m

- '- -' . ■ ■. ■ ■

m

■^m

ir

'■' '!f:'V '!fe:; 'fip«.' M£, §*;.

' . . .

i ■ ■'";■■ -|

r'-^- ■ ■ ,■■ '■■■. ■■■ ■{■

•

"%■''■'

-

'■ ■ . • V

-

imf1 '■'- :>: JMJ

. ■

s j^a j

■

■

LIBRARY

IHfe NEW YORK BOTANMCAL $ÅR§IH BROHX. NEW YORK 10458

233

33

,É36H

St. Croix's Flora.1)

Af H. F. A, Baron Eggers.

Hertil Tab. H.

I.

JJen danske 0 St. Croix, som af de ikke Dansk talende Ind- byggere i Almindelighed betegnes med dens oprindelige, af Colum- bus givne Navn Santa Cruz, en af de smaa Antiller, er beliggende mellem 17° 47" og 17° 40' N. Br. og mellem 64° 54" og 64° 35" V. L. for Greenwich •) , c. 8 geographiske Mile Syd for St. Thomas og St. Jan og omtrent lige saa langt S. O. for Yieques eller Crab Island, dens nærmeste Naboer, som i klart Veir meget tydeligt kunne sees fra den.

Dens Fwrni er tilnærmelsesvis en ligebenet Trekant med Basis omtrent 1k saa lang som en af Siderne og vendt mod Vest, Spidsen mod Øst. Dens største Udstrækning, c. 5 geograph. Mile, er saa- ledes fra Øst til Vest, medens Breden fra l*/4 Mil i den vestlige Del tager jevnt af henimod Østspidsen, som ender i et smalt klippe- fuldt Forbjerg.

Det samlede Fladeindhold er 3,55 Kvadratmile3), hvorpaa der imidlertid lever en Befolkning, hvis Tal ved den sidste i 1870

x) Forelagt i Mødet den 29de Oktober 1875.

2) Disse Angivelse^ saavelsom de længere nede følgende Høideangivelser og Havdybder ere efter Capt. Par sons Kort overøen, udgivet af det engelske Søkortarchiv 1856.

3) 51,861 acres.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 3

34

foretagne Folketælling beløb sig til 22,760 eller omtrent 6,411 paa Kvadratmilen.

Som bele den lange Ørække, der fra Yncatan i en stor Bne strækker sig rundt til Nordostspidsen af Sydamerika, er St. Croix af vulkansk Oprindelse og maa som de andre mindre Øer nærmest opfattes som en op af Havet ragende Top af en sunken Bjergkjæde, der ved en dyb Kløft bar været adskilt fra sine nærmeste Naboer. Denne Kløft, som nu er en åyh Havarm, maa selvfølgelig bave isoleret Øen en Del fra sine Naboer, selv da de vare indbyrdes landfaste, hvilket endnu viser sig i ikke ubetydelige Forskjellig- beder i Floraen, som længere benne ville blive nærmere omtalte.

Kysterne hæve sig i Nordvest steilt op af Havet til en Høide af indtil 800 Fod med flere Hundrede Favnes Dybde i. kort Afstand fra Land, medens Vestkysten og især Sydkysten ere flade og tem- melig jevnt skraane af mod de større Havdybder.

Udfor Øens østlige Del strækker der sig en c. 2 Mile lang Grund, hvorpaa den lille steile-Holm Buck Island og den endnu mindre Grønkay en hæve sig ikke langt fra Nordostkj-sten , som er afvexlende flad og steil.

Sin største Høide over Havet har Øen i sin bredere vestlige Del, hvis hele nordlige Trediedel, med Undtagelse af en lille smal Slette langs Nordkysten, bestaar af et grenet Høidedrag, der løber i Ketningen fra Øst til Vest, og som nærmest Vestkysten breder sig noget mere ud mod Syd.

Dette Høiland, hvis mest fremragende Punkter ere Bodkin (970 eng. Fod), Saltriver Bakker (872'), St. Georges Hill nær Frederikssted (937') og især Øens to høieste Topp". Mount Eagle (1150') og Blue Mountain (1090'), skraaner paa den sydlige Side jevnt nedad til en udstrakt Slette, som indtager det Øvrige af Øens vestlige Del, hvor dens Flader kun hist og her nær Syd- kysten afbrydes af mindre isolerede Høidedrag, hvis Elevation over Savet ikke overstiger 250', og af hvilke det langstrakte Kingshill Høidedrag er det betydeligste.

35

Ved eu smal Tværdal, der som en Fortsættelse af dette Slette- land strækker sig mod Xordost tværs igjennem Øen til den paa Nordkysten sig indskj ærende lille Fjord Saltriver, er det ovenfor omtalte vestlige Høiland tydeligt adskilt fra det mindre ostlige Høiland, som opfylder omtrent hele den smallere ostlige Del af Øen og bestaar af en langs Midten løbende Hovedkjæde med gre- nede Udløbere mod Nord og Syd.

De høieste Punkter i dette Høiland ere Signal Hill og Jacobs Peak nær Cliristianssted (855' og 780'), Cotton Grove Bakker længere mod Øst (860') og de to spidse Goat Hills nær Østpynten (610' og 660'). Paa sin nordlige Side giver dette mindre Høi- land Plads dels for en smal Slette langs Kysten, dels for mindre Dalstrøg, som blive bredere udadtil mod Havet, og paa sin syd- lige Side for lignende større eller mindre Dalstrøg.

Disse mod Havet sig udbredende Smaasletter have alle en flad sandet Strandbred og ere adskilte indbyrdes ved Udløbere fra Hovedkjæden, der ved Kysten ende i smaa steile Klippeforbjerge af forskjellig Høide.

Høidedragenes Masse er i Hovedsagen en Lerskifer af for- skjellig Farve, mest graa eller brun, hvis Lag ere hævede i for- skjellige Yinkier. i enkelte Kløfter endog paa 90°, og som ofte igjen ved T værkløftninger ere delte i Støtter og Stykker, der ved Fugtighedens Indvirkning let brækkes løs og forvittre.

Det store sydlige Sletteland har et Underlag af Kalk og Kalkmergel , som paa enkelte Steder , navnlig i de ovenfor omtalte mindre, isolerede Høidedrag nær Sydkysten, træde op til Overfladen, medens Slettelandet iøvrigt over dette Kalkunderlag har et flere Fod tykt Lag af Muld og Ler, som i Tidernes Løb er nedskyllet fra Høilandet og som danner den frugtbare, dyrkelige Jordskorpe, og kun enkelte mindre Strækninger, især i den sydvestlige Del, ere bedækkede med Sand, der ofte er rødt og jernholdigt.

Denne Kalkformation hører ifølge Prof. Ørsted1) til den

*) Bergsøe: Den danske Stats Statistik, 4de Bind, S. 566.

3*

36

tertiære Jordperiode og indeholder en Mængde Forsteninger af Havdyr, der ikke ere meget forskjellige fra dem, der endnu leve ved de vestindiske Øers Kyster.

Dalstrøgene og de smaa Sletter i Øens østlige Del ere ofte bedækkede med Sand, og Kalkunderlaget træder her saagodtsom aldeles ikke frem til Overfladen. Foruden de her anførte to Hoved- formationer findes der paa St. Croix endnu nogle nyere Dannelser, især en gjennemhullet Kalksten, der forekommer mest langs Vest- kysten, og som dannes ved, at Muslingskaller og Koralstykker for- bindes til en fast Masse ved Hjælp af det kalkholdige Søvand, som paa Grund af den stærke Fordampning virker som et Slags Cement1), samt Lagundannelser, som fremkomme ved, at flade Bugter, der udadtil mod Havet ere indesluttede af et Koralrev, efterhaanden udfyldes til sumpige Lavninger, som snart ere tørre, snart oversvømmede af Brakvand, ved at Jord og Ler skylles ned i dem af Kegnen, og ved at Mangrove-Vegetationen ophober sine affaldne Bestanddele imellem sine talrige Eødder.

Af mindre hyppige Formationer forekommer der paa St. Croix endnu Kvarts hist og her i fodtykke Gange, især ved Pyntbatteriet nær Christianssted, og Diorit paa den allerede omtalte lille 0 Grønkayen nær Øens Nordostkyst.

Som Følge af det vestlige Høidedrags Eetning kunne større Vandløb her kun danne sig paa Bjergenes sydlige Affald mod Slettelandet.

I Virkeligheden sees her heller ikke faa Bækleier, men nær- mest paa Grund af Skovenes Udryddelse paa en stor Del af Høi- landet og i hele Lavlandet ere de fleste af dem tørre i den mindre regnfulde Tid af Aaret.

Der er egentlig kun to Bække i denne Del af Øen, som altid ere vandførende, og selv disse kunne i tørre Aar stedvis udtørre, saa at deres Løb bliver afbrudt. Disse Øens to største Vandløb

') Borgsøe, sammesteds.

.">

7

ere Adventure Gut og Kingshill Gut1), som begge have deres Ud- spring omtrent midtveis i det vestlige Høiland og ikke langt fra Sydkysten forene sig til en forholdsvis anselig lille Aa, som der- efter bærer Navn af Fair Plain Gut efter den Slette, den gjennem- strømmer, og endog kan besejles med Baade paa sin nedre Del. Dens Munding er imidlertid tilstoppet med Sand og Mangrovekrat, og Vandløbet taber sig i et sumpet, kratbevoxet Terræn nær Syd- kysten. En anden, men langt mindre, altid vandførende Bæk, som ligeledes løber i sydlig Retning, er Høgensborg Gut, noget nær- mere mod Vestkvsten.

I Høilaiidets vestlige Del findes nogle mindre Længdedale, som gaa i Retning fra Øst til Vest og gjennemstrømmes af smaa Vandløb, af hvilke flere paa Grund af de omgivende Skraaningers Skovbeklædning ere permanente og ikke udtørres selv i meget tørre Aar.

Hertil hører især Mount Stewart Gut, den største af dem alle, samt de to gjennem romantiske med frodig Skov bevoxede Kløfter strømmende Crequis Bæk og Caledonia Gut.

I Tværdalen mellem det østlige og vestlige Høiland flyder den altid vandførende Concordia Gut, som udmunder i den ovenfor nævnte Fjord Saltriver, og blandt hvis Tilløb den stedse rindende lille Canaan Bæk, der kommer fra Blue Mountain og gjennemløber en smuk lille Dal, fortjener at nævnes.

Paa Grund af sin ringe Udstrækning og sine næsten skovløse Bakker er Øens østlige Del saagodtsom uden permanente Vandløb, af hvilke der kun findes et eneste, nemlig en lille Bæk mellem Plantagerne Annas Hope og Work <fc Rest nær Christianssted, medens de øvrige Bækleier her som i den vestlige Del kun efter stærke Regnfald have rindende Vand i kortere eller længere Tid.

Trods deres ringe Antal og Størrelse have de her anførte permanente Vandløb dog stor Betydning for Culturen paa Grund

a) Gut er den lokale Benævnelse paa Bækleier, hvad enten de ere be- standigt vandførende eller ikke, saavelsom paa hele Dalføret.

38

af det ferske Vands Vigtighed ved Plantagernes Drift, ligesom ogsaa den spontane Vegetation ved Hjælp af dem kommer til at indbefatte Former, der ellers vilde mangle Betingelserne for deres Tilværelse, og som derfor ogsaa mangle paa flere nærliggende Øer, der ingen permanente Vandløb kunne opvise.

Paa Grund af, at Jordoverfladen paa hele Øen har en større eller mindre Hældning mod Havet, i Forbindelse med den stærke Fordampning forhindres Ansamlingen af større Masser fersk Vand til Damme og Søer, men deres Mangel i Landskabet erstattes tildels ved Lagunerne, hvis Dannelsesmaade allerede er omtalt i det Fore- gaaende, og som dels endnu staa i Forbindelse med Havet ved en smal Kanal, dels ere aldeles afskaarne fra dette ved en smal, sandet Landstrimmel, der kun sjeldent eller aldrig overskylles af Søen.

Den sidste Slags Laguner udtørres ikke sjeldent aldeles og benævnes Saltponds (Saltdamme) paa Grund af, at der ved Udtør- ringen samler sig Saltkrystaller langs Randene.

Selvfølgeligt kunne Laguner kun dannes paa Hade Kyster, hvorfor de største ogsaa findes paa Sydsiden af Øen. navnlig den udstrakte Krauses Lagun eller Anguilla Pond. den omfangsrigeste af dem alle, som efterhaanden bliver omdannet til en stor Mangrovesump, idet talrige Øer af Rodtræet i dens vidtløftige Vandflade udbrede sig mere og mere og omsider ville forene sig til en eneste Skov.

En anden stor Lagun er den paa Øens Sydvestspids belig- gende Sandypoint Lagun, hvorimod de andre langs Sydkysten dan- nede Laguner ere af mindre Betydning.

Nordkysten hor i sin vestlige Del, paa Grund af, at Bjergene her træde lige ud til Havet, kun en eneste lille Lagun at opvise, nemlig paa den i det Foregaaende mrvnte lille Slotte, medens dei i dens østlige Del findes flere mindre Laguner, af hvilke især Cnristianssteds Lagun fortjener at nævnes paa Grund af sin Ud- stnokning og Dybde.

39

Vandstanden i Lagunerne er meget forskjellig, idet nogle. saasom Christianssteds Lagun, have indtil l3/4 Favns Dybde, medens andre, som Sandypoint Lagun, kun have xfe — 16 Favn, og atter andre, som allerede anført, ofte helt udtørre-.

Paa Grund af deres mere eller mindre direkte Forbindelse med Havet er deres Vand imidlertid altid brakt, en nødvendig Betingelse for den deres Bredder indfattende Mangrove-Vegetations Tilværelse, om hvilken der senere vil blive talt nærmere.

Flere af de mindre Laguner med lav Vandstand ere forsøgte afgrøftede og tørlagte for at opdyrkes, hvilket i de Tilfælde, hvor Forsøget er lykkedes, paa Grund af Bundens Bigdom paa ned- xkyllet Muld og forraadnede Plantedele, har givet udmærkede Be- sultater for Sukkeravlen.

Som det kan ventes paa en lille O mellem Vendekredsene, der til alle Sider er. omgivet af et stort Hav og uden betydelige Høider, er Temperaturen paa St. Croix kun underkastet meget ringe Svingninger.

Efter de over Temperaturen paa St. Thomas af Dr. Horn- beck og Pastor Knox1) anstillede Iagttagelser, hvis Resultater i Hovedsagen maa antages ogsaa at gjælde for St. Croix, udfandtes Aarets Middeltemperatur af den første for 5 forskjellige Aars Ved- kommende at være 26,4° C, og af den sidste for Tidsrummet fra 1845 til 1847 incl. 27,2° C, med kun ringe Forskjel mellem de enkelte Maaneder, idet Hornbecks koldeste Maaned (Januar) havde en Middeltemperatur af 25,0° C. og Knox's (Februar) af 25,6° C, medens den førstes varmeste Maaned (Juli) angives til 27,7° C. og den sidstes (September) til 28,9° C.

Temperaturen paa de forskjellige Dagstider er ligeledes præget af en liøi Grad af Ensformighed, saa at Forskjellen mellem Døgnets høieste og laveste Varmegrad sjeldent overstiger 5° C, ligesom ogsaa Forskjellen mellem Maximum og Minimum efter Dr. Horn-

a) Bergsøe, 1. c. S. 573.

Knox: An historical account of St. Thomas. Xew York 1852, S. 179 o.f.

40

»o

becks Iagttagelser for 5 Aar kun var 13,7 C. (Maxim. 34,2 Minim. 20,5°) og efter Knox's 15,2° C. (Maxim. 33,3°, Minim. 18,1°), medens den gjennemsnitlige Forskjel mellem Aarets Maxi- mum og Minimum efter den Sidstes Observationer er 12,1° C. og mellem den koldeste og den varmeste Maaned endog kun 3,1° C. Disse Tal, som stemme meget nær overens med forskjellige Iagttagelser fra andre af Antillerne1), ville, som allerede anført, utvivlsomt kunne antages som gj ældende ogsaa for St. Croix paa Grund af Øernes indbyrdes ringe Afstand og i alt Væsentligt over- ensstemmende Naturforhold, uagtet der, saavidt mig bekjendt, ikke haves Angivelser af Temperaturmaalinger foretagne med paalidelige Instrumenter for et længere Tidsrum for denne Øs Vedkommende. De anførte Middeltemperaturer gjælde selvfølgelig kun for Steder i Niveau med Havet, idet Varmen aftager med den voxende Høide, ifølge Knox's Iagttagelser paa St. Thomas med omtrent 2,7° C. for en Stigning af 800'.

Det Karakteristiske for St. Croix's Temperatur er saaledes en ensformig høi Varmegrad, hvis Virkninger dog formindskes ved den regelmæssigt blæsende Passatvind , der kun i de saakaldte Orkan - maaneder, Juli til October, bliver afbrudt og uregelmæssig, hvor- for disse Maaneder ogsaa ere Aarets vanneste.

Paa Grund af denne ensformige Temperatur er derfor Bevæ- gelsen i Planterigets Udvikling ikke som i tempererede og kolde Egne betinget af Aarstidernes Vexlen, forsaavidt denne medfører en forskjellig Temperatur, men som i alle Tropelande i Alminde- lighed, kun forsaavidt den medfører en større eller mindre Nedbør. Dette gjælder dog mere for de vegetative Organers Vedkommende, idet Tidspunktet for de reproductive Organers Udvikling er tem- melig constant for hver enkelt Arts Vedkommende, uanset Ned- børens Mængde, hvilket uden Tvivl maa tilskrives dybere liggende, af de ydre Climatforhold uafhængige, Grunde.

M Middeltemperaturen i Kingston (Jamaica) er 26.2° C, paa St, Vincent 27,5°.

41

3Ien forsaavidt Plantens hele Tilværelse er afhængig af de vegetative Organers Bestaaen og Væxt, maa den atmosphæriske Fugtighed, som igjen betinger Jordbundens, altid anses for en af de vigtigste Factorer i Planternes Liv, især i Troperne, hvor For- dampningen er saa overordentlig stor.

Uagtet Luftens gjennemsnitlige Fugtighedsgrad ifølge de i den senere Tid af prakt. Læge Neumann anstillede Iagttagelser er meget betydelig paa St. Croix, nemlig omtrent 75 — 80 pCt. af det mulige Maxinmm under Bedngningspunktet , udfordres der dog paa Grund af denne stærke Fordampning en anselig aarlig Nedbør, for at Vegetationen kan erholde den fornødne Fugtighed tilført.

Desværre haves der kun nøiagtige Alaalinger af den aarlig fal- dende Regnmængde fra tre Punkter paa Øen, nemlig de militære Stationer i Christianssted , paa Kingshill og i Frederikssted, alle tre beliggende tæt ved eller kun lidet hævede over Havet, medens der fra det store vestlige Høiland og hele Østenden aldeles ingen Maalinger haves, naar undtages det længere nede omtalte enkelte Tilfælde. Dette maa saa meget mere beklages, som det er uden- for al Tvivl, at de høie tildels skovklædte Bakker i det førstnævnte og de imellem disse indesluttede Dale have en ikke lidet høiere aarlig Nedbør end Lavlandet, især dettes sydlige Kyststrøg, medens paa den anden Side den østlige Del af Øen utvivlsomt har be- tydeligt mindre end den mellemste Del, hvorpaa allerede den dér fremherskende Vegetation er et tilstrækkelig tydeligt Beds.

Grunden til disse Forskjelligheder maa søges i, at Bakkerne i den østlige Del ere lavere og skovløse, medens Vinden, der saa godt som altid er østlig og derfor her kan udfolde sin største Kraft, jager Regnskyerne hen over dem og først efterhaanden ved at blæse hen over Landet mister noget af sin Kraft, saa at Skyerne kunne faa Lov til at sænke sig og fortættes til Regn, hvilket navnlig vil ske paa de høiere, skovklædte Bakker i det vestlige Høiland.

Regnskyens Høide i disse Egne synes ofte ikke at være mere end 1000' over Jorden, at dømme efter det høieste Bjerg paa

42

St. Thomas, Crown, hvis 1500 Fod høie Top ikke sjeldent ses helt indhyllet i tætte Regnskyer.

Eegnen falder saa godt som altid i Byger, der hidføres af Passatvinden og sjeldent vare mere end nogle faa Timer, ofte meget kortere, medens en jevn sagte Regn, der varer en hel Dag eller mere, hører til Sjeldenhederne og altid pleier at være ledsaget af vestlig eller sydlig Vind.

Paa Grand af, at Regnen, som anført, for det Meste falder i Form af Byger, der kun komme en mindre Strækning af Øen til Gode, bliver Nedbøren altid uligelig fordelt over de forskjellige Distrikter, og det er derfor sjeldent Tilfældet, at Vegetationen, saavel den dyrkede som den vildtvoxende , staar paa et ensartet Udviklingstrin over hele Øen.

En egentlig Regntid, som en Modsætning til en absolut tør Tid, kjendes ikke paa St. Croix, medens der ganske vist gives en Tid af Aaret, hvor det constant regner mere end til de andre Tider. Men Overgangene ere saa jevne , at der aldeles ikke kan dragés nogen blot nogenlunde skarp Grændse, saa at den aarlige Nedbør graphisk kan betegnes ved en Curve, hvis laveste Punkt falder i Februar og det høieste i October med jevn Stigen og Aftagen i de mellemliggende Maaneder med Undtagelse af et lille Spring for Mai Maaneds Vedkommende.

Efter de paa de ovennævnte tre Stationer, der alle have om- trent ens Nedbør, i Tidsrummet fra 1852 til 1873 foretagne Maa- linger af den daglig faldne Regnmængde, har jeg udfundet en aarlig Gjennemsnitsnedbør for St. Croix af 44,48 eng. Tommer, hvilket omtrent svarer til de nærliggende mindre Øers og til de lavere Dele af de størres1), hvortil jeg dog maa bemærke, at, som allerede anført, det vestlige Høilund, ialtfald den største Del deraf, utvivlsomt har en større aarlig Nedbør, som ikke kan antages ;tt være under 50", medens den østlige Del af Øen paa den anden Side maaske neppe har 35", hvilket ogsaa stemmer med Major

') StThoma 44,38'', den sydlige Del af Jamaica 4(3" (Ørsted).

43

r:

o

> c

03

CD

fl CD *1?

O

<

O? 02

CD

CD

CD

S

O

bi) CD

O

?H

o

w

a P*

'd

CD

0

tø •i-t i—i

'O CD

PI

c3 cS

g pi

CD

»d

.

. p

!

^!

/

-^

•

^

■

1

1 1

1

3

1

1 1 1 1

•

=i

•

/ / / *

^

•

•

*

.-•'

v'i >"]

^ •

h ,\ ■ "

S.

-.

>

1

N

X S

i

Sh

■ V

\

N

-:

\ \

\

^

\ \

s \

0

<

/ / 1

i

1

5

1 1

•

•S

/ / /

r

1

i i i

-s

•

^.

\ \

-^.

\ \ >

i

\

4

1

<S

\ \

S

\

|

! L-

1

i

\ X \

Feb

1

K

/ /

lo ^

5<N

^) "N

44

Langs Observationer, ifølge hvilke det aarlige Gjennemsnit for Regnmængden paa Elizas Retreat, en Øst for Christianssted over 400' høit beliggende Plantage, for Tidsrummet fra 1838 til 1861 kun var 37,6".

Den anførte aarlige Totalsum af 44,48" fordeler sig over alle Aarets Maaneder saaledes, at Februar som den tørreste bar et aarligt Gjennemsnit af 1,58", hvorefter dette stiger nogenlunde jevnt, skjøntMai dog altid har en noget større Nedbør end de nær- mest foregaaende og efterfølgende Maaneder, indtil den regnfuldeste Maaned, October, der har et Gjennemsnit af 7,55" aarlig, for der- efter igjen at aftage gjennem Aarets Slutning til Januar, der kun har lidt mere gjennemsnitlig Nedbør end Februar.'

Imidlertid ere de enkelte Maaneders Regnmængde i de for- skjellige Aar underkastede ikke ubetydelige Svingninger, idet de dels alle eller dog største Delen kunne være enten over eller under Gjennemsnitstallet, dels ogsaa, og dette er det hyppigste, kunne fremvise en Forhøielse eller Formindskelse for enkeltes Vedkom- mende.

Disse Svingninger kunne være betydelige, især for de mindre regnfulde Maaneders Vedkommende, som f. Ex. Februar, hvis Middelnedbør er 1,58", og som et enkelt Aar har havt indtil 4,86", medens den i et andet kun har havt 0,36", hvorimod de mere regnfulde Maaneder ere underkastede mindre Svingninger, som f. Ex. October, der med et aarligt Gjennemsnit af 7,55" kun har varieret mellem 18,62" og 3,09". Den mest ustadige Maaned er Mai, som med et aarligt Gjennemsnit' af 4,14" i det af mig an- førte Tidsrum har varieret mellem 14,04" og 1,27".

Disse maanedlige Svingninger i Gjennemsnitsnedbøren betinge selvfølgelig Afvigelser i det aarlige Gjennemsnit, som i det oven- nævnte Tidsrum har varieret mellem 58,71" i 1861 til 29,38" i 1873, saa at det ene Aar kan have netop dobbelt saa stor Ned- bør som det andet.

Iagttagelserne over den aarlige Regnmængde, som rigtignok kun omfatte de sidste 40 Aar, tyde ikke paa nogen Formindskelse,

45

hvilket paa en saa lille og forholdsvis lav 0 neppe heller kan antages at ville blive bevirket selv ved en endnu mere udstrakt Cultur, ligesom da ogsaa de historiske Beretninger tilstrækkeligt godtgjøre, at der nu og da indtraf tørre Aar, selv i den første Colonisationstid , da Øen endnu for største Delen var bevoxet med Skov, hvorimod det er hævet over al Tvivl, at den aarlig faldende Regn vilde have langt større Betydning for Øens Vegetation, saa- vel den dvrkede som den vildtvoxende , hvis de naturlige Betin- gelser for dens rette Virkning ikke efterhaanden vare blevne i høi Grad ødelagte og forstyrrede.

Desværre har imidlertid den bestandig tiltagende Ødelæggelse af Skovvæxten, der navnlig paa de smaa, lave og klipperige Øer i Troperne er af saa overordentlig stor Vigtighed for at forebygge Jordbundens Udtørring, i høi Grad formindsket Nedbørens Virk- ning paa Planteriget ved at berøve den sine naturlige Reservoirer, blandt hvilke det bedste er den porøse, mod Solstraalerne beskyt- tede Skovbund. Paa den skovløse, af Solen haardbagte Jordbund løber Regnen for største Delen af uden at faa Tid til at gjenneni- fcrænge den og synke ned til dens dybere Lag, hvoraf den nær- meste Følge er en betydelig Formindskelse i Kilders og Bækkes Vandbeholdninger, saavelsom en almindelig Aftagen af Jordbundens Fugtighed til stor Skade for hele Plantevæxten.

En Forandring i dette for Øen saa højst uheldige Forhold, som forgjæves har været søgt afhjulpet ved private Mænds Initiativ, vil neppe kunne opnaaes undtagen ved en kraftig Indgriben fra Begjeringens Side ved Indførelse af Fredning om den bestaaende og fremtidigt opvoxende Trævæxt, saaledes som den, skjønt uden bestemt Lovhjemmel, blev paabudt og strængt overholdt af Øens Gouvemernent før Slaveemancipationen.

Regnen er sjeldent ledsaget af Tordenveir, der ofte udeblive hele Aar ad Gangen, ligesom ogsaa de i Vestindien saa ødelæg- gende og hyppige Orkaner kun meget sjeldent hjemsøge St. Croix, der synes at ligge noget Syd for deres sædvanlige Eoute. Den sidste Orkan, som berørte Øen, indtraf i 1837, medens de vold-

46

somme Hvirvelstorme, som i 1867 og 1871 anrettede saa store Ødelæggelser paa de kun 8 Mile nordligere beliggende Jomfruøer,, aldeles ikke berørte St. Croix paa deres Vei.

Som paa alle de vestindiske Øer bar den oprindelige Vege- tation paa St. Croix undergaaet ikke ubetydelige Forandringer ved Opdyrkningen og det i høiere Grad end de fleste mindre Øer, idet den paa Grund af sin jevnere Overflade mere end de andre egnede sig til at opdyrkes og tages i Culturens Tjeneste. Efter forskjel- lige mindre Colonisationsforsøg af Englændere, Hollændere og Franskmænd, der som oftest under indbyrdes Feider grundede mindre Colonier paa Øen, som imidlertid flere Gange bleve aldeles ødelagde af Spanierne fra Portorico, der vel ikke selv agtede at opdyrke Øen, men beller ikke vilde taale fremmede Naboer saa nær ved sig, blev St. Croix endelig i Aaret 1650 taget i Besid- delse af Franskmænd fra St. Christopher efter Ordre af dennes Gouverneur P o i n c y !) .

Under forskjellige Omskiftelser og ofte store Vanskeligheder, saasom Tørke (1661), Orkan og Hungersnød, opdyrkedes Øen efter- haanden mere og mere; især plantedes Tobak, som synes at have været Hovedproduktet, idet Øens Afgift i 1664 til Malteserordenen, som den Gang eiede den, angives til 47,000 tf Tobak aarlig, medens der dog ogsaa samtidig begyndtes at anlægges Sukkerplan- tager med Hestemøller til Kørenes Presning.

Af forskjellige Vttringer hos Du Tort re ses det, at Øen, som det kunde forudsættes, ved Franskmændenes Ankomst dertil var aldeles bedækket med Skov, som i Forbindelse med Landets Fladhéd og de stilk'staaende Laguner langs Kysterne gjorde Luften meget usund (»g fugtig, hvorfor Øen kom i Vanry paa Grund af sit slotte Klima, der foraareagede mange af Indbyggernes Død, hvorpaa den

M Du Ter tre: Histoire générale des Antilles. Paris 1667—71. I. S. 448 o. f.

47

fremskridende Cultur dog maa antages efterhaanden at have raadet Bod.

Et Kort over øen fra 1671, vedføiet Du Tertres Bog, viser den mellemste og tildels den vestlige Del af Øen godt opdyrket og oversaaet med Plantager i et Antal af omtrent 90, medens den østlige Del af Øen fra lidt Øst for det nuværende Christianssted var aldeles uopdyrket og tilsyneladende bevoxet med en spredt Trævæxt.

Medens Øens oprindelige Plante væxt ved Culturens Udbredelse efterhaanden mere og mere maa antages at være bleven fortrængt fra en stor Del af de rigeste og frugtbareste Egne i dette Tids- rum, har den kunnet gjen vinde det tabte Terræn i den derpaa følgende Periode fra 1695 til 1735, efterat alle Indbyggerne, hvis Tal efterhaanden var sunket ned til 747. trods deres Protester, af den franske Regjering vare blevne transporterede til den opblom- strende Coloni paa St. Domingo i det førstnævnte Aaf, hvorved St. Croix blev overladt til sig selv i 40 Aar og gradvis maa antages at være vendt tilbage til sin oprindelige Tilstand. Dette be- kræftes af Labat, som i 1700 besøgte Øen1). I det ovenfor nævnte Aar, 1735, blev Øen kjøbt af den danske Eegjering, som sendte Colonister dertil fra det nærliggende St. Thomas, der alle- rede i nogen Tid havde været en dansk 0.

Den i forskjellige Beretninger omtalte Opbrænding af Skovene paa St. Croix i Franskmændenes Tid i den Hensigt at forbedre Klimatet maa uden Tvivl antages kun at have været meget par- tiel, da en frisk, fugtig Skov neppe vil kunne brænde i noget større Omfang, ligesom Øen neppe heller igjen i et s'aa forholdsvis kort Tidsrum, som det nævnte, vilde kunne have beklædt sig selv med den yppige Skovvæxt, som ved de Danskes Ankomst bedæk- kede hele Øen, og som indeholdt de samme Former, som maa an- tages at have dannet Skovvegetationen fra den første Tid af.

x) Labat: Xouvelle Yoyage aux isles de lArnérique. Paris 1742. VII. S. 51.

48

Colonisationen under dansk Herredømme foregik temmelig hurtig, idet der under Capit. Moths oplyste Styrelse i de nærmest følgende Aar kom en Mængde engelske og hollandske Plantere fra andre Øer til St. Croix for at tage dens rige Jord i Besiddelse mod en ringe Kjøbesum.

I en interessant lille Bog fra denne Tid1) omtales Øen som i Hovedsagen bevoxet med tæt Skov, der først maatte ryddes, førend der kunde begyndes paa Jordens Dyrkning, hvorefter Træstam- merne ofte solgtes som Gavntømmer til de nærliggende engelske Øer, der paa Grund af deres ældre Cultur allerede lede Mangel herpaa.

Eigdommen paa Skov var den Gang saa stor, at Folk paa det blomstrende og rige St. Eustatius tilkjøbte sig Plantager paa St. Croix for med deres egne Skibe at kunne tilføre den førstnævnte skovfattige 0 det fornødne Tømmer og Brænde.

Blandt de i hin Tid almindelige Træer nævnes Mahagony (Swietenia) , Fustick (Maclura tinctoria) og Pockenholt (Guajacum offieinalé) , af hvilke især de to sidstnævnte havde stor Værdi som Gavntømmer og Farvetræ, hvorfor de selvfølgeligt vare meget efter- spurgte og nu ere sjeldne paa Øen.

Medens der i Franskmændenes Tid hovedsagelig dyrkedes Tobak paa St. Croix, dyrkedes der under dansk Herredømme især Sukkerrør og Bomuld, det sidste dog navnlig i den østlige Del af Øen, hvor Skoven var tyndere og Jordbunden fattigere, saa at der her kun fandtes 1 — 2 Sukkerplantager paa den Tid, den oven- nævnte lille Bog udkom. Jordbunden angives at have været saa rig i Øens større vestlige Del, at Sukkerrøret de første Par Aar skjøde i Veiret til 6 Alens Høide og ofte udartede saaledes, al

den meste Saft kun bestod af Vand og indeholdt lidet eller intet Sukker.

J) Beskrivelse af Eilandet St. Croix i America i Vestindien. Kjobenhavn 1758.

49

Det var dog først efter Negeropstanden paa St. Domingo i Slutningen af forrige Aarhundrede, at Sukkerdyrkningen naaede sit største Omfang, idet Productionen af Sukker paa hin 0 omtrent aldeles ophørte, og mange af de franske Colonister flygtede til de omliggende Øer, deriblandt ogsaa til St. Croix, hvor nu efterhaan- clen ogsaa den mindre frugtbare Østende indtoges til Dyrkning af Sukkerrøret helt ud til Cotton Valley og Cotton Grove nær Øst- pynten, medens samtidigt mere og mere af det skovbegroede Høiland i den vestlige Del, trods den vanskelige Dyrkning, blev ryddet og beplantet med Sukkerrør, saa at det dyrkede Areal i 1797 omfattede 28,655 Acres1). Selvfølgelig indskrænkedes den oprindelige Vegetations Omraade saaledes mere og mere, ikke blot ved Rydningen af Land til Sukkerrør, men ogsaa ved den forøgede Brug af Brændsel, saavelsom ved det større Behov af Land til Græsgange og Provisionsgrunde (Kjøkkenhaver) til det forøgede Antal af Kreaturer og Slaver, som var nødvendigt til Plantagernes Drift.

Denne omfattende Cultur vedligeholdtes trods enkelte Gange indtræffende Tørke lige til henimod Slaveemancipationen i 1848, efter hvilket Tidspunkt de forandrede Arbeiderforhold , som kun tillode de bedre Plantager at vedblive med Dyrkningen af Sukker- rør, i Forbindelse med Jordens gradvise Udmagring, især paa den allerede i Forveien mindre frugtbare Østende, medførte en stor Del Sukkerplantagers Omdannelse til Kvægplantager, idet de for- hen dyrkede Marker dels, skjønt kun i mindre L^dstrækning , be- plantedes med Guinea-Græs (Panicum maximumj, dels overlodes til Naturen for efterhaanden at omdannes til kratbevoxede naturlige Græsgange for Kreaturerne.

Paa denne Maade ere i de sidste 25 Aar omtrent 20 Sukker- plantager, deraf de fleste paa Østenden og enkelte paa Nordkysten, gaaede ud af Drift og tildels hjemfaldne til Naturtilstanden, hvis

*) Le dru : Voyage aux iles de Teneriffe, la Trinité, St. Thomas, St. Croix et Porto Rico. Paris 1810. Tome II, p. 24.

Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1876. 4

50

Virkning paa den spontane Vegetation kim forstyrres ved Kvægets Omflakken paa de øde Bakker og ved de faatallige Indbyggeres Brændehngst , hvilke to Ting i Forening imidlertid ere tilstrække- lige til at forhindre Fremvæxten af Skoven paa disse Steder.

Under den nordamerikanske Borgerkrig forsøgtes det, og ikke uden Held, at gjenoptage Dyrkningen af Bomuld paa enkelte af de østlige Plantager, men de efter Freden hurtigt faldende Priser saavelsom Sommerfuglelarvers Ødelæggelser gjorde snart igjen en Ende paa disse Forsøg. Den i Slavetiden hist og her drevne Cultur af Indigo er for længe siden opgiven, ligesom heller ikke Tobaksavlen synes at have havt noget betydeligt Omfang i Øens anden Culturperiode og for Tiden aldeles ikke drives der. For Øieblikket ere endnu omtrent 17,000 acres eller omtrent 1/3 af hele Øens Areal cultiveret med Sukkerrør, især i Slettelandet i den vestlige Del, i mindre Grad paa det vestlige Høilands Bakker og i den østlige Del.

. Til Provisionsgrunde for Negerne benyttes dels brakliggende Sukkerland, dels, men i mindre Udstrækning, Skovland, som paa en ufuldkommen Maade, biet ved Træernes pmhugning, ryddes af Arbeiderne.

Det Ovrige af Øen er dels beplantet med det ovenfor omtalte Guinea-Græs, dels optaget af naturlige, kratbegroede Græsgange, de saakaldte ,, pastures", dels endelig, især paa de steile Skraaninger i det vestlige Høiland. bevoxet med Skov, hvori der vel altid er blevet, hugget til forskjellige Tider, men som dog aldrig har været aldeles ryddet, hvorfor Øens oprindelige Vegetation her findes bedst bevaret.

Efter dette korte Overblik over Øens Naturforhold og Om- fanget af dens Cultur til de forskjellige Tider vil det være lettere ;it forstaa »len følgende Fremstilling af St. Crorx's nuværende V< tation, ordnet efter de forskjellige Grupper, i hvilke .len paa en naturlig BÆaade bliver delt ved Terrænforholdene og ved Cul- turens Paavirkning.

51

Floraens almindelige Karakteer paa Øen er selvfølgelig over- ensstemmende i Hovedsagen med den vestindiske og særligt med de mindre Antillers, idet den ligesom de fleste af disse ikke har endemiske Arter eller Slægter at opvise1), men har modtaget alle sine Planteformer fra et eller flere af de nærmeste Vegetations-

i

centrer, med hvilke den i tidligere Tid har været landfast.

Trods Cultnrens Paavirkninger fremviser Øens Plantevæxt dog de fleste af de for den vestindiske Flora eiendommelige Forma- tioner, idet kun Savanne- og Urskovsformationen ikke findes paa den, ligesom selvfølgeligt de kun i betydelige Høider optrædende Bregneskove og Alpeurter ikke kunne trives paa St. Croix's lave Bjerge. Da Høide- og Temperatnrforstjellighederne ere saa ube- tydelige, faa de ingen Indflydelse paa Planternes Fordeling. Da kun to Bjergtoppe naa c. 1100 Fods Højde og Temperaturforskjellen næppe er 2°, kan der af disse Forhold ikke udspringe nogen Ind- flydelse paa Vegetationens Sammensætning. Kun ganske enkelte Arter har jeg ikke fundet lavere end 800', nemlig: Epidendrum cochteatum L., Ternstroemia elliptica Sw. og den klatrende Poly- podium Swartzii Baker, som jeg kun har fundet paa Toppen af Mount Eagle.

Efter de klimatiske og geognostiské Forskjelligheder i For- bindelse med Indflydelsen af Menneskets Virksombed falder Øens Vegetation naturligt i fire Hovedgrupper, som væsentlig adskille sig fra hinanden, og som i det Følgende ville blive nærmere omtalte hver for sig.

Disse fire Hovedgrupper ere Kystfloraen, det. dyrkede Bælte, Skovvegetationen og den tørre Kratvegetation, som uagtet der hist og her findes Dele af den ene indsprængt i den anden, dog i Hovedsagen hver for sig indtage temmelig sam- menhængende større Distrikter af Øen, saaledes som et Blik paa den medfølgende Kortskizze vil vise.

') Ifølge Grisebach (Geogr. Verbreitung der Pflanzen Westindiens, S. 55) have af de mindre Antiller kun to mere end to endemiske Aller, tr»

have to, fire have en og de andre slet ingen.

52

Kystfloraen.

Soul allerede omtalt i det Foregaaende ere Kysterne dels steile Klippeskrænter eller Pynter, dels flade sandede Strækninger og dels endelig sumpede Laguner, hvilket med- fører, at Plantevæxten langs Havet, om end i mange Hovedtræk den samme, dog for de enkelte Strækningers Vedkommende antager nogle for hver af disse fremtrædende Ejendommeligheder.

