HARVARD UNIVERSITY

LIBRARY

OF THE

Museum of Comparative Zoology

^z^«^*^^^_>

Videiiskabeliite Meddelelser

f,a ^!^a^uÅ^>^

den naturhistoriske Forening i Kjöbenhavn^

for

Aarene 1849 og 1850.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Hjobeiiliavii«

Trykt lios Kgl. Ilofliosli ykker B i a n co L u iio.

s V^y

Oversigt

de rideoskabelige moder

i

tieii naturhistoriske Foreiiliii

fra Vii:lcrpii 1848 lil Viiitfrcii I8ÖÜ.

1848. ■

(I. 8de Dccbr. "lof. Sleensfrup meddelte nogle I5eniærkninger om flere geo-
logiske Forhold i Danmarks ældste eller forhistoriske Tid. (See
Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhandlinger i 1848 Nr. 1 & 2) ;

og gav dernæst Oplysninger om Forekomsten af en Otion og
en Cijamus paa den færiiiske Grindehval (Delphinus globiceps
Auclt.) (See Pag. 95.)
d. 26de Decbr. læste Cand. Vaupell over flere Forhold i vore Torvemoser.

1849.
d. 12te Jan. fore\iste Piof. Steensirup fossile Elsdyrhiogler fra en Torve-
mose ved Kastrup i Sjælland, der ved Velvillie af d'Hrr. Etatsraad
Neergaard , ForAalter Conradsen og Forstcand. Mourier-Petersen
vare komie i Universitetsnuiseets Besiddelse.

Inspeeteur Reinhardt meddelte Oplysninger om Albuekjertlen
hos Hannen aï en Flagermus., Emba!laniira canina'(indfört i Annals
of natural history 1849 p. 386),

og om Phyllamphion, en ny Stomatopodslægt staaende midt
imellem Phyllosoma og Amphion. (Pag. 2)
d- 26de Jan, meddelte Mag. Orsted nogle Iagttagelser over en hidtil ukjendt
almindelig Udbredning af mikroskopiske Planter i Verdenshavet,
samt Bemærkninger over Forholdet mellem Havets Dyre- og Plan-
teverden (see Pag. 6.}
d. 9dc Febr. I en Discussion over Mag. Örsleds Foredrag i forrige Mode del-
loge d'llrr. IJebmann, Reiniiardt, Stcenstriip og flere, og yttrede
Tvivl med Hensyn til den disse Sniaaorganismcr tildelte Rolle.

Derefter meddelte Prof. Steenstriip Bemærkninger cm Slægten
Isis og de tinder Isis hippuris Linn. sammenblandede Arter. (Pag. 66.)

IV

18J9.
(1, 28(le Febr. holdt Prof. Lielmann el Foiedrao; over del Iropishe Amerikas
Ferslu-andsvegelalion, sammenli<çnrt med Nordeuropas.

d. 9de Marts holdt Cand. Vaupell et Foredrajr over Rhhomets Bygning hos
Primula auricula og chinensis (Pag. 76.)

d. 23dc. Marts meddelte Cand. Puggaard Ihnnæikinnger over de «jcognostiske
Forhold i Möens Klint, og fremviste sin store Proliltegning af Klin-
ten (senere publi' eret i hans Værk: Rlöens Geologie.)

d. 28de Marts læsto Inspecteur Reinhardt over nogle særegne Kjertier, som
aabnc sig paa den bagerste Deel af Ryggen hos nogle Bæltedyr,
og om de tidligste Stadier af Cirripediernes Udvikling.

d. 4de April. Prof. Liebmann: om Mexicos Aroideer. (Pag. 11.)

d. Ilte April holdt Jlag. Ôrsied et Foredrag om Lovene for Farrefordelingen
hos Dyrene i Havels forskjelligc Dybder.

Inspecteur Reinhardt fremsatte nogle Indvendinger mod Mag.
Örsteds Theori, hentede fra Phyllosomerae, Atalanla, Phyllirhoë,
Scyllæa og Aleduscrne, og

begyndte dernæst sine Meddelelser om nye sydamerihanshe
Ferskvandsfiske.

d, 20de .^pril refererte Prof. Steenstrup Joh. Müllers Iagttagelser over Echi-
nodermernes Udvikling, og knyttede dertil nogle Bemærkninger om
den Tydning af disse Iagttagelser, han ansaae for den rette.

d. 25dc April holdt Cand. Lange et Foredrag om nogle danske Planters For-
deling og de formodede Grændser for deres Udbredelse (S. 77.)

d. 9de Mai fortsatte Inspecteur Reinhardt sine Meddelelser om Syd -Amerikas
Fersk\ andsfiske.

Prof. Steensirup meddelte Hidrag til Kjendskab om Udbrcdnin-
gen af nogle nordlige oceaniske Dyreformer, nemlig:

1. Clio pyramidala Wrownc, der af Lægen Ogmundsen og af
Stp. er iagttagen saavel paa Opreisen til, som Nedreisen fra Island,
c. 20-30 Miil S. f. denne Ü ; af Hink er den nedsendt fra Havet
mellem Island og (iiönland paa r)8° — 59° Br. i Selskab med Cliono
borealis.

2. Af Slægten Tomopleris Esch. (Briareus Quoy og Gaim.),
hvoraf Museet havde gjcnnem Dr. Rink modlaget en Art i eii
Mængde Exemplarer fra Nordsoen og Atlanterhavet, dels faa Miil
fra den norske Kyst, dels i Havet omkring Örkcnöerne og Fær-
oerne indlil 60° N. B. Arten {T. seplentrionalis Slp.) ansaae han for
overeensslcmmende med de af (i'ch. Joh Müller og Dr. Busch iagt-
tagne og beskrevne Ira Helgoland, men maalte ansee de tidligere
af Quoy og (îaim. ved Gibraltar og af Krohn i Middelhavet fundne
(T. scolopendra), og de alFsihsch, i Sydhavet iagttagne (T. onis-
scil'ormis) l'or aldeles i'orskjclligc. Idet han bekraMlede de fleste
af Grube gjorte Iagttagelser maatte han med denne Forf. sætte den
blandt Ledormene.

3. En Art Physophorn — livilken Slængt tidlij^cre var anscet for
iidelukkrndc liopisk — med rod Svotnmcblære o? punschegule Ten-
takler blov iagllaffet paa Meddelerens Reise til [sland, o<j er ofte ble-
ven nedsendt af Keiscnde paa deres Scilads ti! o» fra Grönland.

I Anledning af dette ojr de fleste beslægtede Dyrs rodlige
Farver tog Stp. Anledning til at yltre sig imod den i Meidet d. 11te
Aprd angivne Sammenhæng imellem Dyrenes Farver og de Belter,
hvori de leve.

d. ';3dc Mai meddelte Mag. Orsled et Bidrar/ til at besvare det Spörgsmaal,
hvilken Plads Slægten Sagitta bor indtage i Systemet (Pag. 26.),
idet han satte den i Nærheden af Gordiacei.

d. 15dc Juni fortsatte Inspecteur Reinhardt sine ichlhynlogiske Meddelelser,
(tilligemed de foregaaende aftrykte S. 29 — 57), og

opstillede en ny Art Tyrannus (T, negleclus Rdt,), slaacnde
i Nærheden af T. melancholicus Viellot.

d. 20dc Juni gav Cand. Vaiipell en Fortsættelse af sine Undersögelser over
Rhizomet hos Potenlilla Ouciiesnei, Viola odorala, Piimula clalior.
Anemone neniorosa og Geranium pratense. Forf. var kommen til
det Resultat, at enkelte af de dicotyledone Rhizomer have samme
anatomiske Bygning som de monocotyledone, og at alle dicotyle-
done og monocotyledone Rhizomer have Udvikling tilfælleds.

d. J2tc Dccbr. læste Mag. Orsled over Algernes Farver og Fordeling i Havet,
(fornemmelig efter Arreschongh.)

Inspecteur Reinhardt: a) fremviste en ny Didelphis-\\l (pime-
/w/aRdt) fra Brasilien, med en mærkelig kort og tyk Hale, der
havde en vis Lighed med Halen hos Phaseogale crassicauda ;
/S) udviklede, at Artsnavnet Did. albiventris har Prioritet fremfor
D. Azarræ A. Wagner, og hvorledes Kjönsforskjelligheden hos
disse Dyr er udtrykt i Farven ; y) fremlagde Sorex americanus Rdt.,
hjembragt af Piof. Liebmann fra Mexicos Palmeregion. Den horer
til den amerikanske Underslægt Blarina Gray (BrachysorexDuvern.);
cf) gav .Meddelelser om en mærkelig llahlöshed hos flere brasili-
anske Pattedyr (I'ag. 110.)

d. 21de Decbr. holdt Cand. Lange et Foredrag over Efleraarsknopperne hos
de danske Arter af Slægten Epilobium.

d. Ilte Jan. holdt Prof Liebmann et Modforedrag mod den af Mag. Orsted
i -Modet den 12te Dec. 1849 givne Fremstilling af Algernes Farver
og Fordeling i Havet.

d. 16de Jan. læste Mag. Orsted over Planariernes Öinc.

1 den derved opstaaede Discussion deltoge d^Hrr. Steenstrnp,
Frosch og Reinhardt.

d. 25de Jan. læste Cand. Vaupell over Træernes Fruglgrene.

d. 30le Jan. meddelte Inspecteur Reinhardt Oplysninger om Cirrepedslægtcn
Lilhotryas Evne til at bore sig ind i Steenblohhe (Pag. 1.)

VI

Prof. Steeiistnip gnv non[Ic forclöbijjo Uiulciictiiin<rer om et
Fund i\i' Mdtiunulk -Knogler her i L;uidet, oj; foit'viste Iloltebcnet af
dette Dyr, fundet i Jylland. (Vid. Selsk. Overs. 1851 S. 32-35.)

d. 8dc Fcbr. pav l'rof. Steenslrup et Refcrnt af Van Uenedens Undersogclse
over Udvihlingeti af Indvoldsormen Lingualula.

Nedens v, B. licnsætter Lin«^. i Nærheden af Lcinæerne,
troede Stp., stöttet paa flere Overecnsstenitnelser i den indre Byg-
nin'î, at l)urdc hensælle den i Araehnidernes Ka>Kke ved iSiden af
Deniodex og i ]\ærheden af Tardijjraderne, idet han derhos jrjordo
opmærksom paa det Særejjue i denne Indvoldsorms geographiskc
Forhold. (Senere har C. Voj^l i „zoologisehe Briefe'' anviist den
samme Plads.)

MajT. Orsled meddelte forelubifj Undenclning om Dijrel af eil
Art af Siwglen Pijrula Lmh. (Ficula Swains.) (Pag. 9.)

d. 12te Febr. meddelte Lieutenant Liilhen nogle r>emærkningcr om Meduser-
nes Syslemalik (^hovedsagelig som Referat af Forbes history of
british naked-eyed niedusæ.) (Pag. 15.)

d. 22dc Febr. holdt lir. Morch et Foredrag over Cranchia (Owenia) megalops
Presch, hvilken han meentc at henhore under Loligopsiderne.
(Pag. 57.)

d. 27de Febr. var bestemt til at disenlcre det ved Ur. Marchs Foredrag
paa Bane bragte Emne. Efter at Prof. Stecnstrup kortelig havde
fremstillet Hovedpunkterne af det af M. fremforte, udtalte Ur.
Frosch sig imod Ur. .M. i Overeensstemmelse med sin tidligere Frem-
stilling, hvoiimod Reinhardt og Sleenslrup udtalte sig til Fordeel
for den af Ur. M. yttrcde Anskuelse.

d. 8de Marts læste Prof. Liebmann over Mexicos Juncaceer (Pag. 36),

Derefter meddelte Cand. Vaupell Bemærkninger om Sphag~
mlm-Arternes Foreliomst i Torven, navnlig i Skovmosernes, og
viste, hvorledes man af Cellevæ\ els Form kan i)estenjnic Arterne,
naar Exemplarerne ere for fintdeelte til at være kjendelige for det
blotte ()ie.

d. 13dc Marts læste Prof. Liebmann o\ev 2 nye mexicanske Valdnüdder, (Corya
racemosa og Juglans pyriformis Liebm.) (Pag. 78.)

Mag. Ursted udtalte sig over en egen Form af Opfostringen hos
visse Annelider, navnlig hos Exogone, hvor Hunnen barrer Ungerno
fasthæftede til Bugfladen, i hvilken Stilling de gjennemgaae deres
Udvikling, (j. havde tidligere været uvis om, hvorledes Ungerne
kom derhen, men af senere af ham selv og af Kölbker anstillede
Undersögelscr fremgik, at de som Æg gaae ud gjenneni Huden.

d. 22de Marts anstillede Mag. Orsled Betragtninger over Grændserne mellem
de forskjellige Dyrerækker, og navnlig mellem Orme- og Straaldyr-
ræ'kken; dvæ'lede ved Spörgsniaalet om iS(/J!»(tv//)f/t'/7it; vare Oinie
eller Echinodcrmcr, og udha-vede hvormeget af den indre lîygning
der tah'dc for det Forste. Sin Inddeling af denne F9milip frem-
satte han saaledes:

Ml

Gephyrea Quntrof. i 2 Giupper o^ iölgende Slægter:

a) beklædte med Vorter.
I'liascolosonia.
Tliysanosoma O.
Dendiostoiniis O.
Choiidiosoiiia O.

b) ndgne.
Homalosoma 0.
Kegastoma O.

og yttrede sig endelig derhen, at Thalasseina og Echiunis iiepjie
varcSipuiiculider men lAinibricincr, i hvilken Henseende l-umbrico-
nais kunde betiagtes som et .Mellemled.

d. 12te April læste Cand. Vaupell o\ er de Avlcv af Hypmim (aduncum, fluitans
« og ß, trifarium og cordifolium), som danne Moslaget i vore Skov-
mosers Torv.

Prof Sleenstnip opsUWeåe en iiy Gnsleropod-Slægl og Arl, Ilhiio-
chilus Anlipalhum; denne lille Snegl, der i sin yngre Alder ligner
en Pyrula l.,mk. (i videste Forstand), lever fastklæbet paa Grenene
af Anlipathes; jfr. Oversigterne over Vid. Selsk. ForhdI. 18j0
Pag. 75.

d. 17de April fremlagde Prof. hiebmunn en ny Slægt af Familien Ulmaceæ,
Chæloptelea. (Pag 74.)

Mag. Ö/s/fif/ fremviste Tegninger af en ny Slægt afSynapla-
Gruppen : Synaplula vivipara, flagen i Vestindien paa lavt. Vand
mellem gronne Coralliner og andre grönne Dyr, ligesom den seh-
en af grönlig Fare fjfr. Pag. 63). IMag. Ü. forklarede dens indre
Bygning (üine, Hudkjertlcr, Kalkankernes Udvikling) og Hoved-
trækkene af denne levende-fodende Holothuries Udvikling, der
danner et interessant Modstykke til den Udvikling, som af Joh,
^luller er bleven iagttaget lios de ægte Holothurier.

d. 10de Mai meddelte Cand. Vaupell nogle Bidrag lit vor fossile Flora (et
Indlæg af Hypnum fluitans i en Mergelgrav ved Viintappermosen ;
et Naaletræ fra Valdby-Bakke, som if. sin Structur staaer nærmest
ved Abies Hoedliana ; et Naaletræ fra Sylt, med tydelige Harpixgange).
Mag. Ursled har paa sin Reise studeret omtrent 50 Arter af
Aclinier; Tegninger af flere af disse forevistes, og Mag. O. slut-
tede sit Foiedrag med at henlede Opmærksomheden paa Overeens-
stemmelsen mellem hans Iagttagelser over Actiniernes Farver og
Forekomst og den af ham i disse Meddelelser (Pag. 57 o. s. v.)
fremsatte Thcori.

d. 24de .Mai gav .Mag. Ursled en Oversigt over de 87 af ham i Centralamerika
samlede Arter a( Echinodertner, nemlig: 2 Crinoideer, 51 Asterider,
14 Echinider og 20 Holothurier, henhorende til 36 genera, hvoraf
4 ä 5 ere nye; nye Arter ere 33. Blandt ovennævnte udhævedes:
Pentacrinus caput medusæ, og 2 nye Slægler af Familien Eiiryaleæ,
der begge ved Hudbedækningens og Generationsspalternes Clia-
rakterer ere vel adskilte fra Slægten Asteronyx.

vm

d. 20(le IVov. J'rof. Lielnnann meddelte de i IVr. 5 aliiyktc Hidrag lil Mclios-
vtecrnes Familie.

Prof. Sfeenslnip nieddelle Bidia;? til at oplyse den Maade,
hvorpaa Diodnn np|)ustei' si";.

d. 6te Decbr. pav Mao[. Orslcd Bidrajj til Kun<lskab om Slægterne Giinnera og
Monolropa. (En ny Art, Gunneia costariccensis blev beskreven,
Ofr de bekjendte Arters fjeograpliiske Fordeling blev «rjennemgaaet
opf foroviist ved et derover udkastet Kort. Lij^eledes l'orevistes
Monolropa coccinea, tidligere lunden i Mexico, og Meddeleren slut-
tede med nogle almindelige Bemærkninger m. 11. t. Floreines Sam-
menstod fra Nord og Syd i Costa-Kicca, livis Vulkankjcde ligesom
danner en Tvervæg mellem nordlige og sydlige Florer.)

Prof. Slcenulrup foreviste nogle i en Ostersdynge ved Hatelse
fundne Kunstproducter, og fremstillede den hele Samling af Skaller
og Indblandingerne mellem disse som en Kjökkcnmödding fra
Steenalderen (jfr. Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhandlinger
for 1851 INr. 1 & 2. S. 4—12.)

d. Ilte Dee. læste Cand. Vaupell over Birketræets Bijgning og Udbredning nu
og i Fortiden. (Den fossile Birk i Moserne afviger ved liere gode
Charakterer (Barken, Bladene, Frugterne og Skjællene) fra Skov-
birken.

d. 20de Decbr. gav Prof. Liebmatm Bidrag til Urticeernes Systernatik. (Prof. I^.
udhævede navnlig flere Mærkeligheder ved denne Families ydre
Beklædning, og dennes Brugbarhed som Charactecr for hele Slæg-
ter og Grupper; derhos opstilledes 2 nye Slægter Lencococcus,
som vil faae sin Plads mellem Parietaria og Bochmeria og Disco-
carpus , nærbeslægtet med Myrioeapus.)

Derefter foreviste Mag Orsted Pahnenödder og Beennödder og
gav en Fremstiiling af Nödderiies Bygging og af de Træer, hvorfra
de hidröre (Attalea funifera, Phyteleplias).

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjöbenliavn.

1849. Udgivne af Selskiibets Bestyrelse. Nf, 1-2.

Medens den naturhistoriske Forening oprindelig kun havde stille
sig det Formaal ved abnen fattelige Forelæsninger at udbrede natur-
historiske Kundskaber iblandt en starre Kreds ^ havde dog allerede
for længere Tid siden et mindre Antal af Selskabets Medlemmer
forenet sig for i særegne Moder i dettes Locale at tneddele og dröfte
videnskabelige Emner. I disse Sammenkomster^ hvortil iövrigt Ad-
gangen stod aaben for ethvert af Foreningens Medlemmer, ere mange
forskjeliige Meddelelser og Undcrsügelser blevne forelagte , og ikke
faa af de for det större Selskab holdte Forelæsninger have mere
eller mindre umiddelbart deres Udspring fra dem. 1 Fblelsen af
den Belydning , som de saaledes kunne have og have havt for Sel-
skabets Formaal , vare derfor disse videnskabelige Moder ligesom
blevne anerkjcndte som en Del af Foreningetis Virksomhed, for hvil-
ken der regelmassigen er aflagt denne Regnskab.

Meddelelsernes Mængde har i de forskjeliige Aaringer været
meget for skj eilig , og i Forhold dertil har Livet i Moderne været
större eller mindre; men oftere, og navnligen efter at der i deseneste
Aar havde vist sig en stadigere Interesse for disse Sammenkomster,
er der fra flere Sider yttret det Önske , at de der meddelte Iagt-
tagelser og U ndersög eiser .^ som ikke blot tjente til Medlemmernes
gjensidige Belæiing, men som antoges at indeholde noget JSyt og
Tjenligt for Videnskaben, maatte ved Trykken bevares for denne og
udbredes til Videnskabsdyrkernes större Kreds. Dette troede man
bedst at kunne bevirke derved, at Foreningens Bestyrelse besurgede
dem periodisk udgivne, og man haabede tillige i en slig Foranstalt-
ning at skabe en Kilde til forogct Virksomhed i de videnskabelige

1

2 '

Moder. Et i denne Retning til Selskabet indgivet Andragende gik
dette med lieredvillighed ind paa , og bevilgede de fornodne Penge-
midler til al bringe Sagen igang.

I Overensstemmelse hermed ville de i den naturhistoriske Fore-
nings videnskabelige Mödir forelagte Meddelelser for Fremtiden ud-
gaae som et eget Tidsskrift^ for hvis Udgivelse det paaligger
Bestyrelsen at drage Omsorg , og denne har overdraget Redactionen
til Undertegnede.

De forste Numwere^ der indeholde Meddelelserne fra Vinter-
halvaaret i848 — 49 udgaae samlede'^ men for Fremtiden ville de
enkelte Summere udkomme arkvis^ saavidt muligt umiddelbart efterat
Meddelelserne ere Selskabet forelagte. De ville blive ombragte til
alle Foreningens Medlemmer^ og desuden vil et passende Antal Exem-
piarer blive forbeholdt Boghandelen.

J. Steensfrup. F. lAehninnn. J. Reinhardt.

Phyllanipliion,

en ny Slægt af Stomatopodernes Orden.
Af J, Reinhardt.

Paa Reisen med Corvetten Gaiathea havde jeg en særdeles
gunstig Leilighed til at samle og iagttage de hesynderlige Cru-
staceer, der danne Stomatopod-Familien Ripcltata, og overbeviiste
mig lilfiildc om, at donne (Iruppe i de tropiske og navnlig i det
indiske og cliinesiske Hav ikke blot optræder med en overordent-
lig Rigdom paa Individer, men tillige med en stor Mangfoldighed
af Former, der tildeels ville gjore Opstillingen af nye Sla'gter
nödvendig.

Jeg skill lici' mcddi'lc en iorelohig riiderretning om en af
disse ]\\v r\|i('r. tier daniirr et in<''gft iiilcrcssant Hindeled mel-

3

lem de to hidtil vidt adskilte Slægter Phyllosoma og Atnphion^ og
i Bygningen af visse Dele noie slutter sig til den ene af dem,
medens den ligesom laaner Formen af andre Organer fra den
anden.

Denne mærkelige Slægt har paa en vis Maade Udseende af
en fladtrykt Amphion , hvis Cephalskjold er blevet udpresset til
et bredt, papirstyndt Blad; eller med andre Ord: Hovedskjoldet
bedækker her ligesom hos Amphionslægten hele Brystskjoldet og
skjuler endog Randen af Bagkroppens forreste Ring; men det er
som hos Phyllosomerne udbredt til en stor, yderst tynd Plade,
og er meget bredere end det ligesaa tynde Brystskjold, hvormed
det kun er sammenvoxet et Stykke i Medianlinien.

Hovedskjoldet er paa det nærmeste ligesaa bredt som langt,
og har omtrent Form af en Fiirkant med afrundede Hjürner;
dets bageste Rand er forsynet med et svagt Udsnit for Bag-
kroppen, og fra Midten af dens forreste Rand udspringer et kort,
skraat opad rettet Pandehorn, en Deel, der som bekjendt ikke fin-
des hos Phyllosomerne, og hidtil ogsaa frakjendtes Amphion-
slægten; men hos denne har jeg dog fundet Spor dertil paa en
nye Art fra den nordlige Halvdeel af det stille Hav. Dtt er
fladtrykt, og meget bredt ved Roden; dets Siderande ere i Be-
gyndelsen parallele, men lobe derpaa sammen, og danne en fiin
men kort Spidse.

De indre Folere have samme Form som hos Familiens to
ældre Slægter; de bestaae af et treleddet Skaft, hvis Grundled
er det længste, og hvis tredic Led bærer tvende jevnsides stil-
lede Vedhæng, af hvilke det ydre er et lancetformigt, randhaaret
enkelt Led, det indre en mangeleddet Svöbe, som er kjendelig
længere end det forrige.

De ydre Folere ere væsentligt forskjellige fra de tilsvarende
hos Amphionslægten, men stemme derimod ganske med dem hos
"les phyllosomes ordinaires"; de bestaae nemlig af et treleddet
Skaft (h\is Grundled dog kun er en ledformig Forlængelse af
Hovedskjoldets Rand. og ikke noget virkeligt Led) og af en

1*

maiisoloddot Sv(il)o, der omtrent er dohlxdt saa lang som Skaf-
tet; det saakaldte Grundled hærer i den överste Ende en stærk
Torn paa dci) udvendige Side; det andet Led er kortere end de
andre og mangler ganske Torne; det tredie hærer derimod
atter to eller tre smaae Torne i sin överste Ende. Lidt
uch'tifor disse Folere er Ceplialskjoldets Rand forsynet med et
lille Indsnit, og en lille haard halvkugleformig Knop sidder lige
ved Roden af dem paa Skjoldets Underflade.

Öinene ere pærefojmige, og Oiestilkene, hvis Udspring skju-
les af Pandeliornet, ere vel kortere end det i Reglen er Tilfældet
hos Phjilosomerne, men dog hetydelig længere end hos Amphion.

Munden sidder lige under Midten af Hovedskjoldet, og i
denne Henseende holder den nye Sla'gt altsaa ligeledes Middel-
veien mellem de tvende ældre. I Munddelenes Form synes den
nærmest at stemme med Phyllosomerne, saa vidt jeg har kunnet
skjönnc uden at foretage nogen virkelig Dissection.

Inden i Cephalskjoldet sees de samme fine Ror eller Kana-
ler, som ogsaa findes hos begge de andre Slægter, og successive
samles til en enkelt Stamme fra hver Side, der indmunder i
Digestionskanalen noget bagved Mundaabningen. Som sædvanlig
ere disse Kanaler kun lidet kjendelige, saalænge Dyret er fuld-
kommen livskraftigt; men ved Döden bliver den Vædske, der
fylder dem, melket og uklar, og de stikke da skarpt af mod den
(ivrige gjennemsigtige Deel af Skjoldet.

Brystskjoldcl danner en oval, yderst tynd Plade af lidt större
Længde end Rrcde, og viser Spoer til Leddeling i syv temmelig
tydelige Tverstriber.

FoOparrencs Antal er syv som hos Phyllosomerne, me-
dens at der kun findes sex hos Amj)hionslægten , men de cre
ligesom hos denne alle uden Undtagelse forsynede med et fjer-
haaret VedhaMig; hvorimod jeg aldrig har fundet nogen Ph\llo-
S(»ina, hvor delte ikke manglede paa et eller flere Fodpar. det
va're sig paa del bageste, eller de 2 forreste eller paa alle disse
3 Par. Hvert Reen bcsliiaer af ti Led. al h\ilke (îrundledel

paa Uii(|pr.si(l(Mi er forsonet iiuui en sla'ik Turii imdlaf^cii paa
fiirslo Fodpar. Det aiidot Ltni*) bærer det ()\eiuiævnte Ned-
hæng, der bestaaer af et eiikeltleddet Skaft os eii maiigclcddel,
med to Rader lanj^e Ixiielige Haar besat Svöbe. Det sidste
Led er en kun lidet krummet Kloe. Vrå 3die Led af ere Föd-
derne besatte med stive Haar eller fine Torne, der navnligen
ere talrige paa næstsidste Led. Det forste Fodpar er flere Gange
kortere end andet; de övrige frembyde ikke synderlig Forskjel i
Störreise; de tiltage imidlertid lidt i Længde indtil Ide og blive
derpaa atter successive kortere.

Bagkroppen er næsten ligesaa lang som Hovedskjoldet, og
altsaa vel saa stor som hos Amphionslægten ; men hvad Formen
af dens enkelte Led angaaer , er den ganske dannet som hos
Underslægten "les phyllosomes ordinaires". Den optager hele
Mellemrummet mellem det sidste Fodpar, er ,3 Gange smallere
end Hovcdskjoldet, aldeles fladtrykt og aftager kun lidet i Bredei
bagtil. Den bestaaer af 7 Led, der ikke variere synderligt
Længde indbyrdes; kun det sidste er dobbelt saa langt som det
foregaaende, har Form af en afstumpet Triangel, og danner en
ret kraftig Halefinne i Forbindelse med det næstsidste Leds store
Svommefödder.

De övrige Svommefödder ere kun smaae, og bestaae som
sædvanlig af et Grundled , der bærer tvende jevnsides stillede, i
Spidsen randhaarede Blade; det indre er paa sin inderste Rand
forsynet med et lille, som det synes, indleddet Vedhæng, lige-
som hos Slægterne Alima og Erichthus; det ydre Blad \iser
derimod ikke som hos disse noget Spor til Gjællerudimenl.

"•■') Hvad jei; her ligesom iios Phyllosoiiicriie ansccr for Gnnidlcddct, kalder
Jlilnc Edwards hos disse: "ini proloiigeiiieiil cylindiifjiic du bord de Ja
grande lame thoraciquc" (hist. d. Crust. H. 474.). og Vedhænget sidder
derfor efter hans Mening paa forste Led; hos de Arter, jeg i saa Hen-
seende har undcrscigt, trocr jeg dog med temmelig Sikkerhed at turde
sige, at denne 'prolongement' er et virkeligt Led,

6

hciiiic Criislaror. lur li\ilkcii jeg vælger Navnet l'hylLtm-
phion*} rlvgans^ liar hjemme i det cliinesiske Hav, hvor jeg dog
kun en (iang har erholdt '.] Kxemplarer . som fangedes med
Slæbenættet i nogle Miles Afstand fra Öen Luron et Par Timer
efter Solnedgang (d. 11. Juni 181(5).

Saavidt man tor slutte heraf, lader det til, at den er lige-
saa lysskye som haade Phyllosomerne og de beslægtede
Alima- og Erichthus - Former, der efter min Erfaring i Keg-
len forst kommer op i Vandskorpen, naar Mörket falder
paa, saa at man kun meget sjeldent om Dagen linder dem i
Slæbenættet.

Det levende Dyr er fuldkommen ligesaa gjennemsigtigt som
Phyllosomerne; et svagt l)legrüdt Skjær er udbredt over hele
Legemet, og ved den yderste Ende af Fodleddene, paa Oiestil-
kene og Folerne samt endelig paa Bagkroppen findes smaae
blodröde Pletter. Öinene have samme blaae, næsten metallisk
glindsende l'arve som hos Phyllosomerne. Phosphorescens mær-
kede jeg intet Spor til. Störreisen er omtrent 23 Millim.

Dets Bevægelser vare langsomme og træge ligesom Phyl-
losomcrnes.

Iagttagelser over en hidtil ukjendt almindelig Udbredning

af

microscopiske Planter i Verdenshavet.

Af Mag. A. S. Örsted.

Naar Naturforskeren forlader sit nordlige Hjem i de tidlige
Foraarsmaaneder for at gaae over det store Ocean til fjerne
Verdensdele, da vil han gjerne i nogle Tger ved de ustadige,

*) Sammensat af yr/Aor, et Hliid. og Amphion.

ofte voldsommo. Vinde ofï U\aiilli(Ml til Soen see sig foriiitulret

ir

i at tilfredsstille sin Begjerlighed efter at indsamle og undersöge
Havets Organismer. Han griber derfor med saa meget desto
större Glæde den Leilighed , som den rolige Seilads i Passalen
frembyder til at anstille Iagttagelser over Havets Dyr og Planter,
som her ofte i vrimlende Mængde omgive Skibet.

Paa Udrcisen til Vestindien i 1815 var jeg omtrent
paa Höiden af Madera stadigen beskjæftiget med Dyr, som
jeg havde staaende i store Glas med Havvand, for at undersöge
deres Levemaade og Udvikling, og fandt da, at Vandet aldrig var
fuldkomment klart, men, især ved at holdes mod Lyset, viste en
eiendommelig Uklarhed , som hidrörte fra meget fine Fnug, der
holdt sig svæveude i den hele Vandmasse.

Jeg formodede, at disse Fnug vare organiske Dele af o|ilöste
Dyr og Planter, men ved at betragte dem under Microscopet
viste det sig, at de vare selvstændige microscopiske Planter, som
saaledcs i utallig Mængde opfyldte Havet. Ethvert Fnug er sam-
mensat af meget fine oscillatorieagtige Traade, som enten ligge
tæt op ved Siden af hinanden, saa at de danne et Bundt, eller
udgaae straaleformigt til alle Sider fra eet Punkt. De enkelte
Traade vise i det Væsentlige samme Bygning, som udmærker
Oscillatorierne; idet de ere meget fine, gjennemsigtige og have
en utydelig Leddeling; derimod have de ikke saa stor en Stiv-
hed, saa at de i denne Henseende mere svare til de med Oscil-
latorierne beslægtede Conferver.

Da jeg antog, at Tilstedeværelsen af en saa stor Mængde
microscopiske Planter i Verdenshavet ikke var uden Betydning
med Hensyn til Forklaringen af nogle hidtil gaadefulde Forhold
i Havets Naturhistorie, hvis det viste sig, at de havde en stor
og almindelig Udbredning, saa var min Opmærksomhed stadigen
henvendt herpaa paa hele den övrige Deel af Reisen til Vest-
indien , senere herfra til Centralamerika og ligeledes ved en
Reise paa det stille Ocean. Flere Gange dagligen undersögtes
Havets Vand for at komme til Kundskab, om disse Planter vare

lilslcdc deri. I)<i visic sif,' <la , al di- latidlcs overalt snart i
storre snart i ringere Mængde. Kun een iiang fandtes de i
saadannc! tæt sammentrængte Hobe, at de meddeelte Havels
Overflade en brunlig Farve, nemlig i Nærheden af San Juan de
Nicaragua. Aldrig manglede de ganske. Det var imidlertid ikke
overalt den samme Art; men efterhaanden fandtes 5 forskjellige
Arter, som rimeligviis ville blive at henföre til 2 eller 3 forskjel-
ligc Slægter af Oscillatoriernes Familie.

Da disse microscopiske Planter forekomme overalt i den
Deel af del Atlantiske og Stille Ocean, som jeg har havt Leiiig-
hed til at undersöge, saa troer jeg ikke man vil linde det over-
ilet heraf at gjöre den Slutning, at de ogsaa findes i den övrige
Deel af Verdenshavet , men at de her hidtil have unddraget sig
Naturforskernes Opmærksomhed paa Grund af deres ringe Stör-
reise, ligesom de heller ikke tidligere vare blevne iagttagne i den
Deel af Oceanet, hvor de ifölge de her meddeelte Iagttagelser
dog have en almindelig Udbredning. Allerede heraf troer jeg al
være berettiget til at udlede det almindelige Resultat: at V^andet
i Verdenshavet , selv naar det for den umiddelbare Belragtning viser
sig at være aldeles klart ^ dog ved en nærmere Undersögelse befindes
at indeholde en stor Mængde microscopiske Planter*). Men denne
Sætnings Gyldighed bestyrkes desuden ved mange Erfaringer
over en sporadisk Fremtræden af microscopiske Planter, henho-
rende til de samme eller meget nærstaaende Arter, som er ble-
ven iagttaget paa de forskjelligste Steder i Verdenshavet. Næ-
sten alle Naturforskere, som have foretaget Reisei- over Ocea-
net, meddele nemlig Beretning om store Strækninger i Havet,
ofte af mange Miles Omfang, hvor Overlladcn ved den utrolige
Mængde af saadanne i tætte Skarer sammenhobede Planter antog
en egen Farve. (See Beretninger herom af Banks og Solander,

*) Uafitet (le hidtil kun cie blevne iiigtlajirio i IVæilicdcn af Overfladen, ei-
der næppe nof^en '\'\\\\ om, at de jo findes, vistnok i al'tîiji'ende .Mænjjdo,
i iiile l)j Ilder, da de ligesom de Iritsvömmeiide Ferskvandsplanter, efter-
|;)iand(Mi som de doe bort, synke ned til linndcn.

Permi, Cliamisso , Hinds, Darwin, Montagne o. 11. a.) Dog er
der ikke noget Sted, hvor de synes at forekomme saa alminde-
ligen og i saa stor Udstrækning som i Sydliavet, især i Nær-
heden af Ny-Holland. Det er ogsaa kun der, at de liave faael
en egen Benævnelse blandt de Söfarende. De kalde dem nemlig
Sö-Saugspaan, da de vise sig som Saugspaan spredte ud over
Havet. Det er en lignende Plante, men af en rod Farve, som
efter Ehrenbergs og flere franske Reisendes Iagttagelser findes i
saadan Mængde i det rode Hav, at man maa antage, at det er
den, som har givet Anledning til dette Havs Navn. Da nu disse
microscopiske Planter ifolge den ovenfor meddeelte Iagttagelse
have en almindelig Udbredning over en stor Deel af det Atlan-
tiske Hav, hvor man hidtil ikke havde fundet dem sporadisk
fremtrædende i saadan Mængde, at de meddeelte Havet en egen
Farve, saa bliver det saa meget desto sandsynligere, at en nöi-
agtig Undersögelsc vil vise, at de ogsaa i den sydlige Deel af
det Atlantiske Hav og i Sydhavet, hvor man dog til visse Tider og
paa visse Steder har fundet dem i en utrolig Mængde, at de
ogsaa der have en almindelig Udbredning, men at de hidtil kun
have tiltrukket sig de Reisendes Opmærksomhed, hvor de fand-
tes i let iöinefaldende Masser.

Antages det saaledes at være godtgjort, at Vandet i Havet i
Almindelighed, om det ogsaa synes aldeles klart, dog indeholder
microscopiske Planter i rigelig Mængde, saa forsvinder herved
det Misforhold, som man hidtil har været nödt til at antage fandt
Sted iraellem Massen af Dyr og Planter i Havet. Medens det
nemlig paa den ene Side var bekjendt, at Planterne kun have en
meget indskrænket Udbredning i Havet, idet de, forsaavidt de
ere fastvoxne kun findes i Nærheden af Kysten indtil en Dybde
af 200 — 300', og forsaavidt de ere fritsvömmende, ere indskræn-
kede til en lille Deel af det Atlantiske Hav (nemlig det saa-
kaldte Sargassohav, mar de Sargasso}, saa var det j)aa den an-
den Sixle en almindelig anerkjendt Erfaring , at Dyrene ere ud-
bredte over det hele Hav, da man deels har fundet dem i de

10

störste Dyhdor-. soin man liidlil liar kiiiinot iindcr.sri^e , og dcels
vccd, at de oceaniske cllor de i det aahne Hav levende Dyr
o\eraIl opfylde Havene , ligesom del ogsaa ved Ehrenhergs om-
fattende IJnder.sogelser er godtgjort , at Ha\et , endog naar det
synes aldeles klart, dog indelioldcr en stor Mængde microseo-
piske Dyr. Men ved denne Mangel af Planter i den allerstörste
Deel af Havet, som dog er opfyldt med Dyr, var det nmnligt at
forklare sig, hvorfra alle disse Dyr tilsidst erholdt deres Næring;
thi vel er det sandt, at de fleste af Havets Dyr leve af dyrisk
Fode, de störrc af de mindre o. s. v. Men nu tilsidst de
mindste? Hvorfra erholde de mange Infusionsdyr og de mange
smaa Entomostraceer , som i den Grad opfylde Havet , at det
fornemmelig er dem, som ved deres lysgivende Egenskab forher-
lige Nætterne i de tropiske Have, hvorfra erholde alle disse
Havets mindste Dyr deres Fode? Det har med andre Ord hidtil
været et uafgjort Spörgsmaal, hvorvidt man kunde antage, at den
samme Lov gjelder for de Dyr, som leve i Havet, som for dem,
der leve paa Landet, nemlig at al dyrisk Fode tilsidst stammer
fra Planteriget, at al den Kulstof, som danner den störste Deel
af det dyriske Legeme, hidrorer fra Planterne. Der er nu neppe
nogen Tvivl om, at det jo er den Rolle, som disse over del
hele Verdenshav almindeligen udbredte microscopiske Planter
spille, at de frembyde del fornödne Plantestof til de mindste
Dyrs Ernæring, at der allsaa i denne Henseende gjelder samme
Lov med Hensyn til Dyrenes Ernæring i Havel som paa Landet:
at ogsaa i Havet al dyrisk Fode tilsidst stammer fra Planteriget.

Ved at undersoge Indholdet af Tarmekanalen hos mange af
de smaa Dyr, som leve i del aabne Hav, er jeg bleven bestyrket
i Rigtigheden af denne Sætning , da det altid fandtes al bestaae
for en stor Deel af disse microscopiske Planler.

(Da Hr. Prof. Steenstriip for kort Tid siden (see Oversigt
over del kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger
1849, Pag. 52) har henledet Opmærksomheden paa nogle mi-
croscopisk smaa Organismer, som have megen Lighed med de

Il

microscopisko Planter, der her ere blevne gjorte til Gjenstaiid
for Betragtning, og da disse Organismers IMantenatur af ham
er hieven draget i T\i\l, vil det maaskec ikke være ovcrflödigt
at bemærke, at jeg ved en mig velvilligen meddeelt Prove har
været istand til at undersöge, hvorvidt de stemme overcens med
de Organismer, paa hvis Plantenatur ovenstaaende Beviisförelse
er grundet. Den "brune" Form er vel meget liig de af mig
fundne Planter, men dog generisk forskjellig*). Den "grönne"
derimod , hvis Natur ikke er bleven mig klar, forekommer mig
at være meget forskjellig. Medens jeg derfor ikke drager i Tvivl,
at denne sidste kan henhore til Dyreriget, saa tillader derimod
Bygningen og den i samme udtalte Udviklingsmaade mig ikke at
antage, at det samme skulde gjelde om den brune Form.^

En udförligere Fremstilling af disse Iagttagelser, ledsaget af
oplysende Figurer, vil blive bekjendtgjort andetsteds.

Om Mexicos Aroideer.

Af F. Liebmann.

Iblandt den tropiske Zones meest characteristiske Plante-
former horer iblandt andre ogsaa Aroideeriies Familie. De store
herligt formede saftige oftest lleeraarige Blade , som forekomme
i denne Familie, tilkjendegive Nödvendigheden af en bestandig höi
Temperatur i Forening med megen Fugtighed. Det er dog fornemmelig
som Halvparasiter, der ved talrige Luftrödder klamre sig fast til
Stammer og Grene, og snart danne store Tuer paa Skov træerne
(^Pothos, Anthurium), snart med den ubegrændset forlængede
stigende klamrende Rodstok ligesom overvæve de uhyre Stammer,

") Dens generiske Overensstemmelse eller Uoverensstemmelse med de af
Mag. Orsted iagttagne Former kan jeg ikke afgjörc ; men vist er det, at
den som Art neppe kan skjelnes fra de af Elirenhcrg, Montagne o. fl. be-
skrevne Former og Cia de Söfarendcs ''Sea-sawdnsl". J. Stp.

12

der tildccl.s .skjules \e(l de iiedliaMiKeiide skiiiiieiide ]{lade ( Moii-
stora, Philodendron, Sjngonium), al de fremkalde Billedet af den
uudtömmelige Fylde i V^cgetationon, som udmærker del ægle tro-
piske Landskab. Det er ogsaa forholdsviis faa Repræsentanter
af Familien, som findes udenfor Vendekredsene.

Af Familien ere for Tiden 29i Former bekjendte (^efter Kunth
enumeratio plantarum v. 3). Heraf tilhöie 135 Arter America.
23 angives for Nord-America; 17 for Vestindien; 10Ô for Syd-
amerika*}; 5 ere fælles for Vestindien og Sydamerica; 1 for
Nord- og Syd -America; 1 for Nord- og Syd - America samt
Vestindien.

Undersögc vi, hvorledes Familiens Forhold er i Mexico, da
finde vi et paafaldende lidet Antal Arter hekjendt fra dette Land.

1 Reliquiæ Hænkcanæ finde vi en Art (Anthurium myosuroides
Endl.) angiven fra Mexico uden nöiere Stedbestemmelse; men
det er hoist sandsynligt , at den slet ikke horer til den mexi-
canske Flore, men er peruansk. Stedangivelsernc i hiint Værk
erc nemlig i det Hele hoist usikkre.

I de humboldt-bonplandske Værker findes ingen mexicanske
Aroideer omtalte. Iblandt Dr. Schiedes Samlinger indeholdes
efter Schlechtcndals Angivelse 1 Pistia {P. spathulata Mchx.} og

2 Anthuria (Anthurium Schlechtendalii Kth. (Pothos aff. cras-
sinervio Schldl.) og A. pocbtph^lliini Schldl.}. Endelig om-
taler Bentham i Plantæ Hartwegianæ en Arisæma macrospathum
fra det vestlige Mexico.

Til disse 5 eller, naar A. myosuroides rettere udelukkes, til disse
4 indskrænkede vor Kundskab sig om Familiens Forekomst i Mexico.
Betænker man imidlertid, at den betydeligste Strækning af delte store

*) Ved at grjenncmgaac Kuriths Fiemslillin«? af Aroidcerne vil man vel
iliUun findnOi Aller tiirviicdc som sydamciicanske; men (or M Arier. I'oi
hvilke Fædrelandet ikke :in<jives , troer jeg efter nöiajjtig Overveieise at
alle indre og ydre umslændiohcder at det er ulvivlsomt, al de iienliöre
lil Sydamericiis Flora, om ogsaa deres spcriellerc Fudcland endnu for-
bliver nbekjeiidt.

13

Landligger indenfor Ycndekredsenj og altsaaliar et meget hedt Clinia,
fremdeles er udsat for Virkningen af den meget fugtige Ostpassat,
hvorved altsaa begge Hovedbetingelser for Familiens Forekomst maa
være saa gunstige som muligt; saa maatte man særdeles undres over
denne Familiens Fattigdom i dette Land; man maatte finde det ufor-
klarligt ligeoverfor den vestindiske Flora, som ellers i alle andre Hen-
seender frembyder saa stor Overeensstemmelse med den ost-
mexicanske. Men Mexico er ingenlunde saa fattig paa Aroideer,
som det maatte synes efter vore Kundskabers öieblikkelige Stand ;
det er blot selve vor Kundskab, som hidtil har været saa mangel-
fuld i denne Henseende. Det er netop Mexicos planterige tro-
piske Ostkyst, som hidtil er bleven mindst undersögt ; det er
netop i de vidtstrakte Strækninger langs Golfen og indtil Foden
af de östligc Cordillerer at Aroideerne spille den vigtigste Rolle,
medens de i det törre og koldere Indre, og paa den meget törre
Vestkyst cre sparsomt repræsenterede.

I den foreliggende Fremstilling af Mexicos Aroideer vil man
finde Antallet bragt op til 27, hvoraf en ikke ringe Deel ligele-
des forekommer i de nordlige Dele af Sydamcrica; og herved
vil. Forholdet i Familiens Udbredning vise sig langt mere harmo-
nisk end tidligere.

Mjetnuftceæ»

1. Lemna minor L.

Findes paa stillestaaende Udvidelser afAalöb i det mexicanske
Höiland ved Iiidierlandsbyen Chinautla (i Departementet Puebla,
7000'}, imellem Azoller, Ranunculus fiuitans o. dl.

Pistiiiceæ.

1. Pislia occidentalis Blume Rumphia 1. 79. Kth. Enum. pi.
3. p. 8. Jacq. Amer. 234. t. 148.

Meget almindelig i stillestaaende Vand, Sumpe, Laguner,
Aacr i Mexicos hedeste ostlige Region; jeg samlede den ved
Vera Cruz, el Morro de Boquilla, Rancho nuevo, Laguna verde
(alle i Dep. Vera Cruz).

I \'o\age of the Sulpliur p. 169 omtales en Pistia Strå-

14

tiotes L. fra Tepic paa Mexicos Sydliavskyst. Skjöiidt det er
rimeligt, at det er den samme Art, som er saa almindelig paa
Ostkysten, tor jeg dog ikke ligefrem udtale det, da jeg ikke har
seet Exemplarer fra Vestkysten.

2. Pistia spathulata Michx. P. Stratiotes Cham. & Schldl.
Linnæa v. 0. p. 23? efter Kunth 1. c. p. 9.

Paa stillestaaende Kjær imellem Pital og Cahrestros ved Rio
Nautla, Dep. Vera Cruz.

Den er meget mindre end den foregaaende, har næsten kreds-
runde eller noget omvendt ægformige ved Grunden pludselig til-
spidsede Blade, paa hvis Underside Ribherne træde meget mindre
frem. Jeg anseer det for overordentlig tvivlsomt om ogsaa det
chamisso-schlechtendalskc Synonym horer hertil; det synes mig
langt sandsynligere, at det maa höre til foregaaende Art.

Ælt Vf et f f i cut in æ,

1. Arisæma macrospalhum lienth. in pi. Hartw. p. 52. Kth.
enum. pi. v. 3. p. oSl.

Ilartweg samlede den i skyggefulde Skove ved Morelia

(Michuacan, vestlige Mexico}. Mig ubekjendt.

Caladieæ,

1. Xanthosoma cdule Schott. Melet. 1. p. 19. Kth. 1. c. p.
44. Meyer esseq. p. 272.

Rhizoma 1 — 2 pédalo maxima pro parte suhterraneum
dense annulatum intus flavescens. Folia 4 — 5 pedalia , pe-
tiolis 1 — 2 pcd. longis, lamina 3 ped. longa, 2 ped. et insu-
per lata, sagittata apice abrupte acutata , lobis basilaribus
amplissimis , ab insertione petioli ad apiceni lobi 1^ peda-
libus, rotuiulato-truncatis, margine undulato, costa media antice
leviter canaliculata, nervis 9 validis rubescentibus utrinque promi-
nentibus percursa, pagina anteriori obscure 'viridi in olivaceum
vergente, posteriori glatua, sinu basilari profundissimo angusto;
petiolo crasso antice lato-canaliculato postice con\exo marginibus
membranaccis. Pcduncnliis i)revis ,3 — 1 poll, longus crassus comftrcs-
siiisculiis. Spallia 12 — \\ poll, longa spadicc longior medio con-

15

stricta, limbo lato-lanceolato , spadice 8 — 9 pollicari obtiiso
compresso.

Voxer i de tætteste Urskove i den hede üstlige Region ind-
til 1500 — 2000' Hoide paa Bredderne af Vanddrag. Jeg fandt
den hyppig i Nærheden af Jicaltepec og Pital ved Rio Naulla;
ligeledes i Districtet Chinantla i Dep. Oajaca. Den dyrkes hist
og her i Mexico under Navn af Mafafa ; saaledes ved Mira-
dor (3000'}.

Middelstokken koges, og benyttes ligesom Yams , Bataten
eller Kartoflen. I det regnfulde skovdækte Chinantla bruge In-
dianerne, naar de belæssede med Varer overfaldes af Regnskyl,
de store vandskydende Blade af denne Aroidee som en fortrinlig
Regnkappe. Et Blad er nok til at dække Hoved, Ryg og Lad-
ning; Bladrandene falde da i store Folder omkring Lænderne.

2. Xanthosoma sagiUifolium Scholl.' Melet. 1. p. 19. Arum
sagittifolium L. Jacq. hort. Vind. 2. t. 157.

Voxer paa fugtige skyggefulde Steder i den hede og varm-
tempererte ostlige Region indtil .3000' Hoide. Jeg fandt den i
Skovegne paa Flodbredder omkring Colipa (Dep. Vera Cruz);
paa fugtige lerede Bjergsider ved Mirador.

Denne Art træffes alene vildtvoxende i Mexico , den dyrkes
og benyttes ikke saaledes som andensteds.

3. Xanthosoma mcxicanum Liebm. acaule, foliis sagittatis vix
pcdalibus, petiolo 3 — 5 poll, longo, lamina ad insertionem petioli
6 poll, longa , ad apicem lobi basilaris 9 poll, longa , 6 — 7
poll, lata , abrupte in acumen acutissimum attenuata, lobis basi-
laribus divaricatis angulato - acutis , sinu amplissimo, marginc
undulato, costa media utrinque convexa, nervis validis 6 rubes-
centibus utrinque prominentibus percursa, petiolo compresso basin
versus dilatato canaliculate; pedunculo 4 — 5 poll, tereti cano-
pubescente; spatha 4 — -6 poll, longa lanceolata acuta medio con-
stricta violacea, limbo subcucullato flavo, extus imprimis in parte
iMferiorip.ybcscente, intus glabra; spadice spatha parum breviore.3^ — ■
1 poll, longo pcnnamcygneam crasso cylindricoapice parum attenuate.

16

Voxcr j)aa IJrcddcnic af rivende Smaadoder imellem höie
Græsse oj? Ilalvgræsse i den varm-tempererte Region imellem
2500 — 3000' ved Trapiclie de la Concejicion og Comaltepec i det
ostlige Oajaca. Blomstrer i Jnli.

1. Syngonhim auiitum Schott. Melet. 1. p. 19. Kth. 1. c.
p. 46. Arum aiiritum L. Plum. arner. t. 58. Jacq. h. Schoenbr.
t. 191.

Meget almindelig i de hede og varm-tempererte Skove paa
Mexicos Ostside indtil 3000'. Jeg samlede den ved Medellin,
Boca del rio, Antigua, Hacienda de Sta Barbara, Colipa, Misantla,
Mirador, o. 11. St.

Den yngre Plante bar en forskjellig Bladform, som jeg her
kortelig \il beskrive, da jeg intetsteds seer den omtalt, og især
fordi jeg formoder, at den Potbos tripbylla Willd. bb. no. 3107,
som Kuntb. fen. pi. .3. ÖO.} tvivlende anförer iblandt Synonymerne
til Pbilodendron tripartitum, saavidt man kan skjonne af den
korte Beskrivelse, benborer bertil: folia plantæ junioris ternata
vel profundissimc tripartita, foliolis (_lobis3 lateralibus di\aricatis
inæquilateris basi inferiori semisagittato-rotundatis.

Den for Syngonium auritum eiendommeligc Nervation , der
meget afviger fra den bos Philodendron forekommende, vil aller-
lettest afgjöre om min Gisning om den Willdenowske Plante er
rigtig.

1. Philodendron inæquilaterum Liebm. caulescens scandens
radicans, fobis petiolatis 20 — 22 poll, longis, medio 6 poll,
latis, oblongis parum inæquilateris apice breviacuminatis acutis,
basi lato-cuneatis, margiue integro leviter undulato, antice læte
viridibus , |)ostice j)allidioribus, costa antice applanata, poslice
prominente scmiteretc, nervis 13 — -14 cujusque lateris parallelis
in ipso margine confluentibus, petiolis (i — 7 pollicaribus semile-
retibus alatis antice canaliculatis.

Findes i den bede ostlige Skovregion paa Træstammer ved
Jicallcpec ( l>cp. A'era (auz).

Arten i)liver at indiaiigcre \ed P. caniia-foiiuin Mari.

17

2. Philodendron hederacetim Schott. 1. c. p. 19. Kth.
I. c. p. 49.

Udbredt i de liede üstlige Skove indtil 1000 Fods Höide,
voxende paa Træstammer, hvorfra dens yngre Grene hænge frit ned
i lange Festons. Jeg fandt den ved Colipa, i Skove imellem la
Isleta og Maloapam, ved Pital.

Bladene ere meget foranderlige efter Alderen. Ældre fuldt
udviklede Planter have Blade, der ere -5 — 7 Tommer lange, hvoraf
Bladpladen holder 2 — '3^ Tm. i Længde , 1 — 2^ Tm. i Brede,
Bladstilken 1 — 2 Tm. lang. Bladene have 4 tydelige Sideribber
udgaaendc fra hver Side af Middelribben. Den yngre Plantes
Blade ere meget mindre, Bladpladen kortere end Bladstilken,
og aldeles uden Ribber.

3. Fhilodmdron dæmonum Liebm. caulescens scandens radi-
cans, foliis longcpetiolatis cordato-hastatis 1^ — 2 pedalibus, pe-
tiolis S — 10 poll, longis subteretibus antice leviter canaliculatis,
lamina 11 — 13 poll, longa, 4 — 71 poll, lata, apice acuminata
acuta, lobis basilaribus divaricatis parum deorsum productis ro-
tundatis, sinu parabolico, costa media utrinque prominente con-
vexiuscula, nervis utriusque lateris 6 — -7 antice immersis postice
prominulis percursa, utraque pagina concolori læte viridi nitente;
spatha 6 — 7 poUicari coriacea crassa cylindrica arctissime convo-
luta apice acuta, medio levitcr ventricosa, basi sensim in pedun-
culum transeunte, margine membranaceo, pallide virentc purpureo-
maculata; spadice toto incluse 6 poll, longo digitum crasso cylin-
drico, apice parura attenuato obtuso ; pedunculo brevi cylindrico.

Voxer i den hedc og varm-tempererte Region paa Östsiden
af Mexico indtil 3000' Höide; man finder den baade paa Skov-
træer og paa Barankernes lodrette Klippevægge. Jeg samlede
den ved Colipa, Mirador, Potrero de Consoquitla.

Planten er giftig og benævnes med Hensyn dertil af Mexica-
nerne Hoja demon; den kaldes ogsaa Lengva de vaca.

Den nærmest staaende Art er P. fragrantissimum Kth.

4. Philodendron sagittifolium Liebm. caulescens scandens

2

18

radicans, foliis longepotiolatis elongato-sagittatis, bipedalibus,
lamina ad iiiscrtioiicm potioli 15 pollicari, ad apiccm lobi hasila-
ris IS poUiccs longa, 6 poll, lata, apice acuta, lobis basilaribus
divaricatis \alde doorsum prodiictis, ab insortionc petioli ad apiceni
lobi 4 — 4^ poll., subangulato-obtusis, sinu profundo o fundo
acutiusculo sensim curvato-aniplialo, costa media lata utrinquc
leviter prominente, nervis obsoletis subimmersis, colore antice
obscure viridi nitente, postice pallidiori; pctiolo compressiusculo;
inflorescentia non visa.

Voxer i de bede Urskove ved Pital paa Bredderne af Rio
Nautla paa gamle Stammer , som den overvæver med sin klam-
rende Rodstok.

Den afviger fra foregaaende Art ved et længre Blad, hvis
bagtil vendte Lapper ere meget forlængede, og ved Bugten , som
her er meget dybere og smallere. Den er beslægtet med P. gran-
difolium Schott., P. Simsii Ktb., P. fragrantissimum Kth.

5. Philodendron lacerum Schott. 1. c. p. 19. Kth. 1. c. p.
50. Caladium lacerum W. Humb. tfc Kth. uov. gen. 1. 80. Jacq.
h. Schoenbr. 4. t. 468.

Meget almindelig i den hede og varm-tempererte ostlige
Skovregion indtil 3000' Höidc, overvævende Træstammerne med
sine rodslaaende Stængler. Jeg har samlet den paa Hac. de
Sta Barbara, ved Colipa, Misantla, Tlapacoyo, Mirador.

6. Philodendron tripartitum Schott. 1. c. p. 19. Kth. 1. c. p. 50.
Voxer paa Egestammer i Skovene ved S. Bartolomé imellem

Iluatusco og Jalapa paa 4500' Höide.

Da jeg ikke har Adgang til Jacquins hortus Schoonbrunnen-
sis, paa hvis t. 190 Arten er afbildet, men ikkun har kunnet
bestemme min Plante efter den korte Beskrivelse, som findes i
Kunths enum. plant, og i Willd. sp. v. 4. p. 491 , er der ikke
fuldkommen Sikkerhed for at min Plante er rigtig bestemt. Jeg
giver derfor en Beskrivelse efter mine Exemplarer.

Planta caulescens sea ridens radicans, foliis longepetiolatis
1^ pedalibus, 8 poll, latis (inter a|)ices loborum laleraliuin f(»liij.

