F 2136.2 .BTT Børgesen, Frederik Vore vestindiske é>eT VORE VESTINDISKE ØER AF F. BØRGESEN og F. P. ULDALL KJØBENHAVN FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD TRYKT HOS NIELSEN i, LYDICHE 1900 TRAP: DANMARK I FOLKESUBSKRIPTION Af de fremkomne Anmeldelser anføres: Det er selvfølgelig en god Ide at udsende denne saare nyttige Haandbog i en billig Suhskriptionsudgave saaledes, at den kan komme de videste Kredse i Hænde; thi en nyttigere og bedre Folkebog kan ikke tænkes, og et bedre Middel til Hjemstavnslære kan ikke paavises. I større Lande kjender man overhovedet ikke til en Haandbog som denne. Men det er dog ikke blot Landets Lidenhed, der har fremkaldt den. Som heldige Betingelser bør ogsaa nævnes dens Grundlæggers store Arbejdsevne og hans indflydelsesrige Stilling. Han blev i Stand til at fremkalde og bearbejde et Materiale, som næppe nogen anden i samme Grad havde kunnet magte, og derved lykkedes det at faa lagt et Fundament, paa hvilket det nu ved dygtige Kræfter er lykkedes at bygge videre. Det er glædeligt at kunne sige, al den nye (tredje) Udgave i alle væsent- lige Henseender fyldestgor Værkets gode Traditioner, og at der tillige er gjort Fremskridt saaledes, at Resultatet er blevet fuldtud tidssvarende. Saa længe der endnu i Danmark er Værdier og Interesser, som ikke ere omsatte i Cyklisme, har det sin store Betydning, at der i Beskrivelser af Landet ogsaa dvæles ved andet end Turistveje, Kroer og Udflugtspunkter. Og det er det, der skeer i Traps „Danmark" paa en behagelig, belærende og samtidig underholdende Maade. Ved Siden af Beskrivelsen af det nu- værende Danmark fremstilles de historiske Forhold som knytte sig dertil. I Virkeligheden er Traps „Danmark" ikke mindre Underholdningsbog end Haandbog. I den sidste Egenskab har den hidtil fortrinsvis været kendt og søgt af offentlige og private Kontorer, Forretningsfolk, Embedsmænd og de mange andre, der skulde „bruge" den i et eller andet bestemt Øjemed. Men den fortjener ogsaa at komme ind i Hjemmene som underholdende Læsning. Og forhaabentlig vil den nu aabnede billige Sub.skription bidrage til, at dette kan ske i videre Udstrækning end hidtil. Man bør ude om- kring i Landet ingenlunde slaa sig til Taals med, at den anskaffes til Sogne- og andre Bogsamlinger. En saadan Bog som „Trap" bør være i Hjemmenes private Eje. Og navnlig skulde man synes, at Folk, der føle og modtage Kald til som Byraads-, Sogne- eller Amtsraadsmedlemmer at sysle med offentlige Anliggender, vanskelig kunne undvære et Oplysnings-, Vejlednings- og Sammenligningsgrundlag som det, der her bydes dem paa en saa overskuelig og let tilgængelig Maade. Baade i Tekst og Billeder er her en Rigdomskilde at ose af. (Nationaltidende.) „Denne Fol kesu bskript ion anbefaler vi paa det all er var- meste; Traps Danmark er netop et Værk, som bør være en Folkebog i allervideste Forstand, og som ejer alle Betin- gelser for at blive det." (Dannebrog.) Folkesubskription paa TRAP: DANMARK i Hæfter å 50 Øre For at denne for vort Land saa ejendommelige paa en Gang sta- telige og praktiske Haandbog i endnu højere Grad end hidtil kan blive Folkeeje, gøres den nu for første Gang tilgængelig i bil- lige Hæfter, som udkomme med 14 Dages Mellemrum. VÆRKETS OPRINDELSE OG PLAN. ^''^'^ '^'' '^"" vanskeligt kan tænkes :: virkeliggjort i de store Stater, hvis Ud- strækning regnes i Tusinder af Kvadratmile, har afdøde Gehejmeraad J. P. Trap ud- ført for Danmarks Vedkommende, idet han i denne Haandbog har givet en detailleret Beskrivelse af vort Fædreland. Hans Maade at beskrive Danmark paa er saa origi- nal, og Arbejdet er saa resolut og energisk gennemført, at det for lange Tider vil sikre hans Navn for Forglemmelse. Trap's Danmark, som fremkom første Gang i Halvtredserne og nu udkommer z tredje Udgave, har i Tidens Løb vundet Hævd som en nyttig Haandbog for Læg og Lærd, i By som paa Land. Det er Bogens Opgave at give en paalidelig og ind- gaaende Beskrivelse af det nuværende Danmark og de historiske Forhold som knytte sig dertil. Købstads- og Landboforhold behandles udførligt, idet de enkelte Steder, Byer, Sogne, Herregaarde, Kirker, Mindesmærker o. s. v. beskrives, og alle offentlige Institutioner, større industrielle og andre Etablissementer, større Gaarde med deres Hartkorn og Areal, Befolkningstal m. m. omtales. Hertil slutter sig en samlet Skil- dring af de geografiske og statistiske Forhold og af Landets Administration samt en indgaaende og rigt illustreret Beskrivelse af Kjobenhavn. VÆRKETS INDDELING Beskrivelsen skrider frem amtsvis; indenfor Amterne =^ behandles først Købstæderne, derefter Herrederne og inden for disse hvert Sogn for sig. Af praktiske Grunde er den oprindelige, endnu løbende Subskription (i Hæfter å 1 Kr.) begyndt med Sjælland og fortsat med Born- holm, Laaland-Falstcr og den fynske Øgruppe, tilsammen udgørende Værkets 2det og 3dje Bind. Beskrivelsen af Jylland vil udgøre 4de og ote Bind, hvorefter Udgi- velsen afsluttes med Kjøbenhavn og den indledende Beskrivelse af hele Landet, hvilke tilsammen danne Værkets 1ste Bind. Et Register til hele Værket vil gøre det let straks at finde, hvad man søger. I den nye Folkesubskription vil Jylland og Øerne udkomme jevnsides, hvor- ved en hurtig og regelmæssig Udgivelse paa Forhaand kan garanteres. UDGIVERE OG MEDARBEJDERE, '^'^^'•i^' ^^'S"^^'^ ^^ T^-'-^P« Danmark, som Iremtræder i fuldstændig omarbejdet Skikkelse, udgives under Medvirkning af d'Hrr. Professorer V. Falbe Hansen og H. Westergaard, udarbejdet af Ur. Cand. mag. H. Weitemeyer. Det er lyk- kedes Udgiverne at knytte til sig en Stab af faste Medarbejdere, hvis særlige Viden paa de forskellige Omraader kommer Værket til Gode. Desuden modtages