Pur a

ne

184 2

Library of the Museum OF COMPARATIVE ZOOLOGY,

AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS.

ee

The gift of Ca PREM A&R PE

Tromsø Museums

Aarsheiter.

Xi.

TROMSØ. Carl Hansens Bogtrykkeri "1879.

SEO‘

et

SER. Brent bre

Indhold:

* J. Sparre Schneider: Coleoptera iagttagne ved Tromsø og i nærmeste omegn

å G. O. Sars: Nogle Bemærkninger om den marine Faunas Cha- racter ved Norges nordlige Kyster.

@ Karl Pettersen: Skuringsfænomener i det nuværende strand-

belte .

Pag.

-

Coleoptera

iagttagne ved Tromso og i nermeste omegn. Ehe ob J. Sparre Schneider.

Det arktiske Norges kyster har stedse udgvet en stark tiltrækningskraft paa egne og fremmede naturvidenskabens dyrkere, der her nord altid vil finde en mark, som aar efter aar villig bærer en rig afgrøde uden imellem at maatte læg- ges brak, og hvorhen granskeren trygt kan ty, naar han er udhungret efter den magre suppe paa de usle ben, det eneste, som mange af Mellem- og Syd-Europas med den pinligste ngiagtighed gjennemforskede store feldter endnu formaar at yde. Ogsaa den reisetrette, hvis gre er dgvet af de store stæders larm og brus, og hvis gie er sløvet af den kunstgjorte natur, hvor hver bjergtop har et hotel og hvor befolkningen nogle maaneder af aaret optræder som lutter førere, gemsejægere og hyrdepiger, vil i den storartede nordlandske og den ejendommelige fremmedartede finmarkske natur med ‘sit stykke ukunstlede folkeliv kunne hente en velgjørende virkning paa sjæl og legeme, som hundrede badereiser ikke formaar at frembringe.

Saa mangelfuldt og kun brudstykkevis erkjendt som den arktiske fauna endnu maa siges at være, har dog enkelte grupper været gjenstand for en mere omfattende og gjennem-

9 J. Sparre Schneider.

gribende forskning, saaledes at vor kundskab om Verte- braterne og visse afdelinger af havets vrimlende dyrverden nu kan betragtes som kommen ud over de første famlende staveøvelser i den store bog; men enduu ligger store feldter aldeles ubearbeidede, her er rigeligt arbeide for hundrede forskende gine og travle hænder.

Entomologien har nu altid været behandlet som stedbarn af de norske zoologer, i de 70 første aar af dette frem- skridtenes aarhundrede én entomolog, der har frugtbargjort sine studier i skrift, hvilken modsætning til Englands 1200 lepidopterologer alene eller til Tyskland, hvor barnet knap kan gaa, før det faar ketseren i haanden, men hvor man ogsaa lider under en oversvømmende ufrugtbar dilettantisme, der søger at bøie videnskaben ind under modens strænge love. At vi i det hele taget besidder noget kjendskab til det arktiske Norges insektfauna, har vi næsten udelukkende svenske og tyske entomologer at takke for, den kontingent, som vore egne har ydet, er rent forsvindende, da insekter tidligere kun leilighedsvis har været indsamlede af forskere paa andre gebeter, i 1877 betraadtes Tromsø stift af den første norske entomolog, der har drevet sit studium som mere end blot og bar dilettant. I tyveaarene bereistes en del af Finmarken og Nordland af den berømte nys afdøde svenske naturforsker professor Zetterstedt, der offentliggjorde sine fund i de 2 hovedværker: „Insecta Lapponica“ og » Diptera Scandinaviæ“, og hvoraf stof har været hentet ved udarbeidelsen af Siebkes: „Enumeratio insectorum Norvegi- corum* I—-IV fascikel. De to anseede tyske lepidopterologer Dr. Staudinger og Dr. Wocke anstillede entomologiske under- søgelser i Alten i sommeren 1860 og offentliggjorde resul- taterne i „Stettin. entomol. Zeitung“ for 1861 & 62, udbyttet af Dr. Staudingers anden reise i Finmarken 1873 har jeg endnu ikke seet bearbeidet. Lægger vi hertil en liden for- tegnelse over insekter iagttagne i Saltdalen af pastor Som-

Coleoptera ved Tromsø. 3

merfelt, samt de Coleopterfund, der har været gjorte af stip. Collett, sognepræst Sandberg i Sydvaranger, kand. Schøyen og undertegnede, og som findes optagne delsi , Enumeratio" dels i Schøyens supplement til samme, har vi nevnt alt, hvad der hidtil er bleven offentliggjort om det arktiske Norges insektverden.

Det mest tilfredsstillende udbytte af forskninger paa entomologiens gebet naas ved omhyggelige undersøgelser paa et mindre nogenlunde afgrænset omraade; ved at jage over et stort feldt bringes vistnok et meget forskjelligartet materiale sammen, men der skal lang tids omhyggelige iagttagelser til for deraf at udbringe noget helt, som kan give et klart billede af de forholde, hvorpaa jeg i mit ento- mologiske studium har lagt hovedvægten: zoogeografien i sin fulde udstrækning; dette gjælder vistnok mest for Coleo- pternes vedkommende, hvoraf mange besidder en meget ind- skrænket udbredelsesevne, som følge af rudimentære eller helt manglende vinger, derfor vil en samling Coleoptera fra et enkelt punkt som oftest opvise mere eiendommeligt end det samme steds Lepidopter-verden. Tromsgen frembyder i mange henseender en fortrinlig anledning til saadanne detaillerede undersøgelser, ikke mindst tiltrækkende, fordi den hidtil har været et fuldstændigt terra incognita, ligesom ogsaa et terræn, der gjennem et langt tidsrum har været saa stærkt bebygget og omhyggelig kultiveret som Tromsø, altid frembringer større eiendommeligheder (større uregel- mæssigheder og et forhøiet artantal) end et stykke urmark. Mine forventninger om her at støde paa specielt interessante forholde er heller ikke bleven skuffede, af megen interesse er den sammenligning, som jeg nu kan drage mellem Troms- øens og Bergens omegns eiendommelige Coleopterfauna, og hvorved jeg er bragt et langt skridt fremad i erkjendelsen af den ,klimatologiske entomologi* i de store trek, om man end fremdeles staar raadvild ligeoverfor hundreder af enkelte

4 J. Sparre Schneider.

fænomener; de lepidopterologiske undersøgelser i det arktiske Norge har i den her paapegede retning bragt endnu vigtigere resultater, som i sin tid vil blive udførligere behandlede.

Denne lille afhandling er udbyttet af 3 sæsoners under- søgelser paa Tromsgen og i den allernærmeste omegn, vist- nok et lidet tidsrum i forhold til de vanskeligheder, som entomologen stedse har at kjæmpe med, saa afhængig som han er af veirforholdene; men da terrænet er lidet og man ikke besværes af arternes altfor store antal, om end indi- vidernes er betydeligt, har jeg grund til at tro, at denne fortegnelse omfatter det hovedsageligste; saaledes bragte den 3die sommer kun nogle ganske faa arter, som jeg ikke tid- ligere havde iagttaget, angaaende levesæt og forekomst bliver jo observationerne aldrig udtømmende. At mangt og meget kan have unddraget sig min opmærksomhed, er ingen tvivl underkastet, da det meste af de egentlige sommermaaneder Juli og August har været anvendt til reiser udenfor det her behandlede omraade. Forgvrigt er sidste halvdel af Mai og Juni den paa Coleoptera rigeste aarstid, senere voxer græsset saa hgit, at de karnivore arter vanskelig kan iagttages, lige- som man ogsaa nedenfor vil se, at de phytophaye arters antal er forholdsvis meget lidet, skovvegetationen erjo ogsaa saa overordentlig ensformig.

Det vilde vistnok været ikke uvigtigt at give en kort udsigt over øens vegetationsforholde i sammenhæng med denne Coleopter-fortegnelse; disse er mig imidlertid endnu temmelig fremmede, da jeg lidet har givet mig af med botanikken, de skal dog blive nærmere berørte ved behand- lingen af Lepidopterne (efter plan i næste aarshefte), i hvis verden vegetationen betinger alt.

Angaaende de geologiske forholde maa henvises til hr. toldkasserer Pettersens omhyggelige undersøgelser (Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter, Tr. Mus. Aarshefte 1878), her skal kun i korthed gjengives hoveddragene. De sydligste 7, af

Coleoptera ved Tromsg. 5

Tromsøen udgjøres hovedsagelig af glimmerskifer med hyp- pige indleininger af en krystallinsk kornig graa kalksten; hyppig optræder en finkornet grønsten, der flersteds, navnlig paa øens sydspidse, gaar over til en fuldstændig eklogit; da største parten er overdækket, er det vanskeligt at afgjøre, hvorvidt disse masser optræder som gange eller leier; grøn- stenagtige granatrige dannelser optræder ogsaa i kalkstenen som leier eller klumper, ligesaa en krystallinsk bergart bestaaende af hornblende med kvarts og feltspat isprængt med røde granater. Disse kalkstenen ledsagende silikat- bergarter frembyder vistnok i geologisk henseende særdeles eiendommelige forholde. Det nordligste parti af øen, norden- for en linie trukken mellem Brevik og Sandnæs paa vest- siden udgjøres hovedsagelig af graa gneis og hornblende- gneis, her og der stikker frem en iøinefaldende lys bergart bestaaende af hornblende og en hvid feltspat, kalksten findes ikke i dette parti af gen. Den samme eiendommelige kvartsfri hornblendeskifer bygger et større feldt paa fast- landet tversover sundet — mellem Tromsdalen mod syd og Movikvandets indskjæring mod nord — saaledes ogsaa partiet nord for Tromsdalselven (, Thomasjordfjeldet*), medens syd- siden (,Fløifjeldet*) udgjøres af Tromsøens glimmerskifer med graa kalksten, hvorpaa et kalkbrænderi er grundet. Den store Kvalø bygges hovedsagelig af granit og gneis- granit, medens glimmerskiferen er fremherskende i de Tromsø nærmeste partier af fastlandet og smaaøerne. Største parten af Tromsøen paa de strækninger, som har været entomologiske undersøgelser underkastede, er dækket af glacialt sand, grus og rullestensdannelser, de lavere partier af marint ler med store skjælbanker, der gaar op til mindst 30 fod over hav- fladen, skjæl (Mya truncata) i sin oprindelige stilling har jeg endog seet indtil 100‘ 0. h. Man vil heraf se, at de geologiske forholde er særdeles afvekslende, og eftersom yidenskaben skrider fremad i sin betydningsfulde stræben

6 J. Sparre Schneider.

efter at klargjore vekselvirkningen mellem den anorganiske og organiske skabning, plante- og dyrverdenens afhengighed af den geologiske formation vil maaske ogsaa mine smaa forsøg engang kunne benyttes som en sten i den store bygning.

De sydligste partier af øen, der fornemmelig har været gjenstand for mine undersøgelser, er for en del dækket af løvskov (mest birk med rogn, or og silje), resten bestaar hovedsagelig at dyrket mark, af naturlige enge er ikke meget at se, de fleste findes paa sydspidsen (,Lanæs*), hvor den yppige og mangeartede flora synes at have samlet hele øens sommerfugleverden. Størst udbytte af Coleoptera har kalk- stensbruddene ovenfor landskirken og bag raadhuset leveret, adskillige arter synes at være knyttede til disse brud, hvor desværre de bedste findesteder ved fortsat brydning og fjer- nelse af alle de løse smaasten (en fundgrube for de karni- vore arter) enten allerede er tilintetgjorte eller bliver det i en nær fremtid; de mange stengjærder langs spadserveiene og de tørre solbakker ovenfor landskirken har ogsaa leveret mange interessante fund. Oppe paa øen omgiven af større myrstrækninger ligger ,Præstvandet*, (hvorfra byens vand- forsyning erholdes), findestedet for de fleste vandinsekter og med et rigt dyrliv paa de sumpede bredder. Nordpartiet af øen er næsten helt dækket af birkeskov med mindre myr- strækninger iblandt, dyrket mark findes kun paa et par punkter. Tromsdalen har mange myrer, de sumpede bredder af Tromsdalselven er bedækket med et mangesteds næsten uigjennemtrængeligt birke- og vidiekrat, paa skraaningerne findes adskillige træstubber, der vidner om, at her engang har staaet en ganske vakker skog. Fleifjeldet er næsten helt græsklædt (som fjeldene i almindelighed her nord), Thomasjordfjeldet har mange urer og er paa toppen for største parten blottet for vegetation. Af Tromsg’s øvrige nærmere omegn har jeg kun besøgt Nipøen nord i sundet, de øvrige omgivelser er mig endnn fremmede, heraf

Coleoptera ved Tromsø. 7

vil vistnok de store ger Kvalø og Ringvatsø levere meget af interesse, naar jeg engang faar wdstrakt mine udflugter ogsaa did.

Denne fortegnelse optager, som man ser, 133 arter Coleoptera, udelukkende egne fund med undtagelse af 3: Sap. scalaris, Tox. cursor & Rh. mordax, som jeg dog har fra paalidelige kilder. Dr. Staudinger og Dr. Wocke bergrte paa sin Finmarksreise i 1860 ogsaa Tromsø, ligeledes nævner prof. Zetterstedt et par fund fra Tromsø, jeg har dog ikke vovet at benytte disse angivelser, uden hvor de stemmer overens med mine egne undersøgelser, da man nødes til at være til det yderste samvittighedsfuld og paalidelig, hvis ikke arbeidet skal blive resultatløst. Tromsø bruges ofte som kollektivbetegnelse for en stor del af 'amtet, og de nævnte herrers fund kan lettelig have været gjorte ved et eller andet anløbssted syd eller nord i leden uden for det omraade, som jeg har behandlet; nogle af dem synes mig tvivlsomme, en og anden art turde vel ogsaa forekomme ved Tromsø, jeg har alligevel ikke optaget dem i selve forteg- nelsen, men de findes alle omtalte paa sit sted. Det er følgende 12 arter: Fer. cuprea, borealis, nigrita v. rhetica, Aleochar. brevipennis, Acrotona orbata, Aphod.nemoralis, Agri- otes obscurus, marginatus, Limon. bructert, Apion apricans, Sitones sulcifrons, Dorytomus tortrix, 8 af disse er ikke fundne i de arktiske egne af nogen norsk entomolog. Stip. R. Collett har ogsaa samlet nogle Coleoptera paa Tromsø, som er omtalte til bekræftelse af egne iagttagelser.

Af Tromsg’s 133 arter Coleoptera tilhører 40 Carnivort (27 Carabici, 13 Natantia), Palpicornes har 4, Brachelytra 40, Clavicornes 8, Lamellicornes 6, Xylophagi 1, Fungicola 1, Serricornes 10, Heteromera 1, Rhynchophori 14, Longicor- nes 3 og Phytophagi kun 5 species. Paafaldende er Phyto- phagernes ringe antal, af den artrige familie Halticide har den arktiske fauna ikke en eneste repræsentant, af den lige-

8 J. Sparre Schneider.

ledes talrige slægt Cryptocephalus er kun 2 arter bemerkede i Tromsø stift (Cr. 6 — punctatus 1 Porsangerfjord, labiatus paa Skjærvø); de tilhører et tørt og varmt oplandsklima. Tromsø ejer ingen Aphidiphag, de arktiske regioner har af det hele Norges 39 arter kun 5—6, der alle forekommer me- get sparsomt. 4 tilhører udelukkende de arktiske egne, 40 forekommer ogsaa i sydligere egnes alpine og subalpine trak- ter, men rangerer under den ,arktiske fauna*, circa 36 maa nærmest ansees forat have sit egentlige hjem under sydligere bredder, 42 har en nogenlunde jevn udbredelse ever hele landet, om de øvrige arter er det ikke let at udtale sig med noget slags bestemthed, de fleste af dem er kun fundne paa nogle faa punkter i Norge, og deres udbredelse saaledes kun lidet udredet, i det hele taget har jeg ved at nævne disse tal kun villet antyde, af hvilke elementer tilnærmelsesvis Tromsg’s Coleopterfauna er sammensat; naar man som her kun har saare mangelfulde undersøgelser at bygge paa, og hvor det gjælder forholde, i hvilke selv de omhyggeligste og gjennem et langt tidsrum udførte iagttagelser kun kan levere et meget betinget Resultat, maa man nøie sig med at afgive et skjøn, hvorefter der saa nogenlunde kan opgjøres en mening om de sande forholde. Følgende 9 arter indfgres som nye for Norges fauna, senere og nøiagtigere undersøgel- ser vil vel paavise dem som forekommende ogsaa. udenfor Tromsø: Heleph. planicollis, Micros. temporalis, Oth. melano- cephalus, Stenus brachycerus, Atheta atramentaria, eremita, Gnyp. coerulea, Platyst. nodifrons, Anchicera analis. Det er neesten bleven en regel ved affattelsen af en lokalfauna at sammenligne dens artantal med andre punkters og deraf at uddrage slutninger om de forskjellige fauna’ers relative righol- dighed. Saa interessante de herved vundne talstgrrelser end er, har de som oftest lidet eller intet videnskabeligt Værd, fordi de i næsten alle tilfælde ikke sammenligner tal, der angiver de sammenlignede fauna’ers virkelige artantal, men kun saadanne,

Coleoptera ved Tromsg. 9

der forestiller det standpunkt, paa hvilket vort kjendskab til angjeldende fauna for gieblikket staar, og det er som oftest meget mangelfuldt. Alligevel tror jeg, at den sammenligning, som her er anstillet mellem Bergens og Tromsg’s Coleopter- fauna har sin berettigelse og betydning som bidrag til at belyse de forholde, hvorpaa jeg, som for nævnt, har lagt den væsenligste betydning: den geografiske udbredelse og klimatets og jordbundens indflydelse paa insektverdenen. Det kan jo ikke betvivles, at nøiere undersøgelser meget vil berige begge lokalfaunaer, men jeg tror dog ikke at forholds- tallene mellem familiernes slægter med arter vil i noget betydeligt mon forrykkes, begge steder har været omtrent lige omhyggeligt afsøgte, den store afstand af næsten 10 breddegrader mellem Bergen og Tromsø maa jo nødvendig- vis give en saadan sammenligning forhøiet interesse.

Ved Bergen, hvor min ven kand. med. Sølsberg og jeg har samlet i 5 sommere, er ialt observeret 288 arter Cole- optera, af smaa Brachelytra og Rhynchophori har vi endnu nogle ikke sikkert bestemte species, saa at det hele antal bliver omkring 290; i sammenligning med Kristiania omegn, hvor vistnok omkring 1000 arter er fundne, er Bergens fauna meget fattig; Bergen har lidt over det dobbelte antal af Tromsø, men tager man hensyn til artantallets stærke aftagen mod nord (individernes stiger derimod for næsten alle insekters vedkommende) stiller forholdet sig gunstigere for Tromsø omegn.

Bergen. Tromsø. Carnivori 76 40 (Carabici 60, Natantia 16) = us) Palpicornes 10 4 Amphibii 3 ingen Brachelytra 52 40 Clavicornes 20 8

Lamellicornes 15 6

10 J. Sparre Schneider.

Bergen. Tromsø.

Serricornes 32 10 Heteromera 4 1 Xylophagi 4 1 Fungicola 1 1 Rluynchophori 41 14 Longicornes 10 3 Phytophagi 12

Aphidiphagi 8 ingen

288. 133.

Fælles for begge steder er 66 arter, saaledes at netop halvparten af de paa Tromsø fundne ogsaa forekommer ved Bergen. Af de ved Bergen manglende 67 Arter er circa 20 arktiske og alpine former, som, uagtet Bergens fauna tæller ikke faa saadanne, dog neppe vil kunne paavises der; om- trent det samme antal tilhører det tørre og varme indlands- klima, hvis boreale og sydligere former helt sky det sydvest- lige Norges fugtige klima og først under høiere bredder træ- der ud til kysten, saaat i Nordland og Finmarken grænserne mellem kystens og de indre fjordegnes og indlandets former næsten helt udslettes. Dette forhold er det mest karakteri- stiske for den arktiske fauna og flora, de mangelfulde ento- mologiske undersøgelser gjør, at disse love endnu kun kan paa- vises i sine store hovedtræk for insekternes vedkommende, hvad Lepidopterne, navnlig Rhopalocererne angaar, har jeg dog alle- rede nu faaet samlet saameget stof, at der kan drages sikrere og mere detaillerede slutninger. Afsaadanne paa Tromsø fore- kommende sydligere arter, der mangler i de sydvestlige kyst- egne, kan især fremhæves: Dleth. multipunctata, Amara brunnea, Cal. micropterus, Hydrop. planus, Gaurod. congener, Stenus pusillus, Tachinus collaris, Byrrhus fasciatus, Erirh. equiseti, Galeruca tenella m. fl. Forpvrigt er i teksten ved hver art anfort saavidt muligt alt, hvad der kan tjene til at belyse de her paapegede forholde, det hele er imidlertid

Coleoptera ved Tromsg. 11

endnu saa nyt og ubearbeidet, at min afhandling kun kan betragtes som det første famlende forsøg paa at lede det norske entomologiske studium ind paa et spor, ved hvilket der vil kunne vindes særdeles interessante og for den hele samlede naturvidenskab frugtbringende resultater.

Tilsidst vil jeg ikke undlade at omtale, at den udmær- kede svenske entomolog hr. docent C. G. Thomson i Lund velvillig har overtaget bestemmelsen af de vanskeligste arter, navnlig de smaa Prachelytra, herfor er jeg ham min forbindt- ligste tak skyldig.

Le]

J. Sparre Schneider.

Carnivorl Latr.

Carabici.

Carabus Lin. C. glabratus Payk. (Mon. Car. 14. 15; Siebke. Enumer. Hip 7803):

Et enkelt eksemplar i Tromsdalen Juni 1878 (skole- bestyrer Gløersen), et andet tog jeg selv paa Tromsøen 10de August 1879 krybende i kjøreveien. Sparsomt mei; vistnok udbredt overalt i de arktiske egne, i det sydlige Norge kun i alpine og sub-alpine trakter, ved Bergen dog næsten lige ned til havets nivaa; sydligst observeret paa Hovlandsfjeld ved Modum.

Cychrus Fabr. ©. rostratus Lin. (Faun. Sv. 823; Enum. II, 80. 1).

Et molesteret stykke ved ,Solbakken* paa Troms- gen Slte Juli 1879; hvorvidt disse levninger tilhørte normalformen eller den som egen art anseede nord- ligere varietet elongatus Dej. kan jeg desværre ikke afgjøre, da de senere er bortkomne. Ved Bergen yderst sjelden, ellers meget udbredt lige til Syd-Varanger, hvor jeg ligeledes fandt levninger af et eksemplar Juli 1878.

Pelophila Dej. P. borealis Payk (Faun. Sv. I. 118. 28; En. p. 80).

Enkelt stykke paa Storstennæs Juni 1878, ikke sjelden under opskyllet siv ved bredden af Præstvandet paa

Coleoptera ved Tromsg. 13

Tromsgen strax efter isløsningen. Arktisk art, der dog gaar lige ned til Modum, men først i de nordligere trak- ter gaar ud til kysten, hvorfor den neppe forekommer ved Bergen. Enkeltvismen meget udbredt, lige til Ham- merfest (cand. Hornemann) og N. Varanger (ipse). Va- rieteten med mørkfarvede ben er ikke sjelden.