19

lamina profunde tripartita læte viridi nitida, lobo medio multo
majori ovato-lanceolato acuminato acuto 6 — 65 poll, longo 3 poll,
lato, Costa antice plana, postice promiiuila convexa , nervis late-
ralibus 6 — 8 cujusque lateris arcuato-parallelis in ipso margine
confluentibus J venis tenuissimis densissimis parallelis ante mar-
ginem anastoraosantibus , lobis lateralibus patentissimis falcato-
lanceolatis 4 poll. longis , polJicem circitcr latis acutis basi atte-
nuatis; petiolo 8 — -10 pollicari nudo teretiusculo, basi vagina
membranacea convoluta circumdato.

Atiaporeœ.

1. Dieffenbachia Segume Scholt. 1. c. p. 20. Kth. 1. c. p. .53.
Arum seguinum L. Jacq. amer. t. loi.

Voxer i de fugtige skyggefulde varme Skove i del bjergige
Landskab Chinantla i det ostlige Oajaca.

Catieee,

1. Monstera Adansonii Schott. 1. c. p. 21. Kth. 1. c. p. 60.
Dracontium pcrtusum L. Jacq. h. Schoenbr. t. 184. 185.

Almindelig i den hede og varm-tempererte ostlige Skov-
region indtil 2500 Fods HöidCj voxende paa gamle Træstammer
og paa Barankernes lodrette Vægge; saaledes ved Boca del rio,
Antigua, Colipa, Papantla, Jicaltepec.

Bladformen hos den unge Plante afviger meget fra den ældre
Plantes, og hin kan let antages for en forskjellig Art, hvorfor jeg
her maa gjöre opmærksom derpaa. Folia plantæ junioris non
pertusa obliqua ovato-oblonga apicem versus leviter falcata basi
obtusa, lamina 4 poll, longa, 2 poll, lata, petiolo bipollicari.

2. Monstera deliciosa Liebm. caulescens scandens radicans
articulata, foliis longepetiolatis, petiolis bipedalibus basi subtere-
tibus sursum compressis apicem versus antice applanatis dorso
convexis marginibus undulato-dilatatis atropapillosis; lamina 2-J
— 3 pedali ovato-cordata pertusa, in junioribus margine integro,
in vetustioribus pinnatifido, laciniis falcatis antice truncatis acutis,
forarainibus pluriseriatis oblongis inter nervös mediis, costa antice
canaliculata postice convexa, nervis validis utrinque convexis pro-

2*

20

minulis, utraquc pagina atroviridi lævi coriacoa; spadicihus plu-
ribus axillaribus, 8 poll, longis, 4^5 poll, in pcripheria, viren-
tibus, pedunculis polliceni crassioribus 6 — 3 poll, longis nigro-
papillosis; spathis 8 pollicaribus cymbæforniibus crustaceo-pcrga-
mentaceis rigidis crassis albis, siccis fragilibus, demum deciduis.

Spadix pseudoherraaphroditus. Stamina in toto spadice ovariis
circumposita 4 — 6; filamenta lincaria plana carina dorsali notata;
antheræ apicales minutæ globosæ bilocularos longitudinaliter dé-
hiscentes. Ovaria bilocularia, ovula in loculo bina ad basin
dissepimenti subcollateralia adscendcntia anatropa. Stylus nullus.
Stigma papilla oblonga. Baccæ liberæ obverse *pyramidatæ regu-
lariter 6gonæ, antice truncatæ medio umbilicatæ, stigmate oblongo
parum prominente, epicarpium tandem abjicientes.

Denne mærkelige nye Art voxer paa Mexicos vestlige Cor-
dillerer i Departementet Oajaca paa Skovtræer i den tempererte
Region paa 5 — 7000' Höide, i det samme Strög, hvor Chiroste-
mon platanoides horer hjemme. I Haver i Byen Oajaca har jeg
seet den dyrket under Navn af Piîïanona. Den modne Kolbcaxe
anseessom en stor Lækkerhed og er af en sod aromatisk Smag.
Navnet antyder at Ananassens (PiîïaJ og Anonens Smag i denne
findes forenede. Dette er den forste bekjendle Aroidee med
spiselig Frugtdeel.

Orotîtiticeœ*

Anthurium violaceum Schott. 1. c. p. 22. Kth. 1. c. p. 67.
HBK. nov, gen. 1. t. 19.

Almindelig i den hede og varm-tempererte Region paa Ost-
siden af Mexico, voxende paa Skovtræer , til hvilke den löselig
er befæstet ved sine lange Luftrödder. Jeg fandt den paa Ha-
cienda de Jovo, Tlapacoyo, Huitamalco, Zacuapan og Mirador.

Den mexicanske Plante bærer altid hvide Bær; jeg har aldrig
seet den med violette, skjondt Bladformerne variere meget i Brede
eller Smalhed, og den bredbladede Form hos Kunth tillægges
violette, den smalbladcdc Form hvide Ba'r. Artsnavnet synes
saaledes mindre passende.

21

2. Anlhurium Schlechlendalii Kllu 1. c. p. 7-5. Pothos aff.
crassincrvio Schldl. iii Liniiæa v. 6. p. 22.

Dr. Schiede fandt den forst paa Træer paa Hac. de la Lagiina;
den findes ogsaa omkring Mirador og Zacuapam.

3. Anthurium mexicanum Liebtn. acaule, foliis breviter petio-
latis, obovato-oblongis obtusis, basin versus valde angustatis,
coriaceis nitidissirais penninerviis, nervis primariis utrinque 12
—14 in ipso margine confluentibus, costa antice acutangula, po-
stice crassiuscula sursum convcxa , basin versus dorso et lateri-
bus pianis; petiolo antice leviter canaliculate acutemarginato, po-
stice piano, lateribus compressis pianis. Lamina folii 21 — 30
poll, longa, 9 — -10 poll, lata, petiolo 4 — ß pollicari. Pedunculo
bipedali tereti; spadice 3 — 4 pollicari digitum crasso attenuate;
spatha reflexa bipollicari poll, lata torta.

Species distinctissima ab A. crassinervio differt: foliis obtusis,
nervis primariis crebrioribus, costa antice acutangula, postice
sursum convexa deorsum plano-angulata , petiolis subtetraquetris
planilateris, antice leviter canaliculata. lisdcm differentiis ab A.
Schlechtendalii, Hookeri, acauli satis diversa.

Yoxer parasitisk paa Træer i Skove ved Colipa og Misantla.
Levende Exemplarer findes i den botaniske Have i Kjöbenhavn.

4. Anthurium umbrosum Liebm. acaule, foliis longe petiola-
tis, lamina petiolo multo breviore horizontali cordato-ovata acuta
coriacea nitida sub lente punctulata pedatinervia, lobis basilaribus
longe productis rotundatis subparallelis , sinu amplo distantibus ;
petiolis lamina subduplo longioribus compressiusculo - tereli-
bus, antice canaliculatis , lateribus pianis , dorso convexis
striatis, apice incrassato-teretibus ; spadicibus longissime pedun-
culatis erectis; spathis spadice dimidio brevioribus remotiusculis
lanceolatis acutis patulis demum recurvis.

Dimensiones omnium partium secundum ætatem valde varia-
biles. Folia scilicet infima laminam habent 15 poll, longam ab
insertione petioli ad apicem, 22 pollices ad apicem lobi basilaris,
16 poll, latamj nervös primaries 11; folia superiora multe sunt

22 I

minora , {) \)o\\. al) iiiscilidiic jiclioli longa , 12 poll, ad apifcm.
lohi basilaris , 7 i)oll. lata; nervi 7; pctioli 10—20 poll., pe- j
dunculi 2—3 pédales; spadix Horens 3 — 1 poUicaris, spatha
li — 2 poll., spadix fructificans 7 poll., spatha 6 — 7 poll. Color
folii aiitice laete viridis, postice flavido-viridis.

Species A. cordifolio Kth. proxima, diftcrt: foliis utrinque
conspiciie punctatis, lohis basilaribus subparallelis nee divaricatis,
spatha lanceolata, spadice multo breviore, p. pi.

Voxer i skyggefulde Baranker og i Bjerg-Urskove i den
varm-tempererte ostlige Region af de mexicanske Cordillerer; jeg
fandt den paa Cuesta de Teotalcingo paa 4 — 5000 Fods Höide
i Districtet Chinantla, Dep. Oajaca, ligeledes i Baranker omkring
Mirador paa 2 — 3000'. Blomstrer og bærer Frugt i Juli.

Jeg formoder at A. sagittatum Kth. Pothos sagilt. Sims.
Bot. Mag. t. 1584 ikke er andet end et ungt Exemplar af
denne Art.

5. Anlhurium andicola Liebm.

Acaule, foliis longe petiolatis , lamina petiolo breviore, lalo-
cordata acutata undulato-repanda coriacea nitida epunctata peda-
tinervia, lobis basilaribus rotundatis e sinu infimo scnsim ampliato
truncato-rotundatis subparallelis aut leviter conniventibus ; pctiolis
acutangulis antice canaliculatis apice vix tumidis; spadicibus
erectis cylindricis obtusis longe pedunculatis, pedunculis folio
brevioribus angulatis ; spatha spadice parum breviore approximata
lato-lanceolata acuta patula.

Lamina ab insertione petioli 12 — ^13 poll, longa, ab ai)ice
lobi basilaris 17 poll., 12 — -13 poll, lata, læte viridis sublus
pallidior flavescens, pcdato-9ncrvia, nervis costaquc utrinquc pro-
minentibus convexis. Intimus sinus 2 — 2^ poll, latus. Pedun-
culi 12 — 16 poll, longi. Spadix 2 — 3 poll, longus, spatha 1^ — •
2^ poll. longa, pollicem lata.

Species e confinio A. grandifolii Kth., sed di\ersa: pctiolis
pedunculisque acutangulis, lamina lato-cordala nec clongato-cordata.

23

Ihicrvia lier 7 iieivia, spatlia spadicequc iiuillo brevioribus, spatha
spadiccm subæquantc, p. pi.

Dette er den hoiest gaaende Aroidee, jeg har fundet i Mexico.
Den voxer paa fugtige skyggefulde Klipper ved Foden af Vulka-
nen Orizaba i Nærheden af Sta Maria Alpatlahua paa 7 — 7500
Fods Höide, og blomstrer i September.

6. Anthurium podophijUum Schlchtdl. Linnæa v. 6. p. 22.
(sub Potho) Kth. 1. c. p. 80.

Dr. Schiede fandt den forst ved Jalapa; jeg fandt den me-
get hyppig i Barankerne omkring Mirador og Zacuapam paa
2—3000'.

7. Anthurium undatum Schott. 1. c. p. 22. Kth. 1. c. p. 82.
Voxer paa Træstammer i de hede Skove omkring Colipa

(Dep. Vera Cruz}, hvor den fandtes i Frugt i Marts.

Denne Arts Fædreland var hidtil usikkert, idet den var
beskreven efter levende Exemplarer i den botaniske Have i Ber-
lin, og antoges at höre hjemme i Brasilien.

Tvivlsom.

Ånlhunum myosuroides Endl. Pothos myosuroidcs HBK. nov.
gen. 1. 75. t. 18. Rel. Hænk. 1. p. 147.

Mexico, Hænke. Er vistnok ikke mexicansk, men peruansk.

IWydnostachyon JLiebm, nov, gen.

Spatha foliacea persistens cochleariformis apice libera basi
cum pedunculo connata decurrens. Spadix supra spatham ple-
rumque pedicellatus cylindricus, lloribus hermaphroditis obsitus.
Perigonium 5—8 phyllum, phyllis apice truncatis cucullato-inflexis.
Stamina 5 — '8 libera, filamentis brevissimis vel subnullis, antheris
bilocularibus loculis rima longitudinali dehiscentibus , polline ob-
longo albido longitudinaliter flexuoso - striato. Ovarium uni-
loculare ovulis axi appensis. Stigma sessile truncatum obsolete
trigonum. Baccæ cylindrico-pyramidatæ rostratæ, uniloculares

24

5 — -Ö spermæ. Semina ovata albumiiiosa funiculis longiusculis afTixa,
horizontalia hemianatropa.

Ilerbæ acaules. Folia oblonga iiitcgra, pseudopenninervia,
petiolis longis longe vaginantihus. Flores svaveolcntes. Spatha
intus alba extus viridis, spadix viridis.

Genus post Spathiphyllum Schott inserendum. *

1. Hydnostachyon cochlearispathum Liebm. acaule, foliis oblon-
gis integerrimis basi rotundato-obtusis j)arum in petiolum decur-
rentibus, apice abrupte apiculatis; petiolis sursum subteretibus
deorsum longe vaginantibus; spadicibus longe pedunculatis , pe-
dunculo supra spatham non continuato, cylindricis obtusis, ovariis
rostratis; spathis cochleariforrnibus oblongo - lanceolatis acutis
basi cum pedunculo connatis obtusis valde infra spadicem
productis.

Lamina 18 — 22 poll, longa. 7 — ^8 poll, lata atrovirens, sub-
tus pallidior, nitens herbacea, costa utrinque imprimis subtus
prominente convexa basin versus antice leviter canaliculata , ner-
vis primariis numerosis parallelis propc marginem leviter inflexis
et in ipso margine confluentibus, venulis cum nervis parallelis;
petiolus 5 — 6 pollicaris; pedunculus pedalis subteres; spatha
5 — ^g poll, longa, 1^ — ^2^ poll, lata utrinque concolor viridis;
spadix 2^ poll, longus.

Voxer meget hyppig i de fugtige skyggefulde Skove omkring
Mirador (3000') i det tykke Humuslag, som bedækker
Skovbunden. Den blomstrer og bærer Frugt fra October til
December.

2. Hydnostachyon longirostre Liebm. acaule, foliis longe pe-
tiolatis, lamina elongato - lanceolata integcrrima, basi rotundata
vel leviter cordata, apicem versus sensim attenuata acuta , petio-
lis sursum subteretibus deorsum longe vaginantibus; spadicibus
longe pedunculatis pedunculo supra spatham conlinuato, cylindri-
cis obtusis spatha 3plo brevioribus, ovariis longius et acute
rostratis; spathis elongato-lanceolatis cochleariforrnibus utrinque

25

attenuatis apice acuminatis acutis, basi valde infra spadicem
productis, in pedunculum longe decurrentibus, demum cucullato-
reflexis.

Lamina 30 poll, longa, 9 poll, lata; petioli 1^ pédales;
spatha 7 — 11 poll, longa, 23 — 3 poll, lata; spadix 2 — 4 poUi-
caris, fructificans pollicem crassior.

Voxer paa fugtige skyggefulde Steder i de hede Urskove
omkring Colipa. Blomstrer og bærer Frugt i Marts og April.

3. Hydnostachyon brevii ostre Liebm. acaule, foliis oblongo-
lanceolatis acutis basi inæquilateris in petiolum parum decurrcn-
tibus margine undulatis, petiolis lamina brevioribus sursum sub-
teretibus deorsum longe vaginantibus ; spadicibus longissime
pedunculatis, pedunculo supra spatham continuato, spatha 3 — ^4
plo brevioribus, cylindricis obtusis, ovariis brevirostribus; spathis
lato - ellipticis cochleariformibus apice abrupte longeacuminatis,
basi cum pedunculo connatis, infra spadicem productis.

Lamina 10 — 14 poll, longa, 4^ — 5^ poll, lata; petioli 6—7
poll, longi; pedunculus 22 — 26 pollicaris; spatha 6 — S poll,
longa, 2î — '3 poll, lata; spadix 1^ — 2 pollicaris, digitum mini-
mum vix crassus. Spatha intus alba extus viridis.

Voxer paa fugtige skov- eller kratbedækte Cordillereheldnin-
ger i den ostlige varm - tempererte Region imellem 3 — 5000
Fod, saaledes paa Cuesta de Teotalcingo imellem Chuapam
og Teotalcingo (Districtet Chinantla, 4 — 5000'}, ved Comal-
tepcc, Trapiche de la Concepcion (2500 — 3000'} og i Skove
omkring Tonaguia (5000'} , samtlige i Departementet Oajaca.

Den blomstrer og bærer Frugt i Juli og August.

26
Et Bidrag- lil at besvare det Spörg-smaal, hvilken Plads

Slægten Sagitta

bor indtag-e i Systemet.
Af Mag. A. S. Örsled.

Jo mere vore Kundskaber udvides lil de organiske Væsener,
som ere udbredte over Jorden og i Havet, desto lettere see vi
os ogsaa istand til at kutme ordne dem saaledes, at derved det
naturlige Systems F'ordringer tilfredsstilles, da den noie Forbin-
delse mellem alle de enkelte Led, som danne de store organiske
Riger, bestandigen træder klarere frem. Det er derfor, at enhver
Opdagelse af nye Former ligesom föier en ny Steen til Fuld-
endelsen af Systemets store Bygning. Dog frembyder der sig
ofte store Vanskeligheder, inden vi kunne komme til den rigtige
Erkjendelse af den Plads som en ny Form bor anvises i en af
de Rækker , hvor det ene Led gjennem umærkelige Overgange
slutter sig til det andet. Hvor der findes saadanne Vanskelig-
heder maae vi antage, at de enten grunde sig paa en Ufuldstæn-
dighed i vore Kundskaber, idet nogle af de mellemliggende Led,
ved hvilke forst den rette Forbindelse træder frem, endnu ere
ukjendte, eller paa en mangelfuld Opfattelse af Organisations-
forholdene, hvorved Charaktererne ikke ere blevne tillagte den
rette Værdie, hvorved det Tilfældige er bleven forvcxlct med det
Væsentlige. Dette sidste har jeg saaledes Grund til at formode
gjelder med Hensyn til Slægten Sagitta^ som man hidtil ikke har
kunnet anvise nogen tilfredsstillende Plads i Systemet. De
Undersögelser, som jeg har havt Leilighed til at anstille over en
Art, som, hvis den ikke er ny, hidtil kun har været meget ufuld-
stændigen kjendt, have nemlig overtydet mig om, at de Vanske-
ligheder, som man har fundet i at anvise denne Slægt en Plads
i Systemet, fornemmeligen grunde sig paa, at man har lagt alt-
for megen Vægt paa nogle mindre væsentlige Forhold i dens Bygning.

27

Sagitta er af de fleste Forfalteie bleven henförl til Blod-
dyrene, hvor man paa Grund af en vis ydre Lighed har stillet
den i Nærheden af Pteropoderne. Blandt de senere Iagttagere
har h'rohn fremsat den Mening, at den nærmest vilde være at
henföre til Anneliderne. Men han finder dog ogsaa, at dette har
sine store Vanskeligheder, da den i saa mange Punkter er for-
skjellig fra alle hidtil bekjendte Former af denne Klasse*).
Slabber^ der er den forste, som har opstillet Slægten, er vistnok
ogsaa den , som af alle har havt den rigtigste Forestilling om
den Plads, som den bor indtage i Systemet, idet han henforer
den til Indvoldsormene**}. Jegskal nemlig her henlede Opmærk-
somheden paa nogle Slægter med hvilke Sagitta i alle væsentlige
Forhold stemmer saa noie overeens, at jeg troer, at man ikke
behover at tage i Betænkning at stille den i deres umiddelbare
Nærhed. Det er Slægterne Angvillula Ehrb. og Phanoglene Nordm.
af Gordiaceernes Orden. Den Art, hvis Undersögelse har ledet
til dette Resultat, fandt jeg paa Udreisen til Vestindien i Mai
1845, hvor den i den sydlige Deel af Nordsoen, gjennem hele
Kanalen og i den nordlige Deel af det Atlantiske Hav forekom i
utrolig Mængde. Det er ikke min Hensigt at give nogen omstæn-
delig Beskrivelse af denne Art; det vil her være tilstrækkeligt at
bemærke , at det rimeligviis er den samme, som allerede 1781,
rigtignok paa en meget ufuldstændig Maade , er blevet beskreven
af Slabber (loc. cit.}, og at den i det Væsentlige stemmer over-
eens baade med åen af Krohn og ligeledes med den af Wilms***}
beskrevne Art, men dog er mærkeligen forskjellig baade fra disse
og — • idetmindste hvad mig er bekjendt — • ogsaa fra alle andre
hidtil beskrevne Arter derved , at den mangler de finneagtige For-
længelser af Huden paa Siden af Kroppen. Allerede herved faacr

*) Krohn: Anat. pliys. Beobacht. über die Sagitta bipunctata p. 14.
'♦) Martinus Slabber: Pbysicaiische Belustioungen. Niirnbero; 1781.
***) Wilms: Observationes de Sagitta. Disserî. inaiig. Berlin 1846.

28

den strax i del Ydre mef;eii mere Lighed med de ovennævnte
Slægter, med hvilke den ogsaa i mange andre Henseender har
saa meget tilfælleds. De stemme saaledes overeens i Legemets
Form og have alle en fra Kroppen tydelig adskilt Flale. Det
samme gjælder om Hudens og Musklernes Beskaffenhed; ligele-
des om Tarmkanalens Bygning og den eiendommelige Stilling af
Gadboret paa Underfladen foran Halen. Forplantningsorganerne
have væsentligen den samme Beliggenhed nemlig: Æggestokkene
imellem Tarmkanalen og Yderhuden og demandlige Forplantnings-
organer i Halen. At Sagitta er Hermaphrodit, medens de andre
have adskilte Kjön , kan ikke mere ansees for nogen væsentlig
Forskjel. Mangelen af tydeligt Aaresystera er charakteristisk for
dem alle. Forskjellen i Nervesystemet er ikke större end den
ofte findes imellem nærstaaende Grupper i Ormenes Række.
Öine ere tilstede hos Phanoglcne ligesom hos Sagitta, men mangle
hos Angvillula. Den væsentligste Forskjel, som bliver tilbage
imellem Sagitta og de nævnte Slægter, kommer saaledes til at
bestaae i to Rækker hornagtige Hager, som findes paa Siden af
Hovedet hos den forste, men mangler hos disse. Men betænker
man de store Forskjelligheder som i denne Henseende gjör sig
gjeldende imellem Slægterne i de forskjellige Familier af Ledor-
orraenes Klasse (t. Ex. imellem Serpula, Sabella, Terebella og
Amphitrite), da vil man let indrömmc, at en saadan Forskjel
ikke vil være tilstrækkelig til at fjerne disse Slægter meget fra
hinanden , da de ellers i alle andre Henseender stemme saa
noie overeens.

Ifölge dette vil Sagitta blive at henföre til Gordiaceernes
Orden, hvor den dog maaskee maa danne en egen Familie.

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjöbenhavu.

1849, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]\l», 3-5.

Nye sydamerikanske Ferskvandsfiske.

Beskrevne af J. Reinhardt.
I.

Paa de forskjellige Punkter af Sydamerikas Kyster, som jeg
besögte paa Corvetten Gaiatheas Jordomseiling, og paa den se-
nere Reise i det Indre af Brasilien, som vor afdöde Konges
varme Interesse for Zoologien satte mig istand til at foretage,
var Studiet og Indsamlingen af Ferskvandsfiskene et af de For-
maal, hvorpaa jeg særlig henvendte min Opmærksomhed; og
skjöndt den korte Tid, hvortil mit Ophold paa de forskjellige
Steder var indskrænket, nödvendigviis for en stor Deel har gjort
Udbyttet afhængigt af tilfældigt Held, saa er det dog lykkedes
mig, navnlig under mit Ophold i Provindsen Minas geraës i den
lille Bye Lagoa santa, at samle flere Arter, som jeg ikke finder
beskrevne i den Litteratur, jeg har Adgang til, og som jeg har
Grund til at antage for nye.

Det er Beskrivelser af disse, som jeg Tid efter anden \il
meddele her*}.

*) Med Hensyn til de tvende i det folgende beskrevne Characiner maa
jeg her bemærke, at det har været nüdvendigt senere at modificeie den
Meddelelse om dem, som jeg oprindelig havde forelagt Selskabet, paa
Grund af de nye Bidrag til dcnneFamilies Historie, som indeholdes idet i
Sommerens Lob udkomne 22de Bind af histoire des poissons.

30

1.
Liepipferus corvùift Rhdt.

Denne Fisk, som i Omegnen af Lagoa santa er bekjendt
under Navnet "coriJiwa", forekommer saavel i Rio das Velhas som
i de mindre Aaer og Bække der i Egnen, men mangler, saavidt
jeg har kunnet bringe i Erfaring, i de talrige Smaasöer, hvormed
denne Deel af Provindsen Minas geraës er opfyldt. Det er
en anseelig Fisk, som opnaaer en Længde af noget over en Fod
og hvis Kjöd skattes af Indbyggerne; hyppig synes den ikke at
være der i Egnen, idet mindste har jeg under mit Ophold kun
seet tvende Exemplarer.

I næsten alle væsentlige Organisationsforholde, navnlig i
Tandforholdet, i Finnernes Skjælbeklædning, i den overordentlige
Störreise af Gadborfinnens 2den Pigstraale, endelig i Skjælforraen
slutter den sig ganske til Lopipterus-Slægten; ja denne Tilnær-
melse til den eneste Art, hvorpaa denne Slægt er grundet, ud-
strækker sig endog til en Overeensstemmelse i Finnernes Straale-
antal og til en paafaldende Lighed i Farvetegningen. Det eneste,
den synes at have forud for den nævnte Slægt, ere nogle smaae
Porer paa Snuden og Hagen , der i det mindste ikke omtales i
Cuviers Beskrivelse.

I sine Omrids derimod og i Legemsformcn afviger den ikke
lidet fra den langstrakte Lepipterus Francisci og opvækker i saa
Henseende langt mere Forestillingen om en Corvina eller Um-
brina, fra hvilke den iövrigt afviger paa den ene Side ved sine
meget smaae og fine Floielstænder og skjælbeklædte Finner*J, og
paa den anden Side ved Mangelen af Hagetraad.

*) Rigtio-nok anföier Cuvier (Hist. d. poiss. T. V. S. 111) en Corvina-Arl
(C. Furcraea) , som har lutter Floielstænder , og hos hvilken Ryg- og
Haletinneu tildeels ere skjælbeklædte; ligesom imidlertid allerede Cuvier
selv ved den Maade , hvorpaa han omtaler denne Art, synes at ville an-
tyde, at den ikke horer ret hjemme blandt de normale, saaledes synes
rigtignok den skarpere Regrændsninjj al' Slægterne, som nu almindelig
gjores gjældende , at kræve denne Fisks Udsondring fra Corvinaslægten.

31

Den blotto Forskjel i Legemets Omrids synes imidlertid ikke
at kunne indrömmes nogen synderlig Vægt; og da Porer paa
Snuden og Hagen ofte i denne Familie saavel findes som mangle
indenfor samme Slægt, troer jeg heller ikke, at deres Tilstæde-
værelse i dette Tilfælde bor tillægges en saa stor Betydning , at
man desaarsag skulde danne en nye Slægt. Det er derfor fore-
kommet mig rigtigst at henföre min "corvina" som den aiiden
Art til Lepipterus-Slægten, hvis væsentlige Charakterer altsaa
blive at hente fra Tandforholdet, Finnernes Skjælbeklædntng, samt
fra Analfinnens colossale Pigstraale; og som en Slags Bestyrkelse
paa denne Anskuelse turde det maaskee anföres, at ogsaa den
ældre Art er en sydamericansk Ferskvandsfisk og endog netop
hidrörer fra samme Flodsystem som den nye.

Ved det valgte Artsnavn har jeg villet minde saavel om
den habituelle Lighed med Corvina-Slægten som om Fiskens
brasilianske Navn.

Artsmærke: Hovedets Længde indeholdes omtrent fire Gange i
Totallængden ^ og er lig med Kroppens störsle Höide. Farven er
sölvglindscnde', Ryggen forsynet med talrige skraae mürke Striber',
Rygfinnerne besatte med smaae uregelmæssige sorte Pletter. Finner-
nes Straaleantal er: 1ste Rygf. 10. 2den Rygf. 1.33. Gadborf.
2. 7. Halef. 18. Brystf. 16. Bugf. 1. 5.

Legemet er sammentrykt og aflangt, saa at den störste Höide
(ved Begyndelsen af forste RygfinneJ indeholdes omtrentlig 4
Gange i Totallængden*}, medens at den störste Tykkelse inde-
holdes 2^ Gang i Höiden.

Hvorvidt den maalte slutte sig til Lepipterus, derom tor jeg ingen bestemt
Mening yttre, da jeg kun kjcnder den af den korte Beskrivelse i hist.
d. poiss.
*3 Det lader til at dette Forhold varierer noget efter Alderen ; paa et niin-
die Exemplar indeholdes Ilöiden nemlig Udi over lire Gange i Længden,
paa et storre er Höiden derimod forholdsviis storre og indeholdes knap
fire Gange i Længden.

32

Bagved den butte afrundede Snude bliver Hovedets Profil
noget udhulet over Oinene og stiger dorpaa i en lige Linie skraat
opad til Nakken, fra hvilket Punkt Ryglinien hæver sig i en stærk
Bue op til Begyndelsen af forste Rygfinne, hvorpaa den atter
langsomt og jevnt skraaner nedad til Enden af bageste Rygfinne.
Buglinien löbcr fra Spidsen af Underkjæben til Gadborfinnen i en
næsten lige Linie; her' danner den en temmelig skarp Böining
og skraaner derpaa opad i lige Retning.

Hovedets Længde (regnet til Enden af Gjællelaagets flade
Pig} er lig med Legemets störste Hoide. Dets Sider ere næsten
lodrette. Pandefiaden hvælvet i Tverretningen.

Oinene ere middelstore, deres Længdediameter udgjör om-
trent en Femtedeel af Hovedets og er lidt stiirre end Höide-
diametren, saa at de ere noget aflange; de sidde lidt nærmere
ved Forgjællelaaget end ved Snudespidsen, og deres indbyrdes Af-
stand (o: Pandens Brede} er noget större end deres störste Diameter.

Næseborene sidde tæt op til Oict omtrent i Hoide med det-
tes Midte; det bageste er aflangt og skraat stillet; det forreste
betydeligt mindre og kredsrundt, omgivet af en lidt ojtstaaende
Rand, og adskildt fra det bageste ved et Mellemrum af omtrent
en Millimeters Storrelse.

Munden skraaner kun ganske lidt opad; Gabet er lille, saa
at Bagranden af Mellemkjæben falder nedenunder Oiets Forrand,
naar Munden er lukket, medens at selve Mundvigen omtrent
kommer til at ligge under det forreste Næsebor. I denne Stil-
ling skjules Overkjæben fuldstændig under en af Næsebenene og
Infraorbitalbuen dannet Rand, der er ganske glat uden noget-
sorahelst Indsnit, Læberne cre middelmaadig tykke, og Munden
temmelig fremskydelig; naar den aabnes og udskydes, skeer det
i en skraa Retning nedad omtrent som hos Umbrinerne skjöndl
i ringere Grad; og forst da bliver den bageste (nederste} Deel
af Overkjæben synlig.

Saavel Mellemkjæbens som Underkjæbens Tandgruppe be-
staaer af lutter meget fine Fluielstænder uden nogensomhelsl

33

Indblanding af större Tænder; den i 0\ermunden er noget bre-
dere og större end Underkjæbens. Foruden de nævnte Been ere
Knuderne paa Gjællebuernes indvendige Rand forsynede med me-
get smaae og fine Tænder; og endelig ere Svælgbenene tæt be-
satte med Tænder, der synes at være om end kun meget lidt större
end dem i Mellem- og Underkjæben.

Tungen er meget kort, saa at dens forreste Rand ligger hen-
ved 2 Centimetre bagved Spidsen af Underkjæben; den afsmalnes
stærkt fortil og ender med en tilrundet Spidse.

Paa Hagen tæt bagved Underkjæbens Symphysis findes 5
smaae Porer, der ere ordnede i en Spidsen fortilvendende Tri-
angel, og 2 lignende sidde foran paa Snuden lige i Randen,
hvorunder Mellemkjæbebenenes opstigende Green skjules, i en
Afstand af 6 til 7 Millini. indbyrdes.

De nederste lo Trediedelc af Forgjællelaagets Rand ere for-
synede med 16 til 17 meget smaae Torne, der neppe overstige
en halv Millim. Gjællelaagets bageste Rand ender i en flad Spidse
og er desuden omgivet af en Hudbræmme. I Gjællehuden tælles
7 Straaler. Bigjællen bcstaaer af et betydeligt Antal smaae Blade.

Med Undtagelse af Læberne, Overkjæbebenene og Gjælle-
huden er hele Hovedet skjælklædt, og der sees derfor udvendigen
ingen Grændse mellem Kinderne og Infraorbitalbuen.

Forste Rygfinnes Længde udgjör omtrent en Sjettedeel af
Totallængden, og dens Höide er henved en halv Gang mindre
end Længden. Dens Straaler ere meget spidse og temmelig
spinkle ; den forreste er lille , omtrent 5 Gange kortere end an-
den; de folgende Straaler tiltage jevnt i Höide indtil den
fjerde, der er den höioste; den femte Straale er omtrent saa
höi som anden, og derpaa aftage de folgende jevnt men hurtigt
i Holde, saa at den tiende kun er ubetydelig höiere end den
forste. Langs Basis af Finnen er den Straalerne forbindende
Hud navnlig i den forreste Deel beklædt med nogle faa smaae Skjæl.

Den bageste Rygfinne stoder umiddelbart op til den forreste
og begynder med en Pigstraale, der er noget höiere end den

3

34

bageste i forste Rygfinne; de övrige Straaler cre leddede og
spaltede i Enden. Umiddelbart bag forste Straale opnaaer Finnen
sin storste Höide; men bliver kun meget lidt lavere bagtil.
Dens Længdestræknin^ er paa det nærmeste dobbelt saa stor
som forstes. Den er skjælbeklædt gjennem sin hele Udstræk-
ning; for det forste lober der nemlig langs dens Rod 2 til 3
Skjælrader^i hvilke Skjællene i Störreise og Retning omtrentlig stemme
med dem paa Kroppen; og dernæst er Finnens övrige Deel næsten
heelt op til den överste Rand forsynet med Skjæl , som uden at
dække selve Straalerne fuldkommen skjule den dem forbindende
Hudj og som baade ved deres ringere Störreise og ved den næ-
sten lodret opad vendte Retning af deres frie Rand kjendeligen
udmærke sig fremfor dem, der beklæde Roden af Finnen.

Halefinnen er næsten rhonibisk tilskaaren og heelt ud til
den bageste Rand overalt saa tæt besat med Skjæl, at Straa-
lerne kun med Vanskelighed kunne tælles; Skjællene ere ikke
forskjellige fra dem paa Halen og blive kun lidt efter lidt min-
dre ud imod Randen.

Gadborfinnen sidder omtrent under Midten af den bageste
Rygfinne; dens Længde er kun ringe og udgjör ikke meget mere
end det Halve af Halen; de 2 forreste Straaler ere Pigstraaler,
af hvilke den forste er kort men tyk; den anden er af overor-
dentlig Störreise, kun lidet krummet, stæikt sammentrykt, og kun
ubetydelig lavere end den forste af de leddede Straaler, der er
den storste i Finnen og mere end dobbelt saa lang som den
bageste. Ogsaa paa denne Finne fortsætte Skjællene sig langs
Roden ud paa den Straalerne forbindende Hud dogkun i ringe Antal.

Brystfinnerne naae lige saa langt bagtil som den forreste.
Rygfinne og have samme Længde som Bugfinnerne; paa den
udvendige Side gaaer Skjælbeklædningen et Stykke ud paa Finnen.

Bugfinneine udspringe ubetydeligen bagved Brystfinnerne,
saa at deres forreste Rand falder lige nedenunder den anden
Straale i forste Rygfinne. Deres forreste Straale er en temmelig
tyk Pigstraale der er lidt mere end halv saa lang som den for-

35

reste af de loddede, den længste af dem alle. Ligesom det i
större eller mindre Grad er Tilfældet med de övrige Finner, saa-
ledes findes der ogsaa paa Bugflnncrne i Mellemrummene mellem
Straalerne nogle Skjælrader, som fra Finnernes Rod folge Ran-
den af Straalerne, men som navnlig fremtræde paa Finnens un-
derste (bageste) Flade og ere meget mindre udbredte paa den
modsatte Side.

Paa Kroppen ere Skjællene ordnede i skraac Rader saale-
des, at deres bageste frie Rand danner en Vinkel med Legemets
Længdeaxe, idet deres nederste Ende ligger mere bagtil end den
överste. De erc snarere smaac end store, i en Tverrad fra forste
Rygfinne ned til Bugen tælles henved 30 og i en Linie fra Gjælle-
laaget til Begyndelsen af Halcfinnen omtrent 90.

Skjællenes frie Deel er glat, dog ud imod Bagranden for-
synet med en Bræmme af fine Striber, der danne en meget fiint
takket Rand om Skjællet. Deres skjulte Deel (^Roddelen) er
truncat og forsynet med en af 9 til 11 Straaler bestaaende Vifte.

Sidelinien lober i lige Afstand fra Ryg og Bug omtrentlig
parallelt med Ryglinicn og fortsætter sig ud paa Halefinnen
lige til dens bageste Rand; dens Skjæl ere forsynede med en
rörformig Sliimkanal, som lidt foran sin bageste Ende udsender
en fiin Green til hver Side.

Paa de i Spiritus opbevarede Exemplarer er Farven sölv-
glindsende; langs Ryggen er hvert Skjæl forsynet med en graa-
lig Linie, hvorved der dannes meget smalle skraae Striber,
som omtrentlig naae ned til Sidelinien; paa begge Rygfinnerne
er den Straalerne forbindende Hud besat med uregelmæssige
mörke Pletter, der ere noget större paa forste Rygfinne end paa
anden. Paa den levende Fisk ere de skraae Striber mindre tyde-
lige, og den sölvhvide Farve antager paa Ryggen et graagrönt
Skjær, der ovenpaa Hovedet spiller over i Violet.

En nöiagtig anatomisk Undersogelse af Indvoldene har jeg
ikke kunnet anstille og maa derfor indskrænke mig til et Par enkelte
Bemærkninger desangaaende. Cardia og Pylorus sidde meget tæt

36

sammen, og Maven danner saaledes en næsten cylindrisk forneden
stumpt afrundet Sæk; omkring Pylorus sidde 11 Blindtarme, der
kun differere lidet i Længde indbyrdes. Tarmen er temmelig
snever. Svommeblæren synes at mangle alle de hos denne Familie
saa hyppig forekommende Vedhæng.

Maal af 2 Exemplarer i Millimetre:

Tolallængde

Stöiste Höide

Höide ved Haleiiniiens Rod

Hoide over Oiet

Tykkelse over FoijTJællelaaget

Tykkelse over Giulboret

Tykkelse ved Flaicfinnens Rod

Afstand fra Snudespidsen til Spidsen af Gjællc-

laagets Torn

Afstand fra Snudespidsen til Forgjællelaagets

Bagrand

Afstand fra Snudespidsen til Öicts Forrand . .

Oiets Længdedianieter

Oiets Höidediameter

Oinenes indbyrdes Afstand

Afstand fra Snudespidsen til det forreste

Næsebor

Afstand fra Snudespidsen til forreste Rygfinne
Afstand fra Underkjæbens Spidse til Gadborct
Afstand fra Gadboret til Gadborfinnen ....

1ste Rygfinnes kængdestrækning

2den Rygfinnes ],ængdestrækniug

Istc Rygfinnes liöieste (4de) Straale ....

Gadborfinnens Længdestrækning

Gadborfinnens 2den Pigstraale

Bugfinnernes Længde

Brystfinnernes Længde

A.

B.

380.

290.

96.

70.

32.

24.

47.

37.

40.

31.

28.

20.

9.

6i.

95.

70.

74.

53.

31.

23U

17.

15.

14.

12.

20.

16.

22,

18.

122.

93.

186.

138.

26.

17.

77.

50.

125.

95.

44.

34.

30.

23.

44.

36',.

58.

44.

59.

kanei a

,1.. L';...

da Finnen er
afbrækket.

37

2.
Epicyrtus æenodon Rhdt.

Af denne mærkelige lille Fisk har jeg hjembragt tvende
Exeraplarer, som ere fangede med Næt i Ribeiro do mato^ en
lille Flod i Nærheden af Lagoa santa. Foruden disse har jeg
endvidere til nedenstaaendc Beskrivelse kunnet benytte syv
særdeles vel conserverede Exemplarer af forskjellig Störreise,
som Professor P. W. Lund efter min Hjemrcise erholdt fra
Rio das Velhas.

Jeg har saaledes havt tilstrækkelig Leilighed til at overbevise
mig om, at de Forhold, der udmærke denne Fisk, ere constante;
og da jeg tillige har kunnet sammenligne den med et authentisk
Exemplar af Müllers og Troschels Epicyrtus gibbosus^ som Pro-
fessor J. Müller selv har sendt til Universitetets zoologiske Mu-
seum , saa har jeg tillige kunnet forvisse mig om, at den
brasilianske Fisk i flere Henseender væsentligen afviger fra denne,
og med fuld Ret maa opstillos som en egen Art, hvad jeg maa-
skce neppe vilde været istand til at afgjöre , dersom jeg havde
været indskrænket til Gronovs ßcskrivolse og Afbildning af den
ældre Art.

I de ydre Omrids stemmer den brasilianske Art næsten
ganske med E. gibbosus ., kun er den forholdsviis lidt kortere,
saa at Kroppens störste Höide neppe indeholdes 3 Gange i
Totallængden, regnet til Spidsen af Halefinnens Flige, medens at
den hos den ældre Art rigelig indeholdes 3\ Gang i den hele
Længde. Ogsaa er Hovedet lidt kortere, og navnlig er Afstan-
den fra Snudespidsen til det Punkt , hvor Nakken begynder at
stige i Ueiret, mindre hos min nye Art.

Ved Siden af disse ubetydelige Modificationer i Kropformen,
der maaskee neppe ville bemærkes af den, der kun har den ene
af Arterne for sig, findes der imidlertid væsentligere og let op-
fattelige Eiendommeligheder.

Saaledes er Oiet betydelig mindre hos E. xenodon^ saa at

38

Pandens Brede mellom Oinene er kjendelig slorre end dis-
ses Diameter, medens at netop det modsatte er Tilfældet hos
den ældre Art.

Endvidere lober den fremragende Beenkam, hvori Cingulura
osseiim ender nedenunder Brystfinnernes Udspring, ikke som hos
E. gibbosus ud i en lang spids Torn, men ender bagtil i et
fremspringende afrundet Hjörne, medens den iövrigt ganske for-
holder sig som hos sidstnævnte Art.

Navnligen er det dog Tandforholdet, der frembyder de vig-
tigste Afvigelser , og derfor kræver en nærmere Fremstilling af
hvert enkelt af de tandbærende Been. I Mellemkjæben findes
saaledes for det forste en Deel smaae coniske Tænder, der som
sædvanlig vende Spidsen nedad og ere ordnede i en noget
uregelmæssig stillet Bække , der hist og her er fordoblet ved en
enkelt frembrydende Erstatningstand; men et Stykke udenfor
denne Bække sidder der desuden i hvert Mellemkjæbebeen tre,
ved Basis temmelig tykke, coniske Tænder, der ere rettede næsten
horizontalt udad, saa at de staae ganske udenfor Mundhulen paa
Randen af Snuden. De ere stillede i nogen Afstand indbyrdes
saaledes, at den midterste staaer nærmest ved den, der sidder
ved Mellemkjæbens Maxillarende. Undertiden mangle imidlertid
en eller endog to af disse Tænder i den ene eller i sjeldnere
Tilfælde i begge Mellemkjæber. I Overkjæben findes der i den
forreste (överste} Ende en tæt Række af 6 til S meget smaae
spidse Tænder , hvorpaa folge nogle enkelte Tænder af samme
Form, men kjendelig större, som staae i större Mellemrum ind-
byrdes, og hvis Antal sædvanlig er 3, men undertiden reduceres
til 2 eller endog 1 , det være sig paa den ene eller paa begge
Sider af Munden; bagved disse findes ingen flere Tænder, saa
at rigelig de bageste to Femtedele afKjæbebenet ere ganske tand-
löse. I Underkjæben endelig findes forst en Række smaae coniske
Tænder, blandt hvilke enkelte ere lidt större end Resten; uden-
for denne Række findes dernæst 4 Tænder (2 paa hver Side af

39

Symphysis), der i Stilling og Form ganske svare til de horizon-
tale i Mellemkjæbebenene paa Randen af Snuden. Svælgbenene
ere besatte med fine Floielstænder.

Man vil af denne Fremstilling see, at den nye Art fremby-
der en B^yndelse til den Udvikling af Tandsystemet, som frem-
træder stærkere udpræget hos Müllers og Troschels Exodon pa-
radoxus^ og den fjerner sig unægtelig derved lidt fra den af
Tandforholdet tagne Charakteer for Epicyrtus-Slægten; men at
ville tillægge denne Modification i Tandstillingen större Betyd-
ning end den at være et Artskjendetegn, kan dog visselig ikke
forsvares , naar man seer hen til den fuldstændige Overeens-
steramelse , der i hele den övrige Bygning hersker mellem
Gronovs og min Fisk, og det saa meget mindre som de indivi-
duelle Afvigelser, Antallet af de udenfor Rækken staaende Tæn-
der hos E. xenodon er underkastet, maa gjöre En vaersom med
ikke at tillægge dem for megen Betydning.

Det er imidlertid ikke blot ved denne Tilnærmelse til For-
holdet hos Exodon, at Tandsystemet hos den brasilianske Art
afviger fra den ældres; en anden mærkelig Forskjel er Mangelen
af Tænder i et stort Stykke af Overkjæben, medens dette Been
hos E. gibbosus er besat med en tæt Tandrække lige hen til den
bageste Ende. Denne svagere Bevæbning viser sig endvidere i,
at Tænderne i det Hele taget ere mindre, og i Overeensstem-
melse hermed er ogsaa Gabet kjendelig mindre, saa at Maxillar-
benene og Underkjæben rigelig ere en Femtedeel kortere end hos
den ældre Art.

Hvad Beskrivelsen af de övrige Forhold angaaer, saa vil jeg
kunne lade det beroe ved nogle enkelte Angivelser.

Ligesom hos Epicyrtus gibbosus findes der 4 Straaler i Gjælle-
huden og meget lange börsteformige Forlængelser paa den ind-
vendige Rand af den forste Gjællebue; ogsaa i Formen af Infra-
orbitalbuens og Gjællelaagets enkelte Stykker stemmer min Fiks
med ovennævnte Art.

10

Det samme gjælder i det væsentlige om Finnernes Stilling
og Form.

Rygfinnen er omtrent dohhclt saa höi som lang ; dens for-
reste Straale udgjör neppe Halvdelen af anden, der er den höieste
af alle, og bag hvilken Straalerne aftage ligelig men meget stærkt
i Höide, saa at den bageste er 4 Gange lavere end anden. De
2 forreste Straaler ere udeclte men dog tydelig leddede; de öv-
rige spalte sig mod Enden.

Gadborfinnen, der ikke har nogen Skjælbeklædning langs Basis,
begynder med 4 udceltc men leddede Straaler, som bagtil tiltage
i Höide, saa at den 4de tilligemed den forreste af de spaltede
ere de höieste af alle; bag disse aftager atter Finnen jevnt og
langsomt i Höide, og er ved sin bageste Ende 3 Gange lavere
end paa det höieste Sted. Antallet af dens Straaler har
jeg hos forskjcllige Individer fundet vexlende mellem 46 og
51. I det Hele synes det dog at være lidt ringere end hos E,
gibhosus^ hos hvilken jeg har talt 52, og Gronovius 55 Straaler.
Halefinnen er temmelig dybt spaltet i to ligesfore spidst tillo-
bende Flige.

Bryst- og Bug - Finnerne lobe spidst til ligesom hos den
ældre Art men cre forholdsviis lidt kortere, og medens at Bug-
finnerne hos denne snarere erc lidt længere end Brystfin- ]
nerne , er det modsatte Tilfældet hos den nye Art, dog er For-
skjellen kun meget ubetydelig.

Jeg tilföier Straaleantallet hos 3 aldeles complette Exem-
plarer :

Rygf. Gadborf. Halef. Brystf. Bugf.

Nr. 1. 11 C2.9.> 48 Cå.U.'). 28 (4.19.5.3. IA- 8-
Nr. 2. 11 (2.90- 49 C4.45.> 28 (4.19.5.> 15. 8.
Nr. 3*). 11 (2.9.). 51 (4.47.> 28 (4.19.5.). 14. 8.

*) lUUe Exemplar var niiiidic nid bcpgo de andre.

41

Skjællenes Störreise er omtrent den samme som hos E. gib-
bosus] langs Sidelinien har jeg paa el lille Exemplar talt 57 — 58
Skjæl, paa et andet 62 til 63 og endelig paa det störsfe 66;
medens jeg hos Universitetets Exemplar af E. gibbosus fandt 59 til
60 Skjæl i Sidelinien.

De ere mindre paa Ryggen end paa Bugen, og noget uregel-
mæssig ovale. Deres frie Rand er ganske glat, og de mangle
ganske hvert Spor til Viftestriber i den bedækkede Deel; der-
imod ere de forsynede med talrige fine concentriske Yæxtstriberj
og over Midten af dem strækker sig ovenfra nedad ligesom et
Belte af fine og meget tætte Striber, der have et noget uregel-
mæssigt bugtet Forlob men dog i Hovedsagen ere parallele med
Skjællets Höideaxe. Sidelinien löber i en næsten lige Linie lidt
nærmere Ryggen end Bugen; dens enkelte Skjæl ere forsynede
med en simpel rörformig Kanal, der ikke spalter sig i Grene
bagtil.

Ogsaa Farven synes at være den samme som hos den ældre
Art; den levende Fisk er solvblank med et gronligt Skjær over
hele Ryggen; lidt ovenfor Sidelinien löber en Sölvstribe, der er
mere skinnende end Resten af Legemet , og bag Skulderen
lidt ovenfor Sidelinien findes en sort rund Plet omtrent 5
Millimetre i Diameter; den er imidlertid ofte temmelig utyde-
lig, og undertiden er den saa godt som aldeles udvisket
paa den ene Side, medens den staaer ganske skarp paa den an-
den. En lignende dog mindre skarpt begrær.dset Plet fin-
des ved Roden af Halefinnen.

Uagtet den efter Antallet af de fangede Exemplarer at domme
just ikke synes at kunne være synderlig sjelden i Omegnen af
Lagoa Santa, har jeg dog ikke kunnet erfare noget brasiliansk
Navn for den, og Professor Lund skriver mig, at han heller ikke
har været heldigere i saa Henseende.

I den nedenstaaende Tabel over Udmaalingerne af 2 Exem-

42

piarer af denne Art, har jeg i den sidste Spalte tilföiet nogle
Maal af Epicyrtus gibbosus til en Sammenligning, alt i Millimetre.

E. xenodon. E. gibbosus.

Totallænpfdc (niaalt til Spidsen af Ilale-

finnons F ige) 115 92

Afstand fra Sinidcspidsen til Indsnittet i

Halefinnen 105 86

Afstand fra Snudespidsen til Halefinnens

Rod 96 78 79

Höiden lige bag Öiet 19 16 15

Höidcn foran forste Rygfinne 40 30 28

Höiden ved Haielinnens Rod 8 7 6

Tykkelsen over Foigjællelaaget .... 101 8

Tykkelsen over forste Rygfinne .... 10 7
Hovedets Længde (maalt til Enden af

Gjælielaaget) 25 20^ 22

Afstand fra Snudespidsen til Oiet .... 8 ^s

Öiets Höidediameter 65 5 6^

üiets Længdediameter 6j 5 6^

Pandens Brede mellem Oinenc 8 6j 5

Afstand fra det bageste Næsebor til

Öiet 3 2

Overkjæbens Længde 12 10 12j

Underkjæbens Længde 13^ 11 13

Afstand fra Snudespidsen til forreste

Rygfinne 50 40 39

Afstand fra Spidsen af Underkjæben fil

Gadboret 45 34

Afstand fra Gadborfinnen til Gadboiet . 4 3
Afstand fra forste Rygfinne til Hud-
finnen 25 21

Forste Rygfinnes Længdestrækning ... 11 9

Forste Rygfinnes höiesle Straale .... 23 19 .

Gadboifinnens Længdestrækning .... 47 38

Brystfinnernes Længde 19 14è 16

Bugfinnernes Længde 18 14 17

Nogen Tid efter at jeg liavde forelagt Selskabet en Medde-
lelse om denne nye Art , bragte den 22de Deel af histoire des

43

poissons en detailleret Fremstilling af Epicyrtus - Slægten , som
gjör nogle nærmere Oplysninger nödvendige.

Den omtalte Slægt fremtræder i dette berömte Værk med 2
Arter, af hvilke den ene er Müllers og Troschcls Exodon para'
doxus^ der af Forfatteren af histoire des poissons ikke anerkjen-
des som Typus for en egen Slægt men opstilles som "Epicyrtus
exodoîi"', den anden skal \ære Müllers og Troschels Epicyrtus
gibbosus. Det forekommer mig imidlertid utvivlsomt, at den Fisk,
som Valenciennes beskriver under dette Navn efter et torret
Exemplar fra det Indre Brasilien og flere smaae i Spiritus op-
bevarede fra Surinam , maa være en fra de Berlinske Ichthyolo-
gers forskjellig Art.

For det forste tillægger han nemlig sin Fisk et Tandforhold,
der i et og alt ligner det , som udmærker den af mig beskrevne
Art; og da jeg ovenfor har viist, at denne i saa Henseende væ-
sentligt afviger fra Müllers Epicyrtus gibbosus^ saa vil altsaa
det samme være Tilfældet med den i histoire des poissons
beskrevne Fisk.

Dette er imidlertid ikke den eneste Forskjel; ;fter Afbild-
ningen at domme maa Hr. Valenciennes's Art desuden i Lege-
mets Omrids fjerne sig om end ikke betydeligt fra Müllers
Fisk; endvidere har den en lavere Rygfinne , og kortere Bug-
finner, saa at Brystfinnerne næsten naae hen til disses ba-
geste Ende, medens de hos E. gibbosus ikke naae længere end
til Halvdelen af Bugfinnerne. Endelig tæller Valenciennes hos
sin Art ikke færre end 110 Skjæl langs Sidelinien, hvorimod jeg
ikke finder flere end 60 paa det fra Professor Müller selv hid-
rorende Exemplar af hans E. gibbosus^ saa at denne Art altsaa
maa have dobbelt saa store Skjæl som den franske Forfatters.

Alle disse tildeels meget væsentlige Afvigelser gjöre det i
mine Oine umuligt at antage Valenciennes's og Müllers Fisk for
samme Art; og det er vist blot den Omstændighed , at den
forstnævnte ikke har kunnet anstille en umiddelbar Sammen-

44

ligning , der har ladet ham oversee Forskjellen mellem disse 2
Former.

Spörgsmaalet bliver nu, om ikke den Art, som Valenciennes
har havt for sig falder sammen med min E. xenodon^ en For-
modning, som Overeensstemmclsen i Tandforholdet let kan op-
vække; det er imidlertid let at vise at heller ikke dette kan
være Tilfældet.

Forst og fremmest har nemlig Valenciennes's Art (hvis man
tor domme fra Afljildningen} en anden Habitus end min, der
hvad de ydre Omrids angaaer saa paafaldende ligner denne
Forfatters Cynopolamus gibbosus^ at Afbildningen af denne i saa
Henseende giver en god Forestilling om min Fisk. Ved
Siden af denne generelle Formforskjel lader der sig nu ogsaa
paavise talrige Afvigelser i de enkelte Forhold.

Saaledes er Ôiet meget störrc hos Valenciennes's Art, saa
at det knap kan indeholdes 3 Gange i Hovedets Længde (maalt
til Gjællelaagets Bagrand} , medens det hos E. xenodon kun ud-
gjör en Fjerdedeel af Hovedet. Fremdeles udhæver denne For-
fatter udtrykkelig, at Underkjæben lægger sig foran Overkjæben,
naar Munden lukkes; hvorimod det modsatte er Tilfældet hos
min Art. Dernæst fremstiller Valenciennes's Figur Analfinnen lige
hol for og bag, og langs Roden beklædt med flere Rader Skjæl,
medens at denne Finne hos Epicyrtus xenodon bagtil er 3 Gange
lavere end fortil, og aldeles ingen Skjælbeklædning har langs
Roden uden for saa vidt, at den nederste Række af Kroppens
Skjæl med deres ene Ende rage lidt ned paa Finnen; ogsaa an-
gives Antallet af Stranlerne i denne Finne endeel större end del
er hos min Art, nemlig til 60. Endvidere er Halefinnens Form
forskjellig; thi medens den hos min Art er dybt klöftet i 2
ligestore Flige, er den hos den anden bagtil kun svagt indskaa-
ren og derved deelt i tvende afrundede Lapper, af hvilke dçn
nederste er betydelig större end den överste. Og endelig synes
den Omstændighed, at der hos Valenciennes's Art findes næsten

45

dobbelt saa mange Skjæl langs Sidelinien som hos min*}, at
gjöre det aldeles nödvendigt at adskille dem som forskjellige
Arter, selv om man ikke skulde finde sig foranlediget dertil ved
de ovenfor angivne Differentser.

Saaledes kommer altsaa Epicyrtus-Slægten selv med Fradrag
af E. exodon QEcuodon paradoxus M. <fc T.) til at indeholde tre
distincte Arter. Tvende af dem, der begge have hjemme i
de samme Egne, cre i histoire des poissons sammenblandede
under Navnet E. gibbosus^ og det bliver altsaa Spörgsmaalet hvil-
ken af disse det er, som Gronov har havt for sig og som
det Linneïske Navn tilhorer. Saavidt jeg imidlertid kan domme,
synes baade Gronovs Afl)ildning og visse Udtryk i hans Beskri-
velse (saasom Angivelsen om Tandforholdet og navnlig Udtryk-
ket: cauda bifida) snarere at tyde hen paa den Art, hvorefter
Müller har udkastet Slægtens Diagnose, end paa den senere af
Valenciennes beskrevne Form; denne sidste maa altsaa have et
nyt Navn, og maaskee kunde man til Erindring om en af dens
væsentlige Særkjender kalde den E. microlepis.

De tre Arter ville let kunne adskilles ved folgende Arts-
mærker:

E. gibbosus (Linn.) M. T. Hole Overkjæbens Rand forsynet
med Tænder; Mellem- og Underkjæben
bærer kun en enkelt Tandrække. 60
Skjæl i Sidelinien.
E. xenodon m. Den bageste Deel af Overkjæben tandlös;
udenfor den regelmæssige Tandrække i
Mellem- og Underkjæben findes nogle

'') Jeg vil lier bemæike, at den i histoire aes poissons givne Afbildning af
denne Fisk ikke er fremstillet med det i Texten anförte Skjæl-Antal,
men selv hvis der skulde være indloben en Trykfeil i Texten, og Figu-
rens ringere Skjæl-Antal skulde være det rigtige, saa er det dog ialfald
endnu saa meget storre end det hos E. xenodon (nonl'S heniniod 9Ü),
at det synes at forbyde at slaae disse Former sammen til en Art.

46

faa mere eller mindre horizontalt udad
rettede Tænder. Oincne middelmaadige.
60 — 66 Skjæl Sidelinien.
E. microlepis m. (E. gibbosus Val.) Tandforholdet som
hos forrige. Oinene store. 110 Skjæl
i Sidelinien.

3.
Hydropardus rapax Rhdt.

Under mit Ophold i Montevideo i April 1S47 bragte en
Fisker mig en stor, ved sine lange og spidse Hundetænder ud-
mærket Characin, som han kaldte "denludo" (et Navn der ogsaa
bruges om et Par andre af Plataflodens Fiske}, og udgav for en
der paa Stedet overmaade sjelden Giest, hvis rette Hjem var
langt höiere oppe i Floden , og som kun i meget faa Tilfælde
tidligere vidstes at have forvildet sig saa langt ned imod Mundin-
gen, hvor Vandet endnu er brakket under Flodtiden.

