i'M-f- HARVARD UNIVERSITY. L I B R A II Y MUSEUM or COMPARATIVE ZOOLOGY. X AXLATTU Videnskabelige leddeleiser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for MAY Ö 1893 Aaret 1892. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med S Tavler og et Kort. Femte Âariis fjerde Aargang. ^Kjøbenhavn. Bianco Luikis Kgl. Hdf-Bogtrykkeri (F. Dreyerl Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaiet 1893. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 8 Tavler og et Kort, Femte Aartis fjerde Aargang. Kjøbenhavn. Biauco Luuos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1893, Kedaktionen af dette Tidsskrift bestaar for Tiden af Adjunkt, Dr. H. Jungersen og Professor Dr. E. Warming. I II d 11 o 1 d. Side Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1892 I. En ny Torula- Art og to nye S aceharomyces- Arter , undersøgte paa «Ny Carlsberg'S Laboratorium. Af Chr. Granlund 1. Om Fornyelsen af Ernæringsindividerne hos Hydroiderne. Af G. 31. B. Levinsen. Hertil Tavle I 14. Om Udviklingen af den ]\Iü Herske Gang (Æggelederen) hos Pad- derne. Af Hector F. E. Jimgersen. Hertil Tavle H og HI . . . 32. Slægten ^acitZws Lubbock, et Udviklingstrin åiPennella. Ai Chr. Lutken. 73. Fuglene ved de danske Fyr i 1891. 9de Aarsberetuing om danske Fugle. Ved Herluf Winge. Hertil Tavle IV og et Kort .... 77. Undersøgelse af Støvet i Kegnen den 3.-4. Maj 1892. Af iV. V. Ussing. 131. Undersøgelse af Diatoméerne fra Eegnen den 3. Maj 1892. Af E. Østrup 139. Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grønlands Vestkyst, tillige- med Bemærkninger om Hydroidernes Systematik. Af G. M. B. Levinsen. Hertil Tavle V— VIII 143. Om en ny Thujaria- Art fra Kara-Havet. TJiujaria carica, n. sp. Af G. M. B. Levinsen 213. Ornithologiske Iagttagelser fra Arsukfjorden, Sydgrønland. Af O. Helms. 221. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. Fig. 1— B; Af Hydrotheker af Sertularia mirabilis Verr. : Fig. 4: Af Hydrothek af Sertularia tenera Sars; Fig. 5—9: Sertularella polyzonias: Fig. 10: Obelia geniculata: Fig. 11—12: Diphasia fallax; Fig. 13—14: Campanularia Integra; Fig. 15: Campanularia volubilis; Fig. 16—17: Calycella syringa; Fig. 18: Lafoëa fruticosa. Sars; Fig. 19: Campanularia grandis Allra. ; Fig. 20: Halecium mwicatum; Fig. 21: Halecium tenelhtm; Fig. 22—27: Halecium muricatum; Fig. 28—32: Plumularia pinnaia. (Jfr. S. 28—31). Tab. II. Fig. 1: Larve af Triton cristatus; Fig. 2—3: Tværsnit gjennem Fornyreu af eu Larve af Triton cristatus paa 0.20°""; Fig. 4—25: af $ Larver paa 30-52™«!; Fig. 26-31: af $ Larver, 36— 52"n>; Fig. 32—33: Triton inmctatus ^/Slmm. Tab. III. Af Bana platyrrhinus. Fig. 34: Larve med fuldt udviklet Larvenyre ; Fig. 35—39 : af en temmelig fremskreden Larve ; Fig. 40— 51: af unge Frøer paa 11— 13V2"™. (Jfr. S. 69-72). Tab. IV. Unger af Syrrhaptes paradoxus. Fig. 1 : nylig udklækket, Fig. 2: 13 Dage gammel Unge. Fig. 3: Frembrydende Fjer af sidstnævnte (Jfr. S. 130). Tab. V. Fig. 1 — 5: Af Campanularia verticillata ; Fig. 6: Gonothyræa Lovenii; Fig. 7 — 9: Campanularia speciosa; Fig. 10 — 12: Cam- panularia groenlandica , n. sp. ; Fig. 13 : Campanularia volubilis ; Fig. 14 — 18: Campanularia intégra; Fig. 19: Campanulina turrita; Fig. 20: Grammaria ahietina; Fig. 21: Cryptolaria(?Jborealis, n. sp. Tab. VI. Fig. 1—7: Stegopoma plicatile; Fig. 8: Stegopoma fastigiatum; Fig. 9 — 12: Laföeina maxima, n. sp. ; Fig. 13: Lafoëina tenuis; Fig. 14 — 17: Sertularia Fabricii, n. sp. Tab. VII. Fig. 1—5: Lafoëa fruticosa; Fig. 6—7: Filellum (?) expun- sum, u. sp. (Folliculina? sp.j; Fig. 8—10: Serttclaria mirabilis; Fig. 11 — 12: Sertularia pumila; Fig. 13 — 14: TJmjaria thuja; Fig. 15— 20: Thujaria altermtheca,n.si).; Fig. 21: Thujaria lonchitis ; Fig. 21 — 25: Diphasia abietina; Fig. 26 — 29: Thujaria carica, n. sp. Tab. VIII. Fig. 1—5: Dij^hasia Wandelt, n. sp.; Fig. 6: Halecium muricatuin ; Fig. 7: Halecium Beani; Fig. 8—9: Halecium labro- sum; Fig. 10 — 12: Plumtilaria groenlandica, n. sp.: Fig. 13 — 14: Cladocarpus crenulatus, n. sp. ; Fig. 15 — 18: Cludocarpus Holmi, n. sp. : Fig. 19—22: Cladocarpxis cornutus. (Jfr. S. 215—220). Oversigt de V i d e n s k « I) e I i 2; p Meder i den naturhistoriske Forening 1 Anrel 1892. Den 22(ie Januar foredrog Dr. Joh. Petersen : «En ny Methode til Be- stemmelsen af Fiskenes Alder og Væxt». (Se: «Beretning til Indenrigsministeriet fra Den danske biologiske Station», Fiskeri- beretningen 1890—91. S. 123). Professor, Dr. Littken oplæste Uddrag af et Eejsebrev fra Prof., Dr. Warming. Den 5te Febrnar refererede Dr. V. A. Ponlsen n}-ere Iagttagelser over Befrugtningen hos Blomsterplanterne. Inspektor Levinsen fore- lagde en Afhandling om Fornyelsen af Ernæringsindividerne hos Hydroiderne. (Vidensk. Medd. 1892, S. 14.) Don 19de Februar læste Dr. B. S. Bergh over Befrugtningen i D\ reriget. Dr. Kolder%ip- Rosenvinge og Dr. V. A. Poulsen toge drraf An- ledning til at omtale nogle analoge Forhold i Planteriget. Den 4de Marts læste Museumsinspektør Kjcerschou over Brasilianske Myrtaceer (Afhandlingen udkommer særskilt). Den ISde Marts læste Prof. Grønlund over en ny Torulu og to nye Ki acchar o my ces- Åitfv (Vid. Medd. 1892, S. 1) og Dr. V.A.Poulsen over nye brasilianske Xyridaceæ. Den 1ste April forelagde Prof. Lutken nogle kritiske Bemærkninger af Caiid. mag. Posselt om «Loligo Eblanæ Ball», en ommatostreph- agtig Blæksprutte, som snarere havde sin Plads i Slægten Todaropsis Girard end i Slægten Illex Stp., hvor Hagle havde anbragt den. iRep. Marine .Biol. Assoc, Plymouth 1891.) Dr. H. J. Hunsen holdt et Foredrag om en aberrant Familie af Kopepoder {Choniostomatidce) , som snylte ]>aa højere Krebsdyr. (Det paagjældende Arbejde vil udkomme jiaa Carlsberg-Fondens Bekostning.) Prof., Dr. Warming foreviste Frugter af Har a crepitans. Den 20do April beste Dr. i/^. J.Hansen om en paa Gjællerne aï Amitelisca lœvigata snyltende Kopepod (Bhizorhina Ampeliscœ n. g., n. sp.), beslægtet med Herpyllobins (Entomol. Medd., 3. Bd. 1892, S. 207), hvortil Prof., Dr.Lütken knyttede en kort Bemærkning om Ba- CTtZMS - Slægtens Forhold til Lermea og Pennella (Vid. Medd. 1892," S. 78). Prof., Dr. Wurmùifi forelagde en "Particula" af ..Symljolæ etc.- (Brasiliens Malvaccer). Dr. O. G. Petersen læste over Cannaceæ som selvstændig Plantefamilie. Cand. mag., Museumsassistent H. Winges ornithologiske . Aarsberetning for 1891, ledsaget af en Afbildning af den af Grosserer B. Christensen under en Bantam -Høne udrugede Steppehøne-Kylling, forelagdes (Vid. Medd. 1S92, S. 77). Den 6te Maj læste Inspektor Levinsen over Grønlands Hydroidor, med kritiske Bemærkninger om Systematiken (Vid. Medd. 1892, S. 143). Kammerherre, Overførster. Dr. P. E. Müller fremsatte følgende Berigtigelse : E. Haeckel har i "System der Siphonophoren» (Jenaische Zeitschrift für Naturwissenschaft . Bd. XXII, 1888) og i sit store Arbejde over Challenger -E.\peditionens Siphonophorer (Eeport o. s. V. Zoology, Vol. XXVIII, 1888) fremsat en formentlig ny Theori for Tydningen af disse Dyrs Organisme, «Medusom- Theorien». Han deler tidligere Anskuelser om Siphonophorernes . Bygningsplan i to Grupper, ^Polyorgan-Theorien (Esehscholtz, Huxley, P. E. Müller, Metschnikotf)» og -Polyperson- Theorien (Vogt, Lenckart, Kølliker, Gegenbaur, Claus, Chun)», medens hans Medusom-Theori medierer mellem disse to ældre Opfattelser. Siphonophoren er efter ham en simpel Meduse-Person, beslægtet med Hydromeduserne, medens samtlige Dele, der opstaae paa den primære Siphonophorlarve ved Knopskydning, enten ere medusiforme Personer eller særegne Organer af saadanne. Herved er at bemærke, at Medd. (i «Iagttagelser over nogle Siphonophorer», 1871) udtrykkelig tager Afstand (p. 15) fra Po- lyorgan-Theorien, til hvis Tilhængere Haeckel henregner ham, og heller ikke slutter sig ubetinget til de Forskere, der hylde Polyperson-Theorien. Han udvikler di^rimod (p. 15 — 19) en An- skuelse, der paa det nøjeste falder sammen med Haeckels Medu- som-Tlu'ori og udtaler (p. 17): «Vor Anskuelse ligger derimod paa en vis Maade i Midten, idet vi med Leuckart antage, at Diphyide-Colonien virkeligt er en Samling polymorphe Individer, hvor enkelte Væsener have visse Dele stærkt udviklede paa andres Bekostning (Svønimeklokkerne); men paa den anden Side man vi med Kølliker antage, at de Polypiterne nærmest om- givende Dele tilhøre dom som Organer et Individ; .... En Dipliyes er et medusoid Væsen , noget hemmet og modificeret i sin Indvikling, der bærer længe fastsiddende Knopper paa don sig stadiiït forlængende Mave. Disse Knopper blive til Individer, af hvilke nogle have enkelte Partier atrophierede (Svømrueklok- kerne), andre en Del af de dem tilhørende Dele (Skjærmen) for- skudt og nioditiceret under Fremkomsten og Yæxten'' o. s. v. — Medusom-Theoriens Mei' var derfur ikke ny. da den fremsattes af Haeekel i 1888. men lindes allerede udviklet og begrundet af Medd. i 1871. Den 28de Oktober forelagde Prof, Dr. Warming og refererede delvis sit Va'rk over Lagoa Santas Vegetation (Danske Vid. Selsk. Skr., ti. R., (i. Hd. Nr.:'.). Prof. Dr. Lüfken forelagde 1. Ifalvdel af Prof. F. Smittii Billedværk med beskrivende Text over Skandi- naviens Fiske. Den Ilte November fortsatte Prof.. Dr. Warmhig sine Meddelelser over Vegetationsforholdene om Lagoa Santa, omtalte derhos kortelig Schenckii Arbejde over Lianerne. Den 2 •'ide November aflagde BestjTelsen Beretning om den Schibby'skc PraMnie. Docent Ussiiiff læste over Støvet i Eegnen den 3die Maj 1892 og Cand. polyt. Østrup om Diatoméerne i dette Støv (Vid. Medd. 1892, S. 131 og 139). Prof, Dr. Warmhiçi læste derefter over: Brasilianske Big- noniaeeer. Trykfejl og Rettelser. Side 145, L. 12 f. ii. Lokklitet, læs: Lukalitet. — 150, Nederst paa Siden, læs: Øvrige Udbredning: Norge. — 165, L. 7 f. n. Hydrocaulus, læs: Hydruciiulis. — 167, - 15 f. o. — 168, - o f. o. - 169, - 14 f. o. - 17^'., - 15 f. n. Tab. 1, læs: Taij. V. En ny Torula- Ait og to nye Saccharomjjces- Åvter, undersøgte paa »Ny Carlsbergos Laboratorium. Af Chr. Grønlund. Foruden de af Dr. Emil Chr. Hansen og andre Forskere i de senere Aar opdagede og med Hensyn til deres biologiske og fysio- logiske Forhold undersøgte Saccharomyceter og gjærlignende, encel- lede Svampearter gives der utvivlsomt en stor Mængde andre, som endnu ikke ere kjendte. To saadanue , hidtil ukjendte, Arter har f. Ex. H. Will fundet og nyhg beskrevet i „Zeitschr. für das ge- sammte Bramvesen" 1891, S. 145 og 169, og jeg selv har i Løbet af et Par Aar haft det Held at opdage 3 andre, og det er om dem. at jeg i det følgende skal give nogle Meddelelser. Under- søgelsesmethoden er den af Dr. Hansen i hans „Undersøgelser over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi og Morfologi" (Meddel, fra Carls- berg Laborat. 2det Bind) angivne og behøver derfor ikke nærmere at omtales. I. Torula Novæ Carlsbergice. Af og til. undertiden i større Mængde, finder man eller rettere fandt man tidligere, da man ikke kjendte til den reukultiverede Gjær, i Bryggeriets Gjærkar, især mod Hovedgjæringens Slutning, nogle Organismer af et meget langstrakt Udseende. I lang Tid søgte jeg at faa nøjere Kjendskab til dem. men det lykkedes ikke. Viùensk. Moddel. fra den iiaturli. Foren. 1892. 1 2 De dannede ikke Endosporer, og hvad der navnlig vanskeliggjorde Undersøgelsen, var, at de langstrakte Celler (Fig. 1) efter at være opfriskede i bumlet Ølurt sporløst forsvandt, hvorimod der i Stedet for fandtes smaa, JbruZa-lignende Celler (se Fig. 1). Jeg maatte derfor antage, at Arten kuude optræde under forskjellige Skikkelser. I lang Tid søgte jeg dog forgjæves at faa noget at vide om den. C? o Fig. 1. Torula Novæ Garlshergiæ. Korte og lauge Celler. I Juli 1890 opsamlede jeg ved Hjælp af eu Aspirator Luft i det Kum paa „Ny Carlsberg"s Bryggeri, i hvilket Gjæreu bliver udvandet. Vandet, hvori Luften var opsamlet, blev draabevis for- delt i smaa Freudenreichs-Flasker med steril Urt. Efter at disse i nogle Dage havde staaet i en Tliermostat ved 25° C. ^), viste der sig paa Siderne af den ene Flaske lidt Gjær, som dels bestod af smaa, korte Celler, dels af meget lange, som lignede de nys omtalte. Yædsken i Flasken holdt sig klar; deus Vegetation opfriskedes i Ölurt i en Kogeflaske, men i deune vare alle de uudersøgte Celler korte. Ved ny Opfriskning i ^!s Liters-Kolber dannedes der i Væd- skens Overflade ved Kolbens Væg en Ring, i hvilken der fandtes lange Celler; den største Del af disse vare dog korte. Jeg ansaa det for rigtigst at lade mine fortsatte Kulturer ud- gaa hver fra een Celle, saa de altsaa bleve absolute Renkulturer. De paa fast Gelatineblanding udviklede Pletter førtes over i Kolber *) Alle Grader ani;ives efter Celsius. med steril Urt. I Thermostaten ved 25° viste der sig snart stærk Gjæring; de fleste Celler vare dog korte, kun i Overfladen fandtes der tillige aflange; ny Opfriskning viste det samme. Paa Gibs- blokke dannedes der aldrig Endosporer under de Forhold, under hvilke disse fremkomme hos Saccharomyces- Artev. Ved fortsatte Opfriskninger i steril Urt viste der sig, især i Overfladen, flere lange og meget lange Celler. I to Kolber fandtes der f. Ex. efter 12 Dages Henstand ved 25° i Overfladen ikke faa lange Celler mellem de korte; i Bundfaldet fandt jeg runde og ovale Celler, af hvilke mange vare betydelig større end de i Over- fladen, samt enkelte lange (Eig. 1). Ved lavere Temperatur foregik der en meget langsom Gjæring. I en Kolbe, som blev [hensat i et Skab i mit Laboratorium, var der efter 7 Døgn ingen synlig Gjæring, hvorimod en Kolbe i Ther- mostaten ved 25° havde gjæret stærkt. I en Kolbe, der i 17 Dage havde staaet ved Værelsets Temperatur, var der efter den Tids Forløb endnu 12,0 pCt. Extrakt (Balling, her som overalt tilsyneladende), medens den anvendte Urt havde c. 14,0 pCt. Extrakt. Ved lang Henstand blev Forgjæringeu stærkere. En Kolbe, som henstod i 3 Maaneder, viste da 5,0 pCt. Extrakt (Balling). I denne Heu- standstid havde der dannet sig en , dog ikke sammenhængende Hinde med Celler i alle Overgangsformer fra runde til meget lange. Med Hensyn til Gjærens Indflydelse paa Urtens Farve, da var denne, undersøgt i Stammers Kolorometer, ' efter kortere Hen- stand bleven mørkere; efter længere Henstand blev den i alt Fald i een Prøve atter lidt affarvet. Den filtrerede Vædske viste saa- ledes i Kolorometret efter kortere Henstand 2^''2 Mm. Søjle, medens den anvendte Urt havde vist 3^/4 til 4 Mm. Efter 3 Maaneder viste den med Torula'en gjærede Vædske 4 Mm. En Kolbe med Ølurt, hvortil der var sat Torula-Gjær, viste efter 38 Dage 3 Mm. Søjle; i samme Kolbe var Attenuationen 5,8 pCt. 1 Overfladen var der en usammenhængende Hinde med mange lange og meget lange Celler. En anden Kolbe viste efter 49 Døgn endnu stærkere Hinde, ligeledes med mange meget lange Celîer. 1* . Smagen af den efter Gjæiingen frembragte Yædske var stedse højst ubehagelig, bittervammel, hvorom senere mere. Gjær, der blev indridset i en fast Blanding af Gelatine og Ølurt, viste efter to Maaueder ujævne Striber, der vare højest i Midten, hvor de dannede en smal, glat Kjøl , hvorfra der udgik Takker eller Fremragninger til Siderne, der vare brune, glatte, gliudsende. En indprikket Plet var ligeledes højest i Midten. An- bragt paa Overfladen af Gelatinen viste Striberne ingen Kjøl; en Plet var fordybet i Midten. For at kunne kontrollere mine fOrskjellige Undersøgelser, oi)tog jeg dem igjen i September 1891; de gave Resultater, som aldeles svarede til dem, jeg tidligere havde vundet. Kun viste i Gelatine indridsede Striber sig meget mere bugtede end tidligere, og Striber og Pletter, anbragte paa Overfladen, vare efter to Maaneder højest i Midten og uden uregelmæssige Udstraalinger. Denne polymorfe Art synes altsaa ogsaa i sidstnævnte Forhold at være polymorf, hvorfor Udseendet paa Gelatine ikke kan bruges som Artsmærke. I Oktober overleverede jeg en Del af Gjæren til min Kollega S chje riling, Bestyrer af „Ny Carlsberg"s kemiske Laborattirium. som velvilligst havde paataget sig at undersøge dens Forhold til forskjellige Sukkerarter m. m. Disse Undersøgelser blive for alle tre Arters Vedkommende meddelte som Afslutning af denne Artikel. Dersom denne Art, som jeg, fordi jeg har iagttaget den paa „Ny Carlsberg", har givet Navnet Torula Noi^æ CarJshcrgiæ, ikke gjør anden Skade i Bryggerierne, optager den dog Plads paa den dyrkede Gjærs Bekostning. Da den undertiden tidligere blev funden i større Mængde, kunde der desuden være Fare for. at den kunde give Øllet Afsmag, hvilket dog kun med Sikkerhed kan afgjores ved større Gjæringsforsøg , da ogsaa almindelig Bryggerigjær. naar den ved almindelig Stuevarme dyrkes i Kolber med Ølurt, kan give 01 med daarlig Smag. At denne Torula -k\t i endnu højere Grad end Kulturgjær giver daarlig Smag, naar den er dyrket i Kolber med Olurt. har jog overbevist mig om. Til tre Liters-Koll»er med steril Urt satte jeg nemlig: Nr. 1. 4 Kubikcm. af „Ny Carl.sberg"s rene Kulturgjær. Nr. 2. Samme Kvantum af nævnte Gjær samt 2 Kubikcm. ToriUa-(jjær. Nr. 3. Kun 7onaa-(jjæY. nemlig 4 Kubikcm. Efter 16 Dages Henstand smagtes Øllet fra Kolberne af tre Ølkjendere, som alle afgave den Dom, at Nr. 1 smagte bedst, Nr. 2 havde Afsmag, Nr. 3 havde en afskyelig Smag. I G.jærkarreue findes der selvfølgelig aldrig saa mange Torula- Celler i Forhold til den dyrkede Gjær som i Nr. 2, men det er dog det sikreste at undgaa dem, og jeg antager, at det ikke blot har videnskabelig, men ogsaa praktisk Interesse, at man har lært denne Art at kjende. At denne er identisk med den, som tidligere er bleven iagttaget af mig i Gjærkarrene. kan der ingen Tvivl være om. Da dens Former og andre Karakterer ere forskjellige fra alle andre beskrevne Torula-kxiQx , anser jeg mig berettiget til at be- tragte den som en ny, hidtil ukjendt Art. II. Sacchaiwiiyces Ilicis. Udenfor „Ny Carlsberg"s Kontor- og Laboratoriebygning er der plantet flere Exemplarer af Ilex Aquifolium. For at faa at vide , om der kunde trives Saccharomyceter paa dennes Frugter, førte jeg -^/lo 90 med en flammerenset Sax tre af disse over i en Koü:flaske med steril Urt ; denne blev hensat i Thermostaten ved C:;;i3€i-9d.3» Fig. 2. Saccharomyces Ilicis a. normale Celler, h. Celler fra en Himle. 25". Efter tre Døgn var der stærk Gjæring i Flasken, og der viste sig en Mængde Celler, som alle lignede Saccharomyces ce.re- risio',, men udmærkede sig ved deres Kugleform fFig. 2, «). Paa Gibs havde over Halvdelen af Cellerne ved 25° dannet Endosporer, da Kulturerne undersøgtes efter 46 Timer. Der fandtes ingen Bakterier i Gjæren, men for dog at være sikker paa, at der ikke fandtes flere Arter blandede, fremstillede jeg absolute Eenkulturer. Da jeg manglede en Thermostat, i hvilken der kunde boldes flere konstante Varmegrader, paatog daværende Assistent ved Carlsbergs Laboratorium, Cand. phil. Just Holm sig velvilligst at bestemme Kurven for Sporernes Udviklingsgang; Kesultatet var følgende: Temperatur Døgn Timer SS"" ingen Sporer Maximum. 36^37° svage Anlæg efter . . „ 22 34° ligesaa efter „ 20 Optimum. 32° — — „ 18 27—28° — — „ 20 25° — — „ 22 15V2° — — 3 121/2° - — 10 Minimum. 9V2° — — 20 8° ingen Sporer Maximums- og Minimumsgraderne samt Tiden for Endospore- dannelseu afvige fra Forboldene hos de hidtil i saa Henseende undersøgte Arter. De af mig undersøgte Sporer vare alle uden Vacuoler, medens Kulturgjærsorternes efter Dr. E. Chr. Hansens Undersøgelser have Vacuoler. -Vil 91 henstilledes ved Værelsets Temperatur fire I-Liters Kolber med Urt og Ilex-Gjær. De viste snart en stærk Under- gjæring. Cellerne vare runde eller meget lidt aflange. En Del Gjær var tidligere af Assistent Holm ført fra Saccharose til Ülurt. I hans første Kulturer udviklede der sig flere ellipsoidiske Celler, men ved fortsatte Kulturer opstod der især runde Celler. Ved Kultur i Erlenmeyersk Kogeflaske med rigelig Adgang til Luft iagttog Holm en stærk Overgjæring efter eet Døgns Henstand ved 25°; det samme viste sig een Gang i en Pasteursk Kolbe, og i disse to Tilfælde optraadte tillige meget hurtig Hindedanuelse. I en Pasteursk Kolbe, som havde staaet i 7V2 Uge ved "\'ærelsets Temperatur, og som havde vist tydelig Undergjæring, var der derimod efter deu Tid kun Spor til Hinde. — Saa vidt Holm. Mine Kulturer have vistnok staaet i noget lavere Temperatur, da de ofte vare meget længe om at danne Hinde. To Kolber viste endnu ikke Hinde efter 119 og 163 Døgn; en tredie viste efter 122 Døgn spredt Hinde og ikke faa aflange Celler, en fjerde efter 165 Døgn tykkere Hinde med aflange Celler, en femte, som havde henstaaet i Sommerheden , efter 93 Døgn Hinde , der ligesom de andre undersøgte Hinder havde elliptiske, men aldrig meget lange Celler; ofte dannede Cellerne Kjæder (Fig. 2, b). Forgjæringen var langsom. En Kolbes Indhold var efter 163 Døgn attenueret ned til 7,0 pCt. (Balling), en andens efter 165 Døgn til 6,5 pCt., en tredies efter 18 Døgn til 7,5 pCt. Alle mine Prøver havde en mørkere Farve end „Ny Carls- berg"s 01 og Urt. En Urtkolbe, hvortil der alene var sat 2 Kubcm. af „Ny Carlsberg''s rene Gjær, viste, efter at have udgjæret, i Stammers Kolorometer 4 Mm. Søjle, en anden Prøve 3^/4 Mm. Kolber med samme Kvantum „Ny Carlsberg"s Gjær og V2 Kubcm. Ilexgjær viste efter Gjæringen 3V2 og 3^/4 Mm., Kolber med Ilex- gjær alene viste 3 Mm. Gjær , som var indridset paa en Blanding af Gelatine og Urt, viste efter 70 Døgn meget ujævne Striber og Pletter, som voxede straaleformet ud til Siderne og havde et lyst, melet Udseende. Senere gjentog jeg Forsøget og anbragte tillige Gjær paa Overfladen af Gelatineblandiugen. Efter 28 Døgn forholdt den indridsede Gjær sig som den tidligere undersøgte; den havde en glat, ophøjet Kjøl i Midten; Overfladegjæren lignede den, men manglede Kjøl. Smagen var stedse ubehagelig, vammel-bitter , dog forskjellig fra Smagen af Torula Novce Carlsbergiæ. Til Sammenligning førte jeg til tre Liters-Kolber: Nr. 1. 8 Kubikcm. ren Ny Carlsberg Gjær. Nr. 2. dito -\- 4 Kubikcm. //ex-Gjær. Nr. 3. indingon alene lukkes af det enkelte, klapformige Laag, ses bedst ved at lægge et Lanigdesnit gennem et Hydrothek (Fig. 2). ') Se ligeledes Sertularia {Tliujaria) jphiwidifera AUni. Op. cit. pag. 27, PI. XVII, Fig. 4-6. 23 (Fig. 3), og de senere Individer have saaledes her i Modsætning til det sædvanlige Forhold i denne Familie været meget mindre end det oprindelige ^). I Familien Haleciidæ optræder denne Fornyelse af Enkeltindi- videt under en højst ejendommelig Form, i det Mindste hos den artrige Hovedslægt Haledum, hvilken ogsaa er den eneste, som jeg har kunnet undersøge. Det er et velbekjendt Forhold, at Hydro- thekerne i denne Slægt sjeldent optræde enkeltvis, men tiere eller færre i en Eække, saaledes at det ene rager ud af Mundingen paa det andet, og at man her har at gjøre med en gjentagen Fornyelse af Individet, har da heller ikke kunnet betvivles af Nogen. Imidler- tid omtales dette højst ejendommelige og tilsyneladende enestaaende Forhold kun ganske flygtigt af enkelte Forfattere. Inden vi gaa nærmere ind herpaa, skulle vi først omtale et Par Forhold i Hydro- thekernes Bygning, som ikke have været tilstrækkelig undersøgte. Hydrothekerne (Fig. 20 — 27) bæres af en kortere eller længere, forholdsvis tyk, stilkforraig Del, som gaar jævnt over i den meget korte, kraveformige Skaal, i hvilken Hydranthet ikke kan trække sig helt tilbage. Coenenchymrøret , som gjennemtrænger denne stilkformige Del, gaar gjennem en kort Indsnevriug over i Hydranthet. Udfor eller lidt under denne Indsnevriug (Fig. 26, 27, s) spinger Perisarkcn ofte frem i et tykt, ringformigt Parti (Fig. 22, 23, 27, a), som danner et meget ufuldstændigt Diaphragma. Ofte er denne ringförmige Fortykkelse mere eller mindre afbrudt og undertiden kun udviklet i en Del af Eørets Omkreds, og meget ofte mangler den ganske. Hos Halecium muricatum synes den kun at findes paa saadanne Hydrotheker, som have en vel udviklet Stilk. , Hy- dranthet begynder med en stærkt udvidet, skiveformig Basaldel (i). M Hos Slægten SyntJiecium Allm. udspringe Gonothekerne fra Hydro- theker. soiu ganske ligne dem, der bære Hydranther. Muligvis kan dette Forhold forklares paa den Maade, at disse Hydrotheker oprindelig indeholde almindelige Hydranther, og at disse senere erstattes af Gonotheker. Dette vilde ogsaa stemme med den Omstændighed, at disse Gonotheker sædvanlig bæres af a^ldre Hydrotheker (Challenger, Zoology Vol. XXHI, pag. 78—79). 24 som er fæstet til en Kreds af smaa, knudeformige Fortykkelser af Hydrothekets indvendige Væg (c). Det er denne Kreds af smaa , glindsende Pletter , som findes hos alle Arter af denne Slægt ^). Den nys nævnte . udvidede Basaldel er paa sin nedad- vendende Overflade beklædt med en fin , tværstribet Cuticiila (d), hvis Tværstribning hidrører fra en fin Foldning af Overfladen. I mange Tilfælde ses nu den skiveformige Udvidelse at have trukket sig tilbage fra denne Cuticula, som da danner et nedad rettet, kegleforraigt Diaphragma (Fig. 27, d), igjennem hvis lille Aabning (Fig. 24) den tynde , stilkformige Del strækker sig. Efter Hydranthets Død kommer dette Diaphragma til at indtage en vandret Stilling lige under Kredsen af do smaa Chitinknuder (Fig. 23). Dette Diaphragma danner nu den Bund, fra hvilken det nye Hydro- thek springer frem. I Fig. 22 ses en ny Knop udviklet indeni et gammelt Bæger. Tilsyneladende gaar Coenenchymrøret jævnt over i Hydranthet, men i Virkeligheden er den under og over Diaphrag- maet stillede Del kun forbundne ved en tynd Indsnevring. Den nye Knop sidder her ganske frit indeni det gamle Bæger uden at rør'e ved dettes Væg, og det af den udskilte Perisarklag vil altsaa med Tiden komme til at danne et selvstændigt Bæger, medens hos de øvrige calyptoblastiske Hydroider det nydannede Perisarklag i største Delen af sin Overflade kun vil optræde som en indre Be- klædning af det gamle Bæger. Størrelsen af den saaledes fornyede Del kan nu variere meget, selv i samme Koloni og i samme Hy- drothekrække, idet den stilkformige Del under Diaphragmaet snart kan være kort, snart lang (Fig. 20 — 21). I Virkeligheden kan nu denne Form af P^rnyelse sammenlignes med den , som vi saa hos et enkelt Individ af Campamdaria intégra, idet der i begge Tilfælde fra Bunden af et gammelt Bæger hæver sig et nyt paa sin tilhørende Stilk. Betragte vi nu en saadan Række af i hin- anden stillede Hydrotheker af en Halecium-kxi, da er det klart, at ') Jeg skal i ot senere Arbejde vise, at de lifjeledes tindes i Familierne Caiiifanalariidæ og Campannliiiidrc. 25 den fra et vist Synspunkt svarer til et Hydrothek med flere Mun- dinger af en eller anden Sertularia-Fovm. Imidlertid gjør den snarere Indtryk af at være en Gren. Dertil kommer nn det ejen- dommelige Forhold, som ganske stemmer med de fornyede Individers frie Fremtræden, at et hvilketsomhelst Individ i Kækken under gunstige Eruæringsforhold vil kunne frembringe en Sideknop. Fig. 20 viser saaledes en Række Hydrotheker af Halecium muricatum , af hvilke det syvende har frembragt en saadan Knop og endda har havt Raad til at producere en Efterfølger. Medens denne ejendom- melige Fornyelsesmaade er saa almindelig udbredt i Slægten Hale- cium, at man neppe vil savne den paa nogen Afbildning af en Halecium -kxi, synes den derimod, at dømme efter Afbildningerne, ikke at forekomme hos de til samme Familie hørende Slægter Ophiodes Hincks og Dlplocyatlms AUm. (Challenger, Zool., Vol. XXIII, pag. 16.) Da jeg ikke kan betvivle, at der ogsaa her finder en Fornyelse Sted, maa jeg antage, at den foregaar under en anden Form. Jeg skal i den Anledning minde om, at disse to Slægter i Besiddelsen af Nematophorer vise Lighed med Familien Plumulariidæ, en Lighed, som hos Ophiodes parasitica Sars (Vidensk. Selskabs Forhandlinger for 1873, p. 109, Christiania) yderligere forøges ved, at Hydrothekerne ere siddende og enrækkede. I det Hele taget maa jeg betragte Haleciidæ og Plumidariidæ som saa nær beslæg- tede , at det vistnok vilde være berettiget at stille dem tilligemed Aglaopheniidæ som sideordnede Familier i en egen Afdeling. Undersøger man en eller anden, til Familien Plumidariidæ hørende Form, hvis Hydranther ere slet bevarede, da er det van- skeligt at opdage Spor af nogen Fornyelse , da man intetsteds ser nye Mundinger. Kan man derimod undersøge en Koloni med vel bevarede Hydranther, da vil man paa mange Steder kunne finde nye Knopper i udvikling i gamle Hydrotheker. Imidlertid vil man finde, at saadanne Knopper aldrig helt udfylde det gamle Hydrothek, hvis øverste Rand altid er fri i større eller mindre Længde. I Modsætning til Forholdet hos Sertulariidæ og en Del andre calypto- blastiske Hydroider, hvor den nye Knop som Regel rager ud over 26 det gamle Hydiothek, blive de formede Individer i denne Familie altid mindre end deres Forgjænger. Man er saaledes ikke i Stand til at afgjøre , hvor mange Individer der have fulgt efter hinanden i samme Bæger. Sammenligner man nu et ganske' ungt. nydannet Hjdranth fra Enden af en Gren (Fig. 31 — 32) med et meget lille Hjdranth fra den ældste Del af Kolonien (Fig. 29 — 30), vil man finde, at Størrelseforskjellen mellem de to Hydranther vil staa i omvendt Forhold til Hydrothekvæggens Tykkelse, idet det lille Hydranth vil have den tykkeste Hydrothekvæg. Det er dog kun i den nederste Halvdel eller de nederste to Tredjedele, at Hydrothek- væggen er fortykket , idet de senere Knopper aldrig ville komme i Berøring med den øverste Kand af Bægeret (Fig. 28) og kun ville afsætte deres Perisarklag i Bægerets nederste Halvdel. Muligvis optræder Fornyelsen nu pau en lignende Maade hos Ophiodes og Diplocyathiis. I den nærstaaende Familie Agloopheniidæ finder Individernes Fornyelse Sted paa en lignende Maade som hos Plumulariidæ. Heller ikke her findes flere Mundingsrande, og de senere Individer blive mindre end deres Forgjænger. De i dette Arbeide fremsatte Kjendsgjerninger forekomme mig nu at berettige til den Antagelse, at en Fornyelse af Eruæ- r i n g s i n d i V i d e r n e forekommer hos alle H y d r o i d e r , og at den her spiller ganske den samme Rolle i Koloniens Liv som hos Polyzoerne. I denne Klasse er Fornyelsen imidlertid mindre fuldstændig end hos Hydroiderne, idet den, saavidt vides, i Almin- delighed kun vedrører den Del af Enkeltindividet, som man har betegnet som Polypidet, det vil sige Tarmkanalen og Tentakel- apparatet med deres Muskler. Hos saadanne stilkede Former som Mimosella, Tritkella, Hippurario. og Pedicell'ma er Forholdet der- imod ganske det samme som hos visse Arter af Campamdaria og Obelia, idet Zoøciet falder af og reproduceres fra Stilkens Ende. Ogsaa hos den ikke stilkede Valkcria finder Fornyelsen Sted paa denne Maade. 27 Jeg skal her give en i tabellarisk ï'orm holdt. Oversigt over deu forskjellige Maade, hvorpaa denne Fornyelse finder Sted hos Hjdroiderne, forsaavidt som jeg har kunnet undersøge samme. Gymnohlasteu Kun den udvidede , tentakel- ^ „ , , . .,, ^ , . bærende Endedel afkastes og . ' ' „ Bouqmnvilleu, ouucoryne. fornyes. f ■' ^ ^ v Oe:saa den øvrige, stilkformige ) Calyptoblastea Del fornyes. Hydrotbeket \ affaldende. j Clavu, Tuhidava. Hydrotbeket blivende. nogle (Jampunnlariida:. Den nye Knops Perisark danner et helt nyt, selvstændigt Hydro- tbek. Den nye Knops Perisark danner enten i hele sit Omfang eller i største Delen af dette et nyt Lag paa Indersiden af det gamle Hvdrothek. Don nye Knop rager ud over det gamle Bæ- ger, hvorved der dannes en ny ydre Munding paa dette. Den nye Knop er mindre end den gamle; der dannes ingen ny ydre Munding. Halecium. tSertulariidæ, en Del Campamila- riidæ og Camim- nnlinidce Plumulariidæ, Ag laoph eniidæ, Of Modes ? Diplocyathtis? Jeg skal sluttelig give følgende, kortfattede, latinske Referat af mine Undersøgelser over dette Forhold: In toto ordine Hjdroideorum individua altores post mortern ut in Polyzois a aliis individuis succeduntur ut jam pridem cell, Dalyell in pluribus speciebus vidit. In Hydroideis gymnoblasticis jam pars modo tentaculifera decidua {Tuhidaria, Eudendrium, Bougainvillea, Syncoryne) jam etiam pars cauliformis (Clava, Tubiclava) iterum procreatur. In Hydroideis calyptoblasticis hæc redintegratio in variis modis fieri potest. In parte specierum Campanulariœ et Oheliœ hydrothecæ simul cum hydranthis cadunt, in ceteris Hydroi- deis calyptoblasticis autem hydrothecæ perpetuæ sunt. Quum hydro- thecæ perpetuæ sunt, secretio chitinea e ectodermati individui novi 28 formata jam hydrotliecara liberam e apertiiva hydrothecæ vête ris prominentem formare potest (Halecium) jam hæc secretio vel in tota vel iu maxima sua superficie cum pariete interne hydrothecæ antecedentis coalescit. In Sertulariidis et in multis Campanulariidis et Campanular'mis gemma nova extra hydrothecam antecedentem procrescit et secretio chitinea extra marginem huj us hydrothecæ extensa novam marginem vel aperturam (et in speciebus operculi- feris etiam operculum novum) format. In Plumulariïdis et Aglao- phenüdis (et fortasse in Ophiodi et Diploci/atho) gemma nova uuu- qvam hydrothecam veterem explore potest et hydranthi in eadem hydrotheca se suceedeutibus magnitudine deminuuntur. Unde se- quitur, ut nunqvam margines vel aperturæ novæ formentur et paries hydrothecæ perpetuæ in inferiore parte modo stratis chitineis in- crassetur. Tavleforklaring. op : Laag. g: Hydranthkiiop. ap: ældre Munding. t: det af Hydrantknoppeu dannede nye Tag. d : Diaphragma. b: udvidet Basaldel af Hydranthet. c: Chitinlegemer paa Væggens indre Overflade, til hvilke denne Baseidel er fæstet. s: Indsnevring mellem Coeuenchymrøret og Hydranthet. a: ringförmig Fortykkelse af Væggen. x: Fortyndet Parti af Hydrothekets Væg. Fig. 1. Øverste Del af et Hydrothek af Sertularia mirabilis Verr. — 2. Længdesnit gjennem et Hydrothek af samme Art'j. — 3. Længdesnit gjennem et Hydrothek af samme Art. De senere Mundinger ligge her i Modsætning til det sædvanlige Forhold bagved og indenfor den oprindelige. — 4. Øverste Del af et Hydruthok af Sertularia tenera. Sars. — 5. Et ikke fuldt udviklet Individ af Sertnlarella polysonias. M Laas^'ono cre hor tegnede alt for tykke. 29 Fig. 6. Et Hydrothek af samme Art, sura indeholdor sin anden Knop. — 7. Et Hydrothek af samme Art, sora indeholder sin anden Kno]i. Det nydannede Tag- er drevet frem ved Tryk. — 8. Et Hydrothek af samme Art, som indeholder sin trodje Knop. — 9. Et Hydrothek af samme Art. hvis Çcrde Hydranth er i Begreb med at opløses. — 10. En Del af en Koloni af Ohclia genicîdafa. Et Individ er affaldet og et andet er i Begreb med at voxe frem. — 11. Et Hydrothek af Diiihasia fullax med fire Mundinger og til- svarende Laag. — 12. Et Hydrothek af samme Art, som indeholder sit tredje Hydranth. — 13. Abnorm Fornyelse af Campanularia intégra M. Gill. — 14. Et Hydrothek af samme Art, som indeholder sit andet Hydranth. — 15. Et Hydrothek af CamfcmuJariu vol'iibilis som indeholder sit an- det Hydranth. Den nye Munding er allerede dannet, men endnu ikke losnet fra Taget. — 16. Et Hydrothek af Calycella syringa, som indeholder sin anden Knop. Det nydannede Laag er hvælvet ned i Hydrotheket. Paa Grund af den nye Mundingsrands Korthed rager det gamle Laag frit i Vejret. — 17. Øverste Del af et Hydrothek af samme Art. Den nydannede Muudingsrand er her beklædt af det gamle Laag. — 18. Et Hydrothek af Lafohi fviiticosa Sars , som indeholder sin anden Knop. — 19. Længdesnit af et Hydrothek af Campanularia grandis Allm. — 20. En Eække Hydrotheker af HaJecium muricatum. Det syvende Individ bar frembragt et Sideskud. — 21. En Række Hydrotheker af Halecinm teneUnvi. — 22. En nydannet Knop af Halecinm muricatum. — 23. Et tomt Hydrothek af samme Art. — 24. Et Diaphragma af samme Art. set nedenfra. — 25. Et Tværsnit lagt lige under Hydranthets udvidede Basaldel. Yderst ses Stilkens Chitinvæg, til hvis indvendige Side de smaa glinsende Chitinlegemer ere fæstede. — 26. Et Hydrothek med Hydranth af Haleciam muricatum. Diaphrag- met beklæder her den nedre Overflade af den udvidede Basaldel. — 27. Et Hvdrothek med Hydranth af samme Art. Basaldelen har her trukket sig tilbage fra Diaphragmet. — 28. En Del af en Gren af Plumularia pinnata. Det nedre Hydro- thek indeholder sin anden Knop , som ikke helt udfylder det gamle Bæger. — 29. Et Individ af samme Art fra den ældste Del af Kolonien. — 30. Et optisk Længdesnit af Hydrothekvæggen, .stærkere forstørret. — 31. Et nydannet Individ fra en Grenende. — 32. Et optisk Længdesnit af Hydrothekvæggen, tegnet med samme Forstørrelse som i Fig. 30. 30 Explicatio iconuin. op : operculum. (/: gemma hydrautbi. ap : apertupa vetus. t: tectum novum a gemma formatum. d : diaphragma. b: pars basalis expansa hydranthi. c: corpuscula chitinea, quibus pars basalis expansa affixa est. s: constrictio inter tubum coenenchymatis et hydranthum. a: incrassatio annuliformis parietis. x: pars minus crassa parietis. Fig. 1. Pars superior hydrothecæ Sertularia, mirabilis Verr. , cum aper- turis (et operculis) tribus. — 2. Hydrotheca ejusdem specie! longitudinaliter persecta. — 3. Hydrotheca ejusdem speciei longitudinaliter persecta. Aperturæ recentiores contra regulam post et infra aperturam primordialem sitæ sunt. — 4. Pars superior hydrothecæ Sertulariæ teneræ Sars. — 5. Individuum uondum adultum Sertularellæ polyzoniadis. — 6. Hydrotheca ejusdem speciei secundam geraman continens. — 7. Hydrotheca ejusdem speciei secundam gemmam continens. Tectum novum a gemma formatum pressura e ca vitale hydrothecæ ex- pulsum est. — 8. Hydrotheca ejusdem speciei tertiam gemmam continens. — 9. Hydrotheca ejusdem speciei, hydranthum (jvartum (mortuum) continens. — 10. Pars coloniæ, ObeVuß f/eniculatœ. Individuum unum e caulo decidit et caulus alius Individuum novum procréât. — 11. Ry drothecA Diphasiœ fallacis cura aperturis (et operculis) qvatuor. — 12. Hydrotheca ejusdem speciei, hydranthum tertium continens. — 13. Rendintegratio inusitata Cainpaiiulance integrce M'Cjill. — 14. Hydrotheca ejusdem speciei hydranthum secundum continens. — 15. Hydrotheca Campanidariœ volubilis, hydranthum secundum con- tinens. Nova apertura jam formata est sed nondum a tecto novo relaxata est. — 16. Hydrotheca CahjceUœ syrimpc , secundam gemmam continens. Operculum novum nondum perfectum. Ob brevitatom aperturæ novæ operculum vetus libère promiuet. — 17. Pars superior hydrothecæ ejusdem speciei. Pars superior hydro- thecæ novæ. formatie operculo veteri obducta est. — 18. Hydrotheca Lafoëcc fruticosœ Sars, gommara secundam continens. — 19. Paries hydrothecæ Campanulariœ ç/rdiidis AUm., longitudinaliter persectus. — 20. Series liydrothecarum Halecii muricati. Individuum septimum novum Individuum e latere procreavit. 31 Fig. 21. Series liydrotliecariim Halecü tenelli. — 22. Gemma Halecü murieati. — 23. Hydrotlieea vacua ejusdera specioi. — 24. Diaphragma ejusdem speciei, subtus visum. — 25. Pars sectionis transversa sub parte basali expansa liydranthi. — 26. Hydrotlieea cum hydrantho Halecü murieati. Diapliragma super- ficiem inferiorem partis basalis expansæ tegit. — 27. Hydrotheca cum hydrantho ejusdem speciei. Diaphragma a parte basali se separavit. — 28. Pars ramuli Plumularice pinnatœ. Hydrotheca inferior secundam gemraam contiuet, qvæ hydrothecam non explore potest. — 29. Individuum ejusdem speciei e parte inferiore coloniæ. — 30. Crassitude parietis hydrothecæ ejusdem individui (magis aucti). — 31. Individuum novum e apice ramuli. — 32. Crassitude parietis hydrothecæ ejusdem individui (eodem modo aucti ae in fiscura 30). 32 Om udviklingen af den Müller ske Gang (Æggelederen) hos Padderne. Af . Sector F. E. Jungersen. (Meddelt i Mødet den 22de Maj 1891). (Hertil Tavle II og III.) 1 deu tydske Udgave af mit Arbejde over Kjøusorganenies Udvik- ling hos Benfiskene ^) bar jeg i en Note S. 194 udtalt følgende : „Durch eigene, in diesem Sommer (o: 1889) angestellte Untersuchungen bin ich zu dem Resultat gekommen, dass die Darstellung Hoff- mann's nicht richtig ist; der Urnierengang betheiligt sich bei Ti'ifon cristatus wie bei Triton punctatus überhaupt gar nicht an der Bildung des Müller'scheu Ganges. Das Nähere hierüber werde ich hoffentlich in einer späteren Publikation erscheinen lassen." Denne Publikation har maattet lade vente temmelig længe paa sig; da jeg nemlig nærede Formodning om. at ogsaa Hoffmanns Fremstilling af Gaugens Udvikling hos Anu- rerne var mindre korrekt, maatte jeg ganske naturlig ønske at drage Anurerne med ind i Undersøgelsen, hvilket af Mangel paa passende Materiale først kunde ske næste Foraar og Sommer. Andre Omstændigheder, som jeg ikke nærmere skal gaa ind paa, medførte, at jeg først meddelte mine Iagttagelsers Resultater i For- aaret 1891; at de først nu ere blevne trykte, skyldes væsentligst 'i Arbeiten aus dom zool.-zoot. Inst. in Wiir/biirg Bd. IX, 1889. 