''"A<^ ^no /-b' j \-!. TIDSSKRIFT for populære Fremstillinger af NATURYIDENSKABEN, udgivet af €• Fogh^ Chr. Liitken og €hr. Vaupell. tfarsfc Mnti. Med 2 lithographerede Tavler og flere Træsnit og Chemitypier. KJøBENOAVN. Paa P. G. Philipsens Forlag. 2\ykt i L. Levin's Boytrykkert. 1855. 5. -fi^ ndhold af fersle Bind. Pag. 1. Den uddøde Pattedyrskabning af Chr. La tken. (Med en Sieen- tryktavle: Gjennemsnit af en Knoglehule ved Gailenreuth i Franken) 1 2. Om den indre Jordvanne af C. Fogh 32 3. Om Træernes Forgrening af C. Vaupell 53 4. Vulkanerne af C. Fogh 72 5. Om Isens Udbredning og Bevægelse over Nordgrønlands Fast- land samt om IsQeldenes Oprindelse af Inspecteur Dr. Rinck. (Med en Steentryktavle: Kort over en Deel af Nord-Grønland) 103 6. Fiskenes Natur og Liv (efter Cuvier) ved Chr. Liitken ... 119 7. Om Tyngden af Adjunkt Freuchen 136 8. Naturskildringer fra den danske Halvøes Vestkyst. I. Flyve- sandet paa Sylt. Ved Chr. Vaupell 149 9. En Episode af Stofskiftet i Naturen af Overlærer C. Ekeroth 169 10. Anskueligt Beviis for Jordens Omdreining (af „Aus der Natur") 182 11. Særegne Opfostringsforhold hos høiere Dyr af Chr« Liitken 201 12. Bidrag til den anvendte Zoologi (1. Nye Husdyr. 2. Kunstig Fiskeopdrætning) meddelte af Chr. Lutken 219 13. Om Naturkræfternes gjensidige Forhold. I. (efter Helmholtz) ved Julius Thomsen 227 jft 14. Naturskildringer fra den danske Halvøes Vestkyst. II. Den slesvigske Marsk. Ved Chr. Vaupell 241 15. Termiterne af V. Bergsøe 285 Pag. 16. Om Saltsøer af Adjunkt Erslev 310 17. Om Vandets Betydning i Naturen af Cand. polyt. C. Sødring 325 18. Om Hørelsen af Aug. Thornam 342 19. Om Naturkræfternes gjensidige Forhold. II. (efter Helmholtz) ved Julius Thomsen 360 20. Udsigt over Ålchemiens Udvikling (tildeels efter H. Kopp: Geschichte der Chemie) ved Stud. polyt. A.Thomsen 375 21. Linnæa borealis (af et Brev fra Pastor Westesen) 400 22. „Søslangen" ved Chr. Liitken 400 23. De aadselædende Dyr ved Samme 409^ fi« JUL 1935 Bettelser. Side 6 4 Lin. f. n marcoce- 1. macroce-. f, o. vidtstrakted 1. vidtudstrakte. f. o. frembringe 1. frembringer f. n. og 1. op. f. n. hele 1. Hele. ' f. o. Bøgens Løvspring 1. Løvspringet. f. o. 16—23 April 1. 16—23 Mai. — 172 1 — f. n. Kaalorm 1. Kornorm. — 186—192. See Side 200. — 366 2 Lin. f. n. vidste man 1. man vidste. 6 4 40 7 hfi 4. 58 6 f)9 8 62 7 62 9 Den uddøde Pattedyrskahiiinq. ^ (Af Chr. Liitken.) Jlet er ikke længe, at Kundskaben om de uddøde Djnr i Almindelighed og om de Pattedyr-Arter i Særdeles- hed, der i tidligere Tider beboede vor Jord men nu ikke længere høre til de levende Væsener, har været i Naturforskningens Eie. Tvertimod ligger den Tid ikke langt tilbage, da man derom Intet vidste, ja Intet anede; og dog stod hin Tid hverken lavt i almindelig Natur- kundskab eller langt tilbage for den nærværende i andi'e Grene af det særegne Kjendskab til Naturen. Det er nok værd at lægge Mærke til, hvilken Omvæltning i Forestillingerne om hele Verdenstilværelsen , der siden den Tid er gaaet for sig. Vel kjendte man ganske godt den nulevende Plante- og Dyreverden, men over dens Oprindelse og Tilblivelse blev der ikke anstillet nogen Forskning; man lod den tabe sig i Tilværelsens første Tider og nedstamme fra Noæh Ai*k og Skabelsens 6 Dage ifølge den mosaiske af den officielle Kirke an- tagne Kosmogoni. Fandt man en Forstening i et Steen- brud, mellem Stenene paa Marken o. s. v., blev den forklaret som et mærkeligt Naturspil, der viste, hvor for- underligt den døde Natur undertiden efterlignede den levende; man antog uden Videre, at Forsteninger, 1 træagtigt forgrenede Udskilninger af visse Steenarter i Bjerg- lagene, Drypsteensdannelser o. s. v. vare eensartede Na- turfrembringelser, og kun som saadanne fandt de Plads i de Lærdes Skuffer. Blev der i Jorden fundet en Ben- rad af et Dyr, blev den ganske sikkert fortolket som Skelettet af et ved Syndfloden omkommet Menneske, selv om det var af en Elephant eller af en kæmpemæsig Øglepadde ^) — selv Læger begik deslige Feiltagelser — og naturligviis betragtet med tilbørlig Ærefrygt som et Vidne om hin Vandflods straffende Ødelæggelser. I et ganske andet Lys staae de forstenede Dyre- levninger nu, da Kosmogonien er bleven til Geologi — og det er den, vel at mærke, bleven gjennem Studiet af de i Jordlagene opbevarede (fossile) Dyr og Planter, hvor det netop var Studiet af de uddøde Pattedyr, der brød Isen. Vi vide nu, at den nærværende Plante- og Dyreverden kun er en liden Brøk af den, der har været; at i Tidernes Løb siden levende Væsener første Gang viste sig paa Jordens Overflade, den ene Dyre- og Planteskabning er optraadt, har levet og er atter gaaet bort efter den anden, og at dette har gjentaget sig ikke een men mange Gange, ja at endog den nærværende Skabning har undergaaet betydelige Forandringer, siden den blev til. Hver af de talrige Jorddannelser (For- mationer), hvoraf vor Jordskorpe er sammensat , har sine for den allene eiendommelige Plante- og Dyrearter, der bleve til med den og døde ud med den for i det *) Scheuchzers „homo cliluvii testis" (det om Syndfloden vidnende Menneske) fra Øninger- Mergelen, beskreven 1726, var, som Cuvier viste, en kæmpemæsig Øglepadde (Salamander) eller ret- tere en Menopoma. 8 næste Tidsafsnit at give Plads for andre, der atter, naar deres Tid var omme, bleve erstattede af et tredie Sæt Kigtignok kunne vi ligesaalidt angive, hvad det var for en Naturvirksomhed, der dræbte hine Skabelser, som forklare os, hvordan det gik til med den ældste eller de senere skabende Virksomheder; men i mange Tilfælde kunne vi paavise den Lov, der gaaer gjennem denne Ska- belsernes Afløsning af andre, og navnlig paavise en bestemt Udvikling fra lavere, mere simpelt byg- gede til høiere, rigere begavede Væsener, hvorhos de lavere Grundformer dog bibeholdes, om end i en noget forskjellig Indklædning, samtidig med at Skab- ningen svinger sig op til et høiere Standpunkt. Det er derfor ikke meget rimeligt, at en ny „Jordomvælt- ning" skulde have afbrudt hver Skabelses Liv for at sætte en ny istand til at begynde — sandsynligere, at Overgangen er skeet gradeviis, og at Afløsningen har fundet Sted efterhaanden. Lidt efter lidt som visse Arter, Slægter ja endog hele Familier og Ordener døde bort, efterat have havt deres Betydning i Jordelivet, opkom der nye, indtil efterhaanden hele Dyre- og Planteverdenens Udseende og Sammensætning var bleven en anden — med andre Ord : indtil Jorden befandt sig i et nyt Afsnit af sin Udviklingshistorie. Paa den anden Side vil det heller ikke kunne nægtes, at to Tidsrum og de i Løbet af dem opstaaede Jorddannelser undertiden ere blevne temmelig brat afskaame fra hinanden ved en pludseligere Forandring af alle Naturforhold. Man kunde maaskec haabe i Erfaringer fra den historiske Tid om enkelte Arters Bortgang fra Jorden at faae nogle Vink om, hvordan det hæn- ger sammen med hin de skabte Væseners hemmelig- hedsfulde Forsvinden af de levefides Tal, der har gj en- taget sig saa ofte i Lobet af Jordens Historie. Der lader sig virkelig angive Exempler paa, at visse Patte- dyr- og Fugle-Arter i den historiske Tid ere blevne aldeles udryddede; men det har da altid været Menneskets vold- somme Indgribning i Naturens rolige Gang, der har bevir- ket dette Resultat. Saaledes var fordum en stor sort Vildoxe, den saakaldte U r o x e eller Kæmpeoxe (Bos Urus), som næsten var doppelt saa stor som vor Tamoxe, med hvil- ken den foiTesten havde megen Lighed, almindelig i hele Mellem Europa (blandt Andet ogsaa i Danmark, hvor Skeletter af den hyppig opgraves i Tørvemoserne); den omtales som levende i Tydskland og Polen af Cæsar, i Niebelungenlied , ja endog af Forfattere fra Midten af det 16de Aarhundrede, fra hvilken Tid der haves 2 Af- bildninger af den, men dermed er den ogsaa udslettet af den levende Dyreskabning. Et andet Exempel er den stel- lerske Søko (Rhytina Stelleri), der i Midten af det forrige Aarhundrede blev opdaget af den russiske Na- turforsker Steller paa Berings-Øen , hvor den jævnlig indfandt sig i uhyre Flokke, men i den Grad blev efter- stræbt af Aleuterne , at den 30 Aar efterat den var bleven bekjendt for det videnskabelige Europa, var saa aldeles udryddet, at man nu kun har nogle Skeletstum- per tilbage af den. Et 3die velbekjendt Exempel er Dronten (Didus ineptus), der 1598 blev opdaget paa Isle de France og Mauritius, men allerede i Slutningen af det 17de Aarhundrede var aldeles udryddet. ^) Disse 3 ') Uagtet Drontens Udryddelse tilhører en forholdsviis ny Tid, har man kun nogle Afbildninger og enkelte Stumper af Skelettet tilbage af den. En lignende Skjæbnc havde nogle andre Fuglearter fra de om- liggende Øer, hvorom man har endnu ufuldstændigere Efterret- Exempler gjtelde rigtignok temmelig værgeløse Dyr, der enten oprindelig eller i al Fald paa den Tid deres Udryddelse fandt Sted, havde en meget indskrænket Fore- komst, saa at det af begge Grunde maatte være let for Mennesket at tilintetgjøre dem aldeles. Hvonneget af denne Indskrænkning indenfor snevre Udbredningsgrændser , som havde ramt Uroxen og Stellers vSøko inden de ud- ryddedes, der var Naturens eget stille Værk, eller hvor stor en Deel Mennesket allerede havde deri, er van- skeligt at sige. Muligt er det jo , at Mennesket kun fuldendte hvad Naturen allerede havde begyndt ; dog det er kun en Fonnodning. Disse Exempler paa ud- døde Pattedyr og Fugle af den nuværende Dyreskab- ning ville sandsynligviis i Fremtiden blive forøgede med mange Andre, der nu ere nær ved at døe ud, eller hvis Forekomst er indskrænket indenfor meget snævre Grænd- ser [f. Ex. Bisonoxen, ^) , Steenbukken, ^) Bæveren, ') retninger, saasom „le Solitaire" paa Rodriguez. Sandsynligviis er ogsaa det Samme Tilfældet med de kæmpestore Mo af ugle, om hvis Kampe med deres Forfædre Nyzelænderne fortælle, og hvis Knogler findes i Efterladenskaberne fra hines Maaltider ; i det Mindste have Efterretningerne om , at man havde truffet disse Fugle levende i det Indre af Landet, hidtil ikke bekræftet sig. *) Bisonoxen (Bos Bison) var fordum udbredt over hele Mellem- europa, i det mindste over England, Skandinavien og Danmark, hvor Skeletter af den ere fundne i Tørvemoser og deslige, samt Gallien og Tydskland, hvor den omtales i det 14de Aarhundrede, men er nu indskrænket til Skovene i Kaukasus og Bialowieza- Skoven, hvor en keiserlig Ukas holder den i Live. •*) Steenbukken (Capra Ibex) forekom forhen i hele Alpekjeden, men er nu indskrænket til et lille District ved Mont-Blanc og Mont-Rosa, ligeledes under Beskyttelse. '') Bæveren træffes i det vestlige Europa nu kun i Skandinavien, ved Rhone og Donau. Havodderen, ^) Geirfuglen "^J eller dog ere fortrængte fra Egne, hvor de hv vare hyppige (f. Ex. Løven,®), Ulven^)^ Bjørnen 10), Ræven"), Elsdyi-eti«) , Kronhjorten i**^) , flere Hvaler i*). Sæler i^) o. s. v.), og som ville være et Vidne om, hvor mægtigt men paa en vis Maade hvor sørgeligt Menneskets Optrædeise som Skabningens Herre har grebet ind i Naturens Liv. At Fugleverdenen for- mindskes og Fiskerierne tage af, at Skovenes Rydning med- ®) Ha vod der en (Enhydris marina), det forbindende Mellemled mel- lem Odder og Sæl, forekom forhen meget hyppig langs begge Kyster af den nordlige Deel af det stille Hav, men er saaledes bleven efterstræbt for sit Skinds Skyld, at den nu næsten er en Sjeldenhed. "'') Geir fuglen, en stor Alk (Alca impennis) med altfor korte Vinger til at kunne flyve, har fordum ruget paa flere Steder ved Nordhavets Kyster, f. Ex. i stor Mængde paa New-Foundland, nu som det synes alene paa et enkelt Sted ved Island. ®) Løven forekom fordum i Palæstina, Syrien, ja endog i Græken- land, hvor den længe har været udryddet. *) Ulven er saaledes udryddet i hele Tydskland, Danmark og England, og har i det vestlige Europa kun Tilhold i de tættere Bjergskove. *^) Det samme gjælder om Bjørnen. **) Ræven er f. Ex. udryddet i England. *') Elsdyret, der nu ikke forekommer længere mod Vest end i Skandinavien og enkelte Steder i Østpreussen og Polen, forekom fordum i Danmark og Tydskland; dens Skeletter ere saaledes ofte opgravne her i Landet, og i Tydskland nævnes den f. Ex. i Niebelungenlied og af Cæsar blandt de vilde Dyr i den her- cyniske Skov. *^) Kronhjorten existerer saaledes i Danmark kun som fredet. ") f. Ex. Grønland shvalen (Balæna Mysticetus), der nu maa sø- ges længer mod Nord end før; Kaskelotten (Physeter marcoce- phalus), der før blev jaget i den nordlige og varme Deel af At- lanterhavet, nu kun i det stille Hav. **) f. Ex. Sø bjørnen (Otaria ursina) i Havet ved Kamshatka. fører den hele Insectverdens Undergang, som der har sit Underhold, behover knap at anføres for at vise, hvor meget den nærværende Dyi'everden Kder ved Menneskets Færd , men forkhirer egentlig ikke de forhenværende Dyreskabningers Undergang, uden for saavidt de oplyse, at enhver nok saa liden Forandring i Tilværelsens Hele dybt sj)ores i de enkelte Jordbeboeres Livsvilkaar og Skjæbne. Det vil derfor ikke undre os, at de Forandrin- ger, som ere foregaaede i Dyre- og Planteverdenens Sam- mensætning fra den ene Jorddannelse til den anden, have rettet sig efter Jordoverfladens samtidige For- andringer fra at være et uhyre Hav med enkelte Øgrup- per, til at der opstod større Landmasser og tilsidst dannedes sammenhængende Verdensdele, hvoraf Føl- gen maatte blive, at Luftlivet efterhaanden vandt i Be- tydning ved Siden af Yandlivet. Da nu saavel i Dyre- som i Planteriget de høieste og meest fuldkomment ud- dannede Organismer stedse findes blandt Luftvæseneme, see vi heri Grunden til den allerede ovenfor berørte Naturlov, at en Udvikling fra lavere til høiere Former gikjevnsides med, at Vanddyr og Vandplanter lidt efter lidt delvis erstattedes af Luftdyr og Luftplan- ter. 1 den Henseende kan man i Jordens Udviklings- historie skjelne 3 Hovedafsnit, der rigtignok ingenlunde ere afskaarne fra hinanden ved skarpe Grændser, ligesom ogsaa hver af dem omfatter flere underordnede Perioder, som igjen have deres eiendonunelige Plante- og Dyre- verden. Disse 3 Hovedafsnit kunne betegnes som Jor- dens Oldtid, dens Middelalder og dens nyere Tid; tilsammen udgjøre de Jordens historiske Tid, der gaaer saa langt tilbage, som der overhoved er efterladt os Mindesmærker om dens Liv, d. v. s. Dyre- og Planteforsteninger. Hvad der ligger bag- ved den er Jordens Sagntid (ogsaa kaldet dens Urtid, den primære Epoche), hvis Begivenheder kun have efterladt sig usikkre Spor. I Jordens Oldtid (ogsaa kaldet den palæozoiske Periode), under hvilken de Jordlag efterhaanden dannedes, der nu benævnes Overgangs- og Steenkulsdannelserne samt de permske ^^) Dannelser, vare kun enkelte Øgrupper hævede op over Havet; de vare især bevoxne af Buske og Træer, hen- horende til de saakaldte blomsterløse Planter, navnlig Brægner, Skavgræs og Ulvefødder, men ernærede ingen eller saa godt som ingen Landdyr; derimod vrimlede Havet om disse Øer deels af allehaande Leddyr, Blød- dyr og Straaldyr, for en stor Deel meget afvigende fra deres nulevende Slægtninge, deels af Fiske, hvilken Classe i denne Periode var Skabningens Herre, og re- præsenteredes af tvende Grupper, der i de nærværende Have forholdsviis kun have faae Arter i Sammenligning med den øvrige Deel af Fiskeklassen, nemlig Ganoider o : Fiske med emaillerte, rudeformige Skjæl, og tvermun- dede Bruskfiske, især Haifiske. Jordens Oldtid er altsaa Fiskenes og de blomsterløse Plan- ters Periode. — I den derpaa følgende Jord- klodens Middelalder, under hvilket Navn vi sam- menfatte den lange Tidsfiylge , da de 3 store Jorddan- nelser, Trias-, Jura- og Kridt dannelsen ^'^), afsattes paa *•) saakaldte, fordi de ved Perm i Rusland træde til Jord-Overfladen med et større Fladeindhold end noget andetsteds i Europa. ^') Kridt'tiden er egentlig en Overgangsperiode mellem Jordens Mid- delalder og dens nyere Tid, idet dens Bløddyr slutte sig nærmest til Juratidens, dens Fiske derimod til den nyere Tids, ligesaa dens Planteverden , forsaavidt der fandtes enkelte Femtalsplantcr, ligesom der ogsaa i Kridtet er fundet enkelte Fugleknogler. 9 Havets Bund, forandrede Jordoverfladen efterhaanden Udseende og dermed ogsaa Liv; større Landmasser hævedes efterhaanden over Havfladen , tildeels endnu bevoxne af lignende Planter som i den foregaaende Jordperiode, men tillige med talrige Naaletræer og Koglepalmer (Cycadeer) ^^). Fiskene ere endnu for- størstedelen Ganoider og Haier, dog blande sig, navnlig i Kj-idttiden, en Deel Beenfisk ind imellem dem; tillige levede der en Mængde, for en Deel ved Størrelse og Byg- ning udmærkede Kryb dyr former, men — med enkelte Undtagelser — endnu hverken Fugle eller Pattedyr. Jordens Middelalder er altsaa Krybdyrenes og de nøgenfrøede Træers Periode. — Med de tertiære Dannelser begynder Jordens nyere Historie, Tre- og Femtalsplanternes Epoche, Fuglenes og Pattedyrenes Tid; man kan derfra udsondi-e den allernyeste Tid, der begynder med, at Mennesket optræder og griber ind i Naturen, men i alle andre Henseender er en umiddelbar Fortsættelse af den ter- tiære Tid. Pattedyrenes Tid er altsaa kun et kort Afsnit af den Tid, da Jorden har existeret som Bærer af levende Væsener, og Menneskets Tid er kun en liden Deel af den igjen — en i det Hele næsten forsvindende Støn-else! Hvor- længe den tertiære Jordperiode har varet, kan ligesaalidt angives i Aar eller Aarhundi-eder, som dette Sporgsmaal kan besvares for nogen anden Jordperiodes Vedkom- mende. Naar vi have faaet en Forestilling om, hvor store de Forandiinger ere, som Pattedyrskabningen i *®) en Familie, livis Arter nu kun voxe i det hede Jordbclte. I Ud- seende ligne de Palmerne, men have Kogler og indenfor disses Skjæl nøgne Frø (uden Frugt omkring) ligesom Naaletræeme. 10 Lobet af Tertiærtiden har undergaaet, (og Plantever- denens tilsvarende Forandringer ere ikke mindre), ville vi faae et klarere, men just ikke nt^iagtigt, Begreb om dens Varighed. — De i denne Periode afsatte Jordlag ere ofte Udfyldninger af Ferskvandsfordybninger, der ikke stode i Forbindelse med hinanden, hvorfor de i dem op- bevarede Dyre - og Plantelevninger, selv om de vare samtidige, ikke ville stemme nøiere overeens end de nuværende Beboere af to Ferskvande i Italien og Dan- mark, f. Ex.; naar der altsaa i to tertiære Jorddannelser findes en noget forskjellig fossil Dyreverden, er det ikke let at sige, omdenneForskjellighedhidrorer fraForskjellen i Stedet alene eller fra en Forskjel i Tiden tillige. Det er derfor meget vanskeligt at bestemme de tertiære Dyrelevningers Samtidighed eller Aldersfolge. Imidlertid er man bleven enig om at antage 3 Underafdelinger af Tertiærtiden og dens Dannelser, nemlig den ældste (eller eocene), den mellemste (eller miocene) og den yngste (eller plio- cene samt Diuvialperio den) tertiære Periode. Med Hen- syn til hver af disse mindre Tidsafsnit — der iøvrigt endnu langt mindre maa tænkes skarpt adskilte end Jordens større Tidsafsnit — vilde vi nu deels have at betragte dens særegne Pattedyrskabning, deels at under- søge, hvorvidt dennes Fordeling paa Jordoverfladen stem- mer med Lovene for Pattedyrenes nærværende geogra- phiske Udbredning. Dog kan det sidste Spørgsmaal kun besvares tilfredsstillende for det yngste Tidsafsnits Vedkommende, og selv den hvste Undersøgelse kan kun med en vis Indskrænkning gjennemføres for de to ældre Afsnit, da disses Jorddannelser saa godt som ene kjendes fra Europa, hvoiimod de saakaldte pliocene og Diluvial-Dannelser med de i dem indeholdte talrige Dyre- 11 levninger kjendes fra forskjellige Punkter af Jordover- fladen og derfor kunne afgive et nogenlunde tilstrækkeligt Stof til Sammenligning mellem disse og med Nutiden. Førend vi skride til disse Undersøgelser maa vi dog gjore et Skridt tilbage i Tiden, nemlig til Juratiden, da de i de engelske Stonesfield- Skifere fundne Levninger af Pungdyr ^^) ere en mærkelig Undtagelse fra den ovenfor fremsatte Ee- gel, at Pattedyrenes Optrædeise paa Jorden først begynder med den tertiære Tid. Denne Undtagelse er saa meget mærkeligere, som hele Kridttiden, ja endog en god Deel af Juratiden -^) ligger mellem disse Jurapattedyr og den tertiære Pattedyrskabning. Det seer da næsten ud, „som om Naturen havde begyndt en Pattedyrskabelse, men for en Tid opgivet den og fø^rst senere optaget Tanken igjen" — men ved at udtrykke sig saaledes kan man kun skjule ikke forklare denne Afvigelse fra Re- gelen. Man har lagt megen Vægt paa, at hine Jura- pattedyr netop vare Pungdyr o: Dyr, som i visse Henseender, navnlig ved Hjernens Bygning og den uudviklede Tilstand, hvori de fødes, nok kunde siges at staae paa et lavere Trin end de andre Pattedyr, og deri seet nok et Beviis paa , at Naturen altid gjen- nem de lavere Former skrider til Uddannelsen af høiere. Imidlertid er det jo altid en Mulighed, at Jurapattedy- rene i Virkeligheden ikke ved saa bred en Kloft vare adskilte fra den senere Pattedyrskabning, som man af de Kjendsgjeniinger, der hidtil ere komne for Lyset, skulde troe; muligviis vil man endnu finde Pattedyrlevninger i de mellemliggende Jordlag, om ei i Em-opa, saa i andi-e **) Af de uddøde Slægter Phascolotherium og Thylacotherium. ***) Stonesfield-Skifeme høre nemlig ingenlunde til de yngre Jnralag. 12 Verdensdele, hvis Jordbjgning endnu er saa godt som ubekjendt? Maaskee have de i Mellemtiden endog exi- steret i Europa, men tilfældigviis ere ingen Levninger af dem blevne opbevarede? — Dog lad os forlade dette usikkre Gebeet og see os om imellem den ældste (eocene) tertiære Periodes Patte- dyr. Forsaavidt man hidtil kj ender denne Fauna, tæller den kun faae Arter, men det maa herved erindres, at det kun er paa et mindre Stykke af Jorden, at disse Dannelser ere bleven undersøgte, nemlig kun i Europa, hvor navn- lig Pariser og Londonnerbækkenet ere berømte som Findesteder for Pattedyr fra denne Periode ; deres Knog- ler og Tænder findes der begravne af de Kalk- og Leerlag, der afsattes i hine Ferskvandsbassins samti- dig med, at hine Pattedyr færdedes der i Omegnen og at deres Skeletter leilighedsviis bleve skyllede ud i dem, sank tilbunds og begravedes af de af Vandet bundfældte Lag, der have bevaret dem mod Tidens Tand. De ældste tertiære Pattedyr ere alle Arter, der ikke fore- komme i nogen af de senere Perioder, altsaa langt min- dre existere den Dag i Dag; for en Deel tilhøre de endog uddøde Slægter. Foruden en enkelt Abe og Flagermus, nogle faae Hundearter og andre Rovdyr, nogle faae egemagtige Gnavere o. s. v., der alle ere for faae til at give den Tids europæiske Fauna et eget Præg, og som her kun nævnes for at man kan see, hvilke Dyreformer der manglede i hin Periode, fortjene de talrige og mærke- lige Tykhudere, der beboede hin Tids sumpige Egne, de Hvaler, der tumlede sig i dens Have, samt de dengang levende Pungdyr især vor Opmærksomhed. Paafaldende er det, at der aldeles ingen Drøvtyg- gere kjendes fra denne Periode; imidlertid maa vi ikke 13 oversee, at dens Pattedyr endnu kun kj endes fra saa faae Steder, at vort hele Kjendskab til den i det Hele er saa ufuldstændigt , og at det beroer paa et hel- digt Sammenstød af Tilfældigheder, om en Pattedyr- Arts Skelet paa den Maade skal blive opbevaret og siden komme for Dagens Lys og falde i en Naturforskers Hæn- der, at vi ikke kunne benægte Muligheden af, at man- gen en Dyregruppe i hin Tid kan have existeret, der endnu ganske mangler paa vore Li^jter. Af de sikkre Erfaringer om de ældste tertiære Pattedyr er maaskee Til- værelsen af Pungdyr i Europa den mærkeligste, deels fordi denne Orden nu har hjemme i ganske andre Verdens- dele 2^), deels fordi man deri kunde formode en Tilslutning til Juratidens ovenfor omtalte Pattedyr. Hvalerne til- hørte især den Gruppe af Tandhvaler, der paa Grund af Kjæbernes Lighed med et Næb og den ubetydelige Tandbevæbning kaldes Næbhvaler , og hvorpaa Døg- lingen er et Exempel, en Gruppe, der i den nær- værende Dyreverden kun tæller faae Arter, men ved disse uddøde Arter faaer et større Omraade. De ældste Tykhudere vare ikke store og plumpe Dyi* som vore Elephanter og Nilheste, tvertimod i det Hele smaae af Tykhudere at være ; de tilhørte især 3 Familier : Svinenes, Tapirernes og Anoplotheriernes; denne sidste Familie er nu aldeles uddød, hvorimod de ældste Svin- og Tapirformer kun ere uddøde som Slægt, medens Familien som bekjendt endnu har Arter i den **) nemlig deels Sydamerika, hvor de erstatte vore insectædende Pattedyr, deels Molukkerne og Nyholland, hvor de saa at sige erstatte den hele øvrige Pattedyrverden. Der angives 3 eocene Pungdyr-Arter; den ene er begrundet paa et af Cuvier undersøgt Skelet fra Montmartre Gipsen. 14 nu levende Dyreskabning. De eocene Tapirer tilhøre Slægten Palæotheri- um, der ganske har lig- net de nulevende Tapi- rer i Udseende og til- deels i Størrelse, forsaa- vidt Arterne i den Hen- seende stede mellem He- stens og Harens; For- OmridB af en Palæotherium-Art, som gyeiign fra den egent- det af Skelettet at dømme maa antages -^ ^ at have seet ud. Hge Tapirslægt beroer kun paa et andet Antal af Fortæer ^2) og en noget for- skjellig Form af Kindtændernes Kroner — Forhold, der i det Hele ikke have meget at betyde hos Tykhu- derne uden netop som bekvemme Slægtskj endemærker. Anoplotherierne op- træde med en for Tyk- hudere aldeles usædvanlig, fiin , smækker og spin- kel Bygning; i Udseende og Bevægelser maae de have havt meget tilfælleds med Antiloperne, ligesom hvilke de ogsaa kun havde 2 Klove — et Antal, der ellers aldrig findes hos Tyk- huderne. I Størrelse vexlede Arterne mellem Harens Og Æslets. I det mellemste (miocene) Afsnit af Patte- dyrenes Periode, under hvilket mangfoldige Bassins i Tydskland og Frankrig (f. Ex. Wien-, Maynz- , Bour- **) nemlig 3 ligesom Bagtæerne, medens Tapirslægten har 4 For- eg 3 Bagtæer. Omrids af det slanke Ånoplotherium. (Anpolotherhim gracile). 15 deaux-Bækkenerae o. s. v.) bleve udfyldte og i sig op- toge Levningerne af Datidens Dyr, synes der allerede at have levet et større Antal Pattedyr i Europa. Til- deels er det Ordenerne fra det foregaaende Afsnit, der her fortsætte deres Tilværelse og Udvikling, tildeels kom- me nye Pattedyrordener til, der ikke kj endes fra Palæo- theriernes og Anoplotheriernes Tid ; vi kjende saaledes af miocene Pattedyr en enkelt Abe- Art, et Par Flagermus, nogle Insectædere ( Muldvarpe , Spidsmus , Pindsviin o. 8. V.), henved en Snees Eovdyr, nogle Sæler, Gnavere og Hvaler ; men hvad der især fortjener vor Opmærk- somhed, ere de talrige Drøvtyggere , for- nemmelig af Hjorte- slægten, og Tykhu- der e samt de med dem saa nær beslægtede Sø- køer. Tykhuderne ere _ . . „, deels en Fortsættelse af de Hovedskal af Dinotheriet^^}, med Hove- dets formodede Omrids og Snabelen. 3 eocene Grupper, men Omrids af den nulevende Dy gong for at give en Forestilling om Dinotheriets Legemsform, der udentvivl har været den samme, men med den ovenfor afbildede Form af Hovedet. **) En GipsafstObning af Hovedskallen af dette Dyr sees i det kongel. naturhistoriske Museum i Stormgaden"! Kbhvn. 1(5 andre Arter, tildeels ogsaa andre Slægter, deels optræde enkelte af de Slægter, som i den følgende Jordperiode faae saa stor en Betydning, som f. Ex. Næshorn, Tapir ogMasto- don , allerede i denne ; deres Betragtning kunne vi derfor udsætte, til vi komme til det næste Tidsafsnit. Dinotheriet (aee p. 15), om hvis Natur man har været saa uenig, er en kæmpemæsig Søko (o: en Tykhuder med samme Fiskeform som Hvalerne), der har beboet Sundene mellem de da- værende europæiske Landmasser, ligesom Manati- og Dy- gong- Arterne nu beboe de store sydamerikanske Floder og Bredderne af de store Verdenshaves varme Strøg. Den miocene Periode har saaledes ikke noget meget skarpt udtalt selvstændigt Præg ; den er nærmest at betragte som en Overgangstid mellem den ældste og yngste ter- tiære Tid. Det er først i denne sidste, at Pattedyr- skabningen udfolder sig med en større Fylde, med en Form- og Artrigdom, som endog overgaaer Nutidens, der næsten kun er at betragte som dens tiloversblevne Rester; det er ogsaa først denne Periodes Jorddannelser og Pattedyr, der ere saa godt kjendte og det fra saa forskjellige Punkter af Jordkloden, at man kan anstille en Sammenligning mellem Pattedyrenes geografiske Ud- bredning i hin Periode og i Nutiden. Pattedyrlevninger fra det yngste (pleocene og plei- stocene) Tidsafsnit af den tertiære Periode — det, der ligger umiddelbart bagved Menneskets og den nærværende Dyreskabnings Optrædeise — findes fornemme- lisfen i stor Mængde deels i de saakaldte Diluvialdan- n els er d. v. s. Lag af Grus, Sand og Leer, der bedække store Strækninger af Jordens Ovei-flade f. Ex. Brasiliens Høisletter, Pampas og Patagonien i Sydamerika, Siberiens Lavland, Po- og Arnodalen, Rhindalen o. s. v. , deels i de i alle Kalkbjergkjeder saa hyppige Knoglehuler. Diluvialdannelseme har man ofte opfattet som frembragte af een almindelig Vandflod, og antaget de i dem fundne Pattedyr for omkomne ved denne „Syndflod" ; men de maae udentvivl snarere forstaaes som opstaaede ved locale Virk- somheder, der vistnok paa nogle Steder have været saa- danne Oversvømmelser eller Syndflode som dem, mange Folkeslags ældste Sagn omtale, men paa andre Steder synes at have været Delta-Dannelser, i hvilke Datidens Pattedyr ere blevne begravne snart som hele Skeletter snart kun som Stumper, naar Ligene enten vare blevne plyndrede af Eovdyr eller vare geraadede aldeles i Op- løsning, inden de begravedes i Mudderet, ligesom det nu skeer i de Deltaer, som afsættes af de store Floder ^*). Huler ere hyppige i alle Kalkbjergegne, men inde- holde langtfra altid Knogler, som overladte til sig selv vilde hensmuldre under Atmosphærens Indvirkning, og derfor kun findes i de Huler, hvor der har hersket en saadan Fugtighedsgrad — hverken for lidt eller for meget — at der har kunnet afsætte sig et Drypsteenslag oven- paa det Jordlag, der indeholdt Knoglerne, saaat dette **) For at vise, hvorledes ganske naturligt uden store Jordomvælt- ninger mange Pattedyr kunne blive begravne i Floddeltaerne, vil det Tære nok at minde om, hvorledes mange Pattedyr drukne i visse sydamerikanske Floder efterat være blevne-bedøvede af de saakaldte electriske Aal , medens andre omkomme, overvældede af de smaae Karpelax, Piraieme, der i meget kort Tid æde dem Kjødet af lige til Benet; at i den tørre Aarstid komme Dyrene ilende langvcis fra for at drikke, men omkomme ofte ved Trængse- len og deres egen Hidsighed; at Skovbrande paa lignende Maade drive Pattedyrene ud i Vandet , hvor de let drukne , og at Oversvømmelserne i Regntiden ligeledes kunne bringe dem Døden — og at i alle disse Tilfælde deres Knogler kunne bortføres af Strømmen og begraves i Deltadanneleme. 2 faste Kalklag har kunnet beskytte dem mod Atmosphæ- rens Indvirkning. — Paa det Spørgsmaal, hvordan disse Pattedyrknogler ere blevne indbragte i Hulerne, lader der sig ikke give noget tilfredsstillende, for alle Tilfælde gyldigt Svar. Man har deels antaget, at det er Vand- strømme — som f. Ex. de periodiske Oversvømmelser, der ere en Følge af Flodernes Opsvulmen i Regntiden eller i den Tid Sneen smelter — der har skyllet dem ind i Hulerne og der ladet dem ligge; man har da paaberaabt sig den Omstændighed, at disse Knogler ofte ere afrundede og slidte, som om de havde været rullede af Vandet mod hinanden og mod Stenene. Deels har man antaget de Rovdyrknogler, der findes i disse Huler, for at have tilhx^rt disses Beboere, og de planteædende Dyr, hvis Knogler tillige findes der, navnlig Gnavere, Drøvtyggere og Tykhudere, for at være bleven ind- slæbte af hine. Denne Forklaring støttede man paa, at disse Knogler tidt bære Mærker af hines Tænder, ere knuste o. s. v., og at man sammen med dSm finder Copro- lither (o: forstenede Excrementer) navnligen af Hyæ- ner. Mod denne Forklarings almindelige Gyldighed kan det imidlertid indvendes , at Knoglerne ofte findes saa dybt inde og nede i Hulerne ^^), at Rovdyrene umuligt kunne være komne frem og tilbage der ; dernæst at Katte og Ulve, hvis Knogler findes paa disse Steder, ikke no- gensinde boe dybt inde i Huler; at overhoved aldrig flere Arter af Rovdyr i Fælledsskab beboe samme Hule, hvilket efter hin Forklaring paa flere Steder maatte have været Tilfældet med Hyæner, Lover og Bjørne; og endelig at selv de Rovdyr, der som Bjøi-nene, Rævene *) See medfølgende Tab. I. og Forklaringen p. 31. 19 og Hyænerne have Huler eller lignende skjulte Tilflugts- steder, aldrig tage deres Bytte med ind i Hulen, men slæbe det hen til Indgangen og lade Ungerne komme udenfor for at æde deraf. Desuden kunne disse Knogler ogsaa være bleven indbragte paa andre Maader, f. Ex. ved at Dyi-ene have forvildet sig ind i Hulerne ved at undflye eller forfølge andre Dyr, og saa ikke have kun- net finde ud af dem igjen; eller — forsaavidt disse saa- kaldte Huler egentlig ere lodrette Kløfter. — ved at Dy- rene ere faldne ned i dem og der omkomme og saa senere begravne af nedfaldne Stene og Jord. — Hvilken af disse Forklaringer der nu end i det enkelte Tilfælde maatte være den rette, eller hvilken af dem der end maatte have den almindeligste Gyldighed, nok er det: i hine Knoglehuler finde vi mange Mindesmærker om den yngre tertiære Pattedyrverden opbevarede i hele Ske- letter eller Stykker af saadanne. Disse Knoglehuler træffes over hele Jorden; de kj endes i England, Tydskland (Franken, Harzen, Schwa- ben o. s. v.), Frankrig og Belgien (f. Ex. i Jurabjer- gene, ved Montpellier og Liittich), Nord- og Sydame- rika, NyhoUand o. s. v. De 3 Punkter, hvis yngre tertiære Pattedyr ere saa godt kjendte og saa plan- mæsig undersøgte, at man deraf kan udlede almin- delige Resultater, ere Brasilien, NyhoUand og Europa; disse Resultater kan man saa søge at supplere med den end- nu temmelig ufuldstændige Kundskab, der haves om de samtidige Forhold i Indien og Nordamerika. — Det almindelige Resultat, som Undersøgelserne over Diluvial- dannelseme og Knoglehuleme have bragt for Lyset, er at den yngre tertiære Pattedyrskabning i det Hele havde en lignende Beskaffenhed og Sam- 2* 20 mensætning som den nærværende, men var ri- gere paa Arter, som for en Deel i det mindste opnaaede en betydeligere Størrelse, end det er Tilfældet med deres nulevende Slægtninge. Der existerede nemlig dengang Slægter, der nu ere bort- døde, og Arter, som ikke have nogen tilsvarende Repræ- sentant i den nærværende Fauna, medens andre fossile Former derimod nu erstattes af meget lignende Arter, men ofte af en mindre betydelig Størrelse. Pattedyrenes Fordeling paa Jordoverfladen rettede sig vel tildeels efter de nugjældende Love, men med den Undtagelse, at adskillige Slægter, der nu kun beboe de hede Jordstrøg, dengang ogsaa levede i de middelvarme. Det viser sig da, at den nærværende Pattedyrskabning vel bliver at betragte som en Fortsættelse af den yngre ter- tiære, men tillige som et i enhver Henseende indskrumpet og formindsket Udtog af den. Dog har denne Fortynding af Eækkerne ikke ram- met alle Pattedyrordener lige stærkt, men enkelte — navnlig Gumlerne og Tykhuderne — mere end de andre. — Disse Resultater ville gaae tydeligere frem ved den Betragtning af den omhandlede Pattedyrskabning paa de 3 ovenfor nævnte Hovedpunkter og ved den Sammen- ligning med deres nulevende Fauna , som vi nu ville skride til at anstille. Hvad Sydamerika angaaer, kj ender man vel en Deel Pattedyi-levninger fra Patagonien, Pampas og andre Steder, men navnlig er det Omegnen af Lagoa-Santa i Brasilien, hvis yngi*e tertiære Pattedyrfauna er grun- digere undersøgt end nogen anden Egns paa hele Jor- den, og særdeles skikket til en Sammenligning med de 21 nærværende Forhold paa samme Sted, paa Grund af vor Landsmand Dr. Lunds mangeaarige og skarpsindige Undersøgelser saavel over Knoglehulernes Indhold som over de i den Egn nulevende Pattedyr. Sammenligner man hans Fortegnelser over Lagoa-Santa-Egnens hidtil kjendte Pattedyr-Arter fra begge Perioder, bliver man overrasket ved deres umiskjendelige Lighed i Faunaens Sammen- sætning og Charakteer; vi finde f. Ex. i dem begge brednæsede (o: amerikanske) Aber, talrige insectædende Flagermus, Gnavere af Pigrottemes, Caviemes, Paka- ernes Grupper, Rovdyr af de samme Slægter (af hvilke f. Ex. Næsebjørnene ere en udelukkende sydamerikansk Slægt), Hjorte, Navlesvin, Tapirer, Bæltedyr, Myreslu- gere o. s. V.; men Antallet af de nulevende Arter er kun 39, af de uddøde 115. Naar man nu betænker, hvor langt bedre den nærværende Fauna maa være kjendt end den tertiære , kan man sikkert anslaae denne for at være i det Mindste doppelt saa talrig paa Arter som hin. Fremdeles fremgaaer det af hin Sammenligning, at ikke alene de tertiære brasilianske Pattedyr have tilsvarende Repræsentanter i Nutiden, men ogsaa om- vendt: ingen nulevende brasiliansk Dyreform savner nærmere eller fjernere Slægtninge i hin Periode, og de mange for den østlige Halvkugle eiendommelige Slæg- ter f. Ex. Halvaber, smalnæsede Aber, frugtædende Fla- germus, Oxer, Antiloper, Faar, Geder, Insectædere, Desmerkatte, Skjældyr, Nilheste, Næsehorn o. s. v., o. s. v., der den Dag i Dag savnes i Brasilien, levede der heller ikke i hine hensvundne Tider. Med andre Ord: de nugjældende Love for Pattedyrenes Fordeling omfatte, i det Mindste for Brasiliens Vedkommende, ogsaa den yngre tertiære Periode. — Den ovenfor 22 omtalte Gjengivelse af de tertiære brasilianske Dyr i Nutiden maa dog ikke forstaaes saadan, som om det al- tid var Arter af de selvsamme Slægter; det er det vel i Regelen, undertiden endog saa nærstaaende Arter, at deres formeentlige Artsforskjellighed ikke er fuldstæn- dig beviist men egentlig kun begrundet paa den ter- tiære Forms betydeligere Størrelse. Der kan ogsaa være tertiære Arter, der nu ikke mere have nogen saa nøie Gjengivelse, eller omvendt; eller endog tertiære Slægter, der vel ikke staae langt fra de nulevende, men dog som Slægt ere uddøde; ja dette kan endog være Til- fældet med hele Familier, hvis nærmeste Slægtninge dog endnu leve i Brasilien. Da det er i slige Tilfælde, at Forskjellen mellem de to Skabninger udtaler sig skarpest, ville vi dvæle lidt nær- mere ved to mærkelige uddøde Familier af Gumlernes Orden, nemlig Kæmpedyrene og Skjolddyrene. Nu for Tiden gives der i Brasilien Myreslugere, Bæltedyr og Dovendyr; dengang levede der ogsaa Myreslugere og Bælte- dyr, desuden Skjolddyr og Kæmpedyr, men ingen Doven- dyr. Af Kæmpedyr (Megatherium) levede der den- gang i Sydamerika flere Slægter og en heel Deel Arter; det var colossale Dyr, der tildeels naaede Elephanten i Størrelse, men nærmest besad Dovendyrenes Bygning. Lige- saa lidt som disse kunde de staae eller gaae paa Grund af de stive Fodled, og fordi Fødderne vare dreiede indad, saa at de berørte Jorden med Kanten og ikke med Fladen, ganske som hos de nulevende Dovendyr. Ligesom hos disse vare kun de 2 eller 3 store Kløer bevægelige indad mod den forøvrigt stive Haand, men kunde ikke rettes lige ud. Paa Jorden kunne derfor Dovendyrene, og det samme maa have gjældt om Kæmpedyrene, kun 23 Skelet af et Kæmpedyr (MegatheriTiin (Mylodon) robnstmn) opgravet i Sydamerikas Pampas. mHisoinmeligt hage sig frem ved at slaae Forkløerne i Jorden og trække Kj-oppen efter, hvorimod de i Træerne kunne have klattret med udmærket Sikkerhed og Ud- holdenhed, om end ikke med Hurtighed eller Behændig- hed, ligesom Nutidens Dovendyr benytte deres Krog- fødder til at hage sig op ad Stammerne eller hen under Grenene. Det er imidlertid en Selvfølge, at disse tunge, sværlemmede Pattedyr ikke kunne have klattret om i Trætoppene — selv om man tænkte sig hin Urskovs Træer som mægtigere end de nærværende — men have holdt sig længere nede paa Stammerae og de større Grene, hvor de rimeligviis have søgt deres Føde i de saftige Gjøgeurter, Arum- og Ananasplanter, der i saa stor Mængde voxe paa Stainmerne i en tropisk Urskov. 24 En lignende Vegetation voxer tilligemed Cactusplanter og deslige paa de tørre Kalkklipper i det brasilianske HJøfiland, og paa dem maa disse Kæmpedyr ogsaa have kunnet kravle omkring ; men derved ere de under- tiden komne galt afsted, og ere styrtede ned i Spal- ter og Huler, hvor Jordskred have begravet dem, indtil de senere Undersøgelser igjen have bragt dem for Dagens Lys. Foruden Størrelsen , den plumpe Bygning o. s. v. har der ogsaa været den Forskjel mellem Fortidens Kæmpedyr og Nutidens Dovendyr , at hine neppe BOm disse have havt en Beklædning af lange stride Haar, der ligne Hø at see til og fole paa, men snarere en tyk af Kalkknuder opfyldt Hud med enkelte Børster hist Og her ; disse Kalkknuder findes nemlig stedse sammen med Skeletterne. — Skjolddyrene (Hoplo- phorus) vare ligeledes store Dyr, dog ikke større end en Oxe; ligesom Bæltedyrene besad de et af Beenplader sammensat Rygpantser, men det var ikke afdeelt i Bæl- ter, altsaa aldeles ubevægeligt. Deres Fødder vare ikke Gravefødder som Bæltedyrenes — saa store Dyr vilde heller ikke kunnet føre Bæltedyrenes gravende, under- jordiske Levemaade — men Gangfødder i Lighed med de store Tykhuderes Klumpfødder. Vi maa altsaa tænke 08 dem som levende og græssende paa Brasiliens da- værende Sletter. — De eneste Dyreformer, der ved deres Nærværelse blandt de tertiære brasilianske Pattedyr synes at gjore Brud paa de ovenfor udviklede Love, ere Hestene og Mastodon-Elephanterne; men disse Undtagelser ere ogsaa saameget mærkeligere, som i den nu- værende Dyreskabning Hesten og Elephanten ere to for den østlige Halvkugle aldeles betegnende Dyreslægter, som man med Forundring træffer i Selskab med Bælte- 25 og Dovendyr. Dog er herved at erindre, at Mastodon- Slægten synes at have været udbredt over hele Jorden, med Midtpunkt i Nordameiika; og at de omhandlede Hesteknogler just ikke behøve at have tilhørt Slægten Equus, men maaskee hidrøre fra en nu uddød Slægt af Heste- nes Familie. Imidlertid er disse hestelignende Pattedyrs Tilværelse i Sydamerika i hin Periode saameget besyn- derligere, som Heste nu rigtignok forekomme forvildede paa Stepperne og i Bjergegnene i Nord- og Sydamerika, men først ved Spaniernes Invasion ere blevne overflyt- tede til den nye Verden. Den i Nyhollands Knoglehuler begravede Patte- dyrverden bestaaer ligesom den nuværende af Pung- dyr; ligesom den Dag i Dag levede der baade Rov- pungdyr, frugt-, rod- og græsædende Pungdyr, baade klattrende, springende og gravende Former af denne Orden. Det er altsaa i denne forhenværende Tingenes Tilstand den samme Pattedyrgruppe -^) med de samme Slægter, som nutildags stiller Australiens Fastland i en saa bestemt Modsætning til de to andre store Continen- ter, den østlige og den vestlige Halvkugle. Og det er her ligesom i Sydamerika: Arterne o vergaae for en Deel deres nulevende Slægtninge betydeligt i Størrelse. **) Paa faae Undtagelser nær (nogle smaac Gnavere, en Flagermus, en Vildhund) erc alle nyhoUandske Pattedyr Pungdyr (i udvidet Betydning, saa at Næbdyrene derunder indbefattes), hvilken Orden derfor indenfor sine Grændser maa opvise den ovenfor omtalte store Forskjellighed i Uddannelse, Bevægelse, Føde, Levemaade o. s. V., men som dog — paa Næbdyrene nær — alle stemme over- eens deri, at Ungerne fødes som yderst smaae og spæde Fostre, der suge sig fast til Moderens af en Pung omgivne Mælkevorter, og forblive i l*ungen til de kunne sørge for sig selv, men dog ofte senere søge Tilflugt i den i Nødens Stund. 26 Vi vende os endelig til Betragtningen af Europas samtidige Pattedyr verden ; den gjør ved første Øiekast et ganske andet Indtryk end den nærværende, og navn- lig seer den mere tropisk ud, hvorfor man ogsaa har villet hævde Europa i hin Periode et varmere Clima, end det nu har. Eftersom der dengang i Europa levede Aber, adskillige Kattearter af Størrelse som Tiger og Løve, Hyæner, Flodheste, Kameler, Tapirer, Næshorn og Ele- phanter o. s. v., og disse Arter langtfra have givet de nulevende Arter Noget efter i Størrelse og Talrighed, kunde man synes berettiget til at tillægge den hele Patte- dyrverden en tropisk Charakteer og for dens Underhold forudsætte et tropisk Clima og en dertil svarende Plante- fylde. Men man maa ikke oversee, at der tillige levede mange Former, der slutte sig ganske nøie til Nutidens Beboere af Europa, f. Ex. Spidsmus, Pindsvin, Muld- varpe, Ulve, Ræve, Bjørne, Grævling-, Maar- og Jerv- Ai'ter, Egern, Murmeldyr, Bævere, Mus og Gravemus, Hjorte, Oxer o. s. v.; og at det med Hensyn til flere af de fossile Tykhudere, der fornemmelig have at bære Ansvaret for Hypothesen om et tidligere tropisk Clima i Europa, kan bevises, at de have havt en til at udholde* det nordiske Clima passende Haarbeklædning, og at de have levet af en lignende ma- ger Plantevæxt som den nærværende. Det er f. Ex. Til- fældet med det fos- sile nordiske Næs- horn ogMammouth- Det formodede Omrids af Mammouth- Elephanten (en lige- Eiephanten. ledes nordisk, kæm- 27 pemæsig Elephant, hvis uhyre Stødtænder ere me- get hyppige i Siberien, hvor de opgraves og forhandles til China som Elfenbeen, men hvoraf nogle Skeletstum- per ogsaa ere fundne her i Danmark), hvis Lig, der ere fundne i den siberiske Is, have havt Stumper af Gran- kviste i Maven og en lodden Pelts. Der er altsaa slet ingen Grund tii at formode, at Siberien eller Nord-Eu- ropa tidligere har havt et varmere Climaend nu, eller for den Sags Skyld at lade Jorden have forandret sin Axes Stilling mod sin Bane. Sagen er aabenbart den, at i hin Periode havde flere Pattedyrslægter, der senere bleve trængte tilbage til Egnene mellem Vende- kredsene, en større geographisk Udbredning end nu. Desuagtet havde de næi-værende Love for Patte- dyrenes geographiske Udbredning forsaavidt ogsaa Gyldig- hed dengang, som Forskjellen mellem den østlige og den vestlige Halvkugles Beboere dengang ikke var mindre, end den er nu; thi ligesaalidt som der fordum i Brasilien levede nyhoUandske eller indiske Pattedyrslægter, ligesaalidt kj endes Pungdyr, Kæmpedyr, Dovendyr, Bæltedyr og Myreslugere eller brednæsede Aber fra Europas Knoglehuler eller Diluviallag. Ogsaa den Regel finde vi stadfæstet for Europas Vedkommende, at Datidens Arter vare flere end Nutidens og tildeels af en betydeligere Størrelse. Medens nogle af de uddøde Arter have meget nære Slægtninge iblandt de nulevende, f. Ex. Arterne af Kat , Ulv, Ræv, Hyæne, Bjørn, Ele- phant, Næshom , Flodhest o. s. v., fandtes der ogsaa enkelte Slægter og Grupper , hvortil der ikke mere lever noget Lignende, f. Ex. Mastodont,erne, som 28 Det formodede Omrids af en Mastodon-Ele- phant (Ohio -Dyr). man i al Korthed kan betegne som lavbenede Ele- phanter (foruden at deres Kind- tænder vare for- skjellige fra de ægte Elephan - ters) ; Slægten synes at have været udbredt over den hele Jord og især at have været almindelig i Nord- Amerika. Fremdeles de mærkelige Zeuglodonter, kæmpemæsige Havdyr — i hvilke man engang troede at have gj en- fundet det antike Forbilled for de fabelagtige Havslan- ger — hvis Tænder minde om Sælernes, men hvis Slægtskabsbaand forresten ere en endnu uløst Gaade. Om den nærværende Pattedyrskabning ved en brat Kløft er adskilt fra den, hvis Forhold vi nu have skil- dret, eller om de gik mere jevnt over i hinanden, er et Sporgsmaal, der endnu ikke er besvaret. Jeg er tilboieligst til at tænke mig den nærværende som en ligefrem Fort- sættelse af hin, men — som det ovenfor er udviklet — som en Fortsættelse, der i de fleste Tilfælde gjengav det Gamle i en mindre Skikkelse eller med en ubetydelig Forandring, sjeldnere frembragte noget heelt Nyt, undertiden gansl^e udslukte det Ældre. Nærmere angive den Maade, hvorpaa denne Forandring er gaaet for sig, kan Viden- skaben ikke. Man kunde vel tænke sig, at de tertiære Arter i Tidernes Løb havde forandret sig noget og saa- ledes umiddelbart men efterhaanden vare gaaede over i de nulevende, med dem nærmest beslægtede, at f. Ex. Hule- ræven, Hulebjomen og Huleulven vare Stamfædrene til de nulevende Ræve, Bjørne og Ulve. At bevise eller modbevise denne Hypothese er saameget vanskeligere, som det i og for sig ofte er meget vanskeligt at afgjøre, om to Dyr, hvoraf man kun har Skelet og Tænder, ere artsforskjellige eller ikke, og man i slige Artsbestemmel- ser aldrig opnaaer den Sikkerhed som ved de nulevende Dyr, hvor andre Kjendetegn kunne komme med i Betragt- ning, men hvor der endda ofte er Usikkerhed nok; og Spørgsmaalet, om de Forskjelligheder, et fossilt Dyr frem- byder i Sammenligning med et nulevende, ere store nok til at begrunde en Artsforskjellighed , maatte dog være paa det Rene, inden man kunde afgjøre, hvorvidt den fossile Fauna ved en successiv Forandring kunde være gaaet over i den nærværende. Men selv om man vilde antage en Artsforandring i Tidens Løb — hvad der for- resten strider mod al naturvidenskabelig Erfaring — havde man dog derved ikke forklaret Tilblivelsen af nye Slægter. Hvordan det er gaaet til med denne Overgang fi-a Jordens Fortid til dens Nutid, er og vil vedblive at være en Gaade. Det vilde være ligesaa forgjæves at indlade sig i Speculationer derover som at gruble over de levende Væseners Tilblivelse overhoved. — Derimod tør man nok sige, at Nutidens Pattedyrskabning med sin nærværende Sammensætning og Udbredning maa være omtrent lige gammel med Menneskets Til- værelse her paaJorden. Thi Menneskebeen og Kunst- producter findes hyppig i Tørvemoser og desl. sammen med Knogler af nulevende Dyr eller af saadanne, der som Uroxen først i den historiske Tid ere uddøde, aldrig sammen med Hulerovdyrene, Mammoutherne eller de fos- sile Næshorn. Ved de Forandringer i Pattedyrenes nærvæ- rende Udbredning, som Menneskets Optrædeise har 30 bevirket, have vi allerede dvælet i Indledningen til denne Skildring. Tæmningen af Husdyrene, hvorved de have undergaaet saa betydelige Forandringer i deres Natur og Liv, hvorved de ere blevne overflyttede til andre Verdensdele og der tildeels igjen ere forvildede og have indrettet sig et nyt Naturliv, og hvorhen ogsaa de hos Mennesket snyltende Grnavere have fulgt dem, er ogsaa et betydningsfuldt Moment i Pattedyrenes se- neste Histoiie. Af de her meddelte Brudstykker af Jordens Ud- viklingshistorie i det Større og i det Mindre ville vore Læsere have seet, at ligesom de enkelte Individer døe, rammer Døden efterhaanden Arten, Slægten, Familien, ja selv hele Ordener kunne døe udefterathave virket og levet deres Tid. Man kommer herved uvilkaarlig til at tænke paa, hvordan det er gaaet mange engang saa blomstrende Adelsslægter, hvordan mægtige Folkefærd ere sporløst forsvundne, hvordan Amerikas Urbeboere uden egentlig at forfølges ere deres Undergang nær. Denne Tankegang tør vi dog kun udgive for en Sammenligning uden at turde tilskrive disse Kjendsgjerninger en høiere Enhed i Aarsagen. — Ogsaa det Spørgsmaal ligger nær : Hvad bærer Frem- tiden i sit Skjød? Skal ogsaa den nærværende levende Ver- den og dens Herre, Mennesket, efterhaanden eller pludselig give Plads* for en ny Periodes Frembringelser? Er det den „Verdens Undergang" , som saa mange Folkeslags Mythologi drømmer om? — Dog slige Spørgsmaal ligger det naturligviis langt udenfor Naturvidenskabens Omraade at drøfte og besvare. Maaskee vil Naturphilosophen berolige os med, at Menneskets Evner ikke have nogen Grændse for deres Uddannelse og derfor gjøre en Fort- sættelse af Naturens almindelige fremadskridende Ud- ai vikling overflødig. Maaskee vil Religionen svare os, at Forsynets Godhed og Visdom vil nok ramme Verdens Tarv paa bedste Maadc. Men intet af disse Svar siger egentlig mere, end naar Naturforskeren afviser Spørgs- maalet som et, han ligesaalidt kan besvare som saa- mange andre, man gjeme vilde vide Beskeed om. Tab. I, forestiller et Gjennemsnit af en Knoglehule i Tydskland. Til Venstre er Indgangen; i de to første Rum sees Knogler og Been- radc ligge omkring paa Gulvet og Drypsteensmasser hænge ned fra Loftet. Til Høire synker Hulen brat ned men er der halv udfyldt af en af Knogler, forbundne med Drypsteen, dannet Kalksteen, paa en smal Spalte nær, der fører dybere ned i Bjerget. Den mindre Udhu- ling i denne Masse nederst til Høire er frembragt ved Udgravning. Om den indre Jordvarme. (Af C, Foyh, Cand. mag.) ISpørgsmaalet om Jordens Dannelsesmaade og indre Tilstand har til alle Tider beskæftiget Naturforskerne og NaturphJlosopherne. Ved det ringe Omfang af geo- graphiske Kundskaber maatte i den ældste Tid de for- skjellige Theorier bygges paa Kjendskaben til enkelte Landstrøgs Naturfremtoninger, og medens saaledes Tha- les, Pythagoras og Herodot ved Betragtningen af Nil- deltaet lededes til den Anskuelse, at alt det Faste var bundfældet af Vand og efterhaanden ved Fortætning gaaet over til at blive til de forskjellige Steenarter, der nu sammensætte Jordskorpen, saa førte de mange varme Kilder og vulkanske Udbrud paa Sicilien og de græske Øer, de heftige Jordskælv, Hævningen af Bjerge og Dannelsen af nye Øer andre Naturkyndige, som Zeno, Empedocles og Strabo til den modsatte Overbeviisning, at Jorden i sit Indre var ildflydende, og at det var Il- den fra det Indi-e, der havde hævet Fastlandene og for- andret dens Overflade. Saaledes udvikledes tidligt en nejitunisk og en plutonisk Theori om Jordens Dannelse. I det Kagnarok, der fulgte paa den klassiske Tidsalder, forsvandt Geologien aldeles, og først fra det 16de Aarhun- drede af begyndte man atter at henvende Opmærksom- heden paa den; men skjøndt enkelte Mænd som Agri- cola og Steno søgte at indslaae en sundere Ketning og bygge deres Slutninger om Jordens Dannelse paa om- hyggelige Undersøgelser i Naturen, vedblev den dog indtil langt ind i det 18de Aarhundrede at være en Spilleboldt for Philosophers og Theologers Speculationer, og ubegrundede Theorier, den ene mere afsindig end den anden, afløste hverandre. Efterat nogle værdige Forløbere ligesom havde indledet Videnskabens Frigjø- ren, optraadte endelig Werner (1750 — 1817) som den neptuniske og Hutton (1795) som den plutoniske Theo- ries Gjenskabere, hver for sig stræbende at begrunde sin Mening ved Undersøgelser i Naturen. Men den frem- skridende Videnskab har anerkjendt den almindelige Rigtighed af Huttons Anskuelser, og vi ville nu forsøge ad Undersøgelsens Vei at paavise, at Jorden haren høi Varme i sit Indre og der formodenligt befinder sig i en smeltet Tilstand. Den yderste Deel af Jordskoi*pen maa nødvendig- viis paa Grund af sin Ledeevne tage Deel i de Foran- dringer, som foregaae i Luftvarmen. Hver Dag trænger en lille Varmebølge ned i Jorden, forfulgt af en lille Kuldebølge: en mægtig Sommervarmebølge efterfølges i Aarets Løb af en tilsvarende Kuldebølge om Vinteren *). Den daglige Indvirkning ophører allerede i 2 Fods Dybde at være mærkelig, den aarlige strækker sig be- tydeligt dybere. Jo større Modsætningen er mellem Sommer - og Vintervannen , desto mærkeligere bliver *) Det bør her maaskec bringes i Erindring, at Kulde ikke er Man- gel paa Varme, men kun en ringere Varme. 