- Nebria Latr. . N.gyllenhali Schønh. (Syn. Ins. I. 196. 163; En. p. 81.3). Særdeles almindelig næsten overalt paa Tromsøen, især i stengjærderne, hvor den lever kolonivis. Her hyp- pigere paa tør end fugtig grund, ved Bergen, hvor den ogsaa er almindelig paa enkelte lokaliteter, har jeg næ- sten udelukkende bemærket den paa fugtige og skygge- fulde steder. Varieteten hyperborea Gyll., der snarere er at betragte [som en aberration, er ikke sjelden, over- gange mellem denne og hovedformen træffes ofte. En anden form med lyst brungule fødder (dog helt udfar- vede individer) findes ofte blandt de paa Tromsøen ind- samlede stykker, den synes mig med lige saa megen ret at kunne tillægges et eget varietetsnavn som hyperborea. N. gyllenhali mangler neppe nogetsteds i de arktiske egne, den er ikke sjelden næsten paa alle punkter, hvor jeg har samlet og bemærket fra Fredrikshald til Nord- kap, maaske hyppigere vestenfjelds end i de indre tør- rere trakter.

Notiophilus Dum. . N. aquaticus Lin. (Faun. Sv. 752., En. p. 81).

Ikke sjelden paa Tromsgen under stene, helst paa sand- grund. Ved Bergen sjeldnere end N. biguttatus F., der maaske ogsaa vil paatræffes i det arktiske Norge (hidtil ikke bemerket nordenfor den 6lde grad n. br); N. aquaticus forekommer næsten overalt lige til Syd-Varan- ger, jevnt udbredt over hele landet.

14

J. Sparre Schneider.

Loricera Latr.

. L. pilicornis Fabr. (Syst. El. I. 193. 128; En. p. 82).-

Ikke sjelden om vaaren paa Tromsgen under stene paa meget fugtige steder; ved Bergen almindelig især ved bredden af indsger, i det søndenfjeldske jevnt ud- bredt, i Tromsø stift sparsomt, uordligst ved Bossekop i Alten (Staudinger & Wocke).

Dyschirius Bon. D. gibbus Fabr. (El. 120. 17; En. p. 83. 3).

Temmelig almindelig i stenbruddene bag landskirken paa sandgrund i Juni. Sydpaa er den altid meget enkeltvis at se, ved Bergen har jeg kun fundet et eneste eksemplar; dens nordgrænse var hidtil Dovre, hvor den er bemærket af Siebke.

Elaphrus Fabr.

. El. cupreus Duft. (Faun. Austr. II. 194. 4; En. p. 83).

Ikke sjelden ved Præstvandet mellem tuerne ved bred- den, Juni 1878. Omkring Bergen særdeles almindelig i en form, der er mærkbar smækkrere bygget end den, man finder i Kristiania omegn. Nordligst i Alten (Stau- dinger), ogsaa paa Andenes (ipse) og er en udpræget kystform i modsætning til El. uliginosus, der kun er bemærket i de sydostlige trakter af landet, vestligst ved Næs Værk i Nedenæs, og E. riparius L., der ligeledes skyr sydvestkysten, men gaar helt op til Alten og Syd-

Varanger (Calmejavre).

. El. lappomicus Gyll. (Ins. Sv. II. 8. 2; En. p. 84. 3).

3die Juli 1878 fandt jeg under en sten ved Præst- vandet et død individ, som desværre var for ramponeret til at kunne opstilles. Arktisk art, der overalt synes at være sjelden, hos os kun bemærket ved Fokstuen paa Dovre og i Faaberg i Gudbrandsdalen, noget alminde- ligere synes den at være i svensk Lapmarken.

10.

dele

12.

13.

14.

Coleoptera ved Tromsg. 15

Blethisa Bon. Bl. multipunctata Lin. (F. Sv. 804; En. p. 84).

Ved en dam paa Lanesset et enkelt stykke 7de Juni 1877, ikke sjelden ved Præstvandet under stene og op- skyllet siv Juni 1878, i aar kun et eneste individ sam- mesteds. Indlandsform, der kun er fundet i de sydost- ligste -trakter, nordligst i Faaberg i Gudbrandsdalen af Siebke, vestligst ved Saude i Thelemarken (Münster).

Bembidium Latr. D. bipunctatum Lin. (F. Sv. 866; En. p. 85. 6). Intetsteds talrig men at finde næsten overalt paa Troms- gen under stene paa sandgrund og paa sanden ved smaa bækkeløb. Ikke bemærket ved Bergen, derimod i Østen- sø i Ytre-Hardanger, mod nord til Aleknjarg i Polmak (ipse), i det søndenfjeldske meget udbredt. B. bruæellense Wesmael (Bull. Acad. Bruxel. p. 47; En. p. 84. 16).

Om vaaren under stene, senere paa sanden ved bæk- keløb og indsøer. Ved Tromsdalselven og i stenbruddet bag landskirken ikke sjelden. Udbredt overalt, særdeles talrig ved Bergen; mere udpræget kystform end den nær- staaende B. saxatile Gyll., der vestligst er bemærket ved Gravensvand i Indre-Hardanger og ikke nordenfor Thrond- hjem. B. bruxellense er ikke bemærket nordenfor Tromsø.

Trechus Clairv. Tr. paludosus Gyll. (Ins. Sv. II. 34. 20; En. p. 89; rubens Schiødte Dan. El. 327. 4).

2 eksemplarer under stene i stenbruddet ovenfor lands- kirken Juni 1878, et 3die undslap mig. Ved Bergen ligeledes meget sparsom; dens nordgrænse hidtil var Aamot i Østerdalen (Siebke) og Throndhjem (Storm).

Å Patrobus Dej. P. clavipes Thomson (Sk. Col. 1857. 25.2; En. pag. 90. 2).

Meget almindelig paa Tromsøen under stene, helst

16 J. Sparre Schneider.

paa leret bund i udtgrrede grøfter. Ved Bergen har jeg fundet et enkelt eksemplar i Arnevaagen 1874, ellers er denne art, der af mange kun ansees for en varietet af P. excavatus Payk, alpin (Dovre) og arktisk i sin udbredelse og mangler neppe nogetsteds nordenfor polar- cirkelen, bemærket omtrent paa alle af mig undersøgte punkter i Tromsø stift. 15. P. picicornis Zett. (Faun. Lappon. I. 32. 29; En. p. 90. 4). Endnu hyppigere end foregaaende og paa samme lokaliteter, ogsaa under stene ved bredden af Prest- vandet. Ligeledes talrig overalt i det arktiske Norge, ialfald til Hammerfest og Vadsø. Den varierer over- ordentlig med hensyn til farven paa elytra, der ofte er brunrøde selv hos helt udfarvede individer. Arktisk form, sydligst paa Dovre, hvor den er tem. almindelig. Patr. rubripennis Thoms, som endnu forekommer mig noget uklar, har jeg ikke bemærket her nord, den skal vere funden i Porsangerfjorden af Collett. P. excavatus forekommer neppe i det arktiske Norge (erstattet overalt af P. clavipes), ifølge Thomson (Skand. Col.) er den udbredt over hele Skandinavien. De norske Patrobus- arter tiltrænger vistnok endnu en grundig revision støttet paa et stort materiale fra landets forskjelligste dele; fra Folgefonden har jeg eksemplarer med røde elytra, der synes mig tvivlsomme; de fleste fremmede ento- mologer vil ikke erkjende Thomsons clavipes & rubri- pennis som selvstendige arter, en anskuelse, som jeg ialfald for den førstes vedkommende ikke kan dele efter den rige anledning, som mit arktiske ophold har givet mig til at støtte denne opfatning. Feronia Latr. ? F. cuprea Lin. (F. Sv. 801. 22; En. p. 93). Opføres som funden paa Tromsø af Dr. Staudinger paa hans og Dr. Wockes Finmarksreise i 1860 (Stettin.

16.

17.

Coleoptera ved Tromsg. ‘Lip

ent. Zeit. 1862). Forekomsten synes mig noget tvivlsom, da den ikke er kommet mig for gie nogetsteds i de mange trakter af Tromsø stift, som jeg i de 3 sidste sommere har bereist i entomologiske øiemed; paa Troms- gen kan den vanskelig have undgaaet min opmerk- somhed, saa ngie som de fleste lokaliteter der er bleven afsøgte. Omkring Bergen almindelig som overalt i det sydlige Norge, nordligst ved Throndhjem. (V. Storm). F. erythropa, Marsh. (Ent. Brit., En. p. 95. 10).

Udbredt paa Tromsøen men kun antruffet i meget faa eksemplarer: Paa Sørstranden, i Haugens stenbrud og ved Præstvandet under stene i Juni. Ved Bergen ogsaa sparsomt, vistnok kystform, der ogsaa er funden paa Hitteren (Collett), hidtil dens nordgrænse. Ifølge prof. Zetterstedts angivelse er den nærstaaende I. strenua Panz. funden paa Tromsø og ved Utsjok paa den finske grænse; dette beror vel paa en forveksling med F. ery- thropa, Docent Thomson i Lund har havt den paa Troms- øen forekommende art til eftersyn og bestemt den som erythropa.

Amara Bon.

A. torrida Nie: (Kat. Pr. 10173: 22) En. p. 96: 3).

En af Tromsøens almindeligste Coleoptera, især talrig i stenbruddene bag raadhuset og landskirken, ogsaa paa Storstennæs. Mai—Juli, September. Ren arktisk form, sydligst ved Foldenfjord, udbredt næsten overalt lige til Hammerfest og talrigere end A. alpina Fabr., der synes at være meget lokal. A. alpina er alm. paa Dovre, ved Hammerfest, Vadsø og i Porsangerfjord, ogsaa i Alten ifølge Staudinger (ved Bossekop saa jeg udelukkende tor- rida). Ved Nyborg fandt jeg alpima, i Polmak derimod torrida; de synes ikke at trives sammen, Alten og Pors- anger er de eneste steder, hvor begge arter forekom-

mer, dog neppe i selskab. 2

18

18.

19.

20.

21.

J. Sparre Schneider.

A. apricaria Fahr. (Syst. El. I. 205. 193; En. p. 96. 5). Meget almindelig paa Tromsø under stene paa sand- bund, især i Haugens stenbrud. Ved Bergen sparsom, forøvrigt udbredt lige til Syd-Varanger, jevnt udbredt over hele landet. Å. quenseli Schønh. (Syn. Ins. I. 201. 190; En. p. 97.7). Paa enkelte lokaliteter temmelig hyppig, saaledes sam- men med foregaaende i stenbruddet, ogsaa enkeltvis under stene ved Præstvandet. Alpin og boreal, ikke be- mærket ved Bergen (derimod i Strandebarm i Sønd- Hordland), mod nord lige til Vadsø, hvor jeg fandt et lidet eksplr. Juli 1878, søndenfjelds kun paa et par punkter: Dovre (almindelig), Røraas og paa Ringerike. A. brunnea Gyll. (Ins. Sv. II. 143. 52; En. p. 97. 10). Et enkelt eksemplar under opskyllet siv ved Præst- vandet 14de Juni 1878. Meget stedegen og enkeltvis

- men udbredt over hele landet (ikke ved Bergen); Kri-

stiania, Dovre, Throndhjem, Alten, Syd-Varanger.

A. interstitialis Dej. (Spec. III. 472. 13, Ths. Sk. Col. I. p- 245. 17, Schøyen Suppl. til „Enumeratio“ Vidensk. Selsk. Forh. 1879 p. 19. nr. 14).

Denne for Norges fauna nye og ejendommelige art har jeg fundet talrig under smaastene i Haugens stenbrud, men kun paa dette ene punkt har jeg hidtil observeret den paa Tromsøen. 1877 saaes kun faa eksplr., i 1878 særdeles hyppig, i 1879 sparsom. Desuden ved Bjerkeng i Maalselvdalen 1877 1 Juli og talrig i begyndelsen af Juni 1879 under stene og træstykker paa en meget fugtig eng; paa Fagernæs i Ofoten fandt jeg ogsaa et enkelt eksemplar August 1879, saa at den synes at have adskillig udbredelse i stiftet, dog er den visselig meget lokal; nordenfor Tromsø turde den vel neppe fore- komme. I Sverige er den funden 1 Lapland (if. Thomson).

22.

23.

24.

Coleoptera vel Tromsg. 19

Calathus Bon.

C. micropterus Duft. (Faun. Austr. II. 123. 155; En p. 99).

Sjelden paa Tromsøen: 3 eksemplarer 9de og 2Ide Mai 1877 under nedfaldent løv i en solbakke ovenfor landskirken, et 4de i skoven ved Præstvandet 28de Mai 1879 ligeledes blandt tørt lov. Indlandsform, der mest synes at tilhøre skovtrakterne, ved Hitteren træder den ud til kysten (i , Enumeratio" feilagtig opført som af mig funden ved Bergen); mod nord til Alten og Syd- Varanger, hvor den var ganske hyppig 1 birkeskoven un- der tørt løv Juli 1878. C. melanocephalus Lin. (Syst. Nat. X. 415. 15; En. p. 99).

Overalt under stene paa enhver slags fugtig bund og det almindeligste vingedækkede insekt overhovedet, ikke alene paa Tromsøen men overalt i det arktiske Norge; bemærket paa alle af mig undersøgte punkter. Ved Bergen sparsom, ellers udbredt overalt men talrigst nor- denfjelds. Varieteten nubigena med mørkfarvet thorax er hyppigere end hovedformen og mangesteds eneraa- dende saaledes som paa Hammerfest og ved Vadsø. Alle mulige overgange træffes, saa at nubigena neppe kan ansees for mere end en aberration, ved varietet bør nærmest forstaas udprægede af klimat og andre fysiske forholde betingede racer, der paa et sted udgjør den udelukkende optrædende form af arten.

Anchomenus Bon.

A. fuliginosus Panz. (Faun Germ. 108. 5; En. p. 102. 14).

Et eneste eksemplar paa gresbund under en sten paa Sorstranden 20de Mai 1878. Overalt meget sjelden, af Siebke funden ved Juvaren paa Ringerike, af kand. Miin- ster i Saude i Thelemarken, 3 eksemplarer ved Bjerk- eng i Maalselvdalen i beg. af Juni 1879 (ipse); disse er de eneste mig bekjendte forekomster her i landet, ifølge Thomson er arten udbredt over hele Skandinavien. Den-

20

26.

J. Sparre Schneider.

ne artrige slegt har 14 norske arter at opvise, hvoraf blot 3 forekommer ved Bergen (gracilis, albipes & pa- rumpunctatus); foruden A. fuliginosus er i Tromsø stift kun bemærket A. sexpunctatus (Saltdalen if. Sommerfelt) og gracilis, som jeg tog i et eneste eksemplar ved Bjerk- eng 1 Maalselvdalen Juli 1877. Harpalus Latr.

H. luteicornis Duft. (Faun. Austr. II. 86. 95; En. p. 102. 5).

Ikke sjelden paa Tromsgen under stene paa gresbund langs stengjærderne: Sgrstranden og ved veien ovenfor sSolbakken*, hvor jeg fandt en hel koloni Juni 1879. Ved Bergen har jeg kun taget et eneste eksemplar, om- kring Kristiania almindelig paa kalkbund, som den synes at foretrække uden egentlig at være bunden til saadan. Dens nordgrænse var hidtil Dovre, lokal og kun anmær- ket paa meget faa steder.

H. seriepunctatus Gy. (Ins. Sv. IV. 434. 32—33; En. pag. 104. 6.

Paa Tromsøen meget sjelden, et huneksemplar under en sten bag landskirken 22de Mai 1877. Mangler paa sydvestkysten, forøvrigt meget udbredt fra Kristiania til Dovre, Foldenfjord og Tranø, altid enkeltvis; vestligst ved Savde i Thelemarken (Miinster).

Bradycellus Er.

. Br. cognatus Gyll. (Ins Sv. IV. 455. 70—71; En. p. 105. 2).

Særdeles udbredt og almindelig paa Tromsøen om vaa- ren under stene, ogsaa 1 Tromsdalen 1 urerne ved smaa bækkeløb. Nærmest at betragte som en arktisk form, der dog gaar lige ned til Kristiania, foruden Dovre det eneste sted, hvor den er observeret søndenfor polarcir- kelen. Bemærket næsten overalt i stiftet, dog ikke østenfor Nordkap. Stenel. gyllenhali Thoms. opføres af Siebke som funden paa Tromsø af stip. Collet; dette beror vistnok paa en forveksling med Br. cognatus, hvori

28.

29.

Coleoptera ved Tromsø. 21

ogsaa jeg i begyndelsen gjorde mig skyldig, doc. Thom- son har senere bestemt denne meget variable art for mig.

I kand. Schøyens supplement til „Enumeratio“ 2 fasci- kel opføres endnu følgende Carabider som fundne paa Tromsø af Staudinger & Wocke: Patr. excavatus, Feronia nigrita v. rhetica & Fer. borealis Zett, uden at jeg har vovet at optage disse i min fortegnelse over Tromsgs Coleoptera. Tromsø bruges som tidligere omtalt ofte som kollektivbetegnelse for de fleste punkter inden am- tet, jeg har her kun villet behandle Tromsøen med de aller nærmeste omgivelser. P. excavatus forekommer som tidligere bemærket neppe i de arktiske egne, Fer. nigrita er nordligst funden ved Bjørkvik (68° 35’) af prof. Zetterstedt (turde vel gaa længere mod nord), F.

borealis har en større udbredelse: Nordmo, Nergaard og

Bjerkeng i Maalselvdalen, Bossekop i Alten og Fagernæs i Ofoten (ipse) og gaar maaske ogsaa længere ud mod kysten; F. cuprea, som jeg har opført med ? burde vel

ogsaa indtil videre udelades som tvivlsom.

Dytiscidze. Hydroporus Clairv. H. planus Fabr. (Syst. El. I. 268. 55; En. p. 110. 14). I stort antal i smaa om sommeren helt udtørrede vand- pytter i stenbruddet nordenfor Hansjordnæsset, enkeltvis ogsaa i Præstvandet. Sporadisk udbredt over hele lan- det, mangler paa sydvestkysten; dens nordgrænse hidtil var Tjøttø (Collett). Mine Tromsø-eksemplarer er mør- kere farvede end de, jeg har fra Kristiania og Wien ellers ingen mærkbar forskjel, der kunde begrunde et eget varietetsnavn. H. subalpinus Thoms. (in lit., Schøyen: Bidr. til Gudbr. og Dovrefjelds Insektfauna p. 48. 15, id. Suppl. p. 23. nr. 24). Sammen med foregaaende ikke sjelden i en af de større

22

30.

31.

32.

J. Sparre Schneider.

vandsamlinger i ovennævnte stenbrud Juni 1878. Min ven Schøyen fandt den sommeren 1877 paa Høvringfjeld i Gudbrandsdalen og ved Fokstuen paa Dovre, tidligere var denne art kun kjendt fra Sverige.

H. melanocephalus Gyll. (Ins. Sv. 537. 21; En. p. 110. 16).

Paa de samme lokaliteter som de 2 foregaaende tem- melig hyppig. En af slægtens almindeligste og mest ud- bredte arter; særdeles talrig overalt ved Bergen, mod nord ialfald til Bossekop i Alten og Porsangerfjord (Schøyen). Tilhører fornemmelig de alpine og subalpine trakter, men gaar dog lige ned til Kristiania.

H. palustris Lin. (F. Sv. 775; En. 111. 18).

Mangler heller ikke paa Tromsøen, hvor den imidler- tid forekommer temmelig sparsomt; synes kun at fore- komme, hvor bunden er meget dyndet, saaledes ikke i stenbruddene. Ved Bergen almindelig, udbredt over hele landet lige til Sørøen i V. Finmarken

Macrodytes Thoms. M. lapponicus Gyll. (Ins. Sv. I. 468. 3; En. p. 113).

Talrig i Præstvandet især let at finde under opskyllet siv om vaaren straks efter isløsningen. Arktisk art, der paa fjeldene gaar ned til Hardanger og Modum, i det nordlige Norge udbredt næsten overalt. Den glatte form af hunnen (Dyt. septentrionalis Gyll.) er den eneraadende i de arktiske egne, den normale med furede’ vingedæk- ker har jeg aldrig seet her nord, derimod i Hardanger; den glatte bør vel da betragtes som normalformen, den furede som varietet. Ved Bergen forekommer M. mar- ginalis L, der ifølge Sommerfelt gaar lige til Saltdalen, maaske har han dog forvekslet den med M. lappomicus,

Cymatopterus Esch. C. dolabratus Payk. (F. Sv. I. 204. 13; En. p. 113).

Temmelig talrig i Præstvandet under opskyllet siv i Juni, et enkelt stykke i en torvgrav paa en nærliggende

34.

35.

36.

Coleoptera ved Tromsø. 93

myr. Arktisk art, der forekommer sporadisk fra Dram- men til Dovre, Foldenfjord og Tromsg, som er dens nordgreense.

C. paykulli Er. (Käf, d. Mark. Br. I. 149. 1; En. p. 113; striatus Gyll. Ins. Sv. I. 476. 10).

Et enkelt eksemplar (hun) paa en hustrap i Tromsø Iste Juni 1878; mangler neppe i Præstvandet, men hidtil er kun dette ene ekspl. kommen mig for øie. Ligeledes spredt men almindeligere end foregaaende fra Kristiania til Porsanger og Syd-Varanger. Begge arter mangler ved Bergen, hvor imidlertid Acil. sulcatus forekommer.

Ilybius Er.

I. angustior Gyll. (Ins. Sv. I. 500.32; Fn. p. 114. 5).

Nogle faa eksemplarer i Præstvandet Juni 1878 under siv og paa gamle i vandet liggende træstubber, 1 aar tog jeg 16 stykker under siv, der var opskyllet paa bredden efter isløsningen, alle i en koloni paa et enkelt punkt men ikke at se andetsteds. Sjelden, kun bemærket ved Kristiania og Kongsvold paa Dovre (Siebke), Kistrand i Porsangerfjord 1877 (Schøyen). Ved Bergen repræsen- teres slægten af I. uliginosus, en sydligere form, der ogsaa er tagen paa Skaaddavara i Alten (Staudinger). Skandinaviens I. augustior er efter senere undersøgelser forskjellig fra Mellem-Europas art, der hidtil har gaaet under samme navn, Gyllenhals benævnelse bliver dog at beholde for vor nordlige form.

Rantus Eschh.

R. bistriatus Bergstr. (Nom. I. 42, 5; En. p. 115).

Meget sparsomt 1 Præstvandet og torvgravene paa den nærliggende myr. Udbredt over hele landet, ogsaa ved Bergen, men er intetsteds almindelig; Tromsø er hidtil det nordligste punkt, hvor den er observeret.

37.

38.

39.

40.

J. Sparre Schneider.

Gaurodytes Thoms. (Agabus auctor). G. arcticus Payk. (Faun. Sv. I. 201. 10; En. p. 116).

I stor mengde i Præstvandet, hvor den er det almin- deligste vandinsekt. Arktisk art, der ikke er observeret nordenfor Tromsg, men vistnok forekommer overalt i de arktiske regioner. Omkring Bergen i flere vand men sjelden, gaar ned til Hovlandsfjeld paa Modum (gartner Moe). I September har jeg kun fundet nysudviklede, bløde men doy udfarvede individer.

G. congener Payk. (F. Sv. I. 214. 23; En. p. 117).

Paa Tromsøen i Præstvandet, sjelden, hyppigere i sten- bruddet nord paa øen, nogle eksemplarer ogsaa i en dam paa Storstennæsset Juni 1877. En af de alminde- ligste og mest udbredte arter, der dog mangler paa syd- vestkysten, ialfald ved Bergen, gaar lige til Hammerfest (Schøyen). Mine arktiske eksemplarer tilhører vel alle var. lapponicus Thoms, der har været opstillet som egen art; efter Schøyens undersøgelser vil man ikke kunne drage nogen skarp grænse mellem disse former.