over- ordentlig værdifuld Bistand fra Nationalmuseet, fra Statistisk Bureau, fra Generalsta- bens topografiske Afdeling og fra Provinsarkiverne, ligesom Købstædernes Borgmestre, alle Sognepræster og større Godsbesiddere samt de mange andre Autoriteter og Privat- personer, til hvem Henvendelse sker, bestandig stille sig særdeles imødekommende og derved bidrage væsentligt til at gøre Værket saa fuldstændigt og nøjagtigt som muligt. ILLUSTRATIONER OG KORT. ^^^ ^^''^'^ ^^^^ frembyder særlig Interesse i :=:=::^=====^== historisk, arkitektonisk eller anden Hen- seende søges saa vidt muligt afbildet, og for at opnaa den størst mulige Nøjagtig- hed og Ensartethed, udføres næsten hele Billedstoffet efter Originaltegninger optagne paa Stedet af Kunstneren (hovedsageh'g Hr. Arkitekturmaler y, T. Hansen). Me- dens Billedernes Antal oprindelig ansloges til omkring et Tusinde, er der ved den nærmere Undersøgelse af Landets enkelte Egne fremkommet saa meget Nyt, som fortjener at afbildes, at den nye Udgave snarere kommer til at indeholde henved to Tusinde originale Afbildninger. Om end Omfanget herved er blevet noget større, har man dog anset det for en utvivlsom Forøgelse af Værkets Værdi at medtage det mest mulige. Over alle danske Købstæder og Handelspladser bringes Bykort, som udarbejdes af Hr. Landinspektør Berggreen. Kortene udføres i Farvetryk og frembyde noget særlig smukt i kartografisk Henseende. Størrelsen er som Regel 1 å 2 Sider i Bo- gens Format, for enkelte Købstæders Vedkommende dog noget større. Oversigtskort af forskellig Art ville følge med Værkets 1ste Bind. 'o'- FOLKESUBSKRIPTIONEN, »trap«, som \ enhver Bogsamling horer til de mest benyttede Haandbøger, er et Værk, man gerne vil eje. Ved den Folkesubskription, som nu aabnes, gives der Lejlighed til at an.skaffe det paa meget lempelig Vis. Hveranden Uge udgives et Hæfte paa 2 16- sidcde Ark til en Subskriplionspris af 50 Øre for hvert Hæfte. Værket bliver komplet i 5 Bind, hvert paa mellem 25 og 32 Hæfter. Uden særskilt Beregning med- følger efterhaanden de talrige farvetrykte Kort. Subskription modtages i alle Boglader, hvor ligeledes 1ste Hæfte faas til Gen- nemsyn. Kjohcnhavn 1900. G. E. C. Gad. Universitetsboghandler. VORE VESTINDISKE ØER AF F. BØRGESEN og F. F. ULDALL KJØBENHAVN FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD TRYKT nos NIELSEN &■ LYDICHE MCM. 2 rit .2. Ml Fig, 1. St. Thomas set fra Cruzbay paa St. Jan. .£2 C LJen vestindiske Koloni har bestaaet, siden „Det Dansk- Vestindiske Handelsselskab" i Aaret 1671 tog den den Gang ubeboede 0 St. Thomas i Besiddelse. Kolonien har levet under vekslende Kaar, men i det hele og store har den været til Nytte og Indtægt for Moderlandet. Den er altid bleven regeret med Mildhed og Humanitet efter Tidens Opfattelse af disse Begreber, og til Gengæld har den, til Trods for, at kun en ringe Del af Befolkningen er af dansk Oprindelse, altid næret loyale Følelser for Danmark. Det er i Øjeblikket en tung Tid for Øerne, og man hører jævnlig den Anskuelse udtalt, at det var bedre at skille sig af med denne unyttige Koloni, der hvert Aar volder Udgift. Men der er dog mange, der mene at hvis man dels indførte en mere rationel Dyrkning af Sukkeret, dels ogsaa kom ind paa Kultur af Tobak, Kokos, Bomuld, Textil-Planter og andet, vilde St. Croix igen kunne opnaa en Blomstringstid, og for St. Thomas's Ved- kommende næres der store Forventninger til en Panamakanal. Hvad enten den ene eller den anden af disse Anskuelser er den rigtige, vil det altid være gavnligt at gøre sig saa vidt muligt bekendt med Kolo- nien og dens Forhold, og det er for at bidrage sit til at udvide dette 1* Kendskab, at Forfatterne ville forsøge at give en Beskrivelse af de Dansk- Vestindiske Øer og omtale deres Historie. Det første Indtryk af de Vestindiske Øer maa uvilkaarligt virke til- talende paa enhver fremmed. Har man i flere Uger været tumlet mere eller mindre blidt om af Passaten med intet andet for Øje end Himmel og Hav, er man alene af den Grund oplagt til at glæde sig ved Gensynet af Land, og dette viser sig her under ualmindelig tiltalende Former. Øerne ere alle venlige og smilende; friske og lette synes de at flyde paa det mørkeblaa Hav, omkransede af den hvide Brænding. Elegant formede Bjærg- tinder tegne sig skarpt imod den klare Luft, og dybe Kløfter, kantede med yppig tropisk Vegetation, afveksle med lysegrønne Sukkermarker, i hvilke hist og her kridhvide Huse titte frem af mørke Palmelunde. Naar de store hvide Passatskyer glide forbi Solen, forhøjes Virkningen ved Afvekslingen af Lys og Skygge. Den danske Besiddelse i Vestindien bestaar som bekendt af de 3 Øer: St. Thomas, St. Croix og St. Jan. Af disse maa St. Thomas betragtes som Hovedøen paa Grund af dens, navnlig i tidligere Tid, livlige Handels- samkvem med Europa og næsten hele Vestindien samt med en stor Del af Mellemamerika. Handelsvarer bragtes af europæiske Skibe til St. Thomas, hvorfra de igen fordeltes til den omliggende amerikanske Verden, og om- vendt bragtes dennes Produkter til St. Thomas, hvor de afhentedes af de europæiske Vestfarere. Øen opnaaede herved stor Rigdom og Betydning, en Lykke, som den hovedsagelig skyldte sin rummelige og sikre Havn, 5 der tilmed er ualmindelig let tilgængelig for Sejlskibe, da Havnens Retning er Nord og Syd, hvorfor Passaten tillader Skibene at besejle den til enhver Tid, uden at de nogensinde behøve at krydse. En Omstændighed, der i høj Grad bidrog til St. Thomas's store Betydning som Handelsplads, var Danmarks Neutralitet under de mange langvarige Krige i forrige Aarhundrede, i hvilke Moderlandene til næsten alle de andre vestindiske Øer vare ind- viklede. I St. Thomas's Havn koncentreredes derfor