nichts. 24. Dezember. Mondschein. Den ganzen Abend kein Nordlicht. Um Mitternacht treten starke Draperien am nórdlichen Himmel auf, sie erstrecken sich gegen den Zenit hinauf. Dies dauert jedoch nur kurze Zeit, das Nord- licht ist etwa um 1 Uhr fast völlig verschwunden. 25. Dezember. Mondschein. Kein Nordlicht. 26. Dezember. Zum Teil umwölkt. Kein Nordlicht. 27. en ' Klar. Kein Nordlicht. 28. Dezember. Klar. Schwache Nordlichter etwa um 8 Uhr. 29. Dezember. Etwa um 8 Uhr ein Bogen im N, der ziemlich stark ist. Um 8°/, Uhr eine schöne Draperie im NO nicht weit vom Zenit. Sie hält sich nur etwa 5 Minuten, wird dann diffus. Der Bogen nimmt eben- falls ab, und etwa um 9 Uhr ist das Nordlicht verschwunden, das indessen nur sehr schwach war. 30. Dezember. Kein Nordlicht. 31 Dezember. Bogen tief im Norden um 6!/, Uhr; sie sind jedoch sehr schwach und diffus. Um 8 Uhr erscheinen recht starke, draperie- formige Bogen im N (Richtung O—W). Etwa um 9 Uhr wird das Nordlicht sehr diffus, und etwa um 9!/; Uhr ist es verschwunden. Schneesturm auf dem Gipfel. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 39 1. Januar. Etwa um 7!/ Uhr beginnt ein diffuses Leuchten im Norden, das bald stärker wird und die Form eines Bogens annimmt. Um 8!/, Uhr wird der Bogen etwas stärker und ist bisweilen draperieförmig. Er hält sich sehr tief, der untere Rand steht oft nicht mehr als 12°—15° über dem Horizont. Etwa um ıo Uhr wird er wieder etwas stärker; er ist jetzt beinahe draperieförmig und abwärts scharf begrenzt. Nach Verlauf von etwa 15 Min. wieder schwächer. Der schwache Bogen hält sich bis 11?/, Uhr. 2. Januar. Klar. Ein schwacher Bogen beginnt schon etwa um 4 Uhr. Er ist sehr diffus und steht tief unten im Norden. Nimmt später am Abend an Stärke zu. Um 7 Uhr wird er sehr stark (Bild 33), und es treten mehrere parallele Bogen auf, die in der Richtung O—W bis zum Zenit hinaufreichen. Im W haben sie Draperieform. Es halten sich starke Bogen und Draperien bis 8!/; Uhr. Dann gehen sie in ein gleichförmiges Leuchten, oder rich- tiger in einen diffusen Bogen, über. Nur ein Mal, etwa um ıı Uhr, werden Strahlenformen im N beobachtet. Der diffuse Bogen hält sich nach dieser Zeit fortwährend bis zum Morgen. 3. Januar. Klar. Um 3 Uhr entsteht ein recht kräftiger Bogen im N, etwa 30° über dem Horizonte (Bild 35). Er wird immer stärker und nimmt Draperieform an. Die unteren Enden der Querstreifen sind rötlich gefärbt. Es bilden sich Draperien, zum Teil parallel und in großer Menge. Sie sind oft sehr lichtstark. Um 3730" gibt es eine schwache Krone im Zenit. Es bildet sich eine Reihe von Draperien; eine davon steht quer über dem Zenit in der Richtung N—N—O. Die Draperien in der Nähe des Zenits hören auf und lassen ein diffuses Leuchten zurück. Um 3" 40” erscheint ein neuer Bogen tief unten im Norden, nur etwa 10° über dem Horizont. Er tritt jetzt deutlich hervor und ist sehr lichtstark. (4? om). Der Bogen im N ist schwächer und diffuser. Es hat sich ein schwacher Bogen in der Richtung O—W über dem Zenit gebildet, der jedoch bald wieder verschwindet. (4"25™). Diffuses Leuchten über dem größten Teil des nördlichen Himmels, am stärksten tief unten im Norden, wo das Nordlicht Bogen- form hat. (6"15™). Der Bogen im N teilt sich um 4"30™ in zwei parallele Teile, beide ziemlich niedrigstehend. Es fängt an, umwölkt zu werden; um 5? 30" ganz umwölkt. Um 6" 15” wieder klar bis nördlich des Zenits. Nebel im N, aber kein Nordlicht. (6^ 55"). Ein starker, draperieförmiger Bogen, quer über dem Zenit, von O gegen W. 40 L. VEGARD. M.-N. KI. (7" 6"). Bogen, 15° südlich vom Zenit quer über dem Himmel, während einiger Minuten sehr stark. Um 7" 89,5 wiederum stark, 7 10™,5 wieder fast verschwunden. Doch halten sich schwächere Bogen über dem Zenit. (7? 30”). Es haben sich starke Bogen quer über dem Himmel, über dem Zenit und zugleich etwas südlicher, gehalten. Zwischen 7" 16™ und 7^ 20" ein breites, lichtstarkes Band quer über dem Himmel (Bild 34). Es teilt sich in mehrere parallele Bänder und hält sich bis 7" 30" als parallele Bänder über dem Zenit, aber schwächer. Jetzt bilden sich neue Bogen 25° über dem Horizont im N. (7? 34). Die Bänder über dem Zenit nehmen wieder an Stärke zu, die Bogen im N ebenfalls. Um 7736" sind die Bänder im Zenit wieder schwächer. (8% 15"). Seit der letzten Eintragung ist fortwährend Nordlicht ge- wesen, ziemlich diffus, wesentlich am nördlichen Himmel. Es gibt bestimmte Bogen etwa 45° über dem Horizont, besonders stark im NW. Überdies halten sich schwache Bogen quer über dem Himmel durch den Zenit. Um 9 Uhr beginnt ein außerordentlich starkes Nordlich mit einem Bogen über dem Zenit. Die Gegend um den Zenit bietet jetzt einen herr- lichen Anblick dar, eine große Anzahl von starken Draperien und Bogen mit rötlichgefärbten unteren Rändern und ganz geradlinigen Strahlen. Man konnte deutlich beobachten, wie sich die Draperien in feine, geradlinige »Nerven« auflösten. Interessant ist es zu bemerken, wie sich die starken, rotfranzigen Draperien durch einen ununterbrochenen Übergang aus einem gewöhnlichen »grünen« Bogen bildeten. Das Nordlicht hält sich etwa eine halbe Stunde stark, wird dann schwächer und geht schließlich in ein fast gleichförmiges Leuchten über. Um 12'15™ ein wenig neblig, kein Nordlicht. Auch um 3 Uhr kein Nordlicht. 4. Januar. Ein wenig umwölkt nahe dem Horizont im N. Das Nord- licht beginnt etwa um 3!/ Uhr tief unten im Norden; um 41} Uhr ist es ziemlich stark, wird aber um 5 Uhr wieder schwächer. Um 5!/, Uhr wieder stärker, mit einer Andeutung von Draperiefragmenten im NO. Um 5!} Uhr ein sehr starker; ruhiger Bogen tief im Norden, zum Teil von Wolken bedeckt. (6" om). Ein recht starkes, ruhiges Leuchten hat sich tief im Norden gehalten. Um 7 Uhr entsteht ein scharfer, lichtstarker Bogen 45° über dem Horizont im N. Es gibt Andeutungen von einem zweiten, noch höheren 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 4I Bogen. Jetzt wird ein prächtiges Nordlicht mit Bogen und Draperien ein- geleitet. Besonders kräftige Draperien im N zwischen 7" 20" und 7^ 30m (Bild 36); sie gehen in diffuse Bogen im N über. Auch ein recht diffuses Leuchten erscheint am ganzen nórdlichen Himmel. Das Nordlicht wird immer schwácher. Um 9 Uhr ist es fast unbemerkbar. 5. Januar. Etwas umwölkt zeitig abends und sehr dunkel Da die Wolkendecke so schwach ist, daß Sterne hindurchschimmern, kann man daraus schließen, daß es kein bemerkbares Nordlicht gibt." Erst um 9^ 50" erscheinen recht starke Nordlichter, die im NW sich als Bänder in der Richtung N—S erstrecken Sie dauern nur wenige Minuten an, und halten sich dann als ein schwaches, diffuses Leuchten und ein Bogen tief unten im Norden. Allmählich verschwinden sie. Um Mitter- nacht unbemerkbar. KAPITEL V. Über das Auftreten des Nordlichts. Charakterisierung und Messung des Nordlichts. § 14. Obwohl die meisten Nordlichtbeobachter darin übereinstimmen, daß das Nordlicht eine tägliche Variation besitzt, ist es mit erheblichen Schwierigkeiten verbunden, diese Variation in objektiver Form darzustellen. Denn eine ausreichende Darstellung des Verhältnisses sollte nicht nur die Schwankungen an Stärke und Hläufigkeit zum Ausdruck bringen, sondern auch die Variation in Form und Lage charakterisieren. Bei der Untersuchung über die Variationen des Nordlichts ist die nächstliegende Frage, ein Verfahren zur Messung der Stärke des Nord- lichts zu finden, und dann die Frage nach den Formen des Nordlichts. Über die Messung des Nordlichts. § 15. Bei den Untersuchungen über Variationen im Auftreten des Nordlichts, die in Verbindung mit den Beobachtungen aus dem Polarjahr 1882—83 vorgenommen wurden, benutzte man zur Bestimmung des Auf- tretens des Nordlichts folgendes Verfahren: Der Tag wurde in 24 Stunden- intervalle geteilt, und für den betrachteten Zeitraum wird die Anzahl der Tage während welcher das Nordlicht in dem betrachteten Stundenintervall aufgetreten ist, zusammengezählt. Diese Anzahl von Tagen sollte dann für die »Stärke« des Nordlichts zu dieser Tageszeit maßgebend sein. Ein derartiges Verfahren ist jedoch sehr unvollkommen und ge- eignet, ein falsches Bild von. dem Auftreten des Nordlichts zu geben. 42 L. VEGARD. M.-N. Kl. Wenn z.B. das Nordlicht während einer Stunde ununterbrochen und stark auftritt, bekommt dies das gleiche Gewicht, als ob die betrachtete Nordlicht- form einen kleinen Augenblick nur schwach erschienen sein sollte. Die Methode wird jedoch ein annähernd richtiges Bild der Verhältnisse in denjenigen Fällen geben können, wo das Nordlicht verhältnismäßig selten auftritt und von kurzer Dauer ist. Dies ist z. B. auf etwas niedri- geren Breiten der Fall; in der Nähe der Nordlichtzone dagegen, wo das Nordlicht besonders häufig auftritt, wird die Methode ungünstig. Wenn wir uns daran erinnern, daß es an Nordlichtabenden ziemlich selten vor- kommt, daß der Himmel so lange wie eine ganze Stunde auf einmal frei von Nordlicht ist, so müssen wir erwarten, während der dunkeln nordlicht- reichen Monaten für eine große Anzahl der Tage des Monats und für größere Teile der Nacht Nordlicht zu haben. Die Methode wird mit anderen Worten an nordlichtreichen Stellen dahin wirken, die tägliche Variation zu verwischen, wenn auch diese deutlich besteht, und dies findet seinen Grund darin, dafs die Methode für die Häufigkeit des Nordlichts eine obere Grenze gibt, die für größere Teile des Tags annähernd erreicht werden kann. Für einzelne Formen, wie Draperien und Kronen, die seltener auftreten und von kurzer Dauer sind, kann das Verfahren dagegen mit Vorteil benutzt werden. Ein Hauptmangel des genannten Verfahrens ist auch der, daß starke und schwache Nordlichter gleichgroßes Gewicht erhalten, und es kann deshalb von der Variation der /ntensität des Nordlichts im Laufe des Tages nicht die richtige Vorstellung geben. Um die Intensität in Betracht ziehen zu können, ließ sich so ver- fahren, daß man eine Reihe von Stärkegraden des Nordlichts einführte und als Maß für die »Nordlichtmenge« binnen eines bestimmten Inter- valls das Produkt von Stärke mal Dauer benutzte. Die Schwierigkeit liegt jedoch in einer objektiven Beurteilung des Stärkegrads. Wenn aber dieses Stufenschätzungs-Verfahren von denselben Beobachtern systematisch ange- wandt werden könnte, würde es ohne Zweifel einen bedeutenden Fort- schritt bezeichnen können. Eine Art von objektivem Maß für das Auftreten des Nordlichts an einer bestimmten Stelle würde man in der Lichtstärke haben, die es an der Stelle erzeugt. Ein solches Maß würde den Vorteil haben, daß es rein automatisch die Gesamtwirkung des Nordlichts in einem bestimmten Augenblick angibt, dem Nordlicht das seinem Stärkegrad entsprechende Gewicht beilegt und das Gewicht mit dem Abstand vom Beobachtungs- orte abnehmen läßt. Dagegen hätte es den Mangel, daß wir über die Form und Lage des Nordlichts keinen Aufschluß erhalten würden. Es 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 43 steht jedoch außer allem Zweifel, daß eine Bestimmung der Lichtstärke in Verbindung mit einer Beschreibung der auftretenden Formen die Bestimmung des Auftretens des Nordlichts-auf eine sicherere Grundlage bringen würde, als die bisherige. Mit unseren jetzigen technischen Hilfsmitteln läßt sich die Lichtstärke ohne Schwierigkeit messen, ja sogar registrieren. Bekanntlich können noch sehr schwache Lichtstärken mit Hilfe von Elsters und Geitels photoelek- trischen Zellen objektiv gemessen werden. Diese werden jetzt in großem Umfang bei Lichtmessungen angewandt, und haben sich besonders zur Messung von schwachen Lichtstärken bewährt. So hat sie Lenard bei A Lichtel. Zelle B Batterie C Grosser Widerstand D Registrierendes Elektrometer Fig. 4 Untersuchungen über Phosphoressenze angewandt, weiter haben sie Guthnick und Prager! zur Untersuchung der Lichtstärke der Gestirne benutzt, und Birkeland bei seinen Beobachtungen des Zodiakallichts. Ein solcher Apparat zur Registrierung der »totalen Nordlichtmenge« läßt sich überaus einfach anfertigen, und ist in Fig. 4 skizziert. Die photo- elektrische Zelle? A wird auf einem Gerüst aufgestellt, derart, dafs sie frei- steht und aus allen Richtungen Licht empfangen kann. Wenn es wünschens- wert ist (tagsüber, bei Mondschein, oder bei bewölktem Himmel), kann die Zelle mittels einer Decke dunkel gemacht werden. Der photoelektrische Strom wird auf gewöhnliche Weise durch ein Elektrometer gemessen, dessen Ausschlag registriert werden kann. 1 Die Veroff. der königl. Sternwarte Berlin— Babelsberg B. II. 2 Am besten aus Quarzglas gemacht. 44 L. VEGARD. M.-N. Kl. Man wird natürlich bei diesen Messungen, wie bei Nordlichtbeobach- tungen überhaupt, einer Reihe von Störungen ausgesetzt sein. Diese rühren teils von den Wirkungen des Tageslichts und des Mondscheins, teils von der Wolkendecke her; diese Störungen kann indessen kein Ver- fahren wegeliminieren. Man müßte sich aber dennoch mit Vorteil so ‘ein- richten können, daß man ausschließlich die klaren und dunkeln Nächte berücksichtigte, und da diese ganz unregelmäßig eintreten, wird kein syste- matischer Fehler erzeugt werden dadurch, daß man sich ausschließlich an die Registrierungen der klaren, mondfreien Nächte hält. Eine Registrierung des Nordlichts würde auch die schnellen Variationen der Lichtintensität geben können, die mit den Registrierungen des Erdmagnetismus und der Erdstróme zusammengehalten, wichtige Aufschlüsse über das Verhältnis des Nordlichts zu diesen Erscheinungen geben könnten. Nordlichtformen. $ 16. Um das Auftreten und die vielfachen Schwankungen des Nord- lichts genauer beschreiben und charakterisieren zu können, hat man ver- sucht, die Nordlichter auf eine bestimmte Anzahl von Grundformen zurück- zuführen. Wohl am besten bekannt ist die Weyprechtsche Einteilung in 7 Formen, die u. a. für die internationalen Polarexpeditionen 1882—83 zu Grunde gelegt wurde. Weyprecht führt folgende Formen ein: I. Bogen. II. Band. Ill. Strahlen. IV. . Krone. V. Flächen. VI. Das dunkle Segment. VII. Einfache Leuchtung. Hierzu fügte der Kongreß zu Wien noch eine Form: VIII. Die Garbe. Diese Einteilung ist jedoch zum Teil willkürlich und berücksichtigt nur äußere Verschiedenheiten, die oft bloß von der verschiedenen Lage der Beobachtungsstellen abhängen. Obwohl diese Typen für die Beschreibung des Nordlichts von Bedeutung sein können, müssen wir uns doch wohl hüten, sie als wesensverschieden zu betrachten. Von besonderem Interesse würde es sein, wenn möglich eine Einteilung aufzustellen, die die Ver- schiedenheiten mit Rücksicht auf die physikalische Natur der Formen zum Ausdruck bringen könnte. Wenn man nämlich von diesem Gesichtspunkt 1916. No. 12. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. c 45 aus das Nordlicht ansieht, bekommt man unwillkürlich den Eindruck, daß es möglicherweise derartig verschiedene Typen gibt. Auf Grund der Beobachtungen, die ich während meines Aufenthalts in Bossekop machte, werde ich die folgenden Typen vorschlagen, die solche Verschiedenheiten aufweisen, daß sie für sich allein mit Rücksicht auf die physikalische Beschaffenheit untersucht zu werden verdienen. I. Die Bogen und die draperiefürmigen Bogen. Dies ist die am häufigsten vorkommende Nordlichtform. Diese Bogen sind in der Regel längs den magnetischen Pallelelen gerichtet. Man hat sie in allen Übergangsformen, von den sehr diffusen, ruhigen Bogen bis zu den scharfen Draperien mit strahlenförmiger Querstruktur und fast un- merkbarer Dichte. Sie sind dann äußerst beweglich mit sich stark ver- ändernder Lichtstärke (von flammendem Charakter). Sie bilden oft charak- teristische Falten, die sich wie Wellen dem Bande entlang bewegen können. Sieht man die draperieförmigen Bogen hoch am Himmel, können sie den Eindruck von Schlangen oder beweglichen, gewundenen Bändern machen. Diese Nordlichter haben oft fast ihre ganze Lichtstärke nahe am unteren Rand gesammelt, der scharf begrenzt ist. Sie haben eine gelblichgrüne Farbe, mitunter (z. B. am 11. Oktober) mit einem intensiv rotgefärbten, unteren Rand. Diese Nordlichter zeigen charakteristische Lichtvariationen, die sich wie Wellen dem niederen Rande entlang fortpflanzen. Die aus- geführten Höhenmessungen zeigen, daß diese Form ihren unteren Rand in einer Höhe von etwa 100 Km. hat. Daß die ruhigen, mehr diffusen Bogen von den mehr beweglichen, draperiefórmigen Bogen nicht wesentlich verschieden sind, geht mit Deut- lichkeit aus den Beobachtungen hervor, die ich in Bossekop gemacht habe. So habe ich mehrmals Gelegenheit gehabt zu beobachten, wie ein ruhiger, diffuser Bogen allmählich in eine Draperieform umgewandelt wird. Ein gutes Beispiel hierfür ist der Bogen der am ®/ıa (Taf. III No. 23) er- schien, und der sich aus einem ruhigen Bogen in die schlangenförmige, bewegliche, dünne Draperie entwickelte. Am H/j, beobachtete ich einen Bogen über dem Zenit, der anfangs den Charakter eines diffusen Bogens hatte, aber nach und nach ausgeprägte Draperieform annahm unter be- ständiger Steigerung seiner Intensität Ein anderer Grund, der dafür spricht, daß Bogen und draperieförmige Bogen im wesentlichen identisch sind, ist der, daß dieselbe Form teils das Gepräge eines ruhigen Bogens tragen, teils typisch draperieförmig sein kann. Auf Taf. III No. 30 ist ein Bogen wiedergegeben, der im O ruhig ist, dessen westliches Ende sich aber in zwei Draperien spaltet. 46 L. VEGARD. . M.-N. Kl. Dieser verschiedene Charakter verschiedener Teile desselben Bogens ist in Bossekop besonders häufig vorgekommen, wo die Bogen in östlicher Richtung öfters ruhig sein können, und wenn sie nördlich vom Zenit stehen, gewöhnlich nordwärts stark gekrümmt sind. Je nachdem man den Bogen westwärts verfolgt, wird er immer dünner und unruhiger und immer mehr draperieförmig, ohne eine Ablenkung nach Norden zu zeigen. Taf. III No. 24, 25, 26, 27, 35, 36 zeigen den östlichen Teil von typischen, niedrigen Bogen, die gegen Norden abgebogen sind. Taf. III No. 6, 7 zeigt das öst- liche Ende des großen Bogens vom 5. November im Augenblick, als er den Zenit passiert. Taf. III No. 8, 9 zeigt den westlichen, draperiefórmigen Teil desselben Bogens. Dieser Unterschied zwischen dem óstlichen und dem westlichen Ende eines Bogens ist so typisch, daf man aus einer Abbildung des einen Endes eines Bogens sogleich ersehen kann, ob es der östliche oder der westliche Teil ist. Die Bogen kónnen bisweilen einen erheblichen Umfang an Breite haben. Dies kann deutlich beobachtet werden, wenn die Bogen nahe dem Zenit stehen. Ein derartiger Bogen ist in Taf. III No. 33 vom ?/, gezeigt. Dieser Bogen bildet ein breites, gleichmäßig leuchtendes Band (Zone), quer über dem Himmel von O gegen W. Daf er zu dem gewöhnlichen Bogen- typus gehörte, ging aus der Farbe und dem ganzen Gepräge des Nord- lichts hervor. Zuweilen kónnen die Bogen, wenn sie im Zenit stehen, aus einer Reihe dicht aufeinander folgender, paralleler Schichten bestehen, die durch dunklere Zwischenräume getrennt sind. Bild 2 zeigt einen solchen Typus, der am 11. Oktober auftrat. ll. Die blatt- und strahlenförmigen Draperien. Diese Form hat mit den draperieförmigen Bogen vieles gemein, und es ist schwierig, zwischen ihnen eine scharfe Grenze zu ziehen. Es ist in der Tat wahrscheinlich, dafs wir es hier überhaupt mit keinem neuen Typus zu tun haben, sondern nur mit einer ausgeprägt dünnen und be- weglichen Form des draperieförmigen Bogens. Vorläufig, bis nähere Unter- suchungen hierüber vorliegen, wird es zweckmäßig sein, diesen Typus für sich allein zu studieren. Dieser Typus kennzeichnet das Nordlicht in seiner kräftigsten und schönsten Entfaltung. Die blattfórmigen Draperien können gewissermaßen als Fragmente draperieförmiger Bogen betrachtet werden, allein sie sind weit beweglicher, haben eine schärfere Struktur mit feinen, geradlinigen Strahlen, die sich wie Nerven dem dünnen Schleier entlang erstrecken; sie sind auch viel 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 47 variabler mit Rücksicht auf Form und Richtung. Oft winden sie sich in den sonderbarsten Spiralen, und mitunter habe ich verhältnismäßig lange Draperien beobachtet mit der Längsrichtung in N—S. Während der draperieförmige Bogen während seiner kontinuerlichen Änderungen seine Individualität in verhältnismäßig langen Zeiträumen beibehält, machen die Draperien den Eindruck eines unablässigen Wechsels neuer Individuen. Eine Form entsteht, streckt ihre feinen Fäden aus, steht einige Sekunden still, und jagt dann wie von einem starken Wind getrieben über den Himmel hin — und verschwindet. Inzwischen haben sich neue Formen eingedrängt. Es ist ein Spiel in Form und Farben, Draperiespiel. Die Schleier sind außerordentlich dünn. Sieht man sie längs des Tangentenplanes, so läßt sich eine Ausdehnung an Dichte überhaupt nicht erkennen. Taf. III No. 20 zeigt eine photographische Wiedergabe einer Draperie, längs des Tangentenplans gesehen. Da sie sich in schneller Bewegung senkrecht zur Längsrichtung befand, ist der Umfang an Breite zu groß geworden und rührt hauptsächlich von der Bewegung her. Zu- weilen ist der Schleier gespalten und bekommt Draperiefragmente, die in Strahlenbündel ausarten können. Wenn wir starkes Draperiespiel im Zenit haben, werden die Strahlen einen Radiationspunkt zeigen, und es tritt Kronenbildung auf. Wir können daher auch von kronenbildenden Draperien sprechen. Der hier behandelte Typus von Draperien spielt gewöhnlich in mehreren Farben. Bei denen, die ich beobachtete, war jedoch die her- vorherrschende Form die grünlichgelbe mit rot und violett gesprenkelt. Sie haben einen scharfen, unteren Rand, das Lichtmaximum liegt aber gewöhnlich etwas weiter vom Rande entfernt, als es bei Bogen der Fall ist, und das Leuchten hält sich verhältnismäßig stark eine gute Strecke in der Richtung der Strahlen hinauf. Diese Nordlichter erreichen mit ihrem unteren Rande selten eine geringere Höhe als 90—100 Km. Sie liegen also beinahe in derselben Höhe wie die draperieförmigen Bogen. Der Höhenunterschied scheint nicht so groß zu sein, dafs man aus diesem Grunde genötigt wird anzunehmen, daß Bogen und Draperien zu einem verschiedenen Nordlichttypus gehören. Sie können deshalb beide von der- selben Art elektrischer Strahlen erzeugt sein, und werden sich wesentlich nur mit Rücksicht auf Form und Beweglichkeit unterscheiden. III. Geteilte Bogen. Diese Nordlichter sind in der Regel ziemlich ruhig. Wenn man sie im Zenit stehen hat, bilden sie breite, gelbweifse Bänder längs den magne- tischen Parallelen gerichtet, und durch langgestreckte dunkle Partien ge- trennt, die dem Nordlicht sein charakteristisches Gepráge verleihen. Einzelne 48 L. VEGARD. M.-N. Kl. dieser Nordlichter sind freilich nur gespaltene Bogen; sie scheinen aber einen eigentümlichen Typus zu bilden mit einer charakteristischen weiß- lichen Färbung, und deshalb verdienen sie, für sich allein behafdelt zu werden, obgleich es sehr wohl möglich ist, daß sie von den Bogen nicht wesentlich verschieden sind. IV. Die pulsierenden Nordlichter. Diese bilden eine gut charakterisierte Form. Sie treten als Lichtwische oder Lichtflächen auf, die oft die denkbar phantastischste Begrenzung haben können (Taf. III No. 12, 13). Während sich die Formen längere Zeit, bis mehrere Minuten lang, unverändert halten können, tritt gleichzeitig eine fortwährende, rhytmische Variation der Lichtstärke auf (Pulsationen). Ihre Farbe ist bläulich, sie haben keine scharfe Strahlenstruktur und machen diffusen Eindruck. Die bisher vorgenommenen Höhenbestimmungen lassen schließen, daß diese Nordlichter beinahe in derselben Höhe wie die Bogen liegen. V. Diffuse Leuchtung (Nordlichtdecke). Dieses Nordlicht wird als eine strukturlose, gleichförmige Leuchtung beobachtet, die größere Teile des Himmels überdecken kann. Es ist in der Tat zweifelhaft, inwiefern die Atmosphäre von dieser Leuchtung über- haupt jemals ganz frei ist; denn eine spektrographische Untersuchung des Leuchtens der Atmosphäre zeigt fast immer die gelbe Nordlichtlinie, selbst wenn auch kein Nordlicht beobachtet worden ist. Oft kann aber dieses diffuse Leuchten sehr kräftig werden und ist eine Erscheinung, die fast immer auf ein reiches Draperiespiel folgt. Am Himmel bleibt ein gleich- mäßiges Leuchten in der gewöhnlichen gelbgrünen Farbe zurück. Die Leuchtung wird sich gewöhnlich nach und nach verlieren und nach Ver- lauf von 5—10 Minuten fast ganz verschwunden sein. Es könnte naheliegen, diese Leuchtung als eine Sekundärwirkung des vorhergehenden, starken Niederschlags der elektrischen Strahlen während des Draperiespiels zu erklären. Es werden in den höchsten Luftschichten elektrische Ladungen entstehen, die sich durch elektrische Strömungen der oberen Luftschichten ausgleichen wollen. Diese Strömungen werden teils durch Katodenstrahlen erzeugt, teils durch positive Luftpartikeln, die mittels der elektrischen Felder hinlängliche Geschwindigkeiten annehmen, um die Luftpartikeln zu ionisieren und zum Leuchten anzuregen. Wenn wir von der diffusen Leuchtung absehen, sind der Bogen und die Draperie die weit häufigsten Nordlichtformen. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 49 Die Höhen sind für die scharf unterschiedenen Nordlichttypen nicht sehr verschieden, und da diese gleichzeitig auf demselben Breitengrad auf- treten, scheint viel dafür zu sprechen, daß sie sämtlich von demselben Strahlentypus herrühren, weil die Strahlen gleichzeitig annähernd dieselbe Durchdringlichkeit und dieselbe magnetische Ablenkbarkeit besitzen. Wenn deshalb, wie ich früher erwähnt habe und später auch weiter begründen werde, einzelne der Typen wahrscheinlich von «-Strahlen er- zeugt sein sollten, müßte man sich hierdurch zu der Annahme veranlafst sehen, daf3 sämtliche Typen von «-Strahlen erzeugt sind. Die verschiedenen Formen sollten sich wesentlich durch die Form des Strahlenniederschlags unterscheiden, der teils von Verschiedenheiten der Ablenkbarkeit der Strahlen, von ihren Initialbedingungen und teils von den Bahnen bedingt sein kann, denen die Strahlen auf ihrem Wege von der Sonne nach der Erde ge- folgt sind. Frühere Untersuchungen über tägliche Variationen. $ 17. Wir werdem im folgenden über frühere Untersuchungen über die tägliche Variation des Nordlichts eine kurze Übersicht geben, indem wir uns wesentlich an die Ergebnisse des Polarjahres 1882— 83 halten. In seiner Behandlung der Beobachtungen von Cap Thordsen (Spitz- bergen)! 1882—83 hat Carlheim Gyllenskjöld die Frage von der täglichen Variation einer längeren und eingehenden Untersuchung unterworfen. Die Nordlichthäufigkeit ist auf die früher erwähnte Weise gemessen, die auf dem Kongreß zu Wien festgesetzt wurde. Er findet für das Nordlicht ohne Rücksicht auf die Form ein Maximum etwa um 9 Uhr abends, ein Minimum etwa um g Uhr morgens, und ein sekundäres Maximum etwa um 5 Uhr morgens. Er sucht auch, das Er- gebnis unter Berücksichtigung des Einflusses des Tageslichts während der dunkelsten Jahreszeit zu korrigieren, um die Variation für den ganzen Tag bestimmen zu können. Die auf diese Weise gefundene korrigierte Variation scheint sehr wenig markiert zu sein, und die Maxima sind bedeutend ver- schoben worden. Er findet die größte Häufigkeit sehr früh nachmittags 2" 4o® p. m., und ein Minimum 7"4o® a. m. Dieses Ergebnis deutet an, daß der Niederschlag der kosmischen Strahlen auf derjenigen Seite der Erde am stärksten und häufigsten sein sollte, die gegen die Sonne ge- kehrt ist. Obgleich die Arbeit Gyllenskjólds durchaus systematisch ausgeführt ist, muß man wohl dennoch dieses Ergebnis mit Vorbehalt aufnehmen | Observations faites au Cap Thordsen, Spitzberg, par l'expédition suédoise, Stockholm 1887. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. 4 50 L. VEGARD. M.-N. KI. wegen der Unvollkommenheit, die dem Mafse anhaftet, das für das Nord- licht angewandt ist, und wegen der Fehler, mit denen die Bestimmung des Einflusses des Lichtes behaftet sein wird. Das angewandte Maß be- wirkt, wie schon erwähnt, daß die Variationen für nordlichtreiche Gegenden klein werden, indem alle Stunden annähernd den maximalen Häufigkeitsgrad bekommen müssen. Und weil die Variationen unbedeutend werden, wird auch die Lage etwaiger Maxima ungenau bestimmt. Eine vollständige Bestimmung des Auftretens des Nordlichts zu allen Zeiten des Tages ist aber eine Aufgabe, die für eine nähere Prüfung der Nordlichttheorie von größter Bedeutung ist, und es miifste sicherlich mög- lich sein, an einem Ort wie Spitzbergen, wo es während des größten Teils des Winters verhältnismäßig dunkel ist, den ganzen Tag hindurch solche Bestimmungen vorzunehmen, jedenfalls für die kräftigeren Formen, die während des ganzen Tages beobachtet werden können. C. Gyllenskjüld hat die tägliche Variation für Nordlichter verschiedener Farbe besonders untersucht. So findet er, daß Nordlichter mit rotem unteren Rande ein ausgeprägtes Maximum zwischen 7 und 9 Uhr abends haben. Er hat auch untersucht, ob die Lage des Nordlichts sich im Laufe des Tages ändert, und findet, daß das Nordlicht in der Zeit zwischen 12745" und 6" où a. m. am häufigsten südlich vom Zenit steht, sonst tritt es am häufigsten im N auf. Auch die Bewegungsrichtung des Nordlichts zeigt eine ausgeprägte tägliche Variation. So findet er, daß eine Bewegung südwärts am Abend und in der Nacht die häufigste ist, während die Bewegung nordwärts in der Zeit zwischen 4^ und 10" 30" a. m. am häufigsten ist. In dem Bericht von Point Barrow! findet sich gleichfalls eine Tabelle "über die tägliche Variation des Nordlichts, beobachtet von Ugla September 1881 — August 1883. Die Variation tritt nicht besonders deutlich hervor, die Tabelle zeigt jedoch ein Maximum um Mitternacht. In dem Bericht der Station Bossekop? von Aksel S. Steen sind eben- falls Tabellen über das Auftreten der verschiedenen Nordlichtformen ange- führt. Die Tabelle zeigt eine größere Häufigkeit abends als morgens. Das ausgeprägte Abendmaximum tritt aber nicht scharf hervor, und besonders während der dunkeln Jahreszeit ist die Variation klein. In dem Bericht von Jan Mayen? sind die Variationen für alle 8 Formen aufgeführt, und sämtliche zeigen ausgeprägte Abendmaxima, die durch- 1 Report of the International Polar Expedition to Point Barrow, Alaske, Washington 1885, P- 532. 2 Beobachtungsergebnisse der Norwegischen Polarstation Bossekop in Alten, Christiania 1888, p. 120— 127. 3 Österreichische Polarstation Jan Mayen, B. II, Abt. II, p. 224. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 51 gehends etwa um g Uhr abends eintreten. Dort ist auch eine jahrliche Variation ausgerechnet mit ausgeprägten Maxima im November und Mitte März. In dem Bericht der dänischen Expedition nach Godthaab! hat A. Poulsen die Variation des Nordlichts in verschiedenen Himmelsgegenden für die Zeit zwischen 8 p. m. und 4 a. m. angegeben, und zwar in jedem ein- zelnen Falle für folgende drei Klassen: 1) Schwach, 2) Mittelstark, 3) Stark. Er findet das Abendmaximum für die starken Formen am meisten aus- geprägt. Er behandelt auch die Frage nach der Lage des Nordliichts im Laufe des Tages und gelangt zu dem Ergebnis, das in der folgenden Tabelle angegeben ist. | ee N. L. nahe oder nördl. | Zenit vom Zenit, oder den Zusammen ganzen Himmel deckend Nordlicht abends... .. 634 274 908 Nordlicht morgens. . .. | 119 376 495 Dieses Ergebnis zeigt in Übereinstimmung mit demjenigen von Carl. heim Gyllenskjold für Spitzbergen, daß das Nordlicht abends südlicher auftritt als morgens. Dieses Verhältnis ist schon früher von Tromholt für Godthaab nach- gewiesen. Er gibt folgende Zahlen an: | 8h p. m. gh p.m. | roh p. m. 4.3.00: | | A | Nordlicht im Zenit oder nördlich II | 10 19 28 Nordlicht südlich vom Zenit... 32 | 25 26 II Die Zeit der grössten Häufigkeit an verschiedenen Stellen nahe der Nordlichtzone. Magnetische Lokalzeit. § 18. In einer früheren Arbeit? habe ich die tägliche Variation für ein paar Formen (Draperien und Kronen) für das Polarjahr 1882-—83 mittels Beobachtungen von folgenden Stationen untersucht: Bossekop, Cap Thordsen, Godthaab, Kingua Fjord, Fort Rae. Da diese Formen verhältnis- mäßig selten und gut bestimmt sind, wird man hier mit größerer Genauig- 1 Expedition danoise. Observations faites a Godthaab, Tome I, p. 14, Copenhague 1893. 2 Phil. Mag. Febr. 1912. 52 L. VEGARD. M.-N. Kl. keit die tägliche Variation bestimmen können. Ich verfuhr hierbei in der Weise, daß die Form einen Punkt erhielt, so oft sie beobachtet worden ist, insofern der Zeitunterschied zwischen zwei aufeinander folgenden Beobach- tungen größer als !/; Stunde gewesen ist. In allen Fällen fand ich ein starkes Maximum am Abend und überdies gewöhnlich ein schwaches, sekundäres Maximum am Morgen. Trotz des Umstandes, daß alle Stationen sehr nahe der Nordlichtzone gelegen sind, zeigte es sich, daß das Abendmaximum je nach der Länge der Stationen zu sehr verschiedenen Ortszeiten auftrat. Bei meinem Suchen nach einer möglichen Erklärung dieser eigen- tümlichen Erscheinung kam ich auf den Gedanken, daf sie möglicherweise davon bedingt sein möchte, daf3 die magnetische Achse, die für den Nieder- schlag der elektrischen Strahlen maßgebend ist, mit der Rotationsachse der Erde nicht zusammenfällt. | Wir vermissen freilich noch Mittel zu einer theoretischen Bestimmung der täglichen Variation auf Grundlage der kosmischen Strahlungshypothese, es liegt aber nahe, rein empirisch zu untersuchen, ob die Lage der gefun- denen Abendmaxima einfacher wird, wenn man sie, anstatt auf die Rota- tionsachse, auf die magnetische Achse bezieht. Es bezeichne an einer geozentrischen Himmelskugel O den Ort der Station, P den Nordpol, P’ den Punkt, wo die magnetische Achse die Himmelskugel trifft. Es sei S die Stellung der Sonne im Augenblick des Nordlichtmaximums im O. Der Stundenwinkel der Sonne SPO ist gleich der gefundenen Orts- zeit für das Maximum des Nordlichts. In Analogie hiermit, könnte man den Winkel SP'O die magnetische Ortszeit nennen. Den Zeitpunkt, zu dem SP'O gleich 180° ist, könnten wir die magnetische Mitternacht nennen. In Fig. 5 sind Kurven aufgezogen, die die Häufigkeit der betrachteten Nordlichtformen zu den verschiedenen lageszeiten angeben. Die strichpunk- tierten, vertikalen Linien geben die Zeit für »magnetische Mitternacht« an. Wir ersehen aus der Figur sogleich, — was durch eine genauere Rech- nung bestätigt wird — dafs das Abendmaximum für sämtliche Stationen zu derselben »magnetischen Ortszeit« auftritt, ungefähr 1,3 Stunden vor magnetischer Mitternacht. Dieses Ergebnis steht mit der kosmischen Strahlungshypothese in bester Übereinstimmung. Es wird jedoch späteren und ausgedehnteren Untersuchungen vorbehalten sein zu entscheiden, mit welcher Genauigkeit und in welchem Umfang diese Regel stattfindet. Dieses Gesetz bildet ein Seitenstück zu Fritz’s Nachweis, daß die Maximumszone ihr Zentrum in P’ (dem magnetischen Achsenpunkt) angenähert hat, und nicht im Pol. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. Winter 1882-83 A 1 Kronen RR. N ' I 1 ' ----Strahlformen | \ ' Bossekop Kronen - - - —Oraperien| \ Cap Thordsen Kronen —- - - Draperien TX D = x, 3 i] S Kronen — —— FOIE Kinqua Fjo rd im Zenit ee Draperieformig "In a EN Rm Magnetische Mitternacht 54 L. VEGARD. =» M.