MISERY WWW Wø: VM BNG Ø kg ør s JA KA" PI Æ = : in Ree NR vr Wi & g < v e Se FT | ] 5 Mg "Da NA VE SENE SNÅ Val! BERNER MV af SÅ (VA hå ) ALA ly z SR UNG NÅEDE sp NJ ER, Xt ZL NANNA v i TER > fat, Avg g SØ KS v SYAYAG NNMAV ØE ig Så FRAGTE SIR, i: TEA: Å z SEE FEER ø SNG JS Ny SAS AS SKRÆG g ig INNER SANS nÉ k= is sy pr: E mv AM VRE SKE Mellem T Bide med 2 meget korte Følere:; bladformige Vedhæng paa Siderne; lange Følere; ingen bladformige ORE S ES SS SEES BRS SAs. g- eller Bugsidens eller i de ved ehnndter . ) ' meget længere fra hverandre end s af dendritiske Vedhæng Afstand fra hverandre mindre end ller fjerformige Vedhæng: nter, afsat fra det øvrige Legeme, ad, noget indbøjiet mod Bugsiden ; af smalle, guldglindsende Blade . . agel af Haarbørster afviger fra den Gjæller 3-—4 enkelte, temmelig let affaldende) paa hver Side i de (oftest 20—40, sjelden 70). Ofte ger)" foran Gjeller 5 FE Gjæller (mangle undertiden) af for- lte Traade, ere disse meget tynde stort (40—140). Aldrig Vifter af ng. Kun i Legemets forreste (og i ] sidde Haarbørsterne over Krogbør- n i de tre bageste Ringe) omvendt: —12 Ringe) uden hudagtig Udbred- ende Deel (omdannet Gjælletraad i shed"større Former SE Udbredning under Haarbørsterne; emets forreste Deel; Kalkrør; i Al- s. ser ma set ale NE Ja et fest era Te aa. el "ma S. 180 og 181. Nephthydæ., 37 Nerillidæ. g S … Ammocharidæ. /SD Amphictenidæ. 782. Ampharetidæ. 15% Terebellidæ. / G É Sabellidæ. 15 3 Serpulidæ. / Å Er 198, 114 Lmj vopisk Forstørrekse : fakjohtn ses ses ar8ie 4 MR førster indeboldende Had» "fldetsrynket= i i forreste Deal mod lange, Hk indsrækk ulige, med am Længde JERERERRT … Besser ig Legemets furrekte Dodl mangler ænten trasdformiee Velhæng, eller i lov MHudkamme, danne brede Trærnøkker pax begge Sider i hule Mygsidens 7 2 te HØRER PRESSER RAESERERES DERE » Biyskrosynidæ. Averunder tynde Plæfor), paa Sideme langs metalglindsonde Maar . Ap/roditidæ, u Ring pas Ryg- uiler Bagsiden paa hver Side mel om Række overordentlig stærke ynde, let affaldende, Traado udgna fra Hegumeta første Dee) » - - + Sprint (). Bivg uden on Række særlig stærke, gule Horsens ganske i Legemets første c 10 børstebærende Kiney eller Kodos 1 dfese i ethvort Til- jenpper eller Rækker, mon blandede med Maartører (I videre Formand) eller frie Læemets bageste Del hesten helt dækbet af Plader, søm findes pus vinke Ringe og mangle paa andre Legetets forreste Deol). Traadformige Magetcrer paa alle King, traadformige iebed paa de Plader manglende Hinge langt de række, kun paa byerne tinge alle Børster usammensatte inte, um Kunde synes at udgas f' Hørstebundter uden sammensat 28) Hovedlop fortil ved en. dyt 2%) Motellap uden Vo: A5) Legemeta Vodbæn, 16) I Legemets første, 10 poave! paa hver Side en Ræliko uden tilsvarende Bugbørster; Krogbørsterne sidde | talrige den linkødannedé Parapedier . » + + + + + + + traadformige eller en Krods af fjerformige sl hanke SD paa hvør Side en Vifte af + Ainpitietenidæ, 72 ll, forsasvidt denne ved Mango! af Maarbørster afviger fra den Matredning ander Haarbørsterne; forreste Desi; Kalkrørs i Al= FYR R KER ae ne så , eg , AS TYDET LER Sae ge kg Ox Systematisk-peoprafik Oversigt de nordiske Ånnulata, Gephyrea, Uhætognatht og balanoglosst. Ved "| G. M. R. Levinsen. Med 3 Tavler. Aftryk af Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. i Kjøbenhavn. 1882 og 1383. ad , / 5% % CE < Bianco GG 14, gt: Ho %: 1883. ogtrykkeri < KS Su så Re S224 HOR i É SÅ serie såeps > Efter at have tilendebragt Revisionen og Katalogiseringen af de paa Kjøbenhavns Universitets zoologiske Museum opbevarede Samlinger af danske og nordiske Annulata, Gephyrea og Chætognathi blev jeg af Bestyrelsen for denne Afdeling, d'Hrr. Prof. Steenstrup og Dr. Litken, opfordret til at udarbeide en i tabellarisk Form holdt geografisk Oversigt over de fra Danmark og dets Bilande kjendte, til ovennævnte Afdelinger hørende Arts-Former. I en saadan Over- sigt, som tillige skulde oplyse disse Arters Optræden i og ved de til Danmark og .dets Bilande grændsende Have og Kyster, skulde særlig fremhæves, hvad der paa Basis af vort Museums Samlinger kunde oplyses om denne Deel af vor Fauna. Imidlertid blev, efter Tilskyndelse fra andre Sider, Planen snart " udvidet til, at der med dette Arbeide skulde forbindes en Veiled- ning til Bestemmelse af disse Former, hvorved det antoges, at en følelig Mangel i vor nordiske faunistiske Litteratur vilde blive afhjulpen. Ganske vist have vi Malmgreens fortjenstfulde Ar- beider: ,, Nordiske Hafs-Annulater" (Oefvers. K. Vet. Åk. Forh. 1865) og ,,Annulata polychæta" ... (Helsingfors 1867); men foruden, at disse kun omhandle de polychæte Annulater, ere endda langtfra alle de dengang kjendte Arter beskrevne heri, og såa er desuden, siden E 4 161 dette Arbeide udkom, den danske og nordiske Annulatfauna bleven betydelig forøget. — Hvad det foreliggende Arbeides nærmere Be- skaffenhed angaaer, da er det udført efter en lignende Plan som Grubes ,,Die Familien der Anneliden", da det foruden at give Be- skrivelser af Familierne indeholder synoptiske Tabeller til Bestem- melse af Familier, Slægter og Arter. Hvad Familiebeskrivelserne angaaer, da har jeg ikke afkortet disse efter de nordiske Former, hvad der i de Tilfælde, hvor én Familie kun er sparsomt repræsen- teret i den' nordiske Fauna og undertiden ved en fra det Typiske i høj Grad afvigende Form, t. Ex. Palmyridæ, vilde give en feilagtig Opfattelse af denne Familie; saaledes som de nu foreligge, svare de, uden dog åt gaa for meget i Detail, paa de fleste Punkter omtrent til Familiernes hele Omfang. Med Hensyn til de synop- tiske Tabeller. maa jeg gjøre følgende Bemærkninger: 'Tabellerne til Bestemmelse af Fåmilierne ere baserede paa de lettest til- gjængelige Karakterer, da Meningen med dem ikke er at give en Oversigt over Systemet, men kun at lede Begynderen til at finde, til hvilken Familie et givet Dyr hører; derfor tage disse Tabeller, i Modsætning til Familiebeskrivelserne, kun Hensyn til de nordiske Former og vilde, anvendte paa udenlandske Arter, i mange Tilfælde upaatvivlelig give feile Resultater. En anden Følge af, at der udelukkende er taget Hensyn til disse Tabellers praktiske Brugbar- hed, er, at man undertiden åd meget forskjellige Veie naar til samme Familie, idet det ofte er umuligt at bringe enkelte afvigende Former ind under en, Hovedmassen af Familiens eller Familiegruppens Former karakteriserende, Bestemmelse. I Slægts- og Artsoversig- terne har jeg ikke altid nøjedes med at gjøre den enkelte Slægts- eller Artsform kjendelig ved Modsætningen, men har ofte i Paren- thes tilføjet Oplysninger om karakteristiske Træk af Dyrets Byg- ning, for at gjøre Opfattelsen saa tydelig som mulig og bøde noget paa en egentlig Beskrivelse. Hvor kun en enkelt nordisk Art fore- kommer i en Slægt, er denne Art karakteriseret i Modsætning til udenlandske Arter. Medens i de fleste Familier de hidtil opstillede Arter synes ie 5 vel adskilte, er i andre det- Modsatte Tilfældet, hvilket Forhold medfører en meget forskjellig Opfattelse hos de forskjellige For- fattere af, hvad der skal forstaaes ved Art. Saadanne Familier, indenfor hvilke flere eller færre Arter vise sig meget variable eller, for at udtrykke det paa anden Maade, ere ved mere eller mindre hyppige Overgangsformer forbundne med hverandre, ere Polynoidæ, Phyllodocidæ, Nephthydæ, Sabellidæ og Serpulidæ. For at give et Begreb om Omfanget af en saadan Differens i Opfattelsen skal her exempelvis anføres, at medens Malmgreen opfører en halv Snes Arter af Phyllodoce, antage Andre kun en eneste. Det er indlysende, at en synoptisk Tabel over Arterne indenfor en saadan Slægt vil tage sig meget forskjellig ud, eftersom den er udarbeidet paa Grundlag af den ene eller den anden af to saa forskjellige Opfat- telser. Uden i de enkelte Tilfælde at indlade mig påa en doktrinær og ufrugtbar Diskussion om, hvad der er Art, og hvad der er Varietet, skal jeg, gaaende ud fra, at enhver, ved let iagttagelige For- skjelligheder sondret, ofte optrædende Særform fortjener Opmærk- somhed, selv om den ved sjældnere optrædende Mellemformer skulde kunne opfattes som en Varietet af en anden Form, i mine Tabeller" over Arterne optage saadanne Former, om hvilke jeg, deels efter mine egne Undersøgelser, deels efter en omhyggelig Benyttelse af Litteraturen har faaet den Opfattelse, at de hos dem fundne Af- vigelser ikke hidrøre fra Aldersforskjel eller mangelfuld Opbevaring eller ere saa subtile, at de falde indenfor Grændserne af det Indivi- duelle eller af det personlige Skjøn, kort sagt: saadanne Former, som formodes at kunne gjenfindes og kjendes med nogenlunde Sikkerhed. - Bidrag til forøget Kundskab om nordiske Former, hvad enten det er Beskrivelser af nye Former, Tillæg til og Berigtigelser af ældre Beskrivelser eller Oplysninger om Synonymer, tilføjes, hvor saadanne kunne gives, bagefter Artstabellen under hver Familie. Hvad Synonymien angaaer, da har jeg, hvor jeg ikke har havt noget Nyt at tilføje, i Almindelighed nøjedes med at henvise til den Forfatter, som omhyggeligst har beskrevet Arten eller ud- redet Synonymien. 6 163 Det var i Begyndelsen min Hensigt kun at medtage de i Danmark og dets Bilande fundne Former, af Hensyn til de ikke faa nordiske Arter, som jeg ikke kjendte af Selvsyn; men da en saadan politisk Begrændsning vilde være ligesaa utilfredsstillende for mig selv som for dem, der vilde benytte mit Arbeide, har jeg ogsaa medtaget de norske samt de fra de forskjellige arktiske Expeditioner beskrevne Arter. Jeg tør dog ikke haabe, at jeg altid skulde være kommet godt fra denne Indordnen af mig ubekjendte Former i mine Lister, og maa derfor paa Forhaand bede om Overbærelse med mulige Misgreb. Med Undtagelse. af Oligochæterne har jeg ikke havt Lei- lighed til at gjøre Samlinger af danske Børsteorme. Jeg har derfor været udelukkende henvist til at undersøge Spiritusexem- plarer, og i en enkelt Familie (Spionidæ) har mit Materiale været meget daarligt. For Oligochæternes Vedkommende har jeg for mange Aar tilbage beskjæftiget mig med Studiet af Regnormene, hvorimod jeg først i dette Efteraar har havt Leilighed til at gjøre nærmere Bekjendtskab med vore øvrige Oligochæter. Medens jeg paa den ene Side ikke har fundet alle de af tidligere Forfattere nævnte Former, t. Ex. Arterne af Slægten Dero, har jeg paa den anden Side fundet ikke faa, deels for vor Fauna og deels for Vi- denskaben nye Arter. Da flere af disse imidlertid fandtes seent paa Efteraaret, afbrød det ugunstige Veir mine Undersøgelser, lige- som jeg maa beklage, at jeg ikke fik underkastet vor Kystfauna en tilstrækkelig Undersøgelse. Med Hensyn til Haviglerne har jeg næsten udelukkende været henviist til at udarbeide min Oversigt efter Malms Iglearbeide, og kun for en Deel af Formernes Vedkommende har jeg havt Spi- ritusexemplarer, som i Almindelighed dog kun give tarvelige Op- lysninger om Øine og Farvetegning. Naar jeg undtager de faa, fra vore egne Have hidrørende Gephy- reer, har jeg for det store Fleertal af disse Formers Vedkommende været henviist til Afbenyttelse af Korens og Danielsens Arbeider. Med Hensyn til de polychæte Annulater troer jeg at have 164 7 naaet en rigtigere Opfattelse af en Deel Familiers systematiske Stil- ling og har ordnet dem i Overensstemmelse dermed. Da- imidlertid den udførlige Motivering heraf vilde ligge for langt udenfor dette Arbeides Plan, gjemmer jeg den til et senere Arbeide om de poly- chæte Annulaters Slægtskabsforhold. Vi ville først give følgende Oversigt over Hovedafdelingerne af de i dette Arbeide omhandlede Dyr: A) Legemet bestaaende af en Række, fra hverandre mere eller mindre tydeligt afgrændsede Ringe eller Segmenter, og Ring- delingen strækkende sig over flere eller færre af de indre Or- SAMER ER REESE SEN oa. rart reg pe Annulata. AÅ) Legemet ikke eller kun i en Deel af sin Længde ringdelt, og Ringdelingen da ikke strækkende sig over de indre Organer: B) Legemets forreste Deel ved en halsformig Indsnevring af- sat fra den øvrige Deel: C) Den forreste Deel danner et Hoved med en Samling be- vægelige Chitinhager paa hver Side; Legemet paa Si- derne og bagtil med tynde vandrette Finneudbredninger ; glasklare svømmende Dyr ...... Chætognathi. C) Den forreste Deel er intet Hoved, men et huult sækfor- migt Legeme, som efterfølges af en cylindrisk Halsdeel; Legemet ormformigt, uigjennemsigtigt; uden Finneudbred- ninger; i Havbunden gravende Dyr . Balanoglosst.1$/ B) Legemets forreste Deel ikke ved nogen halsformig Ind- snevring afsat fra det øvrige Legeme, oftest dannende et længere eller kortere, hyppigst retraktilt, snabelagtigt Af- snit; det øvrige Legeme (undertiden med 1—2 Vedhæng) kortere eller længere, sækformigt; i Havbunden levende Dyr 3 ED AE ner Gephyrea. 283 Annulata. Legemet bestaaer af en Række, udvendig ved mere eller mindre tydelige Ringfurer og indvendig som oftest ved mere eller mindre fuldstændige, Krophulen delende, Tværskillevægge (dissepimenta) ad- skilte Afsnit, som, naar undtages det forreste (og hos Iglerne til- lige det bageste), i Almindelighed ere Gjentagelser af hverandre. Leddelingen er desuden mere eller mindre tydeligt udtalt i Byg- ningen af Dyrets indre Organer og da altid 1 Bygningen af Nerve- systemet. Fra den store i Legeméts forreste Deel liggende Hjernemasse, som i Almindelighed ved en forreste og bageste Indbugtning tydelig viser sig at være sammensat af to Sidehalvdele, gaar en Ring omkring Svælget til den ligeledes af to Sidehalvdele dannede Bugnervesnor, bestaaende af en til Legemets Ringdeling svarende Række af med hverandre ved Længdekommissurer forbundne Gang- lier. Medens de to Sidehalvdele i Almindelighed ere tæt forbundne med hinanden, kan man ogsåa (Serpulidæ, Sabellidæ) træffe to ved Tværgrene forbundne, temmelig vidt adskilte Bugnervesnore. Medens Fordøielseskånalen i de fleste Tilfælde ligeledes viser sig paavirket af den almindelige Leddeling, kan dens Bygning i andre Tilfælde minde om uleddede Ormeformer, saaledes hos de fleste Sabeller og Serpuler, hvor der findes en lignende Spiralsnoning af Tarmen som hos de fleste Gephyreer. — Karsystemet bestaaer typisk af et Rygkar, et Bugkar og i Almindelighed to Sidekar, og Leddelingen er her udtalt i de for hvert enkelt Led optrædende Tvær- grene, som danne Forbindelsen mellem Ryg- og Bugkarret. Hos Chætopoderne findes desuden frit i Krophulen en af formede Be- standdele dannet Vædske. Afsondringsorganernes Optræden er ligeledes bundet af Leddelingen, idet de som Regel optræde parviis i hvert enkelt Led. Hvad Kjønsorganerne angaaer, da optræde de kun hos Oligochæterne og Iglerne som selvstændige Kjertler, og kun hos de sidste vise Sædstokkene sig i de fleste Tilfælde paavirkede af Leddelingen, idet de optræde som en kortere eller længere Række af parrede Blærer. 166 9 Ånnulaternes Hovedafdelinger : En større eller mindre Deel af Legemets Ringe med 2— 4 Bundter eller Rækker af Chitinbørster....... Chætopoda. Ringe uden Børster: Legemet påa hver Side udtrukket i en Række smalle Sideforlængelser, som bære bladformige Flige; den forreste Deel hovedformig med Følere....... Gymnocopa. 746 Legemet ikke udtrukket i Sideforlængelser (1 det Højeste med tynde Blade eller smaa Blærer); dets forreste Deel ikke hovedfor- mig og uden Følere; Legemet i det Mindste bagtil med en tydelig Sugeskive, undertiden ogsaa fortil ......... Discophora. Chætopoda (Børsteorme). Legemets forreste, Mundaabningen foroven begrændsende og overragende Deel, Hovedlappen (/obus cephalicus), som i For- ening med den første, Mundaabningen forneden begrændsende Ring (i sjeldnere Tilfælde flere Ringe), Mundsegmentet (segmentum buccale), svarer til et Hoved, er i sin laveste Form en simpel, afrundet eller stump kegleformig, Vedhæng manglende Lap, medens den, hvor den har naaet en højere Udvikling, kan bære et for- skjelligt Antal Vedhæng, der i Almindelighed ere Modifikationer af de paa de øvrige Ringe optrædende. Naar undtages visse, i Rør og Havbund levende Orme (t. Ex. Terebellidæ, Sabellidæ 0. s. v.), hos hvilke Hovedlappen bærer et større Antal Vedhæng, tildeels maaske for at bøde påa Mangelen af eller den mangelfulde Udvik- ling af saadanne paa det øvrige Legeme, optræde disse Vedhæng ellers i et Antal af 1—9 og kunne have meget forskjellig Form, Størrelse og Stilling. — Vi kunne sondre mellem Palper og Følere, mellem hvilke der dog ikke findes nogen skarp Grændse. Som Palper (palpi) har man betegnet de mere eller mindre tydeligt fra Hovedlappens Underside udgaaende, i Almindelighed sværere og tykkere Vedhæng, som i deres simpleste Form danne fra Hoved- lappen ikke -afsatte, lappeformige Fremspring (hos Wothria 2, hos ÆG. 10 167 Eunice 2—4, hos Onuphidæ 4), medens de hos andre Former ere tydeligt afsatte og enten uleddede (S%//is, Hyalinoecia, visse "Staurocephalus- Arter) eller leddede (Wereidæ, Hesionidæ, visse Staurocephalus-Arter). Hos enkelte Former kunne de være for- synede med et enkelt (Ancistrosyllis”) Albini Lngrhs. Nova Acta Nat. Cur. 1881 p. 107; en ny Neph/thys-Slægt i Kjøbenhavns Zool. Mus.) eller 2 (Autolytus &) traadformige Vedhæng, som man i Mod- sætning til de fra Hovedlappen udgaaende kunde kalde Palpefølere. De som oftest tyndere eller tykkere traadformige (uleddede eller led- dede), sjeldnere blad-, kugle- eller ægformige Følere (an- tennæ, tentacula), af hvilke der i det Højeste kan være 5, kunne være stillede paa forskjellig Maade paa Hovedlappen og i Forhold til hverandre. Hyppigst sidde de parrede i Spidsen. af Hoved- lappen eller påa dennes forreste Rand, medens den uparrede, hvor den er tilstede, i Reglen sidder noget bagved dem. I sjeldnere Tilfælde (Eunicidæ) sidde 3—5 i en Linie langs Hovedlappens bagre eller forreste Rand. — Foruden de her nævnte, almindeligt forekommende Vedhæng, optræder hos forskjellige Familier paa Hovedlappen Vedhæng af mere ejendommelig Natur, af hvilke flere muligviis have en fra Følernes forskjellig Funktion. Saadanne Dannelser ere den, ved en bladet eller papilløs Bygning udmærkede, saakaldte Karunkel hos Amphinomidæ, Euphrosynidæ og Aphro- ditidæ, den"i en Grube retraktile Papil hos Telethusæ og Eteone, de fimrende, under første Ring tilbagetrækkelige Nakkesvulste hos Lumbrinereidæ, de mere eller mindre tilbage- trækkelige, med en fimrende Grube forsynéde Sidesvulste hos Staurocephalidæ, Glyceridæ og Ophelidæ, de fimrende Nakkeved- hæng hos Pterosyllis samt de fimrende Sidevedhæng hos MNerilla. Medens de i Jord og Havbund levende Former ere blinde, findes ellers overalt Øine, som snart kun ere simple Pigment- pletter, snart lindsebærende, ja Øinene hos A/ciope-Arterne staa i Udvikling ikke saa meget tilbage for Hvirveldyrøiet. Medens Øimene 1) Denne Form maa af flere Grunde danne en ny Slægt. 168 11 i Almindelighed findes umiddelbart paa Hovedlappen, kunne de dog ogsaa optræde paa dennes Vedhæng, ja selv paa andre Legemsdele. Saaledes findes de hos Sabellerne ofte række- og parviis paa de om Munden stillede Gjællers Stammedeel (hos enkelte udenlandske Former, Branchiomma, ender hver Gjællestamme med et sammen- sat Øie), hos Terebellidæ kunne de findes paa Rygsiden af de forreste Ringe, hos Amphicora findes de paa den bageste Ring, og hos en udenlandsk Ammotrypane-Slægt (Polyophthalmus) findes lindse- bærende Øine paa de enkelte Ringe. Høreredskaber, bestaaende af en Blære påa hver Side af Hjernen, indeholdende en eller flere Conkretioner, ere fundne hos forskjellige Børsteorme (Arenicola, Amphicora, Terebella, Alciopidæ). Den første Ring, Mundsegmentet (segmentum buccale), som påa Undersiden danner Mundens bagre Grændse, er som oftest i sit Udstyr noget forskjellig fra de øvrige, og det Samme kan undertiden være Tilfældet med en eller flere efterfølgende. For det Første mangler den eller de i Almindelighed enten ganske Børster eller disse, som ere smaa og rudimentære, sidde ikke som paa de efterfølgende Ringe i egne, for dem bestemte Fremspring af Legemet, men i Almindelighed indesluttede i Grunden af de til denne eller disse Ringe hørende Følere (t. Ex. Polynoidæ, Phyllodocidæ). For det Andet ere disse sidste, de saakaldte Føler- eller Tentakelcirrer (cirr: tentacu- lares), forsaavidt som de forekomme, i Almindelighed længere og, forsaavidt de optræde i dobbelt Tal paa hver Side, mindre ulige i Størrelse efter deres Stilling mod Ryg- eller Bugside, end Tilfældet er med de øvrige Cirrer. — Ligesom med Hensyn til de paa de efter- følgende Ringe optrædende Cirrer maa man i sin Betragtning af disse Følercirrer gaa ud fra som Regel, at der til en enkelt Ring normalt svarer et Par paa hver Side, af hvilke dog den ene eller begge kunne reduceres og forsvinde. Da imidlertid den eller de første Ringe paa forskjellig Maade kunne reduceres og deels smelte sam- men med Hovedlappen, deels med hinanden indbyrdes, kan det i enkelte Tilfælde synes, som om Følercirrerne udgaa fra Hoved- lappens bageste Deel (t. Ex. Nereidæ, Sphærosyllis, Dysponetus, 12 169 visse Slægter af Phyllodocidæ), og i andre Tilfælde, som om enkelte Ringe bære et større Antal Følercirrer end det normale (t. Ex. i Famil. Phyllodocidæ, Alciopidæ). Spørgsmaalet vil i det enkelte Tilfælde kunne afgjøres ved en Undersøgelse af, hvilken Lov der i den respektive Familie gjør sig gjældende i Henseende til Følernes Antal og Stilling. I en saadan Sammensmeltning mellem Hoved- lappen og den eller de forreste Ringe samt i en paa disse sted- findende Reduktion af Børsterne og de Bevægelsen tjenende Ved- hæng til Fordeel for den stærkere Udvikling af Redskaber, som ligne Hovedlappens Vædhæng, have vi et Sidestykke til lignende Forhold hos Leddyrene og navnlig Krebsdyrene, hvor Lemmer, som hos den ene Form staa i Bevægelsens, hos den anden staa i Mundens eller Ernæringens Tjeneste. Denne Sammenligning kan føres et Skridt videre ved den Betragtningsmaade, som 1 et senere Arbeide skal blive nærmere begrundet, at Hovedlappen i det Mindste hos flere Former maa opfattes som dannet af mindst 2 Segmenter!). Med den nys nævnte Undtagelse samt oftest med Undtagelse af den sidste Ring, som ender med 2—4 Vedhæng, de saakaldte Analcirrer (cirri anales), bærer i Almindelighed hver af de øvrige Ringe paa hver Sidehalvdeel 1—2 Bundter eller Rækker af Chitinbørster (setæ), som ere dannede- i Indkrængninger?”) af Huden, af hvilke de rage mere eller mindre stærkt frem for at benyttes som Bevægelsesredskaber eller Vaaben. Efterhaanden som de slides, falde de ud og erstattes af nye. Medens i mange Til- fælde Børsterne som et samlet Bundt træde .frem paa Overfladen, maa i andre Tilfælde hver enkelt Børste for sig gjennembryde Huden. Naar saadanne Børsters Endedeel er forsynet med Frem- 1) Dette sees saaledes tydeligt hos den, en ny Familie indenfor Ap/wro- ditiformia representerende Prsione Ørstedi Gr. (Anmulata Ørste- diana, Vid. Medd. nat. For. 1857, p. 174), til hvilken Form jeg i et senere Arbeide skal komme tilbage. 2) Da Børsterne bestaa af samme Chitinvæv som Ormenes Cuticula, synes denne Opfattelse at være den naturligste; men efter andre Forfatteres Fremstilling ere de Børsterne dannende Follikler oprindelig lukkede og ikke dannede ved en saadan Indfoldning. 170 = spring i Form af Hager, Torne 0. s. v., er den ofte udstyret med en skarp, skjærende Plade (Skjæreplade), som baner den Vei. Medens denne Plade i mange Tilfælde (t. Ex. Aphrodi- tidæ) falder af, bliver den i andre Tilfælde (mange langskaftede Krogbørster) siddende. Hos Oligochæterne og enkelte Havorme ere disse Børster kun tilstede i ringe Tal (2—12 i hver Gruppe) og sidde ikke i særegne Fortykkelser eller Fremspring af Huden. Hos de fleste Børsteorme sidde Børsterne derimod i mere eller mindre stærkt fremtrædende, knude-, kegle-, liste- eller lodret pladeformige Forlængelser af Legemets Overflade, og disse saa- kaldte Børstefødder (parapodia) cre som oftest forsynede med lignende føleragtige Vedhæng som de, der findes paa Hoved- lappen. Der findes i Almindelighed to saadanne Følere eller Cirrer påa hver Side, en Ryg--og en Bugcirre (cirrus dorsalis et ventralis), hvilke dog mangle hos de fleste Rørorme. Naar Bør- sterne sidde i Bundter, ere de enkelte Børster i hvert Bundt i Al- mindelighed grupperede om en (eller flere) stærk, stiv, tilspidset Naal af mørk Farve, som rager længere ind end de øvrige Børster, og til hvis inderste Ende den Børstebundtet omgivende Skede og de dette bevægende Muskler fæste sig. Den kaldes Støttenaal (acicula). Børstefødderne kunne, som ovenfor omtalt, optræde i to ad- skilte eller en enkelt Række paa hver Side. I sidste Tilfælde kunne vi igjen sondre mellem to forskjellige Forhold, idet hos visse Former (t. Ex. Wereidæ) de enkelte Parapodier ved at dele sig i en øverste og en nederste, fra hinanden mere eller mindre tydeligt sondrede Halvdele, af hvilke enhver har sit Børstebundt og sin Støttenaal, bære Præget af at være dannede ved en Sammensmelt- ning af det dorsale og det ventrale Parapodie, medens hos andre Former kun den nederste Green er tilstede. Dette sidste Tilfælde sees tydeligt hos Familien Phyl/odocidæ, hvor kun et Par enkelte Slægter have et rudimentært øverste Parapodie med haarformige Børster, i Modsætning til de øvrige Slægter, hos hvilke kun det nederste Parapodie med sine sammensatte Børster er tilstede. Pa- 14 FEE rapodiernes Udvikling kan, som sagt, være meget forskjellig. Den højst udviklede Form er den lodret pladeformige, i hvilken de Børsterne omsluttende Huddele kunne løbe ud i forskjelligt ud- viklede Lapper, Tunger eller Blade. Børsterne kunne være usammensatte (s. simplices) eller sammensatte (s. compositæ), af hvilke de sidste have en be- vægeligt tilleddet, kortere eller længere, haarformig, bajonetformig, krogformig eller knivbladformig Endedeel. Hvor der er dobbelte Parapodier, optræde "dette Slags Børster altid kun i Bugparapo- dierne. De usammensatte Børster kunne igjen optræde under to for- skjellige Hovedformer, nemlig som Haarbørster i videre Forstand eller frie Børster og som Krogbørster, hvilke dog ikke ere skarpt adskilte fra hinanden. De frie Børster, som kunne være bundtviis eller rækkeviis ordnede, rage stærkt frem over Parapodiets Overflade og ere tydelige for det blotte Øie. De have ingen fremtrædende krog- formig Endedeel. Kun i et Par Familier (Nep/åthydæ, visse Spio- nidæ) ere de torækkede. De talrige Former af frie Børster ville blive omtalte under de enkelte Familier, og vi skulle her kun be- skrive et Par af de hyppigst forekommende Former: Ved Haarbørster eller haarformige Børster (s. capil- lares) forstaar man lange, smalle, tynde, i Almindelighed i en haar- formig Spids udløbende Børster. Undertiden kunne de dog, saaledes som de meget lange Børster hos Autolytus, have et jævnt i Bredde tiltagende og igjen aftagende Endeparti, som ender med en svagt bøjet Spids. Ved bræmmede Børster (s. /imbatæ) forstaar man ligeledes temmelig lange, i en haarformig Spids udløbende, lige eller svagt bøjede Børster, som i et længere eller kortere Endeparti paa den ene eller påa begge Sider ere forsynede med en foroven og forneden i Bredde jævnt aftagende, smal, glat eller tværstribet Bræm. Krogbørsterne (setæ uncinatæ, uncini) ere altid rækkeviis ordnede, oftest påa smalle listeformige Parapodier, og da de i Al- mindelighed kun rage svagt frem over Parapodiernes Overflade og ere temmelig smaa, cre de i Almindelighed kun tydelige ved svagere ae 142 15 eller stærkere Forstørrelse. Deres Endedeel er kun sjelden lige eller svagt bøjet (t. Ex. nogle Spionidæ, nogle Oligochæta), men i Almindelighed forsynet med en, flere eller en heel Række krog- formigt bøjede Takker. Naar undtages Familien Ammocharidæ, hvor de ere ordnede i talrige (hos en enkelt Form i 150) Længderækker påa de smalle Parapodier, ere de ellers overalt stillede i Tvær- rækker. I Almindelighed ere de enrækkede, sjeldnere to- (visse Spionidæ, Maldanidæ, Terebellidæ, Sabellidæ) eller fleerrækkede (Chætopteridæ, visse Ariciidæ). Indenfor Krogbørsterne kunne vi igjen sondre mellem de langskaftede og de kort- eller bred- skaftede Krogbørster. De første have en lang, lige eller svagt bøiet Skaftdeel, hvorimod det som oftest med en eller flere Kroge forsynede Endeparti kun er svagt udviklet (/Mal/danidæ, Oligochæta, Spionidæ, Lumbrinereidæ). I de sidste er Skaft- eller Båsaldelen kort, men bred, og den hagebærende Endedeel stærkere udviklet. Indenfor de sidste kunne vi igjen sondre mellem de fugleformige (s. aviculares) og de kamformige (s. pectiniformes). Hos de sidste kunne i sjeldne Tilfælde Tænderne ganske mangle (visse Serpula-Former), saa at de kun danne Plader. Da Krogbørsterne påa Grund af deres korte, stive Bygning samt deres Kroge eller Takker navnlig egne sig for Be- vægelse i snevre, rørformige Hulrum, i hvilke Dyret under Sam- mentrækning og Udvidelse, ved Udstrækning af bestemte Parapodier, kan fæstne den tilsvarende Deel af sit Legeme, idet det drager den bagved liggende Deel efter sig, findes disse Børster deels hos i virkelige Rør levende Former, deels hos saadanne, som leve i Jord eller i Havbund, i hvilke de danne sig rørformige Gange. For- skjellen mellem de kort- og de langskaftede Krogbørster er igjen tildeels betinget af, hvorvidt en Orm er udelukkende Rørbeboer, eller hvorvidt den ogsaa udenfor et saadant Rør skal kunne hjælpe sig frem, saaledes som t. Ex. Tilfældet er med Oligochæterne. Langskaftede Krogbørster optræde ogsaa i en større eller mindre Deel af Legemet hos i Kalk, Sandsteen 0. s. v. borende Chætopoder. Skjøndt man ikke er enig om, paa hvilken Maade Boring udføres af Annulater, og skjøndt man for saadanne Dyrs 16 Te eee Vedkommende som Bonellia og Thalassema vanskelig synes at kunne undgaa at forklare denne som Følge af chemiske Virkninger, synes det dog høist rimeligt, naar man hos borende Chætopoder træffer Børster, som. særlig synes at være skikkede til et saadant Arbeide, da at opfatte Boringen, i det Mindste deelviis, som et Resultat af disses Virksomhed. Vi kunne her sondre mellem 2 Forhold, idet enten alie eller Størstedelen af Bugsidens Børster ere omdannede paa en egen Maade, eller kun en enkelt Ring påa Ryg- eller Bugsiden er forsynet med særlige Børster. Det første Forhold træffe vi hos Døodecaceria samt visse Syllis-Arter' (S. -gracilis Gr., S$. spongicola Gr., S. hamata Clap. o.s. v.), som opholde sig i kanalagtige Huul- heder i Klipper og Skaller. Børsterne ere her tykke og stive og forsynede med et udvidet, indbugtet Endeparti. Samme Slags Børster findes hos en nordisk Art af Slægten Ephesia, om hvis Levemaade dog Intet er bekjendt. Det andet Forhold træffes hos et Par Slægter af Familien Spionidæ, nemlig Disoma og Polydora samt i Familien Chætopteridæ. Her findes de meget tykke og stærke Børster respektive paa Sdie, Ste og 4de Ring. Imidlertid foreligger der Intet om, at Disoma og Medlemmerne af Fa- milien Chætopteridæ bore i haardere Materiale, men ogsaa. for Dyrets Bevægelser gjennem Leerbund vil jo en saadan Boring kunne være af Betydning. Sluttelig skal endnu nævnes, at Støttenaalene ofte kunne have ganske samme Bygning som langskaftede Krog- børster (Onuphidæ, Eunice-Former). Kun hos de fleste Oligochæta, nogle Arter af Slægten .Syllis og en Art af Slægten Ephesia ere alle Legemets Børster Krog- børster (langskaftede), medens hos alle andre med Krogbørster for- synede Orme en større eller mindre Deel af Legemet bærer frie Børster. I Henseende til de frie Børsters og Krogbørsternes gjensidige Forhold kan der finde forskjellige Tilfælde Sted. Undertiden har Legemets forreste Deel kun haarformige Børster, og Krogbørsterne (langskaftede) optræde i den øvrige Deel, enten i ublandede Rækker (Capitellidæ, Lumbrinereidæ) eller blandede med Haarbørster (Cirra- 174 17 tulidæ, visse Spionidæ). I det Tilfælde, at der findes dobbelte Parapodier, kunne Krogbørsterne enten optræde baade i de øverste og de nederste (Capitellidæ, visse Spionidæ) eller kun i de nederste (de fleste Spionidæ); men i Almindelighed optræde de kun paa Bugsiden og i Legemets hele Længde. Kun hos de to Fa- milier. Sabellidæ og Serpulidæ finder den saakaldte Børsteveksel Sted, idet i Legemets forreste 8-—-12 Ringe Rygsiden har frie Børster og Bugsiden Krogbørster (bredskaftede), medens i den øvrige Deel af Legemet Forholdet er omvendt. En anden Und- tagelse fra Regelen danner Familien Hermellidæ, hvor Krogbørsterne (bredskaftede) overalt optræde paa Rygsiden og Haarbørsterne paa Bugsiden. De kort- eller bredskaftede Krogbørster optræde aldrig i blandede Rækker og findes med forannævnte Undtagelser aldrig paa Rygsiden. Af ydre Organer staaer endnu tilbage at omtale Gjæller, som påa faa Undtagelser nær kun findes hos saadanne Former, hvis Overflade påa Grund af, at de leve i Rør eller i Havbund, er mindre udsat for Vandets iltende Indflydelse. De kunne være enkelt traadformige (Cirraiulidæ, Ophelidæ), mere eller mindre stærkt grenede, kamformige (Eunicidæ), buskformige (Terebellidæ, Amphi- nomidæ, Telethusæ) og fjerformige (Sabellidæ, Serpulidæ). I Almin- delighed ere de anbragte paa Dyrets Rygside indenfor de øverste Parapodier og findes, hvad der er det Almindeligste, paa alle eller et større Antal Ringe, eller, hvad der navnlig er Tilfældet hos en Deel Rørorme, påa de forreste 2—3 Ringe. Hos Sabellidæ og Serpulidæ ere de anbragte i en Kreds om Munden 9: om Legemets forreste Ende. Paa Bugsiden findes de kun hos en udenlandsk Form (Dasybranchus) samt hos den i dette Arbeide opstillede nye Slægt Trochochæta. Tarmkanal. Den forreste Deel af Tarmkanalen afviger altid mere eller mindre fra den øvrige Deel og i den simpleste Form ved at være et smalt, lige, ikke med Dissepimenter forsynet Spise- rør (t. Ex. visse Sabellidæ, Serpulidæ 0. s. v.), medens hos andre Former (t. Ex. Oligochæta) en Deel af dette ved stærkere Muskel- 2 aa 18 175 forsyning bliver til et Slags Svælghoved. Hos de allerfleste Hav- orme er imidlertid en større eller mindre Deel af Tarmkanalens forreste Afsnit udkrængeligt eller udskydeligt. Medens" saaledes hos en Deel af de i Havbunden levende Former (Ophelidæ, Spio- nidæ, Maldanidæ, Ariciidæ) det udstrækkelige Afsnit indskrænker sig til det forreste, temmelig korte, vide, i udstrakt Tilstand ofte foldet-lappede Parti af Tarmkanalen, findes hos en stor Deel højere Havorme en, navnlig ved stærk Udvikling af det for- omtalte Svælghoved og dettes Forsyning med Kjæber, Tænder eller Papiller udmærket, udkrængelig Snabel, som foruden til at gribe, fastholde og optage Føden ogsaa kan benyttes i Bevægelsens Tje- neste, til at bane Dyret Vei med gjennem Sandet (Gyceridæ, Go- niadidæ, Nephthydæ).. Medens Kjæberne, hvor de findes, oftest kun ere tilstede i et Tal af 2—4, optræder der hos andre (Euni- ciformia) et større Antal, ja i enkelte Familier kan deres Tal (Staurocephalidæ, Goniadidæ) stige til flere Hundrede. Det næste Afsnit af Tarmkanalen er i Almindelighed et lige Rør, dog kan det undertiden (Polynoidæ, Aphroditidæ) være forsynet med sæk- formige Udvidelser ligesom hos en Decel af Iglerne, og hos en Deel Sabeller og Serpuler viser det en lignende Spiralsnoning som hos de fleste Gephyreer. Foruden paa de to nys nævnte Maader kan den for- døiende Overflade ogsaa forstørres ved, at der, som hos Regnormene, er dannet en Indbugtning eller Fold langs hele Tarmkanalens Ryg- side, hvorved der ligesom dannes en ,,Tarm indeni Tarmen". Tårm- kanalen har i Almindelighed en Belægning af ofte stærkt farvede Celler, som man uden tilstrækkelig Grund har opfattet: som Lever- celler. Karsystem. Som før omtalt kan man hos Børsteormene sondre mellem den i lukkede Kar indeholdte, oftest (rødt, gult eller grønt) farvede Blodvædske, som i Almindelighed mangler Le- gemer, og den fra denne fuldstændigt sondrede, frit i Krophulen sig bevægende, oftest farveløse, Celler indeholdende Perivisceral- vædske. Med Hensyn til den sidstes Betydning ere Meningerne delte. Foruden Rygkarret kan undertiden ogsaa et større eller 176 19 mindre Antal af de i Legemets forreste Deel liggende, Ryg- og Bugkarret forbindende, Tværgrene virke som Blodet frem- drivende, hjerteagtige Redskaber. Saadanne stærkt udviklede pul- serende Tværgrene findes i meget forskjelligt Antal hos Oligochæter, Terebeller, ÅArenicola. Hos Terebellerne er desuden den noget bag Gjællerne liggende Deel af Rygkarret stærkt udviklet (Gjællehjerte). Hvor der findes Gjæller, kan man altsaa sondre mellem en arteriel og en venøs Deel af Karsystemet, og da Gjællerne i Almindelighed udgaa fra Rygsiden, bliver altsaa Rygkarret den venøse Stamme. Omvendt bliver Forholdet i de enkelte Tilfælde, hvor Gjællerne sidde paa Bugsiden. Den før omtalte Perivisceralvædske formodes at staa i Ernæringens Tjeneste. Den kan dog ogsaa tjene andre Øiemed; saaledes tjener den hos de med udkrængelig Snabel for- synede Former under en Sammentrækning af Kropvæggene til at udøve et Tryk påa Snabelen og derved fremdrive denne. Hos enkelte Børsteorme (Capitella, Glyceridæ, Chætopteridæ) skal et Karsystem mangle. Segmentalorganer. Disse optræde i Form af mere eller mindre stærkt bugtede Rør eller Kanaler, som ere forsynede med en indre større, frit 1 Krophulen sig befindende, og en ydre mindre, i Krophuden liggende Aabning, og som i Almindelighed i en større eller mindre Deel af deres Længde ere forsynede med eller i For- bindelse med Kjertler. Paa Grund af denne deres Forbindelse med Kjertler opfattes de som Afsondringsredskaber, og desuden tjene de til Udførsel af Kjønsstofferne. I nogle Tilfælde ere de stillede saaledes, at den indre Aabning hører til det-foranliggende, medens den ydre Aabning hører til det bagvedliggende Segment (Oligochæta, Alcio- pidæ); men hos de fleste Polychæter ligge begge Aabninger i samme Segment. I nogle Tilfælde ere begge Aabningerne saavel som Ka- nalen forsynede med Fimrehaar, hvis Retning forøvrigt kan være forskjellig, medens i andre Tilfælde saadanne mangle og derimod Væggene udmærke sig ved Kontraktilitet: Denne sidste Bygning findes hos en Deel Rørorme. Medens de i de fleste Tilfælde findes i alle Legemets Ringe, findes de hos andre, hvor de såa ere meget 20 NER ea F/ 7) lange og stærkt udviklede, kun i et ringe Antal forreste Seg- menter (t. E. Terebellidæ). Kjønsorganer. Naar undtages Oligochæterne, hos hvilke Kjønsstofferne i Reglen dannes i. bestemte, til visse Segmenter bundne, Kjertler, udvikles Kjønsstofferne hos de øvrige Chætopoder paa Kropvæggene og Dissepimenterne i en større eller mindre Deel af Legemet, idet der kun i de sjeldneste Tilfælde er Tale om sæk- formige, med Kropvæggen i et større eller mindre Omfang sam- menhængende, Kjertler. Meget ofte savne disse Produkter selv en omhyllende Membran og ere løselig sammenklæbende. Under og næsten altid førend deres Udvikling afløses de og falde ned 1 Krophulen. Kjønnene ere som Regel adskilte; kun Oligochæterne samt nogle til Familien Serpulidæ hørende Former ere tvekjønnede. Kjønsforskjel. Ydre Forskjel mellem Kjønnene er hos Børsteormene temmelig sjelden og træffes kun indenfor enkelte Af- delinger. I Henseende til dette Forhold kunne vi sondre mellem to forskjellige Tilfælde, idet a) Kjønsforskjellen enten kan vise sig straks, naar Dyret har antaget sin blivende Form eller b) først fremtræder under Kjønsmodenheden. Det første Tilfælde træffe vi indenfor Familien Sy/lidæ hos Autolytus, hvor Forskjellen mellem Han og Hun foruden i det undertiden forskjellige "Antal af med lange Børster udstyrede Ringe tillige er udtrykt i Hovedets Udstyr med Vedhæng. Det andet Tilfælde træffe vi hos Familien WNereidæ, hvor, i det Mindste for en stor Deel af Arternes Vedkommende, Forskjellen mellem Kjønnene er udtrykt i den ejendommelige Maade, påa hvilken et større Antal Segmenter blive omdannede i Hen- seende til Bygningen af Parapodier og Børster. Foruden de her nævnte Tilfælde finder en saadan ydre Kjønsforskjel Sted i Familien A/ciopidæ (se det følgende) samt hos et Par enkelte andre Former; men der foreligger ingen Oplysninger om, hvor tidligt den her fremtræder. Hos Terebella arctica ere saaledes 3die og 4de børstebærende Ring i Nærheden af Rygparapodiet hos Hunnen for- synede med en lille Traad, som mangler hos Hannen, og hos Capi- tella capitata ere hos Hannen Børsterne paa Bugsiden i to af 178 21 Ringene rykkede tæt sammen og omdannede til store glindsende Blade. Forplantning og Udvikling. Med Undtagelse af enkelte levendefødende Former (Arter af Syllis, Eunice og Cirratulus) fore- gaaer Æggenes Udvikling udenfor Moderens Krophule, og medens de hos nogle Havorme bæres omkring af Moderen (hos Autolytus i en Sæk under Bugen, hos Eæogone fæstede til de enkelte Ringe), anbringes de af de allerfleste paa andre Gjenstande, enten enkeltviis eller flere i en fælles Kapsel. Hos Slægten Spirorbis udvikles Æggene i Laagets' kølleformige Hulrum. — Hos en Deel Børsteorme finder et Generationsskifte Sted, idet kjønnet Formering skifter med kjønsløs. Med Hensyn til denne sidste har man søgt at sondre mellem to forskjellige Forhold: Deling og Knopskydning, som dog vanskeligt lade sig holde ude fra hinanden. — Som Deling har man betegnet den Proces, at der omtrent midt paa en Orm danner sig et nyt Hoved, og det saaledes dannede Individ afsnører sig fra Moderindividet. — Ved Knopskydning hår man derimod forstaaet, at der fra Dyrets Bagende udvikler sig et eller en Række nye Individer, af hvilke hvert nyt danner sig mellem Moderindividet og det sidst dannede Individ. Da ved denne Knopskydning Hovedet enten kan være den først (Myrianida) eller den sidst (Nais) dannede Deel af Knoppen, vil det i sidste Tilfælde være indlysende, hvor vag Grændsen bliver mellem Deling og Knopskydning, idet enhver Knopskydning, hvor Hovedet udvikles sidst, vil kunne tage sig ud som en Deling, og enhver ,,Deling" vil kunne opfattes som en Knopskydning, hvorved en for kortere eller længere Tid siden dannet Knop forsynes med et Hoved. For Havormenes Vedkommende fore- ligger for Øjeblikket altfor faa Detailler til, at man kan fælde nogen Dom om. hvorledes denne Proces her skal opfattes; men hos Naiderne synes det, som om her altid kun finder en Knopskydning Sted, idet der altid umiddelbart forud for den tilsyneladende Deling indtræder en Forøgelse af Segmenter. Som Følge af den her omtalte kjønsløse Formering, hvad enten man nu kalder denne Deling eller Knopskydning, kan der 22 179 nu enten dannes et enkelt, til en vis Tid i Forbindelse med Moder- dyret staaende Individ (hos Sy/lis frembragt ved ,,Deling", hos Filograna og Autolytus cornutus ved Knopskydning), eller en Række af Individer, og i dette Tilfælde kunne vi igjen sondre mellem to forskjellige Forhold, idet i en saadan Række de enkelte Individer (paa Moderdyret nær) kunne have samme Værdi, idet de alle ere dannede umiddelbart som Knopper af Moderdyret (Myrianida, Auto- lytus prolifer), eller forskjellig Værdi, idet de enkelte Knopper igjen kunne skyde Knopper, og en saadan Kjæde egentlig er en Kjæde af Kjæder (Naidæ). En anden Forskjel i denne Knopskydning er dens Forhold til Kjønsmodenheden. Medens saaledes Knopskyd- ningen kun finder Sted hos Naiderne, saalænge de endnu ikke indeholde Kjønsstoffer, og ophører ved disses Fremkomst, saa bliver netop hos Syllideerne under Kjønsmodenheden den Kjønsstoffer indeholdende bageste Deel forsynet med et nyt Hoved. Med Undtagelse af Oligochæterne og de levendefødende Arter ere de fleste Chætopoder underkastede en Forvandling. De i Be- gyndelsen uleddede Larver ere forsynede med Belter af Fimrehaar og ofte med lange provisoriske Børster. Undertiden finder en saa kaldet tilbageskridende Forvandling Sted, idet Larverne ere for- synede med Øiepletter og Høreblærer, som senere forsvinde. Efter Fimrebelternes Ordning kunne vi dele Larverne i telotroke, naar Legemets ene (monotroke) eller begge Ender (amphi- troke) ere forsynede med Fimrebelter; mesotroke, naar der findes flere saadanne i Legemets Midte, og polytroke, naar der findes en Række Fimrebelter gjennem hele Legemets Længde. Leddelingen udvikler sig, idet de nye Led skyde sig ind imellem Analleddet og det sidste Led. Chætopoderne kunne deles i følgende to Afdelinger: Polychæta: Hver Ring med 2—4 Rækker, næsten altid i tydelige Parapodier siddende, enten bundtviis eller rækkeviis ordnede, Børstesamlinger. Som oftest talrige Børster i hver Samling. Krog- børster optræde aldrig i alle Parapodier (undtagen Ephesia og nogle 180 23 Syllis-Arter). Hovedlap eller Parapodier oftest med Vedhæng. Oftest Forvandling. Leve udelukkende i Havet. 13 Oligochæta: Hver Ring med 2—4 Rækker aldrig i Para- podier siddende Børstesamlinger, hver Samlimg med 2—10 næsten altid rækkeviis siddende Børster. Paa en enkelt Undtagelse nær (Æolosoma) Krogbørster i alle Samlinger, paa Rygsiden undertiden blandede med Haarbørster. Hovedlap og Ringe uden Vedhæng. Ingen Forvandling. Leve påa faa Undtagelser nær i Jord og 2/6 Ferskvand. Polychæta. Oversigt over Familierne med Hensyn til deres Slægtskabsforhold. Sternaspiformia Aphroditiformia Sternaspide 43 1) Å. vera Aplwroditidæ 15 Phyllodociformia Polynoidæ 27. Amphinomiformia 1) P. vera Acoétidæ 39 1) Å. vera Phyllodocidæ 43 Sigalionidæ 40 Amphinomidæ / 24 Alciopidæe 44 Vædyd Euphrosynidæ / 24 FEDE 2) Palmyridæ 24 tå 2) A. arenicolina 2) Nephthydæ S7 PME NØ " Sealibregmidæ (55% Euniciformia far ele eg 1) E. vera 1) S. vera å 1) S. op rerr i : DÅ re AR 71 Nereidæ (72) Spider Ø Terebefaforme ESPE EEG Hesionide 74 Chætopteride lå 4 Terebellide. /07 Staurocephalidæ 65 Syllidæe 52 Cwrratuhde /11 Ampharetide (8/1 2) E. glycerina Nerillide 93 Ende (lå Amphictenidæe /S2- Gomiadide — 43 Sphærodoridej” Chloræmidæ (2)/2— + Glyceridæ €a Ophelidæ (2) ! Ål Maldaniformia Sabelliformia. Maldanide [4 | ; ; i if Sabellidæe 193 Capitellidæ 159 Ammochariformia Hermelliformia Serpulidæ /77- Ammocharide /SUl Hermellide /%( / 9/ 24 . SIGE Palmyridæ. Oftest meget smaa (//2—12 Mm.), ovale, med faa (12—25) Ringe forsynede Former (en enkelt langstrakt, middelstor (65 Mm.) med talrige Ringe). Den fra Legemet ofte svagt afgrændsede, snart øjenløse, snart 4 Øjne bærende Hovedlap er forsynet med 3—5, snart meget korte, snart længere, uleddede eller af et Par Led be- staaende Vedhæng, af hvilke i Almindelighed 2, fra Undersiden udgaaende, kunne opfattes som Palper. Første børsteløse Ring, som bærer et eller to Par Følercirrer, er i Almindelighed sam- mensmeltet med Hovedlappen. Dobbelte, vel adskilte Børsterækker i undertiden kun svagt fremtrædende Parapodier. Rygbør- sterne ere (naar undtages den nordiske Repræsentant) omdannede til brede, blad- eller spadeformige, med en smallere Skaftdeel forsynede Dannelser (Paleer), som enten ere rækkeviis eller vifte- formigt: ordnede og dække en større eller mindre Deel af (hos en enkelt Form hele) Ryggens Bredde. Bugbørsterne ere sammensatte, med smalt, middellangt Endeblad. Baade Ryg- og Bugcirre, af hvilke den første undertiden kun findes paa hver- anden Ring. Det stærkt muskuløse Svælg er forsynet med to simpeltbyggede, smalle, tandløse Kjæber, og Tarmkanalen har under- tiden sækformige Udbugtninger. Slægt: Dysponetus Lev. Den svagt afgrændsede Hovedlap forsynet med 5 næsten kugle- formige Vedhæng (3 Følere, 2 Palper) og sammensmeltet med første børsteløse Ring, som bærer et Par ovale Følercirrer. Paleer mangle og ere erstattede af almindelige Børster med savtakket Rand. Smalle bladformige Rygcirrer paa alle Ringe. Årt: D. pygmæus Lev. Levinsen: Om to nye Slægter af arctiske, chætopode Annelider (Vid. Medd. nat. Foren. 1879—80. p.1, Tab. 1, fig. 1—6). Denne ejendommelige lille Form, til hvilken jeg tidligere ikke mente at kunne finde Plads i nogen af de hidtil kjendte Familier, 182 25 viser sig ved nærmere Betragtning at høre hjemme i Familien Palmyridæ. Med denne Families Former stemmer den, foruden i den meget ringe Størrelse og den ovale Form, 1 Bygningen af Hovedlappen og dens Vedhæng, de simpelt byggede Kjæber, de dobbelte Parapodier og Børsternes Form. Rigtignok mangle de for denne Familie ellers såa karakteristiske Paleer; men vi have netop i dette Forhold i den af Claparéde (Glanures zootomiques: Mémoires Soc. Physique. Genéve, T. XVII, 1864, p. 7583, T. 8, fig. 5), beskrevne Form, Palmyra (Palmyridis) Portus veneris, et forbindende Mellemled mellem Dysponetus og Familiens øvrige For- mer. Hos denne Art mangle nemlig Paleerne paa første børste- bærende Ring og ere her erstattede af almindelige Børster. Lige- som hos Dysponetus er her første børsteløse Ring forsynet med kun et Par Følercirrer og sammenvokset med Hovedlappen, medens hos en anden, sammesteds beskreven Art, Palmyra (Palmyropsis) Evelinæ (p. 586, Tab. 8, fig. 6), denne Ring bærer dobbelte Føler- cirrer og er tydelig adskilt fra Hovedlappen. Aphroditidæ. Store eller middelstore, ovale Former med et mindre Antal (indtil nogle og firti) Ringe, som afvekslende bære, Ryggen i hele dens Bredde og Længde dækkende, glatte Plader (optræde paa She DE SPAS RER SYS GA BEERREE REE 25, 28, 31")). Den lille, under Ryg- pladerne mere eller mindre stærkt skjulte, Hovedlap bærer et Par, undertiden påa stilkede Forlængelser siddende Øine, samt tre Ved hæng, nemlig en uparret, fra Hovedlappens forreste Deel udgaaende, Føler og to store, langstrakte, fra Undersiden udgaaende, Palper. Under den uparrede Føler sidder et eiendommeligt, sammentrykt, papilløst eller vortet Legeme, den saakaldte Karunkel. Den første, med sine to Sidehalvdele foran Hovedlappen fremspringende, Ring bærer paa hver Side et enkelt Bundt haarformige Børster og 2 ofte temmelig korte Følercirrer. Dobbelte, vel adskilte Parapodie- 1) Den Iste uudviklede, Følercirrer bærende Ring, ikke medregnet. 26 ; 183 rækker med usammensatte Børster. De ikke stærkt fremtræ- dende Rygparapodier bære enten mere eller mindre stive eller mere eller mindre tynde, haåarformige, eller paa samme Tid begge Slags Børster, idet der dog kan være nogen Forskjel i saa Henseende paa hvertandet Parapodie. De tynde haarformige Børster danne, enten alle eller en Deel af dem, hos de fleste Former en tæt, filtet, Rygpladerne skjulende Beklædning (mangler hos Hermione). De stærkt” afsatte Bugparapodier bære, i en eller flere Rækker ordnede, stive Børster. Rygcirrer optræde kun, paa de Ryg- plader manglende, Bugcirrer paa alle Ringe. Anden Rings Bug- cirrer 1 Almindelighed længere end de øvrige. Undertiden findes smaa papilformige Gjæller ved Grunden af Rygcirrerne. Det ud- krængelige Svælg er i Stedet for Kjæber forsynet med bruskede Tværlister bag den med Papiller besatte Rand. Tåarmkanalen er forsynet smed sækformige Udvidelser. Slægter: Rygparapodierne bære baade stive og tynde, haarformige Bør- ster, af hvilke en Deel af de sidste som en filtet Masse overdække Rygpladerne: Øme ikke paa Stilke, de stive Rygbørster glatte, findes paa alle Parapodier; Bugbørsterne glatte, i hvert Parapodie i tre vand- rettet ker (BA BYS E fa, Theron ANS Aphrodita (L.) Øine paa meget korte Stilke, de stive Rygbørster under Spidsen paa begge Sider med Hager, findes kun paa de pladebærende Para- podier; Bugbørsterne i Spidsen paa den ene Side med en Haarkam, i hvert Parapodie i en enkelt Række (3) . . . . Lætmonice (Kinb.) Årter : / Å. aculeata L. Mern. 1865, p. 51. Føler kortere end Hovedlappen, de frie Haarbørster metallisk glindsende. L. filicornis Kinb. Mørn. 1865, p. 55. Føler længere end Palperne, de frie Haarbørster gule. [9] 1 184 Polynoidæ. Oftest middelstore, ovale eller mere langstrakte Former, i Al- mindelighed med et mindre Antal (nogle og treti til over hundrede) Ringe, som i en større eller mindre Deel af Ryggens Længde af- vekslende bære, en større eller mindre Deel af Ryggens Bredde dækkende, snart glatte, snart med forskjelligtformede Chitinlegemer og Cilier forsynede Plader (optræde paa Ringene 1, 3, 4, 6, 8 0. 22, 25, 28, 31!)). Den lille, under Rygpladerne mere eller mindre stærkt skjulte, 1 Almindelighed 4 Øine bærende, Hovedlap, er forsynet med (4—) 5 Vedhæng: en større og to mindre, fra Hovedlappens forreste Deel udgaaende, Følere samt to fra Under- siden udgaaende store, langstrakte, tilspidsede Palper. Paa hver Side af Hovedlappen to Følercirrer, tilhørende en, kun med sine fremadrettede Sidedele udviklet første Ring, som paa hver Side bærer en eller faa, småa Børster. Paa hver Side en Række to- grenede Parapodier med Bundter af usammensatte Børster. Den lille, ofte utydelige Ryggreen bærer oftest kortere og færre Børster end den store Buggreen. Børsteformen meget variabel. Rygcirrer kun pååa de Rygplåder manglende, Bugcirrer paa alle Ringe. Anden Rings Bugcirrer meget længere end de øvrige. Det udkrængelige, i Randen med Papiller besatte Svælg bærer to Par lodret stillede, hageformigt bøjede, mod hverandre virkende Kjæber. Taåarmkanalen forsynet med sækformige Udvidelser. Medens de indenfor denne Familie kjendte Arter tidligere alle henførtes til en eneste Slægt, Polynoé Sav. (Lepidonote Ørst.), hen- førte Malmgreen de nordiske Arter til ikke færre end 14 Slægter, som, foruden ved Rygpladernes Antal og deres mere eller mindre fuldstændige Dækning af Ryggen, navnlig karakteriseredes ved Bør- sternes og isærdeleshed Bugbørsternes forskjellige Form. Forskjel- lighed i Børsternes Form plejer nemlig ellers hos Polychæterne at være et paalideligt Udtryk for Slægts- og Familieforskjel, idet i 1) Den Følercirrer bærende Ring ikke iberegnet. 28 185. Almindelighed den samme Børsteform pleier at gjenfindes, ikke blot hos Arterne af samme Slægt, saafremt da ikke særegne biologiske Forhold gjøre sig gjældende (se p. 173, L. 9 f. 0.), men endog hos .ikke faa Familier, t. E. Phyllodocidæ, Syllidæ, Nereidæ, Glyceridæ 0.8. v., gaar uforandret eller med meget ringe Modifikation gjen- nem alle Familiens Slægter. Men, medens der ellers hos Poly- chæterne sammen med den store Stabilitet af Børsteformen indenfor Slægt eller Familie følger en tilsvarende Stabilitet i Børsternes Form hos det enkelte Individ (hvilket er det bedste Beviis paa deres systematiske Værdi), saaledes, at der hos dette ikke optræder to, tre eller flere, gradeviis i hverandre overgaaende Børsteformer; men saaledes, at enten alle (Ryg- eller Bug-) Børsterne ere ens eller meget lidt forskjellige, eller, hvis der som t. E. hos Eunicidæ op- træder flere forskjellige Børsteformer, disse da ere af ganske for- skjellig Form, — såa gjælder netop det Modsatte om Bugbørsterne i det Mindste hos en stor Deel af. Polynoéfamiliens Former. Idet nu Malmgreen karakteriserede en stor Deel af sine Slægter ved Be- siddelsen af 2, 3 eller flere i samme Parapodie optrædende Former af Bugbørster, som kun vare Modifikationer af samme Form og ved Mellemformer forbundne med hverandre, og den Kombination af Børster, som udmærkede den ene Slægt, ikke var væsentlig for- skjellig fra den, som udmærkede en anden, kom der en stor Usik- kerhed ind i disse Slægtsbegreber, og det varede ikke længe, inden ved nye Formers Opdagelse de kunstige Slægtsrammer sprængtes. Ligeledes viste det sig, at et Par andre Forhold, paa hvilke Malm- green havde baseret Slægter, heller ikke ubetinget fulgtes af en tilsvarende Forskjel i den øvrige Bygning, nemlig Rygpladernes Antal, og hvorvidt et Antal af de bageste Ringe (indtil 12) vare ubedækkede af disse. Saaledes ligner Lænilla(?) mollis Sars i Ryg- skjællenes Antal Leucia, i Børsternes Form nærmest Lænilla og i at have de bageste 4—5 Ringe ubedækkede Lagisca. Senere op- dagede Storm to lignende Former, af hvilke den ene havde 15, den anden 16 Par Rygplader, og begge de bageste 4—5 Ringe ubedækkede. Da Rygpladerne hos de fleste Polynoéformer kun 186 29 naae indtil 31te—34te Ring, og der efter disse endnu følger et Antal (4—14) Ringe, bliver jo altsaa Spørgsmaalet her kun om Tilstedeværelsen af nogle flere eller færre Ringe', og under dette Synspunkt viser jo ogsaa denne Slægtskarakter sin Svaghed. For at komme ud over den Forvirring og Usikkerhed, som for Øjeblikket hersker i disse Formers Systematik, foreslaaer jeg ved Siægtsbegrændsningen at lægge særlig Vægt påa Formen af Ryg- børsterne, som i Modsætning til Bugbørsterne vise meget ringe eller næsten ingen Variation, hverken hos det enkelte Individ eller hos Grupper af beslægtede Arter. Saaledes have Rygbørsterne væ- sentlig samme Bygning hos alle de Former, som regnes til Slæg- terne: Harmothoé, Evarne, Antinoé, Læmnilla, Lagisca, Eunoé, Par- menis og Eucrante, kort sagt, hos alle de Slægter, som hverken ved Børsternes Form eller Rygpladernes Forhold kunde holdes skarpt ude fra hverandre. For denne, saaledes ved en Sammensmeltning af de nys nævnte 3 Slægter dannede, Slægt foreslaar jeg at beholde Navnet Har- mothoé, da Navnet Polynoé bør bibeholdes for P. scolopendrina, som synes at stemme med Savignys Beskrivelse. Endskjøndt Dasylepis efter Sars's Beskrivelse at dømme har samme Bygning af Rygbørsterne, vil jeg påa Grund af det store Antal (18) Ryg- plader indtil nærmere Undersøgelse låde den blive staaende som en selvstændig Slægt. Forøvrigt bibeholder jeg de øvrige, af Malm- green opstillede Slægter, som (ogsaa ved Rygbørsternes forskjellige Bygning) 'synes vel begrundede, idet jeg dog forener de to Slægter Emipo og Nemidia, hvis Børsteformer ikke ere tilstrækkeligt ad- skilte til at begrunde en Slægtsforskjel. Oversigt over Slægterne: I) Ryggen enten i hele sin Længde forsynet med Plader, eller disse mangle kun påa et mindre Antal (indtil 12) bageste Ringe: 2) Rygplaåder 12 Par; (Rygbørster korte, tynde, noget bøjede med haarformig Spids og Tværrækker af Torne; Bugbørster 30 ! 187 med kort, udvidet, noget bøjet Endedeel, som under den udelte Spids er forsynet med Rækker af Tænder). Lepidonotus") (Leach) Mgrn. 2) Rygplader. flere end 12 Par: 3) Uparrede Føler mangler; (Rygbørster kortere og meget tykkere end Bugbørsterne og ligesom disse med Tvær- rækker af Torne, Bugbørsterne tildeels med overordentlig lang og tynd, haarformig Spids?) ...…. Bylgia Théel…… 3) Uparrede Føler tilstede: 4) Rygpladerne dække i en større eller mindre Deel af Legemet ikke Ryggens hele Bredde: 5) Rygpladerne dække i Legemets forreste Halvdeel ikke Ryggens hele Bredde; (Rygbørster faa, store, tykke, tilspidsede, glatte; foruden Bugbørster med mere eller mindre lang, tynd Spids findes enkelte med bred, totandet Endedeel) . . . Melænis Mgrn. 5) De bageste Rygplader dække ikke hele Legemets Bredde; (Rygbørster faa, korte, svagt bøjede, Bug- "børster tyndere, det udvidede Endeparti ved Basis med en lille Tand) . . . Hermadion (Kinb.?) Sars. 4) Rygplader overalt dækkende Ryggens hele Bredde: 6) Rygplader 15—16 (hos yngre Exemplarer 13——14) Par: 7) Rygbørsterne tyndere end Bugbørsterne; (Ryg- børster temmelig tynde, tydelig bøjede med haarformig Spids og Tværrækker af Torne, de indre kortere og tykkere end de ydre; Bugbør- ster med kort udvidet, noget bøjet Endedeel, som under den udelte Spids er forsynet med !) Det: turde muligviis trods det temmelig afvigende Antal Rygplader . være videnskabeligt rigtigt at forene Nychua med Lepidonotus. 7”) Naar Théel for Bylgia opgiver en anden Orden for Rygpladerne, hid- rører det fra, at han betegner den Følercirrer bærende Ring” som den første. 188 å ; > 31 Tværrækker af Torne. Rygpladerne med talrige smaa Chitinlegemer . . 2. 0.0 Nychia Mgrn. 7) Rygbørsterne tykkere end (eller omtrent af Tyk- kelse som) Bugbørsterne: 8) Bugbørsterne uden Tværrækker af Torne, med enkelt tandet Rand; (16 Par Rygplader). Leucia Mern. 8) Rygbørster med Tværrækker af Torne; (Ryg- børster temmelig brede, sværdformige, næsten lige eller svagt bøiede. » Harmothoé (Mgrn.) Lev. 6) Rygplader 18 Par: i 9) Rygbørster tykkere end Bugbørster (begge Slags med Tværrækker af smaa Tænder). Dasylepis Mgrn. 9) Rygbørster tyndere end Bugbørsterne ; (Rygbørster meget faa, haarformige, med en meget lille rund Udvidelse i Spidsen; de øverste Bugbørster meget tynde, i Spidsen knopformig afrundede, de nederste med totandet Spids og tornformig fremspringende Tværlister; Rygplader næsten hindeagtige). Alentia Mørn. I) Et større Antal bageste Ringe (20 eller flere) ubedækkede; (15 Par Rygplader, som ikke dække Ryggens hele Bredde): 10) Rygbørster korte, stive, tykke, afstumpede, med utydelige Tværrækker af Tænder, tykkere end eller af Tykkelse med Bugbørsterne: disses udvidede Endeparti har en tornet Rand og, naar undtages den øverste, meget brede, en Tand under STE DES RS ENES RE: SE DSE ER SØSTER ES STI SES STAN ang Polynoé Sav. 10) Rygbørster meget tynde, haarformige, med fint tornet eller tandet Rand; Bugbørster meget tykkere, med enkelt tynd, næsten haarformig, Spids og det langstrakte, udvidede Ende- parti med tornede eller tandede Rande ...8. Enipo Mgrn. (Syn. pp. Nemidia.) 32 ; 189 Oversigt over Årterne. Harmothoé s. ext. Denne Slægt er, som alt omtalt, dannet ved en Sammensmelt- ning af 8, af Malmgreen opstillede, Slægter, og der er for Øie- blikket, alene af skandinaviske, hertil hørende Former, beskrevet ikke færre end 25, hvortil kommer et Antal fremmede, navnlig engelske. Det eneste, alle disse Former forbindende Kjendemærke, er Formen af Rygbørsterne (hvis smaa, rækkeviis stillede Torne dog variere en Deel i Størrelse), hvorimod der i alle andre Forhold hersker den største Forskjellighed. Hvert nyt Arbejde over disse Former forøger Arternes Antal og formindsker mere og mere Af- standen mellem de tidligere kjendte, såa at man alt nu har tem- melig fuldstændige Overgangsrækker mellem de tilsyneladende meest forskjellige Børsteformer. Opfattelsen af de enkelte Særformer har ogsaa af den Grund været meget forskjellig. Medens nogle For- fattere saaledes have opfattet dem som vel adskilte Arter, have Andre (saaledes Møbius og Lenz) betragtet i det Mindste en Deel af dem, saaledes Evarne-, Antinoé- og Lænilla-Formerne, kun som Varieteter af Harmothoé imbricata, og, hvad den første angaaer, da forekommer det mig ogsaa, at den ikke ved en eneste sikker Karakter kan skilles fra Harmothoé imbricata "). Et af de yderligstgaaende Delingsforsøg indenfor denne Afdeling er et Arbeide af M'Intosh: ,,On British Annelida" (Transact. Z0ol. Soc. Vol. IX, 1877, p. 371, Pl. LXVII—LXX), i hvilket han blandt Andet beskriver en halv Snes nye Arter indenfor Grændserne af 1) Som Beviis for, at Evarne impar er en fra Harmothoé imbricata vel sondret Art, anfører Théel, at kun de største Exemplarer af Harmothoé umbricata have lignende Knuder paa Skjællene, som Evarne impar. Imidlertid kan jeg efter Undersøgelse af et større Antal Exemplarer forsikkre, at der findes Overgange mellem de mere langstrakte stilkede Legemer, som skulde være karakteristiske for H. imbricata og de runde Knuder, som skulde tilkomme E. impar, samt at man kan finde store Exemplarer med de runde Knuder, ligesom man kan finde meget smaa med de langstrakte. 90 : 35 Harmothoé imbricata og H. (Parmenis) Ljungmanni, hvilke to For- mer heller ikke ere skarpt adskilte fra hinanden. Det, der egent- lig ligger til Grund for disse nye Arter, er meget smaa Forskjel- ligheder 1 Børsternes Form, nemlig den relative Længde af de smaa, i Tyværrækker stillede, Torne paa Rygbørsterne samt af den under Spidsen af Bugbørsterne siddende Tand. Det maa uden Tvivl regnes Forfatteren til Fortjeneste, at han har henledet Opmærksom- heden paa disse smaa Forskjelligheder; men det er neppe rimeligt, at man vil kunne kjende disse Arter igjen: dertil ere de anførte Karakterer altfor relative og Karakteristikken altfor svag. Om Harmothoé zetlandica hedder det (efter den forudgaaende Beskri- velse) saaledes: From the Parmenis Ljungmanni of Malmgreen it differs in the number of the scales, their colour, the structure and size of the dorsal bristles". Fradrage vi den Forskjel, som ligger i Farven og det forskjellige Antal (14) af Skjællene, om hvilket For- fatteren påa et andet Sted (p. 379) siger, at det ikke har meget at betyde, bliver der tilbage Rygbørsternes Størrelse og Bygning. Om Størrelsen faaer man ikke Noget at vide, derimod seer man, at de smaa rækkeviis ordnede Torne paa Rygbørsterne ere meget mindre end de tilsvarende hos P. Ljungmanni, som Forf. efter sit eget Ud- sagn forresten kun kjender fra Malmgreens Afbildning. Endvidere siges der om Harmothoé Maclevdi: ,,This differs from Parmenis Ljungmanni in the proportional strength and structure of the dor- sal bristles and the pale translucent condition of the scales, but the ventral bristles approach each other closely (p. 380 L. 5 f. 0.). Forskjellen mellem Rygbørsterne bestaaer deri, at de smaa Torne ere meget mindre end de tilsvarende hos P. Ljungmanni, men endeel stærkere end hos foregaaende Art. — Vi have saaledes her 3 Arter, som skulle kjendes fra hverandre hovedsagelig påa den relative Længde af de smaa Tænder, og ved Undersøgelsen af et større Materiale vil der uden Tvivl findes mange flere forskjel- lige Størrelser. Forøvrigt giver Forf. meget detaillerede Beskri- velser af sine Arter og selv af saadanne Forhold, om hvilke man veed, at de ellers ere underkastede stor Variation t. Ex. Skjællenes 3 34. 191 Farve. Saaledes hedder det om H. Søbbaldi, at første Par Skjæl ere brune, andet Par "sorte, tredie meget mørke med nogle lyse Pletter 0.s.v. Deraf synes at fremgaa, at Forf. kun har havt et meget indskrænket Materiale til Undersøgelse. — I ,,Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1876 og 1878" (Nyt Mag. for Natur- vidensk., Bd. 24 og 25, 1879—80) har Armauer-Hansen be skrevet 6 nye, ligeledes til Harmothoé (s. ext.) hørende Former, af hvilke de 4, som hovedsagelig ere opstillede paa meget subtile Forskjelligheder i Rygpladernes Forsyning med Knuder, maa hen- føres under H. (Eunoé) nodosa (Syn. E. Ørstedii), hos hvilken Art netop dette Forhold er underkastet temmelig betydelige Varia- tioner. Det vil ganske vist være nødvendigt for at faa en klar Opfattelse af Forholdet mellem de mange Særformer indenfor denne Slægt at anstille meget detaillerede Undersøgelser; men såadanne bør naturligviis støttes af et større Materiale og ikke indskrænke sig til Beskrivelsen af enkelte eller faa, fra tidligere kjendte Former meget lidt afvigende Exemplarer som nye Arter. Paa Grund af, at en Deel af de beskrevne Former, som sagt, kun kuune opfattes som Varieteter af andre, og paa Grund af de i mange Tilfælde meget relative Adskillelsesmærker, vil den følgende Oversigt kun omfatte de meest markerede Særformer indenfor Slægten Harmothoé. I) Et Antal af de bageste Ringe (4—12) ubedækkede af Ryg- pladerne: 2) Rygplader 16 Par, meget bløde og gelatinøse; Bugbørsterne (tynde) med de i Tværrækker stillede Torne mere eller mindre haarformige: 3) Rygpladerne med (ikke talrige) smalle, draabeformige Pa- piller, bedække ikke de sidste 4—5 Ringe; (Dyr af over- ordentlig skrøbelig Beskaffenhed) . .. H. violacea Storm K.N.V. S. 8. T. (1878) 1879 p. 32, (1879) 1880, p. 124. 3) Rygpladerne glatte, bedække ikke de sidste 6—8 Ringe; (Børstehaar meget' lange) 00 1. H. mollis (Sars.) 1875, Bidrag til Kundskab .. p.7. 192 es AE 2) Rygpladéer 15 Par, ikke meget bløde og gelatinøse; Bugbør- sternes Torne ikke haarformige: 4) Rygskjællenes Overflade med talrige Cilier (og smaa i Spidsen udhulede mikroskopiske Knuder; 4—5 Ringe ube- HÆR KEDE EET SE YES HE Sr EN 9.2 H. oculinarum Storm Op. cit. p. 32. 4) Cilier mangle eller findes kun i Randen af Rygpladerne: 5) De mikrosk. Smaalegemer påa Rygpladerne. med heel Spids; (de sidste 10—12 Ringe ubedækkede): 6) De mikrosk. Smaalegemer krummede; Rygpladernes bageste Rand med eller uden lange, tynde, teenformige eller cylindriske Legemerer . "SÅ rarispina (Sars) Mern. 1865, p. 65. 6) De mikrosk. Smaalegemer ikke krummede; Rygpla- dernes bageste Rand med større afrundede Knuder ER Bropingva M gr. Mgrn. 1867, p. 9. 5) De mikroskopiske Smaalegemer paa Rygpladerne i Spid- sen tokløvede, smaa, mørke, aflange Knuder langs deres bagre Rand; (faa(?) bageste Ringe ubedækkede). H. semisculpta(?) (Johnst.) A. Hansen N. M. f. N.. B.24, 1879, p. 3. I) Alle Ringe bedækkede af Rygpladerne: 7) Enten alle eller en stor Deel af Bugsidens Børster med lang, tynd, håaarformig Spids; (Rygplader uden mikr. Smaa- legemer, men oftest forsynede med Cilier): 8) Alle Bugbørsterne med haarformig Spids . H. badia (Théel) S.V. AH. 16; 1878. p:18-: 3) Kun en Deel af Bugsidens Børster med haarformig Spids; (af .de øvrige kunne undertiden enkelte håye en lille Tandsundek- Spidsen) sees” see H.. Sarsi (Kinb.) Mern. 1865, p. 75. Théel op. cit. p. 16. 7) Ingen eller kun fåd Bugbørster med lang, håarformig Spids: 9) Ingen Bugbørster med en Tand under Spidsen. DES (37 36 195 10) De største Bugbørster (næsten) glatte, de mindre meget tyndere med smaa, fine Torne. H. borealis (Théel.) Op.cit. p. 13: 10) Ingen Bugbørster (næsten) glatte: 11) Rygplader (for det blotte Øje) glatte; det udvidede Endeparti af Bugbørsterne paa hver Side med en enkelt Række af smalle Torne . . H. alba Mgrn. Mern. 1865, p. 73. 11) Rygplader med for det blotte Øie tydelige Knuder og Papiller; det udvidede Endeparti af Bugbør- sterne med Tværrækker af (korte) Torne. "H. nodosa (Sars) H. Ørstedi Mgrn. Mørn. 1865, p. 61—64. Théel. op. cit. p. 7. 9) Enten alle eller en stor Deel af Bugbørsterne med en Tand under Spidsen eller med 2-kløvet Spids: 12) Rygplader i Randen og paa Overfladen tæt besatte med lange Cilier; (endeel af Bugbørsterne dybt tokløvede i - Spidsen) BER it REESE /se (Meri.) Mgrn. 1865, p. 79—80. 12) Rygplader uden eller med korte og spredte Cilier: 13) Bugbørster deels med, deels uden Tand under Spidsen : 14) Rygpladerne vise under Mikroskopet meget faa og småa Knuder, ingen Cilier. H. glabra. Mgyn. Mørn. 1865, p. 73. 14) Rygpladerne forsynede med Cilier, vise under Mikroskopet talrige mindre samt endeel større brune, spidse Torne . H. aspera (A. Hansen.) N. M. f. N., B. 24, 1879, p.1. ? Théel op. cit. p. 10, 13) Bugbørster alle eller næsten alle med en Tand under Spidsen: 194 37 15) Tanden kort eller middellang (gaaer flere Gange op i den bøjede Endedeel); Børstens udvidede Endeparti med i Tværrækker ord- nede Smaatorne...... H. imbricata (L.) i. H. impar (Johnst.) Mern. 1865, p. 66, p. 71. 15) Tanden lang og smal (gaaer kun lidt over en Gang op i den bøjede Endedeel); Børste- randene i det udvidede Endeparti med en enkelt Længderække af Torne. H. Ljungmanni (Mgrn.) Mern. 1867, p. 11. De øvrige indenfor denne Afdeling beskrevne nordiske Former ere: H. finmarchica (Mgr.) (op. 1867 p. 15), H. clavigera (Sars) (Nyt Mag. for Naturv. XII, p. 294), H. glaberrima (Å. Hansen) (op. cit.,. 1880, p.