20^ Kulde er varmt sammenlignet med 80 ^ Kulde. 9 34 » ogsaa Indvirkningen og i desto større Dybde er den endnu kjen delig. I tropiske Egne, hvor Thermometret ved Havet aldrig synker under 14®, eller stiger over 36®, og hvor Forskjellen mellem den koldeste og var- meste Maaneds Middelvarme ofte kun er 1®, er allerede i 1 å 2 ' Dybde hvert Spor forsvundet, medens man her i Kjobenhavn, hvor Thermometret undertiden viser en Varme af 26o,32) og en Kulde af — 18«,2 3), og hvor Forskjellen mellem den varmeste og koldeste Maa- neds Middelvarme i Gjennemsnit er 15®7 , maa stige 50' — 100' ned i Jorden, før hvert Spor af den vex- lende Sommer - og Vintervarme forsvinder. Der- imod synes de frosne Jordlag under langt nordligere Breder at hindre Varme- og Kuldebølgernes Gjennnem- gang. Paa Øen Melville (74®45 n. B.) kan Julimaaned have en Varme af 12®, 5, medens Thermometret i Februar Bynker til — 36®,5, og Forskjellen mellem den koldeste og varmeste Maaneds Middelvarme er 33®,3; ved Fort Entreprise i Nordamerika iagttog den ulykkelige Franklin en Kulde af 39®,8, medens Mai viste 16® Varme, ja man har endogsaa følt og modstaaet den forfærdelige Kulde af 48®,6, hvorved Hænderne øieblikkeligt fryse fast til alt Metal, hvormed de komme i Berøring, og hvorved Qviksølvet forlængst er frosset*), hvorfor den ogsaa kun kan iagttages paa Viinaandsthermometre, og dog have Brøndboringer ved Jakutsk (62®1' n. B.) *) Juni 1788. ") Januar 1789. *) Qviksølvet fryser ved — 32'', men Kunsten formaaer her endog at overgaae Naturen, thi man har ved at lade sammenpresset Kulsyre strømme ud i en Beholder frembragt en Kulde af om- trent 80®. as viist, at al Indflydelse af den vexlende Lufttemperatur er forsvunden, hv man naaer 40' Dybde. Man skulde troe, at Legemernes forskjellige Varme- fylde, hvorved forstaaes den Mængde Varme de behøve for at opvarmes 1^ at deres forskjellige Evne til at ud- straale Varme og til at lade den indsugede Varme gaae igjennem sig (deres Ledeevne) vilde have ' Lidflydelse paa denne Ydrevarmens Indtrængen i Jorden. Det er saaledes velbekjendt, at en stenet eller sandet Overflade kan blive langt varmere end Luften, medens en Eng eller en Skovegn holder sig køligere, fordi Solen ikke træffer Jorden der umiddelbart og den stærke Uddunstning virker afkølende. I en Ørken kan Sandet have en Varme af henved 50®, medens en Eng om Natten kan afkøles indtil 7® under Luftens, men dette synes ikke at strække sig langt under Overfladen, og Indvirkningen under aUe Omstændigheder at være for lokal og for ubetydelig til her at kunne komme i Betragtning. Da Steenarteme ere slette Varmeledere, saa rykke de udenfra kommende Varme - og Kuldebølger kun meget langsomt frem igjennem dem, og derved opstaaer det interessante Forhold, at f. Ex. i Paris et Thermo- meter nedsat i 25' Dybde viser den høieste Varme om Vinteren, og den laveste om Sommeren, saa at Bølgerne have brugt hver ^/s Aar for at trænge fi-em til dén nævnte Dybde. Efterhaanden som vi stige ned forsvin- der imidlertid som sagt paa Grund af Steenartemes Modstand Indvirkningen af disse Varmeforskjeller, og vi finde en stadig uforanderlig Varme, som vi kunne kalde Jordskorpens Middelvarme, og som paa hvert enkelt Sted omtrent crliig dets Luftmiddelvarme. Saaledes er saavel Luftens som Jordskorpens Middelvarme under 3* 36 Æqvator 22®, i Paris 8^,6, i Kjøbenhavn 6«,7, i Ja- kutsk— 7«,4, og paa Melvilles 0—15«. Paa de to sidste Steder er Jorden altsaa bestandigt frossen, og kun i den korte Sommertid tøe de øverste Jordlag indtil en Dybde af 3' — 4', hvori da Urter og selv enkelte Buske groe meget godt. Nu opStaaer det Spørgsmaal : Hvorledes forholder det sig, naar vi fra denne Linie for uforanderlig Varme stige dybere ned i Jorden. Bliver Varmen uforandret, eller aftager den maaskee? Nei den tiltager, i Begyn- delsen hurtigere, senere sandsynligviis langsommere, indtil en ubestemmelig Dybde. Man var allerede tidligt bleven opmærksom herpaa i Bjergværkerne, og da Gruberne naae en betydelig Dybde, ved Freiberg i Sachsen f. Ex. 1888' ved Andreasberg i Harzen 2134' og ved Kutten- berg i Bøhmen endog 3669' (ikke engang 200' mindre end Vesuvs Høide), saa var en saadan Tiltagen let at mærke, saasnart man henvendte Opmærksomheden der- paa, men hvorlangt man maa stige ned for at faae en Varmeforhøielse f. Ex. af 1«, har ikke været saa let at bestemme. Saaledes gave Iagttagelserne i de preussiske Bjergværker vel i Gjennemsnit 1® for hver 167', men andre Steder har man faaet 1« Forhøielse for hver 51' og atter andre først for hver 251'. I Freiberg, hvor der i halvandet Aar hver Time gjordes Iagttagelser med Thermometre, der i forskjellige Høider vare anbragte 3' inde i den faste Klippe, fandtes en Tilvæxt af 1« for hver 165' *.) I Steenkulsgruberne har man fundet, at Var- ^) Det gaaer ikke an at ophænge Thermometrene frit i Gruberne, thi det stærke Lufttræk, som man for Sundhedens Skyld vedlige- holdei*, Nærværelsen af en stor Mængde Mennesker og Dyr, de m men tiltaget* næsten dobbelt aaa hurtigt som i Malm- gruberne. Grunden hertil er følgende. Fiint indsprængt i Kullene eller i de vSklfre, der adskille de enkelte Kullag, findes et guult, haardt Mineral, en Forbindelse af Svovl og JeiTi, som kaldes Svovlkiis, der forvittrer meget let, naar Luften og Fugtigheden komme til , og derved ud- vikler saa megen Varme, at Kullene endog kunne komme i Brand. Saadanne Antændinger ere velbekjendte fra alle Kulegne. Fuhrgruben ved Waldenburg i Schlesien har brændt siden 1798, og ved Johnstown i Nærheden af Paisley i Skotland kom et mægtigt Steenkulslag saa heftigt i Brand, at det var i fuldkommen Hvidglødhede paa en Strækning af 100 Favne, og at Flammen slog 100' høit op af Grubeaabningen. Kun ved at pompe Gruben fuld af Vand lykkedes det at blive Herre over Ilden. Det er bekjendt, at man i England dyrker tro- piske Planter over Gruber, hvori Ilden ulmer, og bringer Ananasen til at give moden Frugt. I den nyere Tid have de artesiske Brønde afgivet et nyt og sikkrere Middel til at bestemme Varmen i for- skjellig Dybde. Navnet skriver sig jfra Grevskabet Ai-tois, mange Gmbelys og hyppige Sprængninger forandre betydeligt den VaiTOe, som Luften i Gniberne faaer fra de omgivende Stcenar- ter. Bedre vilde det være at bestemme Temperaturen af Grube- vandet, hellere af det staaende end af det rindende, der snart kan stige op fra en betydelig Dybde, og altsaa være varmere, snart sive hurtigt ned og altsaa være koldere end den omgivende Steen. Naar imidlertid de staaende Grubesøer ere dybe og store, som i Bjergværkorne ved Wieliczka, hvor de befares med Baade, vil Vandet i Dybden antage den større Varme, der hersker der, stige tilveirs paa Grund af sin Lethed, og blande sig med Van- det paa Overfladen, hvorved Iagttagelsernes Noiagtighed forhindres. Man vælger derfor nu at anbringe Thermometrene inde i den faste Steen. 38 hvor de først kom i almindelig Brug, og hvor den ældste artesiske Brønd fra Aaret 1126 endnu skal findes i Kjiosteret Chartreux i Byen Lillers, men forøvrigt have Chineserne allerede i Aartusinder benyttet Boringer ind- til 3000' Dybde for at skaffe Saltvand til Saltkogerierne. Ogsaa i Sahara borede man i det 6te Aarhundrede kun- stige Brønde, der naaede indtil 1000', og Landbeboerne benyttede de Vandstrømme, der styrtede ud af Aabnin- gerne, til at vande deres Marker med. Shaw, der be- reiste Barbariet, fortæller, at Indbyggerne i Wad-reag, en lille By dybt inde i Ørkenen, faa6 Vandet paa en ganske særegen Maade. „De grave nemlig Brønde ind- til en Dybde af 100 ja ofte 200 Favne, og ere da visse paa i denne Dybde at træffe rigeligt Vand. Til dette Øiemeed maa de borttage flere Lag Sand og Gruus, indtil de træffe paa en Steenart, som ligner Skifer, og som de vide befinder sig umiddelbart over hvad de kalde „Havet under Jorden," en Benævnelse, hvormed de overhovedet betegne Afgrunden. Denne Skifer er let at gjennembore, hvorpaa Vandet da strax springer frem med saadan Hurtighed og i saadan Mængde, at de der ere blevne hidsede ned for at lægge den sidste Haand paa Værket, ofte blive overraskede og drukne, før man faaer Tid til at trække dem op igjen" ^). Man anstiller nu overalt artesiske Brøndboringer, ikke blot for at skaffe sig Drikkevand men ogsaa for bruge Vandet til at opvarme Værelser, Drivhuse og Fabriker, eller hindre Vandet fra at fryse om Vand- hjulene, eller skaffe en forøget Vandkraft til at drive ®) Ogsaa Thebens Oaser beskrives som gjennemhuUede af Hundre- der af kunstige Kilder. 39 disse, eller for at vande Marker og Haver dermed. Undertiden søger man ved Boringer at skaffe sig af med Vand, der ved et uigjennemtrængeligt Leerlag er hindret i at sive ned i Jorden og derfor giver An- ledning til en Forsumpning. Chineseme have vi fSør omtalt borede efter Saltkilder. Dette er nu meget almin- deligt i Tydskland og Frankrig, og ogsaa her i Landet har man ved Segeberg og Oldeslohc anstillet nogle ikke heldige Boringer. Det er ikke sjeldent, at man ved Boring efter Vand træffer paa Luftarter, som kunne brænde. Chineserne have ogsaa i Benyttelsen af disse været langt forud for Europæerne og oplyst deres Gader Fabriker og Værelser med Gas, som ledes fra Bore- hullerne gjennem Bambusror om i Byerne, længe før der her i Europa har været Tale om at gjøre noget lignende. I de forenede Fristater benyttes nu saadanne gasførende artesiske Brønde, blandt andet i Staten New- York , hvor Byen Fredonia oplyses fuldstændigt paa denne Maade'). ') Man bruger ved Boringer Stænger af 12 — 15' Længde, der skrues eller kiles sammen og ere af Jern eller undertiden ogsaa af Træ, naar man ikke gaaer dybt. I Enden af den saaledes sammen- satte Borestang er nu det egenlige Borestykke anbragt, der er meget forskjelligt efter den forskjellige Brug, der skal gjøres af det, og ingenlunde altid bruges til at bores med. Til at knuse eller gjennembryde store Steen eller Steenlag benytter man mei- sel- og kiledannede Bor, til at optage Smaasteen eller ituslagne Steen derimod et Skruebor, der ligner en dobbelt Proptrækker, og i Sand bruges en huul Cylinder med Spæii>i'op forneden, der aabner sig naar man lader Boret falde, og lader Sandet slippe ind, men lukker sig igjen, naar det løftes. Leerlag gjennem- skjærer man med en huul Cylinder, der er opskaaret paa Siden og forneden indrettet til at skjære med, og Borehullet afpudses og holdes reent ved Hjælp af et saakaldot Efterbor. I lose Jord- .; lag maa det desuden udfores med Træ- eller Jernrør, for at Side- 40 Artesiske Brønde kunne betragtes som kunstige Kilder, og Aarsagen til at Vandet trænger op af dem og det ofte med stor Voldsomhed ligger i Beskaffenheden og Beliggenheden af de Jordlag, der danne den faste Jord- skoi*pe. De ved de successive Ilavbedækninger dannede Jordlag bleve ikke liggende i deres oprindelige Stilling eller hævede eensformigt til at danne vidtsraktad flade Øer og Continenter, men ere oftest blevne aldeles for- styrrede, reiste paa Kant eller omstyrtede, bøiede, gjennem- brudte, spaltede eller knuste paa mangfoldig Maade. Af denne Forstyrrelse i Jordskorpens Niveau afhænge nu Vandstrømningerne paa Jorden, ikke blot de over- fladiske, der fra de høiere Steder føre det overflødige Vand til Oceanet eller til Indsøerne, for der at lade det begynde sit Kredsløb paany gjennem Fordampning og fornyet Fortætning til Kegn eller Snee, men ogsaa de underjordiske, der fra Høiderne sive ned gjennem Jord- skorpens porøse Lag eller forsvinde i dens Spalter og Huulheder for at komme tilsyne igjen dybere nede som Kilder, enten i Dale, der ere dannede ved Hævninger, Forstyrrelser eller ved Overfladevandets bestandige Ud- skjæringer gjennem Aartusinders Løb, eller ellers hvor Spalter, Kløfter og porøse Jordlags Optræden til Over- fladen give dem Leilighed til at slippe ud. Men en væggene ikke skulle skride ud og udfylde det. Ogsaa 1 Kjøben- havn og dens Omegn har man anstillet en Række Boringer for om muligt at forsyne Byen med bedre Drikkevand. Den første paabegyndtes paa Nyholm og bragtes til en Dybde af c. 600', men opgaves senere igjen af forskjellige Grunde. Ved en Række Boringer indtil c, 380' Dybde, Øst for Kjøbenhavn har man der- imod truffet særdeles rige og fortræffelige Vandaarer, saa at man kan haabe, at Kjøbenhavn om føie Tid vil i denne Henseende kunne maale sig med de bedst forsynede Hovedstæder i Europa. 41 saadan Leilighed bydes ikke altid Vandet i Dybden. Tænke Vi os nemlig et Antal Lag leirede over hveran- dre, saaledes at de danne en trugformet Fordybning, hvis Rand hæver sig meer eller mindre over det indre Basin og at eet af disse Randlag er en porøs Sand- Ginius - eller Kridtmasse , indesluttet mellem næsten uigjenncmtrængelige Leeimasser, saa vil alt det Vand, der træffer dette Randlags frie Ende, synke ned igjen- nem det, hinOi-es ved de indesluttende Leerlag i at tabe sig i de nærliggende Steenarter og tilsidst fylde det ganske. Der dannes saaledes et uhyre Reservoir under det hele Basin ®) , hvori Vandet paa hvert enkelt Sted staaer imder et Tryk, der svarer til dettes Dybde under Vandhøiden i Reservoiret, rede til at styrte ud, naar der blot aabner sig en Vei for det. Borer man nu ind i Basinet i nogen Afstand fra dets Rand gjennem de overliggende Lag, da vil man vel kunne faae en større eller mindre Mængde Vand, eftersom disse ere mere eller mindre vandførende, men fortsætter man Boringen, indtil man naaer det omtalte porøse Lag, vil Vandet styrte ud af Borehullet med en Heftighed, der afhænger af den Høide, hvortil det staaer i Basinets Rand. Vandet fra en artesisk Brønd i Roussillon springer 30 — 50' høit, og ved Perpignan og Tours har Straalen en saa uhyre Kraft, at den kaster Kanonkugler (22 ottepundige Ka- nonkugler indesluttede i en Blikcylinder) op igjen, naar man lægger dem ned i Røret. London og Paris ligge netop i saadanne Basiner, som det nysbeskrevne, og da man borede ved Grenelle lige udenfor Paris indtil 1743' ®) Et løst Sandlag er istand til at optage Vand indtil Va af sit eget Rumfang. . ^ 42 Dybde, og traf de vandførende Sandlag, som ligge under Kridtet der, sprang Vandet 87' ud af Bføret og oversvømmede Alt rundt omkring, og Paris's Beboere kom i en saa panisk Skræk for at hele Byen skulde blive undermineret, at Arago, den bekjendte Naturforsker, saae sig tvimget til at træde frem og paavise det Ugrun- dede i en saadan Frygt. Da senere en Brygger i Paris borede i sin Kjelder efter Vand, sank Boret under Ar- beidet pludseligt 22' ned, og man kunde mærke, at Ende- stangen hang frit og svaiede frem og tilbage. Da man endelig efter endeel Besværlighed fik det op igjen, sprang Vandet indtil 32' Høide og oversvømmede hele Brygge- riet, hvilket Tilfælde viser, at Vandet staaer under Jor- den ikke blot i porøse Jordlag, men ogsaa paa aabne Kløfter og store Huulheder, der i dette Tilfælde maae have havt over 22' Gjennemsnit. Det vil forøvrigt være klart, at jo mere mangelfuld og brudt Randen af et saa- dant Basin er, og jo mere dette er gjennemskaaret af Floder eller Kløfter eller overhovedet forstyrret, jo rin- gere bliver Visheden om at kunne finde Vand, og at derfor en nogenlunde omhyggelig Undersøgelse af Lei- rings forholdene bør foretages, før man beslutter sig til at anstille en større Boring. Iagttagelserne ved den talrige Mængde artesiske Brønde, der ere blevne aabnede i dette Aarhundrede, bekræfte nu paa det Fuldstændigste, at Varmen indtil en vis Grad tiltager mod Jordens Centrum, men de an- give denne Tiltagen som findende Sted langt hurtigere end Undersøgelserne i Bjergværkerne lade formode. Da Vandet imidlertid stiger fra en nøie bekjendt Dybde gjennem et lodret Eør og med betydelig Hastighed, og der altsaa her er langt ringere Anledning til Feiltagelse, 4S saa har man givet disse nye Kesultater Fortrinet og an- taget en Stigning af Varmen af 1® for hver 120' under den Linie, hvor Jordskorpens Middelvamie træffes, som det Sandsynligste. Man kunde troe, at Vandet vilde tabe noget af sin Varme paa Vcien gjennem et under- tiden 2000' langt Rør, men dertil er Vandmassen og Hurtigheden for stor. Hvor ringe Afkølingen maa være, kan man see deraf, at Vandet fra den artesiske Brond i Grenelle,der har 22® Varme, naar det kommer ud af Boreaabningen , har endnu næsten samme Varme i de store Beholdere ja endog i de rindende Brønde paa venstre Seinebred, uagtet det ofte tilbagelægger store Strækninger i snævre Rør nær Overfladen, hvor Luftens Middelvarme kun er 8^,6. Ved alle disse Boringer er man imidlertid ikke en- gang kommet saa dybt som i de dybeste Bjergværker (ved NeusaLzwerk har man naaet til 2200' og ved Mon- dorff i Luxemburg indtil 2308' under Overfladen, men paa det første Sted er man over 300' dybere under Ha- vets Overflade end paa det sidste), og 27® er den høieste iagttagne Varme; men hvis denne virkelig tiltager i større Dybder, saa maa Vandet ved at synke ned til disse kunne opnaae en langt høiere Vannegrad, blive kogende hedt eller endog forvandles til Damp, og som hede eller Dampkilder bringe disse høie Vannegrader med sig til Overfladen. Men dette er netop Tilfældet i Naturen. Besad Jorden nemlig ikke en egen indre Varme, vilde der med Hensyn til Kildernes Varme kun kunne finde følgende trende Forhold Sted: enten at de rettede sig efter Luft- eller Overfladevannen paa det Sted, hvor de findes, og altsaa skiftede Varme efter Aarsti- 44 derne, eller at de antoge den constante Varme, som vi have betegnet som Jordskorpens Middelvarme, eller endelig at de optraadte som kolde Kilder med en constant men dog lavere Middel varme end Jordskorpens. Det første Forhold finde vi hos saadanne Kilder, som strømme nær nok under Overfladen til at kunne paavirkes af Luft- varmen, men de ere i Vandmængde saa ubetydelige, at man neppe kan betegne dem som Kilder; det andet finde vi, som vi kunne vente, langt hyppigere, saasnart Vandet nemlig kommer fra en Dybde, der er betydelig nok til at det har kunnet udvexle den høiere eller lavere Varmegrad, det bragte med sig fra Overfladen, for den der herskende uforanderlige Varme. Det tredie Forhold indtræffer ogsaa undertiden, men under saadanne Om- stændigheder, at vi strax indsee Grunden og ikke kunne forledes til at troe, at Vandet bringer Kulden med fi*a Jorddybden. Saadanne Kilder forekommer nemlig kun i alpinske Egne, hvor Vandet fra den smeltende lis og Snee paa Bjergtoppene, fra de høitliggende Alpesøer eller fra Gletscherne hurtigt siver ned gjennem de øvre Jordlag og kommer tilsyne nede i Dalene med en Varme, der er nær Frysepunktet, skjøndt Middelvarmen i Dalen kan være betydeligt over dette, især paa Grund af den høie Sommervarme, der opstaaer paa indesluttede Steder mellem høie Bjerge. Men en stor Mængde Kilder, og det sandsynligviis den største, henhøre ikke til noget af disse tre Slags, men besidde en stadig Varme, der er over det Steds Middeltemperatur, hvor de findes, og det er klart, at dette Overskud maa have en særegen Aarsag, at der maa være en Kilde i Jordens Indre til høiere Varme end den, der frembringes paa hvert enkelt Sted ved den 45 0 forenede Virkning af Luftens Vinter- og Sommervarme. For mange af dem er dette Overskud kun ringe, 1 å 2 Grader, og i daglig Tale henregne vi dem endnu be- standigt til de kolde Kilder, men saasnart det stiger til en for Følelsen mærkelig Grad, betegne vi dem som varme Kilder, Thermer, skjøndt vi strengt taget bør henregne enhver til dem, som har et nok saa ubetydeligt Over- skud over Jordskorpens Middelvarme. Saadanne Ther- mer finde vi nu udbredte over hele Jordens Overflade, fra Æqvator og til Polarlandene, fra Havets Kyster og indtil 12000' opad Bjergene, midt inde i Fastlandet og ude i Oceanet, i de yngste Sand- og Kalkstene som i de ældste, i Lavaer og yngre vulkanske Steenarter saa- velsom i Graniter. Snart forekomme de enkelte, som paa Færøerne, snart grupperede uregelmæssigt over et stort Parti, som i Rhinegnene, snart i Rækker som i Bøhmen. De føre undertiden næsten reent Vand, som ved Gastein og Pfeffers, paa andre Steder ere de rige paa mineralske Bestanddele eller Luftarter, og danne Kisel-, Kalk-, Jeni-, Salt-, Svovl-, Kulbrinte- eller Kulsyrekilder. Deres Vand- masse er ofte uhyre. Sprudelkilderne ved Carlsbad og Hygiæas Kilde give 1922/3 MU. C Vand i 24 Timer; Puits de César i Auvergne, der allerede brugtes i Cæsars Tid, giver endnu 1772 C' om Dagen. Thermerne fore- komme især, hvor der endnu finde vulkanske Virknin- ger Sted, som i Italien, paa Island, Sicilien og Ny-Zeeland, eller hvor ^aadanne tidligere have fundet Sted, som i Auvergne, Eifel, Taunus og Bøhmen, men de forekomme ogsaa, og det ikke sjeldent de varmeste^), jQernt fra et- ®) las Aguas calientes de las Trincheras i Venezuela bryde ud i en Granit med en Varme af 77^,6. 46 hvert Spor af vulkansk Virksomhed, især i Bjergene, hvor voldsomme Hævninger og Spaltninger have aabnet talrige Udveie for Vandet, som f. Ex. i Alperne, Pyre- næerne og Ånderne. De gjennemløbe den hele Varme- skala indtil Vandets Kogepunkt, ja overstige endog dette, og optræde da som Dampkilder, Geisere, som man har kaldet dem efter den velbekj endte islandske Kilde. En saa udbredt Fremtoning kan ikke have nogen lokal Aarsag, universal i sin Characteer er den det ogsaa i sit Ophav, og kan ikke hidrøre fra Kulbrande eller lignende partielle Aarsager. De varme Kilder tyde alt- saa hen paa en indre Jordvarme, der langt overstiger Vandets Kogepunkt. Antage vi, at den i de artesiske Brønde fundne Tiltagen af 1*^ for hver 120' kun er den nonnale for ringere Dybder, men at Stigningen af Var- men bliver langsommere og langsommere, jo dybere vi komme ned, saaledes som Iagttagelserne i Borehullerne og Forsøgene med Afkølingen af gloende Kugler have gjort det sandsynligt, saa vil Vandet kunne komme i Kog i en Dybde af omtrent 2 til 3 Miil under Jord- skorpen *®). Ud over denne Grændsc er det formoden- ligt ikke istand til at trænge; om den Varme, der her- sker i større Dybder, tie Kilderne stille, og vi vende os nu til mere talende Beviser for en stigende Jordvarme, til Vulkanerne, ved hvis Varmeudvikling vi her især skulle dvæle, idet vi forbeholde os Beskrivelsen af de vulkanske Fremtoninger for en anden Gang. *°) Paa Grund af Trykket af den hele overstaaende Vandmasse kan Vandet i denne Dybde ikke komme i Kog, før det har naaet henved 400° Varme. 48 En stor Mængde Vulkaner have nemlig eller have havt Udbrud af ildflydende Lava, der snart fra Kraterets Munding bryder over eller gjennem Slaggekeglen , snart kommer frem paa Spalter længere nede paa Bjergets Skraaning *^). Skjøndt nu denne Lava størkner saa hurtigt paa sin Overflade og liar saa ringe Lednings- evne for Varmen, at Smaapletter bevoxede med Græs, Viinranker og Frugttræer ere blevne omringede af Lava- strømme uden at ødelægges, at Nonnerne fra Klosteret ^.'Torre del Annunziata, der blev indesluttet af en Lava- strøm ved et af Vesuvs Udbrud, kunde frelse sig ved at gaae over den endnu fremskridende Strøm, og at selv Sneemasser ere blevne bedækkede af den uden at smelte bort^-), saa vidner dog dens udmærkede Fly denhed, i det Øieblik, den bryder frem, de hvidglødende, halvt- gjennemsigtige paraboliske Buer, hvori den springer ud, og den Voldsomhed, hvormed den styrter sig i Ildcas- cader over 100' høie bratte Yægge ned i Dybet ^^), og endelig den Lethed og Hurtighed, hvormed den under- tiden bevæger sig selv i sit nedre Løb, om at den ofte er i en fuldkommen smeltet Tilstand, naar den kommer **) Vulkanens Foim er almindeligt en afstumpet Kegle, der tildecis eller underliden ganske er dannet af udkastede vulkanske Slagger, af Sand eller Aske, og pas sin Top har en tragtformig Fordyb- ning, et Krater, der nedtil gjennem en Kanal staaer i Forbindelse med. Jordens Indre. **) I Aaret 1787 bedækkede en Strøm fra Vesuv en heel Sneemark. Da der i 1828 var stor lismangel i Neapel, foreslog Gemmelaro at gjennembryde denne Lava, i det Haab, at Sneen havde kunnet holde sig under den. Man fulgte hans Baad, og fandt den hele Sneemasse forvandlet til lis, der saaledes fuldkomment havde be» staaet Ildprøven. **) saaledes som Schouw saae det ved et Udbrud af Ætna, og som L. V. Buch beskriver det fra Lancerote, en af de canariske Øer, M ud af Vulkanens Indre. Lavastrømmen fra Aaret 1805 skød med Vindens Hastighed over Vesuvkeglens Eand ned i Viinbjergene og naaede Torre del Greco Veien i tre Timer, og den fra 1776 gjennemløb en Miil i Timen. Dog maa det ikke glemmes , at Skraaningen af Bjerget og Trykket af den efttrstrømmende Lava forøge den Hurtighed, som den blotte Flydenhed vilde give den. Vi have imidlertid directe Beviser for en høi Varme af Lavastrømme selv i betydelig Afstand fra deres Udløbsaabning. Saaledes naaede en Lavastrøm paa Øen Bourbon en Palmeskov, der øieblikkeligt stod i Flammer, men snart aldeles tildækkedes af den; senere fandt man Træstammerne aldeles forkullede og fulde af Sprækker, hvori den smeltede Lava var trængt ind. Slaggestykker, ja hele Slaggehøie smelte i kort Tid og forsvinde i Strømmen, og selv Glas og Metal modstaae ikke Heden. Da man for nogle Aar siden undersøgte de Bygninger, som bleve begravede af den Lavastrøm, der ødelagde Torre del Greco i Aaret 1794, havde man Leilighed til at gjøre flere i denne Henseende høist interessante Iagt- tagelser. Vinduesglas var blevet uigjennemsigtigt og steenagtigt, Smedejern havde udvidet sig til sit tredob- belte Eumfang og faaet krystallinisk Textur, Messing var ikke blot smeltet men ogsaa skilt i sine to Bestand- dele, Zink og Kobber, af hvilke det sidste dannede smukke Krystalgrupper, Sølv ligeledes udkrystalliseret i ottesidede Krystaller. Skjøndt denne Lava havde flydt i sex Timer og tilbagelagt en Vei af næsten een Miil, før den naaede Byen, havde den altsaa dog endnu en Varme af over llOQo, thi Sølv smelter ved 978« og Kobber først ved 1118«, og vi kunne derfor uden Overdrivelse antage, at Lavaen stiger op gjennem den øvre Jordskorpe med 49 1500 — 2000 '^ Varme, en Varme, der er tilstrækkelig til at smelte de Steenarter, der sammensætte Jordskoi*pen, og kun lidet under den hyieste Varme, som det er lykke- des at frembringe i Hoiovnene ved at blæse med ophe- det Luft (nemlig 2280«). Man kunde nu opkaste det Spørgsmaal, om ikke disse Varmefremtoninger ere aldeles lokale og hidrøre fra Forbrændingen af brændbare Stoffe under Jordskorpen paa de Steder, hvor Vulkanerne findes. Der var en Tid, før man kjendte de storartede vulkanske Fremto- ninger i Ånderne, da man troede, at Steenkulsbrande, Forvittring af Svovlkiis, eller lignende chemiske Pro- cesser vare Aarsagerne til de vulkanske Udbrud, men denne Tid er forbi. Vulkanernes Forekomst over hele Jordens Overflade fra Jan-Mayen under 70^50' n. B. til Erebus nær Kysten af Sydpoloontinentet under 77^50' s. B., fra Oceanet og det lave Kystland indtil over 22000' Høide over Vandspeilet, ^*) deres Forekomst paa Spalter af over 100 Miles Længde, deres nøie Sammen- hæng med hverandre og med en endnu mere udbredt og storartet geologisk Fremtoning, Jordskjælvene , de Aartusinder, hvori mange af dem have været i Virksom- hed, de imponerende og mægtige Indvirkninger paa Egnen rundtom , som de udøve gjennem Rystninger, Hævninger og Sænkninger, og endelig de mange udslukte Vulkaner, der ligesom udfylde Mellemrummene, udelukke enhver saadan Tanke, men henvise til den større Jord- dybde, som det fælleds Værksted og Udgangspunkt for de vulkanske Kræfter, hvormeget disse ogsaa kunne modi- ^*) Den hiøiestc Vulkan i Verden, Aconcagua i Chili, er 22532' hm, 50 ficeres i deres Virkninger og Produefcer, især under deres Yexelvirkning med Overfladens Yand. Saaledes har da den Mening efterhaanden udviklet sig hos Geo- logerne, at eTorden er ildflydende i sit Indre, og at saa- vel Jordskjælv og vulkanske Udbrud med alle de dem ledsagende Hævninger, Sænkninger og Spaltninger, som ogsaa de varme Kilder alle ere Resultatet af denne ild- flydende Masses, denne „Centralilds," Indvirkning paa den tynde størknede Skorpe, hvorpaa vi leve, ^^) og at Vulkanerne, hvormegen Ødelæggelse de ogsaa anstifte paa enkelte Steder, langtfi*a i deres Almindelighed ere en Fordærvelse for Menneskene, men tvertimod ere at betragte som Sikkerhedsventiler, hvorigjennem den høie Spænding i Jordens Indre skaffer sig Luft, som uden dem vilde yttre sig i de voldsomste Jordskjælv og en almindelig Ødelæggelse af den beboede Overflade. Det er et af Geologiens skjønne Resultater paa denne Maade at aabne vore Øine for Erkjendelsen af et guddommeligt Forsyns Viisdom og Naade netop i de Fremtoninger, hvori kortsynede og uvidende Mennesker have troet at see ubundne Naturkræfters vilde fordærvelige Spil eller Udtryk af grumme Guddommes tilintetgjorende Vrede. Hvorfra da denne høie Indrevarme? Thi fra Solen, der under de gunstigste Omstændigheder neppe kan op- varme en Gjenstand over 60®, kan den umuligt hidrøre, og fra Verdensrummet med dets 50 — 100® Kulde da endnu mindre. Men Geognosien viser os, at vor Tid var ikke altid, at talrige Dyre- og Planteverdener have befolket Jorden i jQernt tilbageskridcnde Rækker, at føv *^) Den faste Jordskorpes Tykkelse er vel henved 50 Miil eller ViT »f Jordkuglens Radius. 51 dem var Jorden øde og tom, ubeboet fordi den var ubeboelig, at de ringe plutoniske Kræfter, der nu under- tiden ryste og forandre Jordskoi-pen, dengang vare langt mere inntensive og storartede i deres Virkninger, at smel- tende Masser sprængte Jordskorpen paa tusinde Steder, loftede, forskød eller omstyrtede den, at Land gjentagne Gange blev til Hav, og Hav atter til Land, og spørge vi forbausede: hvorledes er alt dette gaaet til? — da peger Geologien tilbage mod en fjern Tid, da den ung- dommelige Jord som en ildflydende Masse, hyllet i uigjen- nem trængelige Dampe, bevægede sig gjennem det umaade- lige Verdensrum. En saadan flydende, fritsvævende Masse maatte af physiske Grunde antage Kugleformen, men da alle de Dele af den, som laae nærmest Æqva- tor, ved dens roterende Bevægelse fik en større Fart og Bestræbelse efter at flyve bort, saa maatte denne Kugle tillige blive noget sammentrykket under Polerne, saale- des som det netop er Tilfældet med Jorden. Ved Ud- straalingen mod det kolde Verdensrum tabte den efter- haanden Varme, og tilsidst begyndte dens Overflade at størkne. Af hvilke voldsomme Fremtoninger denne første Binden af de smeltede' Masser har været ledsaget hvorledes de størknede Partier ere blevne tumlede og knuste mod hverandre paa den rasende Ildsø, ligesom Isflager paa et stormbevæget Hav, derom kunne vi neppe gjøre os nogen Forestilling ; nok er det, der blev tilsidst spændt en Bro over Dybet, der ved den vedblivende skjøndt bestandigt formindskede Afkoling^^) blev tykkere og tyk- ^•) Jordens Afkøling er nu sasividt fremskredet, at den kan betragtea som Nul, idet det Tilskud jif Varme den erholder fra Solen næsten fuldstændigt opveier dens Tab ved Udstraaling. I de 4* 52 kere; Vanddampene, der hidtil ved den hoie Varmegrad havde fyldt Atmosphæren med tætte Dunster, sloges ned som Vand, og mider dettes Medvirkning begyndte hu den hele Eække af geologiske Udviklingsperioder, der tilsidst kronedes om ikke endtes med Menneskets Fremtræden, som den forste Skabning, hvem det var givet og paalagt ved Læsning i Naturens hellige Bog at erkjende Skaberens Almagt og Viisdom. (Alle her anførte Varmegrader ere reaii- murske; Fodmaalet er dansk). 2000 Aar, som cre forløbne siden Hipparchs Tid, er Jordskorpens Middelvarme i det Høieste formindsket med Vso^. Om Træernes Forgreniiifj. (Af Chr, Vaupell.) Ilet er bekjendt, at Træerne formeres enten ved Frø eller ved Deling; det første finder Sted med Bøgetræerne i vore Skove, uden Mennneskenes Hjælp ved Selvbesaa- ning bevarer en Bøgeskov sig i Tidernes Løb; de Træer derimod, som voxc paa Gjærder, og danne vore Alleer, lade sig vel ogsaa opdrage paa denne Maade, men de ere dog i Reglen udvoxede af Stiklinger, det er Grene, der efter at være skaarne fra Modertræet, ere plantede i Jorden, hvor de have udviklet Birøddcr. Her viser Grenen sig som Noget, der ligner Frøet, medens dettes Kim kun udvikler sig i Jorden, udvikler Grenen sig i Reglen fæstet til en træagtig Stamme, — naar den ikke ved Kunst er adskilt derfra. — Den træagtige Stamme bliver altsaa at betragte som den Jordbund, hvorpaa Grenen voxer, og denne maa nærmest ansees for et Formeringsorgan. Hos Planterne er denne Formerings- maade saa almindelig, at den kan siges at høre med til deres Natur og Væsen. Alle Planter ere meer eller mindre grenede, selv de Fonner, der ved forste Øie- kast synes enkelte, ville ved nølere Betragtning vise sig grenede. Paaskelilien seer saaledes ud, som den var ugrenet, men dens Blomsterstængel er selv en Green, som 54 skudt ud fra Løgets Stængeideel; de faa Planter med ugrenede Stængler, som findes, ere i Keglen sygelige Exem- plarer af Former, der i normal Tilstand udvikle Grene. Hos vore indenlandske Træer fremtræder Forgreningen saa bestemt, at den almindelige Bevidsthed ofte betrag- ter Grenene som staaende i ligesaa inderlig Forbindelse indbyrdes, som Lemmerne paa et dyrisk Legeme, uagtet der i Virkeligheden ikke er en mere inderlig Forbindelse tilstede end imellem Koraldyr, der sidde paa en fælles Koralstok. Ligesom altsaa den Plante, der udvikler sig af Frøet, er en Gj en tag el se af Moderplanten, saaledes synes det samme at være Tilfældet med Grenene. Denne Gjentagelse fremtræder imidlertid mere umiddelbart i Grenene, og opnaaes der i kortere Tid; dette frem- gaaer af folgende Exempler: K ar t of f el kn olierne ere som bekjendt Knopper eller Grene paa underjordiskeEan- ker, -Kartofler formeres i Reglen ved disse Legemer, idet der af ModerknoUen udvikle sig Ranker med Knol- ler, hvilke er af samme Qvalitet som denne; formeres de derimod ved Frø, da vil man see, at Rankerne ud- skyde allerede i Frøbladenes Bladhjørner , disse Ranker bære som Grene Knoller, som ikke ere større end en Ært, naar disse det følgende Aar plantes, kunne de ud- vikle Knolle, der ere noget større, hvoraf atter kunne frembringes større Knoller, indtil de omsider efter flere Generation(?r have opnaaet den fulde Størrelse. Heraf sees, at Grenen (Knollen) staaer paa samme Trin som Moderplanten men at Frøet maa begynde forfra, og at Planten ad denne Vei først igjennem flere Generationer naaer sin Udvikling. Et andet Exempel, som ogsaa godtgjør det samme, er V i i n s t o k k e n , denne formeres i 55 Keglen ved Deling, naar en Knop med et lille Stykke Green plantes paa et gunstigt Sted, kan denne allerede efter 16 Maaneder udvikle Druer, og det er efter denne Theori, at man i Drivhuse i Kasser frembringe de fortrinligste Druer; vil man derimod opdrage Viinstokke af Frø, da varer det idetmindste 5 Aar og i Reglen meget længere, ofte 15 ja 25 Aar, inden Planten blom- strer. Disse sidste Forsog have i den nyere Tid især i Frankrig været betragtede med stor Interesse, fordi man derved haaber at kunne forskaffe sig en bedre og en sundere Eace, der er mindre udsat for den Sygdom, der især ifjor har ødelagt Viinhøsten i mange Egne i Syd- europa. — Skovtræer, der opdrages af Frø, blomstre ligeledes først i en meget høi Alder. I en tæt Skov blomstrer Egen i Reglen ikke for, den er 100 Aar gam- mel. Egetræer, som staae frit, blomstre i deres 60de Aar. Stiklinger blomstre derimod, før de ere 20 Aar gamle. Af Overstaaende have vi seet at Grenen er en Gjentagelse af Moderplanten; i sin forste Tilsyneladelse fremtræder den som Knop, denne udgaaer fra Stænglen og i Reglen ikke fra Bladene eller Rødderne. Fra denne Regel findes der enkelte Undtagelser. Saaledes kunne de fleste Mosarters Blade og mange Brægne- blade udvikle Knopper; af de høicre Planter er det især Tilfældet med dem, som have tykke kjødede Blade foruden enkelte andre; saaledes findes paa vaade Enge undertiden Blade af Engkardaminen, som bære smaa Knopper, paa et Blad af Ornithogalum thyrsoides har man talt ikke mindi-e end 133 Knopper; Orangebladenes Evne til at udvikle Knopper er saa bekjendt, at man ofte ad denne Vei formerer dem. Roden formaaer 56 heller ikke i Reglen at udvikle Knopper, idet de ikke udskyde fra den unge virksomme Rod, naar den deiimod bliver gammel, træet og ubrugelig som Rod, kan den udvikle Knopper; dette skeer saaledes ofte med gamle Poppeltræer og Birketræer, hvilke af alle Træer meest ere tilbøielige til at skyde Grene fra deres Rødder. Naar vi see bort fra disse faa Undtagelser, viser det sig som en Lov, at alene Stænglerne formaae at udvikle Knopper. Disse kunne enten være Endeknopper eller Sideknopper, de sidste have deres Plads i Blad- hjørnerne. Naar vi saaledes ved Midsommers Tid be- tragte en Pilegreen, ville vi finde, at hvert Blad ledsa- ges af en Knop. (Bladet kaldes med Hensyn til sin Stilling til Knoppen Støttebladet.) Et saadant Træ har altsaa ligesaa mange Knopper, som det har Blade. Ogsaa fra denne Regel findes der enkelte Undtagelser; hos Kaprifolien, Linden, Misteltenen, Aprikosen findes flere Knopper i Bladhjørnerne ; hos den sidste undertiden sex, hvilke imidlertid ikke ere jævnaldrende, thi den ene er ved Forgrening fremgaaet af den anden, det samme er Tilfældet hos Linden og Misteltenen, saa at disse kun ere tilsyneladende og ikke virkelige Undtagel- ser fra Reglen. Det Omvendte finder Sted hos de for- kortede Grene, saaledes benævnes de Grene, hvis Stæn- gelstykker ere uudviklede. Bladene følge saa tæt efter hverandre, at der ingen Stængelstykker synes at være mellem dem. Saadanne Grene have Berberissen Lærken Ribsen o. s. v. Formedelst Bladenes tætte Stand findes her oftest ingen Knopper i de fleste Bladhjørner men alene en enkelt Endeknop. Na ålet ræerne besidde heri som i meget Andet flere Eiendommeligheder. Hos Granen findes Knopperne næsten alene i Endebladhjørnerne , da 57 Grenene nu her ere krandsstilledc, og fra de nedenfor staaende Bladhjorner ingen Grene udvikles, faaer Gra- nens Forgrening et tilsyneladende regelmæsigt Udseende, idet de krandsstillede Grene folge efter hinanden i regel- mæsige Mellemrum. Hos Fyrren findes velKnoj)per i Sidebladhjørnerne, men alene de, som forekomme i Ende- bladhjørneme, ere fuldstændige, hvorimod de fleste Side- knopper blive ufuldkomne Sidegrene; hos Taxen sidde mange af Knopperne udenfor Bladhjorner ne. — Ligesom det er i Bladhjornerne, saaledes er det ogsaa alene paa den unge endnu urteagtige bløde Grene, at Knopperne kunne fremstaae; thi alene disse Stængler bære Blade. En Undtagelse herfra gjøre de Knopper, som udskyde fra gamle Stammer, saaledes ere Lindestammerne i Jæ- gersborg Allee stødviis ligesom dækkede af uregelmæsige Grene og Knopper; dette skeer især der, hvor Træets Saft af en eller anden Grund ansamles. Det er lige- ledes en almindelig Erfaring, at afhuggede Træstubbe udskyde en stor Mængde Grene, hvilket især er Tilfælde med Pilen og Linden; forresten kan det finde Sted hos de fleste Løvtræer men ikke hos Naaletræeme. Fra Knoppens Stilling gaae vi over til at betragte dens Sammensætning og ydre Form. I Knoppen ligger den unge Green i en sammentrængt Stilling, idet de Stængelstykker, hvoraf den er sammensat, ere uudviklede, og Bladene ligge sammentrukne paa forskjellig Maade. Hos Ulvekruk, Ahorn, og Bøg er Bladet foldet, det er sammentrukket ligesom en lukket Vifte. Hos Ypern Bøg og Lind ere Bladets Halvdele sammenklappede ligesom en lukket Bog; hos Poplen ere Randene ind- rullede paa Bladets Underflade, hos Pilen paa Over- fladen. Bladene ere omgivne af Knopskjæl, disse have 58 den Bestilling, at de skulle bevare Grenens Liv i den kolde Aarstid; de ere derfor tykke, læderagtige og ofte haarede t. Ex. hos Asken, og hos nogle Træer ere de ligesom overtrukne af en tyk, harpixagtig Slim. Da de danne et mod Vinterkulden beskyttende Hylster for den unge Green kaldte Linné ^) dem Plantens hibernacula (af hibemaculum o. Vinterqvarteer.) I Reglen ere Knopskjællene stillede i samme Orden som Bladene, ligesom Ahorngrenens Blade parviis ere stillede ligefor hinanden, saa at hvert andet Bladpar kommer til at staae lige overfor hinanden, saaledes ere Knopskjællene stillede paa samme Maade. De optræde i et forskjelligt Antal hos Træarterne: Knopperne paa Valbirk- Ahornen have ... 6 Par Skjæl. „ „ Hestekastanien „ . . . 7 „ „ „ Ulvekruk „ ... 4 „ „ „ „ Ask „ . . . 2 „ „ „ „ rød Komeel „ . . . 2 „ „ Hos disse Træer er der en skarp Grænse imellem Knopskjællene og Bladene , saa at man navnlig hos Ahorn og Hestekastanien strax bliver vaer, hvor hine hine op, og disse begynde. Anderledes er det hos Si- renen, hvor Skjællene gaae over i Bladene, uden at der er nogen Grænse imellem dem, saa at man ikke med Bestemthed kan sige, hvor Skjællene hore og, og hvor Bladene begynde; dette gjælder ogsaa skjimdt i mindre Grad om Hylden. Hos alle de nævnte Træer ere Knop- skjællene Blade, som ere forblevne i en uudviklet Til- *) Allerede 1749 beskrev Lofling en af Linnés Disciple de svenske Træers Knopper (Amoenitates 2 Bind.) i9 stand, de skiUle nemlig ikke fungere som Blade, men kun som Hylstre for de fuldstændige Blade. Forskjellige herfra cre Knopskjællene hos Bøgen og mange andre Træer, hvor Skjællene ikke alene findes udenfor Bladene men ogsaa imellem dem, saa at hvert Blad ledsages af 2 Knopskjæl, her repræsentere Skjæl- lene ikke Bladene, men Axelblade — ved Axelblade forstaaiør man de smaa Bladstumper, der vise sig ved Bla- dets Grund navnlig der, hvor det er fæstet til Stænglen. — At dette virkelig er saa, kan bedst sees, naar Grenen udfolder sig, thi da er hvert Blad en kort Tid ledsaget af to Knopskjæl, der ligesom Axelbladene sidde ved Bladets Grund ; ogsaa de udenfor Bladene værende Knop- skjæl betragtes som Axelblade, hvortil den tilsvarende Bladplade ikke er udviklet; af disse findes: hos Linden 2 „ Birken 2 „ Poplen 3 (ital. Poppel) „ Ypern 6 „ Hasselen 8 „ Avnebøgen ... 14 „ Bøgen .... 18 (16) „ Egen omtrent . . 30 hele Pileknoppen er dækket af et kræmmerhuusformigt Hylster, der er aabent paa den ene Side; hos Pla- tanen fremtræder Knoppen endnu mere indesluttet, idet den er indelukket i den hule Bladstilk , som derfor ved sin Grund er udvidet og fortykket; det samme finder Sted hos den uægte Jasmin (Philadelphus) samt Arter af Slægterne Khus, Gleditschia og Amorpha samt hos Acei* Negundo. 60 Endelig findes der hos os et enkelt Træ med nogne Knopper navnlig Tørstetræet (Khamnus Frangula,) hvis Blade ere blottede Vinteren over uden at være dækkede af Knopskjæl ; man skulde vente, at det samme fandt Sted med de fleste tropiske Træarter, da disses Knop- per ikke behøve Knopskjæl mod Vinterkulden. Imidlertid maae vi erindre, at de fleste tropiske Træarter ikke stadig voxe, men at ogsaa her Standsninger i Væxten periode- viis finde Sted, hvilke paa mange Steder indtræffe i den tøi-re Aarstid, som der kan spille samme Eolle som Vinteren hos os; foiTesten veed man herom Lidet eller Intet, idet de Botanikere, der bereise Troperne, saaledes hendrages af Formernes Mangfoldighed, at de ei faae Tid til at forske efter de Love, hvorefter den enkelte Planteform udvikler sig. I mange Knopper findes inxlesluttet en Blomster- stand, som t. Ex. hos Hestekastanien og Sirenen sidder paa Enden af Grenen. Ligesom mange Grene ere uden Blomsterstand, saaledes findes der andre, hvor Blomster- standen danner hele Grenen, men dette gjor ingen For- skjel paa Knoppens Bygning, hvilken Indflydelse det øver paa hele Træets Greendannelse, vil blive omtalt i Følgende. Grenens Knopliv kan vel have forskjellig Varighed; men det almindelige er dog, at Knopperne ansættes et Aar, før de udvikle sig; de Knopper t. Ex. der udvikle sig i dette Foraar, ere et Aar gamle, idet de bleve an- satte ii^^i' Foraar. Knoppernes Overgang til Grene kaldes Løvspringet, dette finder hos de fleste Træarter i Danmark Sted i Mai Maaned; og det er kun und- taselsesviis i et Aar som dette, at de fleste Træer alle- rede begyndte at udspringe midt i Aj^ril. Løvspringet 61 indledes med, at Knopperne opsvulme, og derefter pippe Bladene frem uden for det af Skjællene dannede Hylster, dersom der indtræffer mildt fugtigt Veir, udvikler Grenen sig hurtigt ofte i Lobet af nogle Dage, er det tør Varme, udfolde Knopperne sig langsomt; ved koldt Veirligt stand- ser Udfoldningen. Hvad Knoppens forskjellige Dele angaaer, da falde Knopskjellene af, de sammenfoldede. Blade udbrede deres Bladplader , og i hvert Blad- hjome viser sig (hvilket tydeligt kan sees t. Ex. hos Heste- kastanien) en lille Knop. Hos Bøgen og de fleste Træer opsvulmer Knoppen, før den udvikler sig, men under- gaaer fon-esten ingen videre Forandring. Hos Ahornen skyde de inderste Skjæl iveiret, og rage op over de andre, saa at de vise sig meget større end disse; i denne Tilstand kan man med et Øiekast overbevise sig om, at Valbirkahornens Knopper ere forsynede med sex Par Skjæl, hvorimod de hos udenlandske Arter have syv Par Skjæl. Løvspringet betinges af, at Træerne i længereTid have været udsatte for en vis Varme, imidlertid udspringe ikke alle Træer paa eengang, selv om de leve under de samme Omgivelser; den enkelte Træarts Eiendommelig- hed gjør sig gjældende i den Orden, hvori de forskjellige Træarter springe ud. Hos os springer Stikkelsbær træet i Almindelighed først ud, Middeltidcn for dets Udspring er de første Dage i April Maaned, omtrent 10 Dage efter kommer Caprifolien og omtrent ligcsaa længe efter ud- springer Hestekastanien, Middeltidcn for dens Ud- spring er den 1ste Mai, nogle Dage efter komme Ahornen, Birken, Ypern og derefter Bøgen, hvis Middeltid er den 10de Mai, nogle Dage efter komme Linden og Poplen og derefter Egen, hvis Middeltid er den sidste Uge i Mai. 62 Morbærtræet springer ud omtrent den 1ste Juni; det er bekjendt, at disse Mellemrumme mellem de forskjellige Træarters Løvspring meget forlænges ved koldt Veirligt ; dette Aar i Sammenligning med ifjor giver os tillige et Beviis paa, hvorledes Løvspringet kan finde Sted tid- ligere eller sildigere, alt eftersom det er et koldt eller varmt Foraar. Bøgens Lovspring fandt saaledes i Skovene omkring Kjøbenhavn Sted: Bøgen .... 1853d. 16*)— 23**)Apr. 1854 d. 23*) Apr.— 7**) Mai Hestekastanien — 15—18 Mai — d. 16 Apr.— 26 Apr.***) Ypern — 20 Mai — d. 20 Apr.— 29 Apr. Linden — 22—24 Mai — d. 26 Apr.— 14. Mai. Forresten ere Afvigelserne i Reglen ikke saa store, thi der findes skriftlige Vidnesbyrd for at B ø g e s k o v e n paa Sjelland 1769 var udsprungen den 16de Mai, 1770 den 17de Mai, 1823 den 12te Mai, 1825 den 3die Mai, 1842 den 5te Mai, 1846 den 10de Mai. ~ Linden 1766 den 5te Mai, 1767 den 25de Mai, 1768 den 23de Mai, 1848 den 10de Mai, 1852 den 24de Mai. Egen 1750 den 7de Mai, 1767 den 2den Juni, 1768 den 31te Mai, 1848 den Ilte Mai, 1852 den 31te Mai. Da Træernes Løvspring betinges af Varmen, og et Steds Varme betinges af dets Beliggenhed, finder den samme Træarts Løvspring ikke Sted overalt paa samme Tid. Dette viser sig ved Sammenligning med Steder udenfor Danmark. Tage vi saaledes t. Ex. Aaret 1849, *) Enkelte Bogelræer. **) Hele Bøgeskoven. ***) (I Kongens Have.) 63 # da finde vi at de fleste Træers Løvspring ved Stettin, f' Mi'inchen, Cambridge, Namur og i Departement Gers i I Sydfrankrig fandt Sted nogle Dage tidligere end i Kjøbenhavn. Kbhvn. Stettin. Mfinchen. Cambridge. Namur. Dep Gers. Bøgen cl. 4— 12 Mai. 29 Apr. 2 Mai. 11 Mai. 22 Apr. 4 Apr. U Lind d. 19 Mai. 5— 6 Mai. 3 Mai. 13 Apr. 14 Apr. Egen d. 23 Mai. 14 Mai. 10 Mai. 13 Mai. 30 Apr. 11 Apr. Paa følgende Tabel ^) er efter Middeltallet angivet, hvor mange Dage før end i Kjøbenhavn, at Løvspringet ^ finder Sted; Tegnet Minus betyder, hvormange Dage det kommer senere: Stettin. Prag. Mfinchen, Belgien. England. Heste-Kastanien ... 2. 2. 2. 11. 26. Bøg 3. 5. —3. —3. 7. I Ahorn „ 2. ^ 20. 21. f Lind 1. 6. „ „ ^ [ Poppel 8. „ 13. 20. [Ask 2. „ 16. 21. 11. Valnød 8. —2. 12. 23. 19. Eg 6. 2. 15. 15. 14. r ogsaa indenfor et mindre Gebets Grændser kan der være r Forskjel i Løvspringstiden , i Kjøbenhavns Omegn kommer det sædvanlig sildigere end i Alleerne nær ved Byen, og Træerne i Kongens Have ere sædvanlig nogle Dage forud dem paa Volden og i Alleerne. Enkelte Exem- plarer ere ogsaa forsynede med særlig Anlæg til at springe tidlig ud, saaledes en Hestekastanie paa Volden, en Bøg i Augustenborg Have. *) Fædrelandet 1854 Nr. 105. „Vaarens Komme" af Professor Pedersen. 