saa at sige al Vest- IT^^^^y^ mb erget S» THOMAS HAVN St. Thomas Havn, Indiens Handel med den øvrige Verden, og driftige Handelsfolk grundlagde store Forretninger, som blomstrede indtil Midten af dette Aarhundrede, da Dampskibsfarten begyndte at blive almindelig, og da dermed al oversøisk Forbindelse tog et mægtigt Opsving. Den vestindiske og mellemamerikanske Handelsverden, der hidtil havde forsynet sig fra St. Thomas, blev nu i Stand til at frigøre sig for dette Mellemled og satte sig i direkte Forbin- delse med den øvrige Verden, og det gik snart rask ned ad Bakke med St. Thomas's Handel, som nu kun er en Skygge af Fortids Storhed, om hvilken mægtige Pakhuse og store rummelige Beboelseslejligheder endnu be- vare Mindet. St. Thomas ligger paa 18" n. Br. og 65 " v. L., 10 Mil Nord for St. Croix og 9 Mil Øst for Porto Rico, der ere de nærmeste større Øer. Fra St. Jan, der ligger ret Øst for St. Thomas, er denne kun adskilt ved et Stræde af ^2 Mils Brede. Øen, der er 3 danske Mil lang og ^1^ Mil bred paa det bredeste, er egentlig kun en stor Fjældryg, der naar sin største Højde, 500 Meter, i Nærheden af Øens vestlige Ende og derpaa sænker sig jævnt ned til 60 a 100 Meter imod Øst. Ved Byen Charlotte-Amalie, som ligger omtrent midt paa Sydsiden, er Bjærgets Højde 250 Meter. Pig. 2. Udsigt over den vestlige Del af St. Thomas By og en mindre Del af Havnen; i Baggrunden Orkan Øen og Water Island. En Morgen vandring op til Toppen af Bjærget ved Byen horer til de Nydelser, som længe vil mindes. Skønt varm er Luften dog saa let og frisk, at Opstigningen ikke volder Besvær, og Sindet forfriskes ved Synet af de vekslende Landskaber og den yppige, tropiske Vegetation. Naar man kommer op til Toppen, har man en Udsigt, der næppe overtræffes paa noget andet Punkt i Verden. Bjærgryggen er her saa smal, at man overser begge Skraaninger, baade mod Syd og Nord. Sydsiden ligger straalende i Solen, tæt bevokset og gennemfuret af Kløfter, imellem hvilke stejle Bjærg- rygge skyde sig ned imod Havet, hvor Søen bryder mod Koralrevene og ruller ind i utallige Smaabugter imellem de fremskudte, takkede Pynter. Badet i Solen ligger Byen, bygget paa 3 Høje og i de mellemliggende Dale. Husene skinne kridhvide, og i den klare Luft skelner man tydeligt de livligt farvede Tage, Verandaer og Jalousier. Udenfor paa den brede Bugt, der ved Indløbet snævrer sig ind til c. 650 Meters Brede, ses endnu til Stadig- hed en Mængde Skibe, store Krigsskibe og Paketter, Fragtdampere og Sejl- skibe af alle Størrelser imellem hverandre. Alt her mod Syd taler om Varme, Solskin og Frodighed. Som Modsætning ligger Nordsiden i mørk Skygge, da Solen endnu ikke er kommen saa højt paa Himlen, at den kan Fig. 3. Udsigt over den østlige Del af St. Thomas By. skinne derned. Naturen er her vildere og Bjærgskraaningerne stejlere. Ne- denfor breder sig den store Nordside Bugt, hvis Vand er saa klart og stille, at man tydeligt ser den hvide Sandbund langt ude fra Kysten. Paa St. Thomas, hvor for Øjeblikket næsten alle Plantager ere nedlagte, men hvor der ikke desto mindre findes ikke ubetydeligt, frugtbart Land, særlig egnende sig til Frugtavl, ere alle Interesser koncentrerede i Havnen, hvorfor saa at sige hele Øens Befolkning er samlet i Byen Charlotte- Amalie. Hovedgaden løber langs Stranden i nogen Afstand fra denne. Her 8 ligge alle Pakhuse og Forretningslokaler, der som Regel strække sig helt ned til Stranden. Det er solide, grundmurede, etetages Huse, som vidne om, at der hverken er bleven sparet paa Plads eller Materiale, da de blev byggede. Skærende Hovedgaden føre flere Gader ind i Dalene imellem de 3 Høje, og op ad disse sno sig Veje og lange Stentrapper. Guvernørens Bolig, et almindeligt, men rummeligt Hus, ligger paa den østlige Høj, og lige nedenfor ligger Fortet paa en fremspringende Pynt i Havnen, adskilt fra Byen ved et lille smagfuldt Anlæg. I en af Dalene findes et Torv, be- plantet med Palmer og Tamarindetræer. De smaa Haver med pragtfulde Blomster, som omgive Husene, navnlig paa Højene, hvor den mere velhavende Del af Befolkningen bor, give Gaderne et venligt og hyggeligt Udseende, og Negerbefolkningens ejendom- melige Manerer og barnlige Væsen gør en Vandring gennem Byen under- holdende for enhver fremmed. Det tidligste paalidelige Kendskab, man har til St. Thomas's Historie*), er, at Øen i 1667 var beboet af Hollændere, der samme Aar bleve over- faldne af en engelsk Ekspedition og bortførte til St. Martin og St. Eustatia, hvorefter Øen henlaa ubeboet indtil Aaret 1671. Den 16 Marts nævnte Aar oprettedes i København det Vestindiske Handelsselskab af Grev Peder Pedersen Lerche, Baron Jens Juel og Biskop Nansen. Ifølge Selskabets Love skulde Bestyrelsen bestaa af 6 Direktører, der hver maatte indskyde i det mindste 2000 Rdl., og enhver, der ønskede at blive Deltager, maatte indskyde 100 Rdl. Allerede den 31 Aagust samme Aar lettede Selskabets første Skib „Den gyldne Krone", Kaptajn Arent Henriksen, fra Københavns Rhed, og den 20 Oktober fulgte det andet Skib „Pharao" efter med Guvernøren for den nye Koloni, Jørgen Iversen, om Bord. „Pharao" ankom først den 23 Maj 1672 til St. Thomas. Ved sin Ankomst fandt Guvernør Iversen allerede en Del Kolonister, mest Hollændere, etablerede paa Øen. Til disse udstedte han d. 8 August samme Aar følgende Proklamation: „Jeg Jørgen Iversen, Hans Majestæt Kongen af Danmark og Norges samt det Vestindiske Selskabs Guvernør paa Øen St. Thomas, befaler herved til Guds Ære og Landets Vel følgende: 1) Enhver Person, som taler Dansk, skal overvære Gudstjenesten i *) Den følgende Udvikling af Øernes Historie er hovedsagelig taget fra en Be- skrivelse af de Vestindiske Øer af den engelske Præst paa St. Croix, Dr. Kno.x. Kristians Fort hver Søndag, naar Trommen røres. Udeblivelse straffes med en Bøde af 25 :''^;-^ ■ .' -**^!