Langs hele Kysten, undtagen hvor Havet bliver for dybt, som i Nordvest, voxer i Vandet foruden en Mangfoldighed af Hav- alger især Zostera oceanea almindeligt, medens den maritime Ruppia ikke synes at forekomme ved Kysterne her, men kun i de smaa Ferskvandsbække, saaledes som senere hen vil blive omtalt.

Vegetationen paa de steile Klippekyster og Forbjerge danner som oftest en Slags Overgang til den høiere oppe voxende Skov- vegetation, idet de egentlige Kystplanter kun findes paa den nederste Del, saa langt som Søens Saltskum kan naa op, og dannes altid af lave forkrøblede Buske, der af den heftige Passatvind ere b'øiede aldeles skraat ind mod Land og afpidskede i Toppen ligesom Træerne i Udkanten af Skovene paa Jyllands Vestside.

Denne Vindens Indvirkning spores baade paa Nord- og Syd- kysten, idet Passaten snart er mere nordlig, snart mere sydlig, saa at Buskenes og Træernes Toppe paa begge Sider af Øen bære dette afpidskede og skraat tilskaarne Udseende lige op til Toppen af Kystbjergene.

Som Modvægt mod denne Vindens Hærgen have alle de for den udsatte Planter faaet Evnen til at fortykke deres Blade og gjøre dem stivere , hvorved de blive i Stand til at undgaa at sønderflænges af Vinden, medens Individer af de samme Arter, som

voxe paa beskyttede Steder og derfor ikke trænge til et saadant

i

Værn, have tynde og urteagtige Blade. Foruden nogle til Skov- vegetationen hørende Buske eller Træer, deriblandt navnlig Coc- coloba punctata og Capjxxris jamaicensls , som lejlighedsvis gaa ned i Kløfter og Skraaninger helt til Kysten, optræder der paa disse Klippestrande en Del for dem elendommelige Buske, som

53

hverken findes længere ind i Landet og ikke heller paa den sanded« Strand eller ved Lagunerne.

Hertil hører især den stive, med smaa spatelformede Blade forsynede Baccharis dioica og den blaablomstrede vellugtende Eu- patorium repandum, begge af Kurveblomsternes Familie, saavelsom den elegante, hvidblomstrede Plumieria alba, der ligner en hvid Nerium, og den giftige Jacqubua armillaris med sine brandgule Bær, ligesom ogsaa den halvbuskagtige Talinum patens, den ild- røde Lilie Amaryllis equestris og den lille krybende Trianthema monogynvm saagodtsom udelukkende findes paa disse Klipper. Den øvrige Kratvegetation paa disse Steder dannes af Buske, som ogsaa voxe paa den sandede Strand, saasom den vellugtende Erithalis fruticosa, den smalbladede Euphorbia articulata, Myginda pallens, den storbladede Sødrue Coccoloba uvifera og den ofte sølvhaarede Borrichia arborescens , ja selv en Lagunplante, den tætløvede Conocarpus erecta, sees her ikke sjeldent som et anseeligt Træ voxende i Revnerne paa den nøgne, sorte Klippe.

Hvor denne steile Kyst ophører og gaaer over til den flade, sandede Strand, antager Vegetationen strax et andet Præg, idet der foruden Buskvæxter optræder i rigere Maal baade lave urte- agtige Planter og større træagtige Former, som tilsammen danne et frodigt grønt Bælte langs Stranden, der er saa meget mere paa- faldende, som Bunden, hvori hele denne rige Planteverden voxer, kun bestaar af skinnende hvidt Sand.

Dette Sand bestaar i Hovedsagen af Coralstykker og knuste Conchylieskaller, altsaa kulsur Kalk, hvilket i Forbindelse med det fra Høiderne bestandigt nedsivende Vand muliggjør Udviklingen af en forholdsvis frodig Plantevæxt.

I en saa porøs Jordbund som dette Sandlag maa Forsyningen med fersk Vand fra de høiere liggende Egne ad underjordisk Vej selv- følgelig være meget rigelig, hvilket ogsaa godtgjøres ved de talrige Brønde langs Kysten, som altid have et betydeligt Kvantum Vand i ringe Dybde under Overfladen. Dette sandede Strandbælte er sjelden mere end 200 — 400 Alen bredt, men frembyder til alle

54

Aarets Tider en frisk, grøn Vegetation, der navnlig til visse Tider danner en iøinefaldende Modsætning til den graalige og fortørrede Plantevæxt paa Bakkerne længere inde i Landet.

Nærmest Søen voxer der en Mængde urteagtige eller halvbusk- agtige lave, tildels fremliggende Planter, især af Chenopodeeformen1) med kjødfnlde og ofte saltholdige Blade , blandt hvilke de mest fremtrædende ere Sesuvium portulacastrum med sine smukke rosa- farvede Blomster, Cakile æqualis, en af de faa korsblomstrede her paa Øen, den blaagraa Euphorbia buxifolia, Heliotropium curassa- vicum med sine blaalige, spatelformede Blade, Philoxerus vermicu- latus, Scævola Plumieri med sine store sorte Bær o. fl. , der hist og her ere blandede mellem nogle almindeligt udbredte, selskabelige Græs- og Halvgræsarter, blandt hvilke den piggede Cenchrus echi- natus, den tynde Sporobolus virginkus og den fladt udbredte bred- bladede Stenotaphrum araer icanum især repræsentere de første, medens den i Tuer voxende Scirpus ferrugineus og den stive, blaa- graa Cyperns brunneus ere de hyppigst forekommende af de sidste.

Af noget høiere Buske nærmest Stranden ere især den sølv- graa Tournefortia gnaphalodes og den saft- og harpixrige Borrichia arborescens iøinefaldende, medens hen imellem disse Urter og Buske den prægtige Ipomæa pes capræ med sine store violetrøde Blomster kryber med sine ofte 50 Fod lange Ranker, og den stedse blomstrende Lablab vulgaris slynger sig op om deres Stængler og Grene.

Bagved disse lavere Planteformer hæver sig et tæt Bælte af maritime Buske og Træer, som ofte er saa tæt, at man kun med Vanskelighed kan trænge sig derigjennem.

Til de almindeligste Arter blandt disse træagtige Planter høre , Ecastophylhun Broiunei, den spidsbladede Ernodea littoralisy Suriana

]) Ved Betegnelsen af Vegetationsfornierne har jeg fulgt det af Prof. Grisebach i hans „Vegetation der Erdeu, I, S. 11 — 14 opstillede Schema, i hvilket der dog synes endnu at mangle nogle Betegnelser, saaledes især for den hos flere maritime Buske udprægede Form med sin;ille. spatelformede Blade (f. Ex. Suriana maritima, Tournefortia gnaphalodes ctc).

55

maritima, Eriihalis fruticosa , den hvidblomstrede Clerodendron aculeatum, Colubrina ferruginosa , den for sine spiselige Frugter bekjendte Chrysobalanus Icaeo, men især den bekjendte tornede Guilandina Bonducella og den endnu mere bekjendte Sødme, Coc- coloba uvifera, hvis store, stive, læderagtige Blade give en vel- kommen Skygge for Solens Straaler paa den skinnende hvide Sandbund.

Sjeldnere sees her den elegante Canella alba , Dodomvn vis- cosa, Sophora tomentosa og den eiendommelige Bontia daphnoides, hvis Frugt ligner Oliventræets, ligesom ogsaa det. som ovenfor berørt, næsten adryddede Pokkenlmlt. Gvajacum qfficinale, kun hist og her træffes paa et mere afsides liggende Kyststroir.

Medens de uvenfor nævnte træagtige Kystplanter som oftest ere Buske eller lave Træer, rager den for sit haarde Ved berømte „Gregory^. Bucida Bueeras, det bekjendte Farvetræ Hæmatoxylon campechianum og navnlig det til Bøgeformen henhørende elegante Manschiniltræ , Hippomane mancinella, som er bekjendt for sin canstiske Mælkesaft, men hvis skadelige Egenskaber som oftest i høi Grad ere blevne overdrevne af ængstelige eller uvidende Per- soner, høit op over dette Krat.

Medens det sidstnævnte Træes Mælkesaft uden Tvivl har en ætsende Virkning, naar den bringes i Berørelse med Slimhinder i det menneskelige Legeme, er dens Virkning paa Huden aldeles uskadelig, ligesom alle Fortællinger om det Parlige ved at sove eller opholde sig under Træets Skygge udelukkende maa tilskrives Indbildningskraften eller 3Iisforstaaelse af Aarsagerne til et muligt Ildebefindende1). Veddet af dette smukke Træ, som, med Und- tagelse af en kort Tid i Marts Maaned, altid er smykket med friskt j grønt Løv, og som i hele sit Ydre minder meget om et Bøgetræ i Juni, er et udmærket Gavntømmer, som navnlig egner sig fortræffeligt til Meubler, men som paa Grund af de indfødte

a) Der synes dog at være stor Forskjel paa Saftens Virkninger paa de forskjellige Individer.

56

Arbeideres Frygt for Træets formentlige Farlighed kun meget sjeldent anvendes. De nedfaldne Frugter lugte aldeles som friske Æbler og spises gjerne af Landkrabberne, som man derfor anseer det for nødvendigt at fodre i nogen Tid med Mel og andre Ting, forinden de tjene til Føde for Mennesker.

Hist og lier sees Manschiniltræet lige til Toppen overgroet med den røde, traadlignende Lauracee, Cassyta americana, som let forvexles med den langt hyppigere Hørsilke, Cuscuta americana, der imidlertid mest holder sig til lavere Buske og Smaatræer men ogsaa findes langs Kysterne.

Forinden vi forlade den flade Sandkyst, maa vi endnu med et Par Ord omtale den herlige Cocospalme, der her, som overalt i Troperne, danner de flade Kysters fortrinligste Prydelse og først falder i Øinene, naar man fra Havet nærmer sig til Landet.

Cocospalmen findes paa St. Croix navnlig langs de flade Bugter paa Nordkysten, især i Øens østlige Del, hvor den som oftest findes plantet i 6 — 8-dobbelt Kække med en forholdsvis tynd og spredt Underskov af nogle af de ovenfor omtalte Buske og Smaa- træer. Dog findes den ogsaa spredt over hele Øen, ofte paa be- tydelige Høider, hyppigt plantet som Indfatning langs Landeveiene, og overalt frembydende det samme bekjendte Udseende med den altid mere eller mindre krummede Stamme og den mægtige Blad- dusk i Toppen.

Træets techniske Anvendelse er kun ringe paa Øen, idet den eneste Brug, der gjøres af det, er af de halvmodne Frugters vand- agtige Saft til at drikke, medens Benyttelsen af dets Trevler til Fletningsarbeide kun finder Sted i meget indskrænket Maalestok, ligesom ogsaa den modne Nød saagodtsom ingen Anvendelse finder, undtagen til Kager o. desl.

Her, som overalt, hvor Civilisationen trænger ind til Hoved- massen af Befolkningen, bliver Benyttelsen af Kaaproducter til Menneskets Fornødenheder, som overalt hos uciviliserede Nationer forbauser de Reisende ved sin Mangfoldighed og rige Afvcxling, afløst af de mere hensigtsmæssige og ofte billigere Fabrikater,

57

som den lettere Samfærdsel nutildags gjør tilgjængelig for alle Klasser overalt paa Jorden, uden at jeg dermed vil paastaa, at Cocospalmens Producter ved større Vindskibelighed hos Befolk- ningen paa St. Croix ikke skulde kunne blive af ikke ringe øko- nomisk Betydning.

Som allerede tidligere omtalt, afbrydes den flade Kyst hist og her af Laguner, hvis Vegetation imidlertid, er saa ensartet over hele Jorden og tillige saa ofte beskrevet, at jeg kan ind- skrænke mig til at omtale, at der paa St. Croix ved Lagunernes Bredder findes de samme Former som overalt, nemlig lave. tyk- bladede Salturter, især Batis maritima, og den eiendommelige træ- agtige Vegetat ionsform , som benævnes Mangrovevegetationen, hvis Repræsentant paa Øen er den bekjendte Rhizophora Mangle, i For- bindelse med en Del lave Træer af Laurbær- og Olivenformen, hvortil navnlig høre Conocarpus erecta, Laguncularia racemosa, Avicennia nitida og Anona palustris. Rhizophora danner med sine Luftrødder det sædvanlige tætte, næsten uigjennemtrængelige Væv af seige Grene i Mudderet og over dette, medens de andre Træer danne et tæt Skovbælte omkring Lagunens Vandspeil, hvor dette ikke overskygges af Mangroven. Anona palustris udmærker sig fremfor de andre ved et smukt, mørkt, glindsende Løv og bærer anselige, gule, glatte, men uspiselige Frugter, der af Be- boerne kaldes „Monkej-apples".

Til Lagunfloraen maa endnu henregnes den fremliggende, buskagtige Pavonia racemosa og den lille krybende Evolvulus mucronatus, som begge ynde det nærmest Lagunerne beliggende lerede Terræn.

Uagtet den for Lagunerne eiendommelige Plantevæxt er meget udpræget og ensartet, finder der dog nogen Forskellighed Sted mellem Lagunerne indbyrdes, begrundet paa disses større eller mindre Dybde og den mere eller mindre frie Forbindelse med Havet. Hvor Vandstanden i Lagunen er saa ringe, at denne maaske største Parten af Aaret er udtørret, finder Mangroven ikke tilstrækkelig Fugtighed til at trives, hvorfor den ikke sees omkring

K

8

de saakaldte „Saltponds", ligesom den heller ikke voxer, hvor La- gunen staar i aldeles fri Forbindelse med Havet, saa at dens Vand er omtrent lige saa salt som dette og Dybden forholdsvis stor, saaledes som i Christianssteds Lagun. Dens væsentligste Opgave synes saaledes at være, at danne et Overgangsstadium i Vegeta- tionens Udvikling fra den aabne Havarms til den næsten udtørrede Sumps, medens .de andre ovenfor nævnte træagtige Lagunplanter ikke i den Grad ere bundne til en bestemt Vandmængde eller Salt- holdighedsgrad.

Nærmest til Lagundannelsen høre nogle udstrakte, flade, græsbevoxede Sletter langs Sydkysten ved Plantagen Manningsbay, der kun ved stærk Regn blive sumpede og ere overgroede med kort Græs af Slægterne Sporobolus , Cynodon og Stenotaphrum , medens den lerede, lagunagtige Jordbund den øvrige Del af Aaret er tør og fast.

Uagtet de i det Foregaaende nævnte Kystplanter i Hoved- sagen kun findes i Havets umiddelbare Nærhed, er der dog en Del af disse Arter, som ikke blot lindes langt inde i Landet, men end- ogsaa ofte i ikke ubetydelige Høider. Foruden Cocospalmen, hvis Udbredelse over hele Øen allerede er omtalt, findes saaledes Man- schiniltræet ofte i fugtige Lavninger midt paa Øen, ja stundom endog paa Bjergenes Top i en Høide af 7 — 800', saaledes paa Maronbjerget i Nordvest, hvor jeg ogsaa har fundet Ernodea litto- ralis i en lignende Høide, medens de fleste andre Strandvæxter ikke synes at være i Besiddelse af denne Evne til at lempe sig efter forandrede stedlige Forhold.

Det dyrkede Bælte.

Naar man fra Kysten begiver sig ind i Landet, træffer man paa de fleste Steder i den vestlige Del paa det dyrkede Bælte, der som anført i det Foregaaende indtager den største Part af den vestlige og en Del af Øens østlige Del, og hvis Omfang et Blik paa den medfølgende Kortskitse vil vise at være omtrent 1/a af hole (»ens Aivnl.

59

St. Croix's eneste Culturplante af nogen Betydning er Sukker- røret, idet der foruden dette kun dyrkes Rod- og Træfrugter i ringe Omfang, medens Brødkornet (Hvede og Mais) i sin Helhed indføres, hovedsagelig fra Nordamerika, i formalet Tilstand. Suk- kerrøret dyrkes i store Marker i Rækker, hvis indbyrdes Afstand er omtrent tre Fod, og i hvilke der ved Hjælp af Hakken graves firkantede Huller, i hvilke de til Plantning bestemte Stængel- stykker nedlægges. Paa Grund af sin perennerende Mellemstok vilde en enkelt Plantning kunne være tilstrækkelig i en uendelig Række Aar, saaledes som det tilnærmelsesvis er Tilfældet paa St. Domingo, hvor man i den rige Alluvialbund ved Azua har 70-aarige Plantninger, da Mellemstokken hvert Aar skyder nye Skud op i Stedet for de afhuggede fjorgamle. M en da Jordbunden paa St. Croix ikke Længere er i Besiddelse af sin oprindelige Rigdom og trænger til at bearbeides og gjødes paany efter nogle faa Aars Forløb, hvis man ønskei noget Udbytte deraf, blive Plantningerne i Almindelighed fornyede hvert tredie eller fjerde Aar, saa at man kun har to- eller treaars „Batun"1) paa Øen.

Sukkerrøret opnaar paa St. Croix som Regel en Høide af 6 — 8 Fod, og dets Størrelse og Sukkerholdiglied retter sig meget efter Jordbundens Godhed, men især efter Regnmængden, som altid vil blive den vigtigste Factor ved Høstens Beregning, selv om den efterhaanden indførte bedre Forberedelse af Jorden, som rigtignok endnu ikke er saa almindelig udbredt som ønskeligt var, uden Tvivl vil gjøre Høstens Udfald mindre afhængig af den faldne Xedbør.

Den aarlige Production af Sukker paa Øen er meget variabel og retter sig altid efter det foregaaende Aars Regnmængde, saa at Høsten i et Aar kan beløbe sig til over 25 Millioner Pund2), medens den i andre kun er A^h Mill. 8)

') „Ratun" kaldes de mere end et Aar gamle Sukkerrørsplantninger, som paany ere skudte frem fra Mellemstokken, i Modsætning til de ny- plantede.

2) I 1871.

3) I 1873. Rom og Molasse ere, som bekjendt, værdifulde Biprodukter ved Sukkerfabrikationen.

60

En anden Culturplante , hvis Dyrkning endnu kun er meget indskrænket, nærmest til Grøngjødning og Kreaturfoder, men som uden Tvivl vilde kunne blive af stor økonomisk Betydning for Øen ved at erstatte det nu almindelige Brødkorn, Maisen, som aarligt maa indføres i store Kvantiteter, er Guinea-Kornet (Sorghum vulgare), som voxer hurtigt og let og ofte opnaar en Høide af 12 — 16 Fod, og til hvis Dyrkning Størstedelen af de nedlagte Sukker- plantagers nu saagodtsom ubenyttede Land vilde egne sig i for- trinlig Grad.

I det brakt liggende Agerland erholde Plantagernes Arbeidere som oftest det dem ifølge Arbeiderregulationerne tilkommende Stykke Land paa 900 Kvadratfod tildelt, hvorfor man i det dyrkede Bælte paa Øen mellem de friske, grønne Sukkermarker, foruden det brakt liggende Land, der som oftest benyttes til Græsning, seer mindre Stykker Land bevoxede med Guinea-Korn og andre, hvor Xegrene have plantet deres Kjøkkenurter, her almindeligst „søde Kartofler" (Ipomæa Batatas), Yams (Dioscorea alata) , „Pigeon Peas" (Ca- janus indicus), Okro (Abelmoschus esculentus) og Pumpkin (Cu- curbita Melopepo).

Permanente kunstige Græsgange, bestaaende af Plantninger af det i Tuer voxende Guinea-Græs {Panicum maximum), sees hist og her, mest paa Bakkerne, hvor Sukkerrøret ikke trives vel, som oftest beplantede med spredte Thibet-Træer (Acacia Lebbek), hvilket giver Terrænet et tiltalende, parklignende Udseende. Græsset, som i regnfulde Aar ofte opnaar en forbausende Høide, saa at det endog kan skjule en Mand tilhest, skjæres med Segl, og Kreatu- rerne faa ikke Tilladelse til at gaa løse paa disse Marker, saaledes som paa de naturlige „pastures".

Den spontane Vegetations Omraade i denne dyrkede Del af Øen er selvfølgelig meget begrændset og indskrænket til Græs- markerne og smalle Terrænafsnit langs Bække, Grøfter og Yeie samt til Ukrudtet i Sukkermarkerne, hvor den endog er undergiven mangfaldige Forstyrrelser ved Oprensning og Lugning, saa at det

61

hovedsageligt er urteagtige Planter med korte Livsperioder, der her danne Floraens Hovedmasse.

Buske og Halvbnske findes knn i Græsmarkerne , hvor især Waltheria americana og Melochia nodiflora forekomme almindeligt, og langs Bækkene, hvis Leier som oftest indfattes af Guavabusken (Psidium Guava) og den stedse blomstrende Wedelia buphthalmoides. der ligner en lille Solsikke, ligesom der ogsaa hyppigt langs Bæk- kene forekomme nogle af de almindelige Skovtræer, især det løv- rige „Bastard-Mahogony" {Andira inermis) og Almond-Træet (Ter- ni inalia Catappa) saavelsom enkelte Kaalpalmer (Oreodoxa oleracea).

Ogsaa langs Yeiene findes hyppigt plantede Rækker af Træer, især den allerede nævnte Kaalpalme, hvis lodrette Stammer ligne Søiler af smukt tilhuggen graa Sandsten, Mamey-Træet (Mammea americana)', et af de løvrigeste og tætteste Træer i Troperne, og det ligeledes allerede omtalte Thibet-Træ, som uheldigvis en Tid af Aaret taber sit Lov og fra December til April kun bærer sine tynde, gule. klapprende Bælge.

Foruden disse faa træagtige Former, af hvilke de fleste endog skvlde Menneskets Virksomhed deres Tilstedeværelse og Bestaaen, findes der derimod i det dyrkede Bælte endnu en stor Rigdom af urteagtige Planter, hvoraf de fleste her, som overalt, synes afhængige af Culturen, idet kun denne skaffer dem den fornødne Luft og til- strækkeligt Lys, hvorfra de perennerende træagtige Yæxter snart vilde udelukke dem. Mange af disse Urter blive ved deres store Mængde til Ukrudtsplanter, som kun en hyppig Lugning kan for- hindre fra at udbrede sig paa de dyrkede Planters Bekostning.

Hertil høre især de vidt udbredte Læbeblomster Leonurus sibiricus , Leucas martinicensis og især Leonotis nepetæfolia , som almindeligt kaldes „Holy Stock" og ofte bedækker hele Brakmarker med sine indtil 4 Fod høie Planter. Fortrinsvis Ukrudtsplanter ere endvidere Argemone mexicana, som paa Grund af sine piggede Blade kaldes „Yellow Thistle", Tribulus maximus, Borrer a verticil- lata, Boerhaavia paniculata og erecta, Stachytarpha jamaicensis, Croton lobatus o. fl.

62

Alle disse Planter ere dog som Ukrudt betragtede for Intet at regne i Sammenligning med det berygtede „Bay-grass" {Cynodon Dactylon), hvis perennerende Mellemstok formerer sig overordentlig hurtigt og danner et tæt, sammenfiltret Væv i Jordskorpen, ofte til stor Dybde, hvorved Culturplanternes , specielt Sukkerrørets, Væxt i høi Grad forhindres. Dette Græs, som er en stor Plage "for Planteren, siges at være indført til Øen for ikke mange Aar siden og findes nu, foruden ved Kysterne, især massevis paa enkelte Plantager midt i Landet og nær Christianssted.

Mindre besværligt som Ukrudt er et lille Halvgræs, det saa- kaldte „Nutgrass" {Cyperns rotundus), hvis smaa, runde, sødlige Knolder gjerne spises af Svinene.

Foruden de ovenfor nævnte Ukrudtsplanter findes der især langs Sukkermarkernes Udkanter en Mængde urteagtige Planter, af hvilke mange ved deres smukke Blomster og slyngende Stængler danne en tiltrækkende Modsætning til de friske, grønne Blade paa Sukkerrøret. Hertil høre især Vigna luteola, Ipomæa coceinea og Qnamoclit med røde, /. umbellata med prægtige gule Blomster, Clitoria Tematea med store himmelblaa Blomster, Centrosema vir- ginianum, Teramrms uncinatus, Rhynchosia retiaulata og minima, der alle foretrække Sukkermarternes Udkanter, hvor de linde til- strækkelig Støtte for deres slyngende Stængler, for de aabne Grøfter, hvor denne Støtte som oftest savnes. I disse Grøfter, der dels indfatte Veiene, dels adskille Snkkermarkerne indbyrdes, og som næsten altid ere tørre, sees de Beste af Øens enaarige Græs- arter, blandt hvilke især Arter af Panicum, Eragrostis, Sporobolus, Digitaria, Eleusine, Dactyloctenium, Chloris og Lappago ere de almindeligste, blandede mellem forskjellige Arter Bælgplanter, saa- som Crotalaria retusa og vtrrucosa, der begge høre til de almin- deligste Planter gaa St. Croix, skjønt oprindelig hjemmehørende i Ostindien. Desmodium ineanum, molle, triflorum og scorpiurus, Phaseolus semierectus, Ålysicarpus vagmalis o. ri., saavelsom Læbe- blomster (Salvia coceinea, occidentalis og serotina, Hyptis pecti- nata og suaveolens) og Kurveblomster (Cosmos caudatus, Pectis

63

punctata, Bidens bipinnata, FJephantopus mollis og Distreptus spicatus).

De tørre Veikanter ere især begroede med Heliotrop hint in- dicum og parrifloruiu, som udfolde deres venlige Smaablomster hele Aaret rundt, hvilket ligeledes gj ælder om Parthenium Hystero- phorus og Lepidium virginkum, der voxe paa de samme Steder.

De almindeligste Yæxter langs Yeiene ere dog Malvaceerne, hvis Repræsentanter her ere dels Urter, dels lave Halvbuske, især hørende til Slægterne Sida (S. carpinifolia , jamaicensis og ciliaris) og Abutilon (A. indicum med store brandgule Blomster og A. periplocifolium), samt Jatropha Ourcas, en ofte selskabeligt op- trædende Euphorbiacee , og de narkotiske Datara Metel og Strå- monium.

Medens alle de ovennævnte Former ynde høiere liggende og tørre Steder, findes der en Mængde andre, som foretrække lave. og fugtige Lokaliteter, især Grøfter med sid Bund eller smaa eng- agtige Strækninger. Hertil hore især den straalende Ascleplas curassavica, hvis drastiske Egenskaber have forskaffet den sit vul- gære Navn „Wild Ipecacuana", Martynia diandra, Ruellia tuberosa med blaa Klokkeblomst, Ipomæa disseeta og triloba, som omslynge de større Urter med deres Stængler, Pluchea purpurascens , Jus- sieua suffruticosa , Ammania latifolia, Blechum Brownei, Isotoma longiflora, som dog er sjelden, og mest almindelig af alle den smukke Coiiimelyna elegans, hvis fine, himmelblaa Blomster udfolde deres tynde Kronblade i Morgentimerne. Mindre iøinefaldende Blomster end de foregaaende have de ligeledes paa disse Steder voxende Herpestis chamædryoides , Passiflora suberosa og foetida, Scoparia didcis , Corchorus siliquosus , hvis Blade spises i den creolske Suppe, og en Del Græsarter, blandt hvilke de hyppigst forekommende ere Paspahim compresswn , distichum, conjugatum og virgatum, Panicum diffusum og Andropogon saccharoides.

Til enkelte Tider af Aaret, naar stærk Regn har sat de om- talte fugtige Steder og Grøfter under Vand, optræder der i dem

64

Former, som i den mindre regnfulde Tid ikke finde tilstrækkelig gunstige Betingelser for at trives. Dette gj ælder navnlig om nogle Arter af Halvgræs, især Cyperns articulatus og mucronatus samt Scirpus mutatus og nodulosus , der altid optræde selskabeligt og minde om sivbegroede Strækninger i koldere Egne.

Disse afvexlende tørre og vaade Grøfters Plantevæxt danner en naturlig Overgang til Vegetationen langs med og i de perma- nente Vandløb, som ofte kun ligne Grøfter og som hensigtsmæs- sigst omtales her, da de største af dem netop [findes indenfor det dyrkede Bæltes Omraade.

De mindre permanente Vandløb, der, som tidligere omtalt, løbe mellem Skovbakkerne i den nordvestlige Del, ile hurtigt hen over Klippegrund og mere ligne smaa Bjergstrømme, have der- for en Del Arter af Planter, som tildels eller 'ganske voxe i Fersk- vand, der ikke findes voxende i de roligere og bredere Bække i Lavlandet.

Hertil høre især Mentha aquatica og Nasturtium ofjicinale, der begge ere almindeligt naturaliserede paa disse Steder, den store, skjoldbladede Potomorphe peltata og den lille, violetblom- stredc Herpestis Morinieria, foruden en Del Græsser og Halv- græsser, saasom Cyperns ligularis, odoratus, ochraceus og viscosus, Scirjms capltatus, Kyllinga monocephala, Paspalum distichum, Pa- nicum paspaloides og Eriochloa punctata, i Forbindelse med enkelte Kurveblomster, især Eclipta alba og Sparganophorus Yaillantii, af hvilke dog nogle, især blandt Græsserne og Halvgræsserne, ogsaa stundom findes ved de større Vandløb.

Disse sidste, hvortil navnlig den oftere omtalte Kingshill Bæk hører, have paa Grund af deres større Vandmængde en Del mere adpræget aquatiske Former, der som de fleste Vandplanter høre til meget udbredte og næsten kosmopolitiske Arter1).

l) Det vil her maaske ikke være uinteressant at bemærke, at St. Croix's Fugleverden, Bom omfatter c. 70 Arter, indbefatter omtrent 20 Arter Trækfugle af Vade- og Svømmefuglenes Klasser.

65

Til disse udprægede Vandplanter høre især Nymphæa ampla, som ikke sjeldent forekommer paa de bredere Steder i Bækkene, hvor dei er nogenlunde dybt Vand, Echinodorus cordifolius, Typha angustifolia og Lemna minor, som alle ere temmelig almindelige og optræde selskabeligt paa disse Steder.

Foruden de ovenfor nævnte Cyperaceer og Gramineer fore- kommer her endnu Sdrpus mutatus saavelsom enkelte mandshøie. buskede Bregner, der indfatte Bandene af disse Bække, hvis interessanteste Plante dog er. den traadforniige Ruppia maritima, som i stor Mængde bedækker Bunden paa de lavere Steder, ofte helt indhyllet i Conferver, og hvis Optræden i disse Bækkes aldeles ferske Vand i betydelig Afstand fra Havet unægteligt maa ansees for et interessant Exempel paa Tillempningsevne hos en Plante.

Til det dyrkede Bæltes Vegetation maa vi endnu regne den omkring beboede Steder og paa Ruderatpladser fremherskende Plantevæxt, der her, som overalt, har sine eiendommelige Former at opvise.

Foruden Øens to Byer, Christianssted og Frederikssted, findes Menneskeboligerne saagodtsom udelukkende paa Plantagerne med deres omfattende Bygninger til Sukkeravlens Drift og Xegerbyeme, hvor Arbeiderne bo, da hele Øens Areal er udstykket i store Eiendomme, saa at spredte, mindre Huse, der tilhøre smaa Grund- eiere, høre til Sjældenhederne og næsten udelukkende findes i den østlige Del. Foruden de endnu i Drift værende omtrent 80 Suk- kerplantager findes der ikke faa nu nedlagte, som tildels endnu ere beboede af nogle faa Folk, der beskjæftige sig med Kvægavl.

Omkring Husene, saavel i Byerne som paa Landet, findes der

i

i Almindelighed plantet en Del Træer, dels for Frugternes, dels

for deres Skygges Skyld, blandt hvilke de almindeligste ere Tama-

rindtræet, Mangotræet, Keneppytræet (Melicocca bijuga), Papay-

• træet (Carica Papaya) og Soursoptræet (Anona muricata), medens

de hyppigst plantede Skyggetræer ere Otaheitetræet (Thespesia

populnea), som har en altid løvrig, tæt Krone, Poinceana elata,

der rigtignok taber sine Blade en Tid af Aaret, Calliandra

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 5

66

Saman, almindelig kaldt „Giant Thibet", og Crescentia Cujete (Cala- bastræet), som dog mere er anseet for sine til Kar brugte Frugters Skyld end for sine andre Egenskaber.

Egentlige Haver ere desværre nu kun sjeldne paa St. Croix, især efter at de fleste Plantager ere gaaede over i Hænderne paa Folk, hvis Virksomlied udelukkende er rettet paa Sukkerdyrkningen. De tidligere ofte med stor Bekostning anlagte og omfangsrige Haver, som fandtes paa mange Plantager og ved Byerne, ere saa godt som uden Undtagelse blevne overladte til sig selv og om- dannede til kratbevoxede Vildnisser, hvor Kvæget har uhindret Ad- gang, medens de enkelte Blomsterelskere i Byerne nøies med at plante deres Sirplanter i Potter og Kar. De almindeligste Buske, som opelskes ved Husene, og af hvilke mange maa betragtes som naturaliserede, ere Lagerstromia indica, Portlandia grandijlora, Lawsonia inermis , Petræa volubilis^ Stephanotis Jioribunda , Anti- gonon cordatum („Mexican vine"), Hibiscus Mosa-sinensis, Aliamanda cathartica, Flurribago capensis o. fl., ligesom ogsaa Roser, Nelliker, Petunia, Heliotrophun , Verbener og andre lignende Blomster voxe let og villigt. Vinranken, som ikke sjeldent findes plantet ved Husene, bærer fortræffelige Druer mange Steder, som oftest tre til fire Gange om Aaret, uden at være Gjenstand for nogen videre omhyggelig Pleie, ligesom ogsaa den velsmagende „Bell-apple" f Pas- siflora laurifolia) sees almindeligt plantet ved Huse. Finere Kjøkkenurter dyrkes kun sjeldent. uagtet de i den regnfulde Tid lykkes meget godt, saa at Ærter, Blomkaal, Radiser, Meloner og mange andre Vegétabilier blive lige saa store og velsmagende som i koldere Egne. Den ringe Afsætning i Forbindelse med Mangelen paa kyndig Veiledning og tilstrækkelig Vandforsyning bevirker imidlertid, at Dyrkningen af Kjøkkenurter hovedsagelig indskrænkes til de allerede tidligere omtalte Provisionsgrunde , hvor Landar- bejderne i deres Fritid dyrke de grove, tropiske Knoldevæxter, Bom de dels selv spise, dels sælge i Byerne.

I nogen Frastand fra Husene og paa de talrige Ruderatpladser findes der en rig Vegetation af Huske. Halvbuske og Urter, som

67

alle med et Navn kunne betegnes 'som Eude ratplanter, uagtet man hist og her finder dem paa andre Lokaliteter end de anførte.

Hertil høre fornemmelig Cassia bicapsularis og occldentalis, den sidste bekjendt for sin ubehagelige Lugt, som har indbragt den Navn af „Stinking weed", men som angives at have forskjellige medicinske Egenskaber, navnlig at kunne fordrive Feber, endvidere Solanum igneum og racemosum, hvis røde Bær spises under Navn af „Canker berry" , Ricinus communis, hvis bekjendte Olie under Navn af „Castor oil" er en almindelig benyttet Medicin, de smukt- blomstrende Mirabilis Jalappa og Vinca rosea, Xanthium spinosum, Datura Stramonium og Metel, Amarantus paniculatus, den efter Hvidløg stinkende Petivtria alliacea , Rivina lævis , Phyllanthus Niruri, Euphorbia pilulifera, heterophylla og hypericifolia , Scle- ropus amarantoides, Priva echinata og især den bekjendte Poinciana pulcherrima saavelsom en Mængde Malvaceer af Slægterne Sida og Abntilon, medens den lille Acalypha reptans voxer ud af Revner i Mure og paa gamle Cisterner.

Omkring disse Smaabuske slynger sig ofte den brandgule, traadformede Cuscuta americana, om hvilken Almuen troer, at den kan angive, om en Kjærlighed er besvaret eller ikke, eftersom den voxer, naar den henkastes over en Busk, eller ikke, hvorfor den almindeligt kaldes „Love weed"1).

Skowegetat;onen.

Det dyrkede Bælte, som udstrækker sig til en temmelig an- selig Del af det vestlige Høilands Bakker, begrændses her mod Nord af Skovvegetationen, de sidste Rester af de en Gang saa udstrakte Skove, som nu kun findes paa den omtalte nordligste Del af det vestlige Høiland og i enkelte begunstigede Dalstrøg i det østlige, medens der paa enkelte Strøg af Oens sydlige Del findes en Skovformation, hvis Sammensætning længere hen nærmere vil

') I Mexico, hvor denne Plante kaldes Chacatlascale , er den Gjenstand

for en lignende Overtro.

68

blive omtalt som dannende en Overgang mellem den egentlige Skov og den kratagtige Croton-Vegetation i Øens østligste Del.

Paa Grund af den til visse Aarstider kun ubetydelige Eegn- mængde har Skovvegetationen paa St. Croix ikke det for den tropiske Urskov eiendommelige altid lige frodige Præg, som forudsætter en stadig rig Nedbør. En Følge af dette tørrere Klima er en ringere Mængde af Lianer og Epipbyter samt Til- stedeværelsen af ikke faa Arter af Bøge- og Bombaceeformen med periodisk affaldende Løv, som aldeles mangle i Urskoven.

Paa den anden Side nærmer denne Skovvegetation sig til Urskoven ved sine talrigt repræsenterede Former af Laurbær, Oliven, Myrte og Oleander i Forbindelse med den sjeldnere op- trædende Palmeform og enkelte Repræsentanter af Lianer, Epipbyter, Scitamineer, Aroideer og Bregner, hvorved den skarpt adskiller sig fra den i Øens østlige Del raadende Kratvegetation med sine fremherskende Former af Agave, Cactus, Mimoser og tornede Buske, saa at den omtalte Skovvegetation bedst karakteriseres som en Blanding af stedsegrønne Urskovsformer med læderagtige Blade og af periodisk bladløse Former med tynde, bøielige Blade.

Dette Forhold er meget klart udtrykt af Prof. Ørsted1), hvorimod den af ham derfor brugte Betegnelse „Catingaskoven", hvorunder han synes at ville henføre alle ikke til Urskoven hørende Vegetationsformer i det tropiske Amerika, forekommer mig mindre heldig, da dette Navn, hvis Betydning desuden er aldeles local, betegner en meget forskjellig, for Brasilien særegen Skov- formation, hvorfor jeg vil foreslaa at kalde den omhandlede Skov- vegetation, som er ejendommelig for de fleste mindre og en stor Del af de større vestindiske Øer, Eriodendron-Vegetationen efter dens mest eiendommelige og iøjnefaldende Træ, som tillige er fremmed for den tropiske Urskov.

Den ovenfor korteligt skitserede Skovvegetation rindes som allerede anført især paa det vestlige Høilands Bakkor og i de

i Bergsøe: Statistik, IV IM. S. 583.

69

mellemliggende Dalstrøg, frodigst udviklet paa Bakkernes nordlige Affald som de for Kegnen mest udsatte og i Dalkløfterne, hvor Nedbøren ofte samler sig til smaa Bække paa Bunden.

De enkelte Bakker og Dalstrøg i den østlige Del, der have en lignende Skovvegetation, ere især Jacobs Peak med Springgut nær Christianssted samt nogle faa, mod Nord aabne Dalstrøg i Nærheden af Plantagen Cotton Valley længere mod Øst, Disse skovklædte Dale og Skraaninger høre til Øens smukkeste Partier, og flere af dem, især Crequis, Caledonia Dalen, Wills Bay og Sweet Bottom frembyde Landskaber af overraskende Ynde og Skjønhed, hvis Tiltrækningskraft endnu forhøies ved Udsigten over det aabne Hav, der begrændser Horizonten til alle Sider.

Til de mest fremherskende Træer i Skovvegetationen med stedse- grønt, som oftest læderagtigt, mørkt, glindsende Løv høre Anona muricata og laurifolia , Øalopkyttum Calaba med elegante hvide Blomster, Capparis cynophallopliora og frondosa, af hvilke den sidstes Frø ere ansete for meget giftige og tidligere ikke sjeldent brugtes af Slaverne til Mordforsøg paa deres Herrer, Chrysophjllum glabrum, Ardisia coriacea, Rauwoljia nitida, Linociera compacta, hvis hvide Blomster ligne smaa Fjerbuske, Sapindus inæqualis med Frugter, der skumme i Vand ligesom Sæbe, Pisonia inermis, stenostomum lucidum o. fl. , medens man sjeldnere seer det haarde Sidero.a/Ion mastickodendron og Dipholis scdicifolia saavelsom Bu- melia cuneata og Coccolobo diversifoUa. Mindre hyppigt sees end- videre den elegante Clusia rosea, som kun findes paa en enkelt Del af Nordkysten, Wills Bay, hvor den imidlertid ikke er sjelden og opnaaer en Høide af over 50', den fintblomstrede Temstrømia elliptica, som til sit eneste Voxested har udvalgt den udvendige steile Skraaning af Maronbjerget, den vellugtende Nectandra leu- cantha og den til Gavn- og Farvetræ anvendte Maclwa tinctoria. Medens alle de her anførte Træer have udelt Løv, findes der

■

andre, ligeledes stedsegrønne, hvis Blade ere mere eller mindre sammensatte, navnlig Inga laurina, der forekommer almindeligt overalt i Skovene, og det prægtige „Locust-Træ" (Hymenæa Cour-

^

^

70

barilj , li vis haarde Ved er et meget søgt Gavntømmer, den piggede Zanthoxylum Clava-Herculis og den bekj endte „Bitter-aste" fPicræna excelsa) , li vis Ved og Bark anvendes mod Febre og Mavesvækkelser.

