v' ^t^i=: - ■^ærc befrugtet, levende Unger^ hvilket gjen- tager sig igjennem flere Generationer. Disse kunne, naar vi med Bonnet antage, at hver Amme avler 100 Unger, i den 10de Ge- neration belebe sig til en Trillion, og en saadan Trillion Dyr vilde efter denne Anskuelse ikke være ligesaamange Individer, men tilsammen kun danne eet Individ, da de ere fremgaaede gjennem Knopskydning og ikke gjennem Befrugtning. Sættes Befrugtningen som Individualitetens Grændsesten, saa er dette fuldkommen con- seqvent. '"^) „Gemmæ individuum continuanl, quum semina speciem propageof 62 da det aldrig bærer Frø hos os, ikke just fordi vort Klima forbyder dette, men fordi den befrugtende Hanpil ikke findes i vore Haver. Efter Loudon (Arboret, brit.) blev Taarepilen i Aaret 1730 sendt til England af en Rjøbmand ved Navn Vernon fra Aleppo og der først henplantet i Parken vedTwikenham*), hvorfra den rask udbredte sig over Eng- land og Kontinentet. Det Træ, af hvilket de første Af- læggere, som kom til Europa, ere tagne, var høist sand- synligt selv allerede et kultiveret Træ, opelsket af en Af- lægger. Dette være nu som det vil; men utvivlsomt er det , at alle vore Taarepiles Historie , hvis det var muligt at forfølge den længere tilbage, vilde føre os ned til en eneste i denne Træarts Fædreland af Frø op- voxet Hunpil. Skulle vi af den Grund ikke ansee vore Parkers og Kirkegaardes Taarepile , som Intet mangle i at være fuldstændige Træer, for individuelle Stam- mer, men kun betragte dem sorn adspredte Lemmer af en i mythisk Mørke sig tabende Ur- stamme? — I andre Tilfælde er denne Urstamme os nøi- agtigt bekjendt ; om mange Bastarder og Varieteter kan det historisk eftervises, at de kun ere avlede i eet eneste Ex- emplar, men, uden at bære Frø, saaledes mangfoldiggjorte gjennem Aflæggere, at de nu i vid Udbredelse pryde vore Haver. Saaledes er den berømte Guldregn med røde Blomster (Cytisus Adami) fremkommen kort før Aaret 1 8 1 5 af en Blanding af den almindelige Guldregn med gule Blom- ster (C. Laburnum) og den lave buskagtige Cytisusart med røde Blomster (C. purpureus). Sammes eneste Moderstamme, der fandtes i Kunstgarner Adams Have i Paris, er forlænge siden •) Lou cl OD forkaster den almindelige Tradition, at alle europæiske Taarepile ere udgaaede fra en Gren, som Pope (1730) tog ud af en fra Smyrna sendt Vidiekurv. 63 atter forsvunden, men dens Grene og Grenes Grene ere i det halve Europas Haver voxede op til kraftige Træer. Alle disse danne, hvis man fastholder den ovenfor nævnte Op- fattelse, kun eet I n d i vi d ! Man anfører som Støtte for denne Opfattelse den Kjendsgjerning, at visse individuelle Eien- dommehgheder (ved Tvebo -Planter navnlig Kjønnet) ved- hgeholde sig ved Formering gjonnem Stiklinger og Af- læggere. Dette er i Almindelighed rigtigt og i den prak- tiske Havekunst, t. Ex. for den finere Frugtkultur, af den største Betydning, men der gives dog ikke sjeldent Und- tagelser ;fra denne Regel, blandt hvilke det er en af de mest paafaldende og mærkværdige, at, som bekjendt, Cy- tisus Adami slog tilbage i begge sin Slægts Forældre. Og- saa ved Taarepilen, der, som ovenfor nævnt, i Reglen gjennem Stiklinger i vore Haver atter giver Hunpile, kunne Afvigelser forekomme. Napoleons Grav paa St. Helena beskygges af en Taarepil, der er bleven Gjenstand for videnskabelig Discussion. Man troede i samme at finde en paa hin 0 hjemmehørende Pileart (Salix Napoleonis), men det fremgaaer af Lou don s grundige Efterforskninger, at den nedstammer fra vor Taarepil, der iAaret 1810 blev ført fra England til St. Helena. Af denne Napoleonspil bleve nu atter Grene bragte tilbage til England, som til Bo- tanikerues store Forbauselse bare Hanblomster! Da man i England ikke tidligere har seet 'nogen flan-Taarepil, saa maa her ad Knopformeringens Vei være foregaaet en Kjønsforandring. Et lignende Tilfælde er iøvrigt ogsaa forekommet i Tydskland*); i den storhertugelige Slotshave i Schwetzingen findes en Taarepil, der, skjøndt af samme *) Man kan saaledes undertiden træffe Hanpile især af Graapiil, der ere ifærd med at forandre sig til Hunpile og maaskee omvendt. 64 Herkomst som alle øvrige, for en stor Del har forandret sit Kjøn, saaat den ikke blot viser de mangfoldige Overgangs- trin fra Hun- til Hanblomster, men endog paa mange Grene bærer fuldstændige Hanrakler. Desuden kjender man en Varietet af Taarepilen med krusede Blade (Salix crispa eller annularis, som Gartnerne kalde den), der vist- nok ogsaa, som Haveplante, er opstaaet ad Aflæggerkultu- rens Vei. Skulde det være sandt, som det paastaaes, at man af forskjellige Træer undertiden faaer Varieteter med hængende Grene ved at indsætte Podekvistene omvendt, saa var dette et af de sælsomste Exempler paa Udvikling af en meget paafaldende individuel Eiendommelighed ad Ikke-Kjøns-Formeringens Vei. Det er forøvrigt ikke let at indsee, hvorledes man, — selv om saadanne Afvigelser ikke fandt Sted, og selv om en vis Række af Egenskaber, der ved Forplantning gjennem Frø ere vexlende, virkelig be- standigt vedhgeholdt sig ved Forplantning gjennem Aflæg- gere, — for Alvor kunde benægte Individualiteten hos desligeuden Kjønsavling opelskede Planter, der udvikle sig i en fuldkommen ydre A dskillelse paa de forskjelligste Steder og under de forskjelligste ydre Forhold, og som ved Siden af visse overensstemmende Træk dog endnu frembyde uendelig mange underordnede For- skjelligheder. Men har man i dette første Punkt gjort en Indrømmelse, saa drives man uophørligt frem paa denne Vei. De omtalte Formeringsmaader uden Befrugtning stemme for en stor Del overens deri, at et Skud af Plan- ten, det være nu et uudviklet (Øie, Knop) eller et udviklet (Gren, Udløber, Aflægger o. s. v.) enten ved den naturlige Udvikling selv eller ved Konst adskilles fra Moderstammen. Da den fraskillelige Dels Natur ikke forandres ved den virkelige Fraskillelse, saa ligger det nær at tillægge S k u d- 65 det eller, som man sædvanligt kalder det, Grenen, In- dividets Rang, selv om det endnu ikke er skilt fra Stænglen. Den enkelte Plante vilde da ikke mere være at betragte som et Individ i sædvanlig Forstand, men som en Familie forening af individuelle Skud, en Opfattelse, der synes at være ældgammel, da man allerede hos Ari- stoteles*) og Hippocrates finder Steder, der ere saa- ledes fortolkede. I en senere Tid blev denne Anskuelse mere eller mindre bestemt repræsenteret af de la Hire, Linné, Darwin, Batsch, Gøthe, Røper, Schleiden og Andre. Men ogsaa ved denne snevrere Opfattelse af Plante- individet gjentager sig den samme Vanskelighed, thi ogsaa det (Grenen) er deleligt, og dets Dele, Stængelleddene med det tilhørende Blad eller Bladkredsen, kunne frem- bringe nye Stængler. Dertil kommer, at Skuddets enkelte Led ikke ere udviklede samtidigt, men danne, idet de efter- haanden voxe ud af og over hinanden, en Generationsfølge af Afsnit, af hvilke ethvert væsentligt gjentager det Samme, af hvilke ethvert lader sig sammenligne med den oprinde- ligt i Frøet dannede Kim, der bestaaer af en lille Stængel med et eller to første Blade (Frøblade). Saaledes blev da Skuddet selv at betragte som en Række af indivi- duelle Planteled ^ der ligesom Etager bygges over hinanden, en Opfatningsmaade, hvortil man allerede finder den første Begyndelse hos Darwin, og som senere O Aristoteles taler gjentagne Gange om Plantens Delelighed og an- ferer, at fraskilte Dele af Planten kunne fortsætte Livet, at der derfor af en enkelt Begyndelse kunde fremgaae en Mængde Træer, og at mange Planter formeres ved Aflæggere {a?i6 daa^ayudrov drtorpvrevouivov) Og ved Sideknoppcr (ro fiapa^Xadruveiv') i. Ex. Løgslægten. 5 66 med forskjellige Modifikationer blev udført t. Ex. af Ag ard h, Engelmann, Steinheil og Gaudichaud, hvilken Sidste kalder det til Planteindivid ophøiede Led af Skuddet ,,Phy- ton", og tillægger det, foruden Stængel og Blad, endnu en Rod, ved hvilken det skal forbinde sig med de forud- gaaende ,,Phyter", ligesom den første Phyton (Kimen) med Jorden. En lignende Opfattelse smaade lægge ogsaa Steen- strup*) ogForbes til Grund for deres Sammenligning af Plantens og de lavere Dyrs Generationsvexel. Men selv paa dette Trin kunde Planteindividets Be- grændsning ikke blive staaende , thi ogsaa Skuddets over hinanden byggede Led eller Etager ere ikke paa den Maade simpelt organiserede, at de jo atter selv frembyde Afdelinger, der paa lignende Maade som de hele Led opnaae en vis Selvstæ.ndighed , ligesom de ogsaa under givne Forhold kunne udvikle sig til Dannelsescentrer for nye Stængler. Om man ogsaa har bestræbt sig for at be- tragte Stængelleddet blot som Bladets nederste Del eller omvendt Bladet blot som Stængelleddets øverste Del, for ikke endnu engang at lade Phyterne falde fra hinanden i relativt selvstændige Led, saa er dog saameget vist — og dette er os her først og fremmest af Vigtighed, — at hver enkelt af begge Dele for sig alene har Evnen til at frembringe nye Planter, ja, at selv denne Evne igjen er fordelt paa forskjellige, snart regelmæssigt, snart tilfæl- digt bestemte Steder af samme. Det er bekjendt, at Bla- det af Bryophyllum frembringer Smaaskud paa enhver Tak af dets Rand, hvorimod mange Løgplanters visnende Blade (t. Ex. Eucomis regia, Ornithogalum thyrsoides) avle nye *) Ovenstaaende gjengiver ikke ganske neiagtig Steenstrups Opfattelse af Planten, saaledes som den er fremstillet i hans Bog om Generationsvexelen, (den danske Texl S. 69). 67 Planter i Form af smaa Kimløg (Bulbiller) paa hvilketsom- helst Sted af hele Overfladen. Ogsaa Stænglen har under givne Forhold den Evne at frembringe saakaldte Adventiv- knopper ikke blot paa det ved Bladets Stilling bestemte Sted (Bladbjørnet) , men ogsaa paa hvilkesomhelst andre Steder, en Evne, som i mange Tilfælde ogsaa Roden deler med den. De mest forskjelligartede Dele af Planten kunne da saaledes, hvor Dannelsesslim (Cambium) er tilstede, lade Planten gjenfødes af sig. Herpaa grunder sig den Schul- zeske Lære om Anaphyterne som Planteled, ,,der kunne fortsætte et selvstændigt Liv, spire og videre ud- vikle sig efterat være adskilte fra Planten," og som derfor bleve betragtede som de egentlige Individer, som de sande Grundformer eller morphologiske Elementer, ved hvis for- skjelligartede Sammensætning de sædvanligvis saakaldte Organer (Rod, Stængel og Blad) blive dannede, ved hvis Gjentagelse hele Plante stænglen bliver opbygget og fornyet i det Uendelige. Men hvor er Anaphyternes Grændse? Hvor skal man drage Linien, der skal begrændse alle de Punkter af Rod, Stængel og Blad, af hvilke nye Dannelser kunne fremgaae? Du Petit Thouars*), der allerede tidligere har ud- viklet Anskuelser i Lighed med Læren om Anaphyterne, søger at bestemme Individernes Grændser efter Trævlieme eller Karbundterne, — idet han i ethvert Bundt eller en- hver Trævl, der som saadan er uafhængig af de andre og i sig *) Essais sur la vegetation considirf'e dans le développement des bourgeons (1809). Man sammenholde der f. Ex. pag. 174: „C'esl done le bourgeon en qui reside louie l'énergie végélale; aussi le regarde-t-on depuis long-lemps comme un individu .... je crcis que chaque fibre végétale est un Individu, puisqu'elle a en soi, indépendamment des autres, les moyens d'accroisseraeot, de conservalion et de reproduction." 5* , 68 selv har Betingelsen for sin Væxt, sin Ernæring og Frem- bringelsen af nye Bundter, seer et Planteindivid fremstillet. — Men hvorledes man efter denne Opfattelse vil af de saa- vel i de fleste Stængler som i de fleste Blades Nerver sam- menvoxede og forgrenede Karbundter kunne sondre og opløse de enkelte Bundter som særskilte Indi- vider, er vanskeligt at begribe; ligesom det ikke er let at indsee, hvorfor ikke atter Karbundtenies Dele skulle tillægges den samme Selvstændighed og Værdighed. Og hvorledes skulle de lavere Planter, som mangle Karbund- ter, opfattes fra dette Synspunkt? Ville vi ikke over- lade os til en fuldkommen Vilkaarlighed, saa maae vi drage Kredsen endnu snævrere. Alle Plantens Dele, ogsaa Kar- bundterne, ere dannede af Celler. Cellen er det egent- lige Sæde og Arnested for enhver Nydannelse paa Plante stænglen , Udgangspunktet for enhver ikke gj en- nem Kjønsavling stedfindende Formering, ligesom den og- saa er det for Forplantelsen gjennem Kjønnene. Hvis nogensomhelst underordnet Del af Planten kan gjøre For- dring paa Individualitet, saa synes det at m a a 1 1 e v æ r e C e 1- len, der selv i sin Forbindelse med andre endnu bestan- digt udgjør en selvstændig, skarpt begrændset og, idet- mindste i Ungdommen, altid afsluttet Dannelseskreds. Alle- rede førend den almindelige Lov for Celledannelsen var kjendt, og førend det var lykkedes at føre alle Plantens Elementarorganer tilbage til Gellen, fremdukkede hos Tur- pin Tanken om at søge Planteindividet i Gellen; men paa et fastere Grundlag kunde Schleiden udtale den Sæt- ning, at Gellen „efter videnskabelig Opfattelses- maade var Plantens Individ." De vægtigste Stemmer have forenet sig om at antage, at nye Celler aldrig kunne danne sig udenfor, men kun 69 indeni de alt tilværende Celler, at altsaa Celleforme- ringen var at betragte som en Forplantning, og alle den ud- voxede Plantes Celler som Afkom af den første Kimcelle. Føier man hertil, at ligesom den enkelte Plante, saaledes ogsaa hele Planteriget begynder med den enkelte Celle og at der gives Planter, der kun bestaae af een eneste Celle og hos hvilke de Celler, som først danne sig, allerede ere bestemte til at udføre Forplantningen (Sporerne), at der endvidere gives andre Planter, hos hvilke de Cellegenerationer, som ligge mellem den første af Sporerne fremvoxende og den sidste atter til Sporerne tilbagevendende Generation, løsne sig fra hinanden, saaat samtlige til den vegetative Udvik- lingscyklus hørende Celler leve i ydre Adskillelse og fuld- kommen Uafhængighed af hinanden, — saa synes C ellens Betydning som Individ, Plantestænglens derimod som et af Celleindivider sammensat Hele af en høiere Orden, at være afgjort, og en fast Grund for Læren om Planteindividet at være vunden. Men Opfattelsen af Celledannelsen som Forplantningsproces grunder sig paa Iagt- tagelsen af Dannelsen af Døttre celler i Modercellen. Enhver Celleformering er derfor en Deling af en tilstedevæ- rende Modercelle. Saaledes fører den samme Fremtoning, der, som Celledannelse betragtet, syntes saa gunstig for Cel- lens individuelle Betydning, rigtigere opfattet kun atter til- bage til den paa de forskjelligste Gebeter sig gjentagende BeleUghed af PlanteorganiSDien. Men endnu mere : ogsaa den Celle, hvis Indhold ikke ved Deling gaaer over i nye Cel- ler, men forbliver udelt, frembyder undertiden Phænomener, der vanskeligt lade sig forene med Opfattelsen af samme som et i Bum og Tid afsluttet Individ. I Algearterne Vaucheria, Bry- opsis, Caulerpa findes Exempler paa saadanne Tilfælde, idet her foregaaer en Cellevæxt af den besynderligste Slags. Den enkelte Celle, som danner enhver af disse Planter, har nem- lig ingensomhelst Grændse for sin Væxt. Enkelte Dele af en saadan stængelagtigt forlænget Celle voxe frem som Grene og forlænge sig ved selvstændig Endevæxt, uden at afsondre sig ved en Skillevæg fra Moderstam- mens Hulhed. Cellens Hovedstængel er enten krybende med ubegrændset Endevæxt, medens den bagfra døer bort (Caulerpa prolifera), eller den er opretstaaende og kort- varig, medens de udløberagtige, i Spidsen som Knolle op- svulmede og med tættere Indhold fyldte Grene holde sig (Vaucheria tuberosa). I begge Tilfælde skille Grenene sig fra den visnende Stængel, idet de lukke sig ved Grunden, og mangfoldige, ny Stængler kunne saaledes opstaae, uden at egenlig nogen nye Celledannelse indtræder. Saa- ledes fører Cellen os tilbage til den samme Betragtning, fra hvilken vi ved Træet gik ud, og hgesom vi ikke kunde nægte Træets Grene Individualitet, saaledes tør vi heller ikke frakjende Cellens Grene den. Vi kunne altsaa hel- ler ikke uden videre antage Cellen for et afsluttet og udeleligt Enkeltvæsen. — Skulle vi derfor stige endnu dybere ned i selve Cellens Bestanddele for maaskee dog endnu at finde et i enhver Henseende gyldigt Planteindi- vid? Hvad her endnu frembyder sig for os, er paa den ene Side de i Cellens Indhold forekommende Smaablærer, Smaakugler og Smaakorn (Stivelse - Bladgrønt - og andre Pigmentblærer, Fedtkugler og endelig den tykke Celleslims Smaakorn, hvis chemiske Natur er vanskelig at bestemme), paa den anden Side Traadene, af hvilke CeUemembranen efter den gamle Opfattelsesmaade afGrew, der nylig atter er optagen af Meyen og Jacob Agardh, skal være sammensat. Disse Dele ere vel oftere blevne betegnede som Plantens E le mentarformer eller som sammes sidste 71 „individualiserede"*) Legemer, men Forsøgene paa at frem- stille dem som de virkelige og sande Planteindivider ere ikke talrige og vække mere Beundring paa Grund af deres Dristighed, end de friste til Efterfølgelse. Turpin, der begyndte med at sammensætte Planten af forskjellige Arter af Celleindivider, som han sammenlignede med visse lavere Planter, navnlig med Algearterne Protococcus og Conferva, hævede sin Opfattelsesmaade dertil, at han allerede be- tragtede Cellerne selv som Individer af anden Orden, men Celleindholdets Smaakugler som Plantens egenhge Urindi- vider, af hvilke efter hans Mening Cellehuden skal dan- nes derved, at de lægge sig op til hinanden **). Men May er i Bonn, støttende sig paa Iagttagelsen afMolekular- bevægelsen, anseer Celleindholdets mindste Smaakorn for Individer med dyrisk Liv (Biosphærer), der opbygge Planten som deres Bolig. ,, Ligesom Hamadryaderne beboe disse kløgtige Monader de hemmelige Haller i Barkslottene, som vi kaldePlanter, og feire her i stille Ærbarhed deres Dandse og deres Or- gier." At gaae videre er ikke muligt; man maatte da aldeles forlade Plantelivets Gebet, og istedenfor sammes mindste *) Unger, Planternes Anatomi og Physiologi pag. 4. Cellen frem- stilles som Plantens Elementarorgan, men i den adskiller man som sidste „individualiserede" Legemer endnu Smaablærer, Trævler og Korn. *♦) Turpin, sur le nombre deux, i „Mémoire du Musée" X1V(1827) pag. 305. „Ainsi, des In di vi dus globulenx rapprochés, simple- ment contigus, forment la membrane de la vésicule Indi vidu du tissu cellulaire, le filament In di vidu du tissu tigellulaire et la membrane cuticulaire Individu. Des agglomerations de ces der- niers conslituent les Indiviualités, fprovenanles des bourgeons dévelopés, et enfin celles-ci achévent ITndividualité composée d'un arbre." 72 Dannelseskredse , de synlige Celler, Smaablærer, Smaa- kugler eller Monader, sætte det døde Stofs usynlige In- divider, forat fremstille Planterne som en blot Forbindelse af hinanden tiltrækkende og frastødende, sig forenende og adskillende Atomer. Vil man virkeligt ved Individuum*) forstaae noget aldeles Enkelt og Udeleligt, saa er dette den sidste Tilflugt, men en Tilflugt, ved hvilken man vel kan naae til Forestillingen om et Individ, men ikke et Plante- individ, hvilket sidste saaledes opfattet faldt sammen med den Individualitet, som ethvert Stof i den legemlige Til- værelse besidder. Men, om vi end vilde gjøre Afkald paa Planternes speciflske Individualitet, saa kunde dog Tvivlen hænge sig fast selv endnu ved dette Slutnings- punkt for Fortsættelsen af naturlige Individer; thi selv de alle Legemer fælles smaa Urdele, Materiens Individer eller Atomerne, staae som saadanne ikke fast. Intet Øie har seet dem, ja man tænker ikke engang paa at betragte dem som en Gjenstand for direkte Iagttagelser; at antage deres Tilværelse er snarere en Hypothese , som har til Hensigt at komme Forestillingen om Bevægelse og chemisk Forbindelse tilhjælp og at gjøre Beregningen af dennes Forhold anskuelig, og man kan vel opkaste det Spørgs- maal, om de samme Phænomener ikke ogsaa lade sig for- klare under Forudsætning af Gontinuitet, Udvidelsesevne og Gjennemtrængelighed. Hvorledes det end hermed forholder sig, fører Spørgsmaalet om Atomerne i ethvert Fald ud over Gjenstanden for en botanisk Undersøgelse, og har Bestemmelsen af Planteindividets Begreb virkeligt intet andet Holdepunkt end dette sidste, saa maa man over- hoved opgive denne. Det Spørgsmaal, hvortil vi ere *) „Individua" kalder Cicero Atomerne. 73 komne, er derfor dette, om der i det Hele taget kan være Tale om Individer hos Planterne, et Spørgs- maal, der falder sammen med et andet, om Planten blot er et Produkt af Materiens Virksomhed, d. v. s. et Pro- dukt af Stoffer, der igjennem Kræfter, som hvile i dem, ere istand til at bevæge sig, forbinde sig og atter sondre sig fra hinanden, altsaa et i og for sig væsenløst, ved blinde Kræfter frembragt Phænomen, eller om den har en egen, vel ikke uden Sammenhæng med det Hele, men paa sit Trin dog i sig selv begrundet Tilværelse i Naturen.*. Er det, som vi kalde Plante, intet Andet end etCom- plex af chemiske Processer, saa kan. der ikke mere være Tale om Individ eller Art i den Forstand, i hvilken disse Udtryk sædvanligt opfattes, thi det blotte Phænomen af Grundstoffernes Bevægelse, som ikke kjender noget an- det virkende Princip end selve Grundstoffernes Kræfter, kan ikke betragtes som et Væsen for sig, ikke som en sær- egen (specifisk) Natur eller som Fremstilling af samme (In- divid). At det forholder sig saaledes, er i Virkeligheden det endelige Resultat, hvortil den nyere physiologiske Forsk- ning stræber, støttende sig paa positive Resultater af phy- siske Undersøgelser. Heller ikke kunde Plantephysiologien unddrage sig denne Videnskabens Gang, om den ogsaa i større eller mmdre Grad modsatte sig de yderligste Slut- ninger*). Den Virksomhed, ved hvilken Planten, som et- hvert organisk Væsen, danner og vedligeholder sin Orga- nisme, søgte man tidligere at begrunde i særegne Livs- kræfter, hvorimod den nyere Physiologie har erkjendt de samme Kræfter i Organismens Livsyttringer , som frem- *) Selv Schleiden, den mest fremragende og bestemte af denne Retnings Forsvarere, seger i den æsthetiske Naturbetragtning en 74 bringe Rørelserne i den uorganiske Natur. Physiologien er derved bleven til Physik og Chemie eller, efter den herskende Opfattelse af selve de physiske og chemiske Processer, til den organiske Naturs Mekanik i dette Ords videste Betydning. Livet er saaledes blevet afført Trylle- riet, som syntes at være det umiddelbart Virkende i dets Bevæ- gelser; den bratte Skillevæg mellem organisk og uorganisk Natur er falden, og der er lagt en fælles Grundvold for Undersøgelsen af alle materielle Rø- relser i hele Naturens Rige. Det betydningsfulde Resultat blev vundet, at Naturaabenbarelsens høiere Trin, der for- trinsviis gjaldt som det Levendes Rige, komme istand gjennem de samme naturlige Hjelpemidler (det samme ma- terielle Grundlag og de samme Kræfter), ved hvilke den lavere, saakaldte livløse Natur vinder sin ordnede Tilværelse og Bevægelse. Men man søgte at slutte endnu videre, og det laae i Videnskabens Udviklingsgang , at dette Forsøg skete. Da de physiske Kræfter overalt vise sig bundne til Stoffet, saa vovede man at betragte Naturphænomenerne som Resultater af oprindelige, efter den blinde Nødven- digheds Love, med bestemte Kræfter samvirkende Grund- stoffer, som en i et evigt Kredsløb sig bevægende Natur- mekanisme. Naturhistorisk udført findes denne Betragtningsmaade t. Ex. i begge Moleschotts Skrifter: „Den i Planter og Dyr stedfindende Stofvexels Physiologie" (1851), og: „Li- vets Kredsløb" (1852), i hvilket sidste t. Ex. følgende Sæt- ninger findes: ,, Naturens Under ligger i Stofvexe- len som det jordiske Livs Urgrund" (p. 83); „den Modvægt imod det Livstilintetgjørende i den blot materielle. („Plan- ten og dens Liv," sidste Forelæsning: Planteverdenens Æstethik.) 75 skabende Magt bestaaer i Stoffets Beslægtethed (p. 258); den Axe, om hvilkenNutidens Videnskab dreier sig, er Læren om Stofvexlen" (p. 363). Op- fattelsen af Verden som et Spil af sig forenende og ad- skillende Atomer er forøvrigt en gammel Philosophi, som allerede blev foredraget af Demokrit og Epikur. Naar denne Lære er ført saavidt, bliver dens Utilstrække- lighed let mærkelig, og det Falske i den indlysende. Den er for det første upraktisk, thi vi kunne ikke bringe den til Anvendelse i Virkeligheden; vi formaae ikke, skjønt vi kjende de Stoffer, hvoraf Organismerne ere sammensatte, deraf at danne organiske Væsner ; Infusionsdyrene, som op- staae i forraadnet Vand, dannes ikke af dette, men af alle- rede tilværende Æg; man kan ikke af Grundstofferne danne end ikke de laveste Planter t. Ex. encellede Alger, og det er en falsk Paastand, at disse kunne forvandles til Conferver (Vandhaar), eller at Conferverne kunne danne Mos, ligesaalidt som Havre kan forvandle sig til Rug. Men ogsaa fra Theoriens Standpunkt viser det sig, at Stofvexlen ikke kan være Urgrunden for det organiske Liv; thi det Virkende, det, som gjør, at Atomerne sam- virke til en bestemt Organisme, kan ikke søges i deres egen Natur, men i en harmonisk virkende Magt, som styrer dem og som paa engang er Maalet og Principet. Atomer- nes Samvirken skeer ikke efter den blinde Nødvendigheds Love, men efter en bestemt Plan, i den Hensigt at danne en bestemt Plante. Uden at miskjende den vigtige og væsenlige Betyd- ning, som den physiske Retning har for Plantephysiolo- gien, maae vi derfor tilstaae , at vi ikke i den kunne flnde Nøglen til Opfattelsen af Planteindividet, og at denne overhoved ikke saameget maa søges i Plantens ydre Sammensætning 76 som i sammes indvendigt fra bestemte Væsen. Dette fører os tilbage tilbage fra de sidste negative Resultater til den historiske Fremstilling af Forsøgene paa en positiv Opfattelse. Det fremgaaer utvivlsomt af de tidligere Undersøgel- ser, at naar man ikke ganske vil opgive Haabet om at opfatte Planten som et i individuel Skikkelse sig virke- liggjørende Væsen, maa Organismens Delelighed ikke tillægges saa stor og afgjørende Betydning, som dette ofte har været Tilfældet, at langt snarere den væsenlige Sam- menslutning af alle Udviklingens Trin til et i ideal For- stand sammenhørende Hele, maa gjøre Udslaget. I denne Retning udtaler ogsaaNågeli sig i den Slutningsbemærk- ning, til hvilken Caulerpas Væxt og Formeringsforhold foranledige ham, idet han erklærer, at Individualiteten ikke indbefatter Formens Udelelighed i sig som et væsenligt Mo- ment, og at den overhoved maa opbygges paa en ny og noget mindre materiel Grundvold. Link hentyder i følgende sande Ord netop til denne indre, i Udviklingen sig udtalende Enhed, som danner Individualitetens Væsen: „Man erkjender kun da Individet, naar man veed, at det i forskjellige Øieblikke bliver det samme." Men Spørgsmaalet er nu netop dette: Hvor- ledes kan man erkjende en saadan Enhed i Plan under Omskifteligheden af Former og Stoffer? Hvoraf seer man, at Planten, hvormeget den end kan deles, virkelig forbliver det samme Individ? Enhver Udvikling frembyder en Række af Phænome- ner, der ikke blot overhoved optræde i lovmæssig Orden, men paa det Bestemteste vise en Udgang, et Maal og et planmæssigt mellem begge sig bevægende Løb, og derforhen- 77 tyde paa et fælles indre Princip*), paa en for hele Rækken fælles indre Livsgrund, paa et Princip, som ikke blot maa tænkes s«m en Processen ledende Idee eller som en Kraft, derbetingerDannelsesrækkens Artstypus, men som et levende Væsen, der har Ween som sin indre Bestemmelse og Kraften som Virkeliggjørelsens Middel, et Væsen, som idet det bliver til, gaaer forud for den ydre Tilværelse lige- som Forsættet foran Handlingen**). Vi ere saaledes paa Veien til Artens Begreb som det for Individet til Grund Liggende; det er den Plan, hvorefter Atomerne, som sammensætte Planten, ere ordnede. Det er den Idee, som Individet skal fremstille i Virkelig- heden, og det ad Udviklingens og Udbredelsens Vei. Plan- ten, der fremspirer af Frøet udfolder under sin Væxt og Udvikling stedse mere Artens Typus, hvormed allerede Frøet er stemplet, den — og ikke blot Stoifernes Beslæg- tethed — er lovgivende for Individet, der overensstem- mende dermed tager Næring, udfolder sine Blade og an- sætter sine Blomster. Ligeledes ad Udbredelsens Vei: Individerne kunne brede sig over uhyre Stræk- ninger, men de bevare dog Artens Stempel. Veibred og mange andre af Europas Ukrudsplanter ere vandrede til Nordamerika, hvor de med en uhyre Frodighed brede sig over Veie og Marker, men Botanikeren erkjender dem let som fremmede Invandrere, da Jordbunden ikke har kunnet forandre Artsmærket. *) Du Petit-Thouars I. c. pag. 284. „L'individu est un étre dont toules les parties sont subordinées å un principe uniqne d'eiistence. Link, Elemenla Phil. bot. ed. II p. 3. „Nos individuuni vocamus, qvud ab uno eodemque principio interno deierminatum est, ad idealem potius quam ad realem respicientes divisionere." **) Aristoteles betegner Plantens indre Væsen som en dan- nende Sjæl ^petXTixij fpv^ij, TOV ^avrog dauarog airia xat dp^tj. Det er en sædvanlig og med Opfattelsen fra det physiologiske Standpunkt overensstemmende Forestilling at betragte Individet som en fuldkommen Repræsentant for Artens Karakter , som saadan udfører det alle Funktioner, der ind- befattes under Artens Livslov. Yille vi virkeligt tænke os et physiologisk Individ i dette Ords fulde Betydning, saa maae vi visselig fordre, at det i sin Udvikling fremstiller ikke blot enkelte, men alle Sider af Artslivet, at det virkeliggjør de i Artens Væsen begrundede Mulighe- der, at det altsaa fører os Artens hele Plan, hele Bestemmelse for Øie. Prøve vi fra dette Synspunkt de tidligere forsøgte Begrebsbestemmelser, saa er det klart, at den enkelteCelle ikke kan være det her mente Individ, thi skjønt hele Plantens Architektonik udføres af Cellen, og alle Livsfunktioner foregaae gjennem den, saa aabenbarer dog Cellen sig i det Heles Plan kun som en enkelt Sten af Bygningen, som et enkelt Element i Or- ganismens store Hjulværk. Ligesaalidt kan det enkelte Led af Planten (Stængelstykke og Blad) fyldestgjøre det physiologiske Individ, thi først i Leddenes Rækkefølge gjennemløber Planten sin Metamorphose , til hvis for- skjellige Trin Ernæringens, og Forplantelsens forskjel- lige Virksomheder ere knyttede. Heller ikke Skuddet (Grenen) kan det være, thi ogsaa dette omfatter sædvan- ligt ikke alle Metamorphosens Trin, ligesom ogsaa Funk- tionerne ere forskjellige paa de forskjellige Grene, idet de ofte gjensidigt supplere hinanden. Dertil kommer, at det karakteristiske ved Forgreningen og Væxten, uden hvilken Træerne slet ikke kunne tænkes, beroer paa Grene- nes Forening*). Komme vi altsaa paa denne Maade tilbage *) Man sammenligne i denne Henseende f. Ex. Pinien med Granen og Fyrren, Fyrren med Lærken eller, af Levtræerne, Pyramidepop- 79 til hele Planten? Ja og endnu videre! vi kunne heller ikke blive staaende ved den, thi ogsaa den enkelte Plante er langt fra at være en fuldstændig Repræsentant for alle Sider og Retninger af Artslivet. Yi behøve kun at tænke paa den ogsaa i Planteriget hyppige Fordeling af Kjøn- nene, Tvebo- og Trebo-Forholdene ; endvidere paa Va- rieteterne, navnlig saadanne, som mangle væsenlige. Arten som saadan tilhørende , Organer og Funktioner, t. Ex. de Varieteter, som aldrig bære Blomster (Kugleaka- sien) eller aldrig Frugter (fyldte Blomster), eller aldrig Frø dyrkede Bananer og Brødfrugttræer). Hertil kommer, at den ene Plante aldrig fuldkommen ligner den an- den; først gjennem Sammenligning af mange Indivi- der lærer man Artens sande Karakter at kjende. Lige- som hos Dyrene Livsopgavens Løsning hænger sammen med deres Samlivsforhold (parvis eller flokkevis SamHv eller endog et ordnet Statssamfund) , saaledes er det ogsaa karakteristisk for Planterne og physiologisk begrundet, om de voxe enkelte og adspredte, eller selskabeUgt tilsammen. Det hører t. Ex. med til Tør ve mossets Livsbestemmelse, at det voxer i store Puder eller Tæpper , til G r æ s s e r n e s, at de danne Enge, til Træerne s, at de danne Skove. Selv de i den geographiske Udbredelse begrundede Forhold, i Henseende til Rum og Tid, som kun aabenbarer sig ved Stænglernes Selskabelighed, ere begrundede i Plantens physiologiske Karakter; Planter med en sensibel og lidet bøielig Constitution ville holde sig i snevre Ud- bredelseskredse, hvorimod Planter med en seig og bøielig Constitution faae en videre Udbredelse , og blive , naar deres len med Sortpoplen. Selv den tilsyneladende ensformige Palme- har, om end ingen Levgrene, dog bLomsterbærende Grene. 80 Frø har den dertil nødvendige Evne, til Vandringsplanter, der lidt efter lidt brede sig over alle Dele af Jorden. Heraf og af Andet mere, som kunde anføres, fremgaaer det, at der ikke gives bestemte Grændser for en rent physiologisk Opfattelse af Planteindividet, det skulde da være, at vi udvidede den i den Grad, at de faldt sammen med selve Artens. Hvorledes skulle vi endelig finde Middelveien imellem den nedad adsplittende morphologiske og den opad over alle Grændser udvidende physiologiske Be- tragtning af Planteindividet? Den physiologiske Betragt- ning har vist, at ingen af de Afsnit eller Dannelseskredse, som man har betragtet som de individuelle, fuldkommen har fyldestgjort Artens Opgave, at enhver af dem fordrer de andre til sit Supplement; ligeledes har den morpho- logiske Betragtning vist os, at der gives underordnede og overordnede Udviklingskred se , af hvilke ingen viser fuld Selvstændighed, idet de alle fremtræde i forskjellig Potens, som Led i Artens hele Udviklingshistorie. Ville vi, under disse Forhold udfinde Individet, saa tør vi ikke forlange af det Alt det, der tilkommer Arten, som netop kun repræsenteres fuldstændigt i Individernes Totalitet, men ikke i noget enkelt af disse. Yi maae besvare følgende Spørgsmaal: Hvilket Led af den store Potensrække, som henhører under Artens Udviklingskreds, fortjener fortrins- vis Navn af Individ? Og Svaret bliver vel: Det, som viser størst Selvstændighed og Afsluttethed: Med Hen- syn til Menneskene (og de høiere Dyr) har Sprogbrugen dømt, og den retfærdiggjøres derved, at det sædvanligt saa kaldte Individ utvivlsomt besidder en større organisk Selvstændighed, ikke alene end de samme underordnede Kredse (de organiske Led ligened til Cellen), men ogsaa 81 end de Individet overordnede (Familie, Stat, Stamme o. s. v.). Herfra seet vil Betydningen af de mere tvivlsomme Ud- viklingskredse for lavere Dyr og Planter ad Sammenlignin- gens og Analogiens Vei lade sig opklare, hvad vi ville for- beholde os at forsøge i disse Betragtningers anden Del, idet vi for Øieblikket blot endnu tilføie nogle almindeligere Bemærkninger. I Individets Begreb ligge to Momenter, Mangfoldig- hed og Enhed. Enhver Udvikling frembringer Mangfol- dighed, men ikke ved enhver Udvikling bliver Mangfoldig- heden paa samme Vis behersket i Retning af Enhed. Jo fuldkomnere denne Beherskelse er, desto fuldkomnere er Individualiteten, thi kun Beherskelsen i Retning af Enhed binder Dannelsens Mangfoldighed til den udelelige Orga- nisme; jo svagere Beherskelsen er, desto selvstændigere ville Delene fremtræde og desto tvivlsommere det Heles Individualitet. Anvende vi denne Betragtning paa Planten, saa vil det Vaklende i Planteiudividets Begreb være forklaret. Udviklingshistorie, kan man sige, erPlantens egen- lige Natur, der udenfor Dannelses- og Forplantningsproces- sens Kraft ikke besidder nogen høiere Livskraft, medens hos Dyret den legemlige Dannelsesproces kun fremtræder som Indledning til en høiere Livsvirksomed. Thi med den ydre Fremstillings Kraft forbinder Dyret en inder- ligere Livskraft, der udtaler sig i Sjælelivet, gjen- nem hvilket Dyret faaer et indre Centrum, fra hvilket Organismen bliver bevæget og behersket i md- og ud- straalende Virksomhed. Kun Sjælen er det, som med faste Baand sammenholder Dannelse sdriftens Produkter i uadskillelig Enhed og til gj ensidig Vexeltjeneste og giver Dyrets Organisme Karakter af den afsluttede Individuali- tet; ikke saa hos Planten, der i den ydre Dannelsespro- 6 82 ces ligesom adsplitter sig ved den ensidigt udad rettede Livsvirksomhed, saaat Delene fremtræde løserB bundne, ligeoverfor det Hele selvstændigere og indbyrdes lettere at adskille. Saaledes er Plantens Organisme snarere et Divi- duum end et In di vid uum, snarere en Mangfoldighed end en Enhed, d. y. s. et Hele, hvis Dele atter forholde sig ligesom Individer, men som i og for sig ligesaalidt som det Hele fremstille udelelige Kredse. Herpaa grunder sig Læren om Plantens relative Individualitet, som navnlig Steinheil har antydet i sin Afhandling, en Lære, efter hvilken man skjelner imellem forskjellige Ordener af Planteindivider, ligesom Potenser af Individet. I denne Forstand adskiller Decandolle Celleindivid, Knopindivuly Aflæg g er individ^ Planteindivid og Embryoindivid ^ hvilket sidste omfatter, hvad der fremgaaer af en Kim. Da Af- læggerindividet væ.sentligt er det samme som Knopindividet, saa bliver der fire Grader af IndividuaUtet. Schleiden hylder igrunden den samme Betragtningsmaade , naar han benævner Cellen som Planten af første Orden, Skuddet som Planten af anden Orden og den hele Stængel med sine Grene Planten af tredie Orden, som han ogsaa kalder den sammensatte Plante. Om disse relative Individualiter alle med samme Ret kunne betragtes som Individer, eller om een af dem for- trinsvis fortjener dette Navn og alene svarer til det dyriske Individ, vil ved en nøiagtigere Undersøgelse af Skuddet blive afgjort i det Følgende. I ethvert Tilfælde kan man med fuld Ret anvende paa Planten og dens individuelle Fremtræden: „Kein Lebendiges ist Eins, immer ist's ein Vieles." II. Skudet som Plauteindiyid. I/et tilsyneladende Modsigende og Vilkaarlige i de fremførte Anskuelser af Planteindividet, har, som vi i det foregaaende have forsøgt at eftervise, sin dybere Grund i selve Plantens Natur, der i sin Fremtræden Skridt for Skridt og Trin for Trin søndersplitter sig i en Mangfoldighed, som den ikke i samme Forhold som Dyret atter formaaer at binde og be- herske. Paa Naturens Udviklingsbane vinder Individet be- standigt mere og mere i Betydning og naaer i Mennesket sin høieste Selvstændighed. For at bedømme det rigtigt paa de lavere Trin, paa hvilke det optræder endnu mindre bestemt, maae vi søge at opfatte de ufuldkomnere Former med de fuldkomnere som Udgangspunkt. Af denne Grund maa Bedømmelsen af Planteindividet gaae ud fra en Sammenligning med Dyrindividet. Fra dette Synspunkt vil det først blive os indlysende, at Cellen ikke kan betragtes som det egenlige Planteindivid, — den maatte da opfattes paa samme Maade hos Dyret; Celledannelse er en for Planten og Dyret fælles Egenskab, men hos Dyret see vi den langt mere afgjort end hos Planten op- træde som et hele Organisationen underordnet Moment, idet den dyriske Celle i Almindelighed optræ- der med ringere Selvstændighed og med en mindre skarp og blivende Adskillelse end Plantecellen. Derfor har og- saa Opfattelsen af den dyriske Celle som det egenlige dy- riske Individ i langt ringere Grad vundet Indgang i Viden- skaben, endskjønt Schwan har vist, at de djTiske Celler 84 i det Væsenlige forholde sig som Plantecellerne og lige- som disse kunne betragtes som individuelle Organismer. Den allerede tidligere af Gaillon i Retning af en saa- dan Opfattelse gjorte Paastand, at Mennesker og Dyr egenlig vare Klumper af Infusorier, ligesom Okens Lære — der maaskee skal forklares i denne Forstand — om Avlingen som en Synthese af Infusorier, skulle her blot an- føres som Kuriosa. Snarere kunde Axens Etager, Stængel- stykkerne med deres Blade, gjøre Fordring paa en Sam- menligning med det dyriske Individ, isærdeleshed hvis det virkelig forholdt sig saaledes med Bladdannelsen, som denne Læres Forsvarere have fremstillet det, hvis nemlig ethvert følgende Blad avledes som en ny Dannelse af det foregaaende (af dets til Stængelstykke blevne Basis), og altsaa hele Stængelen blot var en Kjæde af Blade, som skyde udaf og voxe op over hverandre. Men det forholder sig ikke saaledes; Stængelen er dannet før Bladene , der dukke frem som Udviklinger af Stængelens Top*) og derved tydeligt aabenbare sig som Lemmer, der ere afhængige af Axen og med denne tilhøre et større Hele. Derfor lader Stængelen sig med mere Føie sammenligne med den dyriske Krop og Bladene med Lemmerne. Saaledes ere vi komne til Skud- det (eller- Grenen) og maae behandle det Spørgsmaal , om dette skal betragtes som svarende til det dyriske Individ, eller om vi maa stige endnu høiere op, til hele Plante- stammen. Den sædvanlige umiddelbare Betragtningsmaade op- fatter hos Planten som hos Dyret uden videre det enkelte O Her findes et Lag af Dannelsesslim, der danner Kambialkeglen (punclum vegetationis)j paa dennes Top opstaae de unge Blade i Form af Vorter. 85 Exemplar, — d. v. s. enhver Fremtræden af Arten, der ved sine Deles Sammenhæng tager sig ud som et Hele, — som et Individ ; og i en vis Forstand med llette, thi i en Skov af Træer af samme Slægt og Art, i en Eng eller paa en Kornmark fremtræder det enkelte Træ, den enkelte Græs- eller Kornplante som et Enkeltvæsen af sin Art ligesom det enkelte Exemplar i en Hjord af Dyr, der leve selskabe- ligt sammen. Men det er et stort Spørgsmaal, om disse overfladisk opfattede Enkeltvæsener virkeligt i samme Forstand kunne gjælde for Individer. Hvad der ved en Sammenligning med det dyriske In- divid først maa være paafaldende , er at Træet hvert Aar taber de høieste og ædleste Dannelsesformer, som Plante- riget kan frembringe, nemlig Blomster og Frugter, foridenføl- gende Vegetationsperiode at avle dem paany, ja at selv hele Træets Smykke, det grønne Løvværk, i Forhold til Stammen og dens Grene kun er noget overfladisk Fremvoxet, som periodisk døer bort og efter en paafølgende Dannelse atter avles paany, hvilket Schleiden udtrykker i den paradoxe Sætning: ,,der gives intet Træ, som har Blade"*). Bladene danne sig nemlig aldrig paa de for træ ede Dele af Træet, men kun paa de unge, grønne, urtede Grene, der voxe paa Stammen som paa en ved Vegetationsprocessen dan- net fælles Jordbund. Denne fælles Jordbund, Træets Stamme, der i Sammenligning med de i en friskere Vegetation værende urtede Dele næsten er livløs, overtrækkes nemlig hvert Aar under den beskyttende Bark med en livsfrisk *) Beilråge pag. 152, hvor ogsaa den felgende Béiraglning af Træ- slammen som en fælles Jordbund, der bærer mange Individer, er udtalt, en Betragtningsmaade, der forøvrigt behøver en nøiagligere og berigtigende Bestemmelse gjennem det Følgende. 86 slimet Hud, igjennem hvilken den fælles Næring bibringes alle de vegeterende urteagtige Kviste. Denne Hud er det saa- kaldte Cambium, et Lag af Væv i frisk Udvikling, der samtidigt med de urteagtige Grenenders Forhærdelse til Ved bliver til et nyt Vedlag, der som Aarring slutter sig til det gamle Vedlegeme, for atter i den følgende Væxt- periode at overtrækkes med et nyt Dannelsesvæv, den nye Generations umiddelbare Bærer. — Naturens store Ud- viklingshistorie paa Jordklodens Overflade frembyder os et Phænomen, hvis Sammenligning maaskee kan tjene til at anskueliggjøre dette Forhold. De i Tiden successivt over hinanden lagrede Bjergformationer vise os i deres Indre begravne Spor af ligesaamange undergaaede Ska- belser af den organiske Natur, af hvilke enhver til sin Tid overdrog den daværende øverste Jordskorpe med frisk Liv, indtil den fandt sin Grav i en følgende Bjergforma- tion og erstattedes af et nyt Opsving af det organiske Liv. Paa samme Maade er ogsaa Træets Stamme en Jordbund med mange Lag, i hvilke de tidligere Livsudviklingers Historie er opbevaret og kan læses. Vedringenes Antal angiver Tallet af de undergaaede Generationer altsaa hele Træets Alder; en stærk Aarring er et Minde om en kraftig Væxt; en mindre stærk vidner om Vegetationens Mangel paa Kraft, og en sygelig Ring, som man ofte finder midt imellem de sunde, fortæller os, at Løvsmykket i et bestemt Aar har været sygt. Endnu meget Andet af Fortidens Historie er den øvede Forstmand istand til at læse ud af Stammens Ringe, t. Ex. et godt Løvaar, et godt Frøaar, en Frost- skade, Løvets Ødelæggelse af Insekter o. s. v. Som det forholder sig med Træet eller de træagtige Buske, saaledes forholder det sig ogsaa i det Væsenlige med de Planter, hvis underjordiske Stamme (Mellem- 87 stokken) ligesom den overjordiske Træstamme hvert Aar skyder en ny Generation af urteagtige Skud iveiret, hvis Stængler dog ikke som Træets Stamme blive træede og slutte sig til den fælles Bærer, men døe helt eller for- størstedelen bort ved Slutningen af Væxtperioden. De her skildrede Udviklingsforhold nøde os altsaa til hos Træer og hos Planter med Mellemstok at anerkjende en Række af Generationer, hvorved Opfattelsen af dem som Individer nødvendigt modificeres. En anden Betragtning, som bekræfter denne forandrede Opfattelse, kunne vi her endnu tilføie. Den individuelle Livsudvikling i den organiske Natur har et Maal, et Høidepunkt, og naar dette er naaet, nærmer dens Bane sig sin Ende; den naturlige Død slutter det individuelle Liv. Schleiden siger (Bei- tråge S. 151): „Begrebet om det individuelle Liv forudsætter ogsaa nødvendigt som sit Kjendetegn, at den individuelle Død maa værebetinget i Organisationen." Dette er ikke Tilfældet med Træet. Vel ligger ogsaa Træet tilsidst under for Tidens Magt, men dette synes snarere at være be- grundet i ydre for en Del mekaniske Aarsager end i et indre Livsforhold. Jo talrigere de Generationer blive, som Træet planter over hinanden, desto større bliver de vege- terende Enders Afstand fra Ernæringens Kilde; jo tykkere den bærende Stamme, desto tyndere det friske Væv, der forbinder de grønnende Skud med de Næringen optagende Rodender. Den herved vanskeliggjorte Forbindelse mellem de øvre og nedre Ender maa vel være Grunden til, at Vegetationens Livlighed aftager med en vis Alder. Men fordetmeste er det ydre Forhold, som hidføre Træets Død; Vind og Veir slaae det Saar, fra de saarede Steder ud- breder Forraadnelsen sig gjennem det hele Legeme, og 88 mangfoldige Slags Svampe, der navnlig have dødelige Følger, hvor de angribe Roden, tage Bolig deri. Ofte knuses det under Byrden af sin Rigdom paa Frugter. De især ved Decandolles Sammenstilling bekjendte Exempler af Træer, der have opnaaet en usædvanlig høi Alder, bekræfte det Sagte, og navnlig viser et af de anforte Exempler os, at det især er Træer, hvis Grene ved Støtter blive sikkrede mod at brydes af, der opnaae en høi Alder. Dette Exempel er den berømte Lind i Neustadt am Koch er, der allerede 1229 gav Anledning til at kalde den lille By „Neustadt ved den store Lind," og hvis vidtudbredte Grene allerede i Aaret 1408 understøttedes af 67 Stenpiller, hvis Antal i den følgende Tid blev forøget til mere end hundrede. Endnu grønnes det gamle Træ og overlever de mange Forskere, som have beundret den, blandt hvilke den afdøde Link'-') endnu for faa Aar siden (1849) har besøgt og beskrevet den. Endnu virksommere for Træets Vedligeholdelse vilde det være, om man istedenfor kunstige gav det na- turlige Støtter, der ikke blot kunde bære Grenene, men tillige ad en kortere Vel tilføre dem Næring, saaledes som det i Virkeligheden finder Sted ved Rodtræet' (Rhizophora mangle), mange Figenarter og andre tropiske Træer,', der gjennem Luften skyde stærke Rødder ned i Jorden. Et rigtignok mindre storartet Exempel frembyder Sabina- træet C Juniperus Sabina ) , hvis Grene udspringe fra en lav Stamme, vende tilbage til Jorden i en Bue, slaae talrige Rød- der og saa hæve sig paany, hvorved den forholdsvis svage Hoved- stamme er istand til at bære en paa Jorden krybende Krone af betydelig Udstrækning , ligesom en bestandig sig udbredende tæt Skov, der fortsætter Livet, selv om Mellemstammen døer bort, og derved Omsætningen mellem hele Koloniens oprindelige Bærer og Ernærer og det sig mere og mere fjernende unge Afkom endeligt op- hører. Et udmærket Exemplar af denne Træart findes i den bo- taniske Have i . Schoneberg; er det end ikke ligesaa gammelt som selve Haven, der blev anlagt i Aaret 1679 under den store Churfyrste, Frederik Vilhelm, saa skriver det sig idetmindste ganske vist fra Gle- ditschs's Tider (1750). 8 Tommer over Jorden, tæt under det Sled, fra hvilket de første Grene udgaae, holder Hovedstammen ikke over 33 Tommer i Omfang, og det med samme umiddelbart sammenhæn- gende Mellemstykke af Kronen, der iøvrigt alt i flere Aar er ifærd med at døe bort, hæver sig kun til 9 Fods Høide, medens den største Diameter af den ved Grenenes Nedbøining paa Jorden udbredte og *) Link: Erindringer fra den store Lind (Flora 1850 Nr. 8). 89 hundredfold rodfæstede Krone rfiaaler 36 Fod fra Sydvest til Nordost; hele Kronens Omfang, der omtrent holder 100 Fod, vilde været endnu større, hvis man havde tilladt den at brede sig til alle Sider og ikke paa den nordostlige Side allerede tidlig havde borttaget dens Grene. Hvad ovenfor er sagt om Træer, Onder ogsaa Sted ved Planter med Mellemstok eller Sideudlebere. Plantestængler, som vi t. Ei. kjende dem hos Firblad (Paris), Skovanemonen (Anemone nemo- rosa), Liliekonvallen (Convallaria majalis). Aspargesen have utvivlsomt ikkun en tilfældig Ded. *) Alle Planter, som gjentagende og uden bestemt Livsgrændse fornye det vegetative Livs Cyklus, og som vi ville kalde Planter med flere Livsleb eller fleeraarige, kunne der- for ikke betragtes som enkelte Individer.""*') Anderledes synes det ved første Blik at forholde sig med Planter med eet Livsløb, som kun en Gang sætte Blomst og Frugt og saa døe, hvad enten de, nu ere e n a a r i g e , som Adonis, Korn Valmuen {Papaver Rhoeas) og den kanadiske Bakkestjeme (Erigeron canadensis), eller toaarige, som Natlyset (Oenothera) og Kongelyset Ver- bascum), eller mangeaarige, som den urigtigt saakaldte Aloe (Agave), den ostindiske Skjærmpalme (Corypha) og den mexikanske Fourcroya, der først efter fire hundrede Aars høist langsomme Væxt pludseligt skyder i Blomst og ender sit Liv med den første længe opsatte Frugtdannelse. *) Paa samme Maade opnaae de stammedannende Koraldyr en hei og ubegrændset Alder. Smign. Ehrenberg, om Koralbankernes Natur og Oprindelse i det rede Hav, i Berliner Akademiets For- handlinger fraAaret 183:2 p. 382, 420, hvor blandt Andet omtales mere end favnheie Stammer af Mæandriner og Fa vier, om hvilke man kunde fristes til at troe, at Pharao alt har s eet dem. """) Det yderligere Spergsmaal, som her ligger nær, nemlig om ikke ogsaa den sammensatte Planteslængcl med alle dens underordnede Generationer, alle dens mulige Delinger, Individet i hin videste Forstand, i hvilken Galesio opfattede det, har en bestemt, men paa Grund af det korte Tidsrum, der ligger indenfor vor Erfaring, ikke let beregnelig Levetid, ville vi her forbigaae uden videre Undersegelse. 