Skip to main content

Full text of "Anatomiske undersogelser over Clione borealis"

See other formats 


11111 


i 


1 


/ 


Lu 


Jlnrttmmllu’  IltttorføøflfVr 

t 

HOPKINS  MARINE  STATION  LIBRARY 

OVER 

HAROLD  HEATH 


njur.  jr n m n jr.  eschmæcht 

PROFESSOR  VED  KJOBENHAVNS  UNIVERSITET. 


'-i-  "•■Sig)@g^)tg=nrjr 

l/J  I 

KJOBElVHAVxY. 


TRYKT  I  BI  AN  CO  LUNOS  BOGTRYKKERI 

1838. 


QL+3,0.5 
CG  El 


7/8 296 


Indhold 


Pa}J. 

§  I.  Almindelig  Oversigt  over  Cliones  udvendige  Dele .  4. 

§  2.  Cliones  Stdrrelse .  7. 

§  3.  Farve  . .  tt. 

§  4.  Ilud .  tt. 

§  5.  Muskler .  13. 

§  6.  Finner .  16. 

§  7.  Nerver . 22. 

§  8.  Oine . 24. 

§  9.  Hovedets  Kapper  og  Folehorn . 26. 

§  10.  Hovedets  Kegler . 29. 

§11.  Munden . 32. 

§  12  Spiserorshovedet . 34. 

§  13.  Spiseroret  og  Spyttekjertlerne . 40. 

§  14.  Måven  og  Leveren . 41. 

§  15.  Tarmen . 43. 

§  16.  Fordoielsen . 43. 

§  17.  De  indre  Kjonsdele . 45. 

§  ltt.  Lemmet . .  .  .  50. 

§  19.  Halskraven  og  Halsflippen . 54. 

§  20.  Hjertet  og  Aarerne,  Kredslobet  og  Aandedrættet . 57. 

§21.  Særegne  Huulheder  i  Cliones  Bagkrop . 60. 

§  22.  Oversigt  over  de  vigtigste  Resultater  af  disse  Undersøgelser . 61. 

Forklaring  over  Afbildningerne . ’ . 63. 


/ 


Digitized  by  the  Internet  Archive 
in  2017  with  funding  from 
IMLS  LG-70-15-0138-15 


https://archive.org/details/anatomiskeundersOOunse 


J  c i 

»  lohfoil 

Ivjui  /iVn»\  (\  j.wr’1 
•  '-‘-loi  i''.vV)4-ov.‘i‘.i»iiO  vmiui /nAy  oh  m«  .  f-  ‘  uh-:-* 

