v v TURBELLARIA AD LITORA NORVEGIAE OCCIDENTALIA. TURBELLAIUER VED NORGES VESTKYST A F OLAF S. JENSEN, CONSERVATOR VED BERGENS MUSEUM. MED S LlTilOaRAPEHEDE TAVLER. [jcnill linxfiis )liisi',iiins 1'rislidoiiiiiii!;': Jniicliiiii Frifirs (iiililiDinkilli', ^^—p- rsr-^^^e^ I c^ BERGEN. J. w. EIDES BOGTR YICKERI. 1878. TURBELLARIA AD LITORA NORVEGIAE OCCIDENTALIA. rl^ TURBELLARIER VEI) X0RGE8 VESTKYST AP OLAF S. JENSEN, CONSERVATOR VED BERGENS MUSEUM. MED S LITHOGtRAFEREBE TAVLER. Tilkjendt Bergens Museums PrisbelBuning: Joadiim Frieles Gulilniedaille, ^ooG^sé^^^—»©-* BERGEN. J. w. EIDES BOGTRYKKERl. 1878. Dies diem docet. Konsul Joachim Friele den gavmilde Befordrer af videnskabelige Studier over vort Lands Fauna ærbødigst tilegnet a f Forfatteren. iH^ororcl, Den Dyrklasse, som i dette Skrift skal behandles, blev allerede straks efter Naturvidenskabens Gjenoplivelse ved Linné gjort til Gjenstand for Undersogelser af norske Zoologer. Præsten Hans Stroui, Biskop Gunnerus og Professor Jens Rathkc have for første Gang beskrevet flere Arter, af hvilke nu nogle ere meget bekjendte. Men disse Undersogelser fandt ingen Fortsættelse. Med Undtagelse af en Del skjonne Tegninger af Prof. Dr. Chr. Boeck over boreale Turbellariers ydre Form saavel som indre Bygning, der fremkom i Gaimards Reiseværk, men uden at være ledsagede af nogen Tekst, og en kort anatomisk Opsats af Sunnen, Stipendiat Dr. A. Boeck over Nemertiuernes Ganglier og Horeorgan, er der ingen Underso- gelser foretaget over Turbellarier af norske Naturforskere helt siden 1799. I Sverige har, saavidt jeg ved, ikke en eneste meddelt nogen lagttagelser over disse Dyr. I Danmark er Studiet af Turbellarierne blevet begunstiget af flere beromte Naturforskere (0. Fabricius, 0. Fr. Muller, A. S. Orsted); men disse og andre fremmede Forskeres Bidrag til vor Fauna ere kun meget sparsomme. Under saadanne Forhold kunde man være sikker paa Udbytte i faunistisk Henseende. Og. da Turbellariernes Organisation endnu danner et meget lidet knltiveret Felt, turde ogsaa Resultater af Be- tydning for Dyrklassens Anatomi være at vente. Tilskyndet af Dr. J. Koren begyndte jeg for et Par Aar siden nærværende Undersogelser. Med Hensyn til Rigdommen paa forskjellige Former ved vore Kyster, navnlig af de smaa Rhab- docoeler, blev min Forventning langt overtruffen. Oskar Schmidt, der har bereist vore og andre nordiske Kyster, siger et Sted træffende med Hensyn til disse Dyrs Forekomst: «Man braucht, me es scheint, wo man will, nur zuzugreifen und ist der Ausbeute sicher*. De her beskrevne nye Former ere da kun en meget lideu Brokdel af de ved vore Kyster forekonmiende. En rig Host staar tilbage. Man behover san- delig ikke at gaa langt for at linde en Mængde nye Arter. I Tangen i Fjæren kan man jevnlig drage saadanne op for hvert Kast. Paa storre Dybder tindes igjen andre ukjendte Former; men Faunaen her, navnlig for de mindre og talrigste Arters Vedkommende, er endnu helt ubekjendt. Ved Undersogelsen af Dyrenes Anatomi har jeg benyttet Kompression ved Kapillar-Adhæsion. Det er de meget smaa millimeterlange Rhabdocoeler, hvis ringe Storrelse og Finhed gjor det særdeles vanskeligt at forelage Tværsnit, jeg har undersogt paa denne Maade. Da man for at vinde nogen naturtro Erkjendelse af Turbellariernes indre Bygning maa undersoge Dyrene levende, vil denne Methode, der naturligen er den første, altid have en væsentlig Betydning. Det tager sig vel smukt ud, naar Organerne fra det pressede Legeme ere tegnede ind i Dyrets naturlige Form. Dog kan dette kun gjures omtrentlig, og man faar lettelig et falsk Billede. Foråt undgaa nogen Feil eller Uvished herved, har jeg foretrukket at tegne Dyrets Legeme med sine Organer saaledes, som det virkelig viste sig i presset Tilstand, og desuden at afbilde Dyret i sin normale Form og med sin naturlige Farve. De Ufuldkommenheder. som Figurenie kunne lide af, maa for en Del tilskrives mit Fravær fra det Sted, hvor Lithograferingen er foregaaet. Professor Esmark har havt den Godhed at stille Universitetets Samlinger af Turbellarier til min Disposition. Herved er tiere Arters Udbredelse hos os bleven noiere bestemt. Vcfl Prof. Dr. (!. 0. Sars'.s Velvillie har jeg faaet beiij^tte hans Fader, Prof. Dr. M. Sars"s JMa- miskripter og Tegninger over Turbellarieriie. Herved ere Meddelelserne om de dendrocoele Turbellarier ug især Nemertiuernc forogede; de vikle iideii disse have været teninielig tarvelige. Sars's Undersogelser skrive sig fra Aarene omkring 1837. De iudehuldi' imidlertid Oplysuinger om interessante Former, ikke alriic for vor, men for den boreale Fauna i det Hele og ere ledsagede af smukke, instruktive Figurer. HiuUdig maa jeg aflægge min hjertelige Tak til DHrr. Overlæge Dr. D. C. Danielssen og Dr. •I. Iv'in'n, der have raadet mig med Hensyn til Valget af Emne og ansporet til anatomiske Undersogelser, h\orvcil mit Arbeide forst i nogen Maade kan blive tilfredsstillende. Jiergen i November 1877. INDHOLD. Pag. Historisk Indledning i Almiiidelige lagttiigelsei' oy»^' Turbellarienies Orgaiiisatioii 6 Integument — Hiidmuskler og Pamuliyin 8 Pigment il Stavformige Legemer og Neldeorganer lu Slimkjertler (iSpimlekjertler», Schneider) 13 Nervesystem og Sandscorganer 14 Digestions-Apparat 16 Generations-Apparat 17 S]>eciel Beskrivelse af Arterne 22 Aphauostomum, Ørsted — 1) A. rhomboides, 0 S. Jensen 23 2) A. virescens, Ørsted 24 3) A. elegans, n. sp 25 4) A. diversicolor, Ørsted 26 Convoluta, Ørsted 27 5) C. paradoxa, Ørsted 28 6) C. flavibacillum, n. sp — Mec-ynostomnm, Ed. V. Ben 30 7) M. agile, n. sp 31 Mesostomuiu, ørsted 32 8) M. marmoratum, M. Schultze — Byrsophlebs, u. gen 33 9) B. Graffii, n. sp 34 Proxenetes, u. gen 36 10) P. flabellifer, n. sp — Vortex, Ehrenb 38 11) V. angulatus, n. sp 39 12) V. cavifrons, 0. S. Jensen 41 13) V. affinis, n. sp 43 Kylosphaera, n. gen 44 14) K. armata, n. sp 4"> Gyrator, Ehrenb. (Prostomum, Auet.) 47 15) G. Danielsseni, n. sp 48 16) G. Schmidtii, 0. S. Jensen 51 17) G. caledonicus, Glap 52 18) G. Steenstrupii, 0. Schmidt 53 19) G. Fabricii, 0. S. Jensen 54 Plagiostomum, 0. Schmidt. Char. em 55 20) P. Koreni, n. sp 56 21) P. vittatuiu, Frey & Li'uck 57 /Ofl Pag, Acmostoiuum, Uliaiiiu 58 22) A. Sarsii, n. sp 59 Cylindrostomum, Ørsted 61 23) C. longifiluui. 0. S. Jensen — Enterostonium. Claparcde 64 24) E. flavibacilluni, n. sp — Monocelis, Ørsted 65 25) M. lineata. Ørsted 66 26) M. agilis, M. Scliultze 67 27) M. fusca, Ørsted — 28) M. assimilis, Ørsted — 29) M. spinosa, 0. S. Jensen 69 30) M. haniata. n. sp 71 Fovia, Stiiups 74 31) F. affinis, Ørsted — Procerodes, Girard — 32) P. Ulvae, Ørsted — Stylochus, Hempr. & Ehrenb 75 33) S. rosens, M. Sårs — Leptoplana, Hempr. & Ehrenb — 34) L. Druebachiensis, Ørsted 76 35) L. treniellaris, 0. Fr. Milll 77 Eurylepta, Hempr. & Ehrenb 78 36) E. cornnta, 0. Fr. Mtlll — 37) E. vittata, Mont ■ — Thysanozoon, Grube 79 38) Th. papilhisum. M. 8ars — 39) Amphiporus lactitloreus. Johnst 80 40) A. pulcher, Johnst — 41) Tetrastemnia candidum, 0. Fr. Miill — 42) T. vermiculus, Qnatref. 81 43) Tetrastemnia dorsale, Abildg — 44) Cosmocephala(?) cordiceps, M. Sårs 82 45) Linens lougissimus, Gunnerus 83 46) L. gesserensis, 0. Fr. Milll — — L. gesserensis, 0. Fr. Mtill., var. flaccida 84 47) L. sanguineus (J. Kathke), Mc Intosh 85 48) Cerebratulus fragilis. Dalyell? — 49) Carinella annulata, Mont 86 50) Cephalothrix longissima, Keferstein — Explicatio labularum 87 Historisk Iiidledniiig. i 17<)'2 indforti' H. Strom ') wt Slags blodrude Ig-ler cIIit Hinidiiu/s niariiiæi i vor Fauna. Exemplarer afsendtes seiierehon af Stnnn til 0. Fr. Muller, der af hildede dem -) under Navn af ^Der Stromische Rdd-Aat. » *) Man ser af Afbildniugerne, hvad man ogsaa kunde antage af Stroms Meddelelser um Dyrenes Udseende, at de blodrode Igler ere Linens gesserensis. 0. Fr. Muller, en meget almindelig Nemertin ved vore Kyster. Samme Forfatter beskriver i 1768^) I norske Planarier under Navnene Hirudo plana og H. lit- turalis. Den forste anfores af 0. Fr. MilUer-') som muligens identisk med hans Planaria (Leptoplana) treniel- laris. Stroms Beskrivelse af den er naturligen meget ubestemt og tillader vanskelig uogeu Identifikatiou. Hans Bemærkning, at Forendeu er indskaaret eller ligesom udgravet. synes imidlertid at stride mod MuUers lagttagelse. Den anden af Stroms Arter er vel Planaria (Procerodes) ulvæ. Ørsted. Hvad Strom anforer om Øinenes Antal og navnlig om Farven og dens meget hyppige Forekomst ved Strandbredden, kan neppe passe paa uogen anden Art (Ørsted =) anforer den ogsaa som synonym med Pl. ulvæ, dog med Sporgs- inaalstegn). I 1770 anforer Gunnerus'^) for forste Gang Lineus longissimus under Navnet Ascaris longissima, der saaledes er det ældste i denne Arts vidtloftige Synonymi. Mc Intosh har ikke vidst dette og lader Montagu's Navn jGordius marinus« have Prioriteten. Dette blev forst givet 1804. Gunnerus leverer en særdeles noiagtig Beskrivelse, ledsaget af Tegning, saa man strax kan gjenkjende Arten og se, at lian har liavt for sig saadaune Exemplarer, som H. Rathke^) senere har beskrevet som ny for vor Fauna under Navnet Borlasia striata. Sammesteds beskriver Gunnerus en anden Nemertin under Navnet Ascaris pelagica og tilfoier et Par Tegninger af den. Den er identisk med Lineus gesserensis, 0. Fr. Muller eller med L. sanguineus. .1. Rathke. Hvilken af disse nærved liinanilni staaende Arter der menes, kan neppe med uogen Sikker- hed afgjores. I det folgende Aar meddeler 0. Fr. Muller Gplysninger om ^Der Stromische Rod-Aatf og afbil- der denue Art (se ovenfor). 0. Fr. Miiller henregner 1774*) Turbellarierne til Afdelingen Helminthica og opforer dem under Slægten Fasciola. I samme Slægt indbefattes imidlertid ogsaa Ikter (Pasciola [Distoma] hepatica). Den tidligere under Navnet sDer Stromische Rod-Aat« omtalte Art beskrives, men Miiller har kun havt Spiritus- exemplarer for sig og forledes herved til at adskille den fra Fasciola-Arterne og opstille den som en Spol- *) Strøm aiitajjor ucmlig dette Dyr for Sildens Rad-Aat. 1 .,Ny Samhug af norske Videnskaberncs Sekkabs Skrifter 1784, I, Pag. 185 berifftiger han imidlertid dette derhen, at Rod-Aat eller Silde-Aat uden Tvivl er et Krebsdyr (Squilla, caiula trieuspidata. Strøm I, og an.ser de røde Blodigler for identiske med Guxinerus's Ascaris pelagica (se nedenfor i Teksten). M H. Strøm: Søndmørs Beskrivelse, I, under Ai-tikelen ,,Bjerg-Ruiu". *) Von Wiirmern des siissen und salzipen Wassers 1771, tab. III (pag. 118). ') Det Kongl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter, 4 Del, pag. 365. *) Zoologiæ danicæ prodromus 2705. ■') Entwurf einer syst. Einth etc. der Plattwiirmer 1844. ") Det Kjøbenhavnsko SeLsk. Skrifter, 10 Del, pag. 173 og 174, Kg. 17. ') Beitrage zur Eauna Nonvegens, pag. 231. ") Vermium torrestrium et fluviatiliiim historia. Vol I, pars II. uriii uiiiirr Xiiviift Asfiiris nihra. Til Slifgteii Fast:iiila lioiv tu n\v Arter fra vurr Ky.-^tur: Fasciula tlac- cida og F. msca. Den forste er en Liiieiis-Art og sikkerlig en Varietet af L. gesserensis, 0. Fr. Muller. Den sidste er en Aniphiporus-Art. enten A. lactifloreus, Johnst. eller A. i)aklier. Johust. Ørsted og John- ston antage det forste, Mc Intosh, som det sj-nes med storre Ret, det sidste. Nogen Uvished vil vel altid l)live tilbage. indtil Undersogelse paa det af Muller augivne Findested (Drobak) og Sammenligning med Fi- guren af denne Art i Zoologia danica endelig turde blive afgjoreude. Foruden disse Nemertiner beskrives ogsaa den bekjendte Dendrocoel: Fasciola (Leptoplana) tremellaris, fuuden i Kristianiatjorden. 1 177t) adskiller O. Fr. Muller 'i Turbellarierne fra Distoma-Arterne (Fasciola) og opstiller dem for forsto Gang som en egen Slægt: Plaiiaria. De regnes nu til Molluskerne. Rod-Aaten stilles fremdeles under Helmiuthica som Ascaris rubra: den ansees for identisk med Gunnerus's Ascaris pelagica (se ovenfor). Ogsaa Ascaris (Linens) longissima. Gunn. henregnes af Muller til Ascaris-Slægten. To for Videnskaben nye Dendrocoeler tilfoies vor Fauna: Planaria (Eurylepta) cornuta og Pl. (Leptoplana) atomata. I 1780 anviser endelig 0. Fabricius") Ascaris rubra sin rette Plads blandt Plauarierne. Han uæv- ner den i Synonymien til sin gronlandske Planaria fusca, med hvilken den skal være identisk, hvad der neppe er Tilfældet navnlig ifolge Fabricius's Bemærkning om Undersidens Form hos Planaria fusca: Dimidia fere pars postica subtus exacte plana. (I Skrivter af Naturhistorie-Selskabet, 4de Bind, 2det Hefte leverer Fa- bricius en Figur af den med Planaria fusca synonyme Pl. fuscescens, hvor den ganske flade Bug vises; Bugens Form danner vistnok en eiendommelig og constant Karakter; smlgn. Fabricius's noiagtige Beskrivelse sammesteds.) I sit store Yærk: Zoologia danica 1788 beskriver 0. Fr. Muller de i Prodromen kortelig diagnostice- rede Arter og illustrerer dem nu med noiagtige colorerede Figurer, der tillade en sikrere Artsdistinktiou. Kun Ascaris rubra nævnes ikke (derimod opstilles som ny Planaria gesserensis, der er identisk med Asca- ris rubra, hvorfra den kun adskiller sig i Farven). Kun en ny Art tilfoies den norske Fauna: Planaria auriculata (se vol II, pag. 37. tab. LXVIII, flg. Ki og 17). Denne, mener jeg utvivlsomt, er en Yortice- ros-Art. De to smale og, som det synes, triude Pseudotentakler, hvori Forenden lober ud, Legemets lang- strakte Form, de to Øine og selve den karakteristiske rode Farve viser dette. Øinene ligge langt tilbage (■sextam corporis partem ab ore renioti«), saa denne Art ikke er Vorticeros pulchellum, 0. Schmidt. Far- ven er ogsaa noget anderledes og Storrelsen meget mindre (Miudu neulo invisibilisi). Den niaa betragtes .som en egen ny Vorticeros-Art. Jens Rathke^) meddeler 17i)9 en Reiseberetning rna vore Indvoldsorme og Bloddyr. Kathke be- handler Planarierne under Afsnittet om Indvoldsormene. Med Hensyn til Planariernes luddeling er han mere naturtro end 0. Fr. Muller og 0. Fabricius, der benyttede Øinenes Antal som Inddelingsgrund ng derfor blandede Nemertiner og de ovrige Plauarier om hinauden. Rathke behandler Nemertinerne fur sig selv som de, der have et mere trindt end fladt Legeme, ligne Slægteu Hirudo og udstode af Aabningen un- der Bugen et langt rorlignende Legeme (se. Snabelen). Ogsaa i Tydningen af Snabelen har .1. Rathke en afvigende Anskuelse. Medens 0. Fabricius og vel ogsaa 0. Pr. Miiller anser Snabelen for Digestiouskana- len, betvivler Rathke dette og fremsætter den Tanke, at Snabelen kunde være Avlelemmet: Rathke er forov- rigt ikke kumnien til nogen Vished og fremsætter heller ingen Grunde for denne Anskuelse. De anforte Arter ere it i Aiilal. Artskarakterérue ere meget korte, vage og maatte vel ogsaa i Samtidens Øine synes ufuldstændige nok. Af de mere tiadtrykte Plauarier omtaler Rathke en Art, der er rustfarvet med 4 Oien- hobe og meget ligner Planaria atumata. .Miiller; den er funden ved Bergen og er uden Tvivl eii her meget almindelig f.irekdiniiieinlr Li'pteiilaiia-Art: L. dniiiachieiisis. Orsted. Desuden augives Kji^ndeiiuerker fur \" Arter, der synes ham lieiM ;it kiiuni' henfnres til Planaria, uagtet de har Gadburet oven paa Ryggen umd bågeste Ende, saa at de ligne Doriderne.. .Teg drager ikke Kjendsel paa dem. Af de langagtige, triude Planarier (Nemertiner). hvortil de ovriui' <'> Arter hore, er der én kastanjebrun med svovlgnl Linie langs Legemets Underside: Legemet er til-pidset i ln^gge Hnder: denne, snm det synes, ganske karakteristiske Xe- nn^rfin har jey- aldrig trallet paa. Den kjoilfarvede (Planaria eaniea) med afsat Hnved (>e(dlo augu^tiureO 'I /oologiæ danicæ prodmuiu.s. ■'1 0. Fabricius: Fauna giofiilamliea. ■■■) SkrivtiT af Xatiirliisturie-Splsl;at).'t. 5t.' liiud. Isto Hcfto. er dfu tidligere af 0. Fr. ^luller lirskri'\ui' l'laiiaria gessi-reiisis.*) I)i'ii hlnilrodc (Pl. saugiiim^a) ug dvw teglfarvede (Pl. lateritia) kan jru' ikke ytrri' iiiig noget om. Den surtrodi' (1'1. afrnpurpurea) er vistnok, sein Mc Tntdsli aiitager. Linens niarinus. Mont. Tilsidst anfores don liniodannodo. Af de to fundne Exemplarer er dot ene (næston 1'- Linir hrodt! (i Tommer langt) sikkort ikko Me Intostfs (.'ephalothrix lineari.<. Kathke. Det andet er efter Figuren en Cephalotlirix, der her for forste (iiang indfores i Videnskaben: den or maaske identisk med Cephalotlirix longissima. Keferst., der er almindelig ved Bergen (Rathkes Art er dog mere mork rustfarvet, Kefersteiiis lj'st gulgraa af Farvi). Nu fiilger en lang Række af Aar, hvori de sparsomuio ,Mcddel(d>er om Tnrliellarier ved vore Ky- ster ganske ophore. I denne Tid 1831 tager Ehrenberg^) det epokegjorende Skridt at oplioie Planarierne til en egen Klasse under Navnet Pliytozoa Turhellaria (hvorunder imidlertid ogsaa indbefattedes Gordier og Nai- diner): han deler dem tillige i to Afdelinger: Rhabdocoela, hvortil Nemertiiierne henregnedes, og Dendrocoela. I Gaimards store Keise-Værk 1842 -) afbildes nordiske Havs-Planarier. Tekst mangler. Diesing^) iliagnostieerer 8 boreale Arter efter Fignrerne: 2 Nemertiner (Meckelia borealis. Dies. og Ditactorrhochma typicum. Dies.). 1 Dendrocoel (Diopis borealis, Dies.) og ."i Rhabiloeoclor (alle Monocelis-Arter, en vistnok uudtagen nemlig Monotus laotens, Dies.). Desværre er Gaimards \':erk i det herværende Bibliothek ukom- plet uetop med det Biud, hvori Planarierne ere aftegnede. Fignrerne. der skulle vumt meget smukke, ere udforte af afdode Prof. Chr. Boeck, der deltog i Expeditionen. 1 1342 l)esl;river H. Hatlike') som en ny Art Borlasia striata fra vore Kyster. Denne Xemertin er nu ingen auden end den for længst bekjeudte Linens longissimus. (iunn. Men Rathkes Beskrivelse er meget fuldstændig og indgaaende, saavel hvad Dyrets ydre som indre Bygning angaar. Han berigtiger .lohn- stons Tydning af Organerne i væsentlige Punkter. Snabelen holder han for Foleorgan; Borlasia er af ad- skilt Kjon; de Blærer, Johnston holdt for Tarmkanalens Blindsække, der tillige skulde producere Æggene. ere Ovarier og Testikler. 1 det folgende Aar giver samme Forfatter-^) Beskrivelser af :'. norske Nenirrtiner (fmidiie ved Kristianssuud og Molde): den allerede forrige Aar beskrevne Borlasia striata, Borlasia rufa n. sp., der maa- ske er Linens gesserensis, 0. Fr. Miiller, og Meckelia olivacea n. sp.?, som jeg maa antage er en Cerel)ra- tulus. Ren. En anden Meckelia-Art uævnes. men beskrives kun ufuldstændig af Mangel paa Materiale, 05- den gives heller intet Artsnavn. I 1844 udkom A. S. Ørsteds Skrift: Entwurf einer systematischen Eintheilung nnd speciellon Be- schreibung der Plattwiirmer. '■) Vi^d dette Skrift lægges paa en Maade Slutsteneu paa de tidligere Forfatte- res Arbeider. Thi heri blive disse, der hidtil var sorgelig adspredte paa enhver Kaut i Literaturen, samlede paa den fuldstændigst mulige Maade, dertil for en væsentlig Del berigede ved Orsteds egne lagtagelser og bearbeidede systematisk, i hvilken Henseende hans Arbeide danner et værdifuldt Bidrag; han udskilte Ne- mertinerue af Ehrenbergs Rhabdocoeler som en egen Afdeling ved Siden af Dendroeoelerne og de egentlige Rhabdocoeler. Af de 24 nye Arter ere ingen norske. Straks efter') giver derimod Ørsted Meddelelser om on Ind Del norske Turbellarier. Hans (^psats indebolder ingen anatomiske Undersogelser, kun korte, tildels ubestemte Diagnoser, Arterne, der ere fundne ved Dndjak, ere 20 i Antal: 9 Rhabdocoeler, 2 Dendrocoeler, 1 Microstomum-Art og 8 Nemer- tiner. Alle ere nye for Faunaen og uumI Undtagelse af 2 (Convoluta paradoxa. Ørsted og Nemertes badia. Ørsted) nye for Videnskaben. Et Par Slægter ere ogsaa nye, nemlig Cylindrostoma og Aphauostoma: begge ere meget karakteristiske, desuagtet gaaede i Forglemmelse af senere Forfattere (der have opstillet dem paa ny under andre Navne: Cylindrostoma under Navnene Pseudostomnm, 0. Schmidt og Rusalka, Ulianin: Apha- uostoma er meget mulig identisk nu'd Proporns, 0. Schmidt), eller deres Selvstæudighed er miskjendt. Hos *l Deu brune Artforaiulrins antM.i,'-or (). Fiibricius, vistnok moil Urette, for at være Plaiiaria fiiseeseens (SKt. af Natur. Selsk , Ste Bind, l.sto Hefte, p. 151). ') Symbolæ physicæ. Decas, 1. Pliytuzoa TuiiioUaria. ^) Voyage en Scandinavie, eu Laponie etc. ") Eevision der Turbellarien. *) Neueste Sehrifteu der uaturforschendeu Gesellsebaft in Danzig. Band III, Heft 4, Pag. 93. "I H. Ratlike: Beitrage zur Fauua Norvvegen.s. ^] Tidligere for starste Delen iidkommeu paa Dansk i Krøyers Natm-histwisk Tidskrift, 4de Bind, 1842— 184:i. ') Naturhistorisk Tidsskrift af H. Kroyer, Mm Række, Iste Bind, 1844—1845. ApluiiiostDiiia har Orstcd ei kuiiuit u|Klay:r ^Iiindru ug luiircgiuT lU-u forkjært til Mikrustoiiu-eruf ; en af ArtiTiic: Aplianustuiiia latiim, Ørsted er heller ingen Aphanostuma, uien en Macrostoma-Art. I Max Schultzes beromte Arlieide mer Turbellarierne I80I, ') hvorved de enkelte Arters Anatomi blev underkastet en grundig Undersogelse som aldrig tilforn — et Værk, hvormed Kundskaben til den saa mangfoldig varierende indre B3'gning hos Turbellarierne (Rhabdocoelerne) forst egentlig begynder — tindes en Bemærkning efter numdtlig Meddelelse af 0. Schmidt, at denne Forsker paa sin Reise til Færoerne fandt Monocelis fusca ogsaa ved de norske Kyster. Jeg skulde dog tro. at denne Monocelis fusca har været den meget nærstaaoide Monocelis assiniilis, som Ørsted diagnosticerer i sin ovenfor nævnte Opsats, hvilken 0. Schmidt ei synes at have benyttet. Monocelis assiniilis er nhjTe hyppig hos os; Monocelis fusca har jeg aldrig fundet. I 18-52 udkommer en Afhandling af 0. Schmidt: 'Neue Rhabdocoelen aus dem nordischen uud dem adriatischeu Meere«.-) Forfatteren iagttager Turbellarierne helt indtil nær ved Hammerfest. I Øver- bevisningen om det endnu uoverseelig store Antal af Former, der i Virkeligheden liudes (»man braucht also, wie es scheint, wo man will, nur zuzugreifen und ist der Ausbeute sicheri"). synes det ham nu, da Turbel- larierues indre Bygning ved M. Schultzes Arbeide allerede er betydelig opklaret. at være det nærmeste Krav saavidt muligt at hxere Arterne. Enkelte anatomiske Øplysninger meddeles dog ogsaa. De Arter at vor Fauna, der nævnes, ere kun -i: 1 Ferskvands-Art, Vortex truncatus, Ehrenb., der ifølge Schmidt (se Indledningen) er den almindeligste i Våndene omkring Bergen, og 2 Saltvands-Arter, den allerede tidligere af Ørsted fundne Convoluta paradoxa. Ørsted og Plagiostomum boreale n. gen., n. sp. Den sidstnævnte er tidligere beskreven af Frey i*t Leuckart, 3) som horende til Slægten Vortex (V. vittatus, Frey & Leuck.) efter Svælgets Bygning. 0. Schmidt opdager ei Svælget, men Munden og opstiller den som en \\j Slægt. Senere er denne Slægt gaaet ind. Den maa bibeholdes, men paa Grundlag af Uere og væseutligere Karakterer.*) Ed. Claparede-') anforer 18(51 5 Turbellarier fundne i Nærheden af Bergen paa hans Reise 185">. Den forste af disse henregnes til Slægten Vortex og identificeres med V. quadrioculata. Frey & Leuckart. Den horer i Virkeligheden til den allerede af Ørsted opstillede Slægt Cylindrostomum; med \'. (juadriocu- lata kjonsuindcii, omtales kun i Almindelighed Nervesystemet. Endelig beskrives korte- lig en Turliellarie-Larve med trindt Legeme og en Tarmkanal, der staar paa Overgangen fra Rhabdocoeler- nes til Dendrocolernes. »Det er umuligt nu at anvise den en endelig Plads. da dette Dyr tydejigeii har betydehge Modifikationer at gjennemgaa for at opnaa sin definitive Form.« I 186() meddeler Universitetsstipendiat Dr. A. Boeck") en Øpsats om Nervesystemets Byg- ning hos Shegten Nemertes (for en væsentlig Del efter hans Fader, Prof. Chr. Boecks llndersogelser). Afhandhngen er indgaaende og vidner om en stor Omhyggelighed. Det fiukornede røde Yderlags Udbred- ning laugs Nerverue bliver noie udredet. Sidenerverne, der ifølge samtlige tidligere Forfattere udspringe fra de nedre Ganglier, forfølges helt op til Foreningsstedet mellem begge Commissurer, hvor de udspringe. Hovedøiemedet med Afhandhngen er at paavise, at et blæreformigt Ørgan, fæstet til den bagre Del af Ganglierne, ikke er en Del af Ganglierne, men et Horeorgan, fyldt med kantede Korn, der uden Tvivl ere Krystaller (Øtolither); Boeck iagttager, hvorledes disse Sække ved en skarp Contur er adskilte fra de •cephale Sække, der udmunde i Hovedets Sidespalter. Dog skal alligevel Boeck have tåget Feil heri; haus Høreorganer ere efter senere Undersogelser - Mc Intosh.'') Hubrecht') - i Virkeligheden de eephale Siekke *) Paa Grændsen inoUciii Svorit;i.' otr Rusland i Muoiiio-Elveu og Torue-Elven har (.). .Schmidt fremdeles fuudet 3 Ar- ter: Jkcrostomum hystrix. Ørsted, en Tvphloidana-Art, der staar nænpd viridis, 0. Schmidt, mon ei nærmere beskiives, JMesnsto- niuni lajiiKinicum n. sp. dg Stenostdnmm torneen.se, n. gen., w. sjt. '1 lieitriige zur Xaturge.sehichti' d. Turhellarien. ^1 «itzungsherichtc der mathem.-naturw. Cla-sse d. kai.s. Akadeniie der Wis.sensch.. IX liand. '1 Beitriigc /,iir Kenntniss wirbclloser Thiere. *1 Rccherehes anatomiques sur les Annclides, T\irbellarié,s etc. »i Vidonskabelige Meddelelser fra den naturhistori.ski^ Forening i K)obenliavn 1866. «I Mc Intosh: A. Monograph of the British AnneliiU, I. '1 Niederlacndisches Archiv f. Zncdogie. Bd. 11. "(af hvilke Boeck da kun uiaa liave iagttayi-t di-ii ydre Del). Jeg har ilike sch aiistillft Undersogelser i denne Ketning og kan intet iifgjnre. I 1873 undersoger 0. Biitschh') under et Ophold i Arendal Metaniorphosen af Pilidiuni. To Pilidiuui-Arter bleve fundue ved Arendal. Den ene almindeligste turde ifolge Butschli være identisk uhmI den i Nordsoen mangfoldige Gange iagttagne P. gyrans; den anden ikke saa hyppigt forekommende slutter sig til den af Pagensteeher og Leuckart-) benævnte P. auriculatum. Biltschli berigtiger Mecznikofl' i nogii' Detailler; i det væsentlige leverer han en Bekræftelse paa denne Forskers Undersogelser. En Nyhed er Opdagelsen af to anseelige Udkrængninger af Oesophagus, ikke langt fra Mundaabningen, der overgaa i den udviklede Nemertes, hos hvilken de ere ovale, temmelig tykvæggede med et spaltformigt Hulrum. der ind- veudig viser en livlig Flimnierbevægelse. I 1873 — 1874 udkommer et Hovedværk over Nemertinerue af Me Intosli. •<) Danski' no- Xorskr Forskeres Undersogelser over Nemertinerne blive her behandlede med megen Omhu, og deres Arters Fnr- hold til de senere opstillede underkastede den samvittighedsfuldeste Kritik. Der tindes vel meget faa Dyi- Afdelinger, hvor Synonymieu er saa vidtloftig som for Nemertinernes Vedkommende. For de gamle danski' og norske Forfatteres Artsnavne oprcttes Prioriteten fuldelig, den de nu vel herefter komme til at beholdi'. jDer Stromische Rod-Aat«, Ascaris rubra 0. Fr. Miill.. Planaria gesserensis, 0. Fr. Miill.. ligeledes Plana- ria fusca eller fuscesceus, Fabr. identificeres med Borlasia olivacea, der nu faar Navnet Linens gesserensis. 0. Fr. Mull. Fasciola rosea, 0. Fr. Miill. identificeres med Amphiporus pulcher. .lohnst. Fasciola flaccida. 0. Fr. Mtlll. ansees for nær beslægtet med Micrura fasciolata, Ehrenb. Den er i Virkeligheden en Linens og, som jeg har overbevist mig om ved Undersogelse af levende Exemplarer (fra Statlandet) ligedan far- vede som den af Muller aftegnede, adskiller den sig i Intet fra den almindelige L. gesserensis 0. Fr. Mtill. uden i Tilstedeværelsen af de hvidagtige Ringe. Den er altsaa kun en Farve-Varietet af L. gesserensis (= N. tiaccida, Van Beneden). Hovedet er afsat aldeles paa samme Maade som hos denne Art (Milllers Figur iZool. dan. er ei tydelig) og har som det hele Legeme samme Form: caudal Proces er der naturligvis ikke Spor til. J. Rathkes Planaria linearis bliver sat til at repræsentere den under Navnet Cephalothrix tilifnr- mis beskrevne Art; Planaria sanguinea. J. Rathke henføres til Borlasia octoculata. Johnston, Mc Intosli. Planaria carnea J. Katlike til Lineus gesserensis 0. Fr. Miill., og Pl. atropurpurea, .T. Rathke til Linens marinus, Mont. (Deime sidstnævnte Art har Mc Intosh givet Montagu's Artsnavn; havde hau kjendt Biskop (Tuunerus's noiagtige Beskrivelse allerede 177(>. vilde han have gjenoprettet Navnet longissimus, (runn. tor denne bekjendte Nemertin). Borlasia striata, H. Rathke identificeres med Lineus longissimus, Gimn. (L. ma- rinus, Mont.), Meckelia olivacea, H. Rathke og (med Sporgsmaalstegn) Borlasia rufa, H. Rathke med Lineus gesserensis, 0. Fr. Miill.; Meckelia olivacea kan jeg ikke anse for andet end en Cerebratulus, Ren. Det sidste mig bekjendte Bidrag til Kundskaben om vort Lands Turbellarier giver Dr. K. Mo- bius 1875. ■*) Han anfører 7 Turbellarier*), fundne i Bergens Havn. Solsvig og udenfor Bømmeltjorden. Af disse ere i fundne tidligere: Nemertes gesserensis, 0. Fr. Miill., N. flaccida, 0. Fr. Mtill. (kun en Va- rietet af N. gesserensis), N. Quatrefagii, V. Ben. (der er et ungt Exemplar af Lineus longissimus, Gunn.) og Polystemma roseum, 0. Fr. Miill. Den .">te er den almindelige Tetrastemma varicolor, Ørsted, for første Gang anfort for vor Fauna. De to øvrige ere Tetrastemma binoculatum. Ørsted og Polystemma pellucidum. Ørsted. (Mobius's Bemærkninger om T. binoculatum ere vel kun ved en Uagtsomhed under Trykningen anførte som gjældende denne Art; de passe paa den nedenfor anførte N. flaccida?). Møbius's Polystemma pellucidum. Ørsted har tydelige Sidefnrer. •■') Af Tiirbcllaiiornc VjIov dor forovrigt flere Arter tiuidne, end Møbius angiver i Fortegnelsen, i hvilken kun saadannc bleve optagne, der med Sikkerhed kunde tilbageføres til allerede beskrevne Arter: de øvrige bleve lagte tilside, indtil Nordliavs- Turbellarierne kunne blive nionogratisk bearbeidede etter levende Exemplarer. ') Archiv f. Naturgesehichte 39 Jahrg. ^) Leuckart und Pagensteeher: Untersuchungeu iiber niedcre Seethiere. Archiv f. .Vnatomie und Phvsiologic 1858. "l A Monograph of the British Annelids. Part I. The Nemerteans (udgivet af Rav Society 187;?— 1874). ■*) Jahrcsbericht der Commission zur wissen.schaftlieheu Untersuchung der deutschen Meere in Kiel fiir die Jahre 1872, 187;'>. Ahiiindeli^e lagttagelser Turbellariernes Organisation.* Iiitegiiment. Hus (le tlcsti' TurbcUarirr Hmles t't skarpt afgræudsct Hudlag'. Dette mangler hos Aphanostomum, ell liidtil kun kortelig diaguosticeret Slægt af (_>rsted. Pareuclwmet hos deuue Hlægt bestaar af meget di- stinkte rundagtige Celler, der indeholde en tinkoruet Substauts i vexlende Mæugde (undertiden næsten manglende) og en stor rund Nucleus af et meget grovkornet Udseende (Tab. T. flg. l-^i, d. flg. 1(5). De yderste cilk-hærende Celler adskille sig i Intet fra de dj^bere liggende uden deri, at de paa en Del af sin Overflade ere besatte med Cilier (Tab. I, flg. l."i. c). Man ser dem. naar Dyret trykkes sonder under Dæk- glasset, svomnie emkring ved Hjælp af Fliminerhaar: De ere kuglefurmige. af meget ulige Storrelse; de storre af dem ere O.Olii mm. i Diameter. Kjernerne ere dng altid af den samme temmelig betydelige Stor- relse. Enkelte af de storre Celler indeholde to Kjerner (ligesom Tilfældet ogsaa er med Parenchymets Cel- ler). Se Tab. T. fig. 1.5 b og flg. 16 ved *. Hos de (ivrige med eget Hudlag forsynede Turl.iellarier bar jeg trufl'et et af tydelig adskilte Celler bestaaende f^iithel. Opdagelsen af tydelige Hpitiielialceller i Hudlaget hos Khabdocoelerne skriver sig fra de sidste Aar: endnu er der kun lidet gjmi. i denne Ketning, og jeg har derfur havt min Opina>rk- soinhed henvendt paa dette Punkt. L. Graffi) har ved Hjælp af Recklinghausens .S(dvimpræguati(in opdaget tydelig cellet Epitiiel hos Stenostomnm, 0. Schm. (St. leucas, 0. Schm.). Ved at anvende den samme Methode liar jeg fundet lige- saa tydelige Epithelialceller hos flere Slægter: Vortex, Ehrb. (V. c-avifrons u. sp.), Byrsophlebs n. gen. (D. (Jraffli 11. sp.), Monocelis, Orsted (assimilis, Ørst. og hamata n. sp.). Men disse Celler adskille sig fra de af Graff aftegnede i flere Punkter (se tab. III, fig. 10: Epithelialbeklædningen af Vortex cavifrons n. sp.). Kjernerne, der have et homogent lysbrydende Udseende, ere meget aflange (navnlig hos Vortex og Monoce- lis), af forskjellig Storrelse: sture Kjerner hos Vortex cavifrons n. sp. ere o.oiiiio mm. lange (store Celler 0,034 m.m i storste (jjenneinsiiit), hos Monocelis assimilis. Orsted 0,0()2ii mm. lauge. Ikke .sjelden tindes •J, ja :3 — 4 Kjerner i en Celle; saaledes hos Monocelis assimilis. Orsted: hus Vurtex cavifrons har jeg endog- fiindet indtil (> Kjerner i en Celle. Hos den sidstnævnte Art er det ugsaa lykkedes mig at se Nucleoli. Disse ere af samme klare lysbrydende Udseende og langstrakte Furm sinn Nucleus (nogle dog mere ovale), og ligesom disse at fnrskjeilig Storrelse. halv saa lange som Nucleus (dier snarere derover. Desudeii tin- des i Celleriie mere eller mindre talrig smaa runde Korn. lysbrydende som Kjernerne; i adskillige Celler lindes kun disse Korn; Kjeriieriie mangle. Ctdlenie ere forovrigt polygonale. have ikke den jevnt rette Be- grændsiiing som L. (irafl'-) aftegiier, men ere tandede, og 'l'icmlerne passe ind i hverandre. •) Dis-sc Iaf,'ttaf,'i>ls.T en. .saa {,'0(lt som uilelukk.Midr aiistille.lr |.:(a rhabilni !.