90 Disse Planters Udvikling synes, *naar vi sammenligne dem med de tleraarige, kun at omfatte en eneste Genera- tion og at være anlagte paa Udannelsen af et eneste Individ. Men en nøiagtigere Undersøgelse viser ogsaa her Egen- skaber, der ikke lade sig forene med den enkelte Plantes (Individets) Natur. Det hører til Individets Begreb, at Or- ganismens Dele staae i væsenlig Sammenhæng med hverandre, medens selv den enaarige Plante, sædvanligt viser os en Mængde Dele, der slet ikke staae i noget væsentligt Forhold til Plantens Hele. Herhen hører en stor Del af Forgreningen; saaledes Grene, der snart kunne være tilstede , snart kunne mangle , og som især derved fremtræde som uvæsenlige , at Planten ved deres Borttagelse ikke taber noget karakteristisk Or- gan, ikke nogen væsenlig Funktion, idet den ogsaa uden dem kan naae Maalet for sit individuelle Liv, Blomst- og Frugtdannelsen. Et Blik paa nogle af de ovenfor nævnte Exempler, t. Ex. Kornvalmuen eller Adonis, vil anskuelig- gjøre vor Paastand. Disse Planters Grene, af hvilke en- hver ligesaavelsom Hovedstænglen er kronet med Blomst og Frugt, ere aabenbart kun Gjentagelser af den enkelte Plante, de ligne i alt væsentligt Hovedskud- det og kunne altsaa indsættes i lige Betydning med dette, d. v. s. kunne betragtes som særegne Individer; hver Gren er da et Individ ganske med samme Ret, med hvilken i Dyreriget Koralstammens Dyr nu almindeligt anerkjendes som Individer, der frembyde et Analogon af afgjørende Betydning for Bedømmelsen af Plante- grenenes Natur, hvorpaa ogsaa Ehrenberg*) støtter ♦) Berliner Akademiets Afhandling fra Aaret 1835 pag. 247. „ Derfor er ogsaa en Pol yp s tamme en Hob af 91 sig, da han betragter Planten som et Aggregat af In- divider. / Det, som her blev godtgjort ved den enaarige Plan- tes Exempel, lader sig nu ogsaa ad den modsatte Vei til- lige anvende paa de fleraarige Urter og Træer, hvis aar- lige Generationer nu tydeligere aabenbare sig for os i deres Sammenhæng, ikke som eet Individ, men som en Koloni af Individer, der udvikle sig i samme Vege- tationsperiode og paa den samme Stamme. I denne Retning udtale sig da ogsaa de gamle Botanikere paa mangfoldig Vis, hvad vi i Indledningen allerede have gjort opmærksom paa. Saaledes siger t. Ex. Batsch om Gre- nene, at de skyde frem af Stammen „som ligesaamange i Stammen rodfæstede Planter," og Goethe*): „Sidegrenene kunne betragtes som særegne smaa Planter, der paa samme Maade ere befæstede til Moderlegemet som dette til Jor- den." Blandt de Nyere udtaler Unger ved Slutningen af sine Undersøgelser over Dicotyledonstammen den Sætning : „Knopper og deraf sig udviklende Grene ere Planteindivider, der leve som Snylteplanter paa Moder- Dyr. Forplantens Begreb gives der endnu ikke noget tilstrækkeligt gjen- nemgribende Udtryk. Endnu veed man ikke, hvad et Individ er, de fleste ere, i Lighed med Koralstammerne, aabenbarl Aggregater af Individer " Koralstammens Oprindelse bliver udforligl be- handlet af Ehrenberg i Akademiets Afhandlinger af 1832, hvor sammes Natur bliver betegnet med folgendeOrd: „Koralbygningen er hverken blot en Bygning af mange vilkaarligt forenedeDyr, som Ellis tænkte sig, eller et enkelt mangehovedet eller spaltet Dyr, som Cavolini mente, eller en Plantestængel med Dyrblomster, som Linné sagde, men den er etFamilie- legeme, et levende Stamtræ, hvis enkelte, paa Urfædrene i del Uendelige udviklede Dyr ere afsluttede i sig selv, med Evne til fuldkommen Selvstændighed, uden selv at kunne hidfore denne. Forsog paa al forklare Plantens Meiamorphose p. 59. Udtrykkel „paa samme Maade" i den anferte Sætning siger formegel og 92 stammen" *), og hos Adr. Jussien omtales Knoppen som en til Moderstammen fæstet Kim. Lignende Udtalelser finde vi hos Schleiden**) og bestemtest hos Røper***). Naar alle- rede Linné udtrykker den samme Tanke i de Ord: „Gemmæ totidem herbæ," saa giver dette Anledning til en Be- mærkning som tillige noget modificerer, hvad der tidligere blev sagt med Hensyn til Træernes aarligt fremvoxende nye Generation. Vel fremtræde Grenene paa Træer (og Plan- ter med Mellemstok), navnlig i det tempererede Klima, først som Knopper, — og i videre Forstand kalder man vel ogsaa unge Grene i det Hele taget Knopper, selv om deres Dele ikke , som sædvanligt , ligge sammenfoldede op til hinanden ; — men ikke alle Knopper ere begyndende Grene ; kun Sideknoppen er Begyndelsen til en Gren; den alene kan derfor betragtes som en ny Udviklingslinie eller minder om Du Petit Thouars ubegrundede Lære om Dannelsen - af Stammens Trælag ved de i denne indtrængende Knopredder. *) Over Dicolyledonstammens Bygning 6g Væxt pag. 177. Ogsaa her er med Ordet „Snylteliv*' sagt formeget. **) Grundtræk II p. 4. „Ved Videredannelse udvikle sig paa Moder- planten nye lignende Individer" 0. s. v. Ordet „Videredannelse" passer ikke her, da Skuddet netop ikke er nogen Videredannelse, men en fra Nyt af begyndende Dannelse. ***) „Omnis gemma sOlitaria aut ejusdem cOntinuatio immediata et perpendicularis (caulis, ramus, ramulus, flos} individuum vegeta- bile vocatur." Dette er den bestemteste Betegnelse, somjegkjen- der, idet ikke blot de saakaldte Grene, men ethvert hvilketsom- helst Skud, selv om det skulde være blot en Blomst, udtrykke- ligt i samme anerkjendes som Individ. Kun mod Udtrykket „Gemma" kan, foruden det ovenfor om Endeknoppernes Fore- komst Anferte endnu bemærkes, at ikke alle Skud i deres Ung- dom have et tydeligt Knopstadium Qei Stadium af Sammenhold- ning og Hvile) 5 Knop betegner blot en bestemt Tilstand ved Skud- det eller en Del af samme og kan derfor ikke være det fyldest- gjørende Udtryk for det, der paa Planten er at betragte som Individ. 93 som et Individ; Endeknopperne derimod ere blot en Del af Hovedaxen, som ikke er udfoldet. Vi have allerede hentydet paa de ved mange Planter uvæsenlige og overflødige Grene. Hvor stort Spillerum der er i Frembringelsen af Grene, hvor forskjelligt derved Udseendet bliver hos Exemplarer af samme Art, viser en Sammenligning af Stængler, der ere voxede i en forskjellig Jordbund. Man finder ikke sjeldent Smaaexemplarer af den lille Tusindgylden (Erythræa pulchella s. ramosissima) , som aldeles mangle Grene , idet de efter 4 a 5 Par Blade afslutte sig med en Blomst. Stærkere Exemplarer udskyde af de to øverste Bladhjørner to Grene, der efter at have an- sat to Blade paa samme Maade ende med en Blomst, og atter kunne skyde Grene af anden Grad ud af deres to Bladhjørner, og saaledes videre fort. Med Forgrenin- gens første Grad stiger Blomsternes Antal til 3, med an- den Grad til 7 o. s. v., med syvende Grad, som ikke sjel- dent naaes, beløber Antallet af Blomster sig til 127. Vilde man her betragte hele Exemplaret som Individ og Blomsten som Planteorganismens øverste Slutsten, ja maa- skee endog sammenligne d(^ med Dyrets Hoved, saa vilde denne Ulighed i Blomsternes Antal være ligesaa besynder- lig, som hvis vi hørte fortælle om et Dyr, der efter Om- stændighederne kunde have ikkun 1, eller 3, eller 7, 15, 31, 63 eller 127 Hoveder; hver Gren (med en Blomst) udgjør et Individ, og der er da intet iveien for at Exemplaret, der er en Koloni, kan tælle 15, 63 eller 127 Individer. Her er det Stedet at bringe i Erindring, at saadanne uvæsenlige Grene (som ikke bære Blomster) virkeligt kunne adskilles og selvstændigt opelskes, en Omstændighed, paa hvilken Forplantningen ved kunstig Deling, der 94 paa saa mangfoldige Maader fmder Anvendelse i Have- kunsten, beroer, og hvorpaa Miller meddeler os det mærkværdigste Exempel, idet han i Aaret 1766 — 67 ved tre Gange gjentagen Deling adskilte en Vinterrug-Stængel i 500 andre Stængler, der tilsammen skød op i 21,109 Ax og bare 576,840 Korn. De store franske Gartnere have vedgjentagenDeling af etRosenskudi et Aar tilveie- bragt500ja indtil 1000 kraftige Rosenplanter.*). Men ikke blot Kunsten formaaer dette. Naturen selv viser os paa mangfoldig Maade en selvstændig Fraskillelse , snart af helt udviklede Grene, snart af uudviklede Knopper, og dette da snart under, snart over Jorden. Jordbærrenes Forplantning ved Ran- ker, Kartoflens ved Knolle, Løgplantens ved Løg, Hvidløgets ved smaa som Frø affaldende frie Løg (Kimløg), der danne sig under Blomstringen, de skjøntblomstrende Achimen es - Arters affaldende kogleformede Smaaskud ere bekjendte Exempler paa denne Udviklingsform, som kunde forøges med utallige andre**). Ligesom Kunsten adskiller Individer, saaledes kan den paa den anden Side ogsaa forene Individer paa een Stæn- gel, og det ikke blot Individer^af samme Art, men endog af een Slægts forskjellige Arter, undertiden endog Indivi- der af een Famihes forskjellige Slægter. Hylden bliver ikke sjelden podet paa Liguster, Pæretræet paa Rønne- *) Denizien i Havetidende 1853. Nr. 49. **) Vi ville blot endnu anføre nogle blandt de mange herhenherende Exempler. Knopper over Jorden, som fraskille sig, de saakaldte Kimleg, have foruden Hvidlogen (Allium salivum) utallige andre Log-Arter, t. Ex. a. oleraceum, endvidere Lilium bulbiferum, tigri- num, humile og andre Arter^ Dentaria bulbifera, Saxifraga bulbi- fera og cernua, Cicuta bulbifera, Polygonum viviparura, Begonia bulbifera, diversifolia og andre Begonia Arter j Remusatia vivipara og Cystopteris bulbifera. Hos Slratiotes aloides løsne rosetagtige Knopper sig af sig selv tæt ved Grunden. t 95 bærtræet, Færskenen paa Mandeltræet. Ved en saadan Overførelse af Knopper (Oculering) eller af Grene (Podning) bliver det muligt, at vi kunne plukke forskjellige Rosenarter af eenBusk og ryste forskjellige Frug- ter af det samme Træ. Ved i dette Tilfælde at be- tragte et saadant Træ som Individ vilde vi aabenbart komme i en Modsigelse, idet vi da kunde tilveiebringe In- divider, der vare sammensatte af flere Arter eller endog af flere Slægter. Under Forsøget paa at lære Planteindividet i dets Ren- hed at kjende have vi hidtil kun talt om de ikke blomster- bærende eller uvæsenligeGreneog søgt at vise, at disse ikke kunne betragtes blot som Dele af Individet; men der gives endnu et Slags Grene, nemlig de, som væsen- ligt udfordres til Opnaaelse af Vegetationens Maal, Blomst- og Frugtdannelsen. Alle uvæsenlige Grene, kunde man sige, ere at betragte som Individer, da de, fraskilte ved Kunst eller Natur, ere istand til som Aflæggere at blive selvstændige Planter; men de Grene, der optræde som nødvendige Lemmer i Plantens til Blomst og Frugt fremskridende Udviklingslinie, gjennem hvilke altsaa den xVrten tilkommende Række af Udviklinger skeer Fyldest, og uden hvilke Planten ikke kan forplante sig gjennem Kjønsavling, maae betragtes som Led af en og samme individuelle Udviklingshistorie. Antage vi, at Hoved- stammen blot bærer egenlige Stængelblade', Grenen af første Grad Dækblade (Bracteer), Grenen af anden Grad endeligtBlomst og Frugt, som det t. Ex. virkeligt er Til- fældet med Veibred, Melilotus og de to Ærenprisarter, Ve- ronica officinalis og Chamaedrys, saa er det klart, at disse tre Afdelinger ikke kunne adskilles, men med Nødvendig- 96 hed høre sammen, naar Livet skal faae en fuldstændig individuel Fremstilling. Men saa betydningsfuld end denne Sondring af Grenene er, kan den dog, nølere betrag- tet, ikke begrunde nogen Forskjel med Hensyn til disses individuelle Gyldighed eller Ikkegyldighed , thi ogsaa de Grene, der fremtræde som uvæsenlige med Hensyn til Op- naaelsen af Blomst og Frugt, kunne i andre Henseender være væsenlige for Planten, enten de optræde som karakteristiske Elementer af Plantens Bygning, eller have en eller anden Betydning for Plantens Økonomi, saa- ledes som dette allerede paa et andet Sted er udviklet. Ja endnu mere ! en og samme Gren, om hvis Natur der ikke synes at være nogen Tvivl, kan efter Omstændighederne optræde som en væsenlig eller uvæsenlig. Naar saadanne Grene, som føre Udviklingsrækken til et høiere Trin , fremtræde i stort An- tal paa en fælles Stængel, som det t. Ex. er Tilfældet med klase- og axeformige Blomsterstande uden Endeblomster, saa ere de her som Blomster optrædende smaa Sidegrene nødvendige til Opnaaelse af Udviklingsrækkens Maal og i denne Forstand ere de væsenlige; men sammes Antal er for Opnaaelsen af dette Maal ligegyldigt, hvilket Planten selv antyder for os derved, at den efter Om- stændighederne frembringer dem i større eller mindre Antal, som endog kan synke ned til een eneste. Derfor er egenligt kun en een eneste Sideblomst væsenlig, og som saadan kan man efter eget Godtbefmdende be- tragte hver især blandt de mange. Denne indviklede Knude ere vi kun istand til at løse, naar vi beslutte os til — forudsat at vi iøvrigt have tiistækkelig Grund dertil — , at betragte Grenene som Individer, og lade hver enkelt Gren, saameget der end tilsyneladende taler derimod, gjælde for et In- 97 divid. Grenens Genesis vil berettige os hertil; thi en- hver Gren er ikke en direkte Fortsættelse, ikke en til Stængelen hørende Udvikling af en S ide del, som Bladet, men en Nydannelse eller en Gjentagelse; den har, som Hovedskuddet selv, sit eget Dannelsescentrum ; Gren og Stamme ere derfor kun forskjellige i deres Herkomst og gj ensidige Stilling, men i det Væsenlige af samme Natur; de forene sig i Skuddets Begreb, Stammen er Plan- tens Hovedskud, Grenen er et Sideskud med Hensyn til Hovedskuddet, men kan selv atter blive til en følgende Skudgenerations relative Hovedskud eller Stamme. For- saaavidt vi derfor overhoved ere berettigede til at tale om Individualitet hos Planten, maae vi fremfor Alt fast- holde Skuddets Individualitet. Skuddet er Plante- individet (i morphologisk Henseende), den Skikkelse eller det Afsnit af Planten, der, hvis noget er det, er analog med det dyriske Individ. Hos Dyret kalde vi den Helhed, som styres og sam- menholdes fra eet Livscentrum , et Individ. Da en saadan indre Beherskelse af Organismen, som finder Sted i det besjælede Liv, ikke findes hos Planten, hvis Liv er en ensidigt udadvendt Dannelsesproces, saa kunne vi som Kri- terium for Planteindividet ikkun fordre, at den individuelle Helhed er dannet fra eet Centrum af i direkte Videreudvikling, at den altsaa efter sin Oprin- delse i alle Dele refererer sig til eet Centrum; dette er Skuddets Mærke. Skuddets Dannelsescentrum er siden C. Fr. Wolffs berømte Theoria generatio- nis (1759) bekjendt under Navn af „punctum vegetationis"; det er omtrent det Samme, som man i det daglige Liv pleier at kalde Plantens Hjerte eller, ved Sidegrenens 98 første Begyndelse, Øiet. I det slumrer usynligt hele Plan- tens Fremtid; Blad efter Blad, Led efter Led dukker i lov- maalt Gang frem af samme, indtil Rækken sluttes med den sidste Dannelse, nemlig Dannelsen af Frugtbladene, der lukke sig sammen til Frugt over det udgaaende Vegetationspunkt, — dog under Forudsætning af, at Skuddet er bestemt til at føre Udviklingen saa langt. — I denne Udvikling skrider Cen- trummet, som bestandigt holder sig i Spidsen, saa at sige videre, bestandigt hævende sig mere og mere og efter- ladende bagved sig en med de udvoxende Organer besat Axe; derfor kunne vi ogsaa betegne Plante individet som Summen af de Dele, der høre til den samme Axe. Ligesom Dyrets Krop kun har een Stamme og eet Hoved, saaledes har Skuddet kun een Axe med een Top. Ligesom Dyrets Stamme har en, det afsluttende Hoved modsat, i Haledannelsen lidt efter hdt ophørende Ende, saaledes har ogsaa Skuddet i sin fuldkomneste Frem- træden , ligeoverfor den øvre Ende, som afsluttes med den fuldkomneste Dannelse (Frugten) , en nedre (ved et nedad vendt Vegetationspunkt dannet), uden bestemt Afslutning ophørende Ende, Roden. Men, vil man indvende, er Plantens Skud ikke deleligt i det Uendelige, lader det sig ikke efter Be- hag skære i Stykker, af hvilke ethvert atter er istand til at fremstille hele Planten? Var dette Tilfældet, da var det Noget , som heller ikke er ganske fremmed for de lavere Dyr. Men dette er ikke saa; Plante skuddets for- mentlige Delelighed er, idetmindste hos de fuldkomnere Planter (Blomsterplanterne), som vi nærmest have for Øie, en Skuffelse, som ganske simpelt beroer paa, at man har forvexlet Dannelsen af nye Skud med en Reproduktion af Skuddet som saadant. Ligesom det usaarede Skud 99 har Evne til at frembringe nye Skud, saaledes forbliver rigtignok i mange Tilfælde denne Evne endnu hos en Del af det sønderlemmede Skud, men dette er ikke nogen Gjenfødelse af Skuddet selv ; Fragmentet af selve det gamle Skud kan kun i eet Tilfælde udvikle sig- selv videre som Skud, nemlig i det Tilfælde, at det bærer Axens Ende, Vegetationspunktet ( Kambialkeglen , Hjertet). Af- kapper man Endeknoppen af en Daddelpalmestamme , er denne en død Klods, hvis Liv med det samme er udslukt. Deles et Skud med Sideknopper paa- tvers, saa kan den den øverste Del, som har beholdt Vegetationspunktet („Hjertet"), under visse Forhold fort- sætte Udviklingen, den nederste Del derimod er og bliver en Stump, som aldrig kan gjenføde sig ved et Endeknop- skud, og som ufeilbarlig døer bort, naar den ikke bliver ernæret ved Sideskud, der enten allerede ere tilstede, eller frembringes fra nye af; den holdes altsaa ilive af sit eget Afkom. Dette er ikke en Delelighed i sædvanlig Forstand; langt snarere minder det hele Phænomen alt formeget om den Egenskab hos Dyrene, at de kunne miste den mindre væsenlige Haleende uden Tab af Livet. Man kan for denne Opfattelse anføre, at noget Lignende fore- kommer i Dyrenes og Planternes sædvanlige Udviklings- gang. Ligesom der gives Dyr, der i Udvikhngens Løb af sig selv tabe den bageste Ende af Kroppen, t. Ex. Hale- ikterne, Comatula, Frøerne, saaledes gives der talløse Plan- ter, hos hvilke don bageste Ende under Vegetationens Forløb lidt efter lidt af sig selv døer bort og falder af, medens den forreste Ende af Skuddet (som bærer Vege- tationspunktet ) udvikler sig videre og videre , saaledes som vi iagttage det ved mange Mossers Væxt, navnlig Tørvemossets, ved Pengebladets (Lysimachia Nummu- 7* 100 laria) langtkrybende Stængler, ved Firbladets (Paris) under- jordisk krybende Mellem stokke, ved de fleste Planter, som have en saakaldet radix præmorsa (afbidt Rod) t. Ex. Suc- cissa pratensis, de fleraarige Veibredarter, Tormentillaen o. s. V., med hvilke de enfrøbladede Planters fleraarige Løg i det Væsenlige stemme overens; dette forekommer paa en særdeles paafaldende Maade hos Blæreroden (Utricularia) og hos Selaginella increscentifolia, hos hvilke kun de til tætte Knopper sammenboltede Ender over- leve Vinteren, medens den hele øvrige Del af Skuddet gaaer tilgrunde. Er Skuddet udeleligt paatværs, saa kan det endnu mindre deles paalangs. At et paalangs spaltet Skud som saadant kan udvikle sig videre, er ikke godtgjort ved et eneste Exempel, og ligesaalidt er en frivillig Længdedeling af Skuddene bekjendt. Medens saaledes paa den ene Side Alt synes at for- ene sig om at bekræfte Skuddets individuelle Natur, frem- byder paa den anden Side en Sammenligning af Skuddene Phænomener (Nogle bære Blomster, andre kun Blade), der synes at modsige Opfattelsen af dem som Individer. Vi ere fra Dyrerigets hoiere Afdelinger af vante til at betragte som Individer, om just ikke aldeles lige, saa dog i det Væsenlige overensstemmende Repræsentanter for Arten. Kun gjen- nem Kjønnenes Adskillelse bliver denne Opfattelse noget modificeret, idet Artens Væsen i dette Tilfælde rigtignok viser sig fordelt paa to forskjellige Individer; forresten er det ene Exemplar i det Væsenlige ligesom det andet. Det har ikke manglet paa Forsøg paa at løse denne Modsigelse, baade gjennem Platos Anskuelse om Kjønnenes oprinde- lige Enhed og gjennem Paracelsus's*) Paastand, at iVirke- *) „Thi det skulle I vide, en Mand uden en Kone er ikke et Heltj „kun med Konen er han et Helt. Det vil sige: begge udgjøre de „et Menneske og ingen af dem hver for sig." 101 ligheden kun begge Kjøn tilsammen kunne betragtes som et Individ. I en langt høiere Grad aabenbarer den qvali- tative Sammenligning af Planteskuddene — ikke blot af samme Art, men af den samme Plante, — os den samme Mod- sigelse imod den sædvanlige Opfattelse af Individet. Saa- ledes see vi t. Ex. hos Agerpadderokken (Eqvisetum ar- vense) Skud af et helt forskjelligt Udseende fremgaae af den samme Mellemstok: i det tidligste Foraar blege, ugre- nede Stængler, som bære en kegledannet Frugt s tand, senere grønne, forgrenede, ufrugtbare Stængler med krandsstillede Grene. Undersøgelsen af den underjordiske Vegetation viser os endog andre Arter af Skuddannelse, nemlig Udløbere og knoUeagtige Knopper, som senere sondre sig af sig selv. Lignende Phænomener frembyder Hestehoven (Tussilago Farfara)J, som i det tidlige Foraar jager bladløse,' aspargeslignende, skællede Skud iveiret, der slutte med en lille gul Blomsterkurv, men længere hen i Sommeren efterfølges af andre bladbærende Skud. Kartoflen har tre Slags Stængler, nemlig KnoUene, underjordiske Ranker og overjordisk blomsterbærende Stæng- ler. Paa mange Træer adskiller man i det daglige Liv Løv- og Blomsterknopper; lader os betragte, hvorledes det hermed hænger sammen t. Ex. hos Kirsebærtræet; paa den samme Gren finde vi her Knopper, som voxe frem til Løvgrene uden at bære Blomster, og Grene som paa en forkortet Axe blot bære Skæl og Blomster. Undersøge vi nærmere, hvorpaa disse Forskjelligheder egenlig beroe, finde vi, at Grunden ligger i en Fordeling af Udviklingens (Formationernes) forskjellige Trin. Vel gives der Planter, paa hvilke hele Udviklingsrækken fra Rod- og Stængelblad af lige til Blomsten og. Frugten 102 gjennemløbes paa det samme Skud, men lige saa hyppigt er dette ikke Tilfældet, idet det enkelte Skud ikke for- maaer at frembringe alle Udviklingsled. Der gives saaledes Skud, som blot ere istand til at frembringe de lavere Trin og aldrig bringe det til Blomst og Frugt, medens andre springe alle lavere Trin over og umiddel- bart begynde med Blomsterdannelsen. Vi træffe derfor paa den ene Side en Standsning af den fremskridende Ud- vikling eller af Metamorfosen og en Stillestaaen paa et be- stemt Trin, paa den anden Side derimod en overspringende Forudgriben eller Forbigaaen af bestemte Stadier. Endnu mere paafaldende ere de Tilfælde, i hvilke Standsningen ikke blot fremtræder som en Fastholden paa et bestemt Trin j men som et virkeligt Tilbageskridt i Udvikling , hvorefter der indtræder en afvexlende Stigen og Falden, en Vaklen frem og tilbage, der vel endnu kan slaae over i et seierrigt Fremskridt til Blomst- og Frugtdannelse , men som dog hyppigere for bestandigt gjør det umuligt for det ved- kommende Skud at naae det endelige Maal. Ligesom hele Bladrækken kan findes paa et og samme Skud, saaledes er der Skud, som kun bære et Trin af Bladrækken, t. Ex. Skud, som blot bære Knopskæl, CFi^'^'^'^^'s Mellemstok, Kartoflens knollebærende Ranker)^ andre, som blot bære Stængel- blade, t. Ex. Hovedskuddet af mange Ærenprisarter, mange Vortemælks- arters ufrugtbare Skud, Levgrenene paa saadanne Træarter, der ikke have Knopskæl og ingen endestillede Blomsterstande, t. Ex. Tersttræets (Rhamnus Frangula) Løvgrene. Exempler paa rene Skud med Dæk- blade frembyde Blomstergrenene paa Veronica Chamaedrys, officinalis o. s. v., Veibredens (Plantago) axbærende Slængler (der altid ere Side- skud) og Liliekonvallens Blomsterklase, der som Gren skyder frem af det øverste Løvblads Hjørne. Selv de Blomsten tilhorende Bladdannelser kunne fordeles paa forskjellige Skud og Blomsten saaledes ligesom sønderrives, saaledes som det altid er Tilfældet paa Planter, der have adskilt Kjøn , idet nemlig de to væsenligste Dele af Blomsten, Støv- bladene og Frugtbladene, ikke findes i den samme, men i forskjellige Blomster 5 'selv Blomstens mindre væsenlige Dele, Bæger- og Kron- 103 bladene, kunne optræde ad^ilte fra de evrige og findes paa forskjel- lige Stængler, saaledes som vi see det paa de kjenslese Blomster i Randen af Snebollens ( Vibumum Opulus ) Blomsterstand , ja , Skuddets Mangelfuldhed kan endeligt gaae saavidt, at det kun frem- bringer eet eneste Blad af een eneste Formation (være sig af Plante- stænglens eller af Blomstens Sphære), i hvilket Tilfælde Individet kun repræsenterer eet eneste Organ, hvilket t. Ei. er Tilfældet med Grenen, som danner Blomsterstandens Aie paa Vicia monanlhos og andre Le- guminoser med enblomstrede Klaser j den bærer nemlig kun eet eneste lille Dækblad, af hvis Hjerne Blomsten springer ud. Men ogsaa her, som ellers paa saa mange Steder i Naturen, slutter den ordnende Lov sig atter paa en beundringsvær- dig Maade til den frie Udvikling. Det nemlig, som giver samme Plantearts forskjellige Skud en særegen Interesse, er den Orden, hvori de følge paa hverandre og det Forhold, hvori de staae til hverandre, idet de netop ved deresEn- sidighed gjensidigt supplere hverandre og ordne sig til et høiere Helt. Skuddenes indbyrdes Forskjellighed staaer herved i et vist Forhold til deres Herkomst, d. v. s. til Graderne af den Forgrening, til hvilken de høre, og da Skuddenes Dannelse, som ovenfor vist, er en Forplant- ning, saa see vi her i Udvikhngshistorien Forplantnin- gen træde istedenfor den individuelle Udvikling. Et føl- gende Individ (Gren) optager Udviklingens Traad,som det foregaaende ikke formaaer at føre videre, og det, vi ellersere vante til at see opnaaet ilndividet, det fuldbyrder her Generationen i en mere eller mindre fast bestemt Kreds , eller med andre Ord, hvor det enkelte Skud ikke formaaer det, der optræder en bestemt Række af SkudQrdner forat føre Artens Livsopgave til Maa- let, for i Blomst og Frugt at fuldende Metamorphosen. Dette mærkværdige Phænomen, der er meget hyppigt i Planteriget, og som væsenligt ligger i mange af de be- tydeligste Plantefamiliers Karakter, navnlig i Græssernes, 104 de Kurvblomstredes, de Læbeblomstredes , de Korsblom- stredes, Bælgplanternes o. s. v., er det samme, som i de lavere Dyreklasser for ikke længe siden blev, om just ikke opdaget, saa dog bragt til rigtig Opfattelse gjennem den norske Naturforsker S ar s's>og von Sie bolds hinanden supplerende og bekræftende Undersøgelserover den alm. Vandmands „Me- dusa aurita's" Udviklingshistorie, og som kort efter under Navn af„Generationsvexel" eller „Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generations- rækker" af den danske Naturforsker Steenstrup blev bestemt i sin Almindelighed. Allerede tidligere vare en- kelte Exempler paa Generationsvexel blevne iagttagne*), men de stode formeget i Modsigelse med, hvad man var vant til, og bleve derfor ikke opfattede i deres sande Betyd- ning. Man betragtede dem som forstyrrende Undtagelser og søgte ved unaturlig Udtydning at bringe dem ind paa det Sædvanliges Spor, medens nu næsten alle nyere Vær- ker om, de lavere Dyr bringe en Mængde overraskende Kjendsgjerninger for Dagen, som uden Tvang indordne sig under Generationsvexelens engang anerkjendte Lov, og som bevise Gøthes træffende Ord, med hvilke Steen- strup begynder sin Afhandling: „Naturen gaaer sin Gang, og det, der forekommer os som Undtagelse, indbefattes under Reglen." Men Sars var det, som først fandt Trylleordet, der løste Gaaden, som gav Nøglen til det nysaabnede Gebet, idet han medHensyn tilMedusens Udviklingsgang udtalte, ,,at det her ikke erlndividet, men Generationen, der me- tamorphoserer sig". Hermed var det rette Synspunkt *) Herhen horer Bonnets lagtagelser om Bladlusene (1740) og Cha- missos om Salperne. 105 givet, hvorimod Steenstrup især fremhæver den phy- siologiske Side , de vexlende Generationers Funktionsforhold. Han troede nemlig at finde Generationsvexelens Betydning i en til særegne Generationer knyttet organisk Yngelpleie, hvorfor han kalder disse Generationers Individer Ammer og sammenligner dem med Arbeiderne hos Bierne, Ves- perne. Myrerne og Termiterne. Fra el mere rent physiologisk Standpunkt betragter Leuckart Generationsvexlen i Forbindelse med alle de Forskjelligheder, der finde Sted imellem de til samme eller til forskjellige Generationer hørende Individer. Generations- vexelen bliver efter ham en Arbeids fordeling, og denne Arbeidsfordeling bevirker den store Formforskjel mellem Individerne. Dersom vi nærmere gaae ind paa en Sammenligning af Generationsvexlen hos Dyrene og Planterne, maae vi gaae ud fra Forplantningen, som jo afgiver det bedste Sammenligningspunkt imellem de tvende Rækker af de orga- niske Væsner, Dyr og Planter, idet de begge formere sig ve d Æ g og ved Knopper; men medens den sidste Forplantnings- maade gjennemtrænger hele Planteriget, er den i Dyre- riget trængt ned i de lavere Klasser. Vi gjennemvandre saaledes hele Hvirveldyrrækken uden at træffe noget Exem- pel derpaa, og selv blandt de høiere Leddyr er den sjel- den. Det er først hos de lavere Leddyr — t. Ex. Ind- voldsorme — og hos de lavere Bløddyr — Salper, Gbple- polyper og Polyper — , at Forplantningen ved Knopper bUver almindelig. Denne er ledsaget af Generationsvexel, d. v. s. Knoppen er af en anden Form og en anden Natur end det Dyr (Ammen) , der har frembragt den. Af Bændel- ormens Amme, eller, som den i Almindelighed kaldes, 106 Hovedet, frembringes t.Ex. Bændelorme med Æg, af hvis Kim atter avles Ammer, som ere uden Æg. Et godt Exempel paa Generationsvexel i Planteriget afgiver Kartoflen; af dennes Frø fremskyde Stængler, fra hvis Bladhjørner udgaae knoUebærende Ranker. KnoUene frembringe atter Ranker med KnoUer, hvilket kan gjentage sig flere Aar, førend Planten bliver istand til at sætte Frø ; der hgger altsaa imellem hver Frøsætning flere Generationer, som optræde under tre Former, 1) som opretstaaende, (sig for- grenende), grønne Stængler, 2) som Knoller og 3) som underjordiske Ranker. Betragte vi denne Generationsvexel fra Dyrets Standpunkt, da er det for det Første paafaldende, at Generationernes Antal er saa stort, for det Andet, at det er saa ubestemt, og for det Tredie, at Knopgenerationerne kunne vedligeholde Organismen i uendelig lang Tid, uden at Æggene komme i Betragtning ; vor Almue veed saaledes ofte slet ikke, at det gaaer an at avle Kartofler paa andre Maader end ved Knoller (Knop- per). Et andet Exempel paa Generationsvexel afgiver Løg- planterne. Af Frøet udvikler sig et Løg, der bærer Stængelblade; af dette udskyde nye Løg, og saaledes bli- ver det ved igjennem flere Generationer, indtil der omsider frembringes Løg, der ere istand til at bære Blomster, som sætte Frø, hvilket gjentager Rækken. Hos Hyacinthen bestaaer Rækken saaledes af følgende Led: 1) Frø, 2) Løg, 3) Løg, 4) Løg, 5) Blomsterstængel, 1) Frø o. s. V. Et smukt Exempel paa Generationsve;tel afgive Bræg- nerne. Af Sporen udskyder et bladagtigt Legeme, der kaldes Forkimen, og er udrustet med Æg, som be- frugtes af Sædtraade. Som Resultat af Befrugtningen ud- skyder etBrægneblad, der bærer spiredygtigeSporer, 107 hvilket kan gjentage sig gjennem uendelig mange Genera- tioner uden at der behøves nogen ny Befrugtning. Her have vi altsaa: 1) Sporen, 2) Forkimen med Æg og Sædtraade, 3) Brægner, 1) Sporer o. s. v. Ingen vil nægte, at der hos de nævnte Planteformer finder en Generationsvexel Sted. Braun er imidler- tid gaaet videre, idet han, som vi ovenfor have seet, stræber at bevise, at enhver Forgrening er en Generation, og da nu saagodtsom enhver Plante forgrener sig, saa be- staaer enhver Plante af Generationer, og da af alle Grene kun de sidste kunne bære Blomster, og der saaledes bliver en væsenlig Forskjel mellem Grenene, frembyder enhver blomstrende Plante en Generationsvexel. Betragte vi saa- ledes en blomstrende Rapsplante, da finde vi, at denne forgrener sig idetmindste tre Gange, før den sætter Blomst. Her have vi altsaa tre Generationer af uvæsenlige Grene og een af Blomstergrene. En blomstrende Vintergjæk*) be- staaer af et Løg, som udskyder en Blomsterstængel. Her finder Braun nu to Generationer, og sammenligner dette Forhold med det, som finder Sted hos Meduserne, Sal- perne og Rørpolyperne. Tre Generationer fremvise Lilie- convallen, Salomons Segl, Aloe-Slægten, mange Ærenpris- arter, Skovviolen o. m. a. Hermed kunne da af Dyreriget sammenlignes: Ikten, (Distoma pacificum), hvor Genera- tionsrækken bestaaer af tre Led; hos Klokkepolyperne bestaaer den af fire; hos Bladlusene finde vi omtrent otte jkjønsløse Generationer , og herefter komme Kjøns-. individerne. *) hvorvidt der er taget Hensyn til Plantens Udvikling af Frø, er ikke klart. 108 De kjønsløse Generationers Tal er endnu langt høiere hos mange Planter end hos noget Dyr. Alle vore Træer afgive gode Exempler derpaa, idet de først blomstre i en høi Alder. Den af Frøet udvoxede Plante maa forgrene sig mange Gange, inden den blomstrer, det vil sige, der gaaer en lang Række af kjønsløse Generationer forud, førend Kjønsindividerne komme. Hvormange Genera- tioner er let at bestemme, saasnart vi vide, i hvad Alder Træet blomstrer, eftersom Træet forgrener sig mindst een Gang aarlig. Lærken blomstrer første Gang i en Alder af 15 Aar. Avnbøgen — — — — 29 — Asken — — — — 25 — Ypern — — — — 40 — Egen — — — _ 60 — Naar Træet engang har blomstret, vexle de frugtbare Generationer (Blomsterne) med de ufrugtbare, knopbærende Grene (Ammerne), men Blomstergrene ere ikke alle eens; nogle bære Hanblomster, andre Hunblomster. Der- for ere Planterne ikke altid tvekjønnede, de kunne og være eenboe*) eller tveboe**) ; det er ogsaa hos de lavere Dyr, at vi finde lignende Forhold, om end disse i denne Henseende ikke ere fuldstændigt kjendte ; saameget er dog vist, Corynerne, Klokkepolyperne og sandsynhgt alle Sertularier ere tveboe, Rørpolyperne og Hydra derimod eenboe . Det er saaledes stedse i de lavere Dyreklasser, at der findes den store Lighed imellem Dyreriget og Planteriget, Uer er, som Steenstrup siger, „Noget mindre fuldkomment *3 naar Han- og Hunblomsten findes paa samme Plante. **) naar Han- og Hunblomsterne findes paa forskjellige Planter. 109 „som er blevet hængende ved Dyrelivet, da det hævede sig ,,op igjennem Plantelivet. Det Lidet, vi her have fremhævet af den uendelige Rigdom, som Skuddannelsen i Planteriget frembyder, maa imidlertid være nok til at vise, at en Sammenligning af Planteskuddet med det dyriske Individ ikke er søgt eller vilkaarlig, men naturlig. De Vanskeligheder, som Gjennem- førelsen af den her forsøgte Opfattelsmaade af Planteindi- videt frembyder paa Planterigets laveste Trin, maae for- beholdes en senere Undersøgelse. Disse Vanskeligheder ere begrundede i de lavere Planters ufuldkomnere Organi- sation og kunne i ethvert Fald ikke ophæve det ved Be- tragtningen af de høiere Planter vundne Resultat. Om Individet derfor end ikke har den fulde Betydning hos Planten, som det naaer i Dyreriget, maa det dog nu an- sees for givet, at Plantelivet fremtræder i Afsnit, der ikke alene kunne sammenlignes med det dyriske In- divid, men som i Virkeligheden ere fuldkommen analoge med dette. Det, som udmærker Planten, er Frembringel- sen af Stængelkolonier, der selv i deres fuldkomneste For- mer — og i disse netop i rigeste Maal — , optræde som organisk forenede, idet de gjennem deres Forgreninger omfatte talrige Generationer af Individer, der ere udrustede paa forskjellig Maade for gjensidigt at fuldstændiggjøre hinanden. Og dette fører os atter tilbage til vor Under- søgelses Udgangspunkt, Træet, i hvilket allerede ed Tanglop- perne*), som mylre under Stenene ved Havet. Medens der, som jeg før bemærkede, ikke findes et eneste vildt Land-Pattedyr paa Færøerne , ere der- imod de almindelige Huus-Dyr ligesaa vel bekjendte der i Landet som her i Danmark. Navnlig er detFaarene**), som findes i saadan Overflødighed , at de have givet Øerne deres Navn og udgjøre Øboernes vigtigste Rigdom og uundværligste Fødemiddel. Derfor møder man disse lette, muntre Dyr overalt i Fjeld-Haven, hvor der er Græs, og de springe med en beundringsværdig Sikkerhed omkring paa de steileste og utilgjængeligste Steder. De færøiske Faar ere i Almindelighed store og kraftige og have en meget lang Uld, som i Enderne er strid og grov, indvendig over- ordentlig blød og fiin; Kjødet er meget velsmagende af det fine, kraftige Fjeldgræs og om Efteraaret meget fedt. Paa de sydlige Øer ere Faarene noget mindre end paa de nordlige; paa lille Dimun ere desmaa, sorte, stikkelhaarede og saa vilde , at de enten maa fanges i Garn eller skydes. Kullede Faar ere sjældne , og navnlig have Vædrene prægtig store, snoede Horn. — Behandlin- gen af disse Dyr er meget simpel: Alle* Faar paa *3 Qrchestia litoralis. Fær. Marfléa. *♦) Fær. sejdur. Veåur (Væder). Ær (Hun-Faar). Lamb. Geldsejdur (Bede). 223 Færøerne gaae ude baade Sommer og Vinter. Om Som- meren have 'de det ypperligt paa de gode Græsgange , men om Vinteren er deres Liv ofte suurt nok; thi vel kunne de med Klovene skrabe Sneen bort fra Græsset; men naar den halvsmeltede Snee fryser, ere de ilde farne, og mange sulte da ihjel. Ofte snee de stakkels Dyr inde og maae staae under Sneen i 6 — 7 Uger; de staae da tæt sammen og æde Alt bort af den Tue, de staae paa, ja Jorden med, og dog kunne de overleve dette og blive fede det næste Efteraar. Undertiden gaae hele Flokke tilsøs , naar de koipme for langt ud paa de store Sneedriver, der hænge ud over Klipperne (skalvur) ; paa denne Maade og ved mange Slags Sygdomme, som Leverikte -Syge (Iglasott) og Dreiesyge (Hovu9-sdtt), miste Færingerne Faar i Hundrede- viis. Men røgte Færingerne da slet ikke deres Faar? Jo, foruden at mtin stundom tager et enkelt svagt Lam hjem og opdrætter det, er der i de fleste Fjeld-Haver opreist nogle Folde (bdl) , rigtignok uden Tag og uden Hø i paa- kommende Hungersnød; men de beskytte dog altid fra Siderne, og her kunne Dyrene holde Varmen, hvor haardt det sneer og fryser. Det forstaaer sig: de snee jo ogsaa her af og til inde, og man har Exempel paa, at de har maattet æde Ulden af hverandre for at leve. Forøvrigt er der i enhver Bondegaard en saakaldet „sej5ama5ur", som har Opsigt med Faarene og af og til gaaer tilfjelds med sine Hunde forat undersøge Hjordens Vilkaar. — Faarene ere, som sagt. Færingens største Velsignelse: af dem faaer han Føde og Klæder og Sko og Penge til at kjøbe fremmede Landes Producter for. To Gange om Sommeren samler man nemlig, ved Hjælp af Hunde, Faarene sammen fra Fjeld-Haven og driver dem ind i en halvrund, til- 224 strækkelig høi Steen - Indhegning (rætt) , fra hvis Aabning der gaae to Steen - Gjærder ud som Arme for at holde Flokken sammen; her rykker man nu Ulden af, hvor den er løs, men lader den faste Uld sidde, hvorved Dyret kommer til at see forskrækkelig stygt ud. Naar mari kan formode, at Resten af Ulden er løs, samles Flokken igjen, og det samme Arbeide gjentages. Det hænder vel, at en og anden raa Karl rykker Ulden saa ubarmhjertig af, at Blodet pibler frem; men det hører heldigviis til de sjældne Undtagelser. Om Høsten og henad Jul samles Hjorden igjen paa samme Maade , og da udtages de Lam , som skulle slagtes. — Faare-Kjødet, der, som sagt, er meget velsmagende, bliver deels fortæret fersk, deels saltet, deels hængt op i aabne Træskure (hjallur) for at tørres i Vin- den, og da kaldes det ,,skerpukot"; dette Kjød kan holde sig i Aar og Dag og smager brillant; Blodet og Talgen bruger man ogsaa til at spise, og af Skindene, som barkes gule i en Grød af knust Tormentille-Rod og Vand, laver man de Sko, man gaaer hjemme med (rotu - skogvar). Fodrodens Knokler piller man og bruger som Brikker til et gammel norsk Spil, som hedder ,,at kasta kongar." Marven, som er en Lækkerbid, tager man altid ud, enten ved at skille Benet paalangs eller ved at slaae det over med Ryggen af Tollekniven. Køerne paa Færøerne ere vel en Deel mindre end de danske, men deres Mælk er fed og temmelig rigelig; paa nogle Steder, navnlig paa den vest for Mikjunæs liggende Mikjunæs-Holm, fodres Oxer, hvis Kjød er ganske udmærket. HornkvægetbehandlesligesomheriDanmark; men Hestene, som kaldes „(h)ross", gaae ude i Fjeldene ligesom Faarene. De ere smaa, somNorbagger, men slankere og nettere. 225 Man bruger dem aldrig til at trække, men til at ride paa og bære Byrder; men da de ere fuldkommen frie og selv- stændige, taale de hverken Bidsel eller Sko. Derfor leder man dem ved en Grime, og Gangen er langsom og sin- dig. Deres Fod er overordentlig sikker, og en Rytter kan trygt overlade sig til sin Hest, selv paa de bratteste og farligste Steder, ja de kravle behændig op ad saa stelle Brækker, at man neppe kan hænge paa deres Ryg. — Den færøiske Hund er en Kjøter med spidse Øren og Snude og oprullet Hale; han er aldeles uundværlig til Faarerøgt; men der findes ingen Hunde , der som i Norge bruges til Fuglefangst. — Katte, Rotter og iMuus haves i meer end tilstrækkelig Mængde, men ingen — Sviin. Af de oprindelig vilde Land-Dyr paa Færøerne ud- gjøre Fuglene den aldeles overveiende Deel, og det er i denne Klasse, at det færøiske Dyreliv tydeligst viser sin Eiendommelighed , ligesom det er disse lette , vingede Skab- ninger, der bringe størst Liv og Bevægelighed i den fær- øiske Natur. Paa Havet, ja dybt i dets Bølger, træffe vi Fugle, paa Bøen, paa Fjeldet og inde i Klippernes mørke Huler oplive de den øde Natur; men det er ikke de Fugle, vi ere vante til at see i Danmark, ikke lystige, overgivne Sangfugle , men hovedsagehg alvorlige Maager og flegma- tiske Dykkere. Oceanisk i allerstrængeste Forstand er den færøiske Fugle-Fauna; derfor hører kun een*Rov-Fugr) hjemme deroppe, ] O Arter Spurve-Fugle, slet ingen Hønse- Fugle, 15 Vadere, men 34 Arter Svømme-Fugle, og disse træde op med et saa uhyre Antal Individer, at de aldeles opfylde Havet, Luften og Klipperne**). Af disse Søfugle træffe vi *) Steenfalk 5 Fær. Smirill. Falco lithofalco. **) En Sammenligning med Naboeernes, Islands og Hellands, Fugle- Natur viser, at Færtiernes ligner meget de sidste Oers; men det 15 226 just i stor Mængde alle de Arter, som kim opholde sig paa Smaaøer i det store Hav, navnlig den lille sorte Pe- trel*), der ikke er meget større end en Lærke; han byg- ger f. Ex. inde i den mørke Hule paa Naalsø, men man træffer ham allerede , længe førend man naaer Færøerne , ude i det aabne Hav, over hvis taarnhøie Bølger han svæver hen i en ynåig let Flugt som en Svale. Han spaaer Storm, fordi han nærmer sig Skibets Læside for at søge Ly , naar han mærker , at Uveiret truer. Denne Fugl lever ligesom dens Beslægtede , den store, maageagtige Storm- fugl**) eller Malmukke, af Vandmænd, som den især sanker op i Skibenes Kjølvand, og da disse geleeagtige Dyr hurtig og fuldkommen opløses, finder man kun en klar Tran i dens Mave; derfor brugte Færingerne i gamle Dage at trække en Væge igjennem den døde Fugl, og naar denne blev tændt, fortæredes Trannen , uden at Krop- pen derfor brændte. løvrigtbruge begge disse Stormfugle, som ellers ere meget godmodige og hjælpeløse, at forsvare sig ved at spye en lang Straale Tran ud af Halsen. Af andre eien- dommelige oceaniske Fugle skal jeg endnu tillade mig at nævne Liren eller Stormdykkeren***), der er sort og hvid og ligner de førnævnte Stormfugle baade i Dannelse, Levemaade og den deilige Flugt ; til Rede skraber den sig Huller i Gruus- Jorden paa de skraae Fjeld - Sider, og trækkes af Færingerne ud ved Hjælp af en Stang med en er charakteristiskt, at alle de Fastlandsfugle, som Island har, som Orn, Falk, Rype osv., aldeles savnes paa Færøerne. Grunden til den store Mangel paa Spurve-Fugle og den fuldkomne Udeluk- kelse af Hense-Fugle ligger deri, at der ere for faa Insekter og Frø til deres Næring. *) Thalassidroma pelagica. Fær. Drunnhviti. **) Procellaria glacialis. Fær. Håvhestur. ^'') Puffinus Anglorum. Fær. Skråpur, Liri (Ungen). 2^7 Krog i Enden, da de ansee de forfærdelig fede Unger for den allerkosteligste Delicatesse. — Fremdeles er Sulen*) en færoisk Fugl ; det er en stor, langstrakt, aarefodet Fugl, ganske hvid, naar den er gammel, og med sorte Slag- fjedre som en Stork , Næbet og Fødderne ere smukt grønne ; Gabet er saa stort, at den med Lethed sluger en stor Torsk, og den farer som en Piil fra Luften ned i Havet for at fange Fisk. Uagtet den kun bygger paa en lille 0 , nemlig Mikjunæs-Holmen, og aldrig, saa siges der, sætter sig paa nogen af de andre Øer, er den dog af stor Vig- tighed for Indbyggerne, da de om Efteraaret fange dens fejde Unger i Mængde og spise dem. Tænke vi os i en Baad paa en færøisk Fjord, da ere vi paa alle Sider omgivne af Lunder, Alker, Teister og andre Dykkefugle , som vi senere ville gjenflnde ved Fugle- bjergene; de dykke under i en uhyre Fart og vise sig strax igjen i nogen Frastand. I Luften flyver den blaae Hættenterne med det sorte Hoved og de nydelige, smaa røde Fødder, lystig skrigende, idet den uophørlig støder ned efter Fisk, saa troskyldig og nærgaaende, at man kan træffe at slynge sin Medesnor omkring den. Maager, store og smaa, opfylde Luften med deres Skrig og glæde sig over at sluge Alt, hvad der udkastes fra Baaden; men nu kommer den brune Tyvmaage**) med et skingrende ,,iau" farende igjennem Luften for at pine Føden fra Maagerne, som han forfølger med sit krumme, falke-agtige Næb , indtil de brække Fisken op , hvilken han behændig griber i Flugten. Æderfuglen***} svømmer i *) Sula alba. Fær. Sula. • •') Leslris parasitica. Fær. Tjogvi. ***) Anas mollissima. Fær. Æda. 15^ 228 Flokke henne paa den stille, blanke Sø; Moderen fører an, og de smaa, bløde Ællinger vippe saa let op og ned ad Bølgerne; Andrikkerne ere samlede udenfor Øerne, efterat Ællingerne have forladt Reden. Æderfuglene bygge snart oppe mellem Fjeldene, snart paa lave Holme i Ha- vet; Reden er simpel som en anden Vildand-Rede, og Æderfuglen har ligesom de fleste Dykkefugle den Skik at plukke Dunene af sit Bryst, hvorved der fremkomme en eller to nøgne Pletter (Rugepletter); Dunene lægges i en Krands om Redens Rand, og Æggene varmes meget ved at ligge umiddelbart op til Moderens nøgne Hud. Paa Kirkjubo-Holmen, hvor der bygger en heel Koloni, ere de saa tamme, at man kan tage dem af Reden med Hænderne og lægge dem ned igjen. løvrigt er der ikke nu saa mange Æderfugle paa Færøerne , at der kan udføres Duun af nogen Betydning; thi, uagtet Forbudet derimod, skydes de jævnlig for at spises, og det er dog en tarvelig Kost, især de gamle. Alt som vi roe længer ind mod Land, aftager Fugle- nes Antal; i de stelle, sorte Klipper sidder der kun en enkelt Blaamaage*) paa en fremspringende Blok, eller en Skarv-Unge strækker Halsen frem fra en skjult Afsats, hvor den har siddet og lyttet til Bækkens eentonige Fald ned over Klippevæggen. I Brændingen, der hvor Bølgerne rulle ind over og imellem de store Stene (,,Uren"), kunne vi endnu see nogle Teister, pibende som Muus og mun- tert nikkende med Hovedet; men paa Stenene have nogle Strandskader**) leiret sig; de have trukket det ene af de røde Been op under Fjedrene og sidde nu med Ho- *) Larus argentalus. Fær. Måsi. **) Hæmatopus. Fær. Tjaldur. 220 vedet nede imellem Skuldrene og det lange, røde Næb pegende skraat opad. Skulde imidlertid en Terne vove sig til at tage Ophold paa samme Steen, faae de meget travlt og rende imod den med udstrakt Næb for at jage den bort; thi de taale paa ingen Maade noget Fællesskab med Terner. Enten flyver nu Ternen bort og henter Und- sætning og fordriver Strandskaden under stærk Skrigen, eller den sætter sig paa Kanten af en anden Steen , lægger sine lange Vinger tilrette og pudser sig lidt efter den overstandne Dyst. — Fra Toppen af en Steen hæver nu ogsaaSkjærpiberen*) sig op i Luften og opliver den øde Ur med sin simple, men behagelige Sang. Stige vi iland og gaae op over Boen, træffe vi ikke der Guulspurve, Kornlærker og Guul-Ærler som i Dan- mark, og Lærken synger ikke sin afvexlende, jublende Sang i den blaae Luft; men Stæren sidder paa Taget og øver sig i alle Slags Lyd, og den lille, godmodige Gjærdesmutte**) synger sin klare, fløitende Sang paa Gjærderne omkring Husene, hvor den har sin Rede. — Ude paa Marken løber Piblærken stille pippende og søger Insekter i Græsset, vel ogsaa en enkelt hvid Vip- stjert***), medens den almindelige Steenpikker (Fær. Stejnstdlpa) flagrer fra Steen til Steen, idet den lader sin eiendommelige, smækkende og fløitende Sang høre, der synes at være født af Omgivelserne; thi den lyder for en Deel, somnaar man gnider to Kampestene imod hinanden. Paa Høstakken sidder en Krage og skriger af alle Kræfter, idet den pænt bukker med sit Hoved; ved de færøiske *) Anthus rupestris. Fær. Gråtitlingur. *) Troglodytes. Fær. Musabro^ir. ••**) Motacilla alba. Fær. Erla Kongsddtlir. 230 Krager er der den Mærkelighed, at der paa adskillige Steder i Landet skal holdes Krage -Thi ng, hvor flere hundrede velvise Krager ere forsamlede for at afgjøre Sam- fundets Anliggender og skifte Ret; Thinget er noget støiende , og man kan ikke ret iagttage nogen Forretnings- orden; imidlertid findes der altid en eller to Personer døde paa Stedet, naar Forsamlingen efter en Times For- løb skilles ad. Grunden til dette sære Fænomen kjender man ikke. — I Ageren kan man, som her i Danmark, om Sommeraftener høre Engk narren*), og Horsgøgen**) har ikke saa sjælden sin Fornøielse af at opsøge Regn- orme i Agerrenerne. Da den færøiske Mark altid ligger ned mod Stranden, er det naturligt, at mange af de lang- vingede Svømmefugle, navnlig Tærner og Maager, flagre derover, ligesom den nydelige Fj eld-Due***), der ligner en tam blaabaandet Due, ofte indfinder sig i Flokke fra Klippehulerne, hvor den bygger, til Uden Raade for Kornet. Grunden til dette ringe Antal Landfugle i Forhold til den Mængde Sangfugle, som oplive den danske Mark, ville vi finde ved at see efter, hvilke Insekter der oftest træffes deroppe. Der er ikke glimrende, spraglede Som- merfugle som her i Danmark, heller ikke den Mængde tovingede Insekter , der her surre omkring i Luften. Nogle ubetydelige Dag-Sommerfugle, men en stor Mængde Nat- sværmere, som Færingerne kalde med et Fælles -Navn HexmåSur, nogle Hvepse, Blomster-Fluer og almindefige Fluer, en Masse Myg og Stankelbeen (fær. Grinda-lokki ) *) Gallinula crex. Fær. Akurskrift. •*} Dobbelt Bekkasin. Fær. Mjrusnipa. *) Coluinba livia. Fær. Dugva. ^31 — Larverne af den sidste ere til stor Fortræd, idet de ofte aldeles tilintetgjøre Græsgangene — udgjøre Hoved- massen af de flyvende Insekter paa Færøerne. Under Ste- nene ere ligesom her i Danmark en Deel Løbere (fær. Svartaklugga) at finde, i Dammen er der Vandkalve, og i Græstørven paa Tagene er der hele Skarer af Øren- tvister (fær. Tvisterta), som ofte i Bunkeviis falde ned paa Bordet fra Loftet, mens man sidder allerbedst. Vandre vi nu opad Fjeldene i den Hensigt ogsaa der at holde Øie med Fuglelivet, saa ville vi der af og til træffe Piblærker, Steenpikkere og Krager ligesom i Bøen; men disse ere ikke talrige og give ikke Fjeldene deres eiendommelige Characteer i denne Retning. Med Und tagelse af en enkelt Sne e spurv (fær. Snjdtitlingurj , som lader sin smukke Stemme høre fra et fremspringende Klippestykke, og en Hob sorte og hvidspraglede Ravne, hvis klangfulde „klong, klong" giver Gjenlyd i de dybe, øde Kløfter, hvor de bygge, træffe vi her kun Vadere og Svømmefugle. I det tætte Græs paa Myrerne har Hors- gøgen sin Rede og flyver op med sin eiendommelige Brummen næsten ved hvert Skridt, man gjør; Regnspo- ven sidder og speider forsigtig paa Tuerne, og dens klare, stærke Fløitetoner lyde vidt omkring. Imellem Gruus og Græs paa Brækkerne har Strandskaden sm Rede og sværmer omkring Vandreren med et stærkt, gjennemtræn- gende Skrig for at forsvare sit Bo; hvor Fjeldet, græs- begroet, skraaner nedad mod Havet har en Koloni Silde- Maag er (fær. Likka) sit Hjem, og kort derfra kunne vi samle velsmagende Æg i Sneseviis af Hæt tentern er. Paa Fjeldets Ryg afbrydes den uendelige Stilhed smukt af IIj ellerne s (fær. LOgv) Fløiten, som ængstelig ile gjen- nem Lyngen, hvor de have lagt deres bruunplettede, pære- 232 formige Æg i Ly af de røde Blomster; men henne ved Fjeldvandet, alleryderst i Kanten, ligger Lommen og ruger, at han med eet Sæt kan komme ud i Vandet; thi han kan jo slet ikke gaae paa Landjorden. Men idet vi gaae ned af Fjeldet igjen, høre vi en ynkelig Jamren, en stor, bruun Fugl kaster sig ned paa Jorden og slæber sig hen med udbredte Vinger, som om den var anskudt; det er Tyvmaagen, som ved at dreie sig rundt paa sit Bryst har udhulet sig en simpel Rede i den bløde Jord langs med Elvens Sider, og nu vil lede Opmærksomheden bort fra sine Unger. — See, det var Fuglelivet paa Bjergene! Det er stille og melancholsk, og den Danske spørger, naar han er kommen til Husene igjen: hvor er Storken, hvor er Svalen og den snaksomme Spurv? Ja — de ere der ikke! Der er ingen Snoge eller Frøer til Storken, der er for koldt og for faa Fluer til Svalen, og Spurven — maa gjerne blive borte. Men det eiendommeligste Fænomen i den færøiske Fugleverden er Fuglebjergene. Et Fuglebjerg er den steile, mod Havet vendende Væg af et Fjeld, som er be- folket med Skarer af visse Arter Søfugle, der have deres Pladser i bestemt Orden. Saadanne Fuglebjerge finder man paa de fleste Klippe-Øer i Havet, f. Ex. ved Grøn- land, Island, paa Lofoden o. s. v. ; paa Færøerne ere der 25. Med Hensyn til disses Stilling er der den Mærkelig- hed, at de alle vende mod Vest og N. V., hvilket vel rimeligst staaer i Forbindelse med Landets geognostiske Beskaffenhed; thi vi have seet, at Bjergarternes Lag sænke sig mod Øst, hvoraf Følgen bliver, at Kysterne ere stei- lest mod Vest, altsaa mest skikkede til Opholdsted for disse Fugle. Desuden findes de bedste Med og Fiske- banker vestenfor Øerne, saa at her gives den rigeligste 233 Næring for Fuglene; disse Grunde, troer jeg, forklare Retningen af de færoiske Fuglebjerge. Vi have før be- mærket, at der paa nogle Steder i Fuglebjergene er en paafaldende rig Vegetation, men selve Fjeldvæggen, hvor de fleste Fugle bygge, er mest ganske sort og nøgen; paa den glatte Væg springe hist og her småle Hylder frem, eller der danne sig Huler, hvis øverste Hvælvinger rage noget ud. Foroven er der løs Jord, og ved Foden af Bjerget ligger den store Ruin af løsrevne Klippestykker, som kaldes „Uren". De Fugle, der bygge paa disse Ste- der, ere Svartbag*) og Lunde**), Blaamaage, Alk***), Lomvie****),Røttert), Skarvft) og Teiste ftt). Den første er den her i Danmark vel bekjendte, store, præg- tige Havmaage med sorte Vinger og Ryg, medens Blaa- maagen og Røtteren have lyseblaa Sadel ; alle tre have den for Maagerne egne, ubeskrivelig hvide Farve, hvis Glands er saa skrøbelig, at den strax taber sig, naar Fuglen l5liver berørt, efter at den er død. Næbet er smukt vox- guult, paa Røtteren uendelig flint citronguult. Maagerne ere overhovedet Havets skjønneste Fugle. — Lunden og Alken ere nær beslægtede; begge have stærkt sammen- trykket Næb med skarp Ryg, furet hos Lunden med blaalige og røde, hos Alken med hvide Striber, begge ere sorte paa Ryggen og hvide paa Bugen, den første har røde, den sidste sorte Been. Alken bygger temmelig alminde- *) Larus marinus. F. Svartbåkur. *•) Mormon arcticus. Faer. Lundi. ♦**) Alka torda. Fær. Ålka. ****) Uria iroile. F. Lomvia. t) Larus tridaciylus. Fær. Rita. tf) Phalacrocorax cristatus. F. Skarvur ttt) Uria grylle. F. Tejsti. 