■  ;ii  ‘,,;r  -  -  '  '  /'  :iv6  i  -'j  ft*ii  ':s;tir.  tj  ScV/rr/ \ 

*«>£», L*..r,  >  .  r  r/ir.  (  .  n ,  4%  ?iV  •>.  ;  .»i 

*’j  v  '  ,  •  l"  **  ,  >.nS  «\  i'-,  u.  ‘éiHtumi  i  hs  .  (  :;?.i 

/ 

D  en  24de  August  1856  kom  ISr.  Capitain-Lieutenanl  Holboll  hertil  fra 
Grønland,  og  overbragte  mig  blandt  mange  andre  naturhistoriske  Gjen- 
stande  omtrent  oO  Stykker  Clionc  borcalisi  Blandt  disse  vare  50  Exem- 
plarer,  der  laae  i  et  særskilt  Glas,  mig  især  overordentlig  kjærkomne, 
fordi  de  endnu  havde  været  levende  for  ikke  mere  end  12  Dage  siden, 
og  efter  den  Tid  omhyggeligen  gjernte  i  Brændeviin.  Hr.  Holboll  havde 
nemlig  netop  taget  dem  fra  Soen  ved  Afreisen  fra  Sukkertoppen  den 
6te  August,  og  besluttet  at  gjore  et  Forsog  med  at  bringe  mig  dem 
levende.  Han  fodrede  dem  med  Rensdyrkjod,  eftersom  han  kjender 
Clionerne  for  at  være  graadige  Rovdyr;  men  den  6te  Dag  paa  Reisen 
vare  de  saa  matte,  at  han  maatte  opgive  Forsoget.  Lykkeligviis  blev 
Overreisen  den  hurtigste,  som  nok  nogensinde  er  skeet  fra  Grønland 
hertil,  thi  den  varede  kun  18  Dage,  og  saaledes  havde  han  dog  idet- 
mindste  den  Tilfredsstillelse,  at  bringe  mig  de  friskeste  Clioner,  der  vel 
nogensinde  ere  bragte  til  Europa.  Den  hele  Sommer,  men  især  de 
forste  14  Dage,  var  jeg  særdeles  llittigen  beskjæftiget  med  deres  Under¬ 
søgelse,  og  havde  derved  den  Glæde  at  stode  paa  mange  nye  og  uven¬ 
tede  Forhold.  Siden  blev  Arbeidet  mig  vanskeligt  ved  forskjellige 
Omstændigheder,  og  jeg  besluttede  at  henlægge  det  til  det  fblgende  Aar 
i  det  Haab  at  faae  nye  Exemplarer  til  Arbeidets  Fuldendelse.  Men  da 
dette  Haab  i  Aar  ganske  er  slaaet  feil,  saa  troer  jeg’  nu  ikke  længere 

at  burde  opsætte  Meddelelsen  af  det  allerede  fundne. 

1  _ . 


•'V  tV 


‘intii 


„f., 


’  eO'jlfff.l  <  -  ié 


tiiirr'lw  *  t 


i> 


4 


§  4- 

Almindelig  Oversigt  over  Delene . 

Jeg:  holder  det  for  hensigtsmæssigt,  at  begynde  Beskrivelsen  af 
Clione  borealis  med  en  Oversigt  over  de  Dele,  der  vise  sig  udvendigen, 
saaledes  som  de  efter  mine  Undersøgelser  forholde  sig. 

Hovedet  er  skilt  fra  det  ovrige  Legeme  ved  en  mere  indsnoret 
Deel,  Halsen  ( isthmus  Pallas).  Sædvanligviis  har  det,  saaledes  som 
ogsaa  PaUas  *)  og  iCuvier  2)  afbilder  det,  Formen  af  to  tæt  til  hinanden 
trykkede  Kugler,  een  paa  hver  Side  (Fig.  1  og  Fig.  9);  men  undertiden, 
og  saaledes  er  det  afbildet  hos  Ellis 3),  seer  det  ud,  som  om  denne 
Dobbelkugle  var  fortil  halv  afskaaren,  og  her  forsynet  med  8  A nhængs¬ 
ler  (Fig.  2  og  Fig.  8).  Af  disse  staae  de  sex,  som  jeg  kalder  Hoved¬ 
keglerne  (s,  s),  tre  til  hver  Side  omkring  den  verticale  Mundaabning 
(Fig.  11,  u)  ;  to  derimod,  som  jeg  vil  kalde  Følehornene  (k),  staae  eet 
til  hver  Side  paa  Hovedkapperne  (Fig.  9  a).  Herunder  forstaaer  jeg  de 
to  store  Hudfolder,  der  omfatte  Hovedkeglernes  Grundflader  (Fig.  8), 
blive  lidt  efter  lidt  smallere  benåd  Middellinien  saavel  paa  Ryg-,  som 
paa  Bugfladen,  og  her  forenes  indbyrdes  og  tillige  heftes  til  Vinklerne 
af  Mundaabningen  (Fig.  8  og  Fig.  11). 

Den  førstnævnte  Form  af  Hovedet  opstaaer  derved,  at  disse  to 
Kapper  slaae  sig  over  Hovedkcglerne  (Fig.  14),  skjule  dem  ogstode  sammen 
i  Middellinien,  hvor  de  danne  en  vertical  Længdespalte,  (Fig.  9,  10  og 
u,  p),  der  ikke  maa  forvexles  med  den  dybere  liggende  Mundaabning. 
I\aar  Hovedkapperne  saaledes  ere  slaaede  sammen,  komme  de  to  Fole¬ 
horn  til  at  staae  heelt  foran  paa  Hovedet  (Fig.  9  og  10),  hver  af  dem 
netop  i  Midten  af  sin  Sidekugle  af  Hovedet;  men  sædvanligviis  trækkes 