64 Ved at sammenligne den Orden, hvori Knopperne paa en Green udfolde sig , vil man finde , at Grenens øverste Knop først springer ud og den nederste sidst, derimod gaae Bladene den modsatte Yei, idet det nederste Blad først træder ud af Knoppen, og derpaa skrider Udfoldningen frem opad. Paa Enden af Grenen sætte sig ikke Blade men Knopskjæl, hvilke bidrage til at danne Endeknoppen. Ligesom altsaa Grenens aller- nederste Blade, hvormed den begynder sin Udvikling ere Knopskjæl, saaledes ere dens øverste Blade, hvormed den ender sin Væxt for dette Aar, ogsaa Knopskjæl, disse øverste og nederste Knopskjæl have til forskjellig Tid samme Skjæbne. De forste falde af som unyttige, naar Grenen er udviklet, og efterlade kun nogle smaa ring- formede Ar ved Grunden af Grenen, som vise, hvor de have siddet; de øverste Knopskjæl, der bidrage til at danne Endeknoppen, overvintre med denne hos mange Træer navnlig hos Gran, Fyr, Lærke, Poppel, El, Bøg, Eg, x\sk, Caprifolium, Korneel, Ahorn, Hestekastanie, Abild, Røn, Kirsebærtræ, og falde først af det folgcnde Aar. Hos andre Træer kommer det ikke til Dannelse af nogen Endeknop, men Stængelspidsen brækkes af, saa at den øverste Knop stadig er en Sideknop og ingen Endeknop, dette finder Sted hos Pilen, Avhebøgen, Ypern, Sirenen, Hylden, Linden, disse Træer skulde derfor aldrig blive ranke, deres Stammer ere ogsaa oftest i forskjellig Grad krogede, idet de stedse maae forlænge sig ved Side- knopper. Hvad de blivende Knopper angaaer, da ud- voxe de i Sommerens Løb, ved dennes Ende isoleres de, idet Støttebladet aftalder; de unge Knopper have imidlertid opnaaet deres fulde Størrelse; efter at have overvintret , udvikle de sig det følgende Foraar til 65 Grene, og gjentage saaledes den samme Udvikling som Modergrenen. Foruden den Ajfbrydelse af Endeknoppen, som saaledes finder Sted hos de ovennævnte Træarter, kan Grenen ogsaa afstumpes paa en anden Maade. Mange fremmede Træarter, der dyrkes hos os, overraskes af Vinterkulden, medens de endnu ere i deres fulde Grøde, hvorfor deres øverste Deel fryser bort. Dette finder Sted hos den uægte Akasie, Blæretræet, det hvide Morbærtræ og nogle Pilearter; det beroer paa Vinterens Haardhed, hvor stort et Stykke af Grenen, der skal fryse bort. Denne Afbrydelse er uregelmæsig, og er mere begrun- det i Omgivelsernes Temperatur end i Træernes Natur. Dette kan sees deraf, at disse Træer i Sydeuropa bevare deres Endeknoppcr, hvorimod de Træer, hos hvilke den regelmæssige Afbrydelse finder Sted, ogsaa der afkaste deres Endeknopper. Naar vi sammenligne Antallet af Grenens Blade med dem, der findes i Knoppen, da er Forholdet ikke altid saa ligefrem som t. Ex. hos Hestekastanien, den- nes Knop er oftest omgiven af 7 Par Skjæl, som om- slutte 5 Par Blade, og Grenen kan have ligesaa mange; hos andre Træer derimod kunne der findes Grene med flere Blade end der nogensinde træffes i Knopperne. Knopperne hosYpern have aldrig mere end7Bl.,menGrencne kunne have 9B1. Poplen „ 6„ „ Kirsehær „ 9 „ ,) Lind „ 8„ „ Haslen „ 4„ „ Blæretræet „ 6„ ,», iH'tjH 18 „ 19 „ 11 » 11« 30 „ Hos disse Træer vedbliver nemlig Endeknoppen at voxe nogen Tid, efter at Grenen har udviklet sig, indtil den hos nogle af dem afkastes. 5 6é Der gives imidlertid ogsaa enkelte Træer, hvor Grenen har færre Blade end Knoppen. Regelmæssig forgrene Træerne sig kun een Gang aarlig, deres Livskraft er i denne Henseende langt rin- gere end de urteagtige Planters, hvilke de dog saa me- get overgaae i Størrelse, da disse kunne forgrene sig mange Gange i en Sommer. Imidlertid finder man under- tiden, at nogle Træer udvikle enkelte af de Knopper, der ere ansatte om Foraaret, endnu i samme Aar til Grene. I forrige Tider troede man, at dette hidrørte fra den saakaldte Augustsaft ^). Denne Forgrening be- virkes enten ved Beskæring, eller derved at Træerne etaae paa en frugtbar Jordbund ; hos Ellen iagttager man den hyppig; forresten er den sjelden hos udvoxede Træer. Yi skulle nu betragte den Indflydelse, som Blom- sterne øve paa Træernes Forgrening. Efter Afblom- stringen henvisner hos alle Blomsterplanter Blomster- stænglen, og hos de fleeraarige urteagtige Planter skiller den sig fra den fleeraarige Stængel. Det samme finder Sted hos Træerne, ogsaa herved bliver Træet berøvet Noget af sine Grene, men det er forskjelligt, hvormeget der affalder, dette beroer paa, hvor stor en Deel af Gre- nen Blomsterstanden indtager. Ovenfor have vi seet, at hos mange Træer, t. Ex. Hestekastanien og Sirenen, sidder Blomsterstanden paa Enden af den knopbærende Green, hvorimod den hos andre, t. Ex. hos Pilen, indtager ^) Ligesom dea normale opstigende Saftstrøm skulde bevirke Løv- springet om Foraaret, saaledes skulde disse Skud hidrøre fra en ny i Eitergomren opstigende Saftstrøm. 67 hele Grenen. Naar man saaledes om Vinteren sammenligner Knopperne paa en Green af en blomstringsdygtig Vidiepiil, vise disse sig udenpaa eens, men, ved at aabne dem, vil man finde, at der i de øverste og de nederste ere indesluttede bladbærende Grene uden Blomster, hvorimod de midterste, som sidde imellem hine, og som udgjøre det største Antal, alene indeslutte Blomster og ingen andre Blade end Dækblade.^) Pilens Blomsterknopper udvikle sig i Keglen før Bladknopperne, men efter Af- blomstringen henvisne de, hvilket allerede skeer i Juni Maaned, falde fra Modertræet, og efterlade kun et Ar ; de bladbærende Grene ere derimod blivende, og ud- vikle Knopper, som næste Aar blive til Grene. Naar vi til Udgangspunkt for vor Betragtning tage en saadan bladbærende Green, kan denne paa en Maade kaldes toaarig, idet den det første Aar alene bærer Knopper, af hvilke nogle blomstre det følgende Aar. Dersom der af alle Knopper udviklede sig Blomstergrene, som jo vilde af- falde efter Afblomstringen, da vilde Træets Liv dermed være begrænset, idet der ingen Knopper vare bevarede for næste Aar. Dette skeer virkelig hos de overjordiske Brombær- og Hindbærstammer. Fra deres underjordiske Mellemstok udskyde bladbærende Stængler med Knopper, hvilke næste Aar alleudvoxe til blomsterbærende Grene, da der saaledes ingen Knopper blive tilbage, døer den overjordiske Stamme efter at have baaret Frugt. Vende vi tilbage til Pilen, da er det klart, at den Omstændighed, at Træet hvert Aar afkaster over Halvdelen af sine Grene, maa bevirke, at Piletræets Krone ikke bliver tæt sluttet, men vidt aaben, da mange Grene komme til at •) Saaledes kaldes de Stængelblade, der ledsage Blomsterne. 5* 6taae saa langt fra hverandre. Dette finder Sted hos alle Pilearter, desuden hos Pebertræet, Asken, Hæge- bærtræet og nogle Poppelarter. Hos disse Træer ere de blomsterbærende Grene til for at frembringe Frø, de bladbærende for at sørge for Træets Næring og Væxt, og da de tillige bære Knopper, er det disse Organer, hvorved Træets Liv forlænges. Hos den anden Klasse af Træer kan samme Green have begge' Funktioner, idet Blomsterne sidde paa En- den af den bladbærende Green ; den samme Green bærer altsaa Blomster og Knopper, hvilke sidste udvikle sig tilnæste Aar; saadanne Træer ere foruden Hestekastanien Hylden, Ulvekruk, Spiræa, Korneeltræet, Ahornen, Hvid- tjørnen, Rønnen og Rosen. Efter Afblomstringen af- falder Blomsterstanden, og da Grenen derved er af- stumpet, og berøvet sin Top, standser dens Længde- væxt, hvorimod Sidegrene udvikle sig i det næste Aar. Disse Træer faae herved en egen Form, idet Ende- væxten med hver Afblomstring standser, og Sidegrenene forlænge sig ud over den afstumpede Modergreen. Dette fremtræder tydeligst hos de Træer, hvis Blade og som Følge deraf ogsaa Grenene ere modsatte '^) saa- sora Ahornarterne, Korneeltræet og Ulvekruk; selv paa gamle Træer kan man see, hvor Blomsterstan- den har siddet ; idet de tvende Sidegrene ere stillede ligesom Armene paa en Fork, og den ved Blomstrin- gen afstumpede Modergreen svarer da til Forkens Skaft. Da Sirenens Blomsterstand aldrig udvikler sig af Ende- knoppen, der altid afkastes, men af en Sideknop, ''^ Modsatte o: de ere parviis stillede lige overfor hinanden, 69 bliver Forgreningens Udseende endnu mere uregelmæssig end i det foregaaende Tilfælde. Endelig er der en tredie Klasse af Træer, hvor de blomsterbærende Grene vel ogsaa ere knopbærende, men have en eiendommelig Form, idet deres Blade sidde meget tæt sammen, saa tæt, at der i de fleste Bladhjørner ingen Knop kan udvikle sig, disse Grene ere saaledes forkortede Stængler. Foruden disse korte Grene , hvis Bestilling det især er at sørge for Frugtens Tilblivelse, bærer det samme Træ ogsaa forlængede Grene, paa hvilke Træets Næring, Væxt og fremtidige Vedvaren især beroer, og som blive mange Gange længere end de smaa korte Frugtgrene. Saa- ledes fremtræder Forholdet hos Lærketræet, Guldreg- nen, Berberissen, Ribsen og Kirsebærtræet. Paa en- hver frugtbærendc Ribsstamme kan man iagttage, at den i Toppen skyder forlængede ufrugtbare Grene, me- dens Sidegrenene ere smaa korte Blomstergrene ; uagtet disse ogsaa bære Knopper, hvoraf der det følgende Aar kunne udv ikles nye Blomstergrene , have de dog aldrig nogen stor Varighed, idet de kun blive et Par Aar gamle, efter hvilken Tid de sædvan- lig ere ophafste af Fugtighed. De ligne saaledes Blomstergrenene hos Ypern, Pilen o. s. v. deri, at de aldrig leve saa længe som de ufrugtbare knopbærende Grene. — Hos Bugen, Abild Pæretræet og nogle Poppelarter ere Blomstergrenene vel ikke forkortede Stængler, da der imellem Bladene ere tydelige Stæn- gelstykker, men disse ere dog meget kortere end paa de ufrugtbare Grene, og Bladene ere faa, saa at der ogsaa hos disse Træer er en let iøinefaldende Forskjel mellem de lange ufrugtbare og de korte frugtbare 70 Grene. • Ved Beskæring kan man fremkalde de korte Grene, naar nemlig en forlænget Green afstumpes, ud- skyde som Sidegrene frugtbare korte Grene, de saakaldte Frugtsporer. Et Frugttræ, som er af god Race paa en god Jordbund, trænger ofte ikke til Beskjæring, da det sædvanlig uden Kunst frembringer en tilstrækkelig Mængde Frugtsporer. — Medens paa det unge Bøgetræ de forlængede Grene have Overvægten, vil man paa 100 Aars gamle Bøgetræer finde, at de korte Frugt- grene ere overveiende. Vi have nu forsøgt at skildre de forskjellige Maa- der , hvorpaa Træerne forgrene sig ; i mange Til- fælde, skjøndt ikke i alle, kunne vi deraf udlede de for- skjellige Maader, hvorpaa de forme deres Kroner. Det er en Lov, at der i alle Bladhjørner skulle findes Knopper, men idet disse enten alle udvikles til Grene, eller mange af dem mangle, eller afkastes tidligere eller sildigere, antager Kronen en forskjellig Form. Granen og Fyrren udvikle især Endegrene, idet de mangle eller afkaste Sidegrene; deraf kommer disse Træers ranke Holdning. Ypern og Sirenen have derimod ingen lige Stamme, men denne bugter sig snart til den ene, snart til den anden Side, fordi de afkaste Endeknopperne, og forlænge sig ved Sideknopperne. At Ahornens Stamme sjelden kan være høi, og at dens Grene di- vergere fra hverandre, kommer, som vi have seet, deraf, at . Grenen , naar den har blomstret , afstumpes , saa at dens Endevæxt standser , hvorimod begge de øverste Sideknopper udvikle sig det følgende Aar hver paa sin Side. Den korte Modcrstamme kan være rank, da den har udviklet sig i en Tid, da Planten endnu ikke kunde 71 blomstre, i samme Alder har Hestekastaniens Stamme dannet sig; det er ogsaa Blomsterstanden, der bevir- ker, at rød Komeel stedse fremtræder i Form af en Busk o: et Træ, hvor Moderstammen er afstumpet, og Genene stærkt udviklede. Forskj ellen mellem den tætte Krone, hos Bogen, Linden og Hvidtjørnen, og den aabne Krone hos Pilen og Hægebær, hidrører derfra, at de første Træer saagodtsom af alle deres Knopper udvikle varige knopbærende Grene, hvorimod Pilen og Hægebær hvert Aar afkaste over Halvdelen af deres Grene, herved bliver der et stort Kum mellem de tilbageblevne Grene ; deres Kroner blive aldrig tætte men meget aabne. Imidlertid ere mange Træer ikke foimede saaledes, som man skulde vente af den Maade, hvorpaa Knop- udviklingen finder Sted. Uagtet Bøgen stedse bevarer sin Endeknop, er den lavstammede Form®) næsten lige- saa almindelig som den høistammede. Paa den anden Side synes Linden og Birken ofte at fremtræde med lige Stammer, uagtet disse Træer hvert Aar afkaste deres Endeknop- per; man maa altsaa antage, at den øverste Sideknop udvikler sig opad næsten i den Ketning som Ende- knoppen vilde have gjort, ligesom den ogsaa for den overfladiske Betragtning seer ud, som om det var en Endeknop og ikke en Sideknop. ■) Den skal ofte hidrøre derfra, at Toppen med Endeknoppen af- fedes af Dyrene. .t . Bettelse. Side « 2 Linie 9 : 1853 d. 16— 23 April læs: 16— 23 Mai. Vulkanerne. (Af C. Foyh.) Ile Gamles poetiske Opfattelse af Vulkanerne som Ild- gudens Smedeværksteder eller som Fængsler for vilde Titaner og Giganter indeholdt langt mere Sandhed end adskillige af det forrige og selv af dette Aarhundredes fortvivlede Forklaringer af disse storartede Fremtoninger i Naturen som Resultater af smaalige lokale Forbræn- dinger, Forvittringer eller andre chemiske eller elek- triske Processer, og i mangen digterisk Skildring fi-a hiin Tid klinge Ideer og Forestillinger igjennem, som, afklædte den digteriske Udsmykning, vilde stemme vel med Videnskabens nugjældende Anskuelser. Vi have allerede tidligere søgt at vise, at Jorden er ildflydende i sit Indre, og henpeget paa Vulkanerne som et af de meest talende Beviser herfor. Denne ild- flydende Masse har paa mangen Maade indvirket paa og skaffet sig Udvei gjennem den faste Jordskorpe, men det er først naar der danner sig en varig eller i længere Tid vedvarende Forbindelse mellem det Indre og Atmos- phæren ved Hjelp af en Kanal, dei- tjener til Udgang for hoitspændte Dampe og Luftarter og mangeslags faste Og flydende Masser, at vi betegne et saadant Sted som en Vulkan.^) Naar Vulkanerne i den historiske Tid eller i meget lang Tid have været ude af Virksomhed, kalder man dem „udslukte" i Modsætning til „virksomme" Vulkaner, men Ingen tør sige, at Vulkanerne i Auvergne, hvis Udbrudstid var ubekjendt selv i Cæsars Tid, eller at de rhinske Vulkaner, der synes at tilhore en endnu iQernere Periode, ikke endnu kunne vaagne til fornyet Liv. For Vesuv havde sit frygtelige Udbrud i Aaret 79 efter Chri- stus, havde kun enkelte Mænd en svag Anelse om dens vulkanske Natur, og da den efter 200 Aars Hvile igjen begyndte sin Virksomhed i Aaret 1631, var Erin- dringen om dens talrige Udbrud gjennem 1300 Aar næ- sten ganske forsvunden, og man byggede og boede sorg- løst nær Kraterets Kand. Overhovedet ere kun faae Vul- kaner i uafbrudt Virksomhed, som Stromboli, „det thyr- reniske Havs Fyrtaarn", Nord for Sicilien, der har ar- beidet i det mindste siden de homeriske Sagns Tid, og selv hos den vexler en roligere Virksomhed perio- disk med voldsomme Udbrud. Men i Almindelighed kunne vi hos de virksomme Vulkaner skjelne mellem Udbrudsperioder og Hvileperioder, i livilke de vulkanske Kræfter synes at slumre ja næsten at doe ud. Jo høiere Vulkanerne ere, desto længere Tid synes der at hengaae mellem Udbruddene. Medens det lave Stromboli raser hver Dag, har Vesuv neppe eet Udbrud om Aaret, Ætna langt sjeldnere og Pico paa Teneriffa og de kæmpehøie Vulkaner i Andesbjergene kun hvei-t *) Benævnelsen „ildsprudende Bjerg" er ikke heldig, thi Vulkanerne ere ikke nødvendigviis Bjerge og spye sjeldent eller aldrig Ud. See forøvrigt Fag. 47 **). H hundrede Aar. Høiden af Vulkanen har ogsaa stor Ind- flydelse paa det Sted, hvor Lavaen kommer frem. Der maa en ganske anderledes Kraft hos de spændte Dampe til at løfte Lavasøilen over det 10,557' høie Ætnas Kra- terrand end over det saameget lavere Vesuvs, og det er naturligt at Lavaen, før det kan skee, sprænger Aske- keglens Side eller Bjergets Skraaning og bryder frem af Spalter langt under dets Top, eller at Dampene selv skaffe sig en Udvei gjennem dets Sider, hvor de da optaarne talrige „parasitiske Kegler", som man har kaldt dem, der undertiden i Hundredeviis dække Skraa- ningen og kunne opnaae en betydelig Heide (Monte Rossi paaÆtna er 700' høi). De høie Andesvulkaner have paa Antisana nær endog aldrig havt Lavaudbrud. Derimod staaer Askekeglens Høide saavelsom Kraterets Dybde og Brede ikke i Afhængighed af Vulkanens Høide. Ve- suvs Askekegle er ^/a af hele Bjergets Høide, medens den hos det over 3 Gange høiere Pico kun er ^/as, og Kirauea paa Haway] har med 3,777' Høide et Krater af ^/4 Miils Brede og 1,000' Dybde, medens Popocate- petl i Mexico, der er 17,208' høi, kun har et 5,000' bredt og 1,000' dybt. Overhovedet ere Askekegle og Krater høist foran- derlige Størrelser og antage ofte efter hvert Udbrud et nyt Udseende. At dømme efter et Maleri fra Masa- niellos Tid, som opbevares i Neapel, er Vesuvs Aske- kegle nu flere 100 Fod høiere end for 200 Aar siden, medens man paa den anden Side ogsaa har Exempler paa, at en Kegle ved et enkelt Udbrud er styrtet al- deles sammen. En Askekegle er saalidet en nødvendig Betingelse for den vulkanske Virksomhed, at et af de voldsomste Udbrud i den historiske Tid, som man kjen- 5>5 der, nemlig det i Aaret 1631 paa Lancerota, en af de canariske Øer, endog fandt Sted umiddelbart fra en Spalte, der aabnede sig tvers over hele Øen fra Vest til Øst paa en Strækning af flere Miil, og udgød saa uhyre Masser af honningflydende Lava og udkastede saa- megen Aske og Sand, at ^/a af Øen blev bedækket der- af, og Beboerne endelig, efter at have holdt Stand i flere Aar, saae sig nødsagede til at rømme den. Der dannedes her ingen Kegle med et Hovedkrater, hvorfra Udbruddene fandt Sted, men vel en Mængde stjemedannede Smaa- kegler langs Spaltens Rand, af hvilke la Montagna di Fuego endnu udstøder Vanddampe og sublimerer for- skjellige Stoffer. Andre Vulkaner have to tydelige Ho- vedkratere, som Mauna-Roa paa Hawai og Pico paa Teneriffa, hvis største Krater, Chahorra, ligger 2,000' un- der Toppen paa den vestlige Skraaning. Hvor Aske- eller Slaggekegler findes, hæve de sig snart umiddelbart fra Havet eller et Lavland, snart staae de paa 9 — 12,000' høie Plateauer eller paa Bjergkj eder- nes Ryg. Af det første Slags er Kliutschewskaia-Sopka i Kamtschatka, den høieste bekjendte Askekegle i Ver- den, der reiser sig fra Havets Niveau til en Høide af 15,308'. Aconcagua i Chile (22,532') er den absolut høieste Vulkan, men den staaer paa et c. 10,000' høit Plateau. Keglens Skraaning udadtil er forskjellig efter den forskjellige Størrelse af de sammensættende Smaa- dele, saasom større Slaggestykker danne en steilere Kegle end Sand og Aske, men i Reglen overgaaer den ikke 30^. Fra den ofte uregelmæssigt indskaame og skarpt- takkede Kraterrand seer man over den næste lodrette Kj-atervæg ned i det kjedeldannede Krater. Smaae Vul- kaner, især saadanne, der kun have havt eet Udbrud, 76 have ofte nydelige halvkugledannede Kratere, der see . ud som om de ere di'eiede paa en Skive, som f. Ex. den lille Punch -bowl (PunscheboUe) paa St. Eustatius i Vestindien og Nid de la Poule (Hønsereden) i Au- vergne; de større derimod have undertiden mere uregel- mæssige, langstrakte eller ottedannede Kratere. I Krater- bunden, der er sønderrevet af Spalter og ofte besat med ~ talrige smaae Udbrudskegler, findes nu Mundingen af Hovedudbrudsrøret. Er Vulkanen i Ro, kan man uden Fare stige ned og i Nærheden betragte det rolige Spil af Lavaen eller de hist og her udbrydende Dampsøjler. Har den derimod i lang Tid været ude af Virksomhed, eller er den hvad vi have kaldet en udslukt Vulkan, har Kraterbunden et ganske andet Udseende. Er den ud- kastede Aske frugtbar, dække Frugttræer, Buske og Græs den, og kun en enkelt Pyt varmt Vand advarer maaskee om hvad der lurer i Dybet; nærer den der- imod ingen Plantevæxt, er Kraterbunden som en øde Askemark eller hos store Vulkaner mere liig en uover- skuelig Sandørk. Intetsteds er dette mere fremtrædende end hos de udslukte Vulkaner paa Java, især Gunong- Tingger, hvis Krater næsten har en Miil i Gjennemsnit. Ingen Beskrivelse kan gjenglve det Eiendommelige ved dette vidtstrakte Sandhav, hvorover Vinden driver hvirv- lende Støvskyer, og hvoraf bratte sønderrevne Udbruds- kegler med Mundinger, der føre ned i hemmeligheds- fulde Dybder, rage op som Øer, medens Kraterets steile Væg med Casuarinskove paa sin Top omkrandser det Hele. Vulkanen Naar eu virksom Vulkan er i sin Rolighedstilstand, \mi-' ^"^^ Udstrømninger af Vanddampe Sted; blege Damp- stand, straaler, de saakaldte Fumaroler, fare hvinende og bru- 77 sende ud af Spalterne i Kraterbunden og Kratervæggen, og forene sig oppe i Luften til en eneste Dampsky, der selv i stor Afstand betegner en virksom Vulkan. Under- tiden ere disse Vanddampe ledsagede af Svovlbrinte, der let giver sig tilkjende ved sin Lugt og ved det gule Beslag af Svovl, som den efterlader paa Spalterne, eller af Saltsyre, der er stikkende og suur, og da er Krater- bunden vanskelig at betræde, idetmindste fra Læsiden. Mærkeligt nok er det, at Saltsyren aldrig er iagttaget ved de sydamerikanske Vulkaner, medens den qvælende Kulsyre^) er en stadig Ledsager af Fumaroleme der. Ogsaa faste Bestanddele sublimeres ved Vulkanerne, f. Ex. Salmiak og Kogsalt, der undertiden beklæde Spal- terne med smukke Krystaller, men Vanddampene ere og blive dog den væsenlige Hovedbestanddeel af alle Fuma- roler og fattes aldrig ved nogen Vulkan. Selv Lavaen mangler ikke altid i denne Rolighedstilstand; den stiger og synker i Kraterrøret, træder undertiden ud i selve Krateret og danner der Smaasoer, ja flyder endog stund- om roligt ud over Kraterets Rand. Ved Stromboli er denne Lavaens rolige Virksomhed især let at iagttage. Medens Hovedrøret kun udstøder Vanddampe, finder i et mindre Rør nærmere Kraterranden det stadige Spil af den flydende Lava Sted. Stødviis stiger Lavaen til- veirs i Røret, hver Gang ledsaget af et Knald i Dybet, og hver Gang slipper en tyk, hvid Dampsky ud, der ') Svovlbrinte, Saltsyre og Kulsyre ere alle tre Luftarter; den første bestaaer af Svovl og Brint og giver raadnende Tang dens mod- bydelige Lugt, den anden af Chlor og Brint (to Luftarter), og den tredic, der ofte samler sig i dybe Kjelderc og Brønde og gjør Luften der uaandelig, bestaaer af Kulstof og Ilt (den Luft- art, der vedligeholder Aandedraget og Forbrændingen). 78 river rødglødende Lava med sig, hvorpaa den atter synker lidt dybere ned. Dette Spil gjentages næsten hvert Sccund, men efter længere Tids Forløb, naar La- vaen saaledes stédviis har hævet sig til Rørets Rand, afbrydes det af et hæftigere Udbrud: Kraterets Rande zittre, store Dampmasser bryde raslende frem og kaste Tusinder af Lavastumper høit op i Luften. Saa er der atter Hvile og Lavasøilen er forsvunden af Røret, men snart seer man den igjen stige op fra Dybet og begynde det samme Spil. Den rolige Udstrømmen af Lavaen i Krateret og Dannelsen af Lavasøer ere intetsteds saa storartet udviklede som i Krateret Kirauea paa Hawai (Sandwich-Øerne). Fra dets Rand seer man 800' ned i et uhyre Gab, der er en halv Miil langt o o* en Fjerding- vei bredt. Bunden bestaaer af størknet Lava, men paa to Steder har den udstrømmende Lava dannet Edsøer, hvis Bølger brydes i sande Brændinger mod Bredderne. Undertiden udstraale de et saadant Lys, at der danner sig Regnbuer i de derover hendragende Skyer; saa bli- ver atter den hele Masse mørk, som om den stivner paa sin Overflade, men pludseligt brister Teppet, hvidglø- dende vælter Lavaen atter ud, de størknede Stykker svømme som lisflager om paa dens Overflade, dukke under og forgaae, og Alt er igjen eet straalende, glø- dende Ildhav. Halvtredssindstyve kegledannede Øer rage op af Søerne, mange af dem ere smaae Udbrudskratere, fra hvis A åbninger Røg- og Slaggesøiler stige op og Lava- strømme nu og da styrte sig ned i Lavasøen og forøge dens Masse. Vulkanen i Selv denne storartede Fremtoning af udbrydende Udbrud. Lavamasser bærer endnu ikke Præget af et voldsomt Udbrud; den hører med til den virksomme Vulkans 79 Kraftyttringer i dens Rolighedstilstand. Men nu og da, snart med kort snart med lang Tids Mellemrum, afløses denne af en kortvarig Paroxysme, hvori Vulkanen lige- som synes at have samlet al sin Kraft til et ødelæggende Slag for derefter atter for nogen Tid at slaae sig tilEo. Maaneder før en saadan formindskes ofte Kilderne, ja forsvinde endog ganske, selv om det er midt i Regn- tiden. Den tynde Dampsøile bliver tykkere og mørkere og staaer om Dagen som en rugende Uveirssky, om Natten lysende som en Ildsøile over Dybet. Jorden bæver sagte; en underlig ildevarslende Hvislen som af sydende Vand paa gloende Jern lader sig ftjrnemme, men stiger snart til en brusende Larm, til voldsomme Detonationer, der ligne en Jgernthenrullende Kanontor-' den,' vilde Brøl eller en bragende Larm, som skulde Bjerget briste eller falde fra hinanden. Kraterets Bund hæver sig uroligt og synker atter, som aandede Bjerget tungt, brister og lukker sig igjen, og under fornyede Stød bry- der Lavaen gjennem Spalter og Rør ud i Krateret, me- dens Dampsøilen blusser høit op som en Ildsøile ved Gjenskinnet fra den hvidglødende Masse, og Mørket lægger sig tykt over Egnen rundt omkring. De und- slippende Dampe sprænge det halvtstørknede Lavadække og rive de glødende Slaggestykker med sig op i Luften, ja hæve undertiden den hele seige Lavasø i en Bue høit i Veiret, saa at man kan see den fra Bjergets Fod, før de søndersprænge den. Oftest ere disse Slaggestykker uregelmæssige, udtrukne, og kunne have indtil 10' i Gjennemsnit, men undertiden antage de halvtflydende Stykker ved deres hvirvlende Bevægelse Kugleformen og falde som vulkanske Bomber („Vesuvs Taarer" kalde Neapolitanerne dem) ned over Bjergets Skraaning. Snart skyde Slaggerne lodret op i Veiret for atter at falde til- bage i Krateret eller knuses af deres Efterfølgere, snart slynges de i paraboliske Buer ud over Kraterets Rand. Ved deres voldsomme Sammenstød og ved Dampenes exploderende Kraft knuses de ofte til Smaasteen (La- pilli) eller til et grovt Sand eller selv til et fiint Støv, den saakaldte vulkanske Aske, der fylder Luften og som en Regn falder over hele Omegnen. Hurtigere og hurtigere folge Explosionerne paa hver- andre, den ene Dampsky jager den anden foran sig ud af Kraterets Munding og tvinger den til at brede sig ud til Siden. Medens Mørket ruger over Omgivelserne, og kun den flere tusinde Fod høie ildlysende Støtte ka- ster sit Skær over den begyndende Ødelæggelse, stiger Lavaen fra Dybet under Brøl og Bragen og Torden, der selv hos de smaae Vulkaner kan høres Hundreder af Mile omkring, ^) høiere og høiere i Krateret, idet den snart stivner paa Overfladen snart atter brister og lader ny flydende Masse trænge ud. Man seer den lyse over Kraterets Rand, ja selv hænge en Tidlang truende ud over den; endelig skærer den sig under sit størknede ^) Udbmddet af Vulkanen Cosiguina i Nicaragua i Aaret 1834 hør- tes som et nær Tordenveir i Kingston paa Jamaica, ja endog i Santa-Fé-de-Bogata i Sydamerica, der ligger 230 Miil fra Cosi- guina, altsaa ligesaa langt som Madrid fra Leipzig. At der ligger 20,000' høie Bjergkjæder eller dybe Dale mellem Stederne hin- drer ikke Lyden, hvilket tilligemed den store Afstand, hvori den høres, viser at det ikke er gjennem Luften, men .gjennem den faste Jordskorpe, at Lydbølgerne bevæge sig. Deraf kommer det ogsaa, at man ikke hører Larmen i nogen bestemt Retning, men at den synes at komme allevegne fra. Ved Udbruddet paa Øen Sura- bawa ved Java i 1 8 1 1 sendte man fra Kysten af den sidste 0 Skibe ud i Søen, fordi man troede at høre Nødskud, medens man et andet Sted antog , at en af Militairposterne inde i Landet var blevet angrebet af Indianerne, og hurtigt lod Soldaterne rykke ud for ftt komme den til Hjelp. 81 Dække en Vei gjennem den svage Kraterrand og flyder roligt over, eller ogsaa brister pludseligt Slaggekeglen eller Bjergets Side ved den forenede Virkning af Lava- so ilens Tryk og de voldsomme Explosioner; den saalænge bundne Strøm'*) styrter nu ud, kaster sig som et Lyn ned ad den steile Skraaning, hvor kun enkelte Pletter og henkastede, langt udtrukne, størknede Masser betegne dens øvre Løb, falder i Ildcascader over Bratninger, kniber sig ind til en dyb Strøm i snevre Kløfter og vi- der sig ud til Smaasøer i Bredningerne, deler sig, naar den møder Hindringer, i flere Grene, der atter forene sig, eller taamer sig op til Smaabjerge for at overvælde dem, afskærer Flodernes Løb og dæmmer dem op til Søer, men exploderer undertiden selv ved den pludse- lige Berøring med Vand, tilintetgjør Skove, Agre og Boliger og standser ofte ikke, før den har kølet sit Ra- seri i Oceanet. Ved Kampen mellem den halvtstivnende Skorpe og det flydende Indre antage disse Lavastrømme et yderst vildt og uregelmæssigt Ydre, især i deres mellemste Lob, hvor Skraaningen er mellem 2® og 5**. Snart lægger Overfladen sig i dybe Længdefolder, der løbe parallelt med Strømmens Retning, snart rynkes den paa tvers ved de mødende Hindringer; her løfte Damp- blærerne en Lavamasse tilveirs, sprænge den og lade dens sønderrevne Rande staae stivnede i de bizarreste For- mer, hist skyder en lille Ildstrøm sig piilsnar ud af en Spalte, bugter sig slangeagtigt hen i Luften eller langs Jorden og størkner til den saakaldte Touglava. Andre Steder taarne de svømmende Lavamasser sig op til Høie af 30 — 40' og give den hele Strøm Liighed med *) Om Lavaens Flydenhed og Temperatur §ce min Afhandling ora den indre Jordvarme Side 47 1^48. et pludseligt frosset stormbevæget Hav eller med de op- skruede Ilsmasser, der dannes ved lisgangen i Floderne. Det er disse vilde og forvirrede Lavamasser, som Sici- lianerne have betegnet med Navnet „Sciarre". Inde- sluttet mellem den stivnede Overflade og de Slagge- volde, den selv optaarner langs sine Sider, som i en Slaggesæk og beskyttet af denne mod Atmosphærens Af- køling vælter den flydende Lava sig under 2® Hældning ned i sit nedre Løb, hvor den endelig kommer til ydre Ro ved Overfladens fuldkomne Afkøling, men hvor dog mange Aar efter dens Udbrud Fumaroler, der bryde ud af dens Spalter, vidne om, at dens Indre endnu er i Gæring. Paa Lavaspalterne sublimerer ofte Kogsalt eller Salmiak i saadan Mængde, at man har kunnet belæsse Heste og Vogne dermed og føre dem til Torvs i de om- liggende Byer, og i deres Indre dannes store Huler, deels ved de indesluttede Vanddampes Udvidelse, deels ved at en Deel af Lavaen flyder frem uden at følges efter af den øvi-ige, hvorved der opstaaer et tomt Rum. Fra Loftet i disse Huler hænger Lavaen ned i smukke dryp- steensagtige Figurer. Undertiden ere Lavastrømmene kun et Par Fod høie og mindre end 100' brede og standse efter et kort Løb, men til andre Tider opnaae de en uhyre Mægtig- hed og tilbagelægge flere Mile, før de komme til Ro. Den store Ætnastrøm fra 1669 brød ud paa Bjergets Skraaning fra Mønte Rossi, en af de mange parasitiske Slaggekegler, der have dannet sig paa Bjergets Spalter under de forskjellige Udbrud, og styrtede sig ned mod Catanea, der ligger ved Havet ved Bjergets sydlige Fod. Her taarnede den sig op til en Høide af 60' og kastede sig tildeels ind over Ringmurfp^meci^clen.^Iodstand den mødte, 83 tvang den til at styge en anden Vei; den omskred hele Bymuren paa den østlige Side og naaede Havet efter et L«b af 2 Mile fra dens Udbrudssted. Intetsteds have Vulkanerne imidlertid udgydt saa uhyre Lavastrømme som paa Island. Fra Skapta-Jokul styrtede den Ilte Juni en Lavastrøm hed i Skaptaflodens Dal, der var begrændset af 4 — GOO' høie Bredder og længere nede udvidede sig til et Bassin, hvori der laac en Sø. La- vaen fyldte den hele Flodkloft, Bassinet og Søen, steg endog op paa Holderne til begge Sider og traf endelig en gammel Lavastrøm, som den tildeels smeltede. Den 18de fulgte en anden, der udbredte sig over den første og kastede sig ned over Vandfaldet Stapafossens Dal- skraaning, og da en trcdie og større fulgte efter den 3die August, blev den af de foregaaende nødt til at stige op ad og indslaae en ganske anden Betning ind i Hverfisfliot-Dalen. Den blev 100' høi, 2—3 Mile bred og 10 Mile lang. Og dog skulle disse Strømme være ubetydelige i Sammenligning med de Lavamarker, der be- dække Øens lidet bekj endte Indre. Ved Lavaudbruddene have Dampene endelig faaet tilstrækkelig Udvei, de have løftet den spærrende Lava- Ventil, og ledsagede af uhyre Askemasser stige de ind- til 10,000' Fods Høide. Men Luftens Modstand stand- aer de stigende Askedele, og Trykket af de uophørligt efterfølgende tvinger dem til at brede sig ud til Siden, hvor de finere Dele, baarne af Luften, hænge som en mork vidtudbredt Sky over Bjerget^). Det er denne Form af Askesøilen, som den yngre Plinius saa træffende sam- menlignede med Pinien, „det sydlige Italiens stolte Træ, hvis LiTv, der bæres af faae Grene i lige Hoide, svæver hoit *) See Træsnittet Side 90. 84 I Luften over den slanke Stamme." Hvorledes disse utrolige Askemasser dannes, derom hersker der endeel Uenig- hed. Snart ere de vel frembragte ved de opkastede Slagge- stykkers Sammenstød og Rivning mod hverandre, snart af hele faste Lavamassers pludselige Explosion, snart dannes de maaskee ogsaa ved, at selve den flydende Lava sprænges saa hurtigt i Luften, at den opløses al- deles i Smaadraaber ligesom Vand, der skydes ud af et Gevær, og størkner i Luften. Den fine Aske føres un- dertiden af Vinden langt bort til jaerne Steder. Ved Heklas Udbrud i 1846 faldt Asken paa Skibe under skotske Kyst, og Ætnas Aske er mangen Gang baaret til Malta ja selv til Afrikas Kyst. Fra den lille Vulkan Cosiguina i Central - Amerika , som vi allerede tidligere have omtalt, kom Asken som en tyk Uveirssky 170 Mile over Havet til Kingston paa Jamaica, hvor den for- dunklede Himlen over hele Øen. Blandet med Vand- dampene i Luften danner Askestøvet en klæbrig Deig, der overtrækker Planternes Blade og Grene, og hindrer deres frie Livsvirksomhed eller dræber dem ved den ætsende Syre, Vandet ofte fører med sig. Hele Viinplantninger og Olivenskove ere paa denne Maade gaaede til Grunde. Men dette er ikke den største Ulykke. De af Vulkan- krateret opstigende Vanddampe afkøles og fortættes i de høiere Luftlag og falde ned som Eegn. Denne Fortæt- ning er ledsaget af stærke elektriske Udladninger. Vold- somme Lyn skyde fra Damp- og Askeskyen ud i alle Retninger, og Himlen blander sin Torden med Vul- kanens Brøl. Den opstigende hede Luftstrøm trækker Luften til sig fra alle Sider, og dennes Fugtighed bidrager sit til Regnskyllene. Enhver lille Sky synes som med Troldomsmagt at drages mod Bjergets Spidse, og neppe 85 har den naaet den, før øieblikkeligt Vandet styrter ned. Utrolige Vandmasser, formelige Skybrud, undertiden endog ledsagede af Hagelstorme udgyde sig over den ulykkelige Egn trindt omkring og fuldende Fordærvel- sen ved at rive de nedfaldende Sand- og Askemasser med sig og sammenskylle dem i Dalene. Det var vel saadanne Dyndstrømme, og hverken et Lavaudbrud eller et almindeligt Askefald, der tilintetgjorde de blomstrende Stæder Herculanum og Pompeii i Aaret 79 ved at dække dem med en indtil 112' mægtig Dyndmasse, der trængte ind i Værelser og Kjeldere og ligesom afstøbte den hele By*) ; kun ved en saadan hermetisk Tillukning af Alt blev det muligt, at Træværk, Fiskenæt, Lærred, Papyrusroller ja selv friske og indsyltede Frugter kunde holde sig saa godt, som de have gjort det. Denne „lava d'acqua", som Neapolitanerne kalde den, frygtes ogsaa ofte langt mere af Beboerne af vulkanske Egne end den egenlige Lava, „lava di fuoco." Ligesom de islandske Vul- kaner ere bekjendte for deres store Lavastrømme, ere Java- Vulkanerne især berygtede for deres ødelæggende Dyndmas- ser. Ved Galungungs græsselige Udbrud i 1822 exploderede næsten hele Vulkantoppen (som overhovedet længe slum- rende Vulkaner ofte begynde en ny Virksomhed med et yderst voldsomt Udbrud, hvorved den i lang Tid til- stoppede Kratermunding sprænges aaben, og hele Bjerg- spidsen styrter sammen), og Brudstykkerne af denne forenede sig med de udkastede Slagge- og Askemasser og med de Vandmasser, der deels hidrørte fra Skybrud- dene deels endogsaa syntes at udkastes af selve Krater- mundingen, til en af de frygteligste Dyndstrømme, der *) Man har endogsaa fundet en Moder med sit Barn i Armen inde- sluttet og afstøbt i Aske. * # aldeles begravede et stort, herligt og dyrket Landstrøg med 114 Smaabyer. Det stærke Askefald antyder i Reglen Slutningen af Udbruddet; lidt efter lidt blive Stødene svagere, ognaar Asken fra at være sort eller mørkegraa antager en ly- sere og lysere Farve og tilsidst bliver næsten sneehvid, hilses denne Forandring med Jubel af Beboerne som et Tegn paa en snart tilbagevendende Hvile; thi P]rfaringen fra tidligere Leiligheder lærer , at dermed ende sædvan- ligt Udbruddene, og Vulkanen har udtømt sin Voldsom- hed. Dog vedbliver undertiden Maaneder efter at Hvile er indtraadt, Kulsyre at bryde ud af Jorden ved Bjer- gets Fod og udbrede sig som en Giftsø af flere Fods Dybde over Overfladen af Marker, Skove og Enge eller fylde Brønde og Kjeldere. Intet levende Væsen kau modstaae Indvirkningen af denne qvælende Atmos- phære; Planterne gaae ud fra Roden af. Harer, Høns og andre Smaadyr falde døde til Jorden, og finde Ud- bruddene Sted i Havet eller i ferske Vande, svømme Fi- skene bedøvede omkring eller omkomme, hvis de ikke hurtigt søge deres Frelse i Flugten. Endelig er der atter Ro, og hvis Asken er frugtbar og Klimaet gun- , stigt, iler man hurtigt ud at opslaae sin Bolig paa den rige Jordbund ; og Viin-, Oliven- og Orangeskove dække snart den mørke Aske. Ved et saadant vulkansk Udbrud som det , vi hid- til have søgt at beskrive, kan en betydelig Askekegle opkastes paa een eneste Dag. De forhistoriske Vulkaner i Auvergne, i Eifel og i Catalonien synes at have været eaadanne Døgnfrembringelser, og i en ny Tid har Mønte Nuovo i de phlegræiske Marker N. V. for Neapel, der dannedes den 29de og 30te Septbr. 1538 i den korte 87 Tid af 48 Timer, afgivet et nyt Beviis paa en eaadan pludselig Bjergdannelse ved Udkastelse af løse Slagge- og Askemasser. Jorden aabnede sig nemlig aldeles uven- tet ved Havets Bred og opkastede en saadan Mængde Pimpsteen*) og Aske, at der i den nævnte korte Tid dannedes en Kegle af 442' Høide med et 400' dybt Krater. Dette Exempel staaer temmeligt ene, thi de fleste nyere Udbrud have fundet Sted under Havet, hvorved baade Keglens Form forstyrres og Iagttagel- serne af de ledsagende Fremtoninger vanskeliggjøres. Naar den opkastede Slaggekegle naaer op over Havets Vulkan- Overflade, optræder det vulkanske Udbrud som ^dan- ^«"^^J^^"^^'' nende, men kun faae af disse nydannede Øer have kunnet modstaae Bølgernes Angreb. De gjentagne Forsøg Na- turen ligesom gjorde paa at skabe en 0 ved Kysten af St. Miguel, eft af de azoriske Øer, i Aarene 1638, 1691, 1719 og endelig sidst i 1811, vakte i Begyndelsen ikke tilstrækkelig Opmærksomhed, og de ulykkelige Krigsfor- hold i det sidste Aar hindrede dengang en omhyggelig Undersøgelse. Derimod blev den lille 0, som 1831 dannede sig i Havet Sønden for Sicilien, besøgt af flere af Nutidens anseteste Geognoster og Physikere og under sin korte Tilværelse beæret med ikke mindre end syv Navne. Fra den 28de Juni til den 2den Juli havde hef- tige Jordstod sat Beboerne af Sciacca paa Siciliens Sydkyst i Skræk. De anede ikke Betydningen af disse Stød, men efter det sidste begyndte sandsynligviis den nye 0 at danne sig paa et Sted i Havet, som var 600 — 700' dybt. Et forbiseilende Skib saae den 8de Juli Vandet hæve sig under tordnende Larm til en Høide af •) Pimpstecn er en poros Lava, der er blevet saa opblærct ved de indesluttede Dampe, at den kan svømme paa Vandets Overflade. 8^ 80', dernæst atter styrte ned og vige Pladsen for tykke E(^gsøiler, der fordunklede hele Horizonten. Rundtooi var Havet i en urolig, kogende Bevægelse, og mange dode Fiske dreve om paa dets Overflade. Den 12te Juli mærkede man i Sciacca en paafaldende stærk og besvær- lig Svo\lbrintelugt, og Sydvestvinden kastede en Mængde porose Slaggestykker i Land; den 13de saae man en- delig tydeligt i Horizonten den opstigende; Rogsøile, der om Katten saae ud som en lldsøile; nu og da tonede en rullende Torden hen over Havet, og man kunde nu ikke længere tvivle om, at der fandt et vulkansk Ud- brud Sted. Tre Dage efter saae man fra et Skib, der kom fra Girgenti, paa det Sted, hvor Røgsøilen steeg op, en lille 0 af 12' Høide med et Krater, hvorfra der opsteeg uhyre Dampskyer og udkastedes Slagger. Efter- haanden tiltog den i Hoide og Omfang og var den 23de 800' bred og 60' hoi; senere steeg den til 220' over Havet. Kjedende sig til hverandre og rullende gjennem og over hverandre dannede de opstigende, sneehvide Dampkugler en i Sollyset prægtigt skinnende Søile, hvis Høide ansloges til c. 2,000'. Gjennem denne uden Larm opadruUende Dampstøtte skøde nu og da store, sorte Slaggestykker ligesom mørke Meteorer, der pludseligt krydsede de stigende Sneekugler og forsvandt. Pragt- fuldest viste den hele Fremtoning sig imidlertid ved de fra Tid til anden indtrædende voldsomme Udbrud af Slagger, Aske og Sand. Umiddelbart under den hvide Dampstøtte hævede sig da frygteligt truende og ofte tumlende sig indtil 600' Hoide en tyk sort Røgsky, der med sin øverste Deel udbredte sig neegformigt til alle Sider. De nedstyrtende og bestandigt paa ny opsti- gende Slagge- og Sandmasser vare i uophørligt Arbeide 89 inde i den mørke Sky, og naar et Slaggestykke fik en større eller ekjævere Fart end de andre og floi udenfor Hovedmassen, trak det en Hale af sort Sand efter sig, og der opstod derved mærkværdige, straalcformede Grup- peringer, ligesom m«rktfarvede Eaketbundter eller dunkle Cypresgrene, der frembøde et ubeskriveligt skjønt Syn. Havet hvislede og sydede af de talrige, nedstyrtende, aabenbart stærkt ophedede Sand- og Askemasser, og hvide Dampskyer stege rundt omkring op af det og skjulte Øen for Beskuernes Blikke. Ingen Flammer og ingen Lysning lod sig mærke; derimod saae man ved voldsomme Slagge- og Askeudbrud smaae, klartlysende Lyn fare gjennem den sorte Askesøile, hver Gang led- sagede af en tydelig, længe vedvarende Torden, som hørt fra det Fjerne lød som en eensformigt henrullende Larm. Saaledes vedvarede denne pragtfulde Fremtoning afvexlende snart et Qvarteer snart en heel Time uden Afbrydelse, saa indtraadte en kort Hvileperiode, hvori der kun udstødtes Dampskyer, men som snart afbrødes af de voldsommere Udbrud. Før hvert af disse iagttog man, at Vandet som fyldte Krateret, styrtede ud af dette i taarnhøie Bølger, baaret paa den mørke Røgskyes Top. Den 12te August ophørte Udbruddene og den 18de betraadte en Englænder for første Gang den jomfruelige 0, som han fandt kun at bestaae af løse Slagger. Den ene Side af Kraterranden var nedbrudt, og Havvandet dannede inde i Krateret en lille, af Jern rødfarvet Kra- tersø. Brændingen nedbrød snart den svage Bygning, og i Slutningen af December var den atter forsvunden, og kun en Dampsøile antydede dens Sted, men en lang- strakt Grund blev tilbage, hvor der før havde været 600' Dybde. Den største bekjendte 0 , som vides at 00 Vfiere dannet ved et saadant submarint vulkansk Udbrud, er Joanna Bogosslowa ved Unalaschka, en af Aleuterne, i det kamtschadalske Hav, men vi skulle ikke gaac ind paa en Beskrivelse heraf, da disse Ødannelser i det Hele finde Sted under de samme Fremtoninger. Udbruddene varede fra 1796 til 1823, og Øen naaede et Omfang af 4 Miil og en Høide af over 2,100', men var allerede i 1832 sunket ned til 1,400'. o- . En lasngere vedvarende Virksomhed af de under- vulkaner, jordiske Kræfter udover imidlertid en langt mere stor- artet Indflj'delsé paa Omegnens Configuration ved at hæve de Krat eraabnin gen omgivende Steenarter og danne, hvad man har kaldet en Hævningskcgle. Naar senere den virksomme Vulkan i denne opkaster en los Slagge- kegle, har man en Forening af en Hævningskegle med en Udbrudskegle, og af dette Slags ere de fleste, større, i lang Tid virksomme Vulkaner, som Vesuv, Ætna og Piqc. Vi ville nærmere betragte den første af disse. ^ \ /> Idealt Gjennemsnit af Vesuv fra Nord til Syd. a. Monte fiomina. b. Atrio del Cavallo. o. Vesuvs Askekegle. d. De ældre Lag af Lava og Slagge, e. Fumaroler, der opstige af en Lavastrøm. 91 Vesuvs Askekegle rager op til en Høide af 3,764', men Hovedmassen af Bjerget dannes af den halvkreds- formede Vold, Monte Somma, der omgiver Keglen paa dens nordlige og østlige Side med en næsten lodret Væg, saaledes at en hesteskoformet Dal , Atrio del Ca- vallo bliver tilbage mellem dem. Men medens Aske- keglen er sammensat af løst sammenkastede Slagge- stykker med enkelte tynde Lavastriber imellem, bestaaer Monte Somma derimod af en Mængde compakte og mæg- tige Lag af Lava, der vexle med Lag af løse Slagger og Aske og ligge regelmæssigt over hverandre som Blade i en Bog. Disse Lag hælde udad fra Bjerget under Vinkler af 24^—50^. I denne Stilling kunne de umu- ligen være afieirede fra Begyndelsen af, thi paa saa stærk en Skraaning vilde Lavastrømmen styrte ned med en saadan Fart, at kun enkelte Pletter vilde antyde, at den havde været der, medens vi her finde jævnt ud- bredte, faste, steenagtige Lag leirede over hverandre, og vi slutte deraf, at de engang i fordums Tid maae være udstrømmede over en næsten horizontal Flade og først senere løftede op i deres nuværende Stilling. Be- tragte vi den steile Væg af Monte Somma, som vender ind mod Atrio del Cavallo, opdage vi ogsaa, hvad det er, der har bragt Lagene ud af deres Stilling. Vi finde den nemlig gjennembrudt af en utallig Mængde 1' — 12' brede Lavagange, der ikke ere andet end Udfyldninger fra Dybet af ligesaa mange Spalter, der fra Midten af Vulkanen straalc ud til allé Sider og gjennemskjære I^agene. Denne Udfyldning af de tomme Spalter med Lavamasse fra Dybet maatte nodvendigviis have tilfølge, at Lagene svulmede og bleve trængte opad, mere nær ved Kra- termundingen, hvor Spalterne ere videst, mindre udadtil, 92 hvor de efterhaanden blive snevrere og tilsidst forsvinde. Vi kunne altsaa udmale os Vesuvs Historie paa føl- gende Maade. I en §ern forhistorisk Tid fandt paa det Sted, hvor nu Vesuvs Askekegle staaer, heftige vul- kanske Udbrud Sted. Mægtige Lavastromme udbredte sig til alle Sider. Slagge- og Askefald dækkede disse for selv igjen at dækkes af nye Lavastrømme, og saa- ledes blev i Tidernes Lob en sandsynligviis meget flad Kegle af vexlende Lava- og Slaggemasser opbygget rundt om Udbrudsaabningen. Ved de vedholdende voldsomme Detonationer i Dybet sprængtes siden denne Kappe, og der dannede sig talrige Spalter, der straaleformigt løb ud fra A åbningen og tabte sig udadtil, men strax fyldtes af den ildflydende Lava. Under den bestandige Gjen- tagelse heraf svulmede den Krateret nærmeste Deel efter- haanden op og reiste sig som en Vold med lodrette Vægge omkring det. Saaledes dannedes Monte Somma som et Kingbjerg om en stor Dal i Midten. Om disse Udbrud og denne Hævning synes Oldtidens Skribenter ikke at have havt nogen Kundskab, thi Strabo beskriver Vesuvs Krater som en noget fordybet, frugtbar Dal, skj ondt dog den omgivende Volds askeagtige Udseende og sorte Steenarter med porøse Huulheder, der saae ud som om Ilden havde gnavet paa dem, hos den skarpsindige Be- skriver vakte Formodningen om, at „Stedet engang havde brændt og havt Ildkrater, men senere var blevet slukket igjen, da Brændstoffet gik ud." Askekeglen exi- sterede altsaa ikke dengang, og dermed stemmer det og- saa, at ingen af de ældre Forfattere omtale den iøine- faldende Tvedeling i to Bjerge, som nu characteriserer Vesuv. Da var det, at de underjordiske Kræfter pludseligt i Aaret 79 overraskede de sorgløse Beboere af 93 • Bjergets Skraaning og Fod; 8 Dages Slagge- og Aske- regn var tilstrækkelig til at reise den nuværende Aske- kegle i det gamle Krater, nedbryde Monte Sommas vestlige Eand og begrave den herlige Egn mellem Vul- kanen og Havet med dens pragtfulde Byer under en Strøm af Askedynd, og fra det Øieblik var Vesuv en virksom Vulkan i næsten 1,300 Aar, da en lang Hviletid paa 200 Aar atter lokkede Folk til at opslaae deres Pauluner i den rige og frugtbare Askejord og vakte et Haab, som Udbruddet i December 1631 bittert skuffede, thi da be- gyndte der en ny Virksomhedsperiode , som siden ikke har været længe afbrudt. Vi have allerede havt Leilighed til at omtale de ødelæggende Dyndstrømme, der ledsage adskillige vul- kanske Udbrud, men disse, hvis Vand hidrører fra de vulkanske Uveir eller fra Smeltningen af Snee og Es paa de Vulkaner, der naae op over Sneelinien, eller fra Smaasøer, der have dannet sig i de udslukte Vulkaners Kratere, eller endelig fra store Vandbeholdninger i under- jordiske Huler, og hvis øvrige Materiale leveres af de udkastede Sand- og Askemasser, maae ikke forvexles med de Dyndstrømme , der bryde ud af selve Kraterets A åbning hos visse Vulkaner og udgjøre disses egentlige Lavaudbrud. Man har været altfor tilbøielig til at un- dervurdere disse „Djmdvulkaners" Betydning og mere />«„Hi finde, at Landet østen for Fjordene, hvor Havet 111 ikke mere skjærer sig ind i det, til en betydelig Høide er heelt begravet under lis, der har udbredt sig over Dalene og Lavlandet og udjævnet dem med Top- pen af Bjergene, saa at intet Spor til Landets oprinde- lige Form mere er at see. Bedst og smukkest har man Leilighed til at see dette i den store Omenaks-Fjord , som forgrener sig i 10 å 12 mindre Fjorde, der alle have en østlig Retning. Naar man kommer op i Bun- den af en af disse inderste Fjorde, finder man den Dal, der skulde danne dens Fortsættelse og føre ind i det Indre af Landet, hcelt udfyldt med lis, som begynder nede ved Havet i Bunden af Fjorden og derfra stiger, indesluttet af Land paa begge Sider, indtil den taber sig foroven og i Baggrunden, uden at man kan see, hvad der ligaer bag ved den i Østen. Men bestiger man nu en Høide for at faae Udsigt over Landet, seer man, at lisdalen kun er en Forgrening af en stor lisslette, som udbreder sig i Østen, og stiger man endnu hoiere, saa at man kan see over det mellemliggende Land, seer man, at denne lisslette er den samme, som den, hvorfra den lis dal, der sænker sig ned i den nærmeste af de andre Fjordarme, har sin Oprindelse ; og jo hoiere man fremdeles kommer, desto mere vil man see denne store lisslette udbrede sig bag Yderlandets Bjerge, eensformigt, uden Afbrydelse saa langt som Øiet rækker i Østen, og man vil overtyde sig om, at det er fra een og samme lis- slette, at alle de lisdale, som lukke Bunden af Fjordene, have deres Oprindelse. Ifølge Maalinger, som ere an- stillede om Vinteren paa Isen i nogle af disse Fjorde, synes Høiden af denne almindelige Indlands -lis nær- mest Ydeflandet , der hvor den begynder at sænke sig ned igjennem Dalen, at være omtrent 2000 Fod, 112 i^ 9 men den stiger herfra jævnt og svagt indefter. Det frem- gaaer heraf, hvor overordentlig ma^gtig denne lisskorpe maa være. Skj ondt Formen af det miderliggende, oprin- delige Land er forsvunden, kan man dog med Grund antage, at det maa have havt store Dale og Stræknin- ger af Lavland, som hævede sig kun lidet over Havets Niveau; da disse nu ere udjævnede af Isen, der har oversvømmet det Hele til hiin Høide, maa den paa slige Steder have en Tykkelse af 1000 Alen. Men det mærkeligste, ved denne Indlands-lis er den Tendents den viser til at skyde sin Eand frem og voxe ud over Yderlandet ogc Havet mod Yest. Den kunde ogsaa i denne Henseende lignes ved et Hav af en seig tykflydende Masse, der havde oversvømmet Laudet og endnu vedblev at stige, men i samme Forhold søgte at flyde over og udbrede sig mod Vesten. Man mærker paa samtlige Grene af den, der gaae ned igjennem de nævnte Dale til Fjordene, at Isen skydes mere eller mindre langsomt ned til Havet. Denne Bevægelse spo- res navnligen i den Omstændighed, at den faste lis, efterhaanden som den skydes ud i Havet, knækker af og afgiver Brudstykker, som derpaa bortføres af Vind og Strøm. Disse Brudstykker ere netop de svømmende lisfjælde; af deres Størrelse og af den Mængde, som aarligen passerer ud gjennem Fjordenes Mundinger, kan man slutte sig til den Kraft, hvormed Isen fra det indre Land skydes ned i Fjordene; og her viser sig da det mærkelige Forhold, at skjøndt lissletten udbreder sig eensformigt overalt imod Øst, er der dog en saa stærkt fremherskende Bevægelse af den henimod visse enkelte Fjorde, at den, som finder Sted til alle de andre, er for lidet eller intet at regne derimod. 