■ M 7,1'it.scliritt f. wiss. 7,mVy^K 1875. Pag. 41B. •■=1 1. c. Tab. XXVII. fig. 8. Ogsaa hos Ciyrutnr ((). Dauioisseui ii. sp.) fiudes distinktr Kpitln^lrcllcr isuilgii. Hallez"s Beinærk- jiiug uiu Gyrator-Slægten, Archivcs de Zuulogie experimentale II. pug. .M):!). udi'ii at jeg dug kunde opdagc etl fuldstæudig sammeuhæiigeude Epithelialbekkeduing rundt Legemet. Et andet Forhold hos Huden af denne Art var mig ret paafaUlende. Efter M. Sehultze') er Epithelet hos Rhabdocoelerne dannet af en tiakornet Grundsubstants, hvori er indesluttet en stor Mængde vandklare. omiIc dliT rundagtige Runi, der, som han siger, ved sin eiendonnnelige Lysbrydning levende minder om dr af Dujiinlin for forste Gang oli- serverede Vacuoler hos lufiisionsdyr og Hydnie. Hallez^) erklærer, at disse Huinini kun im- Resultatet at' en pathologisk Tilstand hos det undersogte Dyr: De ere intet andet end Draabir. hididvrnde fra Vædsker i Legemets Indre, der ved Kompressionen af Dyret ere trykkede udåd til Siden, hltrcredc gjennem det resi- stente og stramme Muskellag (hvad der forklarer deres klare Udseende) og endelig trængte ind i Epithel- laget. Dette er efter Hallez specielt Tilfældet hos Prostomum lineare, Ørst. Hos den af mig uudersogti' Gyrator (Prosfomuin) Daniehftcid n. sp. er det ikke saa. Sehultzes Vacuoler indesluttede i den tinknrnedr Grundsubstants tindes hos denne Art ikke alene i Huden paa Siderne af Legemet (de frembydi' her det .samme Udseende som Schultze afbilder, 1. c), hvorhen de hmde være komne ved Tryk udåd af di-t ovrr- liggende Dækglas, men i ligesaa stor Mængde overalt i Huden, ogsaa i Dyrets Midtparti, livor de netop paa Grund af Compressionen allermindst kunde tindes (Tab. IV, lig. 7 a, Vacuoler i Fordelen af Legemet, b, i Midtpartiet og c, i Legemets Bagdel). Og hos en anden Art. ^'ortex cavifrons n. sp., er det lykkedes mig at se Vacuolerne i Huden uden at udsætte Dyret far noget Pre>f. Vacuolerue hos Gyrator Daniel.sseni tindes i en overordentlig Mængde. I hele den bagre Halvdel af Legemet kunne de ligge saa tæt sammen, at de blive polygonale (Tab. IV, hg. 7. e). De regelmæssig jevntykke Skillevægge vise hen paa, at deres Leie i Huden er konstant. M. Schultze auser den hnkornede Grundsubstants med sine Vacuoler for identisk med den uformede kontraktile Substants hos Iiifusionsdyr og Hydrae (dog saaledes, at Huden hos Turbella- rierne oprindelig har bestaaet af Celler). Denne Sammenligning har vistnok senere vist sig ikke at være kor- rekt, da jo Epithelialceller hos adskillige Turbellarier ere opdagede og ogsaa tindes hos nærværende Art: men at Vacuoler, indesluttede i en tiiikornet Grundsubstants, tindes hos Turbellarier, maa jeg anse for sikkert. Poruden de Cilier, der bekl;ede Turbellariernes Legeme, findes ogsaa, navnlig i Enderne af Legemet. Haar, der adskille sig fra de aluiindelige Flimmerhaar ved sin meget storre Læugde. forholdsvise Tykkelse og navnlig ved sit eiendommelige Forhold under Bevægelse og Hvile. Disse Haar ere sikkerlig hos mange Turbellarier blevne overseede og endnu hyppigere forvexlede med stive Horster (se nedenfor). Deres eiendommelige Bevægelsesforhold tinder jeg intetsteds nærmere omtalt af Turbellariologer, heller ikke noget sikkert om deres Udbredelse hos Turbellarierne. Disse cilieartede Haar har jeg tydelig iagttaget hos Vortex cacifrons, n. sp.. Kylosphæra armnta, n. gen. n. sp., Moiiocdis Jtamata, n. sp. og Cylindrostomiiin longifiluni, n. sp. De sidde paa Integumentet i Forenden af Legemet; hos Monocelis hamata tindes de ogsaa i Bagenden af Legemet. De ere dog ikke indskrænkede alene til den ydre Hud. Hos Cylindrostomuui longitilum har jeg fundet dem mægtigst udviklede paa Svælget, hvor de sidde paa Udsiden i en hel Di'l Knipper og ere af en ganske overordentUg Længde, længere end Halvdelen af det lange Svælg! (Tab. \". fig. 10). [Iiuler Hvilen ligge Haarene trykkede iud til Huden eller til det Organ, livorpaa de ere fæstede. Men pludselig sætte de sig i iieviegelse; luirtig, ofte lynsnart, rette de sig lige ud og staa ubevægelig lod- ret paa Tangenten af den Krumuiiie'. .-^oni det Legeme eller Organ, livorpaa de sidde, har. og se nu alde- les ud som de stive Borster. dei- ra'.^'i' fi-em fra Integumentet hos saa mange Turbellarier: Lighedeu er saa- meget mere skuftende. som de i meget lang Tid bibeholde aldeles uforanderlig den rette Stilling. Uiuler deres Hvile luir jeg hos Cylindrostomum longililum iagttaget et eiendomnndig Forhold, hvorved de adskille sig fia de alniiudelige Flimmerhaar Ims Turbellarierne. De mange beva'gelige lange Haar, hvormed Lege- mets Fo)-del er 'lesat (Tali. \'. lig. l-"> a), ere under Hvilen hoiede sammen som et Knæ: den knæformigi' Omboining vender forti!; den furegaar. som jeg antager. paa et bestemt Sted af Haaret og er temmelig skarp. ') Bcitr. zur Natva-gosdiichte d(>r Tiuljclhnini. P;i,-. 0 ..- 10. ■^1 Arrhivo.s (le Zoolngic e.\poriment;ile. 'rumi' 11, jml; .jtJ;V (De paa Figuren aftegiicili' Haar ere seede paa et presset Individ og vise vistnok ikke Oniboiningen aldeles naturlig). Haarenos Funktion er uden Tvivl at virke i Folelsens Tjeneste. Derfor taler tydelig deres Stilling i Enderne af Legemet og paa Organer som Svælget. De ere Turbellariernes Foletraade. Af andre Integumentdannelser maa nævnes stive Børster (M. Schultzes jTasthaareu!), der lindes vidt udbredte hus Turbellarierne, og de saakaldte ^Papiller»- eller Hefteapparater. De sidste har man op- daget hos mange Rhabdocoeler. altid i den bagre Ende af Legemet. Hos Kylosphæra armata n. gen., n. sp. tindes de mærkværdig nok ogsaa i Mund-Regionen (Tab. Ill, fig. 16, a, a: Hefteapparaterne. (i i Antal. stillede i en Tværrække). De tjene her Dyret til at suge sig fast med til sit Bytte. Ellers tjene de kun til Fastheftuing under Bevægelserne. L. Graff*) omtaler denne deres Funktion, men renoncerer paa at udrede disse meget smaa Redskabers Bygning. Hos Monocelis lineata, Ørsted (og sikkerlig ogsaa hos de ovrige Rhabdocoeler) beståa de af stavformige Legemer (Tab. VI, tig. 6). der ligge parallelt ved Siden af hverandre eller vige noget ud fra hverandre mod den frie Ende af sPapilleua. Stavene ere tæt forbundne med hverandre; kun de yderste Ender ere frie og mere eller mindre stumpt tilspidsede. Haarde Indleiringer i Integumeutet, der tindes istedetfor Stave og indtage deres Plads, ere iagt- tague af M. Schultze hos Sidonia elegans, M. Sch. -) og af L. Graff hos Turbella Klostermanni, L. Gr. ^ ). — Hos Plagiostomutn Koreni n. sp. tindes lignende Indleiringer i Mængde i Huden og tilliga overalt en Masse Hebe af meget smaa Stave. De indleirede Legemer (Tab. V, fig. 4) have den uregelmæssigste Form og en meget forskjellig Storrelse; de storre af dem ere 0,008,7 mm. i storste Gjeunemsnit. De ere lysbrydende (ikke saa stærkt som Fedtdraaber) og have et homogent Udseende. Ved ludvirkniug af Eddikesyre blive Randene mere iijævne; tilsat i storre Mængde forandrer Eddikesyren deres homogene Udseende; de synes tinkornede og tabe sig snart aldeles for Oiet i det omliggende Væv. Pigment i sdve Huden har jeg fundet hos en enkelt Art (se Afsnittet om Pigmentet). Stavkjertler og Slimkjertler i Huden skulle senere omtales. Hutlmuskler og Parenchyiii. Hos Rhabdocuelerue staar efter Schneider ■*) Kroppens Muskulatur lielt igjennem paa et lavt Ud- viklingstrin, idet Muskeltrævlerue kun ligge enkeltvis indleirede i Protoplasuuiet. Hos Planarierne ere Mu- skulaturen et Trin holere udviklet. idet her eu Del af Muskeltrævlerue og da altid de langsgaaende Træv- ler ere forenede samnieu, saa de ligne Primitivbundter. En til Plauariernt' henregnet Slægt, Bipalium (Sphyrocephalus, Schmarda) har den samme Art Muskulatur som Rhabdocoelerue. ^) Jeg har nu ogsaa fun- det en Rhabdocoel, hvis Muskulatur ligner Planariernes. Hos Monocelis assimilis, Ørsted nemlig sees inden- for Hudmuskellagets Ringtibre, der i're meget tine og tætliggende, Længdetrævlerne forenede sammen i mange særskilte Bundler, nogle faa i hver Buiidt: Buiidterne forbiiules med hinanden, idet der i meget skråa Retning gaar en og anden Trævle fra den ein' Buudt til den luerliggeude. (Smlgu. Schneider Op. cit. Tab. VI. tig. 4) Noget Diagouallag (Schneider) tindes ikke. Efter M. Schultze") bestaar Turbellariernes Parenchym eller den Del af Legemet, der ligger under Intcginneiitet ng ei indtages af Fordoielses- og Kjonsorganerne, af eu blod, foruilos Substants, der inde- ludder I\(irii og r.|;enT iHulrum). L. Graff') har imidlertid hos ConvoUda armata, L. Gr. fundet Rummet niellem liiteguuieiit ng Tarm indtaget af reticulært IJindeviev. opstaaet af sammensmeltede Celler, hvis store M Zeiteclir. f. wiss. Zoolo{,'io 1874. Paf;. 130. «I ViTlunidl. ilor iihvsik.-mod. (ioscllsch. in Wiirzlmri,', -Iti-r liaml. ») 1. <•. *1 Sc-hiioidiT. Systrm ilor Platholminthoii, \';v^. 8 IV. »l Schneider. Up. cit. Pag 10. ») Schnltzc: Boitriifjo znr Naturgosch. d. Tnrbelhu-ien, Pa^,'. 19. 'I Zfit.schr. f. wi,<..i. Zuol(«io 1874. Paj;. KW. Taf. 17, Fil'. 5. ovale Kjerner furekoimiie talrig i Vanet. — Soiuiertrykker uiau de zarte Apliauostoiiiuiu-Arter, sees Le- gemets Masse at beståa af distinkte Celler (Tab. I. tig. lo, d). Betragter man det uskadte Dyr, ser man disse Cellers kornede Kjerner, der ere meget distinkte, fra Legemets Overflade af i storre og større Dybde; de klare Cellevægge kunne nu ei opdages. I en vis Dybde ophore Cellekjernerne, men efterat Mikroskop- tuben er sænket lidt, vise de sig paany og kunne nu atter forfolges til Overfladen af Dyrets Underside. Det celletomme Rum i Dyrets Midte er da vel Fordoielseshulen, men omkring denne bestaar Parenchymet af virkelige distinkte Celler. Cellerne ere runde og kun lost forbundne; saa snart man pres- ser Legemet for stærkt for at opdage dem, adskilies de og ligge frit hver for sig. Hos Aph. diversicolor. Ørsted opdagede jeg dog et Parti sammenhængende Yæv af polygonale, inderlig forenede Celler (Tab. I. fig. !()): dette Parti var kun lidet, dg Cellerne gik efterhaanden over i de almindelig rundi-: hvur ile ligge i Legemet, kunde jeg ei opdage (maaske begrændse de en Fordoielseshule?). Cellerne ere fumvrigt af en meget forskjellig Størrelse; storre Celler ere 0,016 mm. — 0,021 mm. i Diameter. De indeholdf en storre eller mindre Mængde finkornet Substants; mange Celler ere næsten ganske klare uden Kornsubstaiits. Nuclei ere stedse af samme Størrelse i de store Celler saavelsom i de smaa, der ikke engang ere Fjerdede- len eller Sjettedelen saa store; de ere aldeles runde, tykvæggede, af et grovkornet Udseende; ikke sjelden findes 2 Nuclei i en (storre) Celle (Tab. I, fig. 1(3 ved *). Nucleoli bar jeg ei opdaget. Af aldeles samme Beskatfenhed som disse Celler ere ogsaa Stavdannelseseellerne hos Aphanostomum-Arterne, kun at de indf- holde Stave. Om de cilieb;erende yderste Celler se pag. 6. Pigiiient. Pigmentet ligger hos Rhabdocoelerne stedse umiddelbart imdrr Huden, men findes aldrig afleiret i denne. Saaledes efter M. Schultze. ') En ny Art, Plagiostomum Koreni. gjør herfra en Undtagelse. Hos denne ligger Pigmentet i to Lag: ét i Huden, bestaaende af brunt farvede Molekylkorn, der figge sam- men i en Mangfoldighed af smaa Holie (Pletter), og et Lag under Huden, dannet af det samme Slags Mo- lekylkorn. som imidlertid her ere ordnede i forgrenede Linier, der se iid som et Net. Dette Forhold ind- skrænker sig kun til denne Art. Hos en anden Art af samme Slægt; Plagiostomum vittatum, Frey & Leuck. mangler Pigmentet i Huden ganske, og kun det retikulære Farvelag under Huden findes. L. Grafi'-) omtaler som noget mærkværdigt, at hos Vorticeros pulchellum, 0. Schmidt er Svcchjrf farvet med ligedant Pigment, som findes i Kroppens Pigmentlag. Jeg har fundet en anden Rhabdocoel. Acmostomuni Sarsii n. sp., hos hvilken ogsaa Svælget er pigmenteret med det samme Pigment som hele Legemet. Aphanostomum virescens, Orsted har en stor orangegul Flæk af en meget besynderlig Beskaffen- hed paa hver Side af Legemet mellem Porenden og Otolithen (Tab I, fig. 4, c). Hos Proporus rubropunc- tatus, 0. Schmidt, der synes at staa Aphanostomum-Arterne meget nær, findes paa samme Sted to tegl- stensrod'. Pletter. Maaske freml)yde disse noget tilsvarende. 0. Schmidt^) anser dem for Oine, dog, som det synes at fremgaa af hans Afhandlings Karakter, uden at have underkastet dem nogen histologisk Under- søgelse. Flækkerne hos Aphanostomum virescens adskille sig vidt fra de almindelige Oine hos Turbella- rierne; de have kun Stillingen paa Legemet og Farven tilfælles med disse. De beståa af en Del sanimen- hobede runde Blærer af forskjellig Størrelse (de storre af dem ere 0,013 mm. i Diameter). Blærerne inde- lioldc en klar, livlig orangegul Yædske, hvori smaa stærkt lysbrydende Legemer ere i en hurtig hoi)pende eller dandsende Bevægelse (se tab. I, fig. •'>. hvor en enkelt Blære er aftegnet). Disse Legemer ere i nogle Blærer saa yderst smaa, at det er umuligt at iagttage deres Form; i andre ere de storre, og man ser M. Schiiltzo: Beitrage etc, pag. 8 ug l(j. Zeitschrift f. wiss. Zoologie 1874. pag. 152. Sitzimg.sber. å. kais Akad. der Wissenscli., 9 Baiiil. pag. 498. tab. 4G, B^ 10 (lem (la beståa af to ovale eller mere langstrakte Stykker, der hæiige saiiuueii med sine Ender, men tor- evrigt have ganske det samme Udseende (Tab. I, fig. 5*); de se ud som de almiudelige stavformige Legemer, naar disse vare delte i eller nærved Midten i to. Forbindelsen mellem de to Stj^kker maa være temmelig stærk, thi jeg saa ei, at de imder Legemernes livlige Bevægelser forandrede sit Leie i Forhold til hinanden. Hvorledes denne Forbindelse nærmere var beskaffen, kunde jeg paa Grund af Lege- mernes meget ringe Storrelse ei komme efter. Begge Stykker tilsammen ere kun 0,0017 mm. lange, og da ere de ogsaa af de storste. Hos samme Aphanostonuim-Art og tillige bos Aphaimstonuim rhomboides n. sp. tindes endnu nogle andre farvede Blærer med Smaalegemer i, hvortil ingen Analogi kjendes hos Turbellarierne. Jeg omhand- ler dem her, da jeg ikke ved noget nærmere at henfore dem til end Pigmentet. De ligge i Parenchymet, især langs Legemets Midtparti, og beståa af forholdsvis store, glasklare, stærkt lysbrydeude Korn, sammen- hobede i en eneste langagtig eller mere rundagtig Ivlump, der svommer i en stor rund Blære, fyldt med en lyst brunhg Vædske. Kornene ere tydelig nok enkelte, hyaliue. Klumperne ere af forskjellig Storrelse; en af de storre, langagtige maalte i Længde 0,022 mm.; ved paafaldende Lys vise de sig hvide og give Le- gemet et flækket Udseende; ved gjenuenifaldende Lys ere de morkt brunlige. Stavformige Legoiiier og Neldeorgaiier. Hos Turbellarierne tindes meget almindelig en Mængde glasklare, lysbrydende, stavformige Lege- mer i Huden og Parenchymet. De have et aldeles strukturlost Udseende, hvilket er det sædvanlige (eller de ere forsynede med en Neldetraad). Yi skulle forst beskjæftige os med de almiudelige strukturlose Stave. Disse Stave ere i Almindelighed farvelose. Hos et Par Arter: Convoluta flaviliacillus n. sp. og Enterostomum flavibaeillus n. sp. tindes der samtidig med aldeles (arveløse Stave en Mængde livlig farvede, der herved oieblikkelig udpræge sig. De findes i saadau Masse, at Legemets Farve for en stor Del frem- bringes af dem. Besynderlig nok ere Stavene hos begge de nævnte Arter, der dog hore til fjernt fra hin- anden staaende Slægter, gule, og hos begge ligge de i Linier, der forgrene sig og anastomosere med hin- anden. Hos Enterostomum tiavibacillus ligge desuden Stavene i talrige suiaa Hobe nær Overfladen, mere superticielt end de forgrenede Stavrækker. Stavene dannes i Celler med et fuldkommen homogent, seigt, slimet Indholil. en klar Nueleus og indeni den en Nucleolus. Saaledes det almiudelige Forhold. \) Hos Aphouostomum-Arterne ligne Stavdannelses-Cellerne (Tab. L tig. L") e) de Celler, der danne Pareufhymet og bære Cilierne paa Legemets Overflade (Tab. L tig. 1"> d, a). Kjernerne ere af et grovt kornet Udseende. Ingen Nucleolus kan opdages. Fra Stavdannelses-Cellerne udgaa Strenge af rækkevis stillede Stave, der gjerne folge Nerverne selv i deres finere Forgreninger. Hos Monocelis assimilis. Ørsted folger den samme Slags Strenge konstant vasa deferentia, saavel deres Stammer som de mange Grene (Tab. VL tig. 1, a*, a*). Om Betydningen berat fm- Forklaringi^n af Stavenes P^unktion se pag. 1 f. Stavstrengene ligge ikke i egne Kanaler og ere heller ikki' piia nogen anden for Oiet mærkelig Maade afgrændsede fra de omgivende Væv; de ligge frit i disse. Kun Ims Monocelis hamata. n. sp. har jeg scet Forholdet anderledes. Hos denne Art tinder man Stav- strenge (se nedenfor), der ved en smal transparent Area ere adskilte fra det Væv, som de gaa gjennem. Gjennem Stavstrengene rykke Stavene efterhaanden fra de i Parenchymet liggende Celler hen til Legemets Overtiade for her at fordele sig rundt omkring i Huden. Hos enkelte Arter har jeg ikke seet Stavstrengene fnrcbde sig; hos (li'ni udiuuiide de i sairegne .\abniuger. De ovennævnte af en transparent L. (iralT: Zcitsclir. f. wi.ss. Zool. 1874. 11 Area oingivue Stavstrenge hos Monocelis hatnata n. sp. udmunde saaledes i Forenden af Legemet (Tab. VII, fig. 5); Stavene ere meget smaa, forholdsvis tykke, afstumpede i Enderne. Hos Monocdis assmilis, Ørsted, Plagiostomiim Korcni u. sp. (og muligens ogsaa hos Cylindrostomum longifilion ii. sp.) udmunde de fra alle Kanter i Penis! Det Forhold, hvori Stavene herved komme til at staa til Kjonsorganerne, er saa mærkværdigt, at jeg nærmere maa omtale det. Hos Monocelis assimilis. Ørsted findes i den bagre Del af Legemet en Masse Stavdannelses-Celler, hvorfra Stavstrenge udgaa, der forbinde Cellerne med hverandre (Tab. VI, fig. 1, a, a) og derpaa konvergere fra alle Sider indad mod Sædblæren (Tab. VI, fig. 1, d), gjennemtrænge det tykke Lag af Fibre, hvoraf denno er omgiven (Tab. VI. iig. 1, c, fig. 2, g), lobe saa henover Sædblærens ydre Side og udmunde ende- lig alle i Basis af den kaiialforcnde Penis-Stilet (Tab. VI, Iig. 1, f) omkring Sædblærens Udførselsaabnin^- i denne (Tab. VI, fig. 1, e; Aabningen sees uoget forskyvet fra Penis-Stilettens Basis). Ved at incitere Dyret med fortyndet Eddikesyre har jeg seet Stavene den ene efter den anden drives ud gjennem Penis- Stiletten (Tab. VI, fig. 2); det skede noget stodvis. Aldrig trænge Stavene ind i Sædblæren; naar Dyret behandles med Eddikesyre, ser man Sædblærens Udforselsaabning forlænges til en meget smal, fin Gang (Tab. VI, fig. 2), hvorigjennem Stavene vanskeligere kunne gaa ned; maaske sker noget lignende, naar Dy- ret inciteres under Parringen. Hos Plagiostomum Koreni, n. sp. er Penis helt blod og har nugen Lighed med en Paddehat: «Stilken* udgaar fra Sædblæren, og Skiven eller »Hatteii;, hvori den ender, er rettet mod Kjonsaabningen. Stavstrengene (Tab. V, fig. 7, f) udmunde nu fra alle Kanter i den nederste, meget tynde Ende af 'Stilken-, der hvor denne gaar over i »Hatten«; her sidde Stavene tæt omkring Stilken som i en Krands. Baade hos Mmiocelis assimilis og Plagiostomum Koreni n. sp. ere Stavene meget smaa. Hos forstnævnte Art ere de kun 0,0026 mm. — 0,0034 mm. lange. De ere butte i Enderne og have forøvrigt aldeles Stavenes almindelige Form og Udseende (Tab. VI, fig. 3); i Eddikesyre opløses de efterhaanden (hos Monocelis assimilis). Nogen vedhængende Neldetraad har jeg ikke kunnet opdage trods de stærkeste For- størrelser. — Foruden hos M. assimilis og Pl. Koreni synes jeg ogsaa hos Cylindrostomum longifilum n. sp. at have opdaget Stavstrenge, der udiuundede i Enden af den blode Penis. Heroin er jeg dug ikke sik- ker. Jeg skulde tro, at Udninnding af Stavstrenge i Penis ei er saa sjelden Ims Turbellarierue. Men formedelst Stavenes ringe Størrelse, og muligens fordi Stavstrengene heller ikke til alle Tider ere tilstede hos Dyret (hos M. assimilis tindes de dog stadig), er dette Forhold i saa lang Tiil uudgaaet Opnnerksunihrd. Hvorledes skal man nu forklare sig disse Staves Funktion? Om Stavenes Funktion i Almindelighed har følgende Anskuelser gjort sig gjældende: M. Schnitzel) antager, at Stavene ved sin haarde Beskafilenhed tjene til at foroge Folelsen, idet de dels tindes sammenhobede omkring Gangliet og langs Nervetraade, dels ligge i eller umiddelbart under Hu- den, hvor de kunne byde Modstand mod ydre Tryk og derved virke i Følelsens Tjeneste paa samme Maade som Neglene foroge Følelsen i Fingerspidsene. — Leuckart^) fremstiller en ganske anden Anskuelse, at alle Stave i Virkeligheden ere Nelde-Apparater eller beslægtede Dannelser, der udslynges af Huden under Fangst af Bytte. L. Graff^) har senere paavist, at Stavene hos enkelte Arter i Virkeligheden kunne udvikle sig til ægte Nelde-Apparater. — Schneider \) endelig har en tredie Anskuelse, at Stavene ere en Slags Kjærlig- hedspile, der udslynges af Huden og anvendes under Parringen som Irritationsmidler. Hvad nu først Schultzes Antagelse angaar, saa viser jo Stavenes Udmunding i Kjonsorganerne eller gjennem særegne Aabninger paa Overtladen af Legemet hen paa uoget ganske andet. .leu' vil vistnuk ikke benægte, at Stavene, da de nu engang håve en fast Aggregattilstand, kunne virke jiaa den af Schultze antagne Maade. Men naar denne Forfatter og senere hen Graff-'') (for de strukturlosc 'I M. Sehultzo: Beitrage znr Naturge.-ich d. Turbellarieu, pag. 15. >) Archiv f. Naturgesch. 1852, pag. 238. =•) Zeitschrift f. wiss. Zoologie 1874, pag. 142, *) Schneider: Untersuchuiigen iibcr Plathclm.. pag. 21. ») 1. c. pag. 129. 12 Staves Vedkommende) mener, at den Omstæudighed, at Stavene tindes uphobede omkring Ceutral-Nervesy- stemet og som Strenge folge Nervetraadene, saa stærkt taler for, at Stavene staa i væsentlig Relation til Nervesystemet, saa er dette urigtigt. Hos Monocelis assimilis folge konstant Stavene vasa defcrentia og de- res Grene i tykke Strenge paa samme Maade som ellers Nervetraadene (Tab VI, fig. 1, a*). Det er klar- ligvis kun, fordi Stavene langs Nervetraadene og vasa deferentia finde mere banede Veie, at de folge disse. De ligge heller ingenlunde altid ved Gangliet. Hos Proxenetes tlabellifer, u. gen., n. sp. findes de netop allersparsomst ved Gangliet (Tab. II, fig. 14, a*), medens der i nogen Afstand fra Gangliet, foran og bag dette, ligger en uhyre Mængde Stave hobede sammen (Tab. II, fig. 14, a, a**). Heller ikke Stavenes Leie i eller lige under Huden er noget Tegn paa, at de netop ere Folelses-Apparater. Schneider har iagttaget, at Stavene nddynges af Huden i Mængde efter Dyrets Vilkaar. Den simpleste Grund til at Stavene ligge nær Overfladen er da vel den, at de herfra nærmest kunne fores ud. Leuckarts Anskuelse, at Stavene tjene til Fangst af Bytte, synes allerede modbevist ved Schneiders lagttagelse, at alle Individer, der bleve holdte isolerede 1 — 2 Dage, viste Ildladningen allerskjonnest og det ligemeget, enten Dyrene hungrede eller vare rigelig forsynede med Fode. Ophobningen af Stave under Isolationen, siger Schneider, maa vel tale for en anden tænkelig Anskuelse, at Stavene tjene som Irritationsmidler, en Slags Kjærlighedspile, under Parringen. Det ligger uær at anse Stavenes eiendommelige Forhold til Kjonsorganerne hus Monocelis assimi- lis og Plagiostomum Koreui, n. sp. som en steerk Bekrceffdse paa Schneiders Betragtning. Ingen Eiendom- melighed i Penis's eller Bagendens Bygning hos de to Arter taler for, at Stavene tjene til Fangst af Bytte. Stavene hos de nævnte Arter ere stumpe i Faderne : man skulde vente, at de som Irritationsmidler vare tilspidsede. saameget mere som saadanne i Enderne tilspidsede Stave ere meget almindelige hos Turbella- rierne. Dette kan dog kun vise, at Stavene ikke virke irriterende paa en blot mekanisk Maade. Schneider har iagttaget, hvorledes Hudens Stave, naar de frivillig udslynges af Dyret, efter negle faa Sekunder for- andre sig til en snart ret, snart bolgeformig krummet Streng, der indeholder en stærkt lysbrydeude Traad, omgiven af en klar homogen Substants. Graff') stiller disse sammen med Neldeorganer; det er netop dem, der ifolge Schneiders Anskuelse, efter sin Forvandling til en Slags Neldeorganer, skulle virke som Kjærlig- hedspile. Eu lignende Forvandling kunde ogsaa foregaa med Stavene hos Monocelis assimilis og Plagiosto- mum Koreui n. sp. Eller Stavene kunne som saadanne være fuldt færdige Neldeorganer, hvis Neldetraad naturligen paa Grund af Stavenes overordentlige Lideuhed er usynlig for Øiet. Stave, der udkastes fra egne Sække, som aahne sig rundt omkring paa Overfladen af Legemet, skulle omtales senere under Beskrivelse af de enkelte Arter (Aphanostomum diversicolor. Ørsted og Mono- celis hamata n. sp.). Neldeorganer, der vidt adskille sig fra Neldestave, har jeg fuudet hos Gyrator Schraidtii n. sp. (Tab. IV, fig. 17). De ere lange, sædtraadlignende, afstumpede i Endeine, stærkt lysbrydende, og ganske høidige. De samme, kun grovere og kortere, har jeg fundet hos Kylosphæra armata u. gen., n. sp. (Tab. III, fig. 19). Navnlig hos den sidste stemme disse Neldeorganer overens med den Slags, M. Muller ^) bar fuiiili't i Snabelens Vcegge hos en Nemertin (Meckelia), og som altsaa ogsaa findes hos Rhabdccoelerne. Det er vel uvist. om der bor lægges nogen Vægt paa, at de to Rhabdocoeler, hos hvilke disse Neldeorganer findes, netop hore til Slægter, der ved Besiddelse af en Snabel staa Nemertinerne nærmere end de ovrige Khabdocoeler: Neldeorganerne findes hos Rhabdocoelerne ihke i Snabelen; de ligge hos Gyrator Schmidtii i Siderne og Forenden af Legemet (Tab. IV, fig. 12, a, a*); hos Kylosphæra armata n. sp. danne de to lange Strenge (Tab. III, fig. 1."), a, a), der knuime forfra og ende først i Siderne af Bagdelen paa to be- stemte Steder i Integumentet (Tab. III, fig. 1-5 a*, a*), hvorfra Neldeapparaterne fores ud af Legemet. Nel- deapparaterne dannes, hvad M. Maller (1. c.) ei omtaler, i runde Celler og ere ogsaa, medens de ligge i disse, lange, boielige, sammenrullede efter Cellevæggen, aldeles forskjellige fra Stavene (Tab, l\, fig. 16). ') 1. r {iHK. 129. «) M, MiiUcr: ObscrvatioiiM anatomicæ de vermibu.s quibu,sJam maritimis, \mg. 28, tab. 3, fig. 13. 13 Hos en Diuophilus-Art, meget almiiulelig her ved Bergen, findes utvivlsomme Neldeorganer, der, hoist mærkværdig, ganske ligue Neldeorgaiierue hos Coelenteraterne (se det vedfoiede Træsnit). De beståa af Kapsler af samme Form som Kapslerne hos en Actinie eller Bægerkoral. Kapslens Væg er tydelig begrændset af to Linier, stærkt lysbrydende. Neldetraaden. der saaes udslyuget fra den ene Ende af en af Kapslerne, viste en kortere Strækning nærmest Kapsbm Spiraldreining som hos en Actinie. Deretter var den længste Del af Traaden ret. Traaden var forovrigt ikke fuldstændig ndslynget; iudeni Neldekapslen laa den ovrige Del i Slyngninger, tildels regelmæssige Vindinger. Haar paa Neldetraaden var det mig umuligt at opdage selv ved saa stærk Forstorrelse som Immersionslindsc (iinidlaeh IX, meget mulig paa Grund af deres overordentlige Finhed. GrafiF') har iagttaget, hvorledes Legemer, der efter al Sandsyulighed ere Nelde- organer, efterhaanden udviUede sig af de almindelige Stave. Jeg har iagttaget det samme hos en anden Art Neldeorganer af Gyrator Danidsseni n. sp. og G. SeJunidtii n. sp. I Huden hos disse 2 Arter (hos G. Schmldtii n. sp. samtidig med de nys nævnte sædtraadlignende Neldeorganer) findes en Mængde fritliggende Stave, uogle med butte Ender, andre, der have den ene Ende indkneben, og endelig korte ovale eller sækformige Legemer (forovrigt af samme lysbrydende Udseende som Stavene), hvis ene Ende er forholdsvis enduu stærkere indkneben; mel- lem disse tre Former findes nu aldeles kontinuerlige Overgange (Tab. IV, fig. 8 og 14). Stavene ere de oprindelige; de dannes i runde Celler. De ovale Legemer ere de fuldkommen udviklede Neldeorganer; de have med sin indkneVme Ende den saniuie Form, som er bekjendt fra andre Dyrklasser. Aeldeorgan afDiBophiks. Slimlijertler („Spindekjertler", Sclinoider). Schneider-) omtaler -Spiudekjertlers hos Rhabdocoelerne (Mesostmnum Ehrenbergii og M. tetra- gonum; de findes vel efter Schneider ogsaa hos M. obtusum). De afsondre det Slim, som Dyrene give af sig. Hvor Spindekjertlerne ndmunde, har Schneider ei seet. Han formoder dog, at Slimet (hos M. Ehrenbergii) træder ud fra meget fine Aabninger over hele Bugsiden, ei fra et begrændset Sted af Legemet. Hos Monocelis assimilis, Ørsted, Aphanostomum diversicolor. Ørsted og A. rhomboides n. sj). har jeg meget tydelig seet disse Kjertlers Udmundinger. Hos Monocelis assimihs findes i den bagre Del af Legemet en Masse fine, forgrenede Kjerteltraade, dannede af meget smaa lysbrydende Korn (Tab. VI, fig. 1, k). Traadene udgaa fra encellede Kjertler, der hun indeholde det samme finkornede Slim som Traadene (disse utvivlsomme Slimkjertler (se nedenfor) afvige herved fra de Celler, Schneider antager for Slimkjertler); Traadene konvergere derpaa efterhaanden, indtil de alle forenes i et lidet langagtigt Rum (Tab. VI, fig. 1, i) med vii ciieftte rntid Udførsdsaahning paa Bugsiden et kort Stykke bag den mandlige Kjonsaabning. At det er Legemets Slim, som her udfores, kan man let se ved at uudersoge de Slimtraade, der efter Behag kunne drages ud af Dyret; man finder i dem Eækker af de samme fine Korn som de, der danne de finkornede Kjerteltraade indeni Legemet. Hos de to nævnte Aphanostomum-Arter er Slimkjertlernes Leie og deres Udmunding ganske an- derledes. Hos disse findes i Fordelen af Legemet lige under Overtladen mange smaa med fine lysbrydende Korn opfyldte Sække, der aabue sig hver især med sine papilformig over Legemets Overflade fremragende Ender (Tab. I, fig. 13, b, b). J) Zeitschr. f. wiss. Zoologie, 1874, pag. 142, tab. 19, fig. 1 og 2. *) Schneider: Untersuchungen iiber Plathelmintiien, pag. 24. 14 Slimkjertler hos Ncmertinerne har uiaii allerede længe kjeiidt. Deres Udmunding er imidlertid meget vanskelig at iagttage. Kefersteiu') har ikke kunnet opdage nogeu Muudinger. Mc Intosh i sit nve store Arbeide over Nemertinerne meddeler kun, at Slimet dannes af hele Hudens Overflade. Afdode Pro- fessor M. Sårs har i sine efterladte Manuskripter (fra Aaret 1837) aftegnet og beskrevet en meget stor Ne- mertin (Cerebratulus grandis, M. Sårs), der har to parallele Rækker af Porer langs hele Ryggens Midte (Tab. VIII, fig. 21). Porerne, siger Sårs, mærkedes at være Slimporer, hvorfra stundom Slimet kom ud som overmaade fine bugtede Traade: herved afsondredes det i Mængde og fordærvede Våndet, saa dette ofte maatte skiftes.*) Nervesystem og Saiulseorgaiier. Xervcsystcui. Ceutralnervesystemet er i Almindelighed ved et Indsuit i Midten tydelig delt i to Sidedele. Hos nogle er Delingen kun antydningsvis tilstede (Dohheltganglion). Hos Enterostomum tlaviba- cillus n. sp. er Gangliet aldeles regelmæssig ægformigt; det frembyder Formen af et Enheltganglion (Tab. V, fig. 26). Hos Enterostomum fingalianum, Clap. -) findes igjen to tydelig adskilte Ganglier! Dog hore disse Arter efter sin ovrige Bygning til samme Slægt. Fra Ceutralnervesystemet udgaar fortil, udåd og bagtil Nervestammer. De bagtil gaaende ere én for hver Sidedel af Hjernen, undertiden to (hos Cylindrostomum longifilum n. sp.), undertiden vexlende i Antal, én, to eller tre (saaledes hos Acmostomum Sarsii n. sp.) Øine. Hos Rhabdocoelerne findes Øinene som to Pigmentfiækker i den forreste Del af Legemet, med i'lirr ndi'u Lindse; sædvauligen ere de to, sjeldnere fire i Antal; i sidste Tilfielde staa de parvis efter hinauden; hos Kylosphæra ar muta n. gen., n. sp. staa de nnder hinanden. Undertiden ere Øinenes Pigment-Molekyler konstant ordnede paa en eiendommelig Maade. Jeg har opdaget dette hos de lindselose Oine; de vise heri med al sin Ufuldkommenhed en bestemt Ditiérentie- ring. Øinene hos Plagiostoniuin Koreni, u. sp. (Tab. V, fig. 5) beståa kun af sniaa rode Molekyl-Korn. Disse ere ordnede saa. at (Jiet bestaar af to omtrent ligestore halvmaaneformige Dele, der ligge paa langs med de konvekse Rande indad. Randene tangere hinanden noget bagenfor sin Midte; de ere meget tyk- kere og morkere end hele det ovrige Parti af (_Uet. der har et ensartet og (paa Grund af Moleky- lernes ringere Mængde) klart Udseeude. Idet nu de nutrkere Rande tangere hinanden, bliver Oiet afdelt i to lyse Felter. — Hos Acmostomum Sarsii, ii. s]i. have Øinene (Tab. V, fig. 10) en trekantet Form. Mo- lekylerne ere ophobede langs Randene, især den indre, og danne en tyk niork Ranune om det klare tyndere Midtparti; fra Midten af hver af de tre Rande gaar en Streng, lig Randene, men tyndere, hen til Øiefiæk- kens Centrum, hvor Strengene modes, saa altsaa Øiet bliver afdelt i tre omtrent ligestore, lyse Felter. — De saaledes difterentierede Oine hos de to Arter stemme overens med hinanden deri, at Molekylerne hos begge danne tykkere Rande, der afdele Øiet i klare, omtrent lige store Felter, og deri, at Molekylerne især ere sammenhobcde paa den indre Rand. Hos begge Arter ere Molekylerne rode af Farve. Hos en Del Rhabdocoeler dannes Øinene af store sorte Kugler, temmelig lost forenede, da de ved et svagt Tryk lade sig isolere, 0. Schmidt =*) har iagttaget dette Forhold hos den af ham opdagede Mesostomum lenticulatnm, dog udeii at foretage nogen nærmere Undersogelse. Den samme Sammensætning af Øinene har jeg fundet hos Byrsophlebs Graftii n- gen., n. sp., Proxenetes flabellifer, n. gen., n. sp., Vortex cavifrons, n. sp., Gyrator Daniel.sseni, n. sp. og Cylindrostomum longifilum n. sp. Kuglerne variere *i Der er opstaaet ilen Tanke bo.< nii^. at di.s.se i llække stilli^iie IVn-er niaa.ske crr ile niandliLCe Kjonsaal)ninger. Om hele dun uhyre Sliinmasae kommer uil ^'jenuem dem, er ilet ikke trolijrt. ') Zuitschr. f. wis-s. Zoolof?ie, 12 Band, paff. 66 og 67. ») Reclierclie,.