33 de ringe pekuniære 3Iidler. som i det sidste Aar har staaet til Raadighed for Redaktionen af dette Tidsskrift. Til Trods for denne temmelig langvarige Opsættelse er der hidtil ikke fremkommen andre Oplysninger for Urodelernes Vedkommende end de, der i 1889 alt i nogen Tid havde fore- ligget ved Filrbri ugers ^) og Hoffmanns-) Undersøgelser: for An ure ru es Tedkommende er der derimod fremkommen et Par korte Notitser af Marshall og Bles^i samt af Mac Bride'*), af hvilke den sidstes først er kommen mig i Hænde over et halvt Aar efter mit her i Foreningen holdte Foredrag. Jeg skal nu i det Følgende først give en Fremstilling af mine egne Undersøgelser og derefter gaa nærmere ind paa de anførte Forfatteres Angivelser, idet jeg her kun forudskikker den Oplysning, at de, der have leveret Hovedarbejderne, nemlig Fürb ringer og Hoffmann, aabenbart under Paavirkning af de Gegenbaur - Semper - Balfour 'ske Theorier om Urogenitalgangeues Udviklingsforhold hos Hvirveldyrene i det Hele, begge lade den Müller ske Gang, i det Mindste til Dels, opstaa af Ur nyregangen. Triton cristatus. (Tab. II, Fig. 1-31.) Da Fxkretionsorgauorne hos Larverne paa forskjellig Maade ere knyttede sammen med Genitalorganerne og gjennemløbe en Række af Omdannelser under Væxten. i Følge med hvilke netop de Mullerske Gange anlægges , turde en kort Oversigt over Nyrernes Forhold ikke være overflødig. M (1) Zur Entwickeluiig der Araphibienniere. Akad. Habilitationsschrift 1877. (2) Zur vergl. Anat. uud Entwickelungsgesch. der Excretious- organe der Vertebrateu. Morph. Jb. 4 Bd. 1878. ^) Zur Entwickelungsgesfhichte der Urogenitalorgane bei den Anamnia. Zeitscbr. f. w. Zool. 44 Bd. 1886. ^) The development of the kidneys and fat-bodies in the Frog. Studies Biol. Lab. Owens Coll. Vol. 11. 1890. *) The development of the oviduct in the Frog. Proc. Cambridge Phil. Society. Vol. VII. 1891. Vidensk. ."Meddel, fra don naturli. Foren. 1892. 3 Paa det yngste Larvetrin, som vi for den foreliggende Under- søgelse behøve at tage Hensyn til , bestaar Nyren (se Fig. 1, ) af: 1) en forreste, opsvulmet Del, som har sin Plads umiddelbart bag- ved Hovedet, Fornyren (Pronephros, „Hovednyren"); derefter følger 2) en ganske smal, stribeformig Del og endelig 3) den egentlige, blivende Nyre (Mesonephros, Uruyren hos Amnioterne), hvilken er noget asymmetrisk udviklet paa de to Sider. Fornyren, der med sin Udførselsgang paa de tidlige Larvetrin udgjør det hele Exkretionsapparat , bestaar af „lymfoid"' Væv med store Blodkar og af den i mangfoldige uregelmæssige Vindinger op- rullede forreste Del af Nyregangen; den ligger i den laterale Krop- væg, noget dorsalt; dens forreste Del er helt omsluttet af Bindevæv, men ellers vender dens mediale Flade frit ud mod Krophulen, be- klædt altsaa med Peritonealepithelet; herfra sænke sig ind i For- nyregangeu to Fimretragte eller Nephrostomer (pt^ og pt.2), ved hvilke altsaa Fornyregangen kommunicerer med Bughulen. Lige- overfor disse Tragte er anbragt den saakaldte Fornyreglomerulus (Miiller'ske Legeme), fæstet til Mesenteriet og Aorta, hvorfra den forsynes med Blod. P'ra Fornyren løber Nyregangen temmelig ret- linet bagtil gjennem den smalle Del af Nyren, hvis Hovedmasse den paa en Strækning udgjør, idet der forøvrigt her ellers kun findes lidt lymfoid Væv og Blodkar, for derefter at træde ind i Mesonephros, i hvis laterale Kand den løber videre til Kloaken, optagende paa sin Vej talrige Urinkanaler. Alt som nu Larven udvikler sig videre, sker der følgende For- andringer: 1) Fornyren „afkapsles", d. v. s. fra den laterale Krop- væg, under Fornyrens Ventralside, voxer der frem et Vævparti, som mødes med en lignende Dannelse fra Tarmkrøsets Basis; saaledes afspærres fra den almindelige Krophule et lille Parti med Glome- rulus og en Del af Fornyrens mediale Flade, hvorved der tilsidst dannes ligesom en Bowman 'sk Kapsel, der imidlertid længe ved- bliver at kommunicere bagtil og nedad gjennem en Kanal med den øvrige Bughule. 2) Medens denne Afkapsling udvikler sig forfra bagtil, lukkes Fimretragtene og atrofiere, først den forreste (pti); 35 3) Nyrogaugeu afbrydes bagved Fornyren, idet dens Epithelrør paa eu Strækning degenererer, og sluttelig atrofierer bele Fornyren, idet dens Gangs Vindinger fuldstændig abortere ^). Saaledes bar Dyret altsaa efterbaanden som fungerende Nyre kun tilbage Mesonephros, bvis Samle- og Udførselsgang er den bageste Halvdel af den op- rindelige (For-)Nyregaug. Under disse Forandringer flyttes For- nyren stedse mere mod Eygsiden og nærmere mod Midtlinien. Vi ville derefter betragte de enkelte Stadier nærmere. Larver af c. 2 0 Mm. 's Total 1 æ ngde -), bvor alle fire Lemmer ere udviklede, men Baglemmerne en Del mindre og spink- lere end Forlemmerne, bvor Øjelaag mangle o. s. v. , vise P'ornyren i fuld Udvikling og Funktion; Glomerulus har sin Plads lige overfor Mellemrummet mellem de to Peritonealtragte , og det Parti af Bughulen, hvori Glomerulus rager ind, er nedefter i ganske aaben Kommunikation med den øvrige Bughule; kun over Mundingen af pti er der allerede afspærret (se Fig. 2). Fornyrens Peritoneal- epithel bestaar af lave, flade Celler, men ved Overgangen til Ti'agtene blive Cellerne høje og bære Fimrehaar; paa Strækningen mellem de to Tragte er der en Stribe af højt Epithel (Fig. 3) uden Fimrehaar, og i Vævet indenfor denne Stribe ligge Cellekjernerne tættere sammenhobede; ved Overgangen i den anden Tragt forsvinder dog dette Epithel; umiddelbart bagved den anden Tragt, veutralt for den, vise de følgende Stadier, at Mundingen af den Mullerske Gang anlægges, men i dette Stadium er der her endnu slet intet at iagttage. Lige saa lidt er der noget Tegn til nogen Nydannelse paa den smalle Del af Nyren; først indenfor Mesonephros's Omraade iagttages paa nogle af Tværsnittene hist og her ved den laterale Rand af Nyregangen en lidt tættere Sammenhoben af Peritoneal- epithelets Celler; at disse Steder have Betydning for Anlæget af den Mullerske Gang, vil fremgaa af de følgende Stadier, hvor Lar- vens Kjøn lader sig afgjøre med Sikkerhed, medens Stadiet paa M Hvorvidt Glomerulus i den Grad atrotierer, at ethvert Spor hos den Voxne forsvinder, har jeg ikke undersøgt. ^) Alle Maalene gjælde hærdede Exemplarer. 3* 36 20 Mm. Længde endnu ikke synes at være kjønslig differentieret. Da Forholdene for de to Kjøn ifølge Hoffmann skulle differere endog paa vigtige Punkter, turde det være rigtigst at behandle dem hver for sig. a. Hanner. Hos en Larve af c. 30 Millim. Længde (det nøjagtige Maal for dette og det følgende Exemplar har jeg desværre ikke optegnet), som i det Hole or noget sværere end forrige Stadium, er Afkaps- lingen videre udviklet, idet den afspærrende Bro her er naaet et godt Stykke ind over Glomerulus's Omraade , men endnu ikke er naaet til den anden Tragt; derved er en ret betydelig Strækning af det mellem de to Tragte liggende høje Epithel draget med ind i „Kapselen", hvis laterale, konkave Væg det kommer til at ud- klæde, saaledes som det vil ses paa Fig. 4, der fremstiller et Snit netop gjennem Afspærringens Ophør. De to Tragte ere komne nærmere til hinanden, aabenbart ved at den forreste er rykket længere bagtil; Glomerulus ligger derfor her med sin Forrand et Stykke foran p^j , medens den i forrige Stadium laa noget bagved denne. Begge Tragte ere aabne og kunne fungere , og Fornyre- gangen er ganske fuldstændig; om den end paa en Strækning bag- ved Fornyren er temmelig snever, ei' der ikke mindste Spor til nogen Atrofiering. Bagved Afspærringens Ophør gaar det høje Epithel fra Fornyren over paa det fremspringende Tævparti . som er i Begreb med at voxe frem for at fortsætte Afspærringen (Fig. 5), og naar til den anden Tragt: tæt bagved denne danner Epithelet først en svag Indbugtning og derpaa pludselig en Fortykkelse, idet det bliver to Lag tykt, for derefter meget hurtig (efter et Par Snit) at blive en smal, enlaget Stribe af tætstillede Celler, der ere mindre end de sædvanlige Peritonealceller. Den nævnte Indbugtning og Fortykkelse er A ulæget til Mundingen og den for- reste Del af den Mullerske Gang, og Striben bagved, der ledsages af en svag Frembugtniug af^^'ævet ventralt for Nyregangen, antvder Pladsen for denne Gangs øvrige Del. Lanüs den smalle 37 Del af Nyren ses, først ventralt saa lateralt for Nyregangen, frem- deles en tættere Sammenhobning af smaa, rundagtige Peritonealceller, og dette Phænoraen bliver mere og mere udpræget bagtil , efter- haanden som man nærmer sig Mesonephros, dog saaledes, at denne Stribe ikke er jævn, men aftagende og tiltagende- med Mellemrum, altsaa som en Slags Perlesnor; den kan forfølges bagtil gjennem største Delen af Mesonephros. Der er saaledes i dette Stadium anlagt som Forløber for den Mullerne Gang en særlig differentieret Del af Peritonealepithelet, som vi kunne kalde den „Mullerske Liste". Hos en endnu noget større Larve (Fig. 14 — 20), der dog i alle Henseender er fuldt larval, er Afkapslingen naaet til den bageste Tragt, saa at den afspærrende Bro aabuer sig netop ved Mundingen af denne. Tæt bagved Fornyrens Ophør har Ostium abdominale af den Mullerske Gang allerede dannet sig, aabenbart ved en stærkere Indfold- ning af det i forrige Stadium svagt indbugtede høje Epithel paa dette Sted. Fra Mundingen kan paa et Par Snit følges et Rør, som saa bagtil gaar over i en mere eller mindre tydelig Stræng, hvori der dog hist og her er et kjendeligt Lumen , og denne er lejret i et Fremspring, der i de senere Stadier vil danne Gangens Ophængnings- baand. Saaledes kan Anlæget til Gangen følges en Strækning bag- til, stadig ganske uafhængig af Nyregangen, der endnu bestaar ubeskaaren i sin fulde Udstrækning, altsaa fortil i aaben Forbindelse med Fornyren. Snart (efter c. 50 Snit) for- svinder Gangen helt, ganske pludselig (sralgn. Fig. 17), uden at der er kommen uogensomhelst Forbindelse med Nyregangen til Veje, ja der ligger endog mellem Enden af M. G. og Nyregangen ganske tydelig nogle Omhyliingsceller. Bagved dette Sted vedbliver imid- lertid den „Mullerske Liste", der kan følges langs Nyregangen næsten lige til dennes Indmunding i Kloaken, som et Fremspring af tæt hobede, rimeligvis sig stærkt formerende, Peritonealceller; den før nævnte „Perlesnorform" er endnu tydeligere end i forrige Stadium , som det vil fremgaa af Fig. 19 og 20 , hvor Snittet paa den ene Side gaar igjennem et af de tykkere Steder, paa den anden 38 Side gjennem et af de tynde; dog er Snitretningen temmelig nøj- agtig vinkelret paa Dyrets Axe , men nogen Asymmetri gjør sig stadig gjældende, tydeligst deri, at den forreste Ende af Mesone- phros paa den ene Side strækker sig længere fortil end paa den anden; overensstemmende dermed holder ogsaa Anlæget til den Müll. Gang tidligere op paa den ene end paa den anden Side. Det fremgaar altsaa tilstrækkelig tydeligt, at den i forrige Stadium optrædende Stribe af -tæthobede Peritonealceller her har udviklet sig videre , saa at den i sin forreste Del er bleven til et helt som en Valk fremspringende Vævparti, der først ved den inde- sluttede Gangs Ophør atter gaar over i Peritonealceller; mindre tydelig er selve Gaugens Dannelsesmodus ; at deus Munding dannes ved en Indbugtning af Peritonealepithelet og Sammentræden af Bugtens Kande, er vistnok utvivlsomt; men paa flere Steder i sit øvrige Forløb er Gangen ganske utydelig, og af saadauue Steder faar man det Indtryk, at nogle af Cellerne i den Mullerske Liste forstørres og ordne sig kredsformig og derpaa vige ud fra hinanden for at danne et Lumen; enkelte Steder synes der at være en Ind- vandring fra de overfladiske Celler paa Listen til Gang-Anlæget, og ved Gangens Bagende kunde det se ud, som om disse overfladiske Celler, altsaa selve Peritonealepithelet, føjede sig til den for at for- længe den (Fig. 18). Hvad der imidlertid i alle Tilfælde er fuld- kommen klart, er, at Nyregangen aldeles intet Kontingent yder til Gangens Opbyggelse, og ligeledes at den Strækning af højt Epithel, som optræder paa Fornyren mellem dennes to Tragte, heller ikke indgaar i Anlæget, idet den lukkes inde i „Kapselen". Den videre Væxt af den Mullerske Gangs bageste Ende har jeg forfulgt hos en stor mandlig Larve af 52 Mm. Længde (Fig. 21 — 25), hvis Habitus allerede er mere salamanderagtig; Ojelaag ere anlagte, Huden og Munden ere dog larvale. Pigmenteringen stærk, Bugen allerede gulladen, Lemmerne kraftige; dog vare Forlemmerne noget kraftigere i Forhold til Baglemmerne end hos den voxne; Gjællerne ere meget store og ganske uden Keduktion. Fornyren og den forreste Ende af den Mullerske Gang har jeg desværre ikke 39 undersøgt ved Seriesuit af dette Exemplar; meu jeg- maa antage, at Fornyren vilde vise lignende Forhold som hos den nedenfor om- talte Hun af samme Størrelse. Mine Seriesnit begynde noget bag Forlemmerne og vise, at Nvregangens Forbindelse med Fornyren er ophævet, og noget foran Mesonephros indenfor Omraadet af den smalle Del af Larvenyren træffe vi den abortive Rest af Nyregangen i Form af en Stræng uden Luraen, langt tyndere end den ledsagende Mullerske Gang, der har tydeligt Lumen (se Fig. 21); begge ligge i en stærkt fremspringende Yalk, Ophængebaandet, opstaaet af den Miillerske Liste. Ved Forenden af Mesonephros hører Nyregangen op at være abortiv, den faar et Lumen, voxer stærkt i Omfang og optager Urinkanaler; den Mullerske Gang ledsager den indtil noget ind i Genital regionen, hvor den holder op; men i sin bageste Del nærmer den Müll. Gang sig mere og mere til Nyregaugen (se Fig. 22) og kommer tilsidst til at berøre denne; dog er man intet Sted i Tvivl om begge Ganges Selvstændighed; som Fig. 23 — 24 vise, faar man et bestemt Indtryk af, at den Miillerske Gangs bageste Ende voxer selvstændig langs med Nyregangen og ligesom med Magt tvinger denne til Side, idet deu ligefrem bugter deus laterale Væg ind i deus Lumen. Lige bag ved den blinde Ende af den Mullerske Gang ophører Nyregaugens Indbugtning ganske plud- selig; en smal Milllersk Liste, omtrent som i forrige Stadium, fort- sætter sig derefter langs den laterale Nyrerand; men her i dette Stadium er der ganske bestemt ingen Sammenhæng mellem Listens Epithel og Bagenden af den Miillerske Gang. Ganske lignende Forhold med Hensyn tfl den bageste Ende af denne Gang forefandtes hos et Par mindre Larver (35 — 40 Mm. lange), der i Fangenskab havde resorberet Gjællerne , men som ellers i Lemmernes udvikling. Pigmentering m. m. vare mindre fremskredne end den sidstnævnte Larve; hos den mindste naaede Müllers Gang til bagved Midten af Genitalorganerne, hos den større næsten til Bagenden af disse : hos dem begge asymmetrisk som hos alle de andre Exemplarer. 40 b. H u n 11 e r. Den mindst fremskredne Udvikling' fandtes hos en Larve af 36 Mm. Længde. Fornyren er stor og vel udviklet, men forreste Tragt er lukket; Afkapslingen naar til Mundingen af den bageste Tragt, som er aaben og i fuld Funktion; Fornyregangen bestaar ganske uforandret. Under den allerforreste Del af Fornyren, i den Region, hvor denne er indesluttet i omfangsrige Vævmasser, iagttages paa Krop- væggen en smal Stribe af forhøjet Peritonealepithel, hvilken Stribe fortsætter sig bagtil, rykkende mere og mere medialt hen under Fornyren paa den Vævbro, der afspærrer fra Bughulen (Fig. 26); efterhaanden hæves den frem paa et Fremspring af det indenfor liggende Væv, og ved Broens Ophør gaar den bag pt., over i Mun- dingen af den Mullerske Gang. Denne kan som et Rør følges en kort Strækning lateralt for Nyregangen, saa bliver den strængformig og hører op ganske som hos den som Nr. 2 omtalte unge Han, og fortsættes som hos denne af en Miillersk Liste. Den beskrevne Epithelstribo paa Kropvæggen foran den egent- lige Munding af den Mullerske Gang synes at være særlig udviklet hos Hunnerne, hvad der vel staar i Forbindelse med den Omstæn- dighed , at Gangen senere skal fungere som Æggeleder ; men den gjenfindes forøvrigt, om end mindre tydelig, hos mandlige Larver, hvor Afkapslingen naar til bageste Tragt. Hos en særdeles kraftig og svær Larve paa 39 Mm. Længde med stærk Pigmentering men med larval Hud og uden Øjelaag, med tynde Lemmer, store Gjæller o. s. v. er Fornyren endnu stor og dens Vindinger fuldt udviklede, ligesom de fortsætte sig i den fuldt ud bestaaende Nyregang; men begge Tragtene ere obli- tererede; Afkapslingen naar til Egnen, hvor bageste Tragt lige har lukket sig, og noget bagved dette Sted gaar Epithelstriben over i Mundingen af den Mullerske Gang (der her ligger lateralt for Nyregangeu); denne er en kort Strækning rørformig, bliver saa strængformig og temmelig tynd , udvider sig derpaa atter og faar Lumen; endelig taber den sig paa venstre Side ved Begyndelsen af 41 Mesont'phros , paa højre Side noget foran denne, og ligesom i de andre Tilfælde uden at have nogen Forbindelse med Nyregaugen. En meget stor Larve, som havde begyndt at antage den voxnes Hudbeskaffeubed og Farve og besad Øjelaag, maalte 52 JJm., efter at den i Fangenskab havde mistet Gjællerne og begyndt at lukke Gjællespalterne samt havde reduceret sin Halebræmrae betydelig. Fornyren ligger her ganske dorsalt og er i stærk Reduktion, aabeu- bart ude af Stand til at fungere; begge Tragtene ere sporløst for- svundne, men Fornyregangens Slyngninger bestaa, dog saaledes at deres Epithel ganske tydelig er ved at degenerere, og deres Lumen og Elementer ere stærkt formindskede, ligesom hele Fornyren ikke blot relativt men ogsaa absolut er formindsket; Gangslynguingerne tindes delvis fyldte af en af Karmin farvet Substans, hvori hist og her løsgaaede Celler. Forbindelsen med den lige Del af For- nyregangen er afbrudt, idet den forreste Strækning af denne Gang er sporløst forsvunden. Det Mullerske Legeme ligner uu en ægte Glomerulus, indesluttet i en „Bowman'sk Kapsel", idet det tidligere ret omfangsrige afspærrede Krophulerum er indsnævret til en temmelig lille Kapsel (Fig. 27), der dog bagtil forlænger sig rørformig i en temmelig snever Kanal, der munder i Bughulen, bag ved Fornyren (Fig. 28). Den fra de tidligere Stadier kjendte Epi- thelstribe paa Kropvæggen har paa en ret betydelig Strækning af sin bageste Del antaget Form som en Rende, hvilken noget bagved „Kapselens" Bughuleaabniug fører ind i den Mullerske Gang, der som et Ror med tydeligt Lumen er ophængt i et kort Mesenterium. Først i en ret betydelig Afstand fra Fornyren træffer man i dette tillige den abortive Rest af F or ny re gange n (Fig, 29) som en tynd Stræng, kun hist og her med et snevert Lumen; ved Be- gyndelsen af Mesonephros tiltager den temmelig pludselig i Kaliber (asymmetrisk, tidligst paa højre Side); fra dette Sted ligge nu begge Gange jævnsides i et ligesom selvstændigt afsnøret Frem- spring af Mesonephros's laterale Rand, men i den forreste Del af Genitalregionen holder den Mullerske Gang paa højre Side pludselig op, medens den paa venstre Side først ender bagved Ovariet; paa 42 ingen af Siderne kommer der Forbindelse til Yeje med Nyre- gangen, knap nok en Berøiing af de to Epithelrør; nieu den Mullerske Gangs bageste Ende tvinger dog ogsaa her ligesom hos den 52 Mm. $ Nyregangen til at forandre Form, idet den trykker dens laterale Væg ind, saa at Tværsnittet bliver lodret aflangt eller halvmaaneformigt (Fig. 30); bag den Mullerske Gangs Ende antager atter Nyregangen strax sit kredsrunde Tværsnit; den „Mullerske Liste "s Epithel er ogsaa her uden Andel i Gangens Yæxt. Hos en lignende, men endnu noget større Larve (28 Mm. fra Snudespids til Gattets Bagrand) rækker den Mullerske Gang paa begge Sider langt bag ved Ovarierne og naar helt ind i Bækken- regionen, paa venstre Side endog bag Hofteskaalen ; dens bageste Ende ligger nu ven trait for Nyregangen men frembyder iøvrigt lignende Forhold som forrige Stadium; kun ero de to Ganges Epi- thelrør i Kontakt med hinanden paa en ganske lille Strækning, men deres Elementer ere ganske tydelig skilte fra hinanden. Triton punctatus. Da jeg for TV. crist. har givet saa detaillerede Oplysninger, kan jeg her indskrænke mig til større Korthed. Foruden en lille mandlig Larve, hvis Udviklingstrin svarer til den som Nr. 1 be- skrevne 2V. C7^ist. S , hvor altsaa den Mullerske Gang endnu ikke egentlig er anlagt som saadan, men en fortykket Epithelstribe bag- ved sidste Tragt antyder dens Anlæg , og hvor iøvrigt Forholdene i det Hele give samme Billede, har jeg undersøgt 3 mandlige Larver fra c. 20 til nogle og tyve Mm. Længde, som i hele deres Habitus vare fuldt larvale. Afkapslingen naar hos den mindst ud- viklede næsten til Bagenden af Glomerulus, hos de andre til bag- ved denne, men holder op et godt Stykke foran bageste Tragt; denne er aaben og i fuld Funktion, medens den forreste er lukket. En lignende Epithelstribe i)aa Afspærringsbroen som hos Trit. criat. fører her hen til Mundingen af den Mullerske Gang. som har dannet sig umiddelbart bagved Mundingen af anden Tragt; herfra 4 o o gaar denne Gang rørformig videre bagtil og ender iios det mindst udviklede Exemplar omtrent midtvejs mellem Pro- og Mesonepbros, hos det næste nærved Mesonepbros og bos det tredje i Genital- regionen; bos dem alle asymmetrisk og uden nogen Forbindelse eller blot Berøring med Nyregangeii. Denne bestaar uden Spor af Afbrydelse. Ogsaa ber i disse Stadier er Muligheden af en Forbindelse mellem den bageste Ende af den Mullerske Gang og Peritoneal- epithelet i den fortsættende Mullerske Liste ikke udelukket. En Ç paa 31 Mm. , fuldkommen larval i Hudbeskaffenbed. Gjæller o. s. v. , svarer i Udvikling nærmest til den beskrevne Trit. crist. Ç paa 52 Mm. Afkapslingen er fuldført, Kapselen mun- der tæt bagved jÉo . der er lukket ligesom den forreste ; men medens denne er bleven ukjendelig, kan jjt^ tydelig erkjendes, dog uden Lumen og med degenererede, pigmentboldige Celler. Fornyre- gangsviudiugerne ere meget tydelige, men deres bele Præg er dege- nerativt. Cellerne ere ligesom udviskede og pigmenterede; i det Hele er der meget Pigment samlet i og om Fornyren ; Fornyregangen bestaar vel i hele sin Udstrækning, men den er atrofisk nær- mest ved Fornyren. En Epithelstribe ligesom bos Trit. crist. leder fra den laterale Kropvæg langs Broen under Kapselen ben til Mun- dingen af den Mullerske Gang, men den bar allerede under Glo- merulus indfoldet sig rendeformig og paa venstre Side lukket sig rørformig foran j}t.,; som et Eør kan Gangen derefter følges langt ind i Genitalregionen uden virkelig Forbindelse med Nyregangen; paa højre Side kommer kun dens Bagende i Kontakt med denne, men paa venstre Side, hvor den naar længere tilbage, er der vel hist og her i Gangens Forløb en Kontakt, men dens Bagende ligger selv- stændig ved Siden af Nyrcgangen (Fig. 32 — 33). Fælles Ejendommeligheder for Trit. punctaius ere, at Fornyren i det Hele ligger mere dorsalt, at bageste Ti-agt har en mere lod- ret Stilling, med Mundingen nedad, og bredere Munding, samt at det smalle Stykke af Larvenyren mellen Pro- og Mesonepbros, tillige- med Aorta, er stærkere forskudt til højre Side, end Tilfældet er hos Tr. cristatus; Pro- og Mesonepbros ligge derimod symmetrisk med 44 Hensyn til Midtplanet. Larver af Størrelse som den sidstnævnte staa lige ved Forvandlingen, der kan indtræde i ganske kort Tid. Alle de Larver af denne Størrelse, som jeg holdt i Fangenskab, gik, saa snart Huden begyndte at forandre Beskaffenhed , paa Land, skjønt de havde store Gjæller; og her skete da Forvandlingen i Løbet af et Par Dage. Derimod forvandlede mine Tr. cristatus- Larver sig altid i Vandet og viste selv efter Forvandlingen kun Tilbøjelighed til at gaa paa Land, uaar de sultede. Af de anførte Fakta maa der efter min Overbevisning uddrages følgende Resultater for T r i t o n e r n e s Yedko mmende : 1) Den Mullerske Gang anlægges, længe førend Forvandlingen be- gynder. 2j Den Mullerske Gang udvikler sig i alt Væsentligt fuldkommen ens hos begge Kjøn. 3) Den Mullerske Gang udvikler sig, uden at Nyregangen bidrager det mindste til dens Dannelse. At baade det første Anlæg til den Mullerske Gang og derefter en meget betydelig Strækning af denne opstaar uden nogensomhelst Deltagelse fra Nyregangens Side, ligger uden videre saa soleklart for Dagen ved alle de yngre Stadiers overensstemmende Vidnes- byrd , at det ikke er nødvendigt at ofre tiere Ord herpaa ; det er først paa sene Udviklingstrin, hvor en Berøring mellem de to Gange i al Fald synes at være almindelig, om den end langtfra er bevist at tinde Sted altid, at der kan blive Tale om, at Nyregaugen kunde bidrage. Som alt anført er imidlertid Grænsen mellem de to Gange i Berøringen altid kjendelig; dette vilde neppe være Tilfældet, hvis Nyregangens Celler skulde indtræde i den Mullerske Gang; man maatte da vente enten Delinger af Nyregangens Celler, men sligt tindes ikke, eller at disse for at skifte Funktion først maatte lige- som træde ud af Forbindelsen mod Naboerne ved en Udbugtning mod Anlæget af den Mullerske Gang, hvorved denne altsaa ligesom afsnøredes fra hin, men det ses heller aldriij, tvertimod forekommer 45 hyppig en Iiidbugtiiing mod îs^jregaugens Lumen, som naturligst lader sig forklare ved eu ligefrem mekanisk Virkning af den sig fremtrængende Mullerske Gang. Lignende Forhold ere iagttagne af Wiedersheira M hos Krokodiler og uden Betænkning tydede saaledes, som jeg har gjort det hos Tritonerne. 4) Mundingspartiet af den Mullerske Gang anlægges først og op- staar af Peritonealepithelet; til Dannelsen af Mundingen bidrager det høje Epithel paa Fornyren mellem de to Tragte intet, men det lukkes inde i Glomerulus's Kapsel ; derimod kan Mundings- tragten forlænges rendeformig fortil ved Hjælp af en udvikling af Epithelet paa Kropvæggen (o: Afspærringsbroen for Kapselen). Fra Mundingen voxer den Mullerske Gang som en Stræug forfra bagtil langs Nyregangen, først veutralt for denne, saa lateralt og tilsidst atter ventralt; Strængen udhules vistnok simpelthen ved, at dens Celler vige ud fra hinanden; udhulingen opstaar pletvis paa forskjellige Steder af Anlægets Forløb. 5) Stedet, hvor Gangen vil udvikle sig, er altid forud betegnet ved eu stribeformig Sammenhobning af Peritonealceller, den „Mullerske Liste"; denne gaar over til en „Tubenfalte" og leverer i al Fald Ophæugebaandet og Omhyllingsvævene (Muskler m. m.). men rimeligvis deltage dens Celler ogsaa i Begyndelsen i Dan- nelsen af selve Epithelrøret. Vi ville nu se, hvor vidt mine Undersøgelser og Eesultater stemme med de tidligere Angivelser. Bortset fra føloende korte ^) Über die Eutw. des Urogeiiitalapp. bei Crucodilen u. Schildkrüten. Arch. mikr. Anat. Bd. Xxi'L T. XVIIL Fig. 22. Eu yderligere Støtte for sin Anskuelse, (1. c. p. 463) at «Der Miiller'sche Gang der Crocodile und Schildkröten hat in seiner Anlage so wenig, als bei irgend einem anderen amnioten Wirbelthier , mit dem Voruierengang irgend etwas zu schaffen-, finder W. i den anvendte Farvning, der viser ganske forskjellige chromophile Egenskaber hos Nyregangens og den Müllerske Gangs Epitheleeller. Saa godt som alle mine Snitserier vare udførte, inden jeg kjeudte noget til Wiedersheims Arbejde, og jeg har des- værre ikke, af Mangel paa Materiale, prøvet hans Farvningsmethode paa Tritonerne. 46 Bemærkning om Tritonlarverne af SpengeP): „Die Bildung des Wolffschen u. MilUerschen Ganges erfolgt durch eine von vorn nach hinten fortschreitende Spaltung des primären Urnierenganges, wie es Se rap er für die Haie nachgewiesen hat", foreligger der som anført hidtil kun Undersøgelser af Fiirb ringer og af Hoff- mann. Für bring er har kun undersøgt Salamandra maculata. I det som Hovedværk sædvanlig citerede Skrift (2) omtales først en ganske lignende Epithelstribe som den, jeg har forefunden hos Triton paa Bughulens "Væg, lateralt og distalt for P'ornjren, hos ældre Larver (c. 38 — 50 Mm. Længde), hvor allerede Gjællerne og For- nyren begynde at reduceres; derefter siges: „Diese Epithelerhöhung und der' sofort an die Vorniere sich anschliessende Abschnitt des primären Urnierenganges bilden den Ausgangspunct für die Diffe- renzirung des Müller' sehen Ganges. Derselbe entwickelt sich hier durch Abschnürung von der ventralen Wand des primären Urnierenganges als ursprünglich solider Strang, der sich (proximal beginnend) bald aushöhlt und an seinem vorderen Ende mit der Bauchhöhle in offene Communication tritt, wobei sowohl seine "Wand als das au diese Stelle angrenzende hohe Peritonealepithel durchbrochen werden (Bildung des abdominalen Ostiums). Indem die Abschnürung und Aushöhlung sich weiterhin distalwärts fort- setzt, kommt es zu einem immer länger werdenden hohlen Mül- ler'scheu Gange, welcher zunächst nach hinten in einen Strang übergeht und sich schliesslich in der ventralen (resj). lateralen) Wand des primären Urnierenganges verliert, aber auch selbständig daneben mit stumpfen Ende aufhören kann." Det sidste Forhold fandt F. imidlertid kun een Gang. Efter den faldforte Afsnoriiig af den Müll. Gang fra den primære Urnyregang, er „der restirende aber sonst noch alle Beziehungen zur Urniere wahrende Theil des- selben" bleven til den sekundære Urnyregang eller Leydig'ske Gang. V) Die Segraontalorgano des Amphibien. Verhaudl. der phv:s.-mod. Ges. zu WiiivJjiiri;'. 10 Bd. p. -1. 47 Betragter man nu de Figurer, hvortil der Lien vises, saa maa det strax forekomme noget mærkeligt, at der kan tales om en „resterende Del" af den primære Urnyregang; thi den primære Urnyregaug forekommer ganske uanfægtet paa alle Figurerne; den .,Afsnoring", som skal finde Sted fra Nyregangens Væg, har i intet af de fremstillede Snit (af to Larver paa henholdsvis 48 og 46 Mm. Længde) berøvet Nyregangen saa meget som en eneste Celle; det, der ses (i Fig. 14 og 15), er blot en Kontakt mellem to fra hinanden fuldkommen vel afgrændsede Dannelser, hvoraf den ene er et ganske uforstyrret, aflukket Rør (vif, den „sekundære" Urnyregang) og den anden en solid Stræng {mg, Miiller's Gang); ja deres Elementer ere endog givne med saa forskjellig Tone, at hvis man ikke læste Texten, vilde man neppe falde paa, at den ene skulde være Derivat af den anden. Disse Figurer bevise saaledes i Virkeligheden slet ikke Rigtigheden af F tir bringer s Opfattelse, de støtte den end ikke; men derimod stemme de saa meget med det, jeg har funden hos Tritonerne, at jeg ved blot at holde mig til disse Figurer ikke kunde tage i Betænkning at hævde samme Udviklingsmodus for Salamandra som for Tritonerne. Spørgsmaalet maa blive, om man skal skjænke Texten eller Figurerne mest Tiltro, og dette Spørgs- maal kan vel ikke afgjøres ved at holde sig alene til det citerede Værk , der slet ikke gaar ind paa nærmere Undersøgelsesdetailler. Afsnittet om Amphibierue i „Excretionsorgane" er jo imidlertid nærmest et Udtog af Fürbriuger's Habilitationsskrift, et Arbejde, der giver en god Forestilling om den Omhu, hvormed Filrbringer er gaaet til Værks ^J. Hvad først Figurerne angaar , der ere de samme i begge Arbejder, læse vi her ([1] S. 99, Note 129), at de ^) I en vis Modstrid med den Forsigtighed, som F tir bringer overalt i dette Skrift viser, staar den Lethed, hvormed hau i "Excretionsorgane» (p. 36, 3) lader sine Resultater fra Salamandra have almen Gyldighed for Amphibierne i det Hele. Der forelaa dog dengang Udtalelser, om end noget vage, af Schneider (Centralbl. für die med. Wissensch. 187Ö), som kunde tyde paa ganske andre Forhold hos Auurerne; og disse udtalelser vare Furbringer bekjondte, thi han citerer dem p. 80. 48 ere blevne tegnede paa et Tidspunkt, hvor Furbringers Opfattelse af Gangens Dannelsesmodus næppe endnu havde fæstnet sig; der er derfor al Grund til at forudsætte, at de gjengive YirLeligheden saa tro som muligt, det vil sige uden Paavirkning af den Opfattelse, som senere er kommen til Orde i Texten. Hvad denne angaar, finde vi i et Eésumé ved Slutningen af Skriftet (p. 118) en ganske lignende Fremstilling af Udviklingens Gang, som ovenfor er citeret fra „Excretionsorgane" ; men p. 98 ff. findes den egentlige Doku- mentering gjennem de specielle Fund. Vi læse der først, at hans Materiale med Hensyn til Udviklingen af den Mullerske Gang var „ein spärliches, so dass es zwar ausreichte, um diese Entwickelung mit Sicherheit an einzelne Exemplaren zu beobachten, nicht aber um für diese Einzelbeobachtaugen eine genauere Contrôle durch Untersuchung einer grösseren Reihe von Exemplaren auszuüben.'" Derefter beskrives først det høje Epithel paa Kropvæggen af to Exemplarer A (c. 43 Mm.) og B, som ikke vise noget andet Anlæg til Mtiller's Gang; saa et Par Larver C, I) (48 Mm.), hvor Anlæg til selve Gangen kan iagttages; hos C er paa højre Side det høje Epithel bugtet ind, og dertil slutter sig umiddelbart en Stræng. som snart (efter 4 Snit) „taber sig" i den ventrale Væg af Nyregangen; venstre Side forholder sig som hos A og B, „Der damit gegebene Fund lässt der Erklärung zwei Möglichkeiten offen: entweder ist der Mfiller'sche Gang entstanden durch eine successive von vorn nach hinten gehende Abschnürung von der ventralen Wand des Vornierenganges oder er hat sich gebildet durch eine Wucherung von dem erhöhten Peritonealepithel aus nach hinten, worauf er schliesslich mit der Wand des Vornierenganges verwachsen ist." Efter F. 's Mening udelukkes den sidste Mulighed ved Exemplaret D, hvor der paa højre Side findes en Bugt af det høje Epithel „ohne indessen ganz vorn weitere Beziehungen zur Anlage des M.G. darzubieten; diese finden sich gleich darauf nach hinten (am nächst folgenden Schnitte) indem hier der solide Strang, welcher die Anlage des M. G. darstellt, direct dem erhöhten Peritonealejjithel anlagert, ohne aber seine Selbständigkeit ihm gegenüber aufzugeben; nt)cli weiter nach hinten (am darauf 49 folgenden Schnitte) geht der solide Strang in einen mit sehr feinem Lnmeu versehenen Kanal über, der in dieser Gestalt weiter nach hinten läuft". Paa venstre Side er Epithelbugten i aaben Forbin- delse med Gang-Anlæget ; hvorledes dette forholder sig ved sin Bagende, kunde ikke konstateres paa nogen af Siderne, da Exem- ])laret var beskadiget. Paa alle de andre, ældre Exemplarer {E — /) begynder den Müll. Gang med tydelig udviklet Ostium abdominale og ligger fortil som en mere eller mindre udviklet selvstændig Kanal langt fra Nyregangen men nærmer sig efterhaanden til denne, bliver strængformig og „gaar op" i dens Væg, eller ender selvstændig ved Siden af denne, der da er „beklædt med tydelig Basalmembran" (Expl. F). Det er nu klart, at hvis Peritonealepithelet kun skal levere Mundingen, Nyregangen den øvrige Gang, saa maa 1) Gang-Anlæ- gets Bagende være i en saadan Forbindelse med Nyregangen, at dens Vækst bevislig udgaar fra denne, og 2) dets Forende paa et vist Stadium være uden Forbindelse med Anlæget til Mun- dingen : hvoraf atter følger Nødvendigheden af et „Gjennembrud" paa dette Sted. Er der nu af Furbringer bragt fuldgyldige Oph'Sninger om disse Punkter? Det forekommer mig ikke. Hvad det første Punkt angaar, er det nemlig indlysende, at Exemplarerne D og /' ikke direkte kunne tages til Indtægt for en Afsnøring: D er beskadiget paa det afgjørende Sted, og F har slet ingen Forbindelse mellem Nyregang og den Müll. Gang og taler altsaa nærmest imod en Afsnøring; og for de øvrige Exemplarers Ved- kommende er der kun sagt, at den Müll. Gang ,,taber sig i" eller er „sammenvoxet med" eller „gaar op i" Nyregangen; ja Für- bringer er jo selv ikke mere sikker paa Betydningen af denne Forbindelse, end at han lader det beskadigede Exemplar D afgøre Sagen ved Hjælp af den ene Sides Mangel paa Forbindelse med Ostiumepithelet. Man skulde dog ellers tro , at hvis Nyregangens Celler virkelig frembragte den Mullerske Gang, saa maatte selve Forbindelsesstedet direkte udtale denne Proces. Hvad det andet Punkt angaar, maa jeg fremhæve, at det Exemplar, som øjensynlig Vidensk. Meddel, fra den naturli. Koien. 1892. 4 50 frembyder det yngste Trin af den Müll. Gang, nemlig C, har Ostium- epithelet i direkte Forbindelse med det øvrige Gang-Anlæg ligesaa vel som alle.de øvrige, ældre. Exemplarer, alene med Undtagelse af Z>; kun hos dette — og kun paa den ene Side — mangler For- bindelsen paa ét eneste Snit, medens ellers Gangen iovrigt er tem- melig vidt udviklet, betydelig videre end hos C. Overfor dette Tilfælde kan jeg henvise til min p. 37 omtalte T/vVon - Larve, hvor der findes en Müll. Gang, der aldeles sikkert ved sin Bagende er uden Forbindelse med Nyregangen; fortil har den et Ostium, der førei- ind i et Rør, der gaar over i en Stræng, der hist og her, altsaa paa flere Punkter, bliver ganske utydelig. Her kan der ikke være Tale om nogen Afsnøring fra Xyregangen; de afbrudte Steder maa enten skyldes Utydeligheder i Præparatet, mulig fremkaldte ved en forandret Retning (en Bugt f. Ex.) af Strængen, eller bero paa, at Celler i det Væv, der omgiver Strængen (den „Müll. Liste"), samtidig paa flere Steder omdanne sig til Strængen , eller paa , at der fra flere Steder i Peritoneale})ithelet vandrer Celler ind til An- læget. — Hvad endelig „Gjennembruddet" angaar, da har Für- bringer i Virkeligheden ikke iagttaget det, hvilket han i Note 131 (p. 100) egentlig ogsaa indrømmer. Jeg er altsaa ikke i Stand til at se, at Furbringers For- tolkning af de af ham fremførte Forhold er den rette; derimod finder jeg i hans enkelte Fund saavelsom i hans Figurer saa megen Overensstemmelse med mine egne Iagttagelser hos Tritonerne, at jeg er fuldkommen overbevist om, at Udviklingsgangen hos Sala- mandra er den, jeg har fremstillet for Tritonerne. Hoffmann har behandlet Triton cristatus; hans Undersøgelse staar i Grundighed, som det snart vil vise sig, en Del tilbage for Für bringers, af hvilken øjensynlig hans Opfattelse er bleven stærkt paavirket. Hoffmann skriver p. 576: „Mit der eintretenden Rückbil- dung der Kiemen fällt die Anlage des 31üllerschen Ganges ungefälir zusammen. In diesem Stadium theilt sich bei Triton der Segmeu- talgang in zwei Gänge, der eine ventral- und lateralwärts verlau- 51 fende ist der M alle r 'sehe Gang , dei- andre dorsal- und raedial- wärts verlaufende ist der Wo Iff 'sehe Gang (Leydig'sche Gang), mit letztcrem bleiben die Harnkanälcheu des Mesonephros in Ver- bindung. — Die Spaltung fängt am vorderen Ende des Segmental- ganges an; einmal angelegt entwickelt sich der Müller 'sehe Gang, allmählich fortschreitend von vorn nach hinten weiter". Heraf er bogstavelig kun den sidste Sætning rigtig! Hvad den første Sætning angaar, behøver jeg kun at gjøre opmærksom paa, at saa godt som alle Stadier i Gangens udvikling ere observerede af mig hos Larver med fuldt udviklede Gjæller. Men paa dette Punkt kan Hoffmann's fejlagtige Angivelse dog maaske til en vis Grad undskyldes; Gjællerne kunne nemlig redu- ceres, ja forsvinde helt, hos Larver af vistnok hvilketsomhelst Ud- viklingstrin i Fangenskab, naar Larverne sulte; jeg har set tem- melig smaa Larver (27 — 30 Mm. Længde) af Trit. cristatus, hvis ganske tynde Lemmer og lange, gracile Tæer tydelig nok beteg- nede deres uudviklede Standpunkt, resorbere Gjællerne saa fuld- stændig, at ikke mindste Spor blev tilbage; kun „Gjællepladerne" bevaredes, og Gjællespalterne lukkede sig ikke. Efter min Erfa- ring er altid en Forandring af Hudbeskaffenheden det sikreste Tegn paa, at „Forvandlingen" begynder. Det er altsaa muligt, at de første Udviklingsstadier af Gaugen virkelig kunde være iagttagne hos Exemplarer med Gjællerne i Reduktion; men denne Tilstand vilde da være abnorm. Hvad angaar det anførte Citats næste Sæt- ninger om Spaltningsprocessen, saa staar deres tilsyneladende saa sikre ludhold i en saa paafaldende Modstrid med det umiddelbart efterfølgende , at jeg alene af den Grund maatte stille mig meget tvivlende, selv om jeg ikke af egne undersøgelser vidste, at den hele Spaltning (som første Begyndelse til Gangen i al Fald) var fri Fantasi. Om rigtig klare og bestemte Iagttagelser vidne føl- gende Ord nemlig ikke: „In einem Punkt bin ich trotz wieder- holter Untersuchung zweifelhaft geblieben , nämlich wie sich der Pronephros zu beiden Gängen verhält. Es scheint mir, als ob gleichzeitig mit der Spaltung des Segraentalganges in einen Mül- 4* 52 1er 'sehen und Wo Iff "scheu Gang der Pronephros sich ebenfalls gleichzeitig- vollständig abschnürt, aber ich kann nicht mit Bestimmt- heit sagen,, ob dies wirklich der Fall ist, oder dass derselbe anfänglich noch mit dem Müller 'sehen Gang (!) in Verbindung steht; kommt letzteres vor, so dauert es jedenfalls nur sehr kurze Zeit, denn sehr bald ist er vollständig isolirt." Altsaa han ved ikke, hvilken af de to Gange, der bliver i Forbindelse med Fornyren, eller om nogen af dem overhovedet gjør det, d. V. s. han har i Virkeligheden kun iagttaget den Mullerske Gang „isoleret'' (smlgn. neden for), og det er ikke saa underligt, thi saaledes opstaar den jo ogsaa og kan slet ikke findes i For- bindelse med Fornyren ! Men da der skal være en Spaltning, har H. tænkt sig Muligheden af, at den Müll. Gang en Tid kunde være i Forbindeise med Fornyren. Ganske forunderligt maa det nu forekomme, at han ikke har set, at F or nyregangen vedbliver at bestaa i fuldstændig Forbindelse med sin forreste slyngede Ende i Fornyren længe efter, at den Mullerske Gang er anlagt, ja endog til efter at mere end dens halve Længde er opstaaet ^). Det er muligt, at Grunden til denne Fejl ligger i en utidig Resorption af Gjællerne og dermed følgende utidig Afbrydelse af Nyregangeu hos hans Larver; derpaa kunde hans Bemærkning S. 577 tyde, nemlig at den bageste Tragt endnu bestaar efter Afbrydelsen af Gaugen: jeg har nemlig altid hos normale Larver funden begge Tragte oblitereiede. inden denne Gang afbrydes. Men hos et Par unge Larver (27 og 31 Mm. Længde), hvor Gjællerne fuldstændig resor- beredes i rtide, finder jeg Fornyren i Degeneration, skjønt bageste Tragt bestaar, og Afkapslingen ikke er fuldført, og hos det ene Exemplar er Foruyregaugen afbrudt; dog, den Mullerske Gang for- holder sig naturligvis ganske, som jeg ellers har funden, og munder altaa med sin Forende i Bughulen. Vi ville folge Hoffmann videre i hans Fremstilling. Han fortsætter: „Der Müller'sche Gang entwickelt sieh erst in einem Stadium, in welchem das Ge- 'i K ü rbriuger har hos SaJaiiKotdra Forholdft riirtigt. schlecht sich schon sehr deutlich differenzirt hat (det stemmer med mine Iagttagelser); bei beiden Geschlechtern findet die erste Anlage in ähnlicher Weise statt, und zwar durch Abspaltung von dem Segmentalgang, dessen restirender Theil dann Wo Iff "scher (lang wird; seine weitere Entwickelung verläuft beim Weibchen in etwas anderer Weise als beim Männchen. Beim Weibchen nämlich bleibt der Müller'sche Gang, in seiner ganzen Ausdehnung sich anlegend, als ein am lateralen Rande des Segmentalganges durch Ausbuch- tung sich bildende und darauf sich' abschnürende Kanal, wie Fig. 15, 16, 17 verdeutlichen mögen Auf mehreren Schnitten finde ich Müller'schen und Wolfî'schen Gang mit einander in offener Ver- bindung, nach hinten zu verschwindet erstgenannter dann allmäh- lich vollkommen." „Beim Männchen dagegen gliedert sich der Müller'sche Gang schon sehr frühzeitig vollständig von dem Seg- mentalgang — von jetzt an Wolff'scher Gang — ab, um als ein mit blinder Spitze endigender, selbständiger Kanal neben dem Wolff'schen Gang distalwärts weiter zu wachsen, wie Fig. 18, 19, 20 verdeut- lichen mögen." Hvad han for begge Kjøn siger om den asymme- triske Væxt paa de to Sider af Kroppen, er rigtigt, og ligeledes Angivelsen om Gangens videre Væxt hos Hannen; her ere vi kun uenige om Spaltningen; hvorfor har H. ikke givet nogen Figur af en Han i et Stadium, hvor man kunde se dens begyndende „Abglie- derung" fra Segmentalgangen, men netop kun ladet os se Gangens selvstændige Væxt? Fordi han ikke har kunnet gjøre andet. Men nu for Hunnernes Vedkommende; her synes baade Text og Figurer at være saa klare som ønskeligt; og dog kan jeg ikke gaa ind paa Kigtigheden deraf, dertil ere mine egne modstridende Iagttagelser for mange og for sikre; en lille Forandring af en af mine Figurer 22, 24 eller 32—33 vilde give Hoffm.'s Fig. 16, en lille Unøj- agtighed i Iagttagelsen eller utydelige Præparater i Forbindelse med en indgroet Tillid til forudfattede, theoretiske Anskuelser vilde let kunne tilsløre det rigtige Forhold — og ikke uvæsentlige Unojagtigheder hos denne Forfatter mener jeg allerede at have paavist, og Opgjøret er ikke færdigt endnu. 