Til Banyanfornien høre Figentræerne , af hvilke her især op- træde den prægtige Ficus crassinervia med sine store, afrundede mørke Blade og F. pedunculata, hvis Blade ligne Poppelens, og som med deres Lnftrødder ofte omslynge og kvæle de Træer, de voxe paa eller opad.

Imellem denne rige stedsegrønne Trævæxt sees blandet en om end ikke saa formrig, saa dog temmelig afvexlende Vegetation af Træer med matte, ubehaarede, tynde Blade og mere eller mindre delt Løv, der periodisk falder af i de mindre regnfulde Maaneder, navnligt henhørende til Bøge- og Bombaceeformen.

Grunden til dette Løvfald maa antages at være den, at disse Træer, som ikke ved en tæt Haarbeklædning eller tyk Overhud ere sikkrede mod stærkt Fugtighedstab, i de anførte Maaneder ikke linde tilstrækkelig Fugtighed i Jorden til at fortsætte deres vegetative Functioner, saa at der ligesom hos deres Frænder i koldere Egne indtræder en Hvileperiode i deres Væxt og dermed Betingelserne for Dannelsen af Aarringe, som rigtignok blive mindre regelmæssige, end hvor denne Hvileperiode er skarpere begrændset.

At Grunden til disse Træers Løvfald er den her angivne, sees ogsaa deraf, at Løvspringet hos dem er i høi Grad variabelt og afhængig af den rigere Nedbørs tidligere eller senere Indtræden, hvorimod Blomstringen, der hos mange af dem indtræder før Løv- springet, ofte paa en meget tør Aarstid, som allerede tidligere antydet, er nogenlunde constant til bestemte Tidspunkter for hver enkelt Art, medens det af St. Hilaire paa Campos iagttagne anainge Fænomen1), at Bladknopperne udfoldede sig længe før Regntidens Indtræden, ikke synes at finde Sted paa St. Croix.

') Grisebach: Veget, der Erde, II. S. 400.

Til disse Træer med affaldende Løv hører den allerede oftere nævnte mægtige Eriodendron anfractuoswn, hvis almindelige Navn er „Silkcotton Tree", den tornede Erythrina carnea, Tecoma leu- coxylon, som i Marts bedækkes med Tusinder af store blegrøde Blomster, og som paa Grund af sit Ved kaldes „White Cedar", Schmidelia occidentalis, den smukke blaablomstrede Vitex divari- cata, Hura crepitans, der paa Grund af sine eiendommelige Frugter kaldes „Sandbox Træet", den mægtige Spondias lutea med sine syrlige gule Frugter, der kaldes „Hog plums", Cordia Collo- cocca o. fi.

Hist og her hæver en enkelt Kaalpalme , den allerede forhen nævnte Oreodoxa oleracea , sin mægtige og dog saa elegante Top op over den tætte Løvmasse, ligesom ogsaa Trompet-Træet, Ce- cropia pdtata, med sine store, paa Undersiden sølvgraa, Blade danner en eiendommelig Modsætning til de øvrige Træers mindre, som oftest mørke, Løv.

Blandt Skovvegetationens træagtige Former kan endnu nævnes nogle indføii:e Træer, som enkelte Steder ere blevne almindeligt naturaliserede, saasom Baobabtræet (Adansonia digitata), Brødfrugt- træet (Artocarpus incisa), Cacaotræet og af sjeldnere, Kaneltræet {Cinnamomum zeilanicum) og den pragtfulde Jambosa malaccensis. der begge findes plantede og tildels selvsaaede i Crequis Dalen.

Overalt hvor Jordbunden er klippefuld og ufrugtbar findes der saagodtsom ingen Underskov, og Træerne ere her alle tynde og ranke, da de maa anvende det Meste af deres Kraft til at skyde sig op i Lysets Nærhed. Men hvor Jorden er rigere i disse Skovdistrikter, findes der frodig Underskov, ligesom der ogsaa paa meget steile Klippeskraaninger, hvor større Træer ikke kunne fæste Fod, sees en rig Vegetation af Krat og Buske, især af Myrte-, Oleander- og Ehamnusformen, af hvilke mange udmærke sig saavel ved deres elegante Løv som ved deres smukke eller vellugtende Blomster.

Af Myrternes Familie er især Slægten Eugenia stærkt repræ- senteret med omtrent 12 forskellige Arter, af hvilke især den be-

72

kj endte „Guavaberry "-Busk, E. floribunda, er berømt for sin aro- matiske Frugt, der syltes og tilsættes Rom, medens alle udmærke sig ved deres elegante Ydre og ofte jasminduftende Blomster.

Til de andre mere iøinefaldende Buske høre ogsaa nogle Melastomaceer, blandt hvilke især Tetrazygid elæagnoides fortjener at omtales • for sine smukke Blomsters Skyld , flere Rubiaceer, navnlig Hamelia patens og lutea, Palicourea Pavetta med rosarøde Blomster, flere Arter af Psychotria, Chiococca racemosa med smaa hængende hvidgule Klokkeblomster og Coffea arabica, som findes almindeligt naturaliseret i de fleste skovbegroede Dalstrøg, og hvis Dyrkning i disse Egne utvivlsomt vilde kunne blive en god Ind- tægtskilde, især da Kaffens Kvalitet er ganske udmærket.

Eiendommelig for denne Underskov er endvidere Repræsen-* tanter for Bixaceerne (Trilix miets, Samyda serrulata og især Casearia ramiflora, syl n-st ris og parvifolia), for Malpighiaceerne [Byråonima coriacea, Mrilpighia urens og glabra) samt især for Piperaceerne, af hvilke den smuktløvede Enekea Sieberi er den mest almindelige.

Foruden de anførte Buske findes der endnu en Mangfoldighed af andre, der ligeledes danne Krat eller Underskov i disse Egne, som det ofte kan være vanskeligt nok at trænge sig igjennem, uagtet saa godt som ingen af dem ere bevæbnede med Torne eller lignende Hindringer.

Som de hyppigst forekommende vil jeg anføre Etryihroxylum ovatum, Trichilia hirta, Tobinia />ii/ie!<if<t , Ann/ris sylvatica, Ægi- phila martiriicensis , den stivbladede, mørke Eæcoecaria lucida, Vemonia punctata, Iresint elatior og Anthacanthus spinosus, der ofte bedækker de steileste Klippevægge, medens en Del mindre Buske <'g Halvbuske, navnlig de smukke Acanthaceer Stemonaoåtn- thus coccineus, Belopefone memorosa^ Justicia carthagenensis og Diardhera sessilis saavelsom de sjeldnere forekommende Jomdhirn strictum og Ayenia pusilla danne Overgangen til den urteagtige. ofte krybende Vegetation paa skovbunden.

9

— n

/ •»

Imellem disse træ- og buskagtige Former slynge sig mang- foldige Lianer og urteagtige Ranker, der ofte som Guirlander naa fra en Gren til en anden.

De perennerende Lianer, som ofte maa klattre høit op mellem Træerne, forinden de kunne naa Lyset og udfolde deres Blomster, repræsenteres her af Cissus-Arter, især den storbladede Cissus si- cyoides] den sjeldent forekommende Vitis cariboea og Bignonia ungids med sine store gule Klokkeblomster og ofte alenlange smalle hængende Bælge, medens de urteagtige Ranker, hvortil navnlig Arter af Cucurbitaceer og Passifloraceer, saavelsom af Convolvulaceer høre, søge de lysere og luftigere Steder i Krattet eller paa Skraaningerne til at udfolde deres Blomster paa. Blandt de mest fremtrædende af disse Ranker høre Trianosperma graciliflorum, den almindeligt naturaliserede Coccinia indica, Passi/fora tubra og især de snmktblomstrede Ipomæa violacea og filiformis.

Af andre dels urteagtige. dels perennerende slyngplanter, som mest lindes i Krat og om Buske, fortjene endnu at nævnes den fiøielsbløde Cissampelos Pareira, Mucuna pruriens, hvis Bælge ere tæt besatte med brune Brændehaar, Thunbergla volubilis , som findes naturaliseret paa mange Steder, Serjania lucida og Gouania domingensis, som begge have meget seige Stængler, den tornede Smilax havanensis og den eiendommelige Dalechampia scandens, saavelsom Øens eneste Nælde, Tragia urens, hvis Brændehaar neppe foraarsage saa megen Virkning som vor almindelige Urtica.

Som allerede anført er E pip hyfernes Antal kun ringe, idet navnlig Ochideerne ere meget svagt repræsenterede ved kun tre Arter, Epidendrum cochleatum, c'diare og bifidum, der foruden paa Træstammer ogsaa findes paa Klipper. Af Bromeliaceer sees T'd- landia recurvata og usneaides hyppigt paa Træernes Grene saavel- som den store, ofte over 3 Alen høie T. utriculata , der imellem sine Blade ofte gj emmer flere Potter kjøligt, klart Regnvand.

Af ægte Snylteplanter findes kun Loranthus emarginatus, som i Almindelighed foretrækker de paa aabne Steder voxende Træer,

74

navnlig „Thibet-Træet", der ofte sees helt bedækket med de tætte, mørkegrønne Buske.

Uagtet Skyggen paa Skovbunden paa Grund af det tætte Løv som oftest er meget stærk, findes der dog en Del Planter, som ynde dette Halvmørke, og som bedst synes at trives her i det løse Bladmuld under Træer og Buske. Hertil høre den krybende Calllsla repens, som voxer selskabeligt og ofte danner et tæt Tæppe over Jorden, den lille hvidblomstrede Evolvulus nummu- larius , de elegante Piperaceer Peperomia obtusifolia og blcnida, den fine lille Microtea debilis , Mollugo nudicaulis samt nogle Halvgræsser med fine Stængler, , saasom Kyllinga Jliformis, Scleria pratensis og filiformis , medens der over denne spinkle urteagtige Vegetation hæver sig nogle andre Skyggeplanter, som ved deres mægtige Bladrosetter danne en stærk Modsætning til den.

Hertil høre især Anthurium macrophyllum, hvis mørke, læder- agtige Blade ofte blive over to Fod lange, og som navnlig findes almindeligt i den tidligere omtalte Skovdal Wills Bay paa Nord- kysten.

Ogsaa Bregner sees ikke sjeldent her paa Klippernes Skraa- ninger under Træernes Skygge, især hvor Terrænet er fugtigt og muldrigt, skjønt deres Antal ikke er stort, hverken i Henseende til Arter eller Individer.

I Klipperevner, hvortil Lyset har noget niere uhindret Adgang, og hvor der kan samle sig lidt Bladmuld og Fugtighed, sees den eiendommelige Urticee Fleurya æstuans med sine glasklare Grene og stivhaarede Blade saavelsom den altid friske Pilea wdcrophylla og den rødblomstrede Leria nutans.

. Paa Steder, hvor Skoven har været omtrent ryddet, navnlig for der at dyrke Kjøkkenurter i nogen Tid, men senere igjen er bleven overladt til sig selv, findes der en secundær Opvæxt, som foruden en Del af de oprindelige Træformer indbefatter flere massevis optrædende arter, der synes at have en større Evne til at bemægtige sin- et uoccuperel Terræn, paa Grund af deres hurtigere Væxt, end de andre, men som sjeldent lindes i den mere

/ •»

urørte Skowegetation, hvor de som ikke skyggetaalende have vanskeligt ved at trænge igjennem.

Til denne secundære Opvæxt, li vis Udbredelse endnu begun- stigedes ved, at de paa Grund af deres spiselige Frugter, eller fordi de ikke egne sig til Brænde eller Gavntømmer, skaanes af Ne- gerne, høre især den gulblomstrede „Yellow Cedar" (Tecoma stans), der er yderst almindelig om Christianssted , hvor Bakkerne i Juni Maaned ofte ere ganske gule af dens Blomster, Citharexylum cine- reum, Melicocca bijuga, det allerede tidligere omtalte „Keheppytræ" Melia sempervirens og især Leucæna glauea , af Negerne kaldet „Tanton", der paa Grund af sin Udbredels. •>< jyne og næsten fuld- komne Værdiløshed mest træffende betegnes som et træagtigt Ukrudt.

Men selv i det indskrænkede Tej'ræn, som er levnet Skov- vegetationen paa St. Croix, er den ikke i uforstyrret Besiddelse af Pladsen, thi dels foregaaer der stadig Brændehugst i den, dels er en stor Del af Dalstrøgene, de saakaldte „Gardens", hovedsageligt optagne af Frugttræer, og dels blive enkelte Pletter hist og her altid delvist ryddede, som allerede antydet i det Foregaaende, for at give Plads for Dyrkningen af Knoldevæxter- og andre Kjøkken- urter, der i Almindelighed trives udmærket i den friske Skovmuld.

I de ovennævnte „Gardens" eller Haver findes de fleste tro- piske Frugttræer, rigtignok aldeles vildtvoxende og uden i mindste Maade at være Gjenstand for Pleje eller Forædling, hvorfor ogsaa de i dem avlede Frugter savne baade Saftighed og Aroma. De ere Øens eneste Frugthaver, og frembringe Appelsiner, Lemoner, Man- goer, Tamarinder, Mespeler (Sapota achras), „Alligator Pærer" (Per- sea gratissima) , Mamey. Caschew (Anacardium occidentale) , Kaffe, Cacao, Bananer o. s. v., hist og her ogsaa Ananas i større Mængde saavelsom Salep {Maranta arundinacea og Canna edulis) og Brød- frugter, der imidlertid ikke spises af Negerne.

Paa de rvddede Pletter i Skoven, der i alt Fald i et Par Aar yde et bedre Eesultat end det udmagrede Brakland ved Plan- tagerne, dyrke Negerne Tanier (Colocasia esculenta), „Indian kale"

76

{Xanthosoma atrovirens), Yams (Dioscorea alata), Cassave {Jatropha Manihot), Tomaten, Spansk Peber (Capsicum annuum, frutescens og baccatum), „Pindars" (Arachis hypogaea), tiere Cucurbitaceer, saa- som Cucumis sativa, Cucurbita Melopepo, Citrullus vulgaris o. s. fr.

Da ved Rydningen af disse Pletter i Almindelighed kim Stammerne blive omhuggede , saa Stubbene blive tilbage , frem- kommer der efter nogen Tids Forløb ofte en lignende Skovvegetation som den omhuggede, med mindre den ovenfor omtalte secundære Trævæxt faar Indpas og overfløier den oprindelige.

Ved at omtale Skovvegetationen paa St. Croix i Modsætning til Croton-Vegetationen i Øens østlige Del blev det antydet i det Foregaaende, at der paa enkelte Strøg fandtes en Overgangs- vegetation, der paa Grund af de for den eiendommelige Former, som den indbefatter foruden Former af begge de to andre Vegeta- tioner, fortjener at omtales lidt nærmere paa dette Sted.

Det er især paa Kalkbund, der som oftest er hullet og porøs og hist og her bedækket med sandet, rødlig Jord, navnlig paa de smaa isolerede Høidedrag nær Sydkysten og i Øens sydvestlige Del henimod den store Lagun paa Sandypoint, at denne Overgangsfor- mation lindes.

Disse Lokaliteters Høide over Havet er kun ringe, ligesom og- saa Nedbøren her er mindre end i det vestlige Hoiland. hvorfor der lur ogsaa allerede optræder Repræsentanter for Cacteerne, navnlig Opurdia spinosissima , der her bliver over 20 Fod høi, og den lille fremliggende O. curassavica, som ofte gjør store Stræk- ninger impassable fer Mennesker og Kvæg. Ogsaa O. Tuna findes hist åg her, ligesom der af andre til den tørre Croten-Vegetation horende Planter endnu findes den piggede Bromelia Pingum og de aromatiske Lantana Camara^ involucrceta og reticulata.

W andre Træer og Bnske, der ere fælles for denne Formatdon og Skovvegetationen, kunne derimod især anføres Erythroxylum ovatum, Capparis cynophaUophora^ Tecoi na leucoxylon, Ciiharexylum cinereum, flere Euøfema- Arter, Chrysophyllum glabrum o. s. fr..

77

medens ikke faa Buskvæxter hovedsagelig- findes her, og andre ude- lukkende tilhøre de omhandlede Lokaliteter.

Til de første høre især Geltis aculeata, Comocladia ilicifolia, der som Navnet antyder ligner Kristtornen i Bladene, Pithecolobhun unguis-cati, Piscidia EnjtJwina, der har periodisk affaldende Løv, Tournefortia hirsutissima og volubilis , Echites suberecta; til de sidste, de for denne Overgangsformation eiendommelige Buske, for- nemmelig Zizyplius reticulata, Tricera lævigata, Anthacanthus jamai- censis , Catesbæa parrljiora og Rochefortia acanthophora , som begge ere forsynede med Torne, Antåerylium Rohrii og navnlig den sjeldne Phoradendron flavens, som fører sin snyltende Til- værelse paa de tykke Grene af det mægtige „Loblolly Træ" Plsonia subcordata, der ligeledes hører til de hyppigt forekommende Træer i denne Formation.

Croton-Vegetationen.

Som allerede antydet i det Foregaaende er Størstedelen af Øens østlige Del bevoxet med en tør Kratvegetation, som jeg efter en af dens mest karakteristiske Slægter benævner „Croton-Yegeta- tionenu, idet Benævnelsen „Cactus- Vegetation u bør forbeholdes de paa Amerikas Fastland optrædende næsten ublandede Formationer af denne Plantefamilie.

Paa Grund af Xedbørens ringe Mængde i denne Del af Øen, hvorved Stenarternes Forvittring kun bliver meget ringe, i For- bindelse med den stærke Fordampning og den stadigt blæsende usvækkede Passatvind, bliver Vegetationens Hovedsærkjende en høi Grad af Tørhed, som giver sig tilkjende i Planternes forkrøblede Væxt, smaa graalige, stive og ofte tæthaarede Blade og Grenenes delvise Omdannelse til Torne.

De her fremherskende Planteformer ere derfor ogsaa Mimoser, tornede Buske, Agaver, Cactus'er og Bromeliaceer, medens Former med store, urteagtige Blacle aldeles ikke findes her, da der saa- godtsom aldrig findes den til deres Væxt fornødne Fugtighed.

78

Periodisk Løvfald linder ikke Sted hos de ovennævnte Plante- former, saaledes som man af Klimaets store Tørhed maaskee vilde være tilbøielig til at vente. Thi dels er Forskjellen paa de en- kelte Maaneders Nedbør meget mindre her end i de øvrige Dele af Øen,- dels ere de her voxende Buske paa Grund af Bladenes ringe Omfang og tætte Haarbeklædning beskyttede mod alt for stort Tab af Fugtighed, medens andre, saasom Rauwolfia og Calo- tropis, ved deres Eigdom paa Mælkesaft ere sikkrede mod Saft- mangel, og Cactusplanterne som bekjendt i høi Grad have Evne til at opsamle Saft i deres Stængler, saa at kun enkelte af de her voxende Trævæxter, der- aldeles mangle noget af de anførte Be- skyttelsesmidler, saasom Anona squamosa og Gossypium barbadense, for en Tid tabe deres Løv aldeles.

Kratskoven sammensættes her af en Mangfoldighed af tildels tornede Buske, blandt hvilke de mest fremtrædende ere Acacia Farnesiana og tortuosa, almindeligt kaldte „Cashå", der ofte sel- skabeligt bedække større Strækninger og hele Aaret rundt fremvise deres vellugtende smaa gule Blomsterhoveder. Parkinsonia aculeata, Randia aculeata, Clerodendron aculeatum, ( 'astela erecta med smaa purpurrøde Blomster. Melochia tomenéosa og pyramidata, Cordia cylindristachya, Heliotropium fruticosum, men især Arter af Croton- slægten, hvorefter jeg har benævnt hele denne Yegetationsform, som ved deres massevise iøinefaldende Optræden for en stor Del modtager sit karakteristiske Præg. Det er især Croton flavens, balsamifer og astroites, mindre hyppigt C.betulinus Og ovalifolius, som ere de fremherskende Bnske i disse Egne, hver de danne smaa Kratskove paa 2 4 Fods Eøide og saagodtsom udelukkende bemægtige sig det Terræn, hvorpaa de voxe. Del almindelige Navn for alle de anførte Arter er „Maran", og de kunne paa Grand af deres Værdiløshed og massevise Udbredelse endog sjettes over den ovenfor omtalte Leucama glauca som træagtigl Ukrudt. Med deres Erraagull tiltede Stængler og Blade bidrage de i høi Grad til ,it give Bakkerne i denne Egn af Landet det triste, ufrugtbare Præg, som hele Aaret rundt er fremherskende her, og som danner

'9

en saa skarp Modsætning- til det friske grønne Træbælte, der ind- fatter Kysten ogsaa paa denne Del af Øen.

Fremtrædende ved deres Form og Mængde ere lier endvidere Cactnsfamiliens forskjellige Repræsentanter, især den mægtige Cereus floccosus som med sin candelaberformede , 10-riflede blaa- grønne Stamme rager høit op over det lavere Krat, ofte omslynget af de mælkesaftholdige Metastelma albiflorum og Ibatia muricata, fremdeles den tøndeformige Melocactus communis, der af Xegerne kaldes „Popes Head", og de almindeligt udbredte Opuntia-Aiter, O. Tuna, hvis spiselige Frugt kaldes „Prickly Pear", O. humilis, almindeligt kaldt .,Bull Stickers", og den allerede tidligere omtalte O. curassavica , som alle i høi Grad vanskeliggøre en Indtrængen i Krattet baade af Mennesker og Dyr, hvilke sidste derfor som oftest have fasttraadte, bestemte Stier, som de følge.

Xoget lignende Former som Cacteerne frembyde den mægtige Agave americæna, hvis egentlige Hjem paa Øen maa antages at være her, skjønt man ofte ser den plantet paa tørre Steder og langs Veie i andre Distrikter, saavelsom Fourcroya gigantea, Aloe vulgaris og den tørre, tornede Bromelia Pinguin, som alle vilde kunne være af ikke ringe økonomisk Betydning for Øens fattige Befolkning, hvis deres fortrinlige Trevler bleve benyttede til For- færdigelse af forskjellige Arbeider, saaledes som det er Tilfældet flere andre Steder.

Trods deres gjennemgaaende tørre og livløse Ydre savne dog heller ikke disse Bakker nogle af de Prydelser, som Planteriget overalt fremviser, idet her den pragtfulde Bignonia lactiflora med sine tommelange, mælkehvide Blomster med gult Rør og sit ele- gante, mørke Løv omslynger de uformelige Opuntier og Melocactus' er, medens selve disses Blomster i udfoldet Tilstand ere smukke og med rene Farver, og navnlig Agave americana i Blomst frembyder et pragtfuld Syn med sin 30 — 40 Fod høie grenede Blomsterstand, som ligner en mangearmet Guldcandelaber, der omsværmes af de smaa metallisk glindsende Colibrier, hvis hurtige Bevægelser i Solen bringe dem til at funkle som de pragtfuldeste Ædelstene.

80

Hist og her, men kun paa Høilandets nordlige Affald, findes der nogle mere begunstigede Dale , hvor der som forhen omtalt findes en nogenlunde frodig Skowæxt, medens de fladere Egne, hvor der i forrige Tider dreves Sukkerdyrkning., dels ere beplantede med Guinea-Græs, skjønt kun i ringere Udstrækning, dels hjemfaldne til Croton-Vegetationen , som i kort Tid fra Bakkerne har udbredt sig over dem, hvortil endnu kommer, at en mulig Trævæxts Frem- komst paa disse Steder aldeles umuliggjøres ved de faa Indbyg- geres rastløse Brændehugst og Kulbrænding, som udgjør deres Hovederhverv for Tiden, men hvorved rigtignok en Forbedring af Jordbunden ved en anseeligere og tættere Trævæxt og dermed føl- gende forøgede Fugtighed bliver umulig.

Vegetationen paa den nær Øens østlige Del beliggende Holm Buck Island, som danner en 340' høi Bjergryg og kun paa sin vestlige Side har et lille fladt, sandet Forland med et Areal af kun 160 acres, nænner sig mest til Croton-Vegetationen, saaledes som den er fremherskende paa St. Croix's nylig skildrede østlige Del.

Der findes ingen Vandløb paa denne Holm, trods hvilket flere Hundrede Geder, som leve der i forvildet Tilstand, friste Livet ved at spise det sparsomt voxende Græs og Buskenes Blade, medens de rimeligvis drikke det efter Kegnskyl i Klippehuller ansamlede, ferske Vand.

I et Dalføre midt paa Holmen findes der dog en Plantevæxt, som nærmest svarer til den i det Foregaaende omtalte Overgangs- Skovvegetation, medens det lille sandede Forland har den for Ho- vedøens sandede Kyster eiendommelige Vegetation.

Den lidt længere mod Vest og nærmere ved Land beliggende meget mindre Holm Grønkayen. som kun hæver sig 50' over Havet, bestaaer tildels af Granit, der danner steile Skrænter langs dens Kyster Og i enkelte store løsrevne Blokke omgiver dens Nordpynt.

Vegetationen her er et tæt Krat af Buske, som henhøre til Overgangs- og Croton-Vegetationen, og blandt hvilke især Eaoostemma caribcBum er almindeligt fremtrædende, medens Lablab vulgaris med

81

sine violetrøde Blomster i stor Mængde voxer langs Skrænterne ved Kysten og omkring Buskene inde paa Øen.

De Forandringer, som St. Croix's Vegetation har undergaaet i den historiske Tid, have selvfølgelig været mest gjennemgri- bende i det dyrkede Bælte, hvor den oprindelige Skowegetation er ljleven aldeles udryddet, medens der her samtidig er indvandret en Mængde urteagtige Planter, der overalt pleie at følge med den om sig gribende Cultur. Dog ere Virkningerne af denne Cultur heller ikke gaaede sporløst forbi i de træbevoxede Distrikter, hvor som omtalt i det Foregaaende menneskelig Indflydelse af forskjellig Ar har gjort og endnu bestandig gjør sig gjældende.

De naturlige Forandringer i Øens Plantevæxt, som hidrøre fra den ene Forms gradvise Fortrængen af den anden, og hvorom der for Tropernes Vedkommende endnu kun synes at være saa godt som Intet bekjendt, blive aldeles forsvindende ligeoverfor denne omfattende menneskelige Virksomhed, der her, som saa mange andre Steder i Vestindien, gjennemgribende har forandret de oprindelige Forhold.

Til at foretage en Sammenligning mellem Floraens enkelte Bestanddele i den ældre og nyere Tid mangler der det fornødne Materiale, da den eneste nogenlunde fuldstændige Plantefortegnelse fra ældre Tid, nemlig TYest's1), af ham selv angives ikke at være fuldstændig og desuden blev forfattet paa en Tid, da Øens Cultur var mindst ligesaa meget fremskreden som den er nu, maaskee mere. Medens Udeladelsen i denne Fortegnelse af en Mængde hyppigt forekommende og iøinefaldende Arter, som f. Ex. Nymphaea ampla, Loranthus emarginatus, Cuscuta americana o. s. v. , utvivl- somt maa tilskrives dens Mangelfuldhed, idet der ikke er Grund til at forudsætte, at disse Planter ikke beboede Øen allerede paa West's Tid, er der imidlertid nogen Eimelighed for at antage, at

») Beskrivelse af Øen St. Croix af H. West. Kjøbenhavn 1793. S. 267 —314 incl.

Vidensk. Meddel, fra den natura. Foren. 1876. Q

82

en Del andre, navnlig urteagtige Planter, ere indvandrede eller naturaliserede efter hans Tid, altsaa i Løbet af de sidste 90 Aar. Til disse formentlig nyeste Indvandrere vilde jeg være tilbøielig til at regne Plantago major, Datura Metel, Xanthium spinosum, Thunbergia volubilis , Coleus ambomicus , Bryophyllum calycinum, Calliandra Saman, Poinciana elata o. fl.

Paa den anden Side findes der i den ovennævnte Plantefor- tegnelse opført flere for St. Croix's Skovvegetation eiendommelige Arter, som jeg trods ivrig Eftersøgen ikke har kunnet finde, selv ikke paa de af West angivne Yoxesteder, og om hvilke der der- for er nogen Grund til at antage, at de tildels eller alle efterhaan- den ere blevne udryddede, uagtet der ikke i deres Nytte for Men- nesket kan tænkes nogen Anledning hertil. Til saadanne Arter høre navnlig de af West som vildtvoxende anførte Amomum (Re- nealmia) sylvestre, Ixora (Chomelia) fasciculata, Callicarpa reti- culata, Petaloma mouriri, Dignonia spectabilis, Hibiscus (Paritium) tiliaceus og clypeatus , Myrodia turbinata, Urtica (Urera) elata og elongata, af hvilke rigtignok flere efter deres nuværende geogra- phiske Udbredelse at dømme neppe synes at kunne høre til Floraen paa St. Croix, gedens der paa den anden Side jo endnu er megen Mulighed for, at i alt Fald nogle af de ovennævnte Arter ville kunne gjenfindes paa Øen, saa meget mere som ikke faa af de til Skovvegetationen hørende Planter paa St. Croix ofte have meget indskrænkede Voxesteder, der let kunne andrage sig Opmærksom- heden.

Som bekjendt er Dyreverdenen en af de vigtigere Factorer i Planternes Tilværelse, ikke blot paa Grand af, at en stor Mængde Dyr nære sig af vegetabilisk Føde, men ogsaa paa Grund af den omfattende Virksomhed, mange, især af de lavere Dyr, udfolde i Befrugtningens Tjeneste, hvorfor nogle Bemærkninger om disse to Rigers indbyrdes Forhold for St. Croix's Vedkommende ikke turde være uden [nteresse.

83

Som paa alle vestindiske Øer er de oprindelige Pattedyrs Antal paa St. Croix meget ringe og indskrænker sig til nogle Flagermus, medens derimod de af Mennesket indførte have for- meret sig meget hurtigt her som overalt i Vestindien. Af vilde Pattedyr rindes paa St. Croix kun Raadyr, der især leve i Landets østlige Del, saavelsom en Del forvildede Geder og Æsler samme- steds (Gederne som omtalt tidligere ogsaa paa Buck Island) samt hist og her i det vestlige Høiland, medens af andre planteædende Husdyr Hornkvæg, Heste og Faar have en lignende Indflydelse paa "den spontane Plantevæxt som de vilde eller forvildede, idet de i Almindelighed gaa frit omkring paa Græsgangene, der her indbe- fatte Krat, Skov og virkelige Græsmarker, kort sagt med Und- tagelse af Guinea-Græs-Markerne alt ikke af Sukkerrøret optaget Terræn. De Ødelæggelser, som herved anrettes saavel paa den urte- som træagtige Plantevæxt, især af Gederne, ere selvfølgelig meget Ntore og en af de mange Hindringer, Mennesket lægger i Yeien for den saa nødvendige Skovvæxts Fremkomst.

En modsat Indflydelse maa der tilskrives Fugle verdenen, som i mange Henseender gavner Plantevæxten ved at fortære en Mængde skadelige Insekter og bidrager til mange Arters videre Udbredelse ved at fortære deres bæragtige Frugter, hvis haarde Frø de senere give fra sig i spiredygtig Tilstand. En Undtagelse herfra danner dog den lille vevre „Chicheree" (Tyrarvnus dominicensis), som i høj Grad bidrager til Udbredelsen af den skadelige Snylteplante Loran- thus emarginatus, hvis tunge kantede Fro uden den neppe vilde faa nogen større Udbredelse. Enkelte smaa Finkearter fortære og- saa Frøene af almindelige Ukrudtsplanter, saaledes navnlig af Ar- gemone mexicana , medens Colibrierne uden Tvivl bidrage til Be- frugtningen af de Blomster, de besøge.

Størst Betydning for Planteverdenen have dog her som overalt Insekterne, af hvilke der dog her ligesom paa alle mindre Øer findes forholdsvis meget faa, saavel i Henseende til Arter som Individer; navnlig ere Billerne meget svagt repræsenterede, idet der paa Øen neppe findes 50 Arter, af hvilke mange endog kun sees meget sjeldent.

84

Billernes Larver findes i Træstammerne eller Frugterne af forskjellige Træer, saasom i Bælgene af Cassia grandis og Moringa pterygosperma, men navnlig er den i Sukkerrørets Stængel levende Larve af en Snudebille til stor Skade for Planteren ved at øde- lægge en stor Del af det Kør, hvori den borer sine Gange, lige- som ogsaa Cocospalmen ofte er hjemsøgt af en Træbuklarve, der som oftest volder dens Død. Flere Kuglebille-Arter leve som fuld- komne Insekter paa Bladene af Croton flavens og astroites, ligesom ogsaa nogle Arter af Snudebiller nære sig af de unge Blade paa Coccoloba uvifera, Coffea arabica o. s. v.

Af andre Insektordener have nogle Arter Galhvepse Betyd- ning for Planteriget ved at anstikke Bladene af Pisonia inermis, Bucida Duceras o. fl., medens andre Hvepsearter og navnlig Myrerne besøge Honningkj ærtlerne i forskjellige Blomster. Termiternes Virksomhed er altfor bekjeudt til her at behøve nogen nærmere Omtale, hvorimod en ildrød Tæge -Art, der baade som Larve og som fuldkomment Insekt lever i de modne Frugter af „Otaheite- Træet" (Thespesia populnea), og som ofte optræder selskabeligt i store Masser, fortjener at nævnes som maaske mindre bekjeudt.

Af Skjoldlus er det især Arter af Slægterne Dorthesia og Lecanium, der ofte i uhyre Masser bedække Træernes Grene og Blade , navnlig Appelsintræer, Malpighia glabra, Agati grandiflora o. fl. , og som anrette Ødelæggelser, hvis Omfang kun i ringe Grad synes paavirket af Regn eller andre Omstændigheder, der kunde antages at træde hæmmende i Yeien derfor.

Den talrigste Insektorden paa St. Croix er imidlertid Sommer- fuglene, af hvilke der uden Tvivl lindes over hundrede Arter, et, for en tropisk Egn især, ganske vist kun ringe Antal, men denne Mangel erstattes for denne Ordens Vedkommende dog tildels ved de fleste Arters ofte meget talrige Optræden.

Medens Dagsomnierfuglene kun ere faa og i Alt omfatte neppe 20 Arter, ere Xatsommerfuglene, og især Møllene, desto talrigere, og det er navnlig i October Maaned, at Myriader af de sidstnævnte sværme omkring og ofte i stort Antal flagre om Lysene i Susene,

85

der ofte slukkes af deres Mængde. De fleste af Øens indfødte og naturaliserede Planter synes at have deres Sommerfugle, hvis Larver leve paa Plantens forskjellige Dele, saaledes 6 Arter af Sphingidae paa Bladene af Nicotiana, Dipholis, Euphorbia artlculata og Plu- mieria obtusa, andre Xatsommerfugle- og Mollarver paa Amarantus, Enckea, Pancratlum, Leucæna glauca, Citkarexylum, flere Gramineer o. s. fr. , eller i Blomsterstandene af Pisidia , Bursera , Inga og Martynla, ja endog i Frugterne af Cionandra, Erythrina og He- il ant ku s.

Som det overalt er Tilfældet, blive ogsaa her Culturplanterne ofte i høj Grad medtagne af Sommerfuglenes Larver, der, som alle- rede tidligere omtalt, tildels forhindrede Gjenoptagelsen af Bomulds- dyrkningen efter en større Maalestok, ligesom ogsaa Guinea- Græsset, Guinea-Kornet og selv Sukkerrøret ofte blive hjemsøgte af Larver, der fortære deres Blade.

Naar det ovenfor blev antydet, at de fleste af Øens indfødte og naturaliserede Planter afgave Føde for forskjellige Sommerfugle- larver, maa dog herfra undtages flere, tildels endog blandt de tal- rigste Slægter, navnlig saadanne, som have et haardt, læderagtigt eller tørt Løv, saasom Eugenia o. fl. a.

Medens vi i det Foregaaende nærmest have betragtet Insek- ternes Forhold til Planterne, forsaavidt som disse vde den for hine nødvendige Føde, vil jeg til Slutning endnu med et Par Ord berøre den anden Side af deres indbyrdes Forhold, nemlig In- sekternes Virksomhed i Befrugtningens Tjeneste hos Planterne.

Som det er bekjendt af de, navnlig i den seneste Tid, anstil- lede Iagttagelser over denne Gjenstand, ere Insekterne en af de virksomste Kræfter, hvorved, den for de fleste Blomsters rette Udvik- ling og kraftige Frugtdannelse saa nødvendige Krydsbefrugtning iværksættes. Denne Virksomhed, om hvis Existens der ikke kan være nogen Tvivl, lige saa lidt som om dens Omfang, i de tempe- rerede og tropiske Lande, hvor de omfangsrigeste Iagttagelser over denne Gjenstand ere gjorte af Brødrene Muller, især i Tydskland og Brasilien, maa selvfølgelig blive overordentlig indskrænket paa

86

et Sted som St. Croix, hvor Insekternes Antal, som allerede an- ført, er saa overordentlig ringe, baade i Arter og Individer; hele Aaret rundt sees kun ganske enkelte Insekter sporadisk mellem de talrige blomstrende Planter, som, ifølge det store Misforhold, der er imellem deres og Insekternes Antal, umuligt kunne antages at krydsbef rugtes ved disses Hjælp. Den eneste Orden, Lepidop- tera, hvis Arter optræde nogenlunde talrigt, bestaar dels for største Delen af natlige Former, dels optræder den kun paa en kort Tid af Aaret, i Efteraarsmaanederne , da de færreste Planter ere i Blomst.

Dimorphi hos Blomsterne findes hovedsagelig kun hos enkelte Kubiaceer, saasom Psychotria o. a., hvilket ogsaa synes at tyde paa, at Naturen ikke har gjort megen Regning paa Insekternes Hjælp ved Befrugtningen, medens paa den anden Side Kleistogami kun iagttoges hos enkelte Acanthaceer i Aarets første Maaneder, hvor- efter de samme Individer fik fuldt udviklede , udspringende , regel- mæssige Blomster. Pragtfulde Blomsterkroner, hvis Bestemmelse vel tildels maa antages at være den at skulle tiltrække og veilede Insekterne, ere sjeldne i St. Croix's Flora, og en stor Del Træer med smaa, grønne, aabne, ofte polygame Blomster ere uden Tvivl anemophile. For de øvriges Vedkommende bliver der altsaa tilbage enten at blive krvdsbefrugtede af de faa Insekter, om hvilke det kan antages, at de kunne være virksomme i denne Henseende, eller, med Undtagelse af de faa Vandplanter, at være henviste til den for uheldig ansete Selvbefrugtning. Uagtet mine Iagttagelser over dette Punkt langt fra gjøre Fordring paa at være udtømmende, tror jeg dog at kunne paastaa, at Befrugtning ved Insekter kun finder Sted hos den mindre Del af Blomsterne, og at disses større Masse er henvist til Selvbefrugtning, forsaavidt ikke Vinden eller Vandet yde deres Bistand i dette Punkt.

At' de forholdsvis sjeldne Tilfælde, i hvilket jeg paa mine talrige Udflugter havde Leilighed til at iagttage Insektbesøg i Blomster, vil jeg her anføre de vigtigste, der omtrent ville angive Omfanget, hvori disse Besøg maa antages at finde Sted. Af Biller

87

iagttoges to smaa Staphylinider hyppigt i Kurvene paa tiere Synanthereer, saasoni Yernonia punctata, Parthenium Hystero- phorus o. fl. a. ; af Hvepser og Bombus-Arter, som især ere virksomme i den nævnte Eetning, saaes kun 6 Arter, af hvilke endog kun de to forekomme nogenlunde almindeligt, at besøge Blomster med Honningkj ærtler, saasom Cissus sicyoides , Ipomæa dissecta o. a. Blandt Sommerfuglene sees de faatallige Dagsommer- fugle flagre omkring fra Blomst til Blomst paa de mere aabne Steder; om Xatsommeifuglenes Virksomhed i den angivne Eetning har jeg ikke gjort nærmere Iagttagelser. Derimod har jeg endnu at tilføie nogle smaa rødlige og graablaa Fluer som hørende til de tilfældige Blomsterbesøgere.

Idet jeg gjentager, at jeg kun beder mine Iagttagelser over det her omhandlede Forhold betragtede som langt fra udtømmende, troer jeg dog at have seet tilstrækkeligt til deraf at turde slutte, at Insekternes Virksomhed ved at befordre Blomsternes Befrugt- ning ifølge de givne Forhold maa være meget indskrænket paa St. Croix, en Slutning, som uden Tvivl vil findes at gjælde om de fleste vestindiske Øer, og som jeg haaber ved yderligere og mere detaillerede Undersøgelser i Fremtiden nærmere at kunne godtgjøre og oplyse.

Efter i det Foregaaende at have skildret St. Croix's Flora i sine almindelige Træk som et særskilt Hele vil det maaske ikke være uden Interesse til Slutning at betragte den i Korthed som et Led af den vestindiske Øgruppe og sammenligne den med dens nær- meste Naboer, de saakaldte Jomfruøer, specielt med St. Thomas som den i botanisk Henseende bedst bekjendte, og hvis Flora jeg selv har havt Leilighed til nærmere at undersøge.