•  ■  ■ «.  . .  .•  •  .  1 1 .  \  4 : 1  J  J  J  .  i  i  *  ' ,  i »  .  )  f  1 4  f  £  4  ;  i  l  ffl  (  V  j  /  J  \  1  \  4 ,  j  (  !  4  i  l>  '  t  F  4  '  •  \  1 

*)  Spicilegia  X  pag.  28 — 29. 

a)  Mémoirc  sur  lc  C  lio  borealis. 

*)  The  natural  history  of  many  curious  and  uncommon  zoophytes.  Tab.  15,  hg- 9 — 10. 


ile  tillige  ind,  og  deres  Plads  betegnes  kun  ved  et  yderst  lille  Hul 
(Fig.  10,  1). 

Halsen  tager  sig  paa  Rygsiden  (Fig.  5)  ud  som  en  simpel  Tver- 
fure,  som  jeg’  vil  hakle  Nakkegruben.  I  denne  sidde  de  to  Gine.  Den 
nærmest  bagved  disse  liggende  Deel  er  trukken  noget  ud  i  Breden  som 
to  svage  Sidefolder  (Fig.  4).  Paa  Bugsiden  finder  i  Dybden  et  lig¬ 
nende  Forhold  Sted,  dog  saaledes,  at  den  mere  strengagtige  Overgangs- 
deel  fra  Bagkroppen  til  Hovedet  er  ligesom  snæret  ind  til  Halsen  ved 
et  Tverbaand,  Hnl&baandet  (Fig.  6,  7,  1*),  der  i  Midten  hænger  ned  i  en 
Spids,  Halsflippen  (Fig.  2,  4,  6,  7.  k*),  men  selv  igjen  bedækkes  af  to 
trekantede,  mindre  frithængende  Lapper,  som  jeg  bar  kaldet  Halskraven 
(Fig.  2,  4,  9.  o*).  Mellem  Rygfolderne  og  de  tilsvarende  Bugstrenge, 
der  omsnores  af  Ilalsbaandet,  har  Halsdelen  paa  hver  Side  en  meget 
dyb  Grube,  Axelgruben  (Fig.  4),  i  livis  Dybde  Finnerne  (æ*)  sidde. 

I  Fordybningen  mellem  Hoved,  Finne  og  Halskrave  paa  boire 
Side  er  Aabningen  (Fig’.  4,  9.  i*)  for  Lemmet ,  der  undertiden  rager  meer 
eller  mindre  frem,  dog  kun  meget  sjelden  i  sin  bele  Længde  (Fig.  2). 
I\aar  Lemmet  er  trukket  ind,  hvilket  er  det  sædvanligste,  optager  det 
den  storste  Deel  af  Hovedets  Huiilhed  (Fig'.  14  a*,  b*,  c*,  g*).  —  Kag- 
ved  den  boire  Finne  er  en  anden  langt  utydeligere  fælleds  Aabning  for 
Æggegangen  og  Sædgangen  (Fig.  i.  t*).  —  Paa  samme  Side,  endnu  lidt 
mere  bagtil  og  tillige  noget  mere  ad  Bugsiden,  findes  Gattet  (Fig.  4  ved 
Enden  af  Tarmen  æ). 

Nakkegruben  med  Oinene,  Rygfolderne,  Ilalsbaandet  med  dens 
Flip  og  Halskraven  samt  Axelgruberne  med  Finnerne  kan  man  regne 
til  Halsens  Dele,  omenilskjondt  aabenbart  Halsegnens  Grændscr  ere 
meget  ubestemte,  især  paa  Rygsiden.  Til  samme  Region  maa  Lemmets 
Aabning  og  den  fælleds  Aabning  for  Ægge-  og  Sædgangen  regnes, 
hvorimod  Gattet  i  Grunden  horer  til  den  Deel,  jeg  nu  kommer  til 
at  omtale. 