234 ligt paa Øerne i Kattegattet og Østersøen, men Lunden aldrig. — Lomvien og Teisten, der begge to ikke saa sjælden træffes her i Danmark, navnlig om Vinteren, høre til samme Slægt; de have et langt, sammentrykt, spidst Næb og ere sorte, men den første hvid under- neden som de forrige, den sidste heelt glindsende sort med grønt Skjær og et hvidt Speil paa Vingerne. Lom- viens Reen ere brune. Teistens røde. — Endelig er der den langhalsede Skarv, hvis Arts-Kammerat (Aalekrage, Søravn) er kun altfor almindelig paa adskillige skovgroede Øer her; den er glindsende sort og spiller i grønt. Med de brede Fødder, hvis 4 Tæer ere forenede i Svømme- huden , sidder den sikkert paa Klipperne og svømmer godt i Havet med hele Kroppen under Vandet, saa kun Ho- vedet er ovenfor; det skarpe, krogede Næb er ret skikket til at holde fast paa de glatte Fisk, som uden Modstand glide ned igjennem det store Gab; Tungen er kun en lille Knop nede i Halsen. Har Læseren af denne korte Beskrivelse et Billede af Fuglebjergenes Beboere, skal jeg forsøge at anskueliggjøre disse Dyrs Hjem ved at benytte som Exempel det store Fuglebjerg imellem Saxin og Vestmannahavn paa Nord- Strømø, hvilket jeg i det Forrige leilighedsviis har nævnet. Naar man roer fra Vestmannahavn ud af Fjorden imellem Strømø og Vaagø, viser der sig en høi Klippemuur med et Hul i, der seer ud som en høi Port; igjennem denne Port kommer man ind i et rummeligt Basin, og det viser sig da, at Muren er temmelig langt skilt fra den egentlige Fjeldvæg. Her er Fuglebjerget; paa alle Sider er man omgiven af sorte Klippevægge af 12—1400 Fods Høide, af hvis dybe Kløfter og Huler Søen sprøiter ud med for- færdelig Dundren. Fjeldvæggen er forsynet med Hylder, 235 der dannes derved, at det bløde Leer-Lag imellem Trap- massen forvittrer og falder ud , hvorved det haardere Steen- lag kommer til at staae frem ; disse Hylder ere Fuglenes Byggepladser. Overalt, hvor vi see hen, vrimler det Fugle, saa lavt nede, at vi kunne række dem medAarerne, og saa høit, at de ikke forekomme os større end Bier; omkring Baaden svømme Hundreder af Alker, Lomvier og Teister, og Sælhundene række Hovederne op af Vandet for at see, hvem det er, der forstyrrer deres Ro. I Uren ved Bjergets Fod sidde Skarer af Fugle, som ikke endnu have Rede; disse kaldes ,,geltfuglar" eller ,,hellufuglar", og det er især Alker og Lomvier. Men ved Bjergets Fod bygge ogsaa Teister under og imellem Stenene , hvor de lægge deres ene, graalighvide , sortspraglede Æg uden at danne nogen Rede ; paade høiere ,,drangar" og ,,stejrar"*); men ogsaa i selve Uren, hører Skarven hjemme; her sidder han ret op, støttet paa sin stive Hale, og vifter med sine Vinger. I selve Bjerget bygge først de nydelige Røttere; de sidde tæt ved hinanden paa deres Reder med det snehvide Hoved og Hals vendt mod Søen, medens andre med et bedøvende Skrig seile paa deres brede Vinger langs med Klippernes Side for at søge Føde. Noget høiere oppe sidde Alker og Lom vier opstillede som Porcel- lænsdukker langs ad hele Fjeldvæggens Brede; de have ingen Rede , men lægge det store Æg paa den bare Steen- Hylde; Alkens Æg er lysere, Lomviens mørkere søgrønt i Bunden med uendelig mange Punkter og Streger af mørkebruun Farve. Med megen Besvær flyve de ud fra deres Reder for at hente Fisk, og naar de komme tilbage, fmder dog hver sin Plads imellem sine utallige Kammerater. *) See det Forrige. 236 — Øverst oppe i Bjerget boer Lunden, i Forening med nogle Svartbager og Blaa maager, hvilke sidste dog ikke høre til de egentlige Bjergfiigle ; men de gjøre hoved- sagelig kim Forstyrrelse i Bjerget ved at tage Ungerne fra Lunderne. Lunden graver sig Huller i den løse Jord ovenpaa Bjerget og lægger deri sit ene, hvide Æg; den dykker fortræffeligt som Alken og Lomvien, men flyver ligesom disse med en besværlig, surrende Flugt som en Bi. Lunderne boe saa høit, at man næsten kun kan see dem, idet de flyve til og fra deres Reder. De Fugle, der bygge paa Fuglebjergene, især Lunde, Alk og Lomvie, ere Gjenstand for en overordentlig vigtig, men ogsaa overordentlig farlig Fangst. — Man fanger Fuglene enten med et Næt, der er fastgjort paa Enden af en lang Stang, eller med Hænderne; men det Sidste kan kun anvendes, hvor Fuglene i Bjergene ere meget tamme. Lunderne trækker man ud af deres Huler deels med Haan- den, idet den arrige Fugl knurrende bider fast i Fingeren, eller ved Hjælp at en Fiskekrog paa Enden af en Stang. Den egentlige Fuglefangst gaaer for sig i Juli Maaned, naar Ungerne ere flyvefærdige; Bjerget bestiges enten nedenfra, eller man føres derned ovenfra. I første Til- fælde roe to Mand hen til Bjerget; de have et Reb med af en 40 Alens Længde ; dette binde de om Livet paa hin- anden, saaledes at der er 20 — 30 Alen imellem. Den Ene begynder nu at klattre op, idet den Anden støtter ham under Sædet med en Stang, paa hvis Ende der er befæstet et Bræt. Naar den Første har naaet en Hylde, hvor han har Fodfæste , trækker han den Anden op til sig, og saaledes fortsætte de Opstigningen ; begge have Fuglestangen med. Skulde den Ene glide ud, maa den Anden holde ham ved Hjælp af Rebet; men det hændes 237 jo desværre hvert Aar, at Nogle omkomme. Naar de ere komne til Fuglenes Byggesteder, tage de dem med Hæn- derne, eller, hvis de ere vildere, kaste de Nættet over dem, dreie Halsen om paa dem og kaste dem ned til Baaden, der venter nedenunder, eller binde dem i Bund- ter og bære dem paa Ryggen. Mange Bjerge kunne ikke bestiges nedenfra, fordi de ere for steile; i disse bliver Fuglemanden firet ned oven- fra. En Bjergline af 3—900 Alens Længde bliver bunden om Fuglemandens Liv, og i denne hæftes nogle brede Seler, dergaae omkring Laarene , saa at han sidder nogen- lunde mageligt; desuden har han en tynd Snor hæftet ved sig for at give Tegn med til de Ovenstaaende ; i Haanden har han sin Fuglestang. Ud over Skrænten er der lagt et Træ, for at Linen ikke skal slides istykker paa den skarpe Klippe. Nu lader han sig fire ned, idet 6 Mand foroven holde i Linen; han styrer sin Fart med Stangen, for at han ikke skal komme til at svinge rundt i Linen eller støde sig paa de fremstaaende Klippespidser. Er der en Hvælving ind i Bjerget, hvori der er Fugle, støder han fra med Stangen og giver sig en Svingnmg , saa han naaer det forønskede Sted. Naar han er kommen paa Hylder, hvor der bygger Fugle , løser han Linen af sig , hæfter den til en Steen, og springer nu fra den ene Hylde til den anden, hvor der ofte ikke er mere end en Fodbred Plads; over ham er Bjerget steilt og glat som en muret Væg, nedenunder bruser Havet i 1000 Fods Dybde — men han svimler ikke , han er vant dertil fra sin Barndom. — Undertiden sætter Fuglemanden sig paa en Udpynt oppe i Bjerget og fanger herfra med stor Behændighed de forbi- flyvende Fugle i sit Næt; dette kaldes „at fleygæ' og oretages helst om Aftenen, i stille Veir. Paa en 238 Bjergtour kan der fanges 4000 af disse sunde og vel- smagende Fugle og derover ; derfor vove Færingerne denne farlige Fangst, endskjøndt den koster saa Mange Livet, fordi de snart glide ud og styrte i Havet, snart knuses af de ovenfra nedstyrtende Klippestykker. Et af de farligste Steder til Fuglefangst er en Klippe udenfor Hvalbo paa Syderø, som kaldes ,,Rituskar5" ; den er omtrent 500 Fod høi og staaer kun 5 Alen ud fra Hovedfjeldet. Over denne Kløft lægges et 6 Alen langt Bræt; paa dette gaaer Fuglemanden ganske rolig, uden at forvirres ved Afgrunden under ham, og fanger nu de Fugle, der boe paa Klippen; derpaa gaaer han tilbage og gjemmer Brættet i en Hule , til det skal bruges næste Gang. Af denne Skildring af Dyre- Livet paa Færøerne vil det sees, at dette har en meget større Indflydelse paa Indbyggernes Existents end Plante-Livet. Derfor er Fær- ingernes Opmærksomhed langt mere henvendt paa Dyrene, navnlig paa Fuglene, end paa Planterne; de kjende nøi- agtig deres hele Levemaade og give dem forskjellige Navne, endog efter deres forskjellige Alder, de vide, naar de komme og trække bort, og forstaae godt, hvorledes de bedst skulle lokkes og fanges. Men Dyre-Livet paa Fær- øerne maa have Interesse for Enhver, der har et aabent Øie for Naturen, og det skulde ret glæde mig, om jeg ved denne Skildring har været saa heldig at meddele Nogen denne Interesse, saavel for Dyrelivet som for mit Fødelands Natur i det Hele. Om Sværmsporerne og Befrugtningen hos Algerne. Ved Chr. Vaupell. n.. Befrugtningen hos Tangarterne. Ilet var i det 17de Aarhimdrede, at Botanikerne for Alvor begyndte at beskæftige sig med den Tanke, at Formeringen ved Kjønsavling ikke var indskrænket til Dyreriget, men ogsaa strakte sig ud over det andet Rige af de levende Væsner; uagtet denne Anskuelse blev bekæmpet af sin Tids første Botaniker, Tournefort, trængte den dog igjen- nem i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, og da Linné fremstod, var denne Lære saa befæstet, at han derpaa kunde grunde sit System. Det var imidlertid kun i den ene Hovedrække af Planteriget, nemlig hos Blomsterplanterne, at Linné og hans Samtid kunde paavise Kjønsmodsæt- ningen, idet man ved Sammenstilling af en Mængde Iagt- tagelser var kommen til det Resultat, at hos Blomster- planterne vare Støvdragerne Hannerne og Støvveiene Hun- nerne. I den anden Hovedrække af Planteriget, nemlig hos de blomsterløse Planter, kunde man ikke paavise nogen saadan Modsætning mellem 2 Kjøn, da man her hverken havde Støvdragere eller Støvveie eller Noget, som kunde svare til disse Blomsterplanternes Organer. Alligevel vilde Linné ikke erklære disse Planter for kjønsløse, men be- tegnede dem som Lønboplanter (Cryptogamer) og vilde 240 dermed udtale, at deres Kjønsdele vare skjulte og ikke tydelige saaledes som hos Blomsterplanterne. Denne Idee — thi andet var det ikke — fik et empirisk Holdepunkt ved Hedwigs Opdagelser hos Mosserne; han fandt nemlig hos disse Lønboplanter Organer, der syntes at have at gjøre med Forplantningen, skjøndt de hverken udviklede Sporer eller Frø, men hvis Tilværelse syntes nødvendig for at Mosserne kunde frembringe spiredygtige Sporer. I Anel- sen af, at disse Organer spillede samme Rolle som Støv- knappene, hvis Støv befrugter Plantens Æg, saa at disse blive til spiredygtige Frø, kaldte han dem' Antheridier (af Anthera, en Støvknap). I Tillid til Rigtigheden af denne Formodning troede mange Botanikere, at det samme fandt Sted hos alle andre blomsterløse Planter med Stængel og Blad (Halvmosser, Bregner og Skavgræs); thi da disse i andre Henseender stode paa samme Organisationstrin som Mosserne, var der ingen Anledning til at antage, at de i denne Henseende skulde staae tilbage for dem; der- imod troede man ikke, at det samme gjaldt om de lavere af de blomsterløse Planter, Alger, Svampe og Lavarter, hvorfor disse kaldtes „Agamer" eller de ,,Kjønsløse". Efterat Hed- wig havde fundet Antheridier hos Mosserne, søgte Bota- nikerne efter dem hos de andre blomsterløse Planter med Stængel og Blad; men skjøndt de i deres Søgen bleve ledede af en rigtig Grundtanke, nemlig Troen paa, at Planteriget maa være bygget efter een Grundplan, vare de dog i lang Tid uheldige; deres Iagttagelser og Paastande om formeentlige Antheridier*) vare byggede paa saa daar- *) Hill, Maratti, Schmidel, Koelreuler, Hedwig, Gartner ogBernhardi søgte og fandt Noget, som hver af dem kaldte Antheridier, hos Brægnernej men de vare indbyrdes uenige, idet hver havde Sit, som han paastod var Antheridier. 241 lige Grundvolde, at de ikke kunde finde almindelig Tiltro eller taale nogen alvorlig Kritik. Den kritisk - empiriske Retning i Videnskaben brød sig ikke om gamle traditio- nelle Anskuelser eller Dogmer, men holdt sig alene til hvad der empirisk forelaae og forkastede derfor al- deles Læren om Kjønnets Tilværelse*) hos de blomster- løse Planter. Denne kritiske Retning kulminerede hos Schleiden, der erklærede denne Søgen efter Antheridier hos de omtalte Planter for en Mani; idet han paaviste, hvilke aldeles forskjellige Dele af Planten de forskjellige Botanikere havde anseet for Antheridier, erklærede han det for urimeligt**) og ufornuftigt at troe, at man med de høiere Organismer til Forbillede kunde forstaae de lavere. De Mænd, som imidlertid havde været hengivne til det, som Schleiden kaldte en Mani, lode sig dog ikke af- skrække ved hans haarde Tiltale og satiriske Haan, og det er lykkedes dem i de sidste Decennier ikke alene at finde de virkelige Antheridier hos Skavgræs og Brægner, men ogsaa at opdage Antheridiernes Indhold. Disse indeholde vel ikke Støv, men hvad der er langt mærkeligere, Sæd- traade***), som paa det Nærmeste svare til Spermato- zoerne, der overalt i Dyreriget ere Hankjønnets Mærke. De nøiere Omstændigheder ved Befrugtningen hos de om- talte Planter ere endnu ikke tilfulde kjendte ; dette maa *) Saaledes Necker 1774. **) "Mich wundert nur, dass noch Nieraand bei den Pflanzen Augen und Ohren postulirt hat, da die Thiere sie doch habenj es wåre nicht um ein Haar verkehrter, als wenn man bei Kryptogamen durchaus Antheren haben >vill, bloss weii sie bei den Phaneroga- men vorhanden sind." Schleiden Grundz. d. wissensch. Bot. II, p.91. ***) Sædtraadene ere mikroskopiske haarformige Legemer, der bevæge sig ved Fimrehaar, der i Reglen ere befæstede til den tykkere Forende. See: Chr. Vaupell Planterigets Naturhistorie Fig. 167. 16 242 imidlertid ikke undre os, naar vi erindre, at Troen paa Kjønnenes Tilværelse hos Blomsterplanterne havde været almindelig udbredt næsten et heelt Aarhundrede inden Amicis Opdagelse af Støvrøret viste Verden, hvorledes det egentlig gik til med Befrugtningen. Den gamle Tro paa Kjønsforskj ellen hos de blomster- løse Planter blev saaledes i Tiderne ikke skuffet, men be- kræftet paa en overraskende Maade, i det Mindste for de blomsterløse Stængelplanters Vedkommende. Naar man lægger Mærke til, hvorledes Kjønsforskj ellen i Begyndelsen kun var kjendt fra Dyreriget, men efterhaanden har ud- bredt sig over Blomsterplanterne og de blomsterløse Plan- ter med Stængel, ligger den Tanke nær, at det samme maa finde Sted i den laveste Afdeling af Planteriget, nem- lig Løvplanterne, som Mange i den faste Overbevis- ning om deres Kjønsløshed have betegnet som Agamer*). Det er virkelig ogsaa lykkedes Tulasne hos Lavarter og mange Svampe at finde Organer, der nærmest maa sammenhgnes med Antheridier. Men allerede tidligere havde andre franske Botanikere fundet Antheridierne hos Fucaceerne eller Tangene, og i den nyeste Tid har Thuret havt Leilighed til hos Planter af denne Familie at iagttage hele Befrugtningsakten og den unge Plantes Tilblivelse og Udvikling. Det var i Aaret 1845, at Decaisne og Thuret op- dagede Antheridierne hos Blæretangen. Denne er, som bekjendt, en af de almindehgste Tangarter i vore Have og voxer langs vore Kyster paa Sand og Steen; i det sidste Tilfælde kastes den af Bølgerne op paa Stranden *) Saaledes Mirbel, der mener, at alene Alger, Lavarter og Svampe ere Agamer. 243 tilligemed den Steen , hvortil den er befæstet. Den har faaet Navn efter de mange Luftblærer (Fig. 1), der fin- des paa Løvet; saavel der som anden- steds er det unge Løv besat med Porer, der under Mikroskopet frem- træde som Gruber eller Hulheder i Løvet, der have en snæver Aabning og ere udforede med lange Haar (Fig. 2, p), imellem hvilke Forplant- ningsredskaberne sidde. I lang Tid kj endte man af disse kun S p o r e r n e*), skjøndt nogle Porers afvigende Ud- seende lod formode, at de indeholdt andre Organer. Dette blev opklaret af Thuret og Decaisne, som opdagede, at der i mange s Fig. i. Fig. 2. Fig. 3. Porer ikke findes Sporer, men alene Antheridier, som bestaae afægformige, giennemsigtige Sække, der som Grene ere fæstede til Haar og tillige omgivne af Haar (Fig. 3); *) Hos Blæretangen deler den oprindelige Spore sig i 8, der befrugtes. Fig. 1 : En Green af en Hun-Blæretang (med Sporer), a Luft- blærer, b Porer med Sporer (nat. StOrrelse). Fig. 2 : En Pore (50 Gange forstorret). h Indgangen, p Haarene, s Sporerne. Fig. 3: Antheridier paa de grenede Haar, a. Antheridier, p Haarene. 16* 244 af deres kornede Indhold danne Sædtraadene sig. Af disse kan der findes mange i en enkelt Antheridie; de ere af et gulagtigt Udseende og have Form af en Flaske, hvis Hals vender fortil (Fig 4) og er besat med et kort Haar, medens et andet læn- gere Haar slæber bagefter. Saa- snart de have frigjort sig fra Moder- cellen og Slimen, bevæge de sig med den allerstørste Livlighed. Hos Blæretangen findes Sporerne Fig. 4. og Sædtraadene paa forskjeUige In- divider; den er saaledes en tvebo Plante: det ene Individ er en Hanplante, det andet en Hunplante. Det er ikke vanskeligt at skjelne mellem dem; den første er af en mere lysegul Farve, hvorimod Hunnens Farve er mere mørk og nærmer sig til det olivengrønne. I dette For- aar har jeg iagttaget de gule Hanner paa Stranden uden- for Langelinie, hvorimod Hunnerne mere findes udenfor Badehusene og Kalkbrænderierne. — Den letteste Maade at iagttage Sædtraadene bestaaer deri, at man om For- aaret tager Stykker af det unge Løv og lægger dem under en Glasklokke eller et Glas; der vil da efter nogle Timers Forløb trænge en tyk Slim ud af Porerne; bringes denne under Mikroskopet, vil man i de fleste Tilfælde deri kunne iagttage en Mængde Sædtraade , der i Begyndelsen uagtet deres stærke Arbeiden ikke komme af Stedet, fordi de ere besværede af den omgivende Moderslim; tilsætter man derimod mere Vand, vil man see, at de bevæge sig med stor Livlighed. Thuret, som har iagttaget dem paa et Fig. 4. Antheridier og Sædtraade, som ere ifærd med at bryde ud af den ene Antheridie. 245 gunstigere Terrain, nemlig langs med Kanalen, fortæller, at der af Antheridierne udflyder en saadan Masse Sædtraade, at naar man udskyller et Exemplar i et Vandkar (med salt Vand) antager dette derved en gul Farve, idet hver Draabe indeholder over 100 af disse Legemer; sætter man Karret i Vinduet, klarer Vandet sig, og Sædtraadene samle sig paa den ene Side. Denne Opdagelse gjorde stor Opsigt, og man troede nu, at Tangarterne virkelig vare Kjønsplanter lige saa vel som de blomsterløse Planter med Stængel og Blad. Den Plads, som Antheridierne indtage i Forhold til Sporerne, nemlig enten som hos Blæretangen paa forskjelUge Planter eller paa samme Plante, syntes ikke at være til Hinder for denne Opfattelse. Der var dog een Ting, som gjorde Thuret betænkelig, nemlig den store Lighed, som finder Sted mellem Sæd- traadene og Sværmsporerne, navnlig Tangarternes. I en tidhgere Artikel have vi gjort Bekjendtskab med Sværm- sporerne hos de grønne Alger; men disse optræde ogsaa som Formeringsorganer hos mange brune Alger, hvor de fordetmeste have en mere brun Farve og findes i særegne Frugter, der have deres bestemte Plads, f. Ex. hos Ecto- carpus, en stærkt forgrenet brun Alge. Paa Grenenderne danne Frugterne, som indeslutte Sværmsporerne, sig ; disse ligge i Lag, afsondrede ved Skillevægge. De øverste Sværmsporer slippe først ud, og saaledes udtømmes Frug- ten fra oven og nedad. Thuret har iagttaget deres Spiring baade hos denne og hos mange andre Algeslægter af samme Familie. Den store Overeensstemmelse mellem „Sværmsporerne" hos disse brune Alger og „Sædtraadene" hos Blæretangen bragte Thuret til at tvivle, om Sæd- traadene virkelig skulde være befrugtende Organer; der 246 var jo virkelig ogsaa noget Usandsynligt i, at Organer, der ligne hinanden saameget, skulde have en saa for- skjellig Betydning, at de hos den ene Plante skulde være Sporer, altsaa et Slags Æg til en ny Plante, hos den an- den derimod den blot befrugtende Sædtraad. Paa den anden Side talte for den Anskuelse, at de vare væsenlig forskjellige, den Omstændighed, at Sværmsporerne spi- rede, hvorimod man aldrig saae de formeentlige Sæd- traade spire, men kun at de efter nogen Tids Forløb gik til Grunde. Thuret blev imidlertid ikke staaende ved dette nega- tive Bevis, men søgte ved Forsøg at komme efter, om Sæd- traadene virkelig paavirkede Sporerne, og om denne Paa- virkning var nødvendig for at de kunde spire , hvilket og- saa lykkedes ham at eftervise. I den frie Natur blandes nemlig Sædtraadene og Spo- rerne af Blæretangen derved, at naar Vandet ved Ebben eller paa anden Maade føres bort fra den, og dens Løv derved udsættes for Luftens Paavirkning, trænge saavel Sædtraadene som Sporerne ud af Porerne, saaledes som vi ovenfor have omtalt. Naar Vandet vender tilbage, skylles Sædtraadene ud i det omgivende Vand og møde der Sporerne, som de befrugte. For at kunne iagttage hele Befrugtningen blander man i Vandet Antheridier og Sporer paa en Glasplade under Mikroskopet, og bliver da Vidne til et af de mærkeligste, ja man kunde gjerne ^^ sige morsomste Skuespil, som Na- J^^P / i .^g^i^ ^^^^^ opviser. Sædtraadene lægge ^JH^^É^ ( ' \ ^^^^o, sig i stor Mængde op til Spo- ^h^^^^-^j rerne (Fig. 5), som overgaae dem /? \ i \ ^ ' flere Gange i Størrelse , og idet Fig. 5. de paavirke disse med de lange 247 Fimrehaar, bringe de dem snart i en stærk rullende Be- vægelse, saa at hele Mikroskopets Synsfelt snart er opfyldt af de store rullende brune Sporer, der ere tæt besatte med de smaae lette Sædtraade, ved hvis Paavirkning de tumles og bevæges i alle Retninger; efter en halv Times Forløb ophører denne Rullen, og Sporerne blive ubevægelige; Sædtraadene vedblive endnu at bevæge sig i nogen Tid, indtil omsider al Bevægelse standser, hvorefter Sporerne begynde at spire. Dette skeer den samme Dag eller Da- gen efter, at Sporerne ere komne i Berøring med Sæd- traadene, og Spiringen indledes derved, at Sporecellen deler sig i to Celler; paa samme Tid udvider den sig til den ene Side og bliver derved pæreformig (Fig. 6). I de første Dage er Væxten meget hurtig, senere saa langsom, at man næppe kan bemærke no- gen Forandring i deres Stør- Fig. 6. relse. Thuret har holdt Liv i de af dem opdragede Tangarter, indtil de havde naaet en Alder af 15Maaneder. De Sporer, der ikke vare komne i Berøring med Sædtraadene, forbleve i flere Dage uforan- drede, hvorpaa de opløste sig uden at spire. Uagtet denne dreiende Bevægelse er meget paafaldende, troer Thuret imidlertid ikke, at man maa tilskrive den nogen stor Betydning, eller at den har nogen Indflydelse paa at gjøre Sporerne spiredygtige, ja han mener, at den i Regelen slet ikke finder Sted i Naturen. Hos de tve- kjønnede Tangarter, hvor Sporer og Sædtraade findes i den samme Grube, kan Befrugtningen allerede gaae for sig der. Hos de tvebo Tangarter udsender Hanplanten en utallig Mængde Sædtraade, som blandes i det omgivende Vand: den store Masse er udentvivl for at hæve den 248 Hindring, som den store Afstand ofte lægger i Veien for Befrugtningen, men den samme Afstand gjør det ogsaa kun lidet sandsynligt, at Sædtraadene kunne naae til Sporerne i saa stort et Antal, at de ere istand til at sætte dem i Bevægelse. For at overbevise sig om, at det omtalte Phænomen ikke er nødvendigt for Befrugtningen, blandede Thuret Sporer med Sædtraade, der vare matte, fordi de vare gjemte en Dags Tid; uagtet de vare for svage til at bringe Sporerne til at dreie, spirede disse alligevel. Her- med stemmer det ogsaa, at hos en anden Alge (Himan- thalia Lorea Lyngby) ere Sporerne saa svære, at Sæd- traadene ikke formaae at bevæge dem, og de spire dog alligevel. Om end Sporernes dreiende Bevægelse saaledes ikke udøver nogen Indflydelse paa Spiringen, synes den dog at være noget mere end et blot Resultat af det tilfældige Sammenstød af Sværmsporerne med et i Vandet svøm- mende Legeme; thi naar man bringer Sædtraadene sam- men med Florideernes Sporer, som ved deres Størrelse og afrundede Form egnede sig saa godt til at sættes i Be- vægelse, skeer dette dog ikke. Undertiden kan man see Sædtraadene i stor Mængde samle sig omkring Sporerne, men de lægge sig aldrig op til dem, og som Følge deraf blive Sporerne heller ikke satte i Bevægelse. Trænge Sædtraadene ind i selve Sporen? saaledes som mange Naturforskere have troet, at Sperma- tozoerne hos Dyrene gaae ind i Ægget. Intet berettiger til denne Antagelse. De glide efter Thuret altid langs med Sporens Overflade, uden nogensinde at trænge ind i den. Dette bekræftes ogsaa derved, at man efterat Spiringen er begyndt, ofte finder Rester af opløste Sædtraade omkring 249 Sporen. Hos enkelte Tangarter komme Sædtraadene ikke engang i Berøring med selve Sporelegemet. i Vi have saaledes seet, at Forplantningen ved Kjøns- virksomhed, som Mange for nogle Aar siden troede var indskrænket til Blomsterplanterne, naaer lige til de laveste Planteformer, navnlig til Tangarterne. Ved disse Planters Befrugtning — der nu er mere fuldstændig kjendt end nogen anden blomsterløs Plantes — ere vi stødte paa et Forhold, som ellers ikke forekommer i Planteriget, nem- lig at ikke blot det Befrugtende (Sædtraadene og Støvet) træder ud af sin Beholder, men at ogsaa Æggene eller Sporerne først befrugtes efter at være stødte ud af deres Beholdere, ligesom Befrugtningen hos mange Vanddyr ud- føres derved, at Sæden og Æggene først udstødes og derefter blandes i Vandet. Mærkeligt er det iøvrigt, at Læren om Tangarternes Kjøn allerede har været, fremsat af Reaumur. Paa en Reise langs Frankrigs Kyster havde denne store Natur- forsker bemærket, at nogle Tangarter bare Frø, andre ikke, og at disse vare af et forskjelligt Udseende. Han iagttog den gule Slim , som udsondrede sig af Porerne , og til- skrev den ganske rigtig en befrugtende Indflydelse. Reau- mur var saaledes paa den allerbedste Vei til at opdage Befrugtningen hos Tangarterne; han saae den befrugtende Masse og erkjendte den som saadan; men han manglede Midler til at see dens Sammensætning og saaledes føre Beviset for sin Paastand. Meteoriterne. To Foredrag holdte i den naturhistoriske Forenings Meder i Vinteren 1854-55. Af G. Forchhammer. llutarch fortæller i Lysanders Liv, ved at omtale Slaget I ved Ægus potamus 465 før Christi Fødsel, at der paa dette Sted var falden en Steen fra Himlen. TEndnu i Pli- nius's Tid kjendte man den, og denne Forfatter fortæller, at den var saa stor som et Vognlæs, og saae ganske for- brændt ud. Lignende Efterretninger om Steenmasser, der ere faldne gjennem Luften, haves fra en stor Mængde Lande , fra den allerældste Tid , om hvilken Historien giver Meddelelser, og de synes at have tiltrukket sig en ual- mindeUg Opmærksomhed. Vor lærde Biskop Munter har i en i Videnskabernes Selskabs Skrifter indført Afhandling viist, at de Gamles Bætilia vare Meteoriter. Det vilde være overflødigt og kjedsommeligt her at anføre alle de for- skjellige, mere eller mindre velbegrundede Efterretninger, som Landenes ældre Annaler meddele , og jeg vil derfor indskrænke mig til at nævne et Par saadanne Fald, der ere vel beviste, opvakte ualmindelig megen Interesse, og af hvilke de nedfaldne Masser endnu opbevares. Det ene Exempel er den under Navnet „den forhexede Borggreve" fra Elbogen ved 251 Carlsbad i Bøhmen bekjendte Meteorit, som fandtes op- bevaret i hiin Byes Kirke, formodentlig er falden omtrent i Aaret 1400, og nu gjemmes i Museet i Wien. Den veiede 191 Pund og bestaaer fortrinsviis af Jern. Den anden er den berømte Meteorsteen fra Ensisheim i Elsass, som faldt 1492 i Keiser Maximilians Tid, og hvorom Histori- kerne anføre, at den under stærk Torden og vedvarende Larm faldt ned i en Hvedemark, hvor den trængte over 1 Alen ned i Jorden. Den blev længe opbevaret i Kirken i Ensisheim og veiede 270 Pund; den kom derpaa under Revolutionen tilColmar, hvor flere Stykker bleve løsbrudte; senere blev den ført tilbage til Ensisheimog skal nu neppe veie 100 Pund. Da Pallas, den berømte Reisende , i 1772 besøgte Gouvernementet Jeniseisk, blev han bekjendt med en Jernmasse, som dengang veiede omtrent 1600 Pund og i Aaret 1749 var funden af en Kosak paa et af de høieste Steder af Skiferbjergene imellem Floderne Ubui og Sisim. Tartarerne havde det Sagn, at Massen var falden fra Him- len. Ved Pallas's Medvirkning kom den til St. Petersborg, hvor den endnu findes opbevaret i Videnskabernes Akade- mie, og uagtet der tidligere er uddeelt betydelige Masser af den, veier den endnu 1270 Pund. Desuden synes endnu flere mindre Masser af en lignende^eskaffenhed at være fundne i denne Deel af Rusland, da en Mineralhandler i 1807 kjøbte 200 Pund af det samme Jern, der er let kjendeligt, hos en Jernhandler i Moskou. I Oldtiden og Middelalderen var den Mehing almindeligen udbredt og antagen*, at disse faste Masser virkeligen vare faldne gjen- nem Luften. Man stolede paa en ofte gjentagen Erfaring, uden videre at undersøge, hvorvidt den antagne Mening stemte med de paa den Tid herskende physiske Theorier. I det 18de*Aarhundrede, da Naturvidenskaberne raskt ud- 252 viklede sig, fandt man i de dengang bekjendte og under- søgte Naturlove ingen Hjemmel for en saadan Mening, og lidt efter lidt bleve alle Efterretninger om Stene, der vare faldne gjennem Luften , betragtede som henhørende til tidligere Aarhundreders Overtro. Man synes endog at være gaaet saavidt, at man bortkastede Meteormasser, som vare opbevarede i Samlinger og Kunstkamre , hvilket blandt An- det formodes at have været Tilfældet med den 39 Pund tunge Steen, som i 1581 faldt i Thiiringen og blev af- leveret til Kunstkammeret i Dresden. Sikkert er det i alle Tilfælde, at den Ligegyldighed , hvormed man paa den Tid betragtede disse mærkværdige Gjenstande, foranledigede, at ikke faa af dem i Tidens Løb ere gaaede tabt. Dette synes navnligen ogsaa at have været Tilfældet med de be- kjendte Meteorstene, som i 1654 faldt i Fyen, om hvilke man veed, at to Stykker ere blevne bragte til Kjøbenhavn, men som ikke længere findes her. Det skyldes især den berømte Physiker Chladni, at Forholdene med disse mærkværdige Steenmasser ere blevne fuldkommen opklarede. Paa en ægte naturvidenskabelig Maade undersøgte han Forholdene, idet han kritisk gjen- nemgik alle de Efterretninger, som, opbevarede fra den ældste Tid, vare komne til hans Kundskab, og, idet han sammenstillede de paa de forskjellige Steder og til for- skjelhge Tider iagttagne Phenomener, viste han, at Iagt- tagelserne over disse, gjennem Luften faldne Masser, vare saa paahdehge og angivne af saamange Vidner, at man allerede af denne Grund neppe kunde tvivle paa de- res Rigtighed. Dertil kom, at de Phenomener, som vare optegnede , viste en saa stor Oyereensstemmelse i alt det Væsentlige, at neppe Nogen vilde falde paa, efter Sammenligningen, at antage, at de enten vare opdigtede, » 253 eller beroede paa en mange Gange gjentagen Feiltagelse. Dette Arbeide, der er bleven gjennemført med en ligesaa utrættelig Flid, som det vidner om en skarp Opfattelse og en klar Sammenstilling, er Udgangspunktet for den nyere Betragtning af dette overordentlig vigtige og interessante Naturphenomen , og Chladni har havt den store Tilfreds- stillelse, at den Theori, som han opstillede efter en om- hyggelig Sammenligning af alle dengang bekjendte Efter- retninger om Meteoriternes Phenomener, skjøndt den i Begyndelsen ikke vandt meget Bifald, lidt efter lidt har gjort sig gjeldende og, understøttet ved en Mængde senere Iagttagelser, nu danner Grundtrækkene til ^den almindelig antagne Theori. Heldig viis indtraf snart efter Bekjendtgj øreisen af Chladnis Theori et stort Steenfald den 16de Juni 1794 ved Siena i Øvre - Italien , hvor man med Lethed kunde anstille Undersøgelser og samle de af Folket selv gjorte Iagttagelser. Tilsidst sluttede det berømte Me- teorfald vedAigle iNormandiet den 26de April 1803 denne Periode i Historien om vore Kundskaber om Meteoriternes Fremtræden. Der faldt en stor Mængde Steen, omtrent 2000 Stykker. Stedet hvor de faldt var ikke meget langt fra Paris, hvor Videnskabernes Selskab greb denne sig tilbydende Leilighed for at undersøge hele Phenomenet med al den Nøiagtighed, som Omstændighederne tillode. Under- søgelserne, som vare overdragne den berømte Physiker Biot, bleve gjennemførte med udmærket Grundighed og Dyg- tighed, og den store Mængde faldne Steen, og den deraf flydende Lethed, hvormed man kunde skaffe sig Exempla- rer, gjorde det muligt dermed at forsyne de vigtigste euro- pæiske Samlinger, hvorved et haandgribeligt Beviis for Meteoriternes Existents blev udbredt over hele Europa, 254 medens det dernæst tillige godtgjordes, at disse Stene ikke viste nogen fuldstændig Overeensstemmelse med nogensomhelst hidtil kjendt Steenart af jordisk Oprindelse. Fra den Tid af bliver Phenomenets Sandhed ikke mere omtvivlet, Theorien derimod har siden vexlet efter den herskende Udvikling i vore physiske og chemiske Kund- skaber. Jeg vil nu først beskrive, hvorledes Phenomenerne , der ledsage Aerolithernes Fald, fremtræde, og man vil, naar man sammenligner de forskjellige Beretninger i Journalerne, finde, at de overalt vise indbyrdes en meget stor Lighed. Om Afte- nen seer man undertiden en meget stærkt lysende Stjerne, der bevæger sig, ikke væsentlig forskjelhg i Udseende fra et almindeligt Stjerneskud. Naar den kommer nærmere, voxer dens Størrelse, og jeg har selv engang seet et saa- dant Meteor , hvis lysende Masse havde Fuldmaanens Størrelse og Glands. Lysningen er saa stærk, at den for- anlediger de besynderligste Feiltagelser med Hensyn til Afstanden imellem Beskueren og Meteoret. En ung Mand, der beskjæftigede sig med naturvidenskabelige Studier, for- talte mig for et Par Aar siden, at han i det nordlige Sjæl- land havde seet en saadan Kugle fare over Himmelen og forsvinde. Han troede, at den maatte være sprungen i en ringe Afstand fra det Sted, hvor han da befandt sig, og ønskede, at jeg vilde give ham nogle Anviisninger til at opsøge de muligen faldne Meteoriter. Imidlertid bragte den næste Post Efterretning fra Frederikshavn, hvor man paa samme Tid havde seet en lignende Ildkugle i samme nordvestlige Retning. Frederikshavn er omtrent 35 Mile i ret Linie fra Kjøbenhavn, og det er ved disse Iagttagelser tilstrækkehg klart, at denne Ildkugle har befunden sig i en betydelig Høide, og atdetLys, den udstraalede, maahavehavt 255 en meget stor Styrke. Om Dagen seer man i Alminde- lighed istedetfor Ildkuglen en mørk Sky, der bevæger sig med stor Hurtighed og er uafhængig af den paa hiin Tid herskende Vindretning. Det er klart, at Lysphenomenerne ved Meteoriternes Bevægelse bedst maa kunne iagttages om Aftenen, altsaa ved Ildkuglerne, og interressant er ved disse Phenomener den af mange Iagttagere anførte sprin- gende Bevægelse, hvorved Ildkuglen saa at sige kastes til- bage for en usynlig Modstand, men meget hurtigt derefter atter fortsætter sin Vei. Sammenligner man Beskrivelserne, synes denne Ildkuglernes springende Bevægelse at have en ikke ringe Lighed med Lynets og hidrører formodentlig fra samme Aarsag. Ligesom den elektriske Gnist ved sin overordentlig hurtige Bevægelse skaber sig en Modstand i den sammenpressede Luft, saaledes at den omsider nødsages til at vælge en anden Vei for 'at naae den Gjen- stand, der tiltrækker den, saaledes synes ogsaa Ildkuglen ved sin hurtige Bevægelse at sammenpresse den i den øvre Deel af Atmosphæren tilstedeværende ringe Mængde Luft, og derved ogsaa her at tilveiebringe en Hindring for sin Bevægelse. Hvis denne Tanke er rigtig, er denne eien- dommelige Bevægelse et Beviis paa Meteorernes over- ordentlige Hurtighed , der da forresten ogsaa af Ben- zenberg og Brandes ved directe Iagttagelser og derpaa grundede Beregninger er bleven beviist, hvorom jeg senere skal anføre mere. Man seer hyppigen, at Ildkuglen kommer i en Slags Brand, udstøder Flammer og Røg, kaster Gnisterne til Siderne, og endelig hører man Explosionens Knald, der endog hyppigen bliver paafulgt af en Mængde smaa Ex- plosioner, som man har sammenlignet med Soldaternes Peletonild. Undertiden iagttager man ingen til Jorden 256 styrtende Masse, men hyppigen hører man en hvinende Lyd, der snart beskrives som om en Kugle farer forbi, snart som Vingeslag af større Fugle, og ikke sjeldent har man iagttaget en synlig Masse , der slaaer ned i Jorden og forsvinder. Naar man derpaa har eftergravet paa det Sted, hvor Massen har truffet Jorden , har man hyppigen funden Meteoriten, som er trængt ned i Jorden indtil en Dybde, der er meget forskjellig, deels efter Meteorets Bevægelse, deels efter Jordens Modstand. Den som faldt 1751 ved Agram trængte 18 Fod ned i Jorden, den som 1782 faldt ved Turin fandtes i en Dybde af 8 Fod; den som i 1846 faldt i Mindelthal i Baiern irængte kun 2 Fod ned i Jor- den, men denne var frossen Leer. Mennesker og Dyr ere dræbte af Meteoriterne ; i Gas- cogne slog en 15 Tommer lang Meteorit ind i et Huus, dræbte Hyrden og hans Qvæg, og foer 5 Fod ned i Jor- den. Undertiden have AeroKther foranlediget Ildsvaade, saaledes i Aaret 1761 i Chamblan ved Dijon, og i 1835, da den i Belai tændte en Lade. Snart falder kun een sammenhængende Masse, snart falde mange, og jeg har allerede anført, at man regner de i 1803 ved Aigle ned- styrtede Meteorstenes Tal til omtrent 2000. Undertiden ere Meteoriterne meget store, og det er især i Amerika, at man har funden disse. Saaledes ligger der i Rio de la Platas Opland en Masse, som regnes til 100,000 Pund og antages at være af meteorisk Oprindelse. En lignende ved Durange anslaaes til 30 — 40,000 Pund, en ved Bahia i Brasilien til 14,000 Pund og en som fandtes i Ørkenen Atacama, hvoraf i den senere Tid Stykker ere komne til flere europæiske Samlinger, veiede oprindeligen idet- mindste 300 Pund. Jeg har allerede omtalt den siberiske Masse fra Krasnojarsk. 257 Disse Meteoriter ere i det Væsentlige af 2 forskjel- lige Arter, nemlig enten metalliske eller iltede Substantser. Dog ere disse to Arter paa ingen Maade skarpt adskilte fra hinanden, idet de iltede Meteorstene indeholde en Mængde smaae metalliske Partikler, der i det Væsentlige bestaae af nikkelholdigt Jern, men ogsaa meget hyppigen indeholde forskjellige Forbindelser af Jern og Svovl, medens paa den anden Side ikke faa Masser af Meteorjern ere ledsagede og tildeels gjennemtrukne af iltede Substantser; saaledes Meteorjernet fra Krasnojarsk og det fra Ørkenen Atacama. Uagtet der derfor ikke existerer nogen aldeles skarp Grændse, er en Inddeling af Meteoriterne i Meteor stene og Meteorjern meget passende, og hidtil har det været let at ordne Substantserne efter den overveiende Bestand- deel. Skulde der engang med Tiden forekomme en Me- teorit, i hvilken de metalliske og ikke metalHske Bestand- dele ere saaledes blandede, at detbliver vanskeligt at af- gjøre hvilken Bestanddeel der er fremherskende, vil den af denne Usikkerhed muligen fremgaaede Feiltagelse ikke være af nogen videre Betydning. De Bestanddele, som man hidtil har fundet i Meteor- stenene og Meteorjernet, ere: af metalliske og overhovedet ikke iltede Substantser: Jern, Nikkel, Kobalt, Mangan, Arsenik, Chrom, Kobber, Bly, Tin, Ghlor, Phosphor, Svovl, Kul; af iltede Substantser: KaU, Natron, Kalk, Magnesia, Leerjord, Kiseljord, Titanilte og en Jordart, der hører til Zirconjordrækken. Foruden disse 20 Stoffer maae vi endnu regne Ilt og Brint med, saaledes at Antallet af de Grundstoffer, der hidtil ere fundne i Meteoriterne, ud- gjore 22 eller lidt over ^ af alle hidtil kjendte Grund- stoffer. Naar vi derimod lægge Mærke til den Rolle, som de Grundstoffer, der forekomme i Meteoriterne, spille i 17 258 Jorden, saavidt vi kjende den, finde \i , at det netop ere disse i Meteoriterne forekommende Stoffer , som vi maa betegne som væsentlige ved hele Jordens Udvikling, saavel med Hensyn til den Mængde, hvori de forekomme, som til den Mangfoldighed af Omsætninger, som de lide. Iblandt de metalliske Substantser er Jern det hyppigste, der fore- kommer paa Jorden; det er ogsaa det, der spiller den største Rolle i Meteoriterne. Iblandt Metalloiderne er Svovlet, baade i Jorden og i Aerolitherne, det, der har den største Betydning. Iblandt de iltede Substantser er Kisel- jorden den vigtigste Bestanddeel af Jordskorpen , saavidt som vi kjende den, og den udgjør ikke mindre Hoved- bestanddelen af Meteorstenene. Alt dette er meget be- synderligt, og kan meget let forklare, at man paa en Tid, da Meteorstenenes Existents, som Masser, der ere faldne igjennem Luften, ikke længere blev omtvivlet, men deres Oprindelse var Gjenstand for meget afvigende Ideer, hen- viste til denne Meteoriternes Lighed med Jorden, som et Beviis for deres Dannelse i selve Jordens Atmosphære. Imidlertid er denne Overeensstemmelse i Grund- bestanddele mellem Meteoriter og Jorden ikke den eneste Lighed, men vi finde, at disse Grundstoffer forene sig efter de samme Forbindelseslove, som gjælde paa Jorden. Den Olivin , der ledsager Meteorjernet fra Krasnojarsk, har den samme chemiske Sammensætning^ som det Mi- neral af samme Navn, der or saa hyppigt i de basaltiske og vulkanske Bjergarter, og den Magnetkiis, der findes indspængt i mange IVIeteorstene, er i Sammensætningen ikke forskjellig fra den, der forekommer i mange andre Steenarter. Ikke blot de chemiske Love, hvorefter Meteoriternes Mineraller ere sammensatte, men ogsaa de Love, der be- 259 stemme Formen , som disse Sammensætninger antage, naar de frit kunne udvikle sig, ere de samme i Meteoriterne og de tilsvarende Mineralier, som findes paa Jorden. Magnetkiis, en hyppig, men meget eiendommelig sammensat Forbindelse af Svovl og Jern, har den samme Form paa begge Steder. Olivinen fra Krasnojarsk forekommer undertiden krystallise- ret, og Universitetsmuseet er i Besiddelse af en meget smuk Krystal; andre Krystaller har G. Rose i Berlin undersøgt, og Formen er den samme, som det Mineral antager, der kaldes Chrysolith, der er en Ædelsteen af samme Sammensætning som Olivin. Alt dette er meget paafaldende og bliver det endnu mere , naar vi tilfoie , at vi ikke have opdaget et eneste Grundstof i Meteoriterne, som vi ikke kjende fra Jorden. Meteorjernet er ikke eensformig sammensat, men Be- standdelene have forenet og fordeelt sig som særegne For- bindelser. Man kan overmaade smukt visa dette, naar man ved en fortyndet Syre ætser den slebne og polerede Overflade af et saadant Stykke Meteorjern, hvorved der da fremkommer særegne Figurer, der efter den Naturforsker, der først lagde Mærke til denne Eiendommelighed ved Meteorjernet, i Almindelighed kaldes de Widmanstådtske Figurer. Man benytter dem for at skjelne mellem Meteor- jern og andet Jern, der ved Menneskets Virksomhed er udsmeltet, og endskjøndt man paastaaer, at der gives Me- teorjern, som ikke viser disse Tegninger, har man endnu aldrig funden kunstigt udsmeltet Jern , hos hvilket de fore- komme. Man kan selv bruge dem for at kjende Meteorjern fra bestemte Steder, og saaledes viser det af Dr. Rink opdagede Meteorjern fra Grønland ved Ætsningen saa eiendomme- lige Figurer, at der neppe kan være nogen Tvivl om dets meteoriske Oprindelse, skjøndt det deri tilstedeværende 17* 260 Kulstof og Svovl give det en stor Lighed med slet Støbe- jern, og desuden viser Forekomsten af Nikkel og Kobalt ogsaa med Hensyn til den chemiske Sammensætning, at det maa ansees for at være af meteorisk Oprindelse. De allerfleste Meteorjernarter indeholde nemlig en temmelig betydelig Mængde Nikkel indblandet i Jernet, og endskjøndt Nikkelforbindelser undertiden ledsage Jernmalme paa Jor- den, er deres Forekomst i Forening med hinanden dog paa ingen Maade hyppig, ligesom det kunstig udsmeltede Jern i Almindehghed er frit for Nikkel. Af danske Meteorsteenfald kjende vi hidtil kun et eneste vel begrundet Tilfælde, nemlig det store Meteor- steenfald, som fandt Sted ved Byen Ørsted i Fyen den 30te Marts 1654 med en Bragen og Torden, der hørtes langt borte og var saa stærk, at Husene rystede. Stenene, der lugtede af Krudt, faldt ned i Byen og dens Omegn. Samme Dag iagttog man en Ildkugle paa Bornholm, der sprang istykker med Knald. Man veed bestemt , at 2 Styk- ker af de i Fyen faldne Meteorstene ere blevne opbevarede. Det ene af omtrent 2 Punds Vægt blev sendt til Kongen, det andet af omtrent 1 Punds Vægt eiede Thomas Bartho- lin, men begge ere i Tidens Løb forsvundne. Stenene havde en sort Skorpe og glindsende Punkter i deres Indre. Det Stykke grønlandske Meteorjern, som Dr. Rink har sendt hertil, blev fundet i Niakornak imellem Rittenbæk og Jacobshavn under 69° 25' N. B., hos en Eskimo, som havde optaget det paa en Slette, der er dannet af de ved Annoritokelven fra det høiere Land nedskyllede Rulle- stene. Det har en rund Form, veier 21 Pund og har en Vægtfylde af 7,073. Dets Sammensætning fandtes at være: 93, 39 Jern 1, 56 Nikkel O, 25 Kobalt O, 45 Kobber O, 67 Svovl 0, 18 Phosphor 1, 69 Kul O, 38 Kisel. Desuden blev der, efterat Metallerne vare opløste, en graa- lig Substants tilbage, som brændte sig hvid og bestod af forskjellige Stofler, der hørte til Titanilte- og Zirconrækken, og i Opløsningen fandtes desuden Spor af Leerjord og, som det syntes, af Ytterjord. Poul Egede anfører i sine Efterretninger om Grøn- land, at der i Vinteren imellem 1740 og 1741 om Natten blev hørt en Lyd som af Torden, og at der senere fandtes en stor Steen, om hvilken man ikke kunde gjætte hvorfra den var kommen, da den ikke havde været seet iforveien. Professor Gisecke, der senere besøgte denne Egn, be- mærker, at det ikke er en Meteorsteen men en Grønsteen, som hyppigen forekommer i plutoniske Egne. Stedet, hvor denne Begivenhed skulde være indtruff'en, er Jacobshavn, altsaa ikke ret langt fra Niakomak, hvor Dr. Rink fandt Meteorjernet. Senere har Museet faaet et nyt Stykke lignende Meteorjern med de samme Bestanddele , men noget mere grovkornet. Det var et Brudstykke af en større Masse og veiede 23 Pund 12 Lod. Museet skylder denne vigtige Tilvæxt til sin Meteoritsamling til Dr. Ru- dolph, der erholdt det i Rittenbæk, hvortil det var bragt som Ballast *i en Baad fra Fortunebay paa Discoøen. Det 262 har aabenbart samme Oprindelse, som Dr. Rinks Meteor- jern, og maa hidrøre fra samme Fald. Meteorstenene have i det Hele taget en ikkun ringe Haardhed, og enkelte af dem ere saa bløde, at man kan gnide dem istykker med Fingrene. Det hidrører uden Tvivl fra denne ringe Sammenhæng, at vi saa sjelden finde Me- teorstene, som man ikke ligefrem har seet nedstyrte, medens vi kjende en Mængde Stykker af Meteorjern, om hvis Fald vi ikke have den ringeste Efterretning , og det maa uden Tvivl tilskrives denne Omstændighed, at mine Bestræbelser for at finde Meteorstenene ved Byen Ørsted i Fy en, hvor man endnu angiver Stedet hvor de fleste skulde være faldne, have været aldeles frugtesløse. Det er klart, at naar Meteorstene undertiden have en saa ringe Sammenhæng, at de kunde gnides istykker med Fingrene, kan ogsaa det Tilfælde indtræffe, at de allerede i Luften bUve fiindelte og som Støv komme ned paa Jor- den. Men det er ligesaa sikkert, at man her er udsat for langt større Feiltagelser end ved de egentlige faste Me- teoriter. Snart har man antaget vulkansk Aske for Meteorstøv, og jeg skal kun anføre et eneste Exempel, hvor Ghladni har be- gaaet denne Feiltagelse. Den 20de October 1755 faldt der med sydvestlig Vind sort Støv paa Shetlandsøerne, som lugtede af Svovl, om hvilket Ghladni bemærker, at det ikke kunde komme fra Hekla, fordi Vinden var S. V. Jeg maa tilføie, at Hekla paa den Tid ikke havde noget Udbrud. Derimod begyndte et voldsomt Askeudbrud af den ligeledes paa Island beliggende Vulkan Katlegiau, den 19de October i samme Aar, og Udbruddet var stærkest netop den 20de October. Støvet hidrørte altsaa fra denne islandske Vulkan, og hvis den Omstændighed, at det faldt med en sydvestlig Vind, kunde opvække endnu nogen Tvivl, om det virkelig 263 skulde være fløiet fra Island til Shetland, vil denne blive fuldkommen hævet ved Heklas Ldbrud i 1845, da Vin- den paa Island var V. S. Y. men Asken ikke destomindre i rigelig Mængde faldt paa et Skib, der seilede imellem Shetlandsøerne og Færøerne. Hertil hører ogsaa den vel- bekjendte Kjendsgjerning, at Asken fra et Udbrud paa St. Vincent faldt paa Barbados imod Pasatvindens Retning. Jeg behøver neppe at tilføie, at disse ved første Øiekast paafaldende Virkninger hidrøre fra de i den øvre Deel af Atmosphæren herskende Luftstrømninger, der ofte ere al- deles forskjellige fra dem , der findes i Nærheden af Jord- overfladen. En anden Art Støv, som er bleven forvexlet medJMe- teorstøvet, er det saakaldte Ørkenstøv, som de i Ørknerne opstaaede , voldsomme Storme føre langt bort fra det Sted, hvorfra det kommer ; det saakaldte Passatstøv ved Cap verde, og Støv, der til forskjellige Tider er faldet i Tydskland, viser sig ved de Infusionsdyr, hvis Levninger det indehol- der, at være identisk med Ørkenstøvet. Til de med Meteorstøvfald forvexlede Phenomener hører ogsaa den saakaldte Blodregn og Svovlregn, som i de Tilfælde , hvor man har havt Leilighed til nærmere at undersøge dem, fandtes at hidrøre fra smaa Planter eller Plantedele. Af det Anførte vil det være klart, at det maa være overordenthg vanskeligt at skjelne imellem virkeligt Meteor- støv