Æi^M :^4-^T. • . --^ bL. titti ^. ^ ;• ;/ :.iy::.v *^ik^-± ■*^ ' ■ A ■ ■■ ^ ^ L. Vmå ■ •■ ..f m^-^,^ '.. ■■■■J^ ^fp '"•'^^P^^ m^ IT Fig. 6. Kystparti med Manshinil og Soddrue, medtagne af Passaten. eksisterer næppe meget nu. Ved de store Skovbrande under Kolonisationen, ved Borthugning etc, er det meste gaaet til Grunde. Vel findes endnu, særlig paa St. Thomas's og St. Jan's Bjærge, men ogsaa paa St. Croix's Nordvestbjærge, Skovvegetation ; dog Hovedmængden heraf er sikkert sekundær Opvækst. Følgende 4 Vegetationstyper, der ere de vigtigste og mest udbredte, skulle her lidt nærmere omtales, nemlig: Strandvegetationen, Kratvegetationen, Skov- vegetationen samt den vigtigste, det dyrkede Lands Plantevækst. Vandrer man i det blændende, hvide Koralsand langs Bredden af Havet, hvori den brune Sargasso-Tang og flere mærkeligt formede Grønalger til- trække sig ens Opmærksomhed, støder man først (naar bortses fra en Del mere uanselige, urteagtige Planter), paa et tæt graagrønt Krat, der efterhaanden 33 gaar over i en Strandskov, sammensat a.f Søddruen f Cocco/oåa umyeraj med store, brede, læderagtige, stive Blade og lange vindrueagtige Klaser og det ilde berygtede Manshiniltræ ( Hippomane Mancinella). At se til er dette Træ særdeles tiltalende, mindende ikke lidt om vort Bøgetræ med sin glatte Bark og friske, grønne Løv, der imidlertid nærmere betragtet er mere læder- agtigt og har det for den tropiske Vegetation paa tørre Steder saa karakteristiske Glanslys. Dets ilde Ry skyldes den giftige Mælkesaft, der ved det mindste Indsnit straks flyder ud. Paa den menneskelige Hud frembringer det Be- tændelse lig Brandsaar. Negerne have stor Respekt for dette Træ og op- holde sig nødigt i dets Nærhed. Ogsaa Frugterne ere trods deres appetitlige Udseende, lig smaa Æbler, meget giftige, hvad mangen uerfaren Sømand har maattet sande. Hyppig her i Strandsandet træffe vi endvidere de for tropiske Kyster karakteristiske smukke Kokospalmer med deres næsten kuglerunde, store Kroner, dannet af de mægtige, fjerformede Blade og den tynde, slanke Stamme, der i den friske Nordostpassat svinger frem og tilbage. Denne mest fremherskende Vind præger ogsaa stærkt Vegetationen, og ligesom Vestenvinden hos os svider Træerne paa de udsatte Sider, ses det samme paa Vestindiens Kyster. Endnu maa omtales de her forekommende talrige Landkrabber, der leve i den løse Bund. Det er et meget morsomt Syn at se dem i Flokke trave rask sidelæns afsted, men mest komiske ere de dog, naar de siddende paa Halen sætte sig i Forsvarsstilling med hævede Klosakse. I *Bugterne og bag Koralrevene, hvor disse give Læ for det aabne Havs Brænding, træffes en helt anden Kyst-Plantevækst, nemlig den i mange Hen- seender saa interessante Mangrovegetation. Dens vigtigste Repræsentant er IVIangrovetræet eller Rodtræet ( Rhizophora Mangle)^ udmærket ved sine talrige Luftrødder, som ikke blot udspringe paa Stammen, men ogsaa komme oppe fra Grenene og i store Buer søge ned til Havet. Ved Hjælp af dette Rodsystem er Træet i Stand til at fæstne sig ude i Vandet i Lagunens løse, stinkende Bund og bidrager i haj Grad til Landindvinding, idet alle mulige organiske Rester ophobes mellem det rigtforgrenede Rodsystem. I den tropiske Varme forraadner alt dette hurtigt, og Boble efter Boble stiger op af det urene Vand. En usund, febertung Luft hviler derfor over Lagunens stille- staaende Vandflade. Den største Lagune paa St. Croix er Krauses Lagune paa Sydsiden af Øen, beskj'ttet mod Havet af det Koralrev, der strækker sig langs Kysten. I denne findes udstrakte Bevoksninger med Mangrove- træet. Ved Lavvande ser en saadan Skov højst ejendommelig ud som Følge af de utallige Luftrødder. Foruden til Støtte tjene Luftrødderne ogsaa som Aandeapparater, derved at de forsyne de i det gasopfyldte Mudder ned- sænkede Rødder med Luft. Hos de to andre i Vestindien forekommende 3 34 egentlige Mangrovetræer, der vokse sammen med Rodtræet, nemlig Avicetinia nitida og Laguncularia racemosa findes ogsaa Aanderøddcr. Rundt om disse to Træer ser man talrige, højst ejendommelige, aspargeligncnde, oftest i Rækker stillede, fodhøje og fingertykke Stokke rage op; det er Aande- rødderne, som her ene og alene crc traadtc i Aandedrættets Tjeneste, idet de føre Luft til de i Dyndet vidt forgrenede næringsoptagende Rødder. Endnu en Ejendommelighed hos Mangrovetræerne skal lige berøres, og det er, at flere herhenhørende Arter ere levendefødende, det vil sige, Kimen spirer i Frugten, medens denne endnu hænger paa Moderplanten og ernæres Fiar 7. I Mans;roven. af denne; hos Rodtræet bliver Kimplanten fodlang, inden den skilles fra Træet. Det er her navnlig Kimroden, der er stærkt udviklet; den er lang- strakt tenformet, med spids Ende, dog saaledes, at Rodenden er den tungeste; herved opnaas, at den unge Plante, naar den fra en betydelig Højde oppe fra Grenene falder ned i Vandet og Mudderet, straks ved sin egen Vægt bliver plantet i den bløde Bund. Ogsaa ved dette Forhold er Mangrove- vegetationen i Stand til at vandre længere og længere ud i Lagunen. Dette maa være nok om Kystvegetationen; vi skulle nu betragte Krattene. Disse, særlig det gulgrønne Krotonkrat have desværre betydeligt Terrain paa vore Øer. Ikke blot paa St. Thomas og St. Jan, men ogsaa særlig paa St. Croix. Hele den tørre Østende og ikke faa Bakker og sandede Strækninger, 35 navnlig paa Sydvestenden af Øen ved „Sandy point", ere beklædte med denne sørgelige, ufrugtbare Vegetation. Det er Vestindiens Heder, ganske tilsvarende vore jydske Hedestrækninger, blot med den Forskel, at medens vor Lyng kun er