-N.Kl. Wenn wir die kosmische Strahlungshypothese zugrunde legen, können wir aus dem genannten Ergebnis einen sehr wichtigen Schluß ziehen. Dieser Hypothese zufolge müßte die Variation der »magnetischen Orts- zeit« von einer Variation des Winkels (y) zwischen der magnetischen Achse und der Richtung zur Sonne bedingt sein. Zu einer gegebenen Zeit des Jahres wird dieser Winkel im Maximumsaugenblick für die verschiedenen Stationen sehr verschieden sein wegen des Winkels, den die magnetische Achse mit der Erdachse bildet. Wenn es sich nun zeigt, daß das Maximum dieselbe magnetische Ortszeit hat, sollte dies also bedeuten, daf diese von dem Winkel y unabhängig ist. Wenn wir denselben Ort zu verschiedenen Zeiten des Jahres betrachten, wird der Winkel y variieren wegen der Änderung der Deklination der Sonne, und wenn die Variation von p von einer Variation der magne- tischen Ortszeit des Maximums begleitet wäre, sollten wir erwarten, daß die Zeit für das Auftreten des Maximums sich im Laufe des Jahres ändern würde. Das frühere Ergebnis hat gezeigt, daß die Lage des Maximums nur in geringem Grade von einer Änderung des Winkels y beeinflußt wird, und daraus sollte man schließen können, daß das Abendmaximum zm Laufe des Jahres keine ausgeprägte Zeitverschiebung erleidet. Oder die Zeit für das Abendmaximum sollte nur eine geringe jährliche Variation aufweisen. Wie wir später sehen werden, scheint dieses Ergebnis durch meine Nordlichtbeobachtungen in Bossekop bestätigt. Das Auftreten des Nordlichts in Bossekop 1912 —13. § 19. Diejenige Eigentümlichkeit beim Nordlicht, die vielleicht zuerst den Nordlichtbeobachter überrascht, ist ihre große Veränderlichkeit und ihr Reichtum an wechselnden Formen; man wird aber die Erscheinungen nicht lange beobachtet haben, bis man vielleicht noch mehr überrascht wird durch die Gesetzmäßigkeit, der sie folgen. Es zeigt sich eine geringe Anzahl von typischen und eigentümlichen Formen, die sich stets wiederholen, und vergleicht man das Nordlicht an verschiedenen Abenden, so wird man in der Regel eine Reihe von eigen- tümlichen Übereinstimmungen finden mit Rücksicht auf die Weise, in der das Nordlicht im Laufe des Tages eintritt und sich entwickelt. Mehrere Abende hintereinander kann das Nordlicht — von kleineren Einzelheiten abgesehen — sich auf fast die gleiche Weise entwickeln. Ein typisches Beispiel hierfür haben wir in dem Nordlicht am g. und 10. December. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 55 Wir haben früher die tägliche Variation des Nordlichts klarzumachen gesucht mit Hilfe einer Statistik der Anzahl von Tagen, während der das Nordlicht zu einer gegebenen Tageszeit erschienen ist. Ich habe früher die Mängel eines derartigen Verfahrens nachgewiesen, das nur ein unvoll- ständiges Bild von der Variation des Nordlichts wird geben können. Die Methode leidet auch an dem grundsätzlichen Fehler, daß das Nordlicht als gleiche wohldefinierte Einheiten behandelt wird, die abgezählt werden können, während das Nordlicht in der Tat oft eine fortlaufende und dauernde Erscheinung ist. Die tägliche Variation des Nordlichts während meines Aufenthalts in Bossekop könnte ich vielleicht am besten ausdrücken durch eine kurze Beschreibung vom dem, was ich den typischen Verlauf des Nordlichts nennen könnte. Das Nordlicht beginnt an einem nordlichtreichen Abend gern um etwa 4—5 Uhr nachmittags mit schwachen Bogen im Norden. Diese ziehen sich nach und nach südwärts nach dem Zenit hinauf, während das Nordlicht gewöhnlich gleichzeitig an Stärke und Beweglichkeit zunimmt. Während meines Aufenthalts in Bossekop kam das Nordlicht selten weit am Zenit vorüber. Wenn sich die Bogen ihrer südlichsten Lage nähern, fangen sie oft an, sich in mehrere parallele, draperieförmige Bogen zu spalten. Zuletzt wird das Ganze abgebrochen, und das Draperiespiel be- ginnt, am häufigsten etwa um 8—g Uhr abends, mit starken Draperien und Strahlen, die sich in unablässigem Wechsel abwärts erstrecken. Wenn das Draperiespiel aufhört, was oft ziemlich plötzlich eintritt, wird gewöhn- lich am Himmel ein diffuses, gelbgrünes Leuchten zurückbleiben; dieses hält sich einige Minuten und verschwindet dann nach und nach. Gleich- zeitig treten gewöhnlich ruhigere Bogen auf, die sich oft sehr lange halten, häufig bis zum Anbruch des Tages, indem sie allmählich schwächer werden und oft nordwärts ziehen. Es verhält sich nicht so, dafs dieser Verlauf immer befolgt wird; das Nordlicht hat aber eine ausgeprägte Neigung, auf diese Weise zu ver- laufen, und man wird oft in Erstaunen gesetzt durch die Ähnlichkeit im Auftreten des Nordlichts von Abend zu Abend. Oft kann man mehrere solche Nordlichtentwickelungen an demselben Abend zu sehen bekommen, jede mit ihrem Draperiespiel, jede einzelne Erscheinung verläuft aber gewöhnlich in der angegebenen Weise. Wie wir gesehen haben, bewegen sich die Bogen abends in der Regel gegen Süden, während sie morgens eine Neigung zur Bewegung nordwärts haben. Diese Bewegung ist möglicherweise nicht nur an die Tageszeit geknüpft. Man findet dieselbe Bewegung auch, wenn sich die Jan Dec Nov Oct = 56 L. VEGARD. . M..N. KI. ganze Erscheinung in wenigen Stunden abspielt. Die Bewegung scheint mit der Stárke des Nordlichts in genauer Verbindung zu stehen, und als allgemeine Regel kann man sagen, daß sich das Nordlicht südwärts be- wegt, wenn es an Stärke zunimmt, während die Bewegung nordwärts ge- wöhnlich von einer Abnahme der Lichtstärke begleitet ist. Die Zeit für das Auftreten der Draperien gibt zugleich den Zeitpunkt für das kräftigste Nordlicht an; hierdurch sollten wir die Zeit für das Auf- treten des Nordlichtmaximums bestimmen können, indem wir die Zeitinter- valle des »Draperiespiels« betrachten. Fig. 6 gibt eine graphische Darstellung der Zeitintervalle des Draperie- spiels während meines Aufenthalts in Bossekop. Wir sehen, daf das m Tageslicht | & = IS 2 Ss My Fig. 6. Draperiespiel fast ausschliefslich abends auftritt, und am haufigsten etwa um 9 Uhr. Es scheint kein Zeichen von einer Bewegung der Zeit für Maximum im Laufe des Jahres vorzuliegen; dies bestärkt den Schluß, zu dem wir auf Grundlage des Ergebnisses gelangten, daß das Maximum an den verschiedenen Stellen zu derselben »magnetischen Ortszeit« auftrat. Der beschriebene typische Verlauf, wie er in Bossekop I912—13 beobachtet worden ist, steht, wie wir leicht sehen werden, mit früheren Beobachtungen ‘in bester Übereinstimmung. So stimmt die Zeit für das Draperiemaximum mit derjenigen, die ich für denselben Ort aus den Beo- bachtungen vom Polarjahre herleitete, gut überein. Wie erwähnt, hat man für mehrere der Stationen im Polarjahre (Spitzbergen, Godthaab) gefunden, dafs das Nordlicht abends südlicher als morgens auftritt, und dafs eine Bewegung südwärts am Abend am häufigsten 1916. No. 13. 1 NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 57 ist, während eine Bewegung nordwärts am Morgen am häufigsten ist. Dies stimmt, wie wir sehen, mit dem angegebenen typischen Verlauf überein. Die typische Nordlichtverteilung und die Strahlungshypothese. $ 20. Um die Bedeutung der typischen Variation des Nordlichts und ihren Zusammenhang mit der Strahlungshypothese genauer feststellen zu können, wollen wir uns vorstellen, daß die Sonne in der Richtung gegen die Erde elektrische Srahlen einer gegebenen Art aussendet. Ein Teil dieser Strahlen wird nach den Berechnungen Störmers und nach Birke- lands Experimenten die Erde in einer bestimmten Zone um die magne- tische Achse treffen. Diese Zone hat eine bestimmte, physische Realität und könnte die augenblickliche Nordlichtzone genannt werden. Die Stellen, die dieser Zone oder diesem Niederschlagbezirk nalie liegen, werden im gegebenen Augenblicke Nordlicht haben. Diese augenblickliche Nordlichtzone darf mit Rücksicht auf die Lage mit der von Fritz bestimmten Zone für die größte Häufigkeit des Nord- lichts nicht verwechselt werden. Diese Zone geht als ein statistisches Ergebnis aus einer großen Anzahl von Beobachtungen hervor. Die Form der augenblicklichen Nordlichtzone ist bedeutenden Variationen unterworfen. Sie wird sich mit der Stellung der Sonne relativ zur magnetischen Achse ändern, mit der Verteilung der Strahlenquellen an der Sonnenscheibe, mit der magnetischen Abbiegbarkeit der elektrischen Strahlen, und schließlich scheint die Lage der Zone in hohem Grade von der absoluten Stärke des Nordlichts und den gleichzeitig auftretenden magnetischen Stürmen abhängig zu sein. Die Form der Zone. $ 2ı. Die Zone kann entweder verhältnismäßig zusammenhängend, oder in kleinere Teile zerstückelt sein. Sehr oft hat das Nordlicht die Form von Fragmenten von verhältnismäßig geringem Umfang. Besonders das starke Draperiespiel, das zu einer bestimmten Zeit des Tages auftritt, muß als ein ziemlich lokaler Niederschlag angesehen werden, der nur einen kleinen Teil der zusammenhängenden Zone umfaßt. Auch die pul- sierenden Nordlichter machen den Eindruck verhältnismäßig lokaler Nieder- schlagfelder. In dem Bogen dagegen haben wir eine Form von außerordentlich großer Ausdehnung in der Richtung O—W. Der Umstand, daß diese Bogen sich oft die ganze Nacht hindurch halten können, indem sie nur langsam Ort und Stärke ändern, deutet darauf hin, daß die Bogen, so 58 L. VEGARD. M.-N. Kl wie wir sie beobachten, ein Teil einer zusammenhängenden Nordlichtzone sind, die den magnetischen Achsenpunkt umschließt Welche Form gebührt nun der Zone der Strahlungshypothese zufolge? Diese Verhältnisse sind durch Birkelands bekannte Terrella-Versuche deut- lich beleuchtet worden. Unter gewissen Bedingungen kommen getrennte Flecke um die mag- netische Achse zum Vorschein, unter anderen Versuchsbedingungen bekommt man aber ein zusammenhängendes Band zu sehen, das die Form einer Spirale hat, die von einem Punkt nahe der Achse ausgehend sich rings um dieselbe windet. Fig. 7a und 7b zeigen den Einschlag der Kathoden- strahlen um die zwei Pole’. 7a gibt den Einschlag um einen nordmagne- tischen Pol (dem Südpol der Erde entsprechend), und 7b den Einschlag um einen südmagnetischen Pol. Die eine Spirale ist das Spiegel- bild der anderen. Es ist auch für die Frage nach der Natur der Strahlen von großem Interesse, daß die Win- dungsrichtung der Spirale wech- selt, wenn die elektrische Ladung der Strahlen das Vorzeichen Die wechselt. Um den Nordpol der Erde wird sich also die Spirale für negative Strahlen gegen den Uhrzeiger nach außen winden, und der Zweig, der vom magnetischen Achsenpunkt ausgeht, auf der Morgenseite liegen, während die positiven Strahlen eine Spirale erzeugen werden, die mit dem Uhrzeiger geht, und der Zweig, der von der Achse ausgeht, wird auf der Abendseite liegen, wie in 7a. Daß diese Form ihre Entstehung keinen zufälligen Versuchsbedingungen verdankt oder durch die Beschränkung der Röhre hervorgerufen ist, geht aus Birkelands Versuchen hervor, da man die gleiche Form unter den verschiedensten Bedingungen erhält, und zwar auch mit sehr großen Ent- ladungsröhren, wo der Einfluß der Wände auf ein Minimum verringert worden ist. Die Berechnungen von Prof. C. Störmer zeigen auch, daß das Niederschlagfeld diese Form erhalten muß. Sucht man zwischen diesen Versuchen und den Nordlichterscheinungen eine Analogie zustande zu bringen, so muß man annehmen, dafs diese 1 Die Figuren geben eine Abbildung einer der von BIRKELAND ausgeführten grundlegenden Versuche über die Bahnen der elektrischen Strahlen im magnetischen Felde. K. Birkeland, The Norwegian Aurora Polaris Expedition. Vol. 1, Sect. Il, p. 601, 1913. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN, 59 zusammenhängenden, spiralförmigen Niederschläge dem zusammenhängenden Bogen entsprechen. Wenn man bei den Bogen diese typische Spiralform wiederzufinden vermöchte, würde man ein Mittel besitzen, um zu entscheiden, ob das Nordlicht den positiven oder den negativen Strahlen seinen Ursprung verdankt. Ich will hier ein eigentümliches Verhalten der Nordlichtbogen über Bossekop hervorheben, das in dieser Verbindung von Interesse ist. Wie früher erwähnt, zeigen diejenigen Nordlichtbogen, die früh abends auftreten, in ihrer östlichen und westlichen Richtung einen äußerst charakteristischen Unterschied, insofern nämlich als der östliche Teil des Bogens eine starke Krümmung gegen Norden zeigt, während er gegen Westen keine ent- sprechende Krümmung hat, sondern hier westwärts längs der magnetischen Parallelen oder in etwas südlicherer Richtung verläuft. Der Bogen hat mit anderen Worten die Form einer Spirale, und vergleicht man ihn mit der Figur, so ersieht man, daß die Krümmung positiven Strahlen entspricht. Diese Form des Nordlichts wiederholt sich so oft und ist so typisch, dafs sie keine zufällige sein kann. Nordlichter von diesem Typus sieht man auf der Taf. IV, 24, 25, 26, 27, 29, 35, 36; sie wurden in der Tat sehr oft beobachtet. Diese Form wird fast immer abends 8—g Uhr auf- treten, während die Bogen später in der Nacht in den beiden Richtungen im wesentlichen gleichmäßig geformt sind. Da diese Form an eine bestimmte Zeit des Tages besonders gebunden ist, kann sie kaum von einer lokalen Verteilung des Kraftfeldes um Bosse. kop herrühren; sondern muß eine mehr universelle Ursache haben. Die naheliegendste Erklärung ist die, daß die Spiralform des Bogens mit der- ‘jenigen Spiralform zusammenhängt, die nach Birkelands und Störmers Untersuchungen der Niederschlag der elektrischen Strahlen haben muß. Die Spirale wird im ganzen der Sonne in ihrer täglichen Bewegung einigermaßen folgen, und um g Uhr abends wird der stark eingekrümmte Teil des Niederschlagsgürtels den Ort (Bossekop) passieren. Wenn die Stelle abends den stark gekrümmten Teil der Spirale passiert, erscheinen die Bogen, deren östlicher Teil nordwärts gekrümmt ist. Später am Abend komnit die Stelle unter dem vom Pol weiter entfernten Teil des Bogens zum Vorschein, der in beiden Richtungen gleich ist. Dieser Übergang von der einen Bogenform zur anderen erfolgt oft plötzlich, und die beiden Formen können oft gleichzeitig auf- treten, indem man im Norden einen dem gekrümmten Teil entsprechenden Bogen hat und über dem Zenit oder im ganzen etwas südlich vom Zenit 60 L. VEGARD. M.-N. Kl. einen geraden Bogen. Daß diese Krümmung an der Abendseite auftritt, stimmt auch mit der Annahme von positiven Strahlen überein. Wenn unsere Auffassung richtig ist, sollte die Zeit, zu der der stark gekrümmte Teil der Spirale die Stelle passiert, der Zeit für die größte Lichtstärke des Nordlicht wie auch für das Draperiespiel entsprechen. Die Wahrscheinlichkeit für einen Niederschlag der Strahlen sollte also in diesem Gebiet die größte sein. Dies könnte möglicherweise damit zusammenhängen, daß wir hier die beiden Zweige der Spirale gleichzeitig beobachten können. Um diese Verhältnisse klarer auseinanderzusetzen, wollen wir, wie Störmer es getan hat, uns die Strahlenbahn von der Sonne zur Erde auf einen Plan senkrecht zur magnetischen Achse projiziert denken. Wir ziehen von der Erde O die Tangente OT zur Bahn und betrachten den Winkel y, den die Tangente mit der Projektion der Richtung zur Sonne bildet. Der Winkel w stellt dann den Winkel dar, um den sich ein Plan durch die magnetische Achse, die dem Strahl auf seinem Weg folgt, gedreht hat. Nach Störmer wird nun der Niederschlag um so ‘dünner werden, je größer der Winkel w ist. Die breiten Bogen sollten also einem kleineren Wert von ı entsprechen, d. h. verhältnismäßig direkt kommenden Strahlen, wenn wir aber westwärts gehen, wird für positive Strahlen w wachsen, und folglich sollten die Bogen, je weiter wir westwärts gehen, immer dünner werden. Dies stimmt auch mit den Beobachtungen gut überein. Wie erwähnt, zeigten die Bogen in den zwei Enden einen typischen Unterschied, insofern sie gegen Osten nordwärts gebogen und gleichzeitig sehr breit sind, während sie, wenn man westwärts geht, immer dünner werden und zuweilen Dra- perieform annehmen. Wir sehen somit, daß die Annahme von positiven Strahlen eine Er- klärung der typischen Form der Nordlichtbogen zu geben vermögen. Die dünnen Draperien gehören zu Strahlenbanen, für die w einen großen Wert besitzt. Es ist sehr möglich, daß diejenigen Strahlen, die die Dra- perien bilden, sich mehrere Male um die magnetische Achse bewegt haben. Wie früher hervorgehoben, wird dies wegen der Gesetze, die in diesem Falle die Bewegung der Strahlen beherrschen, den schnellen Wechsel und die starke Beweglichkeit der Draperien erklären können, wie auch den Umstand, daß das Draperiespiel gewöhnlich südlicher als die Bogen auftritt. Es bezeichne w den Winkel zwischen der magnetischen Achse und einer Linie von der Achse der Erde zum Nordlichtbogen, dessen Abstand vom Zentrum der Erde gleich D ist. Dann ist FED sinw = Y 2y—, (1) : 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 61 wo c — | —— , (M ist das magnetische Moment der Erde, o, ist der Krümmungsradius einer Strahlenbahn, die in einem Plan senkrecht zur magnetischen Kraft von der Stärke AM verläuft). y ist eine Konstante, die nach den Berechnungen Störmers für Strahlen von der Sonne nach der Erde im Intervalle Be liegen muß. Alle Strahlen, für die y < 360°, haben einen Wert von y, der im Intervalle 0,93 > y > 0 liegt. Da der Winkel w zwischen der magnetischen Achse und der Richtung zur Sonne innerhalb enger Grenzen liegt, kommen Werte von y kleiner als 0,4 nicht in Betracht. Nun wissen wir aus Erfahrung, daß die Draperien zwar eine Neigung haben, etwas südlicher aufzutreten, der Unterschied ist aber gering. Wenn wir nun mit Störmer annehmen, daß die Draperien einem sehr großen Wert von w entsprechen, also einem Wert von y, der sehr nahe gleich I ist, so können wir aus der Gleichung für sin w schließen, daß auch die Bogen Werte von y haben müssen, die verhältmäßig nahe ı liegen. Denn wenn y viel kleiner wäre, würden die Bogen weit nördlicher als die Dra- perien fallen. Zur Beurteilung des Verhältnisses sei erwähnt, daß eine Änderung von y von 0,9 bis ı einer Verschiebung südwärts von etwa 120 Km. entspricht. Da nun Werte von y zwischen 0,9 und ı Bahnen entsprechen, für die y sehr groß, > 180°, ist, gelangen wir zu dem Ergebnis, daß keine der Bahnen, die demjenigen Teil des Niederschlags entsprechen, der von der magnetischen Achse gerade ausgeht (sieh Fig. 6), in diesen südlichen Nordlichtern auftreten, sondern nur der äußere Teil der Spirale, und daß keine der am geradesten gehenden Strahlen bei dem Nordlicht, das in der oo Nordlichtzone auftritt, in Betracht kommt. Es scheint, als ab die Bedingung dafür, daß die Strahlen in die Atmosphäre hinunterdringen können, erfüllt ist, wenn y einen Wert be- kommt, der sehr nahe 1 ist. Dies muf3 angenommen werden, um die Tatsache zu erklären, daß die Nordlichtzone ja verhältnismäßg weit von der magnetischen Achse entfernt liegt. Dieses Ergebnis, das ich auch in einer früheren Arbeit angedeutet habe (Phil. Mag., Febr. 1912), wird für die Annahme sprechen, dafs das Nordlicht von positiven Strahlen erzeugt ist. 62 | L. VEGARD. M.-N. KI. Wie wir gesehen haben, tritt das Nordlicht abends etwa um 1,5 Stun- den vor magnetischer Mitternacht auf. Im Falle von positiven Strahlen wird der kleinste Wert von w etwa 200° sein, während für negative Strahlen der kleinste Wert etwa 160° betragen wird. Professor Birkeland hat gemeint!, gegen meine «-Strahlentheorie ein gewichtiges Argument darin zu finden, daf die positiven Strahlen für das Abendminimum einen Wert ergeben, der größer als 180° ist, während die Kathodenstrahlen für den Winkel y einen Wert geben, der um den gleichen Betrag kleiner als 180° ist, wobei er meint, daß die Wahrscheinlichkeit für Niederschlag bei dem kleineren Winkel größer ist. Wie wir gesehen haben, deutet eine Reihe von Erscheinungen darauf- hin, daß die Wahrscheinlichkeit dafür, daß die Strahlen die Atmosphäre treffen sollen, groß ist, wenn der Winkel w verhältnismäßig groß ist und 180° überschreitet. Damit, meine ich, ist eins der gewichtigsten Argumente gegen meine Hypothese weggefallen. Mit Rücksicht auf die Bewegung des Nordlichts im Laufe des Tages, ist es klar, dafs diese von verschiedenen Ursachen hervorgerufen sein kann. Wir wollen die folgenden erwähnen. Während der Rotation der Erde wird man vom Beobachtungsorte verschiedene Teile des Niederschlagfeldes zu beobachten bekommen, und dessen Abstand von der magnetischen Achse wird in den verschiedenen Richtungen von dieser Achse aus verschieden sein. Nehmen wir an, es seien zwei Plane durch die magnetische Achse, bzw. durch die Sonne und den Niederschlagspunkt gelegt. Die zwei Plane werden dann mit- einander einen Winkel bilden, den wir die Elongation des Niederschlags- punktes von der Sonne nennen könnten. Rechnen wir ® gegen Osten positiv, so wird für einen gegebenen Beobachtungsort die Elongation des Niederschlags der Ortszeit, in Winkelmafs ausgedrückt, gleich. sein. Da das Nordlicht gewóhnlich um 9 Uhr abends am weitesten südlich steht, sollte also der Niederschlag seinen größten Abstand von der magnetischen Achse für eine östliche Elongation von etwa 135° haben. Wir müssen jedoch darauf aufmerksam sein, daß mehrere Umstände dabei mitwirken können, die Abstände zu ändern. Bei einer richtigen Beurteilung dieser Sache müssen wir uns daran erinnern, daf3 die Be- wegung der Bogen in der Richtung N—S sehr gering ist. In einer Reihe von beobachteten Fällen, wo sich derselbe Bogen während der ganzen Nacht gehalten hat, hat sich der Bogen selten weiter vom Zenit bewegt, 1 Kr. BIRKELAND: The Norwegian Aurora Polaris Expedition 1902— 03. Vol. I, Part II, p. 609, Kristiania 1913. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 63 Bogen fast die ganze Nacht hindurch ruhig halten. Man sieht, daß eine Bewegung wie die erwähnte einer Änderung des angulären Abstandes vom Achsenpunkte um ein paar Grade oder etwa 1/1) des ganzen Abstandes entspricht. In der Tat zeigen die Nordlichtbogen, daf3 die Niederschlagszone bei Bossekop mit der Elongation von der Sonne nur verhältnismäßig wenig variiert. Dies stimmt mit der von Birkeland gefundenen Form gut überein, wenn wir von demjenigen Zweig absehen, der von der magnetischen Achse ausläuft, und dies harmoniert wieder, wie schon erwähnt, mit der Annahme, daß das Nordlicht überhaupt von Strahlen erzeugt ist, für die y von der Einheit sehr wenig verschieden ist, d. h. Strahlen, für die y einen großen Wert hat. Mit Rücksicht auf die kleinen, täglichen Bewegungen in der Richtung N—S, muß man jedoch darauf aufmerksam sein, daf3 diese von mehreren Ursachen herrühren kónnen. So wird im Laufe des Tages der Winkel (y) zwischen der magnetischen Achse und der Richtung zur Sonne sich àndern. Wenn man sich hier an den von Stórmer behandelten Fall hält, daß die Erde als ein Elementar- magnet betrachtet wird, und man im ganzen annimmt, daß das Nordlicht Werten von y entspricht, die nahe ı sind, so muß nach Gleichung (1) der anguläre Abstand des Niederschlags von dem Achsenpunkt von dem Winkel y, unabhängig sein. Die Variation dieses Winkels wird die Ver- teilung der Intensität des Niederschlags an den verschiedenen Stellen ändern können. Indessen liegen, wie auch Störmer hervorgehoben hat, die Verháltnisse nicht so einfach, und es ist wohl móglich, dafs man tat- sächlich bei einer Änderung von p kleine Deformationen der Niederschlags- zone bekommen kann, wen.. auch y für alle Strahlenbahnen nahe gleich I ist. Endlich kann die Lage des Nordlichts von seiner Stärke abhängen. Wie ich erwähnt habe, wird die Bewegung südwärts gewöhnlich von einer Steigerung der Stärke des Nordlichts begleitet sein. Dies hängt offenbar mit der wohlbekannten Tatsache zusammen, daf während starker magne- tischer Stürme das Nordlicht selbst auf mittleren Breiten auftreten kann. Wenn wir. uns an die Strahlungshypothese halten, müssen diese Diviationen vom normalen Verhalten der gegenseitigen Kraftwirkung der Strahlen zugeschrieben werden, oder der ablenkenden Wirkung, die von kosmischen Strömen ausgeübt wird, welche sich während des magnetischen Sturms bilden. Dagegen lassen sich so große Abweichungen der Bahnen durch die kleinen Änderungen des magnetischen Feldes der Erde, die 64 L. VEGARD. M.-N. Kl. während des magnetischen Sturms auftreten, nicht ‚erklären. — Ich nehme an, dafs diejenige Bewegung südwärts, die man gewöhnlich vor dem Ausbruch starker Nordlichter beobachtet, von einer Änderung der Strahlen- bahnen herrührt, die von der elektrischen Strahlung selbst erzeugt ist. KAPITEL VI. Die Beziehung zwischen Nordlicht und magnetischen Stürmen. § 22. Da das Nordlicht aus elektrischen Strahlen besteht, wird es notwendigerweise magnetische Wirkungen ausüben, und es ist auch eine wohlbekannte Tatsache, daß starke Nordlichter gewöhnlich von magnetischen Störungen begleitet sind. Indessen ist es nicht gegeben, daß das Nordlicht immer die unmittelbare Ursache des wesentlichen Teils der störenden mag- netischen Kraft ist. Schon während meiner ersten Arbeit über die Natur der Nordlichtstrahlen habe ich mir die Möglichkeit gedacht, daß diese zwei Erscheinungen zum Teil verhältnismäßig selbständig sein könnten, und sogar den Gedanken aufgeworfen, dafs die magnetischen Perturbationen möglicherweise grofsenteils von Kathodenstrahlen erzeugt sein könnten. Wie sich die Sache verhält, kann man nur herausfinden durch ein sorgfältiges Studium der Zusammengehörigkeit zwischen den beobachteten Nordlichtern und den gleichzeitig auftretenden magnetischen Perturbationen. Um womöglich einen Beitrag zum Verständnis dieses gegenseitigen Verhältnisses zwischen Nordlicht und magnetischen Stürmen zu geben, habe ich mir vom Direktor des Halddeobservatoriums Herrn O. Krogness eine Reihe von magnetischen Registrierungen für einen Teil der besten Nordlichtabende während meines Aufenthalts in Bossekop geben lassen. Die mir zur Verfügung gestellten Kurven sind auf Fig. 8 wieder- geben, und wir wollen kurz einen Vergleich zwischen den beobachteten Perturbationen und den beobachteten Nordlichtern anstellen: Magnetogramm von Norbr. 4—5, 8 p. m.— 12 p. m. Schwache Perturbationen 8?/,—11; klar, kein Nordlicht. Magnetogramm von Novbr. 5—6, 61/2 p. m.—-11 p. m. Stark perturbiert bis xr. Leider fehlt der interessanteste Teil der Kurve, nämlich derjenige, der dem starken Bogen entspricht, welcher 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 65 Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. à 66 L. VEGARD. M.-N. Ki. 5—63/, auftrat. Den verhältnismäßig starken Perturbationen zwischen 7 und 8 abends entsprechen nur mittelstarke Bogen. Magnetogramm von Novbr. 6—7, 3 p. m.—3 a. m. Eine stärkere Perturbation 3!/; p. m.—6 p. m. Zum Teil umwölkt; zwischen 6 und 7 Nordlicht hinter den Wolken, das spektroskopisch er- kannt werden kann, sonst kein Nordlicht bis Mitternacht. Magnetogramm von Novbr. 9—10, 81/2 p. m.—4 a. m. Ziemlich starke Perturbation zwischen 11 p.m. und 21/4, a. m., sonst ruhig. Das Nordlicht tritt erst etwa um 8!/; Uhr ein mit einem schwachen Leuchten im Norden, das sich während des Abends hält. Um ıı Uhr wird das Nordlicht stärker, es treten in W Draperien auf, und einige Zeit später wird ein Bogen quer über dem Himmel in einer Höhe von 80° über dem Horizont gebildet, gleichzeitig diffuses Leuchten im Zenit. Dieses Nord- licht hält sich andauernd, teils als Bogen in W, teils als flammende Nord- lichter gegen den Zenit hinauf. Oft nimmt das Nordlicht die Form von vollständigen Bogen an, so gibt es r2" 30” — 2^ om einen vollständigen Bogen quer über dem Himmel im N, 70° vom Horizont. Der Bogen wird nach 2 Uhr immer schwächer, indem er nordwärts zieht, ist jedoch 4^ 30” ganz lichtstark und steht nun in einer Höhe von 25°—30° vom nördlichen Horizont. Freilich erscheinen die stärksten Nordlichter in dem Zeitraum der magnetischen Störung; wir sehen aber auch, dafs ganz starke Nordlichter vor 11 Uhr abends und nach 2!/, Uhr morgens zu einer Zeit, wo beinahe völlige Ruhe herrscht, auftreten. Magnetogramm von Novbr. 10—11, 51/5 p. m.—4 a. m. Es tritt an diesem Abend ein sehr starker magnetischer Sturm auf, der 6!/, p. m. beginnt, 82/3, sein Maximum erreicht und bis ro?/, p. m. andauert, wonach fast völlige Ruhe eintritt. Schon um 4!/, Uhr nachmittags werden im Norden Draperiefragmente beobachtet, die besonders gegen W ziemlich stark sind. Es werden im Norden fortwährend Bogen gebildet, die südwärts ziehen. Um 35735” wird im Osten eine Draperie gebildet, die südlich vom Zenit sich aufwärtszieht. Zwischen 6 und 9!/, Uhr gibt es ein reiches Spiel von Nordlichtern in den verschiedensten Formen, nach 9!/, Uhr wieder bedeutend schwächer. Doch tritt um etwa 10 Uhr ein starker Bogen auf, der sich fortdauernd hält, wo- bei er immer schwächer wird, und um 2^ 45? a. m. gibt es nur noch ein schwaches Leuchten im Norden. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 67 Wenn wir die Variationen in der Stärke und Häufigkeit des Nordlichts mit den magnetischen Kurven zusammenhalten, zeigen beide Erscheinungen an diesem Abend einigermaßen den gleichen Verlauf. Jedenfalls kann man sagen, daß die stärkste Entfaltung des Nordlichts in das Intervall fällt, wo die stärksten Perturbationen auftreten. Doch sind auch in diesem Falle bedeutende Verschiedenheiten im Verlaufe der beiden Erscheinungen vor- handen. So wurden starke Nordlichter zwischen 5 und 6 Uhr und noch stärker zwischen 6 und 7 Uhr beobachtet, während die Perturbationen da noch verhältnismäßig schwach waren. Von ol 34™ gibt es durchgehends schwache Nordlichter, die nur ganz langsam bis 3 Uhr morgens abnehmen. Um 9 34" ist dagegen die magnetische Perturbation noch ziemlich stark, nimmt aber schnell ab, und von 103/, Uhr haben wir fast vollständige Ruhe. Im Intervall 9" 34" p. m.— 5^ o" a. m. verlaufen die beiden Erscheinungen ganz verschieden. Magnetogramm von Dezbr. 9—10, 7/4 p.m.—7 a. m. Die Kurven sind zwischen 7!/, und 9!/, verhältnismäßig stark pertur- biert, schwächer 91/—11, wonach völlige Ruhe eintritt. Um 6!/; Uhr tritt ein Bogen im N auf, der etwa um 6?/, Uhr schärfer wird; um 7 Uhr sehr starker Bogen im N in 60° Höhe. Zwischen 7 und 8!/, Uhr sehr starkes und prachtvolles Nordlicht (Draperiespiel), das also in die Zeit fällt, wo die Perturbationen am stärksten auftreten. Von 8!/, bis 9!/, Uhr starker Bogen, der allmählich schwächer wird; hält sich noch um 2 Uhr, ist aber äußerst schwach. An diesem Abend verlaufen die beiden Erscheinungen einigermaßen parallel; während des letzten Abschnittes 8!/; p. m.—9!/, p. m. hórt aber die Perturbation plótzlicher als das Nordlicht auf. Der sehr schwache Bogen zwischen 11 und 12 Uhr scheint keine Wirkung ausgeübt zu haben. Magnetogramm von Dezbr. 10—11. Eine verhältnismäßig kleine magnetische Störung zwischen 8 und 9 Uhr, im übrigen fast ruhig. Die Nordlichtverhältnisse sind dagegen an diesem Abend fast dieselben wie am vorigen. Bogen ziehen etwa um 5!/; Uhr von Norden auf, nehmen an Stärke zu, sind jedoch verhältnls- mäßig schwach bis 7 Uhr; zu dieser Zeit wird der Bogen von Osten gegen Westen gewaltig stark. Nun folgt ein herrliches Draperiespiel, das bis etwa 8!/, Uhr dauert, dann geht das Ganze in ein schwaches, diffuses Leuchten, unterbrochen von Draperiefragmenten, über. Nach und nach nimmt das Nordlicht die Form eines schwachen Bogens im Norden an, der sich während der Nacht hält. 68 L. VEGARD. M.-N. Kl. Hier haben wir den Fall, daß ein außerordentlich starkes und reiches Draperiespiel nur von sehr kleinen magnetischen Perturbationen begleitet ist. Besonders bemerkenswert ist die Tatsache, daß in der Zeit zwischen 5! und 8 Uhr zum Teil sehr starke, bewegliche Nordlichter auftraten, während gleichzeitig keine nennenswerten magnetischen Störungen zu beo- bachten waren. Magnetogramm von Decbr. 11—12, 3 p. m.—3 a. m. Die Magnetogramme zeigen zum Teil starke Unruhe von 4!/, p. m. bis 2 a. m.; am stärksten 6l/,—9 p. m. Diese verhältnismäßig starke Un- ruhe ist von Nordlicht begleitet, das fast ohne Unterlaß von 3?/, p. m. bis zum nächsten Morgen andauert. Stellt man aber einen genauen Ver- gleich an, so zeigen sich wesentliche Unstimmigkeiten in Bezug auf den Verlauf der beiden Erscheinungen. Das Nordlicht beginnt mit einem schwachen Bogen im Norden etwa um 3?/, Uhr, um 4!/, Uhr ist der Bogen verhältnismäßig stark. Er zieht südwärts, wobei zuweilen mehrere parallele Bogen gebildet werden, die oft Draperieform annehmen. Etwa um 5!/a Uhr entfaltet sich ein prachtvolles Spiel von Nerdlichtern, das etwa um 61/ Uhr aufhört und ein diffuses Leuchten am Himmel hinter- läßt. Bald nachher werden Bogen im Norden gebildet, die jedoch nur von mittlerer Stärke sind. Mit Ausnahme eines Draperiespiels um 9 Uhr, das nur etwa 8 Min. dauert, hält sich jetzt das Nordlicht mit abwechselnden mittelstarken Bogen. Später am Abend nimmt das Nordlicht mehr die Form eines ruhigen Bogens im Norden an, der sich fortwährend hält, und noch um 31l/ Uhr nicht verschwunden ist. — Das Erste, das unsere Aufmerk- samkeit erregt, ist die Tatsache, daß das kräftigste Nordlichtspiel etwa um 5!/; Uhr auftritt, zu einer Zeit, wo die magnetische Perturbation noch sehr klein ist. Während der stärksten magnetischen Unruhe, die von 6!/, bis g Uhr dauert, gibt es nur Nordlichtbogen von mittlerer Stärke. Eine be- sonders hervortretende Änderung des magnetischen Sturms um g Uhr, dem kurzwierigen Draperiespiel entsprechend, findet nicht statt. Weiter müssen wir bemerken, daß, obgleich die Nordlichtbogen schon um 3?/, p. m. auf- treten, die erste nennenswerte magnetische Störung doch erst um 4° 20™ eintritt. Aus dem Vergleich geht hervor, was ja seit langem bekannt ist, dafs Abende, die an starken Nordlichtern reich sind, auch starke magnetischen Störungen zeigen, und es verhält sich oft so, daß die Zeit für die größte Stärke der magnetischen Stürme mit der Zeit für das reichste Nordlicht zusammenfallt. — Doch zeigt ein genauerer Vergleich, daß die zwei 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 69 Erscheinungen in ihrer Variation typische Verschiedenheiten aufweisen, und es scheint, als ob die magnetischen Perturbationen ohne Rücksicht auf das Nordlicht verlaufen. Mitunter kann der stärkere Teil des Sturms von mittelstarkem Nordlicht begleitet sein, wie es am 11. Decbr. der Fall war, andrerseits können starke Nordlichter vorhanden sein, ohne merk- liche magnetische Wirkungen auszuüben. Der erstere Fall ist vielleicht nicht so merkwürdig, und man kann daraus keine weiteren Schlüsse ziehen. Denn ein starker magnetischer Sturm braucht nicht durch dasjenige Nordlicht erzeugt zu sein, das über derselben Stelle erscheint, sondern vielmehr durch ferner liegendende Nordlichter. Dagegen ist das Verhältnis, das nach dem vorangehenden wiederholt beobachtet worden ist, daß starke Nordlichter gerade über demselben Orte auftreten können, ohne merkbare magnetische Störungen zu erzeugen, eine Tatsache von weitreichender Bedeutung. Es zeigt sich nämlich, daf3 nicht allein ruhige Bogen, sondern auch starke Draperiebildungen gerade über dem Orte auftreten können, ohne magnetische Störungen zu verursachen, die auf irgend eine Weise selbst mit den mittelstarken magnetischen Störungen in diesen Gegenden ver- glichen werden können. Wir haben mit anderen Worten erfahrungsmaßig nachgewiesen, daß sehr starke Bogen und Draperien existieren, die nur verhältnismäßig geringe Wirkung auf die Oberfläche der Erde ausüben, d. h. in einem Abstand vom unteren Rande des Nordlichts von etwa 100—150 Km. Es ist aber nach dem, was wir vom Nordlicht wissen, kaum anzu- nehmen, daf3 es nur diese speziellen Nordlichtformen, Bogen und Draperien sind, die keine merkbare magnetische Wirkung ausüben. Die ausgeführten Hóhenmessungen haben gezeigt, daf3 die verschiedensten Nordlichtformen annähernd in der gleichen Höhe über der Oberfläche der Erde auftreten. Dies deutet darauf hin, daß eine Reihe der gewöhnlichsten Nordlichtformen in Bezug auf ihre physikalische Ursache und die Art der sie erzeugenden Strahlen wesentlich gleichartig ist. Die Bogen und die Draperien, die die vorherrschenden Nordlichtformen ausmachen, zeigen im ganzen sehr fest- stehende Eigenschaften, die typische Struktur und die gleichen Höhen über der Oberfläche der Erde. Nachdem wir auf diese Weise haben nachweisen können, daß typische Bogen und Draperien in mehreren Fällen gerade über dem Beobachtungsorte aufgetreten sind, ohne merkbare magnetische Wirkungen auszuüben, werden wir dadurch genötigt, den a//gemeineren Schluß zu ziehen, daß das Nordlicht überhaupt nur verhältnismäßig geringe 70 L. VEGARD. - M.