og Støv , som hidrører fra Jorden selv. I mange Til- fælde vil en microscopisk Undersøgelse, som maa vise om de Substantser, der sammensætte Støvet, tildeels have en organisk Struktur, være afgjørende for Spørgsmaalet. Af den store Række af forskjeUige Meteorstøvfald, som man finder optaget i Fortegnelserne, skal jeg derfor 264 ikkun anføre et eneste, som formedelst de, samme led- sagende andre Phenomener synes atvære af virkelig meteorisk Oprindelse. I 1813 den 13de og 14de Marts saae man i Calabrien og Abruzzo en rød Sky, som kom fra S. O. og meddeelte Himmelen det rødglødende Jerns Farve. Det blev saa mørkt at man maatte tænde Lys Kl. 4 om Efter- middagen, og der faldt en rød Regn og Støv i flere Egne i Italien. Man hørte derved en Brusen som af Bølgeslaget, ledsaget af Lyn og Torden. I Omegnen af Cutro i Cala- brien imellem Gerace og Catancara faldt Stene ned. Det røde Støv blev chemisk undersøgt og indeholdt Kisel- jord, Leerjord, Kalk, Chrom, Jern og Kulsyre, og Se- mentini, som har anstillet denne Undersøgelse, troer at det er Ørkenstøv. Da der samtidig med dette Støvfald faldt Meteorstene i samme Egn, anseer jeg det for sand- synligt, at vi her have et Tilfælde af virkeligt Meteorstøv. Et andet Phenomen, som er almindelig bekjendt, staaer ligeledes i Forbindelse med Meteoriterne. Det er Stjerneskuddene, Vi kjende Alle disse pludselig fremtræ- dende lysende Punkter paa Firmamentet, der bevæge sig med en overraskende Hurtighed og forsvinde ligesaa pludseligen som de ere fremkomne. Snart ere de kun smaae og lidet lysende, snart større og med et kraftigt glimrende Lys, saaledes at de ved Overgange synes at være forbundne med Ildkuglernes allerede tidligere anførte Phenomener. Jeg vil her ikke omtale de meget forskjel- lige Meninger, som i en tidligere Periode have været an- tagne med Hensyn til disse lysende Legemer, og begynder der- for min Fremstilling med en Række af videnskabelig gjennem- førte Undersøgelser, som først gav os et klart Begreb om deres Natur. Disse Undersøgelser bleve anstillede af to nu afdøde Naturforskere , Physikeren Bentzenberg og Astro- 265 nomen Brandes. Ifølge Aftale iagttoge de paa to i nogen Afstand fra hinanden liggende Steder samtidigen alle Stjerne- skud , som viste sig i deres Synskreds, og bestemte Tiden, da de fremkom og forsvandt, samt det Sted paa Firma- mentet, hvor de viste sig, og deres tilsyneladende Bevægelses Retning. Ved en senere Sammenligning af disse Iagtta- gelser var det muligt at udpege nogle af disse saaledes iagttagne Stjerneskud, som vare sete af begge Iagttagerne, og da man kjendte Afstanden imellem de to Iagttagelses- punkter var man istand til at beregne Stjerneskuddenes Afstand fra Jorden og Hurtigheden af deres Bevægelse. Det viste sig da ved disse samlede Iagttagelser, at deres Afstand fra Jordens Overflade var meget betydelig, og fandtes at være undertiden 1 Miil undertiden langt større indtil over 50 Mile. Deres Bevægelse var hyppigst i modsat Retning af Jordens Bevægelse, og deres absoliite Bevægelse, d. v. s. den, som man vilde tilskrive dem, naar man antog at Jorden stod stille, var imellem 4 og 8 Mile i Secundet, medens Jordens egen Bevægelse er 4 Mile i Secundet. Gjennemsnittet fandtes for nogle af dem at være imellem 80 og 120 Fod. Iagttagerne sluttede heraf, at de vare fremmede, uden for Jordens Atmosphæ.re sig bevægende Legemer, der for- medelst deres Bevægelses Hurtighed kun kunde sammen- lignes med Planeterne, og man udtrykte det saaledes, at man tilskrev dem en planetarisk Hastighed. Den almindelige Folkemening paastaaer, at de under- tiden falde ned paa Jorden og da efterlade en sliimagtig Masse, der i en kort Tid forstørstedelen fordamper og kun efterlader en meget ringe Mængde af fast Stof. Hvor man imidlertid har havt Leilighed til at undersøge denne formeentlige Stjerneskudsmasse nølere, har man kun fun- 266 den en af de lavere, kryptogame Planter, den saakaldte Tremella Nostoc. Imidlertid forekommer det mig, at den Mening, at Stjerneskuddene undertiden falde ned paa Jor- den og efterlade en geleeagtig Masse , er altfor meget ud- bredt og findes i Lande, der ere beliggende for langt fra hinanden, til at man kan troe, at enhver af disse sli- mede Masser, der betegnes som Stjerneskuddenes Substants, er hiin ovenanførte Plante. Dertil kommer, at man ofte har paastaaet, at denne Masse lugter af Svovl og Phos- phor, hvilket ikke kan hidrøre fra Tremella. Vi trænge derfor med Hensyn til Stjerneskuddenes Substants endnu meget til nølere bestemte Iagttagelser. Naar Naturforskerens Blik er henvendt paa et bestemt Naturphænomen , pleier man gjerne snart at gjøre en eller anden Iagttagelse, som klarer vore Meninger om de til den Tid endnu dunkle Forhold. Saaledes har jeg vlist, at Me- teoriternes Fald ved Siena og Aigle hurtigen klarede vore Tanker om disse, og saaledes var det ogsaa Tilfældet med Stjerneskuddenes interessante Phenomen. Den 13de No- vember 1833 iagttog man i Nordamerika et af de største og mest forbausende Fald af Stjerneskud, som man kjender. Man regner, at man i Løbet af 6 Timer saae 207,840 Stjerneskud; det regnede formelig Ild, og for en Tid var hele Atmosphæren fyldt med Ildfnokker. Snart var det Ildstriber og phosphorescerende Linier, snart Ildkugler, som sprang istykker medExplosion, og Mange paastaae at have seet nedfaldne shmede Masser, som senere fordampede, snart var det saa at sige stillestaaende lysende Legemer. Alle kom fra et Punkt, der laae 10—15^ S. O. for Zenith i Lø- vens Stjernebillede, og dette Punkt blev uforandret under hele Phenomenet. Paa den Tid bevæger Jorden sig hen- imod Løven. Phenomenet havde en stor Udstrækning, 267 man saae det fra Ilalifax indtil Cuba og Jamaica , fra Kysten indtil Natchez i Missouri. Siden den Tid har man iagttaget det, endskjøndt ikke i den Styrke og med den Glands, livert Aar om Natten imellem 12 — 13de November, og ved at samle ældre Efter- retninger har man funden, at det ogsaa allerede tidligere er iagttaget. I 855 saae man det den 16de October, i 1366 den 21de October, i 1799 den Ilte November, i 1840 den 13de November. Ogsaa heniinod Midten af Au- gust har man iagttaget et Hgnende regelmæssigen tilbage- vendende Phenomen. Alle disse samlede Iagttagelser, saavel over Meteor- stenene, som over Stjerneskuddene, føre nu til det, som det synes, almindeligen antagne Resultat, at der i det store Verdensrum findes Substantser, som, naar de komme indenfor Jordens Atmosphære, antændes og brænde, og snart efterlade Jernklumper, snart steenagtige Masser, snart synes at bestaae af lettere og mere flygtige Sub- stantser, der hurtigen fordampe og enten slet ikke efterlade Noget, eller ogsaa efterlade en endnu ubestemt, men som det synes fra de egentlige Meteoriters Masse væsentlig for- skjellig Substants. Endskjøndt altsaa Ildkugler, der levere Meteoriter, med Hensyn til de store Phenomener, saasom Be- vægelse, Forbrænding o. s. v. , ikke synes at være væsent- ligen forskjellige fra Stjerneskud, og hentyde paa at begge hidrøre fra det store Verdensrum , synes dog disse to Phe- nomener at vise en ikke ringe Forskjellighed med Hensyn til deres Massers chemiske Beskaffenhed. Skulde vi sam- menligne dem med noget, der umiddelbart vedkommer Jorden, vilde jeg sige, at de egentlige Meteoriter gjengive Jordens faste Masse, medens Stjerneskuddene gjengive Jordatmosphæren, uden at jeg derfor vil paastaae, at de 268 samme Luft- og Damp -Arter, der sammensætte vor Luft- kreds, ogsaa skulde sammensætte disse lette og, som det synes, ofte sporløst forsvindende Legemer. Den regel- mæssige Tilbagevenden af Stjerneskuddenes November- phenomen, har bragt Iagttagerne til at antage, at Jorden hvert Aar paa det samme Sted af sin Vei træffer Masser, som den tiltrækker, Masser, som i Form af Stjerneskud forsvinde indenfor vor Atmosphære, og den af Boguslawsky iagttagne , meget langsomme Fremrykken af Mødetiden imellem Jorden og Stjerneskudtaagen , synes at bevise, at denne Taagemasse har en særegen Bevægelse. Hvis vi altsaa turde antage, at alle disse Legemer, der med planetarisk Hurtighed trænge ind i vor Atmo- sphære, ere Planetembryoner af vort Solsystem, er det Budskab, som de bringe os af ikke ringe Vigtighed; de bestaae af de samme Substantser, som Jorden, disse Grundstoffer ere forenede ved de samme chemiske Love , som Stofferne paa Jorden følge, og de antage den samme Krystalform, som de samme Forbindelser antage paa Jorden. Skulde det maaskee være et Tegn paa , at de i vort Solsystem sig bevægende Himmellegemer alle høre til den samme Række af chemiske Stoffer og Forbindelser? Havets Lysning. Af Chr. LiJtken. I Aarhundreder har Havets Lysning været Gjenstand baade for Lægmandens og for den med Lærdom og Kritik ud- rustede Naturforskers Opmærksomhed, uden dog egenthg at blive forklaret paa en Spørgsmaalet udtømmende Maade. Alle Iagttagere skildre dette Syn som lige saa pragtfuldt som forunderligt, som et af dem, der efterlade dybe og uforglemmelige Indtryk; det sees under alle Bredegrader, over hele det vide Verdenshav, og er altsaa et af de meest storartede Phænomener, som Naturen kan opvise. Det vækker den samme Forbauselse hos den, der aldrig har seet det før, som Synet af den stjernefyldte Himmel vilde fremkalde hos den, der kun kjendte Himmelen som overtrukken med Skyer; eller som Nordboens Fortællinger om, hvorledes Floder og Have stivne til Is, fremkalder hos Tropelandets Søn — der hører paa dem med et vantro Smil og søger at overbyde dem ved at fortælle endnu mere vidunderlige Historier. — „Det seer ud, som om Havet flammede, som om Gnister foer ud fra dets Dyb, som om Fyrværkerier afbrændtes paa dets Bund", sige de Søfarende. Naar Skibet skjærer gjennem Sydhavets Bølger, synes blaalige eller rødlige Flammer at skyde op fra Kølen; naar i en mørk Nat en Flok Delphiner tumler sig gjennem Vandet, betegnes dens Vei af en Lysstribe, der tager sig pragtfuldt ud i det omgivende JMørke. 270 Havets Lysning viser sig baade i det aabne Hav og ved Kysterne, baade mellem Vendekredsene og i Nær- heden af Polerne, men hyppigst og prægtigst i de varme Have. Den kan vise sig under alle Slags Veir og udebliver ofte, uden at man kan skjønne, at Forholdene have for- andret sig væsenlig. Den synes især at iføre sig 3 for- skjellige Former, nemlig: 1) som større lysende Pletter eller Glimt i det forresten mørke Vand ; paa denne Maade lyser kun det aabne Hav, naar Skibet eller et andet Le- geme sætter Vandet i Bevægelse og bringer de lysende Legemer op til Overfladen. 2) Som mindre lysende Gni- ster, der flamme op i det iøvrigt mørke Vand, naar man f. Ex. slaaer i det med en Aare eller ryster Tangbuskene paa Stranden; det er især ved klippefulde Kyster , at Hav- lyset optræder i denne Skikkelse. 3) Endelig kan hele Havets Overflade lyse overalt, hvor det sættes i Bevægelse, med et sammenhængende Skin, som om det enten var selve Vandet, der var bleven lysende, eller som om dette var aldeles gjennemtrængt af et lysende Stof; hvor Vandet er roligt, er det mørkt, men hvor det kommer i den mindste Bevægelse, flammer det op. Paa denne Maade lyser Havet især paa flade, nogenlunde rolige Kyster, i Fjorde og Havne. I Afstand synes Lyset at være mat og hvidt, men. nærved troer man at see en lille blaa Flamme over hver Bølge, omtrent som naar man rører op i en brændende Punschebolle. Øser man Vandet op eller hælder det ud af et Glas, tager det sig ud som smeltet Bly eller Sølv; stænker man det omkring, er det som om man udgjød Ild; paa Hænder og Klæder efterlader det lysende Pletter. Lyset skal kunne være saa stærkt, at man kan læse der- ved 50 Skridt fra Brændingen; men Quatrefages — en fransk Naturforsker, der for faa Aar siden har anstillet 271 Iagttagelser over denne Form af Havlyset i Middelhavet og i Kanalen mellem England og Frankrig — har dog ikke seet det saa stærkt, at han kunde see, hvad Klokken var, paa sit Lommeuhr, naar han stod paa Strandbredden tæt ved Brændingen. Litteraturen om Havlyset er overordentlig rig. Den berømte Ehrenbergi Berlin — hvis Afliandling , ,das Leuch- ten des Meeres" er en Hovedkilde til disse Betragtninger — nævner over 400 Forfattere, hvis Skrifter levere Bidrag til Kundskab derom, men først de senere Tiders Iagttagel- ser have den tilbørlige Grundighed og Skarphed. Inden vi give os til at drøfte de forskjellige Forklaringer af Hav- lysets Oprindelse , som vi vilde træffe paa ved at gjennem- gaae hin rige Litteratur, ville vi forberede os til denne Opgave ved at see os om efter andre Lyskilder i den organiske Natur; de kunde maaskee hjælpe os til at op- klare Havlysets dunkle Oprindelse. At døde Plantedele f. E;i. trøsket Træ og raadnende Svampe kunne lyse , er bekjendt nok og pleier at forklares som Virkningen af en langsom Forbrænding; i den seneste Tid har man rigtig- nok paastaaet, at det aldrig var selve Træet, der lyste, men kun de paa dette voxende fine Svampe, der skulde besidde den samme Lysevne som Rhizomorpherne, rodagtige, sorte Svampe, der voxe under Bark, i Brønde, paa Træværket i Bjergværker og overhoved paa mørke, fugtige Steder, og hvis hvide Spidser kunne lyse saa stærkt , at man ved dem kan finde Vei i Kulgruberne uden Grubelygte. — De lysende Svampe ere dog ikke de eneste Lysgivere i Planteriget; i Brasilien voxer en Vortemælk, hvis Mælkesaft lyser i Mørke, naar den udgydes; Linnés Datter iagttog i en lummer Tordennat et glimtende Lys paa Blomsterne af den indiske Karse (Tropæolum majus), 272 og det Samme er seet paa mange andre gule eller gulrøde Blomster f. Ex. Lilier, Solsikker, Morgenfruer, Natlys osv. Men af disse forskjellige vegetabilske Lysphænomener er der endnu ikke givet nogen tilfredsstillende Forklaring , og vi kunne altsaa ikke fra denne Kant vente os nogen søn- derlig Hjelp til Forstaaelsen af Havlysets Oprindelse. Blandt de lysende Landdyr er St. Hansormen os alle bekjendt, og vi vide, at Lysevnen fmdes baade hos Larverne og hos det fuldkomne Insekt , men især hos den vingeløse Hun. Det hidrører fra en særegen Afson- dring, et gult lysende Stof, der skinner igjennem visse gjennemsigtige Steder paa Legemets Led. Der kan neppe være nogen Tvivl om, at Lyset hidrører fra en langsom Forbrænding; thi det slukkes, naar man bringer Dyret i et lufttomt Rum eller i en Luftart, der ikke kan vedlige- holde Forbrændingen, men blusser op igjen, naar Dyret atter kommer ud i den atmosphæriske Luft; i Iltluft til- tager det i Styrke, og der udvikles Kulsyre; Lysevnen er i den Grad bunden til selve den lysende Vædske , at denne bliver ved at lyse paa Fingeren eller Kniven, indtil den tørrer ind; ja selv da begynder den ofte at lyse paa ny, naar man væder den. — Paa samme Maade hænger det uden Tvivl sammen med de øvrige lysende Landdyr f. Ex. de øvrige Arter af St. Hansbillernes (Lampyris) og Smeldernes (Elater), Pragtbillernes (Buprestes) samt Lyscicadernes (Fulgora) Familier; for Lyscicadernes Vedkommende er der rigtignok lige saa mange, der have nægtet, at de kunne lyse, som der er Stemmer, der have hævet sig for at bekræfte deres Lysevne; men de positive Angivelser have her aabenbart mere at betyde end de negative, der let kunne bringes i Samklang med hine ved at antage, at Insektet ikke lyser til alle Aarstider eller 273 linder alle Omstændigheder. Hos mange af disse lysende Insekter eller „Ildfluer" er Lyset meget stærkt og meget pragtfuldt, og de ere derfor en af de tropiske Nætters smukkeste Prydelser. Det er ikke let at angive Antallet af lysende Arter af Insekter; den nyeste Angivelse, 34, er meget for lav, hvis man tør antage, at f. Ex. alle Smeldere eller St. Ilansbiller med lignende lyse Pletter, som de, gjennem hvilke Lyset skinner hos de vitterligt lysende Arter, ogsaa besidde Lysevne; thi i saa Fald be- sad Museet i Berlin allerede i 1835 319 lysende Lampy- rider og 44 lysende Smeldere. Desuden vides 3 Arter af Tusindbeen — f. Ex. den hos os forekommende Sco- lopendra (Geophilus) electrica — at lyse, og paaTeneriffa findes en lysende Landsnegl, hvis Lys udgaaer fra en lille Plet paa den bagerste Deel af Kappen. Ogsaa Regn- orme vil man have seet lyse. — Som bekjendt er der ogsaa visse Pattedyr, hvis Øine lyse i Mørke; men dette Lys hidrører uden Tvivl blot fra Tilbagestraalingen af de faaLysstraaler, der endnu ere tilbage i Atmosphæren; thi i Bælmørke lyse Dyrenes Øine ikke. Imidlertid har man en Iagttagelse af Rengger, den berømte Reisende i Para- guay, der ikke synes rigtig at passe til denne Forklaring; han forsikkrer, at det Skin, der udgik fra en Nat- Abes Øine var saa stærkt, at man i en forresten aldeles mørk Nat kunde skjelne Gjenstande i tre Qvarteers Afstand; det viste sig kun, naar Dyret paa en eller anden Maade var i Affekt, og ophørte ganske, da Synsnerven blev skaaren over. Som Iagttagelsen foreligger, bliver man mere til- bøielig til at troe paa et fra Øiets Synsnerve umiddelbart udstraalende Lys end paa en blot Tilbagekastning af Sol- lyset; men da dette vilde være den eneste Kjendsgjerning, der talte for Muligheden af en slig umiddelbar Lysudstrøm- 18 274 ning fra høiere Dyr, maa man oppebie en Stadfæstelse eller Benægtelse af Renggers Iagttagelser , inden man byg- ger videre derpaa. De tidligere Forsøg paa at forklare Havlysets Oprin- delse søgte imidlertid ikke denne i en organisk Lyskilde i Lighed med St. Hansormenes eller de andre phospho- rescerende Landdyrs Lys, men troede at kunne forklare dette Særsyn ad en reen physisk eller chemisk Vei. Af de mangfoldige Forklaringer, der Tid efter anden ere blevne fremsatte, men ere blevne aldeles opgivne og nu kun have en historisk eller en Curiositets Interesse, er den Theori, der forklarede Havets Lysen paa samme Maade som Diamantens og andre Steenarters, der lyse i Mørke, naar de Dagen over have været udsatte for Sollyset , maa- skee en af de interessanteste ; Havet skulde altsaa indsuge Solstraaler om Dagen og udstraale dem igjen om Nat- ten. Men denne Theori — der tilsyneladende støttes ved den Omstændighed, at der hvor Sollyset virker stærkest, nemlig mellem Vendekredsene, er ogsaa Havlyset stærkest — gjendrives let ved at filtrere Vandet; thi da bliver Ly- set tilbage paa Filtret, og det gjennemløbne Vand lyser ikke mere. Det samme Forsøg, der viser, at der er et legemligt Lysstof i Vandet, gjendriver ogsaa den Anskuelse, at Havlyset var af elektrisk Natur og navnlig hørte ind under ,,Elektrisitet frembragt ved Gnidning"; Vanddelenes Gnidning mod hinanden, mod Skibet, Kysten osv. skulde frembringe den Elektrisitet, der atter avlede Lyset. Denne Forklaring støtter sig paa den meget rigtige Iagttagelse — som vi senere skulle forklare paa en anden Maade — at Havlyset især viser sig , hvor Havvandet underkastes en stærk Friktion; men var Vandets Elektrisitet Aarsagen til dets Lysen, og kunde denne Elektrisitet avles paa en saa 275 simpel Maade, saa maatte jo Havet lyse overalt og altid, hvor det var i stærk Bevægelse , og Havlysets Styrke maatte voxe med Bevægelsen — men det er, som allerede oven- for bemærket, ingenlunde Tilfældet. Det er heller ikke sandsynligt, at Elektrisitet saa let skulde avles i saa god en Leder som Vandet, og endelig beroer Formodningen om Havlysets elektriske Natur slet ikke paa nogen Paavisning af, at Elektrisitet bliver fri ved denne Leilighed. Thi at Capitain Henderson og hans Folk fik Hovedpine og Svim- melhed af at see derpaa, og at Quoy og Gaimard troede at bemærke den samme Lugt som i Nærheden af en Elek- triseermaskine — det er kun daarhge Beviser for Havlysets elektriske Natur. Endnu mere ubegrundet er naturligvis den Forklaring, at Havlyset hidrørte fra antændelige Luftarter, der stege op fra Havets Bund og antændtes i Åtmosphæren ; nu da man ikke længer troer paa Lygtemænd paa Land- jorden, vil man være end mere vantro mod dem i Havet. Det ovenfor omtalte Forsøg med at filtrere lysende Havvand hæver det over al Tvivl, at Havlyset har et legemhgt Grundlag; der kan nu kun være Spørgsmaal, om dette legemlige Grundlag er levende Havdyr , af hvis Livs- yttringer Lysningen er en væsenlig Deel, eller om det kun er de døde Havdyrs halvopløste Lig, der meddele Vandet dets lysende Egenskab. Blandt de Naturforskere , der have givet døde Havdyr alene eller fortrinsvis Skylden for Hav- lyset, fortjener Alexander v. Humboldt — der mere end nogen anden nu levende Naturforsker forener Grundighed med Alsidighed og en rig selvstændig Erfaring — frem- for Alle at høres. Han antager, at der overalt i Havet findes i en overmaade fint fordeelt Tilstand en dyrisk Gelee, der er Produktet af døde geleeagtige Havdyrs For- raadning, og at denne halvopløste Masse besidder den i8» 276 samme Lysevne som raadne Fiske*) og deslige. Men selv Humboldt nægter ikke, at det fra levende Havdyr ud- straalende Lys er langt betydeligere end det, der hidrører fra opløste Dyrelevninger, og som under alle Omstændig- heder kun har meget lidt at sige; thi jo nøiagtigere man efterhaanden lærer at gaae tilværks ved Undersøgelserne over det lysende Havvand, desto mere viser det sig, at man faaer med levende Lysdyr og ikke med døde Dyre- levninger at gjøre. Man kan let skuffes og troe, at der ingen Dyr har været i Vandet, thi de ere ofte saa smaa og, skjøre, at blot det, at øse dem op og bringe dem under Mikroscopet, er nok til at bringe dem til næsten sporløst at forsvinde, saa at man i Vandet blot finder lidt Slim eller organiske Levninger, hvis Natur det ikke læn- gere er muligt at bestemme. Det negative Resultat, at man ikke har kunnet finde lysende Smaadyr eller kun en lysende Slim , har derfor langtfra den Værdi som det mod- satte positive Resultat. Benægtelser, der ikke støttes paa omhyggelige Undersøgelser med ganske friskt lysende Sø- vand og ledede af øvede Hænder og Øine, ere ikke at stole paa. Selv Ehrenberg blev narret paa denne Maade ; ved sine første Undersøgelser i det røde Hav var han kommet til det Resultat, at Havlyset hidrørte fra døde Dyrelevninger, men senere maatte han indrømme, at det dog ogsaa der sandsynligvis skyldtes levende lysende Slim- dyr, for hvilke han endnu ikke havde faaet Øinene op. Vi henvises altsaa til Havdyrene i levende Live som dem, der ere Havets vigtigste eller maaskee eneste *) Hvis Lys er saa stærkt, at man mange Steder benytter det til at fange Hummere og Krabber med 3 man heiser nemlig en Kurv med en lysende Fisk ned i Vandet, og Lyset lokker nu Krebsene ind i Kurven. (Giebel, Weetall.) 277 Lyskilde. En stor Mængde Havdyr besidde nemlig den Evne at udbrede et Lysskjær om sig; det kommer især frem, naar de bevæge sig, eller naar man paa en eller anden Maade pirrer dem. Det Sted, hvorfra Lyset ud- gaaer, er meget forskjelligt hos de forskjellige Dyr; hos enkelte har man troet at see , at et lysende Stof blev af- sondret*), men i Regelen strømmer Lyset umiddelbart ud fra Dyret. Der optælles c. 100 Arter af lysende Fiske og lavere Havdyr, men dette Tal er upaatvivleligt langt under Virkeligheden; vi ville faae et rigtigere Indtryk af Lys- evnens Udbredning i Dyreriget ved at nævne de Dyre- grupper, af hvilke man har seet visse Arter lyse. De faa Fiske, der ere sete at lyse i levende Live, høre til en lille Familie , som man kunde give Navn af ,,Laxe-Sildene" (Scopelini) ; de ere smaa og beboe kun det aabne Verdens- hav. En stor Mængde smaa Krebsdyr, navnlig fra det aabne Hav, flere Ledorme og Fladorme udbrede et temmelig stærkt Lys. Blandt Bløddyrene udmærke visse Vingesnegle og Boremuslinger (Pholader) sig ved den samme Evne, men især er det de talrige Arter af Salper og Ildvalser (Pyrosoma) — vandklare, glas- agtige Dyr, som man om Dagen neppe kan see i Vandet, saa klare ere de, men som om Natten skinne med straa- lende Lyspragt. Det samme synes at gjælde om de aller- fleste Arter af Vandmænd eller Skive-Gopler (Meduser), om de saakaldte Ribbegopler (Beroider) og om de be- *) En mærkelig, men saa vidt vides enestaaende Iagttagelse om det af en Vandmand (Medusa [Cyanea] capillala) afsondrede lysende Stof har Professor Steens trup meddelt i Mullers Archiv fiir Anatomie u. Physiologie 1844. Den gav fra sig store Draaber, som det syntes af en olieaglig Vædske, paa | Tommes Tvermaal'; de stege op til Vandels Overflade, hvor de slrax bredte sig ud til en lysende Kreds af en 1 — 1| Fods Gjennemsnit. 278 synderlige vandklare fritsvømmende Dyrkolonier — ofte ligne de snarest Blomsterguirlander i Udseende — der have faaet Navn af Blær egopier eller Rørgopler (Aka- lephæ siphonophoræ s. physophoræ). Det fremgaaer heraf, at det især er det aabne Havs vand klare, gelee- agtige Beboere, der lyse, men de ere langtfra de eneste ; thi de ovennævnte Pholader og Ledorme , de lysende Søstjerner (Ophiurer) og Koraller (Sø- Anemoner og Søljer) ere netop Kystdyr. Endelig lyse ogsaa flere mikro- skopiske Dyr, saakaldte Infusionsdyr og Slimdyr, ja disse sidste have endog, som vi ret snart skulle faae at see , den allervæsenhgste Andeel i Havets Lysning. Det er nemlig langtfra, at alle disse Lysdyr have samme Betydning for Phænomenet i det Store , eller at de største af dem ere dem, der lyse meest; de smaae er- statte nemlig i Regelen ved deres Mængde, hvad der mangler dem i Størrelse og Lysstyrke. Vi maae i denne Henseende tilbagekalde os, hvad der ovenfor blev sagt om de 3 Hovedskikkelser, hvorunder Havlyset pleier at optræde. Seer man, medens man seiler over Verdenshavet, store lysende Legemer glide sig forbi eller skyde op og tumle sig i Kølvandet og oplyse deres mørke Omgivelser, er det sandsynligvis Ildvalser, Salper — der ofte ere forenede i lange lysende Kjeder — eller Gopler. Flere af disse Væsener udstraale saa stærkt et Lys, at man kan see at læse derved, naar man har fanget derøv og har dem staaende i et Glaskar med Søvand; efterhaanden svækkes deres Skin og kommer kun igjen, naar man pirrer dem, indtil det aldeles ophører med deres Død. Paa Frankrigs klipperige og stormfulde Vestkyst iagt- tager man, ifølge Quatrefages, ofte den anden Form af Havlyset; Vandet er mørkt forresten, men ved hvert Aare- 279 slag komme Gnister tilsyne, og Kølvandet er ligesom be- saaet med Diamanter ; men disse Lyspunkter smelte aldrig sammen, de vise sig hver for sig som Stjernerne paa en mørk Himmel. Ved nærmere Eftersyn har det vist sig at være smaae Krebsdyr, til hvilke Lyset skyldtes. Tager man en Tangbusk op paa Stranden, er det ofte, som om der pludselig gik Ild i den paa tusinde Steder; det er smaa Orme og Slangestjerner, der komme i Bevægelse og røbe deres Nærværelse ved deres Phosphorescens. Den tredie Form af Havlyset, det sammenhæn- gende Lysskjær, har Quatrefages kun seet, hvor Havet i det Hele var mere roligt, men baade i Middelhavet og ved Frankrigs Vestkyst; navnlig har han havt god Leilighed til at iagttage det i Boulognes Havn. Naar Vandet var ganske stille, lyste det ikke, men kastede han blot en Haandfuld Sand ud i det mørke Vand , viste der sig lysende Pletter og Kredse, der bredte sig, alt som Bevægelsen forplantede sig. Kastede han en Steen ud, skete det samme , men endnu stærkere , og Stænkene , der foer om- kring, lignede Gnisterne fra glødende Jern, der hamres paa Ambolten. Især var det et pragtfuldt Syn, naar et Dampskib gik igjennem Havnen^ naar det saa blev stille igjen, sluktes Lyset, og Alt var mørkt; kun langs med selve Bredden, hvor Smaabølgerne stadigt skvulpede mod Stranden, var der altid en Lysbræmme, der dog i roligt Ve ir kun var .meget svag. I mere uroligt Veir syntes der at svæve en lille blaalig Flamme over hver Bølge ; i Bræn- dingen lignede det smeltet Bly eller Sølv. Hvor Vandet løb op paa den flade Strand, blev denne dækket af et hvidt, lysende Skin med mange stærkere, blaalige eller grønlige Gnister; efterhaanden som Vandet blev opsuget af Sandet, tabte Lyset sig, men gik man saa hen over 280 det, blev det gloende under Fødderne paa En. Hvor Tanglopperne foer skarevis hen over Sandet, lyste det som mange smaae Gnister; jog man en Stok gjennem Vandet, lignede den en Sølvklinge ; dyppede man Hænderne deri, vare de i første Øieblik aldeles lysende, men strax efter lyste de kun paa enkelte Steder. Øste man Vandet ud af et Glas , saae det ud som smeltet Sølv. En Hund gøede ad Quatrefages; han kastede et Glas Vand efter den, og den holdt sig nu i ærbødig Afstand, thi den maatte antage det for Ild. Her synes jo virkelig selve Vandet at lyse? vore Læ- sere ville neppe af ovenstaaende Beskrivelse kunne slutte sig til Andet, og det kan derfor ikke undre os, at mange Naturforskere have troet paa Havvandets selvlysende Kraft. Og dog var Sammenhængen en ganske anden. Havvandet var fuldt af nogle ganske smaa Lysdyr omtrent af Stør- relse som et Knappenaalshoved ; de ere saa smaa, at enhver Vanddraabe indeholder flere af dem, saa lette, at de stadig holde sig i de øverste Vandlag, og saa talrige, at de udgjøre ^-| af det lysende Havvands Masse. De lyse kun, naar de foruroliges ved Vandets Bevægelse, og vi indsee nu, hvordan det kan gaae til, at disse mang- foldige smaa Gnister kunne smelte sammen til et sammen- hængende Lysskjær eller Lysteppé. Zoologerne have snart kaldt disse Dyr No c ti lu c a miliaris, snart Mammaria scintillans. De ere iagt- tagne af Mange og paa saa mangfoldige Steder af Havet, at den Slutning neppe er for dristig, at over Halvdelen af de Phænomener, der indbefattes under Navn af Havets Lysning, skyldes disse smaa uanselige Væsener, hvis Bygning er saa simpel, at man maa anvise dem Plads ved Dyrerigets laveste Grændser. De oplyse Middelhavet og 281 Frankrigs Vestkyst og fremkalde de samme Phænomener ved Helgoland, ved de irske og engelske Kyster, ved det gode Haabs Forbjerg, i Ostindien, ved Ny-Guinea og i Vestindien. Tidligere antog man dem for Fiskerogn, senere troede man, at det var Meduser. Først i den seneste Tid har man faaet saa megen Indsigt i deres Byg- ning, at man kan anvise dem Plads blandt Slimdyrene (Rhizopoderne) , Væsener af en meget ringe Størrelse og af en yderst simpel Bygning — næsten kun som Klumper af levende bevægelig Slim — hvis kalkoptagende Arter dog have stor Betydning som dannende Jordlag, naar deres Kalkskeletter ophobes paa Bunden af Vandene i uhyre Antal. Mammarierne have et Tvermaal af omtrent i'"; deres Form vexler mellem det kuglerunde og det hjerteformige; der er nemhg paa den ene Side en mere eller mindre dyb Indbugtning; tæt ved den sidder en tynd Arm eller Føletraad, der er ^'" lang, En Mammarie forsterret. ^^ ^^^ ^^.^^^^ ^^^^^ ^^^^ ler langsomt omkring. Der findes ikke nogen Mund og ikke nogen Fordøielseskanal saa lidt som Aarer, Nervesystem eller noget andet af den dyriske Organisations sædvanlige Redskaber. Det Hele er en gjennemsigtig Slimklump , omgiven af en lige- ledes gjennemsigtig Hud. Imidlertid er der dog nogen Be- vægelse indeni denne Slimmmasse; den klare Slim er nemlig — som Figuren antyder — gjennemvævet af et Net af noget fastere Traade; hvor disse flyde sammen, er der Ansamlin- ger af smaa Slimkorn , og der findes tillige hule blæreagtige Rum. Dette Net er underkastet en bestandig Forandring, 282 og Slimkornene og Blærerne ere stadig i en langsom Be- vægelse fra Midtpunktet til Omkredsen og fra denne til- bage til Midten. Denne Bevægelse staaer udentvivl i For- bindelse med Ernæringen; thi naar man har tilsat Vandet Indigo eller Carmin, finder man disse Farvestoifer som smaa Korn i de nysnævnte Blærer; hvordan de komme ind i Dyret, er derimod ikke tilfulde oplyst. De formere sig formodenlig ved Deling. Vi have opholdt os Udt ved at forklare Mammariernes Bygning — hvor simpel og uinteressant den maaskee kunde synes at være — fordi dens Simpelhed viser, at der her slet ikke kan være Tale om noget Organ, der skulde have det særlige Hverv at avle Lyset. Vi ville ikke opholde os ved at gjengive de Forsøg, Quatrefages har anstillet, og som bevise, deels at Lyset virkelig udgaaer fra disse Smaavæsener, deels at de ikke afsondre et ly- sende Stof, men at Lysudstraalingen er umiddelbar. Begge Dele ere hævede over al Tvivl. For det blotte Øie eller under en svagere Forstørrelse synes det hele Mammarie- legeme eller en Deel deraf at skinne , men ligesom Taage- pletterne paa Himlen under Teleskopet opløse sig i en heel Verden af Stjerner, opløser dette Skin sig under en stærkere Forstørrelse i mangfoldige smaa Gnister, der komme frem og forsvinde igjen. Først naar Dyrene bhve svage og halvdøde , gaaer det funklende , blaalige Lys over til et mere stadigt, hvidagtigt Lys, der ligeledes bestaaer af mange smaa Lyspunkter. Ved Quatrefages's Forsøg har det fremdeles vist sig, at Lysudstraalingen er aldeles uafhængig af den atmosphæriske Luft, ikke afhænger af nogen Forbrænding og ikke er ledsaget af nogen Varme- udvikling. Det er ikke meget stærkt; en Karaffel med Vand med disse Dyr lyste dog saa stærkt, naar man 283 rystede den, at man kunde see Stenene og Hjulsporene paa Veien. Alle mulige stærke Indvirkninger — f. Ex. Tryk, Elektrisitet , Hede, Syrer, Alkohol, Æther, Ammo- niak osv. — fremkalde først en forøget Lysning, der snart gaaer over til et stadigt hvidt Lysskjær og ender med Dyrenes Død og Lysevnens fuldkomne Udslukkelse. Lysglimtene synes at ledsage Sammentrækningen og Sønder- rivningen af de fine Traade i Mammariernes Væv; under sædvanlige Forhold finde disse Sammentrækninger ikke Sted ; naar Dyrene sættes i Bevægelse af Bølgeslaget , ind- træde de, men kun svagt; i heftigt Veir eller under Ind- virkning af de ovennævnte agentia, sammentrækkes de næsten krampagtigt , og Lyset bliver stadigt og udbredt over hele Dyret, indtil det hører aldeles op. -f^"- I Østersøen ere , saa vidt jeg veed , Mammarierne ikke iagttagne. Dr. Michaelis i Kiel og Ehrenberg i Berlin have undersøgt Kielerfjordens lysende Vand og fundet, at visse mikroskopiske saakaldte Infusionsdyr vare Skyld deri. Vi have nu meddeelt de væsenligste Resultater af ældre og nyere Iagttagelser over Havets saakaldte Phospho- rescens ; vi have lært, at dette Særsyn skyldes forskjellige lavere Havdyr i levende Live, fortrinsvis de saakaldte Mammarier, der henhøre til de allerlaveste Dyreformer. Men vore Læsere ere neppe tilfreds med de Oplysninger, de have faaet. De vente vist paa en egentlig Forklaring af Phænomenet, d. v. s. paa at faae at vide, hvordan Dyret bærer sig med at frembringe dette Lysskjær. Men Svaret paa dette Spørgsmaal bliver Videnskaben endnu Læseren skyldig. I visse Tilfælde udsondres der for- modenlig et lysende Stof, men deels har man der igjen den store Vanskelighed at skulle forklare, hvorfor dette 284 Stof da lyser? thi en Forbrænding i Lighed med den, der foregaaer i Luften hos de lysende Insekter, er hdet rime- lig i Vandet; deels er det vistnok i de sjeldneste Tilfælde, at et sligt Lysstof afsondres. I Regelen udstraaler Lyset umiddelbart. Man har tænkt sig dette Lys som elektrisk, og dertil kunde der være saameget mere Grund, som der jo gives elektriske Fiske; men det er ikke paavist, at elektriske Udladninger, nogensinde ledsage Havdyrenes Lys- glimt, og man har vanskeligt ved at forestille sig disse smaa Væsener, omgivne af saa god en Leder for Eelek- trisiteten som Vandet, i saa stærk en elektrisk Spænding, at denne kunde avle elektriske Gnister, som jo ikke engang vise sig hos de elektriske Fiske. For at komme paa Spor efter det dyriske Lyses egentlige Kilde, maatte man først have paa det rene , fra hvilket Sted eller fra hvilket Organ i Dyret det nærmest gik ud; men de Angivelser, man har derom — f. Ex. at det hos de lysende Ledorme ud- gaaer fra Føletraadene ved deres Fødder, hos Meduserne fra Klokkens Rand og de der anbragte Fangtraade — ere for faa og for ubestemte, til at man derpaa tør bygge almindelige Slutninger. Allermindst tør man tilskrive Nervesystemet, der som bekjendt er Kilden til den dyriske Elektrisitet , den Bestilling at tænde Verdenshavets Stjerne- vrimmel; thi Lysdyrene fremfor alle, Mammarierne, have slet intet Nervesystem! Derimod kan det dyriske Lys maaskee nok sammenlignes med den dyriske Elek- trisitet, naar vi blot ikke lægge for meget i denne Sammen- ligning. Det er vel ikke i og for sig mere uforstaaeligt, at Lys kan dannes umiddelbart i det dyriske Legeme, end at dette er en Kilde til Varme og til Elektrisitet. 285 Blandinger. 1. Havets Farvning. Alle, der have foretaget større Reiser over Verdenshavet, have iagttaget, at Havets rene, klare Blaa stundom pludseligt afløses af Belter, hvor det har en ganske anden Farve, gult, rødt, brunt, grønt osv. Disse Farvebelter ere i Regelen ved en fuldkommen skarp Grændse adskilte fra det farvefrie Vand^ og deres Optræden er i mange Tilfælde saa bestemt og saa stadig, at de i det mindste til visse Aarstider ere trufne af alle Søfarende, der have passeret det samme Sted, om end med mange Aars Mellemrum; ja dette Særsyn har endog kunnet give Anledning til visse Haves Navne f. Ex. det gule Hav ved China, Purpurhavet ved Kalifornien, det røde Hav osv. Undertiden skyldes denne Havets Farvning blot de Dele, som Floderne føre ud deri, hvilket navnlig er Tilfældet med 2 af de ovennævnte Exempler. „Den gule Flod" i China farver Havet gult, medens den lige overfor liggende Bugt paa Amerikas Vestkyst bliver purpur- farvet af Rio Colorado. Men i Regelen skyldes Havets Farvning utallige smaa levende Væsener, være sig Plan- ter (Alger) eller Dyr af forskjellig Art. En fransk Natur- forsker Dareste har forsøgt at sammenstille og tolke alle de i Reisebeskrivelserne meddelte Iagttagelser over Havets Farvning, og skjøndt denne Tolkning ofte har sin Van- skelighed paa Grund af Iagttagelsernes mangelfulde Charak- teer, har man dog Kjendsgjerninger nok til at kunne vise, at det er meget forskjellige Væsener, hvem dette Særsyn skyldes. „Det røde Hav" skylder saaledes sit Navn til 286 uhyre Masser af fine leddede Traade*), som man antager for at henhøre til Algernes Orden og Vandhaarenes (Confervernes) Familie; lignende Masser har man truffet i China-Havet, ved Brasilien, Guatemala osv. Det er ogsaa til Algernes Orden at man har henført det graalige eller brunrøde Fnug , som Sømændene have givet det betegnende Navn af ,,Sø-Savspaaner", og som navnlig er seet gjentagne Gange i det stille Hav , især ved Ny Guinea og Ny Holland. I Sydpolarhavet i Nærheden af det antarktiske Fastland skyldtes Havets Farvning talrige Kiselalger *") o: smaae, kun af een Celle bestaaende Planter med kiselholdige Vægge, af hvilken Planteform andre Arter ere saa hyppige i vore ferske Vande. — Andre Steder have Myriader af Smaa- dyr foranlediget Havets Farvning f. Ex. de i foregaaende Artikel omtalte Mammarier, der kunne meddele Havet en hvid eller rødlig Farve; til andre Tider har det været tætte Sværme af Sneglelarver, navnlig som det synes af Vingesnegle. Ikke sjeldent har Vandet, naar man har faaet det op i Spanden, vist sig at have været op- taget af en Stime af utallige Smaakrebs, deels smaae Reier***), deels Formerf), der nærmest ere beslægtede med ,, Vandlopperne" i vort ferske Vand, men betydeligt større, og som til visse Aarstider og paa bestemte Steder komme til Overfladen for Forplantningens Skyld. Disse Steder søges da med Begjærlighed af Hvalerne, der sær- deles ynde disse smaae, men talrige og olierige Krebsdyr og sluge dem i Tøndevis, ligesom de ogsaa tjene til Føde for Svømmefugle og Sælhunde. Derimod synes det *) Trichodesmium. **) Gallionella. **•) af Slægten Grimothea. t) Cetochilus australis. 287 endnu ikke at være oplyst, hvorledes det hænger sammen med Havets grønne eller brune Farve paa visse Steder ved Grønland og overhoved i Davisstrædet og Baffmsbugten. 2. Skovenes Rydning medfører som bekjendt altid betydelige Forandringer i et Lands Naturforhold, navnlig en kj endelig Udtørring af Landet paa Grund af den for- mindskede Regnmængde. Et bekjendt Exempel er Maderas Udtørring, efter at de Skove, der gave Øen dens Navn, vare blevne fældede, men vi behøve ikke at gaae saa langt bort for at see, hvad Forskjel det gjør, naar Skovene forsvinde. Fordum kunde der seiles lige til Slangerup og — som det synes — *) fra Nestved gjennem Susaaen og Aamose-Aaen ud i Store Belt — hvor vi nu træffe Eng eller en Mose med et ubetydeHgt Vandløb i Midten. Det er vist ikke for dristigt at tilskrive den aftagne Regn- mængde denne Forandring eller at forudsige, at meget skov- og vandrige Lande f. Ex. Finland vilde undergaae total Forandring i Henseende til Forholdet mellem Land og Vand, hvis Skovene forsvandt. Et paafaldende Exempel paa en local Forandring i Terrainets Beskaffenhed af den anførte Grund omtaler Lyell i sin Reise i Nordamerika, nemlig Dannelsen af en uhyre Kløft eller Slugt**) paa 55 Fods Dybde, 300 Alens Længde og en Bredde, der paa det smalleste var 20, paa det bredeste 187 Fod; for 20 Aar siden var der ikke Spor til den, men da Skoven blev ryddet, frembragte Solhedens Indvirkning paa Leret, hvoraf Jordbunden bestod, Kløfter, der i Begyndelsen kun havde en Dybde af 3 Fod, men stadigt ble ve udvidede af Regnen og i Løbet af 20 Aar havde naaet det ovennævnte Omfang, uden at der var ••) Smign. Estrups samlede Skrifter II Bind S. 249. **) ved Milledgeville i Staden Georgia. 288 Grund til at antage, at det vilde blive derved. Lande- veien har flere Gange maattet flytte sig for at komme uden om denne Slugt. — Denne Iagttagelse har saameget større Interesse, fordi den synes at oplyse Dannelsen af Dale og Kløfter overhoved, f. Ex. af de bratte og forholds- vis dybe Slugter i den sydøstlige Deel af Jylland. En anden mærkelig Omstændighed ved Rydningen af Skovene i Nordamerika er den, at naar f. Ex. en Fyrre- Skov (Pinus austrahs) bliver ryddet, men Jorden derefter overlades til sig selv, voxer ikke Fyrreskoven op igjen, men i dens Sted en Egeskov. Grunden til denne For- andring angiver Lyell at være den, at forskjellige Dyr, navnlig Egern, Skovskader, Krager osv. pleie at nedgrave en stor Mængde Olden i Jorden for senere at kunne be- nytte dem til Føde, men saa dybt, at de ikke kunne komme til at spire, saalænge Fyrreskoven staaer. Men da mange af disse Dyr omkomme eller maaskee glemme at grave deres Olden op igjen, ligger der altid en Deel Olden i Jorden, færdige til at skyde op, hvis Leilighed gives, f. Ex. naar Skovenes Rydning aabner Adgang for Luft og Lys, under hvis Indvirkning Oldenen spirer, og Egeskoven skyder frem. Et andet Exempel paa Dyrenes Indgriben i Naturen eller rettere i Culturen afgiver en nordamerikansk Spurv, den saakaldte Mai s -Tyv*); den opæder nemlig de aff'aldne Riskorn, som ellers vilde voxe op som vild Ris, der er af en mindre Godhed end den dyrkede. Den har saaledes en heldigere Indflydelse paa Agerdyrkningen end dens Slægtninge hos os. *) Aglaius phoeniceus. C. 1. Den bundne Varme. Af A. T. Lier, Cand. polyt. farmen undergaaer ofte en fuldkommen Omdannelse ved at gaae over i et Legeme, idet den nemlig kan antage en saadan Tilstand, at den aldeles ikke mere viser sig som almindelig Varme for Følelsen , eller har nogen Indflydelse paa Thermometret. Det er denne interessante Forandring, ^om Følevarmen lider, der her nærmere vil blive omtalt og udviklet. Først maae vi imidlertid ganske kortelig omtale den Maade, hvorpaa man maaler Varmen. Thermometret er, som bekjendt, det Instrument, der tjener hertil; det be- staaer af et lukket Glasrør med en Væaske , Qviksøh eller Spiritus, der udvides ved en høiere Varmegrad og igjen trækker sig sammen ved en lavere. Ligesaa bekjendt er det ogsaa, at Thermometret har to faste Punkter, nemlig Frysepunktet eller lispunktet og Kogepunktet (det første erholdt ved at hensætte Thermometret i smeltende lis, det andet ved at bringe det i kogende Vand), samt at Afstanden mellem disse paa Scalaen inddeles efter Celsius i hundrede lige Dele eller Grader, efter Reaumur derimojd i 80** (i det Følgende ville vi stedse angive Varmen i Grader efter Celsius). For nu imidlertid at kunne afgjøre, hvormegen Varme et Legeme har optaget, har man maattet 19 290 antage en bestemt Eenhed, og den Varmemængde, som er nødvendig til at give 1 Pund Vand en Varmetilvæxt af een Grad, kalder man en Varme-Eenhed. For at ophede 6 Pd. Vand 1" behøves naturligviis sex Gange saamegen Varme som for at opvarme 1 Pd. Vand 1^, og vilde man forøge Temperaturen af 1 Pd. Vand med 6", maatte man ligeledes dertil have sex Gange saamegen Varme nødig, eller som man udtrykker sig behøve 6 Varme-Eenheder. Skulle 20 Pd. Vand f. Ex. ophedes fra 12'* til 30*% altsaa Temperaturen forøges med 18", da behøver man dertil 20 Gange 18 eller 360 Varme-Eenheder. Det er bekjendt, at ikke alle Legemer opvarmes lige- meget af en ligestor Varmemængde, men at forskjellige Legemer tvertimod udfordre en større eller mindre Varme- tilvæxt for at ophedes et lige Antal Grader. Saaledes be- høver 1 Pd. Kobber 3 Gange saamegen Varme for at op- varmes et ligestort Antal Grader som 1 Pd. Bly, og for at forhøie Temperaturen af en lige Vægtmængde Vand og Qviksølv hgemeget, maa man til den første Vædske an- vende tredive Gange saamegen Varme som til den sidste. Vandet har altsaa- en større Varmefylde end Qviksølvet, idet hiin Vædske optager mere Varme end denne for at blive ligesaa varm. Man seer ogsaa dette meget tydeligt ved at henstille to ligestore Thermometre, hvoraf det ene er fyldt med Qviksølv og det andet med Vand, i varmt Vand. Qvinksølvthermometret vil nemlig angive Vandets Temperatur langt hurtigere end Vandthermometret, og tages senere begge ud af Vædsken, vil det første atter afkjøles omtrent dobbelt saa hurtigt som det sidste. Følgende Række viser, hvor Yorskjelhg Varmefylden er for de for- skjellige Legemer, idet man deri har sat Vandets Varme- fylde ==1000 og derefter givet de andre Legemer deres 291 tilsvarende Værdier: Vand 1000, Terpentinolie 426, Svovl 200, Glas 190, Jern 110, Kobber 95, Zink 93, Sølv 56, Tin 51, Qviksølv 33, Platin 31, Guld 30, Bly 29. Ved disse Erfaringer over Varmefylden ledes man uvilkaarlig til det Spørgsmaal , i hvilken Tilstand den Varme befinder sig i Legemerne, som ikke viser sig mere som saadan hverken for Følelsen eller paa Thermometret. Det er klart, at den i en ganske forandret Tilstand, som en eller anden Kraft, er optaget i Legemet for at virke der. Betragte vi nemlig ethvert Legeme som sammensat af et uendeligt Antal uendelig smaa Dele, da bestaaer Legemet som saadant derved, at der er en fuldstændig Ligevægt mellem dets Kræfter , saaledes at de tilltrækkende og frastødende Kræfter ere ligestore paa begge Sider. Ophedes et Legeme, udvides det derved, o: den frastødende Kraft bliver større, og det er høist sandsynligt, at denne Kraft faaer sin Tilvæxt af den Varme, som bliver bunden af Legemet. Afkjøles senere Legemet, sammentrækker det sig atter, og den hele optagne Varmemængde bliver der- ved atter frigjort. Dog er Legemernes Varmefylde ikke den samme ved alle Temperaturer, men et Legeme optager tvertimod en desto større Mængde Varme , jo høiere Temperaturen stiger. Naar vi saaledes forhen have ansat Jernets Varme- fylde til 110, da gjælder denne Angivelse ikkun*for Tem- peraturer mellem O" og 100*^, mellem O" og 200'' stiger den allerede til 115, og mellem 0^ og 350^ er Varme- fylden fundet liig med 126. Men de forskjeUige Legemer udvides ogsaa i et større Forhold ved de høiere Tempera- turer ligesom de optage mere Varme for at ophedes til et lige Antal Grader. 19* 292 Lade vi fremdeles Temperaturen stige . komme vi snart til det Punkt, hvor det faste Legeme gaaer over i en flydende Tilstand. Dette foregaaer stedse ved en for ethvert Legeme bestemt Varmegrad. Saaledes smelter Blyet altid ved 322^, Svovlet ved 111^, lis ved O", Qvik- sølv ved -^39*^, og saalænge ikke Alt er smeltet, over- skrides disse Temperaturer aldrig. Ved denne Overgang af Legemerne fra den faste til den flydende Tilstand vir- ker nu atter Varmen paa en meget eiendommelig Maade, saa at det alene afhænger af denne , om et Legeme for- andrer sin faste Tilstand. For at forklare dette, ville vi benytte os af et bekjendt Exempel, idet man blander 1 Pd. Vand til 75^ med 1 Pd. pulveriseret lis , der altsaa viser O". Isen smelter nu ved Vandets Varme; man faaer 2 Pd. Vand, men Temperaturen efter den fuldkomne Smeltning viser sig dog ikke høiere end 0^'. Det ene Pund Vand har altsaa afgivet hele 75 Varme-Eenheder for blot at smelte Isen eller for at bringe den fra den faste over i den flydende Form , og denne optagne Varmemængde viser sig ikke mere synlig paa Thermometret , men er optaget af Legemet og bunden af dette. Saaledes gaaer det med ethvert Legeme, der smelter; det optager stedse en stor Deel Følevarme i sig som bunden Varme , og uden denne kan Legemet ikke vedhgeholde sin flydende Tilstand. Thi afkjøles d*et atter under sit Smeltepunkt^ afgives den hele Varmemængde , som af Legemet er bleven bunden , atter som almindelig Varme og Legemet bliver fast. Betegner man Størrelsen af den bundne Varme, der optages af Isen under Smeltningen ved 75 , da erholde de efternævnte Legemer følgende Værdier: Svovl 80, Bly 90, Vox 97, Tin 278 og Wismuth 305. 