< anatom, .sur les Annélide.s, Turbellariés etc, pa^'. 67, tab. 6, ti^'. 11. 0] Sitzuufj.sher. d kai.s. .Vkad. d. Wis.sen.seli., 9 Baud, paj,'. 497, tab. 46, fij;. 9. If) 1 Sturrelse hos de forskjellige Arter: hos Byrsophlebs Grafiii u. geii., n. sp. ere Kuglenie hele 0,004.3 mm. i Diameter, hos andre Arter iioget mindre. De ere ogsaa nlige store i Øiet hos samme Individ: hos Proxe- netes flabellifer, n. gen., n. sp. ere de storre Kugler 0,003,4; andre kun omtrent ',« saa store. I hver af Knglerne er en mindre Kugle indesluttet (iagttaget hos Proxeuetes flabellifer, Gyrator Dauielsseni og Cy- lindrostomum longitilum). Man kunde tro, at Kuglerne vare billeddannende, saa disse Øine svarede til de sammensatte Øine hos hoiere Dyr. M. Schultze i) holder ikke dette for usandsynligt hos Øine, der dog have meget smaa Kugler, maaske ogsaa nfuldkomnere end de af mig iagttagne (Schultze angiver ikke, at der An- des nogen mindre Kugle indeni dem) — af den Grund nemlig, at disse Øine ganske mangle Lindse. Nu, hos Gyrator Dauielsseni og Cylindrostomum longifilum mangler Lindse aldeles. Hos Byrsophlebs Graffii findes derimod en tydelig Lindse i hvert Oie. Ja. hos Proxeuetes flabellifer lindes endog to Lindser i hvert Oie (Tab. H, fig. 14, b, b), et vistnok sjeldent Tilfælde hos Ehabdocoelerne. Schultzes Grund holder alt- saa ikke Stik. Haus Antagelse turde dog ikke derfor være at opgive. At Kuglerne indeholde en mindre lysbrydende Kugle indeni sig, har vel her en Betydning. Oinene hos Ehabdocoelerne ere stundom undergivne Abnormaliteter. Hos Proxeuetes tiabellifer kunne begge Øine aldeles mangle. Hos Byrsophlebs Graffii mangler undertiden det ene Oie, medens det an- det har sin almindelige Form og Størrelse; det samme har jeg iagttaget hos en Gyrator- Art. Blandt Dendrocoelerne synes Øinene ikke sjelden at mangle hos Eurylepta vittata. Mont.: Prof. M. Sårs omtaler i sine efterladte Manuskripter et oielost Individ. Quatrefages har ogsaa maaske fuudet saadanne (thi hans Proceros cristatus er vel identisk med Eurylepta vittata. Mont.-)) Horeortfaii. En j;evut afrundet, homogen, gjennemsigtig, stærkt lysbrydende Kugle ligger inde- sluttet i en fin klar Blære i den forreste Del af Legemet. Dette er Høreorganet hos Turbellarierue. Un- dertiden tindes der til den store Kugle eller Otolithen fæstet to meget mindre Horestene (Schultze s), (jraff'*)) Forovrigt er Horeorganets simple Bygning meget ensformig hos de forskjellige Slægter. Nogle af mig undersogte Turbellarier ere interessante derved, at Høreorganet viser en mere kompleks Bj^gniugsmaade. Hos Aphanostoniuni diversicolor. Ørsted og andre Aphanostomum-Arter er deu noget fladtrj-kte Otolith ikke homogen. Den bestaar af fo skarpt adshilte Fartier (Tab. I, fig. 17): et stort kredsformigt Centralparti og et smalere Kandparti; begge Partier ere forenede ved en fmtandet, slcarpt tegnet Sutur. Kandpartiet er aldeles hyalint af Udseeude og stærkt lysbrydende; Centralpartiet er mattere og har et over- maade finkornet Udseeude (der dog ofte ikke er synbart). Knuses Otolithen, brister Centralpartiet i fire trekautede Stykker. Kandpartiet i et tilsvarende Antal (eller endnu flere Stykker), og dette sidste losner sig ved et bredt Mellemrum fra det centrale Parti (Tab. I, fig. 18). Fremdeles er Otolithen ikke jevnt afrundet, men konstant foldet, især henimod Randen, som herved bliver rundtakket. Midten af Otofitheus ene Flade er tydelig ophoiet; paa den modsatte Flade er der, saaividt jeg kan se, en tilsvarende Fordybning. I Centrum af Ophoiningeu findes et Punkt, der vistnok er et lidet IM: jeg har kun seet det én Gang rigtig tydelig (paa Grund af Alteration?); det viste saadau Gjennenisigtighed. at det saa ud, som om det gik tværs igjennem Otolithen. .Jeg har Grund til at antage, at OtoUthen har en tilsvarende sammensat Bygning hos audre Ar- ter, ja maaske gjælder dette hos Turbellarierue i AlmindeUghed, uagtet der under normale Forhold ikke sees Spor til nogen saadau Sammensætning. HosMonocelis hamata n. sp. delte nemlig Otolithen sig under Tryk ikke alene ved radiære Revner i 4 ligestore Dele, der stødte sammen i Midtpunktet, men ogsaa ved en concentrisk Revne, der gjennemskar disse, i en mindre indre Del og en storre ydre. Revnen var aldeles regelmæssig cirkelformig og maatte være fremkommen ved et bestemt tilsvarende Anlæg i Otolithens Struktur. ') M. Schultze: Beitriigo zur Naturgesch. il. TurboUaricn. pag. 25. «) Annals nat. hist., vol. 18, 184(5, pag. 392. ') Schultze: 1. c pag. 26. *) Zeitschr. f. wiss. Zool., pag. 138. 16 Til Otolithen hos Monocelis liamata ii. sp. hore to overniaade fiue, hyaline, lysbrjdende Traade (Tab. VII, tig;. 4, e, e), der iidsprinse en paa hver Side af Horeblærens indre Væg og gaa i en ret Linie skraat forover, tangere Otolithen der, hvor de sniaa Bitrestene (Tab. VII, fig. 4, d) ere fæstede til denne, og fortsætte derpaa sit skråa Forlob hen til den forreste Del af Horeblæren, hvor de i al Fald i mange Tilfælde stode lige sammen. Maaske betegne disse tynde Traade kun Kanden af en lodret staaende Hinde. Det ligger nær at tænke, at de lede de ved Lydbolgerne frembragte Svingninger af Horeblærens Væg til de smaa Horestene, sætte forst disse i Bevægelse og derigjennem hele Otolithen. De Rhabdocoeler, hos hvilke man har opdaget smaa Horestene fæstede til Otolithen (Monocelis lineata, Ørsted og andre Monocelis-Arter), have efter M. Schultze ») og L. Grafl-) kun to saadanne. Hos 3fonocelis lineata, Orsted lindes dog konstant 4 (Tab. VI, fig. 5, d), ligeledes hos M. assimiUs, Ørsted, M. lia- mata n. sp. og M. spinosa n. sp. (Tab. VII. fig. 4, d). Monocelis unipunctata, Ørsted har igjen kun to Smaastene. Naar Smaastenene ere 4, ligge disse parvis og ere i hvert Par tæt forbundne med hinanden. saa de se ud som én Sten, der er klovet i to (se navnlig tab. VI, fig. 5, d); de ere dog hver især enkelte Stene og adskilles let fra hinanden. Hvad Smaasteneues Beskaffenhed i (Jvrigt angaar, ere de ikke altid homogene. Hos Monocelis liamata u. sj). vise de sig sammensatte af Smaadele, saa de have et grovt kornet Udseende. Mærkværdig nok ligne de heri aldeles de fortykkede Partier af Horeblærens Væg, som konstant findes hos denne Art. Disse Partier ere dels mere uregelmæssig udbredte over Horeblæren, dels (og dette synes at være det normale) ordnede paa en bestemt Maade som et Par Opsvulmninger i den forreste og et Par Opsvulmninger i den bagre Væg af Horeblæren (Tab. VII, fig. 4, bb, bb). Digestioiisiipparat. Mundaabningen er simpel uden særegne Gribeapparater. Men hos en ny Slægt Kylosphæra findes der tviers over Bugfladen i Mimdrexjionm G Hefte-Apparater (Tab. III, fig. 16, a, a), af samme Be- skaffenhed som de »Papilleri, hvormed Bagenden ellers er besat hos mange Tiirliellarier. ogsaa hos na-r- værende Art. De tjene naturligen Dyret til at suge sig fast med til sit Bytte. Svælgets Mundingsrand er undertiden besat med Flimmerhaar, saaledes hos Vortex cavifrons n. sp. og Acmostomum Sarsii, n. sp. De eiendommelige, overordentlig lange Foletraade udenpaa Svælgets Vægge hos Cylindrostomum longifilum n. sp. ere forhen leilighedsvis omtalte (pag. 7 og 8). Ved Kompression af Convoluta paradoxa. Ørsted er det ikke muligt at opdage Spor til egne Tarmv:egge. Men presser man Dyret, saa det brister, og Partier af Legemets indre Masse flyde ud. ser man stedse storre Klumper af Legemssubstantsen, der ere i en aniobold Bevægelse. Disse amoboide Klum- per indeholde foruden Fedtdraaber meget almindelig de brunfarvede Pigmentkugler, der frembringe Dyrets plettede Farve, og nogle af dem indeholde Fademicller ! Da de indeholde friske Fodemidler (om jeg husker ret, Diatomeer), uiaa de staa i Relation til Ernæringen; de almindelig indeholdte Pigmentkugler vise hen paa, at de forovrigt have en stor Udbredning i Legemet. Naar Fodemidlerne ere komne ind gjen- nem Mundspalten, omfattes de af den amoboide Masse, fordeles og udbredes i Legemet; der eksisterer ikke nogeu egen Tarm hos en Dr] Turbrllarier (Ulianins jAcoela»). Det ligger meget nær at slutte dette.*) Spyttekjertlcr forekomme meget hyppig hos Rhabdocoelerne. De udmunde i den Mavesækken nærmest liggende Del af Svælget eller der, hvor Svælget og Mavesækken gaa over i hinanden. Hos Pla- giostonnim Koreni n. sp. gaa Sjtyttekjertlernes Udforselsgange (de saakaldte »Kjerteltraaderuc i Almiiulcdiglied beholdt det (Minot har nylig i Årbeiten aus dem Zool. Institut in Wiirzbiirg, 3 Band foreslaaet et jiasseude Navu „Eifutterstiicke'' : det kan overlades Hr. Miuot at danne en latinsk terminus technicus doraf.) ***) 0. Schmidts ..Befruchtungsdotter" (Deuksehrifteu d. kais. Akad. d. Wiss . 15 Band, 2 Abth., pag. 45). ') I)cMik.schrifteu d, kai.s. Akademia d Wiss.. 15 Band, 2 Abth. pag. 38 (om Prostoraura furiosnra, 0. Sehm.). *i Turbellarieu der Bucht von Sebastopol, 1870. ') M. Schultze: Beitr zur Naturgesch. d. Turbellarieu. jiag. 31 og 56. *l Zeitschrift f. wiss. Zoologie, 1874, pag. 143. "I Abhandl. der kønigl. Gescllsch. d. Wiss. zu Gottingeii. 14 Band. pag. 27. ") Deuk.-ichriftru d. kais. Akad. <1. Wiss., 15 Baud, 2 Abtli , pag. 42. 21 seminis og Bursa copulatrix med lusekternes og formoder, at de svare til hinanden. I Bursa copulatrix hos Turbellarierne optages ifølge denne Sammenligning Sæden ved Parringen, førbliver her kun en ganske kort Tid og vandrer derpaa over i Receptaculum eller den Beholder, hvori det opbevares til definitiv Anven- delse.*) Hos Insekthunneu, vedbliver 0. Schmidt, er den saakaldte Anhangskjertel i nær Forbindelse med Eeceptaculum seminis; hos de hermaphroditiske Rhabdocoeler fiude vi. at den tilsvarende Kjertel tilhorer den mandlige Side af Kjonsapparatet, og at dens Sekret, Kornmassen, under Parringen gydes med ind i Bursa copulatrix. Hos Mouocelis assimilis, Ørsted tindes nu imidlertid Anhangskjertler paa den kvintleligc Side af Kjonsapparatet, udmundende i Receptaculum seminis. Derimod har jeg, uagtet jeg har undersogt en stor Mængde Exemplarer uuie, ikke fundet nogen accessorisk Kjertel til det mandlige Kjonsapparat. Forholdet hos Monocelis assimilis svarer altsaa efter 0. Schmidts Betragtning ganske til Forholdet hos Insekthunneu. Hos Byrsophlebs Grafhi, u. gen. n. sp. tindes igjen talrige aocessoriske Kjertler paa den mandhge Side af Kjonsapparatet, hvis Sekret udfores gjennem Penis, og tillige tindes der accessoriske Kjertler paa den kvin- delige Side, hvis Sekret udgydes i Bursa copulatrix (!). Kornkjertlernes Forhold til Kjonsapparatet er saa- ledes ei konstant. — At de Kornkjertler, der tilhore det kvindelige Kjonsapparat hos Byrsophlebs Grafhi ikke udmunde i Receptaculum seminis som hos Insekterne, men i Bursa copulatrix, viser fremdeles, at dette Organ. Bursa copulatrix, maa have en videre Funktion end kun for en liden Stund at optage Sæ- den, indtil denne vandrer over i den egentlige Beholder, Receptaculum seminis. Kjertlernes Sekret maa forst paavirke Sæden, og denne synes virkelig ogsaa at forblive længere Tid i Bursa copulatrix, hvori den endog ligger indesluttet i egne Blærer. *} Se herom ogsaa L. Urafis lagttagelser i Zeitsclirift f. wiss. Zool., 24 Bd. 1874, pag-. 149. Speeiel Beskrivelse af Arterne. Acoela. Tubus iutestiiialis nullus? S3'stoma nervosum uuUiiiu. Genitalia hermapliruditica. Vitelligeua et ovaria cunjuncta. Apliaiiostoimiiu, Ørsted. Corpus transparens, tenerrinuuu, oblongum, retrorsuni pauUo angustius, niarginibus angiilatis. Os terininale, auticuiu, circulare. Otolithus unicus, iu medio eorpore anteriore, proininentiis nuUis. Te- stieuli e vesiculis numerosis constantes. Vesica seminalis retrorsuni sita. Ovaria paria. Aperturae genitales duae, retrorsuni sitae, niascuJa post feniineani. Denne Slægt er forst bleven Icarakteriseret af Ørsted, *) rigtignok meget ufuldstændig (^Corpus oblongum, oeulus unicus hyalinus in medio corpore antico«). Han henregner den til Microstomeerne og opstiller 4 Arter, tagne i Kristianiafjorden. Senere ere ingen Arter af denne Slægt fundne. Slægten henhorer i Systemet til den lige modsatte Pol af Mikrostouieerue. En af Ørsteds Arter, A. latnm. Iiorer endvidere sikkerlig til en helt anden Slægt. nemlig til Mecynostomum, van Ben. af Coela- ternes Afdeling. Af de 4 Arter, jeg har fundet, har jeg undersogt 3 noiere. En af disse. A. diversicolor, Ørsted, adskillcr sig i Bygningen af Kjonsorganerne og tillige i den ydre Form fra de ovrige (A. virescens, Ørsted og A. rhomlioidi's, n. sp.), der i disse Henseender ere meget ensformig hyggede (se de specielle Beskrivel- ser af Arterne). Sihanosfonia griscum, Orsted, partimV Kroyers Naturhistorisk Tidsskrift, 2denRække, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine eirciter 1 mm., maxinia latitudine 0,27 mm., utraque extremitate rotundatum, in anteriore parte latius, retrorsum sensim augustius. Color in dorso medio e flavo brunnescens, ceterum corpus sine colore. Vesica semiualis ovalis. Penis moUis, cylindricus, versus aperturam genitalem mas- culam curvatus. Organa incertae functionis circum aperturam genitalem masculam papilliformiter prominen- tia, in lineas rhomboidaliter concurrentes plus minus distincte disposita. I Orsteds Diagnose over Aphanostoma griseum, der ovenfor er na>vnt som muligens .synonym med nærværende Art, anfores kun den for flere Aphanostomum-Arter fælles Kropsform og Farven, der er forskjellig, enten graaagtig eller gulagtig. Rimeligvis har Orsted i sin A. griseum sammenblandet to sær- skilte Arter; thi Farven varierer ikke saa let hos Rhabdocoelerne. Da jeg har truffet flere forskjellige Arter, der baade i Legemsform og Farve stemme overens med den gule Form, er det umuligt at afgjore, om A. rhomboides er identisk med den eller ikke. Da fremdeles Ørsteds Artsnavn, der kun angaar den graa- farvede Form (eller Art), ikke passer paa nærværende Art, der altid er af en gulbrun Farve, har jeg fun- det det bedst at give denne et nyt Navn. Naar Dyrets Legeme udstrækkes i sin fulde Længde, bliver det næsten jevnbredt. Paa Overfladen. i det forreste Parti af Legemet udmunde Spindekjertler (se pag. 13). Om Otolithen se pag. I"). Langs Ryggen findes indleiret de eiendommelige Legemer (Fig. 1, b), hvis histologiske Beskaf- fenhed er omtalt pag. 10. ') Neiie Beitr. zur Natiirgysch. dor Wiirnnn- 1848, pag. 9, tab. I, iig. 3, 3 a. Sitzung.sbor. iler uiatliem. natiu-w. Classo dor kais. Akad. der Wisson.sch. IX Bd., pag. 498, tab 46, «g. 10. 24 I Mundon aabiuT sis? fiukoniede Kjerteltraade, der convcrsrere rundt omkring fra Spyttekjertler; de ere ikke meget talrige. Den ovale tværstillede Sædbi;ere (Fig. 2, b) bærer paa sin bagudvendende Side Penis (Fig. 2, c) i Form af en Gang eller et Kor, der med sit Basalparti vender bagover og derpaa boier sig forover under Sædblæren i Retning af Kjonsaabningen.*) Væggene i Peuis dannes af to distinkt adskilte Lag, et indre me- get tyndt og et ydre tykkere, begge klare og hyaline. Den mandlige Kjonsaabning (Fig. 2, d. Fig. 3, a) ligger lige bagenfor den kvindelige (Fig. 2, e, Fig. 3, b); den er en særskilt Aabuing; derom har jeg ved mine lagttagelser overbevist mig; men ofte forlænger Dyret Kjonsaabningerne imod hinanden, saa de flyde sammen, og Flimmerhaarene, der omgive Kjonsaabningerne, danne en eneste langagtig Ciliekrands rundt nm en Fællesfordybning, hvor begge Aabuinger udmunde. I Regionen bagenfor og paa Siderne af den mandlige Kjonsaabning tindes mærkværdige papilfor- mig over Legemets Overflade fremragende Legemer, der danne et mere eller mindre tydelig rudeformigt Netværk (Fig. 3). Ruderne ligge i Retning af Kjonsaabningen (Fig. 3, a) og strække sig lige hen til denne. Ogsaa foran og udåd til Siderne for den mandlige Kjonsaabning findes disse papilformige Legemer; men her kun uregelmæssig og sparsomt. sPapillerne* (Fig 3*) ere langstrakte, afsmalnende mod sin frie Ende, der dog ikke er ganske spids; deres i Kroppen siddende Del afsmalner ligeledes og det mere og mere, iudtil den forsviuder for Øiet. De saaledes formede Legemer ere stærkt lysbrydende med et morkt Felt langs Midten, sikkerlig Udtrykket for et indre Hulrum, der aabner sig i Enderne. De boies let og staa vel i Følelsens Tjeneste, men deres væsentlige Funktion er uden Tvivl en anden, som jeg imidlertid ei har fundet Rede paa. Fra den kvindelige Kjonsaabning, der er stor, ad.skillig storre end den mandlige, leder en ganske kort Gang ind i en stor rund Sæk med mægtige Vægge, dannede af fine circulære Fibre (Fig. 2, f). Sæk- kens indre Rum, der er rundt, svarende til Sækkeus Form, indeholder en Mængde smaa og enkelte storre Vacuoler, adskilte ved tynde Skillevægge. Sækken er vel en Bursa copulatrix. Jeg har aldrig seet acces- sorisk Kornsubstants i den, heller ikke Sædtraade, hvilket forklares ved Tilstedeværelsen af et Receptacu- lum seminis, som Sæden straks vandrer indi, og som ogsaa altid sees fyldt med Sædtraade. Dette Receptaculum seminis (Fig. 2, g) dannes af en dobbelt Blære, situeret udåd til Siden for Bursa copulatrix og forbunden med denne ved en Gang. der udgaar fra Bursaens øvre Side; Gangen har ved sit Udspring samme Vidde som Bursaens indre Lunien; derpaa afsmalner den efterhaandeu som den nærmer sig Recep- taklet; dens Vægge ere tykke og fremvise Længdetibre. A. rhomboidrs har jeg fundet i talrige Eksemplarer i Alværstronimen (2 Mile nord for Bergen), nogle faa Fod under Vandlladen paa Laminarier og Fucus i Juni og September. Alle de i disse Maaneder fundne Individer vare kjonsmodne. Foden bestaar af Diatomeer og smaa Entomostraceer; jeg har seet Skaller af disse i deres Indre. Aplianostomum virescens, Ørsted. Tab. 1, fig. 4—8. Kroyers Naturhistorisk Tidsskrift, 2den Ra^kke, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine circiter 0,08 mm., maxima latitudine 0,20 mm., utraque extremitate rotunda- tuin, in anteriore parte latins, retrorsum sensini augustius. Color in dorso smaragdinus; duae maculae au- rantiae in marginibus lateralibus fere inter otolithum extremitatemque corporis anticam sitae; cetenim eor- pus sine colore. Vesica seminalis nblonga. Peuis moUis, cylindrieus, longus, rectus. •lej,' maa hoiiiærko, at ilcttc er iafjttagpt paa nogot prcssedo Individer. ørsted anforiT i sin kurtt' Diagnose Farven. Denne er .saa eieuduniiueliL!-. at Arten straks lader sig gjenkjende. Djret ser ofte ud som en liden foldet Klump; tlii denne Art kan trække sture Partier af Lege- met ind, medens andre mere uforandret beholde sin Stilling. Langs Ryggen, navnlig i Midtpartiet, sees de samme hvitlagtige Legemer som hos foregaaendc Art (Fig. 4, b). De to store orangerode Fhckker fortil paa Siderandene (Fig. 4, c) ere aflange, stiUede paa tværs ovenfra nedad (og, som det synes, lidt bagtil), saa de ogsaa sees fra Bugsiden af. Nærmere om deres Be- skaffenhed se pag. 9. Testikelblærerne stnekke sig langt fortil, helt hen imellem de to orangerode Flækker. Den lang- agtige Sædblære (Fig. U, b) er krummet, saa begge Sidepartierne ligge langs med hinanden. Endedelm af hvert Sideparti (F^ig. 6, c) er aldeles opfyldt af accessorisk Kornmasse, agglomereret i Gymnoeytiioder: den ovrige Del af Sædblæren er fyldt med et Virvar af Sædtraade. Dog sees ogsaa mellem Sædtraadene en- kelte Partier af Kornmasse; det synes i det Hele, som om der ikke er nogen bestemt Grændse mellem den kornholdige og sædtraadholdige Afdeling af Sædblæren. Hvorvidt dette forholder sig saa, maa senere lagt- tagelser afgjore; jeg har mærket ved Undersogelser af andre Arter (Vortex cavifrous n. sp.), hvor overor- dentlig let en Grændsevæg mellem Afdelinger i Sædblæren kan oversees. — Penis (Fig. 6, d) udgaar fra Midten af Sædblæren paa dennes konkavt krummede Side. Den stemmer i sin Bygning ganske overens med Penis hos foregaaende Art; ved Ba.sis er den opsvulmet til en Bulbus, men ogsaa denne findes hos A. rhomboides, om end ikke saa udpræget (i al Fald hos de af mig undersøgte Eksemplarer). Sædtraadene have en ganske eiendommelig Form. De beståa af to ved Siden af hinanden lig- gende Strenge, bagtil forenede til en enkelt Streng, der straks gaar over i en lang tynd Hale (se Fig 7, der viser en Sædtraad endnu ikke udviklet, men med Hensyn til Strengene af samme Beskaffenhed som de udviklede). Naar Sædtraaden boies, bringes Strengene ofte ud af sit parallele Leie, idet den ene hoies hdt mere end den anden; de ere altsaa ikke ganske fast forbundne. Hos de udviklede Sædtraade lobcr Fot- enden ud i en Spids. De bevæge sig i Spiraldreininger, der strække sig helt henimod den tilspidsede Florende. I tidligere Udviklingsstadier (Fig. 8) have Sædtraadene meget store, ovale, kornede Hoveder, hvor- med de ere sammenklæbede, saaledes at de hænge straaleformig sammen. Forovrigt ligne disse Sædtraade de mere udviklede, men de to Strenge ere ei saa tydelige; de bevæge sig ogsaa temmelig livlig. Ovarierne have sit almindelige Leie. En Bursa copulatrix eller Receptaculum seminis har jeg seet, men har ei havt Anledning til nærmere at undersoge Organets Bygning. A. virescens har jeg fundet meget talrig sammen med foregaaende i Juli og September, desuden ved Bergen i April, altid kjonsmoden. Orsted har tåget den tor forsto Gang ved Drobak. Dyret bevæger sig meget livligt. Aphiiuostomum eleji;ans, n. sp. Tab. I, fig. 9-11. Corpus longitudine 0.81 mm., maxinui latitudine (i.Ki nun., utraque extremitate rotundatum, in iinteriore parte latius, retrorsum sensini angustius. Color: In meilio fere corpore regio distincta, magna, obscuro-viridis, ceterum corpus sine colore. Spermatozoa hliformia eapite nuUo, media in parte spiraha. Denne skjonne Turbellarie adskiller sig allerede ved forsto Oiekast fra den foregaaende ved Man- gelen af de to store orangefarvede Flækker. 26 Det morkegronne Parti liar jeg engang seet af en nogeuluncle regelmæssig, radiært lappet Form. Det udhæver sig stærkt ved sin dybe Farve. Forovrigt har Legemet Vævenes sædvanlige klare lyseblaa Udseende; kun i den forreste Halvdel lindes en svag hvid Anstrygning. Dyrets anatomiske Bygning bar jeg kun ufuldstændig iagttaget. Undersogelserue af Aphanosto- mum-Arterne ere ogsaa meget langvarige og besværlige. Man maa beskytte de zarte Dyr mod et for stærkt Tryk af Dækglasset helst ved en blod Fjærstraale og comprimere dem ved Capillar-Adhæsion: ved Fjærstraaleus Elasticitet kan Trykket modereres paa de forskjelligste Maader. Fortil i Otolithtrakten har jeg seet ovale Stavsække, fyldte med Stave. Ovarierne forholde sig som almindelig hos Aphanostomum-Slægten; de skinne igjennem som en hvid Flæk lige bag det morkegronne Parti (Fig. 9. b). Sædblæren (Fig. 10) er dybt kloftet eller maaske snarere dobbelt; den fortsættes i en vid Gang henover mod Kjonsaabningen. Sædtraadene (Fig. 11) ere i sit forreste Parti trinde, læugst fortil i Enden tynde, dog ei tilspidsede og svagt tiltagende i Tykkelse bag- over; i Midtpartiet ere de (som jeg af Lysbrydningeu maa slutte) baaudformige og dreiede korketrækkerfor- mig i Spiral; de ende i en lang tynd Hale. Jeg fandt kjonsmodne Individer af dette Dyr i September sammen med de foregaaende. Aplianostomum dirersicolor, Ørsted. Tab. I, fig. 12—21. Orsted: Kroyers Naturhistoriske Tids.skrift, 2den Række, Iste Bind, pag. 417. Corpus longitudine 1,13 mm., maxima latitudiue 0,27 mm., antice rotundatum, media in parte latius, retrorsum sensim augustius, extremitate caudali subacuminata. Co lo r in antica extremitate corporis constanter sulphureus, dein intense cyaueo-maculatus, in parte dorsali media olivaceus, iu postica corporis parte iterum cyaneo-maculatus; margines laterales decolores. Penis brevis, obtuse conicus, mollis, lamellis instar rosae dispositis in extremitate circumdatus. Ørsteds Diagnose af Arten: »Corpore oblongo, antice ohtuso flavescente, medio latiore cyaneo, postice subacumiuato fusco. Long. 1'"» afviger, som man ser, fra den ovenstaaende i Anordningen af Far- verne, tildels ogsaa i Farverne selv. Der er dog ingen Tvivl om, at den Orstedske Art er identisk med nærværende. Paa nogle Eksemplarer nemlig af denne sidste strækker det forreste blaaflækkede Parti sig meget hengere bagtil, saa det ogsaa indtager Legemets Midtdel; og paa andre mangle de blaa Flækker i Bagdelen ganske, saa her kun den grunne Farve fiudes. Ved svag Forstørrelse sees den grønne Farve ikke eller kun utydelig: den ser næsten sort ud, og man kunde vel mene, at det bedste var at betegne den som sfuscuss. Om denne Arts Forhold til andre Aphanostomum-Arter se pag. 22 og de specielle Beskrivel- ser af Arterne. Dyret forandrer ofte sin Legemsform saaledes, at det aftager lige jevnt mod begge Ender og danner en aldeles regelmæssig smal Ellipse. Den bagerste Del af Legemet danner paa det afbildede Eksem- plar en kort stump Hale (Fig. 12). Andre Eksemplarer havde ingen afsat Hale, men Legemet afsmalnede jævnt bagtil, indtil dets Rande stodte sammen i en Spids. Jeg skulde tro, at dette sidste er det normale. Et Par Variationer i Farvefordelingen ere allerede omtalte ovenfor. Ikke sjelden findes der langs hver Side af det grønne Rygparti blaa Flækker, der gaa i ét med de fortil og bagtil situerede, saa hele den grønne Farve er omgiven af blaat. De blaa Flækker hidrore fra store Blærer, fyldte med en homo- gen, intens blaa Vædske. Blærerne ere tyndhindede, meget bløde, saa de let fortrækkes i Form og blive langstrakte; udtrængte af Legemet ere de kuglerunde; en af de større maaler 0,02() mm. i Diameter. Den 27 gule Farve i Forenden dannes paa lignende Maade af Blærer, fyldte med en homogen gul Yædske, men disso Blærer ligge mere samlede (og ere vel gjennemsnitlig mindre). I Forenden findes smaa, langstrakte, stavfyldte Sække (Tab. I, fig. 13, a), der med sine smalere Ender rage papilformig frem over Legemets Overflade; Stavene ere lange, tynde og fine; da Sækkene sikker- lig aabne sig med sine fremragende Ender, er jeg tilbøielig til at anse Stavene, der udkastes, for Neldestave. Slimkjertler (Fig. 13, b) og Spyttekjertler (Fig. 18, e & f) hos denne Art ere tidligere omtalte pag. 13 og 17. Naar man udsætter Dyret for et .svagt Tryk, ser man Testikelblærerne (Fig. 14, g, g) ordnede i hver af Legemets Sidedele. De to vasa deferentia (Fig. 14, h, h) gaa bagover nærved Kroppens Siderande; deres Lumen er meget forskjelligt; i én Stra^kning af sit Forløb kunne de være ganske tynde, i andre lange Strækuinger ere de meget tykkere, uregelmæssig udvidede, ofte knudede af den Masse Sædtraade, som ligge sammenballede i dem. I den bagre Ende af Legemet boie vasa deferentia sig indad og forenes med hinandeu til en bred tværstillet Sædblære (Fig. 14, i). Den kegleformige Penis (Fig. 14, k) danner med sin Basis en umiddelbar Fortsættelse af Sædblæreiis Form. Penis vender bagtil og er i sin frie Ende afstum- pet. Aabningen i denne Ende er omgiven af en Krands af Lameller eller Blade, ligesom en Rosette (Fig. 19): sees Penis fra Siden, opdager man, at hvert af disse Blade forlænger sig nedover Penis med en Streng, der taber sig for Oiet henimod Randen af Penis's Basis; Strengene fæste sig vel her og tjene til Støtte for Rosetbladene. Penis og Sædblæren ligger i et Hulrum, hvorfra Kjonsaabningen fører ud af Legemet. Spermatozoerne (Fig. 20) ere traadformige, noget tykke; fortil afsmalne de i en tynd Stilk uden mærkbart Hoved, bagtil gaa de over i en tynd fin Hale. De endnu ikke udviklede Sædtraade, der hænge straaleformig sammen, have kornede Hoveder og desuden langagtige Opsvulmninger paa Halen (Fig. 21). Æggene (Fig. 14, n, n) ligge paa hver Side i en lang Række henimod Testikelregionen, tæt efter hverandre, men alle fuldstændig afgrændsede fra hverandre ved sine Æggemembraner. Nucleus og Nucleo- lus ere tydelige; i den sidste findes constant et forskjelligt Antal Vacuoler; jeg har tællet 8 — 12 ganske smaa og 1 — 2 større. Nogen særegen Vitellogen findes ei. I Midten lige bag Ovarierne ligger et flaskeformigt Receptaculum seminis (Fig. 14, o) i et ovalt Hulrum. Med sin bagre Ende (Flaskens Bund) stoder det til Hulrummets Væg; forøvrigt ligger Receptak- let frit i Hulrummet. Dets forreste Ende er indkneben og aaben. Receptaklet indeholder altid Sædtraade. der ligge konstant meget regelmæssig sammen, parallelt med Receptaklets Vægge. I Bunden findes desuden accessorisk Kornmasse (Fig. 14, p). — Lige ved Receptaklet ligger den kvindelige Kjønsaabning (Fig. 14, r), der er vid og stor, større end den mandlige, hvorfra den er adskilt ved et langt Mellemrum. A. diversicolor findes meget talrig paa samme Sted og under samme Forhold som de foregaaende. Ørsted har fundet den ved Drøbak nærved Kysten. Den er en af de skjønneste Turbellarier, som findes. Dens Bevægelser livlige. I Juni og September vare alle de iagttagne Individer kjønsmodne. ('oiivoluta, Ørsted. Os ventrale, transversum, rimaefornie, ante medium cori)oris situm. Otolithus ante os. Testi- culi per totum corpus multipliciter ramiticati (apud omnia?). Vesicae seminales pares. Penis niollis. musculosus. Ovaria paria. Aperturae genitales duae, mascula post femineam sita. Til Slægtskaraktererne for Convoluta føier Ulianin Mangelen af Øine og Æggestokkenes Stil- ling fortil paa hver Side af Otolithblæren. Begge disse Karakterer maa udelades. Convoluta flavibacillum n. sp. har ikke alene tø Oine, mi-n Æggcstokkene langt bagtil i Nærheden af den kvindelige Kjønsaabning. 4* •2S Coiivoluta paradoxa, Ørsted. Tab. II. fig. 1. Ørsted: Entwurf einer syst. Eintheilung etc. der Plattwilrraer. pag. 75, fig. 33 — 36. Cl) r pus oblougum, aatice obtusum, retrursuiu acuminatuin, partes laterales cuculli instar abdo- luiiii iiivolutae. di lo r bruuneo-maculatiis, saepissime fasciis transversis albo-maciilatis. Ocelli iiulli. Os transversum, rimaeforuie, ad finem septimæ partis auterioris.*) Successive liermaphroditica. Ovula in pa- renchymate corporis dispersa. Lougitudo 2 — 4 mm. Claparedes lagttagelser i) angaaende Identiteten af C. paradoxa og C. Diesingii, 0. Schmidt har jeg fundet bekræftede. De omslaaede Sidedele af Legemet vige iid fra hinanden, som Claparéde angiver. Men jeg har ogsaa ofte seet dem ligge tæt til hinanden med sine Kande helt til Halespidsen. Individer af den Størrelse, 0. Schmidt 2) angiver, nemlig hele 9 mm. lange, har jeg, ligesom Claparéde. aldrig seet. 0. Schmidt auforer^) blandt de Steder, hvor han har fundet p. paradoxa, ogsaa Bergen. Om han her har fundet saa store Eksemplarer, nævnes ikke specielt. Af det store Antal Eksem- plarer, jeg liar fundet ved Bergenskyst n, har intet havt storre Længde end 4 mm.; i Almindelighed ere de 2 mm. lange, eller omtrent saa lange, som Ørsted angiver. Ifolge Claparéde*) er C. paradoxa ved de skotske Kyster hyppig prydet med hvidplettede Tvær- baand i et Antal af 2 — 4. Ogsaa jeg har hyppig fundet saadanne Individer med Baand, der ere dannede af glindsende hvide Pletter, ja meget hyppigere end de ensartet brunplettede. Næsten altid findes dog hos de her ved Kysten tagne kun to Tværbaand over Ryggen og sædvanligen tillige en Samling hvide Pletter bageufor dem omtrent ved Begyndelsen af den bagre Fjerdedel af Legemet. Saa konstante Baan- dene ere i Antal. ere de paa den anden Side i Overensstemmelse med Claparedes lagttagelser meget ofte iifuldstændige, kun antydede ved nogle faa Pletter. Apparater af ganske lignende Beskaffenhed som dem, Gonvoluta armata, L. Graff skylder sit Navn, har jeg ogsaa fundet hos C. paradoxa. A. Ørsted s) har i 1844 fundet Arten ved Dmbak. Senere, i 1852, nævuer Schmidt (1. c.) den som forekommende ved Bergen. Selv har jeg fundet den almindelig i Fjæren og paa nogle faa Fods Dybde ved Bergen, Sund og Alværstrommen. Coiivoluta flavilKuilluni, n. sp. Tab. II, fig. 2—5. Cor])us longitudine 3 mm. (aut paullo amplius), latitudine circiter 0,75 mm., depressum, planum iibtusis margiiiibus, antice rotundatum, retrorsum sensim angustatum, extremitate acuta. Color supra subtusque e suffusco viridis, ubique maculis minutis brunneis aspersus; in medio fere corpore ovula rubris maculis distincta translucent. Corpuscula bacillaria et vulgaria decolorata et minuta numerosissima e llavo virescentia,, (juie (•(ilnrcni cnr]iiiris viridum eflioiuut. Ocelli duo parallell cervicales (ab utroque latere iitolitlii siti). c ruliro liruiinci, diffuse vel irrcgulariter ramilicati. Os transversum, rimaeforme, ad finem *) Socumlum iconein 0. Schmidtii (Sitzungsbor. d. kais. Ak:ul. il. Wiss., 9 Band, tab. 44. tig. 1.). ') Rocherehos aniit. sur los Annclidos, Tiirbellariés etc, pag. 57. *) SitzuiiKsbcT d. kais .\kad. d. Wiss., 9 Hand, pag 492, tab. 44, lif,'. 1. — Zoitschr. f. wiss. Zoologie, 11 Band, pag. 19. »1 SitziingsbiT. 1 c. <) RechiTclics anat. siir les Annclides etc-, pag. 58, tab. 6, tig. 2 og 2 a. ") Krø.viTs natiirliistorisk Tidsskrift, 2dcn Række, Iste Bind, pag. 417. 29 trientis anterioris situni. H e r m a p h r o d i t i s m u s perfectus (?). Penis mollis. tubuliforniis, secre- tum accessorium grauulosum cuntinens. 