113 Disse Fjorde, som vi kunne kalde Hoved-Iis^orde, ere i Nordgrønland 5, nemlig Jakobshavns-Iis^orden ved Kolo- nien Jakobshavn, lisQorden bag Arveprindsens Eiland og Kolonien Kitenbenk, 2 af Omenaks-Fjordens Forgrenin- ger og endelig lisfjorden bag Øerne i det nordligste eller Uperniviks Distrikt *). Fra disse Fjorde udgaae saa godt som alle de store lisjQælde, som Kysten af Nord- Gnmland frembringer. Den fiaste lis, som fra Indlandet skydes ned i det Inderste af disse Fjorde, kan betragtes som en Plade paa over 1000 Fods Tykkelse; saa mægtig en Masse, der tillige bestaaer af saa skjørt et Materiale, kan ikke skydes ned over Landet uden voldsomme Spaltninger; dens Ovei-flade viser sig derfor som et Hav med toppede Bølger, der var stivnet midt under Bevægelsen, og er gjennemskaaren af dybe Revner; og paa Grund af den Spænding, som der stadig er i den hele Masse, og de der- ved ideligen foranledigede Spaltninger, hører man, naar man opholder sig i Nærheden af slige Steder, ofte en dyb, buldrende Lyd, der vedvarer, snart aftagende, snart tiltagende, i 5 å 10 Minuter, og som synes at udbrede sig vidt og bredt gjennem det Indre af hele den store lisørken. Ikke destomindre vedligeholder den uhyre lis- plade sin Sammenhæng, idet den skydes ud over den gamle Strandbred og saa langt ud i Havet, at Vandet bliver dybt nok til at løfte den; da er det, at dens yderste Rand, der ligesom halvt svømmer i Vandfladen, begynder at miste sin Sammen- hæng; foranlediget ved ydre, tilfældige Aarsager brister den af og til; de umaadelige Brudstykker, som vi have lært at kjende som lisflælde, vælte nu ud i Havet og svømme afsted. Denne Sønderbrydning af den •) See Kortet Tab. II. 114 faste lis og Dannelse af svømmende lisfjælde fore- gaaer til forskjellige Tider af Aaret, saavel om Somme- ren som i den strængeste Vintertid; men fra November Maaned af ere i Regelen Fjordene belagte med fast lis, og de indre lis^orde derfor hele Vinteren igjennem af- skaarne fra Havet. lis^ældene, som dannes i Løbet af denne Tid, men ikke kunne drive ud i Havet, opdynges saa i en overordentlig Grad i de indre Farvande. Først efter Midten af Juni pleier Vinterisen, halv optøet, halv sønderbrudt, at forlade Fjordene, og nu begynder i Løbet af Juli og August, som man siger, Fjordene at skyde ud, eller hele Massen af de i Vinterens Løb ansamlede lisjjjælde at søge Veien til Havet; de Farvande, som de skulle igjennem, tilstoppes i en overordentlig Grad, blive undertiden neppe passable for en lille Baad og ere altid, især i Omenaks-Fjorden, meget farlige at be- seile med Skibe. Naar lis^ældene saaledes have forladt Fjordene, sprede de sig ad over Davis-Strædet, sættes af Strømmen, som det synes, mere vester over og drive derpaa sydefter, idet de efterhaanden sønderbrydes ved Kalvninger og optøe. Mange af dem siges at strande paa Kysterne af New-Foundland og enkelte endnu at være seete paa 46® N. B.; men her tilintetgjøres omsider ganske de sidste Spor af Polaregnens aarlige lisproduktion. lis^ælde af samme Størrelse, men ikke i saa stor Mængde, komme ned langs Østkysten af Grønland, passere Kap Farvel og gaae den samme Vei; man kan med Grund antage, ftt de ligeledes have deres Oprindelse fra det grønland- ske Fastland, men fra Fjorde paa den østlige Kyst, i modsat Retning af dem, vi her have omtalt. — Paa denne Maade virker altsaa Havet til at adsprede, bort- 115 fare og tilintetgjøre det aarlige Overskud af lis, som dannes paa Grønlands indre Fastland. Tænkte man sig de yderste Mundinger af Sundene og lisfjordene lukkede eller blot saaledes tilstoppede, at lisfjældene ikke mere kunde drive ud, da vilde, eftersom de Aarsager, der skabe Isen paa Indlandet, vedblive at virke, Fjordene om kort Tid heelt opfyldes, og de stedse voxende lis- masser vilde brede sig ud over det nu med Vegetation bedækkede Yderland og begrave det til dets yderste Kyster, ligesom de alt have begravet det store Indland. lis- fjordene ere altsaa de Afledningskanaler, ved hvilke Yderlandet sikkres imod at blive over- svømmet af lis og ganske ubeboeligt for Men- nesker som for Dyr. Men dette er ikke den eneste Betydning, som lisjQordene have for disse Kyster i Henseende til deres Beboelighed. Det er bekjendt, at Beboerne af disse nordligste Lande ernære sig saa godt som alene af Havet, og at navn- ligen Havpattedyrene, og blandt disse især Sælhundene, forsyne Grønlænderen med hans væsenligste Livsfornø- denheder. Fode, Klæder, Lys og Varme, Baade, ja til- deels endog med Boliger. Her indtræder nu den mærkelige Omstændighed, at den Sælhundeart, som er den hyp- pigste ved Nordgrønland, netop har sit Hovedtilhold og sine meest yndede Opholdssteder inderst i lisQordene, nærmest Randen af den faste lis, der hvor lisQældene løsrives og vælte sig ud i Havet Navnligen synes det, som om de gamle og store Sælhunde tage stadigt Op- hold i de indre IisJ[jorde; i disse, tildeels utilgjængelige Afkroge af Havet, hvor Fjordisen sønderbrydes om Vin- teren ved Kalvningernc , finde de altid aabne Render, hvor de kunne komme til Luften og drage Aande ; i de 116 store Snedynger, som fyge sammen mellem de indefrosne lisfjælde, danne de sig Huler med Tilgang gjennem et Hul i Isen fra neden og kunne der i Marts og April opføde deres spæde Unger i Ro. I Mai og Juni lokker Solvarmen dem op paa Isen, hvor de ligge og sole sig i langt større Mængde end i de andre Fjorde. Naar derfor i strænge Vintre Misfangst indtræder, og Grøn- lænderen, som boer i Nærheden af li s^ ordene, ingen an- den Tilflugt seer til at skaffe sig de første Livsfornøden- heder, kjører han i sin Slæde saa langt han kan op i lis^orden ; her vil han altid omsider træffe aabno Render i Isen, og der venter han til Sælhundene dukke op. Han vender da sjeldent tomhændet tilbage; men store Farer true ham ogsaa paa denne Jagt. Vi omtalte, at lis- ^ældene opdynges i stor Mængde i disse indre lis^orde; disse taarnhøie Masser omgive ham paa alle Sider ; plud- seligen eller kun efter et Par Sekunders Varsel ved en knagende Lyd kunne de sønderbrydes og kaste store Brudstykker ned paa Isen, ja vel endog i enkelte Til- fælde gaae heelt itu; og man vil kunne forestille sig Virkningen heraf paa Fjordisen, naar man betænker, at det er, som naar Taarne eller store Bygninger styrtede omkuld. — Endnu større ere de Forstyrrelser, som an- rettes, naar den faste Landiis kalver og selve lisflældene rive sig løs fra den. Herved kan Havet sættes i Bevæ- gelse og al Isen knækkes indtil 4 Miles Afstand; de indefrosne lis^ælde sættes derved i Bevægelse, begynde ogsaa at kalve, og paa den Maade fortsættes Virknin- gen. Man gjør sig derfor neppe uden selv at have seet det et tydeligt Begreb om de indre lisj^ordes Ud- seende , naar de i Vinterens Løb have været udsatte for disse idelige og voldsomme Forstyrrelser, og hvor imel- U7 lem de hoie lisQælde alle Arter af Fjordiis ligge kuld- kastede, opskruede og sammendyngede i den vildeste For- virring. Til Slutningen skal jeg endnu tillade mig at an- fore en mere reen theoretisk Betragtningsmaade af lis- jjordenes Betydning fra det geographiske Standpunkt. Af et flygtigt Overslag over de lismasser, som man aarligen seer passere ud af de store lisfjorde, fremgaaer det, at der i hver af dem aarligen nedskydes over 1000 Millioner, ja maaskee flere 1000 Mill. Cubik-Alen lis fra Indlandet. Al denne lis er dannet af den aarlige Snee- og Regnmængde, som falder paa Indlandet, og som, hvis dette laa under den tempererede Zone, vilde føres bort af Floder som flydende Vand. Det sees let, at en saa stor Mængde lis ikke kan være dannet og be- standigen reproduceres fra den Egn, som grændser nær- mest til lisfjorden, men at et stort Areal af Indlandet udfordres dertil, og at Isen fra en lang Afstand i dets ubekjendte Indre maa skydes og trænges henimod de store lis^orde for stadigen at forsyne dem, hvorfor jeg har troet passende at kunne kalde de Dele af Ind- landsisen, som saaledes ere i Bevægelse, lisstrømme. Paa den anden Side maa det forundre os her at see Yderkanterne af et Land paa flere 1000 Qvdrat-Miil uden en eneste Flod til at bortføre det atmosphæriske Vand, der aarligen falder paa det. Da det nu tillige er ri- meligt, at der i de samme lisjQorde udgyde sig store Masser Vand under og igjennem Spalter af den faste Landiis, saa ligger Analogien mellem disse lisstrømme og Floder temmelig nær. Ligesom i mildere Climater det atmosphæriske Vand samles af Floderne og bortføres fra Landet i flydende Tilstand, saaledes synes det her deel- 118 viie at samles og bortfares i fast Tilstand af disse lis- strømine, der muligviis betegne Retningerne af de gamle Floder, som oprindeligen gjennemstrømmede det gamle Indland. Ved Kulden stivnede Floderne til lis, deres Løb standsedes, og da Vandet ikke kunde faae Tid til at løbe af i den korte Sommer, blev Isen ved at opdynge sig og udbrede sig over hele Landet, indtil den omsider efterat have opnaaet en vis Høide begyndte at søge Veien til Havet ad de gamle Flodleier, ligesom fordum det rindende Vand. Der er saaledes ogsaa derved af Naturen sat en Grændse for Isens stadige Tiltagen paa Landet i disse kolde Egne af Jorden. Fiskenes Natur og Liv. (Texten er for største Delen oversat efter Cuviers Indledning til Fiskenes Naturhistorie). (Ved Chr. Liitken.) Over to Trediedele af Jordklodens Overflade er be- dækket af Havet, og selv betydelige Strækninger af det faste Land optages af større eller mindre, rindende eller stillestaaende Vandsamlinger. Vandet overgaaer altsaa i Udstrækning langt den faste Jord og staaer derfor heller ikke tilbage for denne i Mangfoldighed og Mængde af levende Skabninger, især af Dyreriget; thi Planteriget har rigtignok næsten alene hjemme paa Landjorden, hvor de af Planterne tilberedte . organiske Stoffer tjene til Føde for nogle Landdyr, medens andre leve af dem igjen; der gives derfor omtrent lige mange kjod- og planteædende Landdyr. I Vandet og navnlig i Havet er derimod Plantelivet ^) forholdsviis fattigt, især i Sammenligning med det rige dyriske Liv. Ogsaafmdesder blandt Havets Dyr langt bety- deligere Forskjelligheder iHenseende tilSter- ') Næsten alle Havplanter ere Alger, især brune og røde Alger, der dog ere indskrænkede til Havets smalle Kystbælter, hvor de ikke heller gaae meget dybt ned. Af de høiere Planter repræsen- teres kun Tretalsplanteme i Havet af Bændeltangene. 120 reisen end blandt Landdyrene og derhos alle Mel- lemled fra aldeles mikroskopiske Væsener til de kæmpe- mæsige Hvaler, blandt hvilke der er dem, der optræde med 20 Gange saamegen Masse, som de største Land- pattedyr. Endelig er Havets Dyreverden langt mere formrig end Landjordens; thi i hiin ere alle Dyreklasser repræsenterede, i denne savnes der mange ^). Selv blandt Fuglene, der ellers ifølge deres hele Væsen ere Luft dyr, er der dem, som paa Grund af deres særegne Bygning næsten altid ere fængslede til Oceanets Bølger *'*). Ikke alene kan Havet opvise Pattedyr, der ikke for- maae at i^^m^ sig langt fra det, saasom Sæler og Sø- køer, men Hvalerne kunne ligesaalidt taale at forlade deres Element som Fiskene, uagtet de aande Luft og derfor idelig maae op til Overfladen. Krybdyrene re- præsenteres i Vandet af Skildpadder *), Crocodiler, Hav- slangerne ^) og næsten hele Paddernes ^) Gruppe. *) F. Ex. alle Fiske, Blæksprutter, Muslinger, Straaldyr o. s. v. ') Nemlig Pinguinerne (Fedtgæssene), der paa Grund af Vinger- nes Omdannelse til lignende Svømmeredskaber som Hvalernes Luffer ikke kunne flyve, men svømme og dykke udmærket i Van- det, hvor deres Fedme holder dem varme. I TJugetiden opholde de sig paa Skjær og Klipper i det sydlige Verdenshav, ellers ude i dette. *) Af hvilke kun een Gruppe, Landskildpaddernc, ere Landdyr, de andre enten udelukkende ere Vanddyr (Flod- og Havskildpadderne) eller skifte efter Godtbefindende Ophold i begge Elementer (Sump- skildpadderne). *) En Gruppe af smaae giftige Slanger i det indiske Hav. (,,Den store Søslange" tilhører deels Phantasiens Rige, forsaavidt Flokke af Delphiner eller langt mere utrolige Ting af en stærkt bevæget Indbildningskraft ere blevne antagne derfor; deels ere store Hai- fiske blevne opfattede paa den Maade af ukyndige Fiskere og Skippere). 121 Blandt Insekterne er der mange, som forblive i Vandet ''^), selv efterat deres Forvandling fuldstændig er bragt tilende, medens andre i det Mindste tilbringe den længste Deel af deres Levetid, nemlig Larve- og Puppe- livet, i Vandet®) og kun forlade det og hæve sig op i Luften for at forplante sig og døe. Det er i Vandet, og fornemmelig i Havet, at man maa opsøge de aller- fleste Bløddyr, Orme, Krebsdyr og alle Straal- dyr; de 3 første af disse Afdelinger af Dyreriget have kun sendt nogle faae, næsten vildfarne. Medlemmer op paa Landjorden ^). Derfor sagde ogsaa en af Old- tidens Forfattere ^^) : „Alt, hvad der findes andre Steder, existerer ogsaa i Havet, men der fin- des desforuden Meget, som ikke findes andet- steds." Blandt de talløse Skabninger, der beboe og oplive Vandene, udgjøre Fiskene den Klasse, der er meest be- tegnende for dette Element og som meest udmærker sig fremfor de andre ved sine Arters Antal og Hyppighed, ^) Der enten hele deres Liv ere Vanddyr eller dog som Larver (de saakaldte „Haletudser") og hvert Aar igjen i Forplantningstiden (Frøerne og de saakaldte Salamandre eller „Vandfiirbeen") men altid i det ferske Vand. ') F. Ex. Vandkalvene samt de ovrige Vandbiller og Vandtæ- gerne (Rygsvømmerne og Skorpiontægerne). I Havet lever kun een Insektslægt, Hav tægen (Halibatus), der meget ligner de paa Over- fladen af det fei-ske Vand omløbende Damtæger, men færdes midt ude paa Verdenshavet. ®) F. Ex. Myggene, mange Fluer, Guldsmeddene, Vaar- og Døgnfluerne. •*) Nemlig Regnormene, Landsneglene, Bænkebiderne og i de varme Jordstrøg Landkrabberne. Disse sidste muae dog aarlig til Havet, hvor de lægge deres Æg, og hvor Ungerne gjennemgaae dei-es første Uddannelse. 'O) Flinius 1. IX. c. 11. 122 ved prægtige Farver og mærkelige Former, men især ved den uhyre Nytte, som Menneskeslægten kan drage af den. Denne Fiskenes særdeles Betydning i Menne- skelivet har medfort, at Benævnelsen „Fisk" i daglig Tale er gaaet over paa alle Vanddyr, i det Mindste paa alle dem, der have en lignende Vigtighed; man finder derfor hos ældre, ja endog hos yngre Forfattere ^^) , der have manglet naturhistorisk Dannelse, Hvaler, Bløddyr og Krebs omtalte som Fiske — en Forvexling, som det dog er let at undgaae, da Fiskeklassen let lader sig af- pæle ved sikkre Kjendemærker. Den naturhistoriske Definition af Fiskene lyder nemlig ganske simpelt saa- dan: det er Beendyr, der leve i Vandet og aande ved Gjæller ^2); thi denne Definition passer paa alle Fiske, og man kan igjen udlede næsten hele Fiskenes Natur af den. „Det er Beendyr" o; de have altsaa et indre Skelet, deres Hjerne og Rygmarv om- sluttes og beskyttes af Hvirvelstøttens Knogler (Rygrad og Hovedskal), og deres Muskler (Kjød) ligge udenpaa hine faste Dele; de kunne ikke have meer end 4 Lem- mer, og Redskaberne for de 4 særegne Sandser maae være anbragte i Hovedet. „Det er Vanddyr" o: de leve altsaa i et Stof, der er tungere og gjør mere Modstand end Luften; det er dem derfor let at stige '') I første Udgave af Linnées berømte „Natursystem" staae Hvalerne endnu blandt Fiskene. I mange Landes Lovgivning behandles Østers og Krebs som Fiske. I de katholske Lande høre, som bekjendt, Odderen og Ba-veren til de paa Fastedagene tilladelige Spiser, eftersom det er ,,Fisk". **) Ved denne Definition skjelnes de rigtignok ikke fra Paddelarverne eller fra de Padder, der bestandig blive i Vandet og beholde Gjællerne; men den behøver blot at forvandles til: ,,der aande ved Gjæl- ler alene hele Livet igjennem." 123 tilveirs ^^), og den hele Bevægekraft kan følgelig anvendes paa den fremadskridende Bevægelse ; deres Legemsform ^*) er en saadan, at Vandet let viger tilside for dem, og Huden er glat og kun beklædt med glatte Skjæl, hverken med Fjer eller Haar; den største Deel af Muskelkraften er henlagt i Halen, hvis kraftige Slag til Siden *5) drive Fisken fremad med Pilens Hurtighed ; Lemmerne *^), der blot skulle tjene til at holde Legemet i Ligevægt og til at forandre dets Cours med, ere korte, men kunne spiles ud og igjen foldes sammen ligesom en Vifte. Da Fiskene aande gjennem Vandet, — det vil sige til Blodets Kensning kun kunne benytte den Smule Btluft, som udgj(dr en Deel af den af Vandet opsugede atmosphæriske Luft ^'), — er deresBlodkoldt^®), deres **) Bevægelsen op og ned i Vandet understøttes af den til Svømme- blære omdannede Lunge; ved at trykke den ind bliver Fisken mindre, altsaa i Foi'hold til sin Masse tungere, og gaaer tilbunds; ved at udvide den bliver den lettere og gaaer tilveirs. **) Der væsentlig er den samme som en Baads eller et Skibs og gjentager sig hos Hvalerne og flere Vandindsekter. Men fomden denne Fiskenes sædvanlige Legemsform (f. Ex. hos Aborre, Ma- krel, Lax, Sild, Torsk, Skaller o. s. v.) kunne Fiskene være aale- formige, baandfonnige (som en Kaardeklinge), skiveformige (Rok- kerne), sammentrykte og tillige skjæve (Flynderne), næsten kugle- runde (Pindsvinefiskene), 3- eller 5-kantede (Kufifertfiskene) o. s. v. **) Som igjen forudsætter den store Bøielighed af Rygraden, der opnaaes deels ved Fiskeknoglernes almindelige Blødhed, deels ved Hvirvlernes særegne Form (som mod hinanden vendte Timeglas) og den mellem dem anbragte bløde Brusk. **) Nemlig Fiskenes Bryst- og Bug finner, der jo hver bestaae af et vifteformigt Knippe Straaler, der ere forbundne ved en tynd Finnehud. ^''') Derimod kunne Fiskene (med faae Undtagelser, see Anm. 58) ikke aande umiddelbart i Luften, fordi Gjælleme falde sammen og tørre ind. — Naar Vandet i nogen Tid har været dækket af et lislag, er Ilten i Vandet bleven forbrugt, og Fiskene udsatte for at kvæles, hvorfor man hugger Vaager i Isen og tillige saa kan fange 124 Livsvirksomhed sløvere, deres Sandser sva- gere, deres Bevægelser mindre kraftfulde ^^) end Pattedyrenes eller Fuglenes. Uagtet deres Hjerne er bygget efter samme Plan som hines, er den forholdsviis meget mindre, og deres Sandseredskaber skulle da just heller ikke udsætte den for heftige Rystel- ser. Af alle Beendyr synes Fiskene at være de mindst modtagelige for Sandseindtryk. Da de ikke have nogen Luft at virke paa, ere de stumme^^), og selvfølgelig maae alle de Stemninger og Fornemmel- ser, som Stemmen ellers kan fremkalde eller holde ved- lige, være dem fremmede. Deres stive Øine, deres ube- dem, naar de samle sig ved Hullet for at nyde godt af Vandets forøgede Iltholdighed — Dog er der ogsaa visse Fiske, der træde i et nøiere Forhold til den atmosphæriske Luft; saaledes sluge Pind- svinefiskene, visse Tudsefiske og en til Aalene henregnet Fiskeform saamegcn Luft, at de dermed kunne fylde en stor Sæk, hvorved de pustes op som Balloner og drive om paa Havets Over- flade. Noget lignende finder Sted hos den indiske Cuchia-Aal, hvor Luften gjennem Munden føres ud i Gjællehulen og derfra ud i to lange Luftsække, der ligge en paa hver Side af Legemet, og foruden som Flydeblærcr ogsaa virke som Lunger; Gjællcrne ere nemlig hos denne Fisk temmelig ubetydelige. I Afrika og Sydamerika findes en mærkelig Fiskeslægt, Lepidosiren, der i den fugtigere Deel af Aaret lever i Sumpe og aander ved sine rigtignok ufuldkomne Gjæller, i den tørre derimod graver sig næsten en Alen ned i Jorden og saa formodentlig aander Luft ved sin lungeagtige Svømmeblære. '*) Det vil sige af samme Varmegrad som Vandets (hvorfor de ere klamme for vore Hænder at føle paa) fordi det mindre livlige Aande- dræt avler mindre Varme, og fordi Fiskene ikke have nogen Bedækning (af Haar eller Fjer) der kunde holde paa Varmen, hvis Grad derfor retter sig efter Omgivelsernes. '») Dog maa den Kraft, somLaxen f. Ex. anvender, naar den sprin- ger op over Fosserne for at naae op til sin Yngleplads, ikke lades ude af Betragtning. «"j Ganske enkelte Fiske (f. Ex. Ulke og Knurhaner) give, .naar de hales op af Vandet, en knurrende Lyd fra sig. 125 vægelige og benede Ansigt og Mangelen af bøielige Led i deres Lemmer gjør deres Physiognomie stivt og deres Bevægelser udtryksløse. Øret er lukket inde i Hjernekassen, mangler baade Øregang og Ørebrusk og er derfor kun istand til at opftitte de meest gjennem- trængende Toner. Men hvad skulde ogsaa Fiskene med en fiin Horelse, de, der ere fordømte til at leve i Taus- hedens Rige, hvor Alt omkring dem er ligesaa tyst og stille som deres egen Færd? Selv Synets Sands vilde i Havets Dyb ikke kunne være Fiskene til megen Nytte, hvis ikke de fleste Arter i Øinenes Storhed-^) havde et Middel til at hjælpe paa Lysstraalernes ringe Antal; men deres Øine kunne ikke dreies mod den Gjenstand, der tiltrækker sig deres Opmærksomhed, og endnu mindre kan det lempe sig efter dens Afstand; thi deres Regn- buehinde kan ikke udvide sig eller trække sig sammen, men Pupillen forbliver ligestor, hvilken Grad af Styrke end Lyset har. LigenTaare væder deres Øie, intet Øie- laag tørrer det af eller beskytter det; det er kun et mat Billede af det samme Redskab, der hos de høiere Dyr er saa smukt, saa livligt og saa sjælfuldt. — Da Fiskene søge deres Føde ved at svømme efter et Bjrtte, der flygter for dem, og kun kunne faae fat paa det ved at sluge det --), vilde en fiin Smagssands slet ikke kunne være dem til nogen Nytte; derfor er Tungen næsten ube- ^') Derfor have de Fiske, der leve paa meget dybt Vand, altid store 01 n e, hvorimod de, der leve i muddret Vand eller rode sig ned i Dyndet, og som derfor kun sjeldent have Brug for Synssandsen, have smaae Øine. '^) De allerfleste Fiske ere Ro vf i ske, men dei-es Tænder tjene dem kun til at gribe eller fastholde Byttet, der sluges heelt eller i det Høieste faaer et Knæk, idet det gaaer mellem Svælgtændeme ; kun meget faac leve af Plantcføde. 126 vægelig, i Almindelighed haard og ofte besat med Tænder, kun forsynet med nogle faae tynde Nerver, og er i det Hele et ligesaa sløvt Sandseredskab, som man af dens ringe Anvendelighed ^^) maatte vente det. Selv for Lugten er der ikke saa stadig en Anvendelse som hos de luftaandende Beendyr, hvor lugtende Stoffer stadig med Luftstrømmen føres gjennem Næsehulerne ^'*). Følesandsen, der i Huden forhindres af Skjællene og i Lemmerne ved, at Finnehuden er saa tynd og Straa- 1erne saa stive, er flygtet ud i Læberne, og selv de ere ikke altid bløde og følsomme ^^). Fiskenes Sand ser formaae altsaa ikke at meddele dem klare og livlige Indtryk ; den omgivende Natur kan kun paa en utydelig Maade komme til deres Bevidsthed. Der er ikke megen Afvexling i deres Glæder, men de have heller ikke andre Lidelser at frygte fra deres Omgivelser end Ulivssaar fra deres Fjender. Deres stadige Trang — den eneste, der uden- for Legetiden behersker dem og driver dem afsted • — deres Hovedlidenskab erDriften til at tilfreds- stille deres Sult. Naar de ei ere optagne af For- plantningsvirksomheden , er at æde næsten Alt, hvad de kunne tage sig for; det er paa dette Formaal alene, at ^*) Derimod anvendes Tungen, idet den løftes op, til at drive det slugte Bytte ind i Svælget og Vandet ud i Gjællehulerne. ^*) Forat kunne føre Luftstrømmene ned i Lungerne, naar Munden er lukket, have Næsehulerne hos de luftaandende Hvirveldyr 2 ydre Næsehor og 2 indre, der aahne sig indad i Ganen; hos Fi- skene have de derimod 4 ydre og ingen indre Næsehor. ^*) Føletraade paa Læberne eller Hagen (saakaldte Skjæggetraade f. Ex. hos Muller, Maller, Størene, visse Karpe- og Torskearter o. 8. V.) ere et sikkert Tegn paa, at Fisken lever nær ved Bun- den, hvor den ved deres Hjælp overbeviser sig om, at der er Føde for den i Nærheden. — 127 deres hele Bygning og alle deres Bevægelsesredskaber ere beregnede. Deres Liv hengaaer med at forfølge deres Bytte og selv at undgaae deres Forfolgere-^); det bestemmer dem til at vælge deres Opholdssted og er Grundtanken i Fiskenes Formforskjellighed og Hensigten med den Smule Instinct eller de særegne Kunstgreb, som Naturen har tilstaaet enkelte Arter; Bredflabens Angletraade -'), visse Fiskes Evne til pludselig at skyde deres Snude frem ^®), den Færdighed, hvormed andre ved at sprøite med Vanddraaber vide at hente Inskterne ned *®) De større Fiske forfølge de mindre, og Fiskene forfølges igjen af Fiskeørne, Suler, Maager og andre Fugle, der styrte sig ned efter dem i Vandskorpen, medens de Vandfugle, der ere dygtige ^ Svømmere, f. Ex, Skarver, Alker, Lommer og Fiskeænder hente dem op fra Bunden eller indhente dem, naar de flygte gjennera Vandet. Sæler, Delphiner og Hvaler opsluge Havfiskene i Tusind- viis, medens Odderne efterstræbe dem, der leve i det ferske Vand. *'^) Bredflaben eller Havtasken er en stor Fisk (1 a 3' lang) af et ganske mærkeligt Udseende — omtrent som en kæmpemæsig Haletudse — der ogsaa træfifes ved vore Kyster. Den har paa Hovedet 3 lange Finnestraaler uden Finnehud men med en Hud- lap paa Enden, som kunne reises op og lægges ned igjen. Fra gam- mel Tid af har den Ord for at benytte saavel dem som de dens brede Gab omgivende Fryndser som Lokkemiddel for andre Fiske; den skulde nemlig skjule sig i Sandet, saaat kun lidt af hine Traade og Fryndser stak frem og let vilde blive antagne for Orme af Fiskene, der greb efter dem, men selv fandt Døden i Havtaskens uhyre Svælg. Men da dette Sagn ikke i den senere Tid er bleven stadfæstet, fortjener det neppe ubetinget Tiltro. ^) De allerfleste Fiske kunne (som man f. Ex. kan overbevise sig om paa Torsken og Aborren) skyde deres Overkjæbe noget frem, da den med 2 bevægelige Forlængelser hviler paa Næsen. I de Tilfælde, hvor disse Forlængelser ere overmaade lange, for- længes Snuden derved ganske betydeligt, og naar denne Bevæ- • gelse udføres hurtigt, overrumples det sorgløse Dyr, der ei aner, at Fjenden er saa nær. 128 til sig i Vandet ^^), selv de elektriske Fiskes frygtelige Stod''*^) have kun dette til Øiemed. Selv af Temperaturforandringerne lade Fiskene sig ikke meget anfægte, deels fordi de ere mindre betydelige i det Element, de beboe, end i vor Luftkreds, deels ogsaa fordi deres Legeme hurtig antager den samme Varmegrad, som Omgivelserne have, saaat der ikke bliver nogen synderlig Modsætning mellem en Kulde udenom dem og en Varme indeni dem. Der- for er Aarstiden heller ikke saa ufravigelig en Regel for Fiskenes Vandringer og Forplantning som for Patte- dyrenes og især for Fuglenes. Der er saaledes adskil- lige Fiske, som lege om Vinteren ^^) ; det er om Efter- aaret, at Silden f Ex. kommer til Kysterne forat skille sig ved sine Æg eller ved sin befrugtende Mælkevædske, og det er netop i de nordlige Have, at Fiske- klassen optræder med den meest forbausende Fylde, om ikke af Arter, saa dog af Individer. Intet andet Sted kan Havet opvise Noget, der kan sam- -®) Nogle indiske Smaafiske, der udmærke sig ved en lang, tynd Snude, nemlig Sprøite fisken og Snabel fisken, kunne sprøite Vanddraaber op i Luften med en saadan Sikkerhed, at de i 3 Alens Afstand pille Insekterne ned i Vandet fra Planterne ved Bredden. •*°) De Fiske, der kunne give elektriske Stød, ere: ^) den elektriske Malle (1 a 2' lang) i Nilen og andre afrikanske Floder, 2) den saakaldte elektriske ,,Aal" (over 5' lang) i Sydamerikas Floder og^) de elektriskeRokke-Arter (høist4'lange) i Middelhavet og de indiske Have. Deres meget nerverige ,, elektriske Batterier" ligge hos den forste paa Siderne af Kroppen, hos den anden i Halen, hos den tredic Gruppe paa Siderne af Hovedet. Den elektriske „Aals" Stød ere stærke nok til at bedøve en Hest eller Mand, saaat de drukne. Smlgn. Humboldt, Ansichtcn der Natur, 2d. Udg. I, S. 32. *') F. Ex. Laxe- og Torskefiskene, 129 menlignes med de utallige Myriader af Torsk og Sild, der hvert Aar lokke hele Fiskerflaader ud paa Nord- havets Bølger ^^). Selv Fiskenes Forplantningsdrift er kold som de selv; kun hos faae Arter finder en Parring Sted mellem Han og Hun ''*^), og det er i Almindelighed sna- rere Æggene end Hunnen, at Hannen forfølger; den maa lade sig nøie med at befrugte Æg, hvis Moder den ikke kjender, lige saa lidt som den vil lære sit eget Afkom at kjende. Lige saa fremmede ere Moderglæderne for de fleste Fiske ; kun nogle faae Arter bære nogen Tid deres Æg omkring med sig^*), og, paa nogle faae Undtagelser nær, have de ingen Kede*''^) at bygge, ingen Unger at opføde eller at forsvare. Kort sagt, der er i det Større somi detMindre en paafaldende Modsætning mel- lem Fuglenes og Fiskenes Liv og Natur. Fuglenes skarpe Øie kan overskue en vid Syns- •^) Det Fiskeri, der har nogen stor Betydning i Verdenshandelen, f. Ex. Silde-, Makrel- og Torskefangsten, drives derfor ene i den nordlige Deel af Atlanterhavet. Ogsaa visse Grene af Flodliske- riet under de samme Bredegrader, f. Ex. Laxefi skeriet, ere af Vigtighed. Derimod ere de varme Have langt rigere paa Slægter og Arter end de kolde , og kunne tillige opvise mange Arter, der udmærke sig ved prægtige Farver (f. Ex. Læbefiske, Pape- gøiefiske , Muller og Aborrefiskc) eller ved mærkelig Form (f. Ex. Kuffert- og Pindsvinefiskene) eller Levemaade(f. Ex. Flyvefiske). •*) Nemlig hos de Fiske, der føde levende Unger, f. Ex. Aale- kvabberne, de fleste Rokker og Haifiske, men dog ogsaa hos visse æglæggende Fiske, f. Ex. de æglæggende Rokker og Rødhaicr. •*) Der tænkes herved paa de smaae ,,Naale fiske" (Tangnaalc og Havheste), hvis Hanner bære 'Æggene omkring med sig i store Poser eller Gruber paa Bugen eller under Halen. Ellers spredes Fiske- rognen blot paa Tangen eller Sandet eller nedgraves lidt i dette. •*) En Slags Redebygning er iagttaget hos en Kutling-Art (yl'x/$ Aristot. hist. anim. 1. VIII. c. 30), en Malle og flere Hundc- steile-Arter (see Tidsskr. f. popul. Naturvidskb. Pag. 94). 9 130 kreds, deres Øre kan opfatte Lydbølgerne i Luften , og de deeltage selv i Naturens Concert. Vel er deres Næb haardt, og den tætte Fjærpelts, der skal beskytte dem mod Kulden i de liøie Luftlag, som de besøge, berøver deres Hud Føleevnen, men de have dog i deres Fødder et Eedskab til at gribe med og til at føle sig for med. Fuglene ere i Stand til at nyde alle Samlivets Glæder, men de opfylde ogsaa trofast de Forpligtelser, det paalæg- ger dem; Han og Hun forsvare hinanden og deres Af- kom, lede Kedebygningen med en forbausende Kunst- færdighed og arbeide, naar den rette Tid dertil er kom- men, paa den i Forening uden at unde sig Hvile. Medens Moderen med saa beundringsværdig en Udhol- denhed ruger paa sine Æg, søger Ilannen, der fi-a en lidenskabelig Elsker er bleven til en øm Ægtemage, ved sin Sang at fordrive hende Kjedsomheden. I Fan- genskabet kan jo Fuglen endog fatte Hengivenhed for sin Herre, lære at underkaste sig hans Villie og at udføre de fineste Kunststykker; den kan jage for ham som Hunden og kommer, naar han kalder, tilbage høit oppe fra Luften; den kan endog lære at efterligne hans Eøst — ja man kan næsten ikke Andet end indrømme Fuglene en vis Forstand. Fiskene derimod kunne ikke slutte sig til Menne- skene, de have hverken Sprog eller Følelse, vide ikke, hvad det er at være Mage og Fader, og forstaae ikke at indrette sig et Ly. Naar de ere i Fare, skjule de sig mellem Klippestykker og Tangbuske eller ile ud paa Dybet. Deres Liv er lydløst og eensformigt, kun op- taget af deres Graadighed; det er kun gjennem denne, at de vise saa megen Lærvillighed, at de kunne afrettes til at komme paa et givet Tegn. Og dog ere disse 131 Væsener, hvem Naturen kun har tilstaaet saa faae Nydelser, smykkede med enhver mulig Skjønhed; der mangler Intet, der kunde paadrage dem Menneskenes Opmærksomhed, hverken elegante og forunderlige For- mer eller brogede og livlige Farver'*'^); ja det synes næsten, som om Naturen netop har havt til Hen- sigt, at de skulde falde os i Øinene. Hvorfor skulde den ellers have udstyret Fiskene med en Glands som Metallernes, med en Funklen som Ædelstenenes eller med de Regnbuefarver, der ligesom afspeiles og brydes i de Baand, Pletter, Bølgelinier og Zigzagstriber, der altid ere fordelte saa regelmæsigt og saa eens paa begge Legemets Sider, og som snart forbause os ved deres Samstemning snart ved deres Modsætning? — Fiskene, der neppe formaae at skimte hinanden i hine Afgrunde, hvor Lyset knap kan trænge ned! Og selv om de kunde see hinanden, hvad Fornøielse vilde de da have deraf? Mennesket har derfor ogsaa altid havt sin Op- mærksomhed henvendt paa Fiskeklassen, der tilbød ham en saa rigelig Føde, at han tidlig kom til at lægge Vind paa at erhverve sig den ; endnu den Dag i Dag leve hele Folkefærd af Fiskeri ^''*), og mangen en Familie i de mere civiliserede Folkeslag har deri sin vigtigste Sub- *•) Man tænke f. Ex, pjui Guldfiskene eller paa, hvor smukke selv vore almindeligste Fiske (f. Ex. Aborrer, Gedder, Skaller) ere, idet de trækkes op af Vandet; men deres Farvepragt taber sig hurtig. — Paa den anden Side er der mange temmelig stygge Fiske (f. Ex. Flyndere, Rokker, Haier) ja endog dem, der ligefrem ere hæslige og modbydelige f. Ex. Ulke og Tudsefiske. *'^) Paa deres ældste og tidligste Culturtrin optræde Folkeslagene som Jæger- og Fiskerfolk. Beboerne af Polarlandene, hvis Jagt kun er ubetydelig (Rensdyrjagt i Grønland), ere aldeles henviste til Havet for at kunne leve, og det egentlige Fiskeri er og bliver deres vigtigste Ernæringskilde, om end Sæler, Hvaler og Svømmefugle ogsaa have stor Betydning for dem. 9* 132 slstenskilde. Øboerne og Kystfolkene iagttage og opsøge de talrige Arter, der opholde sig mellem deres Skjær, i deres Sunde og Fjorde, og dristigere Sømænd drage ud paa det aabne Hav paa Jagt efter Trækfiskestimerne. Medens Fiskene saaledes paa den ene Side bidrage til at tilfredsstille de Fattiges første Fornødenheder, kunne de paa den anden Side afgive de fineste Luxusartikler for den Rige. Da Rom i sin Tid var bleven det Svælg, der opslugte hele Rigets Rigdomme , anvendte det utrolige Pengesummer i Fiske. Man havde store Fiskedamme for Hav- og Ferskvandsfiske, man lod Fiske komme levende fra j5erne Egne, og man morede sig med at iagttage, hvorledes de døende Fiske skiftede Farve, inden de bleve tilberedte ^®). Det lader endog til, at det ved stor Omhu og Udholdenhed var lykkedes at opnaae et større Herredømme over Fiskene, end man af disses sædvanlige Væsen skulde kunne vente ; der var dem, der kjendte deres Herrer og som kom, naar man kaldte dem ved Navn ^^). — Først i de seneste Tider har man igjen begyndt at tage sig af Fiskeavlen paa en lignende Maade, men det er nu ikke for at komme Overdaadig- hed og Rigdom imøde, men for at afhjælpe det Skaar i Nationalvelstanden og i de mindre bemidlede Klassers Underhold, der var en Følge af Fiskeriernes Forfald og Fiskemængdens Aftagen; og de Forsøg, man har foretaget med kunstig Fiskeformerelse og Fiske- op drætning*% synes i det Mindste at ville bære gode Frugter for Ferskvandsfiskenes Vedkommende. *®) See Plin. 1. IX. c. 17; Senaca Quæst. nat. 1. III. c. 18; Petron. carm. d. bello civ. v. 33. »») See Plin. 1. X. c. 70; Martial. 1. IV. ep. 30. v. 3. & 1. V. ep. 30. ***) Om Fremgangsmaaden herved, hvis Princip er en omhyggeligere Udførelse af den, Naturen ellers overladte Befmgtning af Æggene og Pleie af Yngelen, see Schouws „dansk Tidsskrift" 1ste Bind S. 97, 133 Det er kun ved at iagttage Fiskene i Fiskedamme eller ved at optegne, hvad Fiskerne paa deres Farter have lagt Mærke til, at man har erfaret det Lidt, man veed om disse Dyrs Adfærd og Liv; rimeligviis und- gaae mange af deres hemmelige Vaner os i det Dyb, hvor de tilbringe største Delen af deres Liv. Dog veed man, at medens nogle leve et Eneboerliv ^^), flokke andre sig i Stimer '*^); at nogle trække vidt omkring *^), hvorimod andre hele deres Liv igjennem blive paa den Plet, hvor de ere fodte^*). De fleste Fiske forlade aldrig Havet, andre beboe udelukkende Ferskvandene^^), og enkelte dele deres Liv mellem begge ^^). Visse Arter træffes kun paa dybt Vand"*'), andre ved klippefulde Kyster mellem Skj ærene '*^); atter andre soge tangbevoxne Ste- der*^) eller den lave Sandbund'®), medens der er dem, som man kun træffer i det aabne Havs klare Vand'^). Visse Arter holde sig til Elve med stærkt Fald '^), andre trives kun i stillestaaende '^) eller ynde endog *') f. Ex. Bredflaben; Sværdfisken trækker parviis om. *«) f. Ex. Sild, Makrel, Torsk o. s. v. "") Foruden de nysnævnte kunne nævnes Haier og Sværdfiske. **) f. Ex. Karudsen. *^) f. Ex. Gedden, Forellen, den hele Karpefamilie, de fleste Malle- Arter, de elektriske Aal samt de med dem beslægtede sydamerikanske aale- agtige Fiske og Karpelaxcne (Characinerne) i Sydamerika, hvortil høre de S. 17 omtalte berygtede „pirayas." **) f. Ex. Aalene, der fødes i Havet, mon som Unger drage op i det ferske Vand og som Voxne igjen ud i Havet for at forplante sig. Omvendt forplante Stamsilden, Størene, Laxene og Lampretten sig i Flo- derne, hvorfra de aarlig vandre tilbage til Havet. *') f. Ex. Haier, Rokker og Torske udenfor Legetiden. '*®) f. Ex. Læbe- fiskene, Papegøiefiskene paa Koralrevene. *•) f. Ex. Naale- fiskene. Tangsnarren o. s. v, ^) f. Ex. Kutlingerne. ^*) Na\Tilig Flyvefiskene, visse Makrelfiske f. Ex. Bonitcn, de smaae sorte eller staalblaae Laxesild (Scopelinev), af hvilke flere Arter besidde Lysevne. ^«) f. Ex. Forellerne. ^) f. Ex. Karpe-Arterne. 134 mudret Vand^*); ja der er dem, der rode sig heelt ned i Sandet ^^) eller i Dyndet ^^), ja som ikke engang dit)e, fordi Vandet over dem tører bort, naar der blot bliver nogen Fugtighed tilbage om dem 5'^). Der gives Fiske, der kunne forlade deres rette Hjem og leve nogen Tid paa det Tørre ^®), ja endog dem, der ved Hjælp af deres store Brystfinner som ved et Par Vinger kunne hæve sig op i Luften og flyve et Stykke gjen- nem denne ^^). **) f. Ex. Kai-udsen. ^^) t Ex. Sandgrævlingen (Tobisfisken). ^) f. Ex. Aal, Maller. ^'^) f. Ex. Karudsen], visse Malle -Arter. Andre Exempler paa mærkelige Levesteder for visse Fiskearter ere en blind Fisk, der lever i de mørke underjordiske Huler i Kentuky, en lille Skalle- Art, der lever paa Ceylon i Kilder af 40*^ R., og de smaae Malle -Arter (,,prenadillas") der udkastes i saa stor Mængde af Quitos og Bolivias Vulkaner (Smlgn, p. 99) tilligemed Dynd , at deres Forraadnelse oftere har fremkaldt smitsomme Sygdomme. Formodentlig leve de i Bække og Pytte , deels paa Vulcanernes Skraaning , deels maaskee in- den i disse, men blive ved Udbruddene skyllede ned i Dalene. ^) Denne Evne besidde de indiske Klat trefiske, der ved Hjælp af deres stive Torne i Finnerne og paa Gjællelaaget endog skulle kunne klattre op ad Palmetræerne og finde sig til Rette i de smaae Vandpyttter ved Grunden af disses Blade. Forat deres Gjæller ikke skulle tørre ind underveis findes der ovenover dem nogle krusede Blade, der holde paa Vandet og kun efterhaanden lade det flyde ned over Gjællerne. Nogle sydamerikanske Maller vandre, naar Dammene begynde at tørre ud, fra den ene til den anden, idet de stalke afsted ved Halens og de stive Finners Hjælp. Visse Tudsefiske, hvis Bryst- og Bugfinner ligesom bæres af en Arm, og hvis Gjællespalte er saa lille, at Gjællerne længe kunne holde sig fugtige, kravle lige saa vel omkring paa Stenene udenfor Vandet for at opsøge Insekter og deslige som paa Tang og Stene i Vandet. Det ovennævnte Forhold ved Gjællerne findes ogsaa hos nogle indiske Kutling- Arter (Pcriophthalmus) , der kunne løbe og hoppe om paa Strandbredden efter Smaadyr; en Art kan endog gjøre Spring paa 4—5' og jager efter Insekter, indtil en Høide af 20' op ad de lodrette Klipper, der gaae ud til Havet. ^*) Denne Flyveevne tilkommer 2 meget forskjellige Slægter, der dog begge tilhøre de varmere Have, nemlig Flyveulken, dernænncst Ere Fiskene end i det Hele fængslede til Vandet, som de kun i enkelte Oieblikke ligesom i en Forglemmelse af deres egen Natur kunne forlade, og staae de, som vi have seet, netop derfor tilbage for de varmblodige Beendyr, ja selv for Krybdyr og Padder, i Evner og Uddannelse, have de paa den anden Side af samme Grund en ældre Borgerret blandt Jordens Beboere end hine (smlgn. S. 8). Selv i hin ^erne, forlængst til- bagelagte Jordperiode, da kun enkelte af Brægner og Skavgræs bevoxne Øer vare hævede op af Havet, vrim- lede det omkring disse af Fiske ; og selv efter at Fiskene ikke længere vare Skaberens Mesterstykke og Skabningens Herrer men fortrængte fra denne hoie Plads ved luft- aandende Krybdyr, (forend disse igjen stodtes fra Thronen af Fugle- og Pattedyr- Klassen,) overgik de Krybdyrene langt i Antallet af Arter og Individer. Men hin æld- gamle Fiskeverden bestod af ganske andre Slægter, Familier og Ordener end de, der nu leve; i det Enkelte havde den et andet Udseende og gjør et hcelt andet Indtryk, men Fiskenes Natur har dog ikke væscnlig forandret sig, deres Liv og Væsen var den- gang som nu. Vi haabe en anden Gang at kunne give vore Læsere Leilighed til at anstille Sammenligning mellem Fiskeklassens Optrædeise i ældre og yngre Jordperioder. er beslægtet med Ulken og Knurhanen, og de egentlige Fly ve - fiske, der staae Hornfiskene nærmest uden dog at besidde disses forlængede Kjæber. De kunne holde sig i Luften , indtil Gjæller og Finner tøi-re ind , og flagre en 1 00 Skridt paa denne Maade ; ofte falde de ned paa Skibenes Dæk. At undgaae Rovfiskene (f. Ex. Boniterne) synes ikke at være den eneste Grund til disse Luftfarter; i alt Fald ere de ikke derved bedre farne, da de i Luften forfølges af Albatrosser, Suler og Fregatfugle. Om TyngdeH. (Af Adjunct Freuchen.) JLiige saa stor en Tiltrækning som det Usædvanlige pleier at udøve paa os, lige saa lidt pleie vi at ændse eller at tænke over det, som vi see hver Dag, eller over de Phænomener, mellem hvilke vi ligesom ere voxne op. At Borde kunne bringes til at dandse, at Ordet i et Nu farer milevidt gjennem den ledende Metaltraad, det er Noget, der forbauser os, og som Alle dvæle ved og tænke over; men at Planten skyder frem af Frøet, at den voxer og omsider udfolder sin fine , farverige Blomst, som atter i sig bærer Spiren til nye In- divider af samme Slags, det gaaer ubemærket hen, og kun Faae tænke paa den rige Virksomhed, der ligger skjult i. Plantens Liv; det gaaer jo saa naturligt til, det er jo ikke andet, end hvad man har seet, saalænge man overhovedet har kunnet see. Det er ogsaa saa naturligt, at en Steen, der kastes op i Luften, efter at have steget en Tid falder tilbage til Jorden; det er der Ingen, der falder i Foi-undring eller i Tanker over; men hvorfor Stenen falder ned, hvilken Virksomhed det er, der binder den til Jorden, det tænkes der kun sjelden paa, og dog er det en Verdensmagt, maaske den største af alle. Vi kalde den Tyngden; det er en Virk- somhed, som udgaaer fra Jorden og som søger 137 at drage alle Legemer ind imod den i Ket- ningen af dens Midtpunkt. Hvor stor en Kolle Tyngden spiller, ville vi lettest kunne see ved at tænke os den borte, og ved at under- søge, hvad der da vilde blive af Luften, der omgiver Jorden, og af Vandene, der dække den største Del af dens Overflade. Luften er et Legeme saa vel som Vandet eller Stenen, men den adskiller sig fra de faste Legemer og Vædskeme derved, at en nok saa ringe Mængde af den kan udbrede sig over saa stoii: et Rum, som det skal være, naar der ikke er noget Tryk, som sammenpresser den. Det Tryk, som holder Luften samlet ved Jorden,, er netop Jordens Tiltrækning til den eller TyngdéA; manglede den, vilde det hele Lufthav spredes i ^ tiet uendelige Verdensrum, og alt Liv paa Jorden naéd det samme være udslettet, da en af dets første Betingelser var borte. Hvad der vilde blive af Vandene paa Jorden, hvis Tyngden ikke lagde Baand om dem, vil fremgaae af følgende Betragtning. Naar man binder en Steen i en Snor og derpaa svinger den rask rundt, saa seer man, at Snoren spændes, og at Stenen trækker i den, maaskee endog saa stærkt, at Snoren brister; skeer dette, eller slipper man Snoren, vil Stenen flyve ud i den Retning, som den i samme Oieblik havde i sin Kredsbane. Der viser sig altsaa her, og det er Tilfæl- det ved enhver Kredsbevægelse, en Stræben hos det be- vægede Legeme efter at ^erne sig fra Midtpunktet, hvorom Bevægelsen foregaaer, en midtpunktflyende Kraft (Cen- trifugalkraft), som ved uforandret Omdreiningstid er saameget desto stærkere, jo større Legemets Afstand er fra Midtpunktet for Bevægelsen. Nu dreier Jorden sig som bekjendt om sin Axe o: om en Linie, man kan 138 # tænke sig trukken gjennem dens Poler og dens Midtpunkt ; paa Grund af denne Onidrelnlng stræber altsaa ethvert Legeme paa Jordens Overflade at fjerne sig fra denne, og da Stederne under Ækvator ere længst jQernede fra det Midtpunkt, hvorom de dreie sig, er denne Stræben stærkest der. Var der nu Intet, som modvirkede denne midtpunktflyende Kraft paa samme Maade, som Snoren i det anfofrte Exempel holder Stenen tilbage, vilde Van- det først hæve sig under Ækvator og derpaa kastes bort fra Jorden, og saaledes vilde det blive ved, alt som Vandet fra Syd og Nord søgte hen til Ækvator, indtil Jorden var bleven lige saa tør og øde og uskikket til Bolig for nogensomhelst Plante eller Dyr, som den luft- og vandløse Maane er det. Men Tyngden er atter her Baandet, der binder Vandet til Jorden, den drager det stærkere til sig, end den midtpunktflyende Kraft søger at :Qerne det, og her som overalt i Naturen gjælder den Stærkeres Ret. Da Tyngden søger at drage alle Legemer ind imod Jorden, maae disse altsaa sættes i Bevægelse i Retnin- gen indad mod Jorden, forsaavidt ikke nogen anden stærkere Kraft træder hindrende imellem; med andre Ord: ethvert Legeme, som ikke er understøttet, maa falde. Er Legemet understøttet, udøver Tyng- den igjennem Legemet et Tryk paa Understøtningen, et Tryk, som er i samme Forhold stærkere, som Lege- met indeholder mere Masse eller flere legemlige Dele. Det er dette Tryk, som vi kalde Legemets Vægt. Er det stærkere end den Modstand, Understøtningens Sammenhængskraft sætter imod det, vil Tyngden seire. Understøtningen sønderbrydes og Legemet falde. I det modsatte Tilfælde kan der vel ikke fremkomme nogen 139 Bevægelse, tilsyneladende er Tyngdens Virkning tilintet- gjort, men ogsaa kun tilsyneladende, thi ingen Virksom- hed i Naturen kan forsvinde, om den end kan spredes og omformes saaledes, at det er vanskeligt at forfølge den. I det foreliggende Tilfælde sammentrykkes det , understøttende Legeme, dets Foi-m forandres mere eller mindre; men denne Formforandring skeer ikke uden Modstand, og ophorer Trykket, vil det sammentrykkede Legeme udvide sig med en Kraft, der svarer til den, hvormed det var sammentrykket. Er et Legeme ikke understøttet, maadet falde tilJor- den, naar det paavirkes af Tyngden. Faldet skeer saa hurtig, at det ikke er muligt at forfolge det faldende Legeme saa nøiagtig med Øiet, at man af en saadan Iagttagelse kan slutte sig til Bevægelsens Natur, navnlig om Hastig- heden er den samme under hele Faldet, eller om den foran- di'er sig. Imidlertid er man ved en theoretisk Betragt- ning istand til at slutte sig til Faldbevægelsens Natur, idet man gaaer ud fra den af sig selv indlysende Forudsætning, at Tyngden uafbrudt tiltrækker det faldende Legeme under hele Faldet. Tænke vi os en Kugle liggende paa en glat Flade, hen ad hvilken den med Lethed vil kunne trille, saa vil den, naar den faaer et Stød, fare hen ad Fladen med en vis Hastighed; bibringes der den nu et nyt Stød, efter at den har løbet et Sekund, vil dens Hastighed aabenbart forøges, og gjentages dette, vil den med stedse voxende Hastighed fare hen ad Fladen. Ved Faldet have vi et ganske lignende Forhold ; Tyngden virker uafbrudt paa det faldende Legeme og forøger bestandig dets Hastighed, idet den i hvert Sekund lægger lige meget til den; Legemet vil som en Følge heraf i hvert følgende Sekund gjennemløbe et 140 større Rum end i det foregaaende. Ved en ma- thematisk Undersøgelse er det beviist, at et Legeme i to Sekmider vil falde fire Gange saa langt som i eet, i tre Sekunder ni, i fire sexten Gange saa langt o. s. fr., saa at det i tredsindstyve Sekunder eller eet Minut vil falde tredsindstyve Gange tredsindstyve eller 3600 Gange saa langt som i Faldets første Sekund, Disse Forhold ved Faldet ere ogsaa bekræftede ved Forsøg, idet man lod Legemerne trille ned ad skraatstillede Render og derved forsinkede deres Fald saaledes, at man kunde see, hvor langt de faldt i hvert Sekund. Yed andre Forsøg har man udfundet, at et faldende Legeme gjennemlober 15^/8 Fod i det første Sekund; i to Sekunder vil det da efter det foregaaende faldet Gange 15-/3 Fod eller 622/3 Fod, og i 60 Sekunder 3600 Gange IS^/a Fod eller 56400 Fod o : omtrent 2^1 b Miil. Ligesom man saaledes kan udregne, hvor langt et Legeme vil falde i en given Tid, kan man ogsaa finde, hvor lang Tid et Le- geme vil bruge til at falde igjennem et bestemt Rum; skal det f. Ex. falde fra en Luftballon der er en Miil over Jorden, vil det dertil bruge omtrent 39 Sekunder, og det vil komme ned til Jorden med en saadan Hastighed, at det i det sidste Sekund gjennem- løber omtrent 1200 Fod, en Hastighed, der er større end den, hvormed en Kanonkugle udskydes. Naar vi her have angivet, hvor langt et Legeme vil falde i eet Sekund, og hvor lang Tid det vilde bruge til i Faldet at gjennemløbe et vist Rum, fremstiller det Spørgsmaal sig af sig selv, om da ogsaa alle Legemer falde lige hurtig? Vore Iagttagelser fra det daglige Liv synes at besvare dette med et bestemt nei; en Blykugle og en Fjer udkastede fra samme Høide ville ingenlunde 141 komme samtidig til Jorden; Blykuglen kommer forst, og falder lige ned, medens Fjeren ofte synes ikke ret at vide, om den vil ned eller ei. Men vi maae tage alle Omstændigheder med i Betragtning, inden vi fælde vor Dom. Faldet skeer nemlig ikke fuldkommen frit, da det foregaaer i Luften ; denne gjør en Modstand imod ethvert Legeme, der vil bryde igjennem den, en Modstand, der vel ikke er betydelig i og for sig, men som dog er til- strækkelig til at forsinke Faldet, især ved Legemer, der med en ringe Vægt forene en forholdsviis stor Overflade, saaledes som det netop er Tilfældet med Fjeren. Vil man altsaa undersøge, om forskjellige Legemer falde lige hurtig paa Grund af lige stærk Indvirkning af Tyngden, maa man jjerne alle forstyrrende Indvirkninger og da navnlig Luften, som gjør Modstand mod det faldende Legeme. Det har man virkelig gjort, og det har da viist sig, at alle de Legemer, med hvilke man har anstillet disse Forsøg, faldt med lige stor Hastighed i det lufttomme Rum, at altsaa Tyngden virker lige stærkt paa alle Legemer. I det Foregaaende have vi s eet, at Tyngden er den Tiltrækning, som Jorden udover paa alle Legemer, og hvorved den stræber at drage dem ind imod sit Midtpunkt. Det Sporgsmaal fremstiller sig nu let, om denne Tiltrækning er en Egenskab, der er eiendommelig alene for Jorden som et Hele? om den ikke ogsaa findes ved de andre Verdenskloder? og om den endelig ikke er en Egenskab, der er fælleds for alt Legemligt, det være stort eller smaat? Vi ville farst undersøge, om det har været muligt at paavise en lignende Tiltræknings evne ved mindre Legemer paa Jorden eller med andre Ord ved de enkelte 142 Dele , hvoraf Jorden bestaaer. 