Jomfru øerne s naturlige Beskaffenhed og Klima ere i Hoved- sagen de samme som St. Croix's, fra hvilken de som tidligere an- ført kun ere 8 Mil fjernede; kun ere de mere bjergfulde og uden Lavland eller større Dalstrøg, ligesom de ogsaa ere mindre og uden rindende Vandløb.

88

Uagtet Floraen, saaledes som naturligt kan ventes, i sine Hovedtræk er den samme , gives der dog saavel i enkelte større Træk som i flere Detailler en Del Afvigelser, som det ikke er uden Interesse at betragte.

Paa Grund af, at Jomfruøerne i de sidste 25 Aar have været saagodtsom udyrkede, findes der her næsten Intet, der kunde svare til det dyrkede Bælte paa St. Croix, som her indtager en saa be- tydelig Del af Øen. Hermed følger, at den urteagtige Vegetations Udbredelse paa de førstnævnte Øer bliver meget ringe og tildels fortrænges af Krat og Skovvegetation, som nærmest ligner den fra St. Croix bekjendte Eriodendron- og Overgangsvegetation , .medens den egentlige Crotonvegetation , saaledes som den findes paa den østlige Del af St. Croix i sin stærkt udprægede Skikkelse, er for- holdsvis sjeldnere paa Jomfruøerne.

Til disse Forskjelligheder i Hovedtrækkene slutter der sig en Del Afvigelser i Vegetationsniassens Bestanddele, som blive desto mere interessante, som der ikke er Tale om enkelte Arter, der forsvinde i den store Mængde, men om Arter, der ved deres vide Udbredelse og særegne Former ere væsentlige Karakteerplanter paa det ene Sted, medens de aldeles mangle paa det andet eller i alt Fald kun forekomme meget sjeldent her.

Kystfloraen paa St. Thomas adskiller sig saaledes strax fra den paa St. Croix ved den meget sjeldne Forekomst af Manschiniltræet; derimod findes der paa den første 0 nær Kysten en Busk eller rettere lavt Træ, som her forekommer meget hyppigt, nemlig An- therylium Rohrii, men som er meget sjeldes paa St. Croix, samt en fremliggende Kurveblomst, Egletes domingensis , der aldeles mangler paa denne 0.

I Kratskoven paa St. Thomas optræder meget almindeligt den beijendte Viftepalme, Tkrinax parviflora, som er aldeles fremmed for St. Croix's Flora, og dette gjælder ligeledes om flere andre paa St. Thomas og St. Jan meget hyppigt forekommende Buske og Træer, af hvilke mange ere iøinefaldende ved deres Blomster eller eiendommelige Stængler, Saadanne Trævæxter ere især Sabinea

89

florida og aculeata, Solarium polygamum, bahamense og verbasci-

folium, Sesbania sericea, Brunfelsia arner icana, Mimosa Ceratonia, flere Arter Cassia, Euphorbia cotinifolia, Turnera parciflora, Ta- bernæmontana sp. , Lebidibia coriaria o. fl. Af andre Planteforiner findes desuden Sclerocarpus uniserialis Bth. , Ipomæa repanda og quinquefolia , Sarcostemma Brownei, Bryonia Jicifolia, Rajania hastata L., Oncidmm sylvestre Lindl. (eller variegatum Sw. ?), enkelte Gramineer og C3~peraceer, saasoni Bouteloua Utigiosa, Cy- perns compressus og filiformis , fremdeles Lycopodium cernuum, ja endog enkelte Ukrudts- og Ruderatplanter, som f. Ex. Acantho- spermum humile. Alle disse forekomme ikke paa St, Croix, medens flere paa St. Thomas yderlig almindelige Arter, navnlig foruden den allerede anførte AntJierylium Rohrii endnu Acacia sanaentosa og Mimosa pudica, kun yderst sjeldent findes paa den førstnævnte 0.

Her bør ogsaa nævnes en Del Planter, som ifølge Grise - bach's „Flora of the British West Ind. Islands" findes paa St. Thomas, men som ikke ere fundne paa St. Croix af mig eller andre. De ere : Davitta rugosa Poir. , Guatteria Ouregon Dun. , Capparis verrucosa Jacq., Samyda glabrata Sw., Securidaca erecta L., Ma- lachra urens Poit. , Malpighia angustifolid L. , Pdea semidendata "Wedd., Roussella lappulacea Gaud., Cracca cariboea Benth., Bau- hinia ungula Jacq., Mimosa asperata L., Acacia nudiflora W., Psidium cordatum Sims., CUdemia rubra, 3Iart., Miconia argyro- phylla DC, Portlandia grandiflora L., Asclepias nivea L., Catalpa longisiliqua Chain. , Tecoma Berterii, DC.

Paa St. Jan endvidere : Zanthoxylum ochroxylum DC. (der ogsaa voxer paa St. Thomas) og Coursetia arborea Gr.

Medens nogle af de for St, Thomas særegne" Arters Forekomst paa denne 0 naturligt finde deres Forklaring i, at det høieste Punkt, Crown, er omtrent 400' høiere end Mount Eagle paa St. Croix, hvilket navnlig forklarer flere Bregners, Lycopodiaceers og Orchideers Optræden paa den førstnævnte 0, uden at de samme Arter findes paa den sidstnævnte, blive de øvrige anførte Forskel- ligheder i Floraens Sammensætning saa meget mere iøinefaldende

90

og interessante, som der i de givne Terræn- og Kliraatforhold ikke synes éit være tilstrækkeligt Motiv til en saa betydelig Forskjel, der bliver af endnu større Betydning, naar det erindres, at, som ovenfor antydet, disse for St. Thomas særegne Arter høre til de paa denne 0 mest udbredte og for den ofte mest eiendommelige. Jeg vil saaledes kun fremhæve den smukke Viftepalme, den rigtblomstrende Sabinea florida, Acacia sarme?itosa, paa St. Thomas almindelig kaldet „Catch and keep", som paa Grund af sine tilbagekrummede Torne ofte gjør store Kratstrækninger uigennemtrængelige, den ligeledes tornede Mimosa pudica, som paa Grund af sin Mængde er bleven et besværligt Ukrudt i de høiere liggende Græsgange, den vellugtende Brunfelsia americana, og den smaabladede, giftige Euphorbia cotinifolia, der er en af de almindeligste Buske paa tørre Bakkeskraaninger.

Grunden til, at disse Planter, trods den livlige Samfærdsel mellem Øerne, ikke i Tidernes Løb ogsaa have udbredt sig til St. Croix og ere blevne naturaliserede der, bliver saameget mere uforklarlig, som flere af de ovennævnte Arter, navnlig Brunfelsia, Sabinea florida og Lebidibia , ere blevne forplantede til St. Croix, hvor de voxe villigt og let samt blomstre og sætte Frugt ligesom i deres Hjemstavn, uden at de nogensinde vides at have udbredt sig derfra paa egen Haand, saaledes som Tilfældet har været med mangfoldige Planter, der ere blevne indførte fra langt fjernere og i alle Henseender meget mere forskjellige Egne.

Med Hensyn til de Arter, som paa den anden Side forekomme paa St. Croix, men ere sjeldne eller aldeles mangle paa St. Thomas. er jeg desværre ikke i Stand til at udtale mig fuldkommen be- stemt, da mine egne Undersøgelser for den sidstnævnte Øs Ved- kommende ikke have været saa udtømmende som for den førstes, og de Fortegnelser over Floraen paa St. Thomas, der ere mig be- kjendte, navnlig den i Pastor Knox^s tidligere omtalte Bog, ere for usikkre til derpaa at bygge en Sammenligning.

Dit er imidlertid al Grund til at antage, at Forholdet mellem <!«■ t<» (»er i denne Eenseende er gjensidigt, og at ligesom st.

91

Thomas og de andre Jomfruøer have deres for St. Croix fremmede Arter, saaledes har denne sidste O igjen Arter, der ikke fore- komme paa hine. Allerede de noget forskjellige stedlige Forhold bevirke, at St. Croix f. Ex. har flere Arter af Ferskvandsplanter, de tidligere nævnte Nymphcea, Echinodorus og Typha, som ikke lindes paa St. Thomas, ligesom ogsaa dens Kystflora fremviser et Par for denne O fremmede Former, navnlig Emodea littoralis og Baccharis dioica.

Uagtet, som allerede anført. Materialet til en nøiagtig Sam- menligning endnu er ufuldstændigt for den ene Øs Vedkommende, er der al Sandsynlighed for, at foruden de anførte ogsaa de efterfølgende, især til den rene Skoyvegetation paa St. Croix hø- rende Arter, ikke forekomme paa St. Thomas, eller i alt Fald ere meget sjeldne der, nemlig: Trilix crucis, Temstromia ellip- tica , Ayenia pusilla, Schmidelia occidentalis, Vitis cariboea, Tobinia punctata, Zizyphus reticulata^ ILunelia lutea, Catesbæa parviflora, Phoradendron flavens, Stenostomum lucidum, Palicourea Pavetta, Dipholis salicifoliay Cassyta a/nericana, Cordia nitida og Collococca , Rochefortia acanthophora , Bignoma lactiflora , Petitia domingensis , Vitex divaricata, Tricon lævigata, Cicca antillana, Sponia micrantha, Fleurya æstuans, Anthurium macrophyllum og Smilax hav anensis, ligesom ogsaa den ved Lagunernes Rand voxende Pavonia racemosa ikke synes at findes paa den sidstnævnte 0.

Disse her kun løst skitserede Forskelligheder i to saa nær- liggende og i saa mange Hovedtræk overensstemmende Øers Flora synes unægteligt at antyde, at der foruden de hidtil be- kj endte Regler for Planternes Udbredelse og indbyrdes Gruppering endnu findes andre, mindre tydelige Love, som det maa være den fremskridende Forsknings Opgave at udfinde, hvortil nøiagtige Undersøgelser af de enkelte Egnes Flora maa betragtes som ten nødvendig Materialsamling.

92

II.

Planteverdenen paa St. Croix har til forskjellige Tider, især lien- imod Slutningen af forrige Aarhundrede , været Gjenstand for sy- stematiske Undersøgelser fra forskjellige Sider, uden at der dog nogensinde er bleven forsøgt en samlet Fremstilling af hele Øens Plantevæxt.

Foruden den allerede tidligere omtalte Sektor West bør endnu blandt Samlere af Øens Flora nævnes Oberstltnt. v. Eohr, der var bosat paa Øen og har gjort sig fortjent ved Indførelsen af forskjellige nyttige Planter saavelsom ved Anlæget af en mindre botanisk Have, der endnu kaldes „Rohrs Minde", men som for Tiden rigtignok kun er en kratbevoxet Kløft, ligesom han ogsaa foretog flere Reiser til andre vestindiske Øer og Dele af Syd- og Nord- amerika i botaniske Øiemed; endvidere Dr. John Ryan, Pflug og Mart felt, som alle meddelte deres Samlinger til Prof. Yahl, i hvis Værker flere hidtil ubekjendte Arter, som indsamledes af de Ovennævnte, findes beskrevne.

Disse Samlinger tilligemed nogle mindre betydelige fra nyere Tid ved Benzon, AYahlmann og Ørsted findes tildels endnu i den botaniske Haves Herbarium i Kjøbenhavn, ofte rigtignok i en temmelig medtagen Tilstand, som gjør deres Bestemmelse meget vanskelig og ofte umulig. Den eneste tilnærmelsesvis fuldstændige Fortegnelse over Øens Flora er den allerede anførte af West i hans St. Croix's Beskrivelse, omfattende 429 vildtvoxende og naturaliserede Arter af Phanerogamer og Bregner foruden 111 dyrkede og tvivlsomme Arter. Denne Fortegnelse, der iøvrigt af Forf. selv angives som langtfra fuldstændig, og i hvilken bl. A. saagodtsom alle Græsser og Halvgræsser mangle, er i mange Hen- seender af Interesse, ogsaa fra et historisk Synspunkt, og jeg har derfor Ladet mig det være magtpaaliggende saa vidt som muligt at identificere de heri anførte Arter, hvilket imidlertid af flere Grunde har værel forbundet med forskjellige Vanskeligheder, dels fordi Forf. ikke anfører Autoriteten ved de fleste af sine Navne, som

93

dog i dette Tilfælde vel maa antages at være linneiske, dels paa Grund af en Del Trykfeil, og dels endelig fordi flere af de Arter, som i Fortegnelsen angives som nye, og hvis Beskrivelselse siges at findes i Yahls ..Svmbolæ botanicæ", ikke findes omtalte i

n %/ *

dette Værk. Grunden hertil -maa uden Tvivl søges i, at West' s Bog udkom før den 3die Del af „Symbolæ", og at flere paa- tænkte nye Artsbeskrivelser ere blevne udeladte i dette Yærk, uden Tvivl fordi de ved nærmere Undersøgelse viste sig at være allerede bekj endte Arter, som i første Øieblik af Yahl vare blevne ansete for nye.

De Arter, som saaledes ikke have kunnet identificeres, og som rimeligst maa antages at være bekj endte under andre Navne, har jeg derfor nøiedes med kortelig at omtale i Parenthes ved Slut- ningen af Familierne , ligesom jeg paa samme Maade har tilføjet de Artsbenævnelser, som øiensynlig bero paa en mindre correct Be- stemmelse og som ofte have kunnet berigtiges ved Undersøgelse af West' s egne Exemplarer i den botaniske Haves Herbarium.

Flere af de hos Yahl og West opførte vildtvoxende Arter har jeg ikke selv fundet paa Øen, men jeg har dog ikke havt Be- tænkning ved at optage dem i min Fortegnelse, saa meget mindre, som mange af dem findes opbevarede i det ■ ovennævnte Herbarium, hvorimod jeg af de hos West som dyrkede opførte Planter kun har medtaget saadanne, som i Tidernes Løb ere blevne naturali- serede eller endnu ere Gjenstand for Dyrkning.

Mindre, systematiske Bidrag til Øens Flora findes i S-wartz's „Flora Indiæ occidentalis", hvor St. Croix opføres som Yoxested for nogle faa Arter, samt i Prof. Grisebachs „Flora of the British Westindian Islands", hvor der opføres i Alt 32 Arter som hjemme- hørende ogsaa paa St. Croix, deriblandt nogle faa, som jeg selv ikke har fundet der, men som jeg med det nævnte Yærk som Authoritet har optaget i min Fortegnelse, uden at jeg imidlertid kan opgive, paa hvis Iagttagelser de nævnte Angivelser støtte sig.

En kort Oversigt over Øens Yegetation i sine almindelige Træk findes, som tidligere omtalt, i 4de Del af Bergsøes: „Den

94

danske Stats Statistik", forfattet af Prof. Ørsted, der i nogle Uger opholdt sig paa Øen paa sin Eeise til Centralamerika.

Den efterstaaende systematiske Oversigt over St. Croix's pha- nerogame Flora og Karkryptogamer , som er grundet paa omtrent 5 Aars egne Iagttagelser og Undersøgelser, slutter sig i Hoved- sagen nærmest til (det nyeste og fuldstændigste Værk over en større Del af Vestindiens Plantevæxt, den ovennævnte Flora af Prof. Grisebach, som uden Tvivl maa ansees for en af Nutidens første Authoriteter i dette Punkt.

Ordningen af Familierne er overensstemmende med den i den nævnte Flora foran givne Rækkefølge, medens jeg med Hensyn til de enkelte Familiers Benævnelse har fulgt de i den nyeste Tid almindeligt antagne Regler. Ogsaa for Artsbestemmelsernes Ved- kommende har jeg saa nøie som muligt fulgt det nævnte Værk, til hvilket jeg derfor kan nøies med at henvise, idet jeg kun har tilføjet delvise Beskrivelser af de enkelte Arter, forsaavidt som mine Iagttagelser af den levende Plante efter nøiagtige Under- søgelser fandtes at afvige fra eller supplere de i Prof. Grisebachs Flora givne Beskrivelser. Desuden har jeg til liver Art føiet Tiden for dens Blomstring, dens creolske Benævnelse og techniske An- vendelse, forsaavidt jeg har kunnet indhente Oplysninger desan- gaaende.

Med Hensyn til Angivelserne af de enkelte Arters Voxesteder findes nogle af de hyppigst nævnte aflagte paa den medfølgende Kortskitse, medens de andre som oftest ere Navne paa Plantager, i hvis Nærhed de paagjældende Planter ere fundne. Da der fore- kommer liere Plantager med sannne Navne, har jeg for at skjelne dem fra hinanden ved enkelte tilføiet et eller flere Bogstaver, saa- ledes et N. til Prosperitv paa Nordsiden, et B. M. til Mount Pleasant ved Blue Mountain, et V. til Concordia paa Vcstenden, et 0. til Orange Grove ved Christianssted og et O. til Mount Washington paa Ostenden.

95

Den følgende Fortegnelse over St. Croix's Flora omfatter 738

*

oprindelige og naturaliserede Arter af Blomsterplanter, af hvilke den overveiende Del (681) ere iagttagne af mig selv, medens de øvrige (57) anføres hos Yahl, West eller Grisebach, foruden 116 almindeligt dyrkede Arter, i Alt 854, fordelte paa c. 453 Slægter og 95 Familier.

Efter deres Artsantal kunne de Familier, som indbefatte de oprindelige og naturaliserede Arter opstilles i følgende Orden:

29

22

Antal

af Arter :

Leguminosæ 78

Graminaceæ .44

Symintliereæ 41

Euphorbiacece 39

Malvaceæ .

Convolvulaceæ

Rubiaceæ 27

Myrtaceæ

Solanaceæ

Boraginacece 19

Verbeiiaceæ

Cyperaceæ

Acanthaceæ

Amarantaceæ }

Urticaceæ

Labiatæ 13

Cactaceæ 12

Caryophyllaceæ ]

Cucurbitaceæ \ 10

Apocynaceæ )

Capparidaceæ 9

Tiliaceæ

Terebinthaceæ \ g

Piperaceæ

18

Liliaceæ . . . Biittneriaceæ Sapindaceæ . Passiflor aceæ Sapotaceæ . . Bignoniaceæ . i "' dygonaceæ . Anonacece . . Bixaceæ . . . Ma lp igh i aceæ Rlitaceæ ... Celastraceæ . Nyctaginaceæ , Lauraceæ . . , Aroideæ . . . . Gruciferæ . . . Aurantiaceæ . . Rhamnaceæ . . Asclepiadaceæ . Phytolaccaceæ . Commelynaceæ Bromeliaceæ . . Bombaceæ . . . Guttiferæ . . .

Antal

af Arter :

6

96

Antal

af Arter:

Meliaceæ .... Ampelidaceæ . . Melastomaceæ . Combretaceæ . . Scrophular^iaceæ Scitamineæ . . . Zygophyllaceæ . Clienopodiaceæ . Najadaceæ . . . Orchidaceæ . . . Oxalidaceæ . . . Lytlir ar iaceæ . . Loranthaceæ . . Myrsinaceæ . . .

Oleacece

Aristolochiaceæ .

Palmæ

Musaceæ . . . . Menispermaceæ . Nymphæaceæ . . ]\ipaveraceæ . . Violaceæ . . . . Polygalaceæ . . . Ternstrøm iaceæ .

Antal

af Arter :

Canellacece . . . Erythroxylaceæ . Olacaceæ . . . .. Chrysobcdanaceæ Onagrariaceæ . . Rhizophoraceæ . Papayaceæ . . . Turyieraceæ . . . Crassulaceæ . . . Umbelliferæ . . . Lobeliaceæ . . . Goodenov iaceæ . Jasminaceæ . . . Hydroleaceæ . . Gesneriaceæ . . . Myoporinaceæ . . Plantag i naceæ . . Plumbaginaceæ . Alismaceæ . . . . Typhaceæ . . . . Smilaceæ . . . . Dioscoreaceæ . . Iridaceæ . . . .

Til Slutning maa det endnu være mig tilladt her at udtale min Tak til den botaniske Haves Embedsmænd i Kjøbenhavn for den bered villige Imødekommen, jeg har mødt has dem ved Be- stemmelsen af en Del tvivlsomme Arter, til Hr. Prof. Grisebach i GOttingen for den velvillige Bestemmelse af omtrent 30 saa- danne, til Hr. Redakteur Dahl paa St. Croix for flere velvilligst

97

meddelte. Oplysninger, og især til Hr. Dr. phil. E. AV ar mi ng fol- den beredvillige Assistance, han har ydet mig ved-Arbeidets Fuld- endelse og Udgivelse.

Litteratur.

Du Tertre: Histoire générale des Antisles. I— III. (Paris 1667—71). Lab at: Nouveau Voyage aux isles de l'Åmerique. VII. (Paris 1742). Beskrivelse over Eilandet St. Croix i America i Vestindien. (Kbhvn. 1758). H. West: Beskrivelse af St. Croix. (Kbhvn. 1793). Mart. Vahl: Eclugæ Americanæ. I— 111. i Kbhvn. 1796—98).

— Symbolæ botanicæ. II— III. (Kbhvn. 1791—94).

— Enunieratio plantarum. I — II. (Kbhvn. 1805 — 6).

.Skrifter udg. af Naturhistorie-Selskabet. I— III. (Kbhvn. 1790—94). Ol. Swartz: Flora Indiæ occidentalis. I— III. Erl. 1797—1806. Bergsøe: Den danske »Stats Statistik. IV. (Kbhvn. 1849). G risebach.: Flora of the British Westindian Islands. London 1864).

Auouaceæ.

Anona muricata, L. (v. Sour-sop).

Bl. April — Mai. Blomstring samtidig med Lovspringet. Indtil 30' høit Træ. Frugtens Smag syrlig1. Bladene have en eiendommelig ubehagelig Lugt. De anvendes i Decoct mod Feber og lægges i Sengene for at for- drive Væggetøi. — Alm. over hele Øen, hyppigst i Dale med Skov.

A. laurifolia, Dun. (v. Wild Soursop).' Bl. Febr. — Mai. Foruden ved sin glatte, uspiselige Frugt, adskilles den let fra den foreg., som den ligner meget, ved sine Blades ganske for- skjellige Lugt og ved sine aldeles glatte Kronblade. — T. sj. Caledonia- Dalen.

A. palustris, L. (v. Monkey-apple). Bl. Mai — Juni. Blomsten ansat noget høiere oppe paa Stængelen end dens Støtteblad. Stundom to Blomster paa en kort Fællesstilk. Frugten uspiselig, gul, glindsende. — Ikke ualm. i sumpet Terræn og ved Lagu- nernes Kand mellem Manschiniltræer. Saltriver. Wheel of Fortune.

A. squamosa, L. (v. Sugar-apple). Bl. Mai — Juni, samtidig med Løvspringet. Frugten sød, spiselig. — Alm. over hele Øen, ofte selskabelig i Smaalunde.

A. reticulata, L. (v. Custard-apple). Bl. Marts— April. Frugten spiselig, sød. — T. alm. i Dalstrøg (maaske kun naturaliseret). Prosperity-Dalen. Springfield.

Knapbaandets udvidede Top er hos alle Arter meget kisel- holdig og haard. Ingen af de her anførte Arter have narkotiske

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 7

98

Egenskaber i Frugten, saaledes som A. Cherimolia, Mill., der i Mexico er bekjendt for sin søvndyssende Virkning.

Uvaria excelsa, V. angives hos West S. 292 at voxe i Guttet forbi Springgarden (Caledonia-Dalen).

Menispermaceæ.

Cissampelos Pareira, L. (v. Velvet leaf). a) Pareira, L. Bl. Novb.— Marts.

j3) microcarpa, DC.

Støvdragerne i o monadelphiske, saaledes som anført i DC. Prodromus. Bladene runde el. hjerteformede. — ■ Begge Former alm. i Krat og Skov. Crecmis. Caledonia-Dalen. Prosperity-Dalen. Springgut.

Nymphæaceæ.

Nymphæa arnpla, DC. (v. "Water-Lily). /?) parvijiora. Bl. April — Juli. Altid 6 Bægerblade paa mine Expl. — Ikke ualm. i Bække. Annas Hope Bæk. Kingshill Bæk.

Papareraceæ.

Argemone mexicana, L. (v. Thistle). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes som Omsiag og deres Saft, blandet med Mælk, som Middel mod Asthma. — M. alm. Ukrudt over hele Øen, især paa tørre Steder.

Criiciferæ.

Nasturtium officinale, R. Br. (v. Watei kress). Synes ikke at blomstre paa St. Croix. De yngre Blade altid udelte. Spises som Salat. — T. alm. natural. langs sniaa Bække. Caledonia Dalen. Mount Stewart Bæk. Annas Hope Bæk. Lille Mount Pleasant Bæk.

Sinapis brassicata, L. (v. Wild mustard). Bl. Jan.— Febr. — Ikke alm. Eosehill. Darly Hill.

S. arvensis, L. var. ? Bl. i Febr. med smaa kleistogame tidligt affalden.de Blomster. Først i Marts fremkomme derefter fuldkomne normale Blomster. Ved Anguilla.

Lepidium virginicum, L.

Bl. hele Aaret. — M. alm. især langs Veie i Græssot.

Cakile æqualis, LHér.

Bl. Febr. — Juli. — T. alm. paa sandede Kyster. Fair Plain. Cotton Grove. Hams Hav. (Den hos West S. '205 anførte Clypeolu maritima, L. er uden Tvivl en Forvexling med denne Art).

[Dyrkede forekomme Lepidium sativum, L. (v. Kress), Bras- sica <>/'■/■(!<■(■(/, L. (v. Cabbage) og RapJuuius sativus, L. (v. Kadish)].

Capparidaeéæ.

Cleome perdaphylla^ L. (v. Massaitibee). Bl. hele Aaret. Bladene spises almindelig som Spinat. I Frugten lever der en Møllarve. Alm., især langs Veie vy; bodq Ukrudt i Haver.

99

C. pungens, W. (v. Wild Massanibee).

«) °S ft) Swartziana. Bl. hele Aaret. Blomsterne tjene til Føde for en Mollarve. Indtil 5' høi. — T. alm. langs Yeie og Grøfter.

C. viscosa, L.

Bl. i Mai — Decbr. — Naturaliseret enkelte Steder. Cotton Grove. Watergut.

Moringa pterygosperma, Gaertn. (v. Horse-radish tree). Bl. Novb. — April. Koden smager som Peberrod. Larven af en lille Træbuk lever i Frugten. — Alm. natur, over hele Øen paa aabne Steder.

Capparis arnygdalina, Lam. (C linearts hos West). Bl. Marts — Juni. Bladene ofte besatte med Galler. De unge Rodskud have lineære Blade. — Ikke ualm. i Kratskov. Springgut. Cotton Grove. Bag Stony Ground. Blessing.

C. Jamaicensis, Jacq. d) emarginata og ft) siliquosa. Bl. April — Juli. De unge Rodskud have lignende lineære Blade som den foregaaende Art. — a) t. alm., ,3) sjeldnere, langs Kyster og i Krat. Fair Plain. Nordkyst ved Claremont.

C. cynophallophora, L. (y. Linguan tree).

a) og y) salig na. Bl. Pebr. — Juli. Kjortlen i Bladhjørnet udsveder en klar Honning- draabe i Tiden før Blomstringen. Grenene udvikle sig mellem Kjertlen og Bladstilken. — o.) in. alm., y) sjeldnere. Overalt paa Øen langs Veie og i Buskadser.

C. frondosa, Jacq. (v. Rat-bean). Bl. Febr. — Mai. Frøene ere meget giftige og anvendtes navnlig i ældre Tider af Negerne til Forgiftninger. — Ikke ualm. i Skov. Ved Christians- sted. Nordkyst ved Springarden.

Morisonia americana, L. og var. subpeltata Gr. Bl. Juni — Oktb. Ofte indtil 50' høit Træ. Bladene hyppigt besatte langs Randene med Galler. — Hist og her i Skov. Springgut. Fair Plain. Rohrs Minde.

Bixaceæ.

Bixa Orettana, L. (v. Koucou). Bl. Juni —Juli. Træet, hvis røde Farvestof anvendtes daglig af Karai- berne til Indgnidning af hele Legemet (Du Tertre), forekommer ikke vildt- voxende paa St. Croix, men findes plantet i enkelte Haver og forvildet hist og her i Dalstrøg. — Watergut. Crequis. Wills Bay nær Kysten.

Trilix crucis, Gr. Bl. April — Juni. Lavt Træ. Axelbladene meget variable. Kronbladene altid abortive paa mine Expl. Sj. I Skov. Wills Bay. Mount Eagle.

Casearia sylvestris, Sw. (Samyda decandra, Jacq. hos West). Bl. Juni — Juli.^ Frøene omgivne af en høirød Pulpe. — ■ Alm. i Krat- skov. Busk. Blue Mountain. Caledonia Dalen. Crequis. Canebay Bakker. Wills Bay.

C. parvifolia, W. var. microcarpa, Egg. Bl. Marts — Juli. Blomst vellugtende. Støvdrag, afvexl. ligelange. Frugten kun 21/V" i Diam. Lavt Træ, stundom dog indtil 30' høit. — Hist og her i skovklædte Dalstrøg. Prosperity Dalen. Caledonia Dalen. Fair Plain. Springgut.

100

C. ramiflora, Yalil. a) Grenene uden Torne. Bl. April — Aug. Blomsterstilk leddet nedenfor -Midten. Pulpen trevlet. — T. alni. i Skov og Krat. Prosperity Dalen. Mount Washington.

SamydcL serrulata, L.

Bl. Februar — Mai. Blomstring præcox. Vellugtende. Blomsterstilk leddet paa Midten. De unge Rodskuds Blade lineære. — T. alm. i Skov og Krat, mest i den østlige Del. Langs Garden. Springgut. Mount Welconie. Buck Island. Fair Plain.

Violaceæ.

Jonidium strictum, Vent. Bl. hele Året. Blomsten kun aaben til Kl. 9 om Morgenen. — Hist og her i Klipperevner under Buske. Ved Darly Hill. Saltriver Bakker. Mount Washington. Ved Lebanon Hill.

Tamaricaeeæ.

{Tamarix indica, Willd. (v. Cypress) forekommer t. alm. plantet i Haver. Bl. Septbr. — Octb.].

Polygalaceæ.

Securidaca Brownei, Gr. (S. scandens hos West). Bl. Februar — April. Indført af v. Ro lir i Slutningen af forrige Aar- hundrede (West). — Natural. i Langs Garden og ved Recovery Hill.

Carvophyllaccæ.

Drymaria cordata, W. y9) diandra.

Bl. Mai — Juni. - - Sj. Paa fugtige Steder i Skygge. Springgarden.

J\[ollugo nudicauUs, Lam. Bl. Septb.— Decbr. — Hist og her, mest i Skygge paa fugtige Steder. Nær Paradeplads. Clarémont Bakker. Buck Island.

Talinum triangulære, W.

Bl. hele Aaret. Blomsten kun aaben til Kl. 11 Form. Bægerbladene ulige store. Det største 1 -ribbet, det mindste P>-ribbet. — T. sj. Paa Klipper nær Kysten. Coakley Bay. (Expl. paa St. Thomas ofte med gule Kronblade).

T. patens, \Y. Bl. hol«' Aaret. Blomsten aaben fra Kl. 3 Efterm. til Solnedgang. — T. sj. Coakley Bay. Elizaa Retreat. Bag Stony Ground.

Portulaca oleraceai"1L. (v. Purslane). Bl. helt1 Aaret. Blomsten udfoldet til Kl. 10 Form. Bladene spises i den creolske Suppe Calalu. Der findes 2 constante Former paa St. Croix. a) macrantha. Stængel og Blade brunrøde, 5 Kronblade. Kronen indtil 6'" Diam. , c. 25 Støvdrag. /?) micrantha. Stængel og Blade grønne, et'test kun 4 Kronblade. Kronen ?>'" Diam., 10—12 Støvdrag. — Begge Former alm. overalt paa Øen yed Veie og paa aabne Steder.

P. imbricata, Forsk.

Bl. hele Aaret. Blomsten aaben fra 11 — 2 Form. Bladene udpraegel modsatte, ovale, Hade paa Undersiden, folde sig parvist imod hinanden om Efterm. 4 Kronblade, 2'" lange. gule. — Alm. Ukrudt overalt paa øen. paa tørre aabne Steder.

101

P. pilosa, L. Bl. hele Aaret. Frøene mørkebrune. — Hist og her paa aabne Steder. Ved Christianssted.

var. (cfr. Griseb. under „Corrections", S. 707).

Bl. Juni — Juli. Bladene i Toppen af Stængelen krandsstOlede. Folde sig -ammen om Aftenen ved at lægge sig op mod Stængelen. Kronbladene gule. ikke udskaarne. Froene sorteblaa. — Sj. Paa Kalkklipper bag Stony Ground.

P. halimoides, L.

Bl. Juni — Decb. — T. alm. ved Veie og paa aabne Steder. Elizas Retreat. Ved Christianssted.

Sesuvium portidacastriuiu L. iv. Bay flower). Bl. hele Aaret. Bægeret altid rosa indvendigt. Alm. paa sandede Kyster overalt paa Øen.

Trianthema monogynum, L. Bl. hele Aaret. Grenene udspringe altid i det mindste Blads Hjørne. • »vdrag. altid flere end 10 (13—17). — Ikke ualm. paa Klipper nær Kvsten. Pyntbatteriet. Hams Bluff.

[Dyrkede i Haver forekomme Dianthus caryophyllus , L. og

D. chinensis, L. (v. Pink)].

lalraeeæ.

Malvastrum spicatum, Gr. (v. Hollow stock). Bl. hele Aaret. Blomsten aabner .sig om Efterm. Meget variabel. — Alm. Ukrudt overalt paa Øen.

M. trieuspidatum^ As. Gray. Bl. hele Aaret. — Alm. langs Veie og i Grøfter.

Sida carpinifolia, L. a) og ft) brevicuspidata.

Bl. Septb. — Marts. Blomsterstilkene snart med , snart uden Knæ ved Grunden. Kronbladene taglagte snart i Retning fra Hoire til Venstre, 3nart omvendt. — Begge Former m. alm. mellem Græsset og ved Veie overalt paa Øen.

aS'. c i Har is, L. Bl. Sept. — Marts. Blomsten aaben til Kl. 10 Form. Axelbladene altid noget længere end Bladstilken. — T. alm. selskabeligt ved Veie. Parade- plads. Sonthgate Farm. Nær Kust up Twist.

S. jamaicensis, L. Bl. Decb. — Marts. Blomsten aaben til Kl. 9 Form. Bægeret altid kor- tere end Kronen. — T. alm. i Græsmarker og ved Veie overalt paa Øen.

— — var. Bl. Deeb. — Febr. • Halvbusk paa indtil 6' Høide. — Gallowsbay. Ma- ronbjerget.

S. spinosa, L.

a), fi) angustifolia, Lam. og f) polysperma. Egg. Bl. Sept. — Marts. Hos Axelbladene findes der ved Grunden stundom en lille tornet Svulst, y) Buskagtig, indtil V høi. Axelbladene med to tornede Svulste ved Grunden. Blomsterstilk saa lang som hele Bladet. Bægeret mere udpræget 10-kantet end hos a) og /5). Grifler, Frugtknuder og Sniaafrugter altid 12. — a) og /5) alm. i Græsmarker overalt paa Øen. y) nær Vandlob i den vestlige Del af Øen. Mount Stewart Bæk. Crequis.

102

S. rhombifblia, L. y) retusa, L. Bl. Decbr. — Marts. Kronbladene altid med en mørkerød Plet paa Neg- lenes Indreside. — T. alm., især paa Euderatpladser. Gallowsbay.

S. supi?ia, L'Hér. Bl. No vb.— Marts. Der findes 2 udprægede Former paa St. Croix: a) gtabra, aldeles glat, og /?) pilosa, besat med tynde enkelte Haar paa liele Planten. — a) t. alm. paa skyggefulde og fugtige Steder. Ved Parade- plads i en Grøft. Eecovery Hill. Wills Bay. ft) sj. Paa tørre, solbare steder. Vei ved Cotton Grove.

S. arguta, Cav. Anføres hos West, S. 297, som vildtvoxende paa Øen.

S. nervosa, DC. a) og ft) viscosa, Egg. Bl. Decb. — April. Indtil 4' høi. [i) Stængel klæbrig-kjertelhaaret. Kronbladene rødgule, Griflerne røde. — Ikke ualm. ved Veie og i Grøfter. Springgut. Recovery Hill. Smithfield. Kingshill.

S. cordifolia, L. ft) ålthæifolia, Sw. Anføres hos West, S. 297, som vildtvoxende paa Øen.

Abutilon periplocifolium, G. Don.

a) og ~ft) albicans. Bl. hele Aaret. De to Frø i Smaafrugternes øvre Rum glatte, det ene i det nedre graahvidt silkehaaret. — a) t. alm. langs Veie, ofte indtil o' høi. Paradeplads. Annas Hope. /?) sj. Fair Plain.

A. umbellatum, Swt. Bl. Decb. — Marts. Frøene hjerteformede, brune. — T. sj. paa aabne, tørre Steder. Recovery Hill. Ved Smithfield.

A. indicum, G. Don. a) og ft) asiaticum. Bl. hele Aaret. Aldrig høiere end 2'. — Begge Former alm. langs Veje, især i Øens østlige Del. A. lignosum, Rich. Bl. Novbr. — Maj. Aabner sin Blomst om Eftermidd. — T. alm. ved Veie og paa Ruderatpladser i den østlige Del af Øen. Gallowsbay. South- gate Farm.

Bastardia viscosa, Kth. a) Blomsterstilken haarformet. Bl. Decbr. — Marts. — T. alm. langs Veie overalt paa Øen.

Malachra capitatå, L. a) og ft) alceifolia, Jacq. Bl. Decb. — Marts. Blomsten aaben til Kl. 2 Efterm. To smaa Staphy- linider sees hyppigt i Kronerne. Bladene findes ofte fortærede af Sommer- fuglelarver, a) T. alm. ved Grøfter og langs Bække, ft) sjeldneré. Gal- lowsbay. Bugby Hole. Prosperity Dalen. ' Urena lobata, L. a) americana, L. Bl. i Novb. Blomsten aaben til Kl. 10 Form. — M. sj. I skyggefulde Dalstrøg. Prosperity Dab-n (N.). Pavonia spinifex, Cav. Bl. Octbr. Dfcbr. T. alm. i Krat. Gallowsbay. Springgarden.

Prosperity 1 >al<wn.

103

P. racemosa, Sw. Bl. Octb. — T. sj. I saltholdig Marskjord under Laguncularia og Conocarpus. Saltriver.

Abelmoschus esculentus, W. A. (v. Okeo). Bl. Decb. Den grønne Frugt spises kogt som Grønt og i Suppe. En Infusion paa Frugten anvendes mod Inflamation i Øinene og mod Mæslinger. — Alm. dyrket og naturalis, overalt paa Øen.

Hibiscus clypeatus, L. (v. Congo Malioe). Angives af West, S. 298, at voxe paa Byggen af Bjerget ved Woods Kvægplantage.

H. vitifolius, L.

Bl. Decbr. — Marts. Yderbægeret 7 — 8-bladet, — Alm. naturalis, i den østlige Del af Øen. Gallowsbay.

H. phoeniceus, L. Bl. Septb. — Marts. — T. alm. mellem Smaabuske omkring Cliristianssted.

//. Sabdaripa, L. (v. Red Sorrel). Bl. Octb. — Novbr. Bladene anvendes som Grønt, og af den modne Frugts Bæger laves Lemonade. — Dyrket i Haver og naturalis, enkelte Steder, f. Ex. ved Grønkayen.

H. brasiliensis, L. Angives af West, S. 298, at være vildtvoxende paa Øen.

Gossypium barbadense, L. (v. Cotton treej.

a) og ft) integrum. Bl. hele Anret. Dun stjerneformig. Griffelen fortykket og trekantet i sin øvre Halvdel med 2 Eækker sorte Prikker langs hver Side. — Alm. i Øens østlige Del, hvor den i tidligere Tid har været Gjenstand for Dyrk- ning. Sallvs Fa nev. Petronella. Cotton Grove.

Paritium tiliaceum, A. Juss. (v. Malioe). Bl. Octb. — Marts. Bladene lagte paa Hovedet eller Ryggen antages at fordrive Smerter. West anfører S. 297 dette Træ som vildtvoxende. Jeg har kun seet det plantet i enkelte Haver i Frederikssted.

Tkespcsia populnea, Corr. (v. Otaheite tree). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes ligesom den foregaaende Arts og tillige i Decoct mod Vattersot. Træet voxer meget hurtig, giver fortrinlig Skygge og har et admærket haardt Ved. En ildrød Tæge lever i stor Mængde paa de nedfaldne Frugter. — Alm. plantet ved Huse og naturalis, overalt paa Øen, især paa fugtige Steder. Crequis. Kingshill Bæk.

[Dyrkede i Haver forekomme: Altliæa rosea , L. (v. Holly Hock), Hibiscus Rosa-sinensis, L. (v. Chinese rose) og H. muta- bilis, L. (v. Changeable rose)]. Alle Malvaceer ere protandriske.

Bombaceæ.

Adansonia digitata, L. (v. Guinea Tamaiind). Bl. i Juni — Juli. Bladene affalde i Marts — April. Den syrlige Pulpe spises. — Naturalis, fiere Steder i Dalstrøg. Crequis. Butlers Bay. Prosperity Dalen.

TZriodendron anfractuosum, DC. (v. Silk-cotton tree). Bl. Febr. — April. Bladene affaldne i Marts — April. — Alm. i Dalstrøg og Skov overalt paa Øen.