Den er i alle andre Henseender en ægte Haphiodon (saale-
des som denne Slægt nu maa opfattes, efter at Valenciennes*^
har rettet Manglerne ved den oprindelige Slægtsdiagnose) , men
den mangler hvert ydre Spor til Bug finner ^ og frembyder saale-

*} Hist. d. poiss. T. 22, p. 323. Valenciennes, som löviigt atter optager
Navnet Cynodon for denne Slægt, forener dermed Müllers og Troscliels
Hydrohjctis, der som bekjcndt er dannet for en Art, som disse Forfattere
ansee for Cuvieis Hydrocijon scombernïdes. Men det synes at være und-
gaaet ham, at den Fisk, som i horae iclithyol. opstilles som den nye
Slægts Typus, iUkc kan være samme Art som den, han i hist. d. poiss.
kalder Cynodon scomberotdes, med mindre der har indsneget sig ^æsent-
ligc Fed i Angivelserne om disse Fisk i et af de pa;igjældendc Værkei-.
Tili hos den Art, som Müller og Troschel have iindersögt, skal Bugen
være tilrundel, og Antallet af Shjællene i linea lateralis teere 125; hvor-
imod Valenciennes iios sin Fisk lindcv 200 Skjæl langs Sidelinien , og
kalder Bugen „tranchant sans être dentelé'"''. Da han udtrykkelig anlörer?

47

des det forste Exempel paa en apod Form indenfor Characiner-
nes Familie.

Derimod findes der rigtignok indvendig et Rudiment af
Bækkenknoglerne; og denne Omstændighed i Forbindelse med
den paafaldende Lighed, som denne Fisk har med R. vulpinus Sp.,
gjorde mig længe tvivlsom om det ikke skulde være et Exemplar
af denne Art, som var berövet Bugfinnerne, saa meget mere,
som Skjællene for störste Delen ere afgnedne der, hvor Finner-
nes Plads maatte have været. Men uagtet al Leden har det dog
ikke været mig muligt at finde nogen Levning af afbrækkede
Straaler eller blot nogen Rift eller Hul i den ydre Hud ; og hel-
ler ikke har jeg paa det indvendige Bækkenrudiment kunnet see
Spor til, at det nogensinde skulde have haaret en Finne. Indtil
videre maa jeg derfor antage, at denne Fisk virkelig af Naturen
mangler Bugfinner, men vil gjerne indrömme, at en gjentagen
Undersögelse af andre Exemplarer er onskelig for at skaffe fuld-
stændig Vished i saa Henseende: at fremkalde en saadan, ved
at henlede Zoologernes Opmærksomhed paa denne Fisk, er derfor
ogsaa Hovedhensigten med denne min Meddelelse.

Saalænge imidlertid Bugfinnernes Mangel maa antages for at
være naturlig, skjönner jeg ikke rettere end, at denne Fisk neppe
kan finde sin Plads i Raphiodonslægten (om endog Bugfinnernes
Forsvinden ligesom forberedes ved deres ringe Störreise hos
R. vulpinus^ y men maa opstilles som Typus for en nye Slægt,
der bliver den ovennævnte aequatoriale Forms Repræsentant i
Platafloden, og for hvilken jeg foreslaaer Navnet Hydropardus.

at Parisenmiscet endnu besidder det tonede Exemplar, hvorpaa Ciivier
opstillede sin Ihjdracyon scomberoïdes (Mem. d. Mus. T. V. p. 357), kan
der jo ingen Tvivl være om , at det er den i hist. d. poiss. beskrevne
CynodoH scomberoïdes , der er den æo;te Cuvierske Art; men besynder-
ligt er det, at Valenciennes sætter Tallet af Sideliniens Skjæl til 200
uden at tllföie videre Oplysning, uagtet det i den oprindelige Beskrivelse
kun angives til omtrent 100, en Angivelse der ikke kunde vække Mis-
tanke bos de berlinske Icbtbyologer om, at deres Fisk kunde være en
nye Art, især da Bugens Form ikke omtales i Cuviers korte Beskrivelse.

48

Charaktercrne for denne nye Slægt ville blive ganske de
samme som de, der udmærke Raphiodonslægtcn, Bugfinncrncs
Mangel fraregnet, og en Slægtsdiagnose , formet i Analogie med
den, som Müller og Troschel have udkastet for denne, vil altsaa
komme til at lyde saaledes:

dentes in osse intermaxillari^ maxiUari clongato^ mandihula conici
uniseriales, caninis magnis mixti^ dentes anteriores mandibulae foveis
palali recipiuntur', dentes palatini minutissimi granulosi'^ dentes
pharyngei velutini. Corpus elongalum compressum , abdcmine
carinato. Squamae parvae. Apertur a branchialis maxima.
Radii branchiostegi quinque. Processus interni arcuum branchialium
parva tubercula ossea sunt^ aculeis subtilibus ornata. Pinnae
ventrales nullae. Pinna dorsalis supra analem. Pinna anaiis
longissima^ basi squatnata.

Dct er allerede ovenfor bemærket, at denne nye Fisk i en
skuffende Grad ligner Raphiodon vulpinus (Spix') saavidt man
kan domme efter Beskrivelserne og Afbildningen af denne*}; imid-
lertid synes den dog at være endnu mere langstrakt, hvorved der
fremkommer en gjennemgaaende om end ikke stor Forskjel i de
relative Maal , saaledes som det vil vise sig i nedenstaaende
Beskrivelse.

Det er en sammentrykket, meget langstrakt Fisk; Ryggen
er tilrundet og temmelig kjodfuld, og lidt nedad Siderne tiltager
Kroppens Tykkelse endnu noget; men derpaa sammentrykkes Le-
gemet stedse mere og mere, saa at Bugen danner en skarp
Kjöl. Fra Snuden til Nakken lober Ryglinien i en aldeles
lige Linie , böier sig ved Begyndelsen af Ryggen ganske lidt
opad og antager derpaa en næsten horizontal Retning lige til
Rygfinnen, fra hvilket Sted den atter skraaner lidt nedad til Ro-

») Spix. pisc. bras. p. 76. T. XXVF. — Hist. d. poiss. T. 22. p. 333.

49

den af Halefiiinen. Buglinien stiger , naar Munden er lukket,
med en stærk Krumning steilt ned fra Spidsen af Undcrkjæben
til Brystfinnernes Rod og hüier sig derpaa i en noget concav
Bue opad, saa at Brystregionen bliver særdeles fremspringende.
Efter at have fortsat sit Lob et kort Stykke i ovennævnte Ret-
ning, bliver den næsten parallel med Ryglinien og skraaner forst
ved Gadborfinnens Begyndelse ganske lidt opad mod Ilalefin-
nens Rod.

Som en Folge af denne Bugliniens Retning falder Legemets
störste Höide lige under Brystfinnernes Udspring og indeholdes
paa det nærmeste sex Gange i Totallængden, medens den hos
Raphiodon vulpinus kun udgjör en Femtedcel af denne. Denne
Forskjel i Forholdet mellem Höide og Længde hos disse 2 Fisk
vedligeholder sig ogsaa længere bagtil, saa at Höiden ved Gad-
boret hos den nye Art indeholdes næsten 8 Gange (noiagtigere
7| Gang) i Totallængden , hvorimod hos den anden HiJidcn ved
Bugfinnerne (altsaa tæt foran Anus} kun skal udgjore en Siette-
deel af Kroppens Længde*}. Ved Halefinnens Rod endelig er
Höiden tre Gange mindre end over Brystfinnerne, og indeholdes
næsten 19 Gange i Totallængden.

Legemet er tykkest lidt bag Brystfinnerne, dog er Forskjel-
len mellem Tykkelsen her og over Gjællelaaget kun ubetydelig;
bagtil bliver det lidt efter lidt tyndere, saa at det ved Haleroden
kun er en Trediedeel saa tykt som paa det tykkeste Sted.

Hovedet er ligesom Kroppen meget sammentrykt, og dets
Sider convergere lidt nedad. Dets Længde (fregnet til Gjælle-
laaigets Rand} er ubetydelig större end Kroppens störste Höide

*■) Ojjsaa Forhuldet af et andet Maal til rotallængden viser, at den nye
Slægtstypus maa være mere langstrakt end R. vulpinus. Afstanden fra
Snudespidsen til det meest fremspringende Punkt mellem Brystfinnerne
indeholdes nemlig hos forslnævnte 41 Gang i Totallængden, medens
Forhoidel af disse Maal hos den sidste synes at være som 1:3^, saavidt
man kan donnne efter Afbildningen; thi det omtales ikke i nogen af
Beskrivelserne.

4

50

og indeholdes 5^ Gang i Tolallængden. Mundspalten er over-
ordentlig stor og stiger saa steilt nedad, at Overkjæbebenets
bageste Ende falder lige under Midten afOiet, naar man bringer
Fisken i en saadan Stilling, at Ryggen holdes parallel med den
horizontale Grundflade*}. Den overveiende Deel af Overkjæbcns
Rand dannes af Overkjæbebenene , der ere halvtredie Gang læn-
gere end Mellemkjæbebenene, og hvis bageste Halvdeel er ganske
svagt S formigt böiet. Naar Munden lukkes, lægger Underkjæben
sig foran Overkjæben , og naar Gabet opspiles , rager rigelig
Halvdelen af den frem foran Snudespidsen; i sin forreste Ende
er den udvendig lige i Symphysis forsynet med en temmelig dyb
og bred Grube.

I hvert Mellemkjæbebeen findes i den forreste Ende en
conisk, dog noget comprimeret, svagt krummet Tand, der har en
Længde af omtrent ,6 Millim. og kun ved et ubetydeligt Mellem-
rum adskilles fra den tilsvarende i det andet Mellemkjæbebeen;
bagved denne Tand folge 1-5 til 1(5, der have samme Form,
men ere flere Gange mindre og naac hen til den bageste
Ende af Benet , livor Tandrækken slutter med en Tand af
Störreise og Form som den forste kun endnu mere comprimeret,
saa at den næsten er tveegget.

Overkjæbebenene ere ligeledes langs deres hele Rand be-
satte med en enkelt Tandrække, som bestaaer af lutter smaae
spidse, omtrent en Millira. lange Tænder, blandt hvilke der dog
paa Grund af den successive Udvikling hist og her ere ind-
skudte nogle endnu mindre; deres Antal er nogle og tredive til
fyrretyve i hvert af Overkjæbebenene.

I Underkjæben findes for det forste paa hver Side af Sym-

*) Paa Spix's Figur af R. vulpinus falder derimod Enden af Ovcikjæliehcnet
et SlykUe bagved Oict, og hvis denne Afbildning er ganske noiaglig,
maa Mundspaltcn altsaa være lidt mindre stei! hos denne Fisk.

51

physis en krummet, meget spids Tand, der ganske har Form af
en Slangetand, og adskilles fra den tilsvarende ved den oven-
omtalte Grube; bagved denne sidder en næsten lige spids
og conisk, dog for og bag med en skarp Eg forsynet Tand,
der er 18 til 20 Millim. lang og meget mere end dobbelt
saa stor som selv de længste af alle de andre; og derpaa
folge endelig 28 til 30 spidse, comprimerede, næsten tveeggede
Tænder af meget ulige Storrelse , blandt hvilke navn-
lig 3 , der indbyrdes adskilles ved mellemstaaende mindre,
rage op over de andre og opnaae en Længde af en 7 til 8
Millimetre.

Naar Munden lukkes , optages Overmundens tvende mid-
derste Tænder af Gruben i Underkjæbens Symphysis, og dennes
to lange Tænder skjules da i to dybe Huller i Mellemkjæbe-
benene udenfor Ganeseglet; endelig findes der indenfor dette
nogle mindre Fordybninger, hvori Ujiderkjæbens övrige forlængede
Tænder passe ind.

Gane- og Vinge-Benene ere tæt besatte med yderst smaae
Tænder, hvis Störreise er saa ubetydelig, at de kun frembringe
en for Foleisen lidet mærkelig Ruhed.

Svælgbenene ere besatte med Floielstændcr , som vel ere
smaae men dog större end Ganetænderne. Endelig Andes der
paa Gjællebuernes indvendige Rand en Række Knuder , tæt be-
satte med fine Tænder eller Torne af saa ringe Störreise, at
man uden Lupe neppe bliver dem vaer med Undtagelse af de 3
til 4 paa Toppen af Knuden, der ere Here Gange större end
Resten.

Næseborene sidde meget nærmere ved Snuden end ved Oinene
og vise intet eiendommeligt.

Oinene ere næsten kredsrunde og middelstore, saa at deres
Diameter indeholdes omtrent sex Gange i Hovedets Længde
(regnet som forhen} og fire Gange i Afstanden fra Snuden til
Spidsen af den Beensplint, hvori Craniet bagtil ender. De synes
ved forste Blik mindre, end de virkelig ere, paa Grund af to

52

lodrette, ubevægelige Ôielaag , dor næsten skjule Halvdelen af
dem og dannes af en tyk, noget gjennemskinnende, adipos Hud,
som desuden udbreder sig over en Deel af Iiifraorbitalbuens Been-
plader. Den forreste af disse er meget stor og skjuler hele
den indre Rand af Overkjæbebenet; den er oventil skraat udhu-
let efter Oiet, saa at dens forreste Rand er betydelig længere
end den bageste og omtrent dobbelt saa lang som Benet er
bredt. Det andet Oiebeen har Form af en smal Rectangel,
hvis ene Diameter er fire Gange större end den anden; det
tredie er betydeligt större end andet men mindre end forste,
det naaer ligcsaa langt ned paa Kinden som de to forrige og
dets bageste Rand beskriver en betydelig Bue. Efter dette
folge endnu 3 smaae Oiebeen, der imidlertid ligge bagved
og tildeels ovenfor Oiet og ere skudte aldeles bort fra Kinden,
som næsten ganske skjules af de tre forste , idet der mellem
dem og Forgjællelaagct kun bliver et Stykke tilbage af lidt större
Brede end det andet Oiebeen, hvor Kindmusklernc blot bedækkes
af den sölvglindsende temmelig tykke Hud, der fra Kinden fort-
sætter sig ganske glat ud over Randen af Forgjællelaaget og
saaledes tildeels skjuler denne.

Forgjællelaaget har Form af en stumpvinklet Triangel, og
Gjællelaagets bageste Rand danner en afrundet Vinkel , der er
kantet med en temmelig bred Hudbræmme.

Gjællcspalten er overordentlig stor; i Gjællehuden tælles 5
Straaler, af hvilke den yderste er bred og sölvglindsende og
ligger tæt op til Mellemgjællelaaget, der tildeels bedækker den.

Hvad angaacr Formen af Skuldersystemets Knogler findes
der en fuldkommen Overeensstcmmelsc med R. vulpinus, saa at det
vil være tilstrækkeligt for deres Vedkommende at henvise til Va-
lencieiines's Beskrivelse.

Finnernes Straaleantal er:
Rygf. 2. 10. Gadborf. 2. Al. Halcf. 4 17.4. Brystf 1.15.*).

*) Gadborfinncns og llalcfimicns Siraalcr cro vanskelige at tælle, saasoni de

53

De uparrede F"iiuier ere alle ved Ruden beklædte med en
tyk, skjællet Ilud. Paa Rygfinnen naaer denne Skjælbeklædning
imidlertid neppe op over Finnens nederste Feratedeel eller
Fjerdedeel; paa Gadborfinnen og Halefinnen er den derimod
mere udbredt og indtager over Halvdelen af disse Finner.

Rygfinnen er rykket meget langt tilbage, saa at dens for-
reste Straale sidder ovenover den femte i Gadborfinnen. Dens
2 forste Straaler erc udcelte, de folgende dele sig mod Spidsen
i flere Grene, og den bageste er spaltet lige fra Roden , saa at
den paa en Maade kunde regnes for to Straaler. Det er en
kort Finne, hvis Længdestrækning er betydelig mindre end dens
Höide; den længste Straale er den anden, der er henved tre
Gange længere end den bageste , og Straalerne aftage bagtil
ligelig i Höide , saa at Finnens överste Rand danner en lige
Linie.

Hudfinnen viser intet eiendommeligt; dens bageste Rand
falder ovenover den tredie eller fjerde sidste Straale i Gadbor-
finnen. Denne sidste er meget lang men lav; den begynder
med 2 udeelte Straaler , af hvilke den anden er den störste af
alle og tre Gange længere end den forste; bagtil blive Straalerne
lidt efter lidt lavere , saa at den sidste neppe er halv saa höi
som den anden; imidlertid synes Finnen dog paa Grund af sin
betydelige Længde kun at tabe lidet i Höide bagtil. Den
indeholdes rigelig 4^ Gang i Totallængden og er saaledes
forholdsviis lidt kortere end hos R. vulpinus, hvilket ogsaa
stemmer med, at der hos denne Fisk findes 5 Straaler flere i
denne Finne.

Halefinnens ene Flig har , medens Fisken levede , lidt en
Beskadigelse, hvorfor Finnens Form ikke kan angives med fuld-

tildeels indhylles af en tyk skjællet Hud. De angivne Tal er Resultatet
af flere Tællinger, som ere anstillede saa omhyggeligen jeg foimaaede.
I den venstre Brystfinne findes en overtallig 16de Straale, der patholo-
gisk er spaltet fra en af de andre.

54

kommen Nöiagtighed ; den sjnes at have afstumpede Hjörner og
en lige afskaaren Bagrand; at den midderste Straaic skulde for-
længe sig udover finnens Rand saaledcs som hos R. vulpiiius,
maa jeg meget betvivle.

Brystfinnerne ere indleddede i meget skraa Retning lige ud
for og tæt op til det af Gjællelaaget dannede lijörne; de ere
spidse, seglformige og meget store, saa at deres Længde næsten
er lig med Kroppens störste Höide*}. Deres forreste Straaler
erc meget massive og plumpe; den forste er fladtrykt, uspaltet
og viser intet Spor til Leddeling forend i den yderste Fjerde-
deel; dette sidste er ogsaa Tilfældet med de forste af de spal-
tede Straaler, idet Leddelingen forst begynder der, hvor de for-
grenes. Den . anden Straale er længst, dog er den forste kun
lidet kortere.

Som allerede anfört mangle Bugfinnerne, men derimod fin-
des der indvendigen Bækkenknogler, der ligge meget langt bag-
til omtrent paa samme Plads, som de efter Finnernes Stilling at
domme maae have hos R. vulpinus. Uheldigviis vare disse Knog-
ler blevne overskaarne og betydelig beskadigede ved det Snit,
hvormed Bughulen var bleven aabnet, og da jeg desuden ikke
har turdet losne dem aldeles fra de omgivende blöde Dele , kan
jeg kun give en Beskrivelse af hele Bækkensystemets Form men
ikke gaae ind paa den nærmere Sammensætning af enkelte Knog-
ler. Det hele Knogleapparat er yderst spinkelt og har Form af
en Stemmegaffel, hvis Skaft dannes af et lille i Midtlinien lig-
gende Beenstykke, der har en Længde af henved 12 Millim. og
bliver lidt tykkere fortil , Inor det udsender 2 meget fine og
tynde Grene, af hvilke den höire er 33 Mill, og noget længere
end den venstre.

Skjællene ere meget smaae langs Ryggen, tiltage derpaa
i Störrelsc ned ad mod Sidelinien, hvor de störste findes,

*) 1)011 venstre i5ryslliinic er cl Slykkc korlcif ciid den höirc, som del sy-
nes, paa tirund ;if en Ceskadifrclse medens Fisken levede.

55

og blive derpaa atter mindre ned ad mod Bugens skarpe
Kjöl, dog ere de her endnu stedse betydelig större end paa
Ryggen. Deres Form vexler paa de forskjellige Steder af Kroppen;
men intetsteds cre de synderlig regelmæssige; paa Ryggen ere
de nogenlunde runde, langs Sidelinien uregelmæssig trekantede
og ned ad Bugen have de tildecis Form af en skjæv Fiirkant
med afrundede Hjörner. De vise intet Spoer til Viftestriber i
deres bedækkede Deel eller til Crenulationer i den frie bageste
Rand, derimod ere de forsynede med meget talrige concentriske
Væxtstriber.

Sidelinien udmærker sig ved en Eiendommelighed, som i
det mindste ikke omtales i Beskrivelserne af Raphiodon-Arterne;
de med Sliimkanal forsynede Skjæl folge nemlig ikke umid-
delbart paa hinanden, men vexle med Skjæl af sædvanlig Byg-
ning; da imidlertid hine ere betydelig större end disse, hore der
tvende simple Skjæl (det ene ovenover det andet) til at udfylde
Rummet mellem 2 med Sliimkanaler forsynede. I disse sidste
aabner Kanalen sig lidt bagved Midten af Skjællet, og udsender
fra dette Punkt til hver Side en Green, der i noget skraae Ret-
ning lober hen til Hjörnerne af Skjællets bageste truncate Rand,
og langs hvilken atter udspringe kamformigen en Deel mindre,
indbyrdes parallele Smaagrene, som i lige Retning lobe hen til
Skjællets Rand og give hele dettes bageste Deel et riflet Ud-
seende. Da mange af Sideliniens Skjæl mangle, kan deres hele
Antal ikke angives ganske noie, dog kan man med temmelig
Sikkerhed anslaae det til mellem 240 og 250.

Farven er blaagrön langs Ryggen og Overfladen af Hove-
det; den övrige Deel er sölvfarvet med et gyldent Skjær.

Angaaende den indre Bygning kan jeg kun tilföie et Par
enkelte Bemærkninger.

Spiseroret gaaer uden nogen Indsnöring over i Maven der
danner en lang (18 til 19 Centira.}, men temmelig snever cylin-
drisk Sæk, hvis Vægge tiltage noget i Tykkelse nedad mod
Bunden, og indvendigen ere forsynede med Længdefolder, der

56

blive l)na(ic talrigere og skarpere nedad. Pylorus sidder i en
Afstand af en tolv Centimetre ovenfor Bunden af Maven, som
saaledes danner en meget betydelig Blindsæk. Et lille Stykke
fra Tarmens. Udspring begynde Appendices pyloricac, der ere 17
i Tallet, 40 til 50 Millim. lange og indbyrdes forenede ved et
tyndt Mesenterium.

Bagved Appendices pyloricae gjor Tarmen en Bugt op ad
mod Leveren, böier sig derpaa alter nedad, gjor senere endnu
en mindre Bugt opad, og löbcr dernæst i lige Retning hen til
Gadboret. Maven var aldeles tom.

Maal angivne i Millimetre:

Totallængde 686.

Legemets störste Höide 122.

Legemets Höide füian Gadborfinnen 93.

Legemets Höide ved Haielinnens Rod 37.

Legemets Tykkelse ved Brystfinnernes Udspring .... 46.

Legemets Tykkelse over Rygfinnen 28.

Legemets Tykkelse ved Halcfinnens Rod 15.

Afstand fra Spidsen af Underkjæben til Gjællelaagets

Bagrand (ved lukket Mund) 126.

Afstand fra Snudespidsen ti! Nakken 77.

Afstand fra Snudespidsen til forreste Næsebor 25.

.\fstand fra Snudespidsen til Oiehulens forreste Rand . . 34.

Fandens Brede mellem Oinene 25.

Öicts Höidediameter 20.

Öiets Længdediametor 18.

Det opspilede Gabs Höide 82.

Underkjæbens Længde 85.

Ovcrkjæbebenets l^ængde 57.

Overkjæbens og Mellenikja'bens Længde tilsammen . 80.

Hovedets Tykkelse over Infraorbitalbuen 43.

Afstand fra Snudespidsen til forste Rygfinne 439.

Afstand fra Spidsen af Underkjæben til Gadborfinnen (ved

aaben Mund) 465.

Afstand fra Rygfinnen til Hudfinncn 86.

Rygfinnens Længdeslrækning 34.

I

57

Rygfinnens anden Straalc 58.

Gadborfinnens Længdestrækninf^ 155.

Gadborfinnens anden Straale 32.

Afstand fra Generationsaabningen til Gadborfinnen ... 26.

Brystfinnernes Længde 114.

Om Lovene for Farvefordelingen hos
Dyrene i Havets forskjellige Dybder.

Af A. S. Örsted.

For den umiddelbare Betragtning frembyder Havet stor Ecns-
formighcd i Sammenligning med Landene. Man kan reise fra
Nordpolen over Verdenshavet til Sydpolen, og Havet vil overalt
udfolde det samme eensformige Billede, medens de omgivende
Lande paa ethvert Sted frembyde den störste Afvexling i Cha-
rakteren af Bjergene og i Planternes og Dyrenes Physiognomie.
Denne Forskjel er imidlertid mere tilsyneladende end virkelig;
thi var vort Oie istand til med samme Lethed at gjennemtrænge
Vandet som Luften, da vilde vi ogsaa ved Betragtning af Havet
modtage det samme Indtryk af Afvexling i Naturens Physiognomie.
Ogsaa Havet har sine Bjerge og Dale, ogsaa i Havet frembyder
Plante- og Dyre-Verdenen paa de forskjellige Steder en eien-
dommelig Charakteer. Det er ikke alene under de forskjellige
Bredegrader, at der i Havet optræde forskjellige Arter af Planter
og Dyr, men ligesom de forskjellige Regioner af Bjergene have
sine charakteristiske Planter, saaledes ere ogsaa visse Arter af
Planter og Dyr fremherskende i de ulige Hoider af Havets Bjerge
eller i de ulige Dybder. Men vore Kundskaber til de organiske
Væseners Udbredning i Havet strække sig i Regelen kun til faa
Hundrede Fod under Overfladen. Over de större Dybder hviler

58

der endnu næsten fuldstændigt Mörko. Tager man i Betænk-
ning, at man paa nogle Steder ikke har fundet Bunden i en
Dybde af 2-5,300 Fod (mere end een geographisk Miil} , og
fremdeles, at Vandet allerede i en Dybde af 1500 Fod udover
et Tryk, som svarer til 30 Atmosphærer, saa indsees det let, at
der frembyder sig de störste Vanskeligheder for Undersogelser
i denne Retning. Som en Folge af den forskjellige Beskaffenhed
af de omgivende Medier, Vandet og Luften, maa der gjöre sig
ganske andre Love gjeldende for de organiske Væseners Udbred-
ning i Havet end paa Landet. Vi ville her kun tage Hensyn til
de Forandringer i de omgivende Mediers Beskaffenhed, som bc-
virkes ved en Hiiidoforskjel. Gaacr man ud fra den Grændse,
hvor det flydende og det luftformige Medium beröre hinanden,
da bestaae de væsentligste Forandringer, som foregaae opad, i
en regelmæssig Aftagen af Luftens Varme og Tæthed og i tilta-
gende Gjcnncmsigtighcd, nedad derimod, i en tiltagende Tæthed
og aftagende Varme og Gjenncmsigtighed. Men det er forst i
större Dybder, at disse Forandringer i Havets Vand, hvad Tempe-
raturen og Tætheden angaae, blive saa betydelige, at de kunne
have nogen væsentlig Indflydelse paa de organiske Væsener*).
I den Dybde, som her vil blive taget i Betragtning (fra Over-
fladen til c. 600 Fod) forcgaaer den störste Forandring i Lysets
Beskaffenhed. Medens der i de forskjellige Holder af Athmos-
phæren fornemmeligen kun finder en Forandring Sted i Lysets
Intensitet, som endda kun viser sig i nogen mærkelig Grad
i meget betydelige Höider, saa foregaaer der derimod i Vandel
allerede i Nærheden af Overfladen store Forandringer i Lysets
Beskaffenhed; idet nemlig Lyset ved at gaae igjcnnem Vandet

") Sabine (anrlt saaledes i det Caraibiske Hav Temperaturen, som i Over-
fladen var 28,5 forst i en Dybde af 5,600 Fod at rykke til 7,5. Man
kjcnder vel ikke nöiagtijyen Lovene for Progressionen af Temperaturens
Altagen i Havet; men saa meget synes dog vist, at Varmen i Begyndel-
sen aftager meget langsomt og derpaa i större Dybder pludseligen synker.

59

brydes saaledes, at de forskjelligen farvede Solstraaler, hvoraf
det ufarvede Lys er sammensat, ikke alle trænge lige dybt ned
i Havet. Det violette og blaa Lys kastes forst tilbage, dernæst
det gröiine o. s. v., saa at det rode Lys trænger ned til den
störste Dybde. Havet vil saaledes kunne inddeles i Regioner
efter Farven af det Lys, som er fremherskende i de forskjellige
Höider; og disse Regioner ville folge paa hinanden i samme
Orden som Farverne i det Farvebillede, som frembringes, naar
Sollyset gaacr igjennem et Glasprisme, nemlig fra oven nedad
den blaa, den violette o. s. v., og nederst den rode Region.
Vi vide vel ikke, til hvilken Dybde hver af disse Regioner stræk-
ker sig (i hvilken Henseende der upaatvivlclig maa vise sig store
Forskjelligheder under de forskjellige Bredegrader, da den Vin-
kel, hvorunder Solstraalerne træffe Havfladen, er forskjellig}, men
ifölge de Forsög, som af Harvey ere blevne anstillede med Dykker-
klokken , har det viist sig, at det rode Lys, idetmindste paa
nogle Steder allerede er fremherskende i en Dybde af 60 Fod,
saa at altsaa der alle de andre Farvebelter maa ligge imellem
denne Dybde og Overfladen. Da en Forandring i de ydre Mo-
menter altid er ledsaget af en tilsvarende Forandring i de Orga-
nismers Natur , med hvilke de staae i Beröring — saaledes an-
tage i de tropiske Lande paa de Höider af Bjergene, der have
samme Temperatur som de nordlige Lande, ogsaa Vegetationen
samme Charakteer, som i disse Lande — • saa kunde man af det
som i det Forcgaaende er fremsat med Hensyn til de Forandrin-
ger, som Lyset undergaaer i Havet, forud slutte sig til, at de
Forskjelligheder, som vise sig hos Havets Dyr og Planter i de
forskjellige Regioner af Havet, som ikke ligge meget dybt under
Overfladen, maatte grunde sig paa Indvirkningen af det Lys,
hvori de leve, eller med andre Ord bestaae i en Forskjellighed
i Farven. De senere Tiders Undersögelser have nu ogsaa virke-
ligen vist, at dette gjelder med Hensyn til de Planter, som voxe
i Havet. Algerne, der med faa Undtagelser ere de eneste Plan-
ter, som her komme i Betragtning, ere ogsaa den eneste Klasse

60

blandt Planterne, hvor Farven afgiver en af de væsentligste Cha-
rakterer for de Ordener, hvori den inddeles, saa at man endog
herfra har hentet Benævnelserne for disse, og inddeelt dem i:
Grunalger (Chlorospcrmeæ), Brunalger (xMelanospermeæ) og Rod-
alger (Rhodosperraeæ). Men her viser sig nu det hoist mærke-
lige Forhold, som man hidtil ikke har tillagt en saa almindelig
physiologisk Betydning, som det vistnok fortjener, at disse 3
Ordener ikke voxe i de samme Dybder af Havet ^ men Grönalgcrne
voxe nærmest Overfladen , derpaa folge Brunalgerne og endelig
Rodalgerne i den störste Dybde (omtrent til 300 Fod), saa at
man maa antage, at disse Regioner falde sammen med de oven
omtalte Lysregioner af en tilsvarende Farve, eller at Algerne have
samme Farve som det Lys, der er fremherskende i den Region,
hvori de voxe*^.

Paa min Reise i Vestindien og Central -Amerika var det en
af de Hovedopgaver, jeg havde sat mig, at anstille Ligttagclser
over Planternes og Dyrenes Udbrediiing i de forskjellige Dybder
af Havet; og jeg troer at være kommet til det Resultat, at de
Dyr i de tropiske Have, der erc bundne til en vis Dybde (og
dette er Tilfældet med de fleste) , ere underkastede den samme
Lov for Farvcfordclingen, som vi have seet at gjælde for Hav-
planterne, saa at ogsaa Dyrene ligesom Planterne have din Farve,
som er fremherskende i det Lys^ der findes i den Region^ hvori de leve.

Inden jeg gaaer over til i Korthed at beskrive de Regioner,
hvortil Dyrene i de tropiske Have kunne henfores efter deres
Farve, maa det bemærkes, at der her som ved alle saadanne
Inddelinger ikke kan drages nogen skarp Grændse imellem de
forskjellige Regioner, da de gaae gradviis over i hinanden, og at
heller ikke alle Dyrene, som ßndes i en vis Region have den
Farve, hvorefter Regionen bærer Navn; men denne Farve er frem-

*) Scc: Agardh: Novitiæ floiæ Svcciæ ex Algarum familia, og Oisled: De
regionibus marinis p. 36.

61

herskende hos de Dyr, som i Masse ere de overveiende og saa-
ledes bestemme Regionernes Charaktcer, saa at hvis man tænkte
sig Vandet bort, vilde de forskjellige Regioner af Dyr træde frem
som Bælter af forskjellig Farve, der dog ikke vilde vise sig skarpt
begrændsede, men gaae gradviis over i hinanden.

1. De violette og blaa Dyrs Region er fremherskende i Over-
fladen af det aabne Hav. Mange Dyr af de forskjelligste Klasser
tilbringe nemlig hele deres Liv i Overfladen af dette, saa at de
ikke komme i Beroring med Bunden og kun tilfældigviis bringes
i Nærheden af Kysterne. Disse saakaldte pelagiske eller ocea-
niske Havdyr opfylde Havet under alle Breder lige fra Polerne
til Æquator i en næsten uendelig Mængde, og da de ofte leve
selskabelig i tætte Masser, meddele de Havet undertiden i mange
Miles Omfang en eiendommelig Farve. Det tilsyneladende saa
eensformige og döde Hav viser sig ved en nærmere Undersögelse
at rumme en Rigdom og Mangfoldighed af organiske Liv, der
maaskee er stürre end nogetsteds paa Jordens Overflade.
Ehrenberg har saaledes godtgjort, at Havet overalt, om det
ogsaa synes aldeles klart, dog er opfyldt med microscopiske
Organismer*). Dog vil man lettest kunne forestille sig de pela-
giske Havdyrs næsten utrolige Mængde, naar man betænker, at
det er dem, som ved deres lysgivende Egenskab bevirke at
Oceanet om Natten faaer Udseende af et Flammehav. Hvor for-
skjelligen disse Dyr end iövrigt ere byggede, saa have de dog
næsten alle det tilfælleds, at de ere meget gjennemsigtige og
vandklare, ofte i den Grad, at man meget vanskeligen bliver dem
vaer, om de ogsaa ere tilstede i stor Mængde, saaledes de fleste
Phyllosomer, Pteropoder, Salper, Meduser o. m. a. En stor
Mængde af pelagiske Havdyr, ja maaskee de fleste, kunne ikke
taale Indvirkningen af det stærke Sollys om Dagen. De leve
derfor kun om Natten i Nærheden af Overfladen, men gaae om

') Monatsber. rier Bcri. Akad. Mai 1844. p. 18.

62

Dagen i störrc Dybder. Dog er der nogle Dyr, som gjöre en
Undtagelse fra denne almindelige Regel. Der er nemlig nogle,
som ere saaledes byggede, at de ikke kunne sænke sig ned i
Dybden. De tilbringe hele Dagen lige i Overfladen af Havet,
der imellem Vendekredsene gjengiver Himmelhvælvingens dybe
blaa Farve; men de have ogsaa alle uden Undtagelse en stærk violet
eller blaa Farve Saaledes de gaadefuldc Physalier, der ved de-
res luftfyldte Blære faae Udseende af prægtigtfarvede Sæbebobler,
saaledes alle 10 Arter af Slægten Velella, saaledes Actinecta,
Glaucus og Jan th Ina.

2. De jordfarvede og brogede Dyrs Region findes ogsaa i Over-
fladen af Havet, men i Nærheden af Kysterne, hvor den indta-
ger det Bælte, som ligger imellem Havets höicste og laveste
Stand, saa at Dyrene her leve lige saa meget i Luften som i
Vandet. Der gjor sig derfor heller ikke her saaledes som hos
de Dyr, der stadigcn leve under Vandet nogen bestemt Farve
gjeldende. Rene Farver ere her meget sjeldne. Den störste
Forskjellighcd i Charakteren af Dyrene i denne Region beroer
paa Kystens Beskaffenhed, eftersom den dannes af steile Strand-
skrænter eller en flad sandig Strandbred. Paa de steile Strand-
skrænter er det Arter af Slægterne Chiton, Siphonaria, Littorina,
Turbo, Trochus, Nerita, Cerithium og desuden Ascidier, Holo-
thurier og Artinier, som erc fremherskende. Naar Vandet viger
tilbage, blive de siddende fasttrykkcde til Klippen, ofte udsatte
for Indvirkningen af de brændende Solstraaler. Disse Dyr ere i
Almindelighed jordfarvede som Klippen, hvorpaa de leve. Paa
de flade sandede Kyster er det fornemmeligen Krabberne, som
ere fremherskende. En utallig Mængde Huller i Sandet fore ned
til deres underjordiske Boliger, hvor de tilbringe den störste
Deel af Dagen, medens de om Natten komme frem for at söge
deres Fode. Saale.dcs Arter af Slægterne Gecarcinus, Gelasimus,
Ocypoda og Albunea.

3. De griinne Dyrs Region er ikke udviklet uden i Bugter,
hvor Vandel er roligt, og hvor iblandt Algerne de grönne Cau-

63

lerper er fremherskende. Den strækker sig indtil faa Fod under
Havets Middelstand. Hos de mange Arter af Slægterne Aplysia,
Actæa, Synapta, Holothuria og Actinia, som ere charakteristiske
for denne Region, er den grönne Farve overveiende. Det er og-
saa her, at de forskjellige Arter af Corallinernes Slægter Dicho-
tomaria. Udotea, Halimeda og Penicillus, der alle ere udmærkede
ved en grön Farve, have deres egentlige Hjem.

4. De gule og brune Dyrs Region strækker sig fra c. 10 til
c. 50 Fod under Havets Overflade. Til denne Region hore
Koralrevene, som omgive de vestindiske Ocr og lobe parallelt
med Kysten i vexlende Afstand fra samme. Det er især Hetero-
pora palmata og H. cervicornis, som spille den vigtigste Rolle
ved Dannelsen af disse Rev, da de opnaae en saa betydelig
Störreise, at de paa Havets Bund træde frem ligesom paa Lan-
det Skovenes Træer over den lavere Vegetation. De have lige-
som de her fremherskende Arter af Slægterne Porites, Manicina,
Millepora, Nullipora en brun eller gul Farve, hvilket ogsaa gjel-
dcr om de her forekommende Gorgonier, saasom Gorgonia Fla-
bellum, Eunicea succinea, Eunicea suberosa o. (1. a.

5. De rode Dyrs Region strækker sig fra det foregaaende
Bælte til en Dybde af omtrent 500 Fod. Ved Amerikas Kyster
har jeg ikkun været istand til at kunne undersoge denne Region
til en Dybde af 200 Fod; derimod lykkedes det mig i 1S15 at
opfange Dyr ved Dröbak i Christianiafjord fra en Dybde af hen-
ved 600 Fod. I denne Dybde fandtes Astrogonium granuläre,
Astrogonium Miilleri v. Düben, Spatangus purpureus, Araphidotus
roseus, Holothuria elegans og Virgularia mirabilis at være frem-
herskende. Hos dem alle er den rode Farve overveiende, hos
nogle endogsaa meget stærk og uden Indblanding af nogen anden
Farve. Det samme fandtes at være Tilfældet med det langt over-
veiende Antal af Dyr, som leve i denne Region i de tropiske
Have. Næsten alle Arter af Crustaceer, Annelider, Mollusker,
Straaldyr og Polyper, som leve i denne Dybde have en aldeles
rod Farve.

Üd

6. De hvide Dyrs Region omfatter alle de store Dybder i
Havet, som ligge under den foregaaende. Hvor dyht denne
Region gaaer, falder sammen med det Spörgsmaal, til hvilken
Dybde der overhovedet findes Dyr i Havet, et Spörgsmaal, som
man efter den nærværende Tids Kundskaber ikke er istand til at
besvare med Sikkerhed. De Dyr, som man hidtil kjender fra de
störste Dybder ere: Umbellularia Encrinus fra 1416 Fods Dybde,
Dentalium sp. fra 1440 Fods Dybde og endeligen microscopiske
Dyr (?), som ved den engelske Sydpolsexpedition i 1841 — 43
under Capitain Ross fandtes i en Dybde af 1620. Vel har
man ved Gibraltar fundet Brudstykker af Skaller i en Dybde af
5700 Fod, hvorved det bliver sandsynligt, at der ogsaa i denne
Dybde findes Dyr; men seer man hen til det uhyre Tryk som
Vandet udover i störe Dybder, der efter Parrots Beregning alle-
rede i en Dybde af 1500 Fod belöbcr sig til 750 Pund paa hver
Quadrattomme, betænker man fremdeles, at Saltholdigheden (ifölge
Lyell) i saadannc Dybder er mange Gange större end ved Over-
fladen, og at Temperaturen her efter d'Urvillcs Beregning holder
sig constant paa — 2", saa bliver det meget sandsynligt, at i de
store Dybder af Havet alt organisk Liv cfterhaanden forsvinder,
ligesom paa Toppen af de höieste Bjerge.

I

Fiskene cre blandt alle Havets Dyr de, som mindst ere
bundne til Opholdet i en bestemt Dybde; mange foretage endog
regelmæsigen Vandringer, hvorved de komme til at opholde sig
snart i Nærheden af Overfladen, snart i betydelige Dybder. Dog
synes ogsaa hos dem, som have et mere stadigt Ophold i en
bestemt Dybde den Farve at være fremherskende, som Lyset har
i den Region, hvori de leve. Jeg skal her kun gjörc opmærk-
som paa, at den blaa Farve er overveiende hos Scomberoides og
hos Clupeacoi, der maaskec af alle Fisk ere de, som tilbringe

65

den længste Tid lige i Overfladen af det aabne Hav, den gronne
og brune derimod hos PIcuronectidæ, Gadoides og Apodes, som
fortrinsviis leve i en Region, hvor det gronne og brune Lys maa
antages at have Overvægten, og endelig at jeg i Vestindien fandt
de aldeles rode Arter af Slægten Chironectes bundne til Opholdet
i de rode Dyrs Region.

At der under de höiere Breder ikke viser sig samme For-
skjellighed i Farven hos de Dyr, som leve i forskjellige Dyb-
der*), har vistnok sin Grund deri, at, da Lysstraalerne her træffe
Overfladen under meget forskjellige Vinkler i de forskjellige Aars-
tider, saa trænge de forskjelligen farvede Straaler heller ikke al-
tid lige langt ned, saa at der altsaa i samme Dybde kan være
overveiende rödt Lys paa een Aarstid, medens paa en anden det
brune eller gule Lys er fremherskende o. s. v. I Nærheden af
Æquator derimod, hvor Solstraalerne hele Aaret igjennem falde
paa Overfladen omtrent under den samme Vinkel, maa ogsaa i
en vis Dybde Lysstraaler af den samme Farve have Overvægten
til alle Tider. At det kun er i det aabne Hav, at den blaa
Farve er fremherskende hos de i Overfladen levende Dyr, der-
imod ikke ved Kysterne, synes let at kunne forklares derved, at
Dyrene her leve under Indvirkningen af det fra Havbunden og
Kysten tilbagekastede Lys, som ikke har nogen blaa Farve, me-
dens det blaa Lys er fremherskende i Overfladen af den Deel af
Havet, som er fjernet fra Landet og som er saa dybt, at de
fra Bunden tilbagekastede Lysstraaler ikke kunne have nogen
Indflydelse.

Jeg skal her endnu kun bemærke, at den Lov, som jeg i
det Foregaaendc har sögt at vise at gjörc sig gjeldendc blandt
Havets Dyr, nemlig at de have samme Farve som det Lys, un-
der hvis Indvirkning de leve, maaskee ogsaa vil kunne tjene til

*) At denne Forskjel ogsaa her liæder frem i en vis Dybde er allerede om-
talt ved de löde Dyrs Hejjion.

66

at forklare, hvorfor mange Dyr, som leve i Luften, i Farve sam-
stemmer med de Planter eller den Jordbund , hvorpaa de for-
nemmeligen have deres Ophold (Exempler herpaa ere saa talrige
blandt Firbenene, Slangerne og Insecterne), idet disse Dyr ogsaa
leve under Indvirkningen af Lys af en bestemt Farve, det nemlig
som kastes tilbage fra Planterne eller Jordbunden.

Om Slægten Isis og de under Isis
hip pur i s Linn. sammenblandede Arter.

Af Prof. J. Slemsirup.

De i Museerne under Navnet Isis hippuris Linn. forekom-
mende Koralformer frembyde et saa forskjelligt Udseende, at den
Tanke let kunde opstaae, at liere Arter maatte være indbefat-
tede under dette Navn. En nærmere Undersögelse viser da og-
saa, at der ved Siden af den Række mindre væsenlige Form-
forskjelligheder, som Leddene paa samme Koralbusk fremvise
og som kjendelig beherskes af en igjenncm alle Leddene gaaende
fælleds Grundform, findes andre og væsenligere Forskjelligheder,
navnlig i denne Leddenes Grundform samt i Korallens Grende-
ling m. m., og jeg mener i disse Forskjelligheder at linde et
Udtryk for Arternes Forskjellighed, og at kunne henföre de For-
mer, som jeg har havt Leilighed til at undcrsöge i et noget
rigeligere Antal, til folgende Arter:

1. Isis hippuris Linn. Stp. ; raniosa, ramis longis , sub-
virgatis strictis rigidis; articulis calcareis elongatis, subcylin-
dricis, duplo-triplo longioribus qvam latioribus, sæpc coalescen-
tibus ; nodis corneis, brevissimis; articulis ramulorum lon-
gissimis, passim processus rameiligeros cmittentibns. hine uiii-
bi-cornibus.

Scba. Thes. III. t. CX. lig. 1. p. 202.

67

Sol Ellis. t. III. fig. 1—5. p. 105—7.

Esper. Isis. Tab. III. A. iig. 1—4. (Copie efter Sol. Ell.)
Isis. Tab. III. fig. 2 — -3 , rimeligvis ogsaa fig."^ 1.
(Stamme og tytkere Grene) I. p. 35. 37.

Stammen har Tilböielighed til at opsende lange , trinde,
stive Grene, der dele sig sjeldnere end hos de folgende Arter.
Leddene ere valtseformede og temmelig lange, saa de med en
Tykkelse af 2 — 4 Linier have ofte en 2 — 3 Gange saa stor
Længde; de tyndere og ydre Led ere i Forhold endnu længere,
men de smaae Torne, Grundleddene til nye Grene, paa Siderne af
dem berövc dem noget af deres valtseformede Udseende. Da
Hornleddene ere saa korte i Forhold til Kalkleddene, dækkes de
ved disses Væxt i Tykkelse langt -tidligere end hos andre Arter,
og allerede paa Grene af 3 — '4 Liniers Tykkelse træffer man
ofte större Partier af aldeles sammensmeltede Kalkled; herved
foroges endmere den Stivhed i Grenene, som allerede var betin-
get ved Kalkleddenes Form og Hornleddenes Korthed. De for
Slægten eiendommelige dybe Furer have et aldeles lige Lob ned
af de lange Led og, hvor disse ere sammensmeltede, ned af hele
Grenen og antyde altsaa, at de hule Ror , som i Analogie med
Forholdet hos nærstaaende Slægter deri maa have deres Leie,
hos denne Art have en uafbrudt retliniet Lob. De mindre Grene
udgaae ligeoverfor hinanden fra to modsatte Sider af de större,
og ville altsaa paa Exemplarer, der ere nogenlunde fuldstændige,
ved denne tveradcde Stilling , give enhver större Gren et mere
eller mindre fjerdannet Udseende.

Af de anförte Figurer er unægtelig Sebas den fortrinligste,
skjöndt Espers ogsaa meget charakteristisk gjengiver samraen-
voxne Ledpartier af de större Grene og Stammerne. Figuren
hos Solander og Ellis ^ der tildels fremstiller Korallen dækket
med sin Bark, har jeg saameget mindre taget i Betænkning at
fore herhid, som det i Beskrivelsen er fremhævet, at Kalkleddene
vare cylindriske og som Solander selv har været opmærksom paa
den Forskjel, Formerne i don Henseende fremböd.

68

Arten er ostindisk, mon om de nærmere Forhold ved dens
Forekomst og Udbredning kan jeg kun anföre, at Solander og Ellis
havde deres Stykke fra Sundastrædet , fra en lille Oe (Prince
Island} paa Sydsiden af Sumatra, og at den rimelig ogsaa findes
ved Amboina; idetmindste omtaler Rumph i Herb. Amboin. VI.
p. 229 en Isisform med lange og sammensmeltende Led, som
jeg formoder er denne; forholder dette sig saa, synes Arten efter
de Steder at domme, hvorpaa den af Havet opkastes, at fore-
komme i Nærheden af klippefulde Kyster med stærk Brænding,
men i större Dybder.

2. Isis moniliformis', ramosior; ramis longioribus Iaxis;

articulis calcareis brevioribus , medio incrassatis, ad nodos cor-

neos longiusculos at constrictos plus mimis attenuatis, ramulos

et rameilos moniliformes constituentibus.

Seba. Thesaus. CX. fig. 2. p. 202.

Rumph. Herb. Amboin. VI. pi. 84. fig. C*).

Esper. Isis. Tab. II. (^efter et Exemplar sendt fra Chemnitz}.

Denne Isis, som ikke forekommer sjelden i Samlingerne, er

ligesaa charakteristisk ved sine Hornlcds stærke Udvikling som

ved sine Kalkleds eiondommelige Form. Paa Grene af 3 — ■4'"

Tykkelse ere Hornleddene ofte ligesaa lange eller endog længere

end Kalkleddene, der i mange Tilfælde kun som en tynd Skive

eller Kile ligge mellem Ilornpartierne. Paa de tyndere Grene

ere de vel noget kortere i Forhold, men dog altid længere end

hos alle de andre Arter af Slægten. Kalklcddene ere tykke, lidt

smallere imod begge Ender, ofte aldeles bonneformede, og give

navnlig de mindre Grene megen Lighed med en Perlesnor.

Furerne paa Overlladen synes ikke fuldt saa dybe som hos de

andre Arter, men lobe lige efter Længden af Leddene , som hos

den foregaaende Art. De grenbærendc Fremstaacnhedcr paa

•*), Senere er Jc<t bleven opiiiiPiksüin paa en ret Kjendelii; Fiffur i lloiittuyns
Natuuilyke historie of nilvocrij^e bescliryvin«,^ iler Dirren . Platilrn en
Mineraalcn o. s.v. 1ste Decis 17«le Sluk. I'laat. CWXI. Ii?>. I. p. 239. Am-
slerchiMi 1772. Kiffnrcn Irenistiller Modstykket med Stanuner.

69

Leddene ere særdeles korte o^ uddanne sig i de allerfleste Til-
fælde kun til en Knude eller Bukkel paa Leddene; ikke sjelden
seer man endog Grenene udgaac fra Llornleddene, saaledes som
allerede Seba har bemærket det om sit i ovenanförte Figur af-
bildede Stykke ("ramulis potius ex cornea materie prognascen-
tibus"}.

Af Figurerne er Espers den' mest charakteristiske , da den
baade fremstiller de mindre og de större Grene.

Arten er sikkert fra Indien. Rumph omtaler under hans forste
Art af Accabarium, at der forekommer en Form med meget frem-
herskende Hornled. Det fra Chemnitz til Esper sendte Stykke
var vistnok, ligesom Hovedmassen af hvad Chemnitz sendte ham,
hjembragt med vore Chinafarere.

Denne Art staaer iövrigt nær ved den af Rumph Pag. 228
beskrevne og PI. 84 A. afliildedede Accabarium littoreum, som
voxer saa almindelig omkring Mollukkerne og Bandoöcrne og
som er en Kystform, der kun forekommer i meget ringe Dybde,
efter Rumph paa 2 — 4 Favne Vand ja endog saa nær Vand-
skorpen, at Vandet til visse Tider kan forlade den. Jeg vilde
derfor ogsaa foreslaae at beholde Navnet Isis littorea for den.
Da jeg ikke for Oieblikket har Exemplarer for mig, kan jeg ikke
her gaae ind paa en nærmere Beskrivelse af den ; imidlertid
findes den at afvige fra I. moniliformis derved at dens Kalkled
ere længere og mere aftyndede imod Enderne; Hornleddene ere
langt svagere og paa Grene af 3 — 4'" Tykkelse ville de sjelden
udgjöre mere end | af Kalkleddenes Længde. En Figur af denne
Art findes ogsaa hos Esper Tab. I. efter et Stykke, sendt ham
fra Chemnitz.

Den Tanke har oftere foresvævet mig, at I. moniliformis
maaskee kun var en sygelig udviklet Form af en I. littorea, som
af en eller anden Grund ikke havde havt Evne til kraftigen at
uddanne Kalkleddene, men jeg er dog stedse kommen længere
bort fra denne Anskuelse af flere Grunde. For det forste fore-
kommer I. moniliformis for hyppig i Samlingerne til at kunne

70

antages at være tilfældig sygelige Jîuske; dernæst have alle de
Stykker, jeg har scet, foruden de hos den charakteristiske store
Hornlcd, tillige havt de tyndere Grenes Kalkled af den tykkere
og budtede Form , som er saa eiendommelig for den og som
ogsaa er godt gjengivet i den Esperskc Figur; endelig synes
Rumph i Figur B. PI. 84 at have afhildet det nederste Stamme-
stykke af denne Art, og da denne Figur skal være hans species
marina, hvoraf han ikke kjender Grenene men kun Rod- og
Stammestykkerne, der netop skulle forekomme paa betydelige
Dybder — fra 60 til 80 Favne —, vilde Arten altsaa i sin Fore-
komst afvige ganske væsenligt fra den ovennævnte Lavvands-
form I. littorca.

3. I polyacantha', ramosissima; ramis et ramulis flcxuosis
multoties divisis , diffusis, sæpe coalitis; articulis variæ longi-
tudinis, ramorum subcylindricis, semitortis, obliqve-truncatisj
ramulorum vero longioribus, pluribus in unum coalitis, hine poly-
morphis, cruciatis, multispiiiis, ramclligeris; (sulcis profundissimis,
articulorum ramorum plus minus flexuosis , ramulorum vero
undulatis, tortuosis).

Skjöndt denne Form er forekommet mig hyppigst i offent-
lige og private Samlinger, har jeg ikke med Sikkerhed kunnet
finde den omtalt eller afbildet hos nogen Forfatter. Maaskee
turde dog Pallas tillige havt denne Form for sig, hvorpaa enkelte
Udtryk synes at henpege. Den er meget kjeiidclig ved den tætte
uregelmæssige Forgrening og de mindre Grenes forskjelligformede
Led , hvis mer eller mindre valtseformede Axedel er temmelig
lang, men ligesom vreden og pigget eller tornet i flere Retnin-
ger, idet den bærer 2 — -5 lange Fremstaaenheder, der udgaae til
flere Sider og tydeligen ere ligesaa mange med Leddet sammen-
voxne Sideled, eller Grundled til Sidegrene. Idet Leddene eflcr-
haanden fortykkes paa de större Grene, optages kjendelig mere
og Mere af disse Torne eller Grene i selve Axedelen, og Led-
dene nærme sig derved mere Valtseformen , men ere dog stedse
temmelig uregelmæssige og halvvredne. Derfor have de dybe og

71

brede Furer paa Leddenes Overllade ogsaa et mere böict og
vredet Lob og et ligesom forgrenet Udseende , hvor Furene
fra Tornene lobe sammen med dem. Hornleddcne ere stærke,
indtil halv saa höie som Kalkleddene, mon altid meget indknebne.
Jeg kan ikke med Sikkerhed angive hvorfra denne Art er;
men jeg vil gjöre opmærksom paa, at Pallas som bekjendt be-
mærker at have faact sine Exemplarer af Isis hippuris fra Ame-
rika ("mare americanum unde ipse habui'J, og at Lamouroux
mærkeligt nok siger: "ainsi que Pallas, tous les échantillons que
j'ai vus , venaient de l'Amérique principalement des Antilles ".
Iraod disse bestemte Vidnesbyrd er der ingen Grund til at nægte
en amerikansk Forms Tilværelse, og jeg fristes til at antage, at
min /. polyacantha maaskee kunde hidröre fra denne Verdens-
del. Imidlertid har det hidtil ikke været mig muligt at skaffe
mig Vished om at Formen forekommer der.

Foruden de her kortelig omtalte Arter findes der upaatviv-
lelig endnu flere andre; idetmindste har jeg fra Selskabsöerne
erholdt tvende smaae Exemplarer af 2 til 3 Tommers Höide,
som i deres hele Ydre vise sig forskjellige fra de ovennævnte;
men da Exemplarerne ere saa smaae, tor jeg ikke udkaste
nogen Artsmærke efter dem. Begge Exemplarerne, som ere op-
stillede i Universitetsmuseet under Navn af Isis saiicornia^ vise
paa de til Hornleddene stodende Ledflader langt stærkere Straale-
striber end de foregaaende.

Efter saaledes at have sögt at charakterisere de Arter, jeg
mener at kunne opstille, maa jeg med et Par Ord gjöre Rede
for mine Grunde til at lade en af de Former, som jeg anseer at
være indbefattede i den ældre Isis hippuris, endnu beholde dette
Navn. Dels er nemlig denne Form en af de ældst bekjendte,
som man vil see af Sebas Figur; og dels er det den Art,
som har mest Lighed med den Plante (Equisetum Linn.), der
har givet Anledning til det ældre Navn; endelig er det forekom-
met mig sandsynligt, at det maa have været denne, som Linné

72

nærmest har lunt lor ()ie ved sin lorstc Beskrivelse i Museum
Tessinianum; je^ maa nemlig i denne Henseende bemærke, at
den Tessinske Samling i sin Tid blev indlemmet i Universitets-
museet, og at der blandt de heri fra de ældste Tider opbevarede
Koraller ere Stammer og Grene af store Buske af de to Arter
jeg har kaldet I. hippuris og polyacantha. Da nu denne sidstes
Grene og Led ikke ligne de af Linnée citerede Figurer, er
der Sandsynlighed for at det er den forstnævnte Linné har
beskrevet.

Da de ovenfor anförte Kjcndetegn for Arterne fornemmelig
ere tagne af Leddenes Form, og denne ikke er aldeles ens paa
den hele Koralstok, om den endog overalt vedligeholder et al-
mindeligt fælleds Præg, er det en Selvfölge at man til Adskil-
lelsen af de forskjellige Arter maa sammenligne hele Partier af
Led, der omtrent indtage den samme Plads paa Koralstokkcn,
og som ere i deres mest eiendommelige Udvikling. Man maa
endvidere til Sammenligning ikke tage de allertykkeste Grene,
eller Stammedelinger, da Leddene i disse i Reglen cre sam-
mensmeltede til en fast sammenhængende Koralmasse, heller ikke
de allertyndeste Grene , hvis Led endnu undergaae liere Foran-
dringer. Det er nemlig et Punkt, hvorpaa jeg mener at man ikke
har været tilstrækkelig opmærksom, at der til Grund for hvert
större Led som oftest ligger flere mindre , stillede enten i een
Retning efter deres Længdeaxe , i hvilket Tilfælde det af hine
Smaaled sammensmeltede större faaer en fremherskende Længde-
strækning, eller stillede tillige som Smaagrene ud fra denne Ret-
ning, hvorved det deraf opstaaende större Led bliver mere fliget
eller lappet. De lange cylindriske Led hos Isis hippuris cre saa-
Icdes fremkomne derved at en Rad af 2, 3, 4 Smaaled ere sam-
mensmeltede i hvert; medens de Higede næsten tornede Led af
L polyacantha antyde Sammenvoxninger af en Gruppe af Smaaled
i forskjellige Stillinger. Man kan overtyde sig derom dels ved
at undersöge de tynde Kndegrene og deri forfÖlge Leddenes
Overgang til den fuldutlviklcde charaktcristiske Form , dels ved

73

at gjennemslibe Leddene eller gjöre tynde Plader af dem , hvor-
ved de oprindelige Hornpartier, der sammenbandt Smaaleddene,
enten komme aldeles tydelig tilsyne eller, om Absorption har
fundet Sted, robe deres tidligere Beliggenhed ved Kalkleddets
indre Bygning (jfr. det snart udkommende forste Hefte af Gæa
Danica. Tab. H. fig. C — C". Da alle Led ere furede efter
Længden paa Overfladen, forklares det herved let, hvorfor de
Fremstaaenheder eller Torne, der udgaae fra de storre Led, have
Furerne gaaende næsten lodret paa Leddenes, thi disse Frem-
staaenheder eller Torne maae ifölge det Foranförte oprindelig
have været selvstændige Smaaled, som udgik fra Hornpartierne
mellem de Smaaled, der senere ere smeltede sammen til et
storre.