G. guttatus Payk. (F. Sv. I. 211. 20; En. p. 117. 10).

Temmelig hyppig i smaa bække ovenfor landskirken, ofte under stenene i de helt udtørrede løb, og vil vel neppe eftersøges forgjæves paa alle passende lokaliteter. Tromsø er artens nordgrænse, forøvrigt er den meget udbredt ogsaa omkring Bergen. Jeg har aldrig fundet denne art i stillestaaende vand, af alle de øvrige arter synes kun G. paludosus ogsaa at foretrække rindende vand; G. guttatus er i sin forekomst mere karakteristisk end de fleste øvrige Dytiscider.

G. alpestris Heer. (Thoms. Opusc. ent. 4. 368; En. p. 117. 13; Agab. solieri Aubé, sexualis Reiche).

Temmelig sjelden paa Tromsøen. Flere eksemplarer

i en dam ovenfor raadhuset, et stykke i Præstvandet og

41.

42.

Coleoptera ved Tromsø. 95

et i en grøft tæt ved. Denne art, som maaske bliver at anse for blot en alpin og arktisk varietet af G. bipu- stulatus L. er sydligst bemærket paa Hovlandsfjeld paa Modum og er vistnok udbredt overalt i de arktiske egne, hidtil kun i Alten, Kistrand og Syd-Varanger. Den me- get nærstaaende G. bipustulatus er alm. ved Bergen.

Palpicornes Latr.

Helophoridæe Leach.

Helophorus Fabr. H. planicollis Thoms. (Au H. laticollis Thoms. Øfv. af Vet. Akad. Förh. 1853. 43. 112)

Saaledes bestemt har jeg faaet tilbagesendt fra Thom- son en art, der ikke er sjelden paa Tromsgen i stille- staaende vand sammen med følgende; nogen plamicollis findes ikke nævnt i noget mig tilgjængeligt værk af Thomson eller andre entomologer; derfor har jeg tænkt mig, at dermed muligens er ment laticollis, der staar nær H. eneipennis, med hvilket sidste navn jeg ser min ven Schøyen (Suppl. til Enum.) har betegnet den samme art, som han ogsaa tog paa Tromsø i 1878. Han opfører ogsaa H. granularis L. som forekommende paa Tromsø, dette beror paa en af mig tidligere afgiven feilagtig med- delelse. De arktiske Helophorusarter fortjener vistnok en nøiere revisjon, fra Trondenæs har jeg en større art, der synes mig tvivlsom.

H. glacialis Villa (nivalis Thoms. Öfv. af V. Ak. Förh. 1853. 44. 12; En. p. 120.7.

Enkeltvis i Præstvandet paa undersiden af i vandet flydende træstykker, i stor mængde i nogle smaa senere paa sommeren udtørrende pytter med leret bund syd paa gen Juni 1878. Arktisk og alpin: Paa Norefjeld i

26

43.

44.

46.

J. Sparre Schneider.

Krydsherred (Siebke), Kraakenaas i Strandebarm i Sgnd- Hordland (ipse), Kistrand i Porsangerfjord (Schøyen). I Sverige er den funden i Lapmarkerne og forekommer

ogsaa i Schweitzeralperne. ;

Sphveridiidze. Cercyon Leach. C. hæmorrhoum Gyll. (Ins. Sv. I. 107. 8; En. p. 123). Serdeles talrig 1 Tromsdalen 1 kogjedsel Juni 1877, sparsommere paa Tromsgen; kun bemerket paa meget faa steder her i landet: Kristiania (Siebke), Aasdalen i Ringebo hyppig (Schøyen). Ved Bergen forekommer den nærstaaende UC. hæmorrhoidale F. C. melanocephalum Lin. (F. Sv. 425; En. p. 124. 8). Paa Tromsgen og 1 omegnen som overalt særdeles talrig, den almindeligste art i slegten. Mine notiser indeholder intet om dens forekomst 1 Øst-Finmarken, men den mangler vel neppe heller der.

Brachelytra.

Staphylinidze. Creophilus Kirby. Cr. maxillosus Lin. (Syst. Nat. I. II. 683. 3; En. p. 127). Temmelig hyppig paa Tromsøen under stene og kry- bende paa veie, eksemplarerne i almindelighed meget mindre end de søndenfjelds forekommende. Sparsom ved Bergen, udbredt lige til Syd-Varanger. Schizochilus Gray. S. murinus Lin. (F. Sv. IL. 480; En. p. 127. 2). Paa Tromsøen men meget sjelden: Et eksemplar un- der en sten ovenfor landskirken 27de Mai, et andet kry- bende paa veien ved garveriet paa Sørstranden 17de

47.

48.

49.

50.

Coleoptera ved Tromsø. 97

Juni, et 3die ved Præstvandet 6te Juni 1878; i aar saa jeg den ikke. Ved Bergen ligeledes meget sparsom, tid- ligere ikke bemærket nordenfor Throndhjem (Storm); ved Bjerkeng i Maalselvdalen fandt jeg ogsaa et eksem- plar 10de Juni 1879; fra pastor Sandberg i Syd-Varanger har jeg faaet et ind. taget i sommeren 1879. Philonthus Leach.

Ph. æneus Rossi (Faun. Etr. I. 249. 613; En. p 130.4).

Almindelig paa Tromsøen under stene og forraadnede vegetabilier; ligesaa ved Bergen. Udbredt over heie lan- det lige til Vadsø (Juli 1878 ipse).

Ph. cephalotes Grav. (Micr. 22. 27; Enum. p. 131. 9).

Særdeles hyppig paa Tromsøen paa samme lokaliteter som foregaaende, ofte i hele kolonier. Af Siebke funden ved Kristiania, ved Bergen, dens nordgrænse hidtil, et enkelt eksemplar 1874 (ipse); i det arktiske Norge synes den at have stor udbredelse, saaledes har jeg bemærket den ved Nyborg og Aleknjarg i Polmak Juli 1879.

Ph. marginatus Fabr. (Syst. Ent. 226. 8; En. p. 132).

Paa Tromsøen og i Tromsdalen tem. talrig i kogjød- sel, hvori den næsten udelukkende er at finde; kun én gang (ved Kristiania) har jeg fundet et eksemplar under en sten, Siebke anfører den som forekommende i for- raadnede dyrlevninger. Udbredt over hele landet ogsaa langs vestkysten (sparsom ved Bergen), til Tromsø men turde vel gaa endnu længere mod nord, maaske mere at betragte som kystform end indlandsform.

Quedius Leach. Q. molochinus Grav. (Mon. 46. 6; En p. 133).

Meget almindelig paa Tromsøen under stene, helst paa græsbund, fra begyndelsen af Mai; varieteten med røde elytra, som jeg vil anse for hovedformen, er i de arkti- ske egne omtrent eneraadende, eksemplarer med mørke elytra har jeg kun paatruffet et par gange. Udbredt

28

51.

52.

53.

54.

55.

J. Sparre Schneider.

over hele landet (ved Bergen meget sjelden) til Alten

(Staudinger & ipse) og Hammerfest (JIornemann). Microsaurus Dej.

M. temporalis Thoms. (Skand. Col. IX. p. 161. 3 b; me-

somelinus Marsh. St. & W. Catal. Col. Europ.).

Paa Tromsøen i Haugens stenbrud meget sjelden, en- kelt eksplr. 22de Mai 1878. Denne art, som her for første gang indføres i Norges fauna, er tidligere bleven forenet med M. fulgidus, som af Doc. Thomson senere er bleven opløst i 4 arter; deres berettigelse er jeg af mangel paa materiale ikke nu kompetent til at bedømme.

Raphirus Stph. R. umbrinus Er. (Gen. et Sp. Staph. 541.27; En. p. 134; maurorufus Gyll. Ins. Sv. II. 309. 25).

Ligeledes kun et enkelt eksemplar i stenbruddet bag landskirken 22de Mai 1578. Hidtil kun bemærket ved Kristiania, paa Modum og i Romsdalen ved Ormem af afdgde konserv. Siebke, if. Thomson udbredt over hele Skandinavien.

M. maurorufus Gray. (Mon. 56. 20; En. p. 135).

Enkelt eksemplar ved Præstvandet 8de Juni 1878. Tidligere kun bemerket ved Modum af gartner Moe, Juli 1878 fandt jeg et ekspl. ved Elvenes i Syd-Varanger. R. boops Grav. (Micr. 21. 26; En. p. 135).

Yderst almindelig overalt paa Tromsgen under stene, især paa græsbund. Vistnok udbredt overalt i stiftet : Kistrand i Porsanger (Schøyen), Trondenæs & Vadsø (ipse), tidligere kun observeret ved Kristiania, hvor jeg

har taget et eksplr. i Uranienborgskoven.

Othius Leach. O. melanocephalus Grav. (Mon. 107. 11). Nogle faa eksemplarer har jeg fundet under stene i fugtig mose bag landskirken og i Tromsdalen. Ny for

56.

57.

58.

59.

60.

Coleoptera ved Tromsø. 29

Norges fauna; ifølge Thomson (Sc. Col. II. p. 186) er den sparsomt udbredt over Lele Skandinavien. O. lapidicola Kiesw. (longicornis Thoms. Opusc. Ent. 369).

Meget sjelden, ved Præstvandet 8de Juni 1878. Et eksemplar er fundet ved Bossekop i Alten 1860 (Staud. & Wocke), i Syd-Varanger ved Elvenæs medio Juli 1878 (ipse).

Lathrobium Gr. L. fulvipenne Gyll. (Ins. Sv. II. 365. 2; En. p. 137).

I Tromsdalen ikke sjelden under stene ved et bække- løb Iste Juni 1878, et enkelt eksemplar paa Lanes 14de Juni 1877, et do. i stenbruddet bag landskirken Juni 1879. Udbredt næsten overalt (ved Bergen ikke sjelden), mod nord til Hammerfest (Horneman).

L. fovulum Steph. (punctatum Zett. Ins. Lapp. 68. 5; Enum. p. 137 6; rufipes Måklin).

Paa Tromsgen men meget sjelden. Enkelt eksemplar paa Lanes 21de Mai 1877, et andet i stenbruddet 26de Mai 1879. Ved Bergen fandt jeg 2 stykker 1874, ved Fagernes i Ofoten et ekspl. August 1879, disse er de eneste mig bekjendte lokaliteter her i landet. I Sverige bemerket fra Skaane til Lapland (Thomson).

Stenus Latr. St: Juno Fabr. (Syst. El. II. 602. 2.; p. 139).

Ikke sjelden ved Prestvandet i tuerne lige ved bred- den 8de Juni 1878 sammen med St. brachycerus. Ved Bergen ikke almindelig, hyppig omkring Kristiania ogsaa bemærket ved Grue i Solør (Siebke); if. Thomson udbredt over hele Skandinavien.

St. brachycerus Thomson (in literis).

Denne for videnskaben nye art, som af doc. Thomson senere vil blive beskreven 1 Opusc. entomol. (desværre ikke mig tilgjængelige), fandt jeg i stor mængde ved Præstvandet Sde Juni 1878, 1ste Juni 1879 fandt jeg

30

61.

62.

63.

J. Sparre Schneider.

kun et par stykker, vistnok paa grund af manglende solskin. Den holder sig som flere af slegten i det korte grees paa tuerne lige ved vandkanten og begiver sig flokkevis ud 1 vandet, naar man træder paa en tue; paa denne maade kan man forskaffe sig et stort antal eksemplarer.

St. palposus Zett. (Ins. Lap. 70. 6; argentellus Thoms. Sk. Col. II. pag. 222. 29; En. p. 140. 6; carbonarius Er. Gen. et. Sp. Staph. 696. 11).

Et enkelt eksemplar i Tromsdalen ved Tromsdalselven Iste Juni 1878. Sjelden og kun bemærket paa meget faa lokaliteter: Kristiania og Kongsvold paa Dovre (Siebke).

St. pusillus Pr. (Kåf. d Mark. 1: 5440017; Thoms Sk Col. II. pag. 229. 35; coniciventris Fairm.)

Flere eksemplarer under stene i stenbruddet bag landskirken 18de Mai 1877, et individ ved Langnæs paa Tromsøens vestside 12te September 1879. Meget sjelden 1 Norge, kun bemerket ved Kristiania af botanisk gartner N. Moe; 1 Sverige er den funden om vaaren paa fugtige enge ved Lund (Thomson).

Ved Bergen har jeg observeret følgende arter: St. juno, boops Gyll, latifrons Er, oculatus Gr. & tarsalis Liung., de 4 sidste i et enkelt eksemplar, desuden Dianous coerulescens Gyll., der ikke er bemærket nor- denfor 61° n. br. Slegten har repræsentanter 1 det yderste nord, saaledes St. geniculatus Grav. & flavipes Er., som jeg begge fandt ved Elvenes i Syd-Varanger Juli 1878, flere endnu ubestemte arter har jeg fra Trondenæs og Nyborg i Nord-Varanger.

Gymnusa Karsten. G. brevicollis Payk. (F. Sv. III. 398. 40; En. p. 141).

Paa Tromsgen meget sjelden, kun 2 eksemplarer har jeg fundet, begge ved Præstvandet, det ene 3die Juni

64.

65.

66.

Coleoptera ved Tromsg. 31

1877, det andet Juni 1878, dette er desværre senere

bortkommet. Af Siebke er den bemerket ved Kristiania, anden forekomst her i landet er mig ikke bekjendt; i Sverige er den ligeledes sjelden.

Aleochara brevipennis Gr. opføres som funden paa Tromsø af Staudinger & Wocke; ved Kristiania er den observeret af Siebke.

Baryodma Ths. (Aleochara Gyll ) B. lanuginosa Grav (Micr. 94. 48; En. p. 142. 3).

Paa Tromsøen ikke ganske sjelden under stene; eksemplarerne noget mindre, end de jeg har fra Bergen og Tangeraas i Strandebarm, hidtil de eneste lokaliteter, hvor denne art er bemærket i Norge, uagtet den vist- nok har en langt større udbredelse; ifølge Thomson ikke sjelden over hele Skandinavien. Ved Bergen er den almindelig og lever i kogjødsel.

Astilbus Dillwyn. A. canahculatus Fabr. (Mant. I. 221. 29; En. p. 143). Paa Tromsøen meget sjelden. Et enkelt eksemplar 9de Mai 1877 1 stenbruddet bag landskirken. Ved Bergen har jeg ligeledes kun fundet et enkelt stykke; omkring Kristiania meget almindelig, nordligst bemærket paa Dovre. Indlandsform.

Falagria Leach.

F. suleata Payk. (Mon. Staph. 32. 24; En. p. 145).

Sjelden paa Tromsøen om vaaren under stene paa fugtige steder, 16de og 23de Mai 1878 i Haugens sten- brud. Ikke bemærket ved Bergen, omkring Kristiania hyppig, tilhører vistnok fornemmelig det tørre opland.

Oxypoda opaca Grav har jeg fundet i et enkelt eksemplar ved Blomholmen i Ramf'ord 25de Juli 1877; i det sydlige Norge til Dovre.

32

67.

68.

69.

70.

psi

J. Sparre Schneider.

Acrotona Thoms. A. fung: Grav. (Mon. 157. 24; En. p. 147).

Almindelig paa Tromsø under stene i Mai og Juni paa fugtige steder. Tidligere kun bemerket ved Kristi- ania (Siebke) men har vistnok en langt større udbredelse

Acr. orbata Er. opgives som funden paa Tromsø af Dr. Staudinger & Wocke: af tidligere anførte grunde optager jeg den ikke i fortegnelsen; denne art er i Sverige kun bemærket i de sydligste egne, ved Lund og Degeberga i Skaane (Thomson),

Atheta Thoms. Ath. graminicola Grav. (Mon. 176. 75; En. p. 147).

Et eksemplar ved Præstvandet 14de Juni 1878. Sjel- den: Fundet i den botaniske have ved Kristiania (Siebke), et eksemplar fandt jeg ogsaa paa Vaarbjerget 1 Vardø i de sidste dage af April 1878.

Ath. atramentaria Gyll. (Ins. Sv. II. 408. 30; En. p. 147. 6).

Sjelden paa Tromsøen: Et enkelt eksemplar ved Præst- vandet 8de Juni 1878. Ifølge Thomson almindelig over hele Skandinavien, jeg kjender kun Tromsø som den eneste norske lokalitet.

Ath. eremita Rye. (Thomson in literis).

Et enkelt individ fundet paa Tromsø 1878 men uden datumangivelse. Eksemplaret er bestemt af Doc. Thom- son. Arktisk art, der hidtil kun er observeret i Skan- dinavien og Finland (Stein & Weise: Cat. Col. Europ); hvor den er beskreven, ved jeg ikke, Thomson har den ikke 1 sit store værk; Skand. Coleoptera.

Gnypeta Thoms. (Homalota Er.) Gn. coerulea Sahlberg. (Thomson in lit).

Et enkelt eksemplar har jeg fundet ved Preestvandet Sde Juni 1878. Ligeledes ny for Norges fauna, opføres

12.

73.

Coleoptera ved Tromsø. 33

- ikke hos Thomson, der under sin slægt Gnypeta kun

teller 1 art: Gn. labilis Er., der forekommer 1 det syd-

lige Sverige, ogsaa observeret ved Kristiania af gartner

Moe. Platystetus Mannerh.

Pl. nodifrons Sahlbg. (Ins. Fen. I. 412. 8; Thoms. Sk.

Col. HI. 124. 3; morsitans var. c. Gyll. Ins. Sy. II. 451.7).

Af denne for vor fauna nye art har jeg et enkelt individ fra Tromsgen, uden datumangivelse men efter al sandsynlighed fanget Juni 1878. Den skal ikke være sjelden i det mellemste og sydlige Sverige. Dens ud- bredelse angives af Stein & Weise (Cat. Col. Europ.) til Suecia, Britannia, Gallia, Germannia, hvorfor den maa ansees for en sydligere form, neppe boreal.

Caccoporus piceus L. opføres af Schøyen (Suppl. til En. 2den fascikel p. 33), som forekommende ved Tromsø og i Maalselvdalen; dette beror paa en forveksling fra min side med Tanyer. laqueatus; C. piceus er bemærket ved Bossekop i Alten af Staudinger & Wocke.

Tanycrerus Thoms. (Oxytelus Er.)

T. laqueatus Marsh. (luteipennis Er., Thoms. Sk. Col, III. p. 129; plagiatus Motsch., plagifer Harold).

Særdeles talrig i kogjødsel i Tromsdalen 23de Juni 1877, noget mindre hyppig paa Tromsøen; ogsaa be- mærket i Maalselvdalen samt ved Bossekop (Schøyen), saa at den maa antages at være udbredt over en stor del af det arktiske Norge, hvor den erstatter den syd- paa almindelige Cac. piceus, der ogsaa er talrig ved Bergen. T. laqueatus er hos os kun iagttaget paa de nævnte lokaliteter i Tromsø stift, i Syerige i de sydligere landsdele, hvor den ogsaa forekommer i udsivende saft

paa løvtrær (Thomson). E 3

34

74.

75.

76.

77.

78.

J. Sparre Schneider.

Aploderus Stph. (Phloeonæus Er.) A. celatus Grav. (Micr. 103. 4; En. p. 150).

Et par stykker fra Tromsgen fundne i Mai & Juni 1878 under stene i stenbruddet bag landskirken. Ikke bemærket ved Bergen, derimod talrig flersteds i det sydlige Norge, nordligst paa Smølen (Siebke).

Tachyporus Grav. T. pusillus Grav. (Mon. 9. 18; En. p. 152. 5).

Ikke sjelden paa Tromsøen om vaaren under stene paa fugtige steder, af Siebke bemærket ved Kristiania og Kongsvinger, et enkelt individ fandt jeg i Trondenæs August 1879. Ved Bergen forekommer ligeledes én art af slægten, nemlig den næsten overalt i det sydlige Norge almindelige T. chrysomelinus L.

Tachinus Gr. T. pallipes Grav. (Mon. 20. 38; En. p. 153. 5; humeralis var. a. Gyll. Ins. Sv. II. 256. 5). :

Temmelig sjelden paa Tromsøen i kogjødsel sammen med følgende. Udbredt over hele landet lige til Pors- anger (Schøyen), mest 1 alpine og subalpine trakter, ved Bergen temmelig sparsomt.

T. proximus Kraatz (Thoms. in lit.; humeralis Rey).

Talrig paa Tromsøen og i Tromsdalen sammen med foregaaende og vistnok meget udbredt i de arktiske egne, uagtet jeg kun kjender denne lokalitet med sik- kerhed, da mit materiale af Tachinus-arter andetstedsfra endnu henstaar ubestemt; af gartner N. Moe bemærket ved Kristiania. Den opføres ikke hos Thomson og er saaledes vistnok beskreven senere end 1868.

T. collaris Grav (Micr. 133. 13; En. p. 154. 9; flavellus Zett. Ins. Lapp. I. 57. 7).

Ganske almindelig paa Tromsgen om vaaren under

stene paa fugtige steder. Tidligere kun bemærket ved

79.

80.

81.

Coleoptera ved Tromsø. 35

Kristiania, hvor den heller ikke er sjelden (Siebke, ipse). Indlandsform. Ved Bergen forekommer følgende arter: T. subterraneus, rufipes, pallipes, marginellus.

Anthophagus Gr. A. alpinus Fabr. (Ent. Syst. I. II. 526. 33; En. p. 156). Temmelig sjelden paa Tromsgen paa Salix i Juni og Juli. Udbredt over hele landet lige til Hammerfest (Schgyen). Ikke ved Bergen men nesten overalt i Hardanger, iser paa Salix lapponum.

Geodromicus Redt. G. globulicollis Mannerh. (Brachel. 56.8; Zett. Ins. Lapp. Age sin: ps 15%)

Nogle faa eksemplarer under stene ved Præstvandet Juni 1878. Sporadisk men meget udbredt i det sydvest- lige og arktiske Norge: Vossevangen, Vatsdal ved Fol- gefonden, Bjerkeng i Maalselvdalen og Aleknjarg i Pol- mak (ipse), „in Lapponia Norvegiæ* (Zett.). Af Stein & Weise ansees den blot for en race, „darwinistisk form“ af G. plagiatus F., der nordligst er funden paa Dolmg ved Hitteren af Collet. Ved Bergen forekommer begge skandinaviske arter af Lesteva Latr.: L bicolor & pu- bescens; de forekommer paa lignende lokaliteter og har vistnok samme levesæt som Geodromicus-arterne. L. bicolor er observeret saa langt nord som vod Gibostad i Senjen (Zett.).

Arpedium Er. A. quadrum Grav. (Mon. 215. 18; En. p, 158; Omalium piceum Zett. Ins. Lapp. 50. 5; consimile & heydeni Heer). Sjelden paa Tromsgen, jeg har kun fundet 2 eksem- plarer, det ene 22de Mai 1878, det andet er taget i Juni samme aar. Ved Bergen sjelden, forgvrigt temmelig ud- bredt til Dovre (Siebke), mest i alpine og subalpine trakter.

36

82.

83.

84.

85.

J. Sparre Schneider.

A. brachypterum Grav. (Micr. 114. 5; En. p. 158; im-

pressum & gyllenhali Zett. Ins. Lapp, troglodytes Ksw.). Sjelden, under stene i Haugens stenbrud 15de Mai

1878, ogsaa af Staudinger og Wocke medbragt fra Tromsg.

Fra Kristiania til Vardø meget sporadisk, ikke vestenfjelds.

Olophrum Er.

O. boreale Payk. (Mon. Curc. App. 146. 47—48; En. p.

158).