293 Ved Hjælp heraf er man istand til at forklare sig en stor Deel Erfaringer, som ellers vilde være meget ufor- staaelige for os. Det er allerede forhen omtalt, at Tem- peraturen aldeles ikke stiger under Smeltningen, saalænge ikke Alt er smeltet, idet nemlig den hele tilførte Varme- mængde ikkun benyttes til at bringe Legemet over i den flydende Tilstand og optages af dette som bunden Varme; Temperaturen stiger først atter, naar Smeltningen er fuld- stændig tilendebragt. Naar man opløser Salte i Vand, op- staaer derved stedse en betydelig Kulde ; blandes saaledes 5 Vægtdele fiintpulveriseret Salmiak og 5 Dele Salpeter med 19 Dele Vand, vil man derved endog kunne frem- bringe en Kuldegrad af-T-12^. For at nemlig de faste Legemer skulle kunne opløses, maae de optage en stor Deel Varme i sig, som de bortdrage fra Omgivelserne og derved afkjøle disse saa betydeligt. Paa den anden Side frigjøres en stor Deel Varme, naar Saltene udkrystallisere af en Opløsning og derved atter blive faste. Opløses saa- ledes 3 Pd. Glaubersalt ved Ophedning i 2 Pd. Vand t)g hensættes Opløsningen ganske rolig til Krystallisation, efter at man har stillet et Thermemeter deri og paa dets Over- flade hældt et Par Draaber Olie, da vil der Intet ud- krystallisere, uagtet Opløsningen er saa mættet. Men den ubetydeligste Berøring eller et lille Stod er tilstrækkelig, til at hele Massen pludseligt udkrystalliserer, og man vil da paa Thermometret bemærke, at Temperaturen stiger endog en Snees Grader. Ligesom vi nu altsaa af det Foregaaende have seet, at en stor Deel Varme bindes af Legemerne , naar de for- andre deres faste Tilstand og gaae over i den flydende, saaledes var det jo ogsaa at formode, at det Selvsamme vilde være Tilfældet, naar de ved Ophedning bleve for- 294 \andlede til Dampe. Og i Virkeligheden har dette ogsaa viist sig fuldkommen bekræftet ved de vigtige Forsøg , som man i den Anledning har anstillet. Allerede flere ganske almindelige Erfaringer tyde hen derpaa; det er saaledes en bekjendt Sag, at man føler en meget betydelig Kulde, naar man lader et Par Draaber af den letfordampelige Æther bortdunste i Haanuen, ligesom vi jo ofte anvende Eau de Cologne for at borttage Heden. Dette beroer Alt ikkun derpaa , at Vædsken optager en stor Mængde Varme i sig ved at fordampe og derved netop bortdrager Varmen fra sin Omgivelse. Af samme Grund holder Vandet sig stedse saa kjeligt i vore Vandkjølere, idet det siver ud gjennem de mange fine Porer og bortdunster paa Karrets Overflade. Det er ogsaa en vigtig Erfaring , at det kogende Vands Temperatur aldrig overstiger 100^*, hvormeget vi end vilde fyre under den aabne Kjedel; den hele optagne Varmemængde anvendes nemlig til at overføre Vandet i den dampformige Tilstand; jo mere vi opvarme, desto mere Vand fordampe vi blot, men Vandets Temperatur stiger ikke. Dog maae vi betragte dette Forhold noget nøiere, og navnlig først undersøge Vandets Fordampning. Fylder man et Glaskar med Vand og opheder det, seer man først, at Smaabobler uddrives deraf, hidrørende fra den Luft, som indeholdes i Vandet. Naar man imid- lertid fortsætter Ophedningen, bemærker man snart, at der paa Bunden danner sig talrige smaae Bobler, der i Begyndelsen kun hæve sig et lidet Stykke op i Vandet for dernæst atter at forsvinde. Disse ere Dampbobler, der først danne sig paa de varmeste Steder og derpaa stige op i den koldere Vædske, hvor de dog igjen blive for- tættede. Ved denne Fortætning dannes mange lufttomme Rum. ind i hvilke Vædsken strømmer fra alle Sider med 295 Heftighed, hvorved der fremkommer den syngende Lyd, som er Tegnet paa, at Vandet snart kommer i Kog. Efter- haanden stige nemlig Boblerne høiere op og blive større, tiisidst naae de Overfladen, briste der og gaae bort som Vanddampe. (Disse ere usynlige, men forvexles som oftest i det daglige Liv med hvad man burde kalde Taage eller Dunst, idet Vanddampene strax begynde at fortætte sig ved Berøring med den ydre Luft og danne synlige Smaablærer.) Prøver man Dampens Varme ved Thermometret, viser den ikkun 100" ligesom det kogende Vand. Dog vexler Van- dets og Dampenes Temperatur, eftersom Lufttrykket, der hviler paa Vædskens Overflade, er større eller mindre. Det er jo nemlig bekjendt nok, at Luften har en vis Vægt og udøver et Tryk ligesom alle andre Legemer. Man tænke sig nu den betydelige Høide (9 å 10 Mile) af denne Luftmasse og man vil kunne forstaae , at Luftens Tryk ikke er mindre end omtrent 15 Pd. paa hver Qvadrattomme. Det er først naar Dampene have faaet en saa stor Kraft eller Spænding, at de kunne overvinde dette Tryk, at de udvikle sig af Vandet. Bliver Trykket paa Vædsken min- dre, idet man f. Ex. udpumper Luften over Vædsken, udvikle Dampene sig langt lettere og Vandet kommer der- ved i Kog ved en langt lavere Temperatur, ja endog ved 20-30 Graders Varme; Dampene have i disse Tilfælde atter den samme Temperatur som selve Vædsken, hvoraf de ere dannede. Indeslutter man derimod Vandet i en stærk, lukket Kjedel, saa bidrage de udviklede Dampe end yderligere til at forstærke Trykket , og Vædsken koger da først ved en betydelig høiere Temperatur. Har man anbragt en Aabning paa Kjedlen, f. Ex. af een Qvadrat- tommes Størrelse , og lukket denne ved en Vægt af 15 Pd., da ere Dampene først istand til at løfte denne og trænge 296 ud af Aabningen, naar deres Spændkraft er dobbelt saa stor som naar de udvikles under almindeligt Lufttryk , idet jo Luften ogsaa trykker med 15 Pd. paa Qvadrattommen ; man siger da at Dampene have to Atmosphærers Spæn- ding. Belastes denne Ventil med 6 Gange 15 Pd., have de af Vandet udviklede Dampe en Spænding af 7 At- mosphærer o. s. v. Dampe af noget over 1 Atmosphæres Spænding kalder man Lavtrykdampe , have de derimod en høiere , benævnes de Høitrykdampe. I hvilket Forhold Tem- peraturen baade af Vandet og Dampene stiger med Trykket vil man kunne see af følgende Tabel: Naar Trykket er= lAtmosph. er Kogepunktet ved 100^' — — — 2— — — — 121" — —— 3— — — — 135^» _. ___4___ _ — 145^0 — — ~ 5 — - — — 154(» ____6-___ -> — 160" -- — — 20 — — — — 215" — — — 40 — — — — 252i<> — — — 50— — — — 266" Men da nu Lufttrykket paa et og samme Sted idelig forandres, saa indsees ogsaa, at Vandet ikke altid koger ved 100". Dette Kogepunkt gjelder nemlig kun for et Lufttryk af 29" o: Qviksølvet i Barometret skal staae 29" høiere i det ene Rør end i det andet. Der gives paa denne Maade altsaa mange Steder, hvor Vandet aldrig kan naae denne Temperatur; gaaer man saaledes op paa et høit Bjerg, da er Luft- trykket jo deroppe meget mindre, idet den hele Luft- masse, som ligger under En, ikke mere kan udøve nogen Indflydelse , og Vandet koger der stedse ved en langt lavere Temperatur, saaledes f. Ex. paa Mont Blanc omtrent ved 84". Dette er vel et meget iøinefaldende Exempel, men 297 Stedets Beliggenhed over Havet har dog altid en ikke ringe Indflydelse. Saaledes koger Vandet i Qvito i Almin- delighed ved henved 90^*, i Mexico ved 92", i Madrid og Miinchen ved 98", i Moskou ved 99". Efter disse Bemærkninger kunne vi nu gaae over til at undersøge den Varmemængde, som Vanddampene inde- holde i bunden Tilstand. Et meget simpelt, om just ikke synderlig nøiagtigt Experiment vil allerede give os nogen Oplysning desanguaende. Naar man saaledes opheder Vand af O" Varme i en Skaal ved en stadigbrændende Lampe og mærker sig først Tiden, som medgaaer for at bringe Vandet i Kog, og dernæst hvor lang Tid der behøves for at bortdampe det Hele, da vil man finde, at der behøves omtrent 5i Gang saa lang Tid til at fordampe Vandet som til at bringe det i Kog, eller med andre Ord, at der maa anvendes en 5^ Gang saa stor Varmemængde til at for- dampe det kogende Vand som til at bringe det fra O" til 100". Men da nu baade Temperaturen af det kogende Vand og af Dampene er 100", saa maa der altsaa være optaget en betydelig Deel Varme i selve Dampene som bunden Varme. I 1 Pd. kogende Vand indeholdes nemlig 100 Varme-Eenheder fri Varme, i 1 Pd. Vanddampe lige- ledes 100 Vmh. fri Varme, men desforuden endnu 5^^ Gang saamange Varme-Eenheder bunden Varme som fri Varme i det kogende Vand, følgelig 550Vm-Eh., hvorved altsaa Dampene i det Hele udfordre 650 Vm-Eh. Dampene indeholde altsaa et betydeligt Forraad af Varme i sig, som de dog atter fuldkomment afgive ved at afkjøles og fortættes til Vand. Af denne Grund har man tidt benyttet Dampene til Opvarmning, idet man enten har ledet dem i Rør gjennem Værelser eller igjennem en Vædske, hvorved Vanddampene have afgivet den største 298 Deel af deres betydelige , Varmemængde ved at fortættes, eller ogsaa har man umiddelbart ledet Dampen ned i den Vædske, som man vilde ophede. Paa denne sidste Maade kan man altsaa ved 1 Pd. Damp opvarme 5^ Pd. Vand fra O'* til 100^\ Men en høist interessant Kjendsgjerning er det, at Vanddampene af enhver Temperatur og udviklede under hvilketsomhelst Tryk altid indeholde den samme Varme- mængde, nemlig 650 Varme-Eenheder. Naar vi saaledes udpumpe Luft og Damp af en Sukkerkogningskjedel, da koger vel Opløsningen ved en lavere Temperatur og vi faae Sukkeret af en større Reenhed og i større Mængde end ellers; men vi spare dog intet Brændsel derved, thi den tyndere Damp indeholder da en større Mængde bunden Varme, saa at altid Summen af den frie og den bundne Varme i Dampene er liig med 650 Varmeenheder. Koger f. Ex. Opløsningen ved 70^, da have Dampene optaget 580 Vmh. i sig som bunden Varme, efterdi Summen af 580 og 70 er 650. Anvende vi paa den anden Side ved vore Høitrykdampmaskiner en Damp af 5 Atmosphærers Spænding eller af en Temperatur af 154" (see Tab. S. 296), da har denne Damp optaget 496 Vmh. bunden Varme i sig; forsaavidt indseer man altsaa den store Fordeel ved at anvende Dampe af en høi Spænding, idet selve Dam- pene ikke have optaget mere Varme end Lavtrykdampene. Dog maa Kjedelblikkenes Tykkelse ved Høitrykdampene være langt betydeligere paa Grund af den høie Spænding, Ilden maa ogsaa være meget stærkere , da Vandets Tem- peratur i Kjedlen er høiere og Varmen derfor ikke optages saa let, megen Varme gaaer derved spildt op i Skorstenen o. s. v. , og derfor medgaaer i Praxis alligevel mere Varme til at udvikle Høitrykdampe. 299 Enhver Vædske har ligesom Vandet sit faste Koge- punkt ved et bestemt Tryk; saaledes koger Æther alierede ved omtrent 38*\ Viinaand ved 78", Terpentinolie ved 156**, Qviksølv ved 350*^, og idet en hvilkensomhelst Vædske forandres til Dampform, bindes stedse en betyde- lig Deel Varme. I den følgende Række er angivet, hvor- megen bmiden Varme lige Vægtmængder af de forskjellige Dampe indeholde. Vanddampene 540 (hvilket i Alminde- delighed antages), Viinaand 214, Æther noget over 90, Terpentinolie 75. Denne betydelige Binden af Varme er Grunden til den store Kulde , som frembringes , idet Væd- sker hurtig fordampe. Leslie stillede en Skaal med Vand og en anden med engelsk Svovlsyre under en Glasklokke, hvoraf han udpumpede Luften; Vandet kom derved snart i Kog, Dampene optoges med Hurtighed af Svovlsyren, og da Vandet ikke fik tilført ny Varme, maatte de sig ud- viklende Dampe tage den fra selve Vandet, som derved snart blev saa koldt, at den hele Masse stivnede til lis. Vi benytte ogsaa ofte den Kulde, der opstaaer ved For- dampningen, for om Sommeren at afkjøle vore Værelser, naar vi bestænke Gulvene med Vand; paa samme Maade afkjøler en falden Regn Luften. Hovedsageligen er det det ogsaa af samme Grund, at det menneskelige Blods Varme stedse holder sig paa 37^, om man saa end lever i et koldt eller i det hedeste Klima; i Varmen er nemlig Legemets Uddunstning meget større , saa at Legemet derved betydehgt afkjøles. Vi have nu i det Foregaaende søgt korteligen at frem- stille den indgribende Indflydelse , som Varmen og navnlig den saakaldte bundne Varme udøver paa Legemernes indre Tilstand. Det er bleven tydeligt for os, at det afhænger af denne, om et Legeme er fast, flydende eller damp- 300 formigt, at det ved at gaae over i disse forskjellige Til- stande efterhaanden maa optage mere og mere bunden Varme i sig, som da i Legemet efter al Sandsynlighed forvandles til en eller flere nye Kræfter. Det kunde da endnu være et Spørgsmaal, om de Luftarter, som ved den almindelige Temperatur stedse holde sig i den luft- formige Tilstand , da ikke ogsaa skyldte dette til en vis Deel bunden Varme, og om de ikke ligesom Dampene vare istand til at overgaae i den flydende Tilstand, naar man blot paa en eller anden Maade kunde faae denne bundue Varme atter omdannet til almindelig Varme og berøve dem denne. De Opdagelser, som man i den senere Tid har gjort, hæver dette udenfor al Tvivl, og man har paa denne Maade faaet de fleste Luftarter flydende, ja enkelte har man endog bragt over i den faste Form. Ved mange Luftarter er en stærk Kulde tilstrækkelig, ligesom vi før saae, at Vanddampene fortættes ved at afgive deres Varme til et koldere Legeme. Men i de fleste Tilfælde er en, endog betydehg, Kuldegrad ikke tilstrækkehg , men man maa tillige anvende en stærk Sammentrykning. Enhver veed, at Metaller ved Sammentrykning, ved Hamring eller Valsning kunne blive overmaade varme, ja hamrer man længe nok paa et Stykke Jern , bliver det endog glødende; men i saadanne Tilfælde er der ogsaa foregaaet en stor Forandring i Legemets indre Structur og i dets Egenskaber. Saaledes blive Metallerne herved stedse meget sprøde; men naar man senere udgløder dem, blive de atter bøiehge. Den trukne Jerntraad er til Exempel saa sprød, at den med Lethed brækkes; en Udglødning derimod giver Jernet atter dets Boielighed tilbage. Naar man underkaster Vædsker betydehge Sammen- presnmger, udvikles ligeledes Varme, om end just ikke 301 megen,* da Vædskerne i det Hele ikkun i meget ringe Grad lade sig sammentrykke. Det Samme finder ogsaa Sted ved Luftarter, men her er den udviklede Varme be- tydelig, efterdi disse ere meget sammentrykkelige. Naar man for Exempel tager et stærkt lille Metalrør, hvis ene Ende er lukket, og sammentrykker Luften deri ved et Stempel, som man med Kraft støder ned i det, saa er den udviklede Varme endog saa stor, at et Stykke Fyrsvamp indenpaa Stemplet kan komme i Brand derved. Vi see altsaa, at Sammentrykning er et virksomt Middel til at borttage en Deel af den bundne Varme fra Legemet, og anvendes nu tillige en stærk Afkjøling for hurtig at aflede den udviklede frie Varme, vil man tilsidst have borttaget saa megen bunden Varme fra Legemet, at dette maa for- andre sin luftformige Tilstand og blive flydende. Ad denne Vei har man fortættet de fleste Luftarter, og naar man først er istand til at frembringe en større Kuldegrad samt drive Sammentrykningen endnu videre, er det aldeles utvivlsomt, at alle Luftarter ville kunne blive flydende, ja vel endog faste. Kulsyren, en Luftart der opstaaer ved Forbrændingen og findes i store Qvantiteter i Luften, er i denne Henseende et lærerigt Exempel. Ved stærk Sam- mentrykning og Afkjøling har man nemUg faaet den flydende ; og naar man nu lader Vædsken flyde ud af Beholderen, fordamper den med en saadan Heftighed og optager der- ved en saa stor Mængde fri Varme, at en Deel af selve Vædsken bliver fast og falder ned ligesom Sneefog. Blandes denne faste Kulsyre med Æther, frembringes endog ved dens Smeltning og Fordampning en Kulde af -r- 90", saa at større Mængder Qviksølv med Lethed derved blive faste. For end yderligere at godtgjøre den saakaldte bundne Varmes store indgribende Indflydelse paa Legemerne , ville 302 vi endnu tilføie et Par Bemærkninger. Det er allerede omtalt, at det valsede eller trukne Jern ved Ophedning taber sin Sprødhed. Ligesaa bekjendt er det ogsaa, at man hærder Staal ved at ophede det til Glødhede og der- næst afkjøle det i koldt Vand. Staalet bliver derved over- maade haardt og sprødt; men opvarmer man det nu efter- haanden , bliver det stedse seigere , indtil det fra en Skjørhed, hvor den mindste Bøining vilde bryde det i Stykker, bliver saa bøieligt som den blaaanløbne Uhrfjeder. Ethvert Legeme søger i sin frie Tilstand at ordne sine Smaadele paa en vis Maade til en bestemt udpræget Form ; derfor udkrystallisere Grundstofferne og de forskjellige chemiske Forbindelser af deres Opløsninger eller af deres flydende Tilstand ved Afkjølingen. Disse smukke For- mer kjende vi af de mange Salte og Forbindelser, som baade findes i Naturen og dannes ved Kunst. Men det samme Stof krystalliserer stedse i en vis bestemt Form eller i enkelte Tilfælde i to eller tre forskjellige Former. Dette sidste Forhold forekommer ikkun meget sjeldent, hvor- imod det er mere almindeligt, at Stofferne kunne kry- stallisere i to forskjellige Former. Naar man saaledes smelter Svovl og lader det langsomt afkjøle, udskyde søile- formige Krystaller; de naturlige Svovlkrystaller, som findes i Jorden , eller de , der udkrystaUisere ved en lavere Tem- peratur af deres Opløsning i Svovlkulstof, have derimod en ganske anden derfra fuldkommen forskjellig Krystalform. Det er umiskj endeligt, at den forskjellige Mængde af bunden Varme, som i de to forskjeUige Tilfælde er optaget, her- ved har havt en Hovedindflydelse. Det rene Kulstof er et andet Exempel; det krystalliserer i to Former som Diamant^ og som Graphit (Blyant), hvoraf den første er det haar- deste af alle Legemer og gjennemsigtigt, medens den 303 sidste derimod er blød og metalagtig. Graphiten dannes ikkun ved en særdeles høi Temperatur, som f. Ex. i vore Jernudsmeltningsovne ; under hvilke Forholde Diamanten udkrystalliserer, vide vi vel ikke, men Varmen har her efter al Rimelighed ogsaa havt en afgjørende Indflydelse. Særdeles mange Salte udkrystallisere af deres Opløsning i forskjellige Former, eftersom Temperaturen af Opløsningen er høiere eller lavere. Dette er til Exempel Tilfælde med det svovlsure Nikkelilte, et Salt, der udkrystalliserer i prismatiske Krystaller ved lavere en Temperatur, derimod i Qvadratoctaedre ved en høiere. Henstiller man nu de prismatiske Krystaller i et lukket Kar i Solvarmen, for- andres aldeles ikke den ydre Form; men bryder man dem istykker, er desuagtet hele det Indvendige fyldt med smaa Krystaller af den anden Krystalform. Om Koraiocrne og IHaaden^ hvorpaa de dannes. (Efter Schleidens: Die Pflanze und ihr LebenO (Af C. V. O ri am undt.) I^om bekjendt bestaaer Australien af en stor Mængde Øer af meget forskjelligt Omfang, der ligge vidt adspredte i det store østlige Ocean. Den største af disse, Ny- bo 11 and, der næsten er ligesaa stor som Europa, kan betragtes som denne Verdensdeels Fastland. De øvrige Øer ligge Nordost og Øst for dette, de større iblandt dem alle i den Ørække, som i en stor Bue fra Nordvest til Sydost omgiver Fastlandets Østkyst; de ere høie og bjerg- fulde, der findes ofte Vulkaner paa dem, og alle udmærke de sig ved en meget yppig Vegetation. De ligge Syd for Æqvator, deels i den hede og deels i den sydlige tempe- rerede Zone. Men desuden ere en stor Mængde Øer af mindre, ofte endog af et meget lille Areal, spredte om- kring i Sydhavet, navnlig i den hede Zone paa begge Sider af Æqvator. Nogle af disse ere høie Bjergøer lige- som de forrige, men en stor Mængde ere meget smaae og lave og bestaae af Koraller. Det er disse, man kalder Koraløer, og som ved deres eiendommelige Forhold til alle Tider have vakt de Reisendes Opmærksomhed. De vise sig under forskjellige Former; snart seer man en Gruppe af smaae Øer, ordnede i Kreds og indbyrdes for- bundne ved Koralskjær, indeslutte et Indrehav, som ofte 305 ved meer eller mindre brede og i Almindelighed meget dybe Aabninger i Skjærene staaer i Forbindelse med Oceanet. Undertiden er en Bjergø i større eller mindre, ofte milevid Afstand fra Kysten omgivet af en smal Krands af Koralbanker, som kun voxe nogle faae Fod op over Havfladen, og atter gives der andre Øer, ved hvis Kyster, parallelt med disse, men voxende høit op over den høieste Vandstand, høie og brede Volde af uddøde Koraller hæve sig iveiret. Langsmed de større Kyster, f. Ex. Nyhollands, danne Koralklipperne ofte lange Rev af flere hundrede Miles Udstrækning, — men de mærkeligste af disse For- mationer ere dog de saakaldte Lagunøer eller At oli er. En ofte kun faae hundrede Skridt bred og kun nogle faae Fod over Havet fremvoxende kredsformig 0 indeslutter et Basin med fuldkommen roligt og stille Vand. Øens Kyster dannes af et blændende hvidt Kalksand; en Skov af Kokos- palmer og andre tropiske Træarter danner ligesom en Krands om det indre Bækken; Bunden i dette bestaaer af det samme hvide Sand som Kysterne, og dets klare Vand, der som oftest vrimler af ypperlige Fiske, viser sig under den lodrette Solbelysning med en levende grøn Farve. — Ogsaa i andre tropiske Have træffer man Koraløer og Koralskjær, dog intetsteds i saa stor Mængde som i Syd- havet, hvor de ere saa talrige, at de Søfarende, naar de der træffe paa en lille lav 0, i Almindelighed ikke tage i Betænkning uden Videre at erklære den for en Koralø, hvilket dog ikke altid er rigtigt; saaledes bestaaer den lille under Æqvator liggende 0 Bon i af Kalksteen. De Dyr, som Koraløerne skylde deres Tilværelse, høre til Polypernes Afdeling. De klippebyggende Polyper danne forskjellige Arter, men have alle det tilfælleds, at de med deres nederste Deel ere fastvoxede til Havbunden, 20 306 og at deres Legeme afsondrer en kalkagtig Masse, den saakaldte Polypstok, der ved sine talrige Forgreninger danner Koralklippens Hovedmasse. Disse Dyr forplante sig nemlig ved Knopper, der skyde frem paa Overfladen af deres Legeme, og idet disse Knopper eller Unger for- blive i Forbindelse med Moderlegemet og danne Grene af dette, og idet de ligesom Moderlegemet afsondre en Polyp- stok og efterat have naaet en vis Grad af Udvikling atter forgrene sig, og saa fremdeles, kan en saadan Samling af Dyr efterhaanden opnaae et betydeligt Omfang. Mellem- rummene mellem Polypstokkens Grene udfyldes af Sand, Muslingskaller, løsrevne Stykker af selve Polypstokken og andre slige Ting, som Havet skyller derind, og som der med Tiden ved Vandets Paavirkning forene sig med Polyp- stokken til et sammenhængende Hele. Paa denne Maade opstaaer en formelig Steenmasse, paa hvilken yngre Slægter af Polyper bygge videre iveiret, og saaledes voxer Klippen bestandig, indtil den har naaet i Høide med den laveste Vandstand; her standser Dyrenes Virksomhed, thi udenfor Vandet formaae de ikke at leve men dræbes øieblikkelig, naar de udsættes for Luftens og Lysets Paavirkning. Den. ydre mod det aabne Hav vendende Side af disse Koral- klipper er næsten altid meer eller mindre lodret, og lige ind til Foden af den har Havet meget ofte en betydelig, ja undertiden endog en umaalehg Dybde, hvilket gjør dem meget farlige for de Søfarende, idet disse, naar Skibet i Vindstille af Strømmen driver ind imod et saadant Skjær, ikke kunne finde Ankergrund. Paa denne Maade kom C o ok ved Nyhollands Kyst i Fare for at lide Skibbrud og frelste sig kun derved, at han besluttede sig til at løbe ind igjennem en af disse snævre Aabninger i Skjæret, hvor man næsten altid er sikker paa at finde dybt Vand. 307 Som ovenfor anført ophøre Polyperne at bygge , naar de have naaet i Høide med den laveste Vandstand, men Havet fortsætter paa sin Maade, hvad Dyrene iiave begyndt paa deres; Tang, Skaller af Muslinger, Søpindsviin (Echini' der) og andre Sødyr, løsrevne Stykker af Polypstokken o. s. v. kastes af Bølgerne op paa Koralklippen. Kalksand, der er fremkommen ved, at den altid virksomme Brænding har knuust en Deel af disse Stoffer, blandes med dem, og ved Vandets Paavirkning forener alt dette sig med Tiden med Klippen til en fast Steen, der paa denne Maade tilsidst bliver saa høi, at kun den paa enkelte Aarstider ind- trædende usædvanlig høie Flod endnu formaaer at naae op over den. Men naar Storme rase, og Bølgerne hæve sig taarnhøit omkring Klippen, kastes endnu bestandig nye Stykker derop, og paa denne Maade bhver Øen endelig saa høi , at den til alle Tider af Aaret ligger tør. De øverste Lag, der ikke ere udsatte for Vandets stadige Paavirkning, klæbe ikke sammen, men danne et med en- kelte større Brudstykker blandet løst Sand, hvori Planter kunne slaae Rødder og spire. Alt efter Vindenes og Strømmenes Retning og efter den længere eller kortere Afstand fra Fastlandet eller andre Øer forbliver den endnu i kortere eller længere Tid øde og ufrugtbar, men endelig tilfører Bølgerne den Frø af Strandplanter, som spire i Sandet. Aar for Aar henvisne disse Planter for at give Plads for yngre Individer, der, naar Tidens Fylde kommer, undergaae den samme Skjæbne, og saaledes danner sig et stedse voxende Lag af Muldjord, som endraere forøges ved Gjødningen af Søfugle, der snart indfinde sig iOg bygge Reder paa Øen. En Kokosnød eller Frugten af en Pan- -danus, som man finder drivende omkring overalt i hine Have, og som begge besidde den Egenskab at kunne være 20* 308 længe i Vandet uden at tabe Evnen til at spire, da de ere beklædte med en haard Skal, som beskytter Frøet mod Vandets Paavirkning, finder Veien derhen, slaaer Rødder og formerer sig; ogsaa hele Træstammer strande paa Øen og tilføre den maaskee et Fiirbeen eller nogle In- sekter. Snart indfinde sig ogsaa Papegøier og andre Land- fugle, der maaskee i deres Graadighed have nedslugt ufordøielige Frø, hvilke de atter give fra sig paa Øen, hvor de spire i deres Gjødning, og saaledes bliver den for faae Aar siden øde Klippe bedækket med Skove og Krat, der speile sig i det indre Basins klare Vand. Til Slutning kommer Mennesket, opslaaer sin Hytte der, saaer og planter de medbragte Frø og Aflæggere i den ved de forraadnede Plantedele frugtbargjorte Jord og kalder sig Herre over Øen. Efter Ghamisso, der ledsagede Kotzebue paa hans første Opdagelsesreise , er Antallet af de til en Gruppe hørende Koraløer meget forskjelligt og stiger undertiden til 60. Nogle af disse have gjerne Udseende af høit Land, og en saadan 0 danner stedse et fremspringende Hjørne af Gruppen, saa at den fra to Sider er udsat for Bræn- dingen: den bestaaer næsten af lutter større Koralblokke og har Mangel paa Kalksand, hvorfor kun saadanne Træer som Pandanus o. a. , der ikke behøve et dybt Jord- lag for at slaae Rødder, kunne trives paa den. Dette tjener til Beviis paa, at det er ved Bølgernes Virksomhed, som vi allerede ovenfor have sagt, at Øen efterhaanden hæver sig op over Havfladen, og dette bekræftes ydermere derved, at man ofte i de Have, hvor Passatvindene herske, seer den Side af et ringformigt Koralskjær, som vender mod Vinden, bedækket med Palmeskove, medens den mod- satte Side endnu slet ikke er kommet tilsyne over Havfiadrn. 309 Dybden i det af en saadan Øgruppe indesluttede Indrehav er, ligeledes efter Chamisso, sædvanlig 30 — 35 Favne i Midten, men aftager gradeviis ud imod Periphe- rien. Imellem Smaaøeme og selv i den indre Sø indfinde sig mindre Polyparter, der søge et roligere Opholdssted. Med Tiden , skjøndt meget langsomt , danne de ogsaa Banker, der naae op til Vandets Overflade, efterhaanden tiltage i Omfang, forene sig med de dem indesluttende Øer, og endelig, naar Dybden ikke er for stor, ganske udfylde den indre Sø , saa at Øgruppen bliver til et sammenhængende Land, der dog stedse i Midten beholder en Fordybning, hvori Regnvandet samler sig. Man troede tidligere, at Koraløerne udelukkende dan- nedes af Polyperne og fra umaadelig Dybde vare frem- voxede liig Mure, ved hvis Fod Loddet ikke formaaede at flnde Bund. Men man opdagede snart, at de klippe- byggende Polyper ikke kunne leve i større Dybde end omtrent 50 Fod under Havfladen. Man tog nu sin Til- flugt til den Hypothese, at Polyperne stedse byggede paa Randen af store submarine Vulkaners Kratere, idet man meente herved tillige at have forklaret Grunden til Koral- øernes ringformige Skikkelse; men man oversaae herved det høist Usandsynlige i, at Sydhavet skulde besidde mange tusinde submarine Vulkaner, der alle maatte være af samme Høide paa høist nogle faae Fod nær. Og nu de vidtuds trakte , ofte mange Mile henløbende Koralrev! ja om dem heed det, at de vare byggede paa Kammen af en undersøisk Bjergkjæde; men hvor i Verden træffer man en saadan, der har den samme Høide endog kun paa en Strækning af en Fjerdedeel Miil? Først Charles Darwin udfandt en rimelig Theori for Koraløernes Dannelse, idet han fremsatte den Paastand, 310 at det Væsentlige herved ikke er Polypernes Byggen, men en successiv Hævning eller Sænkning af Havbunden, paa hvilken de først have begyndt deres Værk. At en saadan Hævning eller Sænkning virkelig finder Sted paa mange andre Steder end i Sydhavet, haves mange Beviser for. Allerede paa Gelsius's Tider var det en bekjendt Sag blandt Beboerne paa Sverrigs Østkyst, at Havet efter- haanden trak sig tilbage fra Landet. Celsius selv an- stillede derfor nøiagtige Undersøgelser, hvorved denne Kjendsgjerning tilfulde bekræftedes, men man tilskrev den den Gang ikke den rette Aarsag, idet man troede, at det var Vandet, der sank. Det ligger jo saa nær, at betragte Vandet som det Foranderlige og Landjorden som det Ufor- anderiige, og dog, saa utroligt det end klinger, er i Vir- keligheden det modsatte Tilfældet. At Bjerge og Øer kunne fremstaae ved vulkanske Udbrud*), er bekjendt nok, men at hele Landstrækninger kunne langsomt hæve og sænke sig, uden at man mærker det, er en Paastand, der, saa vidt vi vide, først er fremsat af Leopold v. Buch, og som nu er tilfulde beviist. Allerede den Omstændighed, at det kun er paa en- kelte Steder, en Forandring i Havets Høide i Forhold til l^andjorden er blevet bemærket, og end ydermere at denne Forandring paa nogle Steder viser sig som en tilsyne- ladende Stigen, paa andre som en Synken, tyder paa, at det ikke kan være Havet, der forandrer sig, thi efter hydrostatiske Love maa dettes Niveau stedse forblive eens overalt; det kan vel i visse korte Perioder stige og atter falde, saaledes som ved Flod og Ebbe, men en gradeviis Stigen eller Falden i et længere Tidsrum kan ikke fore- *) See dette Tidsskrifts 1ste Bind Pag. 87. 311 gaae paa et Sted, uden at den samme Forandring maae vise sig paa alle andre Steder, hvor Havet kommer i Be- røring med Landjorden, og det er indlysende, at saadanne Forandringer snart maatte blive iøinefaldende ved alle lavere Kyster. I det Indre af Landene er det naturligviis forbundet med større Vanskeligheder at paavise Forandringer i Høi- den, fordi man der mangler Havet til Sammenligning; dog kan det undertiden skee. Saaledes slutter Boussin- gault af sine Maalninger af Cordillerernes Sneelinie, sam- menlignede med de 50 Aar tidligere af Alex. v. Hum- boldt anstillede , at disse Bjerge siden den Tid maae være sunkne, efterdi deres Sneelinie er rykket høiere op uden nogen iøinefaldende klimatisk Aarsag. — Ved Mærker, som Celsius i sin Tid har ladet indhugge i Klipperne ved Gefle og Calmar, er det beviist, at Kysten paa disse Steder langsomt hæver sig op af Havet, og Størrelsen af denne Hævning blev allerede af ham temmelig rigtigt an- slaaet til 3 Fod i et Aarhundrede, saa at man, hvis Hæv- ningen vedbliver i samme Forhold, om nogle tusinde Aar sandsynligviis vil kunne gaae tørskoet fra Stockholm til Åbo. Ved senere Undersøgelser har det viist sig, at hele Sverrigs Østkyst deeltager i denne Forandring, dog saa- ledes, at Hævningen fra Nord mod Syd stedse bliver sva- gere og tilsidst ganske ophører i det sydlige Skaane. Ogsaa paa Norges Vestkyst ved Bergen og flere Steder har man sporet en saadan Hævning, idet Klipper, som før vare skjulte af Havet, nu voxe frem over dette; i Jylland og Hertugdømmerne derimod har man tydelige Beviser paa, at Landet efterhaanden synker, og ligesaa synes det at gaae hele Preussens Østersøkyst. 312 Lignende Kjendsgjerninger ere bekjendte fra det øvrige Europa. Næsten hele Skotlands og Englands Vest- kyst frembyder, ofte til en Høide af 500 Fod, ja paa nogle Steder, f. Ex. i Carnavanshire, selv til 1000 Fod over Havfladen, rækkeviis over hinanden staaende Havstokke, der indeholde de samme Bløddyr, som endnu leve i Havet der. Disse aabenbare Beviser paa Landets Hævning forsvinde ved Sydspidsen af England, og endnu længere mod Syd fremtræde de modsatte Phænomener. Det forhen saa udstrakte O s tf riesland blev den 9de Septbr. 1362 deelviis et Rov for Bølgerne, hvorved et 2^ Quadratmile stort Stykke Land adskiltes fra det øvrige og blev til Øen Nordstrand; den 11. October 1634 blev ogsaa denne tildeels opslugt, saa at der kun bleve to smaae Øer tilbage, det nuværende Nordstrand og Pel- worm.*) Ogsaa hele den øvrige Ørække langsmed Slesvigs Vestkyst bliver efterhaanden meer og meer sønderstykket og tilintetgjort. Frankrigs Vestkyst frem- byder atter de modsatte Phænomener, idet den stadig hæver sig op af Havet. I Aaret 1 752 strandede et engelsk Skib paa en Østersbanke i Nærheden af la Rochelle, og Vraget af det ligger nu midt i en dyrket Ager, 15 Fod over Havets Niveau. Lignende Phænomener frembyde Middelhavets Kyster. Ved Puzzuoli findes Ruiner af et forhen meget pragtfuldt Jupiters Tempel, og blandt Andet staae endnu tre Søiler af dets Porticus lodrette paa deres oprindelige Plads. Den nederste Deel af disse Søiler indtil en Høide af 12 Fod er fuldkommen reen, men derfra og indtil 5 Fod høiere op ere de i hele deres Omfang stærkt angrebne af *) See dette Tidsskrifts tste Bind Pag. 263 o. f. 313 Boremuslinger (Pholader). Man har fundet de af disse Dyr efterladte Fordybninger indtil 4 Tommer dybe og har trukket Levninger af Dyrenes Skaller ud af dem. Efterat Templet var blevet bygget, maa altsaa Grunden, hvorpaa det staaer, have sænket sig saa meget, at Vandet har naaet idetmindste 17 Fod op paa Søllerne, — thi Bore- muslingerne leve og arbeide kun i Vandet, — og denne Tilstand maa have varet tilstrækkelig længe til at give Dyrene Tid til et saa betydeligt Arbeide. Senere har Grunden atter hævet sig endog indtil 15 Fod over Havets Niveau, hvorom haves paalidelige Efterretninger, og for nærværende Tid er den atter ifærd med at synke, idet Havet nu overskyller Tempelgrunden. — Vende vi os nu til det adriatiske Hav, saa vise sig der lignende inter- essante Phænomener. Trods den Masse Dynd og Sand, som Pofloden Aar ud og Aar ind tilfører Havet, og hvoraf man skulde formode en Hævning af Landet, synker dette dog bestandigt dybere og dybere. Det før saa mægtige og stolte Venedig dukker efterhaanden ned i Havets Afgrund. Allerede 1722, da St. Marcuspladsens Steenbro maatte forhøies halvanden Fod, fandt man ved at opgrave Jorden en ældre Steenbro, som den Gang laa 3 — 3^ Fod under Havets Niveau, og allerede nu løber atter Høivandet ind i Byens Magasiner og Kirker. Ogsaa fra andre Verdensdele har man lignende Iagt- tagelser; saaledes har Charles Darwin efterviist, at der i Sydhavet findes store Strækninger ved Siden af hin- anden, som deels hæve og deels sænke sig. I en saadan Sænknings Region ligger Ny h o 11 and. Denne mærkelige Verdensdeel med sin forunderlige, næsten alt Slægtskab savnende Flora og med sin ikke mindre forunderlige Dyreverden, der i mange Henseender minder om længst 314 forsvundne Dannelsesperioder paa Jorden, er langt fra at være et ungt Land, men er meget meer en alderdomssvag Olding, som Bølgerne efterhaanden begrave. — Alle disse Phænomener ere aldeles ikke noget Nyt i vor Planets Hi- storie; nei i Hundredetusinder af Aar har det samme Spil gjentaget sig og bestemt og forandret Jordens Geographi. For nu atter at komme tilbage til Koraløerne og den af Darwin først fremsatte Hypothese om Maaden, hvorpaa de dannes, saa vil det Følgende vise, at alle de Phæno- mener, som disse forunderlige Øer frembyde, efter hans Theori meget let lade sig forklare. Tænke vi os en 0 i de klippebyggende Polypers Gebeet, saa ville disse sætte sig fast rundt om denne og, forsaavidt som Dybden tillader det, bygge deres Bygning i en saadan Afstand fra Ky- sten, at den ved Bølgeslaget mod Stranden frembragte Lklarhed i Vandet ikke forstyrrer dem. Have de paa denne Maade opført en Klippebank i Høide med den laveste Vandstand, saa kunne de nu ikke bygge videre iveiret, men i det Høieste udvide deres Bygning i Breden. Hæver sig nu Øen, saaledes som Tilfældet er med Ota- heiti, langsomt op af Havet, saa døe Polyperne i Luften, men Polypstokken med de derpaa af Havet opskyllede Stoffer bliver tilbage og omgiver de midterste høiere Dele af Øen som en ringformig Vold, udenfor hvilken den flade Strand først begynder, og Øen vil da i et vertikalt Fig. 1. a. Koralklippen, b., Havet, c. den flade Strand mellem dette og Klippen. 315 Gjennemsnit komme til at see ud som Figur 1 paa forrige Side udviser. Ogsaa paa Isle de France (Øst for Made- gaskar) og paa Wohou (en af Sandwichøeme) og flere andre Steder har man truffet meer eller mindre betydelige Koralbanker i større eller mindre Høide over Havet, ja selv i Europa f. Ex. paa Thuringerwald finder man dem, hvor de maae være dannede i en Periode, da hele Tydskland har været bedækket med et Hav, hvoraf kun nogle Bjerge have raget frem som større eller mindre Øer. Ganske anderledes bliver Forholdet, naar Øen, paa hvilken Polyperne have begyndt deres Virksomhed, synker istedetfor at hæve sig. Efterhaanden som Landet dukker ned i Havet, faae ogsaa Polyperne Plads til at bygge høiere iveiret, men dersom Sænkningen skeer hurtigere, end Dyrene formaae at bygge, saa naaer Koralbanken ikke Havfladen, men danner et ringformigt undersøisk Skjær, der foraarsager en kredsformig Brænding, som indeslutter en stille Vandflade, saaledes som Cook har seet det i det stille Hav. Formaae Polyperne derimod at bygge hurtigere, end Landet synker, saa vil Toppen af Koralbanken ved Bølgernes Virksomhed hæve sig op af Havet, og saa længe Landets Sænkning under Vandet endnu ikke er fuld- stændig, vil en Deel deraf staae frem midt i den af Koral- banken indesluttede Sø, saaledes som efterstaaende Figur 2 udviser. Efterhaanden som Sænkningen fortsættes, bliver den Deel af Øen, som endnu rager op over Vandet, bestandig af mindre Omfang, hvorved Afstanden mellem dette og Koralrevet bestandig tiltager, skjondt dette sidste ogsaa trækker sig noget sammen derved, at Bølgerne idelig løsrive og ødelægge Stykker paa dets udvendige Side. — Endelig er Landet heelt forsvundet i Bølgerne, og der er Intet tilbage over Vandet uden Kammen af den a. Koralklippen, b. det ydre Hav, c, Vand indenfor Koralklippen, d. Sand af odelagte Koralstykker, Muslingskaller o. s. v. som danne Bunden af det indre Basin^e. den halvt sunkne O. ringformige Koralklippe, som nu altsaa danner en af de tidligere omtalte Lagunøer, hvis lodrette Gjennemsnit er afbildet i Figur 3. Fig. 3. a. Koralklippen med sin Krands af Palmer, b. det ydre Hav, c, Vandet i det indre Basin, d. Kalksandet, der danner Bunden i dette, e. det sunkne Land. Omtrent paa samme Maade som Lagunøerne dannes de tidligere omtalte kredsformige Øgrupper. Polyperne have her begyndt deres Virksomhed rundt omkring en større 0, der efterhaanden er forsvunden i Afgrunden, men dog ikke hurtigere, end at Dyrene have faaet Tid til idetmindste paa nogle Steder at hæve deres Bygning 317 op til Vandets Overflade, hvor da Bølgerne have gjort Resten. De Aabninger, der ofte findes i de ringformige Koralskjær, kunne tænkes fremkomne derved, at Landet er begyndt at synke, førend Polyperne have faaet Tid til heelt at indeslutte det med deres Bygning, eller at det har havt Indskjæringer fra Havet, hvis Dybde har over- steget den Grændse, indenfor hvilken Polyperne ere istand til at leve og virke. Maaskee ogsaa Bølgerne paa et Ste^ , hvor Koralvæxten har været svagere , have brudt sig en Vei in3 til den indre Sø, og da der i en saadan snæver Aabning maa være én meget stærk Strøm under Ebbe og Flod, ere Polyperne maaskee ikke istand til senere igjen at udfylde den. — Hvad de vidtudstrakte, ofte mange Mile under Havet henløbende Koralskjær angaaer, da maae disse tænkes fremkomne ved, at en Bjergkjæde, naturlig- viis som alle andre Bjergkjæder af forskjellig Høide paa forskjellige Punkter, langsomt er sunket. Efterhaanden som de laveste Punkter dukkede ned i Vandet, benyttede Polyperne Leiligheden til at sætte Bo der, og idet Sænk- ningen fortsattes, fik de Plads til at udvide deres Bygning ikke alene i Høiden men ogsaa i Længden. Denne deres Virksomhed maa være begyndt omtrent samtidigt paa flere Steder af Bjergkjæden, og tilsidst have Polyperne fra begge Sider mødt hinanden paa de høieste Bjergtoppe, da ogsaa disse forsvandt i Bølgerne. Øer og hele store Landstrækninger synke saaledes efterhaanden ned i Havets Afgrund, medens samtidigt andre hæve sig op af Vandet, og om Aartusinder vil derfor Geographien sandsynligviis see heelt anderledes ud end nu. Naturen i de nordamerikanske Fristater og dens Indvirkning paa Befolkningen*). Tre Foredrag, holdte i den naturhistoriske Forening. (Af C. Fogh). Skuende mod Øst over eet Verdenshav mod Civilisationens Hjem i den gamle Verden, i Amerikas Orient, og mod Vest over et andet mod den vaagnende Civilisation i det fjerne Asien og Ny-Holland, udbredt mellem sneedækte Marker i Nord og den tropiske Zones nære Grændser i Syd — behersker det amerikanske Folk under Frihedens Banner et Land, der i Udstrækning neppe staaer tilbage for Europa, Rusland iberegnet, i Rigdomme og naturlige Hjelpekilder kun viger Pladsen for faa Lande i Verden. Kun ringe var dette Folks Fortid, stor er allerede dets Nutid, uendeligt glimrende lover dets Fremtid at blive, hvis det ikke svigter den høie Opgave, som tydeligt er det udpeget i Menneskeslægtens Historie, nemlig at vise Verden, hvorlunde et Folk*, uden andre Baand end dem, det selv har paalagt sig i sin souveraine Magtfuldkommen- hed og i Følelsen af at være et Samfund af fornuftige I *) Med Benyttelse af Humboldl, Stansbury, Desor, Fremont, Andree og Olshausen. 319 Væsener, hvorlunde et saadant Folk ikke blot kan svinge sig op til den høieste materielle Storhed, Historien nogen- sinde har seet, men ogsaa parre den meest ubundne politiske Frihed med en forbausende Selvbeherskelse og Agtelse for Loven, den grændseløseste kirkelige Frihed med dyb rehgiøs Alvor og Ærbødighed for det Gud- dommelige. Et saadant Folk, anbragt som det er midt i Verdensbevægelsens Strøm mod Vesten, maa vel gjøre Fordring paa vor Opmærksomhed, og det Land, hvorj det bygger og boer, og de naturlige Forholde, hvorunder det skal virke og kæmpe, ere meer end den blotte Natur- forskers Opmærksomhed værd. Tillad mig derfor, mine Damer og Herrer, i korte og flygtige Omrids, skjøndt med Fastholden "af Videnskabens Resultater, at tegne dem et Billede af dette Lands naturhge Eiendommehgheder, og dernæst forsøge at angive den sandsynlige eller mulige Ind- virkning, som disse have udøvet paa den Nations legem- lige og aandelige Constitution, der beboer det. Mellem Klippebjergene og deres Forlængelse imod Nord paa den ene og AUeghanykjederne samt de talrige Granitøer, der indtage Nordamerikas nordostlige Hjørne, paa den anden Side, udbreder sig med et lishav til sin Nord- og et Trope- hav til sin Sydgrændse en umaadelig Slette eller rettere en Dal , der kun i Midten under 49 Graders n. Brede er svagt afbrudt af det rundbakkede Høideparti, der fra Klippe- bjergene skyder sig ud mod Øst og omslutter og ligesom bærer det store Søparti paa sin Ryg. Gaae vi fra dette Bakkestrøg mod Nord, træffe vi først udbredte Prairier, der i Reglen ere tørre og sandede , skjøndt de langs Floderne ere dækkede af en riig Græsvæxt. Her streife Flokke af Buffaloer eller amerikanske Bisoner, Wapiti'er eller Kronhjorte, Raadyr og gaffelhornede Antiloper om 320 i den korte Sommer; her mødes Indianeren og den Hvide paa fælleds Jagtgrund og i fælleds Kamp mod den graa Bjørn, naar den stiger ned fra Klippebjergenes Skraaning for at faae sin Andeel af Byttet, og her har ogsaa Civilisa- tionen skudt sine Forposter længst imod Nord, thi Carlton- House ved Saskatschawan under 52° 50' n. Br., altsaa tre Grader sydligere end Kjøbenhavn, er det nordligste Ager- dyrkningsetabhssement i Amerika. Lidt efter lidt blive Prairierne snevrere , kile sig ud i Spidser langs Floderne og Søerne og tabe sig endelig i Skovbeltet, Pelsdyrenes Hjem , hvis Nordgrændse paa Østkysten allerede ligger under den 56de Bredegrad, mod Vest omtrent under den 65de ved den store Bjørnesø. Dvergagtige Træer liste sig vel hist og her et Stykke længere op langs Floderne, men ellers udfylde aabne lismarker og trøstesløse Steen- ørkener, bedækkede af spiselige men lidet nærende Lav- og Mosarter, den øvrige Deel indtil Polarhavets indskaarne Kyster. Her huse kun den langhaarede Moskusoxe, Rens- dyret, Polarlossen og Ulven en kort Tid, kun sjeldent forstyrrede af omstreifende Chippewah-Indianere , de saa- kaldte Rensdyrædere, og herfra streife de to første som forvovne Polarreisende om Sommeren over Isen til Parry- 0erne ja selv til North-Devon. Den hele Nordslette er bedækket af et Flod- og Sønet, hvis Lige kun gjenfmdes, skjøndt efter en for- mindsket Maalestok, i Finland og det nordUge Sverrig. Ligesom der øpløse Floderne sig her i Søer og knibe Søerne sig atter sammen til Floder, hgesom der opnaaer dette System paa eengang sit Maximum og sin Begrænds- ning i et mægtigt øst-vestligt Søparti^), der er sammen- ') De fem canadiske Seer have et Fladeindhold, der er mere end fire Gange saa stort som Danmarks. 321 knyttet ved korte Flodgrene, thi Sønden for Høiryggen findes i den hele sydlige Slette ikke en eneste Indsø af nogen Betydning, og først naar man overskrider den lave Bjergryg, der i nogen Afstand fra den mexikanske Hav- bugt danner Sydslettens egenlige Grændse , gjenflnder man i Lake Pontchartrain , New-Orleans'ernes Sommer- forlystelsessted, paa det sydlige Kystland en Antydning af et nyt Søsystem, der kun har faaet sin naturlige Be- grændsning ved Havels Nærhed. Høiryggen selv, der paa forskjellige Steder bærer for- skjellige Navne (Hauteurs des Terres, Coteaux des Prairies), er deels dækket af Skov, deels danner den et aabent Høiland, deels bestaaer den af Sandbakker, bedækkede med uhyre løse Klippeblokke, men dens sydlige Skraaning er derimod som en yndig Have med vexlende Skov og Græsmarker, opfyldt med utallige Indsøer, og fik af Nicollet Navnet „Undine". Her, i mindre end 1700' Høide over Havet M 5 er Vandskjellet mellem Iludsonsbugten og den mexikanske Havbugt ; i de talrige Smaasøer , der fylde Høiryggens Fordybninger, drikke Nordens og Sydens Floder af de samme Kildevæld. Fra den hesteskoformede Itasca-Sø (47^ 13'), i 1432' Høide, begynder Missisippi, Flodernes ærværdige Fader 2), hvis Kilder først opdagedes i 1832, sit lange Løb som en lille Bæk, V dyb og 16' bred, og fra den samme Sø løber Vandet mod Nord til Red river of the North, Hudsonsbugtens mægtigste Tilstrømning. Usikker og vaklende, som veed den ikke, hvilket Verdenshav den vil tilhøre, beskriver Missisippi først en stor ^) 1630' er den absolute Heide, fra hvilken Vandet kommer til Itasca. 2) Missisippi betyder i Algonkinsprogel : Alle Floders Flod, af Missi, Alt, og Sipi, Flod. 21 322 Bue i en nordlig, østlig og sydøstlig Retning, og udsender Smaaarme saavel til Nordfloderne som til Øvresøen. Den bader sig i de talrige Smaasøer i Pløiryggens Fordybninger og stiger kraftigere ud af Badet, men endelig har den fattet sin Beslutning ; efter at være traadt ud af den lille Winnipegsø vender den sig mod Syd , hvilken Retning den fra nu af ikke mere forlader, og styrter sig ned i den sydlige Slette i et rivende Løb og med mange maleriske Fald , af hvilke det største , ved St. Anthony, faaer en mærkelig Lighed med Niagarafaldet ved sit lodrette, hesteskoformede, tvedeelte, tilbageskri- dende Fald. Ved Mødet med den brede men lave Missouri, „den unyttigste Flod i Verden", hvis smudsigt gule Vand farver den før saa klare Flod, svulmer den op til en mægtig Strøm, der udskærer sin høire Bred i tak- kede Pynter, de saakaldte Bluffs, og river Urskoven ud af dens ældgamle Leie for atter senere lunefuldt at henkaste den i sin egen Vei ^ ). Først ved Foreningen med sin skjønneste Biflod , den skovindhyllede Ohio (la belle Riviere), faaer den sin verdenshistoriske Betydning, bugter sig i talløse Krumninger mellem lave og sumpige Bredder, forgrener sig, da den ved Red Rivers Udløb naaer det Delta, den selv har skabt, vilkaarligt i Arme, der atter forenes for atter at adskilles, og synker endehg, træt af sit 700 Mile lange Løb, uhindret af Havets Flodbølge og opløst i sex Arme i den mexikanske Havbugt, under den 29de Bredegrad og 23 Miil nedenfor New-Orleans, Oplagsstedet for alle de Rigdomme, den bærer ned paa sin Ryg. ') Det er disse i Flodlejet henkastede Træer, de saakaldte „snags", der gjøre Seiladsen paa Missisippi saa farlig, især for opadgaaende Skibe. Den tunge Rodende ligger dybest, Toppen derimod ofte tæt under Vandets Overflade og rettet nedad med Strømmen. 323 Lad os betragte den Planteverden, der udi'older sig for vort Blik, naar vi følge MissisippJ fra dens Udspring mellem mørke Naaleskove og lavbeklædte Klipper til dens Udløb mellem svalende Sukkerrør og pragtfulde Bomuldsmarker. Indtil den 42de Bredegrad er den omgivet af Naale- træer, hvoriblandt Lærketræer og Livstræet M, Birk og Balsampoppei ; Græsvæxten er rigelig og fortræffelig paa de skovløse Strækninger, og Æbler og Pærer trives paa gunstige Steder. Jordbunden er saa vel skikket til Hvede, at dette Belte mere end noget af de følgende kan betegnes som Hvedens Belte. Sumprisen 2), der ved Europæernes Ankomst var en vigtig Brødsort for Indianerne, voxer i Indsøer og sumpede Strækninger. Fra den 42de Bredegrad faaer Skoven en anden Characteer; Løvskove, bestaaende af Eeg, Sukkerahorn, Tulipantræ, Valdnød og Plataner af- løse Naaleskovene, Ferskenen modnes alt, Maisen kommer til som en vigtig Kornsort og nær den 37te Bredegrad begynder Tobaksavlen. Kartoflen derimod udarter og er- stattes af Bataten^), en krybende Plante, hvis aflange, sødlige RodknoUer ere en almindelig Spise i alle Staterne men ikke taale lang Henliggen. Til dette nordlige Belte, som vi kunne kalde Kornsorternes Belte, have i de sidste ti Aar Nordtydskerne og Skandinaverne rettet deres Vei. Det tørre og noget raa Klima stemmer mere med deres Natur end Sydens frugtbare men hede og usunde Delta- dannelser. Fra Ohio's Munding (37^) indtil Nordgrændsen af Louisiana (33°) hersker Løvskoven endnu tilligemed en for- træffelig vild Viin*), men .Naturen har allerede noget tro- pisk. 30' høie Sivplanter 3) bedække i uhyre Masser alle ') Thuya occidentalis. 2) zizania aquatica. ^) Convolvulus BaUtas. *) Vilis verrucosa. ') Miegia macrocarpa. P4* 324 lave og fugtige Strækninger, Hveden dyrkes ikke meget mere, Mais og Tobak ere Hovedprodukterne og selv Bomulds- planten indfinder sig i den sydlige Deel. Fra den 33te Bredegrad voxe Acacier, Sukkerahorn, Ask, Hestekastanie og vore Frugttræer næsten ikke mere; immergrønne Ege, langnaalede Fyrretræer ^ ) , Cypresser med hængende, lav- lignende Tillandsier 2) j Magnolier og Pride de China^) ere de herskende Træsorter. Rørvæxten bliver endnu kæmpemæssigere, og Riis udgjør med Bomuld og Mais Hovedprodukterne. Figenen modnes. I Kystbeltet fra den 31te til den 29de Bredegrad forsvinde Løvtræerne endnu mere , Sukkerrøret danner vidtudstrakte Plantager og kæmpemæssige Cypresser bedække Sumpstrækningerne ; en lille Palme *) antyder Tropernes Nærhed , men Oranger og Ananas opnaae dog ikke den Sødme som paa Antillerne , og Bananen vil ikke trives. Fra Red Rivers Udløb i Missisippi under den 31te Bredegrad begynder det berømte Delta, der efterhaanden bliver bredere ned mod Havet og indtager et Fladeindhold, der er større end det halve Kongerige Danmark. En saadan Masse af 'opslemmede Stoffer fører Floden med sig fra sit øvre Løb, at den efter en amerikansk Ingenieurs Beregning aarligt vilde kunne danne en 0 med { Q Miils Overflade og 76 Fods Tykkelse, hvis ikke meget spredtes med dens Vande vidt og bredt i den mexikanske Hav- bugt. Imidlertid paastaae Lodserne fra Balize, at de tre Hovedmundinger af Floden i de sidste 25 Aar ere rykkede over en Fjerdingvei ud i Havet. Den største Deel ligger under Flodens Vandhøide, især den mere fjerntliggende. ») Pinus australis. =) Tillandsia usnoides. ^J Melia azedarach. *) Chamærops Palmetto. 325 thi ved Oversvømmelserne afsætter Floden det meste Bundfald langs sine Bredder, og danner saaledes naturlige Diger, som det med hvert Aar bliver den vanskeligere at overstige. Ved de periodiske Oversvømmelser stiger Vandet fra 3 til 30 Fod, og de dyrkede iMarker maa der- for beskyttes ved Diger, ligesom Byen New -Orleans er det , hvis Gader tildeels ligge under Flodens daglige Vandstand. Dette Delta bestaaer af et med hensmuldrende Plantedele og Sand blandet Leer, der paa sine Steder har en Tykkelse af 100' og er saa frugtbart, at naar det beskyttes mod Flodens periodiske Oversvømmelser og de tykke Cypres- og Rørskove afbrændes, forandres det under Menneskets Hænder til en Have for tropiske og subtropiske Væxter. Overlades den nydannede Flodmarsk derimod til Naturens frie Spil, bedækkes den milevidt sig udbredende aldeles vandrette Flade med uigjennemtrængelige Siv- og Rør- skove, Boliger for utallige Vand- og Rovfugle, der atter efterhaanden vige for Cypreskove med Pungdyr og Losser. Fra Sydsletten, der ved Alleghanys fremskudte Grene knibes mere og mere ind mod den mexikanske Havbugt, udgyde samtlige Vande sig i Oceanet gjennem en eneste Flod, der med. sine talrige Bistrømme danner et udbredt Forbindelsesnet, Vestens egenlige Livsaare, beseilet i 1811 af den første Dampbaad og nu befaret af over 400 tildeels kæmpestore Dampskibe. Middelhøiden af denne udstrakte Slette er kun 4 — 500', og saa roligt er Flodernes Løb, at Missisippi, efter at være steget ned fra Høiryggen ved St. Anthonys Falls (44^ 59'), paa en Strækning af 450 Miil fra Fort Snelling til Havet kun falder 750 Fod og i Alt fra sit Udspring kun 1432' paa 698 Miil, medens Rhinen i sit 150 Miil lange Løb har et Fald af over 5000'. 