fodhøj, ere de vestindiske Hedebuske mandshøje og mere. Og ligesom vore Heder kun ere sammensatte af ganske faa Arter, ere Kroton- Krattene i Vestindien hyppig, i Modsætning til dens ellers saa ofte omtalte tropiske Rigdom paa forskellige Arter, over store Strækninger kun dannede af enkelte eller i hvert Tilfælde ganske faa Arter, navnlig de aromatiske Kroton- og Lantana-Arter. Særlig under en længere tør Periode er der noget uendelig trist og fra- stødende ved dette Krat; Bladene hænge slapt ned og ere mere eller mindre visne og forbrændte af Sol og Tørke; ingen Blomster tjene til Oplivelse. En kvælende, hed, tør, af aromatiske Emner tung Luft ruger over det Hele. Indblandede i Krattet optræde særlig paa Østenden af St. Croix talrige Kaktus, navnlig Søjlekaktus (Cereus) og Opuntiaer, der blive 20 Fod og derover, og som sammen med Agaver og Bromeha'er (ananaslignende Planter) tjene til at give Landskabet et ejendommeligt, fremmedartet Fysiognomi. Disse Planter ere Saftplanter, der ved Hjælp af den store Mængde Vand, de indeholde, ere i Stand til at friste Livet i de tørre Perioder, uden at deres Udseende tilsyneladende forandres. Andre Steder optræder Krat af tornede, stikkende Akacier, gennem Iwilke al Fremtrængen næsten er umulig; naar disse i den fugtigere Del af Aaret bære deres lette, elegant formede Løv og de talrige smukke, gule, kugleformede Blomsterstande, ere de særdeles til- talende at se til; i den tørre Tid derimod, hvor de staa fuldstændig blad- løse, er Synet af de bare Grene, der strutte med tommelange, spidse Torne, alt andet end hyggeligt. Træer mangle i Almindelighed i Krattene; hist og her kan dog et enkelt staaende Anona-Træ (hvoraf flere Arter med velsmagende Frugter) eller et vildt Kalebastræ ( Crescentia Cujete) med sine ejendommelige strittende Grene bidrage til at bryde Ensformigheden. Krattene indtage nu paa St. Croix omtrent ^/g af Øens Areal; men saa- ledes har det ikke været tidligere. Derom vidne de brede, ukrudtbevoksede Veje, der føre igennem dem, og endnu mere de mange Ruiner af nu ned- lagte Plantager. Begrundet paa daarlige Tider, Negeropstande etc. ere Plantagerne blevne forladte, og Krattet har bredt sig paa tidligere dyrket Jord. Megen, sikkert frugtbar Jord ligger saaledes ubrugt hen, kun ydende Flokke af Kvæg kummerlig Næring, idet disse ikke æde de stærkt aromatiske Buske, lige som de vel skulle vogte sig for at komme de tornede Saftplanter og Akacier for nær Paa en Maade ere disse Kvæghjorder Kratvegetationens Beskyttere; thi uden dem vilde vi sikkert faa Skov de fleste Steder; men de fremspirende unge Træer blive straks opædte. At faa dette Krat erstattet 36 med Skov, vilde imidlertid være meget at foretrække, idet ikke blot Skoven ved Løvfaldet vilde forbedre Jorden og holde paa Fugtigheden, som nu straks løber af den hede, skorpeagtige Jord, men sikkert ogsaa bidrage til en forøget Regnmængde. Medens man saaledes i de foran omtalte Krat kun i ringe Grad mærker den tropiske Naturs Rigdom og Yppighed, er dette langt mere Tilfældet, hvad Skovvegetationen angaar. Her er det ogsaa, at man maa søge Resterne af den oprindelige Vegetation, hvis saadanne findes; dog er det sikkert i Hovedtrækkene de samme Arter, der sammensætte de nuværende Skove. Skovvegetationen er rigest og af storst Udstrækning paa St. Jan ; paa St. Thomas er det særlig Nordsiden, der er skovrig, og endelig paa St. Croix er det den nordvestlige, bjærgrige Del, der er skovdækket. Vel er det ikke Urskovens Fylde og Pragt, vi træffe paa vore Øer, men paa fugtige, svale Steder, særlig i Kløfter og snævre Dale, kan Vegetationen udfolde en Pragt og Yppighed, som i hvert Tilfælde for en Nordbo er i høj Grad betagende. Ved Reef Bay paa Sydsiden af St. Jan findes f. Eks. en saadan yppig Dal; mægtige Træer af flere forskellige Arter, særlig Silkebomuldstræet ( Erio- dendron anfractuosum) og Bignoniaceen (lecoma leucoxylon) vokse op fra Bunden, hvorigennem en lille Bæk risler. Lianer hænge i lange Guirlander fra Træ til Træ og Ficus-Arter sende halvhundrede Fod lange og endnu længere Luftrødder ned i den fugtige Bund. Paa den -stejle Fjeldvæg, der lukker Kløften, og hvor udover Vandet styrter ned, vokse talrige sirlige Bregner, særlig Sølvbregner, Polypodium-Arter etc. Hist og her paa skygge- fulde Steder findes store Klumper af Epidendron cochleare, en Orchidé, med talrige, sommerfugleagtige, hvidgule Blomster. Den lille Skovdal er ogsaa bekendt derved, at der her i Klippevæggen er indhugget raat udhuggede Figurer og Tegn fra Karaibernes Tid. Saadanne frodige Skovpartier findes hyppig paa St. Jan; her kunde sik- kert med Fordel dyrkes adskillige Krydderplanter, f. Ex. Muskat, Krydder- nelliker etc. ; paa saadanne skyggefulde Steder trives ogsaa Cacao-Træet for- træffeligt. Og Interessen for saadanne Plantninger er allerede begyndt, idet en Plantageejer for faa Aar siden paa St. Jan har anlagt Plantninger af Cacao, som i 1896 vare 4 Fod høje og trivedes udmærket; samme Plantageejer, en Købmand fra St. Thomas, har ogsaa forsøgsvis plantet Kaffe, der ligeledes syntes at love godt. Ogsaa paa St. Thomas, særlig paa Nordsiden, er der ikke faa frugtbare Dale, hvor lignende Kulturer vilde kunne trives, men i Sammenligning med St. Jan staar St. Thomas dog tilbage i Frugt- barhed, og Agerbrug er dels meget besværlig i det kuperede Terrain, dels er Jordlaget paa mange Steder kun tyndt, da Regnen har skyllet Jorden bort paa de stejle Skraaninger. Men ikke desto mindre have driftige 37 Kolonister kunnet drive Plantager med Fordel i de gode Tider, da Sukker- priserne vare høje, og Arbejdet udførtes ved Slaver. Bygningerne, der hørte til disse Plantager, flndes endnu spredte over Øen, adskillige helt for- ladte og overvoksede med Slyngplanter, men en Del af dem ere beboede af Hyrder, som drive Kvægavl, opdrætte Fjerkreaturer, dyrke Frugt og lignende. Plantagernes Navne vidne om Øens stærkt blandede Befolkning, Frydendal, Sorgenfri, Ensomhed, Rosendal og Lovenlund afveksle med Zufriedenheit, Smitsbay, Resolution, Bordeaux og Fortuna.