Myrodia turbinata, Sw. Anføres hos West S. 298 som voxende i Springgardens Gut.

104

Hélicteres jamaicensis, Jacq. Bl. Marts — Juni. Smaafrugternes Snoninger kun 21/?. — Alm. i Krat og Skov. Pyntbatteriet. Langs Garden. Claremont Bakker.

Mttneriaceæ.

Guazuma tomentosa, Kth. (v. Jackass Calalu). Bl. April — Juni. Støvdragerstøttens Grene bære 2 el. 3 torummede Knapper. Kronbladene fæstede med deres indvendige Spids midtveis til Støvdragerstøtten. Griflerne sammenvoxne lige til Toppen. I Blomsterne lever der en lille Geometridelarve. — Sj. Hist og her i Græsmarker. Ved Altona.

Theobroma Cacao, L. (v. Cocoa tree). Bl. Juni. — Naturalis, i enkelte skyggefulde Dalstrøg. Prosperity Dalen (N.). Canaan. Mount Stewart.

Ayenia pusilla, L. Bl. hele Aaret. Frugten blødpigget med smaa spidse Pigge. Blomsten findes ofte omdannet til en 2'" bred, rund, grøn Kapsel, som indeslutter en lille Hvepselarve. — T. alm. i Krat, mest paa tørre Bakker. Eohrs Minde. Mount Welcome. Elizas Retreat. Saltriver Bakker. Anguilla,

• Melochia pyramidata, L.

Bl. hele Aaret. — Alm. i Græsmarker og ved Yeie overalt paa Øen.

M. tomentosa, L. (v. Broom wood). Bl. hele Aaret. Bægeret bosat mod kort, hvidgraa Filt, hvis Haar sidde i smaa Duske, som imellem sig have Kjertolhaar, der bestaa af en klar, hvid Stilk med en glat, rund, purpurrød Kjertel i Toppen. Anvendes alm. til at binde Koste af. - - Alm. i Krat og ved Veie, især i Øens øst- lige Del.

M. nodifhra, Sw. Bl. Novbr. — Juli. — Alm. i Græsmarker overalt paa Øen.

Waltheria amerieana, L. (v. Mash mallow).

Bl. Octb. — Mai. Bladene anvendes til Omslag og i Decoct mod Irrita- tion af Huden. Spises gjerne at* Faarene. — T. alm. i Græsmarker over- alt paa Øen.

Tiliaceæ.

Triumfetta Lappula, L. (v. Bur bush). Bl. Novb. — April. — Alm. i Krat og ved Veie. Springgut. Gallows- bay. Lebanon Hill Bakker.

T. althæoides, Lam. (v. Mahoe). Bl. Decb. — Marts. Af Stængelens Trevler laves seigo Snore. — T. alm. i Kratskove. Tamarindtree Gut. Prosperity Dalen.

T. semitriloba, L. (v. Bur bush). Bl. Octb. — Marts. — Alm. i Krat og ved Veie. Ved Christianssted. Salmon Hill.

T. rhoinboidea, Jacq.

Bl. Decb. — April. Sammesteds s. mi foreg.

( forchorus acutangulus, Lam. Bl. Juni -Novb. Bladene altid med t<> taraadformede , bagud rettede, -"' lange Børster paa de nederste Takker. T. sj. Ved Christianssted. Frederiksfort.

105

C. siliquosus, L. (v. Papa-lolo). Bl. Novb.— Juli. Bladene spises almindelig i Calalu., — Alm. ved Yeie og i Græsmarker overalt paa Øen.

C. hirtus, L. Bl. Juni— Sept. - - Hist og her i Grøfter og ved Yeie. Ved Christianssted.

C. hirsutus, L.

Bl. hele Aaret. Stængelens Haar besatte med tætte smaa Pigge. — Alm. paa sandede Kyster.

Teriistrømiaceæ.

Ternstrømia elliptica, Sw. Bl. Marts — April. De 2 affaldende Dækblade ved Bægerets Grund bør uden Tvivl med Swartz (FL Ind. occ. S. 969) og De Candolle (Prodrom. I, S. 523) opfattes som Dækblade og ikke som Bægerblade. Bægerbladene blivende, rosa indvendigt, hvide langs Kanterne. Frugtknudens Rum altid med mindst 20 Æg hvert. Blomsterstilk 14'"— 16'" lang. Blomsten vel- lugtende. — Sj. Nordlige Skraaning af Maronbjerget nær Toppen.

Guttiferæ.

Clusia rosea, L. Bl. Mai— Juli. Stammen ikke slyngende, men temmelig rank. Træet blomstrer først i en fremrykket Alder. - - Sj. Paa Klipper i Skov. Wills Bay.

C. alba, L. (v. Wild Mamey). Anføres hos West, S. 312, som vildtvox. paa Øen.

Mammea americana, L. (v. Mamey). Bl. Febr.— Aug. Blomstrer 2 Gange om Aaret. Frugten s^m oftest kun 2-frøet. Spises alm. Ikke ualm.. især i Midten af Øen. hvor den findes plantet langs Yeie. og i Gardens. Crequis". Caledonia Dalen. Becks Grove. Pearl.

Calophyllum Calaba, Jacq. (v. Water wood).

Bl. Mai — Juli. — Alm. i skovbevoxede Dalstrøg i Øens nordvestl. Del. Crequis. Caledonia Dalen.

Canellaceæ.

Canella alba, Murr. (v. White Bark). Bl. Jan. — April. Kronbladene forenede ved Grunden i V" Høide og affaldende samlede. Støvdragerrøret bliver siddende nogen Tid efter Kro- nens Affalden. Bærret mørkt carrnoisinrødt. Bladene anvendes i varmt Bad mod Gigt. — Ikke alm. Mest langs Søkysten i sandet Jord, dog og- saa hist og her i Skov. Sandypoint. Maronbjerget. Langs Garden.

Erythroxylaceæ.

Erythroxylon oratum, Cav. (v. Wild cherry). Bl. April — Sept. — T. alm. i Krat. Springgut. Mount Washington. Springgarden. (Den af West, S. 286, anførte E. areolatum, L. er uden Tvivl en Forvexling med denne Art).

Halpighiaceæ,

Byrsonima coriacea, DC. Bl. i Juli. Middelhøit Træ. — Sj. Parasol Bakke.

106

Bunchosia Sivartziana, Gr. Bl. Juli. Blomsterstilk med 2 smaa aflange Kjertier ved Dækbladenes Grund. En lille tyk, hvid Møllarve lever alm. inde i Blomsterknopperne. — Sj. Kingshill Høidedrag.

Malpighia glabra, L. (v. Cherry). Bl. Mai — Juni. Frugten spiselig, men uden Velsmag. En lille brunlig Billelarve lever i Veddet. Blade og Frugter ofte bedækkede med en hvid- graa Dorthesia. — T. alm. i Kratskov overalt paa Øen.

M. urens, L. (v. Touch-me-not).' o) og /?) lanceolata. Bl. Juni — Octb. — a) t. alm. i Kratskov. Fair Plain. Springgut. Coakley Bay. Buck Island. /?) Langs Garden.

Heteropteris pur pur ea, Kth. Bl. hele Aaret. — Alm. i Krat og ved Veie overalt paa Øen.

H. parviftora, DC. (Banisteria laurifolia hos West\ Bl. hele Aaret. — Alm. i Krat og paa Gjærder overalt paa Øen.

Sapindaceæ.

Cardiospermum Halicacabum, L. (v. Balloon vine). Bl. Sept. — Marts. — T. alm. i Krat. Ogsaa i Haver og ved Huse.

C. microcarpum, Kth. Bl. Januar. Kapselen 6'"— 8'" bred. - Hist og her i Dalstrøg. Crequis.

Serjania luchla, Schum. (v. AVhite vis). Bl. Decb. — Juni. Bladenes Prikker ikke gjennemsigtige. Frugtstolen traadformig med tykkere, 3-kantot, kølleformet Top. Stænglerne anvendes- som Eeb og til at flette Kurve af. — Alm. i Kratskov overalt paa Øen. (West' s Angivelse, S. 281. af Paullina cwrassavica som vildtvoxende paa St. Croix beror uden Tvivl paa en Porv.exling med denne Art).

Schmidelia occidentalis, S\v. Bl. Mai — Sept. Kronbladene lodne langs Randen (Smlgn. Swartz's Flora Ind. occ, S. 665). — T. alm. i Skov i Øens nordvestlige Del. Blue Mountain. Mount Stewart, Wills Bay. Caledonia Dalen.

Sapindus inæquaUs, DC, (v. Soap-seed). Bl. Decb. — Jan. Frugtskallen skummer i Vand som Sæbe. Frøene polores og anvendes til Smykker. — Hist og her langs Bække. Canaan Bæk. Kingshill Bæk. Lille Mount Pleasant Bak.

Melicocca bijuga, L. (v. Keneppy tree).

Bl. April — Mai. Kort før Blomstringen falde de fleste Blade af. Blom- sterne veUugtende, især henimod Aften. Frugteeri sødligt adstringerende, spiselig. — M. alm. overalt paa Øen. Ofte som secundær Opvæxt i Skovegne.

Dodonæa i'iscosa, L. Bl. April. — Sj. Sandede Kyster. Sandypoint,

Meliaceæ.

Melia sempervirens, Sw. (v. Lilac). Bl. hele Aaret. Frugterne ansees fur giftige. — T. alm. i Skov og na* Huse. Prosperity Dalen (X.). Springgat.

Trichilia hirta, L. (V. spondioides hos AV ost). Bl. Juni. — M. alm. i krat og Sko? overalt paa (Kai.

107

Guarea trickilioides, Jacq. Anføres af West, S. 281, som vildtvox. paa Øen.

Swietenia Mahagoni, L. (v. Mahogany).

Bl. April — Juli. Veddet anvendes til Meubler. West anfører, S. 285. at Mahagoni- Træet dyrkedes i et Par Haver paa Landet, men syntes ikke at ville trives, hvorimod der i den tidligere omtalte Beskrivelse af St. Croix fra 1758 fortælles, at Træet var meget alm. paa Øen. — Nu findes det selskabeligt ofte i stor Mængde i enkelte Dalstrøg (f. Ex. Prosperity Dalen, Bulowsminde) og plantet langs Yeie.

Aurautiaceæ.

Citrus médica, L.

a) (v. Citron).

j9) Limonum, Eiss. (v. Lime). Bl. i April — Mai. a) dyrket og natural. hist og her, men sj. ,3) m. alm. naturalis, overalt paa Øen. Frugterne anvendes til Lemonade og /?) tillige til Syltning i Æddike (Lemonasier).

C. Aurantium, L.

a) (v. Orange).

j9) Bigaradia, Duh. (v. Seville Orange). Bl. Mai — Juni. Frugt moden i Decb. — Jan. — a) alm. naturalis, over- alt paa Øen. saavel ved Huse som i Gardens. Frugten spises, men savner Sødme paa Grund af mangelfuld Pleie. (2) alm. naturalis, s'om foreg. An- vendes til Lemonade og Skallen syltes i Sukker (Orange peel).

C. buxifolia, Padr. (v. Forbidden Fruit).

Frugten spises. — Naturalis, hist og her i Gardens.

C. decumana, L. (v. Shaddock). Frugten spises. Af Skallen laves Sucade. — Naturalis, som foregaaende.

Triphasia trifoliata, DC. (v. Sweet lime). Bl. April — Juni. Frugterne syltes stundom. — Alm. naturalis, i Dal- strøg. Ted St. Georges Hope. Springfield. Prosperity Dalen.

[Dyrket i Haver forekommer Murraya cæotica, L. (v. Cyprian)].

Geraniaceæ.

[Alm. dyrkede i Haver forekomme to Arter af Geranium, L. og Pelargonium, L.].

Balsauiiiiaceæ.

[Alm. dyrket i Haver forekommer Impatiens Balsamina , L. (v. Lady slippers)].

Oxalidaceæ.

Oæalis Martiana, Zncc. . Bl. Mai — Juli. — T. alm. naturalis, i Haver.

O. corniculata, L. /?) microphylla, Poir. Bl. hele Aaret. — Hist og her selskabeligt paa Marker. Nær Annally.

108

Zygophyllaceæ.

Tribulus cistoides, L. Bl. Octb. — Decbr. — T. alin. langs Véie i den østlige Del af Øen. Coakley Bay. Madam Carty.

T. maximus, L. (v. Centipee-root el. Longlo). Bl. hele Aaret. Støvdrag, afvexl. ligelange. De 5 korte modsatte Bægerbladene og bærende en lille, cylindrisk, grøn Honningkjærtel ved Grunden. Hele Planten anvendes i varmt Bad mod Bylder og Udslet lios Børn. — M. alm. Ukrudt overalt paa Øen.

Guajacum otficinale, L. (v. Lignum vitæ). Bl. Marts — April. Omtrent udryddet paa Øen. — Hist ;og lier i Krat- skov nær Kysten. Cotton Grove Strand. Buck Island. Fair Plain.

Rutaeeæ.

Tobinia punctata, Gr.

Bl. Septb. Bladene ofte ligefinnede. Prikkerne paa Undersiden gjcn- nemsigtigo. — Sj. i Kratskov. Fair Plain. Bluo Mountain.

Fagara microphylla , Desf. (v. Ramgoat busb) (F. tragodes hos West).

Bl. Juni — Decb. Bladenes Prikker gjennemsigtige. Stundom bærende en lille tilbagekrummet Torn imellem Smaabladene. — Ikke ualm. i Krat. Smithfield. Qrequis. Kingshill. Cotton Grove. Buck Island.

Zanthoxylon Clara Heradis, L. Bl. April — Juni. Barktornene graa med smal. brun, krummet Spids. Støvknapperne aabne sig efterhaanden. 1 Dalstrøg med Skov, især i

Øens nordvestlige Del. Springgarden. Lebanon Hill. Hard Labour.

Springgut.

Z. Sumach, Gr. (non Macf.; Syn. Z. jucundum, Dnchass. mscr.). Tfæ. — Kalkholdigt Terræn mer lille Saltpande bag Stony Ground.

Castéla erecta, Turp.

Bl. Febr. -Juni. Kronbladene altid purpurrode. $>Blomst med 8 ru- dimentære Støvdrag., af hvilke de 4 ere afvexlende længere end de andre 4 og med deres ufrugtbare Knapper rage ind imellem Arrets 4 Grene. Smaafrugter 2 — 3 — 4. — T. alm. langs Sydkysten paa tørre Steder. Good Hope. Long Point. Cotton Grove.

Picræna excelsa, Lindl. (v. Bitter ash). Veddet anvendes til at dreje Bægere af. der meddele det i dem staaende Vand en for mavestyrkende anseet lutter Smag. — Hist og her i Skov Montpellier. Mounl Stewart.

[Dyrket i Haver forekommer Quassia amara, L. fil. (v. Quas-

sia). Bl. Novbr. — Febr.].

Olararcæ.

Schoepfia arborescens, R. S. Bl. Febr. Marts. Frugten næsten altid l-frøet ved Abort. — Ikke ualm. i Skov i Øens nordvestlige Del. Saltriver. Wills Bay. Maronbjerget.

109

Ampelidaceæ.

Cissus sicyoides] L. (v. Putten leaf).

Bl. hele Aaret. Blomsterne høirøde eller gule. — Alin. især i Skov, livor den klattrer til stor Høide. Crequis. Caledonia Dalen. Nordkyst. Springgut. (Den hos Grisebach omtalte Monstrøsitet af denne Art (SpondylcmtJia aphylla, Prl.) forekommer ofte, navnlig paa Individer, der ere udelukkede fra Lyset i snerre Grøfter).

C. trifoliata, L.

Bl. hele Aaret. — Hist og her paa Klipper eller opad Træstammer. Crequis. Hams Bluff Dal. Store Princess.

C. acida, L. Bl. Juni — Juli. — T. sj. i Kratskov. Saltriver. Fair Plain. Cotton Grove.

Vitis cariboea, DC. Bl. Juni. — Sj. I skyggefulde Skovdale. Caledonia Dalen ved Bækken.

[Alm. dyrket i Haver forekommer Mtis vinifera, L. (v. Grape vine), som bærer Frugt 3 — 4 Gange om Aaret.]

Celastraceæ.

Elæodendroyi xylocarpum, DC. (Jthamnus glabratus hos West).

Bl. Sept. — Decbr. Bladene læderagtige, bruskede i Banden. Støvdrag.

findes ofte delvis eller alle omdannede .til Kronblade og bære en lille

Honningkjertel ved Grunden. Stenfrugten orangegul, .8'" lang. Ofte

hjemsøgt af en Leen ni Hm- Art.

Maytenus olacodendroides, Gr. (Bh. polyga?nus, Yahl hos West).

Bl. Decb. — Jan. Bladene mørke, glindsende. Støvdrag, ofte omdannet

ligesom den foregaaende Arts. Frugten glat, opspringende, mørkt rødbrun.

1-frøet ved Abort. Frøet sort, omgiven af tynd, mørkerød Pulpe. — T. sj.

Kun funden i Kratskov paa Fair Plain.

M. læviqatus, Gr. (Syn. Ceahothus, DC. , Bh. lærigatus, Yahl.

Symb. bot. III, S. 41).

Bl. Septb.— Octb. Frugten ligner den foregaaende Arts. 6'" lang, opspringende, 1 — 3-frøet, Frøene brune med rødlige Aarer. omgivne af en seig hvid Pulpe. 2'" i Diam. — T. alm. i Krat og Skov. Sweet Bottoru. Wills Bay. Fair Plain.

Myginda pallens, Sm. Bl. Octb. — Mai. En langhaaret Sommerfuglelarve lever paa dens Blade. — T. alm. i Kratskov, mest i Nærheden af Laguner. Saltriver. Kingshill Bæk nær Mundingen. Yed Southgatefarm Lagun. Springgut.

M. latifolia, Sw. Anføres i Yahls Svnib. botan. , H, S. 32 som funden paa St. Croix afPflug.

Schaefferia frutescens, Jacq. Bl. Sept.— Decb. — Alm. i Kratskov. Fair Plain. Springgut. Jacobs Peak.

(Den hos West, S. 276, anførte Celastrus polygamus , spec. nov. Yahl, har af Mangel paa Beskrivelse Ikke knnnet identificeres.)

Rhamuaceæ.

Zizyphus reticulata, DC. Bl. Juli. Griflerne forenede til Midten. Skiven brandgul. Frugten som oftest 3-rummet med 1 Frø i hvert Kum, 5"' lang, aldeles glat.

110

Frøene høirøde. Den grødede Pulpe rødbrun. — Sj. Kun funden i Krat- skov hist og ker paa Fair Plain. (Tegningen i Vakl s „Eclogae", III, tab. 23 angiver ikke Bladrandens Takker tilstrækkelig tydeligt).

Condalia ferrea, Gr. Bl. Sept. — Jan. Bægerfligenes Kjøl bladagtig udbredt me'd fliget Rand. Stenfrugten oval. 2lV" lang. — T. alm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Crequis. Kingskill Høidedrag. Springgut.

Colubrina ferruginosa, Brongn. Bl. Juli — Januar. Mest buskagtig. — Alin. paa flere Steder, især san- dede Kyster. Sandypoint. Kingskill Høidedrag.

C. reclinata, Brongn. (v. Snake root). Bl. Novb. — Marts. Griffel 2 — 3-grenet. Frugten sent opspringende. Af Plantens Blade laves' en mavestyrkende Drik (Mabee). — Hist og her i den østlige Del af Øen. Mellem Pyntbatteriet og Skoys. Cotton Grove.

Qouania domingensis, L. Bl. Octb. — Jan. De seige Stængler anvendes som Reb. — ■ T. alm. i Krat i den østlige Del af Øen. Mount Welcome. Springgut.

Terebinthaceæ.

Bursera gummifera, L. (v. Turpentine tree). Bl. April— Septb. I Blomsterstanden lever der en lille 2"' lang Møl- larve, der kar samme Farve som Blomsterne. Træet formeres let ved Stiklinger, hvortil 1' tykke Grene anvendes. Plantes hyppigt som Hegn.

— M. alm. overalt paa Øen.

Icica altissima, L. (v. Maran). Anføres hofl West, S. 287, som vildtvoxen.de paa Nordsiden.

Amyris si/lvatka, Jacq. Bl. April— Juli. Blomsterstanden trichotom. Ikke ualm. i Skov.

Maronbjerget Willa Bay. Kingsliill Høidedrag. Jacobs Peak. Sucker- bush ved Cotton Grove.

Spondias lutea, L. (v. Hog plum). Bl. Marts— Juni. Bladene affaldne i Marts, de nye samtidigt med Blomsterne. Frugten 1" lang, syrlig, spises alm. raa ug syltet. Larven og det faldkomne Insekt af en Art Chrysomelide lever i Frugten. Bladene anvendes i Infusion mod Hoste. — Alm. i Dalstrøg overalt paa Øen.

S. }>nr/>urea, L. (v. Jamaica plum). Bl. præcox Pebr. -Marts. Frugten velsmagende, spises raa og syltet.

— T. alm. naturalis, i Gardens. Prosperitj Dalen. Springgut. BugbyHole.

Comocladia ilicifolia, Sw. Bl. Marts -Mai. Ikke nalm. paa kalkholdigt Terræn. Kingskill

Høidedrag. Blessing.

Mangifwa indica, L. (v. Mango tree). Bl. Febr. — April. Frugten spise-, alm., men er i Alm. uden megen Velsmag paa Grund af mangelfuld Pleie. — Alm. naturalis, ved Huse og i Gardens overalt paaØlen. En finere Varietet lindes i Prosperity Dalen (N.).

Anacardium occidentale, L. (v. Cashew). Bl. Decb. April. Blomsterstilkens Safl sødligt adstringerende. Det ristede Frø spises og amager aom Mandelkjasrne. - Alm. ved Veie og i Gardens overalt paa Øen. Buck Island.

111

Legumiuosæ.

Crotalaria verrucosa, L. Bl. hele Aaret. — M. alm. naturalis, langs Veie overalt paa Øen.

C. retusa, L. Bl. hele Aaret. En lille orangegul, med lange sorte Haar besat Møl- larve lever paa Bladene. — M. alm. sammesteds som foreg.

C. lotif oliet, L. Bl. Novb. Bladene gulbrunt silkehaarede paa Undersiden. Kronen grønlig. — Sj. Kær Pyntbatteriet.

C. incana, L. (v. Battle bush).

Bl. hele Aaret. Axelbladene affaldende, efterladeude en Honningdraabe paa deres Plads. Dækbladet affaldende, bærer en Honningdraabe udvendigt nær Grunden. — ' Alm. ved Veie og nær Huse. Frederiksfort. Glynn. Christianssted.

Indigofera tinctoria. L. Bl. April. Anvendes ikke mere til technisk Brug. — T. alm. i den østlige Del af Øen. Paradepladsen. Elizas Ketreat.

I. Anil, L. Bl. hele Aaret. Hele Planten er meget hjemsøgt af Insekter. — M. alm. paa aabne. tørre Steder overalt paa Øen.

Tephrosia cmerea, Pers. a) og t3) litoralis, Pers. Bl. Febr.— Juni. — Begge Former hist og her i Kratskov. Saltriver Bakker. Elizas Ketreat. Mount Welcome.

Agati grandijlora, Desv. Bl. hele Aaret. En Billelarve lever alm. i Bælgene. — Alm. naturalis. i Haver.

Æschynomene americana, L.

Bl. Novb. — Jan. — Ikke uahn. i Græsmarker og ved Yeie. Rohrs Minde. Richmond. Parasol Bakke.

Alysicarpus vaginalis, DC. Bl. Xovb. — Decb. Bladene variable. — T. alm. ved Yeie og paa tørre Steder. Southgate Farm. Pyntbatteriet. Parasol Bakke.

Desmodium triflorum, DC. Bl. Decb. — Pebr. — T. alm. i Grøfter og paa fugtige Steder. Ved Paradepladsen. Crequis. Saltriver Bakker.

D. incanum, DC.

Bl. Octb. — Januar. — Alm. i Græsset ved Grøfter og Veie overalt paa Øen.

D. scorpiurus, Desv. Bl. Decb. — Januar. Hist og her i Græs og ved Veie. Crequis.

D. tortuosum, DC. Bl. Octb. — Januar. — T. alm. sammesteds som foreg. Crequis. The "William. Langs Centerveien.

D. spirale, DC. Bl. Xovb. — Januar. — Ikke ualm. i Græsset og smaa Buskadser. Elizas Retreat. Rohrs Minde.

D. molle. DC. Bl. Decb. — Januar. Ledbælgen oftest 3- stundom 4-leddet. Indtil 2' høi. — T. alm. i Græsset. Kingshill Høidedrag. Parasol Bakke. Springgut.

112

Stylosanthes procumbens] Sw. Bl. O etb. — Decb. Frugten næsten altid 2-leddet. — Alm. i Græsset. Frederiksfort. Kingshill Høidedrag.

S. viscosa, Sw. Anføres hos West, S. 301, som vildtvoxende paa Øen.

Arachis hypogæa, L. (v. Pindars el. Groimd-iiuts). Bl. Mai — Aug. Frugten spises raa og i Kager. — ■ Alm. dyrket og naturalis, overalt paa Øen.

Abrus precatorius, L. (v. Jumbee-beed, Scrubber el. Wild

Liqnorice).

Bl. Octb. — Febr. Bladene smage som Lakrits. De blandes med Sæbe- vand for at vaske Tøi. Frøene anvendes til Smykker. — M. alm. i Krat overalt paa Øen.

Rhynchosia minima, DC. Bl. hele Aaret. Frøene sorte med smaa hvidgraa Pletter. Der findes 2 constante Former paa St. Croix: a) Fanen purpurstribet. Lavt slyn- gende, i Alm. kun V høit over Jorden, [i] hitea, Egg. Kronen altid ensformig gul." Indtil 6' høi. — Begge Former alm. i Græsmarker og mollem Buske. Frederiksfort. Kingshill Høidedrag. Kecovery Hill.

R. reticuTata, DC.

Bl. hele Aaret. Smaabladene indtil l1 's" lange, — Alm. i Krat og paa Gjærder, indtil 6' høi. Crequis. Springfiéld. Saltriver. Paradepladsen.

. Cajanus indicus, Sprgl. (v. Pigeon-pea).

Bl. hele Aaret. Frøene spises s(»m grønne alm. i Suppe. — Alm. naturalis, og plantet langs Veie og paa Marker overalt paa Øen.

Clitoria Ternatea, L. (v. Blue vine).

Bl. hele Aaret. Kronen altid blaa. Ofte halvbuskagtig. — Alm. i Krat og Græsmarker overalt paa Øen.

Centrosema virginianum, Benth. Bl. hele Aaret. — Alm. i Grøfter og Græsmarker over hele Øen.

Teramnus uncinatus, Sw. Var. albifloirus, Egg. Bl. Sept. — Marts. Kronen VU"* lang, constant hvid. Bælgen 1" lang. sort. — Alm. i Græsset og mellem Buske over hele Øen.

Qalactia jiUformis, Benth. Bl. Octb. -Januar. Rødderne bære ofte smaa runde Knolde. — T. alm. i Kratskov. Fair 1'lain. Sandypoint. Springgut.

\'/</u</ luteola, Benth. (v. Wild pea). Bl. hele Aaret. — T. alm. i Grøfter og paa faglige Steder. Lower love. Canaan. Grove Place. Windsor.

Dolichos Lahla}>, L. a) Kronen violet. Bl. hele Aaret. Frøene brune. - 31. alm. Langs Kysterne.

D. benghalensis, Jacq. Anf'ores hos West, S. 299, som rildtvox. paa øen.

D. rotundifotius, Y. (Symb. bot. II, S. 81). Anføres hos West, S. 299, Bom vildtvoxende paa Øen, medens Vahl kun i Alm. siger: ..K Cariboeifl missus quantum recordor". Phaseolus lunatus, L. iv. Bonny visi. Bl. Decb. Febr. Kronen hvid el. rosa. — T. alm. i Dalstrøg. Cre- quis. Caledonia Dalen.

113

Ph. vulgaris, L. (v. White bean). Bl. Mai — Juli. — Naturalis, hist og her. Recovery Hill.

Ph. semierectus, L.

Bl. hele Aaret. Blomsten kun aaben i Solskin. — Alm. langs Veie og i Græsset over hele Øen. ,

Ph. alatus, L. Anføres hos West, S. 299, som vikltvox. paa Øen.

Mucuna pruriens, DC. (v. Cow-itch). Bl. Octb. — Novb. Bælgenes Brændehaar anvendtes især tidligere som Middel mod Orm hos Børn. Ofte slyngende sig til en Høide af 25'. — Hist og her i skyggefulde Dalstrøg. Crequis. Caledonia Dalen.

Erythrina Corallodendron, L. (v. Coral tree el. Flamboyant). Bl. Febr. — April. Blomstring præcox. Støvdragerne alle ulige lange. — Ikke ualm. langs Veie og nær Huse. Jolly Hill. Elizas Retreat.

E. carnea, Ait. (cfr. Griseb. ind. Cub.). Bl. Febr. — Marts. Grenene fremliggende , meget tornede. Bladet med Torne paa Stilken og paa begge Sider af Smaabladenes Ribber. Frø skarlagenrøde med sort Plet ovenfor Frøstrængen. I de halvmodne Frø lever der en graaplettet Sommerfuglelarve med sort Hoved. — Langs Nordkysten i Skoven mellem Sweet Bottom og Wills Bay.

Piscidia Erythrina, L. (v. Dog wood). Bl. præcox Marts — April. De Individer, som ikke blomstre, tabe ikke deres Blade. Rodens Bark bedøver Fiskene, naar Vandet omrøres med et Knippe deraf. I Frøene lever der en tyk. hvid Billelarve. Paa Blomster- knopperne lever der en c. 4'" lang tyk Sommerfuglelave, hvis inde i Knopperne skjulte forreste Halvdel er grøn, medens den udragende ba- gerste Del er brunlig violet og aldeles overensstemmende i Farve med Knopperne, fra hvilket den vanskeligt kan skjelnes. — ■ Alm. i Kratskov. Kingshill Høidedrag. Springgut, Elizas Retreat.

Pterocarpus lunatus, L. (Drepanocarpus, Mey.). Anføres hos West, S. 298, som vildtvox. paa Øen.

Hecastophyllum Brownii, P. Br. Bl. Octb. — Decb. En kort hvid Billelarve lever i Frøene. — T. alm. paa sandede Kyster. Pyntbatteriet. Annally Bay.

Sophora toinentosa, L. Bl. Juli — Januar. — T. sj. Langs Kysten i Sandbund. Whites Bay. Tumers Hole.

Myrospermum frutescens, Jacq. Bl. Mai — Septb. Støvknapperne aabne sig efterhaanden. — Naturalis, ved Huse i begge Byerne.

(Hos næsten alle Arter af de Ærteblomstredes Gruppe ere Støvdrag, afvexlende lige lange i Knoppen, uden Tvivl for at gjøre bedre Plads til Støvknapperne i Baaden. Disse aabne sig altid før Kronens Udfoldning.)

Hæmatoxylon campechianum, L. (v. Log wood). Bl. Febr. — Marts. Træet voxer langsomt. De unge Individer ere frem- liggende og tornede. — Hist og her, især langs Søkysten i Sandet. Kingshill Høidedrag.

Parkinsonia aculeata, L. (v. Horse bean). Bl. hele Aaret. — Alm. i tørre Egne. Saltriver. Hermon Hill. Longford. Cotton Grove.

Vidensk. Meddel, fra dea naturh. Foren. 1876. 8

114

Guilandina Bonducella, L. (v. Nickars). Bl. Aug. — Decb. Støvknapperne 'aabne sig efterliaanden. Blomsterne polygame. Frøene gulbrune el. graa, — Alm. langs sandede Kyster. Ogsaa hist og lier i skyggefusde Dalstrøg. Caledonia Dalen. Mount Pleasant (B. M.). (En sjelden Varietet, maaske egen Art, med sortebrune Frø, der under Navn af „Black nickars" poleres og anvendes til Smykker, findes hist og her paa Øen, men jeg har ikke selv set den).

G. Bonduc, L. Alm. paa sandet Kyst som foregaaende.

Cæsalp'mia pulcherrhna, Sw. (v. Dudeldue). B . Juni — Decb. Dækbladene ved Blomsterstilkens Grund store, tidligt affaldende. I Blomsterknopperne lever der en lille grøn Møllarve med sort Hoved, som spiser Støvdragerne. — Alm. langs Veie og i Krat over hele Øen (Anføres hos West, S. 284, som dyrket og er maaskee blot naturalis.).

C. elata, Sw. (v. Spanish tree). Bl. Mai — Juli. Bladene affalde Decb. — Marts. Dækblade som foreg. Voxer meget hurtig, indtil 30' i 4 Aar. — Naturalis, overalt paa Øen, især ved Huse og i Haver.

Lebidibia coriaria, Schlecht. Bl. April — Mai. — Naturalis, omkring Christianssted.

Cassia Fistula, L. Bl. Septb. — Naturalis, hist og her i Dalstrøg. The William Dalen.

C. grandis, L. (v. Liquoricc tree). Bl. April. • Frugtens Pulpe indeholder talrige Raphider. Den anvendes i Decoct mod Forkjølelse. I Bælgen lever der en stor, tyk hvid Træbuk- larve. — T. alm. naturalis, i den vestlige Del af Øen. Frederikssted. Carlton Garden. Hard Labour.

C. bicapsularis, L. (v. Styver bush). Bl. hele Aaret. I Frøene lever der en Møllarve. — M. alm. paa aabne tørre Steder over hele Øen.

C. bi flora, L.

j3) angustisiliqua, Lam. Bl. Novb. — Mai. — T. sj.iKrat. Christianssted. Sydsiden nær Longford.

C. alata, L. (v. Golden Candlestick). Bl. Mai— Xovbr. — Naturalis, hist og her, især ved Christianssted.

C. occldcitta/is, L. (v. Stinking weed). Bl. lude Aaict. Foruden de tre golde Støvdrag., er endnu den 10de modsat Frugtknuden, gold* Af Frøene Laves et Kaffesurrogat. Roden i Decoct anvendes mod Feber. — M. alm. paa Ruderatpladser og tørre Steder over hele Øen.

C. obtusifolia, L.

Bl. Juni — Xovbr. — T. alm. paa aabne Steder. Ved Christianssted. Springgut.

C. glandulosa, L. a) stricta, Sehrk. og S) ramosa. Bl. hele Aaret. Blomsterstilkene adspringe høiere oppe paa Stængelen end deres støtteblad. — Begge Former alm. i Græsmarker og Skraaninger

over hele Oen.

Tamarindus indica, L. (v. Tamarind tree). Bl. Harts Juni. Bmaabladene tolde sig sammen om Dagen i Solheden. De unge (irene bruges som Bidepidske. Frugten anvendes til kjelende

115

Drikke og Syltning. Under Træets tætte Siygge trives ingen andre Planter. — M. alra. naturalis, over hele Øen, ogsaa ved Huse.

. Hymenæa Courbaril, L. <v. Locust tree).

Bl. Juli— Aug. Axelbladene meget store, tidligt affaldende. Kron- bladene med rosa Skjær. Veddet er et fortrinligt Gavntømmer paa Grund af sin Haardhed. — Ikke ualm. i Dalstrøg. Canaan. Lebanon Hill. Contentment Dal.

Bauhinea tomentosa, L. Bl. Mai— Juni. Bladene affaldne i Marts. — Naturalis, enkelte Steder omkring Christiansted.' Langs Garden.

Adenanthera pavonina, L. (v. Coquelicot).

Bl. Juli — Octb. — T. alm. naturalis, og plantet i Haver. Prosperity Dalen. Bohrs Minde.

Desmantlius vvrgatus, W.

a\ og ri) strictits, Bentb. Bl. hele Aaret. — Begge Former m. alm. i Græsset og ved Veie over hele Øen.

Mhuosa pudica, L. (v. Sensitive plant) (M. sensitiva hos

West).

a) 2 Par primære Smaablade. — Sj. I Græsset ved Veie. Mount Stewart Dalen.

M. Ceratonia} L. Anføres hos West, S. 312, som vildtvoxende paa Øen. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas, hvor den er alm.

(Den hos West endvidere anførte M. paniculata, V., Symb. .bot. pars 3, findes ikke omtalt paa det angivne Sted og har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres.)

Leuccena rjlauca', Benth. (v. Tan-tan el. Wild Tamarind). Bl. hele Aaret. Smaabladene folde sig sammen om Dagen i Solheden. Frøene anvendes trukne paa Snore til Smykker, Kurve etc. En graa Sommerfuglelarve lever alm. paa Bladene. — Fremkommer ofte som se- cundær Opvæxt paa ryddet Land. M. alm. over hele Øen.

Acacia Catechu, W. Bl. Juli — Decb. Stammen bærer spredte, spidse, sorte Barktorne foruden de infrastipulære. Foruden Kjertelen mellem det nederste Par Smaablade findes der endnu lignende mellem de 3 — 4 øverste Par. Voxer meget hurtig (20' i V? Aar) i alm. Sandjord. — Naturalis, hist og her i Dal- strøg. Selskabelig. Crequis.

A. sarmentosa, Desv. (v. Cateh and keep). Bl. Xovb. — Sj. I Kratskov. Langs Garden (maaskee indført fra St. Thomas, hvor den er yderst alm.).

A. macracantlia, Humb. å: Bonpl. (v. Cashå).

S) glabrescens. Bl. Decb. — April. Veddet har en gjennemtrængende, aadselagtig Lugt. Indtil 30' høi. — T. alm.. især i den nordvestlige Del af Øen. Concordia Bæk. Saltriver Bakker. Lebanon Hill. Springgut. Kust up Twist.

A. tortuosa, W. (v. Cashå). Bl. hele Aaret. Tornene ofte l" lange. Smaabladene folde sig sammen om Aftenen. Blomsterne vellugtende. Dækskjællene rhombeformede med fryndset Kand og lang smal Negl. — M. alm. paa Bakker og langs Veie overalt i den østlige Del af Øen.

8*

116

A. Farnesiana, W. (v. Cashå). Bl. hele Aaret. Blomsterne vellugtende. Dækskjællene spatelformede med fryndset Kand. Veddet af denne og foregaaende Art anvendes alm. til at brænde Trækul af. — M. alm. sammesteds som foreg.

A. arabica, W. Bl. Novb. — Januar. Udsveder megen Gummi. — Naturalis, omkring Christianssted. Åkers Have. Springgut.

A. Lebbek, W. (v. Thibet-tree). Bl. April — Septb. Bladene affaldne fra Novb. — Marts. Ofte findes der en Kjertel mellem det andet Par primære Smaablade. Løvet spises gjerne af Kreaturerne. Blomsten vellugtende. Meget hyppigt overgroet med Lo- ranthus emarginatus, Sw. — M. alm. naturalis, over hele Øen, hvor det især plantes langs Veie og i Græsmarker.

A. speciosa, Egg. (Mhnosa, Jacq.). Anføres hos West, S. 312, som vildtvoxende paa Øen.

Callicmdra Saman, Gr. (v. Giant Thibet tree). Bl. Mai — Aug. Dækskjællene spatelformede med lille Spids i Toppen. Voxer meget hurtigt og giver paa Grund at sine vandrette, løvrige Grene fortræffelig Skygge. — Alm. naturalis. Christianssted. Butlers Bay. Lille La Grange.

C. purpurea, Benth. (v. Soldier wood, West). Anføres i Gris eb. Flora, S. 224, som vildtvoxende paa Øen. West anfører den, S. 312, som dyrket, hvilket uden Tvivl er det Kigtige, uagtet jeg aldrig har set Træet paa St. Croix. I den bot. Haves Herb. i Kbhvn. findes der flere Expl. indsendte fra St. Croix.

Pithecolobium unguis-cati, Benth. (v. Red Coqueroach).

a) °g #) for/ex, Kth. Bl. Sept. — Januar. Frøene skinnende sorte. Frøhuden rosa. Gyno- phoret V" langt, purpurrødt. Smaal »ladene folde sig sammen i Solheden.

— Begge Former m. alm. i Kratskove, især paa Kalkbund. Fair Plaiu. Anguilla. Springgut,

Inga laurina, W. (v. Lady-finger tree). Bl. Sept, — Januar. Bladstilken altid bærende en smal Vinge paa hver Side. Kronen hvidgrøn. En lille grøn Møllarve lever i Blomsterknopperne.

— Alm. i Skov i den nordvestlige Del af Øen. Blue Mountain. Hard Labour. Wills Bay. Caledonia Dalen. Mount Washington. (Jacquins Tegning i Stirpes americ, Tab. 164, viser ingen Vinge langs Bladstilken, men i Texten udtaler han sin Uvished om, hvorledes det forholder sig dermed).

[Dyrkede forekomme paa Marker: Pisum sativum, L. (v. Green pea), i Haver: Dolichos sphærospermus, DC. (v. Blåck-eye pea) og D. sesquipedaUs , L. , samt Sabinea florida , DC, Lourea vesper- tilionis, Desv. <>g Casparea porrecta, Kth.]

€hr)sohalnnnceæ.

Chrysobalanus Icaco, L. (v. Cocoa-plum). Bl. Decb. — Febr. Støvdragerne danne en fuldkommen Kreds omkring Frugtknuden. Griflen sidestillet. Pragten syltes. — Hist og her i Krat paa sandede Kyater. Sandypoint. Whitea Bay.

117

Rosaceæ.