1 det daglige Liv mærke vi ikke noget til en saadan Tiltrækning; lader man en Steen falde ned fra et Taarn, saa kunne vi ikke mærke at den tiltrækkes af Taarnet; den falder ned lige under det Sted, fra hvilket den slippes los. Men deraf kan man dog ikke med Sikkerhed slutte, at Taarnet aldeles ikke tiltrækker den; man maa erindre, at Taarnet er forsvindende i Sammenligning med Jordens store Masse, at dets Tiltrækningsevne er saa ubetydelig ligeover for Jordens, at den ikkun ved de nøiagtigste Iagttagelser vil kunne paavises. — Henimod Midten af det forrige Aar- hundrede udsendte den franske Regering Expeditioner til forskiellige Egne af Jorden for at foretage storartede Opmaalinger, hvis Hensigt var at bestemme Jordens Figur. Ved astronomiske Observationer, der i dette Øiemed bleve anstillede paa Bjerget Chimborazo, viste det sig, at det frit nedhængende Lod, der blev anvendt for at opstille de astronomiske Instrumenter, paa alle Bjergets Sider blev draget lidt ind imod Bjerget, saa at det ikke pegede lige ind mod Jordens Midte. Der maatte alt saa her være en eller anden Kraft, der tvang- Loddet ud af den Stilling, hvori Tyngden søgte at bringe det, og denne Kraft maatte nodvendigviis udgaac fra Bjerget; dette udøvede altsaa en Tiltrækning paa Loddet, en Tiltrækning, som vel var svag, men dog kjendelig. For at undersøge, om denne Tiltrækning muligen kunde være særegen for det enkelte Bjerg, eller om den ogsaa kunde paavises ved andre, bleve forskjellige Forsøg an- stillede ved enkeltstaaende Bjerge; det viste sig da, at de alle virkede paa Loddet aldeles som Chimborazo, kun med den Fors kj el i Virkningens Størrelse, som fulgte af deres større eller mindre Masse. — Det varede 143 længe, inden det lykkedes paa en saadan Maade at paavise den Kraft, vi have kaldt Tyngde, ogsaa ved mindre Dele af Jor- den ; først de nyere Tiders nøiagtigere Jnstrumenter kunde føre dertil. Endnu vanskeligere var det at anstille Un- dersøgelsen, naar de Masser, der skulde udøve Tiltræk- ningen, bleve endnu mindre, og dog har man ogsaa her vidst at overvinde alle Vanskeligheder. Det var den engelske Physiker Cavendish, som først anstillede Forsøg herover. De Legemer, der skulde tiltrækkes, an- bragte han paa Enderne af en tynd Stang, som i sit Midtpunkt var ophængt i en meget fin Snor, der atter var fastgjort foroven. Efter den Maade, hvorpaa Stan- gen var ojihængt, vilde Jordens Tiltrækning virke lige stærkt paa begge dens Ender, altsaa ikke tiltrække den ene mere end den anden, og Stangen vilde som Følge heraf stille sig fuldkommen vandret (horizontalt). Paa Grund af Snorens Finhed vilde Stangen med stor Lethed kunne bevæges til Siderne, saa at selv en svag Kraft vilde kunne sætte den i Bevægelse. For at de Luft- strønminger, der aldrig kunne undgaaes i et Værelse, ikke skulde virke forstyrrende under Forsøget, blev det Hele omgivet med en smal Glaskasse. Der var nu truft'et saadanne Indretninger, at man kunde nærme en stor Bly- kugle hen imod det lille Legeme, der skulde tiltrækkes, og da Blykuglen kom nær nok til Stangen, viste det sig virkelig, at denne blev tiltrukken og nærmede sig til Kuglen. — Dette Forsøg er senere blevet gjentaget mange Gange; man har anstillet det med de meest for- skjellige Legemer, men er bestandig kommen til det samme Resultat: at det ene Legeme udøver en Tiltrækning paa det andet, en Tiltrækning, som 144 midlertid er saa svag, at den næsten ganske forsvinder ved Siden af hele Jordens almindelige Tiltrækning. Da alle de Legemer paa Jordens Overflade, med hvilke man har anstillet Forsøg, ere i Besiddelse af den Evne at tiltrække hinanden gj ensidig, er man berettiget til den Slutning, at overhovedet enhver enkelt Deel af hele Jordens Masse har denne Tiltrækningsevne. Fra andre Undersøgelser veed man, at Jorden er en Kugle. Tænke vi os nu et Legeme, der befinder sig udenfor denne Kugle, tiltrukket lige etærkt af alle dens enkelte Dele, saa er det aabenbart, at det maa bevæge sig lige ind mod Kuglens Midtpunkt, da der ikke er nogensomhelst Grund til, at det skulde gaae til den ene Side af den fremfor til den anden. Legemet vil altsaa, under Forud- sætning af, at det tiltrækkes af alle Jordens Dele, netop bevæge sig saaledes, som det er Tilfældet i Faldet under Tyngdens Indvirkning. Vi kunne da med Sikkerhed slutte, at den Tiltrækningskraft ved Jorden, som vi kalde Tyngde, er Resultatet af alle Jor- dens enkelte Deles forenede Tiltrækning; at Tyngden altsaa ikke er eiendommelig for Jorden som et Hele, men at den er en Egenskab, der er bunden til enhver nok saa lille Deel af det Stof, der sammensætter Jorden. — Vi ville nu søge at forfølge Tyngden i dens Virkning paa Legemerne udenfor Jorden, altsaa paa Himmellegemerne og da nærmest paa det nærmeste af disse, Maanen. Tyngden virker jo, som om den havde sit Sæde i Jordens Midtpunkt; det vil let indsees, at dens Virk- ning paa Legemerne maa blive svagere, jo længere disse fjerne sig fra Jordens Midte ; t'ølgen deraf bliver, at jo længere et Legeme kommer ud fra Jor- 145 den, desto mindre er den Kraft hvormed den fores tilbage, desto mindre er det Rum, det i en vis Tid gjennemliPjber i Faldet. Dette Rum kan beregnes for enhver Afstand ; saaledes har man beregnet, at et Legeme, der blev stillet i en Afstand fra Jorden, der var lig Maanens, vilde under Tyngdens Indvirkning falde 15- a Fod i det første Minut eller netop saa langt, som det her ved Jordens Overflade falder i eet Sekund. Af astronomiske Iagttagelser har man alt længe vidst, at Maancn bevæger sig i en Kreds omkring Jorden; Phy- siken viser paa det bestemteste, at ingen Kreds -Be- vægelse kan finde Sted, med mindre der fra Kredsens Midtpunkt udøves en Tiltrækning paa det bevægede Legeme. Der maa da ogsaa i det foreliggende TiKælde fra Jorden udøves en saadan Tiltrækning paa Maanen. Tænke vi os, at denne ophørte at virke, vilde Maanen forlade sin Kredsbane og §erne sig fra Jorden ; af Maa- nens Afstand og af den Hastighed, hvormed den bevæger sig i sin Bane, har man nu beregnet, hvor langt den i Løbet af eet Minut vilde jQerne sig fra Jorden, eller med andre Ord, hvor langt Jorden i hvert Minut drager den ind til sig, og man har fundet, at det er 15*/a Fod, eller netop saa langt som Tyngden vilde bringe et Le* geme i en Afstand fra Jorden lig Maanens til at falde i eet Minut. Dette viser da, at den Kraft, der holder Maanen ind mod Jorden, ikke er nogen anden end Tyngden. Vi have da seet, at Jorden og hver enkelt af dens Dele udøver Tiltrækning paa ethvert Legeme ; men Jorden staaer ikke ene i Verdensrummet, den er kun en af utallige Kloder og det en af de mindste. Ifølge den Eenhed, der viser sig i den hele Verdensorden, er det 10 ^- » 146 ^ ikke sandsynligt, at den skulde være den eneste Klode, der var i Besiddelse af Tiltrækningsevne. Vi skulle nu see, hvorvidt det ogsaa ved andre Kloder er lykkedes at paavise Tyngde. Det er en bekjendt Ting, at Havet, især det store Verdenshav hvor det i Bugter skjærer sig ind i Landet, regelmæssig stiger og synker. Man kalder denne Stigen og Synken Flod og Ebbe. Begge indtræife de to Gange daglig, Floden naar Maanen er hoiest paa Himlen eller længst under Horizonten, Ebben naar Maanen staaer lige i Horizonten. Disse store Vandbevægelser kunne kun forklares ved at antage, at en Tiltrækning, der aldeles ligner Tyngden, udgaaer fra Maanen. Tænke vi os nemlig denne staaende lige over et Sted paa Verdens- havet, saa vil den være nærmere ved den letbevægelige Havflade end ved den inden for denne liggende faste Jordmasse, den vil derfor virke stærkere tiltrækkende paa Vandet end paa Jorden, Vandet vil hæve sig og vi have Flod. Paa den lige modsatte Side af Jorden vil det omvendte finde Sted, Maanen virker her stærkere paa den faste Jord end paa den fjernere Vandmasse, Jorden drages derfor saa at sige bort fra Vandmassen, der altsaa ligeledes her kommer til at staae hoiere; dette Sted faaer altsaa ogsaa Flod. Da nu Vandet ikke kan hæve sig paa et Sted af Jorden, uden at det maa staae lavere paa et andet Sted, saa indsees det let, at dette maa indtræffe paa de Steder i Havet, der ligge lige langt fra dem, hvor der er Flod; disse ville altsaa have Ebbe. Vi finde altsaa i Floden og Ebben Virk- ningen af Maanens Tiltrækning; vi see hos Maanen den samme Egenskab som hos Jorden, den har Tyngde. 147 Med Hensyn til de andre Himmellegemer er det Astronomien, der maa vise os, om der finder nogen Ind- virkning Sted af det ene 2)aa det andet. Astronomiske Iagttagelser have viist, at en Deel Himmellegemer, de saakaldte Planeter, bevæge sig omkring Solen; de have viist, at der atter om enkelte af disse Planeter bevæge sig mindre Legemer, Biplaneter eller Maaner, ligesom vor Maane gaaer omkring Jorden ; de have endelig paa- viist lignende Bevægelser ved enkelte af Fixstjememe. Ved møisommelig Sammenstilling af egne og andre Astronomers Observationer lykkedes det i Begyndelsen af det syttende Aarlmndrede den berømte tydske Astro- nom Kepler at udfinde Lovene for de da bekjendte Pla- neters Bevægelser, Love som senere ere bekræftede der- ved, at de paa det nøiagtigste passe saavel til de mange Planeter, der senere ere opdagede, som til Maanerne og de Fixstjerner, hvis Bevægelser i den senere Tid ere iagttagne. Af disse Love for Himmellegemernes Bevæ- gelser kan man udlede, at der fra enhver Klode, om- kring hvilken andre Kloder bevæge sig, udgaaer en Til- trækning, som holder disse i deres Baner. Og denne Tiltrækning aftager med Afstanden fra det tiltrækkende Legemes Midtpunkt aldeles efter de samme Love, hvor- efter Tyngden aftager med Afstanden fra Jordens Midt- punkt; den virker lige stærkt paa alle Himmellegemer, naar de tænkes stillede i samme Afstand, aldeles ligesom Tyngden tiltrækker alle Legemer paa Jorden lige stærkt. Kort sagt i Alt stemmer denne storartede Til- trækning imellem Verdenskloderne overeens med, hvad vi paa Jorden kalde Tyngde; vi ere derfor berettigede til at ansee disse Kræfter for at være een og den samme, saa at Tyngden er Verdensbaan- l4g det, der ordner Materien og holder den samlet, den er den Kraft, uden hvilken Alt var Chaos. Da, som vi have seet, alle de Himmellegemer, der ere os nærmere bekjendte, have Tyngde, ville vi paa deres Overflader i saa Henseende gjenfinde de samme For- hold som her paa Jordens; enhver Gjenstand, der er understøtet, vil trykke paa sin Understøtning; enhver, der ikke er understøttet, vil falde. Det er nu et Spørgs- maal, om det Tryk, den samme Gjenstand vilde udøve, er det samme paa alle Kloder, om Faldet foregaaer lige hurtig overalt, eller med andre Ord om alle Kloder have lige stor Tiltrækningsevne. Dette er ikke Tilfældet: man kan beregne Tiltrækningskraftens Størrelse paa Maanens, Solens og de fleste Planeters Overflade, og har derved fundet, at den er meget forskjellig for de forskjellige Kloder. Paa Venus og Saturn er den omtrent som paa Jorden; paa Solens Overflade er Tyngden derimod 28 Gange saa stor; enhver Gjen- stand vil altsaa der trykke 28 Gange saa stærkt som her. Tænkte vi os altsaa pludselig flyttede til Solen, ville vi let see, hvad Følgen vilde blive ; vi vilde knuses ved vor egen V^ægt; antage vi nemlig Overkroppens Yægt til omtrent 7 L.^, vilde den paa Solen trykke paa Benene med en Kraft af 28 Gange 7 Li7 eller 196 LS^. Paa Maanen have vi det modsatte Forhold: Maanens Tiltrækningskraft er kun en sjette Deel af Jordens; vi vilde altsaa paa dens Overflade fole os overmaade lette, og kunne springe 6 Gange saa høit som her paa Jor- den uden at støde os mere ved atter at falde ned. i\atiii*skil(lriii(]er fra den danske Halvaes Vestkyst. I. Flyvesandet paa Sylt. (Ved Chr. VaupelL) Ilet var en smuk Morgen i de sidste Dage af Juli 1852, at jeg i en Dæksbaad seilede ud ad Vyker Havn paa Fi)hr. Indhavet ^) imellem Øerne og Slesvigs Vestkyst var den Dag som saa ofte uden stærk Bølgegang. Da Vinden var gunstig, varede det ikke længe, før vi til venstre fik Hornums hvide Klitter i Sigte, og paa den anden Side havde vi Slesvigs lige Kyst, hvorpaa enkelte Kirke- taarne ragede frem. Den Vei, vi seilede, var betegnet ved Grene, der vare satte paa begge Sider af den seil- bare Rende; hele det øvi*ige Indhav er saa grundet, at, uagtet Baaden ikke stak dybere end l*/o Fod, maatte den dog holde sig indenfor den afpælede Rende, hvilket ikke var den korteste Vei. Da Baadforeren engang fik iainde at forlade Renden, som gjør saa mange Bugtninger, og søge en Gjenvei, som han meente engang før at have prøvet, gik det godt i Begyndelsen, men snart stod Baaden fast paa de fatale Grunde. Det gjaldt nu om snart at naac tilbage til Renden, thi hvis det varede længe, vilde Ebben indfinde sig, og vi vilde blive I *) Saaledes kaldes Vesterhavet indenfor de frisiske Øer til Forskjel fvrt dot aabne Vesterhav vesten for dem. 150 nødte til at ligge over til næste Flod. Det er det gamle oversvømmede Land, som her bestandig gjørSeilad- sen besværlig; det er ligesom det ikke kunde glemme de Tider, da ikke Bølger men Heste, Vogne og Plouge færde- des paa dets Overflade; to Gange i Dx^gnet løber Vandet bort, og Landet viser sig dækket af den slibrige Slik-) og gjennemfuret af Render. Paa sine Steder kan man opdage Tørvemoser og tydelige Rester af Skove, ja der fortælles, at Nogle have været saa heldige endogsaa at faae Levninger af Husene og Markskj ellene at see. Hvad man imidlertid oftere seer, ere Sælerne, der tumle sig paa Vaddene, hvorfra de, naar de blive skræmmede, i en Fart ^ygte ned i Renderne. Det var imidlertid lykkedes Baadføreren at bringe Baaden tilbage til Renden, hvorefter vi seilede over til Sylt, hvor jeg blev landsat paa Vestpynten, der dannes af Morsum Næs eller, som det hos Friserne heder, „Nøsset." Engene, som her danne den flade Strand, vare bedækkede af Tusinder af Fugle især Ryler og Rødbeen og ikke faa Regnspover. Tæt vesten for Næsset begynder iMor- s u m K 1 i f . Medens det især er K r i d t f o r m a t i o n e n, der i det østlige Danmark danner imponerende Strandklinter (f. Ex. Stevns og Møens Klinter) er det paa flere Steder i det vestlige Danmark Tilfældet med Bruunkulformationen, *) Alle Nyere, der have omtalt disse Forhold, plcie at anføre som et yderligere Beviis for, hvor grundet Havet er, at man under Ebben gaaer fra Sylt over til Slesvigs Fastland. Dette er vist- nok Overdrivelse, idetmindste er det ubekjendt paa Sylt, at nogen nulevende Mand har prøvet dette Vovestykke; maaskee ligger til Grund for denne Angivelse, en — maaskee paalidelig — Beretning, der fortæller, at 1679, da de danske Officerer indfandt sig paa Sylt forat udskrive det sødygtige Mandskab til Flaaden, undkom dette ved at vade over Grundene til Vilding Herred, 151 hvortil Morsum Klif henhorer. Det er ikke Hoiden, som udmærker dette Klif — thi den er ikke større end omtrent 100 Fod — heller ikke dets Plante- dække saaledes som Møens Klint — thi Morsum Klif er enten dækket af gold Flyvesand eller af Hedelyng ^) — men hvad der udmærker denne Klint, er de mange forskjellig Jordarter, hvoraf den er sammensat; gaae vi saaledes fra Øst mod Vest, træffes først det hvide Kaolinsand o: Qvartssand blandet med Porcellains- jord; derefter kommer en rødbruun Jernsand- 8 teen, der er dannet af Gruus og Smaasteen, som er sammenlimet med Jern; den samme Jernsandsteen træffe vi ved Strandby ligeoverfor Fanø, og den er overhovedet ikke sjælden i Jylland, den findes t. Ex. paa Fuur, hvorfra den især er bleven bekjendt. Efter denne Jernsandsteen følger en graalig eller sort Glimmerleer med under- ordnede Lag af Allunjord; derefter kommer atter den hvide Kaolin. Naar hertil nu kommer, at Kliffet paa paa mange Steder er dækket af det hvide Flyvesand, er det klart, at de forskjellige Jordlags Farve maa give Kliffet et hoist eiendommeligt Udseende; ligesom det er et pi*ægtigt Syn henimod Aften at see Solstraaleme beskinne det hvide Kaolinsand og kastes tilbage fra den rode Sandsteen. Disse Jordlag fremtræde saa tyde- lige og saa mægtige at man hcelt oppe fra Listerklit- terne ved Eftermiddagsbelysning ikke alene kan see Morsum Klif, men ogsaa skjehie de Bestanddele, hvoraf det er sammensat. Af de omtalte Jordlag synes Glim- merleret at være det mægtigste ; det er saaledes bekjendt. *) Paa Hedelyngcn snylter Hørsilken (Cuscuta epithymum); imellem Hedelyngen voxer den blaae Hedeensian (Gentiana Pnewmo- nanthe) og sværdbladet Beenbræk (Narthecium ossifragum). 152 at man i den holsteenske Marsk har boret til en Dybde af hen ved 500 Fod uden at trænge igjennem det. Uagtet Glimmerleret i Morsum Klif er rigt paa Forsteninger, maatte jeg dog arbeide flere Timer, inden jeg fandt en- kelte Skaller af Muslinger; det er nemlig kun efter en Storm, at Forsteningerne komme frem, naar Bølgerne have skyllet dem ud af Leret. Hvad der imidlertid mere falder i Øinene, ere de forunderlige Dannelser af J e r n - s a n d s t e e n, der ofte see ud som Horn eller kantedeEor og forresten kunne antage Udseende af de mest forskjel- lige Gjenstande; „de Undeijordiskcs Pottetøi" kalde Bønderne disse Naturspil, der ere opstaaede af jernhol- digt Kildevand, som har banet sig Yei igjennem (San- det eller Leret) og afsat Jernet paa denne Maade. Veien fra Morsum til Keitum, der er Hovedbyen paa Øen, gaaer over ikke inddigede Marskenge, der ere bevoxede med Strandplanter, blandt hvilke de meest fremtrædende ere : Strand - Trehage , Strand - Gaasefod, Salturt , Strand-Malurt Strand Aster og Strand-Norel. ■*) Den nærmeste Omegn om Keitum er frugtbare Marker ; de hvide Klitter dække her kun den yderste Kystrand mod Vest. En halv Miil længere mod Nord forand ler imidlertid Egnen sit Udseende, idet der her optræder et Hedeparti midt paa Øen; øst for det ligge Korn- marker, vest derfor hoie Sandklitter; forresten har denne Hede, der strækker sig op forbi Byen Kampen, aldeles samme Udseende som Hederne i Jylland, og ligesom mange af disse er den prydet med talrige Kæmpehoie. *) Triglochin maritimum, Schoberia maiitima, Salicornia herbacea. Artemisia maritima, Aster Tripolinm og Lepigonum marinum. 153 I Nærheden af Byen Kampen træft'es tvende Steder, der, i og for sig selv hoist ubetydelige, faae Inter- resse ved de Sagn, som knytte til dem sig; det ene er en smal Vei eller Sti, der kaldes R i b e s t i e n , hvilken Be- nævnelse siges at hidrore derfra, at Fohringeme og Am- ringerne i gamle Dage ad denne Vei reiste til Ribe for at betale Skat. I den samme Egn findes Føhringer- volden, som bestaacr i et opkastet Dige foran et afdæm- met Vandsted ; her siges Fo bringerne at have havt deres Leirsted, naar de droge til Ribe; disse og nogle andre lignende Sagn — t. Ex. at Amnim engang strakte sig saa nær op til Sylt, at man ved at træde paa et Heste- hoved, som laae i den mellemliggende Rende, kunde gaae torfodet fra den ene O til den anden — have en blandet historisk og naturhistorisk Interesse, idet de pege hen til en Tid, da Nordfrisland var meget større end nu, og da do frisiske Øer laae hinanden meget n ærme r e, for de bleve formindskede af de store Vandfloder. Vest for Kampen ligger Røde Klif; det fi-embyder i sin Sammensætning ikke den Afvexling som Morsum Klif, da det næsten alene er sammensat af den rode Jernsandsteen; men det har en smukkere Beliggenhed, idet det vender ud mod det aabnc Vesterhav , der ved klart Veir viser sig med den klareste blaae Farve og stadig ruller sine skummende Bolgcr høit op paa Strandbredden ; disse medføre Sandet, som afsættes paa Stranden, og, naar det er tørt , føres af Vinden op mod Kliffet, hvis nederste Deel derfor aldeles er dækket af Flyvesand. Uagtet Røde Klii* er 110 Fod høi, 5) har denne Høide •*) Denne Angivelse tilligemed nogle andre Data ere tagne fra C.P.Hansens Afhandling „dielnsel Sylt in geschichtliclier und statistischorHinsicht" iFalksArchiv 1845. Forfatteren, 154 dog ikke formaaet at holde Flyvesandet borte fra Toppen af Kliffet; den Masse af Flyvesand, som her er paaleiret den røde Sandsteeti , er saa mægtig , at de deraf dannede Klitter hæve sig til en Høide af over 200 Fod over Havet; fra disse høie Klitspidser kan man oversee det meste af Sylt og de omlig- gende Øer og Kyster. Kliffets Overflade er enten nøgen eller bevoxen med Hjelmrør, Strandært og Hede- lyng, hvilken sidste Plante her faaer et eiendomme- ligt Udseende derved , at dens Grene næsten overalt ere omviklede af Hørsilkens blege , ufarvede Stæng- ler; intet andetsteds i Danmark er denne Snylteplantes Forekomst paa Hedelyngen saa almindelig som paa Sylt. Mod Nord ligesom mod Syd sænker Kliffet sig efterhaanden, indtil hele Kystranden omsider dannes alene af Flyvesandet. En Fjerdingvei nord for Kampen er Landet saa lavt, at det kun er lidet hævet over Havet; denne Indsænk- ning, der nu er dækket af Flyvesand, synes, hvad ogsaa Sagnet bekræfter, oprindelig at have været et Sund, der adskilte Listerland fra den øvrige 0, hvilket ligesom flere Sunde og Havamie i det nordlige Jylland efter- haanden af Sandflugten er blevet forsandet. Det er ogsaa her, at Flyvesandet, der ligefra Keitum hidtil alene har holdt sig til Vestkanten, breder sig over hele Øen heelt over til Indhavet. Her forsvinde baade Korn- marker og Heder, og hele Egnen op til Listergaardene er lutter Klitter. Organist Hansen i Keitum, har gjort sig fortjent saavel af sin Føde- øes Geographi og Historie, som ved den Velvillie, hvormed han meddeler Fremmede Oplysning om Øens Tilstand , og er dem behjælpelig med at finde de mærkeligste Steder. 155 Fwend vi skride til Beskrivelgen af Klitterne, ville vi betragte Strandbredden, hvorfra Materialet til Klit- terne tages. Den af Flyvesand dannede Strandbred opnaaer her paa mange Steder en Brede af 300 Skridt; faa Strande ved Vesterhavet har jeg fundet saa frie for organiske Produkter som Sylt; medens man t. Ex. paa Fanø hyppig træffer paa hele Dynger af op- kastede Bruun kul (det saakaldte Ravskarn), ere disse meget sjældne paa Sylt og forekomme der kun en- keltviis ; det samme gjælder om opkastede Havdyr og Havplanter , hvoraf man ogsaa kun seer meget lidet paa Sylt; det eneste, som paa den hvide Strand tiltrak sig min Opmærksomhed, var store Skarer af T a n g - lopper (o: Krebs af Amphipodernes Familie), der be- vægede sig paa den sandige Strand i samme lletning som Vinden fra Syd til Nord. — Strandbredden modtager Flyvesandet fra Havet, paa hvis Bund der ligge store Lag deraf, maaskee i selvstændige afsluttede Lag, maaskee blandede med Leer. Berorer Bolgeslaget et saadant Lag, oprodes det og fx »res af den ved Paalandsvinden be- vægede Bolge ind paa Stranden, hvor det afsættes; naar Vandet efter Flodtiden falder, bliver det vaade Sand liggende; saalænge det er vaadt, kan det ikke fores af Vinden, thi det danner i denne Tilstand en fast Masse, hvorpaa man bevæger sig ligesaa let som paa et Stue- gulv; efterhaanden torres Sandet imidlertid af Vinden; herved taber det sin Sammenhæng; det danner ikke længere nogen fast Grund, og Sammenhængen kan paa enkelte Steder være saa løs, at man ved at gaae derpaa synker i ligesom i nyfalden Snee.**) 1 denne Tilstand bliver *) I Regelen bevarer Flyvesandet imidlertid noget mere af {tin Fast- hed og Sammenhæng. 156 det et Bytte for Vinden; naar Paalandsvinden da blæser, hæver den Sandet og forer det med sig ind overLandet; naar det blæser stærkt, fyger Sandet ligesom Snee, saalænge Bevægelsen finder Sted o: indtil det finder Læ for Vinden; dette Læ kan afgives af en anden Dynge Flyvesand, som allerede er aflciret, eller af andre Terrain- gjenstande; herved samler Sandet sig i store Dyn- ger, der kunne voxe til Bakker, hvilke benævnes Klitter. Da Klitterne overalt ere dannede af det samme Materiale og den samme Kraft, ligne mange Klitpartier hverandre i hoi Grad, og i mange Egne synes Alt inden- for Klitterne at være en e e n s f o r m i g G j e n t a g e 1 s e uden Afvexling. Alligevel kan der finde Forskjel Sted imellem de forskjellige Klitpartiers Form og Udseende, eftersom Klitterne ere hoie eller lave, nøgne og skallede eller dækkede af et frodigt Plantedække, og eftersom Fordybnin- gerne imellem dem ere storre eller mindre. Paa Listerland ere Klitterne saaledes af forskjellig Beskaffenhed ; paa en Strækning, hvor Fly vesandet næsten overalt var dæmpet, be- stod Terrainet af sammenhobede Bakker; de fleste af dem vare af Naturen runde ligesom Kæmpehøie. Grunden til, at Flyvesandet saa gjeme afleirer sig i denne Form, hidrører fra den Maade, hvorpaa Luften bevæger sig; da dette skeer i Hvirvler, bliver Sandet i Regelen heller ikke ligelig fordeelt paa en Flade, men lægger sig i Form af runde Tuei-, der siden voxe op til runde Iløie ; enkelte af disse hæve sig k u p p e 1 f o r m i g t op over de andre, og fra deni kan man da oversee ■ de øvrige Klitters Form og indbyrdes Stilling. Alle Klitbakker have imidlertid ikke bevaret deres naturlige, runde Form; enkelte især af de høieste vare kantede og saae ud som Fæstnings- bastioner. 161 Ligesaa forskjellig som Klitternes Form er ogsaa den Stilling, de indtage til hverandre indbyrdes ; kun sjælden ligge de i Rækker, afsondrede ved regelmæssige Længde- og Tverdale ; for det meste ere de sammenhobede uden nogen bestemt Orden og adskilte ved snevre slange- formig sig bugtende Klofter; undertiden er der ogsaa mellem Klitbakkerne større Fordybninger, der paa Grund af den der sig samlende Fugtighed ere dækkede af en frodig Vegetation, især bestaaende af Klokkelyngen, Sandpilen, Halvgræs og Græs, "') hvilke Planter give disse Pletter, der kaldes „ Grønningerne, " et frugtbart Udseende som Modsætning til de graae alene med Hjelmrør be- voxede Klitbakker. Uagtet alle Klitbakker ere formede af Vinden, som med hver Dag kan omforme og opløse dem, veed man dog om flere Klitter, at de ere over 100 Aar gamle, ligesom de længe have været kjendte under bestemte Navne; saaledesDødmandsbjerget, Flagklitten ved Kampen og Tiggerklitten ved Fuglekøien ^). Det samme gjælder om Dalene imellem Klitterne t. Ex. Osedalen, Maren Madsens Dal; til mange af disse Navne knytte der sig smukke Sagn. Paa Veien til Listergaardene træffer man ogsaa Partier, hvor Fly vesandet fremtræder i sin fulde Bevæge- lighed; saaledes var paa en stor Strækning næsten lige- fra Indhavet over til Vesterhavet alle Klitterne sløifedc, og Flyvesandet dannede en Flade — eller rettere et Skraaplan — der ganske jævnt skraanede ned mod Vester- ') Erica Totralix, Salix repens, ScirpUs palurftris et AgrostJs niaritima Lam. .*) Frederiks klitten er bleven døbt i den senere Tid til Minde om, nt den 1826 blev bestegen af Frederik den Sjette. 158 havet; dette Sandhav udbredte sig stedse mere, thi man saae, hvorledes Vinden med rasth^fs Iver arbeidede paa at udvide det ved at sh^ife de omgrænsende Klitter. Da disse nemlig kun ere tyndt bevoxede med eller aldeles blottede for Hjelmrør, som ellers ved sin lange Mellemstok og Trevlerødder binder Flyvesandet og holder Klitten sammen, kan Vinden let løsne Sandet; det løsnede Sand oprodes og bortfores af Vinden, hvorved der danner sig et Hul i Klitten, som Vinden stadig forstørrer, saaledes at det omsider bliver til en hul efor mi g Aabning, der snart an- tager Form af en grottefor mig Fordybning. De blot- tede Mellemstokke af Hjelmrøret med deres Trevlerød- der flagre imidlertid for Vinden, saa at de see ud som Klittens sønderrevne Indvolde ; den tynde Skal af Flyve- sand, der danner den sidste Rest af den udhulede Klit, gjennembrydes snart og hensmuldres af Vinden. Flyve- sandet fra de sloifede Klitter føres saa af Vinden læn- gere mod Vest og afleirer sig paa og bedækker de endnu uforstyrrede Klitter ; her seer man ofte Hjelmrøret næsten aldeles begravet af Sand, saa at kun de øverste Spidser af dets Blade rage frem deraf; derfor er det dog ikke qvalt, thi i Reglen kan det godt holde ud med Sandflugten og skyde iveiret, hver Gang det er i Færd med at over- fyges. Mange Klitter sløifes paa den Maade, som vi have forsøgt at skildre det, og Flyvesandet kastes sam- men paa den store Sandflade, hvis Udstrækning derved forøges; heller ikke her finder det et blivende Opholds- sted, thi Vestenvinden fører det stedse længere mod Øst, indtil det naaer Indhavet, paa hvis Bund det afleires; saaledes fremtræder Egnen her som et virkeligt Sand- hav, hvor Vinden hersker med samme Magt som ude paa Havet; det Flyvesand, som Bølgerne have af- 159 • leiret paa Kysten, feies af Vinden hen over Landet og finder ingen Ro, forend det har naaet Indhavet paa den anden Side af Øen. Ikke altid har denne Egn havt dette Udseende; en Gang har her været Agerland, og her have ligget flere Landsbyer, som dog allerede i Middelalderen ere blevne begravede af Sandflugten. Efter en gammel Beretning begyndte dette ødelæggende Onde først, da et Skjær af den røde Sandsteen®), der laae vest for Øen og hidtil havde beskyttet denne og hindret Sandflugten, blev gjennembrudt af Havet ; da dette Væm var faldet, indfandt Sandflugten sig med en saadan Voldsomhed, at inden Udffannne Qvellei^., eller som vi kalde den Salturten. Denne Plante, som for er omtalt, har en ganske eiendom- *•) Denne indtræffer til de Tider, naar Solens og Maanens Indflydelse er størst paa Floden, gjennemsnitlig finder den Sted med den 3die Flod efter Ny* og Fuldmaane. 272 melig Form og ligner saagodt som ingen af vore Land- planter; dens Stængel og Grene ere grx3fnne, trinde og bladløse; Grenene udgaae stodviis fra Ledstyk- kerne; Roden deler sig i en Mængde fine Grene, hvilke bidrage til at holde paa Slikken, saa at denne ikke skal løbe bort med Floden. Der er vist ingen anden Blomsterplante, der saaledes kan trives, skjøndt den daglig to Gange overekylles af Havet. Mange Exempla- rer af denne Plante blive paa Slikken over 1 Fod hoie; de staae vel ikke saa tæt som Bygstraae paa en Byg- mark, men dog ligesaa tæt som Rapsplanter, der ere i Frugt. — Paa Leervaddene fremtræder Slikken i sin rette Skikkelse som en sæbeagtig, slimet, klæbrig Sub- stants, den er vel sammensat af Jorddele, men disse ere saa fine, at de ikke kunne mærkes paa Tun- gen. I Slikken leve mange Dyr; ved at lytte kan man tydelig høre deres Bevægelse som en sagte Skvul- pen eller Susen. De Dyr, som hyppigst bemærkes, ere Krebsdyr af Amphipodernes Familie samt Nereider; disse forraade almindelig deres Nærværelse derved, at der pludselig viser sig et Hul i Slikken; dette skriver sig fra en Nereide, der har været oppe (for at aande?). Borer man derefter, kan man let indhente Ormen, der er ifærd med at trække sig- dybere ned i Slikken. Mange af dem udmærke sig ved deres smukke, metallisk-glind- sende Farver. Paa Sandvaddene findes især en Snegl, (Paludinella ulvæ) Planter, meest af Algernes Orden, spille her en vigtig Rolle; de danne mørkegrønne eller sorte Skorper ikke alene paa Overfladen, men ogsaa dybt nede i Sandet, hvor de fremtræde som smaa Kullag, der ere afbrudte ved Sand; under Mikroskopet vise de sig at være dannede af en Ente rom or p ha, af Oscilatorier og Diatoméer, der forekomme her i stor Mængde. 27.^ Da Vaddene ere det gamle oversvømmede Land, kan det ikke forundre os, at vi her træffe paa Tørve- moser; disse ere i Reglen dækkede og sammentrykkede af Slikken, men undertiden, naar Søen er urolig, bort- skylles Slikken, og Tørven ligger da blot. Under Flod- tiden seile Halligboerne ud paa Vaddene, grave der i Ebbetiden Tørv (som de kalde „Terrig") og seile hjem dermed, naar Floden atter kommer. Da denne Tørv er gjennemtrukkon af Saltdele, blev i gamle Dagre deraf brændt Salt. Tørven er dannet af Ferskvands-Planter ; af disse er alene Tagrør kjendelig ; Birkestammer og Grene ere ikke sjeldne. PaaVaddet udenfor Husum -^) ere Tørvens Lei- ringsforhold saaledes : 3 Fod Slik. Sand. 3V« Fod svampet Tørv. ^^'^' Tørv med Birk. S'/sFod Birkestammer og Grene. Sand. Oldsager (i Gravhoie?) kunne ogsaa forekomme her ligesom i andre Tørvemoser. Vaddene ere i Reglcn gjennemskaarne af Bække eller Strømme ; disses Bredder ere ofte dannede af den fineste Slik; det er dem, der give Vaddene deres ujevne Ud- seende, og som bevirke, at i Reglen ingen Fremmed, men alene de saakaldte Slikløbere tør reise over Vaddene ; de ere ikke indskrænkede hertil, men skjære sig i Reglen dybt ind i Forlandet lige ind til Diaerne. De eré meget foranderlige; en Plet ude paa Vaddene, der ligger paa Læsiden af Strømmen, kan ved en stærk Tilslikning saaledes voxe, at den dækkci? med Græs; men nu for- ^) Videnskabernes Selskabs Forh. 11. Marts \8hti. 18 in andrcr Strømmen sig, vender sig imod Græspletten og forstyrrer saaledes sit eget Værk. Det er let at indsee, hvor farlige saadanne Strømme kunne blive for de Diger, der ikke ere forsynede med Midler til at bryde dem og holde dem borte fra sig. Da Dagen nærmede sig sin Ende, tog jeg ikke Hjemveien gjennem Kougene, som jeg let kunde for- feile , men foretrak den længere Vei over Diget sønden om Magdelene Kongen ; jeg havde nu paa høire Haand Desmescierer Kougen ^^). Da Solen var gaaet ned , fornam jeg paa Diget en karseagtig Lugt ; denne hidrørte fra Vild-Karse'**^), der er en almindelig Digeplante. Xede paa Fennen hørte jeg i den stille Aften en stærk Bevægelse og Støien; det var de halv- fede jydske Stude, der tumlede sig (bissede) nede paa Græsgangene; v denne Tilstand frembyder den jydske Stud det bedste Udseende; den er da mere muskuløs end fed, og Huden har et glindsende Udseende ; Tempe- rementet er meget muntrere end siden, naar Fedningen er fuldendt. Forresten horer man overalt i Marsken^ Klager over, at der iaar (1854) ere komne saa faa Stude fra Jylland. — Min Vert i Bredsted vilde ikke rigtig ved- gaae det. „Jyderne tage feil,'' sagde han,'* naar de troe, at deres Stude ere os uundværlige ; vi kunne nok leve uden dem.'' „Ja vist," svarede jeg, „men der er Forskjel paa at leve og at leve godt." Førend vi forlade Geestbyen Bredsted, ville vi kaste et Blik ud over de forskjellige Terrainarters Plante- dækker. Disse danne fire bestemt afsondrede Bælter: *^) Disse tvende Kouge, samt Loviso- og Reuserkougene tilhøre den tilhøre den reusiske Fyrstefamilie i TydsklanH. •*) Lepidium ruderale. m Gesten, Marsken, Foflandet og Vaddene. Ka- rak tee rp Ian terne for Gesten (der rigtignok paa dette Vig. IV. Havet Vaddene. Forlandet. Marsken. Gasten, (med Vadstrømmene), Strøg er noget sandet) ere : FaaresvingeU Graabunk^, Blaamunke, Torskemund, 7ninclbladet Klokke, Pimpinelle StedmodeiMomst, og Knavel. I Marsken findes: Raigræs, Kamgræs, Mosehunke, Thi- mothegræs, Hvidkløver og som Ukrud i Komet Ager- Svinemælk, paa Græsgangene Kæmper. Paa Forlandet fandt vi Marskgræs, Syltgræs, Harild, Tre- hage, Strandmalurt, Strandaster, Limonurt og Mældearter. Paa Vaddene: Salturt og Alger, Disse fire Bælter ere imidlertid ikke lige naturlige. Navnlig ere alle Planterne i den inddigede Marsk, ikke alene de dyrkede, men ogsaa de, som forefindes paa Græs- marker, ikke hidførte af Naturen, men af Kulturen. Oprindelig har dette Gebeet været bevoxet af de samme Plantearter, der nu forekomme paa Forlandet, altsaa med Saltplanter; men da det blev inddiget, forsvandt Saltplanterne og gave Plads for den Vegetation, der findes paa Marker, der vandes af fersk Vand. Alene i Grøfterne findes som Spor af, at Terrainet for har været dækket af salt Vand, Strandkogleax ogEntero- )norpha(?). 18* 2U C. Tønderherrederne. Den vestlige Deel afTønderherrederne har havt samme Skjæbne som Nordstrand ; i den østlige Deel erc derimod Vandlobene mellem Øerne inddæmmede til frugtbar Marsk, hvorved alle de større Oer ere blevne landfaste. Fra Lek af gjennemreiste jeg den vestlige Deel af dette Marskdistrikt, der indbefatter det Meste af Bøking og Horsbøl (eller som det nu kaldes Viding) Heired, Nord og Syd for Lek er Egnen Hede; Jordbunden er Ahl og Flyvesand, og Plantedækket dannes af Iledelyng, Klokkelyng, Rævlingriisj og Korallav; store Hedemoser ere ikke sjældne. Heden afbrydes af Lekaaen med sine store Enge; i dennes Munding laae fordum en stor 0 ved Navn Ri sum -Mose; nu er den paa alle Sider bleven landfast med det øvrige Land og omgiven af Eng og Mar^k. Byerne danne en sammenhængende Kreds paa Udkanten; indenfor denne Kreds ligge Korn- markerne og inderfcit en stor Mose. Uagtet Øen ikke er Marsk men Geest, hed den i gamle Dage Korn- kougen, fordi Jorden altid blev dyrket, medens For- landet ude i Desbøllerbugten blev benyttet til Græs- gang, hvilket forskaffede Øen den fornødne Gjødning. Undertiden steg Vandet fra Bugten op over Landet og efterlod endeel frugtbar Klæg*''-). Disse Oversvøm- melser naaede i gamle Dage heelt op paa Lekaaens Enge, hvorfor Tørven der paa mange Steder er dækket af Klæg. Nogle lave Diger, der findes i Egnen af Lek, ere maaskee opkastede for at sikkre Landet mod saa- danne Vandfloder; ogsaa Kornkougen kom i Fare. ^^) østgrænsen dannes af Dannaarksgraven , som fører fra Lekaa op til Gudskoug Sø. 277 Endeel af den t. Ex. Langsundtoft blev oversvømmet I det 15de Aarhiindrede, og Spaaqvinden Hertje forud- sagde, ilt hele Landet vilde have samme vSkjæbne, end- ogsaa Lindholm Kirke, der ligger paa Østsiden. y^Lige- som Lindholm' Kirke, ^ sagde hun, „kar været den forste Kirke i Landet, saaledes skal den ogsaa blive den sidste: men ogsaa den med hele O en vil gaae iindefr, og den Tid skal komme, da Skipperen vil sige til Styrmanden: vogt Dig for Holmersand. Paa Vestsiden af Landet ligge Byerne NiboU og Desboll; det vil være vanskeligt andetsteds i vort Fædre- land at finde Landsbyer «f et saa ligt og velhavende Vl^. V. Horebttll o« Bøkiiifi? Herred '»). Oversvammet ss^i=* Land (efter ^^ 1230). Vaddene. ^^ Gamle ind- dæmmede Vandløb. Land som ikke er oversømmet. | Géest. Udseende; Gaardene ere store, anseelige, grundmurede 02: straatægorede : fra Landeveien ore de afsondrede ved ') De nuværende Christian Albrechts Konge ligge lige Vest for Desb6l. 278 Græsplæner, Blomsterpartier og Lindetræer; bagved dem ligge store veldyrkede Haver; næsten en hecl Fjerdingvei er Pladsen langs Veien optagen af saadanne Gaarde Lige under Desbull ligge Gamle og N y c C h r i s t i a n A 1- b r e c h 1 8 K o u g. Terrainet har heri Tidernes Løb forandret sio^ me<;jet ; 1220 laae der i denne Deel af Lekaaens Mun- ding en Samling af Smaaoer; de fleste af disse forgik i det 14de og 15de Aarhundrede, hvorved Farvandet bJev forandret til en aaben Hav bugt, der gik lige op til Desboll, saa at den skotske Oberst Morgan endnu 1620 kunde seile op til denne By. Bugten forsvandt ved Kougenes Anlæg; forst blev gamle Chnstian Albrechts Koug anlagt af den hertugelige Regjering 1683, senere i det følgende Aarhundrede sluttede sig hertil flere Kouge. Jordbunden i Christian Albrechts -Kougene dannes af den frugtbareste og sværeste Marsk; en stor Deel af J orden er gamleS tudegræsgange, der hvert A ar give udmærket Græs uden at behøve nogen Bearbeidelse. De dyrkede Strækninger kunne frembringe Raps, Hvede og Bønner uden at behøve nogen Gjødning; istedetfor denne brakker man undertiden. For endeel Aar siden ansaae man Gjødning for noget ganske Ubrugeligt og tillod Geestbønderne gratis at afhente den. Denne An- skuelse har forandret sig, og enhver Bonde kjender nu^ nogle Steder paa sin Eiendom, hvor Gjødningen kan gjore Nytte. De meest • fremtrædende Planter paa Græsgangene erc Hvidkløver og Raigræsy desforuden Kamgræs, almin- delig Hvene, Mose-Bunke, Hestegræs *'^^), blod Heire^^), *) Holcus lanatus, -*) Bromus raollis. 27i Rævehale"®) ogRodklover; afUkrudsplanter"') forefindes Tidsler, Høstlovetaiid, Kjæmper, ØientrøstogPrunel. Sæd- følgen er hos mange l)Brak; 2) Raps"®); 3) Vinterbyg*); 4) Hvede**); 5) Bonner***) eller Havre; Hvede; Bonner, Brak o.s.v. Den frugtbare Jordbund fremavler i Kornet en stor Mængde Ukrudsplanter; saaledes samlede jeg paa en Plet i en Hvedemark 20 forskjellige Arter. Meest almindelige vare foruden Tidslerne: Qvikgræs, Svinema^lk og Hestehov ^^) , hvilke Plantearter gjerne ville indfinde sig paa svære Leerj order ; mindre hyppig voxede her paa samme Maade langnæbet Korvel *<*). Fra ingen anden Marskegn har jeg bevaret et saa levende Indtryk af Marskens store Frugtbarhed, enten det kom deraf, at Christian Albrechts Kougene over- gaae enhver anden , eller fordi man først maa vænne sig til Marsken, inden man faaer Øie for dens Fuld- kommenheder. Fra Desboll kjørte jeg tværs igjenneml^ou- gen : overalt hvorhen jeg vendte Blikket, saae jeg Jordbun- den besat med den frodigste Afgrøde ; Græsmarkerne vare dækkede af det tætte Græs, blandet med den yndige Hvidkløver, hvorpaa de sværeste Køer, de halvfede gliud- seiide jydske Stude eller de store Marskfaar gi-æsaede. Kornmarkerne bære det sværeste Kom; kort sagt dette Land er et materielt Paradiis, da dets Jordbund er ud- ^) Alopecurus pratensis. ") Cirsiura lanceolatum, C. arvense, Leontodon autumnalis, Flantago major, Euphrasia officinalis, Pru- uella vulgaris. '*) En Demat Land besaaes med 1^'« Kande Rapsfrø, hvoreiter avles 10 til 16 Tønder. ♦) giver 20—48 Fold. **) giver 9—24 Fold. *♦*) 13—20 Fold. "^) Agropyrura repens, Sonchus arvensis, Tussilago Farfara. ^) Scandix Pecten Venens; i Ostfrieslanns Marskegne forekommer den paa samme Maade. 280 rustet med saadanne produktive Kræfter, at det vistnok er meget faa Pletter i hele Mellemeuropa, der i Frugt- barhed kan maale sig med denne Deel af den slesvigske Marsk ; denne store Afgrøde, der dækker Jorden, bevirker, at Ingen uden en indre Tilfredshed og Fornøielse kan betragte et Land, der frembringer saadanne Frugter, ligesom det bringer os til at glemme, at det samme Land savner al Naturskjonhed ; her er ingen Skov; Bakker, Dale, Ivløfter og Aaer findes her ikke, Kildevand er ukjendt, og en Steen er meget sjælden, ja her findes ikke engang en Bæk. Vandet i de ligelobende Grofter fores ud i de ligelobende Grave og ledes gj en- nem disse ud af Kongen. Alt er anlagt efter Passer og Lineal; Kulturen har omdannet det naturlige Forland, forvandlet Bækkene til lige Grave og givet det et Plante- dække aldeles forskjelligt fra det naturlige. Efter at have kjørt en Fjerdingvei gjennem Kougen styrede min Kusk op paa det nordlige Dige, og vi fik nu Interessenten -Kougen paa hoire Haand; alt, hvad jeg saae af denne, var daarlig Marsk; paa Fennerne saae Græsset ud som det, der voxer paa golde Sandmarker, idet det paa mange Steder ligesom var bortsveden af Solskin og Tørke. Christian Albrechts Kougene ligge, som ovenfor er sagt, i Desbullerbugten; nordvest for dem laae i Middelalderen en stor 0, der dannede Horsbøl- Herred, (seé Fig. V) ; nu er det landfast med det øvrige Land, og man betræder det, uden at man kan mærke Spor af, at det har været en 0. I Middelalderen var det meget større end nu; efter Danckwerth nuaede det 1240 næsten lige til Sylt; det er vistnok, som meget Andet hos denne Forfatter, overdrevet, men vist er det, at Landet engang har strakt sig en heel Miil længere mod Vest; der ere 281 tilforladelige Vidnesbyrd for, at idetmindste to Kirke- sogne ere gaaede under, navnlig Vippenbul og Rikr kelsbOl; det sidste Sogns Kirke blev fwrst ødelagt i Vandfloden 16113 '*^). Det Meste, af hvad jeg saae afVi- ding Herred, var daarlig Marsk, saavel Græsset som Kornet stod paa mange Steder langt tilbage for det, der frembringes paa gode G eestjorde. Det er vistnok Ind- vaanernes egen Skyld; thi de drive deres Jorde, som om de vare frugtbar Marsk, hvortil de ikke egne sig; dersom Driftsmaaden var den samme som paa Geestjorde, vilde Afgrøden vistnok faae et ganske andet Udseende. Det bedste Græsland i dette Herred findes henad Gudskougsoen og ligger sandsynligviis i inddæmmede Vandh)b; Husene — thi af Gaarde seer man kun faa — ere alle opf(M"te paa opkastede Jordhøie (Warfter), der ere saa rummelige, at ei alene Huset men ogsaa en Have og undertiden en lille Kornmark kunne faae Plads der- paa ; de ligge i en lige Linie langs Landeveien fra Ennnesbøl til Feeketash, hvilken Beliggenhed tyder paa, at de ere Stykker af et Dige, der har beskyttet Landet mod Oversvømmelser fra Gudskougsøen^-), men hvoraf de mellemliggede Dele"*^) ere boi-tgravede. Ved Fecketash-Kro dreiede jeg mod Vest for at besøge Ha- vet; lige før Havdiget saae jeg den første Hvedemark i dette Herred. Uagtet Sylterklitteme give Læ, er Til- slikningen dog høist ubetydelig; thi Vaddene, dækkede af Qvelleren og Strandgaasefod , gaae næsten lige op til Diget, saa at Forlandet her er for Intet at regne. «) Side 363 L. 12 staaer ved en Trykfeil 1619 for 1615. ***) Længere mod Nord paa den sydlige Bred af Hvidaaen ligger et stort Forland, hvis Inddigning med det Første vil blive paabcgyndt. '*'*) HorsbOl Herred kunde efter Hertjes Spaadom først staae sig mod Havet, naar det blev omgivet med en gylden Ring d: et Dige. 282 Bredderne af Gudskoug'so ere overalt dækkede af Rørskove af Tagrør, hvilke her danne uoverseelige Strækninger; de ere gjennemkrydsede af lange Gange, som ere anlagte for at lette Jagten efter Vild- ænder. Naar man naaer Aventoft, bliver Veien plud- selig sandet, hvilket tyder paa, at det ei er Marsk men Geest , men paa den anden Side af Landsbyen kommer atter Marsk. Aventoft Sogn var fordum en 0 i Gudskougsøen ; nu er det vel landfast, men om Vinteren gaaer Vandet heelt op i Engene, saa at Bøn- derne kun tilbaads kunne komme til Tønder. Ogsaa denne By, der ligger for en Deel paa Marsk, for en Deel paa Geest, var endnu for 300 Aar siden en Sø- stad, indtil Digerne og Kougene, der bleve anlagte i Hvidaaens Leie, umuliggjorde Seiladsen og forvandlede Byen til en Landstad. — Ved Tønder endte min Marskreise. Efter at vi have betragtet de vigtigste Marskegne imellem Eideren og Hvidaaen og sammenlignet Lan- dets gamle og nuværende Form, ville vi til Slutning forsøge at tegne det gamle Lands Form og dets Stil- ling til Slesvigs Fastland. Nordfrie s land strakte sig fra Eideren til Sylts Nordende i en Længde af 12 Miil og med en gjennemsnitlig Brede af 4 Miil. Det Meste af Landet var et fladt sumpet Lavland, der støttede sig til Gesten (deels Smaa- øer deels Slesvigs Fastland). Forskjellen mellem Gesten og Marsken er eaa stor, at Enhver i disse Egne ligesom fødes med Bevidsthed om, at Marsk er noget Andet end Geest, efter hvilke Begreber han tænker sig hele Verden enten som Marsk eller som Geest. Geestbonden seer ned paa Marsken som et Lavland, paa saumie Maade som Fransk- 285 manden og Tydskeren, der boe høiere oppe ved Rhinens Bredder, betragte de lave Lande, der ligge nede ved Rhinmundingni; ligesom disse Egne benævnes Neder- landene; eaaledes kaldtes Nordfriesland paa Valde- maremes Tid Udlandene. Ved Navnet Marsk tænkte man derimod mere ])aa et af Strandenge og Strand8um})e sammensat Land. Hele Landet bestod oprindelig af Enge gjennem- furede af Flodarme og smalle Havbugter; det frembød altsaa samme Udseende som i vore Dage den nederland- ske Provinds Zeeland**), der ligeledes bestaaeraf lave Øer, der ere afsondrede ved Flodarme, der kunne be- trasrtes deels 8om Rhinens deels som Sclieldens Mundin- ger. Det er ikke urimeligt, at Floderne 1 Nordfries- land undertiden have været saa smalle, at man har kunnet udfore det meste af Reisen fra Eidersted — vel ikke lige til Ribe men dog til Sylts Nordende — tillands. Hvad selve Marskens Udviklingshistorie angaaer, da er det allervigtigste Sporgsmaal endnu ikke fyldest- gjørende besvaret; det er vist, at Marsken er opskyllet Land; men det er uvist, om Slikken er taget fra Hav- bunden, eller om den forst af Floderne er fort ud i Vesterhavet og senere af Bølgerne er afsat paa Kysten, paa samme Maade som de store Enge i Ringkjobing- j(Jord ere dannede af de Jorddele, hvilke Skjernaa forer ned i samme. Marsken vilde da være en Delta- dannelse opstaaet paa samme Maade, som de Del- taer, der findes t. Ex. i Nilens og Missisippis Mun- ding, og naar denne sidste Flod har kunnet afeætte i sin Mun- ding et Gebeet, der har en Størrelse af 800 □ Miil og en Dybde ^ af 500 Fod. synes Intet at være til Hinder **) I. M. Scbmiat. Topographi over Slesvig Side 236. 284 for (len Antagelse, at ogsaa Marsken ved vore Kyster er afsat af de slesvigske og de tydske Floder, især naar vi betænke, at den hollandskeMarsk, der har den allerstørste Lighed med vore Marskegne, af Alle antages for at være en Delta dannelse. Heller ikke kan man med Bestemthed besvare, hvad Grunden er til de store Ødelæggelser, der have ramt Marsken. Alle ere enige i at betragte Stormfloderne som de nærmere Aarsager; den egentlige Grund maa enten søges i Havstrømmenes Foranderlighed i Fore- ning med et slet Digesystem eller deri, at Landet sænker sig. For med Bestemthed at kunne afgjøre disse Spørgs- maal udfordres langt større Kjendskab til de naturlige For» hold i Marsken, end der for nærværende Tid er tilstede *^). *^) Et slaaende Exempel herpaa er anført ovenfor med Hensyn til Marskens Høide. Et ordentligt Nivellement af den slesvigske Marsk, der er ligesaa nødvendigt for et rationelt Digesystem som for den videnskabelige Opfattelse af Marsken findes ikke, formodent- lig fordi Digeinspektørerne i gamle Dage i Reglen have savnet den nødvendige videnskabelige Dannelse — Noget, hvorover alle- rede Tetens beklager sig. — For at Læseren ikke skal betvivle Sandheden af denne Paastand (at Marsken ikke er nivelleret), skal jeg lade følge den nuværende Digeinspektør Capitain Carstensens mig godhedsfuld meddeelte Oplysninger om dette Forhold: „Hvad angaaev Kougenes Høide, da er denne tibeslemt paa Grund af Mangel paa ordentlige Opmaalinger, Nivellementer og Vandstands- iagttagelser i foregaaende Tid. Jstedetfor at den ordinære Flod- høide, (hvorefter enhver Kougs Høide er bestemt), er et af regel- mæssige Iagttagelser fremgaaQi Medium, er den mere en saa at sige instinktmæssig følt Høide , for hvis Rigtighed paa en Fod ikke kan indestaaes. For at afhjælpe denne Mangel har Ministeriet imid- lertid approberet , at der anskaffes Instrumenter og opmaales paa Kraft i jire Aar foreløbig ; til den Tid ville samtlige Diger, For- lande og foranliggende Vadde være færdig opmaalte." De smaa Kort, som ledsage denne Afhandling ere tagne af afdøde Schmidts Afhandling om Meyers Kort over Nordfriesland. Beretningerne om de store Vandfloder og Nordstrands Ødelæggelse der her er fremsat i en sammentrængt Form, er omstændelig fortalt af Pastor Richelieu i Folkeskriftselskabets Skrifter, 1853. 2. Hefte. Termiterne. (Af V. Bergsøe.) Af alle de Drifter, som vise sig hos Dyrene, er der vel ingen, der fremtræder stærkere end Omsorgen for deres Yngel. Den findes i høiere eller ringere Grad hos næsten alle Dyr, de laveste naturligviis undtagne. Hos mange indskrænker den sig imidlertid blot til at vælge passende Opholdssteder for Yngelen eller til at opfode og forsvare den, hos andre derimod fremtræder der en mere eller mindre udviklet Kunstdrift, som bringer dem til at opføre egne og bekvemme Boliger. Hos Patte- dyrene træffes denne Kunstdrift hos flere Gnavere (f. Ex. Bæveren og Dvergmusen ^) ) og hos Fuglene naaer den sit Høidepunkt : man veed ikke , hvad man hos denne Dyreklasse meest skal beundre, enten den Finhed og Nøiagtighed, hvormed deres Boliger udføres, den Mangfoldighed af Former, hvori de kunne fremtræde, eller den Kløgt og Udholdenhed, hvormed disse Skab- ninger arbeide. Man behøver blot blandt vore inden- landske Fugle at see hen til Svalen, Droslen, Bogfinken, *) Denue lille Museart bygger en meget kunstig, næsten kuglerund Rede, som deii ophænger mellem Straact paa Kornmarkerne. Den har kun een lille Aabning, som Hunnen omhyggeligt lukker, hver Gang den forlader Heden. 