326 Dette store Basin deles naturligt, skjøndt uden nogen skarp Begrændsning, efter en Linie fra Søernes Sydrand til henimod Missisippis Udløb i Prairien mod Nordvest og den store Skovslette mod Sydost, der udbreder sig til AUeghany- bjergenes vestlige Kjede, kun hist og her afbrudt af skal- dede Bakker, som f. Ex., hvor Kentucky s hulerige Kalklag træde nær op mod Overfladen og sluge den faldende Regn. Skjøndt udbredt over alle Fristaterne staaer Elmen dog i Skovsletten i sin fuldeste Skjønhed, Amerikanerens Friheds- træ, i hvis Skygge William Penn afsluttede sit bekjendte Forliig med Indianerne med en Klogskab og Retfærdigheds- følelse, der kun slet blev efterlignet af hans Efterfølgere, paa et Sted i Urskoven, der nu udpeges den forbausede Reisende midt i en af Amerikas folkerigeste Stæder. Her hæver Tulipantræet sig til 80' Høide med sit rundbugtede Blad og sin forunderlige Blomst. Til dem slutte sig den hvide Lind, Platanen og mange andre, og i de rige Dal- strøg finder den tretornede Gleditschia sit naturlige Hjem. Aarhundreders Skovvæxt har her^ opsamlet en riig Muld- jord, og i den nyligt røddede Urskov mellem forkullede Træstumper voxer IVlaisen frodigt , en Velsignelse for Kolonisten ved sin lange Spirekraft, sin Frihed for Syg- domme, sin rige Afgrøde og sin forunderlige Evne til at forberede Jorden for Vintersæden og rette sig efter alle Klimater ^), men den er ogsaa her i sit Hjem og breder sig fra Canadas Grændse til det sydlige Chile, fra Mexikos Kyst indtil 8000' op ad Bjergskraaningerne. Men Skoven standser ikke ved Alleghanybjergenes Fod; den stiger og falder med deres sex Gange gjentagne ') Man har havl Ax af en Fods Længde og med over 1000 Korn. Der dyrkes omtrent 40 Varieteter, af hvilke de nordligste mod- nes hurtigere end de sydlige. 327 Bølgebjerge og Dale, og dækker dem med talrige Ege, med Bøg og Balsampoppel og Alleghanylinden. Der hvor Delaware og Susquehanna fra den vestlige Side gjennem steile Kløfter (gaps) ' ) sprænge sig en Vei gjennem samtlige Kjeder for at kaste sig ned i Lavlandet over det forlig- gende lave Granitterrain , der langs hele Kysten indtil heelt op i Canada er betegnet ved en Række characte- ristiske Vandfald 2), der følger den med og klæder de østlige Bakkestrøg, de blaae Bjerge, med en Rigdom af Ahorn, Ask, Plataner, uægte Acacier, Valdnød og Kastanier. Den synker med ned i Lavlandet, hvor Bomuldsplanten klæder Sommermarken i Snee ' ) , overskygger Slaveeierens pragt- ^) Delawares Gap er 1600' dybt med lodrette Vægge, der ikke en- gang lade Plads mellem sig og Floden til en Vei. *) Delawares Fald er ved Trenton, Schuilkills ved Philadelphia, Po- tomacs tæt ovenfor Washington og Jamesflodens ved Richmond. Ebbe og Flod mærkes lige op til Faldene, men deres praktiske Vigtighed have de faaet derved, at de betegne den everste Grændse for Skibsfarten paa disse Floder. 3) 1 Begyndelsen dyrkedes Bomuldsplanten i New-Yersey, Delaware og Maryland, senere var Virginien vigtig som en Bomuldsstat, men den er nu aldeles udpiint og Carolinerne felge snart efter den. Sydstaterne langs den mexicanske Havbugt og Kentucky inde i Landet ere nu. de vigtigste , men den bedste Bomuld , man kjender, faaes endnu bestandigt fra Øerne langs Syd-Carolina og Georgien (den saakaldle Sea- Island -Bomuld), hvortil den skal være indfort fra Persien. I 1784, fortæller Schouw, (Natur- skildringer p. 165) bleve nogle Baller Bomuld fra Fristaterne con- fiskeredc i Liverpool, paa Grund af, at Bomuld ikke var en Ar- tikel, der frembragtes i de nordamerikanske Kolonier, og i 1792 opkastede man i Alvor det Spergsmaal i Parlamentet i England, om man kunde haabe, al Kolonierne aarligt kunde forsyne Moder- landets tiltagende Fabriker med 100 Baller (40000 ^) Bomuld. Nu er den aarlige Produclion i Fristaterne henved 1000 Mill ^, af hvilke omtrent \ forbruges i Landets egne Fabriker. Millioners materielle Velvære er saaledes afhængigt af Overhuden paa en Plantes Freskaller. 328 fulde Villa saavelsom Slavens faldende Hytte, thi Naturen er ikke karrig mod dem, hvem Menneskene have nægtet Alt, med MagnoUer, Catalper, Laurer og duftende Oran- ger^), og taber sig endehg med uendelige Ceder- og Cypresskove i de Moser og Marskdannelser, der bræmme Atlanterhavets Kyst. Her voxer Risen frodigt i sine vaade Marker, og den 100' høie kegledannede Magnoha grandi- flora med de melkehvide Blomster i det dunkelgrønne Løv staaer med den sydlige Lind som en vidtlysende Pha- ros, der advarer den Keisende om Nærheden af de fryg- telige Swamps (Moser) og deres pestfængte Uddunstninger. Ogsaa mod Nord overskrider den den lave Høiryg, som vi før have sagt løber langs Søernes Sydrand, hvor Ohio's nordlige Bifloder mødes og flyde sammen med de Smaa- strømme, der falde i Søerne. Sukkerahornen, svulmende med sin Foraars saft 2), den nordlige Lindeform, den hvide Ask og den amerikanske Birk speile sig i de yndige Smaasøer, der ligge henstrøede i Staten Ny - Yorks nord- ostlige Kornland, de begrave i deres Skjød den Jernvei, som Ny-Yorkernes Speculationsaand kastede 120 Mile langt gjennem ubeboede Egne for at lænkebinde^ det vaag- nende commercielle Liv i Vesten til den nye Verdens Metropolis, og vige halvt uvillige tilbage for de Pragtbyer, der springe op langs Vandveien (Eriekanalen) fra Hudson ^) De to sidstnævnte ere indforte fra den gamle Verden. 2) Gaaer i Canada indtil Nord for St. John's Sø, hvor Middelvarmen er ligesaa streng som under 68"^ n. Br. i Europa, men elsker meest steile skyggefulde Flodbredder med kølig frujitbar Jord. Naar man i Begyndelsen af Maris Maaned borer ind i Stammen 1 til 2' over Jorden, udflyder der i 5 a 6 Uger to til fire ^ Saft, der ved Henkogning giver en hoist aromatisk og velsmagende Slags Suk- ker, der dog i Sødme ikke kan maale sig med Rørsukkeret. Efter- haanden som Landet opdyrkes, forsvinder dette smukke Træ. 329 til Lake Erie, Byer fra ifjor, som amerikansk barok Smag har prydet med Navne, der vække aartusind-gamle Erin- dringer, som Albany, Utica, Rome og Syracuse. Studsende og bævende nærmer Skoven sig det Sted, hvor Søgudens Kæmpedøttre, den sortøiede Huron, den kaade Erie med de søgrønne I^okker og den vilde Michigan efter et for- tvivlet Løb gjennem Skove og over Klipper styrte over den 150' høie Klippevæg og knuses i Faldet ved Niagara M^ Gjennem den dybe Indskjæring, hvori Eriekanalen er lagt, den yndige Mohawkdal, følger den HudSon, der paa sin Vei imod Syd mellem smilende Høie og blomstrende Smaa- byer sprænger Høilandskjeden ved Matteawan i 2000' høie lodrette Klippevægge , der hvor det hensmuldrende mos- groede Fort Putnam, der rager høit op over det pragt- fulde militaire Akademi med dets normanniske Tinder og Taarne, kalder tilbage i Erindringen Washingtons ubøie- lige Strenghed og den ulykkelige André's forsmædelige Død. Langs Flodens vestlige Bred klæder den de 100' høie Trappalisaders Toppe med et livligt Grønt, og danner Baggrunden i det herUge Panorama, der aabner sig for den trætte Reisendes Øine ved Indseilingen i Ny - Yorks Hav- bugt. En alvorligere og strengere Characteer antager den, naar den bestiger det nordostlige Granitterrain , Fri- hedens hellige Jordbund i Ny -Englands Stater. Fra Alpesøerne Lake George og Lake Champlain, saa rige paa historiske Minder, udbrede Naaleskove af Gran og Fyr, ^) Eflcr et indiansk Sagn. 2) Den engelske Major Andre blev benyuet som Underhandler mel- lem General Clinton og en Forræder i den amerikanske Armee, General Arnold. Paa Tilbagevcicn fra et hemmeligt Besøg hos Arnold i Fort Putnam blev han fanget, og Washington lod ham hænge trods Clintons indstændige Forestillinger. 330 denne i Amerika saa talrigt repræsenterede Slægt, sig over det hele Terrain , og kun det 6005' ' ) høie Mount Was- hington løfter sit ærværdige, skaldede Hoved 2000' op over den underliggende Skov. Saaledes var Skoven i Fristaterne, saaledes er den tildeels endnu, skjondt Øxe og lid lufte godt ud imellem den, men om man ogsaa med „den gamle Skovmand" maa beklage den hensynsløse Maade, hvorpaa den udryddes, saa kan man dog heller ikke glemme, for hvilket Liv og Virksomhed de saaledes røddede Pletter ere blevne Sce- nen, og hvormange Ulykkelige og Fortrængte der der have fundet et Hjem. Vende vi os til Betragtningen af Prairien, der fra den før omtalte Linie gjennem Indiana , Illinois , Ohio og Kentucky indtil henimod Missisippi udbreder sig indtil Klippebjergene. Paa denne Side var den, thi den hurtigt stigende Opdyrkning har tilintetgjort dens oprindelige Præg, en bølgende, ofte sumpig Græsslette med Sassafras- buske og pragtfulde men lugtløse Blomster ; skovløs , skjøndt maleriske Trægrupper hist og her afbrøde Ud- sigten eller i lange, bugtede Linier angave Flodernes Løb. Enkelte Høidestrækninger antoge ved deres nøgne, skal- dede Overflade en ørkenagtig Characteer, ligesom ,, Barrens" i Skovregionen. Høiest er denne Deel af Prairien i den nordlige Deel tæt Søpartiefs Sydrand, hvor Vandskjellet ligger, men den synker jevnt ned mod Missisippidalen. Først hiinsides Missisippi træffe vi Prairien i dens fulde Storhed. I disse vestlige Prairier have Indianerne med det Gode eller med det Onde faaet deres sidste Hjem, thi ) Ifelge de nyeste Maalinger er Mount Washington ikke det høieste Punkt i Alleghanybjergene, thi Black Mounlain i Nord-Carolina stiger til 6289'. I 331 neppe vil den Spaadom opfyldes, som endnu lever iblandt dem, at de engang skulle vende tilbage til det store Hav, hvorfra de droge ud, og saa gaae under, og her frister endnu mangt et Dyr en urolig Tilværelse, som i fordums Tid beboede de østlige Stater. Det er overhovedet utro- ligt, hvor hurtigt Opdyrkningen af Landet, Jagtfriheden og Lysten til Farer og Eventyr have gjort Ende paa eller be- grændset den frie Dyreverden i de gamle Stater. Den Tid er forbi, da Buffaloen lædskede sin Tørst ved Dela- wares Bredder eller ad selvdannede Stier søgte over Cumberlandbjergene ned i Georgiens Lavland, naar den trængtes af haarde Vintre , thi paa denne Side Missisippi findes den længe ikke mere. Moosen, eller det ameri- kanske Elsdyr , søger ikke længere sit Foder i Ohios Prairier, den canadiske Hjort med det kolossale Geviir maa nu søge Tilflugt i de Smaaskove, der ligge spredte over Vestens Sletter, og Bæveren bygger Huus ved Mis- souri og den øvre Missisippi. Kun sjeldent overraskes Vandreren i Catskill Bjergene af den guulbrune Kuguar; den sorte Bjørn, Ulven og Lossen skjule sig i de uigjen- nemtrængelige Skovstrækninger, især i Pennsylvanién , og skjøndt et natligt Skovdyr er Vaskebjørnen allerede en Sjeldenhed i Østen. Den vilde Kalkun fylder her sjel- dent Foraarsskoven med sine gjennemtrængende Skrig, en hlle Papagøie '), der før var hyppig i Ohio, lever nu i Mis- souri's .Skove , og Fortællingerne om Vandreduernes utro- hge Bedrifter forekomme selv Amerikaneren fabelagtige, og han kan dog taale en Deel 2). Man har Klapperslange- ') Conurus caroliniensis. 2) Dog trække de endnu bestandigt i For- og Efteraaret i store Flokke fra Nord til Syd og omvendt langs med den vestlige Bred af Missisippi. 332 lokaliteter, ligesom man har dem for Spineller og Sapbi- rer, og neppe stikke de efter Vinterhvilen Hovederne ud' af deres Huller for at slikke Solskin og komme til Kræf- ter, før Jægeren er færdig med sin lange Trætang, tager dem i Nakken og putter dem i sin Kasse for at under- holde det rædselelskende Publikum med den hurtigt vi- brerende Lyd, der i den frie Skov vilde bringe det til at fare fra hinanden som Duer, naar Høgen slaaer ned^). Kun det vævre Egern, den hurtige Maar, den ubrugelige Pungrotte og det ubehagelige Stinkdyr drive deres Færd i Skovene, Bæverrotten søger Menneskets Selskab trods alle Forfølgelser, og paa de aabne Strøg undgaae Harerne, ligesom Agerhønsene og Vagtlerne, endnu bestandigt Øde- læggelsen. Men i Begyndelsen af Efteraaret kommer den canadiske Gaas i store Skarer over hele Landet og Can- vass-Ænderne samle sig i Flokke langs Atlanterhavet og i de nærmeste Floder, især dog Cheasapeakbugten , hvorfra de bringes til Torvs i alle store Stæder og sælges for en høi Priis, thi de udgjøre den største Lækkerbidsken paa et amerikansk Bord. Men i det fjerne Vesten holder den lysmankede Buffalo endnu tappert Stand ved Klippebjergenes Muur mod Apa- cherne Og de Hvide, skjøndt de første nedlægge den i Tusindviis i kunstige Dyrehaver for den velsmagende Tunges Skyld, og de sidste utrætteligen jage den for dens Skind og dens Kjød, der tørret og pulveriseret under Navn ') Sin værsie Fjende har den dog ikke i Mennesket men i Svinet, der med Begjerlighed styrter sig over den, naar den faaer Oie paa den, og fortærer den uden selv at tage Skade af det. Selv i Staten Missouri, Vest for Missisippi, er den en stor Sjeldenhed paa Jord, som er laget under Behandling, thi man „afdriver" Skovene med Sviin, før man benytter dem til Skovhugst. 333 af Pemmican er Jægerens vigtigste Reiseproviant og tillige en temmelig betydelig Handelsartikel. Forgjeves er dog dens Snuhed og Forsigtighed , dens uhyre Styrke , dens fortvivlede Mod mod saadanne Fjender; selve dens blinde Raseri benyttes af dem til at styrte den i Fordærvelse, og dens^Dage ere talte. Tung og kluntet som den er kan den kun paa faa Steder overskride de bagliggende Klippe- bjerge, men disse veed den at finde saa instinctmæssigt, at jjBuffalostier" altid have været Nybyggernes sikkreste Veie over Bjergene og selv angivet den rigtigste^ Linie for Nu- tidens Kanalanlæg. Talrige Flokke af Raa- og Daadyr græsse paa Missisippis og Missouris Engstrækninger, en lille hvid- og sortplettet Geed lever ved den sidste Flods Bredder, her er den sorte Ulvs Jagtgebeet og her graver den amerikanske Grævling sin mørke Bolig. Gjøende og hylende følger den graalige Prairiulv i store Flokke, lige- som Shakalen i den gamle Verden, Karavanerne for at holde Maaltid paa Affaldet fra deres Borde og paa de døde Lastdyr, og nu og da drager den lille hurtige Ræv i sit lynsnare Løb en mørk Linie hen over Sletten , selv useet i sin hurtige Fart. I Underskoven langs Rocky- Mountains østlige Skraaning har den amerikanske Kæmpe- bjørn (the grizzly bear) sit Hjem. Herfra streifer den ud over Prairien paa Rov, Menneskenes og Dyrenes frygte- ligste Fjende, thi naar den er hungrig, angriber den-Alt, og selv BulTaloen maa bukke under og slæbes til dens Leie. Den udmærker sig ved sin Størrelse og, ligesom den malajiske Bjørn, ved sine lange Kløer, graver derfor godt, men gaaer, naar den er udvoxet, aldrig paa Træer. Fra Missisippi hæver Prairien sig saa langsomt , at man kun paa dens ørkenagtige Characteer og raae Klima mærker den Høide, hvortil man er steget. I 334 Begyndelsen betegne Hickory') og Eeg Vandløbene, Jord- bær og Blommer , spiselige Løg og Knolier voxe i Mængde, og Buffalogræs og Bufialokløver ere friske og frodige. Efterhaanden som man stiger høiere op og Kli- maet bliver raaere og tørrere, afløses de nysnævnte Træer af Sølvpoplen, den canadiske Poppel (Cottonwood) og af flere Pilearter, og istedetfor af spiselige Planter dækkes Prairien om Sommeren af et pragtfuldt og broget Blomster- teppe, hvoriblandt en krybende Malve med karmosinrøde Blomster og en Salvie med armtykke Stængler , med Oenotherer, Saxifrager og Cacteer^). Buffalogræsset^) og Buffalokløveren *) tilligemed en saftig Rørplante , der søges med Begjerlighed af Dyrene , ere endnu rigeligt tilstede , men Ørkenens Plante, den trøstesløse Artimisia tridentata^), begynder allerede at vinde Terrain. Nær Karavaaveien, der ved den lange Færdsel er saa fasttrampet som en af vore macadamiserede Landeveie, sees kun lidet Vildt, og det er store Ting, naar Jægerne hjembringe en mager Antilop, en snappende Skildpadde^) eller en Bæverrotte som Udbytte af en Dags Anstrængelser. Endeligt naaer man den hvidligt-dyndede Plattestrøms græsrige men træ- ') En Slags Valnød, Juglans laciniosa. 2) Men de egenlige saakaldte Blomsterprairier findes dog kun syd- ligere mellem den 30te og 40de Bredegrad, skjøndt ogsaa der sjeldent, og afgive et af de pragtfuldeste Syn, man kan tænke sig. Græsarter mangle næsten aldeles. Over et tæt Teppe af duftende Violer bæve sig Solblomster (Helianthus tuberosus) røde Malver, søiledannede Cacteer, purpurfarvede Lupiner og Valmuer. Luften er svanger med balsamiske Dufte, og pragtfulde Sommerfugle, Bier og Edderkoppefluer, Kolibrier og Biædere summe og sværme uop- hørligt mellem Blomsterne. ^) Sesleria dactyloides. *} Trifolium bisonicum. *) En Bynkeart. 5) Chelydra serpentina, en glubsk Flodskildpadde, der lever af Fisk 02 Vandfugle. 335 løse Dal. Kun paa Øerne, der have været beskyttede mod Buffaloflokkene og de ødelæggende Prairibrande , findes frodige Smaakrat, ja endog Skove, hvorfra Udvandrerne med Livsfare hente det fornødne Ildebrændsel. Skjøndt der ikke haves mindste historiske Beviis for, at Prairien nogensinde har været bevoxet med Skov, maa man derfor ikke troe, at Skov ikke kan voxe paa Prairien. Det vilde i det Heieste kunne siges om Steensletten. Men de uhyre Buffalosværme gjøre Opvæxten af Ungskov høist vanskelig, og Indianeren afsvider jevnlig Prairien i den tørre Aarstid for at skaffe et nyt og friskt Græsteppe for disse Dyr, til hvis Bestaaen hans egen er uopløseligt knyttet. En saadan Prairibrand skrider kun langsomt frem og i Reglen i en lige Linie, men Varmen er stærk nok til, at al Plantevæxt gaaer tilgrunde undtagen netop de eiendommelige Græsarter, der betegne Prairien, thi af deres Rødder skyde snart nye, friske, saftige Skud op. Hvor derfor Europæernes Ankomst har drevet Indianeren og Buffaloen i Landflygtighed, som i hele Prairien Øst for Missisippi, finde vi ogsaa, at Jordbunden, saafremt den ikke tages under Plougen, bedækkes med Buskvæxter (i den saakaldte Busk-Prairi), der atter senere vige for større og større Træer og saaledes efterhaanden gaae over i Skovsletten. Ligeledes ville vi finde, at hvor Trævæxten har naaet en vis Kraft, sætter den Grændse for Prairi- branden og beskytter de bagved liggende Egne. Dette er Tilfældet med det saakaldte „Big Timber", en Poppelskov, der strækker sig langs den øvre Arkansas i en Brede af en Fjerdingvei, og endnu mere med de bekjendte ,,Cross- Timbers", der fra Rio Brazos i Texas løbe 'i en nordlig Retning op mod Arkansas og forhindre de vestlige Prairi- brande fra at ødelægge de Østen for dem liggende Par- 336 tier. Hver Brand, der træffer dette Skovbelte af Ege, Val- nødder og Elme, afsvier alle Toppene, men friske Skud voxe bestandigt ud for neden, hvorved der tilsidst er dannet et uigjennemtrængeligt Krat af dvergagtige Træer, der som en tæt Muur modsætter sig alle Ildens Forsøg paa at trænge igjennem. Nu begynder Buffaloen at indfinde sig , dog kun enkeltviis og sky, hvor for 10 Aar siden Karavanerne op- holdtes i hele Timer af uoverskuelige Flokke, der krydsede deres Vei paa Vandringerne fra Nord mod Syd eller om- vendt. Her lever ogsaa den lille guulbruunrøde Prairi- hund*) i Selskaber paa Tusinder og graver i den aabne Prairi sin Hule, omkring hvis Indgang den kaster den ud- gravede Jord som en Vold. Flere Tønder Land kunne være bedækkede af disse ,,Prairibyer". Ligesom de euro- pæiske Murmeldyr sidde de i smukt Veir paa Bagfødderne udenfor deres Huler, men styrte sig ned i disse, saasnart man kommer dem nær, og stikke Snuderne ud under en gjøende Lyd, som man har sammenlignet med Hunde- hvalpenes Gjøen , og som har foranlediget deres Navn, thi de have Intet med Hunde at bestille, men ere Gna- vere 2). Gaaer man nærmere, forsvinde de, men vover man sig til at see ned i Hulerne eller røre i dem med en Stok, hører man en ildevarslende Raslen; det er Klapperslangen, der har sluttet Broderskab med Hulens 1) Arclomys Ludoviciana. 2) Omtrent under denne Længde, men nordligere, drage Sioux'erne om med store Flokke af virkelige tæmmede Hunde, som de have afrettet til Jagt og til at trække deres sindrigt construerede Slæder, og hvis Kjød tillige er deres Hovednæring. 337 Eier eller indqvarteret sig hos ^den uden Tilladelse, men ogsaa til Gjengjeld paataget sig dens Beskyttelse ^ ). Raaere og koldere bliver Prairien, eftersom man nær- mer sig Fort Laramie, den sidste Station, før man over- skrider Klippebjergene. Veien forlader la Platte, hvis stelle Flodbredder ikke længere kunne følges, og løber over den aabne Slette ; Græsset bliver kort og bruunt , ja paa mange Mile er der intet Spor af det, og Artimisien bliver mere og mere herskende, skjøndt Geranier, Oeno- therer og Digitalisarter endnu pryde Smaabækkenes Bred- der. Medens de voldsomme Orkanstorme læ^|ere Øst paa kun true med at styrte den Reisende med alle hans Eiendele i Flodkløfterne, hvis han ikke hurtigt danner sig eller finder et Læ, saa pidske de her tilUge Sandet op i høie Skyer, der angribe Øinene og Halsen, medens den tynde Luft i denne Høide, thi man er ved Fort Laramie allerede paa 4000' Høide , gjør Aandedraget tungt og Gangen besværlig. Luften er tillige saa tør, at Læberne sprække. Vognene falde fra hinanden, og faldne Dyr tøiTe hen til Mumier, saafremt Rovdyrene ikke fortære dem. ) Delte er blevet anseet for en Fabel, men paa Stansbury's Expe- dition til Sallseen er det paany blevet bekræftet. Ogsaa en lille Ugle (strix hypogæa) skal opholde sig i Prairihundens Hule, men S. saae den ikke. Derimod saae Bartlett, der var Formand for den Commission, der ordnede Grændseforholdene mellem Frisiaterne og Mexico efier sidste Krig, den ofte sidde som Skildvagt paa Toppen af de smaae Jordheie. Ogsaa langt sydligere, under den 34le Bredegrad, fandt Marcy, der i Aaret 1852 opdagede Red Rivers Kilder under 34° 14' n. Br. paa LIano Esiacado's Plateau, en saa utrolig Mængde af disse Smaadyrs Boliger omkring denne Flods Bredder, al han anslog den Overflade, de dækkede, til c. 200,000 Tender Land. India- nerne (Comanchcrne) kalde derfor ogsaa Floden „Prairihunde- Landsby-Floden". 22 338 Og dog følger paa en Dag, hvor Udstraalingen fra det op- hedede Sand og Tilbagestraalingen af Sollyset forvirrer og blænder Øiet i den Grad, at grønne Briller ere blevne en nødvendig Reiseartikel for en Udvandrer til Californien, en Sneestorm om Natten og en Kulde, der selv midt i Juli Maaned bedækker Vandet med 2" tyk lis, saafremt man har noget, thi søger man her efter Drikkevand i Fordyb- ningerne , finder man dem forstenede af Salpeter og Soda. Veien er bedækket af en broget Blanding af de meest forskjeUigartede Gjenstande, som Emigranten, uvi- dende (M de stedfindende Forhold, har slæbt med sig maaskee fra det fjerne Europa for tilsidst fortvivlet at hen- kaste dem saa nær ved sine Ønskers Maal. Den omstrei- fende Indianer standser forbauset ved Synet af disse for ham saa uforstaaelige Herligheder, den mere erfarne Rei- sende trækker medlidende paa Skulderen ved Synet af det Meget, der er gaaet tabt i Daarskab, og en eller anden, der er mere havesyg end de øvrige, standser vel under- tiden, opsamler de værdifuldeste Gjenstande og bringer dem med sig, men nødes atter til at opgive dem. Veien ligner en slagen Armees Retraitelinie , men det er frede- ligere Vaaben, der betegne Nederlaget. Spader, Plouge, Maskiner til at vaske Guld, Kogeovne, Slibestene, Kufl'er- ter, Blæsebælge, Øxer, sammenfaldne Vogne, Skinker, Sække med Bønner og Klædningsstykker ligge henslængte paa begge Sider af den. Endelig naaer man Sweet-River, der frisk og kølig gjennembryder Klapperslangebjergene i en smal og dyb Bjergkløft, den saakaldte Djevleport, der kun levner den Reisende en smal Sti langs Flodbredden, men efter de overstandne Lidelser forekommer ham som et Paradiis 339 med sin fulde, dybe Skygge og sin forfriskende Strøm mellem romantiske og vildttakkede, skjøndt nøgne, Bjerg- tinder. Naar man er kommet gjennem denne, indfinder Artimisien sig igjen', og ligesom for at erstatte Træerne, den har fortrængt, skyder den sig op til 10—12 Fods Høide. Saaledes nærmer man sig da det berømte South-pass eller Sydpas (42° 24'), 7273' over Havet og kun 45-0' under Store St. Bernhard i Alperne, hvorigjennem Veien ligger for dem, der gjøre Landreisen saavel mod Nord til Oregon som mod Syd til Californien , thi i lang Tid har dette Pas været den eneste bekjendte dybe Indskæring, der tillod Reisende med Heste og Vogne og Kvæg at passere Klippebjergene. Her er ogsaa mærkehgt nok Vandskjellet mellem Øst og Vest, uagtet den vestlige Sneekjede er betydeligt høiere. Endnu kun nogle faa Skridt over en jevn Høi, og ved sin Fod seer man Pacific Springs, hyllet i frodig Græsvæxt, en af Colorado' s Kilder, hvis Vand ikke standser, før det har naaet det stille Ocean. Til Høire ligge Wind-River Bjergene, et mægtigt Knudepunkt, saa- ledes som Cordillererne have saa mange at opvise, hvor- fra fire Kjeder løbe ud, af hvilke den nordlige beholder Navnet Klippebjergene. Paa selve Knuden staaer Fremonts Peak, 13178' over Havet, det høieste Punkt i den østlige Kjede. „Fra dets Top saae Fremont", omsværmet af Bier, ligesom Humboldt af Sommerfugle paa en langt større Høide i de sydlige Cordillerer, „paa den ene Side Rio Colorados nysnævnte Kildefloder, paa den anden Side Wind-River-Dalen, hvori Jellovv-Stone-River, en af Mis- souris Bifloder, begynder, og mod Nordvest øinede han de sneedækte Trois Tetons , i hvilke Missouri's egenlige Ud- j>2^ 340 spring er, nær Kilderne af Snake River, Columbias syd- ligste Hovedgreen"'). Man er nu inde paa Høisletten, 6-7000' over Havet. Rene Ørkener vexle med Artimisieskove eller med magre Prairier, der kun i Regntiden yde rigeligt Foder til de talrige Buffalohj orde, der, trængte af Mangel og Forfølgere, vove sig gjennem South-Passet. Yndige smaae kilderige Prairier, hvorigjennem rislende Bække bugte deres Vei, ligge hist og her skjulte mellem steile Bjerge, og paa Bear- River og Weber-Dalenes Skraaninger voxe Ahorn, Laurbær- eeg2) Bjergask 3), vilde Kirsebærtræer *) og mange spiselige Bær. Uden Vanskelighed stiger man over de sneedækte Wahsatsch -Bjerge og seer nu det forjættede Land, et nyt Folks Jerusalem og den nye Verdens døde Hav, den store Saltsø, ligge for sine Fødder. Man træder ned i det store Basin (the great Basin), denne vidunderiige Opsvulming af Fastlandet mellem to parallelle Kjeder, en uhyre, tør Steenørken, 4-5000' over Havet, uden et Træ, ja næsten ^) Humboldt: Ansichten der Natur. For at give endnu et Bidrag til Skildringen af de mærkelige Combinationer af Flodsystemerne i Nordamerika, skal jeg (næst efter at kalde tilbage i Erindringen, atMissisippi, Hovedfloden for Missouri med alle dens Bifloder, ikke blot gjennem en Række af Smaasøer og Floder staaer i Forbindelse med Lake Superior, men ogsaa udspringer lige ved Siden af og er umiddelbart forbundet ved Tvergrene med Red River of the North, der falder i Iludsons- bugten) endnu tilfeie, at Columbias nordligste Arm udspringer mellem den 52° og 53° n. B. fra en lille Se i en kjedeldannet Indsænkning i de nordlige Klippebjerge (Chipewyan-Bjgrgene), den saakaldte Punschebolle (Punch-bowl), og at Athabasca, en af Makenzies Bifloder, der leber til det nordlige lishav, begynder i den samme Dal fra en anden lille Bjergsø kun et Par Skridt fra den. 2) Quercus imbricaria. ^) Pyrus aucuparia. ^) Cerasus borealis. 341 uden et Straa, thi kun enkelte Bynkebuske give den flyg- tige Hare og Antilop et usikkert Tilflugtssted, naar de op- skrækkes af Karavanerne. Ingen Fugl søger her sit Hjem, og selv de faa Indianere leve splittede i enkelte Familier, ja tilbringe endog undertiden et sørgeligt Eremitliv uden i Aar og Dag at see et menneskeligt Væsen. Talrige Søer fylde Fordybningerne og optage dets Floder, thi det har sit eget Flodsystem, og af de store Strømme, Bear- Carson- og Humboldtriver, seer ingen nogensinde Oceanet. Mange af Søerne ere Saltsøer, som „the great Salt-Lake" (den store Saltsø), der ligger 4078' over Havet og er 15 Mile lang og 10 Mile bred, den nye Verdens døde Hav, hvis Bredder ere forstenede af Salt, og i hvis Vand intet Dyr lever. Saltsøen ligger i den østligste Deel af det store Basin tæt ved den vestlige Fod af Wahsatsch-Bjergene, og er først i den nyeste Tid blevet nøie undersøgt og op- maalt. Dens Vand indeholder om Sommeren 22 pC. faste Dele, af hvilke de 20 pC. ere Kogsalt, og er altsaa næ- sten mættet'). I Slutningen af Sommeren er Saltholdig- heden sandsynligviis størst, thi om Foraaret, naar Sneen smelter paa Bjergtoppene og i Kløfterne , styrte store Vandstrømme ned i Søen. Et Bad i dens Vand er over- ordenligt forfriskende, men man maa vogte sig for at faae Vandet i Munden, thi det snører Struben sammen og foraar- sager voldsomme Brækninger. Da det imidlertid er nød- vendigt at tage et Ferskvandsbad bagefter, for at Hudens Porer ikke skulle forstoppes af Salt ved Vandets Fordunst- ning, saa er den Reisende oftest berøvet denne Nydelse, ') Vandet i det dede Hav indeholder 24 pC. 342 thi Ferskvand er her for kostbar en Artikel, til at der saa- kdes kan ødsles med det. Skjøndt intet Dyr lever i det, mangler Liv dog ikke paa dets OverQade. Stansbury og hans Ledsagere bleve slagne med Forundring, da de paa en af deres Udflugter fandt en af de mange Øer, der hæve sig op af Søen indtil 3000' Høide, beboet af Millioner af Maager, Pelikaner og Heirer, som fordunklede Himlen og fyldte den ellers saa tause Luft med deres Skrig, da Baadenes Ankomst skræm- mede dem op fra deres Reder. Kysten var som besaaet med Æg og Unger, der her ligge sikkre mod Indianernes og Rovdyrenes Efterstræbelser, men Føden maa hentes langveis fra i Ferskvandssøerne og Bækkene, og de mange henraadnende Fisk, der næsten forpestede Luften, viste tilstrækkeligt, hvori den bestod. I den græsrige „Kilde- dal" ved Sydsiden af Saltsøen, hvor Mormonerne lade deres Kvæg overvintre, traf de dem igjen jagende med Iv- righed i de fiskerige Bække. Til visse Aarstider falde ogsaa store Flokke af Gjæs og Ænder i Søen for at hvile sig paa deres Vandringer mod Nord eller Syd, men deres Ophold er kun kort. I den nordøstlige Deel ved Bear- og Weberflodens Udløb var Vandet meget grundt'), og Bunden paa flere Hundrede Tønders Overflade bedækket med et fodtykt Dyndlag, hvorigjennem Baadene kun med Besværlighed kunde drives frem. Da Folkene stege ud af dem for at trække dem og derved plumrede Vandet, fyld- tes hele Luften med en afskyehg Stank, og ved nølere Undersøgelse fandt man da, at dette Dynd var sammensat af lutter Stykker af Insektlarver af et tovinget Insekt, der ellers leve i Ferskvand og altsaa af de nævnte Floder maa ) Seen er i det hele ikke dyb. Den største Dybde er 33 Fod. 343 være skyllede ud i Søen, hvor de have fundet deres Død. Paa samme Maade maae de uhyre Masser af Drivtømmer være bragte ned, der bedække den nordlige Søbred ^ ). Vestkysten er i Almindelighed ganske lav og hori- zontal og gaaer saa umiddelbart over i Søen, at man selv i Nærheden skuffes betydeligt med Hensyn til det virkelige Sted, hvor Vandlinien er. Denne store Flade, der paa ^ sine Steder strækker sig milevidt ind i Landet, bestaaer » af Dynd, som i tørt Veir og især i den tørre Aarstid bin- des af det tilbageblevne Salt til en fast Masse og danner en udmærket Vei, paa hvis Overflade de smaae Saltkry- staller glimre i Sollyset som Diamanter, men et eneste Regnskyl eller en Paalandsvind er tilstrækkelig til at sætte den under Vand eller forvandle den til en ufremkommelig Dyndpøl. Saltsøen næres af talrige Saltkilder, der tillige- med enkelte Svovl- og Asphaltkilder bryde frem i dens Omgivelser og kun nu og da afløses af en Ferskvands- kilde, der langt fra giver sig tilkjende ved en frodig Græs-' væxt, og, hvis den er stor nok til at danne en rislende Bæk, ved en lille Række af Siv, Piletræer, ja endog Rosen- buske. Af det ferske Vand opstaaer en Mængde Mosqui- toer, der falde over de faa Mennesker og Dyr, der komme til Kilden for at slukke deres Tørst, men selv atter lokke Skarer af Ænder , Regnpibere og Snepper 'hid , hvis Bytte de blive. Saaledes formaaer en lille Kilde at skabe Liv ^) Delte Drivlømmer er ikke slort men særdeles vel vedligeholdt og meget tert. Det liuger ofte 4—5' over Vandskorpen, hvilket gjer det sandsynligt, at Vandstanden aflager paa Grund af den stærke Fordampning i del terre Klrma. De omstreifende Beboere have ikke forstaaet den Kunst at danne sig Kanoer af delle Driv- lømmer, skjondi de godt forstode Nytten af en saadan, da de saae den, som Slansbury, den fersle, der har beseilet Sallseen, havde ladet bygge i Sallsestaden. 344 og Bevægelse men ogsaa Kamp og Død i den trøstesløse Ørkj hvor ellers kun Artimisiabuske og Saltplanter ' ) danne Plantevæxten, og hvor Dyrelivet næsten er forstummet. Over denne Steen- og Saltsteppe stryge Bjergkjeder af 3—5000' Høide fra Syd mod Nord, bedækkede med Skove af Fyr, Ceder og Asp, ad hvis stelle Skrænter ri- vende Bjergstrømme styrte ned, der dog snart tabe sig i den tørre Jordbund eller forsvinde i Søerne , men ogsaa undertiden vande de rige og forbausende frugtbare Alluvial- dannelser, der i Tidernes Løb have opsamlet sig i For- dybningerne eller ved Søbredderne langs Bjergenes Fod. I et saadant lidet Eden, midt i Ørkenen, ved den 12 Mile lange Jordanflod, den fiskerige Ferskvandssø, Utah's Afløb mod Nord til den store Saltsø, har en vildledt og forfulgt religiøs Sekt søgt et Tilflugtssted mod Verdens Forfølgel- ser, og troet bag Klippevolde at kunne finde et Værn niod Sandheden. Mormonerne roses for deres Flid og Vind- skibehghed, for Orden, Ædruelighed og Gjestfrihed, for Energi og Udholdenhed; under Trykket af den om- og opvoxende Civihsation ville de blive tvungne til at opgive deres falske Paastande og uchristelige Vedtægter, og Mor- monerne ville da forsvinde mellem de øvrige talrige Sekter i de nordamerikanske Fristater. Saltsøstaden blev anlagt 1847, og spørge vi nu med Forbauselse, hvad der kunde bevæge et Folk til at forlade sit hyggehge Hjem i det opblomstrede Nauvoo ved Missi- sippis skovbeklædte Bredder for at indeslutte sig i en øde Ørken, 250 Mile fra den nærmeste Handelsplads (Fort Independence ved Missouri), efter en besværhg og øde- læggende Vandring gjennem øde Stepper, saa maae vi *) Sacrobatusarter. 345 svare, at det var fanatisk Forfølgelse af de omboende Religionspartier, der drev Mormonerne til et Skridt, der har givet Mormonismen et Opsving og en Betydning, som den uden det aldrig vilde have opnaaet, saalænge de levede spredte over den hele Verden. Det mystiske Slør, der hviler over den opblomstrende Stat i den fjerne Ørken, lokker mangen Vaklende, og de materielle Fordele, den byder sine nye Borgere, mangen Egenkjerlig, og derfor valfartes der nu fVa Øst og fra Vest til det nye Zion. Men vi maae her ogsaa vel lægge Mærke til, at da Mor- monerne først havde besluttet at aflukke sig fra den øvrige Verden, da udvikledes der efterhaanden en Colonisations- plan, der vidner om ikke ringe Statsmandskløgt hos den mærkværdige Mand, der er denne forvildede Sekts verds- lige og geistlige Leder. Planen var at samle alle Mormo- nerne i dette nye Hjem og der danne et Mormonrige, og for paa eengang at vanskeliggjøre „de Vantroes" Coloni- sationsforsøg og lette Adgangen for deres Egne, besatte de derfor saa hurtigt som muligt alle opdyrkelige Smaa- pletter, især ad Veien til Californien, thi Erfaringen havde altfor vel lært dem, hvor vanskelig og lidet lokkende Reisen op ad Missisippi og over Land var, til at de ikke snart skulde see , at de lettere kunde lede Strømmen gjennem Californiens Guldminer end over Høislettens Salt- stepper. Af saadanne Forposter findes allerede flere mel- lem Vestkysten og Saltsøstaden, Herberger eller Hvile- steder for de trætte Brødre, der have gjort den lange Reise fra San Francisco. Et Par Ord om den materielle Culturs Standpunkt i den nærmeste Egn om Hovedstaden ville her maaskee være paa deres Plads. Det dyrkede Land strækker sig fra 20 Mile Nord for Saltsøen til 15 Mile Syd for Ltahsøen langs den vestlige 346 Fod af Wahsatchbjergene og bestaaer af granitisk Gruus, blandet med Kalk og Plantedele, der er overordenligt frugtbart, saasnart det vandes tilstrækkeligt. De talrige Smaastrømme , der styrte ned fra Bjergene, benyttes til Overrisling, og trods den langvarige Sommertørke — thi fra Mai til October falder der ikke en Draabe Regn — tager man saaledes indtil 180 Fold af den første -Udsæd og i Gjennemsnit 40 Fold af de følgende. For Maisen ere Sommernætterne for kolde, men Hveden og Runkel- roen lykkes fortræffeligt, og Kartoflen skal kunne maale sig med de bedste europæiske. Faaret finder et udmærket Foder i det kraftige Buffalogræs paa de tørre Høistræk- ninger, om hvilket allerede Fremont erklærede, at det vilde blive en Kilde til Velstand for de fremtidige Beboere af disse Høisletter, uden at ane, hvor hurtigt denne Spaa- dom skulde gaae i Opfyldelse, og Kvæget overvintrer i de kilderige Græsdale (Tuila- og Kildedalen) paa Sydsiden af den store Saltsø. Kæmpestore Foreller findes i den fiske- rige Utah, en sneehvid Marmor ligger paa Øerne i Søen og i dens Omkreds, og Saltet danner tommetykke Lag over flere Miles Udstrækning, færdig til Kjøkkenbrug. Talrige Meel- og Saugmøller drives af de Elve, der komme ned fra Wahsatsch, af Runkelroen fabrikeres Sukker, og man har allerede Klæde- og Knivfabriker, Intet Under , at Saltsøstaden snarere frembyder os et Billede af en af de ældre østlige Stæder end af en nyopbygget Emigrantby. Gaderne ere lige og brede, og de nette, reenlige Huse ligge alle et Stykke indenfor Fortouget. Den derved vundne Plads skal efter Loven beplantes med Træer, hvorved den største Mangel i denne Egn, Mangel paa skyggefulde Træer, inden mange Aar vil blive afhjulpen. 347 Hovedstaden tæller nu omtrent 10,000 Indbyggere, men Sydfor det store Basin findes Spor af, at der allerede eengang før har været virksomt Menneskeliv paa disse Høisletter. Ved Floden Gila paa Mexicos Grændse sloge Aztekerne anden Gang Leir paa deres Vandring fra Nor- den langs ad Høisletten til deres nye Hjem i Mexico, og en næsten latterlig Længde af ziirligt bemalede Fayence- og Potteskaar og kolossale Levninger af syvetages Huse vidne om, at dette Ophold maa have været langvarigt. Høislettens vestlige Rand dannes af Søalperne, Sierra Ne- vada, hvis Toppe rage endnu høiere op end Østkjedens og den største Deel af Aaret ere dækkede med Snee, og hvis Passe ligge 2000' høiere end South-pass. Denne Kjede er ligesom Sydamerikas Kystkjede riig paa virk- somme, ildspyende Vulkaner, ikke blot her i Fristaterne men ogsaa i sin nordlige Forlængelse. Saaledes staae de kegledannede Vulkaner, Mount Hood og Mount Helens (c. 14000' høie), hver paa sin Side af den dybe Kløft, gjen- nem hvilken Golumbiafloden styrter ned i Kystlandet; og den sidstes Udbrud bedække undertiden den reerne Flod-r munding med vulkansk Aske. Derimod er al vulkansk Virksomhed standset i de egenlige Rocky -Mountains, skjøndt Obsidian og lignende Steenarter vise, at det ikke altid har været saaledes. Varme Kilder ere hyppige i det store Basin, og de kegledannede, rygende Høie (smoking hills) i Kridtformationen ved den øvre Missouri, altsaa heelt ude i Prairien, der 2 — 3 Aar i Træk udstøde Røg uden Ild og uden Varme, synes at antyde en endnu ved- varende svag Reaction. En mægtig Række af udslukte Vulkaner strækker sig derimod tvers over Høisletten fra Raton Pass i Østkjeden over Mount Taylor ved Santa Fé til Gila og Colorado, svarende til den bekjendte mexi- 348 canske Række, men denne sidste bestaaer af virksomme Vulkaner. Paa Søalperne lever et mufflonagtigt Bjergfaar endnu i uforstyrret Ro. L'lykkeligt for Indianeren har Hyrdelivet været ham ubekjendt, thi Fortællingen om et Folk, der drog omkring i det nordlige Mexico med store Hjorde af Hornkvæg og levede af deres Kjød og Melk, synes ikke at være begrundet, og kun faa af Stammerne er det lyk- kedes at springe fra det vilde Jægerliv over i det frede- lige, civihserede Agerdyrkningsliv, saaledes som de gamle Peruanere og Aztekerne have gjort det før Europæernes Ankomst, og Cherokeerne siden. Disse sidste dannede en egen lille Stat i den nordhge Deel af Georgien , hvor de havde smukke Byer og dyrkede Mais og Bomuld ja endog dreve Fabrikker. Men i 1817 fordreves de ved Magt fra deres Hjem og forflyttedes til den vestlige Side af Missi- sippi, hvor Congressen anviste dem Land. Her have de ufortrødent begyndt forfra igjen, og deres Exempel er ikke blevet uden Indflydelse paa Naboerne. De have en Præ- sident med en lovgivende Forsamling, et offenligt Skole- og Retsvæsen og communale Forfatninger, og som et Be- viis paa, at idetmindste Præsidenten er fulgt med Tiden, kan jeg anføre en Notits, jeg engang saae i et Ny- Yorker Blad, om at Høvdingen for Cherokeenationen var ankom- men med Følge til Ny -York og steget af i Metropolitan- Hotel, dengang det eleganteste i Byen. Stige vi gjennem den sneedækte Nevadakjedes 9000' høie Passer og ned ad dens vestlige Skraaning, komme vi ned i den berømte 100 Mile lange Sacramentodal, gjen- nem hvilken San Joaquin fra Syd og San Sacramento fra Nord vælte deres guldrige Bølger mod San Franciscos rummehge Havbugt. Endnu er der kun en 2-3000' høi 349 Kystkjede i vor Vei, og vi staae ved det stille Havs Ky- ster, for dennesinde Grændsen for Fristaternes Udbredelse mod Vest. Vi ville nu gaae over til en kort Fremstilling af Tem- peratur- og Fugtighedsforholdene. Uhmdret af de lave Kjeder komme ved Vintertide de herskende Nord- og Nordvest- Vinde med ustandselig Kraft over den umaadelige Slettes frosne lismarker langs de Nord-Syd løbende Bjergkjeder og gjennem Længde- og Flod- dalene, bringende Nordpolens iisnende Kulde til den tro- piske Zones Dør. Intet Under, at Thermometret i Po'- keepsie, paa 42 Graders n. Brede, undertiden synker til -f- 23 Grader, og at det udholdende Ferskentræ med Van- skelighed undgik den haarde Vinter i 1851-52 og næsten var uden Frugt den følgende Sommer. Kulden var i Aaret 1835 saa stærk i Syd-Carolina paa 33 Graders Brede, at Vinen blev fast i Flaskerne, de høithggende Østersbanker paa Kysten frøs ihjel og alle Orangetræerne gik til Grunde. Ja det sidste var i 1748 endogsaa Tilfældet i Louisiana paa en Brede, der svarer til Cairos. Overhovedet er den Forestilling, at Klimaet Vesten for AUeghanybjergene skulde være mildere end paa Østkysten, ingenlunde begrundet, thi det Omvendte finder tvertimod Sted. Forskjellen mel- lem de koldeste Vinterdage kan være fra 5 Grader indtil 9 Grader, hvilket sees ved en Sammenligning af Vinter- temperaturen i Fort Snelling eller Prairie du Chien hiin- sides Missisippi med Eastport eller Porthsmouth i Maine, og Middeltemperaturen af Aaret er i Gjennemsnit 3 Grader lavere ved Missisippi end paa Østkysten under samme Brede. Ovenpaa denne grønlandske Kulde følger nu næsten med et Trylleslag en tropisk Hede, naturligviis 350 meest mærkelig i de nordlige Stater. Vinteren varer i Ny- York 4 — 5 Maaneder; i 14 Dage er der en vaklende Afvexling af Varme og Kulde, saa bryder pludseligt Som- meren ind. Nu er Sydvestvinden herskende, og paa sin Vei over et udstrakt, gjennemglødet Fastland bringer den i denne Aarstid en trykkende eller rigtigere en brændende Hede med sig. Thermometret stiger i Ny-York ikke sjel- dent til + 30 Gr., og dog er Sommerens Middeltemperatur ikke høiere, ja endog noget lavere, end i Europa under samme Brede. Grunden hertil ligger i de pludselige Af- kølinger, som nu og da finde Sted hele Sommeren igjen- nem, men især i Eftersommeren, naar Vinden gaaer om i det nordvestlige Hjørne, hvorved Middeltemperaturen na- turligviis betydeligt nedtrykkes. Jeg har seet Thermometret midt i Septembermaaned falde 17 Gr. paa een Dag. Heraf følger nu en Middeltemperatur af hele Aaret, som bliver betydeligt lavere end Europas under samme Brede. Que- bek ligger 9 Gr. sydligere end Edinburg og Kjøbenhavn, og dog er dens Middelvarme 6 Gr. lavere end den førstes og 4 Gr. lavere end den sidstes, det vil sige, den er liig Christianias. En Sammenligning af Halifax og Ny- York med Bordeaux og Neapel viser det Samme. Nordl. Br. Byer. Middelvarme^ af Aaret. af Sommeren. af Vinteren. 590 54' Christiania + 4^3 + 120,2 — 30 57^ 10' Nain i Labrador — 2^9 -1- 6M — 140, 8 570 3' Ny-Archangelsk 4- 5^5 -1-10«' 2 + 00,6 (paa Am. Vestkyst) 55^ 41' Kjøbenhavn -f- 6^,7 + 130,8 — 00,3 44^ 50' Bordeaux -f HM + 17\6 + 40,9 440 39' Halifax 4- 5M + 130,8 + 30,5 ) Graderne ere reaumurske. 351 Nordl.E !r. Byer. Mi ddelvarme • af Aaret. af Sommeren. af Vinteren. 440 53' Fort Snelling ved Missisippi -f 50,3 4- 170 — 70,8 420 21' Boston 4- 70,4 4-160,4 — 10,3 410 54' Rom 4-120,3 4-180,3 + 60,5 41^25' Council Bluffs ved Missouri ■4- 70,8 4- 160,6 — 40,2 40« 43' Ny-York 4- 90,1 4-180,2 + 00,1 40^ 51' Neapel ^-l2^9 4-190,1 + 70,8 39" 17' Baltimore 4- 90,3 4-180,6 — 00,3 380 42' Lissabon + 130,1 + 170,6 + 90 390 54' Peking 4- 100,2 + 220,5 — 10,8 29« 48' St. Augustin i Florida 4-170,9 + 220 + 120,2 30O 2' Cairo -f- 11'',! + 230,4 + 110,8 Vi finde i det hele vestlige Europa intet Sted , som med Hensyn til denne Klimaets excessive Characteer kan lignes med Nordamerika, men begive vi os derimod til den gamle Verdens Østkyst, da ville vi finde, at Peking og Philadelphia have samme Middeltemperatur og Fordeling af Varmen efter Aarstiden, og at Sletterne ved Jangtse- kiang svare til Prairien om Missisippi. Man skulde troe, at de store Forandringer, som Overfladen i Fristaterne har undergaaet i de sidste 100 Aar ved Rødning a^ Skove og Opdyrkning af alt brugeligt Land, vilde have havt en mild- nende Indflydelse paa Temperaturforholdene, men ingen saadan Forandring til det Mildere er bleven bemærket. Tvertimod angive Iagttagelser, der gaae 80 Aar tilbage i Tiden, en svag Tiltagen af Vinterkulden, undertiden led- saget af en lignende Forøgelse af Sommervarmen (i Phi- 352 ladelphia l*^), men paa andre Steder har aldeles ingen Forandring fundet Sted. Den strenge Vinterkulde sætter i Amerika en hurti- gere Grændse for Plantevæxten end i Europa, men den høie Sommervarme virker igjen fordeelagtigt, saa at For- holdene dog stille sig noget gunstigere, end man efter Aarets Middeltemperatur turde vente. Hvedebeltet ligger her omtrent mellem 37 og 47^ n. Br. , altsaa langt sydligere end i Europa, men denne Kornsort trænger dog betydeligt længere Nord paa og dyrkes endogsaa ved Carlton House, det nordligste Punkt, hvortil overhovedet Kornavlen er rykket frem. Der er ingen Tvivl om, at dette ikke vil blive dens yderste Grændse, men saalænge Jord er at faae lettere, bedre og billigere, end det vil være muligt at forskaffe sig den under disse nordlige Breder, vil man naturligviis ikke indlade sig paa den besværlige Opdyrkning af disse sneedækte Strøg. Paa de Marker ved Carlton House, som have været under Plougen og givet Afgrøde , skal Sneen efter Sigende forsvinde en heel Maaned tidligere end paa den uopdyrkede Jord, og om der ogsaa heri ligger en Overdrivelse, saa antyde dog Er- faringerne fra Kamtschatka, der ligger under meget lig- nende Varmeforhold, Sandsynligheden af, at Grændsen for Kornsorternes Væxt vil kunne rykkes længere Nord paa, thi der dyrkes de indtil 56^ 30. I det vestlige Europa gaae de indtil 70° (ved Alten i Norge). Paa Grund af det excessive Klima blive Kornsorterne tillige paa en for en Europæer mærkehg Maade sammentrængte i et eneste stort Kornbelte. Medens vi her med Grund skjelne mellem et Mais-, Hvede-, Rug- og Bygbelte, saa gaaer Hveden, som nylig anført, lige til Grændsen mod Nord, og selv Egnen om Quebek, et Par Grader Sønden for Korn- 353 sorternes Ophør paa Østkysten, er, endnu et riigt Hvede- og Maisterrain med Sukkerahorn og andre Løvtræer men med Christianias Middeltemperatur, et Sted i Europa, hvor Hveden ikke dyrkes mere med Fordeel og selv Rugen nærmer sig sin nordlige Grændse, og hvor Bøgeskoven er vegen for nordligere Skovtrafeer. Saadanne ere Varmeforholdeilé , lad os nu engang betragte Fugtighedstilstanden, der her, ligesom i Europa, hovedsageligen betinges af de herskende Vinde og Belig- genheden mod Oceanet. Men medens de vestlige Vinde, thi de ere begge Steder de overveiende, komme over et aabent Hav til Europa, belæssede med Fugtighed, stryge de i Fristaterne over et udstrakt Fastland. liskold kom- mer da i Vintermaanederne Nordvestvinden Hundreder af Mile over stivfrosne Marker, nedslaaer al Fugtighed for sig i Form af Snee, der kan bUve liggende næsten ufor- andret i Maaneder, iisbinder Floderne, selv Hudson og Delaware, indtil Roms og Neapels Brede i 2 a 3 Maa- neder, og hindrer derved meget den Fordampning, der kuhde finde Sted fra dem , medens den evig klare Luft baade forøger Kulden og samler i de øvre Luftlag uden- for Organismernes Omraade al den fordampede Fugtighed. Heri ligger Grunden til den for brystsvage Folk saa far- lige Vintertørke, og i varme Værelser, hvor Luftens Tør- hed vilde være endnu misligere paa Grund af den for- høiede Temperatur, fylder man den derfor ogsaa kunstigt med Fugtighed ved at henstille Skaaler, fyldte med Vand, paa Ildstederne, iBller, hvis man Varmer ied ophedet Luft, ved at lade denne strømme over Vandbeholdninger. Og trods dette seer man dog næsten aldrig i et amerikansk Værelse de smukke lisblomster paa Ruderne, der vare Gjenstande for vor Forundring og Jubel, da vi vare smaae. 23 354 Saadanne fine Blomster voxe og trives ikke i et amerikansk Klima. Sneen ligger uforandret i hele Maaneder, og man gjør sig heller ingen Uleilighed med at skaffe den bort af Gaderne; tvertimod man skovler den ved Hjelp af store Skovler, forspændte med Heste, midt ud paa Gaden for Kaneførets Skyld, og der bliver den da liggende, til Tø- brudet kommer i Foraaret; saa forvandles den hele Snee- masse til Vandstrømme, der i de Byer, der ligge langs Hudson, styrte sig liig niagariske Cataracter gjennem de steile Gader ned i Floden. Her sætter den hele lismasse sig saa tilsidst i Bevægelse, taarner sig op, hæmmer det frie Flodløb, bevirker Oversvømmelser, larmer og døer, og 14 Dage efter har man Sommer og Sommertørke. Thi ogsaa Sommeren er tør. Over Mexicos og Tex'as's Høisletter, gjennem den hele nordamerikanske Dal, kommer den nu herskende Sydvestvind uden at finde Næring i nog£n stor udbredt Vandbeholdning. Naar denne tørre Vind træffer paa en Luft, der i længere Tid ligesom har opsamlet al Jordens Fugtighed, finde voldsomme electriske Udladninger Sted, ledsagede af heftige Regnskyl, men den saaledes faldne Vandmasse rives saa hurtigt bort til Flo- derne eller fordamper igjen, at man en halv Time efter gaaer med tørre Sko. Skjøndt Luften derved atter fornyer sin Fugtighedsmængde , ja endog kan blive riig derpaa, faaer den dog næsten aldrig Tid til at mættes , thi det lyner og tordner hver tredie Dag, og hver fjerde Dag har man et Skybrud, som, om det ogsaa kun varer 5 Minuter, er tilstrækkeligt til at sætte Alt under Vand. Vi kunne derfor nu forstaae, hvorledes Regndagenes Antal i Fri- staterne kan være ligesaa stort som det regnrige Eng- lands, og den faldne Regnmængde større end Europas, Frankrig 25" Kjøbenhavn 20" Mellemtydskl. 