Denne Oprindelse af Fremstaaenhederne eller Tornene paa
Leddene er ikke uden Betydning, forsaavidt den forklarer en til-
syneladende Afvigelse mellem Slægten Isis og de andre leddede
Koralslægter, navnlig Mopsea] sidstnævnte Slægt blev af Lamou-
roux fjernet fra Isis paa Grund af en formentlig Forskjel i den
saakaldte Barks Tykkelse , men skiller sig ogsaa fra Isis ved de
overordenlig lange cylindriske Led, der ikke ere dybtfurede men
blot stribede. En langt væsenligere og mere physiologisk Be-
grundelse af denne Slægt har Ehrenberg imidlertid troet at burde
sætte i det omvendte Forhold, der formentes at være mellem
Kalkleddene og Hornleddcne i disse to Slægter og (maaskee
som en Folge deraf, maaskee som en Grund dertil) det for-
skjellige udspring. Grenene og Knopperne skulde have. Hans
herpaa stillede Slægtscharakterer for begge Slægter lyde fuld-
stændigen saaledes (Korallenthiere des rothen Meeres p. 44):
Mopsea. Isis.

"stirpe nodosa"; "stirpe nodosa";

"articulis (internodiis) cakareis^ "articulis (^internodiis) corneis^
non ramiferis " ; non ramiferis";

"geniculis (nodis) corneis^ "geniculis (nodis) calcareis,

ramiferis". ramiferis".

74

Heraf skulde man antage en dobbelt Modsætning mellem
disse to Slægter, den ene udtalt deri, at hvad der er hornagtigt
hos Isis er kalkagtigt hos Mopsea og vice versa, den anden
yttrende sig deri, at Knopper og nye Grene udskyde hos Mopsea
af de hornagtige Partier, hos Isis af de kalkagtige. Denne sidste
Modsætning er for det Ydres N'edkommende rigtig og bor som
et let gribeligt ydre Kjendotegn bibeholdes i Slægtcharakteren,
men naar Hensyn tages til den ovenanförte Dannclsesmaade af
Kalkleddene, sec vi at Modsætningen kun har sin Grund i en
Sammensmeltning af liere Horn- og Kalkled til et större, og at
den genetisk oploser sig i en oprindelig Overensstemmelse, idet
Grene eller Knopper fremskyde under samme Forhold og paa
samme Steder hos Isis som hos Mopsea. Men fordi visse op-
rindelige Hornled hos Isis ligge skjulte i Kalkleddene, og det
Homologe til mange af Mopseas Hornled altsaa for en Del er
at söge i visse Smaadele indenfor Isis's Kalkled, deraf fölger dog
ikke, at de blivende Hornled hos Isis igjen ere at finde i Kalk-
leddene hos Mopsea; og enhver Sammenligning viser noksom at
ogsaa de svare til Hornleddene eller nodi hos Mopsea og de
andre leddede Koraller. Den forste Modsætning, som grundet
paa en feilagtig Sammenligning, maa derfor nödvendig gaae ud
af Slægtscharakteren , og denne bor formentlig omformles
saaledes:

Mopsea. Isis.

"stirpe nodosa"; "stirpe nodosa":

"articulis (_internodiis} calcareis, 'articulis (internodiisj calcareis,
non ramifcris" ; ramiferis" ;

"nodis corneis, ramiferis. "nodis corneis, non ramiferis".

For imidlertid ikke at tillægge disse Slægtcharakterer större
Vægt, end der virkelig tilkommer dem, med Hensyn til Forskjcl-
len i disse Formers indre Væsen, maa man erindre, at Kalk-
leddene hos Isis ere blevne grenbærende derved, at de have
optaget de ellers grenbærende Hornled i sig. Ved Benyttelsen
af Charaktererne maa man desuden, ligesom tidligere, see bort

75

fra at der undertiden hos Mopsea, ligesom ogsaa hos Melitæa, kan
imod Reglen udgaae en Gren fra et Kalkled, medens omvendt
hos Isis, ligeledes imod Reglen, Grene nu og da findes ud-
springende af et större Hornled. Ja de ovennævnte Arter af
Isis danne endog i den Henseende indbyrdes en Formrække,
som lober jevnsides med den man finder hos de forskjellige
yngre og ældre Led paa samme Koralbusk, idet man hos Isis
moniliformis hyppig nok seer en lille Gren udgaacnde fra Horn-
leddet, saaledes som allerede Seba bemærkede det (ramulis po-
tius ex cornea materie prognascentibus), og hos I hippuris un-
dertiden endnu træffer et lille Kalkled, som ikke er bleven fast-
kalket til Hovedleddet, hvorimod hos I. polyacantha et sligt Led
overmaade tidligt sammensmelter med det större Kalkled og
danner de især hos denne Art stærkt fremstaaende Torne.

Da hos alle tre levende Slægter af leddede Koraller: Me-
litta, Mopsea og Isis, og ikke mindre hos den uddöde Moltkeana,
Hornleddene eller nodi forsvinde aldeles baade i alle de
störste Grene og i Stammen, og med dem altsaa de hidtil an-
vendte væsenligste Charakterer hos Slægterne, skal jeg ikke nægte,
at jeg anseer Slægterne langt bedre betegnede ved den Forskjel,
vi allerede kjende i Kalkleddenes indre Bygning, Form og Over-
fladens Beskaffenhed, Forhold, der alle ere væsenlige Udtryk for
de indre Deles Organisation, og som afgive anvendelige Charak-
terer i de Tilfælde, hvor alle andre svigte, f. Ex, hvor man kun
kan have löse Stykker eller Led, saaledes som det med fossile
saa ofte er Tilfældet, eller hvor man kun har med de sammen-
voxne Stamraestykker at gjöre.

Til Slutning endnu dette : Ehrenberg har foruden den col-
lective Art I. hippuris Linn., endnu een Art under Slægten Isis,
nemlig I. elongata/^amrr. Denne maa imidlertid efter den oprindelige
Beskrivelse saavelsom efter Philippis senere Iagttagelse, Erichsons
Archiv 1S4Ö , gaae over til Mopseaslægten. Der bliver saaledes
tilbage i Slægten Isis kun de Arter, hvori Isis hippuris deles.

76

Oni Rhizomets Bygning hos Primula
auricula og chinensis.

Af Chr. Vaupel.

Af Lyst til at prove, hvorvidt de Mohi-Ungerske Love om
dicotyledone Stengiers Væxt ogsaa omfattede Rhizomerne , især
(lem, der ligesom de bedst kjendte Palmestammer ere Stengler
uden Interfoliardele, har jeg anstillet anatomiske Undersögelser
over Rhizomet af de tvende Primula-Arter: P. auricula og P.
chinensis. Resultaterne af disse ledsagede af Tegninger frem-
lagde jeg i et Mode i den naturhistoriske Forening den 9de
Marts 1849.

Karbundterne hos Aurikelrhizomet ere spredte mellem de
amylumholdige Celler ligesom i en Palmestamme, uden Tendents
til at danne sammenhængende Ringe. Dette Forhold forandrer
sig ikke med Aarene, men gjenfindes hos 2 — 3 og fleer-aarige
Rhizomer. Karbundterne opstaae samtidig med Bladene alene i
Toppen; andetsteds i Planten finder ingen Udvikling af Karbund-
terne Sted, nemlig ikke i Peripherien, hvorfor man om dette
Rhizom kan sige det Samme som om Palmestammen, at Kar-
bundterne have en begrændset Udvikling.

Disse Eiendommeligheder i Udviklingen*) gjenfinde vi hos Rhi-
zomet af Primula chinensis. Det voxer alene i Toppen, og besid-
der ingen peripherisk Væxt, ligesom de monocotyledone Plan-
ter. Derimod ere Karbundterne, hvad de anatomiske Forhold
angaaer, ikke leirede efter den monocotyledone, men efter den
dicotyledone Typus i en , ikke sammenhængende. Kreds omkring
Marvparenchymet.

Af disse Undersögelser er det klart, at de tvende ovennævnte
Rhizomer i deres Udvikling forholde sig saaledes, somMohl beskriver
at det finder Sted hos de monocotyledone Stengier.

I

*) „Physiologiske" Eicndonimcliglicdcr citer nogle nyere Forfattere.

Videnskabelige Meddeleiser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjöbenhavn.

1849. Udgivne af Selskabels Bestyrelse. 'Nv, 6.

Om nogle danske Planters Fordeling og

formodede Grændser for deres

Udbredelse.

Af Joh. Lange.
(Udtog af et i Modet d. 25. April 1849 meddeelt længere Foredrag.)

De Meddelelser, jeg tillod mig at forelægge den natur-
historiske Forening i Modet d. 25. April 1849 , indlededes ved
en Foreviisning af nogle Kort, illuminerede i den Hensigt der-
ved mere at anskueliggjöre F'ordelingen af endeel Planter i den
danske Flora, hvortil jeg knyttede deels de Bemærkninger, jeg
maatte ansec fornodnc til Kortenes Forstaaelse, deels nogle Be-
tragtninger over Forholdet mellem Danmarks og Naborigernes
Florer , samt over Plantefordelingen indenfor Danmarks egne
Grændser. Da jeg imidlertid antager, at de omtalte Bemærk-
ninger ville tabe endeel af deres Betydning ved at offenliggjöres
uden at ledsages af de Kort, hvortil samme vare knyttede, har
jeg istedetfor at indsende til Foreningens Bestyrelse Foredraget
i dets Heelhed, indskrænket mig til at meddele i et Udtog de
vigtigste Momenter af samme, i det Haab, at selv en slig kort

78

og forelöbig Meddelelse*) kunde foranledige en eller anden Bo
tanikcr, som enten opholder sig eller foretager Reiser i Provind-
serne, til at anstille lignende Iagttagelser og bekjendtgjore Re-
sultaterne af disse. Det er ved Fleres forenede og fortsatte
Virksomhed i denne Retning man kan haabe endelig at opnaae
en sikkrere Kundskab end den vi hidtil besidde angaaende de

*) Jeg behover ncppe at bemærke, at ikke alene nærværende Uddrag maa
betragtes som lorelöbigt i den Betydning, at jeg haaber senere at kunne
ofTenliggjörc samme i en mere udforlig Form i Forbindelse med de oply-
sende Kort, men at mine Optegnelser i det Hele kun ere forelöbige, for-
saavidtsom adskillige Egne i Landet enten ere ufuldstændigt undersögte
eller idetmindste ikke gjennem ofFenliggjorte Meddelelser have erholdt
en saa nöiagtig Beskrivelse, at jeg deraf bar været istand til at uddrage
et sikkert Resultat. De Egne i Danmark, for hvilke jeg har havt det
fnldstændigste Materiale til Afbenyttelse deels fra egne Iagttagelser,
deels igjennem skriftlige eller trykte Meddelelser af Andre ere: af
Sjælland den nordösllige Deel (mellem Helsingör , Roeskilde og Kjôben-
bavn) samt den vestlige Deel (især Omegnen af Sorö og derfra til Skjei-
skjör og Holbek), af Fj/e« Egnen omkring Hofmansgave, Hindsholm samt
Strækningen fra Svendborg til Faaborg; den oslligc Kyst a{ Jylland fra
Randers til Kolding, samt Ôerne Lolland- Falster, Möen og Bornholm.
Er der nu end i disse mere gjennenisögte Egne Meget tilbage at opdage
og berigtige, saa gjælder dette dobbelt om de i botanisk Henseende min-
dre bekjendte Dele af Landet, f. Ex. det vestlige Fyen og flere af de
omkring Fyen spredte Smaaöer; Ocrne Samso og Læso; Jylland N. for
Limljordcn (en Egn af Landet, som vistnok ofte og af Forskjellige har
været bereist i botanisk Oicn)ed, men om hvilken man dog ligefuldt maa
beklage, at medens man kjender en stor Deel der forekommende sjeldne
Planter, er næsten aldeles Intet bekjendtgjort angaaende det Characte-
ristiskc ved Vegetationen, de Arter, som der savnes o. s. v.), dernæst de
kun sparsomt bcsögtc Vesterhavsegne fra Agger til Hjerting. Hvad ende-
lig Slesvig angaaer , da horer dette Hertugdomme vistnok til de bedst
undersögte Dele af Landet, og selv de Materialier, jeg for dets Vedkom-
mende har benyttet, cre ikke faa, nemlig: Hornemanns Plantelære, IVol-
tes Novitiæ fl. llolsaticæ og Bidrag til F'iora Danica, de Iagttagelser, jeg
selv har havt Leilighed til at optegne paa en Reise i adskillige Egne af
Hertugdömmet, men især de I5idrag, som Dr. Poulsen velvilligt har med-
deelt mig, og som ere byggede deels paa egne Iagttagelser under et
fleeraarigt Ophold der, deels paa Gjennemsyn af Andres Herbarier. Men

79

enkelte Arters Forekomst og Begrændsning i Landet og dettes
forskjellige Provindser, og det har været mit Haab, ved det Ar-
beide, hvoraf ncdenstaaende Linier ere et Uddrag, at bidrage en
liden Skjærv til dette Oiemeds Opnaaelse.

Da jeg foretog mig at illuminere de ovennævnte Kort, gik
jeg ud fra den Forudsætning, at de Planters Fordeling, som jeg
derved önskede at betegne, hurtigere oversees og lettere fæster
sig i Erindringen ved at antydes igjennem Farver paa et Kort
end paa sædvanlig Maade ved Opregning af Voxesteder. Til
forelobig Afbenyttelse ved den som en Prove foretagne Illumina-
tion valgte jeg et i en temmelig liden Maalestok udgivet Kort
over Danmark med Hertugdöramerne o. s. v. af G. A. Müller
1848. For enhver Plante, som jeg herpaa vilde betegne , valgte
jeg en tilsvarende Farve, med hvilken jeg illuminerede ethvert
Sted, hvor Plantens Forekomst var mig bekjendt, og det saale-
des, at hvor jeg var sikker paa sammes ligelige Fordeling over
et stürre Distrikt eller idetmindste af mange opgivne Data havde

den ri^e Skat af Krfaring i Henseende til Slesvigs Flora, som Prof. Noltc,
den, der læn^rst og grundigst har undersögt dette Hertugdönimes Vege-
tation, nödvendigviis maa have samlet i den KækUe al' Aar siden hans
Novitiæ udkom, er desværre hidtil utilgjængelig for Publikum , og det
er saaledes rimeligt, at en stor Deel af hvad der for ()ieblikket kan be-
nyttes til Kundskab om Slesvigs Flora , vilde modificeres eller endog
omstödes hvis den længe og længselluldt imödeseete Flora over Hertug-
dommerne af den nævnte Videnskabsmand forelaae til Afbenyttelse.
Ogsaa er det at beklage, at det Herbarium for Hertugdommerne, som
udgives af Cantor Hansen, aldeles ikke angiver de deri indeholdte Plan-
ters Voxesteder, ja ikke engang indeholder Oplysning om i hvilket af de
3 Hertugdömmcr de enkelte Arter ere samlede, saa at denne Samling,
der forövrigt indeholder mange interessante Planter, ingensomlielst Be-
tydning kan have for den, der kun betragter Slesvigs Flora med Udeluk-
kelse af Holsteen og Lauenburg.

TildetForanstaaende kunde jeg önske at foie den Bemærkning, at ligesom
jeg erkjendtlig paaskjönner de talrige og vigtige Bidrag til Kunilskab onr
den danske Flom, som jeg allerede fra Flere har modtaget, vil jeg frem-

80

Grund til at antage en saadan. blev dette antydet ved hcel Illu-
mination af den paagjældende Strækning, hvorimod jeg ved spredte
Farvepletter antydede Voxestederne for de Planter, som jeg idet-
mindste indtil videre maattc antage at have en sporadisk Ud-
bredelse. Ved at gjennemgaae Arterne i vor Flora for at ud-
finde dem, der meest egnede sig til paa denne Maade at frem-
stilles, fandt jeg disse at være af et ikke meget stort Antal, og
jeg har kunnet samle de vigtigste paa 10 Blade med omtrent
10 Arter paa hvert Blad*). Det er nemlig naturligt, at der for-
trinsviis kun kunde være Tale om at optage saadanoe Plante-
arter, som i nogle Egne af Landet forekomme hyppigt, i andre
sparsomt eller aldeles mangle, uagtet de samme eller lignende
Betingelser for deres Forekomst synes der at være tilstede, og
om hvilke det da ligger nær at drage den Slutning, at de her i
Landet finde deres geographiske Begrændsning i en eller anden
Retning.

deles væie taknemmelig' for enhver Bemærkning og Iagttagelse i denne
Henseende , som disse og andre Botanikere , med hvem jeg ikke hidtil
har staaet i Forbindelse, vilde belroe mig til Afbenyttelse. Uagtet jeg
fortrinsviis maa onske Bidrag fra de ovenfor nævnte mindre omhyggeligt
undeisögte Egne , saa ville dog Meddelelser fra enhver Egn være mig
kjærkomne , hvad enten disse indeholde Berigtigelser og Udvidelser af
det her Fremsatte eller aldeles nye Iagttagelser. Den Vei, ad hvilken
jeg troer at en Botaniker, som stadigt opholdir sig i en vis Egn og un-
dersöger denne, vil virke til störst Nytte og opnaae det sikkreste Resul-
tat, er at affatte saa fuldstændige og nöiagtige Lister over denne Egns
Planter som muligt, og ved hver Art at angive hvilken Rolle den spiller
i Vegetationen der, f. Ex. om den forekommer hyppigere eller sjeldnere
der end andetsteds, om den har en ligelig Udbredeise eller kun viser sig
sporadisk , og isaafald om den er bunden til visse Jordbundsforhold
o. s. V. I tvivlsomme Tilfælde, f. Ex. ved kritiske Arter, vilde det være
önskeligt om Exeniplarer af disse maattc ledsage Benuerkningerne.

*) Et storre Antal kan vanskeligt rummes paa eet Kort uden at bevirke
Forvirring i Ovcrsiüloti.

81

Herved lededes jeg over til en Sammenligning af vor Flora
med Nabodorerne for at komme til et sikkrcre Resultat med Hen-
syn til hiin forelöbige Slutnings Rigtighed eller Urigtighed. Ved.
saaledes at gjennemgaae alle de Planter, som her have en ind-
skrænket Udbredelse og sammenligne denne deres Udbredelse i
Danmark med Angivelserne i de vigtigste nordeuropæiske flori-
stiske Arbeider , har jeg troet at et Antal af noget over 100
Arter med större eller mindre Grad af Sandsynlighed kunde an-
tages her i Landet at finde en Grændse for deres Voxekreds,
nemlig omtrent paa folgende Maade:

a. Planter, som i Danmark synes at have Grændse i

nordlig Retning 54.

b. Planter, som i Danmark synes at have Grændse i

ostlig Retning 30.

c. Planter, som i Danmark synes at have Grændse i

vestlig Retning 18.

d. Planter, som i Danmark synes at have Grændse i

sydlig Retning .55 8.

Den Fremgangsmaade, jeg har anvendt for at udfinde det
ovenstaaendc Antal af Planter, som med Hensyn til deres Ud-
bredelse i Europa synes netop i Danmark at ophore, er omtrent
den samme, som er fulgt i Grisebachs Skrift "Die Vegetations-
linien des nordwestlichen Deutschlands" *), som i Tabelform med-
deler en Oversigt over de Planter, der af lignende Grunde an-
tages af Forf. at finde Grændsen for deres Voxekreds i det af
ham omhandlede Gebeet.

*) Særskilt Aftryk af Göttinger Studien 1847. Til dette Skrift, som inde-
holder mange interessante Oplysninger, henvises de Læsere, som inter-
essere sig for sliffe Undersogelser.

82

Det falder nu vistnok strax i Oinene, at mange andre Grunde
end netop de climatiske Forhold kunne virke til at begrændse
en Plante indenfor en vis Kreds*), men man feiler dog neppe
meget ved at antage, at de climatiske Betingelser, som den mæg-
tigste Potens ved Planternes goographiske Fordeling, ogsaa ved
den störrc Deel af de i ovenstaaende Sum samlede Planter har
den væsenligste Indflydelse paa den Grændse , der for disse er
antaget. Det var desuden ikke min Hensigt ved nærværende
Meddelelse at opstille Hypotheser angaaende de særegne Grunde
til hver enkelt Plantes Begrændsning indenfor vor Flora (dertil
er f. Ex. min Kundskab om vore Jordbundsforhold altfor ufuld-
kommen), men jeg troede at det ikke vilde være uden Interesse
at erfare det omtrentlige Antal af Arter, som i et Land, der vel
ikke i og for sig har nogen meget eiendommelig Vegetation, men
paa Grund af dets Beliggenhed som et forbindende Led mellem
Nordsoens og Ostersöens, mellem de nordiske Bjerglandes og
det nordtydske Slettelands Florer altid fortjener Opmærksomhed,
maaskee netop bedst ere egnede til at characterisere vor Flora
som en Mellem- eller Grændseflora.

*) At en stor Mæno;de Planter her, ligesom andetsteds, have en indskræn-
ket Udbredelse paa Grund af Jordbundsforhold, er bckjendt nok. I de
nedenstaaende Bemærknin<Ter (f Ex. i hvad der er anfört om Vegetatio-
nen i Fyen) vil man endvidere fiiidc adskillige Exenipler paa Planter,
som her i Landet have en bestemt afgrændset Udbredeise, uden at samme
kan forklares hverken af climatiske Grunde , da de samme Arter fore-
komme i alle Nabolandene, eller af Jordbunds-Forskjellighoder , da de
synes at forholde sig ligegyldigt imod disse i de Egne, hvor de fore-
komme , men sandsynligviis maa söge« i andre Aarsager. Exempelviis
nævntes her Plantago media, som efter mine egne fortsatte Iagttagelser
og efter alle de Meddelelser, jeg har erholdt af Andre, ikke er funden
paa llalvoen S. for Aarhus og ligeledes ikke i Fyen med Undtagelse af
Hindsholm, hvor den er almindelig. I de samme Egne hvor denne mang-
ler, forekomme andre Arter, f. Ex. Eciiium vulgare, Arclium tomentosuni
kun yderst sjeldent og sporadisk, medens disse andetsteds (f. Ex. i Sjæl-
land) hore til de almindeligste Veiplantcr.

83

Til Lettelse ved Sammenligningen med Nahoflorerne med-
deltes en Oversigt over disses resp. Artsantal ug over de Arter,
som Danmark har forud for enhver af dem. De Lande, med
hvilke Sammenligningen nærmest er anstillet, ere Sverige og
Norge*), Storbrittanien**) og Tydskland***), dog er ved Bestem-
melsen af de enkelte Planters Begrændsning stadigt taget Hen-
syn til de fjernere Lande: Holland****), Belgien -J-), Frankrig -|"{-),
de russiske Östersö-Provindser-{"}"|-), og Finian d-J-f-j-j-). Artsantallet
i alle Florerne er uddraget af de phanérogame og höiere cryp-
togame Planter, med Udelukkelse af Mosser og alle lavere Cryp-
togamer. Nedenstaaende Tabel angiver de ved Sammentælling
udfundne omtrentlige Talstörrelser^):

*) Fries, Siiinina Veojetabilium Scaiidiiiaviæ. — Hartman, Handbok i

Skandinaviens flori, 4 Uppl.
**) Babin^ton, manual of british botany, 2 edit.
*"'•"") Koch , iSynopsis florae Gernianiæ & Helvetiæ ed. 2. a) 3Ieyer, Flora

hanoverana excursoria. — b) Wimmer, Flora v. Schlesien.
****) Hall, Flora Belgii septentrionalis.

-j-) Lcjeunc & Courtois, Compendium floræ Belgicæ. ^

■{■f) Loiseleur-Deslongchamps, flora tallica. — Grenier & Godron, flore

de France,
•{-f f ) Ledebour , flora Rossica. — Weinmann, enum: stirpium in agro
Petropolitano.
f fti) Fries, Summa Veg. Scand.

1) At forövrigt Talstörrelser som de i den vedföiede Tabel anförte maa be-
nyttes med Vaisomhed ved Sammenligningen, er en Solvfölge. Saaledes
er det af Kochs Flora omfattede Gebeet baade paa Grund af den store
Udstrækning og de meget afvexlende Localforliold egenlig mindre egnet
til Sammenligning med vor Flora, og jeg har derfor i Parenthes vedföiet
Antallet af ,\rter i et Far af de bedst undcrsögte og beskrevne tydske
Specialflorer , nemlig a) den hanovershe Flora (indbefattende, efter
Meyers fl. Hanov. 1849, foruden Kongeriget Hanover, Oldenburg, Lauen-
burg og Holsteen med tilgrændsende Dele af Alecklenburg, Brandenl)urg,
Sachsen og Westphalen) og h) Schlesien (efter Wimmer). Da den forste
af disse Florer omfatter de Egne af Tydskland, som have störst Lighed
i Vegetationen med Danmark og den sidste i Areal (830 Q M.) ikke af-
viger betydeligt fra Danmark med Slesvig (848 Q iM.), ansaae jeg deres

6"

84

Anl.'iJIcl af Arter i hver
af de sammenlignede
Florer

De Arter, som findes i
Danmark, men sav-
nes resp. i de andre
Florer, udgjöre om-
trent

Tydskland

og
Sch\\eitz.

Stor-
brittanien.

Sverige.

Danmark.

Norge.

3510
(a. 1540)
(b. 1334)

1650

1600

1300*)

1230

20
(a. 40)
(b. 190)

140

90

310

Det bemærkedes (uden forövrigt at gaae ind paa Spörgs-
maalet om Planternes Vandringer) at af de Arter, som i disse
Bemærkninger nærmest ere Gjenstand for Betragtning, have vi
det störste Antal tilfælles med Tydskland, hvilke da her natur-
ligst have deres Nordgrændse og især forekomme i de sydlige
Egne af Landet (Slesvig, Lolland-Falster og Bornholm), færre med
det sydlige Sverige (vestlig Grændsc — • meest i Sjælland og paa
Bornholm) og det mindste Antal med iVorge og Nord-Sverige
(sydlig Grændse — • især i det nordlige Jylland og tildeels i
Nordsjælland).

De nöiagtigere Angivelser af de enkelte Arters Udbredelse i
Danmark og Naborigerne ere optegnede paa en Tabel over alle
de omhandlede Arter, som kun finder sin Plads i en udförligere
Behandling af dette Emne, men ikke i dette kortere Uddrag.
Exempelviis fremsættes her dog nogle af disse for al give et
Begreb om den fulgte Methode:

Artsantal for ret passende til Afbenyttelse ved en planleslatislisk Sanl-
moniigning. (Det iiiaa naiurligviis for Schlesiens Vedkonnnende stadigt
erindres, at delte er et Bjergland, som mangler Kystfloia , og at Forhol-
det i Danmark er aldeles modsat).

*) I Hornemanns nedenfor nævnte Afhandling 1821 angives Antallet af
Phanerogamer i Danmark til lOG-1 .\rtcr.

85

u

^

^

^

^;^

^

=s

i)

SJ _•
bt bl

s;
br

= o:

o

« c
bc OJ

ËFbr,

1. o

o

9 —■
^1

■ O

■d

^ • o

~ o

■y; ■ -

-fT.^

K'-Æ

K^

- "o

-

ro
fer

VI

-■2.

^ ro

c ij

"^ 0)

" <D

t3 -?

'^ ~

ns bc

•3 bt

U^

-^ bC

j

p S

- 2

ro -

ro 3

re o

=

~ LC

-=■■«

^^

TifcK

•t:^

j

U.

X

b

U.

tL.

O

c"

O

1

to

0)

.5

o

ro

■S
1!3 ro

o

c .
ro c
ro o

■^ 3

0)

E-i

Î/2 re

c/; —

'^

^

o

o

'?:c

T3

'^ 't

ro -

S

ro ^

ts'H

(8 ^

^ -3

^ «

-:ä ro

■S ,2

-a :=

M

•cO

t:0

■SiS

,^

>^

>-3

>>

H

f-

^

H

H

)!r: -o bf.

,•

13

1

f

bD

Ü

>>

B

c •

c

re

U

w ?

u

-3

c

bf -

S

-T u

n

(U

u

O ^

<o

w

br

-S 2

bf

bt--

bc

u

ea S"

Ol

V 1^

u

9

=3

ca

CC o

S2

^

.5f^

a-

bf

- c

br

btw

bc

bj:

^

>:^ re
ro M

■6

^■H

'Z "^

>

c
re

ro

re

c re
re —

ii

kb

,— ■>-%

Lb

fe<

te.

ro

tb
in

o o

TI

S
O

fé

2

tt,

rn

irt j5<=

ro (M

be •

ro

>->

"bf

LO

'>^r^

*?o

oô

._

^

O

re ja

o"

t»

r-' "^

c _

Ü

O

Æ

"S

br

— rr

"öi

c

D

"O

■^

:=

S

•O .•

- -S

o

ro

«5

:0

<u

«i.

=ë^

'S

v—/

>

"re

^

V

<

SJw

i: «

re ""

Ö

s

X

o

Cfi'

S

o

-a -o

= o

K

K

^;

&

2;

a

J

1

^

o

in

o

c

"O

O)

O

re

^

3

es

c

c

o

.J

■«

u

^

bf;

*^

.^

^

s.

c

<»

S

=

«

o

V

u

"Z.

„ o
S 'bl;

ro 5

o

"*

c
5

ro

Oh
><1

3

0.

n

—

O

C

^

ro

CS

ce

^

VI

>►

S

3

~

ro =c

*«

"w

V

"3

— zz

■p

13

bf

>-^

^W

>^

o

-a

sa

rv

c/i

^

—

bc

»^

o

o

■3 c~

<?:

S

T3

^

3 u

„

3

■S J!"

c~

B

re

o

«

Tttz;

|Sc

|55

c

>i

(U

U

w_

H-

sa

ca

bD

11

re ro

bc

1

.** '^

3 ^ ,«^

!— ro

•^

^ —

.3 t^

-J 3

OJ =

li

3
ro

re

ro 5;, 3

c; bc-=

-3=C
O '■

|c2

to o

Ä

«1 =

S:2

IT'S

«* bc

1

bc ^-—

*=t «

^«

1

ucß-5

5==

u re
o ~

£Ä ^-

a

K

Ä

ß5 ,.-

;!,

;jcc

T3^

«

.a
S

s

o

1="

'3'_

tl 3

ce S=

„ fct

3 =

•="2

5
ro
bc

*8 1

s

-3

'■3
"3 >-.

bc

ro re

ö

s s

>»

ro "2

rë "3

«

-? ~

bc

«o ^

bCc^i,

2 *^

î;

ÛJ ^

t/i

Ü

55

*te

n

bc

«i,s

re

^-.lTS

<

e a

3 .:§

•= "^

Is

■^ Fas

=0-3

= =

0*^

N* T3

•3 ï •

aj -J

13

*> re

= "■::;

=o .

S

ro - o

= 13 -J

> >

re

s >=

>-i

"?»

Ü -»

<—>

1—5

^

I.

/— >

-—N

^^

^

3 S"

_ C,

^ O

13

J-^

5 -3

w

S

VI

w 3

'^ 3

ro
>
ro

ro
ro

ro
VI >

ro

bt^

o

86

§ Il £

2

-C — 85 —

5 =- £ "^
9- tii =

s 01Ï5

S 9d

— w _.

WW

-—

—

—

j-_

o

—

■^

3"

(t

»

3

X

ç^

3.

s

=

=.

>

O

ïi

ii

a

z:

»

—

—

^

_;.

3

15

ü

o

^.

a

^

—

3

5

i

C_

V.

Jq_

o

r

7/

=

SJ

2

a

t-

c

— -

o

Ï5

_

o

^^

C^

2

2?

5 S

O:

c-

O-

p

Ü

C.Q.

5?

Ä

Ä

s

~

C

s-

S»

•-<

-±

o

3 -^

29

Vj

EL
li

5-

PO

O:

■^

o O:

(t

=

2^

ft

c-2

2

»

rë*

c

C-.

fe

T]

ft

?C>:

s

2.

• Ü1
3 to

2

3 ^

a

ri 2

■^

o

22. 9

B

<

S

a. 2
3. o
S o

1 35

c
2

a. TI

o
o.

T-j

C

1 3

<

S

?î*

C:

C:

to

en s ^

^^

"^

Si-T! 3- (^

«-<

' o r= *

O

O H

a.

T-, 3 . >

t»

7^

s:
3
C

"H

«-<

c3 r" = .<*

o.

SJ

-«IS

ïi'

i-?r S

t2!

5Ö

!ï3 en ^

^

M t^ M ^

C/)

3q a
tt 3

,_, a.

ä « 3 -^ ,5

^3 Ol .

o o

ÏQ

-î _

ft

s a:
O 3

D-a,

?=;^

• en

O: ■

tt

2, o*

•Il

2

T^ a

■^

~'

-lis:-

2 2 - ^ t/:

^ ir-

S E'Æ

• o

s 3 -î

en

M W "^

Tl

en

=-<

3 3 r

.-■

'<

H a. O' as
^- 2.' 4:-£

en — 2x? > Hiq ^ ^ " ^

2- — ™ — .="'-"^ ^3 3 3. a:

anki
aïK
spoi

a-
i5'

ft ~
2-= =a

'

sitz.

•ig, Beigiei
(Sussex),
(sporad.)
id, Belgien
skland, Me
»nie, Fran
Bcig., V.'l
klenburg
ayern , C
weitz og F

•ig, Bclgie
, vcstl.Ty
ad. i Schle

2

ç:
ft

c
n

orinan-
Engl.,
dsoen.

1, Eng-
Tydsk-

, vestl.

cklenb.

krig.

^ydskl.,

(spor.),

sterrig,

rankrig

n,Eng-
Iskland
sien og

-2

as

C[.'"=i Z -. K aj p - es iQ
a:~*— -Os— Oft

• ~ " • '5 ciq ■ g o

oq

y Ti PS

Pt --
~* 3 PS _

-- « ïq ? 2 05 pî

(t - -• 2. -• = 3

Ë: 2 3 y '^ ?"'?

e

S- ^

<

<^

2

2

PS

PD

©

O

(n

F

F

^

PB

Ë:

2

2

J

iq"

o

o

Ä

PS

95

M

c

^^\

Pt

2

âT

CÖ

PS

c

PS

3
CL

PS

s

^mm^

99

(»5

-5

•O

^

as

O

PS

&

-5

S

2

^.— /

2

en

t/5

en

2

f

o

<

<

<

o

es

C! -.

3 — n>

—

et

Pt

3

»iq

_5Cn
12

U3 — .

rige , F

'ydskl.,

lelleniste

3
C

iq

Pt

'Jq'

iq

o

2

£*"
2. —
S -'■

PTlq

»S =-

1"

i~

iq

- i=

as J
5 Ti

3 T B5

^

r_

—

35

s (S

2 -

5" ~ —

V.

-.

a

3

p;

^

3 Ï5 -

^

„„

»

zz

a. o

s:

*^

"

as

^

c

a.

15 ?

.5-ï

E^

et

C:

a»

I

I

87

Ved at gjennemgaae de ovenfor som Exempel nævnte Plan-
ter vil man finde, at adskillige af samme ikke her have den
absolute Grændse for deres Udbredelse, men at de efter et be-
tydeligt Spring atter komme frem som Fjeldplanter, f. Ex. Draba
incana, der i nordligere Lande ikke er sjelden, men S. for Dan-
mark forst kommer frem igjen i Pyrenæerne , Schweitzer-Alperne
og Kaukasus. Omtrent ligesaa forholde sig Polygonum viviparum,
Melampyrum silvaticum og nemorosum foruden flere i dette Ud-
tog ikke nævnte Arter. Den Begrændsning, som finder Sted i
vor Flora for disse, gjælder altsaa kun deres Udbredelse som
Sletteplanter. En anden Bemærkning som maa tilföies for de
Planter, der ere antagne her at have deres Nordgrændse, er at
nogle af disse forekomme igjen paa Oland og Gottland, altsaa
paa nordligere Bredegrader end de , under hvilke de hos os ere
fundne; men som bekjendt have hine Oer en fra det övrige Sve-
rige afvigende Vegetation navnlig derved , at de besidde ikke faa
Arter, som tilhore sydligere Climater. Disse Arters Forekomst
paa enkelte Punkter længere mod X. kan altsaa neppe være no-
get Modbeviis mod den her antagne Begrændsning.

Naar det ovenfor bemærkedes, at Danmark har adskillige
Arter forud for ethvert af Nabolandene, da maa dette ikke for-
staaes saaledes som om vor Flora skulde besidde mange for
samme aldeles eiendommelige Arter; ja maaskee er end ikke en
eneste Planteart udelukkende indskrænket til Danmark, thi vel
ere enkelte Arter kun beskrevne og bekjendte herfra, f. Ex. Poa
costata Schum. , Poa adspersa, Corallorhiza ericetorum, Ruraex
Helolapathum Drej., men nogle af disse ere kun at ansee for
Former af nærstaaende Arter, andre ville maaskee ved nærmere
Undersögelsc ogsaa findes i de tilgrændsende Lande. Som en
Plante, hvis Voxekreds i Nordeuropa er indskrænket til Danmark,
maa her dog nævnes Iris spuria L. , der forekommer paa flere
Oer i Ostersöen (Saltholm, Oer i Nakskovfjord, Iholm ved Svend-
borg}. Den savnes i alle de tilgrændsende Lande (hvilket ikke
kan forklares af at den er undgaaet Opmærksomheden, da den

88

er en anseeli}^ og forlængst l)okjendl Art), kommer forst efter et
langt Mellemrum frem igjen ved Mainz, hvor den dog kun findes
sporadisk paa Færskvandsenge, men er i Sydeuropas Bjerge, som
det synes, almindelig udbredt (Pyrenæerne, Sydfrankrig, Osterrig,
Siebenbürgen, Ungarn og derfra til Kaukasus, hvor den og-
saa forekommer paa Saltstepper}. Det ligger altsaa nær, naar
man ikke overhovedet nægter Muligheden af flere Udgangspunkter
for samme Art , at antage denne Plante som oprindelig for vor
Flora, idet en tilfældig Indvandring fra dens sydlige Centrum
synes mindre rimelig paa Grund af den lange Afstand og dens
Forekomst her baade som virkelig vildvoxende og som Strandplante.

Ligeledes er det et hoist ubetydeligt Antal af Arter, som
paa Grund af at de her ere temmelig udbredte, men kun spar-
somt forekomme i et eller flere af Nabolandene, kunde formodes
at have deres Centrum i Danmark. De herhen horende cre især
Kystplanter, og holde sig fortrinsviis til de vestlige Östersö-
Kyster, hvorfra deres Voxekreds udstrækker sig til de tilgrænd-
sende Partier af Kattegattet og Nordsoen. Som Exempel paa
saadanne Planter nævntes Ammophila baltica , Zostera nana og
Kochia hirsuta med Angivelse af de speciellere Grændser for
deres Udbredelse. ,

Til den her udtogsviis raeddeelte Sammenligning mellem
Danmark og Nabolandene, grundet især paa et bestemt Antal
Planters Udbredelse , föicdes en kort Fremstilling af de meest
paafaldende Vegetations-Forskjelligheder i Danmarks forskjellige
Provindser. Det bemærkedes , at i denne Henseende ville , i et
Land af saa liden Udstrækning og med en saa ringe Höide over
Havet som Danmark , naturligviis Jordbundsforholdene og andre
Indflydelser spille en langt större Rolle end Climatet, men da,
efter hvad der ovenfor er bemærket, nærværende Meddelelse mere
gik ud paa at vise , hvorledes Planternes Udbredelse efter de
Forf. bekjendte Data forholder sig end paa al angive Grundene
til denne Udbredelse i det Enkelte , blev Fromstillingen holdt i
störst mulig Almindelighed og indskrænkede sig nærmest til at

89

antyde de vigtigste Fordcliiigsforliold, oplyste fornemmelig ved
Angivelse af de for hver Provinds meest characteristiske Planter,
og Antallet af de Arter, som hidtil knn ere fundne i en enkelt
Provinds og altsaa indtil videre maa betragtes som eiendommelige
for denne. Og saameget mere kunde jeg i dette Afsnit fatte
mig i Korthed, som jeg her kunde henvise til Hornemanns
"Bemærkninger angaaende Forskjelligheden af Vegetationen i
Danmark" , Kbhavn 1821 , en Afhandling , som vilde gjÖre de
folgende Bemærkninger overflödige, hvis ikke de siden dens Ud-
givelse fortsatte IJndersogelser havde frembragt et i mange Hen-
seender forskjelligt Resultat. Da nemlig ikke faa dengang col-
lective Arter nu ere deelte i 2 eller flere, da fremdeles, som
Folge af de enkelte Landsdeles yderligere Undersögelse, deels
adskillige Planter , som da kun vare bekjendte fra en enkelt
Provinds, nu ere fundne i flere, deels et temmelig stort Antal
for Danmark nye Arter ere opdagede, udkommer ikke alene en
betydeligt foröget Totalsum*} , men ogsaa et meget forskjelligt
Talforhold af de for hver Provinds eiendommelige Arter**).

Ligesom den citerede Afhandling af Hornemann , saaledes
folge ogsaa disse Bemærkninger den almindelige Provinds-Ind-
deling, hvortil dog maa bemærkes, at Holsteen og Lauenburg,
som dengang medregnedes til den danske Flora , her ere ude-
lukkede, deels fordi de 2 vigtigste floristiske Forfattere i Skan-
dinavien og Tydskland , Fries og Koch , have taget Eideren til
Grændse hver for sit Floregebeet , deels og fornemmelig fordi
man ved at regne de nævnte Hertugdommer med faaer et stort
Antal Planter indlemmet i den danske Flora , som aabenbart ere
indvandrede fra sydligere Egne , og at altsaa Billedet af den for
Danmark characteristiske Vegetation bliver mere reent ved at
benytte Eideren som Sydgrændse.

*) See pa<T. 84. snil. med Anm. *).
**) See pag-. 91 o. figd. Ved at sammenliorne de der anförle Talstönelser

vil man finde , at Antallet af de for hver enkelt Fiovinds særegne Arter

er betydeligt ringere end dengang antoges.

90

llagtol Uulcöeil iialiirligst adskilles fra Oerne, maa dog
lil sammes Flora [»assonde henregnes a) Oerne i Vesterhavet,
b) Als og Femern og c} Oerne Samso og Læso forsaavidt de
faa Angivelser, der erc tilstede for de sidstnævnte Oer synes at
tyde hen paa störst Lighed med Halvöen. Denne selv vilde
hensigtsmæssigt knnne deles i 2 Hovedpartier, det ene V., det
andet Ö. for den midt igjennem Landet gaaende Höideryg*},
hunt characteriseret ved endeel Planter, der holde sig til Hede-
moserne, Klitterne og Marskengene, dette ved en mere Irugtbar
og dyrket Jordbund, frodig Skovvæxt og den til disse Betingelser
knyttede Vegetation. Da imidlertid Hedestrækningerne og de
med samme folgende Planter i mange Egne, især mod S. , naae
næsten ud til Ostkysten og da adskillige af Marskplanterne til-
lige forekomme paa Syltengene langs Ostkystens Fjorde , kan
Adskillelsen vanskeligt fastholdes skarpt og er heller ikke her
gjennemfört videre end til at angive de Planter der ere charac-
teriserende for de forskjellige Localiteter. Ved Sammentællingen
af eiendommelige Planter er Slesvig adskilt fra Xörre-Jylland,
fordi hiin Landsdeel har et ikke ringe Antal Arter, som ikke ere
bemærkede i de andre danske Provindser.

Som Exempel paa nogle af de meest characteristiske (^og
tildeels eiendommelige} Planter paa Halvöen nævntes :

1. I Klitterne paa Vestkysten: Amraophila arenaria, Elymus
arenar., Phieum arenarium, Köhleria glauca, Juncus bal-
ticus og atricapillus (Drej.}, Hippophäe rhamnoides, Rosa
spinosissima, Silène Otites.

2. / Marskegnene: Glyceria maritima, Hordeum maritimum

*) Maaskec kunde endog et tredje Parti passende adskilles fra de övri<;c,
nemlijî den Deel af Nörrc-Jylland, som beorrændses mod S. af Limfjorden
o"^ Mariager-Fjord, da delte har ikke faa eiendommelige Planter. Men
netop om denne Deel cre mine Kundskaber i det Enkelte for ufuldstæn-
dige til at jeg tilstrækkeligt kan begrunde Adskillelsen. Sml. forövrigt
herom Hörnern, anf. St. p. 179.

91

og pratense, Halymus portulacoides, Salicoriiia, Triglochin
maritimum o. fl. Saltplanter; samt i og ved de slore Aalöb
paa V^estkysten: Butomus, Sagittaria, Stratiotes, Alisma
natans, Subularia aquatica, Potamogeton densus, curvifo-
lius, fluitans, zosteræfolius o. fl.

3. / Hedestrækningen: Betula, Juniperus communis, Myrica
Gale, Arctostaphylos officinalis, Empetrum nigrum, Erica
Tetralix, Andromeda polifolia, Vaccinium Vitis idæa. Thy-
mus Serpyllum, Gentiana Pneumonanthe , Narthecium,
Rhyncospora alba & fusca, Lycopodii sp.

4. Paa Ostkysten: Ilex Aquifolium, Rubus glandulosus, Po-
tentilla procumbens. Thymus Chamædrys, Melampyrura
silvaticum, Phyteuma, Cirsium heterophyllum, Petasites
albus, Centaurea phrygia, Sonchus palustris. Ranunculus
lanuginosus, Primula acaulis. Arum maculatum, Convallaria
verticillata, Luzula maxima.

5. Ualvöen i Almindelighed: Sarothamnus, Genistæ sp., Or-
nithopus perpusillus. Arnica montana, Arnoscris pusilla,
Epilobium virgatum, Hypericum pulchrum, Utricularia neg-
lecta, Potamogeton oblongus.

Eiendommelige Arter for Halvöen fremfor 0erne ere i det

Hele 78.

nemlig: udelukkende for Jylland 17*).

udelukkende for Slesvig 36.

fælles for begge Provindser 25.

Fyetl^ hvortil rettest knyttes den S. for samme liggende
Ögruppe fra Æro til Langeland (begge indbefattede}, har paa
Grund af sin Beliggenhed omtrent i Landets Centrum, hvorved
den tager Deel i de omgivende Provindsers Specialflorer, maa-
skee ogsaa paa Grund af mindre afvexlende Jordbundsforhold,

*) I Hornemanns citerede Afhandling angives Tallet af de for Jylland eien-
dommelige Arter til 35.

92

vistnok don mindst særegne Vegetation af alle danske Provind-
ser. Dette fremgaaer deels af det ringe Antal Planter, som for
den ore eiendommdige ^ nemlig kun 3*} (Helosciadium re-
pens, Lathyrus Apliaca , Cotula coronopifolia) , deels af en
iöinefaldende Mangel paa char aderistis lie Plantor. Af de faa
Arter, som hor synes at spille en noget större Rolle end
andetsteds nævntes Arum maculatura, Scrophularia aquatica,
Thymus Charaædrys, Rubus vestitus (især mod S.), Papavor
Rhocas (især mod N. O.). En anden Omstændighed som bor
omtales ved den fyenske Vegetation er sammos Mamjd paa ad-
skillige andetsteds hyppige Planter. Saaledos indtager Lyngen et
langt mere indskrænket Areal end i de fleste andre Egne; Fleer-
tallet af de Lyngen ledsagende Planter (Erica Tetralix, Vacci-
nium Vitis idæa og uliginosum, Andromeda, Empetrura, Lyco-
podia, Myrica Gale o. s. v.) ere kun bemærkede paa ganske
enkelte Localiteter**). Fremdeles savnes nogle Arter (f. Ex.
Helianthemum vulg., Plantago media, Echium, Anchusa, Carduus
acanthoidcs, Arctium tomentos.) enten aldeles eller for störste
Delen i Fyen med Undtagelse af Halvöen Hindsholm, hvor de
næsten alle forekomme i Mængde***).

I den vestlige ug nordlige Deel har Fyen megen Overeens-
stommelsc med Halvöens Ostkyst, hvilket viser sig ved folgende
Plantor: Genista anglica og tinctoria, Ornithopus, Arnica, Cen-
taurea phrygia. Ilex Aquifolium, Phyteuma spicatum , Ranunculus
januginosus, Luzula maxima, Melampyrum silvaticum. — Ue
ostlige og sydlige Egne af Fyen ligne derimod mere de östligero
Öer (Vest-Sjælland, Lolland, Falster) ved den hyppige Forekomst

*) Efter llornein. 12.
**) .Mangelet) af de her paapegede Planter har Fyen tilfælles med Lolland og
Sydvest-Sjælland.

*♦*) De her nævnte Arter erc ogsaa i)aa llalvöcn S. for Randers Fjord yderst
sjeldne.

93

af Carpinus, Acer carapestre, Origanum, Gal^obdolon, Ajuga rep-
tans, Verbascum Thapsus o. (1.

Ogsaa mellem de forskjellige Egne af Sjwiifind finder
en paafaldende Forskjellighed Sted, f. Ex. mellem den nord-
ostlige Halvö, der begrændses af Roeskilde Fjord og Oresundet
og som, især mod N. , har endeel tilfælles med Jylland, — og
den sydvestlige Deel, der mere stemmer overeens med de syd-
lige Oer. Som Exempel paa Planter^ der næsten i hele Sjælland
ere almindeligt udbredte medens de i andre Provindser savnes eller
ere meget sjeldne maa nævnes: Alopecurus pratensis, Plantago
media, Melampyrum nemorosum, Verbascum thapsiforme, Cynan-
chum Vincetoxicum, Campanula persicifolia, Carduus acanthoides,
Arctium tomentosum, Scabiosa Columbaria, Helianthemum vulgare.
De i den nordostlige Deel meest char acter istiske Planter ere Saro-
thamnus, Rubus Chamæmorus og suberectus. Rosa spinosissima,
Hypericum pulchrum, Arnica montana. Lobelia, Thymus Serpyl-
lum. Viola mirabilis, Statice rariflora, Primula farinosa, Scheu-
chzeria, Juncus capitatus, Calamagrostis stricta, Struthiopteris
europæa. For det sydvestlige Sjælland maa især fremhæves : Car-
pinus Betulus, Acer campestre, Ajuga reptans, Galeobdolon lu-
teus, Statice Behen, Tetragonolobus maritimus. Crépis biennis,
Dipsacus silvestris. Origanum vulgare, Thymus Chamædrys o. fl.

Antallet af eiendommelige Planter for Sjælland ere 30*).

Lolland- Falster. — Iflöen. Ligesom den S. for Fyen
liggende Ogruppe forenedes med den större O, saaledes kunde
ogsaa de her nævnte Oer ifolge deres naturlige Beliggenhed for-
enes med Sjælland. Da de imidlertid have en i mange Hen-
seender særegen Vegetation, ere de her (ligesom hos Horn. anf.
St.) betragtede særskilt.

De Planter, som disse Oer have indbyrdes tilfælles ere især
endeel Ukrudsplanter i Sæden, som i de nordligere Egne af

*) Efter Hornem. 54.

94

Danmark ere sjeldnere eller aldeles savnes, f. Ex. Ranunculus
arvensis, Neslia panicùlata, Scandix Pecten, Valerianella Morisonii,
Melampyrum arvense*). Ogsaa Ranunculus Philonotis, Dianthus
Armeria, Verbascum Thapsus og Dipsacus silvcstris ere hyppige
paa alle de 3 Oer.

Paa Lolland og Falster ere de meest characteristiske Planter:
Tilfa parvifolia, Acer campestre, Carpinus, Galium Mollugo, Ori-
ganum,, Teucrium Scordium, Ajuga reptans, Galeobdolon lut.,
Betonica officinalis, Alopecurus agrestis. Eiendommelige Planter
ere 5**): Lathyrus heterophyllus, Galium spurium, Physalis Alke-
kengi, ChaiturusMarrubiastrum, Mentha Pulegium (?).

For Möen og navnlig Klinten maa fremhæves som de meest
betegnende Planter: Juniperus communis, Hippophaë rhamnoides,
Ribes alpinum, flere Orchideæ, Carex digitata. Primula acaulis,
Arabis arenosa, Lithospermum officinale. Erysimum hieracifolium,
Dianthus jjrolifcr, Holosteum umbellatum. Eiendommelige Plan-
ter ere 5***) (Sorbus torminalis, Caucalis daucoides, Alsine vis-
cosa, Erysimum hieracifolium, Epipactis atrorubens).

Bornholm (mod Christiansö) har ifölge sin Beliggenhed
og sine særegne Jordbundsforhold mere Lighed med den syd-
svenske end med den övrige danske Flora, og besidder derfor
forholdsviis ikke faa særegne Planter. Til de meest characteristiske
kan regnes: Carpinus Betulus, Quercus sessiliflora, Tilia parvi-
folia, Acer platanoides, Bctula, Sorbus Aria og scandica, Coto-
neaster, Helianthemum vulgare. Thymus Serpyllum, Verbascum
Thapsus, Campanula pcrsicifolia, Artemisia Absinthium, Carduus
acauthoidcs. Crépis biennis, Serratula tinctoria. Inula salicina,

") Endeel af de her nævnle UUiudspIaiiler foiekoinme ojrsaa almindeligt
paa Femern o^ Bornholm , In ilkel synes at lyde hen paa en Herkomst
fra sydligere Egne.

**) Efter Hörnern. 10.
*•') Eller llornein. 10,

95

Galium boréale, Seduni Telephium og album, Pilularia globulifera.
Endeel af disse har Öen tilfælles med Sjælland, endeel med Lol-
land-Falster; desuden forekomme paa Bornholm adskillige hidtil
alene eller fortrinsviis fra den jydske Halvö bekjendte Planter,
f. Ex. Juncus balticus og capitatus, Lycopodium complanatum,
Utricularia neglecta, Pyrola media, Nasturtium silvestre, Spergula
pentandra, Gnaphalium luteoalbum, Trigonella ornithopodioidcs, og
hvis man overhovedet vil sammenligne Bornholm med nogen anden
Deel af Danmark, har dens almindelige Vegetations-Characteer, naar
man seer bort fra Afvigelser i det Enkelte, meest Lighed med
de midterste og vestlige Egne af Halvöen paa Grund af den store
Rolle Lyngen spiller, dens Mangel paa Bogeskov og de mod
S. O. ikke ubetydelige Sandklitter.

Eiendommelige Arter for Bornholms Flora ere 8 (Sorbus Aria
og scandica, Cotoneaster vulgaris, Imperatoria Ostruthium (?)*),
Mentha rotundifolia, Stachys annua**), Asplenium Adianthum
nigrum, Aspidium angulare (Christiansö***).

Forelöbig' Beniæikning om Forekomsten

af en Otion og en Cyamus paa den

færoeske Grindehval (Delphinus

globiceps auctL).

Af Prof. J. Steenstrup.

Da jeg i 1844 var paa Færoerne, blev jeg af liere Færinger
gjort opmærksom paa nogle særegne Dyr, som vare sete paa
Finnerne sf en sygelig og udmagret Grindehval, der ved en
Grindefangst nogentid iforveien var bleven dræbt tilligemed talrige

*) Denne Arts Forekomst paa Bornholm er do^ tvivlsom , da den ikke er

funden siden Kyllings Tid.
**) Funden 1847 af Prof. Liebmann.
**••) Funden 1849 af Skibslæge Oidriclisen.

96

andre. Desværre var intet Exemplar af Dyrene blevet opbevaret,
og ligesaalidet var dette Tilfældet med et Slags Utöi, som anga-
ves at have været temmelig hyppigt paa Kroppen af samme Hval.
Beskrivelsen, man gav mig, var imidlertid saa betegnende, at jeg
uden stor Vanskelighed maatte i Utöiet erkjende en Art af vir-
kelige Hvallus, Ci/omus, og i de Dyr, som i Klaser hang ud fra
Finnernes Rand og tildels som Fryndser omgave denne. Former
af Cirripedslægten Otion. For sidstnævntes Vedkommende maa
det endnu bemærkes, at det paa nærmere Forcspörgsel angaves,
at saavidt man kunde erindre vare de alle hæftede til saadanne
Steder af den saarede Finne, hvor Hud og Sener vare borte og
de nogne Fingerled stak frem.

Da disse Snyltedyr maatte have megen Interesse for mig,
anmodede jeg mine Venner om at opbevare Exemplarer deraf,
saasnart de atter maatte forekomme, og dette mit Onske er se-
nere blevet opfyldt, idet Hr. Sysselmand //. Müller har til Univer-
sitetsmuseet nedsendt Stykker af Kjæberanden af en udmagret
og med Utöi plaget Grindehval, som tidligere har været saaret
og som fandtes i en paa Midtvaag d. 30. Juli 1846 fanget Grinde-
flok. De ncdsendte Stykker vise, at der paa en Række af 6 - 7
Tænder ikke har siddet mindre end omtrent et Dusin Otion^
som have hæftet deres Stilke paa og omkring Tænderne og der-
fra have hængt til Siden ud af Munden. — Tænderne selv ere
voxede meget langt ud af de haarde Gummer og riibe derved at
de ikke have mödt nogen Modstand fra den modsatte Kjæbe. ■
Huden omkring dem er stærkt rynket og i disse Rynker sidde
Exemplarer af en lille Cyamus.

Om de nævnte Snyltedyr ere egne Arter, som blot opholde
sig paa Grindehvalen, saaledes som det navnlig er at formode om
Ct/amusformen, og om de blot lindes paa saarede Hvaler, hvilket
Otions til de blottede Knogler og Tænder indskrænkede Fore-
komst i begge de nævnte Tilfælde synes at antyde, vil blive

Gjenstand for senere Meddelelser.
(Meddelt den 8dc Uecciiibcr 1848.)

videnskabelige Meddelelser

fra

(len iintui'liistoriskc Forcuiug i Kjobeuhavn.

1849. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]Vr, 7.

Nogle Bemærkninger om Efteraarsknopperne'") hos de
danske Arter af Slægten Epilobium.

Af Docent J. Lange.
(foredraget i den naturhistoriske Forening, December 1849).

JJet er eller liar idetmindste været en stor Sjeldenhed i den be-
skrivende Botanik at anvende til Arternes Adskillelse Kjendetegn,
der ere hentede fra saadanne Forhold hos Planten, som under
Blomstringsperioden kun ere lidet iöinefaldende, og som forst træde
tydeligt frem paa en saa sildig Aarstid, at Opmærksomheden ikke
længere er henvendt paa Planten, eller saa tidligt at kun faa Bo-
tanikere have begyndt deres Undersögelser. Det Forhold, hvortil
her nærmest sigtes som et, der bedst iagttages i det sildige
Efteraar eller henimod Vinteren, er den forskjclligc Maade at
overvintre paa eller de Uligheder i Henseende til Form og Stil-
ling, som vise sig hos Knopperne til det folgende Aars Stængler
eller Grene ved Sammenligning af forskjellige Arter i samme
Slægt. Selv i Henseende til Træernes Knopper staaer vistnok
ikke Lidet tilbage for Fremtiden at undersögc eller idetmindste at

*) Jeg bellover neppe her forelöbigt at bemærke, hvad der vil fremgaae af
det Folgende, at jeg ved ECteraars-Knopper forstaaer de til Dannelse af
det folgende Aars Stængler bestemte Knopper ved den Gi ad af Udvikling,
som disse have naaet i det sildige Efteraar, naar Væxten for det inde-
værende Aar er afsluttet.