Almindelig paa Tromsøen under stene paa fugtige ste- der: ovenfor landskirken og ved Præstvandet, i Mai og Juni. Arktisk art, der dog er funden ved Kristiania (Siebke), i Sverige sydligst i Dalarne. Af prof. Zetter- stedt taget paa Kålahög paa grænsen af Jemteland, i Tromsø stift vistnok udbredt overalt, jeg har fundet den ved Moen i Maalselvdalen og paa Vardø, hvor den var almindelig under stene paa Vaarberget i slutn. af April 1878.

Omalium Grav. O. fossulatum Er. (Gen. et Sp. Staph. 877.5; En.p. 161. 3; excavatum Stph. sec. St. & Weise; cesum Gyll. I. Sv. II. 215. 15).

Talrig paa Tromsgen under stene paa fugtige steder, et af de tidligste insekter. Tidligere kun bemerket ved Kristiania af Siebke men kar uden tvivl en langt større udbredelse.

Clavicornes Latr. Silphales.

Necrophorus Fabr. N. ruspator Er. (Kåf. d. Mark. 225. 6; En. p. 163; vesti- gator Gyll. Ins. Sv. IV. 307. 3—4). Et enkelt stort individ under en død Turdus pilaris

86.

Coleoptera ved Tromsø. 37

91de Juli 1877 paa ,Fagerli* paa Tromsøen. Sporadisk i de sydligere landsdele op til Tutterøen (Storm), et lidet eksemplar fandt jeg paa Alteidet (70° n. br.) 23de Juni 1878. Mangler ved Bergen, men forekommer i Strande- barm i Sønd-Hordland.

N. mortuorum Fabr. (Syst. El. I. 335. 8; En p. 163; vespilloides Hbst. sec. St. & Weise).

Et eksemplar i selskab med foregaaende. Har af alle slægtens repræsentanter den mest udstrakte udbredelse, fra Kristiania til Alten og Syd-Varanger; omkring Ber- gen ganske almindelig og synes at maatte betragtes som kystform. I Mellem-Europa skal den næsten udelukken- de forekomme i skovtrakter, hos os er den talrigst paa de skovbare kyststrækninger. Denne art lever saavel i raadden sop som under kadaver.

Oiceoptoma Leach. O. opaca Lin. (Faun. Sv. no. 454; En. p. 165).

Paa Tromsøen temmelig sjelden. Nogle faa eksempla- rer krybende i kjøreveien paa Sørstranden og ovenfor landskirken 2den Juli 1877, 17de Juni & 31te Juli 1878. Et eksemplar har jeg fundet ved Maalsnæs Juli 1877, ved Bossekop i Alten (Staudinger & Wocke), søndenfjelds har den en stor udbredelse men forekommer næsten be- standig kun enkeltvis, saaledes ogsaa ved Bergen. Mær- kelig nok har jeg aldrig seet Than. lapponicus paa Tromsø; dette er den almindeligste Silpha i de arktiske egne og bemærket næsten overalt lige til Hammerfest og Syd-Varanger, saavel inde i landet (Polmak, Alten, Maalselvdalen) som ude ved kysten; ved Skjæggenæs i Maalselven fandt jeg 3die Juli 1879 2 eksemplarer af

Th. thoracicus (alm. ved Bergen), der hidtil ikke var

iagttaget nordenfor Throndhjem; denne er en kystform,

==)

som muligens vil kunne paavises ved Tromsø.

88.

89.

90.

J. Sparre Schneider.

Catopidze. Catops Payk.

C. morio Fabr. (Syst. El II. 504. 4; En. p. 169).

Meget sjelden paa Tromsgen, under stene paa fugtige steder. 2 eksemplarer ovenfor raadhuset, det ene 7de Mai det andet 1lte Juni 1877. Den forekommer over- alt sparsomt men er den mest udbredte art i slegten, af Siebke tagen i Store-Elvedalen, fra Bergen har jeg faaet flere eksplr. fundne i en kjelder, selv har jeg des- uden bemærket den i Strandebarm i Sønd-Hordland, paa Trondenæs præstegaard og ved Bjerkeng i Maalselvdalen, hvor flere individer fandtes krybende i vinduerne Sep- tember 1878, den synes saaledes at have sin største ud- bredelse i kysttrakterne.

Nitidulidæ. Epuræa Er. E. depressa Gyll. (Ins. Sv. I. 228. 17; En. p.177; æstiva Lin ?, Er. Ins. Deutsch. 143. 3).

Et eneste eksemplar hovet i græsset ved Lanæs paa Tromsøen 26de Juni 1877, af prof. Zetterstedt ogsaa funden i Finkroken paa Renøen, der hidtil er det nord- ligste punkt, hvor denne meget udbredte art er bemær- ket. Ved Bergen har jeg taget den i større antal paa blomstrende rogn. Den arktiske region ejer kun endnu en repræsentant af denne artrige slægt nemlig Ep. ob- soleta Fabr., som jeg har fanget paa Bugtesæter ved Tagvand i Maalselvdalen, af prof. Zetterstedt ogsaa med- bragt fra Nordland. |

Byrhii. Byrrhus Lin. B. fasciatus Fabr. (Syst El. I. 103. 5; En. p. 183; cinc- tus Zett. Ins. Lapp. 92. 4). Paa Tromsgen sjelden under stene paa sandig grund;

91:

92.

Coleoptera ved Tromsg. 39

1 eksemplar 15de Juni 1879 ved ,Solbakken“, 18de i samme maaned 2 stykker paa „Skytterstad“-veien, 1 in- divid paa Storstennæsset 1ste Juni 1878 i græsset under et træstykke, et 5te ovenfor raadhuset 3lte Mai 1877; dette kom senere bort men tilhgrte vistnok ogsaa B. fasciatus. Denne art forekommer fra Kristiania til Nord- kap, Vardø og Syd-Varanger. BD. fasciatus er ikke be- mærket hverken ved Bergen eller paa noget andet punkt i det sydvestlige Norge, hvorfor den maa betragtes som udpræget indlandsform, BD. pilula som jeg har fundet

. talrig ved Bergen, ogsaa ved Aalesund observeret af Sieb-

ke, repræsenterer slægten i de fugtige kystegne; den gaar lige til Porsanger og Vadsø (Schøyen), saa at begge arter synes at have omtrent lige stor udbredelse i de arktiske egne, uagtet de vel neppe vil træffes paa sam- me lokaliteter. Cytilus Er.

C. varius Fabr. (Syst. El. I. 105. 10; En. p. 184.)

Særdeles talrig overalt paa Tromsøen under stene saavel paa sand- som græsbund fra midten af Mai. Nordligst bemærket i Alten (Staudgr. & Wocke). Ved Bergen er den ganske almindelig, forøvrigt forekommer den meget sparsomt i det sydlige Norge, ihvorvel den er iagttaget paa mange punkter; efter dette er den nærmest at betragte som kystform.

Simplocaria Marsh.

S. semistriata Fabr. (Syst. El. I. 104. 9. En. p. 184).

I den første sommer, jeg samlede paa Tromsøen, saas ikke et eneste individ, 1878 var den derimodover- ordentlig hyppig under stene paa sandjord i bakkerne ovenfor landskirken i Mai og Juni, indtil et halvt dusin individer fandtes samlede under en eneste sten; 1 1879 syntes den i begyndelsen at vere ganske forsvunden, forst i September fandt jeg talrige eksemplarer (flere

40

93.

94.

J. Sparre Schneider.

par in copula) under stene paa en mur tet ved Hau- gens stenbrud. Ved Bjerkeng i Maalselvdalen tog jeg et eksplr. Septbr. 1877, endog paa Vardø fandtes et par stykker paa Vaarberget April 1878, saa at den synes at være særdeles udbredt og have sit rette hjem i Tromsø stift. Sondenfjelds er arten meget sjelden, ved Bergen har jeg fundet et enkelt individ, omkring Kristiania er den bemærket i den botaniske have og ved Frogner (Siebke, ipse), ved Hougsund i Eker (stud. Helgesen). Af familien Histeroide ejer det arktiske Norge kun en

eneste repræsentant, nemlig Hister unicolor L., som min

ven Schøyen fandt ved Bossekop i Alten 1878, i Bergens stift har jeg iagttaget 4 arter: 3 Hister og 1 Saprinus.

Lamellicornes Latr.

A phodiidze.

Aphodius Ilig.

A. fimetarius Lin. (F. Sv. 134. 385 a. En. p. 194. 8).

Ikke bemærket paa selve Tromsøen, kun i omegnen, men sjélden. 10de Juni 1878 fandt jeg endel eksem- plarer paa Thomasjordnæs i tør kogjødsel; de var lige- saa store og stærkt farvede som de, jeg har fra syd- ligere trakter. Et enkelt individ har jeg ogsaa taget ved Moen i Maalselvdalen Juli 1877, ellers ikke be- mærket nordenfor Saltdalen (Sommerfeldt. Omkring Bergen almindelig som overalt i det sydlige Norge. A. lapponum Schønh. (Syn. Ins. I. 72. 215 En. p. 194. 9; rhenonum Zett. Ins. Lapp. 114. 6 [femina]).

Overalt paa Tromsøen og i omegnen særdeles talrig, ligesaa i hele stiftet til Hammerfest og Syd-Varanger, som A. piceus et af de almindeligste insekter, ved

Mo

95.

96.

Coleoptera ved Tromsg. 41

Bergen paa Ulrikken, ellers. bemærket i alle alpine og subalpine trakter lige ned til Kristiania. A. piceus Gyll (Ins. Sv. I. 21. 14; En. p. 194. 10).

Bemerket overalt i stiftet, hvor jeg har havt anled- ning til at gjøre entomologiske udflugter, ved Tromsø det almindeligste insekt, som man ofte ser krybe paa veiene 1 tusindvis, tidligere om vaaren under stene paa græsbund. Arktisk og alpin art, der sydligst er be- mærket ved Aamot i Østerdalen (Siebke) og i Jondal i Hardanger (ipse).

A. nemoralis Er. opgives som funden ved Tromsø af Staudinger & Wocke i August 1870. Dette er en mig ubekjendt art, der ikke opføres hos Thomson; Erichsons Ins. Deutsch., hvor den vistnok er beskreven, har jeg ikke for tiden anledning til at benytte. Indtil videre nævnes den blot her i en anmerkning, maaske vil jeg senere ved henvendelse til en af de udenlandske autorer faa klarhed i dette spørgsmaal.

A. rufipes Lin. (F. Sv. 139. 403; En. p. 196).

Paa Tromsøen lidet udbredt og ikke almindelig: En del eksemplarer fandt jeg i frisk kogjødning paa Sand- næsveien ovenfor ,Minde* 18de Juni 1878. Tromsø er denne arts nordgrense hidtil og meget nordligere turde den vel heller ikke gaa. Ved Moen i Maalselv- dalen har jeg taget et enkelt eksemplar Juli 1877, et andet ved Storstennæs i Balsfjord, ellers ikke bemærket nordenfor Throndhjem. Maa nærmest kaldes kystform (overalt ved Bergen), ifølge konservator Storms iagt- tagelser er den ogsaa hyppigere ud mod kysten (saa- ledes paa Hitteren) end i de indre trakter af det Throndhjemske.

42

OM

98.

J. Sparre Schneider.

A. depressus Kugell (Schneid. Mag. 262. 11; En. p. 197; nigripes Gyll. Ins. Sv. I. 32. 28: atramentarius Er. Ins. Deutsch. 897. 72).

Almindelig i Tromsdalen, ikke nær saa talrig paa Tromsøen, hvor jeg imidlertid har truffet den næsten overalt. Hovedformen med røde elytra synes at være overveiende i de arktiske egne, medens den sydpaa mest tilhører fjeldtrakterne; den gaar dog lige ned til Bergen og Kristiania. A. depressus er bemærket næsten overalt i landet, nordligst 1 Alten (Staudinger) men gaar vel endnu længere nord.

Ægialia Latr. AG, sabuleti Payk. (Faun. Sv. I. 27. 32; En. p. 198).

Ikke sjelden paa Tromsøen (Lanæs & Sørstranden) under stene paa sandbund, et par stykker ogsaa paa Thomasjordnæs 10de Juni 1878. Tilhører det arktiske Norges kyststrækning og de indre mere høitliggende trakter, sydligst er den observeret ved Kongsvinger, hvor kand. Miinster har fundet den i mængde. Idet hele taget har denne art sin største udbredelse i det nord- lige Europa, ikke iagttaget i Syd-Sverige, derimod gjen- findes den i Mellem-Europa og Italien.

Ordenen Lamellicornes har saare faa repræsentanter i den arktiske fauna, foruden de her nævnte 6 arter, der ogsaa forekommer ved Tromsø, har stiftet kun 4 arter at opvise, nemlig Aph. pusillus (Alten if. Schøyen), Geotrupes stercorarius & vernalis, der begge er fundne 1 Saltdalen af Sommerfelt, samt Trichius fasciatus, der er bemærket i Alten af prof. Zetterstedt, og hvoraf jeg ogsaa har fundet ? stykker paa Trondenæs præstegaard August 1879,

Coleoptera ved Tromsø. 43 Xylophagi Latr.

Ptiniores.

Ptinus L. SIR Turin (Syst. Nat. Ue 566 5 Br p. 202): Ikke sjelden 1 Tromsg museums naturaliesamlinger. Ved Bergen er den meget sparsom, forgvrigt vistnok udbredt overalt lige til Kistrand 1 Porsangerfjord (Collett).

Fungicola Latr.

Cry ptophagidze.

Anchicera Thoms. (Atomaria Er.) Å 100. A. analis Er. (Ins. Deutsch. 398. 32; Ths. Sk. Col. V. p. 279. 7; testacea Steph. sec. St. & Weise). Paa Tromsøen under stene paa fugtige steder sjelden i Mai & Juni. Ny for Norges fauna, i Sverige er den ligeledes sjelden og kun bemærket ved Esperød i Skaane samt i Lapland (if. Thomson).

Serricornes Latr.

EM lateridze.

Corymbites Latr. 101. ©. affinis Payk. (Faun. Sv. III. 12. 15; En. p. 220. 4). Temmelig hyppig paa Tromsg, om vaaren under stene, senere flyvende i solskinnet omkring Salix og Betula. Ved Præstvandet og paa Lanæs; almindelig i Tromsdalen Juni 1877. Udbredt i hele stiftet lige til Hammerfest og Polmak, arktisk og alpin men gaar dog

44

102.

103.

104.

105.

J. Sparre Schneider.

helt ned til Kristiania, mangler vestenfjelds, i Sverige saa langt mod syd som i Dalarne. C. æneus Lin. (Faun. Sv. 470; En. p. 221. 10).

Et enkelt eksemplar under en sten paa Nipgen om- trent 2 mil nord for Tromsø 25 Mai 1878. Udbredt over hele landet men meget sparsomt og spredt i de arktiske egne: Enkelt eksemplar ved Nergaard i Maalselvdalen, 2 stykker ved Sopnes i Langfjord i Alten (ipse), et ind. ved Hammerfest (Hornemann).

Sericosomus Steph. S. brunneus Lin. (F. Sv. 721; En. p. 224; fugax Gyll. Ins. Sv. I. 428. 57 [fem.]).

Paa Tromsgen og 1 Tromsdalen ikke ganske sjelden paa Salix i Juni og Juli. Udbredt over hele landet (ved Bergen sjelden) lige til Alten, hvor den bemær- kedes hyppigt af Staudinger & Wocke, og Syd-Varanger (Sandberg).

Elater Lin. E. nigrinus Payk. (Faun. Sv. III. 39. 44; En. p. 226. 9; pilosulus Hbst. sec. Stein & Weise).

Meget sjelden omkring Tromsø, et eksemplar fangede jeg i Tromsdalen 27de Juni 1877 et andet sammesteds 19de Juni 1878. Sporadisk udbredt fra Kristiania til Bossekop i Alten (Staudgr. & Wocke), jeg har ogsaa et eksplr., der angives fundet ved Bergen.

Cryptohypnus Eschs.

Cr. riparius Fabr. (Ent. Syst. II. 232. 74; En. p. 226).

Almindelig paa Tromsøen paa fugtige steder under stene helst paa græsbund. Udbredt over hele landet lige til Talvik (Zett.) og gaar vel endnu længere mod nord, hyppigere vestenfjelds, dog har Siebke bemærket den hyppig ved Kristiania; i det sydlige Europa til- hører den fornemmelig de alpine regioner.

Coleoptera ved Tromsg. 45

106. Or. rivularius Gyll. (Ins. Sv. I. 403. 32; En. p. 226). Endnu talrigere end foregaaende paa Tromsgen, ogsaa paa Nipgen 25de Mai 1878, ofte at finde i hele kolonier paa henved en snes individer. Foretrækker sandbund og træffes ikke ofte i selskab med Or. riparius. Cr. rivularius er den almindeligste Elater i de arktiske egne og mangler neppe nogetsteds, be- mærket lige til Hammerfest og Vadsø. Arktisk og alpin art, der dog gaar helt ned til Kristiania, paa sydvestkysten er den yderst sjelden og kun fundet i Haus ved Bergen af kand. jur. Stejneger. I Sverige forekommer den kun i Lapland, som saa mange andre af vore karakteristiske arktiske insekter gjenfindes den paa Alperne, hvor den fandt et tilflugtssted, da Mellem- Europa efter en af de kolde perioder fik et mildere klima. Agriotes obscurus Lin & Limonius bructeri Faby. opgives som fundne paa Tromsø af Staudinger & Wocke ligesaa anfgrer prof. Zetterstedt Agr. marginatus L. fra Tromsg, hverken jeg eller andre norske samlere har iagttaget de 2 Agriotes-arter inden det omraade, der maa henregnes til det arktiske Norge, L. bructeri er fundet „in graminosis Nordlandiæ“ af Zetterstedt. De øvrige i stiftet bemærkede arter er følgende: Campylus linearis L., næsten overalt, vil uden tvivl ogsaa findes ved Tromsø, Cor. melancholicus F. i Maalselvdalen og Alten, C. impressus ved Alteid, Athous undulatus De Geer i Syd-Varanger, El. tristis L. i Alten, El. balteatus L. ved Kistrand, Lim. minutus L. ved Bjørkvik i Nord- land (Zett.); desuden fandt jeg ved Elvenæs i Syd- Varanger en Negastrius, der desværre kom bort, rime- ligvis var det N. tetragraphus Germ. Schøyen opfører i supplementet til „Enumeratio* Cor. quercus Gyll. fra Tromsø, dette beror paa en forveksling fra min side

med UC. affinis.

46

107.

108.

109.

J. Sparre Schneider.

Cantharidze. Cantharis L.

C. pilosa Payk. (F. Sv. I. 264. 9; En. p. 233. 18). Et enkelt eksemplar fandt jeg ved ,Fagerli* paa den sydlige del af Tromsøen 28de Juli 1879. Arktisk og alpin art, der er temmelig almindelig i Nordland og Finmarken og bemærket paa mange lokaliteter i det sydligere Norges alpine og subalpine trakter, sydligst i Hardanger, hvor jeg har fundet den meget udbredt.

Podabrus Fisch.

P. alpinus Payk. (F. Sv. I. 259. 2; En. p. 233).

Paa Tromsøen enkeltvis i Juni 1877—79 ved Lanes sværmende i solskinnet. Alpin i Mellem-Europa, i Norge i alle alpine og subalpine trakter lige ned til Kristiania (Siebke) og Bergen, hvor jeg har fundet den almindelig, engang i stort antal paa Salix. Ikke almindelig i Tromsø stift men meget udbredt lige til Hammerfest (Schøyen).

Rhagonycha Eschs.

Rh. limbata Thoms. (Sk. Col. VI. p. 191.5; En. p. 234; testacea Gyll. Ins. Sv. I. 335. 32).

Jeg har kun fundet 3 eksemplarer paa Tromsøen, et 25de og 26de Juni 1877 paa Lanes og et 15de Juni 1878 ovenfor landskirken. Udbredt over hele landet (ved Bergen almindelig) lige til Alten (Staudgr. & Wocke), Børselv i Porsanger (Schøyen) og Aleknjarg i Polmak (ipse).

Af familien Cantharide har Tromsø stift endnu føl- gende arter: Rhag. atra L. & elongata Fall., Malthod. biguttatus L., guttifer Kiesw. & fibulatus Kiesw, altsaa af den artrige slægt Cantharis kun ovennævnte C. pilosa.

Coleoptera ved Tromsg. 47

Xylotrogi Latr.

Hylecoetus Latr.

110. H. dermestoides Lin. (F. Sv. 702; En. p. 238).

Et enkelt eksemplar (han) i Tromsdalen 27de Juni 1877 flyvende i solskinnet. Ved Bergen er den ligele- des kun bemærket én gang (Stejneger), forøvrigt meget udbredt, dog sgndenfjelds yderst sparsomt: Kristiania ved Tøien og Tveten samt paa Modum. I det arktiske Norge er den hyppigere saaledes af Zetterstedt bemær- ket baade ved Gibostad i Senjen, Alteid og Gamsttind i Vest-Finmarken paa birke- og orestubber.

Heteromera Latr.

Stenotrachelidze.

Stenotrachelus Latr. St. eneus Payk. (F. Sv. II: 152. 1; En. p. 248).

Af denne overalt meget sjeldne art fandt jeg et hun- eksemplar 18de September 1879 midt i kjgreveien, der fører til Sandnæs paa Tromsøens vestside; det har metalbrune vingedækker og brunrøde laar med mørkere spidser og henhører saaledes nærmest under den varietet, som Thomson opstiller i Skand. Col. VI. p. 346. Pastor Sandberg har fundet den i Syd- Varanger, de øvrige mig bekjendte findesteder i Norge er ved Kristiania, Jerkin og i Drivdalen paa Dovre (Siebke, Moe).

48

112.

113.

J. Sparre Schneider.

Rhynchophori Lat.

A ttelabidze.

Rhynchites Herbst. Eth. betule Lin. (F. Sv. 640; En. pag. 253. 6).

I stor mængde paa Betula ved Præstvandet Iste Juli 1877, senere har jeg ikke observeret den paa Troms- øen, derimod fundet den næsten overalt 1 stiftet dog ikke i Øst-Finmarken; dens nordgrænse er hidtil ved Bossekop i Alten (Staudgr. & Wocke). Omkring Bergen meget sparsom, forøvrigt mangler den vel neppe noget- steds, hvor Betula vokser, undtagen i de alpine regioner, hvor den endnu ikks er iagttaget.

Apion apricans Hbst. angives som funden paa Tromsø af Staudinger & Wocke ligesaa Sitones sulcifrons Thbg., jeg har ikke under min 3aarige samlervirksomhed seet nogen repræsentant for disse 2 slægter paa Tromsgen. I Trondenes fandt jeg 3 arter Apion og 2 Sitones, der er hos Thomson til bestemmelse; Zetterstedt opfører Ap. frumentarium L., viciæ Payk & æthiops Hbst. som forekommende i Nordlands og Tromsø amter.

Curculionidze.

Polydrosus Germ.

P. fulvicornis Fabr. (Syst. El. II. 525. 106; En. p. 258. 4)?

28de Juli 1879 fandt jeg ved „Solheim“ paa Troms- gen et eksplr. af en Polydrosus, som jeg antog var P. fulvicornis, da dette stykke desværre senere kom bort, kan jeg ikke nu med bestemthed angive, om det var denne art eller den nærstaaende P. undatus Fabr.; da denne sidste endnu ikke er observeret i Tromsø stift, medens P. fulvicormis her har en stor udbredelse (Ofo- ten, Trondenæs, Aleknjarg i Polmak, almindelig paa

114.

115.