286 Meisen o. fl. A. for tilfulde at overbevise sig derom. Hos Fiskene og Krybdyrene ligger Kunstdriften derimod næsten aldeles i Dvale, og den fremtræder først med fornyet Kraft blandt Insekterne. Hos disse er det atter den Afdeling, hvortil Bier, Hvesper og Myrer høre, som udviser den største Kunstdrift. Enhver kjender vist- nok Noget til den tamme Bies kunstige Kedebygning og selskabelige Liv; men dette er langt fra noget enestaaende Exempel. Saaledes bygger den almindelige Vespe en meget kunstig Kede af et Materiale, der ligner graat Papir, og som er dannet af omhyggeligt tyggede og dei-j^aa med Spyt sammenlimede Plantedele. De for- skjellige Arter af Humlebier bygge deres Reder snart over Jorden i høit Græs, snart under samme, og de røde Skovmyrers undertiden halvtredie Alen høie Tuer, som man især finder i Granskove, kunne ikke Andet end tiltrække sig Almenhedens Opmærksomhed. Omend- skjøndt vi saaledes hos os have mange Insekter, som baade bygge kunstige og af og til endogsaa temmelig store Eeder, er det dog en Selvfølge, at de ikke i den Grad kunne tiltrække sig den almindelige Opmærksom- hed, som mange tropiske Insekter ; thi baade opnaae In- sekterne indenfor Vendekredsene en meget betydeligere Størrelse, og den Skade, som de der anrette, er ofte saa stor, at Mennesket ligefrem tvinges til at rette sin Opmærk- somhed paa dem. Blandt de Insekter, som mellem Vendekredsene gjøre Beboerne meest Skade ved deres Graadighed, Mængde og Stadighed, bør man utvivlsomt henregne Termiterne; da de desforuden ved deres Redebygning, deres huslige Økonomi og deres Selskabelighed frembyde en Mængde 587 Eiendommeligheder, er det vel værd at lære dem nølere at kjende. Termit er iie høre til den Afdeling af Insekterne, som man kalder de Hjælmkjæbede , og hvorpaa Græs- hopperne, Faarekyllingerne, Guldsmedene, Døgnfluerne og flere Andre afgive de meest bekjendte Exempler. Det er Dyr af en noget sammentrykt Form og af brun eller gulagtig Farve uden særegen Tegning. Følehornene ere traadfor:nede, Kjæberne haarde, skarpe og stærkt takkede. Længden varierer efter de forskjellige Arter fra 2'" til 8'". De beboe udelukkende Egnene mellem Vendekredsene, skjøndt nogle Arter ved den tiltagende Skibsfart ere blevne indførte i flere af Europas Havne- stæder, ja endog ved Varetransporter over Land ere komne til Wien. Hos de øvrige Familier af de Hjælmkjæbedes Afde- ling træffer man hverken Exempler paa Kunstdrift eller paa Selskabelighed. Aldeles omvendt forholder det sig derimod hos Termiterne. Disse leve nemlig i store Sel- skaber og anlægge, snart paa det flade Land, snart paa Træer, Bygninger eller Reder, som ere opførte med en beundringsværdig Kunst. Da Termiterne ere overordent- lig lyssky e Dyr, gaae deres Gange stedse under Jorden, og naar særegne Forhold forbyde dette, anlægge de be- dækkede Gange over Jorden af en saadan Bredde, at de med Lethed kunne passere frem og tilbage. Disse Gange strække sig meget langt bort fra deres Bolig, og man seer derfor ofte Skarer af Termiter bryde frem og an- rette de utroligste Ødelæggelser, uden at man veed, hvor deres Rede er, og hvorfra de egentlig komme. Paa Grund af deres selskabelige Levemaade har man givet dom Navnet af „hvide Myrer", under hvilken Benæv- ^7 288 nelse de ere meest bekj endte. Skjøndt de aldeles ikke tilhore Myrernes Familie, passer dette Navn dog i andre Henseender godt paa dem ; thi de ere lige saa flittige og forsigtige, men ogsaa lige saa graadige som Myrerne; de have til visse Tider Vinger ligesom hine og vandre lige- ledes til visse Tider ud for at anlægge nye Boliger-). Disse Boliger ere imidlertid anlagte med langt større Kunstfærdighed end Myrernes, og Termiterne staae i Bygningskunst lige saa langt over Myrerne, som Euro- pæerne over Indianerne, Fig. 1. Fig. 2. Fig. 1. en brasiliansk Tennit -Art, Han eller Hun. Fig. 2. Arbeider og Fig. 3. en Soldat af Termes flavipes, noget forstørrede. Maalene ved Siden af angive den naturlige Størrelse (efter Westwood). I enhver Rede findes foruden Larverne og Nym- pherne 4 strengt adskilte Former, nemlig en Han og en Hun (den saakaldte Konge og Dronning), Arbeiderne og Soldaterne. De to første Former tjene udelukkende til Slægtens Forplantelse ; de alene have Vinger, som de *) Ligesom Myrerne i deres Tuer have de saakaldte Myrevenner (Myrmicophiler), som stadigt leve hos dem, saaleden have ogsaa Termiterne Snylteg^jæster i deres Boliger. imidlertid tabe, efter at Parringen er forbi. Naar de have mistet Vingerne, gaae de fleste til Grunde, idet de blive opædte af andre Dyr; enkelte blive imidlertid red- dede af Arbeidcrne, som slæbe dem ind i Boligerne, hvor de da lægge deres Æg. Arbeiderne have, som deres Navn antyder, kun med Boligens Opførelse at be- stille. Soldaterne med dens Forsvar. Begge ere de kjons- lose, formodentlig Hunner, hos hvem Æggestokkene ere hæmmede, ligesom Arbeiderne hos Bierne og Myrerne. Af alle Arter er den stridbare Termit (Termes bellicosus) den største og den, der hyppigst findes paa Afrikas Kyster. Baade paa Grund af sin Størrelse og paa Grund af den Skade, som den anretter, er den især j^i 4. bleven Gjenstand for noiere Undersøgelser. Paa Øen Bananas, øst for Costa-Rica, og det nærliggende faste Land i Centralamerika findes den i saadanne Masser, at man neppe træffer nogen Riisplantage eller anden fri Plads, hvor man ikke for hvert halv- hundrede Skridt finder En Termithøi, opført af Termes bellicosus een, ja ofte to eller tre (efter Smeathman). Boliger ved Siden af hinanden. I nogle Egne ikke langt fra Senegal ere disse Termit- Boliger efter Adansons Beretning saa store og talrige og staae saa nær ved hinanden, at man i nogen Afstand let kan tage dem for Negernes Hytter. I Ny- Holland træffes de endnu hyppigere, skjondt do der ikke 19 290 opnaae en saadan Størrelse. De ere mere eller mindre kegleformede, omtrent dannede som en Sukkertop, og opnaae en Hoide af 10 til 12 Fod***); de ere opførte af Leer, som ofte er jernholdigt; saa længe de endnu ere unge, bære de ingen Vegetation; først naar Arbeidet er fuldendt, og de have opnaaet en Alder af 4 til 5 Aar, bedækkes de tæt med Græsarter og andre Planter. I den varme Tid, naar Alt er udtørret, ligne de derfor store Høstakke. Disse Hoie ere byggede med en saa- dan Fasthed, at de vilde Tyre benytte dem som et Slags Vagttaarne, hvorfra de holde Udkig med Hjordene. Af og til ere de ogsaa til stor Nytte for Menneskene, da det høie Græs i disse tropiske Egne ofte betager den frie Udsigt. Det er let at indsee, at det maa være en Opgave af høieste Vigtighed for disse Dyr at indrette et sik- kert Lokale for Kongen og Dronningen, afhvis Liv og Død ogsaa Slægtens afhænger. Sædvanlig bliver det dertil bestemte Værelse anlagt i lige Høide med Høiens Grundflade og saa vidt muligt lige i Midten. Det er altid formet som et halvt , paa langs overskaaret Æg, og overstiger ikke, saa længe Høien er ny, en Tomme i *) For ret at vise det Storartede i disse Bygninger, kan man sam- menligne dem med de Smaaskabninger , som opføre dem. Thi naar Arbeidernes Størrelse er ^/i Tomme, og man anslaaer et al- mindeligt Menneskes Høide til 60 Tommer, saa staaer 1 Fods Høide ved disse Dyrs Boliger i lige Forhold med 240 Fod ved menneske- lige Boliger; følgelig maa man sammenligne den hele 10 Fod høie Bolig med en menneskelig Bygning paa 2400 Fod, det vil sige med en Bygning, som er over 5 Gange saa høi som Strasborger Mynster. Naar man nu betænker, at disse Termitboliger blive op- førte i en Tid af 4 til 5 Aar, saa maae hine den gamle Verdens Underværker, Ægyptens Pyramider, Colossæum o. s. v., betragtede fra dette Synspunkt, miste en stor Deel af deres Anseelse. 291 Længden. Lidt efter lidt bliver det udvidet til 5, 6, ja 8 Tommers Længde, eftersom Dronningens tiltagende Størrelse kræver det. Værelsets Gulv er tommetykt, al- deles vandret og bygget af Leer; til Loft har det en hvælvet, langagtig Bue, som er af samme Tykkelse som Gulvet, men kun ^!\ Tomme tykt, der, hvor det slutter sig til Gulvet. Her aabne sig ogsaa i lige lang Afstand fra hin- anden smaae Huller, hvis Gjennemsnit er saa lille, at kun Arbeiderne og Soldaterne kunne passere igjennem, me^ dens derimod Kongen og Dronningen ere fuldkommen indespærrede. Dronningens Celle er paa en Fods Tykkelse eller mere til alle Sider omgiven af en utallig Mængde Smaa- celler af forskjelligt Udseende og Størrelse, som snart ere kug- leformige, snart aflange og staae i Forbindelse med hinanden enten ved simple Aabninger eller ved bedækkede Gange ; det er blot Opholdssteder for en Deel af Arbeiderne og Soldaterne. Disse Arbeidere, der have deres Ophold nærmest ved Dronningecellen, have blot den Forretning at betjene Dronningen under Æglægningen, nemlig ved at bære Æggene til Opfostringscellerne, medens Soldaternes Forretning er at jQerne enhver Fare, der maatte. vise sig, fra Dronningen. Til disse kongelige Forgemakker, om man saa maa kalde dem, grændse dernæst Forraads- kamrene og Opfostringscellerne, som afvexle med hin- anden. De første ere byggede af Le erjord og altid rigelig fyldte med Levnetsmidler, som man ved første Oiekast kunde antage for fint gnavet Træ, men som under Lupen vise sig at være Gummi eller stivnede Plantesafter, som ligge opstablede i smaae Bunker. Dette Forraad er af forskjellig Finhed. Det Finere ligner Sukkeret paa candicerede Frugter, det Grovere derimod 19* 392 Gummidraaber og er snart ganske gjennemsigtigt, snart graat ligesom Ambra, snart brunt eller mwrkt. Opfostringscellerne ere dannede af fine Træ- og Plantedele, der, som det synes, ere sammenlimede med Gummi; herved adskille de sig fuldkommen fra alle de andre Celler. De ere overordentiis: fast bvggcde os inddeelte i en Mængde smaae Rum, af hvilke intet er over en halv Tomme bredt. Disse Celler indeholde aldrig andet end Æg og Larver; disse sidste ere blinde og hvide af Farve. Saalænge Droningen endnu er lille, stode disse Opfostringsceller umiddelbart op til Dron- ningecellen; men Dronningens tiltagende Tykkelse gjor en Udvidelse af dens Celle nødvendig. Den læo^orer nu en større Mængde Æg og maa derfor betjenes af et større Antal Arbeidere, som atter maae have deres Celler tæt ved den store Dronningecelle. Derfor nedrives de Opfostringsceller, som ligge umiddelbart op til Dron- ningecellen og omdannes til Forgemakker for de Arbei- dere og Soldater, som skulle hjælpe og beskytte Dron- ningen. — I det Hele taget ere Arbeiderne uafladeligt beskjæftigede med at nedrive, udbedre og udvide det Indre af Boligen, eftersom Omstændighederne fore det med sig, og herved vise de en saadan Omsorg, Klogskab og Forsigtighed, at man næppe finder deres Lige hos Insekterne, aldrig hos de hoiere Dyr^). *) Mærkeligt er det, at Opfostringscellerne altid ere beklædte med en Art Skimmel og tillige rigelig besatte med smaae, hvide Kugler af et Knappenaalshovcds Størrelse. Disse sidste kunde man let antage for Æg; men det har ved nøiere Undersøgelse viist sig at være smaae Svampe, som ligne vore spiselige Svampe, naar disse endnu ere meget unge; de see ud, som de vare gjorte af Snee, der var let smeltet og derpaa atter frossen. Skimmelen og Svam- pene tjene maaske Larverne til Næring, naar de endnu ere meget unge, dog er det endnu ikke afgjort. 393 Opfostringscellerne ere igien indesluttede i større Kamre af Leerjord, der i Begyndelsen ere saa store som en Valdn«d, men i fuldkommen færdig byggede Hoie ofte saa store som et Barnehoved. Imellem disse og For- raadskamrene er der bedækkede Veie eller Gallerier, som enten Lobe udenom dem eller udmunde i Cellerne for at holde Forbindelsen mellem disse vedlige. Opfostrings- cellerne indtage i Forbindelse med Forraadskamrene den største Plads i Bygningens Indre. De begynder der, hvor de kongelige Forgemakker ende, og indtage i det Hele ^U Deel af Hoien. Indadtil indeslutte de et tomt Rum, som ligner Skibet i en Ku-ke, og som be- grændses af 3 til 4, to eller tre Fod hoie Buer, der tjene til at holde Pladsen fri og forhindre Cellerne, Kamrene og Gangene fra at styrte indefter. ' ^ Foruden de omtalte Celler og Kamre findes endelig en Mængde Gange, der i de forskjelligste Retninger snoe sig igjennem hele Bygningen. De ere altid dannede som Rør, men deres indre Hulning, hvorigjennem Termiterne passere, er snart kredsrund, snart aflang. De Gange, som gaae nedenfra og opad, ere aldrig lagte lodret, men altid snoede i en Spiral. Dette har sin Grund i, at hverken Arbei- derne eller Soldaterne kunne gaae lodret i Veiret; Ar- beiderne fordi de næsten bestandig have en eller anden Byrde i Munden; Soldaterne fordi de i den Stilling ikke kunne bære deres uhyre Hoved, som er større end Kroppen. Fra Grundfladen af Høien udgaae Gange i alle Retninger; nogle gaae jevnt skraanende ned i Jorden indtil en Dybde af 3 til 4 Fod; her hente Arb^iderne Leer, Sand o. s. v. til Opforeisen af Htiien. Andre Gange gaae herfra atter i Veiret og dernæst i en utrolig Længde horizontalt med Jorden; disse føre til et eller 294 andet Sted, hvor Termiterne vente at kunne gjøre Bytte. Alle de Boliger, som den stridbare Termit opfører, have den her beskrevne Bygningsmaade , forudsat at de ligge paa et frit Terrain, og at de ikke støde paa uover- vindelige Hindringer. Have de f. Ex. anlagt Dronningens Celle tæt ved en Klippe, faaer naturligviis hele Boligen et fra det sædvanlige forskjelligt Udseende. Den uhyre Kede, som den stridbare Termit bygger, har naturligviis bevirket, at de fleste Reisendes Opmærk- somhed er bleven hendraget paa denne alene, og de have derved ofte overseet de mindre Termitarters Eeder. Ikke desto mindre ere de Reder, som disse bygge, meget mærkelige, dog mere i deres ydre Form end i deres indre Bygning; thi deri overtræffer den stridbare Termit alle jpj^ 5 de andre. Den grumme Ter- mit (Termes atrox) og den bidske Termit (Termes mor- f dax) bygge især orunderlige Reder; det er nemlig opret- staaende Cylindre af lidt over en Alens Høide. De ere gjorte af et Stof, som ligner sorte' brun, fed Plantejord, og som i Ilden bliver rødt som en Tegl- Tennit-Eeder, opførte af Termes , t~\ i. i. i i £• • ^ ,, ^ , , ^^ Steen. De have et kegleiormigt atrox eller T. mordax (efter ® '^ Sineathmann). Tag, som til alle Sider springer 3 til 4 Tommer frem, og som derfor giver dem Udseende af en uliyre stor Svamp. Den gamle Bolig bliver aldrig forandret eller udvidet; men naar den ikke mere kan rumme sine Beboere, bliver der i et Par Tommers Af- stand anlagt en ny. Saaledes opstaaer der lidt efter lidt 295 hele smaae Colonier, hvorved Ligheden med Grupper af Svampe bliver end mere slaaende. Disse Termiter leve blot i Skovene. Bygningen har en saadan Fastbed, at den, naar man støder til den, før rykkes op fra Roden end knækkes paa Midten. En saadan omkastet Cylinder bliver da atter befæstet til Jorden af sine Beboere og gjort til Grundlag for en ny Bygning, som synes at være ligesom skudt op igjennem den første. Det indre Rum er opfyldt med en Masse Smaaceller af de meest for- skjellige og uregelmæssige Former. Hver Celle har to eller tre Aabninger; men forresten finder man hos disse Termiter ingen bedækkede Gange, ingen Buer, ingen Opfostringsceller af Plantedele og i det Hele taget ikke den Orden og Symmetri som i den fijrst beskrevne Arts Reder. Trætermiternes (Termes arborum) Reder ad- skille sig fra- de to foregaaendes saa vel ved deres runde, undertiden ægdannede Form, som ogsaa ved de Bestand- dele, hvoraf de ere forfærdigede. De blive trufne i en Hoide af 70 til 80 Fod paa Træernes Grene, som de paa alle Sider omslutte. Undertiden har man seet dem af et stort Sukkerfads Størrelse; dog er dette sjeldent ; sædvanligt ere de som meget store Græskar. De ere byggede af allehaande smaae Plantedele, af Gummi og stivnet Plantesaft^), hvoraf disse smaae Dyr med Til- sætning af en af dem selv afsondret Saft tilberede en tyk, klæbrig Masse, som de dernæst omforme til alle Slags Celler af meget uregelmæssige Former. Ogsaa hos denne *) Baade i Universitetsmuseet og i det kongelige Museum i Sto.ai- gaden findes imidlertid Reder af en Trætermit, som ere hjemsendte af Hr. Professor Reinhardt fra Brasilien, og som ikke ere byggede af Plantedele, men af Leer, som tydeligt er jernholdigt. 296 Termit savner man den Orden i det indre Anlæg af dens Bolig, som udmærker den stridbjire. Boligen er over- ordentlig stærkt bygget , og saa fast forenet med den Green, hvor])aa den sidder, at man maa slaae den i Stykker eller afhngge hele Grenen for at skille Reden fra Træet. Selv Styrken af de Tornados, som herske i Troperne, kunne disse Reder modstaac, og Stormen har lettere ved at rive Træet om end ved at skille Reden fra den Green, hvorpaa den sidder. Allerede forhen er det berørt, at der til enhver Ter- mitart hører 4 forskjellige Former af det fuldt udviklede Insekt, nemlig Arbeidere, Soldater, Hanner og Hunner. Foruden disse findes der i hver Rede Larver og N ymp her. Da Termiterne som henhørende til de Hjælmkjæbedes Afdeling ikke gjennemgaae nogen fuld- stændig Forvandling^), ligne baade Larverne og Isym- ^) Som bekjcndt fremkommer intet Insekt fuldt ndviklct af Ægget; sin fuldkomne Udvikling naaer det først gjennem to Udviklings- trin , nemlig som Larve og som Puppe. Denne Overgang fra Larve til Puppe og fra Puppe til fuldkomment Insekt kaldes Fpr- vandlingen, og denne kan snart være fuldstændig, snart ufuldstæn- dig. Ved fuldstændig Porvandling forstaaer man en saadan, hvor hverken Larven eller Puppen ligner det fuldkomne Insekt, og hror Puppen ikke kan bevæge sig, men ligger roligt hen uden at tage Næring til sig. Ved den ufuldstændige Forvandling finder det Modsatte Sted ; baade Larven og Puppen (Nymphen) kunne bevæge sig og tage Næring til sig og ligne det fuldkomne Insekt paa det nier, at de mangle Vinger og i visse mindre væsentlige For- hold endnu ikke have det fuldstændige Insekts endelige Form og Udseende, som de først opnaae ved den sidste Hudskiftnig. Til de Insekter, som have fuldstændig Forvandling, hore Billerne, de Aarevingede (Bier, Myrer, Vesper o. s. v.). Sommerfuglene, Fluerne og Foraarsflagrerne; ufuldstændig Forvandling have de Hjælm- kjæbede. Tægerne og tre andre, i det daglige Liv mindre bekjendtc Afdelinger. 297 pherne noget det fuldkomne Insekt. Fra dette adskille de Første sig imidlertid ved en ringere Størrelse, de Sidste ved kun at have en begyndende Vingeudvikling i Form af korte Lapper. Hverken Larverne eller Nym- pherné tage Deel i Arbeidet, men forblive i lieden og blive fodrede af Arbeiderne, indtil de have naaet deres fuldkomne Udvikling. Af de fuldt udviklede Former cre Arbeiderne (Fig. 2)' de talrigste. Hos den stridbare Termit maa man, som det synes, regne omtrent 100 Arbeidere paa een Soldat. De ere blinde og staac i Størrelse mellem Larverne og Hannerne; hos den stridbare Termit ere de 3 '" lange, altsaa mindre end flere af vore Myrer. Soldaterne ere dobbelt saa store som Arbeiderne ; de have et Hoved, der er lige saa stort som hele deres Krop, og ere blinde ligesom Arbeiderne; dog kjender man een Slægt, hvis Soldater have et Biøie midt i Panden. Kjæ- berne ligne to skarpe og krumme Syle (Fig. 3) og ere altsaa ikke som hos Arbeiderne bestemte til at gnave og holde fast med, men til at stikke og saare. Hertil ere de saa meget fortrinligere skikkede, som de ere glashaarde og sidde paa et meget haardskallet Hoved. Hovedet -er sortebrunt af Farve og tungere end Krop- pen, hvorfor de ofte have Moie med at komme afsted og navnligen, som vi have seet, ikke kunne gaae lodret i Veiret. Hannerne og Hunnerne (Fig. 1), som udgjøre den tredie og fjerde Klasse, ligne hinanden meget, men ere aldeles forskjellige fra de to foregaaende Former, Hovedet, Bryststykket og Bagkroppen ere dannede ganske forskjelligt, og desforuden er Bryststykket forsynet med fire brunlige, brede og gjennemsigtige Vinger, ved hvis m ^L Hjælp de hæve sig op i Luften, hvor Parringen fore- gaaer. Desuden have de to fuldkommen tydelige Øine. De ere større end Arbeiderne og Soldaterne; Længden belober sig hos den stridbare Termit til 8 Linier og Af- standen mellem Vingespidserne er 2*/o Tomme. De komme frem i uhyre Skarer med den første stærke Orkan, som tilkjendegiver Regntidens Nærmelse, eller ganske kort efter denne, for det Meste med den første stærke Natteregn. Den næste Morgen seer man da Jorden bedækket med utrolige Masser af disse Insekter; thi de beholde blot Vingerne i nogle faa Timer. I denne hjælpeløse Tilstand tjene de ikke blot Myrerne og for- skjellige Fugle til Føde, men de blive ogsaa samlede af Indbyggerne, som, især i Guinea, ansee dem for en ud- mærket Spise '^). Af Millioner af disse Lisekter lykkes det maaskee kun et Par Stykker at sætte sig i Sikker- hed for deres talrige Fjender for at opfylde Naturens Fordring, nemlig at vedligeholde Arten. De, som det lykkes Arbeiderne at slæbe ned i deres bedækkede Gange, blive nemlig udvalgte til Konge og Dronning i den nye Coloni, Over begge bliver der øieblikkelig bygget en passende Hvælving, som i Begyndelsen blot har een Aabning, men som efterhaanden bliver forsynet med flere. Disse ere store nok til at tilstede Arbeiderne og Solda- terne fri Passage, derimod kimne hverken Dronningen eller Kongen komme ud af dem. Denne Celle bliver ^) De blive tilberedte uden nogen videre Kunst. Indbyggerne samle især dem, som ere faldne i Vandet, riste dem over en jevn KuHld og spise dem saaledes. De ere nærende og sunde, noget sødere, men dog mindre fede og mættende end Larven af Palme- snudebillen (Calandra palmnmm), som i Tropelandene bliver anseet for en Delicatesse. 299 Dronningecellen i deta nye Coloni. Omkring denne bliver der strax anlagt Opfostringsceller, og Arbeiderne ere be- l-edte til at bringe Æggene til disse, efterhaanden som Dronningen lægger dem. Kongens Rolle er udspilt, naar den har befrugtet Hunnen. Efter Parringen opholder den sig i Dronningecellen, for det meste skjult under Hunnens Bagkrop. Den er omtrent 30 Gange større end en Arbeider. Fra det Øieblik af, at Dronningen bliver bragt ind i sin Celle, uodergaaer den en total Forandring (Fig. 6). Bagkroppen svulmer i den Grad op, at den bliver 1500 til 2000 Gange saa stor som det øvrige Legeme og 20,000 til 30,000 Gange større end en Ar- beidertermit. Lidt efter lidt udvider den sig saa- Termitdronning i drægtig Tilstand (naturlig Størrelse). ledes, at dens Indsnit Jaerne sig en halv Tomme fra hinanden, hvilket er mere, end hele Bagkroppen i sin normale Tilstand beløber sig til. Indsnittene ere brune, og den øverste Deel af Bagkroppen er derfor tegnet med regelmæssige brune Tværstriber. Ved hvert Indsnit er den noget indsnøret, hvilket giver denten noget uregel- mæssig Forai. Dronningens Længde i denne Tilstand varierer fra 4 til 6 Tommer. Naar den skal til at lægge Æg- gene, bemærker man en uafbrudt ormformig Bevægelse af de indre Dele, hvorved den tillige hæver og sænker Bagkroppen. Antallet af de Æg, som den lægger, be- løber sig ifølge nøie Undersøgelser til omtrent 60 i Mi- 300 nutet, altsaa over 80,000 i Døgnet. Disse blive øie- blikkelig tagne af Arbeiderne, som i stor Mængde om- ringe Dronningen eller befinde sig i Forgemakkerne, og bragte til Opfostringscellerne, hvor Larverne blive for- plelede af Arbeiderne, indtil de kunne sørge for sig selv. Hos de andre Termitarter er den Forandring , som Dronningen undergaaer, aldeles den samme som hos den stridbare Termit. Ogsaa hos dem er Dronningen i Sammenligning med Arbeiderne betydelig stor, skjøndt meget mindre end sidstnævnte Arts. Den største Længde, som disse Arters drægtige Dronninger opnaae , er 1^/2 Tomme, og Tykkelsen beløber sig til omtrent 4 Linier. Ogsaa her bliver Dronningen betjent af Arbeiderne paa samme Maade som hos den stridbare Termit. Hverken Soldaterne eller Arbeiderne vove sig uden i den yderste Fare i fri Luft; men deres Gange løbe stedse under Jorden eller ogsaa inden i Træer eller an- dre Ting, som tjene dem til Næring. Stode de paa et Terrain, som de ikke kunne gjennembore, anlægge de rørdannede Gange over Jorden. Hele Skove ere tidt bedækkede med saadanne Gange, som deels løbe hen ad Jorden i de forunderligste Bugter og Forgreninger, deels slynge sig i Spiraler op om Træernes Stammer og ende ved Trætermiternes Boliger. Kommer man i en saadan Skov, hører man ved hvert Skridt en lydelig Hvislen, som Arbeiderne give fra sig for at forkynde den sig nærmende Fare. Aabner man nu en bedækket Gang, da træffer man ikke en eneste Termit, men iagttager en Mængde smaae Huller, som føre fra den bedækkede Gang ned til deres underjordiske Kanaler, hvorhen alle Arbeiderne i den største Skynding ere flygtede. Da Arbeiderne, naar man undtager Hovedet, ere bedækkede med en meget tynd og fin Hud, og da de tillige ere blinde, kunne de paa ingen Maade staae sig mod Myrerne, som foruden at være dem lige i Antal, ere kjække, graadige og tillige bedækkede med en tykkere Hud. Myrerne ere derfor Termiternes farligste Fjender. Ere Termiterne tilfældigviis fordrevne fra deres Bolig, styi-te Myrerne sig over dem og slæbe dem til deres Tuer. Det er derfor en Sag af yderste Vigtighed for Termiterne altid at holde deres Gange i fuldstændig Stand. Tager man et Stykke bort af en saadan Gang, forsvinde Arbeiderne øieblikkelig i deres underjordiske Kanaler. Efter nogen Tids Forløb begynde de imidler- tid atter at passere Gangen med deres sædvanlige Il- færdighed. Saa snart de komme til det Sted, hvor Brud- det er skeet, staae de strax stille med synlig Forundring. ^ Kun meget faa passere videre ind i den øATige Deel af Gangen. De fleste løbe tilbage, og inden kort Tid er- Skaden fuldstændig repareret. Selv et Brud af en 2 til 3 Alen istandsætte de i Lobet af et Døgn; vedbliver man at bryde Gangen af paa et og samme Sted, opgive de den og anlægge en ny i en anden lletning; forer derimod den beskadigede Kanal til et Sted, hvor der er et godt Bytte at vente, saa vedblive de med den meest forbausende Haardnakkethed atter og atter at istand- sætte den. Trætermiterne bygge ikke sjelden indenfor Husenes Tage paa selve Sparrerne og anrette betydelige Øde- læggelser ved at underminere Bjælke værket, hvis man ikke i Tide opdager dem. Langt farligere og fordærve- ligere end denne er imidlertid den stridbare Termit, da man ikke saa godt kan tage sig i Agt for den. Ville 302 de f. Ex. angribe et Hus, saa fore de deres ovenfor omtalte Gange horizontalt med Jorden, indtil de ere komne Huset paa nogen Afstand nær; da bøie de plud- selig af og fore Gangene jævnt skraanende en 3 til 4 Fod ned i Jorden, indtil de naae Husets Grundvold. Derpaa begynde de at angribe Bjælkerne fra neden af og arbeide sig saaledes stadigt op efter. Dernæst angribe de Tagets Sparrer; er Huset, som hyppigt er Tilfældet imellem Vendekredsene, tækket med Straa eller tørre Blade (Palmeblade), saa føre de deres bedækkede Gange af Leer paa Kryds og Tvers igjennem hele Taget. Bjælkeværket i et saadant Huus bliver da fuldstændigt opædt indvendig fra, og det i den Grad, at de kun lade en ydre Skal tilbage, der tidt ikke er tykkere end Papir®). Aldrig gjennembore de saalcdee som flere Bostrichus - Arter (Træborere) Træet udenfra indad, og dette gjør dem saa meget farligere, da et saadant gjennemgnavet Hus, kan styrte sammen alene ved en ikke synderlig stærk Blæst, uden at Skaden udvendig fra kunde sees. Imid- lertid bøde de dog selv Noget paa Bjælkernes Svaghed; ved et næsten ubegribeligt Instinkt mærke disse Insekter snart, om en Bjælke har nogen synderlig Vægt at bære ®) I Rochelle have de med Krigsskibene indførte Termitcr foraar- saget stor Skade paa alt Træværket i Havnene og Skibsværfterne. Ogsaa Admiralitetsbygningen havde de angrebet meget stærkt, og dette opdagedes først ved et Tilfælde. En af Skriverne snublede nemlig ved at gaae ned ad en Trappe, og i Faldet stødte han med Armen mod en Bjælke; denne var imidlertid saa ødelagt, at han jog Armen ind i den. Man maatte nu i største Skynding flytte derfra, og ved at aabne Arehiveme fandt man alle Documenterne fuldstændig opædte. Man har senere, dog uden Held, forsøgt at fordrive dem ved Hjælp af dræbende Dampe, som man med Damp- maskiner pumpede ind i deres Gange, 303 eller ei. I det forste Tilfælde udfodre de Bjælken med Leer, efterhaanden som de fortære den, og lade kun de nødvendige Gange fri for med Lethed at kunne passere. Alt, hvad der er blodt at gnave i, efterstræbe de i Særdeleshed. Kister, Skabe, Reoler og desL, som ere gjorte af Gran eller Fyrretræ, kunne aldrig være i Sikkerhed for dem. Hylderne i en Reol angribe de fra den ene Ende af, og naar de ere komne under den første Bog, bore de sig op i denne, opæde den fuldstændig in- den i, saa at kun den ydre Skal bliver tilbage, og gaae derpaa til den næste; stoder man til en saadan Reol, falder det Hele sammen. Ofte finder man i Skabe, som i lang Tid ikke have været aabnede. Reder af Træter- miter, som da have opædt Alt, Metal, Glas, Porcellain o. s. V. naturligviis undtagne. — Fritstaaende eller Jfrit- liggende Træ angribe de ikke altid paa samme Maade; Gjerdestave f. Ex. udhule de indvendig, men skaane den ydre Bark, dersom denne er saa heel, at de kunne for- blive skjulte under den. Er derimod Barken paa en saadan Pæl iforveien angreben af Træborere, og de alt- saa kunne befrygte, at Myrer eller andre Insekter ad denne Vei kunde trænge ind til dem, overtrække de hele Pælen med et Lag af Leer, og under dette Hylster for- tære de da al Ved og Bark, saa at kun Leerskallen bliver tilbage. Ved omhuggede eller vindfældede Træer, som ikke ere angrebne, anvende de ikke denne Forsig- tighedsregel, men fortære Alt med Undtagelse af Barken uden at udfodre dem med Leer. De angribe imidlertid aldrig friske Træer, men kun dem, der enten ere udgaaede eller som allerede bære Sygdomsspiren i sig; i Skovene gjore de derfor langt mere Nytte end Skade. Det forste, som ved Aabningen af en Termit- 304 høi opvækker Beundring, er Soldaternes Adfærd. Saa snart man nemlig angriber en Deel af Boligen, kommer efter faa Secunders Forliyb en Soldat meget ilfærdig ud og lober omkring det beskadigede Sted, som om den vilde see sig om efter Fjenden. Undertiden løber den ind igjen for, som det synes, at gjøre Allarm; men for det meste ile strax to eller tre andre efter den første, og derpaa ftdger en stor Skare, der, saalænge Angrebet varer, bestandig erholder Forstærkning. Soldaternes Raseri er ubeskriveligt. Ofte falde de paa Grund af deres store Hoved ned af Høien; dette svækker imidler- tid ikke deres Mod, men med den største Heftighed bide de efter Alt, hvad der kommer i deres Nærhed. En Deel af dem banke med deres Palper (Mundfølere) imod Høien, hvorved der opstaaer en Larm, som noget ligner Lyden af et Lommeuhr , og som kan høres i en Afstand af 3 til 4 Fod. Under hele Angrebet forsvare Soldaterne sig med den yderste Haardnakkethed ; Men- neskets Hud gjennembide de med den største Lethed, og have de først bidt sig fast, lade de sig hellere pille i Stykker Led for Led, end de give slip. Ophører man nu med Angrebet, saa trække Soldaterne sig efter en halv Times Forløb ind i Høien. I deres Sted ile nu Arbeiderne masseviis ud, hver med et lille Stykke Leer i Munden, som de bringe til det ^Sted, hvor Bruddet er skeet, og hvormed de meget hurtigt tilstoppe Aabnin- gerne : dette gjøre de i en saadan Orden, at man af disse Tusinder af Insekter aldrig seer det ene staae i Veien for det andet. Under Arbeidet have alle Soldaterne trukket sig tilbage til det Indre af Høien paa nogle faa nær, som føre et Slags Politi opsyn med Arbeiderne. De staae nemlig ganske rolig midt imellem disse uden paa 505 nogen Maade at tage Deel i Arbeidet ; af og til med et Mellemrum af nogle faa Minuter løfte de Hovedet i Veiret og banke meget ivrigt med deres Palper mod Høien, hvilket Tegn bliver besvaret af Arbeiderne, saa- vel de udenpaa Hoien, som de indeni og i de bedækkede Gange, med en meget lydelig Hvislen, og man seer nu Arbeiderne fordobble deres Skridt og fortsætte Arbeidet med fornyet Livlighed. Angriber man nu paa ny Huien, saa forandrer hele Optrinnet sig pludseligt. Ved hvert Hug, som man f(jrer imod Høien, hører man den omtalte Hvislen, og Arbeiderne trække sig nu i al Hast tilbage til det Indre igjennem alle de smaae Huller og Gange, hvormed Høien ligesom er oversaaet. 1 et Øieblik er Pladsen ryddelig, og man seer nu Soldaterne trænge frem med samme Iver som før og kjæmpe med det samme fortvivlede Raseri. Om man ogsaa gjentager dette For- søg saa tidt, man vil, finder man aldrig, at Arbeidenie, selv i den meest fortvivlede Stilling tage Deel i For- svaret, ligesom Soldaterne paa den anden Side aldrig tage Deel i Arbeidet. Den Deel af Boligen, som Soldaterne forsvare med det største Raseri, er Dronningens Celle. Denne er let at kjende saa vel ved sin Størrelse og Beliggenhed, som ogsaa derved, at den stadigt er omringet af flere hundrede Arbeidere, som staae til Dronningens Tjeneste. Saa længe Dronningen og dens Celle ikke er ødelagt, opgive Ter- miterne ikke Haabet. Dersom man river hele Hoien om, men lader Dronningens Celle være ubeskadiget, seer man, at Arbeiderne strax paa det Omhyggeligste tilstoppe alle Huller og Gange til denne, for at Fugtighed eller Natte- kulde ikke skal dræbe Dronningen. Den følgende Dag give de sig til at opføre nye Celler, og inden et Aar er 20 306 ^en.pmkastede Høi ikke alene fuldstændig istandsat, men endogsaa næsten lige saa stor som forhen. nunii'ni < For at undersøge Dronningens Adfærd ved Æglæg- ningen, udtog Smeathmann*-^) engang hele Dronninge- cellen tilligemed Forgemakkerne og opbevarede den i et stort Glas. Arbeiderne forlode ikke Dronningen, men vedbleve som sædvanligt at vandre rundt om den for at modtage Æggene. Med disse vare de imidlertid i stor Forlegenhed, da de savnede Opfostringscellerne. Nogle vedbleve deres Vandring omkring Dronningen og etode af og til stille for, som det syntes, at give den Noget i Munden; andre lob omkring med Æggene, som de til Slutningen skjulte, deels i selve Dronningecellen, deels i Glasset under smaae Leerstykker; atter andre forlode deres Poster og forsøgte deels at komme ud af Glasset, deels at lofte Dronningen i Veiret for at bringe den bort. Da ingen af Delene lykkedes, vedbleve nogle at sørge for Æggene, medens andre hentede smaae Leer- stumper, ved hvis Hjælp de begyndte at opføre en Hvælving over Dronningen, som de fuldførte omtrent i et Døgn. Efter at have omtalt nogle af de vigtigste tro- piske Termiter, ville vi vende os til de Arter, som ved Handelen ere indførte i Europa, og som have taget •T.J ■ •) Man skulde synes, at Terraiterne ved deres mange Eiendommelig- heder i høi Grad maatte tiltrække sig baade Naturforskeres og Reisendes Opmærksomhed. Dette har hidindtil ikke været Til-. fældet, og det er kun Englænderen Henr. S raeath man, som man skylder dog at vide Noget om deres Liv. Nærværende Afhand- ling kan derfor ikke være Andet end en Udarbeidelse efter ham; dog maa jeg tilføie, at jeg af Hr. Professor J. C. Schiødte vel- villig har erholdt flere Oplysninger, især om Larverne, hvilke ^ Smeathman ikke omtaler. 307 fast Bopæl der. Af saadanne kjendér man tre Artet, nemlig den gulhalsede Termit (T. flavicollis), som beboer Provence, Sardinien og Spanien^ men hvis egent- lige Hjem er det nordlige Afrika, den gulbenede Termit (T. flavipes), som i det Frie kun lever i Al- garve, og som rimeligviis er indfm't fra Brasilien, og den lysskye Termit (T. lucifugus), som i Europa findes i Sardinien, Toscana og paa Frankrigs Vestkyst, fornemmelig omkring Mundingen af Charente, især i Rochelle, Rochefort og de nærliggende Stæder; dens egentlige Hjem er Madeira og hele det vestlige Afrika. Det er især de to sidstnævnte Arter, der fortjene nærmere at omtales paa Grund af, de Ødelæggelser, som de have anrettet. Kir>*»oM nn~+')!;'f-M -i-|^rfn-d- -"^W-^U'-v'^rf De Salte, som det caspiske Hav indeholder, ere ikke ganske de samme som i Verdenshavet, og heri have vi, om det behoves, endnu et Beviis imod den underjordiske Forbindelse. Hovedbestanddelen af det caspiske Havs Vand er nemlig ikke Kogsalt, men et andet Salt, der benævnes svovlsuur Magnesia; Mængden af Saltene er ogsaa større end i Verdenshavet og udgjør omtrent 6 pro Cent. Denne Saltmængde er dog meget ubetydelig i Sam- menligning med det Forliold, hvori Saltet optræder i en af de Indsoer, der høre til det aralo-caspiske Søsystem. Denne Sø, der af Russerne kaldes Elton søen, be- dækker nogle □ Mile imellem det caspiske Hav og Wolga og indeholder • Kogsalt i saa stor Mængde , at Dyr og Planter ikke kunne synke deri. Eltonsoens Vand indeholder ikke mindre end 32 pro Cent Salte eller med andre Ord ^/s deraf er Salt. Man kan ogsaa let ved Synet overbevise sig om Tilværelsen af denne Mængde Salt i Eltonsoens Vand ; thi det sætter sig som en tynd Hinde paa Overfladen, og det er denne Hinde, der, naar Solstraalerne falde derpaa og bringe den til at skinne med Regnbuens Farver, hos Kalmukkeme haVe skaffet Søen Navnet Altan nur, „den gyldne S«f,> 316 hvoraf Russerne have dannet Navnet Elton. Denne Sahhinde bliver efterhaanden tykkere og tykkere, den falder til Bunds og udgjør nu en Deel af de Saltlag, som i over hundrede Aar have forsynet -/a af det rus- siske Rige med Salt. Man regner, at Saltproductionen i Eltonsøen aarlig udgji^r 250 Mill. Pund. Foruden dette store Saltsøparti træfie vi flere andre i Asien, saaledes Saltsøen Zerrah, der ligger paa den persiske eller iraniske liøislette, dernæst en heel Række af Saltsumpe og Saltsøer paa Nordranden af Lilleasien og Armenien, af hvilke de meest bekjendte ere Wan og Urmia. Adskillige af disse Søer ere meget saltholdige, . saaledes Xlrmiasøen, der indeholder 25 pro Cent Salte. Den interessanteste af alle Asiens Saltsøer er imid- lertid det døde Hav. Uagtet denne Indsø i saamange Aarhundreder har været i Folkemunde, er det dog forst i den nyeste Tid, og navnlig ved de for Mangel paa Videnskabelighed saa udskregne Amerikanere, at man har faaet et fuldstændigt Billede deraf. Med uhyre An- strengelser og mange Farer, der foraarsagedes deels ved den hede, lumre Luft, deels ved de svovlaojtiore Uddunst- ninger og endelig ved de omstreifende Beduiners Rov- lyst, lykkedes det i 1848 Captain Lynch af de nord- amerikanske Fristaters Marine at foretage en nøiagtig Undersøgelse af Jordanfloden og det døde Hav. Imel- lem de to Bjerge Libanon og Antilibanon ligger en Dal, el Ghor kaldet, der danner en dyb og kun nogle Miil bred Joidrevne fra det røde Havs Nordende heelt op igjennem Syrien. Ved den nordlige Ende heraf hæver Landet sig og udsender imod Nord en lille Flod Nahr el Assi (i Oldtiden Orontes) og imod Syd Scherim el Kebir eller Jordan. Orontes dreier sig efter nogle 317 Miles Forløb imod Vest, gjennembryder Libanon og falder ud i Middelhavet; Jordanfloden derimod lober i Fordybningen el Ghor , der sænker sig saameget , at Floden allerede paa Halvdelen af sin Vei, hvor den ud- vider sig til S«en Tuberiah (TiberiassHcn), ligger 600 Fod under Havets Overflade, og endelig, hvor den udmunder i det døde Hav, ligger 1250 Fod under Hav- speilet. Da nu Undersøgelserne have viist, at en stor Deel af det døde Hav er over 1000 Fod dybt og paa et enkelt Sted 1970 Fod dybt, ligge de dybeste Punkter af el Ghor over 3000 Fod under Havets Overflade. Man har undret sig over en saa stor Depression af Jorden, skjøndt den jo ikke kan sammenlignes med de største Havdybder; men vi have ogsaa andre Søer, hvis Bund ligger langt under Havets Overflade, saaledes Huron- og Michigansøen, hvis Bund ligger 400 Fod, og Baikalsøen, hvis Bund ligger 700 Fod under Hav- fladen. Det døde Plavs dybe Beliggenhed har naturlig- viis givet Anledning til den samme Forklaring, som vi ovenfor have omtalt ved det caspiske Hav, og den maa ogsaa her forkastes af de samme Grunde. Vandet i Jordanfloden er ferskt; det døde Havs Vand indeholder derimod 24 pro Cent Salte, og disse bestaae navnlig af Kogsalt og Chlormagnium. En særegen Interesse frembyder det døde Hav ved de vulkanske Fremtoninger, der give sig tilkjende baade i dens Omgivelser og i dens eget Leie. Klipperne, som omgive det døde Hav , vise tydelige Tegn paa dens vulkanske Virksomhed, idet de ere sønderrevne og fulde af Huller, hvorigjennem hede, svovlagtige Dampe bryde frem. Der, hvor Søen er lav, bestaaer Bunden af et sort Dynd, der er saa hedt, at man ikke kan vadfl 318 deri og paa mange Steder føre Kilder et ildelugtende, med Svovl svangert Vand ud i Søen. Alt dette, i For- ening med de tunge, „som Titanhamre slaaende" Bølger, der bedække enhver Gjenstand med Saltskum, og den qvalme Luft kan lade os forstaae, hvotfor denne Sø i Aarhundreder har været betrao^tet som et Indbegreb af alle Rædsler, som et Hav, „hvorover ingen Fugl kan flyve og i hvis Vand intet Dyr kan leve." Dette Sidste er imidlertid ikke saa ganske sandt; thi man har seet Ænder og andre Vandfugle svømme nok saa freidigt deri, og man har ogsaa trukket forskjellige Sødyr op fra Bunden. ^-'^ Ved Sydenden af det døde Hav staaer so.n den fdf- reste Pille af en heel Række Steen saltmasser, der fortsætter sig ind i Landet, den 40 Fod høie Saltstøtte Usdum, der iføljje Sagnet skal være Loths forvandlede Hustru og har givet Anledning til Søens nuværende Navn Bahr Luth eller Loths Søen. Lignende Saltmasser findes paa mange andre Steder i Egnen om det døde Hav. Komme vi til Afrika, da finde vi ogsaa der for- skjellige Saltsøer angivne, navnlig i den nordlige Deel. I den hele Afdeling af Sahara, som ligger Syd for Atlasbjergene, træftes mange Saltsøer, ligeledes i Oasen Darfur. Ogsaa i Ægypten ere flere Saltsøer, iblandt hvilke de alt i Oldtiden omtalte Natron s øer ere de meest bekjendte. Ligeledes har den sydlige Deel af Afrika mange Saltsøer. -' Amerika har ogsaa Saltsøer paa forskjellige Steder, men de indtage dog ikke nogen stor Strækning i Forhold til Landets Størrelse; de Undersøgelser, som man har anstillet over dem, ere ikke betydelige. I Nordamerika have vi den store Saltsø (the great Salt Lake), der jfel, tidligere har været ansat paa Kortene, men først er bleven ret bekjendt ved Capitain Freraonts Opdagel- sesreise. Paa den mejikanske Høislette ligge flere Bækkener med Saltsøer. Det bekjendteste af dem er den store Søsamling omkring Staden Mejiko, hvis Vands Ureenhed har givet Anledning til at Mejikaneme, allerede før Spa- niernes Ankomst, have maattet opføre kostbare Vandled- ninger, der føre drikkeligt Vand til Staden. ,t9i%Jk De sydamerikanske Søer adskille sig i 3 Grupper, af hvilke den nordligste findes i Caraccas; den anden træffe vi i Peru, hvor der langs Kysten i en Udstræk- ning af 25 Bredegrader findes en Masse Smaasøer med salt Vand; den tredie endelig ligger i depatagoniske Sletter, der ligeledes frembyde stor Rigdom paa Saltsøer. I det Foregaaende have vi altsaa viist, at Saltsøer findes udbredte over en stor Deel af Jorden; dernæst, at de findes baade i Høilande og i Lavlande ; endelig, at de Salte, som de indeholde, ere meget forskjellige, baade hvad Mængden og hvad den chemiske Sammensætning angaaer. Der staaer nu tilbage at besvare det interes- sante Spørgsmaal: hvorfor en Vandet i disse Ind- søer salt? • .v:mUv .- frrf Vi omtalte ovenfor, at man, for at forklare Tilstede- værelsen af Salte i det caspiske og det døde Hav, har tyet til Theorien om en underjordisk Forbindelse imel- lem disse Indsøer og Verdenshavet, og vi viste tillige det Uholdbare i' denne Theori. Men selv om de ikke nu staaé i Forbindelse med Verdenshavet , saa kunde man dog tænke sig, at de tidligere have udgjort en Deel deraf og først ved Jordomvæltninger ere blevne adskilte 320 derfra, og at deres Saltholdighed altsaa er fremkommen paa denne Maade. At denne Forklaring, i det Mindste i enkelte Til- fælde kan have en vis Sandsynlighed for sig, vise For- holdene ved det caspiske Hav. Hele Egnen Nord for denne Indsø, frembyder alle Mærker paa, at den engang har strakt sig langt videre end nu. Jordbunden dannes her af Strand gruus med Conchylier af de samme Arter, som endnu findes levende i det caspiske Hav; tillige findes der paa hele denne Strækning en Mængde Klitter, ganske som paa Jyllands Vestkyst, og det er ftjrst ved Sara to w, at Jordbunden antager en anden Charakteer. Naar vi nu hertil føie, at der fra hele dette Parti gaaer en Lavti in g, opfyldt med Saltsumpe, hen- over Obflodens Gebeet ligetil lishavet , bliver det sand- synligt, at der i en tidligere Tid har gaaet et Stræde fra lishavet, langs Østsiden af Ural, ned til det aralo- caspiske Sjt)system og at dette altsaa dengang har dannet et stort Indhav ligesom nu f. Ex. Østersøen eller Sorte- havet. Det er maaskee dunkle Sagn herom, der have foranlediget, at de gamle Geographer, Eratosthenes og Strabc), fi*emstille det caspiske Hav, ikke som en Indsø, men som et Indhav, der ved et Stræde er forbundet med det nordlige Øcean. Men om vi ogsaa vilde ansee denne Forklaring over Saltenes Forekomst i det caspiske Hav for tilstrækkelig, saa kan den ikke anvendes paa alle Saltsøer; thi en stor Deel af dem findes jo høit over Havet, saa høit, at det vilde være en Urimelighed at antage, at de engang have udgjort en Deel af Verdenshavet. Gg selv alle Forhol- dene ved det caspiske Hav finde ikke deres Forklaring paa denne Maade; vi have ikke derved faaet at vide, 321 hvorfor det caspiske Hav ligger lavere end Havets Over- flade, eller hvorfor det har tabt saameget i Omfang, lige- som jo ogsaa Saltene deri ere meget forskjellige fra Ver- denshavets. A årsagen til Saltsøerne maa altsaa være en anden, og vi ledes til denne ved at betragte et af os endnu ikke noiere omtalt Forhold, som gjenfindes ved enhver Saltsø. Det er bekjendt, at der til de fleste Søer høre Afløbsrender, det være sig Floder og Aaer eller løse Lag, hvorigjennem det overflødige Vand fores ud i Verdenshavet. Dette gjælder derimod ikke om Saltsøerne; thi de faae deres Afløb paa samme Maade, som vi tidligere omtalte var Tilfældet med Vandskaalen, nemlig ved Fordampning. Det er en Selvfølge, at saadanne Søer uden Afløb ikke kunne findes i ethvert Klima, men kun der, hvor Klim at et er meget tørt og hvor Fordampningen enten er lig eller større end Regnmængden. Tænke vi os saaledes, at der her i Landet blev dannet en Sø uden Afløb, da er det jo aabenbart, at den, især naar den fik Tilløb fra et større Gebet, inden kort Tid vilde faae en saa stor Vand- mængde, at den steg over sine Bredder, eller med andre Ord, den vilde ophøre at være en Sø uden Afløb. Er nu derimod en saadan Sø dannet i et tørt Klima, da Btiller Forholdet sig anderledes : er Tilløbet ligt Fordamp- ningen, da vil den stadig beholde samme Vandstand; er Tilløbet derimod mindre end Fordampningen, da vil den efterhaanden blive lavere og lavere. Netop dette Sidste finder Sted ved det caspiske Hav, og det er kun ved Fordampningen, at denne Indsø har tabt saameget af sit Omfang, det er kun ved Fordampningen, at dens Vandstand er bleven lavere end Verdenshavet. Rigtig- heden af denne Forklaring bestyrkes ogsaa ved et andet SI 322 Forhold, som det caspiske Hav frembyder. Dets Vand- stand er nemlig meget forskjelllg; thi om Foraaret, naar Sneen smelter og Floderne føre en uhyre Masse Vand ud deri, er Vandstanden 10 Fod hoiere end om Efter- aaret, naar det hele Sommeren igjennem kun har mod- taget ringe Tilløb og tillige paa Grund af Varmen har været udsat for en meget stærk Fordampning. Disse samme Forholde, som vi her have skildret ved det caspiske Hav, gjentage sig rimeligviis ved alle de Saksøer, som ligge dybere end Havets Overflade. Ved det døde Hav træder imidlertid en anden Virkning til» for at foranledige en endnu større Fordampning, det er de af os omtalte vulkanske Fremtoninger, som i Forening med den dybe Beliggenhed imellem to Bjerg- kjæder vedligeholde en sand Bagerovn s varme i hele det døde Havs Bækken. Men — vi ville videre forfølge de V i r k n i n g e r , som fremkaldes ved, at en So kun lider sit Vandtab ved Fordampning. Som bekjendt, optage Floderne ved at løbe henover Jordlagene en Mængde af de deri indeholdte Stoffer i sig, og afsætte dem igjen, naar de træde ud i Havet eller en Indsø. Naar vi nu erindre, at Vandet, men ikke de deri indeholdte fremmede, fastere Bestand- dele, gaaer bort ved Fordampningen, saa følger altsaa heraf, at Vandet i alle Søer uden Afløb efterhaanden maa blive mere og mere ureent. Sæt nu, at en Flod, der falder ud i en Sø uden Afløb , løber over Jordlag , som ere afsatte af Havet (og det er Tilfældet med de fleste Jordlag) og som altsaa indeholde meer eller mindre Salt fra den Tid, i hvilken de vare bedækkede af dette, da indseer man let, at der efterhaanden vil komme saamange 323 Saltdele, foruden andre Stoifer, ud i Søen, at den vil blive forvandlet til en Saltsø. Nu kunne vi altsaa forstaae, hvorfor Saltene kunne være forskjellige i de forskjellige Saltsøer, baade i Henseende til Mængde og clicmisk Sammensætning; det er simpelthen kun en Folge af Bestanddelene i de Jordlag, der hore til Søens Gebet. Indeholder Jord- bunden omkring en Sø fortrinsviis svovlsuur Magnesia, da bliver dette Stof fremherskende i Søens Vand, saaledes som Tilfældet er ved det caspiske Hav ; indeholder Jord- bunden derimod fortrinsviis Kogsalt, da bliver Soen en Kogsaltsø, som f. Ex. Eltonsøen o. s. v. Det samme Forhold gjentager sig ogsaa med Hensyn til Mængden af Saltene. Alle de Floder, der løbe ud i det caspiske Hav, indeholde saa lidet Salt, at det ikke er til at smage, og man inaa, naar man ikke foretager den chemiske Analyse deraf, absolut henregne dem til ferske Floder; — af denne Grund er Vandet i det caspiske Hav kun lidet salthol- digt. Adskillige af de Bække, som løbe ud i Eltonsøen, have derimod et saa saltholdigt Vand, at det er aldeles udrikkeligt; men det kommer ogsaa fra Stader, hvor Jord- bunden formelig er gjennemtrængt af Salt, og del er derfor intet Under, at Eltonsøens Vand er saa overordentligt rigt paa Salt. Lignende Forholde, der allerede tidligere ere angivne, frembringe den store Saltmængde i det døde Havs Vand. Det er altsaa meget let, ifølge de her anstillede Be- tragtninger at bestemme Saltsøernes geographiske Udbredelse. De nordlige og vestlige Dele af Europa have en betydelig Regnmængde og altsaa ingen Saltsøer; i den ungarske Slette derimod, hvor Regnmængden kun udgjør« 12 — 13 Tommer aarlig, fremtræde Saltseeme. 324 En stor Deel af Asien har kun en ringe Regnmængde, og det er ogsaa her, at de fleste Saltsøer findes. Man har imidlertid ingen Angivelser om Saltsøer i Arabien, men dette er en Følge af, at Arabien i det Hele er regnløst, og der kan altsaa af denne Grund slet ikke findes Søer og altsaa heller ikke Saltsøer paa denne Halvø. Det Samme maa ogsaa sættes som A årsag til, at Sahara i Forhold til sit Areal har en saa ringe Mængde Saltsøer. Det i Amerika herskende fugtige Klima for- anlediger derimod, at Saltsøerne ikke indtage et større Gebet deraf. Det Instrument , ved hvilket vi kunne bestemme Saltsøernes geographiske Udbredelse i det Hele, er altsaa Regnmaaleren, og denne Anvendelse deraf kan tjene som et ringe Beviis paa den Sammenhæng, som Naturviden- skaben efterviser imellem de store physiske Fremtoninger. Det er jo Naturforskningens Maal, som Alex. v. Humboldt har sagt, „den Geist der Natur zu ergreifen, welcher unter der Decke der Erscheinungen verhuUt liegt." Om Vandets Betydning i Naturen. (Af Cand. polyt C. Sødring), Intet Stof i Naturen udøver en større og mere vedhol- dende Virksomhed end Vandet. Denne Virksomhed, der falder i to store Hovedafdelinger, den mechaniske og den chcmiske, spores i alle Jordperioder, og den ved- varer endnu. Mechanisk virker Vandet, naar det ud- vasker Substantser af det faste Land, bortfører og af- sætter dem paa andre Steder; chemisk virker det, naar det opløser Stofferne. Begge Virkningsmaader give imid- lertid det samme Resultat, det nemlig, at Stofferne ved Vandets Paavirkning føres andre Bestemmelser imøde. I Reglen overvinder Vandet i Længden alle Hindringer for Opnaaelsen af dette dets store Hovedforraaal. Vi vide, at Vandet er en ligefrem Nødvendighed for Vegetationen. Ingen Plante formaaer nemlig at optage sit Næringsstof af Jorden, med mindre Vandet har ind- virket paa det. Vandet, der trænger ned i Jorden, til- veiebringer en Opløsning af de mineralske Stoffer, og af denne indsuger Planten gjennem sine yderste og fine- ste Rødder (Sugerødderne), hvad den behøver afVædske og Salte. De paa denne Maade i Planten indbragte Stoffer gjenfinde vi, naar vi brænde den. Asken, Plnn- ten ved denne Forbrænding efterlader, bestaaer af hme mineralske Stoffer. 