98

indlemme i Planlobcslirivolsornc, men i endnu höicre Grad pjæl-
dor dette om de vedvarende Urters Knopper. Det mangler nu
vistnok ikke paa grundige og værdifulde Iagttagelser i denne Ret-
ning, men de vundne Resultater, der for storstc Pelen findes
spredt omkring i Tidsskrifter, ere blevne om ikke upaaagtede,
saa dog mere bemærkede og benyttede af de Botanikere, der
gjöre specielt Studium af Physiologi og Morphologi, end af For-
fatterne i den systematiske Botanik, For at nævne et Exempel,
har Prof. Nolle leveret interessante Bemærkninger om Knopdan-
nelsen hos Stratiotes og Sagittaria*), og for den sidstnævnte Slægt
ere Iagttagelserne fortsatte og udvidede af Dr. Hlünter'^*)^ men
uagtet det er en Aarrække siden hine interessante Forhold forst
bleve beskrevne, cre de i de allcrûeste systematiske Værker ikke
omtalte.

En af de Forfattere, som tidligst og raeest conseqvent har
anvendt disse og lignende Forhold ved sine Plantebeskrivelser,
er Prof. E. Fries ^ idet denne udmærkede Botaniker baade i Al-
mindelighed har gjort opmærksom paa den store Betydning, som
Plantens biologiske Forhold have for Arlsbegrebets Fastsættelse,
og tillige paa næsten ethvert Blad i sine tajiige og vigtige Skrif-
ter i den beskrivende Botanik har leveret slaacnde Beviser for
det af ham anvendte Princips Værd. Det er derfor især i de
Slægter, som mere specielt have været Gjenstand for monogra-
phisk Undersogelse og Bcarbeidelse af den omtalte berömte For-
fatter, at vi finde de biologiske Kjendetegn anvendte som vigtige
Hjælpemidler til nærstaaendc Arters Adskillelse. For at nævne
nogle Exempler blandt mange behover man blot at erindre om
Slægterne Calamagroslis, Salix, lïieracinm, Epilobium.

Jeg har iaar anstillet nogle Iagttagelser over Efteraarstnop-
perne hos de fleste danske Arter af sidstnævnte Slægt***), og

*) Rolanisclio Homcrkuiiffcn iilier Stratiotes u. LSafjittaria. Kopenliag. 1825.
*'^) IMoliJ u. Schicclilciulal but. Zeitung IS-lf), pag-. 68'.'.
***) Lcvciiile Exoinplaicr af K. viigaliitii og puipiiiemii Iiave iklvc slaacl mig

99

naar jeg allerede nu tillader mig at meddele det forelobige Ud-
hylte af disse Undersögelser, uagtet jeg er saare langt fra at be-
tragte disse sora afsluttede, én skeer dette nærmest, fordi jeg ikke
kan stole paa selv at faae Leiliglied til at fortsætte de begyndte
Iagttagelser i den nærmeste Tid, og derfor önskcde at opfordre
Andre, som have Ledighed til stadigt at iagttage de paagjældendc
Arter i alle Aarstider, fil at fortsætte og bringe til et fast Re-
sultat en Undersögelse, der baade har almindelig botanisk In-
teresse og specielt er af Vigtighed med Hensyn til Adskillelsen
af de i denne Slægt ofte tvivlsomme Arter.

Saa vidt jeg kan skjönne af det Materiale, jeg i denne An-
ledning har havt Leilighed til at gjenncmgaae, findes der i de
beskrivende Arbeidcr, for Fries anviste de forskjeliige Former af
Rodskud hos Epilobium en vigtig Plads i Henseende til Arternes
Bestemmelse (Nov. Mant. III 1:42, pag. 18i}, kun yderst faa
Spor til at dette Forhold har været paaaglet. Saaledes omtale
Linné og Decandolle (saavelsom Hooker: Rritish Flora) i deres
Beskrivelser af Epilobium aldeles ikke sammes Formeringsorga-
ner ; i Hornemanns Plantelære finde vi om E. hirsulum og alpi-
num bemærket at de have en krybende, E. pubescens og tetrago-
num en trævlet Rod, men disse ufuldstændige Udtryk, forsaavidt
de overhovedet höre herhen, give liden eller ingen Oplysning
om det virkelige stedfindende Forhold. Kun lidet mere erfarer
man herom hos Reichenbach (Flora german. excurs. 1830 — 32) og
Drejer (Fl. excurs. Hafn. 1838}, sora tillægge E. palustre sto-
lones filiformes, E. hirsutura rad. stolonif. , men for de övrige
Arter enten lade dette Forhold aldeles uomtalt (E. roseura og
virgatum) eller kun give en negativ Bestemmelse („stolonibus
nullis": E. pubescens og montanum'"*) Drej.}, og de her citerede

til Raadifjhed ved Undersögelseine i dette Efteraar, da de ikke fore-
komme i Omegnen af Kjobenhavii, og jeg har derfor maattet benytte
tonede, men med Knopper forsynede Excmplarer, samlede Aug.— Sept.
i tidligere Aar.
*) For den sidstnævnte Art angiver Rciclienbacli en „radix repens."

100

Beskrivelser synes allsaa at vidne om, at de 2 nævnte Forfallore
vel have anet, at de nnderjoidiske Organer hos den omhandlede
Slægt kunde benyttes som Artskjendetegn. men hverken have
foretaget en nöiagtigere Sammenligning mellem alle Arierne eller
endog undersögt disse tilstrækkeligt nok for at bringe de til
sammes Beskrivelse anvendte Udtryk i Samklang med deres egne,
i andre analoge Tilfælde antagne Tlieoricr.

Ligcsaa ufuldstændigt som Plantebeskrivelserne fra hiin Tid
omtale Knopforholdet hos Epilobium, ligesaa liden Oplysning er
man istand til at Unde herom ved at raadföre sig med Afbild-
ninger. Paa alle de Tavler i hlora danica og English botany^
som fremstille Arter af Epilobium, tindes end ikke et eneste Spor
til Knopper eller Stoloner; i Reicltenbachs ^ for sin Nöiagtighed
saa fordeelagtigt bekjendle Iconographia bot. findes af alle de
danske Epilobia kun 1 (E. tetragonum) og i Sfwrms Deutschlands
Flora kun 3 (E. hirsutum , palustre og virgatum*)} fremstillede
paa en Maade, der giver Begreb om disse Organers Tilstedevæ-
relse. Her fortjener dog at bemærkes, at vi hos flere af Bola-
nikens Fædre for Linné, hvilke saa ofte nöiagtigt fremstille F'or-
hold, som de nyere Forfattere have overseet, finde Afbildninger
af Epilobium (eller som den da benævntes Lysimachia siliquosa),
der rigtigt gjengive det stedfindende Forhold. Saaledes har Do~
(lunæus (perapt. I, 3, 32) under Navn af Pseudolysimachium 1
givet en Figur, der synes at forestille E. roseum og er forsynet

*) Den paa anföite Sled II. 81 Tab. 8. under Navn uf E. letiaffonum afbil-
dede Hovcdligfur horer utvivlsomt til E. viifraluin Fr. baade paa Grund af
Stoionerne ogBladformen, hvorimod de vedlöiede Stængchinalyser synes
at bidröre fra E. tetragonum. Derimod er den paa Tab. 6 albildede E.
virgiilum mere lig E. tclrag. , hvortil oj^saa Koch. (Syik III, 1023) nu
for en Deel hcnlorer den, dog ligne Stængelanalysernc paa denne Tab.
mecsl den mærkelige E. virg. At en Ombytning af de afbildede Planter
og Analyser kan tænkes al have fumhl Sled, er ikke usandsynligt, naar
man seer, hvor vanskeligt Koch og flt-re andre tydske Botanikere have
ved at oplatle Adskillelsen mellem disse 2 meget distincte .Arter.

101

med meget tydelige Knopper fi;i Rodstokken*). I Tabcrnæmont :
Rräiilterbuch II, p. ôoô er afbildet en Epilobium, utvivlsomt pa-
Instre, hvor de forlængede Sloloner ere gjengivne saaledes som
de findes i Naturen.

Hos Forfatterne af de floristiske Ilaandböger. der ere ud-
komne efterat Fries havde fremhævet dette Forhold som et, hvor-
paa der burde lægges Vægt, kunde man vente at finde en stÖrre
Nöiagtighed i denne Henseende, og dog have flere, endog om-
hyggelige Phytographer, f. Ex. Hartmann (Handb. i Skand. Flora 4
Uppl. 1844) og Wimnicr (Flora v. Schlesien 2. Ausg. 1844) al-
deles undladt at benytte de fra Knopperne hentede Kjendetegn,
og k'och (Synops. fl. germ. ed. 2, 1843) har kun benyttet saa-
danne for nogle faa Arter og det med Udtryk aldeles overeens-
slemmende med de af ældre Forfatter anvendte: af Babington
(manual of British botany 2. ed. 1847) ere dog de af Fries an-
givne Forskjelligheder optagne i Artsbeskrivelserne, og af Grenier
<fc Godron (Flore de France 1S4S) ere de endog benyttede til
Inddeling af Epilobiura-Slægten i (irupper: da imidlertid i ingen
af de 2 sidstnævnte Florer, der af alle, som jeg har sammen-
lignet, fuldstændigst have gjengivet hvad der hidtil var bekjendt
angaaende dette Forhold, er tilkommet noget nyt Moment til den
af Fries givne Beskrivelse, kunne vi holde os udelukkende til
denne, som fuldstændigst er fremstillet i Summa Vegetab. Scan-
din. (Sect. I 1845, pag. 176), hvor det hedder: „. . . . speciebus
e diversa radicis indole & innovatione .... distinctis formæ illæ
ambiguæ &. „hybridæ" facile evanescunt ipsæque species incla-
rescunt. In E. montano*^) . rosea tt pnrpureo nullos inveni tu-
riones foliosos , in E. felragono , alpiuo <t lincari e radice ex
seruntur breves rosulati, in E. virgaio . origanifolio & pahislri

*) Den samme V]g. findes aflryUt saavcl hos Lobelius (icon, stirp. p. 343)

som hos Ciiisius (raiior. plantar, hist. Iih. 4).
**) De med större Tryk udhævede Arter ere snadanne, som forekomme i den

danske Flora, og til hvilke alene er taget Hensyn i delte Arbeide,

102

e basi caulis clongati, stolonosi, fuliis sparsis. E. hirsiitum og
pubesccns cre lier ikk<; hcskrcviio; disse iiar Forf. vol tidligere
omtalt (\ov. |). 113; Fi. Scan. p. 93—91), dog nærmest med
Hensyn til Rodens og Rodslokkens Forskjellighcder uden specielt
at beskrive Knopperne.

Inden jeg gaaer over til at omtale Epilobiernes Knopper
som den egcnligc Gjenstand for disse Bemærkninger, maa jeg
forudskikke et Par Ord om de underjordiske Axedele hos denne
Slægt, skjöndt jeg, hvad disse angaaer, ikke har nogen Udviklings-
historie at stötte mig til og altsaa kun forraodningsviis kan an-
give, hvad jeg anseer for det sandsynlige Forhold efter de ud-
voxne Exemplarcr, jeg har havt lil Undersögelsc. Jeg maa for
det Forste antage, at næsten overalt hvor Udtrykket „radix" bru-
ges i Plantebeskrivelserne, dette ikke skal betegne den cgenlige
Rod; jeg anscer det endog for tvivlsomt om Epilobiernc have en
ægte Rod; hyppigst har jeg fundet talrige ligestærkc Adventiv-
rödder, af hvilke vistnok en enkelt kan udvikle sig i)aa de övriges
Bekostning og derved antage Form af eu Pælerod, og da del
tillige er forekommet mig, som om Röddernes Retning hos for-
skjellige Exemplarer af samme Art varierer betydeligt efter Jord-
bunden, hvori de voxe, kan jeg i ethvert Fald ikke troe, at der
fra den egenlige Rod kan hentes noget sikkert Kjendetegn til
Arternes Adskillelse. Derimod er der vel neppe nogen Tvivl om,
at den underjordiske Axe, som er stærkest udviklet og hvorfra
saavel Adventivröddernc som Knopperne udgaae, er en liodstok^
ligesom at det er dennes forskjellige Beskaffenhed Forfatterne
have villet betegne ved de Roden tillagte Termini. Uagtet denne
sandsynligviis ogsaa modificeres endeel efter Jordbunden, synes
den dog at være mere constant og det kunde vel være, at man
ved nöicre Undersogelse var istand til at angive en for hver Art
typisk Form af Rodstok. Ved enhver af de nedenfor omtalte
Arter skal jeg bemærke, hvorledes jeg har fundet dennes F^rm
og Retning hos de af mig uiulersögte Exemplarer, og tillige an-
give hvilke Udtryk hos de tidligere Forfattere almindeligst cre be-

103

nyttede for at betegne dennes Bcskaffenlied. For imidlertid at
undgaae Gjcntagelser i det Folgende, maa jeg her engang for
alle angive de Termini jeg antager meest passende at kunne sæt-
tes istedetfor de tidligere, hvis den ovenfor antydede Forudsæt-
ning er rigtig. Udtrykket y,radix fibrosa^ maattc naturligviis bort-
falde dersom det skulde befindes at ingen af Arterne typisk har
Pælerod, men i ethvert Fald bor det udgaae i don Betydning
hvori det oftest er taget, nemlig som Modsætning til „radix re-
pens.^ Dette Udtryk sigter i nogle Tilfælde sandsy niigviis til den
horizontalt krybende Rodstok (E. montanum} og maatte da om-
byttes med rhizoma repens eller horizontale: i andre Tilfælde er
det l)rngt for at betegne at Planten er forsynet med krybende
Stoloner, (E. hirsutun) og er da synonymt med den af Andre
saakaldte „radix sfolonifcra."' Begge disse Udtryk kunde rigtigst
ombyttes med rhizoma sloloniferum.

H\ ad dernæst Knopperne angaaer, da var jeg, i det jeg fore-
tog mig at undersöge de danske Epilohia i Henseende til disse,
naturligviis overbeviist om at finde Forholdet hos de Arter, for
hvilke den klartseende og nöiagtige Forsker Prof. Fries har an-
givet positive Bestemmelser, aldeles overcensstemmende med
disse, hvilket ogsaa blev Tilfældet. Kun maa jeg bemærke med
Hensyn til E. palustre^ at paa de Exemplarer af denne, som jeg
undersögte, fandt jeg deres allerede under Blomstringen udvik-
lede, traadformede Stoloner med forlængede Ledstykker i det
sildige Efteraar aldeles henvisnede, men derimod i deres Spidse
dannet en liden, næsten kugleformet Knop med forkortede Led-
slykker og kjödfulde, tæt sammenhobede, korsviis stillede Blade
(folia decussata). Ifölge denne Iagttagelse maa jeg formode at
ikke den traadformede Stolon, men den omtalte, i sammes Spidse
dannede, logformede Knop er det tilsvarende Organ til andre
Arters Rodskud eller Bladrosetter, dog med den Forskjcl, at
disse blive i Forbindelse med Rodstokken og danne det folgende
Aars Stængler, hiin derimod synes at lösrive sig og overvintre
adskilt fra Moderplanten for næste Aar at danne en aldeles ny

101

Plante. I dette Tilfælde vilde her en Formeringsraaade finde
Sted omtrent analog med den for Sagittaria heskrevne*) o: en
gemma plantipara Schleid.**) Om imidlertid del af mig be-
skrevne Forhold er det almindeligt stedfindende, skal jeg, paa
Grund af de faa Exemplarcr, jeg har havt Ledighed til at undcr-
söge, ikke kunne afgjöre '***), ligesaalidet som om den samme
Formeringsraaade finder Sted hos E. virgatum, hvilket dog sjncs
troligt paa Gruud af den store indbyrdes Lighed mellem Stolo-
nerne hos disse 2 Arter.

Derimod var det mig vigtigt at erfare Formeringsmaaden og
Vintertilstanden i vort Clima for de Arter, Inis Knopper enten
ikke ere beskrevne eller udtrykkeligt omtales som saadanne, hvor
ingen bladbærende Rodskud-}-) crc iagttagne. De Exemplarer af
disse, som jeg har undcrsögt, have da givet mig folgende Resul-
tater:

Hos E, hirsutum L. fandt jeg en ret, men temmelig dybt i

*) Sand. de ovenfor citerede Forfattere om denne Slægt.
**) Gnindz. der wiss. Bot. 2. Aufl. Il, 198.
***) Efterat jeg forgjæves havde gjennemsögt den störst mulige Mængde
Skrifter, for at erfare hvad der om disse Forhold tidligere maatte være
bckjendt, og efter at jeg allerede havde nedskrevet os meddeelt disse Be-
mærkninger, er jeg endelig bleven opmærksom paa en Artikel aflir.
Th. bmisch i Bot. Zeitung 1847 pag. 5 om E. palustre, i hvilken det af
mig for denne Plante angivne Knoploi hold findes bekræftet og i en langt
udförligerc Beskrivelse end den jeg ifolge en blot forelöbigUndersögelse
var istand til at meddele. Uagtet mine Iagttagelser over den nævnte
Art altsaa ikke have Prioritctsret, har jeg dog ikke anseet det overflö-
digt at offenlifrgjöie disse Bemærkniuffer, fordi jeg deri har sögt at levere
nosle Bidrag til Sammenligning aï alle Epilobiinn-Avter. Jeg kan ikke
undlade her at henvise til det senere udkomneSkrift af den ovennævnte
Forfatter (Th. Irmisch, zur Morphologie der monocolyl. Knollen- und
Zwicbclgewäi'hse, Berlin 1850), som har behandlet de her omtalte For-
hold paa en grundig og interessant Maade og derved bragt vore Kund-
skaber i denne Retning et betydeligt Skridt videre.

f) Skjondt jeg ikke er aldeles sikker paa den authentiske Fortolkning af
„turioiies foliosi", er jcj;- i det Folgende gaaet ud fra den Forudsætning^,
at dette Udtryk bcleoner enhver Knop paa Rodstokken med forkortede
Ledstykker og kjendelige Blade.

iOo

Dyndet nedsænket Rodstok, fra hvilken, især nedentil, udskyde
lalrige Advcntjvrödder og tillige flere lange og temmelig tykke,
ligeledes i Dyndet nedskydende Stoloner med forlængede l.ed-
stykker, ved Leddene ofte udsendende fine Rodtrevler og begrænd-
sede af modsatte Blade, der ere reducerede til næsten farvelöse
eller svagt rödligc Skjæl.*) Ved denne Art har jeg altsaa kun
at bemærke, at de ældre Udtryk: radix repens (Horn., E. Bot.,
Fr.) og radix stolonifera (Rchb., Drej.. Koch, Bab.) raaalte for-
andres paa den ovenfor foreslaaede Maade , og at Stolonernes
særegne Natur som underjordiske og med ufuldkomne Blade
maa fremhæves, at de ikke skulle antages for censartede med
Stolonerne hos E. j)alustre o. fl.

E. pubescens Roth horer med Hensyn til Knopdannelsen
nærmest til den Afdeling, hvortil Fries har stillet E. tetragonum,
alpinum og lineare. Fra en snart meget forkortet og underjor-
disk, snart mere forlænget og da ovenfor Jordskorpen opstigende
Rodstok udgaae oftest flere, og, idetmindste i forste Tilfælde,
ganske tæt samlede Bladrosetter med forkortede Ledstykker, hvis
Blade i det sildige Efteraar (Oct. — Nov.) fandtes stærkt udviklede.
(Allerede langt tidligere, under Blomstringen, har jeg seet disse
Rodskud dannede). Paa de af mig undersögte Exemplarer ere
disse Rosetters Blade omvendt-ægformede, svagt tandede, aldeles
glatte og paa Underfladen rod-violette. (De tilsvarende Blade
hos E. tetragonum ere lysgrünne paa begge Flader og tættere
tandede).

De hidtil bckjendte Beskrivelser i Florerne af denne Art
cre i Henseende til Knopperne endnu ufuldstændigere end fore-
gaaende. Af Fr. er dens Rodstok beskreven (Nov. og Fl. Scan.
II. CC.) „caule basi declinata radicante", men Knopperne ikke
omtalte. De fleste Forfattere indskrænke sig til at tillægge den

'O Stolonerne hos denne Art ligne meget dem, der foreUonime hos Lysi-
machia thyisiflora og hos adskillige Labialer, f. Ex. Stachys-Aiter, Teu-
crium Scordium.

106

en ^radix fibrosa" (Horn., Sturm, C. BotO og af Andre tillægges
„stoloriibus nullis" (Drej., Koch, Balj., Gren. tfc Godr.) uden at
der angives hvad der træder Lstcdetfor de manglende Stoloner.

E. montamim L. Af denne Art har jeg sammenlignet mange
Exemplarcr og til forskjellige Tider af Efteraaret. Hos dem alle
har jeg fundet fra en almindeligviis horizontal Rodstok udgaaende
Rodskud omtrent af lignende Beskaffenhed som hos foregaaendc ;
den eneste Forskjel jeg har kunnet opdage imellem disse bestaacr
i, at Knopperne hos E. raontanum have noget forlængede Led-
stykker (dog ikke mere end at det nedre Bladpar idctmindste
naaer til Midlen af det næste Par ovenfor samme), hvorved Bla-
dene ere mere fjernede fra hinanden, men derimod senere og
mindre fuldstændigt udviklede end hos E. pubesc. — I Septbr.
har jeg fundet disse Knopper af langstrakt-oval Form og omtrent
^ — t Tommes Længde med tiltrykte og kun lidet kjendelige
Blade; senere paa Aaret (Oct.- — ^\ov.) fandt jeg de enkelte Blade
mere udviklede, tydeligt adskilte indbyrdes og fra Stængelpartiet,
og tildeels hævede over Jordskorpen, hvorhos de tillige havde
antaget en gron, paa Underfladen violet Farve. I Form og Ret-
ning synes disse Knopper at danne en Mellemform imellem de
underjordiske Stoloner hos E. hirsut. og de forkortede Bladroset-
ter hos E. pubesc. og tetrag., dog nærmere de sidstnævnte, fra
hvilke de kun skille sig ved de ovenfor angivne Mærker, hvorfor
jeg ogsaa nærmest vilde henregne denne Art til de med Blad-
rosetter forsynede. Maaskee er det den ovennævnte tildeels om
Stolonerne mindende Form hos denne Arts Knopper, som er Aar-
sag til de afvigende Beskrivelser, der ere blevne samme tildeel,
idet det snart hedder „stolonibus nullis" (Koch., Drej., Bab.,
Gren.), snart „radix repens" (E. Bot., Rchb,), hvilket da kunde
forstaaes paa en dobbelt Maade (s. ovf.), men rimeligst maa an-
tages at betegne dens horizontale Rhizom.

E. purpureum Fr. har jeg, som ovenfor anfört, ihke havt Lei-
lighcd til at nndersögc i denne Henseende ved Hjælp af levende
Exemplarer, men jeg har i mit Herbarium et Exemplar, samlet i

107

August, paa hvis Rodstok findes en Knop omtrent af samme
Form og Störrclse som de, jeg i Sept. har iagttaget hos den
foregaaende Art, og hvis jeg kunde drage nogen Slutning fra et
enkelt Exemplar, vilde jeg altsaa stille denne nærmest ved
E. montanum.

Hos Ë. roseum Schreb. har jeg ved Undersögelsen af endeel
Excmplarer i Begyndelsen af Novbr, hyppigst fundet Rodstokken
meget forkortet og fra samme udgaacnde næsten kuglerunde Rod-
skud omtrent af et middelstort Jordbærs Störreise; de vare decls
lidet under Jordens Overflade, og da blegt rodgule, löglignende,
med Blade reducerede til kredsrunde, kjödfulde, concave og til-
trykt taglagte Skjæl, deels lidet hævede over Jordskorpen og
havde da mere udviklede Blade, der vare mindre saftige, men
af en ligeledes kredsrund Form, med noget udstaaende Spidse,
mörkgrönne med violet Underflade. Jeg fandt stedse dens Knop-
per kun meget löst forbundne med Rodstokken, hvilken Omstæn-
dighed (som jeg ogsaa har bemærket hos E. pubescens) maaskee
kan have bidraget noget til, at flere Arter ere beskrevne som
manglende Rodskud, idet disse, naar Planten ikke med Varsom-
hed drages op af Jorden, let falde af og saaledes undgaae Op-
mærksomheden. At Knoppen, uagtet denne Art blev undcrsögt
saa sildigt og umiddelbart for den indtrædende Vinterkulde,
befandtes paa et mindre fremrykket Stadium end de andre Ar-
ters, synes at vidne om en baade senere og ufuldstændigere
Udvikling af Eftcraarsknoppen end hos de övrige. (Muligv'iis
slaaer dette i nogen Forbindelse med den Omstændighed, at
E. roseum, idetmindste i vor F'lora, altid har en noget senere
Blomstringstid end de fleste andre Arter. Dens normale Blomst-
periode falder nemlig her i August og vedbliver langt ind i Sept.,
medens f. Ex. E. hirsut. , pubesc. , montan, og virgatum typisk
blomstre i Juli og Begyndelsen af Aug.) Om denne Arts For-
mering ere saagodtsom ingen Oplysninger tilstede, idet dens
Knopper af de Fleste aldeles ikke omtales, af Andre angives at

108

mangle, saavel i Form af Stoloiier som Bladrosetter (Pr., Bab.,
Gren. tt Godr. }

Maaskec vil jeg, ved i Korthed at sammendrage Resultatet
af de ovenstaacnde Bemærkninger, lette Oversigten over de For-
skjelligheder i Formeringsmaaden hos de danske Epilobium-Arter,
som jeg ved den forelöbigc l'ridersögelse af disse har fundet.

1. Rodstokkcu udskyder Stoloner med forlæn-
gede Ledstykker.

a, Stolonerne underjordiske^ med ufuldkomne

Blade

i. E, hirsutum.

fe, Stolon, overjordiske med fuldkomne Blade
(og i Spidsen frembringende en Knop,
som ved Stolonernes Henvisnen ad-
skilles fra Moderplanteii)

2. Ingeu Stoloner^ men tætbladede Rodskud
udgaae umiddelbart fra Rodstokken.

a, Rodskuddenes Blade (i det sildige Efter-
aar) fuldt udviklede.
* Bladene paa begge Flader grönne . .

Z. E. palustre.
3. E. virgatum{?)

i. E. teiragonum.

** Bladene paa Undernaden rüdviolette . 5. E. pubesccns.
6, Bladene mecr eller mindre ufuldkomne.
* Rodskuddene langagtige, med indbyr-) 6. E. montanum.

des lidet adskilte Blade ) 7. E. purpureum.

** Rodskuddene kugleformede, med tæt

taglagte Blade 8. £. roseum.

Næstefter at bemærke, al jeg har undersögt saa mange £.\-
emplarer som jeg i den sildige Aarslid kunde forskaffe mig og
at jeg har hentet disse fra de for enhver Art meest eiendomme-
lige Localiteter, öiiskede jeg, inden jeg sluttede nærværende Be-
mærkninger at henlede Opmærksomheden specielt paa den yder-
ligere UndersÖgelse af adskillige Spörgsmaal blandt de mange,
som kun kunne finde sin Losning ved fortsatte Iagttagelser af
Flere i forskjellige Egne og paa Plantens forskjellige Udviklingstrin;

109

1. iagttagelse — saavel hos den spirende som hos den ældre
Plante — af Röddernes og

2. Rodslokkcns Fuivi og Retning for at udfinde hvorvidt der i
denne Henseende kan gives et for enhver Art typisk Forhold.

3. Angivelse af den forskjeliige Udviklingsgrad , som Knoppen
hos enhver Art har opnaaet paa de forskjeliige Tider af
Aaret.

4. Undersogelse af hvorvidt og i hvilken Grad afvigende Jord-
bundsforhold kunne bevirke en Forandring i de for enhver
Art antagne typiske P^orhold, samt

5. en lignende Undersogelse af de elimatiske Forholds Betyd-
ning i denne Henseende.

Hvad det sidste Spörgsmaal angaaer, da forekommer det mig
ikke usandsynligt, at om end alle Arterne skulde vise sig i vort
Clima constant al være forsynede med Efteraars-Knopper, saaledes
som jeg i Aar har fnndet dem, dette dog muligviis kunde forholde
sig anderledes under forandrede elimatiske Betingelser, og at
f. Ex. i det nordlige Svcrrige, hvor Vinteren varer saa meget læn-
gere og Vegetationsperioden altsaa er betydeligt kortere end hos
os, et noget forskjelligt Forhold kunde finde Sted. Herfor synes
at tale ikke alene den o\enfor citerede Bemærkning af Fries om
nogle Arter, hos hvilke han ikke har fundet bladbærende Rodskud,
men ogsaa en anden Vttring af samme Forf. (Nov. Mant. 3, p. 1S4)
„observandum, rosulas subterraneas sæpe deficere in omnibus, ul
tantum præsentes speciei indolem illustrent", og ligeledes at den
afdöde Hartmann i sin Flora (4 Uppl.) forövrigt ikke omtaler
Epilobiernes Knopper, men kun ligesom tilfældigviis ved E. tetrago-
num bemærker: „Har oftare bladskott från roten, hvarigenom den
perennerar. Troligen härrör dock delta af yttre inflytelser". Jeg
kunde derfor önske i Særdeleshed at anbefale til de svenske og
norske Botanikeres Opmærksomhed en yderligere Undersogelse af,
hvad der i det höinordiske Clima er det typiske Forhold for
enhver Art og hvorvidt Aarets forskjeliige Characteer kan bidrage
til at frembringe Moditicationer heri.

110

Iagttagelser om en besynderlig liyppig, abnorm Hale-
löshed hos flere brasilianske Pigroller.

Af J. Reinhardt.

JJa Professor A. Wagner i 1845 opstillede Slægten Mesomys for
en afNatterer hjembragt halelos Pigrotte*), og blandt Slægts-Cha-
raktererne optog Mangelen af Hale med den Tilsætning, at den
ifölge Opdagerens Angivelse skulde være „oprindelig", maattc
man anscc Gyldigheden af denne Charaktcer for tilstrækkelig be-
grundet. Det vil derfor vist have overrasket de fleste at erfare
af Wagners senere Meddelelser om dette Dyr**), at det er be-
skrevet efter et eneste qvindeligt Exemplar, der havde et med en
lydelig Hale forsynet Foster inden i sig, og det er vanskeligt
at fatte, hvorfor Forfatteren efter en slig Oplysning ikke vil antage
Moderens Halelöshed for tilfældig, men endnu stedse kalder
Arten ecaudatus og bibeholder Ordene caitda nuUa^ om end ikke
længere i Slægts- saa dog i Arts-Diagnosen.

Jeg berörer denne Sag her, fordi jeg önsker dertil at knytte
Meddelelsen af nogle Erfaringer, som jeg selv har havt Ledighed

*) ErichsonsArchiv fiirNalurseschiclite. EilfterJahroaiiir, Ister Band, S. 145.

**) Abhandl. der malh.-physical. Klasse der Königl. Bayerisch. Academic

der Wissenschaften. 5len Bandes 2le Abthl. (München 1848) S. 293.

m

til at gjore i Brasilien, og som ialfald vise, at slige Tilfælde ikke
ere saa ganske usædvanlige ; hvorhos jeg dog forud raaa be-
mærke, at jeg under mit Ophold i dette Land kun kjendte Me-
somys-Slægten af den forelöbige Diagnose i Archiv für Naturge-
schichte.

Natlerers Art er fra de store, lavtliggende Urskove ved Ma-
deiratlodens Udlob i Solimoës ; der kunde derfor ikke være stor
Udsigt til, at jeg skulde finde den igjcn midt i Campos-Vege-
tationens Centrum paa Hüisletterne i Minas geraës; da jeg imid-
lertid af og til hörte tale om en halelos Pigrotte, ledtes Tanken
dog naturligen hen paa en lignende Form, og jeg gjorde mig al
Umage for at erholde den. Endeligen bragte en Jæger mig
ogsaa virkelig en Pigrotte, der ikke havde mindste Spor til nogen
Hale, men hvis lange, smalle, med fladtrykte, svagt buede Kloer
forsynede Forfodder iövrigt öiensyniig vare dannede til Gravning
og væsentlig afvege fra Mesomys-Slægtens brede, kortfingrede, med
spidse, krumme, sammentrykte Kloer væbnede Fodder. Ved den
nærmere Betragtning viste det sig imidlertid, at dette Dyr bar
Spor af flere Lemlæstelser, som det tidligere havde lidt; der
manglede saaledes en Taa paa den venstre Forfod, og det höirc
Oie var rent borte, saa at Huden gik ganske glat hen over
Arret. Da der herved opstod en Tvivl hos mig, undersögte jeg
atter det Sted, hvor Halen skulde siddet; men der var ikke
mindste Spor til den at finde, ja der fandtes end ikke noget Ar
eller nogen haarlös Plet; derimod troede jeg gjennem Huden og
Muskellaget at kunne fole, at de bageste Hvirvler vare uforholds-
mæssig brede og kantede, og ved den anatomiske Undersögelse
fremgik det da ogsaa tydelig af deres Form, at Hvirvelsöilen
umulig oprindelig kunde have endt saaledes, men at Dyret en-
gang maatte have været forsynet med Hale. Efter at være kom-
met til dette Resultat, erkjendte jeg da ogsaa snart i min „hale-
lÖse" Pigrotte Azaras rat épineux^ Echimys spinosus Desm. ^ en
Art, der iövrigt horer til de sjeldncrc i de Egne af Provindsen
Minas, som jeg har besögt.

112

Denne Skuiïe'se uaglct opgav jeg dog ikke Ilaabct om at
finde en virkelig halelos Pigrotte, om hvilken jeg lidt efter lidt
fik flere Efterretninger fra ret paalidelige Folk, der endog tildcels
vilde have seet flere Stykker af den samlede paa eengang.

Det var imidlertid bleven bekjendt i Omegnen, at jeg rigelig
vilde betale en halelos Pigrotle, og nogen Tid derefter bragte en
Jæger fra en nogle Mile fra mit Opholdssted liggende Flekke
Sumiduro en saadan , som han havde skudt paa en Capivar-
Jagt, just som den stak Hovedet frem af et Hul i en Træ-
stamme.

Det var en, fra den forrige meget forskjellig Art, hvis brede,
kortfingrede, med spidse, egernagtige Kloer væbnede Forfödder
tydede paa en ganske anden, dendrobat Levemaade, og fuldkom-
men stemmede overeens med Fodformen hos Loncheres-Slægten.
Hvad Mangelen af Hale angik, saa var Forholdet aldeles som i
forste Tilfælde: der var end ikke det mindste Spor til Hale at
see og intet Ar at finde; for saa vidt syntes der altsaa ikke at
være noget tij Hinder for, at det kunde være en virkelig Meso- .
mys, der jo i Habitus skal stemme med Loncheres-Slægten; imid-
lertid troede jeg atter her at fole gjennem Huden, at de sidste
Hvirvler vare forsynede med stærke Forlængelser. Saa paafal- I
dende et Træf det nu ogsaa vilde være, om de to eneste Exem-
plarer, der af to sjeldne Arter vare faldne i mine Hænder, begge
lilfældigen skulde have mistet Halen, og det endog ganske paa
samme Maade, saa blev jeg dog naturligviis derved mistænkelig
ogsaa mod denne ny Repræsentant for den halelöse Pigrotte.
Dyret var imidlertid saa forskudt, at det kun kunde opbevares i
Spiritus, og jeg ommede mig derfor ved at undersöge Hvirvlernes
Forhold anatomisk ; hcldigviis kom jeg til Vished ad en anden
Vei. Da jeg nemlig aabnede Bughulen, fandt jeg, at det var en
drægtig Hun , og at det allerede temmelig udviklede Foster var
forsynet med en lang Hale, saa at der altsaa ingen Tvivl kunde
være om, hvorledes det forholdt sig med Moderens Halelöshed.
Jeg har senere uiidersögt Tandforholdet, og er derved kommet til

113

Vished om, at delte Dyr er Professor Lunds Phyllomys brasi-
Hensù ^ som han har grundet paa nogle Brudslykker af Cranier
fundne i Huler*), men aldrig har været saa heldig at træffe
levende, og det er derfor saa meget uheldigere, at det eneste
Exemplar, som det hidtil er lykkedes at erholde, kun tilsteder en
ufuldstændig Beskrivelse**).

*) Kongl. Danske Viilcnskab. Selsk. naturvid. o<r mallicin. Afliand!. Sde Deel
S. 243 Tal.. X\I Fig. 13.
**) Ved sin Fodforni, sin lykke, stumpe Snude, sine korte Ôren og talrige
Pigge slutter dette Dyr sig unægtelig ganske til Loncheres-SIægten , td
hvilken det ogsaa henfores af Waterliouse, hvem de Eiendommclighcder,
soniTandfoilioldet viser, ikke synes væscntiigc nok til derpaa at begrunde
en egen Slægt (Nat. Iiist. of (lie Mammalia Tart. 19 S. 330J. Da imidler-
tid Forskjcllen i Foinicn af Overkjæbens lundlænder hos konrhert's os
Pliyllomys lader sig udtrykke fuldkonnncn bestemt og tydelig, og ikke,
saavidt jeg vccd, udviskes ved Overgange, synes det mig dog, at der
nok kunde være Grund td at beholde Lunds Slægt, ialfald som en Under-
afdeling af Loncbeies. Da Professor I>und kun beskriver og afbilder
Kindtænderne i Overkjæbcn , skal jeg her bemærke, at Underkjæbens
Kindtænder ikke som hine erc deelte i fire smalle, af elliptiske Email-
striber omgivne, paralcllc Tvcrplader, men mere ligne dem hos Lonche-
res-SIægten, i del de paa den udvendigeSide erc forsynede med eet, paa
den indre med 2 skraat fortil retlede Indsnil; da imidlertid det ydre Ind-
snit moder det forreste af de lo paa Tændernes indvendige Side, deles
Tandkronen derved i 2 Tverplader, af hvilke den forreste nogenlunde
har Form af en smal Ellipse cllei' rettere llahniaane, medens den bageste
er hjerteformig eller Vformi«!- indskaaren ; paa den foireste af Kindtæn-
derne findes der imidlertid, ligesom hosLonclicrcs-Slæglen, fortil endnu en
lille accessorisk tredie Tverplade, der ligesom den bageste er bjerlefor-
niig, saa al den smalle enkelte Flade her kommer til at ligge midt niellent
tvende hjerteformige , og at denne Tand paa den ydre Side har 2 paa
den indre 4 Indsnit. Fortænderne ere ufarvede, hvide. — Farven er paa
Rygsiden rustrod hist og her isprængt med hlaagraat, idet saavel Haa-
rene som Piggene fra Roden af ere graaligc i et kortere eller længere
Stykke, og derpaa blive levende rustfarvede, hvilken Farve dog paa sine
Steder, navidig paa Piggene langs Ryggens Midte, atter gaaer over til
niörk graabruunlig i den yderste Spidse. Undersiden er meget lys isa-
belleguul. Piggene ere som sædvanlig flade og rendeformig udhulede
paa Oversiden; de fleste ende i en meget fiin, böielig, haarlignende
Spidse (ligesom Azaia angiver det om sin ral épineux^, og hvor denne
Spidse mangler, og Piggene altsaa have en virkelig stikkende Od, seer
man tydlig, at den er afslidt; jeg niaa imidlertid her bemærke, atjeg

ill

Jeg kau ikke nægte, at allerede dette Tilfælde næsten herü-
vcde mig Troen paa Tilværelsen af en virkelig halelos Pigrotte;
jeg skulde imidleitid endnu gjüre en Iredie Erfaring af samme
Slags.

Paa en Udflugt fra Lagoa santa til nogle fjernere liggende
Knogle-Huler fandt jeg en Morgen i en af de opsatte Fælder en
lille Gnaver uden Hale, der saa ganske havde Udseendet af en
lille Cavie, at jeg uden at gjüre mig videre Betænkeligheder i Hast
lod Dyret flaae, medens der blev truffet Anstalter til at fortsætte
Reisen. Forst efter min Hjemkomst hertil fik jeg Leiliglied til
nærmere at undersuge Skindet, og jeg saae da til min Overra-
skelse, at det maatte höre til en ganske anden Gruppe end Ca-
vierne, idet der findes fem Tæer paa bogge Fodparrene; Craniet
blev nu udtaget, og det viste sig da, at det hörte til Pigrotternes
Familie og kort at fortælle ikke var andet end et sin Hale be-

ikke Iroer, at en slij? Beskaffenhed af Pijfgene er nojret eiendommrlijjt
for denne og Azaias Art (saaiedes som man hidtil synes at iiave antaget
for den Sidstnævntes VedUoinniende), men tvertimod er meget sædvanii;:,
maaskee endog Regel, saavel hos Loncheres- som hos Echinomys-Sla'g-
ten ; i det mindste har jeg stedse fundet Forholdet saaiedes hos de sex
til syv Arter, jejj har havt Ledighed til at undersoge; dog er den haai-
lignende Spidse af forskjellig Længde.

Halen synes, saa vidt man tor domme efter Forholdet hos Fosletet,
at være lidt kortere end Hoved og Krop tilsammentagne. Paa Iner Side
findes 3 Biystvorter, der som sædvanlig hos denne Familie sidde meget
höit op paa Siderne, hvor disse endnu have Ryggens Farve, et Stykke
ovenfor den Linie, i hvdken Lemmerne træde ud fraKioppen; det forreste
Par sidder omtrent en tyve Millimeter hag ved Forlemmerne, det hage-
ste omtrent ligesaa lan«it foran Baglemmerne, det midderste noget nær-
mere det forreste end det sidste Par.

Jeg tiiloier nogle Maal tagne af det nylig skudte Dyr:

Hoved og Krop lilsa'mmenlagne 210 .Millini.

Fra Snuden til Oiet 23 —

— — — ()rets Forrand 43 —

urets llöide IS —

— Brede 13 —

Bagfodens Længde maalt til Fnden af

midterste (længste) Tiia 3() —

Forfodens Læng<le 19 —

115

rövct Exemplar af det Dyr, som Professor Lund har beslu-evet
under Navn af Echinomys aniricola.

Vi Iiave saaledes lært at kjende fire Exeniplcr paa en abnorm
Halelöslied hos fire forskjellige Pigrotte-Arter, og jeg kan endnu
lillöie et femte, idet Lund har tilskrevet mig, at ogsaa han efter
min Hjemreise havde faaet et Exemplar af den nysnævnte Echi-
nomys antricola , der manglede hele Halen; lægger man nu til
disse Ligttagelser det i Minas temmelig udbredte Sagn om hale-
löse Pigroltcr, der for Oieblikket maa antages kun at have sin
Grund i lignende Kjcndsgjerninger, saa synes disse Lemlæstelser
næsten at forekomme alt for hyppig til, at der ikke skulde ligge
andet end et blot Tilfælde til Grund for dem.

Jeg har troet at Grunden muligviis kunde söges i de saa-
kaldte Sandlopper, der i Minas ere en yderst almindelig Plage
for Mennesker og Dyr, og at de plagede Dyr i de omtalte Til-
ælde selv afgnave deres Hale, efter at de ere bragte i Ulceration
ved Udviklingen af Sandloppernes xEg, ligesom man saa hyppig
seer Abekatte i Fangenskab selv at lemlæste deres Haler. Men
endskjöndt denne Forklaring af Phænomenet synes at være ikke
blot den nærmeste men endog den eneste, der for Oieblikket
ti'byder sig, kan jeg paa den anden Side ikke nægte, at jeg
ingen bestemte Erfaringer har for, at Sandlopperne virkelig bore
sig ind i Halerne hos disse Former, og at dette Utöi Ivertimod
hos et Par beslægtede Former, der hyppig plages deraf, nemlig
2 i Husene levende Musearter, kun meget sjeldent findes paa
Halen, men derimod anhober sig paa Orene, som derved faae et
aldeles monströst Udseende; ligesom da heller ikke den Om-
stændighed, at disse sidstnævnte Dyr ikke synes at afbide Halen,
selv ora Sandlopperne bore sig ind i den, er gunstig for min
Hypothese,

116

Tvende Breve fra Linnée til Conchyliesamlereu
Lorenz Spencjler.

Meddelte af Professor J. Sleenslniji.

(Brevene, som med andre Papirer i sin Tid solgtes paaElatsraad C. Speng-
lers Auction, bleve i 1847 af Kjöberen «rivne til Universitetets zoologiske AIu-
seum tilligemed endeel Papirer, som angik dette Mnseuni, og ophcvares nu i
dettes Archiv. Da de syntes i mere end een Henseende at kunne have histo-
risk Interesse, meddeltes de i et af Foreningens videnskabelige Moder).

A.

Brevets Ud s kiift: à Munsieur

Mons. Lorenz Spengler

Königl. llolkunstdrechsler.
frjbr. Copenhagen,

Min Herre

S. T.
Itled mycken fiignad har jag f;itt Min Herres högtäradc af d. 10.
januariij for hvilket jag aüäggcr vvördsam tacksäjelse. Jag har
länge hört hwad stor sambling och raycken insickt m. H.
äger uti conchilier, uti hvilka bägge in. H. täflar med de stör-
ste i Europa. Men af Prof. Forskähl och Hr. Falk har jag
dar tili med hört, att utom förra meriten, m. H. skall äga den
\ackraste sjähl som kan ho uti en menniskio kropp, hvilket
förduhhlar det estime jag stadse skall hysa für en Person af
m. H. s qualitet.

117

Alt M. II. täckts sandt mig sii manga och r.ara naturalier och
conchilier, Ur mig den aldra storsta gafwa. Jag wäntar Hr.
Falk, som lärer komma till Upsala om 11 dagar, med aldra
storsta triingtan, då mit forstå och angcniimastc gioremål skall
blifwa alt dem betrakta, och dar på gifwa tacksamt swar.

Ehuru jag haft mycken affection für conchilier, har mig dock
fattats lågenhet i desse afliigsne lander att på dem anwända
nog flit; som här pä ingen tillgång warit mer an på dem
Hennes M'. Drotningen och Gref Tessin iiger; ty andra wär-
dige cabbinetter finnes intet här i landet. Man wet att sällan
ett museum är complet: utan i hwart finnes något som fattas
i ett annat; altså om man här på skall anwända tillbiirlig Hil,
bor man hafwa tillgång på objecter. Des utom har jag ickc
kunnal få Listers bok som är en af de onmgängeligaste.

.\t Hr. Prof. Forskåhl gjort sin flit med Gr. Molkes sambling*)
twiflar jag icke. Han har lålit mig veta dar af, och hans
upraärksamhct har jag mig bekant.

Jag sporde af en som kom ifrån Danmark at Pr. Forskåhl blifwct
forbuden alt sända mig några frön af dem han samblandes
warder i Arabien; om det är sant wet jag ej. Men detta har
dock föranlatit mig at ej uptäcka for honom ett nytt invent,
att bewara frijn friska från indierne hele 3 à 4 åhren, som
for ut aldrig kunnat hit foras innan de warit skamde; så
at om det ei förunnas mig, skall jag och ej forunna andra
det; annars hade Eder Ilortus Botanicus genom honom kunna
blefwit den aldra härligaste.

*) Prof. Forskâl havde paataget sig at iidar])eide en Beskrivelse af Grev
A. G. .^loltkes da meget berömtc Concliyliesaiiiling. 1ste Bind af denne
Beskrivelse omfattende Bivalvia og Multivalvia var færdigt til Trykken
inden Forskals Reise til Arabien; Aarsagen , hvorfor det ikke lilev ud-
givet, er mig ikke ret bekjendt; det indeiiolder mange dongang nye Ar-
ter. Manuskriptet til dette Bind, tillige med en med Spenglers flaand
taget Afskrift deraf, var blandt de Museet vedkommende Papirer, som
Museet paa ovennævnte Maade erholdt,

HS

Delt blifwcr mig altfor fâgnesamt att läsa nya boskrifningen *) »ïfvcr
Hr. Rcgonfuss conchilior, sodaii jag für dctta länge sedan fatt
lir. Kratzensteins heskrifning.
Mera liär näst. Jag förhlifver

Min Herres

hörsamste tienare
Upsala 1761 Carl Linnæus

d. Januarii Riddarc.

Efterskrift i Margenen:
Om jag blifver flere ganger fägnad med M. H.s bref, skrifves
titulen utan på brefvet: Societati Rcgiæ Scientiarum Upsaliæ^ då
det kommer säkert och jag opnar alla societetens bref.

B.

Brevets Udskrift: à Monsieur

Monsieur de Spengler
Tourneur artificiel a la cour de Roi.
fribr, Kopenhafn.

Högacktade Herre.

After ett oändeiigt wäntande kom änteligen Hr. Falk i Paskhälgen
tili oss och brackte med sig den makalösa gafwa Min Herre
täckts sända mig.

Dett wackra wärket öfwer Conchjlierne har jag läsit mod hjärtans
nöje och fägnad ; som wisar tydeligen, hvad anselig insickt Min
Herre äger i desse hcligdomar. Jag tackar för det ufan ända,
och jag skall suga mig must og iärdom dar af i sommar, då
jag får anwända 8 dagar dar på.

*) Nemlig den af Spengler og Ascanius i Forening med den oprindelige
Texlforfattcr Prof. Kratzenstein udarbeidede tydske og franske Text ti!
dette fra den derpaa anvendte Kunsts Side næsten enestaaende Pragtværk.

119

For så mânga wackra snäckor med hvilka jag fâr öka milt cab-
binel, aflägger jag ewig tacksäjcise; det war en dyrbar gäfwa.
Jag skall noga examinera dem. sä snart jag får ett par dagar
ledige, som ei kan ske für an Maji månad kommer; ty nu bar
jag så många leclioner, att knapt en (imma är (ifrig für mål-
tiden. Jag bar på fölliande sida npsatt det som straxt füll
i ögonen; men det andra bör noga examineras.

Sanden af Rimini bar jag noga undcrsökt; dar jag fant en som
tyckes wara särskild från dem jag funnit i den sanden jag fått
från italien.

De andra rariteter woro mig ocb ganska fägnesamme. Jag tackar
für alle samans oändeligen, och skall, så snart jag får minsta
lid, nogare se de andre concbilier. Förbl. med all affection
Min bciglärade Herres

Upsala 1761 lydige tienare

d. 3. April Carl Linnæus.

I Randen som Efterskifl:

Jag bar bördt all Min Herre skall bafwa ett nyll genus af In-
sect; mon det ej kan blifwa Scolopendra?

Paa Brevets Bagside blive folgende 13 af de afSpengler sendte med Nr.,
Bogstaver eller paa anden Maade betegnede Conchylieaitcr henföite til de i
Syst. natur. edit. X. af Linnée optagne Aiter, i det der henvises til Artsnnm-
nierne i delte Værk, og forsaavidt de ikke ere optagne deri, til Figurer i
(juaiteri, Rumph, Argenvilla.
Mnrex H. Ciiina nienar jag wara . . 486.

— C. Tranqvebar varietet af den forrå.

— F. — Gualtier t. 46 f. C.

Buccinum A. Tranqvebar 406 eller ny och nära släckt.

— Y. — 286.

— O. - 287.

Trochus A. — 502.

— B. — 516.

— C. — kanske varietet af den forrå.

Spondylus Vestindien card, perpendic. 127.

Gallus Tranqvebar 96 varietet.

Venus depiessa 113.

Chama muricata america aldeles ny for mig.

Donax pubescens i

•r . ; 103 arc aldeles Donax til genus.

\ enus sroi tum j ='

120

S8b. Tranqvebar . . 107 a. h,

Venus canrellnta . . (îiiiiltirr t. 88 f I), ny for m\g.

Cardiiim ostlVisicum 76.

— . scalaie 86.

— soinistabrum 66 varietet.
Tuibo llcgcnliiss . 539.

487 487.

112? 112.

48? 48. Ruinph 43. f.

41 41.

35 35.

42 42 men guhl.

O 66.

84 ....... 84.

129 OJÏ 139 . . . . 129.

O 94.

Cardium caiicdlatiiiii 109.

124 124.

88 88.

74? 76.

87 87.

41 41 men färgen fattas.

405 405.

O 297.

345 356.

452 452.

434 427 som det tyckes, dock varietet.

438 Miiiex vcrtnsjus.

Humph 30 f. K.
(Jualt. 57. f. T).
Algen V. 14 f. P.
Tellina ucbulosa . . 35 som jag iioft

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn.

1S50. Udgivne af Selskabels Bestyrelse. i\Y» 1— O.

Om Slægten Litholryas Evne lil at bore sig ind i
Steenblokke.

Af /. Reinhardt,
(Forelagt for Selskabet dea 30te Januar 1850.)

Skjöndt del er 25 Aar siden at Slægten Lithotrya blev op-
stillet, er det dog endnu stedse tvivlsomt, hvorvidt den virkelig
formaaer selv at bore sig ind i Stenene og Klippeblokkene, hvori
den findes, eller raaaskee snarere, som Blainville har formodet,
kun er en sædvanlig Anatifa-Form, der benytter de af klippebo-
rende Bivalvcr dannede Huller og med sin Stilk hæfter sig fast
til Levningerne af de deri tilbageblevne Skaller. De fleste Syste-
matikere, der omtale Slægten, kjende den kun af Sowerbys Be-
skrivelse*), og ingen synes at have havt Leilighed til at iagttage
den levende; de anföre derfor i Reglen begge Anskuelser uden
at erklære sig bestemt for nogen af dem, og Videnskaben savner
endnu stedse en fyldestgjörende Opklaring **} af Lithotryens For-
hold til Skallen, som den bærer paa Enden af Stilken, og til Hu-
len, hvori den sidder.

*) Sowerby: Genera of recent and fossil shells P. VIII.
**) Conf,: the Athenæum Nr. 1143 (1849 Septbr.) S. 966.

Jeg trocr derfor, at det kan have nogen Interesse, naarjeg
her meddeler et Bidrag til Spörgsmaalets Losning.

Under mit Ophold paa Nikobarerne fandt jeg paa den hori-
zontale Deel af Koralrevet, som omgiver den lille Ôe Milu, en af
Bölgerne lösreven Koralblok, der var befolket med en heel Ko-
lonie af en ny Art af denne hidtil kun fra Vestindien bekjendte
Slægt; den laae omtrent lige langt fra Strandbredden og Revets
Yderrand, saa at under Ebben dens överste Deel lodes tor tilligemed
adskillige af Lithotryerne; disse vare nogle og tredive i Tallet,
og sad uden Undtagelse skjulte i Huller, der vare afpassede efter
Individernes forskjellige Störreise, og af hvilke kun Skallerne ra-
gede frem; og naar man saae, hvorledes disse næsten paa alle
Exemplarerne vare deels overgroede og gjennemborede af andre
Dyr deels sönderbrudte og beskadigede ved ydre Vold, kunde
man fristes til at betragte det Ly, de blöde Stilke besidde, som
en nödvendig Beskyttelse fra Naturens Haand. De sad alle fast
i deres Huller, saa at Koralblokken maatte hugges i Stykker for
at faae dem ud; efterat dette var skeet, lode endeel sig med
Lethed udtage af deres knuste Boliger og fandtes da ligesom
den ældre Art at være forsynede med en flad uregelmæssig Kalk-
plade, som med sin ene Ende er fæstet til Siden af Stilken og
med sin övrige Deel rager frit op langs denne. Paa andre Exeni-
plarer syntes imidlertid dette skalformige Vedhæng at mangle;
i dets Sted hængte da et större eller mindre Brudstykke af den
sönderslagne Hules Bund fast ved Stilken og lod sig kun med
Vold lösne fra denne; vi skulle i det Folgende see, at denne
Forskjel kun er tilsyneladende og bercer paa individuelle Tilfæl-
digheder.

Undersöger man den ved Stilkens Ende fastsiddende Kalk-
plade, saa finder man vel, at den tildeels har Udseende af et
Brudstykke, idet dens Form er noget uregelmæssig og vexlende,
dens överste frie Rand stedse afbrudt og dons ydre Overflade
temmelig ujevn og knudret; men man bliver tillige let vaer, at
dens indre lidt concave Overflade er ganske jevn og glat, at

den bcstaaer af Lag, som folge paa hinanden i Retningen af
Stilkens Axe og ligge tcglstcensformig skudte hen ovei hinan-
den, og navnlig at den stedse sidder i samme Stilling til Stilken,
nemlig paa dennes Rygside. Lösner man endelig en slig Kalk-
plade fra Stilken, saa maae enhver Tvivl om den afsondres af
Dyret forsvinde; der viser sig nemlig da paa det Sted, hvor den
sad fast, en skraat opad vendende, af opstaaende Hudrande
skarpt begrændset Flade, der er det skalaf sondr ende Partie*^',
den er svagt hvælvet og danner en opad (fortil) noget smallere
Oval, til hvilken den bageste Deel af Kalkpladen nöiagtig passer,
medens at den övrige Deel, som sagt, rager frit op uden nogen
Reröring med Stilken, idet nye Lag under den fremskridende
Afsætning stedse skyde sig ind mellem de ældre og den afson-
drende Flade; Kalkpladen voxer altsaa saa at sige ved bestan-
dige Skalskiftninger, hvorhos de gamle Skalparticr dog forblive i
Sammenhæng med de nye, og den hele Plade bestaaer saaledes
egentlig af en Række paa hinanden folgende Skaller, hvorfor man
ogsaa strengt taget med Hensyn til Skallens Form kun bor see
hen til den bageste Deel, der svarer den afsondrende Flade.

Sowerby udhæver udtrykkelig, at den vestindiske Art er fæ-
stet til Hulens nederste Ende ved Hjælp af Stilkens Kalkplade;
det samme er Tilfældet med den nikobarske Lithotrya; lösner
man nemlig et af de ovenomtalte Exemplarcr, der tilsyneladende
manglede Kalkpladen, fra Bunden af Hulen, hvortil de vare voxede
fast, saa vil man finde, at Stilkens skaldannende Partie ogsaa
hos disse afsætter den sædvanlige ovale, neglformige Skal, men
denne er med hele sin ydre Flade fastkittet til Hulens Væg, og
de ældre Skallag kunne forfolges licclt op til dens Munding som en
uafbrudt smal Stribe**); heraf fremgaaer altsaa uimodsigcligen, at
Lithotryen udenfra lidt efter lidt er trængt dybere ind i Koral-
blokken i samme Forhold som Kalkpladen er voxet ved nye Tilsæt-

*) Tab. 1. fio'. 1.
**) Tab. 1. fig. 2 og 3.

ninger bagtil ; med andre Ord : Skalslriben er ligefrem et Maal for
den F'ci, som Lilhoiryen tilbagelægger paa sin Vandring ind i Ko-
ralmasscn. Erindrer man nu, at Kalkpladens frie Rand stedse
frembud "en Brudflade paa de Individer, hvor den ved forste
Blik ikke syntes af have hængt fast til Hulens Væg , saa ind-
seer man let, at hele Forskjellcn er den , at de sidst af-
satte Lag her ikke have fæstet sig umiddelbart til Væg-
gen, og at de ved Koralblokkens Sönderslagning ere blevne
brækkede lös fra de ældre til Hulen fastvoxede Lag; en slig
Forandring i Kalkpladens Forhold turde i de paagjældende Til-
fælde vel kunne finde sin Forklaring i Hulens Form eller i de
ældre Skallags Beskaffenhed, og at ialfald Skalafsætningen under-
tiden kan tage en i langt hoierc Grad anomal Retning, derpaa
har jeg et Exempel i et af Exemplarerne, hvor Kalkpladens tvende
yngste Partier, istedetfor at afsættes i samme Retning som de
ældre, ere voxede ind i selve Stilken og ligge aldeles dækkede
af dennes Hud, der er stramt udspilet over dem.

