HARVARD UNIVERSITY

LIBRARY

OF THE

Museum of Comparative Zoology

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn,

for

Aaret 1853,

Udgivne cif Selskabets Bestyrelse.

Kjöbenhavn.

Trykt i Bianco Lun os bogtrykkeri.

1854.

I

Oversigt

over

de videnskabelige IMôder
i

den naturhistoriske Forening

i Aarel 1853.

d. 20de Januar. Hr. Vaupell meddeelte Oplysninger om de ved Falsterboe i
Sverrig forekommende fossile Coniferer ; de lienliore dcels til den
ved sin Structur menuet kjendelige Taxiles, der overalt findes sam-
men med Ravet; deels höre de til en ny Art af denne Slæj^t; deels
endelig fandtes der Stykker, der udmærke sig ved talrige Saft-
gange og ved Vedceilernes fuldstændige Mangel paa Porer. — Frem-
deles henledte Samme Opmærksomheden paa den i det sydlige
Skaane forekommende Kalktuf med incrustercde Blade. Det om-
tales oftere (f. Ex. af Frisch og Unger), at der i Kalken ved Ben-
nestad findes Bögehlade; dette er imidlertid ikke Tilfældet; det er
derimod Fyrre-, Pile-, Birke-, Ege- og Ahornblade der fore-
komme; saaledes stemme de Resultater, som der med Hensyn ti
den tidligere Vegetation kan udledes af denne K;ilktiif med dem,
som Skovmoserne have givet.

d. «Jdc Februar, lir. Didrichsen meddeelte en Beskrivelse af Rubiaceeslægten
Mostuea, (see S. 86). Han viste dernæst, at Slvychnos scandens
Thon. iSç Schum. er en Landolphia. Psycholria Iriflora Thon. <Sç
Schuin. beskreves som Cremaspora F. Didr. ; Psycholria umbellala
Than. (}f Schum., de samme Forfatteres Psycholria Kolly og deres
hidtil meget U'wlsomme Benzonia corymbosa beskreves som nye Ar-
ter af Slægten Canthium, og Psycholria obvallata Schum. som en
ny Geophila. Otomeria guineensis blev foreviist som samlet af
Chr. Smith i Congo, og endeligen blevc tvende af Dr. P. W. Lund
i Rrasilien fundne Planter beskrevne som Zenkcria polyphylla og
Cnemidostachys dilassoïdes Fr. Didr. (see S. 88). — Dernæst gav

Viülcssor Slccnstrup et Tillæg til sin tidligere .Meddelelse om Knok-
lerne i Urindvaaneines Möddinger. 3led Hensyn til de albidte Fiig-
leknoklcr iblandt dem var allerede tidligere den Mening frem-
sat, at de vare saalcdcs aibidle af et Rovdyr i tæmmet Til-
stand; lir. Inspecteur Olrik i iN'ordgrönland liavde nu Ira Grön-
lændernes Kjökkenmöddinger nedsendt en Deel af deres Hunde al-
gnavede Knokler, der ganske ligne dem i Urindvaanernes Möd-
dinger, hvorved denne Mening stadfæstes. Slutteligen bemærkede
Professoren, at den stigende Cultur hos Gronlænderne havde be-
virket, at de nu sjeldneie spalte de Been, hvis Marv de ville fur-
tære, men som oftest sange dem i Stykker.

d. 18(lc Februar. Hr. Reinhardt meddcelte et Par Iagttagelser om phospho-
risk Lysning hos en Fisk og en Insektlarve (see Side 59); og Pro-
fessor Stecnstrtip foreviste dcrpaa Skindet og Skelettet af en „Sil-
detust" eller „Sildekonge", der i et mutileret Exemplar af 12 Fods
Længde var opdreven paa Færoerne og nedsendt til Universitetets
zoologiske Museum af Ur. Sysselmand Muller i Thorshavn. Steen-
strup var tilböielig til at ansee den for nærmest at være Gymnetnts
Grillii Lindrolh, forudsat nemlig, at man turde antage , at Lind-
roth ved sit ufuldstændige Exemplars Tilstand var bleven ledt til
at tælle Kygfinnens afbrækkede Straaler paa en urigtig Maade, thi
paa det færoiske Exemplar kunde der kun tælles 268 Straaler i
denne Finne. Forövrigt vare Brystfinnerne umiskjendeligeu ulige
udviklede, men mindre tydeligt var det, om der gjcnncm hele
Kroppen gik den Mangel paa Symmetrie, som Hr. Professor Nils-
son har paaviist hos Vaagmæren.

d. 4de Marts. .Mag. Örslcd meddeeltc en Oversigt over Centralamerikas Pas-
sifloreae og Samydeae, og knyttede hertil nogle Bemærkninger om
disse Familiers Systematik, samt opstillede adskillige nye Slægter.

d. I8de Marts. .Mag. Orsled gav en Oversigt over de Bixaceer^ som han havde
indsamlet paa sine Keiser i Vestindien og Centralamerika, og knyt-
tede dertil nogle Bema>ikningor om denne Families Slægtskab med
Samydeerne. — Dernæst meddeclte Hr. Vaupell en Notits om Cam-
bialcellernes Stilling til Karbundterne, og viste, at den i Botanikken
ellers almindelig antagne Regel, at Cambialcellerne ligge indenfor
Karrene i Karbundterne, har sine Undtagelser navnlig hos visse
Rodstokke, i hvilke de eidtelte Kar ikke danne en Ring, men ligge
i Midten; det samme er Tilfældet med Piperaceerne og hos s|)i-
rendc Dicotyledoner. Endelig gjorde Vaupell opmærksom paa, at
Schacht's Mening, at Saftopstigningen hos de Eenfrobladede for-
nemlig skele gjcnnem vasa propria eller Cambialceller, neppe var
holdbar, da lians egne Forsög na>rmest viste, at Veieii gik gjenncm
Parenchymet, saaledes hos Tradescantia .\rtcr, Ricardia o. s. v.

d- 8dc April. Hr. F. Didrichsen forevisle flere mærkelige Planter af Chr.
Smith's Herbarium fra Conj^o, navnlig en ny Slægt af Legnotideae
og en ny Slægt af Kubiaceae, Withiisenia giiineensis F. Didr., der
synes at være synonym med Randia (^Genipanlha') coriacea Bentk;
endvidere nogle Acanthaceer og en Cissanipelos. Dernæst beskrev
han den primære Rod hos Cusciila chilensis og C. Epilinum og
viste, hvorledes Rhizotrichiernes hjemkomst umiddelbart paa Ro-
dens Spidse afskjærer enhver videre Udvikling, og betinger dens
tidlige Bortdöen. Slutteligen gjorde han opniærksom paa, at de
hos Leguminoserne saa hyppigt forekommenee Rodknoller af Clos
urigtigt ere betegnede som Inbercula lentic ellaria; thi de staae
{hos Lupinns perennis) ikke i Forbindelse med Forekomsten af pori
epidermidis ; Barken indgaaer i sin hele Tykkelse i Dannelsen, og
Karbundter ere tilstede i stort Antal.

d. Ilte November. Mag. Örsied gav en Oversigt over de til Malphigiaceer-
nes , Gentianeernes, Scrophularineernes og Labialernes Familier
henhorende Planter, som han havde samlet paa sin Reise i Cen-
tralamerika, og ved hvis Bestemmelse og Beskrivelse han havde
havt Assistance af Dhrr. G. Bentham og A. Grisebach (see Side 43,
53, 20, 32).

d, 30te November. Mag. Orsled meddeelte nogle Uddrag af den Bearbeidelsc
af hans i Centralamerika samlede Lcguminoser, som han havde
paabegyndt i Forening med Hr. G. Bentham (see Side 1) og dvæ-
lede navnligen ved folgende centralamerikanske Leguminoser:

1. Slægten Disphysa, der nu tæller 4 Species, da han havde
medbragt 2 nye Arter, og G. Bentliam havde erholdt en ny
Art fra Mexico.

2. Slægten Brya, hvoraf der tidligere ligeledes kun kjendtes
een Art.

•i. Slægten Theophrosia og

4. en ny Art af Murospermnm , peruviansk Balsamtræ, som O.
dog kun kjcndte af Frugten, idet Træet selv voxer i en Deel
af Centralamerika, hvor han ikke har været.

Til Slutning foreviste Orsled Frugten af Ophryocanja pnradoia,
forst beskreven af R. Schomburgk fra Britisk Guiana.

d. 21de December. Hr. J. Reinhardt meddeelte nogle Notitser til Grönlands
Fuglefauna (see Side 69), og Professor Sleenslrup gav Underret-
ning om Fundet af et Uroxeskolet i Omegnen af Soröe (s. Side 65).

Indhold.

Side

Lcjjuniiiiosae Ccntioameiicanae. Ved G Denlham o<î A. Ursted 1.

Scropliularineae Centroamerican;ip. Ved G. Benlham og A. OrslcJ.... 20.

Labiatae Ccntroainericanae. Ved G. Benlham og A. Ursled 32.

Malpighiaceae Centioamericanae. Bestemmelser og Beskrivelser af A.

Grisebach. Ved A. S. Orsled -13.

Gcntianeae Centroamericanac. Bestemmelser og Beskrivelser af A. Gri-
sebach. Ved A. S. Orsted 53.

Tvende Iagttagelser af phosphoiisk Lysning hos en Fisk og en Insekt-
larve nieddeelte af J. Reinhardt 59.

Meddelelse om Fundet af et Uroxeskelet. Af P. Loren:,en 66-

IVotitser til Grönlands Ornithologie. Af J. Reinhardt 69.

Plantas nonnnllas niusei Universitatis Hauniensis dejcripsit F. Didrichsen 86.

Novorum plantnnini mexicanarum gcneriun deca.*;, auclorc F. Liebmann 90.

To nye Arter af Slægten Castelia Turp. , beskrevne af F. Liebmann. .. . 108.

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjöbenhavu.

1853, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]\l\ \ 2.

Leguminosæ Cenlroamericanæ.

Ved
G. Bentham os A. Or sted.

Ordo Papilionaeeæ.

Tribus Lotcæ.

Subtribas Genisteæ.
Lupin us Tournef.

1. Lupinus Aschenhornii S. Schauer, Linnæa 20. 739, annuus,
caule crecto folioso, basi ramoso, ramis adscendentibus et pctio-
lis tomentosis v. piloso-hirsutis; foliolis octonis anguste lanceo-
latis basi attenuatis mucronato-acuminatis complicatis, utrinque
subhirsuto-sericeis, petiolo duplo brevioribus; raccrao terminali
brevi pedunculato laxo, Üoribus sparsis breviter pediccilatis, brac-
teis subulato-lanceolatisj calycis ebracteolati labiis longe aeutatis,
superoque bifido , infero integro duplo breviore, leguminibus
6 — Sspermis sericeo-hirsutis.

Paa Vulkanen Irasu i Costa- Rica danner denne Plante i
Forening med flere Arter Alcherailla i en Höide af c. 10,000
Fod, hvor Egeskoven pludseligen horer op, et livligt broget Tæppe.
Voxer ogsaa i Mexico.

2. Lupinus Clarkei Ord. sp. n.,*) annuus?, caule rigido ramoso

*) Benævnt efter Dr. Clark, amerikansk Consul i Costa-Rica, som med paa-

skjonnclsesværdifr Forekommenhed stræbte at befordre mine Undersögel-

ser i dette l^and.

1

tomcntoso-pubcscentc, stipulis brevitcr lanccolato-sctaceis suhli-
hcris, foliolis 5 — 7 petiolo brcvioribus cuncato-oblongis obtiisis
supra glabriusculis sublus adpresse pubesccntibus, racemo elon-
galo laxiusculo, floribus sparsis mcdiocribus, bracteis lanccolato-
sctaceis brcvibus caducis, calycis vix minute bracteolati labiis
oblusiusculis intcgris v. minute dcntatis, corollis cocrulescentil)us
glabris, Icgumine pilosissimo 6 — 8 spcrmo. Affinis L. arvcnsi
Benth. (PI. lîartw. p. 128 i Bogota). Folia obtusiora vix minute
mucroiuilata. Flores raro obscure vcrticillati. Pcdicelli vix li-
neam longi. Calyces dense tomcntosi, posticc saccati. Flores 5
lin. longi.

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Bica fandt jeg denne Plante i
en Höide af 8—9000 Fod.

Cro tal aria Linn.

3. Crotalaria ovalis Pursb. DC. Prod. 2. 124. — C. rolun-
difolia Poir. — C. Hookeriana A. DC. Not. PI. Bar. Gen. p. 23. —
C. sagittalis var. Schlecht,

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica (5 — GOOO')- Har en stor
Udbredning, da den forekommer i Carolina og Georgien og lige-
ledes i Mexico.

4. Crotalaria sagittalis (Linn. spec. 1003 var. a.) var. hir-
sutissiraa. DC. Prod. 2. 124.

Paa Vulkanen Masaya i Nicaragua i Savannerne, Har samme
Udbredning som den foregaaende.

5. Crotalaria longirostrata Hook. et Arn. Bot. Beech, p. 285
ol 414. Benth. Bot. Sulpli. p. 79.

Paa Vestkysten af Mexico og Centralamerika; ved Fonseca.

6. Crotalaria guatemalcnsis Benth. sp. n., fruticosa, ramulis
minute adpresse puberulis, stipulis minutis setaceis, foliolis ovalo-
V. oblongo-cUipticis utrinquc acutis supra glabris subtus puberu-
lis; racemis densilloris plerisque folio demum longioribus, brac-

teis setaccis pcdiccllo subbrevioribus, calycis laciiiiis longe sc-
taceo-acuniinalis , carinæ rostro incurvo , legumine adpresse pu-
berulo.

Affinis C. anagyroidi H. B. K. (C. Brownei Bert. in DC.
Prod. 2. 130) diiïert ramis divaricatis, bracteis brevibus, floribiis
minoribus, legumine cum stipitc vix pollicari.

Denne Art er indskrænket til Centralamerika, men her synes
den at have en stor Udbredning. Jeg fandt den i de törre
Kratskove fornemmelig bestaaende af Acacier, som beklæde den
smalle sandede Landtunge, der skyder ud fra Vestkysten af
Costa-Rica i Nicayo-Bugt i Nærheden af Puntarcnas, og ved Ha-
ciendaen Santa Rosa i Provindsen Guanacaste; af Friedrichsthal
er den funden i Guatemala og af Secman ved Panama.

Subtribus Trifolieæ.
Trifolium Tournef.

7. Trifolium amahile H. B. K. nov. gen, am. 6. p. 503 t.
593, DC, Prod. v. p. 199.

Almindelig i Costa-Ricas Iloiland (San José, Cartago, Na-
ranjo, 4 — 6000'); 'i^'or denne Kloverart udgjör en væsentlig Be-
standdeel af Fodervæxterne paa de naturlige Enge, fortrinligen
skikkede til Qvægfedning, som i Centralamerika kun findes i denne
Höide.

Subtribus Oalegeæ.
Dale a Linn.

8. Dalea elegans Hook. et Arn. Dalea nigra Mart. et Gal
I Nærheden af Pacaca i Costa-Rica.

9. Dalea alopecuroides Nutt. gen. am. 2 p. 101. DC. Prod
2. p. 244. Psoralea Dalea Linn. hort. Clitî. t. 22. Dalea Lin-
næi Michx. fl. bor. am. -2. p. 57. t. 38.

Jeg fandt denne Plante, der har samme store Udbredning
som Crotalaria ovalis, i de törre sandede Bredder ved Floden

1*

Rcvcntazon i Nærheden af Ujaras i Cosla-Rica med Blomst
og Frugt i Februar.

iO. Dalea vulneraria Ord. sp. n. , fruticosa, ramis foliisque
scabro-hirtis, foliolis 9 — 13 ovali-oblongis obtusis retusisque
subtus pallidis nigropunctatis, spicis ovato-globosis axillaribus
scssilibus V. summis breviter pedunculatis, bracteis ovato-lanceo-
lalis, calycis laciniis setaccis pilosis tubo longioribus.

Ramuli teretes, pilis paucis hirti. Stipulæ parvæ rigidæ se-
taceæ. Folia pleraque 1 — 2 pollicaria. Foliola opposita v. in
foliis vegetioribus alterna, 3 — 6 lin. longa, circa 2 lin. lala,
brevissime petiolulata, utrinque pilis brevibus rigidulis scabrius-
cula, punctis nigris paginæ inferioris subpellucidis. Spicæ fere
omnes ad axillas foliorum arcte sessiles, multifloræ, folio tarnen
multo breviores. Bracteæ acutæ vel breviter acuminata;, tubum
calycis paullo superantes, glandulis paucis onustæ, plus minus
pilosæ, cito deciduæ. Calyces sessiles; tubus in var. a cl ß
vix lineam longus, in var. ;' 1| lin, longus, campanulatus, 10-
costatus, glandulis inter costas 1 — 2, cxtus plus minus pilosus,
intus glaber, ore ciliatus; dentes hirsuti v. plumosi, infimis lon-
gioribus. Petala longiuscule unguiculata. Vexillura reniforme rc-
flexum. alas subæquans, carina dimidio fere brevius. Alæ basi
oblique truncatæ. Carina 2 lin. longa, obtusa, falcato-oblonga.
Slamina omnia connata; vagina supra fissa. Antheræ ovatæ apice
dorso glanduliferæ. Legumen subrhombeum, apice pilosum et
parce glandulifcruni, monospermum. Formæ tres adsunt:

il. a) brevidcns^ dentibus calycinis vix calycis tubo longio-
ribus.

12. ß) typica^ calyce parce piloso, ore dense ciliato, cum
dentibus plumosis 2 lin, longo (dente infimo tubo fere duplo
longiore).

13, y) barbalà^ calyce villosiorc cum dentibus plumosis fere
4 lin. longo.

Jeg bar betegnet disse 3 Former med Nummere, da de ere

saa forskjellige i HabiUis, at de rinieligviis ved nærmere Under-
sögclse af de levende Planter ville vise sig at være særskille
Arter. Oe forekomme hyppigcn i Provindscn Segovias Holland
imellem Matagalpa og CItinotega i en Ilöide af 3 — 4000 Fod,
tildeels i Fyrretræernes Region, som her naacr meget lavt ned.
Hele Planten anvendes under Navn af „licalite" enten som De-
coct eller som Pulver som et fortrinligt Lægemiddel mod de der
saa hyppigen forekommende, ved Paksadlcrnes Gnavning frem-
bragte Saar hos Heste og Muldyr.

14. Dalea diffusa Moric. Mém. de Genève 6. 533. Walp.
Rep. 1. 652. D. gracilis Hook. et Arn, D, ramosissima Mart.
et Gal.

Glabra, ramosissima, ramulis filiformibus diffusis , (loribus
sparsis, pedunculis 1 — 3 floris capillaribus, foiiis 6 — 8 jugis,
foliolis minutis oblongis obtusis impunclatis.

Voxer i Fyrreskovene imellem Chinotega og Matagalpa i
Provindsen Segovia, hvor jeg samlede den med Frugt i Januar;
ogsaa i Mexico.

Indigo fera Linn.

15. Indigofcra lespcdegioides H. B. K. nov. gen. amer. 6.
457. DC. Prod. 2. 226. Benth. Bot. Sulph. 80.

Paa den vestlige Side af Centralamerica (Rcalcjo) og Mexico
(Jorullo).

16. Indigofcra pascuorum Benth. Ann. af nat. hist. 3. 431.
Walp, Repert. 1. 670.

Paa Marker ved Granada i Nicaragua; ogsaa i Guiana.

i7. Indigofcra mucronata Spreng, in herb. Balb. DC. Prod.
2. 227,

Paa Marker ved Granada i Nicaragua og paa Bjerget Agua-
catc i Costa-Rica; ligeledes paa .de vestindiske Oer.

18. Indigofcra coslaricensis Benth. sp. n., fruticosa, ramu-
lis angulatis glabriusculis, stipulis setaceis, foliolis 9 — 15 ob-

6

longo -clliplicis oljlusis mucioniilis supra glabris subtus [)aice
strigosis, racemis mullilloris folio brevioribus , bracteis setaceis
caducissimis, calycibus brcviter dcntatis vexilloque exlus fcrru-
gineo-sericcis, petalis calycc quadruplo loiigioribus, Icgumitiibus
rcflexis elongatis glabriusculis breviter mucroriatis. Species ab
J. lirictoria et J. Anil facile distinguitur floribus (3| lin.) duplo
majoribus; præterea glabrior est et viridior; ramuli pelioli et
podunculi evidentius angulati, stipulæ longiores. Ab Indigofera
excclsa Mari, et Gal. dislincta videtur glabritic , foiiolis paucio-
ribus latioribus, raccrais brevibus; an ejus varietas ulterius in-
quirendum. I, densiflora Mart, et Gal., huic etiani affmis differt
(si specimina mea rite cum Galeottianis comparata) inprimis
legumine abbreviato foiiolis nuraerosis.

Jcg fandt denne Plante paa Marker i Nærheden af San José
i Costa-Rica.

19. Indigofera Anil Linn. mant. 292. DC. Prod. 2. 225.
Indigoplanten voxcr almindelig vildt overalt i Centralamerika

til en Höide af 3000', men er desuden en af dette Lands vigtigste
Cullurplantcr. Det er fornemmelig Nicaragua, Salvador og Guate-
mala , som producere den störstc Mængde Indigo. Det aarlige
Udbytte kan anslaaes til 200,000 Pund.

Th ep h ros i a Pers.

20. Tephrosia {Brissoiiia) nicaraguensis Ord. sp. n., suffru-
ticosa, ramis adscendcnlibus dense villosis, foiiolis 15 — 21 ob-
loiigis apice basique obtusis utrinque villosis subtus subsericeis,
racerais brevibus terminalibus, pedicellis subfasciculatis calycc
vix brevioribus, calycis laciniis summis brevissimis , infima acu-
minata tubo æquilonga, vexillo sericeo -villoso, legumine fcrru-
gineo-villoso intus continuo.

Rami e trunco lignoso hcrbacei, duri, angulati, parce ra-
mosi, dense vclutino-xillosi , I — li pédales. Stipulæ subulatæ,
villosæ, 3 — 5 lin. longæ, basi vix dilatatæ. Pctioli communes
4 — 5 pollicarcs , velutino-villosi. Slipellæ inconspicuæ. Foliola

pollicaria vel summa longiora, inferiora breviora, crassiuscula,
uUinque dense vestita, pilis adpressis in pagina inferiore lon-
gioribus subsericeis ; costa media venæque primariæ utrinque 12 —
15 parallelæ in pagina inferiore prominentes. Racemi terminales
interrupti, villosi, foliolo ultimo subbreviores. Jiracteæ setaceæ
caducæ, Pedicelli erecti villosi, fiorentes | lin. fructiferi 2 lin.
longi. Calycis tubus linea paululo longior, villosus; laciniæ lan-
ccolatæ acuminatæ, 2 summæ brevissimæ, laterales intermedia?,
intima lineam longa. Vexillum 6 lin. longum, ungue brevissimo,
basi intus levitcr bigibbum, coeterum nudum. Alæ vexillo sub-
æquilongæ, oblongæ, carinæ adhærentes et paulo longiores, bre-
vitcr unguiculatæ insigniter transverse- plicato -rugosæ. Carina
late obovato-incurva, obtusa, glabra. Stamen vexillare basi libe-
rum, medio cum coeteris in tubum completum coiinatum. Discus
vaginans annularis. Legumen (immaturum) rectum, 1| poll, lon-
gum, 2 lin. latum, intus substantia cellulosa destitutum.

Voxer i Savannerne i Nicaragua imellem Byerne Granada og
Masaya.

21. Tephrosia [Brissonia) toxicaria Pers. ench. 2. 328.
Plum. t. 135. DC. Prod. 2. 249.

Paa Bjerget Aguacatc i Costa-Rica.

22, Tephrosia iReineria) decumbcns Benlh. sp. n., (T. oro-
boides Benth. Bot. Sulph. p. 81 non H. B. K.*) bcrbacea v. suf-
fruticosa, diffusa, villosa, stipulis lanceolalo-setaceis, foliolis pe-
tiolo brevi 5 — 11 cuneatis obtusis reflexo-mucronatis supra parce
subtus dense sericeo-villosis, racemis paucifloris subfoliatis , ca-
lycis laciniis tubo cyathiformi 3 — 4plo longioribus setaceis , co-
rollæ (!:§ linearis) vexillo dense tomentoso-villoso.

Species certe T. diffusæ W. et Arn. (ex India orientali) valde
affinis, differt imprimis floribus dimidio majoribus. Rami robu-

*) T. oroboides H. B. K. quam olim perperam hue duxi, mihi nondum obvia
ex icone et desciiptione a genere evidenter longe removenda erit. Annon
forte Hosackiæ species?

stiores, clongati, slipiilæ laliores, foliola rigidiora, corollæ villo-
siorcs. Coeterum habitus, inûorescerilia ot structura lloruiu oni-
riirio T. diffusa.

Paa törre lerede Marker ved Grauada i Nicaragua, ved Ha-
cienda Santa Rosa i Guanacaste og ved Fonscca (Sinclair).

23. T. (Reineria) piscatoria Pers. euch. 2- 329. DC. Prod.
2. 252. Bot. Sulph. 80.

Paa Öen Cardon ved Rcalejo i Nærheden af Havet. Den
forekommer ved alle Kyster, som beskylles af det store Ocean:
Ostindien, Sydhavsöcrnc og Amerikas Vestkyst.

Cracca Benth.

Thephrosiæ sectio Craccoides DC. habitu, inflorescentia, sta-
minum indole et disci perigyni cupuliforrai absentia a Tephrosiis
coetcris longe recedit et genus proprium constituit, quod no-
mine Craccæ salutavi in litteris ad amicissimum A. Gray, etsi
characteribus levioris momcnti a Coursetia distinguitur.

Calyx carapanulatus laciniis 5 setaceo-acuminatis. Petala
subæquilonga, unguiculata. Vexillum orbiculatura v. rcniforme,
lateribus rcflexis, ccallosum, exauriculatum. Alæ obovato-ob-
longæ, liberæ, transverse rugulosæ. Carina lata acuta v. subro-
strata. Stamen vexillarc a basi liberum. Discus circa ovarium
nullus. Ovarium sessile. Stylus subcartilagincus, versus apicem
dorso longitudinalitcr barbatus. Stigma capilatum. Legumen li-
neare, compressum inter scraina intus isthmis cellulosis divisum,
extus lineis transversis Impressum, bivalvatura, dehisccns.

Herbae perennes v. suffruticosæ. Stipulæ sctaccæ. Folia
impari-pinnata, foliolis oppositis stipellatis. Raccmi axillares
multiflori. Flores ad axillam bracteæ setaceæ caducæ solitarii,
pcdicellati, cbracteolati. Ovarium fere semper villosum. Legu-
men tandem sæpe glabratum.

Cracca glandulifera Benth. sp. n., moiliter villosa, foliis

9

Il — 21 oblongo-ellipticis oblusis mucronatis, racemis villosis
eglandiilosis, laciniis calycinis tubo sui)dupIo longioribus carina
paulo brevioribus. Tephrosia glandulifera Bcnlh. PI. Hartw. p.
115 et Bot. Sulph. p. 81. Corolla 6 lin. longa. Prope Guaya-
quil, Hartweg, Sinclair.

24. Cracca mollis H. B. K,, molliter canescenti- villoso, fo-
liolis 7 — 13 ellipticis oblongis obtusis mucronatis, racemis vil-
losis, laciniis calycinis tubo subduplo longioribus carina paullo
brevioribus. Teophrosia mollis H, B. K. Nov. gen. et sp. v. 5.
p. 463. Corolla 4A lin. longa rosea.

Paa Vestsiden af Centralamerika, ved Foden af Vulkanen
El Viejo og ved Fonseca (Sinclair). Humboldt og Bonpland fandt
den i Ny-Andalusien.

Cracca glahresccns Benth. sp. n., glabriuscula , foliolis .5 — J)
obovatis oblongisve tenuiter membranaccis, racemis Iaxis eglan-
dulosis, calycis laciniis carina multo brevioribus. Corolla fere 6
lin. longa. Tephrosia glabrescens Benth. Bot. Sulph. p. 81. In
Columbia occidentali.

Cracca ?, (species novo-mexicana a cl. Gray nuperrirae

édita sub nomine mihi ignota, in opcre nondum in Europa ac-
cepto) appresse canesccns v. demum glabrescens foliolis 9 — 11
obovatis oblongisve mucronatis membranaceis , racemis clongatis
paucifloris, calycis laciniis tubo sublongioribus carinæ dimidium
superantibus. Corolla vix 3 lineas superat.

25. Cracca ochroleuca Pers., molliter canescenti-villosa, fo-
liolis 5 — 7 ovatis ellipticisve, racemis villosis eglandulosis, caly-
cis laciniis carina multo brevioribus. Thephrosia ochroleuca
Pers. ench. 2. p. 329. Lima Cuming, Pcruvia Pavon etc., Pa-
nama Cuming.

Cracca caribœa Benth. glabra, foliolis 21 — 25 aristrato-mu-
cronatis, racemis clongatis paucifloris. Species caribæa mihi ig-
nota. Specimina quæ vidi sub hoc nomine imperfecta quidem

10

differunt foliolis scrict;o-\illosis cl aiisla a Jaquiiiio dopicla dé-
fi cien le.

Coursetia DC.

In Coursetia pelala cl genitalia oinnino Craccæ, calycis den-
tes latiores nec setaceo-acurainali , legumen crassius, inlus con-
linuuin non linca transversa impressuin. Frutices sunt Andini
lomcntosi v. villosi, foliola quam in Cracca nuinerosiora, minora,
rigidiora, inflorescentia eadem. Species nobis nolae sunt:

Coursetia tomentosa (DC. Prod. 2. 264) foliis inflorcscenlia-
que tomentoso-villosis albidis, foliolis 21 — 25 parvis ovatis ob-
longisve, racemis brevibus paucifloris (2 — 5 floris), calycis laci-
niis lanccolalis tubo sublongioribus. In Peruvia Pavon etc.

Coursetia dubia (DC. 1. c.) foliolis numerosis parvis supra
vircntibus subtus tomentoso-villosis, racemis folio longioribus
laxifloris, calycis dentibus tubo brevioribus, carina acutiuscula.
In Columbia Quitensi Jameson, Hartweg, Lobb.