*) Paa St. Croix er det, som før nævnt, paa Nordvestbjærgene, at vi finde Skoven i sin bedste og rigeste Udvikling. Tænke vi os at foretage en Ridetur paa en af de udmærkede Pasgængere, som Plantageejerne holde til eget Brug, gennem St. Croix's Skovareal, kunne vi bedst tage vort Udgangs- punkt fra Frederikssted. Efter at have redet en halv Mils Vej mod Nord ad en skyggeløs, hed Vej, men med frodige, veldyrkede Plantager til begge Sider, bøje vi mod Vest og befinde os snart i det bekendte Crequis, en snever Skovdal, der gaar omtrent i vest-østlig Retning. En behagelig, kølig, sval Luft strømmer os i Møde herinde under det tætte Løvtag. Prægtige Træer, af hvilke navnlig et Silkebomuldstræ gør sig bemærket ved sine ved Grunden af Stammen udstaaende sammentrykte Brædtrødder og ved sin kolossale Tykkelse og Højde (derfor kaldet „the big tree"), tiltrække sig Opmærksomheden. Store Brødfrugttræer, der med deres kugleformede, spise- Hge Frugtstande og mægtige, elegant indskaarne friske grønne Blade gøre et overordentligt Indtryk af Yppighed og Frodighed, kæmpe om Lys og Plads med Sandboxtræer {Hura crepitans hørende til Vortemælkfamilien) med mærkværdige Frugter, der ved Modningen springe elastisk op og slynge Frøene langt bort, Kongepalmer, Figenarter og mange andre. Og under disse atter en Underskov af Buske f. Ex. Myrtearter og andre samt talrige smukke Lianer, der sammen med Bregner bidrage til at give Afveksling. Træernes Grene ere tæt besatte med de for Vestindien saa karakteristiske Tillandsia-Arter, Epiphyter, hvorved forstaas saadanne Planter, der, voksende paa Træernes Grene, kun leve af Luft og Vand, hvilket sidste de paa for- skellig Maade ere indrettede til at fastholde og opbevare; navnlig er en Art interessant nemlig Tillandsia usneoides, der er rodløs og i ofte flere Alen lange, graa Tjavser hænger ned fra Grenene mindende ganske om Skægge- laven i nordiske Skove. Efter at have udhvilet os, ride vi videre Øst paa ad en skyggefuld *) En Grund til, at St. Thomas forholdsvis synes mindre frodig end St. Jan, er at førstnævnte Q er mere skovfattig, hvad der skyldes den hensynsløse Maade, hvor- paa de større Træer blive omhuggede og brændte til Trækul; Trækul anvendes nemlig særdeles meget som Brændsel i Byen. 38 Landevej beplantet med Mangotræer, Anonatræer etc. og boje efter nogen Tids Forløb nordpaa ned til Plantagen Springgarden. Denne ligger pragt- fuldt ved en frodig Skovdal paa Nordsiden af Gen. Tæt ved Plantagen ligger opad en Skraaning Negerbyen særdeles malerisk med dens talrige hvide Smaahuse dækkede af Bananer, Calebastræer, Thibettræer, Anonatræer etc. Vi stige her af Hestene og vandre først gennem et parklignende Skovparti, hvori en Mængde Orangetræer og Lemontræer bugne med Frugter. Vi lædske vor tørstige Gane paa disse herlige Frugter og vandre videre lang- somt ned gennem den frodige Dal og passere forst et lille Stykke Jord be- plantet med Kaffe; der er lige hostet, i et lille Hus ligger en stor Bunke Bønner til Tørring, men endnu sidder hist og her de kirsebærlignende, røde Frugter paa Grenene, ja enkelte af de smukke hvide Blomster ses ogsaa. St. Croix's Bønnen er temmelig lille, men skal have en fin Aroma; dog ere disse Kulturer kun i deres Vorden, nogen Eksport finder ikke Sted. Herfra fortsætte vi vor Gang og betragte med Forbauselse en Del Figentræer med kolossale lange Luftrødder og oppe paa Grenene den før omtalte lillandsia usneoides, og opdage endelig en Del nydelige circa 4 Alen høje Smaatræer med store ovale friskgrønne Blade og nogle ejendommelige om Agurker mindende Frugter, der hænge paa Stammen og de tykkere Grene. Det er Kakaotræet ( Theobi-oma CacaoJ, som vi for første Gang se i det Frie. Det synes at trives fortræffeligt og har allerede baaret i flere Aar. Men ogsaa dette Træ er kun plantet paa et lille Areal, det er et Forsøg, der er gjort, men som netop derfor har saa meget mere Interesse, som det viser, at meget andet end Sukker kan vokse paa vore Øer. Vi vende nu atter tilbage til vore Heste; det er nemlig endnu vor Mening at besøge St. Croix's højeste Bjærg Mount Eagle. Vejen gaar først gennem Skov, derpaa antager denne mere Kratkarakter; en Mængde Horn- kvæg, Faar og Geder løbe her frit omkring; endelig naas en større Slette og Mount Eagle ligger nu lige for os. Ridestien opad Bjærget er alt andet end god og fuld af løse Sten. Den gaar i Zig-zag langs den stejle, krat- og skovklædte Fjældvæg, og ofte kan det være ret uhyggeligt paa Hesteryg at se ned i de dybe Afgrunde; men de ret smaa, fodsikre Heste kravle støt afsted, og snart ere vi de 400 Meter tilvejrs, oppe paa en smal, græsklædt Bjærgkam. Her lades Hestene tilbage, og vi gaa i nordvestlig Retning til det højeste Punkt, der er skovklædt. En pragtfuld Udsigt viser sig for Be- skueren heroppe; næsten hele Øen ligger udbredt for vore Fødder. Og smilende og frodig tager den sig ud. Mod Nord og Vest breder Skoven sig ned til Havet; mod Syd ser man ud over det friskgrønne Sukkerland, inddelt i mægtige Firkanter, som udgøre de enkelte Agre. Hist og her titter en hvid Plantagebolig frem af den grønne Flade, og Landevejene ses som snorlige lyse Striber kransede af Palmer, i det Fjerne opdager man 39 Krauses Lagune med dens Mangroveskove og talrige Smaaøer. Mod Øst endelig et mere bakket Terrain, bag hvilket Kristianssted ligger gemt, men ogsaa her et tYodigt