-N. Kl. magnetischen Wirkungen ausübt und zu den starken magnetischen Störungen nicht viel beiträgt. Dieses Ergebnis wird auch dem Umstand, daf das Nordlicht und die magnetischen Stürme eine ganz verschiedene tägliche Variation zeigen, eine einfache Erklärung geben. Die Beobachtungen Birkelands aus den Jahren 1902—03 geben für die magnetischen Stürme die folgende typische Variation: Vormittags eine ruhige Periode, ein erstes Maximum nachmittags mit der perturbierenden Kraft gegen N—W (positive Stürme), und dann ein sehr starkes Maximum um etwa ı Uhr nachts mit der perturbierenden Kraft gegen S gerichtet (negative Stürme). Zum Unterschied hiervon habe ich früher! gefunden, daß das Nordlicht über Bossekop ein ausgeprägtes Abendmaximum etwa um 9 Uhr hat, während um ı Uhr nachts etwa ein Nordlichtminimum besteht. — Dies zeigt klar, daß die magnetischen Stürme von wesentlich anderen Stromsystemen bedingt sein müssen, als denjenigen, die das Nordlicht erzeugen. Der angestellte Vergleich zwischen dem Auftreten des Nordlichts in Bossekop 1912— 13 und den beobachteten magnetischen Störungen hat dargetan, daß nur ein unwesentlicher Teil der ganzen perturbierenden Kraft vom Nordlicht selbst herrührt. Gleichzeitig hat Birkeland durch seine eingehenden Untersuchungen über die Stromsysteme, welche die magne- tischen Stürme erzeugen, feststellen können, dafs auch diese Ströme über der Erde gesucht werden müssen, gewöhnlich in einer Höhe von 2—400 Km. Weiter hat Birkeland nachgewiesen, daf3 diejenigen Ströme, die die polaren Stürme erzeugen, innerhalb der Nordlichtzone auftreten. Wir werden hierdurch zu der Annahme geleitet, daß der größte Teil der Perturbationen von Strömen kosmischer Strahlen erzeugt ist, die der Erde nicht so nahe kommen, daß sie Nordlicht hervorrufen können, da sie außerhalb der Atmosphäre abbiegen. Mit Rücksicht auf die Art dieser Strahlen spricht jedoch viel zu Gunsten der Annahme, daß sowohl die Ströme außerhalb der Atmosphäre als auch das Nordlicht aus der gleichen Art von Strahlen bestehen. Erstens treten die Nordlichter, wie auch die magnetischen Stürme, innerhalb der Nordlichtzone am stärksten auf. Halten wir die kosmische Strahlungshypothese fest, so wird dies bedeuten, daß sowohl die Strahlen, die die höherliegenden Stromsysteme bilden, als auch die Nordlichtstrahlen, dieselbe magnetische Ablenkbarkeit besitzen müssen. Sollte nun das Nordlicht von «-Strahlen gebildet sein und die magnetischen Stürme von f-Strahlen, so miifsten die letzteren eine bisher unbekannte geringe Ablenkbarkeit und Durchdringlichkeit haben. Es ist aber in diesem 1 Phil. Mag. Febr. 1912, p. 220. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 71 Fall wenig wahrscheinlich, daß nicht auch 2-Strahlen zuweilen Nordlicht verursachen würden. Diese Nordlichter würden aber dann viel tiefer liegen, als diejenigen, die man bisher gemessen hat. Wenn das Nordlicht von a-Strahlen und die magnetischen Stürme hauptsächlich von 8-Strahlen her- rührten, müßte man schließlich erwarten, daß das Nordlicht wegen der größeren Geschwindigkeit der 8-Strahlen gewöhnlich ein paar Stunden nach dem magnetischen Sturm auftreten würde, unter der Annahme, daß die beiden Strahlensorten von einer Strahlenquelle erzeugt seien. Oder wenn die Emission von der Sonne der beiden Strahlensorten voneinander ver- hältnismäßig unabhängig wären, wäre zu erwarten, daß keine bestimmte Zusammengehörigkeit zwischen Nordlicht und magnetischen Stürmen statt- finde. Diese beiden Schlüsse streiten aber gegen die Erfahrung, da sich die Sache durchgehends so verhält, daß die Zeit für den stärksten Sturm gewöhnlich mit der Zeit für das kräftigste Nordlicht zusammenfällt, und nichts deutet darauf hin, daß das Nordlicht erst 2 Stunden später ein- treten sollte, Die Sache scheint sich daher am einfachsten folgendermaßen erklären zu lassen: Sowohl die Nordlichter als auch die meisten magnetischen Stürme mit ihrem Sturmzentrum in der Nordlichtzone sind von der gleichen Art von Strahlen erzeugt. Die Hauptmasse der Strahlen, die gegen die Erde heran- dringen, biegt ab, ehe sie die Atmosphäre trifft und erzeugt kein Nord- licht, dagegen aber magnetische Störungen. Nur eine kleine Menge der Strahlen hat die richtigen Bahnen, kann tiefer in die Atmosphäre hinab- dringen und Nordlicht erzeugen. Es werden daher die magnetischen Stürme ‚für die Intensität des Niederschlags der elektrischen Strahlen wesentlich maf- gebend sein, und in weit geringerem Grade das Nordlicht. Wie erwähnt, haben die magnetischen Stürme in Bossekop ihr vorherrschendes Maximum kurz nach Mitternacht, d. h. zwischen 2 und 3 Uhr a. m. nach »magne- tischer Ortszeit«. Wir sehen hieraus, daß der kräftigste Niederschlag der elektrischen Strahlen früh morgens fällt, und nicht, wie von Birkeland angenommen, abends. Birkeland findet nun durch Studium des Niederschlages der Kathodenstrahlen auf seine Terrella, daf, falls der stärkste Niederschlag am Abend fiele, dies ein sehr gewichtiger Beweisgrund zu Gunsten seiner Kathodenstrahlenhypothese sein würde. Da wir nun gefunden haben, daß der stärkste Niederschlag früh morgens eintritt, wird wohl sein Beweisgrund mit dem gleichen Gewicht zu Gunsten der «a-Strahlenhypothese ausfallen MÜSSEN. 72 L. VEGARD. M.-N. KI. KAPITEL VII. Was uns die Ergebnisse der Höhenbestimmungen lehren mit Rücksicht auf die Natur der kosmischen Strahlen. $ 23. Die Höhenmessungen, die während meines Aufenthalts in Bossekop vorgenommen wurden, und die ich früher zusammen mit dem Direktor des Halddeobservatoriums Herrn cand. real. ©. Krogness ver- öffentlicht habe!, zeigten, daß der untere Rand des Nordlichts in Höhen liegt, die in irgend einem der beobachteten Fälle kaum kleiner als go Km. sind. Eine große Anzahl von Höhenbestimmungen, die etwas später (Frühling 1913) von Prof. Störmer vorgenommen worden sind, haben das gleiche Ergebnis geliefert. In Fällen, wo die Bestimmung mit großer Genauigkeit ausgeführt werden kann, wird man selten Höhen finden, die kleiner als etwa 100 Km. sind. Ich habe in früheren Arbeiten? die Höhe des Nordlichts auf Grund- lage der «-Strahlenhypothese berechnet. Diese Berechnungen setzen die Kenntnis der Zusammensetzung und der Diche der Luft in den höchsten Luftschichten voraus; diese sind aber tatsächlich wenig bekannt. Meinen Berechnungen legte ich die von Wegener angegebenen Drucke zugrunde, da diese jedenfalls die richtige Größenordnung geben können müssen. Es zeigte sich, daß die «-Strahlen in Höhen in einem Intervall zwischen 100 und 200 Km. herabdringen würden. Mit anderen Worten geben die a-Strahlen Höhen der richtigen Größenordnung, und die a-Strahlenhypothese steht demnach mut den bisher vorgenommenen sicheren Höhenmessungen in bester Übereinstimmung. Wie stellt sich nun das Verhältnis, wenn wir annehmen, das Nordlicht sei von Kathodenstrahlen erzeugt? Aus der beobachteten Höhe der unteren Grenze des Nordlichts können wir einen angenäherten Wert des Absorptionskoeffizienten des Nordlichts berechnen. — Die Gesetze für das Eindringen der Kathodenstrahlen in die Atmosphäre sind zuerst von Lenard näher untersucht? worden und später von Stérmer*. Wir werden später auf diese Untersuchungen zurückkommen. Was uns in dieser Verbindung interessiert, ist, die Konstanten für die- jenigen Kathodenstrahlen zu bestimmen, die bis zu einer Höhe von 100 Km. 1 Höhenbestimmungen des Nordlichts etc., Vid.-Selsk. Skr., No. 175 SLOT de 2 I. Archiv f. mat. og nat.vidsk., No. 6 und 9, IQII. II. Phil. Mag. Febr. 1912. 3 P. Lenarp: Sitzungsber. d. Heidelberger Ak. d. Wiss. 1911. 4 C. SrónwER: Arch. d. sciences phys. et nat. XXXII, ıgı1ı. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 73 herabdringen würden. Wir finden dann aus Lenards und Störmers Be- rechnungen, daf die Kathodenstrahlen eine Geschwindigkeit von nur 1,42: 1010 Cm. Sek.-! haben werden und einen Wert des Produkts Ho von 920 abs. Einh. Um die Höhe des Nordlichts zu erklären, ist es des- halb notwendig, sehr weiche (leicht absorbierbare) Kathodenstrahlen anzu: nehmen. Die Annahme von weichen Kathodenstrahlen als Ursache des Nord- lichts stößt aber auf große, ja, wie es scheint, fast. unüberwindliche Schwierigkeiten, wenn wir die geographische Lage der Nordlichtzone erklären wollen. Dies geht sowohl aus Birkelands Experimenten als auch aus Störmers Berechnungen hervor. — Um die Lage der Nordlichtzone auf Grundlage seiner Terrella-Versuche erklären zu können, muß Birkeland Strahlen an- nehmen, für die Ho — 3000000, also etwa 3000 Mal größer ist, als der Wert, der aus den Höhenmessungen abgeleitet worden ist. Aus Störmers Formel für die geographische Lage des Nordlichts! geht hervor, daß Kathodenstrahlen mit der Geschwindigkeit, die den beo- bachteten Nordlichthöhen (Ho = 920) entspräche, für den angulären Ab- stand der Nordlichtzoue von der magnetischen Achse einen Wert von 3°,5 ergeben würden, während der beobachtete Wert bekanntlich etwa 20° beträgt. Um eine Übereinstimmung zustande zu bringen, muß eine der Voraus- setzungen der Berechnungen aufgegeben werden. — Wie ich früher gezeigt habe, wird die Annahme von a-Strahlen anstatt $-Strahlen befriedigende Übereinstimmung zwischen Theorie und Beobachtung bringen. Wenn man dagegen die Kathodenstrahlenhypothese festhalten will, muß man annehmen, daß das magnetische Feld der Erde von dem Voraus- gesetzten ganz verschieden ist. Die Berechnungen Störmers gehen davon aus, daß die Erde in größeren Abständen als ein Elementarmagnet be- trachtet werden kann. Dies ist in der Tat gleichwertig mit der Annahme, dafa das magnetische Feld in der Erde oder in deren unmittelbaren Nähe seinen Sitz hat. Der Magnetismus kann entweder von Strömen im Innern der Materie von atomistischen oder molekülären Dimensionen erzeugt sein, oder von Strömen von grüfseren Dimensionen, nur müssen die Strom- flächen nicht wesentlich größer sein, als die Oberfläche der Erde. Die Verteilung des Magnetismus auf der Oberfläche der Erde, wie sie im Gaußschen Potential oder in den Formeln von Carlheim—Gyllenskjéld ihren Ausdruck gefunden hat, wird erst verhältnismäßig nahe der Erde 1 Sieh Arch. d. sciences phys. et nat. 1907, p. 98. 74 L. VEGARD. M.-N. Kl. merkbaren Einfluß bekommen; es mufs aber von vornherein als wenig wahrscheinlich angesehen werden, dafs dieser Einfluß so groß werden könnte, daf die Nordlichtzone von einem Abstand von 3°,5 bis 20° fort- rücken kann. Das Verhältnis ist von Stórmer! näher untersucht worden, und er findet auch, daß die Einführung dieser genaueren Werte des Feldes in den Bahnen der Strahlen keine wesentliche Änderung ausübt. Wollen wir das magnetische Feld auf eine Weise ändern, die auch die Form der Bahnen wesentlich ändern kann, so müssen wir annehmen, es treten Ströme auf, für welche die Stromflächen im Verhältnis zu der Oberfläche der Erde groß sind. Auch ein solcher Fall ist von Störmer? untersucht worden, wobei er annimmt, daß ein Strom um die Erde im magnetischen Äquatorplan besteht. Er gelangt zu dem Ergebnis, daf bei angemessenen Werten vom Radius des Stromringes und von der Strom- stärke im Verhältnis zur Ablenkbarkeit der Strahlen sogar die weichsten Kathodenstrahlen in die Nordlichtzone niederschlagen können. Indessen hat dies vorläufig nur Interesse insofern, als es eine Möglichkeit zur Er- klärung der Lage des Nordlichts auf Grundlage der Kathodenstrahlen- hypothese anweist. — Wirliche Bedeutung und wirkliches Gewicht bekommt aber eine solche Möglichkeit erst, wenn es nachgewiesen ist, daß die An- nahme von einem solchen Stromring physikalisch zulässig ist, und ich werde daher im folgenden einen Beitrag zur Entscheidung dieser Frage liefern. Über die Stabilität eines Stromrings rings um die Erde im magne- tischen Äquatorplan. $ 24. Da der Stromring weit draußen im Raume existieren soll, muß er aus kosmischen Strahlen bestehen, und da wir untersuchen wollen, ob die Kathodenstrahlen Nordlicht und magnetische Stürme erzeugen können, wollen wir annehmen, daf der Stromring aus Kathodenstrahlen besteht. Nun wissen wir aus Erfahrung, daß selbst die schwächsten Nordlichter in der Nordlichtzone auftreten, und wir gelangen so zu dem Ergebnis, daß ein solcher Stromring dauernd vorhanden sein muß in einer Stärke, die notwendig ist, um die Kathodenstrahlen in den richtigen Abstand von der magnetischen Achse herabzubringen. Wenn wir annehmen, daß der Strom von Kathodenstrahlen gebildet ist von der gieichen Ablenkbarkeit wie derjenigen, die das Nordlicht 1 Arch. d. sciences phys. et nat, ıgıı. ? C. STÖRMER: Arch. d. sciences phys. et nat., 1911. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. Ne B erzeugen, zeigen die Berechnungen Störmers, da der Stromring einen Radius von etwa 3 Millionen Kilometer und eine Stromstärke von 10° Ampere haben muß. Es wird angenommen, daß dieser Stromring durch die ablenkende Wirkung des Erdmagnetismus im Gleichgewicht gehalten wird. Dagegen hat Störmer von der gegenseitigen elektrostatischen Wirkung zwischen den Elektronen abgesehen. Wir wollen im folgenden die Wirkung der elektrostatischen Ladung untersuchen und werden nachweisen, dafs mit denjenigen Bahnen und Stromstärken, die notwendig sind, um im Falle von Kathodenstrahlen die Lage des Nordlichts zu erklären, der Stromring nicht stabil sein wird, weil die elektrische Kraftwirkung im Verhältnis zur elektromagnetischen Kraft, die nach innen wirkt und das Elektron in seiner Bahn halten sollte, völlig vorherrschend werden wird. Wir nehmen an, daß der Strom stationär ist. Es sei / die Strom- stärke in abs. elektr.magn. Maß, o die elektrostatische Ladung pr. Längen- einheit und v die Geschwindigkeit der Elektronen. Wir haben dann ov = Ic. Nehmen wir zuerst an, daß der Querschnitt des Stromrings im Verhältnis zum Radius der Strombahn so klein ist, daß wir den Strom als einen linearen Leiter betrachten dürfen. Ist der Radius des Stromkreises gleich A, so sollten wir haben mvc — — HA, e wo m und e die Masse und die Ladung der Elektrons sind, c die Licht- geschwindigkeit und H die magnetische Kraft, die das magnetische Feld der Erde an der Stelle wo der Ring sich befindet, erzeugt. Da /7— —;, wo A M das magnetische Moment der Erde ist, bekommt man url 2 Me 4 M AE E Jedes Eiektron ist der elektrostatischen Abstoßung der sämtlichen, übrigen Elektronen im Ringe ausgesetzt Wenn wir annehmen, dafs der Strom linear ist, oder, wenn man will, daf die Elektronen ihre Zentren auf derselben Kreisperipherie haben, wird die Resultante der sämtlichen Kräfte eine Kraft, die radial nach außen wirkt. Die elektrische Kraft eines Stromelements d/, das in einem Abstand 7 vom dem betrachteten Punkte ye (Fig. 9) und die Komponente in radialer Richtung ist liegt, ist 2 22 76 L. VEGARD. M.-N. Kl. Jh coUe SLA 2 Aber r A 9 -—- al sın 2 also 0d ar = 2A sin 2 2 und m F= 5 [lognat tg | mm x (2) 0 Biro: Wir sehen also, dafs die Annahme von einer Verteilung der elek- trischen Massen längs eines linearen Leiters in der Tat unmöglich ist, da sie zu einer elektrostatischen Abstoßung führt, die unendlich groß wird. Diese große Abstoßung rührt von den elektrischen Massen her, die das Elektron am nächsten umgeben. In der Tat wird die Kraft, die an dem einzelnen Elektron wirkt, durch die nächsten Umgebungen wesentlich be- stimmt sein, also von der Elektronenverteilung im Stromquerschnitt und der Lage des Elektrons in diesem Querschnitt. Um die Größenordnung der hier in Betracht kommenden Kräfte zu untersuchen, wollen wir zuerst für die Größe der Kraft, die von der- jenigen Hälfte des Ringes herrührt, die dem betrachteten Elektron gerade gegenüberljegt, einen Ausdruck suchen. Diese Kraft wird von der Weise, wie die Elektronen im Stromquerschnitte verteilt sind, nicht wesentlich abhángen. Wir erhalten 0 7t [2-3 lognat tg 2. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 77 Be A Kraft gibt. Für die nach außen gerichtete mechanische Kraft X,, die an Oder wir können sagen, dafs die Größenordnung der elektrischen dem Elektron wirkt, bekommt man Ic — €. | Ss — = Die mechanische Kraft der elektromagnetischen Ablenkung ist: eM v mv? E oe Ks PE Folglich Km mw Ho K, Ice E 2 (2) = Für denjenigen Stromring, der die Lage der Nordlichtzone erklären sollte, fanden wir: Ho — 920 I — 107 abs. v = 1,4 : 101° Cm. Sek. also Die radial nach außen gerichtete Kraft, die von der elektrostatischen Kraftwirkung der ferner liegenden Teile des Stromringes herrihrt, ist also mehr als 50000 mal größer als die elektromagnetische Kraftwirkung — und ein Stromring aus Kathodenstrahlen von der Stärke, die notwendig sein würde, um die Nordlichtzone auf ihren richtigen Platz zu bringen, kann also nicht bestehen. Noch ungünstiger stellt sich das Verhältnis, wenn wir die Wirkung der am nächsten liegenden Teile des Stromringes untersuchen wollten. Wir können leicht die Größenordning der Kräfte berechnen, die hier in Betracht kommen. Wir nehmen an, daß der Stromring einen zirkularen Querschnitt hat, und wenn weiter sein Krümmungsradius im Verhältnis zum Radius des Querschnittes groß ist, dann wird die Kraft, die auf ein Elektron wirkt, insofern die Kraft von den am nächsten liegenden Teilen abhängt, die gleiche, wie für einen unendlich langen Zylinder. Es sei a der Abstand des Elektrons von der Zylinderachse. Wir wollen dann annehmen, dafs die Dichte der Korpuskeln eine Funktion von a ist. Wir denken uns nun einen Zylinder mit Radius a um die Achse gelegt; innerhalb dieses 78 L. VEGARD. M.-N. Kl. Zylinders gibt es dann eine Elektrizitätsmenge oa pr. Längeneinheit. Die radiale elektrische Kraft im Abstand a ist 2G, F'=T (4) a Die Kraft ist im Zentrum 0, und wächst mit @ zu einem Maximum. Die Lage dieses Maximums wird von der Verteilung der elektrischen Massen abhängen. — Wir betrachten ein Elektron, das in der Peripherie des Stromrings liegt, so daß der Zylinder durch das Elektron die Haupt- masse der Elektronen umschließt. Für die an dem Elektron wirkende mechanische Kraft bekommt man: 2 9f Be oe _ 2lce a av Nun ist Hove Ka == Ac wovon X BT E A - À = Me Er Ho \v a a (5) Da der Radius des Ringes viel größer als a sein muß, ersehen wir, daß diejenigen elektrischen Kräfte, die von den näherliegenden Teilen des Ringes herrühren, im Verhältnis zu den von den ferneren Teilen erzeugten Kräften gewöhnlich überwiegen werden, und nur für Elektronen, die in der Mitte des Stromringes liegen, wird die Wirkung des übrigen Stromringes die entscheidende werden. Die Kraft K, wird dazu wirken, die Elektronen in alle Richtungen zu zerstreuen, so daß sie sich zu einem Stromring nicht sammeln können. Dieser elektrostatischen Wirkung zwischen den Strahlen ist auch die gegenseitige magnetische Wirkung hinzuzufügen. Aber nur in dem Falle, dafs die Kathodenstrahlen annähernd Licht- geschwindigkeit besitzen, kann die elektromagnetische Wirkung von der- selben Größenordnung wie die elektrostatische werden. Ein Stromring, der permanent vorhanden sein und die Kathodenstrahlen ablenken sollte, so daß sie die Erde in der Nordlichtzone treffen, kann, wie wir sehen, nicht bestehen. Dagegen sehen wir, daß die Strahlen auf- einander eine starke Wirkung ausüben, und es ist sehr wohl möglich, daß diejenigen Felder, die während starker Perturbationen entstehen, dazu bei- tragen können, die Strahlen von ihren normalen Bahnen abzulenken. Es 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 79 ist daher wahrscheinlich, dafs Prof. Störmer recht hat, wenn er in der gegenseitigen Kraftwirkung zwischen den kosmischen Stromsystemen die Erklärung der Erscheinung findet, daß das Nordlicht und die magnetischen Sturmzentren während starker magnetischer Stürme südwärts rücken. KAPITEL VIII. Über die Lichtverteilung beim Eindringen der «-Strahlen in die Atmospháre. § 25. Eine genaue Berechnung der Absorption der «-Strahlen in der Atmospháre und des dadurch erzeugten Leuchtens wird die Kenntnis folgender Verhältnisse voraussetzen: 1) Die Zusammensetzung der Luft als einer Funktion der Höhe über der Oberfläche der Erde. 2) Die Gesetze für die Absorption der a-Strahlen in verschiedenen Substanzen. 3) Die Gesetze für die Abhängigkeit der Lichtemission von der Ge- schwindigkeit der «-Strahlen und von der Art und Dichte des zu durch- dringenden Stoffes. Von diesen Verhältnissen sind es nur die Gesetze für die Absorption der a-Strahlen, von denen wir sagen können, daß wir sie mit ausreichender Genauigkeit kennen. Weiter werden wir sehen, daß wir auch für die Lichtemission längs der Strahlenbahn ein Gesetz aufstellen können, das den tatsächlichen Ver- hältnissen einigermaßen entsprechen wird. — Die gröste Schwierigkeit liegt in unserer unvollkommenen Kenntnis der Zusammensetzung und der Dichte der Luft in den höchsten Luftschichten. Aus der Verteilung in den tiefsten Schichten der Atmosphäre und unter Benutzung eines angenäherten Ge- setzes für die Variation jedes einzelnen Gases mit der Höhe, kann man wie Wegener! und Stórmer? es getan haben, gewisse Werte finden, die für den Druck derjenigen Gase die in größeren Mengen an der Erdober- fläche vorkommen, die richtige Größenordnung geben werden. Dagegen wird für die leichtesten Gase, wie Helium, Wasserstoff und das hypothetische Geokoronium die Berechnung ganz hinfällig. A. WEGENER: Phys. Zeitschr. XII, No. 5 und 6, rorr. C. STÖRMER: Arch. d. sciences phys. et nat, Igır. 19 im 80 L. VEGARD. M.-N. Kl. In früheren Arbeiten! habe ich berechnet, wie tief unten in die Atmosphäre die «-Strahlen dringen würden, wenn wir diejenigen Drucke annehmen könnten, die von Wegener angegeben sind, und es zeigt sich, daß sie bis zu Höhen herabreichen können, die zwischen 100 und 200 Km. liegen?. Wie früher erwähnt, haben die bisher vorgenommenen Höhen- messungen von Nordlichtern Werte gegeben, die mit der a-Strahlenhypo- these in bester Übereinstimmung stehen. Solange wir aber über die Zusammensetzung der Luft in den höheren Luftschichten keine bessere Kenntnis haben, kann eine genaue Prüfung nicht unternommen werden. Indem wir zur Untersuchung der Lichtverteilung bei «-Strahlen schreiten, werden wir daher folgendes Verfahren benutzen. Wenn das Nordlicht von «-Strahlen erzeugt ist, werden wir, wenn das Gas der höheren Luftschichten als bekannt vorausgesetzt wird, die Masse derjenigen Luftschicht berechnen können, die die Strahlen im ganzen durchdrungen haben, und mit ihrer Hilfe können wir dann die Verteilung weiter aufwärts vom unteren Rande des Nordlichts angenähert berechnen. Wenn wir also die Art der Strahlen kennen würden, sollten wir durch die Höhe und Lichtverteilung des Nordlichts auf die Dichte der Atmosphäre in den höheren Schichten schließlich können, und möglicherweise haben wir gerade im Nordlicht das wichtigste Mittel zur »Gasanalyse« der höheren Luftschichten. Bestimmter wollen wir uns die Aufgabe so stellen: Wir wollen denjenigen Druck B, (in cm. Hg) berechnen, der in einer Höhe von roo Km. über der Oberfläche der Erde bestehen 'muß, damit a-Strahlen von Ra C durch die Atmosphäre zu dieser Höhe herabdringen können. 1 L. VEGARD: Arch. f. mat. og nat.vidsk., No. 6, 1911. Nature 2763, ps 212, torn. Phil. Mag. Febr. 1912, p. 217. 2 Wie in meinen früheren Arbeiten gezeigt, kann man mit Hilfe der Absorptionsgesetze leicht die Eindringungstiefe der a-Strahlen berechnen, wenn wir die Zusammensetzung der Atmosphäre kennen — A; 42... An seien die Atomgewichte der Gase und Bj B3... Bn die Partialdrucke in cm. Hg, die als bekannte Funktionen der Höhe zu-betrachten sind. Dann ist für jede Höhe das Luftäquivalent me: Bi B» Bn Me = 3,8-S mer TEE ha eee —]): Ya y Ag V An a Man kann also me als Funktion der Höhe berechnen. Anderseits kann man die jeder Strahlengeschwindigkeit entsprechende Reichweite oder ihr Luftäquivalent und dadurch die Eindringungstiefe jedes gegebenen Strahls finden. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 81 Wir wollen die Berechnung fir folgende drei Fålle ausfihren: 1) Der durchdrungene Stoff ist gewöhnliche Luft. 2) —»— —»— Wasserstoff. 3) —»— —»— Geokoronium (?). Berechnung der Drucke. § 26. Wir denken uns, dafs der «-Strahl einen geradlinigen Weg zurücklegt, und wir denken uns ferner um den Strahl als Achse einen Zylinder gelegt mit dem Querschnitt r. Die Masse dieses Zylinders wird wobei p der Druck in absolutem Maß am unteren Ende der Säule, gm angenáhert gleich der Beschleunigung der Schwere im Schwerpunkt der Gassäule ist. Ist der Barometerstand am unteren Ende der Säule B, cm., so ist Bi SBog, (1) wobei S die Dichte des Quecksilbers, g, die Beschleunigung der Schwere am unteren Ende der Säule ist, wo wir uns das Barometer angebracht denken. Da wir ohne merkbaren Fehler g, — g, setzen können, bekommen wir m — SB, (2) Infolge der Gesetze für die Absorption der «-Strahlen ist die Masse pr. Flächeneinheit der Schicht, die der Strahl durchdringt, unabhängig von der Dichte des Stoffes. Wenn 9 die Dichte des Gases beim Atmosphären- € druck, und x die Reichweite des Strahls beim Atmosphárendruck ist, folgt SB. = or. Nach Braggs Gesetz von der Abhängigkeit des Absorptionsvermögens vom Atomgewicht wissen wir, daß Massenschichten von dem gleichen absorbierenden Vermögen sich zueinander wie die Quadratwurzeln der Atom- gewichte verhalten!. Nennen wir diejenige Masse eines Stoffs mit Atom- gewicht À, die dazu gehört, um einen «-Strahl von Ra C zu absorbieren, ma, so bekommen wir — (3) 1 BRAGG und KLEEMAN: Phil. Mag. [6] X, p. 318 (1905). H. GEIGER: Proc. Roy. Soc. A LXXXIII, p. 505 (1910). Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. r3. 6 82 L. VEGARD. M.-N. Kl. wo g, die Dichte der Luft und 7, die Reichweite in Luft ist. (Die Luft wird als ein Stoff betrachtet, für den (YA — 3,8) E MA == Ms Doro = SB, wovon VA | B, = 3,8 S 0o, (4) Aus Gleichung (4) wird der Druck des Gases in einer Hóhe von 100 Km. berechnet. Für Ra C haben wir r, — 7,06 Cm. Das Atomgewicht des Geokoro- niums ist nicht bekannt, da es ja überhaupt zweifelhaft ist, ob es den Stoff wirklich gibt. Nach Wegener sollte der Stoff leichter als Wasser- stoff sein und die allerhóchsten Schichten der Atmosphäre bilden. Wir haben mit Wegener das Atomgewicht für Geokoronium gleich 0,4 gesetzt. Wenn wir in den drei Fällen den Druck in einer Höhe von 100 Km. gefunden haben, können wir auch den Druck in größeren Höhen berechnen mit Hilfe der barometrischen Höhenformel 7,0 — - x, ho) By Bye en (5) wo B, der Druck in der Höhe A und B, in der Höhe hk, = roo Km. ist. T; ist die absolute Temperatur im Punkte %,, 7, die absolute Temperatur bei o* C. c ist die relative Dichte des Gases, H, — 799 100. Die Berechnung der Lichtverteilung längs der Strahlenbahn. § 27. Wir stellen uns jetzt die folgende Aufgabe: Ein a-Strahl von Ra C mit Anfangsgeschwindigkeit v, dringt in die Atmosphäre hinein. Wie wird die Lichtemission längs seiner Bahn variieren, bis er in einer Höhe von 100 Km. stockt? Auf dem Wege durch die Atmosphäre nimmt die Geschwindigkeit ab, da der Strahl einen Verlust kinetischer Energie erleidet, der wesentlich zur lonisation des durchdrungenen Gases ge- braucht wird. . Die Lichtintensität pr. Längeneinheit der Bahn / wird für ein gege- benes Gas eine Funktion der Geschwindigkeit des Strahls und der Dichte des Gases sein l= qv, o) (6) € Um die Lichtintensität berechnen zu können, müssen wir diese Funk- tion kennen. Es liegen keine direkten Messungen der Lichtemission der 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 83 a-Strahlen vor, dagegen habe ich bei einer Reihe von Experimenten, die ich an der Universität Würzburg ausgeführt habe}, die Funktion für Kanal- strahlen ermittelt. Was hier in Betracht kommt, ist die sogenannte »ruhende Intensitat«. Für diese fand ich in meinem Versuchsintervall: lf = k-o-v? (7) Wir miissen uns indessen davor in acht nehmen, dieses Ergebnis allgemeine Gültigkeit bekommen zu lassen. Wenn wir die Aufgabe für æ-Strahlen lösen wollen, müssen wir uns daran erinnern, daß die Ge schwindigkeit der «-Strahlen die zehnfache derjenigen der Kanalstrahlen ist, und vieles scheint darauf hinzudeuten, daß, wenn die Geschwindigkeit der positiven Strahlen über einen Grenzwert 105 Cm. Sek.” hinaus wächst, d. h. diejenige Geschwindigkeit, die gewöhnliche Kanalstrahlen besitzen, die Strahlen ganz anderen Gesetzen folgen. Diese Beschränkung der Gültigkeit des gefundenen Emissionsgesetzes gilt wesentlich der Geschwindigkeit. Dagegen müssen wir auch für «-Strahlen annehmen, daß bei einer gegebenen Geschwindigkeit die Lichtemission pr. Längeneinheit der Dichte des Gases proportional ist. Dieses Gesetz muß man jedenfalls für verhältnismäßig kleine Dichten als geltend annehmen können. Mit Rücksicht auf die Abhängigkeit der Lichtemission von der Ge- schwindigkeit kann man mit ziemlich großer Gewißheit annehmen, daß das Gesetz für «-Strahlen von dem, das für Kanalstrahlen gefunden ist, ganz verschieden ist. Ich habe schon in einer Reihe meiner früheren Arbeiten vorausgesetzt, daß die Lichtemission angenähert der Ionisation proportional gesetzt werden kann Ei (8) Nun haben wir != 0:p,(0) (9 a) Wir können auch die Ionisation auf eine andere Weise ausdrücken. Haben wir einen Strahl von der Geschwindigkeit v,, der eine Schicht durchdrungen hat einer Luftschicht (von o° und 760 Mm.), die x Cm. ent- spricht, so wird einem bestimmten Wert von x ein bestimmter Wert von v entsprechen. Wenn wir annehmen, daß r, die Reichweite in Luft ist, 1 L. Vecarp: Lichterzeugung in Glimmlicht und Kanalstrahlen, Ann. d. Phys. (4) B. 39, p. 111, 1912, Bd. 40, p. 711, 1913, Bd. 41, p. 625, 1913. 84 L. VEGARD. M.-N. KI. können wir auch die Geschwindigkeit als eine Funktion von (7, — x), der restierenden Reichweite setzen, also tn = OnW (1 — x) (9 b) Aus Untersuchungen von Bragg, Kleeman! und Geiger? kennen wir die Ionisation pr. Langeneinheit als Funktion von (7 — x) für Luft von konstanter Dichte o,, also to = QoW (ro — x) (9 c) Anzahl ergengter lonen Cm Luft durchgelaufen Fig. 10 Aus (gb) und (9 c) bekommt man für die Ionisation pr. Längeneinheit an der betrachteten Stelle i, = — Ip (10) Der Wert von :, für den gegebenen Wert von x kann aus der ex- perimentell gefundenen Kurve, die in Fig. ro dargestellt ist, herausgenom- men werden. - Nach Gleichung (8) wird die Ionisation, durch (ro) bestimmt, relative Werte für die Lichtintensität geben. Zur Bestimmung der Lichtintensität 1 BRAGG und KLEEMAN, loc. cit. 2 —»— loc: cite 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 85 in den verschiedenen Höhen werden also die Bestimmung der Dichte der Luft im Punkt o, und der Wert von x gefordert. Wenn der Druck des Gases in der Höhe A B Cm. Hg. ist, so ist X Oo nu B,S ZH 2 VA ‘ also „38 B,S By re | G1 Wir hahen früher gesehen, wie wir 5; berechnen kónnen. Die Dichte ist weiter durch den Ausdruck B h 7 [ep] gegeben, wo o, die Dichte bei 7; und 76 Cm. Druck bedeuten. Da wir T konstant gesetzt haben, wird die Dichte dem Drucke proportional werden, und wir bekommen li, — KB, lo (12) wo Æ eine Konstante ist. Mit anderen Worten die Lichtintensität ist in relativem Maß durch das Produkt von 7, und dem Druck in dem betrach- teten Punkt gegeben. Das Verfahren bei der Berechnung wird also das folgende: Erst wird der Druck B, aus Gleichung (4) berechnet, dann 2, aus Gleichung (5), und dann x aus Gleichung (11). Wenn x gefunden ist, können wir aus der Ionisationskurve den entsprechenden Wert der lonisation 7, herausnehmen, und die Lichtintensität wird mittels (12) gefunden. Wir könnten auch die Lichtverteilung bestimmen unter der Voraus- setzung, dafs die Lichtintensität demjenigen Gesetz folgt, das ich für Kanal- strahlen gefunden habe. Wir müssen dann die Geschwindigkeit des Strahls im betrachteten Punkt finden. Nach Geiger haben wir angenähert Die Lichtintensität pr. Langeneinheit // ist dann durch Gleichung (7) be- stimmt Das Ergebnis der Berechnungen ist in den folgenden Tabellen für Luft, Wasserstoff und Geokoronium zusammengestellt. 86 L. VEGARD. M.-N. Kl. Laity M. ro? Cm. Bh Cm. x | 9, 19 In | In! | 100 6,71 . 10,* | 7,06 Cm. 1,14. 2028 o |o | o 100,52 6,18..10- 2106,50, 1,05. 108 760 1,00 | 0,52 105 3ogerozt 03,23, 15 5,22 . I0 248 | 0,16 | 0,93 IIO 1,40. 10.55 | 1,47 » 2,38 . 10—? 227 | 0,068 | 0,55 115 6,40 10>" 0,07 , | 1,09. 10-9 225 0,031 | 0,28 120 2,92, 31022 | 0,5705 4,97 . 10-10 225 0,014 | 0,13 150 2105 0-60. 0,0037, 4,51.10—12 225 0,00013 0,45 (?) 200 1,05 . 10 10| o,ooooor , | 1,79. 10 19 225 0,00000005 0,0002 Wasser sitio ff. | | |^ | ; M. ro? Cm. Bj, Cm. x 0, | 7; | Ih | Te | | | 100 1,77. 10—3 7,06 Cm. | 3,1 10—10 | o | o o 105 | 1,67 . 10 % 6,68 „ 1,99 . 1010 710 | 0,96 0,41 107,6 | 1:02: 91075 6,50, 1,93. ro—10 160 I,00 0,52 IIO 1,58. 10— Se | 1,88. 10-10 700 | 0,90 0,60 ITS 1,50 10 5,090 y 1,78. ro—10 550 0,67 0,74 120 ID a TOR 568 1,69. 10-10 468 0,53 0,83 130 I Gg EO 5,000 LSE 0 370 0,38 0,94 140 | 1,14. 104 450, 1,36. ro 10 318 0,29 0,990 150 1,02. 10—4 4,09 „ 1,22. 10-10 285 0,24 0,994 175 7,80. 10 Syr ou 9,24. 10—11 245 0,16 0,91 200 "5,93 2102 re 7,03. 1011 233 O,II 0,78 Geokoronium. M. 10° Cm. Bj, Cm. x 0, 10 Ih | 100 12. TO 7,06 Cm. | 2,63. 1011 | o o | 110 HE) a 6,91 , ET MI 525 0,734 | 120 1,07 » 6:76:05 2,5I T | 670 0,917 | 130 | 1,05 7 6,62 , 2,46 3 | 728 0,988 - 138,2 | 1,029 4 650%, | 2,42 » 760 1,000 140 1,025 » 6,47 » 2,41 , 757 | 0,992 150 E00 y 67:40, 2,36 » 700 | 0,898 200 0,90 |, Sog» SET 468 0,538 300 0,73 " 4458 I,70 » 320 0,297 400 0,58 " 2:00, 1,37 i 263 0,196 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 87 In Kolonne 2 sind diejenigen Drucke angegeben, die in den ver- schiedenen Höhen bestehen sollten, die in Kolonne 1. aufgeführt sind. Wir sehen, daß die Größenordnung desjenigen Druckes, der in einer Höhe von 100 Km. bestehen sollte, mit der von Wegener angegebenen übereinstimmt. In Kolonne 3. sind die Werte von x angegeben, die den verschiedenen Höhen entsprechen, in Kolonne 4. die Werte der Dichte in den verschiedenen Höhen. In Kolonne s. sind relative Werte der Ioni- sation pr. Längeneinheit aufgeführt, wenn der Strahl durch Luft von kon- stantem Druck, den Werten von x entsprechend, geht. Die zwei letzten Kolonnen enthalten relative Werte der Lichtintensitát pr. Làngeneinheit der Bahn; /, ist auf Grundlage der Proportionalität der Lichtintensität mit der lonisation, /,‘ auf Grundlage der für Kanalstrahlen geltenden Gesetze berechnet. Für Geokoronium habe ich mich damit begnügt, nur /, zu berechnen. Die Lichtverteilung ist in Fig. rra und rir b graphisch dargestellt. Die erste Figur gibt /, als Funktion der Hóhe, die zweite gibt //. Vergleich mit beobachteten Verhältnissen. $ 28. Wir haben bei dieser Berechnung angenommen, daß sich die Strahlen geradlinig in die Atmosphäre bewegen, haben also sowohl von der Zerstreuung der Strahlen als auch von ihrer Ablenkung im magne- tischen Felde abgesehen. Beide diese Faktoren können bewirken, daf die Verteilung verändert wird. Besonders wird das magnetische Feld die Strahlen dazu bringen können, krummlinige Bahnen anzunehmen, so daß sie höher oben in der Atmosphäre absorbiert werden, als wenn sie gerad- linig gingen. Dies kann zur Folge haben, dafs das Lichtmaximum höher oben und weiter vom unteren Rande liegen kann, als es sonst der Fall sein würde. Ich nehme an, daf3 dies bei den strahlenförmigen Nordlichtern der Fall sein mag, die auf einer Strecke von mehr als 50 Km. ein fast gleichförmiges Leuchten zeigen können. Dies läßt sich durch die Annahme erklären, daß die Strahlen um die magnetischen Kraftlinien herumlaufen und sogar zurückkehren können, ohne völlig absorbiert zu werden. Dies wird dann selbstverständlich die große Steigerung der Strahlenintensität in großen Höhen erklären können. Man sollte auch erwarten, daß die Strahlen weniger scharf abwärts begrenzt seien, und daß ihre untere Begrenzung verhältnismäßig hoch liegen würde. Diese beiden Schlüsse stimmen mit den tatsächlichen Verhältnissen überein. Es ist eben für die strahlenförmigen Nordlichter typisch, daß ihre untere Begrenzung unbestimmt 88 L. VEGARD. M.