Coursetia grandißora Benth. sp. n. , foliolis multijugis oblon-
gis utrinquc scricco villosis , racemis folio longioribus, floribus
majusculis numerosis, calycis dentibus tubo subbrcvioribus , ca-
rina arcuato-subrostrata. — In Peruviæ provincia Chachapayas
Mathews. — Foliola semipollicaria. Vexillum 9 lin. longum.
Pedicellis in aliis speciminibus calycem vix æquantes, in aliis
duplo fere longiores graciles. — Species inquirendæ: Coursetia
virgata DC, et ïephrosia astragalina H. B. K.

Dip h y sa Jacq.

Char, ampliatum. Calyx turbinato-campanulatus disco sfa-
minifero fere ad tcrtiam parlem adnalus, dentibus 2 supremis latis
obtusis, intima lanceolata longiorc lateralibus intermediis. Pe-
lala subæquilonga unguiculata. V'exillum orbiculatum arcle re-
flcxum basi complicalum cl intns longitudinaliter bicallosum v.
bigibbum, cxauriculalum. Alæ falcato-obovalæ, transverse ru-
gosæ, ungue supernc hine auriculato v. calcaralo. Carina valdc

11

arcuala sæpius rostrata, petalorum lamina hine basi angulata v.
auriculata. Slamina diadelpha, staminé vexillari basi a codons
distante raox intra tubum postice fissum incluso. Antheræ ovato-
oblongæ subiiniformes. Ovarium stipitatum pluriovulatum . stylo
valde arcuato glaberrimo acuto stigmate puncliformi. Legunien
stipitatum, eadocarpio lincari comprcsso-subplano coriacco, val-
vulis inter semina arcte appressis (an demum dchiscentibus?),
pericarpio membranaceo virescente reticulato ad utramque faciera
in vesiculam amplam v. compresso- carinatam inflato, suturis
nudis V. carinato-subaiatis. Semina transverse oblonga v, ovata,
luniculo parvo, radicula incurva.

Frutices v. arbores Americæ centralis, inflorescentia sæpe
plus minus glandulifera. Stipulæ parvæ caducæ. Folia alterna,
impari-pinnata, foliolis alternis v. vix oppositis exstipellatis. Ra-
cemi axillares breves laxiflori. Pedicclli solitarii, sub calycem
articulati, ibidem bracteolis 2 cadusissimis instruct!. Calyces
virentes superne subfoliacei. Flores (an in omnibus) lutei.

Genus quoad afîinitatem adhuc dubium. Habitus, inflores-
centia, indumentum dum adest et florum structura summam in-
dicant affinitatem cum Ormocarpo aliisque gencribus Hedysaroi-
deis ei proximis, sed legumen haud articulatum, etsi more Hc-
dysarearum reticulatum. Inter Galcgeas ubi a Candolleo collo-
catum, affinitatem quandam cernere cum Robinia, Sabinæa etc.,
sed legumen indehiscens videtur, et hoc charactere genus inter
Dalbergieas artificialiter militaret, a quibus tamen habitu aliisque
notis longius recedit. Benth.

26. Diphysa robinioides Benth. sp. n., foliolis IJ — 15
ovali-ellipticis obtusis subretusisve, racemis abbreviatis 3 — 6
floris, pedicellis calyce vix longioribus, leguminis stipite calyce
breviore, vesicis amplis ecostatis.

Arbor 12 — 15 pedalis. Specimina undique glabra eglandu-
losa, v. glandulæ pilique pauci in florescentiam. Stipulas brac-
teasque caducissimas haud vidi. Foliorura rachis 3 — 4 pollicaris.
Foliola alterna pleraque poUicaria v. paullo majora basi rotun-

12

data V. acuLiuscula el brcvilcr jjctiolulata a[>icc rolundala v. sub-
rclusa liaud tarnen emargiiiata, su{)ra viridia, sublus pallida.
Racemi axillares, pcduuculo communi 2 — 6 lin.; pedicellis llori-
dis 2—3 lin,, fructifcris 8 — 10 lin. longis. Calyx 4J lin. Ion-
gus, dentes supremi late rotundati, laterales ovati obtusi, infimus
late lanccolatus vix longior, omncs margine ciliolati cglandulosi
V. rarius glandula una alterave ad marginem instructi. Vexilluin
late orbiculatura, intus basi bicallosura, ungue latiusculo compli-
cato. Alæ obovatæ-falcatæ, auriculo obluso supra medium ungvis.
Carina lata, valde incurva vix obtusa rostrata. Ovarii stipes
glabra partem disciferam calycis paullo excedens, ovarium ipsum
glabruni v. pilis raris puberulum, ovulis circa 8. Legumen 2|
pollicare, viride, glabrum, stipite 2 — 2| lin. longo; endocarpii
valvulæ subplanæ, 2 lin. latæ; pericarpium reticulato- venosum
utrinqnc in vesicam ecostatam semipoUicarem diametro inflatuni ;
suturæ tenues. Semina transverse oblonga.

Ved Foden af Vulkanen Mombacho i Nicaragua ikke langt
fra Granada. Skinner fandt den (var? floribunda) i Guatemala.

27. Diphysa sennoides Benth. sp. n., foliolis 11 — 25 oblon-
gis v. ovali-ellipticis mucronulatis, racemis Iaxis 2 — 5 floris, pe-
dicellis calyce vix lorigioribus, leguminis stipite calycc longiore,
vesicis ecostatis.

Ilabitu et foliis Ormocarpo sennoidi similis. Foliola multo
minora et angustiora quam in D. robinioide. Stipulæ et bracteæ
subulatæ rigidæ. Legumen fere D. robinioidis sed multo longius
stipitatum. Inflorescentia sæpe glanduloso-hirta v. fere echinata.

Den er funden af Coulter i Mexico i Nærheden af Zimapoa
og af Linden og Galeotti ved Vera Cruz.

28. Diphysa humilis Ord. sp. n,, foliolis 5 obovali-ellipti-
cis V. latc oblongis, raccmis folio sublongioribus remotifloris,
pedicellis calyce brevioribus; leguminis stipite calyccm æquante,
vesicis compresso-carinatis, suluris carinato-subalatis.

Fruticulus ^ — Ipedalis, trunco lignoso horizontali. Raniuli

13

floridi breves, graciles cum inflorcsccntia plus minus glanduloso-
puberuli. Stipulas non vidi, sed verosimiliter bracteis conformes.
Foliorum rachis 1^ pollicaris. Foliola vix semipollicaria, obtusis-
sima. Pedunculus communis 1 — 2 pollicaris, pedicelli Goridi circa

3 lin. longi. Bracteae et bracteolæ parvæ, ovatæ, striatæ. Calyx

4 lin. longus; laciniæ 2 supcriores ovatæ obtusæ; infima paullo
longiore lanceolata obtusiuscula, laterales intermcdiæ, omnes viri-
des , venosæ subpellucido-punctatæ, glandulis majusculis piliferis
marginatæ. Vexilli unguis angusla, lamina arcte reflexa 4 lin.
longa, complicata, basi intus bicallosa. Alæ versus apicem un-
guis hine calcaratæ. Carina valde incurva, rostrata, petalis hine
supra unguem calcaratis. Ovarii stipes subglandulosus, calycis
tubum æquans, ovarium ipsura puberulum, pauciovulatum. Legu-
mina in spcciminibus baud perfccte matura 1 — 1| pollicaria, lon-
gitudinaliter quasi quadrialata, vesicis valde carinato-compressis,
et suturis late carinatis fere in alam cxpansis.

Jeg fandt den i Provindsen Guanacaste ved Foden af Vul-
nanen Rincon i Savannerne med Blomst og Frugt i Marts. Den
forer her Navn af ^jNaguapate^ og ansees som et fortrinligt Læ-
gemiddel mod Syphilis.

29. Diphysa carthaginensis Jacq. amer. 208- t. 180 f. 51.
DC. Prod. 2. 260.

Funden af Seemann ved Panama.

Species si nobis nota D. carthaginensis vera Jacquini, quem
nonnisi inter plantas Seemannianas panamenses vidimus, distingiu-
tur: foliolis 9 — 11 obovali-oblongis emarginatis, racemis 2 — 5 floris
pedicellis gracillimis calyce plus duplo longioribus (leguminis
vesicis ex icône Jaquiniano longitudinatiter angulato-costatis).

Tribus Hedysareœ. Legumen transvcrsim in articulos mono-

spermos secedens.

Brya P. Br.

30. Brya nicaraguensis Örd. sp.n., inermis, foliolis 11— 21
ovali-oblongis, cymis multifloris, calycis dentibus obtusis, vexillo
villoso, leguminis articulis seraiorbiculatis.

14

Arbuscula ramosissima, habitu multo laxiorc quam in B.
Ebeno. Ramuli novclli pubescentes, mox glabrati. Stipul.-c parvæ
ovatæ. Aculei intrafoliacei Bryæ Ebcni hic omnino desunt. Pelioli
communes 1 — 2 pollicares, supra pilosuli. Folioli alterna brcvis-
sime petiülulala 6 — 9 lin. longa apice late obtusissiraa v. retusa,
costa media in mucronulam excurrente, basi sæpius obliqua,
glabra v. rarissime pilosula, reticulato-venosa. Cymæ in axillis
supremis v. ad apices ramulorum circiter poUicares, ramosæ, pu-
berulæ, ramulis ultimis 3 — 5 floris. Bracteæ parvæ, ovalæ, per-
sistentes. Pedicclli lineam longi, pubescentes. Bracteolæ calyci
adpressæ, eo dimidio brcviores, ovatæ, striatæ. Calyx puberulus
h lin. longus, basi minus obtusus quam in B. Ebeno, dentibus
omnibus obtusis, summis latissimis et minus profunde fissis, in-
fimo sublongiore ovato. Corollæ fere 4 lin. longæ, petalis subæ-
quilongis. Vexiilum patens, orbiculatum, extus villosum, basi
ecallosum exauriculatum ungue angusta. Alæ oblique ovato -ob-
longæ, glabræ, transverse rugosæ, basi hine auriculatæ. Carina
incurva, breviter rostrata, petalis basi supra unguem hine auricu-
latis. Stamina monadelpha, tubo supra llsso. Ovarium longius-
cule stipitatum, glabrum, biovulatum. Stylus ovario paullo lon-
gior, glaber, stigmate parvo capitato. Leguminis stipes filifor-
mis 2| lin. longus, articuli semiorbiculares, puberuli, 6 lin, longi,
3 lin. lati, isthmis auguste separati.

Paa Vulkanen El Viejo i Nicaragua (2000') og i Provindsen
Segovia.

Stylosanthes Swartz.

3Î. Stylosanthes humilis H. B. K. nov, gen, am. 6- 506. t.
594. DC. Prod. 2. 318. Bot. Sulph. 82.

En sraalbladet Form af samme ved Realejo.

32. Stylosanthes scabra Vog.

I Savannerne paa Vulkanen El Viejo (3000') med Blomst i
November.

33. Stylosanlhes viscosa (Swartz art. holm. 1789 p. 296 1.

15

9. f. 2., flor. 3. p. 1285) var. arutifolia. Schomburgk flor. guian.
3. 1200. DC. Prod. 2. 317.

Paa samme Sted som den forcgaacnde. Guiana, Vestindien.

34. Stylosanthes guianensis Aubl. guian. p. 770. t. 309. (Tri-
folium guian.) Swarz. act. liolm. 1. c. H. B. K. nov. gen. am. 6.
508. DC. Prod. 2. 318, Schomburgk guian. p. 1200.

I den fugtige Skov, som beklæder Bjergene mellem Candc-
laria og Cartago i Costa -Rica (6000') med Blomst i Januar.
En meget mindre Form af samme i Savannerne paa Vulkanen
Masaya (2000'); ogsaa i Guiana og Ny-Granada.

Arachis Linn.

.35. Arachis hypogæa Linn. sp. 1040. DC. v. 2. 474.
Ved Ujaras i Costa-Rica; rimeligviis forvildet, da den ofte
dyrkes i Haverne i Centralamerika.

D esmodium DC.

Sect. Scorpiurun. Legunicn angnstatum, elongatura, maturum
vix compressum, æquilatum vel ad articulos levissime constriclum,
articulis latitudine multo longioribus, æquilatcris.

36. Desmodium (Scorpiurus) scorpiiinis Desv. journ. bot. 3.
p. 122. DC. Prod. 2. 333. Bot. Sulph. 82.

Almindelig i Centralamerika (Realejo, Cartago) som over den
störste Deel af det tropiske Amerika.

Sect. Chalarium. Legumen elongalum, compressum, inter
articulos ad utramque suturam valde constrictum, articulis orbi-
culatis vel ovatis æquilateris vel parum inæquilateris.

37. Desmodium {Chalarium) linearifolium DC. Prod. 2. 327.
I Savannerne paa Vulkanen El Viejo (3000')-

38. Desmodium {Chalarium) tortusum DC. Prod. 2. 332.
Sloan, hist. of Jam. 1. t. 116. f. g-

Ved Foden af Vulkanen El Viejo og paa Bjerget Aguacate;
over den störste Deel af det tropiske Amerika.

16

3.9. Desmodium {Chalarium) spirale DC? Prod. 2. 33.3.
Ved Aguacalicnte i Costa-Rica.

40. Desmodium (Chalarium) heterophyllum Hook, et Arn, Bot.
Beech, p. 417. Bot. Sulph. p. 82.

Ved Realejo (Sinclair).

41. Desmodium (Chalarium) stipulaceum DC. Prod. 2. p. 330.
Benth. Bot. Sulph. 82.

Mexico og Centralamerika (imellem Granada og Masaya i
Savannerne); ligeledes en storbladet Form (var. macrophyllum,
foliolis oblongi.s usque ad 9 poll, longis).

42. Desmodium (Chalarium) sericophyllum Schlecht.? Linnæa
12. 317. Walp. Rep. 1. 712.

Ved Chinotcga i Provindsen Segovia.

43. Desmodium [Chalarium) nicaraguense Ord. sp. n. , da-
tum (frutescens?)^ indumento canescente, stipulis lanceolato-su-
hulatis æqvalibus, foliolis 3 oblongo-ellipticis obtusis supra velu-
tenis, subtus subsericeo-villosis, paniculis ramosis, pedicellis ca-
lyci subæquilongis, leguminis stipitati articulis ovali- orbiculatis
subplanis glabriusculis.

Habitus D. plicati, sed indumento non lanato, leguminibus
glabriusculis primo intuitu distinguendum ; a D. cajanæfolia dif-
fcrt imprimis Icgumine, cujus articuli dimidio minores et mullo
minus inæquilateri.

Ramuli angulati pubc adpressa subsericca canescentcs. Sti-
pula; 1 — 1^ lin. longæ, caducæ. Petiolus communis | — 1
poUicaris, canescenti-pubcscens. Foliola maxima 2 — 3 polli-
caria, demura fere rugosa, lateralia terminalibus minora, fo-
liorum supremorura omnia minora, tactu moUia, subtus vcnis
parallclis a costa divergentibus lincata et venulis subtransver-
sis reticulata. Stipcllæ setaceæ IJ — 2 lin. longæ. Raccmi gra-
ciles, 3 — 4pollicares, subramosi, canescentcs, pilis tamen sub-
uncinatis brevibus plus minus intcrmixtis, in paniculani llori-
buridam basi subfoliatam dispositi. Braetcæ lanreolatæ setaceæ,

17

parvæ, caducæ. Flores secus ramos paniculæ fasciculati. Pedicelli
vix lineam longi. Calyx vix longior minute tomentellus, dentibus
tubo subæquilongis , summo late obtusissimo integro vel minute
bidentato, lateralibus ovatis obtusis, infimo paullo longiore aruto
incurvo. Vexillum orbiculatum, subsessile, glabrum, 2J lin. lon-
gnm. Alæ et rarina vexillo sublongiores, illæ oblique oblongæ,
superne latiores et subincurvæ, basi hine lale auriculato-subcal-
caratæ, ungve brevi. Carina apice incurva antice truncata, peta-
lis basi in ungvera anguslatis, a latere versus medium plica ob-
liqua appendiculatis. Stamina more sectionis ad medium mona-
delpha. Ovarium stipitatum 6 — 8 ovulatum. Legumen parce
minuteque pubescens v. glabrum, stipes calycem æquans v. vix
longior; articuli 11 lin. longi et parum angustiores, piano -con-
vexiusculi, marginibus tenues, isthmis angustissirais parum excen-
tricis.

Paa Vulkanen El Viejo i Savannerne (3000').

Sect. Heteroloma. Legumen elongatum pluriarticulatum vel
breve 1 — 2articulatum, valde compressum, sutura seminali con-
tinua, ad alteram suturam inter articulos valde constrictum, arti-
culis semiorbicularibus hine rectis illinc convexis.

44. Desmodium (Heteroloma) incanum DC. Prod. 2. p. 332.
Plum. ed. Burm. t. 149. f. 1. D. ancistrocarpum DC. Prod. 2.
p. 331, Desmodium diversifolium Schlecht. Linnæa 12. 313.

I Costa-Rica, Panama; over den sturste Deel af det tropiske
Amerika.

45. Desmodium {Heteroloma) lupulinum Schlecht, Linnæa 22.
317. Walp. Rep, 1. 742.

Paa Bjerget Aguacate og ved San José i Costa-Rica.

46. Desmodium {Heteroloma) albißorum Salzm.? ined. herb,
e Bahia. — Desmodium affine Schlecht.?

Ved Realejo i Nicaragua.

Sect. Nephromeria. Legumen plano-compressum, sutura se-

16

minali subcoiitinua ad suturara alteram valde constrictum. articu-
lis magnis reniformibus sæpius membranaceis, sutura seminali
cujusve articuli intrusa altera valde convexa.

4?. Desmndium (Nephromerio) moUe DC. Prod. 2. 332. He-
dysarum molle Valil Symb. 2 p. 83. — Bot. Sulph. 83.
Centralamerika og de vestindiske Oer.

48. Desmodium (Nephromeria) liarclayi Benth., caule flexuoso
birtello, stipulis brevibus latis deciduis, foliolis ovato-rhombeis
acutiusculis utrinque præsertim subtus puberulis, racemis pani-
culatis, leguminis stipitati demum glabri articulis 1—2 orbicu-
lato-reniformibus submembranaceis glabris, margine seminali in-
trusa, isthmis angustissimis.

Paa Vestkysten af Centralamerika (Barclay, Bot. Sulpb. 83).
Sect. Nicolsonia Benth. cfr. Plantas Junghuhnianas p. 221.

49. Desmodium (Nicobonia) barhatum Bent. Hedysarum
barbatum Linn. Nicolsonia barbata DC. Prod. 2. 325.

Denne ved sin stærke Haarbeklædning ioinefaldende Plante
er almindelig udbredt i Nicaragua og Costa-Rica i Bjergregio-
nerne fra 1500' — 7000'. Jeg fandt den saaledes paa Vulkanen
Irasu (7000'), paa Vulk. Viejo (3000'), paa Vulkanen Masaya
(2000) og paa Aguacate (1500'). Den forekommer ogsaa paa

Antillerne.

Zornia Gmel.

50. Zornia reticulata Smith, in Rees cycl. n. 2. Hedysa-
rum diphyllum ß Linn. Schomburgk Guian. 1200.

Henhüror til de almindeligste Planter i Savannerne fra 1500
til 5000 Fod (Masaya, El Viejo, Cartago, Candelaria, Segovia).
Den forekommer i en Mængde Varieteter, med glatte eller duun-
haarede Blade, med Bælgene nögne elier besatte med Hageborster.

P o i r e t i a Vent.

51. Poiretia scandens Vent. choix. 1. 42. — P. multiûora Mart.

19

et Gal. Turpinia punctata Pers. Glycine punctata Willd. DC.
Prod. 2. 315 H. B. K. nov. gen. am. 6. 510.

Ved Pacaca i Costa-Rica, Mexico, Vestindien, Caracas.

Aeschynomene Linn.

52. Aeschynomene americana Lnin. sp. 1016. Sloane Jam. 1.
t. 118. f. 3. Schomburgk Guian. 3. 854. DC. Prod. 2. 330.

Som Ukrudspante paa Marker og Veie (El Viejo, Segovia)
Centralamerika, Vestindien, Guiana.

53. Aeschynomene glandulosa Poir. suppl. 4. 76. an ameri-
canæ varietas? DC. Prod. 2. 321.

Paa fugtige Enge i Centralamerika, Vestindien,

54. Aeschynomene Hystrix Poir.? suppl. 4 p. 79. DC. Prod.
2. 321. Schomburgk Guiana. 3.

Faa og ufuldstændige Exemplarer fra Savannerne paa Vul-
kanen Viejo (3000').

(Fortsætles.)

20

Scrophularineæ centroamericanæ.

Ved
G. lienlham og A, Örsted.

Siibordo L Salpiglossideæ.

Browal lia Linn.

i. Browallia demissa (Linn. spec. p. 879). Bot. mag. t.
1 136. Chois, mera. soc. phys, genev. 6. t. 3. f. 4. DC. Prod.
10. 197.

I Udlianten af Kratskove; ved San José og paa Bjerget
Aguacate. Columbian, Guiana, Brasilien.

Subordo 2. Antirrhinidcæ.

R u s s e 1 i a Jacq.

2. Russelia sarmeniosa (Jacq. Amer. p. 178. t. 113.) Rus-
selia multiflora Curt. bot. mag. t. 1-528. Scrophularia coccinea
Linn. R. lernifolia Humb. B. et Knuth. R. syringæfolia Cham,
et Schlecht.

Hoier til de almindeligste Planler i Savanner og Kratskove
paa hele Vestsiden af Nicaragua og Costa-Rica fra Havets Ni-
veau til 3000 Fod. Granada, Aguacate, Segovia, Vulkanen
Viejo. Acapulco , Panama. De af mig fra mange forskjellige
Localiteter indsamlede Exemplarer vise en ikke ringe Forskjellig-
hed i Beklædning, Bladenes og Blomsterstandens Form o. s. v. ,
saa at jeg formoder, at noiagtige Undersiigelser af de levende
Planter ville vise, at de henhore til forskjellige Arter; men mit
Materiale af lurrede Exemplarer er ikke tilstrækkeligt til at jeg
derpaa anseer det for rigtigt at begrunde en saadan Adskillese.

21

Escopedia Ruiz et Pavoii.

3. Escobedia linearis (Schlecht, in Limiæa 8. 246). DC.
Prod. 10. 337. E. lævis Cham, et Schleclit. E. stricla Zuccar.

Ved Bredderne af Floden Sapoa i Provindsen Guanacaste.
Mexico.

Stem o dia Linn.

Sectio. Diamoste Cham, et Schecht. § 1. Petiolatæ.

4. Stemodia glabra Örd. (non Sprengl.) sp. n., fruticosa,
crecta, glabra, ramis tcretibus cinereis nitidis, foliis ternis pe-
tiolatis lanceolatis v. lanceolato-ellipticis longe acuminatis grosse
serratis glabris, floribus breviter pedicellatis axiilaribus, corolla
tubuloso-campanulata calyce subtriplo longiore intus villosa, stig-
mate horizontali late bilamellato, ovario annulo cincto.

Frutex 3— 4pedalis; rami curvati tcretes cinerei glabri ni-
tidi; internodia bipollicaria. Folia terna, breviter petiolata, lan-
ceolato-elliptica, longe acuminata, grosse scrrata, basi angustata
integerrima, primum puberula dein glabra, 2 — 2g pol. longa, 8 —
9 iin. lata; petioli 2 lin. longi puberuli. Flores axillares, 3 — 5ni,
breviter pedicellati. Pedunculi 2 lin. longi tomentosuli. Calycis
laciniæ lineares 2| lin. longæ, subæquales, sparce tomentosæ vel
subglabræ. Corolla tubuloso-campanulata, extus subglabra, iiitus
villosa, 6 lin. longa; labium posticum retusura, anticum trilobum,
lobis rotundatis æqualibus. Stamina quatuor didynama ; duo
postica paulo infra medium inserta, filamentis vix tertiam corollæ
partern longitudine æquantibus, antheris verticalibus, parum re-
motis, oblongis insertione sub-æqualibus; duo antica paullo supra
basin corollæ inserta, filamentis subtriplo longioribus quam stam.
post., antheris horizontalibus oblongis junctis insertione sub-
inæqualibus. Ovarium oblongura glabrum basi annulo cinctum.
Stylus filiformis, erectus, glaber, stamina postica paullo superans;
stigma apice dilatatum , late bilamellatura, curvatum. Capsula
mihi ignota.

Affinis Stemodiæ pedunculari. Differt glabritie, foliorum forma,

22

pedicellis brevioribus. floribus paulo minoribus , calyeis laciniis
angustioribus, corolla intus villosiore.

I den frodige Skov, som beklæder Bjergkjæden , der ligger
imellem Muimui og Esqiiipulas i Provindsen Segovia, samlede
jeg denne Art med Blomst i Januar.

5. Stemodia parviflora (Ait. hört. Kew. ed. 2. v. 4. p. 52).
S. arenaria Humij. B. et Kunth nov. gen. 2. 357. t. 175. Ca-
praria humilis Soland. Conobea pumila Sprengl.

Syd for Aguacaliente i Costa-Rica. Mexico, Brasilien, An-
tillerne.

6. Stemodia angulata Ord. sp. n., humilis, procurabens,
ramosa, pubescens v. pubescenti-villosa, cauli raraisque 4 angu-
latis, foliis petiolatis merabranaceis ovatis crenato-serratis, basi
cuneatis, floribus axillaribus longe pedicellatis, staminum 2 postic.
filaraentis brevissimis, antheris majoribus , 2 antic, filamentis
longis antheris minoribus, capsula oblongo-ovata.

Herba 6 — 9 pollicaris procumbens, pubescens, caulis rami-
que 4angulati, apicem wsus villosuli. Folia opposita, longe
petiolata , ovata, obtusiuscula, crenato-serrata, basi cuneata , in-
legerrima, supra vix puberula subtus minutissime punctata, \i\
pollicem longa, 7— 8 lin. lata. Petioli longitudine fere lolii, pu-
bescentes. Flores axillares, solitarii aut gemini longe peduncu-
lali» Pedunculi 3 — 4 lin. longi, pubescentes. Calyeis laciniæ
lineares ciliatæ, subinæquales (in primis una ceteris majore el
apice obtusa) 2^ lin. longæ. Corolla calyce subduplo longior,
inferne dilute rosea, medio flavescens , superne alba, tubulosa;
limbo bilabiato; lobis superiorc bi-, inferiore trifido, lobis ro-
tundatis subæqualibus. Stamina quatuor didynama; stamin. po-
stic. filamentis brevissimis medio corollæ inscrtis, antheris mag-
nis parum disjunctis ; stam. antic, filamentis longis ^ corollæ lon-
gitudinis a basi insertis, antheris minoribus valdc disjunctis.
Ovarium ovatum glabrum. Stylus glaber longitudiiio filamcnla
antica æquans apice in stigma curvatum vix bilobum dilalatus.

23

Capsula ovato-oblonga, primum stylo coroiiala, glabra, bilocularis,
septicido-bivalvis ; valvulis bifidis; placenta centrali demum libera.
Semina minuta, numerosa, oblonga, fuscescentia. Habitus S.
parvifloræ, sed floribus pedicellatis paullo majoribus primo in-
tuitu distinguenda ; coeterum staminum indole et capsulæ forma
diversissima.

I Nærheden af Cartago i Costa-Rica. A. Pendler fandt den
ved Chagres.

§ 2. Axillares.

7. Stemodia durantifolia (Sw. obs. 2. 40). Capraria du-
rantifolia Linn. Stemodia verlicillaris Link, Reichb. Icon. exot.
2. p. 20. t. 149. DC. Prod. 10. 383.

I törre Kratskove ved Santa Rosa i Provindsen Guanacastc
og mellem Granada og Nicaragua. I hele den tropiske Deel af
Amerikas Fastland og paa Antillerne.

Schistop h ragma Benth.

8. Schistophragma pusilla Beuth. DC. Prod. 10. 392.

Denne lille zirlige ved sin lange skulpagtige Kapsel udmær-
kede Plante har jeg samlet med Blomst og Frugt i November i
Udkanten af Skoven i Nærheden af Realejo i Nicaragua. Fra
Tehuantepec til St'a Martha.

Herpes tis Gært.
Sectio. Mecardonia.

9. Herpestis chamædryoides (Humb. B. et Kunth. nov.
gen. et sp. 2. p. 369). Lindernia dianthera Sw. Microcarpæa
americana Spreng. Mecardonia ovata Ruiz et Pav. Herp. cu-
bensis Poep. Herp. colubrina Humb. B. et Kunth. Herp. chry-
santha Cham. DC. Prod. 10. 393.

Almindelig paa fugtige Marker i Centralamerika fra Kysten
til 4,-500 Fod. Aguacaliente, San José, Granada. Gjennem hele

24

den tropiske Deel af Amerika fra Mexico til Brasilien og paa
Antillerne.

Sectio. Euherpestis. § 3. Multinerves.

10. Herpestis Sahmanni? (Benth. in comp. bot. mag. 2.
58). DC. Prod. 10. 397.

Ved et lille Kjær i Nærheden af Pitajaya i Costa-Rica.
Brasilien. Er vistnok forskjellig fra H. Saltzmanni, som den
dog kommer meget nær, men mine Exemplarer ere ikke tilstræk-
kelige til at begrunde en egen Art.

Sectio. Bramia.

H. Herpestis Monniera (Humb. B. et Kunth. nov. gen.
et sp. 2. 3(>6) Gratiola Monniera Linn. Limosella calycina Forsk.
Calytriplex obovata Ruiz et Pav. Bramia indica Lam. Monniera
cuneifolla Michx. M. Brownei Pers. Herpestis cuneifolia Pursh.
H. Monarensis H. B. K. H. crenata Beauv. H. procurabens
Spreng. H. spathulata Blume. DC. Prod. 10. 400. Bot. mag.
t. 2. 557.

Almindelig i Centralamerika ved slillestaaende Vande. I
hele Amerika fra Carolina til Buenos Ayres og over hele Jorden
i den tropiske Zone.

Ilysanthes Rafin.

i2. Ilysanthes gratioloides (Benth. DC. Prod. 10. 419).
Capraria gratioloides Linn. Lindernia pyxidaria Pursh. Gratiola
anagalidea Michx. Herpeslis calitrichoides H. B. K.

Paa fugtige Enge ved Pitajaya og San José i Costa-Rica.
Fra Canada til Guiana.

Vande Ilia Linn.
Sectio. El lo bu m.

i3. Vandellia diffusa (Linn. mant. 89). Gratiola origani-
folia Vahl. Bonaya origanifolia Spreng. DC. Prod. 10. 410.