20" Ungarn 17" , hvorledes Luften dog 355 Norges Vestkyst og nogle enkelte andre Punkle^r undtagne, saaledes som følgende Fortegnelse viser: Faldende Uegnmængde, udtrykt i Tommer, paa følgende Steder: Philadelphia 45" Boston 38" St. Louis ved Missisippi 32" England 32" Men vi kunne tillige indsee kan være tør; den er nemlig langt fra, hvad man har kaldet Bedugningspunctet, den Tilstand, hvori den har op- taget al den Fugtighed, som den kan rumme. En Regn- dag fra Morgen til Aften er en stor Sjeldenhed, og den Mellemtilstand, hvori Luften er tyk, taaget, fugtig, mættet, er næsten ubekjendt undtagen langs den østlige Kyst, hvor Søvinden undertiden frembringer londonske Taager, der dog aldrig overskride Høilandet. Fra denne almindelige Skildring af Klimaet maa jeg imidlertid her for Nøiagtigheds Skyld undtage nogle Par- tier, nemhg det nordostlige Hjørne, Ny -Brunsvig med Øerne (skjøndt engelske Besiddelser høre de geographisk med til Fristaterne), Sydostpartiet fra Georgien og henimod Louisiana, Egnen om det store Søparti, og endelig det store Basin i Klippebjergene med Fristaternes vesthge Kyst. Grunden hertil vil være indlysende af det Fore- gaaende. Til Sydkysten og til Florida med Georgien kommer Sydvestvinden nemlig over Havet, varm og mættet med Fugtighed; Florida omskylles desuden paa tre Sider af det mildnende Havvand, og den sydlige Halvdeel er bedækket af et stort, udbredt Sø- og Lagunesystem, de saakaldte 23* 356 „Everglades", Ferskvandssøer med 1'— 3' dybt Vand og undertiden af 20—30 Miils Længde og Brede, med utallige Smaaøer og vidtstrakte Geder- og Cypresmoser, hvis Vand halvt fordamper om Sommeren og efterlader grønnende Savanner. Klimaet bliver derved fugtigt mildt og skildres som overordenligt behageligt og sundt. Dets halvt vest- indiske Characteer er ogsaa udtrykt i Plantevæxten , thi Cacao, Ananas, Bananer og Guava voxe frodigt. Det samme er tildeels Tilfældet i Georgien, som ligesom Flo- rida dækkes af AUeghanybjergene mod Vintervinden, men den kolde Havstrøm, som fra Nord kniber sig ind mellem Golfstrømmen og Kysten, gjør sig sandsynligviis endnu her mærkelig. Idetmindste er det en Paastand, jeg har hørt gjentage af paalidelige Skibsførere , at naar man ved Vintertide passerer Golfstrømmen for at løbe ind til Char- leston i Syd-Carolina, er Omslaget fra Varme til iisnende Kulde saa pludseligt, uagtet man er mange Mile fra Land, at Søfolkene, der i det ene Øieblik gaae om let klædte og uden Fodbedækning, i det næste kunne faae Koldbrand eller fryse fordærvede. Klimaet er imidlertid selv i Florida langt fra at kunne kaldes tropisk. St. Augustin under 29° 48', hvor Middeltemperaturen af Aaret er 17", 9, af Sommeren 22'' og af Vinteren 12", 2, ligger paa Østkysten under Indvirkningen af Golfstrømmen, og dog har den været udsat for en Vinterkulde, hvorved Citron- og Banan- træerne bleve ødelagte, og i det Indre af Halvøen, f. Fx. ved Fort King paa 29° 12', er saavel Sommervarmen som Vinterkulden betydeligt større end paa Østkysten. Kun Syd for den 27de Bredegrad, hvor Everglades ere be- gyndte, er Thermometret endnu aldrig seet synke under 0°. I den gamle Verden gjenfinde vi St. Augustins Tem- peraturforhold i Cairo (30° 2'), hvor Middeltemperaturen af 357 Aaret er 17^ 7, af Sommeren 23*>, 4 og af Vinteren 11°, 8. Det nordøstlige Hjørne ved St. Lawrencebugten har naturligviis et strengt Klima; Thermometret synker under- tiden om Vinteren til -5- 22" og stiger om Sommeren til 4- 29°, men saavel denne Kolde som Heden ere ringere end jeg selv har oplevet dem 4 Gr. sydligere i Staten Ny-York. Der kommer megen Fugtighed ind fra Havet, der ogsaa her omskyller Landet mere frit, og mod Nordvest mildner den brede St. Lawrence de skarpe Vinde. Især paa Øerne vexle Frost og Tøveir flere Gange i Vinterens Løb, og Mais og Hvede finde her ikke længere Sommervarme nok til at trives, skjøndt de paa samme Brede længere inde i Landet endnu give god Afgrøde. En lignende Virkning har det store indlandske Søparti paa sine sydlige Kyster. Den udbredte Vandflade, der næsten aldrig fryser til, køler Sommervinden og mildner især Vinteren. Middel- temperaturen af Vinteren ved Niagara er -i- O", 5, men ved Fort Snelling ved Missisippi -r- T, 2, og det samme Tiser sig ved en Sammenligning af Niagara med Ports- mouth i Maine. I Haverne ved Cleveland blomstre Fersken- træerne 8 — 14 Dage tidligere end i Cincinnati, der ligger sydligere inde i Landet. Først naar vi overskride den store Høislette mellem Klippebjergenes to Kjeder, hvor Søerne selv i August Maaned belægge sig med lis, og stige ned til det stille Havs Kyster, træffe vi et sandt vesteuropæisk Klima. Ved Columbias Udløb udmærke Skovene sig ved Træernes Kæmpestørrelse (indtil 300' høie Naaletræer); den laveste Temperatur er -v- G*", 5, Floden er i Reglen kun nogle faa Dage bedækket med lis, og man seer næsten aldrig Snee. Ved Fort George (46' 18') ved Udløbet er Middel- 358 temperaturen af Aaret 8", 1, af Sommeren 12°, 4, af Vin- teren 8°, 6, omtrent som i Paris (48^^ 50), hvor de ere respective 8"^, 7 — 14", 5 — T, 6. Ja begive vi os udenfor det Gebeet, vi her beskrive, til Ny-Archangelsk under 57* n. Br. (altsaa paa Aalborgs Brede), falder Ther- mometret næsten aldrig under -i- 14*^, Bugten er aaben hele Vinteren ligesom paa Norges Vestkyst, og Luften er saa electrisk, at St. Elmsilden ofte sees om Aftenen spille om de russiske Soldaters Bajonetspidser. Paa Christianias Brede (60') ere Balsampoplen og Weymouthsfyrren endnu store, og først under 68 ' n. Br. forsvinder al Trævæxt. Dersom man nu spørger, om det saaledes skildrede Klima er sundt, saa maa jeg efter al den Erfaring, jeg har kunnet samle, svare Ja; men den store Tørhed, den hurtige Vexel af Temperaturen paa samme Dag og Overgang fra Vinterkulde til Sommervarme gjøre endeel mere For- sigtighed nødvendig, end vi føle os nødsagede til at vise under vort jevne Klima. Den nylig ankomne Europæer udsættes let for Cholerine ved uforsigtig TSydelse af Frugt (især Vandmeloner, Ferskener og Viindruer) i de hede Sommermaaneder, og for haardnakkede Febre, naar hans Klædedragt ikke er indrettet paa, at Thermometret plud- seligt kan falde 10\ Især i de nordvestlige Stater og Terri- torier, i Wisconsin, Minnesota og Jowa, som jeg tidligere har anført især udmærke sig ved deres excessive KHma, lide de Indvandrede i slette, hurtigt sammentømrede Huse paa en raa, uopdyrket Jordbund af heftige Koldfebre, men naar man har overstaaet det andet Aar af sit Ophold, er man i Almindelighed acclimatiseret, eller maaskee rigtigere, man har betalt Lærepenge nok til at være forsigtig. Og- saa i det rige Bottomland , indesluttede Dale mellem Alleghanybjergenes Kjeder eller mellem Skovslettens Høide- 359 rygge, bevirke kolde, fugtige Uddunstninger af Aarhundre- ders rige Planteaffald undertiden farlige Sygdomme, men det er dog kun det lave, sandede eller mosede Kystdrag fra Cheasapeak langs Atlanterhavet og mexicanske Havbugt til Texas, tilligemed Missisippis oversvømmede Deltadannelse, der med Rette kunne kaldes usunde, og ftra dem og deres hærgende gule Feber flye derfor ogsaa i Sommerens Hede Alle, hvem Forretninger eller Formuesomstændigheder til- lade det, og søge Tiltlugt i de nærliggende sundere Høide- strøg eller paa de vestindiske Øer, eller gjøre ,, Touren" gjennem de nordlige Staters fashionable Forlystelsessteder. Af de atlantiske Moser er den store skrækkelige Mose (great dismal Swamp), der ligger under 'SI'' Brede, halvt i Virginien halvt i Nord-Carolina, og er 10 Mile lang og 6 Mile bred, den bekjendteste og meest frygtede. Den er bevoxet med Enebær og Taxodium, med immergrønne Ege og talrige Slyngplanter , og beboet af klattrende Bjørne, Vildkatte og en enkelt Clv. Grunden dækkes af Bregner og et 4 — 5" tykt Lag af Mosarter, der under Indvirkning af den her herskende kølige Fugtighed under- gaae en fuldkommen Fortørvning, saaledes som de ellers kun gjøre det under langt nordlige Breder eller i Bjerg- egnene. Som mange andre Tørvemoser svulmer den fra alle Sider mod Midten, hvor den er 12' høiere end ved Randen, og hvor en lille Indsø, omskygget af Træer, huser talrige Fisk. Fra den vestlige Side optager den klart Vand, medens Smaafloder danne dens Afløb mod Øst til Oceanet. Andre lignende Moser findes længere mod Syd, af hvilke Alligatormosen beboes af en lille Krokodilart. 360 Vi kiyine ikke ende denne almindelige Skildring uden at tilfoie et Par Ord om de Rigdomme, som Fristaternes Jordbund gjemmer i sit Skjød, og som Aar efter Aar drages frem i stigende og stigende Mængder. En Betragtning af Landets Overfladebeskatfenhed vil vise os, at det naturligt deler sig i tre Partier: AUeghanybjergenes parallelle Kjeder med deres Affald i Øst, Missisippidalen i Midten og Cor- dillerernes brede Ryg med deres Affald i Vest. Til denne Tredeling svarer en Tredeling af Planteverdenen, nemlig Skovregionen i Øst, Græsregionen i Midten og Ørken- regionen i Vest, men paa dennes yderste Grændser ved det stille Havs Kyster vexle dog kraftige Skove med frodige Prairier. Men ogsaa Betragtningen af Landets geognostiske Beskaffenhed viser os en Tredeling, skjøndt den ikke ganske svarer til de nysnævnte. Vi kunne skjelne mellem Steenkulsregionen i Øst fra Atlanterhavets Kyst til de tørre Prairier i Vest, Gips- og Steensaltregionen i Midten og Guldregionen i Vest ved det stille Havs Kyster.*) Steen- kulsregionen er tillige de uædle Metallers Hjem og derfor ogsaa Fabrikflidens Sæde, Saltregionen har vel Steenkuls- formationen men mangler dens vigtigste Led, Steenkullene, og har ingen Metaller af Betydenhed, og Guldregionen gjemmer endnu eet ædelt Metal, Qviksølv, og maaskee ogsaa Sølv i sine Bjerge. Den glimrende Rolle, som denne sidste en kort Tid har spillet, vil ikke kunne be- røve Steenkulsregionen dens Betydning som Fristaternes vigtigste Mineral- og Metalhjem; det „sorte Guld" vil hævde sin Rang over det røde, og det maa derfor være mig tilladt at gjøre nogle faa Bemærkninger om det vest- lige Mineraldistrict. '*) Jules Marcou i Petermanns Mitlheilungen 1855. VI. 361 Steenkullene forekomme i Fristaterne i fire adskilte Partier, af hvilke de tre, nemlig det apalachiske langs den vestlige Side af Alleghanybjergene, det illinoisske i Staten Illinois, Nord for Ohio, og det missouriske hiinsides IVlis- sisippi, ligge i en Linie fra Øst mod Vest, medens det fjerde, det michiganske, der indtager den fremspringende Halvø mellem Michigan og Huronsøen , ligger Nord for de nysnævnte.*) De dække et Fladeindhold, der er syv Gange større end Danmark (det apalachiske alene 2500 □ Mile), men Kulproductionen er dog endnu langt mindre end Englands, uagtet samtlige engelske Kuldistricter kun have et Overflade-Areal af 500 Q Mile. **) Hvad der især ud- mærker Kullagene i Fristaterne er ikke deres Mængde eller Mægtighed, men deres vandrette Beliggenhed, der i høi Grad letter Bearbeidelsen. Paa flere Steder ved Ohio- floden kan man kjøre Kullene umiddelbart fra Gruberne ud paa Skibene. Naar man følger Lagene fra Vest ind mod Alleghanybjergenes Hovedkjede, blive de imidlertid mere og mere bøiede, indknebne i Længdedalene og sønderrevne, og forsvinde tilsidst; og gaaer man nu videre ') Et femte Kulparli ligger udenfor Fristaternes Grændser i Ny- Skotland og Ny-Brunsvig. ' '"'■ < *) Den hele VerdensproductioD af Steen- og Bruunkul er nylig (Gumprechts Zeitschrift fiir allgemeine Erdkunde, 5ter Band 4 les Heft pag. 334) anslaaet til omtrent 2000 Mill. Centner (preuss.), fordeelte paa følgende Maade: Storbritannien 1000 Mill. Clr. Nord-Amerika 250 — — Preussen 200 — — Belgien . . r.W^V^ tr^. ... 170 — — Frankrig 170 — — Osterrig 60 — — Spanien 50 — — Andre Lande 100 — — 362 mod Øst, træffer man den allerede før omtalte Granitkjede, der har gjennembnidt Kulformationen og presset den ene Side af de gjennembrudte Lag over mod Vest, medens den anden er bleven liggende i Atlanterhavet eller under de yngre Dannelser, der danne Kysten mod dette Hav. Men Graniten har tillige forandret alle de nærmeste Kul- lag til den Afart af Steenkul, som man har kaldet An- thracit, en tung, haard og metalglindsende Kulart, der tændes vanskeligt , men brænder uden Røg og uden Flamme og giver stærkere Varme ved Forbrændingen end almindelige Steenkul. 1 Aaret 1768 blev næsten hele Pennsylvanias Kuldistrict, hvori disse Kul findes , solgt for 20000 Rdl. , saalidet anede man dengang deres Værd, og da den første Transport kom til Philadelphia omtrent i Aaret 1807, kastede man den i Floden med den Erklæring, at det var noget unyt- tigt Gods, der ikke kunde brænde. Nu kan enhver irsk Pige gjøre Ild med dem paa Ildstederne med nogle Fyrre- pinde og en Avis, to Artikler, som der ikke er Mangel paa i Fristaterne. Den aarlige Production af Anthracitkul er omtrent tre Millioner Tons til en Værdi af over 25 Millioner Rigsdaler, og alene i de Jernbaner og Kanaler, som Compagnierne have anlagt ' for Transportens Skyld, staaer en Capital af 150 Mill. Rdl. Men Steenkulsregionen indeholder tillige de fleste uædle MetaUer; kun Tinnet mangler næsten aldeles. Det betydeligste Metalbelte løber i en skraa Linie over Mis- sisippifloden fra Missouri (Ozarkbjergene) gjennem Illinois til Wisconsin og er især rigt paa Jern og Bly, af hvilket sidste Metal der i Aarene 1845—47 udførtes aarligt 50 Mill. ^^ alene fra Byen Galena. Et andet Belte ligger i Alleghanybjergene, og Beboerne her have havt Tiden forud for deres Brødre i Vesten, saa at Pennsylvania endnu er 363 den egenlige Jernstat, skjøndt dens Jernmalme ikke kunne maale sig med Missouri's. Det senest benyttede , men ikke mindst vigtige , Metalbelte ligger paa begge Sider af Øvre- søen (ved Kewenaw og Fort William) og paa Kongeøen i Søen, og indeslutter i en vulkansk Steenart de bekjendte Masser af gedigent Kobber med Sølv, paa hvilke der nu ere aabnede Bjergværker, der i Rigdom overgaae Alt, hvad man hidtil har kjendt. Spor af gamle Gruber vise, at Indianerne skaffede sig dette deres vigtigste Metal ved en, om ogsaa raa, Bjergværksdrift, og ikke blot opsamlede de store Klumper, der laae paa Jordens Overflade men nu vel alle ere forsvundne. En saadan Kobberblok, hvis Vægt blev anslaaet til 10000 ^, laae længe ved Ontonagon- floden tæt Syd for Øvresøen, før det var muligt at skaffe den bort fra denne vilde og ufremkommelige Egn, og dog var denne Masse kun ringe, sammenlignet med dem, som ere bragte for Dagen i Minerne, thi man har i den vul- kanske Steenart, der har bragt Kobberet med sig fra Dybet, fundet Masser af det fineste Metal paa 1 60,000 fe*. Sølvets Forekomst med Kobberet i dette Belte viser altsaa, at de ædle Metaller ikke mangle i Steenkulsregionen; ogsaa Guldet forekommer paa en lang Strækning langs Alleghanybjergene i Virginien, Carolinerne og Georgien, men den aarlige Production (omtrent 2 Mill. Rdl.) er en forsvindende Størrelse mod de Masser, som Californien udfører (for over 100 Mill. Rdl. om Aaret), og Guldregionen i Vest hævder derfor ogsaa sin Ret til denne Benævnelse. Trods sin Rigdom paa Salt forsyner Saltregionen dog ikke Fristaterne med dette uundværlige Mineral; dertil er den for aflukket og utilgængelig. Østen har kun en eneste Saltmine (i Virginien), men faaer ellers sit Forraad fra de rige Saltkilder, der bryde ud igjennem de ældste 364 forsteeningsførende Lag i de nordlige Stater, især i Ny- York og Ohio. Efter denne Betragtning af Naturen og Klimaet i dé forenede Stater gaae vi nu over til en Undersøgelse af det Sidstes Indvirkning paa Beboernes Færd, Levemaade og legemlige Constitution. Det er her især Luftens store Tørhed, der kommer i Betragtning. Den bevirker en Række Phænomener, paa hvilke Franskmanden Desor først har gjort opmærksom , men som forøvrigt bekræftes af Enhver, der har opholdt sig længere Tid i Landet. Den jevne Amerikaner bryder sig ikke meget om sin Klæde- dragt eller om Moden, men hvad han sætter Priis paa, det er sneehvidt Linned, og han har ogsaa en Luft og en Sol, der kunne tørre og blege det, selv i den koldeste Vintertid. Amerika er et lykkeligt Land for Vadskekoner; de behøve intet Tørreloft, men hænge Tøiet ud i den frie Luft om Morgenen og tage det tørt ind om Aftenen, om det ogsaa har faaet en Tordenbyge over sig. Selv om Vinteren tørres det stivfrosne Tøi paa een Dag ved Isens Fordampning i den klare Luft. Brændet behøver ikke at være vinterskaaret for at kunne anbefales til Brug, og Byii- herren ikke at vente Aar, før hans Huus kan beboes; man giver første Maling den ene Dag og anden den næste, Stuen er paneleret, tapetseret og beboet, medens første Sal bygges^ og det er ikke nødvendigt at opsætte ønske- lige Forbedringer og Udvidninger, indtil den velbekjendte Sommerferie kommer. Den Hurtighed, hvormed Skind tørres, især om Vinteren, forundrer alle Garvere, der komme over fra Europa. Lignende Fordeel have de, der samle naturhistoriske Gjenstande til Opbevaring. Man har 365 ikke nødig at bruge kunstige Tørringsmidler, og jeg har selv erfaret, hvor let det gaaer med at samle Planter. Seg lagde hver enkelt eller endog flere i et Ark for sig, stablede disse Ark op med det fornødne Tryk, og paa tre Dage vare de gode til Henlægning , uden at der var nogen Nødvendighed for at skifte Papiret. Derimod var det undertiden vanskeligt nok at faae dem hjem fra Skoven i brugelig Tilstand, og naar det var en Soldag, og det var det næsten altid, maatte jeg stænke JJotaniseerkassen indeni med Vand og bære den i Læsiden, ellers var den hele Samling skrumpet ind til en Visk tør Hø, før jeg kom hjem med den. Kjelderne ere tørre nok til at holde Grønsager fra at mugne, og Fodtøiet bliver ikke grønt i Pulterkammeret, skjøndt det undertiden faaer en træagtig Beskaffenhed. Der følge nemlig ogsaa endeel Ubehagelig- heder med denne store Tørhed. Huusmødrene have stor Uleilighed med at holde Brødet friskt, om de ogsaa bage hver Dag, og maae opbevare det i et fugtigt Klæde i Kjel- deren, og hvor man ikke bager selv, bringer Bagervognen det friske Brød først ved Middagstid, og man spiser da hjemmebagte varme Boghvede- eller Maiskager og Hvede- simler til Frokosten om Morgenen. Vilde man kun bage hver ottende, Qortende Da^, saaledes.som hyppigt er hos os paa Landet, vilde man leve paa meget tør Kost de sidste fem eller tolv Dage, med mindre man optog Born- holmernes Skik at bløde Brødet i koldt ^and, før det nydes, noget jeg forresten af egen Erfaring har befundet ingenlunde gjør det spiseligere. Ligeledes maae Instrument- magerne være meget omhyggelige ved Valget af Træet, især de Dele, hvis mindste Sammentrækning vilde bevirke en Forstemning. Træ, der hos os ansees for godt, vilde være aldeles forkasteligt i Ny-York, og europæiske Instru- 366 menter tabe sig derfor meget hurtigt i Amerika, skjøndt jeg har seet et fra Kjøbenhavn holde sig fuldkomment i hele to Aar, hvilket vidner om sjelden Omhu af Fabri- kanten her i Valget af Træet. Imidlertid har dette den Fordeel, at det udelukker Goncurrencen fra Europa, og tillader Amerikaneren med Held at concurrere i det euro- pæiske Marked. Men Beboerne selv ere ikke blevne uden Paavirkning af denne Luftens udpinende Tørhed, og der har derfor i Tidernes Løb udviklet sig en særegen amerikansk Typus, der, hvor meget den end modificeres unfler forskjellige Breder og ved Blanding med europæiske Indvandrende, dog beholder sit eiendommelige Præg og med Lethed gjenkjendes af dem, der engang ere blevne opmærk- somme paa den. De lange Arme og Been og de store Fødder berøve Amerikaneren naturlig Ynde og Lethed i Be- vægelserne, og den stærkt fremtrædende Næse med den noget tilbageglidende Pande og spidse Hage og de udstaaende Kindbeen gjøre, at man kun sjeldent kan kalde hans Ansigt smukt, skjøndt det er udpræget characteristiskt og næsten altid vidner om Kløgt, Eftertanke og Alvor. Huden er mere galdeagtig guul end bruun, saaledes som den bliver det hos os ved den blotte Solhede, og lægger sig allerede tidligt i faste, træagtige Folder, af hvilke den ikke let bringes ud ved Latter eller livligt Minespil. Røde Kinder ere en reen Luxus. Halsen har noget vidunderligt langt og kantet i sine Omrids, især træde de to Skraa- muskler og Struben med Strubehovedet skarpt frem; dog beroer den tilsyneladende større Længde mere paa en Indsynkning af alle de blødere Dele end paa en usæd- vanlig Forlængelse af de enkelte Halshvirvler. Øinene er skarpe men have en mærkværdig ubestemt Farve. Jeg kan 367 ikke sige bestemt, at jeg nogensinde hos en ægte Ameri- kaner saae sorte eller blaae Øine; snarere er en graa- agtig spillende Farve den almindelige. iMed Haarene gaaer det ligesaa. De ere merke-støvgraae og tillige tørre, /Stride og strittende. Et Kruushoved er efter Om- stændighederne enten en Nordeuropæer eller en Neger, for dennes Natur synes at være stærkere end den nord- amerikanske og at ville modstaae Aarhundreders Ind- virkning. Det er bekjendt, at Amerika-Indianeren ogsaa udmærker sig ved en tør og strid Haarbeklædning , og vi gjenfmde det samme under lignende klimatiske Forhold Hundreder af Mile borte i det tørre Høiasien. Modsætningen mellem bløde, silkeagtige, ofte krøllede Haar hos Vest- europas haarfagre Beboere og denne Haarbeklædning hos Beboerne af Landstrøg, der ere udmærkede ved et tørt og excessivt Klima, har sin simple physiske Begrundelse i den Omstændighed, at Haaret svulmer, udvider sig og krølles ved at indsuge Fugtighed, men derimod bliver stridt og skrumper ind i tør Luft, hvorfor det ogsaa er blevet benyttet som en Fugtighedsmaaler. Ved denne Skildring har jeg nærmest havt Nord- boerne for Øie, og især dem blandt dem, der ikke skye Klimaets Indvirkninger men færdes i deres daglige Dont trods Sol og Vind. De eiendommelige Forhold, under hvilke Kvinden lever, nøde mig derfor til at undtage hende fra denne Characteristik. Enhver Pige, der ikke hører til den simpleste Arbeidsklasse, og det gjør Amerikanerinden næsten aldrig, sendes i sit 10de — 12te Aar til en Pensions- anstalt, hvor hun i Reglen forbliver, til hendes Opdragelse ansees for fuldendt. Da Studierne i en saadan Skole næ- sten omfatte de samme Fag som i Drengeskolen, og hun hverken frygter Ligninger af anden Grad eller Æneidens 368 sexfodede Yers, saa er hendes Tid fuldt optaget. Hun staaer tidligt op, studerer, spiller, synger og leger, men viser sig kun lidet paa Gaden eller i den frie Luft, før Solen er sunken bag Bakkerne i Vest, og Aftenens Kølig- hed indbyder til en Spadseregang i Byens Alleer og Om- egn. Efter Tilbagekomsten til sine Forældres Huus be- skjæftiger den unge Dame sig ikke -meget med Huus- holdningssager; hun giver de fornødne Ordrer til den irske Kokkepige, der besørger det eensformige Kjøkken, men undgaaer helst, naar hun kan, de Besværligheder og smaae Ubehageligheder, der følge af at færdes i Kjøkken og Fadebuur. Hendes Tid hengaaer med Læsning af den skjønne Litteratur, med lette qvindelige Sysler og med at tage imod og gjøre Visiter , der om Sommeren idet- mindste i Reglen aflægges om Aftenen, thi den hede Tid af Dagen fra Kl. 12 til 4 tilbringer hun i Ro i de kølige Værelser bag Jalousierne. Den oftest blege men yderst fine og dehcate Hud, som udmærker Amerikanerinden, er en naturlig Følge af et saadant Liv; Haaret bliver blødt, silkeagtigt og mørkt; om Øinene blive sorte eller blaae, tør jeg ikke sige bestemt, men jeg troer det. Derimod existerer den blomstrende Ungdomstid med sine friske, naturlige Roser ikke for hende ; hun modnes hurtigt til en fyldig, blændende Skjønhed, og ældes tidligt. Trods sin Ængstlighed for Klimaets Paavirkning for- bliver Kvinden i Amerika dog det svagere Kjøn, thi Mandens anstrængende Færden i Livet synes at passe bedre til Klimaet og at skænke en kraftigere og høiere Alder, naar han, vel at mærke, lever afholdent, thi Intet nedbryder hurtigere en Constitution i hiint Klima, end Umaadelighed, især i Drik, og Forglemmelsen heraf har bragt mangen Europæer i en altfor tidhg Grav. Det er 369 af en ængstelig Erkjendelse af denne Sandhed, parret med høiere christelige Hensyn, at den uhyre Iver er opstaaet, hvormed man i Amerika har grehet Maadel|oldssagen, der i de fleste europæiske Stater er mødt med S{)ot og HaaUj og paalægger sig en Tvang me(^ Hensyn til Nydelsen aj stærke Drikke, der maa forekomme den overfladiske lagt^ tager latterlig og indskrænket, skjøndt nu allerede 4 af de sex Ny - England - Stater have gjennemfprt den berømte Maine-Lov, ,, (Jer forbyder al Fabrikation og Salg af spiri^ tuøse Drikke (derunder indbefattet Ale) undtagen til medicinsk og technisk Brug, ved en fri Beslutning af det samme Folk, hvis Majoritet har været hengiven til Nydelsen af Spiritus _] maaskee det meest forbausende Beviis paa Selvbeherskelse, som »oget frit Folk eijflfiu har, givet ,_saalænge ^.Verden har staaet. Flere vestlige Stater have allerede fulgt dette Exempel, og de øvrige ville sikkert snart følge efter^. Hvert Aar bliver Antallet af denne Lovs Modstandere i Ny -York, dqu værste Brændeviinsstat, færre og færre og synker dybere og dybere ned mellem den laveste Folke- masse, og det er kun Irlændere og de simpleste Tyd- skere, der give sig af med at være „Romsælgere*'. Maa- skee, siger Desor, vilde et Forsøg paa at gjennemføre en lignende Loy Mos os fprandre adskillige af vore ivrigste Conservative til revolutionaire Demagoger. Maaskee, kunde man vel tilføie, vilde det ogsaa kunne forvandle flere, yoldr, somme Frihedsmænd til haardnakkede Conservative. At nu det tørre og, excessive Klima virkelig hær ud- præget sig i den arbeidende Amerikaners Ydre, ville y^ maaskee finde bestyrket ved at sammenligne ham med den unge amerikanske Elegant, Dandyen fra Broadway og Chestnut-street M , der efter hver længere Tour i den frie — ■='» •-'"•^ :r'!. *) To Hovedgader i Ny- York og Philadelphia. " , 24 370 Luft bruger en Maske af „creme de Siam" over Ansigtet for at borttage Fregner og blødgjøre Huden, som bærer Handsker, der ere forede med Mandelsæbe, for at holde Hænderne sneehvide og daghgt salver Haaret med Balsam og kostelige Essenser, for han har rigtignok et ganske forskjelligt Ydr'é. ' Med sin fine gjennemsigtige Hud, sine smægtende Øine og sit bløde Silkehaar ligner han mere en Pige end en Mand, og har vistnok sin store Omhu for at undgaae den frie Lufts umiddelbare og vedvarende Indvirkning at takke for dette høist tvivlsomme Fortrin. Klimaets Indflydelse paa Beboernes Ydre lader sig saaledes med nogenlunde Sikkerhed paavise; om det der- imod har nogen Indvirkning paa deres aandelige og mo- ralske Tilstand, er langt vanskeligere at komme til Sik- kerhed om. Grunden hertil ligger i den for Amerikanerne saa betegnende Selvbeherskelse, der i de fleste Tilfælde gjør det næsten umuligt at faae bestemt at vide, hvad der egenligt gjærer og bevæger sig i deres Indre. Barnet vænnes alt tidligt til paa det Omhyggeligste at iagttage ydre Anstand og Sømmelighed, og det paa den naturligste Maade, nemlig ved at Forældre og Ældre altid gjøre det samme. Det har ofte sit fulde Maal af Friheden, men al Adfærd, der kan betegnes som ,,ungentlemanly", som ikke sømmende sig et velopdraget Menneske , møder strax Tilretteviisnhig. Ethvert raat Ord eller Skjeldsord ansees for en Vederstyggehghed, ligesaa uberettiget af en Fader, Lærer eller Ældre mod en Yngre, som af denne mod hine. Læreren siger saaledes til sin Elev: „De vil be- hage at gjøre det, min Herre", og denne svarer ham: „Ja, min Herre", eller maaskee ogsaa: „INei, min Herre, jeg gjør det ikke", og i det Tilfælde bliver det da nær- mere at afgjøre, hvem der har havt Ret, men skulde 371 nogen af dem blive hidsig eller bruge Uqvemsoi'd , lige*- meget hvem af dem, saa raaber Verden strax, naar den horer det: „Ungentlemanly!" uværdigt en fri Mand, og det er en Plet selv paa en Drengs Characteer. Det er en herlig Skik, unægteligt, men den er svar at lære, naar man ikke lærer den som ling. Af denne Anerkjen- delse af Selvbeherskelsens Nødvendighed for en Borger i en fri Stat følger ogsaa Amerikanerens Frygt for AU, hvad der kunde bringe ham til at glemme sig selv, hans Frygt for spirituøse Drikke, hans Frygt for Disputer, haiiis Utilbøielighed til at indlade sig nærmere med Fremmede om Politik, Religion eller hvadsomhelst, der kunde vække Uenighed eller fremkalde Heftighed. Han siger derfor ogsaa med Grund, naar der er Opløb i Gaden, og man hører høirøstede, stridende Stemmer: „Aa, det er et Par Tydskere, der slaaes, eller et Par drukne Irlændere"; det er umuligt, at det kunde være Amerikanere. Men Begreberne om det Passende afvige der rigtignok undertiden fra vore. Jeg har selv engang hørt en Mand præke fra Raadhuustrappen i Po'keepsie til det forsamlede Folk om det tusindaarige Rige, om Napoleon, Kossuth, Victoria og Nicolaus (det er de eneste Europæere, den menige Mand kjender af Navn), om Fred og Lyksalighed mellem Menneskene og om Krigens Fordærvelighed. Oer hans Skuldre hang en lang guulKaabe, prydet med flagrende Baand og Papirstrimler, der vare beskrevne med Skriftsprog; paa Hovedet bar han en høi, rød Hue, fuld af Indskrifter og iinderHge Tegn , og i Haanden en Hyrdestav som Biskop- pernes. 3 Dage efter hverandre, 3 Gange om Dagen blev han ved uden at trættes, med samme Alvor og Begei- . string. Det havde han Ret til, det var hans Overbeviis- ning. Og som en fri Mand kunde han udtale den paa 372 Gader og Stræder, uden at Politiet fandt sig berettiget til at forbyde det. Der vare mange Folk forsamlede om ham, og den dybeste Taushed og Alvor herskede , skjøndt Manden saae ud, som om han var sluppet ud af en Daare- kiste. Folk tilkastede undertiden hverandre et Blik, som om de vilde sige: han er jo gal, men de sagde det ikke, for det vilde have været usømmeligt; og da en Dreng blandt de mange, der stode tæt om ham med halv For- undring halvt Lune malede i deres Ansigter, nærmede sig til ham og maaskee i reen uskyldig Nysgjerrighed løftede en af de Papiirstrimler i Veiret, som hang paa hans Kaabe , -fik han en saa alvorhg Tilretteviisning af en Arbeidsmand i Publikum, at han maatte liste sig ganske flau bort under de andre Drenges Spot og Latter. Det var ikke høfligt, det var ikke „gentlemanly". Hvor der sættes saa stor Priis paa den ydre Anstændighed, er det ikke noget Under, at Loven straffer Brud paa den med stor Strenghed. Medens den hos os sætter, jeg troer, den latterlige Bøde af 5 Rd. for en Ørefigen, vilde den, der vilde hengive sig til saadanne Friheder i det frie Amerika, komme til at bøde sine 100 a 500 Rd. En fri Mand maa ikke glemme sig selv, og en fri Mands Ret ikke ustraffet glemmes. Hvorledes er det da gaaet til, at Amerikanerne i den Grad have faaet Navn for at være bevægelige, irritable og let modtagelige for Indtryk, at Desor endog har troet at maatte søge den særegne Aarsag dertil i Klimaets Eiendommeligheder?') Jeg troer at kunne angive Grunden hertil, men maa dog strax i Begyndelsen bemærke, at det ^) Desor tillægger vel Amerikanerne kun Irritabilitet men ikke Sensi- bilitet, men har den ferste noget al betyde, maa den i det Væsen- ,; lige udpræge sig Characteren paa samme Maade som den sidste. 373 aldrig er lykkedes mig at opdage eller see nogen ophid- selig Amerikaner, uagtet jeg har ledt efter ham som en Diogenes med sin Lygte. Kun om eti eneste Mand, der bar Præget af at være kold og besindig i høieste Grad og var human og værdig i enhver Henseende, blev det mig fortalt, at han undertiden, naar Noget pludseligt gik ham imod, saa at han ikke fik Tid til at lægge Baand paa sig selv, kunde bryde ud i saadan Lidenskabelighed, at alle Folk flyede ud af Huset for ham, og være liigbleg, naar han atter kom tilsyne; men jeg maa ogsaa tilføie, at denne Mand havde svunget sig op til at vaére høit agtet og an- seet i de nordlige Stater, en Mand, paa hvis blotte Ord en Forretningsmand vilde stole som paa en skreven Erklæring, fra som Dreng at have løbet omkring paa Jernbane- stationerne og solgt Aviser, uden anden Kontrol over sine Lidenskaber end den, han, som det synes med saa megen Kamp, selv havde erhvervet sig. Unægteligt, der har været Bevægelser nok, Ophidselse nok i de forenede Fristater. Der var Frihedskrigen i for- rige Aarhundrede; vil man vove at stille den ved Siden af de franske Revolutioners Rædsler og Grusomheder? Fransk- manden vogter sig vel for at fremkalde en Sammen- ligning. Der var den store Kulgrube og Landspeculation og den store Bankbevægelsc i Aarene 1830-40, der rigtignok foraarsagede stor Irritabilitet, men naar flere af Staterne gaae fallit, naar Halvdelen af Bankerne blive ruinerede og Tusinder af Familier styrtes i Fordærvelse ved Bedrageri eller ukloge Kjøb og Speculationer, saa har en Nation Lov til at blive en Smule ophidset, uden strax at ansee^ for at koge over hvert Øieblik. Man kunde med lige Ret beskylde Skotlænderne , Englænderne og Franskmændene for at være let ophidselige, naar man mindes de over- 374 spændte Forhaabninger og Indbildninger, der brast med Panama-, med Sydsø- og med Missisippiboblen , og dog skulde disse Nationer efter denne samme Desorske Luft- theori være kolde, rolige og lidet irritable. Der var frem- deles den store Jenny Lind-Bevægelse. Jeg spurgte en Dame, om hun havde hørt Jenny Lind. ,,Aa ja, jeg maatte jo ogsaa med derned" (til Ny- York nemlig). „Der var nok megen Enthusiasme og Ophidselse i den Anled- ning'', sagde jeg med uskyldig Lettroenhed. .,Ja, i Bla- dene", var Svaret. Trojanerens Ord i Ulysses vonithacia: „Det er ligesaa hos os", randt mig i Hu, for jeg havde netop i de Dage hørt en Fugl synge om, at hele Kjøbenhavn var i Bevægelse paa Grund af en ny Skue- spillers Optræden, og vi Kjøbenhavnere ere dog virkelig ikke noget let bevægeligt Folk. Den hele Enthusiasme for Jenny Lind var ligesaa opskruet og kunstig som den for Kossuth ; den første sat i Gang og næret af en Mand, der kjendte og levede af sin Nations Forfængelighed og Lyst til ogsaa at være med, og havde Formue nok til at vinde nogle af Bladenes Und.erstøttelse, og den anden fremkaldt af et Parti, der troede at kunne benytte den Popularitet, som en Frihedskæmper fra Europa naturligt kunde gjøre Beg- ning paa, til Fremmeisen af deres egen Fordeel, men saa- snart de mærkede , at dette ikke vilde gaae , især vel paa Grund af hans egen forkeerte Fremfærd, atter lode ham falde, og det saa totalt, at han fandt det raadeligst at liste hemmeligt bort igjen fra det Land, hvor han var blevet modtaget som en Halvgud. Der var dengang Ingen, for hvem det kunde betale sig at være enthusiastisk for ham, og saa var der altsaa ingen Grund til at være det. Men hertil kommer, at Massen af dem, der saaledes sættes i Bevægelse, ingenlunde ere Amerikanere men. Indvandrere , 375 især Irlændere og Tydskere, der ere de sædvanlige Spille- boldte og Offre for Agitatorer i forskjelUg Retning, og at mange Reisende mere have stræbt at Qnde Feil ved den amerikanske Nation end indrømme den dens Ret, og deres europæiske Publikum har indtil den seneste Tid opmuntret dem dertil. , Og dog har selv Dickens, hvis kaade og overdrevne Skildring at* Amerikanernes Feil h'ar kastet en Plet paa ham, som hans senere Værker ikke har kunnet afviske, maattet tilstaae, at blandt alt det Fæle, soni stødte den kræsne Engelskmand i Fristaterne, var Intet 1 am dog saa fælt som hans egne Landsmænd. Det var, fordi de endnu ikke vare blevne Amerikanere. Endelig maa man ikke glemme, at Amerikaneren næsten aldeles mangler saadanne Adspredelser og For- lystelser, som dem, hvormed vi søge at opmuntre og op- live os efter anstrengende Arbeide. Theatrene ere saa slette og saa lidet agtede, at man endogsaa begynder at arbeide paa at faae dem forbudte som Indretninger, der virke demoraliserende paa Folket ligesom Brændeviins- boutikerne; for Musik har Amerikaneren ingen Sands, uagtet næsten hvert ungt Menneske lærer at spille et Instrument, men det er kun, fordi det nu engang er fashionabelt , for de glemme det allesammen igjen , naar de blive ældre, Ugesom vi glemme Hebraisk; Dands for- dømmes allerede af flere udbredte protestantiske Sekter som uchristelig og upassende; til opmuntrende og under- holdende Fodtoure er Klimaet ikke vel skikket, og Søn- dagen overholdes endelig med saadan puritansk Streng- hed, at den hele arbeidende Klasse ikke engang har Lei- lighed til Adspredelse. Naai' vi unge Udlændinge i Po'- keepsie engang imellem gjorde os en munter Aften over 376 ét' 'ijJas, ihaatte det skee i største Hemmelighed inden lukte Døre, for det kunde skade vort gode Navn og Rygte. ' ' Nu er det jo klart, at saadanné Folk engang Imellem maå'e have Luft og ryste Arbeidsstøvet af sig, og deraf opstaae da disse Otte-Dages-Enthusiasmer, som komme over dem ligesom Epidemier. „Brandcorpserne og de rtiilitaire Fricompagnier", sagde en Amerikaner til mig, ,,ere vore sociale Uve irs storm es Lynafledere"; paa dem udtømmer sig al den overstrømmende Livskraft, som i 14 Dage eller en Maanedstid har været trængt tilbage og sammenpresset ved uophørligt Slid i Contoirerne, Boutikerne og Arbeids- stuerne, og som ellers tilsidst vilde bevirke en farlig Ex- plosion. Nu baxe de dygtigt om med hverandre, slaaes lidt, før de slukke Ilden, og blive dyngvaade paa en kold Nat, eller de exercere omkring en heel Dag, gjøre Musik og plaffe med Geværerne under Publikums Jubel og Da- mernes Smiil, saa have de faaet Luft, saa have de frelst Fædrelandet, og Skomageren vender igjen roHgt tilbage til sin Læst. Dersom Nogen kunde see den rasende, næsten dyriske Lidenskab, hvormed f. Ex. en Sprøite betjenes, det Raseri, hvormed der arbeides, og høre de vilde Brøl, der opstige, vilde han troe sig hensat mellem en Flok Barbarer, der forberede og ophid&e hverandre til et blodigt Hevntog, og dog gaae disse samme unge Mennesker næste Morgen itied største Rolighed til deres Forretninger efter en suffi- sant Frokost, arbeide deres 10 — 12 Timer, spise, drikke og sove med sædvanlig Hurtighed, og det kan ikke falde Nogen af dem ind at være irritabel, før han igjen kom- mer til Sprøiten. Det er den eneste Fornøielse, han har; hvad Under, at han nyder den tilgavns, naar han faaer den. Jeg har ikke faaet andet ud af Betragtningen af alle disse Bevægelser, end at Amerikanerne som alle Menne- 377 sker have Lidenskaber, der til dagligdags flnde saa liden Udvei og saa ringe Anvendelse, at de nu og da bryde ud paa en Maade, der slaaer os netop ved Contrasten til den sædvanlige Rolighed, men at de forresten høre til de roligste Folk i Verden, der maa have Ophidselsen proppet i sig ved kunstigt Tryk, og derfor ogsaa slippe den , saa- snart dette ophører, ligesom Champagnen slipper Kul- syren, naar Proppen løsnes og springer af. • Jeg skal nu berøre et Punkt/ som specielt er blevet fremhævet som et Tegn paa en véd det terre Klima for- aarsaget usædvanlig Irritabilitet; det ér det Hastværk, han har med Alt, hvad han foretager sig. Nu er det dog virkelig intet Under, at et Folk, der i et Tidsrum af 200 Aar har hævet sig fra Intet til at være en af Jordens mægtigste Nationer, har maattet skynde sig lidt, især da denne Storhed udelukkende er bygget paa samtlige Indi- viders Anstrængelser og ikke, som ofte i Europa, har været Resultatet af enkelte Fyrsters eller store Mænds Bestræ- belser. Men at Arbeidet, skjøndt et Hastværks-, dog ingen- hmde har været et Jaskværksarbeide , saaledes som man skulde troe, hvis det var opstaaet under en let ophidselig og anfængelig Nations Hænder, det viser den amerikanske Forfatning, der, skjøndt den skabtes umiddelbart efter en revolutionair Krigs ophidsende Stemning, dog har bestaaet indtil den Dag i Dag uden at faae en Tøddel af sine vigtigste Bestemmelser forandret, uagtet Millioner af uvidende Folk af alle Nationer ere væltede ind over Landet og gjorte deel- agtige i alle en Borgers Rettigheder. En saa farlig Prøve har ingen europæisk Regjeringsform været underkastet, et saadant Tørn har ingen uden den amerikanske taget imod uden at vakle, og mindst skulde vel en Franskmand be- breide Amerikaneren Irritabilitet og Ophidselighed med 378 deres uheldige Følger, han, der i et Par Decennier har kjøbt med Blod og hilset med Jubel alle mulige Regjerings- former, og dog skulde være saa rolig og besindig. Men selv den Hurtighed, der viser sig i det daghge Livs Sysler og i Bevægelserne, har sin naturlige Aarsag. Amerikaneren er mager, noget bøiet, har lange Lemmer, og bevæger sig derfor naturligt, naar han bevæger sig hurtigt. Det vilde være ligesaa unaturligt for ham at gaae med korte, adstadige Skridt, som det vilde være for en lille corpulent Mand at fare afsted med foroverbøiet Krop og lange Skridt. Hertil kommer, at han virkelig bestiller meget; en Amerikaner gjør, sige selv Fremmede derovre , tre Europæeres Arbeide , og følgelig maa han ogsaa skynde sig tre Gange saameget; men jeg troer, at Enhver med en Smule psychologisk Bhk vil kunne skjelne mellem den planmæssige Hurtighed, der er en Følge af, at man har meget at tage vare paa, og den ubestemte Urolighed, der er Udtrykket af et irritabelt Gemyt. Ame- rikanerens Bevægelighed er absolut af det første Slags, aldeles som man træffer den i Europas store Plandels- stæder, kun med mindre Larm og med mindre Uro, om muligt. Jeg har selv kjendt noget til en indfødt Amerika- ner, der var Chef for et stort Handelshuus i Ny- York, havde sin Familie boende 10 Miil oppe i Landet for Sund- hedens Skyld, var Partner i et stort Fabrikanlæg 8 Miil længere oppe og Eier af en stor Jernvalsemølle atter 10 Miil nordligere og desuden havde Opsynet med en Jern- mine, der laae 50 Miil endnu videre Nord paa. Frem- deles var han Jernbanedirecteur med mere; Forretninger kaldte ham et Par Gange i den Tid, jeg var i Amerika, til Boston, som ligger 100 Miil borte i en anden Ret- ning, og eengang, men ogsaa dog kun eengang, gjorde 379 han i det Tidsrum en Sviptour til Paris og, London. Den Mand maatte skynde sig Ijdt, ja han kunde vel endogsaa have Lov til imellem at være lidt nervens og irritabel, men han saae saa smilende og tilfreds ud, og talte saa roligt, langsomt og besindigt, at man ikke skulde ane, at han laae paa Landet i Jernbanevognene. Den Hurtighed, hvormed Amerikaneren spiser, er ogsaa vel bekjendt og ofte nok gjort til Gjenstand for Fremmedes Spot. I Familierne mærkes den ikke i nogen stødende Grad; man spiser i Reglen kun to Retter, drikker ikke Viin til iMaden eller Kaffe efter Bordet, og bliver følgelig noget hurtigere færdig. Derimod bliver man jo rigtignok noget slaaet med Forbauselse, naar man første Gang betræder Spise- salen i et amerikansk Hotel. Den Voldsomhed, hvormed man styrter ind, naar Klokken lyder, den Begjerlighed, hvormed man river til sig af Retterne og fylder Taller- kenerne taarnhøit med de meest heterogene Ting, og den Glubskhed, hvormed man dernæst fortærer det Hele, me- dens sorte Opvartere fare op og ned med lydløse, slæ- bende Fjed, vækker Forestillingen om Kannibaler ved deres Maaltid, betjente af Mørkets Aander. Men naar man be- tænker, at Selskabet ved et amerikansk table d'hote er meget blandet, dt de Fleste ikke kjende hverandre, at; Amerikaneren overhovet ikke gjerne converserer, naar han har andet at bestille, og mindst med Fremmede, og at Reglen ,,hjelp dig selv" gjelder, som overalt i Amerika, saa ogsaa ved Middagsbordet, hvor de fleste af Retterne ere opstillede paa engelsk Maneer, og hvor man ofte Intet faaer, naar man ikke sørger for sig selv, saa vil man finde, at det Bedste, han kan gjøre, er at spise og spise hurtigt, og det gjør han. Mindst af Alt er Amerikaneren desuden Gourmand; han seer med Foragt paa Enhver, 380 hvis Gud er i hans Bug, og betragter Spisningen mere som en nødvendig Forstyrrelse i Forretningerne end som en Nydelse, og iler med at komme tilbage til, hvad der er morsommere og betaler sig bedre. Jeg kan altsaa efter min Erfaring ikke billige den Mening , at Tørheden af Luften i Amerika skulde have præget den amerikanske Characteer med en særegen Irritabilitet og Ophidselighed. Skulde jeg characterisere Amerikaneren, maatte jeg sondre mellem trende Typer: den nyenglandske eller Yankeetypen , den virginiske eller Sydtypen og den germaniske eller europæiske Typus. Lad mig sige nogle Ord om den første. Arbeidsom og praktisk ved sin Oprindelse, intolerant indtil Yderlighed ved den Intolerance, der havde fordrevet ham, besteeg Puritaneren Ny-Englands Kyst. . Den stor- artede Natur, der mødte hans Øie, de vilde Klippebjerge med deres mørke, uendelige Naaleskove maatte gjøre ham alvorlig og stemme ham til Gudsfrygt, Jordbundens Karrig- hed gjøre ham opfmderisk, beregnende og afholdende, de bestandige Kampe med vilde og grumme Indianere ener- gisk, snu, faretrodsende, haard. Med Arbeidsomheden fulgte Orden og Reenlighed. Arbeidet gjorde ham huus- lig; han bar Omhu for sin Famihe, han agtede sin Hu- stru, han opdrog sine Børn. Blandt 200 Børn fandtes ved sidste Optælling i Ny-England-Staterne kun eet, som ikke kunde læse og skrive ' ), og det var en Udlænding, i England kunne af 2u0 Børn omtrent de Halve ikke læse. Med Arbeidet fulgte ogsaa Arbeidets Løn i stedse rigere og rigere Maal. Han blev riig, og Verden kaldte ham en ') Denne Notits er nogle Aar gammel. I den senere Tid synes Forholdet ikke at være saa gunstigt. 381 Dollarjæger. Han var det virkeligt, mep ikke som en Gnier, der sammenskraber Guld blot for den usle Glæde at kunne mætte sine Øine paa det, eller for at erhverve sine Børn en indbildt Sikkerhed mod Fremtidens Gjenvordig- heder, ei heller for som en Ødeland, at kunne kaste det ud til tomme og egenkjærlige Fornøielser, men dreven af en Driftighedsaand, der var uimodstaaelig, fordi den var hans Psatur. Penge bleve ham kun et Middel til ny Virksom- hed, enten for ham selv eller for andre, ham ligegyldigt. Heraf springer nu den Iver, hvormed han deeltager i Sta- tens, Communens eller Kirkens Forretninger uden at fordre Vederlag og uden at vente det, og den Rundhaandethed , hvormed han offrer til alle Samfund, Foreninger, eller Indretninger, som han troer ville befordre det Offenliges Vel. 1 denne Aand var det, at ep Knapmager skænkede de fornødne Legater til at oprette 3 Professorposter ved et af Landets lærde Collegier, og at Harvard College i eet Aar, pemlig 1846, fik testamenteret ikke mindre end 1^ MilL, Rd. til Fremmel^e af dets videnskabelige Øiemed. Men trods sin Huuslighed er Yankeen intet Ujemme- dyr; ved at fortrænge den beduinske Indianer blev han selv en omflakkende Nomade. \el elsker han sit Hjem mellem Ny-Englands skovklædte Klipper, men overalt, hvor det stjernesaaede Banner vaier, og hvor amerikansk Frihed gjelder, der veed han at finde sig tilrette, der føler han sig hjemme. Heri overgaaer han Europas frie Klippebeboere. Naar han hører om Anstrængelser og Farer, om vordende uorganiserede Samfund i det Ijerne Vesten, bliver det ham for trangt mellem hans Bjerge; urolig tager han til- sidst Foden paa Nakken (figurligt, forstaaer sig, thi Yan- keen kjører helst med Lyn-Expresstrainene eller gaaer med de Dampbaade, der ere næi: yed.at springe i Luften) og 382 iler afsted for at linde ny en Virksomhed. Er det da ham, der hringer Lynchloven til de nye vestlige Stater? Er det ham, der leder de vilde og raae Scener, der betegne Livet paa Civilisationens fjerne Grændser? — Lad os følge ham til Prairien eUer den nyligt reddede Urskov. Hvem ^r det, der bringer Hustru eller Søster fra sit fjerne Hjem for i den lille raat-sammentømrede Bjelkebygning at danne Ungdommen til dygtige Borgere? Yankeen. Hvem samler Smaabornene om sig paa den tidlige Søndag Morgen for at styrke deres unge Hjerter i Gudsfrygt og Sædelighed? Hvem er ivrigst for at faae reist den simple taarnløse Kirkebygning, indbyde omvandrende Missionairer til at aflægge sig Besøg eller endog skaffe Bidrag til selv at under- holde en Præst? Atter Yankeen. Hvem arbeider meest ufortrøden paa at tilintetgjøre Indianerens og Nybyggerens dødeligste Fjende, det fordærvelige Ild vand, og hvem er ved Siden af alt Dette den første, der faaer Ideen til at benytte hiint Malmlag, anlægge denne Forbindelsesvei, paa- begynde Fabriker og overhovedet bringe Liv i den mate- rielle Udvikling? Atter og atter Yankeen. Men har han faaet Tingene ret i Gang, saa maa han atter afsted, og hvis han ikke lægger sine Been ved Columbias Bredder eller i Gahforniens Guldgruber, vender han engang tilbage til sine Fædres Hjem ved Foden af det høie Mount Washington. Endnu her kun et Par Skizzer for at antyde, hvorledes Nordboen veed at gjøre sig sit Lands Natur til Nytte. En halv Miil fra Boston og næsten som en af dens For- stæder ligger Cambridge med det berømte og ærværdige Harvard Universitet, ærværdigt efter Amerikanerens Me- ning, for det er over 200 Aar gammelt. Gamle Træer krandse Bredden af den maleriske „Freshpond", en yndig 383 lille Indsø med Krystalvand og spillende Fisk, ved- h\ii Bred den unge Student sværmer i det klare Maaneskin og Byens Skjønne drage frisk Aande efter Sommerdagens trykkende Ilede. Men Yankeen veed ogsaa at bruge denne Sø til noget Andet end til at sværme ved. Om Vinteren er der fuldt op af Liv paa Søen og i dens Nærhed. Efter et tyndt Sneefald har det frosset stærkt i flere Dage, og Hundreder af Mennesker ere nu i Virksom- hed paa dens Overflade. Nogle bortfeie med Omhu hvert Spor af Snee af den fodtykke, glasklare lis, medens Andre med en Ilaandploug inddele den hele Flade i ligestore Qvadrater. Atter Andre udsauge disse Qvadrater, kaste en Kjede om dem eller hage en Krog i dem, og Heste trave muntert ind til Bredden med dem. Her staae Boston- compagni^rnes lismagasiner, Mammuth-Iishuse , af hvilke det største er 40' høit, 178' bredt og 199' langt, har 5 Hvæl- vinger og 5 Tage og dækker et Fladerum af ^ Tønde Land. Tredobbelte Mure med Luftrum imellem beskytte de 40,000 Tons, som dette Magasin rummer, mod Sommervarmens Indvirkning. Ved en Maskine pudses de enkelte Stykker Jis af, for man bestræber sig for at levere kjønne Varer, og løftes ind i Hvælvingerne og siden, ved Sommerens Komme, ud i Jernbanevognene, der kjøre lige for Døren for at bringe Isen til Markedet i Boston. En god lishøst af denne Sø beløber sig til 200,000 Tons, der indbringe i Boston eh Sum af omtrent een Million Rigsdaler, og ved gunstigt, det vil sige, koldt, klart og tørt Veir har man den hele Høst i Magazinerne inden tre Ugers Forløb. Og vil man vide, hvor disse uhyre lismasser gaae hen, saa spørge man i Charleston og New-Orleans, i Havanna, Rio-Janeiro og Surinam, i Liverpool, London og Oporto, ja paa Isle de France, i Calcutta, Bombay, Manilla, Cantoti og Hong- 384 Kong, hvor de faae lis fra, og Svaret vil lyde: Fra Yan- keen. Saaledes veed Nordboen at gjøre sig en Indtægt af den strenge Vinterkulde, der den halve Deel af Aaret iisbinder alle ferske Vande. i^^^ Lad os vende Blikket mod et andet Billede. ,•)[ nogle Miles Afstand fra Massachusetts's Kyst ligger; ,4 Havet en sandig, halvmaaneformet 0, Nantucket, der næ- sten er udyrkelig og uden Træer og i Aaret 1641 blev solgt af Grev Sterling for 30 Pund og 2 Bæverskind. Paa den Tid levede i Salesbury i Massachusetts en Mand ved Navn Thomas Macy. De intolerante Puritanere havde ved Lov forbudet at give Qvækere Huusly under en Bøde af 5 Pund for hver Time, dette skeete. Men Macy var mere menneskekjærlig og tillod 4 udmattede Qvækere at udhvile siii i sin Lade under et voldsomt Tordenveir. Han ind- stævnedes for sin Overtrædelse af Loven, men da han kjendte sine Folk, og formodede at man vilde hænge ham op til Skræk og Advarsel for Andre , steeg han med sin Familie i en Baad og foer over Havet til det øde Nantu- fsJi^^^Be stakkels uciviUserede Indianere paa Øen havde heldigviis ingen Lov, der bød dem at spørge den Hungrige om hans Tro, før de gave ham Føde, eller undersøge Farven af hans Hud, før de gave ham Læ, og optoge ham derfor gjestfrit og deelte deres ringe Forraad med ham. Andre Flygtninge fulgte senere efter. I Aaret 1690 blev man fra Kysten en Hval vaer, foer ud i Baade ^fter den og vendte snart tilbage med det første rige Bytte fra Havet. Da udstrakte den gamle Macy sine Arme mod Havet og udbrød med prophetisk Aand: ,,See den Eng, hvor vore Børn og Børnebørn skulle gjøre en riig Høst". Hans Ord ere gaaede i Opfyldelse. Nantucket er nu lutter Liv og Virksomhed, og den smukke lille By af 385 samme Navn et af Ilovediidgangspunkterae for den ameri- kanske Hvalfangst 1), der , beskæftiger. 