Landskab at se til, kun selve Østenden lader i det Fjerne ved sin gulliggrønne Farvetone ane det tørre Krat. Og rundt om det Hele det uendelige Hav med dets pragtfulde, azurblaa Farve og hvide Skumstribe langs Landet. Kun mod Nord begrænses Horisonten af St. Tho- mas og St. Jan, der lette fortone sig i den klare Luft. Set herfra kommer man til at mindes den gode gamle Tid, da St. Croix kaldtes Vestindiens Have og Antillernes Perle; desværre passe disse Benævnelser jo nu ikke mere. Heroppe er friskt og svalt. Temperaturen er omtrent et Par Grader lavere end nede ved Havet, og det kniber med at rive sig løs, men Solen nærmer sig Horisonten, og vi have langt til Kristianssted; paa Vejen dertil have vi Lejlighed til at stifte Bekendtskab med det dyrkede Lands Plante- vækst, som vi nu skulle dvæle lidt ved. Omtrent en Tredjedel af St. Croix's Landareal er inddraget til Dyrkning af Sukkerrøret. Af de tiloversblivende to Tredjedele benyttes en mindre Del til Græsgange, medens den største Del henligger ubenyttet. Sukker- landet begynder omkring Kristianssted og strækker sig i et bredt Bælte be- grænset mod Syd af Havet og mod Nord af dette og Nordvestbjærgene til Frederikssted. Smilende og ensformig som en Græsplæne, men en Græs- plæne sammensat af mægtige Græsarter, præsenterer Sukkermarkerne sig for Beskueren. I frodige Aar bliver Sukkeret saa højt, at en Rytter til Hest kan skjules deri, og smukt er Synet af en saadan Mark, navnlig naar Sukkerplanten bærer sin store hvidgule alenlange Blomsterdusk, der vilde være pragtfuld i en Mackartbuket. Men selv om disse mangler, hvad oftest er Tilfældet, idet Høsten begynder, før Græsset naar til Blomstring, tager Sukkerplanten sig godt ud med de lange, brede friskgrønne Blade, der, ligesom hele Planten, bølge i Passaten. Der dyrkes flere furskellige Varie- teter af Sukkerrør; snart ere selve de mægtige „Straa", der i Modsætning til andre Græsarter ere fyldte med den sukkerholdige Marv, gullige, snart rødlige og violette. Sukkerrøret er en fleraarig Plante, der hvert Aar efter Høsten skyder nye Skud. Høsten indtræffer oftest i de første Maaneder af Aaret, og at Røret er modent til Høst kendes blandt andet paa, at Blomster- standene vise sig. Nu bliver der Travlhed paa Plantagen. Fra tidlig Morgen til langt ud paa Aftenen arbejde Negrene i lange Rækker ude i Marken; i meget let Dragt, ja ofte uden Hat trodse de den brændende Sol. Deres Legeme glinser af Sved ved det strænge Arbejde, og netop herved lærer man at værdsætte Negerens Udholdenhed; en Hvid kunde ikke i Længden holde dette ud. I Nærheden sidder Underforvalteren til Hest og paaser, at alt gaar vel til, medens Plantageejeren paa sin Pasgænger traver frem og tilbage mellem Sukkerværket og Marken for stadig at have Overopsyn med 40 det Hele. Paa Marken skæres Rorene med store Knive og bindes lier sam- men i mindre Knipper, der atter læsses paa Karrer, forspændte med Stude, som saa hurtigst muligt bringe Kørene til Sukkerværket. Her knuses Rorene mellem stærke Valser, og den udpressede Saft samles i store Beholdere, me- dens de faste tiloversblevne Rester af Røret, den saakaldte Magasse, tørres for senere at bruges som Brændsel. Saften koges nu, hvorved den befries for en Del Urenheder og andet. Efter endt Kogning afkøles den langsomt og en Del udkrystalliseres til det bekendte Puddersukker, medens Resten bliver tilbage i Form af Sirup (Malas). Som Biprodukt indvindes endvidere Rom. Fig. 8. Sukkerværk paa St. Croix. Efter An<øling pakkes Sukkeret i store Fade, der efter at have henstaaet nogen Tid paa Riste, for at den sidste Rest af Sirup kan løbe af, ere fær- dige til Afskibning. Paa denne Maade toregaar altsaa Sukkerfabrikationen i Almindelighed paa Plantagerne. Som bekendt er der for en Del Aar siden oprettet et Fælleskogeri paa St. Croix, men det har ikke slaaet rigtig an. Man havde tænkt sig, at de fleste Plantere vilde have bragt deres Sukker til Faktoriet eller til Landstationerne, hvorfra saa den udpressede Saft i Rør- ledninger bragtes til Fabriken. Men dels skal Sukkersaften lide ved at pas- sere Rørene, dels arbejder Faktoriet efter Sigende for dyrt, saaledes at endog Plantageejere, der bo umiddelbart op ad Faktoriet, se deres Fordel i selv at fabrikere deres Sukker. Dog har Sukkerkogeriet, som ligger tæt vest for 41 Christianssted, ikke desto mindre været til stor Gavn for Øen, idet det i væsentlig Grad har bidraget til, at Midtpartiet af St. Croix ikke, eller i hvert Tilfælde kun delvis er gaaet ud af Sukkerkultur. Der var nemlig her før Fælleskogeriets Oprettelse stærk Tilbagegang; men dette har nu fremelsket en Mellemklasse af smaa Ejendomsbesiddere, dels Negre, dels Kulørte, der dyrke et mindre Stykke Jord med Sukker, som de sælge til Faktoriet, medens det tidligere ikke lod sig gøre at dyrke Sukker uden ogsaa at have Sukkerværk. Medens Sukkerrøret i tidligere Tider, selv indenfor en længere Aarrække, Aar efter Aar kunde gro kraftig frem, er Jorden nu ved den lange, ensidige Kultur bleven saa udpint, at det er nødvendigt efter nogle Aars Forløb at brakke og gøde den. Nyplantningen foregaar i Reglen om Efteraaret; Brak- Fig. 9. Underforvalteren inspicerer Arbejderne. jorden pløjes da op i lange Furer, og i den saaledes tilberedte Jord ned- lægges de omtrent kvarterlange Stiklinger, der faas af det øverste Stykke af Sukkerrøret. Regn er nu meget nødvendig, og indtræffer den, skyder der hurtig 5 — 6 og flere Skud op. Til en Tønde Land medgaar omtrent 5000 Stiklinger. Saaledes er i store Træk Behandlingsmaaden af vore Øers for Øjeblikket eneste vigtige Kulturplante. Denne ensidige Kultur, der i sin Tid fremkaldtes ved høje Sukkerpriser, men som nu navnlig ved den stærke Konkurrence med