0 varia paria versus medium corpus sita. Ovula rubris ma- culis distincta. Oventil er Dyret svaiet konvex, under H;idt. Sidcraiidene ere tenunelis' tykkr, afruudede. Den karakteristiske Omslaaen af Siderandene, der tindes lios andre Convoluta-Arter. mandler ganske. Dyret liar imidlertid en stor Evne til at krumme sit Legeme sammen omkring Bugtladen; men en saadau Forandring af Legemets Form skeer, naar Dyret plages; da Imicr det Sidrdidcne. Furdrlm og Bagdelen saaledes sam- men over Bugen, at der kun bliver et lidet Hul till)age, livnriujcnneni mau ser Bugtiaden dybt nede, eller de stode ganske sammen. Muligens brnger Dyret at krumme sit Legeme saaledes, naar det skal fange sit Bytte, for derved at omhylle det eller ligesom omfavne det; ^li^sdstnmiim Ehreubergii. Orsted bennegtiger sig ifølge 0. Schmidt^) sit Bytte netop paa den Maade. De mnrkebrune Punkter eller Spietter. der ved en svag Forstorrelsc synes sorte, ere paa Over- siden line, tætte, paa Undersiden lidt storre og ikke fiildt saa tretstaaende; Forrandeu liar kun en sparsom morkebrun Spætning og er derfor lysere. Spætterne liidrore fra den samme Slags brune Pigmeutkugler, som frembringe de brune Pletter hos Convoluta paradoxa. I den bagre Del af Legemet skinne de udforende Dele af det mandlige og kvindelige Kjonsapparat igjeimem med en lys Farve; paa Undersiden ere de Ste- der, hvori disse ligge, ganske hvidlige og uden Spætter. — Ungerne ere lysere farvede end de voxne. To unge. Individer, jeg faiidt, havde over Storstedelen af Rygen hvide, gjennemskinnende Smaalegemer: jeg tik ei Anledning til at uudersoge disse uoiere og kan intet bestemt sige om deres Forhold til de eiendom- melige hvide Smaalegemer hos Aphanostomum-Arterne, hvis Samniensætning jeg tidligere har omtalt (pag. 10). Stavformige Legemer tindes i storste Mængde. Der findes samtidig to Arter af dem, som ere meget forskjellige. Den ene Art Stave ere nemlig livlig farvede, gulgronne, meget smaa. korte og ligge i en Mangfoldighed af Hobe, der ndsende tynde Udlobere af rækkevis stillede Stave; disse Rækker anasto- mosere med hverandre. Naar Dyret trykkes sonder under Dækglasset, og Stavene udsættes for Våndets Indflydelse, opløses de allerfleste hurtigt, og man ser en Mængde gulgront farvede Blærer. Formlen disse farvede Stave findes temmelig talrig de almindelige farvelose Stave, der ere storre og ellers ved forste Oiekast adskille sig fra de farveile (disse har jeg seet i runde eller ovale Stavdannelsesceller). De to Øine ere meget ufuldkomne, uden nogen bestemt Form, kun dannede af sammenhobede, meget smaa, rodbrune Korn. Hos et Eksemplar fandtes fire Oienflækker, to paa hver Side efter hiuanden; en saadau Variation er vistnok ikke sjelden og har paa Grund af Oinenes uregelmæssige Form og Pigment- molekylernes lose Forbindelse kun lidt at sige. I Bygningen af Kjonsorganerne ligner denne Art i mange Henseende Convoluta infundibulum. 0. Schmidt-) og C. armata, GrafF. 3) De to vasa deferentia (Fig. 3, a), der gaa bagover et paa hver Side, have store Udvidninger (Fig. 3, a**, a**), uregelmæssige i Form, Leie og Antal (1 eller 2). Udvidningerne fungere som Sædblærer. Efter Dannelsen af disse buie Sædlederne sig indad mod den forreste Ende af Penis og vise ogsaa herunder Uregelmæssigheder, idet de snart danne en enkelt Stamme, snart dele sig i to (Fig. 3, a*). Penis (Fig. 3, b) bestaar af et langt, bagtil efterhaanden afsmalnende, ret Ror; dettes bager- ste Ende er simpelt afstumpet; fortil ender det i to store Sidedele, der ere opfyldte af det bekjendte acces- soriske Kornsekret (Fig. 3, c); ogsaa selve Roret indeholder dette Kornsekret; Kornene ligge agglomerede i mange Sniaapartier, der i de store Sidedele straale mere eller mindre regelmæssig ud fra et Centrum. I dette Centrum udmunde uden Tvivl de Kjertlers Udforselsgange, der afsondre Kornsekretet. Den Fig. 4 afbildede Form af Spermatozoerne er sikkerlig kun en Udviklingsforni. De fuldkomne Spermatozoer ligne, som jeg senere har overbevist mig om, ganske Spermatozoerne hos Convoluta paradoxa. ') Denkschriften d. kais. Akad d. Wisa., 15 Band, 2 Abth., pag. 33. «) Zeitschr. f. wiss. Zoologio, 1862, pag. 19, tab. III, tig. 9. ») Zeitschr. f. wiss. Zoologie, 1874, pag. 149, tab. XVII, tig. 1. 30 Ovarierne (Fig. 3, e, e) ere store, rundagtige, opfyldte af vakkert rodplettede Æg (Fig. 5). Lige bag dem i Midten ligger det besyuderlige af hornartede Dele bestaaende »Mundstykke«, som 0. Schmidt 1) forst har iagttaget bos C. infundibuliim. Det danner efter hans og L. Graffs Undersogelser-) Udførselsgangen for et Keceptaculum seminis eller Bursa copulatrix. Hos nærværende Art har det i det Hele et meget lignende Udseende som hos 0. Schmidts C. infundibuliim. Fra dets convexe Side, saavidt jeg kunde se noget nær Midten, rager et kort stilkformet Legeme (Sipho?) frem, som jeg, af Mangel paa Eksemplarer, ikke nærmere fik undersogt. Denne Art har jeg tåget ved Alværstrommen i Fjæren, men især i nogle faa Fuds Dybde mellem Alger; jeg faudt kun et Par voxne, kjonsmodne Individer og et Par Unger, begge paa samme Tid i Sep- tember Maaned. Coelata. Tubus intestinalis propriis parietibus instructus, simplex aut ramosus. Anus abest aut ad est. A.procta. Anus nullus. Apharyngea. Pharynx protractilis nulla. Apertura oris in ipsum tubum intestinalem simpli- cem*) ducit. Vitelligena et ovaria juncta. Mecynostoimim, Ed. V. Ben. Corpus oblongum, depressuni vel magis cylindricum. Apertura oris ventralis, longitudinalis, rimaeformis, antrorsum sita. Ocelli nuUi. Otolithus ante os. Testiculi e majore numero vesicularum formantur, quae retrorsum circum vesicam seminalem sitae sunt. Vitelligena et ovaria paria. Aper- turae genitales duae (mascula post femineam). Allerede 0. Fabricius har kjendt en Mecynostomum-Art. Hans Planaria excavata^) maa ifolge de vistnok sparsomme Oplysninger betragtes som en saadan (se videre nedenfor). Senere har Orsted*) uden Tvivl iagttaget en Mecynostomum-Art ved vore Kyster, men urigtig henfort den til SliBgten Aphanostomum (pag. 22). Mecynostomum-Arterne have et overordentlig zart Legeme. De fiudes ved Strandbredden paa nogle faa Fods Dybde. "I .\\t\u\ Macrdstiiiiiuiii viriili-, K. V. Ben. invcnit Eduarclus V. Boncden, intostinum diverticulii brovia lateralia habere. '1 1. c. pa),'. 20, tab. 111, ti;,'. 9, e. •) I. c. pag. 150, tab. XVII, fig. 1, v. ') Kongl. dansko VidiMi.sk. SeUk. Atliandl., 2d('n Del, pag. 26, tab. 11, M. *i Kroyors riatiirlii.sturi.sk Tidsskrift, 2dcn Kække, Lste Bind, pag. 58. 31 Mecyiiostomnm a^ile, »• sp- Tab. I, lig. 22—24. Corpus 1,36 mm. longum, 0,34 mm. latuiii, depressiim, mrdia iii parte paullum cuartatnm, utraque in extremitate aeque rotundatum. Corpuscula bacillaria numerosa. Color albus. Os . Penis in postremo corpore situs, mollis, cylindricus, curvatus. Spermatozoa filiformia, spiralia, acuta. Ovaria paria. Apertura genitalis terminalis postiea (o: mascula, feminoam non vidi, quam quoque adesse veri.siniile est). Arten ligner i det Hele meget Macrostomum (Mecynostomum) auritum, M. Schultze. ') Den ad- skiller sig fra den navnlig ved Penis's Form og ved Tilstedeværelsen af Stave. Baade nærværende Art og Macrostomum (Mecynostomum) auritum, M. Schultze adskiller sig fra Fabricius's Planaria excavata;-) denne sidste er udhulet, sexcavat», oventil, kjoldannet nedentil, har altsaa en gan.ske eiendommelig Kropsform. M. Schultze, som mener, der neppe er nogen Tvivl om, at M. auritum er identisk med Plauaria excavata, har sikkerlig alene forstaaet den korte latinske Diagnose og antaget Udtrykket »excavato-triquetra« for at betegne Formen af Kroppens Side-Contur. Af den danske Beskrivelse sees det, at Udtrykket gjælder Ryg- gens og Bugens Form. Legemet er omtrent lige bredt i begge Ender. Hos M. auritum, M. Schultze er Forenden tyde- lig smalere end Bagenden. De talrige Stave ligge iudesluttede i spolformige Stav-Celler. Penis (Fig. 23, a) ligger ligesom hos M. Schultzes Art i den bagerste Ende af Legemet, omgiven af en Sædblære (Fig. 23, b). Men Penis er ei en rundagtig Papil; den er rørformig, krummet inde i Sæd- blæren. Omkring Sædblæren ligge talrige Testikelblærer (Fig. 23, c), iudeholdende Sædtraadene. En Mængde tomme Blærer af samme Udseende som Testikelblærerne ligge umiddelbart foran dem (Fig. 23, c*); de strække sig langt forover (Fig. 23, e). Spermatozoerne (Fig. 24) ere traadformige ; naar de presses ud af Dyret, strække de sig i en vid Spiral; deres forreste Ende er tilspidset uden Hoved ; bagtil ende de i en tynd Hale, der er i liv- lig Bevægelse. Æggestokkene naa ikke saa langt frem som hos M. auritum (?) I de bagerst liggende Æg har Nucleus allerede strakt sig betydelig i Længden. Jeg har fundet denne Art ved Herlo i Fjæren mellem Ulvæ meget talrig. Juni. Kjons- modue Individer. Pharyngea. Pharynx protractilis. Tubus intestinalis simplex aut ramosus. Hermaphroditica (paucis exceptis). Rhabdocoela, s. str. Tubus intestinalis simplex. •) M. Schultze: Beitriige zur Naturgesch. d. Turboll., pag. 58. ') Kongl. danske Videusk. Selsk. Afhandl. 1. c. 32 Gyratricinea. Pharyux panim prutractilis. Testiculi pares ant iiupaiTs, oblongo-sacciformes. Organa vi- tulligeiia vt nvaria disjuncta iimvu giMiure Proxeiietis quadam-temis fxccpto). Uliauini) auforer som en Fælleskarakter, at Ovarierne ng Vitellngeiierne ere adskilte. Dette forholder sig ikke ganske saa. Hos en ny Slægt Proxenetes ere de adskilte i physiologisk Henseende, men i niorphologisk ere de forenede, idet ingen særegen Vitelloduct lindes, men Vitellogenerue gaa med hele sin Vidde over i Ovarierne (Tab. II. Hg. U. k Vitellogener, 1 Ovarier): desuagtet bibeholde Ovarierne sin egne selvstæudige Form. og Vitellogenerue ere som almiudelig polselormige, saa vi her se et furste natnr- ligt Overgangstrin mellem adskilte og forenede Ovarier og Vitellogener. Vor t icilieil. Organuni probnscideum anticum nulliim. Om det nære Slægtskab mellem denne Afdeling og den folgende (Proboscidea) se pag. :l(). Mesostoiiuini, ørsted. Apertura uris ventralis in medio fere corpore vel pmpe meilium sita. Parietes pharyngis intus eanieris instructi liquore granuloso repletis. Glandulae accessnriae granulosae in apparatum genita- len! masculum exeimt. Vesiculae se min al es sacciformes. Ovarium impar cum receptaculo seminis conjuuetum. Apertura geiiitalis cnmmuuis.*) Mesostoimim iiiarmoratum, M. Sclmltze. Tab. II. hg. (i og 7. M. Sehultze: Beitrage zur Naturgesch. d. Turbellarien, pag. ")4, tab. V, fig. 2. a 2 og 2 p. Corpus longitudine 1'", • 4'" latitudiue.**) antrorsum obtusum. retrorsum seusim angustatum. supra convexum. Co lo r clare brunueus, venis atro-brunueis marmoratus. Os pauUulo post medium cor- poris situm. Ocelli dun parallell, nigri, reniformes vel ovales, lentiferi. Penis longissimus, gracilis, tortuosus. Varietas maculata. Color albidus vel clare brunueus, maculis irregularibus, obscurioribus, ruhs. Marmoratio nigru-brunnea deest (cujus vestigia in regioue ocellari inveni). M. Sehultze bemærker om Artens Farve noget ufuldstæudig, at den er jlysebruu med sorte- l)rune Aarer^. De sortebrune Aarer findes kun paa Oversiden; Undersiden er hvidagtig bestroet med rod- gult, ligedan farvet altsaa som hele Legemet hus den ovennævnte Varietet. Omkring Legemet findes der, baade hos de nuirmorerede Individer og hos de bhjt rodbrunt plettede, contant en Bræm af en ved gjen- nemfaldeiule Lys stærk rod Farve med et svagt brunligt Anstrog (Fig. ()). Denne Bræm, som jeg finder omtalt i mine Notitser, dannes uden Tvivl at Hudlaget. Naar Flimnierhaarene b.dge, skimrer Legemet i en skjon blaalig Farve. *) Hæc (li;if,'iio«is in specios Mesustomi iiceiiratiiis pxploratas vaiet; an JI. niarniciration, iniml infra udniinavi, cura cetoris in stnictura ovarii consentiat, in ilnbinm vocari potest. *•) secunUum M. Sclniltzo, 1. 0. >) Se Lenckarts Referat af VlianiMs jiaa rnssisk skrevne Arbeide i Arcliiv f. Naturgeseliielite 1871, 2 Band, pag. 462. 83 Hos et Eksemplar vare Oiueue ovale. I den indre 13j'gning speciclt af Kjonsorganerne afvige de af mig fundue Eksemplarer noget fra de af M. Schultze beskrevne og ligne dem, som Claparéde har fundet ved Kilmore. Penis er saaledes i sin forreste Del mere dreiet omkring sig selv, end M. Schultze angiver, og staar i Forbindelse med en Blære (Claparéde Op. cit., tab. VII, fig. 2, a). I den af Schultze som »Samenblase« betegnede Blære har jeg ligesaalidt som Claparéde seet Sædtraade. Men bag denne findes der ligesom paa Claparédes Form en dobbelt (eller hos mine Eksemplarer i al Fald dj^bt kløftet) Blære, der er fyldt med Sædtraade. — I For- greningen af Penis (Fig. 7, a Penis, der er forgrenet i Enden, b Penis-Skeden) afvige igjen de af mig fundne Eksemplarer fra Claparédes og ligne den af Schultze beskrevne Form. Penis har nemlig en Sidegren nær- ved Enden. Claparéde har ikke iagttaget dette hos noget Eksemplar. Naar Forgreningen lindes, er den ogsaa underkastet Variationer. Hos M. Schultzes Eksemplarer ender Penis og dens Sidegren stumpt; hos mine ende begge spidst. Sidegrenen er adskillig længere end hos de af M. Schultze undersøgte Eksempla- rer; selve Penisenden er kort og ser ud som en af disse Tagger, der ofte findes paa Penis hos Turbellari- erne og tjene til Irritation under Parringen. — ■ Kj(msaabniugen har et forskjelligt Leie: snart er den situe- ret umiddelbart bag Monden (Claparéde), snart adskilt fra denne ved et langt Mellemruni (M. Schultze). M. marmoratum varierer i det Hele temmelig betydelig i det indre saavel som i det ydre (Far- ven). Enduu er man ikke berettiget til at anse nogen af disse Variationer som Artsforskjelligheder. Arten forekommer paa alle de af mig undersogte Lokaliteter (Bergen. Alværstrommen. Herlo, Sund), men er sjelden. Den rødbrunt plettede Varietet er flere Gange funden. Byrsophleb.s,*) nov. gen. Apertura oris ventralis in medio fere corpore. Pharynx ut in Mesostomo. Vesica semi- 11 al is uiiica lateralis, in ductum singularen! longuni per corpus transversum euntem contiuuata. cujus medio penis affixus est. Glandulae aceessoriae granulosai' in organa mascula (o: penem) et in feminea (^uoque (o: bursam copulatriceni) exeunt. Ovarium iiupar. eum receptaculo seminis in organum unum conjunctum. Receptaculum seminis cum bursa copulatrice haud dubie per ductum proprium commu- nicat. Aperturae genitales duae (mascula ante femineam sita). In Organo ovarium receptaculumque seminis continente partem striatam observare non potui. Ved Opstillingen af denne nye Slægt har jeg delt den gamle Mesostomum-Slægt i to. M. Schnitzel) karakteriserede Mesostomum kun ved Svælgets BeskaSenhed og Mundens Stilling. 0. Schmidt-) erkjendte, at vi i Mesostomum-Slægten, saaledes bestemt, kun havde en brogct Kontingent af Arter, der burde ophoies til Slægter, »en bundlos Sæk«, som han udtrykker sig. Hvor særdeles runmielig Mesostomum er, viser sig noksom ved Sammenligning med den nye Slægt. Paa sauune Tid som denne sidste stemmer overens med Mesostomum i de ovennævnte Karaktenn- og tillige i Ovariets Bygning (kun har jeg ikke opdaget nogen tværstribet Del), adskiller den sig ved I^ien- dommeligheder, som endog ikke har nogen Analogi hos Mesostomum-Slægten. Istedetfor sækformige Sædblæ- rer som hos Mesostomum og andre Rhabdocueler findes en Sanlblaire, der fortsætter sig i en lang rorforniiLj: Sædgang tværs igjennem Legemet (Tab. II, fig. 9, i, i). Denne tjeiuT ikke tillige som et Keservoir f^T Kornmassen; som saadant tjener alene Penisbulben. Fremdeles udmunde accessoriske Kornkjertler ogsaa *l Pupaa = curium, bursa, cpX^<]; = von;i mmiiMS hujus nnininis sifjuilioans). ') il. Sclmltzo; Beitnif,'!' ziir Xaturfjescli. d. TiirbcUarieii, pag. 52. 2) Denkschriftcn d. kais Akad. d. VVi.ssensch. 15 Band., 2 Abth.. paj,'. :W tt'. i (len kvindelif,'!' Dd af Kjonsapparatot a: i bursa copulatrix (Tab. II, fig. 9, s). Bursa cupulatrix staar uden Tvivl i Forbindelse med Receptaculuui seminis (Tab. II, fig. 9, p) ved et eget Ror (Tab. 9 q)! Denne nye Slægt har endelig to Kjcmsaabninger. der ere vidt adskilte, idet den kvindelige (Tab. 9, t) ligger i Enden af Legemet, den niandlige (Tab. 9. ni) henimod Midten paa Undersiden. Byrsophlehs (iraffii, ii. sp. Tab. II, fig. 8—12. Corpus longitudine 0.40 niiu., latitudine 0,10 uini., teretiusculuni. autrursum rotundatum, retrorsuin subacuminatum. Color supra clare subbrunneus vel flavescens. Ocelli duo parallell, plus minusve reniformes, lentiferi. Os in medio corpore situm. Testiculi laterales, pares. Vesica semina- lls in latere dextro sita vas deferens hoc loco desceudens recipit, dein in ductum longum, sat crassum, qui sinu autror.^^um concavo ad hitus sinistrum attinet, vase deferente altero recepto angustius (et coece?) terminatur. Penis in sinu ductus vesicae seminalis insidens, prorsus directus, ovalis, sulcis inter se paral- lelibus confertis spiraliter circumductus, tubulo duro in apice truncato terminatus. Organa vitelligeua paria. In receptaculum seminis ductus longissimus, flexuosus, spermatozois impletus ducit, per quem receptaculum haud dubie cum bursa copulatrice communicat. Aperturæ genitales duae, quarum mas- cula ventralis versus medium corpus, feminea in extremitate postica corporis sita est. Legemet er bedækket med et af distinkte Celler bestaaende Epithel. Epithelcellerue ere (seede ved Hjælp af Recklinghausens Solvoplosning) temmelig grovtakkede i Randen, forovrigt af den almindelige poktHlriske Form: de indeholde talrige lysbrydende, runde og aflange Korn af forskjellig Storrelse. I den forreste Ende rager Horster frem af Huden (Fig. 9, a); jeg har ei seet dem boie eller bevæge sig. I Huden tindes en Mængde Stave, korte, men noget tykke. Bag Oientrakten ligge Samlinger af Stavceller; fra disse gaar en Streng af rækkevis stillede Stave forbi Indsiden af hvert tHe til Forenden. hvor ogsaa Stavceller tindes sammenhobede. Gangliet, seet under Pres, er lidt, men tydelig indknebet i Midten (se tab. II, fig. 9 b, hvor Gang- liet er tegnet ind i Figuren fra et mindre presset Individ end det aftegnede). Bagtil og udåd forlænger det sig, afsmalner og gaar vel som almindelig over i en stor Nervestamme paa hver Side. Øinenes Sammensætning er tidligere beskreven, pag. 14. Fra den bagre Ende af de ovale Testikler (Fig. 9, f, f) gaar et vas deferens (Fig. 9, g, g) uden nogen Udvidning et kort Stykke bagover og nidover for paa hver Side at udmuude i en noget videre, lang Gang (Fig. 9, i, i), der i en fortil konkav Bue strækker sig paa tværs mellem begge vasa deferentia og forbinder disse med hinanden. Tilhoire (til venstre paa fig. 9, da Dyret er tegnet fra Undersiden) begyn- der denne Gang med en Sædblære (Fig. 9, h), i hvis bagre Væg vas deferens paa denne Side udmunder. Til venstre forlænger Gangen sig et Stykke forbi det Sted, hvor vas deferens udmunder, afsmalner her- under noget og ender, saavidt jeg kan se, afstumpet ved Testiklens bagerste Ende. Hele Gangen er fyldt med langs efter og tæt ved Siden af hverandre liggende Sædtraade. Midt i dens concave Bue sidder Penis (Fig. 9, k); Gangen er paa dette Sted smalere, idet dens fortilvendende Side er indsænket til Leie for Penis; forovrigt har Gangen en meget jevn Vidde. Penis (Fig. 9, k og fig. 10) bestaar af en oval Bul- bus. hvormed den er fæstet til Sa^dblære-Gangeu, og et til Bulbus fæstet smalt, rorformigt,*) haardt Ende- el' i-riiulrcr ilij; ikko nu, om det var et sluttet Rør. og fimler intet derom i mine Notitser. 35 stykke. Deu bulbusfoniiede Del er tykvægget (rimeligvis helt rundt omkring), klar, homogeu, lysbrydende og paa siu udvendige Side spiralribbet fra venstre nedover mod hoire (ovenfra seet). Spiralribberne ere vel markerede, tætliggende. regelniæssig parallele, temmelig ophoiede, ei skarpe, men heller afrundede. Penis- bulben og navnlig Ribberne have en vis Fasthed, men ere ei stive, da de ofte boies og paa anden Maade forandre sin Form under uregelmæssigt Tryk. Undertiden ser man vn Egenbevægelse i Bulbus, idet den rugger sig lidt fra Side til anden, hvilken Bevægelse vel tillades ved Ribbernes Tværgaaen. Det ror- formige Endestykke er fuldstændig haardt. Det begynder med en noget udvidet Basaldel fra det forreste Parti af Bulbus og ender tvært afskaaret. Indenfor dets Vægge gaa to haarde Strenge forover til Enden af Roret; den ene tykkere (Fig 10, b) gaar fra Indsiden af Roret paa skråa forover til Midten af Rorets afskaarne Ende; deu anden tyndere (Fig. 10, c) gaar mere parallelt langs den anden Side af Roret. Deu skråa Streng bærer et lidet haardt, transverselt liggende Stykke, der dækker Rorets Ende i Midten. Et lignende Stykke, der dækker Siderne, hviler paa Væggene af Roret (Fig. 10); det rager noget udover Kan- ten af Rorets Ende og har, som jeg en Gang saa, en Tag, der vel tjener til Irritation uuder Parringen. Mellem Sidestykket og Midtstykket er der et morkere Mellemrum. Om der var nogen Aabuing mellem dem, eller hvorledes de forovrigt vare adskilte, kunde jeg ei opdage. Men engang saa jeg den accesso- riske Kornmasse passere gjennem Penisroret; den gik ud lige bag Enden af Roret, ikke mellem de nævnte Stykker. Bag Rorets Ende maa der altsaa være en Aabning i Væggen. .Jeg har virkelig ogsaa et Par Gauge under visse Stillinger af Roret seet, at Væggen paa den ene Side var afbrudt, inden den naaode helt frem til Enden af Roret, saa der blev et aabent Rum tilbage (Fig. 11). Indeni Penis ligger en lang central Stok (Fig. 10, d. d), der begynder temmelig tyk afrundet ved Sædblære-Gaugen og afsmalner efterhaanden forover til en i Peuis's rorformige Del liggende Stilet. Sædtraadene fores sikkerlig ud gjennem denne Stok; i dens bagre Del har jeg seet en mork Stribe langs Midten, udeu Tvivl det optiske Udtryk for den Kanal, hvori Sædtraadene passere. Fremdeles lindes indeni Penis flere Rur, fyldte med accessorisk Kornsubstants. I Penisbulbon ere Rorene videre og ligge paa skråa spiralformig om liinanden (Fig. 10, e): i Penisroret danne de rette, ved Siden af hinanden liggende Stiletter (Fig. 10, o*), der afsmalne noget fortil og ende, dog ei spidst, et kort Stykke bagenfor Enden af Penis. De kornfyldte. videre Ror i Penisbulben ere at betragte som et Slags Reservoirer, hvori Kornmassen ligger, indtil den skal benyttes. Et andet Korureservoir ligger mellem Penisbulbens Basis og Sædblære-Gaugen (Fig. 10, f). — Den accessoriske Kornsubstants afsondres fra en- cellede Kjertler (Fig. 9. 1, 1), samlede ved hver Ende af Sædblære-Gaugen. Sædtraadene ere lange, tynde, traadformige. Vitellogenerne (Fig. 9, n) ere to lauge udbugtede Ror, et laugs hver Side af Legemet. Ovariet (Fig. 9, o) ligger lige bag Sædblære-Gaugen i Retningen forfra bagover. Kun dens for- reste blindsækformige Del fungerer som Ovarium; derpaa folger et Receptaculum seminis (Fig. 9, p), og fra Receptaklet forer en kort vid Udforselsgang (der forener sig med Udforselsgangeu for Bursa copulatrix?) l)agover til Kj(msaabuiugen (Fig. 9, t). Nogen tværstribet Afdeliug af Ovariet har jeg ei bemærket. Ægcelleriie (Fig. 9, o) ere meget fladtrykte ved gjensidigt Tryk; deres Nueh'us og Nucleolus store; i Nuclco- lus tindes nogle storre og mindre Blærer (Fig. 12, hvor to Ægceller ere aftegncde). Receptaculum seminis or rundagtigt og indeholder altid Sædtraade. I dets indre Hulruui udmunder et eiendommeligt tyndt, meget langt Ror (Fig. 9. i[), dor li-^gor i mange Slyngninger ved Siden af Ovariet dg uierved Bursa copulatrix. Ikke langt fra rdniuudiugeu i Receptaklet er det i en vedvarmdi' dg st;erk bidgeude eller pid- skende Bevægelse; Roret indididlder altid Sædtraade, og Bevægelseu hidrorer vistnnk fra dem. Hvur det ender, har jeg ikke ligefrem seet, men jeg anseer det for hoiest saudsyuligt, at det staar i Forbindelse nod Bursa copulatrix (Fig. 9, r) og tjener til at overfore Sæden herfra til Receptaklet (se nedenfor). Bursa copulatrix (Fig. 9. r) ligger vrd Siden af Ovariet, til vcustrr for dette. Den er oval af Form med indkueben forreste Ende dg fdrsynet med et tykt Lag af t;ette rundt duikriug gaaende Muskel- hbre; i den ferreste smalere Del have Fibrene en meget skråa Retning nedad og omkring. Bursaen iude- 36 holdtT. iiaviilisi i det bagre mod Udforselskanalen vendende Parti, constaut Sædtraade, der ligge indesluttede i flere (jeg har tællet 6) storre og mindre Blærer. I den forreste indkuebne Del af Bursaen, der er cellet eller blæret, udmunde korte Udforselsgauge fra Kjertler (Kjerteltraade); Kjertlerue (Fig. 9, s) ligge paa Siderne af Bursaen og dannes af Celler fyldte med et kornet Sekret; om Betydningen af disse Kjertler se pag. 21. I den forreste Del af Bursaen har jeg ogsaa paa' et Eksemplar seet et Ror udgaa af samme Udseende som det i Receptaklet udmundende; rimeligvis fortsætter det ene sig i det andet. ■Jeg har.fundet denne ganske lille Art talrig paa Tang i Fjæren eller i nogle fau Fods Dybde ved Bergen og ved Sund. Dyret er hele Sommeren igjennem kjonsmodent. Proxenetes,*) nov. gen. Apertura oris ventralis haud procul post medium corporis sita. Pharynx ut in Mesostomo. Or<^ana vitelligena in ipsa ovaria simplicia sunt tota amplitudiue continuata. Ovaria paria simplicia. sacciforniia ut in Vortice. Bursa copulatrix receptaculumque seminis in saccum communem ton- juncta. Glandulae accessoriae et in masculura apparatum genitalem (o: penem) et in femineum (o: ductum bursæ copulatricis) exeunt. Ajjertura genitalis ventralis cummunis. In structura ovarii et in eo, quod receptaculum seminis bursaque copulatrix in unum organum conjuncta sunt, genus hoc cum Vortice consentit. Interea et a Vortice et omnibus Vorticinibus differt ratione mutua ovariorum vitelligenorumque, quamobrem aaimum inducere non possum, ut cum Castrada 0. Schmidt conjuugam (cujus ovarium eodera modo se habet, quo Vorticis), tantoque magis propter id, quod hoc genus cum Kylosphaera n. g. (vide infra) ad Proboscidea pertinente conspicue consentit. Quoad testicula, vesicas seminales receptaculumque secreti accessorii granulosi sunt haec duo genera omniuo similia inter se; vasa deferentia euudem cursum, quamquam semetrum, habent. Etiam quoad formam penis, quae tamen apud Kylosphaeram peculiarissima est, insignis est consensus. Ovaria et vagina eandem formam. euudem situm habent; furtasse apud Kylosphaeram quoque vestigia videri possunt, quibus apparet. ovaria vitelligenaque inter se conjuncta esse. Utriusque bursa copulatrix tubulis propriis, Havis, lucem refringen- tibus, flexibilibus (haud dubie ductibus secreti glandularum) praedita est, qui in loco impresso partis exterioris bursae una siti sunt, (quales apud alia Turbellaria non vidi). Denique apud utrumque ea ratio singularis locum haliet, ut curpuscula dura, angulata per aperturam genitalem efferantur. Quod structuraiu attinet organorum genitalium, revera similitudo tanta est, ut, priusquam alia organa conspexeris, duo genera credas species affines esse. Tamen genera eo inter se distinguuntur, quod proboscis apud alterum gravi modo deest. Magnum documentum dånt, quani affinia Vorticinea sint Proboscideis. Quaedam singularia leviora (quae propterea in descriptionibus speciei nominavi) sunt, ut in singulis oculis adsint duo corpuscula lentiformia, et apparatus singularis efiferens secreti accessorii granulosi in organa genitalia femiiiea (ductum l)ursae copulatricis) e tubis instar flabcUi simul sitis forniatus. Proxenetes flahellifer, n. sj). Tab. II, fig. l:i— 18. Corpus elongatum, teretiusculum, autice obtuso-rotundatum, retrorsum angustatuni, extremitate subaeuta, apparatibus adhaesionis instructa. Color flavescens. Ocelli duo nigri, renifornies, uterque cor- iuwciilis duabus. lentibus similibus instructus. Os paullo post medium corporis situm. Testiculi pares. *| TTpolfjTiTTi? = prdxeucta. 37 laterales. Vesicae seiuinales pares, altera cuiu vase deferente semetre sita. Penis durus, latus, cur- vatus, in apicem rectum, iongum productus. Organa vitelligena paria, longa, tubiformia, in ovaria semi- rotunda continuata. Apparatus singularis tubuli plures (4—7) duri, ad formam flabelli cnnjuncti, in ductum bursae copulatricis exeunt, secretumque accessorium granulosuni e receptaculo in ductum inferunt. Apertura geuitalis postica. Longitude 1,50 mm. Naar Legemet trykkes under et Dækglas, ser maii, hvorledes hele Randen hos denne Art er besat med Haar af forskjellig Længde, dog betydelig længere end Cilierne (Fig. 14). Haarene rage ret frem. (Ere de bevægelige? Jeg har ei seet det.) Uden Anvendelse af Beagentser, kun ved Tryk af Dækglas, afløses de ved M. Schultzes lagtta- gelseri) bekjendte, skjællignende Stykker af Huden i Mængde, dels enkeltvis, dels i store sammen- hængende Partier. Huden er bestroet med en Mængde Stave, stumpe i Enderne. — Dybere inde, bag Gangliet og Oiuene ligge flere (jeg tællede 4) meget store Samlinger af drueformig sammenhængende Stavceller (Fig. 14, a). Fra hver af disse gaar en Streng af rækkevis stillede Stave forover mellem Øinene og munder i lignende drueformige store Masser af Stavceller foran Øinene og Gangliet (Fig. 14, a**). Strengene dele sig ofte i sit Forlob i to og anastomosere med hinanden; idet de naa Gangliet, afbrydes de i Almindelighed og fortsættes foran det (Fig. 14, a*), eller ogsaa gaa de uden Afbrydelse forover under Gangliet. Stavene i Strengene og Cellerne (Fig. 15) ere tilspidsede i Enderne, 0,026L mm. lange. De udskydes sikkerlig fra de store forreste Masser af Stavceller, der ligge under Huden; ved Pres af Dækglasset træde her mange Stave ud gjenuem Huden. De to (Fig. 14, b, b) stærkt lysbrydende Lindser eller liiulscliguende Legemer i hvert Øie ere aflange og ligge begge sammen i det udadvendende konkave Parti at Oiet. Videre om Oinenes Sammen- sætning pag. 14. Svælget (Fig. 14. c) er som almindelig forsynet med Svælglomme (sSchlundtasche-!)- De to store aflange Testikler (Fig. 14, d, d) ligge i Siderne af Legemet langs Kropsvæggen; med siu forreste Del boie de sig i Almindelighed indover under Vitellogenerne (Fig. 14, k, k). Bagtil gaa Testikleriie over i vasa deferentia (Fig. 14, e, e). Vas deferens fra den venstre Testikel (den hoire paa Fi- guren, da Dyret er seet fra Undersiden) er meget kort og gaar lige bagover til Penis, der er situeret noget til venstre; vas deferens fra den hoire Testikel (den venstre paa Figuren) er meget længere og gaar paa skråa henover til samme Side som det andet. Begge udvide sig i Nærheden af Penis til hver sin Sæd- blære (Fig. 14, f, f), der udmunder med en kort Kanal i en stor Sæk (Fig. 14. g; flg. 16. b), der er fæstet til Penis (Fig. 14, i; fig. 1(3, a). Denne Sæk indeholder det mandlige Kjonsapparats accessoriske Korn- substants (Fig. 14, g.) og tjener som midlertidigt Eeservoir for denne; Kornmassen indtager kun et mindre Parti i Bunden af Sækken. der intet andet indeholder. Kornene ere forholdsvis store, runde, stærkt lys- brydende; de afsondres fra en Mængde Celler foran og bag Penis (Fig. 14, h, h), der med talrige Kjertel- traade udmunde i Sækken. — Penis (Fig. 14, i og fig. 16, a) er helt haard og bestaar af en bred, krum- met, flad Basaldel og et ret, rorformigt, efterhaauden afsmalnende Eiidestykke. Den er sammensat af to til hinanden liggende Blade, der have tykkere Bande, navnlig ved Basaldeleus tvært afskaarne Ende, og ere forenede i en fremspringende Proces, der hvor Basaldeleus tvært afskaarne Ende stoder sammen med dens konkave Siderand. Den krummede Basaldel er svagt afsat fra det smale Endestykke ved en stærkere Boi- ning. Kornreservoiret er fæstet til hele den konvexe Krumning af Basaldelen. Den saaledes formede Penis med sit Kornreservoir har en slaaende Lighed med det samme Organ hos Kylosphæra armata, n. gen., n. sp. Vitellogenerne (Fig. 14, k, k) ligge i store Bugtninger langs hver Side; de fortsætte sig umiddel- bart i den forreste Del af Ovarierue (Fig. 14, 1, 1). Ovarierne er blindsækformig udvidede bagtil; deres M M. Sehultze: Beitrage zur Naturgescli. d. Tiubellarien, pag. 9, tab. 1, fig. 8, 10—13. Udforsclsgans^e forene sig strax til eu fælles Gang (Fig. 14, ni), der i:aar bagover til Kjonsaabningen. — Hursa cupulatrix (Fig. 14, n) ligger tæt ved det hoire Ovarium (det venstre paa Figuren, da Dyret er seet nedenfra) i Ketningen forfra bagtil. Den er oval, forsynet med Indsnoringer. I en af disse nærved Hunden af Bursaen sees 3 eller 4 gule, glindsende, tynde, boielige Ror, mere eller mindre sammenrul- lede (Fig. 14, o); med den ene Ende udmunde de i Bursaen, og ere ved Mundingsstedet omgivne af en Ring af samme Farve som Rorene selv; med den anden Ende rage de frit frem. Den gule glindsende Farve og Rørenes Habitus i det Hele tyder paa en vis konsistent Beskaffenbed. Rorene ere omgivne af Kornmasse; jeg tror ogsaa at bave opdaget en til Bursaens Væg fæstet Blære, hvori Kornniassen ligger indcsluttet (smlgn. Forholdet hos den nedenfor nævnte Kylospbæra annata); Blæren er da et Korn- reservoir, og Rorene tjene til Kommunikation mellem Bursaen og Reservoiret. Fortil boier Bursaen sig om og gaar med en meget stærk Indsnoring over i Udforselskanalen. Denne sidste udvider sig i sit Forlol) bagover betydelig og stoder nu, forinden den naar Kjonsaabningen, paa et besynderligt Apparat (Fig. 14, p, fig. 18), hvortil jeg ingen Analogi kjender hos Turbellarierne. Det bestaar af 4 — 7 glindsende gule faste Ror; disse, der i den ene Ende er tykke, tvært afskaarne og afsmalne henimod den anden Ende, ligge ved Siden af hinanden og ere forbundne med hinanden saaledes, at de tilsammen danne en udbredt Vifte. Rorenes smale Ender ere mere eller mindre krummede imod hverandre; de udgjore Viftens Spids. Lige nedenfor de tykke Ender ere Rorene svagt indknebne. Med de tykke Ender vende Rorene mod Lumenet af Bursaens Udforselsgang (Fig. 18, b, b) og udmunde her med hver sin ovale Aabning. der er omgiven af en tyk Rand. Til de modsatte Ender af Rorene er fæstet et Kornreservoir (Fig. 14, q og fig. 18, a). Kor- nene ere meget smaa og fine og afsondres fra encellede Kjertler (Fig. 14, r, r), situerede bagerst i Lege- met, mere superticielt end de accessoriske Kjertler til det mandlige Apparat. Rorene ere uden Tvivl et eiendommeligt Apparat til at lede det kornede Sekret fra Reservoiret over i Bursaens Udforselsgang. Kjonsaabningen er forsynet med Læbe; gjennem den udfores fra encellede Kjertler (Fig. 14, t, t) >\vn samme Slags kantede Legemer som hos Kylosphæra armata, n. gen., n. sp., se pag. 17. Arten er hyppig ved Bergen, Sund, Alværstrommen, paa Alger og Conferver i Fjæren eller i iiogle faa Fods Dvbde. Vortex, P^hreiib. Corpus teretiusculuni vel subdepressum, postice angustatum. Apertura oris in ipsa extrf- mitatr aiitica vel paullo post sita. Pharynx cameris nuUis. Ovaria simplicia. sacciformia. Bursa co])U- latrix receptaeulunuiue seminis in organuni uiuim eonjuncta (siMuper?). .