54 At Hoffmann ikke har (og ikke kunde have) iagttaget den Müll. Gang i Forbindelse med Fornyren, blev ovenfor vist. Men har han da funden den uden Forbindelse med en Munding i Bug- hulen? Man skulde i al Fald tro det af følgende Ord: „Kurz nach- dem sich der MüUer'sche Gang angelegt hat, findet man, dass sein oberes Ende sich mit dem laterahvärts von den Peritonealtrichtern des Pronephros gelegenen hohen Peritonealepithel verlöthet und nach aussen durchbricht, — Bildung des Ostium abdominale tubæ^)". Men Fortsættelsen synes at vise, at dette udsagn ikke beror paa en virkelig Iagttagelse: „Fig. 21, 22, 23 stellen drei Querschnitte eines Embryo aus dem jüngsten Entwickelungsstadium dar, in wel- chem das Ostium abdominale tubæ schon vorhanden war,'- og Figurforklaringen synes at bekræfte dette, idet den siger: „Drei Schnitte durch den vorderen Theil des Müll. Ganges in seinem jüngsten Entwickelungsstadium". En Tilstand med „Ver- löthung" og uden Ostium har H. altsaa næppe havt ! Det existerer nemlig heller ikke. Fremdeles : „Die Durchbruchsstelle des letzt- genannten liegt gewöhnlich in gleicher Höhe oder etwas unterhalb des zweiten (hintersten) Peritonealrichters des Pronephros (rigtigt, naar man i Stedet for „Durchbruchsstelle" sætter „Mündung"), zuweilen dagegen liegt sie mehr proximalwärts zwischen den beiden Trichtern (Fig. 24 und 25)". Det sidste har jeg aldrig set, og det forekommer mig ganske umuligt, thi saa vilde jo Mundingen komme til at ligge inde i Glomerulus's Kapsel ! Hvad der derefter siges om, at Pronephros begynder at redu- ceres samtidig med Dannelsen af Ostium, og at den Mullerske Glomerulus bliver fuldstændig afsnøret fra Krophulen, er heller ikke korrekt; ligeledes heller ikke. at det høje Epithel paa Prone- phros bidrager sit til Forstørrelsen af Mundingen af den Müll. Gang; det Epithel, som her spiller en Eolle, ligger ikke paa selve Fornyren. M Forbilledet er her ganske tvdeliff Fiirbringer. 55 B,ana platyt^hiuus. (Tab. III. Fig. 34-51.1 Den fuldstændig udviklede Larvenyio (se Fig. 34j, bestaar og- saa her af 1) en rundagtig Fornyre med Glomerulus og med op- rullede Gangslyngninger, der kommunicere med Bughulen ved Hjælp af Fimretragte; men her findes 3 saadanne Nephrostoraer. og hver Glomerulus er anbragt ved sin Aortarod, idet de to Aorta- rødder først langt bag ved Glomeruli forbinde sig til Aorta; efter Fornyren kommer 2) et smalt, stribeformigt Parti, der indeholder (F'or-) Nyregangen samt Blodkar og ledsager sin Sides Aortarod: lidt foran Aortarøddernes Forening optages de første Urinkanaler. og hermed begynder 3) Mesonephros, der snart bliver meget om- fangsrig og i sin laterale Del indeslutter Nyregangen. I Mod- sætning til Urodelerne indtræder der ikke nogen Afkapsliug af Glomerulus i Løbet af Væxten , men ellers møde vi ogsaa her en lignende Eeduktion af Fornyren og Larvenyrens smalle Del. Denne Reduktion begynder her henimod det Tidspunkt, da Gjællerne skulle til at forsvinde, men den Mullerske Gang, der hos Urodelerne ikke blot anlagdes men ogsaa udviklede sig meget vidt længe inden dette Tidspunkt, optræder her først langt senere; Kjønnet er da naturlig- vis differentieret forinden. Hos Larver, hvor Forlemmerne endnu ere indesluttede i Gjælle- hulerne men snart skulle til at bryde frem, hvor Gjællerne altsaa ere til Stede i fuld Udvikling lige saa vel som Halen, finder jeg kun to Nephrostomer; da den ene af disse ligger omtrent ud for Forranden, den anden omtrent ud for Midten af Glomerulus, maa det være de yngre Stadiers bageste Tragt, som er forsvunden. Fornyren viser ellers ingen paafaldende Reduktion lige saa lidt som Fornyregangen bagved den. Hos en Larve iÇ). hvor Forlemmerne nylig ere komne ud af Gjællehulerne , men hvor Gjællerne endnu ere til Stede , og Halen har fuld Længde, er Fornyren i Reduktion: Gangslyngningerne ere vel (til Dels) kjendelige, men uden Lumen, og deres Celler atrofiske: den forreste Tragt er særdeles kjendelig. men den anden kan kun 56 lige spores. Nyregaiigen kan følges næsten i hele sin Længde, dog synes den pletvis afbrudt, og i hvert Fald er den ganske atrofisk indtil noget foran Aortarødderues Forening; herfra faar den tydeligt Lumen. Paa Fornyrens Peritonealflade er Epithelet blevet særlig udviklet: Cellerne ere kubiske eller endog cylindriske, temmelig store og med ganske tætstillede Kjærner, uden Fimrehaar, og bl. a. derved forskjellige fra Tragtmundingens Epithel; dette høje Epithel strækker sig ventralt for Fornyren over paa Kropvæggen lige til Bunden af det Krophuleparti, hvori Glomerulus rager ind, og Lungernes forreste Del ligger (sig. Fig. 35). Noget bagved Glomerulus, hvor Fornyrens Omfang bliver mindre, begrænses det høje Epithel til Fornyrens ventrale Del og den nærmeste tilstødende Del af Kropvæggeu ; det gaar altsaa over i en smal Stribe, og meget snart blive dennes Celler smaa og runde, saa at Striben paa Tværsnittene kun kan erkjendes ved Cellernes tætte Sammenhobning og stærkere Farvning; i denne Form kan nu Striben følges langs den ventrale Flade af Larvenyrens smalle Del, hvor den efterhaanden rykker mere og mere ud til Siden (Fig. 36); snart er den tydelig, snart meget utydelig, saa at den, om end mindre udpræget, viser en lignende „Perlesnorform" som den tilsvarende Dannelse hos unge Triton-Larver. Dette Anlæg til den „Mullerske Liste" rykker i Mesonephros- Regionen helt udenfor Nyren (Fig. 37) og kan nu forfølges videre bagtil i Peritonealepithelet , lateralt for Nyren til henimod dennes Bagende, hvor den ligger langt fra Nyregangen, som er lejret noget inde i Nyrens Masse; endelig rykker den om paa Ventralsiden (Fig. 38) og kommer samtidig nærmere til Nyregangen; hvor denne træder ind i Kloakens Væg, ses neden under den Fortsættelsen af den „Müll. Liste" i Form af et ganske skar])t begrænset Vævparti med tætstillede og stærkt farvede Elementer (Fig. 39). En anden Larve (S) af ganske tilsvarende Ydre viser Keduk- tionen af Fornyren betydelig videre fremskreden ; deus Volumen er meget formindsket, alle Tragte ere forsvundue, og indenfor det høje Epithel paa Fornyren har der dannet sig on Bindevævsmasse, der altsaa beklæder den aborterende Fornyres lymfoide Væv , hvori 57 kun Eester af Gaiigslyiig'uinger observeres. Nyregangeus forreste Del er ganske oblitereret. løvrigt ere Forholdene med Hensyn til den Müll. Liste som hos den sidst omtalte Larve. Hos et Par helt forvandlede Unger (Ç) af 11 Mm. Længde fra Snudespidsen til Gattet, hvor Halen altsaa er helt resorberet, findes Fornyren yderligere degenereret , de forreste Gaugslynger saa godt som sporløst forsvundne, men dog er der Spor af den forreste* Tragt: først i Egnen overfor Glomerulus's bageste Del blive Gangrester mere tydelige (Fig. 42). Fornyregangen er bag- ved Fornyren aldeles forsvunden, men i Xærheden af Mesonephros viser sig en abortiv Rest, der lidt længere bagtil faar Lumen og udvider sig. Bindevævet paa Fornyren under det høje Epithel er yderligere udviklet og springer frem som eu lav Yalk , og den M Uli er ske Gang er nu i P'ærd med at danne sig. Paa venstre Side har nemlig det høje Epithel noget foran Glomerulus begyndt at folde sig rendeformig ind, ventralt for det forsvindende Spor af 1ste Nephrostom (Fig. 40): ved Glomerulus's Forrand bliver denne Rende særdeles tydelig (Fig. 41) men taber sig strax der- efter i den fra de tidligere Stadier bekjendte Epithelstribe (Fig. 42); hvorledes dennes Elementer længere bagtil skifte Form, samt hvor- ledes den skifter Plads, idet den forlægges fra den mediale til den laterale Side af den nu stærkt reducerede smalle Del af Larve- nyren , derom give Fig. 43 og 44 de fornødne Oplysninger. I Mesonephrosregionen er der af den tidligere Epithelfortykkelse nu dannet et helt listeformig fremspringende Vævparti lateralt for Nyren, sammensat af og særlig beklædt med paafaklende smaa Celler (P'ig. 45). Paa højre Side er Anlægget af den forreste Del af den Mullerske Gang betydelig videre fremskreden , idet Renden paa en Strækning har lukket sig rørformig; men desværre ere Præparaterne ved Overgangen af dette Rør i Epithelstriben faldne utydelig ud. Allerede af det hidtil meddelte lader sig med fuld Sikkerhed afgjøre, at Nyregangen slet intet kan bidrage til Dannelsen af den .Müll. Gang; hele deus forreste Del er jo nemlig i en saadan fuld- 58 stændig- Henfalden , at ingen Nydannelse kau tænkes at udgaa fra den, og længere bagtil er Afstanden fra den Mullerske Liste saa stor, at Umuligheden af, at nogen Del af Nyregangen skulde kunne naa hen til denne, er umiddelbart indlysende. De beskrevne Stadier ere alle opdragne i Fangenskab og ud- viklede af Æg, som blev indsamlede i April; i Løbet af Juni og Begyndelsen af Juli var Forvandlingen afsluttet. Desværre har jeg undladt at kontrollere mine Resultater ved Sammenligning med Larvestadier, indfangede i Naturen; jeg anser det ikke for usand- synligt, at selve den Mullerske Gang vil kunne optræde inden For- vandlingens Afslutning hos Dyr, der leve under naturlige Forhold. Først da jeg fandt det noget besværligt at holde mine i Fangen- skab udviklede Smaafrøer i Live, fortsatte jeg Undersøgelsen paa nyforvandlede Unger, som jeg (fra Begyndelsen af Juni af) ind- samlede i Omegnen. Hos 3 saadanne i det Frie forvandlede Smaafrøer paa 13 — 13^/2 Mm. Længde fra Snudespids til Gat {$ og Ç) viser Fornyren sig i forskjellig Grad reduceret; hos de to mindste er den fuldstændig aborteret til en ganske ubetydelig Vævrest uden Spor af Kanaler eller Tragte, hos deu største er den ret anselig, med kjendelige, Rester af degenererede Gangslynguinger og tillige med Spor af den forreste Tragt. Nyregangens forreste Del er helt aborteret, først i Nærheden af Mesonephros viser den sig som eu tynd, degenererende Stræng og bliver først et udviklet Rør ved Mesonephros — altsaa som i de sidst beskrevne Stadier. Den Müller ske Gang er be- tydelig videre udviklet : det høje Peritonealepithel paa Fornyren har nemlig foldet sig til eu temmelig dyb og omfangsrig Rende (Fig. 46), der begynder noget foran Glomerulus og (efter 11 Suits Forløb) umiddelbart foran denne lukkes til et temmelig vidt Rør. der saa kan følges en Strækning langs Larvenyrens smalle Del. netop hvor tidligere saas den Miillerske Liste; Røret tager hurtig af i Vidde, antager saa Form af en Stræng, der efterhaanden bliver meget tynd og sluttelig taber sig imellem Cellerne i den Mullerske Liste, hos det Fxemi)lar, hvor Fornyren er mindst reduceret, inden 59 Mesonephros er iiaaet, og hus ûv andre uoget bag Mesouephros's Begyndelse, iøvrigt asymmetrisk i)aa de to Sider. Den forreste rør- formige Del af Gangen er lejret i et Fremspring af Kropvæggen, der efterhaandeu hæver sig stærkere og stærkere frem som Op- hængebaand (Fig. 48); bagtil bliver dette atter, lavere, alt som Gang-Anlægget bliver strængformigt og tyndt, og fortsætter sig som den Mullerske Liste i Foi'm af et helt selvstændigt . frem- springende Vævparti (Fig. 29 og Fig. 51). I dette kan hist og her, navnlig langt bagtil i Bækkenregioneu, spores en Ordning i Kreds af nogle af Cellerne , ja undertiden er der et Lumen i en saadan Kreds; andre Steder ses smaa Indbugtniuger fra Listens Epithel og Cellerne i Bugtens Bund ordne .sig kredsfoiraig (se Fig. 49) ; jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at forskjellige Strækninger af den Mullerske Gang opstaa samtidig paa forskjellige Steder, ligesom ogsaa at Kanaliseringen begynder pletvis; i alle Tilfælde ere kun Celler, tilhørende den Mullerske Liste, i Virksomhed ved dens Dan- nelse. Allerbagest taber Listen sig som Fremspring og antager samme Karakter som tidligere; ogsaa her spores, om muligt endnu tydeligere. Gangens Forløber i Kloakens Væ-v under Nyregaugen; ja man ser dette Vævparti standse netop der, hvor senere den Mullerske Gang vil aabne sig i Kloaken , foran Nyregangens Aabning. JBufo vulgaris. Jeg har ikke undersøgt Larver men nyforvandlede, i det Frie indsamlede Tudser af c. 13 Mm. Længde. Fornyren er fuld- stændig for-svunden ligesom ogsaa en stor Del af det smalle Parti af Larvenyren med den tilhørende Del af Nyregangen, saa at man paa den Strækning kun finder den fremspringende Liste, i hvis nedre Del den Mullerske Gang er ophængt: først noget foran Me- sonephros begynder Nyregangen med en tynd, strængformig Forende og ligger indlejret i en Eest af den bageste smalle Del af Larve- nyren. Den Mullerske Gang er i sin forreste Del rørformig, bliver omtrent ved Mesonephros strængformig og fortsætter sig som en 60 yderst tynd Stræag (undertiden paa Tværsnittet visende 4 Celler, undertiden kun 3 eller 2) ligesom hos Rana udenfor Nyren, late- ralt for denne, indtil midtvejs under Haledolken , hvorfra der kun kan kjendes en „Müllersk Liste" ligesom hos de smaa Frøer. Glo- merulus ^) findes endnu , dog saaledes at jeg hos ét Exemplar kun forefinder den højre Glomerulus, og muligvis et Spor af den venstre, hos et andet kun den venstre. Den forreste Del af den Mullerske Gang frembyder et fra mine -Rana-Unger afvigende Forhold deri, at den som et Rør fortsætter sig ned langs med Forsiden af Krop- væggen foran Lungen , derpaa bagtil langs Bunden af Krophulen under Forenden af Lungen og aabner sig endelig med et Ostium paa den Væg , der skiller Pericardialruramet fra den øvrige Krop- hule ; Mundingen er rettet nedad. Et Tværsnit gjennera denne Ke- gion, foran Glomerulus og gjennem Lungernes forreste Ende, kom- mer saaledes til at vise to Tværsnit af samme Mullerske Gang, et dorsalt for Lungen, og et ventralt for denne. Det samme Forløb af den forreste Del af den Mullerske Gang og samme Beliggenhed af dens Ostium abdominale tinder jeg hos en Tudse af 27 Mm. Længde og ligeledes hos en fuldvoxen Hun i Æglægningsperioden; her viser sig Mundingen af Tuba som en langstrakt mod Ventralsiden vendende Spalte, liggende paa Hjærte- posen, mellem denne og Leveren. En lignende, men dog noget mere fortil anbragt, Beliggenhed har Tubamundingen hos Rana Ç; deraf følger, at den Kende, hvormed den Müll. Gang begynder hos de ældste af mine unge i?«/ia-Stadier, endnu har at lukke sig paa en ret betydelig Strækning længere fortil, inden det definitive Ostium er kommet til Stede ; eller med andre Ord , at det høje Epithel paa Kropvæggen i denne Kegion i hele sin Længdeudstræk- ning skal benyttes til at danne den Mullerske Gang. ') Efter Marshall og Bios (1. c. p. 15) skal Glomerulus helt være for- svunden hos Frøer i dot auilot Aar; mou denne Aldersbestemmelse or vistnok ikke sikker. 61 Som Kesultater kuiiüe vi for Anurerne fastslaa folgende: 1) Den Mullerske Gang udvikler sig éns hos begge KJøn. 2) Den Miillerske Gang dannes uden nogetsomhelst Bidrag fra Nyregangen. 3) Selve Gangen har som Forløber en „Müllersk Liste", der ud- vikler sig af Peritonealepithelet. 4) Peritonealepithelet danner direkte ved Indfoldning den forreste Del af den Mullerske Gang; dens øvrige Del synes dels at op- staa ved en direkte Væxt bagtil af denne forreste Del , dels ved Bidrag fra Celler i den Mullerske Liste o'g fra dennes Epithel; i alle Tilfælde er hele Gangen alene et Derivat af Peritonealepithelet. 5) Udhulingen af den strængformige Del af Anlægget synes at begynde pletvis. Af de faa i Literaturen foreliggende Oplysninger om Udviklingen af An ur em es Mullerske Gange skyldes de ældste A. Schneidere. Hans Meddelelse har Form af et kort Eeferat, som jeg skal gjeugive in extenso: „Bei den Fröschen liegt der vordere Theil des Wolff' scheu Ganges, welcher vom eigentlichen Wolff'schen Körper bis zum Knäuel reicht, an dem Schenkel der Aorta und beschreibt der Aorta und dem Sympathicus folgend einen Bogen. "Wenn die Vor- derextremitäten der Larve frei geworden sind, noch ehe der Larven- mund schwindet, beginnt der "Wolff'sche Gang an dieser Stelle sich von der Aorta zu entfernen und liegt schliesslich in der Sehne seines früheren Bogens. Gleichzeitig bilden sich um den Wolffschen Gang junge Zellen, "Während nun die vordere Strecke des "Wolff'schen Ganges schwindet, entsieht aus den jungen Zellen der Müllersche Gang. An dieser vorderen Strecke sieht man den M ü 1 1 e r ' s c h e n und Wolff'schen Gang niemals neben einander entwickelt'-). Die weiteren Schicksale des Müller'scheu ') Über die MüUerschen Gänge der Urodeleu und Anureu. Centralblatt für die mediriuischen Wissenschaften. 15. Jan. 1876. p. 33 (skrevet Dec. 1875). ') Udhævet af mig. 62 und Wollff'schen Ganges kann man sich leicht ilenken. Der wiin- pernde Canal , der sich bei den Männchen au der Stelle (der Tuba) findet, ist der .Rest des Müller'schen Ganges, v. Leydig hat das Vorkommen desselben sehr genau bei einer grossen Reihe von Anuren beschrieben". Det synes heraf at fremgaa, at Schneider virkelig har set en hel Del ganske rigtigt, og desto mere ufortjent er det, at hans Meddelelse er bleven ganske upaaagtet baade af Hoffmann og de senere Forfattere, der aldeles ikke nævne ham. Hoffmann (1. c. p. 594) giver først en i det Hele rigtig Frem- stilling af Fornyrens og den forreste Del af Nyregangens Reduk- tion og angiver ogsaa Tidspunktet for disse Phæuomeners Indtræden saa vel som for den Müll. Gangs Optræden overensstemmende med mine Iagttagelser; dog anser han den længst vedblivende Tragt for den bageste, hvad den efter sin Plads ikke kan være; fremdeles har han ogsaa iagttaget det høje Epithel paa Fornyren og til- stødende Del af Kropvæggen og set, at det har Betydning for Dannelsen af en Del af den Mullerske Gang; men iøvrigt indeholde Angivelserne meget urigtigt, øjensynlig fordi forudfattede An- skuelser have indvirket paa Iagttagelserne, p. 595 hedder det saa- ledes: „Es ist verständlich, dass der Segmentalgang, wenn der Pronephros sich von ihm abgeschnürt hat, eine nach vorn blind- geschlossene Röhre darstellt, obgleich er in diesem Stadium auf den Namen einer „Röhre'" kaum Anspruch machen kann, da er fast kein Lumen besitzt. Das blinde Vorderende legt sich nun dem erhöhten Peiitonealepithel des fortwährend mehr und mehr sich zurückbildenden Pronephros an und verlöthet sich mit ihm. Erst nach vollkommener Metamorphose , wenn von einem äusseren Schwanz nicht mehr zu sehen ist, kommt es zu der Anlage des Müller'schen (ianges, der auf folgende Weise entsteht. Etwas oberhalb dem Mesonephros spaltet sich der Segraentalgang in zwei. Der eine vorn mit blinder Spitze anfangende Kanal, der nach hinten zu die Sammelgänge der Harnkanälclien aufnimmt ist der Woltt"sche Gang (Harn-Samenleiter des Männchen"«, Harnleitei' dos AVoibchens): der andere, welcher lateralwärts von dem blinden Anfanüstheil des 63 Wolft'scheii Ganges eucligt, uach vorn sieh bis zum Pronephros fortsetzt und mit seinem ebenfalls geschlossenen Vorderende mit dem erhöhten Peritonealepithel des Pronephros sich verlöthet hat, ist der Miillor'sche Gang-, beide Gänge gliedern sich vollständig von einander ab. Nur ein kleines Stück des Müller'&chen Ganges ent- steht also durch Abspaltung von dem ursprünglichen Segmental- gang, der übrige bei Weitem grössere Theil, d. i. das ganze Ostium abdominale tubæ sowie der ganze nach hinten bis zur Kloake sich fortsetzende Theil, legt sich durch Neubildung an". Af det cite- rede Stykke er Alt, hvad der angaar Spaltningen, og dermed Nyre- gangens (Segmeutalgaugens) Deltagelse i Dannelsen, saa vel som Forbindelsen mellem det høje Peritonealepithel og den aborterende Forende af Nyregangen fuldkommen opfundet; det kan aldeles ikke være iagttaget; og der findes da heller ikke en eneste Figur, be- regnet paa at vise disse Forhold. Derefter lader H. naturligvis den forreste blinde Ende af den ved Spaltning opstaaede Mullerske Gang „bryde igjennem" det høje Epithel og altsaa faa en Aabning i Krophulen; denne skal imidlertid ikke være eller blive til Ostium tubæ; men nu lader han det høje Epithel foran dette Sted daune en Kanal, der fortsætter den Mullerske Gang videre fortil ad Krop- væggen, rundt om Lungens Forende, og aabner sig forneden i Krop- hulen, hvorved altsaa det Parti dannes, som jeg ovenfor har omtalt for Bufo, og som Hoffmann finder baade hos Eana og Bufo. Senere skal atter det meste af denne Kanalstrækning aabne sig og forsvinde (1. c. p. 597 — -98), for at Ostium abdominale kan komme til at ligge der, hvor Wiedersheim ^) angiver dens Plads hos Eana. Af disse anførte Forhold behøver jeg ikke nærmere at gaa ind paa „Gjennembruddet" ; det er ligesaa lidt som Spaltningen iagttaget; men Antagelsen af den sidste medfører Antagelsen af et saadant Gjeunembrud. Hvad det øvrige angaar, er der ingen Tvivl om, at Hoffmannikke af Selvsyn kjender Beliggenheden af Ostium tubæ hos den voxne; i modsat Fald vilde han have sparet sig den mærkelige M I. Ecker 's Anatomie des Frosches. 64 Proces at lade et stort Stykke færdigdannet Kør atter aabne sig for at skaffe til Veje det for Lungen dorso-lateralt liggende Ostium, som ban mener at finde beskrevet hos Wied er she im. Hvad Hoffmann ellers angiver om Udviklingen af den Miil- lerske Gang langs Mesonephros, stemmer i Hovedsagen med mine Iagttagelser; ban har her set, hvad jeg kalder den „Mullerske Liste", og er ogsaa tilbøjelig til at lade dennes Peritonealepithel danne Gangen; imidlertid stemmer hans Beskrivelse af „Listens" Fortsættelse som en Stribe af cylindriske Peritonealceller (se hans Fig. 66) ikke med Virkeligheden. Hans Hovedresultat, at kun eu lille Del af Gangen, nemlig mellem Pro- og Mesonephros, hidrører fra en Spaltning af Xyregaugen , medens alt det øvrige er selv- stændig dannet af Peritonealepithelet, maa altsaa rettes dertil, at hele Gangen opstaar selvstændig af dette. Marshall og Bles have kun forfulgt enkelte Træk af den Mullerske Gangs Dannelse. Efter at have refereret „the exceedingly careful and valuable description given by Hoffmann" angive disse Forfattere, at de hos en Frø med Halestump finde Nyregangen mellem Fornyren og Mesonephros pletvis fuldstændig oblitereret og tilføje: „We have, however, not seen any division of this duct into Wolffian and Mullerian ducts at this stage". Af senere Stadier have de ungersøgt Frøer „at the end of the first year", hvor For- nyren skal være „almost obliterated and completely separated from the duct" og uden Tragte. De finde her en veludviklet forreste Del af en Müllersk Gang løbende, som Hoffmann frem- stiller den, altsaa rundt om Lungens Forende, og kunne- følge deu til ind i Forenden af Mesonephros som en meget tynd Stræng, hvis bageste Ende og Væxtmodus de dog ikke kunne give nogen Op- lysning om. ,.We note however, that it does not in our specimens lie quite so close to the peritoneum as Hoffmann describes and figures". Hos en (Ç) Frø i andet Aar er Gangen dannet i hele sin Udstrækning, men endnu i en Del af sit Forløb solid; fortil er dens Munding nu i samme Stilling som hos den voxne. men hvilken denne er. aiii^ives ikke. Paa det væsentligste Punkt gaa 65 altsaa disse sparsomme Iagttagelser imod Hoffmann og stemme med mine; men de synes rigtignok at bekræfte Hoffmanns Frem- stilling af Gangens Forendes mærkelige Omformningsproces; jeg maa tilstaa, at jeg ikke derved rokkes i min Opfattelse. Hvad An- givelsen af de undersøgte Frøers Alder angaar, er. den vistnok ikke rigtig; en Frø ved Enden af sit første Aar er temmelig sikkert videre baade med Hensyn til Fornyren og med Hensyn til Müllers Gang. Mac Bride betragter ligesom jeg den sidst forsvindende Tragt som den oprindelig forreste; han finder kun denne bevaret hos en Haletudse af 38 Mm. Længde (deraf 21 Mm. Hale), og alle- rede paa dette Stadium finder han under denne Tragt det høje Epithel dannet som en Eende, der længere bagtil (efter 15 Snit) bliver en Kanal, som efter to Snit ender i en solid Fortykkelse af Peritonæura. I følgende Stadier forlænger denne Kende sig ventralt og skal i det sidste Stadium danne en Kanal, der munder „somewhat ventrally" , men i Virkeligheden skal Mundingen være beliggende ganske som hos den voxue d. v. s. ikke dorsalt men ved Siden af Lungen. løvrigt benægter Mc. Bride ligesaa bestemt som jeg enhver Spaltning af Nyregangen og finder, at Gangen dannes ganske, som jeg har fremstillet det; han har iagttaget den samme Epithel- stribe, som jeg har omtalt som Anlæg til den „Müll. Liste", hos Larver med lang Hale, (o: hvor Halen omtrent er saa lang som Kroppen) og finder i senere Stadier paa denne Stribes Plads det samme selvstændige, listeformige Vævparti; heri voxer saa den Müll. Gang bagtil, men han finder, at man kan spore den bagved Xyren længe før end paa Siden; dens Lumen viser sig først fortil, der- næst bagtil i Nyreregionen, hvor det opstaar hist og her „in patches " ; intetsteds finder han Berøring mellem Nyregang og Müllers Gang, og hans Slutning gaar ud paa en „complete inde- pendence of the oviduct from the Wolffian duct in the Auura.'- Hovedresultatet af mine foreliggende Undersøgelser bliver da dette: Udviklingen af den M aller 'ske Gang hos Amphi- Vidensk. Meddel, fra den naturh. Forea. 1S92. 5 Ö6 bierne er væsentlig den samme som hos Arauioterne ^): der kan nu ikke længere være mindste Tvivl om, at, hvad der kaldes Mullerske Gange i disse Hvirveldyrafdelinger, er ..komplet homologe" Dannelser. Jeg har allerede i et tidligere Arbejde-) udtalt som min Over- bevisning, at det, der maa betragtes som det fælles Træk for de Müll. Ganges Udvikling i de forskjellige Hvirveldyrklasser, er, at disse Gange ere en særlig Udvikling af Peri tonealepithelet, og at en Udvikling ved Afsnøring fra Urnyregangen næppe kan be- tragtes som den oprindelige, skjønt den forekommer hos Sela- chierne. Efter de den Gang foreliggende Oplysninger om Am- phibierne syntes disse at indtage en Overgangsstilling fra Sela- ^) At Amnioternes Müll. Gang anlægges som en selvstændig, af Urnyre- gangen ganske uafhængig Dannelse, derom ere alle de nyere For- skere, som selv have undersøgt Sagen, enige, alene med Undtagelse af Balfour og Sedgwick. (On the existence of a Head-kidney iu the Embryo Chick etc. Q. Jouru. Micr. Sc. Vol. XLX. 1879 [Memorial Edit. Balf. Works 1 Bd. XIII]). Eent bortset fra, at bl. a. Mihàl- cowics (Unters, über die Entw. des Harn- und Geschlechtsapparates der Amuioten II (p. 299). Internat. Monatsschr. f. Auat. u. Histol. Bd. 2, 1885) og Janosik (Histol.-embryol. Unters, über das Uroge- nitalsysteni (p. 139). Sitziingber. Wiener Akad. 1885: 91 Bd. o Abth.) ifølge egne omfattende Undersøgelser bestemt benægte Eigtigheden af Balfour-Sedgwick's Angivelser om, at den bageste Del af Müll. Gang skulde modtage Cellemateriale fra Urnyregangen, maa jeg hævde, at de nævnte Forff.'s egne Figurer saavelsom ogsaa deres egne Beski'i- velser af de enkelte Fund aldeles ikke berettige dem til at drage de Slutninger, som de have gjort; alle deres Figurer (maaske med Undt. af den temmelig uklare Nr. 2, Serie H, Tab. 28) tale netop tydelig for Selvstændigheden af den voxeude Bagende af den Müll. Gang overfor Urnyregangen. Det samme gjælder de to Copier i Her twig 's «Lehr- buch der Entwickelungsgesch.» (2. Opl., p. 290). At den i sig selv skrøbelige Støtte for Her twig 's sammesteds udtalte Haab om i Balfour-Sedgwick's Opfattelse af Forholdet hos Kyllingen at tinde en Forsoning mellem de efter Andres Fremstilling saa diver- gerende Udviklingsmaader hos Amnioter og Anamnia ikke mere kan vinde i Fasthed ved at læucs til de haleløse Padder (paa Hoff- mann's Autoritet), vil nu vistnok indrømmes efter mine oi^- Mac Bride's overenstemmende Vidnesbyrd. ') Udv. af Kjønsorg. hos Benfiskene. Dette Tidskr. Aarg. 1889 (S. 212). hi chieinos Udviklingsmodus til Amuiotenies , og min Opfattelse kunde derfor synes at staa paa vel svage Fødder^). Efter mine ovenstaaende Undersøgelser mener jeg imidlertid n u at kunne sige med fuld Ket, at Selachierne i deres Udviklingsmodus af denne Gang staa saa isolerede blandt Hvirveldyrene, at man ikke tør antage deres Udviklingsmodus for den primitive. løvrigt er jeg overbevist om, at vi endnu ikke til Bunds kjende Udviklingsgangen hos Selachierne. Til Trods for de udmærkede Arbejder af Seraper-) og Balfour^) over disse Dyrs Urogenitalapparat og dets Udvik- ling og de senere Arbejder af van Wijhe*) og Kückert^), der have paavist en rudimentær Fornyre hos dem , er der vedblivende Uklarhed til Stede ang-aaende Udviklingen af den forreste Del ') Dog synes AViedersheim ogsaa at have en lignende Overbevisning, idet han i en Forløber for det af mig (S. 45 Noten) citerede Arbejde i -Anatomischer Anzeiger» 5 .Jahrg., Nr. 12. .Juli 1890 (Über die Entw. des Urogenitalappar. bei Krokudilen u. Öchildkrüten; siger oni Krokodiler og Skildpadder: -Der iliill. Gang ist nicht anderes als ein Derivat des Cülomepithels sowie des subperitonealen Bindegewebes, und ich kann nicht umhin dabei an die Vorgänge zu erinnern, welche sich bei der Anlage weiblicher Geschlechtsgänge der Teleostier abspielen. Ich bin der festen Überzeugung, dass wir dort und bei Amphibien, nicht aber bei Selachiern den Schlüssel zur morphulogischen Erklärung der Müll. Gänge der Amnioten zu suchen haben'. Ved sin Bemærkning ora Teleosternes Kjønsveje har W. rimeligvis tænkt paa mine Undersøgelser, da der ikke foreligger andre om disses Udvikling; hvis saa er, maa jeg imidlertid bestemt tremhæve, at jeg hverken har villet eller paa nogen Maade vil aflede andre Hvirveldyrs Müll. Gauge fra Kjønsvejene hos Bentiskene. Hvad jeg har udtalt, er, at Benfiskenes Ovidukter sandsynligvis ere homo- loge med de andre Hvirveldyrs, men at det forøvrigt vil være umuligt at sige noget afgjørende derom, saa længe man Intet ved om Udvik- lingen hos Størene, Ganoiderne og Lungetiskene (Benf. Kønsorg. S. 213). ^j Das Urogenitalsystem der Plagiostomen etc. Arb. zool.-zoot. Inst. Würzburg. 2 Bd. 1875. ^) Monograph on the developm. uf Elasmobranch Fishes. .Journ. Anat. Physiol. 1876—78. Mem. Ed. Bd. 1. X). ^) Zool. Anz. 1886 og 1888; Auat. Anz. 1888; Über die Mesodermseg- mente des Eumpfes und die Entw. des Exkretionssystems bei Sela- chiern. Arch. mikr. Anat. 3o Bd. *l Über die Entstehung der Excretionsorgane bei Selachiern. Arch. f. Anat. u. Physiol. .Tg. 1888, Anat. Abth.; Zool. Anz. 1889. 68 af Müllers Gang med dens Ostium abdominale^); og før denne er hævet, vil det være bedst ikke at iidtale noget om, hvorledes Selachiernes Udvikling af den Müll. Gang nærmere bør forstaas i Forhold til den hos de andre Hvirveldyr. Efter at Ovenstaaende var skrevet, kom mig i Hænde Mac Bride's fuldstændige Afhandling (The development of the Oviduct in the Frog. Quarterly Journal of Micr. Science, Vol. 33, Jan. 1892); den ledsages af to Tavler, hvis Figurer man i det Væsentlige vil finde overensstemmende med mine; dog tror jeg derfor ikke at have gjort overflødigt Arbejde. løvrigt indeholder selve Afhand- lingen ikke meget mere om Frøerne end det af mig S. 33 citerede, tid- ligere udkomne Udtog. I sine „Summary and Conclusions'" siger han : „The idea which this investigation has suggested to me is, that the whole oviduct is in the Frog a production of the peritoneum'", og gjør opmærksom paa Wi eders heim 's Udtalelse (citeret af mig S. 67, Note 1). Dernæst omtaler han, at Lærebøger (hvilke, siges ikke) endnu lade Ovidukten opstaa som en Del af Urnyre- gangen og dens Munding af en af Fornyretragtene, men ved nær- mere Betragtning af de Former, som have en virkelig Fornyre, mener han at „we are at any rate justified in saying that whatever the oviduct may be, it has nothing to do with the pronephros.'" Naar han under disse Betragtninger gjør opmærksom i)aa, at Lepi- ') Semper har selv ingen Iagttagelse paa dette Punkt men antager Balfour's Fremstilling for rigtig; denne er imidlertid ikke bleven bekræftet af Rückert og v. AVijhe, der i Stedet for Balfour "s simple «knopformede» Forende af •Segmentalgangen« unde eu hel. men rigtignok rudimentær, Fornyre, om hvis Bygning i det enkelte og Forhold til den Müll. Gangs Munding de dog ere temmelig uenige. Hvad angaar den i senere Stadier optrædende Afsnøring fra Urnyre- gangen af den øvrige Del af M. G., da bekræfter v. Wijhe, at baade Sempers og Balfour's (i visse Punkter fra Sompers noget af- vigende) Fremstilling er rigtig. Ogsaa jeg har hos et Par Fostre af Acanthias (i et Stadium mellem A^og O hos Balfour» funden Anlæget til den Müll. Gang i en Forbindelse med Urnyregangeu. der nan-mest stemmer med temper's Angivelser. 69 dosteus er den eneste „Tectibrauch" (lians Fællesnavn for Ganoider og Beufiske), hvor man ved noget om Udviklingen af Kjönsvejene (nemlig ved Balfour), saa maa jeg dog fremhæve, at der i Virke- ligheden kun er oplyst Noget om Ovarielmlens Dannelse, og at man derimod for Benfiskenes Vedkommende dog ved. en hel Del mere. Endelig tilføjer han: „If one might be allowed to found phylo- genetic conclusions on the facts above related, I would be inclined to say that in the phyla of Ganoids, Amphibia, and Reptiles, which groups probably approximately represent stages in the actual line of descent of Vertebrates, the oviduct is derived from a dorsal groove in the peritoneum, just as the portion of it extending round the base of the lung is shown to be by actual development in Amphibia." Forklaring af Tavlerne. ao : Aorta. «0, : den ene Aortarod. cl: Kloak. ep : Bughule. e: højt Epithel paa Fornyren. gi: Fornyre-GIomerulus. /: Tarmkanal. M(j: Mullerske Gang. Ml: Mullerske Liste. MN: Mesonephros. n: Nervus sympatbicus og andre Nerver. ng: Nyregang (For- og Urnyregang). PN: Pronephros. p : Peritonealepithel. pm: Lunge. pt^, pt,: Fornyrens Fimretragte ell. Nephrostomer. Ilk : Urinkanaler. c : Blodkar. Alle Figurer ere tegnede ved Hjælp af Zeis"s Tegneprisme. Tal). II. Fig. 1 — 31. Triton cristatas. Fig. 32— 83, Trit. punctatus. Fig. 1. Larve af Triton cristatus for at vise Beliggenheden af Exkretions- orgauer og Kjønsorganer ; Hjærte og Tarmkanal m. m. bort- 70 tagne, bl: Uriublæren , oe: Spiserør, ff. GenitalfoUl (Genital- orj^aner tilligemed det ledsagende Fedtvæv. Fig. 2 og 3. Af en Larve paa c. 20 Mm. Længde. Vérick Oc. 2. Obj..L ndtrukkeu Tubus. — 2. Tværsnit gjennem Fornyren og dennes forreste Nephrostom, for at vise den begyndende Afkapsling: x : en tynd Vævbro fnran Mundingen af forreste Peritonealtragt. — o. Tværsnit lidt længere tilbage, mellem de to Tragte men toran Glomerulus, viser det høje Epithel e paa Fornyrens Peritoneal- flade; ved x x er Afspærringen ved at ophøre. — 4—13. Af en ê paa c. P.O Mm. Fig. 4—6: Vér. Oc. 2. Obj. 1. udtr. Tub. Fig. 7 --13, Oc. 1, Obj. VII, sammenskudt Tubus. — 4. Tværsnit gjennem Fornyren, hvor Glomerulus's"*i'Kapsel» aabner sig i den almindelige Bughule. — 5. Snit mellem de to Peritunealtragte. bagved AfspærringsbroensC»phør. — (i. Snit gjennem bageste Fimretragt. — 7. Tre Snit bagved foregaaende: gjennem den bageste Kaud af Tragtmundingen af j^t^ ; viser Anlægget til Mundingen af den Mullerske Gang. — 8 og 9. Henholdsvis to og tre Snit bag foregaaende: vise det for- tykkede Epithel, hvoraf den furreste Del af Gangen opstaar. — 10. 5 Snit bag foregaaende. Epithelfortykkelsen har tabt sig i en Stribe af smaa, tætstillede Peritonealceller: den Müll. Liste. — 11—13 vise denne Liste paa forskjellige Steder; Fig. 11 (10 Snit fra foreg.) gjennem den smalle Del af Nyren viser Striben flyttet fra den mediale over paa den laterale Side af Nyregangen. mes: Mesenterium. — 12. (54 Snit bag Fig. 11) ligeledes igjennem ilen smalle Del og — 13 igjennem Mesonephros. — 14—20. Af en ^, noget større end furegaaeude. Oc. 1. Obj. VII, sms. Tubus. — 14. Snit gjennem Mundingen af den Miill. (iang. — 15. Umiddelbart bagved foregaaende. — 16. Snit gjennem den smalle Del af Larvenyren, viser den Miill. Gang som en tynd Stræng uden Lumen. (46 Snit bagved Fig. 15). — 17. Det andet Snit bagved foregaaende, gjennem Bagenden af den Müll. Gang. — 18. Umiddelbart bagved Ophøret af den Miill. Gang. hvor Cellerne i den Miill. Liste ligge samlede og ordnede, som om de skulde umiddelbart træde til for at fortsætte Gang-Anlæget. — 10 og 20. Fremstille begge Siders Nyrer fra samme Tværsnit: paa den ene Side igjennem den forreste Del af Mesonephros: paa den anden Side er denne endnu ikke naaet paa Grund af Ny- rernes Asymmetri; vise Peritonc:ilcellernes Saminenlmbniug der. hvor senere den Miill. Gang vil optræde. — 21—25. Af en Larve $ jiaa 52 Mm. Oc. 1. Obj. VII. sms. Tub. — 21. Igjennem den nu aliorterede smalle Del af Larvenyren, hvori ses 71 eil Kest af den ilegeuererecle Nyregaug: Müllers Gang er vel udviklet og anbragt i et tydelig Ophængebaaud. Fig. 22. En Del af et Suit igjennem Mesonepbros , viser den Müll. Gang som et Rør nærved Nyregangen, hvis laterale Væg den er ved at tvinge indefter — 23 og 24 længere tilbage (der ligger to Snit mellem disse to) : Miil- lerske Gang er strængformig. uden Liimen, og tvinger Nyre- gangens laterale Væg ind i deus Lumen. — 24. guar igjennem selve den Müll. Gangs blinde Ende. — 25. umiddelbart bagved denne. — 2tt. Af en Larve Ç paa o 6 Mm. Snit gjeuueni Fornyren m.m. viser det bøje Epithel me paa Afspærringsbroeu . hvilket vil bidrage til at forstørre Mundingen af den Miillerske Gang. Oc. 2. Obj. I, udtr. Tub. — 27—31. Af en. Larve ^ paa 52 Mm. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. — 27. Del af et Snit gjennem Glomerulus, der nu er helt afkapslet; PN: abortive Rester af Foruyregangens Slyngninger: Epithelet me: har foldet sig rendeformig, og det indenfor liggende Væv har formet sig som Ophængebaaud. — 28. Noget længere tilbage (6 Snit bag foreg.), gjennem den Kanal. hvormed Glomeruluskapselen aabner sig i Bughulen ved x. — 29. Gjennem den abortive Rest af den smalle Larvenyre med en lille Rest af Nyregangeu. Müll. Gang vidt udviklet og omgivet med Anlæg til dens Omhyllingsvæv i Ophængebaandet. — 30. Del af et Snit gjennem Mesonephros . viser Bagenden af Müllers Gang. — ?i\. Næste Snit, hvor den Mullerske Gang er forsvunden, og Nyre- gangen er i Færd med at gjenviude sit runde Tværsnit. — 32 og 33. Af Triton punctatus Q paa ol Mm. Længde: to umiddelbart efter hinanden følgende Snit gjennem Bagenden af den Müll. Gang: Fig. 33 netop gjennem dennes bageste Spids. Tab. III. Alle Figurerne fremstille Eana 2^latyrrhinns. Fig. 34. Skizze af en Larve med fuldt udviklet Larvenyre. ff : Geuitalfold med ledsagende Fedtvæv; oe: Spiserør: cl: Kloak: den øvrige Tarmkanal, med Lever, Lunge m. m. borttagen. — 35 — 39. Af en Larve, hvor Forlemmerne ere frie af Gjælle- hulerne, men Gjællerue bevarede og Halen uformindsket. — 35. Tværsnit gjennem Fornyren, den ene Lunge m. m. PN: abortive Gaugslyngniuger. e: det høje Epithel', hvoraf en Del af den Mullerske Gang opstaar. Oc. 2, Obj. I, udtr. Tubus. — 3ö. Snit gjennem den bagre smalle Del af Larvenyreu og Nerv, sympa- thicus. nc/: abortiv Nyregang: MI: de tætstillede Peritoneal- celler. der danne Forløberen for den Müll. Gang, den Müll. Liste. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. 72 Fig, 37. Del af et Snit gjennem Mesonephros; viser den Müll. Liste i Peritoneum lateralt for Mesonephros. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. — 38. Snit bagved Mesonephros, inden Nyregangeue træde ind i Kloakens Væv;, den Müll. Liste ses ventralt for Nyregangen. Oc. 2, Obj. I, udtr. Tub. — 39. længere tilbage: Nyregangen ses i Kloakens Væv og i dette under hin en Gruppe af tætstillede, stærkt farvede Celler, der ere Fortsættelsen af Müll. Liste. Forst, som Fig. 37. — 40—45 af en ny for vandiet Unge paa 11 Mm., uden Spor af Hale. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. — 40. Snit noget foran Glomerulus. 2>i? vistnok Spor af den lukkede forreste Tragt. Epithelet e har begyndt at danne en Kende d. V. s. det første Anlæg til den Müll. Gang. — 41. gjennem Forranden af Glomerulus: Eenden er ganske tydelig og i Færd med at lukkes rørformig (paa den anden Side fandtes et lukket Rør). — 42. Renden er forsvunden, og kun et meget højt Epithel, beklædende en ret rigelig Bindevævsmasse , fortsætter Müll. Gang; PN: fuldstændig abortive Rudimenter af Gaugslyngninger. — 43. Gjennem den smalle Del af Larvenyren, med Rudiment af Nyre- gangen og med smaacellet Müll. Liste paa Nyrens mediale Side. — 44. Længere tilbage; den smalle Del af Larvenyren ligger ventralt for sin Aortarod, og Müll. Liste er paa dens laterale Side. — 45. Del af et Snit gjennem Mesonephros; den Müll. Liste danner nu her et helt, selvstændigt Vævparti. — 40—4» af en Unge paa 13 V2 Mm. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. — 46. Snit gjennem den aborterede Fornyre, foran Glomerulus. Renden fra forrige Stadium meget dybere; den strækker sig et godt Stykke frem foran det afbildede Snit. PN: abortive Gangrester. — 47. Snit gjennem Glomerulus; Mullerske Gang er her rørformig; ingen Rester af Gaugslyngninger vare kjendelige her. — 48. Af den smalle, nu helt aborterede Del af Larvenyren; svarer til Fig. 44 af forrige Stadium ; ethvert Spor af Nyregangen her for- svunden; Larvenyren er omdannet til et Ophæugebaand, hvori den Mullerske Gang ligger som en Stræng. — 49. Af Mesonephros; den Mullerske Listes Peritoncalceller synes i Færd med at voxe ind for at danne Fortsættelsen af den Müll. Gang. — 50 — 51 af en ung Ran a o paa c. 13 Mm. — 50. Af den smalle Del af Jjarvenyren med abortiv, men kjendelig Nyregang og strængformig Müll. Gang. Oc. 1, Obj. VII, sms. Tub. — 51. Tværsnit af hele Nyren for at give en Forestilling om Størrelsen af den Müll. Liste. Snittet ga;U' igjeimem Bækkonregionen. ffl: Bowmansko Kapsler med Glomeruli. Oc. 1, Obj. I, udtr. Tub. Slægten Baculus Lubbock, Et Udviklingstrin af Pennella. Af Clir. Lutken. Da Prof. Steenstrup og jeg i 1861 oöentliggjorde de Oplysninger om udviklingen af en Pennella-Art (P. varians Stp. Ltk.) ^), som vi havde tilvejebragt ved at udpræparere Individer af forskjellig Alder af Rygfinnen af en Coryphæna, vidste vi ikke, eller vi havde ikke lagt Mærke til, at Sir John Lubbock Aaret iforvejen (1860) havde beskrevet og afbildet en lille Kopepod under Navn af Bacillus elon- gatus'-), som han vel henførte til Ergasiliderne, men dog fremhævede som noget mærkeligt eller afvigende, rimeligvis repræsenterende en hel ny Familie, „hvis det ikke er Larven til en eller anden ukjendt Form". Saasnart vor Opmærksomhed for den var bleven vakt, var det os øjeblikkelig klart, at denne Kopepod var et endnu yngre Udviklingstrin af en Pennella end det yngste og mindste af os afbildede, saa at Opdagelsen af dette mere primitive, fritsvømmende og seende Udviklingstrin paa en meget ønskelig Maade supplerede vor Fremstilling af denne snyltende Krebsdyrforms Udviklingsrække. ^) Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kuu ufuldstændigt kjendte parasitiske Copepoder (K. D. Vid. Selsk. Skr., 5 K., 5 Bd., 8. 77 [417] , Tab. XIV, figg. 32). ^) On some oceanic Entomostraea collected by Captain Toynbee (Trans. Linn. Soc, Vol. XXIU) p. 190, pi. 20, f. 40—42. Afbildningen viser Dvret i 30 Ganges Forstørrelse. 74 Meu det forekom os tillige at være saa indlysende, at Sammen- hængen var den her antydede, at denne maatte aabenbare sig for Enhver, der sammenholdt Lubbocks og vore Figurer, og at det syntes overflødigt at offentliggjøre noget derom; og dertil har der heller ikke førend for ganske nylig været nogen videre Anledning for os. Jeg veed ikke, om Bacutiia - S\æ^ien har i de siden den Tid henrundne c. 30 Aar været Gjenstand for anden Omtale i den zoologiske Literatur, end at En og Anden maaske har dvælet ved dens formentlige Lighed med Da nag Slægt Monstrilla. som allerede blev berørt af Lubbock. Nu finder jeg imidlertid, at Hr. J. C. Thompson i en Artikel: „Monstrilla and the Cymhosoutatidæ" ^} har udtalt følgende: „Finally Lubbocks Bacillus elotu/atus . which has been compared with Monstrilla by more than one author, i probably a young stage of Lemœa branchialis'" , og der henvises i en Anmærkning til en i et tidligere Bind^) af samme Aarsskrift givet Afbildning af et sligt Udviklingstrin af denne velbekjendte Snyltekrebs. Dette Udsagn rammer sikkert ikke Sandheden helt, om det end rammer tæt derved; thi Lernæa og Potneila ere jo Slægter, der staa hinanden overmaade nær. Ligheden mellem det beskrevne formentlige Udviklingstrin af Lernæa , der med Grund antages at være af Hunkjøn^), og Lubbocks Bacillus er unægtelig stor, men dosr ikke saa stor. at det er nødvendigt at se den *) Proceedings and Transactions of the Liverpool Biological Society, Vol. IV, p. 123 (1890). ') J. C. Thompson : Third Rejxnt on the Copepoda of Liverpool Bay. p. 190, pi. VIII, I a (1. c. Vol. III). At det i denne Figur gjengivue Trin ('/is Tomme) forklares (S. 191) at være "en voxen Hun» («adult female"), skal jo forstaaes paa en bestemt Maade. Det lille Krebsdyr og den sammesteds afbildede Han (Fig. 5) og Larve (Fig. 1) ere fan- gede i Slæbeuettet i Bugten ved Liverpool. '■') Forftittereu henviser selv til de Figurer af den furjilantniugsdygtige Han og Hun. som C. Claus har givet i "Beobachtungen über Ler- næocera, Peniculus und Lcrtuea«. 1868. i Sitzb. d. Ges. Marburg, Suppl. II, pl.in, f?. og 4.1 75 kun snylter i)aa littorale Fiskefoniier , hvorimod Baculus elon- gatus er en pelagisk (oceanisk) Dyreform, der af Kapt. Tov n bee blev fisket i det aabue Hav, omtrent under Linien (paa 0^ 30' S. Br. og 0° 30' V. L.). hvilket stemmer med, at Penneller kun kjendes fra Fiske eller Hvaler med en mere eller mindte udpræget i)elagisk Levemaade [Xlphias, Coryphæna, Exocoetus, Diodon, Mola. Ptero- phryne. Hyperoodon, Balænoptera) kan \'alget ikke være vanskeligt. At Lernæa har et aldeles tilsvarende Baadus-di^\.\^\. Udviklingstrin af Hunkjønsformen, skal selvfølgelig ikke nægtes. Det yngste af os afbildede snyltende /"e/HU'/Za- Stadium (1. c. fig. 32, o) viser en meget langstrakt, næsten ti'aaddanuet Kopepodform, med en langstrakt Forkrop, efterfulgt af 3 korte Bagkropsringe og en meget lang „Kjønsring'" samt en kortere, tint ringet Haledel — den Legemsdel, som senere hos Fenndla udstyres med de Side- vedhæng, som have foranlediget Slægtens Xavn. Den havde to korte Antennepar — det andet bygget til at holde sig fast med — en kort Sugemund, et Par Kjævefødder (utp-) og Spor til endnu et [mp^) (jfr. Fig. 32, oß) samt 4 Par Bagkropsfødder, de 2 første med to tveleddede „Aarer", de 2 sidste med kun ét saadant toleddet Blad. Ojnene have kun efterladt sig Spor som en pigmenteret Plet paa Forkroppens forreste Del. Til dennes „Horn" og andre Udvæxter er der endnu ikke Spor, disse fremtræde først i)aa det næste af- bildede Udviklingstrin (fig. 32, n). ,,Baculus elongatus" er mindre langstrakt, hvilket især gjælder om Kjønsringen, der er endnu ikke afsnøret nogen Haledel, men endnu Spor til en Halegaffel {furca), og den har et tydeligt Dobbeløje. At Bagkropsfødderne beskrives som tvegrenede (biremes), er sandsynligvis kun rigtigt for de 2 første Fodpars Vedkommende, uden at jeg dog tør absolut bestride den Mulighed, at disse 2 Fodpar paa tidligere Trin end de af so iagttagne ogsaa ere tvegrenede. Denne Forudsætning støttes dog ikke af, hvad Claus (1. c.) meddeler om Udviklingen af Lernæa, eller af. hvad A. Wierzeiski^) beskriver og afbilder hos de af Ueber Schmarotzerki'ebse an Cephalopoden (Zeitschr. f. wisseiisch. Zool. XXIX. 1877) p. 562—74. pi. 32—33 At de beskrevne unge Snylte- 76 ham paa Blæksprutter fundne formentlige Udviklingstrin af en Pennella, hvori han endog formoder vor P. varians. Det samme Forhold: 2 tyegrenede og 2 engrenede Fodpar — gjenfiudes jo nemlig hos Slægten Lernæa, som det vil ses af fig. 29, ß paa 13de Tavle i vort anførte Skrift saavelsom af Claus's citerede Med- delelser, Hos Hæmohaphes fandtes kun de to togrenede; de 2 sidste mangle helt (1. c. pg. 30 é). krebs ere Penneller, er sandsynligt, men bevist kan det ikke siges at være. 77 Fuglene ved de danske Fyr i 1891. 9de Aarsberetniüg om danske Fugle. Ved Herluf Winge* Med Tavle IV oa- et Kort. I 1891 indsendtes fra 30 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 495 Fugle af 61 Arter, faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet langt over 3000 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk, A. Lorentzen, Fyrmester (Sendinger fra 9 Nætter) ; Vyl Fyrskib, N.Kromann, Fører (fra 2 Nætter); Horns ßeii Fyrskib, S.Seve- rins e n . Fører (20) ; Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyrmester (4) : Lodbjerg, J. Albrichtsen, Fyrmester (5); Hanstholm, Schøn- feldt, Assistent (4): Hirtshals, H. Hinrichseu, Fyrmester (1); Skagen. M.G.Poulsen, Fyrmester (7); Hirtsholm, W.Schultz, Fyrmester (2); Læso Trindel Fyrskib, J. Poulsen, Fører (o); Læso Rende Fyrskib, L.Lauritzen, Fører (11); Kobbergriindens Fyrskib, C. Knudsen, Fører (8); Anholts Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører (11); Anholt, F. Kell ermann. Fyrmester (5) ; Hesselo. G. Sax tor ph, Fyrmester (6); Schnitz' s Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (3); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (IG); Kronborg, Oberstlieut. P. H. Gjørup, Tilsynsførende (1) ; Drogdens Fyrskib, E. Gommesen, Fører (3); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (1) ; Romso. F. Andersen, Tilsynsførende (2); Sprogø, L.Buch, Tilsynsførende (1); Helholm, Jfr. Dorthea Holst, Tilsynsførende (1) ; Æbelo, S. T h o i- s e n , Fyrmester (3) : Skjoldnæs 78 (1891.) J. Beidring, Fyrmester (7) ; Christiansø, O. C. F. Christensen, Tilsynsførende (3); Hammershus, H. G. Bel dring. Fyrmester (5); Dueodde Hovedfyr, W. Lund, Fyrmester (4); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (2); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (8). De Fugle, der indkom, vare: 1. Anas crecca 1. 2. Anas acuta 1. o. Anas boscas 1. 4. Fuligula ferina 1. 5. Oedemia nigra 1. «1. Pagonessa glacialis 6. 7. Mer gus serrator 1. 8. Tachyhaptes minor 1. 9. Columbus septentrionalis 2. 10. Porzana maruttta 1. 11. Crex pratensis 1. 12. Vanellus cristatus 1. 13. Charadrius sqvatarola 1. 14. ÆgiaUtis hiaticula 3. 15. yumenius plueopus 1. (4 faldne.) 16. Actitis hypoleuca 2. 17. Totanus glareola 1. 18. Tringa alpina 2. (o faldne.) 19. Limnocrijptes galUnula 4. 20. Scolopax rusticula 7. (9 faldne.). 21. Larus argentatus 1. 22. Larus niarinus 1. 23. Botaurus stellaris 1. 24. Sula bassana 1. 25. Columba palumbus 2. 26. (.'gpselns apus 1. 27. Iipix torqrilla hæopus. Anholt 1 ; 4 faldt. 104 (1891.) 3dje August. Anholt; 0.; 2 Ryler faldt. Tringa alpina 1; 2 faldt. 16de August. Lodbjerg \ S. og S. S.V., laber Bramsejlskuliug, stærk Regn; mange Fugle om Fyret; 1 Strandhjejle faldt. Hammershus; S. S. V., laber Bramsej Iskuling, overtrukket, Regnbyger; en ilængde for- skjellige Smaafugle ved Ruderne; 4 faldt. Gjedser Rev; S. V., overtrukket. Regn; en stor Mængde Fugle om Fyret hele Natten; en Del faldt i Søen. Charadrius sqvatarola. Lodbjerg 1. Sylvia curruca. Hammershus 1. Sylvia hortensis. Hammershus 1. Acrocephalus phragmitis. Hammershus 1. Phyllopseustes trochilus. Hammershus 1. 22de August. Horns Rev; S. 0., Regn; 1 Mursvale og 1 Løvsanger fandtes døde paa Dækket. Cypselus apus 1. Phyllopseustes trochilus 1. 23de August. Horns Rev; 0., skyet; 2 Stenpikkere og 1 Broget Flue- snapper faldt. Saxicola oenanthe 2. Muscicapa atricapilla 1. 30te August. Skagen; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket. Regn; 19 Fugle faldt. lynx torqvilla 1. Sylvia cinerea 1. Phyllopseustes trochilus 13. Ruticilla phoenicura 4. 105 (1891.) Iste September. Lodbjerg; S. S. 0. , torebet Merssejlskuling , stærk Regn; ad- skillige Fugle ved Fyret; 1 Lille Lappedykker faldt. Gjedser; S., diset, overtrukket; 3 Fugle faldt. Tnchylaptes minor. Lodbjerg 1. lynx torqvilla. Gjedser 1. Sylvia kortensis. Gjedser 1. Ruticilla phoenicura. Gjedser 1. 4de September. Blaavands Huk; 0., Styrke 1, Regn; Fyret omkredsedes af meget store Mængder af Smaafugle; ligeledes var der Træk af Ænder, Rødben og Ryler; 28 Fugle faldt. Horns Rev; 0. S. 0., Regn; en Del Smaafugle om Fyret; ingen faldt. Bovbjerg; N. 0., stiv Merssejlskuling, Regntykning; store Sværme af Smaafugle om- kring Fyret det meste af Natten; 36 fandtes om Morgenen døde nedenfor Taarnet. Lodbjerg; 0., først laber, siden friskende til Merssejlskuling, først Dis, siden Regn; Fugle i meget stor Mængde sværmede om Fyret; 13 Smaafugle faldt; nogle større Fugle bleve sete. Kobbergrunden; 0., Regn og Torden; mange Smaafugle fløj hele N'atten om Skibet; 26 faldt (12 indsendte). Anholts Knob; S. 0. , Bramsejlskuling , Torden, stærk Regn; 20 Smaafugle om Skibet; 3 faldt paa Dækket. Hesselø; 0., stiv Kuling, diset; en større Mængde Smaafugle, især Rødstjerter, kredsede om Fyret Natten igjennem; 5 Fugle faldt mellem Kl. 9 og Kl. 2. Schultz' s Grund; 0. S. 0., Merssejlskuling, overtrukket. Regn; en Del Smaafugle om Skibet, ingen faldne. Lappegrunden; S.O., Torden; mange Smaafugle opholdt sig ved Skibet under Tordenvejret ; nogle fløj mod Lygten og faldt i Vandet. Drogden; 0.; Bramsejlskuling, Torden, stærk Regn; flere Smaafugle sværmede om Fyret hele Natten; 1 Broget Fluesnapper faldt. Romsø; 0. S. 0., Bramsejlskuling, Torden, Regn; Kl. 2 Morgen faldt 1 Havesanger paa N. 0,-Siden af Taarnet. lyjiæ torqvilla. Bovbjerg 2. 106 (1891.) Sylvia cinerea. Bovbjerg 5. Lodbjerg 1. Syhna hortensis. Blaavands Huk 1 ; 4 faldne. Bovbjerg 3. Kobbergrunden 1. Hesselø 2. Romsø 1. Phyllopseustes trochilus. Bovbjerg 5. Kobbergrundeu 2. Anthus arhoreus. Blaavands Huk 1 ; 2 faldne. Motacilla flava. Anholts Knob 1. Hesselø 1 . Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 2 : 20 faldne. Bovbjerg 2. Lodbjerg 1 ; 7 faldt. Kobbergrunden 4. Hesselø 1. Praticola rubetra. Anholts Knob 1. Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1; 2 faldt. Bovbjerg 11. Lodbjerg 1; 4 ftildt. Kobbergrunden 4. Anholts Knob 1. Muscicapa atricapilla. Bovbjerg 8. Lodbjerg 1. Kobber- grunden 1. Drogden 1. Coccotlwaustes vulgaris. Hesselø 1. 5te September. Drogden; vestlig laber Bramsejlskuling, skyet, Regnbyger; en Del Smaafugle om Fyret. 6te September. Skagen; V., laber Bramsejlskuliug, skyet, diset; mange Fugle ved Fyret, ingen faldne. 12te September. Skagens Rev; S. 0., laber Kuling, Taage; fra Kl. 3 til 5 om Morgenen fløj flere Smaafugle om Skibet. Hesselo; V. N. Y., svag, diset; fra Kl. 1 til Daggry sværmede en Mængde Rødstjerter og Sangere om Fyret; 6 Fugle faldt. Phyllopseustes trochilus. Hesselø 1. Rutidlla phoenicura. Hesselø 4. Muscicapa atricapilla. Hesselø 1. 13de September. Æhelo; S. 0. , diset; 1 Løvsauger ved Ruderne. Dueodde Hovedfyr; S. S. 0. , laber Kuling, skyet; 1 Taffeland ttoj mod Fyret og knuste Brystet. Fuligula ferina. Dueodde Hovedfyr 1. 107 (1891.) 15cle September. Hansiholm; S.u., laber Kuling, senere S. og V. N. V.. rebet Merssejlskuling, Torden, Regn; en Mængde større og mindre Fugle kredsede om Fyret, deriblandt Regnspover og Hjejler; kun 1 Mudderklire faldt. Actitis hypoleuca 1. 29de September. Skagen-, V. N. Y., Merssejlskuling, Regnbyger; en Del Drosler og andre Fugle ved Fyret. Hirtsholm; S.V., diset: 1 Stenpikker fandtes død om Morgenen. Læso Trindel; V. S. Y. , Regn og Tykning; 5 Smaafugle faldt. Kobbergrunden; S. Y., overtrukket. Regn; flere Smaafugle sete; 1 Stenpikker faldt. Anholts Knob; Y. S. Y. , Bramsejlskuling, overtrukket. Regnbyger; 1 Stenpikker faldt paa Dækket. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Sylvia atricapilla. Læsø Trindel 1. Phyllopseustes rufus. Læsø Trindel 1. Antlais arboreus. Læsø Trindel 1. Saxicola oenanthe. Hirtsholm 1. Læsø Trindel 1. Kobber- grunden L Anholts Knob 1. 1ste Oktober. Læso Rende; S. Y., laber Bramsejlskuling, Taage; 1 Rød- kjælk faldt. Erithacus ruhecula 1. 2den Oktober. Æbelø; S. 0., diset; 1 Rodkjælk set. Hammershus; vestlig Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde forskjellige Smaa- fugle ved Ruderne, ingen faldne. 4de Oktober. Hanstholm; sydlig Yind, meget svag, klart; omtrent 250 Smaafugle om Fyret; 15 faldt (5 indsendte). Regulus cristatus 1. Turdus musicus 1. 108 (1891.) Tur dus torqvatus 2. Emberiza schoeniclus 1 . 5te Oktober. Blaavands Huk; 1 Sangdrossel faldt. Kohbergrunden; stille, overtrukket; mange Smaafugle om Skibet; 1 Sangdrossel og 1 Kødkjælk faldt. Anholts Knob; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, af og til Regn; 1 Enkelt Bekkasin og 2 Sangdrosler Høj mod Rigningen og faldt paa Dækket; andre faldt i Søen. Hesselo; V. S. V., svag, regndiset; fiere Rødstjerter og andre Fugle ved Fyret Natten igjennem; 5 Fugle faldt. Schultz's Grund; S. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, tildels Regn; flere Fugle om Skibet; 2 Sangdrosler faldt. Limnocryptes gallinula. Anholts Knob 1. Hesselø 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Kobbergrundeu 1. An- holts Knob 2, Hesselø 1; 4 faldne. Schultz's Grund 2. Erithacus ruhecida. Kobbergrundeu 1. 6te Oktober. Læsø Rende; S. S. 0., Merssejlskuliug , Regnbyger; 1 Lærke og 1 Rørspurv faldt. Kobbergrunden; S. 0., Merssejlsk uling, Regn; 1 Lærke og 6 Drosler faldt paa Dækket; mange andre faldt i Søen. Anholts Knob; 0. S. 0., Merssejlskuliug, skyet, Regn- byger; 5 Sangdrosler faldt. Anholt; S. 0.; 10 Lærker, 536 Sang- drosler og 13 Kvækere faldt. Hesselo; 0. S. 0. , frisk, regndiset; omtrent Kl. 9 Va om Aftenen (den 5te) kom et meget stort Træk Fugle; indtil Kl. 1 flagrede de i Flokke mod Ruderne og styrtede i Mængde til Jorden; om Morgenen fandtes mindst 430 døde eller saarede Fugle, især Sangdrosler, omkring Taarnet. Schultz's Grund; S. 0., Merssejlskuliug, overtrukket, Regn; mange Fugle om Fyret; 6 faldt paa Dækket, og mindst 15 faldt i Vandet i Løbet af en Time. Hjelm; S. 0. , torebet Merssejlskuliug, over- trukket, diset; 1 Sangdrossel og 1 Rødkjælk faldt. Scolopax rusticula. Hesselø 1 ; 2 faldt. 109 (1891.) Alauda arvensis. Læsø Kende 1. Kobbergruuden 1. Anholt 1; 10 faldt. Hesselø 2. Sylvia atricapilla. Hesselø 1. Fhyllopseustes rufus. Schultz's Grund 1. Turdus musicus. Kobbergrundeu 1; 6 faldt. Anholts Knob 5. Anholt 1; 536 faldt. Hesselø 3; 420 faldt. Schultz's Grund 4. Hjelm 1. Erithacus nibecida. Hesselø 2. Hjelm 1. Fringilla coelehs. Hesselø 1. ■ Fringilla monti fringilla. Anholt 1; 13 faldt. Hesselø 1. Emberiza schoeniclus. Læsø Kende 1. Schultz's Grund 1. 7de Oktober. Vyl; S. S. 0., graaskyet; Flokke af Smaafugle og en Del Hav- litter kredsede om Fyret. Horns Rev, S. S. 0., skyet; 1 Skovdue faldt (ikke indsendt). Læso Rende; S. S. 0., enrebet Merssejls- kuling, skyet; 2 Lærker faldt. Hammershus; S.O., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; omtrent 20 Gransangere og nogle Fuglekonger paa Kuderne; 1 Gransanger dræbt. Alaiida arvensis. Læsø Kende 2. Fhyllopseustes rufus. Hammershus 1. 8de Oktober. Bovbjerg; S. 0., Merssejlskuling , Taage; en Flok Drosler flagrede paa Kuderne; 2 fandtes døde (ikke indsendte). Hanstholm; 5. 0., fin Kegu; en Del Drosler ved Fyret hele Natten; 1 Hjejle faldt (ikke indsendt). Drogden; S.O., laber Bramsejlskuling, over- trukket, Regn; flere Smaafugle ved Fyret; 1 Kørspurv faldt. Emheiiza schoeniclus. Drogden 1. 9de Oktober. Drogden; sydlig laber Kuling, skyet, diset; enkelte Smaafugle ved Fyret. Hammershus; østlig laber Kuling, overtrukket, diset; 5 Fugle dræbte; ikke andre Fugle sete. Motacilla alba. Hammershus 1. Ruticilla phoenicura. Hammershus 2. no (1891.) Er'ithacus rubecula. Hammershus 1. Fringilla coelehs. Hammershus 1. lOde' Oktober. Anholts Knob-, S., Bramsejlskuling, skyet; 1 Musvit fandtes død paa Dækket om Morgenen. Drogden ; S. S. V., Bramsejls- kuling, diset; 1 lille Fugl fandtes knust. Æbelo; S. diset; 1 Sangdrossel set. Parus major. Anholts Knob 1. Ilte Oktober. Vyl; S., graaskyet; en Del Smaafugle flagrede mod Ruderne. Bovbjerg; S. O., Merssejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret det meste af Natten. 12te Oktober. Horns Rev; S. S. 0., skyet; enkelte Smaafugle sete; 2 faldt. Anholts Knob, S. 0., Merssejlskuling, skyet; Kl. 2V2 Fm. fløj en Løvsanger mod Fyret og faldt. Alauda ai-t>ensis. Horns Eev 1. Phyllopseustes trochilus. Anholts Knob 1. Fringilla coelehs. Horns Rev 1. lode Oktober. Blaavands Huk; V., Bramsejlskuling, Regn; meget stort Træk, især af Drosler, Stære og Lærker; de sværmede om Fyret og flagrede paa Ruderne; 15 Fugle faldt. Vyl; V., overtrukket. Regn; store Flokke af Stære, Lærker og Drosler kredsede om Skibet; 15 Fugle faldt. Horns Rev; S.V., overtrukket. Regn; mellem 300 og 400 Fugle fløj om Skibet; en Mængde faldt i Vandet, 56 paa Dækket. Bovbjerg; S.o., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset. Regnbyger; en overordenlig stor Mængde Fugle flagrede om Fyret hele Natten, saa tæt, at man næsten ikke kunde gaa paa Taarnets Omgang; 158 Lærker, 18 Stære og 4 Kvækere fandtes døde. Lodbjerg; S. 0., Merssejlskuling, tilsidst næsten stille, overtrukket, Tykning, tilsidst Regn; 101 Fugle faldt. Haust- Ill (1891.) holm; sydlig flov Kuling, fin Eegn; omtrent 2000 Fugle faldt, mest Drosler og Lærker (6 indsendte). Æbelø; S. 0., Kegn; 2 Stære, 1 Løv- sanger, 3 Fuglekonger og 1 Sangdrossel sete ved Ruderne. Skjold- næs; S., flov Kuling, Regn; adskillige Fugle om Fyret, Lærker, Stære og Drosler; 1 Gransanger og 2 Sangdrosler fandtes døde. Linmocryptes gallinula. Lodbjerg 1. ( Scolopax rusticnla. Hanstholm 1.) Columha palumbus. Hanstholm 2. Alauda arvensis. Blaavands Huk 6. Vyl 3. Horns Rev 4; 26 faldt. Bovbjerg 1 ; 158 faldne. Lodbjerg 1 ; 36 faldne. Hanst- holm 1; mange faldt. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 3. Vyl 5. Horns Rev 4; 19 faldne. Bovbjerg 1; 18 faldne. (Lodbjerg; 27 faldne). Hanst- holm 1; mange faldne. Phyllopseustes rufus. Skjoldnæs 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 5. Vyl 2. Horns Rev 4; 8 faldne. Lodbjerg 1; 32 faldt. Hanstholm 1; mange faldt. Skjoldnæs 2. Ruticilla phoeniciira. Blaavands Huk 1. Erithacus ruhecula. Horns Rev 1. Fringiila coelebs. Vyl 3. Fringilla montifringilla. Vyl 2. Horns Rev 2. Bovbjerg 1 ; 4 faldne. Lodbjerg 1 ; .5 faldne. Hanstholm 1. 14de Oktober. Hanstholm; S. 0., rebet Merssejlskuling; Kl. 2 om Natten hørtes Skrig af Gjæs, og om Morgenen blev der set en Flok Graa- gjæs, paa 17 Stykker, paa Marken ved Fyret. 20de Oktober. Hammershus; S. 0.; laber Kuling, overtrukket, diset; 10 Rød- kjælke og 8 Fuglekonger sete paa Ruderne. 21de Oktober. Hammershus; S. S. 0., laber Kuling, overtrukket, diset; om- trent 40 Rødkjælke og Fuglekonger paa Ruderne. 114 (1891.) 15de November. Horns Rev, 0. S. 0., skyet; enkelte Smaafugle af og til ved Fyret. 16de November. Dueodde Hovedfyr; N., laber Kuling, overtrukket; 1 Krik- and og 1 Spidsand faldt. Anas crecca 1. Anas acuta 1. 21de November. Horns Rev; N. 0. , Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret, ingen faldne. 24de November. Kobber grunden; 0., Bramsejlskuling, skyet; 1 Sortand fløj mod Fyret og faldt; en Flok Ænder trak forbi mod S. Oedemia nigra 1. 27de November. Læso Rende; S. 0. , Bramsejlskuling, Regnbyger; i Havlit faldt. Pagonessa glacialls 1. 28de November. Hammershus; N. V., laber Kuling, overtrukket, diset; Kl. 9 om Aftenen (den 27de) faldt 2 Snespurve; 6 Silkehaler og 1 Fuglekonge opholdt sig en kort Tid ved Ruderne; Silkehalerne syntes at trække mod S. ; de have ikke før været^ sete ved Fyret. Emheriza nivalis 2. 2den December. Gjedser Rev; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; store Flokke Havlitter laa paa Vandet; 3 fløj mod Rigningen og faldt. Pagonessa glacialis o. odje December. Lodbjerg; S.O. til S., Kuling 6 til 3, dels Dis, dels Regn; 1 Rørdrum faldt; ikke andre Fugle sete. Botaurus stellaris 1. 115 (1891.) 4de December. Hanstholm; sydlig Merssejlskuling, Eegntykning; en Del Fugle kredsede om Fyret, mest Stære; 1 Stær og 2 Silkehaler faldt. Læso Rende; S. S.V., torebet Merssejlskuling, Regn; 1 Havlit faldt. Pagonessa glacialis. Læsø Rende 1. Ampelis garrula. Hanstholm 1 ; 2 faldt. {Sturnus vulgaris. Hanstholm 1.) 5te December. Læso Rende; S.V., Bramsejlskuling, skyet, diset; 1 Sne- spurv faldt. Emberiza nivalis 1. 6te December. Læso Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, Regn; 1 Sne- spurv faldt.» Emberiza nivalis 1. 8de December. Egense; 0.; Kl. 4 om Morgenen tiöj en stor Flok Regnspover frem og tilbage tæt forbi Fyret i Lysskjæret. 9de December. Hjelm; V. S. V. , rebet Merssejlskuling, Regnbyger; 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula 1. 18de December. Egense; N. Ö. ; Kl. 11 Nat (den 17de) fløj en stor Flok Regn- spover omkring Fyret; Kl. 3 Morgen trak flere Flokke Gjæs forbi Fyret fra V. N. V. til S. Ö. 20de December. Bovbjerg; S.V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; nogle Stære flagrede paa Ruderne det meste af Natten; ingen faldt. 22de December. Blaavands Huk; V.; 2 Stære ved Fyret; den ene faldt. Sturnus vulgaris 1. 8* llß (1891.) 23de December. Kohbergrunden; Y., laber Bramsejlskuling , Taage; nogle Smaafiigle sværmede om Fyret; 1 Snespurv faldt. Emheriza nivalis 1. 24de December. Blaavands Huk; S.V.; 1 Stær faldt. Stur7ius vulgaris 1. 28de December. Læso Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Eegu; 1 Snespurv faldt. Emheriza nivalis 1. Forskj ellige Iagttagelser fra Fyrene. Blaavands Huk. 7 de og 9de Februar ble ve de første Stære sete. 17de Februar 6 Viber sete. 25de Februar var der paa Stranden Præstekraver og Strandskader. 27de Februar Hjejler sete. I Begyndelsen af Marts blev der skudt en Stormfugl (Ful- marus glacialis), der indsendtes til Zool. Museum. 4de September ; en Mængde smaa „Taarnfalke*' kredsede om Fyret hele Dagen. — Paa Taarnets Vægtergang henstod i Begyndelsen af Maj en Pak- kasse , hvori et Par Stære gav sig til at bygge Rede. Kassen skulde bruges, og Reden blev derfor ødelagt; men efter at være brugt blev Kassen stillet paa sin tidligere Plads, paa S. Ø.-Siden af Vægtergangen , og Stærene begyndte strax igjen at fylde den, især med Marehalm; tre eller fire Dage efter blev det en N'at Storm med Regn, saa at Kassen væltede, og den blev flyttet fra Vindsiden om paa Taarnets N. Ø.-Side , hvor den senere blev bunden fast; det skræmmede ikke Stærene, der byggede videre, og 1ste Juni (da Beretningen indsendtes) havde de udforet Reden med Fjer og havde fem Æg, hvorpaa de rugede; de fløj kun bort, naar man kom til at støde til Kassen eller vilde se ind i den. — x\. Lorentzen. 117 (1891.) Vyl Fyrskib. 5te Januar ; Kl. 9 Fm. 7 Svaner mod N. V. 7de Januar; en Del Smaafugle ved Skibet. 17de Januar; Kl. 10 Fm. store Flokke Gjæs mod S. V. 23de Januar; Kl. 10 Fm., store Flokke Ederfugle kom fra N. 0. og fløj mod V. Midt i Februar fangedes en Krabbedykker {Mergulus alle) i et Net ved Skibet; den indsendtes til Zool. Museum. 26de Februar; S. 0., Taage; 2 Viber sete. 28de Februar; S. S. 0. , klart; Kl. 9 Fm. trak store Flokke Lærker mod N. 0. 24de Marts; Ænder i Flokke mod N. 0. 20de Oktober; omtrent 50 Gjæs mod S.V. „Paa Grund af de vedholdende vestlige Storme i Efteraaret har Fugletrækket været meget ringe". — N. Kromann. Horns Rev Fyrskib. 28de Januar; S.V., Taage; 1 Lærke og 1 Stær opholdt sig en Tid paa Skibet; de fiöj bort mod 0. 31te Januar; S.V., Taage; enkelte Lærker af og til ved Skibet; de fløj bort i forskjellige Retninger. 16de Februar; V., skyet; mange smaa Flokke Lærker kom fra S.V. og fløj mod 0. 19de Februar; V. N. V., Taage; 1 Krage og 2 Stære opholdt sig i Rig- ningen hele Dagen. 23de Februar; S., Taage; 1 Krage ved Skibet hele Dagen. 26de Februar; S. 0., diset; 1 Solsort kom til Skibet fra S.V. og fløj bort mod 0. 28de Februar; S., diset; flere Flokke „Ravne" (Raager?) og mindre Flokke Lærker fløj fra S.V. mod 0. N. 0. 23de Marts; 0., klart; 4 Gjæs mod 0.; 1 Stær satte sig paa Skibet. 28de Marts; S.V., Snebyger; omtrent 20 Lærker fløj mod N. 0. 1ste April; N. 0., skyet; enkelte Stære ved Skibet. 2den April; S. 0. , skyet; 1 Skovdue og 1 Spurv en kort Tid paa Skibet; de fløj bort mod 0. 6te April; 0. S. 0. , skyet; Lærker ; Stære, Bogfinker og andre om Skibet hele Dagen. 10de April ; 0. , skyet ; enkelte Lærker , Stære og Krager af og til flyvende mod 0. N. 0. 25de April; omtrent 60 Gjæs mod N. N. 0. 13de Maj; 0., klart; 1 Svale opholdt sig ved Skibet i to Timer; den fløj mod 0. 26de Maj; 0. , skyet; 1 Ørn, 1 Spurvehøg og enkelte Smaafugle sete flyvende i forskjellig Retning. 30te Maj ; S. 0. , skyet; 2 Svaler en Tid ved Skibet, fløj bort mod 0. 5te Juni; 0. S. 0., skyet; 1 Svale set ved Skibet. 10de Juni; N. N. 0., 116 (1891.) 23de December. Kobbergrunden; V., laber Bramsejlskuling , Taage; nogle Smaafugle sværmede om Fyret; 1 Snespurv faldt. Emberiza nivalis 1. 24de December. Blaavands Huk; S.V.; 1 Stær faldt. Sturnus imlgaris 1. 28de December. Læso Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Eegn; 1 Snespurv faldt. Einheriza nivalis 1. Forskj ellige Iagttagelser fra Fyrene. Blaavands Huk. 7de og 9de Februar bleve de første Stære sete. 17de Februar 6 Viber sete. 25de Februar var der paa Stranden Præstekraver og Strandskader. 27de Februar Hjejler sete. I Begyndelsen af Marts blev der skudt en Stormfugl (Ful- marus glacialis), der indsendtes til Zool. Museum. 4de September ; en Mængde smaa „Taarnfalke^' kredsede om Fyret hele Dagen. — Paa Taarnets Vægtergang benstod i Begyndelsen af Maj en Pak- kasse, hvori et Par Stære gav sig til at bygge Kede. Kassen skulde bruges, og Reden blev derfor ødelagt; men efter at være brugt blev Kassen stillet paa sin tidligere Plads, paa S. Ø.-Siden af Vægtergangen , og Stærene begyndte strax igjeu at fj-lde den, især med Marehalm; tre eller fire Dage efter blev det en Nat Storm med Regn, saa at Kassen væltede, og den blev flyttet fra Vindsiden om paa Taarnets N. Ø.-Side , hvor den senere blev bunden fast; det skræmmede ikke Stærene, der byggede videre, og 1ste Juni (da Beretningen indsendtes) havde de udforet Reden med Fjer og havde fem Æg, hvorpaa de rugede; de fløj kun bort, naar man kom til at støde til Kassen eller vilde se ind i den. — A. Lorentzen. 117 (1891.) Vyl Fyrskib. 5te Januar ; Kl. 9 Fm. 7 Svaner mod N. V. 7de Januar; en Del Smaafugle ved Skibet. 17de Januar; Kl. 10 Fm. store Flokke Gjæs mod S. V. 23de Januar; Kl. 10 Fm., store Flokke Ederfugle kom fra N. Ö. og fløj mod V. Midt i Februar fangedes en Krabbedykker {Mergulus alle) i et Net ved Skibet; den indsendtes til Zool. Museum. 26de Februar; S. 0., Taage; 2 Viber sete. 28de Februar; S. S. 0., klart; Kl. 9 Fm. trak store Flokke Lærker mod N. 0. 24de Marts; Ænder i Flokke mod N. 0. 20de Øktober; omtrent 50 Gjæs mod S.V. „Faa Grund af de vedholdende vestlige Storme i Efteraaret har Fugletrækket været meget ringe". — N. Kromann. Horns Rev Fyrskib, 28de .Januar; S.V., Taage; 1 Lærke og 1 Stær opholdt sig en Tid paa Skibet; de fløj bort mod 0. 31te Januar; S.V., Taage; enkelte Lærker af og til ved Skibet; de fløj bort i forskjellige Retninger. 16de Februar; V., skyet; mange smaa Flokke Lærker kom fra S.V. og fløj mod 0. 19de Februar; V. N. V., Taage; 1 Krage og 2 Stære opholdt sig i Rig- ningen hele Dagen. 23de Februar; S., Taage; 1 Kurage ved Skibet hele Dagen. 26de Februar; S. 0., diset; 1 Solsort kom til Skibet fra S.V. og fløj bort mod 0. 28de Februar; S., diset; flere Flokke „Ravne" (Raager?) og mindre Flokke Lærker fløj fra S.V. mod 0. N. 0. 23de Marts; 0., klart; 4 Gjæs mod 0.; 1 Stær satte sig paa Skibet. 28de 31arts ; S.V., Snebyger; omtrent 20 Lærker fløj mod N. 0. 1ste April; N. 0., skyet; enkelte Stære ved Skibet. 2den April; S. 0. , skyet; 1 Skovdue og 1 Spurv en kort Tid paa Skibet; de fløj bort mod 0. 6te April; 0. S. 0. , skyet; Lærker ; Stære, Bogfinker og andre om Skibet hele Dagen. 10de April ; 0. , skyet ; enkelte Lærker , Stære og Krager af og til flyvende mod 0. N. 0. 25de April ; omtrent 60 Gjæs mod N. N. 0. 13de Maj; 0., klart; 1 Svale opholdt sig ved Skibet i to Timer; den fløj mod 0. 26de Maj; 0., skyet; 1 Ørn, 1 Spurvehøg og enkelte Smaafugle sete flyvende i forskjellig Retning. 30te Maj ; S. 0. , skyet; 2 Svaler en Tid ved Skibet, fløj bort mod 0. 5te Juni; 0. S. 0., skyet; 1 Svale set ved Skibet. 10de Juni; N. N. 0., 118 (1891.) skj-et; 1 Svale ved Skibet i en Time, fløj mod 0. 3dje Juli; enkelte Terner sete. 9de Juli; 5 Terner ved Skibet det meste af Dagen. lode. Juli; enkelte Terner af og til sete. 23de August; en Spurvebøg i kort Tid ved Skibet. 6te September; en Høg en Tid ved Skibet; ved Aften fløj den mod S. O. 14de September; en Høg sad i Eigningen hele Dagen og Natten. 22de September; 6 Gjæs mod S. S. Y. 7de Oktober; omtrent 20 Gjæs mod S. 0. 25de Oktober; en stor Del Smaafugle flyvende mod S.V. 4de December; enkelte Smaafugle flyvende i forskjellige Eetninger. 25de De- cember; 1 Krage opholdt sig i Eiguiugen det meste af Dagen; den fløj bort mod N. 0. En stor Del Maager opholdt sig i Skibets Nærhed i November og December. — S. Severinsen. Bovbjerg. 4de Marts; 10 Svaner mod S. 15de April; en stor Flok Svaner mod N. 23de Maj; en stor Flok Graagjæs mod N. 1ste Oktober; omtrent 50 Graagjæs mod S. 8de Oktober; 21 Graagjæs mod S. Y. 26de Oktober; Kl. 11 Fm. 21 Svaner mod N.; Kl. IIV2 fløj 9 mod S. 27de Oktober; Kl. 9V2 Fm. 7 Svaner mod N. 8de December; Kl. 9V2 Fm. 5 Svaner mod N. I7de De- cember; Kl. 11 Fm. omtrent 50 Graagjæs mod Y.; Kl. 5 Em. 11 Svaner mod N. — E. Easmusseu. Lodbjerg. 2den Maj; S. Y., tildels Eegn og Tykning; mange hundrede mindre Sangfugle iagttoges om Dagen i Nærheden af Fyret; om Natten vare ingen sete. 22de September fløj mindst 50 Gjæs eller Svaner meget højt fra N. O. mod S. Y. — A. Kruse og J. Albrichtsen. Hanstholm. Hele Yinteren 1891—92 blev en Flok Stære, omtrent 20, ved Hanstholm; de fløj bort om Morgenen, men kom henad Aften tilbage og søgte Ly sammen med Spurvene i Huller i Fyrets Mur. — Der har i Aarets Løb vist sig meget faa Fugle ved Fyret i Forhold til, hvad der er kommet de foregaaende Aar. — Schønfeldt. Nordre Ron. 21de August; Kl. 6 Fm. 1 Knortegaas mod N. 0. 5te September ; Ternerne have nu forladt Eønnerne ; enkelte Ederfugle sete. 4de Oktober; Kl. 6^•.> Fm. 5 Graagjæs mod S. 0. 119 (189i.) 26de Oktober; 6 Svaner opholdt sig ved Rønnen i et Par Timer og fløj saa mod S. — E. Østerberg. Læso Trindel Vyvskih. 26de Febrnar; en Flok Svaner mod V. 7de Marts; en Flok Krager mod X. V. 7de April: en Flok Gjæs mod N. 0. 10de April; en Flok Svaner mod 0.; Ilte April lige- ledes. 16de April; store Flokke Svaner og Krager mod X. 27de Maj; en Flok Gjæs mod N. 0. ; 29de Maj ligeledes. 23de Sep- tember; en Flok Graagjæs Y. S. V. 1ste Oktober; nogle Ederfugle mod V. 4de Oktober ; en stor Flok Krager V. S. V. 29de og 30te Oktober; flere Flokke Svaner S. V. 5te November; en Flok Svaner V. — J. Ponlsen. Læso Retide Fyrskib. 1ste Januar; V., skyet, Farvandet fuldt af Is; ved Dagens Frembrud sad mange Svaner paa Isen i Flokke, fra 3 til 16 Stykker; mange Flokke Ænder fløj urolig om- kring. 3dje Januar; stille, overtrukket, 3^/2° Frost, men ingen Is synlig; tre Flokke Svaner paa 3 til 12 Stykker svømmede over Grunden ikke langt fra Skibet, flere Flokke fløj i forskjellige Ret- ninger; en Mængde Ænder og Gjæs saaes i alle Retninger. 4de Januar; ved Solnedgang 5 Svaner mod N. 6te Januar; 0. N. 0., torebet Merssejlskuling , tildels klart, 6° Frost; 1 Skarv satte sig paa Skibets Dæk. tilsyneladende meget forkommen; den blev hjulpen overbord, men holdt sig hele Formiddaggen nær ved Skibet: 4 Svaner fløj mod N. Ved Middag afgik Skibet for Is; det blev igjen udlagt den 1ste Februar. 17de Februar; i denne Tid høres og sees daglig kvidrende Lærker flyvende mod 0. 23de Marts; en stor Del Knortegjæs nær Skibet. 27de Marts; 19 Svaner mod N. 0. 30te Marts; 0., enrebet Merssejlskuling, Snebyger; 2 Stære opholdt sig i nogen Tid paa Skibet ved Daggry, de første, der bleve sete i Aaret. 10de April; store Flokke Svaner mod 0. 16de April; 2 Flokke Svaner, 8 og 26, fløj mod 0. 2den Maj; 2 Terner sete, de første iaar. 27de September; meget store Flokke Maager over Grundene. 3dje Oktober; Krager i Flokke paa 70 — 80 flyvende mod V. 4de Oktober; igjen meget store Flokke Maager over Grundene. 21de Oktober: en stor Mængde Krager mod Y. 120 (1891.) 25de Oktober; flere store Flokke Gjæs i forskjellige Retninger. 7de November; 2 Svaner V. 18de November; en stor Mængde forskjellige Ænder og Gjæs mod S. og S. V. 24de November ; der sees nu daglig Svaner i smaa Flokke, paa 3 — 4, flyvende S.V. og V. 28de November; en Mængde Gjæs og Ænder opholde sig omkring Skibet i disse Dage. 5te December; 21 Svaner N. 0. 7de December; 12 Svaner N. 0. 29de December; 14 Svaner N. 0.; mange store Flokke Ænder i forskjellige Retninger. — L. Lauritzen. Egense. 3dje Januar; 5 Svaner sad hele Natten paa Isen udfor Fyret. 6te Januar ; Kl. 8 Fm. 40 Svaner V. 24de Februar ; Kl. 2 — 3 Em. 10 Svaner kommende fra S. fløj mod Y. ; Lærke og Stær viste sig for første Gang ved Fyret, 4de Marts; 1 Skov- sneppe blev skudt i Nærheden af Fyret. 5te Marts; Viben set første Gang. 9de Marts ; Kl. 2 Em. 2 Svaner mod V. og 7 mod S. 0. 9de April; store Flokke Gjæs opholde sig S. for Fyret. November. 4de; Kl. 8^/2 Fm. store Flokke Gjæs forbi Fyret. lade; tiere store Flokke Gjæs og Æ^nder liggende ved Fyret. i5de\ Gjæs og Ænder flyvende frem og tilbage, iörfe; Kl. 3^/2 Em. 7 Svaner forbi. 17 de; Kl. 11 Fm. flere store Flokke Svaner mod N. 0. 19de; Kl. 1 Em. flere tusinde Gjæs paa Grundene ud- for Fyret. 20de; 2 Skader ved Fyret om Formiddagen. 22de; en stor Flok Smaafugle opholdt sig ved Fyret, ligeledes den 23de. 23de; Kl. 9 Fra. 7 Svaner forbi. 26de; store Flokke Gjæs op- holdende sig nær Fyret. 28de; Kl. 8 Fm. tiere store Flokke Gjæs mod 0. 29de; Kl. 9 Fm. flere Flokke Gjæs flyvende frem og til- bage; over Grunden havde der om Natten lagt sig Is. 30te; flere Flokke Gjæs frem og tilbage. December. 1ste; flere Flokke Ænder og Regnspover omkring Fyret. 2den; flere tusinde Gjæs udfor Fyret. 3dje; tiere Flokke Gjæs og Ænder forbi. 4de; om Formiddagen laa der udfor Fyret flere Flokke Gjæs, der i Dagens Løb trak op ad Fjorden mod N. V. 6te; Kl. 8^1» Fm. 6 Svaner mod S. 0. ; flere store Flokke Gjæs paa Grunden. 7de; Kl. 9V2Fm. 8 Svaner mod S. 0. 9de; Kl. 8 Fm. store Flokke Gjæs paa Grunden. 121 (1891.) ^ 10de; Kl. 9 Fm. ,,idag er her saa raan^ Gjæs paa Grunden ved Fyret, sorii aldrig er set før", lite; Kl. 10 Fm.; flere store Flokke Gjæs flyvende op ad Fjorden. 13de; Kl. IV 1 2 Fm. flere store Flokke Gjæs paa Grunden. 14de: Kl. 10 Fm. flere tusinde Gjæs flyvende frem og tilbage. 20de: Kl. 10 — 11 Fm. store Flokke Gjæs frem og tilbage. 22de; flere Flokke Gjæs paa Grunden. 24de; Svaner i hundredevis liggende nær Land. 25de; Svanerne synge stærkt. 27de; Svanerne kunne høres, men ikke sees paa Grund af Tykning. 30te; en uhyre Mængde Gjæs op- holder sig udfor Fyret. 31te; flere store Flokke Gjæs flyvende op ad Fjorden. — CF. Laug. Anholts Knob Fyrskib. I Slutningen af Februar fandtes i et Eum ombord en indtørret Blaamejse {Parus coeruleus); den ind- sendtes til Zool. Museum. 7de April; en Del Bogfinker opholdt sig paa Skibet hele Dagen. 9de April; østlig laber Kuling, klart; en Mængde Krager i smaa Flokke kom fra V. og drog mod O. 10de Oktober; S., Bramsejlskuling , skyet; en stor Flok Krager fløj fra 0. mod V. 17de Oktober; S. S. V, Bramsejlskuling, skyet; hele Dagen fløj Krager i Smaaflokke mod V. — J.C.Jeppesen. Hesselø. 24de Februar; Viben kom. 5te Marts; Strandskade og Stær kom. 29de Marts; Gravænder og Skalleslugere komne. 2ode 3Iaj; omtrent 20 Graagjæs komne. — G. Sax torp h. Schultz's Grund Fyrskib. 3dje Januar blev Skibet inddraget for Is; den gamle Maage, der jevnlig er omtalt i de tidligere Be- retninger, var ved Skibet til Afgangen. 30te Januar blev Skibet igjen udlagt, og en halv Time efter kom Maagen. Den 18de Marts forlod Maagen Skibet, men kom tilbage den 3dje September. — 7de April; 0. S. 0., Merssejlskuling, overtrukket, skyet; Kl. 2 Em. fløj omtrent 15 Viber forbi Skibet mod 0.; enkelte Bogfinker op- holdt sig ved Skibet hele Dagen. 16de April; S.V., Bramsejls- kuling, skyet; omtrent 30 Krager fløj mod N. 0. 29de Maj; om- trent Kl. 3 Em. kom en Due tilflyvende og satte sig i Eigningen; efter at have hvilet en Times Tid fløj den mod S. 0. efter Land. 21de September; meUem Kl. 8 og 9 Fm. kom en Stær til Skibet 122 (1891.) Og opholdt sig i Eigiiingen en halv Time; flere Flokke, paa 5 til 6, kom fra N. V. og fløj mod S. 0. 9de Oktober begyndte Eder- fuglene at trgekke i sraaa Flokke , kommende fra 0. og X. 0. og flyvende mod S.V. Ilte Oktober; S. S. 0., Bramsejlskuling, skyet og diset; omtrent 30 Krager fra 0. til Y. 12te Oktober: S. 0. til S., Merssejlskuling , skyet; omtrent 50 Krager fra N. 0. mod S.V. 21de Oktober; S. 0., Merssejlskuling, skyet, Eegn; om For- middagen kom flere Flokke Krager fra N. og fløj mod S. V. 22de Oktober; en Høg fra KV. mod S. 25de Oktober; Kl. 8 Fm. 5 Vildgjæs mod S. O. I Oktober tiltog' Ederfugle-Flokkene i Størrelse; næsten hver Morgen kom Flokke flyvende fra X. 0. ; de opholdt sig mest V. for Skibet. I November og December var der store Flokke omkring Skibet. — M. Dyreborg. Hjelm. „Fugletrækket har i dette Efteraar været ualminde- lig ringe". — H.J.Henningsen. Lappegrundens Fyrskib. 