» Coleoptera ved Tromsø. 49

Betula Juli & August 1879, Maalselven Septbr. 1878), tør det vel med nogenlunde sikkerhed antages, at Tromsø-eksemplaret har tilhørt den opførte art. Ved Bergen forekommer begge arter, P. undatus dog meget sjelden, P. fulvicormis, der søndenfjelds kun er bemær- ket paa Alnus, er den nordligere art, der i det sydlige Norge næsten udelukkende tilhører alpine og subalpine trakter samt kysterne, hvor dén gaar ned til havets nivaa. Otiorhynchus Germ. O. maurus Gyll. (Ins. Sv. III. 293. 24; En. p. 259). Overalt paa Tromsø og i omegnen almindelig, om vaa- ren under stene, senere krybende paa veie, som de øvrige arter i slægten. Alpin og arktisk, sparsom søn- denfjelds, dog gaar den lige ned til Bergen og Kristi- ania; i Tromsø stift er det den almindeligste Rhyncho- phor, som jeg har fundet overalt, ofte i stor mængde som i Maalselvdalen, Lyngen og navnlig ved Aleknjarg i Polmak, hvor den kunde samles i hundredevis paa den fine sand ved de for al vegetation blottede bred- der af Tanafloden. O. blandus Schønh. (Gen. et Sp. Cure. II. 603. 92; En. p. 260. 2; lævigatus Gyll. Ins. Sv. 292. 23).

I selskab med foregaaende men temmelig sparsom paa Tromsøen, i 1879 saa jeg ikke et eneste eksemplar. Dette er en ægte arktisk art, der i Nordland og navn- lig Øst-Finmarken er næsten ligesaa hyppig som 0. maurus og bemærket omtrent overalt. Ved Bergen har jeg fundet et par in copula, Tinsand ved Hitterdals- vand (Minster), Dovre (Siebke), men er saa ikke be- mærket i den hele store mellemliggende landstrækning (hvor den vist neppe mangler paa passende lokaliteter) førend ved Fagernæs i Ofoten, hvor den var talrig Aug. 1879 under dybtliggende stene paa skjælsand; i størst mængde har jeg seet den ved Næsseby Å Varanger-

50

116.

117.

118.

J. Sparre Schneider.

fjorden, hvor jeg samlede omkring 100 stykker under stene paa fjæresanden nedenfor kirkegaardsmuren i selskab med Byrrhus fasciatus og en gulbrun Amisotoma, kun ét eksplr. af O. maurus erholdtes her. Hvad dens næringsplante er, har jeg ikke kunnet udfinde, den træffes ofte paa steder blottede for ethvert spor af plantevækst.

I Ungarn og paa Pyrenæerne forekommer en meget nærstaaende art O. monticola Germ, som mange anser for at være identisk med vor arktiske 0. blandus; den skiller sig imidlertid i flere henseender, som jeg ogsaa selv har kunnet iagttage ved sammenligning med eksemplarer af O. monticola fra Pyrenæerne.

O. ovatus Lin. (Faun. Sv. 626; En. p. 260. 7).

Paa Tromsøen men meget sjelden, et enkelt eksem- plar under en sten ved ,Solbakken* syd paa gen 16de Juni 1879. Almindelig i de sydostlige trakter til Throndhjem, meget sparsom paa sydvestkysten (hvor den erstattes af 0. rugifrons), kun bemærket paa Jæ- deren (Collett) og ved Bergen, hvor jeg har fundet et enkelt eksemplar. Synes at være temmelig udbredt i Tromsø stift, da den erholdtes 1 et par stykker baade ved Trondenæs og i Ofoten ved Fagernæs Aug. 1879. O. rugifrons Gyll. (Ins. Sv. III. 319. 43; En. p. 261; scaber Stph.)

Ikke sjelden paa Tromsøen om vaaren under stene men altid enkeltvis. Udbredt over hele landet; tem. hyppig ved Bergen, omkring Kristiania sparsom, mod nord lige til Alten og Vadsø.

Barynotus Germ. B. moerens Fabr. (Syst. El. II. 523. 92; En. p. 261; bohemani Schønh. Gen. et Sp. Cure. II. 309. 3).

Paa Tromsøen meget sjelden. Jeg har kun fundet

2 eksemplarer under stene ovenfor landskirken, det

Coleoptera ved Tromsg. 51

ene 22de Mai 1877, det andet 27de Mai 1878. Sjelden og meget sporadisk, synes fornemmelig at tilhøre kyst- trakterne og er en af de mest karakteristiske former i Bergens Coleopterfauna, den er der overalt i nærmeste omegn ikke sjelden; andre mig bekjendte findesteder i det sydlige Norge er Sarpsborg (Grimsgaard) og Rise i Opdal (Boheman). I Tromsø stift synes den at være udbredt om end ydarst sparsomt forekommende, saa- ledes fandt jeg den paa Trondenæs præstegaard Aug. 1879 men kun i et enkelt eksemplar. Tropiphorus Schønh.

119. Tr. mercurialis Fabr. (Syst. El. IL. 530. 135; En. p. 263;

120.

elevatus Marsh. sec. Stein & Weise).

Under stene paa græsbund ikke sjelden paa Troms- gen, især paa Sgrstranden og ovenfor landskirken. Bemærket flersteds i det sydlige Norge (ikke sjelden

ved Bergen) til Throndhjem, hvor den skal være tem.

almindelig (Storm). Ved Fagernæs 1 Ofoten fandt jeg et enkelt eksemplar Aug. 1879 under en sten i fjæren, et andet ved Storstennæs i Balsfjord 26de Juni, meget længere mod nord end Tromsø turde den vel neppe gaa, den synes 1 sin forekomst at være bunden til dyrket jordsmon. Phytonomus Schønh.

Ph. sp.

9de Mai 1877 fandt jeg i en solbakke ovenfor lands- kirken under tørt løv en Phytonomus, som jeg ikke har kunnet henføre under nogen af de hos Thomson opførte arter; den. synes at staa nærmest Ph. fasci-. culatus Hbst. uden dog godt at kunne føres did. Her gives en .kort diagnose af dette eksemplar:

Niger, sqamis micantibus non dense vestitus, elytris immaculatis pilis parvis fulvis, apicem versus albidis, instructis. Prothorace lateribus leviter rotundatis, ob-

52

122.

123.

J. Sparre Schneider.

solete albido 3 lineato, elytris fere duplo angustiore. Antennis ferrugineis, clava fusca, nonnihil pone apicem rostri insertis, articulo 2do 3tio paulo longiore; rostro nigro nitido, basi sat dense squamoso, inter oculos distantes leviter impresso. Tibiis muticis. Longitudo 7 mm. (fem.).“

Erirhinus Schønh.

. Er. equiseti Fabr. (Ent. Syst. I. IL. 403. 39; En. p. 267).

Flere eksemplarer under stene i stenbruddet ovenfor landskirken Mai & Juni 1877, i 1878 saa jeg ikke et eneste individ, 26de Mai 1879 fandt jeg paa nævnte sted et enkelt stykke, 17de Juni 2 eksemplarer paa Serstranden, saa at den ikke synes at forekomme almindelig, ellers pleier den at leve i selskaber. Ægte indlandsform, der mangler paa hele sydvestkysten og først ved Throndhjem nærmer sig ud mod havet; almindelig i de sydostlige trakter, ogsaa meget udbredt i Tromsø stift fra Foldenfjord (Collett) til Vadsø (Schøyen) og Nyborg i Varangerfjordens bund (ipse). Er. acridulus Lin. (F. Sv. 584; En. p. 267. 2).

Meget sparsom paa Tromsg, om vaaren under stene paa gresbund: Lanes, Sgrstranden ogi bakken ovenfor raadhuset Juni 1877 og 79, i 1878 blev den ikke be- market. Udbredt næsten overalt til Throndhjem, om- kring Bergen temmelig hyppig, de eneste lokaliteter i det arktiske Norge er hidtil Tromsg, hvorfra Collett ogsaa har medbragt den, samt Trondenæs, hvor jeg fandt 2 individer Aug. 1879.

Er. ethiops Fabr. (Syst. El. II. 246. 41; En. p. 267. 3).

Paa Tromsøen sparsom paa samme lokaliteter som foregaaende, Juni 1877 og 78, i aar blev den ikke be- mærket. Lidet vdbredt søndenfjelds, kun iagttaget ved Kristiania og Grue i Solør (Siebke) samt ved Kongs- vinger, hvor den er almindelig (Minster & Helliesen).

125.

Coleoptera ved Tromsø. 53

I det nordlige Norge har den omtrent samme udbre- delse som Er. equiseti og er ligesom denne at betragte som indlandsform; jeg har fundet den ved Blomholmen i Ramfjord, Bjerkeng i Maalselvdalen samt ved Nyborg og Vesterelven i bunden af Varangerfjorden i beg. af Juli 1879; den var her ganske almindelig under stene paa den fugtige elvebred. Dorytomus.

. D. bituberculatus Zett. (Ins. Lapp. I. 305. 8; En. p.

268. 3).

Kun 3 eksemplarer paa glatbladet Salix ovenfor landskirken og ved Lanes l4de, 22de & 25de Juni 1877. Ifølge Thomson er den ikke sjelden paa Popu- lus tremula over hele Skandinavien; hos os er den bemærket ved Kristiania og Drammen i det sønden- fjeldske, i Tromsø stift meget udbredt: Bossekop i Alten (Staudinger & Wocke), Nyborg i Nord-Varanger (tem. almindelig paa glat Salix Juli 1879) samt ved Aleknjarg i Polmak (ipse).

Doryt. tortrix L. opgives som funden paa Tromsø af Staudinger & Wocke (Schøyen suppl. til En. p. 61); den er nordligst bemærket ved Throndhjem af konser- vator Storm.

Orchestes Illig. O. saliceti Fabr. (Ent. Syst. I. II. 446. 220; En. pag. OM Da MOE

Temmelig almindelig paa glatbladede Salix-arter næsten overalt paa Tromsøen, ogsaa i Tromsdalen i Juni og Juli. Af kand. Schøyen funden ved Øxfjord, ved Bjørkvik i Ofoten (Zetterstedt), saa at den synes at være meget udbredt i de arktiske egne; endnu er denne slægtens mindste art ikke iagttaget i det sydlige Norge men turde vel forekomme paa passende lokali- teter, ifølge Thomson er den udbredt over hele Skan-

54

126.

127.

128.

J. Sparre Schneider.

dinavien. Or. salicis L. har jeg fundet ved Bjerkeng i Maalselvdalen og paa Alteidet, tidligere ikke bemerket nordenfor Gudbrandsdalen. |

Longicornes Latr.

Lepturetæ.

Rhagium Fabr. Rh mordax De Geer. (Mem. V. 124. 1; En. p. 290; inquisitor Gyll. Ins. Sv. IV. 45. 9).

Jeg har faaet et enkelt eksemplar fanget paa gaar- den Berg i Tromsøsundet sommeren 1878. Sjelden i det arktiske Norge men adskillig udbredt: Nymo i Maalselvdalen (ipse), Bossekop (Staudinger & Wocke), Syd-Varanger (Collett & Sandberg). I de sydligere trakter til Throndhjem bemærket næsten overalt, dog meget sjelden ved Bergen.

Toxotus Serv. T. cursor Lin. (F. Sv. 658; En. p. 290).

Et enkelt eksemplar (han) har kirkesanger Nikolaisen fundet paa Tromsø sommeren 1877. Ved Bergen lige- ledes kun én gang bemærket. Sparsom men spredt over næsten hele det sydlige Norge til Throndhjem.

Lamiidæ. Saperda Fabr. S. scalaris Lin. (F. Sv. 697; En. p. 297. 3).

Et enkelt exemplar i et vindu paa Tromsø August 1877. Ogsaa ved Bergen er den funden i et eneste explr. Ikke almindelig men meget udbredt. Foruden ved Tromsø er den i stiftet kun bemærket ved Bø i Vesteraalen (Sandberg).

130.

131.

Coleoptera ved Tromsø. 55

Det arktiske Norge eier ikke faa Longicornes, hvoraf en og anden art turde forekomme ogsaa ved Tromsø; af disse vil jeg nevne Pach. interrogationis, Asemum striatum, Rhag. inquisitor & Leptura 6 maculata, som jeg alle har fundet i Maalselvdalen, den førstnævnte ogsaa ved Storstennæs i Balsfjord.

Phytophagı. Galerucidse.

Galeruca Geofir. G. tenella Lin. (F. Sv. 564; En. p. 305. 5).

Et enkelt eksemplar ved Lanes paa Tromsgen 7de Juni 1877. Indlandsform, der tidligere ikke var iagt- taget nordenfor Ringebo i Gudbrandsdalen, vestligst bemærket ved Saude i Thelemarken (Munster).

Chrysomelidze.

Chrysomela L. Chr. marginata Lin. (F. Sv. 530; En p. 312. 3).

Paa Tromsøen meget sjelden. Jeg har kun fundet et eneste eksemplar under en sten i stenbruddet bag landskirken 27de Mai 1878. Udbredt over næsten hele landet lige til Talvik i Alten (Zett.); den synes at være hyppigst i kyst'rakterne, saaledes er den ikke sjelden ved Bergen, i større Antal ved Fagernæs i Ofoten Aug. 1879, et enkelt stykke har jeg endog fnndet ved Andenæs Aug. 1877.

Chr. staphylea Lin. (F. Sv. 518; En. p. 313. 8).

Denne slægtens almindeligste og mest udbredte art er heller ikke sjelden paa Tromsø under stene i Mai og Juni. Gaar lige til Vadsø (Schøyen, ipse).

56

132.

133.

J. Sparre Schneider.

Gonioctena Redt. G. pallida Lin. (F. Sv. 521; En. p. 318. 5).

Et par eksemplarer paa Tromsgen under stene og paa Salix i Mai og Juni, et eksplr. ogsaa ved Thomas- jordnæs 10de Juni 1878. Udbredt over hele Tromsø stift lige til Syd-Varanger (Sandberg) ofte i stor mængde. Sgndenfjelds tilhører den fornemlig de al- pine og subalpine regioner, ikke bemærket ved Bergen men vel i Yttre-Hardanger; Thomson opgiver den at leve paa Prunus padus, jeg har her nord udelukkende seet den paa Salix, i Hardanger ogsaa paa Corylus, ved Kristiania har saavel Siebke som jeg taget den paa Pr. padus.

Phyllodecta Kirby. (Phratora Chevr.). Ph. vitellinæ Lin. (F. Sv. 519; En. p. 320).

Almindelig overalt paa Tromsø og i omégnen paa glatbladede Salices fra Juni—Oktober. Udbredt over hele landet lige til Syd-Varanger, lige hyppig inde i landet, som ude ved kysterne. Den metaiblaa varietet er ikke sjelden her nord, ligesaa træffer man under- tiden individer, der er sorte næsten uden spor af metalglans.

Den nærstaaende art Ph. vulgatissima L. er fundet i Alten af Staudinger og Wocke.

Det er vel neppe nogen tvivl underkastet, at en eller anden art af de sydpaa saa talrige Aphidiphagi forekommer ogsaa inden det omraade, hvis Coleopter- fauna jeg her har behandlet. I Enumeratio opføres Anisosticta strigata Thbg. som fundet af Zetterstedt foruden ved Bjørkvik i Ofoten og Bossekop i Alten ogsaa ved Finskog i Nordland; med dette sidste sted er maaske ment Finkrogen, der ligger et par mil nord for Tromsø paa Ringvatsøen altsaa indenfor Tromsø

134.

Coleoptera ved Tromsg. 57

territorium, men da jeg ikke for gieblikket har anled- ning til at benytte Zetterstedts veerk, tor jeg ikke optage arten efter denne angivelse. De gvrige i stiftet obser- verede arter er følgende: Halyzia 14—quttata L. i Saltdalen (Sommerfelt), Bossekop m. fl. steder i Fin- marken (Staudgr. & Wocke, Schgyen), Coccinella 11— punctata L. var., der er den mest udbredte art: Fager- nes 1 Ofoten (ipse), Trang (fru N. Gylche), Alten (Stgr.,. Wocke & Schøyen), Næsseby i Nord-Varanger (ipse); C. 7—punctata i Saltdalen (Sommerfelt), C. hiero- glyphica L. ved Gibostad (Zetterstedt) samt C. 3— fasciata L., som jeg fandt paa Alteidet i et enkelt eksemplar Juni 1878.

? Philonthus virgo Grav. (Micr. 169. 19; En. p. 133 No. 25). ay

Blandt mine mange eksemplarer af Ph. cephalotes har jeg ved nærmere eftersyn fundet et individ af en Ph. virgo meget nærstaaende art, fanget i Tromsdalen ved Tromsdalselven 1ste Juni 1878. Ph. virgo er tid- ligere kun bemærket i den botaniske have ved Kri- stiania af Siebke, i Sverige er den almindelig under tang paa vestkysten(Thomson).

Efter at afhandlingen var skreven, har jeg fra Doc. Thomson faaet nærmere meddelelse om Helephorus plani collis; den er beskreven i hans Opuscula entomo- logica, hvilket værk jeg, som før nævnt, desværre ikke har havt anledning til at benytte.

58 G. O. Sars. — Nogle Bemærkninger om den marine

Nogle Bemcerkninger

om den marine Faunas Character

ved Norges nordlige Kyster. (Med 2 Kartskitser). Af G. O. Sars.

Som bekjendt strækker vort Land sig igjennem to forskjel- lige zoologiske Regioner eller Provindser, den boreale og den arktiske, og har en meget betydelig Kystlinie, der be- skylles af Nordishavet, nemlig fra Hestmandg i det nordlige Helgeland til Østre Jakobs Elv paa Sydsiden af Varanger- fjorden, en Strækning af ca. 150 Mile. En nøiere Under- søgelse af denne Kyststrækning, der altsaa, geographisk taget, forestiller vor arktiske Region, vil imidlertid snart vise, at Faunaen paa de fleste Punkter er af en meget blan- det Charakter, idet det oprindelige arktiske Element er til- blandet talrige Dyrformer af aabenbart sydligere Oprindelse. At der her har skeet en Indvandring sydfra, og at denne Indvandring fremdeles gaar for sig, synes at vere utvivlsomt og kan tildels ogsaa ganske direkte paavises.

Vende vi os til den ligeoverfor liggende Kyst af den nye Verden, stiller Forholdet sig helt anderledes. Her synes om- vendt en Indvandring nordenfra at have fundet og fremdeles at finde Sted. For Tiden er Faunaen her udpræget arktisk ikke blot nordenom Polarcirkelen, men ogsaa langt sonden-

for samme.

Fannas Character ved Norges nordlige Kyster. 59

Denne eiendommelige Bevægelse eller Omflytning i Fau- naen paa begge Sider af de store Continenter skyldes en tilsvarende rimeligvis i en ikke meget fjern geologisk Tid stedfunden Forandring af de physisk-meteorologiske Forhold i det mellemliggende Hav. Paa den europæiske Side er det den nordostlig gaaende varme Atlanterhavsstrom, der befor- drer en Indvandring af sydligere Dyreformer i samme Ret- ning. Paa den amerikanske Side er det den forbi Grønland og videre sydover strygende Polarstrøm, der har bevirket, at høinordiske eller ægte arktiske Dyrformer have kunnet udbrede sig langt søndenom den arktiske Zone, ja selv saa langt Syd som til Cap Cod, der omtrent ligger under samme Bredegrad som Rom.

Hos os begynder, zoologisk talt, den arktiske Region egentlig først adskilligt nordenom Polarcirkelen, hinsides At- lanterhavet derimod mange Bredegrader sydligere.

Ved de i den nyeste Tid langs Nordamerikas Østkyst foretagne omfattende zoologiske Undersøgelser have vi nu faaet et temmelig nøie Kjendskab til Fannaen her, og det fremgaar heraf med fuldkommen Sikkerhed, at den lige til det omtalte sydlige Punkt viser en fuldstændig arktisk Cha- racter. En ubetydelig Tilblandning af sydligere Dyrformer er vistnok ogsaa her at bemærke, navnlig i de mere inde- lukkede Fjorde og Bugter. Men det er sikkert, at denne Tilblandning ikke skyldes nogen Indvandring sydfra. Deri- mod har man al Grund til at antage, at disse Dyrformer forestille Resterne af den oprindeligt her raadende sydlige Fauna, der nu forstørstedelen har maattet vige for det nor- denfra indtrængende arktiske Element. Ved vore sydlige og vestlige Kyster, og navnlig i de dybe, indelukkede Fjorde findes ogsaa en Del Dyrformer, der maa opfattes som gjen- levende Rester af en tidligere her raadende Fauna. Men disse Rester, eller som de passende kunne kaldes ,aborigi- nes*, ere her af en helt forskjellig Character, idet de samt-

60 G. 0. Sars. — Nogle Bemærkninger om den marine

lige have vist sig at være af ægte arktisk Oprindelse. De leve her kun paa meget betydelige Dyb, medens de tilsva- rende ,aborigines* af sydlig Oprindelse ved Nordamerikas Østkyst væsentlig ere littorale Former.

Ogsaa indenfor vor arktiske Region ville vi finde en mærkelig Forskjel i Faunaens Character ude ved den aabne Havkyst og i de dybe, indelukkede Fjorde. Medens, som allerede anført, Faunaen ved de ydre Havskjær er meget opblandet med sydligere Former, optræder den i Fjordene sædvanligvis med et mere rent høinordisk eller arktisk Præg. Grunden hertil er ikke vanskelig at forstaa. Dels maa nem- lig her den varme Atlanterhavsstrøm være mindre følelig end ud ved Havkysten, dels bliver paa saadanne Steder Havvan- det ved den strenge Vinterkulde betydelig afkjølet og ogsaa ved Isløsningen om Vaaren mere opblandet med ferskt Vand, hvilket alt har tilfølge, at de physiske Forhold her mere komme til at ligne samme i de polare Have. Det vil heraf endvidere kunne sluttes, at de Fjorde, der ere mest indeluk- kede og mest beskyttede mod Havets umiddelbare Indvirk- ning, maa være bedre egnede til at vedligeholde det oprin- delige arktiske Element i Faunaen uforandret, end de Fjorde, der ligge nærmere ud mod Havkysten eller have et vidt Indlgb eller Fjordgab. Dette har ogsaa ved direkte Under- søgelser fuldstændigt bekræftet sig.

En Fjord af den sidstnævnte Art er den store Vestfjord, der som en vældig Havarm med et 10—12 Mile bredt Ind- løb skjærer sig ind søndenom Lofotøerne. Faunaen er her af mig igjennem en lang Aarrække grundigt studeret lige fra Stranden af og ned til de største her forekommende Dybder. I den littorale og sublittorale Zone begynde vistnok allerede her at optræde en Del characteristiske arktiske Dyrformer. Derimod har jeg fundet Faunaen paa Dybet hovedsagelig sydlig i sin Character og meget lig samme ved vor Vestkyst. Betragte vi nu til Sammenligning en Lokalitet af den anden

Fannas Character ved Norges nordlige Kyster. 61

Art, vil Forholdet stille sig ganske anderledes. I de fra den indre mod Havet ved en uafbrudt Ørække afstængte Led ind- stikkende Fjorde, og tildels i selve denne Led, vil man finde, at Faunaen ikke blot i den littorale Zone, men ogsaa lige ned til de største Dybder, er udpræget arktisk. Som Exem- pel kan anføres Tromsø Sund med de i den nærmeste Om- egn indskjærende Fjordarme Ramfjord, Balsfjord og Ulfsfjord, hvor Undersøgelser har været anstillet af min Fader, af Gros- serer Friele, Conservator Schneider og tildels ogsaa at mig selv. Af characteristiske her forefundne arktiske Dybvands- former kan nævnes: Siphonodentalium vitreum, Molleria co- stulata, Cylichna striata, Philine lima, Yoldia limatula, Nu- cula expanon, Lyonsia arenosa, Diastylis Goodseri o.fl., hvilke ganske savnes ved den udenfor liggende Havkyst. En lig- nende udpræget arktisk Character frembyde ogsaa saadanne Fjorde, der kun have et trangt Indløb, selv om der udenfor ikke er nogen fuldstændig lukket Skjærgaard. En saadan Fjord er den søndenom Bodø indskjærende Saltenfjord, der som bekjendt kun ved nogle smale, ved siu rivende Strøm berygtede Sund staar i Forbindelse med Havet. Under vor anden Nordhavs-Expedition havde vi Anledning til nærmere at undersøge denne eiendommelige Fjord og forefandt her lige ned til de største Dybder en i Forhold til denne Fjords sydlige Beliggenhed mærkværdig ren og ublandet arktisk Fauna. Selv saadanne udprægede arktiske Dyrformer som Siphonodentalium vitreum, der hidtil ikke er observeret søn- denfor Tromsø, forekom her i stor Mængde og kraftigt ud- viklet, ligesom flere andre udprægede høinordiske Dyrformer.