\]iertnra genitalis cdiii- inunis, vetrorsuin sita. Af drmic Shegt har jeg fundet tre nye Arter. De tn af dissi', Vortex cavifrons og V. afliuis. rrr orgainserede eftiT aldeles samme Plan som \'. lialticus. M. Seliultzi'. De danne sammen mrd den en un- get naturlig (se fig. 10). Det brune Pigment ligger dels under Huden, dels dybere inde, hvor det omgiver de tæt ved hinanden liggende Blærer og danner herved et Slags ufuldstc-endigt Maskeværk. Fra Forenden Tage lange Cilier eller bevægelige Foletraade frem (se pag. 7). Oiuene ere dannede af de samme store Kugler som hos Proxenetes Habellifer, n. gen., n. sp. iig andre. Den store Mundaabning (Fig. 7, a) har et konstant Leie; den indtager hele Forenden og et halv- rundt Indsnit paa Bugsidens forreste Kand. Oprindelig har den saudsynligvis ligget helt paa Bugsiden og været rund som hos andre Vortex-Arter; efterhaanden er den rykket fremover og har tilsidst faaet sin Plads i Forenden; men endnu er der blevet et halvrundt Indsnit tilbage forrest paa Bugsiden som en Levning af Hundens tidligere Leie. Svælget har ligesom Hunden en betydelig Storrelse og dog en aldeles normal Form. Det indtager Vj — "3 af Legemets Længde (i fig. 8, b er aftegnet et Individ med et særdeles stort Svælg). Svælg af saadan Storrelse findes hos voksne Individer. Hos denne Art varierer nemlig Svælgets Storrelse i Forhold til det ovrige Legemes efter Alderen; hos unge (dog kjonsmodne) Individer har det stadig den hos Vortex-Slægten almindelige Storrelse. Svælgets Hundingsrand er besat med Cilier. Testiklerne (Fig. 8, c), Sædblæren (Fig. 8, e) og Penis (Fig. 8, g) have samme Leie som hos V. balticus, H. Schultze og forholde sig ogsaa ellers paa en meget lignende Haade som hos denne Art. For- lobet af vasa deferentia har M. Schultze ei iagttaget. De gaa hos nærværende Art og vistnok ogsaa hos \ . balticus i Retningen bagover og indover og forenes derpaa med hinanden (Fig. 8, d) til en fælles Gang, der efter et kort Forlob lige bagover udmunder i Sædblæren. Sædblæren indeholder foruden Sædtraade oixsaa accessorisk Kornsekret i et særskilt Kum i den ene Halvdel af Sædblæren; Kornsekretet afsondres fra KjiTtler. der efter ile i SaMlhi;eren udmundende Kjerteltraades Retning (Fig. 8, f) maa ligge i Bag- enden af Legemet. - 1'enis har samme hageformig krummede Fortsats i Enden og forovrigt lignende Form -on bus V. l)alticus. Kun er dens forreste tragtformige Del miiulre end Ims V. balticus; den er distinkt afsa' fra selve 1'enis-Roret. Den hageformige Fortsats er i sin yderste snertformede Del boielig. Vitellogenerne (Fig. 8, h, h) og Ovarierne (Fig. 8, i, i) forholde sig aldeles som hos V. balticus. Eige liag deres forenede Udforselsgange findes to Blærer (Fig. k og 1) liggende sammen, en mindre og en storre: den niimln' er fyldt mi'd Sædtraade (Receptacuhnn seminisy); den storre, der har et foldet 43 Udseende, er vel en Bursa copuliitrix. M. Scliultze har hos V. balticus opdaget en sammenfalden Blære paa samme Sted; han antager den med Grund for et Receptaculum seminis; dog tindes iler vel ogsaa hos denne Art ikke én, men to Blærer. De brunskallede Æg (Fig. 9) indeholde stedse to Kiml)la'rer dg ligne ganske Æggene hos V. balticns.*) Pindesteder: Bergen og Stat. Almindelig i Fjæren mellem Tang. Kjonsniodne Individer, bæ- rende i)aa haardskallede Æg, ere fundne Sommeren igjennera til sent paa Hosten. Vortex afliuis, n. sp. Tab. III, fig. 11 — 13. Corpus longitudine 0,53 mm., latitudine (in auteriore parte pauUo angustiore) 0,089. forma et colore fere eodem, quo corpus antecedentis speciei. Pharyux magnitndine normali, doliiformis. Ocelli duo, nigri, semilunati vel ovales. Testiculi pares in utroque pharyngis latere. Yesica seminalis oblonga, in media parte instar horologii angustata, in ipsum peiiem aperitur. Penis diinis, subcylindricus, exigne curvatns, retrorsum directns, parte terminali declivi, uncinulo nullo, lamina autem acuta ad partem declivem incipientem affixa. Organa vitelligena, ovaria, apertnra genitalis ut in jiraecedente. Denne lille Art ligner i det Ydre i den Grad unge Individer af foregaaeude Art, at det er aldeles umuligt at afgjore, hvilken af disse to man har for sig. ftiremi man faar iagttaget Kjonsorganernes Bygning (Penis, Sædbheren), hvorved den strax adskiller sig fra lige smaa Individer af den foregaaende. Fabricius') har beskrevet en Turbellarie, Planaria assimilis, der ogsaa. som han siger, ligner foregaaende Art saameget, at man kunde fristes til at holde den for en Unge af denne. Fabrieius's Art adskiller sig dog tydelig nok fra nærværende ved Oinene, Farven osv. og horer rimeligvis til en helt anden Slægt, til Cylindrostomum. Orsted nemlig, at donune efter den paa Fabricins's Figur antydede Form af Svælget. Legemet er klart, gjennemsigtigt. Det indeholder ofte en Mængde store, blæreligneude Runi (se fig. 12). Omkring disse ligger brunt Pigment som store Masker i et Næt (ligesom hos foregaaeude Art). Svælget (Fig. 12, b) er ei usædvanlig stort. Heri adskiller Arten sig dog ikke absolut fra den foregaaende; hos nnge Individer nemlig af denne sidste er Svælget af samme Storrelse som hos V. affi- nis eller kun lidet storre. Testiklerne (Fig. 12, c, o) ligge paa hver Side af Svælget. 1 den l)agn' Del af Legemet paa samme Sted som hos foregaaende Art ligger Penis med sin Sædblære. Sædblæren (Fig. 12, e) har meget tykke Vægge og indenfor dem et Hnlrnni af samme Form som Sædblæren i det Hele (se Diagnosen). Hus et Eksemplar opdagede jeg skarpe, regelmæssige, parallele. ikke meget tætte Striber eller Furer, der gik i Spiral rundt omkring Blæren — uden Tvivl Udtrykket for Væggenes Muskelfibre, der have en spiralformig Ketning. — Penis (Fig. 12, g og fig. 13) er længere og forholdsvis slankere end hos foregaaende Art; den er svagt krummet, aftager efterhaanden i Tykkelse og lober endelig med en stærkere Krumning nd i en skraat bagtil rettet smal Del, der ender stumpt uden nogen hageformig Fortsats. Langs den konvekse Side *) P -J. Van lioncacu .^liittiT, at V. balticus tuickummer ved lidtjiens Kyster, otter Fun. let af Æj,' (Reeherches sur la taum' littorale de Belgique. Turbellaries. V. ;U|. Dettr it dnj,' iney:et usikkert. ,Ef;'f,'ene kunde lij;-esaa :,'.|erne liave tiUiort nærværende Art. M Kongl. danske Vidensk. Selsk, Afliandl. liden Del, 1826, p P.l. tab^ :?, lit. S. 6* 44 at' KnimniiiuiMi er 'Ifi" fæstet et trukautet Blad (Fig. 13, r), knuiimet paatværs med et frit fremragende. skarpt Hjoriie; det træder vistnok istedetfor den hageformige Fortsats som Irritationsmiddel under Parrin- gen. Penis er fvldt med accessorisk Kurnsnbstant.s. der ligger i mange Sniaapartier (G3-ninocythoder) langs Væggene. Dens iinUv Lumen er temmelig trangt i Forhold til Penis's Tykkelse; det afsmalner efterhaan- den i samnn' Forliild som Penis selv indtil henimod Enden, hvor det pludselig indsnævres til en smal Ridse (Fig. 13. d). Med Hensyn til Vitellogenerne og Ovarierne stemmer Arten overens med den foregaaende. Og- saa de store brunskallede Æg, et enkelt i hvert Individ, ligne denne Arts. V. affinis er funden ved Bergen sammen med foregaaende i Fjæren paa Fucus. I Jlidten af August. Tairige kjonsmodne Individer, der bar paa haardskallede Æg. Proboscidea. Organum pniboscideum tactui inserviens plus minusve perfectum, ab extremitate curporis antica protractile. KylospliJera,*) n. gen. Apertura proboscidis in extremitate antica. Proboscis globosa, papillis uullis, ciliis brevi- bus, omnino in saccum proboscidis retractilis. Apertura oris ventralis, antica, trau.sversa, rimaeformis. Apparatus adhaesionis e corpusculis duris bacilliformibus, ut assolet, compositi, in regione oris siti. Truncus aquiferus semeter, in aperturam oris patens. Penis durus, spiralis apiculo recto. Bursa copu- latrix receptacuhimque seminis in organum unum conjuncta. Apertura genitalis unica. Ulianin har i sit paa russisk skrevne Arbeide over Turbellarier ved SebastopoU) bekjendtgjort flere nye Slægter, der udmærke sig ved en med Flimmerhaar besat Snabel. Hvilken Overensstemmelse der tindes mellem disse og den nærværende Slægt, ved jeg ikke ret. De Diagnoser over Ulianins Slægter, som Leuckart i sit Referat (1. c.) anforer, ere for Proboscideernes Vedkommende noget tarvelige; Snabelens Form (der hos nærværende Slægt er kugleruml (Tab. III, fig. 16, c) og danner et karakteristisk Slægts- mærke) er aldeles ikke uævnt. Hvorledes det nu end forholder sig med Overensstemmelse i Snabelens Beskaftenhed, nærværende Slægt udmærker sig ikke alene ved Snabelen, men ogsaa ved den mærkelige Form af Penis (Tab. III, fig. 15, r), hvorved den vel adskiller sig fra alle de ovrige kjendte Froboscideer; den udmærker sig fremdeles ved Hefte-Apparater i Mundtrakten (Tab. III. fig. 16 a, a. f Mundeu), hvor- ved den bliver enestaaende i hele Rhabdocoelernes Afdeling. Disse Hefte-Apparater ere dannede af Stave paa samme Maade som Hefte-Apparaterne i Bagenden hos mange Turbellarier (f. Eks. Mouocelis). Dyret suger sig naturligvis med dem fast til sit Bytte. 0. Schmidt-) beskriver en Vorfieinc, der har lignende spiralformig Penis som Kylosphæra. Hau benævner den Trigonostomum paa Gruiul af af dens eiendommelige trekantede Muud. Senere erkjen- der 0. Schmidt vrd Opdagelsen af en ny Art,^) at den trekantede Mund ikke er eiendommelig for Slæg- ten, og giver denne et nyt Navn Spirnchitua. Denne udnuerker sig nu, etterat ogsaa Claparéde*) har gjort *) xuXo>* = cilimn, ocpaipa = sphæra, globus. '1 So Arehiv f Niitiiif,'c.weh. 1871. 2 Band, pag. 465. «) Sitzuiig.sber. d. kai.s. Akad. d Wiss., 9 Baud, pag. 500, t;ib. 47, Hg. 1:5. "I Sitztingsbcr. d. kais. Akad. d. Wi.s.s., 23 Band, pag. 356, tab. 3, fig. 8, 8 a og 8 b. *i Bcobacht. iibor Anat. u. Entwickl.-gcscli. wirbell. Thicro, pag. 15. 45 eu lagttagelse angaaeude Slægtou, ulene ved sin eicndominelige Penisfonn. Spiroclytus ur maaske en Pro- boscidé-Slægt og falder sammen med Kylosphæra. I den bes}'nderlige Penisforni stemmer Spiroclytns og Kylosphæra virkelig paa eu saa paafaldende Maade overens, at man maa blive mistænksom mod at hen- fore dem til forskjellige Slægter og Familier, saameget mere som der ogsaa tindes Overensstemmelse i Byg- ningen af Kjonsorgauerne iovrigt. Snabelen kan være undgaaet 0. Schmidts Opmærksomhed; den er hos Kylosphæra overmaade vanskelig at iagttage, og Schmidt har ikke underkastet Spiroclytus-Arterne en fuld- stændig anatomisk Undersogelse. — Man maa imidlertid her være forsigtig. Hos Spiroclytns er dog virkelig ingen Snabel endnu opdaget. Og jeg har fundet en ny Slægt Proxenetes (fiabellifer, n. sp.), som utvivl- somt mangler Snabel, og som dog netop i Kjonsorganernes Bygning paa den mærkværdigste Maade stem- mer overens med nærværende Slægt. Proxenetes, n. gen. viser heri et meget nært Slægtskab mellem Vor- ticinerne og Proboscideerne. Det kunde være at Spiroclytus, 0. Schmidt kun viste dette endnu tydeligere. Kylosphæra arraata, n. sp. Tab. III, fig. 14—22. Corpus longitudine 1,.")0 mm., latitudine 0 13 mm., utraque extremitate rotundato-truucata, tere- tinsculum, eademque fere latitudine usque ad partem posteriorem pauUatim decrescentem, sed quae in dis- mm dilatari possit, apparatibusque adhaesionis instructam. Co lo r e claro brunneus vel fere albidus. Ocelli 4, per paria superposita dispositi, uigri, omnes lentiferi. Apertura i>rob(isfidis ventralis, post ipsam extremitatem anticam sita. Apparatus adhæsionis (5 in seriem transversam in regione oris dis- positi. Penis spiralis, uno anfractu et dodrante, vel fere duobus. Testiculi pares, laterales. Vesicae seminales pares, altera cum vasi' deferente semetre sita. Organa vitelligena paria, longa, tubiformia. Ovaria paria, rotuudata.. Apertura genitalis ventralis postica. De singulari inter hane speeiera et Proxenetem flabellifenim cousensu, vide pag. 36. Den forreste Ende af Legemet er besat med lange, boielige og bevægelige, cilieartede Foletraade (se pag. 7. tig. 1.5). Huden er bestroet med smaa enkeltvis liggende, forholdsvis tykke Stave (Fig. 18). Om Hefte- apparaterne i Mundregionen se ovenfor. Hudniuskulaturen dannes af tine, tynde Fibre. Ringfibreue ligge tæt ved hinanden; Længde- tibrene ere spredte ved temmelig store Mellemrum. Under Huden langs Eygsiden lobe et Par Strenge eller Kækker af ormforuiige Legemer, i En- derne afrundede, jevntykke, omtrent 0,034 mm. lange, stærkt lysbrydende (Fig. 15 a, a, fig. 19; paa den sidste Figur sees en af de ormformige Legemer stærkt forstorret). De ligne meget lauge Stave, men ere boielige. Strengene udmunde paa hver Side i Kroppens bagre Ende. De kunne forfolges forover om- trent til Midten af Kroppen. — Aldeles samme Slags ormformige Legemer, som her tindes i Rækker langs Kroppen, har M. Muller fundet i Snabelen hos en Nemertin'); de ere Neldeorganer. Under Immersion.s- lindse Gundlach No. VIII sees langs Midten af dem en mork Stribe, visselig efter den Kanal, hvori Nelde- traaden ligger. En Gang saa jeg fine sammenslyngede Traade ligge ved Enden af flere af de ormformige Legemer; de kunde ikke være andet end de udslyngede Neldetraade. ') Ob.servatione.s aiiatomicæ de vermibus (|tubusdam maritimis, pag. 28, tab. III, tig. 13, a, a, a. 46 Gaiii^liut (Fis. 1"^ '>) ■''er ud. sum uiii det bestod ;if tu efter himuideii ligguiidc BalkiT af Fibre, der udåd til hver Side furene .sig ined hiiiandeii. men furovrigt ere adskilte ved et laugt Mellemrum. Mel- lemnimmet er dug iiden Tvivl ingen Aabning. Svælget gaar under begge Fiberbalker. Heller ikke ser jeg nuget andet Organ gaa inwilcm dem. Oinene (Fig. 1-"). c. iig. Ki, b) ere mere eller mindre lialvmaanefurmige med udadveudende Kon- kuvitet, hvori der ligger en Lindse. Snabelen ligger i sin Hviletilstand (Fig. 1-5, d) i Bunden af en langstrakt Suabelsæk (Fig. 15, e). Snabelsækkens Aabning (Fig. 1-5, f) er omgiven af en Læbe. Fra dens bagre Del udspringe talrige Retrak- turer (se tig. 1.')). der gaa straaleformig ud fra hverandre og fæste sig paa Integumentet. Hver Retraktor dannes af en grov, 0,003,4 mm. bred Muskelfiber. Naar Snabelen er indtrukken, har den lignende Kugle- form som i ndstrakt Tilstand (hus et Individ saa jeg, at den under Udstrækningen var halvt indkrænget fortil (Fig. 17) og derpaa efterhaanden krængede sig ud til en fuldkommen Kugleform (Fig. 16); Indkræng- ningen skyldes vel kun en forbigaaende Muskelaction; paa andre Individer har jeg ikke bemærket noget saadant). Snabelen har et gjennemsigtigt hyalint Udseende. Den er besat med meget korte, eilieartede Foletraade (Fig. Hi). Muiiden (Fig. 1.5, g. fig. 16. f) ligger et ganske lidet Stykke bag Oinene. Fra Mundaabuingen tori'r en kanalformig Indkræugning af Integumentet skraat opad og bagover til det i samme Retning lig- gende Svælg. Svælget (Fig. 15, i) er ovalt. Det indeholder finkornet Vædske (ligesom Svælget hos Meso- stomnm?|. Omkring Svadget ligge encellede Spyttekjertler (Fig. 15. k), der udnumde i det ved lyjertel- traade; deres Sekret er grovere kornet. Tarmen (Fig. 15, 1, 1) er fortil delt i to store Lapper, mellem hvilke Svælget har sit Leie. Det assymmetriske Vandkarsysteju ligger paa hoire Side som en enkelt Vandkarstamme (Fig. 15, m, m. tig. 16. h), der forhiber i store Slingringer langs Bugsiden og udsender Grene. Fortil aabner den sig i Mundspalten (Fig. 15, g, tig. 16, f); bagtil kan jeg forfolge den belt til Ovarierne. Om i\jtiiisiirgaueriir hos denne Art i Sammenligning med de samme Organer hos Proxenetes ilabellifer, n. gen., n. sp., se pag. ;.i6. Testiklerne (Fig. 15. n. n), vasa deferentia (Fig. 15. o. o), Sædblæ- ren (Fig. 15, p, p) og Penis (Fig. 15. r) have det samme Leie i Legemet og i Forhold til hverandre bos begge Arter. De nævute Organer ligne hverandre ogsaa ellers i paafaldeude Grad. Kun den besynderlige Penisform hos nærværende Art (Fig. 15, r; fig. 21, Penis seet ovenfra, fig. 22, seet nedenfra) er noget forskjellig; i Grundformen tindes ogsaa ber Overensstemmelse. Dens Spiralvindinger begynde paa Over- siden med en tværstillet opsvulmet Rand og fremspringende Proces (Fig. 21), paa lignende Maade som hos Proxenetes Habellifcr, n. gen., n. sp. Vindingerne ere brede, flade og ligne forovrigt i sin Bygning Vin- dingerne hos Proxenetes; de afsmalne svagt nedover mod Spiraldreiningens Ende og ligge mod hiuanden med Fladerne, men berore hinanden ikke med disse; i Centrum af Spiralen er der et aabent Rum mellem Vindingerne. Et kort Stykke for det rette Endestykke af Penis begynder, danner den sidste Vinding en stærkere Boining, afsmalner herunder mere og gaar derpaa med en ny stærkere Bøining over i Endestyk- ket. Ved den forste af disse Buininger haner der sig fra den indre Side af Penis to krummede Fremspring, hvoraf hvert bærer en lang tin Stilet, der gaar ned gjennem Endestykket af Penis; desuden udgaar der fra Fodon af det ene af disse Fremspring en anden fin Stilet, der har samme Retning som de tvende andre (Fig. 22). Til den spiraldreiede Del af Penis er fæstet en Siek (Fig. 15. q. tig. 21, b, 22. b). der indehul- der accessorisk Korn.sekret (Fig. 21. c, tig. 22, c), bestaaende af forh(d(lsvis store, runde, stærkt lysbry- ilende Korn — ligesom hos Proxenetes fiabellifer. Sekretet ligger i denne Sa^k som i et Reservoir; det af- sondres gjennem Kjerteltraade (Fig. 22, e) fra Kjertler ndenfor Sækken. Udforselskanalen for den i Sæk- kni ujilievarede Kornsubstants gaar paa Oversiden af 1'enis henover Enden af den forste Vinding og følger denne tilbage til dens Begyndel.se, hvor den ndmunder i Penis (Fig. 21, d). 47 Ligosoiu de iiianJlige KjousorgiuiiT have ogsaa Vitellogenenu' (Fig. 15, s), Ovarierne (Fig. r>, t) og disses fælles Udførselsgang (Fig. La, u) samme Leie sniii hos Proxeiietes flabellifer. Vitelloge- iierne ligge bagtil med hele sin Bredde mod Ovarierne og synes umiddelbart at fortsætte sig i dem. Paa et Individ saa jeg dog tydelig den ene Vitellogen adskilt fra Ovariet (se fig. lo paa hoire Side: s Vitellogen, t Ovarium); kun indover, hvor Vitellogenen afsmaliieilr ligesom til en Udførselsgang, kunde ingen Skilsmisse opdages; niaaske gaar Vitellogenen her mere eller mindre over i Ovariet, hvorved iler vilde blive noget tilsvarende til den Forening af Vitellogenerne og Ovarierne, som findes hos Proxene- tes flabellifer. Bursa copulatrix (Fig. I-"), v) ligger foran Ovarierne langs Midten af Legemet som en st(ir, regel- nuessig oval Sæk, foldet og furtil i Midten med en Indsænkning (man ser dog sjelden Bursaen saa regel- niæssig i Form og Stilling; i Almindelighed viser den sig uregelmæssig oval og ligger mere eller mindre udenfor Midtlinien). Den indeholder stadig talrige Sædtraade, desuden accessorisk Kornsekret i adskilte smaa Hobe (ligge disse Kornhobe i egne Rum i Bursaen?). Fra Fordybaingen i Bursaen udgaa nogle faa glindsende gule, stilkformige Ror, der ligge knippevis sammen (Fig. 15, x), — svarende til Forholdet hos Proxenetes flabellifer; de rage ind i en til Bursaen fæstet Blære (Fig. 15), indeholdende accessorisk Korn- substants, og tjene klarligen til Kommunikation mellem denne Kornbeholder og Bursaen. I det Hele ligner Bursa copulatrix hos denne Art det samme Organ hos Proxenetes flabellifer. Men dens Indforselsgang (Fig. 15, v*) er ganske anderledes. Den begynder bagtil paa hoire Side af Bursaen, skarpt afsat fra den- nes Væg med en liden Knop, gaar bagover og ender ved Kjonsaabningen tragtformig udvidet. Gangen er meget smal, af samme glindsende gule Farve som de ovennævnte stilkformede Ror; den boier sig og er ikke haard, men dens Farve tyder dog hen paa en vis konsistent Beskaffenhed. I Kjonsaabningen (Fig. 15, y), der er forsynet med Læbe, udfores de samme kantede Legemer fra encellede Kjertler (Fig. 15, z) som hos Proxenetes flabelUfer, n. gen., n. sp. (se videre pag. 17). Deres Størrelse varierer (0,002,6 mm. — 0,0043 mm. i største Gjenuemsnit). Fig. 20 sees nogle af disse Legemer isolerede. Jeg har fundet denne Art i talrige Eksemplarer paa Sartor-Oen (ved Sunds Præstegaard) i nogle faa Fods Dybde under Vandfladen ved Afskylling af Fucus-Årter. .Juni og .Juli. Alle Individer kjønsmodne. (liyrator, Ehrenb. (Prostomum, Auet.) Apertura proboscidis terminalis antica. Proboscis conica vel subconica, papillis instructa, ciliis nuUis, omnino retractilis. Apertura genitalis unica, interdum duae. Ceutralnervesystemet bestaar hos alle de af mig undersogte Arter af to Ganglier, der ere ad- skilte ved en smalere Bro. Hos begge de nedenfor anførte nye Arter findes Neldeorganer i Huden, der hos begge have ganske den samme flaskelignende Form (Tab. IV, fig. 8, f, g). Om deres Udvikling af stavformige Lege- mer se pag. 13. Saakaldte »Giftkjertler« ere fundne af 0. Schmidt i) hos Gyrator linearis. Ørsted og G. furiosus. Die rhabdococlen Strudelwiirmer, pag. 25. Smlgii. Hallez: Sur le Prostomum lineare, Ørsted (i Arch. de Zool. exper. par H. Lacazo-Duthiers, tome II). 48 O. Scliiii.. af L. GraffM hos (i. baiiaticus, L. Gr. At Giftkjertlfnit' hos disse Arter ere tvivlsomme nok, har jeg seel ved Undersogelse af G. BamcUseni, n. sp., hos hvilken den saakaldte .Giftkjertel* kun er den alniindelige accessoriske Kornkjertel til det mandlige Kjønsapparat, medens den virkelige Giftkjertel er meget forskjellig derfra og afsmulrer et ganske anderledes beskaffent Sekret (se pag. 19 og den specielle Beskrivelse). Vitellogenerne dannes af mange med hinanden anastomoserende Kor. Saaledes hos G. Daniels- seni, n. sp., G. Schmidtii, n. sp. og G. caledonicus, Olap. Denne Form af Vitellogenerne synes i det Hele ikke at være sjelden hos Gyrator-Arterne. Men der findes ogsaa Arter med parrede Vitellogener, saaledes znr Naturfjo.sch. ^ Wiirincr, tjpsammolt auf einer Rei.sc u. d. FiirJir. Tab. I, tig. a. Øinene (Fig. 12, c) ligge paa de to Ganglier (Fig. 12, b), et paa hvert af dem. Snabelen (Fig. 10, a) benyttes i en væsentlig Grad som Foleredskab; Dyret har den ofte og sta- dig ude (i Modsætning til de andre Arter) og bevæger den under Krybningen hid og did ligesom folende. Svælget er af samme Beskaffenhed som hos Mesostoniuni. Testiklerne (Fig. 12, f, f) ere to rundagtige Blærer, forholdsvis smaa, situerede en paa hver Side omtrent i Midten af Legemet. Vasa deferentia (Fig. 12, g. g) gaa bagover og indover og iidmimde et Stykke bag Svælget i hver sin Ende af en oval tværstillet Sædblære (Fig. 12, h). Fra Sædblæren gaar igjen en Udforselskanal (Fig. 12, i) et kort Stykke forover, biiier sig derpaa knæformig om, idet den gaar ind i Penis. Denne (Fig. 12. k; tig. 13) Ugger næsten lige bag Svælget i skråa Retning bagover mod Kjonsaabniugen. Den bestaar af et haardt, langt Ror, bagtil efterhaanden afsmalnende, korketrækkerformig dreiet. Vindingernes Rand springer frem som en List. Den sidste Vinding viger ud fra de ovrige og danner en fremstaaende krummet Endespids paa Penis, der sikkerlig tjener til Irritation under Parrin- gen. Paa Vindingernes Vægge i den forreste Halvdel af Penis opdager man ved stærk Forstorrelse fine, parallele, morke. skarpe Linier (Fig. 13), der gaa spiralformig bagover, indtil de efterhaanden tabe sig for Øiet. Udførselsgangen fra Sædblæren udvider sig med det samme, den gaar ind i Penis, og beklæder de indvendige Vægge af Penis-Roret, dog saaledes at den er vel adskilt fra disse. Den indeholder i Penis et accessori.sk, lidt grovkornet Sekret, der træder ind i Penis gjennem ^Kjerteltraade» (Fig. 12. 1). — Spermatozoerne ere lange, traadformige. — Kjonsaabniugen ligger lidt bagenfor Midten af Legemet. Om de i Kjonsaabningen udmundende Kjertler se pag. 17 (Fig. 12, o). Ovarierne (Fig. 12, m) ere lange sækformige; de ligge en paa hver Side bag Testiklerne. Vitellogenerne, der dannes af anastomosereude Ror, udbrede sig fra Ganglietrakten af over hele Legemets Længde og Bredde. Bursa copulatrix (Fig. 12, n) er en langstrakt Sæk, forsynet med stærke, skraat omkring gaaeude Muskelfibre. Sækken staar i Forbindelse med Kjonsaabningen ved et smalere tragtformigt Mundingsparti. Paa Overgangen til dette findes konstant en Omdreining saaledes, at den ovre Rand af Sækken kommer til at danne den nedre Rand af Mundingspartiet og omvendt. Denne Omdreining af Bursa copulatrix svarer til Penis's korketrækkerdreiede Form. Mundingspartiet viser sig ikke sjelden klokkeformig udvidet; det er for- synet med et tykt Lag af tætliggende Ringfibre; indenfor dem ligge mere spredte Læugdefibre. I Bursa copulatrix findes et kornet Sekret; det afsondres fra særegne til Bursaen horende Kornkjertler, der udmunde gjennem en Aabniug i dens Væg, et kort Stykke fra Bursaens Ende (Fig. 12, n*). Arten er almindelig paa alle de af mig undersogte Lokaliteter i nogle faa Fods Dybde paa La- minarier og Fucus. Kjonsmoden hele Sommeren. (iyratdr caledoiiicus, Glap. Tab. IV. fig. 18. 19. Prostomum calcdnnienni, Clap. Recherches sur les Annélides. Turbellariés etc. 1861, pag. 64. tab. V. fig. .5. Corpus hingitudine 1 mm., latitudine 0,22 mm., teretiuscuhini, post medium maxima crassitu- dine, postice rotundatum, antrorsum magis acuminatum. Proboscis coniea. Gol or e claro bruuneus, maculis obscurioribus. Ocelli duo, nigri, parallell, lentiferi. Pharynx pauUo ante medium corpus sita. Apparatus venenifer nullus? Tcsticuli laterales, pares. Vesicae seminales extra penem tres, intra l)enem unica. Penis complanatus, mollis, in dimidio superiore spinis duris, claviformibus, numerosis armatus. Organa vitelligena e tubis anastumDsantilnis composita. Ovaria paria. Apertura genitalis communis. 53 Claparedes Figur viser kun den indre Bygning af Dyret i noget presset Tilstand. Den ydrt* Form og Farve har jeg afbildet (Fig. 18). Ifolge Claparede (1. c.) ligger baade Testiklen og Sædblæren indleiret i Bunden af Penis. Dette forholder sig ikke saa. Testiklerue (Fig. 19, a, a) ligge udenfor Penis (Fig. 19, e) og dannes af store ovale Blærer, en i hver Side af Legemet. Den ene lille Blære, som Claparede betegner som Testikel. er kun en Sædblære (Fig. 19, f), og den anden, som han anser som Sædblæren, er et Kornreservoir (Fig. 19, g). Kornuiassen er fin. stærkt lysbrydende; den afsondres fra encellede Kjertler (Fig. 19, h, h). der ligge i Klaser, især tilhøire for Penis (til venstre paa Figuren, da denne er seet fra Undersiden); Kjeiteltraadene eller disse Kjertlers Ddforselsgange træde ind i Penis (Fig. 19, e Penis) paa hoire Side o'^ udmunde paa Un- dersiden af Reservoiret. Claparede har seet Sædtraade i dette Reservoir; det er dog utvivlsomt et ægte Kornreservoir, som kun indeholder Korn; det kan være, at Claparede har benyttet svagere Forstorrelse og antaget Kornmassen for sammenknudet Sædtraadmasse: De skarpe Boininger paa tæt sammenliggende Sæd- traade ligne ofte skuffende runde Korn. Mecznikow ') berigtiger Claparede derhen, at Gyrator caledonicus ei har iioycu Sædblære indeni Penis, men frc udenfor den, to ved Penis's Basis, og desuden en tredie ved den aabne Ende af Penis. Dette er igjen urigtigt. Arten har baade en Sædblære indeni Penis (Claparédes Testikel) og Sædblærer udenfor denne. Den indeni Penis liggende Sædblære (Fig. 19, f) er ofte tom og svinder da saaledes ind, at man ikke skulde tro, at der fandtes nogen; den er sikkerlig saaledes undgaaet Mecznikows lagttagelser. De udenfor Penis liggende Sædblærer faar man ikke klart Begreb om ved Mecznikows Beskrivelse eller Tegning, da han ei har seet vasa deferentia eller Sædblæren indeni Penis, med hvilken Sædblærerne uden- for Penis staa i Forbindelse. To ovale Sædblærer (Fig. 19, c, c) ligge et Stykke fra Penis's Basis paa hver Side af denne. De modtage med sin ene Ende det korte vas deferens (Fig. 19, b, b), der er over- ordentlig klart, næsten kun mærkbart ved de indeholdte lysbrydende Sædtraade. Med sin anden Ende gaa de over i hver sin Udforselskanal (Fig. 19, d, d), der begge aabne sig paa hoire Side af Penis (foran Kjerteltraadene) i den indeni Penis liggende Sædblære; i sit Forlob gaa Udforselsgangene under Kjerteltraa- dene. Et mærkværdigt Forhold med Hensyn til disse to udenfor Penis liggende Sædblærer er omtalt pag. 18. Angaaende den tredie Sædblære, som efter Mecznikow skal ligge ved Penis"s aabne Ende, har jeg ei havt Anledning til at gjore nogen lagttagelse. Arten er almindelig overalt ved og omkring Bergen. Den holder sig stedse lige op i Fjæren melleui Fucus, ei i nogen Dybde under Vandtladen som de foregaaende Gyrator-Arter. dryrator Steeiistrupii, 0. Schmidt. Prostomum croceum, Orsted? 0. Schmidt. Neue Beitr. zur Naturgesch. d. Wiirmer, gesam- melt auf einer Reise n. d. Filrcir, pag. 15, tab. 1, fig. 4 Prostomum Steenstrupii, 0. Schmidt. Sitzungsber. d. mathem-naturw. Classe d. kais. Akad. d. Wissensch., 9de Bind, pag. 494, tab. 45, fig. 5. Corpus oblongum, antice acuminatum, postice rotundatum. Color ubique croceus. Ocelli duo parallell. Proboscis conica acuminata. Pharynx paullo ante medium corporis sita. Vesica seminalis impar. Penis cylindricus, durus, rectus, apice tortilis. Ovaria paria. Organa vitelligena paria. Longitude IV2 — 2 mm. Archiv f. Naturgesch. 1856, pag. 177, tab. IV, fig. 4. 54 Farven hos alle ile fumliie Imlivider safrangul. Findesteder: Bergen, SuikI, Alvjerstrommeii: aluiindelig i nuiile faa Fods Dybde paa Lainiiia- rier og andre Taugplauter. (Jyrator Fabricii, O. S. Jensen. Tab. V. lig. 9 (Penis). JMaiiaria erocea, Fabrieius? (nee. Orsted). Det Kongl. Danske Videnslc. Selskabs Afhandl., 2den Del, pag. 34. tab. I. lit. x, fig. 1 og 2. Haec speuies, opinor, ab antecedente distat, quacum versanteni saepe eam inveni. Quoad facieni distat colore extremitatis anticae (ab oculis inientis). quae constanter coloris clarioris, flavescentis est. Magnitudo corporis paiillo minor est. Terminatio penis spiralis denticulis in serieui dispositis armata est, quod 0. Schmidt apud Gyratorem Steenstrupii non commemorat. Cuni rnagno meo dolore tempus ad anatomiam species diligenter explorandam non habni (propter colorem, numerosos bacillos et cetera diffi- cile est organa reperire). Annotationes superiores Fabriciique icon Planariæ croceæ spectata ad eam recognoscendam sufficiunt. Diagnosis speciei: Corpus forma fere eadem atque corpus autecedentis speciei. Color croceus, parte auteriore inter ocellos et apicem clariore tiavesceute. Oeelli duo parallell. Proboscis conica, acuminata. Pharyux pauUo ante medium corporis sita. Vesica seminalis impar. Penis cylindricus, rectus, apice tortilis denticulisque per seriem dispositis armato. Yitelligena paria. Longitudo . . , (vide supra). Gyrator Fabricii ab onini parte ad ieonem ac deseriptionem Planariae croceae a Fabricio fac- tam (1. c.) respondet. Nihilomiiius Oerstedius ') quoque speciem Gyratoris nominat, Prostoma croceum, illi quoad forman coloremque similem, quani sibi persuasum est eandem esse atque speciem Fabricii. Quam- quam Prostoma croceum forniam penis longe aliam habet atque Gyrator Fabricii, a qua non dubium est spe- ciem discrepare. At quae harum specierum eadem est atque Planaria crocea, Fabricius? Oerstedius quum Prostoma croceum suum ad Hafnias invenerit et item Fabricius, non potest non existimari, species eorum easdem esse. Hane speciem. quae speciei Fabricii tam similis est, Gyratorem Fabricii appello. Vitellogenerne ere i Mods;etuiiig til Forholdet hos (i. Dauielsseni. n. sp., Schmidtii, n. sp. og caledonicus, Claparéde purrede; de str;ekke sig fra Ganglietrakten langs hver Side og ligge mod Bugtladen. I Mai Maaned har jeg fundet dette Dyr med sin Penis og kjonsmodent. Paa samme Tid bar Dyret ogsaa et stort, haardskallet, brunt Æg, liggende i en rund, hvidagtig Sæk. Ægget er rundagtig ovalt, meget fiad- trykt og forsynet med eu lang, tynd, hul Stilk, der i Enden er tragtformig udvidet og udmuuder i en liden lividlig ISbere. Hos rt Indiviil opdagedc jeg to Kimbherer i Ægget. Udpaa Sommeren (.luli) og Hosten (Septriiilicri liavdi' ingen af de mange fangne Individer haardskallede Æg: paa sanime Tid var jeg ikke istand til at o|Mlagr nni.r^.|i Pi-ni^. G. erorrus er meget ainiindelig overalt, i samme Dybde som den foregaaende Art og i Selskab med ilenne. M Kntwuif i-iiwr svst. Kiiitlicil. ii. I!iih. il. Plattwi Monocelina. Pharyiix sat lunge prutractilis. Testiculi e vesituilis parvis iiunnTosis cunstautes, in utroque latere vel in in auteriore vel posteriore curporis parte sitis, vel per tutnni cdrpus dispersis. Plagiostomuni, 0. Schmidt, Char. em. Apertura oris ventralis, trausversa, rimaeformis, in diuiidiu auteriore corporis. Pharynx sub- globosa in formam cylindricani producta. Vesicae testiculares in utroque latere corporis sitae. Aper- tura genitalis oomniunis. ventralis, suliterniinalis. 