29de Januar; 2 Svaner S. 26de Februar; Kl. 3. Em. 5 Ederfugle K Marts. 2den; Kl. 2 Em. 2 Gjæs N. 3dje; ved Middag fløj en lille Flok Alke mod Land. 4de; om Eftermiddagen flere smaa Flokke Ænder mod N. lade; Kl. 4 Em. 5 Svaner O. 46de; Kl. 5^/2 Em. en stor Flok Alke N. 0. April. 4de; Kl. 10 Fm. 6 Krager over Sundet mod Skaane. 10de; Kl. 4 Em. 5 Svaner 0. 16de: Kl. 7^/2 Fm. 5 Gjæs mod S. 17de: Kl. 4 — 9 Fm. trak mange større og mindre Flokke sorte Ænder mod S ; Kl. 8,20 Fm. 5 Ederfugle S : om Eftermiddagen flere Flokke sorte Ænder mod S. 18de : flere Flokke Ænder i Dagens Løb mod S; Kl. 4,35 Em. 20 Graagjæs N. 0. ; Kl. 6 Em. 15 Ederfugle S. 19de; Kl. 6 Fm. 20 Ænder S. 20de: Kl. 7,45 Fm. 25 store sorte Ænder S. 22de; Kl. 7V'2 Fm. 14 Ederfugle N. V. 25de; Kl. 11 Fm. 6 Gjæs S. 28de; Kl. 8 Fm. omtrent 50 Ederfugle N. V. 21de Maj; Kl. 6,45 Fm. 10 store sorte Ænder S.; Kl. 7 Fm. 9 Gjæs S. 30te Juni; Kl. 4V2 Fm. 8 Ænder N. 22de August; Kl. 6V/2 Fm. 9 Ederfugle N. Sep- tember. 12te; om Morgenen mange Ederfugle flyvende baade i nordlig og, især, i sydlig Retning ; flere Gange Flokke }iaa indtil 20. 123 (1891.) i 3de; Kl. 10 Fm. en Flok Gjæs N. V. ; Ænder parvis i Dagens Løb baade mod N. og S. i7de; Kl. 5.30 Fm. 12 Ederfugle N. Y. 22de: Kl. 10 Fm. 18 Graagjæs N. 23de: Kl. 4 Em. 20 Ænder N. 28de: Kl. 5,lö Em. 13 Gjæs S. S. V. 29de: Kl. 11 Fm. 17 Gjæs y. S. y. Oktober. iste: efter Solopgang trak flere mindre Flokke Krager tværs over Sundet fra Skaane til Sjælland. Mange Ænder opholdt sig ved Skaanes Kyst i de første Dage af Oktober. ilte: om Morgenen flere smaa Flokke Ederfugle N. 18de: Kl. 10 Fra. en mindre Flok Tejster S. 19de: ved Solop- gang og strax efter trak mange Krager i mindre Flokke fra Skaane til Sjælland. Kl. 10 Fm. trak tre Flokke Tejster, hver omtrent paa 20, mod S. 20de; i Løbet af Formiddagen trak en Mængde Krager i Smaaflokke eller enkeltvis fra IST. O. mod S. Y. : flere større Flokke Tejster mod S. 21de: mange Krager i spredte Flokke mod S. y.; mindre Flokke Tejster S.; Kl. 8,15 Fm. 6 Gjæs N. 22de; i Dagens Løb en Del Krager S. y. : Kl. 7,45 Fm. 9GjæsN. y.; Kl. 9 Fm. 70 Ederfugle N. y. 23de: en Del Krager S. y. : Kl. 7 Fm. 13 og 7 Ederfugle N. y.; 30 Tejster S.; 40—50 Gjæs S. S. y. 24de; mange Krager mod S. y. ; større og mindre Flokke Tejster S. 25de; mange større og mindre Flokke Tejster mod S. i Dagens Løb; ved Middag omtrent 40 Ederfugle mod N. y. og Kl. 2,15 omtrent 30 N. Y. 26de: mange store Flokke Tejster S. 27de; mange Flokke Tejster paa 50 — 100 mod S.; Kl. 1 Em. 20 Ederfugle X. 28de; flere større og mindre Flokke Tejster S.; Kl. 4 Em. 6 Ederfugle X. 29de flere mindre og nogle større Flokke Tejster S. 30te; Kl. 7V2 Fm. 11 Krager 0.; Tejster i Flokke fra 9 til omtrent 50 i Dagens Løb mod S.; Kl. 4,15 Em. 6 sorte Ænder S. November. 1ste; hele Morgenstunden tal- rige store Flokke Ænder og Tejster S. 2den: hele Dagen mange tildels meget store Flokke Ænder og Tejster S. og Ederfugle X. y. 6te; mange store Flokke Ænder hele Formiddagen S. 7de; hele Dagen betydeligt Træk af Ederfugle mod N. og andre Ænder mod S.; Kl. 10 Fm. 10 Krager 0. Ute: Kl. 7 Fm. 12 Tejster S. 20de; i Løbet af Dagen trak flere store Flokke sorte Ænder og 124 (1891.) Tejster mod S. 22de; Kl. 3 Em. 10 Svaner S. 25de ; flere større Flokke Ænder i forskjellige Retninger. December. 3dje; Kl. 8 Fm. 7 Gjæs S.; Kl. 10 Fm. en større Flok Ænder S. i 6de; Kl. 8 Fm. to store Flokke Ænder S.; oni Eftermiddagen opholdt en Del Ænder sig under Landet. i9de; flere store Flokke Ederfugle mod N. Ænder opholde sig nu til Stadighed i større eller mindre Flokke under Land. — J. Jørgensen. Kronborg. 3dje Januar; Kl. l^^k Em. to Flokke Svaner, hver paa 10, mod S. 13de Marts; Kl. 4 Em. omtrent 100 Ænder S. April. 8de; Kl. 11 Fm. 50 Ænder S. 12te; Kl. 10 Fm. 30 og Kl. 11 Fm. 100 Ænder S. 15de; Kl. 6 Em. 10 Ænder S. Oktober. 25de; Kl. IIV2 Fm. 50 Æuder N. 26de; Kl. 8V4 Fm. 20 Æuder N. 27de; Kl. 3—5 Em. flere Flokke vEnder paa 20 — 50 mod S. 29de; Kl. 2 Em. 20 Ænder N.; Kl. 4.^1-2 Em. 60 Ænder N. 30te; Kl. 2^/2 Em. 30 Ænder S. 31te; Kl. IOV2 Fm. 10 Ænder S. November. 1ste; flere Flokke Ænder mod S. 4de; Kl. 11 Fm. et Par Flokke Ænder, paa 20, mod N. — P. H. Gjørup. Drogdens Fyrskib. Ilte Marts; 5 Svaner N. 0. 31te De- cember; 2 Svaner S.V. — R. Gom me sen. Refsnæs. Fra 8de til 16de April trak Ederfugle hver Dag i større og mindre Flokke fra S. og S. V. mod N. og N. N. 0. Fra 18de til 20de Maj blev der set 2 ISTatravue i Nærheden af Fyret. — P. Jensen. Romsø. Store Flokke Ederfugle, Havlitter, Torskeæuder og Lysænder opholdt sig paa Grundene omkring Øen fra Aarets Be- gyndelse til henimod Slutningen af Februar; ved Midten af Marts blev kun en lille Flok set af og til. 6te Februar hørtes Lærken første Gang. 12te Marts kom Viben. Fra 24de Marts til 8de April trak hver Dag flere hundrede Krager, Alliker, Graagjæs og Musevaager hen over Øen fra V. mod 0. 10de April kom en Stork og satte sig paa Engen, men rejste samme Dag. 8de Maj trak en Flok Alliker forbi fra V. mod 0. 10de Maj 5 Graagjæs fra V. mod 0. 12te Juni saaes 12 Ederfugle tæt under 125 (1891.) Land udfor Fyret. Midt i November rejste Stæren. I November og December blev hver Dag med klart Vejr set mindre Flokke Ederfugle trækkende forbi eller liggende i Søen udfor Fyret. 24de December kom 3 Stære og satte sig paa Fyrboligen ; de fløj 0. efter og saaes ikke mere. — F.Andersen. Helholm. 6te Februar kom Stæren. 26de Februar blev Viben set. 2den Marts var Strandmaagen kommen i store Flokke. 25de Oktober; store Flokke Gjæs mod S. — Jfr. Dorthea Holst. Æbelø. 10de Februar bleve større Flokke Stære sete. 9de April var den Graa Vipstjert kommen. 19de April vare Grav- ænderne komne. 3dje Maj ; en Forstuesvale ved Reden i Gaarden. 4de Maj ; 5 Storke opholdt sig paa Øen. 20de Maj ; større Mængder Bysvaler ved Rederne paa Taarnet; Gjøgeii hørtes for første Gang. 10de Juni fløj et Par Gravænder langs Stranden , „Hunnen med et Æg i Næbet". — S.Thorsen. Strib. Ederfugle, Brunnakker, Snipper, Krikænder og Graa- gjæs opholdt sig stadig i Lille Belt til midt i Februar. 4de og 5te Januar trak flere Flokke Svaner mod S. 4de Februar; flere Flokke Graagjæs og Brunnakker mod N. Enkelte Flokke Eder- fugle bleve i Beltet hele Sommeren. 9de August; om Eftermid- dagen mange store Flokke Himmelhunde mod S. lOde August; mange store Flokke Himmelhunde og enkelte Flokke Graagjæs mod S. Ilte August; enkelte Flokke Graagjæs mod S. 4de Sep- tember; omtrent 80 Storke i Flok mod S. 12te September; mange Flokke Graagjæs mod S. 18de September; mange Flokke Graa- gjæs mod S. Ederfugle opholdt sig i Beltet i større og mindre Flokke hele Efteraaret; 29de December var der store Flokke. — A. H. Andersen. Gjedser. Baade Foraar og Efteraar har der kun været faa Trækfugle ved Fyret; der var ingen Tj^kniug af Betydenhed. — Langs Telegrafledningerne paa Gjedser Odde finder man ofte Smaa- fugle, der ere dræbte ved at flyve mod Telegraftraadene. — 12te September Kl. 7^/2 om Aftenen kom to Flokke Traner, der holdt sig tæt sammen, flyvende, skrigende, inde fra Land ud over Odden 126 (1891.) hvor de en Tid kredsede omkring; derefter fløj de tilbage samme Vej, som de vare komne. Næste Dags Morgen Kl. 6 kom de samme to Flokke Traner, ialt 27, igjen kredsende ud over Odden; 8 af dem satte sig paa Jorden, medens de andre vedbleve at kredse rundt; efter omtrent fem Minutters Forløb satte den kredsende Flok over ad Meklenborg til, mod S. S. V., og nogle Minutter efter lettede de 8 tilbageblevne og fløj samme Vej. — Chr. Lindgaard. Gjedser Rev Fyrskib. Ilte August; store Flokke sorte Ænder trak forbi Skibet i forskjellige Retninger. 24de Oktober; store Flokke Lærker trak i Dagens ' Løb forbi Skibet mod S. S. V. — H. G omme s en. Syrrhaptes paradoxus. Om Steppehønen i vild Tilstand i Danmark i 1891 haves ingen sikker Efterretning. Derimod har Hr. Grosserer Bertel Christensen i Kjøbenhavn velvillig givet følgende Meddelelse om det mærkværdige Held, han har haft med at faa sine fangne Steppehøns til at yngle: „Ffter at mit Par Steppehøns i Sommeren 1890 havde lagt Æg, der vel alle vare befrugtede, men dog ikke gav levende Kyllinger (se Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren, for 1891, p. 129), gjorde jeg mig i Foraaret 1891 særlig Umag for at faa et bedre Udfald, hvad ogsaa delvis lykkedes. — Det første Æg blev lagt 15de Juni, og, som nedenstaaende Optegnelse udviser, fik jeg ialt 9 Æg. — Da Steppehønseue , selv nu efter at have været i Fangenskab siden August 1888, ero meget sky, var der ingen Udsigt til, at de selv vilde ruge ; ved Velvilje af den Zoologiske Haves Direktion fik jeg overladt en Rugehøne (Bantam), der viste sig at være særdeles paalidelig, idet den fra Midten af Maj til Slutningen af August trolig rugede do forskjellige Æg af Steppehøns, chinesiske og 127 (1891.) Frankolin-Vagtler, jeg i Sommerens Løb lagde under den; under- tiden, naar Vagtel-Kyllinger eller Steppehøne-Kylliuger vare ved at bryde Skallen, blev den dog lidt utaalmodig og huggede i Ægget for at hjelpe Kyllingen ud; paa denne Maade gik to fuldt udviklede Steppehøne-Kyllinger tilgrunde i Æggene. „Den første Kylling, udruget 9de Juli, sad for fast ved Skallen; den ved Løsningen af Navlestrengen bevirkede Blødning gjorde den meget svag, og den døde samme Dag. .,Tre andre Kyllinger, der til forskjellige Tider fuldt udviklede og livlige vare komne ud af Æggene, bleve kvalte under Hønen faa Timer efter, at de vare udrugede, endskjønt jeg belært af tid- ligere Erfaring passede nøjede paa og vilde fjerne dem fra Hønen, saa snart de vare blevne tørre ; to af de tre omtalte Kyllinger (udrugede 24de Juli) vare særlig livlige, og jeg glædede mig alle- rede over, at nu var Maalet naaet; jeg vilde dog lade dem udhvile sig lidt endnu efter de store Anstrengelser, der, som det synes, særlig for Steppehønen ere forbundne med at bryde Skallen, idet Brydningen begynder allerede 20de — 21de Dag, medens Kyllingen først kommer ud 23de — 24de Dag; men knap et Kvarter efter, at jeg sidst havde set til dem, laa de begge kvalte under Hønen. „Den 6te August kom endelig 2 Kyllinger velbeholdne frem; jeg fik dem fjernede fra Honen i Tide og anbragte i en temmelig simpel „kunstig Moder" bestaaende af en aflang Blikkasse (Under- delen af et Fuglebur), hvorunder en lille Olielampe blev sat for at give den fornødne Varme; det gjaldt nu om at finde det passende . Foder til at opføde dem med ; jeg forsøgte opblødte Myreæg blandede med Ægbrød og Æggeblomme samt knust Hirse ; men endskjønt de langt mindre Frankolin-Vagtler, der kom frem omtrent samtidig, trivedes godt derved og let slugte et Myreæg, syntes Steppehønsene, der vare yderst klodsede og ubehjelpsomme, ikke at faa videre Næ- ring i sig; den ene voxede aldeles ikke og døde allerede den Ilte August; desværre for sent var jeg kommen i Tanke om at forsøge Græsfrø og Kløverfrø; den tiloversblevne trivedes ypperlig derved og befinder sig endnu idag (9de April 1892) i bedste Velgaaende 128 (1891.) Og er meget tam; dens Farve er for Tideu som hos den gamle Hun; den er noget mindre end de gamle, men er maaske endnu ikke helt udvoxen. „En Unge udruget den 18de August kvaltes under Hønen. „Juni 15de 1 Æg; hugget istykker af Hønen. 17de 1 Æg; 9de Juli en Unge, der strax døde. 27de 29de 30te 3 Æg; lagte under Hønen 1ste Juli; 24de Juli 2 Unger. „Juli 8de I 2 Æg; lagte under Hønen 13de Juli; 6te August 10de I 2 Unger. 20de 1 Æg; hugget istykker af Hønen. 22de 1 Æg; udruget 18de August". Der skyldes Grosserer Christensen Tak ikke alene for denne Meddelelse, men ogsaa for den Forekommenhed, hvormed han har givet Lejlighed til at afbilde den levende Steppehøne-Kylliug, og Zoologisk Museum har ham desuden at takke for en af de døde Kyllinger med de tilhørende Æggeskaller. De nylig udklækkede Kyllinger (Tavle IV, fig. 1) stemme ret godt overens med A. Newton's Beskrivelse og Billede af den Kylling, der i 1889 blev funden i Skotland, den eneste, der hidtil er nærmere undersøgt (The Ibis, ser. VI, vol. II, 1890; pp. 207 — 14, pi. VII); dog er Farvetegningen, især paa Hovedet, mere regel- mæssig end paa Newton's Billede, noget mere mindende om Bartlett's Billede af Ungen af Pterocles alchata (Proceed. Zool. Soc. London, 1866; pi. IX); der findes saaledes en meget tydelig lys Stribe over Øjet og en anden gaaende fra Mundvigen langs Kinden tilbage over Øret. Selve Dunene ere i alt væseuligt byggede som hos Charadriider, Scolopacider, Larider og lignende. 129 (1891.) Den levende Steppehøne- Kylling saa jeg første Gang den 18de August, da den altsaa var 12 Dage gammel; Dagen efter blev den tegnet og afmalet af Hr. H. Grønvold (Tavle IV, fig. 2). Den var endnu tildels i Dundragt ; men især paa Kyg og Yinger vare Fjerene ifærd med at bryde frem; mange af de frembrydende Fjer bar dog deres Dunpensel i Spidsen. Ret afvigende fra For- holdene hos de voxne Steppehøns vare Ryggens Fjer og Vingens Dækfjer temmelig ensartet og regelmæssig tegnede; hver Fjer var kantet med et lyst og et mørkt Baand og var iøvrigt lys med et Par mørke pilspidsformede Tværbaand, en ejendommelig Tegning, der minder stærkt om de tilsvarende Fjer hos forskjellige Arter Hemipodius (Turnix). (For adskillige Aar tilbage har min nu af- døde Broder Oluf Winge sagt mig som sin Mening, at Hemi- podierne vare Pteroclidernes nærmeste Slægtninge blandt kjendte Fugle , men at Hemipodierne ikke vare Høns , hvad man plejer at regne dem for, men stod Duerne nærmest. Jeg har selv eftergaaet Spørgsmaalet og sammenlignet Skeletter af de paagjeldende Fugle, og jeg maa fuldt ud slutte mig til den samme Mening.) — Den lille Kylling trippede rask omkring, rejst højt paa Benene. Den peb ikke, men klukkede ,,gilik" som de voxne, kun med en mindre dyb Stemme. Det blev sagt, at den ofte væltede sig i Sand. Nogle Dage efter blev den fotograferet. Den var bleven noget større, Fjerene vare komne noget længere frem, og adskillige af Dunspidserne vare faldne bort; men ellers havde den ikke væsenlig forandret sig. Den 13de Oktober, da Kyllingen var lidt over to Maaneder gammel, havde jeg igjen Lejlighed til at efterse den mere om- hyggelig og sammenligne den med dens Forældre. I Afstand lignede den ganske sin Moder, kun var den iøjnefaldende mindre. Paa Ryg og Skulder havde den faaet nye Fjer; især vare Vingens Dækfjer meget forskjellige fra før, dels ensfarvet lyse, gullige, dels lyse med en enkelt mørk nyreformet Plet, dels lyse med meget uregelmæssige mørke Tværbaand og Marmoreringer. Haand- svingfjerene og Halefjerene vare derimod sikkert de samme, der Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1892. 9 130 (1891.) først brød frem. De yderste Haandsvingfjer vare ikke omtrent ensfarvede som hos de gamle, men Si)idsen og Inderfanen vare marmorerede med mørke Tegninger. Halefjereue vare betydelig mindre og spinklere end hos de gamle og væsenlig mørke med en lys Bræmme, med temmelig faa og smaa lyse Pletter ved Kanden som Udvidelser af den lyse Bræmme, men ikke næsten tvær- baandede af lyst og mørkt. (Elliot: A study of the PterocUdœ, Proceed. Zool. Soc. London, 1878, p. 262 — 63, beskriver Haand- svingfjerene hos en ung Steppehøne omtrent som hos de gamle; Halefjerene derimod beskrives paa noget lignende Maade som her.) — Stemmen var bleven dybere. 2den Februar 1892, da den var næsten sex Maaueder gammel, blev den sammenholdt med en Række Skind af voxne Steppehøns, og der opdagedes ved den Lejlighed et Par Forskjelligheder, der vist før havde været oversete. Det mørke Baand, der hos de voxne løber langs hele Yderranden af Armsvingfjerene, naaede ikke ud til Spidsen. De tre forreste Haanddækfjer vare ikke som ellers gullige med en enkelt sort Stribe langs Midten; men i Spidsen vare de tegnede med sorte uregelmæssige Tværbaand. Nogle af Ungens marmorerede Haandsvingfjer og spinkle Halefjer vare nu fældede og erstattede af Fjer, der vare ganske som hos de voxne. Tavle IV. Unger af Syrrhaptes paradoxus. Naturlig Størrelse. 1. Nylig udklækket. Ved Udarbejdelsen af Tegningen har været be- nyttet to udstoppede Unger og flere i Spiritus. Den lyse Stribe laugs Midten af Issen og laugs Eyggens Midte er ikke synlig paa Billedet. 2. 13 Dage gammel. Tegningen er udført efter den levende Kylling. Den mørke Plet paa Bugen skyldes ikke alene Skyggen, men ogsaa Farven paa de frembrydende mørke Bugfjer. 3. En frembrydende Fjer, mod Dunpenselen i Spidsen, fi-a ßyggen af den lo Dage gamle Kylling. 131 Undersøgelse af Støvet i Eegnen d. 3.-4. Maj 1892. (Meddelt i Modet d. 25. Novbr. 1892). Af N. V. Usslug. Natten mellem den 3dje og 4de Maj 1892 faldt der som bekendt i København en Regn, der indeholdt saa betydelige Mængder Støv, at alle for Regnen udsatte Genstande tilsmudsedes iøjnefaldende deraf. En lignende uren Nedbør iagttoges omtrent samtidig over en ikke ubetydelig Del af Nordeuropa. Endskønt udførlige Oplys- ninger om dette usædvanlige Fænomens Udbredelse endnu ikke foreligge, turde dog en Redegørelse for Beskaffenheden af det i København faldne Støv have nogen Interesse, saa meget mere som man i de fra forskellige Sider i Udlandet fremkomne foreløbige Meddelelser om Støvfaldet finder en Række indbyrdes modstridende Anskuelser om Støvets Oprindelse. Til Undersøgelsen er anvendt to Prøver, som jeg begge mod- tog ved Bestyrer af meteorologisk Institut A. F. W. Paulsens Velvilje. Den ene Prøve var opsamlet paa Lygteruder, den anden paa et Linoleumtæppe paa H. M. Kongens Dampskib „Dannebrog", som den Gang laa i Københavns Havn. Den første kunde paa Grund af sin ringe Mængde kun benyttes til mikroskopiske Under- søgelser, medens den anden tillige anvendtes til forskellige kvanti- tative Bestemmelser; den indeholdt vel enkelte Trævler, som aaben- bart var komne med paa Grund af Opsamlingsmetoden eller før Regnen havde ligget paa Linoleumtæppet, men den maatte dog 9* 132 efter Oplysninger fra Kaptajn Ca roe, som havde iværksat Opsam- lingen, antages kun at indeholde ganske ubetydelige Mængder Støv fra andre Kilder end Eegnen. Saavel makroskopisk som mikrosko- pisk havde begge Prøver samme Udseende. Den mikroskopiske Undersøgelse giver kun ufuldstændige Op- lysninger om Støvets Beskaffenhed. De enkelte Korn ere genuem- gaaeude saa smaa, at de ikke tillade nogen nærmere Bestemmelse. En Undtagelse i saa Henseende gøre dog en Del sparsomt fore- kommende Stumper af Diatomaceer og enkelte andre Plantedele, nemlig — i Følge velvillig Meddelelse fra Dr. L. Ko Id er up Ro sen vinge — en Del Pollenkorn og Svampesporer. De uorga- niske Bestanddele, som udgøre langt den overvejende Part af Støvet, ere af forbavsende smaa Dimensioner. Som rene Sjældenheder findes Korn , hvis Tværmaal overstiger 0,05 Mm., de allerfleste ere mindre end 0,01, en stor Del endog under 0,001 Mm. Til Sam- menligning kan anføres , at en Prøve af den vulkanske Aske , som faldt i Søudmøre i Norge 1875, viste en Kornstørrelse paa 0,1 — 0,5 Mm., og dog var denne Aske ført over 1000 Kilometer gennem Luften, idet den hidrørte fra et vulkansk Udbrud paa Island. De fleste af de uorganiske Støvpartikler ere farveløse med uregelmæssig kantede Konturer og besidde en svag Lys- og Dob- beltbryduing, som tyder paa, at de kunne bestaa af Kvarts eller Feldspat; Tvillingstribning iagttages kun sjældent og utydelig, saa at det er sandsynligt, at hvis Feldspat foreligger, denne overvejende er Kalifeldspat (Ortoklas). Kun for en mindre Del af Kornene vise de optiske Egenskaber, at de ikke kunne tilhøre noget af de nævnte Mineraler; enkelte saadanne Korn have kunnet bestemmes som Hornblænde, endvidere er mellem dem funden en enkelt Zirkon- krystal, men forøvrig kun smaabitte ubestemmelige Mineralfrag- menter og Krystaller. Glasagtige Partikler ere derimod ikke iagt- tagne. Støvet, som i tørret Tilstand er brunliggraat , bliver ved Op- hedning sort, idet de organiske Bestanddele forkulles; samtidig ud- vikles surt reagerende Dampe med en svag branket Lugt. Vod 133 Glødning under Luftens Adgang bliver Støvet gulrødt, hvoraf man kan slutte, at det maa indeholde noget Jærn, uvist i hvilken Form. For at bestemme Mængden af organiske Bestanddele glødedes to Prøver, hver omtrent paa et Gram af det paa „Danne- brog" faldne Støv, efterat de synlige Trævler var pillede fra. Glødningstabet fandtes at være 11,22 pCt. for den ene og 11,91 pCt. for den anden Prøve. Da Støvet er opsamlet i København, er det vel sandsynligt, at en Del af de organiske Bestanddele er Kulstøv, saaledes at Prøver fra Landet vilde vise et noget mindre ludhold af organiske Stoffer. I det glødede Støv bestemtes dernæst Kiselsyremængden, som fandtes at være 66,49 pCt. Denne høje Kiselsyreprocent tyder ligesom det mikroskopiske Udseende paa Tilstedeværelsen af Kvarts og Alkalifeldspat i Støvet. Da det med Hensyn til Spørgsmaalet om Støvets Oprindelse er af væsentlig Betydning at faa Sikkerhed for, hvorvidt der findes større Mængder Kvarts deri, foretoges end- videre to Bestemmelser af Kvartsmæugden ved Hjælp af en først af J. Lorenzen benyttet Metode^). Denne Metode beror paa Anvendelsen af Fluskiselsyre , som fuldstændig kan opløse Feldspat, Horublænde og de tieste andre Mineraler, medens den næsten ikke angriber Kvarts. Naar Pulveret tilstrækkelig længe behandles med Fluskiselsyre, vil saaledes Kvartsen blive uopløst tilbage og kunne frafiltreres. Det uopløste vil foruden Kvarts kun kunne indeholde ganske faa Mineraler (Granat, Turmalin, Zirkon og enkelte andre), om hvilke man med Sikkerhed kan forudsætte, at de kun ere til- stede i ganske underordnet Mængde. Med Hensyn til Nøjagtig- heden af Kvartsbestemmelser efter denne Metode har E. A. Wtllfing anstillet Forsøg, af hvilke det fremgaar, at Kesultaterne for saa vidt blive unøjagtige, som en mindre Del af Kvartsen altid gaar i Opløsning, naar Behandlingen med Fluskiselsyre fortsættes saa længe, som nødvendigt er for at opløse de øvrige Mineraler. Saa- ledes fandt Wtllfing, at ved en Behandling af lignende Varighed ') Öfversigt af kgl. svenska vetenskaps akademiens forhandl. 1884, Nr. 5. 134 som den her anvendte opløstes 17,17 pCt. af en forud afvejet Mængde Kvartspulver ^). Metoden giver altsaa ikke nøjagtig Oplys- ning om Kvartsmængden , men kun en Minimumsværdi for den. Dette er imidlertid i det foreliggende Tilfælde ogsaa tilstrækkeligt. De to Prøver , hver paa omtrent et halvt Gram , behandledes efter Glødning i 24 Timer ved svag Varme med Fluskiselsyre og noget Saltsyre; det uopløste frafiltreredes og vejedes. Det beløb sig til henholdsvis 28,42 og 27,13 pCt. af det glødede Støv. Forskellen i Eesultaterne maa antages at hidrøre fra , at Kvartsen er bleven angreben i ulige Grad under de to Behandlinger. Den sidste Por- tion afdampedes derpaa med Flussyre, hvorved den efterlod en ube- tydelig Rest, svarende til 0,90 pCt. af den anvendte Mængde glødet Støv. I denne Prøve fandtes saaledes en Mi ni m um s -Kvarts- mængde af 26,2 pCt. Den af den første Portion isolerede Kvarts undersøgtes mikroskopisk, hvor den viste sig som næsten ren Kvarts, blandet med faa Smaastumper og Krystaller af andre Mineraler, som det paa Grund af deres ringe Dimensioner ikke lykkedes at bestemme. En enkelt Krystal kunde dog med temmelig Sikkerhed bestemmes som Turmalin. Den foretagne mineralogiske Undersøgelse tillader til en vis Grad at besvare Spørgsmaalet om Støvets Oprindelse. Vi kende tre væsenlig forskellige Kilder, hvorfra det Støv, som kan findes i Atmosfæren, stammer. Det kan for det første hidrøre fra Jordens Dyb, idet det er ført op i Luften gennem Vulkanerne. Det „vulkanske Støv" adskiller sig fra den vulkanske „Aske" kun ved ringere Kornstør- relse; Materialet til begge stammer fra de ildflydende Lavamasser i Dybet; naar Trykket paa disse formindskes, afgive de en Del absorberet Vanddamp, og Dampen river med sig en Dol flydende Lava, som findeles ved den voldsomme Dampudvikling. De fine Lavastænk størkne næsten øjeblikkelig i Luften til glas- agtige Smaapartikler. Derfor bestaar det vulkanske Støv oftest af M Neues Jahrbucli für Mineralogie etc. Beil. Bd. 7 (1890) Side 174. 135 Glaspartikler, men det kan ogsaa indeholde eller undertiden helt bestaa af Smaakrystaller eller Brudstykker af saadanne, der allerede var udskilte i den flydende Lava. Blandt disse er, som Erfaringen viser, Kvarts næsten aldrig tilstede og forekommer højst i helt underordnet Mængde. Heraf følger, at Støvet, som faldt i Køben- havn den 3dje Maj, ikke kan være af vulkansk Oprindelse, ti Hovedmassen af det er som ovenfor nævnt fundet at være krystal- linsk og for en væsentlig Del at bestaa af Kvarts. For det andet kan Støv i Luften være af Vindene blæst op fra Jordens Overflade. Paa denne frembringes Støvet ved Mineralers og Bjærgarters Smulren og Forvitring saavelsom ved Menneskers og andre Organismers Virksomhed; Overfladens Støv er derfor en broget Blanding af forskelligartede Smaapartikler, blandt hvilke de fleste i Keglen tilhøre de hyppigst forekommende Mineral- species, og hvori der tillige kan findes organiske Bestanddele og Støv af Kulturprodukter. I Jordoverfladens Støv finde vi næsten altid Kvarts som en væsentlig Bestanddel, ti dette Mineral er ikke alene det mest udbredte af alle i Jordskorpen, men selv de mindste Partikler af det ere i Besiddelse af en overordenlig Modstandsdyg- tighed mod Opløsning og Forvitring. Det atmosfæriske Støv, vi her beskæftige os med, svarer i alle sine Egenskaber til Støv af denne Oprindelse; det bestaar overvejende af krystallinske Frag- menter, som. saa vidt nogen Bestemmelse har været mulig, tilhøre de mest udbredte Mineraler, især Kvarts; det indeholder fremdeles organiske Bestanddele af forskellig Art. Selv de sparsomme Smaa- partikler af metallisk Jærn , som paa enkelte Steder i Sverig ere paaviste i samtidig faldet støvet Kegn^), kunne meget vel stamme fra Jordoverfladen. M Se Friherre A. E. Norden ski olds Meddelelse ved ■'geologiska for- eningens i Stockholm'! Møde d. 5te Maj 1892 (Bind 14, 377 af For- eningens Forhandlinger). En nærmere Sammenligning med Eesul- taterne af de fra andre Lande foreliggende Undersøgelser af Støvet lader sig ikke vel anstille, da hidtil kun ganske foreløbige, og ind- byrdes tilsyneladende uoverensstemmende Meddelelser foreligge. Dog 136 . Endelig kunde det tænkes, at Støvet hidrørte fra Verdens- rummet. Fra kosmiske Støvskyer og fra Meteorer, som trænge ind i Atmosfæren og dér sønderdeles, optager Luften som bekendt ogsaa lejlighedsvis Støv. Undersøge vi Muligheden for en saadan Herkomst af Støvet i det foreliggende Tilfælde, saa maa atter her Hovedvægten lægges paa den paaviste rigelige Tilstedeværelse af Kvarts. Dette Mineral er nemlig aldrig fundet i kosmiske Masser, skønt disse fra talrige Sider have været Genstand for overordenlig indgaaende Undersøgelser. Ogsaa .Mængden af kemisk bundet Kisel- syre er i saadanne Legemer altid' meget ringe, medens den her maa betegnes som relativ stor. Endelig indeholder Masser af kosmisk Herkomst jævnlig ejendommelige og for dem karakteristiske kugleformede Legemer, s. k. Chondrer, men af saadanne er intet Spor fundet i det foreliggende Støv. En meteorisk Herkomst tør man derfor ikke tilskrive dette. Saaledes viser Undersøgelsen af Støvets Beskaffenhed ubetinget hen til, at den overvejende Mængde af det maa stamme fra Jord- overfladen. Fuldkommen ubesvaret lader derimod den mineralogiske Undersøgelse det næste Spørgsmaal , som da naturlig stiller sig, nemlig fra hvilken Egn paa Jordoverfladen det hidrører. Der var endnu den Mulighed at tage i Betragtning, at Støvet kunde være af blandet Herkomst. Om end det fremgaar som Eesultat af ovenstaaende , at Hovedmassen maa stamme fra Jord- overfladen, var det jo tænkeligt, at det i underordnet Mængde kunde indeholde Bestanddele fra anden Kilde. I Virkeligheden lader Fraværelsen af saadanne sig ikke bestemt paastaa; det er muligt, at smaa Glaspartikler kunne være tilstede i ganske ringe Mængde, ti der findes mellem Støvet ogsaa saa smaa Partikler, at det ikke med Sikkerhed kan iagttages, om de ere krystallinske eller ej, og ligesaa lidt kan man benægte Muligheden af en ringe turde det fortjene at fremhæves, at do vod samme Møtlo givne fore- løbige Meddelelser af Professor Dr. A. E. Tür neboh m og Dr. E. S ved- mark augaaende det i Stockholm faldne Støv, tydo paa. at dette har en ganske lignende Beskaffenhed som det i Kobenhavn l'aldiio. 137 Indblanding af kosmiske Partikiev. Saalænge der imidlertid ikke foreligger bestemte Iagttagelser, som vise Tilstedeværelsen af vul- kanske eller kosmiske Bestanddele . turde det være unaturligt at antage, at ikke alt Støvet skulde have samme Herkomst. Til ovenstaaende har Bestyreren af det danske meteo- rologiske Institut, Hr. A. Paulsen velvilligst knyttet føl- gende supplerende Bemærkninger. I Kjøbenhavn begyndte Regnen omtrent Kl. 7 Eftermiddag den 3die og faldt i Byger hele Natten til næste Dags Morgen Kl. 8 — 8V2. Vinden var i Begyndelsen Sydost og drejede med svag Styrke til Nordost, fra hvilket Vindlijørne den vedblev at holde sig fra Kl. 5 Morgen den 4de. Efter indkomne Meddelelser er den samme Regn falden rundt omkring i Landet. Vindretningen over Landet var mellem den 2den og 4de gjennemgaaende nord- østlig, men enkelte Steder fremkom lokale Vinddrejninger. Tidspunktet, paa hvilket den urene Nedbør først iagttoges, er noget forskelligt paa de forskellige Steder. I Kjøbenhavn bemær- kedes den saaledes først omtrent Kl. 7 Eftermiddag den odie; paa Fyrskibet „Lappegrunden'' faldt der allerede Natten mellem den 2den og 3die Sne, der ved Smeltning efterlod Pletter af lysegraat Smuds. Omtrent midt i Nordsøen mellem Esbjerg og Grimsby begyndte den urene Regn , efter Meddelelse af Føreren for Dampskibet „Riberhus", den 3die mellem Kl. 2 og 3 Eftermiddag. Ved Marstal iagttoges Fænomenet allerede Kl. 10 Formiddag samme Dag. Ogsaa Tiden for den urene Regns Ophør angives forskelligt. Her i Kjøbenhavn blev den iagttaget til omtrent Kl. 8^'2 Formd. den 4de. En Meddelelse fra Krydsfartøjet Nr. 16 ved Marstal angiver, at man ikke iagttog nogen uren Regn efter Kl. 5 Eftermiddag den odie. I Stege faldt der endnu uren Regn den 4de Kl. 11 om Formiddagen. 138 En lignende med Støvpartikler blandet Xedbor er den 3die og 4de falden i Skaane, ved Kysten af Hallaud og i Stockholm. De Skyer, fra hvilke Eegnen faldt, skildres at have haft et ejendommeligt gulbrunt Udseende. I Forbindelse hermed skal anføres, at efter en Meddelelse fra Insterburg i den nordøstlige Del af Pieussen, var Atmosfæren i de 3 første Dage af Maj Maaued opfyldt af en saa tæt Duustmasse, der betegnes at være forskellig fra almindelig Taage. at Solen næsten helt tabte sin Glans og kun formaaede at kaste et mat Skær over Jorden. Fra den 28. April til den 3. Maj havde Vinden i denne Del af Preussen blæst mellem Nord og Øst. Den urene Regn er i de første Dage af Maj ogsaa iagttagen i Omegnen af St. Petersborg (Zarskoe Zelo). Ifølge Meddelelse fra russiske Blade rasede der i Sydrusland i Nærheden af det Asowske Hav den 30. April og de første Dage af Maj en Storm, der stundom steg til Orkanstyrke, og under hvilken Atmosfæren var saa opfyldt af Støv , at Solen ofte ikke kunde ses , omendskøndt ingen Skyer eller Taage kunde iagttages paa Himlen. Efter al Sandsynlighed har denne Storm strakt sig over hele den sydrussiske Steppe. Yderligere Eften-etninger om Fænomenets Iagttagelse paa andre Steder maa oppebies, førend man kan danne sig en sikker Mening om, fra hvilken Egn af Jorden, Støvet er kommet. 139 Undersøgelse af Diatoméerne i Støvet fra Regnen d. 3. Maj 1892. (Meddelt i Mødet d. 25. Novbr. 1892). Af Cand. polyt. E. Østrup. Af Støv, hidrørende fra Regnen den 3. Mai 1892, har jeg havt tre Prøver til Undersøgelse. Den første, der skyldes Underbestyrer ved meteorologisk Institut "W i 1 1 a u m e - J a n t z o n s Yelvillie , er opsamlet paa Institutbyguingens Tag. Den anden er det af Docent Us sin g nævnte Materiale fra Lygteruder, og den tredie har jeg selv indsamlet ved at aftørre Vinduesrnderne i min Bopæl, GI. Konge- vei 80. 4. Sal, med Filtrerpapir, der var gjort fugtigt med destil- leret Vand. Diatoméerne ere i alle Prøverne kun tilstede i ringe Antal, adskillige af dem endda knn som Brudstykker. En sikker Arts- bestemmelse er derfor ikke altid mulig. De af mig forefundne Former ere følgende: Encyonema cæspitnsum (Kütz.) var Auerswaldii. Navicula sp. (af Gruppen Pinnulariæ). Navkula horealis (Ehr.) Navicula rhyncocepliala (Kütz.) Gomphonema sp. Coccoiieis scutellum (Ehr.) Epitliemia Argus (Kütz.) Fragilaria sp. 140 Synedra pulchella var tenuistriata (Gruii.) Hantzsclda amphioxijs (Ehr.) Grim. Melosira varians (Ag.). Endvidere findes Brudstykker af Svampnaale. Hvad de ovennævnte Former angaar, da ere de næsten alle kun fundne i eet Exemplar. En Undtagelse i den Retning danner dog to Arter, nemlig: Hantzschia ainphioxys og Navicula horealis. Disse to Arter har jeg fundet i alle tre Prøver og i alle de deraf tagne Præparater (16 i Antal). Hantzschia amphioxys (Ehr.) Grun er en meget variabel Art, der forekommer baade i Salt- og Ferskvand, dog vel mest i det sidste. Den her foreliggende Varietet (se Fig.) hører til de meget smaa Former. Dens Længde er c. 0,04""". Antallet af Striber er 18 — 20 paa 0,01°"", de ere temmelig fint punkterede. Af Kjøl-Perler findes 7 — 8 paa 0,01"™. Centralnodus temmelig tydelig. Skal- enderne hovedformet forlængede. I Cl eve og Grunows „Arctische Diatomeen" (Kongl. Sv. Vet. Akademiens Handlingar. Band 17, Nr. 2, P. 103), findes omtalt en Hantzschia a7nphioxys var. capitellata Grun., som er fundet i Ben- galen og maaskc kan være identisk med den her foreliggende, men da Grunow ikke har givet nogen Afbildning, maa dette indtil videre henstaa uafgjort. Navicula borealis (Ehr.) er ligeledes en meget lille Form, 0,03—0,04"'"' lang. I Størrelse kommer den nærmest til den Varietet, der er afbildet i Adolph Schmidt's „Atlas der Diatomaceen-Kundo" T. 45, Fig. 21 (fra Gap), hvorimod don i Henseende til Midtspaltens Forløb minder mere om samme Tavles ï'ig. 15 (Gr. Seriba Gattas) og Fig. 17 (The Vat). Navicula borealis er en Ferskvandsform , der i Følge Van Hourck's Synopsis P. 76 141 meget hyppig forekommer i Mos, der voxer paa Klipper og fugtige Mure. Af disse to Former, der vel fremfor de audre maa betegnes som karakteristiske for Støvet, at drage nogen Slutning med Hensyn til den Egn , hvorfra det er kommet , vilde vistnok være overilet. Hantzschia amphioxys er en Form , der forekommer saa at sige over hele Verden, og selv om den her foreliggende Varietet skulde vise sig at være identisk med Gruuows Varietet „capitellata" er dermed ingenlunde givet, at Støvet skulde stemme fra eller have passeret Bengalen. Navicula borealis er en ligesaa vidtudbredt Art. Ifølge De Tonis „Sylloge Bacillariearum", P. 20, fore- kommer den i hele Europa og Amerika, og hertil maa efter Adolph Schmidt altsaa føjes Afrika, idetmindste Gap ; den findes ligefra Jordens Overflade til Alperegionen. De i Støvet forefundne Diatoméer lære os altsaa næppe noget om dets geografiske Hjemstavn, men deres Tilstedeværelse synes dog i hvert Fald at afgive en Bekræftelse paa den Antagelse, at det hidrører fra Jordens Overflade. Efterat ovenstaaende var nedskrevet , har jeg modtaget end- yderligere to Prøver Støv til Undersøgelse, nemlig en fra Norsvei 8 indsamlet dels paa Vinduesruder, dels paa et Veranda-Tag af Museumsassistent V. E. Hiutze, og en, indsamlet, ved Apotheker H. Eeddelien i en ny Baad, der stod frit paa Havnepladsen i Stubbekjøbing. Denne sidste Prøve blev mig velvillig overladt til Undersøgelse af Dr. phil. K. Kørdam. Begge Prøver indeholdt Svampenaale samt de to ovennævnte karakteristiske Arter Hantzschia amphioxys og Navicula horealis. Men den sidstnævnte Prøve, fra Stubbekjøbing Havneplads, indeholdt tillige en Del Former, der øjensynligt skyldes Finde- 142 stedet, da de saa godt som Alle ere Saltvandsarter. Der fandtes i denne Prøve følgende Arter : ■ Mastogloia Smithii. Thw. Rhoicosphenia curvata. Grun, Cocconeis scutellum. Ehr. Epithemia Aj-gus. Kütz. Epithemia musculus. Kütz. Synedra clirystallina (Lyngb.) Kütz. Grammatophora sp. Rhahdonema sp. Campylodiscus Echeneis. Ehr, Paralia sulcata. Heib. De større Former blandt disse Arter fandtes kun som Brud- stykker. Tegningen P. 140 fremstiller Hantzschia amphioxys (Ehr.) Grun. var set fra Konnektivfladen og Hovedfladen ved 800 Ganges Forstørrelse. 143 Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grønlands Vestkyst, tillij^'emed Bemærkninger om Hydroidernes Systematik. Ved G. M. R. Levinsen. (Hertil Tab. V-VIlIj. aj Craspeclota: Familie Codonidæ. 1) Codoiiium princeps. Haeckel. System d: Meduseu, Denkschr. d. medic.-naturw. Gesellsch. zu Jena. 1. B. 1879, pag. 13. Umaiiak (Fleischer), Waigattet (Hartz), Godbavn (Olrik), Jakobshavn (Bergeudal), Egedesminde (Bergeudal, Traustedt) , Ma- nermiut (Bergendal) , Davisstrædet (Borch) , Baffinsbugten (Borch). 2) Sarsia mirabilis. L. Agass. Haeckel Op. cit. pag. 17. Naar jeg henfører et Antal slet bevarede Exemplarer og en af afdøde Inspektør Møller efterladt Tegning til denne Art og ikke til Sarsia tuhulosa, da er det kun, fordi Sarsia mirabilis er fundet ved den amerikanske Kyst. Forøvrigt skal det være vanskeligt at sondre skarpt mellem de 2 Arter. Davisstrædet (Olrik), Frederikshaab (Møller). Øvrige Udbredning: Massachusetts Bay. 144 3) Sarsia eximia. Boehm. Haeckel Op. cit. pag. 17. Af denue Art ere to Exemplarer tagne ved Egedesminde (Bergendal). Øvrige Udbredning: Shetland, Englaud, Helgoland. Familie Tiaridæ. 4) Tiara ooiiifera. Haeckel. Op. cit. pag. 59. Egedesminde, talrige Exemplarer (Traustedt), Godhavn (Olrik), Holstensborg (Trausteät). 5) Tiirris digitalis. Forbes. Haeckel Op. cit. pag. 61. Mellem Grønland og Island (Olrik). Øvrige Udbredning: Shetland, mellem Island og Hebriderne. 6) Catablenia campanula. (Fabr.?) Haeckel. Medusa campanula Fabr. '■^ Fauna groenlandica Nr, 360. Haeckel Op. cit. pag. 63. uden nærmere Lokalitet (Zimmer), Frederikshaab (G. Møller). 7) Catableina eiirj stoma. Haeckel. Haeckel Op. cit. pag. 64. Umanak (Olrik), Davisstrædet, 67° 35 N.B.— 54° 10 V.L. (Olrik), Ritenbenk (Traustedt), Frederikshaab (C. Møller). Familie Margelidæ. 8) Hippocreiie siiperciliaris. Agass. Haeckel Op. cit. pag. 9'2. Godhavn (Olrik), Kangerdluarssuanguak (Holm), Egedesminde (Bergendal, Traustedt), Holstensborg (Olrik, Traustedt), 66° 13 N.B. — 55° 5 V.L. (Moberg), Sukkertoppen (Holm), Godthaab (Holm), Frederikshaab (Møller) , Davisstrædet (Bergendal). Øvrige Udbredning: Massachusetts Bav. 145 9) Nargelliiini octopiinctatiini. Haeckel. Up. cit. i»ag. 95. Tre knopskydende Exemplarer ere fiindue ved Egedesminde (Bergendal). Øvrige Udbredniug : Shetland, Englands Kjst. 10) margelliuin gratiim. Haeckel. Op. cit. pag. 95. To Exemplarer, af hvilke det ene er inopskydende, ere fundne ved Jakobshavn (Bergendal). Øvrige Udbredning: Massachusetts Bay. 11) Rathkea octopiinetata. Haeckel. Op. cit. pag. 96. Et enkelt, knopskydende Exemplar er fundet ved Egedes- minde (Bergendal). Øvrige Udbredning: Norges Kyst ved Bergen. Familie Thaumantidæ. 12) Thauinautias Eschscholtzii. Haeckel. Op. cit. pag. 129. Uden nærmere Lokklitet (Holbøll), Tiksaluk (C. Møller), Egedesminde (Bergendal). 13) Staurostoma arctica. Haeckel. Op. cit. pag. 131. To Exemplarer ere fundne ved Egedesminde (Bergendal, Traustedt). Øvrige Udbredning: Spitzbergen. Familie Canotidæ. 14) Ptychogena pinnulata. Haeckel. Op. cit. pag. 148. Jakobshavn (Bergendal), Eitenbenk (Bergendal). Øvrige Udbredning: Island (Faber), mellem Island og Irland. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1892. 10 146 Familie Aeqvoridæ. 15) Polycanna groenlandica. Haeckel. M-edusa aeqvorea Fabr., Fauna groenl. Nr. 357. Haeckel Op. cit. pag. 232. „Habitat cum praecedente (o: Aurelia ilavidula) rarior" (Fa- bricius). Øvrige Udbredning: Atlantiske Kjst af Nordamerika. Familie Trachynemidæ. 16) Pectjllis arctica. Haeckel. Op. cit. pag. 266. Prøven, fire Exemplarer (Olrik), Ritenbenk (Bergendal). Øvrige Udbredning: Halifax. Familie Aglauridæ. 17) Aglantha digitalis. (Fabr.) Haeckel. Medusa digitale. Fabr. Fauna gr. Nr. 361. Haeckel Op. cit. pag. 272. Umanak (Fleischer, Brockdorff), Jakobshavn (Traustedt), Godhavn (Holm, Olrik), Kronprindsens Eiland (Olrik), Ritenbenk (Andersen), Atanikerdluk (Hartz), Egedesminde (Holm), Holstensborg (Traustedt), 66° 13 KB. — 55° 5 V.L. (Moberg), Fiskernæsset (Møller), 58° 29 N.B.— 44°54 V.L. (Olrik), 58° 27 N.B.— 36° 43 V.L. (Moberg), 57° 48 N.B. — 43° 45 V.L. (Olrik), 57° 32 N.B.— 33° 31 V.L. (Olrik). Øvrige Udbredning: Norge, Shetland, Island, Massachu- setts Bay. h) Am'aspeda. Familie Lucernaridæ. 18) llaliclystus octoradiatiis. (Lam.) Haeckel Op. cit. pag. 388. Sydgrønland (Smith), Godthaab (Bloch). Vort Museum besid- der kun 4 Exemplarer af denne Art. 147 Haeckel, som ved Opgivelsen af de nordiske og højnordiske Lokaliteter støtter sig til Steenstrups „Bidrag til Kundskab om de nordiske Lucernaridæ" (Vidensk. Meddelelser fra nat. Forening, 1859, pag. 106) maa have misforstaaet denne. Medens Steenstrup nem- lig omtaler denne Arts Optræden i Sydgrønland og ved Færøerne, undlader Haeckel at nævne C4rønland, men nævner Færøerne blandt dens Findesteder. Derimod opgiver ban som grønlandsk med Steenstrup som Hjemmelsmand den nordamerikanske Halichjstus auricula Clark, som ikke er fundet i Grønland. Øvrige Udbredning: Norge, England, Normandiet, Holland. 