[Alm. dyrkede i Haver forekomme flere Varieteter af Rosa gallica, L. og R. centifolia, L.]

Hvrtaceæ.

Calyptranthes pallens, Gr. Bl. Juli — Aug. Stængelen tintkantet. Bladene graarødt dunede som yngre. — Sj. Langs Kingshill Bæk i Krattet.

Myrcia corlacea, DC. f) Imrayana, Gr. Ikke funden i Blomst. Mount Eagle, østlige Skraaning.

Jambosa malaccensis, DC. Bl. April — Mai. Naturalis, i Crequis langs Vandledningen.

J. vulgaris, DC. (v. Pomerose tree). Bl. Marts — April. Frugten syltes. — T. alm. naturalis, langs Bække i den vestlige Del af Øen. Crequis. Mount Stewart Bæk. Canaan. Wills Bay.

Eugenia buxifolia, AV. Bl. Juni — Sept. Bladstilken som oftest rødlig. — Alm. i Kratskov, ofte selskabelig, mest langs Kyster. Wills Bay. Kingshill Høidedrag. Fair Plain. Sandypoint.

E. monticola, DC. (E. foetida hos West). Bl. Juli — Sept. Bladene variable, distiche, gulgrønne som yngre. Blomsterne dufte som Jasminer. ; Udenfor Blomstringstiden lugte Buskene ubehageligt. — Alm. i skovbevoxede Dale. Bohrs Minde. Springgut. Crequis. Hams Bluff Dalen.

E. axillarts, Poir. Bl. Aug. — Octb. Bladene variable, mørke og stive som ældre. Blad- stilken rød. — Hist og her i Kratskov. Prosperity Dalen. Claremont. Lebanon Hill. Fair Plain. Kohrs Minde.

E. lateriflora, W. (Myrtus ramiflprus, spec. nov. Vahl, hos West).

Bl. Septb.— Xovb. Bladene meget variable, Va"— l1/," lange. — T. alm. i Skov. Bohrs Minde. Jacobs Peak. Wills Bay.

E. sessilijlora, Vahl. Bl. Juli — Octb. Kronen 5'" i Diam. Frugten 3V Diam. , rosenrød, Kjødet sødligt adstringerende, let affaldende naar den er moden. — Hist og her i Skov. Elizas Retreat.

E. virgultosa, DC. Bl. April — Juli. Bladene variable. — T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af Øen. Wills Bay. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Hard Labour.

E. pallens, DC. (E. nitida i Vahl s Herb.). Bl. Sept. — Novb. Stængelen rødbrun. Bladene stærkt glindsende og utydeligt ribbede paa Oversiden. — Hist og her i Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Claremont.

E. procera, Poir. (v. Black cherry) {Myrtus cerasina, V. hos West).

Bl. Febr. — Aug. Blomsterne 4'" Diam., have en stærk Jasminlugt. Frugten spiselig, sødlig adstringerende. Afgive en yndet Føde for flere vilde Duearter. — Ikke ualm. i Skov og Krat. Maronbjerget. Caledonia Dalen. Crequis. Prosperity Dalen. Cotton Valley.

118

E. Pseudopsidium, Jacq. (v. Bastard Guava). B. April — Decb. Bladets Prikker meget utydelige. Blomsten meget vellugtende. Frugten oval. Indtil 10' høi. — T. alm. i Skov i den nord- vestlige Del af Øen. Canaan. Claremont. Wills Bay.

E. ligustrina, W. Bl. April — Septb. De gamle Blade sidde endnu tildels under Blom- stringen og falde først senere af. Blomsten svagt vellugtende. — Alm. i Krat paa tørre Bakker og Flader. Fair Plain. Rohrs Minde.

E. uniflora, L. (v. Surinam cherry). Bl. Marts — Aug. Indtil 30' høit Træ. — Alm. naturalis, og plantet i Haver og Gardens. Prosperity Dalen. Christianssted.

E. floribunda, West (v. Guava-berry tree). Bl. Juni — Juli. Frugten rund, glat, sort, 4'" Diam.. syltes og tilsættes Kom. — Alm. i Gardens og paa Bakker. Eecovery Hill. Bugby Hole. Prosperity Dalen. Hard Labour. Wills Bay.

(De hos West, S. 290, anførte E. emarginata og E. micvantha findes ikke omtalte paa det angivne Sted (Vahls Symb. bot. pars 3) og have derfor ikke kunnet identificeres.)

Anamomis punctata, Gr. Ikke funden i Bl. Maronbjergct. Nordkyst mellem Wills Bay og Sweet Bottom.

Pimenta vulgaris, W. A. (v. Cinnamon bush). Bl. Juni — Juli. Bladene anvendes sum Kryderi i Maisgrød (Funehee). — Ikke ualm. paa Nordkystens høie Skrænter. Maronbjerget.

P. acris, W. A. (v. Bay leaf). a) Bladene ovale. Bl. Juni — Aug. Af Bladene destilleres den bekjendte Bay-Rom. — T. alm. sammesteds som foreg.

Psidiuni Guava, Kadd. (v. Guava tree).

a) <>g j9) pumilnin, V. Bl. hele Aaret. Bladenø bruges i Infusion mod Diarrhoe, ligesaa den umodne Frugt. Den modne Frugt spises raa eller anvendes til Syltning (Gnave Gelée) og til at tilberede Guava-Romen. — M. alm. langs Bækløb og paa tørre Marker overalt paa Øen.

Punica granatum, L. (v. Pomegranate tree). Bl. April— 'Octb. Blomsten mørkerød el. lysegul. Skallen af Frugten anvendes i Infusion mod Diarrhoe. — Alm. naturalis, i Haver og Gardens.

Mouriria guianensis, Aubl. {Petaloma Moiu-iri, Sw.)- Anføres hos West, S. 285 , som vildtvoxende paa St. Croix (i Baudo- nin's Gut).

[Dyrkede forekomme: Calgptranthes C/u/traculia, Sw. (Prospe- rity Dalen), Myrtus communis, L. (v. Myrtle), Myrtus sparsifolia, Berg og M. Oersiedianti, Berg (Videnskabelige Meddelelser 1855, S. 12: „dyrkes i Haver paa St. Croixu) og Couroupitu guianensis, Aubl. (v. Nutmeg).]

Melastomaceæ.

/ )i i >!<><■ hit, i serrulata, DC.

S) leucocephala, DC. Bl. Febr, — Mal — Ikke ualm. i -Uvbevoxede Dale i den nordvestlige Del at Orn. Hams Bluff Dalen. Bpringgatdena Nordkyst.

119

Tetrazygia elæagnoides, DC. Bl. April— Aug. Blomsterstanden en tricliotom Kvast. Bladene paa unge Rodskud uden Mel paa Undersiden og besatte med lange, tynde Haar. — T. alm. i den vestlige Del af Øen. Caledoniadalen. Crequis. Bodkin. Blue Mountain.

Miconia lævigata, DC. Bl. Marts — Juni. — Alm. sammesteds som foreg.

M. impetiolaris, Don. Anføres hos West, S. 285, som vildtvoxende paa Øen (Nordsiden ved Springgarden).

L.vthrariaceæ.

Ammania latifolia, L. Bl. Marts — Juni. Bægeret med 8 afvexlende bredere og smallere Kanter. — Hist og lier ved Grøfter og paa fugtige Steder. Lower love. Darly Hill. Golden Rock. Annas Hope Bæk.

Antherylium Rohrii, Valil (Symb. bot. III, S. 66). Bl. præcox Octb. — Decb. To meget smaa sylformede Dækblade lidt ovenfor Blomsterstilkens Midte. '— Sj. I Kratskov langs Sydkysten. Fair Plain nær Kingshill Bæks Munding. Bag Stony Ground.

[Dyrkede i Haver forekomme: Lawsonia inermis, L. (v. Mig- nonette) og Lagerstrømia indica, L. (v. Queen of flowers).]

Ouagrariaceæ.

Jussieua suffruticosa, L. a) ligustrifolia, Kth. Bl. Jan. — Juni. Roden svampet, grenet, hvid. — Ikke alm. Crequis. Golden Rock.

Rhizophoraceæ.

Rhizophora Mangle, L. (v. Mangrove tree). Bl. Juni — Decb. Axelbladene store, tidligt affaldende. Bægerets Svælg forsynet med en Ring, hvori Kronbladene og Støvdragerne ere befæstede. Kronbladene tidligt affaldende. Griffel 2-grenet til Midten. (I Texten til „Stirpes anieric." bemærker Jacquin vel dette, men Tegningen viser ikke dette Forhold). Frugten er stundom 2-frøet og viser to udviklede Rod- spirer. — Alm. selskabelig ved Lagunerne i lavt Brakvand og Mudder. Mundingen af Kingshill Bæk. Saltriver. Kranses Lagun. Southgatefarm Lagun.

Combretaceæ.

Terminalia Catappa, L. (v. Almond tree). Bl. April— Septb. Grenene vandrette. Bladene affaldende i Marts. Støvdrag. afVexl. lige lange, de 5 fæstede imellem Bægerfligene , de 5 til den Griffelen omgivende Skive. Frugten spises ristet og smager som Mandler. — Alm. naturalis, over hele Øen, især i fugtige Dalstrøg.

Laguncularia racemosa, G. (v. White mangrove tree). Bl. hele Aaret. Støvdrag, afvexl. ligelange. Grenene anvendes til For- færdigelse af Kurve til at fange Fisk i (Fishpots). Frugten indeholder et blaat Farvestof. — M. alm. langs Lagunernes Rand og i rent Saltvand ved Bugterne over hele Øen.

120

. Bucida Buceras, L. (v. Gregory tree).

Bl. Mai — Aug. Støvdrag, ofte færre end 10, ned indtil 5. Griffelen ved Grunden omgiven af 5 haarde, sorte behaarede Skjæl. Udmærket haardt Gavntømmer. Den af Gris eb. omtalte Monstrositet af Blomsterne fore- kommer hyppigt. — Alm. i Dalstrøg og langs Kysterne over hele Øen.

Conocarpus erecta, L. a) og /?) procumbens, Jacq. Bl. Septb. — Decb. Individer, som voxe paa klippefulde Kyster, have tykkere og mere læderagtige Blade end de, der voxe langs Laguner eller paa Sandkyster. — Alm. langs Kysterne over hele Øen.

[Dyrket i Haver forekommer Quisqualis inclica, L.]

Cucurbitaceæ.

Trianospérma grociflorum, Gr. Bl. Novb. — Januar. Proterogyn. Kronbladene lidt længere end-Støvdr. En sortprikket grøn Møllarve lever i Frugten. — T. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Crequis. Wills Bay. Springgut.

T. Americanum (Bryonia, Lam.).

Bl. Marts — Septb. ^-Blomsterne i en kort, tæt Kvast. Frugten oval, høirød, glat, 4'" — 5'" lang. — Ikke ualm. over Træer i Skov. Claremont Bakker. Jacobs Peak.

Momordica Charantia, L. (v. Maiden apple).

a) og j3) pseudobalsamina. Bl. Decb. — April. — Hist og her ved Gjærder og i Grøfter. Lille Fountain-Kiver.

Cucumis Anguria, L. (v. Cucumber). Bl. Jan. — Marts. Støvdrag, aldeles glatte i Knoppen, efter Blomstens A.abning derimod besatte med korte stive Haar, som holde paa Støvet. Frugten anvendes til at lave en Suppe af, eller syltos med Capsicum i Æddike som prickles. — Alm. i Græsmarker og ved Gjærder. Smithfield. Cotton Grove. Buck Island.

Cucurbita J}<'j>o, L.

a) (v. Pumpkin) og /?) Melopepo, L. (v. Squash). Bl. Mai — Novb. Frugterne ere et alm. Grønt. Blomsterne besøges at on sorteblaa Humle, hvis Bagkrop ofte er gul af Støvet. — Alm. dyrket Og naturalis, over hele Øen.

Lufa, sp. (acutangula, Hook.?i (v. Strainer vine). Bl. Octb. — Decb. Bladets Underside besat med runde, glatte Ejertier. Slyngtraaden 5-grenet, den midterste Gren tykkest, med en l'V lang tyk Fællesstilk. Frugten glat cylindrisk, uden Kanter, brun, 4" lang. Frøene 3orte med smal, hvidlig Hudrand. — Hist og her over Mure og Hegn. Frederikssted.

Lagenaria vulgarie, Ser. (v. Gobie).

a) og fi) viscosa, Egg. (v. Bitter Calabash). H(>le Planten har en stram Lugt. /SJ Bladene bløde, klæbrig kjertel- haarede. Bladstilk med 2 Kjertier oær luppen. Slyngtraad 2-grenet. — Hist og lier over Træer og Buske, o) ved Cotton Grove. /?) ved Two l'.iut liers.

Melothria pervaga} Gr.

Bl. Marts — April. — T. sj. I Krat. Bag Stony Ground.

121

Coccinia indica, Wight & Arn. Bl. bele Aaret. — T. alm. naturalis, ved Huse og i Dalstrøg. Prospe- rity Dalen. Lille La Grange.

Anguria trilobata, L. Anføres hos West, S. 305, som vildtvoxende paa Øen (Hams Bluff).

[Dyrkede i Haver og paa Provisionsgrunde forekomme: Se- ehium edule, Sw. (v. Choco), Cucumis sativus , L. (v. Mutton Cu- cuniber), C. Melo, L. (v. Musk Melon) og Citrullus vulgaris, Sclir.

(v. Water Melon).]

Papayaceæ.

Carica Papaya, L. (v. Papay).

Bl. Marts — Aug. Stammen paa ældre Expl. ofte med anselige Grene. Støvdrag, afvexl. ligelange, Knapperne aabne sig i Knoppen. Frugten spises grøn stuvet som Blomkaal. Voxer indtil 20' i et Aar. — M. alm. Især paa Paideratpladser over hele Øen.

Passifloraceæ.

rassiflora suberosa, L. (v. Popp) (P. minima hos West). Bl. Septb. — Decb. Bladene meget variable. Hele Planten stundom tæt behaaret. — T. alm. i Grofter og paa Gjærder. Springgut. Morning Star. Elizas Eetreat.

P. }> al li da, L. Bl. Oetb.— Deeb. — Sj. I Skovdale. Sweet Bottom. Caledonia Dalen.

P. rubra, L.

Bl. Septb. — Decb. — T. sj. I skovklædte Dalstrøg. Caledonia Dalen. Sweet Bottom.

P. laurifolia, L. (v. Bell-apple). Bl. hele Aaret. Den bløde Pulpe med Frøene spises. — Alm. dyrket og naturalis, hist og her i Gardens.

P. parviflora, Sw. Anføres hos West, S. 305, som vildtvox. paa Øen.

P. incamata, L. Anføres hos West, S. 304, som vildtvox. paa Øen.

P. foetida, L. (v. Love in the mist). Bl. Sept. — Januar. — Ikke ualm. i Grøfter og Græsmarker. Stony Ground. Annally. Langs Centerveien nær Mount Pleasant.

[Dyrket i Haver forekommer P. quadrangidaris, L. (v. Grena-

dilla), hvis Frugt spises.]

Turiieraceæ.

Turner a idmifoliå, L. Bl. Marts — Octb. En lille hvid Møllarve lever i den umodne Frugt. — M. alm. Især paa Ruderatpladser og langs Yeie over hele Øen.

Cactaceæ.

Melocactus communis, DC. (v. Popes Head). ^

Bl. hele Aaret. Indtil 2V2' høi. Frugten kølleformig, 3,V lang, vio- letrød. Frøene sorte, fint vortede. — M. alm. i den østlige Del af Øen paa Sydsiden. Sallys Fancy. Great Pond.

122

Cereus Jloccosus, Hort. Berol. (Pfeiffer). Bl. Octb.— Juli. — Stammen blaalig, som ældre meget grenet. Bægeret blaaligrødt udvendigt, bærende en Dusk lange hvide TJldhaar ved Grunden. Frugten fladtrykt spærisk, 1" Diam., purpurrød. Pulpen rød. Frøene smaa, sorte. I det raadnende Bæger lever der en Mængde smaa, hvide Fluelarver. — Alin. paa tørre Bakker i den østlige Del af Øen, og hist og her i den sydvestlige Del. Cotton Grove. Sallys Fancy. Stony Ground.

C. triangularis , Haw. Bl. Juli. Frugten stor, purpurrød, spiselig. — T.. alm. over Klipper og Træer i Skovegne. Bag Stony Ground. Mount Washington. Blue Mountain. Jacobs Peak.

C. grandiflorus, Haw. (v. Nightblooming Cereus). Bl. Mai — Juli. — Alm. naturalis, ved Haver og Huse.

Opuntia curassavica, Mill. (v. Suckers). Bl. hele Aaret. Frugt kølleformet, 3U" lang, purpurrød. Indtil 21./*' høi. — M. alm. selskabelig paa Jorden, hvor den ofte gjør Terrænet im- passabelt, navnlig i den østlige Del af Øen, dog ogsaa paa Fair .Plain.

O. Tuna, Mill. (v. Prickly pear).

Bl. hele Aaret. Frugten spises. Myrer og smaa Biller færdes alm. i

Kronerne. Plantes alm. til Hegn. — " M. alm. i den østlige og sydlige Del af Øen.

O. humilis, Haw. (v. Bull-suckers). Bl. hele Aaret. Ligner den foreg. Art, men har mindre og tykkere Stængelstykker. Blomsten rødgul. — Alm. i den østligste Del af Øen. Cotton Grove. Madam Carty. Isacks Bay.

O. spi7iosissima, Mill. Bl. hele Aaret. Tornene hvide, 5 — 8 i hvert Knippe; affaldende paa de ældre Stængelstykker. Blomsten kun 3/4" Diam. 20'— 25' høi. — T. alm. Paa tørre Bakker. Bag Stony Ground. Pyntbatteriet. Southgate-Farm. Great Pond.

O. tuberculata, Haw. (v. French prickly pear). Bl. hele Aaret. Blomst lille, gul. Indtil 15' høi. Stængelstykkerne anvendes som kjølende Omslag og i Infusion mod Dyssenteri. — Alm. plantot og naturalis, nær Huse.

O. coccinellifera, Mill. Bl. hele Aaret. Indtil 15' høi. — Sj. Paa Kalkbund. Fair Plain. nær Broen. Bonne Esperance.

Peireskia aculeata, Mill. (v. Surinam Gooseberry). Bl. Juli. Fragterne syrlige, spises. — Naturalis, i Haver.

P. Bleo, H. & B. Bl. hele Aaret. Fragten med store tilvoxende Bægerblade udvendigt. — T. alm. plantet og naturalis, i Haver.

[Dyrkede forekomme Cereus Swårtzii, Gr. og C. repandus, Haw.]

Crassulaeeæ.

Bryophyllum calycinum, Salisb. (v. Wonderful leaf). Hl. Pebr.— Marts. Ved Grunden af Blomsten findes hyppigt aflange Huller. Bom bides at Humlebier tor at oaa ind til Kronrørets Honning.— Alm. naturalis. Selskabeligt ]»aa terre Steler. Åkers Have. Fair Plain.

o

12;

Umbelliferæ.

Anethum graveolens, L. (v. Dill). Bl. Marts — April. — Naturalis. Selskabeligt langs Yeie og i Grøfter. Bonne Esperance. Glynn.

[Dyrkede alm. i Haver forekomme: Petroselinum sativum, Hoffm. (v. Parsley), Daucus Carota, L. (v. Carrot), Pimpinella Anisum, L. (v. Anis), Foeniculum vulgare, Gaertn. (v. Pennel), Anthriscus Cerifolium, L. (v. Cliervil) og Apium graveolens, L. (v. Celery).]

Loranthaeeæ.

Loranthus emar ginatus, Sw.

Bl. hele Aaret. I Alm. to Blomsterstande i hvert Bladhjørne, den ene ovenover den anden. Alm. paa Acacia Lebbek, mindre hyppigt paa Thes- pesia populnea, Citrus aurantium, Acacia Farnesiana og Cordia Sebe- stena. — Overalt paa Øen.

Phoradendfon flacens, Gr.

Bl. April — Juni. Bladribberne ikke fremtrædende. o-Blomsterne med rudimentær Griffel. Frø sammentrykt , tilspidset i Toppen , grønt med hvide Længdestriber. En Art Lecanium lever meget alm. paa Planten. — Sj. Paa Pisonia subcordata. Bag Stony Ground.

Caprifoliaceæ.

[Dyrket forekommer Sambucus nigra, L. Bl. April — 3Xai.]

Rubiaceæ.

Catesbæa parriflora, Sw. Bl. Septb. — Decb. Frugten glindsende sort. — T. sj. I Kratskov paa Fair Plain.

Randia aculeata, L.

a) og /?) mit is. Bl. April — Juli. Blomsten varierer meget i Størrelse, vellugtende. — Begge Former alm. a paa tørre Bakker, ,3 i skyggefulde Dalstrøg. Overalt paa Øen.

Hamelia patens, Jacq. Bl. hele Aaret. Indtil 15' høi. — Alm. i skyggefulde Dalstrøg i Øens vestlige Del. Caledonia Dalen. Crequis. Prosperity Dalen. Springfield.

H. lutea, Bohr. Bl. hele Aaret. Indtil 4' høi. — Sammesteds som og ofte sammen med foreg.

Exostemma cariboeum, DC. (v. Black torch). Bl. Juni — Decb. — T. alm. i Kratskov især i Øens østlige Del. Spring- gut. Jacobs Peak. Cotton Grove. Øen Grønkayen.

Rondeletia pilosa, Sw. Bl. Juli. — Sj. Nordkyst nær Canebay.

Spigelia anthelmia, L. (v. Worm-weed). Bl. August — Januar. Griffelen grøn paa sin nedre, hvid paa sin øvre Halvdel. — T. sj. hist og her paa aaone Steder. Mount Washington. Prosperity Dalen. Bag Stony Ground. Kohrs Minde.

124

Oldenlandia corymbosa, L.

Bl. Febr. — Marts. Kronen bliver blaa, naar den visner. Frøene brune, fint vortede, '/is'1' lange. — Hist og her imellem Grus og Sand. Gouver- nementshusets Gaard.

. O. callitrichoides, Gr. ind. Cub. Bl. Decb. Blomsterne aabne om Morgenen og sent om Eftermiddagen. Selskabeligt paa Brolægning. Gouv. Husets Gaard. Frederiksfort.

Guettarda scabra, Lam. Bl. Sept. — Decb. Blomsten aabner sig lienimod Aften. Frugten pur- purrød, ofte 1-frøet ved Abort. — T. alm. i Skov i den vestlige Del af Øen. Hams Bluff Dalen. Saltriver Bakker. Kingshill Høidedrag.

G. parvifolia, Sav. Bl. Juli — Octbr. Bladene variable, Frugten sortebrun. — Alm. Samme- steds som foreg. Art.

Stejiostoinum lucidum, G. Bl. Decb. — April. — Hist og her i Skov. Nordkyst ved Spring-garden. Saltriver Bakker. Fair Plain. Springgut.

Chione glabra, DC. Lavt Træ. Fair Plain paa den østlige Side af Bækken.

Scolosantlius versicolor, X. Bl. Octb. — Xovb. Tornene i Bladhj. 2-grenede, dannede af de blivende Blomsterstilke efter Frugtens Affalden. Bladene kun 2 — 3'" lange. — An- gives i Griseb. Flora, S. 335, som hjemmehørende paa St. Croix. (I den bot. Haves Herb. i Kbhvn. rindes der Expl. , indsendte fra St. Croix af West, som imidlertid ikke omtaler den i sin Fortegnelse. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas).

Erithalis fruticosa, L. a) og ft) odorifera, Jacq. Bl. < Mb.— Marts. — T. alm. langs Kysterne i den østlige og sydlige Del. a) paa Sandkyst. [i) paa Klippekyst. Sandypoint. Shoys. Cotton Grove.

Chiococca racemosa, Jacq. Bl. Marts — Decb. Blomsterstandene meget hjemsøgte af en Dorthesia. — T. alm. i Skov. Hams Bluff Dal. Caledonia Dalen. Springgut.

Coffea arabica, L. (v. Coffee tree). Bl. Mai — Juli. Den paa St. Croix yoxende Kaffe er berømt for sin lillo Bønne og udmærkede Kvalitet. — Naturalis, i skyggefulde Dalstrøg i Øens vestlige Del. Prosperity Dalen. Mount Stewart. Caledonia Dalen. Mont- pellier. LVosperih (X.i. Bugby Hule.

Faramea odoratissima, DC. (v.'Wild Coffee). Anføres hos West, S. 273, som vildtvoxende. paa Øen.

Psychotria tenuifolia, S\v. Bl. Marts — Juni. Frøene graaligt skjællede. — T. alm. i Skov. Mount Washington. Croquis. Lebanon Hill.

/'. Broumei, Spreng. Bl. Juni — Septb. — T. alm. i Skov. Caledonia Palen. Contentment,

/'. glabrata, Sw. Bl. Juni— Septb. Bladene metallisk glindsende paa Oversiden, blege

i.aa Undersiden. Kronen kun l1 4'" lang. Frøene med 5 Kamme langs lygsiden, 2 Furer lange den flade Side. — Hist og her i Bkyggefulde Dalstrøg. Willa Bay. Mount Washington. Bermitage. Jacobs Teak.

125

P. horizontalis, Sw. Bl. Mai — Decb. Grenene freniliggende. — Alm. langs Veie og i Krat. Annally. Saltriver. Omkring Christianssted. (Heterostyli er alm. hos alle Arterne af Psychotria). .

Palicourea Pavetta, DC. Var. rosea, Egg. Bl. Mai — Juli. Stængel og Blomsterstandens Grene brunrøde. Kronens Flige rosa. Støvknapperne blaagraa. — Hist og her i Skovdale. Crequis. Wills Bay. Sweet Bottom.

Morinda citrifolia, L. (v. Pam-Miler). Bl. Juni — Aug. Bladene anvendes lagte paa Panden mod Hovedpine. Den modne Frugt har en ubehagelig Lugt. — T. alm. naturalis, i Haver. Christianssted. Castle Bourke.

Erjiodea litoralis, Sw. Bl. Decb. — Mai. Bægerfligene altid længere end Køret (Tegningen i Swartz's Flora viser paafaldende korte Bægerflige). Kronen hvid. Kron- røret fyldt med Honningsaft til over Hælvten. Griffelen paa et senere Stadium ragende l/»" op over Kronens Svælg. — Alm. paa sandede Kyster, ofte selskabeligt. Sandypoint. Southgatefarm. Cotton Grove.

Spermacoce tenuior, Lam. (v. Iron grass). Bl. hele Aaret. Der findes 2 constante Former paa St. Croix: a) Bla- dene lancetformede, Stængel grønlig, Blomst stor. /?) Bladene lineære, Stængel rødligbrun, Blomst halv saa stor som a). — Begge Former alm. i Grøfter og paa Marker over hele Øen.

Borrera verticillata, Méy. Bl. Decb. — Marts. — Hist og her i Græsset. Paradepladsen.

[Dyrkede forekomme: Gardenia jlorida, L. (v. Cape Jasmin), Portlandia grandiflora, L. , Ixora stricta, Eoxb. (v. Burning love) Og I. tenuiflora, Roxb.]

Synauthereæ.

Sparganophorus Vaillantii, G. Bl. Marts — Septb. — Ikke sj. paa fugtige, skyggefulde Steder. Crequis. Caledonia Dalen.

Vernonia arborescens, Sw. y?) Lessingiana og f) divaricata, Sw. Bl. Mai — Decb. Kroneft helt hvid. Fnug straafarvet. — Begge Former hist og her i Krat og Skov. Wills Bay. Jacobs Peak.

V. punctata, Sw. {Conyza fruticosa hos West). Bl. hele Aaret. En meget lille rød Staphylinide færdes alm. i Kronerne. — Alm. i Kratskov overalt paa Øen.

Elephantopus mollis, Kth. Bl. Marts — Mai. Kurven 4-blomstret. — Hist og her. Caledonia Dalen. Mount Welcome.

Distreptus spicatus, Cass. Bl. Januar — Marts. — Alm. langs Yeie og i Marker over hele Øen.

Ageratum conyzoides, L. Bl. Decb. — Marts. Acheniet som oftest 4-kantet. — ■ T. alm. langs Bække og Grøfter. Mount Stewart Bæk. Crequis.

126

Etebeclinium macrophyllum, DC. Bl. Juni — Sept. Acheniet sort, trekantet. — Sj. i Skov. Caledonia Dalen.Wills Bay.

Eupatorium odoratum, L. (v. Christmas-bush). Bl. Novb. — Marts. En lille Møllarve lever alm, i Blomsterstandene. — M. alm. langs Veie og- i Krat over hele Øen.

E. repandum, W. «) og /?) maritimum, Egg. Bl. Decb. — Juli. ft) Bladene stivt læderagtige, glatte paa begge Sider, med runde Kjertelfordybninger paa Oversiden. — a) hist og her paa tørre Bakker, [i) paa Klipper ved Hams Bluff.

E. atriplicifoliwm, V. •Angives i Symb. bot. III, S. 96, at være sendt fra St. Croix af West.

E. triplinerve, V. Angives i Symb. bot. III, S. 97, at være funden paa St. Croix af Pflug.

E. canescens, V. Bl. Octb. — Novb. — Hist og her i Kratskov i den østlige Del af Øen. Springgut. Jacobs Peak. Coakley Bay.

E. Ayapana, Vent. Anføres i Grise b. Flora, S. 362, at være naturalis, paa St. Croix.

Mikania gonoclada, DC. Bl. Decb. — Marts. — Sj. Caledonia Dalen.

Ei'iyeron jamaicensis, Sw. Bl. Juni — Sept. — Hist og her i Dalstrøg. Sweet Bottom.

E. spathulatus, V.

Bl. April — Juli. — T. alm. langs Ycie og i Grøfter. Sweet Bottom. The William.

E. canadensis, L. Bl. Juni — Novb. Randblomsterne blive ofte tnngedahnede. — Alm. langs Veie paa Kalkbund. Bettys Hope. Enfield Green.

Bfiiccharis dioica, V.

Bl. hele Aaret Stundom 30* høi. — T. alm. paa Klippekyster. Hams Bluff. Nordkyst ved Springgarden. Pyntbatteriet.

I'luchea odorata, Cass. (v. Sweet Scent). Bl. Februar — April. Bladene anvendes i Infusion mod Hoste. I Kur- vene Lever der &d lille Møllarve. — T. alm. Paa fugtige Steder. Gallows- bay. N;i'i- Southgatofarm Lagun.

/'. purpur dscens, Cass. Bl. hele Aaret. — T. alm. langs Ba^kke og (rrøfter. Kingshill Bæk. < rallow8bay.

Pterocaulon virgatum, DC. Bl. Juni— Aug. — Jli^t og her i den vestlige Del af Øen. Sweel Bottom. Blue Mountain.

Xanihium spinosum, L.

Bl. hele Aaret. — Alm. paa Ruderatpladser i iU-n østlige Del af Øen, især omkring Christianssted.

Melampodium paludosum, Kth. 151. Octb. -Febr. Smaa Staphylinider Eærdoa alm. i Kronerne. — T. alm. Langs Veien mellem Jolly Hill og Orange Siove.

127

PartheniUm Hyste7*ophorus, L. (v. Mule-weed). Bl. hele Aaret. — M. alm. langs Veie. i Græsset og som Ukrudt i Haver.

Ambrosia artemisiæfolia, L. fi) trinitensis. Bl. Septb. — Octb. — Naturalis, paa Ruderatpladser i Frederikssted.

Zinnia elegans, L. Bl. Mai — Aug. — Alrn. naturalis, i Haver og ved Huse.

Eclipta alba, Hassk. Bl. Juni — Febr. — T. alm. paa fugtige Steder. Caledonia Dalen. Crequis. Springfield.

Borrichia arborescens, DC. Bl. hele Aaret. Kurven udsveder en tyk, brun Gummi. — Alm. sel- skabeligt paa sandede Kyster. Fair Plain. Store Princess. Pyntbatteriet.

Wedelia carnosa, Rich. Bl. Juni — Januar. — T. alm. langs fugtige Grøfter i den vestlige Del af Øen. Diamond. St. Georges Hope.

W. buphthalmoides, Gr. (v. Wild tobacco) (Buphihalmum heli- anthoides hos West).

a) , j3) antiguensis, Xichols. og y) dominicensis. Bl. hele Aaret. Bladene svagt vellugtende. — a) sjeldnere, /5) og y) m. alm. langs Yeie og i Krat i den vestlige Del af Øen. Lower love. Springfield. Parasol.

Bidens leucanthus, W.

Anføres hos West, S. 303, som vildtvox. paa Øen.

B. bipinnatus, L. Bl. Sept. — Marts. Acheniet ofte med 5 Børster. — Alm. i Græsset og Grøfter overalt paa Øen.

Cosmos caudatus, Kth. Bl. Decb. — Marts. — Hist og her langs Yeie og paa Marker. Wheel of Fortune. Beeston Hill.

Synedrella nodiflora, G. (v. Fatten barrow). Bl. Decb. — Marts. — M. alm. i Græsset og paa Marker overalt paa Øen.

Pectis punctata, Jacq. Bl. Octb. — Marts. — Alm. i Grøfter og mellem Græsset over hele Øen.

P. humifusa, Sw. Bl. hele Aaret. — Hist og her selskabeligt paa Klipper og mellem Brostene. Hams Bluff. Christiansted.

Gnaphalium americanum, Mill. Bl. hele Aaret. — T. alm. paa tørre Steder. Prosperity (N.). Clare- mont. Gosling Bay. Christianssted.

Erechthites hieracifolia,. Baf. y) cacalioides, Less. Bl. hele Aaret. — T. alm. i Dalstrøg. Caledonia Dalen. Prosperity Dalen.

Emilia sonchifolia, DC. Bl. Januar — Octb. — T. alm. i Græsset og Dalstrøg. Hams Bluff Dalen. Kingshill. Yed Christianssted.

128

Leria nutans, DC. Bl. Sept. — Marts. — Hist og her paa skyggefulde Skraaninger. Cre- quis. Mount Stewart Dal. Springgarden.

Sonchus oleraceus, L. (v. Wild salad). Bl. Jan. — Mai. Acheniet som oftest 4-ruret. — Alrn. ved Veie og nær Huse overalt paa Øen.

En anden Art er endnu ikke bestemt med Sikkerhed , den afviger i sine Frugter konstant fra forrige. Alm. sammesteds som foreg.

(Den hos West, S. 303, anførte Chrysogonwn dichotomum, spec. nov. Yahl har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet iden- tificeres.)

[Dyrkede forekomme: Helianthus annuus, L. (v. Sunflower), Aster chhiensis, L., Tagetes patula, L., Tithonia speciosa, Hook., Georgina variabilis, Willd., Cacalia coccinea, L. og Lactuca sativa, L. (v. Salad).]

Lobeliaceæ.

Isotoma longiflora, Prl. Bl. Febr — Mai. — Sj. paa fugtige Steder. Grøft nær Mount Pleasant. YVills Bay nær Søen.

Goodenoviaeeæ.

Scævola Plw/iieri, L. Bl. Januar— April. — T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Co- akley Bay. Cotton Grove.

Thrsinaceæ.

Ardisia coriacea, Sw. Bl. Juni— Aug. Bladene tæt og fint redprikkede, især paa Undersiden. — Hist og her i Skov Langs Nordkysten. Hams Bluff. Sweet Bottom. Claremont.

Jacquinia armillaris, L.

a) og /9) arborea, V. Bl. Septb. -Januar, a) Blade, Blomsterstand og Blomster mindre end yj). _ a) t. sj. langs Nbrdkysl aæi Rust up Twist. ,3) t. alm. paa Klipper aær Cysten. La Vallée. Tomers Hol«'.

Sapotaeeæ.

( fyrysophyUum olwiforme, L. yyi monopyrenum, Sw. Bl. Decb. - Sj. 1 Skovdale. Springfield.

< '. microphyllum, Jacq. (v. Palmer).

Bl. Septb. -.lanuar. — Hist og her i Dalstrøg. Prosperity Dalen. Bugby Sole.

C. glabrum, Jacq. Bl. Septb. Marts. Bladene variable. I Frøene lever der en hvid Billelarve. — T. alm. i skov og Krat. Lebanou Hill. Fair Plain. Springgat.

129

Sapota Achras, Mill. (v. Mespel). Bl. Septb. — Octb. Frugten sød, spises. — Alm. i Gardens og ved Huse over hele Øen.

Sideroxylon mastichodendron, Jacq. Bl. Aug. — Septb. — Sj. I Skov. Lebanon Hill Bakker. Kingshill Bæk. Elizas Retreat.

Dipholis salicifolia, A. DC.

Bl. Febr. — Marts. Næsten altid buskagtig el. lavt Træ. Larven af en stor Sphingide lever paa Bladene (saavelsoni paa Sapota Achras og Eu- phorbia articulata). — T. alm. i Krat og S'kov i den vestlige Del af Øen. Maronbjerget. Hard Labour. Kingshill Høidedrag.

Bumelia caneata, S\v. Bl. Febr. — April. Vedtorne paa xk" Længde ere ikke ualm. i Blad- hjørnerne. Mælkesaften meget klæbrig. *— Hist og her i Skov og Krat. Nordkyst nær Saltriver. Fair Plain. Bag Stonv Ground.

Oleaceæ.

Unoder a compacta, K. Br. Bl. Mai— Octb. Blomsterstanden ofte axillær. — T. alm. i Skov især i den vestlige Del af Øen. Wills Bay. Canebay. Blue Mountain. Springgut.

Forestiera pondosa, Poir. (?) Busk eller Træ. Tvebo. Hunplanten i Blomst i Sept. — Saltriver Bakke nær Claremont.

Jasininaceæ.

Jasminwm pubescens, Willd. (v. Star Jasmin). Bl. hele Aaret. — Alm. naturalis, i Haver og ved Huse over hele Øen.

[Dyrkede forekomme: Jasminum officinale, L. og J. revolution, L. (v. Nepaul Jasmin) samt Nyctanthes Sambac, L. (v. Double Jasmin).]

Apocynaceæ.

Thevetia neriifolia, Juss. Bl. hele Aaret. Støvtraadene have ved Grunden en udstaaende Pukkel, der passer ind i tilsvarende Udsnit i Arret. — T. alm. i Skov. Crequis. Rohrs Minde.

Rauwolfia nitida, L. (v. Milk tree). Bl. hele Aaret. Frugten ofte I-frøet ved Abort. — Alm. i Skov. Sweet Bottom. Crequis. Lebanon Hill Bakker.

R. Lamarckii, A. DC. Bl. hele Aaret. — T. alm. paa tørre Bakker og Marker. Stonv Ground. Springgut. Cotton Grove.

Nerium Oleander, L. (v. Nerium). Bl. hele Aaret. En hvidblomstret Varietet er sjeldnere. — Alm. na- turalis, i Haver og ved Huse.

Vinca rosea, L. (v. Church-flower). Bl. hele Aaret. Kronen rosenrød eller hvid med rødt Svælg. — M. alm. nær Huse og paa Ruderatpladser.

Plumieria rubra, L. (v. Bed Franchipan). Bl. Mai — Juli. — T. alm. naturalis, i Haver.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1870. 9

130

P. obtusa, L. (v. White Franchipan). Bl. April — Aug. — Alrn. naturalis, i Haver.

(West angiver begge disse Arter som spontane, hvilket øjensynligt er urigtigt).

P. alba, L. Bl. hele Aaret. — Alm. paa Klipper nær Kysten. Hams Bluff. Pynt- batteriet. Buck Island.

Echites agglutinata, Jacq. Bl. Juli — Aug. — Sj. I Krat paa Nordsiden. Canebay Bakker.

E. neriandra, Gr. Bl. Octb. — Januar. Frøene altid længere end Næbet. — Hist og her i Krat. Stony Ground.

[Dyrket forekommer Aliamanda cathartica, L.]

Asclepiadaceæ.

Metastélma albiflorum, Gr. Bl. hele Aaret. — Alm. omkring Buske, især i den østlige Del af Øen. Fair Plain. Kohrs Minde. Cotton Grove.

Asclepias cwnssavica, L. (v. Wild Ipecacuana). Bl. hele Aaret. Koden anvendes som Brækmiddcl. — T. alm. i Grøfter og paa fugtige Steder. Crequis. Prosperity Dalen. Ved Mount Pleasant.

Calotropis procera, E. Br. Bl. hele Aaret. Blomsterstanden extraaxillær. — Alm. naturalis, i den østlige Del af Øen. Bugby Hole. Longford. Cotton Grove.

Ibatia murieata, Gr. Bl. Septb. — Decb. Frugtens Pigge bære i Spidsen en Draa.be størknet Mælkesaft. — T. alm. i Krat paa tørre Bakker. Hams Bluff. Elizas Re- fcreat. Cotton Grove.

/. rnaritvma, Decs. Bl. i Aug. Slyngende Halvbuxk. — Sj. I Kratskov. Springgut.

[Dyrkede forekomme: Hoya carnosa, R. Br. (v. Wax flower) og Stephanotis floribunda, A. Brongn.]

CoiiTolvulawæ.

Tpomæa bona-nox} L. Bl. hele Aaret. Alm. naturalis, i Haver og vrd \{\\>r.

I. tuba, Don.

Bl. hele Aaret. Langs Kystern n Træer og Buske. Hams Bluff.

La Vallée. Claremont. Jacks Bay.

/. tuberosa, L. Bl. Pebr. Marts. - Sj. Bugbj Hole mider Træer.