Paa Marker ved San José og Cartago, hvilket er den nord-

25

ligste Forekomst for denne Plante paa Amerikas Fastland, hvor
den derimod gaaer langt mod Syd, nemlig til Mato grosso i Bra-
silien. Ogsaa paa Antillerne.

Capraria Linn.

ii. Capraria biflora (Linn. spec. 875). Jacq. pi. Am. t.

150. DC. Prod. 10. J29.

Ved Realejo og Granada i Nicaragua. Almindelig fra Mexico

til Brasilien.

Scoparia Linn.

i5. Scoparia dulcis (Linn. spec. 168). DC. Prod. 10. 431.

Henhorer til de almindelige Ukrudsplanter ved Veie, paa
Marker og i Kratskove fra Kysfen til 5000'. Realejo, Granada,
Cartago. Fra Florida til Brasilien og i den tropiske Zone i alle
Verdensdele.

Buddleia Linn.

Sectio. Lozada. § 1. Paniculatæ.

16. Buddleia americana (Linn. sp. p. 162) Ruiz et Pav.
11. per. 53. t. 82. f. b. B. calicarpoides Humb. B. et Kunth.
B. decurrens Cham, et Schlecht. B. rufescens Willd.

Almindelig i Centralamerika fra Havets Niveau til 5000 Fod.
Aguacate, syd for Aguacaliente, i Provindsen Segovia (var. foliis
supra evidentius tomentosis). Mexico, Caraccas, de större Antiller.

17. Buddleia sp.

Fra Bjergene syd for Cartago har jeg Exemplarer af en
Buddleia, som synes at være ubeskreven: men Blomsterne ere
altfor lidet udviklede, til at den med Sikkerhed kan bestemmes
eller beskrives.

18. Buddleia alpina Ord. sp. n., tomento rufescente, ra-
mis ramulisque 4gonis, foliis longiuscule petiolatis oblongo-lan-
ceolatis integerrimis basi subinæquilateris supra reticulatis glabris

26

(raro nitidis) subtus rufcscenti-tomcntosis, paiiicula subfastigiala
floribunda, calycis dentibus obtusis.

Arbor 12— ISpedalis; rami ramulique tetragoni rufescenli-
tomentosi. Folia opposite, longiuscule petiolata, oblongo-lanceo-
lata, acuminata, integerriraa, basi subinæquilalera, supra glabra,
reticulata (raro nitida), subtus rufescenti-tomentosa, 3 — 4 pol.
longa, I — 1 pol. lata. Pctiolus tomentosus, compressus, supra
canaliculatus, subtus carinatus, 7 — 10 lin. longus. Panicula
terminalis, subfastigiata, 2 — Spollicaris, glomeruli longiuscule
pedunculati, 5 — lOflori, bracteolati. Bracteæ bracteolæque parvæ,
subulatæ, tomentosæ, illæ pedunculo communi, hæ calyci appressæ
eoque breviorcs. Florum sessilium calyx campanulatus, 4denta-
tus, tomentosus, lineam longus, dentibus obtusiusculis. Corolla
tubulosa, calyce duplo longior, extus lomentosa inferne nuda,
ad faucem villosa, laciniis obtusis. Stamina 4 sessilia, ad fau-
cem inscrta, inclusa. Antheræ minutæ oblongæ. Ovarium sub-
globosum. Stylus apice clavatus, curvalus, faucem vix attingens.
Capsula calyce persistente tecta, ovato-oblonga, acuminata, 2§
lin. longa, tomentosa demum nuda, valvis apice bifidis.

Valde affinis B. nitidæ, a quo differt in primis ramulis 4gonis,
foliis supra reticulatis vix nitidis, calycis dentibus obtusioribus.

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica paa Grændsen af Egere-
gionen og den alpine Region (10,000'); "led Blomst og Frugt i
Januar.

Tribus Ruchnereæ.

Buch n era Linn.

19. Btichnera lUhospermi folia (Kunth. in Hurab. et Boiipi.
nov. gen. et sp. am. 2. 341. DC. Prod. 10. 497. ß. pilosa Beiitli.
bol. Sulph. p. 144.)

Almindelig i Centalamerika fra Havets Niveau til 4000 Fod
(El Viejo, Pitajaya, San José, Realcjo). Ny-Granada, Mexico.

20. Biichnera elongata (Sw. fl. ind. occid. 2. 1061) DC.
Prod. 410. 98.

27

Over den störste Deel af Amerikas Fastland fra Georgien
(il Montevideo.

21. Buchnera rosea (Humb. B. et Kunth. nov. gen. et sp,
2. 342). DC. Prod. 10. 498. B. lavandulacea Cham, et Schlecht,
in Linnæa 2. 589. Bot. Sulph. 144.

Ved Panama (Cuning, Sinclair), Caracas, Brasilien.

22. Buchnera tinctoria (Bertol. flor. Guatimal. 26). DC.
Prod. 10. 499.

I Gualimala.

Tribus Euphracieæ.

Castilleja Linn.
Sectio. Eu ehr om a.

23. Castilleja communis (Bcntli. DC. Prod. 10. 529).

I Savannerne paa Vulkanen Masaya. Almindelig udbredt
over hele den tropiske Deel af Amerika, fra Mexico til den syd-
lige Deel af Brasilien.

Sectio. Hemichroma.

24. Castilleja irasuensis Ord. sp. n., suffruticosa glabra,
foliis linearibus apice trifidis, lacinia intermedia subtrifida, ra-
cerao elongato laxo, calyce elongato hine fisso postice bilobo,
lobis retusis , corollæ galea tubo suo subdublo longiore, labii
lobis brevissimis acuminatis.

Suffrutex erectus, ramosus, 1 — 2pedalis. Caulis ramique te-
retes, glabri, nitiduli. Folia alterna, sessilia, araplexicaulia, line-
aria, supra medium trifida, glabra 8 — 4 lin. longa, lobis lineari-
bus obtusiusculis, intermedio majore sub3 — 4fido. Folio flo-
ralia indivisa, cuneata, apice obtusa, 8 lin. longa, trinervia,
rubicunda, glabra. Flores pedicellati , 15 lin. longi. Pedicelli
2 lin. longi, villosiusculi demura glabriusculi. Calyx elongatus,
tubulosus, compressuSj tomentosus, fuscus margine flavescente,
hine fissus inde bilobus, 6—7 lin. longus; lobis rotundatis vel

28

retusis. Corolla bilabiata subrecta, calyce tres lineas longior.
antice virescens postice rubicunda, labio superiore (galea) apice
retuso, inferiore 3fido, laciniis acuminatis incurvis. Stamina
excerta, anticis corolla lineani longioribus, posticis ei æqnilon-
gis. Stylus exsertus. Stigma capitatum. Capsula ovato-ob-
longa, breviter acuminata, fusca, glabra calyce deraum tecta , 6
lin. longa. Semina oblonga , numerosa, minutissima; testa laxa
diaphana, reticulata.

Castillejæ fissifoliæ valde affinis differt inprimis floribus multo
minoribus et foliis angustioribus. Specimen Friedrichsthalianum
in Prodromo (10. 533) memoratum fere intermedium videlur.

Denne Art henhorer til de mest charakteristiske Planter i
den alpine Region paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica imellem 0000
og 11000 Fod. Benævnes Gallitos.

Lamourouxia Humb. Bonpl. et Kunth.
Sectio. He mi spa don.

25. iMmourouxia mejensis Ord. sp. n., caule ramisque
teretibus toraentoso-villosis, foliis sessilibus oblongis scrratis vel
subduplicato-serratis utrinque pilis brevibus pubescenti-villosius-
culis rigidis, calycis villoso-tomentosi laciniis snbtriangularibus
tubum suum æquantibus. Corolla elongata tomentosa vix venlri-
cosa, filamentis posticis apice glabris anantheris.

Suffrutex 3—4 pedalis. Caulis erectus. Folia opposita,
sessi'ia, 1| pol. longa, 9 lin. la(a. Flores subsessiles per paria
dissiti. Corolla vix 1| pollicaris , fere ad medium fissa, intus
ad faucem et ad insertionem staminum pubescenti-villosa, labii
lobi breves (lineam longi), rotundati. Affinis L. rhinanthifoliæ,
a qua differt inprimis indumento , calycis lobis multo minoribus
nec serratis corolla multo minore et antheris posticis nullis.

Jeg fandt denne Plante med Blomst i November paa Vul-
kanen Viejo i Nicaragua (3O0O').

26. Lamourouxia sp. aflinis L. coidalæ.

29

Paa Vulkanen Masaya (2000') har jeg samlet Exemplarer af
en Art, som er nær beslægtet med L. cordata. Det er vistnok
en ubeskreven Art, men de indsamlede Exemplarer ere ikke
fuldstændige nok til derpaa at kunne begrunde nogen Diagnose.

27. Lamourouxia viscosa (Humb. B. et Kuntli. nov. gen.
et sp. 2. 3.38). DC. Prod. 10. 542.

I Nærheden af Quebradahonda paa Bjerget Aguacate i Costa-
Rica. Ogsaa funden i Guatemala og Mexico.

28. Lamourouxia lanceolata (Benth. DC. Prod. 10. .542)
Ved Ujaras og paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica. Mexico.

29. Lamourouxia Guiierrezii Ord. sp. n. Caule raraisque
teretibus pubescentibus , foliis lanceolato-ellipticis subsessilibus
crenatis supra scabriusculis subtus villosiusculis , calycis villosi-
usculi laciniis triangularibus tubo suo brevioribus, filamentis posti-
cis apice glabris anantheris.

Frutex .3 — 4 pedalis, subscandens. Folia parva, 6 lin. longa.
2 lin. lata. Flores pedicellati. Pedicelli 3 lin. longi pubescentes.
Calycis tubus 1§ lin. longus. Corolla vix sesquipollicaris, in-
tense rubra, intus ad faucem et ad insertionem starainum pu-
bescens. Galea retusa, labii lobi breves rotundati.

Affinis L. lanceolatæ, a quo tamen et foliorum et calycis
indole magnopere differt.

Denne smukke Art voxer i den yppige Skov, som beklæder
Bjergene mellem Cartago og Candelaria i en Höide af 6 — 7000
Fod, hvor jeg traf den med Blomst i Februar. Benævnt efter
den hæderlige Costaricaner Francisco Gutierrez.

I Overeensstemmelse med de Regler, som gjelde for Scro-
phularineernes Udbredning i Almindelighed, ifolge hvilke de fo-
rekomme i et meget overveiende Antal Arter i den varme tem-
pererte Zone — fornemmelig i den ostlige Hemisphære — og
herfra aftage baade mod Æquator og Polerne, spiller denne Fa-

30

rnilic i Centralamerika ligesom i alle de Lande, der ligge under
samme Bredegrader, en temmelig underordnet Rolle. Medens saa-
ledes de fleste Lande udenfor Vendekredsene have deres eien-
dommelige, ofte meget artrige, Slægter som Repræsentanter for
denne Familie — saaledes i den ostlige Hemisphære Slægterne
Verbascum, Linaria og Scrophularia , i Nordaraerica Penstemon,
i Chili Calceolaria, i Capstaten Manulaieerne — saa henhore
derimod i Centralamerika de fleste Arter til Slægter (fornemmelig af
Gratioleernes Gruppe), som ere fælles for alle Tropelande, og
de faa eiendommelige Slægter optræde kun i et ringe Antal Arter.
Af de i Centralamerika forekommende Slægter ere saaledes Ste-
modia. Herpestis, Ilysanthes, Vandellia, Scoparia, Buddleia og
Buchnera udbredte over alle Verdensdele, hvilket endog gjelder
om to Arter, nemlig Herpestis Monniera og Scoparia dulcis : og
de fleste af de andre Arter have en meget stor Udbredning.
Buchnera elongata findes saaledes fra Georgien til Montevideo
— fra 35^ n. Br. til 35° s. Br. — , Ilysanthes gratioloides fra
Canada til Guiana, medens Stemodia parviflora, Stemodia duran-
tifolia, Herpestis chamædryoides, Capraria biflora og Castilleja
communis ere udbredte over hele den tropiske Deel af Amerika
fra Mexico til Brasilien. Andre Arter af Slægter, som fornem-
melig cre eiendommelige for Mexico, gaae fra Krebsens Vende-
kreds til Nærheden af Æquttor, saaledes: Russelia sarmentosa,
Escobedia linearis, Schistophragma pusilla, Buddleia americana,
Buchnera lithospermifolia , Lamourouxia viscosa og Lamourouxia
lanceolata. Kun 8 Arter ere endnu ikke fundne udenfor Cen-
tralamerika, nemlig : Stemodia glabra, Stemodia angulata, Budd-
leia alpina, Buchnera tinctoria, Castilleja irasuensis, Lamourouxia
viejensis, Lamourouxia Gutierrczii, Lamourouxia sp. cordatæ affi-
nis. — Ligesom den centralamerikanske Flora i det Hele nær-
mest stemmer overeens med don mexikanske, saaledes gjelder
dette ogsaa med Hensyn til Scrophularineerne. Medens saaledes
Russelia, Schistophragma, Castilleja og Lamourouxia ere charak-

31

teristiskc for begge disse Florer, er der af Salpiglossideernes
Gruppe, som i Sydamerika har saa talrige Repræsentanter af
Slægterne Schwenkia , udmærket ved Kronfligenes eiendommelige
Form, Brunsfelsia og Schizanthus. kun een Art, som overskrider
Landtungen ved Panama, nemlig Browaliia demisa, der er almin-
delig i Costa-Ricas Höiland sydfor Vulkankjæden, som gaaer
tvers igjennem Landet og som danner et temmelig skarpt Grænd-
seskjel i planteographisk Heeseende.

Hvad Scrophularineernes Fordeling i de forskjellige Regioner
angaaer , da findes de fleste Arter i den varme tempererte Re-
gion, og medens de i den hede Region næsten udelukkende ere
uanselige Urter, som fornemmelig spille Ukrudsplanternes Rolle,
saa optræde de derimod her for en stor Deel som træagtige Planter
eller som Halvbuske med store smukke Blomster, saa at de ofte
ere en Prydelse for Skovene, I den hede og varme tempererte
Region fra Havets Niveau til 4 — 5000 Fod forekomme paa Mar-
ker og ved Veie : Scoparia dulcis , Capraria biflora, Stemodia
parviflora, Stemodia durantifolia, Schistophragma pusilla, Buch-
nera lithospermifolia; i Savanner og Kratskove: Russelia sarmen-
tosa, der paa mange Steder henhorer til de almindeligste Plan-
ter, Castilleja communis, Lamourouxia viejensis, Lamourouxia
sp. cordatæ affinis ; paa fugtige Enge og ved Vande: Hespertis
chamædryoides, H. Saltzmanni?, H. Monniera, Escobedia linea-
ris, Ilysanthes gratioloides, Vandellia diffusa. — Eiendommelige
for den varme tempererte Regions Skove (fra 2000 til 6000 Fod)
ere: Stemodia glabra, Buddleia americana, Buddleia sp. n.?,
Lamourouxia lanceolata, Lamourouxia Gutierrezii. — Buddleia al-
pina henhorer til de charakteristiske Træer paa Grændsen af Ege-
nes Region og den alpine Region, medens Castilleja irasuensis i
denne sidste forekommer meget hyppigt, hvor den ved sine sprag-
lede Blomster og mörkegrönne Blade danne en smuk Modsæt-
ning til Gnaphaliernes hvide Tuer.

32

Labiatæ Centroamericanæ.

Ved
G. Bentham og A. Or sted.

Tribus Ocimoideæ.

Ocimura Linn.

i. Ocimum micranthum (Willd. enum. p. 630). DC. Prod.
V. 12. 40.

Ved Granada i Nicaragua, Mexico, Brasilien og Anlillerne.

2. Ocimum champechiannm (Mill. diet. n. 5.) DC. Prod.
V. 12. 40.

Ved Campeche (Miller!).

Af denne Slægt forekomme rimeligviis i Centralamerika
endnu Ocimum canum og O. gratissimum, som findes i den
tropiske Zone hele Jorden rundt og Ocimum Sellowii og O. car-
nosum, der voxe baade i Mexico og Brasilien.

Marsypianthes Mart.

3. Marsypianthes hyptoides (Mart. in Benth. Lab. p.dl).
DC. Prod. V. 12. 84. Hook. ic. pi. 1. 457. M. secundiflora
Mart. et Gal. bull. Acad. brux. v. H. M. sessiliOora Presl.
Clinopodium Chamædrys Vahl. symb. 3. 77. Hyptis chamædrys
Willd, Hyptis inflata Spr.

Henhorer til de almindeligste Planter i Centralamerika fra
Havets Niveau til 5000 Fod og paa de forskjelligste Localiteter:
paa Marker, ved Veie, ved Byer og i Udkanterne af Skove.
Dcii forekommer derfor ogsaa i mangfoldige Varieteter, der ofte
ere saa forskjelligc, at man skulde fristes til at antage dem for
egne Arter; men naar man har samlet et stort Antal Exemplaror,

33

finder man saa mange Overgangsformer, at det ikke er muligt at
fastholde adskillende Charakterer. — Mexico, Brasilien og en Deel
af Antillerne.

Hyp tis Jacq.

Sectio. C ephalohyptis.
§ 4. Genuinæ.

4. Hyptis capitata (Jacq. ic. rar. 1. t. 1 15). Clinopodium
rugosum L. Clinopodium capitatum Sw. DC. Prod. 12. 106.

Ved Panama (Cuming), Mexico, Brasilien, Antillerne.

5. Hyptis Parkeri (Benth. Lab. p. 108). DC. Prod. 12. 108.
I Guatimala (Friedrichstahl), Brasilien, Guiana.

§5. Xylodontes.

6. Hyptis lantanæfolia (Poit. Ann. Mus. par. 7. 468 t.
29. f. 1). DC. Prod. 12. 110.

I Nærheden af Cartago, Panama (Cuming), Mexico, Brasi-
lien, Antillerne.

7. Hyptis excelsa (Mart. et Gal. bull. acad. Brux. 11). DC.
Prod. 12. 111.

I en Kratskov i Nærheden af Granada i Nicaragua, Mexico.

8. Hyptis ferruginea (Benth. Lab. p. 113). DC. Prod.
12. 111.

Paa Vulkanen Irasu i Costa -Rica i en Höide af 8 — 9000
Fod. Mexico.

9. Hyptis sp. n. ? affinis H. rhomboideæ.

Paa Bjerget Aguacate i Costa -Rica har jeg samlet Exera-
plarer af en Art, som kommer meget nær H. rhomboidea Mart.
et Gal. (DC. Prod. 12. 110), men de ere ikke fuldstændige nok
til derpaa at begrunde en fyldestgjörende Beskrivelse.

.3

34

Sectio. Polydesmia.
§ 4. Vulgares.

iO. Hyptis polystachya (Kunth. in II. et ß. nov. gen. et
spec. amer. 2. 321). DC. Prod. 12. 121.
I Guatimala (Skinner). Mexico, Peru.

H. Hypiis spicata (Poit. ann. Mus. 7. 474 t. 28 f. 2).
DC. Prod. 12. 121.

Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Florida, Mexico, Brasilien.

Sectio. Mesosphæria.

12. Hyptis lilacina (Schiede et Doppe in Linnæa 5. 101).
DC. Prod. 12. 123.

Almindelig i Costa-Rica. Bjerget Aguacate. San José, I
Guatimala ved Sunil (Hartweg). Mexico.

i3. Hyptis viejensis Ord. sp. n. , fruticosa, ramis junio-
ribus toraentosis, foliis petiolatis ovatis breviter acuminatis basi
rotundatis sinuato-rrenulato-serratis supra vix tomenlellis subtus
dense subfloccoso-albo-Ianatis, cymis paniculatis terminalibus vel
axillaribus multiûoris per anthesin subcapitatis post anthesin
elongatis unilateralibus pectinatis, bracteis minutis setaceis, ca-
lycibus floriferis moUissime albo-lanatis, frucliferis campanulatis
rectis vix obliquis tomentosis, denlibus subulalis lubo paullo
brevioribus, corolla calycis tubo duplo longiore glabra, filamen-
tis stam. post. pilis brevibus obtusiusculis dense obsitis, stylo
bifido glabro valde exserto.

Frutex 4 — Spedalis. Folia 3 — 4pollicaria. Petioli tomen-
tosi, 6— S lin. longi. Fasciculi fructiferi breviter pedunculati 4 lin.
diametro. Pcdunculi 1 lin. longi. Flores sessiles 2 lin. longi.
Genitalia exscrta. Stylus 1 — ^ lin. quam corolla longior. Calyx
fructifer vix 2 lin. longus. Nuculæ oblongæ, compressæ, glabræ
fuscæ, £- lin. longæ.

Ved Foden af Vulkanen El Vicjo i Nicaragua fandt jeg denne
Plante i de törre Savanner med Blomst og Frugt i November.

i4. Hyptis nicaraguensis Ord. sp. n., fructicosa, ramis

35

junioribus tomentosis , foliis longe pctiolatis oblongo-ellipticis
breviter acuniiiiatis basi cuneatis angustatisve subinæqualibus irre-
gulariter v. subsinuato-crenato-serratis supra iii primis ad costas
tomentellis subtus toraento subcanescentibus, cyrais paniculatis
terminalibus v. axillaribus multifloris per anthesin subcapitatis
post anthesin elongatis unilateralibus pectinatis, bracteis minutis
setaceis, calycibus rampaiiulatis albo-Ianatis ore æquali truncato
dentibus subulalis tubura longitudine subæquantibus, corolla ca-
lyce fere duplo longiore, staminibus exsertis , filamentis post.
pilis brevibus obtusiusculis densis obsitis, stylo incluso.

Frutex 4: — 5 pedalis, ramosus. Folia 5 — 6 pollicaria. Petioli
toraentosi 2 — 2^ poll- longi. Corolla alba.

Affinis H. viejensi, a quo differt inprimis foliis basi angu-
statis, petiolis duplo longioribus, indumento tenuiore et stylo
incluso.

Voxer i Nærheden af Granada i Nicaragua i Kratskove.

Sectio. Pectin a ri a.

15. Hyptis pectinata (Poit. Ann. Mus. par. 7. 474). DC.
Prod. 12. 127. Bot. Sulph. 1.50.

Paa törre Marker fra Havets Niveau til 4—5000 Fod. Pun-
tarenas. Cartago. Panama (Cuming, Hinds). Over hele den
tropiske Deel af Araerika og derfra udbredt til de andre Ver-
densdele.

Sectio. Minthidium.

16. Hyptis pulegioides (Pohl, in Benth. Lab. 128). DC.
Prod. 12. 27. 127.

Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Brasilien.

17. Hyptis stellulata (Benth. Lab. 129) var. dentibus ca-
lycinis elongatis. DC. Prod. 12. 128.

Samme Sted som den foregaaende. Mexico.

18. Hyptis verticillata (Jacq. ic. rar. 1. t. 143). DC.
Prod. 12. 129. Bot. Sulph. 150. Hook. ic. pi. t. 4.58. Sta-
chys patens Sw. Hyptis parvidora Mart et Gal.

3*

36

Paa törre Marker og ved Veie. Realejo, Costa-Rica, An-
vendes under Navn af Juanilama mocho mod Kolik. Ved Pa-
nama (Sinclair). Mexico, Antillerne.

Flere Arter af denne Slægt, som ere almindelige over den
storste Deel af Amerikas Tropelande fra Mexico til Brasilien,
forekomme rimeligviis ogsaa i Centralamerika, saasom: Hyp ti s
recurvata (DC, Prod, 12. 90), H, spicigera (1. c. p. 87),
H. brevipes (1. c. p. 107), H. a trorubens (I. c. p, 108),
H, svaveolens (1. c. p, 126).

Tribus Satureieæ.

Mentlioideæ, Satureineæ et Melissineæ Benlh. Lab.
Sphacele Benth.

i9. Sphacele alphia Ord. sp. n,, suffruticosa humilis fere
acaulis, foliis longe petiolatis oblongis obtusis basi truncalo-sub-
hastatis irregulariter crenatis supra bullato-rugosis tomentoso-
pubescentibus subtus albo-lanatis , racemis siraplicibus, verticil-
lastris 4 — 5nis 5 — 6floris remotis, calycis (fructiferi) campanulati
pubescentis dentibus subæqualibus acumine subulato pungentibus,

Caulis vix ullus sed rhizoma breve in radiccm palarem cras-
sum elongatum. Folia 3 — 4pollicaria congesta. Petioli 1^ — 2
pollicares longi, toraentoso-villosi. Racemi simplices 9 — lOpolli-
ces longi. Verticillastri 4 — 5j infimi 5 — 6 pollices a basi remoti,
intermedio inter ceteros regulariter decrcscentc. Folia floralia 2
ad basin verticillastrorum lanceolala v. oblongo-lanceolata, se-
mipollicaria v. pollicaria, crenulata, tomentoso-villosa. Pedicelli
4^ — 2 lin. longi. Calyces fructiferi campanulati 6 lin. longi,
dentibus æquilongis sed in labia 2 subdejectis. Corollæ desunt.
Nuculæ ovatæ, nigræ, nitidæ, lineara longæ.

Voxer i den alpine Region paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica
i en Höide af 9600 — 10,000 Fod. Kronerne vare desværre bort-
visnede paa alle de indsamlede Exemplarer, saa at Beskrivelsen
i denne Henseende bliver mangelfuld.

37

Tribus Monardeæ.

Salvia IJnn.
Sectio. Calosphace.
§'1. Micran th æ.

20. Salvia occidentalis (Swarlz fl. ind. occ 43.) DC.
Prod. 12. 296. Sloane Jam. 1. 172. t. 107. S. procumbeiis
Ruiz et Pav. fl. per. et cliil. 1. 27. t. .39. f. a.

Almindelig i Cenlralamerica ved Veie og i Udkanten af
Skove fra Havets Niveau til 4000 Fod. Ujaras og Aguacate i
Costa-Rica, Laguna del Apoyo i Nicaragua. Mexico, Peru, An-
tillerne.

2i. Salvia privoides (Benth. bot. Sulph. 150). DC. Prod.
12. 297.

Ved Fonseca (Sinclair).

22. Salvia orbicularis (Benth. Bot. Sulph. 1.51). DC. Prod.
12. 298.

Ved Panama (Hinds, Sinclair).

23. Salvia tiliæfolia (Vahl symb. 3. 7). DC. Prod. 12. 299.
Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Mexico, Caracas, Gal-

lopagosöerne.

§ 2. Membranaceæ.

24. Salvia hyptoides (Martens et Gal. Bull. Acad. Brux.
v. 11). DC. Prod. 12. 300. S. elsholtzioides Benth. bot. Sulph.
152. t. 50.

Meget almindelig i Centralamerika ved Veie, paa Marker og
i Savanner fra Havets Niveau til 5000 Fod. Vulkanen El Viejo,
Aguacate, Cartago. Realejo (Hinds, Sinclair). Mexico.

25. Salvia hyptoides var. Specimina parva , hispidiora,
foliis floralibus majoribus.

Disse i ovennævnte Charaklerer afvigende Exemplarer fandt
jeg paa Bjerget Aguacate.

26. Salvia lophantha (Benth. DC. Prod. 12. 301).
i Guatimala ved Barranca del Incensio (Skinner).

38

§3. Brachyanthæ.
C. Vulgares.

27. Salvia Warszewicziana (Rgl. Flora. B. Z. XXXII.
iSl). Walp. Ann. 2. 257.

Fundet af VVarszewicz i Guatimala,

28. Salvin Ahajaca Ord. sp. n., caule hcrhaceo erecto
raraoso glabriusculo, l'oliis longe petiolalis elliplicis acuminatis
serratis basi longe angustatis glabris subtus pallidioribus, flora-
libus parvis subulatis deciduis, racerais simplicibus, verticillastris
multifloris remotis, calycibus pedicellatis campanulatis striatis
giabriusculis, labio superiore integro inferiore bifido dentibus
setaceo- acuminatis, corolla calycis tubo duplo longiore, galea
pubescente, styli lobo inferiore subulato curvato exserto inferne
barbulato ceterum nudo.

Herba 1 — 2pedalis. Folia 4 — 5pollicaria. Racemi 6 — Spoil,
longi. Flores circa 6 lin. longi. Pedicelli 1 lin., deraum 3 — 4
lin. longi. Calyces fructiferi campanulati, nitidi, 4 — 5 lin. longi;
labio superiore latiusculo recurvo, labii inferioris dentibus acumi-
natis, 2 lin. longis. Affinis S. albifloræ (Mart. et Gal. in bull,
acad. Brux. v. 11. DC. Prod. 12. 307), a qua ditTert inprimis
foliis majoribus basi longe angustatis et verticillastris multifloris.

I den yppige Skov, som beklæder Bjergene mellem Cartago
og Candelaria i Costa-Rica og paa Vulkanen Irasu fandt jeg denne
Plante med Blomst og Frugt i Februar i en Höide af 6 — 7000
Fod. Landets Indvaanere kalde den Alvajaca simaron.

29. Salvia hispanica (Linn. sp. p. 37). DC. Prod. 12.
308. Bot. reg. o. t. 359.

Dyrkes, da Fröene anvendes til en kjölende Drik. Mexico,
Peru, Jamaica, Spanien.

30. Salvia brevicalyx (Benth. DC. Prod. v. 12. 309).
Almindelig i Costa-Ricas Höiland fra 2000 til 4000 Fod,

paa Marker, ved Veie, i Udkanten af Skove. Aguacate, Pacaca,
San José. Mexico. Den benævnes der Giride eller Jiride amargo
og anvendes som blodrensende.

39

§. 6. Longifloræ.
C. Luteæ.

3i. Salvia chrysantha (Mari. et Gal. bull. acad. Hriix. v.
11). DC. Prod. 12. 326.

Denne smukke indtil 10 Vod höie Busk er en Prydelse for
Skovene paa Vulkanen Irasu i Egenes Region (c. 9000'), idet
de gule tælfiltede Bægere staae i smuk Modsætning til de mör-
kegrönne Blade. Mexico.

H. Inflatæ.

32. Salvia fulgens (Cav. ic. 15. t. 23). DC. Prod. 12.
133. S. cardinalis Kunth. in H. et B. nov. gen. et spec. am.
2. 301. t. 151. Benth. pi. Hartw. n. 559.

I Guatimala ved Sunil (Hartweg). Mexico.

33. Salvia pulchella (DC. cat. hört, monop. 142). DC.
Prod. 12. 134. Benth. pi. Hartw. n. 558.

1 Guatimala ved Sunil (Hartweg).

L. tubifloræ.

.94. Salvia purpurea (Cav. ic. 2. 52. t. 166). DC. Prod.
12. 341. S. farinosa Mart. et Gal.