Kunne vi altsaa ansee det afgjort, at Lithotryaen virkelig selv
afsætter den til Stilken hæftede Kalkplade , endvidere at den
sidder fastvoxet ved Hjælp af denne Skaldannelse og desuagtet
trænger stedse dybere ind i Koralmassen, saa skulle vi nu vende
os til det andet Spörgsmaal : hvorledes Hulerne, hvori disse
Cirripeder sidde, ere frembragte.

At de for det forste ere dannede af selve Lithotryaerne synes
ikke at kunne være nogen Trivi underkastet; herfor taler allerede
den Omstændighed, at disse forst have siddet fast tæt ved Mundin-
gen af Hulen; thi hvis denne havde været foruddannct, er dot
vanskeligt at indsee, hvorfor Cirripeden ikke strax skulde have
fæstet sig til Bunden; desuden have Hulerne i Modsætning til
de klippeborende Bivalvers et ovalt Gjennemsnit, der bliver lidt
större imod den ydre Aabning, og endelig synes den Omstæn-
dighed at være afgjörcnde, at Hulerne nöiagtig ere afpassede efter
de iboende Individers forskjellige Störreise. Det gjælder derfor

pgeiiüig kun om at vise Maaden, hvorpaa Lithotryaen formaaer
lidt efter lidt at udhule Koralmassen.

Naar man betragter Bunden af en Lithotrya-Hule seer man
strax at Kalkpladens yngste Lag ikke naaer heelt ned til Bunden
og at der nedenunder det endnu findes en lille Fordybning
ind i Hulens Va^g *) ; ved nærmere Eftersyn vil man finde , at
denne egentlig kun er Enden af en svag Fure eller Rende langs
Hulens ene Væg, der imidlertid i sit üvrige Lob bliver mindre
tydelig derved, at den udfyldes af Skalstribcn og sædvanlig taber
sig lidt op imod Mundingen, skjöndt den dog ogsaa i visse
Tilfælde kan spores lige op til denne. Naar Dyret sidder i sin
Hule, optager denne Fordybning <len nederste Ende af Stilken,
der rager lidt udenfor den skaldannende Flade, idet den krummer
sig noget over mod den Side, hvor denne findes, og umiddelbart
neden under den danner en lille overkrænget Dup. Den nederste
Ende af Stilken, ligger altsaa bagved den Deel, hvormed Litho-
tryaen sidder fast, og det er öiensynlig den, som afgiver det egent-
lige Borcredskah ^ hvis Værk den ovennævnte Hende er; allsom den
borer længere ned^ glider Dyret bagefter og det uden et eneste Oie-
blik at opgive sin Fasthæftning til Hulens Væg , idet Kalkpladen
forlænges ved nye Tilsætninger, medens Dyret flytter sig. Paa
denne Maade skeer Boringen indad; den nÖdvendige Udvidning
af den engang dannede Hule synes derimod hele Stilken at iværk-
sætte ved sine bestandige Sammentrækninger og Udvidninger;
Hullerne formes derved nöiagtig efter Stilken, og saaledes kan det
forstaaes, hvorfor de blive ovale, en Omstændighed, der navnli-
gen bidrog til at Sowerby aldeles ikke turde indlade sig paa at
forklare, hvorledes disse Huler dannedes, skjöndt han ikke var
i Tvivl om, at de jo vare selve Cirripedernes Værk. At Stilken
virkelig i sin hele Længde er istand til at virke ind paa Hulens
Vægge, derpaa har man et Beviis i den Omstændighed, at de
ældste Partier af Skalstriben op ad mod Hulens Munding hyppigen

*) Tab. i fig. 3.

(indes mere eller mindre bortslidte, og at det ikke er Tilfældet
i en endnu större Udstrækning synes fornemmelig at have sin
Grund i, at Skalstriben tildeels er beskyttet ved at ligge i den
omtalte Ilende.

Det staaer tilbage at undersoge, hvorvidt Stilkens Structur-
forholde maatte frembyde Eiendommcligheder, der kunne gjöre
den skikket til saaledes at virke som Bore- eller Slibe-Kcdskab.
1 sin Beskrivelse afLithotrya dorsalis siger Sowerby, at Stilken er
nogen med Undtagelse af et smalt Skjæl-Belte omkring den overstå
Ende; denne Angivelse gjældcr imidlertid strengt taget ligesaalidt
for den vestindiske som for den nikobarske Art. Hos begge
blive nemlig Skjællcne i dette Belte lidt efter lidt mindre nedad,
og gaaer over i meget smaae, for det ubevæbnede Oie netop
synlige Korn, der fortsætte sig nedover hele Stilken, give den et
yderst svagt grynet Udseende og frembringe en forFölelsen meget
kjendelig Ruhod. Under Microscopet vise disse Korn sig som
smaac cylindriske noget gjcnncmskinnende Stifter, hvis gjennem
Huden fremragende Ende er ujevn; de ere nogenlunde ord-
nede i Tvcrrader og staac i Begyndelsen meget tæt sammen;
nedad mod Stilkens nederste Ende fjernes de noget mere fra hin-
anden og blive lidt mindre men tillige som det synes spidsere;
deres Haardhed er saa betydelig, at de med Lethed ridse den
islandske Dobbeltspath, og en chemisk Undersögclse, som Pro-
fessor G. Forchhammer havde den Godhed at foretage , gjorde
det hoist sandsynligt , at de idctmindste i en aldeles overvei-
ende Grad bestaae af phosphorsuur Kalk, der som bekiendt er
omtrent dobbelt saa haard som den kulsurc. Tager man nu til-
lige i Betragtning, at Virkningen af det Slibe-Apparat, som Litho-
tryerne saaledes besidde i Stilkens Hud, understottes af et ganske
overordentligt udviklet Muskelsystem og navnlig af et meget tykt
Lag af stærke Længdemuskler, saa maa man indromme, at disse
Cirripeder ere fuldstændig udrustede til ved mekanisk Kraft at
udhule deres Boliger, og at dette skeer saaledes og ikke ved en che-
misk Indvirkning, delviser ogsaa selve Hulernes Udseende, idet man

finder den fine Textur i Koralmassen aldeles uforandret overalt, hvor
den bliver synlig i disses Vægge. At endelig Lithotrycrne formaae
at bore selv i haardcrc Masser end den poröse Koralkalk, der-
for borger den Omstændighed , at Hulerne undertiden beröre
fremmede tilfældig i Koralmassen indsluttede Legemer f. Ex. de
haarde Laag af Trochus-Arter, af hvilke da en större eller min-
dre Deel er bleven slebet bort.

Ligesom mange andre Cirripcd-Slægtcr er ogsaa Lithotrya
alene opstillet efter Charakterer, der erc hentede fra Skallernes
Antal og Stilkens Forhold; om selve Dyrets Bygning vecd man
saa godt som intet ; jeg vil derfor benytte Leiligheden til
endnu at meddele nogle faa Bemærkninger desangaaende; hvor-
hos jeg dog maa beklage, at jeg kun har kunnet sammenligne
den med SKTgterne Anatifa, Otion og Cineras, men derimod ikke
med PoUicipes, med hvilken den vel er nærmest beslægtet.

Den noget sammentrykte Krop er bönncformig; Födderne,
der iövrigt ikke frembyde noget eicndommeligt, ere forholdsviis
kortere end Tilfældet er saavel hos Otion som hos Anatifa.

De til Roden af Födderne hæftede Gjæller, der hos Otion
findes paa alle Fodparrene, men hos Anatifa allerede ere ind-
skrænkede til det forreste Par , mangle aldeles hos Lithotrycn.
I Munddelenes Antal og Form stemmer den i det væsentlige
ganske overeens med Anatifa-Slægten.

Den saakaldte Hale, hvori Kroppen ender sig og hvorigjen-
nem Forplantningsorganernes Udföringsgange aabne sig, er for-
holdsviis temmelig kort, neppe halv saa lang som det bageste
Fodpar; den er kulsort, meget tydelig ringet og mangler ganske
de Haar eller Börster, hvormed den er besat hos visse Anatifer.
Ved Roden af dette Organ findes der paa hver Side af Gadbor-
aabningen en spidst tülöhende leddel Borste^ der omtrent har samme
Længde som Halevedhænget, og öiensynlig er en videre Udvikling

8

af de to ganske smaae kcgleformige Forlængelser, der paa samme
Sted findes hos Anatifa-Slægten (men derimod hverken hos Otion
eller Cineras}, og -som hos de forskjellige Arter af denne Slægt
kunne variere lidt i Störrelse, men dog aldrig blive leddede eller
blot tilnærmelsesviis saa store som hos Lithotryen.

Jîefraglede under Microscopet vise disse börsteformige Ved-
hæng sig at bestaae af 18 Led, af h\ilke de nederste ere om-
trent ligesaa brede som lange, medens at de (ivrige blive smallere
oglængere ud imod Spidsen, dog uden at denne Tiltagen i Længde
skeer fuldkomment regelmæssigt og gradviis. I deres forreste Ende
ere Leddene forsynede med en mere eller mindre fuldstændig
Krands af indbyrdes uligelange Torne, der i det hele blive större
mod Spidsen af Vedhænget, saa at det yderste Led ender med
et Bundt Torne, af hvilke de længste ere fuldt saa lange som
selve Leddet; foruden disse Torne findes der paa de 7 til S nederste
Led en stor Mængde mange Gange mindre, hvormed disse Leds
hele Overflade er ligesom oversaaet.

Tab. 1 fig. 1. Lithotrya nikobarica Rhdt. seet fra Rygsiden efter at
Stilkens Kalkpladc er lösnet for at vise den skalafsæt-
tende Flade.

Tab. 1 fig. 2. Samme scet fra Siden siddende fæstet til Væggen af
sin gjennemsaugede Hule.

Tab. 1 fig. 3. Den sammensaugcde Hule med den til Væggen fast-
hæftede Kalkplade, der som en Stribe forlænger sig op
til den udvendige Aabning.

Figurerne ere i naturlig Störreise,

Forelöbig- Underreliiing- om Dyret af on Art af Slægten

Pyrula Lamk. 1801.")

(Ficula Swains. 1835.)

Af A. S. Örstcd
Forelagt for Selskabet d. 8. Febr. 1850.

uagtet flere Arter af Slægten Pyrula Lamk. saasom P. flcus,
ficoidcs og reticulata ere meget almindelige og allerede omtales i de
ældste Værker, som heliandle Bloddyrene, saa er det dog kun Skal-
lerne af disse Arter, som man hidtil har kjendt, medens Dyret, som
danner disse Skaller, endnu er aldeles ukjendt. Vel har E.Rousseau
paa sin Reise fundet Dyret til Pyrula ficus^ men de Meddelelser
ora det, som stöttede til dette Fund ere optagne i forskjellige
Værker, stemme, hvad vi i det Folgende skulle see, ikke i fjer-
neste Maade med de virkelige Forhold. Det var mig derfor meget
kjært, under mit Ophold paa Cental-Amerikas Vestkyst, hvor jeg
tilbragte nogle Maaneder i Realejo, fornemmeligen beskjæftiget med
at indsamle og iagttage Havets Dyr, at lære Dyret at kjendc til
en Art af denne Slægt som opfangedes fra en Dybde af henved
100 Fod. Jeg udförte strax en Tegning af det levende Dyr i
forskjellige Stillinger, og det hjembragte Exemplar findes nu vel
vedligeholdt opbevaret i Spiritus i det kongelige naturhistoriske
Museum.

*) Lamarck har oprindeligen lagt Bulla ficus L. og de under samme indbe-
fattede nærstaaende Former til Grund for Slægten Pyrula, (Systeme
des animaux sans vertèbres 1801 p. 82). Denne Slægt var altsaa
i Lamarcks ældre System snævrere begrændset end i hans senere Vær-
ker. I disse udvidede han den efterhaanden saaledes, at den kom
til at indbefatte en .Mængde .\rter, som kun havde en vis Overeensstem-
melse i Form, (superne ventricosæ), men ellers vare meget forskjellige.
Man bar derfor i den senere Tid opiöst denne Slægt, idet man har hen-
fort nogle Arter til Purpura og Fusus og af andre dannet egne Slægter,
saasom: Melongena Sclium. Pyrella Swains. Ficula Swains. Men paa
denne Maade kommer Slægten Ficula Swains, netop til at have samme
Betydning som Pyrula oprindeligen havde hos I.amarck. Man har derfor
vistnok feilet i ikke at beholde Slægtsnavnet Pyrula Lamk for disse
Arter, da Ficula Swains. 1835 maa betragtes som Synonym til Pyrula,
Lamk. 1801.

10

Den Art, hvis Dyr her skal gjörcs til (ijonstand for Be-
tragtning, hiev forst fundet ved Panama og heskrevct under
Navn af Bulla decussata (Wood. Ind. test. supplem. pi. .3. f. 3.).
Senere træder den frem under Navn af Pijrula ventiicosa Sow.
(Tankcrv. Cat. p. 62). I Reeves Monographie over Slægten Fi-
cula, som jeg dog kun kjender af Citater i Menkes Malacozoo-
log. Zcitsch. benævnes den Ficula desussata, til hvilken ogsaa
henf()res Ficus ventricosus Rouss. Chenu. Illustr. Livr. 20, 21
pi. 1. fig. 1. Endeligen nævnes den af Menke (I. c. Dec.
1847J i hans Fortegnelse over Mollusker fra Mazatlan. Den
synes saalcdes at være udbredt langs hele Amerikas Vestkyst
fra den 9^ — 23° n. Br. Uagtet her for Tiden ikke Undes de
nödvendige littéraire njæl[»emidler — • saalcdes mangler iblandt
andre Reeves Monographie — • for med Sikkerhed at kunne
afgjöre, om der ikke under de ovennævnte Synonymer indbefat-
tes ncre Arter, og til hvilken af disse da den af mig fundne
Art vilde være at henföre, saa er dog saa meget utvivlsomt, at,
om saa var Tilfældet, maae disse Arter staae hinanden meget
nær og kunne ikke antages at vise nogen synderlig Forskjellig-
hed i Dyrets Beskaffenhed. Pyruhi decussata*) eller den Art, hvis
Dyr her skal omtales, adskiller sig fra de almindeligen bekjendtc
Arter af denne Slægt derved, at Skallen er forsynet med nogle
större meget stærkt fremtrædende Længderibber, som afvexle
med mellemliggende mindre. Delte Forhold i Forbindelse med
den stærkt bugede sidste Vinding og den temmelig regelmæs-
sige Fordeling af brune Pletter paa Ribberne, bevirker, at dens^
hele Habitus minder om Dolium maculatum Lamk. Retragter
man det levende Dyr, medens det er i Bevægelse, ovenfra, da
seer man, at det som en bred brun Brenime, der er o\ersaaet
med regelmæssige ovale lysere Pletter, omgiver og tildeels diek-

*) Denne Art vil altsaa komme lil at have följjende Synonymer:
Pijrula decussala
Bulla decussata Wood. Ind. test.
I'yruia ventiicosa Sow. Tankw. Cat.
Ficus vcntiicosus Houss. Chenu. III.
Kicula decussata Heevc iMongiaph,

11

ker Skallen Tal). 1. fig. 4. Man fristes ved den forste Betragt-
ning let til at antage, at Skallen hviler i en stor Fod ligesom
hos Natica og Ancillaria. At det imidlertid ikke er Foden, som
saaledcs omgiver Skallen, derom overbeviser man sig let, ved at
betragte Dyret fra Underfladen. Det viser sig da, at det er
Kappens fri Rand (limbus pallii) som her har antaget en ganske
eiendommelig Udvikling. Ka])peraiiden , der hos Gasteropo-
derne i Almindelighed kun fremtræder som en smal Bræmme
langs med Skallens indvendige Rand, forlænger sig hos nogle
paa den ene Side og slaaer sig om paa Skallens ydre Flade:
saaledes paa den venstre Side hos Ilarpa og endnu mere hos
Voluta. Hos Cypræacea linder en saadan Forlængelse af Kap-
peranden Sted i hele Skallens Omkreds; hos nogle endog i
den Grad, at den dækker hele Skallens Yderllade. Hos Pyrula
er nu Kappen udviklet paa en Maade , der vel nærmest finder
sit Tilsvarende hos Cypræacea, men dog væsenligen er forskjellig
fra samme. Her er nemlig Udviklingen af Kappen fornemmeli-
gen foregaaet i horizontal Retning, idet den udbreder sig som
en flad muskulös meget bred Bræmme, der ganske omslutter
Foden og ligger i samme Flade som denne (fig. 2, a). Idet
denne Deel af Kapperanden slutter sig tæt omkring Foden, dan-
ner den ligesom en Tilsætning til samme, og ved sin stærke
muskulöse Bygning bliver den ogsaa skikket til at tjene som
Bevægelsesorgan ; Dyret kryber frem \ed Hjælp af den ligesaa
vel som ved Foden. Ved Betragtning af det levende Dyr fra
oven bliver herved dette Organs Lighed med Foden saa meget
desto mere skuffende, da man seer det bevæge sig fremad ved
Hjælp af samme, og Adskillelsen mellem disse Organer forst
bliver tydelig ved at iagttage Dyret fra Bngfladen. Herved bli-
ver det nu ogsaa forklarligt, hvorledes Rousseau ved en overfladisk
Betragtning af Dyret hos Pyrula ficus er bleven forledet til at tillægge
Dyret hos Pyrula en stor Fod ligesom Harpa.*} Det horizontale Parti
af Kapperanden stoder sammen med den opstigende skaldæk-

*) Lamarck: Histoire natur, des anim. s. vcrt. 2 edit. T. 9 p. 503 0{j D'Or-
bigny: Piet. univers. Art. Ficus,

12

kende, utidor en meget spids Vinkel, saa at de danne en skarp
Kant. Disse to Partier ere desuden meget tydeligen adskilte
fra liinanden ved Farven, der hos den underste er meget lysere,
og derved at den «iverste er dannet af en tynd Hud, medens
den underste er forsynet med et meget stærkt Muskellag. Kap-
pen forlænger sig fortil i et Aanderör, der kan uihide sig meget
stærkt, saa at det kommer til at rage langt frem foran Kappe-
randen (fig. 5, b). Naar Skallen borttages og Kapperanden
slaaes tilside, (fig. 6}, sees den næsten kugelformede Krop
forlænge sig i et meget lille kegledannet Hoved, der paa Midten
af Overlladen er brunt, paa Siderne derimod og paa Underlladen
graat ligesom Kroppen. Paa Enden af Hovedet sidde to kegle-
dannede spidse Folehorn , som ved Grunden slutte tæt op til
hinanden. De ere ligeledes brune ovenpaa, undertiden graa.
Oinenc sidde ved (Irundcn af Folehornene paa Ydersiden. Under
Fulehornene i Enden af Hovedet danner Mundaabningen en ho-
rizontal Spalte med en tynd fremstaaende Underlæbe. Foden er
udad mod Randen meget tynd, bagtil afrundet, fortil til begge
Sider forlænget i to spidse Flige. Paa Fodens forreste Rand
findes en dyb Fure. Den er paa Overfladen brun med lysere
Pletter ligesom Kapperandens Underflade; paa Undcrfladen der-
imod er den eensfarvet brun. Her findes ikke noget Laag.
Den lange udkrængelige Snabel er forsynet med Kjæber, som
bestaae af to smaa ovale meget tynde Hornplader. Tungemem-
branen har Rachis forsynet med een Tand og pleuræ med 3
Hager, af hvilke den, som sidder nærmest mod Rachis er bre-
dere og i Form forskjellig fra de to andre. (Fig. S.)

Dyret til Slægten Pyrula vil ifölge den ovenfor meddeelte
Beskrivelse kunne charakteriseres paa folgende Maade:

Animal insolita limbi pallii dilatatiune nniplum^ testa tarnen re-
condendum. Limbus pallii anrplissimc dilutatus , m duas laminas
discedens^ altera infcriori horizontali valida crassa soleam circum-
dante ejusque indolcm simulante^ altera s^iperiore icnui tcstam
externe amplectente. Sipho longa. Pes mediocris depressa mar-
ginem versus tenuis. Solea suhrcctangularis antice utrinque in

13

appendices acuminatos dUatata^ poslice rolundata. Operculum nul-
lum. Caput minutum conicum, rostro nuUo. Apertura oris termina-
lis horizonlalis ^ labio inferiore producto. Teniacula irct'ia, conica
acuminata, approximata. Oculi corum basi externe immersi. Pro-
boscis longa valida, recondenda , involvenda. Membrana iingvalis
fili/ormis, Rachis unidentata. Pleurae uncinis tribus.

Slægten Pyrula blev af Lamarck stillet nærmest Fusus og
Fasciolaria. I den senere Tid have Nogle troet al burde sætte
den i Nærheden af Harpa og Dolium fornemmeligen paa Grund
af den Overeensstenimelse, som man ifölge en feilagtig Forestil-
ling antog fandt Sted mellem Dyrene hos disse Slægter. Den
ovenfor meddeelte Beskrivelse viser, at Dyret af Pyrula ikke har
den fjerneste Lighed med det af Harpa og Dolium; derimod
staaer det med Hensyn til Hovedets Form temmelig nær Melon-
gena og Fusus. Men Dyret hos Pyrula frembyder i det Hele
saa mange Eiendommeligheder, at det maaskee efter vore nærvæ-
rende Kundskaber vil være rigtigt at stille den som Typus for
en egen Familie. Vanskeligere vil det være at bestemme med
Sikkerhed, hvor denne Familie har sit nærmeste Slægtskab;
saa meget desto mere, da man forst i den seneste Tid ved
Undersogelsen af Munddelenes Beskaffenhed har begyndt at
lægge et videnskabeligt Princip til Grund for den speciellere
Classification af Gasteropoderne. Det vil i denne Henseende
være af Vigtighed at lære Dyret at kjende hos andre Arter
af denne Slægt og hos nærstaaende Slægter. Imidlertid synes
det temmelig sikkert, at denne Slægt har sin væscnligste Cha-
rakteer i den meget eiendommelige Udvikling af den fri Kappe-
rand, og at den i denne Henseende slatter sig nærmest til Cy-
præacea og Lamellariacea (^Slægterne Lamellaria Mont, og Corio-
cella Bl.)*) Den synes her at supplere et manglende Led. Den
stemmer nemlig med Hensyn til Beskaffenheden af Kapperandens

"3 Sec: Loven öfversigt af Kong. Vetenskaps-Akademiens Förli. 1847.

14

överste Flig ovorecns med Cypræacea; derimod er den horizon-
tale Füg uddannet paa samme Maadc som hos Lamellariacea,
hvor den ligeledes staacr i Bevægelsens Tjeneste. Tænker man
sig Kapperanden hos Pyrula endnu noget mere forlænget, og de
forlængede Flige sammenvoxne over Ryggen af Skallen, da viser
der sig den störste Overeensstemmelse imellem denne Slægt og
Lamellaria. Slægtskabet imellem disse 3 Familier bestyrkes end-
videre ved Tungemembranens Bygning. Hos dem alle er nem-
lig rachis forsynet med een Tand og pleurae med 3 Kroge. Des-
uden viser der sig ogsaa i Skallens Form nogen Tilnærmelse
imellem Pyrula og Cypræa, fornemmeligen i dennes yngre Alder,
forend den omböiede Rand har dannet sig. Hos begge ere de
överste Vindinger meget tilbagetrængte, den nederste derimod
meget stor. Jeg vover imidlertid ikke at udtale nogen bestemt
Mening om denne Slægts Plads i Systemet. Senere Tiders Un-
dersögelser maac afgjöre, hvormegen Betydning der kan tillægges
de Charakterer , som ere hentede fra Kappens og Munddelenes
Beskaffenhed, om Pyrula skal forblive blandt Caiialifera eller om ikke
Cypræacea , Pyrulacea og Lamellariacea slutte sig niiie sammen
som tre naturlige Familier,

Tab. 1 fig. 4. Pyrula decussata seet ovenfra, medens Dyret
er i Bevægelse.

Tab. 1 fig. 5. Samme seet itedenfra med fremstrakt Aan-
deriir ( b}.

Tab. 1 fig. 6. Samme seet fra Siden. Dyret er her tegnet
efter at have henligget i Spiritus, Inorvcd især Kappe-
randen er bleven meget sammentrukken. Skallen er
borttaget og Kapperanden er loftet i\eirel, for at Foden
og Hovedet kunne komme tilsyne.

Tab. 1 fig. 7. To Rækker af Tungemembranens Tænder.

Figurerne af Dyret ere i halv Ttörrelse.

15

Nogle Bemærkninger om Medusernes systematiske

Inddeling, navnlig med Hensyn til Forbes' s History

of brittish naked-eyed Medusœ,

Af Chr. Lütken.

Indtil for faa Aar siden var den Inddeling af de egentlige
Meduser QAcalcphæ discophoræ)^ som EschschoUz havde nedlagt i
sit bekjendte ''''System der Akalephen^ den almindelig gængse. Idet
han stöttede sig paa egne Iagttagelser af 27 Arter , anstillede
under en Jordomseiling, fordeelte han, som bekjendt, Meduserne
i to store Grupper, Phancrocarpæ og Cryptocarpæ^ hvilke Benæv-
nelser antydede den væsentligste Forskjel , som han havde troet
at finde mellem disse to Grupper; Phanerocarpæ raeentes alle at
have "Kimsækkc", det vil sige Forplantningsorganer , den anden
paa Slægter og Arter langt rigere Gruppe, Cryptocarpæ, skulde
aldeles mangle disse Organer; i det mindste var der dengang
ikke fundet Kjönsorganer hos nogen Art af denne Afdeling. Det
var imidlertid ikke den eneste Charakteer, hvorved E. troede at
kunne sondre sine to store Afdelinger; han iagttog, at de phane-
rokarpe Meduser havde i Almindelighed 8 regelmæssige Indsnit
i Skivens Rand, og at der i hvert af disse Indsnit sad et lille mörkt
Legeme, hvis Betydning man dengang ikke forstod, men i hvilket
man senere har været enig om at see et Sandseorgan, skjöndt
man ikke synes at være bleven enig, om man skal opfatte det som et
Öie eller som et Ore. Disse Indsnit i Klokkens Rand og disse
"Randkorner', "Öicpletter" skulde derimod mangjc hos alle Aca-
lephæ discophoræ cryptocarpæ.

Den Basis, hvorpaa EschschoUz opförte dette System, er
ved senere Undersogelser bleven aldeles undergravet. Hos flere
af E.s Cryptocarpæ have Milne Edwards og Andre fundet Kjöns-
organer, og i Forbes''s Monographie af de engelske lavere Meduser

16

finder man Kjönsorganerne angivne, beskrevne og afbildede hos
et aldeles overvciendc Antal af Arter. Ogsaa de mörke "Rand-
legemer", "Oieplettcr" eller hvad man nu vil kalde dem, bleve
fundne hos de allerfleste kryptokarpe Meduser, som opdagedes
i de europæiske Have og bleve Gjenstand for en uöiere Under-
sogelse. Saaledcs har f. Ex. Forbes næsten hos alle af ham
iagttagne lavere Meduser i de opsvulmede Bases af Tentaklerne
fundet disse Organer, bestaaende af en Farveplet, som han be-
tragter som et Oie (ocellus), og en "Otolithblære", der indehol-
der et fastere Legeme, som snart er iagttaget at ligge aldeles
stille, snart at være i en zittrende Bevægelse, altsaa et Ore.

Da Cryptocarpæ ligesaavel som Phanerocarpæ Esch. have
baade Kjöns- og Sandscorganer, har Eschscholtzs System altsaa
mistet sin videnskabelige Begrundelse, og ikke destomindre vil man
nödig opgive det, fordi man foler, at der ligger dog en sund Op-
fattelse af Naturen til Grund derfor — en Opfattelse, der jo og-
saa var bygget paa et i Naturen anstillet dybere Studium og det
af et större Antal Former, end nogen anden Systematiker kunde
rose sig af at have iagttaget. Man fölte mere end man egentlig
kunde bevise det, at paa den ene Side de to Familier Medusidæ
og Rhizostomidæ, der hos Eschscholtz udgjörc Discophoræ pha-
nerocarpæ, sammenknyttedes ved et naturligt Baand, ved en ha-
bituel Lighed i det Mindste, uanscet den meget væsentlige og vel
bekjendte Forskjel i Maaden, hvorpaa de optage deres Fode, og at paa
den anden Side alle de Gopleslægter, som E. fordeelte i de 4 Fami-
lier: Oceanidæ, Æquoridæ, Geryonidæ og Berenicidæj staae i en
vis naturlig Forbindelse — men man savnede bestemte Charak-
terer, der kunde benyttes for Systematiken.

En ny videnskabelig Basis for Medusernes Classification for-
sliglc Brandt at give; i sin Bcarbeidelse af de af ^/ertc«s efterladte
Iagttagelser beholdt han de af Eschscholtz opstillede 6 Familier
i deres oprindelige Omfang, men fordeelte dem i 2 store Grup-
per, Monostomæ og Polyslomæ. De Eenmundede omfattede Fami-
lierne Oceanidæ, Æquoridæ og Medusidæ. Som et Tillæg under

17

Navn ai Aslomœ salte Urandt Familien Berenicidæ, hos hvilke Peron
slet ingen Mund ha\de fundet, idet han yttredc det Haah, at man
vel med Tiden vilde finde enten een eller liere Munde hos disse
Former , og altsaa kunne indordne dem under en af de oven-
nævnte to store Grupper. Tildeels er ogsaa dette Haah gaaet
i Opfyldelse, da Forbes har opdaget en Slægt Willsia^ der staaer
Berenice overmaade nær, og som har en fri klokkeformig Mave-
hulhed med een Mund ligesom Oceania. — Sin Hovedinddeling
i Meduser med een og med flere Munde grundede Brandt paa
den velhekjendte Forskjel mellem de ægte Medusider og Rhizo-
stomiderne, at hine have en virkelig Mund mellem de 4 Arme,
men at disses Mavehulhed derimod er lukket; i dets Sted for-
grene Kanaler sig fra Maven ud i Armene, og de aabnc Ende-
punkter af disse Kar antages at virke som ligesaamange Suge-
munde. Medens Medusidcrne kunne optage större Fodemidler i
deres Mave, ere Rhizostomiderne henviste til saadan Fode som
kan opsuges gjennem de fine Kanaler i deres Arme. Oceanierne
og Æquoreernc ere i denne Henseende organiserede ligesom Me-
dusidcrne, Geryonierne efter Brandts Mening ligesom Rhizosto-
merne, kun at de have færre Sugeror i den saakaldte Stilk eller
Snabel.

Eschscholtz^ og Brandt efter ham. opfatte nemlig en Geryonia
paa folgende Maadc. Stilken dannes af de samraenvoxne Arme;
de fine Kanaler, som man seer lobe gjennem den, svare til Suge-
rorene hos Rhizostomerne og aabne sig i Spidsen af Stilken med
flere Sugemunde, og oventil i Klokken i en Mavehulhed, hvis Bi-
sække de bladformige Organer, der ligge under den överste Deel
af Klokken, ansces for at være; fra dem udgaae de sædvanlige
Straalkar til Randen af Klokken, hvor de samle sig i et Ringkar.

Hele denne Opfattelse af Geryoniernes Organisation er imid-
lertid urigtig, som det navnlig uimodsigeligt fremgaaer af Forbes' s
Beskrivelser og Afbildninger. Der ligger ingen Mavehulhed i
Klokken ovenfor Basis af Stilken; de bladformige Organer ere
ikke Bisække til en Mave, men Kjönsorganer, der som hos alle

2

18

nærstaacnde Gopler ligge saaledcs, at de halveres af Straalkar-
rene, hvorfor det kunde sec ud, som om disse udgik fra Spidsen
af Forplantningsorganerne. Stilken er ikke dannet af samnien-
voxne Arme elier Læbellige; thi den lille klokkeforraige Mave
sidder paa Enden af Stilken og klover sig i 4 korte Læbeflige.
Med Undtagelse af at den maaskcc er noget mere aaben, er den
aldeles som Occaniernes. De fine Kanaler i Stilken ere ikke
Sugeror men de sædvanlige fra Maven udgaaende Straalkar , der
her, hvor Maven sidder paa en Stilk, naturligviis maae gaae op
gjennem denne inden de udbrede sig i Klokken, hvor de — uden
at samles i nogen fælleds Hulhed — gaae hen over Kjönsorga-
nerne til Randkarret. Saaledes ere Geryonierne virkelige "een-
mundede" Meduser, og de adskille sig kun fra de andre lavere
Meduser derved , at den midterste Deel af Klokken er trukken
ned i en lang Stilk — \ogct hvortil forresten Rathkia Blumen-
bachii allerede viser en Begyndelse. Det er ret mærkeligt , at
medens Eschsch. misforstod Geryonierne, opfattede han Tima aldeles
rigtig; nu, da \i bedre kjende Geryoniernes Organisation, lader
Tima sig kun med Moie adskille fra Slægten Geryonia. Ved denne
Sammenstilling bliver Brandts System betydelig ændret , ligesom
ogsaa den Eschsholtzske Sammenstilling af Slægterne til Familier
lider en Forandring. Tima stod nemlig for blandt Oceaniderne.

Heldigere er den paa ganske andre Charakterer grundede .
Inddeling, som Forbes forst har fremsat i "Reiiort of the six-
teenth meeting of the british association, 1846", senere (1848)
i ''History of british naked - eyed Medusœ" , en Inddeling som
i Hovedindholdet svarer til den Eschscholtzskc og saaledes
ligesom giver denne en ny Begrundelse. Forbes's Gymnopthal-
mata svare i Hovedsagen til Cryptocarpæ , Stcganopthalmata
til Phanerocarpæ. Hos Steganoplhalmata ere Sandseorgaiierne — ■
som Navnet antyder — ■ bedækkede af egne smaa Flige , hos
Gymnopthalmata derimod savne de denne Beskyttelse. Ved at
gjeniiemgaae Ehrenliergs, Esehseholtzs, Afertens's og Forbes's Be-
skrivelser og Afbildninger finder man altid dette Forhold udpræ-

19

get, hvor disse Organer ere iagttagne med nogenlunde Skarphed.
En anden Charakteer, hvorved Forbes sondrer disse to store Afde-
linger, er den, at Slraalkarrene i Almindelighed ikke ere forgrenede
hos Gymnopthalmata, og om de forgrene sig — hvilket er Til-
fældet hos Familien Willsiadæ F. — • anastomosere Grenene ikke,
det man derimod seer paa alle Afbildninger af Karsystemet hos
de steganopthalmc Slægter: Rhizostoma, Aurelia, Sthenonia o. s. v.;
dog anseer jeg denne Charakteer for mindre vigtig, da der i
begge Afdelinger er en Gruppe, som istedetfor smalle Straalkar
have sækformedc Udbugtninger af Mavehulheden (f. Ex. Carybdea
og Ægina blandt Gymnopthalmata, Pelagia og Chrysaora blandt
Steganopthalmata) , paa hvilke hin Charakteer altsaa ikke lader
sig anvende.

Til de af Forbes fremhævede Forskjelligheder troer jeg at
kunne fole nogle , der have undgaaet hans Opmærksomhed.
Hos alle Medusidæ og Rhizostomidæ , hvor man har iagttaget
Sandseorganer, ligge de ikke alene dækkede af egne Flige (som
Forbes har viist} og i egne Indsnit af Klokkens Rand (som alle-
rede Eschscholtz har fremhævet} men de afbryde altid Tenlakel-
krandsen ved deres Optræden , hvilket f. Ex. sees tydeligt hos
Aurelia, Cyanea, Heccaedecomma. Ilos alle Gopler '''med nögne
Öine*' holde disse Organer sig til Tentaklernes opsvulmede Bases;
der kan være flere — meer eller mindre udviklede — ■ Oreblærer
og Farvepletter end der er Tentakler, og de overtalligc afvexle
da med disse; men i Bases af Tentaklerne findes de altid, naar
de overhoved ere iagttagne *}. — Ogsaa i Henseende til Kjüns-
organernes Leie synes der at være en gjcnnemgribende Forskjel-
lighed: hos alle steganopthalme Meduscr ligge de i 4 (8) eiendom-

*) Efter at delte Foredrag var holdt, fik jeg Wills Iloræ tergestinæ i Hænde,
og seer deraf, at hans Polyxenia Icucoslyla ogGcryonia planata synes at
giöre en Undtagelse fra den af mig fremsatte almindelige Regel. Otolith-
blærernc angives nemlig at ligge afvexlende med Tentaklerne; dog ikke
i eçfnc Indsnit af Klokkens Kand.

20

meligc nedadtil aahne Hulheder i Klokken mellem Bases af Ar-
mene under Mavehulheden; kun naar de ere meget opsvulmede
af de udviklede KjönsstofTer hænge de ud af disse Hulheder.
Ilos de gymnoptlialme Meduser, hvor man har fundet Æggestokke,
ligge de altid udenpaa^ enten udenpaa den fra Klokken nedhæn-
gende Mavehulhed (Oceanidæ Forbes} eller der hvor denne sto-
der til Klokken ( Willsiadæ), eller ind under Klokken, ofte tem-
melig langt ned mod Klokkens Rand (Thaumantias), men aldrig
i egne Hulheder. Kjönsorgancrne ligge dernæst altid i Flugt
med Straalkarrene, og da de ere lige i Antal med disse, deles
de hver af sit Kar i to sidceens Halvdele. Da Armene eller
Læbelligene ogsaa ligge i Linie med Karrene — • hvilket f. Ex.
sees tydeligt hos Gcryonia — kommer man til det Resultat, at
Kjönsorganerne her ligge i Linie med Armene, hos de höiere Meduser
derimod afvexlende med Armene. Saalcdes ere de Forskjelligheder i
ydre og indre Bygning, som man linder mellem de höiere (ste-
ganopthalme) og de lavere (gymnoptlialme) Gopler, hverken faa
eller uvigtige. — OmForskjelligheden i Henseende til Kjönsorganerne
yttrer Forbes (Report p. 84) kun, at de "hoodcd-eyed" have "a
conspicuous and comparatively complicated reproductive system"
(smlgn. "History <&c." p. 78).

Endeligen har Forbes ogsaa ir it Udviklingshistorien hentet Be-
viser for Naturligheden af den af ham foreslaaede Inddeling. Det
trænger vistnok nutildags ikke til Bevis, at alle Gopler avles ved
en Generationsvexel o: ved "Tverdeling" eller "Knopskydning"
af en kjönslös Amme , der i Almindelighed hverken ligner den
Meduse , af hvis Æg den er udviklet, eller den , som den selv
avler (smlgn. Forbos p. 82). Alle steganopthalme Meduser —
det vides i det Mindste om Cyanea , Aurelia og Chrysaora —
synes at avles ved Tverdeling af en Amme, der vel er en Meduse,
skjöndt en fastsiddende Meduse, men dog ikke ligner de höiere
Meduser, og — • som Forbes bemærker p. 78 — nærmest maa
sammenlignes med de lavere Meduser. Paa den anden Side gjör
Forbes opmærksom j»aa, at alle de Gophr som man Itar seet avles

21

red Knopskijdning af KüUe- og hloldepolyper have værd gymnop-
thalme Mcduser (Forbes p. 82). Rigtignok kan man hverken paa-
staae, at Köllepolypcrnes Slutiiingsgencration altid er en Meduse
— thi hos Hydra, "Corync squamata" og Flere naacr den aldrig
dette Udviklingstrin — eller at alle gymnopthalmc Meduser have
Goplepolyper til Ammer; t^ertimod er der hlandt de gymnop-
thalmc Meduser ikke faa , der selv ere kjonslöse Ammer, som
frembringe Meduser ved Knopskydning og altsaa maae udgaae af Sy-
stemet, saasnart vi i deres Sted kunne optage deres fuldkomnere
Afkom. Dog det vil staae fast , at i det Hele slutte de tavere
Meduser sig til GOj Icpolyperne, de Miere ikke. Det er aldeles usand-
synligt, at man vil finde virkelige Goplepolyper, der avle steganop-
thalme Meduser.

Saaledes forekommer det mig, at Alt tyder hen paa, at den
hele Meduseklassc klover sig i to Rækker , for hvilke jeg ikke
veed nogen mere passende Betegnelse end som höiere og lavere
Meduser. Man kunde sammenligne dette Forhold med Anthozo-
ernes , der klove sig i to Rækker af Familier og Slægter, de
mangearmede og de ottearmede , som aabenbart staae i el noie
indbyrdes Slægtskab, men dog ved skarpe og naturlige Charak-
terer holdes ude fra hinanden.

Fra dette Udgangspunkt ville vi gaae videre og anstille en
Undcrsögelse om, hvorledes man bedst kan begrændsc Familierne,
de mindre Afdelinger , indenfor de lavere Medusers omfangsrige
Række. Det er atter Forbes , som forsyner os med udmærket
Stof til en slig Undersögelse. Af 46 for störste Delen nye Ar-
ter, fordeelte i 18 Slægter, som han for en stor Deel selv har
opstillet eller dog skarpere bestemt, har han givet udmærkede
Beskrivelser og Afbildninger, der for hver Art give alle önskelige
Oplysninger om Klokkens og Mavens Form , om Tentaklernes
Antal og Ydre, om Sandseorganernes, Karrenes og Kjönsorga-
nernes Form, Lcie og Antal.

Ved de rige Materialier, hvoraf Forbes var i Besiddelse, saa
han let, at det var umuligt at beholde de Eschsçholtzske Familier.

22

I sin Oversigt "on the Pulmogradc Modusæ of the british
seas" i "Report of the sixteenth meeting of the british association
for the advancement of science, held at Southampton 1846" for-
deler Forbes de dengang kjendtc brittiskc Slægter af "Pulmograda
■with naked ocelli" paa folgende Maade :
isle Familie. Forgrenede Kar.

Willsia F.
2den Familie, Simple Kar. Æggestokkene ere bngtede og
ligge langs ned ad den stilkformede Mave (ovaries convoluted and
lining the pedunculated stomach).
Turris Less.
Saphenia Esch.
Oceania Péron.
3dic Familie. Simple Kar. Æggestokkene i Linie med Kar-
rene paa sub-umbrclla.

a) med 8 Kar.

Æquorea Péron.
Circe Mertens.

b) med 4 Kar.

Thaumantias Esch.

Slabberia F.

Geryonia Péron.

Tima Esch.
4de Familie. Simple Kar. "ovary in substance of peduncle".
Knopskydcnde (^ "gemmiparous").
A} Stilken med Sidelapper; Tentaklerne i Knipper.

Bougainvillea Less.

Lizzia F.
B} Stilken oppustet; Tentaklerne sidde ikke i Knipper.

Moodeeria F.
C} Stilken langstrakt; Tentaklerne sidde ikke i Knipper.

a) med 4 Tentakler: Sarsia Less.

b) med een udviklet Tentakel alene: Steenstrupia F.

23

Denne tidligere Opstilling finder man i "History of british
naked-eyed medusæ ISIS", modificeret saaledes :

1. IVillsiadæ, med forgrenede Kar.

i. Willsia.

2. Oceanidœ, med simple Straalkar; de bugtede Æggestokke
ligge paa Siderne af den frie Mave.

2. Turns.

3. Saphenia.

4. Oceania.

3. Æquoreadæ. Karrene simple, 8 eller flere. De langstrakte
("linear") Æggestokke ligge i Flugt med Karrene i)aa Klok-
kens Underflade.

5. Stomobrachium.

6. Polyxenia.

4. Circeadæ. 8 Kar; ligesaamangc korte ("small") Æggestokke
paa (in the course of) Klokkens Underflade.

7. Circe.

5. Geryoniadx. 4 simple Kar; 4 Æggestokke i Linie med
dem paa Klokkens Undcrfladc.

8. Geryonia.

9. Tima.

10. Geryonopsis.

11. Thaumantias.
J2. Slabberia.

6. Sarsiadæ. 4 simple Kar; "ovaries in the substance of the
peduncle".

13. Sarsia.

14. Bougainvillea.

15. Lizzia.

16. Moodeeria.

17. Euphysa.

18. Steenstrupia.

Denne Inddeling skal jeg tillade mig her nærmere at gaae
lidt ind paa , idet jeg rigtignok aliène maa beraabe mig paa

24

Forbes^s cgno Boskrivelscr og Afbild iiiugcr. Slægten Geryonia's
Organisation blev ovenfor fremstillet; samme Bygning have Gcrj/o-
nopsis og Tima. Ligeledes Dianæa^ hvis vi med Forbes som
Typus for denne Slægt tage Forskals Medusa [)roboseidalis , Fe-
rons Geryonia hexaphylla, med den ene Undtagelse, at Karrenes
og dermed Kjönsorganernes Antal her er 6. Jeg seer ingen Grund
til ikke ogsaa i denne Familie at optage Circe^ der vel afviger
derved, at den har 8 Kar og 8 Æggestokke, en mere cylindrisk
Klokkcform og en noget kortere Stilk; men ligesom de ovennævnte
Slægter have Arterne af Slægten Circc en lille klokkeformet 4-fli-
get Mave, siddende paa en lang fra Klokken nedhængende Stilk,
og op gjennem denne lobe Straalkarrcne inden de fordele sig i
Skiven, altsaa netop hvad der er eiendommeligt for de ægte Ge-
ryonidcr. Vi skulle ret snart see, at der indenfor meer end een
naturlig Familie er en Række af Slægter med tiltagende Antal af
Organer. — • Den artrigc Slægt Thaumantias har Forbes stillet
blandt sine Geryonider, fordi den har den af ham for Familien
fremhævede Charakteer at have 4 Straalkar og ligesaamange Kjöns-
redskaber liggende under dem paa Underfladen af Klokken. Men
den har slet ikke Geryonierncs stilkede Mave , tvcrtimod slutter
denne sig umiddelbart til Klokken ligesom hos Slægten Storno-
brachimn af Æquoreaderncs Familie; ved nöicre Sammenligning
viser det sig endogsaa, at disse to Slægter have alle væsentlige
Organisationsforhold tilfælleds. Stomobrachium er saa at sige
en Thaumantias med det dobbelte Antal Kar og Kjönsredska-
ber, og jeg vilde ikke tage i Betænkning at flytte den hele
Slægt Thaumantias fra Geryoniderne , med hvilke den ikke har
noget Slægtskab, over til Æquoreaderne, hvor den danner det
ene Endepunkt i Slægternes naturlige Folgerækkc; mellem Thau-
mantias med 4 og Æquorea og Mesoiiema med 20til200Kar og
Kjönsrcdskaber staaer Stomobrachium med 8 og 12.

Endnu mere har jeg at benuerke med Hensyn til Familien
Sarsiadæ. Den betegnedes tidligere (1846) ved en formentlig
Forplantning ved Knopskydning, der dog kun er iagttaget hos to

25

Slægter af do 6, hvoraf Familien hcstaaer; maaslvoe er det netop
Grunden til, at Forbes senere f 1848) ikke har beholdt dette Ud-
tryk; derimod finde vi begge Steder anvendt Udtrykket "the ova-
ries in the substance of the peduncle". Det kunde maaskee have
sin Forklaring i den Iagttagelse, at hos een Sarsia og to Arter
afLizzia skyde Meduseknoppernc frem af Maven, hvoraf man vel
med nogen Sandsynlighed kunde slutte, at hos de tilsvarende fuld-
komne Former vilde Kjönsorganerne ligge paa det samme Sted;
men man seer tillige, at F. hos Euphysa og liere troede at finde
formentlige Æg i den saakaldte Stilk (Maven}.

De i Familien Sarsiadæ F. optagne Slægter sondre sig tyde-
deligen i to Grupper, hvilket ogsaa Forbes ("Report" p. 85, see
ovenfor, og "History" p. 96) synes at være tilböiclig fil at anerkjende.
Til den ene, for hvilken jeg foreslaaer at beholde Navnet Sarsiadæ^
henförer jeg alle de Gopler, der have en overmaade lang rörfor-
mig Mavehulhed , der kan strækkes betydelig udenfor Klokken
eller igjen trækkes indenfor dens Rand, og hvis Mundaabning er
uden Læbeflige, altsaa Slægten Sarsia^ samt Steenslrupia og Eu-
physa, der udmærke sig ved en eiendommelig Eensidighed, idet
der kun fra det ene af Klokkens Hjörner er udviklet en over-
maade lang og tyk Tentakel; endvidere S/a66eria, som har Kjöns-
redskaberne i Lighed med Thauraantias, og derfor af Forbes blev
hensat blandt Gcryoniderne. — ■ Den anden naturlige Familie dannes
af Slægterne Bougai7ivülea og Lizzia, i Nærheden af hvilke For-
bes ogsaa sætter den af Brandt paa Oceania Blumenbachii Ratlikc
opstillede Slægt Rathkia] for denne foreslaaer jeg Navnet Bou-
gainvillea ; de have alle eiendommelig forgrenede Læbeflige,
Tentaklerne fordeeltc i 4 à 8 Grupper og de tilhorende Sandse-
organer forenede i lignende Hobe. Naar jeg for yttrede , at
der iitdenfor flere Familier er en Tiltagen i Antallet af de straalfor-
mig fordeelte Organer, kunde jeg have anfört denne lille Familie
som et Exempel. Bougainvillea har 4 Straalkar og 4 Grupper
af Tentakler, Lizzia 4 Kar og 8 Tentakelbundter, Rathkia 8 af
begge. Noget tilsvarende kunne vi endelig forfölge hos en Række af

26

lavere Méduser (Carybdca, Cunina, Eurybia, Ægina, Æginopsis
og Polyxenia), som rigtignok kun kjcndes af ældre Beskrivelser
fra en Tid da man ovcrsaa Kjöns- og Sandseredskaberne, men
om hvilke dog alle Beskrivelser angive, at Maven ikke afgiver
smalle Straalkar, der forene sig i et Ringkar, men udvider sig — •
ligesom hos Pelagia og Chrysaora blandt de höiere Meduser — i
flere korte og brede Bisække, fra hvilke Tentaklernes Hulheder
i Almindelighed ere Forlængelser. Antallet af disse Maveforlæn-
gelser stiger nemlig gjennem hin Række af Slægter fra 4, S, 10,

12 til 18 og 32.

Efter at have paaviist formeentlige Unaturligheder i Slægternes
Gruppering ligger det nær at forsöge at fremstille Systemet i
den Skikkelse, det ved disse Rettelser vil erholde.

Oversigt over de frie lavere Medusers Inddeling i
Familier.

A. Fra Maven udgaae ikke smalle Straalkar, men brede Bisække.

' i. Fam. Ægineæ.

B. Fra Maven udgaae smalle Straalkar , der uden at forgrene
sig samles i et Ringkar.

a) Maven er klokkeformig eller lav, ringförmig,

1) og slutter umiddelbart til Klokken.

«) Munden er snart med, snart uden Læbeflige; Kjöns-
redskaberne ligge paa Klokkens Underflade.

2. Fam. Æqvoreadæ.

jS) Munden omgives af 4 simple Flige; Kjönsredska-
bcrne ligge ned ad Siderne af Maven.

3. Fam. Oceanidæ.

y') Læbefligene ere forgrenede, Tentaklerne og Sandse-
organerne fordeelte i Grupper; (Kjönsrcdskabcrne
ubekjendte).

4. Fam. Bougainvillcæ.

2) Maven sidder paa en fra Klokken nedhængende Stilk.

5. Fam. Geryonidæ.

27

b) Maven er lang, snabelformig, meget udstrækkclig.

6. Fam. Sarsiadce. ^

C. Fra Maven udgaae forgrenede Straalkar.

?. Fam. Willsiadæ.

1. Fam. Æguieæ.

Fra Maven udgaae ikke smalle Straalkar, men korte brede
Bisække; uden at danne noget Ringkar fortsætter Mavehulliedcn
eller dens Bisække sig ud i Tentaklerne.

Slægterne af denne Familie kjendes kun af ældre Beskrivel-
ser af Eschscholtz og Brandt; ingen af dem ere beskrevne i For-
bes's Monographie. Saaledes kjende vi ikke med Sikkerhed Sandse-
og Kjönsredskaber hos nogen af dem, og de Eiendommeligheder,
der tillægges de enkelte Slægter, trænge til at stadfæstes. Der
er en betydelig Formrigdom indenfor denne Familie: Antallet af
Mavens Bisække stiger fra 4 hos Carybdea og Eurybia til 8,
10 à 12 hos Cunina og Ægina , til 18 og .32 hos Æginop-
sis og Polyxenia. Parallelt med denne Udvikling bliver Ma-
ven större, Bisækkene mindre, Læbefligc og ydre Munddele for-
svinde; saaledes har Carybdea og Æginopsis en frit fremtrædende
Mavehulhed med V Læbeflige, Eurybia, Cunina og Ægina en
simpel fremstaaende tragtformig Mave uden Læbeflige om den
runde Mund , og Polyxenia synes at have en meget stor Mave
med en stor ganske simpel Mundaabning uden Læbehud eller
deslige. I Almindelighed udgaaer en Tentakel fra Spidsen af
hver af Mavens Bisække, hos Ægina og Æginopsis udgaae der-
imod færre Tentakler midt oppe paa Klokken mellem Bases af
Bisækkene.

Slægtscharaktercrne sammensættes let af de nysnævnte For-
skjelligheder. De herhen hörende Slægter ere:

1. Carybdea. M. Edw. Ann. d. se. nat. T. 28.

2. Eurybia. Esch. S. d. Akal. p. 118. t. 8 n. f. 5.

3. Cunina. Esch. p. 116. t. 9. f. 2 og 3.

4. Ægina. Esch. p. 113. t. 11. f. 4 og t. 10. f. 3.

28

♦5. Æginopsis. Brandt Mem. de I'Atad. de St. P. VI. s. T. 2.
p. ;i63. t. 6.

6. Polyxcnia. Esch. p. 118. t. 10. f. 1. Brandt I. c. p. 364.
t. 7*3.

Ægincæ kunne paa den ene Side sammenlignes med Pelagia
blandt de steganopthalme Meduser, paa den anden Side forekom-
mer det mig rimeligt, at de gjennem Polyxenia Esch. slutte sig
til Æquoreadæ. (Wills Beskrivelse af P. leucostyla (Horæ terge-
stinæ p. 61} , Iivor der omtales "Magenzacken"' korte Straalkar
og et Ringkar, samt Kjönsorganer, der optage næsten hele Klok-
kens Underflade, bestyrker mig i denne Formodning).

2. Fam. Æquoreadæ.

Fra Mavehulheden udyaae Straalkar^ der uden at forgrene sig
samle sig i et Ringkar \ Kjönsredskaberne ligge paa Klokkens Un-
derßade under Straalkarrene.

Ogsaa indenfor Grændserne af denne Familie er der en rig
Formudvikling. Æquorea har saaledes en meget stor Mavehulhed,
der staaer aaben , da den kun begrændses af en lav Ringhud.
Hos de andre Slægter er den klokkeformig og ender med 4 eller
et meget stort Antal Flige (_Thaumanrias og Stomobrachiura — Me-
sonema). Antallet af Straalkar og Kjönsredskaber er 4 hos Thau-
mantias, 8 à 12 hos Stomobrachium, og indenfor Slægterne Æquo-
rea og Mesonema er Antallet altid meget stort, indtil 200.

De Slægter, jeg henregner til denne Familie, og hvis Sær-
kjender indeholdes i Ovenstaaende, ere:

7. Thaumantias Esch. Forbes.

8. Stomobrachium Brandt 1. c. p. 359. t. 3. Forbes.

9. Mesonema Esch. p. 112. Brandt p. 359. t. 4.

*) At Polyxenia, iiicd de to Arter cyanostylisE. og flavibrachia Brandt, vir-
kelig bor have sin Plads her, er vel mindre sikkert; jeg har slottet mig
til Angivelsen af "Magenanhänge''. Saameget forekommer mig vist , at
Polyxenia Aldcri F. ikke kan slaae i Slægt med de to ovennævnte Arter,
hvorom Forbes ogsaa selv synes at Iiavc havt nogen Tvivl (p. 32 og 97).

29

to. Æquorea Escli. p. 108. Milne Edwards i Ann. d.
sc. nat. 2. s. T. 16.*)

3. Farn. Oceanidæ.

Fra Mavehulheden ^ der altid er klokke förmig og ender med
4 Læbeflige, udgaae 4 Straalkar, der uden at forgrene sig samle
sig i et Ringkar. Fire foldede Kjonsredskaber ligge nedad Mavens
Sider.

11. Oceania Péron, Forbes.

12. Saphenia Forbes. **)

13. Turris Lesson, Forbes (^Conis Brandt 1. c. p. 355.
t. 2.)

14. Modeeria Porbes, bvis Kjonsredskaber ikte med Vished
ere iagttagne, horer maaskee ogsaa til denne Familie.**'^)

4. Fam. Bouga'mmlleæ.

Fra Mavehulheden., der ligesom hos de foregaaende er klokke-
formig og afgiver udeelte Straalkar, udgaae 4 forgrenede tentakel-
agtige Læbeflige. Tentaklerne sidde i Almindelighed i Knipper, ved
hvis Basis de tilhorende Sandseorganer ligge sammenhobede.

*) "Cytæis polysfyla^^ Wil! niaa sandsynligviis efter Beskrivelsen og Albiltl-
ningen i Horæ tergestinæ p. 68 og tab. II fig. 5 optages i Æquorea-
dcriies Familie.

**) Til den af Forbes under Navnet Saphenia dinema beskrevne Oceanide
anföres som Synonymer Ferons Geryonia dinema, hvoraf Lamarck
gjorde Campanolla dinema og Blainville Dianæa dinema. Ferons Origi-
nalfigur er copieret i den illustrerede Udgave af Cuviers Règne Animal;
en Sammenligning turde vise, at Ferons og Forbes's Dyr ere for-
skjeilige. Deraf bliver det forklarligt, at Forbes i sm Oversigt over Lit-
teraturen, p. 97, blandt de Figurer, der ere copierede i Kègne animal
efter Ferons Originaltegninger, opregner netop Geryonia dinema Féron
med den efter mit Skjon fuldkommen rigtige Bemærkning, at denne
Gople maaskee horer til Familien Sarsiadæ, i hvilket Tilfælde Navnet
naturligviis ikke kan bibeholdes.

*••*) "Cytæis tetrastyla" Will maa efter Beskrivelsen i Horæ tcrgestinæ ogsaa
have sin Flåds i Familien Oceanidæ.

30

Formudviklingon indenfor denne Familie viser sig i Karre-
nes Antal, som er 4 hos Boiigaiiiviilea og Lizzia, 8 hos Katlikia ;
i Antallet af Grupper af Tentakler og Sandseorganer, som er 4
hos Boug., 8 (4 större og 4 mindre) hos Lizzia og 8 ligestore
hos Rathkia. Læbefligenes udvikling gaaer i den modsatte Ret-
ning; de ere mindst hos Ralhkia, mere forgrenede hos Lizzia,
mest lios Bougainvillea.

Nogle Arter ere beviisligen Ammer.

j5. BougainviUeal^ess. Forbes (Hippocrene Mertens, Brandt
p. 392. t. 2).

16. Lizzia Forbes.

17. liathkia Br. (opstillet paa Oceania Blumenbachii Rathke
i Mern. prés, à Tacad. de St, P. T. II).

5. Fam. Gertjonidæ.

Mavehulheden ^ der aliid er lilleø lilokkeformet og deler sig i
4 Lcebeflige, sluder sig ikke umiddelbart til Klokken, men sidder
paa en fra denne nedhængende lang Stilk. Fra Maven udgaae
Slraalkar j der lobe op gjennem Stilken og uden at forgrene sig i
Klokken samles i et Ringkar. Kjonsredskaberne ligge paa Un-
derfladen af Klokken, under Karrene.