… 227),, H. assimilis (A.. Hansen) (1880, p..225), He islanded (AL HJEMSTED) SIR spnulosa (AH) (1880 p. 225), H. foraminifera (A.H.) (1880, p. 225) og H. (Eupolynoé) occidentalis (M'Intosh) (Annals. nat. hist. 1874, p. 264, Transact. Linnæan Soc., 2 S., Vol. 1, Zool., 1879, p. 501). H. finmarchica afviger fra 1. Sarsi ved kortere og tykkere Bugbørster. H. cla- vigera har Børster som H. imbricata, men ligner i Rygpladernes Forsyning med Knuder nærmest H. Ørstedi. Endskjøndt Sars siger, at Ryggen er helt dækket af Pladerne, henføres den dog af Storm, der mener at have gjenfundet den, til Slægten Lagisca, hvis væsentligste Kjendemærke er, at et mindre Antal bageste Ringe ere ubedækkede. H. glaberrima staaer nær ved eller falder sammen med H. alba. H. occidentalis synes at falde sammen med H. villosa. De øvrige 4 Arter bør indtil Videre henføres under H,. Ørstedi. Lepidonotus: Rygpladerne meget ujævne påa Grund af smaa Tuberkler, deres yderste og bageste Rand tæt cilieret . . . L. sqvamatus (L.)” 3 Mgrn. 1865, p. 56. 38 ' BA 195 Nychia: Rygplader forsynede med to Slags Legemer:. talrige, smaa, næsten kølleformige, 1 Spidsen med talrige Grene, samt en enkelt Række (2:—-5) meget store, næsten kugleformige ugen, besatte med, debrMINndreR SES Tr ENERET RES seere N. globifera. Sars Forh. Vid. Selsk., Chri- stiania 1872, p. 95. Rygplader kun forsynede med smaa Legemer: Foruden mindre, enkelte Legemer findes større med 2- eller oftest 4-grenet Spids, hvis 2-kløvede Grene ere udadbøjiede; Bug- i V børster med brede Rækker af lige lange Torne : .. N. cirrosa Pall. Mern. 1865, p. 57—58. De i Spidsen 2-, 3- eller (sjeldnere) 4-kløvede Smaalegemer med i Spidsen hele, næsten oprette Grene; Bugbørster med smalle Rækker af Torne, som ere længst i Randen "IV. Amondseni Mørn. Mgrn. 1867, p. 5. Bylgia: Hovedlap fortil uden de to sædvanlige spidse Fremspring; Ryg- plader ganske glatte med yderste og bageste Rand cilieret. B. elegans Théel. op: cit. p. 21. Melænis: ol Rygplader gjennemsigtige, glatte, bløde . . . M. Lovéni Mgrn. op. cit. 1865, p. 78. Théel op. cit. p. 22. Hermadion(?): S Rygplader meget tynde, hindeagtige, glatte, kun i Randen med nogle faa mikroskopiske Papiller .… 2... 0.0. H. hyalinus (Sars) op. cit. 1872, p. 96. Leucia: Rygplådernes bageste Halvdeel besat med runde eller kegle- formige, haarde, krystalklare, hvide Knuder, forsynede med talrige ISG SEA ENE NES ES EDT. MI = L. nivea (Sars) Nyt Mag. Nat. XII, p. 291. Storm op. cit. 79, p. 35. Dasylepis: Rygplader overalt med langstrakt kegleformige Torne med heel eller tokløvet Spids, de bageste længere end de forreste. D. asperrima (Sars) Vid. Selsk. Forh., Chri- stiania 1860, p. 59. > (RAE ) 39 Alentia: Hovedlappens bageste Deel dækket af en halvmaaneformig Skjærm ; Rygplader af en ejendommelig cellet Bygning, forsynede med smaa Torne med: trekløvet Spids. ..:....- Å. gelatinosa (Sars) Mgrn. 1865, p. 81. Polynoé: Rygplader bløde, glatte; naar undtages de første 8 Ringe, findes påa Rygsiden af hver, Plader manglende, Ring 3 Tuberkler, af hvilke den midterste er mindst; Ringe 70—180. P. scolopendrina (Sav.) Mgrn. Mern. 1865, p. 82. Emipo: Hovedlap med tydelige Øine, fortil uden et spidst Fremspring påa hver Side; Bugbørsternes Rand med Takker; Legeme med GÆLDER SER Hr FT ES MR en SNS agt E. Kinbergi Mgrn. op. cit. 1865, p. 83. Hovedlap uden tydelige Øine, fortil med det sædvanlige spidse, Fremspring paa hver Side; Bugbørsternes Rand med smalle Torne; hes meder 50 RIE Een EN SEE SME E. Torelli (Mgrn.) op. cit. 1865, p. 84. A. Hansen 1880, p. 226. Endelig maa endnu nævnes, at Storm (op. cit. 1879, p. 34) omtaler en af ham funden, ikke navngiven Form, der synes at maatte danne en ny Slægt, men af hvis Bygning der kun gives Antydninger. Kun den forreste Trediedeel af Legemet er dækket af Rygpladerne; Bugbørsterne ligne i Bygning dem hos H. nodosa, hvorimod Rygbørsterne skildres som tosidig sværdformede. Acoétidæ. Store, smalle, langstrakte, nedtrykte Former med et stort Antal (€00--T85) Ringe, som afvekslende (2 AD TO EJ bære Rygplader i hele Legemets Længde, hvilke dog i en større eller største Delen af denne ikke dække Ryggens hele Bredde. Den lille Hovedlap bærer et Par stilkede Øjne og 5 Vedhæng: 3 smaa Følere, af hvilke de yderste udgaae under Øienstilkene, og 2 40 197 lange, tilspidsede Palper. Den første, kun med sine fremadrettede Sidedele udviklede, Ring bærer paa hver Side 2 korte Følercirrer samt et Bundt haarformige Børster. Anden Rings Bugcirrer meget længere end de øvrige. Paa hver Side en Række enkelte, ikke stærkt fremtrædende Parapodier, som bære 3—-4 forskjellige Slags usammensatte Børster. Rygcirrer kun paa de Rygplader manglende, Bugcirrer paa alle Ringe. Svælg udkrængeligt, i Randen forsynet med Papiller, af hvilke den midterste foroven og forneden er temmelig lang, følerformig. To Par lodret stillede, hageformigt bøjede, mod hverandre virkende Kjæber. Tårmkanal forsynet . med sækformige Udvidelser. Leve i tykke, flaskeformige Leerrør. Slægt: Panthalis Kinb. Kun de 3 første Par Rygplader, som dække hverandre bagfra fortil, optage hele Ryggens Bredde; 3 forskjellige Slags Børster: lige, i Spidsen med en Haarkost forsynede, længere!) meget bre- dere, noget bøjede, foroven paa den ene Side med en Haarkam, hvis Haar tiltage 1 Længde opefter, samt tynde, stærkt tilspidsede, med tornede eller takkede Rande. Årt: P. Oerstedi Kinb. Mern. 1865, p. 85. Parrede Følere meget længere end Øjienstilkene; Rygplader glatte. Sigalionidæ. Langstrakte, smalle, noget nedtrykte, middelstore, større eller temmelig smaa, af et oftest stort (50—300) Ringtal bestaaende Former, forsynede med, Ryggen i hele dens Længde, men undertiden ikke i hele dens Bredde dækkende, Plader, som kun i Legemets forreste Del findes paa hveranden Ring, senere (hos de nordiske Former fra 22de eller 26de Ring) paa alle Ringe (1, 3, 4, 6, 8 SN HETRS 22, 23 . . .). Den lille, i Almindelighed 4 Øme bærende, 1) Disse synes efter Kinbergs Figur at mangle paa de pladebærende Parapodier. .198 i 41 Hovedlap, er forsynet med en (sjelden manglende) uparret Føler samt 2 lange, tilspidsede, Palper. De parrede Følere") mangle, derimod findes hos de fleste Former paa disses Plads 2, fra en fælles (en Deel af Hovedlappen overklædende) Membran udspringende, temmelig korte, mere eller mindre følerlignende, flade eller ske- formige, fimrende Legemer. Den første, kun med sine fremad- rettede, foran Hovedlappen ragende Sidedele, udviklede Ring, som e2 undertiden er børsteløs, men oftest bærer lange Haarbørster, kan undertiden bære flere end 2 Følercirrer (3—4), hvilket da hid- rører fra Tilstedeværelsen af lignende, men stærkere udviklede, traad- formige Vedhæng, som findes påa de øvrige Parapodier. Anden Rings Bugcirrer meget længere end de øvrige. Paa hver Side en enkelt Række mere eller mindre tydelig togrenede, med Samlinger af kortere eller længere, papil- eller traadformige Vedhæng forsy- nede Parapodier, hvis Ryggren bærer haarformige Børster med takket eller tornet Rand, Buggrenen enten lutter sammen- satte eller desuden et Bundt usammensatte Børster. Rygcirrer mangle ganske (eller optræde i ethvert Tilfælde aldrig paa de Piader bærende Paårapodier); men påa deres Plads findes hos de fleste Former påa alle Segmenter cirrelignende, dog ikke tilleddede og i deres Bygning forøvrigt fra Cirrer forskjellige, paa den nedre Rand fimrende, Gjæller. Disse ere gjerne ledsagede af, paa Parapodiernes øvre Rand i et Tal af 1—4 optrædende, som smalle Lister eller paa anden Maade formede, med Fimrehaar forsynede Legemer. Bugcirrer paa alle Ringe. Det udkrængelige, i Randen med Papiller besatte, Svælg bærer to Par lodret stillede, hageformigt bøjede, mod hverandre virkende Kjæber. Tarmkanal forsynet med sækformige Udvidelser. Oversigt over Slægterne : Rygpladerne lade et smålt Midtparti af Ryggen ubedækket; Ho- vedlap uden flade følerlignende Fremspring ved Grunden af den upar- s pring 1) Maaske kunne de smaa, uparrede Vedhæng hos Sigalion (Aud. & Edw.) Kinb. betragtes som virkelige Følere. "FRA DRERS | kk — 199 rede Føler; første Ring børsteløs med 2 Følercirrer påa hver Side; (alle Bugbørster sammensatte med middellangt, bøjet Endeled og Enkelt ss pl) Mm dr RE OT ER REE HARE SE SREHGR Pholoé Johnst. Rygpladerne dække hele Ryggens Bredde; Hovedlap med flade, følerlignende Fremspring. ved Grunden af den uparrede Føler; første Ring børstebærende, med 3—4 Følercirrer; større Former: Bugbørster af 2 Slags: usammensatte, hvis noget udvidede Endeparti har tandede Rande, samt sammensatte, hvis Endeied i de fleste er totandet, i nogle faa tilspidset. Sthenelais Kinb. Bugbørster alle sammmensatte med langt, smalt tilspidset eller haarformig udtrukket Endedeel . . Leanira Kinb. Årter: Pholoé: Rygplaåderne paa og indenfor den ydre og bagre Rand cilierede; SEM P. minuta Fabr: Øg) Mørn. 1865,.p. 89. Parapodier i Spidsen med smaa Papiller Sthenelais"): Bugbørsternes Endeled uden ledformige Indtryk; Parapodierne med. 6—10 cirreformige: Cilier 1.27. 2.0 S. Idunæ (Rathke). Mgrn. op. cit. 1865 p. 87. Leanira: Parapodier med mange tynde traadformige Papiller. L. tetragona Ørst. Mern. op. cit. 1865, .p. 88. M'Intosh har fundet en Form i det nordlige Atlanterhav (55? N.B.), som han først antog for en Leanira (Proc. R. Soc. Vol. XXV, 1877, p. 216), men som han senere har beskrevet (Transact. Linn. Soc. 1879 p. 501) under Navnet Eusthenelais abyssicola. Den skal afvige fra Leanira i, at de nederste Bugbørster have en lang traadformig Spids og de øverste mindre tydelige Tværindtryk, Ved at undersøge flere, fra forskjellige Lokaliteter hidrørende, norske 1) Med Hensyn til Forholdet mellem Sthenelais og Sigalion se Clapareéde: Mém. Soc. Physique, 19,1, p. 396. 200 . 43 Exemplarer af L. tetragona, har jeg imidlertid paa en stor Deel af Bug- børsterne fundet en lige saa lang haarformig Spids, som imidlertid først sees tydeligt ved en stærkere Forstørrelse, og Tværindtrykkene "ere paa en Deel af de øverste Børster meget utydelige eller mangle ganske. "Denne Form maa derfor henføres til Leanira tetragona. Phyllodocidæ. Mere eller mindre langstrakte, smalle, noget nedtrykte Former af, over eller under Middelstørrelse og som oftest med et temmelig stort Ringantal (40—220). Den lille, i Almindelighed to Øine bærende, Hovedlap er forsynet med 4—5, oftest korte Følere, af hvilke de 4 ere anbragte parviis paa Hovedlappens forreste Rand. Naar den uparrede Føler er tilstede, sidder den i eller bag Hovedlappens Midte. Hos flere af de Former, der mangle den (Phyllodoce, Eteone), sidder bag Hovedlappen en liile, undertiden i en Grube tilbagetrækkelig Papil. Bag Hovedlappen findes paa hver Side 2—4 kortere eller længere Følercirrer, hørende respective til 1—3 Ringe, som dog ikke altid ere tydelig udviklede, idet de paa forskjellig Maade kunne smelte sammen med Hovedlappen eller med hverandre indbyrdes. Som Rettesnor kan i saa Henseende tjene, at det første Børstebundt med sammensatte Børster (nåar maaske undtages den afvigende Chætoparia) optræder paa 3die Ring"), hvorimod der findes enkelte Haarbørster indesluttede i Basal- delen af 2den Rings Følercirrer. Hos enkelte Former findes, ud- gaaende fra Hovedlappens bageste Deel, to bladformige Vedhæng, som maa opfattes som de dorsale Følercirrer til den her med Hovedlappen sammensmeltede første Ring (se Overs. over Slægterne). Paa hver Side af Legemet findes kun en enkelt Række af tydeligt udviklede, sammensatte Børster bærende Parapodier samt en dobbelt Række af mere eller mindre vel udviklede, blad-, plade- 7) Dette gjælder i det Mindste for de nordiske Former. 44 201 eller undertiden næsten papilformige Vedhæng. Medens det øverste af disse altid sidder over Parapodiet, kan det nederste, som hos enkelte Former er delt i to, enten sidde under eller bag Para- podiet. Hos enkelte Former kan der dog optræde et, i Basaldelen af Rygbladet mere eller mindre skjult, dorsalt Børstebundt, bestaaende af en Støttenaal og nogle faa haarformige Børster. De sammensatte Børster have et langt, smalt, tilspidset Endeled med fint tandet Rand. Cirrer mangle som saadanne; men de føromtalte Blade maa betragtes som omdannede Cirrer. Sidste Ring ender med et Par blad- eller traadformige Vedhæng. Et stærkt udviklet, ud- krængeligt Svælg uden Kjæber, men i udkrænget Tilstand ofte udvendigt forsynet med mere eller mindre talrige og paa forskjellig Maade ordnede Papiller. Oversigt over Slægterne: 1) Hovedlap sammensmeltet med de, 4 Par FAlbrcinger bærende, 3(?) Ringe til et hovedlignende Parti, som paa sin Rygside bærer paa hver Side 3 Tværrækker af eiendommelige, usam- mensatte Børster: en i Hovedlappens Midtlinie, indenfor Iste Par Følercirrer, med den tilsvarende fra den anden Side sam- menstødende, samt to indenfor hver Siderand, respektive indenfor Ilste—2det og 3die--4de Par Følercirrer . . Chætoparia Mgrn. 1) Hovedlap ikke sammensmeltet med de, Følercirrer bærende, Ringe til et, 4 Par Følercirrer og 3 Par Børsterækker bærende Parti: 2) I Rygbladenes Basaldeel er enten ganske eller deelviis inde- sluttet et tyndt Bundt af usammensatte Haarbørster med en Støttenaal; fra Hovedlappens bageste Deel udgaa to tyde- lige frie, bladformige Vedhæng; nederste Parapodie med to Blade: et større bageste og et mindre nederste; (Iste, Følercirrer bærende, Ring sammensmeltet med Hovedlappen): 3) Rygbladene skarpt sondrede fra den børstebærende Ba- saldeel, store, pladeformige, dækkende hele eller største Delen af Ryggens Bredde; 4 Par Følercirrer. Notophyllum Ørst. 202 45 3) Rygbladene ikke afsatte fra den børstebærende Basal- deel, svagt udviklede i Form af smaa trekantet-afrundede Lapper, som ikke dække nogen Deel af Ryggen; 2 Par NOVA HERE Fa HELSE SER er DE REESE TEENS Trachelophyllum mn. g. 2) Intet øverste Bundt af usammensatte Haarbørster med Støtte- naal; ingen frie, bladformige Vedhæng til Hovedlappens bageste Deel; kun et enkelt Blad under eller bag Para- podiet: 4) Hovedlap med 5 Følere; (4 Par Følercirrer): 5) Første Ring sammensmeltet med Hovedlappen, fra hvis bageste Deel første Par Følercirrer udgaa; Snabel MÆSTENE ALGER ILSE EDEN ETAGE SAR Eumida Mgrn. (Syn. pp. Sige.) 5) Første Ring fri; Snabel tæt besat med Papiller. Eulalia (Sav.) Mern. 4) Hovedlap med” 4 Følere: 6) Følercirrer 4 Par; Rygblade store, oftest dækkende en større eller mindre Deel af Legemets Sider: 7) Første Ring sammensmeltet med Hovedlappen, fra hvis bageste Deel derfor 1ste Par Følercirrer udgaa: 8) Bag. Hovedlappen en lille rund Papil; 2 rudi- mentære Nakkevedhæng, dannende Udbugtnin- … ger fra Hovedlappen; Bugbladet kun dækkende en Deel af Parapodiet . Phyllodoce (Sav.) Mgru. 83) Bag Hovedlappen ingen Papil; ingen rudimen- tære Nakkevedhæng; Bugbladet dækkende hele by UNO ME SbE RUE ER aen STER Genetyllis Mgrn. 7 N387 Første og anden Ring sammensmeltede med hin- anden, adskilte fra Hovedlappen og tilsammen bærende 3 Par Følercirrer; (Rygbladene dække en SsrDE ER ar sRyar en) EEN EEE: Anditis (Mgrn.) 6) Følercirrer 2—3 Par; Rygblade smaa, ikke dækkende nogen .Deel af Ryggen: 46 | | 203, 9) Følercirrer 3 "Par; første og anden Ring frie, bærende resp. et og to Par Følercirrer. Mystides Théel. 9) Følercirrer 2 Par, øverste Par tilhørende første, nederste Par anden Ring, som er sammensmeltet med første og undertiden kun svagt adskilt fra Hovedlappen; (mellem Hovedlappen og første Ring en lille, i en Grube tilbagetrækkelig Papil). Eteone (Sav.) Mørn. (Syn. pp. Mysta) Inden jeg gaaer over til 'at give en Oversigt over Arterne, maa jeg først med et Par Ord omtale et Par, af Malmgreen op- stillede, Slægter: Mysta og Sige. Den første er baseret paa, at Snabelen paa sin sidste Halvdeel paa hver Side har en Længdekam af bladformige Papiller. Hos Malmgreens Originalexemplar er Snabelen ikke heelt udkrænget i Spidsen, og jeg skal derfor oplyse, at hos Eteone striata n. sp., som har en lignende Længde- kam af Papiller, bøje disse i Snabelens Spidse ned og danne en Halvkreds om den nederste Rand. Da denne Snabelens eiendom- melige Forsyning med Papiller "tilligemed den ulige Længde af de to Følercirrer er den eneste Karaktér, som adskiller Mysta fra Eteone, turde det være rigtigst, i det Mindste indtil Snabelens Bygning hos de enkelte Eteone-Former er bedre kjendt, at lade disse Årter blive staaende indenfor Slægten Eteone, såameget mere, som denne Slægtskarakter turde give temmelig usikkre Grændser. Hos en ny Art, Eteone villosa, findes i Snabelens bagre Deel påa hver Side et bredt Længdebelte af mindre Papiller. Hos Slægten Sige synes Snabelen åt have en fra de øvrige Plwyllodoce-Formers temmelig afvigende Bygning, idet den er smal, cylindrisk, ganske glat, samt noget bag forreste Rand forsynet med en Ringfure. Dette ejendommelige Udseende skyldes imidlertid kun en Beskadigelse. Hos enhver Pryllodoce-Form bestaaer Snabelen, saaledes. som den ligger indeni Dyret, af to Afsnit: et forreste, indvendig mere eller mindre papilløst eller rynket, og et bageste 204 | 47 muskuløst. Paa Grændsen mellem de to Afsnit findes indvendig en Ringfure. Ved en Udkrængning kommer nu det papilløse Afsnit til at vende udefter, og indenfor dette ligger saa igjen det muskuløse. Naar ved en altfor kraftig Udkrængning af Snabelen (som under- tiden finder Sted, naar Dyret lægges i Spiritus) Forbindelsen mellem det papilløse Afsnit og Munden brister, og det første krænges om, faa vi ganske det Udseende af Snabelen, som vi have hos Sige, idet det papilløse Parti vender indefter, og vi se Ringfuren mellem de to forskjellige Afsnit. Saadanne . be- skadigede Snabelformer har jeg oftere seet hos Eulalia og Eumida, og da desuden vort zoologiske Museum har faaet tillaans fra Rigs- museet i Stockholm Malmgreens Originalexemplarer af Sige fusi- gera (saavelsom af Mysta barbata), har jeg kunnet overbevise mig om, at det forholder sig påa samme Maade med denne Art, som saaledes maa gaa ind under Slægten -Eumida. Oversigt over Årterne: Chætoparia: I det hovedlignende Parti bestaaer første Børstegruppe af 4 Børster med kort, lidt udvidet, spydformig Endedel og meget tynd, haarformig Spids, anden af talrige bøjede Børster med udvidet, bræmmet Endedel og tredie af 4 lige tornlignende Børster; Ryg- bladet lille ovalt, Bugbladet dækker Parapodiet . C. Wilsoni. Mgrn. op. cit. 1867, p. 29. Notophyllum : Øverste Børstebundt fuldstændig skjult, repræsenteret af en Støttenaal og en eller to fine Børster; Følere og Følercirrer trinde; Rygbladet omtrent rektangulært afrundet - med lige indre .og bøiet ydre Rand, forsynet med et Par svage Indbugtninger. IN. foliosum Sars. Mgrou. op. cit. 1865, p. 93; TS67Sps19: Trachelophyllum: Øverste Børstebundt ragende frem af Parapodiet, med en Støttenaal og Haarbørster; Følere og Følercirrer smalt bladformige. T. Liitkemi Lev. (fr. det følgende.) 48 EDR Eumida: Den forreste Læbe af Parapodiet, som løber ud i en traad- formig Spids, meget (indtil //2 Gang) længere end den bageste; Ryg- og Bugbladet teenformige, dobbelt saa lange som brede, brunt plæmentere ders RSS ER SE FEE SAR E. fusigera (Mgrn.)"), / Sige fusigera Mern. op. cit. 1865, p. 100. Den forreste Læbe af Parapodiet i Spidsen afrundet-tolappet, ikke meget længere end den bageste; Ryg- og Bugbladet ikke meget længere end brede, ikke pigmenterede . E. sanguinea (Ørst.)./ Mørn. op. cit 1865, p. 97. Eulalia: I Legemets midterste og bageste Deel findes mellem de sammen- satte Børster lange, usammensatte, haarformige; Rygbladet ovalt Ee A p | Verk, AMU NA ET isse Hide fan ra RE ERE SAN FE .…..É. prøblema Mgrn. 1865, p. 99. Alle Børster sammensatte: Rygbladet langstrakt-ovalt, tilspidset; Legemet ensfarvet. E. viridis (Miller). ” Mern. 1865, p. 98. Rygbladet ovalt afrundet; Farve guul med 2 mørke Længde- Striber snedadRk yen DAT Er FE ager FE FE. bilineata (Johnst.); / Mgrn. op. cit. 1865, p. 99. Phyllodoce: Da de talrige, indenfor denne Slægt opstillede, Arter kun ere adskilte fra hverandre ved saa subtile og relative Forskjelligheder i Hovedlappens og Bladenes Form, at det i en Oversigt vilde være umuligt at give en Forestilling om dem, ville vi her i Lighed med flere andre Fortattere foreløbig kun betragte dem som en enkelt Art. Rygblade rektangulære med mere eller mindre afrundede Hjørner ; Snabelens Basaldeel paa hver Side med 4—6 Længderækker af FT ENP API ENE E F3 Se Fr SEN sg RER P. maculata (L.). Mgrn. 1865, p. 94—98:- - 1867, p. 20—25. 1) De af Tauber i Ann. Danica p. 89 nævnte Exemplarer af ,,Sege fusigera" ere ved Bristning og Omkrængning af Snabelen beskadigede Exemplarer af Ewmida sangvinea. (Se dette Arbeide p. 203). Hvor- vidt den af Malm beskrevne, paa et meget lille Exemplar baserede, "EH. (Sige) macrocephala (Kgl. Vet. og Vitt. Samh. Handl., Gøteborg 1874, p.80) er en selvstændig Art, turde være tvivlsomt. 206 | 49 Genetyllis: Rygblade meget brede, nyreformige med lidt bølget Rand; Busbladealanstrovale er ene ERR S Ras Ed G. lutea Mern.") 1865, p. 93. ÅAndaitis: Bugbladet ovalt, tilspidset, lidt længere end Parapodiet, som i Spidsen har to afrundede Lapper; Snabel påa hver Side med en Længdekam, dannet af en Zigzag- eller Dobbeltrække af store, Bladtormiserespidse Papir SE ans rv A. Wallbergi Mørn. A. kosteritensis Mgrn., 1865, p. 94, 1867, p. 20. Mystides: Følere meget lange (c. 2 Gang længere end Hovedlappen), traadformige, de bageste temmelig langt fra de forreste; Følercirrer med temmelig lange og meget smalle Basalled . /M. horealis Théel op. cit. 1878, p. 35. Eteone: Da de talrige, indenfor denne Slægt opstillede, nordiske Arter tildeels ere adskilte fra hverandre ved samme Karakterer som År- terne af Slægten Phyllodoce, nemlig Hovedlappens og Bladenes Form såmt Bugbladets og Parapodiets relative Længde, trænge og- saa de fleste at disse Arter til en grundig Revision. Mere kon- stante Karakterer synes at kunne hentes fra Snabelens Forsyning med Papiller, Følercirrernes relative Længde, om de enkelte Ringes Sidedele ere afsatte fra Midten samt paa hvilken Maade, og endelig Rygbladenes Størrelse i. Forhold til Ryggens Bredde. Imidlertid foreligger kun for en Deel Arters Vedkommende Oplysninger om det første Forhold og om de to sidste kun forsaåavidt, som man kan se det af Figurerne. Da de fleste af de for Arterne angivne Karakterer ere altfor relative til at bruges som Adskillelsesmærker i en synoptisk Oversigt, og da vort Museums Materiale af denne Slægt kun er ringe, skal jeg, idet jeg foreløbig lader Spørgsmaalet 1) Det af Tauber op. cit. p. 86 omtalte Exemplar af ,,Genetyllis lutea" er Phyllodoce maculata. Å 50 207 om de øvrige Arters Berettigelse uafgjort, kun opføre et mindre Antal, som jeg deels kjender af Selvsyn og deels paa Grund af de anførte Kjendetegns Beskaffenhed måa ansee for igjenkjendelige Arter. Imidlertid har det ikke kunnet undgaaes, at jeg af Mangel paa tilstrækkelig Kundskab har maattet indordne et Par af Arterne efter bedste Skjøn. 1) Rygblade bredere end lange, deres Bredde gaaer 2—35 Gange op i Ryggens Bredde imellem dem; paa Rygsiden af hver enkelt Ring ere Sidedelene ikke afsatte fra Midten: 2) Følercirrerne omtrent lige lange eller de øverste længst: 3) Snabel i sin forreste Deel paa hver Side med en Længde- kam af bladformige, større Papiller: 4) Ryggen i hele dens Længde med 3 mørke Længdestriber paåa lys Grund; påa hver Side af Snabelen en Zigzag- række af c. 14, fortil i Længde tiltagende,” HAD NDA E. st/ata n. sp. E. fucata et picta Tauber Annul. Danica p. 91. 4) Ryggen med 2 mindre tydelige, lysere Længdestriber påa mørk Grund; Snabel paa hver Side med en Dob- beltrække af talrige, fortil i Længde tiltagende Pa- 1 UNA res Sr øse ØRER MEETS Ser ss Es os E. barbata (Mgrnly 1865, p. 101 3) Snabel uden Længdekamme af større Papiller, stærkt rynket; Ryg uden Længdestriber …. … . E. flava: Fabr: Mgrn. 1865, p. 102. 2) De nederste Følercirrer tydeligt længere (og bredere) end de øvre: 5) Hovedlap (meget) længere end bred; i den største bageste Deel af Ryggen med en Længderække af mørke Pletter; (de bageste Rygblade næsten halv saa brede som Ryggen). E. maculata Ørst. Ann. Danic. Conspectus p. 29. 5) Hovedlap bredere end lang; Ryggen i Legemets forreste 3; Trediedel med 3 Længderækker af mørke Pletter paa Lys mund Rss 5 ASER SERGE 5 SaaEEE SENER E. fucata Sars Bidr. t. K. 1873, p. 26. SEER 51 1) Rygbladene længere end brede eller såa lange som brede, deres Brede gaaer (respektive i Legemets bageste og forreste Deel) 4—10 Gange op i Ryggens Bredde imellem dem; påa Rygsiden af hver enkelt Ring Sidedelene ofte afsatte fra hinanden: 6) De øverste Følercirrer dobbelt såa lange som de nederste; Snabel henimod Spidsen paa hver Side med en enkelt Række af c. 71)(?) ligestore, bladformige Papiller (desuden overalt besat med meget smaa Papiller). . . E. papilhfera Théel”) Op. cit. 1878, p. 55. 6) Følercirrerne omtrent lige lange (korte); Snabel enten uden eller med spredte eller i brede Længdebelter ordnede større Papiller: 7) Papiller spredte; (Hovedlap saa lang som bred). E. arctita Mern. 1867, p. 27. 7) Papiller mangle eller findes 1 brede Længdebaand; (Sna- belens Bygning ubekjendt hos E. /longa): 8) I hver enkelt Ring ere Sidedelene ved et skarpt, bue- formigt Indtryk afsatte fra Midtpartiet, længere end brede; Rygblade tykke, papilformige (deres Bredde MEE TESS SÅN STS INS RES SEE EEN AL E. longa Fabr. Mgrn. 1867, p. 27. 8) De enkelte Ringes Sidedele bredere end lange eller saa lange som brede, uden skarpt, bueformigt Indtryk ; Rygblade tynde: 9) Snabel uden Papiller; (Rygbladenes Bredde høist, 1/6:—1/7 af Ryggens) . . «. E. depressa(?), Mern: 1865, p. 103, ? Théel 1878, p. 32. 9) Snabel med et eller flere brede Længdebelter af større eller mindre Papiller: 10) Et bredt Længdebaand af større Papiller paa hver Side i den største bageste Deel af Sna- 1) Snabelen synes, at dømme efter Théels Figur, ikke at være heelt udstrakt. 2) Hvorvidt denne Art hører herhen, er usikkert. fi ko 52 . 209 belen; Rygbladenes Bredde !/4— 7/6 af Ryg- SENSE IR EN NR, Ree SE USS DIE ØS GARN AS D: Mysta barbata Tauber op. cit. p. 39. 10) Et bredt Længdebelte af større og mindre, flade og vorteagtige Papiller indtager næsten hele Snabelens Rygside i dennes største for- reste Deel; Rygbladenes Bredde, høist; 1/5-—1/40 af Ryggens . EF. cylindrica Ørst. ( Tab. VII, Fig. 8) Grønlands Annulata dorsib. p. 35. Trachelophyllum n. g. Lobus cephalicus antennis qvinqve et sub margine posteriore utrimqve appendice foliiformi (cirro dorsali segmenti primi) in- structus. Cirri tentaculares utrimqve duo (cirri ventrales segmenti primi et secundi, qvorum prius, ut in generibus Phyllodocide, Gene- tyllide, Notophyllo et Eumida, cum lobo cephalico confusum est). Parapodium dorsale aciculo setisqve paucis capillaribus instructum, in appendicem superiorem minutam crassam liguliformem, åa para- podio haud distimctam, transiens. Parapodium ventrale setas com- positas gerens, appendicibus binis foliiformibus instructum, altera posteriore et exteriore magna, altera interiore minuta. ( Å T. Lutkeni 1. sp. (. Jad" (Tab. VIL, Fig. 15.) Lobus cephalicus inverse cordiformis. oculis duobus magnis antennisqve elongate foliiformibus instructus, qvarum qvattuor mi- nores påaulo ante medios margines laterales, impar, longitudinem lobi cephalici æqvans, påulo ante marginem posteriorem lobi cepha- lici affixa. Appendices posteriores lobi cephalici marginibus et apice nigropunctatis. Cirri tentaculares ex articulo basali magno et parte elongate foliiformi, antenna impari paulo longiore et latiore, com- positi. Parapodia dorsalia in segmentis' anterioribus c. decem cum 210 58 appendice superiore plane confusa, ligulas crassas elongatas for- mantia, in corpore cetero magna compressa qvadrangularia, supra in ligulam crassam triangulari-rotundatam, a parapodio haud distinc- tam, transeuntia, in anteriore parte corporis antice et introrsum, in posteriore vero parte postice et introrsum vergentem. Appendix posterior pårapodii ventralis magna, tenuis, caduca, elongate ovata, supra rectangulari-rotundata; appendix inferior minuta, latitudine altitudinem plus qvam bis æqvante. Color animalis in spiritu asser- vati albidogriseus, singulis segmentis punctis minutis nigris, in series transversales 1—2 dispositis, instructis. Dua exemplaria hujus speciei in freto Alversund ad Bergen (Norvegiæ) a coll. Trau- stedt capta sunt. Longit. exemplaris maåaximi 37r" latit. 3rm Segmenta 80 (segmenta posteriora desunt). De to fra Hovedlappens (Fig. 2 åa) bageste Deel udgaaende, bladformige Vedhæng maa uden Tvivl opfattes som de dorsale Ved- hæng til første Ring, som her er gåaet op i Hovedlappen, og hvis ventrale Vedhæng danne første Par Følercirrer. Dette fremgaaer ikke blot af deres Stilling, men ogsaa af deres Lighed med de tilsvarende dorsale Vedhæng til de nærmest følgende Ringe, som kun afvige fra dem ved at være noget mere langstrakt-tungefor- mige. Hos Wotophyllum (Fig. 5) har jeg fundet: et Par lignende Vedhæng, som, mærkeligt nok, ere blevne oversete af de tidligere Undersøgere; men hos denne Slægt ere de dorsale Vedhæng til anden og tredie Ring ligesom de ventrale til første og anden blevne til trinde, langstrakte Følercirrer. Hos Phryllodoce (Fig. 4) endelig, hvor første Ring ligeledes er gaaet op i Hovedlappen, og som i Hen- seende til Følercirrer forholder sig som Wotophyllum, har jeg lige- ledes fundet to, fra Hovedlappens bageste Deel udgaaende og hos vel bevarede Exemplarer tydeligt, om end ikke skarpt, afsatte, korte og brede, afrundede Udbugtninger, som svare til disse Nakke- vedhæng. Derimod har jeg hos de Exemplarer af Eumida, jeg har havt til Undersøgelse, ikke kunnet se disse Dannelser, hvorimod man efter Malmgreens Afbildning af Eumida sangvinea skulde tro, at de der maatte findes. Medens hos de fire nys nævnte id 54 211 Slægter første Ring er gaaet op i Hovedlappen, er hos Eulalia denne fri.… Hos Eteone synes de to Par Følercirrer at udgaa fra en enkelt første Ring; men ved en nærmere Undersøgelse viser denne sig 1 Virkeligheden dannet ved en Sammensmeltning af første og anden Ring, som hver bærer et Par Følercirrer, af hvilke øverste Par tilhører første, nederste anden Ring. Hos Anaitis endelig er første og anden Ring ligeledes sammensmeltede med hinanden og bærer første 1 og anden 2 Par Følercirrer, medens det fjerde Par bæres af tredie Ring. Efter denne Betragtningsmaade ville vi alt- saa faa en anden Betegnelse for de første Ringe, end den af Malmgreen brugte, idet t. Ex. den første tydelige Ring hos Phyl- lodoce svarer til den anden hos Eulalia 0.s.v. Med denne Opfat- telse stemmer det ogsaa overens, at hos alle de af mig undersøgte Phyllodoce-Former de første sammensatte Børster findes paa den Ring, som efter min Opfattelse er den tredie, medens mere eller mindre rudimentære Haarbørster kunne være indesluttede (t. Ex. hos Phyllodoce) i Basaldelen af anden Rings Følercirrer. Foruden i Besiddelsen af de ejendommelige Nakkevedhæng ligner T7rachelo- phyllum fremdeles Notophyllum i at have dorsale Haarbørster, som synes at være noget stærkere udviklede end hos denne; men For- holdet mellem den børstebærende Parapodiedeel og Rygvedhænget er ganske det Omvendte af, hvad der er Tilfælde hos Notophyllum. Naar undtages i de første c. 10 Ringe, i hvilke Parapodiet og Vedhænget ere ganske sammensmeltede til en langstrakt, temmelig tyk Tunge, ere Parapodierne ellers meget store og løbe foroven ud i en trekantet-afrundet, tyk, bladformig eller tungeformig Lap, som vel ikke er adskilt fra Parapodiet, men dog tydelig nok ved sin Form og sin noget skraa Stilling svarer til det sædvanlige Rygblad. Hos Notophyllum er tvertimod Parapodiet lille og tyde- ligt sondret fra det store Rygblad. Endelig skal endnu fremhæves, at. hvad Malmgreen i Beskrivelsen af Notophyllum betegner som »mamilla", er et lignende indre Blad, som det, der findes i Para- podiet hos Trachelophyllum. Eteone striata n. sp. (Tab. VIL, Fig. 6.) (Syn. E. fucata Sav., Tauber, E. picta Quat., Tauber.) Corpus haud depressum, dorso convexo, ventre plano. Lobus cephalicus latitudine longitudimem superans. Cirri tentaculares supe- riores inferioribus plus quam dimidio longiores. Partes laterales segmentorum a parte media non distinctæ. Appendices dorsales latiores qvam longiores, late rotundatæ, parapodiis primis exceptis, ubiqve fere æque magnæ, latitudine tertiam partem latitudinis dorsi æqvantes. Appendices ventrales parte setifera paulo longiores. Pro- boscis exserta, ubique papillis minimis dense sparsa, in anteriore parte utrimqve serie longitudinali papillarum majorum 12-—13, posterioribus paucis exceptis, elongate foliiformium prætereaqve sub margine inferiore utrimqve papillis ejusdem formæ 4—5 (qvarum 2—3 interiores ceteris minores) instructa, cum ceteris angulum rectum itaqve in parte inferiore proboscidis semiorbem, medio tamen interrupto, formantibus. Color flavus, dorso in tota longitudine animalis fasciis tribus longitudinalibus violaceo-fuscis picto, qvarum singulæ e serie macularum"), lineis transversis angustis modo inter- ruptarum, formatæ. Longit. exemplaris maximi 65r”, Lat. 3r=, Kattegat, Øresund (Daniæ). Eteone villosa n. sp. (Tab. VIL, Fig. 7.) (Syn. Mysta barbata Tauber. Ann. Dan. p. 89.) Corpus depressnm. Lobus cephalicus longitudine latitudinem æquans. Cirri tentaculares breves, æqve longi. Partes laterales segmentorum åa parte media plus minusve distincte sejunctæ. ÅAp- pendices dorsales parvæ, longiores qvam latiores, plus minusve elon- gate ovatæ, postice magnitudine accrescentes, latitudine in anteriore 1) Appendices dorsales maculis similibus instructæ fuisse videntur. 56 3 i BEKLAGE DT 3% parte corporis sextam, in posteriore vero parte c. qvartam partem latitudinis- dorsi æqvante. Appendices inferiores parte setigera paulo longiores. Proboscis exserta, parte qvarta anteriore excepta, utrimqve fascia lata longitudinali (qvartam fere partem peripheriæ proboscidis æqvante) papillarum majorum instructa. Longit. ?, Lat. 17". Frederikshavn et Lillebelt (Schiødte). Alciopidæ. Snart meget langstrakte, smalle, cylindriske, snart mere korte og nedtrykte, glasklare Former af eller over Middellængde og med et stort Ringantal (indtil c. 250). Hovedlappen, som faar en betydelig Bredde (ofte bredere end Legemet) påa Grund af de to overordentlig store, stærkt fremspringende, høit udviklede, høirøde Øjne, bærer 5, som oftest meget korte, Følere, af hvilke de 4 ere anbragte parviis paa hver sin Side af Hovedlappens forreste Rand; den Ste, som er endnu mindre og ofte kun tilstede som en lille fremspringende Knub, sidder enten imellem dem eller noget længere tilbage. Bag Hovedlappen følger et. forskjelligt Antal (3—8 Par) temmelig korte (i Almindelighed dog længere end Fø- lerne) Følercirrer. De enkelte, disse bærende Ringe ere snart meget korte, snart vel udviklede og bære snart kun et enkelt, snart et dobbelt Par. Paa hver Side findes en enkelt Række langstrakte, tilspidsede Parapodier, som ofte i Spidsen ere forsynede med 1 eller 2 korte, cirrelignende Vedhæng og bære sammensatte eller usammensatte, vifteformigt stillede Børster. Hvert Parapodie er for- oven forsynet med et større, forneden med et mindre, tyndt Blad af forskjelligt Omfang. Hos Hunnerne. er et mindre Antal. (2—4) "af de forreste Parapodier omdannet paa en egen Maade, idet Ryg- eller Bugbladet er stærkt fortykket og pigmenteret. Børsterne ere enten haarformige eller have et langt, tyndt, bajonetlignende Endeblad. Lidt bag og indenfor Parapodierne findes, enten kun. påa Rygsiden eller ogsaa tillige paa Bugsiden, stærkt fremtrædende, halvkugleformige eller langstrakte, mørkebrune eller røde Sække, REE RS EDER FURET: FR 214 57 de saakaldte Segmentalkjertler, hvis Betydning er ubekjendt. Det mere eller mindre langstrakte, cylindriske, udkrængelige Svælg er påa sim forreste Rand forsynet med Papiller, af hvilke to i Form og Størrelse afvige fra de andre og undertiden optræde som to lange, følerlignende Fremspring.. Pelagiske Former med stor Ud- bredning, . hvis Lårver (som mangle den uparrede Føler) i det mindste tildeels snylte hos Ribbegopler (Ctenophoræ). Slægt: Nauphanta Greef. Hovedlap ikke springende frem over Øjnene; Parapodiet med 2 cirrelignende Fremspring påa den yderste Spids og sammensatte Børster. Snabel indvendig uden Kalkspidser, fortil med to føler- lignende Fremspring. Årt: N. celox Greef. (Tab. VIL, Fig. 9.) Nova Acta Naturæ Cur., 39 B., 1877, p. 69. Følercirrer 3 Par"); Rygblade store og brede; hos Hunnerne er Bugbladet påa 3die, 4de, bdte og 6te Parapodie (hvis Rygblad er vel udviklet) fortykket og pigmenteret. Temmelig kort og bred Form. + Et Exemplar fra Færøerne (60? 59" N. Br.—147 V. L., Holbøll) og et fra Nordsøen. Medens denne Art hidtil kun er kjendt i et Par Exemplarer fra de canariske Øer, findes i Kjøbenhavns Uni- versitets zoologiske Museum talrige Exemplarer fra Atlanterhavet og det indiske Ocean. Nephthydæ. Store eller middelstore, temmelig langstrakte, i Gjennemsnit firkantede, lidt nedtrykte Former med et stort Ringantal. Langs Bugsidens Midte findes et smalt indtrykt Parti, og paa Rygsiden er i de enkelte Ringe Sidedelene tydeligt afsatte fra Midtpartiet. Den lille, flade, 5-kantede, i Almindelighed”) øienløse Hovedlap bærer 1) Greef angiver feilagtig Følercirrernes Antal til 4 Par. 2) En ny Nephthys-Slægt i Kjøbenhavns zool. Museum er forsynet med 4 lindsebærende Øine. 58 915 2—-4 meget korte, smalt kegle- eller næsten tråaadformige Ved- hæng, af hvilke, naar der findes 4, de 2 forreste udgaae paa hver sin Side af Hovedlappens forreste Rand, medens de 2 andre sidde lidt længere tilbage og lidt under Siderandene. Hovedlappens bageste Rande løbe sammen i en Spids og bære paa hver Side et lille rundt, glindsende Fremspring (af Ehlers tydet som et Øie). Første Ring meget smal, dens Parapodier påa hver Side liggende bag hinanden (Bugparapodiet forrest), børstebærende og med rudi- mentære Blade, som undertiden kunne være forlængede til korte Følercirrer. Stor Afstand mellem Bugparapodierne påa første og anden Ring. Dobbelte Parapodier med stor Afstand mellem Ryg- og Bugsidens. Det enkelte Parapodie sammentrykt, forsynet med 2 oftest parallele Lag af mere eller mindre stærkt udviklede, tynde Blade. Medens det forreste Lag kan være mere eller mindre dybt deelt i to Blade, er det bageste næsten altid et enkelt Blad, som ofte (eller altid) er foldet om paa Parapodiets Forside (i de øvre Parapodier skeer Omfoldningen nedenfra, i de nedre ovenfra). Ved Grunden af det bageste Blad findes i begge Parapodier et kort, cirre- lignende Vedhæng, og under det øverste af disse udgåaer et meget større nedhængende, udad- eller indadbøiet ligeledes cirrelignende, som Gjælle tydet Vedhæng. Hvert Parapodie er forsynet med to Lag af vifteformigt stillede, enkelte, tilspidsede Børster. De længste af disse, som under en lang, tynd Spids have et mere udvidet, i Randen med smaa Torne forsynet Parti, findes mellem de to Bladlag, medens de kortere og stivere, som påa den ene Flade ere forsynede med smaa Tværlister, sidde foran det forreste Bladlag. Udenfor Spidsen af Støttenaalen, som ender i det forreste Bladlag i eller lidt inden- for Randen og i de tokløvede Blade i Kløvningen, findes en rød, øjielignende Pigmentplet. En, sjeldent to Analcirrer. Det ud- krængelige, oftest tøndeformige Svælg, hvis Munding er lodret, er i Randen af det forreste smallere Parti forsynet med to Kredse af bag hverandre stillede og fra en fælles Basis udgaaende, til- spidsede Papiller og et Stykke bag dem i et kort Afsnit med, i Længde- og Tværrækker stillede, korte, traadformige Papiller. Et 216 59 Stykke indenfor Mundingen findes påa hver Side en lille brun, tornlignende Kjæbe. Disse Former leve i Sandet eller lignende løs Havbund, i hvilken de kunne grave ved kraftige Udstødninger af deres Svælg. Slægt: Nephthys (Cuv.). Hovedlap forsynet med 4 korte, enkelte Følere; en enkelt Analcirre. Oversigt over Årterne : De nordiske (og formodentlig ogsaa de udenlandske) Former af denne Slægt ere underkastede en betydelig Variation, og de paa tilsyneladende meget forskjelig Bygning af Parapodiebladene opstillede Arter ere ved utallige Overgangsformer forbundne med hverandre. Som Følge deraf vil man hos forskjellige Forfattere finde den samme Art beskrevet paa forskjellig Maade. I den føl- gende Oversigt har jeg forsøgt, saavidt muligt, at sondre mellem de forskjellige nordiske Særformer: 1) Øverste Parapodies bageste Blad dybt todelt; Gjællen stærkt indad snoet; (Parapodieblade svagt udviklede) . MW. Malmgreni Théel. N. longosetosa Mgrn. (non Ørst.) op. cit. 1865, Théel op. cit. p. 26. 1) Øverste Parapodies bageste Blad helt; Gjællen lige eller med udadbøiet Spids: 2) I begge Parapodier alle Blade næsten rudimentære; Gjællen kort, lige, kun påa 10de og de nærmest tilstødende Ringe. N. minuta Théel. op. cit. p. 28. 2) I begge Parapodier enten bageste eller begge Lag af Blade vel udviklede; Gjællen vel udviklet med udadbøiet Spids, paa et større Antal Ringe: 3) I begge Parapodier naa de to Lag af Blade lige langt ud til Siden eller bageste overrager ubetydelig det forreste: 4) Gjællen paa hver Side med en stærkt udviklet, bladformig Rand, som er bredere end selve Gjællen; (forreste Blad enkelt, bageste stærkt ombøiet) . N. paradoxa Malm. K. V.S. H.G. 1874 p. 77. 60 217 4) Gjællen uden eller med svagt udviklet bladformig Rand: 5) I begge Parapodier er forreste Lag udelt(?). N. incisa Mern. op. cit. 1865, p. 105, Théel. op. cit. p. 25 og 30. 5) I begge Parapodier er forreste Lag dybt todelt; (bageste Lag i nederste Parapodie paa den øverste Rand med et lille Indsnit, som danner Grændsen for et -omklåppet' Parti) . .. :. N. ciliata (MulL) Mgrn. 1865, p. 104; Ehlers Die Borstenwiirmer p. 629. 3) I et eller begge Parapodier overrager det bageste Lag betydeligt det forreste, som undertiden er rudimentært: 4) I nederste Parapodie hår bageste Lag en bred Ud- bugtning påa Undersiden (øverste bageste Lag høit ALU AEV) 0 SENSE N. emarginata Malm. op…cit: p: 7.7: 4) I nederste Parapodie er bageste Lag uden en bred Udbugtning påa Undersiden: 6) I nederste Parapodie er bageste Lag ikke meget længere end høit; i øverste Parapodie rager det ba- geste Lag temmelig stærkt frem over eller udenfor Parap oder is rer] son EN ST Nee N. caeca Fabr. Mern 1865,:p. 104, Ehlers op. cit. p. 588. 6) I nederste Parapodie er bageste Lag mere end dobbelt saa langt som høit; i øverste Parapodie danner det bageste Lag et langstrakt, lavt Parti langs Para- podiets skraa, øvre Rand . N. Hombergi Aud. & Edw. Mern. 1865, p. 105, Ehlers op. cit. p. 619. Glyceridæ. Middelstore, langstrakte, næsten cylindriske Former med et stort Antal korte Ringe, som tydelig ere deelte i 2 eller 3 mindre. 218 763 Den øienløse Hovedlap er overordentlig langstrakt,. kegleformig tilspidset, deelt i et Antal (c. 10) tydelige Ringe og bærer paa sin Spids 4 korte, tynde, uleddede eller utydeligt leddede Følere. Efter Hovedlappen følger et, fra denne ikke afsat, Para- podier manglende, til de 2 første Ringe svarende, Mundaabningen forneden begrændsende, Parti, og mellem dette og Hovedlappen findes paa hver Side lidt indenfor Sideranden (maaske ikke hos alle denne Families Medlemmer) en temmelig stor, kort, tyk, afrundet Papil, som kan trækkes tilbage i en, af en ringformig Rand om- given, Grube (se Goniadidæ og Staurocephalidæ). Følercirrer mangle. Paa hver Side findes en enkelt Række af smaa, sammen- trykte Parapodier, hvis Børster ere omgivne af to Læber, som paa forskjellig Maade kunne rage frem med frie Tunger og Flige. Over Parapodiets Basis sidder, undertiden temmelig høit oppe, en lille knopformig Rygcirre, hvorimod den nederste Parapodieflig er udviklet til et bugcirrelignende Vedhæng. Fra Parapodiets øverste Deel udgaar som oftest en enkelt, cylindrisk eller med korte, traadformige Grene forsynet, Gjælle. Børsterne kunne være enten lutter sammensatte med langt, tyndt, tilspidset Endeled, eller der optræder tillige over disse et mindre Bundt af Haar- børster. I sidste Tilfælde findes foruden den stærkere nedre tillige en svagere øvre Støttenaal. Det meget store, udkrængelige, om- vendt kegleformige Svælg er i sin brede Endedeel forsynet med 4, i Kvadrat stillede, smaa sammentrykte, hageformigt bøiede, tilspid- sede Kjæber, som hver under sin Grund have en Kjertel. Kar- system mangler. Det er, i Sand eller lignende løs Bund ved Hjælp af deres Svælg gravende, Former, som dræbe mindre Dyr med deres Svælg, formodentlig tildeels ved den i Kirtlerne indeholdte (giftige) Vædske. Slægt: Glycera (Sav.). Parapodierne med to Slags Børster: øverste Haarbørster, nederste sammensatte. 62 å 219 Oversigt over Årterne: Parapodiets bageste Lag udelt, afrundet; forreste Lag afrundet, påa Midten med en og påa Siderne med 2 fingerformige Flige; ingen Gjælle: Parapodier småa og Børster korte: et Parapodie med til- hørende Børster c. //5—"/6 af Legemets Bredde. G. capitata Ørst. Ehlers op cit. p. 648. Parapodier store og Børster lange: et Parapodie med til- hørende Børster af Længde med Legemets Bredde. G. setosa Ørst.") Grønl. Annulata p. 46. Begge Parapodiets Lag delte, tilsammen dannende 5 (under- tiden påa en enkelt nær) smalle, spidse Flige; en enkelt cylindrisk, imeentormie Gjælle ss GE rer Kr rer rer E ENE ER E G. alba Ralkke Syn.? G. Goési Mgrn. 1867, T. XIV, 81—82. Ehlers op. cit. p. 660. Da den af Malmgreen opstillede Art G/. Goési ikke er be- skrevet, og de af Malmgreen givne Afbildninger af Parapodierne tilsyneladende i imtet Væsenligt afvige fra de tilsvarende af G. alba, seer jeg mig for Øjeblikket nødsaget til at forene de to" Arter. I den l. c. givne Figur af denne nye Arts Svælg er et stort Stykke af Spiserøret udkrænget gjennem den øverste brede Deel, medens dette ikke er Tilfældet med det ligeledes afbildede Svælg af G. alba. Da denne Forskjel i Figurerne ikke er ledsaget af nogen Forklaring, og den let kunde bibringe En med disse Dyr mindre vel bekjendt den feilagtige Forestilling, at man her havde at søge en Artsforskjel, skal jeg gjøre opmærksom påa, at dette er et for alle Arter af denne Slægt almindeligt forekommende Til- fælde, grundet påa en kraftig Udkrængning af Svælget. Da Ehlers har forenet de to Arter: G. setosa og G'. capi- tata, fordi deres Parapodier have samme Form, skal jeg, uden at 1) Det ene af de to, af Tauber op. cit. p. 105 som Glycera capitata var setosa nævnte, Exemplarer er Glycera alba. Det andet har jeg ikke seet. 220 63 benægte Muligheden af, at der vil kunne findes forbindende Mellem- led, foreløbig konstatere, at den oven anførte Forskjel holder sig konstant hos de Exemplarer af denne Art, jeg har seet påa vort zoologiske Museum, og at der altsaa foreløbig er Grund til at holde de to Former ude fra hinanden. Goniadidæ. Middelstore eller mindre, meget langstrakte, smalle, noget ned- trykte Former med et stort Antal Ringe, som igjen ere delte i to, og hvis Sidedele ere tydeligt afsatte fra den midterste Deel. Den i Almindelighed øienløse, overordentlig langstrakte, kegleformig til- spidsede, Hovedlap er delt i et Antal (c. 10) tydelige Ringe og bærer paa sin Spidse 4 korte, tynde, uleddede eller utydeligt led- dede Følere. Efter Hovedlappen følger et, fra denne ikke afsat, Parapodier manglende, til de to forreste Ringe svarende, Mund- aabningen forneden begrændsende Afsnit, og mellem dette og Hoved- lappen findes paa Rygsiden to smaa runde Gruber. Ingen Føler- cirrer. Medens et større eller mindre Antal forreste Ringe bærer enkelte Parapodier med sammensatte Børster, have de øvrige Ringe dobbelte, vel adskilte Parapodier, af hvilke de øverste bære usammensatte, som oftest haarformige, de nederste sammensatte Børster. De sammensatte Børster have et langt, smalt, haarfor- migt, tilspidset Endeled. Parapodierne ere smaa og sammentrykte, og de to, Børsterne omgivende, Læber løbe, enten kun det ene eller begge, ud i smaa Tunger eller Flige. En Ryg-…og Bug- Girre ere repræsenterede af to smalle, bladformige Flige, som dog ikke ved nogen Ledindsnøring ere afsatte fra den børstebærende Deel. I Almindelighed findes et udkrængeligt, omvendt keglefor- migt Svælg, forsynet med 2 Slags Chitindannelser: dels er nemlig Indgangen væbnet med en Kreds af flere eller færre Kjæbestykker, hvoraf 2 ere større end de øvrige og forsynede med kraftige, spidse Tænder, deels er Svælget i udkrænget Tilstand udvendig forsynet med 2 Længderækker eller Længdebelter, indeholdende et meget forskjelligt" Antal Chitinstykker (undertiden indtil flere Hundrede). 64 ; 221 Hos enkelte Former synes dog Svælget ikke at være udkrængeligt, og de to Længderækker mangle. Karsystem mangler. — I Hav- bunden ved Hjælp af deres Svælg gravende Dyr. Oversigt over Slægterne: Det øverste af de dobbelte Parapodier forsynet med faa, korte, stive Børster; Svælget ikke udkrængeligt, mangler de 2 Længde- rækkersat se hitinstylkker ie rn Er free ASERNE es Eone Mern. Det øverste af de dobbelte Parapodier forsynet med et Bundt haarformige Børster; Svælget udkrængeligt, paa hver Side lidt over Grunden forsynet med en Længderække af omvendt V-formige Chi- blms yen se 5 end als Se Re Er EL AADE Goniada Aud. & Edw. Oversigt over Årterne: Eone: ; Hovedlap med 2 smaa Øiepletter; -Kjæbestykker c. 22; de 20—30 forreste Ringe med enkelte, tregrenede Parapodier (Cirrerne iberegnede); derefter en successiv Udvikling af dobbelte Parapodier, som i deres vel udviklede Form begge ere togrenede; de enkelte Børster under den korte Spids med en lille, kugleformig Tuberkel. E. Nordmanmi Mgrn.?) 1865, p. 409, 1867, p. 69. Goniada: Parapodier i Legemets første 40 Ringe enkelte, firgrenede (Cirr. iberegn.); de øverste af de dobbelte Parapodier to-, de nederste firgrenede; Kjæbestykker 9; ved Grunden af Snabelen Or O/V -Formige STYKKER Aden HSA VER NES. G. maculata Ørst. Ehlers op. cit., p. 704. Parapodier i Legemets første 80 Ringe enkelte, femgrenede; de øverste af de dobbelte Parapodier tre-, de nederste firgrenede; Kjæbe- stykker .?; ved Grunden af Snabelen 18—20 V-formige Stykker G. norvegica Ørst. Nat. Tidssk. 1844, p. 411—12. 1) Det af Tauber under ovenstaaende Navn til det zool. Museum afleverede Exemplar er Gomiada maculata. 222 : 65 Staurocephalidæ. Mindre, snart mere langstrakte, snart kortere og bredere For- mer med hvælvet Ryg, flad Bug og et større eller mindre Antal Ringe. Den fortil oftest bredt afrundede, bagtil i Almindelighed med et. højereliggende Parti forsynede, Hovedlap bærer 4 Øine samt paa hver Side, oftest temmelig langt tilbage, 2 i Alminde- lighed store Vedkæng, af hvilke de øverste, Følerne, i Størrelse eller Form afvige fra de nederste, Palperne. Følerne ere i Al- mindelighed tydelig leddede, medens Palperne enten ere utydelig eller slet ikke leddede eller med et eneste Led i Spidsen og i Al- mindelighed af en flad, bladagtig Form med nedadbøiede Rande. Efter Hovedlappen følge 2 børsteløse Ringe uden Følercirrer, og mellem' Hovedlappen og første Ring sidder, snart mere indadtil, snart længere ud imod Siderandene påa hver Side en i en Grube tilbagetrækkelig fimrende Svulst. (Der foreligger ingen Oplys- ninger om, hvorvidt de findes hos den nordiske Form.) Mundaab- ningens øverste Deel forsynet med et Par store, fremtrædende Lapper. Paa hver Side en enkelt Række af smaa, skarpt afsatte, sammentrykte, i Spidsen i to smaa Grene delte, Parapodier, af hvilke øverste Green indeholder et Bundt enkelte, snart tynde og spidse, snart stive og tykke, foroven lidt udvidede og afrundede Børster, medens nederste Green bærer et Bundt sammensatte Børster med et temmelig kort, i Spidsen totandet Endeblad. Hvert Parapodie er foroven og forneden forsynet med et længere eller kortere, mere eller mindre tydeligt, fra dette afsat, cirrelignende Vedhæng, af hvilke det øverste længere, som ofte i Spidsen har et tydeligt Led, i Almindelighed indeslutter 2 fine Haarbørster. Det første Parapodie er betydelig mindre end de øvrige og mangler Rygcirre. Legemet ender med 2 lange, dorsåle og 2 korte, ventrale Analcirrer. Svælg ikke udkrængeligt, forsynet med 2 store Un- derkjæber og 4 Længderækker af parviis over hinanden liggende 5 66 ' 2923 Længderækker af Overkjæbestykker"), hver indeholdende 18—80 Stykker. Eneste Slægt: Staurocephalus Gt. Årt: S. erucæformis Mgrn.?”) 1865, p. 184. Følere uleddede, meget korte; Palper (uden nedadbøiede Rande ?) c. 3 Gange saa lange; første Ring c. 53 Gange såa høj som anden, Ryg- og Bugcirrer korte, kun svagt afsatte fra Parapodiet, Rygcirre uden Endeled, øverste Børster tykke og stive. Lumbrinereidæ. Oftest middelstore eller mindre, sjeldnere større, lidt nedtrykt cylindriske, mere eller mindre langstrakte og i Almindelighed med et stort Ringantal (indtil 500) forsynede Former. Den temmelig store, i Almindelighed øienløse, nedtrykt kegleformige eller af- rundede Hovedlap er aldrig indskaaret i palpeformige Lapper og mangler som oftest ganske Vedhæng. I sjeldnere Tilfælde findes langs eller lidt foran Hovedlappens bageste Rand 1—4 korte og uleddede (undtagen hos Wematonereis) Følere. I mange Tilfælde (formodentlig hos de fleste, Følere manglende, Former) udgaae fra Hovedlappens bageste, midterste Deel 2 smaa, bløde, afrundede eller bønneformige, tildeels fimrende, Forlængelser af Hjernen indehol- dende, Legemer, som kunne trækkes helt tilbage i en Grube under - første Ring. Hos Spiritusexemplarer ere de fuldstændig skjulte, og kun hos noget macererede Exemplarer lykkes det ved Tryk at drive dem frem. De ere øiensynlig Sandseredskaber, som svare til de påa et lignende Sted hos Staurocephalidæ, Glyceridæ og Goniadidæ fundne Dannelser. Mundindgangen er forsynet med 2 store, fremtrædende Lapper. Bag Hovedlappen 2 børsteløse, Føler- ; BERN oma …. 1) Disse svare uden Tvivl til de udenpaa Svælget hos Giyeeridæ lig- gende, i Længderækker ordnede, Chitinstykker. 2) Ved en nærmere Undersøgelse turde der muligviis være Grund til at danne en ny Slægt af denne Årt. 224 67 cirrer manglende, Ringe. Paa hver Side en enkelt Række smaa, lidt sammentrykte, simpelt byggede Parapodier. Hos det enkelte Dyr kan der optræde 1, 2 eller 3 Slags Børster, nemlig bræm- mede eller ubræmmede, sammensatte med middellangt, smalt Ende- blad, samt langskaftede Krogbørster. De sidste, som aldrig op- træde gjennem hele Legemets Længde, findes i Begyndelsen enkelt- viis sammen med de andre, senere alene. Parapodierne mangle i Almindelighed baade Cirrer og Gjæller; hos enkelte Former findes dog traadformige eller smalt bladformige Cirrer og hos en enkelt Form Gjæller. Legemet ender med 2—4 Analcirrer. Det kun i ringe Grad udkrængelige Svælg er forsynet med 2 frie eller sam- menvoksne Underkjæbestykker og 2 bagtil sammenløbende Rækker af snart temmelig eensartede, snart meget forskjelligtformede Over- kjæbestykker, 5—8 i hver Række. Kun sjeldent findes et Stykke mere i venstre Række end i højre. Undertiden kan der udenfor de 2 Rækker optræde mindre Stykker. Oversigt over Slægterne: Hovedlap uden Følere (med retraktile, fimrende Nakkepapiller). Ingen Cirrer. Børster først bræmmede eller sammensatte, senere Krogbørster. Hver Overkjæberække med 4—5 Stykker: øverst 1 eller 2 smaa, under dem et stort med en Række stærke Tænder, under og udenfor det et langstrakt, opad tilspidset, hornformigt, nederst et ikudiktne kantete 18053033 se rd Sur] del . Lumbrinereis (Blaim.) Fra Hovedlappens bageste Halvdeel udgaae 4 korte Følere: 2 fra Oversiden og 2 under Siderandene. Ingen Cirrer. Børster i alle Parapodier 2 Slags: ubræmmede og sammensatte. Hver Over- kjæberække med 8 Stykker: 4 øverste, pladeformige og 4 nederste medstandetsRand: oven stærke Krog 4.3 ag SE aa Paractius Lev. Årter: Lumbrinereis: Bageste Parapodieblad saa høit som bredt, ragende lidt ud over forreste, men midt paa sin øverste Rand overraget af dette, x 5 68 ; 225: ingen sammensatte Børster; i Forhold til Dyrets Alder(?) begynde Krogbørsterne paa 10de (hos yngre) til 30te Ring . L. fragilis Mill. Mørn. 1867, p. 63. Ehlers op..cit. p. 395. Paractius: Hovedlap med 2 metallisk glindsende, øielignende Pletter; de usamménsatte Børster deels smalle, deels med en bredere Endedeel; nederst i hvert Parapodie en Haarbørste ..... P. littoralis Lev. op. cit. -pag. 11. Onuphidæ. Middelstore eller store, af et stort Antal Ringe bestaaende For- mer, i Almindelighed med hvælvet Ryg og flad Bug. Den temmelig store, 2 Øjne bærende, Hovedlap er fortil udtrukket i 4 korte og tykke, palpeformige Forlængelser, af hvilke de øverste ere meget mindre og smallere end de nederste, og bærer foran sin bageste Rand 5 i en Bue stillede, lange, uleddede eller utydeligt leddede, men med et tydeligt Grundled forsynede , traadformige Følere. Bag Hovedlappen en enkelt, Parapodier manglende, Ring, som temmmelig høit oppe paa Rygsiden undertiden bærer et Par korte Følercirrer. Parapodierne, af hvilke de 3. forreste Par ere skraat fremadrettede og tydeligt længere end de øvrige, optræde i en enkelt Række paa hver Side. De forandre sig jævnt bagtil, i det Mindste indtil en vis Grændse, deels 1 Hen- seende til deres Form, deels 1 Henseende til deres Vedhæng. Medens de nemlig fortil ere større, i Almindelighed langstrakt kegleformige, i Spidsen løbende ud i 2 Læber, af hvilke i det - Mindste den ene er tunge- eller cirreformig, samt forsynede baade med en vel udviklet Ryg- og Bugcirre, blive de bagtil mindre, enten mere stumpt kegleformige eller såmmentrykte, Læberne og Bugcirrerne reduceres, de sidste blive til brede Opsvulmninger, og i Sammenhæng med Rygcirrerne optræde enten enkelt traadformige eller kamformigt grenede, og i sidste Tilfælde ofte spiralformigt snoede Gjæller (Diopatra). Børsterne ere i Almindelighed [x3, Ry) (er) 69 usammensatte, sjeldnere blandede med enkelte sammensatte. Medens det første og undertiden tillige det andet og tredie Parapodie i Almindelighed kun indeholder et forskjelligt Antal, ofte i Huden indesluttede eller kun med Spidsen fremtrædende, langskaftede Krog- børster eller Støttenaale med enkelt eller totandet Spids, bære de øvrige foruden. færre saadanne i Almindelighed tillige 2—3 Slags Børster, nemlig større, tyndt tilspidsede, oftest bræmmede, og smaa, fine, glasklare, med et udvidet trekantet, meiselformigt Endeparti. Undertiden findes tillige tynde Haarbørster. 2—4 Analcirrer. Det svagt fremkrængelige Svælg indeholder 2 Underkjæbestykker og 2 Rækker af forskjelligtformede Overkjæbestykker, af hvilke den venstre indeholder 1 Stykke flere (5—6) end den høire (4—- 5). Øverst findes 1—2 smaa, under dem paa venstre Side 2 og paa højre Side 1 stor savtakket Plade, som igjen omfatte 2 (1 paa hver Side) opad tilspidsede, tang- eller hornformige Stykker, og under dem findes påa hver Side et firkantet, pladeformigt. I den øverste Deel optræder endnu paa hver Side et lille ydre Stykke. Boe i gjennemsigtige, hornagtige eller udvendig med Smaasteen, Plantelevninger, Sand og Dynd beklædte Rør. Oversigt over Slægterne: Første Ring med 2 Følercirrer; enkelt traadformige eller kam- formigt. grenede, ikke spiralsnoede, Gjæller . Onuphis Aud. & Edw. Første Ring uden Følercirrer; enkelt traadformige Gjæller. Hyalimoecia Mgrn. Oversigt over Årterne : Onuphis: Gjæller overalt enkelt traadformige; i de første 8 Parapodier findes (ligesom i de øvrige) langskaftede, 1 Spidsen 2-tandede, Krog- børster; Rør flade, besatte med Smaasteen og Lign.: Kun første Parapodie forsynet med lutter Krogbørster, som her have en enkelt, lige eller bøjet Spids. O. conchylega Sars. Mern. 1867, p. 66. 70 227 Baade første og andet Parapodie med lutter Krogbørster med en Antydning af en Tand under Spidsen. O. hyperboræa Å. Hansen. ? Q. conchylega. Mern. op. cit. 1879,:pF$5: Gjæller i en stor Deel af Legemet 2—5-grenede; de første 8 Parapodier mangle Krogbørster, og de 3 første bære temmelig tynde, i Enden i 2 lange, fine Spidser kløvede Børster; Rør cylindrisk, beklædtemedset ha Dynde Er STEEL ES O. qvadricuspis Sars op. cit. 1873, p. 16. Hyalinoecia: Kun første Parapodie med lutter 2-tandede Krogbørster; Rør cylindriske, gjennemsigtige, hornagtige ..... H. tubicola (Mill.) Mørn. 1867, p. 67, Ehlers op cit. p. 297. Det er kun med Tvivl, at jeg opfører den af Armaåauer- Hansen beskrevne O. hyperboræa som selvstændig Art, då den kun i meget Lidt afviger fra O. conchylega. Hos de Exemplarer af denne sidste Art, jeg har seet 1 Kjøbenhavns zool. Museum, mangler andet Parapodie de bræmmede Børster, og de smaa, fine, med udvidet Endedeel forsynede ere ofte skjulte under den ene Tunge, saa at det for mig stiller sig som en Mulighed, at Armauer- Hansen kan have overseet dem. I saa Tilfælde vilde der kun være tilbage den svagt udviklede Tand, men ogsåa en saadan, om end endeel svagere, har jeg seet hos O. conchylega. Men selv om andet Parapodie hos de af Armauer-Hansen undersøgte Exem- plarer virkelig mangler de smaa, fine Børster, turde dette Forhold ligesaavel som Mangelen af de bræmmede Børster være underkastet Variation, og maaskee der her ligesom ba Arterne af Lumbri- nereis turde vise sig Forskjelligheder efter Dyrets Alder med Hen- syn til de første Parapodiers Forsyning med Børster. Jeg har derfor nærmest opført denne Art for at henvende Opmærksomheden paa dette Forhold. Hos O. conchylega er det kun i de 3 første 1) Ehlers anseer med Urette O. (Diopatra) socialis Ehl. for identisk med denne Art. (Zeits. wiss. Zool., B. 25, p. 76 og 96. "228 71 Parapodier at Støttenaalene eller. de langskaftede Krogbørster have enkelt Spids, og kun i et Par af de stærkeste er denne bøiet, hvorimod den i de øvrige tyndere er lige. Jeg formoder, at det Samme er Tilfælde med O. hyperboræa. Eunicidæ. Middelstore eller store (enkelte Arter kunne naåae en Længde af 4—5 Fod), langstrakte, af mange Ringe (indtil 400) dannede Former. som snart ere mere trinde med hvælvet Ryg og fladere Bug, snart mere nedtrykte og undertiden ganske flade. Den temmelig store, 2 Øine bærende, Hovedlap er fortil altid mere eller mindre dybt og tydeligt indskaaret i to store afrundede Lapper (Palper), som ind- tage hele Undersiden af Hovedlappen og her ere adskilte ved en Længdefure. Undertiden er der påa deres øverste Deel afsat et Par lignende, men meget mindre. De svare til de hos forrige Fa- mille påa samme Sted optrædende, men der meget stærkere frem- trædende og skarpere begrændsede Dannelser. Fra Hovedlappens bageste Deel udgaae 3—5 større eller mindre, leddede eller uled- dede, i en Række siddende Følere. Bag Hovedlappen følge 2 børsteløse Ringe, af hvilke den anden, i Almindelighed meget smal- lere, højt oppe påa Rygsiden kan bære 2 Følercirrer. Paa hver Side findes en enkelt Række smaa, simpelt byggede, oftest stumpt kegleformige, svagt sammentrykte Parapodier, som i Almindelig- hed bære et øverste af usammensatte og et nederste af sammen- satte Børster bestaaende Bundt og desuden 3—5 store, tykke med enkelt, to- eller flertandet Endedeel forsynede Støttenaale. I sjeldne Tilfælde ere alle Børsterne usammensatte. Af usammensatte Børster optræder der gjerne hos hver enkelt Art 2 forskjellige For- mer, nemlig lange, tilspidsede, som oftest bræmmede, og smaa, fine, glasklare med trekantet, udvidet, ofte i smaa Spidser udløbende Endeafsnit. De sammensatte Børster have enten et middellangt, i Spidsen med 2 Tænder eller Hager forsynet eller et langt, smalt, haarformig tilspidset Endeled. Til hvert Parapodie hører en traad- formig, leddet eller uleddet Rygcirre og en med stærkt udvidet, afrundet og "opsvulmet Basaldeel samt et. lille papilformigt Endeled forsynet Bugcirre. I Almindelighed findes lige over Rygcirrens Grund, i en større eller mindre Deel af Legemet, af en, faa eller flere Traade dannede, i sidste Tilfælde kamformigt grenede Gjæller. 4 Analcirrer. Det svagt fremkrængelige Svælg er forsynet med 2 Underkjæbestykker og 2 Rækker af forskjelligtformede Overkjæbe- stykker, af hvilke den venstre indeholder et Stykke flere (5) end den høire (4). Øverst findes paa venstre Side 2 og paa høire Side 1 smaa, tandede Stykker og under dem påa hver Side et stort med stærk, savtakket Rand. Under og indenfor dem findes 2 store, opad tilspidsede, tang- eller hornformige og ved deres Grund 2 smaa, firkantede, pladeformige. Øverst findes desuden udvendig 1——2 smaa, supplementære Stykker. Slægt: Leodice Sav. Hovedlap med 5 Følere; Palper uden øverste Afsnøringer; to Følercirrer påa anden børsteløse Ring; de sammensatte Børster med middellangt, totandet Endeblad. Årter: De i Begyndelsen enkelte, senere med indtil 13—17 Flige forsynede Gjæller fra 3die—5te til 30te—46de Ring. L. norvegica (L.) Sav. Mern. 1867, p. 64. Ehlers op. cit. p. 347. De i Begyndelsen enkelte, senere med 3—8 Flige forsynede, Gjæller fra 6te til næstsidste Ring; (færre Ringe; større Halsring; trindere Krop end hos foregaaende ; beboer et papiragtigt Rør) . ... LL. Gunner: Storm Op. cit. (1880) 1881 p. 92. Lycoridæ. Middelstore eller store, langstrakte, kraftigt byggede, af et stort Antal Ringe (indtil 250) bestaaende Former med hvælvet Ryg og flad Bug. Den temmelig store, fir- eller sex-kantede, 4 Øine bærende, 230 73 Hovedlap er påa sin smalle forreste Rand forsynet med 2 traad- formige, uleddede Følere og påa de længere, skraa Siderande med et Par store, to- (sjeldent tre-) leddede Palper, dannede af et meget stort og tykt Grundled og et lille, ofte knubformigt, Endeled)). Paa hver Side af Hovedlappens bageste Deel udgaa 4 kortere eller længere traadformige Følercirrer, svarende til 2 børsteløse Ringe, af hvilke første ikke er udviklet, hvorimod anden, som har udviklet sig paa dennes Bekostning, i Almindelighed 1 Længde overgaar de bagved liggende Ringe. Paa hver Side en enkelt Række af store, sam- mentrykte, mere eller mindre tydeligt i en øverste og nederste Green delte, i et forskjelligt Antal Tunger og Lapper udløbende og sammensatte Børster bærende Parapodier, som snart. kunne være ens gjennem hele Legemets Længde, snart gradviis skifte Udseende henimod Legemets bågre Deel. Børsterne, af hvilke der i Almindelighed udtræder et enkelt Bundt fra den øverste Green og to svagt adskilte Bundter fra den nederste Green, optræde hos samme Dyr deels med kort, i Enden svagt bøiet, deels med langt, smalt, tilspidset Endeled. Traadformige, temmelig korte Ryg- og Bugcirrer, af hvilke de første hos nogle faa Former (Dendrone- reis) i visse Ringe ere omdannede til stærkt grenede Gjæller. 2 Analcirrer. Under Kjønsmodenheden indtræder næsten altid en mærkelig Omdannelse af Parapodierne og Børsterne, idet kun et, hos de to Kjøn., forskjelligt, Antal forreste Ringe undgaa denne Omdannelse. Den bestaaer i, at der paa de i det Hele taget meget forstørrede Parapodier udvikler sig et Antal store, tynde, bladformige Flige, samtidig med at de sædvanlige Børster vige Pladsen for lange, glasklare med langt, bredt, næsten knivbladfor- migt, Endeled. Denne Omdannelse af Parapodierne, som gjør Dyret bedre skikket til Svømning, er stærkere hos Hannen end hos Hunnen. Hos Hannen synes Rygcirrerne altid at være takkede påa den nedre Rand. Saadanne omdannede Former henførtes tid- ligere til en egen Slægt, Heteronereis Ørst., og betegnes nu som !) En meget afvigende Slægt (Micromererts) er beskreven af Claparéde (Beob. p. 57). i 74 231 epitoke, i Modsætning til de ikke omdannede, atoke. Imidlertid har man dog ogsaa truffet kjønsmodne Individer uden omdannede Parapodier af Arter, hos hvilke denne Omdannelse er Regel. Det temmelig store, udkrængelige Svælg er ved en Indsnøring delt i 2 Ringe, en bageste noget bredere og en forreste noget smallere, som bærer 2 vandret stillede, bøjede, tilspidsede og med en savtakket indre Rand forsynede Kjæber. I Almindelighed ere begge Ringe i udkrænget Tilstand udvendig forsynede med gruppeviis eller række- viis ordnede, smaa, oftest tilspidsede, Chitinlegemer, de saakaldte Paragnather, hvis forskjellige Gruppering afgiver et fortrinligt Adskillelsesmærke mellem Arterne. Naar vi betegne Svælgets for- reste Ring som Kjæberingen (forkortet Kr.) og den bageste som Grundringen (Gr.), ville vi igjen i enhver af disse Ringe be- tegne de enkelte Paragnathsamlinger paa følgende Maade: den øverste midterste som S I, de parrede øverste som S II, den nederste midterste som S$ III og de parrede nederste som SIV. I Alminde- lighed er i den bågeste Ring S III og S IV smeltede sammen til et halvringformigt Belte. Oversigt over Slægterne : I de 4 første Parapodiepar mangler det dorsale Børstebundt samtsRyg-v0g- Business SSR Typhlonereis ") Ar.-Hansen. I de 4 første saavelsom i de øvrige Parapodiepar er det dor- sale Børstebundt saavelsom Ryg- og Bugcirre tilstede: Øverste Parapodiegreen med kun én Tunge: hvert Parapodie med 2, ved Basis forbundne, Bugcirrer; lutter Børster med langt, smalt Endeled; Svælg uden Paragnather, med bløde Papiller påa Grundringen. Ceratocephale Mgru. Hver Parapodiegreen mindst med 2 Tunger; enkelte Bug- cirrer; Børsternes Endeled af forskjellig Længde; Svælg oftestmed Parasnathen rer se HESS REG Nereis (L.) 1) Dette Slægtsnavn er meget uheldigt, da Mangel af Øjne høist kan benyttes som Artsmærke. 232 ' 75 Oversigt over Årterne: Typhlonereis : Ingen Øine; Følercirrer kun lidt længere end Hovedlappen; hvert” Parapodie: med"4' Flige ON BENN T. gracilis År.-Hansen : Opl ceit 1870 sp Ceratocephale: Ingen Øine; Hovedlap fortil med et Indsnit; Følerne og de med et spidst Endeled forsynede Palper ved Grunden sammenvoksne med hinanden; Børsterne i øverste Green lige, med heel Rand, i nederste Green forneden med en Bøining og haaret Rand. C. Lovéni Mgrn. 1867, p. 61. Nereis: I den følgende Oversigt over Arterne af Slægten WNerers er Parapodiernes Bygning, nemlig Antallet og den relative Længde af deres Flige samt Rygcirrernes relative Længde hovedsagelig be- nyttet som Adskillelsesmiddel. Da der imidlertid hos mange Werers- Arter kun finder forholdsviis smaa Forskjelligheder Sted i Henseende til Parapodiernes Bygning, er det i enkelte Tilfælde ikke såa ganske let og undertiden næsten umuligt påa Basis af disses Form at for- mulere Adskillelsen meliem to, forøvrigt vel adskilte Arter saa skarpt og bestemt, at der ikke skulde kunne finde en Feilbestem- melse Sted. Et langt sikrere Adskillelsesmærke haves i den for- skjellige Bygning og Ordning af Paragnatherne; men då Svælget kun undtagelsesviis udkrænges, naar Dyret lægges i Spiritus, og man i modsat Tilfælde maa udtage og opklippe dette Parti, hvorved det undertiden kan beskadiges saaledes, at det bliver mindre let at faa en Oversigt over Paragnathernes Stilling, har jeg, idet jeg for hver Art har givet Oplysning om disse, kun i et enkelt Tilfælde udelukkende benyttet deres Anordning til Adskillelse mellem 2 Arter, af hvilke den ene (MW. irrorata) ikke var mig bekjendt af Selvsyn. De fra Parapodierne hentede Karakterer gjælde kun for de ikke omdannede (atoke) Parapodier; men de tilsvarende epitoke Former ville i ethvert Tilfælde kunne bestemmes efter Antallet og Bygningen af de forreste, ikke omdannede Parapodier. 76 233 I) Alle Børster med lang, smal, tilspidset Endedeel, som i de. nederste er c. //>2 Gang saa lang som i de øverste. (Hvert Pa- rapodie med c. 6 tynde Lapper, af hvilke den øverste er meget stor, bladformig; Rygcirren naar ikke dennes Spids; Paragna- ther: Gr. SI 0—2, S II en lille Gruppe af forskjellig Størrelse, S III +- IV en uregelmæssig Dobbeltrække; Kr. SI 1—2, S II en lille Gruppe, S III en langstrakt, tværstillet Gruppe, S IV em huetor men GT UD Pe) STESO NE HS SEERNE N. virens Sars. Mgørn. 