0. Schmidt') har beskrevet en Slægt imder Navnet Plagiiistumuni, som han karakteriserer ved Mundens Form og- Stilling og derved, at Svælg ikke er mærkbart. Den eneste Art, Plagiostomum boreale, er, som Leuckart-) beniærker, allerede tidligere beskrevet af ham og Frey*) som en Vortex-Art under Nav- net V. vittatiis. Arten har furnvrigt vanket omkring blaudt endnu Here Slægter: Maitland-') heuforer den til Prostomum-Slægten og Diesing-') endog til Dinophilus, 0. Schmidt. — Frey & Leuckart. der beskrive deus anatomiske Bygning i nogle korte Træk, have opdaget dens .Jcoi-fe, næstcn UoJckcformige Fharynx". Saaledes syntes det at være al Rimelighed for, at Arten horte til den bekjendte Vortex-Slægt. Vortex vittatus, Frey & Leuckart, som den altsaa hedder, er nu temmelig almindelig ved Ber- gen. Allerede i det ydre er Arten let kjendclig paa sin rodbaandede Farve. Jeg har undersogt dens Ana- tomi og tillige sammenlignet den med en ny Art, der i alle Henseender staar den meget nær. Testiklerhe beståa hos begge Arter af tiere mindre Blærer. Svælget er kuglefurmigt, men kan nddrages til et Rør, hvilket jeg tydelig har iagttaget hos den nævute nye Art (Tab. V, hg. 6). Alene ved Testiklernes Byg- ning sees det, at »Vortex vittatus» aldeles ingen Vortex er. Den horer til Monocelinernes Familie og dan- ner en selvstændig Slægt blandt disse. Idet jeg paany restituerer den af 0. Schmidt opstillede Slægt. beholder jeg hans Slægtsnavn Plagiostomum (hans Artsnavn maa derimod udgaa og Frey & Leuckarts som det ældre traude istedet). Begge de til Slægten henhorende Arter have et langstrakt, trindt Legeme, bagtil afsmalnende i en kort Hale. Gangliet er aflangt paa tværs, dobbelt. Svælget er kugleformigt i sin normale Hviletilstand; heri stemmer denne Slægt af Monocelinerne overens med Vorticinerne. Svælgets Forlængelse til Rorform er vistnok kun delvis: jeg har blot seet det forreste Parti af Svælget udstrækkes til et Ror, medens det bagre Parti beholdt sin Kugleform; den korte Svælglomme viser hen paa, at dette normalt er Tilfældet. Testik- lerue og Ovarierne ligge i hver Side af Legemet. Penis er blod, opfyldt af accessorisk Kornsekret. I Pe- nis udmunde Stavstrenge hos Pl. Koreni, n. sp., og i Kjonsaabningen hos samme Art udmunde de pag. 17 omtalte Kjertler med de eiendommelige kantede Legemer. Om disse Stavstrenge og Kjertler ogsaa fore- komme hos Pl. vittatuni, Frey & Leuck., derom har jeg ei overbevist mig. M Sitzungsber. (1. kais. Akad., 9de Bind, paj;. 499, tab. 46, fig. 12. ») Archiv f. Naturgesch. 1854, 2det Bind, pag. 348. ') Beitr. zur Keivntn. wirbelloser Thiero, pag 149. *) Fauna Belg. sept. 1, pag. 113. *) Kovision d. rhabdocoelen Tiirbell., pag. 240. 56 Plasiostomiim Koreni, n. sp. Tab. V, lig. 1—8. Corpus lougitudine 1,.50 mm., latitiuline 0,34 mm., teretiusculura, extremitate antica rotundata, mediu truncata, extremitate postica in caudam parvulam angustata. Co lor albus, medio in dorso vitta unica transversali nieTo-bruiinea, post vittam, saepe etiam ante eam maculis brunneis, e pigmento cutaneo ortis, ubique aspersus. OcoUi duo paralleli rubri, uterque e partibus duabus, pari magnitudine, semiluna- tis, inter se junctis, compositi. Testiculi pares, in lateribns corporis posterioris siti. Vesiea semiualis impar. Penis mollis, malleifi>rnus. Ovaria paria. Apertura genitalis ventralis, sub basi caudae sita. I Storrelse og liele Habitus ligner denne Art meget den tolgende. Forenden er i Midten ret afskaaren; den rette Begrændsning er dog lam ganske kort; den modes snart med de buede Siderande af Forenden i en tydelig Vinkel. Sees Dyret fra Siden i krybende Tilstand (Fig. 2), er Bugen retliniet, lidt opadboiet ved Forenden; Kyggen liæver sig fortil temmelig stærkt op i en Bue, sænker sig derpaa svagt indtil den bagerste Del, hvor den igjen falder stærkt ned mod den lidt ud- dragne, smale Endespids. Omtrent midt paa Legemet gaar et bredt, tilsyneladende sort, i Virkeligheden sortebrunt, Bælte tværs over Kyggen og nedad paa hver Side. Bæltets Forrand er ret; den bagre Band nærmer sig buefor- mig Forrandens Ender og stoder sammen med dem i en spids Vinkel; de vinkelformige lander gaa lidt ind paa Bugsiden af Legemet. Ofte er dog Bæltet ufuldstændigt og derfor uden regelmæssig Form; under- tiden mangler det næsten ganske. — Bæltet dannes dels af smaa, uregelmæssig formede, sortebrune Pletter, dels af et ufuldstændigt Net af sortebrune Aarer (Fig. 3, a). Pletterne ligge i Huden (!), medens Farve- stoffet ellers hos Turbellarierne ligger under Huden; de sortebrune Aarer ligge under Huden som almiu- delig. Bag Bæltet er Legemet baade paa Oversiden og Undersiden besaaet med smaa sortebrune Pletter i Huden, som i Tværbæltet, kun lysere; desuden findes bag Bæltet en og anden forgrenet Streg som Antyd- ning til Bæltets Aarc-Net. Foran Bæltet er Legemet rent hvidt. Hos tiere Eksemplarer har jeg seet og- saa det foran Bæltet liggende Parti bestroet med Pletter og tegnet med enkelte forgrenede Streger ligesom Partiet bag Bæltet. Enkelte tykkere, lange Haar rage ret frem fra Hudens Overtlade i den bagre Ende af Legemet. Jeg har ei seet dem bevæge sig; de ere vel stive Borster. I Hm(1<'ii ligger en Mængde smaa Hobe af fine, korte Stave. Desuden hndes i Huden de pag. 8 omtalte Indleiriuger (Fig. 4). Central-Nervesystemet (Fig. 3, c) bestaar af to Ganglier, forenede ved en temmelig bred Bro. Oinene sidde paa Ganglierne. Om den eiendommelige Anordning af Pigmentet i Oinene se pag. 14 (Fig. 5.) Munden er en lin Tværs])alte paa Bugsiden, omtrent lige saa langt bag Oinene, som disse ligge l)ag Legemets Forrand. Svælgets un)d Munden vendende Aabning er rund. Om Svælgets Form se pag. 5.5 (Fig. 3, d og Fig. *)). Svielglommen er kort; den hunder allerede ved den forreste Halvdel af Svælget (Fig. 3, e). Om Spyttekjertlerne se pag. Ki. De have en traiis])arent Nucleus. Vandkarsysteni lindes, og Vaiidkarrcue ere usa-dvanlig tykke og store. H.ivedstamuirrne firlobe især langs Siderur; med sine ({rem' mlbriMle de sig overalt i Legemet. Paa Undersiden merved Kjonsaab- ningen ser jeg et Kar. med stierk FlimnuTbeva^gelse indvendig, udmiiiidc med en traktformig Aabning (Fig. 7, k; Aabiiingen sees paa drunt' Figur bag Enden af Gangen i. ihr (jciier til Udstrækning af Penis). Maaske aabner Vandkarsystcmrt sit;- hrr? I Nærheden sees vældige Vandkarstammer. Testiklerne (Fig. 3, g; kun aftegnede paa den ene Side) stnekke sig fremover omtrent indtil Midten af Legemet. De ere rundagtige og beståa af en lideii grauuleret Centralbhere. uden om hvilken Sædtraadene ligge ringformig sainmeiirullede. 57 Sædblæreii (Fig. 3, h, tig. 7, b) er atiaug, tværstillet, fortil stærkt hvælvot. Midt jiiia dens for- reste Side udmuude vasa defereiitia i et enkelt, vidt Kør (Fig. 7, a). Bagtil er Sædblæren i sin hele Vidde forsynet lued et yderst finkornet Lag Kjertelsekret (Fig. 7, c), hvis Korn ligge agglomererede i mange Smaapartier. Midt paa den bagerste Flade er Penis fæstet med sin Stilk. Penis-Stilken (Fig. 3, i*, tig. 7, d, e) er nærmest Sædblæren migen, klar (d), derpaa belagt med accessorisk Kornmasse i mange papilliguende Smaadele (e); nærved sin Ende udvider Penis-Stilken sig til en liden Bnlbus, indsnævres derpaa straks og stikker nu som et meget tyndt og fint, nogent Ror ned i den skiveformige Del (Fig. 7, h), hvori Penis ender. Den nederste Del af Stilken er omgiven af et stort Bæger eller en Krave (Fig. 7, g), bestaaende af mange langstrakte Smaadele af accessorisk Kornmasse, den samme, hvormed Stilken er belagt; i det videre forreste Parti af Bægeret udmunde Udforselsgangene fra de Kjertler, der afsondre Kornmassen; den smale, bagre Ende af Bægeret hænger sammen med Penis- Skiven. Denne sidste (Fig. 7, h) er helt opfyldt af den samme Kornmasse, som findes i Bægeret og i Penis-Stilken. Den er stor, krummet, med den konvekse Side rettet mod Kjonsaabningen. Knrnmassen i den er ordnet i Smaapartier, der staa temmelig regelmæssig i lodret Stilling mellem Skivens to Sider. — Penis er altsaa overordentlig rig paa Kornmasse; den synes kun som et Reservoir derfor. Kornmassen hidrorer fra en Mæugde encellede Kjertler, der ligge omkring Penis. Fra disse Kjertler udgaa Udforsels- gangene som Kjerteltraade, der udmunde dels i den ovre Ende af Penis-Stilkens kornforsynede Parti, dels i den nedre Ende deraf, dels i det videre, forreste Parti af Bægeret, dels i Penis-Skiven. Kornsekretet er overalt det samme og adskiller sig distinkt fra Kornsekretet ved Basis af Sædblæren (Fig. 7, c) derved, at det er forholdsvis meget mere grovkornet. Om den mærkelige Udmunding af Stavrækker i Penis hos denne Art se pag. 11 (Fig. 7, f. f). Det skiveformige Endeparti af Penis boier sig om med sine Rande og danner nu hen til Kjons- aabningen et Ror (Fig. 7, i), der er muskulost og meget vidt, ligesaa vidt som Hatten selv. Udstræknin- gen og Indtrækuingeu af Penis sker klarligen ved Udkrængning og Indkrængning af Roret. Kjonsaabnin- gen (Fig. 3, o) er vid og stor. I den udlbres tra encellede Kjertler de forhen omtalte egne kantcdi' Legemer (se pag. 17, fig. 3, n, n). Sædtraadene (Fig. 8) ere meget tykke med en tynd Hale og fortil uddragne i en lang, fin Si)ids (se forovrigt Beskrivelsen at den folgende Art). Ovarierne (Fig. 3, 1, kun aftegnede paa den ene Side) ere parrede og ligge en paa hver Side i Trakten under og foran det farvede Bælte. Ægcellerne indeholde et meget fint kornet Protoplasma og en stor Nucleus med Nucleolus. Vitellogenerne ere ligeledes parrede; de strække sig langs hver Side foran og bagenfor Ovarierne. Embryonerne udvikle sig, medens Æggene endnu ligge indeni Moderdyret. Den IDde Mai 1877 toges et Individ med kun ét haardskallet Æg (Fig. 3, m) indeni sig, hvori laa et stort Embryo, der bevæ- gede sig. Øinene manglede endnu. Hvad jeg saa af Embryoets Bygning, har jeg aftegnet, saa dets Udvik- liugsstadium vistnok lader sig erkjende. Jeg har fundet denne Art ved Bergen, Sund og Alværstrommen i Fjæren, især ved meget stor Ebbe eller i nogle faa Fods Dybde paa Fucus og Laminarier. Den er ikke videre hyppig. Kun kjons- modne Individer faudtes hele Sommeren igjennem. Plagiostoiiuim vittatuiu, Frey & Leiick. Vortex vittata, Frey & Leuck. Beitrage zur Keuntniss wirbelloser Thiere, pag. 149. Plagiostomum boreale, 0. Schmidt. Sitzungsber. d. mathem.-naturw. Classe d. kais. Akad. d. Wissensch. Band 9, p. 499, tab. 41), fig. 12. 58 Corpus longitudiiie 2 iiiiu.. latitudiue 0.40 mm., teretiusculum, aatrorsum obtusum (rotunda- tum, medio truucatuni?). extrumitatc pustica in caudam parvulam aii^ustata. Oolor albus, vittis tribus transversalibus nibris. Pigmeutum iii cute nullum. Ocolli duo paralleli. rubri. Vesieulau testicula- res numerosau iu latoribus totius corporis sitae. Vesica seminalis impar. Penis mollis. nialleiformis. Ovaria paria. Apertura genitalis vcntralis, sub basi caudao sita. Denne .\rt. en af de sniulvlv-este Turbellarier, liar jeg fundet varierende i Farven (paa en Maade, der niinder nm Surglerne. Helix f. Eks.). Folgeude Farvevarieteter kunne opstilles: 1) Vittæ duæ anteriores confusæ. 2) Vittæ duæ posteriores confusæ. 2) Vittæ omnes tres confusæ: totum animalculum rubrnm lUiieula eircum aperturam genitalem deco- lore (margine albo circumdatum videtur, qui ex iutegumento decolore furmatur). 4) Vitta postrema deest. Om Forfatternes forskjellige Anskuelser angaaende denne Arts Plads i Systemet se pag. .55. Arten er meget nær beslægtet med foregaaende. Nogle vigtige Træk, hvori dette viser sig, ere allerede omtalte i de almindelige Beuiærkninger om Slægten. Fremdeles: Penis har den samme Form som hos foregaaende Art: Den bestaar af en med accessorisk Kornmasse belagt Stilk, der stikker ned i en bægerformig Krands af lauge papillignende Legemer og ender i et hammerformig udvidet Parti. Sædblæren forholder sig ligedan i Form og Leie. Ogsaa Sædtraadene ere de samme tykke hos begge Arter. De Sæd- traade, jeg har seet, vare spiraldreiede med en tyk Centralstreng, der ligeledes viste Dreininger. Jeg for- moder, at foregaaende Arts Sædtraade. som jeg kun har iagttaget ved svagere Forstorrelse, ere ligedan b3'ggede. — En ganske eiendommelig Forskjel er den. at der bos Pl. Koreni tindes Pigment i Huden, medens Huden hos nærværende Art er farvelos som almindelig hos Rhabdocoelerne. Hos de af mig under- sogte Eksemplarer af Pl. vittatum strækker endvidere Testikelblærerne sig meget længere fortil. Ifolge Frey& Leuckart') og P.-,J. Van Beneden^) ere Oinene sorte. Diesing^) anforer, at Oinene ere sorte hos de rolsne Hos alle de mange Individer, jeg har iagttaget, ogsaa de store kjonsmodne, vare Oinene rode ligesom hos foregaaende Art. De se sorte ud ved svag Forstorrelse. Pl. vittatum er almindelig paa alle de uudersogte Lokaliteter. 0. Schmidt (1. c.) har fundet den ved Øen Loppen i Vesttiumarken. — Den træffes lige op i Fjæren paa Fucus, men sjelden og kun i mindre Eksemplarer. I nngle faa Fods Dybde paa Laminarier er den meget hyppigere og ogsaa storre (indtil 2 luui. lang), saa den vel her har sit rette Hjem. Acniostomuiu Ulianin. .\liertura uris teruiinalis antica. P li a ry n x eonica vel magis eylindriea. Vesiculae t.esti- culares per totuin eurjius dispersae. Apertura genitalis retmrsum sita. Ulianin-*! har karaktcriseret en Shegt af Monocelinerne under Navnet Acmosioniiiiii. Sehniarda. Den nedenfor anforti' .\rt. A. Sarsii, n. sp. henhorer uden Tvivl til denne Ulianins Slægt. At den imid- '. 1. r. «) Ki'cliorclic.< sur la faiino litt4iralo do Relf?iqiu'. Turbcllarics, pag. 31. •) Revigion d. rlialxl. Turbcll., |ia{,'. 240. *) Uie Turbellaricii d. Buclit von Sebastopol (se Leuckarts Referat i Wiefrm.s Archiv 1871, 2 Band, pag. 464). lertid beiiluirer til Schinnrdus Acmostoimini. niaa jeg i lioi Grad betvivle, naar jos; sammenlicrner Schuiar- das Acmostoumm-Arter iiu'd A. Sarsii og den ligedan byggede A. dioicum, Meczn. Hos de to sidstnævnte Arter har Svælget en almiudelig simpel Form. Hos Schmardas to Arter, den ene en Ferskvands-Art fra Ny-Syd-Wales, den anden fanden i Brakvand ved New-York, har Svælget en anden Form og er eiendom- meligt ved de Lapper eller Tænder, der tindes paa dets frie Rand. Hos A. Sarsii n. sp. og dioicnm, Meczn. er Sædblæren og Penis ensartet byggede. Hos Schmardas Arter har Penis en ganske anden Form. Te- stiklerne nævner Scbmarda knn hos den ene af Arterne: » Hinter der Mitte des Korpers liegen zwei spindelformige Hoden*. Er dette rigtigt (Schmarda har maaske feilagtig antaget Sædblærerne for Testik- ler), stemmer Schmardas Slægt ikke en Gang overens med Monoeelinerne i det Hele. Jeg beholder indtil videre Schmardas Slægtsnavn. Sandsynligvis vil en ny Slæ^t dannes, naar Schmardas Arter blive noiere undersogte. Mecznikow anforer om sin A. dioicnm. at den er fnldstændig enkjonnet. A Sarsii, n. sp. er Hermaphrodit. Ovarierne ligge langs hver Side i Legemet (Tab. V, fig. 1], i; kun aftegnede paa den ene Side). De ere meget blege og vanskelige at skjelne. Jeg opdagede dem forst efterat have undersogt flere Individer. Mecznikow har kun havt et eneste Individ af A. dioicum til Undersogelse, et »mandligt«, og det er sandsynligt, at Ovarierne have undgaaet hans Opmærksomhed (de mandlige Kjonsorganer falde strax i Øinene). Hos A. Sarsii n. sp. findes accessoriske Kornkjertler henhorerde til det mandlige Apparat. Ri- meligvis findes saadanne ogsaa hos de ovrige Arter. Penis er hos alle Arter (ogsaa hos A. rufodorsatum. Ul.) blod, muskulos. Acmostoinuiii Sarsii,*) n. sp. Tab. V. fig. 9-13. Corpus longitudine circiter 2 mm., latitudine 0,35 mm., extremitate antica truncato-rotun- data, extremitate postica ad formam carinae compressa, ceterum teretiusculum, lateribus fere paralle- lls, per totam longitudinein paginae inferioris solea lineaeformis (retrorsum in carinam transeunte?) Co lo r supra subtnsque fiavescens vel sordide brunneus, extremitate postica flavescente, solea corporisque margine anteriore albidis. Ocelli duo paralleli. trianguli. rubri. Pbarynx protractilis. subcylindrica, valde autem dilatabilis, margine integro. Vesica seniinalis luagna, impar, in postrema corporis parte sita. Penis mollis, parvus, cylindricns. Apertura genitalis terminalis postica. Ovaria paria, late- ralia, longa. Arten karakteriserer sig i det ydre paa en eiendommelig Maade derved, at der langs Midten af hele Bugsiden findes en linieformig, bleg Saale,**) hvorpaa Dyret kryber afsted. Den minder herved om visse Slægter af Landplanarierne? Bagenden er oventil bvælvet og temmelig bred. Saavidt jeg under Dyrets hurtige Bevægelse har kunnet iagttage, sammeiiti-ykkes Bagenden nedover. Legemet afsluttes endelig med en Kjol, der ovenfra seet viser sig som en fremspringende liden Tup (Fig. 9). Det er uden Tvivl til Fort- sættelsen af denne Kj(d jtaa Undersiden, at Bagenden sammentrykkes nedover. Dyret forandrer ikke synderlig sin Form ved Sammentrækning eller Udvidning .som Turbella- rierne i Almindelighed. I Bagenden ved Kjonsaabningén sees nogle fremragende, tykkere, lange Haar (Fig. 11, stive Børster formodentlig; jeg har ei seet dem hoie eller bevæge sig). *| Arten er opkaldt efter Professor Ur. (i. 0. Sårs. *) Kun seet tios raarkt brune Indiviiler. 60 Hos faa Rhabducoeler viser Nervesystemet sig saa tydelig som hos nærværende Art. Paa Grund af hele Dyrets Ugjeunemsigtighed ser man vistnok hverken det eller nogen indre Organer udeu ved Hjælp af Kompression. Centralnervesystemet (Fig. 11, a) bestaar at' to rundagtige Ganglier, der ere forbundne med liinanden ved en smalere Bro. Fra Forsiden, Bagsiden og den ydre Side af disse Ganglier gaa Nervetraade ud i Legemet. Jeg har tællet 7—8 Nerver fra hvert Ganglion. Antallet varierer imidlertid; snart tindes der 1 enkelt tyk, bagtiigaaende Nervestamme, snart flere (2 eller 3) tyndere; ogsaa hos samme Indi- vid sender det ene Ganglion flere eller færre Nervestammer ud end det andet (Fig. 11, a). De to Oine ligge paa selve Ganglierne, et paa hvert af dem. Om den eiendommelige Anord- ning af Pigmentet i Oinene se pag. 14 (Fig. 10). Mundaabningen er rund, ligeledes Svælgets Aabning, der er besat med Flimmerhaar. Svælget (Fig. 11, d) er fæstet ved Muskelfibre (Fig. 11, e), der gaa fra Svælgets Midte udåd til Siderne og uden Tvivl som almindelig fæste sig paa Integumentet. Svælget er cylindrisk, men ofte forandrer det sin Form, saa det bliver kuglerundt; det er meget bevægeligt. I Modsætning til Forholdet hos Turbellarierne i Almiudelighed er Svælget hos denne Art pigmenteret; i dets Vægge ser man Hobe af de gulagtige Molekylkorn, der ogsaa danne Legemets Farve. Testikelblærerne (Fig. 11, f, f) ere ovale og ligge uregelmæssig spredte rundt omkring i Krop- pen. Sædblæren (Fig. 12, a) er oval eller mere rundagtig og ligger i Kroppens BagdeL Den stoder med sin bagre Væg mod et meget tykt, stærkt, tværliggende, muskulost Parti (Fig. 12, b), der udåd bliver me- get smalere og derpaa taber sig for Øiet (det er vistnok med sin smalere Del fæstet til Kropsvæggen). I Muskelpartiet ser jeg Fibre, der gaa udåd i Retning af Integumentet, men sikkerlig tindes Fibre ogsaa i andre Retninger. Muskelpartiet ligger igjen med sin bagre Side mod et stort Hulrum (Fig. 12, e), et kolossalt santhrum, hvorfra Kjonsaabniugen forer ud af Legemet. Det muskulose Parti er i allerhoieste Grad bevægeligt; Hulrummet bagenfor det tillader dette; dets Konsistents er ogsaa meget betydelig; under Kompressionen sprænger det let Kropsvæggen, men selv brister det ikke, selv efterat hele det ovrige Le- geme er knust. Midt igjeniiem det muskulose Parti gaar en Kanal (Fig. 12, c); denne udvider sig fortil og ligger nu som en klokkeformig Udvidning (Fig. 12, d) i en tilsvarende formet Fordybning i Sædblæreus bagre Væg; Klokkens Vægge dannes, saavidt jeg kan skjonne, af det muskulose Partis forreste Væg, der her kræuger sig iud i Sædblæren; den indkræugede Hulhed staar ved en Aabning i Forbindelse med Sæd- blæren og fungerer som Penis. Baade i Kanalen og den klokkeformige Hulhed har Væggeue et papillost Udseende. Naar Penis skal erigeres, vrænges den klokkeformige Del ned gjennem den smalere Kanal og forandres herved til et Ror og kommer tilsidst ud gjennem Kjonsaabniugen som Dyrets Avlelem. Sædtraadene (Fig. 13) ere brede, afplattede, i den ene Ende jevnt afsuuilnende til en tyud Spids; i den anden Ende gaa de over i en kort, bugtet Hale. I Midtpartiet ser man meget distinkt en tyk Midt- streng, begrændset af to langsgaaende Spalter, der ad-skille den fra et smalere Yderlag paa hver Side. Denne lagttagelse er aldeles sikker; Spalterne ere meget tydelige. Om disse Sædtraade, der ere ubevægelige, nogen Gang faa Bevægelsesevne og maaske tillige undergaa nogen Forandring i Form, maa senere Undersogel- ser afgjore. Det mandlige Apparats accessoriske Kornsubstants ligger i et Reservoir, der danner en stor, ringfiirmig sluttet Balk omkring Sædblæren (Fig. 12, g, g; paa Figuren sees kun Euderne af Balken paa hver Side af Sædliliprrn). Kornene i dette Reservoir ere agglomererede i mange Smaakhunper. Ægcellerne (Fig. 11, i; kun aftegnede paa den ene Side) ligge i en laug Række langs hver Kropsside. Paa deres Vægge ser man smaa, rnnde, lysbrydende Korn overalt med lige Mellenirum indbyr- des. Specielt er dette Tilfældet med de bagerst liggende Ægceller; i de fortil liggende Ægceller tindes uregelmæssig fordelte Korn. Kornet Substants i Ægcellerne (Schmidts Hefruchtungsdotter), forskjellig fra Vitellus, er forlængst bekjendt. Den regelmæssige Anordning af Kornene hos næ-rværende Art synes mærkelig. 61 A. Sarsii er temmelig sjelden. Jeg har fuudet deii ved Alværstrummeii og Sund nærved Bergen paa forskjellige Tangarter, stadig i nogle faa Fods Dybde under Vandfladen. Dyret bevæger sig meget hurtig. Det svommer let. Juli og September. De fundue Individer vare alle kjonsmodne. Cyliiidrostonium, Ørsted. Pseudo stomum, 0. Schmidt. Rusalka, Ulianin. Apertura oris ventralis, ante massam gangliorum sita. Pharynx eyUndriia, valde dilatabilis et longe productilis. Organa vitelligena et ovaria conjuncta. Vesiculae testiculares in anteriore corporis parte sitae. Apertura genitalis communis (estne semper?). A. Ørsted har i en liden Afhandling over Kristianiafjordens Fauna') allerede tydelig nok karak- teriseret denne Slægt under oveuanforte Navn. Afhandlingen har været upaaagtet af Turbellariologer med Undtagelse af Diesing, der slaar Slægten sammen med Vortex, Hempr. & Ehrenb. Af andre, 0. Schmidt, 2) Ulianin, 3) er Slægten med Rette bleven hævdet, men under nye Navne. Jeg optager igjen Ørsteds Slægts- navn som det ældste. Vortex quadrioculata, Frey & Leuck.,'') den dermed identiske (?) V. quadrioculata. Clap. 5) og muligens Turbella Klostermanni. Graft'^') hore til denne Slægt. Ved at sammenligne disse og andre Arter indbyrdes og med den af mig noie undersogte C. lon- gifiium, n. sp. tinder jeg folgende Karakterer foruden de i Slægtsdiagnosen anforte, der ere karakteristiske for Slægten. Den forreste Del af Legemet viser sig ved et let ludsnit paa begge Sider adskilt fra Kroppen (Tab. V, fig. 14). Graff har hos Turbella (Cylindrostomum?) Klostermann! opdaget, at Indsnittet fremkom- mer ved dybe Flimmergruber. Den bagerste Del af Legemet afsmalner haleformig og benyttes som et Ror til at styre med. Gangliet er stort, firkautet. Paa dette ligge fire i Kvadrat stillede Oienflækker. Penis er muskulos. I den udmunde hos C. longifilum (sikkerlig ogsaa hos de ovrige Arter) talrige accessoriske Kornkjertler. Sædtraadene ere meget tykke med en tyndere Hale, fortil tilspidsede. Hos de nøiere undersogte Arter findes to Sædblærer. Ovarierne og Vitellogenerne ere forenede. Æggenes Dannelse synes ikke at foregaa ved Afsnoring, men ved simpel Spaltning i Vitellusmassen. Saaledes efter Graif') hos Turbella (Cylindrostomum?) Klostermanni. Hos C. longifilum er det vel plat nmuligt, at Æggene kunne afsnores. Oviducternes Forbindelse med Ovarierne viser dette. Cylindrostomum longifilum, 0. S. Jensen. Tab. V, fig. U— 22. Corpus longitudine 0,89 mm., latitudine 0.20 mm., depressiusculum, antice rotundatum, postice in formam caudae attenuatum; utrinque in corpore anteriore incisura conspicitur (verisimile e cephaloporis ') Krøyers Naturhistorisk Tidsskrift, 2(ien Kække, Iste Bind, pajj. 416, 2") Neue Beitrage zur Naturgesch. d. Wiirmer, pag. 8. 8) Se Leuckarts Referat i Archiv f. Naturgeschichte, 1871, Band 2, pag. 4(54. *) Beitr. zur Kenntn. wirbelloser Tliierc, pag. 149. ») Eecliorclies anat. sur les Anuélides, Turbellariés etc, pag. 66, tab. VII, tig. 3. «) Zeitsclir. f. wiss. Zool. 1874, tab. XIV, tig. 1—4. ') 1. c. 62 urta). Cciriiuscula bacillifonnia in integuuiento, alia corpuscula dura nulla. Occlli (|uatniir. nigri, iu quadrauguluni dispositi, massae gangliorum subquadratae impositi Apertura oris vcntralis. media inter ocellos marginemque auteriureni sita. Pharyux C3'lindrica, ciliis perlungis fasciculatis instructa. Vesicae seniinales pares. Peni.s inollis, urceiforniis. Organa vitelligena et ovaria jiaria. lateralia. Apertura genitalis versus medium corpus sita. Denne Art svarer til den af Frey & Leiu-lvart (1. c.) givne Beskrivelse af Vortex quadrioeulata. Farven er rigtiguuk hos den sidstnævnte hvid: men dette har kun lidet at sige; Farven er hos nærværende Art ofte kun antydningsvis gul, ellers hvid. Dog er det aldeles tvivlsomt, om hegge Arter ere identi.ske. Frey & Leuekarts Karakteristik er kort og ubestemt; den er snarere en Slægtskarakteristik, som rimeligt er, da Frey & Leuckart ei have er- kjendt Vortex quadrioeulata som en ny Slægt og seet deus Artseiendommeligheder i Lys heraf. Leuckart 1) har selv identificeret V. quadrioeulata med Pseudostomum Faeroense, 0. Schmidt.-) Denne Schmidts Art adskiller sig fra nærværende ved Øinenes Stilling, idet begge Oienpar, efter 0. Schmidts Figur at domme, ligge meget mere fjernede fra hinanden, end det konstant er Tilfældet hos Cylindrosto- mum longililum. Farven er gron. Om Schmidts Figur er korrekt, viser Forskjellen i Øinenes Stilling alene uden Tvivl hen paa en Artsforskjel. Den anatomiske Bygning er ligesaa utilstrækkelig undersøgt hos Ps. Faeroense som hos V. quadrioeulata. Det er umuligt deraf at afgjore noget. Claparéde^) har iden- tificeret V. quadrioeulata med en (af ham ved Glesnæs 18oo funden) Art. der adskiller sig fra nærværende Art og tillige fra Pseudostomum Faeroense ved Gangliets Form og Storrelse og ved Svælget. Claparcdes Beskrivelse er efter et lidet kjduslost Lidivid. Fnder saadanne Omstændigheder ved jeg intet bedre Raad end at lade V. quadrioeulata. Frey & Leuek. være den samme smn Pseudustiiniuni Faeroense og heller betragte nærv:erende Art som ny. indfil V. quadrioeulata og Ps. Faeroense igjen blive undersogte i Eksemplarer ]iaa selve de Steder, livor de o])rIii- delig ere blevne tagne. Legemet er i Fordelen (ikke blot i selve Forenden) besat med lange cilieartede Foletraade (se Hg. 1"). a[. Om disse.-i Stilling under Hvilen se pag. 7. Xaar de skulle benyttes, strækkes de lynsnart lige ud. Fra Bau^endeii rage tykkere, rette Haar frem, vistnok stive Borster; jeg har aldrig seet dem boie eller bevæge sig. I Huden ligge overalt talrige. meget smaa Hobe af korte Stave. Ved svagt Pres ser man straks ved Dyret- Hale udtrængte Stave, der liænge fast til Ditegumentet med sine Ender. Gangliet (Fig. l.j, b) er stort, tirkantet. neppe engang antydningsvis tvedelt ved en svag Konka- vitet i dets forreste og bagerste Begrændsning. De forreste Sidehjorner ere skraat afskaarne. Siderandene noget konvekse. De to l)agerste Sidehjorner forlænge sig hver i to Nervestammer, en. der gaar bagtil og udåd, og en tykkere, der gaar lige bagtil og danner Hovednerven for Legemet. Ved hver Side af Gang- liet ser luaii ell Nerve gaa bagtil, der krydser sig med den mere udadgaaende Xervestamme fra Gangliets liagre Hjorne. Fra de to forreste Sidehjorner kan jeg se 3 Nerver ndspringe. en. der gaar lige fortil og udbreder sig vifteforniig. og to andre, der gaar mere udåd. Det forreste Par Oine (se tig. 14 og L5) ere ovale, stillede paa skråa, i Retningen bagfra. fortil og iidad. I det bagerste Par ere Oinene rettede bagfra, fortil og indad, og lidt mere fjernede fra hinan- den end ilet torresti' Par Oine. meget storre end disse, nyreformige. S\:eli,'et stra'kker sig med sin forreste Del under Gangliet (Fig. L'>, e). Det er for.-iynet med et Lai,' L;eni:(leiuuskler og derindenfiir et Lag st;erke Ilingmuskler. I .Mmindelighed er det cylindrisk, men ') Archiv f. Naturge.^ch. 1854, 2 liniel. pnj;. ;U8. *) Neuo Bcitr. zur Natiirsoseh. d. Wiirmcr, pa;,'. 8, tab. 1, fi^. 2. 2 a. 2 !>. ") Recherclie.^ aiiat. .sur li'.-; Anu.licl,.,, TurlielUiriés etc. pa^'. 66. tale Vil. ti;r. 63 kan i lioi Grad uJvides. saa det autager uu kort og vid, regeliinessig Toiidcfnrm. Paa ft anilinfarvet Præparat tror jeg at have seet, hvorledes Svælget, der viste sig stærkere farvet end de onigivendi' Dele. var forbundet med Tarmen ved et kort, smalt »Mellemstykke«. I den forreste Halvdel er Svælget udveii- dig hesat med Knipper af overmaade lange, cilieartede Foletraade; omkring Mundingen ere disse Foletraade meget kortere og kunne ei sees at være ordnede i Knipper (Fig. Ki). Traadene omkring Mundingen af Svælget har ogsaa 0. Schmidt >) seet hos Cylindrostomum (Pseudostomum) Faeroense: de mærkeligere knip- pevisstillede nævner han ikke. Naar F(detraadene ei benyttes, ligge de sammenboiede ind mod Svælgets Sider. Naar de ere udstrakte, staa de med sin uhyre Læugde aldeles snorret frem og bibeholde denne Stil- ling i længere Tid aldeles ubevægelig (se pag. 7). Svælgets Lumen er gjerne noget indknebet et kort Stykke fra Mundingen; bagtil indsnevres det pludselig med sin Ende til en kort, trang Kanal (Fig. 16, a). Tarmen er fortil bred, afsmalner efterhaanden bagtil, idet den i sin Form folger Legemsformen. og ender tilspidset, hvor den haleformige Ende af Legemet begynder. Naar Tarmen sees under Pres (Fig. L"), e), viser den sig hjerteformig; fortil i Midten (i jHjertekloften*) sidder Svælget. Hvor Svælget og Tarmen stode sammen, udmunde finkornede Spyttekjertler (Fig. 15, d). Testiklerne (Fig. 15, f, kun aftegnede paa den ene Side) ligge overalt i Fordelen af Legemet. De strække sig bagover langs Siderne omtrent til Midten. Deres Form er vanskelig at iagttage; hos et Eksemplar saa jeg dog tydelig, at Blærerne vare spolformige med en enkelt kuglernnd Blære iblandt. Vasa deferentia (Fig. 17, b) stige ned yderst laugs Siderne af Legemet, boie sig derpaa om og udmunde med det samme hver i en stor aflang Sædblære i den bagre Del af Legemet (Fig. 17. c). Sæd- blærerne ligge langs efter (i modsat Ketning af vasa deferentia) og stode med sine forreste smale Ender sammen i et fortil vendende Ror (Fig. 17, d. fig. 18, d), der udmnnder i Penis (Fig. 17, e, fig. 18, e). Roret viser en mærkelig Yariation: Paa uogle Eksemplarer er det langt og smalt, men hos andre viser det sig ikke; Penis sidder lige paa Sædblærerne; formodentlig er det meget forkortet og saa udvidet, at det synes at gaa i et med Sædblæren. Penis (Fig. 17, e, fig. 18, e, fig. 19. e) vender forover. Den er krukkeformig med meget tykke Vægge, der ere for.synede med Længdefibre og tætte, regelmæssige Ring- fibre; Ringmusklerue blive tydeligere bagtil og danne her en Sphiucter ved Bunden af Krukken, hvorved denne afslut^es fra Sædblærernes Udforselsdel. Fortil forlænger Krukken sig i et Udførselsparti (Fig. 17, h), der indvendig er belagt med en Mæugde Smaaklumper af accessorisk Kornsubstants; paa Overgangen til Krukken indsnevres dette Udforselsparti til en ganske smal og klar, nogen Kanal (Fig. 18 og 19, g), der gaar ned i Krukken. Udforselspartiet ender med en udbredt Rand (ligesom en Bæger-Rand) henimod Kjønsaabningen (Fig. 19 i). I Penis udmuuder en Mæugde encellede Kornkjertler (Fig. 21, k, k) gjennem Kjerteltraade, dels i Bunden af Penis-Krukken, dels i dennes forreste Parti, dels i Mundingen af Udforselspartiet fra Penis henimod Kjonsaabningen. Kjertlerne ligge overalt bagenfor og paa Siderne af Penis. De afsondre et fin- kornet Sekret. I Penis's Udforselsparti beklæder dette Sekret Væggene som ovenfor anfort; i selve Penis- Krukken (Fig. 21, e) afsætter det sig i mange Smaapartier, der ere nogenledes regelmæssig ordnede i Tvær- rækker fra Krukkens Vægge indover mod Midtfinien, hvor Sæden passerer. Sædtraadene (Fig. 22) have en betydelig Størrelse. De ere 0,008,6 mm. tykke, omtrent 0,080 mm. lange med ligesaa lang Hale, trinde, rette eller svagt buede, fortil tilspidsede, bagtil fortsatte i en temme- lig tyk Hale. Indvendig i Sædtraaden ser man tydelig en tyndere Streng (Fig. 22, b), der begynder til- spidset i den forreste Ende og dreier sig spiralformig med Omdreininger, der næsten ere ligesaa vide, som Sædtraaden er tyk. og fortsætter sig endelig ned i Halen, hvis Bugtninger den folger. L. Gratf-) medde- ler, at de endnu ikke udviklede Sædtraade hos Turbella (Cylindrostomum?) Klostermanni ere spiralformig dreiede omkring sig selv. Ogsaa jeg har hos nærværende Art seet saadanne Former af Sædtraade, hvis hele Legeme var dreiet om sig selv. Grått" nævner forovrigt ingen spiral vunden Streng indeni de udviklede Sædtraade. M 1. c. fig. 2 a «) Zeitsehr. f. wis.s. Zool. 1874, pag. 144. 