/. dissecta, Pursl. iv. Noyau-vine). BL Nbvb. Mai. Blomsterstilken bærer en flad Honninglgertel i Toppen paa hver Side. Kronens Rør altid purpurfarvet indvendig. Planten be- nyttes som Tilsætning til en Likør, der onder Navn af Nbyau fabrikeres paa Øen. Alm. i Grøfter og paa Gjærder over hele Øen.

/. pentaphylla, Jacq. Bl. Decb. Marts. Kapselens Skillevægge have en bred Kant langs Randen, som forhindrer Frøene i a1 folde ad. -- T. alm. i Krat over hele Øen«

131

I. Batatas Lam. (v. Sweet Potato). a) , /?) leucorrhiza og j-) porphyrorhiza. Et af de alru. Næringsmidler paa Øen. — Alm. dyrket og naturalis. overalt, især /J) og y).

I. violacea, L. Bl. Decb. — Februar. Blomsten aabner sig om Aftenen. — Hist og her paa skyggefulde Steder. Creqnis. Castle Bourke. Springgut.

I. carnea, Jacq.

Anføres hos West, S. 272, som vildtvoxende paa Øen (Wills Bay).

I. triloba, L.

a) og j9) Eustachiana, Jacq. Bl. Decb. — Marts. Blomsten aaben om Form. til Kl. 11. — Begge Former hist og her i Grøfter. Paradepladsen. Cotton Grove.

I. umbellata, Mey. Bl. Januar— Marts. Alm. i Grøfter og langs Bække. Lower love. Le- banon Hill. Fredensborg.

I. pes-capræ, Sw. (v. Bay-vine). Bl. hele Aaret. En hvidblomstret Varietet t. sj. — Alm. paa sandede Kyster over hele Øen.

I. asarifolia,H. S. Anføres i Griseb. Flora, S. 471, at forekomme paa de danske Øer.

/. filiformis, Jacq. Bl. Octb. — April. — Hist og her i Krat, ofte nær Kysterne. Hams Bluff. Kingshill Høidedrag. Coakley Bay.

7. arenaria. Steud. Bl. Decb. — April. Roden bærer aflange Knolder. Frøene sorte med to vedhængende Duske af hvide Silkehaar i Toppen. — Hist og her i Krat. Maronbjerget. Fair Plain. Rohrs Minde. Jacobs Peak.

I. Quamoclit, L. (v. Sweet William). Bl. Marts— Mai. — T. alm., især nær Huse og i Haver over hele Øen.

I. coccinea, L. Bl. Decb.— Marts. — Alm. i Krat, især i Øens østlige Del. Caledonia Dalen. Springgut. Elizas Retreat.

/. heder æfolia, L. Bl. Decb. — Marts. — Sammesteds som foreg.

I. NU, L. (v. Morning glory). Bl. Octb.— Marts. Kronen aaben til Kl. 9 Form. — Alm. i Grøfter og Haver.

/. pur pur ea, Lam. (v. Morning glory). Bl. Octb. — Marts. — Alm. i Haver og ved Huse. (Maaske blot na- turalis.).

I. acuminata, Egg. (Convolvulus, V.). Bl. Xovb. — Marts. Kronen purpurfarvet, som angivet i Symb. bot. HI, S. 26. — Sj. Xær Golden Rock om Manschiniltræer.

Jacquemontia tamnifolia, Gr.

Bl. Decb.— Februar. Frøene graagule. — T. alm. i Krat og Grøfter. S andypoint. Springgut. Isacks Bay.

Convolvulus ovalifolius, V. Anføres hos West, S. 271, som vildtvox. paa Øen,

9*

132

C. jamaicensis, Jacq. Bl. Decb.— Febr. — I Krat paa Sandypoint.

C. nodiflorus, Desc. Bl. Octb. — Febr. — T. alm. i Kratskov. Crequis. Recovery Hill. Cotton Grove.

C. triqueter, V. Anføres af West, S. 271, som vildtvoxende paa Øen.

C quinquelobus , V. Ligesaa.

Evohmlas mucronatus, Sw. Bl. Novb. — April. — T. alm. paa fugtige Steder. Fair Plain. Annas Hope Bæk. Nær Southgatefarm.

E. nummularius, L. Bl. Novb. — Marts. — Alm i Skov og Krat over hele Øen.

Cuscuta americana, L. (v. Love-weed). Bl. Jan. — Marts. Blomsterne hvidlige, besøges af en sort Hveps. — Alm. i Krat og paa Ruderatpladser overalt paa Øen.

(De hos West, S. 271, anførte Convolvulus albiflorus, C. ma- tutinus og C.venenatus findes ikke omtalte i „Symb. hot." pars 3, saaledes som angivet, og have af Mangel paa Beskrivelse ell. Ori- ginalexemplarer ikke kunnet identificeres.)

[Dyrkede forekomme Ipomæa Learii og I. Horsfalliæ, Hook.]

Hvdroleaeeæ.

Nama jamaicensis, L. Bl. Marts — Aug. Frugtknuden ved Grunden omgiven af 5 smaa gule Kjertier. Alm. Ukrudt mellem Brolægning og Fliser. Frederikssted.

GrOUV. Husets (iaard.

ltoraginaceæ.

Cordia alba, K. S. (v. White Manjack). Bl. Marts — Septb. — T. alm. i den østlige Del af Øen langs Veie og i Krat. Mount Welconie. Beeston Hill.

C. Sebestefia, Jacq. (v. Scarlet Cordia).

a) og S) rubra, Egg.

Bl. hele Aaret. ,'') Bladribberne røde. Bægeret skarlagenrødt ligesom Kronen. Indtil 40' høit 'Fra1, ofte overgroet med Lovioithus. a) hist og her i KratskoA og Ved Huse. Fair Plain. ,3) sj. i Skov. Claremont Hakker. Mount Eagle.

C. Collococca, V. (v. Manjack). Bl. Marts— April. — T. alm. veå Veie og i Skov. Springgarden. Fair Plain. Springgut. Slu>\

C. nitida, Y. Bl. Januar og Septb. Blomsterne avagl vellugtende. — Ikke ualm. i Skovdale i den nordvestlige Del af øen. Hams BlufT Dal. Caledonia Dalen Lebanon Hill.

C. sulcata, DC. {maorophylla, Y.i. Anføres bos W"est, S. 275, aom vildtvoxende paa Øen.

( '. ulmifolia, Jnss. Bl. Mai Aug. Alm. i Krat over hele øen.

133

C. cylindristachya, E. S. (Varronia angustifolia,\. hos West). a), ft) foribunda, Sprg'l. og o) graveolens, Kth. Bl. hele Aaret. — Alm. paa tørre Bakker over hele Øen.

C. martinicensis, E. S. Anføres i Grise b. Flora, S. 481, som fimden paa St. Croix.

C. globosa, Kth. Anføres hos West, S. 276, som vildtvox. paa Øen (Varronia),

Beurreria succulenta, Jacq. Bl. Juni — Octb. — T. alm. langs Veie og i Skov. Wills Bay. Cale- donia Dalen. Eohrs Minde.

Rochefortia acanthophora, Gr. Bl. Juni — Septb. — T. sj. I Kratskov. Bag Stony Ground. Fair Plain. Jacobs Peak.

Tournefortia gnaphalodes, E. Br. (v. Sea-lavender). Bl. hele Aaret. — Alm. paa sandede Kyster i den østlige Del af øen. Store Princess. Cotton Grove.

T. hirsutissima, L. (v. Chieheree-grape). Bl. Septb. — April. — T. alm. langs Veie og i Krat, især paa Kalkbund. Crequis. Nær Frederikssted. Springgut.

T. foetidissima, W. Anføres hos West, S. 270, som vildtvox. paa Øen.

T. volubilis, L.

ti) nucroplujlla, Desv. # Bl. Mai — Aug. Blomsterstanden extraaxillær, ofte omdannet til en hul, kugleformig, blødpigget grøn Monstrositet, i hvilken der lever en gul Hvepselarve. — Ikke ualm. i Kratskov. Fair Plain. Jacobs Peak.

Heliotropium indicum, L. Bl. hele Aaret. — M. alm. langs Veie og paa Euderatpladser over hele Øen.

H. parviflorum, L. (v. Eye-bright). Bl. hele Aaret. — M. alm. langs Veie og i Krat samt paa tørre aabne Steder over hele Øen.

H. curassavicum, L. Bl. hele Aaret. — Alm. paa sandede Kyster over hele Øen.

H. fruticosum, L. Bi. hele Aaret. Indtil 6' høi. — Sj. i den vestlige Del af Øen (Salt- river Bakker). M. alm. i den østlige Del, hvor den ofte danner den eneste Vegetation paa tørre Bakkeskraaninger. Cotton Grove. Nær Isacks Bay.

[Alm. dyrket i Haver forekommer: Heliotropium peruvianum, L.]

Polemouiaceæ.

[Dyrket forekommer: Phlox Drummondii, Hook.]

Solanaceæ.

Datara Metel, L. (v. Fire weed). Bl. hele Aaret. Haarbeklædningen klæbrig. Aabner sin Krone om Aftenen og lukker sig op ad Formiddagen. — Alm. langs Veie og paa Euderatpladser over hele Øen.

134

D. fastuosa, L. Bl. hele Aaret. — Naturalis, i Haver og ved Huse.

D. Tatala, L. Bl. Mai — Decb. — T. sj. langs Veie. Nær Hope.

D. Stramonium, L. (v. Fire weed). Bl. Sept. — Febr. Culieme paa St. Croix anvende Frøene ligesom Opium. — Alm. langs Veie og paa Kuderatpladser over bele Øen.

Nicoticma Tabacum, L. Bl. Mai— Novb. Larven til en stor Spbingide lever paa Bladene. To- bakssaft, dryppet i Næsen, anvendes som Brækmiddel og Bladene bindes om Halsen mod Saar i Svælget. — Alm. naturalis, ved Huse og paa Ku- deratpladser over hele Øen.

Physalis pubescens, L. Bl. Marts — Mai. — T. sj. i Dalstrøg. Hard Labour.

P. angulata, L. Bl. Sept. — Januar. Støvdrag, uligelange ; deres Knapper aabne sig efter- haanden, de længstes først. — T. alm. i Grøfter og Krat. Crequis. Springgut.

Capsicum annuum, L. (v. Pepper). Bl. hele Aaret! Bladene spises i Calalu. Frugten bruges som Tilsæt- ning til forskj. Kctter og syltes i Æddike. — AJm. dyrket og naturalis, overalt paa Øen.

C. frutescens, L. (v. Bird-pepper). Bl. Aug. — Decb. Anvendes som foreg. — Hist og her i Krat og Skov. Ogsaa dyrket. Maronbjergct. Crequis.

C. baccatum, L. (v. Small pepper). •

Bl. Sept. — Decb. Anvendes som foreg, og forekommer sammesteds.

Lycopersicum Humboldtii, Dun. (v. Small Trovo). Bl. Mai — Septb. Frugten gul. — Hist og her ved Huse (maaskee kun naturalis.).

L. esculentum, Mill. (v. Tomate el. Trovo). Bl. hele Aaret. Bladene api8es i Calalu. Frugten anvendes alm. som Kjøkkenurt. — Alm. dyrket og naturalis, over hele Øen.

Solanum nodijhrum, Jacq. (v. Lumbush). (S. nigrum hos West). a) øg ft) oleraceumy Dun. Bl. Novb. Mai. Stængelen ofte besat med smaa Torne. Frugten an- vendes mod Trøske hos Børn. — T. alm. paa Marker og Kuderatpladser. Springgarden. Christianssted.

S. verbascifolium, L. (v. Turkey-berry).

Anføres hos West. S. 274, som vildtvoxende paa Øen. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas.

S. racemosum, L. (v. Canker-berry). ■Bl. hele Aaret. Griffelens Længde retter aig efter Blomstens Udvik- lingstrin, idet den paa et senere Stadium af samme skyder sig langt op over Støvknapperne. — Alm.. [sær paa Kuderatpladser over hele Øen.

S. igneum, L. (v. Canker-berry). Bl. bele Aaret. Bærrene af denne og foregaaende Art spises af Børn og Negere. - Alm. sammesteds som foreg.

S. torvum, Sw. (v. Plate bush). Bl. heh- /Låret. Ofte som 15' høit Træ. — Alm. i Dalstrøg. Crequis. Prosperity halen. Altona.

135

S. mammosum, L. Anføres hos West, S. 275, som vildtvox. paa Øen.

S. acideatissimum, Jacq. Bl. April — Mai. Bragtes i 1873 med en Ladning Muler fra Montevideo til Frederikssted og naturaliseredes hurtigt paa nogle Kuderatpladser. Det er mig ikke bekjendt, hvorvidt den senere er blevet mere udbredt.

S. polygamum, V. Angives i Gris eb. Flora, S. 443, at være spontan paa St. Croix. lige- saa i Yahls Syinb. bot. III, S. 39, som indsendt fra Øen af West. me- dens West selv i sin Fortegnelse, S. 275, anfører St.. Jan som Findested. Jeg har kun seet den paa St. Thomas, hvor den er alm.

Cestrum laurifolium, L Hér. Bl. Januar — April. Bladstilken sort, Frugten mørk violet. — T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af Øen. Xordkyst mellem Sweet Bottom og Wills Bay. Caledonia Dalen.

C. diurnum, L. Anføres hos West, S. 276, som vildtvoxende paa Øen (Springgarden). Maaske en Forvexling med foreg.

[Dyrkede forekomme : Brunfelsia americana, L. (v. Eain-treej, Petunia nyctaginiflora , Juss. , P. violacea, Hook., Solanum Seafor- thianum, Andr., S. tuberosum, L. (v. Irish potato), S. pseudo-cap- sicum, L. (v. Sweet-pepper) og S. Melongena, L. (v. Egg-plant el. Beranger)].

Scrophulariaceæ.

Scoparia dulcis, L. Bl. Sept. — Mai. — Alm. paa fugtige Steder. Crequis. Prosperity Dalen. Fair Plain.

Capraria biflora, L. (v. Goat-weed). a) og j3) pilosa. Bl. hele Aaret. Bladene anvendes som The. — Begge Former alm. over hele Øen, a) paa skyggefulde, ft) paa tørre Lokaliteter.

Herpestis chamædryoides, Kth. Bl. Decb. — Marts. Bladet fjerribbet. Blomsterstilken bærer .to Dæk- blade ved Grunden. De inderste Bægerflige traadfomiede. — Sj. paa fug- tige, skyggefulde Steder. Springgut.

H. Monnier ia, Kth. Bl. hele Aaret. — T. alm. ved rindende Vand og paa fugtige Steder. Crequis. Sydkyst nær Fair Plain. Bohrs Minde.

Dyrkede forekomme: Maurandia Barkleyana , Hort. (v. Fairy Ivy) og Russelia juncea, Zucc. (v. Madeira plant).

Biguoniaceæ.

Crescentia Cujete, L. (Calabash tree). Bl. Septb. — April. Bladene affaldne i Decb. Af den umodne Frugt laves en Sirop mod Hoste. Den modne Frugts Skal anvendes til mange Slags Husgeraad, især Drikkekar. Træet sees ofte beslaaet med Jernsøm og behængte med Krukker, fyldte med Søvand, som Tirlleniiddel (Obee) mod Mennesker og onde Aander. — Alm., især nær beboede Steder, over hele Øen.

136

C. cucurbitina, L. (v. Black calabash). BL Marts — Novb. — Kun paa fugtige, skyggefulde Steder, mest langs Bække. Caledonia Dalen. Crequis. Kingshill Bæk. Saltriver Dalen. Bæk ved Annas Hope.

Tecoma leucoxylon, Mart. (v. White Cedar). Bl. præcox Marts — April og senere med fuldt Løv igjen Septb. — Octb.

— Alm. i Skov. Maronbjerget. Kingshill Høidedrag. Gallowsbay.

T. stans, Juss. (v. Yellow Cedar el. Ginger Thomas). Bl. hele Aaret. Støvknapperne besatte med tynde hvide Haar langs Undersiden. — M. alm. selskabeligt paa Bakker i Krat, især i den østlige Del af Øen. Frederiksfort. Elizas Betreat.

Bignonia lactiflora, V. (Symb. bot. III, S. 80). Bl. hele Aaret. — Hist og her over Gjærder og i Krat, mest i den østlige Del af Øen. Crequis. Hannahs Best. Saltriver Bakker. Cotton Grove. Southgatefarm.

B. æquinoctialis, L. (spectabilis, V.). Anføres hos West, S. 294, som vildtvox. paa Øen.

B. unguis, L. (v. Cat-claw). Bl. April — Decb. Stammen inntil l1/*" Diam. Frugten indtil 26" lang.

— Hist og her i Skriv og paa Klipper. Crequis. Diamond & Buby. Springgut.

[Alm. dyrket i Haver forekommer Tecoma radicans, L.]

Acauthaceæ.

Ruellia hiberosa, L. (v. Christmas pride). Bl. Juni — Novb. — Alm. langs Veie og i Grøfter over hele Øen.

Stemonacanthus coccineus, Gr. Bl. Januar — April. — Hist og her i Skov. Nordkyst nær Wills Bay. Caledonia Dalen. Kingshill Dalen.

Blechum Brovmei, Juss. Bl. Decb. — April. — M. alm. j (hæsset og Grøfter over hele Øen.

Thyrsacanthus nitidus, Ns.

Anføres i Vahls Symb. but. II, S. 5, som indsendt fra St. Croix af v. Bohr

Dianthera pectoralis, Murr. (v. Garden Balsam). Bl. Decb. — Marts. Planten koges med Sirop for at anvendes som Brystsaft. — T. alm., især i Haver og ved Huse (maaskee blot naturalis.). Anføres af West, S. 267, som dyrket.

I), sessilis, Gr. Bl. Juni — Juli. Kleistogame Blomster forekomme hyppigt hos denne Art. — Hist og her i Kratskov. Saltriver Bakker.

Justicia carthagenensis, Jacq. Bl. Decb. — Marts. — Alm. i Grøfter og Skov overalt paa Øen.

J. reflexiflora, N. ab. E. Var. glandulosa, Egg. Bl. Sept. — Marts. Blomstens Dækblade tæt kjertelhaarede. Frøene sphæriske, brune. — Sj. I Krat. Fair Plain.

Beloperone nemorosa, Sw. Bl. Januar -Marts. Bægeret kun '6 af Kronens Længde. — T. bj.

I Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Kingshill Bæk.

137

Anthacanthus spinosus, Xs.

Bl. hele Aaret. Heterostyli er alm. hus denne Art. — Alm. i Skov og paa Klipper. Croquis. Claremont. Pyntbatteriet.

A. jamaicensis, Gr.

Bl. Juni — Juli. Kronens Flige kjertelhaarede paa Indresiden. — Sj. Paa Kalkbund. Bag Stony Ground.

A. microphyttus, Ns.

Bl. Mai — Aug. — Hist og her i Skov. Crequis. Stony Ground.

Dicliptera assurgens, Juss. Bl. Decb. — Marts. Individer med kleistogame Blomster, dér satte fuld- kommen Frugt, fandtes alm. i Jan. — Febr. Senere hen bare de samme Individer normalt udviklede, frugtbare Blomster. — Alm. selskabeligt i Krat og paa aabne Steder. Frederikssted. Gallowsbay. Springgut.

Thunbergia rolubilis. Pers. BL hele Aaret, — Alm. naturalis, langs Bække. Caledonia Dalen. Mount Stewart Bæk.

[Dyrkede forekomme: Graptophyllum horiense, N. ab. E., Cros- sandra infundibuliforntis , X. ab. E., og Thunbergia ålata, Hook.].

Gesneriaceas

Martyrda diandra, Glox. (v. Cocks). Bl. Septb.— Decb. Blomstens Dækblade ll%" lange, lyserøde. I Blomsten tindes altid 3 rudimentært' Støvdr. . af hvilke den 3die dog kun er meget lille. Frugten er et yndet Legetøi for Drenge. — T. alm. langs Veie og i Grøfter i den vestlige Del. Nær Frederikssted. Stony Ground. Bethle- hem Hill.

Labiatæ.

Ocimum Bacilicum, L.

Bl. Mai — Aug. — Alm. naturalis, i Haver.

O. micranthiuu, W. Bl. Aug. — Novb. Støvdrag, altid udragende af Kronen i over V" Længde. Blomsten udfoldet om Morgenen, affaldende om Efterni. — Hist og her i Græsmarker. Top af Mount Washington. Gallowsbay.

Coleus amboinicus, L. (v. East Indian Thyme). Bl. April. Blomstringstiden meget kort. — Alm. naturalis, selskabelig paa tørre Steder. Annally Bay. Vei til Lowry Hill. Salmon Hill Dal.

Hyptis capitata, Jacq. (v. Wild Hops). Bl. Novb. — Marte. De modne Frugtstande vellugtende som vilde Eoser. — T. alm. langs Bække. Crequis. Prosperity Dalen. Lille Mount Pleasant.

H. suaveolens, Poit. Bl. Octb. — Febr. Hele Planten stærkt lugtende som Krusemynte. Ind- til 4' høi. — T. alm. paa tørre Steder. Bugby Hole. Mount Welcome.

H. pectbiata, Poit. Bl. Novb. — April. Indtil 8' høi. — Alm. paa tørre Steder. Bugby Hole. Springgut. Elizas Ketreat,

Salvia occidentalis, Sw. Bl. Decb. — Marts. Stængelen knæet '/V' ovenfor hvert Bladpar. I Alm. kun 1 Smaanød udviklet. — T. alm. langs Veie. Mount Welcome. Bee- ston Hill.

138

S. serotina, L. Bl. Septb. — April. Bladene meget bittre. Kronen altid hvid. — Alni. paa tørre Steder. Cliristianssted.

S. coccinea, L.

ol) ciliata, Benth. Bl. Septb. — Januar. — T. alni. i Grøfter og langs Veie. Elizas Ketreat. Beeston Hill. Frederiksfort.

Leonurus sibiricus, L. Bl. hele Aaret. Støvknapperne bære før Aabningen 3 — 5 runde, hvide, perleagtige Legemer paa hvert Eum. Kronen undertiden hvid. — M. alm. Ukrudt paa Marker og langs Veie overalt paa Øen.

Leucas martinicensis , R. Br. Bl. Marts — INTovb. — Alm. Ukrudt i Haver og i Grøfter over hele Øen.

Leonotls nepetæfolia, R. Br. (v. Hollow Stock). Bl. Septb.— Marts. Indtil 4' høi. Selskabelig. — M. alm. Ukrudt paa Marker overalt paa Øen.

Mentha aquatica, L. (v. Mint). Ikke fanden i Blomst, — Alm. naturalis. Selskabeligt langs Bække. Caledonia Dalen.

(Den hos West, S. 293, anførte Moluccella lævis er øiensynlig ved en Trykfeil bleven betegnet med et h i Stedet fbr c).

[Dyrkede forekomme: Thymus vulgaris L. (v. Thyme) , Ros- marinus ofjicinalis , L. (v. Rosemary) og Origanum ^Fajorana, L. (v. Sweet Majoram tea), der anvendes i Infusion som Børnedrik].

Verbenaceæ.

Priva echinata, Juss. Bl. Octb. — Marts. Kronen blegrød. Aabcn til Kl. 10 Form. og derpaa affaldende. — T. alm. Ukrudt i Haver og ved Veie over hele Øen.

Bouchea Ehrenb&rgii, Cham. Bl. Decbr. Faarone spise gjerné Bladene. — Selskabeligt hist og her i den østlige Del af Øen. Recovery Hill. Paradepladsen. Cotton Grove

Stachytarpha jamaicencis, V. (v. Yerveine). Bl. hele Aaret. Blomsten aaben til Kl. 12 Form. Støvkornene 3 — 4- grenet stjerneformede. Bladene drikkes i Infusion mod Feber. Til Dyr anvendes et Decoct af hele Planten som Lavement og til at bade Svulster i. — M. alm. langs Veie og i Grøfter over hele Øen.

Verbena meæicana, L. anføres S. 267 hos West som vildtvoxende paa Øen.

Lippia uodijiora, Rich. Bl. hele Aaret. Hele Planten brunlig. — Selskabeligt hist og her i Grøfter og paa Gjærder. La Reino. Fair Plain. Gallowsbay. Southgate- farm.

Lantana Cainara, L. (v. Sage). Bl. hele Aaret. Frugterne ansees for giftige. — M. alm. Selskabeligt paa tørre Bakker over hele Øen, især i den østlige Del.

L. polyachanta, DC. Bl. Novb. — Decb. — Sj. Gjærde veå Veien til Becks Grove.

/,. nim/nrrata, L. Bl. hele Aaret Kronen og Frugterne violette. — Alm. i Krat. mest paa Kalkbund. Stony GrotUia. Kingsliill Høidodrag.

139

L. reticulata, Pers. Bl. hele Aaret. — T. sj. Sammesteds som foreg.

Citharexi/lwn quadrangulare , Jacq. (v. Fiddlewood el. Su-

sanna tree).

Bl. Juli — Septb. — T. alm. i Skov paa tørre Bakker. Hams Bluff Dal.

C. cinereum, L. (v. Fiddlewood el. Susamia tree). Bl. Juli — Decb. Bladene paa begge disse Arter blive røde i Febr. — Marts og falde af, efter at de nye ere komne frem. Paa unge Kodskud ere Bladene altid smallere og dybt savtakkede. Veddet af begge Arter er Ubrugeligt og egner sig ikke en Gang til Brænde. Insekter ynde dem begge meget, idet flere Arter Møl og større Sommerfugle nære sig som Larver af deres Blade, medens en Mængde Hvepser og Fluer besøge Blom- sterne. — M. alm. sammesteds som foreg.

Duranta Plumieri, Jacq. (ogsaa D. Ellisii hos West). Bl. Mai — Decb. — Alm. langs Veie og i Krat over hele Øen, dog mest i den østlige Del.

Callicarpa reticulata, Sw. Anføres hos West, S. 269, som vildtvox. paa Øen.

Ægiphila martinicensis, L. Bl. Aug. — Januar. Heterostyli forekommer alm. hos denne Art. — Alm. i Skov og Krat. Prosperity Dalen (N.). Crequis. Nær Kingshill.

Clerodendron aculeatum, L. (v. Chuc-chuc). Bl. hele Aaret. — Alm. langs Veie og paa tørre Bakker. Åkers Have. Springgut. Isacks Bay.

Petitia domingensis, Jacq. a) Bladstilk leddet i Spidsen. Bl. Mai— Septb. Bladene stundom 2— 3-koblede. Stenen som oftest 4-rummet. Indtil 50 Fod høi. — T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af Øen. Caledonia Dalen. Nordkyst ved Springgarden. Punch Dalen. Vitex divaricata, Sw. Bl. Mai— Juli. Støvtraadene tæt kjertelhaarede. Lavt Træ. — Hist og her i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Wills Bay. Tamarindtree Gut. Avicennia nitida, Jacq. Bl. hele Aaret. Bladenes Overside altid tæt besat med smaa Saltkry- staller. — Alm. langs Kanden af Laguner og aabne Kyster.

(Den hos West, S. 295, anførte A. tomentosa er uden Tvivl en For- vexling med denne Art.)

[Dyrkede forekomme: Verbena cliamædryfolia , Juss. i flere Varieteter, Petrcea volubilis, Jacq. (v. Wreath-plant) , Vitex agnus- castus , L. (v. Wild black pepper) og Aloysia citriodora, Ort. (v. Lemon-scented Verbena)].

lyoporiuaceæ.

Bontia daplnioides, L. Bl. Novb.— Decb. — Sj. Sandet Kyst ved Turners Hole i den østligste Del af Øen.

Plautagiuaceæ.

Plantago major, L. /?) tropica (v. English plantam). Bl. Januar— Marts. Proterogyn. Bladene anvendes i Infusion mod Inflammation af Øinene — Alm. naturalis, langs Veie. Nær Fredens- borg. Kingshill. Glynn.

140

Plumbaginaceæ.

Plumbago scandens, L. (v. Blister-leaf).

Bl. liele Aaret. Bladene anvendes af Negerne som Spansk Flue. — Alm. i Gjærder og Krat over hele Øen.

[Dyrket forekommer P. capensis, Thunb., som uden Tvivl er

den af West, S. 270, som spontan anførte P. zeilanicd].

Phytolaccaceæ.

Suriana maritima, L.

Bl. Juli— Decb. I Alm. alle 10 Støvdr. udviklede. Traadene lang- haarede. — T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Cotton Grove. Jacks Bay.

Microtea debilis, S\v. Bl. Juli — Septb. — Hist og her i Skov. Springgarden. Wills Bay. Sweet Bottom.

Rivina lcei?is, L. (v. Snake-bush). Bl. hele Aaret. — M. alm. Ukrudt i Haver og paa Kuderatpladser overalt paa Øen.

R. octandra. L. Bl. Febr. — Aug. Blomsterstilken og Bægeret blive rødbrune ligesom Frugten. Støvdr. stillede i 2 Kredse. Da Blomsterne altid have flere end 8 Støvdr., i Alm. 12, synes det linnæiske Artsnavn mindre heldig valgt. — Ikke sj. paa Gjærder og i Kratskov. Prosperity Dalen. La Keinc Bakke. Springgut,

Petweria alliacea, L. (v. Gully root). Bl. hele Aaret. — M. alm. Ukrudt i Haver og ved Huse over hele Øen.

Chenopodiaceæ.

Chenopodium ambrosioides, L. Bl. April — Juni. — T. sj. paa Kuderatpladser. Frederikssted.

Chenopodiiu/t muvale, L. Bl. Jan.— Mai. Hist og hor paa Mure. Frederikssted. Kosehill.

(Den af West, S. 278, anførte Ch. cuneifolium, V. nov. spec. har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres).

Batis maritima, L.

Bl. hele Aaret. — M. alm. selskabeligt langs Banden af Lagunerne.

| Dyrkede forekomme: Beta vulgaris, L. (v. Eed Beet) og Boussingaultia baselloides, Kth.].

Amaraiitaceæ.

Celosia nitida, V. ( ( '. margaritacea hos Wrst). Bl. hele Aaret. I Blomsterknopperne lever der en 1'" lang Billelarve. — T. alm. i Skov og Krat over hele Øen.

( 'IniiiiissiHi altissima, Kth. Bl. Jan. Marts. Smaa Staphylinider færdes alm. i Blomsterne. - Sj. i Skov. Lille Mount Pleasant.

141

Achyranthes aspera, L. a) argeMea, Lam. Bl. Decb. — Marts. Indtil 4' høi. — Hist og lier i Skov. Crequis. Springfield.

' Gomphrena globosa, L. (v. Bachelors button). Bl. hele Aaret. — Alm. naturalis, i Haver og ved Huse.

Iresine elatior, Eich. BL. Septb.— Marts. De øvre Blade altid afVexlende. Indtil 4' høi. — Alm. i Krat og Skov. Crequis. Springgut. Jacobs Peak.

Phdoxerus vermiculatus, E. Br. (v. Bay-flower). Bl. hele Aaret. Stundom klattrende op i Smaabuske. — M. alm. sel- skabeligt langs flade Kyster.

' Alter nanthera ficoidea, E. Br. Bl. Marts — Septb. — T. alm. krybende mellem Græs paa fugtige Steder. Fair Pia in Bro. Eohrs Minde.

A. Achyrantha, K. Br.

Bl. Marts— Aug. — Hist og her mellem Sten. Gouv.-Husets Gaard.

Amblogyne polygonoides, Eaf.

Bl. Januar — Marts. o-Blomsterne meget faatallige. — T. alm. kry- bende paa sandet Jord. stundom dannende smaa Tuer. Frederiksfort.

Scleropus amarantoides, Schrad. Bl. Decb.— April. — Alm. mellem Græs og Sten. Frederiksfort. Fair Plain. Gouv.-Husets Gaard.

Euxolus caudatus, Moq" Bl. hele Aaret. — Hist og her paa Euderatpladser. Christianssted.

E. oleraceus, DC. (v. Lumboo) (Amarantus).

Anføres hos West,- S. 306, som vildtvox. paa Øen.

Amarantus apinosus, L. Bl. Januar— April. — Hist og her ved Vandløb og paa Euderatpladser. Fair Plain Bro. Frederiksfort.

A. paniculatus, L. (v. Bower).

Bl. hele Aaret. Bladene spises som Spinat. — Alm. Ukrudt i Haver, hvor den paa Grund af sin lange Pælerod bliver meget besværlig, og paa Euderatpladser over hele Øen.

[Dyrkede forekomme: Celosia cristata, L. (v. Cocks comb) og Achyrantes Verschaffeltii, Lem.].

Nyctaginaceæ.

Mirabilis Jcdappa* L. (v. Four-o-clock). Bl. hele Aaret. Bægeret rødt, gult el. hvidt. Aabner sig Kl. 4 om Efterin. En stor sorteblaa Humle besøger den hyppigt om Efterm. og udsuger Honningen fra Bægerrøret ved at bide Hul udvendigt nær Grun- den for derigjennem at indbringe sin Snabel. — Alm. i Haver, paa Euderat- pladser og langs Bække over hele Øen.

Boerhaavia erecta, L. Bl. Decb.— Febr. — T. alm. i Græsset og Marker. Brook Hill. Hø- gensborg.

B. paniculata, Eich. (v. Batta-batta) (ogsaa B. decumbens, Y.). Bl. hele Aaret. Bladene spises som Spinat. Frugten forvandles ofte

til en Monstrositet . i hvilken der lever en tyk, hvid Hvepselarve. Hele

142

Planten er meget hjemsøgt af Bladlus. — M. alm. i Marker og paa aabne Steder over hele Øen.

Pisonia aculeata, L. Bl. Febr. — April. Blomsterne besøges ofte af Hvepser. — T. alm. i Kratskov, især i Øens østlige Del. Mount Welcome. Springgut. Salmon Hill Dalen.

P. subcordata, Sw. (v. Mampoo el. Loblolly tree). (P. nigri- cans, Sw. hos West).

Bl. April. Stammen ofte 10' — 15' i Omkreds. Da Træet ikke egner sig til Gavntømmer, skaanes det i Alm. for at omhugges og afgiver et godt Tilflugtssted mod Sol og Kegn for Kreaturer og Negere. Loranthus emarginatus, Sw. og Phoradendron flavens, Gr. findes nu og da paa Grenene. — T. alm. langs Sydkysten og i den østlige Del af Øen. San- dypoint. Longpoint. Cotton Grove.

P. inermis, Jacq. Bl. April — Mai. Bladene ofte krandsstillede , især paa yngre Grene. Indtil 50' høi. — T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Wills Bay. Blue Mountain. Fair Plain.

[Dyrket forekommer Bougainvillea spectabilis , Willd. Bl.

Marts— No vb.].

Polygoiiaceæ.

( occoloba uvifera, Jacq. (v. Sea grape). Bl. Juli— Decb. De unge Blade spises. af en 3'" lang sort Snudebille.' De ældre Blade anvendes ofte som Øienskjærmc. Frugterne have en ad- stringerende, syrlig Smag og spises kun af Børn og Negere. Veddet er haardt og mørkerødt. Men da Træet i Alm. voxer kroget, anvendes det kun i ringe Udstrækning som Gavntømmer, mest -som Knæer i Skibsskrog. — Alm. paa Kysterne, især i Sandbund. Dog ogsaa hist og her inde i Landet, f. Ex. Croquis, Springfield, Clifton Hill. Buck Island.

C. leoganensis, Jacq. Bl. Mai — Juli. Blomsterne altid i Knipper paa o — 4, af hvilke imid- lertid aldrig mere end én sætter Frugt. Bærret aflangt med noget smal- lere Basis, 4'" langt, blaaligt-rødt. — Langs Kysten paa Sandypoint.

( '. tenuifolia, L. Bl. Marts — Juli. Bladene affaldende i April — Mai. Frugten blaalig, ligner C. uvifera's, mon er smallere i begge Ender. — Hist og her i Kratskov. Sandypoint. Hard Labour. Kingshill Høidedrag.

C. diversifolia, Jacq.

Bl. Mai— Juli. G'— 8' høi Busk. T. alm. langs Nordkysten. La

Vall<;<'. Claremont.

C. obtusifolia, Jacq. Anføres hoa West. S. 281, som vildtvox. paa Øen.

C. punctata, Jacq.

a) Jacquini.

f}) barbadensis, Jacq.

oi parvtfolia. Bl. Sent. Decb. Busk el. anseligt Træ. — a) t. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Fair Plain. /£) sj. Saltriver Bakker. Blue Mountain. å) ni. alm. i Krat. Nordkysten. Kingshill Høid<'drag. Jacobs Peak.

14

Q

C. nivea, Jacq. Bl. Juni — Septb. Blomsterne svagt vellugtende. Frugterne rosenrøde som unge, hvide som ældre, smage syrligt. — T. alm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Crequis. Wills Bay. Springgut Con- tentment Gut.

[Dyrket forekommer: Antigonon cordatum, Hook. (v. Mexican wreath plant)].

Lauraceæ.

Cinnamomum zeilanicum, Bl. Bl. April — Mai. — Naturalis, langs Vandledningen i Crequis, hvor der bl. A. findes tre meget store Expl.

Persea gratissima, G. (v. Alligator pear). Bl. Marts — Mai. Af Støvdrag, ere 9 udviklede, 3 mindre udviklede og ufrugtbare, 6 rudimentære, kjertellignende, rødgule paa korte grønne Stilke. Frugten er et meget yndet Grønt. — Alm. i Gåretens, ved Veie og nær Huse over hele Øen.

Nectandra leucantha, Xs. (Laurus membranacea hos West). d) Bægeret 4'" Diam. Blomsterstanden forvandles ofte til en af sruaa. Blade bestaaende Monstrositet. Blomsterne vellugtende. — Busk el. lavt Træ i Skov. Caledonia Dalen. Blue Mountain. Springgut.

AcrodiclidiuiH salicjfolium, Gr. Bl. Mai— August. — Hist og her i Skov. Wills Bay. Springgut.

Laurus indica, L. anføres hos West, S. 282, som vildtvoxende paa St. Croix.

(Den sammesteds anførte Laurus elongata, nov. spec. Vahl har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres, men synes efter Expl. i den bot. Haves Heri), at domme at være Acrodicli- dium salicifolium, Gr.).

Cassyta arner icana, L. Bl. Marts— April. Axene ofte grenede. — Over høie Manschiniltræer paa Kysten ved Cotton Grove nær Mount Fancy.

Euphorbiaceæ.

Tricera lævigata, Sw. Var. Sanctæ-Grucis, Egg.

Bl. Juni— Octb. Bladene høist 1" lange. <?-Bægeret ikke farvet. Støvtraadene traadformede , Knapperne papilløst-haarede udvendigt. Kap- selens Horn kun V" lange. (Tegningen i Swartz's Flora, t. 7, viser den fra den opstillede Varietet meget afvigende Hovedform). — Sj. Paa Kalkbund. Bag Stony Ground.

Drypetes lævigata, Gr. ined. (congener D. polyandræ, Gr. herb. [Syn. Excoecariæ polyandræ, Gr. ind. Cub.] qnam Muller apud De C and. 15, S. 1225* false pro Oleinea habuit).

Tornet Busk og Træ. Hanplanten i Blomst i Slutn. af Sept. — Fair Plain.

Flilggea acidothamnus, Gr. (Securinega, Mull.). Tornet, smaabladet Busk. — T. alm. paa Østenden. Turners Hole. Grape Tree Bay. Kohrs Minde. Fair Plain.

144

Savia sessiliflora, W. Bl. Juni — O etb. — Hist og her i Krat. Elizas Ketreat. Jacobs Peak.

Cicca disticha, L. (v. G-ooseberry tree). Bl. Juni — Septb. Frugterne syltes. — Alm. naturalis, ved Huse og i Haver over hele Øen.

C. antillana, Jacq. Bl. Juli og senere præcox i Decb. — Januar. Bladene affaldende i Decb., meget hjemsøgte af Sommerfuglelarver. — Ikke ualm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Sweet Bottom. Crequis. Blue Mountain.

Phyllanthus Neruri, L. (Creole Quinine). Bl. hele Aaret. Planten anvendes i Decoct mod Feber. — M. alm. Ukrudt i Haver og paa øde Steder over hele Øen.

Jatropha gossypifolia, L. (v. Physic-imt). Bl. hele Aaret. Planten har en ubehagelig . Lugt. Halvbusk , indtil 4' høi. — M. alm. selskabeligt paa Marker, hvor den er et besværligt Ukrudt og langs Veie over alt paa Øen.

J. multifida, L. (v. Coral-bush). Bl. hele Aaret. — Alm. naturalis, i Haver.

J. Curcas, L, (v. French Physic-nut). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes i Decoct som Afføringsmiddel. Frøene, især Skallen, ere meget drastiske. Lavt Træ med hvid Bark. — T. alm. naturalis, ved Huse og Veie overalt paa Øen.

Janipha Manihot, Kth. (v. Cassava). Bl. Marts— Mai. Af Knoldeme laves Stivelse og et Mel, der anvendes til det af Creolerne meget yndede Cassavabrød. — Alm. dyrket og natural. paa Provisionsgrundene, især i den nordvestlige Del af Øen.