-N. Kl. ist, und daß ihre unterste observierbare Grenze höher liegt, als es bei den Bogen und Draperien der Fall ist. Je geradliniger die Strahlen gehen, um so weiter rückt das Licht- maximum abwärts, und um so schärfer wird die untere Begrenzung. Um einen Vergleich mit dem berechneten Falle anstellen zu können, der für geradlinige Strahlen gültig ist, müssen wir ihn mit solchen Nordlichtformen > S ash \ | | E > 5 Di | | s H | | SM "4 ge H ne +— + |, | 1 | | Z | 03 | = —: 4 ! | A | 02 | | | | | 1 | 0, i js ee see 100 120 140 160 180 200 km Hohe uber dem Erdboden I. Luft. II. Wasserstoff. III. Geokoronium. Fig. rr a. vergleichen, bei denen das Lichtmaximum so nahe dem unteren Rande wie móglich auftritt, da diejenigen Strahlen, die diese Nordlichter erzeugen, mit der besten Annäherung die Voraussetzungen, die der Berechnung zugrunde liegen, befriedigen sollten. In einzelnen Fällen, wo man draperiefórmige Bogen einigermaßen tief unten im Horizonte hat, wird man tatsáchlich das Lichtmaximum in un- mittelbarer Nähe des unteren Randes beobachten können, so dafs es aus- sieht, als lige das Lichtmaximum an der Grenze selbst. 1916. No. 12. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 8 9 In Taf. III 4, 5, 8, 9, 10, 11, 14, 17, 18 sind einige derartige Fälle wiedergegeben. Die ganze Breite der photographierten Leuchtung ist oft nicht mehr als 5—8 Km. Vergleichen wir den Fall nun mit unseren Kurven für /, (Fig. 11a), so sehen wir, daß für Luft die ganze Breite des unteren Lichtgürtels nur etwa 2,5 Km. sein wird. Dieser Wert ist etwas kleiner als der erfahrungs- = o | n o o NE we ee = | NR SR 06 : \ —— ER | === Licht starke 100 120 140 160 180 200 Höhe über dem Erdboden I. Luft. II. Wasserstoff. Fig. rr b. mäßig gefundene. Dagegen wird /;, die nach den Gesetzen fur die Licht- emission der Kanalstrahlen berechnet worden ist, eine Breite von etwa 15 Km. ergeben. Wie wir sehen, ist aber dieser Wert zu groß, und wir gelangen also auch auf diese Weise zu dem Ergebnis, dafs die Gesetze für die Lichtgebung der Kanalstrahien für die Geschwindigkeit der «-Strahlen nicht gültig sein können. Wir werden uns deshalb im folgenden nur an I] halten. — Für reinen Wasserstoff sollte die Lichtintensität etwa 8 Km. über dem unteren Rande ihr Maximum haben, und sollte in einer Hóhe 90 L. VEGARD. M.-N. Kl. von 4o Km. über dem unteren Rande auf ein Drittel dieses Werts ge- sunken sein. — Für Geokoronium sollte das Mazimum der Lichtintensität in einer Höhe von 38 Km. über dem unteren Rande liegen, und erst in einer Höhe von 120 Km. über dem unteren Rande sollte die Lichtintensität auf die Hälfte dieses Maximalbetrags gesunken sein. Aus dem Umstand, daß es Nordlichter mit einer Leuchtungshóhe von nur 5—8 Km. gibt und mit dem Maximum der Lichtintensität dicht an der unteren Grenze, können wir den sehr wichtigen Schluß ziehen, daß die höheren Atmosphärenschichten nur verhältnismäßig kleine Mengen der leich- teren Gase, von Wasserstoff und noch weniger von Geokoromum (wenn es diesen Stoff überhaupt gibt), enthalten können. Denn ein vorherrschender Bestandteil von Wasserstoff müßte ergeben, daß das Lichtmaximum we tiefer als 8 Km. über dem unteren Rande kommen könnte, und die Breite des Lichtgürtels müßte zum mindesten 40 Km. sein. Dagegen wird Helium eine passende Verteilung der Lichtintensität geben können. Das tatsächliche Verhältnis scheint zu sein, daß man auch in den höheren Atmosphären- schichten die Luft oder den Stickstoff als dominierende Komponente hat, aber mit einigen der leichteren Gase gemischt. Das letztere wird bewirken, dafs der Lichtgürtel etwas breiter wird. — Bei einer etwaigen quantitativen Beurteilung müssen wir jedoch beachten, daß diejenige Leuchtung, die die verschiedenen Komponenten einer Gasmischung erzeugen, mit der Anzahl der Moleküle pr. Volumeinheit der einzelnen Komponenten nicht propor- tional ist. Wir wissen z. B., daf Stickstoff in einer Mischung mit anderen Gasen verhältnismäßig stärker leuchtet. Es wird nun für die Frage nach der Natur der kosmischen Strahlen von besonderem Interesse sein, die Lichtverteilung auch für g-Strahlen zu untersuchen. Berechnungen über die Absorption der /-Strahlen in der Atmosphäre sind von Lenard! und Stórmer? ausgeführt. Diese Berech- nungen setzen voraus, dafs die Zerstreuung außer Betracht gesetzt werden kann, eine Annahme die für $-Strahlen kaum statthaft ist. Wenn die Zer- streuung berücksichtigt würde, so würde dies bewirken, daß das Nordlicht auf ein größeres Gebiet verteilt werden müßte, und außerdem würde die Absorption in den höheren Schichten verhältnismäßig größer sein. Nehmen wir indessen an, dafs die Absorption durch die Formeln von Lenard und Störmer gegeben ist. In diesen Formeln ist die Strahlen- intensität als Funktion der Höhe über der Erdoberfläche gegeben. Nennen 1 P. LENARD: Sitzungsber. der Heidelbergerakademie 1971. 2 C. SrónMER: Arch. d. sciences phys. et nat. 1911. Strahlenintensität 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 9I wir die ursprüngliche Intensität /,, und die Intensität in der Höhe A Z,, so haben wir 1, = Lf(h) wo /(A) eine bekannte Funktion ist. Lenards und Stórmers Kurven für f(A) sind in Fig. ı2 (I bzw. II) wiedergegeben. Die nächste Frage wird nun sein, wie man, vorausgesetzt daß die Absorptionskurven bekannt sind, die Lichtemission finden kann. Die wahr- scheinlichste Annahme ist, daß die Lichtemission pr. Längeneinheit mit der pr. Längeneinheit absorbierten Strahlenergie proportional ist. Nennen wir die Lichtintensität pr. Längeneinheit /,, so bekommen wir REN, a li = o ——— 31 100 120 140 160 180 200 220 240 260 260 300 320 340 360 380 +00 km Höhe uber dem Erdboden Fig: 12. Die Lichtstärke in relativem Maß sollte also durch die Tangente der Intensitätskurve gegeben sein!. Aus Lenards Kurven für Luft sehen wir sogleich, dafs für Strahlen, die bis zu einer Höhenlage von roo Km. herab- reichen, die Lichtintensität anfänglich die ersten 10 Km. langsam wachsen, dann einen Maximalwert erreichen wird, der sich etwa 30 Km. konstant halten wird, worauf die Lichtintensität fast ebenso rasch abnimmt und in einer Höhe von 180 Km. sehr nahe o wird. Wenn wir uns nun daran erinnern, daß diese Berechnung für reine Luft gilt, und daß man von der Zerstreuung abgesehen hat, wird die hier berechnete Länge der starken Leuchtung ein Minimum der Leuchtung längs eines Nordlichtstrahls dar- stellen. Nun wissen wir aber, daß Nordlichter vorkommen, wo das Maxi- mum der Lichtintensität in unmittelbarer Nähe der unteren Grenze liegt, und wo die Breite der ganzen Leuchtung nur 5—8 Km. beträgt. Die auf 1 Kurve I’ gibt die Lichtverteilung nach Lenard. — I —»— —»— Stórmer. 92 L. VEGARD. M.-N. Kl. Grundlage der Kathodenstrahlenhypothese gefundene minimale Breite, etwa 30 Km., ist also um etwa 5 mal zu groß. Noch ungünstiger für die Kathodenstrahlen stellt sich die Sache, wenn wir annehmen, daß in den höchsten Schichten der Atmosphäre auch leich- tere Gase vorkommen. Störmer hat auf Grundlage der von Wegener angegebenen Zusammen- setzung der Atmosphäre die Absorptionskurve berechnet. Betrachten wir die Kurven für diejenigen Strahlen, die bis zu einer Höhe von 100 Km. herabreichen. Die Lichtintensität wird hier allmählich die ersten 30 Km. wachsen, dann die folgenden 120 Km. stark und beinahe konstant sein, um erst in einer Höhe von etwa 300 Km. verschwindend klein zu werden. Wir ersehen, dafs eine sollche Lichtverteilung unmöglich diejenigen Formen des Nordlichts erklären kann, wo der Abstand zwischen oberem und unterem Rand nur 5—8 Km. ist. Unsere Untersuchung über die Lichtverteilung hat also das Ergebnis geliefert, dafs diejenigen Nordlichter, die eine besonders scharfe untere Begrenzung und einen kleinen Abstand zwischen unterem und oberem Rande zeigen, durch die «-Strahlenhypothese völlig befriedigend erklärt werden. Dagegen liefern die Kathodenstrahlen einen zu großen Abstand zwischen unterem und oberem Rande und werden dem Nordlicht die hin- reichend scharfe Begrenzung abwärts nicht gegen können. Diese Analyse der Lichtverteilung hat also meine früheren Annahmen bestätigt. Wir müssen doch beachten daß die von Lenard und Störmer vor- genommenen Berechnungen der Absorption von Kathodenstrahlen wegen der angewandten Absorptionsgesetze der 8-Strahlen nicht den tatsächlichen Verhältnissen entsprechen. Die Berechnung stützt sich auf die Annahme, dafs die Absorption von Kathodenstrahlen in einer homogenen Schicht einem exponentiellen Gesetz gehorchen. Nach Untersuchungen von Gehrcke!, Leithäuser?, W. Wilson?, C. T. R. Wilson?, H. W. Schmidt? und anderen ist die Durchdringung von /- und Kathodenstrahlen mit einer Geschwindig- keitsabnahme verbunden. Dies hat zur Folge, dafs der Absorptionskoeffizient nicht konstant ist, sondern mit der Dicke der durchgedrungenen Schicht wächst, was wohl eine Verkürzung des Lichtgürtels des Nordlichts bewirken wird. Anderseits müssen wir beachten daß die Streuung der Strahlen außer Betracht "gesetzt ist und sie ist in der Tat nach Crowther® und 1 E. GEHRCKE, Ann. d. Phys. 8, 81, 1902. 2 G. LerrHAuser, Ann. d. Phys. 15, 283, 1904. 3 W. Wirsow, Proc. Roy. Soc. A, 82, 612, 1909. 4 C. T. R. Witson, Proc. Roy. Soc. A, 87, 277, 1912. 5 H.W. Scumipt, Phys. Zeitschr. 10, 929, 1909. 6 J. A. CRowrHERn, Proc. Roy. Soc. A, 80, 186, 1908. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 93 C.T.R.Wilson! eine sehr beträchtliche und wird dazu wirken, den Licht- gürtel zu verbreitern. Weiter muß man im Betracht nehmen, daß die Streuung und Absorption unter dem Einfluß des magnetischen Feldes der Erde sich abspielen. Die auf den erwähnten Umständen beruhenden Korrektionen werden sich doch teils einander entgegenwirken. In wie weit dadurch die Kathoden- strahlenhypothese in Bezug auf die Struktur und Lichtverteilung des Nord- lichts in eine günstigere Stellung kommt, kann nur eine genau durchgeführte Berechnung zeigen. KAPITEL IX. Beziehung des Nordlichts zur Sonnenphysik. Homogene Strahlengruppen. § 29. In meinen früheren Arbeiten gelangte ich zu dem Ergebnis, daß diejenigen Strahlen, die ein Band erzeugten, homogen sein mußten. Dies ist eine notwendige Folge der kosmischen Strahlungshypothese; denn damit sich die Strahlen in einem schmalen Band längs der magnetischen Parallelen sammeln können, müssen sie die gleiche magnetische Ablenkbar- keit besitzen. Weiter ist es notwendig, um diejenigen Nordlichter, die ihr Lichtmaximum in unmittelbarer Nähe des unteren Randes haben, zu er- klären, völlig homogene Strahlen anzunehmen. Die parallelen Bänder können dagegen verschiedenen Ursprung haben. Ich werde hier drei wichtigen Ursachen erwähnen: I) Zwei parallele Bänder können Strahlenbündeln entsprechen, die auf ihrem Weg von der Sonne wesentlich verschiedene Bahnen zurückgelegt haben. Man könnte z. B. annehmen, daß ein Band (das nördlichste) Strahlen entspricht, für die y — 360°, während für die das südlichere Band erzeu- genden Strahlen 360 « y « 720. 2) Die verschiedenen Bänder rühren von verschiedenen Quellen der Sonnenoberfläche her. Ich habe mir gedacht, dafs eine Reihe der plissé- förmigen Bogen und Zonen, die in eine große Anzahl paralleler Bänder mit unregelmäßigen Zwischenräumen gespalten sind, auf diese Weise erklárt werden kónnen. 3) Die verschiedenen Bänder können von Strahlen verschiedener magnetischen Ablenkbarkeit erzeugt sein. Ich habe früher den Gedanken aufgeworfen, dafs diejenigen regelmäßigen, parallelen Bogen und Draperien, I. CT. RWirson Loc cit. 94 L. VEGARD. M.-N. Kl. die verhältnismäßig großen Abstand voneinander haben, durch die Annahme erklärt werden können, daß die Sonne Gruppen homogener Strahlen aus- sendet, wobei ich gleichzeitig darauf aufmerksam machte, dafs das Vor- handensein derartiger homogener Gruppen eine notwendige Folge der a-Strahlenhypothese sei; denn solche Gruppen werden bei der Desintegra- tion einer radioaktiven Substanz gebildet. Einer verschiedenen magnetischen Ablenkbarkeit entspricht eine ver- schiedene Durchdringungsfähigkeit, und wir müssen also erwarten, für den unteren Rand des Nordlichts eine Reihe konstanter Höhen zu finden, jede Höhe einer bestimmten Strahlenart entsprechend. Dieses Verhältnis ist durch meine früheren Berechnungen über die Absorption der a-Strahlen in der Atmosphäre! veranschaulicht. Mit Hilfe der Höhenmessungen sollte also die Frage von dem Vor- handensein scharf getrennter, homogener Strahlengruppen entschieden werden können. Doch müssen wir darauf aufmerksam sein, daß die Höhenmessungen, besonders was die diffuseren Formen betrifft, mit Fehlern behaftet sein können, die ebenso groß sind, wie die Höhendifferenzen zwischen Nordlichtern, die von den verschiedenen Strahlengruppen erzeugt sind. Weiter werden einzelne Nordlichter von «-Strahlen gebildet, die sich nicht geradlinig bewegt haben, sondern um die magnetischen Kraftlinien herum, wie es z. B. bei den strahlenförmigen Nordlichtern der Fall sein mag. Dies bewirkt, dafs die untere Grenze undeutlicher und höher hinauf- gezogen wird. Bei Untersuchungen über das Bestehen homogener Strahlen- gruppen müssen wir uns deshalb vorzugsweise an diejenigen Formen halten, die einen scharfen unteren Rand haben, mit dem Lichtmaximum in un- mittelbarer Nähe desselben. Ohne solche Vorsichtsmaßregeln wird die Gesetzmäßigkeit leicht ver- wischt werden. Man sollte jedoch erwarten, daß, wenn ein bedeutendes Material von Höhenmessungen zur Verfügung stände, gewisse Höhen eine maximale Häufigkeit aufweisen würden, den homogenen Strahlengruppen entsprechend. Die Messungen, die ich während meiner Expedition zusammen mit Herrn Krogness vornahm, waren zu gering an Zahl, um daraus Schlüsse über das Vorhandensein homogener Strahlengruppen ziehen zu können. Dagegen hat Störmer etwas später (Frühling 1913) ein bedeutend größeres Material gesammelt, und seine Ergebnisse deuten auf das Bestehen gewisser Höhen mit maximaler Häufigkeit des Nordlichts hin. Zur Zeit habe ich zusammen mit Direktor ©. Krogness ein großes Material in Bearbeitung, 1 L. VEGARD: Arch. f. Mat. og Nat.-Vid., No. 6, 1911. Phil. Mag., Febr. 1912, p. 218. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 95 mehrere Hunderte der am Halddeobservatorium aufgenommenen Parallaxe- bilder umfaßend. Ich hoffe, daß dieses Material über das Bestehen homo- gener Strahlengruppen wichtige Aufschlüsse geben wird. Wenn es sich zeigt, daß derartige bestimmte homogene Strahlen- gruppen mit bestimmter, unveränderlicher Durchdringungsfähigkeit bestehen, ist dies eine außerordentlich bedeutungsvolle Tatsache, und ich habe früher schon darauf aufmerksam gemacht, daß wir hierdurch zu der Annahme fast genötigt werden, daß die Strahlen von radioaktiven Substanzen herrühren. Denn es wird kaum zu erklären möglich sein, wie solche streng homogene Gruppen durch eine Form von elektrischer Entladung entstehen können. Unter keinen Umständen scheint das Nordlicht das diesen konstanten Höhen entspricht, von Kathoden- oder @-Strahlen herrühren zu können. Wenn wir annahmen, daß die Elektronen durch ein elektrisches Feld an der Sonne, oder durch ein Feld, das die Sonne umgibt, ihre Geschwindig- keit bekämen, könnte es wohl denkbar sein, daf homogene Strahlengruppen erzeugt werden, aber nicht mehrere homogene Gruppen. Dagegen könnte die Möglichkeit vorhanden sein, dafs die homogenen Gruppen von elek- trischer Entladung positiver Strahlen erzeugt sind. Wenn verschiedene Atomsorten ein oder mehrere Elektronen verlieren, und sämtliche dasselbe elektrische Feld durchlaufen, scheint es wahrscheinlich zu sein, daß homo- gene Strahlengruppen positiver Strahlen auftreten können, wo jede Gruppe ihre bestimmte Durchdringungsfähigkeit hat. Vom Studium der positiven Strahlen in Entladungsröhren (Kanalstrahlen) wissen wir, daß diese gewöhn- lichen Atomstrahlen fortdauernden Umladungen ausgesetzt sind. Dies hat bekanntlich zur Folge, daß die Strahlen nicht homogen werden; jeder Sorte der Strahlenträger wird Geschwindigkeiten erteilt, die zwischen ver- hältnismäßig weiten Grenzen kontinuierlich variieren. Derartige Strahlen können deshalb die äußerst scharfen Bänder und die Draperien mit der scharfen unteren Begrenzung nicht erklären. Wenn wir auch die Strahlen als durch radioaktive Prozesse gebildet annehmen, können wir doch nicht 8-Strahlen annehmen. Wie von v. Baeyer 1 Hahn!, Meitner!, Danysz?, Rutherford, Robinson? und anderen gezeigt worden ist, senden die radioaktiven Substanzen Strahlen aus, die aus einer großen Anzahl homogener Büschel zusammengesetzt sind. Die Strahlen geben ein magnetisches Spektrum, das aus einer großen Anzahl dicht bei- einander liegender Linien besteht. Da die Anzahl der Strahlensorten so außerordentlich groß ist, und der Unterschied der Geschwindigkeiten so 1 Phys. Zeitschr. zz. 488. roro, 12. 273, 378, 1099. 1911, 73. 264. 1912. 2 CR. x53. 345. £i. 3 Phil. Mag. 26. 717. 1913. 96 L. VEGARD. M.-N. Kl. _ verhältnismäßig klein, werden wir durch diese Strahlen das Bestehen einer kleinen Anzahl wohl getrennter Höhen maximaler Nordlichthäufigkeit nicht erklären können. Wegen des kleinen Unterschieds der Geschwindigkeiten würden sie aber zu einer großen Anzahl von Maximalhöhen Anlaß geben, die jedoch so dicht anelnander liegen würden, daß sie sich kaum durch Beobachtung nachweisen ließen, wenn wir die verhältnismäßig großen Fehler mit denen die Nordlichthöhenbestimmungen behaftet sind, mit in Betracht ziehen. Von verschiedenen anderen Verhältnissen abgesehen, die die Annahme von f-Strahlen unwahrscheinlich machen, besitzen die B-Strahlen von radioaktiven Substanzen eine zu große Durchdringungs- fähigkeit, um die beobachteten Nordlichthöhen erklären zu können; denn nach Lenard würden gewöhnliche #-Strahlen zu einer Höhe von etwa 57 Km. herabreichen, während der untere Rand des Nordlichts durch- gebends in Höhen liegt, die größer sind als 100 Km. Wenn es also durch nähere Untersuchungen bestätigt werden sollte, daf3 es bestimmte Höhen mit maximaler Häufigkeit des Nordlichts wirklich gibt, so führt dies mit fast zwingender Notwendigkeit zu der Annahme, daf3 das Nordlicht durch «-Strahlen von radioaktiven Substanzen erzeugt ist. Der elektrische Zustand der Sonne. $ 30. Aus den gemessenen Nordlichthóhen können wir auch wichtige Schlüsse mit Rücksicht auf den elektrischen Zustand der Sonne ziehen. Gleichgültig, ob wir positive oder negative Strahlen annehmen, mufs das elektrische Feld, das die Strahlen auf ihrem Weg von der Sonne bis zu einem Punkt weit draußen im Raume im ganzen passieren, verhältnis- mäßig klein sein. — Kathodenstrahlen, die zu einer Höhe von 100 Km. herabreichen sollten, würden eine Geschwindigkeit von 1,7: 10!° Cm. Sek." bekommen und ein Potential von nur 80000 Volt fordern. — In- dessen haben wir gesehen, dafs das Nordlicht wahrscheinlich aus positiven Strahlen gebildet werden muß, deren Geschwindigkeit und Durchdringungs- fähigkeit denjenigen der bekannten a-Strahlen von radioaktiven Substanzen entsprechen. Wahrscheinlich rühren auch die elektrischen Sonnenstrahlen von radioaktiven Stoffen her, und der Strahl wird dann schon die hin- reichende Geschwindigkeit besitzen, wenn er das desintegrierte Atom ver- läßt. In dem Falle braucht die Sonne überhaupt kein elektrisches Feld zu besitzen. Indessen steht nichts im Wege, daß die Sonne ein elektrisches Feld besitzen mag, das hinreichend stark ist, um einer a-Partikel eine Geschwindigkeit zu erteilen, die von der gleichen Größenordnung ist wie diejenige, die ihr ursprünglich bei der Explosion des Atoms erteilt wurde. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 97 Das elektrische Potential der Sonne sollte daher die Größenordnung 4- 10% Volt oder 13600 abs. elekt.mg. Einheiten, die notwendig sein würden, um einer a-Partikel eine Geschwindigkeit von 2-10? Cm. Sek.-! zu erteilen, nicht überschreiten können. Wenn wir annahmen, dafs ein etwaiges Potential von Ladungen nahe der Oberfläche der Sonne in einem Abstand R vom Zentrum der Sonne herrührte, würde die elektrische Kraft durch den Aus- druck pure R bestimmt sein, wo V das Potential nahe der Oberfläche der Sonne ist. Setzen wir AR 7:101° Cm., so bekommen wir F = 2:10 ° abs. el. st. Einh. Wir sehen also, daß die elektrische Kraft im Hauptfeld der Sonne selbst an der Oberfläche äußerst gering sein muß. Dieses Ergebnis stimmt mit den Schlüssen überein, die man durch Untersuchungen über den Stark-Effekt an der Sonne hat ziehen können. Prof. Stark machte vor ein paar Jahren die bedeutungsvolle Entdeckung, daß die Spektrallinien und besonders die Serienlinien der leichten Elemente durch ein elektrisches Feld gespalten werden. Bekanntlich ist es Prof. Hale am Mount Wilson Observatorium gelungen nachzuweisen, daß die Emissions- zentren der Linienspektren des Sonnenspektrums der Wirkung magnetischer Felder unterworfen sind, die besonders in den Sonnenflecken stark sind. Dies deutet auf das Bestehen starker elektrischer Ströme an der Sonne hin. Sollten nun diese Ströme aus gleichbenannten elektrischen Strahlen (ent- weder positiven oder negativen) bestehen, so würde man gleichzeitig starke elektrische Felder haben müssen, und man sollte dann erwarten, daß die Linien außer dem Zeemann-Effekt auch den Stark-Effekt zeigen würden. Indessen ist es nicht gelungen, eine elektrische Spaltung der Spektrallinien das Sonnenlichts (Stark-Effekt) nachzuweisen. Hieraus kann geschlossen werden, daf3 die elektrischen Kräfte 20—30 abs. el. st. Einh. nicht über- schreitet. Wie wir gesehen haben, gibt uns das Studium der Natur der Nordlichtstrahlen einen Wert, der ro? mal kleiner ist. Die Sonne ist also im ganzen sehr nahe elektrisch neutral. Dies hin- dert jedoch nicht, daß lokale Felder von bedeutenderer Stärke vorhanden sein können, die zu Zeiten den Strahlen eine vergrößerte Geschwindigkeit erteilen können und sie vielleicht tiefer in die Atmosphäre der Erde hinab- zwingen. Sollte es sich zeigen, daß das Nordlicht in Jahren mit Maximum von Sonnenflecken tiefer in die Atmosphäre herabdringt, so muß dies Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. 7 98 L. VEGARD. M.-N. Kl. durch die vergrößerten lokalen Felder an der Sonne erklärt werden. — Aber auch die Felder nahe den Sonnenflecken sind zu klein, um einen Stark-Effekt zu geben. Dies führt zu dem Ergebnis, daß die magnetischen Felder an der Sonne durch Ströme gleichbenannter elektrischer Korpuskeln nicht erzeugt werden können, sondern aus einer Mischung fast gleichgroßer Teile von positiver und negativer Elektrizität gebildet werden müssen. Diese Ströme werden am nächsten mit galvanischen Strömen zu vergleichen sein, und könnten vielleicht am besten als eine Art thermoelektrischer Ströme charakterisiert werden. Es ist klar, daß die Verhältnisse an der Sonne im Durchschnitt als einigermaßen stationär betrachtet werden können, und wenn das möglicher- weise vorhandene elektrische Feld an der Sonne unverändert bestehen soll, müssen in der Zeiteinheit gleiche Mengen positiver und negativer Elektrizität die Sonne verlassen. Hieraus folgt indessen nicht notwendigerweise, daß in jedem Augenblicke der Strom negativer Elektrizität mit demjenigen der positiven gleich ist. Es ließe sich denken, daß man in gewissen Zeiträumen überwiegend positive Strahlen, in anderen wieder überwiegend negative hätte. Wir können uns nun die folgende Frage stellen: Ist es möglich, daß diejenige Ausstrahlung, die einen magnetischen Sturm verursacht, wesentlich in einer Steigerung z. B. positiver Strahlungen besteht, während die negative Strahlung wesentlich unverändert bleibt? Wir können aus unseren Messungen von Nordlichthöhen schließen, dafs die Änderung des Potentials 13600 abs. el. st. Einh. nicht über- schreiten kann. Hieraus können wir die maximale Variation der Ladung Je berechnen, die unter den im Winter 1912—13 beobachteten gewöhn- lichen magnetischen Stürmen stattfinden kann Ae— AVR— 3,2% 10° Cou. Nun wissen wir aber, daß die Stromstärke der Stromsysteme, die selbst einen mäßigen magnetischen Sturm erzeugen, oft mehrere hundert tausend Amp. betragen kann, und derjenige Strom, der in die Nähe der Erdober- fläche reicht, ist nur ein verschwindend kleiner Bruchteil des ganzen Stromes, der von der Sonne ausgeht. Wir werden ihn kaum überschätzen, wenn wir ihn gleich +7'55 annehmen. Wenn nun die Ströme von einer Stärke, die notwendig ist, um die magnetischen Störungen erklären zu können, nur aus einer Sorte Elektrizität beständen, würde schon im Laufe einer Zeit, die kürzer als ;y'5n Sek. ist, das Potential der Sonne die zulässige Größe überschritten haben. Wir gelangen hierdurch zu dem Ergebnis, dafs selbst in einem so kleinen Zeitintervall, wie 447 Sek., 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 99 annähernd gleiche Mengen von positiver und negativer Elektrizität von der Sonne ausgehen müssen. Dieses Verhältnis wird für unsere ganze Erkenntnis der magnetischen Variationen und des Nordlichts von grundlegender Bedeutung sein. Wenn wir in denjenigen Strahlenbündeln, die die magnetischen Stürme erzeugen, mit gleich starker Ausströmung von positiven Atomionen und negativen Elektronen rechnen können, werden wir mit einem Mal diejenigen Ein- wände beheben können, die Schuster! gegen die kosmische Strahlungs- hypothese geltend gemacht hat. Schuster hat die Bedingung dafür unter- sucht, daß ein begrenztes Strahlenbündel von Elektronen von der Sonne ausdringen und zu magnetischen Perturbationen Anlaß geben kann von einer Stärke und Dauer, wie sie 25. September 1909 beobachtet wurden. Er findet, daß Strahlbündel aus Elektronen bestehend nicht angenommen werden können, da ja die Geschwindigkeit wegen der elektrokinetischen Energie, die während der Bewegung entsteht, verkleinert werden und eine entgegenwirkende Kraft erzeugen wird. So sollten die Strahlen auf ihrem Wege von der Sonne nach der Erde etwa ein Jahr brauchen. Weiter würde die elektrostatische Abstoßung so grofs sein, daß die Strahlenbündel schnell seitwärts zerstreut werden würden, und man müßte endlich erwarten, während magnetischer Stürme stärkere elektrostatischen Wirkungen zu beo- bachten, als die sind, welche man wirklich findet. Das Verhältnis würde sich freilich für «-Strahlen in mehr als einer Hinsicht günstiger stellen; allein jeder Einwand dieser Art verschwindet wenn wir annehmen, daß im Bündel gleiche Mengen positiver und negativer Elektrizität strömen. Die Berechnung Schusters setzt nämlich Strahlen von nur einer Sorte voraus; es ist aber klar, daß bei gleich starkem Strom von positiver und negativer Elektrizität das magnetische Feld nach außen fast verschwindend werden wird, und es wird eine elektrokinetische der Bewegung entgegen- wirkende Energie nicht länger entstehen können. Der Energieflufs wird = angenähert durch den Ausdruck 4 Ym;v? gegeben sein, wo m, v; die 1 Masse und die Geschwindigkeit eines Strahlträgers ist, und N die Anzahl der Strahlträger, die den Querschnitt in der Zeiteinheit durchfliefst. Das elektrostatische Feld nach außen wird ebenfalls in hohem Grade vermindert werden. Wenn die positiven und die negativen Strahlen die gleiche Geschwindigkeit hätten, würde die elektrische Dichte gleich 0 werden. Sind die Volumdichten der positiven und negativen Elektrizität, bzw. go, und o, und die Geschwindigkeiten v, und v,, so ist 0» Up = Qn Un: 1 A. ScHUSTER: Proc. Roy. Soc., A V 85, p. 44, 1911. 100 L. VEGARD. M.-N. Kl. Wenn auch die Strahlen auf ihrem Weg von der Sonne elektrisch »neutral« sind, werden doch die positiven und negativen Strahlen durch das magnetische Feld der Erde getrennt werden, da die Strahlen in ver- schiedene Richtung und in verschiedenem Grade abgelenkt werden. Bei der Trennung der positiven und der negativen Gruppen nahe der Erde, werden magnetische Felder nach außen entstehen, die die magnetischen Störungen erzeugen können. — Die negativen Strahlen werden die Erde nördlicher treffen, und müssen im ganzen als mehr zer- streut liegend vorausgesetzt werden wegen der störenden Wirkung der elektrokinetischen Energie, die bei der Trennung der Strahlen entsteht. Wir sollten also erwarten, nördlich von der Nordlichtzone Niederschlag- felder negativer Strahlen zu finden, die hier Sturmzentren der Störungen bilden würden. Die Ergebnisse von Birkelands Nordlichtexpedition 1902—03 1 liefern auch Andeutungen in dieser Richtung. Es zeigt sich, dafs das Auf- treten der Perturbationen an der nördlichsten Station Axelöen (Spitzbergen) von deren Auftreten an der drei südlicheren Stationen — Dyrafjord (Island), Kaafjord (Alten) und Matotchkin-Scharr (Novaya Semlja) — bedeutend ver- schieden ist. Diese Verschiedenheit muß, wie anzunehmen ist, durch kleinere lokale Sturmzentren hervorgerufen sein, die nördlich von der Nordlichtzone auftreten und eine verschiedene tägliche Abweichung von denjenigen Stürmen zeigen, die ihre Zentren innerhalb der Nordlichtzone haben. Es ist wahrscheinlich anzunehmen, daß die Sturmzentren in der Nord- lichtzone, die sowohl! mit Rücksicht auf Zeit wie auch auf Lage dem Nord- licht annähernd folgen, von positiven Strahlen hervorgerufen sind, während wir in den nördlicher gelegenen Sturmzentren wesentlich die Wirkung von Kathodenstrahlen haben können. Aufer den mehr eruptiven Emissionen, die die magnetischen Stürme hervorrufen, ist es möglich, daß wir eine verhältnismäßig gleichmäßige Ausstrahlung von positiver und negativer Elektrizität haben können, mög- licherweise an größere materielle Partikeln geknüpft. Diese gleichmäßige Ausstrahlung könnte mit den regelmäßigeren magnetischen Variationen, wie der täglichen Variation, und mit den ruhigeren kosmischen Lichterschei- nungen, wie dem Zodiokallicht, das nach Birkeland wie das Nordlicht von Ausstrahlungen von der Sonne herrühren muß, natürlich in Beziehung gesetzt werden.- Als treibende Kraft bei dieser Emission von Elektrizität haben wir die radioaktiven Prozesse, die besonders bei der Erzeugung von Nordlicht und den magnetischen Stürmen wirksam sein sollten. Als treibende Kraft | K. BiRKELAND: The Norwegian Aurora Polaris Expedition 1902—03. Vol. I, Sect. II, Chapt. III, p. 543, 551; 1913. 1916. No. 13. NORDLICHTUNTERSUCHUNGEN. 101 bei der möglichen konstanteren Ausstrahlung muß außer den radioaktiven Prozessen vorzugsweise an die thermische Wirkung und den Strahlungs- druck gedacht werden. Dagegen ist es wenig wahrscheinlich, dafs gewöhn- liche elektrische Entladungen hier mit in Betracht kommen können. Eine permanente Entladung in den Weltraum mit der Sonne als dem einen Kol kann nicht stattfinden; denn dies würde zur Folge haben, daß die Sonne aufgeladen würde, was wider die Erfahrung streitet. Starke lokale elek- trische Felder, die zu Entladungen innerhalb der Sonne selbst Anlaß geben könnten, sind auch kaum wahrscheinlich, da der Stark-Effekt nicht nach- gewiesbar ist. — Doch ist der Sachverhalt hier unsicher, da ja unter Um- ständen verhältnismäßig starke Felder vorhanden sein können, ohne dafs sie sich durch den Stark Effekt nachweisen ließen. Damit die Temperatur Emission erzeugen kann, muß sie so groß sein, daß sie der kleinsten Masse, die positive Elektrizität führt, eine lebendige Kraft erteilen kann, die derjenigen Arbeit gleich ist, die bei der Aus- strahlung gegen die Anziehung der Sonne ausgeführt werden muß. Für Partikeln atomistischer Größenordnung ist, wie ich früher bemerkt habe !, der Strahlungsdruck im Verhältnis zur Gravitation verschwindend, und um ein Atom in die Unendlichkeit hinaus zu schleudern, muf dieses auf der Sonne eine Geschwindigkeit besitzen, die gleich groß oder größer als nodo cm. Sek. ist”: Die durchschnittliche Geschwindigkeit eines Wasserstoffatoms bei einer Temperatur 7 = 6000° ist 1,25: 10? Cm. Sek.~', und da viele Wasserstoff- atome Geschwindigkeiten besitzen, die bedeutend über der mittleren liegen, läßt es sich wohl denken, daf3 Atomionen durch die thermische Wirkung in den Raum hinausgetrieben werden kónnen. — Es werden jedoch nur die allerleichtesten Atome sein, die auf diese Weise móglicherweise aus- gestoßen werden. Wenn die Partikeln Durchmesser von derselben Größenordnung haben, wie der Wellenlänge des Lichts, wird der Strahlungsdruck bekanntlich größer als die Wirkung der Gravitation, und Materie dieser Größenordnung — möglicherweise elektrisch geladen — wird durch die Wirkung des Strahlungs- drucks die Sonne verlassen können. Wenn das Zodiakallicht aus derartigem kosmischen Staub erzeugt wäre, würde dies den Umstand erklären, daß das Spektrum des Zodiakallichts reflektiertes Sonnenlicht zeigt, da ja die Parti- keln so groß sind, daß sie fähig sein sollten, das Sonnenlicht zu zer- streuen. 1 L. VEcARD: Ann. d. Phys. 41, p. 642, 1913. 2 Wir sehen hieraus, daß die Gravitation auf «- und Strahlen keinen merkbaren Einfluß ausübt. 102 L. VEGARD. M.-N. Kl. Die Verhältnisse, die wir für den elektrischen Zustand der Sonne hergeleitet haben, stützen sich wesentlich auf die Ergebnisse der Höhen- messungen des Nordlichts und müssen jedenfalls für die Jahre um die Sonnenfleckminima als gültig angenommen werden. Sollte es sich zeigen, daß das Nordlicht während Sonnenfleckmaxima wesentlich näher an der Oberfläche der Erde auftritt, so würde dies zur Folge haben, daß man für diese Zeiträume annehmen muß, dafs jedenfalls während magnetischer Stürme auf der Sonne bedeutende, /ohale Felder entstehen können. Physikalisches Institut, Christiania 27. Juni 1916 !. 1 Die Arbeit wurde diesen Tag der „Kristiania Vid.selskab“ zugesandt. ad 4l 917. Ged uckt 25. April ı —— dan dun, u | Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. Platte | u 2 5 Ed 3914 4278 — 24647 “4708 NIST | BEER — —T ITI T ttm MT Li Tall: Nordlicht Kanalstr. Glimmlicht Pos. Licht Kanalstr Glimmlicht Nordlicht nM acd à dito | NOÉ des mI m lt 4 Ji Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. Piatte I Platte 2 Taf. II. Vergrösserte Empfindlichkeit Platte 3 Platte 4 ee mm de e ge ge n am — Bien * e um [S z Ne} ON M A = = <4 Jn) ES n x > D ms d EN ? Een Ne Sl , Mm M © e Ne) ON M M 7 = rs ac in T" Tu Q9 d el > er an UL " Li Be isi mel or j ES Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1916. No. 13. Teil. Ostlicher in > © z E s = 9 EC E © m Los RAS PE à 9f B » [| 5 i5 , . we rer er er MUN i ^ EU C dd , » "o (| " á ^ i ' i i t ‘ Ns Ji ] i ' 4 - OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE 0G DENS SAMMENHENG MED LUNGETUBERKULOSE AV FRANCIS HARBITZ KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 den ı7de novb gl PIR ESA mat.