1865, p. 183, 1867, p, 56. Ehlers op. cit. p. 559. I) 2 Slags Børster: med. langt, smalt, tilspidset og med kort, i Spidsen svagt bøjet Endeled : 2) I Legemets forreste Deel i øverste Parapodiegreen ingen mindre, Børsternes Grund overragende Lap mellem de 2 store: 3) I hvert Parapodie ere første, anden, og fjerde Lap over- (24 (3; ordentlig lange og tilspidsede, .c. 3 Gange såa lange som høie (næsten 3 Gange længere end tredie; anden tydelig læn- gere og højere end første); Rygcirren naar, i det Mindste i de første 50 Ringe, ikke Spidsen af øverste Lap. (Paragna- ther rudimentære eller mangle. Epitoke Form: hos å de første 35, hos 2 de første 46 Ringe uforandrede). N. longissima Johnst. Mørn. 1865, p. 182, 1867, p. 57, Ehlers op. cit. p. 525. ) I hvert Parapodie ere første, anden og fjerde Lap aldrig 3 Gange saa lange som høie; Rygcirren 2—3 Gange saa lang som øverste Lap: 4) I Legemets midterste Deel er øverste Lap tydelig læn- gere (c. "/> Gang) og meget høiere (c. 1 G.) end anden. (Paragnather: Gr. SI 0, S II 5—8, SIM r—+ IV en øverste Række af større, i adskilte Grupper påa 1—5 staaende, og et nederste, smalt Belte af smaa; Kr. SI 0—2, S II 5—9, S IIE en smal, tværstillet Gruppe, 234 S IV en smal, bueformig Gruppe. Epitoke Form: Hos å de første 17, hos 2 de første 20 Ringe uforandrede). N. fucata Aud. & Edw.") Mern. 1867, p. 55, 1865, p. 181, ? Ehlers op. cit. p. 546. 4) I Legemets midterste Deel er enten anden Parapodie- lap større end første eller der er ringe Forskjel mel- lem Størrelsen af første og anden: 5) Mørke Ringe adskilte ved lysere Tverbelter; Para- 5 Na podielapper temmelig lange og spidse. (Paragn.: Gr. SI 0, SII en lille, tværstillet Gruppe, S IM — IV en forreste Række af større og et bageste smalt Belte af spredte mindre; Kr. SI 0—1, S II en tre- kantet Gruppe, S III en smal, tværstillet og S IV en temmelig stor bueformig). . . IV. zonata Mgrn. Mørn. 1867, p. 46. Ehlers op. cit. p. 510. Legemet ensfarvet; Parapodielapper temmelig stumpe og afrundede. (Paragn.: Gr.S1 0, S II 4 store, i Kors stillede, S III + IV et forreste Zigzagbelte af større og et bageste. Belte af smaa; Kr. SI 2—3 bag hinanden, S II en smal, næsten, torækket, Gruppe, S III en smal, tværstillet Gruppe og S IV en temmelig stor, halvmaaneformig, uregelmæssig, tre- til fiirrækket. Epitoke Form: Hos &é de første 16, hos 2 de første 19 Ringe uforandrede). N. pelagica L. Mern. 1865, p. 108, 1867, p. 47. Ehlers op. cit.s p. 511. 2) I Legemets forreste Deel (undtagen i de allerforreste Ringe) i øverste Parapodiegreen en lille, Børsternes Grund dækkende Lap, mellem de større: 1) Af denne Art har jeg ikke seet noget dansk Exemplar; thi et, af Hr. Tauber til Museet under dette Navn (Fanø, Collin) afleveret, Exem- plar er N. diversicolor. 78 235 6) Den øverste Parapodielap i et Antal forreste Ringe, i det Mindste fra 5te—YØde Ring, stumpt og bredt afrundet, i Legemets midterste og bageste Deel forlænget, smal, til- spidset: 7) Rygcirren i Legemets forreste og midterste Deel !/2—1 Gang længere end øverste Parapodielap; Paragnather kamformige Samlinger af med hverandre ved Grunden sammenhængende Spidser. (5te—9de Ring med stumpt afrundede Parapodielapper, bag disse bliver Parapo- diernes Form endeel forandret; Paragn.: Gr.S1 0, S II 2 bag hinanden liggende, S III — IV en enkelt Række af 6 smaa Kamme paa Ringens forreste Grændse; Kr. SI 0, SI 0, SIM 6 i'en Dobbeltrække liggende smaa Kamme, S IV, påa hver Side 2 Grupper - af Kamme, som danne en Vinkel med hinanden, den nederste Deel dannet af 3—4 Længderækker. Epitoke Form: hos Å de første 15, hos 2 de første 21 Ringe uforandrede; Øine meget store). N. Dumerili Aud. & Edw. Mgrn. 1865, p. 182, 1867, p. 52 og 58, Ehlers op. cit. p. 535, 7) Rygcirren i Legemets forreste og midterste Deel i det Højeste en Smule længere end øverste Parapodielap; Paragnather som hos de øvrige Wereis-Årter enkeltviis staaende : 8) Paragnather: Gr. SI 0, S II en 2-rækket Bue, S III + IV en forreste Række af store, spredte og en bageste af talrige mindre; Kr.SI 0, SII en lille Række paa c. 5, S III en smal Dobbeltrække og paa hver Side en enkelt Række paa 3, S IV en uregelmæssig bueformig Gruppe, hvis nederste Deel danner en trekantet Samling . N. irrorata (Mgrn.)") Mgrn. 1867, p. 51. 1) De af Tauber op. cit. p. 98 nævnte Exemplarer af N. wrrorata ere N. Dumerili. 236 79 8) Paragnather: Gr.S1I 3 i Trekant stillede, S II en enkelt langstrakt, tværstillet, S IM + IV en noget uregelmæssig Dobbeltrække, Kr.S I 2-—3 bag hver- andre stillede, S II en langstrakt, torækket Gruppe, S III en torækket, tværstillet Gruppe, S IV en af- rundet Gruppe. (Epitoke Form: hos & de første 16, hos 2 de første 21—23 Ringe uforandrede). N. cultrifera Gr. Ehlers op. cit. p. 461, Claparéde 1870, p. 439. 6) Den øverste Parapodielap overalt smal, tilspidset. (Para- gmather: Gr. SI 0, $ II 4—6, $ III — IV et Belte af smaa, uregelmæssigt stillede, spredte; Kr.S I 0—2, S II en smal, bueformig Gruppe, S III til S IV en smal, lang- strakt, tværstillet Gruppe). ..... N. diversicolor Mill. Mørn. 1867, p. 49. Ehlers op. cit. p. 554. Hesionidæ. Smaa eller middelstore, temmelig korte, noget nedtrykte For- fee med et mindre eller middelstort (19—c. 90) Antal Ringe. Den lille, ofte "bredt fiirkantede Hovedlap bærer i Almindelighed 4 Øine samt 2—5, oftest korte Vedhæng, af hvilke de 2—4 sidde respektive 1—2 paa hver Side, medens den uparrede, hvor den er tilstede, enten sidder imellem dem eller længere tilbage. Naar der er 4 parrede, ere de yderste enten, ligesom de inderste, uleddede Følere eller, hvad der er det Almindeligste, 2—-3-leddede, stærkere byggede og navnlig med et tykkere Grundled forsynede Palper. Bag Hovedlappen findes paa hver Side 3—4 (hos en enkelt Form kun 1) Par lange, leddede eller uleddede Følercirrer, svarende til 3—4 børsteløse, snart stærkt reducerede og med hverandre sammenvoksne, snart tydeligt udviklede (t. Ex. Mzcrophthalmus) Ringe. Påa hver Side en enkelt eller. dobbelt Række af Para- podier, af hvilke Bugsidens, som bære sammensatte, med kortere eller længere, enkelt eller totandet, Endeled forsynede Børster, 80 237 ere vel udviklede, sammentrykte og ofte løbe ud i en eller flere Tunger eller Flige. Naar Rygsidens ere tilstede, kunne de snart være vel udviklede og af en lignende Bygning som Bugsidens, snart reducerede til en lille Knude og bære i Forhold til deres Udvikling et større eller mindre Bundt (undertiden kun nogle faa) Haarbørster. Undertiden er det øverste Parapodie kun repræsenteret af en eller to. Støttenaale. Ryg- og Bugcirrer, af hvilke de første ere lange og af en lignende Bygning som Følercirrerne. 2 Analcirrer. Et temmelig kort, men vidt, næsten tøndeformigt, udkrængeligt Svælg, ofte bestaaende af et forreste smallere og et bageste videre Afsnit. - Kjæber mangle eller ere rudimentære, og den for- reste, undertiden indskaarne Rand er ofte forsynet med traadformige Papiller. Oversigt over Slægterne: Hovedlap med en midterste, upårret Føler: De 4 øvrige Vedhæng smalle, uleddede; 2 Øine; 3 Par Følercirrer, siddende langt fra hverandre; øverste Pa- rapodier mangle; en halvmaanedannet Plade mellem de Bd AM alien ens. Een ANE [Microphthalmus Meczn. | Af de 4 øvrige Vedhæng ere de yderste 2-leddede es 4 Øine; 3 Par Følercirrer, siddende tæt sammen; øverste Parapodier vel udviklede; ingen halvmåanedannet Plade mellem de 2 Analcirrer. (Snabel uden Papiller). Ophiodromus Sars. Hovedlap uden en midterste uparret Føler; (4 Øjne; 3—4 Par Følercirrer, siddende tæt sammen; øverste Parapodier .rudimentære ; Snahel- med Papillon) rer rarere lg Castalia (Sav.) Ørst. Oversigt over Årterne : [Microphithalmus]: ? Den midterste uparrede Føler længst; Øjne meget smaa; Føler- cirrer ligesom Cirrerne temmelig korte, Rygsidens længst; foruden de med et smalt tilspidset Endeled forsynede Børster i hvert Bundt øverst en med kamformigt Endeled. (Helgoland) . [MM. Sezelkowi Mecz.] Zeitsch. wiss. Zool., B. XV, 1865, p. 354. 238 81 Ophiodromus: Øine punktformige; den uparrede Føler af Længde med Hoved- lappen, siddende i Linie med første Øijenpar . .. O. roseus Malm. Op. cit. p. 82. Øine vel udviklede; den uparrede Føler meget kortere end Ho- vedlappen, siddende paa Hovedlappens forreste Rand; (Hovedlap bag den uparrede Føler med et gjennem hele dens Længde løbende smalt, af 2 dybe Furer begrændset Længdebelte: begge Parapodier løbe ud i en lang, smal, cirrelignende Flig; Bugsidens Børster med langt, smalt, haarformig tilspidset Endeled). . . O. vittatus Sars.") Mørn. 1867, p. 31. Castalia : Følercirrer (ligesom Cirrerne tydeligt leddede) påa hver Side 8; Svælg i det Højeste med 2 Indsnit, et øverste og et nederste; (ingen Rygbørster, men 1—2 Støttenaale): Antenner og Palper af Hovedlappens dobbelte Længde; Svælg i Randen med en enkelt Kreds af 20 smalle, CGylm drikke, Papers ae TEE C. longicornis Sars”) Mgrn. 1867, p. 31. Antenner og Palper af Hovedlappens Længde; Svælg i Randen med en tæt Dobhbeltkrands af talrige smalle, eylindrisker Papillere sr Eb de C. aurantiaca Sars. Morn…1e: Følercirrer paa hver Side 6; Svælg ved 3 Indsnit: et nederste skarpt og bredt og et foroven paa hver Side, delt i 3 Læber, for- synede med Papiller. (Paa hver Side af det nederste Udsnit et lille, chitinagtigt Fremspring): 1) Da Tauber opfører den middelhavske Stephania flexuosa d. Ch. som muligviis synonym med O. vittatus, skal jeg bemærke, at denne Form afviger aldeles bestemt fra vor Art ved at mangle Hovedlappens Længdebelte, ved de langt mindre Parapodieflige samt de i Enden 2-kløvede Børster. (Claparéde, Mém. Soc. de Phys. de Geneve 1870, p. 482). Et af M'Intosh til det Zool. Museum under Navn af O. vit- tatus sendt Exemplar (fra Hebriderne) afviger i flere Forhold, blandt Andet ved at mangle Hovedets Længdebelte fra vor Art og vil rime- ligviis vise sig at være en ny Årt. ?) Det af Tauber op. cit. p. 93 nævnte Exemplar er C. punctata. 6 82 | "2389 Rygbørster 3—6; (Snabel med 10 Papiller: 4 + 3 —- 3; Følercirrer og Cirrer utydeligt leddede). C. punctata (Mill.) Mormmlee: Rygbørster mangle (derimod 1—2 Støttenaale): Følercirrer og Cirrer utydeligt leddede; Snabel med 10 Pa- i LK SYDEN SEE SE FS HYPE AD ST KDE MERE TRE AIRES TEE KEELS Es C. Fabricii Mgrn. ; ? C. arctica Mgrn.'1867, p. 32, Theel-op-"cit:"p-37: Syllidæ. Smaa, oftest langstrakte, smalle, noget nedtrykte, af et tem- melig stort Antal Ringe bestaaende Former. Den temmelig store, i Almindelighed bredt afrundede, 2—6 Øine bærende Hovedlap er oftest fortil forsynet med 2 større eller mindre, frie, lappeformige eller med hinanden i forskjellig Grad, undertiden til en heel Lap sammensmeltede, Palper!), som i enkelte Tilfælde ere forsynede med eller udtrukne i 1—2 .traadformige Vedhæng (Palpefølere). Følere kunne hos enkelte Former mangle, men optræde i Almin- delighed i et Tal af 2—3, af hvilke de parrede sidde 1 paa hver Side af Hovedlappens forreste Rand, den uparrede lidt længere til- bage. Den første børsteløse Ring”), som undertiden kan være sammensmeltet med Hovedlappen, er i Almindelighed forsynet med 2 Følercirrer; men undertiden mangler den ene eller begge. Paa hver Side en enkelt Række af simpelt byggede, svagt sammen- trykte Parapodier, som bære et i Almindelighed lodret stillet Bundt af faa, paa enkelte Undtagelser nær”) sammensatte Børster med kort eller middellangt, i Spidsen svagt bøjet, Endeled; i Almindelighed er 1) De to, hver i 2 traadformige Følere udløbende, Vedhæng hos Auto- lytus å, opfatter jeg som Palper. I det Hele taget turde det være et Spørgsmaal, om noget Medlem af denne Familie ganske savner Palpe- dannelse eller om en saadan ikke i det Mindste er antydet ved en Længdefure paa Undersiden af Hovedlappen. ?) Hos Autolytus å P findes undertiden 2 børsteløse Ringe, af hvilke 2den, som hos å bære de meget lange Cirrer, har et Par rudimen- tære Parapodier. 3) Se Slægtsoversigten samt Indledningen p. 173. 240 | 83 dog den øverste Børste i hvert Bundt usammensat, med bøiet, til- spidset Endedel. Hos kjønnede eller kjønsmodne Exemplarer optræder desuden i en større eller mindre Deel af Legemets Længde Bundter af lange, tynde Haarbørster, som ikke sidde i tydelige Parapodier. Ryg- og Bugcirrer, af hvilke de første ofte ere lange. Ikke sjeldent ere Rygcirrerne til første børstebærende Ring længere end de øvrige. 2 Analcirrer. Hvor Tarmkanalen er fuldstændigt ud- viklet, bestaaer dens forreste Deel af et rørformigt Afsnit, Skede- røret, som bagtil er forbundet med et kortere eller længere, cylin- drisk, meget tykvægget Maveafsnit, i hvis Vægge er indleiret talrige, rækkeviis ordnede Kjertler. Der, hvor Skederøret og Kjertelmaven støde sammen, udgaar som en umiddelbar Fortsættelse af den sidste et 1 Skederøret frit liggende, paa den forreste Rand ofte med Papiller og et Stykke bag denne i Almindelighed med en eller flere Chitinspidser væbnet, udstrækkeligt Snabelrør, som, naar det strækkes ud, bliver omgivet af det udkrængede Skederør. Undertiden følger efter Kjertelmaven foran den egentlige Tarm et Afsnit, i hvilket fra hver Side indmunder en langstrakt, sækformig Kjertel. Hos en stor Deel af denne Families Former optræder Generationsskifte, idet Formering ved Knopskydning eller Deling (se p. 178) skifter med kjønnet Formering. De kjønnede Individer, som undertiden vise ydre Kjønsforskjel (Autolytus), af- vige baade i den ydre og indre Bygning fra de kjønsløse. For- uden andre Forskjelligheder ere de, som før omtalt, forsynede med lange Haarbørster, og deres Tarmkanal har en mindre fuldkommen Bygning, idet det udstrækkelige Snabelrør og Kjertelmaven mangle. Derimod findes en fuldt udviklet Tarmkanal, hos kjønsmodne In- divider i Almindelighed ogsaa de lange Haarbørster, hos saadanne Årter, som mangle Generationsskifte. Oversigt over Slægterne: I den følgende Oversigt udtrykkes Tilstedeværelsen af Genera- tionsskifte ved 2 paa hinanden følgende forskjellige Kors (+ X), hvorimod 2 paa hinanden følgende ens Kors (+ +) skal udtrykke st 7 0" 84 941 Mangel af Generationsskifte. Hvor begge Tegn forekomme. (+ X) (+ +), vil det sige, at Generationsskifte forekommer hos nogle, men mangler hos andre Arter af Slægten. Hvor Forholdet er ube- kjendt, sættes intet Tegn. 1) Alle Børster usammensatte; (Hovedlap ved en forreste lille Ind- 1) skjæring delt i 2 smaa, palpeagtige Fremspring, med 3 meget smaa Følere og paa hver af de bageste Siderande (ved Sammen- smeltning med første Ring) med 2 korte Følercirrer; i Legemets forreste Trediedeel findes meget korte Cirrer; øverste Børste- bundter repræsenterede af en stor, bøjet Krog og entynd, i Al- mindelighed i Huden indesluttet, Børste). . Ancistrosyllis M'Int. Bugsidens Børster sammensatte; undertiden øverste Bundter af lange Haarbørster: 2) Rygsiden med 6 Rækker af kugleformige Opsvulmninger; (Hovedlappens Vedhæng: 3 Følere og 2 heelt påa Under- siden siddende Palper, alle korte, tykke og brede; Rygcirrer repræsenterede af de 2 yderste Rækker af Opsvulmninger; Snabelrør uden skænderier RER SELER Eurysyllis ERl. Polymastus Clap. 2) Rygsiden uden Rækker af kugleformige Opsvulmninger: 3) Hovedlappen (fortil dybt indskaaret) sammensmeltet med første børstebærende Ring og kun bærende 2 Vedhæng; (lange Haarbørster) (++ X, + +) . Syllis Sav. (& eller 2) Chætosyllis Mgrn. 3) Hovedlappen ikke sammensmeltet med første børste- bærende Ring, med flere end 2 Vedhæng: 4) Fra den bageste Rand af den, med Hovedlappen sammen- smeltede, første, børsteløse Ring udgåa 2 bagtilvendende, frie, ovale, fimrende Lapper; (Hovedlappen med 2 smaa, afrundede Palper; Følere og Cirrer lange; Snabelrør meden "Kreds af Tænder) see ES Plerosyllis Clap: Gattiola Mgrn. 4) Ingen bagtilvendende, frie, fimrende Lapper: 5) Hovedlappens bageste Deel dækket af en tynd, halv- maaneformig Membran; (Hovedlappens forreste Deel, 242 85 som er indskaaret i 2 smaa, palpeagtige Lapper, ved en Tværfure afsat fra den øvrige Deel; dens Vedhæng og Cirrerne korte) . . Umbellisyllis Sars. 5) Hovedlappens bageste Deel ikke dækket af en halv- maaneformig Membran: 6) 6) Fra Hovedlappens forreste Deel udgaa 2 tykke, lappeformige, frie eller kun ved Grunden sam- mensmeltede, aldrig i traadformige Vedhæng ud- løbende Palper; (Hovedlappens Vedhæng og Ryg- cirrer vel udviklede; Snabelrør, hvis det findes (se p. 240), med en enkelt Tand). (+ x, — —) Syllis Sav. Palperne ere enten 1) rudimentære (kun an- tydede ved en Længdefure paa Undersiden); 2) i Størstedelen af eller hele deres Længde sammensmeltede med hinanden og kun adskilte ved en Længdefure paa Undersiden og undertiden et lille Indsnit i Spidsen; eller 3), hvis de ere frie, hver løbende ud i 2 traadformige Vedhæng: 7) Børsternes Endeled (meget lille) med stærkt totandet Spids (—- X): 3) To store, frie, hver i 2 traadformige Ved- hæng udløbende Palper; (Hovedlappens forreste Rand med to meget korte Følere; i Nærheden af Hovedlappen udgaa tre meget lange og svære Vedhæng, af hvilke i det Mindste de to yderste tilhøre anden Ring; en Deel af Legemet med lange Haarbørster; Snabelrør og Kjertelmave Man SO) SS ER RG Autolytus (2) Gr. De mere eller mindre vel udviklede, under- (5) Sr tiden rudimentære Palper aldrig frie eller løbende ud i traadformige Vedhæng; (Ho- 9 vedlappen med 3 vel udviklede Følere): 86 243 9) En Deel af Legemet med lange Haar- børster; —Snabelrør og Kjertelmave mangle; (Rygcirrer stærkt udviklede). Autolytus (29) Gr. 9) Legemet uden Haarbørster; Snabelrør og Kjertelmave tilstede, det første i Randen med en Kreds af Tænder. Autolytus (0) Gr. 7) Børsternes Endeled med en enkelt Spids; (Snabelrør med en enkelt Tand; Haarbørster hidtil kun fundet hos &): 10) Midterste Føler længere tilbage end de to andre; (Hovedlappen sammensmeltet med første børsteløse Ring, som bærer 1—2 Følercirrer påa hver Side); alle Vedhæng 1 Almindelighed opsvulmede ved Grun- den; Legemet i Amindelighed med smaa Papiller. (+ +) . . Sphærosyllis Clap. 10) Alle tre Følere i en Linie mellem Ho- ved- og Palpelap; (0—1 Følercirre). Cirrer meget korte, ikke opsvulmede ved Grunden; Legemet uden Papiller. (+ —+) Exogone Ørst. Oversigt over Årterne: Ancistrosyllis: Hovedlap med et Par store, sidestillede Øjne; de to Følere lidt bag Indskjæringen, den tredie foran Hovedlappens bageste Rand; Cirrerne paa første frie Ring længere end de øvrige; Parapodier og Cirrer med smaa Papiller; af Bugsidens Børster de. øverste længere, tyndt tilspidsede; de nederste kortere med svagt krog- formes børersended eee Es DON Hr HT ÆRES A. grønlandica M'Int. Trans. Linn. Soc. 2. S. Vol. I, Zool., 1879, p. 502. 244 87 Eurysyllis: Hovedlappen med 4 linsebærende Øine; første børsteløse Ring med en nedre, til en Bugcirre svarende, kugleformig Opsvulmning; Børster meget korte med meget lille Endeblad; en meget stor og tyk, 1 Enden kugleformig opsvulmet og med en lille Spids forsynet SIR KEDE ID teter SEES Mak seats 3 BE FAE ar Ll SN dskne SNE MR rer E. tuberculata Ehl. P. paradoxus Clap. Glan: zool. 1864, p. 569. Umbellisyllis : Første børsteløse Ring paa hver Side med en meget lille Følercirre samt omkring Munden med 5 runde Papiller; Børster med langt, lige Endeblad; Legemet paa Rygsiden med 2 Længde- rækker af rektangulære, mørke Pletter ...... U. fasciata Sars On some remark. forms 0. s. v. 1879 Al: Pterosyllis: Børster i Enden med enkelt Spids . . P. finmarchica (Mgrn.) 1867, p. 38. Sphærosyllis: Palper meget korte og brede; Hovedlåappen med 4 bageste store og 2 forreste smaa, linsebærende Øine; den første, med Hoved- lappen sammensmeltede, børsteløse Ring med kun 1 Par Føler- cirrer; Rygcirrerne til første børstebærende Ring ikke længere end URO STI Se BESES SS ES ES EA en S. latipalpis n. sp. S. hystrivx Tauber (non Clap.) Ann. danica p. 95. Eæogone: Følere kølleformige; ingen Følercirrer; 2 forreste større og 2 bageste mindre (paa første Ring siddende?) Øine . E. nardina Ørst. Arch. f. Naturg. 11,1, 1845, p. 20. Syllis: 1) Med Snabelrør og Kjertelmave (se p. 240): 2) Bugbørster med i Spidsen tokløvet Endeblad: 3) Endebladet middellangt; Snabelrør med en haard, fint tandet Rand og bag denne med 2 Kredse af bløde Pa- piller, c. 10 i hver; naar Haarbørster findes, begynde de paa 17de Ring: 38 ; 245 4) Palper korte, ægformige, meget stærkt adskilte; Fø- lere og Rygcirrer uleddede . . 5. Blomstrandi (Mgrn.) 1867, p. 40. 4) Palper langstrakte, ikke stærkt adskilte; Følere og Rygcirrer tydeligt leddede . . 5. monilicornis (Mgrn.) 1867, p: 41. 3) Endebladet langt, smalt; Snabelrør uden haard, tandet Rand, med en enkelt Kreds af 10 bløde Papiller; naar Haarbørster findes, begynde de paa 12te—15de Ring. Palper bredt ægformige; Følere og Rygcirrer uleddede eller utydelig leddede ...... S.' compacta (Mgrn.) 1867, p. 40. 2) Bugbørster med i Spidsen udeelt Endeblad: 5) Følere og Følercirrer kølleformige, utydelig leddede; Ryg- cirrerne (leddede) afvekslende lange og korte. S. longicirrata (Ørst.) Nat. Tidssk. 1844 —45, p. 408.7) 5) Følere og Følercirrer ikke kølleformige, ligesom Rygcir- rerne tydelig leddede; Rygcirrer ikke afvexlende lange og korte: 6) Rygcirrer med 8— 16 Led. Hver Ring paa Rygsiden med et mere eller mindre vel udviklet, ofte påaalangs og paatværs afbrudt, srøntsTværbaande er Re S. armillaris Mill. Mern. 1867, p. 42. 6) Rygcirrer med 20—c6c. 30 Led: 7) De enkelte Ringe paa Rygsiden tydelig delte i flere Smaaringe; 1 en stor Deel af Legemets Ringe ere de smalle Mellemrum mellem de enkelte Ringe og i en Deel af dem et smalt midterste Belte paa hver Ring hvide; Rygcirrer med 20—25 Led: 83) Legemet stærkt afsmaålnende fortil og bagtil; de første 10 Ringe ikke eller utydelig delte 1 Smaa- 1) Taubers Syllides longocirrata er et Brudstykke af Castalza pune- tata. 246 89 ringe; (levendefødende oa: det bag 4lde Ring dannede, til et Kjønsdyr svarende, levendefødende Afsnit uden Haarbørster og Hovedlap (?). S. incisa Fabr. Mørn. 1867, p. 44. 83) Legemet ikke stærkt afsmalnende fortil og bagtil; de første 10 Ringe, ligesom de senere, tydelig delte i Smaaringe. (Ved den paa sædvanlig Maade foregaaende Deling frembringes et, med lange Haarbørster forsynet, kjønnet Individ bag 40—50de Ring.)....... S. fasciata Mern. 1867, p. 45. 7) De enkelte Ringe paa Rygsiden ikke tydelig delte i Smaaringe; ingen lysere Tværbaand; Cirrer med 2) -=3527 BESS fe Ege S. Fabricu Mgrn. ? S, armillaris Fab. ? S, cornuta Rathke. Mern. 1867, p. 44. 1) Uden Snabelrør og Kjertelmave (då, 9). Bugbørster med langt, smalt, tilspidset, i Enden svagt to- kløvet Endeblad; Rygcirrer med c.30 Led . S. Ørstedi (Mgrn.) 1867, p. 45. Autolytus: Hanner: Anden Ring (som bærer de meget lange Følercirrer) uden Børster: 3; første Ring med kun et Par Følercirrer; Haarbørster findes lige til Legemets Ende ...... ”A. prolifer (Mill.) Mern. 1867, p. 32. 6; første Ring med 2 Par Følercirrer; de 10—20 sidste Ringe uden Haarbørster..... A. longtsetosus Ørst. Mgrn. 1867, p. 34. BørstebærendeRinge i Legemets forreste Deel Anden Ring med Børster. Fra Hovedlappens bageste Deel strække sig 2 lange, smalle, "bagtil- og udadløbende (formodentlig fimrende), ikke frie 90 247 Fortykkelser hen over de forreste Ringe; første Ring med 2 Par Følercnrer; børstebærende Ringe i Legemets forreste Deel 14. Legemets bageste Deel uden Haar- - Børster ASER AAR re jers NE AL Alec ondere En Mgrn. 1867, p. 37. Hunner: Fra Hovedlappens bageste Deel strække sig 2 lange, smalle, bagtil- og udadløbende (formodentlig fimrende), ikke frie Fortykkel- ser hen over de forreste Ringe. Første Ring med 2 Par Følercirrer; Legemets forreste Deel bestaaende af 14 Ringe ..……. A. Alexandri Mgrn. Fra Hovedlappens bageste Deel udgaa ingen smalle Fortyk- kelser: 2: første Ring med 1 Par Følercirrer; Haaårbørster findes lige til Legemets Ende. ..... AÅ. prolifer (Mill.) = 6; første Ring med 2 Par Følercirrer, anden Ring w o g SIDØTS IEL SN Si ERE ES ln ER. År ES Ds A. longisetosus (Ørst.) A. incertus Mgrn. Børstebærende Ringe i Legemets forreste ILO ES KON PEGE SEEDEDE RET Fa A. Newtoni Mgrn. Mern. 1867, p. 36. Kjønsløse: Fra Hovedlappens bageste Deel udgaa 2 store, bredt afrundede, af en ophøjet (formodentlig fimrende) Rand omgivne, ikke frie For- tykkelser; Farve lysebrun med 3 mørke Længdebaand nedad Ryggen. y A. Alexandri? Mgry, A. prismaticus (Fabr.) (Tab. VIL, Fig. 10.) Fra Hovedlappens bageste Deel udgaa ingen Fortykkelser. Farve lysebrun, Parapodier brune og Ryggen tegnet med mere eller mindre tydelige Tværrækker åf rødbrune Pletter. A. prolifer (Mill.) Greef: Arch. f. Naturg. 321, 1866, p. 352. ? A. fallax Mgrn. 1867, p. 33. Da den nys givne Oversigt over Syllis- og Autolytus-Arterne indeholder de første Tillæg til Kundskaben om de hertilhørende, nordiske Former, siden Malmgreens Arbeider udkom, skal jeg 248 91 her supplere dem med nogle Bemærkninger. Af Syllis monilicor- nis Mgrn. er der i danske Farvande fundet et enkelt Exemplar, forsynet med lange Haarbørster fra den 17de Ring, medens de af Malmgreen fundne Exemplarer kun håvde korte Børster. I Over- eensstemmelse med Claparédes Erfaring, åt de med ringe Seg- mentantal forsynede Arter mangle Generationsskifte, er det rimeligt, at dette er Tilfælde med S. Blomstrandi og S. monilicornis (Clap. Glan. zoot., Mémoires Soc. Physique. Genéve 1864, p. 527). Fra Grønland findes paa Kjøbenhavns Zool. Museum 2 Syllis-Arter, af hvilke den ene ligesom S. vivipara Krohn (Arch. f. Naturgesch. 35,1, 1869, p. 197) er levendefødende. Paa Grund af, at de enkelte Ringe ere tydelig delte i flere Smaaringe samt forsynede med tydelige, noget lysere Mellemrum, havde jeg først henført denne Form til Sy/lis fasciata, idet jeg opfattede denne som syno- nym med &. incisa Fabr.; thi den eneste Forskjel, Malmgreen angiver mellem disse 2 Arter, er, at den sidste bliver meget smallere mod begge Ender. Da imidlertid hos 5. fasciata Mgrn. den til et nyt Individ hørende, Æg indeholdende, bageste Deel af Legemet er forsynet med begyndende Haarbørster, hvorimod hos de grønlandske Exemplarer det 'tilsvarende, langt stærkere udviklede, temmelig store Unger indeholdende, Afsnit ganske mangler saadanne, har jeg henført denne Form til S. incisa, saa meget mere, som den er tydelig smallere fortil. Desuden afviger den fra Malmgreens Afbildning af S. fasciata deri, at de første c. 10 Ringe ikke saa- ledes som hos denne er tydelig deelt i Smaaringe. For den anden grønlandske Art har jeg beholdt Malmgreens Navn S$. Fabricii og som muligt Synonym under denne henført den ubekjendte og i en Oversigt uanvendelige S. cornuta Rathke. Medens man hidtil, saavidt jeg veed, i det Hele taget kun for 2 Autolytus-Arters Vedkommende kjender begge Kjøn, eller rettere sagt, vide, at de høre sammen, nemlig A. prolifer (Mill.) og A. cornutus Åg., har jeg i 2 Autolytus-Former fra Grønland fundet respektive Hannen og Hunnen til 2 af Malmgreen beskrevne Former, nem- lig til 4. Alexandri og A. longisetosus &. Den første giver sig let 92 249 tilkjende ved Besiddelsen af 2 lignende, fra Hovedlappens bageste Deel udgaaende, lange, smalle Fortykkelser som de, der sees i Malmgreens Figur af Hunnen. Forøvrigt har den et lignende Antal Ringe (14) i Legemets forreste Deel, som Hunnen. Den anden, Hunformen, har jeg henført til A. longosetosus &, baade, fordi den er taget sammen med denne og påa Grund af flere over- eensstemmende Forhold. Saaledes er anden Ring ligesom hos Hannen imod Sædvane børsteløs, og der findes ligesom hos denne 6 børste- bærende Ringe i Legemets forreste Deel. Det er den samme Form, som Malmgreen har beskrevet under Navnet Å. incertus og Fa- bricius som NW. bifrons. Vi se saaledes, at medens der hos A. cornutus Åg. og A. prolifer i Legemets forreste Deel er en Ring flere hos det ene Kjøn end hos det andet, er hos de to foran- nævnte Arter dette Tal ens for begge Kjøn. Fra Grønland hid- rører ligeledes en kjønsløs Form, som stemmer med Fabricii Werers prismatica. Den har ligesom A. Alexandri et Par, fra Hovedlappens bageste Deel udgaaende, Fortykkelser; men då de have en ganske anden Form end de hos denne forekommende, har jeg kun med Spørgsmaal henført den til denne Art. Et Par lignende langstrakte Fortykkelser, som findes hos 4. A/exandri, er af Clapareéde fundet hos 4. scapularis fra Middelhavet (Glan. zoot. Mém. Soc. de Phys. Genéve 1864. p. 567). De maa ikke forvexles med de frie Nakke- vedhæng hos Pterosyllis. Den nordiske Art af denne Slægt afviger, saafremt Malmgreens Tegning er rigtig, paa en ejendommelig Maade fra de øvrige Arter, idet de 2 frie Vedhæng udgaa fra Bagranden af den med Hovedlappen sammensmeltede første Ring, hvorimod de hos de øvrige Arter udgaae fra selve Hovedlappens bageste Deel!). Endelig foreligge fra Grønland nogle faa Exem- plarer af A. prolifer (å, 9, 0). Hunnen har vel 3 børstebærende Ringe i Legemets forreste Deel; men da det endnu er et meget lille Exemplar, turde den bageste være bestemt til at faa Haarbørster. 1) At i Claparédes Tegning af P. formosa den første, Følercirrer bærende, Ring er forsynet med Børster, turde bero paa en Feiltagelse. (Clap. Beobacht. iber Anat. u. Entwickel. o.s.v., 1865, T. XIII, 350.) 250 SE BE Nerillidæ n. f. Denne Familie indeholder kun en eneste Art, en kort, ned- trykt Form, som kun naaer en Længde af 5 Mm. og har. det mindste Ringantal, som kjendes hos nogen Børsteorm, nemlig for- uden Hovedlappen kun 9 Ringe. Den store, afrundede Hovedlap er udstyret med 4 linsebærende Øine og 5 Vedhæng, nemlig 3 lange, leddede, fra den forreste Rand udgaaende Følere og 2 korte, ovale, stilkede, fimrende Legemer, som udgaae fra Undersiden, udfor Midten af Siderandene. Første Ring er børste- bærende og forsynet med en fiirleddet Cirre af en lignende Byg- ning, men kun halv saa lang som Følerne. Parapodierne, af hvilke der findes en enkelt Række paa hver Side, ere store, af- rundede, fra det øvrige Legeme ikke afsatte, Ophøininger, fra hvert af hvilke der udgaa 2, med deres Basis sammenstødende og opadtil divergerende Bundter af faa tynde, haarformige Børster. Der findes ingen Cirrer af samme Beskaffenhed som påa første Ring; men midt imellem de to Bundter udgaar fra Spidsen af Parapodiet et temmelig kort, langstrakt kegledannet, uleddet Vedhæng. Sidste Led ender med 2 korte, treleddede Analcirrer. Fordøielseskanalen bestaaer af et muskuløst (ikke udkrængeligt?) Svælg, et kort Spiserør og en med Tænder besat, først maveagtig udvidet og der- paa rørformig afsmalnende Tarm uden Indsnøringer. Hos Hunnerne ligge Æggene ikke frit i Krophulen, men i 2 Sække i Legemets bageste Deel. Slægt: Weri/la Schmidt. Årt: NV. antennata Schmidt. Claparéde: Beobacht. tiber Anat. u. Entwickel. 0. s. v., 1863, p. 48. 94 FEER FE SpovnNamkr ent | bed 251 Forklaring til Figurerne. Tab. VII. Trachelophyllum Lxitkeni n. g. et sp. Hovedlap med Følercirrer af samme Dyr. Et Parapodie af samme Dyr. Hovedlap med Følercirrer af Phyllodoce maculata L. Hovedlap med Følercirrer af Notophyllum foliosum Sars. Snabel af Eteone striata n. sp., seet nedenfra. Snabel af Eteone villosa n. sp., seet ovenfra. Snabel af Eteone cylindrica Ørst., seet ovenfra. Et af de forreste Parapodier af Nauphanta celox (2), Greef. Forreste Deel af Autolytus Alexandri? Mørn., den kjønsløse Form. 4 & i NS UTEN MEV DT 1582, Tab. VII. Levinsen del. Trykt hos LW. Tegner& Kittendorff C.CGordts lit. 92 95 (Aftryk af Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. i Kjøbenhavn. 1883.) Systematisk-geografisk-Oversigt over de nordiske Annulata, Gephyrea, Chætognathi og Balanoglosst. Ved G. M. RBR. Levinsen. Anden Halvdel. (Hertil Tab. II og ITIL.) Sphærodoridæ. Mindre eller meget smaa, snart langstrakte, smalle, cylindriske, snart korte, brede og nedtrykte Former, henholdsviis bestaaende af et middelstort eller ringe Antal (c. 50—18), ikke ved Tværfurer adskilte Segmenter. Legemets Overflade er temmelig tæt besat med traad-, kølle- eller kegleformige Papiller af forskjellig Størrelse, af hvilke nogle store, kugleformige, som indeholde ormformige Kirtler og ere ordnede i et forskjelligt Antal (2—10) Længderækker, navnlig ere iøjnefaldende. Hovedlappens og Legemets Vedhæng ere repre- senterede af lignende traad-, kølle- og kegleformige Papiller. Den til Hovedlappen svarende, fra det øvrige Legeme ikke afsatte, forreste Deel er forsynet med 2—4 Øjne, af hvilke i det Mindste 2 ere lindsebærende, og har paa sin forreste Siderand paa hver Side 2 korte, traad- eller kølleformige Følere, som ere endeel større end de øvrige Papiller af samme Form. Det børsteløse Mund- segment bærer et Par, til Følercirrer svarende, Vedhæng, som enten ligne de paa Hovedlappen forekommende eller de før omtalte store, kugleformige Papiller. Paa hver Side findes en enkelt Række af stumpt kegleformige, i Almindelighed ligeledes med smaa Papiller 96 93 besatte Parapodier, som hvert bærer et enkelt Bundt af faa Børster. Disse ere enten sammensatte, med et middellangt, krog- formig bøjet Endeled eller usammensatte (Krogbørster), som ligne Skaftdelen af de sammensatte. Medens der over Parapodiet paa Rygcirrens Plads sidder en af de føromtalte store kugleformige Papiller, bærer Parapodiet paa eller under sin Spids 1—2 smaa traad-, kølle-, kegle- eller bladformige Legemer. Den sidste børste- løse Ring ender igjen med et Par af de store kugleformige Papiller. Et med Papiller besat, kjæbeløst, i udkrænget Tilstand omvendt kegleformigt Svælg fører over i en, frit i Krophulen liggende (Dissepimenter mangle), mere eller mindre stærkt bugtet, Tarm. Oversigt over Slægterne: Rygsiden med 2 Rækker af kugleformige Hudkapsler, som hver ender med en lille rund Papil; Mundsegmentet med et Par lignende Vedhæng; langstrakte, cylindriske Former Ephesia Rathke Sphærodorum Ørsted. Rygsiden med 6 og Bugsiden med 4 Rækker af kugleformige Hudkapsler uden Papil i Spidsen; Mundsegmentet med et Par lang- strakt kølleformige Vedhæng; korte og brede Former [Sphærodorum (non Ørsted).] Oversigt over Årterne: Ephesia: Børster usammensatte (med udvidet, skraat afskaaret Endedeel; Legemets Papiller kort traad- eller kølleformige; Parapodierne paa Undersiden med en lidt større, kort kølleformig Papil med et lille Endelede ;bagester Øiner størst) ERE rr BER E. gracilis Rathke Nova Acta XX: 1, p.176. S. flavum Ørst. Ann. Dan. Consp. p. 43. S. peripatus Johnst. (non Claparéde). Catalogue p. 207—8. 94 9 Børster sammensatte (; de kugleformige Hudkapsler paa Over- fladen med flere smaa Papiller). .... E. abyssorum (A. Hansen) Op ertsskeT op ko ? Sph. Peripatus Clap. Beobach. p.50. [ Sphærodorum :] Børster sammensatte; foruden med de store Hudkapsler er hele Legemet besat med kugleformige Papiller af forskjellig Størrelse; Parapodierne i Spidsen med 2 bladformige Legemer [.S. Claparedi Greef Arch. f. Nat. 32, 1, 1866 p. 3838.] Under Navnet Sphærodorum Peripatus har Claparéde og med ham de senere Forfattere sammenblandet 2 forskjellige Arter, nemlig den af ham selv undersøgte, ved Normandiets Kyst fundne, med sammensatte Børster forsynede, Art og Ørsteds Sphærodorum flavum (, som igjen er synonym med Rathkes Ephesia gracilis og uden Tvivl ogsaa med Johnstons Spær. peripatus), som har usammen- satte Børster. Claparéde har fuldstændig misforstaaet Ørsteds Udtryk: ,,setæ uncinatæ, aciculæ nullæ", som om han dermed vilde betegne, at Dyret manglede Krogbørster, men havde med krogformigt Endeled forsynede, sammensatte Børster. Imidlertid afbilder Ørsted ogsaa (ligesom Rathke) en saadan usammensat Børste, der meget ligner Skaftdelen af en sammensat, hvorfor vel de forskjellige For- fattere have antaget dem for Børster, hvis Endeled er faldet af, og É denne Formodning vil synes saameget rimeligere, som Claparédes Beskrivelse i alt Væsenligt passer paa Ephesia gracilis. Paa over en halv Snees Exemplarer i Kjøbenhavns zool. Museum har jeg for- gjæves søgt efter et saadant Endeled, og det forholder sig da med denne Slægt ligesom med Slægten Sy/lis, at medens nogle (og hos denne sidste de fleste) Arter have sammensatte Børster, have andre, som føre en afvigende Levemaade og enten bore eller i ethvert Til- fælde leve i kanalagtige Hulrum i Klipper, langskaftede Krogbørster, som meget ligne Skaftdelen af de sammensatte (se dette Arbeides iste Halvdeel i Vid. Medd. Medd. nat. Foren. 1882, p. 163). Da Armauer Hansen Op. cit. p. 9 sondrer mellem Ephesia gracilis - | 98 : 95 og en nyopdaget Art med sammensatte Børster, som han kalder Sphærodorum abyssorum, synes han ogsaa at være paa det Rene med denne Forskjel i Børsteformen, som han forøvrigt ellers ikke hentyder til, ligesom han ikke gjør Rede for den Anvendelse, han gjør af Slægtsnavnet Sphærodorum. Hvis han med dette Navn vil betegne de med sammensatte Børster forsynede Arter i Modsætning til de med Krogbørster forsynede, da er dette ligesaa urigtigt, som det vilde være at danne en ny Slægt for de Syllis-Arter, som paa Grund af biologiske Forhold ere forsynede med usammensatte Børster. Om en af disse, Syllis spongicola Gr., har Grube oplyst, at medens den kjønsløse Form er forsynet med usammensatte Børster, har dens, ved Knopskydning frembragte, kjønnede Afkom sammensatte Børster. Derimod foreslaar jeg at benytte Navnet Sphærodorum for den af Greef beskrevne, foran charakteriserede Art, 5. Claparedi. Spionidæ. Store, middelstore eller smaa, langstrakte, mere eller mindre nedtrykte, af et oftest stort Antal (50—230) korte Ringe bestaaende Former. Den med første børsteløse Ring sammensmeltede, i Al- mindelighed med 2—6 Øienpletter forsynede, Hovedlap har oftest en bred forreste Rand, som hyppig er noget indbugtet i Midten : eller udtrukket i to, mere eller mindre fremtrædende, undertiden palpeagtige, Sidedele; i sjeldnere Tilfælde er den fortil smal, til- spidset. I Almindelighed er den bagtil forsynet med en lille, uparret Føler og kun i nogle faa Tilfælde findes et Par forreste Sidefølere. Paa faa Undtagelser nær udgaa fra Rygsiden bag Hovedlappen (for- ” mentlig overalt fra første børstebærende eller en til denne svarende, børsteløs Ring) paa hver Side en lang, tynd, traadformig, med en fimrende Længderende forsynet Følercirre!). Paa hver Side findes en dobbelt Række af vel adskilte, men i forskjellig Grad udviklede Parapodier, som i deres høist udviklede Form ere lodrette, sam- 1) Disse Følercirrer turde svare til de lange Følercirrer, som hos mange Syllidæ udgaa fra lste børstebærende Ring. 96 99 mentrykte og forsynede med to, Børsterne omsluttende, Læber, af hvilke dog den ene ofte er rudimentær, medens den anden løber ud i et frit fremtrædende Blad af forskjellig Form. Ryg- og Bug- cirrer mangle som oftest, og hvor lignende Vedhæng optræde, synes de i Almindelighed kun at være en traadformig Forlængelse af en Parapodielæbe. Hos de fleste Former optræde indenfor Ryg- parapodierne i en større eller mindre Deel af Legemets Længde oftest smalle, tykke, langstrakt blad- eller traadformige, paa Inder- siden med Fimrehaar forsynede, mod Ryggen indadbøiede Gjæller, som undertiden kunne voxe sammen med den indre Rand af Ryg- parapodiets Blad. De i det enkelte Parapodie i Almindelighed rækkeviis (og som det synes hyppigst i 2 Rækker) ordnede Børster ere i en større eller mindre Længde af Legemets forreste Deel bræmmede eller haarformige Børster; men senere (hos nogle allerede i syvende, hos andre først henimod 60de Ring) optræde langskaftede Krogbørster, enten kun i Bugparapodierne, hvor de undertiden kunne være ublandede, eller tillige i Rygparapodierne, hvor de altid synes at være ledsagede af bræmmede eller haarformige Børster. Hos et Par enkelte Slægter ere i tredie eller femte børstebærende Ring snart Bug- og snart Rygbørsterne overordentlig store og tykke og om- dannede til Boring (dette vides i ethvert Tilfælde om Polydora, som borer i Kalksteen); Tarmkanalen begynder med et kort, vidt, ud- krængeligt, i Randen undertiden lappet Svælg uden Kjæber. I Havbund levende Former, som omgive sig med et mere eller mindre solidt, af Dynd dannet Rør. Oversigt over Slægterne: 1) Bag Hovedlappen udgaa et Par lange, tynde, traadformige, med en fimrende Længderende forsynede, (let affaldende) Følercirrer: 2) Dobbelte Parapodier findes gjennem hele Legemets Længde; Bugbørsterne i tredie og anden Ring ere ikke tykkere end de øvrige: 3) Gjæller mangle enten ganske eller findes kun i 4—6 for- reste Ringe (fra anden børstebærende Ring): es 100 4) 4) 5) 5) 97 4A—6 Ringe hver med et Par langstrakte, næsten traadformige, tilspidsede Gjæller, deelviis forsynede med korte, traadformige Vedhæng; Rygparapodierne i Le- gemets forreste Deel ere ikke rykkede højere op paa Rygsiden end de øvrige, men forsynede med et stort, tilspidset Blad; Ryg- og Bugparapodierne i Legemets forreste Deel udgaa ikke fra store, parapodielignende, frit fremspringende Sidedele af Legemet; (bag 13—1låde Ring findes i Bugparapodierne Krogbørster blandede med Haarbørsterne, af hvilke et Par ere tykkere og nogetibøiede)G ser, Eb. 1 AMR Prionospio Mgrn. De 4 første børstebærende Ringe uden Gjæller; men Rygparapodierne ere her rykkede højere op påa Ryg- siden og forsynede hvert med et stort Blad; Ryg- og Bugparapodierne i Legemets forreste Deel udgaa fra store, parapodielignende, frit fremtrædende Sidedele af Legemet; (i de bagved de 4 første følgende 38 —9 Ringe udgaa fra et lille Fremspring mellem Ryg- cg Bugparapodiet et Bundt af lange, tynde, i Enden med en Haarkrands forsynede, Børster, som strække sig langt ind i Kroppen; omtrent fra 14de Ring ere Bug- sidens Børster Krogbørster, dog ledsagede af en enkelt bøjet, grov Haarbørste) ...... Spiophanes Grube. 3) Gjæller optræde i et større Antal (mindst 25) Ringe: Femte Ring er paa hver Side forsynet med en Række meget store og tykke Børster; en uparret Føler mangler ; Legemet ender bagtil med en lille, sugeskivelignende Udvidelser" SEE Se LES ERE Polydora Bosc. Leucodorum Ørst. Femte Ring uden særlig udviklede Børster; en uparret Føler er tilstede; Legemet ender ikke med nogen suge- skiveastiv Udyidelse ST, ae Spio Fabr. pp. Nerine Johnst. Scolecolepis Blv. 98 101 2) Dobbelte Parapodier findes kun i de forreste 13—15, ved større Bredde udmærkede, Ringe, i de øvrige mangle Ryg- parapodierne; Bugbørsterne i anden, men særlig i tredie Ring store og tykke; (Ryg- og Bugparapodierne udgaa i Legemets forreste Deel fra store, ved dybe Indskjæringer stærkt frem- trædende, Sidedele; Rygparapodiet til første, samt begge Pa- podier i anden Ring forsynede hver med en stor, smal, blad- formig Flig; Rygbørsterne til første Ring lange, fremadrettede, vifteformig spredte; ingen egentlige Gjæller, men Rygpara- podiernes ene Læbe i Begyndelsen (fra tredie Ring) bladformig, lappet (Gjælle?), senere kegléformig, cirrelignende;. Bugpara- podier overalt med et stumpt kegleformigt, bugecirrelignende Vedhæng; i Bugparapodierne findes overalt foruden tynde haarformige Børster, 1—4 stive griffelformige) Disoma Ørst. 1) Bag Hovedlappen udgaa ingen Følercirrer; (Hovedlap langstrakt kegleformig, uden uparret Føler; kun i et Antal Ringe i Lege- mets forreste Deel findes bladformige Gjæller; en lille traad- Komme Selene) LAN HE ES Re ASE er egs na fe. rar Aonides Clap. Oversigt over Årterne: Prionospio: Gjæller 4 Par, af hvilke første og fjerde Par ere meget længere end de øvrige; (Hovedlap fortil svagt indbugtet, bagtil med en Føler; Analsegmentet med en enkelt Traad; Øienpletter ?) P. Steenstrupi Mgrn. 1867, p. 93. P. plumosa Sars. Op. cit. 1873, p. 63. Gjæller 5—6 Par, som bagtil aftage i Størrelse; (Hovedlap uden Føler) HÆS Øjenpletter) ss aber P. cirrifera Wirén. Vega-Expedit. vetensk. Iakt. 1883, B.2, p. 409. Spiophanes: Hovedlap fortil svagt indbugtet, bagtil med en lille Føler; de nedre Parapodier kun i de fire første Ringe forsynede med et Para- 102 99 podieblad; Rygparapodiernes Blad fra l4de Ring løbende ud i en smal, føleragtig Spids; Bugsidens Børster ere fra 14de Ring rykkede langt ned; paa 19%de børstebærende og de følgende Ringe findes tværs over Ryggen en tynd Hudfold i hver Ring; Analsegmentet paa Ryg- sidensmed 4—58fine Trade ER ss ERE S. Krøyeri") Gr. Mørn. 1867, p. 94. ? S. cirrata Sars. Op. cit. 1873. p. 68. Polydora: Hovedlap fortil dybt indskaaret i to flade Palpelapper; de store Børster paa Bugsiden af femte Ring hver ledsaget af en tynd Børste med udvidet, spydformig Endedeel; Gjællerne begynde paa sjette— niende Ring og findes paa de fleste af Legemets Ringe; Krogbørsterne begynde paa syvende Ring, findes kun paa Bugsiden og ere ikke ledsaredevafyHaarbørsten sendes sy KEE rn ENE P. ciliata Johnst. Mern. 1867, p. 95. Tauber Ann. Dan. p. 118. M'Intosh. Ann. nat. hist. 48. V.2, 1868, p. 282, PISXSVIRE Spio: 1) Gjæller i Legemets forreste Deel (60—70 Ringe) sammenvoksne med Indersiden af Rygparapodiets Blad, senere frie: 2) Hovedlap fortil paa hver Side med en kort Føler; Gjæller paa alle Legemets Ringe; tretandede Krogbørster omtrent fra 60de Ring, kun paa Bugsiden og ledsagede af Haar- BØRS Er FN ER ERNE BA SER S. vulgaris (Johnst.? Sars) Mørn. 1867, p. 90. 2) Hovedlap uden Sidefølere, Gjæller mangle paa Legemets sidste 70—80 Ringe, Krogbørster med enkelt Spids optræde Legemets bageste Deel baade i Ryg- og Bugparapodierne, ledsagede af Haarbørster ..... KDN ST Folzøsus (SATS) Mgrn. 1867, p. 89. 1) Ingen Gjæller sammenvoksne med Rygparapodiernes Blade: 1) Af denne Art er et Exemplar fundet Ø. for Læsø af Hr. Stud. mag. Petersen. 100 103 3) Gjæller paa alle Ringe; (totandede Krogbørster kun paa Bug- siden): 4) Gjæller i Legemets forreste Deel mindst; Bugsidens Børster enrækkede, Krogbørster begynde paa ottende Ring, kun påa Bugsiden, ikke ledsagede af Haarbørster; Krogbørsternes Skjæreplade overrager Bagranden af Børsten S. seticornis Fabr. Mørn. 1867, p. 92. 4) Gjæller i Legemets forreste Deel størst; Bugsidens Børster torækkede, Krogbørster begynde paa 10—14de Ring; (i Be- gyndelsen første Række Haarbørster, anden Krogbørster, længere tilbage begge Rækker Krogbørster); Krogbørsternes Skjæreplade slutter tæt til Børstens Bagrand S. filicornis Fabr. Mern. 1867, p. 91. 3) Gjæller kun påa et vist Antal forreste Ringe: 4) Hovedlap 3—4 Gange saa lang som bred; Gjæller kun paa de første 25 Ringe; totandede Krogbørster bagtil baade i Ryg- og Bugparapodierne, ledsagede af Haarbørster S. oæycephalus (Sars) Mgrn. 1867, p. 91"). 4) Hovedlap højst 2 Gange saa lang som bred; Gjæller paa de forreste 43—45 Ringe; totandede Krogbørster bagtil kun i Bugparapodierne, ledsagede af Haarbørster?). S. cirrata (Sars) Mørn. 1867, p. 91. Møbius Pomm. II, p. 161. Théel Op. cit. p. 55. ') Den af Tauber i Ann. Dan. p. 116 nævnte 5. oxycephalus turde være en ny Art; men Materialet er for daarligt til at lægges til Grund for en Beskrivelse. 2) Mobius har hos denne Art fundet Æggeposer imellem de nederste Parapodier. 2) Møbius har, hvor han taler om Tentakelcirrerne hos 5. cirrata, fuld- stændig misforstaaet Sars; thi dennes Udtryk: ,,antennis nullis'" gjælder slet ikke disse, men de 2 smaa, kun hos 5. vulgaris optrædende, forreste Sidefølere. Om Tentakelcirrernes Tilstedeværelse synes Sars slet ikke at nære nogen Tvivl, da han udtaler om hele Familien Spi- 104 101 Disoma: Bugbørsterne påa tredie Ring dobbelt saa tykke som dem paa anden; Rygparapodiets Blad i Begyndelsen femlappet; i Legemets forreste Deel ere de håarformige Bugbørster i Spidsen forsynede med en Haarbræm, de 4—5 tykke griffelformige, som ende med en, ved en Indsnævring afsat kegleformig Knub, ere mere eller mindre, lodne af fine -udstaaende Haar; i Legemets bageste Deel findes i hvert Parapodie kun en enkelt, ikke behaaret, griffelformig Børste mellem Haarbørsterne; Bugcirrerne, som i Legemets forreste Deel udgaa under Grunden af Parapodiet, sidde i Legemets bageste Deel lidt under dettes Spids; Analsegmentet forsynet med 6 korte Per TA EN ERE SEE ARENSE Så D. multisetosum Ørst. Annul. Dan. Consp. p. 41, Archiv. f. Naturg. X, 1, p. 107; Møbius Pom- meraniaex. 1, p. 108. Aonides: Gjæller lange, smalle, tilspidsede, (noget længere end Legemets Bredde) begynde paa syvende Ring og strække sig over de følgende 9—11 Ringe; de 3 forreste Ringe ikke mærkelig smallere end de øvrige; 1 Legemets bageste Deel Krogbørster i hvert Parapodie. A. gracilis Tauber Ann. Dan. p. 115. Gjæller ovale, tilspidsede, kortere end Legemets Bredde, be- gynde paa fjerde børstebærende Ring og strække sig over de følgende 21—22 Ringe; de tre første Ringe tydelig smallere end de følgende; i Legemets bageste Deel Krogbørster, i hvert Parapodie 1—2, (lyser Su grl ser SNG za HED TR Va NERE SAN SENERE ES SES ES SANSER I A. fulgens n. sp. onidæ: ,,Segmentum buccale supra cirris duobus tentacularibus longis- simis . ... ornatum" og ikke gjør nogen Indskrænkning heri for de enkelte Arters Vedkommende. At betegne en Tentakelcirre som ,,an- tenna' vilde stride mod al god Terminologie. Mobius kalder det tragtformige, udkrængede, med lappede Rande for- synede Svælg hos denne Art for Mundsegment, og hvad her kaldes Bugcirre, betegner han som en nedre børsteløs Parapodiegreen. - SE TE NEN 102 105 Aonides fulgens n. sp. Lobus cephalicus elongatus, conicus, parte auteriore sulco trans- verso plus minusve distincto aåa dimidio posteriore, oculus duos fe- rente, sejuncta. Segmenta tria anteriora ceteris distincte angustiora. Branchiæ lamelliformes, ovatæ. acuminatæ in segmento qvarto inci- pientes, im segmentes 21—322 segqventibus adsunt. Cirri dorsales filiformes breves in omnibus segmentis, in segmentis branchiferis e basi exteriore branchiæ exeuntes. Parapodia minutissima vel haud distincta. Setæ tam dorsales, qvam ventrales capillares in fasciculo singulo biseriales, anterioribus posterioribus multo brevioribus, seta singula parte majore retrorsum vergenti. Præterea in segmentis" po- sterioribus c. 46 fasciculi ventrales et setis capillaribus et uncinis elongatis angustis, aliqvanto obscurioribus 1—2, apice paulo curvato, instructi sunt. Segmentum anale cirris tribus, duobus superioribus et singulo inferiore instructum. Color in anteriore parte corporis pallide rubescens, a segmento 26—27 propter intestinum translucens viridi-nigrescens. Cutis ubiqve vesiculas virides continet, qvæ in segmento anali numerosissimæ sunt. onen ate norne sermentagerles: Hæc species, qvæ nocte fulgorem præclarum emittit, ad oram Hellebækianum (Daniæ) a coll. Jungersen et Petersen mensi Augusto detecta est. Denne Orm frembringer i Mørke et meget stærkt og temmelig vedholdende Lys, hvilket gav Anledning til dens Opdagelse, idet d'Hrr. Adjunkt Jungersen og Stud. mag. Petersen, som sammen med Forfatteren tilbragte nogen Tid i Hellebæk forrige Sommer, opdagede den ved at fiske med pelagisk Net paa Broen Kl. 12—1 om Natten. Den viser sig i Vandet som et stærkt lysende Punkt, som let tiskes med et Net, paa hvilket det vedbliver at lyse, efterat dette er taget op af Vandet. Den synes at være meget efterstræbt af de talrige Amphipoder, som i Begyndelsen opaad de fleste af vore Individer. De syntes ikke altid at være lige talrige eller lige tilbøjelige til at lyse; thi medens vi nogle Nætter jævnlig kunde TD 103 se flere af disse lysende Punkter, optraadte de i andre Nætter med større Mellemrum eller udeblev ganske. Jeg skal sluttelig minde om, at et Medlem af en beslægtet Familie, den middelhavske Chætopterus variopedatus ligeledes er lysende. Nogle Bemærkninger om Poecilochaetus (Clap.) og Disoma: I ,,Beobachtungen iiber Anatomie und Entwicklungsgeschichte wirbelloser Thiere", 1863, p. 77 beskriver Clapareéde forskjellige Udviklingstrin af en Larve, som han mener maa høre til en endnu ubekjendt Chætopodform, og 11 Aar senere mener han iblandt de under Lightning-Expeditionen fundne Orme at have opdaget den fuldt udviklede Form, som han giver Navnet Poecilochaetus Fulgoris. (Ehlers: Beitråge zur Kenntniss der Verticalverbreitung der Borsten- wirmer, p. 3 og 9, Zeitschr. wiss. Z0ol. XXV.Bd.) Paa Grund af dette Dyrs højst ejendommelige Bygning tør han ikke udtale nogen sikker Dom om dets systematiske Stilling, men synes dog nærmest tilbøjelig til at henføre det til Spionidæ eller Ariciidæ. I Beretningen om Porcupine-Expeditionens Udbytte nævner Ehlers (Op. cit. p. 62) igjen denne Form; men da han kun har seet et Par beskadigede Fxemplarer, udtaler han sig ikke nærmere om den. Blandt nogle Børsteorme, som Hr. Stud. mag. Petersen i dette Efteraar har indsendt til det zoologiske Museum, og som ere ind- samlede under en Fart med Kanonbaaden Hauch, findes nogle Exemplarer af den ovennævnte Claparédeske "Larve (tagne i Nærheden af Skagen), som jeg maatte antage for et yngre Trin af Disoma multisetosum. Først senere kom jeg ved Benyttelsen af Claparédes først nævnte Arbeide til Erkjendelse af dens Identitet med den deri beskrevne Larve og blev meget forbauset ved i Poe- cilochaetus Fulgoris at gjøre Bekjendtskab med dens fuldt udviklede Form. Da Claparéde har givet en god Beskrivelse af denne Larve, skal jeg her henvise til den og kun gjøre opmærksom påa Overeensstemmelserne mellem den og Disoma, hvoraf i det Mindste 104 107 med Sikkerhed vil fremgaa, at dens systematiske Stilling er ved Siden af Disoma og altsaa, saaledes som ogsaa C/apartde formodede, i Familien Spionidæ. Hovedlappen er ligesom hos Disoma forsynet med 4 Øine, af hvilke de bageste sidde nærmere ved hinanden. Omtrent i Linie med disse udgaa et Par store langstrakte Lapper, som hos de af mig undersøgte Larver ere endnu større end i Cla- parédes Tegning, og som øiénsynlig svare til Følercirrerne. Bør- sterne i første Ring (Claparéde Fig. 8) ere lange fremadrettede, vifte- formig udspredte ligesom hos Disoma, og fra deres Grund udgaaer ligesom hos -denne en stor Bladflig, som dog i Claparédes Teg- ning snarere kunde ligne et tykt Parapodie. Lignende store Flige findes hos de af mig undersøgte Larver ligeledes i Parapodierne til anden Ring, og Bugbørsterne i denne saavelsom i tredie Ring ere ligesom hos Disoma korte og tykke. I Claparédes første Ar- beide opfatter han urigtig disse Børster som Papiller, men retter i sin Beskrivelse af Poecilochaetus denne Eeil. Et meget karakteristisk Forhold hos denne Larveform er, at de ryg- og bugcirrelignende Vedhæng til Ringene 7—10 ere meget længere end de øvrige, fra en trind kegleformig Basis jævnt aftagende i Tykkelse til de gaa over i en smallere cylindrisk Deel, som igjen mod Spidsen er lidt udvidet. Ved en Undersøgelse af Disoma vil man ligeledes finde, at de paa de tilsvarende Ringe siddende ryg- og bugcirre- lignende Legemer, som formentlig maa opfattes som en Para- podielæbe, have en lignende Form, om de end ere noget kortere og mere sammentrængte. Hvad Børsterne angaar, da findes foruden haarformige Børster ligesom hos Disoma lange, stive Børster. Den af Claparéde beskrevne, formentlig fuldt udviklede Form afviger derimod langt mere fra Disoma end Larveformen, som den dog stemmer overeens med i Besiddelsen af de lange, fremadrettede Børster paa første Ring, de tykke stive Børster paa Bugsiden af anden og tredie Ring samt de ejendommelige Cirrer paa Ringene 7—10. Denne Uovereensstemmelse skyldes navnlig Fremstillingen af den Deel af Dyret, der maa opfattes som en Hovedlap. Denne er nemlig her aldeles rudimentær, idet der foran de store fremadrettede 108 105 Børster kun findes et meget smalt Parti, som bærer et Par, tæt ved Siden af hinanden siddende, Øienpletter, som kunde svare til de bageste hos Disoma. Til Følercirrerne, som hos Larven udgaar foran de fremadrettede Børster, vilde her neppe være Plads, eller de maatte i ethvert Tilfælde udgaa' fra selve Hovedlappens forreste Deel, hvilket i Følge disse Dannelsers Natur vilde være en høist urimelig Antagelse!). I den Figur, som fremstiller Dyret, seet fra Undersiden, er Mundaabningen rykket meget langt fortil, og lige foran den, ja næsten fæstet i den med sin bageste Deel, sees en uparret Føler, som næsten er det Mærkeligste' ved dette mærkelige Dyr; thi en saadan Føler kjendes ikke hos en eneste Børsteorm. Parapodielæberne eller Cirrerne paa de to forreste Ringe have en lignende Bygning som hos Disoma; men samme Bygning have de her paa de følgende 7 Ringe, medens de hos Larven ere korte, stumpt kegleformige og hos Disoma bladformige, lappede. Ligesom det af den nys givne Fremstilling fremgaar, åt denne Form, hvis den ikke falder sammen med Disoma, i det Mindste maa stilles ved Siden af den, saaledes synes det mig i høj Grad sandsynligt, at det af Claparéde undersøgte Dyr har været berøvet største Delen af sin Hovedlap. Muligvis kunde den besynderlige uparrede Føler forklares som hidrørende fra en deelviis Udkrængning af et, med fingerformige Lapper forsynet, Svælg, saaledes som Måbius af- bilder det hos Disoma. En saadan Mistanke bestyrkes af den An- mærkning, hvormed Udgiveren ledsager Claparédes Beretning, og af hvilken jeg skal fremhæve følgende: ..... »dass .... die ihm zur Untersuchung iibergebenen Wiurmer meistens nur Fragmente waren, die zwischen zwei Glasplatten in einer die Durchsichtigkeit der Objecte wenig fårdernden Flissigkeit eingeschlossen waren, so dass eine genaue Untersuchung der Objecte "nicht måglich war". Jeg skal sluttelig kun bemærke, at de smaa Papiller, hvormed Dyret er bedækket, ikke gjøre Indtryk af at tilhøre Dyret selv. 1) Jeg har paa flere Steder i dette Arbeide udtalt den Opfattelse, at Følercirrerne hos Spionidæ, Chætopteridæ og Cirratulidæ svare til Følercirrerne paa l1ste børstebærende Ring hos Syllidæ. sei ultr eden 106 109 Som Følge af ovenstaaende Fremstilling har jeg ikke optaget denne Form i den under Familien Sy//édæ givne Slægtsoversigt. Foruden ved Skagen (Petersen) er den af Claparéde taget ved Norges Kyst samt ved Kysten af Normandiet. Paa det sidste Sted er den efter Claparéde meget almindelig. Chætopteridæ. Store eller middelstore, snart meget lange, smalle, snart mere sammentrængte Former med et større eller mindre (26—174) Antal Ringe, hvis Legeme bestaar af 2—3, ved Ringenes og Vedhængenes Natur meget forskjellige Afsnit, som vi ville betegne som For-, Mellem- og Bagkrop. Den mere eller mindre nedtrykte Forkrop bestaar foruden Hovedlap og Mundsegment af 9—18 Ringe. Den lille, afrundede eller ovale, undertiden meget utydelige, oftest 2 Øine bærende, Hovedlap rager kun i sjeldne Tilfælde frem over det store, ofte forneden skovlformigt eller læbeformigt fremtrædende Mundsegment, mellem hvis øverste Sidedele det er indføjet. Hoved- lappen mangler Følere, derimod findes i dens umiddelbare Nærhed enten 2 korte, oftest fine Børster indeholdende, eller 2,. længere eller kortere, med en Længderende forsynede, Følercirrer eller begge Slags paa een Gang"). Medens Forkroppens Ringe, i Al- mindelighed, dog med Undtagelse af de to bageste, ganske mangle Bugparapodier, findes påa hver Side en Række meget langstrakte, sammentrykte, tilspidsede, opadrettede Rygparapodier, som påa 1) Hos de Former, hvor begge Slags Vedhæng forekomme, nemlig Phyl- lochætopterus-Arterne, (Clap. Mém. Soc. Phys. 1870, p. 84—94) sidde de korte, Børster indeholdende Følercirrer paa Mundsegmentet og de lange noget bag disse, i Afbildningen af P. fallax. tydelig paa den bag Mundsegmentet liggende Ring. Dette stemmer saaledes med den tidligere udtalte (se pag. 95 og 105 Anm.) Opfattelse, at disse Følercirrer svare til de fra 2den Ring hos Syllidæ udgaaende. — Hos vore nordiske Chætopterus-Arter synes en Længderende at mangle paa de korte Føler- cirrer; men heller ikke Børsterne har jeg hos et Exemplar af C. Sarsi kunnet finde, derimod har jeg hos C. variopedatus paa de ligeledes korte Følercirrer fundet en tydelig Længderende. 110 107 den udadvendende Rand bære en eller flere Rækker lange, smalle, usammensatte Børster, som ende med en tynd bladagtig, skjævt spydformig, tilspidset Udvidelse. Fjerde Parapodiepar og undertiden ligeledes et af de tilstødende (tredie eller femte) indeholder altid foruden Børster af den nys nævnte Form flere eller færre (under- tiden kun 1—2) korte, men meget tykke og stærke, i Almindelig- hed med udvidet Endedeel forsynede Børster. Mellemkroppen, som dog ogsaa kan mangle som selvstæn- digt Afsnit, bestaar af 2—13, som oftest meget langstrakte, under- tiden stærkt oppustede og kun ved tynde Forbindelsesdele sammen- hængende, Ringe, som paa Rygsiden bære, snart parrede, lodrette, tværstillede, mere eller mindre dybt indskaarne og delte, med Eimrehaar forsynede Blade"), som ved en Tværliste ere forbundne med hinanden, snart ligeledes lodrette eller skraatstillede, men en- kelte og over hele Ryggens Bredde sig strækkende, sammentrykte, oppustede, for største Delen hule og kun af et Netværk af Traade gjennemtrængte Sække. Alle disse Organer, som i Almindelighed indeholde fine Haarbørster og saaledes svare til Parapodier, staa formodentlig i Respirationens Tjeneste. Det længste Afsnit, Bagkroppen, bærer paa Rygsiden lange, smalle, opadrettede, traad-, kegle- eller kølledannede Parapodier, af hvilke hvert indeslutter et lille Bundt lange, lige, tynde, men temmelig stive Haarbørster. Med Undtagelse af hele eller største Delen af Forkroppen bære alle Legemets øvrige Ringe Bugparapodier, som danne smalle, tvær- stillede, mere eller mindre stærkt fremtrædende Lister og bære meget smaa kamformige, i flere (c. 5) Rækker stillede Krogbørster. De afvige deri fra alle andre Bugparapodier, at der findes 2 paa hver Side. Kun i et enkelt Tilfælde er der iagttaget smaa cirre- lignende Vedhæng over de øverste Bugparapodier”). Svælgbygning ubekjendt. Leve i tynde, hindeagtige Rør. 1) Hos en enkelt Form Telepsavus Clap., som kun bestaaer af 2 Afsnit, findes disse Blade paa alle Ringe af det bageste Afsnit. 2) Hos Chætopterus variopedatus paa Bagkroppen. 108 . 111 Oversigt over Slægterne: Forkroppen bestaaende af 9 Ringe, af hvilke den sidste paa Bugsiden bærer Krogbørster. Hovedlappen utydelig; Mundsegmentet stort, skovlformig fremtrædende, påa hver Side med en fri blad- formig Lap; 1 Par korte Følercirrer; Mellemkroppen bestaaende af 5 Ringe, af hvilke første, som bærer et Par meget lange Parapodier, slutter sig nær til Forkroppen, de øvrige Ringe hver paa Rygsiden med en oppustet, sammentrykt Sæk; Bagkroppens Ringe mindre talrige (12) adskilte ved dybe Indsnøringer . . . Chætopterus Cuv. Forkroppen bestaaende af 9 Ringe, af hvilke den sidste mangler Krogbørster; Hovedlappen tydelig rund; Mundsegmentet ikke skovl- formig fremstaaende, uden frie Sidelapper; 1 Par lange Følercirrer; Mellemkroppen bestaaende af 2 lange, smalle Ringe, som paa Ryggen bære parrede, bladformige, lidt indskaarne Vedhæng; Bagkroppens Ringe meget talrige, ikke adskilte ved dybe Indsnøringer Spiochætopterus Sars. Oversigt over Årterne: Chætopterus : Fjerde Parapodie mindre end de andre, med faa Børster; Krog- børsterne paa første Mellemkropsring paa 4 adskilte smalle Lister (2 forreste mindre og 2 større bageste); Mellemkroppens Ringe med næsten traadfine Forbindelser; Forkroppens Parapodier med en en- kelesBørstere ker AE ta ne None vha C. norvegicus Sars. Mørn. 1867, p. 88. Fjerde Parapodie ikke mindre end de andre, med talrige Børster; Krogbørsterne paa første Mellemkropsring sidde paa Randen af en enkelt stor, fiirkantet Plade; Mellemkroppens Ringe med tykke For- bindelser; Forkroppens Parapodier med flere Børsterækker C. Sarsi Boeck Mørn. 1867, p. 88. Spiochætopterus : Fjerde Parapodie kort og tykt, med kun 1—2 stærke, tykke Børster, som paa den udvidede, skjævt afstudsede Endedeel hår en 112 109 lille Spids; paa Mellemkroppens 2 Ringe ere Krogbørsterne rykkede op paa Siderne; Bagkroppens Parapodier med knopformig Spids S. typicus Sars. Fauna litt. Norv. 2, p. 1. Cirratulidæ. Mindre eller middelstore, temmelig langstrakte, cylindriske eller noget nedtrykte Former, hvis Legeme bestaar af et stort Antal (indtil 300) oftest meget korte, fra hverandre tydeligt afsatte Ringe. Den afrundede eller tilspidsede, Vedhæng manglende, H ovedlap, er ofte forsynet med Øienpletter og har undertiden lidt foran Mund- aabningen paa hver Siderand en lille lodret eller skraa Spalte"), som formodentlig omslutter et Fimreorgan. Efter det børsteløse, mere. eller mindre tydeligt afgrændsede, Mundsegment følger endnu et børsteløst Parti, som er mere eller mindre tydelig deelt i 2 eller flere Ringe, og fra Bagranden af den første af disse udgaar undertiden to lange stærke, paa Undersiden med en Længderende forsynede, Følercirrer”). Ingen tydelige Parapodier, men paa hver Side en dobbelt Række af som oftest meget korte, lodrette, enrækkede Børstesamlinger. Børsterne ere enten alene Haarbørster eller, naar undtages et Antal Ringe i Legemets forreste Deel, blan- dede med langskaftede Krogbørster. Meget lange traadformige, med mere. eller mindre tydelige Tværfurer forsynede Gjæller?) optræde 1) Da jeg ikke har fundet disse Spalter omtalt hos andre Forfattere, og da" vort Museum kun eier faa, daarligt bevarede Exemplarer at uden- landske Cørratulus-Arter, kan jeg ingen Oplysninger give om, i hvilket Omfang de forekomme. Jeg har fundet dem hos Cørratulus cirratus og Chætozone setosa. Af Dodecaceria concharum har jeg kun seet nogle daarligt bevarede Exemplarer. 2) Se pag. 95 og 105 Anm. 3) Claparéde sondrer indenfor disse traadformige Vedhæng mellem Gjæller og Tentakeltraade, som kun ved stærk Forstørrelse vise Forskjel i Bygning, idet Gjællerne ere forsynede med 2 Længdekar, som ved en dobbelt Række Tværgrene staa i Forbindelse med hinanden, medens Tentakeltraadene kun have en enkelt Længdestamme. Det synes, som om Tentakeltraadene optræde paa de første 1—4, Vedhæng bærende, Ringe; men forøvrigt mangle nærmere Oplysninger om dette Forhold. (Clap. Mém. Soc. Phys. 1869, p. 3.; 110 » 113 enten paa alle eller et stort Antal åf Legemets Ringe eller kun paa et større eller mindre Ringantal i Legemets forreste Halvdeel. Med Undtagelse af 1—3 Ringe i Legemets forreste Deel, paa hvilke Gjællerne undertiden optræde i større Antal, findes der forøvrigt en paa hver Side af den enkelte Ring. Et i ringe Grad udkrængeligt Svælg; Tarmkanal spiralsnoet. Oversigt over Slægterne: 1) Noget bag. Mundsegmentet paa hver Side en lang, stærk, paa Undersiden med en Længdefure forsynet, Følercirre : 2) 5 Par Gjæller, 1 Par påa hver af de 5 Ringe bag Føler- cirrerne; 1 Legemets bageste Deel meget faa Børster i hver GRU PO as SENE SNEEN KDE Er Se Dodecaceria Ørst. Et større Antal Gjæller strækkende sig over Legemets for- reste 1/3—"/2 Deel; i Legemets bageste Deel i hver Gruppe talrige Børster, som helt tilbage danne sluttede Ringe om- krinsslene mr ENERET; Chætozone Mgrn. 1) Ingen med en Længdefure forsynede Følercirrer; i Almindelig- hed talrige Gjæller, som, nåar undtages en Ring i Legemets forreste Deel, hvor der findes en Samling af 5—7 paa hver Side, ellers kun optræde en paa hver Side i et Antal enkelte Rin SEE) SE NESS REE eee MIS DE NER srt JES Cirratulus (Lmk.) Oversigt over Årterne: " Dodecaceria: Hovedlappens forreste Deel afrundet, nedtrykt, dens bageste Deel, som er stærkt hvælvet, gaar jævnt over i den øvrige børste- løse Deel; Øienpletter? Krogbørsterne, som begynde paa sjette Ring, ]) Den af Mobius beskrevne C. longisetis afviger dog ved at mangle den paa en. af de forreste Ringe optrædende Samling. 8 114 iii have et udvidet, i Midten indbugtet og derved togrenet Endeparti ; de første Gjæller paa sidste børsteløse Ring; Ringe forholdsviis lange D. concharum Ørst. Mern. 1867, p. 96, Tauber op. cit. p. 120. M Intosh Ann. nat. hist. 1868, p. 286, Pl. XX. Chætozone: Hovedlappen, hvis forreste Deel er tilspidset, nedtrykt, har paa hver Side en lille Spalte; ingen Øienpletter; øverste Haar- børster i den største, midterste Deel af Legemet meget lange C. setosa Mgrn. 1867, p. 96, Théel. op. cit. p. 54, Cirratulus: 1) Paa en af de forreste børstebærende Ringe findes paa hver Side en Samling af 5—7 Gjælletraade; Børsterne kortere end Legemets Bredde: 2) Den større Gjællesamling findes påa syvende børstebærende RIR SAGER SNEEN SSR SSISNERORE C. tentaculatus Mont. Johnst. Catal. p. 209. 2) Den større Gjællesamling findes paa første børstebærende Ring. (Hovedlap påa hver Side med en Længdespalte samt en Tværrække af 6—8 Øine; Krogbørsterne begynde paa syvende SE FONTEN tg år REDEN ERE 2 C. cirratus Mull. Mørn. 1867. p. 95. 1) Gjælletraadene optræde overalt enkeltviis; Børsterne ere længere end Legemets Bredde. (Hovedlap paa hver Side med 3 smaa Øienpletter; bag Mundsegmentet 3 tydelige Ringe; det børste- løse Parti paa Undersiden med to bagtil convergerende Hud- hesten Gis et EET EEN er Per Hen SN ea EET ENE MERE C. longisetis Moeb. Pomm. II, p. 160—61. Foruden de her opførte Former har Armauer Hansen under Navnet Cirratulus beskrevet 2 Arter, som ere temmelig afvigende og trænge til en nærmére Undersøgelse. Den ene C. abranchiatus mangler ganske Gjæller og hår bag Hovedlappen en lang og to 112 115 kortere, børsteløse Ringe, som ere méget smallere end de følgende, med Haarbørster forsynede. — Den anden C. abyssorum har en stærkt afsat, pæreformig Hovedlap, som bagtil er dobbelt såa bred som de paafølgende Ringe, af hvilke ingen er børsteløs. Indtil 30te Ring optræder hist og her en temmelig -kort Gjælle. Efter Figur 33 er Dyret paa hver Side forsynet med en enkelt Række stærkt fremtrædende, og baade fra hverandre indbyrdes og fra Ryg- siden stærkt afsatte, Parapodier, medens Figur 34 viser en svagt fremtrædende Knude, som bærer to divergerende Børstebundter. Endelig meddeler Teksten, at Haarbørstebundterne sidde i to meget smaa Knuder”). Ariciidæ. Mindre eller middelstore, sjelden større Former med et mere eller mindre nedtrykt, undertiden i Gjennemsnit fiirkantet Legeme med talrige (60—300) meget korte, fra hverandre tydeligt afsatte Ringe. Den lille afrundede eller tilspidsede, Vedhæng manglende, Hovedlap er sjelden forsynet med Øienpletter og har undertiden paa hver Siderand en lille Grube eller Spalte”) (Fimreorgan?); Hovedlappen efterfølges af 1 eller 2 børsteløse Segmenter. Paa hver Side en dobbelt Parapodierække. Hvert af de øverste Para- piodier, som bærer et, i Almindelighed kortere eller længere vifte- formigt, Børstebundt (i et enkelt Tilfælde repræsenteret af en Støtte- naal) er forsynet med en bageste opret, i Almindelighed smal blad- formig, Læbe, medens den forreste Læbe er rudimentær eller mangler. 1) I Forklaringen af Figurerne til det senere separat udgivne Arbeide er denne Art slet ikke nævnt, og de to Tegninger betegnes her som Børster af Protula arctica. Endvidere betegnes en Krogbørste, Fig. 30, som Bagkrop af sidstnævnte Dyr, medens en saadan Bagkrop intetsteds er at opdage. For at vise Forfatteren Retfærdighed skal jeg dog bemærke, at der ikke findes andre Feil i Tavleforklaringen. Denne Spalte, som svarer til den hos forrige Familie omtalte, er fundet af Claparéde hos Aricia Oerstedi Clap. (Glan. zool. p. 502) og af Forf. hos Aricia armiger (Mull), men vil formodentlig ved nærmere Eftersyn kunne paavises i langt større Omfang. 