19) Lucernaria qvadricoruis. O. F. Müller. Haeckel Op. cit. pag. 390. Godtbaab Skibshavn (Holm), Frederiksbaab Skjærgaard (Holm), Kangamiut; talrige Exemplarer uden nærmere Lokalitet. Dybde 10—25 Favne. Øvrige Udbredning: Færøerne, Irland, Skotland, Norge, Dan- mark, Nordamerika. 20) Lucernaria campaniilata. Lamour. Haeckel Op. cit. pag. 392. Et enkelt Exemplar fra Prøven (Olrik). Dybde 50 Favne. Øvrige Udbredning: Frankrig og England, Middelhavet og det sorte Hav. 21) Halicyathus lagena. Haeckel. Lucernaria auricula Fabr. Op. cit. pag. 332. Haeckel Op. cit. pag. 394. Umanak (Moberg), Godhavn (Olrik, Holm), Kagssimiut (Lassen), Unartok (Hartz), Jakobshavn (Holm, Traustedt), Egedesminde (Zim- mer), Sukkertoppen (Holm), Godtbaab (Holm), Frederiksbaab (Holm). Øvrige Udbredning: Lofoten, Atlantiske Kyst af Nordamerika. 10* 148 Familie Periphyllidæ. .22) Periphylla hyaeinthina (Faber) Stp. Haeckel Op. cit. pag 419. Baffiusbugten (Borch), 65° 30 X.B.— 55°26 V.L. (Waudel), Godthaab (Bloch), Julianehaab (Møller), 57° 28 N.B. — 41° V.L. (Olrik), 56° 50 KB.— 33° 30 V.L. (Ryder). Øvrige Udbredûing: Island, Biscaya? Azorerne? Familie Cyaneidæ. 23) Steiioptyeha dactylometra. Haeckel. Haeckel Op. cit. pag. 526. Uden nærmere Lokalitet (Møller). Øvrige Udbredning: Beeren Eiland, Syd for Spitzbergen. 24) Cyanea arctica. Per. Les. Medusa capillata Fabr. Op. cit. Nr. 358. Haeckel Op. cit. pag. 530. Freqvens in mari, praesertim in sinubus mense Septembre obuia (Fabr.), Jacobshavn (Bergendal), Godhavn, Davisstrædet. Øvrige Udbredning: Spitzbergen, atlantiske Kyst af Nord- amerika. Familie Ulmaridæ. 25) Aurelia flavidiila. Pér. Les. Medusa aurita Fabr., Op. cit. Nr. 356. Haeckel Op. cit. pag. 555. „Passim in mari" (Fabr.), Jacobshavn (Traustedt), Egedesminde (Traustedt), Påtenbenk (Transtedt), udfor Holstensborg (Bergendal), Holstensborg (Traustedt), Davisstrædet (Olrik). Øvrige Udbredning: Atlantiske Kyster af Nordamerika. 149 c. Ctenophora. Familie Cydippidæ. 26) Hertensia oviiin (Fabr.) Beroe ovum Fabr. Op. cit. Nr. 355. A. Agassiz. North American Acalepliæ, Memoirs Mus. Comp. Zoology Vol. 1, Nr. 2, pag. 26. Eitenbenk (Transtedt). 27) Pleurobrat'lila rhododactjla. Agass. Beroe pileus Fabr. Op. cit. Nr. 354 A. Agassiz. Op. cit. pag. 30. Familie Beroidæ. 28) Idjîa cucumis. (Fabr.) Beroe cucumis Fabr. üp. cit. Nr. 353. A. Agassiz. Op. cit. pag. 36. Umanak (Brockdorff) , Itivuik (Holm), Godhavn (Olrik), Ege- desminde (Traustedt). d) Hydvoida Familie Corynidæ. 1) Coryne Sp. Hydra ramosa Fabr.^) Op. cit. Nr. 339. Coryue pusilla Fabr. Manuscripta H. 4, Nr. 428, Afbildning. I sine Manuskripters 4de Hefte, Nr. 428 identificerer Fabri- cius sin Hydra ramosa med Coryne pusilla Gaert. og henviser Ubekjendt er ligeledes Hydra sqvamata Fabr. Op. cit. Nr. 338, som Winther Op. cit. (Nr. 37)*) henfører til Hydractinia echinata. Denne Hydroid plejer imidlertid altid at findes paa Snegleskaller, og det eneste Exemplar, Musæet besidder fi'a Grønland , findes ogsaa paa en Buccimim-'^\2i\. Derimod findes Hydra sqvamata Fabr., som ikke synes at være sjælden («hane sæpe vidi . . . .») paa Tang og Træstykker ved Kysten, hvilket taler for, at den virkelig er identisk med Clava sqvamata Müll. I sine Manuskripter, 8. H., Nr. 2065 omtaler Fabricius et Exemplar af Coryne (Clava) sqvamata, fundet i Kallebodstrand og gaar ganske ud fra, at det er den samme Art, han har set i Grønland. *) Se den i Slutningen af dette Arbejde givne Literaturoversigt ! 150 til Pallas's Spicilegia Zoologica 1 B. fase. 10, p. 40, Tab. IV, Fig. 8 b. B. Hau siger: „Jeg holder min for at være deu Afart, Hr. Pallas bar i anførte Figur b. B., som ingen Einge viser paa Stilken, hvori den kan siges forskjellig fra a. A." Den ledsagende Figur er en tydelig Coryne eller Syncoryne. Da den stærkt ud- viklede, tætte og skarpe Eingdeling netop er en af Coryne piisillas Ejendommeligheder, er det rimeligt at antage, at hverken denne Figur b. B. eller Fabricii Beskrivelse og Figur referere sig til Coryne 2'>usilla. Da den i Pallas's Figur b. B. afbildede Form findes ved Belgiens Kyst skal jeg henpege paa den Mulighed, at den kunde tilhøre C. Van Benedenii' Hincks, som af flere For- fattere er forvexlet med C. pusilla. Muligt er det ogsaa, at Fa- bricii Beskrivelse kan referere sig til Syncoryne mirabilis , som jo sikkert forekommer i Grønland. Om dens Forekomst siger Fabricius: „Den findes voxende paa den store Tarres (grønl. Kerkuarssuak) Stengel nær ved Roden, og hvor der findes een. findes og flere jevnsides ved hinanden som en liden Skov". 2) Sjucoryiie mirabilis. L. Agass. Aliman. A. Monograph of the Gymnoblastic or Tubularian Hydroids, Ray Soc. 1871, pag. 278. Denne Arts Henførelse til den grønlandske Fauna er en Følge af, at den er Ammeformen til Sarsia mirabilis. Forøvrigt sidde de før omtalte, slet bevarede Exemplarer af denne Meduse endnu fæstede til et lille Brudstykke af Ammeformen. Davisstrædet (Olrik). Øvrige Udbredning: Atlantiske Kyst af Nordamerika. 3) Mjriothela phrygia. (Fabr.) Lucernaria phrygia Fabr. Op. cit. Nr. 3B3. Aliman Op. cit. pag. 288. Hincks, A Hist. of the British Hydroid Zoophytes, pag. 77. Musæet besidder to Stykker, mærkede „Grønlaud". Dot ene sidder paa en Alge , det andet paa Cellaria borealis. 151 Familie La.ridæ. 4) nonobrnchiuiii pnrasitum. Meresclik. Mereschkowsky i Aniials uat. bist. 4. Öer., Vol. XX, 1877, pag-. 220. En halv Snes Kolonier af denne Art ero fundne i Grønlaud paa Macoma calcarea og TeUina moesta. De ere alle anbragte paa Skallens bageste, skraaat nedløbende Rand. Umanak (Collin), Egedesminde (Bergendal, Holm), Frederikshaab. Øvrige Udbredning: det hvide Hav og Kara-Havet. Familie Tubulariidæ. 5) Tubiilaria indirisa. L. AUman Op. cit. (Xr. 5) pag. 400. Hincks Op. cit. pag. 115. Grønland (uden nærmere Lokalitet), Davisstrædet (Holm), Syd- ostbugten, Akudlek, 30 — 60 Fv. (Traustedt), Egedesminde (Traustedt). Øvrige Udbredning : Alaska, hvide Hav, Norge til Adriaterhavet. 6) Ainalthæa islandica. Allm. Aliman Op. cit. (Nr. 5), pag. 256. To Exemplarer fra Davisstrædet (Holm). Dybde 100 Favne. Øvrige Udbredning: Island. 7) 9Iouocauiis groenlandica. Allm. Allm. Op. cit. (Nr. 5,) pag. 257. Grønland (uden nærmere Lokalitet), Godthaab (Holbøll). Familie Bougainvillidæ. sens ext. Til denne Familie henregner jeg alle de gy mnoblastiske For- mer, som have en enkelt Kreds af traadformige Tentakler omkring en kegleformig eller trompetdannet Proboscis, medens disse hos Allman ere fordelte paa ikke mindre end 6 Familier. Jeg følger herved det samme Liddeliugsprincip, som jeg ogsaa agter at følge ved Slægtbegrændsningeu (se Sertulariidæ) , nemlig først og frem- mest at tage Hensyn til Bygningen af Ernæringsindividerne. I 152 den systematiske Oversigt over Familierne, som Allraan giver i sin Bearbeidelse af Challenger-Expeditionens Hydroider (Challenger, Zoology, Vol.. XXIII, 1888, pag. LII.) fordeler han disse 6 Fa- milier paa to Afdelinger (Legion), af hvilke den ene kaldes Tuhu- larince, den anden Hydractinince. Til den sidste henregner han Familierne Hydractinidæ og Podocorynidæ , medens han til den første — foruden de øvrige med en enkelt Kreds af traadformige Tentakler forsj'nede Former — endnu henregner en Række Familier, saaledes Clavidcp, Corynidæ, Tuhulariidæ , Cladocorynidce 0. s. v., hvis Hydranther have en ganske ' anden Bygning. — Foruden Ligheden i Hydranthernes Bygning kan man endnu paavise andre Overeensstemmelser mellem Hydractinia og Fodocoryne paa den ene Side og BougainviUidæ. Hos Docoryne bæres saaledes Gono- somerne af lignende ufuldstændige Individer som hos Hydractinia og Fodocoryne , og denne sidste Slægt frembringer ligesom Bou- gainvillea og Ferigonimus Meduser, som høre til Familie« Marge- lidæ^). Uden Tvivl vil en rigtigere Erkjendelse af Hydroidernes indbyrdes Slægtskabsforhold med Tiden kunne hæve det Slags systematiske Modsigelser, som fremkomme ved, at Hydroider, som Haeckel siger (Op. cit. pag. 80) under Lizusa octocilia: «Die Am- men der meisten dieser Medusen sind Hydroiden aus den Gattungen Eudendrium (o: Bougainvillea) und Perigonimus ; aber auch eine ganz andere, weit von diesen verschiedene Hydroiden-Amme, Stauri- dium (productum) erzeugt auf verschiedene "Weise eine Meduse, die von jenen anderen nicht zu unterscheiden ist Ivergl. Allman und Hincks 1. c.).» Den højtærede Forfatter erindrer her fejl; thi paa de citerede Steder tales kun om Forholdet mellem Bougainvillea og Corynopsis , hvis Meduser ved Frigjørelsen skulle være ganske ens. Naar man imidlertid, saaledes som jeg, henfører de to nævnte Slæg- ter til samme Familie paa Grund af Overensstemmelse i Hydranther- nes Bygning, bliver dette Forhold lettere forklarligt. Hincks har nu paavist, at der tinder et lignende Forhold Sted mellem Stauridium productum og Sgncuryne eximia, idet ogsaa deres Meduser (Sarsia) skulle være ganske ens ved Frigjørelsen. — Hertil er at bemærke, at Stauridium kun afviger fra Syncoryne ved at besidde fire nederste Tentakler uden Endeknop, saa at den uden Tvang vil kunne henreg- nes til Familien Corynidæ. Forøvrigt omtaler Haeckel pag. 6-55 Stauridiums Ammoforhold til Sarsia. 153 henregnes til forskjcllige Familier, frembringe lignende Meduser og omvendt. Den eneste Grund til at adskille Hydradinia og Podo- coryne fra hinanden i to forskjellige Familier turde være den , at Podocorjne frembringer Meduser, hvilket Hydractinia ikke gjør. Imidlertid har man i saa Henseende ikke været konsekvent, idet man ikke har adskilt Clytia og Obelia fra Campanularia eller Perigonimus fra Atradylis , endskjøndt der her er den samme Modsætning tilstede. 8) Hydractinia echinata. Flem., Varietet. Allman Op. cit. pag. 345. Hincks Op. cit. pag. 23. Da det eneste grønlandske Exemplar af denne Art frembyder fiere Ejendommeligheder, har jeg foreløbig betegnet det som en Varietet. Hydrantherne ere saa slet bevarede, at de ikke kunne undersøges. Piggene ere mindre tæt stillede samt meget længere og tyndere end hos den almindelige Form , og medens de hos denne sidste ere forsynede med stærkt tornede og takkede Længdelister, ere Længdelisterne hos den grønlandske Form næsten glatte. Medens den her omtalte Buccinum-'ëka]. indeholder Dyr, plejer Hydractinia echinata ellers at findes paa døde Skaller, der i Almindelighed ere beboede af en Pagur. En stor Koloni paa Buccinum hydrophanum Hane. (indehol- dende Dyr). Upernivik (Olrik), Dybde 80—90 Favne. Övrige Udbredning: Norge, England, Belgien, Frankrig. 9) Podocorjne carnea. Sars. Allmau Op. cit. pag. 349. Hiucks Op. cit. pag. 29. Et Antal Kolonier af denne Art er fundet paa Undersiden af tre Exemplarer af Hyas araneus. Grønland, Godthaab Havn (Holm). Dybde 12 Favne. Øvrige Udbredning: Norge, Skotland, Adriaterhavet 154 10) Bougainvillea supereiliaris. L. Agass. AUmauu Op. cit. pag. 315. Denne Art henføres til den grønlandske Fauna, fordi den er Ammeformen til Hippocrene supereiliaris Agass. Øvrige Udbredning: Atlantiske Kyst af Nordamerika. 11) Eudeiidriuin raineuni. Pali. AUman Op. cit. pag. 334. Hincks Op. cit. pag. 180. Davisstrædet (Holm). Dybde 100 Favne. Øvrige Udbredning: Kara-Havet, Norge, Englaud til Middelhavet. 12) Eiidendriuin anniilatiim. Norman.^) Fistulana muscoides? Fabr. Op. cit. Nr. 4522). Hincks Op. cit. pag. 83. Af denne Art foreligger en kredsforinig Samling af smaa Kolonier, som udgaa fra en fælles, tæt netformig Basaludbreduing, ') Winther opfører endnu som grønlandske paa Basis af Fabricii Fauna groenl. to Eudendriu7H- Arter , nemlig E. raviosum L. og E. disinir Agass. Den første identificerer han med Fabricii Fistulana ramosu og den sidste med samme Forfatters Sertularia volubilis. I sine Manuskripter, 3. Hefte, Nr. 389 udtaler Fabricius sig nu paa følgende Maade om Fistulana raniosa: «Denne har jeg ogsaa beskreven i min Fauna groenl. pag. 444', spec. 457 under det fejlagtige Navn Sertularia volubilis (da jeg derimod har gjort pag. 441, Spec. 451 Cellularia loriculata (Nr. 263) til Fistulana ramosa). Imidlertid er Beskrivelsen paa anførte Sted god, naar det specifiqve Navn ind- sættes». I sine Manuskripter giver Forfatteren nu ogsaa en ny og bedre Beskrivelse af denne Polyzo. Altsaa Fistulana ramosa Fabr. = Gemellaria loricata L. Derimod turde Sertularia volubilis Fabr. høist rimeligt svare til cu langstrakt Eudendriiim- Art , f. Ex. til Eud. ramosum. *) I sine Manuskripter føjer Fabricius intet til don i Fauna groenl. givne Beskrivelse af Fistulana muscoides. Han opfører dog her Tubularia larynx Sol. som synonym. Den af Forf. omtalte Leddeling («Fistulana culmis subdichotomis totis aunuloso-rngosis") passer i ethvert Tilfælde paa End. unnulatuni. 155 fæstet til eu Lamiuariestilk. Stammer og Greue udmærke sig ved deres mørke Farve og stærke og tætte liingdeling. Sukkertoppen (Lutzen). Øvrige Udbredning: Shetland. 13) Eudendrium rnpillare. Alder. Allman Op. cit. pag. 335. Hincks Op. cit. pag. 84. En Mængde smaa Kolonier af denne Art danne en tæt Be- klædning uf et Sabella-EOY. Lille Hellefiskebanke, Sydvest for Sukkertoppen, 28 Favnes Dybde (Holm). 14) Garveia groenlaiidica. n. sp. Stirp repens, ramosa, reticulata, hydranthis jam simplicibus jam paucis (2 — 4) ramifieatioue conjunctis et præterea gonophoris in pedunculis brevibus insideutibus instructa. Tentacula decem. Manubrium gonothecæ brevissimum summopere partern tertiam vel quartam longitudinis pedunculi æqvans. Af denne Art har jeg kun set en enkelt Koloni, som danner en temmelig tæt Beklædning paa hele Overfladen af et langt og bredt cylindrisk Stykke af Lafoëina maxima n. sp. Hovedstammen danner et krybende, rigt grenet Netværk, som bærer langstilkede Hydranther og meget kortstilkede Gonoforer, Hydrantherne ere snart enkelte, snart udgaa 2 — 4 fra en fælles Stamme. Stilken er spredt og uregelmæssigt rynket-ringet, tydeligst ved Grunden, og dens Perisark fortsætter sig som en tynd Skaal et Stj'kke op paa Hydranthet. Dette er forsynet med 10 Tentakler. De store Gono- forer sidde paa meget korte , rynkede Stilke , som opefter tiltage i Bredde og danne en skaalformig Udvidelse , fra hvis Bund Gono- foren udspringer med en meget kort Skaftdel. Oprindelig fortsæt- ter denne Skaal sig i en sækformig Perisarkbeklædning omkring hele Gonoforen, men med Tiden brister den, og sluttelig bliver kun den mere tykvæggede Skaal tilbage. Dens Eand er derfor 156 mere eller midre fliget eller lappet. En saadan fliget Kand ses ogsaa i deu af Aliman (Op. cit., PI. XII, Fig. 7) givne Afbildning af. Gonoforen til Garveia nutans, og Forholdet maa her uden Tvivl være det samme. Gonoforskaftets nederste, udvidede Del er nu fæstet til Skaalens Yægge med lignende smaa Chitin- legemer, som flndes hos mange Hydroider (c). Lille Hellefiskebanke Sydv. f. Sukkertoppen (Holm). Familie Hydridæ. 15) Hydra vulgaris. Pall. Hydra viridis Winther Op. cit. (Nr. 37) pag. 278. Bergendal, kurzer Bericht über eine Zoologische Reise nach Nord-Grønland, Bihang. til K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar Band. 17, Afd. IV., Nr. 1, pag. 16. Hincks Op. cit. pag. 314. Godhavn (Olrik), Egedesminde, (Forfatteren, Bergendal). Calyptoblastea, Familie Oampaniilariidæ. Til denne Familie henregner jeg alle ikke laagbærende For- mer med bæger- klokke- eller rørforraige, med cirkelrund Munding forsynede Hydrotheker, i hvilke Hydrantherne kunne trække sig helt tilbage. I den her givne Begrændsniug falder Familien ikke sammen med nogen af de tidligere Familier. Den omfatter saaledes baade Hincks's Familie Campanularndæ (med Undtagelse af Love- nella), de ikke laagbærende Farmer af denne Forfatters Familie Lafoëidœ samt et Antal Former, som for Øieblikket henregnes til Familien SetHidmHldæ. Familien Lofoëidœ karakteriseres af Hincks i Modsætning til Cavipcoudariidæ, dels ved sine smalle, rørforraige Hydrotheker, dels ved sin kegleformige Proboscis. En Grændse mellem videre og smallere Bægere viser sig imidlertid ved Under- søgelse af et større Materiale at blive rent vilkaarlig, og Formen af Proboscis synes nbppe at være tilstrækkelig til Adskillelse mel- 157 lem de to Familier. Allman har da ogsaa i rigtig Erkjendelse heraf ophævet Familien Lafoeidæ , hvis fleste Medlemmer han ind- lemmer i Familien Campanulari'idæ , som hos ham ligesom hos Hincks ogsaa indbefatter laagbærende Farmer. For visse Former af Familien Lafoeidæ opstiller han derimod to nye Familier, nemlig Ferisiphonidæ og Grammaridæ (Challenger Zoology, Vol. XXIII, pag. 32, pag. 46). Vi ville først betragte Famileu Ferisiphonidæ. Allman har gjort den interessante Iagttagelse, at hos en Del Former, hvis Stamme er sammensat af et Bundt jævnsides løbende Eør, er det kun et enkelt midtstillet Rør, Axerøret, som bærer Hydrothekerne , hvilke rage ud mellem de omgivende, for Hydrotheker blottede, saakaldte periferiske Rør. Dette Forhold har han nu fundet hos visse Arter af Slægten Lafoëa samt hos Slægterne Perisiphonia , Ci^yptolaria og Lictorella, og paa disse Former opstiller han nu sin Familie Ferisiphonidæ., om hvilken han udtaler sig paa følgende Maade: „There is among the Calyp- toblastic Hydroids no more natural and distinctly defined family than that of the. Ferisiphonidæ. The remarkable structure of the trophosome with its axial hydrothek-beariug tube enveloped by the peripheral fascicle is , except in Grammaria , quite unknown in any other group". Den høit fortjente Forfatter har imidlertid ikke Ret i denne Antagelse , da jeg har fundet ganske det samme For- hold hos Eiulendrium rameum og Halecium muricatum. Driesch (Tektonishe Studien an Hydroiden, Jenaische Zeitschrift für Naturw. 24. B., 1890, pag. 198), som ikke synes at kjende Allmaus Under- søgelser over dette Forhold, har ligeledes fundet det hos Ohelia gelatinosa. Da dette Forhold saaledes findes indenfor flere andre Familier, kan Allmans Familie Ferisiphonidæ ikke antages. For- øvrigt viser nu en nærmere Undersøgelse, at ikke alle de perife- riske Rør ere blottede for Hydrotheker. I alle yngre Kolonier vil man ganske vist finde Forholdet saaledes, som Allman skildrer det. Man behøver imidlertid blot at betragte en ældre Koloni, til Exempel af Lafoëa fniticosa (se Tab. VII, Fig. 3) for at se, at de talrige ovei-fladiske Rør hist og her ere forsynede med Hydro- 158 theker, ja man kan træffe saadanne "langt nede paa Stammen , hvis oprindelige, fra Axerøret udspringende, Hydrotheker forlængst ere begravede uiider tykke Lag af periferiske Eør. Disse periferiske Rør tjene ikke blot — ligesom Binderørene hos mange Polyzoer — til at give Koloniernes Stamme og Grene en til det tiltagende Omfang svarende Tykkelse og Styrke, men de deltage ogsaa paa en ejendommelig Maade i dens Forgrening, idet nye Grene eller Hovedstammer udgaa fra de periferiske Rør. Medens den fra et saadant periferisk Rør udgaaende Sidegren bærer Hydro- theker, fortsætter Moderrøret sin Væxt uden at bære saadanne (Tab. VII, Fig. 1). Hos Halecium muricatum saavelsom hos de nordiske Arter af Lafo'éa, Filellum og Giximmaria bæres nu ogsaa Gonothekerne af de periferiske Rør. Medens Hydrothekerne hos de Z/a/oëo-Arter, som have en sammensat Stamme, rage frit ud fra Axerøret, skulle de hos Ar- terne af Slægten Cryptolaria kun i Koloniens nederste, af perife- riske Rør dækkede, Del af Kolonien forholde sig paa denne Maade, medens de i den øverste Del af Kolonien i. en Del af deres Længde ere sammenvoxede med Axerøret. En saadan delvis Sam- menvoxning mellem Hydrothekerne og Axerøret finder nu Sted gjennem Koloniens hele Længde hos Slægten Grammaria, som ogsaa skal afvige fra de til Familien Ferisiplionidæ hørende For- mer ved, at de forskjellige Rør, hvoraf Stammen er sammensat, ere uadskillelig forbundne , medens de hos hin Familie kunne skilles fra hinanden ved en passende Behandling. Allman mener, at disse Forskjelligheder berettige til at hæve Slægten Gram- maria til en selvstændig Familie, Grammaridæ, som han tillige- med Synthecidæ og Sertulariidæ henfører til Afdelingen (Legio) Sertularinæ. Til Afdelingen Campanulai'inæ henfører han Fami- lierne Campanulariidæ, Perisiphonidæ og Ualeciidæ. Denne sidste Afdeling karakteriseres nu ved, at Hydrothekerne, i det Mindste i den proximale (nederste) Del af Kolonien, aldrig ore tilvoxne til Stammen, medens en Sammenvoxning hos Sertularinæ finder Sted i Koloniens hele Længde. Denne Definition viser tilstrækkeligt, hvor svagt 159 begrundede de to Afdelinger er, idet den eneste Karakter, hvorved de kunne adskilles fra hinanden, for Slægten Cryptolarias Vedkom- mende kuu har Gyldighed for Koloniens nederste Del. Det er nu i Virkeligheden umuligt at drage en naturlig Grændse mellem Cavipanulariidæ og Sertulariidæ ved Hjælp af Hydrothekernes Forhold til Stammen og Grenene. Medens Hydrothekerne hos Grammaria og hos de i Alimans sidste Arbejde beskrevne Oryp- tolaria-Å.xiQX kun ere tilvoxne til Stamme og Grene , saa at vi have en dobbelt Væg, hvor denne Sammenvoxuing har fundet Sted, ere Hydrothekerne hos et Par af Allman tidligere (Op. cit. Nr. 6, pag. 20, PL XIII — XIV) beskrevne Cri/ptolaria-Artev , som for- mentlig bør danne en egen Slægt, nemlig Cryptolaria ahies og Cryptolaria elegans , ligesaa fuldstændigt indsænkede i X\q\\ som Hydrothekerne hos Sertulariidæ, ligesom de ogsaa i Modsætning til de øvrige Arter have et stærkt udviklet Diaphragma. Medens nu alle de hidtil omtalte Former have en cirkelrund Munding og mangle et Laag, findes et Laag, som vi senere skulle se, hos alle Sertulariidæ, og dette er den eneste Karakter, ved hvis Hjælp vi kunne drage en naturlig Grændse mellem de to Familier. Hvor et Laag findes, er Mundingen nu aldrig cirkelruud, men afpasset efter Laagets Bygning og Stilling, saa at man selv paa tørrede Hydroider i Reglen vil kunne afgjøre, ikke blot, om et Laag har været tilstede eller ej, men i Almindelighed ogsaa, hvorledes det har været bygget og, hvor det har siddet. Blandt de Former, som man har henført til Sertulariidæ, findes der nu en Del, om hvilke man med større eller mindre Sikkerhed tør udtale, at de i Virkeligheden bør henføres til Campanulainidæ, idet de have cylindriske Hydrotheker uden Laag. Dette gjælder nu ubetinget om Synthecium Allm. (Challenger, Vol. cit. p. 77), af hvilke jeg har havt Lejlighed til at undersøge flere Arter. Der kan heller ikke være nogen Tvivl om, at Slægten Hypopyxis Allm. (Challenger, Op. cit., p. 74) og Sertularia tubitheca Allm. (Op. cit. Nr. 6, p. 24) bør henføres til Campanulariidæ. Muligvis gjælder 160 det samme om Thecodadium AUra. (Challeuger, Vol. cit. p. 80) samt om flere andre Former. Slægtsinddeliugen i denne Familie er for Hovedslægternes Vedkommende baseret paa Forplantningsforholdene og ikke paa Hydrothekernes Bygning, hvilket har den Ulæmpe, at man i mange Tilfælde ikke med Sikkerhed kan henføre Arten til sin Slægt. I Modsætning til Campanularia og Gonothyræa frembringe Clytia og Obelia Meduser, som høre respektive til Slægterne Eucopium og Oielia. De til Slægterne Obelia og Gonothyræa hørende Hydroider have en fri, grenet Stamme, medens de faa kjendte Arter af Slægten Clytia have en krybende Stamme. Til Slægten Campanularia høre derimod baade Arter med fri, grenet og med krybende Stamme. Lamouroux (Histoire d. Polypiers coralligénes flexibles, 1816, pag. 200 — 204) sondrer mellem de med en fri, grenet Stamme (Laomedea) og de med en krybende Stamme for- synede (Clytia) Arter, og en lignende Inddeling følges af Johnston (History af British Zoophytes, 1838, pag. 150 — 154), hvorimod den er bleven forkastet af de nyere Forfattere. Imidlertid agter jeg at beholde den , da denne Forskjel i Koloniformeu eller Væxt- maaden er ledsaget af en Forskjel i Diaphragmets Bygning. Medens Bægeret oprindelig kun bestaar af et udelt Kum, som helt udfyldes af Hydranthknoppen , bliver den nederste Del sluttelig til et sær- skilt lille Kum, som vi ville betegne som Basalrummet, og som kun indeholder en tyndere eller tykkere, stilkformig Forbindelse mellem det egentlige Hydrauth og Stilkens Coenenkymrør. Deu af en større eller mindre Aabning gjennembrudte Skillevæg mellem dette Basalrum og Bægerets øverste Del, har man betegnet som Diaphragma. Hos de Arter, som have en krybende Stamme eller hvis Stamme er sammensat af et Bundt parallele, ugrenede Eør (C. verticillata), bestaar dette Diaphragma af to forskjellige Partier, nemlig dels af et stærkt og temmelig høit, ringformigt Fremspring af Bægeret (Tab. V, Fig. 5, 13, 14 — 16), dels af en fra dettes øverste Rand udspringende tynd Chitinmembran (c), som er udskilt af den nederste Overflade af Hydranthets Basaldel og ses tydeligst 161 i et ganske tomt Bæger. Den indspringeude Del af Bægeret er meget stærkt udviklet hos Camp. Integra (Fig. 14 — 16). Hos alle saadanne Arter, som ere forsynede med en fri, grenet Hoved- stamme, viser Diaphragmaet nu ingen saadan Modsætning mellem en ydre og en indre Del. Det bestaar af en temmelig solid, vandret Chitinmembran eller Chitinplade, som i Regelen har omtrent den samme Tykkelse i sit hele Omfang (Tab. V, Fig. 6). Hos. enkelte Arter kan dens yderste Del dog være temmelig stærkt fortykket, saaledes hos Obelia genkulata, hvor dette Diaphragma naar en overordentlig stærk Udvikling. Imidlertid kan der heller ikke her være Tale om en Forvexling med Forholdet i den anden Afdeling, og i Regelen er et Blik tilstrækkeligt til at afgjøre, om vi have den ene eller den anden Slags Diaphragma for os. Idet vi nu henføre alle de med en fri , grenet Hovedstamme forsynede Arter til Slægten Laomedea s. ext., henføre vi Obelia og Gonotlnjræa som Underslægter under denne og benytte Xavuet Laomedea s. s. til Betegnelse for de Arter med fri, grenet Stamme, som før have været henførte til Slægten Campamdarla. For den anden Afdeling ville vi benytte Navnet Cavipanularia . under hvilken vi henføre Clytia som Underslægt. Allmau har ogsaa benyttet Diaphragmet som systematisk Karaktei-, idet han under Navnet Hehella (Chal- lenger, ZooL, Vol. XXIII, pag. 29) har udsondret saadanne, tidligere til Lafo'éa henførte Arter, som have et Diaphragma. Naar han imidlertid udtr^-kker sig paa følgende Maade; „Hydrothecæ .... Avith the cavity distinctly differentiated from that of the peduncle", har han overset, at et Diaphragma hos en Campanularieform ikke skiller mellem Bæger og Stilk, men mellem Bægerets øverste og nederste Del. Hverken hos Hehella eller Lafo'éa ere Bæger og Stilk tydelig adskilte fra hinanden. Endskjøndt Lafo'éa praktisk talt maa siges at savne et Diaphragma, saa savner den dog ikke ganske ethvert Spor hertil. I Virkeligheden afsondrer den nederste Overflade af Hydranthets nederste, udvidede Del en yderst tynd og fin Cuticula (Tab. VII, Fig. 5 d); men den er meget forgjængelig, og paa et tomt Bæger vil man i Regelen ikke se Spor af den. I Vidensk. Medd. fra den naturli. Foren. 1892. 11 162 et enkelt Bæger har jeg dog fundet den bevaret (Tab. YII, Fig. 4). Jeg har. i et tidligere Arbejde „Om Fornyelsen af Ernærings- individerne hos Hydroiderne" Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1892, pag. 24, Tab. 1, Fig. 26 — 27) gjort opmærksom paa, at den Kreds af smaa, glindsende Legemer, som ses paa Bægeret hos alle Arter af Slægten Halecium, tjener til Befæstigelse af Hydranthets nederste Del. Lignende Chitinlegemer har jeg fundet hos alle de nordiske Campanularndæ , som jeg har undersøgt, og de turde vistnok være almindelig udbredte i denne Familie. De have imidlertid en betydelig ringere Størrelse end de tilsvarende Legemer hos Halecium og ere derfor ikke saa lette at opdage. Lettest ses de i et helt tomt Bæger, hvorimod Kogning i Ætskali gjør dem utydelige. Deres Antal indskrænker sig snart til 8 — 10, snart kan der være 50 — 60 {Camp. vertidllata og Obelia geniculata). Der er baade Forskjel paa deres Størrelse og Form hos forskjellige Arter; men vi skulle her ikke komme nærmere ind derpaa, Hos Arterne af Campanularia ere de fæstede til henimod Spidsen af Diaphragmets yderste Del (se Tab. V, Fig. 5, 6, 13, Tab. YII Fig. 4, 5). Medens man nu har benyttet de forskjellige Formeringsforhold til Begrændsning af en Del af Familiens Slægter, har man, som bekjendt, endnu ikke kunnet paavise Gonothekerne til Slægterne Lafoëa, Filellum og Grammaria {■= Salacia). endskjøndt Arterne af disse Slægter ere vidt udbredte og mangfoldige Gange iagttagne. I Virkeligheden har man nu længe kjendt disse Gonotheker; men man har i den Grad mistydet dem, at man for dem har dannet en egen Slægt og en egen Familie, repræsenteret af en enkelt Art, Coppinia arcta Dal (Hincks Op. cit. pag. 218, Aliman Monograph, pag. 54). Disse Legemer fandtes først af Dalyell, som betegnede dem som Sertularia arcta. Fleming opstillede Slægten Coppinia. Den udførligste Fremstilling af dem findes hos Allman. Det er runde eller ovale, sjeldnere lidt uformelige Legemer, som over- vejende bestaa af tæt samraenvoxne Gonotheker (Tab. V, Fig. 20, 163 Tab. VII, Fig. 2, 3), mellem hvilke der rager frem et mindre Antal lange, smalle Hydrotheker. Det Hele iidgaar fra et stærkt grenet Netværk. Ægget træder ud i et ydre Marsiipium. Ifølge Allman skulle Hydrantlicrne ofte være rudimentære og mangle Tentakler; men den Afbildning, Alman giver, viser, at de formodede rudimentære Hydranther ikke ere fuldt udviklede, idet Hydrothekets Munding endnu er lukket af den indposede Endedel (se Levinsen Op. cit. pag. 17). Ifølge Hincks skulle Hydrothekerne være for- synede med et Laag. Et saadant findes imidlertid ikke , og jeg formoder, at denne Angivelse skyides en Forvexling med den ind- posede Endedel af et nydannet Hydrothek. Jeg har ligesom All- man og Hincks fundet disse Legemer paa Hydralimania falcata og Diphasia abietina , men kun paa saadanue Exemplarer , som ere overtrukne af Lafo'éa dumosa og Filellum serpens. Jeg har ligeledes fundet dem paa Lafo'éa fruticosa og Grammaria abietina, altsaa netop paa saadanne Arter, hos hvilke man hidtil ikke har kunnet finde Gonophorer. Paa den anden Side er Cop- pinia, som selvstændig Form betragtet, i høi Grad skikket til at vække Mistanke, idet den overvejende bestaar af Gonotheker. En nærmere Undersøgelse viser nu, at det Netværk, hvorfra Coppinia udgaar, hænger sammen med Stammen eller Rørene af den Lafo'éa, Filellum eller Grammaria, sammen med hvilken den optræder (Tab. VII, Fig. 3). Hos Lafo'éa fruticosa udspringe saaledes Gonothekerne tilligemed de ejendommelige modificerede Hydrotheker fra de overfladiske, peripheriske Eør, som danne et rigt, grenet Netværk. Resultatet bliver altsaa, at Coppinia arcta k u u e r Gonothekerne til Arter af Slægterne Lafo'éa, Filellum og Grammar'ia. Jeg har ikke kunnet opdage nogen væsentlig Forskjel i Bygningen af disse Gonotheker eller deres ledsagende Hydro- theker hos de tre, her nævnte Slægter, derimod er der en Forskjel i Størrelse, som svarer til Arternes forskjellige Dimensioner. Saa- ledes ere disse Gonotheksamlinger saavelsom de enkelte Bestanddele af dem betydelig større hos Grammar'ia abietina end hos de andre Arter. 11* 164 Xormau har under Navuet Sccqms tuhidifer beskrevet en anden Gonotheksamling, funden paa Acryptolaria exserta (Annals nat. hist. IV, Ser.,. Vol. XV., pag. 173). Denne bestaar imidlertid af lutter Gonotheker (som af jSTorman opfattes som Hjdrotheker), medens der ingen Hydrotheker findes imellem dem. En lignende Gonotheksamling har Allmau fundet paa Cryptolaria conferta (Eeport OU the Hydroida collected during the explor. of the Gulf Stream, Mem. Mus. Comp. Zoology, Vol. V., No. 2, 1877, pag. 17, Tab. XII., Fig. 9). Medens Gonothekerne i ^.Cojjpinia^'' ere saa tæt sammenpressede , at de ere blevne polygonale , ere de i „ Scapus^' mindre tæt sammentrykte og derfor flaskeformige. Da Hydro- thekerne her mangle , tør Allmau ikke betragte denne Gonothek- samling som en selvstændig Form og har henstillet som en Mulig- hed, at det kunde være Gonothekerne til den Hydroid, hvorpaa den sidder, da han mener at have fundet Sammenhæng mellem det basale Netværk og de overfladiske periferiske Eør. I saa Tilfælde vil han imidlertid sammenligne hele Hydroiden med en Coppinia, hvis Hydrotheker have naaet en stærkere Udvikling. Hvad der imidlertid alligevel gjør ham noget betænkehg ved at opfatte denne Gonotheksamling som hørende til Cryptolarien, er den Omstændighed, at disse Legemer ofte ses at omfatte mere end en enkelt Gren. Dette er et Forhold, som jeg ofte har set hos de nordiske Arter, og det forklares meget naturligt derved, at Gonothekerne bæres af de overfladiske, periferiske Rør, som kunne danne en netformig Basaludbredning hvorsomhelst paa Koloniens Overflade. I sin Bearbeidelse af Challenger-Expeditionens Hydroider har Allmau beskrevet 7 nye Arter af Slægten Cryptolaria, og hos to af disse C. abyssicola og C. diffusa har han fundet nogle lange, trinde Sække, som han t^'der som Gonotheker, og som det ganske vist vil være vanskeligt at tyde paa anden Maade. Imidlertid ligne de ganske Hydrothekerue hos den nærstaaende Slægt, Perisiphonia. Foruden i deres langt betydeligere Størrelse afvige de baade i Stilling og i Optræden betydeligt fra de nys nævnte Gonotheker paa Cryptolaria conferta, idet de udgaa enkeltvis fra Axerøret. 165 AUraaii siger nu i en Aiimærkniua' om de før omtalte Legemor paa Cnjptolaria inferta: „It is now evident, that the structure in question is an independent growth, having nothing to do with the gonosome of the Hydroid, on which it had taken up its abode" (Challenger, Zool., Vol. XXIII, pag. 38). Jeg kan dog ikke tiltræde denne Slutning, da den vilde forudsætte, at Gonothekerne altid skulde forholde sig nogenlunde ens for de forskjellige Arter af samme Slægt. Dette er imidlertid langtfra Tilfældet. Saaledes bæres Gonothekerne hos Hale- cium muricatum kun af de periferiske Stammer eller Rør og ere ofte saa tæt sammendyngede, at de i en kortere eller længere Strækning kunne skjule vedkommende Stamme eller Gren. Hos Halecium Beanii bæres Gonothekerne derimod kun af Axestammen ved Basis af Hydrothekerne. Desuden ere de af meget forskjellig Form. En lignende Forskjel have vi mellem Lafo'éa dumosa, hvis Gouotheker optræde i Form af Coppinia og Lafo'éa ( Halisiphonia) megalo- theca Allm. (Challenger Vol. cit. pag. 31), hvor de store Gouotheker optræde spredte. Jeg maa derfor antage, at en lignende Forskjel ogsaa finder Sted indenfor Slægten Cryptolaria. Om nu end en saadan Gonotheksamling som Cojipinia ved første Betragtning synes meget afvigende fra, hvad vi ellers kjende, saa gives der dog enkelte Arter med tæt sammenhobede Gouotheker (Halechun inuricatum , Hypantliea aggregata , Challenger Vol. cit pag. 26, PI. XIV. 1, la), og den af Norman og Allman fundne „ /Sea/» î9: «Ogsaa donne har jeg l)oskrevet i min Fauna «'roenl. under dot fejlagtige Navn Sertularia ciliata, som dog nu vides at være eu ganske anden. Til Beskrivelsen veed jog intet at toje». 201 ôo) Sortiilaralla triciispidata. Aider. Seriitliiria nn/osa Fahr. <_)p. cit. Nr. 454. Hincks Op. cit. pag. 239. Egedesminde (Olrik), Store Hellefiskebanke (Holm), Nerak (Lundbeck), Frederiksluiab (Koldenip-Rosenvinge, Hincks). Dybde 100 Favne. Øvrige Udbredning : Kara-Havet , Alaska , Hvide Hav , Nord- amerika (Island), England. 54) Sertularella teuella. Alder. Hiiicks Op. cit. pag. 242. Sertularella Gayi Winther Op. cit. pag. 276. Grønland (uden nærmere Lokalitet), Frederikshaab (Hincks). Dybde indtil 100 Favne. Ovrige Udbredning : Shetland , England, 54) Sertularella geiiiciilata. Hincks. Hincks Annals nat. hist., IV. Ser., Vol. XIII, pag. 152. Frederikshaab (Hincks). Dybde 100 Favne. Familie Haleciidæ. Denne Familie omfatter Slægterne Haledum Oken, OpJdodes Hincks og DiploajatJms Allm., og det turde være naturligt at danne en Slægt for Halecium gongonoide Sars , som afviger fra de øvrige Arter ved Besiddelsen af Ne matophorer. Denne Familie viser paa den ene Side Slægtskab med Cam- panulariidæ ved sine i Almindelighed stilkede Hydrotheker, som mangle Laag og have en cirkelrund Munding. Hydranthets ud- videde, nederste Del er fæstet til Væggen ved en lignende Kreds af smaa Chitinlegemer, som vi have omtalt hos Campanulariidæ og Campamdinidæ (Levinsen Op. cit. Tab. I. Fig. 22 — 27). Aliman stiller ogsaa Haleciidæ i Afdelingen Campanulinæ sammen med Campa- nulariidæ og Perisiphonidæ. Imidlertid viser Familien et langt nærmere Slægtskab med Fluinulariidæ. Dette Slægtskab er først og fremmest udtalt i — hvad jeg maa anse for den vigtigste 202 Overensstemmelse — Lighed i Enkeltindividernes Bygning. I begge Familier have Hydrothe kerne Form af lave , vide Skaaler eller Tragte, forsynede med et vel udviklet Diaphragma. Ogsaa hos Plumulariidæ er Hydrotheket forsynet med den ofte omtalte Kreds af smaa Chitinlegemer (Tab. VIII, Fig. 12). Medens man altid i Littera- turen finder fremhævet for Familien Haleciidæ, at Ilydrantherne kun ufuldstændigt kunne trække sig tilbage i deres Skaaler, siges der slet Intet om dette Forhold hos Plumulariidæ. Endskjøndt jeg ikke har havt Lejlighed til at undersøge en levende Pluiaularia- Form, tager jeg dog ikke i Betænkning at erklære, at Hy- dr anther ne heller ikke hos Plumulariidæ sensu stricto kunne trække sig tilbage i deres Hydrotheker. Paa Spiritusexemplarer ses de i Modsætning til det sædvanlige Forhold og i Overensstemmelse med Forholdet hos Halecium, altid ragende langt ud af Hydrothekerne , og det er heller ikke godt at indse, hvorledes de skulde kunne faa l'lads indenfor disse. Om nu end Hydrothekerne hos Halccium i Almindelighed ere stilkede, kunne de dog undertiden være siddende ligesom hos Phamdariidæ. Dette gjælder saaledes om Opliiodes parasitica G. O. Sars (Op. cit. Nr. 31, pag. 109) og Halecium (fj plumulainoides Clark (Op, cit. Nr. 11, pag. 217), hvor de tillige sidde i en enkelt Eække ligesom hos Plumulariidæ. Ogsaa hos de øvrige Halecium-Y oxmQx, jeg har kunnet undersøge, have de to Rækker Hydrotheker paa en Gren en mere eller mindre udtalt Tilbøjelighed til at bøje henimod den ene Flade , saa at Forholdet hos de to overfor nævnte Arter kun er et stærkt Udslag af en Tendens, som gjør sig gjældende i hele Familien. Man har fremhævet som en Ejendommelighed for Plumuhiriernes Afdeling, at Hydrothekerne ikke bæres af Hoved- stammen, men af særskilte Grene, som man derfor har betegnet som Hydrocladier. Imidlertid er dette kun tilsyneladende, idet Stammer og Grene hos Plumularierne- saavelsom hos alle de øvrige calyptoblastiske Hydroidcr er dannet af den nederste Del af de efter liinanden følgende Enkeltindivider (se Dricscli Op. cit. pag. 194). Eftersom ini en Gren udspringer fra den i Hovedstammen opgaaede 203 Del af Enkeltindividet, som bos en Sertularella, eller fra den frit frem- trædende Del af dette, som hos en rimnularki eller en Aglaophenia, faar Kolonien et forskjelligt Præg, idet de primære Hydrotheker i sidste Tilfælde synes at tilhøre Grenen, i første Tilfælde Stam- men. Hos Halecium er Forholdet nu i Reglen de-t samme som hos Plumularndæ og Aglaoi^heniklæ, idet Grenene udspringe fra den frit fremragende Del af de primære Indivixler. Imidlertid er Forgre- ningen hos Halecium i Almindelighed ikke nær saa regelmæssig som hos Plumulaî'iidœ og AglaopJieniidœ , idet Antallet af de pri- mære Individer, som skyde Knopper, kan være meget variabelt paa forskjellige Stammer eller Hovedgrene i samme Koloni. Dette ses saaledes bos Halecium muricatum. Som en sidste Overens- stemmelse med Plumulariidæ skulle vi endnu nævne, at Opkiodes, DiplocyatliKs og Haleciian gorgonoide ere forsynede med Nematophorer. 56) Haieciiiiii inuricatuin. (Eli. Sol.). Hincks Op. cit. pag. 223. (Tab. VIII, Fig. 6). Hydrotbecæ primariæ elongatæ, cura prominentiis parvis stirpis vel rami articulatione conjunctæ. Davisstrædet (Holm). Egedesminde (Bergendal), N. f. Hol- stensborg (Holm), Godtbaab (Holbøll). Øvrige Udbreduing: Alaska, Nordamerika, England, Danmark. 57) Halecium Beanii. (Johnst.), Hincks Op. cit. pag. 224. (Tab. YIII, Fig. 7). Hydrotbecæ primariæ breves a stirpe (vel a ramo) non sejunctæ. De undersøgte Exemplarer ere af en meget mere plump og robust Bygning end de Exemplarer, jeg bar set fra England. To Kolonier fra Davisstrædet (Holm), Dybde 100 Favne. Øvrige Udbredning: Kara-Havet, Hvide Hav (?), Norge, Island til Adriater-Havet. 204 58) Ilaleriiim teneliiim. Hincks. Hiucks Op. cit. pag. 226. Halecium raarsupiale Bergh. Op. cit. pag. 334. Det er ikke lykkedes mig at finde Gonotheker paa de af Bergh undersøgte Exemplarer. Da de derimod ere besatte med Calycella syringa, formoder jeg, at de af Bergh omtalte, raed et ydre Marsupium forsynede Gonotheker, have tilhørt denne Art. I Mængde paa Sertularella polyzonias fra Egedesminde (Ber- gendal). Øvrige Udbredning: Kara-Havet, England. 59) Halecium labrosiiin. Alder. Hincks Op. cit. pag. 225. Halecium crenidatum Hincks (?) Annals nat. hist. IV. Ser,, Vol. XHI, pag. 150. (Tab. VIII, Tig. 8-9). Jeg maa foreløbig betvivle Selvstændigheden af Halecium crenulatum Hincks, som er opstillet paa meget ufuldstændige Brudstykker. Hincks fremhæver som adskillende Karakterer mellem denne Art og Halecium labrosum, at Hydrothekerne hos H. crenu- latum ikke er ringdelte henimod Basis og have en langt mindre stærkt udfaldende Rand. For at vise, hvorraeget netop de nævnte Karakterer kunne variere hos H. labrosum, skal jeg henvise til de paa Fig. S — 9 afbildete Hydrotheker, som ere tagne af samme Koloni. Davisstrædet (Holm), 67° 34 N.B. — 55° 29 V.L. (Wandel),, Egedesminde (Olrik), Store Hellefiskebanke (Holm), Sukkertoppen (Jensen), Frederikshaab (Kolderup-Eosenvinge). Dybde 53 — 100 Favne. Øvrige udbredning: Shetland, England til Adriater-Havet. Familie Plumulariidæ. Vi have allerede under foregaaende Familie omtalt, at Enkelt- individerne i alt Væsenligt have samme Bygning som hos Halcciidæ. Hydrothekerne vise dog en svagt udtalt Bilatcralitet , som hidrører 205 fra den ensidige, siddende Tilstand og formodentlig ogsaa vil kunne findes hos de Arter af Halecium, hvis Hydrotheker ere sid- dende og ensidige. Denne Bilateralitet er udtalt i , at Hydrothe- kets inderste og yderste Rand ikke danne samme Vinkel med Grundfladen, samt i, at Diaphragraaet ikke er parallelt med et gjennem Mundingen lagt Plan. — I den følgende I'amilie er denne Bilateralitet tydelig udtalt. 