Ved Hasvig paa Sydvestsiden af Sørøen, et mod Havet aabent beliggende Punkt under 70° 30’ N. B., har jeg i Sommeren 1874 anstillet en Del nøiere Undersøgelser over Faunaen, og selv under denne høie Brede fandt jeg den me- get opblandet med sydligere Former. Navnlig viste Dyb- vandsfaunaen sig her kun lidet forskjellig fra samme i Vest-

62 O. G. Sars. — Nogle Bemerkninger om den marine

fjorden og ved vor sydligere Kyst. Den usædvanlig hgie Bundtemperatur viste ogsaa tydelig nok, at den varme At- lanterhavsstrøm her endnu havde en mægtig Indflydelse.

Først østenom Nordkap bliver det arktiske Element i Faunaen dominerende ogsaa ud mod Havkysten og paa de større Dyb. Her taber nemlig Atlanterhavsstrgmmens Ind- virkning sig mere og mere, alt eftersom Kysten bgier af i sydostlig Retning, og Varangerfjorden, skjøndt i sin Charac- ter fuldstændig lig Vestfjorden og ligesom denne snarere at betragte som en Havarm end som en Fjord, viser lige fra Stranden af og ned til de største Dybder en fuldkommen ren og ublandet arktisk Fauna.

Allerede i mit Arbeide over Norges arktiske Mollusker har jeg gjort opmærksom paa den mærkelige Forskjel, der er i Faunaens Character mellem Vest- og Øst-Finmarken og har derfor fundet det praktisk rigtigt at sondre begge disse Kyststrækninger som i zoographisk Henseende distinkte Pro- vindser indenfor vor arktiske Region. Herved er imidlertid væsentlig kun taget Hensyn til den ydre Havkyst. Derimod vil man finde, at de i Vest-Finmarken indskjærende og mod Havet mere beskyttede Fjordarme vise en stor Overensstem- melse med Øst-Finmarken, idet Faunaen paa begge Steder er rent arktisk.

Skulle vi nu forsøge at bestemme Sydgrændsen for den i zoographisk Henseende tydeligt markerede arktiske Region ved vor Kyst, saa vil denne efter hvad der ovenfor er anført komme til at blive forskjellig, eftersom man betragter den aabne Havkyst eller den indre Led. For den aabne Hav- kysts Vedkommende maa den ubetinget sættes langt norden- for Polarcirkelen; ja der er, som anført Grund til at antage, at Faunaen først i Høide med Nordkap begynder at antage en virkelig udpræget arktisk Character. Medtages derimod den indre Led og de fra denne indskjærende Fjorde, bliver Grændsen at sætte langt sydligere, idetmindste ved Polarcir-

Faunas Character ved Norges nordlige Kyster. 63

kelen, maaske endog adskilligt sydligere; thi jeg anser det for meget sandsynligt, at ogsaa de store Helgelandsfjorde, Ranen og Vefsen, ville ved ngiere Undersggelse vise en ud- præget arktisk Fauna. Grændsen for den egentlige arktiske Region vil saaledes komme til at danne en meget uregelmæs- sig Linie, der skjærer den ydre Kyst i Høide med Nordkap og derpaa følger Indsiden af den ydre Skjærgaard sydover indtil forbi Polarcirkelen, idet den af Vestfjorden kun afskjæ- rer de allerinderste Fjordarme, Ofoten og Tysfjord*). Fort- sætter denne Linie vestover, vil den efterat have gjort en stærk Bøining udenfor vor nordlige Kyst vende sig i sydvest- lig Retning henimod Island, hvor den skjærer Polarcirkelen for at passere sgndenom denne Ø og videre sydvestlig, indtil den træffer Amerikas Kyst i Høide med Cap Cod, eller hele 24 Bredegrader søndenom Polarcirkelen. Hvorledes Forhol- det stiller sig paa den anden Side af Nordamerika eller i Behringsarmen, er endnu ikke med fuld S kkerhed afgjort. Dog synes de her i den nyeste Tid anstillede Undersggelser at vise, at Halvøen Alaska med de aleutiske Øer, ligesom Kamtschatka og den nordlige Del af det ochotske Hav hører i zoographisk Henseende ind under den arktiske Region. At det samme maa vere Tilfældet med hele Nordkysten af Asien og Amerika, er selvfølgeligt**).

Som Regel maa det antages, at alle ægte arktiske Dyr ogsaa ere circumpolare, da en Udbredning rundt de store. Continenters nordlige Kyster baade paa Grund af de ensar- tede physiske Forhold og de forholdsvis korte Afstande uden Vanskelighed vil kunne ske. For en Del af disse Dyrformer er nu dette virkelig ogsaa direkte paavist, idet flere af de i Behringsarmen forefundne Dyr have vist sig at være identi- ske med Arter bekjendte fra Europas arktiske Region. En

*) Se den medfølgende Kartskitse Nr. 1. **) Se den medfølgende Kartskitse Nr. 2.

64 O. G. Sars. — Nogle Bemærkninger om den marine

samtidig Forekomst af identiske Arter ved Norge og Ameri- ka’s Østkyst synes ogsaa at maatte berettige til den Anta- gelse, at saadanne Arter ere af arktisk Oprindelse, og det selv om de endnu ikke ere observerede nordenfor Polarcir- kelen. Thi det er lidet troligt, at en Udbredning af ikke pelagiske Dyrformer har kunnet foregaa direkte tvers over det brede Atlanterhav, hvorimod deres Indvandring norden- fra baade staar i den bedste Samklang med de physiske Forhold ved Nordamerikas Kyst og ogsaa tildels ganske di- rekte lader sig paavise. De i den nyeste Tid ved Nordame- rikas Østkyst foretagne omfattende zoologiske Undersggelser ere derfor ogsaa af særdeles stor Interesse for os, da vi herved have faaet en vigtig Veiledning til at afgjøre, hvor- vidt en foreliggende Dyrform er af virkelig arktisk Oprin- delse. Hidtil er dette væsentlig kun skeet med Mollu- skerne. Der foreligger imidlertid nu et saavidt fuldstændigt Materiale, at man ogsaa i andre Dyrafdelinger vil kunne fo- retage en lignende Soudring mellem boreale og arktiske Ar- ter, som den jeg i mit ovenciterede Arbeide har foretaget med Molluskerne. å

65

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte.

Af

Karl Pettersen.

Fjeldgrundens skuring og afglatning og end mere de saakaldte skuringsstriber er i lang tid bleven opstillet som ubedragelige vidnesbyrd om en tidligere glaciation. Det ér vistnok ikke overseet at berggrundens afglatning kan uafhæn- gig af glaciation foregaa efter elvedrag og strandbelter. Imidlertid har man neppe altid tilbørligen fæstet sig herved. Tvertimod har man under den stadigt voxende interesse for studiet af glaciale fremtoninger maaske været altfor tilbøje- lig til saagodtsom udelukkende at ville henføre alt dette un- der begrebet „glaciale skuringsfænomener“.

Allerede for flere aar tilbage vakte det min opmærk- somhed at saakaldte skuringsfænomener langs det nordlige Norge nærmest fandtes knyttede til strandpartierne mellem højt og lavt vande. Under behandlingen af disse landstrøgs geologiske forholde har der oftere været anledning til åt omhandle saadanne og ere de derunder altid — i overens- stemmelse med den gjængse opfatning — bleven henførte til glacialtiden. Forudsætningen maatte derfor her være, at skuringen og afglatningen af saadanne partier, der nu ligge 1 strandbeltet, idet indlandsisen skurede frem over samme, enten var foregaaet over havfladen i et Ds da landet

66 Karl Pettersen.

laa hgjere end uu, eller ogsaa under havfladen. I henhold hertil kunde der altsaa i begge tilfelde vere grund til at antage, at skuringsfænomenerne i strandbeltet vilde -- om dertil gaves anledning — være at forfølge til dybere liggen- de niveauer under havfladen end det nuværende littoral-belte.

Der har imidlertid i det sidste aar været anledning til at fæste opmærksomheden noget nærmere ved disse forholde. Der er derunder gjort forskjellige iagttagelser, der med me- gen bestemthed — som det kan synes — ville stille flere af de her nævnte forhold delvis i en noget anden belysning.

En nærmere udredning at disse aflæsninger skal her søges leveret.

Den lille ø Tromsø er bygget dels af en ejendommelig ofte syenitartet hornblendegneis, der optræder over øens nordlige del, dels af lagrækker tilhørende Tromsø glimmer- skifergruppe. Denne sidste optræder eneraadende over den sydlige og forholdsvis største del af gen. Glimmerskiferen dannes af lagrækker af glimmerskifer med hyppige indlej- ninger af tildels mægtige lag af en grovkornig kalksten. Glimmerskiferen er lidet modtagelig for, eller maaske rettere den ejer liden evne til stærkere at bevare engang modtagne skuringsfænomener. Helt anderledes er forholdet i saa hen- seende med kalkstenen, navnlig hvor den optræder temme- lig ren og fri for de hyppige indblandinger af fremmede mi- neralier, der oftest forurene den her. Saadanne renere og mere urene partier vexler overordentlig hyppig i denne. Den renere kalk lader sig ikke alene med lethed afskure og glatte, men besidder ogsaa betingelser for under særlig gun- stige forholde gjennem længere tid at kunne bevare den en- gang modtagne afglattede dagflade.

Kalkstenen er endvidere hyppig See af klump- formige partier af en haard amfibolitisk ofte eklogitartet sten. Ogsaa denne er modtagelig for en tildels udpræget afglat- ning, der paa grund af stenens textur er særdeles varig.

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 67

Hornblendegneisen over den nordlige del af øen gaar — som nys antydet — hyppig over til en ulaget syenitartet bergart, hvor feltspathen (Orthoklas med Oligoklas) danner stenens helt forherskende bestanddel, mens hornblenden her optræder som mere udskilte indfældninger i samme. Denne afændring kan ligeledes hyppig optræde i littoralzonen med stærkere eller svagere afglatning.

Hvor den til glimmerskifergruppen knyttede kalksten langs strandpartierne træder frem i svagt bølgeformige drag, der vil den udækkede overflade af de renere partier af samme hyppig vise sig stærkt glattet. Men samtidig vil den ogsaa findes rigt gjennemsat med render og striber, der i det hele og store synes at løbe indbyrdes parallele. Ved første øjekast synes disse ogsaa ganske at bære de glaciale skuringsstribers præg.

Littoral-zonen kaldes som bekjendt det belte, der stræk- ker sig fra højeste flod til laveste ebbe. I vertikalsnittet har littoral-zonen (eller strandbeltet) en højde af 4,3 m. Littoralzonen kan igjen deles i tvende her ret skarpt beteg- nede underafdelinger:

1. den øvre afdeling, der naar fra højeste vandstand til halv-falden sjø eller til den øvre grænse-linje for de mere sammenhængende tangbedækninger. I denne øvre afde- ling stikker bergets overflade i regelen udækket frem.

2. den lavere afdeling, i hvilken bergets overflade i regelen er helt tangdækket.

Grændselinjen mellem disse underafdelinger, eller tang- beltets øvre grændselinje skyder frem som en i det hele og ‚store sammenhængende ret linje.

Fra laveste ebbe strækker laminaria-beltet sig nedover indtil 20 m. dyb.

For nærmere at belyse de forholde, hvorunder skurings- fænomenerne træde frem, skal man her feste sig ved føl- gende lokaliteter:

68

a.

Karl Pettersen.

Det ene sted er at sage langs Tromsg-sundet langsefter gens sydligste spidse, det saakaldte Lanes — strax neden- for Siogaard. Fra den af aur og sand dannede under- grund, der langsom skraaner op gjennem hele littoral- beltet, rejser kalkstensdragene sig med noget stejlere stigning. De skyde saaledes frem som flere smalere eller bredere nesformige drag efter littoral-zonens hele brede. Henimod dennes nedre grendselinje stikker kalkberget ned under auren, medens det opad gjennem langsom stigning hever sig over den hgjeste vandstandslinje, for her at tabe sig under det overdækkende jordsmon. Inden littoral-zonens øvre afdeling og altsaa ovenover de mere sammenhengende tangbedækninger vil bergets udæk- kede dagflade ofte findes stærkt glattet og samtidig rigt overfuret med striber eller render. Seet i nogen fra- stand synes disse at løbe indbyrdes parallele, idet de under en strøgretning af 30° stryge nogenlunde ligeløbende med sundet. Medens kalkstenens grundfarve i dagen er graalig eller blaalig graa, træder renderne derimod i re- gelen frem med en lysere til hvidlig grundfarve. Under- søges forholdet imidlertid lidt nærmere, vil man finde at der i det enkelte kan raade adskillig afvigelse fra den tilsyneladende regelmæssighed. Snart konvergere linjerne synligen om end svagt. Snart kan en linje efter et stykke at have fulgt den jevne mere regelmæssige strøgretning bugte sig til den ene eller anden side. Herunder vil den tildels stærkt kunne udvide sig efter breden og stykkevis danne som et bundt af flere udskydende forgreninger eller helt udskilte smaastumper, der dog udgjøre som et sammenhørende hele. Den enkelte linje kan endvidere ofte tabe sig i bergets dagflade, for igjen at fortsætte lidt længere frem, uden at disse forskjellige smaastumper, der i frastand træde trem som dele af en sammenhæn-

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 69

gende linje, i virkeligheden lade sig indordne under en saadan.

Rendernes brede kan variere mellem 2 à 20 mm, dybden kan ogsaa være højst variabel. Den kan naa op til omkring 3 mm., men er i regelen dog ringere og ud- gravningen 1 det hele ikke stærkt udpræget. Den en- kelte fures bund er heller ikke overalt lige dyb, men i regelen stærkt knudret og den hvide bundfarve træder oftere frem som et porøst overdrag. Dette overdrag kunde maaske tyde hen paa andre end skurende kræfter.

Renderne ligge ikke horisontalt efter strøgretningen, men stige eller falde efter bergoverfladens vexlende kon- turforholde.

Renderne er at følge nedad de skraanende bergflader til det lag af aur, der dækker foden og tildels lidt under dette. Fjernes disse løse bedækninger saa ville renderne efter hvad der hidtil er iagttaget snart ganske tabe sig over den saaledes afdækkede overflade.

Der er intet som peger hen paa at de her neynte i forskjellige retninger fremskydende render med hensyn til dannelsen kunne være at henføre til forskjellige tider. I krydsningspartierne viser sig i regelen den samme knud- rede bund som i den enkelte linje. Linjerne kunne her løbe saaledes sammen, at der dannes som et fælles frem- springende knudepunkt, uden at nogen af linjerne kan sees at træde bestemtere frem.

Over det samme kalkstensdrag som omhandlet under (a) men dybere ned, nemlig i littoralbeltets lavere afdeling, er berget i regelen overdækket med tangarter. Undersg- ges bergets overflade under’ tangarterne, saa vil under- grunden vise sig uren og ru, der hvor algerne med sine stængler have fæstet rod i berget. Hvor dette derimod dækkes af algernes blade eller løv, der kan brede sig vidt ud fra stænglerne og dække en mangedobbelt større

70

Karl Pettersen.

undergrund end disse, der kan bergets overflade findes mer eller mindre afglattet. Ogsaa skuringsrender kan her være at paavise. Dog trader hverken afglatningen — efter hvad der hidtil er iagttaget — saa stærkt eller rent frem som tilfældet ofte kan vere i littoralzonens øvre afdeling, ligesom heller ikke skuringsrenderne i saa henseende kan være at stille i klasse med renderne i det højere liggende niveau.

Men hvor berget i littoralzonens lavere afdeling — hvad der undertiden kan finde sted — over større eller mindre sammenhængende flader er afdækket, der vil over- fladen igjen kunne fremtræde stærkt glattet. Her vil ogsaa være at paavise ret tydelige render, hvorvel disse ogsaa neppe vil kunne blive at sammenstille med de in- den littoralzonens øvre afdeling.

Indbyrdes gaa linjerne ogsaa her i det hele og store nogenlunde parallele. Derimod afviger linjernes strøgret- ning her noget fra den, der raader inden de højere miveauer. De ere nemlig her afbøjede noget mere østligt.

Her støder man endvidere paa et nyt sæt afen noget ejendommelig art. De vise en strøgretning af 75° og skjær saaledes det første set under en stærk vinkel. De træde i det hele frem mere som fine linjer eller smale baandstriber end som furer, hvorvel ogsaa her en svag furedannelse kan være at paavise. Efter al sandsynlighed betegne disse baandstriber det udgaaende af mere oprinde- lige stejlt stillede afløsningsflader inden kalkstenen, der først synligen træde frem over den afglattede dagflade. I saa henseende ville disse striber blive at sammenstille med de under efterstaaende litr. c omhandlede render. For flere af disse linjers vedkommende var forholdet i saa henseende klart, medens andre nærmest syntes knyt- tede til dagfladen. Herom nærmere nedenfor.

Disse linjer træde forøvrigt frem med den samme

Skuringsfænomener i det nuverende strandbelte. 71

hvide bundfarve, som linjerne inden de øvre niveauer. Individer af den i littoralbeltet i saa rigt maal optræ- dende Balanus-art — Balanus balanoides (Lepas) L. — kunne ofte i lange rader have grupperet sig netop efter disse linjer.

Ved at fæste sig nærmere ved disse linjer vil man modtage et stærkt indtryk af at de kunne være at op- fatte som skuringsstriber i dannelsens første stadier eller som ufærdige skuringsstriber.

. Noget nordenfor det her omhandlede sted strax nedenfor landstedet Engen gjordes følgende aflæsning:

Kalkstenen træder her i en højde af 2 å 3 m. over højeste vandstand frem med en stærk ujevn og knudret overflade — uden spor til afglatning. Overfladen danner her det øverste af et vel afgrændset parti — med en længde langs sundet af 2 å 3 m. og en brede af 0,7 m. Overfladen er efter breden gjennemfuret af et sæt af pa- rallelløbende mer og mindre dybt indgravede render. Disse ligge i en indbyrdes ulige afstand og efter en strøg- retning af 75°. Et par af de mest udprægede overskjær dagfladen efter dens hele brede. Disse have en jevn dybde af 15 mm. med en ligeledes ensartet brede af 30 mm. De andre fire ere svagere og danne alene korte stumper. Disse furer overskjær et andet set ligesaa stærkt udpregede render under en strøgvinkel af 45°, saa at de sidste altsaa stryger i retning af 120". Furer- ne have her en uren og ujevn bund, dog af temmelig ensartet dybde. De vise heller ikke den hvide bundfarve, der er saa betegnende for de tidligere omhandlede ren- der. I skjæringspartierne træde renderne af begge set frem med den samme dybde.

Disse render, der forøvrigt ikke ere at sammenstille med de egentlige skuringsrender, skjønt de nok kunne have nogen lighed med disse, ere knyttede til det udgaa-

12

Karl Pettersen.

gaaende af de stejlt stillede sekundere aflgsningsflader, der saa hyppigt optræde inden kalkstenen her. De ere dannede gjennem forvitring og udvadskning langs efter de til afløsningsfladerne knyttede sprækkedannelser.

. Ved gaarden Nordre-Langnes paa Tromsøens nordvestlige

side stikker frem et længere lavt nes, bygget af den grov- kornige kalksten. Stenen ligger her i regelmæssig lagde- ling med nord-sydligt strog efter nessets længderetning og med vestligt fald. — Efter nessets vestlige side træder kalkstenen frem med stærkt glattede dagflader. Disse er samtidigt furede med et stort antal regelmæssig og horisontal løbende render, der stryge efter nessets lang- side i syd-nordlig retning. Ogsaa her er bergets afglat- ning og furerne alene at paavise 1 littoralzonens øvre afdeling, ligesom de ogsaa træde stærkest frem inden de højere liggende partier af dette niveau.

Trods omhyggelige undersøgelser har det ikke lykkets at paavise over kalkstensdragene skuringsmærker 1 højere liggende niveauer, uagtet kalkstenen over Tromsøen stik- ker frem overordentlig hyppigt i de forskjelligste højder.

Ved Harstad paa Hindøen, i nærheden af Trondenes kirke, bygges fjeldgrunden af haarde kvartsrige grønne skifere og glimmerskifer med mægtige indlejninger af en grov-

-kornig krystallinisk kalksten. Strggretningen 60°, fald

30° SO. Denne kalksten gjennemsættes her af et over- ordentligt stort antal huller eller sprækker. Disse kun- ne tildels have en mere rundagtig grydelignende form. Oftest træde de dog frem som lange sprekker. Længden af disse kan med en forholdsvis ringe brede af 6 eller 7 ctm. naa op til Im. og derover, dybden til 0,6 m. . Disse sprækker skyde sig ned i berget med stejl heldning. De indvendige vægge ere oftest stærkt afglattede.

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 73

Sprækkerne synes undertiden at gjennemsætte kalk- stenen efter lagstillingen. Oftest træde de dog frem i fra denne helt afvigende retninger. Sprakkernes indre vægge skyde ned under en langt stejlere vinkel end den i lagrækkerne her raadende faldvinkel.

Sprækkerne ligge oftest enkeltvis — den ene helt ud- skilt fra den anden.

Undertiden kunne de dog træde frem som mere sam- lede systemer, i hvilke de umiddelbart til hinanden knyt- tede skjær hinanden under rette vinkler, eller under rette vinkler udgaa som forgreninger fra mere bestemt optræ- dende hovedstammer.

Disse sprekkedannelser med sine afglattede vægge

ligge vistnok ikke inden selve det nuværende strandbelte. De træde imidlertid frem i bergpartierne umiddelbart over dette og ere saaledes i ethvert tillælde nært knyttede til strandbeltet. Der er ogsaa al sandsynlighed for at de maa være dannede inden dette gjennem havvandets, bøl- geslagets og brændingernes opløsende og udgravende virk- somhed. Væggenes afglatning maa utvivlsomt være at henføre til de samme kræfter. At disse sprækkedannel- ser ere helt uafhængige af glaciale aktioner, derom synes der ikke at skulle kunne raade nogen tvivl. I fjæren nedenfor hovedbygningerne paa gaarden Bredvi- ken — paa Tromsøens nordostlige side ved Tromsø-sun- det — saaes mellem højeste og laveste vandstandslinje en løst liggende kalkstensblok med en smukt afglattet dagflade. Blokken havde en længde af 1 m., brede af 0,3 og tykkelse af 0,3 m. Den glattede dagflade dannede blokkens største gjennemsnitsplan, idet denne smalnede til ovenfra nedad, uden at kanterne her fandtes afrundede. Sidefladerne vare heller ikke glattede.