-naturv LEN. mete ES E ub E A. W. BROGGERS BOKTRYKKERI A/S. et har vigtige funktioner, hvilket kommer særlig klart frem ved betændelserne. Ved den akute lokale betændelse hører lokal og siden generel lymfeglandelsvulst til de første, mest uttalte og vigtigste fænomener. Svulsten bestaar i en proliferation av alle lymfekjertelens elementære bestanddele — først og fremst av lymfo- og leukocyterne — samt i en produktion av immunstoffer (antistoffer) som har infektionens bekjæmpelse som maal, saavel lokalt som generelt. Vi vet der er kemiske affiniteter mellem mikroberne (9: deres toxiner i videste forstand) og lymfekjertelcellerne, især leukocyterne, og kampen — neutraliseringen av den skadelige virkning — utspilles først og fremst i de regionære lymfe- kjertler, dernæst generelt i det hele lymfeglandelsystem (foruten paa det betændte sted). Saaledes ogsaa ved de kroniske betændelser. Klarest kommer dette tilsyne ved syfilis, hvor infektionens fremadskriden ved studiet av lymfe- glandelsystemet kan følges fra sted til sted; først en lokal lymfeglandel- hyperplasi, dernæst en generel svulst naar sygdommen (infektionen) er blit generel. Ved /epra hører lymfekjertelsvulsten til de tidligste fund, likesom lymfekjertlerne er de vigtigste avleiringssteder for leprabacillerne og saa tidlig (navnlig i abdomen) at man kunde fristes til at anta at lymfekjert- lerne var de først angrepne organer (efter passage gjennem hud eller slimhinder); her ligger sikkerlig ogsaa mikroberne avleirede og latente ı aarevis. Den leprøse lymfeglandelaffektion, som er overmaade karakteristisk i sit utseende saavel makro- som mikroskopisk, er ialfald en meget kro- nisk affektion og en overmaade vigtig lokalisation. Ved aktinomykosen er det anderledes; det synes som om actinomyces- soppen har liten eller ingen affinitet til Iymfeglandelsystemet; lymfekjert- lerne svulmer litet op, og fund av soppen i lymfekjertler er overmaade sjeldne. Der synes ogsaa under forløpet av en aktinomykose at ske en ringe. produktion av immuniserende stoffer. Ved tuberkulose derimot er lymfeglandelreaktionen, som enhver vet, meget hyppig og betydelig — som ved lepra, hvis specifike mikrobe jo 4 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. ogsaa i flere henseender staar tbc. nær. Tbc. synes at ha en uttalt affi- nitet til lymfeglandlerne, iszer i barnealderen. Hos barn kan man praktisk talt si at de allerfleste tuberkulose organsygdommer tar sit utgangspunkt i en tuberkulose i lymfeglandlerne; her avleires tbc. raskt — efter en passage gjennem slimhinder eller hud; her formerer de sig uhyre, her lever de latente og holder sig virulente i lang tid, — 1 aar, ja decennier, for leilighetsvis herfra at utbrede sig og inficere andre organer. Oftest sker utbredningen ad lymfogen vei, men vistnok ogsaa ad hæmatogen vei, og kanske oftere end man tror. Det er denne tuberkulose lymfeglandelaffektion som jeg igjen ved denne leilighet vil behandle med benyttelse av materialet fra det pathol.- anatomiske institut fra de 12 sidste aar (1904—1915). Dette arbeide dan- ner forsaavidt en fortsættelse av et tidligere større arbeide som ogsaa gjaldt fortrinsvis lymfeglandeltuberkulosen: »Untersuchungen über die Häufigkeit, Lokalisation und Ausbreitungswege der Tuberkulose, insbeson- dere mit Berücks. ihres Sitzes in Lymphdrüsen und ihres Vorkommens im Kindesalter« (1905). Naar jeg ved denne leilighet paany vil behandle samme tema, er det dels for at fore mine gamle undersokelser videre frem og altsaa utvide dem, dels og især for at behandle særskilt visse be- stemte former av lymfeglandeltuberkulosen, især den generelt optrædende, dennes hyppighet hos barn ‘og voksne, dens opstaaen og betydning ogsaa som dodsaarsak. Medens den hyppige lymfeglandeltuberkulose paa halsen (»kjertler paa halsen«) og den likesaa hyppige bronchialglandeltuberkulose er vel kjendte ting, er man mindre vant til at betragte lymfeglandeltuber- kulosen som en generel lidelse 3: som en i det hele lymfeglandelsystem forekommende sykelig proces. Og dog er det saa, at man slet ikke sjelden finder lymfeglandlerne tuberkulest afficerte omtrent i alle de vigtigste lymfe- glandelgrupper saavel paa halsen som i brystet og i underlivet, og dette steter man paa baade hos barn og hos voksne. Enten er dette tilfældige sektionsfund, eller — og det er mere almindelig — det dreier sig om al- vorlige, i regelen tilslut dødelig forlepende tilfeelder av tuberkulose, hvor denne lymfeglandelaffektion er den ældre primære lidelse, der i regelen volder tuberkulose i andre organer og derigjennem indirekte kan gi anled- ning til døden. Det er særlig disse former av lymfeglandeltuberkulose vi skal beskjæftige os med, idet kasuistiken herover skal meddeles i kort utdrag og særskilt efter dens forekomst hos barn og voksne. Men ogsaa de andre lokalisationer (særskilt paa halsen, i brystet eller i abdomen eller samtidig paa flere av disse steder) skal behandles i al korthet og mere indledningsvis. 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 5 Et andet punkt som vil bli gjenstand for særlig diskussion, er /ymfe- glandeltuberkulosens sammenhæng med tuberkulose lidelser i andre 'organer (og i senere alder), især med en senere lungetuberkulose for oie — for herved fra anatomisk synspunkt at yde et bidrag til diskussionen om hyppigheten av den saakaldte endogene re-infektion og tuberkuloseimmunitet, — et emne som for tiden er meget aktuelt. Vort materiale omfatter 2906 obduktioner, utferte i aarene 1904— 1915, _hvorav 2489 av voksne (9: over 15 aar) og 417 av barn (9: under 15 aar). Herav var dede av tuberkulose 431 9: 74,9 °/, (eller ifald ogsaa en del fremskredne tuberkuloser hos folk dede av andre aarsaker tages med: 501 >: 17 9/j. Blandt obduktionerne av de voksne var mortaliteten 74 ?/y (9: 351 dede av tuberkulose); blandt barnene var samme procent 79 ?/, (29: 8o dede av de 417). Hos de obducerte fandtes 203 tilfælder av 6e- tydelig lymfeglandeltuberkulose >: hos ca. 7 °/o, og særskilt blandt de voksne 127 tilfælder 3: 5 °/o, blandt. barnene 76 tilfeelder 9: 78,2 °/o. Disse tilfælder kan deles i folgende grupper!: Gruppe J. Bronchialglandeltuberkulose. En stor gruppe av primare lymfeglandeltuberkuloser er de primaere bronchialglandeltuberkuloser 3: i tracheal-, hilus- og de egentlige bronchial- glandler. Herav ialt 57 (hvorav 8 usikre primare), nemlig 38 hos voksne og 19 hos barn, alle dedelige uten 2 (1 hos en voksen og 1 hos et barn). Hos de allerfleste voldtes døden ved en sekundær miliærtuberkulose eller tuberkules meningit, nemlig hos ialt 30 (hos 16 voksne og r4 barn); ved siden herav ofte spondylit, en let lungeaffektion og isar tarmsaar, hvilket vel naermest maa tydes som en infektion ogsaa ad anden vei. En anden stor gruppe dedsaarsaker er de sekundære betydelige /unge- affektioner saavel hos barn — hvor man ofte direkte kunde paavise gjennembruddet — som hos voksne — ialt 15 tilfælder (8 hos voksne, 7 hos barn) I flere av disse tilfælder heter det forevrig at de hadde hat kjertler paa halsen som barn; herav altsaa ingen spor. Ogsaa i disse til- feelder fandtes samtidig ofte tuberkulose i ben og kjensorganer eller spredte miliere tuberkler. En 3dje gruppe indbefatter de sekundære tuberkuloser i bensystemet, i serose hinder, specielt i pleura eller i genitalia (4 kasus, alle hos voksne), ofte samtidig smaa foci i lungerne. 1 Det henvises til sammenligning til den oversigt over samme emne som findes i vort for nævnte arbeide av 1905 (kap. IX) samt kasuistiken s. 130— r4r1. 6 FRANCIS HARBITZ, M.-N. Kl. Hertil kommer alene 2 tilfeelder av latent betydelig tuberkulose i bronchialglandlerne. Eksempel: Obd. 238/1913: 24 aars gl. kvinde, var antat for at lide av tyfys. Der fandtes en svaer tuberkulose i lymfeglandlerne i thorax, desuten pleurit, salpingit og peritonit. Av gruppe II, primære betydelige lymfeglandeltuberkuloser i halsen, er blot noteret ro kasus, alle hos voksne (1 tilfælde hos en 15 aar gl. pike og 1 hos en 16 aar gl. gut, 5 kasus hos individer i 20-aarene, de 3 resterende hos resp. 42, 43 og 55 aar gamle folk); 8 var dødelig for- lopende tuberkuloser, hos 2 var halsglandeltuberkulose tilfældig fund, — en gang sammen med en invetereret lungetuberkulose. I de 8 dedelig forlopende tilfælder var dedsaarsaken miliærtuberkulose 2 gange, 5 gange var der sekundære lungetuberkuloser tildels sammen med tarmtuberkulose samt tuberkulose i ben og led (3 g.). Det 8de dedelig forlopne tilfeelde var av saerlig interesse: Obd. 248/1914: En 43 aar gl. kvinde døde av en hurtigvoksende tumor abdominis, samt svulst i halsglandlerne. — Der fandtes /ymfosarkom i glandlerne paa halsen, i abdomen, i mediastina med metastaser til for- skjellige organer (navnlig stor opsvulmning av milt og lever). Desuten fandtes tuberkulose i lungerne og i lymfeglandlerne paa halsen (konsta- teret ved podning paa marsvin) samtidig og ved siden av sarkomet. — Ætiologisk sammenhæng? Likeoverfor den forholdsvis sjeldne paavisning av primaere halsglandel- tuberkuloser maa erindres at talrike avlopne lymfeglandeltuberkuloser paa halsen ikke efterlater sig spor; det samme er ogsaa tilfældet hvor man har for sig en utbredt og betydelig tuberkulose i andre lymfeglandel- gebeter, og hvor det samtidig oplyses at sygdommen begyndte med en svulst av lymfekjertlerne paa halsen; anatomisk findes isaafald intet spor. Gruppe Ill. Primære gamle betydelige lymfeglandeltuberkuloser i ab- domen omfatter blot 9 kasus, 7 voksne og 2 barn, de fleste tilfældige fund; blot 3 dede av tuberkulose (2 voksne og 1 barn); tallene er altfor smaa, idet der dels er medtat de smaa, gamle tuberkulese forandringer som ofte paatræffes i disse glandelgrupper, dels har opmerksomheten for- holdsvis litet været rettet paa disse former. Oftest forelaa som nævnt til- feeldige fund; hvor tuberkulose var dedsaarsaken, var de indvendige lokali- sationer at finde i bensystemet, i uro-genitaltractus, i binyrerne. PA N C . 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 7 Av interesse er: Obd. 2/1911: 78 aar gl. kvinde, hadde hat kronisk obstruktion_i mange aar; 6 aar fer sin ded dyspepsi og mavesmerter; i det sidste aar atter mavesmerter og febrilia. Tilslut en lungeaffektion og pleurit (syk en maaned). Der fandtes ostede og forkalkede lymfeglandler i maengde i ab- domen; desuten en frisk tuberkulose i lungerne og plaura. Gruppe IV. Betydelige kroniske gamle lymfeglandeltuberkuloser paa halsen og 1 brystet. — Av slike tilfeelder er noteret ialt 40 (hvorav 3 tvil- somme), 20 hos voksne og 20 hos barn; av disse var 23 dedelige (hos 9 voksne og 14 barn) og 17 tilfældige fund (hos 11 voksne og 6 barn). Blandt de 23 hos hvem tuberkulose var dodsaarsaken, viste det sig at 9 dede av en sekundær lungetuberkulose (2 voksne og 7 barn), 7 av miliær- tuberkulose og tuberkules meningit (2 voksne og 5 barn), 2 av tuberku- lose i serese hinder (1 voksen og 1 barn), r barn av spondylit, 1 voksen av intestinaltuberkulose, 2 voksne av urogenitaltuberkulose og I av se- kundær amyloiddegeneration. Blandt de tilfældig opdagede 17 kasus var der flere tilfælder saavel blandt voksne som barn hvor tuberkulosen i thoracalglandlerne gav indtryk av at vaere en gammel affektion, medens halsglandeltuberkulosen var forholdsvis frisk, — formodentlig et uttryk for en infektion ad forskjellige veie og til forskjellig tid. Flere interessante observationer : Obd. 34/1905: 38 aar gl. mand, hadde lidt av »kjertler paa hal- sen« i opveksten; fik tuberkulose i lungerne og larynx samt en retro- faryngeal tuberkulos absces. Store ostede lymfeglandler paa halsen og i brystet. Obb. 54/1908: 19 aar gl. mand, som hadde hat suppurerende glandler som barn. Han dede av tuberc. pulmon. et intestin.; hadde store ostede glandler paa halsen og i thorax. Obd. 189/1910: 35 aar gl. kvinde, dede av milisertuberkulose ; hun hadde i 16 aar hat kjertler paa halsen (desuten gamle tuberkulese kjertler i hilus av lungerne). Obd. 111/1904: 48 aar gl. l'vinde; dede av amyloid degeneration og utbredte tromboser; hun hadde paa halsen svaere sammenhaengende paquetter av gamle tuberkulese glandler (helt fra barnsben av), desuten lignende lymfeglandler i thorax og en gammel invetereret lungetuberkulose. Descenderende halsglandeltuberkulose? 8 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Ki. Gruppe V. Primære samtidige gamle hals- og abdominalglandeltuber- kuloser — blot 4 kasus; herav blot 1 dødelig forlepende tilfælde (hos en voksen), medens de 3 kasus var tilfeeldige fund (hos 2 voksne og 1 barn). Enkelte skal refereres: Obd. 203/1906: 13 aar gl. gut døde pludselig av difteri. Han var i sin tid behandlet for kjertler paa et kysthospital. Der fandtes hos ham lupus paa huden — tuberkulese saar ved anus og paa leggen — desuten tuberkulose i lymfeglandlerne paa halsen og i lysken og i det lille bækken. Obd. 255/1914: 16 aar gl. gut, ded av en resorcinforgiftning; han var behandlet for tuberkulose i lymfeglandlerne paa halsen og hadde des- uten tuberkulose i mesenterialglandlerne. Obd. 240/1913: 30 aar gl. kvinde. Hadde hat aapne saar paa læggene i ro aar. Siden 1911 led hun av bleksot og mavekatarrh samt albuminuri; tillike svulne kjertler paa halsen. Tilslut lungefeenomener og enterit. Der fandtes tuberkulese saar i tarmene og et litet tuberkulest focus i en lunge. Ingen tuberkler i hilusglandlerne. Svær amyloid degeneration. Talrike optil valnetstore faste glandler paa halsen fra underkjæven til clavicula (men ikke ned i brystet). En lignende betydelig gammel ostet lymfeglandeltuberkulose i abdomen (retroperitonealt, i hilus lienis, hepatis, omkring ventrikelen, samt i mesenteriet). Formodentlig en samtidig for mange aar siden stedfunden tuberkules affektion av lymfeglandlerne paa halsen og i abdomen (maaske en infektion av halsglandlerne fra abdominal organerne 2). Gruppe VI. Utbredte invetererte thoracal- og abdominalglandeltuber- kuloser danner en forholdsvis stor gruppe, — ialt 22 tilfælder, hvorav 17 hos voksne mennesker (14 dødelige og 3 tilfældige fund) og 5 hos barn i 12—14-aars alderen, alle dødelig forlopende. Altsaa de fleste var dødelig forlopende; dedsaarsaken var dels miliær- tuberkulose (hos 1 voksen og 1 barn), dels en (primaer?) intestinaltuber- kulose (hos 2 voksne og 2 barn), dels urogenitaltuberkulose (3), dels tuberkulose i binyrerne med morb. Addis. (3), dels tub. i serose hinder (1), dels (sekundære?) lungetuberkuloser (3 tilf) dels tuberkulose i ben (1), perikarditisk pseudocirrose hos en ı3 aar gl. gut, dels et eiendommelig sygdomsbillede med feber og anæmi. Sidstnævnte kasus obd. 96/1905 fortjener at refereres: 44 aar gl. kvinde led i ca. !/; aar av feber og betydelig og tiltagende anæmi. — Der 1916. No. 14. OM LYMFEGIANDELTUBERKULOSE. 9 fandtes et litet forkalket focus i en lunge; langs arcus aortæ flere kastanje- store ostede lymfeglandler. Lignende ostet degenererte lymfeglandler i hilus av milten og mellem denne og pancreas. I den forstørrede milt tal- rike gule, ertstore tuberkulese foci; likeledes talrike tuberkler i leveren. Angaaende opfatningen av disse lokalisationer i 2 sterre lymfeglandel- gebeter synes det rimeligst efter det hele sektionsfund ialmindelighet at opfatte dem som hængende sammen med hinanden (altsaa i regelen ikke 2 adskilte selvstaendige infektioner). Gruppe VII. Generel lymfeglandeltuberkulose — vor vigtigste gruppe — ialt indbefattende 61 kasus, nemlig 32 hos voksne og 29 hos barn. a. Ferst skal vi behandle den generelle lymfeglandeltuberkulose hos barn, >: til det fyldte 15de aar. Herav var der 29 observationer i de 12 sidste aar (1904— 1915); de fleste indtraf hos smaa barn i de første 3 leveaar (20 ialt), og samtidig blev da gjerne bragt paa det rene at der forelaa tuberkulose ogsaa i den nærmeste slægt (som oftest hos forældrene); blot faa tilfælder hos ældre barn, deriblandt 4 hos 14 aar gamle barn. I regelen fandtes samtidig utbredte tuberkuløse affektioner i en række indre organer, saa der ofte intet sikkert kunde sies om sammenhængen, blot saa meget at lymfeglandelaffektionen var paatagelig størst og ældst. I alle disse tilfælder var tuberkulosen den dødelig forløpende sygdom med én undtagelse (obd. 186/1914). I. Obd. 24/1904: rl/, aar gl. barn (ingen paaviselig belastning). Død av intestinaltuberkulose samt en tuberkuløs hofteledsbetzendelse. Der fandtes en generel svær lymfeglandeltuberkulose, kanske ældst og mest uttalt i thoracalglandlerne; der var ogsaa gjennembrud til lungevævet og en ostet pneumoni. Epikrise: Formodentlig en primær thoracalglandeltuberkulose (eller intestinaltuberkulose eller en samtidig affektion av bryst og abdomen). 2. Obd. 67/1904: 14 aar gl. pike, hvis mor var død av tæring. Hun hadde lidt av »kjertler« i mange aar; døde av amyloiddegeneration. Der fandtes en svær, utbredt gammel sammenhængende lymfeglandeltuberku- lose nedover begge sider av halsen, i regiones supraclaviculares og subscapu- lares (med tillodning til lungetopperne), i mediastinum posticum og anticum, hilus av lungerne og langs bronchierne. Desuten gamle tuberkuløse tarmsaar samt tilsvarende hertil tuberkulese lymfeglandler. Endelig smaa indurerte tuberkuløse foci i lungetopperne, tuberkuløs endometrit og salpingit og amyloid degeneration. Epikrise: En primær tuberkulose i lymfeglandlerne paa halsen med utbredning (?) til thoracalglandlerne, kontinuerlig eller hæmatogent. Io FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. 3. Obd. 156/1904: 4 aar gl. barn. Hat »kjertler« i eine og næse. Lidt av tarmsygdom i 2—2!/, aar. Der fandtes en gammel intestinaltuberkulose, især i coecum, samt tuber- kules peritonit. Desuten en- generel lymfeglandeltuberkulose, tildels meget betydelig og av ældre dato. Adhærentser av en lungetop til en lymfeglandel i mediastinum posticum med dannelse av et litet tuberkulost focus (med en liten caverne). Desuten milizertuberkulose, tuberkulos meningit, svaere tuberkler i hjernen og endelig en tuberkules endokardit (i venstre ventrikel). Epikrise: Intestinaltuberkulosen er her formodentlig den ældste affek- tion; og herfra skriver sig maaske tuberkulosen i lymfeglandlerne ellers. 4. Obd. 48/1905: 10 maaneder gl, barn. - Svære ostede lymfe- glandler i mediastinum anticum, langs trachea, i hilus av lungerne samt til- dels langs bronchierne (med gjennembrud til en bronchus og et lungefocus); enkelte smaa tuberkulose glandler paa halsen og i det retroperitoneale væv; store mesenteriale glandler. Desuten kachektisk gangræn i huden, Formodentlig en primær thoracalglandeltuberkulose uten direkte sammen- hæng med de andre,lymfeglandelgrupper. 5. Obd. 58/1905: 5 aar gl. barn. Langvarig bronchit i ca. 3-aars- alderen. Der fandtes en kavernos lungetuberkulose samt tarmtuberkulose; des- uten tuberkulose i de største lymfeglandelgrupper paa hals, i bryst og abdomen. Om sammenhængen kan intet sies. 6. Obd. 77/1905: Ca. 1 aar-gl. barn. Pleiebarn, kunstig ernæret, altid været svakelig, hat »kjertier«, Der fandtes en kavernøs lungephthise ; desuten svære svulne tuberkuløse lymfeglandler generelt, — i thorax, paa halsen samt i abdomen; denne sidstnævnte affektion var vistnok den primære lidelse; om sammenhængen kunde intet bestemt sies. 7. Obd. 143/1905: 23/, aar gl. barn (med gangræna kachect. infan- tum). Der fandtes en svær generel lymfeglandeltuberkulose i alle de vigtigste lymfeglandelgrupper (med gjennembrud til en bronchus og et mindre lunge- focus). Epikrise: En generel meget betydelig lymfeglandeltuberkulose — tilsyneladende primær og omtrent like betydelig overalt, 8. Obd. 155/1905: 1 aar gl. barn, hvis mor døde av tæring. Hadde diarrhoe, siden lungesymptomer. En generel svær lymfeglandeltuberkulose overalt — med gjennembrud til en lunge, Tuberkuløse saar i tarm og ventrikel, samt spredte miliære tuberkler, Lymfeglandeltuberkulosen er her vistnok det primære; men om denne er opstaat fra flere utgangspunkter eller har bredt sig fra en gruppe (f. eks. fra thoracalglandlerne), lot sig ikke avgjøre. = 9. Obd. 60/1906: ıo maaneder gl. gut, devstum, ded av meningit og miliærtuberkulose. Generel lymfeglandeltuberkulose paa halsen (forholdsvis frisk tuberkulose), langs trachea, i hilus av lungerne og Jangs bronchierne samt i en retroperi- toneal glandel (frisk tuberkulose), men ikke i mesenteriet. Tuberkulosen er her ubetinget zldst i thoracalglandlerne og herfra spredning til de andre grupper. 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE, ** 10. Obd 131/1906: 1!/, aar gl. barn, ded av milisertuberkulose og tuberkules meningit. Generel lymfeglandelsvulst, iser betydelig i brystet og paa halsen; tildels 1 mesenteriet; glandlerne sterkt svulne og ostede. En primar lymfeglandeltuberkulose, primzer paa halsen eller i thorax. 11. Obd. 188/1906: 2 aar gl. barn, ded av gangræna kachectica infantum. Der fandtes tuberkulose tarmsaar, en stor tuberkel i cerebellum. Des- uten tuberkulose i glandlerne paa halsen og i brystet og størst paa sidst- nævnte sted. En del svulne tuberkulese glandler ogsaa i mesenteriet (kfr. saarene). Lymfeglandelaffektionen er aeldst, og sterst i thorax; herfra er maaske halsglandlerne inficerte. : 12. Obd. 116/1907: 7 maaneder gl barn. Der fandtes. en svær lymfeglandeltuberkulose, størst i mesenteriet (valnetstore), dernæst retroperi- tonealt, dernast paa halsen paa begge sider og i axillerne (ertstore), endelig i brystet (hasselnetstore). Desuten en begyndende tuberkules perikardit og pleurit samt spredte tuberkler i en del av de indre organer, bl. a. i lungerne, Epikrise: Mest og kanske primært angrepne var lymfeglandlerne i underlivet, dernæst i brystet. En lymfogen eller maaske hzmatogen spred- ning synes sandsynlig. 13. Obd. 142/1908: ı!/, aar gl barn, symptomer av kronisk tarm- katarrh i laengere tid. | Der fandtes en svar gammel lymfeglandeltuberkulose med ostet degenera- tion — dels og væsentlig i halsglandlerne (paa begge sider fra øverst til ne- derst) dels langs trachea og bronchier, dels i abdomen, Desuten tuberkulose tarmsaar, meningit samt et tuberkulest focus i en lunge. Epikrise: Tuberkulosen i lymfeglandlerne paa halsen og 1 brystet (samt i tarmene?) synes her at være ældst; om sammenhængen kan intet sikkert sies. 14. Obd. 169/1908: 11/, aar gl. barn, hvis mor har tuberkulose. Ded av en betydelig tuberkulose i lunger og tarmer. Desuten en svær lymfe- glandeltuberkulose paa halsen, i brystet og 1 abdomen. 15. Obd. 155/1909: 8 maaneder gl. barn. Utbredt betydelig gene- rel lymfeglandeltuberkulose — store ostede lymfeglandler paa halsen fra everst til nederst (avtagende i storrelse nedover), dernast i brystet — i hilus av lungerne, langs trachea og bronchierne — endelig i mesenteriet og retro- peritonealt. Et stort tuberkulest focus i en lunge direkte i tilslutning til tuberkulese bronchialglandler. Ingen tuberkulese tarmsaar. Epikrise: Lymfeglandlerne paa halsen og i brystet var sterkest og vistnok ferst angrepne, tilsyneladende gik de over i hinanden, De retroperi- toneale glandler var forholdsvis litet og vistnok sekundært angrepne. 16. Obd. 164/1909: 9 aar gl. pike, hvis mor har tering. Dede av miliærtuberkulose og tuberkules meningit. | Der var tuberkulese glandler paa halsen (litet utbredt, fibrese knuter), i hilus av en lunge samt i mesenteriet. Desuten tuberkulese tarmsaar. Epikrise: En spredt, tildels lokaliseret tuberkulose i forskjellige lymfe- glandelgrupper; tarmsaaret kan neppe være utgangspunktet for alle disse affektioner; vistnok en adskilt infektion til forskjellige tider, 12 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Ki. 17. Obd. 195/1909: 8 maaneder gl. barn; saavel far som mor har tuberkulose. Generel lymfeglandeltuberkulose: En del ostede lymfeglandler paa halsen, talrike store ostede lymfeglandler i thorax (langs bronchier, i hilus av lun- gerne og langs trachea), i mesenteriet og retroperitonealt. Desuten en sekun- dær lungetuberkulose og friske tuberkler i tarmene. Epikrise: Lymfeglandelaffektionen er sikkert primær, og lymfegland- lerne i thorax synes at være mest angrepne. 18. Obd. 210/1909: 8 maaneder gl. pike, hvis mor har tering, ded av miliertuberkulose. Generel lymfeglandeltuberkulose med store, ostede glandler paa halsen, i brystet og i abdomen. Epikrise: En primer betydelig lymfeglandelaffektion, dog ikke sammen- hængende. 19. Obd. 32/1910: 14 aar gl. pike; hadde hat kjertler som ganske liten og tuberkuløs peritonit 2 aar før sin død. Der fandtes en lungetuberkulose med kaverner samt en tuberkuløs ostet pneumoni. Tarm- og peritonealtuberkulose, Lymfeglandlerne, især i brystet, men ogsaa paa halsen og i abdomen var svulne, tildels kridtagtige og ostagtige. Epikrise: Om utbredning og sammenhæng av de tuberkulese foran- dringer lar der sig nu intet uttale paa grund av de utbredte forandringer ; men oplysningerne om hende gik i retning av en meget tidlig optrædende Iymfeglandeltuberkulose. 20. Obd. 34/1910: 5 aar gl. gut. »Kjertler« i flere aar med aapne saar og ar. Tilslut voksende underliv (»tabes meseraica«). Der fandtcs en omtrent generel lymfeglandeltuberkulose med ostet degeneration; specielt svære paquetter i underlivet, Desuten en svær lunge- og tarmtuberkulose. Epikrise: Paa et saa fremskredet stadium kan der intet bestemt ut- tales om sammenhængen; men sykehistorien tyder paa en tidlig tilstede- vzerende tuberkulose i lymfekjertlerne. 21. Obd. 234/1911: 71/9 maaned gl. barn, hvis mor dede av galop- perende tering, da barnet var 4 maaneder gammelt. Dod av lungetuberku- lose. Der fandtes en svær tuberkulose i lymfeglandlerne i thorax med gjennem- brud til en bronchus og ostet pneumoni. Desuten en del mindre tuberkulose glandler i abdomen samt paa halsen og milizre tuberkler i forskjellige or- ganer. Epikrise: Efter sterrelsen etc. er det her rimelig at anta at tuberku- losen i thoracalglandlerne er ældst og har git anledning til tuberkulosen i de andre lymfeglandelgrupper og organer. 22. Obd.-52/1914: 3 aar gl. gut, som hadde været utsat i pleie. Der fandtes paa begge sider av halsen fra not- til valnotstore ostede svulne lymfeglandler fra everst helt ned til ovre brystapertur; her fort- setter de sig tilsyneladende uten avbrytelse i lignende ostede- lymfeglandler langs trachea og videre i hilus av lungerne og langs bronchierne (perforation av en bronchialglandel med et lokalt begrænset focus i en lunge). Endelig var der ostede lymfeglandler i mesenteriet og retroperitonealt; spredte miliære tuberkler og en stor konglomerattuberkel i cerebellum. Epikrise: Adskillig kunde her tale for en direkte kommunikation mellem. itlerne paa halsen og i brystet; men en adskilt infektion til eventuelt for- skjellig tid kan ogsaa godt ha fundet sted (kfr. ogsaa de tilsyneladende iso- leret liggende tuberkulese mesenterialglandler). 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 13 23. Obd. 137/1914: 6 aar gl. pike. Tegn paa en lunge- og en tarm- sygdom i et par aar. Intet oplyst om infektionskilde, Generel Iymfeglandeltuberkulose: ostede glandler nedover begge sider av halsen, likeledes langs trachea, i hilus av lungerne og langs bronchierne (perfo- ration av en saadan glandel til en bronchus). Lungetuberkulose og ‚tarm- tuberkulose; op til spansknetstore ostede lymfeglandler i mesenteriet, Epikrise: Om sammenhængen er her umulig at si noget sikkert; hals- glandelaffektionen gav indtryk av at vere av gammel dato; mesenterial- glandlerne kan jo godt være inficeret fra tarmsaarene. 24. Obd. 169/1914: 2 aar gl, barn, dod paa et herberge. (Fik bryst til 3 maaneders alder). Svær lymfeglandeltuberkulose i itlerne i brystet paa de vanlige steder med ostet degeneration og gjennembrud til hgire bronchus og sekundær lungetuberkulose. Ogsaa ostede lymfeglandler nedad paa halsen og i abdo- men. Tuberkulos meningit. Epikrise: Her fik man naermest indtryk av at lymfeglandlerne i thorax var mest og sterkest og maaske primært inficerte, 25. Obd, 186/1914: 15 maaneder gl. barn, hvis mor var død av tuberkulose; barnet hadde hydrocephalus, skrantet i flere maaneder. Generel svaer lymfeglandeltuberkulose iser i brystet og paa halsen paa begge sider (op til valnetstore i brystet); ogsaa en del ertstore ostede gland- ler i mesenteriet og i inguina. Der var milizre tuberkler i milt og lever og et tuberkulest saar i ileum. Epikrise: Hals- og trachealglandlerne gav indtryk av at vere saetet for de ældste tuberkulose forandringer ; direkte kommunikationer mellem disse grupper kunde ikke sees. 26. Obd. 203/1914: 14 aar gl. pike. Faren hostet stadig. Sykelig som liten; pleurit for 2 aar siden; stadig tiltagende kjertelsvulst paa halsen i de sidste ?/, aar. Hun døde av milisertuberkulose.- Svære paquetter av svulne kitagtige tuberkulese lymfeglandler paa begge sider av halsen helt ned til ovre brystapertur; desuten en del mindre langs trachea i hilus og langs bronchierne (delvis gjennembrud til lungerne og spredte foci i lungerne), endelig ogsaa en del ostede lymfeglandler retroperi- tonealt og i omentum minus, Epikrise: Halsaffektionen var størst og av gammel dato, men ogsaa de andre glandelgrupper var sætet for gamle tuberkulose forandringer. Til- syneladende hang de tuberkulose glandler i halsen og i brystet direkte sammen. 27. Obd. 96/1915: ı!/, aars gl. barn, hadde skrantet i flere maa- neder; forældrene friske. Det døde av tuberkules meningit. Der fandtes en svær tuberkulose i lymfeglandlerne i thorax (især i hgire hilus og langs bronchierne), Desuten en del mindre tuberkulese halsglandler samt mesenterialglandler — foruten en begyndende miliærtuberkulose, Epikrise: Thoracalglandlerne er her utvilsomt primzrt angrepne med den ældste tuberkulose; sandsynligvis er lymfeglandlerne paa de andre steder inficert hæmatogent. 28. Obd. 168/1915: 14 aar gl. gut, tuberkulos belastning (4 soskende døde av tuberkulose), død av lungetuberkulose. Der fandtes en svær kavernos lungetuberkulose med gelatinos pneumoni (perforation av en tuberkules glandel til en bronchus og dod under hæmoptyse) og tarmtuberkulose. Desuten en svær, gammel tuberkulose i lymfeglandlerne 14 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Ki. langs trachea, i hilus av lungerne og langs bronchierne, enkelte ostede gland- ler paa halsen og i abdomen, saavel langs aorta og iliacalkarrene som i mesenteriet. Epikrise: Paa grund av de utbredte tuberkulose forandringer kan intet sikkert sluttes om hvorvidt lungerne eller lymfeglandlerne (i thorax) er pri- mært inficeret; heller intet om sammenhængen mellem tuberkulosen i de for- skjellige lymfeglandelgrupper. 29. Obd. 190/1915: 2 aar gl. gut, hvis mor var tuberkules; barnet døde under hæmoptyser. Der fandtes en betydelig utbredt lungetuberkulose med gangræn og empyem, spredte miliære tuberkler i en del organer, Desuten en utbredt ostet degeneration i de forstørrede lymfeglandler paa halsen, i axillerne samt i hilus av lungerne og i abdomen, Epikrise: Paa grund av den betydelige lungetuberkulose kan intet sikkert nu uttales om primært utgangspunkt; men det synes dog mest sand- synlig — og overensstemmende med de almindelige erfaringer — at tuberkulosen i Iymfeglandlerne er primer. Ser man gjennem kasuistiken, vil man finde at /ymfeglandlerne var sterkt og utbredt angrepne saavel paa halsen som i brystet og abdomer (retroperitonealt og i mesenteriet); hertil kom ogsaa undertiden en lignende affektion i axillar- og inguinal-glandlerne. Meget ofte saa man en glandel- affektion paa halsen, strækkende sig ovenfra (hvor den var størst) og helt ned til supraclaviculargruberne; og dernæst i thorax langs trachea helt fra ovre brystapertur (hvor den var mindst) og ned til bifurkaturen og hilus av lungerne (hvor glandlerne gjerne var størst) samt videre . langs bron- chierne. Tilsyneladende har man her for sig en sammenhængende, kon- tinuerlig række av angrepne lymfeglandler; man maa dog bemerke den avtagende størrelse nedover langs halsen og opover langs trachea. I abdomen har man gjerne en mere isoleret optrædende tuberkulose i Jymfeglandlerne, enten alene i mesenterialglandlerne eller ogsaa i de retro- peritoneale glandler, ofte i en meget betydelig grad og høit oppe i abdomen langs aorta, omkring arteria coeliaca (omkring pancreas) eller i hilus av lever og milt. I sin almindelighet kan man derfor neppe si at det grovere anatomiske fund tyder paa en fortsat kontinuerlig utbredning ad lymfogen ver fra ét utgangspunkt og fra det ene sted til det andet. I det nævnte tilfælde hvor lymfeglandelaffektionen var et tilfældig fund, var den betydelig i bryst og paa halsen, men derimot litet uttalt 9: i sin begyndelse i mesenterial- glandlerne. (Vi bortser her foreløbig fra om det virkelig forholder sig saa, at der er anatomisk sikre direkte kommunikationer mellem forskjellige lymfeglandelgrupper). Derimot faar man ofte indtryk av en gjentagen infektion ad forskjel- lige veie og paa forskjellige steder; især er dette paatagelig hvor glandel- 1016. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. I3 affektionen tydeligvis bærer præget av at være av forskjellig alder, — gammel (kanske allerede obsolet) i en lokalitet og frisk, nylig opstaat paa et andet sted samt uten direkte sammenhaeng med de andre lokalisationer. At det ofte vil forholde sig saa, fremgaar ogsaa derav, at en rikelig infek- tionskilde ofte er like ved haanden, — en taeringssyk far eller mor, hvor- fra barnet vil vaere utsat for en stadig gjentagen infektion til forskjellige tider snart gjennem halsslimhinden, snart gjennem tarmslimhinden, snart ved indaandning til respirationsveiene. Men tilbake staar en hel del erfaringer hvor man har en omtrent overalt forekommende meget betydelig lymfeglandeltuberkulose i alle regioner, om end fortrinsvis 1 én lymfeglandelgruppe, og isar meget betydelig i thorax eller paa halsen; ikke sjelden faar man den oplysning, at syg- dommen er begyndt med en lymfeglandelaffektion paa halsen, klinisk iagt- tat gjennem maaneder eller aar. Enten maa man her anta en fortsat lymfogen spredning fra region til region (herom nærmere senere), hvilket vistnok av og til sker, eller man maa tænke paa en utbredning ad hema- togen vei. Er nemlig det tuberkulese virus ferst i sterre maengde tilstede- i legemet paa et sted, vil virus hos smaa barn snart sprede sig meget raskt, — til en begyndelse nok felge lymfebanerne, men snart gjennem de større lymfebaner eller direkte naa ind i blodbanerne og især trænge ind i store vener. At det virkelig foregaar paa denne maate, fremgaar jo av den dag- lige erfaring, som viser at en haematogen spredning regelmeessig sker til de indvendige organer, med en tuberkules meningit eller en milisertuberkulose som utgang paa sygdommen. Og da lymfeglandlerne er en god grobund for det tuberkulese virus, er det klart at de snart blir inficeret, — enten direkte fra blodstremmen eller indirekte 9: lymfogent fra de forskjellige organer som først er inficeret fra blodet av. Dette er vistnok en /yppig indiredende eventualitet hvor det gjalder barn, og desto hyppigere jo mindre barnene er. Spersmaalet er ogsaa berørt : vort tuberkulosearbeide av 1905, hvor der er meddelt en række iagttagelser, som støtter de anskuelser vi her har fremsat; der blev saaledes (ved mikroskopiske undersekelser og podninger paa marsvin) paavist en latent lymfeglandeltuberkulose ofte i flere grupper samtidig, — især i bronchial. og halsglandlerne, eller i bronchial- og mesenterialglandlerne eller i alle 3 grupper (endog invetererede helbredede former, eller fibrese og hyaline tuberkler i alle 3 grupper hos 2 respek- tive 10 og 14 aar gamle barn) Av endnu større interesse var den hyp- pige paavisning av latente tbc., ofte samtidig 1 forskjellige lymfeglandel- grupper (tilsyneladende av normalt utseende, om end noget svulne), — f. eks. samtidig i hals- og mesenterialglandlerne, sjeldnere i hals- og 16 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. trachealglandlerne og undertiden (i 5 tilfeelder) i alle 3 grupper, men som det syntes adskilt. Jeg skal ogsaa erindre om de erfaringer dr. DE BEscHE! gjorde, som likeledes foretok systematiske podninger av lymfeglandler fra barn (iszer fra halsen og mesenteriet) for at paavise en tuberkules infektion. Han fandt en samtidig infektion i ikke mindre end 33 tilfeelder (av 46 under- sokte kasus) 9: i 70,4 °/o, — men altsaa i regelen adskilte infektioner; en saadan samtidig utbredt eller generel infektion fandt han i 8 av ialt 14 tilfeelder av latent tuberkulose og i 7 av ro tilfælder av latente tbc. Lignende erfaringer har UNGERMANN? nylig publiceret. Han podet lymfeglandlerne systematisk fra ialt 171 barnelik og fandt tuberkulose hos 39 barn 9: i 22,8 °/, (29 var dede av tuberkulose, 10 hadde en latent infektion, herav 4 latente tbc. uten anatomiske forandringer). Hvis ét lymfeglandelpaquet fandtes tuberkulost inficeret, var der gjerne samtidig tuberkulos infektion av de to andre. Bronchialglandlerne var sværest in- ficerte og som det syntes av ældst dato. Av særlig interesse er hans er- faringer om en generel lymfeglandelaffektion, som han fandt i 30 tilfælder 3: i 76—77 °Jo. Ungermann antar at thoracalglandlerne i regelen er forst inficerte eller maaske ogsaa mesenterialglandlerne; og herfra sker der en haematogen spredning til de andre grupper; han antar ogsaa at der delvis foregaar en lymfogen spredning især fra thoracalglandler (tracheal- glandler) til de nederste halsglandler, men blot i ringe utstrækning; en haematogen spredning er regelen og sker oftest fra thoracalglandlerne, som atter igjen inficeres fra lungerne av (lymfogen) efter inhalation av tbc. Dette stemmer ogsaa med vore erfaringer og turde gjælde for de fleste tilfælder av den generelle lymfeglandeltuberkulose i barnealderen, især i spaedbarnalderen: En hurtig utbredning langs lymfebanerne efter en eller flere infektioner ofte av forskjellige lymfeglandelgrupper og derpaa en hema- togen spredning til den hele organisme og samtlige lymfeglandelgrupper, som svulmer op, blir tuberkulose, saa man snart ikke længer kan erkjende in- fektionsveien eller -maaten. Hvad er saa dodsaarsaken ved disse generelle lymfeglandeltuberkuloser hos barn? Sporsmaalet er forevrig av mindre interesse da resultatet for pathol. anatomer med erfaring gir sig av sig selv. | Det viser sig av vort materiale at en /ungetuberkulose er dodsaarsak i ca. !, av alle tilfælder av generelle lymfeglandeltuberkuloser (likesom saa ofte ved en isoleret bronchialglandeltuberkulose) — og ikke sjelden i form 1 Bakteriologiske studier over barnetuberkulose, 1912. 