60) Pluiniilaria groenlaiulica. nov. sp. (Tal). VIII, i"ig. lu- 12). Tnternodia hydrocaulis omnia ramo unico iustructa. Rami, qvorum qvattuor inferiores articulis basali bus duobus instructi sunt, e articule tertio (in ramis qvattuor inferioribus e articule quarto) ramum secundi ordinis emittit, qvi iternm e articule tertio ramum tertii ordinis emittere potest. In ramis superioribus etiam e articule qvinto ramus secundi ordinis exit. Rami omnes e articulis longioribus hydranthiferis et articulis brevioribus non hydranthiferis alternantibus compositi sunt , articulis 2 — 3 (rarissime à — 5) post articulum ramiferum unicum et in ramis superioribus post articulura secundum ramiferum seqventibus tamen exceptis, qvi omnis hydranthi- feri sunt et e articule longiore et articule breviore coaliti formati sunt. In numéro ramorum superiorum articulus secundus et articulus tertius rami interioris secundi ordinis coaliti sunt. Nematothecæ in articulis hydranthiferis simplicibus qvattuor: una in superiore parte articuli , duæ in fronte hydrothecæ et una sub hydrotheca et ab ea sat remota. Articuli breviores nematothecæ una vel duabus et articuli compositi hydranthiferi nematothecis 5 — 6 instructi sunt. Praeterea internodia singula caulis nematothecis ternis insructæ sunt, qvarum una ad basin rami et duæ infra marginem oppo- situm in dimidio inferiore internodii sitæ sunt. Gonothecæ inverse coniformes superficie superiore concava in augulis raraorum sitæ sunt. In coloniis paucis pars inferior hydrocaulis tubis, nematothecis elongatis instructis, obducta est. Hæc Species a Plumularia gracillima G. O. Sars (Forh. Vid. 206 Selskab i Christiania 1872, pag. 118) forma gonothecarum et dis- positione diversa neraatothecarum in hydrocauli differt. Da Forgreningsforholdene hos de enkelte Arter kun omtales meget flygtigt, har jeg hos denne Art undersøgt disse lidt nær- mere. iSTaar det fra Stammen ikke afsatte Grundled regnes som det første , udgaar fra det tredje (paa de fire nederste Grene fra det fjerde) Led en Gren af anden Orden, som atter fra sit tredje Led udsender en ny Gren af tredje Orden. Paa et Antal øverste Grene udgaar endnu fra Grenens femte Led en ny Gren af anden Orden. Naar undtages disse øverste Grene er den regelmæssige Rækkefølge af korte og lange (hydrothekbærende) Led afbrudt umiddelbart efter det tredje (grenbærende) Led, idet der nu følger 2 — 3, meget sjeldent 4 — 5 lange, hydrothekbærende Led efter hinanden. Da hvert af dem bærer ligesaa mange (5 — 6) Xemato- theker, som et kort og et langt Led tilsammen, vil det være na- turligt at betragte dem som dannede ved en Sammensmeltning af et kort og et langt Led. Paa de før omtalte, øverste Grene, som to Gange udsende en Gren af anden Orden, komme disse 2 — 3 lange Led først efter det femte Led i Hovedgrenen. I sjeldne Tilfælde kan dog en saadan Uregelmæssighed ogsaa findes paa andre Steder. Paa Grenene af anden Orden er en saadan Uregel- mæssighed sjelden og optræder kun paa et Antal øverste Grene paa en konstant Maade, idet nemlig paa den inderste Gren af anden Orden andet og tredje Led ere sammensmeltede med hinanden. Sars omtaler ikke Nematothekernes Forhold paa Stammen af Plu- mularia gradllhna; men i hans Figurer ses paa hvert Internodie 3 — 4, som i afvexlende Stilling ere fordelte langs begge Side- randene. Hos den her beskrevne Art sidder der en enkelt ved Grenens Udspring og to indenfor den modsatte Kand i Leddets nederste Halvdel. Gonothekerno, som hos Plumularia gracUlbna ere krukkeforraige, ere her omvendt kegleformige med en nedadhvælvet, øverste Flade. At den her beskrevne Art ligesom den ovennævnte norske med Tiden vil faa en sammensat Stanune, fremgaar af, at nogle 207 faa Kolonier i Stammens nederste Del viste begyndende Støtterør, som vare forsynede med meget langstrakte Nematotheker. En halv Snes Kolonier af denne Art , hvoraf den største har en Længde af 46"", er funden i Davisstrædet (Holm). 61) Antenniilaria antennina. L. Hincks Op. cit. pag. 280. To Exemplarer, af hvilke det største har en Længde af Noget over 2V2 Meter, ere fundne i Davisstrædet, det ene paa 65° 27 KB. — 54° 45 V.L. (Holm, Wandel). Dybde 67—80 Favne. Øvrige Udbredning; Norge, England til Adriater-Havet. Familie Aglaopheniidæ. Denne Familie afviger fra foregaaende, ikke blot ved at have siddende, ubevægelige Nematotheker, men ved de meget større og dj'bere , tydelig bilateralt udviklede Hydrotheker, i hvilke Hy- drantherne kunne trække sig fuldstændig tilbage. Ifølge AUmans Fremstilling (Challenger Zool. Vol. VII, Hydroida, pag. 4) dannes i Kolonier med sammensat Stamme nye Stammer eller Hovedgrene af forskjellig Orden af de efterhaanden optrædende Støtterør. 'Jeg har allerede tidligere (pag. 158) paavist, at dette gjælder for de med et Axerør forsynede Kolonier, og formodentlig vil det ogsaa gjælde for de fleste Former i denne og den foregaaende Familie. Jeg har kun kunnet undersøge denne Form for Gren- dannelse hos Slægten Lytocarpus. Derimod findes denne Form for Grendannelse ikke hos de to grønlandske Arter af Slægten Cladocarpus , hvor jeg har kunnet undersøge Dannelsen af nye Hovedgrene. Her dannes disse af selve Hydrocladierne (de Grene, som umiddelbert bære Hydrothekerne) ved, at disse selv udsende nye Hydrocladier. Disse tage deres Udspring efter det sjette eller syvende Hydrothek, og samtidig med, at der fra Axen udspringer nye Hydrocladier til begge Sider, ophører denne Axe at bære den sædvanlige Række af Hydrotheker. Det er, som om Axeus 208 Hydrotheker omdannedes til de Basalstvkker, hvormed Hydrocla- dierne begynde. Ligesom de foregaaeude Hydrotheker ere de nem- lig hver forsynede med tre Nematotheker, et ved Basis og et paa hver Side i den øverste Del. Af disse ses det ene paa Kolo- niens Forside , det andet paa Koloniens Bagside. Saadanne tre Nematotheker ses nu ved Grunden af alle Hydrocladier i Kolonien, og det turde formentlig være en almindelig Eegel i denne Familie. De saaledes dannede nye Hovedstammer hos Cladocarpus overtræk- kes nu paa Bagsiden med Støtterør. <)2) Cladocarpus cornutiis. Verr. American Journ. of Science and Arts III. Ser., Vol. XVII, 1879, pag. 310. (Tab. VIII, Fig. 19—22). Ad descriptionem hujus speciel addenda sunt: Tubi fiilcientes nematothecis nullis instructi. Phylactogonia apice bifurcata, parte basali qvæ ad partern exteriorem hydrothecæ infimæ rami exitum capit e articulis tribus formata, qvorum qvisqve nema- totheca instructus est. Nematotheca infima partim ad articulum basalem, partim ad hydrothecam juxtapositam pertinet et igitur directiDuem a ceteris diversam habet. In bifurcatione nematothecæ duæ sitæ sunt. Ramus superior phylactogouii e hydrotheca modo formata est, in ramo tamen inferiore sub hydrothecam duo vel tres articuli siti sunt, qvorum qvisqve nematotheca instructa est. Nematothecæ rami inferioris interdum ad latus interius ex- pansæ vel apice befurcatæ sunt. Kami duo ita contorti sunt, ut angulum rectum inter se formant, ramo posteriore faciem anteriorem oblique extus, ramo anteriore faciem anteriorem obliqve antrorsum vergenti. i Denne Art, som er vel beskrevet af Yerrill, har i udvoxet Tilstand en lignende , stærkt grenet Vifteform som Pohjplumaria jAumosa Sars, og jeg troede derfor strax at have denne Form for mig. I Modsætning til de to følgende Alter ere dens Støtterør ikke forsynede med Nematotheker. Hvad der i den latinske Be- skrivelse siges om Phylactogoniets Udspring vod Siden af det 209 nederste Hydrotbek og om Nematothekets Forhold til begge, gjæl- der ogsaa for de to andre Arter og turde formodentlig bave en more almindelig Gyldighed i denne Tamilie. Af denne Art foreligger to Exemplarer fra Davisstrædet (Holm, Wandel), det ene fra 65° 30 N.B. — OS'" 26 V.L. Dybde 100— 289 Favne. Det største Exemplar, som ikke er helt, har en Længde af over 1 Meter og en Bredde af IV2 Meter. Det bar tre Hovedgrene, af hvilke hver enkelt igjen er dobbelt fjer- formig grenet. Øvrige Udbredning: Nordamerika. 63) Cladocarpiis Holmii. uov. sp. (Tab. VIII, Fig. 15-18). Hydrocaulis compositus, tubis fiilcieutibus seriebus duabus marginali bus nematothecarum instructis. Margo hydro thecæ integer, postice paulo arcuatus. luteruodia singula utrimqve striis 4 — 6 iustructa sunt a septis imperfectis formatis. Hydrotheca in parte tertia inferiore septo minute intrathecali e pariete posteriore oriente iustructa est et a hoc loco pars inferior hydrothecæ valde retrorsum curvata et in hydrocauli immersa est. Nematothecæ superiores supra hydrothecam paulo prominentes latæ irregulariter pentagona?, apertura magna crenulata instructæ. Nematotheca basa- lis cujus apertura etiam crenulata est in parte tertia vel dimidia libera. Phylactogonia non ramosa in dimidio inferiore gonothecis 1 — 3 iustructa, e tuberibus orientibus, qvæ ut hydrothecæ nema- tothecis duabus superioribus et nematotheca basali iustructa sunt. Etiam in parte superiore phylactogonii nematothecæ in eodem modo distributæ sunt. Gonothecæ ovatæ, convexæ. Gonothekerne vende en stærkere hvælvet Flade udad fra Støtte- grenen og en mindre stærkt hvælvet indad mod denne. Denne sidste er henimod Spidsen stærkt og pludselig nedtrykt. To Kolonier fra Davisstrædet, 80—100 Fv. (Holm). Øvrige Udbredning: Seydisfjord (Island). Vidensk, Meddel, fra deo naturh. Foren. 1892. 14 210 64) Cladocarpus crenulatus. nov. sp. (Tab. VIII, FifT. 13—14). Hydrocauljs compositus, tubis fulcientibus seriebus duabus marginalibus nematothecarum instructis. Hvdrotheca uon carinata, diaphragmate intrathecali e pariete anteriore oriente postice paulo curvato instructa. Margo hydrotliecæ dentibus perminutis interdum pæne evanescentibus tredecim instructus, qvorum tres mediani ceteris majores sunt. Internodia singula utrimqve striis 7 — 8 instructa sunt e septis imperfectis formatis. Nematothecæ superiores supra hjdrothecara non prominentes , trapezoidea obliqve retroversæ, apertura minuta crenulata. Nematothecæ basalis, cujus diaphragma cum diaphragmate intrathecali angulum rectum format ad basin modo cum hydrotheca cohæret. Phylactogonia rami breves trifariam bifurcati nematothecis partim oppositis partim solis instructi gonothecas 5 — 6 triangulares-ovatas complanatas in bifurcationibus affixas ferentes. Phylactogonierues Nematotheker vise ved første Øjekast ikke nogen tydelig Ordning, idet de vende i forskjellige Ketninger. Derved overser man let, at de ere ordnede paa en lignende Maade som paa en hydrothekbærende Gren, idet to modsatte skifte med en enkelt. Henimod Spidsen af Grenen er denne Ordning dog mindre regelmæssig. Flere Kolonier fra Davisstrædet, 80 Fv. (Holm). Orersigt over de i dette Arbejde citerede Skrifter. l)L.Agassiz. Contributions to tho Natur. History of the United States. Vol. IV, 1862. 2) A.Agassiz. North American Acalephæ; Memoirs of the Mus. Comp. Zoology, Vol. I, Nr. 2. 1864-65. 3) Aliman. A Monograph of the Gyuuioblastic or Tubulariau Hydroids. Eay Soc. 1871. 4) — Keport on the Hydroida collected during tho Expeditions of H. M. S. "Porcupine»; Transact. Zoolog. Soc. Loudon. Vol. VIII, 1874. 211 5) Aliman. Diagnoses of new Genera and Species of Ilydroida: Journal Linnean Soc. Zool., Vol. XII, 1876. 6) — Report on the Ilydroida collected during the Exploration of the Gulf-Stream : Mem. Mus. Comp. Zoology, Vol. V, IS'r. 2, 1877. 7) — Descriptions of Australian, Cape and other Hydroida, mostly new from the Collection of Miss Gatty; Journal Linnean Soc. Zool. Vol. XIX, 1886, 8) — Report on the Hydroida dredged by H. M. S. "Challenger» during the years 1873—76, Part. 1, Plumularidæ: Challenger Zoology. Vol. VII, 1883. 9) — Report on the Hydroida dredged by H. M. S. "Challenger» during the years 1878 — 76, Part II. The Tubularinæ, Cory- morphinæ, Campanularinæ, Sertularinæ and Thalamophora; Challenger, Zoology, XXIII, 1888. 10) Busk. Zouphytology ; Quarterly Journ. Micros. Science. 1855, Vol. III. 11) Bergh. Goplepolyper (Hydroiderl fra Kara-Havet: Dijraphna-Togtets zool. -bot. Udbytte 1887. 12) Clark. Report on the Hydroids collected on the coast of Alaska and the Aleutian Islands: Proceed. Acad. Natur. Sciences of Philadelphia 1876. 13) Driesch. Tcktonische Studien an Hydroiden; Jenaische Zeitschrift f. Naturwissenschaft. 24. B. 1890. 14) Ellis. An Essay towards a Natur. Hist, of the Corallines, 1755. 15) Ellis and Solander. The natur. hist, of many curious and uncommon Zoophytes 1786. 16) Fabricius. Fauna groenlandica. 1780. 17) — Manuskripter, opbevarede paa det store Kongelige Bibliothek. 18) Fleming. A History of British Animals, 1828. 19) Haeckel. System, d. Medusen; Denkschr. d. medic.-naturw. Gesellsch. zu Jena 1879. 20) Hincks. A History of the British Hydroid Zoophytes. 1868. 21) — On Deep-water Hydroida from Iceland; Annals uat. hist 4. Ser. Vol. XIII, 1874. 22) — Note on Lists of Arctic Hydroida published in the Annals for February 1874; Annals nat. hist. 4. Ser. Vol. XX, 1877. 23) Johnston. A History of British Zoophytes, 1847. 24) Kirchenpauer. Nordische Gattungen und Arten von Sertulariden; Abhandl. aus dem Gebiete d. Naturwissensch. herausgegeb. vom Naturwiss. Verein in Hamburg. 1884. B. VIII. 25) Levinsen. Om Fornyelsen af Ernæringsindividerne hos Hydroiderne; Vidensk. Medd. f. naturh. Forening i Kjøbenhavn. 1892. 26) Lamouroux. Hist. d Polypiers coralligènes flexibles. 1816. 27) Marktanner-Turneretscher. Die Hydroiden des k. k. naturhist. Hof- nmseums; Annalen d. k. k. naturhist. Hofmuseums. Wien. 1890. Vol. V. 14* 212 28) Merescbkowsky. Studies on the Hydroida; Annals nat. hist. 5. S Vol" I, 1878. 29) — On a new genus of Hydroid from the White Sea with descriptions of other new Hydroida; Annals nat. hist 4."Ser. Vol. XX, 1877. 30) — New Hydroids from Ochotsk, Kamschatka and other Parts of the North Pacitik Ocean: Annals nat. hist. 5. S. Vol. H, 1878. 31) Norman and U. Jeffreys. Submarine Cable-Fauna; Annals nat. hist., 4. Ser., Vol. XV, 1875. 32) — Note on Selaginopsis (— Polyserias Hincksii Merescbkowsky) and on the circumpolar Distribution of certain Hydrozoa: Annals nat. hist., 5 Ser., Vol. I, 1878. 33) M. Sars. Bemærkninger era fire norske Hydroider; Vidensk. Selsk. Forhandl. Kristiania. 1862. 34) G. O. Sars. Bidrag til Kundskaben om Norges Hydroider: Vidensk. Selsk. Forhandl, for "l873, Kristiania. 35) Verrill. Notice of recent Additions to the Marine F'auna of the eastern coast of North America, Nr. 4; American Journal of Science, 3. Ser., Vol. 17, 1879. 36) — Brief Contributions to Zoology from the Museum of Yale College. Nr. XXIII. Results of Recent üredging Expedi- tions on the Coast of New England; American Journal of Science, 3. S. Vol. V, 1873. 37) Winther. Fortegnelse over de i Danmark og dets nordlige Bilande fundne hydroide Zoophyter; Naturhist. Tidsskrift, 3, R., 12. B. 1879—80. 213 Om en ny Thujaria- Art fra Kara-Havet. Thujaria carica, nov. sp. Ved G. M. R. Levinsen. (Hertil Tab. VII, Fig. 26-29). Colonia longissima seiuel p'innatifida, rarais regulariter alternantibus in tota fere longitudiue instructa. Stirps paulo flexuosa, distincte articulata, articulis singulis hydrothecis 9 — 22 (plerumqve 12 — 15) instructis et raiuis binis seqventibus in eodera latere a hydrothecis tribus sejunctis. Articuli ramorum secundum longitudinem diversam hydrothecis 3 — 16 instructi sunt, articulis inferioribus plerumqve hydrothecas plurimas ferentibus. Hydrothecæ regulariter alternantes, qvarum pars superior sat magna libera extrorsum inclinata est, ab utroqve latere coloniæ eandem faciem præbent. Apertura qvæ cum axi rami (vel stirpis) pari tractu est , margiuem inferiorem paulo sinuatum habet. Kolonien er meget langstrakt, enkelt fjerformig og næsten i hele sin Længde forsynet med regelmæssig afvexlende Grene. Stammen er noget bøjet, meget tydelig leddelt og hvert Led for- synet med 9—22 (hyppigst 12 — 15) Hydrotheker. Hver to efter hinanden følgende Grene paa samme Side af Kolonien ere adskilte af 3 Hydrotheker, og hver Gren udspringer fra et tydeligt, temme- lig stort Basalstykke, som strækker sig lige saa langt ud til Siden som et Hydrothek. De enkelte Grenes Ledstykker ere af meget 214 forstjellig Længde, og Antallet af Hydrotlieker i hvert Led vexler mellem 8 og 16. Det største Antal Hydrotheker findes i Almin- delighed i det -nederste Ledstykke. Hydrothekerne, som hos Slæg- ten Thujaria hyppigst ere temmelig stærkt indsænkede i Stammen, ere her forsynede med en temmelig stor, fri, udad bøjet Endedel, hvis Længde i forskjellige Kolonier er underkastet en Del Variation. Ligesom Grenene ere de ordnede i to afvekslende Rækker. De ere fuldkommen symmetriske, idet de frembyde ganske samme Ud- seende fra begge Flader af Kolonien. Den lodrette, med Grenens (eller Stammens) Længdeaxe parallele Munding er paa sin nedre Eand noget indbugtet, og i denne Indbugtning er Laaget fæstet. Den største Koloni har en Længde af lidt over IV2 Meter, Stammen en Tykkelse ef I"*™ og den længste Sidegren en Længde af 28""^ Arten fandtes sammen med Sertularia tener a Sars fra Kara- Have t. 215 Tavleforklarittg. a — Anastomoser, d — Diaphragma. c — Chitinlegemer , ved hvilke Hydraiithets nederste, udvidede Del er fæstet til Hydrothekets Væg. Tab. V. Fig. 1. Et Stykke af Stammen af Campamilaria verticillata med en Gren. — 2. Nederste Del af en Gren af samme Art, set fra den indre Side, — 3. En Del af en Stamme af samme Art med Gaffeldeling af et Eør. — 4. Nederste Del af en Gren af samme Art, set fra den indre Side. — 5. Basaldelen af et Hydrothek af samme Art. — 6. Basaldelen af et Hydrothek af Gonothyrcea Lovenii. — 7. Campanularia speciosa med Gonotbek. — 8. Øverste Del af et Hydrothek af samme Art. — 9. En Del af et Tværsnit af samme. " — 10. Campanularia groenlandica n. sp- — 11. Et Gonothek af samme Art. ~ 12. Tværsnit af et Hydrothek af samme Art. — 13. Nederste Del af et Hydrothek af Campanularia volubilis. — 14 — 16. Tre Individer af Camp. intégra. — 17 — 18. To Gonotheker af samme Art. -— 19. Et Hydrothek af Campanulina turrita. — 20. Grammaria ubietina med Gonotheker {Coppinia arcta). — 21. Cryptolaria (?) borealis. n. sp. Tab. VI. Fig. 1. Stegopoma plicatile med Gonotheker. — 2. En Gren af samme Art. Tre Hydrotheker ere ganske eller delvis tilvoxue til Grenens Axe. — 3. Endedelen af en Gren af samme Art. De fra samme Rør ud- gaaende Hydrotheker ere betegnede med samme Bogstav. — 4. Et Tværsnit af samme Gren. — 5. En Del af et Hydrothek af samme Art. — 6. Samme Gren, som er afbildet i Fig. 3, set i en anden Stilling. To af Eørene løbe fortil over i hinanden. — 7. De to sammenløbende Ror med deres Fortsættelse. Denne ses ogsaa i Fig. 3 ved Siden af a og delvis i Fig. 6 mellem a og /. — 8. Et Hydrothek af Stegopoma fastigiatum med tre Diaphragmer. Det sidst dannede Individ sidder frit indeni det gamle Hydrothek. — 9. Lafo'éinu maxima, n. sp. — 10. Nogle Hydrotheker og Neldeorganer af samme Art. 216 Pig. 11. Et ikke fuldt færdigt Hydrothek af samme Art. Det endnu tUlukkede Tag, som skal blive til Laaget, er hvælvet ind i Hydrotheket. — 12. Et Neideorgan af samme Art. — 13. Et Neideorgan af Lafo'éina tenuis, set ved samme Forstørrelse. — 14. Sertularia Fabricii. u. sp. — 15. En Del af en Gren af samme Art. — 16. Endedelen af et Hydrothek af samme Art, set forfra. Øverst ses den fortyndede Del af Væggen (»Kraven»)- — 17. Endedelen af samme Hydrothek, set fra Siden. Tab. VII. Fig. 1. En Del af en Koloni aï Lafo'éa fruticosa, som viser, at Grenene dannes af de peripheriske Ror. — 2. Tversnit af en Gonotheksamling ('C 6'o|3?;mia arctø») af samme Art. — 3. En Del af Overfladen af en saadau Gonotheksamling, som viser Sammenhængen med de peripheriske Rør. Paa nogle af disse ses enkelte Hydrotheker. — 4 — 5. Hydrotheker af samme Art med Diaphragma. I Fig. 4 er det undtagelsesvis bevaret efter Hydranthets Død. — 6. Filellum (?) expansum n. sp. Muligvis tilhøre disse Rør et Infusionsdyr (Folliculina? sp.). Tegnet efter et dansk Exemplar. — 7. Et enkelt Rør af samme Art, stærkere forstørret. — 8 — 10. Endedelen af et Hydrothek af Sertularia mirabilis, set i forskjellige Stillinger; x den fortyndede Del af Væggen («Kraven"). — 11—12. Endedelen af et Hydrothek af Sertularia (Dijnamena) pumila. 1 Fig. 12 ses Laaget, x «Kraven«. — 13. En Gren af Tliujaria thuja. — 14. Øverste Del af et Hydrothek af samme Art. — 15. Thujaria alternitheca n. sp. — 16. Et Gonothek af samme Art. — 17. En Del af en Gren af samme Art, set fra den øverste Flade. — 18. En Del af en Gren af samme Art, sot fra Kanten. — 19. En Gren af samme Art. — 20. Øverste Del af et Hydrothek af samme Art. — 21. Øverste Del af et Hydrothek af Thujaria lonchitis. — 22. Et Hydrothek af Diphasia abietina med Laag. — 28. Nederste Del af et Hydrothek af samme Art, set fra Siden. — 24. Bunden af et Hydrothek af samme Art, set ovenfra. — 25. Mundingen af et Hydrothek af samme Art. — 26 — 27. Thujaria carica. n. sp. — 28—29. Øverste Del af et Hydrothek af samme Art i forskjellig Stilling. Tab. VIII. Fig. 1. Diphasia Wandeli. n. s[). . — 2. En Del af en Gren af samme Art. 217 3—4. Et Gonotbek af samme Art. 5. Tværsnit af eu Gren af samme Art. 6. En Del af en Gren af Halccium umriçutum med lutter primære Hydrotheker. 7. En Del af en Gren af Halccium Beani med lutter primære Hydrotheker. 8 — 9. Halecium labrosum. Begge Stykker ere tagne af samme Koloni. 10. En Del af Stammen af Plumuluria (jroenlandicit n. sp. 11. To Led af en Gren af samme Art. 12. Et Hydrothek af samme Art. 18. To Hydrotheker af Cladocarpus crenulatus. n. sp. 14. En gonothekbæreude Gren (Pbylactogonie) af samme Art. 15. To Hydrotheker af Cladocarpus Holniii. n. sp. 16—17. Støttcrør med Nematotbeker af samme Art. I Eig. 16 ere det midterste Rørs Nematotbeker overvoxede af Siderørene, og kun den ene Række af disses Nematotbeker kan ses. I Fig. 17 tilhøre de 4 nederste Nematotbeker paa højre Side det korte Siderør. 18. Pbylactogonie af samme Art. 19. Cladocarpus cornutus med Pbylactogonie. 20. Tværsnit af et Hydrothek af samme Art. 21. En Del af en Gren af samme Art, set bagfra. Sidegrenene ere noget bøjede. 22. En Del af en Gren af samme Art, set forfi'a. To af Sidegrenene ere forsynede med Støtterør. Ëxplicatio icouuin. a — commissura. d — diaphragma. c — corpuscula chitinea qvibus pars expansa bydranthi ad parietem hydrothecæ affigitur. Tab. V. Fig. 1. Pars stirpis Campanularke verticillatæ cum ramo. — 2. Pars inferior rami ejusdem speciei, a latere interiore visa. — 3. Pars stirpis ejusdem speciei bifurcationem tubi ostendens. — 4. Pars inferior rami ejusdem speciei, a latere interiore visa. — 5. Pars inferior hydrothecæ ejusdem speciei. — 6. Pars inferior hydrothecæ Gonotlujrææ Lovenii. 218 Fig. 7. Campanularia siieciosa cum gonotheca. — 8. Pars superior hydrothecæ ejusdem speciei. — 9. Pars sectionis transversæ ejusdem hydrothecæ. — 10. Campünularia groenlandiça n. sp. — 11. Gonotheca ejusdem speciei. — 12. Sectio transversa hydrothecæ ejusdem speciei. — 13. Pars inferior hydrothecæ Campanulariœ volubilis. — 14—16. Individua tria Campanulariœ integrœ. — 17 — 18. Gonothecæ ejusdem speciei. — 19. Hydrotheca CampanuUnce turritœ. — 20. Grammaria abietina cum gouothecis (Coppinia). — 21. Cryptolaria (?) horealis. n. sp. Tab. VI. Fig. 1. Stegopoma plicatile cum gonothecis. — 2. Eamus ejusdem speciei. Hydrothecæ tres omnino vel pro maxima parte cum axe rami concretæ sunt. — 3. Pars ultima rami ejusdem speciei. Hydrothecæ e eodem tubo orientes eadem littera signatæ sunt. — 4. Sectio transversa ejusdem rami. — 5. Pars hydrothecæ ejusdem speciel. — 6. Pars eadem ac in fig. 3 descripta est, sed a latere altero visa. Tubi ß et â antice confluunt. — 7. Tubi confluentes cum tubo imparl eorum conjuuctione formate. Tubus impar etiam in Fig. 3 juxta hydrothecam a videtur et in Fig. 6 inter hydrothecam a et hydrothecam j'. 8. Hydrotheca Stegopomatis fastigiati diaphragmata tria ostendens. Individuum postremo rcdintegratura in hydrotheca veteri libère sita est. — 9. Lafoeina maxima n. sp. |. — 10. Hydrothecæ et organa urticantia ejusdem speciei. — 11. Individuum nondum perfectum hujus speciei. Tectum hydrothecæ ad operculum formandum destinatum in cavitatem hydrothecæ inclinatum est. — 12. Individuum urticans ejusdem speciei. — 13. Individuum urticans Lafoëinœ tennis (eadem amplificatio). — 14. Sertularia Fabricii n. sp. j. — 15. Pars rami ejusdem speciei. — 16. Pars superior hydrothoeæ ejusdem speciei, sinum, in qvo oper- culum afflxum est, ostendens. Supra pars tenuis parietis videtur (collare). — 17. Pars superior hydrothecæ ejusdem speciel a latere visa. Tab. VII. Fig. 1. Pars coloniæ Lafoëic frniivosH' , raraum a tubo peripherico for- matum ostendeus. 219 Fig. 2. Acervus gonothecarum («Coppinia arcta») cjusdem speciei, transverse persectus. — 3. Pars superficiel acervi gonothecarum ejusdem speciei, cohæren- tiara cum tubis peripbericis ostendens. In. coloniis majoris ætatis etiam tubi peripherica hydrothecis instructi esse possunt. — 4 — 5. Hydrothecæ ejusdem speciei diaphragmata tenuissima osten- dentes. In hac specie diaphragma post mortem hydranthi rarissime manet. — 6. Filellum (?) expansum n. sp. (an species generis Folliculinæ). Exemplar danicum. — 7. Tubus ejusdem speciei magis auctus. — 8—10. Pars terminalis hydrothecæ Sertulariæ mirabilis collare. — 11—12. Pars terminalis hjdvothecæ Sertulmiæ ( Dynamenœ) pumilce In fig. 12 operculum videtur, x collare. — 13. Eamus Thujariœ thiijœ. — 14. Pars terminalis hydrothecæ ejusdem speciei. — 15. Tlmjaria alternitheca n. sp. — 16. Gonotheca ejusdem speciei. — 17. Pars rami ejusdem speciei, supra visa. — 18. Pars rami ejusdem speciei a margine visa. — 19. Eamus ejusdem speciei. — 20. Pars terminalis hydrothecæ ejusdem speciei. — 21. Pars terminalis hydrothecæ Tliujariœ lonchitis. — 22. Hydrothcca Diphasiœ ahietinœ cum opercule (exemplar is- landicum). — 23. Pars inferior hydrothecæ ejusdem speciei a latere visæ. — 24. Septum transversale ejusdem hydrothecæ supra visum. — 25. Apertura hydrothecæ ejusdem speciei. — 26 — 27. Tlmjaria carica. n. sp. — 18—29. Pars terminalis hydrothecæ ejusdem speciei. Tab. VIII. Fig. 1. Diphasia Wandeîi. n. sp. — 2. Pars rami ejusdem speciei. — 3—4. Gonotheca ejusdem speciei. — 5. Sectio transversa rami ejusdem speciei. — 6. Pars rami Halecü muricati cum hydrothecis primariis. — 7. Pars rami Hulecii Beanii cum hydrothecis primariis. — 8 — 9. Huleçium luhrosum. Hydrothecæ descriptæ e eadem colonia captæ sunt. — 10. Pars stirpis Plumulariœ groenlandicce. n. sp. — 11. Duo articuli rami ejusdem speciei. — 12. Hydrotheca ejusdem speciei. — 13. Duæ hydrothecæ Cladocarpi crenuîati. n. sp. — 14 Phylactogonium ejusdem speciei. — 15. Duæ hydrothecæ Cladocarpi Holmii. n. sp. 220 Fig. 16 — 17. ïubi fulcieutes cum nematothecis ejusdem speciei. lu fig. 16. nematothecæ tubi median! a tiibis lateralibus tectæ sunt. In flg. 17. nematothecaç qvattuor inferiores in latere dextro ad tubum brevem pertinent. — 18. Phylactogonium ejusdem speciei. — 19. Cladocarpus cornutus cum phylactogonio. — 20. Sectio transversa hydrotliecæ ejusdem speciei. — 21. Pars rami ejusdem speciei, postice visa. Rami laterales paulo flexi sunt. — 22. Pars rami ejusdem speciei cum tubis fulcientibus. 221 Ornithologiske Iagttagelser fra Arsukf jorden, Sydgrønland. Af O. Helms. Efterfølgende Iagttagelser stamme fra et 13 Maaueders Ophold ved Ivigtut Kryolithbrud i Sydgrønland, hvor jeg fungerede som Læge fra April 1890 til Juni 1891. Jeg havde her i enhver Henseende rig Lejlighed til Iagttagelse af Fugleverdenen og gjorde næsten daglig Optegnelser derom med den Hensigt muligvis engang senere at offeutliggjøre dem. Dette kunde raaaske synes overflø- digt nu, da Arkitekt Hagerup i 1891 ndgav en Bog „The Birds of Greenland", omhandlende Fuglene i samme Egn af Grønland og grundet paa 2V'2 Aars Iagttagelser i 1886 — 88. Imidlertid fore- kom det mig at have noget Værd. at faa en enkelt Egns Fugle- verden beskreven saa fyldigt som muligt, og mine Iagttagelser kunne vistnok i enkelte Retninger supplere Hagerups. Hertil kom endnu, at Dr. Th. Krabbe, som opholdt sig i det grønlandske udsted Arsuk, 2V2 Mil fra Ivigtut i 14 Maaneder, og de 6 af disse paa samme Tid som jeg i Ivigtut, har bearbejdet sine Op- tegnelser om Fugle fra denne Tid og stillet mig dem til Eaadighed til eventuel Offentliggjørelse. Foruden at vi kunne føje 8 Arter til de af Hagerup trufne, gives herved tillige Lejlighed til Sammen- ligning af Fuglelivet umiddelbart ved Kysten, hvor Arsuk ligger, og inde i Fjorden, hvor Ivigtut ligger; for enkelte Arters Ved- 222 kommende findes temmelig store Forskjelligheder, f. Ex. for Lap- landsverlingens og Havlittens. — En Del af Dr. Krabbes Iagt- tagelser ere gjorte paa Rejser langs Kysten , der dog ikke have strakt sig mere end c. 10 Mil Nord for Arsuk, saa at det maa antages, at de Fugle, han der har truffet, lejlighedsvis ogsaa vilde kunne findes i Arsuk. Alle de Optegnelser, der stamme fra hans Haand, har jeg vedføjet Bogstavet K^). Alle de øvrige Iagttagel- ser ere, saavidt andet ikke udtrykkeligt er bemærket, gjorte af mig selv. Jeg har væsentlig indskrænket mig til at anføre, hvad jeg har set, og vogtet mig for at drage almindelige Slutninger deraf eller opstille Formodninger om Grundene til forskjellige . Fænomener, da jeg synes, at mit Materiale er for lille hertil, og de uddragne Slutninger let vilde kunne kuldkastes ved fortsatte Iagttagelser. Arsukfjorden ligger paa Grønlands Sydvestkyst omtrent paa 61° N.B. Den strækker sig omtrent 6 Mil ind i Landet og ender med en Isblink, der fortsætter sig i Indlandsisen. I hele sit Forløb danner den talrige Bugter og Indskjæringer og deles om- trent en Mil Yest for Ivigtut ved den store Arsukø i to Arme, af hvilke den nordligste i sin Begyndelse danner et smalt Sund, Ikerasarsuk , paa det smalleste Sted kun henved 300 ' bredt. Her- igjennem gaar Færdslen mellem Ivigtut og Arsuk, saavelsom en stor Del af Fugletrækket ud og ind ad Fjorden. Overalt langs Fjorden findes dels Fjelde, i Almindelighed kun indtil 1500' høje, dels store kratbevoxede Dale, gjennemstrøiumede af Elve og med en frodig Vegetation. I en saadan Dal, omtrent 3 Mil fra Fjor- dens Munding, ligger Ivigtut paa dennes Sydside umiddelbart ved Vandet. Dalen er c. V4 Mil i Længde og Bredde og overalt omgiven af omkring 1000' høje Fjelde. — Arsuk ligger paa Nordsiden af Fjorden, lidt indenfor Mundingen ved en lille Bugt umiddelbart ved Foden af det omtrent 4000' høje Fjeld, Kuugnat. Vege- 1) Det skyldos kun Dr. Krabbes udtrykkelige Ønske, at Iagttagelserne alene udkouirao under mit Navn. 223 tatiouen er ved Kyston betydelig ringere end inde i Fjordene; de udstrakte Pilekrat savnes her. Middeltemperaturen i Ivigtut er 1" C. for hele Aaret, for den varmeste Maaned (Juli) omkring 9° C, for den koldeste (Januar) omkring -^ 7 ° C, Fra November til Maj er næsten hele Landet snedækket. Under mit Ophold frøs Fjorden til 18. Januar, og Isen brød først op 13. Maj. Den meste Tid strakte Isen sig fra Ivigtut henved en Mil udad Fjorden. Ved Arsuk fryser -den aldrig til for længere Tid. Mit Ophold ved Ivigtut varede fra 22. April 1890 til 6. Juni 1891, Dr. Krabbes ved Arsuk fra 24. August 1889 til 13. Oktober 18901). Podicipes auritus L. Hornet Lappedykker. Jeg har kun set Skindet af en ung Fugl , som 25. November 1889 blev skudt af en Grønlænder nærved Arsuk og bragt til K. Colymbus glacialis L. Islom. Den er kun bleven set en Gang af K. og mig i Fællesskab ved Øen Manetsok i Mundingen af Arsukfjorden den 2. Juli 1890. — Den er aldrig bragt nogen af os skudt. Colymbus septentrionalis L. Nordisk Lom. Den var ret almindelig omkring Ivigtut i Sommeren 1890. Den saas første Gang omkring ved den 17. Maj, og fra nu af til midt i Juni saas og hørtes næsten daglig (ofte ogsaa om Nat- ten) 3, der holdt sig i Nærheden af Ivigtut; den 11. Juli laa 2 sammen i en lille Fjeldsø c. 900 Fod tilvejrs; der fandtes ingen Rede. Den 1ste August laa 5 sammen i Fjorden, men det kunde >) For at spare Plads har jeg mange Steder undladt at vedføje Aarstal ; vedkommende Datum henføres da til det i Forvejen nævnte Aar. 224 ikke afgjøres, om der var Unger deriblandt. — I 1891 hørtes den første Gang den 20. Maj. Ved Arsuk, hvor ingen Søer fandtes, saas den aldrig. (K.) Dens Skrig, naar den fløj, lød oftest vak-vak-vak osv., ikke uligt Tadorna cornutas, , eller ogsaa ka-kêra-ka-këra o. s. v. Näar den laa i Vandet, udstødte den undertiden overordentlig kraftige Skrig, rneget lignende et Menneskes Klage. 4 gamle Fugle bleve bragte mig skudte. Fratercula arctica L. Søpapegøje. Jeg har aldrig selv set den i Grønland. K. modtog 23. Januar 1890 et Exemplar af en Grønlænder, som havde dræbt det nogle Dage forinden nærved Arsuk. 7. Marts 1890 blev et ungt Individ taget af en Grønlænder med Fuglepil c. l^/s Mil udenfor Arsuk- fjorden og ogsaa bragt til K. Uria gry Ile L. Almindelig Tejsto. Den ynglede fiere Steder i Arsukfjorden, var almindelig over- alt saavel Sommer som Vinter. Dog saas den aldeles ikke ved Ivigtut fra Midten af September til 29. Oktober 1890; fra den Dag viste den sig paa Fjorden i Smaaflokke. Ved Arsuk var den almindelig hele Aaret rundt. (K.) 2. Juli 1890 fandt K. og jeg paa Øen Midluvfik i Mundingen af Fjorden 4 Kuld lidet rugede Æg i dybe Fjeldrevner. — 29. Juli saas første Gang en udfløjen Unge, 15. August blev en lige ud- voxen skudt. I Slutningen af Oktober vare alle Fuglene i Vinterdragt. 30. Marts 1891 vare de fleste i Vinterdragt, nogle i Overgangs- dragt; 13. April vare nogle i Sommerdragt, andre i "N'iuterdragt, atter andre i Overgangsdragt; mod Slutningen af Maaneden var det langt overvejende Antal i Sommerdragt, dog saas endnu 20. Maj en i fuldstaMidig Vinterdragt. — I Slutningen af December 225 og første Halvdel af Jauuar laa liere Gauge en næsteu hvid paa Fjorden. I Foraaret 1891 blev den Here Gange set ved Iskanten i større Flokke, én Gang blandet med Flokke af Uria arra. I April og Maj saa man den ofte i større og mindre Antal ligge ved Foden af Isfjelde og Drivisstykker. Den var paa denne Aarstid sky og vanskelig at komme paa Skud, hvorimod den om Vinteren var betydeligt mere tillidsfuld og let at skyde. Vria arra Pali. Brünnichs Tejste. Den fandtes kun om Vinteren ved Ivigtut. 11. December 1890 saas den første Gang paa Fjorden enkeltvis. Antallet tiltog hurtigt i Løbet af Maaneden, og i Slutningen af December og Be- gyndelsen af Januar fandtes den i store Flokke. 18. Januar 1891 dannedes der Is paa Fjorden; den 19. saas nogle flyve inde over Land, rimeligvis forvildede, fordi de ikke mere kunde øjne aabent Vand. I Løbet af Januar fandtes spredt paa den islagte Fjord en Del, der øjensynligt vare faldne ned paa Isen, ikke frosne inde i den. De vare sandsynligvis blevne overraskede af det hurtige Islæg, havde holdt sig i enkelte Vaager saa længe som muligt, derpaa fløjet omkring uden at kunne finde ud til aabent Vand og sluttelig af Træthed og Sult faldne ned paa Isen. Paa alle dem man fandt, var Kjødet fortæret af Ravne, Knoglerne næsten renpillede. — Den 5. og 31. Marts samt 13. April laa temmelig store Flokke ved Iskanten. Senere blev ingen set før 6. Juni, da en enkelt fløj forbi mig omtrent 2 Mil udenfor Arsukfjorden. Fra Slutningen af November 1889 til Midten af April 1890 laa den i Mængde paa Fjorden ved Arsuk enkelt — eller parvis eller i temmelig smaa Flokke. Udenfor denne Tid saas den kun und- tagelsesvis, saaledes 6. Juni 1890, en enkelt, og 5. Juli 1890, ialt 13, i 4 Smaaflokke paa Fjorden nærved Arsuk. (K.) Den var ret tillidsfuld og let at komme paa Skud. 1. Marts 1891 blev der af 2 xlrbejdere ved Iskanten skudt 77. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1892. 15 ■ 226 Arclica alle L. Søkoiige. Den saas" kun om Vinteren ved Ivigtut. — I November og December 1889 og i Januar 1890 saas den ved Arsuk i ret betydelig Mængde ^). (K.) 4. December 1889 laa den første Gang paa Fjorden udfor Ivigtut i temmelig stort Antal. Derpaa saas daglig, til Fjorden 18. Januar 1891 blev dækket af Is, en stor Mængde, ofte flere hundrede, hyppigst 2 — 3 sammen eller ogsaa i Smaaflokke paa indtil 12. . 18. Januar, da der hurtigt begyndte at danne sig Islæg, trak de i Smaaflokke ud af Fjorden-, om Eftermiddagen, da Isdækket var dannet, fløj adskillige oppe over Land; 19. Januar fløj ligeledes en Del inde over Land, øjen- synligt helt forvildede; 2 fandtes paa Land i en yderst forkommen Tilstand, den ene sad paa Taget af et Hus; 20. Januar saas den sidste levende flyve over Land; i Kryolithbruddet fandtes et Par Dage efter 2; 22. og 23. Januar fandtes paa Isen paa Fjorden en Del døde, der øjensynlig vare faldne ned oveupaa Isen. I Almindelighed laa de om Dagen roligt paa Vandet; men 12. December var der livligt Eøre iblandt dem, idet en Mængde flokkevis trak ud af Fjorden Kl. 8^/2 — 9 ','2 om Formiddagen; læn- gere op paa Dagen fandtes det sædvanlige Antal. 21. December trak de livligt, dels ind, dels ud af Fjorden om Formiddagen i et Antal af flere hundrede. Nogen Grund til denne Bevægelse kunde jeg ikke finde; der var ingen særlige meteorologiske Forhold. Man saa dem ofte helt inde ved Land i smaa Bugter, og undertiden søgte de Føde der paa saa lavt Vand, at de ikke kunde dykke, men stod paa Hovedet som Ænder. Fra Laud kunde man ogsaa jævnlig med Lethed iagttage deres Færd under Vandet, og se, hvorledes de søgte deres Føde i selve dette, ikke paa Bunden. — Temmelig hyppigt fløj de smaa Stykker over Land, ^) 11. So[itember blev 611 set og skudt i Navssaliks Isfjord, c. 7 Mil Nord for Arsukfjordeu. (K.) 227 f. Ex. fra en lille Bugt til en anden; undertiden blev de under Flugten af stærk Blæst drevne inodstandsløse ind over Land. De vare inegct lidet sky; paa et Par Timers Jagttur kunde man med Lethed skyde 10 — 20. Deres Kjød er særdeles vel- smagende i Modsætning til de øvrige Alkefugles, der er stærkt trannet, omend spiseligt. Lestris parasitica L. Spidshalot Kovmaage. Jeg selv saa aldrig nogen med Sikkerhed. 6. Juni 1890 bragte K. mig et hvidbrystet Individ, som han havde set en Grøn- lænder skyde nærved Ivigtut, medens den forfulgte en tretaaet Maage. Pagophila eburnea Gmel. Ismaage. Jeg har ikke selv set denne Fugl levende. 23. December 1890 bragte en Grønlænder mig en ung Fugl, som han havde taget med Fuglepil et Par Dage iforvejen. Han fortalte, at den sad paa et Isstykke sammen med 5 andre af samme Udseende som den selv, og desuden en, der var helt hvid, altsaa en gammel Fugl. Grønlænderen kjendte ikke Fuglen, hvilket tyder paa, at den forekommer sjældent. Rissa Iridactyla L. Tretaaet Maage, Taterak. Den ynglede i stort Antal i Bunden af Fjorden og var om Sommeren en af de Fugle, der hyppigst saas, og mest tildrog sig Opmærksomheden. Ved min Ankomst til Ivigtut i Slutningen af April 1890 var den almindelig paa Fjorden, og i Maj og Juni saas den stadig i stort Antal. I Bunden af Fjorden, omtrent 5 Mil fra Mundingen, ynglede paa en stejl Klippe henved et Par Tusende sammen med næsten lige saa mange Larus leucopterus. 29. Juli og 3. August sejlede 15* 228 jeg, forbi Fjeldet, der var besat med Masser af gamle Fugle, men der var hverken Æg eller Uuger. Formodentlig trække de unge Fugle strax bort fra Ynglepladsen ud i Davisstrædet eller i Mun- dingen af Fjorden. 23. Juli saa jeg i Nærheden af Fjeldet en eneste ung Fugl. I Juni, Juli og navnlig i August trak Fuglene hver Efter- middag ud af Fjorden og hver Morgen ind ad denne. I Slutningen af August begyndte Eftermiddagstrækket omtrent Kl. 3 og varede til Kl. 7—8. Morgentrækket begyndte ved Daggry. De trak i mindre Flokke, sjældent over 30 — 40' sammen, temmelig lavt midt- fjords eller nær Kysten. Det var langt overvejende gamle Fugle, der trak, dog var der fra 20. August en Del unge, der oftest holdt sig i Smaaflokke for sig selv. De lod sig med Lethed lokke nær til en Baad, naar man kastede en død Maage i Vejret; man kunde nemt paa denne Maade skyde 20 — 30 paa et Par Timer under Eftermiddagstrækket. I de første 3 Uger af September saas de kun sjældent paa Fjorden, og Trækket var fuldstændig ophørt. I sidste Uge af September og første Halvdel af Oktober viste de sig atter, idet de nu fulgte dels Flokke af Sæler, som begyndte at komme ind paa Fjorden, dels Hvaler (Kepokaker), som daglig trak ud og ind ad denne. Om de nærede sig af disse Dyrs Afsondringer, eller om ikke snarere Sæler og Hvaler jagede Fisk og Krebsdyr op imod Overfladen til dem, tør jeg ikke have nogen bestemt Mening om. Noget regelmæssigt Træk var der nu ikke Tale om; de laa ofte i denne Tid paa Vandet i Flokke paa liere hundrede, unge og gamle mellem hverandre. I sidste Halvdel af Oktober begyndte de at forsvinde fra Fjorden. 1. November saas endnu 1; 11. No- vember var der paa Fjorden et Par mindre Flokke, vel ialt 20 Individer; heraf blev skudt 5 gamle og 2 unge. Derpaa saas ingen før 18. Januar, da jeg saa en ung Fugl, der efter en stærk Storm var bleven skudt af en af Arbejderne. 