Den faste berggrund ved Bredviken dannes af den forneynte hornblendegneis, og kalksten i fast berg vil

Karl Pettersen.

her ikke være at paavise. Blokken er for stor til at der kunde være nogen rimelighed for at den kunde være hid- bragt ved menneskehænder -— f e. som udkastet ballast fra baad eller fartøj. Blokkens form egner sig ikke for saadant brug, ligesom hverken lokalitet eller andre for- holde synes at kunne tale til fordel for en saadan forud- ' sætning. Blokken maa saaledes antagelig være hidført fra sit oprindelige hjemsted, nemlig fra glimmerskiferafde- lingen, enten gjennem fremskydende isbræer eller paa svømmende isflag. Hvorledes ogsaa flytningen kan være foregaaet, saa er det vel i ethvert tilfælde en given sag, at dannelsen af blokkens i dagen liggende brede spejl- flade maa være at henføre til en tid, der ligger senere end hidtransporten. Heller ikke vil afglatningsprocessen her i noget tilfælde kunne blive at henføre til glaciale aktioner. At ismasser, der skyde sig frem med et saa umaadeligt tryk, som theorien forudsætter, skulde kunne give en løst liggende blok en spejlflade paa en side og derimod lade kanterne og de andre sider uberørte, er vel at sætte som ligefremt umuligt. En rullestensblok af forholdsvis saa smaa dimensioner, som den her omhand- lede, er saaledes bleven afglattet, men dette ikke ved paa strandstenenes maade at rulles frem og tilbage. Idet blokken har vundet en nogenlunde fast stilling ved at grave sig ned i auren, er den øvre udækkede overflade lidt efter lidt bleven omdannet til et speilplan — utvivl- somt gjennem et spil af svagt virkende kræfter.

Med hensyn til de her optrædende haardere bergarter som glimmerskifer, gneis, gneis-granit, granit, gabbroer og dioriter, saa vil de saakaldte skuringsfænomener her vise sig i flere retninger noget afvigende fra de, der ligge til- skue over kalkstensdragenes overflade. Forskjellen i saa henseende er imidlertid ikke at henføre til uligeartede

og

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 75

virkekræfter men nærmest begrundet i disse bergarters særegne strukturforholde.

Den mere karakteristisk fremtrædende glimmerskifer med sin rigdom paa glimmer egner sig som tidligere nævnt i det hele kuns lidet for en stærkere afglatning. Tromsøens glimmerskifer er tildels ret typisk udpræget og man vil derfor ogsaa her kuns sjelden finde spor efter

en stærkere skuring.

Ved Rottenbog-elvens udløb i sundet ved Nordre Lang- nes-gaardene paa Tromsøens nordvestlige side saaes for nogle aar tilbage ret tydelige skuringsstriber i den her fremstikkende glimmerskifer. Da jeg i sommer atter be- søgte aastedet, lykkedes det imidlertid ikke at gjenfinde striberne. Enten maa lysforholdene ved dette sidste be- søg have været mindre heldige, eller ogsaa maa striberne allerede for en stor del være blevne udviskede gjennem

senere forvitring og udvadskning.

Anderledes er forholdet 1 saa henseende med gneis, granit, gabbro og diorit. Paa grund af disse bergarters haardhed i sammenligning med kalkstenens maa de af- glattende kræfter her virke enten i længere tid eller med stærkere intensitet for at hidføre afglatningsfænomener, der kunne blive at sammenstille med de tilsvarende over kalkstenen. Derimod ligger det i sagens natur at disse haarde bergarter ville kunne bevare sin engang modtagne afglatning i en langt stærkere grad end kalkstenen. Disse bergarter vise derfor hyppig stærke afglatningsfla- der ogsaa inden langt højere niveauer over havfladen end tilfældet er med kalkstenen.

Men ogsaa inden de lavere liggende niveauer f. e. inden det nuværende littoralbelte afvige de i saa hen-

- seende temmelig væsentlig fra kalkstenen, Mens denne

76

Karl Pettersen.

som ovenfor paavist her under tangbedækningerne aldrig viser sig saa stærkt afglattet som tilfældet kan findes inden littoralzonens øvre afdeling, kumne derimod disse haarde bergarter ogsaa under tangbedekningerne ofte findes med sterkt afglattet overflade.

Disse haarde bergarter træde paa mangfoldige punk-

ter langs vore kyststrøg saavel i littoralbeltet som i højere niveauer frem med stærkt glattede dagflader og det paa sine steder under forholde, der ville kunne give ganske betydningsfulde bidrag til besvarelsen af spørgs- maalet ikke alene om tiden, hvori afglatningen er fore- gaaet, men og med hensyn til de kræfter, der herunder maa have været de virkende. Kvalsund er et omkring 2 mil (22 kilom ) langt temmelig trangt sund, der lidt nordenfor Tromsøen fra det indre sundløb fører ud til havet mellem den store ø Kvalø paa den sydlige og Ringvatsø paa den nordlige side. Ring- vatsø er langs hele Kvalsundet bygget af haarde gneis- artede lagrækker, der hyppig stikke udækket frem i de lavere liggende partier mod og i det nuværende strand- belte. Gneislagene vise en strøgretning omtrent lige- løbende med Kvalsundet — faldretningen er stejl nord- ostlig, altsaa indover eller fra sundet. Øens stejle afhæng mod dette er ogsaa hyppig i stor maalestok dækket med rullestensblokke af øens faste fjeldgrund — et vidneshyrd om at stærke kræfter gjennem lange tidsrum have ind- virket destruerende paa den faste undergrund. De blot- tede bergpartier 1 strandniveauet og tildels ovenover samme vise sig her hyppigt stærkt skurede og afglattede — ganske i lighed med den afglatning og skuring over holmer og øer, der i regelen uden videre plejer at hen- føres til glacialtiden.

I den blottede fjeldgrund et par meter over den nu-

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 4,

værende havstand — noget østenfor Kaarvik-gaarden — var gjennem ældre naturlig udgravning eller udbrydning dan- net to paa hinanden følgende horizontalt liggende trin. Trinene har en brede afla2m., men derimod en ansee- lig længdeudstrækning 1 øst-vestlig retning — altsaa paral- lel med sundet. Trinenes vertikale afstand var 0,5 m. og den steile afsats ab mellem begge trinfladerne (det saa- kaldte ,stossetrin* — stødtrin) viste en stærk helduing indover, altsaa mod vest Det øvre trin ligger nemlig vestenfor det lavere og opstigningen foregaar altsaa fra

øst mod vest.

Sr HILLE

Det lavere trin Å skyder her saaledes adskilligt ind under den ydre kant af det øvre trin B. Begge trin- platterne viste sig stærkt afglattede og det laveste mær- kelig nok lige indtil punktet b eller foden af det indad- heldende stossetrin. Stossetrinets stejle veg var derimod ikke glattet. Trindannelsen maa derfor her 1 det væsent-

(ee)

ligste have haft sin nuværende form under den egentlige afglatningsproces og i ethvert tilfælde forinden dennes afslutning.

At denne skurings- eller afglatningsproces ikke kan vere at henfore til glacialtidens isskuringer synes at maatte fremgaa af folgende:

Glacialtidens ismasser maa nemlig have beveget sig fra indlandet udefter — altsaa her udefter Kvalsundet. Idet disse skurede henover og langs efter de her om- handlede trin, saa maatte — ifald afglatningen skulde være at henføre til isens skuring — stossetrinet (a b)

78

Karl Pettersen. :

upaatvivlelig vere bleven afskuret saaledes, at det maatte vere gaaet over til en mod det lavere trin altsaa mod øst faldende mer eller mindre konvexformet flade. Det maatte saaledes have kommet til at danne en saakaldet „stodside* om og af ringe dimensioner. Men nu er forholdet lige det modsatte. Det skraaner ikke mod øst men falder stejlt mod vest — i retning fra isstrømmen. Selv viser det heller ikke tegn til afglatning. Heller ikke kan der være nogen rimelighed for at det nuværende stossetrin kan være dannet ved udbrydninger efter sku- ringens afslutning. I saa tilfælde vilde nemlig det lavere trin ikke kunne have vist en glattet dagflade helt ind til stossetrinets fod.

Et andet ejendommeligt her hyppigt optrædende af- glatningsfænomen skal i korthed blive omtalt. Der vil antagelig senere findes anledning til herom at foranstalte omhyggeligere og mere omfattende undersøgelser.

Dette bestaar deri, at bergets dagflade, om den end ikke er fuldt eller mere ensartet afskuret og glattet, dog viser en ejendommelig afglatning, «det den er overdekket med en firnisagtig hinde af en fedtagtig glans. Ved første øjekast knnde man maaske føle sig fristet til heri at se en slagartet firnis. Saa er imidlertid ingenlunde til- fældet. Dette fedtagtige hindebelæg træder hyppig frem over dagfladerne af de nøgne oftest lödrette vægge, der stige op fra den indre kant af de i fast berg indgravede strandlinjer, hvor bergarten er gneis, gneis-granit og granit. Spor hertil antages dog ogsaa at være paavist paa forskjellige punkter inden det nuværende strandbelte. Efter al sandsynlighed vil det sikkerlig være at paavise

i de forskjelligste niveauer fra den nuværende littoral-

zone op til de højest liggende 1 fast berg indgravede strandlinjer.

2)

Skuringsfænomener 1 det nuværende strandbelte. 79

Dette ejendommelige forhold har allerede for flere aar tilbage været iagttaget. Sagen syntes allerede den- gang noget tvivlsom, men da der ikke var anledning til herom at anstille nærmere undersøgelser, henførtes det foreløbig til glacialfenomenernes rummelige klasse. Der kan vel ogsaa være nogen rimelighed for at dette afglat- ningsfænomen ogsaa af andre er bemærket men uden- videre er bleven opfattet som vidnesbyrd om tidligere glaciation. Idet der i sommer har været anledning til mere specielt at rette opmærksomheden paa herhen hørende forholde, er der — som det antages — vundet fuld sikkerhed for at hverken glaciation eller smeltnings- processer kan have haft noget hermed at gjøre. Glacia- tion vil kunne frembringe skuring og afglatning men vil ikke kunne belægge den skurede dagflade med noget | fremmed hindeagtigt overdrag.

For blesergret taber den firnisagtige hinde allerede ved svagere temperatur sin fedtagtige glans, aftarves og gaar over til et hvidt porøst overdrag. Hinden indeholder saaledes aabenbart bestanddele, der let lader sig forflyg- tige. Hinden maa derfor antagelig være fremgaaet gjen- nem fremmede stoffers indvirkning paa bergets overflade — efter al sandsynlighed medens det endnu laa under havfladen.*)

Senere Anmærkning. Efter at denne afhandling var afsluttet, har jeg stødt paa et par afhandlinger af C. F. Naumann og Alb. Heim, der omhandle, som det synes, hermed helt ligeartede forholde. I en afhandling „Über die Hohburger Porphyrberge in Sachsen“, N. Jahrb. fur Min. & Geol. 1874 pag. 349, omtaler saaledes den forste der fremtreedende afglattede furede dagflader, der ofte ogsaa ere belagte med et firnisagtigt overdrag. Paa et andet sted 1

80 Karl Pettersen.

Efter hvad der saaledes er paavist i foranstaaende frem- stilling vil de af kalksten byggede bergpartier hyppig vise sig afskurede og glattede inden de niveauer, der ligge mel- lem hojt og lavt vande. I regelen stiller ogsaa forholdet sig saaledes at afglatningen treder skarpere og skarpere frem, jo højere man naar op à dette niveau. Naar man op over den hgjeste vandstandslinje, altsaa til et niveau, hvor den af kalksten byggede undergrund altid ligger over havfladen, saa vil afskuring og afglatning vel endnu kunne vare at paa- vise, men den vil her i regelen findes mere og mere udvid- sket efter som man naar hgjere og hgjere op. Faa meter over den hgjeste vandstand — og den vil i regelen vere sporløst forsvunden som en folge af den stærke forvitring. Følger man paa den anden side berget nedover til den øvre grændselinje for littoralzonens lavere afdeling, saa vil fra denne linje nedover kalkstensberget i regelen findes helt overdekket med tang. Algernes stængler have fæstet rod i stenen, hvis overflade samtidig er rigt oversaaet med for- skjellige mollusker som Littoriner, Mytilus edulis m. fl. Men navnlig findes bergets overflade under tangbedækningerne oversaaet med den almindelige Balanus, der snart samler sig i tætsluttede kolonier, snart optræder mere enkeltvis. Denne Balanvs synes at have let for at ætse sig ind i den forholds- vis let opløselige kalksten og kan derunder ofte danne seg- mentformige hulinger af flere mm. dybde. Selv naar saa- danne hulinger ikke direkte er at paavise paa det sted, hvor

samme afhandling — pag. 957 — fremhæves, at dette firnisagtige overdrag aldrig er paavist ‚over horizontale eller svagt heldende flader, medens det derimod ikke sjeldent træder frem over de vertikale vægge.

Albt. Heim antager, at dette firnisagtige overdrag hidrører fra udskilt. kiselsyre, N. J. 1874 pag. 958. En saadan forklaringsgrund vil dog, efter hvad der ovenfor er fremholdt, neppe kunne blive

gjort gjældende for det her omhandlede overdrag.

Skuringsfæmomener i det nuværende strandbelte. 81

den fjernede Balanus har havt sit feste, vil man i regelen med lethed kunne udgrave en saadan stgrre eller mindre huling, — et vidnesbyrd om at dyrets bløde legemsdele altid indvirker oplesende paa stenen, hvad der i og for sig alle- rede paa forhaand kan synes rimeligt nok. Undersgges ber- gets overflade under tangbed&kuingerne, saa vil denne vist- nok under algernes løvbedækninger kunne vise sig mer eller mindre afglattet, men dog aldrig i den grad, som tilfældet kan være over de afdækkede flader i littoral-zonens øvre afdeling. Men samtidig er overfladen ogsaa stærkt ujevn over de partier, hvor algernes stængler have fæstet rod i berget snart i fortløbende render snart mere uregelmæssigt. Hvor derimod bergets overflade træder frem i blottede smaa- partier mellem tangbedækningerne, der vil denne igjen kunne vise sig stærkere afglattet, om end ikke heller her saa ud- præget som højere op. At disse nu afdækkede smaapartier tidligere have været overdækkede med tang og at den se- nere afdækning er at tilskrive tilfældige forholde, — derfor foreligger der vistnok intet ligefremt bevis, men der kan dog være al grund til at forudsætte at saa maa have været til- fældet. Under denne forudsætning maa den stærke afglat- ning her antagelig være fremgaaet, efterat tangbedækningerne vare fjernede, og følgelig enten i laminaria- eller littoral- beltet. Og da afglatningen i regelen viser sig stærkere net- op i littoralzonens øvre afdeling, saa kan der igjen være grund til at slutte at afglatningsprocessen, som allerede er traadt i virksomhed i lavere liggende niveauer, først her har naaet sin endelige afslutning. Med andre ord: afglatningen . er af postglacial oprindelse.

At havvandet allerede i og for sig gjennem sin opløsen- de evne maa kunne øve nogen afglattende indvirkning paa de rv. bergflader kan vel sættes som givet. Denne indvirk- ning maa imidlertid i ho) grad øges under bølgeslaget mod strandklipperne, hvorunder masser af finere og RE ma-

89 Karl Pettersen.

teriale af sand m. m. føres afsted med brændingerne. Det under litt. e og f omhandlede forhold peger ogsaa i denne retning.

Men her vil det maaske igjen kunne vere nogen grund til at forudsætte, at netop de til kalkstensbergets overflade fæstede bedækninger af tang m. m. have øvet en ganske væsentlig indvirkning til fra først af at gjøre bergets over- flade mere modtagelig for en senere fuldstændig afglatning. Tangarter med mollusker maa — som det synes — nødven- digvis indvirke destruerende paa bergets overflade gjennem et samarbejde af mekaniske og kemiske kræfter. Herunder vil stenens overflade lidt efter lidt gaa over til et løsere og knudret overdrag. Hæves fjeldgrunden gjennem landets stig- ning saaledes, at overfladen naar op over det niveau, hvor den kan afgive et hensigtsmæssigt fæste for alger og mollu- sker, saa vil bergets overflade efterhaanden mere og mere renses for dette fremmede paahæng. Havvandet kan nu be- gynde sit opløsende arbejde paa dette overdrag. Mens dette afglatningsarbejde — som ovenfor nævnt — allerede delvis kan foregaa under selve tangen eller dennes løvdække, men navnlig over tilfældig blottede bergpartier mellem tangmas- serne, vil det derimod være klart at det i det hele og store først træder i fuld virksomhed inden littoralzonens øvre af- deling, hvor bergets overflade helt er renset for tangbedæk- ningerne. Der kan maaske ogsaa være nogen sandsynlighed for at atmosfærilierne kunne støtte havvandets virksomhed 1 den omhandlede retning over de overfladepartier, der i sta- dig vexling under faldende og stigende sjø ligge snart over snart under havstanden. Dette synes at kunne fremgaa deraf at afglatningen i det hele træder stærkere frem, jo højere man naar op i littoralzonens øvre afdeling.

Sees hen til bergarter af haardere textur, saa vil afglat- ningen her — som ovenfor paavist — trade stærkt frem allerede under tangbedækningerne. Grunden til dette for-

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 83

skjelligartede forhold er antagelig at søge deri, at de oven- nævnte paa mekanisk og kemisk maade virkende kræfter her have vanskelig for at arbejde sig dybere ned i berget og saaledes i regelen alene kunne virke paa dettes yderste hud. Mens organismer af dyre- eller plante-riget ville kunne etse eller grave sig dybere ned i kalkstenen, vil en saadan ind- gravende indvirkning neppe være at spore paa de haarde bergarters overflade. Ved kalkstenen vil havvandets afglat- tende arbejde tildels kunne blive mer end opvejet ved de destruerende krætters stadig fortsatte arbejde under tangbe- dækningerne. Overfladen under disse vil derfor her trods den paagaaende afglatning dog ofte knnne holde sig mere ujevn og ru. Ved de haarde bergarter vil derimod havvan- dets afglattende indvirkning over den gjennem alger og mol- ~ lusker paavirkede overflade kuns i forholdsvis ringe grad kunne finde sin modvægt i de indgravende kræfter.

De ovenfor omhandlede forholde langs Kvalsundet — se litt. g under detailbeskrivelsen — vidne i ethvert tilfælde paa det bestemteste for at de her tildels i stor maalestok paaviselige afglatningsfænomener ere af postglacial oprindelse.

Afglatningen af bergets overflade inden det nuværende laminaria- og littoral - belte antages saaledes nærmest at maatte være et resultat af organiske og mekaniske kræfters samvirken. For den grovkornig krystalliniske kalkstens ved- kommende vil afglatningen efter omstændighederne herunder kunne foregaa 1 de forskjelligste niveauer fra den nuværende havstandslinje og ned til henimod algebeltets afslutning. For de haardere bergarters vedkommende kan der derimod maa- ske være nogen sandsynlighed for at en fuldkomnere af- glatningsproces allerede kan træde i virksomhed langt dy- bere ned.

Men er afglatningsforholdet dette, saa vil der allerede paa forhaand være stærk grund til at forudsætte at ogsaa de ovenomhandlede i kalkstenen indskaarne render og striber

84 Karl Pettersen.

med hensyn til dannelsestid maa være at henføre til det nu- værende littoral- eller laminaria-belte. Der er gjensynlig en nær tilknytning mellem afglatningsfenomenerne og sku- ringsstriberne her.

Under de foreløbige undersggelser var det imidlertid først lidt efter lidt at jeg bestemtere vovede at fæste tanken ved en forudsætning om de omhandlede renders dannelse i selve littoralzonen. Det regelmæssige ved linjernes optræden syn- tes under undersøgelsernes første stadier langt bestemtere fremtrædende end forholdet i virkeligheden fandtes ved en nøjagtigere aflæsning. Denne regelmæssighed i optræden syntes lettest at kunne finde sin forklaring gjennem glacial- theorien. De ovennævnte under litt. a 1 detailbeskrivelsen omhandlede linjer løbe ogsaa i en retning, der paa det ner- — meste maa falde sammen med den forudsatte retning af gla- cialtidens udskydende isstrømme — nemlig udefter sund- løbene.

Det tidligere fremhævede forhold at renderne meget ofte ikke spænde sig frem horisontalt men bugte sig i verti- kalplanet efter bergfladernes stigen eller falden syntes ogsaa paa forhaand nærmest at kunne vidne for en glacial oprin- delse. Naar linjerne nemlig altid skjød sig frem 1 horison- talt løb, kunde der maaske være nogen mulighed for — om ogsaa dannelsesprocessen i saa tilfælde stillede sig uforklar- lig eller gaadefuld — at henføre dem til kræfter, der virke- de furende efter havstandslinjernes forskjellige daglig vex- lende trin. For skuringslinjer, som derimod paa mangfoldige maader bugte sig i vertikalplanet, vilde en saadan forkla- ring naturligvis ikke kunne gjøres gjældende.

Efter hvert som undersøgelserne imidlertid her udstrak- tes og forholdene underkastedes en mere gjennemgaaende prøvelse, viste det sig imidlertid altid mer og mer vanskeligt at kunne opstille disse; linjesystemer som resultater af tid-

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 85

ligere glaciale actioner. Man skal herunder fremholde føl- gende punkter:

1. Fæster man sig saaledes først ved linjesystemet der, hvor det optræder mest udpræget — saaledes som det oven- for er omhandlet under ltr. a — saa vil den der tilsyne- ladende saa stærkt fremtrædende regelmæssighed i linjernes optræden tabe sig mer og mer for et nøjagtigere eftersyn. Enkelte linjer kunne vistnok her være at paavise, der spænde sig frem efter et længere sammenhængende ret løb. Fler- heden af disse opløse sig derimod i en række af smaastum- per*), der oftest ingenlunde lade sig gruppere som dele af en og samme rette linie. Den enkelte linje kan ofte bøje sig efter stærke bugtninger til den ene eller anden side. Endvidere vil man oftere finde linjerne i hovedsystemet overskaarne af kortere eller længere render under højst for- skjellige retninger. Paa sine steder kan det mere regel- mæssige 1 linjernes optræden saa ganske tabe sig, at det hele gaar over til en fuldkommen regelløshed.

Disse forholde synes vanskelig at kunne lade sig forene med en forudsætning om en glacial oprindelse.

2. At renderne ikke vise nogen ren bund men derimod en temmelig knudret bundflade synes heller ikke at skulle tale for en saadan forudsætning.

3. I de lavere liggende partier af littoralzonen fandtes — som ovenfor omhandlet under litr. b — en række af hvide render, der viste en strøgretning af 75°. Flerheden — af disse traadte i det hele her frem mere som finere eller bredere baandstriber med hvidlig bundfarve. Enkelte viste dog tegn til en svagere udfuren. Disse striber ere utvial- somt knyttede til sekundære afløsningsflader, — for flere af dem ligger forholdet i saa henseende temmelig klart. Kalk- *) C. F. Naumann og Albt. Heim omtaler i sine før nævnte afhand-

linger hermed ganske ensartede forholde fra Porfyrbergene ved Hohburg, |

86 Karl Pettersen.

stenspartierne inden de heromhandlede strøg ere særdeles hyppigt gjennemsat af stejlt stillede. til vertikale afsondrings- flader, der undertiden kunne ligge temmelig tæt paa hin- anden oftere dog med noget større mellemrum og altid under en konstant støgvinkel a 75° Meget hyppig ere disse afsondringsflader betegnede som fine dybt indskaarne lodret staaende sprækker. Dagfladerne af de partier af kalkstensbergene, der i længere tidsrum have lagt over den højeste vandstand, kunne ogsaa oftere findes gjennemfurede med kortere og længere render, der saavel efter lengde som brede kunne være stærkt udprægede og som øjensynligen ere knyttede til det udgaaende af saadanne oprindelige sprækkedannelser. Disse furer i de højere liggende dag- partier — nærmere omhandlede under litr. c — ville vist- nok ikke lettelig af nogen blive sammenstillet med de saa- kaldte skuringsstriber, skjøndt de nok kunne have nogen lighed med disse. Dertil ligger ogsaa oprindelsesforholdet for aabent for en dag. Baandstriberne i de lavere niveauer vække derimod uvilkaarlig en forestilling om skuringsstriber i dannelsens første stadier. Hvorledes ogsaa forholdet i saa tilfælde kan være, Saa er det i ethvert tilfælde en klar sag, at baandstriberne her med hensyn til oprindelse 1 det væsentlige ere at henføre til samme system af render, som de der ere omhandlede under litr. c. Men dannelsen af disse har været helt uafhængig af glaciale actioner.