2 8% 116 945 De nederste Parapodier have i Legemets forreste og bageste Deel en forskjellig Form og Stilling. 1 et forskjelligt Antal forreste (7 til nogle og 20) Ringe danne Børsterne paa Siderne af Legemet langstrakte, lodrette, i Almindelighed temmelig brede og mere eller mindre tydelig i et forskjelligt Antal Længderækker ordnede Samlinger, som bagfra dækkes af en ligeledes langstrakt, paa Legemets Længde- akse lodret eller skraat stillet, Læbe, som snart er bredere eller smallere blad-: eller listeformig med heel eller takket Rand, snart tykkere pladeformig. En forreste Læbe er kun sjældent (7%eodisca Fr. Mill.) udviklet. I Legemets øvrige Deel danne de nedre Børster smalle tynde Bundter, som omgives af et kort, i Al- mindelihed i 2 smalle, bladformige Læber udtrukket, Parapodie og ere rykkede op paa Rygsiden. Fra Grunden af disse Para- podier gaa i Almindelighed snart tyndere liste- eller vingefor- mige, snart bredere og mere opsvulmede Ophøininger, der lige- som danne en Gjentagelse af de føromtalte Læbeblade, nedad mod Bugsiden, idet de efterhaanden tabe sig henimod Legemets bageste Deel. Undertiden findes mellem det inderste og yderste Børstebundt et kort, smalt, cirrelignende Vedhæng; og et lig- nende optræder undertiden under det nederste Børstebundt. Medens Børsterne i de øverste Bundter altid ere smalle, haarformigt til- spidsede og i Almindelighed paa den ene Side forsynede med tem- melig dybe Tværfurer, kan Forholdet i de nederste eller yderste Børstebundter være lidt forskjelligt, idet der snart kun optræder lignende Børster, snart mellem eller foran dem findes en eller flere (indtil 5) Rækker af længere eller kortere stive Børster. Paa faa Undtagelser nær optræde indenfor de inderste Parapodier påa hver Side en Række smalle, bladformige, tilspidsede, med et rigt Karnet forsynede Gjæller, som kun mangle paa et Antal forreste Ringe. Legemet ender med 4 Analcirrer. Et kort, udkrængeligt, blødt, skiveformig udvideligt, i Randen foldet, lappet (hos en udenlandsk Form Anthostomum med dendritiske Lapper) Svælg. 77, FR" ri adtnunt at ”- Er ES SEES SS SER ME ned dne salt lene | ce atol ene ode sc se Melet ele sense sr DDS GE AD skcrku mi EN SREEDT 2 FOER se mer, ni dkene > 114 fl 7 Oversigt over Slægterne; Øverste Børstebundt mangler; (de øverste, gjællelignende Ryg- blade svare til øverste Parapodie, da de indeholde en Støttenaal). Egentlige Gjæller mangle; Børster glatte . . . Apistobranchus nm. g. Øverste Børstebundt tilstede; egentlige Gjæller tilstede; de tynde tilspidsede Børster med Tværfurer ........ Åricia Sav. Scoloplos, Naidonereis Blv. Oversigt over Årterne: Apistobranchus : Paa hver Side bag Hovedlappen en lille, i Form af en aflang Lap fremtrædende, Hudfold; i de 4 første Ringe ere de vifteformige Børstebundter bagfra dækkede af et smalt, heelrandet Blad, medens der fra den femte Ring optræder brede, vingeformig udstaaende, i Randen fint takkede, Blade. Paa den syvende Ring er Bladet forsynet med 10 meget store Takker. Fra ottende Ring danne Børsterne smalle Bundter, som omsluttes af, over Bladene siddende, korte Parapodier. I de 7 første Ringe optræder paa hver Side et smalt, gjællelignende Blad over Børstebundtet. I de 5 første Børstebundter have nogle af de nederste Børster en dybt tokløvet Spids A. Tullbergi (Théel.) Aricia Tullbergi. Op. cit. p. 45. Aricia: 1) I Legemets forreste Deel have Bugparapodierne lutter tynde, tilspidsede, med Tværfurer forsynede, Børster: Hovedlap langstrakt, tilspidset; Legemets forreste Deel be- staaende af 15-—16 Ringe; det svagt fremstaaende Læbeblad løber paa Midten ud i en trekantet Lap, og en lignende Lap findes paa Bugsiden i det 15de—22de (24de) Parapodie; Bug- børster i c. 5 Rækker; Gjæller begynde paa 10de—12te Ring A. armiger (Mill) Mgrn. 1867, p. 72. 1) I Bugparapodierne i Legemets forreste Deel findes mellem eller foran de tynde, furede Børster en eller flere (indtil: DA Rækker af længere eller kortere, mørke, stive Børster: 118 i 115 2) Det nederste Læbeblad i Legemets forreste Deel bestaaende af eller indskaaret i en Række trekantede Papiller; Hoved- lap kegleformig, tilspidset; Gjæller begynde paa fjerde — femte børstebærende Ring: 3) Lignende trekantede Papiller, som findes paa Læbebladet, løbe i et Antal af de bageste Forkrops-' og de forreste Bagkropsringe nedad mod Bugsiden langs Ringenes for- reste Rand: 4) Legemets forreste Deel bestaaende af 21 Ringe; de kortere og stivere (langskaftede Krog-) Børster stillede i 3 Rækker; fra den 15de eller 16de Ring optræder en kort ,,Rygcirre" mellem øverste og nederste Para- POLLEN FAE 2 SER FO GSR A. Cuvieri Aud. & Edw. Sars 1875, Bidr. t. Kund- skab p. 31. 4) Legemets forreste Deel bestaaende af 16 Ringe; de kortere og stivere Børster...)?; ingen ,,Rygcirre" mel- lem øverste og nederste Parapodie. A. Kuppferi Ehl. Zeitsehr. wiss. Zool. 25. B., 1875, p. 57. 3) Ingen trekantede Papiller langs den forreste Rand i et vist Antal Ringe; (Legemets forreste Deel bestaaende af 15—16 Ringe; i Legemets forreste Deel er Rygbørsternes Læbeblad uregelmæssig, fiirkantet, med den ydre Rand løbende ud i 2—3 spidse Flige; i Legemets forreste Deel mellem de tyndere Bugbørster en enkelt Række af nedad 1 Længde aftagende, med spydformig udvidet Endedeel forsynede, Børster; ingen ,,Rygcirre" mellem Ryg- og Busparap idiot) er KNAS KR RR Å. norvegica Sars. 1873 op. cit. p. 36. A. grønlandica M'Int. Tract. Linn. Soc. 28. Vol. 1, 1879, Zool. p. 504. 2) Det nederste Læbeblad i Legemets forreste Deel ikke ind- | | | 7 TEN. TT REN )) Om disses Stilling mangle nærmere Oplysninger; paa de 2 hidtil fundne Exemplarer ere de kun fundne paa de 3—4 sidste Forkropsringe. RER ON Em 116 119 skaaret i en Række Papiller; (ingen ,,Rygcirre" mellem Ryg- og Bugparapodiet i Legemets bageste Deel): 5) Legemets forreste Deel bestaaende af 12—13 Ringe; Hovedlap nedtrykt, bredt afrundet; nederste Læbeblad i Legemets forreste Deel (meget tykt) med en stor rund Knude midt påa sin bageste Rand; de korte og stive Børster i Legemets forreste Deel i c. 8 uregelmæssige Rækker; Gjæller begynde paa fjerde —femte Ring; bag Le- gemets forreste Deel en stor Deel af de yderste Parapodier med svagt fremtrædende, knudeformige Læber AÅ. qvadricuspida Ørst. Mgrn. 1867, p. 73. 5) Legemets forreste Deel bestaaende af 16—17 Ringe; Hovedlap kegleformig tilspidset; nederste Læbeblad i Le- gemets forreste Deel uden en Knude paa sin bageste Rand; de korte og stive Børster i Legemets forreste Deel i ...?; Gjæller begynde paa 12te Ring; bag Legemets forreste Deel de yderste Parapodier med vel udviklede Læber Å. arctica Å. Hansen. Op. cit. 1879, p. 269. Opheliidæ. Mindre eller middelstore, snart mere langstrakte og slanke, snart mere korte og trinde Former med et mindre Antal (25—530), fra hverandre i Almindelighed utydelig afsatte Ringe, som igjen ere delte i et forskjelligt Antal mere eller mindre tydeligt adskilte Smaaringe. Bugsiden er som oftest temmelig flad og i dette Til- fælde i en større eller mindre Deel af sin Længde ved et mere eller mindre tydeligt Længdeindtryk paa hver Side ligesom saalagtig afsat fra Legemets Sidedele., Legemets forreste Deeli, i hvilken der sjelden findes nogen tydelig Sondring mellem en Hovedlap eg et Mundsegment, og som paa lignende Maade som de øvrige Ringe, er deelt i Smaaringe, er mere eller mindre stærkt kegleformig, undertiden traadformig tilspidset, men mangler forøvrigt Følere. 120 ) 147 Derimod findes i Almindelighed paa hver Side et lille, tilbagetrække- ligt Fimreorgan, som i indtrukken Tilstand har Udseende af en, af en fortykket Rand omgiven, Grube eller Spalte. I sjeldne Til- fælde findes Øienpletter (, som hos en udenlandsk Slægt, Polyoph- thalmus, kunne optræde i et større eller mindre Antal af Legemets Ringe og i Almindelighed ere forsynede med Lindse). Paa hver Side en dobbelt Række af, undertiden meget nær ved hinanden siddende, smalle vifteformige Børstebundter, af hvilke hvert udgaaer fra en, i Almindelighed lodret eller skraat stillet, noget bueformig, temmelig stærkt gabende Spalte, hvis svagt fortykkede Rande re- præsentere Parapodiets Læber. Imellem de 2 Spalter findes i Almindelighed en mindre, som formodentlig. tjener til Udførsel af Kjønsstofferne, og hos de samme Former, hos hvilke denne optræder, sees i et større eller mindre Antal af de midterste Ringe noget foran og under det nederste Børstebundt en anden tydelig Spalte, som er den ydre Aabning for de, i et forskjelligt Antal Ringe ud- viklede, Segmentalorganer. Mere eller mindre cirrelignende Vedhæng kunne optræde mellem øverste og nederste og under nederste Børstebundt hos de Former, som mangle de føromtalte Genitalspalter. Børsterne ere tynde, haarformige og de øverste i Almindelighed længere end de nederste. Det forreste Børstebundt optræder foran eller i Linie med Mundaabningen. I Almindelighed udgaar lige over eller bag øverste Børstebundt en smal, tilspidset Gjælle (mangler hos den fritsvømmende Polyophthalmus). Det cylindriske eller hætteformige Analsegment er forsynet med en Kreds af ofte uligestore Papiller eller Traade. Et blødt, skiveformig ud- videligt, udkrængeligt Svælg. Paa faa Undtagelser nær i Hav- bunden levende Dyr. Oversigt over Slægterne: 1) Bugsiden i Legemets hele Længde tydelig saalformig afsat; ydre Ringdeling mangler; ingen Genitalspalter; Analaabningen over- dækket af en fremspringende Læbe eller Hætte: 118 121 1) DB) INS ENIG Jeler EEN RRS Tachytrypane M'Int. BYS IGJEN AT ANSE re DS LANE Ammotrypane Rathke Ammotrypanella M'Int. pp. Bugsiden er enten slet ikke eller kun i en Deel af Legemets Længde mindre tydeligt saalformig afsat; Ringdelingen (i ethvert Tilfælde Smaaringenes) mere eller mindre tydelig; Genitalspalter tilstede; Gataabningen rund uden nogen overdækkende Læbe eller Hætte: 3) Bugsiden ikke saalformig afsat; Segmenterne tydelig adskilte, hvert bestaaende af 3 Smaaringe; Gjæller begynde paa anden børstebærende Ring; i Legemets bageste Deel ere Børste- bundterne beliggende mellem to store runde Knuder, (en øverste og en nederste); Hud uden tydelige Porer 7ravisia Johnst. 3) I Legemets bageste ”/3 Deel Bugsiden svagt saalformig af- sat; Segmenter utydeligt adskilte, hvert bestaaende af 5—6 Smaaringe; Gjæller mangle i et Antal forreste Ringe; ingen Knuder i Legemets bageste Deel; Hud med tydelige Porer Ophelia Sav. Oversigt over Årterne: Tachytrypane: Legemets forreste Deel løber ud i en lille traadformig Spids; Analsegmentets nedadbøjiede Endedel uden Papiller (?) iD) T. Jeffreysi M Int. Frans links e2s V. 1, 1879, Zool., p. 505. Ammotrypane: Legemets forreste Deel løber ud i en lille traadformig Spids; ingen Øienpletter: 2) Gjæller mangle fra 8de til 28de Ring og optræde igjen paa tre Ringe bag disse; i de fire sidste Ringe foran Analringen vel udviklede Parapodier, som bære kortere og tykkere Børster ; Analringen meget lang, cylindrisk, i Enden med en øverste længere og en nederste kortere Læbe, uden Papiller eller TEDE Foran des tas REST) så | + + Tees Å. cylindricaudatus. A. Hansen. Op. cit. 1879, p. 8. ES 122 119 2) Gjæller i Legemets hele Længde, (det sidste Par paa Bug- siden foran Ånalringen; de fire sidste Ringe foran Analringen af sædvanlig Bygning; Analringen hætteformig, tynd, i Randen med en Kreds af Traade af forskjellig Længde; (et lille, cirreformigt Blad mellem øverste og nederste Børste- BUND UK SED SE EEN ROE FS. ag SS MEE SAD Å. aulogaster Rathke: Mørn. 1867, p. 73. 1) Legemets forreste Deel afrundet, forsynet med et Par Øien- pletter, (Analsegmentet tragtdannet(?), uden Papiller eller Traade Å. arcticus (M'Int.) Op: cit p:505. Ophelia: Længdeindtrykket begynder ved syvende Børstebundt; Gjæller begynde ved 1lte—12te Børstebundt; Segmentalspalter fra 12te-—17de børstebærende Ring; foruden de over hele Legemet spredte, mindre Porer optræde fra 10de børstebærende Ring påa hver Side over Indtrykket korte Tværrækker af større Porer; foran Gataabningen 2 øverste og 2 nederste Længdekjøle; Gataabningen omgivet af 8 smaa, øverste og 2 store, nederste, runde Knuder O. limacina Rathke” Mørn. 1867, p. 74. Travisia: Knuderne begynde paa 15åde—16de Ring; Segmentalspalterne optræde fra…3die—lA4de Ring HT SENE T. Forbesi Johust.” Mørn. 1867, p. 75. ? T. glandulosa M'Int. Op. cit. p. 505. Chloræmidæ. Middelstore eller mindre, snart mere langstrakte, slanke, snart mere korte og trinde Former med rundt Gjennemsnit og et mindre eller middelstort Antal (c. 20—50) af undertiden meget utydeligt adskilte Ringe. Huden er altid meget ujævn, ru, fnugget eller vortet paa Grund af en Mængde forskjelligtformede Hudlegemer, som i Almindelighed tydes som sliimafsondrende; hos en enkelt Slægt (Flabelligera) dog af forskjellige Forfattere paa temmelig for- 120 123 skjellig Maade, blandt Andet som Følepapiller. Den er i Alminde- lighed mere eller mindre stærkt belagt eller imprægneret med frem- mede Legemer (Sandskorn, Diatoméer 0. s. v.). Legemets forreste Deel, i hvilken der ikke findes nogen tydelig afsat Hovedlap, er forsynet med et Par temmelig korte Følercirrer, som paa Under- siden have en, af de nedbøjiede, bugtede Rande dannet, fimrende Længderende, og bag disse med et forskjelligt Antal (3—c. 90) af, i et eller to Bundter ordnede, middellange, tynde, cylindriske Gjæller. Hele dette forreste Parti kan trækkes indenfor de første børste- bærende Ringe og vil derfor i Almindelighed kun hos det levende Dyr være udvendig synligt. Paa hver Side en dobbelt Række af, i korte, lodrette Rækker stillede, Børster. Parapodier mangle enten ganske eller ere i Almindelighed utydelige; undertiden kunne dog Bugsidens optræde som smaa, tydelige Vorter eller Knuder. Cirrer mangle; men de føromtalte Hudlegemer kunne ofte danne Grupper af korte, cirrelignende Traade paa de svagt udviklede Parapodier"). Børsterne, som- påa Rygsiden (hvor de undertiden ere meget svagt udviklede eller mangle) og de 1—3 første af (sjeldnere paa et større Antal af eller alle) Bugsidens Ringe ere tynde, haar- formige, paa Bugsiden i Almindelighed korte, stive og lidt bøjede samt hos en enkelt Slægt sammensatte, med et ejendommeligt, be- vægeligt Endeled, ere oftest stærkt glindsende og have altid en ejendommelig, tværstribet Bygning, som hidrører fra indvendige Skillevægge, der kun mangle i Endedelen af de ikke haarformige 1) Dette Forhold er meget almindeligt hos Slægterne Trophonra og Brada. Det findes ligeledes hos den af Savigny beskrevne Arrstenia con- spurcata, som af Savigny og alle de senere Forfattere regnes til Familien Amphinomidæ. Milne Edwards gjør vel opmærksom påa dens Lighed med den af ham opstillede Slægt Trophonia; men hvad der afholder ham fra at regne den til denne Slægt er netop de nys nævnte cirrelignende Papiller i Nærheden af Børsterne. Aristénia er enten en Trophomia eller en meget nærstaaende Slægt, og hvis det Første skulde være Tilfælde, maa Milne Edwards Navn vige for Savignys ældre. Den turde muligviis være identisk med Trophonia eruca Clap., som har en lignende Belægning af Smaasteen. Se Milne Edwards, Op. cit. p. 129. 124 121 Børster. Intet udkrængeligt Svælg. Blodvædske grøn. I Hav- bunden levende Dyr. Oversigt over Slægterne: 1) Legemet omgivet af et Sliimhylster, ind i hvilket rage talrige, 1) fra hele Legemets Overflade udgaaende, lange, smalle Traade, som ende i en aflang Papil; de haarformige, fremadrettede Børster påa første børstebærende Ring ere omsluttede af en tynd Sliimmembran, hvorved der dannes en, af to Sidehalvdele be- staaende Skjærm; Ringdeling utydelig; Bugsiden i hver Ring foruden méd et indre Bundt af Haarbørster forsynet med 1—2 sammensatte, med et krogformigt, bevægeligt Endeled udstyrede, Børster; (talrige, 1 2 Bundter ordnede, Gjæller) Flabelligera Sars. Chloræma Duj. Legemet uden Slimhylster og lange stilkede Papiller, derimod med Vorter eller korte Papiller; Børsterne paa I1ste børste- bærende Ring frie; Ringdeling i Almindelighed tydelig; Bug- sidens Børster usammensatte : 2) Bugsidens Børster sidde i Almindelighed ikke i tydelige Pa=- rapodier; Børsterne paa den eller de forreste Ringe fremad- rettede, i Almindelighed meget længere end de øvrige. Le- gemet bagtil meget smallere end fortil; (Gjæller faa, 8—12, met zonkelt? Bun dt) fa sgh neds | BANEN Trophonia M. Edw. ? Aristenia Sav. Se Anm. p. 120. 2) Bugsidens Børster sidde i tydelige smaa, knude- eller vorte- formige, Parapodier; -Børsterne påa de forreste Ringe ikke meget længere end de øvrige; Legemet bagtil ikke meget smallere end fortil. (Gjæller snart talrige i to Bundter, snart færre 1 "eten kel IB undt) Er se ne, Brada Stimps. Oversigt over Årterne: Flabelligera : De ejendommelige Hudlegemer ere af 2 Slags: kølleformige i den største Deel af Legemet, og paa Parapodierne langstrakt flaske- ENE or OR, ET EEN ER EN SE TE 122 formige , 125 som ende med en svagt afsat Knub. De sammensatte Børster enkeltviis (sjeldent parviis), med mørktfarvet Endeled F.. affimis Sars. Chloræma pellucidum Sars. 1873, op. cit. p. 52. Mern. 1867, p. 83. Trophonia: 1) Bugsidens Børster tynde, næsten haarformige (, men kortere end Rygsidens; 1ste Leds Børster c. 3 paa hver Side; Hud med smaa Sandskorn og småa runde Papiller, som ved Børsterne ere længere traadformige; Ringdeling i Legemets bageste Deel MERETE) SE ET Sr Se are, ad T. glauca Mgrn. 1867, p. 82. 1) Bugsidens Børster (i ethvert Tilfælde i Legemets midterste og bageste Deel) korte, tykke og stive, med svagt bøiet Spids: 2) Bugbørsternes Led ere udvendig tydeligt afsatte fra hver- andre; (Hud med lange Trevler, navnlig ved Børsterne T. hirsuta A Hansen. Opels ror pe: 2) Bugbørsternes Led. ere ikke udvendig afsatte fra hverandre: 3) 3) lste børstebærende Ring med meget faa (c. 4£—6, sær- deles lange) Børster, de tilsvarende paa 2den Ring kun 1/58 Deel saa lange; Bugsidens Børster i Legemets forreste Deel haarformige, meget faa (1—2); Ringdeling utydelig T. flabellata Y) Sars. 1873, p. 49. lste børstebærende Ring med talrige Børster, de til- svarende paa 2den Ring ikke, meget kortere; kun de 3 første Ringe med Haarbørster paa Bugsiden; Ringdeling bydele SES EST STADE (an. ener Eee T. plumosa”) Mill. Mørn. 1867, p. 82. T. arctica, T. borealis, T. rugosa. A. Hansen. 1880, p. 230—31. ') T. flabellata Tauber, Ann. Dan. p. 112 er unge Individer af T. plumosa. ?) Denne Art frembyder stor Variation i Henseende til Papillernes Stør- relse og Tæthed, Længden af de forreste Haarbørster og tildeels i Hen- seende til Bugbørsternes Form. 126 123 Brada: 1) Rygsiden med vel udviklede, tydelige Haarbørster : 2) Legemet med smalle, kegleformige Papiller, som danne en Krands omkring Parapodierne; talrige tynde Gjæller i to Bundter; (Bugbørsterne med en temmelig lang, tynd, haar- formig, klar, mod den mørkere og tykkere Skaftdeel bøiet SPIS) ET Ear ar SEE SE tere on SR B. villosa Rathke. Mørn. 1867, p. 84. 2) Legemet med vorteformige Papiller; Gjæller temmelig tykke, GR Er ES GBØr Stor) SET EET ØE ER B. inhabilis Rathke. Mørn. 1867, p. 84. 1) Rygsiden med svagt udviklede eller manglende Haarbørster (Bug- børsterne uden haarformig Spids); 3) Legemet med langstrakte Papiller; Bugsidens Børster med stærkt bøiet, afrundet Spids; Haarbørster mangle(?) (Gjæller?) B. granulosa ÅA. Hansen. 1880, p. 229. 3) Legemet med fladtrykte, afrundede Papiller; Bugsidens Bør- ster med svagt bøjet Spids; (Gjæller temmelig tykke, 6 eller 8) B. granulata Mgrn. 1867, p. 85. Euphrosynidæ ”. Smaa eller middelstore, ovale Former med hvælvet Ryg og flad Bug, som beståa af et mindre Antal (c. 20—50) smalle Ringe. Den til en Hovedlap svarende Deel danner et, mellem de forreste Ringes Sidedele indkilet, langstrakt Parti, i hvilket man kan sondre mellem en bageste og en forreste Deel. Den bageste Deel er lille, afrundet, forsynet med 2—4 Øjne samt med en, fra dens forreste Ende udgaaende, kort traadformig Føler. Hos den ene Slægt, Eu- phrosyne, udgaar fra dens bageste Deel et stort, sammentrykt Legeme, den saakaldte Karunkel, som kan strække sig langt tilbage (hos 1) Jeg har 'i dette Arbeide, tildeels af praktiske Grunde, ligesom Kinberg sondret mellem Euphrosynidæ og Amplunomidæ, hvilken Sondring i videnskabelig Henseende turde være mindre vel begrundet. É ' | 124 127 enkelte Arter til syvende Ring). Den forreste Deel, som kun hos Eu- phrosyne er tydelig udviklet, er et langstrakt, smalt, hos sidstnævnte Slægt tydelig begrændset Parti, som fortil bærer 2 (hos nogle For- mer, som .det synes, 4) meget smaa Følere samt paa Undersiden 3 smaa Øijenpletter. Paa hver Side findes en dobbelt Række af Børstesamlinger, som ikke sidde i Parapodier, og af hvilke Ryg- sidens, som enten ere indesluttede i tynde, flossede Hudkamme eller blandede med Gjæller, danne brede, påa Legemets Længdeakse lodret stillede, Bundter, som kun lade et smalt, midterste Længde- parti ubedækket. Bugsidens Børster, som sidde tæt under "dem, danne enten smalle Bundter, eller der findes kun en enkelt (sam- mensat) Børste paa hver Side. Børsterne ere, med den nys nævnte Undtagelse, usammensatte, i Almindelighed temmelig korte, noget stive og næsten altid med togrenet Endedeel, hvis Grene som oftest ere meget uligestore. De ere hule indvendig og meget skøre"). Gjællerne, hvis Tal er meget forskjelligt (1—12 i hvert af Ryg- delens Børstebundter) ere mere eller mindre stærkt grenede, og medens Grenene hos nogle Former ende tilspidsede, ere de hos andre i Enden forsynede med en lille knopformig Udvidelse (for- skjellige udenlandske Arter). Hos Euphrosyne optræder foruden Gjæller paa hver Side i Almindelighed tre korte, cirrelignende Vedhæng, som synes at have en fra Gjællerne forskjellig Byg- ning: et ved Børsternes øverste Ende, som sidder lidt foran den nærmeste Gjælle, et i Nærheden af Bugbørsterne og et midt inde i Børstebundtet. Legemet ender med 2 ovale Analcirrer. Mund- aabningen, som hos Spinther ligger lidt bag den forreste Rand, er hos Euphrosyne rykket længere tilbage og danner en langstrakt Spalte paa Bugsiden. Den begrændses af anden til sjette Ring og foran den ligge to langstrakt nyreformige, sammenstødende Plader. Der findes et udkrængeligt, temmelig langstrakt, cylindrisk (eller kegleformigt?) Svælg, uden Kjæber, men, som det synes, under- tiden i den forreste Deel forsynet med stærke Længdeophøininger og smååa haarde Papiller. 7) Se pag. 127, Anm. 128 125 Oversigt over Slægterne: Hovedlappens bageste Deel med 2 Øine og en Karunkel; dens forreste Deel med 2 (eller 4) smaa Følere og under dem påa Bug- siden 2 Øienpletter; Rygbørsterne ikke indesluttede i flossede Hud- kamme, men ledsagede af Gjæller; 2—3 cirrelignende Vedhæng; Bugbørsterne ere smalle Bundter af samme Form som Rygbørsterne ; Børster togrenede med Grene af meget ulige Størrelse; større Former Euphrosyne Sav. Hovedlappens bageste Deel med 4 Øine og uden Karunkel; dens forreste” Deel ikke tydelig udviklet, uden Følere og Øienpletter; Rygbørsterne, som ere indesluttede i flossede Hudkamme og ikke ledsagede af Gjæller, have en enkelt eller togrenet Spids med to smaa ligestore Grene; kun en enkelt, sammensat Bugbørste med krogformigt Endeled; ingen cirrelignende Vedhæng, men en enkelt, tyk bladformig, tolappet Gjælle!) over Bugbørsten, meget smaa ORM ER, SIGE 2 MS JE BOMME DSE MDA ER Spinther Johnst. Oversigt over Årterne: Euphrosyne: Gjællernes Grene uden knopformig Endedeel; 1) I de øverste Børstebundter findes foruden Børster med meget uligestore (c. 1:4), svagt bøjede Grene tillige Børster med mindre uligestore (1:2), fra hinanden stærkere udadbøiede Grene, hvis indre Rand er fint savtakket; (Gjæller 1—3-grenede ; en ”Rygcinne, tilste LO) SE 40 TR BEER aar ar E. borealis Ørst. Mørn. 1867, p. 1. 1) I de øverste Børstebundter kun Børster med meget uligestore, svagt bøjede Grene: 2) Gjæller 4—5-grenede; Karunkelen naaer til dte Ring; Ryg- CIGLESTILS KE (GR NE retn ERP SESSE REESE SENERE E. armadillo Sars. Mørn. 1867, p. 2. 2) Gjæller mangle (saafremt dertil ikke regnes den tokløvede Ryg- cirre); Karunkelen naaer neppe til 4de Ring E. cirrata Sars. Mornslse: 1) Denne Gjælle har hidtil været overseet af de forskjellige Forfattere. 126 129 Spinther : De fleste Rygbørster med tokløvet Spids; Bugbørstens Ende- krog med Spidsen bøjet under en ret Vinkel. (Gjællens Endelapper merety uses tore) SEE Eee S. arcticus Sars. Mørn. 1867, p. 1. Alle Rygbørsterne med enkelt Spids; Bugbørstens Endekrog medesvagt: bøjet? Spids; IGjæleres Er 553 SERSE S. major n. sp. S. arcticus Ar.-Hansen. 1880, p. 224. Amphinomidæ. Større (undersiden meget store) eller mindre, i Almindelighed plumpt og kraftigt byggede, af et middelstort eller større Antal Ringe (25—c. 130) bestaaende Former, som snart ere mere lang- strakte, med fiirkantet Gjennemsnit, snart mere korte og nedtrykte og undertiden ovale. Den lille Hovedlap bestaar af 2 Dele, som snart (i ethvert Tilfælde hos yngre Individer) kunne være skarpt adskilte fra hinanden og danne to selvstændige Segmenter, snart være fuldstændig sammensmeltede. Den bageste Deel er et oftest meget lille, i Almindelighed 2—4 Øjne bærende, afrundet Legeme, som paa sin forreste Deel er forsynet med en lille traad- formig Føler og bag denne i Almindelighed med en, snart flad, snart sammentrykt, snart glat og snart af sammenføiede Blade dannet, Kaåarunkel, som undertiden kan strække sig meget langt tilbage. Den forreste Deel, som påa Rygsiden snart kun danner en smal forreste Rand, snart et stort, fladt, fiir- eller femkantet, fra den bageste Deel mere eller mindre tydeligt afsat, Parti, bærer paa hver Side 2 vel adskilte Følere af en lignende Bygning som den uparrede og fortsætter sig i Almindelighed (ikke hos Paramphinome) langt tilbage påa Bugsiden, hvor det har en Længdefure, som undertiden er meget dyb og bred. Mundaabningen er en Længde- spalte paa Bugsiden, som foruden af det nys nævnte Parti i Al- mindelighed begrændses af 3—4 Ringe (hos Paramphmome kun af &) 130 : Øg en). Ingen børsteløs Ring bag Hovedlappen!). Paa hver Side en dobbelt Række vel adskilte Børstebundter, som sidde i svagt ud- viklede, i det Højeste knude- eller vorteformige Parapodier. I Almindelighed Ryg- og Bugcirrer. De usammensatte Børster kunne have meget forskjellig Form, idet de snart ere tynde, haar- formige, snart forsynede med savtakket Rand eller togrenet Ende- deel og snart meget korte og tykke. Derimod synes de altid at være hule og. fyldte med en kornet Masse, som dannes i tætte Kjertelsamlinger under deres Grund. De ere desuden af en over- ordentlig skør, næsten glasagtig sprød Beskaffenhed, og Spidserne ofte særlig let affaldende. Ved en haardere Berøring ville de derfor knække og den i dem indeholdte, udentvivl giftige, Vædske flyde ud”). Umiddelbart bagved eller lidt indenfor de øverste Børste- bundter findes i en større eller mindre Deel af Legemets Længde busk-, fjerformige eller dendritiske Gjæller, og i et enkelt Til- fælde findes traadformige Gjæller paa Bugsiden. Et kort, vidt, tykt, udkrængeligt Svælg uden Bevæbning. Oversigt over Slægterne : 1) Bugsiden påa hver Side med en Længderække af smaa Op- svulmninger, fra hvilke udgaa Tværrækker af 3—4 korte, Den lidet kjendte Hipponoé gjør i dette som i flere andre Forhold, f. Ex. i Mangelen af Bugbørster en Undtagelse. (Aud. & M. Edw.: Recherches pour servir å Vhist. nat. du littoral de la France, T. II. Annelides, p. 128. Da disse Former mangle Svælgbevæbning og ere meget langsomme i deres Bevægelser, og da de (efter Schmarda) hovedsagelig leve af Svampe, maa disse Giftbørster vistnok opfattes som et Forsvars- middel mod Rovdyr, for hvilke disse, i Almindelighed store og for- øvrigt forsvarsløse Dyr, som tilmed ofte have meget stærke Farver, ellers vilde være et let og kjærkomment Bytte. Sars fortæller om Paramphinome pulchella, at den, naar den bliver irriteret, ruller sig cirkelformigt sammen, saa at Børsterne rage ud til alle Sider. I for- rige Familie have Børsterne den samme Bygning, og ved deres An- ordning give de Dyrene et næsten pindsvineagtigt Udseende, ligesom disse ogsaa kunne rulle sig sammen. I disse Børster have vi altsaa et, med Piggene hos Træpindsvinene (Cercolabes) analogt, Forsvars- middel. 2 128 1531 traadformige Gjæller; Rygparapodier knudeformige Ophøininger med 5, i en Kreds stillede korte, mørke, tornlignende, Børster; Bugparapodier med haarformige Børster; ingen Cirrer; (Legemets forreste eee hub ekjen LD) ERR SEE Trochochæta nn. g. (T. I, fig. 6—7.) 1) Bugsiden uden Gjæller; Rygparapodierne med talrige, i det Mindste tildeels lange og tynde, Børster; (Hovedlappens forreste Deel stor, fiir- eller femkantet): 2) Hovedlappen unden Kaårunkel; Mundaabning foruden af Hoved- lappen kun begrændset af første Ring; dendritiske Gjæller kun påa nogle faa af de forreste Ringe; fra de svagt frem- staaende Parapodieknuder udgaa paa Rygsiden korte og stive, samt lange og tynde Børster med savtakket Rand, paa Bug- siden to lignende Børsteformer, som under den kortere eller længere Endedeel have en lille, udstaaende Green; korte, fS UUNP E de MOES TE FE SN SENE BEARS Paramphinome Sars. 2) Paa Hovedlappen findes en langstrakt Karunkel med bugtede Rande og paa Overfladen med bugtede Længdeindtryk; Mund- aabningen er foruden af Hovedlappen begrændset af 3 Ringe; buskformige Gjæller paa alle Legemets Ringe; fra de tem- lig stærkt fremstaaende, knudeformige Parapodier udgaa paa Rygsiden deels tynde haarformige Børster, deels stærkere Børster, i Almindelighed med savtakket Rand; fra Bugsiden Børster med togrenet Endedeel; vel udviklede Cirrer Eurythoe Kinb. Oversigt over Årterne : Trochochæta: (Tab. 1I, Fig. 6—7.) Rygsiden i Midten forsynet med en Længdefure; Bugparapo- dierne paa den ydre, bageste Rand med en tynd Hudbræmme; for- uden de tynde haåarformige Bugbørster, som ere forsynede med smaa, fine Haar, findes nogle enkelte, som forneden ere 4—5 Gange saa tykke, men ende i en ligesaa tynd Spids ... 7. Sarsi n. sp. ; Paramphinome mn. sp. Tauber: Ann. Dan. p. 78. 9 132 129 Paramphinome: Første Ring paa hver Side med et Par Følercirrer, som ere lidt længere end Følerne; indenfor dem påa hver Side 2 mørke, bøjede Kroge; Gjæller fra fjerde til syvende Ring P. pulchella Sars. On some remark. forms... 1872, p. 45. Eurythoe: Af denne Slægt er der kun fundet et enkelt, meget lille Exem- plar, om hvilket der ikke foreligger nærmere Oplysninger "EF. borealis Sars. Vid. Selsk. Forh. Christiania 1861, p. 58. Trochochæta n. g. Venter in utroqve latere singuli segmenti branchiis brevibus filformibus 3—4 instructum, in lineam transversam dispositis. Setæ dorsales qvinæ (rarius senæ) breves, robustæ, acuminatæ, nigræ, in orbem, dispositæ. Setæ ventrales partim capillares, breve et parce fimbriatæ, partim multo crassiores, in apicem vero capillarem de- sinentes. T. Sarsi n. sp. Paramplunome n.sp. Tauber: Ann, Dan. p. 78. (Hertil Tab.1, Fig. 6—7.) Corpus valde depressum, dorso sulco longitudinali instructum. Parapodia dorsalia rotundata vel obtuse coniformia. Setæ dorsales ita sitæ sunt, ut seta singula obliqva sub parte posteriore tertia vel qvarta setæ vicinæ exitum capiat et supra visa cum cetera parte setæ hujus angulum acutum formet. Parapodia ventralia, lateralia, depressa, triangulari-rotundata, im apicem liguliformem, antrorsum et extrorsum vergentem, protracta, margine posteriore et exteriore limbo tenui, pellucido, påulo plicato, instructo. Supra basin apicis liguli- formis fasciculus parvus setarum exitum capit. Pars media ventris (partem qvartam fere corporis latitudine æqvans) impressione longi- tudinali in utrogve latere a partibus lateralibus distincta. Branchiæ 130 133 filiformes 3—4, in utroqve latere singuli segmenti ex eminentia transversa exeuntes, in vel paulo extra impressionem dictam sitæ. Latit. 4rm, Altit. c. 11/37m, Exemplar unicum, cui anterior cor- poris pars deest, a coll. Winther in Kattegat captum. Scalibregmidæ. Mindre eller middelstore, snart mere korte og trinde, snart noget mere langstrakte, af et middelstort Antal Ringe (30—6c. 60) bestaaende Former med hvælvet Ryg- og fladere Bug, som er for- synet med et meget smalt, mere eller mindre tydeligt Længdeind- tryk. Huden er i Almindelighed meget ujævn, med afrundede eller firkantede Fortykkelser. Den lille trapezformige Hovedlap mangler Øme og virkelige Følere; men dens forreste, meget bredere Deel, som undertiden i Midten har en Indbugtning, løber til hver Side som oftest ud i mere eller mindre tydelige palpelignende Frem- spring. I det Mindste hos den ene Slægt (Scalibregma) findes paa hver Side et stort lappet, bugtet, foldet Fimreorgan, som kan trækkes ind i en stor, aflang Spalte!). Mundaabningen, som ligger påa Bugsiden,' er foruden af Hovedlappen begrændset af 2 Ringe: den første hbørsteløse og den første børstebærende. De enkelte inge ere delte i 2—4 Smaaringe. Paa hver Side findes en dobbelt Række af nær ved hinanden siddende, som oftest tydelige knude- formige eller sammentrykte, og i sidste Tilfælde med bladformige Læber forsynede, Parapodier, som bære smalle, vifteformige Bundter af tynde, haarformige Børster, mellem hvilke undertiden sidde meget smaa, som i Enden ere gaffelformig kløvede i to lange, tynde, haarformig tilspidsede Grene. Imellem de to Børstebundter sees i en Deel af Legemets Længde en lille oval, mere eller mindre tydelig Aabning (formodentlig for Kjønsstofferne). Ingen Cirrer. Bag Rygbørsterne, påa tredie til sjette Ring optræde smaa busk- 1) Iagttaget af Forf. paa et Exemplar af Scalibregma inflatum i Helle- bæk. De.af Armauer-Hansen hos $.(?) parvum omtalte, i Gruber siddende, Papiller, høre uden Tvivl ogsaa herhen. 134 3 ; 131 formige Samlinger af dichotomisk forgrenede Gjæller, enten kun hos ældre eller ogsaa hos yngre Individer. Legemet ender under- tiden med 4 Analcirrer. Et muskuløst, udstrækkeligt Svælg uden Bevæbning. Oversigt over Slægterne: Parapodierne gjennem hele Legemets Længde lige stærkt ud- viklede, knudeformige; Bugsidens Længdeindtryk svagt fremtrædende ; temmelig korte og trinde Former ....... sn rumeni sØrst: Parapodierne i Legemets forreste Deel meget svagt udviklede, længere tilbage vel udviklede, sammentrykte, med to Læber; Bug- sidens Længdeindtryk meget tydeligt; temmelig langstrakte, i den forreste Deel ofte noget oppustede, Former; (Hovedlap paa hver Side med et, i en Grube tilbagetrækkeligt, Fimreorgan) Secalibregma Rathke. Oversigt over Årterne: Eumenia : Hud meget ru; Hovedlappens forreste Rand med en dyb Ind- bugtning, dens bageste Deel noget hvælvet; Gataabningen sidder paa en, med straaleformige Rynker forsynet, Papil E. crassa Ørst. Mørn: 18674946: Wirén i Vega-Expedi- tionens Iaktt., 1885, Bd. 2, p. 406—7. Scalibregma: 1) Hovedlappens forreste Rand uden føleragtige Fremspring (; Gjæller påa anden—femte børstebærende Ring); de 4 første børstebærende Ringe ikke delte i Smaaringe, med længere, fra hinanden tem- melig langt fjeriede Børstebundter; dernæst en Række Ringe, delte i 4 Smaaringe, med kortere, nær ved hinanden siddende Børstebundter (Legemets bageste Deel ikke kjendt) S.(?) abyssorum A. Hansen. Op. cit. 1879, p. 6. 132 155 1) Hovedlappens forreste Rand med to føleragtige Fremspring; i Legemets forreste Deel alle Ringene delte i Smaaringe og ingen Forskjel i Henseende til Børstebundternes Stilling og Længde: 2) Ringene delte i 3—5 Smaaringe; Gjæller findes ogsaa hos yngre Individer (; omtrent fra den 16de børstebærende Ring optræde de stærkere udviklede Parapodier) S. inflatum Rathke. Mørn. 1867, p. 77. 2) Ringene delte i 2—3 Smaaringe; Gjællerne mangle hos yngre Individer: 3) Ringene i Legemets forreste Deel to-, i den bageste Deel tredelte; i Legemets forreste Deel er Huden uden fiir- kantede Fortykkelser; tydelige Parapodier begynde paa Oil PA FDR ga LEE s er Fa ddr, S. parvum A. Hansen. ' STE TIE 3) Ringene overalt todelte; 1 Legemets forreste Deel Huden med fiirkantede Fortykkelser; tydelige Parapodier begynde paasdenuikte Rmossskskr se S. longosetosum (Théel) Eumenia longosetosa 1) Théel. Op. cit. p. 49. Vor Kundskab om Scalibregma- Arterne er højst mangelfuld. Deels er der Uovereensstemmelser mellem de forskjellige Forfattere, og deels ere Oplysningerne om de, i den senere Tid opstillede, Arter paa flere Punkter meget ufuldkomne. Hvad S. mmflatum angaar, da aftegner Rathke Gjællerne paa tredie — sjette Ring, hvorimod de hos de Exemplarer, jeg har seet, findes påa anden—femte Ring. Hos den af Sars beskrevne Oligobranchus roseus (Fauna litt. Nor- vegiæ, 1, p. 91), som synes at være identisk med 5. inflatum, "findes ved Grunden af Hovedlappen paa hver Side en lille afrundet Fortykkelse, som uden Tvivl hidrører fra det foran omtalte Fimre- organ. Hvorvidt saadanne Forhold som de enkelte Ringes Deling i Smaaringe og Hudens Forsyning med Fortykkelser er paalidelige Adskillelsesmærker mellem Arterne, turde være usikkert. De Op- 1) Théel henfører med Urette denne Art til Slægten Eumenia. lysninger om Parapodiernes Bygning, som meddeles for de senere opstillede Arters Vedkommende ere ikke af en saadan Beskaffenhed, at de ville kunne tjene til Adskillelse mellem Arterne. Telethusæ. Store eller middelstore, temmelig langstrakte, næsten cylindriske, snart temmelig plumpt byggede, snart mere smækkre og smalle, af et mindre eller middelstort Antal Ringe bestaaende Former. Huden er som oftest meget ru paa Grund af fiirkantede Fortykkelser og de enkelte Ringe delte i 5—6 Smaaringe. Den meget lille, tre- kantede Hovedlap, som mangler Øine og Vedhæng, har en bred forreste Rand og løber bagtil ud i en Spids. Med denne Spids er den fæstet i en tværstillet Grube, i hvilken den kan trækkes fuld- stændig tilbage. Bag Hovedlappen findes et, til to Ringe svarende, børsteløst, Afsnit. Mundaabningen ligger 1 Legemets forreste Deel. Paa hver Side findes en dobbelt Række Parapodier, af hvilke de øverste, smaa, sammentrykte, bære smalle, vifteformige Bundter af smalt sømmede, haarformig tilspidsede, med fine Haar besatte, Bør- ster, medens de nederste, som danne smalle lodrette Fortykkelser, bære en enkelt Række af langskaftede, med en enkelt, lidt bøiet, Spids endende, Krogbørster. Undertiden mangle Parapodier tillige- med Børster i Legemets bageste Deel. Cirrer mangle. Bag det øverste Børstebundt findes i et større eller mindre Antal af Lege- mets midterste og bageste Ringe en kreds- eller haåalvkredsformig Samling af, med hverandre i en større eller mindre Længde ved Hud forbundne, mere eller mindre rigt grenede, dendritiske eller fjer- formige Gjæller. Hos en enkelt Form findes desuden korte, traadformige Gjæller(?) paa Bugsiden i Legemets bageste Deel!). Et kort, cylindrisk, blødt, udkrængeligt Svælg, besåt med temmelig store, runde Papiller. I Sandbund levende Former. 1) I dette Forhold, som findes hos 4. antillensis Ltk. have vi en inter- essant Overeensstemmelse med Trochochæta og Dasybrancilvus. ÆG Tre armnekis ifle 134 137 Eneste Slægt: Arenicola Lmk. Oversigt over Årterne: Gjæller meget korte, sammentrængte, med meget faa Sidegrene udgaaende fra Hovedstammen : Gjæller (i et Antal af c. 12 udgaaende fra en stor, fælles, membranagtig Udbredning) med 3 Par Sidegrene, begynde påa syvende børstebærende Ring og findes paa 12—13 Ringe; Legemets bageste 1/3—"/5 Deel uden Parapodier og Børster; (Rygbørster med . tydelige Haar, Bugbørster med en enkelt Spids); Legemets Over- flade meget ru; den forreste gjælleløse Deel opsvulmet AÅ. marina”). L. (non del. Ch. nec Clap.) Gjæller med 1 Par(?) Sidegrene, begynde paa i5de eller 16de Ring og strække sig næsten lige til Legemets Ende (indtil 40 Par); Legemets bageste Deel ikke børsteløs; Legemets Overflade temmelig glat og den forreste Deel ikke opsvulmet (?). . Å. ecaudata Johnst. Mern. 1867, p. 70. ? A. Grubei Clap. Mem. Soc. Phys. XX, 1870, p. 36. ? A. branchialis Aud. & Edw. Op. cit. p. 287. Medens de tidligere Forfattere ikke tillægge Årenicola en Hovedlap, hår jeg hos nogle, fra den zoologiske Station i Neapel til vort Museum sendte, Exemplarer af den almindelige Middelhavsform, som med Urette bærer Navnet A. marina, 1 Legemets forreste Deel fundet en Dannelse, som har en lignende Form som Hovedlappen hos Scalibreyma, og som baade efter sin Stilling og Bygning svarer til denne. Et lignende Legeme har jeg fundet hos den vestindiske Art A. antillensis Ltk. (Vidensk. Medd. nat. For. 1864, p. 120). 1) Den middelhavske Art, for hvilken jeg foreslaar Navnet 4. Claparédt, stemmer overens med vor Art i, at Gjællerne begynde paa syvende børstebærende Ring og strække sig over 13 Ringe, men afviger fra den ved følgende Karakterer: Gjæller, som kun i et meget kort Stykke ere forbundne ved Grunden, langstrakte, med 10 Par Grene; Ryg- børster med meget svagt udviklede Haar, Bugbørster med stærkere til- spidset, lidt afsat, Endedeel. 138 135 Vort Museums Exemplarer af Å. marina ere derimod ikke saa vel bevarede, at jeg hos dem har kunnet finde en saadan. Den svarer til den, af tidligere Forfattere omtalte Papil, som kan trækkes til- bage i en Grube. Med Hensyn til Gjællernes Bygning, da er en Forskjel mellem dendritiske og fjerformige Gjæller kun tilsyneladende, da de fra Hovedstammen udgaaende Grene i begge Tilfælde ligge i samme Plan. Om Gjællen faar et dendritisk eller et fjerformigt Udseende, beror påa Antallet af og Afstanden mellem Grenene eller Hoved- stammens Længde i Forhold til Grenenes. Imidlertid turde det maaske være af praktisk Betydning at beholde det af Luitken foreslaaede Navn Pteroscolex for de Former, som have Gjæller med mange Sidegrene, da man derved vilde kunne" undgåa såadanne Forvekslinmger, som den, der hidtil har fundet Sted mellem vor nordiske Art, Å. marina, og den almindelige Middelhavsart, hvis Gjæller have samme Bygning som Gjællerne hos den vestindiske Art. Den anden nordiske Art, A. ecaudata Johnst., stemmer i flere Forhold med 4. Grubei Clap. samt med 4. branchialis Aud. & Edw.; men Antallet af de forreste, gjælleløse Ringe angives forskjelligt af de forskjellige Forfattere, af Audouin & Edwards til 12, af Claparéde til 10. Hos A. Gruber have Krogbørsterne en totandet Spids, medens der for de andre Formers Vedkommende ingen Op- lysninger foreligge om dette Forhold. Capitellidæ. Større eller mindre, langstrakte, smalle, cylindriske eller lidt nedtrykte Former, bestaaende af et stort eller middelstort (50 — c. 150) Antal Ringe, som igjen kunne være delte i Smaaringe, i Henseende til hvilket Forhold der ofte er Forskjel paa Legemets forreste og bageste Deel. Den lille, trekantede, nedtrykte Hoved- lap, hvis forreste Deel undertiden er noget afsnøret fra den. bageste, mangler Følere og er kun i sjeldne Tilfælde forsynet med Øien- pletter, som hos yngre Individer kunne have en Linse. Derimod er dens bageste Rand paa hver Side i Almindelighed forsynet med 1156 159 et, i en Grube eller Spalte tilbagetrækkeligt, Fimreorgan af for- … skjellig Bygning (ikke fundet hos Dasybranchus). Medens den første Ring undertiden er børstebærende, følger i Almindelighed bag Hovedlappen 1—4 børsteløse Ringe. Paa hver Side findes en dob- belt Række af Børstebundter, som ere forskjellige i Legemets for- reste og bageste Deel. I Legemets forreste Deel, som hos fuldt ud- voksne Individer!) bestaar af 7—12 Ringe, indeholde de korte, vel adskilte Børstebundter, som mangle Parapodier, i Almindelighed bræmmede Børster, idet der dog i den sidste af disse Ringe ofte tillige optræde Krogbørster. I de øvrige Ringe optræde lutter lang- skaftede, undertiden meget smaa, Krogbørster, hvis bøjede Endedeel har een eller flere Tænder, og hvis Skaftdeel har et øverste, noget afsat Parti. De sidde i smalle, lodrette, svagt fremtrædende, liste- formige Parapodier, af hvilke de nederste ofte ere meget lange og de øverste meget korte. Cirrer mangle. Undertiden findes påa Rygsiden i Legemets bageste Deel, i Almindelighed mellem de to Parapodier paa hver Side, en oval Knude, forsynet med en Spalte, hvis Rande ere omgivne med tynde, stive Haar eller Børster og udenfor den er hos en enkelt Form fundet en tungeformig, som Gjælle tydet, Flig. Hos Slægten Dasybranchus optræde i Le- gemets bageste Deel over nederste Parapodie traadformige, svagt grenede Gjæller, som kunne trækkes ind i Legemet. Et blødt, ud- krængeligt Svælg. En i lukkede Kar indeholdt Blodvædske mangler. Medens Segmentalorganerne undertiden ere overordentlig store (No- tomastus), mangle de i andre Tilfælde (Capitella) ganske, og i dette Tilfælde findes påa Grændsen mellem Legemets forreste og bageste Deel påa Bugsiden Tværspalter (hos Hannerne 1, hos Hunnerne 2) 1) Claparéde oplyser om, at ganske unge Individer af Capitella capitata kun har bræmmede Børster paa de tre forreste Ringe, og at paa de følgende Ringe i Legemets forreste Deel Krogbørsterne efterhaanden fortrænges af bræmmede Børster. Derved forklares de meget uover- eensstemmende Angivelser af det Ringtal, som bærer bræmmede Bør- ster. Et lignende Forhold synes at finde Sted hos Lumbrinereis (se dette Arheides første Halvdeel i Vid. Medd. nat. Foren. 1882, p. 225) og vil uden Tvivl kunne paavises hos flere Former. 140 i 137 til Udførsel af Kjønsstofferne. Hos Hannerne er denne Tværspalte omgivet af 4 Bundter af parviis tæt sammen liggende, meget store, guldglindsende Børster, som vende Spidserne imod Kjønsaabningen og svare til Børstebundterne i de to Ringe, mellem hvilke Kjøns- aabningen findes. Oversigt over Slægterne: Intet børsteløst Mundsegment; i Legemets bageste Deel, som. bestaar af et -middelstort Antal Ringe, ere Krogbørsterne temmelig store og danne temmelig korte Rækker uden synderlig Forskjel i Længde mellem Ryg- og Bugsidens; påa Grændsen mellem Legemets forreste og bageste Deel findes Tværspalter til Udførsel af Kjøns- stofferne og hos Hannerne omdannede Børster . ... Capitella Blv. Et børsteløst Mundsegment; i Legemets bageste Deel, som be- staar af et stort Antal Ringe, ere Krogbørsterne overordentlig smaa; de nederste Rækker meget lange og de øverste meget korte; ingen Kjønsspalter eller omdannede Børster; småa, med en Spalte for- synede Knuder paa Rygsiden (se Familiebeskrivelsen) Notomastus Sars. Oversigt over Årterne: Capitella : Hovedlap med et Par, hos de voksne Individer utydelige Øien- pletter; Legemets forreste Deel bestaaende af 7!) Ringe med korte, bræmmede Børster; hos Hannerne findes den enkelte Kjønsspalte mellem ottende og niende, og hos Hunnerne den parrede mellem syvende og ottende Ring; Krogbørster med en enkelt Tand C. capitata Fabr. Mørn. 1867, p. 97. Notomastus: Hovedlappens forreste Deel med et lille, afsat Parti; Legemets forreste Deel netformig rynket, bestaaende foruden Mundsegmentet af 11 børstebærende Ringe, af hvilke hver er deelt i 2 Smaaringe N. latericius Sars. Mern. 1867, p. 97. 1) Se pag. 136, Anm. ' ; T le ER 158 141 Maldanidæ. I Almindelighed middelstore eller større, langstrakte, smalle, cylindriske, af et mindre Antal (i Alm. 20—530, sjelden flere), for største Delen langstrakte Ringe bestaaende, Former. Den temmelig store Hovedlap, som i Almindelighed er sammensmeltet med den første, børsteløse Ring (sjeldnere tillige med den næste), har en ejendommelig, skraat nedaåadvendende Stilling, idet den danner en stump Vinkel med første Rings Rygside og en spids Vinkel med dens Bugside. Ved to kortere eller længere Længdeindtryk afsættes i en større eller mindre Deel af Hovedlappens Længde et smalt, som oftest noget ophøjet, undertiden kjølformigt Midtparti, som fortil i Almindelighed løber ud i et lille afrundet, sjeldnere føleragtigt Fremspring; Hovedlappens Overflade er ofte flad, og i saa Til- fælde omgivet af lodret eller skraat kråaveformig op- eller ud- staaende, tynde Rande, som ere forsynede med Indskjæringer og undertiden mere eller mindre fiint tandede. Undertiden er dens Overflade mere hvælvet, og i saa Tilfælde mangle de kraveformige Rande. Øine og virkelige Følere mangle. Paa hver Side findes en dobbelt Række Parapodier. Ryg- og Bugparapodiet paa samme Side udgaa i de fleste Tilfælde fra en lodret, men temmelig bred og ofte stærkt fremtrædende, Fortykkelse af lysere Farve. Undertiden kunne disse Fortykkelser i Legemets bageste Deel være saa stærkt udviklede, at de danne næsten sammenhængende Ringe om Legemet. De meget smaa, knudeformige eller lidt sammen- trykte Rygparapodier bære smalle Bundter af tyndt tilspidsede, bræmmede eller deelviis haarformige, Børster, hvis tynde Endedeel ofte i Randen er forsynet med smaa, svagt fremtrædende Takker (sjeldnere Haar). Børsterne sidde i hvert Parapodie i 2 Rækker, af hvilke de forreste ere tyndere og som oftest ogsaa meget kortere end de bageste. De nederste Parapodier, som falde sammen med Midtpartiet af de føromtalte Fortykkelser, bære 1—2 lodrette Rækker af langskaftede Krogbørster, hvis øvre Skaftdeel er noget afsat fra den nedre, og hvis udvidede Endedeel er forsynet med en 142 ' 139 Række bøjede Tænder, af hvilke den nederste er meget stor. Lidt under denne findes i Almindelighed et smalt Bundt af lange, bøjede Haar. Krogbørsterne kunne mangle paa den første eller paa de 3—4 første, børstebærende Ringe. I sidste Tilfælde ere de saa i Almindelighed erstattede af 1—2 stærke, stive, guldglindsende Bør- ster eller Pigge. I Almindelighed ere de sidste 2—5 Ringe foran Analringen uden Børster. Cirrer mangle. Analringen er i Al- mindelighed forsynet med stærkt udvidede, kraveformige Rande (hvorved det undertiden faar stor Lighed med Hovedlappen), hvor- ved det bliver regelmæssig eller uregelmæssig tragt-, skive- eller skeformigt, og i Randen med smaa Indsnit eller korte traad- formige Vedhæng. Analaabningen, gjennem hvilken en cylindrisk, papilløs eller med straaleformige Rynker forsynet 'Tarmdeel kan krænges ud, ligger enten i Legemets bageste Ende, i de førstnævnte Tilfælde altsaa 1 Bunden af Tragten, eller påa Rygsiden over denne. Et cylindrisk, blødt, med store Papiller forsynet, udkrængeligt Svælg. Leve i Rør af Dynd eller Sand. Oversigt over Slægterne: 1) Hovedlap og Mundsegment sammensmeltede med første børste- " bærende Ring; en Deel af Legemets Ringe med tynde, tragt- formige Hudskeder, som løst omgive en Deel af den foran eller bagved liggende Ring; de 4 første børstebærende Ringe uden Bugbørster; Krogbørsterne torækkede, under Endedelen forsynede med en stærk Spids; (Hovedlap uden kraveformige Rande, med stærk Midtkjøl; Analringen ikke udvidet, med endestillet Gat- aabning; Rygbørsterne i første Række korte, haarformige, i anden Række bræmmede, uden tandet Endedeel) Frodine Mgrn. 1) Hovedlap og -Mundsegment tydelig adskilte fra første børste- bærende Ring; ingen Ringe med Hudskeder; i det Højeste første børstebærende Ringe ganske uden Bugbørster; Krogbørster en- rækkede, under Endedelen med en Haardusk: 2) Hovedlap foroven mere eller mindre hvælvet, uden tynde, kraveformige Siderande (; i de 3—4 første børstebærende 140 2) 143 Ringe findes under Rygbørsterne 1—2 korte, tykke, stive Børster; de bageste Rygbørster i hvert Bundt lange, bræm- mede, de forreste lange, tynde haarformige, paa Siderne be- satte med mere eller mindre tydelige Tænder eller Torne; nogle faa ere af en overordentlig Længde, større end Le- gemets Bredde og mere eller mindre bugtede): 3) Analsegmentet langstrakt, bagtil uden Udvidelse, (skraa afskaaret, med subdorsal Gataabning; Hovedlap tydelig af- sat fra Mundsegment); de 4 første børstebærende Ringe med 1—2 stærke Børster under Rygbørsterne Lumbriclymene Sarxs. 3) Analsegmentet kort, bagtil udvidet til en Tragt eller en Skive (; Hovedlap ikke eller kun påa Ryggen afsat fra Mundsegmentet); de 3 første børstebærende Ringe med 1—2 stærke Børster under Rygbørsterne: 4) Analsegmentet regelmæssig tragtdannet, i Randen for- synet med en Kreds af Traade og med central Gat- aabning; Hovedlap påa Rygsiden afsat fra Mund- SEGMENT SEERE EDR Nicomache Mgrn. 4) Analsegmentet udvidet til en skraat stillet, langstrakt, oval, flad Skive, uden Traade i Randen og med sub- central Gataabning; Hovedlap ikke afsat fra Mund- SETE DE UA ERA R MS EK ES Nicomachella n. gen. Hovedlap foroven flad, med tynde kravetormige, mere eller mindre stærkt udskaarne, Rande: 5) Analsegmentet regelmæssig tragt- eller klokkedannet, i Randen forsynet med en Kreds af Traade eller Papiller og med central Gataabning; første børstebærende Ring med en eller flere Børster påa Bugsiden; Rygbørster i første Række korte, haarformige, i anden Række bræm- medekudenstandetikindede elser Clymene Sav. pp. Aæiothea, Praxilla Mgrn. 5) Analsegmentet uregelmæssig tragt- eller skedannet, skraat afskåaret, i Randen uden Traade eller Papiller, men med 144 141 2—5 Indsnit; Gataabning paa Rygsiden over Analseg- mentet; første børstebærende Ring uden Børster paa Bug- siden; Rygbørsterne i første Række meget korte, bræm- mede, noget knæbøiede, i anden Række bræmmede, med fynds tandet ttEnde delser se rr hr Maldane (Gr.) Oversigt over Årterne: Rhodine: Forranden af andet og tredie og Bagranden af alle de børste- bærende Ringe fra 17de Ring (mindst 19) med Hudskeder; 1 (eller 2) børsteløs Ring foran Gataabningen ...... R. Lovéni Mgrn. 1865, p. 188, 1867, p. 99. Tauber op. cit. p. 122—23. Lumbriclymene : Hovedlap med en svag Kjøl; 4 nøgne Ringe foran Analringen L. cylindricaudata Sars. Forh. Vid. Selsk. Christiania 1871, p. 413. Nicomache: Legemets forreste Deel paa hver Side med et Længdeindtryk ; syvende, ottende og niende Ring fortil omgivne af et hvidt Belte; de, Parapodierne omsluttende, Svulste i Legemets bageste Deel meget stærkt udviklede; 2 nøgne Ringe foran Analringen, hvis Rand er forsynet med en Kreds af (17—6. 25) lige lange, meget korte Cirrer; det fremkrængelige Analparti med straaleformige Rynker; de haarformige Rygbørster med meget svage Tænder N. lumbricalis (Fabr.) Mørn. 1865, p. 190, 1867, p. 99. Nicomachella : Hovedlap fortil svagt nedfaldende, med meget korte og svagt udviklede Længdeindtryk og Midtkjøl; de tynde, traadformige Ryg- børster med meget tydelige og skarpt fremtrædende Tænder; Anal- 142 145 ringens Skive midt paa sin nedre Rand med en meget svag Ind- skjæring; to korte Ringe foran Analsegmentet med eller uden Børster ") tenuis (Théel.) Maldane tenuis Théel. Opel prog Clymene: Naar Malmgreen indskrænker Anvendelsen af Navnet C/ymene til den, af Savigny opstillede, C. amphistoma og for, denne meget nær staaende, Former opstiller de to Slægter: Aæiothea og Praxilla, da er det ikke muligt at se nogen anden Grund hertil end, at Hovedlappen hos Savigny's Art ved en bageste tandet Rand af- viger fra denne Legemsdeel hos de nordiske Arter. En saadan Forskjel er imidlertid altfor ringe til at lægges til Grund for en Slægtsadskillelse, og man kunde med ligesaa god eller bedre Ret adskille Maldane Sarsi Mgrn. fra M. biceps Mgrn., da de netop i dette, saavelsom i andre Karakterer af samme Rang, afvige fra hin- anden. I Malmgreens Karakteristik af de to nys nævnte Slægter har jeg forøvrigt ikke kunnet opdage nogen anden Forskjel end, at den ene skal have 4, den anden 5 nøgne Ringe foran Analringen samt en mindre Forskjel i Rygbørsternes Forhold, idet den ene (Axiothea) foruden. bræmmede Børster tillige har haarformige, hvis tynde Endedeel er forsynet med fine Haar, hvorimod den anden (Praxilla) kun skal have bræmmede. Senere aftegnes imidlertid to Slags Børster hos P. gracilis, nemlig foruden en bræmmet tillige en glat, haarformig. At hinanden meget nær staaende Arter kunne have et forskjelligt Tal af nøgne Ringe foran Analringen kan sees af Forholdet mellem C. drøbachiensis og den (efter Sars) meget nær- staaende C. affinis (ao: drøbachiensi aff.).. De to Slægter Åwxiothea og Praæilla. maa derfor utvivlsomt forkastes. En anden Karakter, som Malmgreen anvender til Adskillelse mellem disse 2 Slægter, og som af forskjellige Forfattere anvendes som Årtskarakter er, om 1) Medens disse 2 Ringe vare børstebærende i den af Théel undersøgte Bugende, fandtes hos det af mig undersøgte Exemplar Børster kun paa den ene Side af den første af dem, 10 146 145 Gattet er en Aabning i selve Tragtens Bund, eller om den sidder paa Enden af et, i Tragten fremspringende, Parti, som snart kan være kegleformigt, snart cylindrisk, med en Kreds af straaleformigt stillede Rynker. Man kan imidlertid finde Exemplarer af samme Art med og uden et saadant fremspringende Parti. Hos Nicomache og Aæiothea, som jeg i denne Henseende har undersøgt, hidrører det fra en, i Krophulens bageste Deel liggende, fri Indfoldning af den, Tragtens Bund udklædende, Hud, som her er forsynet med indvendige Rynker, hvilke ved Omkrængning komme til at vende udefter. Uden Tvivl er Tarmkanalens bageste Deel fæstet til den fri øverste Rand af dette Parti, hvilket jeg imidlertid ikke kunde se paa de undersøgte, daarligt bevarede Exemplarer. Eftersom dette Parti er mere eller mindre stærkt udkrænget og. undertiden i For- ening med et Stykke af den foranliggende Tarm, vil det tage sig meget forskjelligt ud, da Rynkerne snart ligge straaleformigt, snart parallelt. I sidste Tilfælde kunne de da let skjules af et fremskudt Stykke af Tarmen. Hos flere Former synes imidlertid Rynkerne at mangle. 1) Analringen kun med en enkelt Traad paa Bugsiden; (det frem- krængelige Analparti uden Rynker; 2—3")(?) nøgne Ringe foran Analringen; de 3 første børstebærende Ringe kun med KRO børster) ES AS as SE Er EREr C. polaris (Théel) Op. cit. p. 58. 1) Analringen med en Kreds af Traade: 2) De Analringen omgivende Traade afvekslende større og mindre (ikke ganske regelmæssigt ?); (Hovedlappen bredt bræmmet; de 3—4 første børstebærende Ringe med sædvanlige Krogbørster): 3) Den nederste Traad paa Analringen ikke længere end de (længste af de) øvrige; 4 nøgne Ringe foran Analringen; (de forreste tynde Rygbørster ere i Randen forsynede med fine Haar; det fremkrængelige Analparti med Rynker) C. catenata (Mgrn.) 1865, p. 190, 1867, p. 99—100. ]) I Figuren sees kun en enkelt. se Ære 144 147 3) Den nederste Traad paa Analringen over dobbelt saa lang som de (længste af de?) øvrige; 2 nøgne Ringe foran Analringen (Rygbørster?)...... C. drøbachiensis Sars. Vidensk. Selsk. Forh. Christiania, 1871, p. 412. 2) De Analringen omgivende Traade omtrent lige lange (und- tagen 1—2 nederste): 4) Bugbørsterne i de første 3—4 børstebærende Ringe sæd- vanlige Krogbørster (; den nederste Traad længere end de 5) 9) øvrige): Den forreste Deel af Ringene 4—8 omgivne med et bredt, hvidt Belte; 5 nøgne Ringe foran Analringen ; (de forrreste Rygbørster ...?). C. prætermissa (Mgrn.) P. arctica Mgrn. 1865, p. 191, 1867, p. 100. Ingen Ringe med hvidt Belte; 3 nøgne Ringe foran Analringen (Rygbørster?) ....... C. affinis Sars. Op. cit. 1871, p. 412. 4) Bugbørsterne i de første 3—4 Ringe ere 1—2 store, stærke, glindsende Børster eller Pigge: 6) 6) Det af de to parallele Længdeindtryk begrændsede Midtparti af Hovedlappen er langt, smalt, fortil løbende ud i en kort, følerlignende Spids (; 5 nøgne Ringe foran Analringen; de stærke Pigge paa 3 Ringe; den nederste Traad længere end de øvrige) C. gracilis Sars. Mørn. 1865, p. 192, 1867, p. 100. Det af to parallele Længdeindtryk begrændsede Midt- parti af Hovedlappen meget kort, fortil ikke løbende ud i et rundt eller følerlignende Fremspring: 7) De to parallele Længdeindtryk bøie fortil udad og bagtil; 5 nøgne Ringe foran Analringen; de 2 nederste Traade længere end de øvrige; de stærke Børster paa 4 Ringe; (Hovedlappens Bræm meget lav og svagt udviklet) ...... C. Miilleri Sars. Mgrn, 1867, p. 100. mog 143 145 7) De to parallele Længdeindtryk bøie fortil ikke udad; 2 nøgne Ringe foran ÅAnalringen; de 2 nederste Traade ikke længere end de øvrige; de stærke Børster påa 3 Ringe (; Hovedlap med smal Bræm) C. planiceps Sars. Op. cit. 1871, p. 411. Maldane: Hovedlappens Overflade langstrakt, med et, gjennem hele Længden løbende, stærkt kjølformigt, Midtparti; de kraveformige Rande ikke tandede; paa hver Side med et bageste større og et forreste svagt Indsnit; Analringen oval kredsformig med skraa Endeflade, paa hver Side med et svagt Indsnit; 2 svagt fremtrædende børsteløse Rnzestoran sAnalkinee DS 3 tee Se SS AE M. Sarsi Mgrn. 1865, p. 188, 1867, p. 99. Hovedlappens Overflade næsten rund; de to parallele Længde- indtryk begrændse et kort, (c. !/3 af Hovedlappens Længde) svagt fremtrædende, Midtparti og løbe fortil og bagtil under rette Vinkler ud til Indsnit i Kraveranden, ved hvilke denne deles i 4 Partier: et forreste glat, et bageste større, mangetandet og to korte tre-— femtandede påa Siderne; Analringens Bræm omtrent paa Midten med et skjævt, skarpt Indsnit og forneden med 3 bredere Indbugt- ninger; 2 nøgne Ringe foran Analringen . ..... M. biceps Sars Mørn. 1865, p. 188, 1867, p. 99. Jeg skal sluttelig omtale en af Armauer-Hansen (Op. cit. 1879, p. 11) under Navnet Clymene Koreni beskrevet ny Form, som synes at maatte danne en ny Slægt; men Formen er for kort og ufuldstændig beskrevet til, at jeg tør charakterisere den som saadan i min Slægtsoversigt, og den kan ikke godt henføres under nogen af de øvrige, deri charakteriserede, Slægter. Denne Form stemmer overens med /Maldane i, at første børstebærende Ring mangler Bug- børster; Gataabningen er derimod ikke dorsal. Hovedlappen skal være hvælvet med en påa begge Sider indskaaret Bræm og Anal- segmentet tragtdannet uden Traade. Denne Tragt synes imidlertid ikke at være ganske regelmæssig og at være forsynet med flere 146 149 Indskjæringer; men derom taler Teksten ikke. Af Rygbørsterne nævnes kun de bræmmede i bageste Række. De to sidste Ringe foran Analringen ere børstebærende, temmelig lange og ikke ved nogen Ringfure adskilte fra hinanden. Endelig omtaler Sars (Fauna littoralis Norv. 2 H. p. 17) Bagenden af en, til Clymene eller Ni- comache hørende, Art med 2 børsteløse Ringe foran Analringen. Det i Tragtens Bund svagt fremtrædende Tarmparti er forsynet med to Kredse af korte Traade, et Forhold, som ikke tidligere er kjendt. Nicomachella nov. gen. Lobus cephalicus cum segmento buccali prorsus coalitus, con- vexus, Oovalis, inclinatus, haud limbatus. Setæ superiores partim (in serie posteriore) limbatæ, partim capillaris, utrimqve dentibus vel spinis instructæ. E numero setarum capillarium paucæ valde elon- gatæ, sinuosæ. Setæ inferiores: in segmentis tribus anticis setigeris seta unica, in ceteris uncinis uniserialibus, vertice dentatis, infra rostrum fasciculo capillarium sursum flexarum. Segmentum anale obliqve truncatum, in discum planum, elongatum, ovatum dilatatum, cirris nullis instructum. Ånus subcentralis. N. tenuis (Théel). Maldane tenwis Théel. Kgl. Svensk. Vet. Ak. Handl. Bd. 16. 1878, p. 37. Pl. IV, fig. 52—54. Lobus cephalicus paulo modo inclinatus, in segmentum buccale leniter transiens, sulcis duobus longitudinalibus brevibus, indistinctis, inter qvas carina lata, haud distincta. Setæ capillares dentibus di- stinctissimis instructæ. Discum anale in medio margine superiore paulo incisum. Segmenta anteanalia dua brevia, modo setifera, modo partim nuda!). Animal in dorso rubro-fusco marmoratum, segmentis tribus an- ticis setiferis in dimidio anteriore cinguli annuliformi setiferi fascia 1) In exemplari danico prius segmentorum anteanalium in latere altero setis instructum est. 150 147 transversa rubro-fusca instructis. Segmenta 21, longit exemplaris LE LE PA SE] TP NE ST Hæc species, cujus pars posterior e exemplari ad Novam Semljam captæ adhuc modo cognita, nuper (mensi Februario 1884) in Helle- bæk (Daniæ) åa coll. Jungersen et Petersen capta est. Ammocharidæ. Temmelig smaa, langstrakte, smalle, cylindriske Former, be- staaende af et mindre Antal (c. 20—30), hverken ved Furer eller Indsnøringer fra hverandre adskilte, Ringe, af hvilke nogle faa (indtil 5) i Legemets forreste Halvdeel ere meget lange og smalle. Ryg- og Bugsiden med et smalt Længdeindtryk. Legemets forreste, børsteløse Deel, som formodentlig svarer til Hovedlap og Mund- segment, og som fortil bærer den, undertiden lidt ned mod Bugsiden rykkede, Mund, mangler Følere, men er hos den ene Slægt omgivet med en Kreds af korte, dendritiske Gjæller, hvis Basis er om- sluttet af en kort, kraveformig Bræm. De første 3!) børstebærende Ringe ere korte og kun forsynede med Rygbørster, som ere rykkede noget længere ned mod Bugsiden end de øvrige Rygbørster. For- øvrigt findes paå hver Side en dobbelt Række af Børstesamlinger, af hvilke Rygsidens, hvis Parapodier mangle eller ere rudimentære, danne korte Bundter af ikke lange Haarbørster, hvis tynde Ende- deel paa Randene ere forsynet med meget småa Torne. Bug- børsterne sidde 1 langstrakte, smalle, lodrette, næsten til Bugens Midte rækkende, meget svagt fremtrædende Fortykkelser og sidde i disse i talrige (hos en enkelt Art 150) Længderækker. De ere langskaftede Krogbørster, hvis øverste Skaftdeel er noget afsat fra den nederste og hvis Endedeel er forsynet med 1—2, mere eller mindre stærkt bøjede, Tænder. Cirrer mangle. Bo i meget lange, smalle, af Smaasteen 0. s. v. byggede Rør. 1) Grube, Malmgreen og Claparéde angive med Urette ligeoverfor Sars og Kolliker 2 Haarbørstebundter uden tilsvarende Krogbørster hos Owenia (AmmocharesSs). 148 151 Oversigt over Slægterne : Legemets forreste Deel uden Gjæller; Munden rykket lidt ned TON USTA IE SEERE ERE ER ER rer Myriochele Mgrn. Legemets forreste Deel med Gjæller; Munden i Legemets for- reste Ende; (i Legemets forreste Halvdeel ere Haarbørsterne, med Undtagelse af de tre forreste Par, rykkede højt op paa Rygsiden; fra Grunden af hvert af dem strækker sig til det tilsvarende i den næste Ring et langt bueformigt Indtryk; i Legemets bageste Halv- deel ere Haarbørstebundterne i samme Ring dobbelt saa langt fjer- MERE hin an ken SEE SAS NENS SSR Owenia d. Chiaj. Ammochares Gr. Oversigt over, Årterne: Myriochele: Legemets forreste Deel uden Øienpletter; Krogbørster i Spidsen medstor bøjede færden re 27 Ringe SE M. Heeri Mgrn. 1867, p. 101. ? M. Sarsi A. Hansen. 1879, p. 11. ? M. Danielseni A. Hansen. 1879, p. 270. Owenia: Legemets forreste Deel paa Bugsiden paa hver Side med en Øienplet; Krogbørster i Spidsen med en enkelt bøjet Tand O. assimilis (Sars.) Ammochares assimilis Sars. Mgrn. 1867, p. 101. Da de to, af Armauer-Hansen beskrevne, Arter af Myrio- chele kun i meget Lidt afvige fra den tidligere kjendte, maa jeg - foreløbig anse dem for identiske med denne, som År.-Hansen ikke har fundet. M. Sarsi, hvis Rør er dannet af Foraminiferer, skal være noget tyndere end M. Heeri, og dens Rygbørster skulle mangle de fine Torne, som imidlertid let kunne oversees. At i Malmgreens Tegning af Krogbørsterne hos Myochele Heeri disses Skaftdeel ikke har et øverste afsat Parti, turde. bero paa en Feil, hvilket i det Mindste er Tilfældet med den tilsvarende Tegning af Owenia (Am- mochares) assimilis, hvis Krogbørster har et saadant øverste Parti. 152 149 Hos den anden Art, M. Danielseni, hvis Rør er dannet af Dynd, Smaasteen og Kalknaale, skulle Krogbørsterne mangle det nys om- talte, afsatte, øverste Parti. Da jeg kun har seet nogle Brudstykker af Owenia assimilis, kan jeg ikke nærmere oplyse Forholdet mellem denne og den middelhavske, meget nærstaaende Art, af hvilken vort Museum besidder Exemplarer. Hos den sidste synes Gjællerne at være noget finere grenede. Amphictenidæ. Middelstore eller mindre, temmelig korte og tykke, nedtrykt- kegledannede, bagtil i Tykkelse jævnt aftagende Former med et mindre Antal (nogle og 20) Ringe, som for største Delen hverken ved Indsnøringer eller tydelige Ringfurer ere adskilte fra hverandre. Paa Bugsiden sees et, af to Længdelinier begrændset, Midtparti, og de c. 6 første Ringe ere paa Bugsiden forsynede med en, under- tiden i flere Partier deelt, Tværkjøl. Hovedlappen, som danner en stump Vinkel med Dyrets Ryg, har en øverste, bred, oval, plan eller svagt konkav Flade, der bagtil og paa Siderne har en lidt op- højiet, heel eller takket Rand. Paa den forreste Rand er den for- synet med 2, under en meget stump Vinkel med hinanden sammen- stødende, Rækker af meget smalle, guldglindsende Blade (Paleer), og ved den yderste Ende af hver af disse Rækker findes en kort Føletraåaad. Under de nys nævnte Blade ligger en vandret ud- bredt, tynd, halvcirkelformig Hudfold, i Almindelighed med tandet Rand, og under denne Munden, omgivet og næsten skjult af korte, med en Længdefure forsynede, Føletraade. De fire følgende zinge mangle Børster: anden har paa hver Side en Føletraad af en lignende Bygning som den paa Hovedlappen, og tredie og fjerde paa hver Side en seglformig, af tynde, i Kamform sammenstillede, Blade dannet, Gjælle. Med Undtagelse af de tre, sjeldent to, næste Ringe, som kun bære Rygbørster, findes forøvrigt paa hver Side en dobbelt Række Parapodier. Ryg- og Bugparapodiet paa samme Side udgaa fra et stort, sammentrykt, trekantet, skraat, bag- til rettet Fremspring, som påa sin øverste smalle Spids bærer et 150 153 smalt sammentrykt Rygparapodie, medens det, med en fri øverste og nederste Spids samt en fri bageste Rand forsynede, smalle, liste- formige Bugparapodie udgaar fra dets Bagrand. De i smalle Bundter stillede, guldglindsende, bræmmede Rygbørster ere i hvert Bundt torækkede. Børsterne i første Række, som ere endeel kortere end de andre, ere forsynede med en, ved en nedre Udvidelse og en svag Bøjning noget afsat, 1 Almindelighed i hele sin Længde tandet, stribet Rand. De bredskaftede, uregelmæssig kamformige Krog- børster have, sete fra Siden, foruden et Antal større Tænder et, snart svagt tandet eller stribet, snart glat, Fremspring. Sete fra den smalle Kant frembyde de snart en dobbelt, snart en enkelt!) Række Tænder. Legemets bageste, af 5—6 Ringe bestaaende (c. 7/10), Deel, som ved en Indshøring er adskilt fra det øvrige Legeme, er flad ske- eller baadformig, med Konkaviteten paa Rygsiden, som ved dette Partis Bøjning vender bagtil eller nedad. Paa Bugsiden viser den en tydelig Ringdeling; den har tungede eller lappede Rande, og bagtil er den forsynet med en lille afrundet eller tilspidset Tunge, over hvis Grund Gataabningen findes. Den mangler Børster; men ved dens Grund findes i Midten paa hver Side en Tværrække af 4—11 lange”), smalle, men kun med en kortere Deel af Huden fremragende, guldglindsende, børstelignende Kroge (Analkroge) med stærkere eller svagere bøjet Endedeel. De maa opfattes som Rygbørsterne til den foranliggende Ring, som mangler Krogbørster. Bo i kegleformige, lige eller bøjede, af Sandskorn, Smaasteen og undertiden Konkylier byggede, Rør. Eneste Slægt: Pectinaria (Lam.). 1) Medens man tidligere uden nogen Undersøgelse opfattede Kambør- sterne som kun forsynede med en enkelt Tandrække, synes man nu efter nogle faa Prøver at opfatte det Modsatte som almindelig Regel (se Langerhans i Zeitschr. wissensch. Zool. 1880, Bd. 34, p. 106). Hos 3 af vore 7 nordiske Arter af denne Familie har jeg imidlertid kun fundet en enkelt Række. 