2) 2 Untersuch. über die tuberk. Infection d. Lymphdrüsen im Kindesalter. Tub.-arb. d. Kaiserl. Gesundheitsamts. H. 12, 1912, s. 213 o. fl. 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 17 av en kavernes lungephthisis, hvad man især ofte træffer paa hos litt ældre barn, men ikke sjelden ogsaa hos barn i de første leveaar, ja endog hos spædbarn. Langt sjeldnere angripes lungerne ved direkte til- lodning av lymfeglandler (f. eks. i supraclavicularregionerne eller overst i mediastina) til lungetoppene og gjennembrud til disse. I endel tilfælder lar det sig forresten ikke avgjore om lungetuberkulosen muligens er ut- gangspunktet for tuberkulosen i thoracalglandlerne og i de andre lymfe- glandelgrupper. Ikke sjelden er tuberkulose i infestinaltractus hovedlokalisationen og dedsaarsaken hos barn — i ca.!/, av alle tilfælder —, og formodentlig er da den primære infektion ogsaa foregaat ad denne vei med tuberkulose i abdomens lymfeglandler og en utbredning herfra til de andre lymfeglandel- grupper. Ellers er dedsaarsaken selvsagt meget ofte en muliartuberkulose eller specielt en /uber&ulos meningit — nemlig i ca. !/, av alle tilfælder —, her som saa ofte med tuberkulose i de enkelte lymfeglandelgebeter. 6. Ulike større interesse knytter sig til de generelle Iymfeglandel- tuberkuloser hos voksne — ialt 32 tilfelder i aarene 1904—1915 (hvorav endel usikre) —, herav 30 dødelige, 2 tilfældige fund. Blandt de 2489 sektioner av voksne i nævnte tidsrum blir dette en procent av 7,3; deri- mot var der ialt 127 betydelige Iymfeglandeltuberkuloser 2: hos 5 °/, blandt alle obducerte. I. Obd. 118/1904: 32 aar gl mand. Hadde pleurit i 14—15-aars alderen; lidt av dyspeptiske besværligheter i 4 aar. Der fandtes en gammel sveer intestinaltuberkulose med strikturer og tilsva- rende hertil svaere ostede lymfeglandler i mesenteriet og retroperitonealt. Like- ledes optil valnetstore ostede lymfeglandler i fossa supramaxillaris, langs hals- musklerne, langs trachea og i hilus av lungerne. Endelig en lungetuberkulose av forholdsvis nyere dato. Epikrise: Vistnok en generel Iymfeglandeltuberkulose med utgangspunkt i abdomen (? — Kfr. tarmsaarene . 2. Obd. 123/1904: 29 aar gl. mand, ded av en kronisk kavernes lungetzering samt tuberkulose i larynx og tarmer. Han hadde desuten en generelt utbredt gammel lymfeglandelaffektion paa halsen, i brystet samt i abdomen. i Om sammenhængen og utbredningen lar der sig her ikke uttale noget bestemt. 3. Obd. 123/1905: 22 aar gl. kvinde. Kjertler som liten; nu symp- tomer av lungetuberkulose i ca, 1 aar. Der fandtes en kavernos lungephthise, desuten tuberkulose i tarmene. Videre en generel lymfeglandeltuberkulose paa halsen (hvor der var tildels forkalkede gamle tuberkulese glandler), i fosse supra- og infra-claviculares, i axillerne, langs trachea og bronchierne, endelig i mesenteriet og retroperitonealt. Paa et saa fremskredet stadium av tuberkulosen lar der sig intet si om utbredningsveiene; dog er den gamle halsglandeltuberkulose szerlig at merke samt dennes utbredning nedad. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. 14. 2 18 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. 4. Obd. 137/1905: 21 aar gl. kvinde, ded av puerperal endometrit, Der fandtes svulne valnotstore tuberkulose lymfeglandler paa begge sider av halsen, i venstre axille, langs bronchierne, hvor de var mindre, samt i mesenteriet og retroperitonealt, — svære, fuldstændig ostet degenererte. Epikrise: Altsaa en tilfeeldig paavist generel lymfeglandeltuberkulose, mest uttalt paa halsen og i abdomen, anatomisk set ikke sammenhængende, Generel hæmatogen spredning (fra hals eller abdomen?) eller flere infektions- veie til samme eller forskjellig tid? 5. Obd. 196/1905: 30 aar gl. kvinde, tilhorende en tuberkulest be- lastet familie (mor ded av tering), Tarm- og lungesymptomer, svak fra fod- selen av (med ichthyose). Der fandtes en lunge- og intestinaltuberkulose og tuberkules peritonit, Desuten en generel svær lymfeglandeltuberkulose paa halsen, i brystet, i axillerne, retroperitonealt, langs vasa iliaca, — med sterk forsterrelse og om- trent total ostet degeneration. Ingen kontiunerlig sammenhæng. Uagtet der intet sikkert tor sies paa grund av den fremskredne tuberku- lose, taler dog hele fundet (især de store, totalt ostet degenererte lymfe- glandler) samt sykehistorien for at lymfeglandeltuberkulosen er meget gammel og rimeligvis det primære, 6. Obd. 49/1906: 18 aar gl. mand. Bronchit gjentagne gange som barn. Kjertler fra ı2-aars alderen. Diarrhoe og avmagring; død av tuber- kulose. Der fandtes en kronisk lunge- og tarmtuberkulose samt amyloid degene- ration, Desuten en generel gammel lymfeglandeltuberkulose med forkalkning og kitagtige foci, — især sterkt uttalt i mesenteriet (mindre retroperi- tonealt), i hilus av lungerne samt langs trachea og paa halsen; glandlerne var op til valnetstore. Lymfeglandeltuberkulosen gav indtryk av at vare en meget gammel sygdomsproces, — maaske utgangspunktet for de andre tuberkulose lokalisa- tioner —, og ældst i abdomen eller paa halsen. 7. Obd. 84/1906: 22 aar gl mand, ded av en akut forlepende kavernes lungetuberkulose med miliartuberkulose (paa grund av gjennembrud til en gren av vena pulmonum). Der fandtes desuten tuberkulose i halsglandlerne med ostet degeneration og betydelig forstørrelse av glandlerne i mediastina, i hilus av lungerne, langs bronchierne — tildels fuldstændig ostet degenererte —, i mesenteriet og retroperitonealt (litet afficerte). Lymfeglandeltuberkulosen gav her indtryk av at være den ældste sygdoms- proces og iser gammel i brystet og paa halsen; forevrig var lymfeglandel- tuberkulosen ikke kontinuerlig. 8. Obd. 91/1906: 16 aar gl. kvinde. Kjertelsvak som barn og ope- rert for tuberkulese glandler paa halsen (hvor der nu ikke fandtes spor av tuberkulose). Ded av miliartuberkulose; desuten nogen tuberkulese tarmsaar, pleuratuberkulose og dernæst en utbredt svær, gammel tuberkulose i lymfe- glandlerne i thorax paa de vanlige steder (med gjennembrud-av en gren av vena pulmonum). Tuberkulose i mesenterialglandlerne og i lymfeglandlerne retroperitonealt, tiltagende opover mot diafragma (med svaer ostet degenera- tion). Lymfeglandeltuberkulosen er her det primaere, og sykehistorien synes at peke paa at denne affektion er begyndt paa halsen; fra thorax synes den at ha bredt sig til abdomen. 9. Obd. 111/1906: 27 aar gl. mand, død av tarmtuberkulose samt tuberkules peritonit og pleurit (symptomer av peritoniten). Der fandtes des- 1916. No. 16. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 19 uten smaa foci i lungerne, men en gammel inveterert tuberkulose i lymfe- glandlerne paa halsen, i brystet og i abdomen — forevrig ikke sammen- hængende. Denne lymfeglandelaffektion var ældst og især betydelig i thorax. 10. Obd. 213/1906: 17 aar gl. mand, dod av en kavernes lunge- phthise samt tarmtuberkulose. Der fandtes desuten en generelt utbredt meget gammel tuberkulose i lymfeglandlerne, især meget betydelig i thorax samt retroperitonealt, hvor de var meget store. Der er al grund til at anta denne tuberkulese affektion for den primære, — men om den indbyrdes sammen- hæng mellem tuberkulosen i de forskjellige lymfeglandelgrupper lar der sig intet uttale. 11. Obd. 8/1907: 19 aar gl. kvinde, dod av lunge-, larynx- og intestinaltuberkulose. Der fandtes en betydelig lymfeglandeltuberkulose paa halsen, i brystet og abdomen (ingen oplysninger om kjertler). Der kan intet bestemt sies om alderen av og sammenhængen mellem de forskjellige tuberkulese affektioner. 12. Obd. 130/1907: 22 aar gl. mand, hadde fra ıo-aars alderen av været plaget av diarrhoe og fordeielsesbesvaerligheter. Tiltagende kjertelsvulst paa halsen i de sidste 3 aar. Tiltagende avmagring. Der fandtes strikturer efter tuberkulose saar i jejunum og i forbindelse hermed ostet degenererte op til valnotstore lymfeglandler i mesenteriet; lignende lymfeglandler nederst paa halsen. I den ene lungetop fibrose indurationer med kalk etc., omgit av friske tuberkelutbrud. Svulne bronchialglandler. Epikrise: Kasus illustrerer en gammel, vistnok "primær intestinal- tuberkulose, hvortil slutter sig en halsglandeltuberkulose. De smaa foci i den ene lungetop er ogsaa av ældre dato, men synes vanskelig at kunne for- klare den svære tarm- og lymfeglandelaffektion. 13. Obd. 167/1907: 15 aar gl. kvinde, hadde bronchit et aars tid. Der fandtes en svær generel lymfeglandeltuberkulose — især av gammel dato paa halsen i sammenhængende række fra øverst til nederst —, dernæst langs trachea, i hilus av lungerne og langs bronchierne med gjennembrud av en glandel til en bronchus og tuberkulose foci i en lunge i tilslutning hertil, Endelig et tuberkuløst tarmsaar og tuberkuløse lymfeglandler i abdomen, samt intestinaltuberkulose. Epikrise: Lymfeglandelaffektionen er sikkerlig ældst; den var gene- rel, om end serlig uttalt i brystet og paa halsen — dog ei kontinuerlig i disse regioner. 14. Obd. 186/1907: 27 aar gl. mand, operert for »kjertler paa hal- senc for 3 aar siden, Dod av urogenitaltuberkulose. Der fandtes svulne haarde kitagtige lymfeglandler paa heire side av halsen, likeledes langs trachea og i hilus av lungerne; mest i abdomen, hvor de var op til gaaseeggstore, kitagtige, iser de retroperitoneale, i mindre grad de mesenteriale. Desuten var der tuberkulose tarmsaar og en betydelig urogenitaltuberkulose. Epikrise: En utvilsom primer lymfeglandeltuberkulose med de største og vistnok zldste, adskillige aar gamle forandringer i lymfeglandlerne i ab- domen og paa halsen. Kontinuerlig sammenhæng mellem disse grupper var der ei, 15. Obd. 87/1908: 44 aar gl. kvinde med svær tuberkules belast- ning. Kjertler som barn; i 30-aars alderen mavebetændelse. Dod av enterit og amyloid degeneration. 20 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl: Der fandtes en intestinaltuberkulose, samt tuberkules salpingit (i en lunge et gammelt focus). Desuten en gammel inveterert lymfeglandeltuberkulose paa halsen og i brystet samt 1 mesenteriet. Epikrise: Lymfeglandelaffektionen er her sikkert gammel og vistnok den ældste affektion; men om den indbyrdes sammenhæng mellem tuberku- losen i de forskjellige lymfeglandelgrupper kan intet sies. 16. Obd. 258/1908: 24 aar gl. mand, ded av pneumoni, Kjertler: paa halsen i 12—13-aars alderen, operert herfor ialt 6 gange. Lymfeglandlerne paa halsen var mandelstore med ostagtige knuter; hilusglandlerne svulne med enkelte fibrose tuberkler; forkalkede glandler i mesenteriet ved coecum, Epikrise: En gammel generelt utbredt Iymfeglandeltuberkulose, men ikke sammenhængende. Ældst synes tuberkulosen paa halsen (kfr. sykehisto- rien) og i mesenteriet at vere. Om sammenhzengen kan intet sies, muligens flere forskjellige infektioner (eller haematogen spredning? — neppe lymfogen). 17. Obd. 275/1908: 27 aar gl. kvinde. Behandlet for parametrit og tuberkules absces i fossa Douglassi. ; Der fandtes en kronisk peribronchial lungetuberkulose, samt tuberkulose saar i tarmene, desuten en genitaltuberkulose (i tuber, uterus og ovarier). Endelig en generelt utbredt gammel lymfeglandeltuberkulose med ostagtig og kitagtig degeneration — paa begge sider av halsen helt ned, langs trachea og bronchierne, langs aorta og i mesenteriet og 1 inguinalregionerne. Epikrise: Den generelle Iymfeglandeltuberkulose gav her indtryk av at vare av meget gammel dato, — vistnok aeldre end de andre tuberkulese affektioner. Om sammenhængen (eventuelt en kontinuerlig lymfogen spred- ning) lar der sig ikke si noget bestemt. 18. Obd. 205/1909: 30 aar gl. kvinde. Sterk tuberkules belastning i familien. Suppurerende kjertler som barn; senere anæmi og bronchit, ded av tering. Der fandtes en kronisk lunge- og intestinaltuberkulose, tuberkules peri- tonit og endometrit og miliartuberkulose, Desuten tuberkulose lymfeglandler paa halsen, i brystet og i abdomen, | Epikrise: Anatomisk kan der intet sies med sikkerhet om primære infektionssteder og utbredningsvele; sykehistorien tyder paa en tidlig infektion av lymfeglandlerne paa halsen. 19. Obd. 214/1909: 27 aar gl. kvinde. »Kjertler« som ganske liten; operert for tuberkulose axillarglandler i 17-aars alderen; tuberkules absces over os sternum i 2oaars alderen, Tuberkules spondylit de 7 sidste aar; ded av amyloid degeneration, Intet anfort om halsglandlerne ved sektionen (inveterert, avlopen tuberku- lose?); store, ostede lymfeglandler i hilus av lungerne samt langs bronchierne (et inveterert focus i en lungetop), samt i mesenteriet og retroperitonealt — spansknetstore, ostede (likeledes i inguinalglandlerne). : Epikrise: En gammel lymfeglandeltuberkulose, avlopen, helbredet paa halsen, endnu betydelig i bryst og abdomen; om sammenhængen mellem de forskjellige glandelaffektioner lar der si litet bestemt. Maaske først i hals- glandlerne (kfr. sykehistorien); siden lymfogen eller hæmatogen spredning ? 20. Obd. 226/1909: 36 aar gl. mand, død av miliartuberkulose og tuberkulos meningit, Et litet focus i lungen. Derimot en generel gammel lymfeglandeltuberkulose, — i form av store paquetter av ostagtige eller kit- 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 21 agtige lymfeglandler, dels paa begge sider av halsen fra overst til nederst, dels i axillerne, dels i thorax paa de vanlige steder, dels endelig i abdomen retroperitonealt, tillike et tuberkulest saar i coecum. Epikrise: En gammel lymfeglandeltuberkulose, saa utbredt at de forskjellige Iymfeglandelgrupper syntes direkte at kommunicere med hinanden; hvordan sammenhængen er, lar sig nu ikke avgjore. 21. Obd. 68/1910: 18 aar gl. pike. Syk i 2 maaneder med tegn paa tuberkules peritonit, — I lungerne fandtes spredte ostede knuter, des- uten tuberkules pleurit og peritonit, Lymfeglandlerne i hilus av lungerne, langs trachea samt paa begge sider av halsen er forsterrede, ostede, likeledes retroperitonealt. Epikrise: Lymfeglandelaffektionen var her saavel meget utbredt som gammel av dato og fandt ikke sin forklaring i lungetuberkulosen som utgangs- punkt, Om sammenhængen lar der sig forovrig intet uttale. 22. Obd. 158/1910: 19 aar gl. kvinde. Ded under symptomer paa kronisk netrit, Der fandtes et litet tuberkulost focus i heire lange, tuberkulos salpingit, peritonit og pleurit samt begyndende perikardit. Der var ostede tuberkulese glandler i hilus av lungerne, paa halsen, samt i mesenteriet og retroperitonealt. Epikrise: Vistnok en gammel >»: fra barneaarene sig skrivende lymfeglandeltuberkulose med ostet degeneration; der var ingen direkte kom- munikationer mellem de forskjellige grupper. 23. Obd. 111/1911: 18-aars pike, hvis far var ded av tuberkulose. Pleurit 2 aar i forveien, siden lungetæring. Der fandses en betydelig lunge- tuberkulose med caverner, larynx- og tarmtuberkulose, Lymfeglandlerne paa halsen, langs trachea, i hilus av lungerne og langs bronchierne er svulne, op til valnotstore, ostet degenererte (uten gjennem- brud til bronchierne). De mesenteriale og retroperitoneale glandler likeledes sterkt forstørrede (op til valnotstore), kaseose. Epikrise: Om utviklingen og sammenhængen kan her intet sikkert sies. 1 ethvert fald er lymfeglandelaffektionen betydelig utbredt og gammel av dato. 24. Obd. 207/1911: 22 aar gl. kvinde, dede marastisk efter længere td at ha varet slap, mat, apathisk og magret av hun (hadde flere anfald av galdestenskolik ). Der fandtes tuberkulose i coecum og colon ascendens. Desuten en gene- rel lymfeglandeltuberkulose; paa halsen et paquet av not- til valnetstore to- talt ostet degenererte glandler, som fortsætter sig nedover halsen paa begge sider, lignende ostede netstore glandler langs trachea og i hilus av begge lunger, videre retroperitonealt paa begge sider av columna langs aorta, des- uten i mesenteriet svarende til de tuberkulese tarmsaar (valnet- til eggstore glandler), Epikrise: En generel gammel kronisk lymfeglandeltuberkulose, vist- nok av adskillige aars varighet. Av serlig interesse er forekomsten av det tuberkulese tarmsaar; herfra kan dog neppe den hele lymfeglandeltuberkulose skrive sig (med kontinuerlig utbredning); sammenhængen maatte enten være en hæmatogen spredning fra mesenterialglandeltuberkulosen eller en samtidig eller til forskjellig tid indtruffen infektion ad flere veie. 22 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. 25. Obd. 93/1912: 24 aar gl. mand, hadde pleurit ca. ı aar for sin ded. Dode under hjernesymptomer. Der fandtes en utbredt lymfeglandeltuberkulose paa halsen, især i brystet (hvor glandlerne var valnøtstore og fuldstændig ostet degenererte) samt i ab- domen. Desuten en lungetuberkulose med smaa caverner, tuberkuløs pleurit og peritonit og en stor konglomerattuberkel i hjernen. Epikrise: Lungetuberkulosen gav her indtryk av at være av for- holdsvis ny dato, medens lymfeglandeltuberkulosen var en ældre proces (ut- bredt svær ostagtig degeneration og begyndende skrumpning). Blandt de tuberkuløse lymfeglandelgrupper var glandlerne i thorax sterkest angrepne og efter sit utseende den ældste affektion, 26. Obd. 195/1912: 15 aar gl. pike. Moren angrepet i en lunge da hun skulde ha barnet. Fra fødselen av svak og »fuld av slim«; som liten kjertler i øjnene og paa halsen, — bedre efterat kjertlerne var begyndt at suppurere. Død av tuberkuløs meningit. Ved sektionen fandtes foruten en tuberkuløs meningit — en inveterert lungetuberkulose med spredte ertstore ostede og forkalkede knuter. Desuten en kronisk zeo-coecaltuberkulose. Endelig en generel lymfeglandeltuberkulose, kronisk dels med forkalkning, dels med ostet degeneration og opbløtning. Paa halsen (indenfor ar i huden) og i kontinuerlig række nedover er der en række bønne- til nøtstore haarde, tildels ostede glandler; de fortsætter sig direkte i lig- nende glandler i thorax langs columna (bak sterno-cleido-clavicularleddene ligger ogsaa ostede glandler); hilus og bronchialglandlerne er uststore, totalt for- kalkede. I abdomen var der en betydelig tuberkulose i de retroperitoneale lymfeglandler kontinuerlig fra diafragma til ligam. Poupartii; de var op til val- nøtstore, ostagtige; i hilus hepatis var de over plommestore, faste, gulhvite. Nedover langs musc. psoas er de ramollerte, danner her tildels abscesser med gulgrønt fløteagtig pus. j Epikrise: Et typisk eksempel paa en kronisk, i den første barne- alder optraadt generel lymfeglandeltuberkulose, hvor alle de forskjellige tuberkuløst betændte lymfeglandelgrupper direkte kommunicerer med hin- anden. Den ubetydelige invetererte lungetuberkulose kan godt ha været haematogent opstaat; tarmtuberkulosen viser hen paa en primer infektion gjennem digestionstractus. 27. Obd. 202/1914: Hos en 65 aar gl. kvinde, som dede av kro- nisk nefrit, fandtes et paquet av kitagtige svulne glandler (ostagtig degene- rerte) under heire side av tungen, desuten langs aorta og trachea, i brystet og langs aorta abdominalis retroperitonealt. Epikrise: Nogen sammenhæng mellem disse forskjellige lymfeglandel- grupper, som var sætet for en gammel, forlængst avlopen tuberkulos betæn- delse, kunde ikke paavises. 28. Obd. 40/1915: 25 aar gl. mand, syk i kort tid med symptomer av tuberkules peritonit, Der fandtes tuberkulose i lymfeglandlerne og i mesenteriet samt tuberku- los peritonit, Ostede tuberkulese glandler i hilus av lungerne — langs trachea og bronchier — og samtidig en frisk tuberkules pleurit, Et ertstort ostet focus i lunge. Endelig friske tuberkulose knuter i lymfeglandlerne paa halsen. Epikrise: Vistnok en gammel lymfeglandeltuberkulose i bryst og underliv; derimot syntes tuberkulosen i lymfeglandlerne paa halsen at være av nyere dato. 1916. No. I4. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 23 29. Obd. 66/1915: 24 aar gl. mand, ded av tuberkulos meningit. Der fandtes svære ostede lymfeglandelpaquetter i brystet — i hilus av lungerne, langs trachea og i regio supraclavicularis paa begge sider, især paa venstre, endelig ogsaa retroperitonealt langs aorta. Epikrise: Utgangspunktet synes her at vere itlerne i brystet, og herpaa synes den tuberkulose betændelse at ha utbredt sig til supraclavicular- regionerne opad og til itlerne langs aorta nedad. 30. Obd. 70/1915: 17 aar gl. pike hadde i flere aar hat svulne kjertler paa halsen. Desuten led hun av lupus erythematosus, Endelig fik hun lungetuberkulose, hvorav hun dede. Der fandtes — foruten en forholdsvis friskt utseende kavernes lunge- tuberkulose — store, svulne, ostede lymfeglandler paa halsen, tildels kitagtige og forkalkede (fra overst til nederst) og haengende direkte sammen hermed i regiones supraclaviculares, videre — men med et aapent parti ved øvre brystapertur — lignende ostede glandler langs trachea og i hilus av begge lunger, endelig ogsaa i hilus hepatis og i omentum minus. Epikrise: Vistnok en gammel lymfeglandeltuberkulose, maaske med de ældste 5: først inficerte lymfeglandler paa halsen. Lungetuberkulosen maa opfattes som sekundzr. 31. Obd. 75/1915: 22 aar gl. mand fik 2 aar for sin ded en knæ- ledstuberkulose, hvorav han dede (amyloid degeneration Der fandtes en utbredt syær gammel lymfeglandeltuberkulose fra halsen . av (overst oppe), kontinuerlig like ned til fossa ovalis paa laaret, — saaledes paa halsen, i brystet (i mediastina, langs trachea, i hilus av lungerne) og i abdomen (retroperitonealt, langs karrene i det lille baekken og i inguina). Glandlerne var op til honseeggstore, faste, haarde, hvite, ostet degenererte, — av gammel dato. Fra en ramollert glandel i mediastinum postic. hadde der dannet sig en /uberkulos absces med usur av columna, Et glandelpaquet retroperitonealt hadde loddet sig til venfrikelen i pylorusregionen og gjennem- brutt slimhinden med dannelse av et storre saar med ostede knuter i bunden og underminert rand, Desuten fandtes en lungetuberkulose med kaverner (ostet pneumoni), tillike en del tuberkulose tarmsaar. Endelig en utbredt meget betydelig amy- loid degeneration. Epikrise: Lymfeglandelaffektionen gav her bestemt indtryk av at være av ældre dato, tilsyneladende sammenhængende; av særlig interesse var de sekundære tuberkulose ventrikelsaar samt den prævertebrale absces. 32. Obd. 114/1915: 20 aar gl. mand. Begge forældre dede av tæ- ring. Helt fra han var ganske liten, har han hat talrike svulne kjertler paa halsen. Ded av tuberkulos meningit. Der fandtes en generelt utbredt gammel lymfeglandeltuberkulose med uttalt ostet degeneration. Glandlerne var haarde, op til kastanjestore, Saa- danne fandtes langs begge sider av halsen fra overst til nederst, i axillerne, langs trachea, i hilus av lungerne og langs bronchierne, i mediastina, videre retroperitonealt, langs hele aorta, i mesenteriet og i inguina. Videre fandtes miliartuberkulose. Et gammelt ostet focus i en lunge, endel tuberkulese tarmsaar. Saavel halsglandler som trachealglandler blev podet paa marsvin, som dede av tuberkulose. Epikrise: En utvilsom primer og generelt utbredt lymfeglandel. tuberkulose. M.-N. Kl. 24 FRANCIS HARBITZ. Anhang. 33. 86/1916: 25 aar gl. mand tilhørende en frisk slægt. Siden barneaarene har han hat kjertler paa halsen. Sommeren 1915 ogsaa en »kul« paa venstre side av halsen; denne er siden stadig vokset; samtidig hoste; han arbeidet dog til slutningen av oktober 1915. Noget for hadde han begyndt at faa feberanfald. Han blev indlagt paa RH.’s med. avd. B !0/, 1916 (nærmest under diagnosen »malign granulamatose«), Der fandtes pigmentation av huden i ansigt og paa hænder. Betydelig svulst av lymfeglandlerne paa begge sider av halsen; glandlerne var faste og haarde, Desuten tegn paa en lungelidelse. Nogen anæmi (farvekraft 65—70 0/6, rede blodlegeiners antal 3,5 - 4,4 mill.) Dod under tiltagende dyspnoe og kollaps ??/,. Obduktion (86 — 1916) viste væsentlig følgende: Paa begge sider av halsen var der et sammenhaengende konglomerat av sterkt svulne lymfegland- ler (fra hasselnot- til vel dueeggstore), de sterste opad baktil under kraniet; de mindste nedad mot jugulum, her gaaende over i lignende svulne glandler langs trachea, tilsyneladende uten avbrytelse. Disse glandler er haarde, faste, viser en jevn gulhvit homogen snitflate, Lignende glandler findes foruten langs trachea ogsaa i bifurkaturen og i hilus av lungerne, derimot ikke ut- over langs bronchierne (og ingen gjennembrud av bronchier). Videre er de retroperitoneale (men ikke de mesenteriale) lymfeglandler forandret paa samme maate; op under diafragma er de næsten gaaseeggstore, nedover avtar de fort langs aorta og art. iliaca (ingen svulne inguinalglandler). Videre fandtes i lungerne knuter bestaaende av konglomerater av tuberkler, især talrike og store i de ovre lungelapper; en enkelt knute er ramollert med pyopneumo- thorax som resultat (dodsaarsak), Endelig et par store tuberkulose knuter i nyrerne. Epikrise: Saavel sykehistorien som sektionen viser at der her har foreligget en gammel lymfeglandelaffektion (fra barndommen av), som nu var saagodtsom generelt utbredt. Muligens er den begyndt lokalt paa halsen og har herfra utbredt sig kontinuerlig (lymfogent?) og fra hals til bryst og abdomen (?). Der er intet i veien for at lungeaffektionen kan være opstaat haematogent (kfr, ogsaa knuterne i nyrerne). Gjennemser man kasuistiken over disse generelle Iymfeglandeltuberku- loser hos voksne, reiser sig straks det sporsmaal: Hvordan opstaar de? 1) Til samme tid eller til forskjellig tid og ved infektion ad forskjellige veie? 2) Utbreder de sig fra et sted ad lymfogen eller hematogen vei til de andre steder? 3) Endelig, hvilke er deres følger — især med sekundær lungetuberkulose eller andre dødelige lokalisationer for oie? Det er utvilsomt at en hel række tilfælder skyldes en invasion ad for- skjellige vere og ofte vistnok til forskjellig tid; navnlig er dette tilfældet hvor lymfeglandelaffektionen er partiel, om end tilstede saavel paa halsen som i bryst og underliv, altsaa diskontinuerlig; dernæst hvor den tydelig- vis har forskjellig alder paa de forskjellige steder 9: er stanset (inveterert) paa et sted, f. eks. paa halsen, og frisk, med nye utbrud av tuberkler paa et andet sted. Dette kan især være tydelig hvor den generelle lymfe- glandelaffektion opdages tilfældig, er forholdsvis let overskuelig og let at finde rede paa. Tildels ligger ogsaa infektionskilden like i dagen, nemlig i en tuberkuløs far eller mor, hvorfra en gjentagen smitte let kan tænkes 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE, 25 at ha fundet sted. Tilfælder av denne art er mange, men ufgjor dog ikke majoriteten av de tilfeelder man i egentligste forstand kalder generelle. Disse arter sig makroskopisk seet noget anderledes. Her finder man nemlig — for i kort sum at sammenfatte et saadant typisk sektionsfund — en generelt utbredt tilsyneladende kontinuerlig tuberkules lymfeglandel- svulst overalt (ialfald i alle de storre lymfeglandelpaquetter som man i almindelighet undersoker) og gjerne av gammel dato, 9: lymfeglandlerne er betydelig forstørrede, gjerne haarde, faste (sjeldnere ramollerte — ofte foreligger da mere akute former med feber, anæmi etc.), hist og her kalk- infiltrerte, men især ostet degenererte i sterk grad;-de kan bli valnøt- til dueeggstore, undertiden hønseeggstore og endog danne store svulstlig- nende klumper, f. eks. retroperitonealt eller i hilus av lungerne eller høit oppe paa halsen. Forøvrig forholder det sig gjerne saa at lymfeglandlerne paa halsen er størst opad baktil, under og bak underkjæven og minker i størrelse nedover halsen, men findes helt ned til fossa supraclavicularis og supra- spinata og like ved apertura superior thoracis, desuten ofte i axillerne. I brystet findes glandelsvulsten langs hele trachea helt fra apertura supe- rior thoracis og tilsyneladende kontinuerlig med svulsten paa halsen, men tiltagende i størrelse nedover, saaledes at de største glandler gjerne findes i bifurkaturen av trachea og i hilus af lungerne; videre svulne bronchial- glandler jevnt avtagende utover i lungerne. I abdomen findes de i mesen- teriet (uten eller ved samtidige tarmsaar), hvor de dog i regelen ikke blir synderlig store; men dernæst retroperitonealt, hvor de kan naa en meget betydelig størrelse — langs aorta, især heit oppe omkring utspringet for arteria coeliaca bak ventrikel og pancreas; i hilus av lever og milt er de ogsaa store; de fortsætter sig langs aorta helt op til diafragma og hænger tilsyneladende direkte sammen med den thoracale lymfeglandelsvulst langs trachea og oesophagus; nedad fortsætter de sig gjerne avtagende i stør- relse langs iliacalkarrene til inguinalregionerne. Spørsmaalet blir nu: Hvorledes er infektionen skeet i disse tilfælder, hvor hele lymfeglandelsystemet er tuberkuløst inficert og tilsyneladende i sammenhængende, kontinuerlig række? Det ligger nær for haanden først at tænke paa en kontinuerlig lymfogen utbredning fra sted til sted med ut- gangspunkt i den ene eller den anden lymfeglandelgruppe. Og først og fremst kunde man tænke paa en spredning fra en primær lymfeglandel- tuberkulose paa halsen. Herfor kunde først og fremst tale en oplysning man ofte faar i sykehistorien, at vedkommende som barn for adskillige aar tilbake led av kjertler paa halsen med sterk svulst og ofte suppuration (undertiden operert gjentagne gange); saadanne oplysninger forelaa 12 26 FRANCIS HARBITZ, M.-N. Kl. gange blandt vore 32 tilfælder. Den direkte sammenhæng man tilsyne- ladende kan se mellem Iymfeglandlerne paa hals og i brystet og over og under diafragma, kunde likeledes tale herfor. Inden hver hovedlokalisation igjen (hals, bryst og abdognen) sker utbredningen sikkert kontinuerlig som den store regel, f. eks. fra hilus av lungerne utover langs bronchierne. Men spørsmaalet blir: Eksisterer der virkelig kommunikationer, saa en slik direkte sammenhæng og utbredningsmaate er mulig, saadan som navn- lig WELEMINSKY ! har forfegtet det? I den forbindelse bør erindres at lymfestrømmen ofte gaar retrograd — ved en betydelig utbredning av en pathologisk proces i en enkelt region. Dernæst maa erindres at man har visse analogier i utbredningen av maligne svulster som synes at kunne tale i denne retning, — utbredningen av carcinomer tilsyneladende kon- tinuerlig langs aorta fra abdomen av og opover i thorax og endog fra brystet av og opover halsen, ialfald til supraclavicularglandlerne (Most). De fleste som har beskjæftiget sig med emnet, er imidlertid kommet til det resultat, som ogsaa stemmer bedst overens med de anatomiske kjendsgjerninger, at hvert organ og hvert organsystem har sit eget lymfekar- og lymfeglandelgebet, som blot i grænsegebeterne kommunicerer med de andre og blot gjennem forholdsvis smaa forbindelser (Most, Kiramura, BEITZKE, HART, E. ALBRECHT). Det medgives, hvad ogsaa eksperimentelle undersøkelser tyder paa, at de nederste halsglandler (supra- clavicularglandlerne) kan inficeres fra brystet av og de abdominale (især de retroperitoneale) likeledes fra thorax av og omvendt (H. ALBRECHT); men en generel utbredning fra et enkelt sted benegtes av de fleste. I mit arbeide av 1905 har jeg tat ordet for en saadan kontinuerlig utbredningsmaate som en hyppig ‘og vigtig modus hos voksne, om end langt fra i alle tilfælder av denne art (s. 143—144). En paa tuberkulosens omraade særlig fortjent forsker, TENDELOO, har ogsaa i en lang række arbeider? stadig forfegtet den hyppige lymfogene spredning av den tuberkuløse infektion, baade naar det gjaldt tuberkulosen i de forskjellige lymfeglandelgrupper, og naar det gjaldt infektionen av de indvendige organer (f. eks. lungerne, nyrerne etc.). I et nylig utkommet eksperimentelt arbeide av SrRAUB? mener han at ha levert bevis for at tuberkules infektion ofte utbreder sig langs 1 Die Infektionswege d. Tuberk. Ref. am 4 Internat. Tuberk.congr. Rom 1912. 2 TEnDELoo i Münch. Medic. Woch. 1905 (no. 21 og 22) og 1907 (no. 3); i Handbuch. d. Tuberc. 1914, Bd. I, s. 78; i Wiener Medic. Woch. 1915, no. 6 (Über lymfogene Ausbreitung d. Tuberk. beim Menschen). 3 Strauß: Untersuch. zur Frage lymfogener Leber- u. Milzerkrankungen auf Grund experimenteller Impftuberk., Zeitsch. f. klin. Medic. Bd. 82, H. 5 og 6, 1916. 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 27 lymfebanerne, navnlig i abdomen (og her igjen fra lymfekjertlerne til milt og lever); videre at en kommunikation finder sted mellem de retroperi- toneale glandler (især omkring pancreas) gjennem crura diafragmatis til thoracalglandlerne og herfra til lungerne; og endelig at en retrofaryngeal infektion dels kan sprede sig til den anden side av halsen, samt til de overfladiske halsglandler og de peritracheale lymfeglandler (og derfra til de bronchiale glandler og lungerne), og videre til de peripancreatiske lymfeglandler; dels kan infektionen fra de dybtliggende lymfebaner paa halsen fortsætte sig langs forsiden av columna ved siden av aorta ned i abdomen og her sprede sig videre til de andre lymfeglandelgrupper her. Jeg skulde ogsaa fremdeles være tilbeielig til at /ægge adskillig vegt paa denne utbredningsmaate, især hvor det gjælder voksne, og jeg mener anskgelsen herom staar i god samklang med erfaringerne om hvor let lymfestrømmen under pathologiske forhold snur sig og tillater kommuni- kation mellem til hinanden grænsende gebeter. Imidlertid foreligger der ogsaa fra de sidste aar eksperimentelle ar- beider som har ført til et andet resultat og synes at peke paa en /æma- togen infektion ogsaa av lymfeglandlerne hos voksne som en hyppig og vigtig infektionsmaate. I denne retning gaar nærmest de undersøkelser over forekomsten og arten av den tuberkuløse infektion i barnealderen som UNGERMANN (l. c.) og DE BESCHE (l. c.) og jeg selv har anstillet, og hvor vi navnlig har vist den hyppige forekomst av en tuberkuløs infek- tion samtidig i flere lymfeglandelgebeter ogsaa ved latente tuberkuloser og forekomst av latente tbc. Ogsaa OEHLECKER !, som eksperimentelt har studert utbredningsveiene til bronchialglandlerne, mener at brystorganerne regelmæssig inficeres hæma- togent fra de andre organer. Til samme resultat kom. ogsaa Huco SELTER?, som mener at tbc. (ved inhalationsforsek paa dyr med smaa doser) hurtig kommer over i blodet, hvorfra tbc. feres rundt og sætter sig fast i de forskjellige organer, f. eks. i lungerne, bronchialglandlerne etc.; infektionsveien, invasionsstedet er forsaavidt likegyldig. Uanseet den betydning man vil tillegge disse eksperimentelle under- sokelser og anatomiske erfaringer om barnetuberkulosens optræden, ber der vistnok lægges stor vegt paa den hematogene oprindelse av den gene- 1 Über die Verbreitungswege d. Tuberk. im Thierexperiment mit besond. Berücks. des "Weges nach den Bronchialdrüsen. Tuberk.