Antallet af Kar og Æggestokke er 4 hos de 3 forste Slæg-
ter, 6 hos Dianæa, 8 hos Circe. Slægterne ere:

18. Geryonia Péron, Esch (p. p.) Forbes.

19. Tima Esch. p. 103. t. 8. f. 3. Forbes.

20. Gcryonopsis Forbes. Herhen horer efter Forbes p. 101
ogsaa Geryonia pellucida Will Horæ tergestinæ t. IL f. 8.

21. Dianæa (Forbes). Herhen höre Geryonia proboscidalis
Esch. = hexaphylla Péron, afbildet i Cuvier R. An. edit, illust.
Zooph. pi. 52. f. 3) og Geryonia hexaphylla Brandt p. 389.
t. 18.

22. Circe Merl. Brandt p. 353. t. i. Forbos.

31

6. Fam. Sarsiadæ.

Meduser med 4 Siraalkar og Ringkar. Deres Særkjende er
en lang meget udcidelig snabelformig Mave, der kan strækkes langt
nedenfor Klokken og igjen trækkes indenfor dennes Rand. Den
lille Mund er uden Læbeflige.

Ilos Slabberia ere Kjönsorganerne som hos Thaumantias.
2 Arter af Sarsia ere Ammer ; Sarsia har 4 Tentakler af den
sædvanlige Form; Slahberias have en Knop paa Enden. Steen-
strnpia og Euphysa kunne betegnes som eensidige, idet der en-
ten kun er een lang og tyk Tentakel i det ene Hjörnc, eller
desuden en lille i hvert af de 4 Iljörner.

Slægterne ere:

23. Sarsia Less.

24. Slabberia F.

25. Steenstrupia F.

26. Euiihxjsa F.

7. Fam. WiUsiadæ

har til Særkjende forgrenede Straalkar^ (een Green for hver Ten-
takel).

27. Willsia F.

28. Proboscidactyla Br. p. 390. t. 19. F. p. 97.

29. Berenice Pérou. Cuv. R. A. Zooph. pi. 53. f. 1 og 2,
smlgn. F. p. 97.

Bedst kjendt er Slægten Willsia; den har 6 Straalkar, en
klokkeformig Mave med 4 à 6 Flige, og 6 Kjönsredskaber, der ligge
der, hvor Maven stoder til Klokken. Proboscidactyla har 4
Straalkar; efter Mertcns Afbildning at domme synes dens Mave
og Kjönsredskaber at forholde sig som hos Willsia, kun at den
har (lere Læbedige. Hos Berenice er der hidtil hverken iagttaget
Mund, Mave eller Kjönsredskaber.

32

Man maa imidlertid ikke være blind for, at ethvert syste-
matisk Forsug, saalcdes som det for OieljJikket kan gjöres, vil
lide af to væsentlige Ufuldkommenheder, hvortil endnu kommer,
at en heel Deel Slægter kun ere kjendte af ældre ufuldstændige I
Beskrivelser og derfor endnu ikke kunne indordnes i Systemet.

Som bekjendt opammes en stor Mængde af de lavere Meduser
af Kölle- og Klokkepolyper ; disse maae altsaa i et System, som
vil gjöre Fordring paa fuldstændig at have optaget Udviklings-
forholdene i sig, inddrages under de lavere Medusers Række
som deres Ammekuld. Det synes som om de allerfleste Gople- Z
polyper opamme fritsvömmende Meduser, der forst i denne Til-
stand, efterat have levet en Tid i de höiere Vandlag, udvikle
Forplantningsstoffer. Imidlertid vide vi med Vished, at der gives
Arter af de selvsamme Goplepolypslægtcr, hvis opammede Kuld
vel ere Meduser, men sidde fast deres hele Liv og i denne Til-
stand udvikle deres Forplantningsstoffer; naar det er fuldbragt
og Yngelen udklækket, visne de hen og döe. Det er navnlig
Tilfældet med Campanularia geniculata, Coryne Lovcni, uden
Tvivl ogsaa med Cavolinis Sertularia pcnnata. At ogsaa disse
med Tiden ville blive optagne i Systemet blandt de lavere Me-
duser er let at forudsee. Atter hos andre Arter kan det opam-
mede forplantningsdygtige Kuld blive staaende paa et endnu
lavere Trin, hvor de i den Grad mangle alle Organer og al selv-
stændig Livsvirksomhed, at man har opüUtet dem som blotte
Organer, som Æggestokke eller endog som Æg, og ikke som
Individer, det man dog i Analogie med de andre Goplcpolyper
maa erklære dem for at viere. Rigtigere er det at opfatte dem
som Meduser, hæmmede paa et meget tidlig Punkt af deres Ud-
vikling. Der er nemlig i enhver ved Knopskydning frembragt
Méduses Udvikling et Tidspunkt, da den er en lille stilket pærc-
formig Klokke uden Aabning i den frie Ende, uden Straalkar,
uden Sandseorganer, Tentakler o. s. v.; i dens indre Hulhed
sees kun den allange Mave, en Forhengelse fra Ammepolypcns
Fordöiciseshulhcd. Gaaer Mcdus1?knop|)en videre i sin Udvikling,

33

faaer den Sandseorganer og Tentakler. Straal- og Ringtar, aab-
ner Klokken sig, da gjcnkjende vi Medusen, og den har nu hæ-
vet sig op til det Standpunkt, hvorpaa f. Ex. de af Campanu-
laria geniculata opammede Meduser blive staaende; de fleste
gaae endnu videre i Udviklingen, idet de rive sig lös og blive
frie. Andre blive derimod slaaende paa hint endnu tidligere
Standpunkt, hvor de ere saa godt som uden alle Organer, kun
tiltage de i Störreise og udvikle Forplantningsstoffer. Det er
Tilfældet med Clava parasitica, Hydractinia echinata og med den
ene af de under Navn af Podocoryne carnea af Sars beskrevne
Former (P. Sarsii Stp.}. *) Jeg seer ikke Muligheden af for
Fremtiden at holde alle slige Formor ude af de lavere Medusers
Række; kan man end — det jeg dog meget betvivler — trække
skarpe Grændser mellem hine 3 Kategorier, vil det paa Grund
af Ammernes overordentlige Lighed og Overensstemmelsen i den
hele Opfostringsmaade dog være umuligt at holde dem ude fra
hinanden. Man sammenligne i denne Henseende Clava para-
sitica og Fritillaria, Podocoryne carnea og Sarsii, Lovéns og v.
Benedens Campanularier. Og hvis Slægten Hydras noie Slægt-
skab med Goplepolyperne ikke lader sig nægte, da kan heller
ikke den, uagtet dens forplantningsdygtige o: Æg eller Sæd bere-
dende Efteraarskuld synes aldeles at have samme Bygning og
Organisation som de kjönslöse knopskydende Sommerkuld, hol-
des ude af de lavere Medusers store og formrige Række. v. Be-
iieden kalder dem endog Ferskvandsraeduser. Men til fuldstæn-
digen at opfatte denne hele Række, til at kunne gjengive alle
dens Led i et System, der nogenlunde naturtro afspeilede samt-
lige Udviklings- og Organisationsforhold, savne vi endnu Mate-
rialier. At parallelisere de hidtil opstillede Goplepolypfamilier

*) Frey o^ Leuckart blive staaende ved den ældre Opfattelse som Kjöns-
redskabcr, "Fruchtkapseln", uagtet de meget klart have opfattet deres
Lighed i Udvikling med Meduscknoppernes tidligste Stadier; de kunne
ikke antage dem for Ener, fordi denne Antagelse "alle unsere ßegrilTe
von den Organisationsverhältnissen bestimmter Thierformen über den
Haufen stöszt".

3

34

med de naturlige Afdelinger af de lavere Gojiler lader sig alde-
les ikke gjcire. Nærstaaendc Polyper avle de forskjelligste Gopler.
Den anden Grund, hvorfor et System begrundet paa de
hidtil kjendtc Former af frie og lavere Meduser vil blive saare
ufuldkomment og undergaac væsentlige Forandringer ved fremti-
dige Undersögelser, er den, at vi endnu ere iiödtc til i Systemet
at optage foruden de fuldhaarne Gopler ogsaa dem, der selv ere
knopskydende Ammer, indtil vi lære deres forplantningsdygtige
Kuld at kjende. Saadanne Ammer ere deels de af Sars's Be-
skrivelser tidligere bckjendte Cytæis (Lizzia F.J octojjunetata,
hvor Knopperne skyde frem af Maven, og Thaumantias multitir-
rata S., hvor de skyde frem af Klokken der, hvor Æggestokkene
ellers ligge; deels de af Forbes beskrevne Sarsia gemmifera og
proliféra, af hvilke hiin skyder Knopperne frem af den lange Mave,
denne ligeover Tentaklernes Grunddeel. Foruden disse er der en
Deel Former, navnligen af Forbess Familie Sarsiada-, der hidtil
ikke erc iagttagne med Kjönsorganer, om hvilke man altsaa endnu
ikke kan vide, om de ere Ammer, der siden ville skyde Knop-
per, eller om det er paa Grund af deres Alder eller Aarstiden,
at de ikke have havt udviklede Kjönsstoffer. Imidlertid er det
interessant — og der skjuler sig vel mere derunder end et blot
Tilfælde — at de Meduser, hvis ljd\ikliMg vi hidtil have iagtta-
get paa Polyper, lettest lade sig sammenligne med dem, vi tinde
opförte blandt Sarsiadæ Forbes, altsaa med bestemte Ammegop-
ler eller med saadanne, om hvilke det er muligt, at de cre kjöns-
löse Ammer. Saaledes ere, som Forbes har gjort opmærksom
paa pg. 81, Meduserne til Chna Fritillaria Stp. og Corymorpha
nutans Srs. Arter af Slægten Steenstruj)ia F., til Podocoryne
carnea Srs. en Sarsia, maaskee endog Sarsia tubulosa F.
(^Oceania t. Sars), til Eudendrium ramosum v. 15. sandsynligviis
en Lizzia F. Iagttagelserne ere for faa til heraf at kunne ud-
lede nogen mere almindelig eller særegen Udviklingsgang; men
saameget bliver i alle Fald rimeligt, at hine knopskydende Meduse-
ammer selv erc opammcde af Polyper og ikke umiddelbart frem-
komne ved Omdannelse af en af Æg udklækket Yngel.

35

Xaar imidlertid en paa de anföite Facta hegrundet Reform
af de hidtil gjældende systematiske Anskuelser, — en Reform
som snart vil vise sig uundgaaelig, men livis Omfang vi for Oie-
blikket maae indskrænke os til at antyde, — vil være at gjcn-
nemföre, vil det va^re et nödvendigt Forarbeide at have sammen-
stillet de godt kjendte Slægter af lavere frie Meduser i>aa en
saa naturlig Maade som muligt. Et kort Udkast til en saadan
Sammenstilling er det, jeg liar forsögt, idet jeg nafurligviis maattc
indskrænke mig til de Slægter og Arter, der ere saa godt kjendte,
at man kan danne sig en tvdelig Forestilling om deres Bvarninsr.

Som Bidrag til det Spörj^smaals Afffjörelse, hvorvidt de Gopler, som
Forbes henstiller i sin Familie "Sarsiadæ" niaaskee alle maatte være knop-
skydende eller opanimende Former Off som saadannc maaskee al'vioe fra For-
nieine med l'uldkomment Kjön, vil jeg ikke undlade allerede her at bemærke,
at jeg har fundet Gopler af idetmindste den ene Slægtsfoim: Bougainvillea
Less. (= Hippocrene.Mrt., = .MargelisStp.)*) med vel udviklede Kjönsstoifer,
ognavnligen hyppigere med Sæd; (den under.«ögte Ai t, M. principis Stp., slutter
sig nærmest til den typiske Form, B. brittanica Forb., men synes at blive 2-H
Gange större og har langt talrigere Tentakler (30) i h^ert Knippe; den fore-
kom i Sommeren 1845 i temmelig Mængde omkring Færoerne (Vaagoe, San-
devaag). -r Dermed vd jeg aldeles ikke antyde, at ikke tillige knopskydende
Former skulde forekomme indenfor denne Slægt, tvertimod vilde jeg efter
Analogien fra de friere Amiucformer ( f . Ex. Aphiderne, Dapliina. Cvpris,)
være mest tilböielig til al antage, at ifald Slægten har opammende Gopler,
diyse da i det Ydre, med Undtagelse aliene af kjönsredskaberne, ville ligne
de kjönnede. I denne Henseende bor jeg ikke lorbigaae, at Universitetsmu-
seet i den senere Tid har erholdt særdeles velbevarede Exemplarer af to Ar-
ter (begge fra Al'ricas Vestkyst), som slutte sig nöic til Slægten Bougamvilleas
ikke-typiske Side (B. nigritellaForb.) og som begge udskyde talrige Knopper
af Mavens Grund omtrent som hos Lizzia Forb. — Ved at see hen til den for-
skjellige Udspring, som Knopperne hos forskjellise Slægter have, kan jeg
ikke undlade at vise hen til den af mig omtalte (Hermaphrodit, p. 87) Over-
ensstemmelse mellem Kimstokkenes og yEg- eller Sædstokkenes Beliggen-
hed, men forholder dette sig saa, er der ikke aliene een Grund mere til at
sondre disse mindre typiske Former af Bougainvillea Less, som en egen Slægt
(NigritinaStp.), eftersom hos }\. principis Kjönskjertierne hænge ned fra Skiven
i en bred Fold om .Maven, men ogsaa en stor Rimeliehed for, at Saisia proli-
féra Forb. og lignende Former med Knopper fremskydende fra Skiven ikke
kunne henfores til Slægter og Familier, som ikke have Kjönsredskaberne lig-
gende omtrent paa sanunc Sted, hvor Knopperne frembryde, idetmindste saa-
længe somKiönsredskabernes Leie optages væsenlisen med i Slægt- eller Fa-
miliekarakteren.

J. Steensirup.

*) Da Bougainvillea forlængst er af den ældre Jussieu anvendt som Slægts-
navn paa en Plante, og da det Martensske Navn Hippocrene allerede er
bragt i Anvendelse i andre Dyrklasser, foreslaaer jeg for disse nydelige
Smaagopler Navnet Margelis (en Perle).

Meddelt den 13. Februar 1850.

3G
Mexicos Juncaceer

Yod F, Liebmann.

Af Sivfamilien ore efter den nyeste monoRraphiskc Bearbei-
dclse af Kunth i Knumeratio plantarum v. 3. hundrede og nogle
og tredive Arter hckjendte, hvoraf rigelig Halvdelen tilhorer Ame-
rica , nemlig 70, saaledes fordelte, at 44 findes i Nord-Ame-
rica, 22 i Syd-America, og 4 ere fælles for Nord- og Syd-Ame-
rica. En stor Overensstemmelse finder Sted imellem det nord-
lige Americas og det nordlige Europas Juncaceer; saaledes ere
Luzula vernalis , L. arcuata, L. hypcrborea, L. campestris, L.
maxima, L. spicata, Juncus triglumis, J. biglumis, J. castaneus,
J. trifidus, J. tenuis, J. bulbosus, J. Gerardi, J. bufonius, J.
glaucus, J. communis, J. filiformis, J. arcticus, J. maritimus,
J. acutiflorus fælles for begge Continenters nordlige Dele. Siv-
familien er i det hele taget fremherskende i den kold-tempererte
Zone og Region; den er stærkt aftagende imod Æqvator, med
mindre anseelige Bjerghöider skaffer Kolighed og den Fugtighed,
som er lige saa nödvcndig for denne Familie som for Cypera-
ceerne.

Da Mexico, uagtet sin Beliggenhed indenfor den tropiske
Zone, for störste Delen er et höit Bjergland, har det i den tem-
pererte og kolde Region gunstige Betingelser for Sivfamilien.
Imidlertid ere hidtil ikkun faa Arter bekjendte fra Mexico, ja
det har selv været luidvendigt yderligere at indskrænke det ringe
Antal af Juncaceer, som i de ældre systematiske Værker opfor-
tes som mexicanske, idet de af Ilænke i sin Tid ved Monterey
i Californien samlede Arter (June. Rostkowii Mey., J. xiphioides
Mey. J. patens Mey., J. falcatus Mey.} blive at stryge som den
mexicanske Flora nu uvedkommende. Efter denne Udsondring bli\e
ikkun folgende tilbage: June. tennis Willd. og J. ebractealus
Mey. skyldes Ilænke; J. compressas II. B. K. og Luzula race-
mosa Desv. bragtes af Humboldt pg Bonpland ; J. coinnuinis Mey.

37

og J. radicans Schld. . samt nye Voxostedor for J. comprcssus,
J. toiuii.s, Luz. racemosa skyldes Dr. Schiede. Det synes meget
tvivlsomt om den af E. Meyer i Rel. Hæiik. som mexicansk
nævnte J. microcephalus H. B. K. virkelig er hjemmehörende i
Mexico. Saaledes var disse 6 Arter Snmmen af vor indskræn-
kede Kundskal) om Sivfamiliens Forekomst i hint Land.

Idet jeg gaaer over til at give en Fremstilling af nogle nye
af mig i Mexico fundne Juncaceer, vil jeg tillige optage de af
Forgængerne vundne Resultater, hvorved en bedre Oversigt over
Familiens Rolle i dette Land vil erholdes.

J uncus L.

a. anthcla latcrali.

1. Junciis comprcssus II. li. K. nov. gen. 1. p. 235. Schld.
Linnæa v. 6. p. 41. Schld. Linnæa v. 18. p. 439. J. mexicanus
Willd. Roem. & Schult, v. 7. p. 178.

Humboldt og Bonpland fandt den ved Chapoltepec, S.Augu-
stin de las cuevas, begge i Mexico - Dalen paa 1200 Toisers
Holde, samt ved Real del monte i)aa 1430 Toisers Höidc;
Schiede fandt den i Nærheden af Hovedstaden, ved Foden af
Vulkanen Orizaba, paa Bredderne af den brakke Laguna de
Huatulaca.

2. Juncus communis ß cfj'usus E. Meyer, June. p. 12. Kth.
Enum. pi. V. 3. p. .320. Schldl. Linnæa 6. p.41. Schldl. Linnæa
18. p. 442. J. effusus L. et auct.

Schiede fandt den i sagte rindende Vand ved Jalapa i
August, ved Jalacingo i November; jeg fandt den i den ostlige
tropiske Region ved Misantla i April, i den subtropiske Region
ved Trapiche de la Concepcion i Dep. Oajaca (3000') i Juli; i
den tempererte Region paa 4500' ved S. Antonio Huatusco i
Januar; i den kolde Region paa over 7000' ved Chinautla i Dep.
Puebla i Mai. Den er saaledes udbredt igjennem alle Mexicos
Regionerj og blomstrer hele Aaret igjennem.

33

3. Jwicus œmulans Liebin. :

culmo mido liipcdali tcrcti coii.s|)iciie striate fpiiui lenaci
glauco intus medulla continua rcpleto apicc pungenti, vaginis 2-3
pollicariinis dcorsum rubcscenlibus sursuni straminpis apicc ob-
tusis; anthela latcrali 3-4 pollicibus infra apicem culmi decompo-
sita poUicari, ramis inæqualibus crccto-patcntibus densis, pediccl-
Hs uninoris, bractcis ad basin podunculorum lato-lanccolatis mu-
cronatis stramincis polhicidis, bractoolis sub flore singulo binis
lato-Ianceolatis cuspidatis pclhuidc fuscis; perigonii phyllis 3
cxtcrioribus interioribus parum longioribus lanceolatis acuminatis
acutissimis dorso fusco-castancis margine pallidioribus, interiori-
bus lanceolatis mucronatis dorso viridi-fuscis margine pallide-
fuscis; staminibus 3, perigonii pliyllis subduplo brevioribus,
antheris filamentis similibus oblongis ilavidis ; capsula perigonio
brcviore obovata triquetra apicc truncata umbonata fusca, stylo
subnuUo, stigmatibus 3 tortis fibrillosis fuscis, seminibus numero-
sis minutis ellipticis curvatis fuscis basi parum dilatatis , testa
bumectata pcllucida.

Fandtes paa Bredden af en Aa ved Cerro Leon i Nærheden
afPerote paa den mexicanske Höislettc paa omtrent 7000' Ilöide,
blomstrende i Juli.

I Udseende er den saa overensstemmende med June, glau-
cus Elirh., at man udcn nöiere Undersögelse maa antage den
for samme. Den afviger imidlertid i folgende Punkter: Stænge-
len er opfyldt med en ensformig Marv, medens Marven hos J.
glaucus er afbrudt; Blomsterstanden sidder nærmere imod Stæn-
gelens Spids end hos J. glaucus; Blomsten er 3hannet, hos J.
glaucus 6hannet ; (IrilTelet næsten forsvindende ; Kapslen om-
vendt-ægformig ligesom tverafskaaren og indtrykt i Spidsen, kor-
tere end Blomsterdækket. Med J. diffusus Hoppe har den ilere
af de nævnte Charakterer tilfælles; dog kjendes den ogsaa fra
denne ved sin blaagr/inne Sla'ngcl, 3hannede Blomster, næsten
forsvindende (irilVel, t\erafhugne Kajisel.

39

4. Junctis Onzabæ Licbm,:

ihiz(»mato horizontali repente, culmis cæspitosis dcnsis 3 — 5
polliearil)u.s compressis striatis hasi vaginatis foliatisquc; vagi-
nis fusco-stramineis striatis compressis dorso carinatis, suprema
vel (luabus supremis foliiferis; foliis compressis anguste lineari-
bus rigidis recur\is strictis culmo brcvioribus ; floribus laterali-
bus, 1 — 2 pollicil)us infra apicem cnhni, ternis binisve subses-
silibus basi bracteis pliiribus squamæformibus circumdatis ; flore
singulo basi bractcolis 2 ovatis acutis involutis fusco-stramineis
instructo; pbyllis perigonii exterioribus 3 inferioribus subdnplo
longioribus lanceolatis cuspidatis carinatis castancis margine
subhyalinis, interioribus minus cuspidatis dorso fuscis ceterum
hyalinis; staminibus 3 phyllis perigonii brcvioribuSj antheris ob-
tusis flavis; stigmatibns 3 scssilibus. capsula . . .

Yoxer paa Vulkanen Orizaba i en Hüide af omtrent 12,000'
paa fugtige grusede Heldninger, og blomstrer i September.

See vi hen til Afdelingerne i Kunths Enumeratio, da er
der intetsteds Plads for denne Art, naar vi ville holde os strængt
til Afdelingernes Charaktcrer. At Afdelingerne imidlertid maae
kunne udvides og modificeres ved ny opdagede Planter, vil vist
enhver Systematiker indrömme. Nærværende Art har aabenbart
Affinitet til J. arcticus W. , uagtet den er bladbærende og J.
arcticus er bladlos. Men alierede i J. compressus H. B. K.
kjende vi et Exempel paa en Art, som sædvanlig er bladlos, men
dog undertiden faaer et Blad paa Stængelen fcfr. Kunth 1. c. p.
318). Da vor Art er trchannet horer den i 1ste Afdelings 2den
Gruppe efter Kunth, men vil forresten opstillet i en slig kunstig
Række ikke have nogen virkelig affin Art at slutte sig til.
Skjöndt mine Exemplarer ikke have udviklet Frugt, er Arten
dog let kjendelig som ny.

40

h. anthcla terminali.
a. foliis sep tis tran s ver s is in te rc ep ti s.

5. Junctts brcvifoiius Liebm. :

cæspitosa, culmis 6 — 10 pollicaribus compressis subtiliter
striatis foliatis; foliis basilaribus numerosis cum vaginis 3 — 3i
pollicaribus, culmeis 2 — 3 remotis, lamina plerumque polliccm
non superante, compressis ensiformibus angustc linearibus acutis
scptis inconspicuis intercepts, vaginis bipollicaribus compressis
carinatis usque ad basin fissis maxima pro parte liberis margine
subraembranaceis apice bidcnticulatis ; anthela terminali decom-
posita supradecomj)ositave 1 — -1^ pollicari erecta, ramis iiiæqua-
libus parum patuiis , fasciculis minutis 2 — 3 floris ; folio florali
anthela breviore; flor^bus sessilibus involucratis, bractcis involu-
crantibus membranaceis lato-lanceolatis cuspidatis fulvo-strami-
neis ; phyllis perigonii æqualibus lanccolatis acutis atrocastaneis,
exterioribus navicularibus, interioribus planis ; staminibus 6 peri-
gonio brevioribus, antheris ovalibus flavidis; capsula ovata trigona
apicata perigonium superante atrocastanea, stylo brevi, stigmati-
bus 3 fuscis, seminibus minutissimis ellipticis utrinquc acutis
atrofuscis, testa humcctata pellucida.

Yoxer i vaade Enge ved Cliiiiautla i Dep. Puebla paa 7000'
imellem Rhynchospora Kuntliii , Eriocaulon og Carex Arter;
blomstrer i Mai.

Den er nærmest beslægtet med J. fusco-ater Schreb., hvil-
ken den i Störrelsc og Habitus ligner. Den korte, flade, sværd-
dannede Bladplade med utydelige Tvervægge , de frastaaende
Skeder, som i Spidsen ere forsynede med en lille spids Tand
paa hver Side, Blomsterdækkets 6 ligedannede, lancetformige,
spidse Blade, de mindre Blomster, som sidde to sjeldncre tre
tæt sammen, ere de vigtigste Mærker, hvorved vor Plante kan
adskilles fra J. fusco-ater. Artsbenævnelsen har Hensyn til
Stængelbladcne, hvis Plader ere dobbelt kortere end Skederne.
Da J. brcvifoiius Rostk. er Synonym til Luzula lactea W., vil der
intet ^ære iveicn for at bruge Benævnelsen til en ny Juncus Art.

41

6. Juncus radicans SchUU. Linnæa v. 18 p. 442.

Dr. Schiede fandt den i sagte rindende Vand ved Jalapa i
Mai og August, og ved Jalacingo i November.

Efter Forf. skal Arten være beslægtet med J. lamprocar-
pus Ehrb., men er Shannet. Mig er denne Art ikke kommen
for Oie i Mexico.

7. Juncus trincrvis Liebm. :

rhizomate repente, culmo compresso subfiliter striato foiiato;
foliis loculoso-fistulosis teretibus subulatis, vaginis compressis
margine membranaceis stramincis; anthela terminali plus minus
composita , ramis erecto-patulis , fasciculis 6 — 15 floris hemis-
phæricis ; folio florali anthela breviori; bracteis fusco-stramineis
membranaceis lato-lanceolatis acutis; perigonii phyliis 6 æquali-
bus lanceolatis acutis triner\iis basi viridi-fuscis apice margineque
atro-castaneis; staminibus 6 perigonio parum brevioribus, anthe-
ris oblongis albo-flavidis tilamentis duplo longioribus ; capsula
(immatura} ovata trigona acuta perigonio breviore, stylo elongato
exserto, stigmatibus 3 fuscis tortis.

«. elatus: culmo bipedali, foliis basilaribus culmum æquan-
tibus , septis C — 9'" remotis in junioribus densioribus, anthela
2 — 4 pollicari decomposita supradecompositave, fasciculis 6 — 9
floris.

Voxer paa Bredden af rindende Vand ved Corro Leon
(7000') Dep. Puebla, blomstrer i Juli.

ß. minor: gracilior, culmo 4 — 8 pollicari, foliis culmo bre-
vioribus septis densioribus, anthela 3 — 7cipiti, fasciculis S — 15
floris.

Voxer paa fugtige grusede Bjergskraaninger ved Hac. de Ca-
stresana i det ostlige Oajaca paa 7500', blomstrer i Juni.

Denne Art er nærmest beslægtet med J. Rostkowii E. Mey.,
men foruden andre Charakterer er den let adskillelig fra denne,
som overhovedet fra de fleste til samme Afdeling henhorende
Arter ved sine tydelig trenervede Perigonialblade. J. fasciculatus

42

Schousb. og J. strialiis Schousl)., som have denne Charakter
tilfælles med vor Plante, ere i andre Henseender forskjellige.
J. faseiculatus er en mindre og aarig IMante med trevlet Rod,
enhladet Stængel, rodlig Skede, udsj)ærret straalende Blomster-
stand, 3 ydre Perigonialbladc noget mindre end de 3 indre, ved
Grunden svagt puklede.

June. striatus kan lettere forvexles med Artens mindre
Form, men har bredere Skeder, större Blomstcrhoveder, storre
Blomster, bredere lysere farvede Perigonialbladc med en bred
klar Rand.

8. Jtincus ebractcatus E. Mey. June. 28. Rel. Hænk. p. 143
Kth. I. c. p. 331.

Samlet af Hænkc i det vestlige Mexico. Acapulco angives
som dens tvivlsomme Voxested, men efter mit Kjendskab til Jun-
caceernes geographiske Forhold i dette Land, skulde jeg snarere I
troe, at den er samlet paa Veien imellem Acapulco og Hovedsta-
den Mexico i betydeligere Höide.

. T \ i V 1 s o m :

Juncus microcephalus II. li. K. nov. gen. 1. p. 237. Rel.
Ilænk. p. 142.

Mexico angives vel som Fædreland i Rel. Ilænkeanæ, men
da Arten forresten ikkun er udbredt i Syd-America, er maaskee en
Forbytning af Exemplarerne i Ilænkes Samling skeel, hvorved en
peruansk Plante er kommen i en mexicansk Plantepakke.

ß. foliis j) Ian is vel c a n a 1 icu la t i s.

9. Juncus tenuis Willd. Rel. Ilænk. p. 143. Schldl. J.in-
næa. 6. p. 41. Schldl. Linn. 18 p. 440. Kth. I. c. p. 318.
Fl. Dan. t. 24(58. J. cognatus Kth. 1. c. p. 319.

Almindelig udbredt i den tempererte og kolde Region baade
paa Mexicos Ostside og i det Indre. Schiede fandt den ved S.
Salvador (paa Veien imellem Jalapa og Las Vigasj ; C. Ehren-

43

berg i Barranken ved Regia; jeg fandt den imellem Iluatusco og
Byen Orizaba i Juli; ved Chinautla i Dep. Puebia (7000'} i
Mai; ved Castresana (7500') i August, Talea og Hac. de St.
Gertrudes, alle i Dep. Oajaca.

Skjöndt Arten er i hoi Grad varierende horer den dog til
de lettest gjenkjendelige. Jeg deler ganske Schlechtendals An-
skuelse, hvorefter Kunths J. cognatus inddrages under J. tenuis.
Mit rige Materiale viser, at endnu större Forskjelligheder end de
fremhævede kunne forefindes hos forskjellige Exemplarer.

10. Juncus canaliculatus TJebm. :

rhizomate erasso nodoso fibris vaginarum emortuarum ob-
sito, culmo bipedali et alfiori compresso antice canaliculato
foliato ; foliis pedalibus et insuper gramineis linearibus pianis
apice obtusiusculis subtus nervo medio supra nervis 2 latera-
libus conspicuis percursis, vaginis compressis 2 — 2^ pollicaribus
margine membranaccis stramineis ore auriculatis; anthela termi-
nali supradecomposita bipollicari, ramis patulis inæqualibus, fasci-
culis 5 — 7 floris; foliis floralibus 3 brevibus selaceis (i — ^ pol-
licaribus) ; bracteis flores subæquantibus membranaccis pallide
fusco- stramineis lato-lanceolalis carinatis cuspidatis; perigonii
phyllis æqualibus ovato-lanccolatis muoronatis carina viridi-fusca
lateribus rufcsccntibus; staminibus 3 perigonio ^ brevioribus, an-
theris oblongis flavo-fuscis; capsula perigonium æquante vel pa-
rum superante ovata trigona breviter apiculata fusca, stylo nullo,
stigmatibus 3 fuscis, seminibus ellipticis curvatis fuscis, testa
humectata baud relaxata.

Voxer paa fugtige Steder ved S. Antonio Huatusco i Dep.
Vera Cruz paa 4500', blomstrer i August. Fra de faa Hadbla-
dede trchannede Arter, som hidtil ere beskrevne, udmærker denne
sig især ved den (lade fortil rendede Stængel.

44

Luzitla D. C.

a. antlielu conglomcrato-spirata.
i. LuzuUi vukanica fAcbm.:

culmo solitario 6 — 1^ pollicari dense foliato; foliis canalicii-
lalis subterctibus imolutis rigidiusculis olivaceis margine sparce
pilosis, basilaribus culmo multo brevioribus glabii.s, vaginis brc-
vibus ore sparse pilosis glabrisve; anthela lobalo-spicata ^ — 1
pollicarc nulantc, glomerulis conduenlibus , infimo rcmotiusculo ;
folio florali anthela breviori , bracteis nuinerosis flores involu-
crantibus eosque fere oblegentibus fusco-stramineis membranaceis
ncrvosis lato-lanceolalis margine pilosis, bracleolis sul)hyaliriis
lanccolatis apice laccris ; phyllis pcrigonii 6 æquabbus oblongo-
lanceolatis cuspidatis undulatis atrosangvineis glabris; staminibus
3 perigonio 2 — 3 plo brevioribus, antheris fifamentis brevioribus
ovalibus, filanientis tenuibus; capsula pedicellata subgloboso-obo-
vala oblusa atrocastanea perigonio multo breviore, sligmatibus 3
scssilibus.

Voxer paa A^ijkanen Orizaba paa sumpige Steder i det
14000' hiiie Sandplateau, som udbreder sig umiddelbart under
den höieste Sneekegle. Den voxer der i Selskab med Phieum
og Ranunculus Arter, og blomstrer i September.

x\rten slutter sig nærmest til L. spicata Desv. , og er den
eneste af de hidtil beskrevne Arter med ikkun 3 Stövdragere.

2. Luzula raccmosa Desv. Journ. de bot. 1. I(j2. t. 0. f.
3. Kth. I. c. p. 313. Schldl. Linnæa v. 6 p. 43. L. Alope-
curus H. IÎ. K. nov. gen, 1. p. 238. C''-^ parte.)

Forekommer baade paa Mexicos Vest- og Ostside. Hum-
boldt og Bonpland fandt den ved Toluca (paa 1.380 Toisers
Höide), og i Playas de Jorullo (406 Toisers Höide); Schiede
fandt den i)aa Vulkanen Orizaba i Nærheden af den evige Snee;
jeg fandt den ligeledes paa Orizaba imellem 12-14000' i September.
Mine Exemplarer have ikke saaledes som det hedder i

45

Beskrivelsen folia plana, men derimod folia conduplicata involu-
tave. Forövrigt stemmer Beskrivelsen nüie, og da Arten er ud-
mærket ved at de tre ydre Pergonialblade ere randhaarede, hvil-
ket ogsaa findes hos min Plante, har jeg ingen Grnnd til at
tvivle om min Bestemmelses Rigtighed.

3. Luzula barbala Liebm.:

cæspitosa, culmis 6 — 12 pollicaribus striatis foliatis; foliis
pianis gramineis linearibus 3 — 4 poll, longis 2—3'" latis mar-
gine albo-pilosis, vaginis fissis margine et ore albo-pilosis ; an-
thela contracta lobato - spiciformi erecta terminali axillaribusque,
terminali subpoUicari, axillaribus minoribus pedunculatis, pedun-
culis inferioribus 1 — 2^ poll, longis, superioribus decrescentibus,
glomerulis subconduentibus , floribus sessilibus, foliis floralibus
spicam æquantibus rarius parum superantibus, bracteis brac-
teolisque hyalinis lato-lanceolatis acuminatis margine albo-fibril-
losis; perigonii phyllis 3 exterioribus interioribus parum longio-
ribus o\ato-lanccolatis acuminatis navicularibus carinatis fusco-
castaneis apice margineque pallidioribus, interioribus mucronatis
margine repandulis ecarinatis; staminibus 6 perigonio subduplo
brevioribus, antheris oblongis albidis filamenta æquantibus iisve
brevioribus ; capsula perigonium æquante subglobosa trigona api-
culata nitida nigra, stylo elongate, stigmatibus 3 fuscis, seminibus
3 ovatis fuscis subtiliter cancellatis apice appendice spongiosa
alba instructis, interne rhaphe prominente albida notatis.

Den er eiendommelig for den kolde ostlige mexicanske Cor-
dillereregion iraellem 7 — -lOjOOO'. Jeg fandt den paa græsbe-
groede Bjergsider, der vare bedækkede med sparsom Fyrreskov,
i Omegnen af Chinautla i Dep. Puebla imellem 7 og SOOO',
blomstrende i Mai og Juni; ligeledes paa Vulkanen Orizaba i
Naaleskoven omkring Vaqueria del Jacal (lOOOC) blomstrende i
September,

Arten er nærmest beslægtet med L. chilensis Nees ab E. et
Meyen, men fornemmeligen adskilt derfra ved de med tydeligt

46

Bihang i Spidsen forsynede Fro , ved den tilspidsede mörkere
farvede Kapsel, ved Perigonialbladenes Forhold, ved de i Ran-
den lividtrevledc Bractecr.

0. anihela paniculalo-cymosa.

4. Luzula dcndculata Liebm.:

rliizomate obliquo repente, culnio li — '3 pedali tercti glabro
füliato; foliis lato-lincaribus pianis, basilaribus 4 I)<)11. longis
3 — ■4'" latis margine sparse albo-pilosis denuim glabrcscentibus,
culmeis 2 — 1? poll, sursum sensim brevioribus, vaginis ore albo-
lanatis; aulhela paniculato-cymosa laxa nutante 3 — 7 pollicari,
ramis filiformibus inæqualibus flexuosis, ramulis tri-billoris, Hore
intermcdio subsessili, lateralibus pedicellatis ; foliis floralibus pe-
dunculis suis multo brevioribus, bracteis bracteolisquc vaginaiiti-
bus castaneis margine stramineo-pellucidis margine fibrillosis ;
perigonii phyllis 6 subæqualibus ovato-lanceolatis cuspidatis mar-
gine denticulatis hyalinis apice plerumque 3dentalis atro - casta-
neis; staminibus 6 perigonio duplo brevioribus; capsula perigo-
nium subæquante vel parum brcviore obovata trigona apiculata
fusco-purpurea nitida, stylo brevi, stigmatibus 3 capsula brevio-
ribus fuscis, scminibus ovalibus lævibus atro-castaneis exappen-
diculatis basi obtusa filis subtilissiniis elasticis affixis.

Voxer meget liyppig i den fugtige Skov omkring Vaqueria
del Jacal paa 10000' Hoide paa Vulkanen Orizaba, blomstrende
i September.

Denne Art borer til den vanskelige Gruppe, der har L. |)ar-
villora Whlbg. til Typus, og slutter sig nærmest til L. melano-
carpa Desv., men adskiller sig fra denne og övrige nærstaaende
Arter ved de i Spidsen tandede Perigonialblade.

5. Luzula lætevirens lAcbm. :

cæspitosa, culmo bipedali tereti foliato; foliis lalo-linearibus
pianis, basilaribus G — S rarius 12 — 16 poll, longis, 4'" latis
læteviridibus gramineis glabris, junioribus margine sparse pilosis,
vaginis viridibus 1 — 2 pollicaribus ore nudis; anthela paniculato-

47

cymosa laxa iiutaiite 4 — 8 poll, longa supradocompoiita , ramis
inæqualibus tenuibus liliformibu.s, ramulis unifloris; foliis florali-
bus pedunculis suis brevioribus, bractois bractcolisqne vagiiianti-
bus marcidis apice fibrillosis; perigoiiii plnllis 6 a'qualibus ovato-
lanccolatis acutis carinatis stramineis; staminibus 6 perigonio
duplo brevioribus, antberis llavis , capsula pcrigonium æquante
lato-ovata trigoua apiculata straminea fusco-punctulata, stylo clon-
gato, stigraatibus 3 fuscis, seminibus ellipticis utrinque acutis
læviusculis atro-fuscis appendice perparva.

Paa Vulkanen Orizaba fandt jeg denne Art i Regionen imel-
lem 9 — 10,000 Fod voxende i Skoven imellem Ericinecr og Py-
rolacecr, blomstrende i September.

Fra foregaaende Art adskilles denne ved de meget længere
tyndere lysgrönne Blade, de straagulc og lancetformige belrandede
Perigonialbladc , den bred-ægformige gulige brunprikkede Kap-
sel, de elliptiske Fro med et lille Anhang i den överste Ende.

tj. Luzula lalifoUa Liebm. :

culmo 2 — 3 pcdali basi pennam cygneam crasso tcreti glabro
foliato; foliis lincari-lanceolatis, inferioribus 6 — 7 poll, longis 8 — 6'"
latis pianis subcoriaceis purpureo-maculatis glabris margine den-
ticulis obsoletis apicem versus scabridis, vaginis glabris; anthela
paniculato-cymosa laxa subnutante 10 — 6 i)ollicari supradccom-
posita, rarais inæqualibus liliformibus flexuosis, ramulis 2 — 3 flo-
ris, floribus pedicellatis; foliis floralibus 1^—2 pollicaribus sursum
decresccntibus canaliculatis subulatis basi purpurascentibus, brac-
teis bracteolisque vaginantibus dilute fuscis apice margineque hya-
linis laceris; perigonii phyllis 3 exterioribus interiora parum supe-
rantibus ovato-lanceolatis cuspidatis carinatis fuscis , interioribus
lanceolatis acutis; capsula perigonio longiore lato-ovata trigona
apicata fusco-flavida nitida, valvarum nervo medio impresso, se-
minibus ovalibus atro-fuscis utrinque obtusis albo-spongiosis in-
terne rhaphe alba prominente notatis, filis subtilissimis elasticis
albis affixis.

Denne udmærkede Art fandt jeg i Xaaleskoven paa den höie

48

Bjergkam, som kaldes Cumbre de Ixtepec (10,000'} i Depart.
Oajaca, frugtljæreiide i September.

Ved sin kraftige Væxt, sine hredc læderagtige Blade, sin
rige Blomsterstand er denne Art let at kjendc. Den s'utter sig
nærmest til L. gigantea Desv. , men afviger ved de glatte Blad-
skeder, den sniudsig-gulige Kapsel, som er noget længere end
Blomsterdækket, o. fl. a.

Af ovenstaaendc Fremstilling frcmgaaer 1} at Juncaceerne i
Mexico fortrinsvis erc fremherskende i den kolde Region ; 2} at
de ere hyppigst paa Mexicos Ostside ; 3J at Slægten Luzula i
det Hele taget gaaer höiere end Slægten Juncus, og har et mere
indskrænket Belte end denne.

Ikkun en Art, June. communis Mey. stiger ned i den ost-
lige tropiske Region, men stiger derfra igjennem alle mellemlig-
gende Regioner indtil 7000'. 3 Arter, June. radicans Schldl.,
J. canaliculatus Liebm. og J. tenuis Willd. lindes i den ostlige tem-
pererte Region ; de to forstnævnte ere alene fundne i den tempe-
rerte Region, medens den sidstnævnte ikkun har sin nedre Grændse
der, men stiger op i den kolde Region indtil over 7.500 Fod, og
er udbredt i det indre Hoiland. 11 Arter ere charakteristiske
for den kolde Region imellem 7 — 14,000 Fod. Paa den ostlige
kolde Cordillère - Skraaning findes June. compressus H. B. K.,
J. brevifolius Liebm., J. tenuis W., J. Orizabæ Liebm., Luzula bar-
bata Liebm., L. lætevirens Liebm., L. denticulata Liebm., L. vulca-
nica Liebm., L. racemosa Desv. Paa den indre kolde Höislette
findes June. trinervis Liebm., J. æmulans Liebm., J. compressus
H. B. K., J. tenuis W. Cordillerehöidcrne i det Indre have June.
trinervis, Luz. latifolia Liebm., Luz. racemosa.

De höiest gaaende Arter ere Luz. vulcanica (14,000'), L.
racemosa (12—14,000'), L. barbata (10,000'), L. lætevirens
(9-10,000'), L. denticulata (10,000'), L. latifolia (10,000'),
June. Orizabæ (12,000').

Fra Vestsiden kjendes ikkun J. ebracteatus Mey., hvis Re-
gion er tvivlsom, og L. racemosa, som angives fra Playas de
JoruUo (2500'), hvilket synes meget anomalt efter Artens andre
med Sikkerhed kjendte Localiteter i Mexico.
(Meddelt d. 8. 3Iarlz 1850.)

Trykt hos Kgl. llofbogtrykker Bianco Lun o.

Videnskabelige Meddelelser

fra

(leu naturhistoriske Forciiiug i Kjöbeuliavn.

1850» Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]Vr, 4.

Bidrag til Bornholms Flora.

Af T/i. Schiötz.

1 afvigte Foraar foreslog Hr. Cand. Joh. Lange den botaniske
Forening i Kjöbcnhavn at udsende en Botaniker til en af de
mindre undersögte Egne i Danmark for der at iagttage Floraen
under et længere Ophold; Foreningen og flere Privatmænd in-
teresserede sig for Forslaget, Bornholm blev udscet til Reisens
Maal, og da vort Kjendskab til denne Oes Foraarsflora var tem-
melig ringe, blev Opholdet der bestemt fra Slutningen af Mai
til Begyndelsen af Juli. Den botaniske Forening overdrog mig
det Hverv at reise derover i ovennævnte Hensigt; jeg tog derfor
den 28dc Mai fra Kjöbenhavn og ankom samme Dags Aften
til Rönne.

Som bekjendt ere Bornholms Jordbundsforhold anderledes
end det övrige Danmarks. Medens Graniten i den nordlige og
ostlige Deel paa mangfoldige Steder træder frem som nögne Klipper,
er den vestlige og sydlige Deels Formationer, der hovedsagelig
bestaae af Steenkuls-, Jernsteens- og Skiferlag, bedækkede af et
sandigt, temmeligt ufrugtbart Jordsmon, hvoraf betydelige Stræk-
ninger endnu henligge uopdyrkede. Disse tilligemed den lige-
ledes uopdyrkede Hoilyng, der fra Nord til Syd strækker sig
gjennem Midten af Öen, indtage omtrent en Trediedeel af dennes
hele Fladeindhold og ere til fælleds Brug for Beboerne. Disse
Fælleder ville, maaskee med Undtagelse af den sydvestlige og

50

sydlige Deel, som er Flyvesand og danner anseelige Klitter,
lunne lade sig opdyrke, og ihvorvel intet afgjörende Skridt
endnu fra Rcgjoringens Side er foretaget for at udskifte Jorden
til Fordeel for Agerbruget, forvente Lebocrne, at delte dog vil
skce i. den nærmeste Fremtid. Af Höilyngen er i de senere Aar
omtrent 4000 Tdr. Land blevet indhegnet for at tages under
forstmæssig IJehandling i Forbindelse med den anseelige, Regjerin-
gen tilliörende Skov, Almindingen; og paa Hedestrækningen Syd
for Rönne er nylig anlagt en Plantning af Naaletræer, som sand-
synligviis om nogle Aar vil voxe op til en indbringende Skov.'
Denne Formening synes berettfget ved den Kjendsgjerning, at
Strækningen mellem Hasle og Rönne endnu for 20 Aar siden
var en vild Sandflugt, medens den nu, efterat være forstmæssigt
behandlet, er bedækket med en frodig Naaleskov med enkelte
Partier Birk og Ælleskov, der næsten allerede formaaer at dække
Omkostningerne ved sin Bestyrelse. Bornholm har en fra det
övrigc Danmark afvigende Trævegetation, skjöndt der i Skoven
Almindingen i de senere Aar er anlagt betydelige Plantninger af
Naaletræer og Bog, som trives godt, hvorfor Skovens Præg med
Tiden vil komme til at ligne det övrige Danmarks. Enkelte
Bogetræer findes dog paa Öen, f. Ex. ved Skovfogedboligen i Al-
mindingen, men efter Forstmændenes Mening ere disse i sin
Tid plantede. Denne Skovs oprindelige Træer ere: Carpinus,
Qucrcus pedunculata, Quercus sessiliflora, Betula og Populus
tremula. Quercus sessiliflora opnaaer adskillige Steder en meget
betydelig Störreise ; men formedelst det klippefulde Terrain, som
sædvanligviis bevirker dets tidlige Dod, holdes det i Reglen som
Krat, idet en almindelig Omhugning imellemstunder foretages,
hvorefter da en ta't Underskov af Rodskud fremkommer. Denne
Eeg bemærkedes ikke i de övrige Skove paa Oen; men andre
Træer meddele disse et eget Præg. Dette gjælder især om
Skovene paa Nordostsiden i Klippeklöfterne, hvorigjennem Aa-
löbene udmunde sig i Havet. Betula, Salix caj)raea og Alnus
gliilinosa bediekke Lavningeine i disse, medens Aeer plalanoides.

51

Cerasus avium, Ulmus montana, Fraxinus, Qucrcus pcdunculata,
Betula, Carpinus, Sorbus aucuparia, Tilia parvifolia og Populus
tremula indtage Pladsen paa det hüiere Jordsmon, og Sorbus
Aria, S. torminalis, S. scandica tage til Takke med den spar-
somme Plads i Klipperifterne. Mærkværdigt er det, at Sorbus
Aria, Cotoneaster og Tilia parvifolia formaae at friste Livet paa
Randen af de steile Klipper mod Havet, hvor den skarpe So-
vind ved sin idelige Paavirkning tvinger de her som Buske vox-
ende Træers Væxt ind over Landsiden paa samme Tid, som den
udtörrer og afblæser Bladene i den Grad, at mangfoldige Grene
ganske mangle disse. Ikkun ved St. Johns Kapel paa Ringebjerg
forekom Sorbus Aria og Cotoneaster uberörtc af det barske Veir-
lig og dannede derfor ved deres frodige Væxt en smuk Modsæt-
ning til deres mindre begunstigede Södskende paa Ostkysten.

Udenfor Granitterrainet paa Sydvestsiden udgjöre Quercus
pedunculata , Fraxinus og Ulmus montana den vigtigste Deel af
Skovene. Hist og her forekomme enkelte Exemplarer af Sorbus
scandica; ved Limensgade, hvor Læsaaen flyder gjennem de
brudte Skiferlag, synes den ret at fole sig hjemme; nogle Steder
paa Lagenes steile Sider forekommer den i stor Mængde og
Frodighed, uagtet Skiferens haarde Masse tilsyneladende maa
hemme Rödderncs Indtrængen. Skovbundens Foraarsplanter
ere med faa Undtagelser de samme paa Bornholm som i Sjæl-
land ; men nogen Forskjæl er der i Forholdet af deres Udbre-
delse. Slægten Corydalis er kun sparsomt repræsenteret ved
vore tre Arter, hvoraf C. bulbosa iagttoges hist og her i Echo-
dalen i Almindingen og i nogle Smaaskove paa Ostkysten; C. pu-
mila og C. fabacoa bemærkedes kun i Almindingen og meget
sparsomt. Adoxa moschatellina fandtes kun i et Krat ved Oster
Larsker, uagtet megen Opmærksomhed blev henvendt paa den.
Gagea spathacea er meget almindelig og mangler neppe i nogen
Skov eller Lund paa hele Öen , hvorimod G. lutea er temmelig
sjælden og G. minima forekommer tilsyneladende slet ikke.
G. stenopetala fandtes ikke i Skovene, hvorimod den voxer i

52

Sand ved Arnagcr, og efter Individernes Antal at domme fandt
den sig godt hjemme paa denne usædvanlige Localitet fjernt fra
al Skov. Primula officinalis er hyppig; P. elatior angives ogsaa
at forekomme paa Bornholm, men iagttoges intetsteds; derimod
voxer P. acaulis tilligemed sin stængelskydende Afart i et Krat
ved Nexö.

Charakteristiske Skovhundsplanter ere : Galeohdolon, Anemone
hepatica og A. nemorosa, Allium ursinum, Geranium silvaticum,
Lathraea squamaria, Carex digitate, Melampyrum pratense og
M. cristatum. Sidstnævnte bemærkedes vel ikke i Almindingen,
men i de övrige Skove er den meget almindelig og meddeler
der Skovbunden et i höi Grad livligt Præg.

Vegetationen paa de uopdyrkede Fælleder er meget eens-
formig. Paa Höilyngen spiller naturligviis Calluna vulgaris Ho-
vedrollen; paa Vestsiden derimod gjör Salix repens den Rangen
stridig. Forövrigt charakteriseres disse Strækninger ved Scor-
zoncra humilis, Aiitcnnaria dioeca, Potentilla tormentilla, Ileli-
anthemum vulgare, Orobus tuberosus. Luzula erecta, Ajuga pyra-
midalis, Juncus squarrosus. Nardus stricta, Scirpus caespitosus
og Carex pilulifera, som dog aftager mod Syd og adoses dor
af C. ericetorum. Hvor det flade Terrain aflöses af kratbevoxede,
bakkede Strög, fremkomme Orchis morio, O. mascula og O.
sambucina ofte i paafaldendc Mængde. Orchis maculata og
Gymnadenia conopsca holde sig til de fugtige Steder og ere
ligeledes yderst almindelige. Overhovedet er der noppe noget
Sted i Danmark, hvor Orchidcerne ere saa rigt repræsenterede
baade ved Individer og Arter som paa Bornholm. Nitten Arter
ore allerede kjendle derfra, og rimcligviis forekommer der endnu
flere hidindtil ubemærkede.

Engvegetationen or fattig: Caltha palustris og Menyanlhes
bedække Lavningorne paa disse og forraade derved en for Eng-
culturen uheldig Ansamling af Vand om For- og Eftoraarot.
Paa de more törre Stoder or en yp[)ig Vegetation af Primula
farinosa, der ofte forekommer i saa stor Mængde, at man der-

53

ved faacr det usædvanlige, men smukke Syn af rode Enge.
31ellem Aakirkeby, Vester Maria og Peders Kirke er Trifolium
montanum en af Engenes almindeligste Planter.

Slægten Carcx spiller en temmelig ubetydelig Rolle. Carex
arenaria, C. vulgaris, C. pallescens, C. vesicaria, C. panicea
og C. Oederi ere de hyppigste; C. flava er meget sjælden; C.
pseudocyperus synes ganske at mangle.

Paa Sandbankerne langs Kysten fra Snogebæk til Hasle
forekomme foruden de almindelige Flyvesandsplanter saasom:
Amraophila arenaria, Elymus arcnarius, Eryngium maritimum og
Viola ericetorum, tillige Juncus balticus meget udbredt; sporadisk
træffes her Ammophila baltica, Petasites spurius, Holosteum um-
bellatum, Lathyrus maritimus og Pyrola minor, som især holder
sig til de om Vinteren oversvömmedc Steder, dog findes den
ogsaa i Skoven Almindingen under de sædvanlige Forhold ; stun-
dom i Selskab med Pyrola media, som her holder sig til Lov-
skoven, medens den i Jylland forekommer i Sandklitter.

De fleste Vandlob paa Bornholm udturres om Sommeren.
Som en Folge deraf er Oen fattig paa Vandplanter. Adskillige
af vore almindeligste og anseeligste som Nymphaea, Nuphar og
Stratiotes forekomme neppe, og flere ere i saa ringe Mængde
tilstede, at det er tilfældigt om de bemærkes. Nogle Arter erc
dog meget hyppige, saasom Myriophyllura alterniflorum og Litlo-
rella lacustris, der næsten findes i ethvert Vandhul paa Nord-
og Ostsiden. Det samme gjælder for Butomus umbellatus paa
Syd- og Vestsiden. Udbredte over hele Oen ere Potamogeton
natans og P. gramineus , Alisma Plantago og A. ranunculoides.
Uagtet Torvegravene vare velforsynede med Vand, var Vegeta-
tationen i disse dog paafaldende fattig; muligt er det, at Torve-
jordens Natur virker hemmende paa Planternes Udvikling.

Ostersöens ringe Saltholdighed hjemler den Formodning,
at flere af de Planter, som ved Sverrigs Kyster gaae ud i Salt-
vandet, ogsaa kunde findes ved Bornholms Kyster. Alligevel
blev denne Formodning ikke stadfæstet, uagtet megen Opmærk-

54

somhcd l)lcv honvoiuU paa dette Forhold. Den störstc Deel af
Kysten saml alle Aalobenc bicve eftersete ved deres Udlob, men
overall manglede Fcrskvandsplanterne, ja endogsaa den Deel
af AalöbenCj som ved Ilöivande kunde modtage Yand fra Havel,
var blottet for disse. Om delte eller den sandige Bund var"
Skyld heri, skal her lades uafgjort. Imidlertid viste sig et For-
hold paa Nordvestsiden, som, idelmindste paa delle Sted, viste
Forskjellen mellem Ostersöens og det ferske Vands Indvirkning
paa Vegetationen. Iliinl fremkaldte nemlig langs Kysten et
Belle af Syltengsplanter, beslaaende af Scirpus maritimus, S.
glaucus, Planlago marilima og Juncus botnicus; delle Belle var
overalt gjennembrudt, hvor Kilder fra Bakkerne, som her gaae
meget nær til Ilavel, sivede frem og adskillige Ferskvandsplanter
fulgte disse, men holdt sig bestemt afsondrede fra Syltengs-
planlerne. Delte var Tilfælde med Rumex maximus og Lysi-
machia vulgaris ved Hasle og med Iris pseudacorus ved St.
Johns Kapel, uden al dog de nævnte Planler traadte ud i Havet.
Vel angives Polamogeton oblongus at voxe i Saltvand =') paa Hara-

*) (Efter Joh. Langes Haandbog i den danske Floia). lir. L. har under
CorrecturlæsninjTcn tilniældt mig, at, der hvor han fandt Potaniog. oblong,
voxede den nlvivlsonit i Sallvand og i INivean med den almindelige
Vandstand, paa Stedet fandtes intet Spor til FersUvandskildcr, men Sylt-
engsplanter: Carcx extensa, C. distans og Grimmia maritima voxcdc paa
Bredderne mellem Klipperne hoierc opjie. Derfor mener L., at det har
været et andet Sted jeg har fundet Planten. Hertil maa jeg bemærke,
at jeg uagtet en omhyggelig Undersögelse af den hele Kyst kun bemær-
kede den i det nævnte Bassin, fra dette flod Vandet og forte udentvivl
ogsaa Fro ned i et lavere lingende Bassin. At disse ikke kom til Udvik-
ling tilskrev je<T Saltvandets Indflydelse; thi uagtet Vandet l'or Smagen
var fersk, forraadte dog en Mænfjde Stykker af Fucus vesiculosiis, som
laae deri, at Havet jævnlig kom i Beroring med det. Ved en usædvanlig
höi Vandstand, som en Fremmed let kan antage for den almindelige, for-
medelst den store Lighed, der er i Formen af Klipperne og Skærene paa
Hammeren, vil mit Findested ganske svare til det af L. bi'skrevne —
Kilden vil fyldes med Saltvand , Syltengsj)lanler med (Jrimmia marilima
voxe mellem Klippeino ovenfor. Jeg antager dcilor, atPnlamog. oblon-
gus er af os fundet paa samme Sted, og det snamegetmere som mit Fin-
dested neppe kan va^e bleven overseet af L.s opmærksonune üic.

meren; men dette kan hidröre fra at en usædvanlig höi A^and-
stand har fyldt Vandhullet ved Salomons Kapel, hvori den
voxer, dengang den fandtes i Saltvand; thi i Virkeligheden er
dette et Bassin for en Ferskvandskilde, som kun undtagelses-
viis kan komme i Beröring med Havet, hvilket det opkastede
Tangbelte, der ligger flere Fod lavere end Bassinet, tydeligt
tilkjendegiver.