Jeg fandt denne ved sine tætte Blorasterklaser af smukke
rode Blomster udmærkede Art i stor Mængde paa Sletten ved
Chinotega i Segovia (c. 4000') i Januar. I Guatimala (Skinner).
Mexico.

35. Salvia p s eudococcinea (3 acq. coll. 2.302, ic. rar. 22.
t. 209). Bot. mag. t. 2864. S. Galeottii Martens.

Ved Campeche (Perrine). Mexico, Caracas, St. Thomas.
M. Hastatæ.

36. Salvia costaricensis Ord. sp. n., caule herbaceo vil-
loso demum glabrescente, foliis longe petiolatis late deltoideis
basi sagittato-cordatis crenato-serratis pilis brevibus sparsis ap-
pressis strigilloso-pubescentibus , subtus sæpe glabriusculis ad
venas tanlum puberulis, racemis elongatis ramosis, verticillastris
16 — 18 parum reraotis bifloris, calycibus pedicellatis ovato-cam-
panulatis villoso-glandulosis, labio superiore brevissirae triden-

40

tato , ii)feriore bifido, dentibus laiiceolatis acuminatis. corollis
calyce triplo longioribus glabriusculis, tubo brevi, galea elon-
gata, stylo subulato curvato glabro.

Herba 1 — 2pedalis. Folia majora 6poll. longa, basi latitu-
diiie longitudinem subæquantia. Pctioli 3|poll., interdum foliis
dimidio longiores. Racemi graciles simplices vel Irifurcati. Axis
villoso-glandulosus. Verticillastri iiiferi 4 lin., medii 2 lin.
inter se remoti. Flores vix semipollicem longi. Pedicelli 1 — 1^
lin. longi. Calyx friictifer 2^ lin. longus. Corolla 4| lin., galea
3 lin. longa. Tubus supra ovarium contractus dein prope faucem
ventricosus. Genitalia nunc corollam æquantia, nunc exserta. Af-
linis S. vitæfoliæ (DC. Prod. 12. p. 348), sed omnibus partibus
distinctissima. Flores quam in coetcris hastæfoliis multo minores.

I Skovene paa Bjerget Aquacate og ved Jaris i Costa-Rica
(2 — 3000') med Blomst og Frugt i November. Den kaldes der
yerba de corazon.

Tribus Stachydeæ.

Scutellaria Linn.

37. Scutellaria purpurascens (Swartz fl. Ind. occid. 2.
1013). DC. Prod. 12. 416.

Ved Cartago i Costa-Rica. Med Blomst og Frugt i April.

Brasilien, Guadeloup.

Stachys Linn.

38. Stachys Galeottii (Martens in bull. acad. Brux. v. 11).
DC. Prod. 12. 479.

Ved San José i Costa-Rica.

39. Stachys arvensis (Linn. sp. p. 814). DC. Prod. 12. 477.
Forvildet paa Vulkanen Irasu (7000')-

Tribus Ajugcæ.

Teucrium Linn.

40. Teucrium inflatum (Swartz prodr. ti. Ind. occ. 88).
DC. Prod. 12. 581. Teucrium palustre Kunth. Benlh. PI. Hartw.
n. 684.

41

I en Krafskov mellem Granada og ïipitapa i Nicaragua med
Blomst i Januar. Mexico, Brasilien, Antillerne.

Ligesom Scrophularineerne have ogsaa Labiatcrne et meget
overveiende Antal Arter i den gamle Verdens varme tempererte
Lande (fra 40° til 50° n. Br.) og aftage herfra gradviis baade mod
Polen og Æquator. I Amerika aftage de endnu i noget stærkere
Forhold mod Æquator end Scrophularineerne, saa at de her fra
0° til c, 10^ n. Br. — altsaa ogsaa i en Deel af Centralame-
rica — staae noget tilbage for disse, hvad enten man seer hen
til Arternes og Slægternes Antal eller Individernes Mængde og
Störreise. Guianas Flora tæller saaledes ikke mere end 18 Arter
af Labiaternes Familie, men 29 Arter af Scrophularineernes, uag-
tet disses absolute Antal er mindre. Næsten alle centralameri-
kanske Arter henhore enten til Slægten Hyptis , som paa Brasi-
liens Höisletter optræder med en mærkelig Rigdom af Arter,
eller Salvia, som fornemmelig har hjemme i Mexico; men medens
Centralamerika har 22 Arter fælles med Mexico, har det kun
14 Arter fælles med Sydamerika, og af disse ere 11 tillige mexi-
canske, saa at disse 11 Arter ere udbredte over hele den tro-
piske Deel af Araerika. 11 mexicanske Arter have deres Syd-
grændse i Centralamerika, men kun 3 brasilianske have deres
Nordgrændse her. 11 Arter ere hidtil kun fundne i Central-
amerika*), De fleste Arter forekomme i den hede og varme

*) Fælles for Mexico og Centralamerika ere: llyptis excelsa, H. ferru-
ginea , H. stellulata, H. verticillata, Salvia hyptoides, S. brevicalyx, S.
clirysantha, S. fulgens , S. pulchella , S. purpurea, Stachys Galeottii.
Fælles for Mexico, Centralamerica og Sydamerika ere: Ocimum micran-
thum, iMarsypianthes hyptoides, Hyptis capitata, H. lantanæfolia, H. po-
lystachya, H. spicata, Salvia occidentalis, S. tiliæfolia, S. hispanica, S.
pseudococcinea , Teucrium inflatuni. Fælles for Sydamerika og Cen-
tralamerika, men ikke for Mexico eie: Hyptis Parkeri, H. pulegioides, Scu-
tellaria purpurascens. Eiendommelige for Centralamerika : Ocimum cam-
pechianum, llyptis rhomboideæ aff n. sp. , H. lilacina, H. viejencis, H.
nicaraguensis, Sphacele alpina, Salvia privoides, S. orbicularis, S. lo-
phantha, S. Alvajaca, S. costaricensis.

42

lerapererte Region — fra Havets Niveau til 5000 Fod — og voxe
fornerameligc paa törre, solbare Steder, paa Marker, ved Veie,
i Savanner og i Udkanten af Kratskove. Kun faa Arter fore-
komme i fugtige Skove (Salvia costaricensis) eller i den tempe-
rerte Region (Hyptis ferruginea, Salvia Alvajaca), hvor der ogsaa
findes enkelte træagtige Former (Salvia chrysantha). I den al-
pine Region har jeg kun truffet een Art (Sphacele alpina).

43

Malpighiaceae centroamericanae.
Bestemmelser og Beskrivelser

af
Ä. Grisebach.

Ved
A. S. Örsled.

Tribus Iflalpighieae.

Malpighia Plum.
i. Malpighia glabra L. DC. Prod. v. 1. p. 578. —
A. Juss. Monogr. des Malp. p. 11.
Paa Vestkysten. Realejo.

2. Malpighia nitida Mill. Gr. in Linnaea v. 22. p. 2.

In foliis junioribus pili malpighiacei occurrunt, in M. glabra
L. quoque numerus glandularum 6 exstat , sed praeter folia M.
nitidae in acumen abruptim producta haec etiam petalis minus
inaequalibus recedere videtur.

Exstat specimen defloratum inque eadem loco (pr. Sapoa)
lectum, foliis conforme, umbellis brevius stipitatis parum rece-
dens, carpidiis maturis medio tantumraodo unitis fallax, quae
monstrositate quadam non bene evoluta censuerim.

Nomen vernaculum: Guacuco.

I Nicaragua imellem Sapoa og Tortuga.

3. Malpighia incana Mill. — Juss, 1. c. p. 11.
Ved Campeche.

Byrsonima Rich.

4. Byrsonima oaxacana (A. Juss. 1. c. 2. p. 29). — B.
cotinifolia Benth. PI. Hartw. 277.

44

Nomen vernaculum : Nancite.

Ved Santa Rosa i Provindsen Guanacaste.

5. Byrsonima Karwinskiana (A. Juss. 1. c. p. 34).
Drupa foveolata praecedentis. Praelerea B. crassifoliae Kth.

similis est, tomento foliorum persistente nee connectivo dig-
noscenda.

I Nicaragua ved San Juan del Norte og Granada, ogsaa
paa Vulkanen Masaya.

Galphimia Gav.

6. Galphimia glauca (Gav. Iron. 5. p. 61. tab. 489). —
A. Juss. I. c. p. 69.

I Provindsen Segovia imellem Matagalpa og Xinotega.

Bunchosia Rich. Juss.

7. Bunchosia Lindeniana (A. Juss. 1. c. p. 81).

Paullo recedit a descriptione auctoris petiolo breviori 2'"
longo et racemis inferne compositis.
Paa Bjerget Aguacate i Gosta-Rica.

8. Bunchosia glandulifera (Kth. nov. gen. v. 5. p. 154.)
Jacq. ic. rar. 3. t. 469.

Specimina Oerstediana quibusdam notis levioribus a planta

A. Jussiaci! culta reredunt, scilicet foliis magis oblongatis (3 —
4" longis, IV2 — 2" latis) membranaceis, tamen, etsi contrarium
in libris affirmatur, lamina in pctiolum breviter protracta basi
subacuta conveniunt, neque ex his rationibus ad B. cornifoliam
Kth. referri possunt, cui apud auctorera folia angustiora, ramuli
laeves, pedicclli infra medium articulati (nee medio, ut in no-
slris), stigma peltatum (ncc bilobum).

I Nicaragua ved Granada. ,

9. Brachypteris horealis (A. Juss. 1. c. p. 102.) Bani-
steria ovata Gav. Diss, t.257. B. picla Kunth. B. maritima Rich.

B. brachyptera DC. Grisebach Linnæa v. 22.

Ved Panama.

45

Tribus Banisterieae.

Stigmaphyllon A. Juss.

10. Stigmaphyllon retusum Gr. sp. n., foliis subcordato-
orbiculatis integris mucronatis subtus pube opaca cinereis, pe-
tiolo apice biglanduloso , antheris glabris , stylis apice foliaceis,
samarae pubentis loculo latere cristis appendiculato, ala basi
introrsum in angulum producta superne dilatata.

Hanc speciem, quam olira a St. fulgente Juss. proximo
quidem sed tomento foliorum sericeo samaraque distincte non
separaveram, legit quoque pr. Mérida cl. Moritz: habitu eximie
accedit ad St. tomentosura Juss., cui petioli infra apicera bi-
glandulosi, et St. litorale Juss., cui antherae hispidae. Liana
internodiis elongatis teretiusculis laeviusculis, ramulis junioribus
puberulis. Folia opposita, 5 — 2V9" longa, 4V3 — 2V4" lata, utrin-
que rotundata apiceque subretuso brevissirae mucronata , supra
virentia, glabra, subtus tomento tenui brevissimo obducta, margins
quandoque glandulifera , tenuia, reticulo nervorum subtus promi-
nulo, petiolo 1— IV2" longo apice glandulam ovoideam utrinque
exserente , stipulis caducis cicatricem amplexicaulem relinquenti-
bus. Urabellae multiflorae, longe stipitatae, in paniculara axilla-
rem trichotomam folio subaequalem redactae, pedicellis tenuibus
inaequalibus puberulis, plerisque infra medium articulatis et bi-
bracteolatis. Calyx Sglandulosus. Samarae (junioris) loculo e
lateribus cristulas 3—4 alae parallelas emittente, ala oblique ad-
scendente , margine crassiori anguligero rectilineo, inferiori sen-
sim dilatato apiceque rotundato.

I Nicaragua ved Granada.

li. Stigmaphyllon mucronatum (A. Juss. 1. c. p. 123.)
I Nicaragua ved Granada. — I det kongl. Herbarium i Ber-
lin findes Exemplarer af samme fra Panama.

12. Stigmaphyllon fulgens (A. Juss. 1. c. p. 116). Bot.
Sulph. p. 75.

Ved Realejo (Hinds).

46

i3. StigmaphyUon ellipticum (A. Juss.? I. c. p. 123).
Bot. Siilph. p. 74.

Ved Fonseca og Panama (Hinds).

Banisteria L.

14. Banisteria Schomburgkiana (Bentli. in Hook. Lond.
Journ. of Bot. 7. p. 129).

Foliis plerisque subtus inferne 2 — 4glanduliferis accedit ad
B, acanthocarpam A. Juss., ceterum plane convenit cum icone
B. argenteae Spr. Kunthiana, a qua calyce eglanduloso differt.
Connectivura trium staminum excrescens. Fructus ignotus.

Denne Art, der udmærker sig ved sine paa underfladen
sölvglindsende Blade fandt jeg i den yppige Skov, som beklæder
Bjerget Aguacate i Costa-Rica paa en Höide af c. 1500 Fod
med Blomst i November.

15. Banisteria maracaybensis (A. Juss. 1. c. p. 164).
Nomen vernaculum : Nance colerado.

Paa samme Sted som den foregaaende, med Blomst i No-
vember.

16. Banisteria maracaybensis ß- angiistifolia., foliis
ovato-oblongatis vel oblongo-lanceolatis (.3 — 2" longis iVs — 1"
latis).

I Provindsen Segovia, med Blomst og Frugt i Januar.

Heteropteris Kth.

17. Heteropteris stannea Gr. sp. n., foliis ellipticis acu-
tatis supra glabris subtus pube minuta metallice subnitentibus
eglandulosis margine infra medium glandulifcris , panicula termi-
nali, pedicellis supra basin articulatis juxta articulum bibracteo-
latis, (alyce Sglanduloso, fructu ....

Proxima H. Wydleranae A. Juss. distincta foliorura forma,
petiolo infra medium glandulifero, inUorescenlia et inpriinis pe-
dicellis supra basin nee su|>ra medium arliculads. Uanii tere-

47

tiusculi, lenticellis copiosis exasperati, paniculae pube adpressa
cinerei, vetustiores grisei. Folia 4 — 3V2" longa, 2V2" lata basi
rotundata, apice breviter acuta, coriacea, supra lucida reticulo-
que venarura proniinulo dense areolata, subtus nitore pallido
quasi stanneo vel in fulvum vergente sericea, venis primariis ar-
cuatis prominulis iisque plerumque alternantibus, glandulis mar-
ginalibus remotis utrinque 5 — 6 minutis denticuliformibus, pe-
tiole 3 — 4"' longo caniculato infra medium glandulis 2 minutis
impresso. Panicula terminalis trichotoma, brevis, folia vix aequans,
ramis trichotomia iterata corymboso-racemosis , pedicellis 4 — 5'"
longis 1'" supra basin articulatis, bracteolis minutis subrotundo-
acutiusculis. Sepala ovato-oblonga, obtusa , ferruginea, quatuor
basi biglandulosa, glandulis ovoideis crassis. Petala paullo lon-
giora, limbo parvo elliptico -oblongo integro glabro. Stamina
aequalia, glabra, connectivo dorsali glanduliformi. Styli parum
exserti, recurvi, glabri, stigmate cristæformi.

Denne ved sine paa Undersiden metalglindsende Blade iöi-
nefaldende Art fandt jeg paa Bjerget Aquacate med Blomst i
November.

18. Heteropteris floribunda (Kth. nov. gen. 5. p. 166.)
Byrsonima stigmatophorus Schlechtend. sec. specim. Karwinski-
ana in herbar. Martiano. (Juss. 1. c. p. 202).

I Nicaragua imellem Sapoa og Tortugo, med Blomst og
Frugt i Marts.

19. Heteropteris Beecheyana (A. Juss. 1. c. p, 221).
Banisteria tomentosa? Schlect. in Linnæa 10 p. 244.

I Provindsen Segovia i torre Kratskove, næsten afblomstret
og med Frugt i Januar.

20. Heteropteris Lindeniana (A. Juss. 1. c. p. 203).
Samlet i Yucatan med Blomst i Juli af Linden.

21. Heteropteris Maihewsana (A. Juss. 1. c. p. 200)?
Bot. Sulph. p. 75.

1 Veragua (Hinds).

48

Tetraptcris Cav.

22. Tetrapteris inaequalis (Cav. diss. 9. t. 260) A. Juss.

I. c. p. 268. Plum. amer. 1. t. 16. Banisteria bracteata DC. Prod.

I Costa -Rica paa Bjerget Jaris, med Blomst og Frugt i

November.

Hiraea Jacq.

25. Hiraea Swartziana (A. Juss. I. c. p. 317). Mal-
pighia faginea Sw. Fl. Ind. occ. 2. p. 850.

Recedit ab H. fulgente A. Juss. ! foliis versus basin obtu-
sam sensim attenuatis (nec a medio deorsum aequaliter rotunda-
tis) et umbellis 4floris (nec SQoris).

I Nicaragua ved San Juan del Norte , med Blomst i Juni.

24. Hiraea chrysophylla (A. Juss.! 1. c. p. 318).

Folii figura cum praecedente convenit, differt sepalis glan-
duliferis. Descriptioni auctoris addantur: caulis volubilis; sa-
marae puberulae, crista dorsali brevi crassiuscula obtusa, alis la-
tcralibus distinctis multoties lalioribus papilionaceis dilatato-del-
toideis, marginc exteriori subtruncato eroso, angiilis rotundatis,
nervis divergentibus prominulis.

Ved Bredderne af Floden San Juan i den fugtige Urskov,
med Blomst og Frugt i Juni.

Jubelina A Juss.

25. Jubelina nicaraguensis (ir. sp. n., foliis ovali-orbicu-
latis glabris margine supra basin glanduliferis membanaceis, um-
bellis in paniculas axillares dispositis, corolla calycem plus duplo
superante, alis samarae lateralibus latissimis.

Liana ramis junioribus compressis puberulis, demum teretibus
glabris. Folia (inseclis crosa) 2^<2 — IV2" longa, 2 — 1^2" lata, basi
obtusiuscula, apice rotundatä, utrinque glabra, 3 — 4'" supra basin
ill utroque margine glandula minuta notata, vcnis primariis oblique
transversis parum prominulis, pctiolis 3—4"' longis glabris vcl
cum laminae basi obsolete pubcrulis linoa prominula stipniari con-

49

nexis. Umbellae 2 — 4 florae, in paniculas axillares 4 — 6'' longas
tri'chotomas patentes digestae, foliis floralibus conformibus sen-
sim decrescentibus, pedicellis 8 — 12"' longis adpresse puberulis
juxta basin articulatis et bibracteolalis, bracteolis bracteisque
minutis. Sepala lV3"Monga, obvato-orbiculata , dorso adpresse
pubescentia, basi glandulis 5 magnis orbiculatis connexa. Petala
dorso adpresse pubescentia, ungue calyccm subaequanle, limbo
orbiculari eroso-denticulato 4'" fere diam. Stamina 10 confor-
mia, e calyce breviter exserta, antheris ovoideis, loculis connec-
tivum subaequantibus. Styli 3 divergentes, e staminibus paul-
lum cxserti, stigmate capitato crassiusculo. Samarae 3, axi li-
neari contiguae, adpresse puberulae, 8'" fere altae, 2" latae,
margine utrinque in alam latissimam trapeziformem extus obso-
lete sinuosam excrescente, ala dorsali plus duplo angustiori,
vallecula utraque processum alis parallelum exhibente membrana-
ceum subinflato-crassum (loculos laterales Jussiaei) extus in ap-
pendices cristæformes 4 — 5 crispatas 1 — 2"' latas indeque ala
dorsali multo breviores eique parallelas productum.

Habitu cum specie guianensi apud Delessert (ic. 3. t. 32.)
depicla, etsi flores majores sunt, bene convenit, et structura
fructus plane eadem est: tamen characteres non omnes d. Jus-
sieu rite intellexisse videtur, scilicet glandulas calycis, quae cum
sepalis alternant, dorso ipsorura affixas habet, samaramque tri-
locularem dicit, quum loculi laterales mihi secundarie vacui ap-
parent nee ad ipsum pericarpium, verum ad genera processuura
dorsalium pertineant, ita ut Jubelina inprirais calyce Sglanduloso
et forma appendicum vallecularium ab iis Hiraeis distet, quae
(e. c. H. Poeppigiana) ejusmodi appendicum vestigia praebent.

Denne Art, der vistnok er den mærkeligste af de af mig i
Centralamericka iagttagne Malpighiaceer, da man hidtil kun har
kjendt een Art af denne Slægt, traf jeg med Blomst og Frugt i
Januar i törre Kratskove mellem Esquipulas og Hac. Palmar i
Provindsen Segovia.

4

50

Tribus Oaudichaudieae.

26. Gaiidichaudia congestißora (A. Juss. 1. c. p, 336.)
I Costa-Rica paa Bjergene sydfor Aguacaliente, med Blomst
og Frugt i April (c. 5000').

Folgende Arter ere udbredte baade over Sydamerika og over
Mexico eller Antillerne og forekomme maaskee ogsaa i Central-
america: Malpighia punicifolia, Byrsonima spicata, Bunchosia ni-
tida, Stigmaphyllon convolvulifolium, puberum, periplocæfolium,
Heteropteris plalyptera, Hiraea Simsiana.

Malpighiaceerne kunne betragtes som en amerikansk og da
nærmest som en brasiliansk Familie; thi af alle Arter, der neppe
udgjöre mere er.d 570, findes omtrent 300 i Brasilien; men
kun c. 250 i den övrige Deel af Amerika og neppe 60 Arter i
Asien og Afrika tilsammen, medens de ganske mangle i Ny-
Holland. Alle amerikanske Arter udmærke sig ved eiendomrae-
lige store Kjertier paa Bægeret, hvilke mangle hos den gamle
Verdens Former. Malpighiaceerne have deres maximum i Ame-
rika iraellem 10° — 23^ s. Br, Herfra aftage de stærkt ikke blot
mod Syd, hvor kun faa Arter overstige 30°. — Banisteria bona-
riensis og Stigmaphyllon littorale forekomme endnu paa 34° i
Nærheden af Buenos- Ayres — , men ogsaa mod Nord. Saaledes er
Antallet af Arter allerede faa Grader nordfor Æquator (i Guiana)
sunket til 70, og endnu nordligere i Columbien til 45 og i Peru
til 31. Endnu stærkere aftager denne Familie i Sydamerika mod
Vest, saa at det kun er faa Arter, som overskride Cordilleren.
Brasilien udmærker sig ikke blot ved sin Rigdom paa Arter, men
har ogsaa mange eiendommcligc Slægtformcr, saasom : Dicella,
Ileladena, Thryallis, Janusia , Sclnvanuia , Camarea og Pteranda,
af hvilke dog de to sidstnævnte i den senere Tid ogsaa ere
iiiiidnc i (luiana. Fra Antillorno kjeiidor man 56 Arter og een
eiendommelig Slægt (Triopteris). medens Mexico tæller 61 Arter
og har lo egne Slægter, netiilig Gaudichaudia , hvoraf dog een

51

Art forekommer i Sydamerika, og Galphimia. Nordgrændsen for
deres Udbredning er ved 26*^, og de Arter, som gaae længst mod
Nord ere Triopteris jamaicensis og Malpighia polytricha paa Ba-
hamaöerne og Hiraea septentrionalis ved Monterey i Mexico. Uag-
tet den her meddeelte Fortegnelse over Centralamerikas Malpi-
ghiaceer kun kan betragtes som meget ufuldstændig, saa er der
dog neppe nogen Tvivl om, at de ligesom saa mange andre Fa-
milier have to Centra for deres Udbredning i Amerika, et i Bra-
silien og et andet i Mexico, og at de saaledes i Centralamerika
spille en mere underordnet Rolle i Forhold til de andre Fami-
lier end i Mexico. Centralamerika har lige mange (JO) Arter
fælles med Mexico*) og med Sydamerika**), men kun 5 med
Antillerne**'*'). De tilhore næsten udelukkende den hede Re-
gion og ere her maaskee noget hyppigere i Ostkystens Urskove,
end i de törre Catingaskove paa Vestsiden. I Urskoven udgjöre
de en væsentlig Bestanddeel af de der saa charakteristiske Lia-
ner (Tetrapteris, Hiraea, Stigmaphyllon) , som saa væsentligen bi-
drage til at give Vegetationen i disse Skove et eiendommeligt
Præg. Deres træagtige Stængler, der som oftest ved mærkelige
Anomalier i Vedets og Barkens gjensidige Udvikling have Ud-
seende af at være dannede af flere der ere sammenvoxede,
slynge sig ora Stammerne af de höieste Træer; fra Toppen ud-
sende de Grene til Nabotræerne, saa at der i disse Skove ofte
paa denne Maade dannes et Tag af Slyngplanternes sammen-
hængende Væv. Der frembyder sig derved ikke ringe Vanske-

*) Malpighia glabra, M. incana, Byrsonima oaxacana, B Karwinskyana, Gal-
phimia glauca, Bunchosia Lindcniana, Stigmaphyllon mucronatum, Hete-
ropteris floribunda, H. Becheyana, Gaudichaudia congestiflora.

** Malpighia nitida, Bunchosia glandulifera, Brachypteris borealis, Stigma-
phyllon fulgens, S. ellipticum, Banisteria Schomburgkiana, B. maracay-
bensis, Heteropteris Mathewsana, Tetrapteris inæqualis, Hiraea chryso-
phylla.

' ') Malpighia glabra, Biarhypteiis horealis, Stigmaphyllon fulgens, Tetrap-
teris inæqualis, Hiræa Swartziana.

4*

52

lighed ved Indsamlingen af Blomster af disse Planter, der ikke
let erholdes uden ved at lade Træerne fælde. I Catingaskovene,
hvor Lianerne i det Hele ere sjeldnere, forekomme ogsaa færre
Slyngplanter af denne Familie (Stigmaphyllon mucronatum, Ba-
nisteria maracaybensis v. angustifolia, lleteropteris lloribunda, H,
Becheyana, Jubelina nicaraguensis); men her fremtræde de til-
lige som lave og i Almindelighed forkröblede Træer. Byrsonima
oaxacana horer saaledes til de mest charakteristiske forkröblede
Træformer omkring Hac. Santa Rosa i Provindsen Guanacaste,
hvor den er bekjendt under Navnet „Nancite"'*) og hvor dens
Bark, der indeholder meget Garvestof, anvendes istedetfor Ege-
bark. Byrsonima Karvinskyana og Bunchosia glandulifera fore-
komme yppigt i Catingaskovene i Nicaragua. Malpighiaceerne
ere endnu almindelige til en Höide af 2000 Fod (Bunchosia
Lindeniana , Banisteria Schomburgkiana , B. maracaybensis, He-
teropteris stannea paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica) , men af-
tage gradviis herfra og forsvinde ganske over 4 — 6000'. I denne
Höide har jeg kun truffet Galphimia glauca, en lav Busk, paa
Grændsen af Egeregionen i Segovia og Gaudichaudia congesti-
flora, der i Costa-Ricas Höiland betegner Sydgrændsen for denne
mexicanske Slægts Forekomst.

') Landets Indvaanere forene de fleste Former af denne Familie baadcdem
med Vin^efrugt ojj dem med Hær under Benævnelsen Nance eller Nan-
cite, og vise herved en ikke rinije Takt for Opfattelsen af det naturlige
Slægtskab hos Planterne.

53

Gentianeæ centroamericanae.
Bestemmelser og Beskrivelser

af
A. Grisebach.

Ved
A. S. Örsted,

Tribus Geutianeae.

Snbtribus Chloreae.

Divisio Erytliraeaceae.

Cicendia Ad. Gr.

i. Cicendia quitensis (Gr. in Linnæa v. 22. p. 33,)*3.
Erythraea quitensis Kunth. nov. gen. 3. p. 178. DC. Prod. 9.
p. 58.

Denne lille Plante, der minder ora vor almindelige Tusind-
gylden (Erythraea Centaurium) er ikke sjelden paa Marker i Costa-
Ricas Höiland (4— 6000')? hvor den under Navn af Conchalagua
anvendes som blodrendsende Lægemiddel. Ved San José og Agua-
caliente med Blomst i December og Januar.

Schul tesia Mart.

2. Schultesia stenophylla (Mart. nov. gen. 2. p. 106. t.
182) DC. Prod. 9. p. 67. Exacum guianense Aubl. t. 26.
Exacum cubense Poepp. Erythraea jorullensis Kunth.

") Denne Art staaer egentlijï midt imellem Erythraea og Cicendia, da den
har et tvedeelt Ar ligesom den forste, medens Stövdragerne ere rette
(ikke spiraldreiedej som hos den sidste.

54

Jeg fandt denne lille vidtudbredte Plante — ikke blot kjendt
fra den sturste Deel af Amerika, fra Brasilien til Mexico, men
ogsaa fra det tropiske Afrika — ved Foden af Vulkanen Masaya
med Blomst i December.

3. Schuliesia brachyoptera (Cham, in Linnæa 8. p. 8.)
DC Prod. 9. p. 68.

Denne ved sin store rosenfarvede Krone udmærkede lille
Dværgform traf jeg paa Vulkanen Masaya med Blomst i December.

Xestaea Gr. *).

4. Xestaea lisianthoides (Gr. in Linnaea 22. P- 36).
Ved Masaya, med Blomst i December.

Contoubea Aubl.

5. Coutoubea densiflora (Mart. nov, gen. 2- P- 112. t.
(IS5. DC. Prod. 9. p. 66.

Ved Panama (Cav.l.

Subtribus Llsiantheae.

Li s ia nth us Aubl.
6- Lisianthus (Helia^ Oerstedii Gr. sp. n., caule inferne
tetraptero apice teretiusculo, foliis ellipticis obtusiusculis, inferio-
ribus basi angustatis, superioribns arctius sessilibus, cymae
semel vel bis dichotomae ramis strictis racemiformibus, floribus
utrinque secundis, calycis Sfidis lobis obtusatis, corollae lutes-
centis tubo tenui superne infundibulari calycem plus duplo su-
perante, lobis subrotundis obtusis genitalia aequantibus.

') Denne Slægt danner Oveigannfcn mellem Lisianlheerne og Chioreernc
og staaer navnlig midt imellem Scluiltesia og Jrlhacliia. Den stem-
mer i Kronens Form og i hele l'lantens Habitus overeens med Lisian-
lheerne, men er forskjellig fra Jrlbachia ved den 4delige Blomst, Stöv-
knappene, som forblive rette, den affaldende Griffel, Arrets og Kap-
selens Beskaffenhed, og IVa Schnltesia ved Kapselen, som er halv-to-
rummet.