326 Det er kun gjenneni Rodderne, at Planterne formaae at optage de for dem uundværlige Mineralstoffer. Dette, saavelsom den Omstændighed, at Vandet udgjor en meget betydelig Deel af den levende Plante (hos de træagtige i Gjennemsnit ^/a af deres Vægt), forklarer os, hvorfor længere Tids Savn af det medfnrer Døden. Hvad det andet store Led i den organiske Verden, Dy- rene nemlig, angaaer, saa udgjør Vandet i Gjennemsnit '^U af Legemets Vægt. Det er saaledes neppe saa al- deles forkasteligt at betragte et organisk Legeme, som en Samling af Celler, fyldte med Vand, der er mere eller mindre mættet med andre Stoffer. Vandet har, som bekjendt, den Egenskab at kunne fordampe. Jo høiere Varmegrad Vandet har, og jo større Flade en Vandmasse frembyder, jo mindre Tryk, der hviler paa den, ligesom ogsaa, jo fattigere Luftlaget over Vandmassen er paa Fugtighed og jo varmere dette er, desto hurtigere foregaaer Fordampningen. Naturen har sørget for, at der stedse er idetmindste nogen Fug- tighed tilstede som Damp i Atmosphæren. Var denne aldeles fri for Vanddampe, saa vilde, ved indtrædende høie Varmegrader, Fordampningen fra det organiske Cellevæv blive saa voldsom, og dettes Udtørring saa fuldstændig, at det vilde destrueres. Under saadanne Omstændigheder vilde Huden paa Mennesker og Dyr revne. Floder og Søer, men især Verdenshavet, hvor- fra uophørlig Vanddampe stige iveiret, forhindre en saa stærk Udtørring af Luften. Den hele paa Jorden væ- rende Vandmængde er saaledes et evigt Kredsløb under- kastet, thi hvad der er fordampet fra et Sted, falder, fortættet som Regn og Snee, ned paa et andet. Iagt- tagelser over Regn og Snee ere altsaa ogsaa lagttagel- 327 ser over Fordampningen, o: man kan af hines Mængder slutte sig til denne. For Danmarks Vedkommende, giver den aarlige Regnmængde, fordeelt ligelig paa alle Dage, 500,000 Tønder Vand, der daglig falde paa hver Qvadratmiil. Den paa Jorden nedfaldne Regn (fraregnet hvad der atter fordamper) indsuges enten af den organiske Verdens Individer eller synker ned i Jorden. Paa denne Vandring ned i Jorden optager Vandet forskjellige Luft- arter og opløser samt medtager mineralske Stoffer, Af de optagne Luftarter, der meddele Vandet nye Egen- skaber, ville vi her blot nævne Kulsyren. Denne Luft- art udvikles ved alle i Jorden stedfindende Forraadnelser, saavelsom ved vulkansk Virksomhed, og Vandet træffer den paa ethvert Sted i Jorden. Vandet formaaer at optage mere af den, jo fattigere det er paa Salte, jo lavere dets Temperatur er, samt jo større det Tryk er, der- hviler paa det. Det Tryk, hvorfor Vandet ud- sættes ved at synke ned i Jorden, tiltager med Dybden, hvoraf da ligefi-em følger, at Vand, der befinder sig dybt nede i Jorden, vil kunne optage langt mere Kul- syre, end det under almindelige Forholde kan optage paa Ovei-fiaden. Da nu Vand, mættet med Kulsyre, kan opløse Stoffer, det ellers ikke kunde indvirke op- løsende paa, saa indsees det, at Vandets opløsende Kraft er større dybere nede i Jorden end den er ved dens Overflade. Kommer nu Vandet atter frem til Jordover- fladen, saa taber det Tryk sig, der for hvilede paa det, og Kulsyren undviger. Samtidig hermed udskilles de Stoffer, der skyldte Kulsyren deres Opløsning. Slige Bundfældinger af kulsure Salte af Kalk, Magnesia, Jern, Mangan o. fl. a. ere ikke ualmindelige, og det er saa- 328 danne BUndiældinger, der udgjore de eaakaldte Kilde- dannelser. Foruden de nylig anførte kulsure Salte indeholder Vand, der har været nede i Jorden, ogsaa andre Stoffer, saasom Gips, Kogsalt, Glaubersalt, saavelsom kiselsure Salte. Da det hyppigst kun er de kulsure Salte, der udskille sig — og disse ikke engang fuldstændigt — naar Kildevandet kommer til Jordens Overflade, saa indeholder Kildevand (eller Brondvand) bestandig mine- ralske Stoffer. Man kunde paa Grund heraf meget godt benævne almindeligt Brøndvand Mineralvand. For- trinsviis kaldes dog kun det Vand Mineralvand, der indeholder betydelige Saltmængder opløste. Da Grænd- sen imidlertid ofte kan være vanskelig nok at bestemme, saa hænder det, at man hist og her seer ganske almin- deligt Brøndvand benævnet og anvendt som Mineralvand. I de egentlige Mineralkilders Afleiringer (i Kilde- dannelserne) har man forøvrigt i de senere Tider funden de meest forskjelligartede Stoffer. Ifølge Analyser af Berzelius, Walchner, Fresenius o. fl. gives der Kil- der, i hvis Vand Kobber, Arsenik og Antimon fore- komme^). Disse Metaller forekomme dog i en saa yderst ringe Mængde, at man ikke har kunnet opdage dem i Kildevandet selv, men forst fandt dem, da man under- søgte de Lag, Kilderne afsatte. At Mineralkilder ere saa righoldige paa opløste Stoffer, at Gjenstande, der i en forholdsviis kort Tid nedlægges i dem, overdrages med en Skorpe af de kulsure Salte, der have været op- løste i deres Vand, er ikke usædvanligt. Dette finder *) I Saidschtitz fandt Berzelius Kobber og Spor i\f Tin. 329 f. ]Jx. Sted ved Carlsbaderkilderne i Binhmen, og sjæl- den forlader vel Nogen disse Kilder uden at medbringe en eller anden Gjenstand til Minde herom. Sandkorn, der befinde sig i saadanne Kilder, overdrages af de sig udskillende Salte og give Anledning til Dannelsen af en særegen Kalksteen, man har kaldet Ærtesteen. Kilden sætter nemlig Sandkornet i en dandsende Bevæ- gelse, og medens denne vedvarer, overdrages det eens- formigt af en Skorpe. Lidt efter lidt fremkommer her- ved en lille Kugle, ikke ulig en Ært, som, naar Kilden ikke længer mægter at holde den svævende, synker til- bunds, hvor den omsider sammenklæbes med andre lig- nende Kugler. Storreisen af de Kugler, hvoraf en Ærte- steen bestaaer, kan tilnærmelsesviis give et Begreb om den Kraft, hvormed Vandet bryder frem af Jorden. Jo større nemlig Kuglerne ere, desto længere Tid har Kil- den formaaet at bevæge dem, og desto stærkere bevæget er dens Vand. De Stoffer, en Kilde indeholder, kunne lede til en Bestemmelse af Tilstanden i de Jordlag, hvorigjennem Kildens Vand har sivet. Findes saaledes i en Brønds eller Kildes Vand salpetersure Salte eller Kulbrinte-), saa kan det med Sikkerhed antages, at Vandet har været i Berøring med forraadnende Plante- eller Dyre- stoffer, og at de Jordlag, hvorigjennem det er kommet, indeholde saadanne. 1 store Byer eller i disses umiddcl- ^) Kulbrinte er Navnet pna en bræudbar, a^ 1 Deel Kulstof og 2 Dele Brint sammensat Luftart. Den dannes, naar Træ eller andre organiske Substantser raadne under Vand og udvikler sig derfor stedse, naar der røres om i Mudderet paa Bunden af stillestaaende Vand. Indaandet i længere Tid virker den giftig. Hvor dyriske Stoffer raadne dannes samtidig med Kulbrinten salpetersure Salte. 330 bare Nærhed findes bestandig en stor Mængde Affald (hyppigt anvendt som Opfyldning i sumpige Huller), der er ifærd med at raadne. Brøndvandet indeholder paa disse Steder ikke sjeldent de anførte Stoffer "). For at give et Begreb om de uhyre Saltmasser, der af Kildernes Vand bringes til Jordoverfladen, ville vi her anføre, at Carlsbader Sprudel aarlig medbringer 25 Millioner Pund Salte. Denne Masse, der er stor nok til at forbause, er dog kun en Ubetydelighed i Sammenligning med det. Jorden indeholder af forskjel- lige Salte. Dersom det udelukkende var Kjøkkensalt, som Sprudlen bragte med sig, saa vilde, efter Struves Udregninger, Wielietzkas Saltgruber kunne forsyne den i 50313 Aar. Jevnsides med disse Saltmasser bringe Kilderne en overordentlig stor Mængde Kulsyre frem til Jordover- fladen. Der er Kilder (f. Ex. i Brohlthal ved Laacher Sø) , der i Løbet af 24 Timer udvikle 4237 å 5651 Kubikfod Kulsyre eller aarlig 1 Million ottehundrede og femogtyvetusinde Kubikfod Kulsyre. Kildernes Vand bliver følgelig et mægtigt Middel til at erstatte Atmosphæren en Deel af den Kulsyre, Planterne forbruge. *) Det er forøvrigt ikke uden Interesse at bemærke, at selv Kilder, hvis Vand har fundet udbredt Anvendelse som Lægemiddel, have viist sig rige paa Kulbrinte. ,,Adelheidsquellen" ved Heilbrunn i Baiern hører til disse. Ifølge Professor, Dr. Pettenkofers Ana- lyse indeholdes i 2000 i? (dansk) af dens Vand 0,54 Kub. Fod (dansk) Kulbrinte, Da man 1831 ved en Oprensning af Brøn- den vilde undersøge, hvorledes Vandet kom frem af Jorden, og et Lys blev bragt ned i den, gik der Ild i det over Vandet væ- rende Luftlag. Rimeligviis hidrører Kulbrinten her fra andre Aaraager end de ovenfor anførte. 581 I Begyndelsen af denne Udsigt over Vandets Virk- somhed blev det sagt, at Havet fornemmelig var Aar- sag til Atmosphærens Fugtighed. Om nu end Verdens- havet bedækker over de TreJQerdedele af Jorden med en Vandmasse, hvis Dybde man paa sine Steder ikke har kunnet finde, saa er det dog indlysende, at denne Vand- masse engang vilde udtømmes, saafremt det ikke erholdt det Fordampede tilbage igjen. Det er tildeels Floderne, der forsyne Havet. Dette skeer dog ikke, uden at en stor Mængde Stojffer følge med Flodvandet ud i Havet. Disse Stoffer ere deels Salte, som Flodvandet holder opløst, deels opslæmmede Substantser af saavel organisk som uorganisk Natur. Flodvandet stammer deels fra Kil- derne og deels fra det nedad Jordens Skraaninger lø- bende Regnvand. Medens vi altsaa ikke kunne vente at finde andre Stoffer i Flodvandet end saadanne, vi allerede fra Kilderne ere bekjendte med, saa afviger dog Flodvandet i flere end een Henseende fi*a Kilde- vandet. Inden vi gaae over til kortelig at omtale, hvori disse Afvigelser bestaae, skulle vi foreløbig bemærke, at Flodvandet fra een og samme Flod, til de forskjellige Aarstider viser sig forskjelligt med Hensyn til den Mængde opløste Salte, det indeholder. Dette hidrører aabenbart fra den større eller mindre IMængde Regn, Aarstideme føre med sig. I Sommerens tørreste Tid og midt om Vinteren har man stedse funden Mæng- den af de i Flodvandet opløste Stoffer størst. Floderne modtage nemlig i disse Aarstider mindst Vand (Snee og lis smelte paa de hoiest liggende Steder forst hen- imod Foraaret), og Kildernes paa opløste Stoffer saa rige Vand forsyne dem næsten udelukkende i disse Aarstider. Om Foraaret og Efteraaret er derfor Vand- mængden i Floderne størst; men denne større Vand- mængde indeholder ikke en støiTe Mængde opløste Stoffer end den mindre Vandmængde om Sommeren og Vinte- ren. Da Flodvandet, paa Grund af sin stærke og ved- holdende Bevægelse under kun een Atmosphæres Tryk, taber sin Kulsyre, saa er det stedse fattigt paa denne Luftart, og, sammenlignet med Kildevand, fattigt paa Salte. De uhyre Vandmasser, der aarlig gjennem Floderne ile ud i Havet, bøde imidlertid paa denne Mangel, saa at de smaa Mængder Salte voxe op til saa betydelige Mas- ser, at Naturen med dem fuldfører de meest storartede Dannelser, og afhjælper Savn, der, som vi strax ville faae at see, ellers vilde foles af utallige levende Væsner. Ifølge de af Boussingault, Bischof o. fl. foretagne Analyser haves nedenstaaende Resultater over den kul- sure Kalks Mængdeforhold i følgende Floders Vand : Af alle i Vandet forekommende Stoffer. Loire 35 pCt. kulsuur Kalk. Elben 55 Rhinen 55—75 „ •„ „ |. Weichsel 60 Donau 67 „ „ „ Seinen 75 „ „ „ Rhonen (ved Lyon) 82—94 „ „ „ Maas . . . . .\ . . 48—62 „ Undersøgelser over andre Floders Vand have givet det samme almindelige Resultat, det nemlig, at det er rigest paa kulsuur Kalk. Men dette har sin store Betydning. Den kulsure Kalk, der udgjør en betydelig Deel af de høiere Dyrs Beenmasse, er en ligefrem Nød- vendighed for Dyret. For Havets Millioner af Bløddyr er den næsten det eneste Materiale, hvoraf de opbygge 333 deres Skaller og Huse. Hvad der i disse Øiemeed for- bruges i Naturen af kulsuur Kalk er meget betydeligt *). Uden Flodernes Bidrag vilde Havet snart blive saa fattigt paa kulsuur Kalk, at Organismerne maatte ligge under for Savnet. Man har bestemte Iagttagelser over den kulsure Kalkmængde, der af Floderne føres ud i Havet 5). Det næste Stof, der spiller en Rolle i Flodvandet er Gips. Enkelte Floder indeholder det dog slet ikke, f. Ex. Garonne. Gips, eller svovlsuur Kalk, forandres hyp- pigt, naar den, opløst i Vand, kommer i Berøring med forraadnende organiske Substantser. - Vi skulle senere hen see, at dette Forhold ikke er uvigtigt for Havets Organismer, og at det navnlig finder sin An- vendelse paa den Gips, der gjennem Floderne tilføres Havet. Engelsk Salt (svovlsuur Magnesia) forekommer i ikke ubetydelige Mængder i enkelte Floder, f. Ex. Rhi- nen og Donauen. I andre, f. Ex. Themsen, mangler det aldeles. Kulsuur Magnesia forekommer kun i yderst ringe Mængde. i enkelte Floders Vand. Saavel i Regnvand som i Flodvand forekommer et Stof, hvis Betydning for Væxtriget man vanskeligt *) Boussingault har ved Forsøg bcviist, at idetmindstc det i Væxt værende Pattedyr tager for største Delen den kulsure Kalk, det behøver til sin Beenmasse, af Drikkevandet (Flod- eller Brønd- vand), og han har godtgjort, at en ung Griis i 3 Maaneder op- tog af sit Drikkevand Va lé kulsuur Kalk. *) I Rhinens Vand udgjør den aarlige Middelmængde af kulsuur Kalk i 100,000 Dele Vand, 9,46. Ifølge Hagens Opgivelser passerer forbi Emmerich en Vandmasse, der aarlig medbringer saamegen kulsuur Kalk, som behøves til 332,539 Millioner Østersskaller af almindelig Størrelie. 334 kan sætte for høit. Vi mene Ammoniak. Det er alle- rede længere Tid siden, at Liebig fandt dette Stof i Regnvandet, og Chevreul fandt det 1811 i Seinevandet. For omtrent et Aar siden har Boussingault efter en høist sindrig Methode foretaget en Række Undersogel- ser over Ammoniakmængden i Flod- og Regnvand, saa- velsom over dens Mængde i Taage, Dug og Riim. Yi laane af disse Undersøgelser følgende Resultater. Regnvand, der falder i Byer, er rigere paa Ammo- niak end det, der falder paa Landet. Dette var idet- mindste Tilfældet med Regnvandet i Paris, og det maa ifølge Forholdenes Natur ogsaa være Tilfældet i andre Byer. Luften over Byer bliver nemlig i hoiere Grad svanger med ammoniakalske Dunster, end den, der staaer over Landet, fordi de Gjæringer, hvis Product kulsuur Ammoniak er, hyppigere finde Sted i Byer, hvor Affaldet fra en stor Folkemængde ophobes, end paa Landet, hvor sligt Affald spredes over en større Overflade. Regnen kan følgelig udvaske større Qvanti- teter Ammoniaksalte over Byer, end over Landet. Den Regn, der falder først, er ligeledes rigest paa Ammoniak ; vedvarer Regnen længe, indeholder den sidstfaldne næ- sten ikke Spor af den. Som et Middeltal af 47 Forsøg over Ammoniakmængden i Regnvand, fandt Boussingault i 1 Pot 0,76 Milligram «). I Flodvand fandt Bous- singault i Gjennemsnit 4^/2 Gange mindre og i Kilde- vand omtrent 9 Gange mindre end i Regnvand. I Vand, afsat af Taage, forekommer langt mere Ammoniak. Boussingault fandt i 1 Pot saadant Vand •) 1 Milligram = 2 Milliontedele af 1 danskt Pund. 335 190 Milligram kulsuur Ammoniak, hvilken Mængde var stor nok til, at Vandet lugtede af Ammoniak. Ogsaa i Riim og Dug, saavelsom i Snee, fandt B. ikke ubetyde- lige Mængder. Ammoniaksaltenes gavnlige Indflydelse paa Vege- tationen bestaaer deri, at Planterne erholde det nødven- dige Qvælstof fra Ammoniaken. Den kulsure Ammoniak er i høi Grad plantenærende, og ingen Gjødningart bør savne den. Det Anførte vil kunne give et Begreb om, hvilken særdeles vigtig Rolle Flodvandet spiller, idet det udbre- der over hele Jorden de Ammoniaksalte, der blive det tilførte af Regnvandet. Ligesom ved den kulsure Kalk, saaledes ogsaa her. De smaae Mængder voxe op til uhyre Masser, fordi de gjentage sig i det Uendelige. Det Exempel, Boussingault anfører med Rhinen, vil anskue- liggjøre os dette. 1 Pot Rhinvand indeholder nemlig: i Juni 0,47 Milligram Ammoniak. i Aug. 0,41 do. do. i Octbr. 0,16 do. do. Gaaes der ud fra den mindste af disse Angivelser,' saa passerer forbi Lauterburg i 24 Timer 32490 Pund Ammoniaksalte eller aarlig 12 Millioner Pund. '^• Af direkte Forsøg, som Boussingault har anstillet, vide vi, at Havet uafladelig fordamper kulsuur Ammo- niak. Da der nu er Grunde, der tale for, at en meget betydelig Deel af de nysomtalte uhyre Masser Ammoniak- salte er kulsuur Ammoniak, saa indsees det, at de Am- moniaksalte, som Floderne tilføre Havet, for største Delen vende tilbage til Atmosphæren. De Ammoniaksalte , der 336 forbruges af Havplanterne (i samme Øiemeed som det forhen for Landplanterne angivne), ere ikke engang at fradrage; thi naar disse, efterat have ophørt at leve, raadne, saa give de den i levende Live modtagne Am- moniak tilbage som kulsuur Ammoniak. Fra Atmos- phæren udvaskes Ammoniaksaltet af Regnen, som for- hen anført, og det begynder da strax igjen sit Kredsløb, forsaavidt det ikke bliver optaget af Landplanterne. Flodvandet tilfører Havet Rester af undergaaede Planter, Dyr osv. Disses Forraadnelse i Havet give Anledning til en Række Omdannelser, som det vilde blive for vidtløltigt her særlig at omtale. Det maa være nok at antyde, at disse Omdannelser tjene til at ved- ligeholde en vis Ligevægt i Havvandets Sammensætning, idet nemlig Stoffer, der idelig af Flodvandet tilføres Ha- vet, og som ikke umiddelbart forbruges af Organismerne, forhindres fra at sammenhobe sig derved, at de omdan- nes saaledes, at andre og for Organismerne strax an- vendelige Stoffer fremkomme. Vi skulle senere komme tilbage hertil, naar Havets Bestanddele omtales. At Vandet spiller en særdeles betydelig Rolle ved Stoffernes Fordeling over Jordkloden, er os nu tydeligt. Dybt inde i Jorden optager Kildevandet det mineralske Stof og fører det frem til Overfladen, hvor en Deel af det afsættes, medens en anden Deel skylles ud i Floden, der endelig bringer det ud i Verdenshavet. Det staaer nu kun tilbage at omhandle Jordens største Vandmasse, Verdenshavet. Verdenshavet er nærmest at ansee som en mægtig Saltopløsning. Men denne er af saare ulige Styrke saavel i de forskjellige Have som ogsaa under forskjel- lige Bredder i det samme Hav. 3^7 Af Etatsraad Forchhammers Undersøgelser over Ha- vets Saltmængde fremgaaer, at det atlantiske Hav er rigeet paa Salt under den tropiske Zone paa Steder, der ligge langt borte fra k)ev og Continenter. Saltniæng- dcn er her 36,7'^). Nærmere ved de vestindiske Øer er Saltmængden sunken ned til 36,1. I Golfstrømmen, un- der samme Bredde so:ii Chesapeaks Munding, er Salt- mængden 35,9. Mod Øst herfra stiger atter Havets Saltholdighed, indtil den under New Yorks Bredde og New - Foundlands Længde atter udgjor 36,4, hvilken Saltmængde under denne Bredde vedligeholder sig overalt i Oceanet. 1 den nordlige Deel af Atlanterhavet, i Havet mel- lem Island, Færøerne og de britiske Øers Vestkyst, men dog i en saadan Afstand fra Kysterne, at disses Fersk- vand ingen Indflydelse kan have paa Saltvandet, fandt Forchhammer Saltholdigheden 35,4 h 35,6. nfg-ia-t <,^^. Polarhavets Saltmængde er ringere end Atlanter- havets. Efter Forchhammer aftager Saltmængden i St. Davisstrædet , eftersom man kommer Nord paa. Under 66^78' nordlig Bredde 7 k S Mile fra Land var Saltmængden 32,6 , medens den nogle Breddegrader syd- ligere havde været 34,5. Det giver sig altsaa tilkjende, at Atlanterhavet un- der Troperne fordamper mere Vand , end det faaer til- bage som Regn. Derfor er dets Saltholdighed her større end ved Polerne, hvor Fordampningen berøver Havet mindre, end der tilfores det gjennem Snee, Regn, Is- smeltning o. s. V. ! "") Her saavelsom i det Følgende i 1000 Dele Havvand. 22 338 Nordsøens Vand er ikke saa saltholdigt som At- lanterhavets. Dette er let forklarligt, naar man erindrer, hvor langt ringere dette Havs Fordampning er, samt, hvor meget ferskt og saltfattigt Vand det optager, deels umiddelbart fra store Floder, der udmunde i det, og deels gjennem Sundet og Kattegattet fra Østersøen, Saltmængden i Nordsøen fandt Forchhammer størst nærmest ved Kanalen. Den var her 35,027; men midt i Nordsøen, mellem Skotland og Norge, er Saltmængden kun 34,202. I nogle Miles Afstand fra Norges Kyster var Havets Saltmængde endnu ringere, nemlig 33,294, I Gjennemsnit er Saltmængden i Nordsøen neppe noget- steds over 34,5. Østersøens Saltmængde er meget ringe og under- kastet idelige Forandringer. Ja, i Bugter og Havne, der optage Floder, kan Saltet til sine Tider næsten gan- ske forsvinde, naar nemlig et Isdække uafbrudt i nogle Uger har ligget over Vandet. I dette Tilfælde, da Is- dækket forhindrer Bølgeslaget fra at tilføre Saltvand udenfra, bortskyller Flodvandet næsten fuldstændig dette. Forchhammer fandt Saltmængden i Sundet med sydlig Strøm 11,673. Middelhavet har en Saltmængde af 37,177. Sam- menlignes Atlanterhavet, Middelhavet og Sortehavet med Hensyn til deres Saltholdighed , saa fremgaaer det, at Middelhavet er rigest paa Salt, og det uagtet begge de andre Have sende deres Vand ind i det. Gjennem- snittet af Atlanterhavets Saltmængde er nemlig efter Forchhammer 35,591, medens Sortehavet efter Gøbel har en Saltholdighed af 17,7. Middelhavet vedligeholder stedse denne hoiere Saltholdighed , uden at de to øvrige Haves saltfattigere Vand eller de Floder, der falde ud 339 i Middelhavet, formaae at forandre den. Denne Be- synderlighed forklares kun tilfredsstillende derved, at Middelhavets Fordampning er saa overordentlig stor, at det Vand , der tilflyder det , ligesaa hurtigt for- damper igjen. Betænkes det nu endvidere, at der fra Afrikas Indre idelig sendes udtørrede og hede Luft- masser over Middelhavet, saa bliver denne Forklarings Rigtighed i høi Grad sandsynliggjort. Middelhavet er betydelig saltrigere i Dybden end ved Overfladen. 1 4020 Fods Dybde fandt Wollaston Vandet mere end 4 Gange saa saltrigt som ved Overfladen. Denne paafaldende større Saltholdighed i Dybden hidrører vistnok fra den stærke Fordampning ved Overfladen , hvoi*ved Vandet her omsider bliver saa vægtfyldigt, at det sjrnker ned, medens andet og saltfat- tigere Vand indtager dets Plads. En saadan stadig Nedsynken vil tilsidst føre det udenfor Bølgeslagets Om- raade, og i denne Afstand fra Overfladen er det, at Vandet begynder at vise sig kjendelig mere saltholdigt®). Jf Verdenshavet har en med Dybden tiltagende Salt- holdighed endnu ikke bestemt været paaviist. Men For- holdene synes her neppe at kunne tilstede en Antagelse som den, at Saltmængden overalt skulde tiltage med Dybden. Hvad der finder Sted i Middelhavet, kan ikke overføres paa Verdenshavet, hvor Alt er ganske ander- ledes, og hvor Strømninger idelig og idelig blande Van- det, saa at om ogsaa saltrigere Vanddele synke ned paa et eller andet Sted, disse da meget snart fortyndes af |) Den Omstændighecl , at Skibe, der ere sunkne indenfor Strædet ved Gibraltar, senere ere komne tilsyne i Atlanterhavet, tyder paa, at det i Dybden værende saltrige Vand i en vedvarende Strem føres ud i Atlanterhavet. 22' saltfattigere Dele eller bortføres af Havstrømmen, uden at store Mængder saltrigt Vand localt kunne samle sig. Desuden erholder Verdenshavet — Ordet taget i dets videste Betydning — alt det Fordampede tilbage, saa at dets Vand neppe kan concentrere sig i en saadan Grad som Middelhavets. " "Over Halvparten af de Stoffer, der udgjøre Havets Salt- masse, bestaaer af Chlorforbindelser, og iblandt disse fore- komme Chlornatrium ellerKogsalt ogChlormagnium i størst Mængde. Det er ved mangfoldige Undersøgelser bleven godtgjort, at Floderne tilføre Havet langt større Mængder af svovlsure Salte end af Chlorforbindelser, og man skulde der- for formode, at de svovlsure Salte med Tiden maatte sam- menhobe sig i Havet. Havets Rester af Vegetation og Dyr forhindre ved deres Forraadnelse dette, og i eet Tilfælde kan dette bestemt godtgjøres. Den svovlsure Kalk decomponeres nemlig ved at sammenblandes med hine organiske Levninger ; der dannes Svovlmetaller (Havet indeholder nemlig Metaller opløste som Chlormetaller), medens Kalken, der blev fri for Svovlsyre, bemægtiger sig den ved de organiske Resters Forraadnelse udvik- lede^ Kulsyre. t)en saaledes dannede kulsUre Kalk fin- der, som forhen bemærket, en umiddelbar Anvendelse. Hvad de kiselsure Salte angaae, af hvilke Havet inde- holder ikke ubetydelige Mængder, saa give de ved de- res Decomposition Anledning til en Udskillelse af Kisel- 8^*e, der tiivér vigtig fol- de sig i Havvandet ophol- dende lavere Dyr, hvis Skelet er dannet af dette Stof. Forøvrigt optages disse Salte ogsaa af Havplanterne. Malaguti, Durocher og Sarzeaud, tre franske Che- -mikere, fandt Sølv, Bly og Kobber i nogle Tangarters Aske (i Asken afP'urus serratus og F, ceramides). Det 341 lykkedes dem dog ikke at eftervise disse Metaller, Sel- vet undtaget, direkte i Havvandet selv; i Havvand fra St. Malo fandt de nemlig hoist ubetydelige Mængder Sølv ^). Da Havets Organismer indeholde Jod, kan der ikke være -Tvivl om, at dette Stof forekommer i Havvandet, uagtet • man endnu ikke direkte har kunnet spore det deri. I den Steen , der afsætter sig i Dampskibenes Kj ed- ler , har man oftere fundet Arsenik og Phosphorsyre, der altsaa ogsaa forekomme i Havvandet. Det er utvivlsomt, at Bly, Kobber og mange andre Metaller findes i Havvan- det, og at det er den yderst ringe Mængde, hvori de fore- komme, der gjor det saa vanskeligt at bevise deres Tilstedeværelse. Sortehavet frembyder et interessant Exempel paa Flodvandets P^vne til at modificere et indelukket Havs Saltmasse. Ifølge meget paalidelige Analyser indehol- der dette Hav en stor Mængde svovlsuur Magnesia, hvorved det gjwr cii Undtagelse fra andre Have. Det indeholder nemlig 14 Gange saa megen svovlsuur Magne- sia som svovlsuur Kalk, medens Oceanet kun indehol- der 1,2 Gange saa megen. Denne Rigdom paa svovl- suur Magnesia skyldes Donauen, hvis Ma>ngde af dette Salt overstiger den svovlsure Kalks Mængde 5 Gange. Anm. Reduceres de franske Vægtangivelser Pag. 334 — 335 til dansk Vægt, og beregnes Ammoniakmængdenie i 1000 Tønder Vand, isaa indeholder Regnvand lu Ammoniak og Taagcvand 517^ kulsuur Ammoniak. Beregningen over de Ammoniakmængder, som gjennem Rhinen tilføres Havet, er støttet paa en Angivelse af Desfontaines, ifølge hvilken der under Middelvande passerer Lauteiburg 83600 Tønder Vand i hvert Sekund. 10000 Tønder af denne Vandmasse indeholde i Juni 1,3 .^, i August 1,1 W, i October 0,4 ^ Ammoniak. ®) I I Million Tønder Havvand omtrent 2V« U Sølv. Om Hørelsen. (Af Au^. Thomam.) fijennem de heiere Sandser, Synet og Hørelsen, mod- tage vi Indtryk af alt Godt, Skjont og Herligt i Ver- den, og da Øiet og Øret staae i nærmeste Forbindelse med Hjernen, optages ethvert Indtryk gjennem disse mere umiddelbart i Bevidstheden. Som Sandseredskab er Øret og dets Virksomhed langtfra saa klart og for- staaeligt som Øiet, hvor man næsten kan see Alt, hvad der foregaaer, medens Øret ligger indesluttet i en tæt og utilgængelig Beenmasse , — men efter bedste Evne ville vi dog forsøge at beskrive det. For at forstaae det Hensigtsmæssige i Ørets Byg- ning maae vi forudskikke nogle korte Bemærkningei- om Lyden^). Denne opstaaer, som bekjendt, ved Bevæ- gelser, der ere fremkaldte ved et eller andet Legeme, der er sat i Svingning. Naar Lydbølgerne træffe Øret, høre vi. Lyden maa altid forplantes gjennem Luften eller et andet elastisk Legeme, hvorimod den ikke for- *) I det af E. Petit og mig redigerede „Tidsskrift for populær Na- turvidenskab" findes en Afhandling om Lyden af Professor Hol- ten. Derfor omtales Lyden her kun kortelig, og iøvrigt henvises til nævnte Afhandling. 343 plantes gjennem det lufttomme Rum i en udpompet Klokke. Naar Luft atter ledes ind i Klokken, hores Lyden atter med tiltagende Styrke, eftersom Luft stram- mer ind. Jo tættere Luften er, desto hurtigere forplan- tes Lyden, desto stærkere høres den; derfor lyder et Kanonskud paa meget hoie Bjerge ikke stærkere end et Pistolskud, og Tordenens forskjellige Styrke forklares netop ved , at Lynet passerer Luftlag af en forskjellig Tæthed. Man regner Lydens Hurtighed i Luften til 1 100 Fod i Secunden, medens den i Vandet er fire Gange hastigere og forplantes endnu hurtigere gjennem faste Legemer. Holde vi et Uhr mellem Tænderne, høre vi Slaget kraftigt, og holde vi det mod Panden eller Bag- hovedet, hore vi det tydeligere, end naar vi lægge det paa Tungen. Det er ligeledes derfor, at de Vilde og Jægerne lægge Øret til Jorden for at opdage fjerne Fodtrin. Ofte kan denne Forskjellighed i Lydens Forplan- telse samtidig iagttages, naar der f. Ex. skydes over tilfrossent Vand. Vi høre da forst et Knald, der for- plantes langs med Isen, og dernæst et andet , der er for- ])lantet gjennem Luften. Naar man staaer under en høi Mur, og der bankes høit oppe paa den, opfanges Ly- den ligeledes med Mellemrum. Paa Lydens Forplantelse gjennem faste Legemer grunder sig den særegne Archi- tektur i de saakaldte Talehvælvinger og Hviskegallerier, hvor enhver Lyd, enhver Hvisken kan høres 1 en bety- delig Afstand alene ved, at alle Regler for Lydens Til- bagekastning og Forplantelse nøiagtigt ere iagttagne. Kuppelen i St. Paulskirken i London er bygget saale- des, at man kan høre et Lommeuhr fra den ene Ende til den anden, og Cathedralkirken i Girgenti er con- 344 striieret saaledes, at den sagteste Hvisken paa et bestemt Sted bag Alteret hm-es i den vestlige Indgang i en Af- stand af 250 Fod. Uheldigviis blev netop Skriftestolen bygget paa hint Sted, saa at Nysgjerrige og Indviede kunde høre Alt, hvad der blev skriftet. Denne skanda- løse Hemmelighed bevaredes længe, indtil En af de Ind- viede hørte sin Kone skrifte sin Utroskab — og derefter blev Skriftestolen lukket. Lydens Hoide og Dybde afhænger af Tiden, der forløber imellem hver enkelt Svingning. En Streng kan svinges saa langsomt, at den ingen hørbar Lyd giver, men naar den strammes tilstrækkeligt, lyder den, og man regner, at den dybeste Tone fremkaldes ved 14 å 16 Svingninger i Secunden, og at den tiltager i Høide ved Svingningernes Antal indtil 70000 i Secunden, hvilket er den høieste Lyd, der kan opfattes af det menneske- lige Øre. Det er dog ikke usandsynligt, at der gives endnu finere Lyd i Naturen, som kunne opfattes af Dyr med en skarpere Hørelse end Menneskets. Flagermu- sens Skrig ansees for den yderste Grændse af Lyd, vi kunne fornemme. Forresten afhænger Lydens Styrke af det lydende Legemes StøiTelse, dets Afstand og det menneskelige Øres lidt forskjellige Bygning foruden af det Legeme, hvorigjennem Lyden forplantes. Lyden har samme Egenskab som Lyset, at den udstraaler og udbreder sig i Luften til alle Sider, saa at Lydbølgerne blive svagere, jo mere de brede sig, og vi kunne tydeligt tænke os Lydbølgerne forholde sig ligesom de Bolger eller Ringe, der fremkomme, naar f. Ex. en Steen kastes i Vandet. Ringene eller Kredsene blive større og større og tillige svagere, indtil de til- sidst aldeles forsvinde. Men hvis nu Lydbølgerne mfP^ lægge ligeledes Haanden paa det musikalske Instrument for at høre bedre, og endog fuldkommen Døve paastaae, at de høre et Klaveers Toner, naar de paa denne Maade sætte sig i Forbindelse med det. Men det er dog snarere kun en Følelse eller Fornemmelse af Svingningerne end virkelig Hørelse, og paa saadanne Fornemmelser ere de Døve meget opmærksomme. Døve Personer vende sig f. Ex. altid om, naar man stamper i Jorden bagved dem, og det er derfor et godt Middel til at opdage, om Nogen er forstilt døv, da han i Keglen ikke vender sig om, i den Tro at det vilde røbe ham, og mener at have gjort sine Ting saare godt. Hvis Døvheden imidlertid har sin Grund i Lamhed af Høre- nerverne og ikke i Forstoppelse eller Sygdomme i Høre-*^ redskaberne, da vil ingen Lyd paa nogensomhelst Vei kunne forplantes til Bevidstheden. 355 Vi omtalte før, at det var Nerverne, der forplantede Indtrykket af Lydbølgerne til Hjernen og Bevidstheden, men der behøves ikke altid Lydbølger for at frembringe Lyd eller Toner. Det gaaer i denne Henseende med Øret som med Øiet, Man kan ved at trykke Øiet med Fingeren fremkalde forskjellige lysende Farver, Ildgni- ster, Ildkugler o. s. v., de saakaldte subjektive Fornem- melser. Det Samme er Tilfældet med Øret, men da dette ligger indesluttet i en Beenmasse, kan man ikke saaledes fremkalde vilkaarlige Lyd, men noget Lignende bliver det dog, naar man f. Ex. har Syngen for Ørene, i hvilket Tilfælde Nerven maaskee lider ved Tryk af Blodet, og endvidere de Tilfælde, som de Fleste vist ofte have bemærket, naar man f. Ex. længe har kjørt paa en Vogn, der støder, og da længe efter horer Vognens Rumlen, eller naar man har hørt en iøre- faldende Musik og længe efter synes at høre Melo- dien. Det er, som om Nerven beholdt og fastholdt det eengang modtagne Indtryk. Noget Andet er derimod Phantasiens Indflydelse, naar Sindssvage troe at høre Lyd, der slet ikke existere, fremmede Stemmer, Djeve- lens Røst o. s. v.; men man behøver da forresten ikke at være sindssvag for at høre en Lyd, der ikke er. Der er vist næppe nogen Sands, hvor Enhvers Individualitet spiller en saa stor Rolle som i Hø- relsen, og medens en Tone er behagelig for don Ene, er den ubehagelig for en Anden, der maaskee be- svimer ved den. Det kommer meget an paa Vanen, men ogsaa ofte paa Individets Kulturtrin. Det dannede Menneske veed saaledes meget godt at skjelne mellem Dissoiiantser og Harmonier og anseer altid de første for ubehagelige. Derimod glæde de vilde Nationer sig og SS" 356 JoBfe' ved Dissonantser, stoiende og skrigende Musik, ligesom ogsaa de grelleste Farver have storst Tillokkelse for dem. ' Nordamerikaneren henrykkes ved Trommer og Piber, Skotten ved Sækkepiben, medens man har Exempler paa, at Andre faae Ondt og Kramper efter den Musik. Individualiteten udtaler sig ogsaa deri, at Nogle ikke kunne taale Strygeinstrumenter, Andre lige saa lidt blæsende Instrumenter. Hvad Hørelsens Skarphed angaaer, da kan den, som enhver anden Sands, udvikles i en næsten utrolig Grad. Vi ville ikke tale om det musikalske Ore, der maa an- sees for at være medfødt, men man kan vænne sig til at høre i en stor Afstand og til at adskille de enkelte Toner. Dette kommer især an paa Opmærksomhed ; naar denne anstrænges, er det muligt i en stor Larm af flere Stemmer eller i et Chor at adskille en enkelt, maaskee svag Stemme, og saaledes ved mange Leiligheder. Vanskeligt bliver det derimod af Lyden at bestemme Afstanden og Retningen, hvorfra Lyden kommer. Børn ere slet ikke istand dertil, og selv Voxne vide sjeldent med Bestemthed at angive, om en Lyd kommer ovenfra eller nedenfra, forfra eller bagfra, naar de lukke Øinene. Det kommer i disse Tilfælde meget an paa Omgivelserne, især hvis Lyden kastes tilbage, f. Kx. i Skove, og det er ofte umuligt, naar vi sidde i et Værelse, at angive, om f. Ex. en Vogn kommer fra den ene eller den anden Side. Hvad Afstanden angaaer, da maa Øvelse og Erfaring veilede os, men der er i denne Hen- seende ogsaa Meget, der kan vildlede os, som Luftens Tæthed, lleflexer, Resonnantser o. s. v. Endnu ville vi kun besvare det Spørgsmaal, hvor- for VI have to Øren, og hvorfor vi da ikke høre dob- a&7 hersker mellem Organenie indbyrdes, saa at det ene ligesom hjælper paa det andet, og det ene ikke let lider, uden at det andet ogsaa lider. Ved Synet er det ene Øie ligesom det andets Assistent, og vi antage, at man i Grunden kun seer med det ene Øie, hyppigst med det høire, men at det andet bidrager til at bestemme Gjen- standenes Afstand og deres Forhold til Omgivelserne, eller med andre Ord lader os see mere perspectivisk. Naar man derfor seer vist paa en eller anden Gjenstand, troe vi, at man bringer det ene Øies Axe i hin Retning og underordner det andet, saa at man med dette bedømmer, om vi saa maae sige, Perspectivet. For at bevise denne Paastand ville vi anfore en Kjends- gjerning, som ogsaa Professor Eschricht anfører i „Det menneskelige Øie". Han anfører den rigtignok som Be- viis for næsten det Modsatte af det, vi ville bevise, meri vi troe dog at kunne tage det til Indtægt for vor Mening. Naar man nemlig seer paa et bestemt Punkt og vil dække dette med en Finger, da er dette os ikke muligt, og Fingeren seer man ligesom i en Taage. Naar man nu lukker venstre Øie, dækker Fingeren Punktet, og lukker man hoire Øie, see vi Punktet, og Fingeren er rykket tilside. (Det er oftest Tilfældet, at hoire Øie seer paa Punktet, men undertiden har Experimentet det mod- satte Udfald). Dette synes os netop at vise, at Punktet egentlig laa i det hoire Øies Axe, og at det venstre Øie saae det ligesom fra Siden, og med lidt Øvelse kunne vi desuden vilkaarligt snart bringe Punktet i den hoire, snart i den venstre Øieaxe. Vel see begge Øinene Gjen- standen, men, forekommer det os, paa en forskjellig Maade, og det er kun det ene Øie, der opfatter den. Noget Lignende troe vi foregaaer med Hørelsen. Det 358 ene Øre tjener til at fuldstændiggjøre Indtrykket gjennem det andet. Enhver Lyd forplanter sig vel gjennem jbegge Ørene, men kun det ene opfatter den med Opmærksomhed, og det er aldeles vist, at man kan henlede Opmærksom- heden efter Vilkaar til det ene eller det andet Øre. I en Selskabssal er det sa åledes ikke vanskeligt snart at hore fra venBtre, snart fra høire Side, og naar vi gjøre det, føle vi virkelig en forandret Fornemmelse i Øret som Følge af denne Forandring. Naar vi holde et Uhr for hvert Øre, da høre vi vel begge Uhrene, men vi mærke ogsaa let, at snart det ene, snart det andet Uhr høres tydeligst, eftersom vi henvende Opmærksom- heden til den ene eller den anden Side. Men hvorfor høre vi da ikke Lyden dob- belt? — -Dette er ligesaa vanskeligt at forklare, som hvorfor vi ikke see Gjenstandene dobbelt, og vi maae lade os nøie med den Forklaring, at det er den samme Gjenstand, der opfattes under lige Forhold, og at vi ere øvede i og vante til at agte paa A årsagen og ikke paa Virkningen. At forresten det ene Øre uden stor Skade for Hørelsen kan undværes, er vist, og man har talrige Exempler paa Folk, der ikke havde Anelse om, at de vare døve paa det ene Øre, førend de ved et Tilfælde erfarede det. — Saavidt om Hørelsen. Den større eller mindre Mangel ved Hørelsen, Tunghørighed og Døvhed, vil En- hver let kunne forklare Aarsagen til, naar han har for- staaet det Foregaaende, det vil sige den Aarsag, der ligger i Ørets mangelfulde Cohstruction. Vi have nemlig seet , hvorledes Aarsager til Tunghørighed kunne ligge i Forstoppelse af H(»regangen ved Ørevox: det Samme kan skee ved Betændelse og ved fremmede 359 Legemer i Høregangen, og de samme Betingelser frem- bringe Tunghørighed, naar de findes i det eustachiske Ror. Naar disse Aarsager hæves, vil i Regelen Tung- hørigheden ogsaa hæves. Vi saae endvidere, at Trom- mehinden vel kan være læderet uden Følger for Hørel- sen, men det er dog ikke altid Tilfældet; vi saae, at nogle af Orebenene kunne mangle, men at kun Mangden af Stigboilen betingede absolut Døvhed. I Trommehulheden kunne opstaae Betændelser, men under heldige Omstæn- digheder ere disse ikke uhelbredelige; men naar vi gaae længere ind i Høreorganet, da træffe vi der Dele, der ikke taale nogen sygelig Affection, hvad enten det er Betændelser, Beenedder, der baner sig Vei gjennem Fjeldbcnet fra udvendige Bylder, eller, hvilket er det ugunstigste Tilfælde, naar Hørenerven er lammet. Der- ved er Forbindelsen mellem de ydre Indtryk og Bevidst- heden aldeles ophævet, og Døvheden er complet. Om Nerven igjen kan paavirkes, afhænger af Omstændig- hederne. Det samme er Tilfældet, naar Labyrinthvandet mangler. — Ved den medfødte Døvhed er der en Formfeil i Orets indre Organer, og Døvstumhed er Følgen. For at bøde {)aa Tunghørigheden, især naar den er en Følge af Svækkelse i Hørenerven, bruger man som bekjendt de saakaldte Hørerør. De ere alle saaledes construerede, at en smal Ende anbringes for Høregangen og en bredere Ende imod den Talende, og Hensigten med denne Form er at samle og forstærke Lydbølgerne og at lede dem ind i Oret. Enten ere de forfærdigede af Metaller, Guld, Sølv, Kobber, Messing, eller af Trse, Conchylier o. d. ; enten smaa eller store, men som oftest forvirre de Lyden og ere upraktiske. Vel har man paa mangfoldig Maade modificeret dem, men uden stort Held. Om Naturkræfternes jjjensidige Forhold. (Efter Helmholtz: ,,Ucber die Wechselwirkung der Naturkrilfte".) (Ved Julius Thomsen.) II. •t aa sin Vandring omkring Solen moder Jorden mangt et Sendebud, der kommer fra det store Verdensrum og kan meddele Underretning om andre Kloders Be&kaifen- hed; alle udtale de sig om den store Eenhed, der maa gjelde med Hensyn til Bestanddelene af vort Planet- systems Kloder; thi iblandt de mangfoldige Meteorstene, der i Tidernes Lob ere faldne til Jorden og have været underkastede Chemikernes omhyggeligste Undersøgelser, har man ikke fundet en eneste, hvis Bestanddele afvige fra dem, som danne vor egen Klode; der er saaledes Sandsynlighed for, at ogsaa alle andre Kloder ligesom Meteorstenene, der ere vort Planetsystems Atomer, i deres Sammensætning ikke afvige fra Jordens. Men imedens de Iagttagelser, paa hvilke vi st«tte vor Anskuelse om Materiens Eenhed i Verdensrummet, ikke ere fuldstæn- digt afgjørende, vide vi paa den anden Side med fuld- kommen Sikkerhed, at Kræfterne, der virke paa vor Jord, ere fælles for hele Naturen; Tyngden, som drager den faldende Steen til Jorden, er den samme Kraft, som leder Maanen i dens Bane om Jorden, og denne tillige med alle andre Planeter paa deres Vandring omkring Solen ; men vore Kundskaber i denne Retning gaae langt 361 ud over Planetsystemets Grændser; thi vi gjenkjende den samme Krafts Virkninger i det uendeligt Fjerne, i Dobbeltstjernernes Bevægelser. Da Kræfterne ere fælles for det hele Verdensrum, maae ogsaa de Love, efter hvilke de virke paa Jorden, være almeengyldige; det samme gjensidige Afhængigheds- forhold, hvis Grundtræk vi i det Foregaaende have ud- ledt, maa ogsaa gjelde for deres Virkninger i Verdens- rummet, og med denne Anskuelse for Øie ville vi nu gaae over til at betragte Kræfternes gjensidige Forhold i Naturen. En omhyggelig Betragtning af samtlige i vort Pla- netsystem fremtrædende Forhold bragte Laplace paa den Tanke, at Solen og vort Planetsystems samtlige Kloder fra Begyndelsen af have været Dele af en uendelig stor Taagemasse, der med en jevn omdreiende Bevægelse strakte sig langt ud over de yderste Grændser af det Rum, som vort nuværende Planetsystem indtager. Uen- delig ringe har Tætheden af Materien været, der i denne jfjerntliggende Tid opfyldte Verdensrummet, i hvilket Kloderne nu kun findes i Millioner Miles Afstand fra hverandre. Det lader sig beregne, at Materien i denne yderst fordelte Tilstand har havt en saa ringe Tæthed, at mange Millioner Cubikmile kun vilde have veiet eet Gran. Endnu i den nuværende Tid seer man mange saadanne Taagemasser i vort Planetsystem, saa- som Kometerne og de, fia hvilke Zodiakallyset og Kronen, der viser sig om Solen ved totale Formørkelser, hid- røre; maaskee ogsaa de Taagepletter paa Stjernehimlen, som selv det stærkeste Teleskop ikke formaaer at opløse i enkelte Stjerner, hidrøre fra en lignende Tilstand af Materien. 362 Den almindelige Tiltrækning, som enhver Deel af Materien udøver, maatte føre de enkelte Dele nærmere til hinanden, saa at den store Taagemasse efterhaanden blev mindre i Omfang, hvilket ifølge Mechanikens Love maatte bevirke on forøget Omdreiningshastighed for den hele samlede Masse. Ved den midtpunktflyende Krafts Virkning, der altid fremtræder stærkest under det om- dreiende Legemes Æquator, kunde fra Tid til anden enkelte Dele af den store Taagemasse løsrive sig og dernæst fortsætte deres Løb omkring denne; de kunde da enten samle sig til enkelte" Planeter eller ligesom Hovedmassen udvikles yderligere til Kloder med Maaner og Ringe, imedens denne, der bestandig blev mindre og mindre, tilsidst fortættede sig til en Sol for det hele Planetsystem. Det ligger i Sagens Natur, at ikke alene den hele Masse, hvoraf Solen og alle Planeterne bestaae, fra Dannelsens første Øieblik maa have været tilstede i den udstrakte Taagemasse, af hvilken de efterhaanden ere for- tættede ; men ifølge de Love, vi i det Foregaaende have lært at kjende, maa ogsaa Materien tillige i en eller an- den Form have indeholdt det hele Forraad af Kræfter, som nu ere virksomme i vort Planetsystem. Den almin- delige Tiltrækning iraellem Materiens enkelte Dele, ved hvilken Klodens Fortætning efterhaanden blev bevirket, dannede Kraftens almindelige Ophav. Det er den samme Kraft, der endnu som Tyngde virker paa Jorden og drager ethvert Legeme ned mod denne, ligesom den i det store Verdensrum søger at nærme de forskjellige Kloder til hinanden. Det lader sig ikke afgjøre, om der fra Begyndelsen af endnu have været andre Kræfter end den almindelige 363 Tiltrækning tilstede; men i ethvert Tilfælde svarer dennes oprindelige Storrelse til et langt større Bolob afArbeids- mængde, end der nu er tilstede i vort hele Planetsystem, saa at der alene af denne Grund synes at være ringe Anledning til at antage andre Kræfters Tilstedeværelse i Verdens Urtilstand; de -kunne ligefrem opstaae ved Fortætninger af den store Taagemasse, og det lader sig beregne, hvor stor en Mængde af den Kraft, der oprin- deligt som almindelig Tiltrækning var tilstede i den uendeligt fiintdelte Taagemasse, endnu som saadan er virksom i vort Planetsystem, og hvor meget der har antaget andre Virkningsformer. Resultatet af denne Be- regning giver, at kun ^/454 af den oprindeligt tilstede- værende mechaniske Kraft endnu som saadan er virksom i vort Planetsystem. Tænker man sig den hele store Rest forandret til Varme, da vilde denne være tilstræk- kelig til at opvarme en Vandmasse, hvis Vægt var liig Solens og alle Planeters, til den uhyre Varmegrad af 28 Millioner Grader! Den hoieste Varme, som vi nu- tildags kjende, er et par Tusind Grader, altsaa en for- svindende Stc^rrelse i Sammenligning med den nysvævnte. Dersom Planetsystemets samtlige Kloder bestode af reent Kul, vilde de ved deres Forbrænding ikke frembringe mere end ^/s5oo af denne Varmemængde. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at den store Varmemængde, som efterhaanden blev frigjort ved Taage- massens Fortætninjr, væsentlio^ maatte bidraoe til at for- mindske Hurtigheden, med hvilken Fortætningen fore- gik, og at den største Deel af denne Varme efterhaanden maatte udstraale til Verdensrummet, forinden Kloder af Solens og Planeternes Tæthed kunde danne sig, og at endvidere disse Kloder fra Begyndelsen af maae have 364 været i en glødende og smeltet Tilstand, hvilket for vor egen Klodes Vedkommende er beviist ved de geologiske Iagttagelser, og med Hensyn til de andre Kloder kan sluttes af deres Afvigelse fra Kugleformen, som tyder hen paa, at de oprindeligen have været i en flydende Tilstand. Den store Varmemængde, som efterhaanden er udstraalet fra vort Planetsystem, er gaaet tabt for dette, men ikke for det hele Verdensalt. Ligesom den Varme, der endnu daglig udstrømmer fra alle Kloder, er den vandret ud i det uendelige Rum; vi vide ikke, om det Stof, der udfylder Verdensrummet og uden hvilket vi ikke kunne tænke os Varmens og Lysstraalernes For- plantning, nogetsteds skulde have en Grændse, fra hvilken disse Straaler da maatte vende tilbage, eller om de for evigt i lige Retning ville fortsætte deres Flugt ud i det uendelige Rum. Det Forraad af mechanisk Kraft, der endnu er til- stede i vort Planetsystem, svarer ikkedestomindre til meget betydelige Varmemængder. Hvis det forresten umulige Tilfælde indtraadte, at Jorden ved et Stød plud- seligt blev standset paa sin Vandring om Solen, saa vilde der ved dette Stod udvikles en lige saa stor Var- memængde, som den, der kunde opstaae ved Forbræn- ding af en Kulmasse, der var 14 Gange saa stor som Jorden; Jorden vilde blive ophedet til 112,000 Grader, selv. om dens Varmefylde var liig Vandets. Men ecngang standset i sit Løb om Solen, maatte Jorden falde ind i denne, og et saadant Sammenstød vilde frembringe en 400 Gange saa stor Varmemængde, som det første. Fra Tid til anden iagttages lignende Forhold efter en ganske ringe Maalestok. Stjerneskud, Ildkugler og Meteorstene bevæge sig ligesom Jorden frit i deres 366 Baner om Solen, indtil de komme i Jordens snevre Til- trækningskreds og falde ind imod denne. Ved Gnidning imod Luften blive de glodende og synlige for os. Alle- rede en Hastighed af 3000 Fod i Secundet vilde, naar Varmemængden meddelte sig til det bevægede Legeme, være tilstrækkelig til at opvarme dette til 1000 Grader, hvorved dette altsaa vilde blive fuldstændigt glidende. Hastigheden er imidlertid som oftest 4 til 6 Mile i Se- kundet, altsaa 30 til 50 Gange saa stor, og der er alt- saa en tilstrækkelig stor Varmekilde tilstede til ogsaa at kunne bringe Luften til at gløde i det bevægede Legemes Omgivelse, hvilket bevirker, at de store Ildkugler stedse efterlade en nogen Tid lysende Stribe paa Himlen. I den korte Tid, Meteoret behøver til at gjennemlobe At- mosphæren, bliver kun Overfladen glødende, og derfor afkjøles det ogsaa meget hurtigt under den Varmegrad, ved hvilken det lyser. Jordkloden bærer endnu de tydeligste Spor af dens oprindelige smeltede Tilstand; Graniten, som danner Grundlaget for Jordoverfladen, kan ifølge sit hele Væsen kun være opstaaet af en smeltet Masse; Iagttagelser, hentede fra Bjergværkerne og de artesiske Bronde, vise, at Jordoverfladens Varme stiger, efterliaanden som man kommer dybere ned, og dersom Varmetilvæxten var regelmæssig, maatte ifølge Iagttagelserne over Tilvæxten i bekjendte Dybder Jordens Varmegrad i en 10 Miles Dybde allerede være saa stor, at samtlige bekjendte Stecnarter der vilde være i fuldstændigt smeltet Tilstand. Overfladen er i Tidernes Løb afkjølet, men i det Indre findes endnu en smeltet Kjerne, for hvis Tilstedeværelse Vulkanerne give os et klart Beviis. Ikkedestomindre er den Indflydelse, som Jordvarmen udover paa Jordens 366 Overflade, af en yderst ringe Betydning, den vil neppe kunne forhøie Middelvarmen med ^/ao Grad; kun igjen- nem Vulkanerne griber den en Gang imellem forstyrrende ind i den Virksomhed, der foregaaer paa Overfladen og som har sin Oprindelse fra Solens JLys og Varme eller dennes og Maanens Tiltrækning« Mangfoldige ere de Virkninger, som Solens Lys og Varme frembringe paa Jorden. Solen opvarmer Luften i ulige Grad paa de forskjellige Steder, den varmere og lettere Luft stiger tilveirs , imedens kold Luft strømmer til fra alle Sider; denne almindelige Aarsag til Vinden virker stærkest under Æquator, fra hvilken igjennem de høiere Luftlag den opvarmende Luft strømmer imod Polerne, imedens Passatvinden fører den kolde Luft langs Jordens Overflade fra disse til Æqvator. Ved Solens Lidvirkning paa Havet opstaae lignende Strømninger i dette, og deres Mægtighed viser sig tydeligt i den Maade, paa hvilken de indvirke paa Landenes Klima. Solens Varme løfter Vanddampene fra Havet til de høiere Dele af Atmosphæren, hvor de fortættes og danne Skyer, fra hvilke de atter som Regn og Snee vende tilbage til Jorden, for der igjennem Kilder, Bække og Floder at fortsætte deres Vandring til Havet. Uden Solvarmens Lidvirkning kan kun en eneste Bevægelse af Vandet finde Sted, nemlig Ebbe og Flod, der have deres Op- rindelse fra Maanens og Solens Tiltrækning. Selv de organiske Væsener hente Kraften til at be- væge sig og til at arbeide fra den samme Kilde, nemlig fra Solens Lys og Varme. Det varede længe, inden man erkjendte den Kollc, som Fodemidlet spiller i det dyriske Legeme; vidste man ikke, hvorledes man kunde sætte Legemets Udvikling af Kraft i Forbindelse med 367 Optagelsen af Føden, men Dampmaskinens hele Væsen aabnede t)iet for dette skjulte Forhold; ogsaa den be- høver et Middel, "af hvilket Kraften kan udvikles, den behøver Kul i Forhold til det Arbeide, den skal udfore. Menneskets Fødemidler, der alle bestaae af brændbare Bestanddele, føres efter fuldendt Fordøielse over i Blodet, og paa virkes i Lungerne af den atmosphæriske Lufts Ilt; men derved blive Fødemidlets Bestanddele efterhaanden forandrede til de samme Stoffer, som vilde have været Resultatet af deres Forbrænding paa Ildstedet, nemlig til Kulsyre, Vand og Ammoniak. Da nu Varmemæng- den, som udvikles ved Forbrændingen, er aldeles uaf- hængig af Tiden, som medgaaer til Forbrændingen, og af de Mellemled, igjennem hvilke den fuldstændige For- brænding omsider opnaaes, saa kan man ligefrem beregne, hvor stor en Mængde Varme eller dermed ligegjældende Arbeide det fortærede Fødemiddel maatte kunne frem- bringe i det dyriske Legeme, og de Forsøg man har anstillet i denne Retning, stemme overeens med Bereg- ningen. Det dyriske Legeme er saaledes ikke forskjelligt fra Dampmaskinen med Hensyn til Maaden, paa hvilken det vinder sin Varme og sin Kraft, men vel i Maaden, hvorpaa denne senere anvendes, og i Valget af Brænd- sel; thi det sidste maa i det dyriske Legeme kunne ophises, for at det igjennem Blodet kan føres til Lege- mets forskjellige Dele. Fødemidlet har tillige en anden Bestemmelse; det skal tjene os til uafbrudt at er- statte de Organer, der cfterat have deeltaget en kort Tid i Legemets Livsvirksomhed atter fortæres, og hertil tjene visse quælstofholdige Bestanddele af Fødemidlet, der have samme Sammensætning som Hovedbestanddelene af det dyriske Legeme; men disse Stofler danne kun en 368 ringe Deel af det daglige Fødemiddel, hvis Hovedbe- standdele ere Stivelse, Sukker og Fedt, Stoffer, der alle ved Fordøielsen spille samme Rolle som Brændslet under Dampkjedlen, og de vilde kunne erstattes ved Steenkul, hvis dette Stof lod sig fordøie, det vil sige, opløse i det dy- riske Legeme. fjii Kullene, ethvert andet Brændsel og Dyrenes Føde- midler have deres Oprindelse fra Planteriget; vel leve de kjodædende Dyr ikke ligefrem af Plantestoffer, og Mennesket fortærer ligeledes en Deel Dyrstoffer; men det Kjød og Blod, som de fortære, er dog i sin Tid dannet af Planterne; Græs og Hø ere uskikkede som Næringsmidler for Menneskene, derfor lade de disse Plantestoffer forst bearbeide af Qvæget, og tage dernæst hvad dette har samlet. Det er saaledes Plantens Virk- somhed, der maa være Gjenstand for vor Undersøgelse, naar vi ville søge Kilden til den Kraft, som udvikles i det dyriske Legeme. 