Uagtet et Ophold af 6 Uger paa en Ô af saa ringe Flade-
indhold som Bornholm gjorde det muligt at besöge de vigtigste
Egne gjentagne Gange, er der dog ingen Tvivl om, at flere
for vor Flora værdifulde Fund endnu ville kunne gjöres der.
Planter som i de senere Aar ere fundne der, saasom Farsetia
incana, Medicago minima, Dianthus prolifer, Spergula pentandra
og Stachys annua, blcve under dette Ophold forgjæves sögte paa
de angivne Voxesteder. Andre tildeels meget iöinefaldeiide
Planter, som tidligere vare undgaaede Botanikernes Opmærksomhed
fandtes derimod nu; blandt disse vil jeg her nævne Sorbus
torminalis fra Bobbeaaens Rlöfter og Lindholmsklipperne, hvor
tillige Potentilla cinerea og Cerastium strigosum voxe; fra den
store Kyststrækning mellem Bobbeaaen og Randkloven den ved sin
j)rægtige Farve udmærkede og i Skandinavien hidindtil kun fra
Öland og Gottland bckjcndtc Anthyllis vulncraria coccinea; Aqvi-
legia vulgaris fra Randkloveskaar, Viola uliginosa fra Vallens-
gaardsmose, Peucedanum Oreoselinum fra Almegaardsbakken ved
Rönne, Potentilla Giintheri fra Hammershuus, Habenaria viridis
fra en Skoveng ved Rönne, hvor den voxer i Selskab med
Orchis ustulata. Sidstnævnte findes forresten almindelig paa
lignende Uocaliteter udenfor Granitterrainet. Hvad der især vir-
ker forstyrrende paa Planternes Udvikling paa Bornholm og det
deraf folgende forskjellige botaniske Udbytte er den af Beboerne
brugelige Skik at lade Kreaturerne gaae frit omkring paa de
udyrkede Strækninger, hvorved naturligviis mange Planter afgna-
ves og gjöres ukjendelige.

Om tvende Planter, der hidindtil have nydt Borgerret i vo

56

Flora, nemlig Impcratoria Ostruthinum og Mentha rotundifolia,
fortjener tiet maaskec at bemærkes , at Forstnævnte dyrkes i
Bönderhavernc til Vetcrinairbrug, men er ikke kjendt som vild-
voxende der paa Öen. Sidstnævnte voxcr i Selskab med Hya-
cinthus pictus paa et Sted, hvor fordum har s'taaet et Huus, og
det turde derfor være rimeligt, at begge ere Rester fra en tid-
ligere Ilavecultur. For denne Mening taler ogsaa den Omstæn-
dighed, at Menthaen er betydeligt i Aflagende, hvilket man maa-
skee vil kunne forklare ved den Efterstræbelse, den fra Botani-
kernes Side har været udsat for; men antages dette, bliver det
ikke let at forstaae, hvorledes den har overlevet den Tid, da
dens Voxcsted var underkastet en Ilaveculturs Omvæltninger.

Disse ere de vigtigste Notizer, jeg har indhentet, og som
det paaligger mig at meddele efter den botaniske Forenings Be-
stemmelse. At opregne det specielle floristiske Udbytte, som
mit Ophold paa Bornholm har afgivet, vilde fore for vidt, det
være derfor nok til Slutningen at bemærke, at forsaavidt det
har Værdi for os, er det optaget i Hr. Cand. Langes under Tryk-
ken værende Haandbos i den danske Flora.

o m Cranchia megalops P r o s ch

af O. Mörch.

Eifterat Owen og d'Orbigny havde befriet Cranchia- Slægten fra
de tildcels meget forskjelligartede Former, som Tid efter anden
vare blevne henforte til den paa Grund af en Overeenssfemraelsc
i et enkelt mindre væsentligt Forhold, var denne Slægt atter reduceret
til de tvende Arter, for hvilke Leach oprindeligen havde dannet
den, indtil Hr. V. Prosch beskrev*) en lille Cephalopod fra
Atlanterhavets nordlige Deel, i hvilken han meente at erkjende
en Cranchia, skjöndt en enkelt Særegenhed i dens Bygning for-
anledigede ham til at opstille den under Navn af Owenia megalops
som Typus for en egen Underslægt af Leach's Genus, som altsaa
nu skulde dele sig i tvende mindre Afdelinger (^Cranchia og Owenia)
og danne en egen Subfamilia indenfor Tcuthidernes Gruppe.

Jeg maa tilstaae, at jeg ikke kan dele den ærede Forfatters
Anskuelse om dette nye Subgenus og dets Forhold til Cranchia-
Slægten, og skal tillade mig korteligen at fremsætte de Grunde,
der synes mig at tale imod den, idet jeg forudskikker den Be-
mærkning, at jeg i min noget forskjellige Opfatning af den nye
Forms naturlige Slægtskab stötter mig, foruden paa de ved Hr.

*) Kongrl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 5te Række, natuiv. og niathem.
Afdeling 1ste Bind; ogsaa særskilt aftrykt af disse Skrifter libhavn 1817

58

Proschs Afhandling vundne Resultater, paa en Undersögclsc af
netop de samme Exemplarcr, der have staaet til hans Raadighed.
De Forhold, der have bevæget Forfatteren til at henfore sin
Art til Cranchia- Slægten, angiver han selv at være folgende:

1. den store slappe foldede Sæk med yderst smaac cnde-
stillede Finner,

2. Armenes Stilling indenfor Fangarmene, og endelig

3. Sækkens umiddelbare Sammenhæng med Tragten.

Vel frembyder den nye Form ogsaa nogle Afvigelser fra
Cranchia- Slægten, idet nemlig:

1. Forbindelsen mellem Hoved og Sæk ikke er tilveicbragl
ved en Sammcnvoxning men ved en saakaldt falsk Led-
forbindelse,

2. Fangearmene gjennem deres hele Længde ere forsynede
med Sugere, og

3. Oinene ere paafaldende store og frerastaaende ;

men med Undtagelse af den forste vil Forfatteren kun tillægge
disse Afvigelser Betydning som Artskjendctegn, og selv denne
kan som sagt efter hans Mening ved Siden af den övrige Over-
eensstemmelsc „i saa godt som alle væsentlige Punkter" kun
berettige til at opstille den nye Form som et Subgenus af
Cranchia -Slægten.

Jeg skal ikke opholde mig ved nærmere at undersöge Vær-
dien af denne fra Forbindelsen mellem Hoved og Sæk hentede
Charakteer, da det under den Forudsætning, at Owenien forresten
virkelig i saa godt som alt Væsentligt stemmer overeens med
Cranchien, vistnok maa ansees for mindre væsentligt og for en
stor Deel afhængigt af subjeclivt Skjön, om den forstnævnte rettesi
opstilles som en Underslægt af den sidste eller om de hellere
skulle stilles umiddelbart ved Siden af hinanden som lo lige-
berettigede Slægter. Men jeg maa tilstaae, at jeg ikke kan ind-
römme Forudsætningens Rigtighed, og at jeg Iroer, at ligesom
Forfatteren neppe i eet og alt har ojjfattet Cranchiens Charakteer
ganske rigtigt, saaledes har han deels ikke bemærket alle de

59

Afvigelser, der findes mellem den nye Form og Cranchien, og
deels ikke taget tilbörligt Hensyn til alle dem, som han virkelig
liar fundet.

Hvad saaledes for det forste den Angivelse angaaer, at
Fangearmene hos Cranchia skulle være stillede udenfor Armenes
Kreds, saa maa jeg bemærke, at der ikke er nogen Forfatter,
som directe tillægger disse Organer en saadan Stilling hos Cranchia;
de af Owen givne Afbildninger synes mig heller ikke at berettige
til at supponere den, og denne Forfatter bruger endog netop et
Udtryk, der viser at Fangarmene ikke ret vel kunne være stillede
udenfor Armene, idet han siger, at den Armene forbindende Hinde
er afbrudt mellem tredie og fjerde Par, og at de tykke og trinde
Tentakler udfylde Mellemrummet. Den Overcensstcmmelse, som
der i dette Punkt skulde findes mellem Owenien og Cranchien,
synes altsaa at maatte falde bort.

Paa den anden Side har Forfatteren vel i sin Beskrivelse
omtalt, at Tragten hos Owenia mangler Klap, men ved at be-
stemme Slægtens systemastiske Plads har han ikke taget Hensyn
dertil, skjöndt der dog synes at være Opfordring til at gjöre det;
thi kan man maaskee end ikke paavise Betydningen af denne
Klap, saa er det dog ialfald vist, at den, efter hvad man hidtil
vecd, aldrig mangler hos Decapoderne med Undtagelse af Loli-
gopsidernes Familie; det vilde desaarsag være paafaldende om
den indenfor Cranchia -Slægten skulde findes hos det ene og
mangle hos det andet Subgenus, og det er besynderligt, at dens
Mangel hos Owenia megalops ikke har vakl Tvivl hos Forfatteren
mod dennes Slægtskab med de ægte Cranchier. Dersom dette
havde været Tilfældet, vilde han vistnok være kommet til Er-
kjendelse af, at han har opfattet Ôiets Forhold mindre rigtigt,
naar han mener at Huden i fortyndet Tilstand gaaer forbi Lindsen.
Öiet forholder sig nemlig hos Owenia i eet og alt som hos Loli-
gopsidernes Familie, eller med andre Ord Owenien er en oigopsid
Decapod, hvis Öie mangler den saakaldte Sinus lacrymalis, medens

60

at Cranchicn, cftcr hvad vi hidtil kjcndcr til den, hörcr til den
myopside Afdeling.

Endvidere synes Owenien endnu i nok et væsentligt Punkt
at fjerne sig fra Cranchien, idet denne sidste efter d'Orbignys
Angivelse skal have retractile Fangarme, hvilket derimod ikke er
Tilfældet med den forstnævnte.

Man vil saaledcs see, at Uovcreensstemmelserne mellem
Owenien og Cranchicn ere flere og væsentligere end Forfatteren
angiver, og ville vi stille de vigtigste af dem saralede mod
hinanden, saa finde vi

hos Cranchien : hos Owenien:

1. Ôinene bedækkede af Huden. 1. Ôinene fremtrædende gjennem

en af en kredsrund Fold bc-
grændset Aabning.

2. Sækken umiddelbart sammen- 2. Sækken forbunden med Hovc-
voxct med Bagsiden af Hovedet. det ved en Ledforbiiidelse.

3. Tragten forsynet med Klap. 3. Tragten uden Klap.

4. Fangarmene tilbagetrækkelige 4. Fangarmene ikke tilbagetræk-
og kun forsynede mod Sugere kelige, gjennem hele Længden
i den översteEiule; stilledein- besatte med 4 Rader Sugere;
denfor (eller maaskce i) Arme- stillede udenfor de egentlige
nes Kreds. Arme.

.5. De tre forste Par Arme forene- 5. Armene mangle en forbindende
de med en Svömraehinde. Hud.

Imod disse lildeels meget væsentlige Afvigelser staaer altsaa
kun Ligheden i Sækkens Beskaffenhed, Hovedets og Armenes
ringe Störreise, Tragtens Forbindelse med Sækken og endelig
Finnernes Form og Stilling. At imidlertid Finnerne ikkun afgive
Charaktercr af en meget underordnet Betydning, er alminde-
ligt anerkjcndt; og da den Stilling de have hos Owenien og
Cranchien desuden ikke er udelukkende indskrænket til disse
Former, vil der neppe fra disse Organer kunne hentes nogen
synderlig Modvægt mod de paaviste Uovorecnsstemmelser. Hove-
dets og Armenes ringe Störreise findes ligcsaavel hos andre

61

Former som hos Cranchien, og sammenligner man Hovedels Form
hos Owenien vil man finde större Lighed med Loligopsis end
med Cranchien. BeskafTenhcdcn af Tragtens Forbindelse med
Sækken er i og for sig ikke noget eicndommcligt for Cranchia-
Slægten; tvertimod finde vi den tilveiebragt paa ganske den samme
Maade hos Loligopsiderne; det er forst Combinationen af en
Sammenvoxning saavel mellem Sækken og Tragten som mellem
Sækken og Hovedet, der er det for Cranchien charakterisliske,
i Sækkens Sammenvoxning med Tragten hos Owenien ligger
altsaa paa ingen Maade noget Bcviis for, at den er en Cranchia,
ja, da Sækken ikke tillige er sammenvoxet med Hovedet, raaatte
man tvertimod gjöre den til en Loligopsis, dersom man blot
vilde gaae efter Beskaffenheden af de omtalte Forbindelser.

Hvad angaaer den slapfoldede Sæk (der iövrigt naturligviis
kun er et Spiritus -Exemplarerne tilkommende Kjendetegn) og
dens næsten membranöse Beskaffenhed, saa findes disse Sær-
kjender ogsaa hos Loligopsis; hvad endelig selve Sækkens Form
angaaer, saa vil jeg i det folgende noget nærmere komme til at
beröre den; her maa det være nok at bemærke, at det i det hele
taget neppc er lilraadeligt at ville tillægge den nogen afgjörende
Betydning; og at heller ikke tidligere Forfattere have været til-
böielige til at gjnre det, derfor kan man f. Ex. anföre Owens
Yttring, at Cranchien, hvis den ikke havde den ciendommeligc
Forbindelse mellem Sæk og Hoved, ikke generisk kunde skilles
fra Loligo uagtet dens besynderlige Kropform. Jeg troer at det vil
fremgaae af det foregaaende, at deEiendomraeligheder, som Owenien
deler med Cranchien, deler den ogsaa med andre Decapoder
og at de hverken enkeltviis eller samlede kunne opveie de væsent-
lige Forskjclligheder*), der findes mellem disse to Former; saa-
vidt jeg kan skjönne, viser det sig derfor ikke blot ugjörligt,

'^) Da Crancliiens Anatomie er saa godt som aldeles ubckjeiidt, har jejj
natiiili<jviis ikke ved ovcnstsiaoiidc Sammenliijning mellem disse to Hor-
mer kunnet tage Hensyn lil de Eiendünimeligheder, Owenien IVenibj der
i sin indre Bygning,

62

at stille de paagjældende Former sammen som Underslægtcr af
samme Ilovedslægt, men Owcnien vil utvivlsomt vise sig langt
nærmere beslægtet med en anden Slægt end med Crancliicn.

Gjennemgaacr man alle de Eicndomnielighcdcr, som udmærke
Owenien, vil man finde (hvad ogsaa tildeels allerede er antydet
i det foregaaende,} at disse ogsaa forekomme hos Loligopsidernc,
og at navnligen denne Families væsentlige Særkjende, nemlig:

1. de ubedækkede (oigopside), sinus Lacrymalis manglende, Oine,

2. Mangelen af don indvendige Tragtklap,

3. Mangelen af Bindchud mellem Tragten ogllovedet, ogendelig

4. Legemets hudagtige Consistents,

alle gjenfindes hos Owenien. Der kan saaledes neppe være Tvivl
om, at Owenia maa henfores til denne Gruppe, indenfor hvilken
den da atter slutter sig meget nær til selve Loligopsis- Slægten
ved folgende Eiendommeligheder :

1. Ledforhindelsen mellem Nakken og Sækken,

2. Tragtens Sammenvoxning med Sækken,

3. det lille Hoved med udstaacnde, næsten stilkede Oine,

4. de ikke tilbagetrækkelige, udenfor Armene staaende, Fang-
arme,

5. Misforholdet mellem Sækkens Indhold og Rummelighed,
og endelig

6. den (som jeg mener) cylindriske langstrakte tilspidsede
~ Sæk.

Da denne sidste Angivelse staaer i Strid med det Indtryk,
som Ilrr. Prosch's Afhandling i saa Henseende opvækker, maa
jeg her dvæle lidt længere ved den. I sin Beskrivelse siger For-
fatteren kun, at Sækken er stor og foldet, men berörer iövrigt
slet ikke, om den er trind eller fladtrykt, eller hvad Form den
i det hele har*); man er altsaa i denne Henseende aliène
henviist til hans Afbildninger, der fremstille tvende forskjellige

*) Heller ikke knii man af Maaleiic nærmcie opfatte den rijrtiffc Form, da
kun U(lniaalin<jcii af Dyrets Bredde i udspændt Tilstand er givet.

63

Individer, det ene fra Rygsiden, det andet (det mindre) fra Siden
sammenligner man disse to Figurer, der jo begge maa have
samme Krav paa Troværdighed, vil man finde, at Gjennerasnittet
fra Rygsiden til Bugsiden forlioldsviis er flere Gange mindre end
Dyrets Brede tvers over Ryggen; vil man altsaa ved Hjælp af
begge de givne Figurer combinere sig Sækkens Form, kan man
ikke faae andet Resultat end, at Owenien maa have en deprimeret
Sæk, omtrent som Sepien, (den ved Finnernes Stilling og Form
frembragte Forskjel fraregnet). Dette Resultal vil imidlertid ikke
bekræftes, naar man undersöger de originale Exemplarer; det
storre af disse er det, som har tjent Forfatteren til hans anato-
miske Undersogelse; det er derfor gjennem hele Længden op-
klippet og udspilet og Hovedet endog lösrevet fra Sækken, saa
at man ikke længere kan domme sikkert om den oprindelige
Form; det mindre er derimod ubeskadiget, og paa dette er Sækken
trind, forlioldsviis langstrakt og aftyndes nedad, hvilket ogsaa er
Tilfældet med et trcdie betydeligt storre Exemplar, som jeg har
kunnet undersöge og som var fuldkommen vel conserveret. Vil
man nu ikke antage, at de to afbildede Exemplarer have havt
en væsentlig forskjellig Kropform, saa kan raan vel neppe faae
andet ud end, at Afbildningen af det storre Individ ikke er ganske
correct; at Tegneren navnligen har fremstillet Dyret bredere end
det burde være; og at det virkelig turde være saa, derfor synes
en Angivelse i Texten at tale, hvoraf man seer, at dette Individs
Bredde er fremkommet ved at udspænde den foldede Krop, hvor-
ved det neppe kunde undgaacs, at Sækkens Brede er blevet
foröget paa Trindhedens Bekostning*).

Ved Siden af det gjennemgribende Slægtskabsforhold, som
vi saaledes finde mellem Owenien og Loligopsis- Slægten, frem-

*) Det fremgaaer iövrigt o<jsaa af andre Dele af Figuren (navnlig Fang-
armene og Armene), at Tegneren ikke har formaaet tydeligt at opfatte
de virkelige Forhold, ligesom det ogsaa er paafaldende, at Afbildningen,
der freinstillcrDyret seet fra Ryggen, er ligesaa bred, som den, der Irem-
sliller det med opklippet tilsideslaaet Sæk.

64

byder den forste dog ogsaa nogle Eiendomrneligheder, blandt
hvilke navnligen maa fremhæves de lykke gjcnnem hele Længden
med fire Rader Sugere besatte Fangarme, Mangelen af de smalle
Bruskstriber, hvormed Sækken i det mindste hos Loligopsis gut-
tata Grant er forsynet paa Bugsiden, endvidere don lidt forskjel-
lige Form af Finnerne; föier man hertil endnu nogle Særegenheder
i den indre Bygning, f. Ex. Mavernes stilkede Form, Tilstæde-
værelsen af Hjerteören paa Gjællehjerterne,*) saa mener jeg, at
der maaskee vel kan være Grund til at beholde Owenien ved
Siden af Loligopsis som en sideordnet, om end meget nær-
staaende, Slægt.

Til Slutning skal jeg endnu gjöre opmærksom paa, at da
Cranchien hidtil kun er ufuldstændig undcrsögt og da flere For-
hold hos den maaskee endnu ore tvivlsomme, kan det gjerne
være, at senere Undersogelser kunne vise, at den hidtil har været
urigtig opfattet, og isaafald alter nærme de her adskildte Former
til hinanden, men jeg maa udtrykkelig udhæve, at dette da kun
kan skee derved, at man i Cranchien erkjænder en Loligopsis,
og ikke derved, at Owenien atter skulde miste den Plads, jeg
her har sögt at hævde den.

*} Mindre Væjjt maa jeg derimod læ<in[c paa den Forskjel i Leiet af Ind-
voldene, som Hr. Proscli fremhæver mellem Owenia og Loligopsis; hos
begge naae nemlig dog de qvindclige [\jündsori;anrr heelt iicd til Bun-
den af Sækken, og lægger man Prosch's Afhildning af drn opklip|)ede
Owenia ved Siden af den lignende, Grant har <Ji^ et af Loligopsis gut-
tata, trocr jeg man vil indrommc, at der kun finder en mindre betydelig
GradsforsUjel Sted.

Videnskabelige Meddelelser

fra
(len naturhistoriske Foreuini^ i Kjöbenhavn.

1850. Udgivne af Selskabets bestyrelse. ]\l*. 5.

Bidrag til Meliosmeernes Familie

af F. Liebmann.

Liige fra den Tid, da Walker Ariiolt i Edinbourgh New philo-
sophical Journal v. 15 opstillede den nye Familie Millingtoniaceæ,
som ved sin Stenfrugt og mærkelige Uregelmæssighed i Blom-
stens Bygning var afvigende fra Sapindaceerncs Familie, og
indtil nærværende Oieblik ere de hidtil beskrevne Former blevne
henregnede til en Slægt. Slægtsna\nct Millingtonia , som Rox-
bourgh tillagde den fürstbeskrevne Art af Familien, kunde dog
ikke bestaae, da allerede Linné den Yngre havde benyttet det
til Betegnelse for en Bignoniee Slægt. Da derfor Blume i Flora
Javæ beskrev nogle herhen hörende Arter under Navn af Meli-
osma, maatte dette Navn gives Fortrinet for det allerede benyt-
tede Millingtonia, og Familien fülgclig benævnes Meliosraeæ. De
hidtil beskrevne Arter af Meliosma ere folgende. Fra Java ere
4 Arter bekjendte, hvoraf Blume har beskrevet de 3, Junghuhn 1,
(ofr. Linnæa v. 16 Litteratur-Bericht p. 127). Fra Ostindien
ere 2 Arter beskrevne af Arnott og Wjght. 1 Art er beskrevet
af W. Jack fra Pulo Nias ved Malacca; 2 Arter fra Japan af
Siebold og Zuccarini i det baierske Academies Skrifter. Endelig
er en americansk Art bleven beskrevet af Schlechtendahl i Linnæa
V. 16 p. 395 under Navn af Millingtonia alba.

Med Hensyn til denne sidste maitte det allerede være paa-

GG

faldende at scc en Slægt, hvis samtlige övrige Arter lilliore de
syd-ostlige Dele af Asien, at optræde med en enkelt Art i et
fra Slægtens Centrum saa fjerntliggende Land som Mexico. Dog
synes den lærde Forfatter ikke at liavc havt nogen Betænkelig-
hed i denne Henseende, siden han, efter at have givet en sær-
deles udtömmende Beskrivelse, ender saaledes: „Videhis ex hac
descriptione stirpem nostram Mexicanam omni nota esse conge-
nerera cum Millingtonia Arnottiana Wightii in Illustrations of
Indian Botany tah. 53 depicta, quacum et toto habitu optime
congruit."

Sammenligner man imidlertid Schlechtendals Beskrivelse af
den mexicanske Art med de ostindiske eller javanske Arter, eller
hlot med den Slægtscharakter , som findes i Endlichers Gener
p. 1074, hvilken væsentlig er den samme som den af Arnott og
Wight i Prodromus Flora Indiæ v. 1. p.s givne, da vil man
finde tilstrækkelige Forskjelligheder til at begrunde en Slægtsad-
skillelse imellem de amerikanske og de asiatiske Former. De
vigtigste Forskjelligheder ere folgende: Schlechtendal angiver hos
M. alba Bægeret fircbladet og affaldende, medens Meliosma har
et fembladct vedblivende Bæger, hvoraf de to ydre Blade erc
forskjellige fra de tre indre. M. alba skal have torummede An-
thcrer) som aabne sig med Længdcspalter, medens Meliosma har
torummedc paatvcrs opspringende Stövknappe. Honningskivcn
(urceolus Schldl., discus Endl.) beskriver Schlechtendal som
endende med 5 Tænder, hvilke i Spidsen ere fortykkede, og
ligesom forsynede med en kjiidet Kjertel; hos Meliosma angives
Honningskivcn som triangulær med to Smaatændcr ved hver
Kant. M. alba har et kort Griffel, som ender i et tilspidsot
umærkeligt Ar; Meliosma skal have et noget tolappet Ar. Frugt-
knuden hos M. alba er torummet; hos Meliosma trerummet.

Man vil vist tilstaae, at disse Forskjelligheder i Forbindelse
med det geographiske Moment maa betragtes som mere end til-
strækkelige til at vise, at Millingtonia alba Schldl. er en fra de

67

asiatiske Mcliosmcr forskjellig Slægt, for livilkcn jeg foreslaaer
Navnet

Kingsboroughia Licbm^').

Calyx (Jeciduus tetraphyllus, scpalis per paria fere sibi oppo-
sitis, exterioribus paullo minoribus, æstivatione irabricatis. CoroUæ
petala 5, 3 cxteriora inæqualia orbicularia subcmarginata, 2 inte-
riora minora bifida acuta. Slamina 5 petalis opposita et cum
iis ima basi subcoalita, tria stcrilia ante petala majora, duo fer-
tilia ante petala minora; filamenla starainum sterilium cucullifor-
mia, fertilium plana, antherœ biloculares internæ, loculis oppositis
rima longitudinali dchiscentibus , connexivo cupuliformi dorso
convexo filaraento adnato. Discus hypogynus odentatus, den-
tibus apice incrassatis, dentibus 4 per jjaria conjunctis stamini-
bus oppositis, quinlo solitario in latere disci. Ovarium biloculare
sessile, ovula in loculis gemina. Stylus simplex brevis in stigma
inconspicuum acutum indivisura transiens. Drupa abortu unilocu-
laris monosperma excentrica oblique globosa (sec. descr. Schldl.)

Arbor mexicana, foliis impari-pinnatis.

1. Kiugsboroiighia alba Schldl. (Millingtonia) Linnæa v. 16
p. 395.

Dr. Schiede fandt dette Træ ved Jalapa, blomstrende i April,
og ved S. Andres Tlacbicomula med Frugt i August.

Saalænge en Plantefamilie ikkun grunder sig paa en eneste
Slægt, betragtes den ofte af Botanikerne med en vis Mistillid;
mange Systematikere foretrække at stille Slægten til en större
Familie enten som forelöbig Anomalie, eller i det höieste som
Underfamilie. Forst naar flere Slægtstyper blive bekjendte, blive

*) SiæjTten er opkaldt efter Lord Kingsljorougli. Udgiveren af det priBglige
Værk Antiquities of Mexico, comprising Facsimiles of ancient paintings
and hieroglyphics, together with the monnmenls of New Spain (London
1830), paa hvilket denne Privatmand har anvendt större Omkostninger
end lettelig nogen Ucgering vilde iuive lilstaaet til et lignende litterært
Foretagende.

68

Natiirforsliornc i Almiiidoliglied mere lilhöiolige til at anerlîjende
Familiens Selvstændighed, idet dot Kelydningsfulde i Familie-
eliaraeteren bliver bedre opfatteligt, naar det viser sig forsl»jelli-
gen modificeret i forskjelligc Slægter. I Endlicliers Genera finde
vi saaledes Meliosmeæ stillede til Sapindaceæ som et Slags Ap-
pendix, der ikke endnu har vundet Selvstændighed som Familie.
Udentvivl vil det derfor bidrage til at bevirke Meliosmeernes
Emancipation fra Sapindaceerne, naar jeg foruden den ovenfor
som egen Slægt adskilte Kingsboroughia, i det efterfulgcnde faaer
tilfort Familien flere nye Former, og faaer vist, at Familien inde-
holder endnu en ny Slægtstypus, saaledes, at de americanske
Former ikke blot ere i Henseende [til Slægt forskjellige fra den
gamle Verdens, men endog henhore til to forskjellige Slægter.

Fra Mexico har jeg hjembragt to Træer af Meliosmeernes
Familie, som hverken kunne bringes til Mcliosma eller til Kings-
boroughia, men danne en egen Slægt, for hvilken jeg foreslaaer
Navnet Lorenzanea*).

Senere har Magister Orstcd velvilligen overladt mig til Be-
skrivelse tre af ham i Costa rica samlede Arter, hcnhörendc til
samme Slægt, saa at altsaa denne nye Slægt paa engang kan
opfores med fem nye Arter.

Lorenzanea afviger fra Meliosma ved el fembladct vedbli-
vende snart dækbladlost snart med nogle Dækblade forsynet Bæger,
hvoraf det yderste Blad er mindre end de andre fire; ved eii
fembladet Krone, hvis tre ydre större Blade ere kredsrunde læ-
deragtige med hætteformig indböiet Rand, medens de to indre
mindre ligne dem hos Meliosma forekommende; ved don under-
sædige vedblivende Honningskive, hvis 5 — 8 spidse Tænder ere
tiltrykte til Frugtknuden ; ved den torummede Frutgkiiude, livisene
Rum slaaer feil, og bliver tilbage som en lille kjödet Ophöiniiig
ved Grunden af det andel excentrisk og skjæ\l udviklede Rum;

■■-) Opkaldt citer ErkcbisKop boicnziiiia , FüifiiUcr af cii !li«loiia de IVueVi'i
KüpaTia (^ .Mexico 177Ü),

69

Griffelct, som er kort og tilspidses i et udelt forsvindende Ar,
sidder hos den modne Frugt paa den ene Side imod Frugtens
(jrund imellem det udviklede og feilsiagne Rum.

Det er Træer med enkelte helrandede eller tandede Blade.

Fra Kingsborougliia afviger Lorenzanea ved et fembladet
vedblivende Bæger, Tveropspringning af Stövknappenes Rum,
Kronens tre ydre Blade hæfteformig indrullede, Honningskivens
5 — S Tænder spidse og fortyndede imod Spidsen. Træer med
enkelte Blade.

Herefter stiller Slægtscharakteren sig saaledes :
Lorenzanea Liebni.

Calyx persistens nudus v. bracteis 3 minutis adpressis cir-
cumdatus pentaphyllus, sepalo uno exteriori minori, quatuor in-
tcrioribus subæqualibus patulis demum reflexis, æstivatione im-
bricatis. Corollæ petala 5 receptaculi margini inserta decidua,
tria exteriora orbicularia cucullato-involuta imbricata, duo interiora
minora bifida acuta. Stamina 5 petalis opposita et cum iis ima basi
subcoalita , tria sterilia ante petala majora cuculliformia, duo
fcrtilia ante minora, fdamenta plana, antherœ biloculares, loculis
coliateralibus introrsis globosis connexivo terminali cupuliformi
carnoso insidentibus transversim dehiscentibus, pollen oblongum
flavidum poro longitudinali notatum. Discus bypogynus 5 — -8
dentatus, dentibus acutis inæqualibus ovario adpressis. Ovarium
sessile biloculare. Ovula in loculis gemina prope basin latcra-
liter affixa. Stylus simplex brevis sensim in stigma acutum in-
divisum transiens. Drupa abortu unilocularis monosperma excen-
trica oblique globosa v. pyriformis basi abortu loculi alterius
tuberculata. Semen subrotundum proluberantia interna indurata
pyrenæ circumpositum et intrusura, Embryonis exalbuminosi con-
duplicati cotyledoncs oblongæ, radicula incurva infera.

Arbores mexicanæ et centro-americanæ, gemmis nudis, foliis
nlternis exstipulatis simplicibus pennincrviis integerrimis v. den-
tatis; paniculis versus ramorum apices axillaribus, floribus minu-
tis albis sessilibus v. pedicellatis.

70

* fructibus globosis,
1. Lorciizanea dciitata Liebm.

foliis pcliolatis coriaceis oliovalo-lanccolatis v. lanccolatis acumi-
natis irregularitcr dcntatis, dcntibus apiculatis, supra glabris
subtus ad nervös ferrugincos rufo-pilosis, drupis subglobosis basi
tuberculo carnoso instructis.

Udbredt i Mexico i de liöicrc Cordillercregioner i Naalc-
træernes Region. Paa Vulkanen Orizaba fandt jog den i S— -SÔOO'
llüido, blomslrcndc i Juni, og med Frugt i Septcnd)er; i Dep.
Oajacas östb'ge Bjerge fandt jeg den paa Cuesta de Lacbopa
imellem Yavesia og Zoochila i Juni.

Arbor raediocris patulo-ramosa babitu Quercus, raraulis tere-
tibus fuscis rufo-pubescentibus; gemmis nudis rufo-pilosis; foliis
alternis petiolatis obovato-lanccolatis v. lanceolatis aeuminatis
coriaceis margine undulatis irregulariler et remote dentatis, den-
tibus apiculatis, basi cuneatis sensim in petiolum attenualis
costinerviis, nervis utrinsccus 9 — 10 subtus promiiicntibus ferru-
gineis ante marginem arcuato-anastomosantibus, reticulato-venu-
losis, supra obscure viridibus nitidis ad costam nervosque cinereo-
lepidotis, subtus pallidis ad coslam nervosque rufo-pilosis, 5^ — '6
poll, longis 3 poll, latis, petiolis tcretibus semipolliccm longis
lepidoto-pilosis; paniculis 2 — 3pollicaribus rufo-pilosis; bracteis
ad basin ramorum ramulorumque paniculæ semiorbiculatis cilia-
tis deciduis, pedicellis i'" longis crassis rugulosis glabres-
ccutibus; floribus minutis, calycibus ciliatis coriaceis; drupa mag-
nitudine Cerasi avium 5'" longa 4'" lata nigra subglobosa obliqva
basi tuberculo carnoso (e loculo abortive orto) instruota, mesocar-
pio exsucco, pyrena obovato-globosa crassa durissima basin ver-
sus obsolete qvadricostata.

Var. minor: omnibus partibus minus i)i!osis; foliis minoribus
angustioribus, 3 — 5" longis 1 — 1^" latis, subintegris margine
parum rcüexis.

Denne Form faiidl jcg i iJjcrgdalen ved Hacienda de Caslre-
sana i Dep. Oajaca paa 7500', blomstroiule i Juni.

71

Anm. Stundom finder man begge Frugtknudens Rum udviklede;
Frugtens Form ligner da de lo forenede JJær af Lonicera
Xylosteum.

* * fructibus pyriformibus.

2. Lorcnzcinea Ira Liebui.

foliis petiolatis membranaccis obovato-clongatis abrupte acuminatis
basi sensim in petiolum attenuatis margine a medio ad apicem
remote denticulatis utrinque glabris nitidis, drupis obliqve pyri-
formibus' basi tul)erculo magno carnoso notatis.

Magister Orsted fandt dette Træ, som af Indbyggerne kaldes
Ira, ved Naranjo i Costa rica med Frugt i Mai.

Arbor elata, ramis teretibus verrucosis fuscis, ramulis tri-
gonis glabris; foliis alternis petiolatis membranaccis obovato-
elongatis abrupte acuminatis basi cuncatis margine a medio ad
apicem remote denticulatis utrinque glabris nitidis nervis utrin-
secus 10 — 11 ante marginem arcuato-anastomosantibus reliculato-
venulosis supra saturate viridibus subtus fuscescentibus 5— 7|"
longis 2 — 34" latis, petiolis subpollicaribus subangulatis glabres-
centibus; gemmis nudis minutis rufo-puberulis ; paniculis axilla-
ribus, fructiferis 8 — '9" longis teretibus arboreis persistentibus
ramulis deciduis fructu uno alterove maturesccnte; drupa oblique
pyriformi magnitudine fere Avellanæ Lambertianæ 9'" longa <"'
lata rugosa basi tuberculo magno carnoso instructa, stylo minuto
in fovea supra tuberculum persistente.

3. Loreuzanea glabrata Liebm.

foliis petiolatis coriaceis obovato-lanceolatis acutis basi sensim
in petiolum attenuatis margine obsolete répandis utrinque glabris,
petiolis glabris supra canaliculatis, paniculis axillaribus divaricato-
raraosis.

Magister Orsted fandt dette Træ i Costa rica ved Turialva
blomstrende i Mai.

Arbor ramis teretibus verrucosis fuscis, ramulis angulatis
glabris; foliis approximatis alternis petiolatis obovato-lanceolatis

72

acutis basi sensim in petioliim attenuatis margirie obsolete répan-
dis glabris coriaceis nervis utrinsecus 12 — 15 ante marginem
arcuato-anastomosantibus reliculato-veiiulosis 5 — 6|" longis 2"
latis, petiolis giabris supra canaliculatis 12 — 6'" longis; paniculis
lateralibus in axillis foliorum dclapsorum 4 — '6" longis patulis
(livaricato-ramosis, ramis 1 — 2" longis rufo-Icpidotis; Iloribus
congloineratis sessilibus bracteatis, sepalis orbicularibus ciliolatis.

4. Loreuzanca reruicosa Liebni.
fuliis petiolatis crassis coriaceis corrugatis obovalo-ellipticis oblu-
siusculis subobliquis inargine undulatis reflexis basi cuneatis
supra nitidis glabris subtus rcsinoso-papillosis ad costam ncrvos-
que adpresse pilosulis sensim glabrescentibus, petiolis rufo-pilosis
subteretibus supra obsolete canaliculatis, drupa oblique pyriformi
rotundato-marginata basi attenuata tuberculo parum prominente
instructa.

Magister Orsted fandt den i Costa rica ved Naranjo med
Blomst og Frugt i Mai.

Arbor ramis teretibus verruculosis fuscis, ramulis Irigonis
rufo-lepidoto-pubesccntibus ; foliis alternis petiolatis crassis coria-
ceis corrugatis ellipticis v. obovato-ellipticis obtusiusculis subob-
liquis basi cuncatis marginc undulatis subredexis nervis utrinsecus
9 — 11 subtus vakle promineiitibus ante marginem arcuato-ana-
slomosantibus vcnulis transversis anastomosantibus rcticulatis
supra nitidis glabris saturate viridibus (fol. junioribus adspersc
et adpresse rufo-pilosulis ad costam nervosque densius pilosis)
subtus fuscescenlibus rcsinoso-papillosis ad costam nervosque
adpresse pilosulis sensim glabrescentibus (junior, imprimis ad
nervös rufo-pilosis) 5 — ()" longis 2^ — 2|" latis, petiolis 3 — 10'"
longis crassiusculis teretibus supra obsolete canaliculatis ruto-
pilosis sensim glabrescentibus; gemmis nudis ovatis rufo-pilosis;
paniculis lateralibus in axillis foliorum delapsorum florifcris 5 — G"
longis supradecomposite ramosis, ramis divaricatis, rliachi univer-
sali rhacheolisque subangulafis rufo-puborulis denuim glabres-
centibus, floribus conglomcratis sessilibus tribracteolatis, sepalis

73

suborbiculalis ciliolatis; paiiiculis friictifcris 7—12" longis pau-
ciramosis, lamis flexuosis v. uiicatis friictu uno alterove instruc-
tis; drupa sessili oblique pyriforini magnitudinc pyrenæ Persicæ
communis 11'" longa 9'" lata parum compressa rotundato-mar-
ginata rugosa basin versus attenuata tuberculo parum prominente
instrucla.

5. Loreuzauca graudifolia Liebni.
foliis petiolatis coriaceis obovato-lanceolatis magnis integcrrimis
margine undulatis supra glabresccntibus ad costara nervosque
lepidotis subtus rufo-villosis, drupa oblique pyriformi parum com-
pressa rotuiidato-marginata subangulata basi tuberculo subcvanido
instrucla.

Yoxer i Mexicos ostlige varm-tempererte Skovregion. Jeg
fandt den i Districtet Chinantla (Dcp. Oajaca) paa Cuesta de
Tcotalcingo i 4 — 5000' Hüide i Selskab med Palmer og træagtige
Bregner med Frugt i November.

Arbor elata, ramulis compressiusculis Icpidoto-villosis; foliis
alternis petiolatis coriaceis 9 — 12" longis 4" latis obovato-lanceo-
latis integris margine undulatis basi cuneatis nervis utrinsccus
15 subtus prominentibus prope marginem arcuatis et valde
attenuatis flexuosis anastomosantibus reticulato-venulosis, supra in
junioribus adpresse pilosis demum glabresccntibus obscure viridibus
ad costara nervosque parum lepidotis, subtus rufo-villosis, petiolis
poUicem longis terelibus pilosis; paniculis axillaribus 5" longis
pilosis; drupa brevipedicellata oblique pyriformi parum compressa
subangulata rotundato-marginata 9 - 1Ö'" longa 8 — 9'" lata in
diametro majori 7 — S'" in diametr. miiiori glabra nigra, mcso-
carpio exsucco, pyrena angulata minus crassa et dura, pcdiccllo
i'" longo crasso rugoso.

Chætoptelea, en ny Slægt af Elmenes Familie,

af F. Liehmann,

■Cilmenes Familie er i den senere Tid bleven Gjenstand for flere
systematiske Arbeide r, hvorved vor Kundskab om samme er ble-
ven betydeligt udvidet. E. Spaeh har bekjendtgjort to Artikler der-
over i Annales des sciences naturelles. Serie 2. vol. XV. og
XVI. 5 og Planchon har sammesteds, Serie 3. vol. X., givet den
nyeste Oversigt over Familiens Slægter og Arter. Medens disse
to Forfattere ere enige i ikke at adskille Celtidcerne som egen
Familie fra Ulmaceerne, men ikkun ville have dem stillede som
Tribus eller Subtribus, afvige de derimod i Begrændsningen af
Slægterne. Spach deler Tribus Ulmideæ i Sect. 1 Ulmeæ med
Slægterne Ulmus Tournf. og Microptelea Sp., og Sect. 2. Planereæ
med Slægterne Planera Gmel. og Zelkova Sp. — Planchon op-
stiller en Orden Urticaceæ, hvorunder som Tribus höre Ulmaccæ,
Moreæ og Artocarpcæ. Ulmaceæ henfalde dernæst i Subtrib. 1.
Ulmideæ og Subtrib. 2. Celtideæ. Ulmideæ deles i Sect. 1. Ul-
meæ med Slægterne Holoptelea Planch, og Ulmus L., hvilken
sidste deles i Underslægterne A. Oreoptelea Sp., B. Dryoptelea
Sp., og C. Microptelea Sp.

Sect. 2. Planereæ indbefatter ikkun Slægten Planera Gmel., der
deles i Underslægtorne: A. Planera Gmel. og B. Abelicia Belli.

Idet Planchon opregner alle indtil da kjendle Arter hcnhö-
rcnde til Subtrib. Ulmideæ, findes ingen omtalt som mexikansk.
Da jeg paa min Reise i Mexico har bemærket to Træer af denne
Gruppe, hvoraf dog det ene ikkun fandtes uden Blomst og Frugt,
saa at dets Slægt ikke med Sikkerhed kan erkjcndes, skjöndt
det er let deri at gjenkjendc en Elm, vil jeg give en udforlig
Beskrivelse af det andel, saa meget mere, som det viste sig at
danne en udmærket ny Slægt, nærmest henhörendc til Planereer-
ncs Afdeling paa Grund af den vingelöse Frugt, dog noget afvi-
gende , saa at Sectionens Charakter maa lide en Tillempning.

lo

Jeg skulde dog snarere være tilbüielig lil at troe, at man maa
linde sig foranlediget til at opgive Adskillelsen imellem en Afde-
ling Ulmcæ og Planereæ, idet vor nye Slægt staaer paa en mær-
kelig Maade midt imellem begge. Vi ville give de to nævnte
Forfatteres Definitioner paa Afdelingerne Ulmeæ og Planereæ, for
at see, hvilke Overensstemmelser og Uoverensstemmelser vor
Plante frembyder. '

Efter Spach defineres Ulmeæ: floribus hermaphroditis, gem-
mis floralibiis aphyllis, disco nullo, stigmatibus accrescentibiis,
saraara membranacea v. chartacea lenticulari reticulata æquilatera
V. subæquilatera brevislipitata alata. Folia obliqua.

Af denne Charakter passe Betegnelserne for Blomsternes
Kjönsforhold, Blomsterknopperne, Skiven, Arrene og Stængelbla-
dcne paa vor Plante; Resten, det vil sige Frugtens Betegnelse, ikke.

Planchon definerer Ulmeæ saaledes: Flores hermaphroditi v.
polygami. Filamenta æstivatione recta. Samara a latere com-
pressa cito caduca. Cotyledonum commissura antica rhaphi respon-
dens.

Vor Slægt afviger i Henseende lil Stövlraadenes Knopleie og
Frugten, men er overensstemmende i Henseende til Blomsten
og Frobladenes Retning imod Navlestriben.

See vi dernæst hen til Definitionerne for Afdelingen Plane-
reæ, da viser vor Slægt ogsaa her Afvigelser ved Siden af Over-
ensstemmelser.

Spach definerer Planereæ: floribus axillaribus et lateralibus
glomerulatis polygamo-monoecis(masculis magis numerosis nunquam
solitariis, fcrtilibus hermaphroditis v. anthcris indehiscentibus so-
litariis v. subsolitariis) , disco nullo v. solummodo in floribus
fertilibus. Stigmatibus marcescentibus, fructu obliquo aptero pa-
rum compresso stipitato v. sessili, chartaceo squamuloso v. an-
fractuoso osseo. Folia æquilatera v. subæquilatera.

Den nye Slægt Chætoptelea har ikke en nögleleformig Blom-
sterstand, men derimod en mellembrudt Top; Blomsternes
Kjön er ikke polygam-monoecistisk, men altid tvekjönnet; Arrene

76

ere ikke hoiivisnendc, men derimod vedblivende og udvoxende;
Frugten er rigtignok uvinget og stilket, men ikke skjæv, ikke
skjællct eller rynket; Bladene ere ikke symmetriske men skjæve.

Planchon definerer Planereæ saaicdes ; Flores monoico-poly-
gami. Periantliium eampanulatum marccsccns. Filamenla æsti-
vatione incurva. Utriculus crustaceus obliqvus lateribus gibbosis.
Semen imperfecte anatropum, anticc concaviusculum. Cotyledo-
Mum iiervus médius rhaphi respondens, cominissuræ contra latora
fructus spectantes.

Herfra afviger nu Chætoptelea i folgende Punkter: Alle
lilomster erc tvekjönnede og frugtbærende. Frugten er symme-
trisk fladtrykt med lidet livclvede Sider. Fröet er fuldstændigt
modlobende (anatrop), plan-convex. Kjcrnens Retning aldeles
overensstemmende med Ulmus, o: Frobladenes Foreningslinie
lobende i Flugt med Navlestriben, ikke paatvers imod denne.

Sammenfatte vi nu denne Sammenligning, vil det sees, at
Chætoptelea i Henseende til Biorasternes Kjönsfordeling, Arrenes
Forhold, Fröets indre Bygning og Bladenes Form er overens-
stemmende med Ulmeæ, hvorfra den afviger i Stüvtraadcnes
Knopleie og Frugtens Art. Med Planereæ stemmer den i Stöv-
traadencs Knopleie og Frugtens Art, afviger i Arrenes Forhold,
FYugtcns Form, Fröets Bygning.

Endelig bor bemærkes, at Blomsterstanden er afvigende fia
de i l)egge Afdelinger forekommende.

Saaledes troer jeg at have godtgjort, at Chætoptelea danner
et Mellemled imellem Ulmeæ og Planereæ, hvis Oplosning den
nödvendigvis maa medföre, da den hverken kan höre til den ene
eller anden Afdeling, saaicdes som de for Tiden ere begrænd-
sede, med mindre man vil indskrænke Cliaraktererne til den ene:
Frugtens Art, saaledes, at Ulmeæ ere betegnede ved en vinget
Nödj Planereæ ved en vingelos Nöd.

Den nye Slægt vil defineres ved folgende Slægtscharaktcr:
Chætoptelea Liebin.

Flores hcrmaphroditi. Perigonium membranaceum plicatum
eampanulatum 4 — Globum marccsccns. Stamina æstivatione in-

77

ciirva fiindo porigoiJi inscrta 4 — 6, filamcnla filiforniia exscrta,
anthcræ suprabasifixæ biloculares , loculis rima longididinali la-
teral! (Ichisccntihus. Gcrmen loiigostipitatum obovatuni lenticulare
marginatum uiiiloculare; gcmmula 1 ex apice cavitatis pendula ana-
tropa. Stylj 2 accrescentcs lineares corapressiflexuosi interne stigma-
losi. Utriculus chartaceus lenticulari-compressus longestipita-
tiis monospcrmus rcticulatus raarginatus, stipite compresso mar-
gine utriculi stylis externe barbalo-ciliatis. Semen pendulum, in-
legumcnlo mcmbranaceo tenerrimo, rliaplii lateral! ad basin semi-
nis procurrentc. Embryo cxalbuminosus rectus anatropus, cotyle-
donibus obovatis plano-convexis lævibus, commissura cotyledonuni
raphi respondente, radicula brevi supera. — Arbor excelsa raexi-
cana. Gemmæ perulatæ distichæ, florales majores aphyllæ late-
rales coætaneæ. Folia alterna disticha annua petiolata penniner-
via glabra, vernatione conduplicata. Flores fasciculato-racemosi
secus ramulos laterales annotinos pedicellati, pedicellis medio
articulatis.

1. Chætoptelea niexicana Licbm. „Scmpoalebuatl" Mexicanorum,

o: lignum centum annulorum.

Arbor 50-60 pedalis; truncus strictus erectus teres in co-
niam frondosam terminans. Folia 2^ — 3 pollicaria 1 — 1^ poll,
lata ovata acuminata basi obliqua duplicato-serrata utrinque gla-
bra nitida, petiolus 3'" puberulus demum glabrescens. Racemus
1 — Ir^ poll, longus. Pedicelli tenues 2'" longi medio arti-
culât! pilosi. Perigonium violaceura, lobis obtusis. Stamina peri-
gonio duplo longiora, antberis subglobosis. Utriculus cum stylis
5'" longus laferibus leviter pilosulis reticulatis viridi-fuscis, mar-
ginibus longe et dense incano-ciliatis.

Habitat in declivilate oriental! Cordillerarum Mexicanarum
in regione calido-temperata pr. Hac. de Mirador, ubi menseMar-
tio Ilorentem legi.

Træet er af Störreise og Form som gamle Exemplarer af
vor Avnbög, hvilken den ogsaa ligner i Bladene. Ikkun et Ex-
emplar har jeg seet, nemlig et gammelt Træ, som stod paa en
Bakkeskrænt lige ved Sukkermullen paa Mirador. Efter Planta-

78

geoicrcns Hr. Sartorius's Udsigende er Træet sjeldciit i Haci-
endaens Skove, men godt kjendt af Indianerne under ovenstaaen-
de Navn, som har Hensyn til det store Antal Aarsringc, som
Tversnittet af Stammen udviser.

Talrige og velbevarede Excmplarer cre hjembragte af denne
interessante Plante.

To nye Valnodarter fra Mexico

beskrevne af F. Liehmann.

1 America er, som bckjcndt, Valnödfamilicn indskrænket tii den
nordlige Halvkugle, og alle hidtil bckjendte Arter udbredte i Beltet
fra Canada til de sydlige Dele af de nordamcricanskc Fristater.
Man troede hidtil ikke i America, at Familien overskred Vende-
kredsen, idet ingen vildtvoxende Art var beskrevet fra den tro-
piske Zone i America. Det vil derfor formentlig have nogen In-
teresse at lære at kjende to nye Valnodarter fra den nordlige
tropiske Zone, den ene opdaget paa 19°, den anden paa 1?°
N. B. i Mexico, og henhörende til de to Slægter, som i Nord-
America repræsentere Familien , nemlig Juglans og Carya. Det
kunde synes paafaldcnde, at Opmærksomheden ikke for er bleven
henvendt paa disse Træer, da her ikke er Tale om uanseelige
Væxter, som ingen bekjendt Anvendelse have, men netop om
meget skjönne kraftige Træformer, som i Störreise kunne maalc
sig med Nordamericas Valnodtræcr, levere fortrinligt Gavntom-
mer og olierige spiselige Frugter, hvorfor de ogsaa plantes i
Byerne i Nærheden af Husene. Den nye Juglans har jeg ikkun
fundet vildtvoxende i en dyb og brod \ulkansk KUift i Nærheden
af den lille By S. Juan Coscomatepec ved den östlige Fod af
Vulkanen Orizaba, og plantet i selve Byen. Da denne lille By
ligger meget afsides, er den sjelden bleven besögt af europæiske
Naturforskere , saa at man nok begriber, hvorledes denne Art
hidtil har kunnet uiidgaae Opmærksomheden. Desuden er Træet
saa höit, at det iielop derved lettere har kunnet forblive ukjendt.
Det var kun \ed at blive opmærksom paa de nedfaldne Frugter,

79

at jeg bragdes til en nærmere Undersogelse af Træet. Den nye
Carya fandtes derimod i stor Mængde i den brede frugtbare
Oajacadal i Nærheden af Hovedstaden af samme Navn, en folke-
rig By, hvori en Mængde Europæere i 300 Aar have havt fast
Bolig, saa at det rigtignok er mærkeligt, at dette skjonnc, lov-
rige, skyggefulde Træ, hvis Frugter faldbydes paa Torvene i
Oajaca, er forblevet ukjendt for Botanikerne. Efter forgjæves at
have eftersögt Underretning om Juglandeers Forekomst i Mexico
i trykte Skrifter, har jeg maattet antage begge Arier for ubeskrevne,
og skal derfor meddele Beskrivelser af samme.

Juglans pyriforniis Liebm. ■

foliis impari-pinnatis 9 — 15 jugis, pinnis alternis v. suboppositis
sessilibus elongato-ovatis acuminatis subobliquis leviter réflexe
falcatis basi rotundatis v. parum cordatis margine serrulatis supra
glabris subtus fuscis ad nervös pubesccntibus, fructu sessili glo-
boso-pyriformi punctato-verruculoso , pyrena subglobosa basi
depressa longitudinaliter acute et profunde sulcata crassissima
durissima.

Habitat in Barranca de Coscomatepec, inque oppido S. Juan
Coscomatepec ad radices orientales montis ignivomi Orizaba
gubernii Vera Cruz, alt. c. 6000'. Septbr. c. fruct. maturo.

Arbor excelsa frondosa; folia 1^ — 2pedalia, rhachi fusco-
villosa, pinnis 4 — 5|" longis pollicem fere-latis; gemmis supraaxil-
laribus ovatis angulatis fusco-villosis ; drupa 2" longa l^" lata
olivaceo-viridis griseo-verruculosa, mesocarpio exsucco coriaceo,
putamine crasso duro intus lacunoso semibilobo dissepimento in-
complete crasso.

Af de beskrevne Arter nærmer den sig mest til J. nigra L.,
men afviger ved et större Antal Finner, som ere længre, smal-
lere, i Randen forsynede med mindre Tænder, og mindre haarede
paa Undersiden. Frugterne ere större, af Form som vore Ber-
gamot-Pærer, siddende; Stenen ligner meget den hos J. nigra,
men Tversnittet frembyder dog Forskjellighcder.

Mærkelige ere de Hulheder, som findes i den meget tykke

80

«^ liaarde Sten, og som opstaac ved Absorption af det op-
liiidclige Cellcvæv. Ligesaa lidet hos denne, som hos J. nigra,
lindes der under Spiringen en Opspringning af Stenen i to Klap-
per, idet det liaarde Lag er af en ensformig Tykkelse og uden
Spor til Som.

Carya tctraptera Licbni.
foliis impari-pinnatis, foliolis 11 — 7 altoriiis peliolulatis sursuni
versus increscentibus, latcralibus obliquis redexe falcatis acnmi-
natis basi cunealis duplicato-serratis , terminali majori longins
pcliolulato æquilatero clliplico, supra nitidis glabris punctatis,
subtus fuscescentibus ad nervös parce puberulis; spicis foem.
sparsifloris (6 — 5 floris), fructibus sessilibus ovalibus telrapteris.

Habitat in convalli Oajacccnsi in vico Quilapa et alibi, Junio
n. et fr.

Arbor elata umbrosissima, ramis teretibus fuscis lenticellosis
glabris, ramulis puberulis; gemmæ axillares ovatæ angulatæ acutæ
olivaceo-lepidotæ. Fclia 8 — 12" longa, pinna lerrainalis 4 — 5"
longa Ir^ — 2^" lala, laterales 2 — 4" longæ 1 — i^/' latæ; petioluii
1 — 2'", pinnæ terminalis subpoUicaris; rhachis petiolulique pu-
berula sensim glabresoentia. Amenta mascula gracilia pcdunculata
2 — 4 fasciculata bipollicaria bractea lato-ovata flava suffnlta;
antheræ ovatæ biloculares loculis oppositis rima longitudinali
dehiscentibus pubescentibus; spica focra. bipoliicaris, rhachi
flexuosa angulata glabra, fructus 1^" longus alis quatuor acutis
undulatis laterumque convexiusculorum costa media deorsum desi-
nentc notatus, mesocarpio exsucco coriaceo tenui, putamine lævi
ovali; stigmata 4 crassa papulosa reflexa.

Denne Art er nærmest beslægtet med C. olivæformis Michx.
(Juglans), men afviger derfra ved færre Smaablade, som erc stil-
kede, længre, mere seglformede og tilbagebiiiede, Endesmaabladet
er meget större end Sidesmaabladene, den aflange Frugt har fire
meget skarpt fremtrædende Vinger, Frugtens Overflade er melet
skjællet, Kno|)perne ere ligesaa. Fra C. aquatica Michx, kjendes

den let ved sine siddende Frugier.

(MeddeU i Mails 1850.)

Trykt hos Kgi. Hofbogtrykker B i a ii c o L ii ii o.

Indhold.

1849.

Side.
Fhyllampliion, cii ny Slægt af Stomalopodenies Orden. Af J. Reinhardt 1.
lajTitairelser over cii hidtil ukjeiidt almindelig Udbredninfj afmicrosco-

piske Planter i Verdenshavet. Af yl. -S. Orsted 6.

Om Mexicos Aroideer. Af F. Licbinann !!•

Et Bidiagf til at besvare det Spörgsniaal, hvilken Plads Slægten Sagitta

hor indtage i Systemet. Af A. S. Orsted 26.

Nye sydamerikanske Ferskvandsfisk, beskrevne af J. Äei/t/t«/</f ... 29.
Om Lovene for Farvefordelingen hos Dyrene i Havets forskjellige

Dybder. Af A. S. Orsted 57.

Om Slægten Isis og de under Isis hippuris sammenblandede Arter. Af

J. Steensirup 66.

Om Rhizomets Bygning hos Primula auricula og ciiinensis. Af Chr.

Vaupell 76.

Om nogle danske Planters Fordeling og formodede Grændser for deres

Udbredning. Af J. Lange . . , 77.

Forelöbig Bemærkning om Forekomsten af en Otion og en Cyamus paa

den færoeske Grindehval (Delphinus globiceps anctt.*). Af J.

Steensirup 95.

Nogle Bemærkninger om Efteraarsknopperue hos de danske Arter af

Slægten Epilobium. Af J. Lant/e 97.

Iagttagelser om en besynderlig hyppig, abnorm Ilalclöshed hos flere

brasilianske Pigrotter. Af J. Jieinhardl 110.

Tvende Breve fra Linnée til Conchyliesamleren Lorenz Spengler. Med-

deeltc af J. Steensirup 116.

185 0.

Side
Om Slægten I.ilholrjns Evne til al bore si<j inrl i Siccnblohkc. Af J.

Reinhardt. (Heilil Tab. I. fiff. 1 - 3) 1.

FoiclöbifT Undcrretninjr om Dyret al' vn Art af Slæjjlcn Pyrula l.amk.

IhOl (Ficula Swains. 1835). \ï A. S. Örsled. (Hertil Tab. T. iijr.

4-7) 9.

Nogle Bemærkninger over Meduscrncs systematiske Inddeling, navnlig

med Hensyn til Forbes's History ol' brilish naked-eycd Medusae.

Af C. Linken 15.

IMexicos Juncaceer. Ved F. Liebmaitn 36.

Bidrag til Bornbolnis Flora. Af Th. Schiölz 49.

Om Crancbia megalops Proscii. Af O. jUiirch 58.

Bidrag til iMeliosmecrnes Familie. Ai' F. Liebmann 65.

Chaetoptelea, en nye Slægt af Elmenes Familie. AÇ Samme 74,

To nye Vainüdarter fra Mexico, beskrevne af Samme 78.

7h/^ /.

Æ

'^^''.'■c--

^.

\"'

fc'~

>

''^^''

, ', t

W'

^

i|

f ^j

"

w

' f

M

" (

1

3 2044 106 254 659

Date Due