55

Species media inter L. chclonoidcn £. , cui proxima, ct L.
trifidum Ixlh,^ ab illo distincta caule inferno exquisite tetragono,
angulis alatis, calyce ad medium diviso et gcnitalibus paullo
longioribus 5 ab hoc radiée annua et corollae tubo niulto angu-
stiori : ex Lisiantbis nobis nonduni visis sec. descriptionem auc-
torum recedunt L. aurindatns Ikuih corollae lobo amplo et cap-
sula breviori (nam auricula vaginalis reflexa et in nostro
et in affinibus quandoque conspicitnr), L. crassicauiis Mart.
Gal. corolla majori sesquipollicari calycera quinquies supe-
rante et radice perenni. Radix dcscendens, crassiuscula, an-
nua vel biennis. Caulis bi-tripedalis , strictus, infra cymam
simplex vel ramis supraradicalibus quibusdam auctus, interno-
diis sursum crescentibus, imis 1 — 1^ supremis ad 6 usque pol-
lices longis, alis angustissimis diametro caulis fere sexies su-
peratis. Folia inferiora 3 — -1" lo'ig^: H — i| lata" penninervia,
membranacea, in apicem obtusiusculum acutata , basi sensim at-
tenuata ope auriculae communis angustae quandoque demum rc-
flexae connata, superiora abruplim decrescentia, pollicaria, basi
rotundata. Cyma tri-sexpollicaris, 8 — IßHora, erecto-patens, pe-
dicellis nutantibus bractea minuta suflultis 3"' fere longis, imo
eoque aiari longiori. Calyx 3'" fere longus, lobis subrotundis
marginatis. Corolla pollicaris, tubo 9'" fere longo et ad me-
diam partem vix 2'" lato in faucem subito dilatato, limbo fere
4'" amplo. Stamina stylum aequantia , antheris pallentibus in-
curabentibus immutatis vel parum recurvis, stigmate bilamellato.
Capsula ovoideo-oblonga, calycem ter superans, 9"' fere longa,
placenta utrinque duplici.

N'oxer mellem Matagalpa og Muimui i Provindsen Segovia,
med Blomst og Frugt i Januar.

Leianthus Gr.

6. Leianthus cuspidatus Gr. in DC. Prod. v. 9. p- 82*
Lisianthus cuspidatus Bertol. il. guat. in nov. comm. bonon. 4.
40.8 t. 37,

56

Diagnosis, olim sec. iconem Bcrlolonii concinnata, emende-
tur foliis penninerviis, cymis 3-multifloris , calycis tubo ecari-
iialo, genitalibus inaequalibus corollae limbo paullo supcratis.

I Costa-Rica ved Pacaca og paa Bjerget Catalina, med Blomst
i November. Ogsaa i Guatemala,

Subtribus Swertieae.
Exadenus Gr.

8. Exadenus parvißorus Gr. DC. Prod. v. 9. p. 128.
Paa Vulkanen Reventado i Costa-Rica, næsten afblomstret i

Januar.

Hale nia Borkb.

9. Halenia muUifiora Benth^ var. Gr. in Linnæa. v, 22.
p. 46.

Denne ved den sporeformede Udvidning ved Grunden af
Kronen let kjendelige Plante fandt jeg i Nærheden af Toppen
af Vulkanerne Irasu (10,0000 og Reventado (9000') med Blomst
og Frugt i Januar.

Uagtet ovenstaaende Fortegnelse kun kan være ufuldstændig,
saa troer jeg dog, at man derefter vil være istand til at kunne
danne sig en nogenledes rigtig Forestilling om den Rolle, som
Gentianeerne spille i Centralamerika i Sammenligning med andre
Lande i denne Verdensdeel, og om del Forhold, hvori de staae til
andre Familier her. Den sydligste Deel af Amerika har kun nogle faa
Arter Gentiana*), og ved Platafloden forekomme to Erythraea lignende
Arter af Zygostigma. Brasilien derimod er et af de Lande, hvor
Gentianeerne udenfor den alpine Region — der maa betragtes som
deres egentlige Hjem — forekomme i störst Mængde, og i denne

*) Gcntiana prostratn, der voxcr ved Masellanstrædct, har en megcl stor Ud-
bicdninjï, da den tillige er kjendt fra det arctiske Amerika, Alperne,
Altai og Klippebjergene. Hooker's Flora antarctica.

57

Henseende vise de en mærkelig Afvigelse fra de andre Familier ,som
ere charakteristiske for den alpine Region, at de ikke tilllige, saaledes
som disse, ere talrige i de koldere tempererte og arctiske Lande,
men derimod i den tempererede Zone og i den hede Zones lavere
Bjergegne, ja tildeels i Havets Niveau. — I Brasilien forekomme
saaledes de fleste Arter af Lisianthus fra Havets Niveau til 4000
Fod, hvilket ogsaa gjelder om de fleste Arter af flere for denne
Flora eiendomraelige Slægter (Dejanira, Schublcria, Schullesia,
Pagæa, Irlbachia). Men i den alpine Region af Andeskjæden i
Nærheden af Æquator, imellem 8000' og 15000', er det, at
denne Familie optræder med et större Antal Arter end noget
andet Sted paa Jorden. Gentiana (Sect. Andicola Gr., Oreophy-
lax Endl.) forekommer her med c. 50 Arter, af hvilke nogle (G.
rupicola, G. cernua, G. Hirculus, G. diffusa) voxe lige paa
Grændsen af Sneelinien (15000'), hvor deres rode gule og blaa
Blomster danne en smuk Modsætning til den hvide Snee. Ifölge
Dr. Jamesons Iagttagelser have Halvdelen af Arterne her rode
Kroner, medens denne Farve er sjelden hos Gentianer i andre
Egne, alle Arter paa Himalaya have saaledes blaa Kroner*). Syn-
ebolanthus, Eudoxia og Leiolharanus tilhore fornemmelig Perus
og Ny-Granadas Holland, medens Guianas Flora ligesom Brasi-
liens frembyder et Exempel paa talrige Gentianeers Forekomst i
den hede Zone paa Steder som næsten ligge i Havets Niveau. For-
uden flere af de samme Slægter, som findes i Brasilien: Schultesia
(6sp.), Lisianthus (8sp.), Irlbachia, ere her nogle, som næsten
udelukkende tilhore denne Deel af Amerikas Fastland, saasom
Apophragma, Tachia, Coutoubea , Voyria. De fleste herhen ho-
vende Arter voxe ved Floder eller i fugtige Skove, medens

*) Hooker Journ. of Bot. v. 2. p. 549. De centralamerikanske Arter af Slæg-
ten Rubia have rode Frugter, medens næsten alle andre Arter af denne
Slægt have mörkebiaa Frugier. Alle Arter af Rubus have rode Frugter.
Skulde den rode Farve være mere fremherskende end andre Steder i
Blomst og Frugt hos Planter, der voxe paa Cordilleren, der i mineralo-
gisk Sammensætning er saa afvigende fra de fleste andre Bjergkjæder?

58

Voyria, der er meget afvigende fra alle andre Gentianeer ved
Mangel paa Chlorophyl og ved sine meget rudimentaire skjæl-
agtige Blade, paa Rodparasiternes Viis kun trives, hvor Jorden
er bedækket med et Lag af halvt oplöste Plantedele, og kun
forekommer i den skyggefulde Urskov. Paa Antillerne er denne
Familie meget sparsomt repræsenteret; kun paa Jamaica er Leian-
thus temmelig talrig og eiendommelig for denne O med Undta-
gelse af L. cuspidatus, som har hjemme i Centralamerika. I
Nordamerika have Gentianeerne noget större Rigdom paa Arter
og Slægter end i Europa. Foruden Gentiana, Pleurogyne og
Erythraea, som det har fælles med Europa, ere her Sabbatia,
Centaurella, Frasera og Lapithea, som udelukkende tilhore
denne Deel af Amerika. Medens Gentianeerne i Sydamerika
forekomme meget sparsomt i den tempererte Zone, forst blive
talrige inden for Vendekredsen og derfra tiltage mod Æquator,
hvor de have deres Maximum, saa forholde de sig ganske an-
derledes i Nordamerika, hvor de forekomme i störst Mængde i
den tempererte Zone og herfra aftage noget i Antal gjennem
Mexico og Centralamarika indtil Nærheden af Æquator, hvor de
atter tiltage. Mexico har neppe mere end 20 Arter, af hvilke
de fleste henhore til Gentiana, dernæst til Hallenia (4 sp,), Voyria
(1 sp.), Lisianthus (Isp.), Exadenus (1 sp.) og 3 egne Slægter:
Eustoma, Gyrandra og Petalostylis. Centralamerika viser i denne
Familie mindre Overeensstemmelse med Mexico end i de fleste
andre Familier. Gentiana synes her at mangle, og de andre
Slægter ere sydamerikanske med Undtagelse af Leianthus, som
tilhorer Jamaica.

59

Tvende Iagttagelser af phosphorisk Lysning hos en
Fisk og en Insektlarve^

meddeelte af
J. Reinhardt.

(i ;\lödet den 18dc Februar 1853.)

1. Astronesthes Fieldii (Val.).

De Fisk, hos hvilke man hidtil har iagttaget en regelmæs-
sig fra bestemte Dele af Legemet udgaaende phosphorisk Lys-
ning, ere endnu saa faa i Tallet, og selve Meddelelserne om sligt et
Phænomen endnu saa sparsomme, at jeg deri troer at finde An-
ledning til at meddele en Iagttagelse om en saadan Lysning hos
en Form, hos hvilken den hidtil ikke kjendtes, Astronesthes Fieldii^
skjöndt Forholdene, under hvilke jeg opdagede denne Egenskab
hos den, ikke tillode nærmere at undersöge de lysende Organer
paa den friske Fisk, og jeg derfor under andre Omstændigheder
maaskee neppe vilde anseet det for passende at offentliggjore
min ufuldstændige Iagttagelse.

Denne lille Fisk, der er udbredt over en betydelig Deel af
Atlanterhavet, synes navnlig at være hyppig i den Strækning af
dette Hav, som ligger mellem Parallelerne af 23 og 6 Grader N. B. ;
jeg har seet flere Exemplarer, der paa forskjellige Reiser indenfor
disse Grændser vare indsamlede til Universitetets zoologiske Sam-
ling, og det er ogsaa indenfor dem, at jeg selv gjentagne Gange har
fanget den paa en Overreise til Brasilien i Sommeren 1850; det
er kun efter Solens Nedgang, at jeg har fundet den i Slæbe-
nættet, og uden at ville drage nogen ubetinget Slutning af denne
maaskee tilfældige Omstændighed, forekommer det mig dog ikke
overflödigt at erindre om, at det forst er til denne Tid, at Ha-

60

vets Overflade begynder at befolkes af de store Sværme af Ptero-
poder Atlanter og de talrige Crustaceforraer, og al det vel kande
være muligt, at Fisken sögte sin Næring blandt disse og om
Dagen fulgte dem ned i en större Dybde. — De fleste Exempla-
rer, jeg har erholdt, vare aldeles mutilerede af Vandets Presning
igennem Nættet, men tvende Gange er det imidlertid lykkedes
mig at fange Fisken levende, og jeg har da seet, at der udstraalede
et meget levende grönligt Lys fra den, der kom og svandt og
kom igjen, men alt i Ôieblikke, og aldeles ophörte, naar Fisken
döde. Da intet af de 2 Exemplarer levede uden ganske faa
Oieblikke efter at være tagne ud af Nættet, og da Lyset ikke
vilde vise sig tydeligt uden i Mörke, var det forst ved at be-
tragte det andet Exemplar, som jeg fik flere Dage efter det
forste, at jeg kom til Vished om, at Lyset udstraalede fra en
Plet paa Panden lidt foran Oinene og derfra ligesom blussede
op langs Ryggen lige hen lil den forste Rygfinne; den övrige
Deel af Fiskens Legeme forblev ganske mörk.

Ved paa Spiritusexemplarer at undersöge den hvidlige Plet,
hvorfra Lyset udbreder sig, finder man, at derber under eller maaskee
rettere i Huden ligger et Cellevæv, der bestaaer af temmelig
store Celler eUer Masker og udfyldes af en tilsyneladende fedt-
agtig Masse; det er sikkerlig dette, der er Udgangspunktet for
det phosphoriske Lys, skjondt jeg rigtignok ikke har kunnet forföige
det, idetmindste ikke som en samlet Masse, udover Oinene, og
det saaledes ikke strækker sig saa langt bagtil, som det phos-
phoriske Lys synes at naae.

2. En Coleopterlarve.

Den anden Iagttagelse, jeg kan meddele, er noget fuld-
stændigere.

Mod Slutningen af mit Ophold i Lagoa Santa i April 1852
blev der en Aften bragt mig en halvanden Tomme lang Insekt-
larve, der udbredte et stærkt Lys af en ganske egen Art; den
var fanget i et Huus just som den kom frem under et i en^

61

Gang liggende Stykke Tommer, og havde allerede Aftenen ifor-
veien viist sig paa samme Sted, men var dengang atter kroben
i Skjul, inden Nogen af de Tilstedeværende kunde beslutte sig
til at tage fat paa den ; den var aldeles ubekjendt for dem af
Landsbyens Indvaanere, til hvilke jeg viste den: men dog er
den neppe saa ganske sjelden i denne Egn af Brasilien; thi jeg
har senere hört af en Dilettant i Zoologien fra Sahara, at han
et Par Gange har fundet den i denne Bye.

Det eiendommelige ved denne Larves Lysning bestaaer navn-
lig i, at der udslraaler to aldeles forskjellige Slags Lys fra den.
Medens nemlig med Undtagelse af Prothorax alle Kroppens övrige
Led paa Rygsiden ere forsynede hvert med tvende lysende Punk-
ter, der straale med et grönligt Lys ligesom det, der findes
hos St. Hansormen og lignende Former, skinner derimod Hove-
det med Undtagelse af Oinene , Folerne og Munddelene ganske
som en lille Glöd med et yderst levende rödglödende Skin, der
danner en paafaldende Modsætning til Kroppens grönlige Lys-
punkter. Det er imidlertid ikke blot ved sin Farve og ved Ste-
det, hvor det har sit Sæde, at dette Lys er mærkværdigt og,
saavidt jeg veed, enestaaende hos Insekterne; det udmærker sig
fremdeles derved, at det synes at være fixt; vel svækkes det af
og til i Styrke, og er saaledes til Exempel undertiden neppe
mærkeligt undertiden meget kjendeligt ved Lampelys, imellem
endog synligt midt om Dagen; men skjöndt jeg havde Larven
levende i to Dage og to Nætter og jevnlig iagttog den, har jeg
dog aldrig seet det rode Skin udslukt, og selv den Vexlen i
Intensitet, som unægtelig Onder Sted, er ikke synderlig iüinefal-
dende, saalænge man betragter Larven i Mörke. I Modsætning
til Hovedets Skin kan derimod det grönlige Lys, som udstraaler
fra Kroppens Led, blegne indtil fuldkommen Forsvinden og atter
blusse op ganske som hos Larapyrerne, og hyppigen seer man
det svinde og slukkes i nogle af Leddene, medens det endnu
lyser klart i de andre; at see det saratidigt udslukt i alle Led-
dene er derimod sjeldnere, og i det hele taget er det stadigere og

62

mere udholdende end de ovennævnte Insekters. Det udstraaler
fra Rygsiden af Ringene bagved og ovenfor Lufthullerne, men
synes dog ilike at staae i noget nödvendigt Forhold til disse;
thi det findes ogsaa paa Kropled, der mangle Lufthuller, f. Ex.
Metathorax og den bageste Bagkropring 5 Lyspunkterne ere af
Störreise som el lille Knappenaalshoved, og deres Skin er saa
stærkt, at det skinner igjennem paa Bugsiden; naar det slukkes,
seer man intet Særdeles ved det Sted, hvorfra det kom; det er
ikke, saaledes som de lysende Pletter paa Thorax hos de ly-
sende Elaterer, skarpt begrændset eller i det hele udmærket ved
et særegent Udseende; da jeg endelig lagde Larven i Brændeviin
udsluktes forst det rode og derpaa det grönne Lys.

Da jeg forgjæves har sögt efter Angivelser om en slig Larve
i de entomologiske Haandböger og ligesaa lidt finder den om-
talt i Ehrenbergs bekjendte Afhandling om Havets Lysning, der
dog er udarbeidet med en saa særdeles udbredt Kjendskab til
alle bekjendte Phosphorescens-Phænomener, troer jeg vel at
turde antage, at dens eiendommelige Lysning hidtil har været
Zoologerne i Almindelighed ubekjcndt; imidlertid synes der dog
allerede at foreligge en kort Angivelse om den , der i Hoved-
sagen skildrer dens Lysning ganske rigtigt, om den end ingen
tilstrækkelig Oplysning giver om selve det lysende Dyrs Natur;
i sine Reiser beretter nemlig Azara i Paraguay at have seet en
„Orm af henved 2 Tommers Længde, hvis Hoved om IS'atten
lyser som et gloende Kul , og som desuden langs Kroppen paa
hver Side har en Række Huller, der ligne Öine, og fra hvilke
der udstraaler et svagere guligt Lys"*}. I Hovedsagen stemmer
denne Beskrivelse saa ganske med min Iagttagelse, at den lille
Afvigelse i Azaras Beretning Qal det skulde være selve jjHul-
1erne" paa Kroppen, der lyste) vist tor antages at beroe paa
en mindre opmærksom ündersügelse, og jeg mener derfor, at
der ikke kan være synderlig Tvivl om, at den paraguayske „Orm'

*) Azara, F. voyages dans l'Amérique iiiéridioiiale T. I. p. 214.

63

er identisk eller ialfald nærbeslægtet med den Larve , jeg har
erholdt i Minas.

Det er utvivlsomt, at denne Larve er en Coleopterlarve,
men hvad for et Slags Insekt den udvikler sig til. er jeg ikke
istand til at angive; det synes rimeligt, at dens stærke Lys-
ning ikke ganske ophorer med Larvetilstanden, selv om den
mere eller mindre modificeres i et senere Stadium, og man
sknlde derfor vente, at denne Egenskab kunne hjælpe til at
udfinde det fuldkomne Insekt; men skjöndt jeg gjcnnem alle
Aarstider har iagttaget og efter en temmelig stor Maalestok ind-
samlet Insektfaunaen i den Deel af Brasilien , hvor Larven har
hjemme, er det dog aldrig lykkedes mig at træffe andre lysende
Coleopterer der end Elalerer og Lampyrer; med den forstnævnte
Families Larver har den her omtalte imidlertid ingen Lighed;
med Lampyridelarverne har den unægtelig adskillige Træk til-
fælles og synes i det hele taget at vise nærmere Slægtskab til disse
end til nogen anden mig bekjendt Larveform 5 men som man vil
see af nedenstaaende Beskrivelse, afviger den dog tillige i væsent-
lige Punkter fra enhver af de til Familiens trende Hovedslægter
svarende Larveformer, og det bliver derfor ogsaa endnu tvivlsomt
om det fuldkomne Insekt virkelig henhorer til Lampyriderne.
Beskrivelse.
Det Exemplar, som jeg har erholdt af denne Larve, var
lidt mindre end Azaras og havde en Længde af 40 Millim., me-
dens Breden omtrent udgjorde 5 Millim. Legemet er fladtrykt, dog
saaledes , at Rygfladen er svagt hvælvet og ved en Kant skildt
fra den fladere Bugside ; over hele Kroppen findes spredte Haar,
der imidlertid ere sparsommere paa Rygsiden end paa Bugsiden
og navnlig langs Kanten mellem begge, hvor de staae tæt nok
til næsten at give denne Deel et laadent Udseende. Farven er
ovenpaa smudsig rodbrun, nedenunder gulighvid.

Hovedet er hornagtigt og bæres nogenlunde horizontalt frem-
strakt uden at kunne trækkes ind og skjules under det forste
Brystled; rundt omkring det lober en skarp Fold, der giver dets

64

forreste Deel Udseende af at rage ud af den bageste ligesom af
en Skede, og skjuler Indledningen af de underste Munddele.

Paa hver Side findes der kun et men temmeligt stort Öt<?,
som sidder ubetydeligt foran den ovenomtalte Fold og vender
mod Siden og noget fortil ; foran for dette ere Folehornene ind-
leddede, der bestaae af 4 Led, af hvilke det yderste dog er
meget kort og tillige meget tyndere end det forangaaende.

Munddelenes Beskaffenhed synes at vise, at Larven er et
Rovdyr, hvad ogsaa stemmer med den natlige Levemaade, den
lader til at füre. De stærkt krummede h'indbakker ere tykke
ved Roden, men aftyndes hurtigen ud imod Enden uden dog al
ende i en fiin Spidse, paa deres indadvendende Rand bære de
en lille Knude eller stump Tand, og naar de ere lukkede sam-
men, krydse deres Spidser sig. Mellem Kindbakkerne findes en
lille Overlæbe^ der neppe er stor nok til at udfylde hele Rummet
mellem dem og let kan oversees; dens Yderrand er i Midten
forsynet med et lille Indsnit. De nederste Munddele, h'jæberne
og Vnderlæhen^ ere sammenvoxede med deres overordentlig ud-
viklede Grundled til en stor Plade, i hvilken kun tvende dybe
Furer betegne Grændsen mellem Læben og Kjæberne; fra denne
Plades forreste Rand udgaae længst ud mod Siden EjcBbepalpcrne^
der ere cylindriske, korte i Forhold til deres betydelige Tykkelse
og bestaae af 4 Led, af hvilke det sidste ender med en svagt
hvælvet hudagtig og blöd Flade, hvis hvidlige Farve stikker stærkt
af mod Palpens övrige brune Deel. Tæt indenfor disse findes
den lille toleddede Kjæbeflig, der næsten skjules af de liere Gange
stürre Palper, og i Midten endelig en Deel, som forekommer mig
rettest at tydes som Tungen: den er smallest ved sit Udspring,
bliver bredere henimod Stedet, hvor de toleddede Tungcpalpcr
ere indföiede, og rager endelig frem mellem disse med en lille
triangulær Forlængelse, der i Spidsen bærer to Börster.

Kroppens Led ere 12 i Tallet foruden den hornagtige Anus,
der rager frem som et trettende Led ; de ere haarde og horn-
agtige, kun Undersiden af Bryststykket og navnlig af Metathorax

65

er tildeels blöd og hudagtig; det forreste Brystled er længere
end de tvende andre og paa Bugsiden fortil forsynet med et
dybt Vformigt Indsnit, i hvilket næsten hele Undersiden af Ho-
vedet ligger ubedækket og synlig, medens paa Rygsiden Ho-
vedets bageste Deel bedækkes af Prothorax. Benene ere lange
og kraftigen udviklede, hvorfor ogsaa Larvens Bevægelser ere
forholdsviis hurtige. Hofteleddet er rettet skraat indad og bag-
til og ligger tæt til Kroppen; Hofteringen er cylindrisk, temmelig
lang og bevægelig forbundet med Laaret, der vel er tykkere
men ikke længere end Skinnebenet; Foden endelig dannes
af en eneste lang meget spids, men kun lidet krummet
Klo. Af Bagkroppens Led ere de forste fire næsten ligelange,
men kjendelig kortere end de 5 sidste, der atter kun differere
ubetydeligt indbyrdes; paa de 8 forste Led er Bugsiden ved fire
Furer deelt i fem Partier, et bredere i Midten og tvende smal-
lere paa hver Side, eller, om man vil, Bugsiden af disse Bag-
kropled dækkes ikke som Rygsiden af et eneste men af 5 Horn-
skjolde. AandehuUerne ere 9 i Tallet paa hver Side, det forreste
sidder paa Undersiden af Mesothorax tæt ved dette Leds for-
reste Rand, de övrige 8 paa Bagkroppens 8 forste Led, hvor
de ere anbragte i Rygskjoldet umiddelbart nedenunder den Kant,
hvormed dette böier sig om paa Bugsiden.

66

Meddelelse om Fundet af et Uroxeskelel

af

Adjunct P. Lorenzen-

(Uddrag af et Brev til Professor Steenstrup, der i Modet den 21 December
foreviste flere Partier af dette Skelet og tilföiede, at han haabede inden
Ian«: Tid al kunne vise det fuld opstillet, da Ur. Lorenzen i Erkjendelse
af den langt större Betydning et saa fuldstændigt Skelet vilde have for
zoologiske Studier, naar det blev opstillet i et af Hovedstadens Museer
ved Siden af de övrige dermed beslægtede Gjenstandc, velvilligen har
overladt det til Universitetets zoologiske Museum.)

I Nærheden af Sorö ved Sloldiolihusene, mellem Bjernede
Kirke og Bjernede Skov, er der i Begyndelsen af Juli d. A.
gjort et Fund, der vil afgive et værdifuldt Bidrag til Kundskaben
om vore tidligere Pattedyr. En Huusmand, Hans Ibsen, bragte
mig en Dag 2 Hvirvelbeen og 2 Ribbeen, som han havde fundet
i en Torvemose. Jeg formodede strax, at de maatte tilhore et
större Dyr af Oxeslægten, og tog, saasnart mine Forretninger
tillode det, ud til Findestedet, hvor jeg var saa heldig paa een
Dag al opgrave et næsten complet Skelet af et ungt Dyr af Bos
urus Linn. Knoklerne fandtes under et Torvlag af 6 — 7 Alens
Mægtighed, nedsænkede i blaaligt Leer, og laae endnu omtrent i den
Orden, som de have havt i Dyrets levende Live. Udgravningen
havde mange Vanskeligheder j Stedet er meget vandrigt og Gra-
ven maatte tommes ved Haandkraft, da der ingen Molle eller
Snegl var at faae i Nærheden. Paa Grund af mine Forretninger
maatte jeg derpaa i nogen Tid udsætte Udgravningen , og kunde
forst i Slutningen af Juli atter tage ud til Findestedet, hvor jeg

67

vel fandt liere mindre Knokler, men snart atter maatte afbryde
Udgravningen paa Grund af den stærke Tilströmning af Vand.
De Knokler, jeg er kommen i Besiddelse af, ere folgende:

Hovedskallen, tilligemed Underkjæben. Den er complet og
har alle Kindtænder, kun Fortænderne mangle;

alle Halshvirvler; 13 Ryghvirvler; 6 Lendehvirvjer; 5 Bæk-
kenhvirvler; 13 Par Ribbeen tilligemed flere Brudstykker af Rib-
beensbruskene ;

begge Skulderblade; det höire Forbeen er næsten com-
plet; det mangler 2 Been i Haandroden. Det venstre Forbeen
mangler det överste Led af den höire Finger og Albuebenet,
dog har jeg fundet det överste Stykke af Olecranon, og den
manglende Deel vil vel kunne findes ved senere Eftersögning.
Bækkenet er complet. Af det hiiire Bagbeen har jeg fundet
Laarbenet, Knæskallen, Skinnebenet, Fodrodsknoklerne, Mellem-
foden, 2 Led af den höire Taa og 1 Led af den venstre. Det
venstre Bagbeen mangler.

Vel mangler der saaledes endnu flere vigtige Dele af Ske-
lettet, men der er vel Grund til at antage, at det Manglende vil
kunne findes. Af Fortegnelsen over de fundne Knokler sees, at
det fornemlig er Knokler af Skelettets venstre Side, der mangle.
Da Udgravningen maatte standses, var den Deel af Torvlaget,
der har bedækket den venstre Side endnu ikke bortskaffet, og
naar dette skeer, vil, efter Beliggenheden af de övrige Knokler
at domme, de fleste af de nu manglende rimeligviis bringes
tilveie.

Professor Nilsson i Lund har i „Skandinavisk Fauna, Dägg-
djuren." 1847. S. 541 — 42 — 43 anfört Maal saavel af enkelte
Knokler, som af et heelt Uroxeskelet, erhvervet fra en Torve-
mose i Skaane og opstillet i Lunds Museum. For Sammenlig-
ningens Skyld anforer jeg Maalene af det ved Sorö fundne Ske-
let jcvnlöbende med de af Nilsson meddeelte, og for at lette
Oversigten har jeg reduceret det af ham brugte svenske Maal
til det danske.

68

Skelettets Længde fra den forreste Rand af Mcl-
lemkjæbebenene til den bageste Rand af Sæ-
debenene

tloJden over Forbenene

Hovedskallens Længde fra den forreste Rand af
Mellemkjæbebenene li! Nakkekammen

Afstanden mellem den forreste Flade af Horn-
stæglens Rod og den forreste Rand af Mel-
lemkjæbebene

Afstanden fra Öiehulens forreste Rand (il do

Afstanden fra Öiehulens bageste Rand til Horn-
stæglens Rod

Hornstæglens concave Side

— convexe

Underkjæbens Længde fra Vinkelen til Spidsen...

Pandens Brede mellem Hornstæglerne

— — — Öiehulerne

Afstanden mellem Mellemkjæbebenenes överste Ender

— — Öreaabningerne

— — Hornstæglspidserne

Længden af Hvirveltornen paa den

1ste Ryghvirvel

— — — — 2den

— — — — 8die

— — — _ 4de —

— — — _ 5te —
(Maalingerne ere foretagne fra den överste Flade

af Hvirvlernes Tverlorne).

Længden af Skulderbladet

Bredden af samme foroven

Længden af Overarmsbcnet

— Spolebenet

— Alhuebenet

— Mcllemhaandsbenet

— Rækkenet

— Laarknoklen

— Skinnebenet

— Mellemfoden

Det

soianske

Det lundske

Skelet.

Skulet.

Fod.

Tom.

Lill.

Fod.

Tom.

lin

9

II

C.ll

»

„

5

5

()

C. 6

II

"

2

2

6

o

2

10

1

11

8

2

II

.V

1

2

6

1

2

6

II

6

4

II

6

1

4

6

1

4

9

]

10

6

2

II

7

1

6

3

1

6

11

II

11

»

/'

u

n

II

10

(/

1,

II

11

II

S

2

II

3

,1

II

10

10

II

11

8

2

8

6

2

2

6

II

11

II

„

II

II

II

11

i)

"

n

II

J

II

II

II

II

1,

II

11

9

II

»

II

II

11

w

II

»

II

1

5

9

1

6

il

w

il

8

II

II

4

1

1

(5

1

1

3

1

2

II

I

1

7

1

6

6

1

6

5

II

10

II

-/

9

5

1

11

II

2

„

II

J

6

II

1

6

II

1

4

6

1

4

7

1'

11

.S

II

10

5

Irykt i Bianco l.unos Bogtiykkcn.

Videnskabelige Meddelelser

fra

deu naturhistoriske Forening i Kjöbenhavn.

1853, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. JYp, 3 — 4»

Notitser til Grönlands Ornitholome

o
af

J, Rcinliardt.
(Meddeelle i Modet d. 21de Dec. 1853.)