2) Malmgreen synes ikke at have seet deres indenfor Huden liggende Deel, da han kalder dem korte og tykke. 154 151 Malmgreen har deelt de nordiske Arter i 5 Slægter, hvilket omtrent bliver en Slægt for hver Art. Da disse Slægter hoved- sagelig ere baserede paa meget smaa Forskjelligheder, — saaledes indskrænker Forskjellen mellem Pectinaria (s.s.) og Amphictene sig til, at hos den ene Hovedlappens Rand er glat og hos den anden tandet. —, anseer jeg det foreløbig for naturligst og rigtigt, indtil Bekjendtskabet med et større Antal Former giver os en bredere Basis for Inddelingen i Grupper, at nøjes med den eneste Slægt: Pectinaria Lam. Oversigt over Årterne: 1) Haarbørstebundter 17 Par: 2) Hovedlappen med tandede Rande (; Paleer paa hver Side 11 —13, med meget tynd bøjet Spids; Krogbørster bærende Parapodier 13 Par; Analkrogene 8 paa hver Side, meget smaa, med stærkt bøjet Endedeel; Analtungen langstrakt oval, bagtil afsmalnende; Krogbørster sete fra Siden med 6 større Tænder og et stribet Parti, fra Randen med 2 Rækker Tænder; Røret svagt bøjet)...... P. auricoma") (Miill.) Mgrn. 1865, p. 357. 2) Hovedlappen heelrandet: 3) Krogbørster bærende Parapodier i et Antal af 12—13 Par: 4) 12 Par; Analkroge 8 paa hver Side, middelstore; deres Skaftdeel under den jævnt bøjede Spids med en svag, modsat Bøjning; Analtungen bredt afrundet; Krog- børsterne sete fra Siden med 3 store Tænder og et fiir- tandet Parti, fra Randen med en enkelt Række Tænder; Røret svagt bøjet (; i de mindre Rygbørster er den nederste Trediedeel af Endedelen glat): 1) Det turde være et Spørgsmaal, om den middelhavske Årt er identisk med den nordiske. Hos den første er Analkrogene langt mindre bøiede i Spidsen, og Røret i Modsætning til den nordiske dannet af meget grove Smaasteen eller Foraminiferer. Jeg har imidlertid kun under- søgt et daarligt bevaret Exemplar. lse art 1 2 4) 155 "5) Paleer paa hver Side 9—10, meget stærke, uden tynd, bøjet Spids; de Røret sammensættende Smaåa- steen forbundne ved et hvidt Bindestof P. granulata L. Mørn. 1865, p, 359. 5) Paleer påa hver Side 12—14, med tynd, bøiet Spids; Rørets Smaasteen forbundne ved et rødligt Bindestof eller Dynd. ... P. hyperboræa!) Mgrn. Mgrn. 1865, p. 360. 13 Par; Analkroge paa hver Side 4£—5, meget store med svagt eller jævnt bøjet Spids, Skaftdelen under Spidsen lige; Krogbørster sete fra Siden med 7—8 store Tænder og et stribet Parti, fra Randen med en dobbelt Række Tænder; Røret lige; (Paleer paa hver Side 10—12, med tynd, stærkt bøiet Spids; Analtungen Bred ove ES TEE SE SN Se RGS P. belgica (Pall.) Mørn. 1865, p. 356. 3) Krogbørster bærende Parapodier i et Antal af 14 Par; (Hudfolden under Paleerne med heel Rand; den forreste frie Rand paa Undersiden af første Ring paa hver Side fir — femtandet og den tilsvarende Rand af anden Ring i Midten med 3 dybe Indskjæringer; Analkroge påa hver Side 8—11, middelstore med svagt bøjet Spids; Anal- tungen afrundet, ender med en tynd Traad; Paleer paa hver Side 11 med tynd Spids; Krogbørster sete fra Randen med en enkelt Række Tænder; foruden 2 store Tænder findes et, ikke stribet, Parti; Røret svagt bøjet, dannet af grove Smaasteen og Konkylier. .... P. pusilla (Mgrn.) Mørn. 1865, p. 361. 1) Haarbørstebundter 15 Par (; 12 Par, Krogbørster bærende, Para- podier; Paleer paa hver Side 14 med meget tynd, bøjet Spids; 1) Mobius, som ikke kjender P. hyperboræa, slaar med Urette denne Art sammen med P. belgica, og følges heri af Tauber. Da jeg paa et andet Sted vil faa Leilighed til at omtale den første Art, skal jeg her kun bemærke, at de to Arter i alle Henseender ere vel adskilte, saaledes som det ogsaa fremgaar baade af Malmgreens og af oven- staaende Diagnose. 156 153 Analkroge paa hver Side 4, meget store med jævnt bøiet Spids; Analtungen meget bredt afrundet; Krogbørster, sete fra Siden med 6—7 store Tænder, fra Randen med 2 Tandrækker; Røret SUGE RABEN BYGD CE FR ERR ER RSESNER Se ROR RRE P. Koreni Mgrn. (non Marenz.) Mgrn. 1865, p. 360. Pectinaria Koreni Marenz., af hvilken vort Museum besidder et Par Exemplarer, falder ikke sammen med Malmgreens Art af samme Navn. Da jeg kun har seet et mindre vel bevaret Exemplar af den sidste, skal jeg her kun oplyse, at medens denne har c. 14 meget tynde og fine, stærkt tilspidsede, Paleer, har Marenzellers Ar ne 0 meget grove og plumpe. En anden Forskjel sees paa Analkrogene, som hos Malmgreens Årt have en langt stærkere bøjet Spids. Jeg foreslaar for denne nye Art Navnet P. robusta. Ampharetidæ. Middelstore eller mindre, i Almindelighed ikke meget langstrakte, bagtil i Tykkelse jævnt aftagende, Former med hvælvet Ryg og flad Bug. De i Almindelighed ikke talrige Ringe (20—40, sjeldnere 70) ere paa Rygsiden ofte kun utydelig afsatte fra hinanden. Ryg- og Bugsiden ere paa hver Side ved et Længdeindtryk over Ryg- parapodiernes Grund tydelig adskilte. Langs Bugens Midte sees i Legemets bageste (1/2—>/3) Deel et smalt, indtrykt Længdebelte. Den skraat nedad vendende, fiir- eller femkantede Hovedlap, som danner en stump Vinkel med Ryggen, er påa sin forreste, midterste Deel forsynet med et (i et enkelt Tilfælde kun svagt antydet), fiir- eller femkantet, ved dybe Furer fra den øvrige Hovedlap afsat, Pandeafsnit, men mangler forøvrigt Følere. Derimod udspringe omkring Mundaabningen et større eller mindre Antal af traadformige, snart glatte, snart kort fjerede, Mundfølere. Det børsteløse Mund- segment, som paa Rygsiden undertiden er mere eller mindre sammenvokset, snart med Hovedlappen og snart med anden, lige- ledes børsteløse, Ring, danner en ofte stærkt fremtrædende Under- TX. 157 læbe"). Tredie Ring er enten børsteløs eller paa hver Side for- synet med et, som oftest vifteformigt Bundt af større eller mindre Børster, de saakaldte Paleer, som sidde i en mindre skarpt be- grændset, parapodielignende Opsvulmning?”). Fjerde Ring er paa Bugsiden ofte meget smal og paa Rygsiden ofte utydelig adskilt fra tredie. Dens Parapodie kan ofte være meget lille med rudi- mentære eller ganske uden Børster”). Paa Rygsiden af en eller "flere af de forreste Ringe (tredie — femte) findes paa hver Side 4, sjeldnere 3, temmelig lange og tykke, traadformige, tilspidsede Gjæller.. Naar der er 4, ere de stillede i 2 Rækker og enten 3 i første og en i anden eller 2 i hver Række. Vi ville i det føl- gende betegne de tre i første Række som 1, 2, 3, idet vi begynde indenfra, og den bageste som 4. Naar der er 2 i anden Række er det den yderste, som er rykket tilbage”). Fra Grunden af Gjælle 4 udgaar næsten altid to, bagtil og udad løbende, Belter, som dele femte Ring i tre Afsnit, hvis Form og indbyrdes Størrelse er forskjellig hos de forskjellige Arter. Hos en stor Deel af denne Families Former findes i Nærheden af Gjællerne, i Gruber siddende, Opsvulmninger, som formodentlig turde være Fimreorganer5>). ly Hos flere Forfattere, saaledes Grube, opfattes disse Ringe som een. 2?) Det er neppe muligt at opstille nogen bestemt Forskjel mellem Børster og Paleer. Naar de sidste ikke ere store og vifteformigt stillede, af- vige de ikke fra almindelige Børster. Derimod synes deres Parapodie oftest at være en mindre skarpt begrændset Opsvulmning. Medens Malmgreen hos Lysippe benævner tredie Rings Børster Paleer, kalder han de, paa samme Maade byggede og stillede, Børster hos Sabellides for Børster, og i den, efter Tilstedeværelsen eller Mangelen af Paleer givne, Slægtsoversigt blive disse to Slægter stillede hver til sin Under- afdeling. Dette rudimentære Parapodie har Malmgreen overset hos Ampharete og Sabellides. Hos den første Slægt lader han tredie Ring paa Bug- siden være deelt i to. De 2 Gjællegruppers indbyrdes Stilling og Forhold afgiver et meget charakteristisk Artsmærke, som hidtil saa godt som slet ikke har været benyttet. ' Disse hidtil oversete Organer har jeg kun iagttaget hos Spiritus- exemplarer; men paa Grund af deres Lighed med Fimreorganerne hos Glycera, Ammotrypane o.s.v. tyder jeg dem paa denne Maade. & Nag r= 5 158 155 I Henseende til Udstyr med Børster kan Legemet deles i en for- reste og bageste Deel, af hvilke den forreste, som bærer baade Ryg- og Bugbørster i Almindelighed er lidt længere end den bageste, som kun bærer Bugbørster. De i Almindelighed sammentrykt-cylin- driske Rygpaåarapodier bære hver en dobbelt Række af bræm- mede, tilspidsede Børster, af hvilke de i første Række siddende altid synes at være meget mindre. Bugparapodierne, som i Legemets forreste Deel danne i Almindelighed fiirkantede, lodrette, sammen-- trykte, mere eller mindre skraat bagtil rettede Plader, som paa deres ydre Flade et Stykke foran den bageste Rand bærer en lodret Række Krogbørster, antage i Legemets bageste Deel oftest et noget forskjelligt Udseende og blive i Almindelighed omdannede til meget tynde, membranagtige, fiirkantede Plader, hvis bageste bugtede eller tungede Rand bærer Krogbørsterne. Krogbørsterne begynde hos denne Families Former overalt påa syvende Ring eller fjerde børste- bærende"). Krogbørsterne ere regelmæssig kamformige uden synderlig Forskjel. paa Tændernes Størrelse. Meget ofte findes i Legemets bageste Deel papilformige, børsteløse Rygparapodier samt traadformige Cirrer over Bugparapodierne. Analringen ender med 2 Cirrer eller en Kreds af Papiller eller Traade. I enkelte Tj;jl- fælde er et udkrængeligt, muskuløst Svælg iagttaget. Bygge Rør af Dynd, undertiden blandede med Plantelevninger. Malmgreen har henført de nordiske Former af denne Familie til 8 Slægter, af hvilke 4 kun ere kjendte i en enkelt Art. Som Inddelingsgrund har han hovedsagelig benyttet Tilstedeværelsen eller Mangelen af Paléer, Mundfølernes Bygning samt Antallet af Haar- børstebundter i Legemets forreste Deel, medens de forskjellige Arter i Almindelighed kunne adskilles ved et forskjelligt Antal Krogbørster bærende Ringe i Bagkroppen. Théel, som foruden Samytha og Melinna kun beholder de to gamle Slægter Amphicteis og Sabellides, indvender mod denne Inddeling og med særligt Hensyn til de, fra 1) Paa Grund af, at Malmgreen slaar tredie og fjerde Ring sammen hos Ampharete og Sabellides samt hos Amage urigtigt lader Børsterne begynde paa tredie i Stedet for paa fjerde Ring begynder efter ham Krogbørsterne hos disse 3 Slægter paa sjette Ring. 156 159 Antallet af Børstebundter hentede, Karakterer, at: Malmgreen ad- skiller Slægter og. Arter ved Karakterer af samme Værdi, og at han ved konsekvent at følge dette Princip maatte komme til at danne en Slægt af hver Art. Denne Indvending er imidlertid ikke ganske retfærdig; thi for det Første tager Malmgreen i sin Slægts- diagnose ogsaa Hensyn til andre Bygningsforhold, f. Ex. Hoved- lappens Bygning, og for det Andet maa det jo overalt være Er- faringen, som skal afgjøre, hvilke Karakterer der skulle være Slægts- og hvilke Artskarakterer. Det taler saaledes til Gunst for "den af Théel angrebne Slægtskarakter, at Malmgreen i Slægten Am- pharete forener 5, i alle væsentlige Forhold og t. Ex. i Hovedlappens Bygning i Modsætning til Amphicteis, overensstemmende, Arter. En anden af Malmgreens Slægter, Amphicteis, som har en meget ka- rakteristisk Bygning af Hovedlappen, optræder paa samme Maade med 2 nordiske og 2 udenlandske Arter. Af Malmgreens øvrige Slægter, som hver kun optræde med en enkelt Art, synes mig Lysippe og Sosane svagest begrundede; men da jeg ikke har kunnet undersøge noget vel bevaret Exemplar af den sidste, skal jeg op- sætte min Dom til en anden Gang. To Slægter derimod, som staa meget nær ved hinanden, og hvis Forening vel kunde forsvares og maaske med Tiden vil blive en Nødvendighed, er Sabellides og Ampharete. Jeg har tidligere omtalt, at der i denne Familie ikke kan opstilles nogen Forskjel mellem Børster og Paleer, saa at vi enten overalt maa betegne tredie Rings Børster som Paleer eller kalde dem slet og ret Børster. Malmgreen er ikke konsekvent i sin Betegnelse, idet han hos Sabellides kalder dem Børster, men hos Lysippe og Sosane Paleer, endskjøndt de hos alle 5. Slægter have ganske samme Bygning og Stilling. Da nu Sabellides i alle andre Forhold (se Oversigten over Slægterne) ligner Ampharete, bliver den eneste Forskjel de større Paleer hos denne sidste samt et Par Haarbørstebundter flere i Forkroppen. Et Forhold, som hidtil næsten ganske er bleven overseet, er den Maade, hvorpaa de 2 Gjællegrupper forholde sig til hinanden, et Forhold, som frem- byder baade Slægts- og Artskarakterer. Da Ampharete gracilis i 160 157 dette Forhold afviger fra alle de andre Ampharete-Arter, har jeg paa denne opstillet en ny Slægt. Da den af Théel beskrevne Samytha pallescens afviger fra alle andre Ampharete-Former i Hovedlappens og Mundens Bygning, har jeg ligeledes påa denne opstillet en ny Slægt. Som tidligere omtalt har jeg hos Ampharete og Sabellides fundet et rudimentært Parapodie med meget smaa eller ganske uden Børster. Af den Grund har jeg i Slægtsoversigten ikke som Malmgreen benyttet Antallet af haarbørstebærende, men derimod af krogbørstebærende Parapodier i Legemets forreste Deel, da Krogbørsterne hos alle de af mig undersøgte Former begynde påa fjerde børstebærende Ring. Oversigt over Slægterne : 1) Ringantal c. 70; Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 15; Sidedelene af tredie til sjette Ring danne påa hver Side en stærkt fremtrædende, fortil nedløbende Vold, som gaar over i den, frit læbeformig fremtrædende, Bugdeel af anden børsteløse Ring; anden og tredie Ring paa Bugsiden sammen- voksne; tredie, fjerde og femte Ring paa eller udenfor den om- talte Vold hver med en enkelt langstrakt, lodret Række af svagt fremtrædende, deelviis i Huden indesluttede, Børster uden Pa- rapodier; sjette Ring paa Rygsiden med en tandet Hudliste og foran denne paa hver Side med en, af en Knude fremragende, Torn; (Hovedlap med ufuldstændig udviklet Pandeplade; 4 Gjæller i hver Gruppe af hvilke de tre bageste paa hver Side ere sammenyoksne vediGrunden) SA satt mn DASE Melinna Mgrn. 1) Ringantal 20—40; Krogbørster bærende Ringe i Legemets for- reste Deel højst 14; Sidedelene af tredie—sjette Ring danne ingen fortil nedfaldende Vold med deelviis indesluttede Børster; anden Rings Bugside ikke frit læbeformig fremtrædende og tyde- lig adskilt fra tredie; ingen tandet Hudliste og ingen Torne: 2) Hovedlap ikke forsynet med en, af dybe Furer begrændset, Pandeplade, dens nedadbøiede Siderande begrændse den som en Længdespalte dannede Mundaabning, (påa Rygsiden mellem 158 161 Hovedlap og første Ring paa hver Side en Grube [Fimre- organ ?]; ingen Mundfølere(?); 2 adskilte Gjællegrupper med "3 lange tråaadformige Gjæller i hver Gruppe; tredie Ring uden Børster (Paleer); i Legemets forreste Deel 11, Krog- børster bærende, Ringe) ..:.... Glyphanostomum n. 2. pp. Samytha Théel. 2) Hovedlap forsynet med en, af dybe Furer begrændset, Pande- plade; Mundaabningen er en Tværspalte: 3) Tredie Ring paa hver Side med et Bundt af oftest vifte- formig stillede Børster (Paleer): 4) Mundfølerne kort fjerede : 5) De to Gjællegrupper enten fuldstændig adskilte eller kun berørende hinanden med den forreste Ende af Basaldelene til Gjællerne 1; bag hver af disse en i en halvmaaneformig Grube siddende Papil (Fimre- organ?); Gjælle 4 sidder i et Indsnit mellem Gjælle 1 og 2; (Pandepladen bagtil med et smalt, afsat Belte; fjerde Rings Parapodie rudimentært, med meget smaa eller ganske uden Børster): 6) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 11; tredie Rings Børster (Paleer) smaa Sabellides M. Edw. 6) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 12; tredie Rings Børster (Paleer) store Ampharete Mgrn. 5) Basaldelene til de 2 Gjæller 1 fuldstændig sammen- voksne og bagfra dækkede af Basaldelene til Gjæl- lerne 4; ingen Papiller eller Gruber (; Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 12) Anobothrus nm. g. pp. Ampharete Mgrn. 4) Mundfølerne glatte: 7) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 14; tredie Rings Børster (Paleer) store; Pandepladens forreste Deel forsynet med en dyb inge 162 159 Længdefure, dens bageste Deel paa hver Side be- grændset af en stærkt fremtrædende Liste; (de 2 Gjællegrupper sammenvoksne med et fiirkantet, for- bindende Hudparti, hvis bageste Rand er begrændset agens dyb Rune) FA ye rer an bage Amphicteis Mgrn.… 7) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 12—-13; tredie Rings Børster (Paleer) smaa; Pandepladen uden Længdefure og dens bageste Deel uden stærkt fremtrædende Lister; (de 2 Gjælle- grupper sammenvoksne med et trekantet, forbindende Hudparti): 3) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 12; 13de Haarbørstebundt er rykket højere op påa Rygsiden og forsynet med eiendommelige Børs SE SS RD s Sosane Mgrn. 3) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 13; 13de Haarbørstebundt i samme Høide som de øvrige og forsynet med samme Slags. BØRSTER Se NE ENE FSR en Lysippe Mgrn 3) Tredie Ring uden Børster"): 9) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 11; Pandepladen med en Længdefure; de 2 Gjælle- grupper adskilte, i hver 4 Gjæller . . . Amage Mgrn. 9) Krogbørster bærende Ringe i Legemets forreste Deel 14; Pandeplade uden Længdefure; de 2 Gjællegrupper forbundne med et midterste Hudparti, tre Gjæller i hver) EN SRERNME DO RESEN NES SENER Samytha Mgrn. Oversigt over Årterne: Melinna : Hovedlap fortil paa hver Side med et Indsnit, som fortsætter sig i en svag Fure; fra Basis af hver Gjællegruppe løbe tre ind- 1) Malmgreen angiver med Urette for Amages Vedkomm. det Modsatte. 2) Den manglende Gjælle er G. 1. 160 163 trykte, bagtil smallere, Belter hen til Enden af Hudkammen; Hud- kammen med stærkt fremtrædende, trekantede eller tungeformige Lapper; Bagkroppens Ringe 50—55, med tydelige, vorteformige, børsteløse Rygparapodier; Krogbørster fiirtandede; Cirrer mangle M. cristata ) (Sars) Mørn. 1865, p. 371. Glyphanostomum : Hovedlap fortil meget smal, afrundet; de 2 Gjællegrupper meget langt fra hinanden, 2 forreste og 1 bageste Gjælle i hver Gruppe; Krogbørster bærende Ringe i Legemets bageste Deel 24—25; Anal- ringen med 2 Cirrer og en Krands af smaa Papiller G. pallescens (Théel) S, pallescens Théel. 1878, p. 61. Sabellides : 1) Båagkrop med 13—15, Krogbørster bærende, Ringe; Rygcirrer tilstede (; 2 Analcirrer): 2) 13, Krogbørster bærende, Ringe (; et stort Mellemrum mellem de to Gjællegrupper; Rygcirrer omtrent fra tredie Bagkrops- ANS rr RAGSN HENEnr SÅN tra ESS SY DSR S. borealis Sars Mern. 1865, p. 368. 2) 15, Krogbørster bærende, Ringe. .... S. octocirrata Sars Mørn. 1865, p. 369. 1) Bagkrop med c.. 20, Krogbørster bærende, Ringe; ingen Ryg- Gine (BESAT al ITEM S. sibirica Wirén Vega-Exped. vet. Arbeten. 2 B. p. 418. 1) Et af M'Intosch sendt Exemplar afviger i flere Forhold fra den nor- diske Art og turde muligviis vise sig at være forskjellig fra denne. Da jeg imidlertid kun har set et enkelt Exemplar, tør jeg ikke bygge paa dette, saa meget mere som IM. cristata synes at variere endeel, saaledes i Formen af Hudlistens Fremspring, som snart kunne være skarpt trekantede, snart afrundede, tungeformige. Medens alle de øvrige almindelige Forhold hos denne Art stemme overeens med Malmgreens Fremstilling af Slægten, begynder efter Wirén Krogbørsterne paa en Ring tidligere. Da denne Art derved vilde afvige fra alle de øvrige Ampharete-PFormer, maa jeg foreløbig antage, at en Feil ligger til Grund for denne Angivelse. ie [S Nag 164 161 Ampharete!): 1) Bagkrop med 17 Par, Krogbørster bærende, Parapodier; (de 2 store, trekantede Basalled af Gjællerne 1 berøre hinanden med deres forreste Spids og indeslutte imellem sig et temmelig stort, - I ,,Vega-Expeditionens vetensk. Arbeten”, 2. B., p. 415—17 beskriver Wirén en til denne Slægt hørende Art under Navnet Amplucteis Vegæ. Da min Tid ikke tillader mig at omarbeide den her givne Oversigt over Arterne, og da flere Forhold vedrørende Gjællernes Stil- ling ikke staa mig ganske klart, maa jeg her indskrænke mig til i en Anmærkning at omtale denne, forøvrigt meget karakteristiske, Årt. Af den Omstændighed, at Wirén lader Krogbørsterne begynde paa tredie børstebærende Ring, slutter jeg, at han, ligesom Malmgreen, har overseet det, til den svagt udviklede fjerde Ring hørende, rudimen- tære Parapodie, og dermed stemmer ogsaa, at han lader fjerde Ring paa Bugsiden være deelt i to (se Familiebeskrivelsen pag. 124). Ved Grunden af Gjællerne 1 har Wirén fundet de, af mig hos alle de øvrige Arter paaviste, smaa Papiller, som formodentlig maa tydes som et Fimreorgan; men medens jeg har fundet disse Papiller siddende hver i en lille Grube, synes de her at sidde paa hver sin Side af en enkelt Grube. Dette kunde maaske .tydes paa den Maade, at ved en - tæt Sammenrykning af de to Gjællers Basaldele de 2 Fimreorganer deelviis smelte sammen til et, saaledes, at der rager en Papil frem fra hver sin Side af Gruben. Da efter Wirén alle Gjællernes Basaldele ere voksede sammen med hinanden, turde en nøiere Undersøgelse af denne Form maaske, medføre en Inddragning af den, her påa Ampha- rete gracilis opstillede, nye Slægt Anobothrus, som tildeels af praktiske Grunde er opstillet, deels paa den fuldstændige Sammenvoksning af Gjællernes Basaldele, deels paa Mangelen af det formodede Fimreorgan. Denne Mangel betinges forøvrigt her deels af den nære Sammenryk- ning af Basaldelene til Gjællerne 1, deels af, at disse igjen ere sam- menvoksne med og bagfra dækkede af Basaldelene til Gjællerne 4, hvorved der ingen Plads bliver til et saadant Organ. Hos Ampharete Vegæ have vi muligen en interessant Mellemform mellem Ampharete og Anobothrus, karakteriseret ved en, gjennem en Sammensmeltning af de to Fimreorganer begyndende, Reduktion af dette. Til Slutning skal jeg karakterisere Arten paa følgende Maade: Ampharete Vegæ Wirén. Pandepladen bagtil paa hver Side med en lille Øienplet; Paleer smaa, 10—13 paa hver Side; Hovedlap og de forreste Ringe ligge omtrent i samme Høide; bag de, Rygbørster bærende, Ringe tre Ringe med store, børsteløse Rygparapodier og stærkt opsvulmede Sidedele, som paa hver Side danne tre stærke, bueformige Indtrykninger; Ryg- børster manglende Ringe i Legemets bageste Deel 27—28. Anai- segmentet med c. 12 meget smaa Papiller. 162 165 trekantet Parti af fjerde Ring; Paleer 17—19 med kort, svagt bøjet Spids; Bagkroppens børsteløse Rygparapodier svagt ud- viklede; ingen Rygcirrer; 2 Analcirrer) . . . . 4. Goési Mgrn. Mørn. 1865, p. 364. 1) Bagkrop med 12—13 Par, Krogbørster bærende, Parapodier: 2) Med 12 Par; (Basalledene af Gjællerne 1 ere adskilte fra hinanden ved et trapezformigt Stykke af fjerde Ring; Paleer med lang, tynd Spids; Bagkroppens rudimentære Rygpara- podier svagt udviklede; Rygcirrer omtrent fra niende Krog- børstebundt; Analringen med talrige Cirrer) 4. Grubei Mgrn. Mern. 1865, p. 363 2) Med 13 Par; (Bagkroppens børsteløse Rygparapodier tydelig udviklede; ingen Rygcirrer): 3) Basaldelene af Gjællerne 1 berøre hinanden med deres forreste Deel og indeslutte en trekantet Deel af fjerde Ring; (Paleer 14—16, med kort, braadformig Spids; 2 korte AmalcirreD) sås halse hin Rak Å. arctica Mgrn. Syn. 4. Lindstromi Mgrn. Mgrn. 1865, p. 364; 1867, p. 105. 3) Basaldelene af Gjællerne 1 adskilte ved et fiirkantet Parti af fjerde Ring; (Paleer 10—15 med kort, stærkt bøiet, Endedeel; Analleddet med en Kreds af Papiller og 2 Cirrer") AÅ. finmarchica Sars Mørn. 1867, p. 105. Anobothrus : Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 13 Par; en meget smal Spalte mellem Basalleddene af Gjællerne 4; fra disse udgaa to stærke, bagtil divergerende Belter, som dele femte Ring i en stor midterste Trapez og 2 mindre Sidepartier; Paleer 12—14, med lang, tynd Spids; Bagkroppens rudimentære Rygparapodier svagt udviklede, ingen Rygcirrer; Analringen med krennlerem Rand uden inr er eN ERE A. gracilis (Mgrn.) Mørn. 1865, p. 365. 1) Af denne Form har jeg undersøgt et lille, mindre vel bevaret, Exemplar fra Rigsmuseet i Stockholm. Bestemmelsen turde dog ikke være ube- tinget sikker. 166 163 Amphicteis : 1) Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 15 Par; Rygbørster med glat Bræm; (paa Pandepladens bageste Afsnit under de fremtrædende Tværkjøle paa hver Side en Gruppe Øienpletter; Paleer 8—20, med lang, tynd Spids; Bag- kroppens rudimentære Parapodier vel udviklede; fra sjette Bag- kropsring en stump Rygcirre; 2 Analcirrer) AÅ. Gunneri (Sars) Mørn. 1865, p. 365. 1) Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 19 Par; Rygbørster med stribet Bræm; (Pandepladen med palpe- formig fremstaaende Sidedele; Paleer 17—19, med lang, tynd SPIS: FSA ALTER ED) ITS ENE ER A. Sundevalli Mgrn.") Mgrn. 1865, p. 366. Sosane: Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 12 Par; paa hver Side af Pandepladen en Tværrække af Øienpletter; Børsterne i 13de Parapodie med en gradviis opadtil udvidet Bræm, som gaar over i en braadformig Spids; Bagkroppen paa hver Side med en Længdefure over Parapodierne; 2 Analcirrer 8. sulcata Mgrn. Møgrn. 1865, p. 368. Lysippe: Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 14 Par; Pandepladen timeglasformig, bagtil med 2 bueformig afsatte Sidedele og et Midtparti, som forlænger sig op påa den bagved liggende Ring; udenfor Sidedelene paa hver Side en Gruppe af Øienpletter; Mundsegmentet stærkt læbeformig fremtrædende, kre- nuleret og længdefuret; ved Basis af Gjælle 1 en Papil (Fimre- organ ?), Bagkroppens rudimentære Parapodier danne Længdefortyk- kelsersknrensRygcirner kr SS SS SEER L. labiata Mgrn. Mgrn. 1865, p. 369. 1) Da jeg kun har seet et lille, mindre vel bevaret, Exemplar, kan jeg ikke meddele yderligere Oplysninger. 164 167 Amage: Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Decl 8 Par; Pandepladens bageste, noget højere, Deel, deelt i 2 Sidedele og et Midtparti; de 2 Gjællegrupper stærkt adskilte; Bagkroppens rudi- mentære Rygparapodier meget stærkt udviklede; ingen Rygcirrer Å. auricula Mgrn. Mgrn. 1865, p. 381. Samytha : Krogbørster bærende Parapodier i Legemets bageste Deel 13 Par; Pandepladens bageste Deel danner et smalt, afsat Belte; under femte Rings Parapodie sees paa hver Side en Papil (Fimreorgan?); Mundsegmentet påa Bugsiden stærkt læbeformig fremtrædende; ru- dimentære Bagkropsparapodier og Rygcirrer mangle; ingen Analcirrer S. seæcirrata (Sars) Mørn. 1865, p. 370. Terebellidæ. Oftest middelstore eller mindre, sjældnere større Former med jævnt hvælvet Ryg og fladere Bug, hvis, i Almindelighed lang- strakte, temmelig trinde, bagtil i Tykkelse jævnt aftagende, Legeme bestaar af et middelstort eller stort Antal (c. 40 — c. 150) korte Ringe, som igjen kunne være delte i Smaaringe. Som oftest findes over Rygparapodierne paa hver Side et Længdeindtryk og i Lege- mets forreste Deel i Almindelighed et lignende påa hver Side under Bugparapodierne. Derved blive Ringene i denne Deel af Legemet ofte tydelig delte i 4 Dele: et Rygparti, 2 Sidedele, som indeholde Børsterne, og et skinneagtigt Bugparti. Hvor de bugskinneagtige Partier ophøre, begynder i Almindelighed et smalt indtrykt Længde- parti langs Bugens Midte. Hovedlappen bestaar næsten altid af et bageste høiereliggende, foroven i Almindelighed med en halv- ringformig Tværkam forsynet, Parti og en mere vandret stillet Over- læbe, dannet af en halvkanalformig sammenfoldet Membran. I sjeld- nere Tilfælde hår denne Overlæbe en meget stor Udstrækning og er kraveformig eller pladeformig udvidet, hvilket er ledsaget af en 168 165 mindre Udvikling af Hovedlappens bageste Deel. Hovedlappen er forsynet med en Mængde lange, tynde, kontraktile, påa Undersiden med en Længdefure forsynede, Tentakler, som kunne være stillede paa 2 forskjellige Maader. Paa den først omtalte Form af Hoved- lappen sidde de kun påa det bageste høiereliggende Parti, medens de, hvor Hovedlappens forreste Deel er stærkt krave- eller plade- formig udviklet, sidde paa Oversiden af denne Deel i Nærheden af den frie Rand. Hovedlappens bageste Rand kan undertiden være forsynet med et Belte af Øienpletter. Mundsegmentet danner med sin Bugside en, ofte stærkt fremtrædende, nedre Begrændsning af Munden. Indenfor Mundaabningen sees ofte 2 tværstillede, læbeagtige Fortyk- kelser, hvilke hidrøre fra det muskuløse Svælg. Efter Mundseg- mentet følge i Almindelighed 2—53, sjeldnere 1 5, ligeledes børste- løse, Ringe, af hvilke de forreste ofte have stærkt fremspringende, frie Siderande. I Almindelighed bærer Rygsiden af 1—3 af de forreste Ringe (Ring 2—4) parviis stillede Gjæller af forskjellig Form. De kunne være enkelte længere eller gruppeviis stillede kortere Traade, mere eller mindre stærkt dendritisk forgrenede Buske 0. s. v. Naar undtages en enkelt Form (Lyst/a), findes ellers overalt dob- belte Parapodier, af hvilke dog Rygsidens i Almindelighed kun op- træde i et Antal (hos de nordiske Former i 6—34) forreste Ringe. De i Almindelighed knudeformige Rygparapodier bærer hver en dobbelt Række af bræmmede eller haarformige Børster, af hvilke de i første Række siddende ere meget korte og undertiden lidt forskjellige fra de bageste. Bugparapodierne, som i Legemets forreste Deel i Almindelighed danne lange, smalle, lodrette, svagt fremtrædende, listeformige, Fortykkelser, blive i Legemets bageste Deel som oftest kortere, men mere fremtrædende og pladeformige. Krogbørsterne sidde snart i en enkelt Række i hvert Parapodie, snart ere de i den haåarbørstebærende, forreste Deel af Legemet torækkede, med Undtagelse af et mindre Antal forreste Ringe. Krog- børsterne kunne enten være bred- eller langskaftede, og inden- for de første kunne vi igjen sondre mellem de meest almindelig forekommende fugleformige (u. aviculares) og de sjeldent op- 166 169 trædende kamformige (u. pectiniformes). Krogbørsternes Stilling kan hos forskjellige Former være forskjellig, idet den med Tænder eller Kroge forsynede Ende snart kan vende bagtil, snart fortil. Hos alle de nordiske Former sidde de enrækkede Børster saaledes, at den med Kroge forsynede Ende er den bageste. Paa et Par Undtagelser nær (Lanice, Trichobranchus) vende i de torækkede Parapodier første Række Krogene fortil, anden bagtil. Bygge sig Rør af forskjellig Form og Materiale. Oversigt over Slægterne: ” 1) Bugparapodier og Krogbørster mangle; kun 6 Par i Legemets forreste Deel siddende Rygparapodier med meget smaa, skjulte, haarformige Børster; (Hovedlap kraveformig udvidet, paa Midten med et mindre Antal store, mod Enden udvidede Tentakler, påa hver Side med talrige, men meget mindre; ingen Gjæller) Lysilla Mgrn. 1) Bugparapodier og Krogbørster findes i det Mindste i Legemets bageste Deel"); i det Mindste 10 Par Rygparapodier med tyde- lig fremtrædende Børster: 2) Bugparapodier og Krogbørster mangle i Legemets forreste c. 15 Ringe; Rygbørster haarformige, uden Bræm; (ingen Gjæller): 3) Hovedlap dybt kløvet i tre, store, afrundede, Flige, af hvilke den midterste bærer færre, men større, de to yderste talrige, mindre, Tentakler (; Krogbørster énrækkede, næsten heelt indesluttede, meget lange; med enkelt bøjet Spids) Amæa Mgrn. 3) Hovedlap heel, stor kraveformig med bugtet-foldede Rande og en bageste ringformig Fortykkelse; Tentakler af én Slags i Nærheden af den frie Rand; (Rygbørsterne be- 1) Hos Leucariste ere de dog meget vanskelige at opdage. 170 167 gynde paa tredie Ring; Krogbørsterne énrækkede, meget smaasittuele fork so) E) KE es Leucariste Mgrn. Syn. pp. Ereutho Mgrn. 2) Bugpaårapodier og Krogbørster mangle kun i Legemets for- reste 4—8 Ringe; Rygbørster bræmmede: 4) Rygsiden af 1—3 af de forreste Ringe (Ring 2—4) for- synet med Gjæller af forskjellig Form: 5) 3) Fra anden Rings Midte udgaar en enkelt, stor, stilket Gjælle, dannet af fire langstrakte, smalle (to større øverste og yderste og to mindre nederste og inderste), bladede Legemer; Krogbørster begynde paa sjette børste- bærende Ring; (Hovedlappens forreste Deel stor, plade- formig udbredt, med bugtet-foldet Rand og talrige, middellange, i Nærheden af Randen stillede, Tentakler; Mundsegmentet forneden løbende ud i en stor, frit fremtrædende, afrundet, læbeformig Membran; Haar- børsterne begynde paa tredie Ring og findes i 18 Ringe; Krogbørsterne énrækkede, i Legemets forreste Deel langskaftede, i den bageste Deel kamformige) Terebellides Sars. Ingen stilket, af bladede Legemer sammensat, Gjælle; Krogbørsterne begynde paa anden børstebærende Ring: 6) Mundsegmentet fortil udtrukket i en meget stor, plump, snabelformig, med Papiller besat Forlængelse ; (Hovedlap pladeformig udbredt med foldet-bugtede Rande og talrige, i Spidsen noget udvidede, Følere; Gjæller ere en Gruppe af talrige, korte Traade, paa hver Side af anden, tredie og fjerde Ring; Haar- børsterne findes fra fjerde Ring i 17 Ringe; Krog- børsterne fugleformige, i syvende og de følgende 9 Rinsertorække de) EEN HE et AÅrtacama Mgrn. 1) Begynde efter Malmgreen hos den ene Art (Leucariste) påa anden, hos den anden (Ereutho) paa Mundsegmentet. 168 rat 6) Mundsegmentet ikke snabelagtig forlænget; (Hoved- lappen med en bageste, højere liggende, skraat stillet, tentakelbærende Deel og et forreste vandret, halv- kanalformigt Parti): 7) Rygparapodier gjennem hele Legemets Længde; (bag Tentaklerne talrige Øienpletter; Gjæller ere en Tværrække af talrige, enkelte Traade paa hver Side af anden, tredie og fjerde Ring; Rygbørsterne begynde paa tredie, Krogbørsterne, som alle ere enrækkede, paa femte (tredie børstebærende) Ring) Thelepus Leuck. Mgrn. 7) Rygparapodier kun i et Antal af 10 — ce. 40 forreste Ringe: 8) Gjællerne danne, fra en fælles vorte- eller stilkformig Basis udgaaende, Buske, hvis Traade i Almindelighed ere mere eller mindre stærkt dendritisk forgrenede (; Rygbørsterne begynde paa fjerde Ring; Krogbørsterne ere i Legemets forreste Deel, med Undtagelse af de 6 forreste Bugparapodier, torækkede): 9) Gjæller 3 Par, svagt grenede, med lange Endegrene; Rygbørsternes ikke bræmmede Endedeel med meget fiint tandet og stribet Rand; Rygbørster i 16—24 Ringe Amphitrite Mgrn. 9) Gjæller 1—3 Par, i Almindelighed stærkt grenede, med korte Endegrene; Rygbør- sternes Endedeel ikke stribet og tandet; Rygbørster i 15—17 Ringe: 10) Hver enkelt Gjælle danner en lang- stilket, tæt, bred kølleformig, Samling af spiralstillede, korte Traade; (Gjæller 3—4, sjelden 2: Rygbørster i 17 Rin SES RET ds Pista Mgrn. 172 169 10) Gjællerne buskformige: 11) 3 Par Gjæller; Rygbørster i 17 Ringe: 12) 12) I de torækkede Bugparapodier er der et tydeligt Mellemrum mellem de 2 Rækker Krogbørster, som vende den hagebærende Deel mod hinanden; å EEN RE lt ae nel ke 180 185 med fremspringende Tværlister og snart enkelt kamformige. Denne Families Medlemmer bygge sig af Sandskorn Rør, som ofte træffes i store sammenhængende Lag. Den ejendommelige Palekrone tjener som Laag. Slægt: Sabellaria. Ingen Torn over Hovedlappens Rygfure; Palekronen dannet af 3 Kredse. Paleerne i yderste Kreds med et udvidet, rektangulært Afsnit, som ender i tandagtige Fremspring, de i næste med et uregelmæssig -skelignende og de i. inderste med et langstrakt, skjævt trekantet, Endeafsnit; Palebørster i 3 Ringe med et afrundet Ende- afsnit; Mundsegment med Haarbørster; Gjællernes bageste Rand med fine Tværlister. Årt: S. spinulosa R. Leuck. Mørn. 1867, p. 102. De yderste Paleers udvidede Endedeel ender med et langt, smalt Parti, som påa hver Side har en Række (c. 10), opadtil i Længde aftagende, Spidser; påa hver Side af dette Midtparti c. 3 Tænder; anden Rings smalle Hudbræmme forneden med en lille, trekantet Flig. Sabellidæ. Medens denne Families Former vise stor Forskjel i Henseende til Størrelse og relative Dimensioner af de enkelte Legemsafsnit, er selve Bygningen meget ensartet... Kroppen, som snart bestaar af et mindre Antal længere, snart af et større Antal kortere, Ringe (12 —300), er oftest noget nedtrykt, sjeldnere cylindrisk og aftager kun ubetydelig i Bredde henimod Bagenden. Hovedlappen!) er 1) I Modsætning til de tidligere Forfattere, som nægte Sabellerne (og Serpulerne) en tydelig Hovedlap, maa jeg betragte den forreste, i Gjæller udtrukne, Deel som svarende til Hovedlappen hos Terebellideæ. Ligesom hos disse have vi ogsaa hos Sabellidæ i dette Parti en bageste, ringformig Fortykkelse og en forreste pladeformig eller bladformig Deel. Denne Opfattelse skal i et senere Arbeide blive nærmere begrundet. 184 181 dannet af to stærkt sammentrykte, i Almindelighed temmelig lave, mod hinanden kredsformig bøjede, Blade, hvis frie, forreste Rand i hele sin Længde er udtrukket i længere eller kortere, fjerformige Gjæller, som tilsammen danne en bæger- eller vaseformig Krone. De to Blade, som ere stillede noget nærmere ved Ryg- end ved Bugsiden, og som ved deres Grund have et lavt, ringformigt, for- tykket Parti, ere paa Rygsiden gjennem et indbugtet Midtparti i Forbindelse med hinanden, hvorimod de fortil ere frie. Denne frie forreste Ende er ofte spiralformig indrullet og, naar en saadan spiral- formig Indrulning følger med en betydelig Længde af Bladet, kan derved dannes meget tætte Gjællebuske (Spirographis). Dette Gjælleapparat støttes af et indre Skelet, som i sin Bygning stemmer fuldstændig med Brusk. Det begynder nederst med et, kun paa Bugsiden med en lille Aabning forsynet, ringformigt Parti, som fortsætter sig opefter som en tyndere Plade gjennem hvert af de to Blade. Fra de to Blade fortsætter Bruskskelettet sig som en Streng gjennem hver Gjællestamme og derfra igjen ud i de enkelte Straaler"). Gjællestammerne have et fiirkantet Gjennemsnit og bære paa deres bageste Rand 2 Rækker Straaler. De ere oftest forsynede med farvede Tværbind, undertiden ledsagede af parviis stillede Øienpletter. Paa Indersiden af hver af de 2 Blade og lige under den Deel, hvorfra Gjællerne udgaa, udspinger en tynd, fremstaaende Hudliste (dannet ved en Omfoldning af den ydre Hud), som ved en temmelig dyb, formodentlig fimrende, Rende er adskilt fra den gjællebærende Deel. Hver af de to Hudlister, som ses i hele Bladets Længde, danner midt paa Rygsiden en Ombøining og løbe derefter ved Siden af hinanden over imod Bugsiden, idet de dele den fortil- vendende Flade af Dyret i to Sidehalvdele og imellem sig indeslutte en Længderende?”), i hvilken Munden ligger, noget nærmere ved Bug- end ved Rygsiden. Paa Rygsiden er Bladenes - øverste 1) Kålliker: ,,Ueber das Vorkommen eines knorpelihnlichen Gewebes bei Anneliden (Verh. d. phys.-med. Gesellsch. zu Wirzburg, Bd. 8, 1858, p. 115). ?) Sammenlign Bygningen af det tilsvarende Parti hos Serpulidæ, p. 189. 132 185 Deel forbundne med hinanden ved et indbugtet, membranagtigt Parti, som danner den bageste Grændse for den til Munden førende Længderende.”) Denne Membrans øverste Deel løber i Almindelig- hed ud i to, sjeldnere i et større Antal, mere eller mindre tydelig traadformige Flige, de saakaldte Mundcirrer.”) Mundsegmentet er altid forsynet med en høiere eller lavere, frit fremstaaende Hud- krave, som altid paa Rygsiden er forsynet med en mere eller mindre dyb Indskjæring eller Afbrydelse. Bugsiden er ofte for- synet med et Par nedbøjede Lapper, som staa i Forbindelse med de Munden begrændsende Hudlister. Mundsegmentet er i Alminde- lighed sammensmeltet med første børstebærende Ring, som kun bærer et Bundt Rygbørster,. sjeldnere adskilt fra denne. — I hele Legemets øvrige Deel findes dobbelte Rækker af Børstesamlinger; men i Henseende til disses indbyrdes Stilling kan man sondre mellem en forreste mindre og en bageste større Deel af Legemet. I de forreste 3—11 Ringe findes paa Rygsiden knudeformige Para- podier med bræmmede Børster af forskjellig Form og paa Bugsiden lange, smalle, lodrette, i Almindelighed kun svagt frem- trædende Parapodier, som bære fuglelignende eller lang- skaftede Krogbørster. Hos en enkelt Slægt ere de første ledsagede af en Række anderledes formede Børster. I Legemets øvrige Deel sidde derimod de bræmmede Børster påa Bggsiden og Krogbørsterne påa Rygsiden, hvilke Forhold kaldes for Børste- veksel. De bræmmede Børster ere overalt uregelmæssig to- eller flerrækkede og i samme Parapodie ofte af temmelig forskjellig Form, idet der foruden de sædvanlige, langstrakte, tilspidsede med mere eller mindre smal Bram forsynede, som sidde længst oppe imod Rygsiden, tillige kan optræde korte og tykke, som i Enden har en, til begge Sider pladeformig udvidet, Bræm. — Bagkroppens, påa Bugsiden siddende frie Børster, ere i Almindelighed alle lange, smalle, tilspidsede, med bredere eller smallere Bram og Bugsidens Krogbørster altid enrækkede, fugleformige. Langs Midten af Bugsiden løber i Legemets bageste Deel en fimrende Længdefure, som hos en Deel Former bøjer over i 186 183 en lignende paa Rygsiden i Legemets forreste Deel. Den tjener til Bortskaffelsen af Dyrets Excrementer. 'Tåarmkanalen ofte spiral- snoet. Bygge læderagtige Rør. Oversigt over Slægterne: 1) Det nogle fåa Linier lange Dyr bestaar af 12 børstebærende Ringe, af hvilke der kun i de tre bageste findes Børsteveksel; påa hver Side kun tre Gjæller med opadtil i Længde aftagende Traade, af hvilke de fleste ere længere end eller af Længde med Gjællestammen; ste Børstebundt paa tredie Ring; 2 Øien- pletter baade paa Mund- og Analsegmentet; Mundsegmentet med svagt udviklet Hudkrave (paa Bugsiden løbende ud i et Ann dende Part) NKVD ENE Amphicora Ehrenb. 1) Større Former med 30—200 Ringe, af hvilke de allerfleste have Børsteveksel; Gjeller paa hver Side 12—c. 70 med -omtrent lige lange Traade, som altid ere meget kortere end Gjælle- stammen; første Børstebundt paa anden, oftest med Mund- segmentet sammensmeltede, Ring; aldrig Øienpletter påa Mund- og Analsegmentet; Mundsegmentet med en tydelig Hudkrave: 2) Bugsidens Excrementfure bøjer om og fortsættes langs Ryg- gens Midte i Legemets forreste Del: 3) Halskraven påa Rygsiden med en meget ubetydelig Af- brydelse; paa Bugsiden ikke nedbøiet i 2 Lapper: 4) Første Børstebundt langstrakt, har Form af en Vinkel rn med udadvendende Aabning og et længere øverste Been; 1 Legemets forreste Del ere Ryg- og Bug- parapodierne sammenvoksede til store, stærkt frem- er TA ERE ETERN mr springende Tværkjøle; Rygfuren særdeles bred og dyb; Bagkroppens nederste Parapodier foruden med lange, meget tynde, Børster tillige med korte, 1 Enden plade- formig udvidede; Krogbørster overalt fugleformige; SI ERNV Die Halskraven meget lav; Rygbørster i Legemets forreste Deel deels meget tynde, næsten haarformige, deels pladeformig udvidede). ....... Notaulax Tauber. 184 187 4) Første Børstebundt ikke forskjelligt fra de øvrige; Ryg- og Bugparapodierne ikke sammensmeltede til frem- springende Tværkjøle; Rygfuren ikke særlig bred og dyb; Bagkroppens nederste Parapodier ikke med korte, i Endnn pladeformig udvidede, Børster; Krogbørster i Legemets forreste Deel langskaftede, i Legemets bage- ste Deel fuglelignende. (I Legemets forreste Deel i Almindelighed længere bræmmede Børster samt korte, med pladeformig udvidet Fndedeel; foran de sidste atter meget korte, smalt bræmmede; Gjællestammerne over Midten eller længere forbundne med en Hud; den, de to Gjælleblade forbindende, Membran løber ud i et større Antal Mundfølere.): i 5) I Legemets Bagende findes en bred og dyb Længde- spalte paa Bugsiden; tydelige Bugskjolde. Euchone Mgrn. 5) I Legemets Bagende ingen Længdespalte; ingen Busk Old Sr ER Kern SENE SEER Chone Kr. 3) Halskraven paa Rygsiden med en meget stor Afbrydelse og paa Bugsiden med to nedbøiede Lapper; (første børste- bærende Ring tydelig skilt fra Mundsegmentet; Rygbørster i Legemets forreste Del af 2 Slags) . . Laonome Mgrn. 2) Bugsidens Excrementfure fortsættes ikke paa Rygsiden i Legemets forreste Deel: 6) Gjællestammerne påa Rygsiden med småa langstrakte, pladeformige, parviis stillede Vedhæng; Krogbørsterne i Legemets forreste Deel énrækkede (; Rygbørster i Legemets forreste de el af ene slags) Dasychone Sars. 6) Gjællestammerne påa Rygsiden uden Vedhæng; Krog- børsterne i Legemets forreste Deel torækkede, idet der foruden fugleformige tillige findes en Række, som påaåa Enden af et langt Skaft bære et, fra dette ved en krave- formig Deel afsat, tyndt, skjævt trekantet Blad:7) 1) Disse Krogbørster kunne undertiden være noget vanskelige at opdage hos Spiritusexemplarer. 188 185 7) Rygbørster i Legemets forreste Deel af en Slags; Hals- kraven påa Bugsiden dybt indskaaret — Sabella (Sav.) 7) Rygbørster i Legemets forreste Deel af to Slags; Hals- kraven paa Bugsiden kun svagt indskaaret. Potamilla Mgrn. Oversigt over Årterne: Amphicora: Bag de lange, tynde, smalt bræmmede Rygbørster i Legemets forreste Deel findes kortere, tykkere, som med Undtagelse af de 2 første og det sidste Børstebundt have en noget mere udvidet Endedeel og en tynd haarformig, til den ene Side bøiet, Spids; de tre sidste, med stærkere fremtrædende Sidedele forsynede, Ringe have kortere forreste og længere bageste Haarbørster. A. Fabricia (Miill.) Mern. 1867, p. 117. Notaulaæx: (Tab. 1, fig. 1—5, og 8 m-n.) Eørste Børstebundts øverste og nederste Deel danne med hin- anden omtrent en ret Vinkel; en Række tydelige, bagtil i Bredde aftagende, Bugskjolde; i de pladeformigt udvidede Børster ingen byndekndes pils SE, BEER ES SENE STE RENE, N. rectangulata Lev. Notaulax n. sp. Tauber. Ann. Dan. p. 136. Euchone: 1) I Legemets forreste Deel to Slags Rygbørster i hvert Parapodie: 2) Bugskjolde næsten rektangulære, brede, sammenstødende: 3) Gjællernes Længde gaar c. 10 Gange op i hele Dyrets Længde; 9 Gjæller paa hver Side; Mundfølere påa hver Side 4 (; Børster stærkgule, navnlig bagtil) E. rubella Ehl. Sitzungsber. d. phys.-med. Soc. Erlangen 1871, p. 82. 3) Gjællernes Længde gaar c. 4 Gange op i hele Dyrets Længde; c. 14 Gjæller paa hver Side; Mundfølere 1 tyk og 10 tynde traadformige paa hver Side. E. analis (Kr.) Mgrn. 1865, p. 406. 186 i 189 2) Bugskjolde smaa, papilformige, afrundede eller aflange, ikke sammenstødende, (; Gjæller paa hver Side 10—14; Mund- følere påa hver Side 2—4. ....... E. papillosa (Sars) E. tuberculosa Kr. 1) I Legemets forreste Deel meget ringe Forskjel påa de øverste og de nederste Rygbørster i hvert Parapodie (; Gjæller paa hver Side c. 12; Mundfølere paa hver Side 5—7). E. rubrocincta Sars. Mrgn. 1865 p. 406. Chone: Gjællernes frie Spids med en bred Bræm; Halskraven ikke høieres pad Bb ugsidenses RARE ENES Ch. infundibuliformis Kr. . Mgrn. 1865, p. 404. Gjællernes frie Spids kortere eller længere traadformig uden Bræm ; Halskraven højere paa Bugsiden end påa Rygsiden. Ch. Dunéri Mgrn.?) Ch. longocirrata Sars. Mørn. 1867, p. 116; Sars. Vid. Selsk. Forh. Christiania 1871, p. 415. Laonome: Gjæller med temmelig lang, tynd Spids . . L. Krøyeri Mgrn. Mgrn. 1865, p. 400. Dasychone: 1) Gjællerne med farvede Tværbind: 2) Ingen Øienpletter over Basis af de, paa Gjællestammernes Rygside siddende, Vedhæng; disse sidste mere eller mindre tungedannede, uden lappet, foldet Endedeel. D. infarcta (Kr.) Mern. 1865, p. 403. 2) Øienpletter parviis over Vedhængenes Basis, disse i Enden udvidede, med tunget-lappet Rand. (De imellem Ryg- og Bugbørsterne siddende Pigmentpletter meget store.) D. Dalyelli Køll. D. argus Sars, Mgrn. 1865, p. 40,3; 1867, p. 115. 1) Denne Art er ikke skarpt adskilt fra foregaaende. 190 1) 1) L i) 1) 187 Gjællerne uden farvede Tværbind; (Vedhæng. 6—8 Par, traad- formige eller cylindriske; ingen Øienpletter). D. inconspicua Sars. ; Vid. Selsk. Forh. Christiania 1871 p. 416. Sabella: Gjæller paa hver Side 30—45, med tynd Stamme og 10 eller flere Tværbind uden parviis stillede Øienpletter; ovenover de, mod Bugsiden nedbøjiede, Lapper 2, fra disse afsatte, stærkt fremtrædende, tæt sammenliggende hvidlige, udadtil smallere, Opsyumming er 2 2 DS ÆREN AN TORS S. pavonia Sars. Mgrn. 1865, p. 398. Gjæller påa hver Side 14£—16, med tyk Stamme og 4—10, mere eller mindre regelmæssigt med parviis stillede Øienpletter forsynede, Tværbind; ingen Opsvulmninger over de, mod Bug- sidensnedbørede kap pers ER EEN SE SERE: S. Fabricu Kr. S. crassicornis Sars. S. spitsbergensis Mgrn. Mørn. 1865, p. 399. Potamilla. Gjællestammerne i den nedre Deel udvendig med 1—3 Øien- pletter; Halskraven paa Siderne med et Indsnit; (Gjællernes Længde er c. ”/10 Del af hele Dyrets Længde; Gjællestammerne med indtil 6 smalle (eller lave), lyserøde Tværbind). P. reniformis Mill. Mgr. 1867, p. 114. Gjællestammerne uden Øienpletter; Halskraven uden Udsnit paa Sae RE Be of Mr AES KUNDE. RARE P. neglecta Sars. ? P.Torelli Mern. 1865, p. 401—2. Notaulax Tauber. Collare humillimum, dorso perpaulo incisum, ceterum integerri- mum lobis ventralibus nullis. Fasciculus setarum segmenti collaris augulatus, parte tertia posteriore cum parte cetera angulum extus apertum formante. Setæ ejus breves, in serie exteriore apice dilatato, triangulari, oblique acuminato. Sulcus ventralis in sulcum pro- fundum et latum antorieris partis dorsi continuatus. Parapodia dorsalia et ventralia in carinas prominentes confluentia. — Setæ 188 JLGJEl ceteræ ubiqve partim spathulatæ, partim augustissime limbatæ, fere capillares Uncini åviculares. N. rectangulatus Lev. ie == (Tab. & fig. 1—3, fig. 8 m-n.) N. n. sp. Tauber. Ann. Dan. p. 136. Fasciculus setarum segmenti collaris rectangulatus. In anteriore parte corporis scuta ventralia 6—7, postice sensim longiores et an- gustiores. Setæ spathulatæ apice nullo acuminato instructæ. Bran- chiæ utrimqve rubro fasciatæ. Longit exemplaris manci ex segmentis c. 40 constantis 227 lorem Tongit branchiarum "87 1) Eriographidæ. ”) Til denne Familie hører nogle faa, temmelig langstrakte, cylindriske, bagtil tilspidsede Former, hvis i høj Grad sliimafson- drende Legeme bestaar af et temmelig stort Antal Ringe, som igjen ere delte. Legemets forreste, til Hovedlappen svarende, Deel er dannet af to Halvkredse af, fra en kort Basaldeel udgaaende, langstrakte, påa Indersiden med 2 Rækker Traade forsynede, Gjæller, som udvendig ere forbundne med hverandre i en stor Deel af deres Længde ved en fælles Hud. Indvendig findes ved Grunden af hver Basaldeel en frit fremstaaende Hudliste, som hver fra sim Side bøjer indad og tilsammen omslutte Munden med et Par temmelig høie, påa langs liggende, Læber. Paa Mundens Rygside findes et Par Flige, som svare til Mundcirrerne hos Sabellerne. Mundseg- mentet mangler en opstaaende Hudkrave og løber paa Undersiden 1) Ad genus idem pertinet Sabella nudicollis Kr. Kgl. Dansk. Vid. Selsk. Forh. 1856. p. 30. 2?) Medens jeg i min analytiske Oversigt over Fan leme har slaaet denne Afdeling sammen med Sabellerne, har jeg her ligesom Malm - green behandlet den som en særskilt Familie. 192 . 139 frem i en tilspidset, foroven med en skarp indre Rand forsynet, Deel. Man kan sondre mellem en forreste og en bageste Deel af Legemet. Legemets forreste Deel bestaar af 8 Ringe, forsynede med smaa Bundte af tynde, bræmmede Børster samt undertiden med nogle faa langskaftede Krogbørster. Legemets bageste Deel har meget smaa Haarbørster samt overordentlig smaa, kun ved meget stærk Forstørrelse synlige, fugleformige Krogbørster, som danne en sluttet Kreds om hver enkelt Ring. Langs Midten af Bugsiden findes i Legemets bageste Deel en mere eller mindre tydelig Excrementfure, som fortsættes i en iignende Fure paa Rygsiden i Legemets forreste Deel. Disse Dyr omgive sig med et halvt gjennemsigtigt Sliimrør, som afsondres af to store Kjertler i Legemets forreste Deel. Deres Udførselskanaler forene sig til en enkelt, som aåabner sig indenfor Gjælletrakten i Midtlinien af Lege- mets fortilvendende Flade. Slægt: Leptochone Clap. Syn Myzicola Sars. Mgrn. non Koch.?) Legemets forreste Deel med faa, langskaftede Krogbørster. Årt: ZL. Steenstrupi (Kr.). Mørn. 1865, p. 408. Gjæller paa hver Side 15—22, forsynede med en, af en Hud- rand omgiven, nøgen Spids, som naar en Fjerdedeel af Gjællernes Længde; ingen Øienpletter paa Siderne af Legemet. Serpulidæ. Oftest smaa eller middelstore, sjældnere større (Længden ligger imellem nogle faa Linier og et Par Tommer), bestaaende af et 1) Claparéde har gjort opmærksom paa, at den Art, paa hvilken Slægten Myxicola er opstillet, nemlig IM. infundibulum (Ren) mangler Krogbørster i Legemets forreste Deel, og at Navnet saaledes ikke kan bruges for den ovenfor nævnte Art, der hører til Claparédes Slægt Leptochone. Mém. Soc. de Phys. Genéve, T. XX, p. 140. 190 193 middelstort eller større Antal (indtil c. 250) korte Ringe. Det ikke meget langstrakte, oftest noget nedtrykte, sjeldnere cylindriske Legeme bliver kun lidet smallere henimod den bageste Deel. Hoved- lappen bestaar af to, temmelig lave, sammentrykte mod hinanden kredsformig stillede Blade, hvis øverste Rande løber ud i en Kreds af Gjæller, hvis Stamme paa Indersiden bærer 2 Rækker Traade. De to Blade, som forneden ikke have nogen ringformig Fortykkelse staa her baade paa Ryg- og Bugsiden i Forbindelse med hinanden ved et høiere eller lavere, fra Sidedelene ofte tydelig afsat, Midt- parti. Den forreste frie Del af de 2 Blade er ofte spiralformig indrullet. Dette Gjælleapparat er støttet af et lignende Brusk- skelet, som findes hos Sabellidæ (se under denne Familie). Paa Indersiden af hvert af de to Blade og lige under den Deel, hvorfra Gjællerne udgåa, udspringer en tynd, fremstaaende, igjennem hele Bladets Længde løbende, Hudliste (dannet ved en Omfoldning af den ydre Hud), som ved en temmelig dyb, formodentjig fimrende, Rende er adskilt fra den gjællebærende Deel. Bagtil løbe de to Lister over i hinanden og danne saaledes en tværstillet Liste over Legemets forreste Ende. En lignende Hudliste udgaar fra den øverste Del af det, de to Blade forbindende, bageste Midtparti samt fra de tilstødende Sidedele af de to Blade. Idet denne sidste løber tæt bag den forreste, dannes saaledes en af de to Lister begrændset, temmelig dyb Tværrende, som fører ind til Munden. sten bageste Hudliste kan hos de Former, som mangle Laag, være ud- trukket i to følerlignende Flige (Protula). Den bageste Gjællestamme?”) 1) Denne karakteristiske Forskjel mellem Sabellidæ og Serpulidæ, som ingen tidligere Forfatter har gjort opmærksom paa, har jeg fundet konstant hos alle de af mig undersøgte Former, hvoriblandt endeel exotiske. 2?) Disse laagbærende, omdannede Gjællestammer opfattes af de forskjel- lige Forfattere om svarende til Sabellernes Mundcirrer. Denne Op- fattelse, som bestyrkes af den Omstændighed, at disse Mundcirrer mangle hos laagbærende Former og omvendt findes hos såadanne Serpulaformer, der som Protula mangler et Laag, viser sig imidlertid 15 194 191 paa den ene (sjeldnere ogsaa paa den anden) Side er hos de fleste af denne Families Former forsynet med en Udvidelse, hvormed disse Dyr kunne tillukke deres Rør. Denne Gjællestamme, som i Almindelighed er blottet for Gjællestraaler og mere eller mindre stærkt, undertiden kolossalt fortykket, ender med et plade-, kugle- eller oftest omvendt kegleformigt Laag, som kan være besat med Chitindannelser af forskjellig Form og Stilling. Den tilsvarende Gj ællestamme paa den anden Side er ofte kort og ender i en lille Knop. Mundsegmentet, som ikke er adskilt fra første børstebærende Ring, er forsynet med et frit kraveformig opstaaende, ofte stort. og stærkt udviklet Hudparti, som påa Bugsiden kan være sammen- hængende, hvorimod det midt paa Rygsiden altid er afbrudt og delt i to Sidepartier. Hvert af disse løber ned langs Siderne af Dyret over Børsterne i de 4—9 forreste Ringe, gaa paa Bugsiden bueformig over i hinanden og danne saaledes i Legemets forreste Deel et skjøldformigt Parti. I dette Parti er Rygsiden for- synet med frie Børster, Bugsiden med Krogbørster, hvorimod i Legemets øvrige Deel Forholdet mellem de to Børsteformer er om- vendt (Børsteveksel). Den første Ring er kun forsynet med Rygbørster, som dog undertiden ere svagt udviklede eller ganske mangle. I Almindelighed ere en Deel af dem længere og af en mindre simpel Bygning end de i Forkroppens øvrige Rygparapodier optrædende. De i smaa knudeformige Parapodier optrædende frie Børster, som 1 Legemets forreste Deel sidde i mere eller mindre tætte Bundter, findes i Legemets bageste Deel ofte i meget ringe Tal og synes undertiden ganske at mangle. De ere"enten haarformige eller bræmmede med en snart smal, snart i en bladformig, trekantet Endedeel udvidet Bræm. Krogbørsterne, ved en nærmere Undersøgelse urigtig. Medens nemlig den laag- bærende Stamme, som undertiden endog bærer Gjælletraade, altid sidder i Nærheden eller ved Siden af de øvrige Gjæller, udgaa Mund- cirrerne fra den indbøiede Membran, som paa Rygsiden forbinder de 2 gjællebærende Blade. Denne Membran er imidlertid ogsaa udviklet hos Serpulerne, men her ikke udtrukket i de omtalte Traade. 192 195 som sidde i lodrette, smalle, svagt fremtrædende Lister, ere kam- formige og synes ogsaa undertiden at kunne mangle i Legemets bageste Deel (Grube). Ligesom hos de to foregaaende Familier findes langs Bugsidens Midte i Legemets bageste Deel en Excre- mentfure, som i det Mindste hos en Deel Former bøjer om for at fortsættes paa Rygsiden i Legemets forreste Deel. Disse Former bo i Kalkrør, som dannes af to, i en fælles Udførselsgang ud- mundende Kjertler") i Legemets forreste Deel, og de frembyde ofte en stor Lighed med Snegleskaller. Oversigt over Slægterne: a) Efter Dyrets Bygning. 1) Den bageste Gjællestamme paa den ene eller paa begge Sider forsynet med en kegle-, kugle- eller pladeformig, som Laag tje- nende, Endedeel: 2) Kravemembranen fortsætter sig paa hver Side ned langs Le- gemets forreste Deel og danner et hudagtigt Brystskjold : 3) Den (eller de) laagbærende Stamme forsynet med Gjælle- traade; Laaget plade- eller kugleformigt: 4) Laaget tyndt, plade-tragtformigt (; i Almindelighed to laagbærende Stammer; børstebærende Brystringe 7—8 ; nogle faa Linier lange Former, som formere sig ved værn de lnre) ERE SE ENE NE SE NSG GR Filigrana Oken. 4) Laaget blødt kugleformigt; (børstebærende Brystringe 7) Apomatus Phil. 3) Den låagbærende Stamme uden Gjælletraade; Laaget kegle- formigt: 5) Legemets forreste Deel bestaar af 6—7 børstebærende Ringe; Laaget ikke dækket af en Kalkplade: 6) Den laåagbærende Stamme bred, nedtrykt, vinget, foroven påa hver Side med et opstaaende, smalt, tilspidset, cirrelignende Blad; Laaget i Midten med ly Disse Kjertler svare til de hos Ertograplaudæ omtalte. 13% 196 193 et ophøjet Parti, som løber ud i tre, (undertiden svagt udviklede eller manglende) Chitintorne (; den laagbærende Stamme nedadbøiet, fortil tiltagende i Bredde; 6 børstebærende Brystringe; Halsringens Børstebundt mangler; under hvert af Forkroppens Krogbørsterækker en rød Pigmentplet; alle Bag- kroppens frie Børster i Enden med et stærkt sam- mentrykt, tragtformigt Parti, hvis skraat afskaarne Rande til den ene Side løbe ud i en lang Spids) Pomatocerus Phil. Den laagbærende Stamme ikke nedtrykt eller vinget, foroven uden cirrelignende Blade; Laaget uden eller med flere end tre Chitinfremspring paa sin forreste Flade: 7) Laaget med radiære Ribber og tandet Rand (; 7 børstebærende Brystringe; første Børstebundt foruden Haarbørster med længere, tykke Børster, som under Endepartiet har nogle faa, plumpe, fremspringende Tænder (; de frie. Børster i Bag- kroppen ere, med Undtagelse af Bagendens Haar- børster, forsynede med en sammentrykt, tragt- formig, tandet-stribet Endedeel: 3) Paa Midten af den ribbede Endeflade sidder en kortstilket, bægerformig Samling af til- spidsede, paa Siderne med spidse Grene for- synede, Chitinlegemer . . . Hydroides Gunn. Eupomatus Phil. 3) Laaget uden Chitinlegemer Serpula L. Phil. 7) Laaget uden radiære Ribber eller tandet Rand, dæk- ket af en mørkere Chitinplade (; 6 børstebærende Brystringe; Halsringens Børstebundt mangler): 9) Laagets Chitinplade"!) i Midten med en, i 1) Armauer-Hansen giver en urigtig Fremstilling af dette Laag, som han beskriver paa følgende Maade: ,,Laaget (9: Laagets øverste dæk- kende Plade) er ... spaltet i 2 Lameller, der indeslutte et fladtrykt 194 1197 Laaget indragende, Chitinknude; bag Krog- børsterne i Legemets forreste Deel en Række røde Pigmentpletter; de frie Børster i største Delen af Bagkroppen med et udvidet, skjævt trekantet, tilspidset, tandet Endeparti; Bag- kroppens Kambørster uden tydelige Tænder, men med fiint tværstribet Rand Placostegus Phil. 9) Laagets Chitinplade uden nogen, i Laaget indragende, Knude; bag Forkroppens Krog- børster ingen Pigmentpletter; de frie Børster mangle i største Delen. af Bagkroppen, og kun i dennes sidste Deel findes Haarbørster ; Bagkroppens Krogbørster med tydelige Tænder Ditrupa Berk. 5) Legemets forreste Deel med 3—4 børstebærende Ringe ; Laaget dækket af en Kalkplade (; Laagets Hulrum be- nyttes til Gjemmested for Æggene; de frie Børster i Legemets bageste Deel med et udvidet, skjævt trekantet, tandet, i en smal Flig udløbende, Endedeel, som i Al- mindelighed ledsages af en, med bøjet Spids forsynet, Haarbørste; de tilsvarende Rygbørster meget smaa, pladeformige, uden Tænder) ..... Spirorbis Daud. 2) Kravemembranen fortsætter sig ikke i et hudagtigt Bryst- skjold; (Laaget kegleformigt): 10) Laaget foroven dækket af en mørk Chitinplade; 7 børste- bærende Brystringe; de længste Børster i Halsringen forskjellige fra dem i de øvrige Ringe (; Krogbørsterne i Legemets forreste Deel sidde i frie, tynde Hudplader; Hulrum mellem sig", Da man ved et Længdesnit ikke kan opdage nogen saadan Spaltning eller noget Hulrum, er der ingen anden For- klaring mulig, end at Forf. har været Gjenstand for et, ved et saa stort Objekt højst mærkeligt, optisk Bedrag, idet han har opfattet den noget højereliggende Rand af det gjennemskaarne Laag som en øvre Lamel. 198 195 de frie Børster i Bagkroppen, med Undtagelse af de haarformige i Bagenden, forsynede med et trekantet, ud- vider Endepart es Re res Chitinopoma mn. 2. 10) Laaget ikke dækket af nogen Chitinplade, blødt, gjennem- sigtigt; 6 børstebærende Brystringe; Halsringens Børster ikke forskjellige fra Forkroppens øvrige Rygbørster (; frie Børster mangle i største Delen af Bagkroppen, og kun i dens Bagende findes Haarbørster) Hyalopomatus Marz. 1) Et Laag mangler (; Kravemembranen fortsætter sig i et vel 1) 1) udviklet, hudagtigt Brystskjold; 7 børstebærende Brystringe; Halsringens Børster forskjellige fra de øvrige; alle Bagkroppens fnle=Børster haanformie eo) eres Protula (Risso) Sars b) Efter Rørets Form. Røret frit, ikke fastvokset til fremmede Legemer (langstrakt, smalt bueformigt, tilspidset; ligner ganske Dentalium men med ds erne Mun din) ss NS NS EEG Ditrupa Berk. Rør ikke frie, men i en større eller mindre Udstrækning, snart i hele deres Længde, snart kun med den ene Ende fastvoksede til fremmede Legemer eller hverandre indbyrdes: 2) Rør i store Masser og mange Lag forbundne med hverandre til netformig gjennembrudte Masser; (Rør traadfine, bugtede) Filigrana Oken. 2) Rør enkeltviis, mere eller mindre tæt ved Siden af eller ovenpaa hverandre, danne ikke netformig gjennembrudte Masser: 3) Rør som oftest i hele deres Længde, sjeldnere kun i Spidsen dannende regelmæssige Vindinger, saaledes, at Vindingerne enten berøre hverandre (, hvorved dannes sneglehuslignende Rør) eller ikke; i sidste Tilfælde kunne Vindingerne enten være frit spiralformig opstigende eller ligge i samme Plan, (i Almindelighed meget smaa Former) Spirorbis Daud. RE ERE TRE RR FE TEN 196 [99 3) Rør oftest uregelmæssigt og mere eller mindre stærkt bugtede, sjeldnere strakte; men aldrig (undtagen ved Om- slyngning af andre Rør) snoede i regelmæssige Vindinger ; (i Almindelighed større Former): 4) Rør calcedonagtigt, med meget tykke Vægge, (i Spidsen løbende ud i tre stærke Tænder) . . Placostegus Phil. 4) Rør kalkagtigt; Væggene ikke særlig tykke: 5) Rørets Gjennemsnit trekantet; Røret paa Rygsiden med en enkelt Kjøl, som fortil løber ud i en mere eller mindre tydelig Tand: 6) Røret glat eller med svag Tværstribning; Tanden stærkt udviklet; stor Form. . Pomatocerus Phil. 6) Røret med tydelig Tværstribning; Tanden mindre stærkt udviklet; lille Form. . Chitinopoma n. g. 5) Rørets Gjennemsnit rundt eller uregelmæssig kantet; enten ingen eller flere skarpe Kjøle: 7) Røret rødligt, oftest (eller altid) med en Række skarpe, hyppigt tandede Kjøle (; Mundingen ofte udvidet og Røret ofte med Afsatser) Serpula L. Phil. 7) Røret hvidt, uden skarpe Kjøle: 8) Røret uden ringformige Afsatser: 9) Røret mere eller mindre stærkt bugtet, fæstet i hele eller største Delen. af sin Kæn de see ESS Hydroides Gunn. Eupomatus Phil. 9) Røret tildeels strakt, i en stor Udstræk- DIN Sr SES RAP Hyalopomatus Marz. 8) Røret med ringformige Afsatser (ofte strakt f Apomatus Phil. os ideelviis: frit) É | Protula Risso. Sars 200 TEST Oversigt over Årterne: Filigrana: (Tab! TE fi278 p Ve) De bræmmede Børster i første Ring har den nederste Tredie- deel af det bræmmede Parti ved et skarpt Indsnit afsat fra den øvrige. Deel og forsynet med en jævnt afrundet, tandet Bræm. Fra tredie børstebærende Ring optræde bagved de andre Børster nogle med bred og tynd, svagt seglformig Endedeel!); Brystskjoldet med talrisek mørke. Pletter- SM Gjæller SELE SEA Et F. implexa Berk. Syn. F. Schleideni O. Schmidt. Mom mm8s6rsep tos Apomatus: Gjællestammerne ikke forsynede med farvede Bind(?)7); første børstebærende Ring uden særegne, bræmmede Børster; fra fjerde børstebærende Ring optræde, foruden de almindelige, bræmmede Børster, nogle, som have en bred og tynd, fiint tandet, svag segl- formig Endedeel, og lignende Børster findes udelukkende påa Bag- kroppens Bugside, naar undtages Legemets bageste Deel, hvor der Iintless jane haar orme RA lse n ned SE SAA: A. globifer Théel. Op. cit. p. 66. Pomatocerus: Rygbørsterne i Legemets forreste Deel udgaa fra Spidsen af pladeformige Parapodier; under Randen af de tragtformige Børster i Legemets bageste Deel en Kreds af korte Striber; Gjæller blaa eller røde med hvide Tværbind, (meget variabel Art) P. trigveter L. Syn. Vermilia porrecta Mill. Mgrn. 1867, p. 121. A. Hansen, Archiv f. Math. og Naturv. 1878. Hydroides: Hver af Laagets Chitinstave har en nedre, bredere Deel, langs Midten med 1—5 smaa, kegleformige Torne og en smallere, til- 1) Dette er ligeledes Tilfældet hos den nærstaaende Slægt Salmacina Clap. ?) Hos Apomatus ampulliferus og A. similis ere Gjællestammerne for- synede med farvede Bind, som indeholde 1—15 Lindser. Marion et Bobretzky: Annelides du Golfe de Marseille. (Annal. d. Scienc. nat. z00l., 6. Sér., T. 2, 1875, p. 94—97.) z 3 198 201 spidset, øvre Deel, paa hver Side forsynet med 3—4 længere, til- spidsede, Torre Hr rentier bart. H. norvegica ") Gunn. H, pectinatå Kupff. Pomm. 1, p. 152. Tauber: Ann. Dan. p. 139. Mørn. 1867, p. 120. A. Hansen, Op. cit. p. 41. Serpula : Det, de to Gjælleblade paa Bugsiden forbindende, Midtparti danner en langstrakt, tydelig afsat, fremspringende Fiirkant, som harkentkængdefuret 1 Midten SES SSR S. vermicularis L. Mørn. 1867, p. 120. Placostegus : (Tab. II, fig. 5.) Rygbørsterne i Legemets forreste Deel udgaaende under Grunden af et tyndt, frit, pladeformigt Parapodie . .. P. tridendatus Fabr. P. crystallinus Kupff. Pomm. 1, p. 152. Mgrn. 1867, p. 121. A. Hansen, Op cit. p. 43. Ditrupa: Rørets Gjennemsnit rundt (; dobbelt saa stor Afstand mellem de to første Børstebundter som mellem to af de øvrige) D. arietma Mill. ? D. libera Sars. Mørn. 1867, p. 122. A. Hansen, Op. cit. p. 45. Rørets Gjennemsnit ottekantet; (Dyret ubekjendt) D. grønlandica M'Int. Transact. Linn. Soc. Zool. 2/8. ”Vol. 1, 1879, p. 509. Saavidt mig bekjendt foreligger der ingen anden Beskrivelse af H. pec- tinata Phil. end Philippis korte Diagnose (Arch. f. Nat. 1844, 1), efter hvilken det ikke er let at danne sig nogen sikker Mening om, hvorvidt denne Art er forskjellig fra H. norvegica. Da imidlertid denne sidste Art er den først beskrevne, vil det i alle Tilfælde være urigtigt at benytte Navnet H. pectinata for denne. Efter Tauber skulde man tro, at der i nordiske Farvande fandtes 2 forskjellige Arter af denne Slægt, hvilket der slet ingen' Grund er til at antage. - Se 202 [99 Hyalopomatus: Paa hver Side 9—11 tynde Gjællestammer med fri, tynd Spids og meget tynde Traade; Laaget med netformig Tegning; Bagkroppen paa Undersiden med en bred Længdefure, ender med en lille Knub påa hver Side; . Krogbørsterne med mange Rækker af meget smaa IBØLS TET 5 PÅER PS SPADE ES he SR SSR H. Claparedi Marz. Denkschr. d. Wiener Ak. d. Wissens., math.-nat. Cl. Bd. 35, p. 393. Chitinopoma: (Tab. II, fig.4 og fig.8 f, Tab. IT, fig. 20.) Paa hver Side 6 temmelig tykke Gjællestammer med kort, fri Endedeel og temmelig tykke Gjælletraade; Halsringens længste Børster har et, ved en smallere Deel fra Endebladet adskilt, ud- videt Parti, bestaaende paa hver Side af 4, ved dybe Furer ad- skilte, stærke Tænder. Fra tredie børstebærende Ring findes bag de almindelige, bræmmede Børster nogle med svag seglformig, bred og tynd, fiint tandet Endedeel og bag disse et Par fiint haarformige; Krogbørster; med "9Rænder, SAGER SEE EG C. Fabrict nm. sp. Serpula triquetra Fabr. Fauna grønl. p. 379, N. 374. Spirorbis : 1) Røret venstresnoet!), af kalkagtig Beskaffenhed; (børstebærende Brystringe 3): 2) Vindinger uden en eller flere tydelige Længdekjøle : 3) Navle ingen eller punktformig (; kun en enkelt Vinding svnlig; Halsringens Børster under Endebladet med en, fra dette ved en halsformig Indsnøring skarpt afsat, afrundet Udvidelse med tydelig tandet Rand og Længdefurer; Ende- bladet med stærke Tænder i Randen). . S. Mørchi n. sp. (Tab. II, fig.8a og j, Tab ter 3) Navle tydeligt udviklet: 1) Venstresnoet kaldes et Rør, naar den fremadrettede Munding ligger paa venstre Side. —- 200 203 4) Rørets Diameter 5—6"m; Halsringens Børster kortere end de to øvrige Ringes og uden nogen Udvidelse under Endebladet; (1—1"/2 Vinding synlig; Mundingens Diameter gaar 2!/2 Gang op i Rørets Diameter) S. verruca Fabr. Mørch: Revisio critica Serpulid. Nat. Tidsskr. ERA NA SS pESDR (Tab. II, fig. 8 h—i, Tab. III, fig. 2—3.) 4) Rørets Diameter 2—4mm.; Halsringens Børster længere end de to øvrige Ringes og under Endebladet med en, fra dette afsat, Udvidelse (; tredie Ring har foruden de sædvanlige bræmmede Børster nogle med meget bred og tynd, svagt seglformig Endedeel, som hår en dybt og skarpt rundtakket Rand): 5) Oftest 2—3 Vindinger synlige: Navle mindst !/3 af Rørets Diameter; Mundingens Diameter gaar 3—31/2 Gang op i Rørets Diameter; Udvidelsen under Endebladet trekantet med 4 stærke Tænder S. borealis Daud. Mørch, op. cit. p. 85. (Tab Ihre! Tab. III, fig. 4—6.) 5) Oftest kun 1—1!/2 Vinding synlig; Navle ikke 1/3 af Rørets Diameter; Mundingens Diameter gaar ikke 3 Gange op i Rørets Diameter; Udvidelsen under Endebladet langstrakt, afrundet, med høist et Par stærkere tænder ESS S. affinis mn. sp. (Tab. III, fig. 7.) 