-Arbeit. aus d. Kaiserl. Gesundheitsamt, H. 7, 1907. 2 Infektionsversuche mit kleinen Tuberkelbazillenmengen, mit besond. Berücks. des Inhala- tionsweges. Deuts. Medic. Wochensch. 1916, no. 20. 28 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. relle Iymfeglandeltuberkulose. Den rigtige forklaring til særdeles mange til- fælder av udbredte tuberkuloser i Iymfeglandelsystemet er sikkerlig den, at en eller kanske flere Iymfeglandelgebeter (til noget forskjellig tid) inficeres med tbc.; saa utbreder den tuberkulese betændelse sig fra lymfeglandel til Iymfeglandel paa stedet 3: i vedkommende region; men snart naar tbe. til de fleste indre organer og derfra indirekte til disses lymfekar og -glandler eller direkte til lymfeglandlerne med en gang, da disse organer tydeligvis har en bestemt affinitet til tbc., og da infektionen i de fleste tilfælder det her dreier sig om, foregaar i barnealderen, hvor utbredningen av en infektion sker meget let, og navnlig blodet og blodkarrene blir let inficert, som al erfaring viser. Dette er vistnok den naturlige og rigtige forklaring for særdeles mange tilfelder. Hvor infektionen sker i betydelig grad og utbredningen raskt, vil man da faa se tilfælder med generelt,infi- certe lymfeglandler der tilsyneladende hænger kontinuerlig sammen. Denne anskuelse passer navnlig godt med vore egne saavelsom andres (f. eks. UNGERMANN’S og DE BESCHE’s) erfaringer om tuberkulosen i barnealderen, men blir derigjennem ogsaa den naturlige og rigtige forklaring paa mange tilfælder av utbredte og generelle lymfeglandeltuberkuloser i voksen alder. Men man kunde spørre: Hvorfor kommer tuberkulosen i enkelte til- fælder til at arte sig slik 9: at den ikke stanser, begrænses og helbredes, men omvendt stadig og ubønhørlig utbreder sig videre og videre? Det kunde ligge i /bc.'s virulents; vistnok er det saa, at de fleste av disse tuberkuloser (kfr. navnlig Ungermann’s og de Besche's erfaringer) beror paa tbc. av /ypus humanus, og de oplysninger i sykehistorierne som man saa ofte faar, at far eller mor var tuberkulose, peker ogsaa i samme retning. Men vi kjender jo endnu ikke synderlig til forskjellen paa virk- ningen av tbe. av typus bovinus og humanus, om det end gjennemgaaende synes at veere saa, at baciller av typus bovinus 1 regelen ikke synes at være særlig virulente. Rimeligere er det vel at rekurrere til en betydelig og ofte vistnok en gjentagen import som grunden — kanske i forbin- delse med en svaekket organisme. Dette er den naturligste og vistnok rigtigste forklaring. Hvad blir saa folgen av en saadan generel lymfeglandelinfektion ? Som vi allerede har hert, blir tuberkulosen dedsaarsaken i de aller fleste tilfalder, men med de forskjelligste sekundære invendige lokalisationer. Dels kommer der en mzliartuberkulose eller tuberkulos meningit som hos barn (i ca. !/; av alle tilfeelder), dels tuberkulose i intestinaltractus (likeledes i 1/4 av alle kasus) — Zabes meseraica eller tarmtuberkulose — formodent- lig da den primære lokalisation — dels tuberkulose i gemitalia, de serose hinder, i ben og led, dels — om end meget sjelden — anæm og generel 1916. No. 14. OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 29 marasme; dels og væsentlig, hvad der for os er av særlig interesse, en kronisk lungetuberkulose (i 12 av 30 dødelig forlopende former) i ca. 40 Yg med et rundt tal. | Spersmaalet blir blot her igjen om /ungetuberkulosen virkelig er se- kunder og skriver sig fra den gamle lymfeglandeltuberkulose, eller om den maaske betinges 1 en xy infektion til lungerne (altsaa ved inhalation av tbc.) Efter vor mening skriver stersteparten av disse tilfeelder av lunge- tuberkulose sig ubetinget fra den gamle lymfeglandeltuberkulose — enten ved et direkte gjennembrud til lungerne, saadan som man saa ofte ser det i barnealderen, eller oftere paa grund av en hematogen infektion, noget hvortil der jo er rik leilighet i aarenes lop. Vi er hermed kommet ind paa et meget vigtig og i vor tid saerdeles aktuelt thema — som ogsaa har en stor praktisk raekkevidde — nemlig om /ungetuberkulosen hos voksne skyldes en tuberkulos infektion i barne- alderen — en fortsat haematogen infektion herfra (en auto-reinfektion) — eller paa den anden side en ny infektion i voksen alder. Det er jo den første mulighet som i en aarrække er blit ivrig forfegtet hos os av Anp- vorp!, samt av en række tyske forfattere: RÖMER, MucH, HAMBURGER — og utgangspunkterne har været: den særdeles hyppige og regelmæssige infektion i barnealderen og dennes antagne relativt immuniserende virk- ning, hvorav tuberkulosens forandrede karakter i voksen alder skulde be- tinges. ; Uten at ville indlate os paa spørsmaalet i hele dets bredde skal vi begrænse os til at hævne hovedpunkterne i de vigtigste arbeider paa dette felt og navnlig de av Anpvorp fremsatte anskuelser. I sit sidste arbeide” hævder Anpvorp at infektionstiden omtrent i ?/, av alle tilfælder er i barnealderen, og at lungetuberkulosen hos voksne (saavel manifeste som latente tilfælder) maa føres tilbake til en infektion paa dette tidspunkt. Mindst !/, av alle voksne phthisikere har bevislig været skrofuløse, og lungetuberkulosen er en videre utvikling av barneinfektionen — formodent- lig oftest opstaaet ad hæmatogen vei (utgangspunktet er som oftest en gammel tuberkulose i lunger og bronchialglandler — sandsynligvis op- rindelig skeet ad aerogen vei). I trakter og byer hvor tuberkulosen har hersket i generationer, er kun 20—30 °) av dødelige affektioner hos voksne akute primære infektioner, medens man i 80—70 0/, maa anta at 1 Tuberkulosens immunitet og morbiditet. N. Mag. f. Lægevid. 1902. s. 525; „Tubercu- losis“ 1908; Om tuberkulose-immunitet. N. Mag. f. Lægevid. 1908, nr. 4; N. Mag. f. Legevid. 1912, nr. 11: Tuberkulosens stadier og immunitetsforhold s. 1609; Medicinsk Revue 1913 septb.: Den tuberkulose immunitet og dens forhold til tuberkulosededeligheten. 2 Den tuberkulose immunitet og tuberkulosedodeligheten. Medicinsk Revue, septbr. 1913. 30 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. infektionstiden er i bafnealderen; men hovedmassen av infektionerne i barnealderen er uskyldige og lette, blot 10—5 °/o er maligne 9: volder siden en dedelig forlopende lungetuberkulose. Fra rent klinisk synspunkt har noget senere overlæge TırLıscn! sokt at komme sporsmaalet nærmere ind paa livet ved at gjennemgaa sit ma- teriale av phthisikere ved Grefsen tuberkulosesanatorium for aarene 1911— 1913 (ialt 841 tilfaelder). Det viste sig at der anamnestisk kunde bringes paa det rene at ca. !/; (20 ?/j) hadde været utsat for infektion i barnealderen, medens altsaa */; skulde være inficert utenfor hjemmet. Klinisk paaviselige symptomer av en infantil infektion fandtes blot hos 29 ?/j av denne femtepart; men lægges hertil de phthisikere som ellers (uten anamnestiske oplysninger om infektionskilden) hadde frembudt symp- tomer paa tuberkulose i barnealderen, blir resultatet at 156 av de 841 phthisikere 9: 78,5 %, hadde gjennemgaat en tuberkulose i barnealderen. Latentsen var forøvrig ofte meget lang, saa det var vanskelig at forstaa sammenhængen. Tillisch’s resultat blir at en autogen (= endogen) infek- tion maa antages i endel tilfælder. Men i andre tilfælder maa man gaa ut fra en exogen infektion eller reinfektion i voksen alder, og dette er ikke sjelden; om den førstnævnte form er den vigtigste, lar Tillisch staa uavgjort. Tillisch mener at hans erfaringer om lungephthisen hos voksne og dens avhængighet i endel tilfælder av en infektion i barnealderen dels støttes av anamnestisk-statistiske undersøkelser — gjennemgaat skrofulose i barnealderen (han glemmer forøvrig at nævne Frich’s statistik fra Riks- hospitalet over phthisikere, med 10,4 ?/; der hadde hat skrofulose), dels av den erfaring, at skrofulo-tuberkuløse barn ofte siden dør av phthisis >, Derimot beklager han at de pathol.-anatomiske undersøkelser ikke hadde kunnet levere noget bevis for phthisens utspring i en infektion i barne- alderen. Tillisch glemmer i denne forbindelse helt det ganske store materiale jeg fremla i mit tuberkulosearbeide i 1905 (l. c.), hvor jeg netop i et eget kapitel behandler spørsmaalet om denne sammenhæng. For aarene 1901—1903 sammenstilledes ialt 558 sektioner av voksne med 124 dødsfald av tuberkulose 9: 22,2 "/4. Blandt disse tilfælder var der 30 med primære utbredte lymfeglandelaffektioner og med sekundær 1 Omkring spørsmaalet exogen eller endogen reinfektion ved lungetuberkulose. . Medicinsk Revue, 1914, mai. 2 Bros: Über tuberkulöse Lymphosen und ihre Verhältnisse zur Lungentuberkulose. Mitth. aus dem Grenzgeb. d. Medic. u. Chir. Bd. IV, 1899. — SCHEPELLERN: Meddelelser fra Refsnæs Skrofulose-Hospital i Danmark (av 814 skrofulese børn var 18 9/9 dede av tub. efter 10 aars forlep, og 21/4 hadde fremdeles skrofulose, og herav ca. 1/3 lunge» tuberkulose). OM LYMFEGIANDELTUBERKULOSE. 31 1916. No. 14. ded av tuberkulose i andre organer 9: i ca. 24 °/, av alle dødelige tuber- kuloser (utgangspunktet var oftest bronchialglandlerne eller en generel lymfeglandelaffektion — ikke sjelden var det halsglandlerne eller mesen- terialglandlerne). Sammenholdtes dette resultat med samtlige dødsfald av lungetæring, blev min slutning — skjensvis ansat — at 75—20 0), av alle tilfelder av lungetuberkulose hos voksne var opstaat sekundært, for- modentlig hamatogent, og utgik fra andre organer, især fra lymfekjertlerne. Disse undersokelser har jeg nu fort videre, idet jeg-har gjennemgaat hele materialet for de 12 aar 1904— 1915 — ialt 2911 sektioner med en mortaiitet av tuberkulose av 14,7 0/5. Gjennemgaaes særskilt dødsfaldene av lungetæring hos voksne — 219 kasus —, fandtes heriblandt 39 tilfælder 9: i 78 9/j hvor man efter det anatomiske fund hadde al grund til at anta en Zidligere (fra barneaarene av) sig skrivende tuberkulos infektion. Aller oftest forelaa der en primær gammel lymfeglandelaffektion (foruten forskjellige andre indvendige lokali- sationer) — og heriblandt omtrent i 50 %, en generel utbredt lymfeglandel- tuberkulose (16 kasus), for en mindre del en tuberkulose i bronchial- glandlerne (8 tilfalder) halsglandlerne, i hals- og bronchialglandlerne, sjelden i thoracal- og abdominalglandlerne. Hertil kommer, hvad der ogsaa burde tages med i betragtningen, de hyppige tilfeelder av primære gamle tuberkuloser i lymfeglandlerne (ikke mindst generelle former) hvor. der fandtes samtidig smaa foci i lungerne, avlepen pleuritis etc., men hvor den dedelige lokalisation var en anden. Altsaa, det tal jeg av rent anatomisk vei kom til, svarte til mine gamle erfaringer og temmelig neiagtig ogsaa til overlæge Tillisch’s paa anamne- stiske data byggede resultat. Man kunde reise det spersmaal, om de tbc. som i mange aar har veeret tilstede latent i lymfeglandlerne, bevarer sin virulents, saa en infektion der- fra virkelig kan finde sted. Vore egne undersekelser herom (podninger paa marsvin med anslag saaledes at der opstaar en dedelig forlopende tuberkulose av vanlig forlep) er forholdsvis faa, men peker alle i den ret- ning, at virulentsen holder sig uforandret. Det samme resultat kom ogsaa dr. med. J. Bucce til ved sine talrike podninger fra gamle tuberkulese foci i lunger og bronchialglandler !. Vort resultat skulde da bli det, at omtrent i !/; av alle tilfelder av lungetuberkulose hos voksne kan man paavise, at der har været Zilsiede fra tidligere aar og visselig oftest fra barnealderen av et paatagelig anatomisk substrat som kan ha været kilden til en senere infektion, eventuelt til /unge- æ 1 Undersgkelser om lungetuberkulosens hyppighet og helbredelighet, 1896, s. 62. 32 FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. tuberkulosen, og sandsynligvis ogsaa som oftest er det — altsaa en »aulogen« eller »endogen« infektion eller reinfektion. Men forutsat at dette er saa, taler da dette mot den moderne opfat- ning, hvorefter en pluralitet, ja de fleste tuberkuloser i senere alder (f. eks, i lunger, nyrer, ben, led) skulde ha den samme oprindelse — navnlig fordi tidligere infektioner i barnealderen skulde ha efterlatt en relativ immunitet eller oket resistents mot ny infektion?! Dette vilde vistnok være en overilet og urigtig slutning. Ti det er blot de tuberkulese infektioner med paatagelige grovere anatomiske forandringer som vi har bragt for dagen; alle de lettere latente infektioner i barnealderen som kan paavises, navnlig ved systematiske podninger av lymfeglandlerne paa dyr eller ved tuberkulin- injektioner, og som er tilstede i de fleste tilfælder hos born, kommer ikke med, og der er ingen grund til at tvile paa at ogsaa disse gjennemgaaede infektioner har øvet sin indflydelse paa organismen, — muligens i retning av en øket resistents; men herom lærer vore undersøkelser os intet, hvor- for jeg ikke finder grund til nærmere at drøfte berettigelsen av Andvord- Römer’s hypotese. 2 Durchseuchungs-resistents — PETRUSCHKY, OM LYMFEGLANDELTUBERKULOSE. 33 Zusammenfassung. Das Material des Autors entstammt den letzten 15 Jahren und umfafst im ganzen 2906 Obduktionen (2489 Erwachsene und 417 Kinder 2: unter 15 Jahren); darunter befanden sich 431 Todesfälle an Tuberkulose, d. h. 14.8 v. H. (nämlich unter den Erwachsenen 351 — 14 v. H. —, unter den Kindern 80 — 1g v. H.). | Unter diesen obduzierten Fällen waren 203 — 7 v.H. —, wo man eine erhebliche, vermutlich Primäre, weit vorgeschrittene Lymphdrüsen- tuberkulose fand (unter den obduzierten Erwachsenen 127 Fälle — 5. v. H.—, unter den Kindern 76 — 18.2 v.H.). Der Autor unterscheidet hinsichtlich dieser Lymphdrüsentuberkulose fol- gende Gruppen: Il. Zhorakaldrüsentuberkulose . . . 57 Fälle (38 Erw. und 19 Kind.) II. Halsdriisentuberkulose . . . . 10 » (alle bei Erw.) III. Addominaldrüsentuberkulose . . 9 » (7 Erw. und 2 Kind.) IV. Hals- und Thorakaldrüsentuberku- fom Rei 1213959 4. x0. 2 . (2o Erw. und so Kuh) V. Hals-und Abdominaldrüsentuberku- Ji X 0. Ale cet is £u (3 Er We ad E Rud) VI. Thorakal- und Abdominaldrüsen- SUDEREMIOSE ig ll c ug. 239 "»- (rg Erw. dud 5 Kinds VIL Generell verbreitete Lymphdrüsen- bibertwlse 7.7.03... 68... * (35e Erw. und 29, Kind Diese letzte Gruppe (die Kasuistik ist in kurzen Zügen mitgeteilt) wird einer genaueren Analyse bezüglich ihres Ursprungs unterworfen. In Ansehung der Kinder nimmt der Autor an, daß ein Teil der Fälle einer primären lymphogenen, von der einen Lymphdrüsengruppe zur andern fortschreitenden (bisweilen auch in mehreren Gruppen gleichzeitig auftre- tenden} Infektion zuzuschreiben ist; ‘die meisten Fälle aber sind auf die erste Infektion einiger Lymphdrüsen zurückzuführen, von denen aus die Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1916. No. 14. 3 34- FRANCIS HARBITZ. M.-N. Kl. 1916. No. 14. weitere Ausbreitung durch das Blut (auf hämatogenem Wege) sowohl nach den meisten Lymphdrüsen wie auch den inneren Organen hin erfolgt. Bei Erwachsenen kann die Infektion allerdings auf verschiedenen Wegen und zu verschiedenen Zeiten stattfinden, doch verhältnismäßig selten; viel allgemeiner ist eine lymphogene, allmähliche, innerhalb des Lymphdrüsen- systems von Gruppe zu Gruppe erfolgende Verteilung oder Verbreitung, und in vielen Fällen ist auch bei Erwachsenen eine Infektion auf hämato- genem Wege in Erwägung zu ziehen und zwar besonders, wenn sich die erste Infektion einer Lymphdrüsengruppe bis auf die Kindheitsjahre zurück- führen läßt. Als Todesursache außerordentlich vieler dieser primären und starken Lymphdrüsentuberkulosen ist eine Lungentuberkulose zu nennen. Ist die- selbe einer neuen Infektion der Lungen oder einer sekundären — allmäh- lichen — wohl meist durch die Blutbahnen geführten Infektion der Lungen zuzuschreiben? Der Autor nimmt als Regel das letztere an. Als Befund seiner mit besonderem Hinblick hierauf vorgenommenen Untersuchung stellte sich heraus, daß etwa 18 v. H. auf eine solche alte chronische Tuberkulose der Lymphdrüsen zurückzuführen waren, d. h. daf in etwa !/, aller Fälle, dem ganzen anatomischen Bilde nach, eine frühere, meist aus der Kindheit stam- mende, tuberkulóse Affektion als die letzte Ursache des späteren, im erwach- senen Alter eintretenden Todes an Tuberkulose angesehen werden muß; es handelt sich also (nach Axpvorp, RÖMER, Much, HAMBURGER) um eine autogene oder endogene Infektion. (Bei einer früheren Untersuchungsreihe — 1905 — fand der Autor die Ziffern 15—20 v. H.). Der Autor erwähnt auch, daß Herr Dr. TırLısch, der Oberarzt einer Tuberkulose-Heilstätte (Grefsen), bei der Durchsicht seines Materials von 841 Phthisikern etwa zu demselben Zahlenergebnis — 18.5 v. H. — gelangte, d. h. daß 156 in der Kindheit sicher eine Tuberkulose durchgemacht hatten, welche die Ursache dieser späteren tuberkulösen Lungenaffektion sein könnte. Trykt ızte mars 1917. SYMMETRIRAISONNEMENTER | ÉLASTICITETSLÆREN AF AXEL THUE (VIDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. I, Mat.-NATURV. KLASSE. 1916. No. 15) UTGIT FOR FRIDTJOF NANSENS FOND KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 Fremlagt i fællesmote den Iste december 1916. A. W. BROGGERS BOKTRYKKERI A/S I UN Hovedformaalet med denne afhandling er at vise, hvorledes man ud fra et vist almindelig princip kan udlede et storre hovedtheorem og de bekjendte formler for spændingerne i en Aulkugle og hulcylinder. 1. Vi skal først anføre etpar definitioner og forudsætninger. Lad p vere et vilkaarlig ikke singulært punkt paa overfladen O af en vilkaarlig del D af et legeme /. Lad videre f være en vilkaarlig del af O indeholdende p, og lad A betegne det kraftsystem, som dannes af spændingskræfterne mod Di f fra den anden del D, af Z. Vi vil nu ved alle i denne afhandling forekommende tilfælder ud- trykkelig forudsætte, at kraftsystemet ri hvor f er maalt i fladeenheder af en vis art, ved mindre og mindre valg af f mere og mere vil nærme sig til at blive ekvivalent med en enkeltkraft S gjennem f. S siges at vare den specifike overfladespænding pr. nævnte fladeenhed i P. Har © i ? en normal z, kan man dekomponere Si to gjennem f gaaende komponenter N og 7, af hvilke N ligger i z, medens 7 staar lodret paa samme. N og 7 kaldes henholdsvis for den specifike normal — og tangentialspznding pr. fladeenhed i p. Ved den algebraiske speci- fike normalspænding s pr. fladeenhed i 2 forstaaes plus eller minus den numeriske storrelse af N, idet man tager plus eller minus, alt eftersom retningen af N i p peger udad fra eller indad mod 2. Er p et vilkaarlig punkt af et legeme Z og X en vilkaarlig retnings- pil gjennem p, saa kan man paa uendelig mange maader af Z udskjære en del D, hvis overflade O gaar gjennem ? paa en saadan maade, at Ri p blir rettet udad fra D. Ved den specifike spænding pr. fladeenhed i punktet p af Z for retningspilen Æ eller med hensyn til retningspilen R vil vi da forstaa den til D hørende specifike overfladespænding Si 7. Ved den algebraiske specifike normalspænding i p for pilretningen A forstaaes den alg. projektion s af S paa A. Som man ser vil s — efter principet for aktio og reaktio — ikke variere med pilretningen for 4 AXEL THUE. M.-N. Kl. retningspilen A, men vil kun vere defineret ved p og ved retningspilens tilhørende rette linie. Ved den alg. specifike normalspænding i et vilk. punkt af et hvilket- somhelst plant tværsnit af et legeme vil vi forstaa den alg. specifike normalspænding i punktet med hensyn paa en vilk. paa planet lodret retningspil gjennem punktet. Ved den alg. specifike normalspænding i et vilk. punkt af en ret linie i et legeme vil vi forstaa den alg. specifike normalspænding i punktet efter en vilk. i linien indlagt retningspil. 2. Vi skal saa opstille en ny forudsætning. To legemer Z, og L, forudsættes —- kortelig sagt — at være uendelig tilnærmet kongruente eller lige baade i geometrisk og fysisk henseende. Ved det sidste menes ikke blot, at de er uendelig tilnærmet materielt lige, men at de ogsaa med hensyn paa paakjending af ydre kræfter og med hensyn til indre spændinger uendelig tilnærmet er i samme situation. Lad ^, vare et vilk. punkt af /,, og A, en vilk. retningspil gjennem P,. Lad videre /, vere et saadant punkt af Z, og À, en saadan retnings- pil gjennem ?,, at det af L,, p, og À, dannede system uendelig tilnær- met blir kongruent med det system, som dannes af Z,, p, og Rg. Lader man da ZL, og JZ, henholdsvis angribes af to saadanne kraftsystemer A, og Ä,, at det system, som dannes af L,, K, og af disse kræfters angrebspunkter uendelig tilnærmet blir kongruent med det, som dannes af /,, A, og af disse kræfters angrebspunkter, saa vil spænd- ingen i ^, med hensyn paa A, blive den samme i forhold til Z, som spændingen i p, med hensyn paa A, i forhold til Zo. Er ^, og g, to vilkaarlige punkter af Z, og p, og g, to saadanne punkter af /,, at systemet Z,, 5, - g, uendelig tilnærmet er kongruent med det system som dannes af L,, P, og 9,, da bevirker krafterne A uendelig tilnærmet den samme forandring i afstanden mellem 2, og g, som krefterne A, i afstanden mellem 2, og go. Ud fra disse forudsætninger erholdes let folgende sats. Sats 1. Lad pf vere et vilkaarlig punkt af et legeme Z og lad À vare en vilk. retningspil gj. p. Er da Z i en række punkter henholds- vis holdt i ligevægt af kræfterne i to vilkaarlig givne kræftsystemer K, og A,, som hver for sig kan holde legemet i-ligevegt og hvori alle kræfterne er uendelig smaa, da vil den ved samtlige disse kræfter i 1916. No. 15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 5 p fremkaldte spc. spænding med hensyn paa Æ uendelig tilnærmet være lig resultanten af de to spc. spændinger med hensyn paa Æ, som hen- holdsvis fremkaldes i ^, naar kræfterne i A, virker for sig, og naar kræfterne i A, virker for sig. Er videre ^ og 4 to vilkaarlige punkter af Z, saa vil den ved samt- lige de nævnte kræfter fremkaldte alg. forandring i afstanden mellem p og g uendelig tilnærmet være lig summen af de alg. forandringer i afstanden, som de to kraftgrupper, tagne hver for sig, vil bevirke. Satsen gjælder selvsagt ikke bare afstanden mellem to punkter, men enhver geometrisk størrelse, som er defineret ved punkter af Z. Kjender man de spec. spændinger i et punkt med hensyn paa tre vilk. paa hinanden lodrette pile gjennem punktet kan man med lethed regne ud spændingen i punktet med hensyn paa en hvilkensomhelst pil gjennem punktet. 3. Vi opstiller følgende forudsætning: Sats 2. Er et legeme haldt i ligevægt af kræfter, som kun angriber samme i punkter af dets overflade, saa vil de ved de nævnte kræfter fremkaldte spændinger i hvert punkt af legemets indre entydig være defineret ved overfladespændingerne for en hvilkensomhelst del af nævnte legeme, naar delen indeholder punktet. Det samme gjælder om form- forandringerne i legemets indre. Ved hjælp af denne sætning kan man, som vi nu skal vise gjennem en vis methode i visse tilfælde bestemme spændingerne og formforandringerne i et legemes indre ved uendelig mange forskjellige uendelig smaa belastningsmetoder af dets overflade. Methode til bestemmelse af spændingerne og formforandringerne t et legemes indre. Vi vil forudsætte, at man har fundet en række isotrope legemer L,, Lg, ..., L, af en saadan form, at man ved visse belastninger af disse legemers overflader kan bestemme de ved krefterne fremkaldte spendinger eller formforandringer overalt i deres indre. Lad nu D vere et vilk. givet isotropt legeme og D, en med 2 vilkaarlig kongruent del af et hvilketsomhelst af legemerne Z. Ved en overfladebelastning af D identisk med overfladespændingen til D,, naar overfladen af det til D, hørende legeme Z er belastet paa den forudsatte maade, kan man altsaa beregne spændinger eller formfor- andringer i det indre af D. Disse blir jo efter sats 2. de samme som i D. 6 AXEL THUE. M.-N. KL Ved nu at tænke sig D, udskaaret paa et vilkaarlig antal forskjel- lige maader af legemerne Z, faar man saaledes ligesaa mange overflade- belastninger af D ved hver af hvilke man kan bestemme spændinger og formforandringer i det indre af D. Er nu alle de her fundne overfladebelastninger af 7 uendelig smaa, derved at de nævnte overfladebelastninger af legemerne Z er uendelig smaa, saa kan man efter sats I bestemme de spzndinger og formfor- andringer man faar 1 det indre af D, naar dette legeme er udsat for alle de nævnte overfladebelastninger paa en. gang. Naar 7D samtidig er udsat for alle de nævnte overfladebelastninger, saa vil den ved alle disse i et vilk. punkt af D med hensyn paa en hvilkensomhelst retningspil gjennem punktet fremkaldte spec. spænding blive lig resultaten af de spændinger, som hver af de nævnte overflade- belastninger for sig fremkalder. Det gjælder nu at finde legemer Z med tilhørende overfladebelast- ninger av ovennævnte beskaffenhed. 4. Sats 3. Et vilkaarlig retvinklet parallelepiped D utgjer en del af et isotropt legeme Z. Lad A, B og C vere de tre paa hinanden lodrette sideflader af 7? gjennem et vilkaarlig af sammes 8 hjørner, og lad A’, 2’ og C' vare de øvrige med henholdsvis A, B og C parallele sideflader af D. Vi vil nu forudsætte at Z holdes i ligevægt ved saa- danne uendelig smaa overfladekrefter, at overfladen af D kun blir udsat for normalspændinger, og dette endog paa en saadan maade, at normal- spendingerne for alle punkter af A og A’ faar samme verdi a, og normalspændingerne for alle punkter af B og 5’ samme værdi 6 og endelig normalspændingerne for alle punkter af C og C’ samme værdi c. Under disse forudsætninger vil der i intet med noget af parallel- epipedets sideflader parallelt snitplan af dette legeme opstaa tangential- spændinger. Videre vil normalspændingen i alle punkter af hvert med A og A’ parallelt tversnit af D blive konstant lig 2, og normalspændin- gen i alle punkter af hvert med P og 2’ parallelt tværsnit blive konstant lig 6, og endelig normalspændingen i alle punkter af hvert med C og C" parallelt tværsnit konstant Hong. I alle punkter af hvert med to vilkaarlige parallele sideflader parallelt plant tveersvit af D faaes samme konstante normalspænding som i disse 2 sideflader. Den specifike længdeforandring af afstanden mellem to punkter af D beliggende paa en vilk. med en hvilkensomhelst af parallelepipedets 1916. No. I 5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 2 er MM EM LH Ki sidekanter parallel ret linie vil ikke variere med valget af denne linie eller med. de to punkters afstand, men vil kun vere defineret ved valget af angjældende sidekant. Parallelepipedet vil ved kræfterne deformeres til et nyt parallelepiped saaledes at alle punkter, som for paakjendingen laa i et med en sideflade parallelt plan, vil ogsaa efter paakjendingen ligge i et saadant. Bevis. Som legemet Z vil vi benytte en isotrop hulkugle, som udvendig er udsat for en jævnt fordelt spec. normalspænding P og ind- vendig for en jævn fordelt spec. normalspænding p. (Gastryk). Radierne til den ydre og indre kugleflade være henholdsvis A og 7. Paa grund af symmetrien faar man i hver med hulkuglen koncentrisk snitkugleflade kun normalspænding og ligeledes i hvert gjennem hul- kuglens centrum gaaende snitplan. Lad S(x) og 7(x) eller kortere S og 7 betegne de algebraiske specifike normalspændinger i et punkt af hulkuglen beliggende i den vilk. afstand x fra dennes centrum efter henholdsvis radien til punktet og efter en vilk. paa radien lodret linie gj. punktet. Udskjæres saa af den givne hul- kugle en med samme koncentrisk uendelig tynd kugleskal med henholds- vis radierne x og x— dx og deles denne ved et plan gjennem hulkuglens centrum i to halvdele, saa faar man ved at projecere de paa en saadan Fig. 2. halvdel virkende kræfter paa en paa nævnte plan lodret pil: ta wo o Anx:dx-. T —mnm(x4-da)y*(S-4-4S)—-« eller Iriel = 1271457) — dix* 5) hvor dS, d(x?) og d(x?.S) betegner de uendelig smaa tilvexter som .5, 8 AXEL THUE. M.-N. Kl. f x? og +?S henholdsvis faar, naar x faar den uendelig lille tilvæxt dy. Vi faar-altsaa: Velges nu til ex. ?7=0 og ?>0, og forutsætter man, at S va- rierer kontinuerlig fra 0 til P, saa maa for mindst en værdi af + mellem r og À dS 508 de) zx og altsaa ogsaa efter (1): e) eller y xv AR Soe SEE SENE (2) Velses ^ — D og P —0, faacs for et x: elter (7): Se USF Vælges nu A uendelig stor, kan man ved fire planer gjennem hulkuglens centrum og ved to med hulkuglen koncentriske kugleflader af hulkuglen udskjære et retvinklet parallelepiped kongruent med D og saaledes at hvilkensomhelst 2 par modstaaende sideflader 1 D falder i de to kugle- flader. Vor sats 3 gjælder altsaa i de tre tilfælder 1) a EJ NE 2) Se E 3) sæ, b = v c= SS hvor S og 7, der er tilveiebragt paa ovenstaaende maade, godt kan have endelige værdier. Er S og 7 uendelig smaa, saa vil, idet paral- lelepipedet udsættes for alle 3 belastningstilfeelder, efter sats I vor sæt- ning 3 ogsaa gjælde, dersom a=S+27,-6=]S4 27, ¢c=S- 27 Det bemærkes at parallelepipedet D efter (2) kan udskjæres paa et saa- dant sted af den uendelig store hulkugle at S + 27 0. Sætning 3) gjælder altsaa i alle tilfælde, hvor man over hele paral- lelepipedets overflade har den» samme vilk. oo lille normalspænding og ingen tangentialspaending. 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 9 Ved uendelig smaa værdier af S og 7 gjælder altsaa sats 3, naar aq. 6=T, c=—T og naar a=—T, 6=—T, c=—T og altsaa efter sats I ogsaa naar a=S—T, &=0; -¢=0 Er altsaa @,, à, og c, tre vilkaarlig valgte uendelig smaa størrelser, saa vil sats 3, da parallelepipedet 7 kan udskjæres slig, at T T, ogsaa gjelde i de tre tilfælde a=a Du. £u a =0, b=b,, c=0 gu um. ws eller efter sats (1), idet D tænkes udsat for alle tre belastningstilfælder samtidig, ogsaa naar a=a,, 6=b), C=C Istedenfor at operere med en hulkugle kunde vi ogsaa at betragtet en isotrop aaben hulcylinder, som baade udvendig og indvendig paa sin krumme overflade var udsat for et jævnt fordelt tryk. Er ved vor hulkugle P—2-— 0, saa maa for en værdi af x mellem A og 7 ae Efter lign. (1) blir da DS Her kan ikke for alle værdier af Q en) Gaar nemlig Q mod 0, saa nærmer jo S sig mere og mere til at antage samme værdi for alle værdier af x mellem A og 7. Sats (3) kan altsaa endog ved endelige kræfter blive absolut rigtig. Af satserne (2) og (3) erholdes følgende nye. Sats 4. Findes der i overfladen af en ret isotrop cylinder eller prisme ingen tangentialspænding men blot normalspænding og paa en saadan maade, at normalspændingen for alle punkter af prismets endeflader har samme værdi 7, medens normalspzendingen for alle punkter af prismets sideflade har den samme værdi £, da vil oo tilnærmet, dersom normal- IO AXEL THUE. M.-N. Kl. spændingerne er uendelig smaa, ved disse i alle punkter af hvert med prismets endeflader parallelt snit fremkaldes den samme normalspænding ^, samtidig med at de i alle punkter af hvert paa prismets endeflader lodret plant snit fremkaldes den samme normalspænding % og ingen tangentialspænding. Satsen indsees ved at prismet tænkes udskaaret af vort parallelepiped, saaledes at til ex. prismets endeflader falder i hen- holdsvis A og A’ samtidig med at fimm. u TE Sats 5. Et isotropt legeme af vilk. form er udsat for en paa sammes overflade lodret og over hele overfladen jævnt fordelt uendelig liden belastning. I hvert punkt af legemet fremkalder da disse overflade- kræfter med hensyn paa en hvilkensomhelst retningspil gjennem punktet kun normalspænding, og denne faar samme værdi £ i alle legemets punkter og med hensyn paa alle retningspile gjennem disse. Denne sats 5 kan indsees, idet vort legeme tænkes udskaaret som en del af det i sats 3 nævnte parallelepiped, hvor vi specielt forudsætter, at a=b—=c—k Har vi nemlig i et punkt for hvert af tre paa hinanden lodrette snitplaner gjennem punktet kun normalspænding, og har denne den samme værdi £ for alle tre planer, saa faar — man i punktet for alle planer gjennem samme CN kun normalspænding, og denne har ved alle. de nævnte planer den samme værdi #. Dette = kan indsees ved at anvende de 6 ligevegts- d ligninger paa det tetraeder, som udskjares ved de tre planer og ved et vilk. fjerde plan, som ikke gaar gjennem skjaringspunktet for de tre førstnævnte. Sats 6. Et isotropt legeme L forudsættes at være holdt i ligevægt af en række uendelig smaa kræfter, hvoraf hver enkelt angriber legemet z et punkt af sammes overflade. Middelverdien af de ved disse kræfter fremkaldte alg. spc. normal- spændinger mod overfladen af en vilkaarlig tet kugleformig del K af legemet vil da ikke variere med kuglens radius, men vil kun vere bestemt ved beliggenheden af dens centrum. Opstykkes kuglefladen paa vilkaarlig vis i uendelig mange uendelig smaa elementer og multipliceres saa hvert af disse fladeelementer med 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. II den til samme horende alg. spec. normalspænding, saa erholdes definitions- mæssig ovennævnte middelværdi, idet summen af alle de saaledes erholdte produkter divideres med summen af alle de nævnte fladeelementer eller med andre ord med kuglefladens samlede areal. Bevis. De paa Z virkende overfladebelastninger fremkalder et belastningssystem 4 mod overfladen O af kuglen A og et belastnings- system À, mod overfladen O, af en med A koncentrisk tet kugleformig del A, af Z. Danner nu KA, en del af A, saa vil efter sats (2) belast- ningssystemet 4, være fuldstændig bestemt ved belastningssystemet 2, uafhængig af hvorledes dette er tilveiebragt. Lad nu X’ vere en med X baade i geometrisk og materiel hen- seende kongruent kugle, og lad A vere en saadan med A’ koncentrisk del af denne kugle, at AY blir kongruent med X,. Lad O' og OJ henholdsvis betegne overfladerne af K’ og À. Belastes overfladen O' af X’ 6 —X paa vilk. vis med et belastnings- system kongruent med P, saa frem- kaldes herved mod overfladen O[ af Ky et tilsvarende belastnings- Big. 42 system kongruent med Pi. Er nu z et vilk. helt pos. tal, saa kan vi udsætte overfladen O' af K" for x forskjellige med 7 kongruente belastningssystemer. Overfladen O1 af Kj blir da samtidig udsat for indvirkningen af z forskjellige med DB, kongruente belastningssystemer. Divideres nu samtlige disse kræfter med z, saa faar man de to nye midlere resultantoverfladebelastninger C' og C, af henholdsvis overfladerne O' og Oj af K' og KT. Den midlere normalspænding for overfladen O’ af KK" ved belast- ningen C faar selvsagt samme veerdi V som ved enhver enkelt belastning 2. Videre faar den midlere værdi af normalspændingerne for overfladen Q3 af Ky samme værdi iV, ved belastningen C, som ved hver belastning B,. Som man let ser, maa man nu kunne placere de x belastningér 3 mod overfladen O’ af A’ paa en saadan maade, at man ved en uendelig stor værdi af z faar en saadan samlet belastning C, at den spec. over- fladebelastning mod A’ i hvert punkt af O' her blir normal paa Ó' og faar samme værdi i alle punkter af denne flade. Nævnte konstante spec. normalspænding blir lig JV. De x placeringer af belastningssystemerne B mod À” maa yderligere kunne vælges saaledes, at ogsaa belastnings- 12 AXEL THUE. M.