1 de Aar, der ere forlöbnc siden de sidste F'orlegnelser over
de i Grönland forekommende Fugle publiceredes*}, have de fort-
satte Indsamlinger der i Landet skaffet ikke faa Arter lilveie, som
ikke vides at være trufne der tidligere. En stor Deel af disse
cre til forskjellige Tider indsendte til det Kongelige naturhisto-
riske Museum, fornemlig af Ur. Capitain C. HolboU^ der i den
lange Aarrække, han har tilbragt i Grönland, stadigen er ved-
blevet at give Museet Beviser paa sin Interesse for dets Samlin-
ger; de övrige har Hr. Apotheker S. Steenberg erholdt tilsendte
fra Sydgrönland og velvilligen overladt mig til Undersogelse og
Bestemmelse. Jeg har saaledes havt Leilighcd til at kunne
undersöge, saavidt jeg veed, alle disse i de senere Aar tilkomne
Arter, og jeg troer ikke at kunne gjöre bedre Brug af denne
heldige Omstændighed end ved her at meddele en samlet Over-

*) C. Holhöll, Ornithologiske Bidrag til den «jionlandske Fauna, i Kröyers
naturh. Tidsskrift 4 B. Kbhvn. 1842—43. S. 361 ; samt den tydskc Over-
sættelse af denne Afliandling: Ornilhol. Beilrag zur Fauna Grünlands
von Carl Holböll; nberselzl und mit einen Anhang versehen von J.H.Paulsen,
Leipzig lSi6, i hvilken Oversætteren i Noter har tillöiet et Par Arter, der
ere fundne i Grönland efter Publicationen af Original-Afhandllngen.

1

to

sigt over dom; tlii maa dot end for de Oeste af disse Arters
Vedkommende indrommos, at de i Grönland skudte Individer
neppe kunne betragtes uden som veirslagne Fugle, saa liörcr
dog selv Kundskaben om slige sjeldne Gjæsters Forekomst med
til at fuldstændiggjore Billedet af et Lands Fugleverden, og med
Hensyn til enkelte af Arterne turde det desuden være et Spörgs-
maal, om de ikke, uden just aarligen at indfinde sig i Grönland,
dog forekomme der oftere end de hidtil bckjendte Tilfælde lade
formode, og hyppigt nok til at have en vis Ret til at optages i
Landels Fauna; dette Spörgsmaal kan naturligviis kun afgjöres
ad Erfaringens Vei, og heri ligger da en Grund mere til at samle
og bevare Exemplernc paa den sporadiske Forekomst i Grönland
af saadanne Fuglearter, der ikke regelmæssigen besöge Landet.
For tillige at give en Oversigt over de nye tilkomne Arters
geographiske Udbredning, synes det passende at fordele dem i
trende Rubrikker, eftersom de ere komne til Grönland fra Europa,
eller egentlig tilhore Nordamerika, eller endelig cre saadanne, der
forekomme i begge Hemisphærer.

A. E uropæiskc Arter.

1. Mo ta c il la alba Linn.

Det er, saavidt jeg vecd , hidtil kun en eneste Gang, al
denne Fugl er truffet i Grönland, idet Hr. Capilain Ilolböll har
erholdt en gammel Hun i Sommerdragt, som han i 1819 vel-
villigen har skjænket til Museet; da Fuglen imidlertid er temme-
lig hyppig paa Island selv i den nordligste Deel af Landcl, har
dens tilfældige Forekomst i Sydgrönland ikke noget særdeles Paa-
faldende ved sig.

2. S turnus vulgaris Linn.

lir. Capilain Ilolböll har i 1851 indsendt til Museet en
yngre Fugl af denne Arl, forinodenllig en Hun; det er det eneste
Exemplar, som vides al viere iagtlagel i Grönland, og da SUeren

71

eflor Fal)or allerede mangler i Island, lean det kun langvcisfra
være forslaact (il Kysten af Grönland,

3. Haematopus os tral eg us Linn.

Tvende Individer i Sommerdragt cre til forstjellige Tider
indsendte til dot Kongelige Museum fra Grönland; det ene blev
i 1847 indsendt fra Juliancliaabs Distrikt; det andet, som Capi-
tain Ilolhöll i 1351 Iiar foræret til Museet, er sandsynligviis fra
Colonien Godtliaal); da Fuglen er Standfugl paa Island, er det
vel ikke usandsynligt, at den ogsaa i Fremtiden sporadisk vil
træffes i det sydligste Grönland.

4. Or ty go metra er ex (Linn.)

Da denne Art i Skandinavien gaacr op over Polarcirkelen,
kunde den for den gcographiske Bredes Skyld gjerne fore-
komme i Sydgrönland; dens Udbredningszonc falder imidlertid
langt üstligerej den forekommer vel endnu paa Færoerne, men
mangler allerede i Island, og det er derfor paafaldende nok, at
Capitain Holbüll ved Godthaab har truflet et Individ af denne
maadcligt flyvende Fugl saa langt Vesten for dens Hjem; det
særdeles smukke Exemplar, en gammel Hun, har han i 1851
skjænket til det Kongelige Museum, og jeg skulde derfor for-
mode, at det er skudt Aaret iforveien.

5. Ana s penelop c Li nn.

Det forste Beviis for denne Arts Forekomst i Grönland
skyldes lir. Capitain Ilolböll, som i 1851 indsendte en ung Han
til Museet; senere har jeg endvidere seet tvende andre Exem-
plarer, ligeledes unge Hanner, der ogsaa vare skudte i Sydgrön-
land, og da Arten ruger paa Island, er det ikke usandsynligt, at
den fremtidigen af og til vil iagttages i Grönland ligesom Kri-
kanden og Spidsanden.

1*

n

ß. Nordamerikanske Arter.

i. Sylvicola virens (G m cl.)

Et Exemplar af denne Fugl er i 1853 skudt ved Julianciiaab
og indsendt til Hr. Apotheker Steenberg, som alter veivilligen
har skjænket det til det Kongelige Museum. Richardson har ikke
truffet denne Art i Pclslandene, og efter Audubon gaaer den paa
Sommertrækket ikke hoierc op end til Ncwfoundlandj den er
saaledes i Grönland truffet omtrent 10° norden for sin Udbred-
ningszone. Jeg har havt Leilighed til at sammenligne det gron-
landske Exemplar med et fra Mexico og fundet dem ganske over-
eensstemmende.

2. Sylvicola parus (Wil s.)

Hr. Capitain Holböll har til Museet indsendt en lille Sylvi-
cola, som var skudt ved Kolonien Frederikshaab den IGdc Oct.
184Ô. Exemplarel, der allerede var halvraadent, da det kom i
hans Hænder, er rigtignok saa slet, at Bestemmelsen vanskelig-
gjöres derved, men jeg troer dog med nogenlunde Sikkerhed at
kunne henföre det til Wilsons Sylvia autuiimalis ^ der efter Au-
dubon*) ikke er andet end den unge Fugl af samme Forfatters
Sylvia parus. Museets Exemplar stemmer i det Va'sentlige med
Wilsons Beskrivelse og Afbildning**), kun er Ryggens grönne
Grundfarve mere smudsig brunlig-olivengrön, og de mörke Skaft-
streger mindre iöinefaldendc end Tilfældet er paa Afbildningen af
Sylvia autumnalis i American Oniitho'ogy; da imidlertid Coio-
reringen hos Wilson ikke saa sjeldent lader Noget tilbage al
(Jnske, troer jeg ikke, at den omtalte Forskjel bor have stor
Vægtj Audubons Afbildning af den unge Sylvicola parus***) har
jeg ingen Leilighed havt til at sammenligne. Da denne Art er
en sydligere Fugl end forrige og navnligen tilhorer Mellemslaterne,

*) Audubon, Synopsis of the birds of North America, p. 53.
«*) Wilson, Amer. Ornilh. Vol. Ill p. 65 lab. 23 üg. 4.
***) Audtilwn, the l)irds of America, pi. liXXXVIW.

73

har den ved at forvilde sig til Grönland fjernet sig endnu mere
end denne fra sil Hjem.

3. Sylvicola striata (G me I.)

Et Hr. Apotheker Steenberg tilhörendc Exemplar, som i
Sommeren 1853 er skudt ved Kolonien Godtliaab, er det eneste,
der hidtil vides at være truffet i Grönland; da Richardson imid-
lertid har iagttaget den o:n Sommeren ved Cumberland House,
og da den efter Audubon ruger i Labradorlandene, kan det vel
xære, at den nu og da gjæster Sydgrönlands Kyst.

4. Trichas Philadelphia (Wil s.)

Til denne Art mener jeg at kunne hcnföre en lille Fugl, som
i 1846 fr bleven indsendt til Museet fra Kolonien Fiskenæsset,
og af hvilken der atter i 1853 ved Julianehaab er blevet skudt
et Exemplar, som uden at præpareres blev torret med Kjöd og
Been og i denne Stand indsendt til Hr. Apotheker Steenberg,
der alter havde den Velvillie at overlade Museet det. Begge de
grünlandske Exemplarer stemme nöie overeens indbyrdes, og
svare til Beskrivelserne af Hannerne af ovennævnte Art med Und-
tagelse af, at Kanterne paa Brystets sorte Fjær ikke cre hvide
men graae, saa at der tremkommcr alternerende sorte og lyse-
graae Baand istedetfor sorte og hvide; Forskjcllen er imidlertid
paa ingen Maadc större end at den vel kan være en Folge at
forskjellig Alder.

5. Turdus minor Gmel.
(T. Swainsonii Gab.)
Et Exemplar af denne Art er i Juni 1845 skudt ved Ama-
raglik i Godthaabs Distrikt, og foræret til Museet af Capitain
Holböll.

6. Tyrannula pu sil la Swains.

I Sommeren 1853 blev der i Godlhaab Distrikt skudt og
til Apotheker Steenberg indsendt tvende Exemplarer af en lille
Fluesnapper, som jeg troer at kunne henföre til ovennævnte af

74

Ricliardsoii i Pclslandcne opdagede Art, og som ialfald kommer
deimc langt nærmere end nogen af de andre nærstaaende Former,
saasom T. querula, virens, Traillii og lignende. Da imidlertid
de tvende grönlandske Excmplarer paa visse Steder af Legemet
frembyde en Farvenuance, der ikke ganske nüiagtig svarer til
Svvainsons Angivelser*), og der ogsaa lin'dcs en ringe Forskjel
i Vingens Længde, anseer jeg det dog for rigtigst at meddele en
kort Beskrivelse af den.

Farven er paa Rygsiden lys olivengrün, paa lîugsiden svo\l-
guul, dog med en stærk Indblanding afGraagrönt paa Undersiden
af Halsen, en Deel af Rrystet og Kroppens Sider; Öiet omgives
af en smal blegguul Ring, derimod mangler Panden den smalle
gule Indfatning, som Swainson omtaler i sin Beskrivelse; Vingens
smaae Dækfjær have Ryggens Farve, de store Dækfjær og Sving-
fjærene ere olivenbrune; Yderranden og Spidserne af Rem. cubi-
tales ere hvidliggule, og tvende Baand af samme Farve lobe
skraat over Vingen, det ene over den forste Rad af de smaae
Dækfjær, det andet over Spidserne af de store Tectrices cubitales.
Halen er svagt indskaaren, olivenbrun og ganske uden Pletter.
Overnæbbet er hornbrunt, Undernæbbet guulagtigt. Benene sorte-
brune. Den trcdie Svingfjær er længst, dog kun nep|)e mærkelig
længere end den fjerde, der atter er lidt længere end den anden;
den forste endelig lidt kortere end den sjette; det indbyrdes
Længdeforhold af Remiges primores er altsaa ganske saaledcs,
som Swainson angiver det for sin Art, og det samme gjælder om
Forholdet mellem Længden af Svingfjærene af forste og anden
Orden, idet de forste, naar Vingen lægges sammen, rage 15
Millimetre ud over de sidste. I Henseende til den foldede Vinges
Længde overgaaer derimod de grönlandske Exemplare i det mindste
det Individ af T. pusilla, hvis Maal Swainson meddeler, og heller
ikke kan det nægtes, at de jo have et lidt storrcNæb; jeg troer

*) Richardson, Fauna borcali-amcricana l'art If, llie birds, p. 144 tab. 46
' fif,'. 1 og p. 499 App. 2.

75

imidlertid del vilde være at tillægge disse Afvigelser for stor Be-
tydning, hvis man dcrpaa vilde grunde en Artsforskjel, navnlig saa-
længc der ikke kan anstilles en umiddelbar Sammenligning med
autentiske Exemplarer af Swainsons Art, og saalænge der kun
foreligger Maal af et eneste Individ af denne.

Jeg vedfoier nogle Maal af den grönlandske Fugl og ved
Siden af disse Swainsons tilsvarende Maal af T, pusilla, hvilke
jeg for at lette Sammenligningen har overfort fra engelske Tommer

og Linier til Millimetre.

Swainsons Exempl,

Totallængde 134 Mill.*) 137 Mill.

Næbbet maalt til Mundvigen . . 15 — 12å —

Næbbet maalt til Panden ... 11 — 9^ —

den sammenlagte Vinge ... 63 — 61 —

Fodroden 16 — 15 —

Mellemtaaen med Klo .... 13i —

Mellemtaaen uden Klo .... 9 — 9 —

7. Vireosylvia olivacea (Linn.)
Museet har i 1844 faact et Exemplar af denne Art tilsendt
fra Grönland tilligemed et Par andre der i Landet sjeldne Fugle,
men besynderligt nok uden nogen Oplysning om fra hvem eller
fra hvad Sted den er indsendt. Arten gaaer efter Richardson i
Nordamerika op til den 55de Bredegrad,

8. Pie us varius Linn.
Et Individ af denne Art, en udvoxen Hun, fandtes 1815 i
July Maaned dodt paa Stranden i Julianchaabs Distrikt og blev
af Captain Holbüll foræret til det Kongelige Museum. Det er,
hvis jeg ei feiler meget, det forste Exempel paa en Spette, der
bar forvildet sig til det al egentlig Trævegetation savnende Grön-
land, og Omstændighederne, hvorunder det fandtes, synes at

■•) Dette Mani er ikke ganske paaiideligl, da Skindet var yderst slet præ-
pareret, og Fuglen ved Udstopningen limeligviis er bleven lidt kortere,
end den skulde være.

76

vise, hvorlidct den har forraaact at finde Næring der, medens
denne Art om Sommeren regelmæssig opholder sig i Nordamerika
paa en Brede, der er fuldkommen ligesaa nordlig som Kolonien
Julianehaabs (henimod 61°).

9. Trin g a pec torali s Bo nap.
Et Exemplar af denne Art, som Capitain Ilolbüll i 1851
indsendte til Museet, er det eneste, der vides at være truffet i
Grönland; og dette maa vistnok ansees for et tilfældigen derhen
forslaaet Individ, da Artens Nordgrændse i de forenede Slater,
efter de nordamerikanske Faunister omtrent falder ved den 45de
Grad N.B.

10. Podiceps Holböllii Rhdt n. sp.
Det Kongelige Museeum har til forskjellige Tider modtaget
tvende Exemplarer af en mærkelig Podiceps fra Grönland; det
ene er en Fugl i Vinterdragt, som i 1851 indsendtes fra Nenor-
talik i Julianehaabs Distrikt, det andet er en ung Fugl i Som-
merdragt, som i November 1839 blev skudt i samme Distrikt,
og utvivlsomt er det samme Individ, som Capitain Holböll i sin
ovenfor citerede Afhandling opforer paa Listen over de grön-
landske Fugle under Navn af Podiceps rubricollis*). Skjöndt det
nu er sikkert nok, at den grönlandske Podiceps slaaer den oven-
nævnte Art yderst nær, lager jeg dog ikke i Betænkning efter omhyg-
geligt at have sammenlignet den med et stort Antal Exemplarer af
denne, at sondre den som en egen Art, der udmærker sig ved noget
betydeligere Störreise, ved stürre Fodder og navnlig ved et paafal-
dendc længere Næb, hvilket sidste desuden i Formen afviger noget fra
det hos P. rubricollis, idet det er forholdsviis lavere ved Roden,

*) Hr. Capitain Holböll har i Listen forsynet den med det Mærke, hvormed
han betegner saadanne Arier, som han ci selv har sect i Grönland, men
har optaget efter Fabricius's Fauna grocniandica eller efter de ornitho-
logiske Notitser i Indledningen til min al'dödeFaders lehthyologisUe Bidrag
til den grönlandske Fauna; dette er imidlertid en lille Unöiagtighed; den
omtalte Fugl er forst fundet i Grönland 2 Aar efter at min Kaders Alliand-
linf; var publiceret, og i Fauna grocniandica nævnes i det hele aldeles ingen
i'odiceps.

77

og forül ikke tilspidses fuldt saa meget og saa hurtigt, saa at
det derved faaer et mere langstrakt Udseende. I Henseende til
sin Farvedragt stemmer den nye Art i det hele noie med P. rubri-
collis, idetmindste hvad Vinterdragten og den unge Fugls Dragt
angaaer, men den frembyder dog selv i sin Farve et Særkjende
deri, at Mngens Cubitalrand ikke er hvid som hos P. rubricollis,
end ikke hos den unge Fugl, men besat med Fjedre af samme
graabrune Farve som Vingens övrige Dækfjær.

Hvorvidt denne Fugl kun tilfældigen har forvildet sig til
Grönland eller hyppigere forekommer der, er det vel vanskeligt
at have nogen bestemt Mening om; imidlertid maa jeg dog be-
mærke, at jeg har Grund til at antage, at idetmindste et Par
Exemplarer foruden de her omtalte i de senere Aar ere ned-
sendte derfra; ialfald kan det vel ansees for sandsynligt, at
denne Art kommer til Grönland fra Nordamerika, og da der jo
iforveien allerede gives saa mange Exempler paa, hvorledes yderst
nærstaaende Arter vicarierc for hinanden i Nordamerika og Eu-
ropa og tidligere ofte ere blevne anseete for identiske, ligger den
Formodning nær, at den her beskrevne er de nordamerikanske
Faunisters Podiceps rubricollis. Jeg har ikke Materiale til at
löse denne Tvivl ved umiddelbar Sammenligning, men maa dog be-
mærke, at Audubons Udtryk*): ,, edges of wings white" og de
Maal , han anförer, gjöre det rimeligt, at han snarere har havt
den ægte rubricollis end den her beskrevne Art for sig, og at
denne sidsle altsaa hidtil er bioven oversect.

P.HolböIlii P.HoIböIIii P. lubricollis
Av.jun. h. aest. h.hyein. lem.

Næbbet maalt fra Panden til Spidsen 49
Næbbet maalt fra Mundvigen .

Fodroden

Ydertaaen

Den sammenlagte Vinge

49

49

40

(36

66

52

02

63

51

SI

82

70

199

«* >

171

*) Ornith. Biography, Vol. III, p. 617.
**} Delle Maal kan ei angives, da Svin^fjærene ikke endnu vare fuldt ud-
voxede efter Fældningen, dengang Fuglen blev skudt.

78

11. Anas ca ro 1 i II c 11 sis G m cl.

Demie Arts Forekomst i Grünland er allerede omtalt i dette
Tidsskrifts Corrige Aargang S. 122 og det er derfor for dens
Vedkommende tilstra'kkeligt at henvise til den der gjorte Be-
mærkning.

12. Lams affinis Rlidt. ii. s p.?

1 Aaret 1851 har del Kongelige Museum fra Nenorlalik i
Julianehaaijs Distrikt modtaget en mærkelig, til Gruppen Glaueus
Bruch henhörcnde Maage, som formodentlig lilfældigen har forvildet
sig til Grönlands Kyster; det er en udfarvet Fugl, der allerede
har faaet Vinterdragtens spættede Hoved, men dog ikke ganske
har fuldendt sin Fældning, idet de tre forste Svingfjær endnu
ikke ere skiftede. I sin Dragt viser den særdeles megen Lighed
med Larus argentatus ^ men Ryggen og Vingerne have en paafal-
dende mörkere, graablaa Farve, der endog er kjendelig dybere
end hos Lams tridaclylus ; fremdeles er Hovedet og Halsen tæt-
tere og mörkere plettet end det synes nogensinde at være Til-
fældet hos den forstnævnte Art. Svingfjærene ligne i Hovedsagen
dem hos L. argentatus; den forste er brunligsort"^) i den storste
Deel af sin Længde med Undtagelse af et ganske lille skiferfarvet
Stykke paa Inderfanen nærmest Roden, og ender med en to
Tommer lang hvid Spidse, der atter lidt foran Fjærens Ende er
forsynet med et smalt sort Tverbaand ; paa den anden Svingfjær
udbreder den skifergraa Plet paa Inderfanen sig noget mere, og
Fjæren har vel en hvid Spidse, men mangler den runde Plet af
samme Farve, som hos L. argentatus findes |taa Inderfanen af
denne Fjær lidt foran for Spidsen ; ogsaa de övrige Svingfjær
have hvide Spidser, men den graablaa Farve, som allerede paa
den anden Svingfjær begyndte at vise sig ogsaa paa Yderfaiicii,

*) I)c tic forste Svingljæis l)riinü<^sortc Farve er l'or cii stor Deel kun cti
Fülffc af Afblegning og vil paa do nye iidvoxcnde FjaM- være dybere og
renere.

79

iidhredor sig paa disse stedse mere og more, indtil endelig paa
den sjette Svingfjær den sorte Farve er indskrænket til et smalt
Tverbaand lige foran den hvide Spidse. Ogsaa Skulderfjærene
have hvide Spidser. Föddcrne synes at have været af samme
Farve som hos L. argentatus, og Næbbet er guult med en levende
rod Plet foran Undernæbbets V'inkel , og en svagere Tinle af
samme Farve paa Overnæbbet foran Næseborene, der ligesom er
en Fortsættelse af Undernæbbets Plet.

I Störreise er den kjendelig mindre end den gamle Uarus
argentatus og stemmer i saa Henseende omtrentlig med denne
Arts unge Fugle; men med denne Störreise har den et Næb, der
er kjendeligt storre, höiere og idethele kraftigere bygget end Til-
fældet er hos den unge argentatus.

Totallængde 520 Mill.

den foldede Vinges Længde 420 —

Afstand fra Panden til Næbspidsen ... 48 —

— - Mundvigen til Næbspidsen . . 74 —

Næbbets Höide over Undernæbbets Vinkel . 19 —

Fodroden 56 —

Mellemtaaen med Klo 56 —

At denneMaagc allerede skulde kunne ansecs for en tilstrækkelig
begrundet Art er ikke min Mening, men paa den anden Side har jeg
ikke ret vel kunnet undgaae at betegne den med et eget Navn; thi
deels forekomme Afvigelserne fra L. argentatus mig for store til
at den kan antages for en tilfældig Varietet af en af denne Arts
llacer, og deels har det ikke været mig muligt med nogenlunde
Sikkerhed at hcnföre den til nogen anden bekjendt Maagc ; i visse
Henseender ligner den Audubons Larus occidentalis fra Nord-
amerikas Vestkyst, og jeg skulde været tilböielig til at antage den
for denne, hvis Audubon ikke udtrykkelig sagde om sin Art, at
den er ligesaa stor som L. marinus (,Orn. Biogr. V, 320) ; rig-
tignok angiver Bruch (Journal für Ornithologie I, 101) for denne
Art en Slörrelse, der bedre passer med den her omtalte
Maages; men hvorledes kan denne Angivelse bringes i Overeens-

80

stemmeisc med Störrcisen af de 2 Exemplarer, hvis Maal Audubon
anförer og paa hvilke han har opstillet Arten?

C. Arter, som forekoiuine i begge Hemlsphæreri

1. Larus arg en ta tus Brun.

Del eneste Exemplar af denne Art, jeg selv nogensinde har
seet fra Grönland, har Hr. Capitain Holbtill i Aaret 1S51 ind-
sendt til Museet; det er en gammel Fugl i fuldstændig Vinter-
dragt saa stor som vore störste europæiske Individer. Hr. Con-
servator Scheel har imidlertid meddeelt mig, at han idetmindste
to Gange har seet denne Maage blandt Fugle, der vare nedsendlc
fra Kolonierne i Grönland for at sælges.

Det er saaledes ikke færre end IS Arter, som de sidste
Aars Indsamlinger og Undersögelser have föiet til Fortegnelsen
over Grönlands Fugle, og det hele Antal af disse bringes derved
op til 107; herafere imidlertid 38 kun trufne en eneste eller dog
kun ganske faa Gange der i Landet, og der fremkommer saaledes
det vistnok usædvanlige Forhold, at de tilfældige eller ialfald ikke
regelmæssigt forekommende Arter udgjöre omtrent en Trediedeel
af Faunaen, og endnu mere afvigende vil Forholdet stille sig,
hvis man udstrækker Begrebet tilfældige Arter til alle dem, som
ikke ruge i Grönland; thi Antallet af de der redcbyggende Arter
kan hidtil neppe antages at være större end henimod 60 (nöi-
agtigere: 55). Forövrigt stadfæstes de allerede ved de tidligere
Arbeider over Grönlands Ornithologie vundne Resultater kun end
yderligere ved de Notizer, jeg her har havt Leilighed til at med-
dele: det viser sig, at det fremdeles saa godt som udelukkende
er Sydspidsen af Grönland, hvorfra der indsendes for Faunaen
nye Arter, og at blandt de veirslagne eller tilfældigen nu og
da forekommende Fugle erc nordamerikanske Arier langt tal-
rigere end europæiske.

81

Dot turde maaskcc ikke være upassende at slutte denne
Meddelelse med en ny Fortegnelse over alle de i Grönland trufne
Fuglearter, saa meget mere som der derved gives en Leilighed
til endnu at tilfoie enkelte Oplysninger om den gjcntagne Fore-
komst af nogle af de hidtil kun een eller to Gange iagttagne
Arter.

Arier fundne i Grönland*).

1. Ilaliaetus albicilla (Linn.)^j .

2. Falco gyrfalco Linn

3. — peregrinus Linn. . . .

4. Nyctea Nivea (Thunb.)- • • •
o. Otus brachyotus (Gmel.) . .

*6. Hirundo rufa Vieill

*7. Troglodytes arundinaceus Vieil

8. Saxicola oenanthe (Linn.) . .

*9. Sylvicola striata (Gmel.) . . .

*10. — virens (Gmel.) . . .

*ll. — coronata (Linn.)-) .

*12. — parus (Wils.). . . .

*13. Trichas Philadelphia (Wils.).

Fælles for
inisphæ-

Fælles
med IN'ord-

Fælles
med Eu-

rcrs hoic-
alo ilande.

aineiika.

ropa.

*

*

*

*

*

*
*

*

*
*
*
*

*

*) En *^ i en af de tre Rubrikker Wgc ud for Artens Navn antyder til hvilken
af disse den paa^jældende Fufjl henhurer; om Grönland skulde besidde
eiendommelifje Arter tor maaskee endnu ansees for tvivlsomt; imidlertid
ere de tvende Arter, der angives som saadanne (Tetrao Rcinliardtii o<j
Larus bracbytarsus) ikke henforte til nogen af Rubrikkerne.

En * foran Artens Lobenummer betegner de Arter, der hidtil kun
vides enkelte Gange at være trufne i Grönland, uanseet om der ved flere
af dem turde være Grund td at ansee dem for niere end blot tilfældige
Gjæster i Grönland ; det er önskeligt, at fremtidige Iagttagere der i 1, andel
ville henvende deres Opmærksomhed paa disse Arter, og det synes derfor
ikke overflodigt særligt at udhæve dem.
^) Ilaliaetus ossifragus tor vel neppe ansees som en selvstændig, tilstrækkelig
fra II. albicilla adskilt Art, jeg bar derfor ei villet opföre den paa Listen.
-) Museet har i 1847 atter erholdt et Exemplar af denneArt fra .lulianehaab,
som bliver det tredie, der er truffet i Grönland.

82

*14. Vcrmi\ora ruljricapilla (Wils. )?•'')

*15. Motacilla alba Linn

1(5. Anthus ludovicianus (Gnicl.) .

*17. — pratensis Linn

*18. Turdus iliacus Linn.'*)

*19. — minor Gmel

*20. Tyrannula pusilla Swains. . . .

*21. Tyrannus Coopcri Nutt. ^) . . .

*22. Vireosylvia olivacca (Linn.) . .

23. Corvus corax Linn

*24. Sturnus vulgaris Linn

*2ô. Icterus frcnatus Liclit.? ....

26. Acanthis linaria (Linn.) ....

27. — canescens Gould. . .

28. Zonotricliia leucophrys Ginol. .

29. Plcctrophancs laj)ponicus (Linn.)

30. — nivalis (Linn.) . .
*31. Loxia Icucoptoia (Gmel.) . . .

Fælles for
bcy<relle-
mispliæ-

Fælles
in ed I\oi{].

Fælles
merl Eu-

rers ho re-
ale Lande.

anierika.

ropa.

*

*

*

*
*

*

*

#

*

*

*
*

*

*

*

*

3) Det er denne Art, som paa den at lloiholl meddcelte Liste staaer anfört
som ..Sylvia niexicana ?", en I'enævnelse, der ntvivlsomt stutter sig til
min Faders allerede tidligere nævnte .Afhandling, men er mindre beret-
tiget, da der i denne udtrykkelig staaer anfört, at den grönlandske Fugl
vel ligner, men er forskjcllig fra den i Beiliner-iMuseet under ovennævnte
Kavn opstillede Art. Kaar jeg nu efter C. Bonaparte (Consp.3i5) hen-
förer den til Wilsons Sylvia rubricapilla , maa jeg dog bemærke, at de
grönlandske Excmplarer ikke have mindste Antydning til den rodbrune
Farve, der hos Hannerne indlager hele Oversiden af Hovedet, og hvoraf
der efter Beskrivelserne selv hos Hunnerne blive svage Spor tilbage.
Forövrigt vil jeg endnu tilföie, at naar Bonaparte blandt Synonymerne
td V. rubricapilla anförer „Sylvia mexicana Keinhardtii", saa beroer dette
paa en .Alisforslaaelsc omtrent af sannne Slags som Holbolls

•'3 Foruden det Exemplar, som Dr. !'aul.<en i sin Oversættelse af Holbolls
Afhandling meddeler at havr- faaet fra (iroidand, er endnu et andet
Exemplar d. 20de Oct. ISlf) skudt ved Kolonien Frcderikshaab og ind-
sendt til .Alusecl aflir. Capitain Holboll.

6) =: iMuscicapa villica Licht, in .Mus. Berid.