64 De forenede Ovarier os Vitellogener (Fig. lo, g, g) ligge langs Legemets Sider. Ægcellerne (Fig. 15, h, h) ligge bagerst. De lange vitellusforende Partier boie sig fortil paa liver Side ind imod Svæl- get. Fra den indre Side af hver Æggestok udgaar et vidt, kegleformigt Ror (Fig. l.j, i, i), fvldt med Vitellus; en fra dette Ror tydelig afsat, smalere, jevntyk, muskulos Gang forer videre hen til Kjonsaabningeu. Et lidet kngleformigt Receptaculum seminis, fyldt med Sædtraade (Fig. lo, k), ligger bagtil midt imellem de to Ovarier. Symmetrisk paa hver Side af det træder en enkelt Sædtraad ud i Retning mod Ovarierne, ligesom om der her kunde være en tin Gang, hvorigjennem Sædtraadene passere. Maaske lindes ogsaa her en Gang med forsvindende fine Vægge, hvorved Receptaklet staar i Forbindelse med Ovarierne. I samme Region som Receptaculnra seminis ligger en stor Sæk (Fig. lo, 1). fyldt med en over- maade finkornet Masse, der vistnok henhorer til det kvindelige Kjonsapparat og iudeholder dettes accesso- riske Kornsekret. Denne Art har jeg fundet paa alle de uudersogte Lokaliteter almindelig mellem Fucus i Fjæren. Juli til Oktober. Stedse kjonsmodne Individer. Eiiterostoiimm, Clapaiéde. Aperturu oris ventralis, in dimidio corporis posteriore sita. Pharynx cylindriea, posteriora versus protractilis. Vesicnlae testiculares in anteriore corporis parte acervatae. Med Hensyn til Anordningen af Slægterne i Monocelinernes Afdeling afviger jeg noget fra Ulia- nin. Enterostomum stiller jeg nærmest Monoceli.s, Ørsted (den folgende Slægt). Hos begge disse flndes Hunden i den bagre Halvdel af Legemet, og Svælget er rettet bagud, medens det hos de ovrige Slægter er rettet fremover, og Munden findes i den forreste Halvdel af Legemet. Enterostomum og Monocelis stemme fremdeles overens deri, at Testiklerne ligge i Fordelen af Legemet. At der af Euterostomum-Slægten fin- des Arter med to Kjonsaabninger (E. capitatum, Ul.) ligesom hos Monocelis-Slægten, derpaa tor jeg ei lægge nogen .synderlig Vægt, da jeg ikke ved, om denne Karakter har nogen almindelig eller væseutlig Betydning for Enterostomum-Slægten. Enterostomum fiavibacilliim, n. sp. Tab. V, fig. 23-2(i. Corpus longitudine 1,(12 mm., latitudine 0,20 mm., teretiusculuni, extreniitate autica rotundata. medio truncata, extreniitate postica in candani parvulani angustata. Color albus, medio regioiie magna obscure virescente, ceterum inaciilis minutis fiavescentibus vel aurantiis lineisqne irregulariter ramificatis ejusdem c.oloris nbiqne aspersus. Corpuscula bacillaria et vulgaria decolorata et colorata maculas lineasque rainificatas formantia. Vesica seminalis impar. Ocelli nigri quatuor i)er paria dispositi, alterum prope post alterum. Penis niollis. Organa vitelligena paria lateralia. Ovula in posteriore parte corporis. 6") I sin ydre Form lij^uer deuiie Art aldeles Plagriostomuiu Koreui n. sp., baade uaar Dyret sees ovenfra osj fra .Siden. Sammenlign navnlig Forendens Form, der hos begge Arter er tværs afskaaren i Midten og buet paa Siderne. Det store blaagronne Midtparti, der under svag Forstorrelse ser sort eller sortplettet ud, havde paa et Eksemplar en nogenlunde regelmæssig Form; det viste sig fra Rygsiden af som et bugtet Baand. fra Bugsiden af som et lidt kortere, men bredere, nogenlunde tirkantet Felt, bagtil klovet. Paa andre Eksemplarer kunde en saadan Regelmæssighed ei opdages. Det blaagronne Pigment ligger under Huden (dybere end de gule eller rodlige Pletter og Linier) og hidrorer fra storre og mindre runde Blærer, fyldte med en klar blaagron Vædske. Den samtidige Forekomst af baade farvede og ufarvede Stave har Arten tilfælles med Convoluta flavibacillum n. sp. (se videre herom pag. 10). De farvede Stave ere oftest gulglindsende, tykke, for- holdsvis korte og smaa (Fig. 25; adskillige Stave sees uæsten fra Enden af, saa de se ud som Korn). De farvelose Stave ere ligeledes smaa, inaaske i det Hele noget slankere. Gangliet (Fig. 26) skinner tydelig igjennem ogsaa uden Anvendelse af nogen Kompression. Det er et tværstillet, ovalt Enkeltganglion. De fire Oine ere situerede paa Gangliet (se fig. 2(5). De ligge alle paa skråa i Retningen indad og bagtil. Det forreste Par ere ovale, det bagerste Par noget storre, ovale med en lidet fremtrædende Indbugtuing paa den udåd og bagudvendende Side. De mange Testikelblærer have sit Leie foran og paa Siderne af Gangliet, og ere smaa kugle- formige. Den rundagtige Sædblære ligger lige bagenfor Svælget. Til Sædblæren er Penis fæstet; den synes i sin Bygning ikke at adskille sig meget fra Penis hos Enterostomum Fingalianum, Clap. Vitellogenerne begynde fortil omtrent i Linie med Gangliet og strække sig helt hen til Bagen- den af Legemet, hvor Ægceller ligge. Nogle faa Eksemplarer ere fundne ved Sund og Alværstrommen i Fjæren paa uogle faa Fods Dybde. Mai og de sidste Dage af August. Kjonsorganerne udviklede. Monocelis, Ørsted. Apertura oris ventralis, in medio corpore vel in dimidio posteriore sita. Pharynx longa, cylindrica, posteriora versus protractilis. Otolithus unus cerviealis promineutiis duabus simplicibus vel duphcibus. Vesiculae testiculares in dimidio fere corporis anteriore coacervatae. Organa vitelligena et ovaria discreta. Aperturae genitales duae, ventrales. Monocelis-Arterne forekomme overmaade talrig i Tang overalt i Fjæren. Uagtet de siden Ørsteds Tid oftere have været Gjenstand for Undersogelser, er Kundskaben til deres anatomiske Bygning gaaet langsomt frem. Navnlig gjælder dette Kjonsorganerne, men ogsaa andre Dele (Nervesystemet). Jeg har fuudet flere Arter meget talrig og har med det rige Materiale havt Tid til at undersoge dem noie, navnlig et Par Arter (M. assimilis, Orsted og M. hamata n sp., livis Anatiuni jeg vel har undersogt paa 100 Eksemplarer af hver Art). Hos begge de nævnte Arter er Legemet bedækket med et af distinkte Celler bestaaende Epithel (se pag. 6). Stave findes, der synes strukturlose, men dog maa ansees for Neldestave. De fores ud gjen- nem bestemte Aabninger i Huden (M. hamata n. sp.) eller gjennom Penis! (M. assimilis, Orsted). Se nær- 9 GG mere herom pag. 10 ff. Vandkarsystemets Forgreuinger har jeg seet over hele Legemet; dets Udmunding kunde jeg ikke opdage hos nogeu Art. Gangliet (Tab. VII, fig. 3, a) viser sig hos Mouocelis hamata n. sp. meget tydelig. Det er et Eakeltgauglioii; hos et svagt koiuprimeret Individ var det omtrent ligesaa langt som bredt. Dets forreste Kontur viser en svag ludbugtning, der svarer til den mod den forreste Del af Gangliet liggende runde Otolith (Tab. VII, fig. 3, b). Hos Monocelis unipunctata, ()rsted har M. Schultze erkjendt Gangliets forre- ste Kontur og Sidekouturerne, der have Lighed med de tilsvarende hos M. hamata n. sp. Rimeligvis er Gangliets Form hos M. hamata den almindelige hos Monocelis-Slægten i det Hele. Otohthen er forsynet med et forskjelligt Antal Smaastene paa sin forreste Flade: Hos M. uni- punctata. Ørsted findes kun to, hos M. assimilis, Orsted, lineata, Ørsted, spinosa n. sp. og hamata n. sp. findes derinmd fire parvis stillede (Tab. VI, fig. o, d, tab. VII, fig. 4, d). Dr. L. Grafl' har hos Mouocelis protractilis, L. Gr. opdaget en lappet Tarm. En saadan Form af Tannen findes ogsaa hos M. lineata. Ørsted, assimihs. Ørsted og hamata n. sp. (de Arter nemlig, hvis Tarm jeg har seet; rimeligvis have alle Monocelis-Arter lappet Tarm). Især hos den sidstnævnte Art vise Lapperue sig tydelig; de ere meget dybe og findes i hele Tarmens Udstrækning (Tab. VII, fig. 2, d, d). L. Graff har med Rette bemærket, at der ved denne Tarniform dannes et tydeligt Mellemled mellem Rhabdoeoflerne og Dendrocoelerne. Der er ogsaa en anden Karakter, hvori Monocelis-Slægten ligner Dendrocoelerne (de marine). Alle de Arter, jeg har undersogt, have to Kjønsaahninger. Jeg tvivler ikke i nogen Maade paa, at det samme er Tilfældet hos M. ophiocephala, 0. Schm., agilis, M. Schultze, lineata. Ørsted, protractilis L. Graff og andre Arter: De mandlige og kvindelige Kjonsorganer have samme Leie, de ere hyggede efter ganske det samme Monster som hos de af mig undersogte Arter. Rimeligvis have Monocelis-Arterne i Al- mindelighed to Kjonsaabninger. Kjonsaabningernes indbyrdes Stilling er forskjellig. Hos M. assimilis. Ørsted og de mange med den beslægtede Arter ligger den kvindelige Kjonsaabning med de udforende Dele af det kvindelige Kjonsapparat foran den mandlige Kjonsaabning og det mandlige Apparats udforende Dele. Hos M. spinosa n. sp. og hamata n. sp. er det omvendte Tilfældet. Gjennem den kvindelige Kjonsaabning hos M. spinosa og hamata udfores de eiendommelige kan- tede Legemer, der ere omtalte pag. 17 (tab. VII, fig. 8, o og p). Hos M. hamata n. sp. er det lykkedes mig at gjøre en lagttagelse over Vitellogenernes Udfor- selsgange, der ere saa saare vanskelige at opdage. Vitellogenerne beståa af en hel Del Smaapartier, der ligge paa hver Side mellem Tarmlapperne (Tab. VII, fig. 2, t, t); det forreste af disse udmunder med en kort Gang i den ovre Del af Øviducteu (Tab. VII, fig. 2, s); rimeligvis udmunder ogsaa hvert af de ovrige Partier, hvoraf Vitellogenerne beståa, paa lignende. Maade med en særegen Udforselsgang i de lange Ovi- ducter, efterhaanden som disse stige ned langs hver Side af Svælget. Spermatozoerue (Tab. VII, fig. 9) ere stavformige, i udviklet Tilstand uden Hoved (Fig. 9, c), iuimI livlig svingende, ovcrniaaile fine, lauge Snerter, der ere fæstede til Sædtraadenes forreste tilspid- sedi' Kude. Moiiofolis lineata, Ørsted. Tal). VI, fig. .-.. (i. Ørsted: Kntwurf ein. syst. Einth. d. Plattwurmer. ]i. 57, fig. 10. rVirpus longitudine IV2— 2''2"', latitudiue 'A;'",*) antice angustatum, postice in discum dilatatum, ;i|i|iaratilius(|iir adhaesionis instructuni. Color albus. Os ])aullo post medium corporis. Otolithus pro- miueiitiis duabus duplicibus. Ocellus unicus brunneus, transverse sublinearis, otolitho antepositus. Vesica *) Sociiiidum M. Srimltzo; l!eitra^'e zur Naturfjcscli. d. Turlicll,, pag. 39. 67 seiniualis ovalis. Penis niollis, pupillat'forinis, vesicae semiuali insidens. Ovaria ab utroque latere pha- ryngis anterioris sita. Aperturae genitales duae. mascula post femineara posita? Bergen, sjelden. ClaparédeM har i ISo.") fundet den alniindelig ved Norges sydlige og vestlige Kyst. Moiiocelis auilis, M. Schultze. M. Scluiltze: Beitr. zur Naturgesch. d. Turbell. pag. 37, tab. 2, iig. 1. Corpus longitudiue 1 — 1",-'"', latitudine Vs'"*), antice angustatum, postice in discnni dilatabile. apparatibusque adhaesionis instructuni. Color albus, paruni brunnescens. Otolithus .... Ocellus unicus nigro-brunneus, semilunaris(?), otolitho antepositus. Os post medium corporis situm. Vesica semi- nalis subglobosa (ovalis?). Penis niollis, papillaeformis, vesicae seniinali insidens. Ovaria ab utroque latere pharyngis posterioris sita. Aperturae genitales duae, mascula post feniineani posita? Claparéde -) har i 18.">.") fundet deuue Art ligesom den foregaaende alniindelig ved Norges syd- lige og vestlige Kyst. Moiioeelis fiisca, (Jrsted. Ørsted: Kutwurf eiu. syst. Einth. d. Plattwiiruier, pag. .")8, Mg. 2, 3 og 12. Corpus lineare, antice angustatum strietura cnUiformi nulla, pustiee in discum dilatabile, appa- ratibusque adiiaesionis instructuni. Cd Id r supra fiiscus, interdum aliquantum marmoratns, subtus albus. Otolithus .... Ocellus unicus nigi'r (nigro- brunneus?), transversf sublinraris. otolitho antopositus. Vesica seminalis ovalis. Penis durus. subuliformis, vesicae semiuali insidens. Aperturae genitales duae, mascula post femiueani posita? Longi.tudo 2V2'".**) 0. Schmidt^) har fundet denne Art ved den norske Kyst. Det turde dog være et Spm-gsmaal, om ikke 0. Schuiidts M. fusca har været Monocelis assimilis. Ørsted (den folgende her beskrevne Art). Monocelis assimilis har hidtil kun været meget lidet kjendt (gjennem en kort Diagnose af Ørsted) og staar meget nær M. fusca. Monocelis assimilis, Ørsted. Tab. VI, Iig. 1—4. Ørsted: Naturhistorisk Tidsskrift af H. Kntyer, 2den Kække. Iste Bind, pag. 41(j. Corpus longitudine circiter :5 mm., latitudine 0,34 mm., teretiusculum, antice angustatum apice truncato, in regione otolithi instar colli constrictum, postice in discum dilatatum, apparatibusque adhaesionis *i Socuiubim M. Schultzi', op. cit **) Lougitudo secimdum Ørsted, op. cit. ') Kecherches anatomiqups sur le,s Annélidcs, Turbfllarip.s ete. 1861, pag. 69. s) I. c. ') Efter Lan:^ muniltli.ije Meddrl.dsc til M. Scluiltze (.se Beitrage zur Nat\irgoscli. d. Turbellarien. pag. 35). 9* 68 instructum. Color sui)ra albu-t. bniimeus vel puiiiceo rfticiilatiis, in pagina ventrali marginibusque sem- per albus. Os paullo post medium corporis situm. Otulithus promiuentiis ambabus duplieibus. Ocel- lus uaicus brunneus. trausverse sublinearis, otolitho autepositus. Vesiea seminalis ovalis. Penis durus, stjliformis, canalifer, vesicae semiuali insidens. Corpuscula bacillaria in chordas disposita per penem efferuntur! Ovaria ab utroque latere pharjngis anterioris sita. Aperturae genitales duae, mascula post femineam posita. Denne Orstedske Art er meget nær beslægtet med Monocelis fusca, Orsted. Den adskiller sig fra denne sidste, siger Ørsted (1. c), fornemmelig ved Farven, som er mere graa, ved den halsformige Ind- snoring og ved Formen af Penis, der er længere og tyndere. Farven varierer nu overordentlig (se neden- for) og leverer intet bestemt Arts-Mærke; den er endog hos de bergenske Former meget ofte rent brun, ofte marmoreret — aldeles som Ørsted anforer det hos M. fusca. Da jeg ei kjender Monocelis fusca uden gjenuem Ørsteds Diagnose og Tegning, kan jeg ei bedomme, hvorvidt de øvrige Kara.kterer holde Stik eller ikke. Saameget er vist, at Penis hos M. assimilis konstant er meget tyndere end det samme Organ hos M. fusca, som Ørsted aftegner.*) Den halsformige Indsnoring er mere eller mindre mærkbar. Yed Bergenskysten har jeg fundet Arten af forskjellig Farve: 1) Ensfarvet brun langs Kyggen, mørkere eller lysere, ofte næsten hvid. 2) Lyst brun af Gruudfarve langs Ryggen med uregelmæssig Retikulering af rødbrune eller karmo- sinrode Striber, der især ere intense i Otolithtrakten; Forenden (indtil Otolithen) lysegron (i al Fald hos mange Eksemplarer). — Ofte lindes Striberne kun som en Antydning i Nærheden af Otolithen. medens hele Legemet forovrigt er hvidt — en Overgang til rent hvide Individer. Ofte ere igjen Striberne saa stærke og intense, at Dyret synes ganske sort; i dette Tilfælde har jeg og- saa seet Forenden farvet med Striber. De sort udseende Individer har jeg jevnlig fundet paa Conferver (Conferva rupestris. Lin.). De lysere stribede, brune og næsten hvide paa Fucus. Kropsrandene og Bugsideu ere altid hvide. Oienflækken brun. Legemets brune og karmosinrode Farve dannes af sammenhobede molekylære Pigmentkorn. Den forreste Ende har et tyndere Hudlag end den øvrige Krop og er besat med Haar, der ligne korte Børster; jeg har ei seet dem boie eller bevæge sig. Bagenden er forsynet med længere Haar, der ligne lange Børster, men vistnok ere bløde Føletraade (smlgn. M. hamata n. sp.). Om Epithelet se pag. 6. Spindekjertlerne ere tidligere omtalte pag. 13 (Fig. 1, k, k og i, deres Udmunding). Ofte hænge Dyrene sig ved Hjælp af Slimtraade op til Væggene af det Kar, hvori de holdes. Otolithen er paa sin forreste Flade forsynet med 4 Smaastene. 1 Par paa hver Side. Stenene i hvert Par ere lige store, saa de se ud som en Dobbeltsten, som hos M. liueata, Orsted (se Tab. VI, lig. 5,-d); de ere dog distinkt adskilte fra hinanden. Yed Tryk spaltes Otolithen i 4 iigestore Pyramider. Tarmen er dybt lappet. Testikelblærerne ere ovale. Vasa deferentia (Fig. 2. e, e, fig. 1, b, b) har jeg ei opdaget i deres Udspring fra Testikelblærerne. Jeg ser dem først ved Roden af Svælget som mange Grene paa hver Side, der forover mod Testikelblærerne tabe sig i en umaadelig Finhed. Grenene samle sig efterhaandeu bagover til to større laterale Stammer; først i Nærheden af Sædblæren ere alle Grene forenede. Hoved- stammerne gaa derpaa indad og udmunde paa hver Side af Sædblæren (Fig 2, h, fig. 1, c). De større Stammer ere ofte phulselig udvidede og derpaa indsnevrede; undertiden ere de et kort Stykke spaltede i to og derpaa atter forenede. — Vasa deferentia vise indvendig en livlig og tin Flimmerbevægelse ikke alene i Hovedstammen, men ogsaa i de mindre Grene, som herved skuffende ligne Vandkar. De ere konstant ») B:ntwurf einer syst. Kintli. etc. der riattwiirmer, tab. 1, ti;; omgivne af Stave (Fig. 1. a*, tig. 2, f*), der som Strenge folge Grenenes og Staniniernes Forlob for ende- lig sammen med andre Stavstrenge at udmunde i Penis-Stiletten (Fig. 2, i): de finere Grene ledsages ei af Stave. Sædblæren flimrer indvendig paa samme Maade som vasa deferentia. Den er omgiven af et mægtigt Lag af hyaline Fibre (Fig. 2, g), meget tykke og tætliggende (de sees ikke tydelig uden ved B''- handling med Eddikesyre). Fibrene gaa eircnlært omkring Sædblæren; betragtes denne fra Siden af, sees Fibre, der gaa paa skråa og krydse hinanden. Penis-Stiletten (Fig. 1, f) er udvidet til en tykkere trind Basaldel i den Ende. hvormed den er fæstet til Sædblæren, og afstumpet i den anden Ende. Den vender skraat nedad mod Kjonsaabningen og er fra Sædblæren af omgiven af en rummelig muskulos Skede (Fig. 1, g), der indvendig er forsynet med stærkt fremspringende Folder (der give Skeden Udseende af en Stjernekoral). — Gjennem Penis-Stiletten udføres foruden S;cdtraade ogsaa Stave. Det ser ofte ud, som om Stavstrengene, i hvilke Stavene naa hen til Penis, udmunde i en egen Aabning i Sædblæren (Fig. 1, e). Denne tilsyneladende særegne Aabning er er imidlertid kun Sædblærens Udforselsaabning, der sees forskyvet fra Penis-Stilettens Basis; Stavstrengene udmunde ikke i denne, men ligge kun omkring den og udmunde i selve Stiletten (se fig. 2, efter et med Eddikesyre behandlet Præparat; man ser, hvorledes Sædblærens Udforselsaabning ved Eddikesyrens Ind- virkning er forlænget til en Kanal (h*), der, omgiven af Stavstrenge, udmunder i Basis af Penis-Stiletten i). Om Stavenes Be.skaffenhed og deres Forhold til Kjonsorganerne iovrigt se pag. 11 S. Den maudlige Kjousaabning er ligesom den kvindelige rund. Begge ligge langt bagtil paa Undersiden. Fra den kvindelige Kjousaabning, der ligger mellem den maudlige og Munden, furer en kort, smal, muskulos Vagina (Fig. 4, b) skraat opad og lidt bagtil; dens ene Ende, der ligger nærmest Kjonsaab- ningen, er forsynet med en tyk Læbe; dens anden Ende er udvidet til en lideu, men stærkt udvidelig Bul- bus og udmunder i en stor rund Blære (Fig. 4, c). Denne Blære indeholder stadig Sædtraade. Den er dog ei det egentlige Receptaculum serainis eller i al Fald ei det eneste. Omkring den ligger en Krauds af mindre, forovrigt ulige store Blærer (Fig. 4, d, d), der staa i Forbindelse med den ved smale Gange og ende blindt. Nogle af disse Blærer ere tomme, men andre indeholde Sædtraade, der komme ind fra den store Midtblære og finde her sit endelige Opbevaringssted. Til den store Centralblære convergere fra alle Kanter Kjerteltraade fra encellede, finkornede Kjertler, der afsondre accessorisk Sekret til de kvindelige Kjonsorganer (Fig. 4, e, e). De to aflange Ovarier ligge en paa hver Side lidt foran Svælget ved den bagre Ende af Testikel- Regioneu (de ere meget klare og opdages ikke let; ved Behandling med Eddikesyre træde de tyde- ligere frem). M. assimilis er uden nogen Sammenligning den almindeligste af alle Turbellarier ved de vest- lige Kyster. Den findes overalt i Mængde helt op i den øverste Del af Fjæren mellem de fugtige Alger. I ganske overordentlig Masse har jeg stadig seet den paa Steder, der ere bedækkede med Conferva rupe- stris, Lin. Denne Tangplante er uden Tvivl det mest yndede Opholdssted for disse Dyr; med sit slan- geformige Legeme kunne de saavel holde sig fast og bugte sig mellem Grenene. — I Tarmen har jeg seet Diatomeer. Moiiocelis spiiiosa, O. S. Jensen. Tab. VL fig. 7 og 8. Corpus lineare, teretiusculum, postice in discum dilatatum, apparatibusque adhaesionis instruc- tum. Color albus aut clare brunueus vel flavescens. Otolithus prominentiis duabus simplicibus. Ocel- lus nullus. Vesica seminalis transverse ovalis. Penis cylindricus, mollis, ubique aculeis duris armatus. 70 cuni vesica sfiuiiiiili per ductuiii cjaculaturium longum. aculeis luiimtis iiitus praeditum. conjuuctus. Aper- turae t?euitales duac, luascula aute tVmiueain. Loiigitiido circiter :i iiiiii. Olaparédei) omtaler en Monocelis-Art, funden nærved Kilmore (Sky), der ligner Monocelis iini- punctata, Ørsted-) derved, at Penis er besat med Pigge, men adskiller sig betydelig fra den ved Penis's ovrige BeskafFenhed, saaledes som dette Organ er afbildet af Ørsted*) og M. Schultze.*) Claparéde henstiller til videre Undersogelser at konstatere, om den af ham fundne Monocelis er en fra il. unipuuctata, Ørsted adskilt Art eller ikke. Nærværende Art er uden Tvivl Claparédes Form.*) Jeg har ofte seet Penis af et lignende Udseende, som det Claparéde afbilder (1. c). Den adskiller sig fra Ørsteds og M. Schultzes Monocelis unipuuctata ikke alene i det af Claparéde paapegede Punkt, meu ogsaa i andre Henseender, der sikkert nok viser, at deu er en selvstændig Art. Den spreder et eget Lys, som vi skulle se, over den anatomiske Bygning af M. uuipunctata. Hos Monocelis unipuuctata ligger SædUænn (1. c. fig. 9, d) nærmest Kjonsaabningen. Deu i Sædblæren udmundende Gang, der indveudig er besat med Hager (1. c. fig. 9, p), vrænges ud gjennem Sædblæren og danner nu en paa Sædblæren siddende kegleformig Fortsats, der fungerer som Penis. Hos nærværende Art ligger Penis (Fig. 7, b) nærmest Kjonsaabningen og er et mere selvstændigt Orgau, der er adskilt fra Sædblæren ved en lang, tynd ductus ejaculatorius. Penis er tyk, cylindrisk, tæt beklædt med bagudrettede Pigge, der ligge skjælformig over hinanden og i Spidsen af Penis danne en Krave. Pig- gene ere dels enspidsede, dels tospidsede. Ogsaa i ductus ejaculatorius (Fig. 7, c) tindes lignende Pigge, men meget smaa; de ere her en- spidsede med en bred, krunmiet, til begge Sider spidst udlobeude Basis (Fig. 8. der viser en af Piggene isoleret og forstorretj. Piggene i ductus ejaculatorius have klarlig ingen Funhtwn. Men de ere interes- sante i morphologisk Henseende. Oprindelig har ductus ejaculatorius selv alene ved Udkrængning funge- ret som Penis, og Piggene, der have v.eret storre, vare da Incitationsapparat under Parringen. Senere har den nærmest Kjonsaabningen liggende Del af ductus ejaculatorius udviklet sig til en selvstændig Penis, og den ovrige Del er svundet ind til en blot og bar sædforende Gang mellem Penis og Sædblæren; Pig- gene, som nu ikke længer havde nogen Anvendelse, ere atrophierede. Det oprindelige Forhold se vi med nogen Modifikatiou endnu hos Monocelis unipuuctata. Hos denne er Penis intet selvstændigt Organ; den dannes kun af en i Forldudelse med Sædblæren staaeude udkrængelig Gang, hvis Vægge ere besatte med store Pigge. Paa Overgang.sstedet mellem Sædblæren (Fig. 7, d) og ductus ejaculatorius (Fig. 7. c) udmuu- der en Mængde krandsstillede accessoriske Kjertler (Fig. 7, e) nu^d finkornet Sekret. Sædblæren (Fig. 7, d) er oval, tværstillet. Lige bagenfor Sædblæren ligge de udforende Dele af det kvindelige Kjonsapparat. Vagina begynder ved Kjonsaabningen (Fig. 7, t) noget udvidet, gjor straks derpaa en stor Boi- ning, idet den gaar bagover, og stoder nu sammen med den forfra kommende, noget videre, lange Oviduct (Fig. 7, i) til en fælles Gang, der under stadig Afsmalning gaar et Stykke lige bagover og udmunder i et rundagtigt Receptaculum seminis (Fig. 7, h). Gjennem Oviducten stige Æggene helt ned i Receptaklet (jeg har seet Æg ligge der netop i Befrugtnings-Øieblikket omgivne af Sædtraade); derpaa gaa de igjen den modsatte Vei hen til Kjonsaabningen. Oviducten og ligeledes Vagina er indveudig paa Væggene be- klædt med et tykt Lag accessorisk Kornsekret, agglomereret i mange ved Siden af hverandre liggende *) L. (JratT autager bcsviidrrlifj nok ilcmic af ClapaKHle atljiiaodo IVnis tov at tilliBrc eii Vortoi-Art (Zeit8chr. f. wis.«. Zool. 1875, pag. 408. Anm.). ') Rccherches anat. 8nr les Aunoliilf.s, Turbi-llarirs etc. 1861, pag. 69, t;il). 7, tig. 4. ') Entwurf ein. syat. Eintlioil. d. Plattwiirmor, pag. 56. ») Op. c. tab. I, iig. 4. *) Beitriige zur Naturgcach. il. Tiirlirll., tab. 11. tig. 9 og 10. 71 Siuaiikhimper. I den fælles Gang bliver dette Lag tyndere ug tyndere l)agiiver mod Receptaklet. Iiidven- dig i Oviducten bar jeg seet FUniiuerbevægelse. M. Scbultze') aftegner hos M. unipnnctata en lang Oviduct (1. c. lig. 9, i), der forener sig med en Vagina*) til en bagover til et Receptaculuni semiuis (1. e. lig. i), d) gaaende fælles Gang ■ — alt baade med Hensyn til Retning og Form paa meget lignende Maade som bos nærværende Art. Men M. Scbultze lader Vagina umiddelbart fortsætte sig i de udforende Dele af det mandligc Apparat, i den Gang nemlig, der med sine Pigge paa Indsiden fungerer som Penis (1. c. bg. 9, p); nogen særskilt kvindelig Kjonsaabning tindes ifølge M. Scbultze ikke bos M. unipnnctata. A. Orsted antyder paa sin ufuldstændige Tegning (1. c.) det samme Forhold. — Hos M. unipnnctata maa altsaa Æggene fra Receptaklet fores op i det ind- krængede Penis-Ror. Herfra maa de fores videre gjennem Sædblæren. En saadan Passage savner Analogi. Jeg kan ikke tro andet, end at her foreligger en Feiltagelse.**) Hos nærværende Art tindes to Kjonsaabnin- ger; derom er der ingeusombelst Tvivl. Ikke alene det kvindelige, nieu ogsaa det mandlige Kjonsapparat hos M. unipunctata er bygget paa en tilsvarende Maade som hos nærværende Art. Og under disse lige Forhold skulde en Kjonsaabning mangle, og den hoist besynderlige Afvigelse tindes ikke alene fra Forhol- det hos nærværende Art, men hos Turbellarierne i det Hele, at den kvindelige Udforselsgang staar i direkte Forbindelse med den mandlige! Monocelis spinosa har jeg fundet paa Fucus i Fjæren ved Bergen og Herlo, paa begge Steder sammen med M. bamata n. sp. (se nedenfor). Monocelis hamata, n. sp. Tab. VII, lig. 1—9. Corpus longitudine 2,.")0 mm., latitudine 0,30 mm., teretiusculum, antice rotundatum, strictura colliformi nulla, postice in discuni dilatatum, apparatibusque adbaesionis instructum. Co lor in tubo inte- stinali brunneus, clarius obscuriusve, interdum puniceus, ceterum per albiilum corpus trauslucens. Otoli- tbus prominentiis ambabus duplicibus. Ocellus nuUus. Os paullo post medium corpus situm. Pharynx cylindrica. Vesica seminalis trausverse ovalis. Penis molli.s, crassus, cylindricus, hamatus, basi incras- satus, cum ipsa vesica seminali junctus. Aperturae genitales duae, mascula ante femineam. Nærværende Art er maaske nærmere beslægtet med Monocelis opbiocephala, 0. Schmidt,-) hvis anatomiske Bygning er meget lidet bekjendt (Oviducterne forene sig hos begge Arter til en lang Fælles- gang; forudsat at M. opbiocephala har to Kjunsaabninger ligesom andre Monocelis-Arter, synes den kvin- delige Kjonsaabning at maatte ligge bagerst som hos M. hamata). Forenden er tæt besat med tykkere Haar; enkelte tykkere og længere Haar lindes ogsaa fortil paa Siderne af Legemet. Jeg har ei seet dem hoie sig eller bevæge sig. — I Bagenden mellem Hefteap- paraterne sidde lignende Haar; disse ere blode og bevægelige cilieartede Føletraade (Fig. 2). I den bagerste Ende af Kroppen føres Stave ud af Legemet; her ligge talrige spindelformige, 0,0043 mm. — 0,0069 mm. lange, stavfyldte Sække, der aabne sig paa Overfladen med sin ene Ende (Fig. 7, b. *) Eller et til Vagina svarende Rør. **) M. Schultze synes ogsaa at have næret nogen Mistanke; thi han bcmærker, at han ikke kunde se, om dor farte no- en anden Gang fra Receptaklet til Kjønsaabningen. ») 1. c ») Zeitschr. f. wiss. Zool. 1862, pag. 24, tab. IV, lig. 3, 4, 5. 72 a Integumentet). Deres anden Ende forlænger sig. i al Fald hos mange Sække. traadformig (Fig. 6, c); Traadene fra flere Sække smelte sammen med hverandre til Dannelsen af lange, tine Fællestraade. der pas- sere forover og uden Tvivl ere de Gange, hvorigjennem Stavene naa frem fra Stavcellerne i de fjernere liggende Dele af Legemet (Traadene ere dog paafaldende tynde, og noget indre Lumen i dem kan jeg ei opdage; de have et homogent, lysbrydende Udseende.) Stavene (Fig. 7) ere lange, tynde, i Enderue tilspidsede. Efter al Sand,synlighed ere de Neldestave. Om Gangliet se pag. 66. Horeorganet (Fig. 4) ligger mod Gangliet, paa hvis forreste Flade tindes en tilsvarende For- dybning (Fig. 3; a Gangliet, b Horeorganet). Otolithen er seet fra Fladen kredsformig, men seet paa Kant regelmæssig smalt elliptisk. Den har komplet Formen af en Lindse. Af Smaasteuene, der sidde parvis fortil paa hver Side af Otolithen (Fig. 4, d), er den inderste i hvert Par storst, rundagtig med ind- snevret Top, der rager ud mod Horebl ærens Væg. De mindre yder.ste Smaastene ere langagtige, transver- selt stillede og hænge med sin ene Ende sammen med de større. Om Smaastenenes Beskaffenhed iovrigt, om de eiendommelige Traade, der forbinde Otolithen med Horeblæren (Fig. 4, e, e) og om de fortykkede Partier af Horeblærens Væg (Fig. 4 hb, hb) se pag. 15 f. Tarmen (Fig. 2, d, d) strækker sig forover til Gangliet og bagover til Enden af Legemet. Den er dybt indskaaren i Lapper, især i Midtpartiet og bag dette, hvor Lapperne ere meget lange og smale. Lapperne staa paa hver Side ligeoverfor hinanden. Tarmen er som oftest farvet og danner den eneste pigmenterede Del af Legemet. I Almindelighed er den brnn (Fig. 1), lysere eller morkere, imdertideu sor- tebrun; hos negle er den intens karmosinrod. De ovale Testikler (Fig. 2, e) ligge bagover helt til Sædblære-Regionen. Vasa deferentia ere som almindelig en paa hver Side. Deres Grene gaa forst sammen til en eneste Stamme nær ved Sædblæ- ren. Denne sidste er tværstillet oval (Fig. 2, g. hg. 8, b) og modtager et vas deferens i hver Ende (Fig. 8, a, a); den udmunder med en ganske liden Udførselsgang midt paa sin Underside i Penis (se tig. 8, b Sædblæren, c Penis). Penis (Fig. 2. h, hg. 8, c) er helt blod, ved Basis meget tyk og i hele sin Vidde fæstet til Sædblæren, afsraalner derpaa hurtig til et cylindrisk Ror, der er hageformig hoiet. Den minder i sin Form om den hageformige, ved Basis opsvulmede Penis hos mange Dendrocoeler (Arten nærmer sig utvivlsomt til Dendrocoelerne ved sin dybt lappede Tarm og ved de to Kjonsaabninger, hvoraf den kvinde- lige ligger bagenfor den mandlige). Penis's vide Basaldel med sit store indre Lumen indeholder talrige, uregelmæssig liggende Cythoder, bestaaende af fin accessorisk Kornsubstauts (se fig. 8, c), der afsondres i encellede Kjertler foran og paa Siderne af Penis (Fig. 8, f, f). Kjerteltraadene fra disse gaa dels mere profund og udmunde i Penis's forreste Del, dels mere superficielt og udmunde først i den bagre Del af Penis. Penis's rorformige Del har i Enden et eget klart, hyalint Udseende, ligesom om den kunde beståa af haardere Substants; den er dog i Virkeligheden blod, kontraktil og omgiven af stærke Ringmuskler. — Ved Mnskelaktioner kan Penis strækkes lige bagud, saa Hageformen forsvinder. — Penis er indesluttet i et stort, rundagtigt Hulrum (Fig. 2, i, fig. 8, d). Dens Vægge boie sig opad og omkring og gaa over i Hul- rummets Vægge, saaledes at kun den rorformige Del af Penis hænger frit ned i Hulrummet. Den mand- lige Kjonsaabning fører ud af Hulrummet (Fig. 2, k, fig, 8, e). Spermatozoerne ere forholdsvis korte, jevntykke, traadformige, med afskaaren Bagende. Forenden, der lober ud i en Spids, er noget hoiet ud fra det øvrige Sædtraadlegenie, bærer to meget lange og yderst fine Haar (smlgn. Sædtraadene hos M. protractilis, L. Graif») og en Dendrocoel, Eurylepta cornuta. 0. Fr. Mali.!*) Paa et tidligere Udviklingsstadium (Fig. 9, b) have Sædtraadene en lang, fin Hale. Endnu tidli- gere ende de fortil i en liden Blære, ligesom et Hoved (den forsvindende Dannelsescelle for Spermatozoen); saadanne har jeg seet i Mængde i Sædblæren; ogsaa disse Sædtraade have to lange Haar, udgaaende fra ') Zeitschr. f. wiss. Zool. 1874, piij,'. 195, tab. XIV, fif,'. 8. ') AbhaiiiU. (1. koniffl. Gesellseli. d. Wiss zu Gilttiiiffcn, 14 Band, paj;. 29, Uh. I, lij?. 9. 73 den bagerste Del af jHuvedet». De allerlieste eudiiu ikke udviklede Sædtraade have endelig en. to elliT tre langagtige Opsvulmuinger paa den traadformige Del. Den kvindelige Kjonsaabning (Fig. 2. 1, fig. 8. g) ligger et kort Stykke bagenfor den mandlige —()'". latitudine P,4 — 2'", planum. subelliptienm, margiue uudulatum. Pseudotentacula tiliformia margine brevi frontali inter se disjuneta. Color supra albidus, venis pin- natis rufis, subtus pallidus, albis passini punctulis distinctus. Ocellorum acervi duo cervicales, oblougi, antrorsum convenientes, retrorsum pauUuni divergentes; praeterea ocelli numerosi in infera fronte et iu pseudotentaculis. Apertura genitalis mascula post pharyngem in medio fere corpore ante ipsam femi- neam. Acetabulnm adhaereudo inserviens, orbiculare, parum post aperturas genitales .situm. Fiudesteder: Ved Glesvær nær Bergen har Prof. M. Sårs fuudet et Eksemplar jganske over- ensstemmende med Mallers Afbilduiug i Zool. dan.- (1. c). — iln sinubus littoris Christianssandensis, inter rupes Lynger; illic quatuor specimina, hie unicum semel reperi» (0. Fr. Miiller: Zool. dan. 1. c). Eurylepta vittata, Mont. Planaria vittata. Montagu. Transact. of Linneau societ. of London XI. pag. 25, tab. V. fig. 3. Proceros cristatus, Quatrefages. Annales des se. nat., 3 serie, IV, pag. 139, tab. 3, fig. 7. «■) Powfrs nf tho rroat.n-, 11, \<. 