20. April 1891 hørtes fra den tidlige Morgenstund en Skrigen og Larmen i Luf- ten af Maager, som over den isdækkede Fjord sandsynligvis trak ind til deres Yngleplads. Jeg kunde ikke se dom paa urund af 229 den tykke Regnluft, men andre mente at have set Masser af Rissa tridactyla. 24. April 1891 saa jeg Flokke paa flere hun- drede, der skrigende kredsede ved Iskanten, Fra nu af til 1. Juni saas de ofte flokkevis trække ud og ind ad Fjorden; nogle Gange saa jeg den Mærkelighed, at om Aftenen Flokke trak indad Fjor- den istedetfor udad; i det hele syntes Trækket ikke saa regelmæs- sigt som om Efteraaret. En enkelt Gang i Slutningen af April saa jeg ved Iskanten ligge en Flok paa et Par Tusende. Ved Arsuk saas den kun undtagelsesvis i Maanederne Novem- ber 1889— Marts 1890 incl.. i den øvrige Del af Aaret fandtes den i Mængde. 19. November 1889 saas 4 ved Arsuk, 14. .Januar 1890 en enkelt nær Ivigtut. (K.) Hvad Dragten angaar, saa var 20. August 1890 nogle af de gamle allerede i Vinterdragt. 26. September vare alle de gamle deri. 28. April 1891 vare de alle i Sommerdragt. Alle de, der saas om Foraaret, vare fuldt udfarvede Fugle. Lams glaiicus Brimn. Graamaage. Den var langt mindre almindelig end Lams leucopterus. Medens jeg saaledes i Løbet af et Aar skød 135 af sidstnævnte, har jeg kun noteret 4 skudte Larus glaucus, deraf en gammel Fugl 29. Oktober 1890, og en lige udvosen Unge 15. August 1890 i Bunden af Fjorden, nærved Fuglefjeldet, hvorfor jeg antager, at den ynglede der. I Sommerens sidste Del saas den ofte udfor Arsuk, og i Sep- tember 1890 saas en Mængde unge Fugle langs Kysten Nord for Arsuk. Om Vinteren saas den ikke med Sikkerhed ved Arsuk. (K.) Omtrent 1. Juni 1891 blev der bragt mig Æg af den. der vistnok vare tagne paa Øerne ved Kysten. Larus leucopterus Faber. Hvidviuget Maage. Den var overordentlig talrig paa Fjorden og nogle nærliggende Fjorde saavel om Sommeren som om Vinteren, dog i noget mindre Antal om Vinteren. Den ynglede i stort Antal i Fjorden. 230 Ved Arsuk saas den almindelig Aaret rundt, dog i langt mindre Antal om Vinteren end om Sommeren. (K.) I Maj 1890 og 91 holdt den sig i store Flokke inde i Fjor- den, hvor der stod Masser af Mallotus arcticus, en lettilgjængeiig Føde. I Juni og Juli 1890 saas den kun enkeltvis ved Ivigtut; den var da trukket ind til Fuglefjeldet, hvor den ynglede sammen med Rissa tridactyla. 29. Juli og 3. August saa jeg der hen- holdsvis c. 500 og 2000 Fugle, mest gamle. 23. Juli saa jeg i Nærheden af det en udfløjen Unge. 15. August fandt jeg i en Bugt af Fjorden, 1 Mil fra Fuglefjeldet, unge Fugle i enormt Antal, ledsagede af en Del gamle; af K. og mig blev i Løbet af faa Timer skudt omtrent 40 unge og 14 gamle. De vare yderst lette at lokke til Baaden ved en død Fugl. Ungerne holdt sig oftest 2 og 3 sammen, formodentlig det samme Kuld. hvad jeg ogsaa jævnligt saa i den følgende Tid , da de unge vare almindelige paa Fjorden. I Oktober, November og December var den almindelig paa Fjorden, ligesaa i Januar 1891, til Islægget begyndte. 24. April 1891 trak om Morgenen en Flok ind ad Fjor- den Kl. 7 og ud igjen Kl. 9, højt i Luften. De vare rimeligvis paa Vejen ind at se til deres Ynglepladser i Bunden af Fjorden. Fra 4. — 9. Maj saas og hørtes den undertiden saavel ved Dag som ved Nat inde over den isdækkede Fjord. Ude paa den aabne Fjord saavel nær Ivigtut som ved Arsuk var den i sidste Halvdel af April og første Halvdel af Maj meget almindelig, men ved Ar- suk saas oftest unge Fugle, medens de gamle vare langt over- vejende længere inde. Ligesom andre Iagttagere har jeg ogsaa jævnlig set de unge Fugle paa Land i Færd med at spise Bær af Empetrum nigmm. I December og Januar saa jeg flere Gange nogle ligge paa Fjorden sammen med Somateria spectahi/is og en enkelt Gang med Ut'ia arra. Om Efteraaret bleve saavel disse som de øvrige Maager skudte i hundrcdevis i Ivigtut. Kjødet er meget velsmagende. 231 Larus marinus L. Svartbag?. Der saas jævnlig paa Fjorden hele Aaret igjennera saavel unge som gamle Fugle, maaske hyppigst i Oktober og November. A'ed Arsuk saas den hele Aaret rundt, dog kun meget faa Gange om Vinteren. Den ynglede i Nærheden af Arsuk, hvor K. i Foraaret 1890 ofte saa Grønlænderne komme med dens Æg. — I Juli 1890 blev der brigt mig 2 halvvoxne Unger, som jeg opfødte med Fisk og Kjød og havde til midt om Vinteren. Den var yderst sky ligesom i Danmark; en gammel Fugl skødes meget sjældent. Sterna macrura Naum. Kystterne. Hverken K. eller jeg saa den nogensinde levende. Jeg saa i Juni 1890 2 , der vare skudte ved Kysten 3 — 4 Mil Sydøst for Ivigtut 17. Juni. Tillige fik jeg nogle Æg tagne sammesteds paa samme Tid. 20. Juli 1890 bleve 2 skudte sammesteds og bragte til K. Fulmarus glacialis L. Mallemuk. Jeg har kun set et Exemplar, som af K. blev skudt ved Ser- miligarsukfjordeus Munding, c. 4 Mil Nordvest for Arsuk 23. Sep- tember 1890. K. saa heller ikke fiere. Phalacrocorax carbo L. Almindelig Skarv. Hverken K. eller jeg saa den levende. 20. December 1889 modtog K. én af en Grønlænder, som havde skudt den samme eller fores'aaende Dag. 232 M er gus serrator L. Toppet Skallesluger. Deii var ret almiudelig paa Fjorden undtagen i Somraer- maanederne. Den ynglede næppe i Nærheden af Ivigtut. 26. Sep- tember 1890 saas den første Gang paa Fjorden, hvor et uiigt Individ blev skudt lige ved Ivigtut. I Olitober, November og December var den ret almindelig rundtom, hyppigst i Oktober, hvor Flokke saas næsten daglig. Flokkene vare oftest sraaa, dog saas undertiden nogle paa heuimod 50 Individer. I de første 3 Maaneder af 1891 saas kun enkelte, da Fjorden var tillagt. Nogle bragtes skudte af Grønlændere. I Slutningen af April og i Maj 1891 saas saavel inde i Fjorden som ved Mundingen eu Del. De vare da gjerne i Smaaflokke, 2—8 sammen, og fløj meget om- kring, altid højt i Luften, ikke som Ænderne strygende over Vandspejlet. Hanner og Hunner vare blandede sammen. K. har aldrig selv set den med Sikkerhed, men modtog i Vinteren 1889 — 90 3 Exemplarer, skudte af Grønlændere. 30. April og 2. Maj 1890, da jeg om Eftermiddagen laa i det snævre Sund Ikerasarsuk mellem Arsuk og Ivigtut, kom en Del forbi mig, der i Modsætning til Ederfuglene alle trak ud af Fjorden. Anas boscas L. Graaand. Den var ret almindelig ved Ivigtut i Maanederne Maj — De- cember incl. 1890. Den ynglede i ret stort Antal i den indre Del af Fjorden , hvorfra en betydelig Mængde ikke helt flyvefærdige Ællinger bragtes af Grønlænderne i Løbet af Sommeren. 1. August 1890 saas ved Stranden 5 dunklædte Unger. 15. Maj 1891 saas ved Arsuk en Han og en Hun sammen. K. saa kun faa ved Ar- suk, men Grønlænderne bragte ham flere skudte i Vinterens Løb. — Den ynglede ikke i Arsuks umiddelbare Nærhed. (K.) 233 Clangula islancUca Gmel. Islandsk Ilviiiand. I Midten af December 1890 blev eu Han bragt til Ivigtut af en Grønlænder. I Jamiar eller Februar 1890 fortalte en Grønlænder mig, at ban liavde set og jaget efter 2. K. modtog 7. Marts lfi90 et Exemplar (lian) skudt samme Dag af en Grøn- lænder tæt Øst for Arsuk. Clangula histrionica L. Strømand. Den var ikke sjælden i Arsukfjorden og ynglede rimeligvis der. I Maj og Juni 1890 og 91 saa jeg adskillige dels i den indre Del af Fjorden nær Ivigtut, dels i Sraaaflokke ved Kysten ved Arsuk. I Juli Maaned 1890 blev der inde i Bunden af Fjor- den skudt nogle , vistnok unge Fugle , af Arbejderne. Midt i Juli blev der af Grønlændere fra Arpagfikfjorden c. 1 Mil Nord for Ivigtut bragt omtrent 30, tagne med Fuglepil, alle gamle Hanner i Fældning; alle Svingfjerene paa dem manglede. I Januar, Februar og Marts 1891 bragtes mig af Grønlænderne 4 Hanner, skudte nærved Arsuk. K. tik i de samme Maaneder i 1890 , 3 Hanner, ligeledes tagne nærved Arsuk. 6., 7. og 8. Oktober 1889 samt 7. og 24. September 1890 saas tiere smaa Flokke ved Kysten et Par Mil jSTord for Arsuk de bestod mest af unge Fugle !K.), medens de 7, vi fik om Vin- teren, alle vare gamle. Hareida glacialis L. Havlit. I Maanederne Juni — Oktober bemærkedes den aldrig ved Arsuk, i hvis Nærhed den vist ikke ynglede. Om Vinteren var den meget talrig ved Arsuk. (K.) I Slutningen af April og i Maj 1891 fandtes den i meget stort Antal ved Arsuk, medens den sjældent blev truffen paa den indre Del af Fjorden i Nærheden af Ivigtut. 234 Den trak vel Morgen og Aften . men undertiden indad Fjor- den, undertiden udad, ikke regelmæssigt som Ederfuglene. Somateria mollissima L. Ederfugl. Den var almindelig paa Fjorden om Vinteren, hvorimod den ikke fandtes der om Sommeren. Ved Arsuk saas den i Mængde i Maanederne Oktober— Maj incl. Størst Mængde i April, hvorefter den rask aftog. I Som- mermaanederne saas den næsten ikke, da den kun ynglede meget sparsomt i Arsuks Nærhed. (K.) Ved min Ankomst til Ivigtut i Slutningen af April 1890 var den talrig paa Fjorden, som paa denne Tid var tæt fyldt af Drivis, Hver Aften Kl. 6- -8 var der livligt Træk ind ad Fjorden; enkelte Aftener i Begyndelsen af Maj trak et umaadeligt Antal. 2. Maj laa om Aftenen omtrent 600 lige ud for Ivigtut, medens den langt overvejende Del trak længere ind i Fjorden. Der var langt flere Hunner end Hanner paa Trækket. Henimod Slutningen af Maj ophørte dette; men endnu 6. Juni saas 5 Hunner og 1 ung Han lio-ge inde i Fjorden paa et bestemt Sted , hvor der ofte om Vinteren laa nogle. Her var rimeligvis en Banke med passende Føde. 23. September trak en Del Flokke (Hunner) forbi en Pynt ved Sanerut, et Par Mil Syd for Ivigtut, og 25. September laa ikke saa faa i Mundingen af Arsukfjorden ; men der saas ingen inde i Fjor- den før 19. Oktober, da jeg traf en Flok helt inde i Bunden af Fjorden. Derpaa saas nogle Flokke i Slutningen af November og enkelte i December, alle overvejende bestaaonde af Hunner. 12. De- cember saas en Han og i Januar 1891 nogle. I Februar, Marts og Størstedelen af April, da Fjorden ved Ivigtut var dækket af Is, saa jeg den kun én Gang , 5. Marts , i hundredevis ved det aabne Vand; men af Grønlænderne blev der i den Tid bragt adskillige hundrede, der vare skudte ved Arsuk. I Slutningen af April og i Maj 1891 laa den i massevis paa Fjorden, saa, langt ind som denne 235 var fri for Is. Det var langt overvejende Hunner og unge Fugle, man saa nvl. inde i Fjorden ; lige ved Mundingen af Fjorden saas 18. Maj Flokke paa flere hundrede , hvoraf der omtrent var lige mange Hanner og Hunner. Paa denne Tid var der hver Efter- middag fra 3 — 6 Træk indad Fjorden. Hanner og Hunner vare da sammen i Flokkene, men enkelte Gange trak Flokke af Hanner for sig. 30. April 1891 trak Flokkene ud af Fjorden, medens de ellers trak indad de andre Gange , jeg iagttog Trækket paa samme Sted under fuldstændig saiunic Forhold. 29. Maj 1891 laa paa den føromtalte Banke inde i Fjorden over 400 Hunner og unge Hanner. Somateria speciahilis L. Pragt-Ederfusi. Den fandtes kun om Vinteren ved Ivigtut, var da almindelig. Ved Arsuk saas den i Mængde i Maanederne Oktober — Maj incl. , tildels sammen med *S'. molUssima. Størst Mængde i April, hvorefter den rask aftog. (K.) 2. December 1890 saas de første Gang med Sikkerhed paa Fjorden , idet under en heftig S_\'doststorm 3 gamle Hanner laa udfor Ivigtut. Derpaa saas ofte i December 1890 og Januar 1891, men altid kun under de meget hyppige Sydost- og Sydveststorme, nogle ligge udfor Ivigtut, altid omtrent paa samme Sted, c. 400 Alen fra Land, hvor jeg antager, der maa være en Banke, som de søgte; de laa nemlig paa denne Tid aldrig andre Steder. I Modsætning til S. molUssima fandtes der flest gamle Hanner, i December kun faa ad Gangen , hen i Januar i tiltagende Mængde, indtil 100 ad Gangen; saa snart Vejret blev roligt, forsvandt de igjen. En eneste Gang laa en iSomatei^ia molUssima , en Han, iblandt dem. 5. Marts 1891 laa de i hundredevis ved Iskanten omtrent 1 Mil fra Ivigtut. I Slutningen af April og i Maj saas en Del saavel inde i Fjorden som ved Mundingen. Hvad jeg har anført ved >S. molUssima om Træk o. s. v. gjælder i alt væsentligt ogsaa for denne Art. som fandtes i noget mindre Antal end hin. 236 22. Maj 1891 skød jeg en ung Han; senere saas ingen. K. skød én af en Flok et Par Mil Nord for Arsuk 15. Juni 1890. Cygnus musicus Becbst. Sangsvane. Jeg selv har aldrig set den levende. I Oktober 1890 modtog jeg fra K. et ikke helt udfarvet Individ, odj hvilket han oplyser, at det blev skudt af ham i Forening med flere andre i selve Ar- suk Havn 6. Oktober 1890. Der saas ikke flere. Den var for- bausende lidt sky , saa at den ikke engang lettede for de første forgjæves Kugleskud efter den. Saa vidt K. kunde forstaa, havde ingen af Arsuks Beboere før set en Svane. — Dette tyder med Sik- kerhed paa, at den maa være meget sjælden, da en saa karak- teristisk Fugl vanskelig vilde undgaa de fuglekyndige Grønlænderes Opmærksomhed. Phalaropus fulicarius L. Thorshane. Jeg har kun set den én Gang, 17. Juni 1890, temmelig langt inde i Fjorden, hvor 3 svømmede sammen, af hvilke den ene blev skudt; de 2 andre blev forfulgte, men lod kun Baaden komme paa c. 80 Alens Afstand; de fløj saa op, men kastede sig atter snart paa Vandet. Det Individ, der blev skudt, var i smuk Sommerdragt, efter Dragten at dømme en Hun. — Grønlænderne kjendte den ikke som særlig Art, men kaldte den med Odinshanens grønlandske Navn. K. har aldrig set den eller faaet den skudt. Phalaropus hyperboreus L. Odinshane. I September 1889 blev et Individ skudt lige ved Ivigtut; jeg saa Dele af det, som vare opbevarede. Ved Kornokfjordeu , et Par Mil Syd for Ivigtut, paa ot Fladland med talrige Smaasøer, saas 29. Juni 1890 en svømme paa en lillo Sø. Den blev skudt; efter Farven at dømme var det en Hun. Jeg selv saa kun den ene; andre derimod saa paa en anden lille Sø 2, der vedbleve at 237 flyve omkring dem og rimeligvis havde Kede der. 19. August blev der bragt mig et Exemplar, der var skudt paa Fjorden udfor Ivigtut. K. saa 7., 8. og 11. September 1890 ved Kysten nogle Mil Nord for Arsuk paa forskjellige Steder henholdsvis 2, 3 og 3 svømme sammen. 4 af disse skød K. , en blev tagen af en Grøn- lænder med Fuglepil. Tringa maritima Briinn. Sortgraa Ryle. Den ynglede vistnok enkeltvis om Sommeren i Nærheden af Ivigtut, fandtes ellers kun om Vinteren. Fra 8. Oktober 1890 var den almindelig overalt ved Stranden, indtil Fjorden frøs til midt i Januar. I Sommermaanederne Juni — August saas den aldrig ved Arsuk, i hvis umiddelbare Nærhed den vist ikke ynglede. Fra Oktober — April incl. saas den særdeles hyppigt, dog aldrig i store Flokke. (K.) Den fandtes overalt ved Kysten saavel paa Sandbund ved Elvenes Udløb som ved Foden af de stejle Klipper. I Almindelig- hed fandtes den kun i Smaaflokke paa indtil 10 Stykker; kun en Gang har jeg set en større Flok paa henved 50 Individer. 5. Februar 1891, efterat Fjorden havde været tillagt i 3 Uger, saas en yderst forkommen flyve ind i»aa Land ved Ivigtut og sætte sig. Grønlænderne fortalte mig, at de havde fundet en ynglende omtrent en Mil fra Ivigtut i Sommeren 1890. K. saa en tæt ved Ivigtut 6. Juni 1890. 29. Juni blev paa et Fladland ved Kornok- fjorden, et Par Mil Syd for Ivigtut, en jaget op af en Hund og fløj ængstelig omkring i lang Tid uden at ville fjerne sig; den blev skudt; hele dens Adfærd tydede paa, at den havde Rede der. Tringa maculata Vieill. Jeg har kun set Skindet af et Individ, som blev skudt af K. 21. September 1889 i Narssalik omtrent 7 Mil Nord for Arsuk. K. saa kun den ene. 238 Tringa alpina L. Almindelig Ryle. 31. Maj 1890 blev der bragt mig et Individ i fuld Sommer- dragt, som Dagen før var skudt ved Ivigtut; der var kun skudt den ene sammen med nogle Tringa maritima. Ellers har hverken K. eller jeg set den. Numenius phæopus L. Lille Regnspove. 25. Maj 1891 blev der set en Flok paa 6 ved Ivigtut om Morgenen, hvoraf de 2 bleve skudte og bragte mig. Om Aftenen modtog jeg en til, skudt ud af en Flok paa 8; næste Morgen blev der set 3, senere ingen. Der synes altsaa at have været flere Flokke. De sad dels ved Stranden , dels oppe paa Land nogle hundrede Alen fra Kysten. Paa Fjerene om Aualaabningen og om Næbbet paa de skudte saas det tydeligt, at de havde spist Blaabær. De synes ikke at have været meget sky. (Jeg var sengeliggende i de Dage og derfor forhindret fra at iagttage dem). Charadrius virginianus L. Amerikansk Brokfugl. Jeg har kun set Skindet af en, som blev skudt ved Frede- rikshaab 22. September 1889 og leveret K.; han fik et Exemplar til, skudt ved Narssalik 10. September 1890. Ægialilis hiaticula L. Stor Strandpiber. Jeg har aldrig set den levende i Grönland. K. skød en 21. Maj 1890 i Arsuk; saa ikke flere. 25. Juni 1890 blev en skudt ved Kornok, et Par Mil fra Arsuk, og bragt ham; endelig skød han 12. September 1890 en i Narssalik og modtog samme Dag 2 Exemplarer, skudte samtidig paa samme Sted. 239 Lagopus mutus Mout. Fjeldrype. Den ynglede almindeligt omkring Ivigtut; om Vinteren fandtes den i Masser rimeligvis trækkende Nordfra. Den saas i Mængde om Vinteren ved Arsuk , i hvis Nærhed den ynglede paa Fjeldskræuter. (K.) I Sommeren 1890 saas den kun i sparsomt Antal. Fra Jagttidens Begyndelse, 1. September, saas den meget hyppigt i Smaaliokke paa indtil 10 Individer til midt i November, da dens Antal kjendeligt formindskedes og først tiltog fra Midten af Januar, stadigt tiltagende i Februar og Marts. Efter Jagttidens Ophør, 1. April, saas kun faa. Ved Ivigtut blev ialt skudt: Fra I.September — I.November . . . 695. I — I.November — I.December . . . 182. — I.December — 1. Januar 124. — 1. Januar — I.Februar 402. — 1. Februar — 1. Marts 637. — 1. Marts — 1. April 796. Ialt . . . 2836. Næsten lige saa stort et Antal bragtes i samme Tid til Ivigtut af Grønlænderne fra Arsuk. De anførte Tal af skudte Eyper give selvfølgeligt ikke nøjagtigt Forholdet i de levende Rypers Antal, da Jagtudbyttet var under- kastet mange forskjellige Indflydelser; bl. A. var Vejret i en Del af November og i hele December meget ugunstigt for Jagt , og navnlig vare Søndagene , som en stor Del af Arbejderne benyttede til Jagt, meget regnfulde; men jeg tror dog, at man af de opgivne Tal faar ret gode Oplysninger om de virkelige Forhold. I Almindelighed vare Ryperne i Smaaflokke paa indtil 10; det største Antal, jeg har set i en Flok, er heuved 20. K. saa 21. December 1889 paa Fjeldene tæt Øst for Arsuk en Flok paa henimod 100, af hvilke 47 bleve skudte af 4 Jægere i Løbet af et Far Timer. 240 I Efteraaiet traf man oftest IJvperne paa Toppeu af Fjeldene; i den strænge Vintertid, i Februar og Marts, mere paa lavere Skraaninger, qfte helt nede ved Stranden, dog ofte ogsaa højt til- vejrs. Nogen bestemt Sammenhæng mellem de meteorologiske Forhold, Snefald o. s. v., og Rypernes Ophold højt oppe eller langt nede har jeg ikke kunnet spore. Dog har jeg 21. og 22. Marts 1891, da et meget stort Antal blev trufi'et usædvanlig langt nede, noteret, at Grunden hertil vistnok var, at den lave Vegetation oppe paa Toppene var dækket af et tykt haardt Islag, sammenfrosset Tøsne. At de, som Holbøll angiver, om Eftermiddagen skulde trække nedad mod Stranden, om Aftenen tilbage, har jeg aldrig iagttaget. I selve de lave kratbevoxede Dale fandtes de kun sjæl- dent om Vinteren. 6. Februar 1891 undersøgte jeg Indholdet af Kroen paa en, jeg havde skudt Dagen før, og fandt følgende: Frugter, Knopper og de yderste Stængelstykker af Dværgbirk (Be.tula glan- dulosaj , Knopper og de yderste Stængelstykker af Graapil {Salix glauca) og de yderste Stængelstykker af Eævlingbærplanteu (Em- petrum nigrum). Størrelsen af Ryperne ogsaa indenfor samme Kjøn varierer meget. I Februar vejede jeg 14, skudte paa en Dag; den højeste Vægt var 550 Gram, den laveste 370 Gram. Gjennemsnitsvægten var 475 Gram. Angaaende Rypens Tillidsfuldhed overfor Mennesket kan jeg kun bekræfte, hvad andre have iagttaget. Det er saaledes hændet mig, at jeg har staaet paa et Sted og skudt 4 ned efter hinanden, uden at de flyttede sig. Natten mellem 13. og 14. Juni lettede K. en Fugl fra Reden paa et Fjeld nærved Arsuk. Reden indeholdt omtrent 9 Æg. 13. Juli 1890 traf jeg i selve Ivigtutdalen en Hun med G — 7 Unger af Størreiso som en Stær; de brugte Vingerne flittigt og fløj flere hundrede Alen. En Del af Ungerne vare i Begyndelsen af September ikke helt udvoxne; endnu saa sent som 18. Septem- ber saas et saadant Kuld. 241 4. Juni 1890 og 18. Maj 1891 saas et Par sammen, af hvilke Hannen var i fuldstændig Vinterdragt, Hunnen i fuldstændig Som- merdragt; dog sad paa Hovedet af den Han, som blev set og skudt sidstnævnte Datura, brune Fjer under de hvide. 2. Juni 1891 saas en Han i fuldstændig Vinterdragt. Alle de Fugle, der bleve skudte i Begyndelsen af September, vare stærkt i Færd med at fælde; 11. September saas nogle næsten helt hvide; fra Midten af Oktober vare de alle i fuldstændig Vinterdragt. Haliaé'tiis albicilla L. Hvidhalet Havørn. Den saas hyppigt ved og omkring Ivigtut hele Aaret rundt, sjældnest i Juli — September incl. Jeg har ikke selv set dens Rede; men det blev mig fortalt, at den i tidligere Aar var fundet flere Steder i Nærheden. Ved Arsuk saas den ret hyppigt i Løbet af Vinteren enkeltvis, dog i langt mindre Antal end ved Ivigtut. I Sommermaanederne Juni — August saas den ikke ved Arsuk , i hvis umiddelbare Nær- hed den ikke ynglede. (K.) I Februar og Marts 1891, da Fjorden var tillagt, og det aabne Vand over en Mil borte, saas den dog flere Gange over Ivigtut. Hyppigst saas den med Nordenvind; den trak da i smaa Selskaber paa 2 — ^5 langs Kysten, oftest om Morgenen og For- middagen og hyppigst fra Øst til Vest. Jeg antager, at den af- søgte Kysten for at finde de Aadsler etc., som Søen drev op (Nor- denvind er Paalandsvind ved Ivigtut). Dens Evne til at fange levende uskadte Fugle har jeg kun haft ringe Lejlighed til at bedømme. Den jagede undertiden mine Duer, som aldeles ikke syntes at frygte den, og af hvilke den heller aldrig fangede nogen. 1. Oktober 1890 jagede en paa Fjorden en anskudt ung tretaaet Maage, som kun kunde flyve kor- tere Strækninger ad Gangen, men dog vidste at tumle sig saa behændigt, at Ørnen trods længere Tids Jagt ikke kunde faa fat i den. Senere slog den ned efter en anden anskudt Maage, som Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1892. 16 242 laa i Vandet nærved en Baad. En Gang til hav jeg set den slaa ned paa en anskudt Maage og en Gang hørt om et lignende Til- fælde. Mærkeligt var det at se, at den fligesom jeg har set ved Jagtfalken) ikke strax greb de modstandsløse Fugle, men først et Par Gange fløj nær hen imod dem, derpaa svingede af og først tredie eller fjerde Gang greb Fuglen. 8. November 1890 blev der bragt mig 2 unge Fugle, skudte i Ivigtut samme Dag. De havde begge siddet paa Taget af mit og et nærliggende Hus, hvilket blev fortalt mig ogsaa var set andre Gange. De lokkedes rimeligvis dertil af de døde Fugle og Fisk, der vare kastede til to Eæve og to Svartbag-Maager, som gik i aabne Indhegninger tæt ved mit Hus; muligvis fristedes de ogsaa af Maagerne. En saa jeg skudt i April 1890, en i Februar 1891, desuden en, der blev funden død nærved Ivigtut i Marts 1891. Af Grønlænderne blev den jævnligt bragt skudt. Falco gyi^falco L. Jagtfalk. Den saas hyppig ved Arsuk om Vinteren, 1 — 2 ad Gangen, i første Halvdel af Oktober 1890 næsten daglig forfølgende Duerne. I den strænge Del af Vinteren (November — Marts incl.) saas flest hvide. I Juni — Juli saas ingen. Den ynglede næppe i Arsuk's umiddelbare Nærhed. (K.) Ved Ivigtut saas den hyppigt Efteraar og Vinter. Jeg ved ikke, om den ynglede i Nærheden; dog skal jeg anføre, at 24. Juli 1890 saas et Individ af mørk Farve her i Byen; den sad først paa Toppen af en Skibsmast og jagede senere Duerne. Derefter saas ingen før 29. September 1890, da der blev skudt et meget mørkt Individ, medens det ivrigt forfulgte Duerne. I Oktober og November saas enkelte, og adskillige skudte bleve bragte af Grøn- lænderne. Fra Midten af December 1890 til Midten af Januar 1891 saas den temmelig hyppigt, og jagede da ofte Duerne. Senere saas enkelte, men aldrig nogen jagende Duerne, formodent- lig fordi Fjeldene paa denne Tid vare fyldte med Kyper. Jeg 243 mistede aldrig eu Due ved Falkens Forfølgelse, dog vare de i høj Grad forskrækkede, uaar de vare blevue jagede. Eu Gaug hæudte det mig selv, og en Gang eu af mine Kammerater, at en ï'alk slog ned efter eu Rype , som lige var skudt , og eu Gaug lokkede jeg en Falk paa Skudvidde ved at kaste en Rype op i Luften. Den synes altsaa ikke at forsmaa døde Fugle og langtfra udeluk- kende at fange sit Bytte flyvende. Hvad Dragten angaar, saas de i alle Nuancer fra hvide med eu Del brunlige Pletter til helt brune. Ved Sammenstilling af en Række Skind, af hvilke jeg præparerede c. 12, saa man alle Over- gange, saa at der var uogle, som det var umuligt at henføre under Betegnelsen hvid eller graa, meu maatte siges at staa midt imellem begge; det samme gjaldt ogsaa de levende Fugle. To Skind, der vare fuldstændig ens, fandtes ikke. Størrelsen af Fuglene varierede ret betydeligt, men snart vare de graa størst, snart de hvide. lait saas 15 Gauge eu graa, 8 Gauge en hvid Falk, 3 Gauge en af ubestemt Farve. I de stræuge Viuterraaaueder saas vel nok de hvide i langt overvejende Antal, men paa den anden Side blev i September bragt mig flere skudte hvide end graa. Enkelte Gange saas en hvid og en graa sammen. Falco peregrinus Tuust Vandrefalk. 4. September 1890 fløj 2 sammeu paa den nordlige Side af Fjorden omtrent en Mil fra Ivigtut; 5. Oktober forfulgte en ivrigt miue Duer. Deu lagde herved en utrolig Hurtighed for Dagen, var langt hurtigere i Flugt og Vendinger end Jagtfaikeu. Ellers har jeg aldrig set den og K. ikke heller. Nyctea nivea Thunb. Sneugle. I Løbet af Vinteren blev det uogle Gauge fortalt mig af Arbejderne, at deu var set paa Ijeldeue omkring Ivigtut. Selv 15* 244 mener jeg at have set den en Gang, en maaneklar Aften i De- cember 1890, siddende paa Taget af et Hus i Ivigtut, hvorfra den hastigt fløj, da jeg nærmede mig. Corvus corax L. Eavn. Den ynglede omkring ved Ivigtut og saas næsten daglig saavel Sommer som Vinter ved Stranden og paa Fjeldene. Ora Efteraaret var den hyppigst, ofte da ved Stranden i Smaaflokke. Ved Arsuk var den almindelig ' hele Aaret rundt og ynglede paa en meget brat Fjeldskrænt tæt ved Udstedet. (K.) Ligesom Ørnene kom den mest med nordlig Vind. Medens Fjorden var tillagt, var den vel noget sjældnere end ellers ved Ivigtut, men dog ret almindelig. Den jagede undertiden Duerne, men fik aldrig nogen. Døde Fugle, der laa paa Isen eller paa Fjeldene, bleve hurtigt fortærede af Ravnene; undertiden fangedes de i Eævefælder, hvor de havde søgt at faa fat i Lokkemaden. For en stor Del søgte de Føde ved Stranden bestaaende af Muslinger, Fisk o. s. v. De gamle Fugle vare altid meget sky, derimod kunde man temmelig let komme de unge paa Skud. Man saa dem ofte sammen med Ørnene, dels kredse omkring dem i Flugten, dels sværme om dem, naar de sad. Den grønlandske Kavns Skrig saavelsom dens Udseende under Flugten er i ret betydelig Grad forskjellig fra den danske Ravns. Acanthis canescens Gould. K. skjød en i Narssalik 21. September 1889. Der saas ikke flere. 6. Oktober 1890 traf jeg 4 i et Pilekrat tæt ved Ivigtut. De vare mig strax paafaldende ved deres hvide Farve; de holdt sig sammen , adskilte fra de talrige Acanthis linaria, der fandtes i Nærheden. 2 bleve skudte, begge med rød Pande, men uden rødt paa Overgumpeu. 245 Acanthis linaria L. Sidserøauike. Den ynglede almindelig ved Ivigtut, var Trækfugl. Ved Arsuk var den almindelig hele Sommeren og ynglede. (K.) 4. Juni 1890 saas den første Gang ved Arsuk. (K.) Fra 29, Maj 1890, da den saas første Gang ved Ivigtut, fandtes den hyppigt overalt dels i Dalene , dels opad Fjeldskraaningerne, saa langt de vare kratbevoxede , altsaa kun 3 — 400' op. I Pile- krattet omkring Byen vare de almindelige, derimod fandtes de ikke i selve Byen før fra Midten af Juli, da man traf dem her i Smaaselskaber med Unger; de vedbleve nu at opholde sig her flokkevis hele August og September og fandtes overalt dels sid- dende paa Jorden skjulte af Græsset, dels paa Huse eller Stakit. Ved Pakhusene opholdt sig i lang Tid en Flok paa 50. De vare tillige almindelige flokkevis i Omegnen; 6. Oktober vare de endnu talrige omkring Byen; 8. Oktober saas den sidste. K. saa den i 1889 sidste Gang ved Arsuk 13. Oktober (en lille Flok). I 1891 viste den sig første Gang 18. April, idet jeg da om Formiddagen traf 2 paa en Maskdynge udenfor Bryggeriet sammen med en Mængde Sneverlinger , og om Eftermiddagen 2 til udenfor mit Hus. 21. April saas efter et hæftigt Snefald omtrent 20 i Byen. I den første Uge af Maj vare de blevne almindelige enkelt- vis og i Smaaflokke i Byen^ i Krattet og paa P'jeldene. I hele Maj Maaned fandtes de rundtom , ogsaa i Arsuk saas de i Midten af Maaneden, dog kun i ringe Antal. 3. Juni 1890 saas de parvis i Krattet ved Ivigtut; 4. Juni fløj 2 ud af en Busk tæt ved mig og vedbleve at flyve ængstelig omkring mig; jeg kunde ingen Rede finde; 8. Juni fandt K. ved Ivigtut en Rede med 3 Æg; 10. Juni var der 5 Æg i den, 22. Juni Unger; 21. Juni saa K. i Arsuk en Rede med 5 Æg. 5. Juli saas første Gang udfløjne Unger; i den følgende Tid fand- tes de i stort Antal. Angaaende deres Ynglesteder mener jeg at have iagttaget, at de yngle i spredt Krat lidt opad Fjeldskraa- ningerne, derimod ikke i Pilekrattet i Bunden af Dalene. 246 Nogen egentlig Sang synes jeg ikke godt, der kan være Tale om hos denne Fugl. Dens Lyd formes aldrig til en Strofe, efter hvad jeg har hørt, endnu mindre til et sammenhængende Foredrag. Naar den sidder ned lader den høre, dels en langtrukken Lyd „piîi", der minder en Del om Blodstjærtens Stemme, dels en Eække Lyd, der meget ligner Gulspurvens Sang indtil den lange Slutningstone. I Flugten udstøder den en Lyd, der vanskelig lader sig gjengive med Ord , men meget ligner den Lyd , den lille Korsnæb frembringer i Flugten, kommer omtrent i samme Tempo og har samme Klang. Hvad Dragten angaar, falde mine Iagttagelser væsentlig sam- men med Hagerups i „Birds of Greenland" og staa følgelig i skarp Modstrid med Holbølls, der for det første øjensynlig mener, at alle Hanner have rødt Bryst , for det andet at de tabe dette i Yngletiden , og for det tredie , at de atter faa det om Efteraaret. Efter mine Erfaringer har et forholdsvis ringe Antal af alle Fuglene rødt Bryst; de, der have det, beholde det i alle Tilfælde Juni Maaned over; om Efteraaret træffes ingen Fugle med rødt' Bryst. Alle de Fugle, jeg saa og skød om Efteraaret, havde smuk rød Pande, om end af mindre stærk Farve end oui Foraaret. 21, April 1891 saas nogle, der øjensynligt vare i Overgangs- dragt, idet den røde Farve paa Brystet var begyndt, men endnu ikke saa udviklet, som man træffer det ora Sommeren. Naar Holbøll skriver, at den „i Juni ved sin Eedeplads er meget sky", strider det fuldstændigt mod mine Iagttagelser; den er i denne Tid ligesaa tillidsfuld som ellers. Plectrophanes nioalis L. Sneverling. Den ynglede almindelig overalt omkring Ivigtut, trak bort ora Vinteren. Var almindelig hele Sommeren ved Arsuk , hvor den ynglede. I 1890 saas den første Gang her 5. April (en enkelt) , derpaa 247 ingen før 12. April (en Flok paa c. 12), derefter saas den daglig. Hørtes første Gang synge i Arsuk 17. April. (K.) Ved min Ankomst til Ivigtut 22. April 1890 vare de almin- delige og saas senere hele Maj Maaned overalt i Ivigtut og Omegn saavel i Dalene som paa Toppen af Fjeldene; i de første Dage af Juni under en stærk Varme forsvandt de næsten alle fra selve Ivigtut By, men fandtes i stort Antal i Omegnen i hele Juni og Juli. Fra Midten af August til lidt hen i Oktober viste de sig atter flokkevis i Byen og nærmeste Omegn. Flokkene, der vare paa indtil 50, bestod af unge og gamle Fugle. Fra Midten af Oktober saas de kun enkeltvis rundtora. 1. November fandtes endnu 2 omtrent 1000' tilvejrs og 18. og 19. November ligeledes 2. I Arsuk saas i 1889 de sidste 6. og 7. November, henholds- vis 2 og 1. (K.) I 1891 viste den første sig i Ivigtut 1. April. 6. og 7. April var der atter nogle Individer, 8. April saas paa Nordsiden af Fjor- den Smaaflokke paa indtil 10 Individer. 10. April havde det om Natten snet stærkt, der var faldet over 2' Sne, og det var tem- melig koldt. Om Morgenen kom en Del Flokke trækkende fra Øst over Byen. Omkring Arbejdernes Huse og paa en Mødding sad de i tætte Flokke, ofte over 100 paa en Gang. I Resten af April saas de i Mængde i og omkring Ivigtut; navnlig saa snart der var faldet meget Sne, kom de i store Flokke ned til Byen og søgte Føde omkring Husene; det samme gjentog sig ved nogle store Snefald i Maj , saavel i Ivigtut som i Arsuk. løvrigt saas de almindeligt i Maj saavel i Dalene som paa Fjeldene. Indtil 17. April saas udelukkende Hanner, den Dag en enkelt Hun; 21. April saas mange Hunner; men Hannerne vare dog stadig i Overtal. I første Halvdel af Juni 1890 traf man oftest Fuglene parvis, dog saas endnu 6. Juni en Flok paa 20, Hanner og Hunner sam- men. 16. Juni fandtes et Par Hundrede Fod tilfjelds i en Klippe- revne en Rede med 2 Æg. Da jeg nærmede mig Reden, blev Hannen ved at flyve ængsteligt pibende omkring mig, indtil Hunnen 248 kom ud fra Reden, hvorpaa begge tilsyneladende ubekymrede fløj bort. 21. Juni var der 6 Æg i Reden, 1. Juli sraaa sorte Unger. 21. Juni fandtes i en Stenruse c. 400' oppe en Rede med nylig udrugede Unger, 27. Juni i selve Dalen mellem nogle Sten en Rede med 3 — -4 Æg, 1. Juli var der Unger heri og endnu et Æg med levende Unge og 12. Juli en flyvefærdig, dog ikke helt udvoxen Unge. K. saa 24. Juni en Rede med 5 Æg, 30. Juni 2 Reder, hver med 6 Æg, alle i eller tæt ved Arsuk. 1. Juli traf jeg første Gang udfløjne Unger (2), i Midten af Juli var der allevegne tal- rige Unger, som baade Han og Hun fodrede flittigt. I den første Uge af Maj 1890 sang de flittigt i og rundtom Ivigtut. De sang udelukkende paa ophøjede Steder, en Varde, Klippeblok eller lignende, ogsaa jævnlig hævende sig i Luften, paa hvilken Maade ogsaa de tre andre almindelige Sangfugle i Grønland ofte synge. I den første Del af Maj var Sangen endnu ikke fuldt udviklet hos dem alle, bestod oftest af en temmelig kort Strofe. Fra 9. Maj sang de temmelig sammenhængende og længe ad Gangen hele Dagen igjennem til Kl. 9 om Aftenen. 14. Juni har jeg sidste Gang noteret at have hørt den. I 1891 sang de første Gang 7. April og senere flittigt trods Blæst og Kulde. 17. April var Sangen endnu ikke fuldt udviklet. Sangen lignede i Almindelighed den brogede Fluesnappers, dog kunde den være en Del forskjellig; saaledes hørte jeg flere Gange i Midten af Maj 1891 nogle, hvis Sang mindede ikke lidt om Bog- finkens. Hvad Fjerskiftet angaar, saa vare i den første Uge af Maj 1890 endnu enkelte i Overgangsdragt, fra 9. Maj alle i Sommer- dragt. I Midten af August vare saavel de gamle som de unge i Færd med at fælde og antage en mere brunlig Farve. 6. Sep- tember vare de for Størstedelen i deres Vinterdragt, i sidste Halv- del af Maçineden vare de alle i Vinterdragt. I 1891 vare alle i Overgangsdragt 10. April, ikke en eneste i fuldstændig Sommerdragt, de fleste dog nærmere ved Sommer- end Vinterdragten; indenfor Overgangsdragten fandtes alle mulige 249 Afskygniuger fra nogle næsten helt sorte og hvide til andre med temmelig brunt Udseende, især paa Hoved og Bryst. 15. April kunde spores en betydelig Forandring i Dragten; de vare blevne mere sommerfarvede ; kun en ganske enkelt havde den brune King paa Brystet. 21. April varierede Dragten saa meget, at næppe 2 Individer saa ens ud. Der var helt udfarvede Hanner, som intet brunt havde paa sig mere, og som næsten vare sorte paa Ryggen, saa at altsaa de hvide Spidser, der oprindeligt kantede Eygfjerene, allerede vare forsvundne. Herfra fandtes næsten alle Overgange lige ned til en ganske enkelt, der endnu næsten var i fuld Vin- terdragt; Hunnerne syntes at være mindre vidt fremskredne; der var vist næppe nogen af dem i fuldstændig Sommerdragt; 4. — 8. Maj vare alle Fuglene væsentlig i Sommerdragt, kun enkelte i Overgangsdragt. Plectrophanes lapponica L. Laplaodsverling. Den ynglede ret almindeligt i alle Dalene omkring Ivigtut; var Trækfugl. I Arsuk saas 4. Maj 1890, 2 sammen, 9. Maj atter 2 og 13. Maj 3. løvrigt saas den aldrig der og syntes ikke at yngle i Nærheden. (K.) Ved Ivigtut saas den første Gang 12. Maj, en Han i Sommerdragt. 2. Juni vare saavel Hanner som Hunner almindelige i Pilekrattet i Dalen ved Ivigtut. I August begyndte Antallet at aftage , i September saas kun enkelte , den sidste 14. September. I 1891 viste den sig i Ivigtut 12. Maj efter en stærk Sne- storm i et Antal af 10, alle Hanner. 14. og 15. Maj var der mange i Arsuk, ligeledes under Storm og Eegnvejr; et Sted sad 13 sammen; alle de der saas, vare Hanner paa en nær. Da det et Par Dage efter blev smukt Vejr, forsvandt de fuldstændigt fra Arsuk. « Den opholdt sig og ynglede i de flade Dale ved Fjordene, gik kun meget lidt tilfjelds; den foretrak sur sumpet Mosebund med Tuer og lidt Buske; aabne Pletter i de store Pilekrat tiltalte 250 den øjensynligt meget. I Almindelighed var den de øvrige Smaa- fugle underlegen i Antal. I størst Mængde fandtes den paa et Fladland ved Kornokfjorden, et Par Mil Syd for Arsukfjorden. Her vare golde, smuldrede Klipper, hist og her hevoxede med lidt Pile- krat, ellers med Blaabær og Rævlinger; talrige Smaasøer laa spredte omkring. Den saas her overalt navnlig siddende paa store Klippeblokke. Paa et lille Stykke saas 10—12 Hanner 29. Juni 1890. 26. Juli fandtes ingen mere paa dette Sted. 20. Juni 1890 fandt jeg en Eede med 6 Æg, 13. Juli atter en med 6 kun lidt rugode Æg, rimeligvis af et Par, hvis første Kuld var ødelagt. Holbøll skriver, at den lægger 5 Æg, medens- Hagerup endog har fundet en Eede med 7 Æg. 27. Juni saas saavel Han som Hun med Føde i Xæbbet (Sommerfuglelarver), saa de havde da antagelig Unger; det samme saas 29. Juni. De fløj ikke til Eeden med Føde, saalænge man saa paa dem. Reden var meget vanskelig at finde; nærmede man sig den , sad Hannen noget borte og signaliserede øjensynligt til Hunnen med en smuk dyb Fløjtetone. 12. Juli saas første Gang en udfløjeu Unge; fra 14. Juli vare Ungerne almindelige. I 1890 sang den flittigt 2. Juni; sidste Gang hørtes den synge 9. Juli. I 1891 sang nogle 12. Maj, men Sangen var endnu ikke meget udviklet; atter 14. — 15. Maj hørtes nogle. Ved Ankomsten saavel i 1890 som i 1891 vare de i saa godt som fuldstændig Sommerdragt; dog skjød jeg 2. Juni 1890 en Han, der endnu havde hvide Fjorkanter paa den sorte Strubeplet, og en Hun, der næsten helt var i Vinterdragt. Arbejderne i Ivigtut kaldte Fuglen „Stenlærke", hvilket er et meget betegnende Navn, da Hannerne meget ofte sad oppe paa Stenblokke, og den i hole sin Adfærd minder ikke lidt om den almindelige Lærke. Anthiis ludovicianus Gmel. Jeg har kun set 2 døde Fugle, som K. havde skudt ved Kyston nogle Mil Nord for Arsuk 20. og 21. September 1890. 251 Han angiver, at saavel dens Lyd som Maaden, hvorpaa den løber om i Græsset, samt dens Flugt i høj Grad minde om Engpiberens. Saxicola oenanthe L. Graa Digesmiitte. Den var meget almindelig overalt ved Ivigtut, i selve B\'en, i Dalene og oppe paa Fjeldene, ynglede overalt. Var Trækfugl. Ved Arsuk, hvor den ynglede, var den almindelig hele Som- meren. I 1890 saas den første Gang her 3. Maj, derefter daglig. (K.) I Ivigtut saas den i 1890 første Gang 2. Maj (2 Hanner); siden hver Dag adskillige; fra 9. Maj ogsaa Hunner. Fra Midten af August til Midten af September, altsaa i Træktiden, var den overordentlig hyppig overalt paa Fjeldene, ikke i egentlige Flokke, men gjærne nogle Stykker i Xærheden af hverandre. I Slutningen af September var den begyndt at blive sjælden, 6. Oktober saas endnu en ved Ivigtut, 19. Oktober en i Bunden af Fjorden og endelig I.November, da Landet var snedækket, en ved Ivigtut. I 1891 viste 3—4 Individer sig ved Ivigtut 9. Maj; 12. Maj saas adskillige rundtom i Byen, 14. og 15. Maj vare de alminde- lige i Arsuk; indtil 21. Maj saas kun Hanner. I 1890 saa man den ofte i Færd med at parre sig fra 13. Maj. Fra Begyndelsen af Juni saas Hunnerne sjældent; 2. Juni saa jeg lidt udenfor Byen en Hun te sig ængsteligt og vedblive at flyve om et bestemt Sted ; jeg kunde da ingen Rede finde , men fandt den senere. 17. og 18. Juni fandtes 2 Reder i Kampestens- mure i Bygningerne; i den sidste var der lige udrugede Unger. 28. Juni blev der vist mig en Rede i en lodret Klipperevue med fjerklædte, næsten udvoxne Uuger. 1. Juli vare Ungerne i eu af de andre Reder udfløjne. 5. Juli saas adskillige udfløjne Uuger. K. saa i Arsuk 24. Juni 2 Reder med 5^ — 6 Uuger i hver. De hørtes synge i 1890 straks ved Ankomsten 2. Maj, i 1891 først 12. Maj. 10. Juni 1890 har jeg sidste Gang noteret at have hørt en synge. De sang flittigt enten siddende paa et ophøjet Sted, et Gjærde, et Hustag eller lignende eller ogsaa, idet de 252 omtrent som Træpibereu fløj lodret i Vejret og derpaa dalede syn- gende. Idet de saaledes sang, spredte de deres Hale vifteformet ud, saa at de. smukke hvide Halefjer kom til Syne. De sang til sent om Aftenen, ofte midt om Natten. Ved Ankomsten saavel i 1890 som i 1891 vare de endnu ikke i fuld Sommerdragt; men dog nær derved. 24. August 1890 vare saavel de unge som de gamle Fugle i deres ensfarvede Vinterdragt. Tab. ! Toi, Il XF.i:.M. /S!)2 -^<^ "