Aleurites triloba, Forst. (v. Walnut). Bl. hele Aaret. Den umodne Frugts Saft farver Hænderne brune. — T. alm. naturalis, i Dalstrøg og ved Huse. Crequis. La Grange.

liicinus commurds, L. (v. Castor-oil tree). a) Kapselen blødpigget. Bl. hele Aaret. Af Frøene udtrækkes den 1>"- kj endte Olie ved Kogning eller Presning. — M. alm. naturalis, i Dalstrøg og paa Ruderatpladser overalt paa Øen.

Croton balsamifer, L. (v. Marån). Bl. hele Aaret. En glindsende mørkebrun Kuglebillo sees alm. paa dens Blade. Lav Busk. — Alm. langs Sydsiden af Øen, især i den østlige Del. Fair Plain. Great Pond. Cotton Grove.

C. Jiavens, L. (v. Marån).

Bl. hole Aaret. Bladene anvendes til at afvaske Spisekar med. — M. alm. paa Bakker og tørre Steder i den østlige Del af Øen, hist og her i den vestlige Del (f. Ex. Hams Bluff).

C. oetulhms, V. (Symb. bot. pars II, S. 98). Bl. hele Aaret. Busk paa ?>'— 5' Høide. — T. alm. i Kratskov. King>- liill Høidedrag. Jacobs Peak.

< '. ovalifolius, West- Bi. hele Aaret — M. alm. langs Veie og i Haver, især i den østl. Del.

C. lobatus, L.

Bl. Matt- - Deel). — Sammesteds som foreg., ni. alm.

C. astroites, Ait. iv. White Marån). Bl. Decb.— Juli Griflerne L6-grenede. En blaagrøn lille Kuglebille es alm. paa Bladene. — T. alm. i Krat. især i den østlige 1><'1 af øen.

145

C. hastatus, L.

Anføres hos West, S. 307, som vildtvox. paa Øen.

Acidocroton adelioides, Gr. Anføres hos "West, S. 310. som vildtvox. paa Øen.

Ditaxis fasciculata, Schlecht. Bl. Januar— Mai. — T. alm. i Kratskov. Saltriver Bakker. Springgut. Elizas Eetreat.

Argyrothamnia candicans, P. Br. Bl. Septb.— April. Haarene paa Bladene sent affaldende. Frugten in- digoblaa. Frøene fint vortede. — Ikke ualm. i Kratskov. Bag Stony Ground. Fair Plain.

Adelia Ricinella, L. Bl. Marts- Mai. Altid bærende Yedtorne. — Ikke ualm. i Krat i den østlige Del af Øen. Mount Welcome. Springgut. Elizas Ketreat.

Acahjpha reptans, Sw.

Bl. hele Aaret. ^-Blomsterne udvikle sig efterhaanden, saa at den ene altid har modne Frø. naar den anden udfolder sig. Dækbladene blivende selv efter Frøspredningen. — Hist og her i Kevner i Mure og paa Cisterner. Mount "Washington. Mount Stewart. Gouv.-Huset.

Tragia volubilis, L. (v. Nettle).

Bl. Febr.— Septb. o -Blomsterne ofte omdannede til en lignende Mon- strøsitet som hos Tournefortia volubilis. — T. alm. i Krat overalt paa Øen.

Hippomane Mancinella, L. (v. Manchinil-tree). Bl. Febr. — April. Blomstring præcox. Bladene affaldne Febr. — Marts. Veddet er et udmærket Gavntømmer, men benyttes kun meget lidt paa Grund af den i hele Træet indeholdte caustiske Mælkesaft, hvis Virkninger imidlertid synes at være meget forskjellige paa de forskj. Individer, idet mange aldeles ikke afficeres deraf. De nedfaldne Frugter spises af Land- krabberne. — M. alm. selskabeligt paa sandede Kyster over hele Øen, stundom dog ogsaa langs Bække (Annas Hope Bæk, Concordia Bæk) og paa høie Bakker (Maronbjerget).

Hura crepitans, L. (v. Sandbox-tree). Bl. Septb. Bladene affaldne Januar — ApriL Frugten elastisk opsprin- gende med et Knald. Frøene meget drastiske. Høit Træ med vandrette Grene. — T. alm. enkeltvis ved Veie og i Skov. Mount Pleasant (B. M.) Christianssted. Mount Welcome.

Excoecaria lucida, L. Bl. Febr.— Marts. Ikke anset for giftig af Negerne. — Alm. i Krat- skov, men aldrig nær Søen. Maronbjerget. Crequis. Kingshill Høidedrag. Sucker-bush.

Dalechampia scandens, L.

Bl. Febr. — Mai. o-Blomsterstanden bærer ved Grunden to af hvide, afrundede Plader sammensatte Legemer, der udsende en klar Gummi, og

som falde af tilligemed o -Blomsterne, der klæbes fast til dem. ( J a c q u i n

i ,,Stirpes americ." omtaler dette Forhold). Den midterste $-Blomst stilket og ragende op over de to andre. — T. alm. i Kratskov. Prosperity Dalen. Springgut.

Pedilanthus tithymaloides, Poit. a), j9) padifolius, Poit. og y) angustifolius, Poit. Bl. hele Aaret. — d) og ft) t. alm. især i den østlige Del af Øen (Ja-

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. IQ

146

cobs Peak, Springgut). Ogsaa ofte i Haver, y) sj. Kokrs Minde. Fair Plain.

Euphorbia articulata, Burm. Bl. hele Aaret. Griflerne sammenvoxne til Midten. Individer, der voxe paa Klippekyster, have bredere og tykkere Blade. Larven til en stor Sphingide lever af Bladene. — Alm. langs Kysterne, ofte selskabeligt. Nordkyst ved Claremont. Sandypoint. Coakley Bay.

E. buxifolia, Lam. Bl. hele Aaret. — Alm. paa sandede Kyster over hele Øen.

E. maculata, L. (var. thymifolia, L.). Bl. hele Aaret. Hele Planten rødbrun. Bladene folde sig imod hin- anden om Natten og i Graaveir. — M. alm. mellem Sten og paa Veie over hele Øen.

E. pilulifera, L. Bl. hele Aaret. En lille pigget, graagrøn Møllarve lever paa Bladene, ligesom ogsaa en hvidgraa Dorthesia sees alm. paa hele Planten. — Alm. sammesteds som foreg.

E. hypericifolia, L. °) °§" ft) hyssopifolia, L. Bl. hele Aaret. Stængelen rødbrun. Bladene distiche. — Begge For- mer m. alm. i Haver og ved Veie især i den østlige Del af Øen.

E. heterophyllcij L. /9) cyathophora, Jacq. Bl. hele Aaret. — Alm. sammesteds som foreg., ofte selskabeligt.

En meget afvigende Form (Art?) med krandsstillede Blade, og som altid mangler de violindannede Bracteer med purpurrøde Pletter, er almin- delig i Gouv. Husets Gaard. Bl. Febr. — Marts.

E. chamæsyce, L. Anføres hos West, S. 288, som vildtvox. paa Øen.

(Den sammesteds hos West anførte E. cotinifolia, L., som angives at være spontan paa St. Croix, er øiensynligt ved en Ude- ladelse ikke bleven betegnet med et [St. Thomas] . saaledes som flere andre Planter i hans Fortegnelse, idet Busken neppe findes paa St. Croix, men derimod meget alm. paa St. Thomas.)

[Dyrkede forekomme: Jatropha panduræfolia, Andr., Croton pictus, Lodd., Euphorbia anticpiorum, L. og E. pulcherrima, Willd.]

Alle Euphorbiaceerne ere proterogyne.

Urticaceæ.

Geltis trinervia, Lam. Bl. Juni — Septb. — T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Prosperity Dalen. Springgut. Sticker-bush,

( '. aculeata, S\v. a) og y?) serrata. Bl. Marts —Septb. Proterogyn. — Begge Former t. alm. i Kratskov. Fair Plain. Cotton Grove.

Sponia micrantha, Decs. Bl. April — Septb. — Hist og her i Skov. Caledonia Dalen. Annally Bay. Springgut.

147

Ficus crassinervia, Desf. Bl. Januar. Stort Træ med meget løvrig Krone. — T. alm. i Skov. "Wills Bay. Sweet Bottom. Crequis. Hard Labour.

F. lævigata, V.

Bl. Januar — Marts. — Hist og lier i Skov. Crequis. Hard Labour. Jacobs Peak.

F. pedunculata, Ait. Bl. Januar — April. Frugterne blive røde med Tiden En lille gulbrun V" lang Hveps findes almindeligt inde i Frugten. Træet voxer saavel paa Klipper som paa andre Træer. — Alm. overalt paa Øen.

F. trigonata, L. var. Ikke funden i Blomst. — Langs Vandledningen i Crequis.

Artocarpus incisa, L. (v. Bread-fruit tree). Bl. Mai — Juli. Frugten spises ikke. — Alm. naturalis, i Dalstrøg. Crequis. Springfield. Canaan. Mount "Welcorne.

Cecropia peltata, L. (v. Trampet-tree).

Bl. April — Juni. — Ikke ualin. i Skov i den nordvestlige Del af Øen. Caledonia Dalen. Crequis. Sweet Bottom. Hard Labour.

Morus alba, L. Bl. Mai — Juli. Bladene affaldne Decb. — Januar. Naturalis, flere Steder. Hams Bluff Dalen. Kingshill.

'Maclura tinctoria, Don. (v. Fustic-tree). Bl. Juni — Octb. Som allerede anført hos West have de unge Individer meget indskaarne Blade. Godt Gavntommer. — Hist og her i Skov. Crequis. Butlers Bay Bro. Canaan. Kingshill Bæk.

Flturya æstuans, Gaud.

Bl. Januar — Mai. o-Blomstens Bæger har paa hver Flig en ret op-

staaende Børste. ^-Blomstens Bæger bærer en ret opstaaende stiv Børste ved Grunden og bliver med Tiden kjodfuldt paa Siderne. — Hist og her i Skov og paa Mure i den nordvestlige Del af Øen. Caledonia Dalen. Mount Stewart Dalen.

Urera elata, Gr. Angives hos West, S. 306. og i Gris eb. Flora, S. 154, at forekomme spontan paa St. Croix (Springgardens Gut, West).

(Den sammesteds hos West som spec. nov. Yahl anførte Urtica (Urera) elongata er maaskee U. expansa, Gr. , men har af Mangel paa udførligere Beskrivelse ikke kunnet identificeres.)

P'ilea iiiicropltylla, Liebm. (v. Duck-weedj. ■ a) , /?) trianthemoides, Lindl. og y) succulenta. Bl. hele Aaret. — a) sj. paa Mure. Kingshill. /?) og y) alm. paa Klipper. Calidonia Dalen. Crequis.

[Alm. dyrkede forekomme : Ficus carica, L. og F. elastica, L.]

Aristolochiaceæ.

Aristolochia anguicida, L. (v. Cranes neck). Bl. Octb. — Decb. En Mængde smaa rødhovede Fluer findes i Alm. fangne i den nederste Del af Bægerrøret. Larven til en stor Vanessa Art lever paa dens Blade. — T. sj. Kecovery Hill Dalen.

A. trilobata, L. (v. Tobacco pipe). Anføres hos West, S. 305, som vildtvox. paa Øen.

10*

148

Begoiiiaceæ.

[Dyrkede forekomme flere Arter af Begonia, L. i Haver.]

Amentaceæ.

[Alm. dyrket i Haver forekommer Casuarina equisetifolid, Forst. Bl. Juni — Aug. Voxer meget hurtigt.]

Piperaceæ.

Peper omia pellucida, Kth. Bl. Mai— Decb. — 1 Krat i Rohrs Minde. (Maaske kun naturalis.).

P. acuminata, Miq. {Piper myrtifolium, V.). Bl. hele Aaret. — Alm. paa Klipper i Bladmuld. Crequis. Elizas Retreat. Sucker bush.

P. obtusifolia, Dietr. a) Bladene bredt omvendt ægformede. Bl. April — Juli. — T. sj. i Skov i Bladmuld. Maronbjerget. Mount Eagle.

P. blanda, Kth. {Piper polystachyon , Hort. Kew. i Yahls Enum. plant. I, S. 354).

Bl. Decb. — Januar. Stængelen rodlig. Bladene hvidgraa paa Under- siden. — Hist og her i Skov. Crequis. Elizas Retreat. Sucker bush.

P. humile, V. (Enum. plant. I, S. 349). Anføres som indsendt fra St. Croix af W e s t.

Potomorphe peltata, Miq. (v. Monkeys hånd). Bl. Juni — Aug. — T. sj. langs Bække i Skov. Caledonia Dalen. Springfield. Mount Stewart Bæk.

Enckea Sieberi, Miq. {Piper amalago og reticulatum hos West). Bl. hele Aaret. Paa Bladene lever der en sort Sommerfuglelarve med ildrøde Pletter. — Alm. i Skov, hvor den ofte forekommer selskabeligt og dannende en tæt Underskov. Caledonia Dalen. Crequis. Belvedere.

Artanthe liredcmeyeri , Miq. {Piper dilatation, V. hos West). Bl. Septb. Øverste Sideribbe udgaar fra Midtribben i omtrent '/s af dennes Længde fra Grunden. — T. sj. i skyggefulde Dalstrøg. Caledonia Dalen. Crequis.

(Den hos West S. 268 som spec. nov. Vahl anførte Piper tenuiflorum findes ikke optaget i Enum. plant, og har af Mangel paa nærmere Beskrivelse ikke kunnet identificeres.)

Cycadaccæ.

[Dyrket i Haver forekommer Cycas revoluta, Thunb. (V. Sago- palmi.]

ilismaceæ.

Echinodorus cordifolius, Gr. Bl. April — Juli. — Hist og her i Bække. Kingshill Bæk. Annae Hope Bæk.

ftajadaceæ. Ruppia maritima, L. Bl. Marts— April. Stængelen og Bladene Bndes sum oftest indhyllede i Conferver. — Engshil] Bæk, alm. veå Fair Plain Bro.

149

Thalassia testudinum, Koen. (?) Ikke funden i Blomst. — Langs Kysterne paa lavt Vand.

Zostera oceanea, L. Alm. langs Kysterne paa lavt Vand.

4

Aroideæ.

Anthurium macrophyllum, Endl. (v. Wild Tanier). Bl. Septb.— Novb. — Selskabeligt enkelte Steder i Skov. Wills Bay (alm.). Mount Eagle og Blue Mountain.

A. Huegelii, Schott. (v. Boyer) (Potkos acaulis bos West). Bl. Septb. — Marts. Bladene indtil 3' lange, anvendes tilligemed Pboden i Decoct mod Hoste og Asthnia. De unge, fra Roden udskydende Blade have en fra de ældre meget afvigende Form, idet de ere lancetformede og langstilkede. — Hist og her paa Klipper og Træstubbe. Hard Labour Bakker. Canaan. Fair Plain.

Xanthosoma atrovirens, C. Kth. (v. Indian kale). Bl. Juni — Aug. Bladene spises som Spinat. — Alm. dyrket og natu- ralis, paa Provisionsgrunde.

X. sagittifolium , Schott. (v. Scratch-throat) (Arum hastatum,

spec. nov. V. hos West).

Bl. Mai — Juli. Plantens vulgære Navn hidrører fra, at Bladene, der anvendes som Spinat, foraarsage en Brænden i Svælget, naar Bladribberne koges med, hvorfor disse trækkes ud af Bladet førend Tilberedningen. — Alm. dyrket og spontan i Skovdale hist og her. Caledonia Dalen.

Colocasia esculenta, Schott. (v. Tamjah). Bl. Juni— Juli. Bladene koges i Calalu og som Spinat. Eoden er et af de alm. Næringsmidler for alle Klasser. — Alm. dyrket og naturalis., især i Skovegne i den nordvestlige Del af Øen, hvor Provisionsgrundene ofte sees forsynede med Tryllemidler, den tidligere omtalte Obee, be- staaende i Kraniet af en Oxe paa en Pæl o. desl.

Lemna minor, L. Ikke iagttaget i Bl. — T. alm. i Kingshill Bæk nær Mount Pleasant (B. M.).

[Dyrkede forekomme Caladium pictum, DC. og C. bicolor, W.

i Haver.]

Typhaceæ.

Typha angustifolia, L. (var. domi?igensis, Pers.). Bl. Septb.— Marts. — T. alm. i Bække og Smaadamme. The William. Kingshill Bæk. Mount Welcome. Annas Hope Bæk.

Pandanaceæ.

[Dyrket forekommer Pandanus odoratissimus, L. fil. (v. Screw pine).]

Palmæ.

Oreodoxa oleracea, Mart. (v. Mountain Cabbage). Bl. April. Den unge Bladknop afgiver et ucfhiærket Grønt, men an- vendes kun meget sjeldent. Bærrene ere en udmærket Svineføde. — Alm. plantet langs Veie over hele Øen og hist og her i Skov. Crequis. Cale- donia Dalen.

150

Cocos nucifera, L. (v. Cocoa-nut tree). Bl. Febr. — Marts. Bladene anvendes til at flette Fiskpots af og til at tække Skur med. Den umodne Frugts vandklare Saft er en alm. yndet Drik, hvorimod den modne Frugt kun anvendes til Kager o. desl. — M. alm. naturalis, overalt paa Øen, saavel paa sandede Kyster som langs Veie og nær Huse.

[Dyrket forekommer Phoenix spinosa, Thonn. (The William. Ved Lille La Grange).]

(Den hos West S. 313 anførte Borassus flabellifer (B. flabelli- formis, L.) er øiensynligt af en Feiltagelse opført som vildtvoxende).

Commeljnaceæ.

Tradescantia elongata, Mey. Bl. Juni. Sjelden i Blomst. — Alm. naturalis, i Haver.

T. discolor, Sw. Bl. April — Aug. Bægerbladene altid mindre end Kronbladene. Støv- traadene udvikles ofte ved Hypertrophi til at ligne Kronbladene med Støvknapperne siddende paa den øvre Kant. — M. alm. naturalis, ved Huse og paa øde Steder i Nærheden af Byerne.

Callisia repens, L. Bl. Januar— Marts. — Ikke ualm. paa skyggefulde Steder, selskabeligt. Wills Bay. Mount Eagle. Springgut,

Commelyna cayennensis, Rick. (v. French grass). Bl. hele Aaret. Den ene af de 3 ufrugtbare Støvdr. næsten altid abor- terende. — T. alm. paa fugtige Steder. Crequis. Mount Pleasant (B. M.).

C. elegans, Kth. (v. French grass) {C. turbinata, V. en haaret

Form).

Bl. hele Aaret. Kronen af denne og foreg. Art kun aabne til Kl. 10 om Form. Den i Hylsterbladene indeholdte Væske ansees for et godt Middel mod Øieninflamation. Hele Planten spises af Svinene. — M. alm. paa fugtige Steder overalt paa Øen.

Graininaceæ.

Bambusa vulgaris, Schrad. (v. Bamboo Gane). Naturalis, hist o'g her i Haver og ved Vandløb. Casernehaven i Chri- stianssted. Castle Bourko.

Eragrostis poaeoides, R. Br. Bl. Juni— Decb. Arrene hvide. — Alm. langs Veie og paa tørre Steder. Frederiksfort. Fair Pia in.

E. eiliaris, Lk.

Bl. Marts— Decb. Støvknapperne sorte. — Alm. sammesteds som foreg.

Sporobolus virc/inicus, Kth. (v. Skander). Bl. Mai— Octb. Støvknapperne lysegule, Arrene hvidgule. Hele Planten anvendes i Infusion som Drik for "Børn onder Tanden-loden og i varmt Bad mod Bylder og Udslet. — Alm. langs Kysterne og Laguner over hele øen.

S. purpur ascens, 1 lamilt. Bl. Mai— Octb. Stø\i<n. violette, Arrene gule. — M. alm. langs Veie og i Grøfter over hele øm.

151

S. indicus, B. Br. Bl. Marts — Novb. Støvkn. violette, Arrene livide. — T. alni. omkring Christianssted.

Aristida stricta, Micli. Bl. April — Decb. Støvkn. gule. Stakkene altid længere end Blomsten, uligelange. — Hist og her i Grøfter og Krat. Croquis. Fair Plain. Springgut.

Pharus glaber, Kth. Bl. Juni — Decb. Støvkn. gule, Arrene hvide. — T. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Wills Bay. Sweet Bottom.

Leptochloa mucronata, Kth. Bl. Mai — O etb. Ofte kun 1 Blomst i Smaa-Axet. — I Grøfter. Lebanon Hill. Christianssted. Kohrs Minde.

L. virgata, P. B.

a), /?) gracilis, Ns. og f) multiflora, Egg. Bl. Mai — Decb. Støvkn. graahvide, Arrene violette, y) Smaa-Ax med 9 Blomster. Stakkene meget korte. Indreavnerne ikke randhaarede. — T. alm. langs Veie overalt paa Øen. y) ved Centerveien og nær Work & Eest.

Chloris eleasinoides, Gr. Bl. Mai — Xovbr. — Hist og her i Grøfter. Mount Welcome. Buston Hill.

Ch. radiata, Sw. Bl. Mai — Octb. Arrene brune. — T. alm. langs Veie. Centerveien. Frederiksfort.

Ch. eiliata, Sw. Bl. April — Septb. Mine Expl. have alle kun 1 ufrugtbar Blomst i Smaa-Axet foruden den frugtbare (Smlgn. Swartz' Flora Ind. occ., S. 189).

Dactyloctenium ægyptiacum, W. (v. Ten-per-cent grass). Bl. Marts — Novb* Støvkn. lysegule, Arrene hvide. Ansees for et godt naturligt Fodergræs. — Alm. langs Yeie og paa Marker overalt paa Øen.

Eleusine indica, G. Bl. Marts — Decb. Støvkn. hvidgraa, Arrene violette. En lille sort Staphylinide antræffes alm. paa Planten. — M. alm. langs Yeie og i Grøfter over hele Øen.

Cynodon Dactylon, Pers. (v. Bay-grass). Bl. Mai — Octb. Støvkn. gule med violette Pletter, Arrene violette. Meget besværligt Ukrudt paa Grund af sin langt udløbende perennerende Mellemstok og store Mængde. — Alm. langs Kysterne og paa mange Marker. (Siges at være indført).

Paspalum compressum, Ns. Bl. Juni — Octb. Støvkn. lysegule, Arrene hvide. — T. sj. i fugtige Grøfter. Mount Pleasant.

■ P. conjugatum, Berg.

Bl. Juni — Septb. Støvkn. svovlgule, Arrene hvide. — T. alm. paa fug- tige Steder. Crequis. Jolly Hill. Mount Pleasant.

P. disticham, L. °) °§ ft) vagmatum, Sw. Bl, Juni — Aug. Protrandisk. Støvkn. lysegule, Arrene sorte. — Alm. ved Bække, Prosperity Dalen. Fair Plain Bro.

152

P. cæspitosum, Fliigg. Bl. Mai — Septb. Støvkn. brandgule. — Sj. i Grøfter. Ved Christians- sted.

P. virgatum, L. a) Avnerne blive brunlige. Bl. Mai — Septb. Støvkn. lysegule, Arrene livide. — Hist og her ved Vand. La Grange. Mount Pleasant.

Digitaria marginata, Lk. (v. Bunning grass). Bl. Marts — Septb. Støvkn. violette med hvide Striber, Arrene violette. Godt Fodergræs. — Alm. langs Veie og i Grøfter overalt paa Øen.

D. setigera, Kth. Bl. Juni — Octb. Støvkn. og Arrene violette. — T. alm. langs Veie og i Krat. Bodkin. ' Fair Plain.

Eriochloa punctata, Hamilt. Bl. Marts — Septb. Støvkn. brungule, Arrene sortviolette. — Hist og her paa fugtige Steder. Croquis. La Grange. Fredensborg.

Stenotaphrum americanum, Schrk. Bl. Mai — Aug. Støvkn. brandgule, Arrene violette. — Alm. selskabeligt langs Kysterne og ved Bække. Fair Plain. Annas Hope Bæk.

Panicum paspaloidcs, Pers. Bl. Marts — Septb. Støvkn. rødgule, Arrene straagule. Udviklingen at Befrugtningsorganerne hos Panicum foregå ar saaledes, at den tvekjønnede Blomsts Støvdragere komme frem og falde af, inden Arrene vise sig, og at disse blive bestøvede fra andre Planter, uden Tvivl ved Vindens Hjælp, forinden Hanblomstens Støvdragere træde frem, saaledes at der altid finder en Fremmedbefrugtning Sted. — Ved Bakker og paa fugtige Steder. Crequis. Jolly Hill. Fair Plain Bro.

P. colonum, L. Bl. Marts — Septb. Støvkn. violette, Arrene sorte. En lille rød Staphy- linide sees ofte paa Smaa-Axeno. — Alm. ved Veie og i Grøfter overalt paa Øen.

P. pro stratum, Lam. Bl. Juli. Støvkn. brandgule, Arrene sorte. — T. alm. i Grøfter. Fre- deriksfort. The William.

P. fuscum, Sw. (v. Sour-grass) og Var. fasciculatum, Sw. Bl. Marts — Septb. Støvkn. brandgule, Arrene violette. Spises ikke af Kroaturerne. — Alm. i Grøfter og paa 'Marker overalt paa Øen.

P. molle, Sw. (v. Yerba de Parå el. Spanish Grass). Bl. Mai — Octb. Støvkn. svovlgule, Arrene violette. Krybende og rod- slaaende. Hjemsøgt af Sommerfuglelaver. — Naturalis, hist og her som Fodergræs. Cotton Grove.

P. dij'usum, Sw. Bl. Juni — Octb. Støvkn. brandgule, Arrene mørkt violette. — Sj. ved Bække. Grange.

P. maximum, Jacq. (v. Guinea-grass) (P. polygamum, Sw.). Bl. Juni — Septb. Støvkn. brungale, Arrene lyst violette. Det bedste Podergræs. Bliver indtil 12' høit. Voxer i Tuer. — 31. alm. plantet og naturalis, overalt paa Øen.

P. divaricatum, L. a) og y) puberulum.

Bl. Mai — Septb. Støvkn. lysegule. Arrene hvide. Indtil 16' høit. — Begge Former ikke ualm. i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Sweet !'•< >lt nm. Springgut.

153

P. glutinosum, Sw. Anføres hos West, S. 269, som vildtvox. paa Øen.

Setaria glauca, P. B. a) Borsterne dobbelt saa lange som Sniaa-Axene. Bl. Mai — Octb. — Hist og her i Skov. Nordkyst ved Wills Bay.

S. setosa, P. B. Bl. April — Decb. Støvkn. brandgule, Arrene sortviolette. — Ikke ualm. i Skov og Grøfter. Claremont. Fair Plain. Cotton Grove.

Orthopogon setarius, Spr. Bl. Juni — Aug. — Langs Xordkysten mellem Wills Bay og Sweet Bottom.

Cenchrus echinatus, L.

p) viridis, Sprg. (v. Burr-grass). Bl. April — Decb. Støvkn. lysegule. Arrene hvide med violet Plet paa Midten. De modne melholdige Frø spises af Kreaturerne. — Alm. sel- skabeligt paa sandede Kyster, hvor den ofte generer ved sine piggede Frugter.

Antephora elegans, Schreb. Bl. Febr. — Octb. Støvkn. brungule. — Hist og her i Kratskov. Pro- sperity Dalen. Elizas Retreat.

Tricholæna insularis , Gr. (Syn. Panicum leucophæum, Kth.) (v. Longgrass el. Bittergrass).

Bl. Marts — Decb. Støvkn. rødbrune, An-ene hvide. Som grønne ere Bladene bitre og spises aldrig af Kreaturerne. — M. alm. selskabeligt paa tørre Marker over hele Øen.

Lappago aliena, Sprg. Bl. Mai — Aug. Arrene hvide. Som oftest ere begge Smaa-Ax frugtbare. Smaa brune Bladlus alm. paa Blomsterstanden. — Hist og her i Grøfter og Krat. Fair Plain. Cotton Grove.

Andropogon saccharoides, L. Bl. Aug. — Octb. Støvkn. lysegule. Arrene mørkt violette. Den til en lang Stak omdannede Indreavne er ikke snoet. — Hist og her ved Veie og i Grøfter. Beeston Hill. Grange.

Sorghum vulgare, Pers. (v. Guinea Corn). Bl. Decb. Indtil 16' høi. — Ålm. dyrket til Grøngjødning og Kreatur- foder og naturalis.

Saccharum officinarum, L. (v. Sugar Gane). Bl. Decb. — Januar. Den alm. Varietet, som dyrkes paa St. Croix, er Otaheite Røret. Paa enkelte Steder, hvor dette ikke vil trives, navnlig i lagunagtig Marskjord, plantes en anden Varietet med mørkeblaa Stængel. Cerosinen bedækker ofte hele Ledstykket. Høsten, foregaar i Tiden fra Januar — Mai. Fabrikationen af Sukker drives for Tiden paa omtrent 60 Plantager med smaa Dampmaskiner, men ventes forandret til et paa bedre økonomiske Principer grundet System af Fælleskogerier. Øens aarlige Produktion af Sukker er meget variabel, men kan gjennemsnitlig anslaaes til c. 12 Mill, Pund. — Alm. dyrket og naturalis, over hele Øen, især i den vestlige Del.

[Dyrkede forekomme : Andropogon schoenanthus, L. (v. Lemon- grass) og Zea May s, L. (v. Indian Corn).]

Med Undtagelse af de anførte Afvigelser fra Regelen ere Gra- minaceerne proterogyne.

154

Cyperaceæ.

Cyperus mucronatus, Rottb. Bl. Marts— Octb. Knapbaandet forlænget til en lille Spids. — T. alm. ved Bække. Fair Plain Bro. Annas Hope Bæk.

C. confertus, Sw. Anføres i Griseb. Flora, S. 563, som spontan paa Øen.

C. ochraceus, V. Bl. Mai— Octb. — Hist og her paa fugtige Steder. Crequis.

C. viscosus, Ait. Bl. April— No vb. Altid 3 Støvdrag. (Dette stemmer med Swartz's Angivelse i Flora Ind. occ, S. 113). Frøene spire paa den levende Plante, der stundom bærer over V lange unge Individer i sin Blomsterstand. — T. alm. langs Bække. Fair Plain Bro. Crequis.

C. articulatus, L. Bl. Marts— Septb. — Ikke ualm. i Grøfter. Lebanon Hill. Mount Pleasant.

C. rotundus, L. (v. Nut-grass). Bl. Marts — Decb. Smaa-Axene bære en rund, glat, grøn Kjertel ved Grunden paa den indvendige Side. De sødlige Knolder spises af Svinene. — Alm. Ukrudt overalt paa Øen.

C. brunneus, Sw. Bl. Juni— Octb. Støvtraadene baandformede. Acbeniet sort. — T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Mount Welcome.

C. odoratus, L. Bl. April — Octb. Knapbaandet forlænget, afrundet i Toppen. Blom- sterstandens Grene bære et rundt hvidt Knæ ved Grunden. — Hist og her paa fugtige Steder. Mount Pleasant. Annas Hope Bæk. C. planifolius, Y. Anføres i Énum. plant. H, S. 354, som funden paa St. Croix af West.

C. ligularis, L. Bl. Mai — Decb. — Ikke ualm. ved Bække. Caledonia Dalen. Crequis.

(Hylsterbladenes Antal og Størrelse i Blomsterstandene hos Cyperns-Arterne retter sig aldeles efter Grenenes Antal og Udvik- lingstrin, idet hver primær el. secundær Gren bærer sit Hylsterblad ved Grunden.)

Kyllinga filiformis, Sw. a) og f) capillaris. Bl. Juni — Decb. Hylsterbladene af meget forskellig Længde. — Begge Former ikke ualm. i Skov. The William Dalen. Bag Stony Ground. Langs Garden.

K. monocephala, Rottb. Bl. hele Aaret. — T. alm. paa fugtige Steler i Skov. Crequis.

Scirpus caj)itatus, L. Bl. hele Aaret. Acheniet sort. — T. alm. ved Vandløb mellem Klipper. Crequis.

S. nodidosus, Rth. Bl. Mrrts— Decb. — Hist og her ved Bække. Fair Plain Bro. Mount Pleasant.

S. mutatus, L. Bl. Marts— Decb. Støvtraadene baandformede. Griffel ofte 2-grenet -- Hist .»g hi>r i Grøfter og ved Bække. La Grange. Annas Bope Bæk.

155

S. ferrugineus, L. Bl. hele Aaret. Støvtraadene baandformede. — Selskabeligt i Tuer langs Kysten og ved Bække. Frederiksfort. Gallows Bay. Annas Hope Bæk.

Scleria pratensis, Lindl. Bl. April — Octb. — Hist og her i Skov. Springfield. Mount Eagle.

S. filiformis, Sw. Bl. Mai — Novb. — Hist og her i tør Kratskov. Kingshill Høidedrag.

Alle Cyperaceerne ere proterogyne med hvide Grifler og lyse- gule Støvknapper.

Liliaceæ.

Aloe mdgaris, L. (v. Sempervive). Bl. Marts — April. Bladene spises raa som Middel mod Brystsyge. — Selskabeligt paa Kalkbund. Alm. naturalis. Stony Ground. Wetters Point. Cotton Grove. Buck Island.

Yucca aloifolia, L. Bl. Juni — Aug. — Plantet og naturalis. Gallowsbay.

Agave americana, 'L. (v. Karatå). Bl. Febr. — Marts. Bladene skumme i Vand og anvendes som Middel mod Væggetøi. Fibrene benyttes kun i ringe Udstrækning til Pidske- snærte etc. — M. alm. langs Veie og paa tørre Bakker, især i den østlige Del af Øen.

Fourcroya gigantea, Yent. Bl. Marts — Juni. Løgknopperne udskyde ofte 1' — l1/«' lange unge Planter, medens de endnu ere i Forbindelse med Moderplanten. — T. alm. omkring Christianssted.

Pancratium cariboeum, L. (v. White Lily). Bl. Juni — Octb. Blomsterne aabne sig henimod Aften og dufte da stærk af Vanille. Bladene tjene til Føde for en Natsværmerlarve. — T. alm., navnlig nær Huse. Maronbjerget. Fair Plain.

Crinum erubescens, Ait. Bl. hele Aaret. Blomsten dufter stærkt henimod Aften. — En større indtil 6' høi Varietet dyrkes alm. i Haver. Høgensborg Bæk.

Amaryllis equestris, Ait. (v. Red Lily). Bl. Marts — Octb. — T. alm., navnlig paa Klipper nær Kysten. Clare- mont. Buck Island.

A. tubispatha, Ker. (v. Snow-drop). Bl. April — Septb. Blomsten stundom rosa. — T. alm. i Marker og ved Huse.

[Dyrkede forekomme: Allmm fistulosum, L. (v. Ciboule) og Polyanthes tuberosa, L. (v. Tuberose).]

Smilaceæ.

Smilax havanensis, Jacq. Ikke fimden i Blomst. — Hist og her i Kratskov. Caledonia Dalen. Nordkyst ved Springgarden. Wills Bay. Eohrs Minde.

Dioscoreaceæ.

Dioscorea alata, L. (v. Yams). Ikke seet i Blomst. — Alm. dyrket og naturalis, paa Provisionsgrundene overalt paa Øen.

156

Iridaceæ.

Cipura plicata, Gr. (v. Blood-root). Bl. hele Aaret. Knoldene mørkerøde. — Alm. naturalis, i Haver og Gardens. The William Dalen. Prosperity Dalen.

Bromeliaceæ.

Bromelia Pinguin, L. (v. Pinguin). Bl. Decb. — April. Anvendes alm. til Hegn." — Selskabeligt i den syd- lige og østlige Del af Øen. Fair Plain. Springgut. Salmon Hill.

Pitcairnia angustifolia, Ait. Bl. Octb. — T. sj. paa Træer. Kingshill Bæk.

Tillandsia utriculata, L. (v. Wild Pine). Bl. Febr. — Aug. Blomsterstanden ofte over 8' høi. Mellem Bladene samler der sig ofte flere Potter Kegnvand. — Alm. paa Træer og Klipper overalt paa Øen. Buck Island.

T. recurvata, L. (v. Old mans beard). Bl. Januar — Febr. Sjelden i Blomst. Frøene spire ofte i den aabnede Kapsel paa den levende Plante (se ogsaa Cyperns viscosus). Anvendes til Fyldning af Madratser. — M. alm. paa Træer overalt paa Øen.

T. usneoides, L. (v. Old mans beard). Bl. Marts. Sj. i Blomst. Kronbladene altid søgrønne. — Alm. over Buske i den østlige Del af Øen. •

[Alm. dyrket i Haver og paa Provisionsgrunde forekommer Ananassa sativa, Lindl. (v. Pine-apple).]

lusaceæ.

Musa p>ciradisiaca, L. (v. Plantain). Bl. Mai — Aug. Frugten spises kun kogt eller stegt. — Alm. naturalis, og plantet i Gardens.

M. sapientium, L. (v. Banana). Bl. Mai — Aug. Bladene anvendes efter Brugen af spansk Flue, idet den glatte Side læger, den anden holder Saaret aaben. Frugten spises raa. — Alm. sammesteds som foreg.

Scitamineæ.

Renealmia sylvestris, Gr.

Anføres hos West, S. 267, som vildtvox. paa Øen (Amomum).

Canna indica, L. (v. Indian shot). Bl. hele Aaret. Bladene spises af en Zygænide-Laxve. — Alm. ved Huse og i Dalstrøg paa fugtige Steder. Caledonia Dalen.

C. coccinea, Ait. (v. Scarlet Indian shot). Bl. hele Aaret. — Sammesteds som foreg.

C. edulis, Ker. (v. Tout-le-mois). Bl. hele Aaret. Af Knoklerne laves Salep. — Alm. naturalis, og plantet langs Vandløb. Croquis. Springfield.

[Dyrkede forekomme: Alpinia nutans, Kaf. (v. Shell-plant), Zingiber qfficinale, Kosc. (v. Ginger), Maranta arundinaeea, L. (v. Arrow-root), som anvendes til Salep, og Curcuma longa, L. (v. Tourmeric).]

157

Orchidaceæ.

Epidendrum bifidum, L. Bl. Octb. — Decb. — Hist og her paa Træer og Klippestykker. Fair Plain. Buck Island.

E. ciliare, L. Bl. Juni — Januar. Blomsten Vellugtende. — Selskabeligt paa Klipper eller Træer. Hams Bluff Dalen. Wills Bay. Contentment Dalen.

E. cochleatum, L. Bl. April — Mai. — Paa Klipper ellert Træer, sjelden. Top af Mount Eagle (1150'). Jacobs Peak (800').

(De hos West, S. 303 og 304, som spontane anførte Epi- dendrum papilionaceum , V. og E. carinatam, spec. nov. Yahl har jeg af Mangel paa nærmere Beskrivelse ikke kunnet identificere.)

Cryptogamæ vasculares.

Lycopodiaceæ.

Psilotum trique.trum, Sw. I Revner mellem Klipper paa fugtige Steder. Crequis langs Vand- ledningen.

Filices.

Adiantum villosum, L.

Caledonia Gut i Aug.

A. tenerum, Sw. (v. ..Maidenhair"). T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Sucker bush.

— — var. ? , ad i. fragile Sw. accedens. Crequis.

Cheilanthes microphylla, Sw. Anføres hos "West, S. 313, som vildtvoxende paa Øen.

Blechnum occidentale, L. Alm. i Skov. Crequis. Wills Bay. Claremont.

Acrostichum (Chrysodium) aureum, L. (v. Golden Fern). Anføres hos "West, S. 313, som vildtvox. paa Øen. Kingshill. Cre- quis ved Vand.

Hemionitis palmata, L. (v. Strawberry Fern). Hist og her selskabeligt i Krat. Bohrs Minde. Elizas Eetreat.

Gymnogramme (Ceropteris) calomelanos (L.) Kaulf. et var. Hist og her paa Nordsiden af Bygninger og Klipper. Bodkin Mølle. Klipper nedenfor Springgarden. Vandbatteriet i Frederiksfort. Nordkyst neden for Rosehill.

Nephrodium (Lastrea) Sloanei , Bak. Syn. Polypodium in-

visum, Sw.

Anføres hos West, S. 313, som vildtvox. paa Øen.

158

Polypodium (Goniopteris) crenatum, Sw. Anføres sammesteds hos West. •

P. (PhlébodiumJ aureum, L. Lebanon Hill. Crequis. Bodkin Bakker.

P. fPhymatodes) Swartzii, Baker. P. serpens, Sw. Hist og lier paa Klipper. Mount Eagles Top.

P. (Campyloneuron) Phyllitidis, L. T. alm. paa Klipper. Caledonia Dalen. Bodkin.

P. (GoniopldebiumJ incanum, Sw. Elizas Ketreat. Bodkin Mølle-Bakke.

P. (Goniopteris) androgynum, Poir. a) tetragonum, (Sw.) Baker. Crequis.

Pteris (Eupteris) longifolia, L. Crequis.

Nephrodium (Lastrta) patens (Sw.) Desv. /?) stipulare (Willd.) Baker. Syn. Aspidium macrourum, Kaulf. Crequis.

Tænitis lanceolata (L.) E. Br. Mount Eagle.

i ? 5. t & I I

11111

r

o

O

\->

CO

ir

UJ

> o

I- (£

O

C/5

W

t>

o 3

<

H UJ

O UJ

>

»

é^

■•; JCT

l

■

H

3

■

ii$

■

-

w

m

W, " $■

,;

i § S I \ ■

'%:

■-. ■ n

■

-

I

'-.'»'

N '

■

•-■

c

1

•

fc

-

-

. -

%

.

■