2) Vindinger med 1—3 tydelige Længdekjøle (; Halsringens og tredie Rings Børster af en lignende Bygning som hos S. affinis): 6) 1—2 Længdekjøle; Mundingens Diameter gaar ikke tre Gange op i Rørets Diameter (, snart kun 1, snart 2—5 Vindinger synlige, i første Tilfælde findes en meget bred 204 i 201 og dyb Navle; naar der findes 2 Kjøle ere Vindingerne foroven flade og Mundingen næsten fiirkantet) S. earinatus Mont. S. qvadrangularis Stimps. Mørch, op. cit. p. 38 og 89. (Tab. II, fig. 8 g, Tab silke rss) 6) 3 Længdekjøle; Mundingens Diameter gaar over 3 Gange op i Rørets Diameter; (1—3 Vindinger synlige) S. granulatus L. non Fabr. nec Lngrhs. Mørch, op. cit. p. 88. (Tab. II, fig. 9— 10.) 1) Røret høiresnoet, calcedonagtigt, med mere eller mindre stærk, ofte fedtagtig Glands: 7) Vindinger uden Længdekjøle: 3) Basis fladt udbredt; Mundingen oftest fortykket, dens Diameter gaar c. 2 Gange op i Rørets Diameter; 4 børste- bærende Brystringe; Halsringens Børster med en, fra Ende- bladet ved et skarpt Indsnit afsat, afrundet Udvidelse med tydelig tandet Rand og Furer imellem Tænderne; Ende- bladet i Randen med temmelig stærke Tænder S. vitreus Fabr. Mørch, op. cit. p. 94. (Tab. III, fig. 11—13.) 8) Basis ikke fladt udbredt; Munding ikke fortykket; dens (2) Diameter gaar 3 eller flere Gange op i Rørets Diameter; børstebærende Brystringe 3; Halsringens Børster uden noget afsat Parti ved Grunden af Endebladet; Endebladet skjævt trekantet tilspidset, med tandet, stribet Rand S. spirillum L. S. lucidus Mont. Mørch, op. cit. p. 92—93. (Synonymien tildeels tvivlsom.) (Tab. II, fig. 8k; Tab TI, fig. 14—16.) 7) Vindinger med (2—) 3 Længdekjøle; (børstebærende Bryst- ringe 4): So esse KA DER ÅER Dr NESS ar sne me. re - Nr ERE e.g 202 9) Under den nederste Længdekjøl findes en Række ovale Huller; Børster som hos S. vitreus og Brystets Krog- børster som sædvanligt med tydelige Tænder; sidste Bryst- nm elkRyebørstern SED. Ale S. cancellatus Fabr. Mørch, op. cit. p. 94. (non S. granulatus Fabr.) (Taberne Tab. IT, fig. 17—18.) Ingen Huller under nederste Længdekjøl; Halsringens Børster uden noget afsat Parti ved Grunden af Ende- bladet; Endebladet skjævt trekantet, tilspidset, med tandet, stribet Rand; Brystets Krogbørster uden Tænder, fint stribede; sidste Brystring uden Rygbørster S. violaceus n. sp. SX. granulatus Fabr. Fauna grønl. p. 380, Nr. 375. Mørch, op. cit. p. 95. (Lapse nos Fabers Ro) Protula: 1) Krogbørsterne med en enkelt Række af 6 Tænder (, af hvilke den nederste er dobbelt saa stor som de øvrige; Halringens Børster under en lang, krummet Spids med en langstrakt, tem- melig bred, afrundet, tandet, stribet Bræm; i de øvrige Bryst- ringe ere Rygbørsterne under den svagt bøjede Spids forsynede med en længere, tandet Bræm) ..... P. arctica Å. Hansen. Opels % pe ? P. borealis Sars. Forh. Vid. Selsk. Chri- stiania 1861, p. 58. ? P. protensa Mobius. Pomm. 2, p. 165. 1) Krogbørsterne med talrige Rækker af meget småa Tænder; (Brystringe med gule Børster; Halsringens Børster …. ?) P. media Stimps Måobius: Zweite Deutsche Nordpolar- fahrt. Bd. 2, 1, p.256. 206 203 Chitinopoma 1. 2. (Tab. II, fig. 4 og 8f, Tab. II, fig. 20.) Anterior pars corporis membrana thoracica nulla e segmentis setigeris septem constans, qvorum primum setis biformibus instructum, setis capillaribus brevibus setisqve longioribus, dilatatione valida qvadridentata, strictura a parte terminali sejuncta, dentibus sulcis postice convergentibus sepositis. Uncini pectimmati novemdentati. Setæ liberæ (ventrales) posterioris partis corporis, parte postrema, setas capillares ferente, excepta, apice dilatatæ, triangulares, margine oblique acuminato, dentato-striato; uncini pectiniformes dentibus multis instructi. Operculum conicum, lamina chitinea tectum. Tubus calcareus elongatus, plus minusve irregulariter sinuosus, transverse striatus, dorso carina instructus. C. Fabricii n. sp. Serpula triquetra Fabr. Fauna grønl. p. 379, Nr. 374. Corpus elongatum, cylindricum. Branchiæ utrimqve 6, truncis sat crassis, apice libero haud longo filisqve branchialibus sat crassis instructæ. Å segmento tertio setifero post setas communes limbatas setæ alius formæ inveniuntur, parte terminali subfalci- formi, lata, tenui, margime subtiliter dentato et post has setæ påucæ capillares. In operculo, rete irregulari excepta, cavo, corpus minutum flavum, operculi simile, semper invenitur, qvod in exem- plaribus nonnullis ad basin pedunculatum esse mihi visum est. Fortasse ita operculum novum in operculo vetere formatur. Kone mare at her] one In Testaceis (Pectine istandica) et im algis grønlandicis haud rara (Mus. hafn.). Om de nordiske Arter af Slægten Spirorbis. Ligesom Studiet af Slægten Spirorbis hidtil er blevet i høi Grad forsømt, gjælder dette ogsaa for de nordiske Arters Ved- kommende, idet de ikke faa nordiske Forfattere, som have studeret 204 207 Børsteormene, enten ganske have undladt at omtale disse Former eller indskrænket sig til i faunistiske Arbeider at nævne flere eller færre Navne uden at underkaste Dyrene nogen Undersøgelse. Paa Grund af deres sneglehuslignende Rør ere disse Former hidtil hovedsagelig blevne undersøgte af Conchyliologer, som for Dyrenes Vedkommende have indskrænket sig til nogle Bemærkninger om Farve eller andre, let tilgængelige, Forhold. Det Samme gjælder ogsaa 1 den nordiske Litteratur, idet siden Fabricius, som i Fauna grønlandica har givet gode Beskrivelser af de grønlandske Arter, kun Conchyliologen Mørch har beskjæftiget sig med disse Former i sin Bevisio critica Serpulidarum. I Anledning af mit Arbeide over de nordiske Annulata besluttede jeg mig derfor til at underkaste disse Former en Undersøgelse paa Basis af det Materiale, vort Museum maatte kunne frembyde, og har derfor afsøgt hele vort Museums Beholdning af nordiske Snegle, Muslinger, Bryozoer og Hydroider, hvorved jeg foruden den foran beskrevne nye Slægts- form har fundet flere nye Spirorbis-Former. Da imidlertid de fleste af de saaledes fundne Dyr i mange Aar have været opbevarede i Spiritus, har min Undersøgelse maattet indskrænke sig til at paa- vise Forskjelligheder i Børsteformen, og det er da væsentlig første Rings Børster, som frembyde gode Artsmærker. Med Hensyn til Rørene, då ere nogle venstresnoede, andre højresnoede, og denne Forskjellighed har jeg hos alle de nordiske Arter fundet ledsaget af en tilsvarende Forskjel 1 Rørets Beskaffenhed, idet nemlig alle de venstresnoede ere af en kalk- eller kridtagtig, alle de højre- snoede af en calcedonagtig, krystallinsk Substans. De sidste have alle en mere eller mindre stærk, ofte fedtagtig Glands. Mørch har efter denne Rørets forskjellige Beskaffenhed delt Spirorbis- Slægter i to Underslægter, Spirorbis og Spirillum. Imidlertid er disse 2 Ejendommeligheder, Snoningsmaaden og Rørets Beskaffenhed ikke ledsagede af tilsvarende Forskjelligheder i Dyrenes Bygning, saaledes at et Dyr af den ene Gruppe i Børstebygningen kan ligne et Dyr af den anden Gruppe og omvendt. Med Hensyn til Snonings- maaden, da har jeg hos alle de af mig undersøgte Former ikke 208 ' 205 fundet en eneste Afvigelse. Saaledes har jeg for at nævne et Exempel undersøgt talrige Exemplarer af den almindeligste nordiske Art, Spirorbis borealis Daud., uden at kunne finde et eneste høire- snoet. For flere udenlandske Arters Vedkommende angives det Modsatte. Med Hensyn til de to Betegnelser, venstresnoet og høire- snoet, da kalder jeg et Rør venstresnoet, naar den fremadrettede Munding ligger påa venstre Sidez a) Testa sinistrorsa, substantia cretacea: (segmenta thoracica setifera 3) Spirorbis Mørchi n. sp. (Tab skr Kr SS ago sj ap AES) Testa verruciformis, umbilico nullo vel minimo, anfractu singulo tantum visibili. Animal: Setæ dorsales segmenti collaris dilatatione rotundata, dendata, sulcata, a parte terminali strictura sejuncta, parte terminali carinis transversis erectis instructa, oppositis in margine altero transeuntibus ibiqve imaginem dentium fortium præbentibus, carinis singulis ad basin a carina proxima inferiore cinctis. Diametrus testæ 3—4rm, Exemplaria pauca manca in Pectine islandico e Grønlandia et Islandia vidi. Ved en svagere Forstørrelse viser Børsternes ene Rand kun en Række meget stærke Tænder, fra hvis Spidser der udgåaa parellele Tværribber. Ved en stærkere Forstørrelse sees denne Bygning at hidrøre fra en Række, opadtil i Tykkelse aftagende, skraat op- staaende, Kjøle eller Kamme, som fra begge Sider støde sammen i Børstens ene Rand under spidse Vinkler, og af hvilke hver enkelt ved Grunden er omfattet af den nedenfor siddende. Spirorbis verruca Fabr. (Tab. IL, fig. 8 h—i, Tab. III, fig. 2—3.) Mørch: Revisio critica Serpulidarum (Naturh. Tidsskr. 3 R. 1B. 1863) p. 85. AE SED RU RSS TRA SN Testa distincte umbilicata, anfractu singulo vel singulo et di- midio visibili. 1). Litteræ A:T et U:T cum numeris seqventibus proportiones inter dia- metra aperturæ, umhbilici et testæ significant. 206 209 Animal: Branchiæ c. 12; setæ dorsales segmenti collaris setis dorsalibus ceteris partis anterioris multo breviores, limbatæ, limbo leviter dentato. Diametrus testæ 5— 6rm, In Pectine islandico et in Hyade aranea exemplaria vidi. Halsringens Børster afviger hos denne Art paa en mærkelig Maade ved imod den sædvanlige Regel at være meget mindre end Rygbørsterne paa de øvrige Brystringe samt ved deres simple Byg- ning. De ere ligesom de øvrige simpelt bræmmede med en svagt tandet Rand, medens Rygbørsterne paa de 2 andre Ringe have en skarp, skraa Stribning. Spirorbis borealis Daud. (Tab. IT, fig. 8e, Tab. III, fig. 4—6.) Mørch op. cit. p. 85. AES TEE SE SU FEE Testa plerumqve plus minusve regulariter contorta, anfractubus Cc. 3 visibilibus, interdum tamen anfractus ultimus ceteros tegit, qvo modo umbilicus profundus formatur. Animal: Branchiæ 8; setæ dorsales segmenti collaris sub parte terminali dilatatione triangulari, dentibus 4 majoribus et 2 minoribus, omnibus sulcis sepositis, instructa. Im segmento tertio præter setas communes limbatas setæ alius formæ inveniuntur, parte terminali subfalciformi, laåta, tenui, subtiliter striata, margine profunde et acute dendato. Diametrus testæ 3—4rm, In fuco vesicoloso vulgaris, rarius in Testaceis (Mytilus, Littorina). Spirorbis carinatus Montg. (Tab; ll fe 87 Tab HI 8) Syn. Spirorbis qvadrangularis Stimps. Spirorbis Fabricn Mgrn. Ceterum vide Mørch op. cit, p. 88—89. EU ES DE Testa carinata, carina modo singula (exteriore), modo carinis duabus instructa. Si carinæ duæ inveniuntur, anfractus supra plani 14 210 207 sunt et apertura fere qvadrangularis. Interdum anfractus 2— 3 visibiles sunt, sed plerumqve ultimus ceteros tegit, qvo modo um- bilicus profundus formatur. Apertura testæ sæpe dilatata et ultima pars anfractus ultimi sæpe aliqvanto porrecta est. Animal: Branchiæ 3; setæ dorsales segmenti collaris sub parte terminali dilatatione ovata, dentata et sulcata instructæ, dentibus, 1—2 superioribus sat magnis exceptis, minimis. In segmento tertio præter setas communes limbatas setæ ejusdem formæ ac in Sp. bo- reali inveniuntur. , Diametrus testæ 2—3mm, Communis in Hydrozois et Bryozois, im Testaceis autem minus freqvens. Præter exemplaåaria e Grøn- landia, Islandia et Nova Semlja exemplaria (Var. singuli- carinata) e freto Øresund (Daniæ) in Lithode. vidi. Speciei nuper descriptæ valde affines et forsitan varietates ejus modo habendæ sunt formæ duæ seqventes. Setæ structuram simil- limam habent. In structura tamen setarum segmenti collaris diffe- rentiæ minutæ qvod ad dentes superiores partis dilatatæ attinet esse videntur, sed imopia animalium de hac re judicium certum habere non possum. Spirorbis affinis n. (Tab. IT, fig. 7.) RS ED EO] ER Testa non carinata, anfractu plerumqve singulo vel singulo et dimidio visibili. Pars ultima anfractus ultimi sæpe aliqvanto porrecta. Diametrus testæ 2—4mm, In Pectine islandico e Grønlandia et Islandia. Sine investigatione accurata hac forma cum Sp. boreali facile confundi potest. Spirorbis granulatus L. non Fabr. nec Lngrhs.?) Mørch op. cit. p. 88. (Tab. III, fig. 9—10.) Are 18742 81]5: Testa carimis tribus plerumqve acutis et sæpe irregulariter 1) Langerhans: Die Wurmfauna von Madeira (Zeits. wiss. Zool. 34 B. . 1880, p. 123). 208 211 dentatis instructa, anfractubus 1!/2—3, raro modo singulo, visibilibus. In exemplaribus paucis in alga ad Gilleleie (Daniæ) a coll. Warming captis carinæ late rotundatæ et in apertura im dentes protractæ sunt (Var. tridentatus). Diametrus testæ 1!/3 — 2rm, In Hydrozois et Bryozois e Grønlandia non rara. b) Testa dextrorsa, substantia crystallina, nitida (segmentaå thoracica setifera. 3—4). Spirorbis spirillum L. Spirorbis lucidus Montg. Mørch op. cit. p. 92—93 (Synonymia pro parte dubia). (Tab. II, fig. 8k, Tab. II, fig. 14—16.) SUNS MEE SVO Testa jam regulariter spiralitorta, anfractubus se tangentibus, jam liberis porrectis. Ånimal: Segmenta thoracica setifera 3; setæ segmenti collaris parte terminali dilatata, dentata-striata obliqve triangulari acuminata, per angulum obtusum non rotundatum in manubrium transeunti. Diametrus testæ 1!/2—2mm. Jongitudo exemplaris porrecti maximi a me visi Sem, In Hydrozois et Bryozois communis, in Testaceis non freqvens. Exemplaria danica non vidi. Hvorvidt den af udenlandske Forfattere under samme Navn omtålte, men venstresnoede, Art falder sammen med den nordiske, turde være tvivlsomt. Spirorbis cancellatus Fabr. (Tab. II, fig. 8d, Tab. III, fig. 17—18.) Fabr. Fauna grønl. p. 383, n. 279. FASER 26 Testa crassa, basi sæpe dilatata, carinata, carinis tribus validis in apertura in dentes protractis, sub carina exteriore serie foraminum instructa. apertura incrassata; anfractubus modo depressis, modo ascendentibus (neqve tamen liberis), 1—2, tantum visibilibus. 14 212 209 Animal: segmenta thoracica setifera 4; setæ segmenti collaris sub parte terminali dilatatione distincte dentata et ab ea incisura brevi sejuncta. Pars terminalis transverse striata, margine altero dentibus sat magnis. Setæ dictæ structuram similem habere videntur ac setæ $p. Mørch, sed dentes marginales hujus speciei multo fortiores sunt et præterea exemplar modo singulum Spørorbis cancellati vidi. 2 Diametrus aperturæ 3—4mm- in Pectine islandico e Islandia et Grønlandia exemplaria påauca vidi. Spirorbis vitreus Fabr. Mørch op. cit. p. 94. (Tab. TIL, fig. 11—13.) Testa hujus speciei carinis et foraminibus exceptis testæ Spir- orbis cancellati admodum similis est. Animal qvoqve animali speciei præcedentis simillimum est; sed in exemplaribus duobus examinatis setas dorsales qvarti segmenti invenire non potui, et striæ transversæ setarum segmenti collaris minus distinctæ mihi visæ sunt. Diametrus aperturæ c. 37, Tn Testaceis, rarius in Bryozois e Grønlandia. Spirorbis violaceus n. sp. S. granulata Fabr., Fauna grønl. p. 380, n. 375. ud Th er De Testa carinis 3 validis instructa, exteriore a basi non seposita anfractubus 1-——2 visibilibus, numqvam ascendentibus. Animal: segmenta thoracica setifera 4, qvorum qvartum setis dorsalibus semper caret. Setæ dorsales segmenti collaris parte ter- minali dilatata dentata-striata, obliqve triangulari acuminata, per angulum rotundatum (vide Sp. spirillum) in manubrium transeunti. Uncini pectiniformes partis anterioris corporis (in speciebus. ceteris distincte dentati) margine subtilissime transverse striati neqve den- tibus instructi sunt. Diametrus testæ 2—3rm, Tn Testaceis grønlandicis freqvens. (N-) ea 210 213 Denne Art, som paa Grund af den store Lighed i Skallens Bygning af Mørch henføres under Sp. cancellatus viser sig saaledes at være en, fra denne vel adskilt, Art. I Bygningen af Halsringens Børster viser den stor Lighed med Spirorbis spirillum, fra hvilken den jo forøvrigt er meget skarpt sondret ved det forskjellige Antal af Brystringe samt Bygningen af Brystets Kambørster. Jeg skal sluttelig omtale en, formodentlig til Slægten Spirorbis hørende Form, som jeg desværre har forsømt at faa afbildet. Kun Røret er kjendt, og dette er af en saadan Bygning, at det ikke er muligt at afgjøre, hvorvidt det tilhører en selvstændig Art eller kun er en Varietet af Spirorbis borealis. Det synes at stemme over- eens med de af Brown beskrevne og afbildede Cornuoides major og "C. minor (Brown: Illustrations af the Recent Conchologi af Great Britain, sec. Edit., 1844, p. 125, Tab. LVI, fig. 49—50); men medens disse ere fundne fritliggende i Land (Kent) og efter Fi- gurerne at dømme ikke synes at have været fasthæftede paa Siden, sidde de i vort Museum fundne Exemplarer indvendig påa en tom Skal af Buccinum undatum fra Island og fasthæftede som de fleste Spirorbis-Former. Røret, som er venstresnoet har med Undtagelse af de formentlig yngste Exemplarer, som ligne Spirorbis borealis, i Almindelighed en, Lituites lignende, Form, idet den først dannede Deel, som bestaar af 1—2 Vindinger, gåar over i et, mere eller mindre strakt, undertiden næsten lige, undertiden med en eller flere Bøininger forsynet, Parti. Det største Exemplar har en næsten Crioceras lignende Form, idet den sidste Deel af Røret ligeledes er regelmæssig bøjet, men uden Berøring med den indre Deel. Jeg foreslaar indtil Videre at kalde denne Form Spwrorbis cornuoides Brown. Sternaspidæ. Middelstore, meget korte og tykke Former, som bestaa af to, ved en temmelig stærk Indsnøring fra hinanden adskilte, Afsnit, af hvilke det forreste, som udgjør en Trediedeel af Dyrets hele Længde, 214 Pal Ia kan trækkes tilbage og aldeles skjules i det øvrige Legeme. Denne forreste, uregelmæssig kugleformige, Deel har fortil en lille, frem- staaende Knude, som representerer en Hovedlap, og under denne en lille Mundaabning. Den er forsynet med 4—5, ikke meget skarpe, Ringfurer, og i hver af de forreste tre Ringe findes paa hver Side en lodret eller svagt buet Række af tydelig adskilte, korte, stive, svagt bøjede, i Længde nedad aftagende, Børster. Legemets øvrige Deel, som har en noget hvælvet Ryg og lidt fladere Bugside, er forsynet med 10—11 ikke overalt lige tydelige, Ringfurer, som ere afbrudte i et Længdebelte langs Bugsidens Midte. I disse Ringe findes hverken Børster eller andre Vedhæng. Bagest sees paa Dyrets Underside, svarende til de 4£—6 sidste Ringe, 2 kantede, indadtil sammenstødende, Chitinskjolde, som næsten indtage hele Bredden af den her lidt smallere Bagkrop. Naar undtages den forreste Rand og Inderranden, hvori de støde sammen, ere de øvrige Rande besatte med smalle Bundter af lange, tynde Haarbørster, som tiltage i Størrelse fra den øverste til den nederste Rand, me- dens de påa Bagranden ere lige lange, af Længde med de midterste påa Siderandene. Endelig er Dyrets bageste Deel forsynet med en tæt Samling af lange, bugtede Traade. Eneste Slægt: Sternaspis. Legemets bageste Deel med glat (ikke tæt længderynket) Hud, og hver af dens Ringe med en Tværrække af smaa Papiller St. fossor Stimps. Synopsis of the marine Invertebrata of Grand Manan (Smiths: Contribut. to knowledge, Vol. VI, p. 29). St. tslandica Mørn. 1867, p. 87. E 212 215 Oligochæta. Endskjøndt denne Afdelings Bygningsforhold alt ere omtalte under den almindelige Fremstilling af Chætopodernes Bygning, skal her gives en samlet Oversigt over disse. Hovedlappen, som hos de i Vand levende Former undertiden kan være forsynet med Øien- pletter, mangler altid Følere, men kan i enkelte Tilfælde være udtrukket i en længere eller kortere (Wais proboscidea, Rhynchelmis limosella), følerlignende Deel og synes i alle Tilfælde at være den meest følsomme Deel af Legemet. . Den efterfølges af et (hos Chæ- togastridæ dog ikke afsat) børsteløst Mundsegment. Antallet af de efterfølgende, 1 Almindelighed meget korte, cylindriske, Ringe varierer mellem — og flere Hundrede. Med Undtagelse af en exotisk Familie Perichætidæ, hos hvilken Børsterne danne en sluttet Ring om hvert enkelt Segment, samt Familien Chætogastridæ, hvor der kun findes en enkelt Række Børstegrupper påa hver Side, optræde Bør- sterne ellers overalt i 4 Længderækker af Grupper med 1—GC. 14 Børster i hver enkelt Gruppe og sidde aldrig i Parapodier, lige- som de aldrig ere ledsagede af Følere. Medens de hos en enkelt Familie udelukkende ere haarformige (Æolosomatidæ), optræder ellers udelukkende eller hovedsagelig langstrakte, lige eller svagt bøjede, med en enkelt eller dobbelt Hagedeel endende, rækkevis stillede Krogbørster, som dog påa Rygsiden kunne være led- sagede (Tubificidæ) eller erstattede (Naidæ) af haarformige eller stive, griffelformige Børster, som undertiden ved en tokløvet Spids kunne vise en Tilnærmelse til Krogbørsterne. Tarmkanalen be- gynder med et muskuløst, kun i ringe Grad fremkrængeligt, Svælg, og i Spiserøret udmunder undertiden Spytkjertler. Efter Spise- røret følger undertiden en maveagtig Udvidelse. Karsystemet staar paa et meget forskjelligt Udviklingstrin. Hvert Segmental- organ staar altid i Forhold til 2, efter hinanden følgende, Ringe, idet den frit i Krophulen liggende, indre Aabning hører til den foranliggende, medens den i Kropvæggen liggende. ydre Aabning hører til den bagved liggende Ring. 216 213 I Modsætning til de fleste polychæta Chætopoder ere Oligo- chæterne altid tvekjønnede. Kjønskjertlerne have altid deres Plads i visse bestemte Ringe og ere altid forsynede med særegne Udførselsapparater, forskjellige for Æg og Sæd. Medens man tid- ligere opfattede disse Udførselsgange sorna omdannede Segmental- organer, synes denne Opfattelse nu ikke at kunne holdes, då det er paavist, at der ogsaa i vedkommende Ringe optræde Segmental- organer, som imidlertid forsvinde under Kjønsorganernes Udvikling"). Sæden, som i Almindelighed indesluttes i langstrakte Spermato- phorer, overføres under Befrugtningen i særegne Receptacula seminis, som ikke staa i Forbindelse med det øvrige kvindelige Kjønsapparat, og fra hvilke den først ved. Æglægningen kommer i Berøring med Æggene. Paa eller bag de, Kjønsorganerne inde- holdende, Ringe blive de almindelig forekommende Hudlegemer meget stærkt udviklede, hvorved denne Deel af Huden i en større eller mindre Længde bliver stærkt fortykket og danner det saåkaldte Belte, hvoraf Æggehylstrene overalt synes at dannes. Kun hos Familien Lumbricidæ ligger det bagved Kjønsaabningerne. Udvik- lingen foregaar uden Forvandling. De fleste Oligochæter ere Land- og Ferskvandsformer, dog findes et ikke ringe Antal i Havet og navnlig i Nærheden af Kysterne. Oversigt over Familierne : 1) Alle Børster haarformige (meget smaa Former med faa Ringe; SSD TE EDR HAN BEEN SER RET VASER Æolosomatidæ n. 1) Haarformige Børster mangle enten ganske eller findes kun i Rygsidens Børstebundter, enten alene eller sammen med Krog- børster: ) 2) Børster med dybt tokløvet Endedeel kun i 2 Rækker påa Bugsiden (; Svælg og Mave meget stærkt udviklede; korte Former "med fåa Ringe; XX) SUN Chætogastridæ nm. 1) Vejdovsky: Monographie der Enchytræiden, Prag, 1879. ?) Tegnet +X betyder, at der finder Deling Sted. i ET FORE ERENERRENNE eN RR, 4 = RR SER RO 214 217 2) Børster i 4 Rækker: 3) Børster enkeltviis (, dog ofte med en mindre Reserve- børste; meget langstrakte, smalle, næsten traaddannede Formed) FARER RESEN ESS LEDER BONDE: Phreoryctidæ. 3) Børster 2—14 i hver Gruppe: 4) Børster parviis gjennem hele Legemets Længde"): 4) 5) 5) Børster med heel eller tokløvet Endedeel og deres øverste Trediedeel tydelig afsat fra den øvrige Deel; Beltet omfattende 4 Ringe, indeholdende de mand- lige Kjønsaabninger i 10de Ring; lange, tynde, gjennemsigtige Former af skrøbelig Bygning, som lever Vandal vom ske Lumbriculidæ. Børster med heel Endedeel og deres øverste Tredie- deel ikke afsat fra den øvrige Deel; Beltet om- fattende 5—10 Ringe, liggende bag de mandlige Kjønsaabninger (12te eller 15de Ring); temmelig tykke, uigjennemsigtige Former af fast Bygning, somuleverrskord Os avb ARE Hr Si Lumbricidæ. Børster i det Højeste parviis i Legemets bageste Deel, ellers 1 Grupper påa 3—14: 6) De 3—4 første børstebærende Ringe uden Ryg- 6) børster (; Rygbørsterne oftest haar- eller griffel- formises ES) rr Fa klos bed oe.” MS: Naidæ. De 3—4 første børstebærende Ringe ligesom de øvrige med Rygbørster: 7) Børster med enkelt Spids; Rygkarret kun ud- viklet i et Antal forreste Ringe, derefter en Blodsinus i Tarmen; Blod oftest farveløst, sjeld- nere rødt eller gult, leve i Jord og Vand Enchytræidæ. 7) Børster med tokløvet (undertiden deelviis enkelt) Spids (; undertiden Haarbørster i de øverste 1) Dette er. dog ligeledes Tilfældet med de, hertil ikke hørende, Arter Clitellio ater Clap. og Encluyjtræus bisetosus n. sp. 218 215 Børstebunåter); Rygkarret udviklet gjennem hele Dyrets Længde; Blod rødt; leve i. Vand og DYDER DEERE SEER STER Tubificidæ. Chætogastridæ. Mindre eller meget smaa, korte og plumpe, bløde og gjennem- sigtige Former, der kun bestaa af et meget lille Antal Ringe. Der findes paa hver Side kun en enkelt Række Bundter af (indtil c. 20) temmelig lange, tynde Børster med dybt tokløvet Endedeel. Man kan sondre mellem Svælgets, So? y ) (æ] ) 222 LS) bag Svælget med en maveagtig Udvidelse; Bugbørsterne ") med en meget tynd og utydelig nederste Gren (; ingen af Rygbørsterne med tokløvet Spids). AN. proboscidea O.F. Mill. ? N. longiseta?) Ehrenb. . Tauber op. cit. p. 73. 2) Legemets forreste Deel uden fremtrædende Hjørner og snåbel- agtig Forlængelse; Tarmkanal uden tydelig maveagtig Ud- videlse; i Bugbørsterne begge Grene tydelige: 3) Børsterne i de første 4 Ringe lange, smalle, tynde, svagt bøjede; de øvrige Bugbørster meget kortere, plumpere og stærkere bøjede, med den nederste Gren omtrent dobbelt saa bred som den øverste; de kortere Rygbørster med heel eller kort og utydelig tokløvet Spids; Legemet og navnlig dets forreste Deel med talrige Følehaar N. barbata Mill. Tauber op. cit. p. 74. 3) Børsterne i de første 4 Ringe ubetydeligt længere og smallere end de øvrige, hvis Grene omtrent ere lige brede; de kortere Rygbørster tildeels med tydelig tokløvet Ende- (ITIL RE BET NOE NE EN RS ESS RARE SEE SE N. elinguis Mull. Tauber op. cit. p. 73. 2) Ved Adskillelsen af Arterne indenfor Oligochæterne have Forfatterne hidtil skjænket Børsternes Bygning altfor ringe Opmærksomhed. Hvor disse ere kløvede i Spidsen frembyde de 2 Grenes indbyrdes Størrelse, Tykkelse eller Retning hos alle de af mig undersøgte Arter gode Ka- rakterer. Med Hensyn til de 2 nærstaaende Arter, N. barbata og N. elingvis, har Tauber gjort opmærksom paa Rygbørsternes Kløvning hos den sidste; men, som Timm med Rette fremhæver, findes en lig- nende, om end svagere, Kløvning ogsaa hos N. barbata, og denne Forfatter mener derfor, at disse 2 Arter ikke ere skarpt adskilte (Ar- beiten aus dem zool.-zoot. Institut in Wirzburg, Bd.6, 1883, p. 141). Ved en Betragtning af Krogbørsterne vil man derimod finde, at disse ere tydelig forskjellige hos de 2 Arter. Ogsaa de griffelformige Børster hos N. serpentina ere i Spidsen mere eller mindre tydelig kløvede. Da N. longiseta kun afviger fra N. proboscidea ved, at Rygsiden af de 4 første børstebærende Ringe ere forsynede med Haarbørster, kan jeg kun betragte denne Art som grundet paa Individer af N. probo- scidea, som have reproduceret deres Forende. Hos et saadant, af mig undersøgt, Exemplar var Snabelen kun tilstede som et lille, afrundet Fremspring. Tauber synes tilbøjelig til at opfatte denne Art paa samme Maade. 220 223 1) Rygbørsterne tykke, griffelformige (, tildeels med kort og svagt tokløvet Spids; nederste Green i Bugbørsterne tykkest; Legemets forreste Deel med tre mørke Tværbind) . . N. serpentina Mill. Tauber op. cit. p. 74. " Tauber har i Annulata Danica p. 76 opstillet en ny Slægt og Art under Navnet Amphichæta Leydigi, som trænger til nærmere Begrundelse og Undersøgelse. Ligesom Uncinais ere ogsaa Ryg- børsterne Krogbørster, saa at den kun afviger fra denne Slægt ved den noget ubestemte Karakter: præstomium dilatatum. Man faar forøvrigt ikke Noget at vide om, hvorvidt de første Ringe i Hen- seende til Børsteudstyr forholde sig som Wais. Under denne Form opfører Forfatteren uden nærmere Motivering Chætogaster Leydig og henviser deels til en Note om Børsterne hos Chætogaster, som Leydig opfatter som siddende i 4 Rækker (Archiv f. mikr. Anat. 1. B. 1865, p. 252 n. 2) deels til en Afbildning i Lehrbuch d. Histologie (Fig. 184) af den forreste Deel af Chætogaster, som særlig fremstiller Karforgreningerne påa Maven. Der er aldeles ingen Grund til at betvivle, at Leydig påa begge Steder har havt den virkelige Chæ- togaster for sig. Endskjøndt Leydig ganske vist opfatter Børste- bundterne hos Chætogaster som siddende i 4 Rækker, saa indrømmer han dog, at de 2 og 2 Rækker staa saa nær sammen, at de ved Paalægning af et Dækglas falde sammen.… Med Hensyn til den af Leydig givne Fremstilling af Karforgreningerne påa Maven hos Chætogaster har Tauber allerede tidligere (Unders. over Naidernes kjønsløse Formering, p. 12) udtalt en Tvivl om dens Rigtighed. idet han mener, at udenpaa Maven siddende Perivisceralceller have frem- bragt et Billede, der ligner Karforgreninger. Jeg maa her bekræfte Rigtigheden af Leydigs Undersøgelser, og, som tidligere omtalt, har jeg desuden fundet Forbindelsesgrene mellem Bugkarret og Mavens Karnet. Det bliver saaledes ikke let at indse, hvilken For- bindelse der kan være mellem Taubers nye Slægt og Leydigs Figur. 224 221 Æolosomatidæ mn. f. Meget smaa og af et meget lille Antal (6—9) Ringe bestaaende Former, hvis Bygning kun er meget ufuldstændig kjendt. Der findes 41) Rækker Bundter af svagt bøjede Haarbørster med 3—4 Børster i hvert Bundt. Huden er isprængt med store røde Olieblærer, og Undersiden af Hovedlappen og Partiet omkring Munden er for- synet med Fimrehaar foruden de ogsaa hos andre Oligochæter (Naidæ, Chætogastridæ) optrædende Følehaar (Palpocils). Tarm- kanalen bestaar af Svælg, Spiserør og Tarm, hvilken sidste synes - deelt i 2 Partier. Kjønsorganernes Bygning synes efter de" faa Oplysninger, der foreligge herom, at være meget simpel. Sæd og Æg findes i fjerde, femte og sjette børstebærende Ring, - Æg forrest. Sædledere med Fimretragt synes at mangle, og til Ud- førsel af Kjønsstofferne er kun iagttaget en (som det synes uparret) Aabning paa Bugsiden af femte børstebærende Ring, straaleformig omgivet af Kjertler, hvorved dannes et, til Bugsiden indskrænket, Halvbelte. I tredie børstebærende Ring synes at aabne sig 2 Receptacula seminis. Denne Familie, hvis Former leve skjult i Dyndet, indtage det laveste Trin blandt Oligochæterne. Eneste Slægt: Æolosoma Ehrenb. Årt: Æ. qvaternarium. Tauber op. cit. p. 75. d'Udekem. Bullet. Acad. Brux. 2 85. 12 T, Nr.11, 1861, p. 243. Leydig. Archiv f. Anatomie. 1865, p. 360. Tubificidæ. Mindre, oftest meget langstrakte og smalle, Former, som be- staa af et middelstort eller større (55—160) Antal Ringe. De i 4 Rækker optrædende Børster kunne være af forskjellig Form, nemlig foruden togrenede (eller ved Reduktion af den ene Gren 1) Hos enkelte, mindre kjendte Former synes dog Børstebundterne at : sidde i 2 Rækker. 222 å 225 deelviis enkelte) kamformige og haarformige, hvilke 2 Slags kun findes paa Rygsiden og de haarformige altid 1 mindre Tal, led- sagende en anden Børsteform. Tarmkanalen bestaar af Svælg, Spiserør og Tarm, hvorimod en Muskelmave og Spytkjertler mangle. Karsystemet bestaar af et Rygkar og et Bugkar, forbundne gjen- nem hele Legemets Længde ved Karslynger, af hvilke de i Legemets forreste (1 Almindelighed 7) Ringe forekommende danne mangfoldige Bugtninger, som, ere vanskelige at adskille. I Almindelighed findes i syvende børstebærende Ring et Par stærkt udvidede og pulserende, hjerteagtige Karslynger, og Karslyngerne i 9—12te Ring vise i. Almindelighed lignende, skjøndt langt svagere, Pulsationer, i det Mindste under Kjønsorganernes Udvikling. — I Legemets bageste Halvdeel udgaar i hver Ring 2 Par Karslynger, nemlig en, som omslutter Tarmkanalen, Intestinalslyngen og en, som løber indenfor Kropvæggen, Perivisceralslyngen. Foruden et fiint Karnet paa Tarmkanalen findes undertiden ogsaa et, fra Perivisceral- slyngen hidrørende fiint, Hudkarnet. Segmentalorganerne danne frie Slyngninger, der ofte i en Deel af deres Udstrækning ere be- satte med store Kjertelblærer. De 2—3 Sædstokke findes i 9— lite Ring og strække sig under deres Udvikling ofte meget langt tilbage. Æggestokkene findes i llte Ring. Paa hver Side findes en, frit i Krophulen liggende, flad Fimretragt, som er bestemt til at optage Sæden. Den gaar over i en meget lang Sædleder, " som ender med en Penis, der ofte er støttet af et fast Chitin- | skelet. Paa forskjellige Steder af det her omtalte Udførselsapparat kan findes Komplikationer i Form af Kjertelapparater, Sæd- blære og Kitkjertel, i hvilken Henseende der kan være stor For- skjel paa de forskjellige Slægter. Udførselsapparatet for Æggene er kombineret med det mandlige Udførselsapparat, idet Ægge- lederen omslutter den sidste Deel af dette. Kjønsaabningerne (i et enkelt Tilfælde findes en uparret Kjønsaabning) findes i 10de børstebærende Ring. I Yde børstebærende Ring findes paa hver Side et stilket, ovalt Recept. seminis. I Dynd og Sandbund, baade i ferskt og salt Vand levende, Former. 15 226 ; 223 Oversigt over Slægterne”): 1) Børster med kamdannet Endedeel forekomme påa Rygsiden i en Deel af Legemets Længde (; Penis støttet af en Chitinskede): 2) Foruden kamdannede Børster optræde paa Rygsiden tillige haarformig esse HELENE REN REN ER: Spirosperma Eisen. 2) Ingen haarformige Børster (; en Vesicula seminalis) Psammobius mn. g. 1) Ingen Børster med kamdannet Endedeel: 3) Foruden Krogbørster optræde tillige Haarbørster paa Ryg- siden (; mangle undertiden hos Hemitubifex): 4) Basis af Recept. seminis med Kjertler; en Vesicula semi- NANSEN SE nar. 4 KNEE treat gå Hemitubifex Eisen. 4) Basis af Recept. seminis uden Kjertler; ingen Vesicula SOM AiS 14 san bara NAT ER ET Dara: Tubifex Lam. 3) Ingen Haarbørster: 5) Børster deelviis med enkelt, deelviis med svagt tokløvet Spids (; Penis uden Chitinskede). ..... Clitellio Sav. 5) Børster med tydelig tokløvet Spids: 6) En enkelt Kjønsaabning midt paa 10de Ring; Penis uden ehitinskede ss EEN ere Monopylephorus n. g. 6) Dobbelt Kjønsaabning; Penis med Chitinskede Limnodrilus Clap. Oversigt over Årterne: Spirosperma: Hjernegangliet fortil med en stor konisk Forlængelse; den chitinøse Penisskede kun halv saa lang som selve Penis, der er 1) Med Hensyn til de af Eisen (Prelim. Report on Gen. and Spec. of Tubificidæ. Bihang till K. Sv. Vet. Ak. Handl. Bd. 5, 1879, Nr. 16) opstillede nye Slægter og Arter af denne Familie, er Hovedvægten . lagt paa anatomiske Karakterer og Børstebygningen kun meget lidt berørt. onde 224 i 227 betydelig opsvulmet udenfor denne; Spermatophorer spiralsnoede ; Huden tæt besat med store, mørke, convexe Papiller 5. feroæ Eisen. Eisen: Prelim. report on genera and species of Tubificidæ. (Bihang til K. S. Vetensk. Akad. Handl. 5 B. 1879—80. Nr. 16. p. 10. Psammobius: Kambørster begynde paa tredie —fjerde Ring og strække sig over de næste 10—11 Ringe, Kambørster 15—7 i hvert Bundt; det chitinøse Penisrør meget kort og vidt, endende med en krave- formig Udvidelse; Spermatophorer ikke spiralsnoede og uden Hager i Spidsen; Hud uden stærkt udviklede Papiller P. hyalinus”) n. sp. Hemitubifeæx: Hjernegangliet fortil og bagtil udbugtet, Spermatophorer lige ellerssya st bølle de eg] er rene mee es . H. insignis Eisen. OpTerspils: Tubifeæ: I de c. 10 første børstebærende Ringe ere de,. Haarbørsterne ledsagende, Krogbørster forskjellige fra de øvrige Børster: slankere, mindre bøjede, med næsten forkdannet Endedeel, hvis 2 Grene ere lige tykke; i de øvrige Børster er øverste Gren meget smallere end meder SES) REE EN TS, fraser. T. rivulorum Lam. ? T. campanulatus Eisen, Tauber Ann. Dan. p. 70. Eisen Op. cit. p. 16. Clitellio: Børster i Almindelighed parviis gjennem hele Legemets Længde (sjeldent 3 Børster i et enkelt Bundt); Legemet tæt besat med 1) Denne Art er fundet i Sandet ved Kallebodstrand og Hellebæk (Forf.). 2) Desværre gav jeg mig for sent paa Aaret i Færd med en anatomisk Undersøgelse af denne Art til at kunne afgjøre, hvorvidt den er for- skjellig fra den af Eisen opstillede. Muligviis kunde dette afgjøres ved en Sammenligning af Børsterne; men om disse taler Eisen ikke. 15” 228 ; 225 store, mørke, afrundede, paa Kant stillede Papiller, kun nogle for- reste og bageste Ringe frie; Legemet overordentlig stift og haardt C. ater") Clap. L. Benedii d'Udek. (jun.). Claparéde: Recherches anat. s. 1. Oligochétes (Mém. Soc. d. Physique. 6 T. 16, 1862, p. 253.) d'Udekem: Nouv. Clas- sificat. d. Annel. setig. abranches (Mém. Acad. Brus SISSE pr Børster 5—2 i hvert Bundt; Hud uden Papiller; Legemet blødt C. arenarius ”) Mill. Tauber op. cit. p. 70: Monopylephorus: Øverste Børstegren ubetydelig længere og smallere end nederste, Perivisceralceller meget talrige, smaa, kuglerunde, hvide M. rubro-niveus") mn. sp. ? L. hyalinus d'Udek. Op. cit. p. 14. Limnodrilus: Børsterne i Legemets forreste Deel med øverste Gren meget længere og bredere (c. 1 G.) end nederste; Parringsorganet c. 3 Gange saa langt som dets Bredde ved Grunden; Bagenden med stærke gule eller gulbrune Pigmentbind ..... L. d' Udekemianus Clap. L. elongatus d'Udek. pp. Claparéde op. cit. p. 243. d'Udek. op. cit. p. 14. Børsterne i Legemets forreste Deel med øverste Gren af Længde med eller ubetydelig længere end den meget bredere nederste; Parringsorganet 6—8 Gange saa langt som dets Bredde ved Grunden; Bagenden uden eller med svagt udviklede Pigmentbind (; mindre, mere blød og mindre livlig farvet Art) . . L. Hoffmeisteri”) Clap. ? L. elongatus d'Udek. pp. Claparéde op. cit. p. 248. 1) Fundet i Sand i Kallebodstrand (Forf.). ?) Fundet i Ladegaardsaaen (Forf.). 229 DO -f LO (sr) Foruden de i foranstaaende Oversigt charakteriserede Former maa jeg endnu omtale nogle, af Tauber i Annulata Danica til den danske Ormefauna henregnede, Arter, nemlig Tubifex diaphanus Tauber, 7". lineatus d'Udekem, Limnodrilus Benedii d'Udek. og L. hyalinus d'Udek. "Hvad den nye Tubifex- Art angaar, som væsentlig kun charakteriseres ved at have 3—6 Haarbørster i de 10 første børstebærende Ringe, forekommer den mig at trænge til en mere udtømmende Undersøgelse, da 3 Haarbørster i et Bundt er et temmelig almindeligt forekommende Forhold. Da Tubifex lineatus af d'Udekem kun adskilles fra 7'. rivulorum ved sin noget lysere Blodfarve, og Tauber ikke hår fremhævet nye Charakterer, maa jeg foreløbig lade Spørgsmaalet om denne Årt staa hen, da der saaledes ikke haves anden Kundskab til den end Navnet. Det Samme gjælder om Limnodrilus hyalinus d'Udek., som maaske er identisk med den af mig opstillede nye Slægt Monopylephorus. Hvad L. Benedii angaar, da turde den være opstillet paa yngre Exemplarer af Critellio ater. Med denne Form stemmer den baade i Hudens Forsyning med vorteformige Papiller samt i, at Børsterne kun ere meget utydelig tokløvede. Lumbriculidæ. Mindre eller middelstore, langstrakte, af et middelstort eller større (50—200) Antal Ringe bestaaende, ikke meget smalle Former, som, deels paa Grund af deres tynde Hud, deels paa Grund af deres store Spændstighed, ofte have en Tilbøielighed til at gaa 1 Stykker ved en mindre blid Berøring. Fire Rækker af parviis stillede Børster med heel eller meget svagt tokløvet Spids, og hvis øverste Trediedeel i Almindelighed er tydelig afsat fra den nederste. Tarm- kanalen bestaar af.Svælg, Spiserør og Tarm, hvorimod Muskelmave og Spytkirtler mangle (hos den i flere Henseender noget afvigende Ocnerodrilus") findes lignende Septalkirtler som hos Enchytræidæ). 1) Eisen: Nova Acta. Reg. Soc. Se. Ups. Ser. III. 230 227 Karsystemet bestaar af et Rygkar og et Bugkar samt Side- Slynger. I Legemets forreste Deel findes kun et Par stærkt bug- tede Slynger i hver Ring, senere 2—6, af hvilke, som det synes, kun en enkelt staar i Forbindelse med Bugkarret. De ere som oftest contraktile og i Almindelighed en eller flere forsynede med fjerformige, ligeledes pulserende, Vedhæng. Ligesom hos 7ubi- ficidæ kunne vi sondre mellem de, Tarmen tæt omslyngende, Inte- stinalslynger og de, indenfor Kropvæggen løbende, Perivisceral- slynger. Enkelte (to Par) hjerteagtig udvidede Tværgrene findes kun hos Oenerodrilus. Segmentaåalorganerne have frie Slyng- ninger, som kunne være forsynede med blæreformige Kjertler, eller en Kjertelmasse befinder sig kort bagved den. indre Aabning. Te- stiklerne, som kunne have forskjellig Form, Beliggenhed og Ud- strækning findes i et Tal af 1—4. Deres Udførselsapparat begynder paa hver Side med en dobbelt Fimretragt, hvis 2% Sædledere munde ud i et, med stærke Kjertelmasser forsynet, Åtrium, hvorfra (ikke hos de indenlandske Arter) undertiden udgaar en ydre Penis. De mandlige Kjønsaabninger findes i niende børstebærende Ring"). De 2 Æggestokke ligge i Nærheden af Testiklerne, enten udfor disses Midte eller bageste Deel. Æggene udføres gjennem et Par meget smaa, kort tragtformige Æggeledere, som, saavidt de hidtil ere kjendte, munde ud påa Bugsiden mellem 10de og 12te børste- bærende Ring. Undertiden findes i ottende børstebærende Ring en uparret Æggehvidekirtel. Receptacula seminis munde ud enten i syvende, ottende eller tiende (hos Trichodrilus 2 Par i 10de og 1lte) børstebærende Ring. Leve i Ferskvand mellem forraad- nende Blade 0. s. v. Oversigt over Årterne: Fra Rygkarret udgaar deels uforgrenede, med Bugkarret for- bundne, Karslynger, deels fjerformig grenede, med Bugkarret ikke forbundne, Slynger; (Recept. seminis i ottende Ring): 1) Hos Oenerodrilus i 1l6de sammen med Recept. seminis. 228 231 Børster med heel Spids; de med Bugkarret forbundne Slynger forrest, forsynede (paa de forreste nær) med Cellebelægning, som mangler paa de fjerformige; (2 Sædstokke fra 13de—c. 50de Ring; 2 Æggestokke i 5lde (55åde) Ring; en Æggehvidekirtel) Rhynchelmis Hoffm. Euaxes Gr. Børster med svagt tokløvet Spids; de med Bugkarret forbundne Slynger bagest, uden Cellebelægning, som derimod findes paa de "fjerformige; (2—3 Sædstokke mellem 7de—16de Ring; 2 Æggestokke i niende Ring; ingen Æggehvidekirtel)....... Lumbriculus Gr. Oversigt over Årterne”): Rhynchelmis: Legemets forreste Deel løber ud i en tynd Snabel; Legemet rosenrødt med fiirkantet Gjennemsnit; Cellebelægningen paa de en- kelte Karslynger begynde påa 10de—1lte Ring og naar til 42de; de fjerformige Kar begynde ved c. 3lte Ring”) R. limosella Hoffm. Vejdovsk: Z.w.Z. B.27, 1876, p. 332. Lumbriculus: Legemet mere eller mindre stærkt forsynet med grønt Pigment, som i Legemets forreste Deel danner Tværbind; de med fjerformige Vedhæng forsynede Slynger begynde paa ottende — niende Ring, og de enkelte, med Bugkarret forbundne, Karslynger blive utydelige i iigide børstebærende "Ring Ma ERR. LKUDSTIR L. variegatus Mill. Tauber Ann. Dan. p. 69. Claparéde op. cit. p. 255. 1) Da mine Angivelser om Karslyngernes Forhold afvige endeel fra andre Forfatteres, havde jeg bestemt at underkaste dem en Revision, hvilket min Tid dog ikke har tilladt mig. I det Hele taget synes imidlertid de forskjellige Forfatteres Angivelser om Bygningen af Lumbriculus at være forskjellige, og Vejdovsky mener saaledes, at Claparédes og Grubes Lumbriculus ere 2 forskjellige Slægter; se Eisen: Nova Acta Reg. Soc. Sec. Ups. Ser. III. Fundet af Forf. i en enkelt lille Sump i Dyrehaven samt af Prof. Steen- strup i Sorø. 2 232 » 229 Enchytræidæ. Mindre eller meget småa Former af en temmelig fast Bygning og bestaaende af et mindre eller middelstort (19—64) Antal Ringe, som (, naar undtages den børsteløse Slægt Anachæta Vejd.) hver ere forsynede med 4 Rækker Børstegrupper, af hvilke hver indeholder 2—14 lige eller bøjede, med en enkelt Spids forsynede, Børster. Krop- hulen staar gjennem en Pore påa Hovedlappen og undertiden gjen- nem en Række Porer langs ned ad Ryggens Midtlinie (Enchytræus) i Forbindelse med Yderverdenen. De enkelte Ringe ere ofte forsynede med forskjelligt formede Hudlegemer (omdannede Hypodermceller), som kunne være ordnede i regelmæssige Rækker eller Belter. Bag Mundhulen følger et udkrængeligt, muskuløst Svælghoved, i hvis bageste Deel som oftest udmunder et Par Spytkjeértler af forskjellig Bygning, som kunne naa tilbage til femte børstebærende Ring. I fjerde — syvende Ring er Tarmkanalen omgivet af 4 store Kjertel- masser (Septal-Kjertler") Vejd.), som hver i Almindelighed sondrer sig i to, undertiden stærkt adskilte Sidehalvdele. Der findes et Ryg- og et Bugkar, som 1 Legemets forreste Deel ere forbundne ved 2—3 Par Karslynger. Rygkarret er imidlertid kun udviklet i Legemets forreste Deel (hos forskjellige Arter indtil 6—16de Ring) og erstattes senere af en, i Tarmvæggen indesluttet, Blodsinus, som Tåarmen skylder sine peristaltiske Bevægelser. Ved Udtrædelsen af denne Blodsinus har Rygkarret ofte flere efter hinanden følgende hjerteagtige Opsvulmninger. Segmentalorganernes talrige Slyngninger ere ikke frie, men forbundne med hinanden ved et kjertelagtigt Væv. Man kan i hvert Segmentalorgan sondre mellem den, foran Dissepimentet liggende, Deel, Åntiseptale, samt den bag denne liggende Deel, Postseptale, og Udførselsgangen. Der er en stor Variation 1 Henseende til de enkelte Deles Bygning og relative Størrelse. Sædstokkene, som i Almindelighed findes mellem ottende og tiende Ring, danne enten 2 amorphe Masser eller 2 Grupper af langstrakte, pæreformige Sække. De modne Sædfiim ') Hos en ny Art har jeg fundet 7'/» Par. 230 233 optages af de langstrakte, vaseformige Fimretragte, som kun have et snevert, rørformigt Hulrum, idet de kjertelrige Vægge ere meget tykke. De meget lange, tynde Udførselsgange ende med et kort, blødt, udkrængeligt Parringsorgan, som er beliggende i llte børstebærende Ring. Undertiden er Sædlederens Endedeel omgivet med en rosetformig Samling af Kjertler (,,Prostata"). Ægge- stokkene ere beliggende i 1lte og 12te børstebærende Ring, og mellem disse 2 Ringe er der paa Bugsiden fundet et Par Tvær- spalter, gjennem hvilke Æggene formodentlig komme ud. Imellem tredie og fjerde børstebærende Ring udmunde et Par, paa forskjellig Maade byggede, Receptacula seminis. Under Kjønsmodenheden danner der sig et Belte om Ilte sog 12te børstebærende Ring. Leve i Jord, forraadnede Plantestoffer, mellem Blade o.s.v.; sjeld- ” nere 1 Havet. Oversigt over Slægterne: 1) Børster tydeligt bøjede; Spytkirtler mangle eller ere rudimentære : 2) Blodvædske rød eller gul; Børster ved Grunden med en, —— ofte fortykket, hageformig Bøjning; højst 1—2 Børster flere i Bugsidens end i Rygsidens Børstebundter; Segmental- organernes Kanaler gjennemtrænge i forskjelligtformede Slyng- ninger den stærkt udviklede Kjertelmasse, som overalt danner Organets ydre Begrændsning; Testikler 2 Grupper af lang- strakte, stilkede Sække ....….. Pachydrilus (Clap.) Vejd. 2) Blodvædske farveløs; Børster ved Grunden meget smalle, uden hageformig Bøjning, meget talrigere i Bugsidens end. i Rygsidens Bundter; Segmentalorganernes Kanaler danne tal- rige, tildeels jævnsides (c. tredobbelt) løbende, Slyngninger i Organets Peripheri,. medens Kjertelmassen kun er svagt ud- LS ESDØ RER Fre (Sr ODER BE SR MASSERNE ANN Es Analycus mn. g. 1) Børster lige eller (sjeldent) meget svagt bøjede, (som oftest ved Grunden med en hageformig Bøjning); Spytkirtler vel udviklede ; (Blodvædske næsten altid farveløs; Segmentalorganernes Kanaler " gjennemtrænge i forskjelligtformede Slyngninger den kjertelagtige 2354 231 Masse, som overalt danner Organets ydre Begrændsning; Te- stikler "amorphe) sals rt se ER Ey: u0.. Enchytræus Henle. Oversigt over Årterne: Pachydrilus : 1) Børster i hvert Bundt 12—14 (; Receptaculum seminis yderst med en Kjertelroset, dernæst en med Kjertler besat Gang og en lille Beholder; Segmentalorganets Udførselsgang udgaar om- trent midt paa Organets ydre Side; kort, plump Art) P. minutus Fabr. Lumb. minutus F. Fauna grønl. N. 265. Clitelilo minutus Ltk. on the Annelida etc. of Greenland. 1) Børster høist 9: 2) Receptaculum seminis med Kjertelroset og Kjertelgang: 3) Segmentalorganets Udførselsgang udgaar fra den bageste Ende af Postseptale (, længere end dette; Børster 8—9) P. profugus (Eisen). Archienchytræus profugus. Sv. Vet. Ak. Handl. Bd. XV, 1879, p. 23. 3) Segmentalorganets Udførselsgang udgaar paa eller bag Midten af Organets Yderside; (Udførselsgang temmelig lang og meget bred; Farve graa- eller brungul; Børster ASE DYRE SS SDE en Ny REED ET RES ME SES SE P. fossarum") Tauber. Annulata Danica p. 71. 2? P. verrucosus Tauber eo. 1. 2) Receptaculum seminis dannes af en stor, rød, pæreformig Be- holder, yderst med Kjertelroset, men uden Kjertelgang; Seg- mentalorganets Udførselsgang udgaar i Enden af Postseptale; Postseptale med en rød Plet; Farve rød) P. rivalis”) n. sp. ? P crassus Tauber. Ann. Dan. p. 71. 1) Denne Art findes deels i Mængde i Grøvter ved Utterslev, deels ved Kysten af Langelinie. De ved Langelinie fundne afvige dog noget ved Hudlegemernes Bygning o0.s.v. og turde maaske ved en nærmere Undersøgelse vise sig at være en forskjellig Art. 2?) Langelinie (Forf.). £ re NI CNE 232 1) 1) 1) 235 Analycus: Septalkjertler 71/2 Par (; Hovedlap og Mundsegment sammen- smeltede, med talrige Hudlegemer; 2—3 Tværrækker af uregel- mæssig stjerneformige Hudlegemer paa Rygsiden af hver Ring; Rygbørster i de første 13—20 Ringe 3 (2), senere 4 (3); Re- cept. seminis et Par langstrakte Sække uden Kjertler; talrige Perivisceralceller; kort og plump Art) .. 4. glandulosus nm. sp. 1) ? E, albidus Tauber. Ann. Dan. p. 72. Septalkjertler 3 Par: 2) Paa Rygsiden i Ring 4—6 (incl.) paa hver Side 1 (sjeldnere 2) Børste, som er over dobbelt saa lang og tyk som de øvrige; (1 de næste 13—15 Ringe Rygbørster 2—3, senere 4—5;) Perivisceralceller hvide; meget smal og tynd Art Å. armatus n. sp. 1) ? E. albidus Tauber. 2) Rygbørsterne i Ring 4—6 ikke særlig store; Perivisceral- celler gule (; Recept. seminis en lang, smal Gang uden Kjertelbelægning, fra hvis Midte omtrent udgaar en frit ned- hængende, pæreformig Sæk; L. 13—15r”)”) A. flavus n. sp. Enchytræus: Børster parviis gjennem hele Legemets Længde (; Hjerneganglie meget langt, bagtil næsten lige afskaaret; Recept. seminis yderst med et lille, afrundet Kjertelparti, som gjennem en smal Gang uden Kjertler staar i Forbindelse med 2 runde Beholdere; foruden store, eliptiske Perivisceralceller findes meget smaa, stavformige; Antiseptale meget stort, af Længde med Post- — Overalt i Skove under fugtige Blade: Hellebæk, Dyrehaven, Ruderskov, Raavad. (Forf.) Da jeg aldrig under Blade har fundet nogen af de 2 Arter, som maa henføres til E. albidus, men de 2 her opstillede nye Arter, som ere temmelig almindelige, maa Taubers E. albidus uden Tvivl henføres til disse. 2) Et Par Gange fundet under Mos i Hellebæk. (Forf.) 256 septale, fra hvis Bagende udgaar en lang, smal Udførsels- San SES ES DE SAR NE Sene, E. bisetosus ") n. sp. 1) Børster aldrig parviis gjennem Legemets hele Længde: 2) I sjette børstebærende Ring findes en, af talrige Kar gjennem- 2) trængt, uparret hjertelignende Kjertelmasse, fra hvis Spids Rygkarret udspringer (; Perivisceralceller langstrakte, af 2 meget forskjellige Størrelser; Spytkjertler lappede, med meget kort Udførselsgang; Hjernegangiie bagtil lige afskaaret; Bør- ster 3—4; meget tynd, næsten traadformig Art; L. $—10rm) E. appendiculatus”) Buchh. Vejdovsky: Monographie d. Enchytræiden p. 54. Ingen af Kår gjennemtrængt, uparret Kjertelmasse i sjette børstebærende Ring: 3) I sjette børstebærende Ring er Tarmkanalen paa hver Side forsynet med en stor, oval Leverkjertel (; Perivisceral- celler store, talrige, næsten fuldkomment runde, skive- " formige; Spytkjertler lange, temmelig vide, bugtede, lidt foran Bagenden med en, af fine Kanaler dannet, stor Slyngning; Recept. seminis med en smat Gang uden Kjertelbelægning og med en, i fyldt Tilstand pæreformig, Beholder; den lange Udførselsgang udgaar-lige under det smalle Antiseptale; meget talrige, store Hudlegemer; Bør- ster 4—7; temmelig tyk og plump Art; L. 15—20»») E. leptodera”) Vejd. Op. cit. p. 55. 3) I sjette børstebærende Ring ingen Leverkjertler: 4) Tarmkanalen 1 syvende børstebærende Ring med en mavelignende, leveragtig Fortykkelse af Tarmvæggene; 1) Et enkelt Exemplar fundet under Mos i Hellebæk og et andet i en Urtepotte. (Forf.) Tauber opfører i Ann. Dan. p. 72 en.anden, meget lille Art med parviis stillede Børster, KF. minutus, fra Kallebodstrand ; men den er ikke tilstrækkelig karakteriseret. 2) Under fugtige Blade i Hellebæk, i Urtepotter. (Forf.) 3) I de fra Grøfter opkastede Blad- -og Jorddynger i Hellebæk; i Kvar- teret for Moseplanter i bot. Have. on eslg 234 237 Tarmens Belægningsceller gule eller brune (; Spyt- kjertler meget smaa; Recept. seminis i tom Tilstand en smal Sæk, fuldt udviklet med en pæreformig Be- holder og en smål Gang uden Kjertelbelægning; Anti- septale langt, Udførselgangen udgaar lige under dette; Børster 5—9; L. 10—15r7) E. ventriculosus!) d'Udek. Vejd. Op. cit. p. 55. 4) Tarmkanalen i syvende børstebærende Ring uden en mavelignende Fortykkelse: 5) Børster i Grupper påa 2—4 (5), lige lange; Peri-" visceralceller af en Slags; Spytkjertler 2 langstrakte, enkelte, bugtede Kanaler; Hjerneganglie bagtil mere eller mindre stærkt indbugtet: 6) Blod gult (; Tarmceller gulgrønne, ikke store eller grovt kornede; Hud med talrige Chlorophyllegemer ; Tarm smal; Segmentalorganets Udførselsgang udgaar fra Bagenden af Postseptale, omtrent af Længde med dette; L. 6—8rm), |... E. affinis2) n. sp: E. albidus Henle pp. 6) Blod farveløst (; Segmentalorganets Udførselsgang udgaåar fra Bagenden af Postseptale): 7) Receptaculum seminis med Kjertelroset, men uden en, med Kjertler besat, Udførselsgang, i fyldt Til- stand pæreformigt; Segmentalorganets Udførsels- gang mange Gange mindre end Postseptale, viid; Spytkjertler meget stærkt bugtede,: meget tynde; L. 5—8mm. (Tarmceller hvide, glindsende, meget store, grovt kornede; Hud uden Chlorophyllegemer, Harms und) ao us E. Buchholzii?) Vejd. E. albidus Henle. pp. Vejd. Op. cit. p. 56. 7) Recept. seminis med Kjertelroset samt en med Kjertler besat Udførselsgang; Segmentalorganernes 1) Imellem fugtige Blade i Hellebæk, i Urtepotter. 2) I Gjødningdynger i botanisk Have. (Forf.) 3) I Urtepotter. 238 235 Udførselsgang omtrent af Længde med Post- septale, viid; Tarmceller gulgraa; Spytkjertler mindre stærkt bugtede, temmelig vide; L. 10— 20mm (, Hjerneganglie paa Rygsiden med 4, sjeld- nere 2—3, i Fiirkant stillede, hvide Pletter; meget faa Hudlegemer): 8) Perivisceralceller med indtil 4 tydelige Kjerner; ved Strandbredder i Tangdynger") E. fucorum. nm. sp. P. lacteus Tauber (Clap.?) Ann. Dan. p. 71. 3) Perivisceralceller med en meget lille Kjerne; i Rendestene og Gjødningedynger. (Perivisce- ralceller bredere og Hudlegemer svagere ud- viklede end hos foregaaende Art) E. sordidus n. sp. E. vermicularis Tauber. pp. Ann: Dan. p. 72. 5) Børster i Grupper påa 4—9, de midterste mindst; Perivisceralceller 2 Slags: større ovale og meget smaa, kort stavformige; Spytkjertler tynde, næsten traadformige, bagtil dendritisk grenede; Hjerneganglie bagtil uden Indbugtning (; Recept. seminis med en lang, smal, ikke med Kjertler besat Gang): 1) Langelinie, Gilleleie, Helsingør. (Forf.) Da Tauber (Undersøgelser over Naidernes kjønsløse Formering, Naturh. Tidsskr. 3 R. 9 B. p. 16, p. 70) i det Mindste for Naidernes Vedkommende bestrider Leydigs Opfattelse, at Perivisceralcellerne danne sig paa Krophulens Væg, og mener, at disse afsnøres af Tar- mens Tunica, skal jeg her fremhæve, at Leydigs Oppfattelse har fuld Gyldighed for Enchytræus-Arternes Vedkommende. Hos E. fucorum, E. affinis og flere andre, mere gjennemsigtige Arter er det meget let at se, at talrige Perivisceralceller ere fæstede til Kropvæggen ved en tynd Traad og svinge frem og tilbage ved de øvrige Cellers Bevægelse. Den samme tynde Traad iagttages let paa talrige Celler efter en Ud- presning af Dyrets Indhold. Hos Monopylephorus rubro-niveus n. sp. danner det, Perivisceralcellerne frembringende, Væv en meget tæt Be- lægning af Kropvæggen. 236 239 9) Børster i Legemets forreste Deel 6—8 (9); Recept. seminis ved sin Udmunding med 2 store, afrundede, flade Kjertler, bagtil med en enkelt Sædbeholder (; Farve graagrøn som Følge af Tvær- belter af Chlorophylkorn; tyk og plump Form) E. striatus") n. sp. Børster i Legemets forreste Deel 4—6 (7); tecept. seminis ved sin Udmunding uden Kjertler, bagtil med 2—8 runde, stilkede Sædbeholdere, som udgaa fra den øverste Deel af et stort, vase- eller pæreformigt Kjertelorgan (; Segmental- organets Udførselsgang udgaar paa Siden af Post- septale, fra dennes bageste Deel; Antiseptale stort): 10) Sædbeholdere 2; Spytkjertler bagtil med 2 Grupper af Grene, adskilte ved et grenfrit eller kun med nogle faa Grene forsynet Parti; Hjerneganglie bagtil med 2 småa Knuder; Farve klar, hvid; L. 15rm E. Perrieri”) Vejd. Vejd… Op. cit. p. 58. 10) Sædbeholdere 4—8; Spytkjertler bagtil med nogle faa Grene; Hjerneganglie bagtil uden Knuder; Farve voxagtig, graalig; L. 15 Mr SYND SA SERENE AE E. galba Hoffm. Vejd. Op. cit. p. 59. Til samme Gruppe som de tre sidst opførte Arter høre 2 af Eisen beskrevne Arter fra Norge. . Da Spytkjertlernes Bygning ikke er undersøgt, da Spiritussen maaske kan have havt nogen Ind- flydelse paa Udseendet af de undersøgte Organer, og da det er de eneste, ikke danske Arter af denne Slægt, som jeg her kommer til at omtale, har jeg foretrukket at opføre dem særskilt. 1) Imellem fugtige Blade: Hellebæk, Dyrehaven, Ruderskov, Raavad. (Forf.) ?) Nogle faa Exemplarer i forraadnende Bladdynger i Hellebæk. (Forf.) 240 BEERN 237 De mindre Perivisceralceller afrundede eller ovale; Antiseptale og Udførselsgangen lange, dannende en Fortsættelse af hinanden, medens det bredt fiirkantede Postseptale med dem danner en ret Vinkel; Recept. seminis med 5—6 (?), ikke stilkede (?) Sædbeholdere : Hjerneganglie trapezformigt, bagtil bredest; Børster 5—6; Re- cept. seminis ved Udmundingen med en stilket, pæreformig Kjertel, og en bagtil bredere Udførselsgang; L. 167» , . E. durus (Eisen) Neoenchyt. durus Eis. , Op. cit. p. 28. Hjerneganglie langstrakt rektangulært; Recept. seminis ved Udmundingen uden stilket Kjertelmasse; Udførselsgang overalt lige bred; Børster 7—8; L. 30m=; (Børster kortere; Kjertelorganet ved Grunden af Sædbeholderne bredere; Antiseptale længere og smallere og Udførselsgang kortere end hos foregåaende Art) ; EF. Ratzelu (Eisen) N. Ratzelii Eis. ; Op. cit. p. 29. De talrige, af Eisen fra Novaja Semlja og Siberien (Op. cit.) beskrevne, Arter har jeg i dette Arbeide ikke medtaget. Phreoryctidæ. å Meget. långe (til over 1/), tynde, traadformige Orme med 4 Børsterækker, som hver kun have enkeltviis stillede Børster, som oftest dog ledsagede af en Reserve-Børste i Udvikling. Bør- sterne ere svagt bøjede med enkelt Spids. Mundaabningen fører over i et, i 2 Afsnit imdsnøret og med forskjellig Muskulatur for- synet, Svælghoved, som efterfølges af den sædvanlige, med far- vede Celler belagte, Tarm. Spytkjertler ere ikke iagttagne. Ryg- og Bugkarret synes kun fortil og bagtil at staa i Forbindelse med hinanden. Fra Bugkarret udgaa paa hver Side en Række stærkt bugtede Karslynger, medens Rygkarret forsyner Tarmkanålen - med et rigt Karnet. Paa Rygsiden sees i 9—14de børstebærende Ring en Række, ved Udposning af Dissepimenterne dannede, fortil- vendte Sække, som hver indeholder et Antal (7) Karslynger. Segmentalorganernes Slyngninger ere ikke frie, men bundne sammen 238 : i 241 af cellede Dannelser, som hovedsagelig indeholde Fedtdraaber. Af Kjønsorganerne kjendes kun påa Bugsiden af sjette til ottende børstebærende Ring (incl.) paa hver Side 3 smaa, sig udad aabnende, Blindsække, formodentlig Recept. seminis, og i Øde til 12te børstebærende Ring parrede, lappede Testikler, ligeledes med den smalle Deel vendende udad. Eneste Slægt: Phreoryctes Leyd. Årt: P, Menkeanus Hoffm. Leydig: Archiv f. mikroskop. Anatomie I, 1865, p. 249. Timm: Årbeit. zool.-zoot. Inst. Wirzburg, Bd. 6, 1883, p. 108. Lumbricidæ. Større eller middelstore, cylindriske eller kantede, af et som oftest stort Antal smalle Ringe (hos de nordiske Former 70—6. 200) bestaaende Former. De enkelte Ringe ere ofte delte i 2——753 Smaa- ringe. Den øienløse Hovedlap har en smal bageste Forlængelse, som snart kun strækker sig et Stykke ind paa det børsteløse Mund- segment, snart naar til Forranden af første børstebærende Ring. De svagt fremtrædende, noget bøjede, Krogbørster, som noget over Midten har en lille, kantet Udvidelse, sidde parviis i 4 Rækker, med større eller mindre Afstand mellem Børsterne i hvert Par (hvorved de hos en enkelt Art komme til at sidde enkeltviis i 8 Rækker med omtrent samme indbyrdes Afstand). Paa Bugsiden af den l4de (hos en enkelt Form den 12te) børstebærende Ring findes påa hver Side en, med en Aabning forsynet, Opsvulmning, hvilke ere de mandlige Kjønsaabninger. I en Afstand af 9—14 Ringe bag disse begynder hos kjønsmodne Individer det saakaldte Belte, et paa Sliimkjertler rigt, udvidet Parti af en lysere Farve, som strækker sig over 5—10 Ringe. Visse (2—4) Ringe paa dette Belte ere paa Undersiden forsynede med smaa Opsvulmninger, som i Almindelighed danne en, mere eller mindre stærkt fremtrædende, hvidlig Længdesvulst paa hver Side. Sjeldnere findes de kun paa hveranden Ring. Disse saakaldte ,,Mærkesvulste” optræde altid 16 242 239 hos samme Art konstant paa de samme Ringe og ere de første Dele af Beltet, som danne sig. Derimod kan Beltets Udstrækning under- tiden variere noget hos Individer af samme Art. Efter det mu- skuløse, noget fremskydelige Svælg følger et Spiserør, som paa hver Side har tre sækformige Udvidelser, som afsondre Kalkkonkre- tioner. Derefter følger en Kro og dernæst en Muskelmave. Tarmen er indvendig forsynet med en, fra dens Rygside udgaaende, Længdefold. Foruden det sædvanlige Ryg- og Bugkar er Bug- nervesnoren indenfor Nerveskeden forsynet med tre mindre Kar- stammer, en større paa Undersiden og en mindre paa hver Side. De forskjellige Organer ere forsynede med et rigt Karnet. Af de, dyg- og Bygkarret forbindende, Karslynger ere de til Kjønsorganerne hørende (5—8) hjerteagtig udvidede og pulserende. Segmental- organerne have en mere sammensat Bygning end hos de øvrige Oligochæter, idet de bestaa af talrige Slyngninger, som udmærke sig ved forskjellig Tykkelse og Bygning af Væggene. Kjøns- organerne findes paa Bugsiden af 8—l4de børstebærende Ring, de mandlige forrest. I Yde, 10de og lite Ring sees et stort fiir- kantet Parti, som påa hver Side er forsynet med nogle større Ud- posninger og inderfor disse paa hver Side har 2 rosetformig foldede Organer. Under hvert af disse ligger skjult en lille, rund Sæd- stok. Sæden udvikles videre i det med Udposninger besatte Midt- parti (Sædblærerne) og optages af de rosetformige Organer. Fra hvert af disse gaar en smal Sædgang, som smelte sammen til en enkelt Gang påa hver Side, der munder ud i de føromtalte Aab- ninger paa l4de børstebærende Ring. Imellem 8de—9de og 9de—10de ligge udenfor de nys nævnte Organer paa hver Side 2 smaa, runde Sædgjemmer, som munde ud imellem 8de—9de og 9de—10de børstebærende Ring. I dem optages Sæden under Be- frugtningen. I 12te børstebærende Ring ligger påa hver Side af Nervestrengen en meget lille Æggestok og lidt bagved og adskilt fra dem 2 tragtformige Æggeledere, som munde ud paa 13de børstebærende Ring imellem Ryg- og Bugbørsterne paa hver Side. Under Parringen ligge Dyrene i omvendt Stilling, saaledes at 8de, 240 243 Øde og 10de børstebærende Ring af det ene Individ svare til det føromtalte, fortykkede Længdeparti paa Beltet hos det andet. En fast Forbindélse opnaas dels ved, at hvert Belte bliver stærkt ud- hulet, dels ved, at Beltet afsondre en Masse Slim, som hærdner og omgiver begge Ormene som en Ring. Der danner sig en Længde- rende fra Kjønsaabningen til Beltet, og i denne flyder Sæden, som ved de eiendommelige Sammentrækninger af Beltelisterne bliver concentreret om Åabningerne for Sædgjemmerne, i hvilke den efter- haanden optages"). Æggene blive altsaa ikke befrugtede under Par- ringen, men først ved Æglægningen, da flere (indtil 50) Æg tillige- med Sæd og Æggehvide anbringes i et, af Beltets Sliim dannet, rundt Hylster. Af hvert Æggehylster udvikles dog kun nogle. faa Unger. Oversigt over Slægterne: Mandlige Kjønsaabninger i 12te børstebærende Ring Allurus Eisen. Mandlige Kjønsaabninger i 14de børstebærende Ring Lumbricus L. Oversigt over Årterne: Allurus: Mærkesvulste paa Ring 22, 23, 24; Beltet indtager 5—6 Ringe (20, 21—25); Legemet bagtil fiirkantet; Farve lysere eller mørkere gulbrun; L. c. 50=m; påa meget fugtige Steder Å. tetraédrus Sav. Eisen: Oefv, Vet. Ak. Forh. 1870, p. 966; 1874, p. 14. Lumbricus : 1) Børster enkeltviis i 8 Rækker, med Undtagelse af de 2 øverste Rækker, lige langt fjernede fra hinanden; (Hovedlappens bageste Forlængelse naar ”/3 ind paa Mundsegmentet; Beltesvulste paa Ring 30, 31, 32, hver dannet ved en svag, sugeskiveagtig Ud- vikling af en Børstegrube, foroven afgrændsede ved et Længde- indtryk; Belte i Almindelighed bestaaende af 5 Ringe (28—32), 1) Nogle smaa kølleformige Papiller, som stundom sees paa eller i Nærheden af Beltet, tydes af Fraisse som Spermatophorer (Fraisse: Uber Spermatophoren bei Regenwirmern, Arbeit. aus d. zool.-zoot. Inst. in Wirzburg, 5. B., 1882). 16” 244 241 Farve fortil stærkt glindsende violet-brun; L. c. 40mm.; 7 gam- melt Træ og under Mos paa Træ og Stene L. Boecki (Eisen). Dendrobæna Boecki Eisen. Op. cit. 1873, p. 53, 1870, p. 959. 1) Børster parviis i 4 Rækker, med større eller mindre Afstand mellem Børsterne i hvert Par: 2) Hovedlappens bageste Forlængelse naar til første børste- bærende Ring: 3) Beltesvulste danne et, mere eller mindre tydelig afsat, hvidt Længdeparti påa hver Side; Beltet bestaaende af 6—8 Ringe: 4) Beltesvulste paa Ring 32, 33, 34, 35; Længde 150 —300mm. paa Marker, i Haver 0. s. v. L. terrestris L. pp. Eisen Op. cit. 1870, p. 954, 1873, p. 45. 4) Beltesvulste begynde paa Ring 27—28 (; Beltet hestaar af 6 Ringe): 5) Beltesvulste paa Ring 27, 28, 29, 30; L. c. 12077. i Jord og under fugtige Blade o.s.v. overalt al- 18 DAY LAD LSE, FEE ENN SE] STEEN L. rubellus Hoffm. Eisen Op. cit. 1870. p. 957, 1873, p. 46, 5) Beltesvulste påa Ring 28, 29, 30, 31; L. c. 5QTm; mellem fugtige Blade og Lign. (langt stærkere iri- serende end foregaaende Art) L. purpureus Eisen. Eisen 1870, p. 956, 1873, p. 46. 3) Beltesvulste mangle(?); Beltet dannet af 9 Ringe (23 —31); Længde'indtil 407"; ; gammelt Træ LL. Fisent")'n. sp. 1) Af denne Art har jeg for mange Aar siden fundet 5 Exemplarer i Dyrehaven sammen med L. Boechki. Senere har det ikke lykkedes mig at gjenfinde denne Art. Ifølge Brev fra Eisen findes en lignende Årt paa Azorerne. 242 Å 245 2) Hovedlappens bageste Forlængelse naar ikke til første børste- bærende Ring: 6) Rygsiden med rødbrunt Pigment: 7) Rygsiden med afvekslende rødbrune og gule Belter; (Beltesvulste påa Ring 27, 28, 29; Beltet i Almin- delighed bestaaende af 7 Ringe, (25—31); L. indtil 30mm- j Gjødning, Drivhuse, feed Jord 0. s.v.) L. foetidus Sav. Eisen 1870, p. 962, 1873, p. 50. 7) Rygsiden ensfarvet (; Beltesvulste 3 eller 2, begyndende respektive paa Ring 27 eller 28; Beltet bestaaende af 7—6 Ringe; Hovedlap bredere og Børster længere fra hinanden end hos L. foetidus; under forraadnende Løv, i Træ, 1 fed Jord; L. 50—907m) L. subrubicundus Eisen. Syn. L. arboreus Eisen (Var.) 1873, p. 51 og 49. L. tenuis Eisen. Sv. Vet. Ak. Handl. B. 15. 1877, p- TE 6) Rygsiden uden rødbrunt Pigment: 8) Beltesvulstene have Form af smaa Sugeskaale (og findes påa Ring 30, 32, 34; Beltet dannet af 7—9 Ringe; Form plump; Ringe meget smalle; Farve grønlig eller gulagtig; L. 50—80mm; i feed eller leret Jord) L. riparius Hoftm. Eisen 1870, p. 965, 1874, p. 46. 8) Beltesvulstene have ikke Form af Sugeskaale, men danne adskilte eller til en Længdefortykkelse sammensmeltede Papiller: 9) Beltesvulste 2 adskilte, vorteagtige Fortykkelser paa Ring 30 og 32 (; hos ældre Exemplarer optræde mindre tydelige Fortykkelser ogsaa paa Ring 31 og 33: Belte bestaaende af 7—8 Ringe, i Almindelig- 246 243 hed begyndende paa 27de Ring; L. 80 — 20Qmm; Farve graablaa, cyanblaa eller kjødfarvet; i næsten SURRELKD) 0 ) SBS ER ER re esse SE SDS EET ENE Sø L. turgidus Eisen. 1870, p. 962, 1873, p. 46. 9) Beltesvulste danne et sammenhængende, fortykket Længdeparti paa hver Side: 10) Beltesvulste paa Ring 27, 28, 29, 30; Hoved- lap stor, dens bageste Forlængelse naar over Midten af Mundsegmentet; Beltet bestaaende af 7 Ringe, ikke stærkt fremstaaende; (L. c. 100r», i Farven synes den at ligne LL. turgidus) L. norvegicus Eisen. 1873, p. 48. 10) Beltesvulste påa Ring 28, 29, 30; Hovedlap lille, naar til Midten af Mundsegmentet; Beltet dannet af 7—9 Ringe, i Almindelighed be- gyndende paa 24de Ring, stærkt fremståaende og paa Undersiden fiint netformig rynket; (L. 50—60mm; Farve lys graablaa eller kjødfarvet med tydeligt gjennemskinnende Rygkar, i alm. PODER RSS VENDE L. mucosus Eisen. 1870, p. 964, 1873, p. 47. Foruden de her opførte Arter angiver Tauber (Annul. Dan. p. 68—69) endnu som fundne i Danmark L. tumidus Eisen og L. parvus Eisen, som af Eisen ere fundne i Amerika. Da Forfatteren imidlertid ikke har bevaret vedkommende Individer, maa jeg foreløbig betvivle, at disse Arter skulde være danske. Gymnocopa. Temmelig smaa, langstrakte, glasklare Dyr, hvis cylindriske eller svagt nedtrykte Legeme bestaar af et mindre Antal (høist 35) ikke ved Furer adskilte Ringe. Hoveddelen, som ikke er tydelig adskilt fra det øvrige Legeme, er forsynet med et Par Øine med 244 2 247 enkelt eller dobbelt Lindse samt med 3 Par Vedhæng. Det første Par Vedhæng er et Par temmelig store, ved Grunden sammen- hængende og fortil kun ved en midterste Indbugtning adskilte, til Siderne vendende, flade, tilspidsede Udvidelser af Hoveddelen. Deres bageste Deel er i en større eller mindre Længde huul, og det Samme er Tilfælde med det smalle Parti, som adskiller dem fra den øvrige Hoveddeel. Bag dette udgaåar et Par korte, traadformige Følere, som i Spidsen ere forsynede med en kort, frit fremragende, spids Børste. Disse Følere synes at være meget let affaldende og savnes derfor ofte paa Spiritusexemplarer. Det tredie Par Vedhæng er et Par meget lange (undertiden af Legemets Længde), tykkere traad- formige, men fra en meget bred Basaldeel udgaaende, Følere, som i hele deres Længde indeholde en chitin- eller bruskagtig Aksedeel. Bag det første Par Vedhæng ligger — i det Mindste hos en Deel Arter — paa hver Side en temmelig stor, langstrakt, oval, fimrende Fortykkelse. Paa hver Side findes en enkelt Række lange, smalle, næsten cylindriske, børsteløse Parapodier, som i Spidsen ere kløvede i 2 Grene, hvoraf hver bærer et tem- melig stort, tyndt, afrundet Blad. Paa disse Parapodieblade og undertiden påa Parapodiegrenene optræde ejendommelige roset- formige, af en Kreds gule eller orangefarvede, glindsende Sække dannede, Legemer, som af forskjellige Forfattere ere tydede påa forskjellig Maade, nemlig deels som Øine, deels som Lysorganer. Af den indre Bygning skal fremhæves Følgende. Et stort, enkelt eller tolappet Hjerneganglie staar ved en Ring om Svælget i Forbindelse med en, ved en Sammensmeltning af to dannet, Bug- nervesnor, i hvilken der kun sees høist ubetydelige Opsvulmninger, hvorfra Sidenerver udgaa. Tarmkanalen, som danner et lige Rør, er fortil forsynet med et, undertiden meget kort, muskuløst, frem- skydeligt, i udstrakt Tilstand stærkt sammentrykt og påa Dyrets Længdeakse lodret stillet Svælg!). Kar mangle. Kjønnene ere 1) Den af Leuckart og Pagenstecher i Archiv f. Anat. u. Phys. 1858, p. 591 givne Fremstilling af dette Svælg er urigtig og, saavidt jeg 248 ; 245 adskilte, dog med den Indskrænkning, at man hos de mandlige Dyr har fundet rudimentære Ovarier. Kjønsstofferne dannes påa Indersiden af Parapodiernes, af Finnebladene omgivne, gaffelkløvede Endedeel, som staar i Forbindelse med Krophulen. Æggene ud- føres formodentlig gjennem fimrende Tværspalter, som findes paa Bugsiden af fjerde og femte Ring. De mandlige Kjønsstoffer, som i Dyrets bageste Deel, hvor Segmentalorganerne ere mindre fuld- komment udviklede, ophobe sig om disse i runde Klumper (med Urette ansete for Sædstokke), udføres gjennem Segmentalorga- nerne. Disse, som ligge ved Grunden af hvert Parapodie, ere sæk- eller rørformige og forsynede med en mindre ydre og en større tragtformig, af en Roset omgivet, indre Aabning. Eneste Slægt: 7'omopteris. Årt: 7'. septentrionalis Stp. Vid. Medd. Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1849, p. IV. Syn. ? 7'. helgolondica Greef. Zeitschr. wiss. Zool. B. 32, p. 264. T. onisciformis Auct. (non Esch.) Kjøbenhavns Universitets zool. Museum besidder talrige Exem- plarer fra Grønland og det nordlige Atlanterhav. Saafremt denne Art er identisk med den fra Nordsøen kjendte, maa Greefs Navn vige for det af Steenstrup for længere Tid siden foreslaaede. Hvad der imidlertid har bragt mig til at nære nogen Tvivl om de 2' Formers Identitet er, at ikke et eneste af de talrige, påa vort Museum opbevarede, Exemplarer, som ere af meget forskjellig Stør- relse, er i Besiddelse af et saadant tyndt haleformigt Afsnit uden eller med rudimentære Parapodier, som efter de forskjellige For- fattere findes hos Nordsøformen; men Legemet er lige til Enden forsynet med tydelige, om end efterhaanden i Størrelse aftagende, Parapodier. Parapodiernes Antal er nogle og Tyve Par og Hjerne- gangliet bagtil dybt udbugtet. veed, ikke rettet af nogen senere Forfatter. Det fremstilles her som paa Undersiden forsynet med en Længdespalte, hvilken Længdespalte imidlertid er selve Svælgets Aabning. 46 24.9 Discophora. Hos alle de til denne Afdeling hørende Former er Segmente- ringen udvendig mindre tydelig udtalt og kun paa den Maade, at der gaar et, hos de forskjellige Former forskjelligt (2—5) Antal af de smalle, undertiden meget utydelige Ringe paa et Segment. Pa- rapodier og Børster mangle, derimod er Legemet i hver Ende for- synet med en Sugeskive, af hvilke den bageste altid, den forreste kun i sjeldnere Tilfælde er skaalformig og tydelig afsat fra Legemet. Hvor den forreste Sugeskive ikke er skaalformig, er den dannet af en større Overlæbe og en mindre Underlæbe, af hvilke den første be- staar af nogle faa Halvringe. Legemets forreste Deel er som oftest forsynet med mere eller mindre vel udviklede Øine (snart kun Pigmentpletter, snart lindsebærende Øjne) i forskjelligt Tal, og saa- danne kunne undertiden ogsaa optræde paa den bageste Sugeskaal. Tarmkanalen. Medens Svælget hos nogle Igler er forsynet med Hornkjæber, begynder det hos Andre med et udstrækkeligt Suge- rør. Efter Spiserøret følger et langstrakt Maveparti, som ved ufuldstændige Skillevægge er delt. i en Række Kamre, og i Al- mindelighed ere disse Kamre forsynede med blindsækagtige Ud- posninger til Siderne. De to bageste af disse strække sig under- tiden meget langt tilbage. Derefter følger et Tarmparti, som enten kan være et simpelt Rør eller forsynet med lignende blindsækformige Udposninger som Maven. Gataabningen ligger paa Rygsiden ved Grunden af den bageste Sugeskive. Karsystemet bestaar af et Rygkar, et Bugkar og to Sidekar, som alle ere kontraktile og påa forskjellig Maade staa i Forbindelse med hinanden: Blodet er snart rødt, snart farveløst. Med Undtagelse af Branchiobdella mangler en virkelig Krophule, som kun findes udviklet i Form af Blodrum, der staa i Forbindelse med Karsystemet. Af saadanne Blodrum findes i Almindelighed tre, et uparret midterste og et påa hver Side. Undertiden ere fra Sidekarrene udgaaende Tværgrene førsynede med pulserende, blæreagtige Udvidelser (Nephelis, Pontobdella, visse Piscicola-Former). Disse staa hos Branchellion i Forbindelse med ydre, bladformige Gjæller. 250 247 Medens Exkretionsorganerne ellers overalt have baade en ydre og en indre (i de før nævnte Sideblodrum indragende) Aabning, mangler den sidste hos Hirudo og nærstaaende Former. Ligesom hos Oligochæterne, til hvilke Branchiobdella danner en Tilnærmelse, ere Iglerne tvekjønnede, og Kjønsstofferne dannes (med Undtagelse af Branchiobdella) i bestemte Kjertler. Sæd- stokkene danne, naar undtages en enkelt Afdeling (C/epsinidæ) påa hver Side enten en Række af enkelte eller en langstrakt Gruppe af tæt sammenliggende, ovale Blærer. Sædlederne munde ud i en Sæk, som ligger påa hver sin Side af den mandlige Kjønsaabning i Legemets forreste Deel. Et Parringsorgan kan være tilstede eller mangle. Hvor det findes, er det tyndt, traadformigt. Den kvindelige Kjønsaabning ligger lidt bag den mandlige. Den fører ind i en pæreformig Sæk, i hvis bageste Deel de to Æggestokke munde ind gjennem en lang, smal Gang. Undertiden (hos Prscicolidæ) findes Spermatophorer!). Æggene omgives i Almindelighed flere af en fælles Kapsel, hvortil Materialet leveres, snart af den Hud . som omgiver det, Kjønsorganerne indeholdeude, Parti, snart for- modentlig af et eget, under Musklerne liggende, Cellelag (Prscicola). I en enkelt Afdeling (Cepsinidæ) bæres Æggene (og Ungerne) under Bugen. 1) I mit Arbeide: ,,Bidrag til Kundskab om Grønlands Trematodfauna'" (Overs. K. Danske Vidensk. Selsk. Forhdl. 1881) omtaler jeg en stilket, sædfyldt Blære, som jeg fandt udvendig fæstet til Kjønsaabningen hos enkelte Exemplarer af Distomum furcigerum og Gasterostomum ar- matum, og om hvilken jeg ingen Forklaring giver. Først senere kom jeg paa den, forøvrigt meget nær liggende, Tanke, at denne Blære var en Spermatophor. Da jeg ikke erindrer i Litteraturen at have seet nogen Angivelse om Forekomst af Spermatophorer hos Ikter, be- nytter jeg denne Leilighed til at henlede Opmærksomheden paa dette Forhold. Ligesom hos Piscicolidæ, de eneste Igler, hos hvilke Sper- matophorer ere bekjendte, mangler et Parringsorgan ogsaa hos de to omtalte lkter. Det kunde være interessant at faa fastslaaet, hvorvidt det er en almindelig Lov, at der findes Spermatophorer hos de Ikter, som mangle et Parringsredskab. 248 ; 251 Oversigt over Familierne: 1) En skaalformig, tydelig afsat Sugeskive i Legemets forreste Deel (, hvorigjennem et, mere eller mindre stærkt udviklet, Suge- rør kan strækkes ud; paa en enkelt Undtagelse nær Havformer) Piscicolidæ. 1) Ingen skaalformig, tydelig afsat, Sugeskive 1 Legemets forreste Deel; Ferskvandsformer: 2) Ringe ligestore, i stort Antal (58—100); 3) Legemet i sammentrukken Tilstand 2—3 Gange saa langt som bredt; Øme (2—8) ordnede parviis i Legemets Midt- linie; farveløst Blod; et udstrækkeligt Sugerør Clepsinidæ. 3) Legemet i sammentrukken Tilstand 4—8 Gange saa langt som bredt; Øjne (8—12) ikke ordnede parviis i Legemets Midtlinie; rødt Blod; intet Sugerør ..... Hirudinidæ. 2) Ringe uligestore, i meget ringe Tal (c. 17); (meget smaa, paa Kkrebsslevendett ormen) FE Branchiobdellidæ. Branchiobdellidæ. Meget småa (3—12mm), cylindriske Former med faa (ec. 17) afvekslende uligestore Ringe, hvoraf der gaa to paa et Segment. Ingen tydelig udviklet forreste Sugeskive. Mundrandene ere for- synede med en Kreds af Papiller, og lidt indenfor Mundaabningen findes to, over hinanden liggende, smaa, trekantede, i Almindelighed med tandede Rande forsynede, Chitinkjæber. Det vide Spiserør gaar gjennem en kort Indsnøring over i et, ikke med Blindsække, men med uregelmæssige, mere eller mindre tydelige Udvidelser for- synet, Maveafsnit, som efterfølges af en kort Tarm. Maveafsnittet er tælvendig besat med et temmelig løst paasiddende Cellelag. Kar- systemet bestaar kun af et Ryg- og et Bugkar, som ere for- bundne ved 5 forreste og 2 bageste Tværgrene. Af Exkretions- organer findes to Par, som have megen Lighed med de hos Oligo- chæterne forekommende. Hvert bestaar af et meget langt, i det 252 ? 249 forreste og bageste Par påa forskjellig Maade sammenlagt, Rør, som er forsynet med en mindre ydre og en større indre, i Krop- hulen liggende, tragtformig, med Fimrehaar omgivet, Aabning: I Nærheden af Tragten er en Deel af Rørets Vindinger indleirede i og forbundne ved en kornet Masse. Det forreste Par findes lidt foran Legemets Midte, det bageste lidt foran Legemets Ende. Der findes ingen sondrede Sædstokke; men hele sjette Segment er fyldt med de, Sæden dannende, Celler, som kun begrændses af de to Dissepimenter. 'Sædlederne have en lignende Bygning som hos de fleste Oligochæter og begynde med en indre, med Fimrehaar for- synet, Tragt. Fra hver af de to Fimretragte gaar en smal Kanal, som støder sammen med den tilsvarende ved Indmundingen paa Midten af en lang, smal, en kornet Masse indeholdende Sæk, som i den ene Ende fortsættes i det lange, tynde Parringsorgan, der ligger indesluttet i en Skede, af hvilken den yderste Deel, som oftest er besat med Papiller, kan krænges frem. De to store Æggestokke opfylde næsten hele ottende Segment, og Æggene føres ud gjennem to smaa Spalter. I sjette Segment findes et enkelt, rundt eller langstrakt Receptaculum seminis. Æggene omgives med en fast Skal og fæstes med en Stilk til Overfladen af Flodkredsen. Materialet til denne Skal leveres rimeligviis af et Lag encellede Kjertler, som ligge i Kropvæggen mellem Ring- musklerne. Eneste Slægt: Brancluobdella Odier. Årt: B. Astaci Odier. Dorner: Zeitsch. wiss. Zool. Bd. XV, p. 464. Whitman: Zool. Anzeiger, 5. Jabrg., Nr. 126, p. 636. Gruber: Zool. Anzeiger, 6. Jabrg., Nr. 138, p. 245. Voigt: Zool. Anzeiger, 6. Jahrg., Nr. 133, p. 121 og Nr. 134, p. 139. Medens man tidligere har sondret mellem 53-—4 Arter, synes, efter de nyeste Undersøgelser disse Former kun at være Varieteter af en enkelt, meget variabel Art. 2251 URBER 253 Piscicolidæ. Større eller mindre, som oftest cylindriske, slanke, mod begge Ender i Tykkelse aftagende, Former med en stærkt afsnøret forreste (og paa en enkelt Undtagelse nær ogsaa bageste) Sugeskive, hvor- igjennem et kortere eller længere Sugerør kan strækkes ud. Legemets forreste Deel som oftest med (2—06) Øienpletter, som undertiden ogsaa findes i en Kreds paa den bageste Sugeskive. Ringene ere mere eller mindre utydelige. De to Sædledere staa hos Pontobdella i Forbindelse hver med en lang, smal Sædblære. Et Parringsorgan mangler, og Befrugtningen skeer ved en dob- beltstilket Spermatophor, som anbringes i den kvindelige Kjøns- aabning. De to Æggestokke ere hos Pontobdella meget lange og smalle. Hos Piscicola findes i Æglægningsperioden under Muskel- laget et mægtigt Lag af langstilkede Celler, som formodes at af- sondre det, Æggekapslerne dannende, Sekret. Disse ere stilkede og fæstes til forskjellige Legemer. Leve paa Overfladen af Fisk og findes påa en enkelt Undtagelse nær i Havet. Oversigt over Slægterne: 1) Begge Sugeskiver ved en tydelig Indbugtning foroven og for- neden delte i to Sidehalvdele; Sugerøret strækkes ud midt i Mundsugeskivens -øverste Rand; Sædstokke paa hver Side en langstrakt Samling af mange smaa Blærer (; Sugeskaalene stærkt hvælvederosr-asmørede) SST ra Ene Notostomum Lev. 1) Sugeskiverne have ingen tydelig Indbugtning foroven og for- neden; Sugerøret strækkes ud i Bunden af Sugeskiven; Sæd- stokke påa hver Side en enkelt Række af 1—7 ovale Blærer: 2) Første Sugeskaal med en ringformig fortykket Rand, halv- kugleformig; (Sugerøret meget kort, næsten rudimentært) Pontobdella Leach. 2) Første Sugeskaal uden nogen ringformig fortykket Rand, ikke halvkugleformig; (Sugerøret vel udviklet) Piscicola Blainv. pp. Platybdella Malm. 254 251 Oversigt over Årterne: Notostomum : Legemet glat; forreste Sugeskaal i Randen med fiere Rader Papiller; (paa Hippoglossus pingvis og Selache maxima) N. læve Lev. Levinsen. Vid. Medd. nat. Foren. 1881, p. 133. Pontobdella : Legemet overalt beklædt med mere eller mindre spidse Vorter; (Pa EROKKED) RE SEERE GI Boe re reb SN GE P. muricata") L. Moqvin-Tandon: Mono- graphie de la Fam. d'Hirudinées, p. 284. Vaillant: Annal. Scienc. nat voss ES LS Zool. p. 8. Piscicola: 1) Sugeskiverne meget smaa; bageste Sugeskive utydelig, med foldet Rand, smallere end Legemet lige foran samme; (meget lille Form"påaa Sole vulsans) i Sr P. Soleæ (Hesse & v. Ben.) Hemibdella Soleæ Hesse & v. Ben. Mém. de T'Acad. roy de Belgique. T. 34, 1864, p. 41. | Malm. Op. cit. p. 250. 1) Sugeskiverne af almindelig Størrelse; bageste Sugeskive vel ud- viklet, bredere end eller af Bredde med Legemet lige foran samme : 2) Legemet påa Rygsiden med 6 Længderækker af tydelige Vorter; (Sugeskiverne stærkt afrundede; ingen Øine; Farve . graahvid med 20—22 røde Tværbelter; paa Raja radiata og Ep polo ss US Ul SEES) Eee P. typica (Malm.) Oxytonostoma typica Malm. Kgl. Vet. Samh. i Gåte- borgs Handl. 1863, p. 165. Pontobdella granulifera Malm. Op. cit. p. 246. Ichthyobdella elegans Sars. Nyt Magaz. for Naturvid. Bd. 12, 1863, p. 320. 1) Det af Tauber i Ann. Dan. p. 60 nævnte, i et Sandrør fundne, Ex- emplar er Bagenden af Årenicola marina. i: 4 f i É i å ; i i 252 255 2) Legemet paa Rygsiden uden Længderækker af Vorter: 3) En enkelt Sædstok påa hver Side omtrent i Legemets Midte; (ingen Øjne; Sugeskiverne store; større Art paa Hippoglossus) Eee P. Hippoglossi (Gerv. & v. Ben.) ; Hesse & v. Ben. Op. cit. p. 28. Malm. Op. cit. p. 257. 3) Paa hver Side en Række af Sædstokke: 4) Legemets forreste Deel uden Øienpletter : 5) Paa hver Side af Bagkroppen en Række større eller … mindre runde Blærer: 6) Analskiven neppe to Gange saa bred som Mund- skiven; (Kroppen trind, næsten overalt med smaa brungule Punkter; påa Gadus Morrhua) P. nodulifera Malm. Op. cit. p. 233. 6) Analskiven c. 3 eller flere Gange saa bred som Mundskiven; Kroppen noget fladtrykt: 7) Den forreste, smallere Deel med henved 9, af dobbelte Punktrækker dannede, mere eller mindre fuldstændige Tyværbind og påa den bageste Deel et gult Tværbaand; hver enkelt af Bagkroppens Ringe paa Rygsiden med 2 parallele Længdelinier; paa Lophius piscatorius . P. Lophii (Hesse & v. Ben.) Calliobdella Lophii Hesse & v. Ben. OpFcirpss6: 7) Den smallere, forreste Deel med 6—7 brun- graa Tværbaand; paa Lota vulgaris P. mamillata Malm. Op. eit. p. 218. 5) Bagkroppens Siderande uden Længderækker af Blærer: 8) Kroppen trind; kun lidt bredere end høi, tegnet med talrige rødgule eller brungule Punkter: 9) Analskiven kort ægformig, omtrent dobbelt saa bred som Bagkroppen; Farve lys blodrød, (påa Gadus morrhua) P. crassicaudata Malm. Op. cit. p. 236. 256 253 9) Analskiven cirkelrund, ikke dobbelt saa bred som Bagkroppen; Grundfarve lys: 10) De rødgule Punkter danne mere eller mindre tydelige Tværbelter; Analskiven dobbelt saa bred som Mundskiven; (paa Gadus merlangus). P. subfasciata Malm. Op. cit. p. 239, p. 259. 10) De rødgule Punkter danne ikke Tvær- belter; Analskiven kun lidt bredere end , Mundskiven; (paa Trigla gurnardus) P. graciliis Malm. Op. cit. p. 241. 3) Kroppen 2 Gange såa bred som høi, ikke for- synet med rødgule eller brungule Punkter; (Ringe nogenlunde tydelige): 11) En stor Deel af Legemet forsynet med hvide Punkter; (paa Anarrhichas lupus) P. Anarrhichæ Malm. Ops cpr ? Ichthyobdella Anarrhichæ Dies. Hesse & v. Ben. Op. cit. p. 26. 11) Legemet uden hvide Punkter; (påa Gadus HUSE US) NER SANNE P. Æglefini Malm. Op. cit. p: 251. 4) Legemets forreste Deel med 4—6 Øienpletter: 12) Øienpletter 4: 13) Legemet påa hver Side med en Række smaa Blærer; de to forreste Ømme liniedannede, længst fra hinanden; (paa Cottus Scorpius)!") P. stellata Koll.? 13) Legemet uden Blærer paa Siderne; de forreste Øme nærmest ved hinanden: 14) Farve grøn, langs Ryggens Midte, med en Række, ved en Længdelinie forbundne, lyse Pletter; Analskiven med hvide Striber 1) Fra Kjøbenhavns Rhed (Traustedt). 254 257 samt en Kreds af Øienpletter; paa Fersk- VAN SIS IE SN Re ede P. piscium Bergm. Malm. Op. cit. p. 229. 14) Farve graa; foroven med hvide Punkter påa Bagkroppen; Analskiven uden hvide Striber og Øienpletter; paa Labrus ma- Culatus skeer P. qvadrioculata Malm. Op. cit. p. 223. 12) Øienpletter 6 (i tre Rækker, Analskiven med en Kreds af Øienpletter): 15) En Række smaa Blærer eller Vorter påa hver Side af Legemet (; Analskiven ikke meget bredere end Legemet foran denne; Kroppen med grønbrune Tværbelter; påa Cottus Scor- pius, Hyas aranæa?) . . . P. Fabricu Malm. Op. cit. p. 248. P. Olriki Malm. Skand. Naturfors. Øde Møde, 1865, p. 414. 15) Ingen Blærer eller Vorter påa Siderne af Legemet: 16) Legemet med grønne Tværbaand; (paa Gadus Morrhua) . . P. sexoculata Malm. Oper 226" 16) Legemet med 6 gulbrune, mere eller mindre tydelige Længdebåand; (Sugeskiver store; paa Cottus Scorpius og Phobetor miu ps) sml een P. Scorpui Fabr. Malm. Op. cit. p. 253. Syn. P. affinis Malm. Skand. Naturf. 9de Møde p. 313. Clepsinidæ. Mindre, temmelig brede, nedtrykte Former med fast Hud. Mundskiven i Almindelighed meget svagt udviklet og ikke afsat. I Legemets forreste Deel findes 2—8 Øienpletter, ordnede parviis i Legemets Midtlinie. Af de temmelig tydelige Smaaringe gaa i Al- 17 258 255 mindelighed 3 paa et Segment. Tarmkanalen begynder med et ud- strækkeligt Sugerør, som er fæstet ved Basis af Spiserøret. Baade Mave og Tarm ere forsynede med lange Blindsække. Mavens Blind- sække, som oftest ere lappede, findes i et Tal af 6—9; Tarmens, som ligge imellem de to store bagudrettede, sidste Maveblindsække, ere mindre, enkelte og i et Tal af 4. Blodet er farveløst. Sæd- stokkene dannes påa hver Side af en lang, smal, bugtet Kjertel, som begynder langt fortil med en meget tynd Deel, derpaa løber bagtil, idet den stadig bliver bredere og endelig igjen løber fortil til den mandlige Kjønsaabning (20de—2ide Ring). Parrings- organet er rudimentært eller mangler. Æggestokkene ere lige- ledes to lange, smalle, bugtede Sække, som i deres største Længde berøre hinanden og bagtil ere forbundne. Kjønsaabningen findes mellem 23de og 24de Ring. Æggene omgives ikke med nogen Kapsel, men bæres, ligesom senere Ungerne, under Bugen. De hertil hørende Former leve i Ferskvand af Planarier, Orme, Blød- dyr. De kunne rulle sig sammen. Eneste Slægt: CZepsine. Oversigt over Årterne: 1) Øienpletter 2—4: 2) Øienpletter 2 (; niende Ring med en oval, mørk Skive eller ERE EET EET Syd C.. bioculata Bergm. Malm. O. cit. p. 195. C. modesta Verrill. American Journ. of Science. III, p. 129. 2) Øienpletter 4: 3) Legemets forreste Deel ikke udvidet. C. paludosa Car.”) Moqvin-Tandon Op. cit. p. 371, Pommeraniaex I, p. 106. 3) Legemets forreste Deel udvidet ... C. marginata Miill. Moqvin-Tandon Op. cit. p. 375, Malm. Op. cit. p. 208. 1) Da denne Art efter Carena findes i Sumpe i Italien, men af Måobius opgives fra Havet mellem Rigen og Bornholm, turde Bestemmelsens Rigtighed være meget tvivlsom. EGE 256 259 1) Øienpletter 6—8: 4) Øienpletter 6: 5) De to forreste Øienpletter ikke meget nærmere ved hin- anden end de i de øvrige Par; Ryg med 6 Længderækker VOER STI NEEDAE, EN HATE SKUE C. sexoculata Bergm. Moqvin-Tandon Op. cit. p. 358, Malm. Op. cit. p. 203. 5) De to forreste Øienpletter meget nærmere ved hinanden end de i de øvrige Par; Ryg uden Længderækker af ORTONA NE REN SE KESR SE RER ERE SANNE NE: C. heteroclita L. Moqvin-Tandon Op. cit. p. 358, Malm. Op. cit. p. 199. 4) Øienpletter 8; (Rygsiden med 6 og Bugsiden med 4 Længde- rækker zafvontors id rr ARE 0 MkoSE C. tessulata Mill. Moqvin-Tandon Op. cit. p. 379, Malm. Op. cit. p. 213. Hirudinidæ. Større eller middelstore, langstrakte, temmelig nedtrykte Former med tydelig udviklede Ringe, af hvilke der gaa 5 paa et Segment, og uden en skaalformig, fra Legemet afsat, forreste Sugeskive. Øienpletter findes. påa de forreste 2—7 Ringe i et Tal af 3—10 og ere ordnede paa forskjellig Maade, men aldrig parviis i Legemets Midtlinie. Svælget er enten uden Bevæbning eller forsynet med 3 tandede Hornkjæber. Blodet er rødt. Exkretionsorganerne mangle (naar undtages dem hos Wephelis) den indre Aabning; og den ydre Aabning staar i Forbindelse med en blæreformig Udvidelse. Parringsorganet er hos WNephelis rudimentært eller mangler, og medens Æggestokkene ellers ere småa og runde, danne de hos Nephelis (ligesom hos Clepsine) to lange, smalle, tæt sammen lig- gende og bagtil forbundne Sække. Den mandlige Kjønsaabning findes mellem 24de og 25de (Hirudo, Aulostomum) eller mellem 3åte og 33te Ring (Wephelis). Den kvindelige Kjønsaabning findes mellem 29de og 30te (Hirudo, Aulostomum) eller mellem 36te og 37te Ring (Nephelis).. Æggene indesluttes flere i Kapsler, som enten ere afrundede og med en ru, svampet Overflade og lægges i 17 260 257 blød, fugtig Jord (Hirudo, Aulostomum) eller flade og glatte og anbringes paa Vandplanter (Wephelis). Materialet til disse Kapsler leveres hos WNephelis alene af den Hud, som omgiver det, Kjøns- organerne indeholdende, Parti; hos Hirudo og Aulostomum afsondres endnu over denne et Stof, som ved Hærdning danner den ejendom- melige svampede Overflade. Oversigt over Slægterne: 1) Mund uden Kjæber; Øine 8 (, 4 fortil i en Bue påa Mund- randen, bag dem 2 skraatstillede paa hver Side); Mave uden 3lindsække, Sædstokke paa hver Side en langstrakt Samling af mange smaa, tæt sammen liggende Blærer; mindre Former . Nephelis Sav. 1) Mund med 3 Kjæber; Øine 10 (utydelige, paa første Ring 4, 2 paa anden, fjerde og syvende Ring); Maven lige foran Tarmen med 1 Par lange Blindsække, Sædstokke en Række af 9—10 Blærer påa hver Side; større Former: 2) De 3 Kjæber store, sammentrykte, hver forsynet med et stort Antal (c. 100) smaa fine Tænder; Maven i hele sin Længde med sækformige Udvidelser.......... Hirudo. 2) De 3 Kjæber smaa, ikke sammentrykte og med faa (c. 14) plumpe Tænder; Maven foran Blindsækkene uden sækformige Uividelsernt ss Et ease Aulostoma Moq.-Tand. Oversigt over Årterne: Nephelis: 1) Legemet ensfarvet, mørkt .:...... N. octoculata (Bergm.) Moqvin-Tandon Op. cit. p. 302. Malm Op. cit. p. 186. Legemet med Striber eller netformige Tegninger: my 2) Legemet med mørke, netformige Tegninger N. reticulata Malm. Moqvin-Tandon Op. cit p. 302. Malm. p. 190. 258 261 2) Legemet med 4 mørke Længdestriber ... N. lineata Miill. N. octoculata. Var. Miilleria. Moqvin-Tandon p. 304. N. qvadristriata Gr. Familien d. Anneliden p. 149. Budde-Lund: Ilte Skand. Naturforskerm. 1873, p. 224. Hirudo: Kroppen foroven grøn med 6 rødgule Længdebaand H. medicinalis L. Moqvin-Tandon Op. cit. p. 327. Malm. Op. cit. p. 169. Kroppen foroven brun med 6 sorte Længdebaand, (undertiden Sanske møn) EN SET DSR SEERE HENT H. albipunctata Wabhlb. Malm. Op. cit. p. 178. Aulostoma: , Kroppen foroven brun eller. sort med uregelmæssige, . mørkere Punkter og Pletter; forneden gulgrøn . . . AÅ. sanguisuga (Bergm.) Moqvin-Tandon p. 3135. Malm. Op. cit. p. 180. Da baade Malm og Tauber (Op. cit. p. 61) opfører Hæmopis vorax Moq.-Tan. som dansk efter et, saaledes etiketteret, Exemplar, som af Krøyer er taget påa Sjælland, maa jeg her udtale en Tvivl om, hvorvidt Exemplaret virkelig svarer til sit Navn. Krøyer har uden Tvivl antaget, at dette var Navnet paa vor almindelige Hesteigle, og heri støttet sig paa Moqvin-Tandons Autoritet, efter hvilken Hæmopis voraæx er den i Norden almindelig fore- kommende Art. Da Exemplaret er meget gammelt og indtørret, har en Opskjæring af det intet Resultat givet. Gephyrea. Hos de herhenhørende, indbyrdes meget forskjellige, Former er Legemet ikke segmenteret og, selv om Huden i en enkelt Af- deling (Priapulidæ) viser Ringdeling, staar denne ikke i nogen For- bindelse med de indre Organer. Huden er som oftest stærkt for- synet med Papiller eller Hudlegemer, som i Almindelighed gjør den meget ru, vortet og ujævn. Mundaabningen ligger enten ved 262 259 Grunden af et snabelagtigt, paa Undersiden spaltet, ikke tilbage- trækkeligt, men forøvrigt meget bevægeligt, forreste Parti eller i Enden af en oftest smal og ofte meget lang, indkrængelig, forreste Deel af Legemet. Med Undtagelse af, at der i en Afdeling optræde 1—2 buskformige Vedhæng i Legemets Bagende samt i en anden Afdeling et ringe Antal guldglindsende Børster, mangle ydre Organer forøvrigt ganske. Nervesystemet bestaar af en enkelt, ikke med Opsvulm- ninger forsynet Bugnervesnor, som danner en Ring omkring Svælget, der undertiden staar i Forbindelse med et, paa Rygsiden liggende, Hjerneganglie. Paa dette findes undertiden mørke Øienpletter. Naar undtages en enkelt Afdeling (Priapulidæ), løber Bugnerve- snoren langs Krophulens indre Væg. Kun hos en enkelt Afdeling (Echiuridæ) findes et virkeligt Karsystem, dannet af et Rygkar og et Bugkar, som ved to Slynger staa i Forbindelse med hin- anden. Hos Sipunculidæ staa en eller to langstrakte, kontraktile Sække i Forbindelse med de, i denne Afdeling om Mundaabningen stillede, Tentakler. Forøvrigt findes baade hos denne og de øv- rige Afdelinger i Krophulen en Vædske, som indeholder formede Bestanddele. Hos enkelte Afdelinger findes enkelte eller buskformig grenede, paa Overfladen med forskjelligtformede Legemer besatte, Organer, som snart parviis munde ind i Endetarmen (Echiurideæ), snart danne et enkelt eller dobbelt Vedhæng i Legemets Båagende (Priapulidæ). De tydes deels som Respirations- deels som Afsondringsorganer. Tarmkanalen har i sjeldnere Tilfælde et lige Løb, men er oftest spiralsnoet eller lagt i Vindinger. Gat- aabningen er dorsal, i Almindelighed beliggende nær ved Legemets Ende, sjeldnere langt fortil ( Sipunculidæ). Kjønnene ere overalt adskilte, og Kjønsstofferne dannes i Almindelighed i en uparret, i Legemets Midtlinie og hyppigst i Bagenden liggende, Kjertel. Hos nogle (Echiuridæ) udføres Kjønsstofferne gjennem et mindre Tal (2—6) af frit i Krophulen nedhængende, med en ydre og en indre Aabning forsynede Sække. Hos en anden Afdeling (Sipunculidæ) findes paa et lignende Sted 1—2 Sække, som imidlertid mangle en 260 263 indre Aabning. Begge disse Slags Sække har man sammenlignet med Segmentalorganerne hos Anneliderne. Af Ægget frem- kommer en, med en enkelt eller dobbeit Fimrekrands forsynet, Larve. I Havbund levende Dyr, som benytte det foran nævnte forreste, forlængede Parti i Ernæringens og Bevægelsens Tjeneste. Oversigt over Familierne: 1) Legemets forreste Deel danner et paa Undersiden spaltet, lang- 1) strakt, enkelt eller T-formigt, ikke retraktilt Afsnit (hos en en- kelt Form kun repræsenteret af en hesteskoformig Fold), ved hvis Grund Munden ligger; bag Munden 2 glindsende Børster (eller 2 langstrakte Papiller; Tarmkanal spiralsnoet) Echiuridæ. Legemets forreste Deel ikke dannende et paa Undersiden spaltet, men et cylindrisk, kortere eller længere, bredere eller smallere, snabellignende Afsnit af forskjellig Beskaffenhed; ingen guld- glindsende Børster bag det snabellignende Afsnit: 2) Legemets forreste Afsnit (meget langt og tyndt, næsten traad- formigt) uden Aabning 1 Spidsen; ved dets Grund Munden (; påa hver Side bag denne en Tværfure; Tarmkanal lige) Epithetosomatidæ. 2) Legemets forreste Afsnit med Mundaabning i Spidsen: 3) Legemets forreste Afsnit meget smallere end Kroppen: 4) Legemets forreste Afsnit kan ikke trækkes tilbage; Tarmkanal med uregelmæssige Vindinger, som udfylde næsten hele den gjennemsigtige Bagkrop; Gataabning bagenden RSS ER I EN Be ARR Saccosomatidæ n. 4) Legemets forreste Afsnit indvendig forsynet med 1—4 Retractorer; Tarmkanal oftest med regelmæssige spiral- snoede Vindinger; ingen Deel af Legemet gjennem- sigtigt; Gataabning 1 Nærheden af det snabelagtige AS DIGS Eu SESEN SSRESA SE EAP NER ANS Sipunculidæ. 5) Legemets forreste Afsnit (retraktilt) af Bredde med Krop- pens; (Legemets bageste Deel oftest med Vedhæng; Tårm- kanal med lige Løb). Legemets forreste Afsnit med 264 261 Længdefurer, det øvrige Legeme med Ringfurer; oftest 1—2 temmelig lange, med cylindriske eller ovale Blærer "besatte, ikke retraktile, Vedhæng i Legemets bageste Deel Priapulidæ. Echiuridæ. Store eller middelstore Former med et kortere eller længere, trindt valseformigt, meget formforanderligt Legeme, som fortil er udtrukket i et langstrakt (undertiden længere end det øvrige Le- geme), paa undersiden spaltet, enkelt skovlformigt eller i Spidsen i 2 Arme T-formigt udvidet, indvendig fimrende, snabellignende Afsnit") (hos en enkelt Slægt er dette Parti rudimentært eller meget kort), ved hvis Grund Munden ligger. Et Stykke bag denne findes paa Bugsiden (undtagen hos en ”enkelt Slægt) et Par bagud rettede, bøjede, glindsende Børster, og bag disse sees i Al- mindelighed 1—3 Par Aabninger (; sjeldnere kun en enkelt). Hos en enkelt Slægt findes de 2 Aabninger i Spidsen af 2 langstrakte Papiller. Legemets bageste Deel, i hvilken Gataabningen findes, er undertiden omgivet med flere uregelmæssige Kredse af guld- glindsende Børster. Indre Bygning: Hos de Former, hvor den snabellignende, forreste Forlængelse af Legemet er T-formig udviklet, kløver Bugnervesnoren sig ved Basis af denne, og idet de to Grene løbe langs Randene af dette Parti og fortil gaa over i hin- anden, dannes saaledes en ejendommelig Svælgring. Den lange, i mange vide Vindinger snoede eller bugtede Tarmkanal, som hår en meget kompliceret Bygning og kan deles i 6 forskjellige Afsnit, staar foran Gataabningen i Forbindelse med et Par, i Krophulen liggende, kortere eller længere, enkelte eller buskformige, grenede, Sække, hvis Overflade er forsynet med oftest talrige, smaa, fimrende Tragte, hvis Hulhed staar i Forbindelse med Sæk- kenes. De tydes af nogle som. Afsondringsredskaber, af Andre som Respirationsorganer (,, Vandlunger”). Foruden den i Krophulen inde- 1) Dette Afsnit svarer formodentlig til Hovedlappen hos de chætopode Annelider. "262 265 holdte Vædske findes desuden en såadan indeholdt i lukkede Kar. Disse ere et Rygkar og et Bugkar, som ved to Karslynger staa i Forbindelse med hinanden. Hos de, med den snabellignende For- længelse udstyrede, Former forholder Bugkarret sig i denne paa samme Maade som Nervestrengen, hvorimod Rygkarret løber igjen- nem Midten for fortil åt gaa over i Bugkarret. Kjønnene ere adskilte, men Kjønsforskjellen viser sig i Almindelighed kun i Kjønskjertlens forskjellige Indhold. Kun hos Bonellia (og maaske Thalassima gigas) finder en mærkelig Dimorfisme Sted, idet de meget smaa (1—2"m) og simpelt byggede, turbellarielignende Hanner leve indeni Hunnerne (8—20 hos hver Hun). Den uparrede Kjøns- kjertel ligger i Midtlimien i Legemets bageste Deel. De fra den sig afløsende Kjønsstoffer blive efterhaanden optagne af de, frit i Krophulen nedhængende, sækformige, Segmentalorganer, som nær ved deres øverste Ende ere forsynede med en indre, i Almindelig- hed tragtformig, Aabning og munde ud gjennem de føromtalte Aab- ninger i Legemets forreste Deel. Larven, som har Form som en dobbelt Kegle, er paa Midten forsynet med to ringformige, med Fimrehaar forsynede, Lister, mellem hvilke Munden ligger. De herhen hørende Former leve hovedsagelig i Nærheden af Kysten, hvor de grave sig Gange og Huller i Sandet eller opholde sig i Spalter og Kanaler i Klipper. Oversigt øver Slægterne : 1) Den forreste, snabellignende Forlængelse meget kort eller kun repræsenteret af en svagt fremtrædende, hesteskoformig Fold ; ingen Børster bag Munden men to langstrakte, bagudrettede Pa- piller, gjennem hvis Spids Segmentalorganerne munde ud (; ingen Børstensii bagenden) SEE Se ENES Hamingia Kor.-Dan. 5 Legemet med en forreste, vel udviklet, paa Undersiden kløvet, snabellignende, Forlængelse ; bag Munden to bøjede, glindsende Børster; Segmentalorganerne (1—6) munde ud gjennem Huller, beliggende bag Børsterne: 2) Legemets forreste Afsnit løber i Spidsen ud i 2 Sidegrene, 266 263 hvorved det bliver T-formigt; et enkelt, meget stort Segmental- organ; (ingen Børster i Bagenden) ...... Bonellia Rol. 2) Legemets forreste Afsnit enkelt, skovlformigt; 2—3 Par Seg- mentalorganer; (Legemets bageste Deel med flere uregel- mæssige Kredse af glindsende Børster). . . . Echiurus Cuv. Oversigt over Årterne: Hamingia: Legemet glat, Farve græsgrøn med hvidgul Mundskive; Anal- sækkene korte, tæt buskformig forgrenede med en Fimretragt. i Enden af hver af de smalle Grene ...... H. arctica Kor.-Dan. Norske Nordhavs Exp., Gephyrea 1881, p. 20. ? H. glacialis Horst. Zool: ÅAnz. FVoJabr 1881, p. 448. Bonellia: Legemet med smaa, mørke, spredte Hudpapiller; Farve grøn; Snabel c. 2 Gange saa lang som det øvrige Legeme; Analsækkene temmelig korte, oppustede, med Fimretragte paa Overfladen B. viridis Rol. Greef: Echiuren Nova Acta, Nat. Cur. 1879, p. 154. Fauna litt. Norvegiæ, IE HÆS E Echiurus: Farve i Almindelighed graagul med mere eller mindre regel- mæssig, ringformig ordnede Hudpapiller; 3 Par Segmentalorganer ; Analsækkene lange og smalle, med Fimretragte!) E. Pallas Guér. E. forcipatus Fabr. Greef 1. c. p. 136 og p. 146. 1) Hr. Traustedt har overladt mig det af Tauber i Ann. Dan. p. 57, Anm. omtalte og som en Echiurlarve opfattede Objekt. Det er imidlertid Hovedlappen og de forreste Ringe af Nicomache lumbricalis. 264 267 Epithetosomatidæ. Denne Familie representeres af en eneste, meget lille (12mm) Form, hvis cylindriske Legeme, som bliver noget bredere fortil, her løber ud i et meget langt (over dobbelt saa langt som Legemet) og smalt, hult, snabellignende, men fortil blindt endende Rør, under hvis Grund Munden ligger. Paa hver Side under Rørets Grund findes en smal Tværspalte og paa den indre Side af Huden svarende til denne paa hver Side fire runde, af en sphincteragtig Vold omgivne Aabninger. Ved dette Apparat kan der indføres Vand i Krophulen. Den indre Bygning er kun ufuldstændig kjendt. Af Nervesystemet kjendes kun den enkelte Bugnervestreng. Tarmkanalen har et lige Løb. Det korte Spiserør gaar over i en vild Tarm, der langs ned ad Ryggens Midte er forsynet med et Muskelbaand og forresten udstyret med brede, ringformige Folder, som rage langt ind i Tarmens Hulhed. Ingen sæk- eller busk- formige Organer munde ind i Tarmen. En formentlig Æggestok er fundet langs forreste Halvdeel af Tarmens Bugside, og paa høire Side af Spiserøret er fæstet en, i Krophulen frit nedhængende, lang, smal Sæk, som aåabner sig udadtil gjennem et lille Hul under Munden, og som formodentlig ogsaa har en indre Aabning. Den tjener uden- tvivl til Udførsel af Kjønsstofferne. Eneste Slægt: Epithetosoma Kor.-Dan. Eneste Årt: E. norvegicum Kor.-Dan. Op. cit. 1881, p. 39. Farve olivengrøn, Snabel lysere grøn. Saccosomatidæ n. Denne Familie er ligeledes kun representeret af en eneste, meget lille (127) Form, hvis kolbeformige Legeme bestaar af to Afsnit, et forreste, langstrakt kegleformigt, snabellignende, og en bageste bred ægformig. Den forreste, ikke indtrækkelige, Deel, i hvis forreste Ende Munden ligger, er omgivet af en fast, læder- agtig, uigjennemsigtig Hud, hvorimod Huden paa det bageste Af- 268 265 snit er overordentlig tynd, glasklar og gjennemsigtig. I Bagenden sees Gataabningen påa et konisk fremspringende Parti. Den indre Bygning er kun ufuldstændig kjendt. Af Nervesystemet kjendes kun den enkelte Bugstreng, Tarmkanalen bestaar af et, i den forreste, snabellignende Deel liggende, smalt Spiserør, et noget videre, muskuløst, måavelignende Afsnit samt en i mange vide Vin- dinger lagt, overordentlig tyndvægget Tarm. Gjennem hele Lege- mets forreste Deel strækker sig langs Nervestrengen en meget smal Æggestok, og paa venstre Side af denne sees en oval, Æg inde- holdende, Sæk, som gjennem en smal, spiralsnoet Udførselsgang munder ud i en lille Aabning bag Mundaabningen. Eneste Slægt: Saccosoma Kor.-Dan. Eneste Årt: 5. vitreum Kor.-Dan. Op. cit. 1881, p. 34. Sipunculidæ. Medens de fleste af denne Families Former ere af eller under Middelstørrelse, kunne enkelte opnåa en meget betydelig Størrelse. Det i Almindelighed langstrakte, temmelig smalle, cylindriske Le- geme, hvis Overflade snart er temmelig glat, snart mere eller mindre ru som Følge af Hudlegemer og undertiden viser tydelige Længde- og Tværfurer, er påa faa Undtagelser nær fortil forlænget i et oftest meget smallere, kortere eller længere (undertiden længere end det øvrige Legeme), snabelformigt, indtrækkeligt Parti, 1 hvis Spids Munden ligger. Munden er i Almindelighed omgivet af en eller flere Kredse af oftest korte, hule Tentakler, og bag disse findes ofte i en større eller mindre Deel af Snabelens Længde spredte eller i regelmæssige Ringe ordnede, bagtil rettede Hager. Gataabningen ligger høit oppe paa Rygsiden, undertiden nær ved Snabelens Basis. Indre Bygning. Den enkelte Bugnervestreng danner fortil en Ring omkring Svælget, paa hvis Rygside findes et stort Hjerneganglie. Snabelen er forsynet med 1—4 Retrak- torer. Medens Kroppens Muskulatur i Almindelighed danner et 266 269 sammenhængende Lag, kunne Musklerne undertiden optræde som adskilte Strenge. Tarmkanalen kan deles i Spiserør, Tarm og Endetarm, af hvilke Tarmen er mere eller mindre regelmæssig spiralsnoet og undertiden befæstet til en, i dens Akse løbende, Muskel (Aksemuskel). Desuden findes Muskler, der påa forskjellige Steder fæste Tarmkanalen til Kropvæggen, saaledes i den forreste Deel af Spiserøret, i den sidste Deel af Endetarmen og ved Endetarmens Grændse mod den spiralsnoede Tarm. Sjeldnere findes de i hele Tarmens Længde. Af Kar findes kun — med Undtagelse af nogle ejendommelige, ved Indkrængning af Peritonæum i Muskellaget dannede, Hudkar hos Sæpunculus — en eller to langstrakte, kon- traktile Sække langs Spiserøret, som ved en Ring omkring Svælget staa 1 Forbindelse med Tentaklerne, af hvilke deres Tilstedeværelse synes betinget, idet de mangle, hvor disse ikke findes. Desuden findes 1 Krophulen en, Celler indeholdende, Vædske. — Under Sna- belens Grund er fæstet 1 eller 2, i Almindelighed smalle, rør- formige, i Krophulen frit nedhængende, Sække — de saakaldte »Segmentalorganer" — som ere forsynede med en ydre Aab- ning. De opfattes af Nogle som Udførselsapparat for Kjønsstofferne, af Andre, som nægte Tilstedeværelsen af en indre Aabning, som Afsondringsredskaber. Ved Grunden af Bugretraktorerne er der fundet et Par traadformige, bugtede Legemer, hvis Betydning lige- ledes er ubekjendt. Kjønnene ere adskilte. Æg og Sæd dannes paa Indersiden af to tynde, blindsækformige Membraner, som om- give den midterste Deel af Tarmkanalen; men då de let sønder- river, kan det i mange Tilfælde se ud, som om Kjønsstofferne dan- nedes af frit i Krophulen omkringsvømmende Cellegrupper. Hvor- ledes Kjønsstofferne udføres, er ubekjendt. Af Ægget fremgaar en, med et Fimrebelte og undertiden med Øienpletter forsynet, Larve- form. I Havbund levende, undertiden borende, Former. Oversigt over Slægterne: 1) Legemets forreste Deel med en retraktil, snabelagtig For- længelse: 270 267 2) Snabel med, i en eller flere Kredse ordnede, traadformige eller fjerformige Tentakler, som staa i Forbindelse med Kar; (1—4 Retraktorer;) Gataabning noget bag Snabelens Grund: 3) Tentakelkraven ved dybe Indbugtninger delt i 10 Tunger, af hvilke hver er fjerformig besat med Tentakler; (i hver Indbugtning to enkelte Tentakler; indenfor Tentaklerne en bred, skjoldformig Mundskive) Stephanostoma Kor.-Dan. 3) Tentaklerne ikke ordnede i fjerformige Grupper: 4) Tentaklerne i Randen fjerformigt indskaarne eller lap- pede; Huden med tydelige Længde- og Tyværribber (o: Længde- og Ringmusklerne danne adskilte Strenge); 4 Retraktorer; Tarmkanalen er i hele sin Længde ved fine Muskler fæstet til Kropvæggen; (Legemets bageste Deel glat, glanslignende, ved en Fold afsat fra det "guld tel BF 2)75) VS) Een NE Stene be ko ee, Phallosoma mn. g. Sipunculus pp. Aut. 4y Tentaklerne ikke indskaarne; Hud høist (og sjeldent) med tydelige Lærgderibber; 1—4 Retraktorer; Tarm- kanal ikke i hele sin Længde fæstet til Kropvæggen; (herfra afviger Phascolosoma Strombi): 5) En, af talrige smaa Chitinlegemer sammensat, skjold- formig Dannelse ved Basis af Snabelen og en i Legemets bageste Ende (; en bagtil i to Grene kløvet Rodin Aspidosiphon Dies. 5) Ingen skjoldformige Dannelser (1—4 Retraktorer) | Phascolosoma Leuck. 2) Snabel (længere end Kroppen) uden virkelige Tentakler, men omkring Munden med større eller mindre bladformige eller papilformige Fremspring; ingen Kar; Gataabning lidt foran eller ved Snabelens Grund (; 1—4 Retraktorer) Petalostoma Kef. Onchnesoma Kor.-Dan. 1) Legemets forreste Deel uden snabelagtig Forlængelse (; Legemet tæt besat med Papiller; den forreste Deel skjolddannet med en 268 i 271 lille, fremstaaende, rund Mundaabning; ingen Tentakler; ingen I KEND RER ERE IGESS REDE SS SER SNEDE SENSE Go BENG Tylosoma Kor.-Dan. Oversigt over Årterne : Stephanostoma: 16 Tentakler i hver Gruppe; bag Tentakelkraven en halsformig Indsnævring; Snabel omtrent af Kroppens Længde; 4 Retraktorer; Hud fast, læderagtig; Farven paa Kroppen olivengrøn, Snabelen lysere med rosenrød Hals; Mundskiven lys med 10 røde Striber, Mentaklertrosenrøde ve ØE AAN AA banrt 4 S. Hanseni Kor.-Dan. i Ops else po: Phallosoma: Dén Legemets bageste Deel begrændsende Hudfold danner en ringformig Vold; Tentakler 8; Længderibber svage P. norvegicum (Kor.-Dan.) Oper æpel2s: Hudfolden bøjer fra begge Sider ned imod Bugsiden og løber ned til Legemets Ende, hvorved dannes en fortil og bagtil udvidet Længdefure; Tentakler 12; Længderibber meget stærke j P. priapuloide (Kor.-Dan.) Ops ot.e1 ps 126: Aspidosiphon: Hele Kroppens Overflade besat med talrige smaa Chitinlegemer: Snabel kortere end Kroppen og forsynet med henved 80 Ringe med Torne; det bageste Skjold næsten kegleformigt, sammensat af en Kreds af Trekanter, adskilte fra hverandre ved radiære Furer; ingen Ringe udenom Skjoldet?&)........- A. mirabilis Théel. Bihang till Sv. Vet. Ak. Handl. SBS GENT ep Snabel dobbelt saa lang som Kroppen og overalt besat med Torne (i c. 600 Ringe); det bageste Skjold fladt, besat med mange uregelmæssige Kredse af Chitinplader, af hvilke de yderste større ere tungeformige, de indre afrundede; udenfor Skjoldet 5—6 Ringe AÅ. armatum Kor.-Dan. Op. cit. 1881, p. 4. 272 bit 269 Phascolosoma: 1) Fra Segmentalorganernes Befæstigelse danne Længdemusklerne sondrede Strenge og ikke noget sammenhængende Lag (; 4 Re- traktorer : 2) Hud ganske glat; Segmentalorganer korte; Snabel noget over 1/3 af Dyrets Længde (; meget talrige Tentakler i flere Ræder sk KME Sal ud seen ek SEEST ed (P. Gouldi Pourt.) Keferstein i Zeits. wiss. Zool. 15. B., 1865, p. 434. [Nordamerika. ] 2) Hud overalt tæt besat med Papiller, som i Snabelens bredere Deel ere større og danne et bredt Belte; Segmentalorganer meget lange, c. "/4 af Kroppens Længde; Snabel omtrent af Dyrets halve Længde; (Mundaabningen er en Tværspalte med en bredere nederste og en smallere øverste Læbe, fra hvilken udgaar c. 30, i 2 Rækker ordnede, Tentakler) P. Lovénmi Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 128. 1) Længdemusklerne danne et sammenhængende Lag: 3) En enkelt Retraktor (; 8—10 Tentakler): 4) Kroppen rustfarvet, overalt tæt besat med temmelig store, faste, flade, ophøjede Skjæl; Snabel omtrent 2!/> Gange saa lang som Kroppen; et pæreformigt Segmentalorgan ; Retraktoren udspringer fra Kroppens bageste Deel med 4 koriefRødderst noe skure P. sqgvamatum Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 130. 4) Kroppen klar, perlemorglindsende, glat; Snabel af Længde Sags med Kroppen; 2 temmelig lange Segmentalorganer; Re- traktoren udspringer bag Kroppens Midte med 2 temmelig lanse uRøddersn SR 03 eR P. Lilljeborgi Kor.-Dan. Op. cit. 1881, p. 3. 3) 2 eller 4 Retraktorer: 5) 2 Retraktorer: 6) Den ene Retraktor (meget bred) udspringer påa Ryg- siden, den anden (meget tynd) paa Bugsiden; (begge udspringe med 2 Rødder i Legemets bageste Deel; co adierrndtanskeesten nede dene nede . 270 6) 273 "Tarmens Slyngninger vide, meget lidt spiralsnoede; (1 Segmentalorgan; 'Tentakler 20; Snabel af Længde med eller meget længere end Legemet; meget variabel Art: Snabelens forreste Deel er oftest hovedformig op- svulmet og i forskjelligt Omfang forsynet med Hager; bag Legemets Midte ofte et bredt Belte af mørke Hud- legemer; opholder sig i tomme Snegleskaller og Orme- rør, som de forøvrigt udfylde med Sand") P. Strombi Mont. Théel Op. cit. Nr. 6, p.3. Begge Retraktorer paa Bugsiden; Taåarmens Slynger mere eller mindre stærkt spiralsnoede: 7) Snabelens forreste Deel forsynet med Kredse af Hager eller Kroge: 8) Kroppen glat; Snabelens forreste, næsten kugle- formige, Deel forsynet med 10—12 Ringe af stærke Hager; Tentakler 20—24; 2 Segmentalorganer ; de 2 Retraktorer udspringe omtrent fra Midten afkheremeree senere P. abyssorum Kor.-Dan. Op. cit. 1877. p. 131. 8) Kroppen besat med spredte, fremragende, flade Papiller, som i Bagenden og ved Snabelens Grund ere brunsorte; .Snabelens forreste, noget opsvul- mede Deel med 4 uregelmæssige Ringe af tykke, stærkt krummede Hager; Tentakler c. 16; et Segmentalorgan; de 2 Retraktorer, af hvilke den ene i en Strækning er spaltet, udspringe i for- 1) Théel har af denne Art — maaske med Rette — dannet en ny Slægt, Phascolion, og betragter de forskjellige Varieteter som selvstændige Arter. Da jeg imidlertid, som tidligere omtalt, i min Bearbeidelse af de nordiske Gephyreer har maattet støtte mig til Korens og Daniel- sens Arbeider, og disse Forfattere udtale sig imod en saadan Opfattelse, idet de erklære, at flere af de andre Phascolosoma-Arter f. Ex. P. sqva- matwum med lige saa god Grund kunde danne en ny Slægt og vise lige saa stor Variation som P. Strombr, saa har jeg for den eensartede Behandlings Skyld været nødt til ogsaa i dette Punkt at følge disse Forfatteres Opfattelse. i 18 74 271 skjelig Højde, noget foran Legemets bageste TOYS ORMENE MENTES TRES SE P. pallidum Kor.-Dan. Op. cit. 18777132. 7) Snabelens forreste Deel uden Kredse af Hager eller Kroge; (2 Segmentalorganer): 9) Hud besat (sparsomt) med store, fingerformige Papiller; (Hud tynd; 20—-30 lange Tentakler, Retraktorerne udspringe fra Legemets midterste Tre dnede es rer er P. digitatum Théel. Oper pa 9) Hud uden fingerformige Papiller: 10) Hud tyk, ru, uren graa eller graasort; Snabel mindst såa lang som Legemet; Tentakler (c. 20) korte; Retraktorerne udspringe fra Le- gemets midterste Trediedeel P. eremita Sars. Kor.-Dan. Op. cit. 1877; p 84 10) Hud tynd, gjennemsigtig; Snabel 21/2 Gang saa lang som Legemet; Tentakler (c. 20) temmelig lange, traadformige; Retraktorerne udspringe lidt foran Legemets bageste Deel P. pyriforme Théel (uon Dan.) ? P. procerum Mob. Oper sr 7 ps 5) 4 Retraktorer: 11) Snabelens forreste Deel forsynet med Hager eller Kroge: 12) Hud ru, tyk, læderagtig; 3 Segmentalorganer ; (Snabel sparsomt forsynet med næsten retlinede Kroge) Bade LG LØ KERES P. validum Théel. Oprorspi7 12) Hud, i det mindste i Størstedelen af Dyrets Længde, glat; 2 Segmentalorganer; (smaa Papiller danne et mørkere farvet, bredt Belte i Snabelens og Legemets bageste Deel): 272 275 13) Snabel bag Tentaklerne med en glat Ring og bag denne en Ring af fine, spredte Hager; talrige Tentakler i flere Rækker; Tarmen med 14—16 Slyngninger P. Harveyi Forb. Kor.-Dan. 1877, p. 136, p. 154. P. luteum Théel. Op. cit. p. 5. 13) Snabelens forreste, noget opsvulmede Deel med 8—10 Ringe med Hager; 16 Tentakler i en enkelt Række; Tarm med c. 50 Slyng- HINES Be RNESE i RE P. vulgare Blainv. Kor.-Dan. 1877, p. 139, p. 154. P. dubium Théel. Op. cit. p. 6. 11) Snabelens forreste Deel uden Hager eller Kroge; (2 Segmentalorganer; talrige Tentakler): 14) Hud overalt besat med smaa, spredte Papiller; Farve blaalighvid eller perlegråa med Perlemor- glands; Bugretraktorerne udspringe i Legemets midterste Trediedeel, Rygretraktorerne i den for- resteulrededee RER P. margaritaceum Sars. Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 135, p. 154. P. albidum Théel. P. fulgens Théel. OpFrotspse: 14) Hud overalt tæt besat med flade Papiller; Farve rustbrun; Bugretraktorerne udspringe i den ba- geste Deel af Legemets forreste Trediedeel, Ryg- retraktorerne i Linie med Gataabningen P. papillosum”) Thomps. Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 138. Petalostoma: 1) Snabelens forreste Fjerdedeel besat med mange regelmæssige Rækker Hager (; Snabelen dobbelt saa lang som Kroppen; Hud 1) Denne Art er ved saa ringe Forskjelligheder skilt fra den foregaaende, at man kunde fristes til at opfatte den som en Varietet af denne. 18% [3] =J (ep) 273 glasklar; Retraktoren udspringer fra Midten af Kroppen; (et Sormentalorran ti et. EX øre bekre P. glaciale (Kor.-Dan.) OpFtElssiepEs] 1) Snabelen uden Hager; (et Segmentalorgan; Legemet besat med smaa Papiller, som påa Snabelen danne Længderækker; Farve grøn): 2) Snabelen mange Gange længere end den pæreformige Krop; Mundaabningen med nogle faa flade Lapper; Retråktoren ud- gaar fra Legemets bageste Ende. P. Steenstrupi (Kor.-Dan.) Op. cit. 1877, p. 142. ? Ph. minutum Mob. Pomm. II, p. 156. 2) Snabelen høist 2 Gange 'saa lang som den kølleformige Krop"); Mundaabningen med en Kreds af smaa Papiller; Retraktoren udgaar fra Legemets bageste Fjerdedeel P. Sarsi (Kor.-Dan.) Op. cit. 1877, p. 143. Tylosoma: Papillerne påa begge Endeflader meget tætstaaende, konisk til- spidsede, ellers runde, flade; i Kroppens bageste Ende en tydelig Grube; et Segmentalorgan; Retraktoren udgaar fra Legemets bageste Deel med to stærke Rødder, som udgjøre næsten dens halve Længde, og af hvilke den ene er dobbelt såa bred som den anden; Farve lysebrun med mørkebrune Papiller i Legemets forreste Ende T. Liitkeni Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 145. Priapulidæ. Større eller mindre Former med et cylindrisk, ikke meget lang- strakt, overalt omtrent lige bredt, Legeme, som kan deles i 2 eller 3 Afsnit: Snabelen, det egentlige Legeme og et eller to (, hos en enkelt Form manglende) buskformige Vedhæng i Legemets ba- geste Deel. Snabelen, den ved mange Muskler retraktile, forreste 1) Med Hensyn til dette Forhold er der tre temmelig forskjellige An- givelser. I Beskrivelsen angives Kroppens Længde til 8mm og Sna- belens til. 2mm, og under Artsdiagnosen siges der, at Snabelen er lidt længere end Kroppen. Af de to Figurer viser den mindste en Snabel, der er dobbelt saa lang som Kroppen, og den største en, der omtrent er af Kroppens Længde. ; 274 277 Deel af Legemet, som undertiden kan være noget bredere end dette og omtrent udgjør /3—"/11 af dettes Længde, er udvendig forsynet med Længderibber, som bære småa Spidser eller Tænder. Det egentlige Legeme er forsynet med tydelige Ringfurer og mere eller mindre, undertiden meget stærkt forsynet med blødere eller haardere Papiller eller Spidser. De føromtalte Vedhæng, som kunne være tilstede i enkelt eller dobbelt Tal, bestaa af en huul Stamme, som staar i Forbindelse med Krophulen og er besat med og staar i Forbindelse med ligeledes hule, langstrakt ægformige eller næsten cylindriske Blærer. I Enden af Stammen findes en Pore, og formodentlig staar dette Apparat i Respirationens Tje- neste. Hvor Vedhæng mangle, mangler ogsaa en Pore. Indre Bygning. "Den enkelte Bugnervesnor ligger mellem Huden og Ringmuskellaget og er fortil forsynet med en Ring omkring Svælget. ; Tarmkanalen, som har et lige Løb, bestaar af tre Afsnit: Svælg, Mellem- og Endetarm, af hvilke det første indvendig er forsynet med, bagtil i Størrelse aftagende og i Form forskjellige, Tænder, som vender Spidsen bagtil og indad. De forreste og største af disse (5) springe frem i. Mundaabningen. Gataabningen ligger i Enden af det egentlige Legeme. Kar skulle mangle, derimod findes i Krophulen en, Celler indeholdende, Vædske. Segmentalorganer mangle. Kjønnene ere adskilte, men uden ydre Forskjel. I Le- gemets bageste Deel ligge de to langstrakte Kjønskjertler, som enten kunne være af samme eller forskjellig Bygning hos Han og Hun. Det Sidste er Tilfældet hos Priapulus (og maaske Pripuloides), hvor Sædstokkene ere lappede, Æggestokkene lamelløse. Fra hver Kjønskjertel fører en Gang ud ved Siden af Gataabningen. Oversigt over Slægterne : 1) Legemet bagtil forsynet med 1—2 buskformige Vedhæng; Snabel !/3—"/4 af Legemets Længde; Legemet med spredte Pa- piller eller Spidser; Længdemusklerne danne sondrede Strenge: 2) Legemet med et enkelt Vedhæng ..…...: Priapulus Lam. 2) Legemet med et dobbelt Vedhæng Priapuloides Kor.-Dan. 278 3 SPRE 275 1) Legemet bagtil uden Vedhæng; Snabel !/10—!/11 af Legemets Længde; Legemet temmelig tæt besat med smaa Torne; Længde- musklerne danne et sammenhængende Lag Halicryptus v. Sieb. Oversigt over Årterne : Priapulus: Snabel forsynet med 25 Længderibber; 8 lange Retraktorer, korte Retraktorer indtil 14; Halevedhængets Blærer langstrakte, smalle, de bageste ikke større end de øvrige . . P. caudatus Lam. Ehlers Zeits. wiss. Zool. LIE BSpS20S: Kor.-Dan. Op. cit. 1877, p. 150. Priapuloides : Snabel forsynet med 25 Længderibber; 8 lange og 10—12 korte Retraktorer; Kroppens 6 bageste Ringe ere paa deres nederste Rand besatte med Pigge; Svælget med 8 Rækker Tænder; Hale- vedhængets Blærer ægformige, de bageste størst P. typicus Kor.-Daån. Op. cit. 1877, p. 146. Halicryptus: Snabel med 25 Længderibber; 10 smalle Retraktorer H. spinulosus v. Sieb. Ehlers Zeits. wiss. Zool. 11. B., p. 401. Chætognathi. Middelstore eller mindre, langstrakte, smalle, teenformige, gjen- nemsigtige Dyr, hvis Legeme kan deles i tre, ved Tværskillevægge fra hverandre adskilte Afsnit, Hoved, Krop og Hale, af hvilke de to sidste ikke ved nogen ydre Indsnøring ere adskilte fra hinanden. Det tydelig afsatte, afrundede, noget flade Hoved er forsynet med et Par smaa, tre Linser indeholdende, Øine samt væbnet med to Slags Chitinlegemer, nemlig Pigge og Gribehager. De smaa, kégle- formede Pigge, som sidde paa Hovedets forreste eller Begyndelsen ET 276 279 af dets Siderande, ere ordnede i en eller to Rækker paa hver Side foran den, som en Længdespalte dannede, paa Undersiden liggende, Mund. De sabel- eller seglformige, vandret stillede Gribehager, som omtrent ere af Længde med Hovedet, udspringe i et Tal af 6—10 paa hver Side lidt foran Hovedets bageste Siderand. De kunne bevæges i Vifteform og lægges sammen, såa at de dække hverandre. Deels til Støtte for de nys nævnte Pigge og Hager, deels til Befæstigelse for Muskler tjene tre Par chitinagtige Skinner eller Støtteplader. Et forreste Par ligger over Sidepiggene, et Par i Baghovedet over Gribehagerne og et tredie Par, modsat dette, paa Undersiden og noget fortil. Hovedet er desuden forsynet med en saakaldet ,,Hovedkappe", dannet af to tynde Hudfolder, som, idet de udspringe påa hver sin Side af Hovedets Midtlinie, bøie om påa Undersiden og, med Undtagelse af det øverste Midtparti, omgiver Grunden af Hovedet og ligeledes største Delen af Gribe- hagerne som med en fortil aaben Kappe eller Kaabe. De to føl- gende Afsnit, Krop- og Halesegmentet, af hvilke det sidste snart kan være længere end det første, snart kun c. !/4 Deel af dettes Længde, ere forsynede med tynde, vandrette, af fine Traade støt- tede, Finneudbredninger, nemlig en eller to Sidefinner paa hver Side samt en uparret Halefinne. Indre Bygning. Et Hoved- eller Svælgganglie staar ved to Grene i Forbindelse med et, i Lege- mets forreste Trediedeel liggende, Bugganglie, hvorfra udstraale en Mængde rigt forgrenede Nervestammer. Af Sandseorganer findes Følebørster samt noget bag Hovedet en fimrende Ring (Lugteorgan?). Tarmkanalen, som er baandformig sammen- trykt, strækker sig i lige Løb igjennem Kroppen, idet den deler Krophulen i to Sidehalvdele. Gataabningen er ventral og findes (se ovenfor) snart i eller lidt bag Midten, snart i Legemets bageste 1/5 Deel. Halesegmentet er ligeledes ved en Længdeskillevæg deelt i to Sidehalvdele. Kjønnene ere adskilte. Æggestokkene ere to langstrakte, cylindriske Sække, som ligge en paa hver Side langs Tarmens bageste Halvdeel og med deres ombøiede Udførselsgange munde ud lige over Sidefinnerne. I den forreste Deel af Hale- "980 277 segmentet, lige bag Æggestokkene, ligger paa hver Side en meget mindre, men ligeledes langstrakt, smal Sædstok, hvis Celler gruppeviis afløse sig for at udvikle sig videre i Halesegmentets to Hulrum. Omtrent midt påa Halesegmentet sees paa hver Side en meget tynd Udførselsgang, som fører den modne Sæd ind i en, undertiden stærkt fremspringende, oval Sædblære, som aabner sig udad. Ingen Forvandling. Oversigt over Slægterne : To Par tydelig adskilte Sidefinner, af hvilke det første tilhører Kropsegmentet, det andet er fælles for Krop- og Halesegmentet Sagitta (Slabb.) Et Par Sidefinner, fælles for Krop- og Halesegmentet Spadella Lngrhs. Oversigt over Årterne: Sagitta : Gribehager (af mørkere Farve) 6—7; Pigge i første Række 3—4, i anden 5—7; stor Afstand mellem Finnerne; Halesegmentet c. 1/4 af Kropsegmentets Længde; Længde indtil 6—7 S. hexaptera d'Orb. . O. Hertwig i Jenaische Zeits. f. Naturw. B. 14, 1880, p. 254. Gribehager (af lysere Farve) 8—10; Pigge i første Række 5, i anden 10—15; tydelig Afstand mellem Finnerne; Halesegmentet c. 1/3 af Kropsegmentets Længde; Længde indtil 1!/2 S. bipunctata Guoy. & Gaim. O. Hertwig op. cit. p. 258. Spadella: Gribehager 8—9 med knæformig ombøiet, tydelig afsat Spids; en enkelt Række af 23—26 Pigge paa hver Side; Halesegmentet meget mindres/end Kroppens: ret el Jose S. hamata Mob. O. Hertwig op. cit. p. 268. OR SETT oss disen Edi 278 ; 281 Balanoglossi. Middelstore eller mindre, langstrakte, cylindriske eller noget nedtrykte Former, hvis forreste Deel er en længere eller kortere, ægformig, deelviis huul, muskuløs Sæk, den saakaldte Snabel, som ved sin Basis har en fimrende Pore, hvorigjennem den kan optage Vand. Ved Udstrækning og Sammentrækning af denne Snabel, som ikke staar i nogen Forbindelse med Tarmkanalen, be- væger Dyret sig og graver sig ned i Sandet. Nedgravet i Sandet stikker dette Parti op af Røret og tilfører Munden friskt Vand. Denne Snabel er fæstet til den forreste Deel af et, ligeledes mu- skuløst, men cylindrisk eller fiirkantet Parti, som kaldes Kraven, og paa hvis forreste Flade Mundaabningen findes, lige under Snabelens Tilhæftning. Bag den, ved en dyb Fure afsatte, Krave- deel følger et meget længere Parti, i hvilket vi kunne sondre mel- lem to, gule Kjertler indeholdende, Sidedele og et opad vendende, mere hvælvet Midtparti, som ved en Længdefure er deelt i 2 Halvdele og kan vise en utydelig Ringdeling. I Sideranden af det stærkt afsatte Midtparti sees paa hver Side en Række Huller eller Spalter. Dernæst følger et Parti, som påa sin øverste Side har lignende gule Kjertler, som fandtes i de nys nævnte Sidedele. Bagtil aftage de i Tal, men undertiden optræde imellem og bagved dem Leverudkrængninger af brunguul Farve. Tilsidst kommer et kortere eller længere, noget fladt, undertiden ringdeelt Hale- parti. Den forreste Deel af Tarmkanalen, det saakaldte Gjælle- parti har et ottetals- eller timeglasformigt Gjennemsnit og bestaar saaledes af et øverste og et nederste, i Forbindelse med hinanden staaende, Hulrum, af hvilke det øverste indeholder et med Dyrets Alder tiltagende Tal af parrede Gjælleposer, som aåaabne sig udad gjennem de før omtalte Porer eller Spalter. Dette Gjælleapparat er støttet af et chitinagtigt Skelet, som paa hver Side bestaar af en Række parallele Stave, ordnede saaledes, at den midterste af hver tre Stave paa Siden gaar bueformig over i den midterste af de tre næste, medens de to yderste danne en (heel eller i Midten 282 29 afbrudt) Bue med de tilsvarende Nabostave. Fra den øverste Deel af dette Gjælleskelet gaa to sammenløbende Grene op i Kraven og støtte Snabelens Grund. Karsystemet bestaar af et Rygkar og et Bugkar, som danne fine Karnet i de forskjellige Organer. Ved Grunden af Snabelen findes et, i Forbindelse med Rygkarret staaende, Hjerte... Den lige Tarmkanal ligger ikke ganske frit i Krop- hulen, men er i den øverste og nederste Midtlinie umiddelbart og forøvrigt ved Bindevæv forbundet med dennes Vægge. Indvendig er den foroven og forneden i Midtlinien forsynet med en Fimrefure. Til Nervesystemet henregnes et, fra Epidermiscellerne hidrørende, Net af meget fine Traade, som paa flere Steder danne mægtige Strenge. Saadanne Strenge løbe langs Ryggens og Bugens Midt- linie og ere forbundne ved en Ring i Kraven. En anden Ring, som staar i Forbindelse med den første, findes ved Snabelens Grund. Kjønnene ere adskilte, og Kjønsorganerne ere de forhen omtalte, paa Siderne af og bag Gjællepartiet liggende, Kjertler. Kjønsfor- skjellen viser sig kun i Kjønskjertlernes forskjellige Indhold og Farve. Æggestokkene ere rødlige, Sædstokkene hvidlige. Af Ægget fremgaar en fimrende Larve (7'ornaria), som fortil har en lignende, stærkt afsnøret, ægformig Deel som det voksne Dyr. Eneste Slægt: Balanoglossus d. Chiaje. Årt: Snabel såa bred som høj; Kraven dobbelt såa bred som høi; de Gjællerne støttende Stave uden lodrette Tremmer; ingen Lever- udkrængninger; Ringdelingen i Legemets bageste Deel utydelig B. Kuppferi”) Will.-Suhm. Gottinger Nachrichten 1870, p. 478. Zeitsch. wiss. Zool. 21. B., p. 485. I Grønland har jeg et Par Gange ved Skrabning i Smallesund ved Egedesminde seet Brudstykker af en Balanoglossus-Årt, som turde være identisk med B. Kuppferi. Den af Willemoes-Suhm givne Afbildning af det, Gjællerne støttende, Chitinapparat er urigtig. Trykfeil, Rettelser og Tilføielser til dette Arbeides første Halvdeel. Pag. 169 (Særtryk p. 12). Den ældre Opfattelse, at Børsterne ere dannede ved Indkræng- ninger af Integumentet, maa vige for den, først af Claparétde ud- talte, modsatte Opfattelse, i Følge hvilken Børsterne udvikles i luk- kede Follikler og først senere gjennembryde Integumentet. Et vig- tigt Vidnesbyrd for denne sidste Opfattelse leverer den til Familien Enchytræidæ hørende Slægt Anachæta, hos hvilken Børsterne mangle, men ere representerede af stærkt udviklede, encellede Hypodermis- kjertler. Pag. 180 (Særtryk p. 23). Familien Wep/thydæ flyttes hen ved Siden af Spionidæ. Pag. 183 (Særtryk pag. 26) øverst. .….… ,,Rygparapodier bære enten mere eller mindre stive eller mere eller mindre tynde, haarformige eller påa samme Tid begge Slags Børster" i læs: .... Rygparapodier bære deels mere eller mindre stive, deels mere eller mindre haarformige Børster. Den først givne, urigtige Fremstilling er begrundet i, at en ny Aphrodita-Form i Kjøbenhavns zool. Museum syntes at mangle de stive Børster. Ved en omhyggeligere Undersøgelse har jeg imidlertid fundet disse. Pag. 193 (Særtryk p. 36). Til Diagnosen for H. villosa føjes efter Fremstillingen af Bør- sternes Bygning: . med tæt sammen liggende, lige lange og smalle Grene. Pag. 196' (Særtryk pag. 39). I Stedet for Polynoe scolopendrina sættes P. Johnstoni Marz. Marenzeller: Sitzungsber. d. K. K. Akad. d. Wissenschaften. Bd. LXIX. 1874, p. 13. Pag. 223 (Særtryk pag. 66) Anmærkn. ") .» Glyceridæ" læs Goniadidæ. 284 281 Pag. 224 (Særtryk p. 67). Den givne Fremstilling af Overkjæbernes Bygning hos Lum- brinereis rettes til: forrest 1 eller 2 smaa, bag dem et stort, med en Række stærke Tænder, udenfor det et langstrakt, opad tilspidset, hornformigt (Tangen) og bagest et fladt trekantet (Bærestykket). Desuden kan der udenfor de forreste optræde et pladeformigt og udenfor .den øverste Deel af Tangen et smalt, langstrakt Stykke. I den tilsvarende Fremstilling af Kjæberne hos Paractius rettes »øverste" og nederste” til forreste og bageste. Pag. 225 (Særtryk pag. 68). Som Synonym til L. fragilis opføres L. minuta Théel Op. cit. pag. 42, hvorimod Henvisningen til Ehlers- stryges eller betegnes som tvivlsom. Som Forskjel mellem L. minuta og L. fragilis fremhæver Théel foruden Forskjel i Kjæbebygningen særlig Haarbørsternes og Krog- børsternes forskjellige Optræden, idet der hos L. minuta i de første c. 70 Ringe optræder baade Haarbørster og Krogbørster, medens hos L. fragilis de første nogle og Tyve Ringe skulle have lutter Haarbørster. Jeg har allerede i Diagnosen for LZ. fragilis gjort opmærksom paa, at Krogbørsternes Optræden er afhængig af Dyrets Alder, idet de optræde længere fremme hos yngre Individer. Jeg har saaledes hos yngre Dyr truffet dem sammen med Haarbørster fra 10de Ring og hos ældre først fra 30te. Formodentlig ville de hos ganske unge Individer findes paa alle de forreste Ringe. (Se pag. 136, Anm.) I sin Sammenligning af Kjæbernes Bygning hos de to Arter gaar Théel ud fra den af Ehlers givne Fremstilling af Kjæbebyg- ningen hos L. fragilis (Ehlers: Borstenwirmer pag. 3597, Tab. XVII, fig. 10); men denne Fremstilling stemmer ikke med Kjæbebygningen hos flere, af mig undersøgte, Exemplarer fra Grønland og Island. Disses Kjæbebygning stemmer derimod overens med Théels Frem- stiling af Kjæberne hos L. minuta. | | | 282 i 285 Pag. 226 (Særtryk pag. 69). Den givne Fremstilling af Overkjæbernes Bygning hos Onuphidæ rettes paa følgende Maade: Forrest findes 1—2 smaa, bag dem paa venstre Side 2 og paa højre Side 1 stor, savtakket Plade; udenfor dem paa hver Side et tilspidset tang- eller hornformigt Stykke (Tangen) og bagest påa hver Side et fiirkantet, pladeformigt (Bære- stykket). Pag. 229 (Særtryk pag. 72). Fremstillingen af Overkjæbernes Bygning hos Eunicidæ rettes paa følgende Maade: Det uparrede Stykke paa venste Side slutter sig 1 Størrelse og Form snart til de forreste smaa Stykker, snart til de bag disse liggende store, tandede Plader. Forøvrigt er Kjæbebygningen en lignende som hos Onuphidæ. Pag. 238 (Særtryk pag. 81). I Oversigten over Castalia-Arterne er glemt C. multipapillata Théel Op. cit. pag. 38, som udmærker sig ved følgende Karakterer: 5 Par Følercirrer, der ligesom Cirrerne ere tydeligt leddede; Svælg i Randen med 24 langstrakte Papiller, ordnede i 4 adskilte Rækker: øverst 8, påa hver Side 7 og nederst 2; ingen Rygbørster, men 2 Støttenaale. Pag: 240 (Særtryk pag. 83). I Oversigten over Slægterne er glemt Macrochæta clavicornis") (Sars), som Langerhans mener bør regnes til Familien Cirratulidæ, endskjøndt den afviger fra denne Familie i at have Følere paa Hovedlappen samt sammensatte Børster. L. erklærer, at den umulig kan regnes til Sy//idæ, men angiver ingen Grunde for denne Mening. Derimod fremdrager han som Støtte for sin Paastand, at Følere og sammensatte Børster ligeledes ere fundne hos Heterocirrus fronti- Jfilis Gr. (Marion & Bobr.: Annelides du Golfe de Marseille, Annal. d. Scienc. nat. Zool. 6. Sér,, T. II, 1875, p. 64), som desuagtet hen- føres til Familien Cirratulidæ. Denne Henførelse maa jeg imidler- tid ogsaa anse for urigtig, saa meget mere, som denne Form efter 1) Sars: Beskrivelser og Iagttagelser. Bergen 1835, p. 64. 286 285 Afbildningerne at dømme er forsynet med et Par tydelige Palper. Forøvrigt er det ikke min Mening at bestride, at disse 2 Former ikke skulde vise Slægtskab med Cirratulidæ, især da jeg er af den Opfattelse, at baade Spionidæ og Cirratulidæ ere beslægtede med Syllidæ. Jeg skal her give følgende kortfattede Fremstilling af Macro- chæta clavicornis efter Sars's Beskrivelse: Hovedlap fortil med et Par kølleformige Følere og 2 Øine; bag Hovedlappen paa hver Side 4—5 Følercirrer ; Legemet uden tydelige Ringe, beklædt med smaa, traadformige Papiller. Foruden øvre Bundter af lange, haarformige Børster findes sammensatte Bugbørster med langt, smalt Endeled. Ingen Cirrer. Det er neppe rimeligt, at den af Langerhans omtalte Art (Op. cit. Bd. 34, p. 95) er den samme som Sars's. Sars angiver saaledes 2, Langerhans 4 Øjne, og i Langerhans's Beskrivelse findes Intet, der kunde svare til de 2, af Sars omtalte, fra: Hoved- lappens bageste Deel udgaaende Følere, som i Virkeligheden turde tilhøre Mundsegmentet. Pag. 244 (Særtryk pag. 87). Langerhans gjør opmærksom paa (Zeitsch. wiss. Zool. Bd. 32, pag. 574), at Eurysyllis tuberculata Ehlers ikke er identisk med E. paradoxa (Clap.). Da den hos os fundne Art stemmer med Claparédes Beskrivelse, bør den altsaa hedde E. paradoxa og Sy- nonymet udslettes. Hos den af Ehlers beskrevne Art er i Mod- sætning til E. paradoxa Mundsegmentet påa Rygsiden overdækket. af Hovedlappens bageste Deel. Til Diagnosen for E. paradoxa føjes: Første børsteløse Ring påa Rygsiden ikke overdækket af Hovedlappens bageste Deel og her kun forsynet med 2 kugleformige Legemer. Pag. 245 (Særtryk pag. 88). Da Ørsted Intet opgiver om Bugbørsternes Bygning hos 5. longicirrata, bliver dens Henførelse til de Arter, som have et, i Spidsen udeelt, Endeblad, usikker. Lignende Former med tokløvet Børstespids ere Beskrevne af Langerhans og Marenzeller. Pag. 246 (Særtryk pag. 89). Under Syllis Fabricii har jeg med Urette opførst S. cornuta Rathke, og i ethvert Tilfælde er den af Malmgreen beskrevne 5. cor- nuta ikke synonym med S. Fabricii. 5. cornuta Mgrn. udmærker sig ved følgende Karakterer: Palper meget store og stærkt frem- trædende; øverste Rygbørste sammensat, med et meget langt og tyndt, linieformigt Endeled, de øvrige Rygbørster med tandet Ende- blad og enkelt Spids; Rygcirrer tydelig leddede, med indtil 27 Led. I den følgende geografiske Oversigt har jeg foruden at oplyse om de nordiske Annulaters Optræden omkring og i en Deel nordiske og høinordiske Lande tillige givet Oplysning om deres øvrige Ud- bredning, idet jeg dog i Almindelighed har indskrænket mig til at angive Grændserne for samme, for saa vidt disse ikke allerede ere angivne ved de nordiske Lokaliteter. Da det efter disse, fra Lit- teraturen hentede, Angivelser synes at fremgaa, at mange af de nordiske Annulater have en meget stor Udbredning, maa jeg her udtale en Tvivl om, at de nordiske Have skulde have såa mange Arter fælles med Middelhavet!) og den tilsvarende Deel af Atlanterhavet, som man skulde tro efter de fore- liggende Litteraturangivelser. Da vort Museum nemlig i den senere Tid har faaet tilsendt en Deel Annelider fra Neapel og Triest, og der blandt disse findes omtrent en halv Snees af de, for de nordiske Have og Middelhavet formentlig fælles, Former, har jeg havt Leilighed til at anstille en Sammenligning med nogle af de tilsvarende nordiske Arter”). Som et Resultat af denne Sammen- 1) Jeg skal her benytte Leiligheden til at gjøre opmærksom paa den store Lighed, der er imellem Middelhavets og Vestindiens Ormefauna, idet mange af de vestindiske Børsteorme, som findes i Kjøbenhavns zool. Museum, afvige meget lidt fra tilsvarende Middelhavs- Former, undertiden saa lidt, at man kunde fristes til at anse dem for identiske. For flere af disse Arters Vedkommende var det mig umuligt at danne mig en Mening om deres Identitet med tilsvarende nordiske Former af Mangel paa velbevaret Materiale af de sidste. 