1 Hovedsagen leve Planterne af de Stoffer, som dannes ved Plantestoffernes Omdannelse i det dyriske Legeme; thi den optager Kulstof af Kulsyren, Brint af Vandet og Qvælstof af Ammoniaken ; de adskille altsaa de tre Hovedprodukter, der danne sig ved Dyrenes Ernæringsproces , og sammenføie af disse Forbindelsers Bestanddele de brændbare Stoffer, der danne Plantens Hovedmasse, nemlig Træ, Stivelse, Sukker, Olie og Ægge- hvide. Planterne tilberede altsaa Brændsel og Fødemilder, Dyrene forbruge disse og omdanne dem til Stoffer, hvoraf atter Planten lever. Vi have her et Kredslob, tilsyne- ladende et Perpetuum mobile, der giver den hele af Dyrene udviklede Kraft som reen Gevinst. Men det forholder sig i Virkeligheden ikke saa; thi til at adskille Kulsyre, Vand og Ammoniak i deres Bestanddele og af 369 disse at danne Plantestoffer udfordres der en betyde- lig Kraft, som Planten ikke selv byder over, men som den modtager igjennera Solens Lys ; det er Solens Straa- ler, der, idet de træffe Plantens gronne Overflade, ind- suges af denne og forvandles til Varme og chemisk Virksomhed. Sollyset er som bekjen.dt ikke noget enkelt Lys, men sammensat af forskjelligt farvede Straaler, der ved Brydning af >Sollyset, fremtræde i den Orden, •>i? hvilke de iagttages i liegnbuen. Disse forskjelligtfarvede Straaler begrændses saavel paa de røde som paa de violette Straalers Side af andre, der ikke vise sig for Øiet som Lys, men hvis Tilstedeværelse kan eftervises ved deres Virkning paa Thermometret og paa chemiske Forbindelser. De rede Straaler eg de usynlige, der ved Thermometret kunne opdages udenfor de rode Straalers Grændse, danne V armes traalernes Belte, de gule Straa- ler vise den storste Lysstyrke, og de violette og de usynlige Straaler hiinsides disse kunne udvikle den største chemiske Virksomhed. Ligesom det ere de sidste Straaler, der ved Dannelsen af Lysbilleder (Photogra-f phier) ere den egentlige virksomme Deel af Sollyset, saaledes er det ogsaa dem , der fortrinsviis give Planten Kraften til at adskille de Forbindelser, fra hvilke den skal hente Bestanddelene til sit Legeme; berøver man Lyset disse Straaler, da kan Planten ei voxe, men syg* ner hen og doer endelig bort, ligesom OHatiilen;; befandt. sig i et fuldstændigt Mørke. i>!; •• , !•!.;>: »rf Den hele Arbeidsmængde>' som Brændslet og Fode»-) midlet kunne udvikle i Maskinen. iOg i det dyriske Legeme, har altsaa sin Oprindelse fra Solens Lys, hvia Kraft af Planterne bindes til Stoffet; saa at ahsaa ikke alene Lyset fra vore Lamper, Varmen fra vore Oyue^ S4 370 og Arbeidskrafteii, som udvikles af vore Maskiner, men ogsaa Livskraften, baade vor egen og den, der rorer sig i ethvert andet af Jordens levende Væsner, har sit Ud- spring fra Solens Lys og Varme, der ere Kilden til alt Liv paa Jorden. Ophører i Tidens Ltjb Solen med at sende Varme og Lys til Jorden, da vil ingen Vind mere ro re sig og ingen Regn falde, da ville Kilderne op- høre at rinde, Floderne ville udtørres^ Planterne døe og Dyrene gaae tilgrunde med disse. Kun een Bevægelse vil da være tilbage paa Jordens Overflade, nemlig Ebbe og Flod, saalænge indtil Havet fuldstændigt stivner. I to store Bølger bevæger Havvandet sig dagligen omkring Jorden i Retningen af Himmellegemernes tilsyne- ladende Bevægelse, thi disse Bolger have deres Oprindelse fra Solens og Maanens Tiltrækning; men da den sidste, paa Grund af den mindre Afstand er omtrent SVs Gange saa stor som Solens, falger Flodbølgen tilsyne- ladende stedse Maanen. Omendskjøndt Flodbølgens Høide i det store Verdenshav kun er omtrent tre Fod, kan den ved Sammentrængning af Vandet i Kanaler og Havbugter stige til henved 30 Fod; men Phænomenets egentlige Storhed fremgaaer af en Beregning af Bes- 8 el, ifølge hvilken en af Havet bedækket Fjerde- deel af Jordens Overflade i Flodtid indeholder 200 Ku- bikmile Vand mere end i Ebbetiden, og altsaa maa denne store Vandmasse i Løbet af 6^/4 Time løbe fra den ene Fjerdedeel af Jorden til den anden. Ved den store Gnidningsmodstand, som denne Bevægelse møder, gaaer endeel af Jordens mechaniske Kraft tilgrunde som saa- dan og omdannes til Varme, og i Tidernes Løb vil dette Tab give sig tilkjende derved, at Jordens Omdrei- ningshastighed formindskes, hvorved Døgnets Længde 371 forøges. Hvorlang Tid, der udfordres til at denne Virk- ning kan blive kjendelig, kan endnu ikke lade sig be- regne; i ethvert Tilfælde gaaer det meget langsomt, og efter L a p 1 a c e s Beregninger har Aarets Længde ikke forandret sig et iSecund i JLøbet af de sidste 2000 Aar; men efter en uendelig Kække af Aar vil, saafremt Havet ikke imidlertid fryser til, Dagen være blevet til et Aar, og Jorden vil da bestandigt vende saanme Side til Solen, hvorved denne Deel af Jorden vil erholde evig Dag og den anden være domt til for stedse at und- drages Solens directe Lys. 1 en saadan Stilling befin- der sig Maanen og de andi*e Planternes Drabanter, et Forhold, som kan være opstaaet ved den voldsonune Ebbe. og Flod, som disse smaa Kloder have været un«- derkastede som Følge af deres Centralkloders Indvirk- ning. Efter al Sandsynlighed findes ogsaa Ebbe og Flod paa de andre Planeter, og disse ville derfor i Tidernes Lob være underkastede sanune Skjæbne som Jorden. Lad os forfølge Planetsystemets endelige Skjæbne noget videre. Dersom Verdensrummet var absolut tomt, vilde ^Ue Planeter fortsætte deres Lob omkring Solen i al Evighed; men der er Sandsynlighed for, at det er fyldt med et uendeligt fiint Stof, uden hvilket vi ikke kunne tænke os Lysets Bevægelse igjennem Rummet. Er dette Tilfældet, vil Følgen være den, at Planeterne og alle andre til vort System henhørende Kloder efter- haanden ville beskrive mindre Baner omkring Solenv Endnu have de astronomiske Undersøgelser ikke kunnet opdage nogen Forandring i Planeternes Baner , men ved en af vort Systems mindste Kloder, den lette Enkeske Komet, viser denne Forandring sig tydeligt ; tlii den be- skriver stedse mindre og mindre Baner omkiung Solen, 24* 37^ og'ftér røaa altsiia komme en l^id,' da den vil styrte ind i déiin«. Samme Skjæbne maa efter Forløbet af Tids- rum^ J/VJ» hvilke Millioner af Aar kun ere Secunder, ramme* vor Jord og alle Planetsystemets Kloder, og da vil al Materie, der i Dannelsens første Tider som den fineste Damp var fordeelt ©ver det uliyre Rum, som vort Planetsystem indtager, være fortættet til en eneste Klode. Ved kver Klode, der saaledes falder ind i Solen, vil der ud- vikles Varme, og selv om Solens Lys da alt for længe siden skulde være slukt, vil dog den udviklede Varme være saa stor, at Solens Overflade paany bliver glødende og atter for en kort Tid udsender nogle Lysglimt, indtil Afkjølingen paany slukker dens Lys. Mon ikke f. Exé den Stjerne, som i Aaret 1572 pludselig kom tilsyne med stor Glands for dernæst atter efter to Aars For- løb at forsvinde, skyldte sit pludseligt fremtrædende, men koHvarige Lys til en lignende Virkning, og saale- des var '«t Varsel om den Skjæbne, der engang i de §ernesté Tider truer vort eget Planetsystem, ligesom Saturns Einge danne et varigt Minde fra Dannelsjens tidligste Dage? ^mb ^mi^noi 'toijtmH 'AlJr&tiikv • • ifil Slutning ville vi betragte Sollysets Oprindelse, riviike' ere de Virkninger, der meddele Solen den Egen- skab at kunne udstraaleLys og Varme? Vi kjende drni ikke, men kunne med en vis Grad af Sandsynlighed slutte és-til'detti. Hvor omfattende disse Vii^ninger ere, fremgaaer af en Beregning af Pouillet, ifølge hvilken den- ^'Varmemængde, som i hver Time udstrømmer fra Solert,' er saa stor som den, der kunde opstaae ved For- brænding af et Lag Kul , der var udbredt over hele So- tétt8"dvétifladé-med en Mægtighed af 10 Fod; i A årets Løb maatte der altéaa forbrænde et Kullag af 8^/2 Miles 373 Tykkelse; En eaadan Varmen dstraaling viJcfe dfkjøle Solens Varmegrad V/t Grad, forudsat at den fordeeltes paa hele Solens Masse, og at denne havde, en Varmefylde liig Vandets. Hvilkén^omh«lét..4en Kildet feiwj 9t,inkt\> hvilken Solens Varme hidrw^ølj^ eij, det i dog. Ma^^^t di&n ikke til evige Tider kan vedblive at virke, men at den engaing i Tidernes Lob maa udtommes; thi vi kjende ingen Virksomhed, der formaaer at skabe Kraft af Intet. De astronomiske Iagttagelser- havefføit til det; Jlesultat, at Solen i Sammenligning med Planeterne? kun har en ringe Tæthed, hvilket vistnok har sin Aarsag i Solens hoie Varmegrad. Solen er Planetsystemets yngste Klode, og befinder sig endnu eftor al Sandsynlighed i en sta- dig Fortætnihgstilstand; men en Fortætning af Solens Masse maa frembringe Varme og Lys, og hvor betydelig den Vai-memængde vilde være, som paa denne Maade maa kunne udvikles, fremgaaer deraf, at allerede en Formind- skelse af en Titusindedeel af Solens Diameter vilde bevirke en Varmeudvikling, som var tilstrækkelig til at dække Ta- bet ved Udistraalingen for ^t Tidérum af over '2000 Aar. En saa ringe Forandring af vSolens Diameter vilde' selv ved de fineste astronomiske Iagttagelser kun vanskeligt; kunne bestemmes. I Solens gradvise Fortætning have vi saaledes en for uhyre lange Tidsrum uudtommelig Kilde til Lys og Varme^,. men hvor betydelig denne endog maatte være, vil den dog engang i Tidernes Lob udtiTmmes, thi Solens Forraad af Kræfter bliver bestan- digt formindsket og aldrig forøget. Det lange Tidsrum, i hvilket Menneskeslægten har levet paa Jorden, er kun en lille Bolge i Tidens uende- lige Strom. Hvad ville 6000 Aar sige i Sammenligning med de Millioner af Aar, i hvilke Jorden har været be- 374 boet, forinden Mennesket fremstod, og dog er dette store Tidsrum kun en forsvindende Størrelse i Sammenligning med den Tid, som er medgaaet, inden Jorden hlev gaavidt afkjn^let, at organiske Skabninger kunde bestaae paa den; alene til at afkjole Jorden fra 2000 til 200 Grader maa der være medgaaet et Tidsrum af 350 Mil- lioner Aar, og hvor uendeligt stwrre maa ikke det Tids- rum være, i hvilket Jorden fortættede sig fra den oprin- delige Taagemasse til en smeltet Klode. Ogsaa naar vi eee frem i Tiden, have vi en Evighed for os. Men de Kræfter, som have fremkaldt de tidligere geologiske Phænomener og i den organiske Verden skabt den ene Tilværelsesform efter den anden, ere endnu stadigt virk- somme og^ ville vistnok snarere fremkalde Menneskeslæof- tens yderste Dag end de i en uendelig fjern Fremtid indtrædende kosmiske Forandringer; Jorden vil da efter al Sandsynlighed vedblive at udvikle sig, og ligesom fra de tidligste Perioder indtil vore Dage den ene Til- værelsesform har aflfr^st den anden, saaledes kan ogsaa den Tid komme, da Menneskeslægten vil have opfyldt sin Bestemmelse paa Jorden og maa vige Pladsen for organiske Væsener af en høiere Orden. .i-}T. ,k1 :• ) --">! Udsigt over Alcheraiei^§y(}vikling. (Tildeels efter H. Kopp: Ge8chichté'dér€henii.) (Ved Stud. polt/t. A, Thomsen). 1# oh-Tl jfmcafrå f -^^ois^arr/l Ifclnndt Oldtidens Folk var det fremfor alle hos Ægyp- terne, dette interessante Folk, sona i Kunster og Viden- skaber var saa langt forud for sin Tid, at vi maae soge de chemiske Kundskaber. Men man vilde tage meget feil, hvis man meente, at Oplysning og Dannelse var udbredt blandt Folket; nei det var kun Præstestanden, som besad al Viden og klogelig vidste at unddrage Læg- folk den. Saaledes vidste de at tilberede Soda, Allun, Kogsalt og Glas, hvilket sidste de fabrikerede i Hephæ- stos Tempel i Theben og Memphis; de brændte Tegl- stecn, forarbeidede malede Leervarer, indbalsamerede deres Døde, og alt dette vidner om, at de ikke besade ringe Kundskaber i Chemien. Dette var i langt mindre Grad Tilfældet med Grækerne; vel see vi, at de for- stode at behandle Metaller og havde Støberier, men det var ikke de Dannede, men den lavere Klasse og Slaverne, som gave sig af med den Slags Beskjæftigel- ser; det var kun den æsthetiske Side af Arbeidet, Græ- kerne brøde sig om, og Skjonhed i Form var den første Betingelse. Grækernes hele Aandsretning passede heller ikke til et strengt naturvidenskabeligt Studium; det var Speculationen , som skulde afgJOTe Alt, og, langtfra at 376 begrunde almindelige Theorier paa grundige Iagttagel- ser, gik de den modsatte Vei og opstillede almindelige Love, hvorefter de da søgte at lempe de daglige Phæ- nomener. Vi see dem saaledes udtomme sig i dristige og aandrige Speculationer over Materiens Ophav og dens Element:er eller Grundstoffer, et Spørgsmaal, som kun kan besvares ad Forsøgets Vei og endnu den Dag idag er Chemiens Gjen stand. Grækenland blev erobret af Ro- merne, hvis Sands for Naturen blev vækket ved lange Krigstog i fremmede Lande, som de derved lærte at kjende; saaledes var Lægen Dioskorides bekjendt for eine medicinske Kundskaber, som han havde erhvervet mg paa lange Reiser; men det vigtigste Vidnesbyrd om Romernes Kundskab til Naturen er Cajus Plinius den Ældres Værk: Historia naturalis, som hovedsagelig er et naturhistorisk Værk, men hvor man af hist og her spredte Antydninger tillige kan gjøre sig et Billede af Romernes chemiske Kundskaber. Men af Alt fremgaaer, at der ikke fandtes nogen Sammenhæng i de Gamles chemiske Kundskaber, langt- mindre da en Theori, som skulde forklare de chemiske Phænomener. Derved er det netop, at denne Tidsalder adskiller sig fra den følgende i Chemiens Historie, som er charakteriseret ved, at Chemien sætter sig et vist Maal for Øie, som søges opnaaet ved bestemte Forsøg, Og for at bevise Muligheden af at opnaae dette opstilles ^n særegen Theori ; Maalet er Forvandling af ædle Me- taller til Guld og Sølv, Theorien er den om Metallernes Sammensætning, og Chemien med dette Formaal kaldes Alchemi. Da Kundskaben om Omdannelsen af saamange Legertier udbredte sig mere og mere, da man saae, at der af haarde og skjøre Malme kunde fremkomme bløde 377 og boielige Metaller, saa laae den Antagelse nær, at Me- tallerne selv vare sammensatte, og at der gaves et Mid- del til at adskille Bestanddelene og udsondre de smuk- keste og ædleste Metaller. Denne Formodning blev be- styrket ved adskillige Phænomener, som man ikke for- stod at forklare paa den rette Maade: man iagttog saa- ledes ved Jemværktøi, som Bjergfolk havde ladet ligge paa de Steder i Gruber, hvor der brød kobberholdigt Vand frem, at Jernet var aldeles overtrukket med Kob- ber, og denne reent galvaniske Virkning, som bestaaer i, at Jernet opløses, medens Kobberet udskilles, forklarede man som en fuldstændig Omdannelse af Metallet. Ved at sammensmelte Kobber med Zink fik man en guld- guul Blanding, hvorimod Arsenik, naar det forbandt sig med Kobber, gav dette en sølvlignende Farve. Disse Kjendsgjerninger maatte ved den mangelfulde Evne til at skjelne Stofferne, meget bidrage til at styrke den an- tagne Mening. Denne Anskuelse findes forst skriftligt omtalt, og da kun leilighedsviis , hos græske Skribenter i det jQerde A århundrede, og den omtales da ikke som Grækenland tilhørende, men som en bekjendt Anskuelse. Naar man overveier den Vigtighed, som man tillagde Alchemien, saa er det rimeligt, at Udgangspunktet for denne ogsaa blev det blivende Sted for alchemistiske Bestræbelser ; men vi vide nu, at Ægypten fra det ^^rde Aarhundrede var Alchemiens Centralpunkt, og tage vi da tillige Hensyn til den Sammenhæng, hvori endnu dengang Alchemien stod med andre Kunster, som tidligere dyr- kedes som Mysterier i de ægyptiske Templer , saa er det rimeligt, at den ikke er opstaaet hos Grækerne, men derimod tilbragt dem fra Ægypterne i de første christelige Aarhundreder. Det mangler iovrigt ikke paa 378 Bestræbelser fra de senere Alchemisters Side for at sætte •déiie Oprindelse saa langt tilbage i Tiden som muligt, og saaledes omtale de som dens Ophavsmand en fabel- agtig ægyptisk Konge Hermes Trismegistus , efter hvem -denne Kunst ofte kaldes den hermetiske , Hermeutik -eller Hermeneutik. Andre have endog stemplet Moses og hans Søster Mirjam som Alchemister, den første, fordi han havde forstyrret og opløst Guldkalven i Vand; thi -den, der kunde forstyrre Guld, meente de, kunde ogsaa lave Guld. Ligeledes har Evangelisten Johannes nydt denne Ære, blot fordi der i en Legende fortælles, at Oban forandrede Grene til Guld, og Kisel til Ædelstene. Disse Beretninger ere kun mythiske; men afgjort -er detj at man fra det femte Aarhund rede har alchemi- stiske Skrifter i det græske Sprog, hvis Forfattere enten levede i Ægypten eller stode i Forbindelse med Hoi- skolen i Alexandria, fra hvilken Ideen om Alchemien udbredte sig til alle Sider. Det var igjennem disse Skrifter, at den fandt Indgang hos andre Nationer, som vidste at udvide og benytte de deri indeholdte Kund- skaber, og den Nation, hos hvilken dette forst var Til- fældet, var Araberne, som i Begyndelsen af det syvende Aarhundrede seirrige droge frem igjennem Ægypten og hele Nordafrika og endelig indtoge Spanien efter Slaget ved Xeres de la Frontera (712). Men fra Ægypten medbragte de Spiren til fredeligere Sysler, og vi see da Araberne pludselig med megen Iver lægge sig efter Studiet af Mathematik, Astronomi, Medicin og Chemi, hvilken de med den arabiske Artikel kaldte Alchemi; og fra det niende Aarhundrede see vi en Mængde al- chemistiske Skrifter, hvoraf det fremgaaer, at de meget ivrigt gave sig af med Metalforvandling. Deraf opstod 379 den falske Mening, at Alchemien var af arabisk Oprin- delse; men naar vi erindre Koranens Forbud mod al Grublen, og hvorledes dens Fatumlære ligefrem maatte træde hemmende op mod Dyrkningen af Lægekunsten, maae vi indramme, at det ikke er rimdigt, at disse vi- denskabelige Grene have udviklet sig af sig selv; hvor- liden Priis de arabiske Fyrster satte paa Videnskabe- lighed, sees tydeligt deraf, at Feldtherren Amru lod det store alexandrinske Bibliothok ojibrænde for at varme Badestuerne. Paa en Tid altsaa, da hele Europa, over- svømmet af Skarer af raae Folk, var .udsat for at miste al Cultur, da Videnskaberne ikke kunde finde et blivende Sted, var det Araberne, som beskjreitigede sig med dem og bevarede dem; i'^H'^^'^J^- •yilifrn'ibltjs 7ot n9?4hhnfdf«»''i hk li- Den første alchemistiske Skribent, som vi see op- træde iblandt dem, var Geber, efter Nogle en Græker, efter Andre en Araber, som i Begyndelsen af det niende Aarhundrede optraadte som Lærer i den græsk-arabiske Philosophi i Sevilla. Han var for sin Tidsalder en Chemiker af stor Fortjeneste, der havde mange practiske Kundskaber , som han havde erhvervet sig i sine Bestræbelser for Metalforvandlingen , hvis Mulighed han støttede paa en fuldstændig Theori om Metallernes Sammensætning, som vi her kortelig ville gaae irid paa, da den udgjør Grundlaget for hele Alchemien. — Alle Metaller, meente han, vare sammensatte af 2 Stoffer, af hvis Mængdeforhold og forskjellige Grad af Reenhed Metallets Natur afhang; disse vare Svovl (Sulfur) og Qviksolv (Mercurius) ; men meget snart gik man bort fira disse bestemte Stoffer, og Sulfur og Mercurius gik nu fra åt være Stoffer, som fandtes i stor Mængde i almindeligt Svovl og Qviksolv, over til blot at betegne Begreber: 380 Svovl kom paa Grund af sin lette Brændbarhed og sin Flygtighed til at betegne det Foranderlige, Forstyrrelige og Ubestandige, medens Qviksølv betegnede Udvidelses- evne og Metalglands, i det Hele taget det metalliske Princip. Men det var ikke blot de vexlende Mængder, «om frembragte Metallernes Forskjellighed, ogsaa den fltørre eller mindre Styrke, hvormed Bestanddelene vare forbundne, den saakaldte Fixering, havde Indflydelse paa Metallernes Natur; at fixere Metallerne var derfw omtrent det samme som at forædle dem. -M Vi see altsa^., at, naar Alchemisteme gik ud fra denne Forudsætning, kom det kun an paa at føie Bestanddele til eller drage dem fra, styrke eller slappe Forbindelsen for at forandre Metallet; ved Blanding af flere Metaller søgte de derfor at bringe det rette Forhold tilveie, og vi' finde saaledes hos Geber Forsøg, hvormed han bestyrker Metalforvandlingens Mulighed, og hvis Resultater vare guld- eller sølvlignende Præparater. Saa- ledes siger han, at Kobber danner en Mellemting mellem Guld eller Sølv, og lader sig forvandle til det ene eller det andet, men denne Mening støtter sig paa det allerede omtalte Forhold, at Kobber smeltet med Zink giver et guldguuh, med Arsenik et hvidt Metal. Men allerede hos Araberne omtales den blotte Farveforandring som bedragerisk, og den fuldkomne Forvandling blev kun anseet for mulig, uden at dog nogen endnu havde den Dristighed at tale derom som af egen Erfaring. Alles Bestræbelser vare rettede paa at finde en Substants, som kunde forvandle det uædle Metal til ædelt; denne, de Vises Steen eller den philosophiske Steen, kunde i sin største Fuldkommenhed forvandle Metaller til Guld, og 381 kaldtes da den røde Tinctur eller det store Elixir, eller som hvid Tinctur eller det lille Elixir kun forvandle dem til Sølv ; og vi see her igjen, hvorledes Benævnelsen Tinctur (Farvestof) atter tydei* paa, at den Iagttagelse, at visse Stoffer kunde forand le MetaUernes Farve, danner Grundlaget for hele Alchcmien. — Geber var den be- rømteste Alchemist blandt Araberne, og hans Navn var bekjendt for alle senere Alchemister, selv i fremmede Lande. Efter ham fulgte flere Alchemister, alle Læger, som dog ikke bragte Videnskaben meget videre eller tiltrak sig Opmærksomheden ved deres Skrifter , og fra Midten af det tolvte Aarhundrede kjende vi ingen alchemistisk Skribent blandt Araberne, ligesom al Viden- skabelighed da begyndte at tabe sig hos dem som Følge af Rigernes indre Opløsning. Men de vundne Resul- tater vare ikke tabte; fra hele Europa vare videbegjær- lige Mænd af alle Nationer strømmede til de arabiske Høiskoler for at belæres, og vendte tilbage med rige Kundskaber, som bleve bearbeidede af friske Kræfter. Virkningen viste sig snart, Universiteter oprettedes- i Paris, Salamanca, Neapel og flere Steder, og Viden- skaben, som hidtil havde været en død Skat i Klostrene, fik nu nyt Liv og dyrkedes med Ivei-; og saaledes see vi allerede i det 13de Aarhundrede Alchemien udbredt over hele Europa, og der dyrket af Mænd, som tillige indtage en høi Rang som Videnskabsmænd i andre Fag. Men vi ville her ikke gjennemgaae de enkelte Al- chemisters Historie, da deres Tal nu bliver stort, men hellere vise, hvorledes Begrebet om de Vises Steen udvikledes, og da leilighedsviis omtale de meest be- rømte Mænd, hvem dette skyldes. Men inden vi for- lade Araberne, lader os kaste et Blik tilbage; For dem 382 var de Vises Steen endnu et Problem, men Muligheden af dets Løsning begrundede de paa Metallernes Sam- mensætning og paa Phænomener i Naturen, som de for- klarede paa en feilagtig Maade; ingen havde endnu seet dens Virkning, thi ingen havde fremstillet den, og dens Udseende beskreve de kun efter Farven. Alchemien for- planter sig nu til Europæerne, finder der Dyrkere i Mængde, som ikke længere nøies med at give Anviisning til Frem- stillingen af de Vises Steen, men paastaae endog selv at have fremstillet og seet den; vi finde derfor hos dem alle dens Egenskaber og Virkemaader nærmere beteg- nede, og ville derfor betragte disse lidt nøiere. Allerede hos Araberne angives, hvorledes Stenen i sin forskjellige Grad af Fuldkommenhed forvandlede uædle Metaller snart til Guld og snart til Sølv; men det synes, som om denne Forskjel taber sig mere og mere, og hvor vi i den senere Tid finde de Vises Steen amtalt, menes der altid den guldforvandlende, hvilken Raymundus Lullus, en berømt spansk Alchemist i det 14de Aarhundrede, kalder Carbunculus (Garfunkel); dette Navn svarer godt til senere Beskrivelser især af Paracelsus i det 16de Aarhundrede, der siger, at den er en fast Substants, der i Masse er livlig rød som Kubin, gjennemsigtig som Krystal, bøielig som Vox, men skjør som Glas, men pulveriseret ligner den Safran, en Farve som de fleste seneie Alchemister ere enige om at tillægge den. Har nu Alchemisten fremstillet en Substants af dette Udseende, da smelter han det uædle Metal eller tager Qviksølv og kaster endeel af Pulveret der- paA. Nogle iagttage, at hele Massen pludselig bliver forvandlet; Andre fortsætte Smeltningen og udtage tilsidet msh '10' i :s>>r.diit ih ^innsdmk obni 38^ Digelen, fyldt med det kostelige Metal ; ja undertiden er endog hele Massen størknet, og Hedegraden har maattet fornyes for at iværksætte Smeltningen ; men Alle have til- sidst ei*holdt Guldet som Product. Nu opstaaer det Spørgsmaal: Hvormeget skal han^kaste paa, for ftt foiv vandl«' en given Mængde uædelt Metal til Guld? Sag- tens ligesaameget, som han vil forvandle til Guld. Nei, meget mindre kan gjore det, og man seer her, hvorledes Troen paa TinCturens mangfoldiggjørende Kraft er op^ staaet af den Mening, at Forandring i Farve er en Be- gyndelse til Forandring i Materie; ligesom en ringe Mængde Gjær kan omdanne en heel Masse, saaledes kan ogsaa en ringe Mængde Tinctur forandre en større Mængde uædelt Metal til Guld. Men Angivelserne ere forekjel- lige: Roger Baco, en berømt engelsk Lærd fra det 13 de Aarhundrede, som med Fængsel og Forfølgelse maatte bøde for sin Kjærlighed til Naturvidenskaberne , angiver, at 1 Deel kunde forvandle 1000 Gange 1000 Dele uædelib Metal; beskednere er hans Samtidige, Ty dskeren Arnold' Villanovanus, som kun angiver 100 Vægtdele; men dem begge overgaaer Raymundus Lullus, som paastaaer, at de Vises Steen kan bringes til, den Fuldkommenhed^ at den ikke blot kan forvandle u ædle Metaller til Guld, men forvandle dem i en endnu høiere Gra^ og om- danne dem til de Viees Steen. „Tag**, aiger han, „af denne kostelige Medicin saameget som en Bønne, kast det paa 1000 Unzer Qviksølv, og det vil alt forvandle* til et rødt Pulver, tag heraf igjen en Unze og kast den paa 1000 Uniser Qviksølv, og den samme Forvandling vil indtræde." Denne Operation gjentage« 2 Gange endnu, og af Productet af den fjerde Paakastning skal man kaste 1 Unze paa 1000 Unzer Qviksolv, og alt vil 384 forvandles til Guld, „som er bedre end det fra Bjerg- værkerne." „Havet" udbryder han tilsidst overmodig, „vilde jeg forvandle til Guld, hvis det var Qviksølv." Man maa indrømme, at ingen overgaaer ham i Dri- stighed; alle andre ere mere beskedne, men alligevel angive de et bestemt Tal, som derfor synes at maatte være Resultatet af egen Erfaring, og man kunde derfor billigviis forlange Beviser for Rigtigheden af deres An- skuelse, og Alchemlsterne mode da med Masser af Be- viser for udførte Metalforvandlinger. Men vi ville her ikke dvæle ved ligefremme Bedragerier eller ved For- blindelser, som havde deres Grund i Mangel paa che- miske Kundskaber, men omtale nogle af de faa Til- fælde, hvor en virkelig dygtig Chemiker udtalte sig for Metalforvandling. Denne Mand var van Helmont, eu udmærket Læge og Chemiker fra det 17de Aarhundrede, som stod i stor Ry for Videnskabelighed. Han gav sig ikke selv af med Fremstillingen af de Vises Steen, men havde erholdt smaa Prøver af ubekjendte Alchemister, hvormed han da anstillede Forsøg. I Aaret 1618 fik han ^Ia Gran af dette kostelige Legeme, hvormed han forvandlede 8 Unzer Qviksølv til fuldkomment Guld. Dette Factum omtaler han gjentagende Gange, og det er eet af de mærkeligste, som nogensinde er berettet ; thi det er vanskeligt at indsee, hvorledes en saa dygtig Chemiker som van Helmont kunde skuffes, og hvor- ledes et Bedrageri kunde gkee, da Operationen foreto- ges i hans eget Huus, uden at Alchemisten, fra hvem Pulveret hidrørte, var tilstede; det hører til dem, hvoraf der gives flere, hvor det næsten bliver lige vanskeligt at antage Muligheden af en Skuffelse og troe paa Sa- gens Sandhed. Noget lignende hændede en Dr. Helve- 385 tius, som i det 17de Aarhundrede var Livlæge hos Prind- sen af Oranien ; han var en lærd Læge , der stod i stor Ry for Retskaffenhed og Oprigtighed; han troede ikke paa Metalforvandlingen, viste sig endog som en aaben- bar Modstander af Alchemien, da han pludselig blev omvendt ved et Forsøg, som han anstillede med en ube- tydelig Mængde Tinctur, som han havde erholdt af en Fremmed; Produktet blev af Guardeinen og flere Guld- arbeidpre erklæret for reent Guld. Saadanne Fortæl- linger forfeilede ikke deres Virkning , at beskytte de Troende og omvende de Tvivlende; Alchemisterne sam- lede dem med Omhu: thi det var Lyspunkter i deres Bestræbelsers Mørke. Med Glæde fortalte de, hvad der hændtes en Professor Martini i Tydskland, som, da han fra Cathedret tordnede mod Alchemisterne os: anvendte alle mulige Grunde for at modbevise dem, paa en høf- lig Maade blev afbrudt af en Adelsmand, som tillod sig at opponere, lod hente et Kulbækken , en Digel og Bly og for den forbausede Professors Øine forvandlede dette til Guld, som han rakte ham med de Ord; Solve mihi hunc syllogismum (Forklar mig dette Resultat.) Som mere tilgængelige Beviser anfore Alchemisterne de Mynter, som ere prægede af alchemistisk Guld og som have Stemplet af deres Udspring; deres Antal er saa stort, at der endog er skrevet Boger om dem. Der var saaledes de Rosenobler, hvortil Raymuudus Lullus i det 13de Aarhundrede havde leveret Guldet, og lige- ledes de danske Ducater af 1647, hvortil Christian den 4de havde ladet sin Livalchemist forfærdige Materialet, og som bare Indskriften; vide mira domini (See Hen*en8 Vidundre). Endnu 1797 opbevarede man i Wien en Guldmedaille , som Keiser Ferdinand den odie i Aaret 2i 386 1648 havde ladet forfærdige af alehemistisk Guld. Men nogle af disse Mynter opdagede man senere vare falske, hvad der f. Ex. var Tilfældet med de Ducater, som Leopold d. Iste 1675 lod slaae af Guld, som en Augustinermunk fremstilte af Tin, og som bare Indskriften : „Aus Wenzel Zeylers Pulvei-s Macht bin ich von Zinn zu Gold ge- macht." Efter saadanne Beviser tvivlede mange ikke om Rigtigheden af den hermetiske Kunst, og i den juridiske Praxis blev dens Rigtighed antagen som utvivlsom. Saaledes gav i det 12 — 16de Aarhundrede de Vises KSteen Anledning til Retsstridigheder, som fornemmelig dreiede sig om, hvorvidt alchemititisk Guld skulde ansees for lige- saagodt som almindeligt Guld og turde udgives derfor, naar det ikke ved Probeerkunsten kunde skjelnes derfra; et Spørgsmaal som mange dengang tøvede med at besvare bekræftende, fordi det var uafgjort, om det alchemistiske Guld ogsaa besad alle det naturlige Gulds Egenskaber. Se- nere hen tog man ikke Hensyn til denne Omstændighed, og den juridiske Tro paa Tilværelsen af de Vises Steen stod fast, saaat der endog udstedtes Legitimationer for, at Vedkommende havde fremstillet den. Endnu iAaret 1725 afgav det juridiske Eacultet i Leipzig et Skjon i en Strid, hvor det gjaldt Solv, som var forvandlet til Guld, i det nemhg Grevinde Anna Sophie von Erbach paa sit Slot havde faaet alt sit Solvtøi forvandlet til Guld af en Elygtning, til Tak for, at hun havde skjult ham, og nu hendes Gemal gjorde Fordring paa Halvdelen, fordi Værdiforøgelsen var skeet paa hans Gebeet og i deres Ægteskab. jSaar alle disse Omstændigheder gjorde Sandheden af Alcheniien indlysende, saa bortjog Havesygen den ringe Rest af Tvivl, som endnu kunde paatrænge sig. Men ved Intet kunde Havesygen mere blive pirret end ved de store Rigdomme, som altid stode til Adepternes Raadighed. Imedens de gamle græske Alchemister kun i Almindelighed tale om, at Fattigdom altid bliver flern fra Besidderen af de Vises Steen , hvilket er meget tro- ligt, saa leverer Alchemiens Historie blandt Europæerne langt mere detaillerede Angivelser. Sauledes skal Ray- mundus Luilus have opfordret Kong Edvard Hl af England til et Krigstog og til Hjælp skjænket ham Guld til 6 Millioner Rosenobler; men Kongen brød sit Ord og anvendte Pengene til Krigen mod Frankrig. Om Franskmanden Nicolaus Flamél fortælles der en lignende Historie. Han levede i Paris som Afskriver, men fik engang for billig Priis en Haandskrift paa et Stykke Bark, som han søgte at udtyde. Efter mange Aars forgjæves Anstrængelser reiste han til Spanien, hvor han traf en lærd Læge, som udtydede Skriften, der indeholdt en Anviisning fra en Jøde Abraham til at danne de Vi- ses Steen. Han reiste tilbage, Fremstillingen lykkedes ham, og de Rigdomme, som han erhvervede sig, benyt- tede han til fromme Foretagender. Af saadanne Fortæl- linger gives der flere, men vi ville forlade dem, for at omtale andre mærkeligere Egenskaber ved de Vises Steen; og uden at dvæle ved den Egenskab, som først omtales i Alchemiens seneste Tidsalder, som bestod i, at den frembragte en større Mængde ædelt Metal end der var anvendt uædelt, da denne Egenskab paa en Maade er ligegyldig, hvor der kunde fremstilles saa utrolige Masser, ville vi gaae over til at omtale dens medicinske Egenskaber; vi ville see, hvorledes den blev antaget for en Universalmedicin, der, ligesom den vir- kede forædlende paa de uædle Metaller, saaledes ogsaa 25* 388 virkede helbredende, styrkende og foryngende paa det menneskelige Legeme. Som saadan kaldes den den store Panacee. Troen paa denne Egenskab findes ikke for det 8de Aarhundrede ; maaskee beroer den paa en Misforstaaelse, paa en ordret Opfattelse af billedlige Talemaader; det bliver meget sandsynlig, naar man undersøger, hvorledes denne Tro efterhaanden indsniger sig, og i hvad For- stand Sygdom og Helbredelse ved de Vises Steen om- tales af de første Alchemister. Vi finde saaledes hos en Forfatter i det 4de Aarhundrede den Sætning: „Gaaer du rigtig h'em efter min Forskrift, saa vil du blive lykkelig og helbrede den fæle Sygdom, Armoden." Araberne anvendte Billedet om Sygdom paa en anden Maade, idet de kaldte alle uædle Metaller syge og alle ædle Metaller sunde; og Geber siger saaledes: .,B"ng iiiig de sex syge (Metaller), at jeg kan helbrede dem (forvandle dem til Guld)"; og rimeligviis har han kun i den Betydning talt om de Vises Steen som Lægemiddel. Men disse Udtryk og lignende gik over til Europæerne gjennem latinske Oversættelser, i hvilke de tildeels bleve fordreiede og lempede efter den nye Mening, man vilde have ud af dem, og vi see den ene Alchemist lovprise dette Uni- versallægemiddel høiere end den anden. Denne Tro indsneg sig altsaa ved en Misforstaaelse og den blev op- retholdt ved en Misforstaaelse; thi det laae i den Tids Aand at drage de almindeligste Slutninger af ganske enkelte Erfaringer. Men nu see vi, hvorledes de første Alchemister meget godt kjendte Viinaandens (Brænde- vinens) Virkninger paa sig, at den virkede styrkende og oplivende paa det menneskelige Legeme, og de meente derfor, at Panaceen maatte have en lignende Virkning og 389 udbasunede nu dennes helbredende Egenskaber; og det er meget rimeligt, at, naar Arnold Vilianovanus meget bestemt udtaler sig om dens Virknmg og Raymund Luilus fortæller, hvorledes han blev heelt ung og mun- ter, da han i sin Alderdom betjente sig af Panaceen, at det da kun er Viinaandene Virkninger, som beskri- ves, tilmed da Arnold Vilianovanus gav sig meget af med at fremstille den under en velsmagende Form. Endnu sandsynligere bliver det, naar vi læse den For- skrift at tage Panaceen i smaa Portioner udrørt i me- gen Spiritus, en Mixtur, som skulde nydes flere Gange daglig. Men man gik endnu videre, og saaledes fortæl- ler en vis Salomon Trismosin fra Constantinopel i det 15de Aarhundrede, at hans rynkede og brune Hud var bleven glat og hvid, hans Kinder rode, hans graa Haar sorte og hans krummede Ryg lige; Koner paa 70 — 90 Aar havde han gjort saa unge og friske, at de kunde føde Børn, og det vilde være ham en let Sag at holde sig i Live til Dommedag. Ingen anden gaaer dog saa- vidt som han, men Angivelser om usædvanlig høi Alder, der var erhvervet ved de Vises Steen, gaves der mange af, og man blev enig om, at Patriarcherne kun kunde have naaet deres høie Alder paa denne Maade. Men Træn derpaa tabte sig forholdsviis hurtigt, og allerede i det 16de Aarhundrede gaves der Alchemister, der oprig- tigt tilstode ikke at have fundet en saadan Virkning ved den Tinctur, de havde fremstillet; og den holdt' sig overhovedet kun saalænge, som man betragtede Metal- forvandling og Helbredelsen af Sygdomme som analoge Phænomener, saalænge man troede, at Svordommene vare begrundede i Ovei-flødighed eller Mangel paa visse Stof- fer, og altsaa kunde hæves ved at fradrage eller tilføie 390 dem, ganske paa samme Maade, som man vilde forvandle Metallerne. Efterat have gjennemgaaet de forskjellige Egen- skaber ved de Vises Steen, ville vi en kort Tid dvæle ved Alchemisternes Anskuelser om dens Fremstilling, og vi finde da allerede i det 12te A århundrede den Menins: udtalt, at det beroede paa guddommelig Kaldelse, om Nogen kunde indvies i Metalforvandlingens Hemmelig- hed. Arabernes fatalistiske Lære beroligede dem iblandt dem, som i deres Bestræbelser ikke kom til noget Maal , men hos de christelige Alchemister tilskrives et heldigt Eesultat den guddommelige Naade, og en naturlig Følge heraf er, at Meddelelsen af denne Hem- melighed til dem, der manglede den guddommelige Naade og ikke vare værdige dertil, ansees for syndig. Dette finde vi udtalt hos de berømteste Alchemister, saasom Raymund Lullus og Arnold Villanovanus ; den sidste udtalte endog sin Anger over at have fremlagt disse Hemmeligheder saa tydeligt i sin Bog, uagtet Alchemi- ster vel skulde blive fri for at finde de Vises Steen ef- ter hans Anviisning. Om det er denne Tro, som for- bød berømte Alchemister at meddele Hemmeligheden, eller om det er Uvidenhed, er uvist; Alchemisterne paa- stode i Eegelen det første, og hentydede paa, at en- hver af dem havde aflagt en Eed, som forbød det, hvorfor man aldrig hørte, at Nogen ved Tvang havde røbet Hemmeligheden. Men uagtet denne Tro stod det dog enhver Alchemist frit for at ansee sig som den Ud- valgte og sine forgjæves Anstrængelser kun som forud- gaaende Prøvelser ; lykkedes det ham da ikke at frembringe et Resultat, foretog han i Reglen Reiser, besøgte fremmede Alchemister for at træffe En, som 391 vilde ansee ham for den udkaarede. Slog ogsaa dette Middel feil, da see vi ofte Alcheraistenie slaae sig til Anvendelsen af andre Midler til Opnaaelsen, især til Astrologi og Magi, og der var endog dem, som anraabte onde Aander, naar de troede derved at fremme deres Bestræbelser. Astrologien havde allerede i lang Tid staaet i Forbindelse med Alchemien ; en Skribent fra det fjerde Aarhundrede gjør Udøvelsen afhængig afMaanens og Planeternes Stilling, Geber omtaler iblandt Vanske- lighederne den Indflydelse, som Stjernerne udøve paa Metallerne, fordi vi ikke kjende den, og Arnold Villa- novanus har endog skrevet en heel Bog om Amuletter, som skulde forhindre Indvirkningerne af Constellatio- neme og af de onde Aander. De astrologisk-alchemi- stiske Anskuelser fandt saameget mere Udbredelse, som Planeter og Metaller havde de samme Navne, hvorved astrologiske Anskuelser let kunde antages for chemiske og omvendt, et Forhold, som antyder en tidlig Forbin- delse mellem disse Videnskaber. Anraabelsen af onde Aander passar ikke godt til den Fromhed, som Alchemi- steme bare til Skue, men blev dog ofte anvendt i For- tvivlelse; En førte saaledes en lille sort Djævel (som dog siden viste sig at være en Skorpion) fangen i en Flaske, en Anden havde Magt over 2 Dæmoner, som ledsasrede ham i Skikkelse af 2 Bulbidere. Italieneren Borri, som var Livalchemist hos Kong Frederik III, var Herre over en Aand, som lød Navnet Homunculus, var forbandet til hans Laboratorium, som fandtes uden- for Kjøbenhavn, og da Kongen vilde have denne An- stalt mere i sin Nærhed, maatte hele Laboratoriumsbyg- ninjren hæves over Volden ved Maskiner, forat den onde Aand ikke skulde forlade ham. De fleste Alchemister 392 arbeidede dog mere i deres Laboratorier, end gave sig af med Aandebesværgelse, og de arbeidede da enten efter deres egne Anskuelser, eller efter ældre Forfatte- res, forsaavidt de forstode dem ; thi Bøgerne vare i Reg- len skrevne saa mystisk uforstaaelige, og den ene berømte Autoritet modsagde i den Grad den anden, at denne Dunkelhed tilsidst blev til et Ordsprog; og for at gjøre sig et Begreb om Indholdet, behøver man kun at læse Titler, som „Kinderbett des Steins der Weisen," „Phi- losophische Jågerlust und Nymphenfang" og lignende. Men ikke blot saadanne Værker, som tilhøre den sidste Tid, vare uforstaaelige, men i det Hele taget ere Metho- derne til at fremstille de Vises Steen desto uforstaaeli- gere, jo længere man gaaer tilbage, og jo mere anseet Alchemisten er; thi dunkelt maatte jo Adepten skrive, fordi al Meddelelse var syndig. Enhver Alchemist, som ikke vilde vove sig ind i en Labyrinth af Uklarheder og mystiske Talemaader, maatte derfor begynde forfra, og hans Stræben gik da først ud paa at finde det Stof, hvoraf de Vises Steen skulde tilberedes (den saakaldte materia prima), og hver Alchemist havde næsten sit Stof; saaledes havde man forsøgt Metaller, Vitriol, Salt, Luf- ten, Jorden, vegetabilske og animalske Stoffer ; det meest Urimelige blev prøvet ; men Satiren udeblev ikke, og der udkom saaledes i 1616 en Bog , betitlet : „Alchemien eller den sande Kunst at tilberede Guld af Komøg." De alchemistiske Bestræbelser gik paa denne Maade fra at være baserede paa virkelige Anskuelser over til at blive Experimenter, anstillede uden ledende Tanke, og herigjennem skeer Overgangen til de saakaldte My- stikere blandt Alchemisterne, som ansaae Guldets Frem- bringelse for en organisk- dynamisk Proces, forsaavidt 393 deres uklare Forestillinger kunne fremsættes i faa Ord; de sammenligne Guldets Dannelse med den dyriske Av- ling og med Planternes Tilblivelse og Væxt. Blandt Europæerne var det især Haymund Lullus, som bidrog til at bringe de mystiske Anskuelser i Gang, idet han sammenlignede Dannelsen af de Vises Steen med For- døielsen, Blodets Dannelse og Udskillelsen af de øv- rige Vædsker i det menneskelige Legeme. Denne Betragt- ningsmaade blev endnu mere tiltrækkende, da de alche- mistiske Operationer ikke blot bleve sammenlignede med en levende Organismes, men endog med Forholdet mellem Sjæl og Legeme før og efter Døden. Saadanne Sammenliorninofer lade s\cr forfølge lanoct tilbaore ojj hos Europæerne fandt de megen Anklang, saaat mange Al- chemister endog havde den Anskuelse, at Liv, Død og Opstandelse kun vare høiere alchemistiske Processer. Andre gik endnu videre og sammenlignede ligefrem Be- grebet om de Vises Steen med Treenigheden, Forvand-» lingen af de uædle Metaller til Guld med Menneskeslæg- tens Forløsning ved Christus. Med denne mystiske Opfattelse af de chemiske Operationer forbandt sig Læren om Prædestinationen til Besiddelsen af de Vises Steen, og heri ligger ganske naturlig Grunden til den religieuse Behandling af de chemiske Operationer. Man indblandede Bønner i de alchemistiske Arbeider og disse, som fra først af kun havde tjent til at bestemme Tiden, gik nu over til at være Hovedsagen, medens selve Operationen forsømtes. — Med Reformationen tabte denne mystiske Betragtning af alchemistiske Opgaver ingenlunde sin Anseelse, tvertimod roste Luther Alche- mien „paa Grund af de herlige og skjønne Sammenlig- ninger, den har med de Dødes Opstandelse paa Domme- 394 dag;'* og hermed var da indfort et rigtignok kun iigiir- ligt Forhold mellem de religieuse og alchemistiske An- skuelser i Protestantismen, saaat endog Mysticismen ret kom til at blomstre i Protestantismens Tid, og det endte med, at de mystiske Udtryksmaader ikke længere vare Betegnelser for alchemistiske Meninger, men de alchemi- stiske Udtryk bleve anvendte til Betegnelsen af religieuse Anskuelser og Sværmerier. De Vises Steen betød nu ikke længere den guldforvandlende Substants, men Omvendelse i Ordets religieuse Betydning, og saaledes fremdeles. Vi forlade nu disse Alchemiens Udskeielser for at see, i hvilke Forhold i Livet vi finde Alchemisterne. — De lokkende Egenskaber ved de Vises Steen bevirkede, at den fandt flittige Dyrkere blandt alle Stænder. Blandt Araberne var det dog fortrinsviis Læger, som gave sig af dermed, blandt Europæerne i Begyndelsen Geistlige; Arnold Villanovanus (fra det 13de Aarhundrede) var den første mere betydende Alchemist, som ikke var af geistlig Stand. Men Alchemien blev mere og mere populær, og i det 14de og 15de Aarhundrede tiltog Alchemisternes Mængde i en utrolig Grad, saaat næsten Alle fra Konge til Bonde vilde lave Guld, og i det 16de Aarhundrede findos endog det Forslag af en Professor i Leipzig, at der skulde ansættes en Professor til at fortolke Geber og Eaymund Luilus ved Siden af Classikerne. Følgen heraf var, at Alle og Enhver gav sig af med Alchemi, Ødelande og bankerotte Kjøbmænd søgte deri Midlet til at komme til Penge, og selv rige Folk meente ikke at kunne anvende deres Penge bedre end dertil. Men de egentlige Alchemister vare ikke fornøiede hermed og udgød de- res Klager i Vers og Prosa. Før det 17de Aarhun- 395 drede arbeidede Alcheraisterne meest alene, uden at troe Nogen, idet de tilmed ansaae offentlig Meddelelse for syndig. Men nu foranledigede den almindelige Stræben efter Metalforvandling og Forsogenes ugunstige Udfald, at flere sloge sig sammen for i Fællesskab at arbeide paa Fremstillingen af de Vises Steen, og der dannnedes Selskaber som Rosenkreuzernes , det Nyrnberger alche- mistiske Selskab, det hermetiske Selskab og saadanne flere. Men de forfeilede deres Maal, idetmindste er- kjendte Alchemisterne, at Fremstillingen af de Vises Steen ikke blev fremmet ved Fleres Samvirken, som var saameget farligere, hvor Alchemiens Dyrkelse var forbudt. Det første Forbud , som ramte den, udgik fra den pavelige Stol i Aaret 1317 som en Bulle fra Pave eTohan XXII til hele Christenheden; men dens Virkning var meget kortvarig, saameget mere som Pave Johan selv senere kom i Ry som Alchemist; men de oftere gjentagne Bedragerier gjorde saadanne Forbud nødvendige. Carl V af Frankrig, Henrik VI af Eng- land og det frie Raad i Venedig udstedte saaledes strænge Forbud mod Dyrkelsen af Alchemien; men det nyttede ikke, tværtimod fik den en Støtte i de Rets- lærde. Ringeagten for disse Forbud maa allermeest tilskrives Fyrsterne selv, som, istedetfor at vaage over Opretholdelsen af deres Forgængeres Bud, meget mere selv viste sig som Alchemiens Beskyttere. Forrest i Rækken af disse Fyrster staaer den en- gelske Konge Henrik VI, der i det Hele taget meget begunstigede alle hemmelige Videnskaber, og under den herskende Pengemangel fandt Guldmageriet ret practisk. Han udstedte et Opraab til alle Adelige, Doctorer, Pro- fessorer og Geistlige, at de skulde lægge sig efter Al- 396 chemien; især de sidste, meente han, maatte let kunne forvandle uædle Metaller til Guld, da de forstode at forvandle Brod og Viin til Christi Legeme og Blod. Der indfandt sig virkelig ogsaa snart Folk, som erholdt Patent paa at lave Guld, men Følgen var kun slette Mynter i Landet. Rudolph II af Tydskland , Kur- fyrst August af Sachsen (i det 16de Aarhundrede) til- ligemed hans Gemalinde, den danske Prindseese Anna, de danske Konger Christian IV og Frederik III begun- stigede allerede Alchemien i høi Grad, men vi ville her ikke omtale dem enkeltviis, men kun ganske i Almin- delighed antyde, hvad Alchemisterne havde at vente af saadanne Herrer. — I Almindelighed havde de, naar de opholdt sig ved store Herrers Hof, en vanskelig Stilling ; enten bekjendte de, at de ikke ganske vare paa det Rene med Fremstillingen af de Vises Steen, og bleve da jagne bort, eller ogsaa lavede de Guld, og da bleve de efter Omstændighederne hængte eller lagte paa Pine- bænken, det Første, naar deres Bedrageri blev opdaget, for at straffe dem, det Sidste, for at aftvinge dem Hemme- ligheden, naar de virkelig bleve ansete for Adepter. — Om dem, som frivillig tilstode deres Uvidenhed, melder Hi- storien ikke meget, saameget mere derimod om Bedragerne, da de mod dem indledede Undersøgelser gave Oplys- ninger om deres Livsforhold. Det var fordetmeste Lykke- riddere, som med nogle faa chemiske Kundskaber gave sig paa Vandring, udgave sig for Guldmagere hos en eller anden Fyrste, fik Penge af denne imod inden en vis Tid at skaffe en vis Mængde Guld, forsvandt med Penge og Alting, inden Tiden var udløben, og traadte ligesaa dristigt op paa et andet Sted, men under et andet Navn. Fremgangsmaaden mod saadanne var omtrent den samme. 397 som Almamun anvendte imod sin Læge Khazes, der havde overrakt ham et Skrift om Alchemien, hvorfor han fik store Belønninger ; men da Kalifen saae, at Frem- gangsmaaderne vare falske, tog han Belønningerne til- bage og gav ham Bastonade istedetfor. 1 Reglen var dog Straffen strængere, og det var meget Brug at hænge Bedragerne iført en Klædning af Flitterguld i en Galge beklædt paa samme Maade. Naar Bedrageriet derimod ikke blev opdaget, maatte Guldmageren gaae for en Adept, og Fyrsterne kappedes da om at overlæsse ham med Velgjerninger og Underst