-N. Kl. systemet C, mod overfladen Oj af Ay kommer til at bestaa i en over O1 jævnt fordelt normalbelastning, som altsaa i hvert punkt maa faa værdien V,. Efter sats 5 indser man forresten strax, at dersom place- ringerne af de x belastningssystemer B mod overfladen O' af K er saa- ledes at man her faar en jevnt fordelt normalbelastning over hele over- fladen, saa vil man samtidig ogsaa faa en jævnt fordelt normalbelastning over hele overfladen Oy af KT. Videre faar man af samme sats 5 at den spec. normalspænding maa faa samme værdi ved begge kugleflader, eller A 1 Herved er sats 6 bevist. Efter beviset for sats 6 ser man strax, at denne sats kan generali- seres paa folgende maade: = Sats 6". Lad K vere en vilkaarlig tet kugleformig del af et iso- tropt legeme Z, som er holdt i ligevægt af uendlig smaa. kræfter, der angriber samme i punkter af dets overflade. Lad O vere kuglens over- flade, » dens radius og c dens centrum. Er nu @ en vilk. given vinkel, og z et vilk. givet pos. helt tal, og er p et vilk. valgt punkt af O, saa kan vi tænke os et saadant system af 7 gjennem / gaaende rette linier, der alle danner vinkelen y med radien cf til /, at systemet gaar over 27 i sig selv, om det dreies en vinkel — om cp. Lad nu M betegne : A summen af de spec. alg. normalspændinger i p efter henholdsvis de nævnte z linier og lad mg betegne den grænse hvortil middelværdien N — vil nærme sig, ved større og større valg af z. A Opstykkes nu kuglefladen paa vilk. vis i uendelig mange uendelig smaa fladeelementer f og dividerer saa med kuglefladen O = 4xr? sum- men af de uendelig mange uendelig smaa produkter f:7179, som fremkommer, naar hvert af de nævnte fladeelementer / multi- pliceres med. den til elementet hørende stor- relse wg, da vil den saaledes erholdte mid- Af: mg delyarde == rn af størrelserne fig hver- Lf ken variere med valget af vinkelen g eller Fig. 5. med valget af kugleradiens storrelser, men vil kun afhænge af beliggenheden af kuglecentret c. 1 916. No. ı 5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSL.EREN. 13 Sats 7. Et isotropt legeme Z er holdt i ligevegt af uendelig smaa kræfter, som angriber legemet i punkter af dets overflade. Legemet, kræfterne og deres angrebspunkter forudsættes valgt saaledes, at man i alle punkter af to parallele plane tværsnit U og I” kun har normalsp. og at denne i alle punkter af begge snit har samme værdi. Videre forudsættes, at dersom 4 er en vilk. paa U og V lodret ret linie, og p et punkt paa denne, og endelig À en med U og V parallel retningspil gjennem ?, da skal den spec. spænding i ? med hensyn paa retnings- pilen Æ altid være parallel med U og V og skal ikke undergaa nogen Fig. 6. forandring i størrelse og retning om p under parallelforflytning af A for- skyves langs À. Udskjæres da af Z en tæt cirkulær ret cylinder A ved planerne U og V og ved en paa disse lodret cirkulær cylinderflade, da vil middel- værdien af normalsændingerne for cylinderens krumme overflade ikke variere med cylinderens radius 7, men vil kun vere bestemt ved belig- genheden af dens axe A. Satsen bevarer sin gyldighed selv om der ikke i alle punkter af U og V findes den samme normalspænding lodret disse, naar blot normal- spændingen i U og V for hvert punkt af samme er proportional med afstanden til et vist paa V og V lodret plan, dette samtidig med at der i C og V ikke findes tangentialspænding. Bevis. Lad K, vere en tet cirkulær cylindrisk del af A med samme axe À som A og med samme hoide, idet endefladerne af A, ogsaa ligger i henholdsvis U og I”. Lad O og O, betegne overfladerne af henholdsvis A og rw Lad nu A’ vare et med A baade i geometrisk og materiel hen- seende kongruent legeme og lad A; vare den del af A,, som sammen med A, danner et system, som er kongruent med det, som dannes af a : K og Kj. 14 AXEL THUE. M.-N. Kl. Ved den nevnte belastning mod overfladen af Z, faar et belastnings- system ^ mod overfladen O af A og et belastningssystem 4, mod over- fladen O af AT. Udsættes nu overfladen O' af A’ for et med 2 kongruent belastnings- system 4’, saa fremkalder dette efter sats 2 et med belastningssystemet B, kongruent belastningssystem Ay af overfladen O, af KT. Idet nu z er et vilk. helt pos. tal, kan man udsætte overfladen Oy af A’ for en samtidig indvirkning af » saadanne med 7 kongruente belastningssystemer C, C, .... C,, at C, gaar over 1^C? oe E hvert £ ««z gaar over i Cz41, naar henholdsvis C, eller C; dreies en 2 . ne vinkel —— i en vis retning om den til X’ hørende axe A’. De ved n belastningssystemerne C henholdsvis fremkaldte med systemet 2, kon- gruente belastningssystemer D, D, ... D, af overfladen af Ky kan da i lighed med systemerne C overfores 1 hinanden ved rotation om axen À’. Ved den samtidige indvirkning af alle belastningssystemerne C faar vi et vilk. valgt punkt p af den krumme overfladedel af A’ en spec. resultantbelastning S og i et vilk. valgt punkt g af den krumme over- fladedel af AK, en spec. resultantbelastning 7. Er z uendelig stor, saa vil — faa samme værdi s for alle punkterne ? og — samme værdi n n a S ¢ for alle punkterne g. "Videre vil alle kræfterne — staa lodrette paa Au axen A’ og faa samme alg. moment med hensyn paa denne axe. Det : 7 e MS: | samme gjælder kræfterne —. Da X’ skal vere i ligevægt ved hvert nm : ER af systemerne C, maa altsaa hvert kraft — ikke bare staa lodret n paa A’, men ogsaa træffe denne axe eller den maa staa lodret paa ©’. Det "E A samme gjælder kræfterne —. Men er z co stor og altsaa kræfterne — A & lige store, saa blir — — s lig den midlere spec. normalspænding for n overfladen O af A og — =7 lig den midlere spec. normalsp. for over- N fladen O, af Ay. Er z © stor, saa faar man i alle punkter af ende- fladerne af A’ og Ay en og samme spec. normalbelastning lig normal- spændingen i de punkter hvori axen A skjærer U og V. Men efter sats 4 maa da s=t 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSL.EREN. I5 Af ovenstaaende bevis faaes ogsaa strax folgende generalisation af sats 7. Lad A som for vere en vilk. paa U og V lodret ret linie og E en saadan med U og V parallel cirkel med centrum paa A, at den paa U og V lodrette cylinderflade gjennem £ mellem U og V ikke inde- holder hulrum. Radien vere 7. Lad 4 vere en vilk. i cirkelens plan beliggende ret linie og lad g vere et paa 4 beliggende punkt i afstanden r fra A. I hvert vilk. valgt punkt p af cirkelen faaes nu en bestemt alg. spec. normalspænding efter den linie 4’ gjennem P, hvortil 4 gaar over, naar den dreies saaledes om A, at g falder i p. Middelværdien af de saaledes for cirkelens punkter bestemte normal- spændinger vil hverken variere med valget af 4 eller med radien 7, og vil kun vere bestemt ved axen A. Ved hjælp af sætningerne 6 og 7 kan vi nu bestemme spændingerne i en hulkugle og hulcylinder. QU. Spændingerne i en hulkugle. 5. En isotrop hulkugle H er begrændset af to koncentriske kugle- flader med henholdsvis radierne À og 7, hvoraf A7. Hulkuglens ydre overflade er udsat for et over samme jævnt fordelt oo lidet normaltryk P pr. fladeenhet og hulkuglens indre overflade udsat for et over samme jævnt fordelt © lidet normaltryk ^? pr. fladeenhed. Lad for et punkt af hulkuglen beliggende i den vilk. afstand x fra dens centrum S(x) og 7(+) eller kortere S og 7 betegne normalspzndingerne i punktet efter hen- holdsvis radien til samme og efter en vilk. paa denne radius lodret ret linie gj. punktet. Vi har da for fundet: ET ER S rare e Lad nu O vere en vilk. kugleflade i vor hulkugle, saaledes at hvert - punkt af © falder mellem hulkuglens ydre og indre overflade. Lad & vere afstanden mellem hulkuglens centrum « og centret 6 i A og lad o være denne kugles radius. 16 AXEL THUE. M.-N. Kl. Betegner da 4 et vilkaarlig punkt paa kuglefladen O, og @ og y de vinkler, som radien 7g danner med henholdsvis da og ga, medens x betegner afstanden ag mellem & og g, og s normalspzndingen i g efter radien ad, som faaes: 4 s= Scos? y + Zsin? y — = 2 ER : Merit = $+ (7— S)sin? y= S+ x? d(x?) sin? y eller aS = ; 2 i 2 u. » s» 45e eau s=Stk dx?) sin? @ (2) hvor a? =k? + 0? — 2ko cos p Vi kan nu opstykke kuglefladen O 1 uendelig mange Eier 7. uendelig smale zoner ved planer lodrette paa a. Ved at addere alle de uendelig mange uendelig smaa produkter, som erholdes, naar arealet af hver af de n&vnte zoner multipliceres med den til samme hørende spec. alg. normalspznding, saa faaes folgende ligning for middelværdien .V af de til O hørende normalspændiger : 7L 2N -||s L2 MEI RD: Apec (3) 0 =, Efter sats 6 skal JV, naar o — £, ikke variere med kugleradien 0, men blot være bestemt ved centrets beliggenhed eller ved £. Sættes i 3 o — 0 faaes, idet her x — £, 7L A IS 4 as ZU = ee een CU s| sing ap +a Te? [sin pay S + 3 4 uu m as S+27 eller Nest sr nn tee eee pale nu e 3 (4) Nu er dE as en «cin ern genden Ee : Es [S - sin? mp] di 2kosin®?p + 2Ssin pcos p eller Abo sin?p-7 ; do = — ? | ssin q cosq : dg [4 a- = 0 u eller baade naar o — £ og naar o> £ 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 7L 2N = BE -— = cos e|sin WAGE s. Le) dN — 0: Vi faar da af (5) d dl: ge TRS [ein oe dq Ve = liste £ cos p] sin gd TT E 2v—||s + 2(0? — 2kocos¢ +k? cos?q) Pi ¢ ax- E | sin qq Adderes denne ligning til (3) efterat denne er multipliceret med 2, faaes: 7 2 aS 25 [— —— T ee 1 D 2N IIs+ me Fe E igo v 7L ES à uc rot eller 2^ -| E + 73 sr BEAT N TUER rer eller Al n sin |? f CA NEC ee Denne ligning gjælder altsaa, naar 0 << #, eller naar kuglefladen O ikke omslutter hulkuglens hulrum. Lad os sætte 4? = £? + o? —2£0cos p = y 2ko sin gdp = dy dU (9) og — a aT (y) dy —— pA Vi faar da af (5), enten o — £ eller o>: 7L 7L 4p*N — [5 20? — 20% cos q| sin pd = [ Sle? — £? + z?]sin gap = (NS 7L dy = [5ie? —& 4x5 p=0 E - AXEL THUE. M.-N. Kl. 7L 7L eller 8k 03.N = (p—£2) [Sex 3p [Sex eller 8k05N = (p? —k?)|U (1) + VW), eller 8k03N = (o— £* AU (Ue 3-0)?] HE — 0)? |} +V [V + 9)*] — V [k—@)?]. - (9) Denne lignin Man maa dog her erindre, at g gjælder i alle tilfælde. naar @ varierer fra 0 til zr, saa varierer x —V y fra £ — 9 til +o, naar D Es Hen Md. D & til o FX, naar o>%. Sættes definitionsmessig, idet o — 4: aM (y) s 2.08; 2j pee LAT ONES M. faaes 4dM(y 4M(y dy 4M(») ,, .. PEN c i e d LE = = je e | ae UNE 77 D (s+ 3) 2 Æosinç eller efter (6) 4koN = M|(k-+0)?] — M [(k—0)] É M(z M'\z Sættes Ae Mz) og ae — fe) ds da faaes, om (10) deriveres med hensyn paa 0 AEN = M'((E 3-9)*] - 20 +0) + MGE —o)?]2(k—o)..... (11) For @-——0 faaes heraf N = Mk?) Deriveres (11) med hensyn paa © faaes 0 — 22 4-9)] + M" [3-9] - 464-9)? — 24" &—oyt] — M" — 914 (6— o) Sættes her vor e >0: k+o=ua, k—o=f eller a+ß aß ta ec Mr dq faaes M'(a?) + 2a? M" (a?) = M'(8?) + 28? M"'(9?) eller 1916. No. 16. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSL.EREN. 19 a AM (y) 9, EU) ) sr 3 + dur D =a = konstant eller Per i 2 La mM (7) = 57 = eller hvor 2 er konst. dM(y) vam fs 1 EX IX eur E PE eller d Bu. 3 1 3 yo IU rr eller RS", aig Ot hvor c er en vis konst. eller hvor A, B og C ikke varierer med x. Ligning (12) kan ogsaa erholdes af ligning (6) ved at derivere denne ligning 2 gange med hensyn paa 0 og ved saa i resultatet at "sætte B0 2 —%: Lad os forst paavise, at (12) stemmer med (10) for alle vaerdier E oe t, Vi faar i My) = ay + 26y" + d, hvor d er konst. Dette indsat i (10) giver 4koN=[a(c+0)?+ 200 + 0) + @]—[a(k—0)” + 20(¢—0) +d] = 4ako + 460 eller N=a+ Men dette stemmer med ligningen N — M'(E2) MESE Vi vil saa ved formel (12) bestemme N, naar 0>% 9: naar kuglefladen O helt omslutter hulkuglens hulrum. 20 AXEL THUE. M.-N. Kl. Vi faar T === Se P + By > Cy? dViy 1 er OD Lys = Ay - Bh + dy i; An eller U(y) = Ay + 2By* —2Cy * 7 9 a: i V(y) Zu, a a À 12 + 2Cy* Efter (9) faaes da: 5 E B £? Np er an eller H å B k? N = S(o) — Wen I (13) Vi skal saa bevise, at B= Forat bevise at B = 0, vil vi vise, at punkterne af den ydre og indre overflade af hulkuglen // kan belastes saaledes, at middelværdien m for de radiale normalspændinger i punkterne af en med hulkuglen koncentrisk kugleflade o med vilk. radius o mellem A og 7 vil tilfreds- stille ligningen hvor a og 2 faar vilkaarlig valgte konstante værdier for alle værdier af o mellem Æ og r. Vi tænker os den i anledning hulkuglen /7 som en del af en anden isotrop hulkugle / saaledes at 77 helt omslutter hulrummet i 7. 7 for- udsættes paa sin ydre overflade at vere angrebet af en over samme jævnt fordelt normalbelastning P, og over sin indre overflade af en jævnt ae fordelt normalbelastning 7, SP Lad Z vere afstanden mellem de to hulkuglers centre. Betegner 77, og m, værdierne af m, naar % henholdsvis har veer- dierne o og &, saa faaes efter (12) og (13): % mg DE ere vr mønt =D ESS (16) hvor e, B og 7 ikke varierer med o. Dac m saa kan her ikke baade f og y vere lig nul. 1916. No. 15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 21 Lad B, og P, vere overfladebelastningen af /7 ved henholdsvis værdierne 0 og & af A. Var nu f = 0, fik man samme # ved begge belastninger 4, og P, >: 7 m= Mm) his Tegel ain aS Var z et vilk. valgt tal og man erstattet P, og ^, med henholdsvis nP, og np, eller til ex. belastningen 2, med #8, fik man for den tilsvarende værdi m, af m: MM, —N E — ps | Var 6 en vilk. valgt størrelse og man satte P, — ^, eller man udsatte 77 for en jævnt fordelt normal overfladebelastning 6, saa blev ved denne belastning 4, gH —m,-—Ó Er m, den værdi man faar for m, naar / udsættes samtidig for belastningerne xb, og P, faaes u M = Ma +m, = (0 + a) + - Her kan vi sætte ó--za-—a, ny=b eller Sm ab eller mat Var derimod 820 og man udsatte AH samtidig for overfladebelast- ningerne B, og — P, fik m en saadan værdi zz, at n. — EE (LES 3 o? Lad os kalde denne overfladebelastning af 77 for 2,. Udsættes /7 samtidig for belastningerne z: P; og PB, faar m en værdi z:; for hvilken BE M-=Ö+Nn— 7 x 3 03 Her kan ogsaa » og Ö vælges slig, at RR nb pb Er 22 AXEL THUE. M.-N. Kl. Er yo ete eller Herved er (15) bevist. Her kan z og 4 velges slip at m = Pan C=, OM oh TOT op Lad os kalde den til (15) hørende overfladebelastning af 77 for 2. Er nu @ et helt pos. tal, kan man "udsætte /7 for 0 forskjellige med B5 belastningen Ans kongruerte overfladebelastninger paa en saadan maade, at naar 0 — co faar man over hulkuglens ydre flade et jævnt fordelt normalbelastning P og over hulkuglens indre overflade en javnt fordelt normalbelastning /. Vi faar da samtidig i alle punkter af kuglefladen o en konstant radiel normalspænding 72 eller Herved er da bevist ati formel (12) og (13) er 5. — 0: Sats 8. Et isotropt legeme Z er holdt i ligevzegt af uendelig smaa kraef- ter, som kun angriber legemet i punkter af dest overflade. Er da O en i lege- mets masse helt beliggende kugleflade med radien o, og er .V middelværdien af de til kuglefladens punkter hørende normalspaendinger efter henholdsvis de gjennem punkterne gaaende kugleradier, da faaes ligningen: hvor @ og y har de samme veerdier for alle kugleflader O, som har samme centrum, og som omslutter de samme eventuelle hulrum i Z. Bev. Lad O, og O, vere henholdsvis den storste og mindste med O koncentriske kugleflade ved hvilke der mellem samme ikke forekommer bulrum. Lad 4,, P og 4, henholdsvis betegne de ved de nævnte overflade- belastninger af L fremkaldte overfladebelastninger af de ved henholdsvis O,, 0.08 O, udskaarne dele “K,; 7K oe A, at Lad /7' vare et legeme, som baade i geometrisk og materiel hen- seende er kongruent med den hulkugle, 7, som udskjares af Z ved O, og O,. Lad OY og O; betegne henholdsvis ydre og indre overflade 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 23 af H’, og lad O' vere en med Of og OJ koncentrisk kugleflade med samme radius o som ©. Udsættes da /7' for en ydre og indre overflade- belastning kongruent med belastningen 4, , — 4, af /7, saa blir punkterne af O' udsat for et spændingssystem kongruent med 3. Vi kan nu udsætte B,,—B overfladen af /7' paa en saadan maade for » med —-— —? kongruente n belastninger, at vi ved co værdi af z over den ydre overflade af /7' alt i alt blot faar en jævnt fordelt normalbelastning og ligesaa ved den indre overflade af /7. I dette tilfælde faar vi ogsaa over hele kuglefladen O’ kun normalspænding, som overalt da maa faa den samme værdi N. Efter lign. (12) faaes folgelig nes Becr N = a + 5 Ts hvor a, $ og y ikke varierer med o. 83 Spændingerne i en hulcylinder. 6. En isotrop hulcylinder /7 er begraendset af to koncentriske cirku- lære cylinderflader C, og C, med henholdsvis radierne X, og A, og af to paa cylinderfladernes fælles axe Z lodrette planer U og V. R,>R,. H er paa sin cylindriske yderflade C, udsat for en jævnt fordelt spec. normalbelastning P, og paa sin cylindriske inderflade paakjendt af en jævnt fordelt spec. normalbelastning P,. Videre er cylinderens i U og V beliggende endeflader udsat for en jævnt fordelt spec. normalbelastning Q. Vi vil her udtrykkelig forudsztte, at der i hvert med endefladerne U og V parallelt snit kun findes normalspænding, og at denne her overalt har samme spec. værdi ©. Videre vil vi forudsætte, at der i alle punkter af hvert med C, og C, koncentrisk cylindersnit kun findes normalsp. og ikke tangentialsp. og at denne normalsp. i alle punkter af hvert saadant cylindersnit har samme værdi. At disse forudsætninger holder stik, kan indsees ved at betragte hulcylinderen som et stykke af en udvendig og indvendig normalbelastet uendelig lang hulring, udskaaret ved to gjennem hulringens axe gaaende planer. Lad .S(x) eller kortere ‚5 betegne den spec. radielle normalspænding for alle punkter af /7, som ligger i afstanden x fra axen Z. Lad videre 24 AXEL THUE. M..N. Kl. T(x) eller kortere 7 betegne normalspændingen for hvert i afstanden x fra axen beliggende punkt efter den gj. punktet gaaende og paa radien til samme og paa axen Z lodrette linie. Lad nu D være det legeme, som udskjæres af /7 ved to med U og V parallele planer og ved to med C, og C, koncentriske cylinder- flader med henholdsvis radierne x og x + dx, hvor dx er uendelig liden. Projeceres nu paa en vilk. paa Z lodret linie / alle de kræfter som paa- virker en vilk. af de to halvdele hvori D deles ved et paa / lodret snit gjennem Z, saa faaes, naar dS og d(xS) betegner de uendelig smaa til- væxter som S og xS faar, naar x faar den uendelig lille tilvæxt dr: 27: ax == 2d xS] eller E d(xS) A aS JE —— 3E mal iS. + X pos ae v Wi WP RE (18) Lad nu O vere det stykke, som udskjæres ved to paa Z lodrette : planer af en i hulcylinderens masse beliggende ret cylinderflade, hvis axe A er parallel med Z. Lad & betegne afstanden mellem 4 og Z, og 9 cylinderfladens radius. Lad s(x) eller s betegne normalspændingen for hvert i © beliggende punkt med den vilk. afstand x fra Z efter normalen til O i punktet. Lad videre N vere middelverdien af de naevnte til punkterne af O horende normalspendinger s. Er p et vilk. paa O beliggende punkt med den vilk. afstand x fra L, og er @ vinkelen mellem de to gjennem 4 gaaende planer, som hen- holdsvis gaar gjennem ? og L, og y vinkelen mellem de to gjennem > gaaende planer, som henholdsvis gaar gjennem 4 og /, saa faaes, da der i hvert gjennem Z gaaende plan ikke findes tangentialspzending: s — S cos? y + 7sin?y eller efter (18) s=S+x T sin? y eller s=S+ = = sin? p : eller s=S +42 2 n Sie SEE à: æ (19) Lodp:s : N = 1 — í Jte eller 27t0 1916. No.15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLEREN. 25 7t aN = | E + 2h? = sin | dee GR ATI IUE (20) dx? x? — &? -]- o? — 2ko cos p Nu er ved vilk. givne værdier af o og k: d(Ssing) _ ims... a aS : 2% 9 (ga, e — S cos p 4- di 2ko sin? eller 7 7 "s ee 2ko PL — =P cos g dp Vv 0 eller TT k «x [5h es pap vade AR 2 eta NS (21) 0 Omslutter nu O ikke hulcylinderens hulrum men en tet del af denne, eller er m. a. o. o = (a (y log y — y) + by] eller JS — alylog y — y] + by +c hvor c er en vis konst. Vi faar altsaa S — a [log y — +4, eller S—24lgx-- B+ C N zd. hvor A, B og C er konstanter, der altsaa ikke varierer med x. 27 Lad os saa bestemme W i lign. (21), idet S er defineret ved lign. (25). Vi har hvor Lad os sætte 4-5 3] (1— emn) ar eller ıN = I, — Al, M.-N. Kl. 28 AXEL THUE. Vi faar T 7t b & „= BL —e d 1 li 0 sp) 2 0 9 Q— I (f Fae 207 — 2ko cos p al TT ee... 2 0 Gees 20 ae C ( 20(k+ o) — 4ko cos? 8 [m > = 1— «B + ^s (k + 0)? — 4ko cos? 8 Elg 2 2 8 G poc Ew (& + 0)? — 4ko cos? 6 0 Sættes y —tg60 faaes E AAC G (o? — #?) dy I, = 1B -- 5 at a | k—-o%+k+o%y 0 zc C k d- 0 li = que ARE | ) 2007. „02 AU a 0 Er altsaa k>@ faaes =D Er, &=< 0) daaes Videre faaes 7t d E b 20 — 2b cos p es = 2.—c NEC 3 = h | og x pe cos p — (1 0 cos 7) x2 | dq 0 = TT k 2 k? sin? g = À essendo | Lo) dq 0 0 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLEREN. Nu er d å = = 2ko sin? gy = log x* - sin p| — log x* - cos y + = eller 7 7 222 [ sin? se | log x* - cos pdg + — = | Eh: dq e o X 0 v eller 7 dil, 2k de x | log x* - cos p - dg + — = à dN Var nu til ex. @, faaes 7E | log x? cos p dy = cem = eller naar o>: eller he LE + hvor « ikke varierer med o, men kun med &. Heraf faaes atter dl, da dk +. dk 30 AXEL THUE. M.-N. Kl. Men efter definitionen af /, faaes paa den anden side: 7t d f; COS (p k 2 — 99c0s D ur a 2M. Ores era "aen MN S = di di | LE | à ) — ( 3 cos 7) 2 | /L 0 7t TT Am i [ tow s* cos pap + > | n Es ser SITES T dp x2 0 0 7t s ] 2c 1 _ Pak _ uk da Tu en a tae oe eo dh eller da QUE 0x = Konst Sættes k=O faaes TT I, = x log 9° + a = loge? f dp — z log o? eller eller eller idet o5: C Lu ee N = 7x |? + DE + År |log o? + | eller € k? NN teten dla ut at Lo E (26) Ved et raisonnement analogt med det der ved lignende leilighed blev anvendt paa hulkuglen, indsees at A= 0 eller en eg >% blir N 3B Se S8) DE TRE (27) Samtidig faaes af (25) S=B+ E PRU MEET. (28) x 1916. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLZEREN. 31 § 4. 7. Lad os saa vise, hvorledes man ved hjelp af sats 6 kan udlede efterfelgende bekjendte theorem: Lad Z betegne et legeme, som holdes i ligevægt af uendelig smaa kræfter, der alle angriber legemet i punkter af dets overflade. Lad videre x, y og z betegne koordinaterne for et vilkaarlig punkt af L i forhold til et vilk. retvinklet koordinatsystem. Betegner da A summen af de algebraiske normalspændinger i nævnte punkt efter henholdsvis tre vilkaarlige paa hinanden lodrette linier eller planer gjennem punktet, saa faaes: For at bevise denne sætning trænger vi følgende bekjendte hjælpe- sætninger: Hjælpesats a. Et legeme bevæger sig paa vilk. vis og er paa- virket af vilkaarlige til bevægelsen svarende ydre kræfter. Lad x, y og z være tre paa hinanden lodrette pile gjennem et vilk. valgt punkt p af legemet. Lad ved et hvilketsomhelst tidspunkt s;, — tz, og — Tzz betegne de alg. projektioner paa henholdsvis x, y og z af den spec. spænding i p efter x, og videre sy, — Ty: og —Tyz de alg. proj. paa henholdsvis y, z og x af den spec. spænding i p efter y, og endelig s,, — v4, og — Tzy de alg. projektioner paa henholdsvis 2, x og y af den spec. spænding i p efter 2. Betegner da P en vilk. gjennem p gaaende pil med retningskosinusserne a, 6 og c i forhold til henholdsvis axepilene x og y og z, og betegner s den alg. projektion paa P af den spec. spænding i p efter P, saa faaes s—Sza? + s,6? + s,c? — 27, ab — 27, bc — 2tyca . . . . (30) hvor ES leg Uys u Wr. c Tees q^ s qus ee ee ee (31) Tg — Tye = Tay | Satsen indsees ved at anvende d’Alemberts princip paa et uendelig lidet tetraeder, der udskjæres af legemet ved 4 paa henholdsvis x, y, s og P lodrette planer. Man ser at s,, sy, s, og s blir de alg. normalspendinger ip efter henholdsvis de til x, y, 2 og P hørende rette linier, eller for de paa hen- 32 AXEL THUE. M.-N. KI. holdsvis disse lodrette planer gjennem p. Man ser ogsaa, at dersom sj, Sa og ss er de til henholdsvis tre vilk. paa hinanden lodrette pile P,, P og Ps gjennem f svarende værdier af s, da vil s, + + s; kun være bestemt ved beliggenheden af p og ikke være en med valget af pilene P,, P, og 55. Hjelpesats B. Et legeme er holdt i ligevægt af kræfter, som kun angriber legemet i punkter af dets overflade. Lad x, y og z vere koordinaterne for et hvilketsomhelst punkt o af legemet i et med legemet fast forbundet retv. koordinatsystem med axe- plene X,Y 082 Lad så xp es abe m og — T , betegne de alg. projektioner paa hen- HUE RL ee - af den spec. spænding i o efter. X, og videre ape T vB T. y.2) de alg. projektioner paa henholdsvis Y, Z Ux X af den spec. spaending i o efter Y, og endelig Se — CRE og — LESS de alg. projektioner paa henholdsvis Z, X og Y af den spec. spænding i o efter Z. Vi faar da under forudsætning af sædvanlig kontinuitet: es? MC UO ox ey ez os!" AT, 97^ By ge às c qd a ee (32) es^ er! ar? ee 0x ey hvor DEC EE | T? == T4 = A & a. “ewe! te Jm. Fate sie (33) p cq Ee | Vi vil bevise de tre første ligninger: Lad os i den anledning betragte det retvinklede parallelepiped D, som udskjæres af legemet ved de tre med koordinatplanerne henholdsvis parallele planer gjennem punktet xyz og ved de tre med de samme planer henholdsvis parallele planer gjennem punktet x + Ax, 3 + Oy, a+ As, hvor til ex. Ax, Ay og Az er vilk. pos. størrelser. Lad A, B og C være de tre paa henholdsvis X, Y og Z lodrette sideflader af D gjennem punktet x, y, 2, og lad A’, B’ og C' vere de med henholdsvis 4, B og C parallele sideflader gjennem punktet x + Ax, IT A» 2+ Le. Lad a, 6, c, a, b og c, idet & er en vilk. valgt længde, betegne vilk. fladeelementer af henholdsvis A, B, C, A’, B' og C' ved en vilk. 1916. No.15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLEREN. 33 opstykning af disse sideflader i fladeelementer, hvoraf hvert kan anbringes inde i et kvadrat med siden &. I hvert af de nævnte fladeelementer tænkes saa anbragt et punkt. Lad A”, Y’ og Z’ vere tre med axepilene X, Y og Z henholdsvis parallele og ensrettede pile gjennem punktet med koordinaterne x, y og e. Lad (o, a, a), (bp, 0, br), (Cp, Ca, 0), (AX, aq’, ar), (dp, Ay, be), (c, Ca’, Az) betegne koordinaterne i systemet .X* Y' Z' for de 6 af de over- nævnte punkter, som ligger i henholdsvis fladeelementerne a, 5, c, a‘, 6’ og c’. Idet vi bemærker at vort parallelepiped ikke er holdt i ligevægt af andre ydre kræfter end spændingerne ved dets overflade, som faaes, naar til ex. Ax = Ay = Az=h, ved at projecere disse spændinger paa til ex. X-axen: — xx = x | = xt E yc a, Acus Ya a + S}6 Be se ER; Cents EN + hau] „2X ZX g -F vd C p. VTC) 3) = r4 vU. p y cq, BT h) + h «| - es es (EIS 3) ex a Di amm X. = Ay E n — hes + = YX or ex pU wo = b, d e + hey + hes] x, VW, s x ez ZX RSR RL LE Wea the P -- PAU y Co thay 185 ‘ sæ YX , ec ari 3 b |: iur ca he Mob oh rA Ok Me arn = hd hey + nes] — Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1916. No. rs. 3 34 AXEL THUE. M.-N. Kl. [Seo] 4 E ps PC NU 21 Or!* | S. A Das >, b' b' | + } 2 [2 (£9 + 83) — 6" (ero + | Fry s c — Su SEN - |% monec > é | + X 2: Ci — >» C eg | en ee h 2 cth > E (e — £5) — 6 GE sr «| Nu er 3007 = ten), aa =2 = (1 + 84) / 1? Naar 9 (1 + &5) , A dde cs 5 (1 + ats) h = a (ey + &) — ales + £2) | = f? ua. VOS rer Sp esta du ge UE bby = (I dr as) » p re eg) Se eee DIET = £21) r 9 20) » r 21 A? € Cy aq + €34) hh? 857 h >; [e (&1 + 85) — ec (ero + &) | 1916. No. 15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 35 Vi kan nu vælge h og & saa smaa, at hver av størrelserne « blir saa liden, man vil. Vi faar altsaa: os! or! 9,2X ane FU eae Oe oe re Se a ax A? + a7 h ay h? + &» À às hå + eh 0 eller De SEX - dre — — — — = — &7 — Ex £97 ex oy eg i 2 ; eller 17 + 629 + $9; — 0 Paa samme vis bevises de ovrige af ligningerne (32). Vi skal saa bestemme middelværdien W av de alg. normalspzendinger for en kugleflade, hvis centrums koordinater er x, y og 4, og hvis radius er og. o vælges saa liden at kuglefladen ikke omslutter hulrum. Vi opstykker kuglefladen paa vilk. vis i uendelig mange uendelig smaa elementer ved uendelig mange uendelig spidse kegleflader med top- punkter i kuglens centrum. Lad f vere arealet af et vilk. af disse elementer, og lad a, 6 og ¢ vaere retningskosinusserne med hensyn paa henholdsvis koordinatsystemets axepile X, Y og Z for en pil gjennem kuglens centrum og elementet. Vi faar da med bibehold af bogstavernes ovenstaaende betydning: Zsf Tr em a (AE v. + Seng tn den 0 te, m9 de — range] + + + + (34) hvor £—x-ga, 1=y+o, C=2+0c Da N efter theorem (6) ikke varierer med o, medens ee a? = eter saa faaes, idet man 1 (34) sætter o=0: ee OR b Z NET Sean oh real Odi] 3 36 : s AXEL THUE. - : M.-N. Kl. Seettes eu p faaes af (34) wile. ee el. + = b | E 2 bc +: | Deriveres endnu engang med hensyn paa o, faaes: & Fe. 5 | Or Se 22 så 9? så 5 j Eee OD Qu ee Mp LT 2 BE ap SER SEK art guy go Xx DNE s 4 EAR D x 2 uc EOS "os EI — — CU DC pre (2 eg apt, Mae uu LEE Seettes her o — 0, faaes: gag ig a RE os — ee 4 2 52 es | 2 -2 E 3 0— Sa Sy + yy 2450 xs eee Er S hab a ra: be + dr Skate — 2 PEN Sabe + PIN NE URS 945 uio. Ir Die 4 255, Date + 8 D nn DE 377 : À »L Altsaa faaes: 22 X 2? s \ os \ 3 ^ = == - FAD A 2 ex? oy" ozs" 22 sY 22 SY gag! PER Z e? s4 92 s? RS 922 ox? T oy? * OSV. 1916. No. 15. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 37 Men efter (32) blir: eK gel 22 52 92 xX SPEER 92 72 SE ub are fare Se + +23 ox? dy? 02° ey dg 020% ex ey eller 0 — 92 ok UK Qtek ex? oy Ar eg? sus 92s! Baer. oe TØ ea? p ey? x5 ez? m Heraf satsen, idet man seetter: AN st-[s4-—39JV Ved (29) udledes gjennem en kort beregning formlerne for spæn- dingerne 1 en hulkugle og hulcylinder. Ss Tilslut skal vi nævne nogle symmetrisatser. 8. Et legeme er holdt i ligevægt af et vilkaarlig antal kraftsystemer Si, Sx, S4, ...., som hvert for sig kan holde legemet i ligevegt. Kræf- terne i samtlige de naevnte kraftsystemer forutsaettes desuden at kunne ordnes i en saadan ny række kraftsystemer 7i, 75», 73, ...., at kræfterne i hvert af disse systemer 7 angriber legemet i samme punkt og holder hverandre i ligevægt. Alle kræfter forutsættes at være saa smaa eller legemets formforandringer at vare saa ubetydelige, at systemerne S — kort sagt — kan siges at virke uafhængig af hverandre. Vil da alle systemerne .$ tagne hver for sig paa grund af symmetri eller af andre aarsager fremkalde den samme alg. forandring i en ved legemet defineret sterrelse — som afstand mellem to punkter, areal, volum, vinkel etc. —, da maa den naevnte forandring blive lig nul. Nævnte forandring maa jo ved © smaa kræfter — uendelig tilnærmet talt — blive nul, naar alle systemerne S angribe legemet samtidig. Fremkalder alle systemerne S — tagne hver for sig — med hensyn paa ekvivalents den samme spec. spænding i et punkt af legemet relativt 38 AXEL THUE. M.-N. Kl. til en given retningspil gjennem punktet, da maa ogsaa denne spænding blive lig nul. Vi skal saa anføre en del specialtilfeelder af denne sætning, idet kræfterne forudsættes at være uendelig smaa. Sats 9. Et plan P er baade i geometrisk og i materiel henseende et symmetriplan for et legeme L. Legemet er holdt i ligevægt af en række paa symmetriplanet lodrette kræfter, hvoraf hver enkelt angriber Z i et i P beliggende punkt, der til ex. specielt kan ligge paa skjæringslinien mellem P og legemets overflade. De nævnte kræfter vil da ikke bevirke nogen for- andring i afstanden mellem hvilkesomhelst to i sym- metriplanet P beliggende punkter, eller i- afstanden mellem hvilkesomhelst to punkter, af hvilke hvert er det andets speilbillede med hensyn paa symmetri- planet P. Videre vil kræfterne ikke fremkalde nogen spec. normal spænding i noget punkt af symmetri- Fig. 9. planet for nogen i P beliggende ret linie eller for den paa P lodrette linie gjennem punktet. Lægges nemlig alle de nævnte kræfter om i sine virkningslinier med bibehold af deres angrebspunkter, saa vil jo de i satsen nævnte eventuelle afstandsforandringer og spændinger blive de samme ved begge kraftgrupper. Men kræfterne i begge grupper ophæver hinanden to og to. Sats 10. Et plan P er baade i geometrisk og materiel henseende et symmeriplan for et legeme L. Legemet er holdt i ligevegt af en række kraftsystemer U}, Us, Uz, ...., hvoraf hver er sammensat af to saadanne kræfter, at hver af disse blir speilbilledet med hensyn paa P for den kraft, som holder ligevægt mod den anden af de to kræfter. Des- — uden forudsættes at hvert af angrebspunkterne i for de to kræfter, der danner et vilkaarlig af de nævnte kraftsystemer U, skal være speil- billedet af det andet med hensyn paa P. De nævnte kraftsystemer U vil da ikke bevirke nogen ændring i afstanden mellem hvilkesomhelst to i symmetriplanet P belig- gende punkter, eller i afstanden mellem hvilkesomhelst to punkter, hvoraf hvert er Fig. 10. 19 16. No. I5. SYMMETRIRAISONNEMENTER I ELASTICITETSLÆREN. 39 det andets speilbillede med hensyn paa P. Videre vil kræfterne ikke fremkalde nogen spec. normalspænding i noget punkt af P for nogen gjennem punktet gaaende ret linie, som enten ligger i P eller staar lodret paa samme. Bevises som den forangaaende sats. Sats 11. Et legeme Å har en saadan form, at det ved at dreies om , 2 en vis axe À en vinkel =, hvor » er et vilk. helt pos. tal, vil fylde samme rum som i førstnævnte stilling. Ved #7 gjennem 4 gaaende planer vil Z da kunne deles i » kon- gruente dele. Lad os forudsætte at disse dele ogsaa i materiel henseende er kongruente. Holdes da dette legeme i ligevægt ved kræfter, hvoraf hver staar lodret paa À, og hver angriber Z i et punkt paa À, da vil disse kræfter ikke fremkalde nogen forandring i afstanden mellem hvilkesomhelst 2 punkter paa 4. Lad nemlig S; betegne det nævnte kraftsystem, og .S5, S3,...., Sy 32i — | saadanne med .S, kongruente kraftsystemer, at Sz+1 — for hvert x — kan erholdes af .S, ved at kræfterne i dette med bibehold af : 27. : : : sine angrebspunkter dreies en vinkel paa — i en vis retning om 4. n Disse » kraftsystemer S vil fremkalde den samme alg. forlængelse i afstanden mellem hvilkesomhelst to punkter af 4. Da de tilsammen ingen forlængelse bevirker, er herved satsen bevist. Sats 12. Et legeme Z forudsættes at have en saadan form, at det ved ; ; : 2 É at dreies om en vis axe À en vinkel — z, hvor # er et vilk. helt pos. tal, n vil fylde samme rum som i førstnævnte stilling. Videre vil vi mere omfattende forudsætte, at legemet ved » planer gjennem 4 kan deles i x. dele, som ikke bare i geometrisk men ogsaa i materiel henseende er kongruente. Legemet forudsættes at være holdt i ligevægt af en række kraft- systemer Si, Sz, S3,...., af hvilke hvert bestaar af » kreefter, hvis angrebspunkter deler i » ligestore dele en cirkel, hvis plan staar lodret paa À, og hvis centrum ligger paa denne axe. Er da de » kreefter i hvert af kraftsystemerne S saaledes beskafne, at de vil komme til at holde hverandre i ligevaegt, naar de ved rotation om À er bragt til at gaa gjennem et og samme punkt paa nævnte cirkel, saa vil alle de nævnte kraftsystemer S ikke bevirke nogen forandring i af- standen mellem hvilkesomhelst to punkter paa 1. Beviset føres som ved sats II. 40 AXEL THUE. M.-N. Kl. 1916. No. 15. Sats 13. Er P et plan som baade i geometrisk og materiel hen- seende er et symmetriplan for et legeme Z, der er holdt i ligevægt af kraefter som sammen med kraefternes angrepspunkter danner et system med P til symmetriplan, da optræder der i P kun normalspænding og ingen tangentialspaending. Satsen er en umiddelbar folge af symmetrien og af principet om »aktio« og reaktio«. Tilslut en anvendelse af sats 11 og 13. En ret isotrop hulcylinder er holdt i ligevaegt af en over dens ydre og af en anden over dens indre cylinderflade jævnt fordelt paa cylinder- fladernes fælles axe A lodret spec. tangentialbelastning. I ethvert paa 4 lodret snit er overalt den spec. normalspaending lig nul. Ligesaa i alle punkter af hvert med hulcylinderen koncentrisk snit. At tangentialspændingen her overalt staar lodret paa A, og at den spec. tangentialspeending i hvert paa A lodret snit overalt er lig nul kan ind- sees idet hulcylinderen taenkes udskaaret af en uendelig lang hulring ved to planer gjennem hulringens axe, samtidig med at hulringen er holdt 1 lige- vaegt ved en over dens ydre og ved en over dens indre overflade anbragt jaevnt fordelt spec. tangentialbelastning i samme plan som axen. Er ¢ den konstante spec. paa A lodrette tangentialspaending i en med hulcylinderen koncentrisk cylinderflade med radius x, faaes saaledes efter mom. satsen a LE ; hvor a er en konst. = Nordstrand ı. oktober 1916. Axel Thue. Trykt 2. mai 1917. 4 hed In Foner " E RNV ee nn See nn N. ; ANM m i Pt ne Poet ae S GENRE eterna RE T VIE IN Serna ne en AE ee d REI Ra aa qe e PI ee er en “rw ne er T AI Le da ies WI ct on 40 tte