102—104. t;ili. XIV, fig. 17—26. 79 Corpus lougitudiuo 30 mm., latitudiue 10 mm., plamim, .subellipticum, margino undulato-crispo. Pseudotentacula plana, ad basiu lata, sensim acuminata. Color supra ex albo flavus vel vitellinus, maculi-s iiumerosi.s, parvis, rotundis, albis, lineisque 9—16 longitudinalibus, imdulatis, subcoucentricis, paral- lells, interruptis, uigris, lateralibiis, et insuper linea media, nigra insignitus, subtus e flavo clare grisens, quoad marginem corporis niveiis. Ocelli uom conspicui. Os aiitrorsum ventrale. Ap ert ura geni ta lis mascula media ventralis, feminea — . Prof. M. Sårs har beskrevet denne Art i sine efterladte Manuskripter efter tre af ham fundne Eksemplarer. I enkelte Karakterer afvige Sars's Eksemplarer fra de af Montagu og Quatrefages beskrevne. Der nævnes saaledes ingen Crista langs Rj-ggen (Quatrefages); men derimod tindes langs Bugen en utyde- lig Fure fra den forreste Ende af Legemet til den bagerste. Rygstribernes Antal er stiirre, nemlig hos alle tre Eksemplarer omtrent 16. Ryggens Grundfarve er hos de to Eksemplarer mdrkerc, leggul, og hos alle tre Eksemplarer lindes paa Ryggen mangfoldige smaa runde, hvide Fletter. Paa Pseudotentaklernes udadveudende Rand lindes en sort, paa den indadvtMuleude Rand uii snehvid Linie. Oine, der ere iagttagne af Montagu, har Sårs ei seet Spor til hos denne Art. Quatrefages har heller ikke bemærket dem. Findesteder: Floroen, Glesvær, Rredevigeu (Prof. M. Sårs). Mandal (Dr. A. Boeck). Tliysaiiozoou, Gnibe. Corpus supra uudique papillosum. Caput a corpore discretum. Ocelli numerosi in capite, interdum in pseudotentaculis siti. Os subcentrale vel antrorsum situm. Apertura genitalis mascula centralis vel subcentralis, feminea centralis vel retrorsum sita. Thysanozooii piipillosiim, M. Sårs. Tab. Vill, tig. 4—6. (E manuseriptis Dr. M. Sarsii relictis.) Corpus plaiium, ovale, teiuiissimum, marginibus undulatis, supra papillis numerosis cylindrico- conicis, parte interiore obscurioribus, obsessum, subtus leve. Pseudotentacula marginalia, brevia, rotun- dato-oblonga, compressa. Color supra aurantiacus, punctis numerosis parvuseulis rubris aspersus, in pa- pillis e rubescenti albus, subtus pallide ruber. Ocellorum acervi duo cervicales, ocellis numerosis, oblongi, ad basin versus pseudotentaculorum extensi. Os centrale. Pharynx cyliudrica, margine dilatato. Animalculum ope pharyngis longe protractilis adeo vehementer adhaererc potest, iit difficile abstrahatur. Denne nordiske Repræsentaut for Thysanozoon-Slægten har Sårs fundet i to Eksemplarer paa Botryller ved Floroen. Dyret kryber meget langsomt. 80 Proctucha. Anus aclest. Sexus iliscretiis (paucis excfptis.) Nemertinea. Eiioyla. Ampliiporiis. Klliienberg. Aiiii)lii])orus lactifloiTiis. Joliiist. Ampliiponis hictifloreus (Juhiist.), Mc lutosh. A Mouograpli of the British Auuelids (Ka}' Society lS7o), I, pag. l-")6. tab. I, tig. 1 og- 2. \'lmI Hcrio faiidt jeg Ot Ekseiuphir: Fnrenden bleg, hvidagtig, Legemet forovrigt msenrodt. AinphiiMtnis imlclicr. Johnst. Fasciola rosea, 0. Fr. Mdll. Venn. terr. et tiuv. hist.. Iste Bind, 2den Del. pag. 58. Planaria rosea, 0. Fr. Miill. Zool. dan.. II, pag. 31, tab. 64, fig. 1 og 2. Amphiporus piilcher (Juhnst.). Mc Intosh. Op. cit.. pag. 158, tab. I. fig. 3 og tab. XIV. fig. 11. Prof. M. Sårs, der beskriver Arten i sine efterladte Manuskripter som Phmaria rosea, 0. Fr. Mull., angiver, at de at ham fundue Eksemplarer have 20 — 80 Oine. samlede i Form af en Halvmaane paa hver Side af Hovedet. Et Eksemplar, jeg har fundet (se nedenfor), var ensfarvet aurorarodt oventil, ble- gere paa Undersiden og i den bagerste Del af Legemet; Hovedets Kand hvidagtig. Findesteder: In sinu Droebachiensi (0. Fr. Mttll. Verm. terr. et fluv. hist., L c). — In sinu- bus Norvegiæ passim (0. Fr. Miill. Zool. dau.. 1. c.i. Bergen, Bredevigsbugten, Floro, (M. Sars's efterladte Manuskripter). I Bergensfjordeii har jeg fuudet et Eksemplar paa omtrent 120 Favnes Dybde, stenet Buud. Tetrastemma. ]^]hrenb. Tetrasfemina caiuliduin. 0. Fr. Miill. Fasciola eandida, O. Fr. Mull. Verm. terr. tluv. hist. I, 2, pag. 71. Planaria eandida, 0. Fr. .MCill. Zoul. dau. Prodr.. Nd. 2704. Tetrastemma variinlor. Orsteil (jiartim). Eutwurf ein. syst. Einth. d. Plattwtlrmer, pag. 85, fig. 41—44. Tetrastemma eandida ((). Fr. Miill.), Mc lutosh. Op. cit., pag. 1(57. tab. II. fig. 2 og 3. Prof. M. Sårs har fundet Arten paa Floroen (1837) i mange Eksemplarer. Selv har jeg fundet den ved Moldoen og paa alle de uvrige undersogte Lokaliteter. I Omegnen af Bergen er den almindelig overalt i Fj;eren. 81 De af Sårs iagttagiic Individer vare brune med lysere Hoved og sortagtig Bagende. Jeg liar ■ieet helt brune og rodbrune Individer, undertiden livlig grongule (ved Moldoen). I sine efterladte Manuskripter (fra 1837) beskriver og afbilder Prof. M. Sårs en Art af Tetra- stemmaslægten under Navnet Tdrasfcmma rufum. Sars's Figur sees i nærværende Skrift, Tab. VIII. Mg. 7. Arten, siger Sårs, ligner i Alt Tetrastemma varicolor, Orsted (T. candidum, 0. Fr. Milll.), kun at Hovedet er tilspidset istedetfor afrundet. Farven er en brunrød Teglfarve. (> Eksemplarer bleve fundne paa Lami- narier ved Floroen, 27de Februar 1837; alle vare hverandre lige. Ogsaa jeg har fundet denne Furm ved Sund nærved Bergen (31te Maj, kjousniodne Individer). Den lignede baade med Hensyn til Hovedet og Farven ganske den af Sårs aftegnede. Hovedet er konstant uddraget i en Spids. Testikelblærerne, der ligge i en lang Kække langs hver Side af Kroppen, ere paa deres udadvendende Ender farvede med rødbrune, smaa Blærer (Fig. 8). Forovrigt kunde i anatomisk Henseende ingen Afvigelse fra Tetrastemma candidum opdages (specielt var Stilet-Apparatet ens hos begge). Skal jeg udtale mig om denne Forms Artsforhold, tor jeg for Tiden ikke anse den for andet end en Varie- tet af Tetrastemma candidum. Tetrastemma vermiciiliis, Qiiatref. Polia verniiculus. Quatref. Ann. des se. nat, 3 sér., VI, pag. 214. Tetrastemma vermicula, Mc Intosh. Op. cit, pag. 169, tab. III, fig. 3. Ved Herlo har jeg fundet et yngre Individ, der i Farven afviger fra de typiske livide eller rød- lige Eksemplarer: Var. maculata. Grøn med en Rad brune Flækker langs hver Side af Kyggen og forovrigt lint spættet med brunt. Den karakteristiske brune Flæk mellem Oinene tindes som almindelig. Findesteder: Bergen, Herlø; i Fjæren. Tetrastemma dorsale, Abildg. Tab. VIII, fig. 9—12. Planaria dorsalis, Abildgaard. Zool. dan., vol IV, pag. 2o, tal). 142. tig. 1 — 3. Tetrastemma dorsalis. Mc, Intosh. Op. cit. pag. 172, tab. I. fig. 4 og tab. III. tig. 4. Prof. Sårs har fundet Eksemplarer af denne Art, der ere eiendommelig farvede (Fig. 9, fra Over- siden, og fig. 10, fra Undersiden). Oventil ere de lirune med store rmulnytige mørkebrune eller sortagtige Flækker, der fornemmelig ere synlige paa Siderne; langs Ryggen fiudes en smal hvidagtig Stribe. Neden- under ere de lyserøde, med den samme Slags store Flækker som paa Oversiden. Flækkerne ere stillede i Række efter hinanden. Saadanne spættede Eksemplarer omtrent, som Claparede ') har beskrevet som en særegen Art (Tetrastemma marmoratum, Glap.), har ogsaa Prof. M. Sårs fundet og afbildet. Da Claparéde ei har til- foiet nogen koloreret Afbildning, leveres her Sars's (Fig. 11). Rygstribe mangler. Bugen lyserød. Arten er tågen af Prof. M. Sårs ved Florø og af mig selv ved Sund i Fjæren (et almindelig farvet Eksemplar). ') Claperéde. Beobacht. iib. Anat. >iiul Entwickelungsgesch. wirbell. Thiere, pag. 24, tab. V, fig. 14. 82 Cosmocephala, Stim ps. Stimpson: Proceedings of the Acadeniy nf Natural Sciuncfs nf IMiilailelpliia 1857, pag;. 1(35. Denne Slægt henforer jeg til Enopla. fordi Hovedspalter luaugle, og Ganglierne ifolge Verrill ') ligge bag Munden. Den sikreste Karakter: Tilstedeværelsen af Stiletter, lindes ei anfiirt blaudt de tar- velige Meddelelser om denne Slægt. Selv har jeg ikke havt .\iiledning til at undersoge nogen Cosmo- cephala-Art. CosiHOcepliala (?) cordiceps, M. Sårs. Tab. VIII, fig. 13 -IG. (E nianuscriptis Dr. M. Sarsii relictis.) Corpus elongatum. ubique pari fere latitudine, postice obtusum, duobiis sulcis transversis cer- vicalibns (pseudorimis?), subtus ad terniinationem oris posterioreni concurrentibus, et item in latere snperiore, ubi se conjiingentes exsectionem linguiformem formant. Caput pseudorimis a corpore discre- tiim, cordatuin. Apertura proboscidis rima transversa terminalis? Color supra subtusque brunneus, secundum medium dorsi aliquantulum obscurior; caput e griseo brunneum, linea alba in utroque latere, supraque lineis duabus lougitudinalibus albis secundum medium praeditum; pseudorimae albae. Ocelli non conspicui (nulli?). Os rima magna longitudinalis, in latere capitis inferiore ante pseudorimas situm. Caput rimam transversalem admoilum pavvaiu in extrcmitate autica aciiminata habeve videtur (Dr. M, Sårs). M. Siirs onitaliT. at der af scirr MiiixliKtbniiKicii vimI Trykuing kom iid et tarmlignctiilo Indhold (.i: Snalielnu). Dette er \ist]iok rn FriltagcNr. Paa Kroppen frrinkouiiui.'r iiiulrr Kontruktioneii tietliggcmle Tvairringe. Det er med lidt Tvivl, at jog bcnforor denne Nemertiii. hvis Artshiritktcrer Sårs noic nok har fremstillet, til Cosmocephala. Denne Shegt er forst opstiUet af Stimpson-) med to Arter, den ene fra De- riiig-Ninedct (('. Beringiana. Stimps.). den anden fra .lapan (C. .laponica, Stimps.j. Meget senere beskriver \'errill''j en ny Art: C. ochracea, fra Mneyard Sound (New England). Arterne udmærke sig især ved to eervicale pseudorimae eller indtrykte, farvelose Liuier (lineae impressae decolores). en paa hver Side. Hos ('. ochracea gaa disse pseudorimae ud fra Munden, krydse Bugtladen og ende paa Siderne. Hos n;erv;erende Art tindes en bleg, cervieal. iiidtrykt Linie eller Fure rundt Legemet; den kan efter sin Form vel betragtes som bestaaende af to, der gaa udåd, en til hver Side fra Mundspaltens bager- ste Ende (Fig. 1()) ligesom bos ('. ochracea, fortsætte sig paa llyglladen og boie sig her indover og for- over imod hinaiulen og stode derpaa sammen, saaledes at de danne et tungeformigt Udsnit (Fig. 15). Disse ti, Furer altsaa ligne Pseudorimae. og jeg maa anse dem som saadaune. Da jeg kun har Teg- iiiiigei- at rette miii' efter. er di^t vanskeligt at sige noget aldeles afgjorende. De ovrige Karakterer be- kra'fte imidlertid min .Vntagejse: Legemets Form hos nærværende Art er den samme middelraaadig lang- strakte, nedtrykte som hos de andre Cosmocephala-Arter (se lig. 14, der viser Legemets Form i Tværsnit), Munden (og Snabelaabningens) Leie ligedan, og Hovedet er prydet med hridc Tegninger. Oine mangle ifidge Sårs. medens de ellers forekomme hos ('osmoce|diala-,\rterne, men dette har dog mere Betydning som ') K.>pfirt Ull till' r.,ii,iitioiis ..r til.' .-iiM tUlic^iies 1«71 Wl-l, pa,;;-. tj:'.l. II.t iki'Mi.'1- Vmill .,a nMldi.sli intenuil organ" Ini; M\iniliMi. livill ae perspicue hane speciem anno MDCCLXX sub uoiuine Asea ris lougis- sima descripsit. Montagu post demum anno MDCCCIV eum descripsit. Diagnosis et descriptio Gunneri his verbis scriptae sunt: »Ascaris lougissima, (luadripedalis et ultra; liueis quinque lougitudinalibus, liavesceutibus: rostro obtuso: subtus rima iufra partem auteriorem*. 3 Et Par Alen lang og tyk som en Ravupen.« «Hovedet er stumpet og kort, dog forlænger den det uudertiden, ligesom den ovrige Krop. Oven- paa er det noget nedtrykt og har en lideu lige fremad til Enden efter Midten gaaende Kloft. Fertil er det rundet og i Eudeu heraf sidder Kjæften paa tvært, som har dybe Mundviger. Nedenunder Kroppen, strax nedenfor Hovedet, er og en dyb, laugs og midt efter gaaende Sprække. omtrent af een Tommes Længde, som uden Tvivl bliver eu fælles Aabniug for genitalia og Excrementernu. Farven paa Kroppen er sorte-bruun med fem guulagtige Linier langs efter, hvoraf tveude gaaer ned efter Siderne. nemlig: eeu fra hver Mundvig, den tredie fra Kloftet i Snuden ovenpaa Hovedet, og eeu imellem denue og hver af hine. Mundvigene, saavelsom Kloftet ovenpaa Snuden, ere hvide.« Patet Gunneri exemplar uormaliter coloratum fuisse. Apex extremitatis anticae bilobatus. albo- marginatus in descriptioue comnuunoratur. — Exemplaria quoque a Dr. M. Sarsio reperta et in mauuscrip- tis relictis descripta colorem vulgarem habent. Findesteder: Tjoto i Nordland (Universitets-Museet). Oxebaasen i Fosnæs Præstegjæld i Num- medaleu paa en Coralliu (Gunnerus, 1. c). Molde og Christianssund, meget hyppig (H. Rathke, 1. c.). Manger mellem Rodder af Lamiuarier (M. Sårs: Efterladte Manuskripter). Hardangerfjord (Dr. Dauielsseu). Bergens Museum eier adskillige Eksemplarer fra Bergen. Moldoen, alraiudelig. Linens gesserensis, O. Fr. Miiller. »Blod-rode Igler eller Hirudines marinaen, H. Strom. Sondmors Beskrivelse 1762, 1, pag. 162. »Der Stromische Rodaat», 0. Fr. Milll. Von Wilrmeru des sussen und salzigeu Wassers 1771, pag. 118, tab. I, lig. 1—3 (smlgn. H. Strom. Sondmors Beskrivelse. I, pag. 160). 84 Phmaria fariir;i. .1. Katlikc. SkrivtiT af Naturhistnrir-Sclskalirt 17W. .".tc ISiiul. Iste Hefte, pag. 83. Åscaris rubra, 0. Fr. Miill. Veriu. terr. et Huv. lii.-st.. I. 2. \t;vj;. '■id. Fa.sciola flaccida, 0. Fr. Mull. Veriu. terr. et tluv. hist.. I, J. pag. ."j7. Plauaria flaccida, 0. Fr. Miill. Zool. dau.. II, pag. 31. tali. (i4, lig. 3 ng 4. Plauaria gesserensis, 0. Fr. Miill. Zool. dau., II, pag. 32. tab. 64, fig. 0—8. Borlasia rufa, H. Rathke. Beitrage zur Fauua Norwegeus, pag, 234. Nemertes flaccida, P.-J. Van Beneden. Recherches faune litt. Belg., pag. 14. tab. I, fig. 14— 17. Liiieus gesserensis. Mc lutosh. Op. cit., pag. IB-"), tab. IV, lig. 2 og tab. V, fig. 1. Deuue Art er vistnok den fnrste Turbellarie, der er iudfurt i vor Fauua. H. Strøm anforer 1762 jet Slags Blodrode Igler eller Hirudiues marinae« som forekommende ved Sondmor. i) Eksemplarer blcve senere hen af Strøm afsendtc til 0. Fr. Miiller, der afbildede den under Navn af ^Der Strømische Rodaate.s) _ Det fra Kroppeu afsnorede Hoved paa Mullers Tegning, hele Legemsformen, tilligemed Far- ven og dens hyppige Forekomst viser sig tydelig nok, at deune Nemertin ikke kan være uogen anden end L. gesserensis. Det er uden Tvivl ogsaa denne Art, .1. Rathke^) anforer som forekommende hos os under Navn af Plauaria carnea (carnea, collo angnstiore, cauda acuminata). Ved Bergeuskysten har jeg som oftest truffet L. gesserensis purpurrod af Farve (Nemertes pur- purea, Johnst.). Var. flaccida. 0. Fr. Muller beskriver (1. c.) Planaria flaccida som en fra Planaria gesserensis forskjellig Art. Med Heu.Mii til Kroppens Form nævner han: >'Corpus utraque extremitate subacumiuatuma. og fremdeles: «Utriusque extremitatis luiUuni tVn' discrinieu'. Dette synes jo at pege paa en Artsforskjel. saameget mere som han lige efter udtrykkei' sig oiu Planaria gesserensis: »Corpus antice obtusum, postice acumina- tuui!. Betragter num imidlertid O. Fr. Mallers Figur af Planaria llaccida i Zool. dan. (1. c), ser man, at de ovenfor citerede Udtryk ei maa tåges meget strengt. Forendeus Form paa Milllers Figur kan meget vel passe til L. gesserensis. Nu har jeg ved Moldoen fuudet Eksemplarer, der med Hensyn til den røde Farve ug (le livide Ringe ganske svare til 0. Fr. Miillers Figur af Planaria flaccida, men i Virkeligheden kun er en Narietet af L. gesserensis. Nogen caudal Appendix hverken nævnes eller aftegnes af 0. Fr. Maller; jeg kan ikke autage Pl. llaccida for en Micrura-Art (Kroppens Fragilitet er af en lidet afgjorendc Karakter: den veksler endog individuelt (Mc Intosli Op. c, pag. 199). sOveupaa er den brun med 20 hvide, ulige fra hinanden staaeude, rundt Kroppeu gaaende iiiiigi': den hvide Linie langs Siden (cfr. O. Fr. Milllers Beskrivelse i Zool. dau.) er ikke at se. Neden- umlcr lys. Vdcn^iideu af Hovedet livid. Farven varierer forovrigt. ovenpaa fra det morkebruue til det ii)dliruni> og iirilcuiuider fra drt lyseliruiir til det graabrune. Naar Dyret er morkt farvet, ere Ringene livide; naar det derimod er ly.sere brunt, ere de brunlig hvide. Legemet 2 Tommer langt, neppe \i,i Tomme bredt (Plauaria flaccida: Prof. M. Sars"s efterladte Manuskripter). Forekoiu>t: JSeryenskysten overalt i Fj;eren, uden Tvivl den almindeligste Nemertin. Florø (Prof. M. iSars). Sondmor (H. Strøm, 1. c). Christianssuud (H. Rathke, 1. c). — Var. flaccida forekommer ifidge 0. Fr. Maller »in fundo sinus Drøbachiensis«, rinter rudera testarum in sinubus Norvegiae*. M. Sårs anforer Bi.skopshavn ved Bcrgi^u mellem .Mger. Selv har jeg tåget den ved Moldoen. M 1. c. «I 1. <•. Mj,' ...\"\ Sniiilin- al imrskr Via.-iislv. Sdsk. SWrillcr- 17)S4. 1 \Vuh\. iiaj,'. IHo. 85 LiiRMis stuigitiucus (.1. Kathke;, Mc Intush. Plauaria sang-uiiiea J. Rathke? Skrivter af Naturliist(irio-S('lskal)et 1799. ote Biud. Iste Hefte, pag'. 83. — Linens sanguineiis. Mc Iiitosh. Op. fit.. ])aa-. 18S. tali. V. tig:. 2. Fimden i Lungegaardsvaiidet ved Bergen. Cerebratuhis fragilis, Dalyell? Tab. VIII, eg. 17—22. Gordius fragilis. Dal? The Powers of the Creator, II, pag. r>:,, tal). VI. VII. VII*. Corpus longitudine circiter I pedem, latitiidine '/^ pollicis, valde depressniii. taeuiiforine. ■supra secundiim medium aliquautulum convexum. subtus omiiiiin planum, retrorsum paullatim et sen^ini angustatum, extremitate obtusa, in medio excisa, autrorsum magis ut sensim angustatum. capite inaxiuia latitudine tantum Vé pollicis. Caput a corpore strictura discretnm, lougiusculum, antrorsum sensim an- gustatum, apice acuminato. Co lo r supra clare bruuneus, vitta nigro-brunnea secundura medium toiius corporis, lineisque transversis. densis, parallelis praeditus. e vitta versus marginem eorporis euntibus: pars anterior corporis in universum obscurior; circum totum corpus margo angustus alltus. Ocelli nulli. Os ventrale, longitudinale, rimaeforme, in parte posteriore capitis eonstricti situm. Apcrtura pmboscidis ventralis ad terminationem trientis primi capitis sita, longitudinalis, rimaeformis. Species in manuscriptis Dr. M. Sarsii relictis delineata et descripta. Animal gliscere, M. Sårs dicit, tarde in ventre, sicut vulgo Planariae. Haec autem speties natat quoque flexibus et quidem cellerrime semper marginibus sursum deorsum versis, ut speciem piscis natantis praebeat. Hane speciem cum Gordio fragili. Dal. (1. c.) comparando has dissiniilitudines inveni. Corjius sensim antrorsum angustatur, et jiars capitalis longa, acuminata est: Gordii fragilis contra corpus antror- sum latins est, et pars autica lata subrepente in acutum desinit. Præterea corpus speciei hujus multo tenuius quam G. fragilis (Fig. 18: cfr. Dal. Op. c. tab. VI, tig. 2). Praesertim tamen speciem alteram ab altera distinguit hoc, qmid caput hujus speciei a corpore coustrictione perspicue discretum est. quuni caput G. fragilis corpori continuatum et junctum est (et praeterea quod apertura proboscidis in latere infe- riore capitis sita est, quum apud G. fragilem in apice sita est?^) Dubito, num haec species eadam sit atque Gordius fragilis Dal. Si appareret. eani esse novaiu speciem, nomine a M. Sarsio dato apellanda est: Cerebratuhis gran dis. A Planaria angulata, 0. Fr. Miill. -) haec species etiam in eo distat, quod caput a curpnri' dis- cretum est, praeterea in tnrma corporis coloreque (in parte anteriore corporis Planariae angulatae duae arcus angulatae, albae sunt, quae apud hane speciem di'sunt; niargines albi nulli; corpus ceterum su- pra obscure brunneum, subtus pallide album, in speciminis nounullis a latere rubicnndum.'') 0. Fabricius multa specimina Planariae angulatae invenit, ita ut characteri, quos nominavit, haud dubie constantes sint. Quum caput a corpore non discretum sit. neque margo albus circum corpus occnrrat. eam non i'andeni atque hane speciem existimo. I sin Beskrivelse af C. grandis medileler Sårs: Snabelen var, naar den stundom udstodtes, '2 Tonmie lang, smal, cylindrisk. gnlhvid (Fig. 2iiiii. Hu'. - a lati^re visum. Fig. :! Iileui. coinpressuiii. a Vitta traiisvcrsalis l)ruinu'a. niaculi.s riitancis lincisquc pnifuiidiuribus ranio- .sisi formata, li Seta cxtriMiutaris ])ostieac (ruvera scilioet plur^s invrniuiitur). c Ganglia eiuii ilun- bus oL-.fllis rubris iiisideiitibus. d Fiiaryiix. r Sacciilu.s pharyiigis. /' Glandulae salivales. diicta. Fig. 7. Partes eflerentes apparatus geuitalis masculi. eii. n (Js. Fio'. l.j. Idem, a latere interiore visum, compressum. n, . Pliiirynx fasciculis cilianim limgissiiiiaruni iiistnictM. Iii iuliiiia partc. aimd 'i, liinuMi pliaryn^is iii canaliMi! an?iistuiii cnartatiir. Alia i-oartatin aiininiluiii i'\ii:na ali(iiian1uluiii ])iist ajHTturam con- spicitnr. FiLT. 17. Postica ciiriioris ])ars iiria cum partibu< fttVrnitibiis apparatas «renitalis masi-nli. a Posterior pharyiiflfis pars. h. b Vasa ili'tVn'iitia. sfcuiKluiii parictrs curiKiris (lescendcntia. c, c Vpsica semi- nalis iiiairna ilii|ilf\. d UiR-tus (■iariilatoriiiv vel tubuliis, ciii penis qiiasi insidut. Pfiiis e duabiis partil)iis i-onstat: r major ]iar.s pnstiea et h pars uffurcns; in hac figura una sitac sunt dnac par- ti's. siciit. nulla coinprcssiDnc adliibita. se liabct res (cfr. tiguras seqnentes). Fiir. 18. Penis cum vcNJci^ siMuiualilius. exii.nic emnpressus. Literae idem quod in fjuura 17 siL,nuiicant. Conipressione ailiiiliita in cMnsiiecnun veniunt pars postica penis (c) et pars etlerens (7;) inter se separatae, quani oii rem ]iars eflereu^ tenui duetu ( particulis sci-reti granulati aceessurii (e glandulis in lig. 21 delineatis) nbducta est. •(' Aper- tura gcnitalis. Fig. 20. piMiis I», cujus pars efferens (/m contracta est. Fig. 21. Pfuis euui glandulis granulatis accessoriis. (xlaudulae granulatae (/i7.-| exeunt aliae in partem effe- renteni ]U'ni< (//>. aliae in partem postrriorem jienis [<■). in qm> granula iu multas ])artir-ulas (uyni- nocytodas) trausvt^rsalitcr sitas agglomrrata sunt. Fig. 22. «. «,^ spermatozoa. h osteudit spermatozoou. ])lns adauetuni. cum elmrda iutus sita. spiraliter torta. Fig. 2:1 Knti.M-ostouiuiu flavibacilluui. u. sp., a sujieriori visum. Fig. 24. lileui. ab inferiori visum, a^ Alargo auterioi- pidlucens ganglii. Fig. 2-"). liacilli flavi. n in si^ries rauiosas. // in acervns dispesiti. Fig. 2(>. liaugliun o\aie cum duobus paribus oeuloruju iusideutiuiu. Tabula VI. 1'i'j;'. 1. Parten rrtVrciites apparatus geiiitalis nuiseuli Mnndcdidis assiniilis. Ørsted, a, a Cellulae baeil- lares. e (juibus exeunt series baeillornm, cellulas inter se eoujungcntes. a*, a* Series bacillorum. eo- mites vasoruni deterentiuni (h, li\. c Stratuni (libris erassLs formatuni) circum vesicani seminalem. sperinatozoa eontineutem {(h. e Apertura vesicae seniinalis in /' stylnm penis. Apertura in ligura loco sno paullulum mota in conspeetuni venit: revera sub i])sa basi styli penis sita est. Series bacillorum ouiues in bane ajterturam con\i'rgunt. bacillique ])er penem e cor])ore edncuntur (vide infra liguram 2|. fi Vagina penis, iutus (ex meis observationibusj rugis profundis instmcta. qiiae in apertura conspiciuntur. // \'esica. semine repleta. ad receptaculum seiuinis pertinens et iu hoe exiens per duotum lougum (vide explicationeni iigurae 4i. /' Sjjatium (sacculus?) ovale. qudd in latus abdomiuale corporis ajieritur. In sacculo reci])itnr e glaiululis mncosis {k. /<■') secre- tuui grannlatum. quod dein etfertur. Fig. 2. Apparatus genitalis maseulus. acido aeetieo admodum dilnto adhibito. jiraeterea. pars organorum digestionis. a Pars posterior pharyngis. h Pars posterior intesiini. c Vas aquiferum. aperturam (d) ver.sus glandularum mneosaruni directum (vasa aquifera in aperturam exire tamen non vidi). e, e Vasa deferentia ramosa. f, /' /*, /* Series bacillorum. apnd /*, /* va.sorum deferentiuni comi- tes. stratum tibrarum {g) circum vesicam seminalem sperma continentein (h) perforantes. Aeido acetico adhibito vesica seminalis in longitndiuem extensa est, et i)er ductum tenneni (li*) in penem (/) exit. Series l)acillorum ijucmadmodum non in vesicam seniiualem. at contra circum partem ojus ad ductum tonneni extensam in penem c\cant. conspicitur. Incitatione acidi 95^ acetici cliluti bacilli cjaculati sunt (k). Ctr. tah. V. tip. 7. viilr pat;-. 11. Bar-illi (fig. 3) plant- eandem speciom quani vulgo liabeut: sine Cdloru. vitrei, iuiein refiiiiiivutos sunt. longitudiuf 0,()02G mm. —- 0,0034 mm.; acido acetico subitoque Hydratc Icalico solvuntur. *) Bacillos crcdi- derim quasi quasdaui sagittas amatorias fungi. haud tamen mcchanicd nmdn (vide pag. 12). Fig. 3. Hi bacilli. adaucti. Fig. 4. Partcs etterontes apparatus gi-nitalis femiiiei. a Apcrtura gcnitalis feminina. /; Vagina, c rf- d. fl, d Receptaciilum sominis, formatum magua vpsica central! globosa vosicisqnc in coninam dispo- sitis. in quas spcrmatozoa inforuntur. Ycsicac iu covnnam disiiositac cinn vesica centrali commu- nicant per dwctus admodum breves: (in lig. I. li haruin vesicannu unani iu situ ante vesieam semiualeui consjiieinius eum ductu bingissimu. (|iii. iu uno specimine dbservatus. haud duhie rarus est). E vesicis muitae sunt vacuae. c. e, r. (xlandulae grauulatae accessoriae. Fig. o. Ocellus organumquo acusticum Momicelidis liueatae, Ørsted, n Ocellus. h ("aiisiila acustica. c Otulithus. d, d Par lithnriim minorum. otolitho adnexoruni. Fig. (i. UuHs ex apparatibus adhaesionis extremitatis postieae Monocelidis liueatae. Fig. 7. Organa genitalia Monoeelidis spinnsac. 0. S. Jensen, a Apertura genitalis mascula. // Penis c Ductus ejaculatorius. iutus aculeis armatus. d Vesica seminalis. r Glandulae grauulatae acces- soriae. /■ Apertura genitalis feminea, unde vagina retrorsuiu sinuatur. Vagina gymnoiytudis sub- stantiae granulosae accessnriae iutus obducta est. ita ut pariete^ ub eam rem cras.si fiant. g Ovu- lum, dum fecuudatur. iu // reeeptaculo semiuis uua euui unnunllis sjiermatozois situm. / Oviduc- tus (uviductus quo(jue parietes substantia granulosa obducti snut. ([uaui nb reui satis crassi suutK Fig. 8. LTuHs ex aruleis duetus ejaeulatDrii. adauetior (cfr. lig. 7. c). Tabula VII. Fig. 1. Mouocelis hamata. n. sp. n (Jtolithus.- Fig. 2. Eadem. comprcssa. ab inferiuri visa. In extremitate ]iosteriiire eouspiciuutnr aii]iaralus adJiaesionis. qui autrorsum usque ad **** iuveniuntur: praeterea iu eduspeetiun veniunt lnngiorfs ciliae tales, quales tactui iu-;evvieutes iu extremitate antiea Turljellarioruui iuveniuntur (sae])e inmiu- biliter purrectae sunt setis simih's. vide pag. 7). n Gau!i'liiin in latitudiuem propter compres- siouem dilatatuui. // Otolitlin-^. r Pharynx. d. d. d lutesliuuni valde luhatuui. r, c Vesiculae testiculares, retrorsum usque ad regiuuem aperturae pharyugis vel pauUn jxist pertiuentes. /; Pe- nis, eujus pars inferiur libera iu cavitate (/) ]ieudet. e qua apertura ceuitalis masc-ula (/.-) e cur- pore effert.**) / Apertura genitalis feminea. m Vagina, quae dilatatur iu ;//* saccum. in quem sperniatuzoa seeretuuique grauulatum acccssorium ex orgauis genitalil»us masculis inter cupulan- dum reei]ntur. n Caiialis brevis, ([ui iu receptacula spermatozooi-uui atr[ue sutistautiae granulusae iudueit (vide lin'. 8. k. li. '/ Dm-tus jier utruuuiue uviductuin i j>. p] rdujuuetuiu formatus: hicus conjunetioui'< tegitur uiultis glandulis uuicellularilius aceessnriis. hm- exeuutiluis (/-i. quae secre- tuni grauulatum seceruuut. Apud .s- duetus lubi auteriuri- oruaunruni vitidlii^-euoruui i/. /) runi oviductu eonjuuctus. n. n Ovaria.f) Fig. 3. Gaugliiiu («i. auiiuahuln perexigiu/ cnmpresso. visum, b (Jrgaunui aeustieum. Fig. 4. Orgauuui acustieuin. plus adauetum. a \'esiea vid eapsula aiiislica. Iih. Iih His liiuae partes in- crassatae ])arietis rapslae re^ulatiiu sitae (Situs regularis saepr imu expressus est), r Otulithus. d. d Dun paria liflmruiii ininni-uiu. dtidithu adu<>xiirinn. r. r \)i[w cluirdai' tcuues liyaliiiae. luceui *) Etlam bacilli McsiLStnmi Klnviil.,..i-ii Hvilrati/ kalien solvuiit\ir iSi-lim'iil'T: rii1'Tsiicli. iiluT riathrlm. l!^7:i, pag. 21 1. **) Compros.^ioiio iiicoinmcula sjtiH |ii'iii> A \ai,'iiiac' jioi-mt.-iis 1'at-tii,s est. iKiin siili iMiiipressimu' par.< liainata ponis i't vagina divt-rsa al)inint ■t-i (Ivaria MV i.liii'tiitliniiii >ita. iu ligiini auti.Mii. lic •[iiid |iiMi-ti'rmitti'n'iii. lululumiiius ilcliiioata sunt. 9(j refringfiiti-s, quac utnlifluim taugentes per tfniiiiiatioiics aftixae simt eapsuhu' at-usticae (valent fortasse ad vibratiuiie.s parietis capsulae acusticae iiudis sonas procreatas ad otolithuni producendas). /' Vesica parva ab organo acustico paulliim reuiota (ut in figura). liquore ejiisdem coloris repleta atqiie organuni acusticiim (in uno specimiue obsenata). Fig. ■"). jMargd anterior corporis {a), ubi bacilli minutissinii (in h, 1>. h). effeniiitiir. Fig. 6. Margo lateralis extreniitatis posticae corporis (a), in queni deiiiscmit saeiuili {h). bacillos longos contiueutes. Sacculi in iuteriore corpore in c fila longa luceni refringentia continuantur. quae. a fronte exeiintia, sine dubio tenues ductiis sunt, per quos bacilli e cellulis. ubi formantur. in sac- culos bacillares ducuntur. (Lumen intus tamen filoruni uou discerni pntest). Fig. 7. Unus ex illis bacillis, in.sulatu.s. Fig. 8. Parte-s efferontes organoruni geuitaliuni. Mouocelidis hainatae. a, a. Vasa deferentia: a dextra conspicitur ramiticatio (cfr. Tab. VI, lig. 2). h "\'esica seminalis. quae per parvum ductum tenueni in media parte posteriore exit in c penem, qui substautiam granulosam accessoriam, in gymnocytodas aggloineratam, continet. d Cavitas, in quam pars penis liamata dependet, et unde e apertura genitalis niascula effert. f, f Glandulae unicellulares, secretum granulosum accessorium secernentes. per fila granulata in penem exeuntes. Alia Ula a fronte venientia conspiciuntur. c/ Apertura genitalis feminea. h Vagina, in saccum (/) dilatata, in cujus parietes exeunt multae et parvae vesiculae; sacculus inter copulandum substautiam granulosam accessoriam spermatozoa- que recipit, quae deinde inferuntur in h receptaculum seminis. I Reoeptaculum granulornm. m Ductus, in quem ova ex oviductibus coujunctis deferuntur (vide fig. 2). Ductus loco suo motus conspicitur (cfr. fig. 2. ubi delineatus est in situ). n Glandulae unicellulares accessoriae, eaedem atque in fig. 2, r. o, o, o Glandulae unicellulares, quae corpuscula singularia, augulata, lucem refrin- gentia secernnut (in figura parum adaucta, ut speciem granulornm praebeant), quae per series longas in aperturam genitalem femineam (r/) converguut, per quam efferiintur (cellulae cum serie- bus circum aperturam genitalem sitae sunt, sed ab uno tautum latere delineatae sunt). ^) Dnum ex his corpusculis singularibus adauctum, Hydrate kalico adliibito. Pars interior, quae in statu normali corpusculorum parum obscura apparet, Hydrate kalico obscurior et major fit magisque a substantia lucem refringente distincta, quae marginem niodo circum aream obscuram format: baec substautia Uu-eni refriugens Hydrate kalii-o non immutatur. (Corpuscula ejusdem generis per aperturam genitalem communem secernuntur apud Kylosphaeram armatam vide tab. III, fig. 20). Fig. 9. Spermatozoa. a, h Spermatozoorum stadia evolutionis, h prope evohitum. Fig. 10. Lep top laua Drocbacbiensis, (Jrsted. Fig. 11. Ganglia. I''ig. 12. Pharynx, sicut retracta apparet. lubata; Cdnstricturae iiuiuernsai' parvae biborum siiigulnrum origi- nem modo e fortuitis contractiouilnis musculurum duciint. a Apertura oris. i''ig. 1:5. Partes organorum genitalium efferentes. a Extremitas pbaryngis postica. h Vesica semiiialis. c Bulbus penis, cujus parietes fibras musculares densas circulares, spatiisque majoribus intermissis fibrarum musculariura fasciculos radiatos ostendunt. d Stylus penis, vagina circumdatus. c Apertura genitalis niascula. /' Apertura genitalis feminea, unde vagina procurrit, dein deflectitur. rece])tisque //, (j oviductibus, multas dilatationes globosas (h) format, ita ut speciem monilifor- luem praebeat, donec in * maguam bursani copulatricem exit. k Vas deferens, bursa copula- trice transversa ieiis. V\'^. 14. Fxigua portio vaginae post locuni exeundi oviduetuum (cfr. fig. 1:3, h). Conspiciuntur internae cavitates dilatatioiium per canales angustos communieantes. Fig Fig, Fig. Fig, Fig Fig Fiff 97 Tabula VHI. Eigurao liujiis tabulae. octava excepta, sunt a Dr. .\I. Smsin dcfuuctn (k-liueatai-. 1. Stylouhu.s rosens. M. Sårs. 2. Idem, proboscide protractti (a). 3. Pars aiitica, majus reddita, qui) situs uculoniiii usteiiditur. 4. Thj^sanozoon papillosuni. M. Sårs. a superinri \isuin. 5. Idem, a snperiori, sine colure. I). Portio superticiei dorsi eum papillis, adauetior. 7. Tetrastemmatis sp. (Tetrastemma candidiim. <). Fr. Milll.. var. V xidc pag. 81). ('aput constaiiter productum acumiiiatuin. Fig. 8. Una ex vesicis test-iciilarihus hujus speciei, qiiae sunt pigmento nibrn tiiictai'. in rxtreinitatiliu> extrursnm in latrra rorptiris vertentibns. Fig. 9. Tetrastemma diiv — • 'va c;{ ® J""^. « f) S /* „-l ( k ' C ^v A. /I' O.S. Jensen del Central-Tr>-c r^fiillliiiij-^ .©' '\-7 * s. .i~i . ^Mc 9 ipj^. \;iiu'.f/ Jfflsen del. T- *! J x ^ j u y fl b C i.r,. ,1 r r n /T^ w. h «. 0 ? - 4":J-.', " r I ^^mi Tab V ,/—' * 1 K 'snsen del ^l/ . J Central-Tryckenet.Stookho/ ilt' ■o .^, r- 3 Jensen de] ;'eTLlral-'rryrkerH', '^to .v;h': m .^ '5) W l\ 1 ^ S;:r~- f \ I^W mé n i é .Jenser. å