4. Kalkstenen gjennemsættes her hyppig af større eller mindre klompformige partier af en haardere eklogitartet sten, der viser en stærkt glattet dagflade ligesom kalkstenen — og forøvrigt er afskuret saaledes, at eklogiten med kalk- stenen herunder danner en ensartet sammenløbende flade. Mærkelig nok standser skuringsstriberne, der gjennemfure kalkstenens dagflade, altid ved grænsen af eklogiten. Den- nes dagflade findes saaledes aldrig overfuret med striber eller render, men viser altid en ensartet jevn og glat spejl-

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 87

flade. Vare renderne i kalkstenens dagflade af glacial op- rindelse, saa maatte de utvivlsomt ogsaa have været at paavise over eklogiten. Der er vel ingen grund til at forud- - sætte, at den skurende is, der afsatte rendings-merkerne 1 kalkstenen, ikke skulde have mægtet ogsaa at fure eklogiten. Der er heller ikke nogen grund til at antage, at kalkstenen skulde besidde en større evne end eklogiten til at bevare de saaledes engang indgravne mærker. Forholdet er i saa henseende aabenbart lige det modsatte.

5. Det er en almindelig antaget forudsætning, at sku- ringsfenomenerne ere dannede under isens skuring over den tørtliggende fjeldgrund. De her omhandlede skuringsfæno- mener og navnlig de, der træde frem over kalkstensfladerne, skulde 1 saa tilfælde have bevaret sig gjennem de umaade- lige lange tidsrum, der betegnes ved den skandinaviske halvøs sænkning, hvorunder det nuværende littoralbelte maa have lagt omkring 190 m. lavere end nu, og den derpaa føl- gende stigning op til det nuværende strandbelte. Den her optrædende kalksten er altfor let modtagelig *) for ydre paa- virkninger til at der som det synes skulde kunne være nogen rimelighed herfor. Eller skuringsfænomenerne kunne forud- sættes at være dannede under havfladen ved is, som skurede hen over havbunden. Under denne forudsætning vil vistnok spørgs- maalet om varigheden af den tid, bvorunder de omhandlede sknringsfænomener skulde være blevne bevarede, kunne redu- ceres ganske betydeligt. Eu sænkningsperiode for den skan- dinaviske halvøs vedkommende vil der nemlig i saa tilfælde ikke være nogen grund til at holde stærkere paa. Der kan endvidere være nogen sandsynlighed for at kvartærtiden for disse strøgs vedkommende foruden at være betegnet ved en jevnt paagauende stigning ogsaa har været underkastet for-

*) Se Pfaff „Versuche uber Verwitterung* Ztschr. d. d. g. Gesels, XXIV pag. 404 og ff.

88 Karl Pettersen.

skjellige paa hinanden fglgende klimatologiske vekslinger. Glaciale og interglaciale perioder have her maaske flere gange fulgt paa hinanden efter afslutningen af den egentlige glacialtid. For tiden foreligger vistnok ikke det nødvendige materiale til nærmere at kunne bestemme denne rækkefølge. Forsaavidt de i fast berg indgravede strandlinjer skulle som antydningsvis forudsat i en tidligere offentliggjort afhand- ling*) være at tilskrive driv-is og kyst-is vilde den sidste glaciale periode have raadet her paa en tid, da den faste fjeldgrund laa omkring 40. m. lavere end nu. Af andre aflæsninger, som maaske senere skulle blive omhandlede paa et andet sted, antages der i ethvert tilfælde med bestemthed at kunne paavises at den lave omkring 130 m. høje ø Tromsø maa have været stærkt isdækket i en tid, da fjeldgrunden her laa fra 60 a 70m. lavere end nu. Hvorledes ogsaa for- holdet i saa henseende end kan have været, saa vil det i ethvert tilfælde kunne sættes som givet at den faste berg- grund 1 den sidste glaciale periode maa have lagt betydelig lavere end nu. Vare de her omhandlede skuringsrender af glacial oprindelse og 1 saa tilfælde — hvad der vel kan være det rimeligste at forudsætte — at henføre til den sidste glaciale periode, saa maatte de have været dannede i et niveau, der maa have lagt mindst 50 m. lavere end den nuværende havstand. Under denne forud- sætning vil altsaa tidsrummet tilbage til de omhandlede skuringsfænomeners dannelse yderligere kunne reduceres. Men selv saaledes reduceret er det dog i ethvert tilfælde aabenbart at der her gjælder forholdsvis ganske anseelige tidsrum. Med nogen grund vilde det maaske her kunne gjøres gjeldende at ogsaa den for ydre kræfters paavirkning saa let modtagelige kalksten under den stadige havbedæk-

*) „Om de i fast berg indgravede strandlinjer* — Arch, for Math. og Natury. 1878,

Skuringsfeenomener i det nuverende strandbelte. 89

ning 1 hoj grad vil vere beskyttet mod destruerende ind- virkninger paa den engang skurede overflade. Under land- grundens langsomme stigning vil det imidlertid ikke kunne undgaaes at den skurede overflade i rigere og rigere maal bliver overdækket med tang, der med sine redder vil feste sig snart paa et sted snart paa et andet. Forinden berget er naaet op til littoralbeltets øvre afdeling, vil der neppe være et punkt af overfladen, der ikke har været udsat for saadanne destruerende indvirkninger. At de i dybere ni- veauer afsatte skuringsfænomener under alt dette skulde have holdt sig friske, indtil den skurede kalkstensflade er naaet op til havfladen, derfor synes der i ethvert tilfelde ikke at vere megen sandsynlighed.

6. Jeg har oftere haft anledning til at undersgge for- holdene, som de treede frem mod den nedre afslutning ved forskjellige større og mindre gletschere, som skyde sig ned fra højfjeldene over det nordlige Norge. Jeg har derunder søgt efter skuringsstriber i blokke eller mindre stene, der her som andetsteds i saa rigt maal findes dyngede sammen under gletscherne dels ved deres udgaaende dels i de foran sam- me udkastede ophobninger og volde. At saadanne ogsaa her maa være at finde er der vel al rimelighed for, da man har nok af beretninger om saadanne forekomster fra andre glet- schere. Jeg har vistnok fundet overflod af saadanne stene, der viste en vis afskuring og afglatning, men aldrig fundet saadanne med spor til stribning. Jeg tror derfor at kunne have nogen grund til at forudsætte at fæuomenet i sin hel- hed ingenlunde er saa hyppigt fremtrædende, som man oftest er tilbøjelig til at forudsette. Derimod har jeg i alluvial- masser — utvivlsomme marine aflejninger — ikke saa sjel- dent fundet smaa afglattede stene med tydelig udprægede skuringsrender. Her synes der kuns at være liden rimelig- hed for at striberne kunne være af glacial oprindelse. Maa- ske vil saadanne striber ogsaa under heldige omstændigheder

90 Karl Pettersen.

kunne dannes, naar smaastene føres afsted under brændin- gerne og skure henover den faste klippe.

Men er der saaledes i det enkelte at paavise forholde, der — saavidt det kan sees — ikke altid ganske let lade sig forene med de heromhandlede skuringsstribers glaciale oprindelse, saa vil dette antagelig end stærkere findes be- styrket ved at se hen til de forholde, hvorunder skuringsfæ- nomenerne i det hele og store her træde frem. Der er tid- ligere fremholdt at kalkstensbergets skurede overflade navn- lig træder frem inden littoralzonen og at afglatningen i re- gelen vil findes stærkere og stærkere udpræget, jo højere man naar op i denne. Men skuringsstriberne ere igjen her overalt paa det nøjeste knyttede til de skurede dagflader og synes ogsaa i regelen at træde mest udprægede frem der, hvor afglatningen er mest fremskreden.

Ligesom saaledes kalkstensbergets afglatning maa være at henføre til laminar- eller littoral-beltet saa vil der ogsaa med hensyn til de omhandlede skuringsstriber være at drage den slutning:

at de à det væsentlige maa vere dannede inden lttoral- beltet og altsaa være af posiglacial oprindelse.

Medens dette altsaa antages at kunne sættes som givet, vil det derimod findes vanskeligere paa en fuldt tilfredsstil- lende maade at kunne forklare selve dannelsesprocessen. Af den ovenfor leverede fremstilling vil der imidlertid være at udlede et og andet, som synes at kunne egne sig til idetmindste at lede paa sporet.

Det synes saaledes for det første aabenbart at skurings- linjerne eller striberne for en del kunne være betingede af bergartens strukturforholde. De ville saaledes ofte findes knyttede til mere oprindelige aflosningsflader i kalkstenen. Om de ogsaa her ikke ere paaviste mere udprægede, saa kan der dog synes at være nogen grund til at forudsætte, at de i lavere niveauer aflittoralzonen optrædende hvide baand-

Skuringsfænomener i det nuverende strandbelte. 91

striber kunne vere at opfatte som skuringsrender i dannel- sens første stadier. At stenen netop efter disse linjer, der betegne det udgaaende af de stejlt stillede sekundære afløs- ningsflader, er mere modtagelig for ydre udgravende eller opløsende kræfters virksomhed er i ethvert tilfælde en given sag.

Med hensyn til de mere udprægede skuringsrender, der træde frem 1 de øvre partier af det nuværende littoralbelte og som her ligge efter en stærkt forherskende strøgretning af 30° — altsaa ligeløbende med sundet — vil det derimod maaske være vanskeligere mere ligefremt at henføre dem til bergartens strukturforholde. Saavidt der hidtil har været anledning til at iagttage forholdet, ligge de i ethvert tilfælde ikke efter saadanne afløsningsfladers udgaaende. Kalkstens- lagenes strøgretning falder vistnok her i det store sammen med linjernes strøgretning, men bugter sig forøvrigt over- ordentlig hyppig og paa mangfoldige maader 1 tildels stærke snoinger. Skuringsrenderne kunne saaledes ofte komme til at overskjære lagstillingen under stærkt fremspringende vinkler, uden at dette forhold forøvrigt synes at have paa nogensomhelst maade indvirket forstyrrende paa rendernes mere regelrette lob. Kalkstenslagene synes imidlertid ofte at være sammensat af en række af paa hinanden følgende tynde flag af haardere og mere uren sten i vexling med re- nere varieteter. Skuringsrenderne ville saaledes kunne kom- me til at overskjære en række af saadanne paa hinanden følgende flag Som tidligere paavist viser renderne i regelen ikke nogen ren men derimod stærkt knudret bund, samtidig som den egentlige bundflade ofte knudevis kan tabe sig-i selve dagfladen. Der kunde saaledes maaske ogsaa her være nogen mulighed for, at de omhandlede skuringsren- der ere at stille i et mere bestemt afhængighedsforhold til bergartens ejendommelige struktur.

Der er tidligere fremhævet, hverledes den her optræ-

92 Karl Pettersen.

dende Balanus-art oftere findes at have grupperet sig i lange rader netop efter de hvide baandstriber i littoral-beltets lavest liggende afdeling. Denne Balanus optræder i overordentligt antal inden littoral-zonen snart i større tæt samlede kolonier snart mere enkeltvis, men snart ogsaa grupperet i rad efter enhver 1 overfladen indskaaret sprækkedannelse, — uanseet hvad retning og løb denne forøvrigt maatte have. Balanus’en fæster sig imidlertid ikke alene med sine bløde legemsdele til bergets overflade men ætser sig ogsaa ned i samme — i større eller mindre dybde i forhold til individets størrelse, stenens naturlige modstandsevne og længden af den tid, hvori det saaledes har været fæstet til berget. Navnlig viser den kornrige kalksten herunder forholdsvis ringe modstands- kraft, medens en lignende indvirkning aldrig er at spore der, hvor Balanus'en har fæstet sig til overfladen af haardere bergarter. Naar et større antal Balanus-individer saaledes gruppere sig efter en ret linje over kalkstensfladen, saa vil herved maaske kunne dannes en mer eller mindre udpræget fure med en noget knudret bundflade.

Hvorvidt denne Balanus-art i sin almindelighed skulde vise en stærkere fremtrædende tendens til saaledes at grup- pere sig efter rette linjer, derfor er der vel maaske 1 og for sig liden sandsynlighed. Men ligesom denne art har en syn- lig tilbøjelighed til at fæste sig efter naturlige stærkere eller svagere udskaarne sprækkedannelser, saa kunde der maaske ogsaa være nogen grund til at forudsætte at der kunne gives andre af bergartens struktur-forholde afhængige linjer eller bredere striber, der kunne yde Balanus-individerne særlig gunstige betingelser til fæste-plads

Hvad der saaledes her er fremholdt med hensyn til skuringsstriberne som resultater af animalske indvirkninger fremsættes imidlertid ikke anderledes end som løse antyd- ninger. Jeg har havt min opmærksomhed stærkt henvendt paa dette punkt, uden at det dog er lykkets her at vinde .

Skuringsfænomener i det nuverende strandbelte. 93

frem til et bestemtere holdepunkt. Det synes dog, at sagen ikke ganske bør oversees, men at den nok kan fortjene nogen paa-agtning under fremtidige undersøgelser.

Men om ogsaa forholdet med hensyn til de her om- handlede skurings-stribers dannelses-proces saaledes vistnok endnu ikke paa langt nær kan siges at være fuldt udredet, saa vil dette dog ikke kunne forringe det berettigede i den ovenfor dragne slutning, hvorefter skurings-striberne skulle være af post-glacial oprindelse. De vidnesbyrd, der foreligge her, er baade saa mange og stærke, at der derom neppe skal kunne rejses nogen holdbar tvivl.

Under forudsætning af at skuringsstriberne saaledes kunne være dannede ad de ovenfor antydede eller dermed ligear- tede veje ville forøvrigt flere forholde ved disses fremtræden kunne finde en rimeligere forklaring end tilfældet vel vil være gjennem glaciale forudsætninger. Som saadanne skal her nemlig kunne fremholdes:

FE De mange forskjellige retninger, hvorunder linjerne løbe.

2. Linjernes brudstykkevise fremtræden.

3. Den urene og knudrede bundflade.

4. At skuringslinjerne altid standse mod grændselinjerne mod de eklogitiske partier og at der over eklogitens afglat- tede dagflader aldrig er at paavise endogsaa det ringe- ste spor til skuringsrender.

5. At der ikke er at paavise nogen aldersforskjel mellem de i afvigende retning løbende og hinanden krydsende linjer.

6. Skuringsrendernes afvigende strøgretning i littoralzonens, øvre og lavere aldeling (se detailbeskrivelsen litr. a og b).

Det vil være indlysende at de slutninger, der ovenfor ere dragne, i mer end én retning ville, for det tilfælde de maatte findes berettigede, virke modificerende tilbage paa

94 Karl Pettersen.

den saakaldte glacial-theori. De almindelige afglatnings- og skuringsfænomener have i det hele og store været udledede som resultater af glaciale aktioner og navnlig gjelder dette skuringsrenderne, om hvis glaciale oprindelse der i saa hen- seende har raadet den mest ubetingede samstemmighed. Der er jo visselig ogsaa vidnesbyrd nok for at bergfiaders af- glatning og ligeledes skuringsstriber kunne være af glacial oprindelse. Men naar de saaledes antagne forudsætninger altsaa ikke længere kunne blive at sætte som berettigede i hele den hidtil opstillede udstrækuing, saa kan der vel alle- rede paa forhaand være stærk sandsynlighed for at de slut- ninger, der ere byggede paa disse, i en eller anden retning kan blive at underkjende.

Under forudsætning af at skuringsfænomenerne ere dan- nede ved is, der skurede over den over havfladen liggende fjeldgrund, er der med hensyn til den skandinaviske halvøs niveauforandringer gjennem kvartærtiden som bekjendt ud- ledet følgende tildels endog som videnskabelig Jan anerkjendte slutning:

Den skandinaviske halvø skal Te tidligste afsnit have lagt adskillig højere over havfladen end til- fældet nu er. I glacial-tidens senere afdeling indtraadte en continental sænkning, hvorunder den faste fjeld- grund sank saa dybt at den maa have lagt mindst 200 m. lavere end nu. Det marine ler aflejedes nu ovenpaa de tidligere skurede bergflader. Fra slutningen af glacial-tiden og ned til vor tid har fjeldgrunden atter været i stigen.

Denne stærke men i det hele saa regelmæssige sænkning og stigning af vidtløftige continental-masser gjen- nem et geologisk talt kort tidsrum egner sig vistnok allerede paa forhaand til at vække tvivl om de forudsætninger, hvor- paa disse slutninger ere byggede, i virkeligheden kunne være at opstille som fuldt berettigede. Fra en kant ere de ogsaa

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 95

blevne mødte med indsigelse. Professor S. A. Sexe har nemlig gjennem forskjellige indlæg gjort forsøg paa gjennem tillempninger af de opstillede forudsætninger, at modificere de ovennævnte slutninger om den skandinaviske halvøs niveau- forandringer gjennem kvartærtiden.

De aflæsninger, der ere fremlagte i foregaaende fremstil- ling maa — idetmindste foreløbig — nødvendigvis virke ind- snævrende tilbage paa disse slutninger. Vistnok er det saa at disse aflæsninger alene ere hentede fra en enkelt lokalitet og at de for skuringsrendernes vedkommende alene gjælder saadanne, der ere indgravede i den forholdsvis let paavirke- lige kalksten. Nu at give disse aflæsninger en helt almin- delig bærevidde vil saaledes vistnok ikke være berettiget. Men der er ved dem i ethvert tilfælde gjort en bresche i hid- til vedtagne forudsætninger, og muligheden for at disse maa blive at tillempe efter en stærkere maalestok vil saa- ledes vistnok ikke kunne afvises. Skandinaviens sterke senk- ming gjennem glacral-tidens første halvdel maa saaledes nu utvivlsomt blive at opstille som højst problematisk. Naar sku- ringsfænomenerne kunne dannes i det nuværende littoral- eller laminaria-belte, saa falder dermed ogsaa den nysnævnte slutning, med mindre der ad andre veje ere at føre direkte bevis for at skuringsmærker, der herunder maa blive at tage 1 betragtning, maa være af glacial oprindelse. Spørgsmaalet om Skandinaviens niveau-forandringer gjennem kvartær-tiden fordrer i ethvert tilfælde en gjennemgaaende revision af det materiale, hvorpaa denne forudsætning er bygget.

Langs det nordlige Norges kyststrøg langs Sveriges og Finlands skjærgaard ere de i saa stort tal fremstikkende holmer og skjær med sine i det ydre saa ejendommeligt af- rundede former opstillede som betegnende resultater af gla- ciale actioner. At glaciale kræfter her delvis kan have vir- ket og fremdeles ogsaa under hvert aars isbrydning kan virke i denne retning skal indrømmes. Af den oven leverede

96 Karl Pettersen.

fremstilling vil det imidlertid fremgaa, at lignende dannelser her ere af post-glacial oprindelse og at derunder virkende kræfter fremdeles den dag 1 dag i stor maalestok ere i virk- somhed inden det nuværende littoral- og laminaria-belte. Der er endvidere henpeget paa, at der kan være nogen sandsynlighed for at navnlig de haarde bergarters overflade paa lignende maade kan afrundes og glattes endog i langt større dybde gjennem kræfter, der i det væsentlige ere ens- artede med de, der som ovenfor paavist virke i denne ret- ning i laminaria- og littoral-zonen. Der er vel al grund til at forudsætte, at de afglatnings-fænomener, der her ere paa- viste langs det nordlige Norge, ikke ere at henføre til en blot og bar lokal optræden. Forholdet er upaatvivlelig af langt mere almen art. Det vil derfor antagelig være det rimeligste at opføre samtlige hermed ensartede skurings- fænomener, saaledes som de i saa rigt maal træder frem langs Norges vestkyst langs efter Sveriges og Finlands skjær- gaard, til den post-glaciale tid, medmindre der i det enkelte tilfælde skulde foreligge afgjørende vidnesbyrd for en glacial oprindelse. Ogsaa her vil det i ethvert tilfælde ikke være afvejen at underkaste det foreliggende materiale en ngjag- tigere granskning.

Det vil derfor antagelig vise sig nødvendigt i mer end én retning at lade glacial-theorien træde en smule tilbage fra den maaske vel langt fremtrukne stilling, denne hidtil har indtaget og dermed lade havet med de til samme knyt- tede kræfter naa frem til en større ret. Der har hidtil i saa henseende neppe været deit rettelig mellem hav og 1s.

For geologien som videnskab vil der sikkerlig ogsaa kunne være at hente et rigt tildels maaske endog helt uven- tet udbytte, naar man stærkere end hidtil fester sig ved havets mangeartede indvirkninger under dets uafladelige brydning mod kyststrøgenes fjeldgrund.

Skuringsfænomener i det nuværende strandbelte. 97

Resume. De saakaldte skurings-fenomener, nemlig berg-fladernes afrunding og afglatning, skurings-render og striber er ikke altid af ubetinget glacial oprindelse. De kunne tvertimod ofte vere af utvivlsom post-glacial dannelse, ligesom der ogsaa kan paavises, at skurinys- feenomener, der ere ganske ensartede med saadanne, for hvilke en glacial oprindelse er opstillet, kunne viere under dannelse 1 det nuværende littoral- og laminaria- belte. De slutninger, der med stgtte i glacial-theorien have været dragne med hensyn til den skandinaviske halvøs continentale niveau-forandringer gjennem kvartær-tiden, ere foreløbig ikke i sin helhed at tillægge videnskabelig berettigelse. Der foreligger saaledes intet direkte bevis for at den skandinaviske halvø 1 glacial-tidens første afsnit har lagt højere end nu. Der foreligger heller ikke afgjørende beviser for at den skandinaviske halvø giennem glacial-tidens sidste afsnit har været underkastet en continental sænkning. Derimod er det en kjendsgjerning, at den skandinaviske halvø gjennem kvartær-tiden har været i stigning. Hvorvidt denne stigning, der som det synes gjennem lange tidsrum har strakt sig uden afbrydelse ned til vor tid, er at føre længere tilbage end til begyndelsen af den post-glaciale tid, kan endnu ikke besvares med mere afgjørende sikkerhed men maa indtil videre henstaa uafgjort.

Tromsø, 7. Oktober 1879.

Rettelse:

Pag. 95 18de linje fra oven staar første halvdel les anden halydel.

PT ee RES SOR

192 Shaver tt

on

eu al Sade crite) Nor Bes dg 15

e.Zheluskı x

EN

Och Berings HD Haska H: ro

å

) iS aes oe

Sydlig Gramdse fer Im nord-arktitke | 6-0. Sars aufegr. dyrprecinds.

må

aVareo

Hasvip Aye

og I

sa ye varaner

4

oo På . an oor

Sa ISA Sac EE ST mel de METRE" ER LOL Tere ses)

em

mme EN PES er a FO S An oe ence en acme nn nennen men nnn ©

6-0: Sars leg.

Syalig Grendse fer ten arklskı Dyrpravinas.

nn

DT rigen

FA > sg

på J w på byg RTS

mt

Pune å Er

nyere

CRE Bm ay A

| Se RE kost

AL

| 3 2044 106 298 920

Date Due