Roesukkeret har gjort Sukkerdyrkningen langt mindre ren- tabel, er under de nuværende daarlige Tider højst uheldig. Dog maa det ikke opfattes saaledes, at Sukkerd3Tkningen i det Hele taget skulde være urentabel; tværtimod, den sidste Tid har vist Exempler paa, at man ved hensigtsmæssig rationel Kultur, navnlig ved Anvendelse af passende Kunst- 42 gødning (især Kali, hvoraf Sul5 Befolkningen burde have indset Nødvendigheden af at nedsætte sine For- dringer for at holde Handelen til Pladsen, samt sørge for en bedre Forbindelse med de omliggende Øer, end den, de smaa snavsede Skonnerter afgave. I det Sted valgte nogle Købmænd at likvidere, andre flyttede deres Forretninger til saadanne næ-rliggende Pladser, som vare i Opkomst, f. Eks. Barbados, og de, der bleve tilbage, formaaede ikke' at afværge Faren; en stor Del af Handelen gik til Barbados, og de store engelske og franske Dampskibs- selskaber flyttede deres Hovedstationer til deres egne Øer, endskont man dog omsider nedsatte de hoje Havneafgifter i vSt. Thomas betydeligt. Naar der nu tales om, at St. Thomas vil kunne genvinde en Del af sin Fortids Storhed ved at komme under et større Lands Herredømme end Danmark, da kan det være paa sin Plads her at erindre om, at det netop er den Omstændighed, at Øen horer til Danmark, som den skylder sin tid- ligere Lykke; thi Danmarks Neutralitet under de store Krige i forrige Aar- hundrede gjorde Havnen til saa at sige det eneste Fristed for Handelen i Vestindien. Imedens der kæmpedes, røvedes og plyndredes rundt omkring, laa fjendt- lige Nationers Skibe fredeligt ved Siden af hverandre i St. Thomas's Havn. Varer udskibedes og indskibedes i største Sikkerhed, Orlogsskibe og Kapere provianterede, Priser solgtes, og Pengene strømmede ind. Havde St. Thomas hørt til England, Frankrig, Holland eller Nordamerika vilde et saadant For- retningsrøre have været umuligt, og som Bevis herfor kan anføres, at St. Thomas's Velstand gik stærkt tilbage i Tidsrummet fra 1807 til 1815, da Øen hørte under England, endskønt dette Land havde Herredømmet til Søs, og Havnen var Samlingsplads for de store Konvoyer mellem Vestindien og Europa. Saa snart Øen kom tilbage til Danmark, blomstrede Handelen op paany, og Velstanden steg til større Højde end nogensinde før. Men har det hidtil været heldigt for St. Thomas at tilhøre et lille Land, som i Regelen kunde holde sig uden for de store Krige, saa ses der ingen Grund til at tvivle om, at dette ikke ogsaa skulde være det fordelagtigste for Øens Opkomst i Fremtiden; thi Opkomsten maa nødvendigvis kræve et Indskud af Kapital, men Faren for, at Øen kan blive indviklet i Krig, vil gøre Forretningsfolk i Europa og Amerika betænkelige ved at anbringe Kapital saa fjernt fra Hjemmet og paa et saa udsat Sted. Man kunde f. Eks. tænke sig, at et velledet Forsøg paa at gøre vSt. Thomas til et Afsætnings- centrum for den stadig stigende Overproduktion, maatte kunne lykkes paa Grund af Øens fortrinlige centrale Beliggenhed og udmærkede Havn, og der kan næppe være nogen Tvivl om, at en Panama- eller Nicaraguakanal vil tilføre Havnen en betydelig Skibsfart; thi hvorfor skulde den store Strøm af Skibe mellem den engelske Kanal og den fremtidige mellemamerikanske gaa lige forbi Vestindiens bedste Havn med et sundt og behageligt Klima for at 54 søge Kul og andre Fornødenheder paa aaben Red som ved Barbados eller i Mellemamerikas usunde Havne? Som bekendt fik Plantagedriften paa St. Croix sit første Knæk ved Neger- emancipationen i 1S48. Planterne lede naturligvis et Tab ved at skulle be- tale den Arbejdskraft, som de tidligere havde haft saa at sige gratis; thi Slavernes Underhold kostede ikke meget, og den Erstatning, der blev tildelt Planterne af Regeringen, opvejede langt fra Tabet ved at miste Ejendoms- retten til Negrene. Siden 1848 gik det derfor bestandig ned ad Bakke med St. Croix, og da man i Europa begyndte at tilvirke Sukker af Roer, faldt Fig. 17. Allé med Kongepalmer paa St. Thomas. Sukkerpriserne, og Rørproduktionen lønnede sig nu, som allerede omtalt, saa slet, at en stor Del af Planterne ophørte med at dyrke Jorden og kun be- nyttede den til Opdrætning af Kvæg. Paa disse Kvægplantager har Jorden nu i lang Tid faaet en Hvile, som den haardt trængte til efter de mange Aars anstrengende Sukkeravl, og den vil atter kunne give et godt Udbytte; desuden er det sandsynligt, at Dyrkning af Kaffe, Tobak og Bomuld, som Øen i tidligere Tid frembragte i fortrinlige Kvaliteter, ogsaa vil kunne lønne sig. Man har jo, som oven for anført, allerede begyndt at træffe Forberedelser til at indføre denne nye Kultur. Den største Vanskelighed, som St. Croix har at kæmpe med, er imidlertid, ligesom DO for Tiden i Europa, Arbejderspørgsmaalet, men paa en noget anden Maade. Dersom man kunde forvandle Befolkningens store Masse, Negrene, fra sorg- løse Børn til vindskibelige Arbejdere, vilde den frodige Jordbund og det for- trinlige Klima nok sørge for Resten. Lad os derfor ønske Held og Lykke med det forbedrede Skolevæsen og med Regeringens øvrige Bestræbelser for at højne det moralske Niveau hos vore sorte Landsmænd. I nærværende Afhandling, som, bortset fra enkelte Rettelser og Tilføjelser, har været trykt i Tidsskriftet „Nord og Syd« 1898, skyldes Indledningen og Fremstillingen af Øernes Historie Hr. Kommandør F. P. Uldall, medens Hr. cand. mag. F. Borgesen har udarbejdet Afsnittene om Øernes Natur- forhold og Agerbrug, ligesom Billederne (Billedet af St. Thomas' Havn und- taget) skyldes sidstnævnte Forfatter, idet de ere Gengivelser efter Fotografier, tagne under hans gentagne Ophold paa Øerne. Forlaget. St. Thomas' Havn, set Højderne bag Byen. New York Botanical Garden Librar 5185 00216 7474 /a InM