83

*32. Alauda alpcstris Linn. . . .
*33. Picus varius Linn

31. Tctrao Reinhardtii Brehm. .

35. Squatarola helvetica (Linn.) .
*36. Vanellus cristatus Mey.*"') . .

37. Charadrius pluvialis Linn. . .

38- — hiaticula Linn. . .

39. Cinclus interpres (Linn.) . .
*40. Haematopus ostralegus Linn.

41. IVumenius phaeopus (Linn.) .

42. — liudsonicus Lath. .

43. Limosa aegocephala (Linn.) .

44. Tringa canutus Linn

4-5. — maritima Brlinn. . . .

46. — cinclus Linn

47. — lionapartii Schl. . . .
*48. — pectoralis Bonap. . .

49. Calidris arenaria (Linn.) . . .

*50. Macrorhamphus griseus (Gmel.

*51. Gallinago media Stcph. . . .
.52. Phalaropus fulicarius (Linn.)
53. — hyperboreus (Linn.

*51. ürlygometra crex (Linn.) , .

*55. — porzana (Linn.) .

*56. — Carolina (Linn.).

57. Anser erythropus (Linn.) . .

58. ■ — hyperboreus (Linn.) .

59. — brenta (Pali.)

60. — leucopsis Bechst. . . .

61. Cygnus ferus Ray')

Fa-Iles for
hejiiie llc-
niispliæ-
rcis bnip-
ale l^tTndo.

Fælles
iicd ^ord-
nmerika.

Fælles
med Eu-
ropa.

*

^) I 1847 har Museet alter niodlagct et Exemplar at Viben, der nedscndte.s
ira Julianehaab, og saaledes, saavidt jeg veed, er det andet Exemplar
der er trufl'et i Grönland.

'') I de seneste Aar har den vilde Svane atler hyppigere viist sig i den syd-
ligste Deel af Grönland, og jeg har selv sect tvende Exemplarer, der i
1832 blevc nedsendtc derfra.

84

62. Alias bosclias Linn

63- — acuta Linn • .

*64. — penelopc Linn

65. — crecca Linn

*66. — carolinensis Gmel

67. Clangula islandica (Gmcl.) . .

68. — hislrionica (Linn.) . .
*69. — albeola (Linn.) . . . .

70. Harelda glacialis (Linn.) . . . .

71. Soraateria mollissima (Linn.) ,

72. — spectabilis (Linn.) .
*73. Oidemia perspicillata (Linn.) .

74. Mergus scrrator Linn

75. Colymbus glacialis Linn

76. — septcnlrionalis Linn.
*77. Podiceps Holböllii Rbdt. . . .
*78. — cornutus Gracl.^) . .

79. Alca impennis Linn

80. — torda Linn

81. Fratercula arctica (Linn.) . . .

82. Uria grylle Linn

83. — troile Linn

Si. — Briinnichii Sab

85. — ringvia Brunn

86. Arctica alle (Linn.)

87. Pul'finus major Fab

*88. — anglorum Ray

89. Thalassidroma Leacliii (Tcmni.)

Fælles for
ticjrjrelli-' PiPl't's
mispliæ- med Xord-
rers bore- p.,„e,.iK;,
ale Lande.

Fællos
med Eu-
ropa

*?

**) Foruden del Individ, som blev sUudt d. 12leNov. 1828 ved Nenortalik og;
gav AnlediiinjT til at oplorc Arten i Fortegnelsen over de gronlandsUe
Fugle, har Museet senere modtaget endnu 2 Exemplarer, begge unge
Fugle; det ene er ligesom det förstsendte fra Julianehaabs Distrikt; i
livilket Distrikt det andet er fanget vides ei med Vished; efter denne
gjentagne Forekomst af unge Fugle fristes man til al spörge, om Arten
dog ikke muligviis kunde ruge i det ludic :if Sydgronland.

85

90. Procellarin glacialis Liim. .

91. — minor Kj<Ti'li. . .

92. Slercorarius oatarrliactes(Linn

93. — pomaritius (Tenim

94. — parasiticus (Briinn

95. — ccphus (Briinii.)

96. Lams marinus Linn

97. — ■ glaucus Brunn. . . .

98. — leucopterus Fab. . . .
*99. — argcntatns Brunn. . .

*100. — affinis Rhdt

101. Rissa tridactyla (Linn.) . . .

102. Xema Sabini J. Sal)

103. Pagophila eburnea (G mel ) .
101. — brachytarsa (Holb.
10.5. Sterna macroura Naum. . .

106. Sula bassana (Linn.) ....

107. Graculus carbo (Linn.) . . .

Fælles for
l)es<ïe lle-
mispliæ-
reis boré-
ale Lniulc.

Fælles

med IVord-

amerika.

Fælles
med Eu-
ropa.

*

*
*
*
*
*
*
*
*

*
*
*

*

*
*

*?

59

29

17

-f- 2 for Grönland eiendommelige Arter = 107.

86

Plantas nonnullas musei Universitatis Hauniensis

(Icscripsit
F. Didrichsen.

(Meddeelt den 4de Februar 1853.)

1. Mostuea F. Didr. genus ex ord in e Loganiacearum.
Flos completus inferus regularis. Calyx quinqueparlitns per-
sistens, laciniis erectis ovatis acutis, æstivatione imbricatis, ad
divisuras intus biglandulosis. Annulas hypogynus ferc obsole-
tus. Corolla hypocratcroides, tubo superne parum ampliato, limbi
quinquefidi lobis patentibus rotundalis rugulosis tubo quadruplo
brevioribus, in alabastro juniori cucullato- imbricatis lacvibus ci-
liatis: uno extimo alterum apice obtingente, tribus absconditis.
Stamina 5 imo tubo inserta jam in alabastro erecla; filamenla fili-
formia puberula basi utrinquc auguste alata; antheræ basi affixæ
inclusæ subovalæ, sacculis basi divergentibus introrsum iongilu-
dinaliter dehiscentibus. Ovarium ovatum bilocularc, loculis bio-
vulatis; ovula collateralia c basi dissepimcnti erocta bemiana-
tropa. Stylus deciduus ferc ad medium bilidus, laciniis bifidis:
lacinulis patulis antheras attingentibus linearibus sursum sligma-
tosis, in alabastro crecto-contiguis truncatis. Capsula compressa
obcordalo - reniformis bilocularis loculicide dehiscens, loculis
dispermis. Semina in spcrmatopboro brcvi e basi dissepimcnti
angustissimi baud soluti orto inter eorum alas caetcrum conli-
guas se insinuanti collaleraliter inserta adscendentia obovata com-
pressa, ala intégra circumdata, pilis apprcssis subsericcis ra-
diatim inspersa; rapbe ronspicua subOabellatim soluta ; micro-
pyle infora in acio abe sila ab liilo in limite nucleum inter et

st

alam locato parum remota. Embryo in basi albuminis carnosi
Iriplo longioris rectus, radicula clavata cotylcdonibus ovatis duplo
longiori. — Frutex congensis foliis oppositis in apicibus ramulo-
runi subcongestis obovatis integerrimis , stipulis interpetiolaribns
in vaginam brevem commissis intus ad basin ciiiis carnosis utrin-
quc decern præditis, floribus in pedunculis subterrainalibus 3 — 4
pedicellatis corymbosis bracteis minutis suffultis.

Rubiacearum genus quintum R. Brown in Append, ad Capt.
Tuckeys Narrât, p. 448-

j^^g. Gardenia e Congo. C. Smith. Hornemann in herb.
gener. Univers. Hafn.

Specimen sesquipedalc trunco crassitie pennæ anserinæ.

MosUiea Brunonis F. Didr. Frutex prostratus? Rami vagi
cinerci lacves vel stipulis persistentibus inæquaies. Ramulorum
internodia brevissima. Folia obovata rarius ovata vel ovalia basi
brevissime in petiolum attenuata margine anguslissime revoluta
obtusa vel retusa tuncque haud raro mucronulata undulata mem-
branaceo-coriacea supra in cosla subtus in nervis 4 — 5 puberula,
nervis cum cosla ad axillas in primis medias ope lamellae ten-
torii instar expansæ confluentibus bursiculasve antrorsum apertas
formantibus. Pedunculi graciles pedicelli floresque glabri, Peri-
carpium pergameneum ferrugineura subpuberulura. Semina fer-
ruginea opaca, testa fragili.

Internodia trunci 40""" longa, folia majora 2-5"'"' longa, 12"'"
lata, pedunculus 9"'"' longus^ pedicelli 4 — 5""' longi, calyx 1,.5"'"'
longus, corolla 6"'"' longa, capsula 3"'"^ alla, 5"'"' lata.

Nomen generis dedi in honorem Jens Mostue Vahl, peri-
lissimi Groenlandiæ scrulatoris.

Genus cum Cruciferis Gentianeis pluribus et inter Logania-
ceas Spiegelia in eo convenit, quod carpophylla lateraliter posita
sunt. Forsan debcat consliluere Iribum novam inter Lachnopy-
leas et Gelsemieas raediam notisque haud levibus, scilicet an-
theris ovatis bilocularibus , tubo corollæ integro, æstivalione im-
bricata, ovulis in quovis loculo binis, et capsula loculicida facile

2*

8â

stabiliendam. Glandulae calycinæ in hac familia adluic non oli-
servalæ forma et situ eis Apoeynearum Asciepiadearumque om-
nino similes.

2. Cncmidostachys ditassoides F. Didr.
suffruticosa virgata foliosa griseo-hirta; ramis fastigiatis subdi-
chotomis teretibus elevato-slriatis; foliis sparsis inferne dissi-
liusculis ramorum apices versus fere imbricatis sessilibus erectis
coriaceis profunde cordalo-ovatis lateribus valde revolutis acutis
vel mucronalis, subtus lomenlosis: costa prominenti, supra in
punctis elevatis hirtellis demum glabrescentibus: cosla impressa,
8 — 10'"'"longis ; spicis subterminalibus solitariis raris 4*^"" longis;
capsula globosa griseo-hirtella. — „Cncmidostachys. camp, areno-
sis, Alegres Pr. Goyas. Sept. 34. W. Lund."

3. Z e n k e r i a L u n d i i F. Didr.

foliolis 11 — 13; floribus liermaphroditis masculisve pluribus,
regularibus, 3 — 4 meris, anlherarum rimis superne in poruni di-
latatis.

„Leguminosa. Genus novum. S. Carlos. Jan. 34. W. Lund."
Rami trienncs tereles, biennes c marginibus petioloium dc-
currentibus angulati, internodiis binc inter angulos biplano-cari-
nalis, hornotini tenues folüfero-floriferti;, floribus præcocioribus,
Gemmæ late ovatæ, perulis ovatis sericeo-tomenlosis : lateralibus
primis persislentibus demum rigidis glabratisvc. Folia novella
1" breviora in spiram ^ alterna sericeo-tomcnlosa, foliolis alter-
nis petiolulatis ovalibus acutis complicatis, stipulis liberis oblon-
gis basi angustioribus apice obtusis flavidis dcciduis. Corymi)i
plures alterni in paniculam dispositi subtrichotomi, pedunculo
intermedio sa^pe unifloro. Alabaslrum oblongo-pyriforme. laci-
niis calycinis leviter imbricatis, petalis staminibusquc erectis. Ca-
lycis tubus turbinatus, laciniis 3 v. rarius 4 ovatæ obtusæ de-
mum rellexæ. Pelala calycis fauci inserta palula obovalo-spatliu-
lata apice acutiuscula plana basi infus pubcrula. Stamina cum
petaiis inserta et allernantia iisque tertia antheræ parte lorigiora

89

erect.T, filamentis liberis teretibus puberulis apice abrupto multo
tonuioribus , antberis basi affixis oblongis bilocularibus : sacculis
basi coecis cæterum dehiscentibus rima supra medium in porum
amplum dilatata Pollinis granula minuta ovalia hine linea lon-
gitudinali notata. In floribus masculis nullum germinis rudi-
mentum, in bermaphrodilis germen stipitato-exserlum oblongum
compressum ulrinque aculum pilis appressis dense tomentosum
biovulatum , stylo crassiusculo rariter piloso , sligmate depresso-
capitalo obh'quo.

90

Novorum plantarum mexicanariim generum Decas

auctoie
F. Liebmann.

1.

Lasiocarpiis Liebm.

Fam. Malpighiaceæ. Sect. Apterygieæ Juss.

Calyx 5 partitus eglandulosus pilis flexuosis ramosis villosus,
lobis æqualibus ovatis obtusis incurvis demum patulis. Petala
5 calyce parum loiigiora spathulata ungviculata nervo percursa
glabra alba. Stamina 10 omnia fertilia, filaraenta filiformia gla-
bra basi in lubum brevissimum connata, antheræ dorso parum supra
basin affixæ ovatæ glabræ bilocuiares , loculis longitudinaliter de-
hiscentibus. Ovaria 3 in unum globosum sericeo-pubentem mol-
literque lappuiaceum connata. Styli 3 usque ad basin liberi fili-
formes glabri , stigmata bifida transversa tortuosa. Fructus glo-
bosus pilis longis filiformibus purpureis undulatis aliisque brevio-
ribus adpressis griseis ramosis obsitus e carpellis 3 circa carpo-
phorum triquetrum persistentem cohærentibus demum solubilibus
conflatus. Carpellum uniovulaluni, pericarpio mcmbranaceo. Semen
funiculo brevi infra apiceni carpelli oblique a()pensum suborbicu-
larc lenticularc pilis adpressis obsitum, testa tenui membranacea,
embryonis radicula supera recla, cotyledonibus curvatis foliaceis.

Frutcx mexicanus erectus patulo-ramosus, ramis lateralibus
l)ie\il)us Horifcris et foliiferis. Folia ojiposila brevipetiolata anguste
elliplica integerrima utrinque |)ilis ramosis adpressis sericea Sti-
pnlæ scariosæ lineares obtnsa; sericeæ deciduæ. Flores fascicu-
lati, IJracteæ lineares scariosa\ l*ctiiiii( uli foliis breviores seri-
ceæ. Flores parvi.

91

1. Lasiocarpus salicifolius Li eb m.

Frutex 5 — 6 pedalis, rami teretes cortice fusco lenticellari
tecti. Raniuli griseo- sericei. Folia Ij^ — 2" longa 3 — %'" lata
sericeo-villosa, petiolo vix lineari. Stipulæ 1|"' lorigæ. Flores
numerosi fasciculati, peduncuiis 3- — 7'" filiformibus. Bracteæ
l^ — 2"' deciduæ. Fructus magnitudine baccæ Piperis nigri.

Habitat in virgultis ad ripas Rio de las vueltas (Dep. Oajaca)
Majo (lorens et fructificans.

Det var raig paafaldende endnu, efter at den udmærkede og
udforlige Monographi over Malpighiaceernes Familie af Jussieu er
Ildkommen, i denne Plante at finde en Form af Familien, som
ikke lod sig fore til nogen af de talrigt opstillede Slægter, saa
at Begrundelsen af en ny Slægt viste sig nödvendig. Udentvivl
kommer den nærmest til den ogsaa i Mexico forekommende
Echinopterys, hvoraf ikkun en Art endnu er kjendt, navnlig i
Henseende til det kirtellöse Bæger og Frugten; men den afviger
dog overmaade betydeligt fra denne Slægt. Kronbladene erc nemlig
alle lige, smal spathelformige. Stövknappene ere glatte. Der findes
tre lige til Basis adskilte Grifler. Arrene ere udbredte paatvers
i to snoede Portioner, liig Begoniernes. Carpellernes Beklæd-
ning er ganske forskjellig; Blomsterstanden ligesaa; her et man-
geblorastret Knippe, hos Echinopterys en Klase. De lindsefor-
mige næsten kredsrunde haarede Fro afgive ogsaa en udmærket
Charakteer,

Slægtsnavnet trænger ei til Forklaring.

2.

Stauranthus Liebra.

Fam. Ilicineæ.
Calyx regularis quadridentatus glaber persistens, dentibus
brevissimis acutis. Corolla ipetala toro inserta, petalis calyce
longioribus lanceolatis acutis reflexis nervo percursis marginibus
incrassatis parum inflexis glabris. Stamina 4 toro inserta cum
petalis alternantia, filamentis brevibus linearibus pianis glabris, an-

92

Iheris parvis basifixis introrsis ovatis bilocularibus, loculis longi-
tudinaliter dehiscenlibus. Ovarium superum sessile ovatum glan-
duloso-punctatum Uocularc lovulatum glabriim, ovulo ex apice
pendulo scssili. Stylus 0. Stigma sessile carnosum disoiforme
41obum glabrum, lobis brevibus horizontalibus sulco percursis.
Drupa ovata olivæformis subcarnosa rubra, mesocarpio tenul mox
exsucco glandulis oleiferis puuctil'ormibus immersis ropleto, py-
rcna crustacca. Somen inversum cavilati pyrenæ conforme, testa
mcmbranacea , rhaphi dorsali, umbilico apicem pyrenæ spectante
nudo. Albumen copiosum carnosum. Embryo in albuminis apice
minimus orthotropus, radicula supera umbilico proxima.

Arbor mexicana, sempervircns. Rami raniulique angulati.
Folia coriacea alterna brevipetiolata penninervia simpiicia inlcger-
rima glanduloso-punctata. Stipula; nullæ. Flores racemosi par\i
virescentes. Racemi axillares breves pauciflori. Pedicelü bractea
parva scariosa suffulli.

i. Stauranthus perforatus Liebm.

Arbor mcdiocris 12 — löpedajis. Ramuli glabri angulati
epidermide badia fragili tecti. Folia 5 — 3" longa, 1| — 1" lata
alterna approximata coriacea rigida glaberrima nitida glauca bre-
vipetiolata obovata v. clliptica abrupte et breviter apiculata basi
cuneata intogerrima marginc leviter rcvoluta penninervia, nervis
arcuatis ante marginem anastomosantibus snbtus cum venulis
valde promiuentibus, glauca densissime pellucido- punctata, pe-
liolis 5 — 2"' longis acutangulis supra caualiculatis glabris ætato
sublignosis. Racemi axillares 1 — 1^" longi, rliaclii acutangula
glabra, pedicellis 1 — 1|'" longis angulatis glabris post anthesin
excrescentibus crasiussculis lignosis 3 — 4'". Bracfeæ parvæ sca-
riosæ ovalæ glabræ, Drupa magnitudino et forma drupæ Olcæ
europææ 9'" longa 5"' lata 8;pj)ius parum obliqua rubra.

Habitat in sylvis pr. Dos pucntes inter Totutla et S. An-
tonio Huatusco (Dp. Vera Cruz) reg. temperatio .Vpriii Horens, Oc-
lobri fructificans.

93

Det er med nogen Tvivl, at jeg har henfort denne Plante
til Ilicineæ, fra hvis hidtil opstillede Slægter, og de deraf udle-
dede Familiecliarakterer den afviger i flere Henseender. Firde-
lighed i Blomsten forekommer hos Ilex, Prinos, Byronia. Sam-
bladet Bæger og fribladct Krone findes lios Cassine, IVemopan-
thes, Villaresia. Siddende oversædig Frugtknude uden Griffel, og
siddende fliget Ar er en af Familiens vigtigste Charakterer. Deri-
mod er en enrummet enfröet Frugtknude ikke kjendt hos nogen
nnden Ilicinee, hvorimod det fra Frugtknudens överste Ende
hængende omvendte Fiö er almindelig. Fröets Sammensætning
er ligeledes overeensstemraende med de övrige Ilicineer. Medens
de imraergrönne læderagtige fjerner\ede afvexlende Blade intet Af-
vigende frembyde, er derimod deres talrige gjennemskinnende
Oliekirtler, hvorved de blive flint prikkede, ukjendte hos de tidli-
gere kjendte Former. De samme Kirtler gjenflndes i Frugtens
Yderlag. Sammenfattes nu Alt dette i een Betragtning, vil det
vistnok befindes, at vor Plante slutter sig paa en naturligere
Maade lil Ilicineæ end til nogen anden Familie. Der kunde og-
saa ikkun være Sporgsmaal om den ikke maaskee burde stilles
iblandt Anacardiaceæ , hvor der ogsaa forekommer en enkelt en-
fröet Frugtknude. Men Ægget er her siddende paa en traadfor-
mig Frostræng opstigende fra Frugtknudens Grund eller Væg, og
Fröets Sammensætning er her ganske forskjellig. Der findes al-
tid i denne Familie Griffel (en eller flere) og udeelt Ar. Prik-
kede Blade cre ikke kjendte i denne Familie.

Slægtsnavnet har Hensyn til den regelmæssige Korsstilling i
Bæger, Krone, Stövdragere og Ar.

3.

Forchhammeria Liebni.
Fam. Capparideæ. Tribus: Cappareæ DC.

Flores diclines. Masculi: calyx minutus 4 — 6 — 8 denta-
lus, dentibus inæqualibus scnsim obsoletis. Corolla nulla. Torus

94

brevissimus carnosus. Stamina 10 — 24 toro inserla, filamenla
filiformia inQcxa iraa basi submonadelpha, anthcræ basifixæ ovatæ
compressa; biloculares, loculis oppositis longitudinaliler dehiscen-
libiis, ovarium rudimentale scssili, stigmate sessili bilobo termina-
lum. Foerainei: calyx minutus 6 — Sdentatus persistens de-
mum obsoletus. Corolla nulla. Torus brevissimus carnosus ca-
lycis fuiidum tegens in dentes minimos papillæformes incurvos
dorso canaliculatos 8 — 12 sensim deciduos productus. Ovarium
sessile ovale biloculare, loculis biovulatis, ovulis placenlæ disse-
pimentali horizontaliter affixis. Stigma sessile carnosum orbicu-
latum umbilicatum subbilobum papillosum. Bacca ovalis crustacea
inlus spongioso-mucosa bilocularis, loculis abortu monospermis.
Semen oblique ovatum, testa subcoriacea. Embryonis exalburai-
nosi cotylcdones convolutæ carnosæ.

Arbuscula mexicana inermis. folia alterna coriacea peniiiiier-
via integcrrima, stipulæ nullæ. Racemi in axillis foliorum delap-
sorum mulliflori, masculi decidui.

1. Forchhammeria pallida Lieb m. „Sama" incolarura.

Arbuscula 6— lOpedalis ramosissima. Rami angulati t'usci
e foliis deciduis cicalricati. Innovationcs ramorum apicaics folii-
feri albidi basi squamis lanccolatis acutis deciduis instruct!. Folia
approximata affixa coriacea alterna petiolata elongato-elliptica acuta
v. obtusa basi cuneata integcrrima j)cnninervia densissime et sub-
tilissime reticulato -venulosa utrinque subtilissime foveolala gla-
berrima albida 2 — 3" longa 6 — 10'" lata; peliolo 3'" tereti
glabro. Flores paniculali in axillis foliorum delapsorum. mascu-
lorum rliacliis 2 — 3'' angulata sulcata pallida post aiitliesiu de-
cidua, jjcdicelli 1 — 1 1'" denticulo rhacheos afflxi glabri. Fila-
menla 1^"' longa. Paniculæ focmineæ rhacbis crassior pollicaris
angulata sulcata, pcdicclli 2"' afiixi. JJacca magnitudine fere
fructus Corteæ arabicæ fusco- vircsccns [tuljia mucosa spongiosa
vcscibili iiisipida rcplcta.

Ilabilal iii syl\is aridis a|iricis (Caliiigas in Rrasilia tuincu-

95

patis) regionis calidissimæ Mexici occidentalis propc littus raaris
pacifici inter Tehuantepcc et Mazatlan (Dp. Oajaca) Novbr. flo-
rens et fructificans.

Slægten er opkaldt efter Etatsraad G. Forchhamraer, Profes-
sor i Mineralogie ved Kjöbenhavns Universitet, som et Tegn paa
Höiagtelse og Venskab for denne udmærkede Naturforsker.

Vor nye Slægts Affinitet indenfor Capparideernes Familie og
Cappareernes Tribus er ikke endnu klar, thi der er ingen af do
hidtil beskrevne Slægter, hvortil den umiddelbart slutter sig.
Man tor vistnok vente, at den nærmeste Fremtid vil skaffe Lys
over dette Punkt ved Opdagelsen af flere Slægtsformer af Fami-
lien i de vestlige Strækninger af det tropiske America.

4.

L lave a Li eb m.

Fam. Celastrineæ?

Flores unisexuales, foeminei solum noti, fasciculati bracteis
parvis setaceis suffulti. Perigonium parvum campanulatum mar-
ccscenti-persistens extus pilosum 5dentatum , tubo brevi trigono,
dentibus erectis lato-lanceolalis inæqualibus ciliatis. Ovarium
unicum superura e carpellis tribus compositum, carpellorum mar-
ginibus applicatis uniloculare triqvetrum brevistipitatum ima basi
cum tubo perigonii cohærens. Ovula 2 in qnoque carpello basi
approximata insidentia erecta anatropa. Styli 3 liberi filiformes
glabri apice stigmatosi. Caryopsis triqvetra trialata obovata mem-
branacea sicca nitida, alis latis marginatis cum lateribus pericarpii
venosis, pericarpio bilamelloso, lamello interiori (endocarpio) mem-
branaceo avenio. Semen unicum albuminosum crectum subbasi-
lare liberum cavitate pericarpii multo minus trigonum obovatum
lateribus planis, testa membranacea, umbilico basilari parvo. Al-
bumen carnosum. Embryo rectus intra albumen inclusus centra-
lis albumine brevior. Radicula parva infera basin fructus spec-
tans. Cotyledones ovatæ planæ carnosæ.

Arbuscula mexicana ramosissima foliosa, ramuli angulati to-
riilosi. Folia approximata alterna brcvipetiolata oblique lanceo-
lala acuminata crcnub's glandulifcris viscosa penninervia. Sti-
pula; setaceæ deciduæ. Flores fasciculati axillares parvi viri-
des, pedunculi medio articulât!. Fructus forma et magnitudine
caryopseos Rliei,

1. Llavea viscosa Liebm.

Arbuscula G — 8 pedalis a basi ramosissima, ramis flexuosis
patulis cortice fusco rugoso albo-lenticellato tectis, ramulis angu-
latis torulosis fusco -pilosis. Folia adfixa ad apicem raraulorum
approximata brcvipetiolata oblique lanceolata acuminata basi cu-
neata margine obtuse crenulata, crenulis apice glandula resini-
fera tcrminatis, penninervia, supra secus costam adpresse pilosa
ceterum glabra, subtus pallidiora adpresse pilosula 1^ — 1" longa
5—3'" lata, petiolo 2'" adpresse fusro-piloso supra piano. Sti-
pulæ setaceæ pilosæ decidual i"'. Fasciculi florum axillares mul-
tiflori folio sno breviorcs. Pedicelli 1 — 3"' longi pilosi. Fruc-
tus 4 — o"' longus vernicoso-nitens fusens. Semen magnitudine
fere grani Sinapeos.

Habitat in montibus aridis porpbyriticis pr. Acliapulco Dp,
Puebla alt. circa 6000' Decembri fructilicans.

Denne nye Slægt borer til de charakteristiske Planter paa de
törre solbrændte vegetationsfatlige rode Porphyrbjerge, der be-
grændse den ostlige Side af Tehuacansletten. Det visne mono-
tone Udtryk i bine Egnes Vegetation, hvis fremragende Former
ere Cereer, Ecliinocacter, Vuccaer, Mimoser, tornede Bromelia-
ceer, Cordyliner, lave Viftepalmer, buskagtige Polemoniacecr
(Hoitzia), gjengivcs i höi Grad af Llavea, der fra överst til ne-
derst er bedækket med Tusinder af törre raslende glindsendc
smudsigbrunc Frugter, saa at næsten hele Træet er tilhyllet af
Frugten.

Saalængc Hanblomsten er ukjendl, ligesom ogsaa Hunblom-
stens tidligere Tilstand navnlig med Hensyn til Frugtknuden, er

97

det noget misligt at ville angive denne forhen ulieskrevne Plan-
teslægts Plads. Uagtet lilomsten er særkjonnct, Kronen og Stüv-
dragere mangle, Frugtknuden i den Tilstand, hvori Planten af
mig er indsamlet, er eenrummel, bestaaende af tre i Randen sam-
menvoxede Frugtblade, der hvert Ijane lo Æg paa Spidsen af den
korte fra Frugtbladets Basis imod Midten af samme sammen-
voxede Frostol; uagtet der intet enkelt sammenvoxet Griffel findes,
men tre traadformige adskilte Grifler, finder jeg dog ingen anden
Plads at henstille Slægten, end i umiddelbar Nærhed af Wimmeria
af Grunde, som ville frcmgaae af de givne Slægtscharakterer. At
stille den iblandt Sapindaccerne paa Grund af en ikke ringe Lig-
hed med Dodonæa, gaacr ikke an alene af den Grund, at Fröet
er forsynet med Frohvide.

5.

Tricerma f.iebm.

Fam, Celaslrineæ.

Calyx parvus öphyllus regularis expansus demum reflexus
persistens, sepalis lato-ovatis ciliolatis, aestivatione valvatis. Co-
rolla opctala calyce major, petala margine disci hypogyni inserta
lato-ovata æstivatione imbricata. Stamina o cum petalis alter-
nantia margine disci inserta petalis brcviora incumbentia, fila-
menta brevia filiformia glabra, antheræ dorso supra basin aflixæ
cordate -globosæ biloculares flavæ, loculis longitudinaliter dehis-
centibus. Discus hypogynus fundum floris obtegens ovarii basi
adnatus. Ovarium supcrum depresse trigonura 31oculare, locu-
lis uniovulatis, ovulis angulo centrali lorulorum prope basin af-
fixis. Stylus nullus. Stigma minutum sessile 3lobum, lobis
globulosis. Cajjsula coriacea ovato- trigona abortu unilocularis
Irarius 2sperma loculicide trivalvis , valvis medio septiferis de-
mum reflexis. Semen analropura basilare septo adnatum erec-
lum sessile arillo clauso carnoso tectum oblique ovatum albumi-
nosum, testa Crustacea crassa. Embryo inter albumen orthotro-
pus, radicula infera umbilico proxiraa.

Frutex mexicanus ramosissimus , ramis flexuosis siibtcrcti-
hiis cortice griseo tectis, ramiilis herbaceis succulentis glabris
viridibus ; folia alterna brcvipetiolata carnoso-coriacea obovala v.
dongato-obovata sæpe obliqua apicc plus minus obtusa v. emar-
ginata basi cuncata sensim in petiolum attenuata intégra v. irrc-
gulariter repanda utrinque glabra sub lente granulata, penniner-
via, ncrvis omnino immersis, costa utrinque prominula vix ad
medium conspicua. Stipulæ nullæ. Flores minutissimi axillares
glomerulali brevissime pedicellati virescentes. bractcis parvis squa-
mæformibus suffulti.