2 E 288 285 ligning har jeg allerede tidligere gjort opmærksom paa, at den middelhavske Arenicola marina (A. Claparedi n. sp.) og Pectinaria Koréni (Pect. robusta n. sp.) ere forskjellige fra de nordiske Arter af samme Navn. Det Samme synes mig at være Tilfældet med Pectinaria auricoma; men de til vort Museum sendte Exemplarer ere ikke saa vel bevarede, at en sikker Dom lader sig fælde. Endelig er den middelhavske Potamilla reniformis ligeledes for- skjellig fra den nordiske Art af samme Navn. Medens hos den nordiske Art Gjællernes Længde gaa c. 10 Gange op i hele Dyrets Længde, og Gjællestammerne ere forsynede med 1—3 Øienpletter og Cc. 6 smaa, røde, pletformige Bind, gaar hos den middelhavske Art Gjællernes Længde 5—6 Gange op i hele Dyrets Længde og Gjællestammerne have indtil 8 Øienpletter samt c. 4 stærkt udviklede Tværbind. Endelig skal jeg tiltræde Marenzellers Udtalelse (Zur Kenntniss der adriat. Anneliden. Sitzungsb. der K. Akad. d. Wis- sensch. Wien. Bd. LXIX, 1874, p. 12), at den nordiske PFPolynoe scolopendrina (P. Johnstoni Marz.) er forskjellig fra den middel- havske. Naar altsaa en Sammenligning mellem et meget ringe Antal nordiske og middelhavske Former have ført til det Resultat, at 4—5 af de sidste ere fra de nordiske forskjellige Arter, vil en gjennemført Sammenligning uden Tvivl yderligere reducere Antallet af de fælles Former. Jeg maa her endnu omtale et Arbeide af Langerhans: ,,Die Wurmfauna von Madeira" (Zeits. wiss. Zool. Bd. 32, 33 og 34), i Følge hvilket Madeira skulde have 32 Arter fælles med de nordiske Have. Da kun et mindre Antal af disse fælles Arter ere beskrevne, er man altsaa ikke helt igjennem i Stand til at kontrollere det zoogeografiske Resultat, hvortil Forfatteren kommer ; men paa de fleste Punkter, hvor en saadan Beskrivelse foreligger, fremgaar det af denne, at vi have med nye Arter at gjøre, og man er derfor heller ikke ret tilbøjelig til at stole paa Identificeringen for de øvrige Arters Vedkommende. Dertil kommer, at flere af de af Forfatteren anførte, Synonymer tyder paa en mindre omhyggelig Benyttelse af Litteraturen. Jeg skal her omtale nogle af de Ma- deira-Arter, som efter Forfatterens Mening ere identiske med nor- diske Former. 286 , 289 Syllis (Ehlersia) cornuta Rathke (Bd. 32, p. 537). Langer- hans identificerer sin Art med Sy/lis sexoculata Ehlers (Borstenw. p. 241) og Malmgreens SS. cornuta. Det vil være tilstrækkeligt her åt gjøre opmærksom påa, at medens Børsterne hos Malm- greens Art have tydelig tandet Rand og enkelt Spids, have de hos Ehlers's Art baade i Følge Beskrivelsen og Figuren utandet Rand og tokløvet Spids. Syllides longocirrata Ørst. (Bd. 32, p. 548). Langerhans op- fører som Synonym under denne Art Anoplosyllis fulva Mar. & Bobr. (Op. cit. p. 28); men medens disse Forfattere afbilde en Børste med enkelt Spids, ere Børsterne efter Langerhans forsynede med tokløvet Endedeel. Ingen af de her nævnte Forfattere omtale det af Ørsted for 5. longocirrata angivne Forhold, at Rygcirrerne afvexlende ere af ulige Længde. Syllis Blomstrandi (Mgrn.) (Bd. 352, p. 550). Denne Art iden- tificeres med ,5. /amelligera (Mar. & Bobr.) hos hvilken anden Rings Bugcirrer ere meget brede, bladformige. Da det neppe er rimeligt, at Malmgreen skulde have overseet et saa ejendommeligt Forhold, er Langerhans ikke rigtig sikker paa sin Bestemmelses Rigtighed. Forøvrigt vil en Sammenligning mellem den af Malmgreen og den af de nævnte Forfattere (Op. cit. p. 33) tegnede Børsteform være tilstrækkelig til at afgjøre dette Spørgsmaal benægtende. Syllis monilicornis (Mgrn.). Hos den af Langerhans beskrevne Art ere Rygcirrerne til femte Ring meget lange, medens de hos Malmgreen ere korte, og desuden have Børsterne et forskjelligt Ud- seende. Naar Langerhans beskylder Malmgreen for, åt han i Beskrivelsen kalder Rygbørsterne lange, men tegner dem korte, da har han ganske misforstaaet Malmgreens Tekst; thi han siger kun, at de ere meget længere end hos 5. Blomstrandi, hvor de ere meget korte. Staurocephalus erucæformis Mgrn. (Bd. 33 p. 299). Hos Malm- green skildres de nedre Følere som dobbelt saa lange som første Ring, hvorimod de hos Langerhans neppe ere af dennes Længde. Medens Rygcirrerne hos den Langerhanske Art skulle have et langt 19 290 287 Basalled og et lille Endeled, ere hos Malmgreen Rygcirrerne korte og uleddede. Derimod er det høist rimeligt at begge Arter stemme overeens- i Besiddelsen af 4 Fimregruber i Nakken, som Langerhans har fundet hos sin Art. Begge de to Forfattere tegner mellem de to bageste Følere et afrundet Parti, som kunde ligne en kort, tyk Føler; men Teksten giver ingen Oplysning om, hvad det betyder. Med Hensyn til den amerikanske Ormefauna skal jeg her kun gjøre den Bemærkning, at en nøjere Sammenligning med den nordiske uden Tvivl vil vise, at Nordamerikas Østkyst har et endnu større Antal Arter fælles med de nordiske Have end de i Verrills Ar- beider omtalte. Saaledes har vort Museum fra Nordamerika Eulalia viridis, som ikke angives af Verrill, der formodentlig har den under et andet Navn. Med Hensyn til den danske Ormefauna, da opføres i Taubers Annulata Danica et ikke saa lidt større Antal som danske end i den følgende Oversigt. Ved at gjennemgaa det af Tauber benyttede Materiale har jeg nemlig fundet ikke faa Feilbestemmelser, og som Følge deraf har jeg heller ikke kunnet tage Hensyn til denne Forfatters Angivelser, hvor de ikke ere støttede af Materiale. Da imidlertid en Deel af disse Arter ere fundne ved den svenske Kyst, kan der vel næppe være nogen Tvivl om, at de ogsaa ville findes hos os, og en enkelt af dem, G'enetyllis lutea, er ogsaa senere fundet. I den følgende Oversigt betyde følgende Tegn: + at Exemplarer fra vedkommende Land findes i Kjøbenhavns zoologiske Museum eller (for Danmarks og Grønlands Vedkommende) ere fundne af Forfatteren. (+) at Angivelsen skyldes Litteraturen. »(+)" at Arten hos vedkommende Forfatter er omtalt under et andet Navn. [—-] at Arten vel opgives af vedkommende Forfatter, men at Identiteten ikke kan ansees for ganske sikker. > at Arten er fundet i større Afstand fra vedkommende Land. (?) at Spørgsmaalstegnet skriver sig fra vedkommende For- fatter selv. 288 291 De under enkelte Lande tilhøjire og foroven i Rubrikken an- bragte Bogstaver betyde F. Finmarken, B Berings Hav, S Siberiske Hav, for at betegne, at Arten kun er fundet i vedkommende Landsdeel eller Hav. Forat sætte Læseren i Stand til at kontrollere Angivelserne, er paa de Steder, hvor Kilden ikke tilstrækkelig fremgaar af de nedenfor citerede Skrifter, tilvenstre og forneden i Rubrikken sat 1 Forkortning Navnet påa vedkommende Forfatter. De allerfleste An- givelser for Norges, Sverrigs, Spitzbergens, Færøernes, Islands og Grønlands Vedkommende findes i Malmgreens citerede Bøger. Med Hensyn til de under Rubrikken ,,Øvrige Udbredning" givne Oplysninger har jeg som Regel kun angivet de yderste Grændser for Udbredningen, men måa bede om Undskyldning for, at jeg i saa Henseende ikke altid har været konsekvent, idet jeg undertiden tillige har givet Oplysning om Forekomst andetsteds. Ligeledes maa jeg bede om Undskyldning for, at jeg efter de under samme Rubrikker anførte Lokaliteter ikke heller har været konse- kvent i Henseende til Oplysning om, hvem Angivelsen skyldes, idet jeg paa nogle Steder anfører Angiverens Navn, paa andre Steder ikke. Imidlertid. tror jeg ikke at have glemt at give en saadan Oplysning påa de Steder, -hvor Læseren vilde have Vanskelighed ved at kontrollere min Angivelse. Ik Følgende Navneforkortninger betyde: A. H. Armauer Hansen. Mern. Malmgreen. Bob. Bobretzky. M' Int. M'Intosh. Edw. Edwards. 5 Pomm. I, II. Pommeraniaexp. Ehl. Ehlers. BULER Fabr. Fabricius. S. Sars. Gr. Grube. St. Storm. H. Horst. Sch. Schmidt. John. Johnston. W-S. Willemoes-Suhm. K. Kupffer. i Ul. Uljanin. M. Mobius. Ørst. Ørsted. Mm. Malm. mn | "| å Sene | (UL WWW "AN FFoT 8 | URUP SUE SEE BEEN | | ”ETTOpeN PUEDOYS | ( FN "sopÅg 'puepoayg | | | "pue sug 'N | (F) "OOUOIMPT "48 | (900) Pus | (4, | '"F "9 JoseqioJur IV | | | | "uoTeuey Io "9 | Ty uoyrewurgq 30 KGENEt BAUOIMP'T JS PIA | "ae opør Jop | 20 JoaeqfoppIw [4 + OSU9IMP'T 8 VIT | z ) fie | era | 3 Zumpo1qpa agraAg -PION | B | (N] "pueTuøro F "puer SI NOUIDGIB | £ (T9otL) n1pvaq 920470M(WP7T 'SutH "V (4)0zd)nos -Muds 920470WWMPDIT (UL) vabwdord 20%490WmWTT (smeg) Puvdst.tne 20490MWWDTT (1099) WNADUUNNIO 9017/70WUWDTT (szeg) s%70W 2070 TT (10938) 2997024 9204J0UWTT KULDE SULOIMNY INUOWIDT TT 909)no0 04p04ydp "A0'T snoubfid snyauodsfigg "uo3Iaq -zyrds "ARH sdulog 30 Usr1aqIS |Xerr | omsITey | Zo ! || BAGTE | 1019) STD UBLT "AN put su "østogsø "ApÅg 290 (ze) ueder "pÅs 50 (UT) usmædg | "IsøpAS [7 (UT WWW "TIN 48008 FIT "CIqr) uoTeuey TOj "A TI Joey -ToJUeV "("10)) STOTUBLT "AN "puersuq "puenoys "apåg "østogJsøj "ApÅS "UoaTeuey "("10)) STI -HUBIT "A'N "puej -SUWH "N "puenpoyg ”PUBLIT JA "CIUE) pure ONS "AA "Uoøs -SpUueryv [19 usøs TØJ sø "Surupalqpn oadinag 294 (Er) "BÆLTE -PI0N UT DERE BLE + | + "pueluørg | "pue[s] | | >= ls ss tg | | | | | | | | | FASAEAS Elle eft) ! ET EU Es DS | | | <(+)) (+) | (4) | | | | | RU: KASSEN SA | såning | | UuerqIS I [| "ATH OY STI Y go efTuos BTBAON | (r) "33 10N (+) (ED UR (+) | "BrId0AS "Beg | | | "YO Tuog (MG) wn) -DUuNUT (0) P0 LUN (sueHq "V) smynwvabs snyouopiderT (us) Wunw 20Y70MAD TT 9201/70MVDTT pvodsv 20470W.ÆW7T (u1s7) p.AqD]P 20470 TT (u1S 7) , PS011%t 20%Y70ULDTT (sæeg) PSOP0U 9200/70MVWTT (ud) PQ)0 20490U.VDTT (199 I) S%99.40Q 920Y70WWTT ("qury) ISLAS! 20Y70MAMDTT av | 295 291 ”JOATUy | | ; | SEER EDER an | ne Eg EA : , KO mog | os ge "(7%)) STD IUEL "AN | (+) RER, ES EN SED) SHE R)EE DUNPT SV019U013g' "(UT puepoys ER na ETAS At BES (STD) (+) (+) WP9)S49 0) SUPDYHUNT KERES NE SS SKS EGER BE EDER KE 5554 SEE DE RET) ER BREDE fS SR KOS 02 TED IN AUUDE OT OVER "(UL FPpæys | | ; j Si ER ES) RON ODER FEE EET SEE SE) ERE | BANE AGT (+) SLIKKE SEK Ken "e BEC SK JC ORG URE ÅD" RO " (Uu1S) 979.40 T, OdVwT ”puepoyg "Apås TE GE Ta EOS SES ERE EEN EGEDES; | ET gone SEAGATE | KS RAD (CH) (CH) Ak Sera IS bdoQWM od | | FE SR DE SES SRA | wo7suyop 20ul70oT (jeq sn) | | | OMYOIETT "JS0A | | | | | (EEN) SID UL IN N (hs nd SELE TeL, e se SEE Sene | ONE RES FA YES ud. JN & ER (+) sener | "pue su | "puenoyg "Apåg | | (U1S I) BER | REE ne SEE REE ER i RE REESE ES Era) | (sav) psounv]ab up DUuB04g "ApÅS | puvmddodsv sadøjhsviT (SE) FERSK REESE ESS SED UND TOMAT | gl | gg seg : (H+) (ir tr 7 1 smugmnfin W0PD WATT | HAGE) (Er) (25) KOKORSSER SEEOESNEE) BSK0 SAGE SÅ 05] EET e FREDE ne (GHE)RER HERRE SR] BES REE BR ASSR BEA F EDT RRS TLD DD JOE D ID MG? (5) (FN Faro rs UDAD SS URESESEEES ass as rer SÅ SER GE FE EET DONERE OLIN | waspuoup DYWIMAT (79) STI UETg "A'N | ! $ (qug ERB Ig un TERN En HE (GSe)) Saa ele) Sa 6) + | "(Imeg) vso… 40 nutohnr 6 UN fe | | | || Uoyaemurg y " HV 'g . = Ai! ae An sne É SE ses bs ss esse lead usle eders steg P.taf2g01b von 292 296 Jose ELERS ; JE HEE ES KOS KEE SES EE BESS KR VG SDU SHF . År æg = (LS bs ae ES SER BORE LEE SS ESS RESEN SEEER RENSE I are rn, "(19)) BED UPLT "A'N TERE ENO RR HET oe RS ESER MESSER SET SE GER BR ES Få ART ES BEES ere Be hl Se (UT) "AN FPOI8 | FE RG "Tog OMSTIBUBY SE j Era | | W (Jsuqor) acer Ape CD ØE D | Eee Ea Ea TOR ERE | era AGE (25) å | 99021179 4 INGT "J0AB UT OPPINT | Tog OY STIBUBN lg am tø BE ER SE ES (SD) HEE) FT. | (me) sepena v4D ng "(79)) STIYUBIT 'A'N ERE ES GREs SETE SSF SE ENE SEEREN EEN see Er SE LEES NE SE Arn yRg ap Dwo)qosd v%)0)NT pueguq puepoyg |....|...…| SEN AE SIE RE lyn 3 2 "8730 'OopÅg "Uuoyewuug | EG GE) GE) te PaWAbUDS DPWUNGT (| (+) (+) b) TE El de (157) P.lobisnf pung | | | ME REE BEBOR EDEN | | | wunyyhydo]sy4ov.AT, puenoyg "opg (+) (+) [ wnsonof wn7yliydo7oAT at Et ny fir) WOSPINT 240 A0DY;) goaeyTopPpI : SER NTL Ttuod) FrAVER . I Tuog | "4s109 UeSeyS "AN 30 'N GENER BEDER FESSBE FS iø2E Så 0 Foret segl ar ses RS GET DU0bV.1999 P.MWDO'T I te 'ARH Øj aNSTIBY 'Jurupol ogmag | PANTER mergrør "pueJs] "ouroøzæg| "V9310q | sdunog Zo "9310) "ro "rel . Tupa1qp1 9gTTAg -PION pue[uølag | 'puers] d -zMdg $o DRE N TIIOAS "HIP Wuueq JTV UaM9qIS | ælesoNn FT ————— £ 295 297 "(jeq 'snpy) Ieosesep PA J Øm ueedl) OS STpUT "BLY TpÅS 30 eyrrotuepÅg mJsØø TI) JOAPUTOJUPTYV "(ye sn) UaØSpION («) puel 104 SS "1S0pPÅS "(mog) puelsuq y"Ø øsæøgjsø "ApÅg bel NE G ORE RC] JUL (CE) (Gr) RU SEER: GE) (GE) ART + + POUL vWuadbuyvmT sfinjnydopnT Jooro) 70799 vJunydnvAT 18190) vatpun lid 9097 " "AO'T 9807721 9U09NT "US (4) æssavdop 92409)7T (1qeq) pfuo] 240977T " IS 9994940 24099777 POUL p.vofuyndvd 94097 "… sæeg mpInInf 2U0997T "1S19() PID]NIVU 9U09)7T " (1qeg) pan) 24097 (u127y) 9779409 940977 ur tu 79910 940977 " "A0'T D291.0NS 2409) JES i pe ; s4»d2.409 SapuslipT 294 298 19 IoQquv y "putnoeyu ss "10ATT -Topplk 50 (79) SID [UBI "ApIOU [IL], "puelsuq "TpÅS GAB ”TePPIW 20 (19) STIYUBIT "ApIOU ILT, "JOABUTOP PIA BITOPB "CMpaq) STI UBLT "APDION "puersuqr (99) STLYUPIT "ApIou ILT, "øszoJsø "ApÅg "(10)) STIUBLT "ApIoUu mg JopelqerT VI "CX 'T tu0gq) UASPYSJ JN (HV) "UoMIeWUL JN "(I7) ouJopriqoH "dulupalqpn agrrag | Ve4 LIDE -PION El NSIØ EN AE) — "pue[uorg ( == OLE PR ET | "pueJS [ Bees | "u9310oq -zyds "ABH sdulog Zoo UuoroqIsS dk ER eden NS (+) | MUUDUP.LONT QUO sårer + (+) == " oygey 79» P.409l 1) Ars en CEN EEEEE nen 1S700) SOS P.19d/112) | (GE) (+) (+) 17" | 4s109 77nNdva v.100 hi) | R Ap puy (DEER ERE ANE Waoqwogrt sfirnpydonT TRE SS ANE ET) GE] + …rqen 9909 sfiynydanT | ' "TUT | 5 Dynwbsmwo sliynydonT || (+) | + (+) STE (TMU) 2702199 sliyydonT | Aa pder LY uog | É ; ESTER SEE) (+) | 157 vs7om sfiypydanr SENERE SAS E 42.9 00) HERE KANE (+) pXæopvævd sfiynydonT EY Fa ne Te For or UMS Kr] IR] (ØNT BERTE TEE i 2 RSS SERIER DYSTE NY | zoo "ad JON "Blad oAS UB UB IV efwos | eleA0ON —m—m«—«——«««&$&$&$&$C$CQ$Q$&$&$&$x$&$x$$$&$q…q$q«q$«((—Gq— (rue TD) | ft) nj | | pjavdwoo sligt | | | | "UL ( SEJ SKT ra TE | OG SÆSErEn ( AL) Ego 0 | ( DEJ SØREME | NS dL | (Cu MENER silke | | | | | "US | | (+) EL ES | SONG | ERNE ENT BE Er harer Ree: SITE i rat HRESEeS Sr SE) FEER SRSERES FE SERE PERENEN ENES SES EIN eee (+) 1 18799 'puenJoyg "Isopsg | | | | | | Dup 2U0B0%GT | | | AorT VR) sadyndim) styjlisorvydg Any Fa Fre He Så GREEN SØER PERS BOSSE SANSER ESS SS ES SETE SE Sæ KOS Fr) ; STD[UBL "APION | | RR van www s%))lis0401T | | FREE sea ENES Sae | | EGE) ER "… mynvsæ] 8111fis1112qUU] "JoABy HER EEN GE Se DE sa PS RE MELSE SVT FS] SSR RS SA Sr ees er der 2 TOPP fetop te "… DæopvÆvd syyyfisfimT NUET SE aa (ESS L SIR E BARE STAN RES REE SES PÅ SES HERE CA bag (GENER | 1 -UØLD Sy)liso NS WUV MoaLLgVT PUYDISVI) | | + FAN EEN EEN "DN 2 ges CE RES SE RENE SEERE HE 297 (TMD Fr) TE pyoaund 1)93SVJ) ER ES SUS SE ED SEGA D pynyvdvdygn vyvysv]) | | | | | | | "TUT saeg ' p ' val (als) | Ra SE | PIVNUDMP PUPISP;) (5 SED dn.ysuong ”BITOD EJ EN "QOM SEMA 5 Ses 5 rs KEN nd | s ss suqop 6("1x)) STIYUBIT 'N »(+)' (+) CH) Sm OR P90n n».LOph0T (W Ttuog) EET Er eN en re ERE ARENSE ES aA ea "38100 9 østogsø "ApÅg (+) ai WNS090S1))N MW DWOSUT | TERN SEE rare || (Corday mg] | SEE wn.tossliqv 2S9y AT nå re PER ENSESK ed Å i É oe . HED ve eres gr AN] 7 CF) gg | Gi mr (op) (GE) nr s%2ovab visoydrT "østøjsø "ApÅg sg SED GE SE REE DRE SES I OS ere. VEGAS koere SE] SASRESne kr ASA FE ÆDE SEN SEER pus BLD IUPIN ”N ERE h: DJ0UUAJUPD P]7040NT | SES Es ed SES | | (+) | S2U.L0D20D]9 VIDYIOLMI DTT Beat EDGE NET HADE 2 KEE or GE HELSE SERKS GEERT RES Sa DE SSR ES reen mm | fr) | | | vwuoQmonT snylgomp E å er IEEE BESES ERE RT Se KS EET ES ENE ERE SES KG SODS (>) HÆR | purhxoay snyltyomy Se ; É USE ora Se ) SS En Mn REE es mener (18186) (HUL WD 'HNFroT8 | (+) i GR) CE) | snsogasihuo) snyfgomp JOPDIRT ”enopery SEE RRS SR AO Fe RE FE REDE ER (wog) Su uerg | tafnord snyfjomy "PITOPe . … + klode . "7 | (+) fø re CE) såre. Skeels ge Do (usm) %p99s400) syfig ER 5 me z | SE 5 (ES dog Ø é Bera i o 3 sk 5 "IS OLGA synlig "BITOPB Es + mæ > eg (+) | (+) (2) …… … ROS RT . … . "USM 9301980] salig SENE eg Fre me re Fa FEET lg E ; É REE os streg | | | "Jumupoalqpn adrrag BAETOUTE ge Tuørg | "puejs] "ouloødæg| "V9419q | såumog Zo "agIoN | "Iradoag (ye mueg | "IV z. i -PION -zuds |. do el [uog | | = | | U9r19qIS PleAON | i | | 303 299 æTopeN pUuPe sug "CTUA) uoTeuey JA "UuoTeuey 19 uoyrewulgq elg "(TUr) uoTeuey J "A i puersugq "(70)) SID UP "ADION CT) uogeuey JF "A "(10)) SILDJUBIT "ApION ; ( TO) ) SLLTUPLT "APION "(THA) pPUubno4S FA Er) GE) (GE) 'sutH 'V wnvossiiqgd SNINID LL) "US vS079S 2U0Z07IDY 15100) WN.40 49 -Uu0d 1.499929P0(T steg snodhi? sn.to1do;vydovdg! 42007 1s4ævg sSn.4oJdo]DY savg : snarhantow sn. 7d0]PY/) Toque, s21290.40 sapmop "AorT Ssuab;n] sapmop … (seg) 19040 029 | (sreg) smyvydoofæo o1rdg " ugeg s7u409nYy o2dg! "Iqea s%4.4099998 OVS! " (smeg) smsonof ordg (seg sugo) sån ord | [TN) utøhørsT sauvydordg! UTM ? 1 DAD] UMD OVÅSOUOLAT DU 1 0 300 ; DUPTSUT "TDIOt 2 ; rer ' pa] 2 H ng Cc . Crqg) pueno4s "4 | CT? Ex (F) ii Sag "K (F) iii -omv suvndknowup i HV EN BES UB FT EVE ID DNDDLLD GE) az (dE) -ufio sundh.vommp UL HESSEN MESSE RE LES SS AU EST SSD DE Kr å Sr ERE BESET er KS NG (CE) isharljop 2uvdh.nyhyovT, (Er =4) LINES Mg uef HG) silke sn BE. SELER LE sir. ak REN . . . ve . . . . re . | 'SUBH BY BINDAD PIP SE ie nd RER Ear SURT SI SSETSESELS EGT STE 0) (IgA) uareuey 4"'A! (+) DJ yø F sl | ppudsnanpvab vip DR er ke reg RSD & ly He AIG arne SæBg 9202040U VIP ME LEEDS ESN Ea reen ; SF: ; SER ; meg | FR gg) PueJAT "A N FS Ch "TU 2lø/ddnyg vp RER NE ute. SE Se TER SNE E Fr i 'S | map | "pE "PUY (PRISE ha BEN (+) (EGE) Gr (+) TADVMN) PIIL "(15)) SLYUBLT "AN | (+) — ER UR: (+) (+) (+) GG) 5) STE (TMU Jon. map | (+) | | (199) 26.499 | | -NT, sSnyouvAqoJsYdp "NI og "Q9W | (+) S%2S7WU0)] SNINIVAML) ; ERE VE re En oe ES EE te UW! . sugo FOATUT OPP (+) | SNY0]NDIVJUD SNINID MVV) zog "Ieuvey (19) åg i mær | | TW SILTUBIA "APION Er) Es Tu afg GR) flg SL (la) afg SNYD AAND SNYNYD MAY) HV | | ”sueH "V sm902y9 (+) -UDLD (4) SNINID AMT "ABH er 5 | ' i - ABE IHSITBY "Juupa1qpg agiiag ing "pue[uørg, | "pue[s] - "oulaszægq Sen mudeg ED "aJIoN | "Irdaoag "4rewueq IV L Uudr1oqIs SURER 304 305 301 tæres) SET ERR 090.400 aulisovjdngT (+) SEE Eee ESS opppvwum oufisovydng "(UT ID | SOE Koen BEGERE 18190) puenoys "TS0A DE w fag) sg Gr) | EL IE s%02.409 2ufisorydng R FEESV SEE are SES Ree tee eee "sueH "VV (3) FERER) nsonunadk po. es SER FEE ADA SEN SER | Ko RE 50 SEN: aha | GE dg pyonuv.adb OPP SÅ | "BITOPY SKOLE: He (ENT MEG REEGAD ne JE FRE Er ere Hee) TopB oh Se SE RUGE) A n) | (+) | (+) ME Bee F rl EGE | (GENE | Foroe FEE ERE) + (oymJey) 9s07110 DpvrT "(1x)) lg ESS SME SE TEDEN | CUT) STIYUBIT "ApION (65) BE (GE) EN) LEGE) |. (+ DE SU: PYU0YdOLT, | KSE ES EK SEERE KT | AGE) >) 03911299 )) PX0ydoLT, ' | i eee EVE SS ae SE ERE SE SOE SUE HENT) Dyns4 PYWOYTO.LT, "CT puer ar rn Ser DEERE VALSE JER ESS ES Aas åg | 123 "JO4S FA 60 "AN | (+) | Fz (+) TE eje Po ydoLT, sa TSU7 ) | > (HF | 66 sæeg puersugq (+) SE | lm TE (ED ke | HEE) Sl (Cr) == 1 "smoyn 7.406) 72QP1A "(75)) | Å | i | "su o STIYUPLT "ApION GE) EGE Ht GE) EGE) EGE) ar= (GE) SK i re DISVAD.LT, EG Due JEG | | | | oymey (ga) puenoxs "AA! (+) F; Sly SE Cr) GE) Er) SE PP Dunn 94924d? "(UL W ; puerlT 20 pueJsT ms kel Le HUL (ekte tore re ENE BES RE SR Je LeLe Or PIGERE se VE NA (UT AD pueluølny to te EGE) ; PIN DLD 2undh.40Wup 302 306 (19) "Apa) STITUPLT sugo BSEUE) rr Sode SEE REM bebor ob ts SD dk ve DBERsD Sca6 EEN SFs EG (+) z (+) og DENE Bjoon ERR se URE NGGE RR SEER Kaas SE SE RIS SIGER REE SR HEE RE SE SE GE FE ET RUE EEN KTS STD SE 07 DS | ag -0Du0) vWub2.4qnvIg' EVE se ra sut "V ; | (+) | wundatnd (2) WubqnvoIg | | i me sne rr ARE ES || i 9 Uyer CTA PUENOYS (+) | + + (H). | (RGS RE ÆG + HR SE MDR | | | ESSEN ERE LA de ER BEA PESTEN | EGE) wintossfiqv Dub 2.2] VIS' HE en DR £g (ED) ER | FEST eeER SB GER SER BENE) Rag | GE Gr) (+) + | 8100) 580.10 PUNG ar dear ES RE me ENE ERE re i (4) (rr 112 | seg 8100409 20Y7KANGT Cm mr Tu0g) | | | | | Tera SEN SEER (UND ES HS STEEN SETE eee ONES AR SE DRE: ”g| UN mM Wog | steg 777949 puelr 4 "A'S 20 | | CH HET) nd muowwyduning BUENOS TREATN. | | | | | | | | FE "A0O'T 28.000! 97949090 T, (HV) wor | AAN | BEæs ra Be ET ESS SOE) IDAS SERENE SED EOS KU SOE SEND Get UDE D gt BEA Rå: "1 ao tolv taypurdg! -zydg tUu9T [9 :C | | "(UL "su OP) | Me "S0pI0Uu RED SOE] CR DEM EØS ESS TERESE SS SENE HS RJER GER CEN ES see STE smeg smo2gom toygmdg! fo lopriqorH | d | | | | ere MEN Fm s fa É 3 E ' | > re SENE OMSTIBY € "Swupøaqpn afmag | FE SSA "pueTuøzgy | 'puejs] "ourogszæg Fad ars BD "9310N | "Hong (emne | HV FE roede HERE 307 303 "PUB Joy "Js0pÅ4 fr rr, | BOR (+) BASERES HNG sås DES] SSR mes: (+) | (+) SEE EDESEN ES sæeg scdadrgq 2uvp)vrT enke (HH) (ÆRE GES SEE HEE) (CE) Fr) (+) (+) + | …u1sy 2840 2unp] pr HER En bE RES seg sdoorun]d uaulyn ( ; ERE Er En GORE no OGE EL MR SE SE Ea] Sr y "Crgr) uefeuvy g"A | (4) (4) 1000] rr: 9 (al) (Æ) (osæeg non Putin Meta) moti en ter SNE RR el 885 3E00 SE 528 (BESS SE ED SE SE HG 3) 380 SS are BE Roe) ge | sag sons auomligg Er mur nes RTE SE SUD SUD 0) | UT | & " (u1s7) (gm) uoaeuvy FA) (+) (EYE BEDER STEDE SA EDB ENES) (El) de GI ERE TEDE FRED S RE ul) | || | | | | S| um | "uÆW! steg | | | (CE) (+) (+) | srsuom fan qØøLp ul "CW TI muog) eo | | | : | DN Ng Hm (Uu19 c | i s… …=… ONE å REN EGSSA [ SERENE (: | TO) as SS ERE LN | (+) SE (>) FN | | (om) == Fi 9709230) aut] | (Gl) | SELER BESS KEEEREN Haas KO TO AD (Tet I) (ER) | ar | SMU) 179490 UODNT (UT WD Sae kerner re 1 (+) " | | roger E Ree ao be (sa) de | CH) GE) BE AT () | Eg ' 840.4quvn) 9490092 AT | | 91... 1.... | sreg MIDPNDILP | | | | (ed) | -uyho ouomlrigunT CE) VILDE See BE SS SE RENEE SS ESTERE SE SEE NR ET UIS 29207 2W2P0Y23T "Joey Topp "CTT) ; FS seed (NERE REE ENA er Fer | osaeg Beer ADS ER Gr) (6) Gr) ff | an (+) | Gr) au Sm191.4093P] SNISPWUOROANT "ost TOPPI GES REDE 83 É (qet) Sery) Se Eg ” (e) (SE SE STE 5 LAG) | (P) ; (+) (>) Need me nynndno P1132dD == ”puenoyg "op£g | UENS (+) s im jerne … mæ tel te tg (+) lse te (—) "mite LÆGES S "CTTE) EGNE mrs ; AR VORET na & … puenoyg 9 "Ap1oNn dy få Pas SEN MS "(muog) UR M mog BE SN SFRØ SE SE DE HESSEN ES ET FE EF) SERENE) PUtI 048 "OPION is ' (In) RER SÅ SE NSG SÆR SEE ta de tes 37 sg SID UeIg "ApPION CE) "puel sug "TpÅS UGES mar Nie al ek | . eo | ry RENE | Es (+) | (4) |" ZR REDE REDE FE FEE NE ENE za Me SA FES RK SEESS AL MDD Aeg 6 J0AB UT OPPIN | "(wuoq) pue sug i Ø HØR SUEDE. (| . . . . . | Sr aL LeER Ble te + (Ta) puenT Fy "A | | | "(Tqa) ouopuqogq É | | | | pUur ONS "S0pÆS (+) 5 G HD) GR ERGE) TE "BITOPBN e102 j SED AVA | En SYS JORUSØS PD TONER KESER RES) EN SNERRE RER (SEE aser SELE NØ (TIM) PunHO4S 3 "A BERND "ATH breneg "Sulupa1qpn adriag LENE "pue[uølg | "pueJs] |'oulosiæg sen sålnog RES: o310N %X & - g ua19q1S CIGEON (S2) CR) + + "1 I tog > (+) "UILSTT Po D.D 99240 YU "IS 28902) 292. YydUp "US T vogne) 929240 Yd AP (u154) . WWALOIT P2ADUNIIT (ursTg) psnd 1.40%19997T (ma) 99W19Q PUWUNIIT UILS pavoqvoadhiy P2.40U999T I pyo]nuvb D240UNDAT (TW DUODUMP PILDUNDIT (steg) sågmussv PUNG "US dg] 92194902 TT ktr) &R GYS me UUeq "av (mp) "CTU uoreuey Y "A "puepoyg 'opég "CIqÆ) uoreuvy g "A "(Wuog) BOG HOS ETS ONE (+) 10 oD - D "(TWUogq) puelsug F"ø Cr) JULW (6) (+) HE: (+) "HV (ser ti (Hr) (+) + (+) 'g (DE feer (GE) (HE) (+) | (tb) (+) 147 (5) sd BER re) Sad rer (+) | "Y Tu0g CH) "ULSTK pmuyvd ommmydup " LSE 97990] 9401993 "IS790) D]091.037S02 P31092AT dl ((15)) vsonæo)f] som xy seg 77078100 DUUN (eo) s%29507 rd wimmo]souvydhiye) "US Dyn4ne abvuy seg pynMMndXos DYBDE "UTM D.S S2p1 12908! sIeg 90 .4.0150790 S2p2)199QP$' sæeg s%v02.40Q S2p%)129P 3 "IST 9709 7NS 2unsøg! "UL 9701979) addisluT "UILS wwaopung stoowjluy "ULST ULAUUNE) S2979W AUT (LS) smnavsb sn.vy1oqoup "170024 o704D YA igsubes> m | | | É LEDER GE Ca tage sed; | | | | | | (+) pysnu9d 112 ydnT lg sa ; | jeg SE NE KEE Es rå | ca or | jet SP) | (+) (+) sun91qQ)v 298140 ONO'T | | 7= : Ø 26 DET ES FEE rs ESRERNE "US S pueno4g 'opÅg | FH | | GE) | () SE mug 9981: oNn0rT | | | | | (+) (+) yet) + sæeg 0929901. DDU "(19) 311 | lede , Bk d SE am | SEEDEDE SE BE SS SMNE st ser ASSER ER EDR US KEN gås NG RE) Gral | Lar (+) BD uosuyop my dup Een USSR EN | es EU NEN SEE DUER more IR ISEN Kr. RRS US (PP) | 3 tinde) MY VUP | Er) TER UV] | | (Er) popuvuøb NY du pueduq ! SN BE EN RR ER (556 | HA oeR 2484 | may 892g9p 7199Q242T (19) hr re ES FEED ET STE RESET HSEsbrEs SENE SETS "ULD Sue "APION | (+) | | Eta) (tel sg Wuas]aUVDT P119Q9.497T, FEE RER Free TORS AR HERE ER EET EEN LARSEN UR OVN led Eg (med) Nie "APION have t plajhviyouod 99MPD'T Fre BR SES ES ne ENE NE saas ED Bal ENG) 6 |" Cm) 2779582.49 99597 FRR LØVEN BERG KF SEER FØRES FORE FRE LS DERE i bz (>) ppow.conn My dUP | (+) | (—) CRT ER By NE HE end fer te OD TINA svwwy/n anmvydup "OABUTOpPpI Hee | (ac) "US FEE TEK HS) 2 Eg SE (Gis) |ztaj Er Te (+) ar pod MY AMP | ABH Mee | 'Sutuparqpa afmag | imenes "pueuøry | "puersT "ou1001æ4 ås SUGE åd . | "og1oN | 'Sra1aAg |preuneq| IV SD | SR | | | É Uuar1oqIS ZINRON | | . SnmnenEDRrrEe | SSR 311 307 (TUD) Uoeuvey JF "A "(1)) STI4UPIq "ApPION (fonorT) puerosToH "puenJoyg "opg "puenoeys "øsdegsø "Apåg "To OYSTTEUBY "CI puerT J "A/S | "JOAbUTOPDTA "pure sug (JE): (5) (3) NED ERE CH) + INGIG (+) (5) BENS Ej "IT Wog (+) (+) (SE) (GE) "UI (5) BRL veg E TER NÆ: " æy montqpT 1129 VS "arg puoand p1729QPvS! 4oUo'[ psomuids 1.4 1199QDg' UL pung VW) STS 210u1)s9741 DUWO0S0199.0S' (steg) win? -921Y905 WWO0S0199.0S'! sreg wnav)f puros0)q92.4S' "US paprasoqord mwunhovydy KDN SNAaSO.L SMAIUDAGOYD ILT, "IS S27990 -D)f sMA/PUDAQOYILLT, seg Wuø.ng S9p%) 79990 T, uIsp 29007 vypsføT C1qe) snynwwo.mo snda]9"T, us 240207 vuydeT (ur) ; 2pjørysuap.tonT PUDI'T ULSTT DynVAun.ge DUD9'T 308 'BITOPEN Fr) | RR ENES DE ES SEE NE ENE ØGET egt STE) pen Vit one sED ULD 2lgwngT 2%01;) | ; SINGER ry sol "puepoyg (5) BESS TE ST Gr) KM S5l ST= Sk HB -yngmpun]u 2uoyg | | TUR Use fees bue se tunes le eee |) 2 "Tr 0772976 QUOYIN | GT) TIE 211290. 240YNGT | | al Ser RS | | (fr) (FEER DIJUIOLGN.L IUOYINGT | | | | | ' | lee seg 'østojsø "ApÅg AGDER ore Fa ESS 2 SENERE FSL ku (GE) dr (og EJ fr nsopdvd 2u0YNST RS SE og VE (TE) Fa BE) 130 Sa as | PAR (TY) S40UD 2U0YINGT | | ae nen ESSEN ERE | (+) | wnovdsuooun ouoyolisbT | ER REE Be Se Ser HEE horn SE TRA RET) SL FLE | Djavnf ur duoyIksvgT | | | : "("15)) REE SN] eg GE Ene || SAT KÆRE AN MRS ' ek GANEsEs É rig APION | | | | (te) Ce) HR Wolyva auoyolisvT | | Ser me ME NE E E BRERER ERØE NE VE RENE ELG lt "øsæoJsø "Apåg SUSER SER ST BROR SSESESEN (Er) | | MIØhØVST MUOUOP'T | | | ERE SETE MEE es UL S FO MR ED SSEN FREEER (Ea) 2199407, PD 90T FYR SE ETER | | mee rs PER MØRE SS ØRET | Cy) re (rl Es (EN eee ETS ER se as A | Fo FÆSER) swutofmot D19nuUDI0OT "CT put | Rue | FOER Pe ERE PR FS 3 ERE rede Mg JOYS FEAEN "CE: v) (CS oa | RER SST REE me | . . (+) | sæeg 9799709 BNNUPIOT TONE UULT JA | | "i ; | eye |. BT UØTE ly uers houzoøzæg) vodaoq | såumog 0 > | "a310Nn | "Jraaoag Ure uueg | NV durupaiqpa odmag HU TORE UR SD ea DER TT! zyrdg do | rælrwøs | | Q | Pp1O) | ; | ' U9rIoqIS e[BAON | | | (30) 313 309 GOA BUT OP DTT PurnJoyg "opÅS "JoABOTOpPPI "'e1rop "BRU STD TUI 'N "(10)) SIDJUBIT "APION "(Jomen?)) Stiyuelgq 'puelsuq TpåS "UL Toaazeq dey F"Q 'S :c BI OPeN "J0AbUTOPPTA 130ABUTODDTA edtopey "puelsugq | | (+) NEDE CE) Kr FEED SGT SEE BG) ag ge GE) | (+) VIGE -DØ40UL DWOSO70dSVYT "(7)) See RS Nes (SU SÅ Er aa FAREN | Med SE EN ra] STINUBIT "APION | | | | ERSE BI me) amba Putoso]0dSVYT | | | | . > ; SE DO SEN SSO BETSSON SEER IDE D ) Si Kr "UB (TOM PaEno4g "4s0pÅg | | | (+) »(+) | Er 2haalbTT PWOSO70dSPYT | | | CE re ISAR | | | wnpynd Puwos0o]0dISPYT ) || (CIR ro nået D) Høst ASE pe He SE sRasssse ERE 2] Een BE ESESN HEE BET "Too, 21.10 i pue ONS | ub -tlid ”W0S0709SPYT || i RESEN ESS BE HED ER SES Gir ir ar | (+) | Er | pya.la DUOS070dSPYT Fre EA | 0 HERRE NR "Surupoaqpa odrmag | PXMOUE bue guørg | "puejsg |"ouzoøzæg | "V941oq | sdunag | 39 agIoN | "Srarong [re uueg VV W HLÅON ER ESS SE TORS Be hmES | N | | | UaITeqTS" | ÆfeAON | | [øl] RENEE ES SEERE EG SE ENE Se SE ES Es NEN, IS er OS AE zl. 323 319 | FEAR FE RE "SD En FEE SE BE mast Så SS SES EO mayn "Mm 219/ | | -ddnysT snssojhouving pynpoundiq VINDE | | | p.tajdvæoy VINDE . | SSR ER aL FR Eat ERE as Be | NO + + SND SEE ERE ad) ETERN a Fl eg.e ere, ØS +- "(OW PIN WD»yY pyjapvdg (+) als susogmunds snydh.toN PIET "øszosØ TPÅS.… | (+) |: JAN ls: 524 320 Idet jeg her afslutter mit Arbeide, skal jeg endnu kun ledsage det med nogle faa Bemærkninger. Medens Arbeidets oprindelige Bestemmelse kun var at give en, saavidt mulig praktisk, Vejledning til Bestemmelse af de nordiske Ledorme o.s.v., er Planen efter- haanden bleven saa betydelig udvidet, at det oprindelige Manuskript ved Omarbejdelse er vokset til mere end det tredobbelte Omfang. Grunden dertil er deels den, at jeg, efterhaanden "som jeg fik større Interesse for Arbeidet, ikke følte mig tilfredsstillet ved en saadan, kortfattet Behandling af Formerne, som vilde være tilstrækkelig til faunistisk Anvendelse, deels at jeg ved en omhyggelig Undersøgelse af de enkelte Former kom til det Resultat, at Kundskaben til mange af dem endnu lod meget tilbage at ønske. Endelig savnede jeg i Litteraturen nogenlunde udtømmende Familiebeskrivelser efter Viden- skabens nuværende Standpunkt. Jeg besluttede mig derfor til, med Bibeholdelse af den analytiske Sammenstilling af Formerne, at give et videnskabeligt Bidrag til Kundskaben om de nordiske Annulata og har derfor underkastet de mig tilgjængelige Former en fornyet Undersøgelse samt påa mange Punkter fremdraget nye Karakterer for Slægter og Arter. Da mit Arbeide omfatter alle de nordiske Annulata, er der selvfølgelig en Mængde af disse, som jeg ikke har havt til Undersøgelse; men jeg haaber dog ogsaa ved dette Arbeide indirekte at fremme Kundskaben til de mindre vel bekjendte Former, idet en, med nogenlunde Skjønsomhed udført, analytisk Sammenstilling af Formerne, lettere lader springe i Øinene, hvilke Huller der først og fremmest bør udfyldes. Jeg skal her særlig opfordre til Under- søgelse i frisk Tilstand af de formodede Fimreorganer, som jeg har fundet hos ikke faa Former, saaledes hos Cirratulidæ, Åriciidæ, Scalibregmidæ og Ampharetidæ!). I den forløbne Sommer har jeg kunnet forøge vor Oligochætfauna med ikke faa nye Former (der- iblandt 3 nye Slægter); men då en nogenlunde udtømmende ana- tomisk Behandling af disse ikke godt har kunnet forenes med Fuld- 1) Det turde vel være naturligst at opfatte disse Redskaber som Lugte- organer. 321 32 (sås | endelsen af dette Arbeide, har jeg her maattet indskrænke mig til at fremhæve deres væsentligste Karakterer. Derimod haaber Jen, hvis det i Fremtiden maatte forundes mig at fortsætte mine Studier, ved Leilighed at kunne give en, af Afbildninger ledsaget, Bearbei- delse af disse. Det er mig en kjær Pligt at takke d'Hrr. Professor Steen- strup og Dr. Luitken for den Interesse, de have viist- for" mit Arbeide samt for den Liberalitet, hvormed de have stillet denne Deel af Museets Samlinger til min Disposition. Ligeledes skylder jeg Professor S. Lovén stor Tak fordi han har betroet mig til Undersøgelse en Række Arter fra Rigsmuseet i Stockholm. Slut- telig maa det være mig tilladt som Undskyldning for dette Arbeides Mangler. at fremhæve, at det er udarbeidet i. knapt tilmaalte Fritimer, som i Forening med den sidste Vinters daar- lige Lysforhold have havt periodiske Afbrydelser til Følge. Som Følge deraf har den sidste Halvdeel mattet fuldendes ved forceret Arbeide, for at den kunde blive færdig til den, af Tidsskriftets Redaktion satte, Frist. Jeg skal endelig gjøre opmærksom paa, at dette Arbeide er bleven understøttet af Carlsbergfondet og Japetus Steenstrups Legat. Kjøbenhavn, i Maj 1884. Alphabetisk Fortegnelse over nordiske Familier og Slægter. Acoetidæ I, 196. Alciopidæ I, 213. Alentia- 1.188: Allurus II, 240. Amage II, 159. Ammocharidæ II, 147. Ammochares II, 148. Ammotrypane II, 118. Ammotrypanella II, 118. Ampharetidæ II, 155. Ampharete II, 158. Amphictenidæ II, 149. Amphicteis II, 159. Amphichæta II, 220. Amphicora II, 185. Amphinomidæ II, 126. Amphitrite II, 168. Amæa II, 166. Anaitis I, 202. Analycus n.g. II, 230. Ancistrosyllis I, 241. Anobothrus n.g. II, 158. Antinoe I,. 186. Aonides II, 98. Aphroditidæ I, 182. Aphrodita I, 183. Apistobranchus II, 114. He 192: IE 196: Årenicola II, 134. Ariciidæ: TE 112. Åpomatus | Aricia Il vd; Åristenia II, 121. Artacama II, 167. Aspidosiphon II, 267. | Aulostoma II, 257. br. hr ange Autoly u pÅ L, I, 242. 2435. | Axionice II, 170. | Axiothea II, 140. Bonellia IL, 265. |Brada1l;121. ' Branchiobdellidæ II, 2485. ' Branchiobdella II, 249. | Bylgia 1, 187. Capitellidæ II, 135. | Capitella II, 137. Castalia I, 237. Ceratocephale I, 231. UGE, i Clutinopoma 1. g IL, 195. hst 96r | Chloræmidæ IL, 119. | Chloræma II, 121. |Chone II, 184. | Chætogastridæ 25 | Chætogaster II, 216. | Cnætognathi IL, 275. | Chætoparia I, 201. Chætopteridæ IL, 106. Chætopterus II, 108. 327 (8%) BR (882) Chætosyllis I, 241. Eumida I, 202. Chætozone II, 110. Eunicidæ I, 228. Cirratulidæ IL, 109. Eunoe I, 186. Cirratulus IL, 110. | Euphrosynidæ II, 123. Clepsinidæ II, 254. | Euphrosyne II, 125. Clepsine II, 255. Eupolynoe I, 194. Clitellio I, 223. LES19S Clymene II, 140. sr BE Cornuoides II, 210. | Eurysyllis I, 241. Eurythoe II, .128. Evarne I, 186. Exogone I, 245. Filibranchus II, 170. Dasyvchone II, 184. Dasylepis I, 188. Dero IL, 218. Discophora 246. ' rr 98: ie 92 Rg 403: EN nes oo UKE gEra dl 44] HU 19 |Gattiola År, 241. 7 ne ddr 408 | Genetyllis I, 202. Dodecaceria II, 110. Gephyrea II, 258. Dysponetus I, 181. Glyceridæ I, .217. Echiuridæ II, 261. | Glycera I, 218. Echiurus II, 263. | Glyphanostomum n.g. II, 158. Enipo I, 188. | Goniadidæ B5220: Enchytræidæ II, 229. Goniada I, 221. Enchytræus II, 231. Grymæa II, 171. Eone; I, 221. Gymnocopa. II, 243. Ephesia II; 93. Halicryptus II, 275. Epithetosoma II, 264. i Hamingia II, 262. Ereutho II, 167. Harmothoe I, 188. Eriographidæ II, 188. Hemitubifex II, 223. Eteone I, 203. Hermadion I, 187. Euaxes II, 228. Hermellidæ II, 178. Euchone II, 184. Hesionidæ I, 236. Eulalia I, 202. Hirudinidæ II, 256. Eumenia II, 151. HimudoIl 22577: C3 [Rø) (se) 324 Hyalinoecia I, 226. IUDSL9ES KH Yale Pol nE S II, 196. | Melinna II, 157. Melænis I, 187. ' Monopylephorus n.g. II, 223. mret9S: TED 6: Lagisca I, 186. Lanassa IL 472. Lanice. IL, 169. Laphania II, 172. Laphaniella II, 172. Laonome II, 184. Benmimra bet 99 Leodice 12.29: Lepidonotus I, 187. Leptochone II, 189. Leucariste II, 167. Bouoa"lL188. Leucodorum II, 97. Limnodrilus II, 223. Lumbricidæ II, 2538. Lumbricus II, 240. Hydroides | Lumbriclymene II, 140. 2 Lumbriculus II, 228. Lumbrinereidæ I, 223. Lumbrinereis I, 224, Lycoridæ I, 229. Lysilla II, 166. Lysippe II, 159. Lænilla I, 186. Lætmonice I, 183. Macrochæta II, 282. Maldanidæ IL, 138. Maldane II, 141. |Mysta I, 203. Mystides I, 203. Myriochele II, 148. Myxicola II, 188. Naidonereis II, 141. |Naidæ II, 216. Nais II, 218. | Nauphanta I, 214. Nemidia I, 188. Nephelis II, 257. | Nephthydæ I, 214. | Nephthys LT 7216: Nereis I, 231. | Nerillidæ I, 250. Nes (250 | Nerine IL, 97. |"Nicolea FE 169L | Nicomache II, 140. | Nicomachella II, 140. |Notaulax, II, 183. Notomastus II, 137. Notophyllum I, 201. Notostomum II, 250. Nychia, I, 188. Oligochæta II, 21 Onchnesoma. II, 2 Onuphidæ I, 225. Onuphis I, 226. Opheliidæ II, 116. Ophelia II, 118. Ophiodrofnus I, 237. a OD. 67: (sås) RY: (ed 4 OQwenia II, 148. Pachydrilus II, 230. Panthalis I, 197; Paractius I, . 224. Paramphinome II, 128. Parmenis I, 186. Palmyridæ I, 181. Pectinaria II, 150. Petalostoma II, 267. Phascolosoma II, 267. Phallosoma n.g. II, 267. Eholoesre199 Phreoryctidæ II, 237. Phreoryctes II, 238. Phyllodocidæ I, 200. Phyllodoce I, 202. Piscicolidæ IL, 250. Pista II, 168. HUL LG IT 196: Platybdella II, 250. Poecilochætus II, 103. Polydora I, 97. Polymastus I, 241. Polynoidæ I, 184. Polynoe I; 188. mos: (Hor 96: Pontobdella II, 250. Potamilla II, 185. Praxilla II, 140. Priapulidæ II, 273. Priapulus II, 274. Priapuloides II, 274. Placostegus Pomatocerus Prionospio I, 97. TU TONS Protula IT, 196. Pterosyllis I, 241. Rhodine IL, :139. Rhynchelmis II, 226. Sabella II,. 185. Sabellidæ II, 180. Sabellaria II, 180. Sabellides II, 158. Saccosomatidæ II, 264. | Saccosoma II, 265. Sagitta IL, 277. Samytha II, 159. Scalibregmidæ II, 130. |Scalibregma II, 131. Seione IL 170? Scolecolepis II, 97. |Scoloplos II, 114. |Serpulidæ II, 189. II Fa KØ)SY Me 96: |Sphærodoridæ II, 92. 'Serpula | Sphærodorum II, 95. Sphærosyllis I, 245. Sigalionidæ I, 197. Sige I, 203. -” Sipunculidæ II, 265. Sipunculus II, 267. Sosane II, 159. |Spadella II, 277. Spinther IE, 125. Spionidæ IL, 95. Psammobius n.g. II, 225. 29 330 Spio II, 97. Spiochætopterus II, 108. Spiophanes II, 97. II, 194. Hp ol I 172 Spirosperma II, 225. Spirorbis Staurocephalidæ I, 222. Staurocephålus I, 225. Sternaspidæ II, 210. Sternaspis IL, 211. Sthenelais I, 199. Stephanostoma II; 267. Streblosoma II, 171. 326 Terebellidæ II, 164. Terebellides II, 167. Thelepodopsis II, 171. Thelepus II, 168. Tomopteris II, 245. Trachelophyllum n.g. I, 202. Travisia II, 118. Trichobranchus II, 170. Trochochæta n.g. II, 128. Trophonia II, 121. Tubificidæ II, 221. Tubifex II, 223. Tylosoma II, 268. Syllidæ I, 239. Typhlonereis I, 231. 241. Umbellisyllis I, 242, 242. j Incinais n.g. II, "218. | Æolosomatidæ II, 221. Æolosoma II, 221. Raft, Syllis | L Tachytrypane II, 118. Telethusæ II, 133. Terebella II, 169. Alphabetisk Fortegnelse over nordiske Arter. abranchiatus ÅA.H. (Cirratulus) I, 111. abranchiata Mgrn. (Leæna) II, 177. abyssicola M'Int. (Eusthenelais), I, 199. -abyssorum A.H. (Ephesia) II, 94. abyssorum AÅ.H. (Cirratulus) II, 112. abyssorum A. H. (Scalibregma) II, 13531. abyssorum K.D. (Phascolosoma) II, 270. aculeata L. (Aphrodita) I, 183. affinis Sars (Flabelligera) II, 122. affinis Sars (Clymene) II, 144, affmis Mgrn. (Amphitrite) II, 174. 327 affinis n. sp. (Spirorbis) mM) affinis n. sp. (Enchytræus) II, affinis Malm (Piscicola) II, 254. alba Mern. (Harmothoe) I, 195. alba Rathke (Glycera) I, 219. albicans Mørn. (Leucariste) II, 173. albidus Tauber (Enchytræus) II, 252. albidus Henle (Enchytræus) II, 254. albidum Théel (Phascolosoma) II, 272, albipunctata Wahlb. (Hirudo) II, 258. Alexandri Mern. (Autolytus) I, 247. Amondseni Mern. (Nychia) I, 195. analis Kr. (Euchone) IL, 185. antennata Schmidt (Nerilla) I, 250. Anarrhichæ Malm (Piscicolæ) II, 253. appendiculatus Buchh. (Enchytræus) II, arboreus Eisen (Lumbricus) II, 242, arctica Mern. (Eteone) I, 208. aretica Mern. (Castalia) I, 239. arctica ÅA.H. (Åricia) II, 116. arcticus M'Int. (Ammotrypane) II, 119. arcticus Sars (Spinther) II, 126. arctica Mern. (Clymene) II, 144. arctica Mgrn. (Ampharete) II, 162. arctica Mern. (Nicolea) II, 176. arctuca AH. (Protula) II 202. arctica K. D. (Hamingia) II, 2 arenarius Mill. (Clitellio) II, 225. Argus Sars (Dasychone) II, 186. arietina Mull. (Ditrupa) II, 198. armadillo Sårs (Euphrosyne) II, 125. armatus n. sp. (Analycus) II, 232. armatum K.D. (Aspidosiphon) II, 268. RO wo (ts Sy Co 332 armiger Mill. (Aricia) II, 114. armillaris Mill. (Syllis) I, 245. armillaris Fabr. (Syllis) I, 246. aspera ÅA.H. (Harmothoe) I, 1953. asperrima Sars. (Dasylepis) I, 195. Astaci Odier (Branchiobdella) II, 249. assimilis A. H. (Harmothoe) I, 194. assimilis Sars (Owenia) II, 148. ater Clap. (Clitellio) II, 225. aulogaster Rathke (Ammotrypane) II, 119. aurantiaca Sars (Castalia)y I, 238. auricoma Miill. (Pectinaria) II, 151. auricula Mern. (Amage) II, 164. badia Théel (Harmothoe) I, 192. Bairdi Mgrn. (Grymæa) 145072 barbata Mern. (Eteone) I, 207. barbata Tauber (Eteone) I, 209. barbata Mull. (Nais) II, 219. belgica Pall. (Pectinaria) II, 152. Benedi d'Udek. (Limnodrilus) II, 226. biceps Sars (Maldane) II, 145. bilineata Johnst. (Eulalia) I, 206. bioculatå Bergm. (Clepsine) II, 255. bipunctata Guoy. & Gaim. (Sagitta) II, 277. bisetosus n. sp. (Enchytræus) II, 2335. Blomstrandi Mgrn. (Syllis) I, 245. Boecki Mgrn. (Laphania) II, 178. Boecki Eisen (Lumbricus) II, 241. borealis Théel (Harmothoe) I, 1953. borealis Théel (Mystides) I, 206. borealis Ørst. (Euphrosyne) IL, .125. borealis Sars (Eurythoe) II, 129. borealis Sars (Sabellides) II, 160. 328 329 335 D/ borealis Daud. (Spirorbis) nm) Be. borealis Sars (Protula) II, 202. branchialis Aud. & Edw. (Arenicola) II, 154. Buchholzii Vejd. (Enchytræus) II, 254. campanulatus Eisen (Tubifex) II, 224. | rå f 202. cancellatus Fabr. (Spirorbis) Ha 208. capitata Ørst. (Glycera) I, 219. capitata Fabr. (Capitella) II, 137. 201. 206. catenata Mgrn. (Clymene) II, 143. caudatus Lam. (Priapulus) II, 275. carinatus Mont. (Spirorbis) II | celox Greef (Nauphanta) I, 214. ciliata Mill. (Nephthys) I, 217. ciliata Johnst. "(Polydora) II, 99. cirrata Sars (Spiophanes) II, 99. cirrata Sars (Spio) II, 100. cirratus Mill. (Cirratulus) I, 111. cirrata Sars (Euphrosyne) II, 125. cirrata Mill. (Amphitrite) I, 174. cirifera Wirén (Prionospio) II, 98. cirrosa Pall. (Nychia) I, 195. circinnatus Fabr. (Thelepus) II, 174. Claparédi Marz. (Hyalopomatus) II, 199. clavicornis Sars (Macrochæta) II, 282, clavigera Sars (Harmothoe) I, 194. cochleatum Sars (Streblosoma) II, 177. coeca Fabr. (Nephthys) I, 217. compacta Mgrn. (Syllis) I, 245. concharum Ørst. (Dodecaceria) II, 111. conchylega Sars (Onuphis) I, 226. conchylega Pall. (Lanice) II, 175. 334 330 cornuoides Br. (Spirorbis) II, 210. cornuta Rathke (Syllis) II, 284. crassa Ørst. (Eumenia) II, 131. crassus Tauber (Pachydrilus) II, 231. crassicornis Sars (Sabella) II, 187. crassicaudatus Malm. (Piscicola) II, 252. cristata Sars (Melinna) II, 160. eristata Mill. (Pista) IL, 176. crystallinus Kupff. (Placostegus) II, 198. cultrifera Gr. (Nereis) I, 236. Cuvieri Aud. & Edw. (Aricia) II, 115. cylindrica Ørst. (Eteone) I, 209. cylindricaudatus A.H. (Ammotrypane) II, 118. cylindricaudatus Sars (Lumbriclymene) II, 141. Dalyelli Køll. (Dasychone) II, 186. Danielseni A.H. (Myriochele) 1I, 148. Danielseni Mgrn. (Terebella) II, 175. SS debilis Mgrn. (Terebellåa) 1I, 175. degressa Mgrn. (Eteone) I, 208. diaphanus Gruyth. (Chætogaster) II, 216. diaphanus Tauber (Tubifex) IL, 226. digitata Mill. (Dero) II, 218. digitatum Théel (Phascolosoma) II, 271. diversicolor Mill. (Nereis) I, 236. drøbachiensis Sars (Clymene) II, 144. Ø dubium Théel (Phascolosoma) II, 272. d'Udekemianus Clap. (Limnodrilus) II, 225. Dumerili Aud. & Edw. I, 236. Dunéri Mgin. (Chone) II, 186. durus Eisen (Enchytræus) II, 237. ecaudata Johnst. (Arenicola) II, 154, elegans Théel (Bylgia) I, 195. elegans Sars (Piscicola) II, 251. Eiseni n. sp. (Lumbricus) II, 241. 331 elingvis' Mill. (Nais) II, 219. elongatus d'Udek. (Limnodrilus) II, 225. emarginata Malm (Nephthys) I, 217. eremita Sars (Phascolosoma) II, 271. I erucæformis Mern. (Staurocephalus) | TI Fabricia Mill. (Amphicora) II, 185. Fabricii Mgørn. (Castalia) I, 239. Fabricii Mørn. (Syllis) I, 246. Fabrici Kr. (Sabella) M, 187. sem Eg ( 199. Fabricii n. sp. (Chitinopoma) II | 203. Fabricii Malm (Piscicola) II, 254. fallax Mern, (Autolytus) I, 247. fasciata Sars (Umbellisyllis) I, 244. fasciata Mgrn. (Syllis) I,. 246. ferox Eisen (Spirosperma) II, 224. filicornis Kinb. (Lætmonice) I, 188. filicornis Fabr. (Spio) II, 100. finmarchica Mern. (Harmothoe) I, 194. finmarchica Mern. (Pterosyllis) I, 244. finmarchica Sars (Ampharete) II, 162. flabellata Sars (Trophonia) II, 122 flava Fabr. (Eteone) I, 207. flavum Ørst. (Sphærodorum) II, 95. flava Sars (Thelepodopsis II, 177. flavus n. sp. (Anaålycus) II, 252. flexuosa Gr. (Axionice) II, 176. foetidus Sav. (Lumbricus) II, 242. foliosum Sars (Notophyllum) I, 204. foliosus Sars (Spio) II, 99. foraminifera A. H. (Harmothoe) I, 194. Forbesi Johnst. (Travisia) IL, 119. fossor Stimps. (Sternaspis) IL, 211. 3 5 336 fossarum Tauber (Pachydrilus) II, 231. fragilis Mull. (Lumbrinereis) I, 225. fucata Sars (Eteone) I, 207. fucata Aud. & Edw. (Nereis) I, 234. fucorum n. sp. (Enchytræus) II, 235. JFulgens n. sp. (Aonides) II, 102. fulgens Thécl (Phascolosoma) II, 272. Fulgoris Clap. (Poecilochætus) II, 105. fusigera Mgrn. (Eumida) I, 206. galba Hoffm. (Enchytræus) II, 235. gelatinosa Sars (Alentia) I, 196. glabra Mgrn. (Harmothoe) I,. 195. glaberrima AÅ.H. (Harmothoe) I, 194. glacialis Mgrn. (Trichobranchus) II, 176. glacialis Horst (Hamingia) II, 263. glaciale K. D. (Petalostoma) II, 273. glandulosus n. sp. (Anailycus) II, 232. glauca Mgrn. (Trophonia) II, 122. globifera Sars (Nychia) I, 195. globifer Théel (Apomatus) II, 197. gracilis A. H. (Typhlonereis) I, 252. gracilis Rathke (Ephesia) II, 98. eracilis Tauber (Aonides) II, 101. gracilis Sars (Clymene) II, 144. gracilis Mgrn. (Anobothrus) II, 162. eracilis Malm. (Piscicola) II, 253. eranulata Mgrn. (Brada) II, 123. granulata L. (Pectinaria) II, 152. 201. 207. 202. | 209. granulifera Malm. (Pontobdella) II, 251. granulosa Å.H. (Brada) II, 123. granulatus L. (Spirorbis) TI | granulatus Fabr. (Spirorbis) II 332 c3 03 (ts) Grayi Mgrn. (Amphitrite) II, 175 grønlandica M'Int. (Ancistrosyllis) I, 243. grønlandica M'Int. (Aricia) II, 115. grønlandica Mern. (Amphitrite) II, 175. grønlandica M'Int. (Ditrupa) II, 198. Goesi Mgrn. (Glycera) I, 219. Goesi Mern. (Ampharete) II, 162. Grubei Mgrn. (Ampharete) II, 162. Grubei Clap. (Arenicola) II, 154. Gunneri Storm (Leodice) I, 229. Gunneri Mgrn. (Amphicteis) II, 165. hamata Mob. (Spadella) II, 277. Hanseni K.D. (Stephanostoma) II, 268. Harveyi Forb. (Phascolosoma) II, 272. Heeri Mgrn. (Myriochele) II, 148. helgolandica Greef (Tomopteris) II, 24 heteroclita L. (Clepsine) IL, 256. hexaptera d'Orb. (Sagitta) II, 277 hirsuta A.H. (Trophonia) II, 122. Hippoglossi Gerv. & v. Ben. (Piscicola) IL, : (ba 4 Hoffmeisteri Clap. (Limnodrilus) II, 225. Hombergi Aud. & Edw. (Nephthys) I, 217. hyalinus Sars (Hermadion) I, 195. hyalinus n. sp. (Psammobius) II, 224. 22 hyalinus d'Udek. (Limmnodrilus) II A i l hyperborea Mgrn. (Pectinaria) II, hystrix Tauber (Sphærosyllis) I, 244. Idunæ Rathke (Sthenelais) I, 199. imbricata L. (Harmothoe) I, 194. impar Johnst. (Harmothoe) I, 194. implexa Berk. (Filigrana) II, 197. incisa Mgrn. Nephthys) I, 217 incisa Fabr. (Syllis) I, 246. 25: > dd. 22 3 7 338 inconspicua Sars (Dysychone) II, 187. infarcta Kr. (Dasychone) II, 186. inflatum Rathke (Scalibregma) II, 132. infundibuliformis Kr. (Chone) II, 186. insignis Eisen (Hemitubifex) II, 224. intermedia Mgrn. (Amphitrite) II, 174. intestinale Sars (Streblosoma) II, 177. irrorata Mgrn. (Nereis) I, 236. islandica A. H. (Harmothoe) I, 194. islandica Mern. (Sternaspis) II, 211. Jetfreysi M'Int. (Tachytrypane) II, 118. Johnstoni Marz. (Polynoe) II, 280. Johnstoni Mgrn. (Amphitrite) II, 175. Kinbergi Mgrn. (Enipo) I, 196. Koreni A.H. (Clymene) II, 145. Koreni Mgrn. (Pectinaria) II, 155. Krøyeri Gr. (Spiophanes) II, 99. Krøyeri Mgrn. (Laonome) II, 186. Kuppferi Ehl. (Aricia) II, 115. Kuppferi W.-S. (Balanoglossus) II, 279. labiata Mgrn. (Lysippe) II, 163. lacteus Tauber (Pachydrilus) II, 235. latericius Sars (Notomastus) II, 137. latipalpis n. sp. (Sphærosyllis) I, 244. leptodera Vejd. (Enchytræus) II, 255. Leydigi Tauber (Amphichæta) II, 220. libera Sars (Ditrupa) II, 198. Lilljeborgi K. D. (Phascolosoma) II, 269. limacina Rathke (Ophelia) II, 119. Limnæi v. Baer. (Chætogaster) II, 216. limosella Hoffm. (Rhynchelmis) II, 228. Lindstrømi Mgrn. (Ampharete) II, 162. lineatus d'Udek. (Tubifex) II, 226. lineata Mill. (Nephelis) II, 258. 335 littoralis Lev. (Paractius) I, 225. littoralis Ørst. (Uncinais) IL, 218. Ljungmanni Mgrn. (Harmothoe) I, 194. lobata Mgrn. (Scione) II, 176. longåa Fabr. (Eteone) I, 208. longicornis Sars (Castalia) I, 238. longissima Johnst. (Nereis) I, 233. longisetis Måb. (Cirratulus) IL, 111. longiseta Ehrenb. (Nais) II, 219. longocirrata Ørst. (Syllis) I, 245. longocirrata Sars (Chone) II, 186. longosetosa Mgrn. (Nephthys) I, 216. 246. longosetosus Ørst. (Autolytus) I | 947 longosetosus Théel (Scalibregma) II, 132. Lophii Hesse & v. Ben. (Piscicola) II, 252, Lovéni Mgrn. (Melænis) I, 195. Lovéni Mgrn. (Ceratocephale) I, 232. Lovéni Mgrn. (Rhodine) II, 141. Lovéni Mgrn. (Lysilla) II, 172. Lovéni K.D. (Phascolosoma) II, 269. lucidus Mont. (Spirorbis) II, 201. ”" lumbricalis Fabr. (Nicomache) IL, 141. lutea Mgrn. (Genetyllis) I, 206. luteum Théel (Phascolosoma) II, 272. Liitkeni n. sp. (Trachelophyllum) I, 204. Litkeni (Tylosoma) II, 275. læve Lev. (Notostomum) II, 251. maculata L. (Phyllodoce) I, 206. maculata Ørst. (Eteone) I, 207. maculata Ørst. (Goniada) I, 221. major n. sp. (Spinther) II, 126. major Brown (Cornuoides) II, 210. Malmgreni Théel (Nephthys). I, 216. 29 3 9 340 mamillata Malm. (Piscicola) II, 252. margaritaceum Sars (Phascolosoma) II, marina L. (Årenicola) II, 154. marginata Mill. (Clepsine) II, 255. media Stimps (Protula) II, 202. medicinalis L. (Hirudo) II, 258. Menkeanus Hoffm. (Phreoryctes) II, 238. minor Brown (Cornuoides) II, 210. minuta Fabr. (Pholoe) I, 199. minuta Théel (Nephthys) I, 216. minuta Théel (Lumbrinereis) II, 281. minutus Fabr.. (Pachydrilus) II, 231. minutum Mb. (Petalostoma) II, 273. mirabile Théel (Aspidosiphon) II, 268. mollis Sars (Harmothoe) I, 191. monilicornis Mgrn. (Syllis) I, 245). mucosus Eisen (Lumbricus) II, 243. multipapillata Théel (Castalia) II, 282. muricata L. (Pontobdella) II, 251. multisetosum Ørst. (Disoma) II, 103. Miilleri Sars (Clymene) II, 144. Miilleri d'Udek. (Chætogaster) II, 216. 199. | 205. naidina Ørst. (Exogone) I, 244. neglecta Sars (Potamilla) II, 187. Newtoni Mgrn. (Autolytus) I, 247. Nilsoni Mgrn. (Chætoparia) I, 204. nivea Sars- (Leucia) I, 195. Mørchi mn. sp. (Spirorbis) II nodosa Sars (Harmothoe) I, 195. nodulifera Malm (Piscicola) II, 252. Nordenskiøldi Mgrn. (Leæna) II, 177. Nordmanni "Mgrn. (Eone) I, 221. norvegica Ørst. (Goniada) I, 221. 272. 36 337 341 norvegica L. (Sav.) (Leodice) I, 229. norvegica Sars (Åricia) I, 115. norvegica Gunn. (Hydroides) II, 198. norvegicus Sars (Chætopterus) II, 108. norvegicus Eisen (Lumbricus) II, 245. norvegicum K.D. (Phallosoma) II, 268. norvegicum K.D. (Epithetosoma) II, 264. obtusa d'Udek. (Dero) II, 218. occidentalis M'Int. (Eupolynoe) I, 194. octocirrata Sars (Sabellides) II, 160. octoculata Bergm. (Nephelis) II, 257. oculinarum Storm (Harmothoe) I, 192. Olriki Malm. (Piscicola) II, 254. onisciformis Auct. (Zomopteris) II, 245. oxycephalus Tauber (Spio) II, 100. Pallasi Gaertn. (Echiurus) II, 2683. pallescens Théel (Glyphanostomum) II, 160. pallidum K.D. (Phascolosoma) II, 271. palmata Mgrn. (Amphitrite) II, 174. påludosa Car. (Clepsine) II, 255. papillifera Théel (Eteone) I, 207. papillosa Sars (Euchone) II, 186. papillosum Thomps. (Phascolosoma) II, 272. parvum AE H. (Scalibregma) II, 132. paradoxa Malm. (Nephthys) I, 216. I, 244. ) XY 11283) pavonia Sars (Sabella) II, 187. pectinata Kupff. (Hydroides) IT, 198. pelagica L. (Nereis). I, 234. paradoxa Clap. (Eurysyllis pellucidum Sars (Chloræma) II, 122. i f 95. peripatus Johnst. (Sphærodorum) II | 94 Perrieri Vejd. (Enchytræus) II, 236. 342 picta Tauber (Eteone) I, 207. piscium Bergm. (Piscicola) IL, 253. planiceps Sars (Clymene) II, 145. plumosus Sars (Prionospio) II, 98. plumosa Mill. (Trophonia) II, 122. . polaris Théel (Clymene) II, 143. porrecta Mill. (Vermilia) 97 priapuloide K. D. (Phallosoma) II, 268. prismatica PFabr. (Nereis) I, 247. problema Mgrn. (Eulalia) I, 206. proboscidea Mørn. (ÅArtacama) II, 174. proboscidea Mill. (Nais) II, 219, procerum Måb. (Phascolosoma) II, 271. ca [mrs profugus Eisen (Pachydrilus) II, 28 prolifer Mill. (Autolytus: I, 247, protensa Mob. (Protula) II, 202. propinqva Mgrn. (Harmothoe) I, 192. prætermissa Mgrn. (Clymene) II, 144. pulchella Sars (Paramphinome) II, 129. punctata Mill. (Castalia) I, 239. purpureus Eisen (Lumbricus) II, 241. pusilla Mgrn. (Pectinaria) II, 152. pygmæus Lev. (Dysponetus) I, 181. pyriforme Théel (Phascolosoma) II, 271. qvadrangularis Stimps (Spirorbis) II, 201. qvadricuspis Sars (Onuphis) I, 227, qvadricuspida Ørst. (Aricia) II, 116. qvadrioculata Malm. (Piscicola) II, 253. qvaternarium Ehrenb. (Æolosoma) II, 221. rarispina Sars (Harmothoe) I, 192. Ratzeli Eisen (Enchytræus) II, 235. f 1185" |: 188: reniformis Mill. (Potamilla) I, 187. rectangulatus n. sp. (Notaulax) II 338 339 reticulata Malm. (Nephelis) II, 257. riparius Hoffm. (Lumbricus) il, 242. rtvalis n. sp. (Pachydrilus) II, 231. rivulorum Lam. (Tubifex) II, 224. roseus Malm. (Ophiodromus) I, 238. roseus Sars (Oligobranchus) II, 152. roseus Malm. (Trichobranchus) II, 176. rubella Ehl. (Euchone) IL, 185. rubellus Hoffm. (Lumbricus) II, 241. rubrocincta Sars (Euchone) II, 186. GT rubro-miveus n. sp. (Monopylephorus) II, 225. sangvinea Ørst. (Eumida) I, 206. sangvisuga Bergm. (Aulostoma) II, 258. Sarsi Kinb. (Harmothoe) I, 192. Sarsi Boeck (Chætopterus) II, 108. Sarst n. sp. (Trochochæta) II, 128. Sarsi Mgrn. (Maldane) II, 145. Sarsi Å. H. (Myriochele) II, 148. Sarsi K. D. (Petalostoma) II, 273. Schleideni Schmidt (Filigrana) II, 197, JE HE ) ) IT, 280. Scorpii Fabr. (Piscicola) II, 254. semisculpta Johnst. (Harmothoe) I, 192. scolopendrina Sav. -(Polynoe septentrionalis Stp. (Tomopteris) II, 245. serpentina Mill. (Nais) II, 220. seticornis Tabr. (Spio) TI, 100. setosa Ørst. (Glycera) I, 219. setosa Mgrn. (Chætozone) II, 111. sexcirrata Sars (Samytha) II, 164. sexoculata Malm. (Piscicola) II, 254. sexoculata Bergm. (Clepsine) II, 255. sibirica Wirén (Sabellides) II, 160. Soleæ Hesse & v. Ben. (Piscicola) II, 251. 3435 544 sordidus n.sp. (Enchytræus) II, 2535. spinulosa A.H. (Harmothoe) I, 194. spinulosa Leuck. (Sabellaria) II, 180. spinulosus v.Sieb. (Halicryptus) II, 275. ig 201. spirillum L. (Spirorbis) II | 208. spitsbergensis Mgrn. (Sabella) II, 187. sqvamatus L. (Lepidonotus) I, 194. sqvamatum K. D. (Phascolosoma) II, 269. Steenstrupi Mern. (Prionospio) II, 98. Steenstrupi Kr. (Leptochone) II, 189. Steenstrupi K. D: (Petalostoma) II, 273. stellata Koll.? (Piscicola) 11,253." : i f 207. striata n. sp. (Eteone) I | 212. striatus n. sp. (Enchytræus) II, 235. Strombi Mont. (Phascolosoma) II, 270. Strømi Sars (Terebellides) II, 175. subrubicundus Eisen (Lumbricus) II, 242. subfasciata Malm. (Piscicola) II, 2583. sulcata Mgrn. (Sosane) II, 163. Sundevalli Mgrn. (Amphicteis) II, 163. tentaculatus Mont. (Cirratulus) II, 111. f 142. | 146. tenuis Eisen (Lumbricus) II, 242, terrestris L. (Lumbricus) II, 241. tessulata Mill. (Clepsine) II, 256. tetraedrus Sav. (Lumbricus) II, 240. tetragona Ørst. (Leanira) I, 199. Toreli Mgrn. (Enipo) I, 196. Torelli Mgrn. (Potamilla) II, 187. tridentatus Fabr. (Placostegus) IL, 198. trilobata Mern. (Amæa) II; 172. tenuis Théel (Nichomachella) II 340 341 triqueter L. (Pomatocerus) II, 197. tripuetra Fabr. (Serpula) II, 199. I, 244. 111288: tuberculosa Kr. (Euchone) II, 186. tubicola Mill. (Hyalinoecia) I, 227. tuberculata Ehl. (Eurysyllis) Tullbergi Théel (Apistobranchus) II, 114. turgidus Eisen (Lumbricus) IM, 245. typica Malm. (Piscicola) II, 251. tvypicus K. D. (Priåpuloides) I, 275. uncinata Ørst. (Uncinais) II, 218. validum Théel (Phascolosoma) II, 271. variegatus Mill... (Lumbriculus) II, 228. Vegæ Wirén (Ampharete) II, 161. ventriculosus d'Udek. (Enchytræus) II, 234. venusta Malm. (Laphaniella) II, 177. vermicularis L. (Serpula) II, 198. vermicularis Tauber (Enchytræus) II, 2535. 200. 205. verrucosus Tauber (Pachydrilus) II, 231. villosa Mgrn. (Harmothoe) I, 193. f 209. villosa n. sp. (Eteone) I | 212 123. 280. violaceus Storm (Harmothoe) I, 191. verruca Fabr. (Spirorbis) II villosa Rathke (Brada) II YA SEDESEN: ABB D: violaceus n. sp. (Spirorbis) II | 209. virens Sars (Nereis) I, 233. viridis Mill. (Eulalia) I, 206. viridis Malm. (Terebella) II, 175. viridis Rol. (Bonellia) IT, 263. vittatus Sars (Ophiodromus) I, 238. 345 346 ) 342 f 201 vitreus Fabr. (Spirorbis) II l ag vitreum K. D. (Saccosoma) II, 265. vulgare Blainv. (Phascolosoma) II, 272. vulgaris Johnst. (Sars) (Spio) II, 99. Wahlbergi Mgrn. (Anaitis) I, 206. zonata Mgrn. (Nereis) I, 234. zostericola Ørst. (Nicolea) II, 176. Æglefini Malm. (Piscicola) II, 253. Ørstedi Mgrn. (Harmothoe) I, 193. Ørstedi Kinb. (Panthalis) I, 197. Ørstedi Mgrn. (Syllis) I, 246. Fortegnelse over de i dette Arbeide citerede eller til Udarbejdelsen af den geografiske Oversigt benyttede Skrifter (de sidste ere mærkede med ”). Audouin et Milne Edwards, Recherches pour servir å VHistoire nat. litt. de lå France, T. II, Annelides (ogsaa i Annal. d. Scienc., Bi:27128529); Bobretzky, Materiali dlja Fauni Tchernavo morja (Zapiski Kiewskavo obchtchestva estestvoispitatelej 1870, T. I) %. Brown, Illustrations of the Recent Conchology of Great Britain, sec. Edit. 1844. Budde-Lund, Om Nephelis lineata (Forhandl. ved 11lte skand. Natur- forskermøde 1873). Claparédes, Glanures zootomiques (Mém. Soc. Physique Genéve, T. 17, 1864). — Les Annelides Chétopodes du Golfe de Naples, T. 1—2 avec Suppl. (ibid. T. 19—20). — Beobachtungen iber Anatomie u. Entwickelungsgesch. wirbel- loser Thiere, 1863. — Recherches anatom. s. 1. Oligochétes (Mém. Soc. Physique Genéve, T. 16,. 1862). 547 Dorner, Ueber die Gattung Branchiobdella Odier (Zeitsch. wiss. Zool., Bd. 15, 1865). Ehlers, Die Borstenwirmer, 1864—68. Beitråge z. Kenntniss der Vertikalverbreitung der Borsten- wirmer (Zeitsch. wiss. Zool., Bd. 25, 1875) %, Ueber die a. d. Heuglin-Waldburgschen Expedition nach Spitz- bergen gesammelte Wirmer (Sitzungsber. phys.-med. Societit zutErlangen, S8H 187 DE Zur Kenntniss d. Fauna v. Nowaja Semlja (ibid. 5. H., 1873) Beitråge zur Fawæ ..... von Spitzbergen u. Nowaja Semlja (Deutsche Nordfahrt, 2. T., 1874) ". Ueber die Gattung Priapulus (Zeitsch. wiss. Zool., 11. B.). Ueber Halicryptus spinulosus (ibid. 11. Bd.). Eisen, Bidrag till Skandinaviens Oligochætfauna (Oefv. Sv. Vetensk. Ak. Forhandl., 1870, Nr. 10). Om Skandinaviens Lumbricider (ibid. 18735, Nr. 8) ”, Om New Englands och Canadas Lumbricider (ibid. 18753, Nr. 8) %. On the Anatomy of Ocnerodrilus (Nova Acta Reg. Soc. Sc. Upsalæ, S. III). On the Oligochæta collected during the Swedisch Expeditions to the Arctic Regions in the Years 1870, 1875 and 1876 (Syasvet Ak Hands B 5053 Nares 9): Prelim. Report of the Genera and Species of Tubificidæ (Bihang till K. Sv. Vetensk. Akad. Handi., Bd. 5, Nr. 16, 1879). Fauna littoralis Norvegiæ (I, 1846, Sars; II, 1856, Sars, Koren og Danielsen; III, 1877, Koren og Danielsen). Fabricius, Fauna grønlandica. Greef, Ueber Sphærodorum (Archiv f. Naturgesch. 1866, 1). Autolytus prolifer (eo. 100). Ueber pelagische Anneliden von der Kiste der canarischen In- seln (Zeitsch. wiss. Z0ol., Bd. 32, 1879). Untersuchungen iiber die Alciopiden (Nova Acta Nat. Curios, SBAS NES 2): Die Echiuren (ibid. 1879). (Sdt3) 48 344 Grube, Die Familien d. Anneliden, 1851. — ÅAÅnnulata Oerstediana (Vid. Meddel. naturh. Forening. Kjøben- havn 1857). Gruber, Bemerkungen … iiber die Gattung Branchiobdella (Zool. An- zeiger, 4. Jabrg., Nr. 138). Hansen, AÅr., Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1876 —78 (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, Bd. 24 og 25, 1879—80). Separat i 4t? 1882, %, — Oversigt over de norske Serpula-Arter (Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 1878). Hesse et v. Beneden, Recherches s. 1.- Bdellodes ou Hirudinées (Mém. de V'Acad. roy de Belgique, T. 34, 1864) ”, Horst, Hamingia glacialis (Z0ol. Anzeiger, 4. Jabrg., p. 448). — Die Anneliden gesammelt wåhrend der Fahrten des ., Willem Barents" (Niederl. Archiv f. Zool. Suppl. I, 1881) =. Jahresberichte der Commission zur wissensch. Untersuchung d. deut- schen Meere 1873—75 (citeres som Pommeraniaexp.) ". Johnston, Catalogue of the British non-parasitical Worms, 1865, Krohn, Ueber Syllis vivipara (Archiv f. Naturgesch., 35, 1, 1869). Krøyer, Bidrag til Kundskab om Sabellerne (Overs. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forh. 1856). Kålliker, Ueber das Vorkommen eines knorpelåhnliches Gewebes bei Anneliden (Verhandl. d. phys.-med. Gesellseh. zu Wirzburg. Bd. 8, 1858). Keferstein, Beitråge z. anat. u. system. Kenntniss der Sipunculiden (Zeits. wiss. Z00l., 15. Bd., 1865). Korén og Danielsen, Gephyreer fra den norske Nordhavs-Expedition i 1876—78, 4to Christiania 1881, %. Levinsen, Om to nye Slægter af arctiske, chætop. Annelider (Vidensk. Medd. nat. Foren. 1879—70). — Smaa Bidrag til den grønlandske Fauna (Vidensk. Medd. nat. Foren. 1881). Langerhans, Ueber einige canarische Anneliden (Nova Acta d. Leop.- Carol. Akad. d. Naturf., Bd. XLII, Nr. 3, 1881) %. 345 349 Langerhans, Die Wurmfauna von Madeira (Zeits. wiss. Zool., Bd. 32, 333084;11870—80) Folk Liitken, Arenicola Antillensis (Vidensk. Medd. nat. Foren. 1884). — Å revised Catalogue of the Annelida etc. of Greenland (Manual a. Instruct. for the arctic Expedition 1875). Leydig, Ueber Phreoryctes Menkeanus (Archiv f. micr. Anatomie 1865). ; — Ueber die Annelidengattung Aeolosoma (ibid. 1865). Leuckart u. Pagenstecher, Untersuch. iiber niedere Seethiere (Arch. f. Anat. u. Phys. 1858). Malmgreen, Nordiska Hafs- Annulater (Oefvers. K. Sv. Vet. Akad. Hornets sSENT ÆDE — Annulata Polychæta, Helsingfors 1867 ". Malm, Annulater i hafvet utmed Sverges Vestkyst och omkring Gåte- borg (Gåteborgs Kgl. Vetensk. Samhållets Handl., Ny Tidsfoljd, ARE AE — Svenska Igler (ibid. 1863) %, — Ichthyol. Bidrag til Skand. Fauna (Forhandl. vid de skand. Naturf. 9de Mote 1865 (Igler). Marenzeller, Die Coelenteraten, Echinod. u. Wirmer d. K. K. dster.- ung. Nordpol- Expedition (Denkschr. d. k. k. Akad. d. Wiss., Wien, Bd. 35) ”. — Siidjapanische Anneliden (ibidem Bd. 41) ”. ; — Zur Kenntniss d. adriat. Anneliden (Sitzungsber. d. K. Akad. " d. Wissensch., Bd. LXIX, 1874). Metschnikoff, Beitråige z. Kenntniss d. Chætopoden (Zeitschr. wiss. Zool., Bd. 15, 1865). Mørch, Revisio critica Serpulidarum (Naturh. Tidsskr., 3. R., 1. B., 1863). Mobius, Mollusken, Wiirmer u.s. w. (Zweite deutsche Nordpolarfahrt, Ba DE M'Intosh, On the Annelida obtained during the cruise of H. M. S. …Valororous" to Davis Strait im 1875 (Transact. Linn. Soc., 2. S., V. 1, 1879. Forel. Meddel. i Proceed. R. Society, Vol. XXV, 1877). 350 346 M Intosh, On British Annelida (Transact. Zool. Soc., Vol. IX, 1877)”. On the boring of certain Annelides (Annals nat. hist., 4. S. Vol. 2, 1868). On the invertebrate Fauna a. Fishes of St. Andrews (Annals nat. hist. 1874, Separat i 4'%, The marine Invertebrate etc.) ". Report on Annelides dredged of the Shetlands Isles by Gwyn Jeffreys: (Annals nat. hist., 4. S., V.2, 1868) £. On the remarkable Annelides of the Channel-Islands (Proc. R. Soc., Edingburg, 7. V., 1869) % ! On British Annelida (Transact. Zool. Soc., 9. V., 7.P., 1876) £. On the Annelida of the Porcupine Expedition of 1869 and 1870 (ibidem). On the Annelides of the British Nord-Polar Expedit. (Journ. Binni iso XIV VETO) Moqvin-Tandon, Monographie de lå famille d. Hirudinées, 1846, %, Panceri, Catalogo degli Anelidi etc. d. Italia 1875, %. Rathke, Beitråge z. Fauna Norwegens (Nova Acta Natur. Curios, XX, 1). Sars, Sars, M., Beskrivelser og Iagttagelser over nogle mærkelige eller nye, i Havet ved den Bergenske Kyst, levende Dyr, 1835. Uddrag af en Afhandl., ledsaget af detaillerede Afbildn., over en Deel norske Annelider (Forh. Vid. Selsk. Christiania 1861). Uddrag af en Afhandl. om de ved Norges Kyster forek. Arter af Slægten Polynoe (Forh. Vid. Selsk. Christiania 1860). Indberetning om en i Sommeren 1881 foretagen Reise 0. s. v., (Nyt Magazin f. Naturvidensk., 12. B., 1863). ; G. 0., Bidrag til Kundskab om Dyrelivet paa vore Havbanker (Forh. Vid. Selsk. Christiania 1872) ”, r On some remarkable Forms: of Animal Life... 49 (University Progr. for the ist half-year 1869), Christiania 1872. Bidrag til Kundskaben om Christianiafjordens Fauna, III, 1873 (Nyt Magazin f. Naturvid., 19. B., 1873) %. Diagnoser over nye Annelider fra Christianiafjorden (Forh. Vid. Selsk. Christiania 1871). 347 i 351 Storm, Bidrag til Throndhjemsfjordens Fauna (Kgl. Norske Vid. Selsk. Skriftér i Throndhjem f. 1878—80, udkommet 79—81) ”. Steenstrup, Tomopteris septentrionalis (Vid. Meddel. naturh. Foren. 1849, p. IV). Stimpson, Synopsis of the Marine Invertebrata of Grand Manan (Smiths. Contribut. to Knowledge, Vol. VI). Théel, Les Annelides Polychétes des Mers de lå Nouvelle Semble (Kgl. Svensk. Vetensk. Akad. Handl., 16. B., Nr. 3, 1878) %. — Etudes s. 1. Gephyriens inermes des mers de la Scandinavie, du Spitzberg et du Groenland (Bihang till Kgl. Sv. Vet. Ak. Hand taS BENTE GES TJ Tauber, Om Naidernes Bygning og Kjønsforhold (Naturh. Tidsskr. 3. RR, 8nBS 1872-73) — Undersøgelser over Naidernes kjønsløse Formering (Naturh. Tidsskr Rs oe Ses) — Annulata Danica 1879. Timm, Béobachtungen an Phreoryctes Menkeanus Hoffm. und Nais, ein Beitrag zur Kenntniss der Fauna Unterfrankens (Arbeiten aus dem z001.-z00t. Institut im Wirzburg, Bd. 6, 1885). d'Udekem, Nouvelle Classification des Annelides setigeres abranches (Mém. Acad. de Bruxelles, T. 31, 1858) — Notice s. 1. organes génit. d'Aeolosoma et de Chætogaster (Bulle FSA call de Bruxelles SST EPS TEN TE SES OL) Uljanin, Material dlja Fauni Tchernavo morja (Izvestii Imperator skavo Obcæhtchestvo Ljubitelej Estestvoznanija, T. IX) "!). Voigt, die Varietåten d. Branchiobdella Astaci Odier (Zool. Anzeiger, 6te Jahrg., Nr. 133—34). : Vaillant, Contributions å Vetude anat. du genre Pontobdellåa (Ann. Selenetnats roser MEE EST O): 1) Jeg har desværre forsømt under ,,øvrige Udbredning" at opføre Loka- liteten det, sorte Hav for nogle faa Arter, og hverken de nævnte Af- handlinger af Uljanin og Bobretzky eller mine Uddrag deraf ere mig for Øjeblikket tilgjængelige. Saavidt jeg erindrer ere disse Arter Nereis Dumerili, Nephthys Hombergi og Amplacora Fabricia. 352 É 348 Verrill, New England Annelida (Transåct. Connecticut. Academy, VO IVU TS ETYER Verrill, Description of North. American Fresh. water Leeches (Ame- rican Journ. of Science, 3. 8S., 3. V.). Vejdovsky, Beitråge z. Oligochaetenfauna Båhmens (Sitzungsber. d. båhm. Gesells. d. Wissens. 1874—75) % — Monographie d. Enchytræiden, Prag 1879, %. — Anatom. Studien iiber Rhynchelmis limosellå (Zeitschr. wiss. Fool: 27. B., 1876): Whitman, A new Species of Branchiobdella (Zool. Anzeiger, 5. Jahrg., Nr. 126). Wirén, Chætopoder från Sibiriska Ishafvet och Berings Haf (Vega- Expeditionens vetensk. Iaktt., 1883, Bd. 2) ". Ørsted, Annulatorum Danicorum Conspectus, Hauniæ 1843. — Grønlands Annulata Dorsibranchiata (Kgl. Danske Vid. Selsk. natur.-math. Afh., 10. D., 1843). — Fortegnelse over Dyr samlede ved Drøbak (Naturh. Tidsskr., 2, R., 1. B., 1844—45). — Ueber die Entwickelung d. Jungen bei einer Annelide u. s. w.: (Archiv f. Naturgesch., 11, 1, 1845). (ts) R Jo] 353 Explicatio iconum. Tab. II. 1. Notaulax rectangulatus n.sp., å ventre visus. 2. Segmenta dua anteriora ejusdem speciei, a ventre visa. 3. Eadem species, a dorso visa. 4. Chitmopoma Fabricu n.g. et sp. 5.… Operculum Placostegt tridentati, longitudinaliter persectum. Pars Trochochætæ Sarsi n.g. et sp., a dorso visa. Pars ejusdem speciei a ventre visa, branchias filiformes exhibens. 3a. Pars setæ segmenti collaris Spirorbis Mørcla n.sp., valde auctæ. b. Seta Filigranæ implexæ. c. Seta Segmenti collaris ejusdem speciei. d. Seta segm. coll. Spiir. cancellati. e. Seta segm. coll. Spir. borealis. f. Seta segm. coll. Chitinopomæ Fabricu. g. Seta segm. coll. Spir. carinati. h. Seta segm. secundi Spir. verrucæ. i. Seta segm. collaris ejusdem speciei. J. Seta segm. coll. Spir. Mørch. k. Seta segm. coll. Spir. spirilli. l. Seta segm. coll. Spir. violacei. m. Seta seriei interioris segmenti coll. Wotoulacis rectangulati. n. Seta seriei exterioris segm. coll. ejusdem speciei. Tab. III. 1. Testa Spir. Mørcli (apertura håaud integra). 2-3. Testa Spir. verrucæ. 4-5. Testa Spir. borealis. 6. Testa ejusdem speciei, irregulariter contorta. 7. Testa Spir. affinis nm. sp. Testa Testa Testa Testa . Testa . Testa Testa . Testa Testa Testa 350 Spir. carinati (var. gvadrangularis). Spir. granulati (var. tricarinatt). ejusdem speciei (var. tridentati). Spir. vitrei. ejusdem speciei (var. ascendentis). Spir. spirilli. ejusdem speciei (var. ascendentis). Spir. cancellati. Spir. violacei. Chitinopomæ Fabricit. NF.V.M.1883. Tab. Il. Wa Trykt hos LW Tegner 3 Kittendorff (.Clordts lith. eub IEEE WIE PILISSS: del&lith or dt z HR An F Øh "ES VU ; VVU VV S: IE 2 SR V VVU VN DB SK ("2 PAA aL UVM KJVAV | ål SAN SKA FYN IR ej NÅ ANA VUU/ VM FANDEN UV KS i RS Te og vy hule IV j Sur ON - i HÅN V væv i V v v vw NOW VYVVUVA j VU ANN) SNE re) M VI WWW vv NSAVIN/ MUUS ES i Ny | y VU W KAVAN, y 0 VO UN SA V disk ASS el VR i SER KOM Mi KØNS SJ ISNTRER VU AVUV LM AW IA fi f Å [ (Å SMU "AY ARON DAAE W Ww BET W Y VAN VW kb ASS LSA v VEN i W Nr UV (i AAA dd > KA ; é Å ki Å 2 g 5R-£ Ar AEG: SEMA GES ENØ f il > TI EAN is v É MSAGABS VST i NINE NA SÅ Fx VW" WWW Ul y | UV bø) SMV WWW y www V V UMM V v v W NWW Wi V VV VWWW N Wv V i ed VANN ELV! W VW —J RV åt AL UMMW fg i KJÅK IE AN AESE ASE Ng) NET | g i i KL FT ASA 344 I] 'ASAGORSAGASK VIVA ARK Hg STRA SS KR fi RØRE SR y DUS NESA AN Heh ÆNC eg HÆR fk TEN JN AKSGA SA ? v JIN ike . KS ÅRS fas AEG JU ER 7 Å s [| Ø 'R UVIS NY å y KSANSAN IR RELIEF RA AS FAT FoSSMISA SY £ FÅ ik NYTÅR Fay [0 IAA å i INDSAT ISG ie, ØK ØN REAR SN Ø y Å ØR KA RNS i AVA AN; Å | N j, NSA, Er Wi ! å ng i i & i f É dt kr v mM É v 3 É Ø s |, V Ww U / ANC TAA ARRARSAN ARMA: ; VA V AV V Så Vi VI NÅ VU VIS my WW MYV KNKIK m fabel | On tær are ne, AR ” Ba UNA DE SER ARE "sg i VÆ: å 14. i Be BESES ER DD NÆR ra MENS Sr HS ERE HØ br rå 3 IULDER HELLE ; idthaell RMS ASP Bar Es egnes or TALT F/SRRSD TÆT ERNE 2 TRT EKI SE 2 REEKS EDT ARLAS TKS R VRED RAR SM HERR SR RANE BG ARNE BSRN Må MW MANA A EN TÅRE NI i ANA ; P- pe: YN ON e i FS SD SMÅ ' gs AGDER 3 TS ENES EO RD Ansa nn damn, An mAM FAR SAM EEN AANN ene RRAR RAR ANNA R AA 5 Sax PR AA SANNES NANA FEET POBSEAN BAR aa Aa SAS AAAA NA KA c ne. Be HR aA R TORN Are Eg "AR "Side åg ” NÅ ) Aj y an (5 manan Annan nar ) gr É Sa mk isse surgd k Nnna MA, KR hønats lei af BAN - ARR BAR NSA AN KNN Es ANN nnN fA- i