600 Skibe. Engang vare Hollænderne Herrer over Hvalfangsten^ da Smeeren-: berg paa Spitsbergen blev anseét for en vigtigere Coloni end Batavia paa Java; senere fulgte Englænderne efter, men au have Amerikanerne taget Luven fra dem alle, og der er ikke noget Punkt i Polarhavene eller ved det stille Havs Øer og Kyster, som ikke har seet Hvalfangeren fra Nantucket. Saaledes benytter Nordboen det Hav, som om skyller hans vildtindskaarne og ufrugtbare Kyster. Nordstaterne, især Maine, ere ligesom Ny - Brunsvig og Ny-Skotland bedækkede med vidtstrakte Naaleskove, og Tømmerhandelen en riig Indtægtskilde. Seent paa Efter- aaret forlade Skovhuggerne deres Hjem, følge en af de mange Elve op paa Bjergene og ind i Skovenes Dyb, og opslaae der deres Vinterqvarteer paa et eller andet pas- sende Sted. En UUe raa Blokhytte, tækket med Birkebark og neppe høi nok, til at en voxen Mand kan staae opreist i den, er hele Selskabets Kjøkken og Sovekammer. Paa Gulvet er der strøet Grene og Naale, paa Arnen holdes en evig Ild vedlige af store Træklodser, og Hestedækkener udgjøre Sengklæderne. Ved Daggry staaer man op og gaaer i tre Partier til Arbeidet. Det ene fælder Træerne, det andet hugger dem til, det tredie slæber dem med Trækoxer til Floden og dynger dem op ved dens Bred og i dens Seng. Saaledes gaaer det Dag ud og Dag ind den hele Vinter igjennem, og naar Foraaret kommer og Tø- brudet indfinder sig med det, river den opsvulmende Flod det hele Oplag med sig ned i Dalen. ') I Trankogerierne- og Spermaceilysrabrikerne i Nantucket staaer eo Kapital af over 3 Mill. Rdlr. 25 386 Endnu kun et Blik paa Lowell, Fristaternes Manche- ster, der ligger 6 Miil fra Boston ved Pawtuckets Udløb i Concord, og i Aaret 1820 kun havde 200 Indbyggere men nu tæller omtrent 40,000. Den første Bomuldsfabrik anlagdes 1820; nu er der over 50, der tilhøre tolv for- skjellige Compagnier. Her er ikke Tale om Sriiuds og Stank og Sviir, om usle, udslidte Arbeidere eller om over- anstrengte Børn og Fruentimre; alt er luftigt og reen- ligt, alt er net og „comfortable". Compagnierne udbetale Arbeidslønnen maanedhgt, hvert Compagni paa sin Dag, og arbeide Haand i Haand med hverandre for at fremme Ar- beidernes physiske og moralske Vel. Fabrikerne holdes yderst rene, Arbeiderne see kraftige og sunde ud, Børn under 16 Aar maae slet ikke antages, og de som ere over den Alder, holdes til Skole visse Tider om Ugen. For deres Opdragelse og Dannelse er der gjort meget. Ar- beiderne have selv af deres sammensparede Penge bygget et smukt Lokale, Mechanic's Hall, hvor de i Ugedagene efter endt Arbeide høre Forelæsninger over naturviden- skabehge og andre almeennyttige Gjenstande, og Byen har grundet et Bibliothek for dem paa over 10,000 Bind. De qvindelige Arbeidere (og f af samtlige Arbeidere ere Fruentimre), som ikke have Slægtninge i Byen, hos hvem de kunne opholde, have ikke Tilladelse til at boe for sig selv, men anvises Bopæl i særegne dertil bestemte Boliger under agtbare Koners Opsyn. Alle vise de en høi Grad af Sømmelighed og Anstændighed i deres Adfærd, og Sædeligheden er meget stor. Blandt 950 Fruentimre, der i 5i Aar arbeidede i en af Fabrikerne, indtraf i dette Tidsrum kun een uægte Fødsel, og Moderen var en Irlænderinde. Ikke mindst mærkværdig ved disse Fabriker er den demo- kratiske Grundvold, hvorpaa de ere anlagte. Actierne i 387 dem ere kun paa 1000 Rdl. , og en stor Deel af dem eies af Arbeiderne selv. Derved hindres disse fra at be- tragte Fabrikherrerne som en Kaste , hvis Interesser ere forskjelHge fra deres egne, og de have en Actieeiers fulde Ret til at undersøge Regnskaberne og foreslaae For- andringer og Forbedringer. Fabrikernes blomstrende Til- stand vidne ligemeget om begge Parters sunde Sands og Humanitet. Man vil maaskee spørge med Forundring: „Har da denne vidunderlige Yankee slet ingen Feil? Visselig har han det. En stor Nation, og vi kunne ikke nægte Ame- rikanerne Retten til denne Betegnelse, har altid Feil, og Yankeen, som den, der har paatrykt Nationen sit Stempel og skabt dens Storhed, bærer sin Andeel af dem. Hans Overlegenhed gjør ham selvtilfreds og indbildsk; han er iiysgjerrig og spørgelysten uden stor Interesse for den Adspurgte, og selv derimod tilbageholdende og undvigende. Han har ingen Venner uden dem, hvis Fordeel er hans, andre vilde kun volde ham Uleilighed. Trods sit Philan- tropi i det Store er han kold og egoistisk lige overfor den Enkelte. Om denne gaaer tilgrunde eller ikke, er uvæ- senligt; Statens Vel og Triven er ikke afhængig deraf. Ved sin utaalelige Intolerance viser han , at han er bor- neert og eensidig, thi han kan ikke anerkjende nogen Menings Berettigelse ligeoverfor sin egen. Endelig over- skrider han i sin Iver for at erhverve let Ærlighedens Grændser; man kalder ham der en fiffig Karl, men vi vilde ofte fristes til at kalde ham uredelig og bedragerisk. Lad os betragte Sydboen i Modsætning hertil; den normanniske Cavaleer i Modsætning til den puritanske Angelsachser. Han er ridderlig, hvor den sidste er høflig, ædelmodig, hvor han er pligtfølende, tapper, hvor han er ih* 388 udholdende, gjestfri, hvor han er tilbageholdende, vild, fyrig og voldsom, hver han er kold, rolig og beregnende, aandrig og vittig, hvor han er tør og ironisk, genialsk, hvor han er praktisk. Hiin bryder gjennem alle Love for at opnaae sin VilUe, og opgiver den, naar han er ved at faae den ; denne holder paa Loven til det Yderste, og op- naaer sin Hensigt gjennem den. Sydboen gjør Mænd til Slaver, Nordboen Slaver til frie Mænd. Endelig er den første ødsel, hvor den anden er kneben, og kneben, hvor han er ø4sel. Intet er maaskee mere slaaende end dette Træk. Indtil de sidste Aar vare saaledes Sydstaterne næ- sten uden Opdragelsesanstalter. De Formuende sendte deres Børn til Høiskolerne i Norden, og for de lavere Folkeklassers, især Slavernes, Underviisning gjordes Intet. Der var ingen Tilbøielighed hos de lovgivende Forsamlinger eller hos private Riigmænd til at gjøre Pengeoffre for storartede folkelige eller veldædige Øiemed. Derimod ød- sler Sydboen Penge i det private Liv, han spiser og drikker bedre, han klæder sig, boer og kjører kostbarere end Nordboen, og hans Vei gjennem de nordlige Stater i de hede Sommermaaneder er strøet med Guld. Dette er Sydboens Knebenhed og Sydboens Ødselhed. Nordboen vender Ryggen til Theatret, giver kun en Daler for en Concert, naar det er en Kirkeconcert , og finder det urimeligt at bruge Penge til Kunstværker eller til Delicatesser. Men samles der Penge til at bygge en Kirke i Vesten eller sende en Missionair til China eller uddele religiøse og moralske Skrifter eller anlægge Skoler, saa griber han dybt i Pengepungen og vender ikke den gyldne Dobbeltørn to Gange, før han giver den hen. I Philadelphia prange tre pragtfulde hvide Marmorpaladser i græsk Stiil, omgivne af Buskadser og Blomsterqvarterer, 389 paa en Høi, hvorfra man har en herlig Udsigt over Byen, Delaware med dens Hundreder af Skibe og det omgivende Landskab. Det er det bekjendte Girard-Coilege, stiftet af en Mand, der som Dreng slog Trommen for de private Miiitaircorps i Byen, men ved sin Død kunde skænke den uhyre Sum af 4 MilL Rdl. til Oprettelsen af en Opdra- gelsesanstalt for forældreløse Børn. I Boston ligger en smagfuld Bygning, forsynet med Bibliothek, Læse- og Conversationsværelser og et stort Lokale for Forelæsninger over nyttige og dannende Emner. Det er stiftet til Haand- værkernes og Arbeidernes høiere Udvikling af Lowell, der døende opsatte midt imellem Thebens Ruiner, fjernt fra sit Fædreland, det Testamente, hvorved han skænkede Halvdelen af sin store, selverhvervede Formue til dette Formaal. Saaledes er Nordboens Sparsomhed og Nord- boens Rundhaandethed. Fra disse to Punkter er nu Indvirkningen paa Vesten gaaet ud, skjøndt overveiende fra Nord, men den er bleven modificeret af et tredie Element, der i den senere Tid har gjort sig stærkt gjeldende, nemlig det germaniske, thi Franskmanden i Syd har neppe kunnet holde sig, end sige udvide sig, og Irlænderen med sin Ridderlighed, sin fine Æresfølelse og sit overstrømmende gode Hjerte er saa bunden i aandelige Lænker ved sin Religion og sin Drukkenskab og i legemlig ved at være Arbeidsdyr for Andre, at han ikke synes nogetsteds at have kunnet gjøre sin Eiendommelighed gjeldende, men, hvor han har hævet sig over den lave Stilling, han i Reglen indtager, at have tabt sig i den almindelige amerikanske Typus uden at be- holde andet særeget end det physiske>Præg, og selv det forsvinder gjennem nogle Generationer. Germaneren, og vi maae ikke glemme, at det i det Hele har været de 390 lavere Klasser, der strømmede over ,bragte med sig fra Hjemmet Arbeidsomhed og Ureenlighed, Livslyst og Drikke- lyst, Gemyt og Sentimentalitet, Lærelyst og Uvidenhed, og skjøndt hans Arbeidsomhed undertiden er udartet til en lav Iver for at gjøre Penge, og hans Lærelyst til en ube- tænksom Lyst til at efterabe Amerikanerne, saa har han dog ustridigen vundet ved sin Overplantning ; han er blevet reenligere, mere afholdende og sundere i sine Følelser, og har paa den anden Side indgydt Befolkningen noget af sin Sands for uskyldige selskabelige Glæder og af sin elskværdige Hjertelighed. Af disse Elementer opbygges saaledes den ameri- kanske Characteer, men det, som knytter Folket til en Eenhed, det er den altgjennemtræ.ngende Frihedsfølelse, og detj som giver det sit characteristiske Præg, det er den imponerende Selvbeherskelse , der fremfor Alt skal sikkre dets rolige Udvikling mod sit store Formaal. Langt, oppe mod Nordvest, ved Lake Superiors fjer- neste Hjørne, have talrige Skarer fra Skandinavien fundet et nyt Hjem. De roses som rolige og arbeidsomme, og Wisconsins raske Fremblomstren skyldes tildeels deres huuslige Flid. De have været blandt de første, der ind- førte et almindeligt Friskolesystem, og viist en priselig Iver for at bevare og udbrede deres Fædres religiøse Tro. Det trofaste nordiske Sind vil ikke lade dem glemme deres gamle Hjemstavn ; at deres Efterkommere ville mindes med Glæde den Stamme, hvorfra de sprang, det er vort Ønske.; at de ikke nogensinde skulle kompie til at skamme sig over den, det er det vor Pligt at sørge for. £t Afsnit af Jordens lId?iklingshistorie. (Efter det Tydske). (Af D. Monrad, Stud. polyt.) Opm bekjendt er det Geologien, der giver os Oplysninger om Jorden og de Stadier, den har gjennemløbet, inden den har naaet sin nuværende Tilstand. Geologien har, uagtet den i meget kort Tid er bleven dyrket, allerede gjort forbausende Fremskridt, og dette maa forekomme os saa meget mere overraskende, naar vi tage i Betragtning, hvad den har havt at kjæmpe imod. En af dens værste Fjender har maaske Orthodoxien været, da den betager de hellige Bøger en Deel af deres bogstavelige Troværdighed; — og dog sige vi, at den har opnaaet uhyre Resultater, thi vel er der endnu meget tilbage, som ikke er fuld- komment klart, men med Tiden vil vel og dette opklares, og Geologien vinde en glimrende Sejer over indgroede Fordomme; idetmindste forekommer det os ikke urimeligt at antage det, naar vi see hen til, hvad den allerede har opnaaet, og hvilte Midler, der staae til dens Raadighed. Hvilke ere da de Midler, Geologien benytter sig af, især naar den gaaer ud over den historiske Tid? Som bekjendt kan det vel antages, at Menneske- slægtens Historie kun med fuldkommen Sikkerhed gjer 392 Rede for 2000 Aar tilbage i Tiden, idet vi vel kun med Nøjagtighed kunne gaae tilbage med Herodots Optegnelser. Alt, hvad der ligger før denne Tid, maa betragtes som Myther og Sagn, hvorpaa ej sikkert kan bygges, ialfald ej noget Videnskabeligt. Længere tilbage i Tiden gaae vel Menneskenes Kundskaber til Himmellegemernes Historie ; saaledes finde vi Optegnelser i de ægyptiske Hieroglypher og i de chinesiske Annaler om Solens Stilling i Dyre- kredsen, der gaae 40 — 45 Aarhundreder tilbage i Tiden, altsaa omtrent et Par tusinde Aar længere end Menne- skenes egen Historie. Men selv om vi nu og ad denne Vej kunne gaae 4 — 5 tusinde Aar tilbage, som dog synes at være et be- tydeligt Tidsrum, saa lærer dog Geologien os, at det kun er en forsvindende Tidsstørrelse i Sammenligning med Jordens Udviklingstid. Geologien kan altsaa ej nøjes med at støtte sig paa de ovenanførte Hjelpekilder, den maa have andre, hvorved den sikkert kan gaae tilbage i Tiden og det meget længere; men hvilke ere da disse Kilder, eller med andre Ord, hvad er Geologiens Archiv? Det er selve Naturens store Bog, hvis Blade ere beskrevne med tydelige , uudslettelige Skrifttegn. Naturen selv er altsaa Geologiens Støttepunkt, og hvad kan vel være sikkrere! og af Naturen benytter den da især Jordbunden og de i denne forekommende Dyr og Planter. Her træder den menneskelige Aands ordnende Sands og kritiske Blik frem i sit fuldeste Maal, idet det virkelig er lykkedes den paa en beundringsværdig Maade at ordne dette uhyre Archiv saaledes, at den bliver istand til med stor Sikkerhed at eftervise en Rækkefølge af Epocher i Jordens Dannelse og i Dyre- og Planteverdenens Fremadskriden, og at godt- gjøre, at den Tid, man almindeligt (navnlig støttet paa 393 den hellige Skrift) antager, at Jorden skulde have existeret, ikke engang tilnærmelse sviis strækker til til at angive dens geologiske Alder. Til denne Anskuelse føre 'Steenlagene os altsaa, som vi finde udbredte over hele Jorden, som danne en Række- følge lige ftrai Nutidens yngste Dannelser til dem, man kan betragte som Urdannelser , og de i Steenlagene fundne Plante- og Dyrelevninger. Geologien kan altsaa føre os saa langt tilbage i Jor- dens Udviklingshistorie, som Steenlagene tillade det, men ville vi gaae tilbage til Begyndelsen, altsaa udover Steen- lagenes Dannelsestid , da kunne disse naturligviis ej læn- gere vejlede os; vi komme da ind paa Hypothesernes Gebet. -ii^M'tK*!.. Her kan altsaa ikke herske den Sikkerhed som i det Tidsrum, Geologien omfatter, der ere derfor og opstillede mangfoldige Hypotheser af vore Videnskabsmænd, hvoraf mange ere meget phantasirige ; vi ville i det Følgende, hvor dette første Trin af Jordens LMvikling skal gjøres til Gjenstand for nærmere Betragtning, holde os til dem, der ere fremsatte af Kant, som senere ere blevne bekræftede af La Place og med mathematisk Nøjagtighed beregnede af Gruson. Men vi kunne ikke noksom henlede Opmærk- somheden paa, at det kun er Hypotheser, der vel ere støttede paa Analogier, hentede andetsteds fra, men dog kun blive Hypotheser, som Tiden maaskee engang vil kuldkaste enten for at sætte andre istedet eller i bedste Fald møde med Kjendsgjerninger. Ville vi altsaa undersøge vore Videnskabsmænds Hy- potheser om vor Jords Oprindelse, det vil sige, Udsondring og Dannelse af Verdens-Altet, da maae vi først undersøge det, hvorpaa disse Hypotheser grunde sig, om de ikke til 394 deres Begrundelse tage det Overnaturlige til Hjælp o : be- nytte Kræfter, der deels ej kunde findes paa det Stadium, de gaae ud fra, deels slet ikke findes. Vi ville altsaa, som ovenfor bemærket, holde os til Kants og la Piaces Hy- potheser; og det skulde glæde os, om vore Læsere maatte komme til samme Resultat som vi, at der ved disse Hy- potheser ikke gjøres Vold paa Videnskaben eller paatvinges nogen fornuftstridig Anskuelse; thi er dette Tilfældet, da maae de være fuldkommen forkastelige. Gaae vi altsaa ud fra Verdensaltet i dets meest ud- strakte Betydning, finde vi hele dette Alt behersket af Kræfter, der endog kunne gjennemtrænge det videste Rum. Den første, vi træffe i Virksomhed, er Tiltrækningskraften (Attraction). Men Læseren spørger vel allerede: er det nu og sikkert, for det første, at den er tilstede, og der- næst, at den findes først i Virksomhed? Ja vel, den findes overalt, hvor der findes Legemer, thi hvad er det vel andet end Attraction, der holder Jordens forskjelligartede Dele sammen; ophørte denne, da vilde vi selv falde ud i Rummet tilligemed Alt, hvad der findes paa Jorden, det er altsaa den Kraft, der saa at sige holder Jorden sam- men; og hvad maa vel have været først, enten det, der holdes sammen, eller det, der holder sammen. Attractionen er altsaa virksom i ethvert Legeme, under hvad Form dette saa end optræder, hvor der findes Materie, der er og Tiltrækningskraft, der er uadskillelig fra Be- grebet Materie ; vi kunne altsaa eller rettere vi maae altsaa og antage, at den har været virksom paa det Tidspunkt, da vor Jord svævede om i Verdensrummet som en Dunst- kugle, da hele vort Solsystem ikke existerede uden i Luft- form, da der hverken gaves Stjerner, Sole eller Planeter. 395 Ingen vil vel fortænke os i, at vi tillægge det Stof, hvis Sammensætning vi ikke kjende, men hvoraf vi antage Verdensrummet har været opfyldt, og som har dannet alle Kloderne, der nu vise sig for vort Øje, at vi tillægge dette Stof Navnet Urstof, og at vi tænke os det i Luflform o: uendelig fiint fordeelt. Men antage vi dette, ^ da maae vi og kunne godtgjøre, at alle de Stoffer, vi nu finde i og paa vor Jord, kunne antage Luftform, og hvis dette er Tilfældet, at der da i Verdensrummet virkelig kan have været Plads til den Masse Luft, der maa have været nød- vendig for at kunne danne alle nu kjendte Kloder saavel- som dem, der maaskee med Tiden kunne blive kjendte. At alle Stoffer, hvorledes de end ere beskafne, kunne lade sig bringe i Luftform, viser den daglige Erfaring i Chemi- kerens Laboratorium, men da maaskee Læserne eller i det mindste nogle af Læserne ej have havt Lejlighed til selv at gjøre denne Erfaring, ville vi nævne nogle Exempler. Saaledes vil selv Diamanten ved tilstrækkelig høj Varme forbrænde og fordampe, en Erfaring, der er bleven gjort tidt nok i den Tid, da man troede at kunne sammen- smelte flere smaae Diamanter til en stor, men ved at aabne Karret, hvori Smeltningen skete, fandt alle de smaae Diamanter forsvundne og ingen stor i deres Sted; de maatte altsaa være gaaede bort i Luftform. Endvidere vil en Sølvmønt, der holdes over en Digel, hvori man koger smeltet Guld, blive forgyldt; vel kun meget fiint og uden at tiltage kjendeligt i Vægt, men dog tilstrækkeligt tU at vise, at Guldet er fordampet. Holder man en Graphitdigel med smeltet Guld 24 Timer i en stærk Glødhede, vil man iagttage, at Flammen har en grøn Farve (et Tegn paa, at der fordamper Guld); der maa altsaa stadigt tæres paa Guldets Masse, og dog vejer Guldet i Diglen efter denne 396 Forbrænding ligesaameget som før denne, et Beviis paa, at Guldet er bleven fordeelt i en Grad af Fiinhed, som over- skrider vore Iagttagelsesevner. Vi slutte heraf, at Alt lader sig bringe i Luftfornf. En Beregning vil kunne godtgjøre, at der i Jorden, Planeterne og Solen ikke er saameget Stof, at det ej kunde have været bragt i Luftform. Antage vi, at Solens Afstand fra den nærmeste Fixstjerne beløber sig til om- trent 12000 Billioner Mile [vel ere Antagelserne herom noget forskjellige, men det er og temlig hgegyldigt, om vi antage, at Afstanden enten er 4000 eller 12000 BiUioner Mile, da begge Talstørrelser ere Hge ufattelige]; antage vi endvidere , at Solen har omtrent samme Størrelse som den nærmeste Fixstjerne, saa maa den og have en Virke- kreds af samme Udstrækning som denne , altsaa omtrent 6000 Billioner Mile til alle Sider. Forestille vi os nu en Kugle med en Diameter af 12000 Billioner Mile, da vil dens Kubikindhold omtrent være 904 Sextillioner 320032 Quintillioner Cubikmile. Da man nu af Tiltrækningen mellem. Planterne indbyrdes og mellem dem og Solen kan beregne deres Vægt, er man kommen til det Resultat, at Solen med alle hidtil bekjendte Planeter tilsammen veje 54186 Quadrillioner Centner eller 5 Quintillioner og 418000 Quadrillioner Pund. Gaae vi nu videre i Beregningen, finde vi, at et eneste Lod af denne uhyre Sum af Pund faaer et Rum af 1130000 Cubikmile at udbrede sig i, naar vi sammenholde den med den endnu meget større Sum af Cubikmile, som Solens Virkekreds indeslutter. Det ende- lige Resultat bliver altsaa, at paa hver Cubikmiil kommer kun TT^iTTTJTj Lod Materie. Heraf kunne vi altsaa slutte , at, selv om vi tænkte os baade Sol og alle bekjendte 397 Planeter bragte i Luftform, denne Masse Luft dog godt kunde finde Plads indenfor vort Solsystems Raaderum. Vi kunne altsaa godt gaae ud fra den Antagelse, at Alt engang har været luftformigt ; — nu bliver da altsaa Spørgsmaalet, hvorledes denne Luft har kunnet fortætte sig og dannet Kloderne. Det første Hjelpemiddel hertil er da Tiltræknings- kraften. Vi maa altsaa tænke os, at det ene lille Luftatom har virket tiltrækkende paa det andet, og disse to for- enede atter paa et tredie og saa fremdeles ; der er derved opstaaet en Fortætning af Materien ; men dette maa nødvendigviis atter have havt en Art Bevægelse tilfølge, en Tiltrængning mod Centrum, mod et Midpunkt, og samtidig hermed have bevirket en skarpere Afsondring mod det uendelige Verdensrum. Betragte vi altsaa vort Solsystem [og hvad der gjælder om det maa og gjælde for alle andre Stjerner, som vi kunne betragte som Repræsentanter for hvert sit Sol- system, hvis Planeter vi ikke have opdaget], see vi, at som Resultatet af den almindelige Tyngde og dennes mekaniske Virkning, Bevægelse, fremtræder først Fortæt- ning af Materien og som en nødvendig Følge heraf en Opvarmen af Materie. At Opvarmen er en nødvendig Følge af Fortætning, see vi slaaende Beviser for i det daglige Liv; bringe .1^ saaledes den uprægede Mønt under Stemplet og lade dette trykke paa den, opvarmes den kjendeligt; slaae vi med en Hammer paa et koldt Stykke Jern, altsaa sammenpresse dette, ophedes det; sammentrykke vi endelig atmosphæ- risk Luft omtrent til en Femtedeel af sit Volumen, antager den en Temperatur . liig Kullets Glødhede. Luftkuglen , som vi altsaa kunne forestille os at være fremkommen ved !98 Materiens enkelte Deles Tiltrækning til hverandre , bliver altsaa herved mindre og mindre, jo længere Tiltrækningen varer, saaledes at, naar vi først have forestillet os den af flere Millioner Miles Gjennemsnit, den efterhaanden er sunken ned til j\y — ^J^ Deel af dens første Størrelse; den maa altsaa have opnaaet hdt efter lidt større Tæthed og større Varmegrad. Denne Luftkugle faaer da en roterende Bevægelse, thi da alle dens enkelte Dele stræbe at nærme sig dens Midtpunkt , frembringer denne Bestræbelse en Kredsbevægelse; den roterer altsaa, og som en Følge heraf gaaer den successivt over til at antage en spæroedrisk Form o: en aflang Kugleform. Nu see vi nye Kræfter træde frem paa Skuepladsen, idet nemlig til Tyngden, Fortætningen og Bevægelsen træde Inertien [Ligegyldighed mod Bevægelse , det er at et Legeme, engang sat i Bevægelse, vedbliver med denne, indtil en ny Kraft bringer deu til at ophøre] og Centri- fugalkraften (eller den midtpunktflyende Kraft). Dette maa imidlertid ikke forstaaes saaledes, at disse to Kræfter først nu skabes, nej de vare anlagte samtidig med de andre, men deres Virkninger træde først nu frem, saasnart Bevægelsen er bleven en Centralbevægelse. Den midtpunktflyende Kraft virker som bekjendt saa meget desto stærkere, jo stærkere den roterende Be- vægelse er, og da denne er stærkest i en Kugles Æquator, maa altsaa og hiin Kraft virke stærkest der; dette har til Følge, at Kuglen endnu mere afviger fra den fuldkomne Kugleform og bliver stærkt sammentrykket ved Polerne (o : de Punkter, der ligge længst borte fra Æquators Plan). Vi maae ikke her glemme, at Kuglen eller rettere det sphæroedriske Legeme i denne Tid stadig er bleven min- dre og mindre og derved har faaet en stedse stærkere og 399 stærkere roterende Bevægelse; men samtidig med dens Hastighed have vi seet, at den midtpunktflyende Kraft nødvendigviis maa voxe , der maa altsaa fremtræde et Tidspunkt, hvori denne ikke alene holder Ligevægt mod Tyngden, men endog. bliver stærkere end denne; dette maa have en Sønderdeling af Dunstkuglen tilfølge , ligesom Baandet i en Slynge bliver sønderrevet, naar der gives denne en tilstrækkelig stor Hastighed. Der vil altsaa ved denne Sønderdeling af den oprindelige Kugle fremkomme en ny mindre Kugle og en Ring, der omgiver denne (lige- som Saturns Ring). Den nydannede Kugle vil, da den er mindre end den oprindelige , erholde en endnu hurtigere roterende Bevægelse end denne havde. Ringen derimod vil beholde den tidligere Hastighed; men den vil ej længe vedblive at være en Ring, thi den mindste Ujevnhed i den vil bevirke , at Tiltrækningen mellem dens Dele bliver uensartet, større paa et Sted end paa et andet; dette vil atter have en Sønderlemmelse til Følge , og der vil frem- staae af den en mindre Kugle, der vil bevæge sig om den større (den der dannede sig af den oprindelige) i samme Afstand som den Ringen havde fra denne. Vi have altsaa paa denne Maade faaet dannet en Sol med sin Planet, der bevæger sig udenom denne, eller og blot en Sol og en Ring. Fortætningen skrider imidlertid stadigt frem saavel i den store Kugle som i den mindre, der har dannet sig af denne. Jo nærmere Materien rykker Centrum foir Bevægelsen, desto tættere bliver den, og paa Grund af den midtpunktflyende Kraft befinde altid de tætteste Dele af Materien sig i det roterende Legemes yderste Grænd- ser; dette har til naturlig Følge, at der atter skeer én Sønderdeling af Kuglen og en ny Dannelse af en Ring; i 400 hvilken atter det samme foregaaer som i den forrige ; kun maae vi erindre, at den er tættere end den første og altsaa ogsaa har en større Vægtfylde , thi den er frem- gaaet af en tættere Masse. Heri Hgger allerede begrundet een Forskjel i Verdens- legemerne, thi de maae altsaa have en forholdvviis større Vægtfylde , eftersom de ligge nærmere den Luftkugles Centrum , hvoraf de ere dannede ; en Regel , som og viser sig bekræftet ved Sammenhgning mellem Planeternes Vægtfylde. Astronomien har nemlig ved sine Beregninger viist, at Uranus's Vægtfylde er liig Asketræets, Saturns som Piletræets, Jupiters som godt brændt Leers, Mars's som Granats, Jordens som Chroms o : 5 Gange større end Vandets, Venus's 8 Gange større etc. Foruden denne Forskjellighed i Planeternes Vægt- fylde, som vi altsaa allerede paa dette Standpunkt see os istand til at forklare, er der og en anden, hvis Aarsag vi kunne søge i Planeternes Dannelse af de omtalte Dunst- ringe, nemlig den forskjellige Hastighed i deres Bevægelser, saavel den roterende som Banebevægelsen. At disse ere forskjellige for Planeterne, har ligeledes Astronomien godtgjort; saaledes tiltager Banebevægelsens Hastighed, jo mere de nærme sig Centrum; idet Uranus i hvert Sekund kun tilbagelægger 1 Miil, Satur \j%, Jupiter 1^^, Jorden 4t^ø, Venus 4^^^ og Merkur 67^; Omdrejnings-Hastigheden derimod aftager jo mere vi nærme os Centrum for Plane- ternes Bevægelse. Denne Forskjellighed i Bevægelsernes Hastighed lader sig imidlertid meget godt forklare, naar vi gaae ud fra den Forudsætning, at Planeterne ere dannede af Dunstringe ; thi deres Banebevægelse bliver da afhængig af den Hastighed, det Punkt i Ringen havde, i hvilket Planeten er dannet, medens derimod Omdrejningshastig- 401 heden bliver afhængig af Differensen i de Ringdeles Hastig- hed , som ere medgaaede ^il at danne Planeten. Heraf følger altsaa ligefrem, at jo større Hastighed Punktet i Ringen, i hvilket Kuglen blev dannet, havde, des større Hastighed maa og ^denne faae, men i det Foregaaende have vi gjort opmærksom paa, at jo nærmere Ringen havde ligget Centralsolen , des større Hastighed havde den været i Besiddelse af, da den var opst^aet af en mindre Kugle. Endvidere følger Æf det Foranførte, at jo større Diffe- rensen har været imellem Ringdelenes forskjellige Hastig- heder, des hurtigere Omdrejning maa og den nydannede Kugle have; men for at Differensen mellem Ringdelenes Hastigheder kan blive stor, maa deres indbyrdes Afstand have været stor, og hvor kan dette bedre være Tilfældet end i en bre^ Ring, men denne kan kun fremgaae af en stor Dunstkugle , altsaa kun dannes i de større Afstande fra Centralsolen. Jo nærmere vi komme denne, des mindre have vi i det Foregaaende seet at Dunstkuglerne blive, og desto smallere Ringe kunne der altsaa kun frembrmges; og desto mindre maa Differensen i deres forskjellige Deles Hastigheder altsaa blive, og det jo nærmere vi komme mod Centralsolen. Der staaer nu kun tilbage at godtgjøre, at ogsaa vir- kelig Banebevægelsen er afhængig af det Punkts Hastig- hed, i hvilket Dunstkuglen er fremtraadt, men det følger ligefrem af Inertiens Lov eller Loven om Ligegyldighed mod Bevægelse, der godtgjor, at et Legeme beholder den eengang erholdte Hastighed, indtil en ny ydre Kraft mod- sætter sig Bevægelsen; derimod er det maaskee ej saa let at indsee , at Rotationens Hastighed er afhængig af Diffe- rensen mellem Ringdelenes forskjellige Hastigheder, ja det 26 402 turde maaske endog synes Tvivl underkastet, at overhovedet Ringdelene have forskjellige ftastigheder; men tænke vi os en Skive sat i Bevægelse om sit Centrum, da vil dette vise sig at være fuldkommen uden Bevægelse, medens et hvilketsomhelst Punkt i Skivens Rand har en betydelig Hastighed. Der ere altsaa Punkter i Skiven, i hvilke Hastigheden er forskjellig. Tænke vi os nu en Cirkel dragen om Skivens Centrum med en Radius liig Halv- parten af Skivens, da vil ethvert Punkt i denne ny Cirkel kun have en halvgang saa stor Vej at gjennemløbe, som hvert Punkt i Skivens Rand, altsaa og samtidig med dette kun erholde en halv saa stor Hastighed. Men voxer denne Cirkels Radius, saa vil dens Peripheri rykke nærmere Skivens. Lad f. Ex. dens Radius faae en Tilvæxt liig Halvparten af Differensen mellem Skivens Radius og den først tænkte Cirkels Radius, da vil hvert Punkt i den her- ved nydannede Cirkel faae en Vej at gjennemløbe samtidig med et Punkt i Randen, der omtrent kun er | af dettes Vejlængde, og altsaa kun faa en Hastighed liig | af Ran- dens; men nu er det da klart, at Differensen mellem 1 og ^ er større end Differensen mellem 1 og f , altsaa, jo længere Afstanden er mellem Ringenes ydre og indre Omkreds, desto større bliver og Differensen mellem disses Hastigheder. Tænke vi os nu atter en Dunstring og end- videre, at denne, for at danne Kloder, brister over, saa ville vi let kunne indsee, at de yderste Dunstpartikler, idet Ringen søger at antage Kugleformen, og herved saa at sige ruller sig sammen, maae møde de inderste og støde sammen med disse. Sammenstødet vil da være saameget stærkere, som de yderste Partiklers Hastighed er større end de indres, og disse ville derved bhve stødte fremad i samme Forhold som Sammenstødets Styrke, de ville altsaa 403 faae en Hastighed i Rotation, der staaer i ligefremt For- hold til Differensen mellem de forskjellige Dunstpartiklers Hastigheder. Vi haabe nu at have, om ej fuldstændig godtgjort, saa dog idetmindste hentydet til en Maade, hvorpaa vi kunne tænke os, at Planeternes Dannelse er gaaet for sig, og vi ville, hvad Biplaneternes angaaer, blot gjenkalde i Erindringen, at den maa være foregaaet paa en aldeles analog Maade, idet her i det mindre kan tænkes at fore- gaae det samme, som hist i det større, og tillige gjøre opmærksom paa, at der i vort eget Planetsystem maaskee den Dag i Dag dannes Biplaneter. Muligheden af en saadan Dannelse er i det mindste tilstede i Saturns Ring. Flere Naturforskere have endog heri troet at see et fuld- stændigt Støttepunkt for den Kant -la Placeske Hypothese; hvorvel dette egentlig ikke er vor Anskuelse af Sagen, saa ville vi gjerne indrømme Muligheden af, at den maaskee herved engang om Tusinder eller atter Tusinder af Aar vil kunne blive bekræftet. Vi ville endnu kun anføre en bekjendt Videnskabsmands Ord om denne Sag: „Her er det altsaa, siger han, at vi overraske den store Bygmester i hans Dannen af Himmellegemerne, her er det, vort Øje trænger ind i hans Værksted og der finder fuldstændig Bekræftelse paa den af os opstillede Dannelses-Hypothese ; vi kunne ej ønske nogen mere slaaende Kjendsgjernmg. Her er det, at vi i det Smaa, i denne i ringe Afstand fra Centralsolen dannede Ring, fmde nøjagtigt betegnet alle Verdenslegemernes Dannelsesmaade. Og her see vi til- lige , at det ej er Skaberens Hensigt at bevare denne for os som en Hemmelighed; han har herved villet lede os paa et sikkert Spor, og til Ære for den menneskelige Aand maae vi bekjende, at den har forstaaet dette Vink." 26* 404 I det Foregaaende er det blevet viist, at Dunst- kuglerne faae desto højere Vægtfylde , jo nærmere tie komme Centralsolen; consequent hermed skulde man troe, at Centralsolen selv maatte være den, der af de i dens System dannede Dunstkugler havde den største Vægtfylde; dette viser sig idetmindste ikke at være Tilfældet med vor, idet Beregninger have godtgjort, at den kun har en Vægt- fylde liig Træets, altsaa omtrent ligesom Uranus og Saturn. Denne Undtagelse kan maaskee forklares af, at Solen endnu er et glødende Legeme, og som saadant har mindre Vægtfylde end de Kloder, der have naaet et højere Trin i deres Afkjøling. Denne Antagelse, at Solen er et glødende Legeme (hvorom dog Alle ikke ere enige), kan godtgjøres ved en Analogi. Udsætter man nemlig Kønrøg og Blyhvidt for den udstraalende Varme af et glødende Legeme, da viser det sig, at Kønrøgen optager mere Varme end Blyhvidtet; hvorimod de, naar Varmekilden (det Ljegeme, der udstraaler Varmey har en Temperatur, der ligger under Glødhede, optage hgemegen Varme. Overføre vi dette paa Solen , da viser den daglige Erfaring, at Kønrøg udsat for Sollyset optager mere Varme end Blyhvidt; Solen maa altsaa være et glødende Legeme. De Hypotheser, vi saaledes have opstillet om Verdens- legemernes Dannelse i Almindelighed, maae altsaa og gjælde for vor egen Jord; vi have seet den udsondre sig som en Dunstkugle i Verdensrummet, faae større og større Tæthed^ en omdrejende og en fremadskridende Bevægelse, og vi have seet dens Biplanet blive dannet. Men der ligger naturligviis et langt Tidsrum mellem denne Tilstand og den, i hvilken den kan være skikket til at modtage Or- ganismer. Det vil maaskee ei være uinteressant at følge den i dens Udviklingshistorie til dette sidste Standpunkt. 405 Vi maae altsaa nu forestille os vor Jord som en noget fortættet Dunstkugle, der f. Ex. har en Diameter saa stor som Halvparten af Maanebanens, og lad os endvidere tænke os denne Fortætning fortsat , til den har faaet en Diameter af omtrent 1800 Miles Størrelse, saa maa den være gaaet over i en flydende Tilstand , og der maa tillige ved en saa uhyre Sammentrækning være frembragt en Varmegrad, om hvis Størrelse vi aldeles ikke kunne gjøre os noget Begreb. Det kan vel ikke drages i Tvivl, at denne Varmegrad maa have været tilstrækkelig høj til at bringe alle de Stof- fer, der fandtes i Dunstkuglen, i en glødende Tilstand. Her er nu en ny Naturkraft optraadt, nemlig Stoffernes chemiske Tiltrækning til hverandre o : deres Tilbøjelighed til under gunstige Omstændigheder at danne Forbindelser. Denne Naturkraft har ikke tidligere kunnet virke, fordi Temperaturen har været for lav. — Den flydende Tilstand, hvori Jordkuglen nu befinder sig, hindrer den ikke i at beholde den fladtrykte Kugleform, den allerede som luft- formig havde antaget, hvilket Plateau meget sindrigt har godt- gjort paa følgende Maade. I et Glas, fyldt med Spiritus af en saadan Vægtfylde *), at en Oliedraabe kan bringes til at svæve i den paa et hvilketsomhelst Sted, bringer man ved Hjælp af en Hævert en eller flere Oliedraaber, og man vil da see, at de strax forene sig og antagfe Kugleformen; er For- søget gjort godt, da kan man opnaae at faae Kuglen bragt til en Størrelse som en Valdnød. Bringer man nu med For- sigtighed en Metalstift ind i OHekuglen , befæster hiin saa- ledes ovenfor Glasset, A den lader sig bevæge rundt uden at vakle, og sætter den i Bevægelse, saa vil Oliekuglen *3 Vægtfylden kan frembringes ved at blande Spiritus med Vand; jo mere Vand der iblandes, desto slerre bliver Væglfjlden. 406 ikke alene deeltage i denne, men den vil under Bevægel- sen afvige fra sin oprindelige Kugleform, idet den bliver fladtrykt i de Punkter, hvorigjennem Stiften gaaer, og derimod udvider sig i Retningen lodret herpaa. Som det gaaer i det Smaae med Oliekuglen, kunne vi antage, at det i det Store er gaaet med vor Jord, den har altsaa, idet den antog den flydende Form, antaget Skikkelsen af en fladtrykt Kugle ; dog er denne Fladtrykning ej stor, idetAxen gjennem dens Poler kun er ^^^ kortere end den gjennem Æquator. Vi have her rigtignok angivet, at Jorden maa have havt en glødende Temperatur, uden at bevise det; men see vi hen til, at den endnu er glø- dende inden i, da er vel denne Hypothese ej saa uantage- lig; at den er glødende inden i, bevise Vulkanerne os alt for ofte, til at det kan betvivles. Vi kunne altsaa tænke os Jorden som en glødende, ved sine Poler noget flad- trykt, Kugle. Allerede paa dette Stadium har Jorden rimeligviis havt en Atmosphære, som dog har havt en langt videre Ud- strækning end den nuværende og tillige en anden Sammen- sætning; idetmindste maae vi antage, at den har været langt rigere paa Ilt da vi i den maae søge Kilden til en Mængde af de Iltforbindelser, vi finde paa Jorden, idet vi navnlig maae tænke os dens Ilt trædende i Forbindelse med de flydende og glødende Metaller og Metalloider og derved dannende mange af de forskjellige Mineraher, vi finde i vor Jordbund. Hvor høj Temperaturen i deffe Tidspunkt har været, kan ikke angives , ligesaalidt som hvor længe den har været den samme; at den har maattet aftage er klart, da Jorden ligesaavel som alle andre Kloder svævede i et Rum, hvis Temperatur var meget lavere, altsaa har den maattet ud- 407 straale Varme til dette Rum; endnu en Kilde til Tempe- raturens Aftagen tilbød Atmosphæren, idet dens Bestand- dele vare bevægelige og kunde skifte Plads; den Deel af den, som kom i nær Berøring med Jorden, blev op- varmet af denne , og steg da som al varm Luft i Veiret, givende Plads for koldere. Paa denne Maade kan man altsaa tænke sig, at Luftdækket, der vel dengang ej var saa gjennemskinnende som nu, og altsaa ej saa let tillod directe Varmeudstraaling til Himmelrummet, dog har hjulpet til Jordens Afkøling istedetfor at forhindre den. Da ikke alle Substantser ved Afkøling umiddelbart gaae over fra den flydende til den faste Tilstand, men først passere et Mellemstadium af tykflydende eller deig- agtig Consistents, saa kunne vi vel og med Rimelighed antage, at Jorden ved fortsat Afkøling har naaet et saa- dant Punkt, altsaa er bleven tykflydende og derefter suc- cessive er størknet mere og mere, indtil den har faaet den Fasthed, den nu har. Hvor lang Tid, der er medgaaet til denne Afkøling, er ikke let at paavise, men at det har overskredt et Tidsrum, der maaskee har medtaget Millioner af Aar, er ej usandsynligt. Professor Bischolf i Bonn har beregnet dette Tidsrum til idetmindste 353,000,000 Aar og støttet denne Beregning paa et af ham anstillet Forsøg med en smeltet Basaltkugle af 2 Fods Diameter; ligeledes har han angivet det Tidspunkt, paa hvilket Jorden har havt et tropisk Clima overalt *), til at ligge 1 ,300,000 Aar tilbage i Tiden, dog er vel denne Beregning neppe meget paa- lidelig, navnlig naar man betænker, at hans glødende Basalt- ') Al deue har værd saa engang, vise Steenkullageoe os, Uii de ere væsenUig dannede af tropiske Bregncarter, og da de Ondes udbredte over hele Jorden, saavel ved Polerne som under Æquator, niaa der altsaa paa begge Steder have været tropisk Klima. 408 kugle og den glødende Jord ingenlunde vare eensstillede med Hensyn til deres Omgivelser, (idet hin afkøledes i den nuværende Atmosphære, denne i et Rum, der, som alle- rede forhen er bleven berørt, maa antages at have været opfyldt med en anderledes fortættet og sammensat Luft); men om selv Feilen i denne Beregning skulde beløbe sig til 1,000,000 Aar, hvad Betydning vil vel saa og det faae mod Evigheden. Døgnfluen vilde, dersom den kunde an- stille Sammenligning, ansee vor Livstid for en Evighed, og hvad ere vel vi andet overfor Evigheden end Døgnfluer. Ville vi altsaa ikke stole paa den omtalte Beregning, saa kunne vi dog maaskee i Nutiden fmde Exempler paa naturlige Afkølinger, der vel ere smaae i Sammefthgning med Jordens, men dog analoge med denne. Lavaen til- byder os saadanne Analogier, den er glødende som Jorden var, bestaaer væsentligen af samme Masser som denne og er underkastet omtrent samme Love for Afkølingen. Et ganske interessant Exempel herpaa findes angivet hos Alexander Humboldt i hans Meddelelser om den ny frem- brudte Vulkan Jorullo i Sydamerika. Under et hæftigt Jordskjælv hævede der sig midt i et frugtbart og befolket Landdistrikt i et Tidsrum af nogle faa Dage en Vulkan indtil en Høide af 1500 Fod; denne Vulkan udkastede en Mængde Lava. Da dette som sagt skeete i et befolket Landstrøg, blev Naturphænomenet nøje iagttaget, og det viste sig da, at den udkastede Lava afkøledes meget langsomt, at den paa Overfladen dannede Skorpe ofte blev gjennem- brudt, og udaf de fremkomne Aabninger flød endnu efter 20 Aars Forløb glødende Lava (det første Udbrud skeete 1750). Da Alex. Humboldt i Begyndelsen af det næste Aarhundrede (1804), altsaa 54 Aar efter Udbruddet, besøgte Vulkanen, kunde man endnu tænde en Cigar i Spalterne 409 af Overfladen, og man maatte éndogsaa, for ej at forbrænde Haanden, sætte Cigarren paa en lang Stok; endnu i Aaret 1846 fandtes der i Lavamassen 2Aabninger, hvorigjennem der stadigt brød Dampe og Røg ud, et Tegn paa at Lava- massen i sit Indre ikke var afkølet, uagtet der dog om- trent var forløbet 100 Aar siden dens Udbrud. — - Af dette Exempel, der ingenlunde er enestaaende, er det vel ind- lysende , at det ikke er urimeligt om vi antage, at Jorden, der omtrent er Trillioner Gange saa stor som denne Lava- masse , kunde have brugt Millioner ja maaskee endog Bil- lioner af Aar for at afkøle sig fra den glødende Tilstand til en saadan, hvori den kan være skikket til at modtage Skabninger baade af Plante- og Dyreverdenen. Inden vi slutte disse Bemærkninger om Jordens Af- køling, ville vi blot tilføje, at foruden de allerede omtalte Kilder til denne, have maaskee endnu Ebbe og Flod og Vanddannelse bidraget væsentlig dertil. De to første i Be- gyndelsen, den sidse 1 et senere Stadium af Afkølingen. Som bekjendt ere Ebbe og Flod regelmæssige Tids- strømninger i Havet, men denne Art af Strømninger kan her ikke menes, da Havet i Begyndelsen af Afkølingen ej har \æret til; derimod har Jordens flydende Masse mu- ligen været underkastet samme Strømninger; urimelig er denne Hypothese idetmindste ikke, da Aarsagerne til vor nutidige Ebbe og Flod, Sol og Maane, allerede der vare tilstede og altsaa kunde virke. Det vilde her blive for vidtløftigt at undersøge Theorierne om Ebbe og Flod, og vi behøve her desuden kun Følgerne af dem, for at see deres Indflydelse paa Afkølingen. Tænke vi os altsaa Jor- dens flydende Masse i en frem- og tilbageskridende Be- vægelse til og fra Æquator, da vil, idet den bringer de unOer Polerne mere afkølede Masser i Berøring med de mindre 410 afkølede omkring Æquator, disse blive blandede med hine og derved afkølede ; ligesom Masserne under Æquator ved den tilbageskridende Bevægelse mod Polerne blive bragte hen i Egne, hvor vi maae antage Afkølingen gaaer hur- tigere for sig*) end der, hvor de kom fra. Vanddannelsen, sagde vi, begyndte først sin Virksom- hed i et senere Stadium, og det af den simple Grund, at Atmosphæren , hvori den skal foregaae , først maa være afkølet til en vis Grad, inden Vandet kan have dannet sig i Draaber og som saadanne være faldet ned paa Jorden og virket ved Fordampningen med til Afkølingen. Da vi omtalte, at Jorden havde antaget en glødende, flydende Tilstand, anførtes, at samtidig hermed traadte den chemiske Attraction virksom op. Denne Kraft har altsaa havt en lang Tid (hele Afkølingsperioden) at virke i med meer og mindre Styrke. Resultatet heraf viser sig for os derved, at vi finde, at Stofferne, der fandtes i den glø- dende Kugle, have dannet Forbindelser; disse maae atter have ordnet sig indbyrdes paa en eller anden Maade, paa- virkede af en bestemt Naturkraft, Tyngden. Vi maae altsaa vente at finde de vægtfyldigste Forbindelser og Grundstoff'er nærmest Jordens Centrum (det laveste Sted, de kunne stræbe at indtage) og de mindre vægtfyldige ovenpaa disse, atter *) At Afkølingen maa være begyndt hurtigere og fortsættes stærliere under Polerne end under Æquator, synes to Omstændigheder idet- mindste at tale for. Erindre vi nemlig, at Atmosphæren deltager i Jordens Bevægelse, saa maa og den meest fortættede Deel af denne søge ned mod Æquator, medens den mindre fortættede bliver til- bage ved Polerne; ligeledes maa Atmosphæren faae et mindre Gjennemsnit her end hist; begge disse Omstændigheder ville tilstæde større Varmeudstraaling under Polerne end under Æquator. Vel afviger denne Antagelse fra mange Videnskabsmænds, men vi troe dog, at den ingenlunde kan ansees for aldeles forkastelig; — navnlig synes den at give Neglen til den senere store climatiske Forskjeliighed. 411 ordnede efter deres respective Vægtfylde; men saaledes er det dog ikke overalt Tilfældet; thi Erfaringen viser os, at vi finde for Ex. Guld, .Sølv, Tin og andre vægtfulde Me- taller i de øverste Jordlag mellem de mindre vægtfulde f. Ex. Quartz. Denne tilsyneladende Modsigelse lader sig dog temmelig let forklare; tænke vi os nemlig, at Jordéns faste Skorpe paa et eller andet Sted af en eller anden Omstændighed er bleven stærkere afkølet, altsaa tykkere, end paa et nærliggende, da vil Følgen heraf være, at der udøves paa det første Sted et større Tryk end paa det sidste mod den indre flydende Kjærne; denne vil da søge at komme i Ligevægt og under Bestræbelsen herefter sprænge den tyndere Deel af Skorpen og flyde ud over denne; derved ville altsaa de Masser, der ifølge deres Vægtfylde havde lejret sig nederst, komme øverst og om- vendt. Et aldeles analogt Phænomen viser sig ofte paa vore Søer og Damme, hvor Vandet sprænger den oven- liggende lis, naar denne udøver et stort Tryk paa den indesluttede Vandmasse, og flyder ud over den. Den chemiske Tiltrækningskraft danner altsaa alle de mange forskjelligartede Forbindelser, vi træfte i vor Jord- skorpe. Hvor mange disse nu end kunne være, saa har dog Chemikeren lært os, at de kunne inddeles i ganske faa Klasser, og at de alle ere dannede efter meget simple Love. I den glødende Kugle gik vi ud fra den Forud- sætning, at Grundstofi'erne vare tilstede; træde disse ind- byrdes to og to sammen, fremstaae de- saakaldte Syrer og Baser, som vi under Eet kunne benævne som primaire Forbindelser, saaledes for Ex. Kulsyre (Kul + Ilt), Kisel- syre (Silicium + Ilt), Kali (Kalium + Ilt), Natron (Natrium 4- lit) o. s. fr. Disse primaire kunne da atter træde sam- men i Forbindelser og kaldes da Salte (de sekundaire For- 412 bindelser), der atter kunne træde sammen og danne Dobbeltsalte; som Exempler paa de sekundaire kunne vi nævne kulsurt Natron, kulsurt Kali etc. ; som Dobbeltsalte eller tertiaire Forbindelser kunne vi nævne Glimmer, der væsentlig er kiselsuurt Alluminiumilte (Leerjord) + kisel- suurt Kali, Felspath er en Forbindelse af samme Salte blot i et andet Forhold. Disse to Mineralier forekomme, meget hyppigt i vore Steenarter; i Forening med Quarts danne de nemhg Granit. Alle de Forbindelser, der kunne tænkes at være dan- nede paa denne Maade, og at være aflejrede ifølge deres Tyngde eller omflyttede i deres Leje ved Gjennembrud af den indre flydende Kjærne, siges at være dannede og aflejrede ad den plutoniske Vej. Men der gives mang- foldige, baade Stoffer og Lejringsforhold, som vi ikke kunne forklare os, dersom vi ej tyede til Vandet og i det søgte en ny Kilde til Omvæltninger i Jordskorpen. Vi have i det Foregaaende omtalt, at Vanddannelsen maatte fremkomme, naar Atmosphæren havde naaet en Afkølingsgrad , der til- lod Vanddraab er at danne sig; de faldt da ned paa Jorden, og dersom denne var saa stærkt afkølet, at Vandet ej blev tvunget til igjen at fordampe, vilde det samle sig i Over- fladens Huulheder og strax begynde at virke opløsende paa de Jorddele, det traf paa, og optage deraf det, det kunde, for maaskee senere under andre Omstændigheder atter at udskille og bundfælde det. Dog virker Vandet ej alene ved sin opløsende Kraft, men og ved sin bevægende; saaledes see vi daglig, at Sandkornene ved Strandbredderne blive flyttede af Vandet; ikke alene Sandkornene men og større Partikler formaaer det, eftersom det er i meer eller mindre stærk Bevægelse, at føre med sig og bundfælder dem først, naar Bevægelsen 413 aftager. De bundfældes da lagviis, hvilket er et karakteristisk Kjendetegn paa de saakaldte neptuniske Dannelser. Det behøves vel ikke at bemærkes, at disse Dannelser først kunne være fremkomne efter de plutoniske, da de ere dannede af disse ved Vandets Hjelp, og at de altsaa ikke høre til Hypothesernes Tid, men først fremtræder i det Tidsrum, der hører ind under Geognosiens Omraade. Vi kunne altsaa dele alle Stoffer, vi finde paa og i Jord- skorpen, i plutoniske og neptuniske Dannelser, og kunne forklare os deres Lejringsforhold enten ad den plutoniske eller neptuniske Vej, uden at behøve at tage andet til Hjelp *). Men der findes et meget udbredt Stof, kulsuur Kalk, som vel bærer tydelige Spor af at være neptunisk aflejret; men hvis Bundfældning vi ikke kunne forklare os, uden at tye til Organismens Hjelp. Erfaring lærer nemlig, at kulsuur Kalk er fuldkommen uopløselig i almindeligt Vand og kun opløseligt i kulsuurt Vand; Vandet, hvori den altsaa har været opløst, maa have indeholdt Kulsyre (som det rimeligviis har taget fra Atmosphæren), men end- videre lærer Erfaringen, at den opløste kulsure Kalk kun bundfældes , naar Vandet _bliver berøvet sin Kulsyre , her er det da, at Organismerne og navnlig Søplanterne maae træde til Hjelp , idet de optage Kulsyre af Vandet og der- ved tillade den opløste kulsure Kalk at udskilles og bund- fældes; at det er skeet saaledes, bestyrkes ved den Kjends- gjerning, at vi overalt i den kulsure Kalk**) finde mang- foldige Levninger af Organismer. *) Dette gjælder vel ikke slrængt taget om de metamorphoserede Stof- fer, men de ere dog kun i Almindelighed opstaaedc enten af plutoniske eller neptuniske Dannelser ved Ildens, Almospliærens eller mekaniske Kræfters senere Indvirkning. **) Her kan naiurligviis kun være Tale om den kulsure Kalk, der bærer tydelige Spor af neptunisk Aflejring; den kulsure Kalk, der er 414 Her gjøre vi altsaa et stort Skridt fremad i Jor- dens Udviklingshistorie, idet vi fmde den beboet af Orga- nismer, hvis Væren vi see, men hvis FremkomM vi ej kunne forklare os; her træder os en sand og virkelig generatio equivoca imøde. Med temmelig Sikkerhed kunne vi eftervise Skridt for Skridt, hvorledes Kloderne have dannet sig, men hvorledes Urstoffet er blevet tjl, er umuligt at forklare; vi kunne fra den første Fremtræden af de laveste Organismer følge deres Udviklingshistorie Led for Led, indtil vi naae de meest udviklede af dem; men hvorledes denne- simple Begyndelse er skeet, hvoraf den har udviklet sig, er en af disse dybe Hemmeligheder i Na- turen , som al menneskeUg Kløgt stedse vil staae stille ved uden at kunne gjennemskue den. Vi have nu saaledes fulgt Jorden gjennem dens Ud- vikling fra Begyndelsen af og seet, hvorledes Materialet, hvoraf Geognosten benytter sig, er bleven dannet, vi kunne altsaa forlade Hypothesernes Tidsrum og slutte disse vore Bemærkninger, idet vi overlade Geognosten at vise, hvor- ledes han har benyttet det foreliggende Materiale til at inddele det paafølgende Tidsrum af Jordens videre Ud- viklings-Historie i forskjellige Perioder. krystallinisk, er en melamorphoseret Kalksteen o: har været udsat for Ophedning og tillige for et saa stærkt Tryk, at Kulsyren ej har kunnet undslippe. /.,^' ^-Tf\ jB^g JUL 1955 ^^lU-, ist^-^'*""^-^ ./^i '\^j$ ^■n m