1. Tricerma crassifolium Liebni.

Habitat in solo calcareo planitiei Tehuacanæ, circa Tehua-
can, S. Sebastian, Venta salada, Tecomavaca, Majo Horens, De-
cembri fructificans.

Frutex 5 — 6pedalis, folia il — 1" longa, 9 — 5"' lata, pe-
tioli 2 — 1'" longi. Capsula magniludine fere baccæ CofTeæ ara-
bicæ 5''' alta, valvis ellipticis glabris dorso sulco percursis,
intus septo angusto instructis.

Denne Slægt vil blive at indordne i Systemet nærmest ved
Piptocelus Presl.

Slægtsnavnet betegner den i tre Klapper opspringende Kap-
sel, af TO xéçfia cl Stykke eller Deel af et Hele.

Dasycarya Liebm.

Fam. Spondiaceæ.

Flores polygami. Calyx parvus opbyllus persistcns exlus
pubescenSj æstivationc valvata, sepalis lato-ovatis concavis.
Corollæ petala 5 sub disco hypogyno carnoso glabro pur-
pureo marginc lOcrcnalo inserta calycc triplo longiora pa-
tentia dcmuni rcflexa obovato-oblonga, æstivationc imbricata.
Slamina 10 cum polalis inserta, filamenla libera filiformia gliibra.

99

antheræ parum supra basin affixæ ovato-cordatæ glabræ bilocii-
lares, loculis longitudinaliter dehisccntibus. Ovarium sessile
depressura disco cinctum oloculare, loculis 3 effoetis et sensim
obliferatis, 2 collateralibus evolutis. Ovula in loculis duobus
solitaria angulo cenlrali prope apiccm appensa anatropa. Styli
O. Stigma sessile olobum, lobis minutissimis globosis. Drupa
parce carnosa villosa, putaminc lignoso extus sublævi subbilocu-
lari, loculis 3 fere obliteratis, duobus evolutis oranino coalitis
monospcrmis, Semina inversa falcala funiculo brevi crassiusculo
insidentia, embryonis exalbuminosi radicula supera inflexa.

Arbor raexicana, folia ad apices ramulorum subfasciculala
imparipinnata , foliolis sessilibus iiilogerrimis oblique elliplicis
utrinque cum petiolo dense griseo-villosis. Flores glomcrato-
spicati parvi virescentes bracteati, masculi superne facile decidui,
foeminei inferne ad basin rhacheos, fructus sessilis oblongus
villosus.

1. D a s y c a r j a g r i s e a L i e b m.

Arbor mediocris, ramis tcrctibus foliis deciduis cicatricatis
cortice tenui fusco-purpureo tectis, ramulis fusco-villosis. Folia
approximata subfasciculata 2 — 4"' longa (nondum plane excreta)
imparipinnata, 5 — 9juga, petiolo coramuni infcrne nudo tcreti,
foliolis sessilibus oppositis oblique ellipticis utrinsecus obtusis
penninerviis utrinque dense griseo-villosis 7 — h'" longis 3 — %'"
latis. Stipulæ nullæ. Spicæ axillares pollicares villosæ. Flores
subsessiles glomerulati basi bracteis pluribus parvis rubris ovatis
extus villosis suffulti. Calyx viridis nigro-lineatus. Corolla flavo-
virescens purpureo-lineala glabra. Drupa S'" longa h'" lata
virescens villosa, putamine crasso lignoso.

Habitat in montibus porpbyriticis aridis Cerro Colorado dictis
inter Quiotepec et convalle flurainis Rio de las vueltas (Dep.
Oajaca), pr. Teotitlan del camino Majo florens et fructificans.

Vegetationen paa Cerro Colorado og paa Bjergene omkring
Teotitlan bestaaer for en stor Deel af cu tynd Trævæxt af blad-

loo

skiftende Træer af et eiendoinmeligt sorgeligt og stygt Udseende,
en Folge af Klippegrundens Ufriigtharlied og den store Torhed,
son^ l)estandig hersker i hine Strög. Stamnnerne ere tynde, kro-
gede, med ikkun faa Grene i Spidsen. De fleste Træer have
forkortede Ledstykker, saa at Bladene blive sammenhobede i
Knipper i S[)idsen af de tynde Grene. Bladene cre oftest graa-
(iltede. Blomsterne uanseelige. Mange af Planterne ere tornode.
Den störste Deel af Aaret staae de fleste Træer bladluse, saa at
de nögne, graa, faagrenede Stammer og den smudsig rodlige,
forbrændte, vegetationslose Jordoverflade frembringe et næsten
örkenagtigt Billede. Det er fornemmelig mange Former af Tere-
binthaceernes Familie (Icica, Elaphrium, Amyris og flere ubeskrevne
Slægter), Dodonaea, Bombax, Gyrocarpus, træagtige Convolvuli,
Plumeria, Mimosæ, Cereer og Agaver, der danne de fremtrædende
Træk i Vegetationen paa disse Bjerge.

Til Spondiaceerne tælles hidtil ikkun de to Slægter Spondias
og Poupartia. Vor nye Slægt stemmor i Charaktererne nærmere
overens med Poupartia end mod Spondias, navnlig med Hensyn
til Kronens Knopleie, Frugtknuden, Frugten, Fröet og Kimen.
Den afviger fra hin Slægt, som horer hjemme paa Öen Bourbon,
ved den axformige Blomsterstand, det Sbladode (ikke odcolte)
Bæger, de traadformige (ei sylformigo) Stövtraado, Mangelen af
Grifler, don laadne Steenfrugt. Fra Spondias adskiller den sig
ved det vedblivende ôbladede Bæger, Kronens Knopleie, siddende
Ar, Frugtens to udviklede, tre feilslaaendc Rum, den udvendig
glatte Steen, Fröets og Kimens Form, endelig Blomsterstanden.

Slægtsnavnet er dannet af ôaovç haaret og xaçva on Nöd,
en Stoenfrugt.

7.
Alvaradoa Liebm.

Fam. Sa pin dace æ?

Flores dioici, masculi spicati, fooniinoi racemosi. Ma s oui i :
Calyx rogularis oampanulalus Ôpartilus extus puboscons. lobis

101

ovalis obtusis concavis, æstivatione valvata. Corolla nulla. Sta-
mina 10 fundo calycis inserta, 5 sterilia , 5 fertilia disco libero
Sglanduloso circumdato; starainum fertilium filamenta longe ex-
serta incurva filiformia deorsuin pilosa, antheræ globosæ dorso
affixæ uniloculares , loculo rima horizontaliter déhiscente, con-
nexico orbiculari concavo; slcrilium filamenta multo breviora in-
curva filiformia glabra, antheræ nullæ. Foeminei: calyx ophyllus
persistens, sepalis ovatis obtusis extus pubescenlibus. Corolla
nulla. Ovarium superum compressum lanceolatum apice bifidum
pubescens marginibus incrassatis barbatis, basi sepalis adpressis
cinctum, duabus latus alterum tribus altcrum adpressis, lateribus
costa percursis , qvarum altera sepalis tribus spectans deorsum
angulum prominentem format, sursum in stylo brevi filiformi cir-
cinato revoluto inter coramissuram laciniorum terminât, laciniis
crectis acuminalis acutis in stylum filiformem circinatum termi-
natis, supernc uniloculare ex medio deorsum bilocularc, dissepi-
mento lateribus parallelo anguloque prominente opposito ante
margines ovarii inserto , loculo majori eiïoeto, minori biovulato,
ovulis e basi loculi funiculis erectis insidentibus inversis reni-
formibus. Embryo campylotropus. Fructus maturus non suppetit.
Frutex piagas occidentales Mexici et Nicaraguæ incolens.
Folia ad apices ramorum valde approximata imparipinnata mul-
tijuga, foliolis alternis brevipetiolulatis oblongis obtusis vel leviter
emarginatis subtus glaucis adpresse puberulis. Stipulæ stipellu-
læqve nullæ. Hores masculi in spicas axillares longissimas con-
gest! sessiles bracteolati; foeminei in racemum terminalem re-
flexum dispositi longe pedicellati, pedicellis barbatis.

1. Alvaradoa amorpboides Liebm.
Benth. pi. Hartw. n. 67! Mimosearum? gen. nov. ?

Plantam masculam legit cl. Ilartweg pr. liolanos (Dep. Ja-
lisco); cl. Orsted pr. Realejo Nicaraguæ ad oras maris pacifici

3

102

Decbr. florentem; foomineam ipse legi ad oram occidentalem
Mexici pr. S. Jago Eslata (Dp. Oajaca) Novbr. florentem.

Frulex 6— Spedalis (secundum Hartweg 10 — 12pcdalis)
ramosus, ramis teretibus cicatricatis cortice fusco teclis , ramulis
angulatis fusco-pubcrulis. Folia affixa valdc approximala 8 — 6"
longa imparipinnala mullijuga (12 — 16juga), petiolo communi
basi nudo canaliculato sursum tercti puberuio, foliolis alternis
potiolulalis oblongis 12 — 8'" longis 4 — 3'" latis oblongis obtusis
V. leviter emarginatis basi late cuncatis margine incrassato parum
reflexis pcnninerviis, nervis tcnuissimis, supra viridibus glabris
subtus glauco-griscis subtilitcr et adprcsse puberulis, peliolulis
1 — i'" teretibus puberulis. Stipulæ stipellulæque nullæ. Spicæ
masculæ axillares longissimæ flexuosæ 14-8" longæ basi brac-
teis lincaribus 2"' longis incano-pubesccntibus sufTultæ. Calyx
parvus incano-pubesccns. Racemi foeminei terminales rellexi
arcuati 6—5" longi , rhaelii puberula deorsum nuda. Flores
iiumcrosissimi longe pcdicellati, pcdicellis subsecundis incurvis
5 — 4'" longis pilis paUiIis incanis barbatis. Ovarium 5 — 6''
longum i— 1^'" latum.

Det er ikke uden megen Betænkelighed, at jeg stiller denne
Slægt iblandt Sapindaccernc, thi der er ingen kjendt Slægt,
hvortil den der kan slutte sig. I Habitus har den særdeles
nu'gen Lighed med Cunoniaceerne, navnlig med Cunonia og
Wcinraannia. Ved nærmere Overveielse har jeg dog fundet del
umuligt at bringe den ind i denne Familie} de særkjonnede
Blomster, Stüvdragernes Beskaflcnhed , Frugtknudens Sammen-
sætning, Manglen af Slipler vare alt for afvigende Charakterer.

Da den modne Frugt ikke endnu er kjondt vil Fremtiden
forst kunne vise, om den staaer rigtigt iblandt Sapindaceerne.

Der kan ikke være mindste Tvivl om, at den under Nr. 67
af Bentham beskrevne Plante i plantæ Hartwcgianæ, som denne
udmærkede Botaniker tvivlende ansaae for en ny Slægt af Mimo-
sernes Familie, er Hanplanten af vor Slægt. Benthams korte
Beskrivelse betegner den med stor Skarphed.

103

Jog har opkaldt Slægten efter Pedro de Alvarado, den be-
rörate Opdager og Erobrer, der gjorde Corlez saa betydelige
Tjenester ved Mexicos Underkastelse.

Marina Llebm.
Farn.: Legurainosæ. Tribus: Loteæ. Subtribus: GalegeæD.C.

Calyx rigidus glandulosus turbinato-campanulatus parum
corapressus .51obus lOcostatus reliculato-venulosus, coslis argen-
teo-pilosis, lobis æquilongis æqualibus lalo-lanceolatis argute den-
tatis ciliatis. Corollæ papilionaceæ vexillum longe ungviculatum
obovatum rotundatura; alæ ungviculatæ falcato-obovatæ obtusæ,
carina gamopetala alls vexillo staminibusquc brevior ungviculata
suborbiculata undulata cucuilata. Stamina 10 monadelpha, fila-
nenta ultra medium in tubum basi dilatatum connata, antheræ glo-
bosæ biloculares atro-violaceæ, loculis longitudinaliter dehiscen-
tibus. Ovarium sessile uniovulatum, stylus filiformis glaber,
stigma simplex. Legumen calycc inclusum eoque duplo brevius
compressum membranaceum indehiscens falcato- semiorbiculatum
apiculatum lateribus pilosulis suturis et basi nudis monospermura.
Semen lenticulari-reniforme.

Herba tenera annua diffusa mexicana, foliis imparipinnatis
multijugis, stipulis dentatis, slipellis subtilissimis subulatis, race-
mis axillaribus, floribus secundis brevipedicellatis romotiusculis
bracteolatis violaceis.

1. Marina gracilis Li eb m.

Herba diffusa ramosissima tenera 3 — 6pollicaris, caulibus
teretibus glabris. Folia imparipinnata -5 — 9juga 2 — 4''' longa,
petiolo communi compresso alato arliculato-constricto, foliolis mi-
nulissimis crassiusculis glandulosis striatis glabris brevissime
petiolulatis obovatis apice relusis , stipulis scariosis semiamplec-

104

tenlibus lato-ovatis ohliquis dcntatis, stipellis suhtilissimis hya-
linis subulatis. Racerai axillares filiformes 1 — J i" longi , rha-
cheos glabræ parte inferiori nuda, superne 3 — ôflora, floribus
secundis iiutantibus remoliusculis brevipedicellatis, bracteis rainu-
tis scariosis deciduis lalo-ovatis denticulatis pedicello longioribus.
Calyx 2'" longus viridis costis venulisque purpurcis, costis ad-
presse pilosis, pilis rigidis argcnteis nitidis. Corolla fugacissima
violacca, vexilliim longe ungviculatum exsertum, alæ calycem
parum superantes, carina inclusa.

Habitat in campis sterilibus aridis pr. Ejutla in convalle
Oajacana Octbr. (lorens et fructificans.

Slægten er opkaldt efter den bekjendte mexicanske Cazik-
dalter Marina eller Malinche, som gjorde Heman Cortez og hans
Spaniere saa betydelige Tjenester ved Mexicos Erobring, og hvis
Navn lever endnu i Folkemunde, besunget baade i Spaniernes og
Aztekernes Sange.

Slægtens Plads bliver i Nærheden af Petalostemon og Dalea,
men den adskilles med Lethed fra begge ved Bægerets og Kro-
nens Beskaffenhed, Blomsterstanden, den fælles Bladstilk o. fl.
Charakterer.

9.

Microlobiiim Liebm.
Fam.: Leguminosæ. Tribus: Loteæ. Subtribus: Galegeæ.

Calyx membranaceus glanduiosus campanulatus Sfidus, lobis
erectis |)arum ohliquis ligulatis obtusis, post anthesin excrescens
lato-campanulatus tubo brevissimo a latere compresso, limbo
tubum duplo superantc expanso, lobis trinerviis reticulalo-venu-
losis utrinquc pubcrulis, infimis 2 oppositis parum longioribus
latioribusquc. Corollæ subpa|)ilioiiaceæ petala æquilonga uiigvi-
culata calycc parum longiora, vexillum obovato-oblongum rellexum
basi ouncatum, alæ oblique lineares obtusæ undulatæ basi supe-
riori auriculatæ, carina dipclala, petalis liberis spalhulatis obtusis

105

undulatis. Stamina 10 monadelplia, tiiljo slamirieo tubo calycis
adnato antice fisso, antheræ dorso affixæ ovalæ biloculares, locu-
lis loiigitudinaliter dehiscenlibus. Ovarium sessile calyce inclusum
uniovulatum, ovulo medio suturæ venlralis rectæ adfixo adsccn-
dente. Stylus filiforrais exsertus glaber sub anthesin apice
uncinatus, post anthesin strictus persistans. Stigma obliquum
capitatum. Legumen semiinclusum coriaceum glandulosum ru-
gosura puberulum compressura cymbæforme apiculatum.

Frntex mexicanus erectus ramosus. Folia imparipinnata
5— Sjuga, foliolis alternis petiolulatis oblongis obliquis retusis
glanduloso punctatis. Stipulæ nullæ, Paniculæ axillares termina-
lesquc longe ramosæ densifloræ. Flores parvi brevipedicellati
bractea minutissima dentiformi suffulti. Corolla alba.

1. Microlobium glandulosum Liebm.

Frutex 5 — Tpedalis , rami tereles superne puberuli cortice
fusco lenticellato terto. Folia 5—7" longa, petiolo communi
puberulo basi incrassato antice canaliculato , foliolis alternis pe-
tiolulatis raembranaceis 1 — 1^-" longis o — 1'" latis oblongis ob-
tusis retusis integerrimis margine parum reflexis supra læte viri-
dibus subtilissime puberulis subtus glaucis puberulis nigro-punc-
tulatis, petiolulis teretibus puberulis lineam longis. Paniculæ
difTusæ 4-6 pollicares, ramificationibus puberulis angulatis sul-
calis. Pedicelli sub anthesin brevjssimi deraum lineam fere longi.
Calyx sub anthesin i\'" longus viridis glandulis nigris carnosis
nitidis adspersus, post anthesin excrescens 3 — 4"' longus mem-
branaceus flavescens. Vexillum album ad basin laminæ macula
flava notafum. Legumen 1'" longum latumque coriaceum glan-
dulis carnosis nitidis nigris hemisphæricis obsitura.

Habitat in virgultis ad oram occidentalem Mexici prope mare
pacificum (Dep. Oajaca); Playa de S. Augustin, Octbr. florens;
Puerto de Sta Cruz, S. Jago Estata inter Guatulco et Tehuan-
tepec, Novbr. fructificans.

Denne Slægt maa stilles i Nærheden af Evsenhardtia H.B.K.,

t06

med hvilken den i Kronens Form og Beskaffenhed er overeens-
stemmende. Derimod er Bægeret ganske forskjelligt, og ud-
mærket ved sin Forandring under Frugtmodningen. Stövtraadenc
ere monadelpliisk sammenvoxne i el spaltet Ror. Frugtknuden
har ikkun 1 Æg. Bladene mangle Axclblade, Smaabladene Smaa-
axelblade. Blomsterstanden er topformig, medens den er klase-
formig hos Eyscnhardlia.

10.

Balboa Liebm.

Fam.: Leguminosæ. Tribus ; Phaseoleæ. Subtribus : ClitorieæBenth.

Calyx bilabiatus, labio superiore indiviso vel apice leviter
bifido, labio inferior! 31obo, lobis lateralibus oblique lanceolatis,
infimo parum longiore lineari-lanceolato. Corollæ papilionaceæ
vexillum late orbiculatum alas carinamque superans apice leviter
emarginatum breviutigviculatum exappendiculatum coraplicatum,
alæ oblique spathulatæ liberæ basi superiori auriculatæ breviung-
viculatæ, carina alis longior late semiorbiculata incurva obtusa,
petalis dorso connatis ungvibus liberis brevibus. Stamina 10
diadelpha, decimo libero, tubo antice fisso, antheris ovatis dorso
affixis bilocularibus. loculis longiludinaliter dohiscentibus , con-
nexivo distincto nigro. Pollen trigono -globosum triporosum.
Ovarium sessile lineare cylirjdricum glabrum multi (12 — 15) ovu-
latum. Stylus linearis compressus arcuatus margine anlico pu-
bescens. Stigma inconspicuum. Legumen. . . .

Frutex mexicanus erectus ramosus; folia alterne trifoliolata,
foliolis lateralibus oppositis subsessilibus obliqvc ovatis, allero
vel utroque sæpe aborlivis, impari multo majori distante latc
elliptico, stipulis slipellulisquc linoaribus acuminatisj Hores axil-
lares et terminales lividi racemosi, racemis paucidoris, bracteis
stipulis coiiformibus. Calyx fusco-villosus. A'exillum cxtus
pubescens.

10-

1. Balboa di ver s i folia Lieb m.

Frutex bipedalis ereclus parce ramosus. Caulis angulalus
fusco-pubescens. Folia affixa alterna membraiiacea Irifoliolata
4— 2" longa, petiolo communi 6 — 9'"^ dense fusco-villoso, foliolis
lateralibus oppositis brevissimc petiolulalis oblique ovatis 1| — i"
longis 7 — 8'" latis mucronalis, foliolo imparl lato-elliptico mu-
cronato 3^—2^" longo 16—20'" lato, 3—4'" a lateralibus di-
stante, supra lætc viridibus nitidis glabris, sublus fusco-sericeis.
Stipellæ vix lineam longæ cum stipulis anguste linearibus acumi-
natissimis 5 — 6"' longis fusco-pubescentes. Racemi paucillori
axillares lerminalesque 1 — 2pollicares, rhachi et bracteis 3 — 5'"
fulvo-villosis. Pcdicelli 2 — 3"' villosi facile decidui. Calyx 2^'".
Vexillum 4 — 5'" longum latumque (expansum) fusco-incarnalum
nervis purpurcis percursum. Alæ 3'", carina 4'" longa, ambæ
flavo-carneæ.

Habitat ad oram occidentalem Mexici (Dcp. Oajaca) inter
Chacalapa et S. Jago Estata, Novbr. florens.

Slægten er opkaldt efter den berörate Vasco Nunes de Balboa,
Opdageren af Sydhavet. En eiendommelig Plantcslægt, som voxer
paa Kysten af det Hav, hvis Opdagelse skyldes hans heltemodige
Anstrængelser, syntes passende at kunne helliges hans Minde.

Skjöndt mine Exemplarcr ikkun ere indsamlede i Blomst,
og Frugten altsaa endnu er ukjcndt, kan jeg dog ikke tvivle om,
at vi her have med en ny Slægt at gjöre. Den synes nærmest
at slutte sig til Periandra Mart., fra hvilken den afviger i Bæ-
geret, Griffelet og Arret. Artsnavnet er givet med Hensyn til
det foranderlige Udseende af Bladene, idet disse normalt ere
trekoblede, men snart ikkun udvikle Endebladet, snart blot det
ene af Sidebladene.

108

To nye Arter af Slægten Castelia Turp.,

beskrevne af
F. Liebmann.

Denne Slægt horer til Familien Simarubeæ, hvoraf Planclion
har givet en Oversigt i Hookers London Journal of Botany,
vol. 5, p. 561. Hidtil var ingen Art kjendt fra Mexico. De
beskrevne Arter ere alle amerikanske, men spredte over et stort
Areal. Saaledes forekommer C. depressa Turp. og C. erecta
Turp. paa S. Domingo, C. Nicolsonii Hook. paa Öen Antigua, i
Texas og paa Gallopagos Öerne, C. Tweedii Planch, i den extra-
tropiske Deel af Brasilien i Prov. Parana og Banda oriental, og
C. alaternifolia Planch, i Chile. Til disse 5 Arter blive nu de
to nedenbeskrevne Arter at foie. En Iredie ubeskreven Busk
er vel stillet herhen, men det er ganske forelobigt, da den ikkun
er funden uden Blomst og Frugt, og det er meget muligt, al
den horer andensteds hen.

Ligesom de hidtil kjcndtc Castelia Arter, have mine t) nye
et meget bittert Veed og Frogjemme.

1. Castelia tortuosa Licbm.

Prulicosa, ramis validis tortuosis angulatis corlicc griseo
teclis 5 spinis validis rigidissimis rectis, ramulis albo-pubescenti-
bus; foliis fasciculatis brcvipetiolatis coriaccis rigidis crassis ob-
ovalis apice obtusis mucronulatis v. muticis margine revolutis,
nervo pcrcursis vcnis lateralibus tenuibus subimmersis fnrcatis,
supra pallidc vircntibus subtilissime strigosis mox glaberrimis
nitidis, sublus pilis brevibus subulatis incurvis albo-piibentibus ;

100

floribiis glomerulatis, masculis sessilibus, focmineis brcvipediccl-
lalis , carpiuiis parvis oblique ovatis v. sublrigonis.

Frutex 4 — 6pedalis ramosissimus, raniis validis torluosis an-*
gulatis cortice griseo tectis spinisqiie validis rigidissimis subhori-
zontalibus obsitiis, ramulis albo-pubesccntibus. Folia fasciculala
facile decidua rarius in ramulis spincsccntibus sparsa 7 — 4'"
longa 3 — 2'" lala crasse coriacea margiiie incrassato revoluta,
nervo percussa venis latcralibus tenuibus subimmersis furcatis
supra nitida pallide virentia subtilissime slrigosa mox glaberrima
subtus albo-pubescentia, petiolo brevi (vix semilineam longo) te-
reli pubescentc. Flores polygami glomcrulati bracteis parvis squa-
raæformibus deciduis sufTulli, masculi sessiles, foeminei pedicel-
lati. Masculi: calyx minimus pcrsistens glaber coloratus 4denta-
tus, dcntibus crectis ovalis. Corollæ pctala 4 libera æslivatione
Talvala sub disco hypogyno carnoso 41obo inserta, pctalis ovatis
concavis basi complicalis carnosis rubris. Stamina 8 sub disco
inserta libera æquilonga pctalis parnm breviora, filamenta subulata
dcorsum fusiformia pilosa, antheræ extrorsæ dorso affixæ cordato-
ovatæ glabræ flavæ biloculares, loculis oppositis longitudinaliter de-
iiiscenlibus, connexivo dorso piano. Pollen oblongum rimis tribus
Jongitudinalibus notatum. Ovarium rudimcntale. Foeminei: calyx
ul in mare disco carnoso bypogyno 41obo tectus. Corollæ pe-
tala 4 carnosa rubra oblonga concava basi complicata. Stamina
abortiva 8 petalis duplo breviora, filamentis et antheris pilo-
sis, antheris parvis basitixis cordatis inanibus rubris. Ovaria
4 disco insidentia libera glabra unilocularia uniovulata oblique
ovata. Styli nulli. Stigmata 4 crassa subulata papulosa rubra
patentia. Fructus : Carpidia 4 basi in foveis disci subimmersa de-
mum sesedentia oblique ovata subslipitata glabra coriacea v. cor-
nea indehiscentia monosperma. Semen lateri cavitatis carpidii
jnsidens oblique obovatum, testa glabra fusca. Embryonis late-
.ralis radicula supera curvata; albumen magnum. Carpidia im-
■matura magnitudine grani Sinapeos.

Habitat in rupibus porphyrilicis rcgionis aridissimæ circa

110

Tchuacati de las granadas, Decbr. florens; in montibus Cuesta
de Quiotepec (Dep. Oajaca) Majo lecta; in convalle ad ripas
fluvii Rio de las vuellas (Dep. Oajaca) Decbr. florens.

Det har ikke undret mig, at denne Plante hidtil er forbleven
ubeskreven, thi den horer til det ikke ganske ringe Antal af
træagtige Planter fra de indre törre Strög af Mexico, der ud-
mærke sig ved overmaade seigt Vccd, tykke stive til alle Sider
strittende Grene, som ende som stikkende Torne, hvilke Egen-
skaber gjöre dem meget lidet skikkede til at indlægges for Her-
bariet. Hertil kommer overordentlig smaa let overseelige Blom-
ster og Frugter, der ere yderst let affaldende. Vor Plante findes
netop i de meest sterile mennesketomme Bjergströg, hvor den
Reisende iler rask afsted, for at komme saa hurtig som muligt tiF
lykkeligere Strög.

Busken bærer meget sparsom Frugt. Mine temmelig talrige
Exeraplarer have ikke frembudt tilstrækkelig modnede Fro til
nærmere at bestemme deltes Bygning.

2. Castelia re tu sa Lieb m.

Fruticosa spinosissima, ramulis angulatis cortice verniceo-
nitido albo tenuissime puberulo tcctis; foliis fasciculatis v. sparsis
brevipetiolatis coriaccis obovatis a[)ice oblique retusis mucronula-
tis, supra nitidis glabris subtus albidis subtilissime pubcrulis ;
floribus axillaribus cymosis, cymis pauci(7 — 3)noris, rhachi
pedunculisque pubescenlibus, carpidiis oblique obovalis com-
pressis basi substipitalo-altenuatis majusculis, pericarpio crassis-
simo coriieo.

Habitat in rupibus aridis trachyticis pr. oppidum S. Carlos
inter Tehuantopec et Oajaca, Dccbr. fructificans.

Frutex G — 4pedalis raraosissimus, ramis patulis angulatis
cortice griseo rimoso tcctis, ramulis spinescentibus, spinis tere-
libus subulatis redis v. leviter deorsum uncinatis. Folia li — 9",
longa 8 — 3,^'" lata supra pallide viridia nitida secus costam sub-
tilissime puberula, marginc paruni revoluta, subtus albida pu-

Ill

berula, nervis utrinsecus 7 — 10 patulis prope marginem anasto-
mosantibus utrinque prominulis, petiolo 1'" tercti puberulo; cyraæ
axillares 1 — h" paucifloræ, pedunculis 3 — 4'", rhachi et pedun-
culis pubesccntibus purpureis. Flores minuti carnosi rubri ut in
superiore. Carpidia 4 — 5'" longa 2 — 3'" lata. Scminis fabrica
supra indicata ulterius observanda, cum semina non bene evoluta
erant.

? 3. Cas tel ia lych nop horo ides Liebm.

Fruticosa mitis, ramis teretibus ad nodos annotinos turaidis
cortice lævi griseo tectis, ramulis angulatis sulcatis glabris, foliis
alternis coriaceis rigidis brevipetiolatis linearibus utrinque obtu-
siusculis margine revolutis supra convexis secus costam impres-
sam canaliculatis pallide virentibus glaberrimis nitidis venulis
tenuissimis reticulatis prominulis foveolatis, subtus concavis
costa valida glabra retique vasculoso prominentibus pilosulis;
axillis foliorum resinifluis ; flores et fructus ignoti.

Folia 4^ — 3" longa 2'" lata; petioli 1'" anlice plana ceterura
teretes puberuli.

Habitat in planitie arida pr. Tehuacan de las granadas.

Da de væsenlige Charakterer i Blomst og Frugt ere ukjendte,
er det meget tvivlsomt, hvorvidt jeg har rammet rigtigt ved at
fore denne Plante herhen. Det er en habituel Lighed i Bladenes
Consistents, Farve, Nervation, Beklædning, der har ledet mig;
skjöndt paa den anden Side Mangelen af Torne og Bladenes
Form, der har stor Lighed med de brasilianske Lychnophorers,
ere Momenter, der vel kunne vække Tvivl. Jeg har villet hen-
lede Opmærksomheden paa en mærkelig ubeskreven Busk, og
min Beskrivelse af den golde Plante vil være kjendelig nok, saa
at den vil kunne verificeres, naar den engang findes med Blomst
og Frugt.

Rettelse.

Side 44. Over 4de Unie i. n. indskydes: Bi at hj pieris A. Juss.

I

O d.Kj'^^ luo ^OH^ 659

Date Due