6 


Bagkroppen  har  paa  de  dode  Exemplarer  en  meget  forskjellig 
Form,  og’  da  dette  atter  har  den  stiirste  Indflydelse  paa  Dyrets  Form  i 
det  Hele,  saa  maa  dette  allerede  her  nærmere  omtales.  Sædvanligviis  er 
Bagkroppen  paa  alle  de  Exemplarer,  der  have  været  gjemte  i  Brænde- 
viin,  paa  et  eller  flere  Steder  noget  sammensnoret,  hvorved  Dyrets  Form 
betydeligen  kan  forandres.  Undertiden  synes  Bagkroppen  ved  saadanne 
Indsnoringcr  at  være  deelt  i  to  eller  tre  Afdelinger;  undertiden  er  Krop¬ 
pen  tillige  ganske  skjæv;  endnu  oftere  er  kun  den  bageste  Deel,  Hale¬ 
enden ,  stærk  snoret  sammen  og  derved  ganske  spids.  —  Paa  andre  Ex¬ 
emplarer,  især  de  mere  slappe,  saadanne,  som  allerede  have  været  dode, 
da  de  kastedes  i  Brændeviin  og  hvis  Hovedkegler  for  det  meste  heller 
ikke  ere  skjulte  af  Hovedkapperne,  er  Bagkroppens  Form  næsten  sæk¬ 
dannet,  nær  ved  Halsen  tyk,  cylindrisk  eller  buget,  nærmere  ved  Hale¬ 
enden  noget  fladtrykket  (depressus) ;  forst  heelt  bagtil  bliver  Bagkroppen 
meget  smallere  og  ender  med  en  afrundet  Spids.  Efter  venskabelige 
Meddelelser  af  Hr.  Holboll ,  der  ikke  alene  i  en  Række  Aar  har  havt 
Ledighed  til  at  see  disse  Dyr  i  Havet,  men  ogsaa  har  iagttaget  dem 
levende  i  Glas  med  Sovand,  og  paa  hvis  sjeldne  Iagttagelsesevne  jeg 
har  havt  mange  Beviser,  maa  jeg  antage,  at  den  sidst  beskrevne  Form 
omtrent  er  den,  som  Dyret  har,  medens  det  svommer  frit  omkring  i 
levende  Live,  og  det  er  derfor  efter  den,  at  jeg  har  gjort  mine  Teg¬ 
ninger.  Dog  maa  jeg  tilstaae  at  jeg  endnu  bestandigen  har  nogen  Tvivl 
ifolge  den  Beskrivelse,  som  den  classiske  Otlio  Fabricius 5)  giver: 
44 cauda  acuminata ”  og  “postice  in  caudam  ae  utam ,  depressam ,  attenua- 
tam ”,  og  derfor  maa  henvise  i  denne  Henseende  til  nærmere  Undersø¬ 
gelser  paa  det  levende  Dyr. 

Nærmest  ved  Halsen  lindes  i  Bagkroppen  Fordbielsesredskaberne 
og  de  indre  Kjonsdele.  De  danne  her,  hvilket  allerede  Cuvier  har  an- 

- - - - - — *■-— - - — = — . —  .  ii:  .  ’  •  >  • 


5)  Fauna  gronlandica  pag\  33 i — 330. 


7 


(»•ivet,  et  fælled«  Bundt.  Dette  er  indesluttet  af  en  næsten  gjennemsigtig, 
men  dog-  meget  stærk  Hinde,  formodentlig  af  trevlet  Natur,  og  derved 
komme  de  til  at  ligge  i  en  særegen  Huulhed ,  som  jeg  vil  kalde  Ind- 
voldehuulkeden.  Noget  mere  til  koire  og  bagved  ligger  Hjerteposen. 
Mellem  denne  bg  Huden  ligger  en  anden  storre  Sæk,  som,  naar  den  er 
fyldt,  breder  sig  langt  mere  ud  til  alle  Sider.  Denne  tredie  Sæk  bar 
jeg  kaldt  Urinsækken  (Fig.  4  ii*). 

Hele  den  store  bvrige  Deel  af  Bagkroppen  er  ved  nogle  tynde, 
men  forholdsviis  stærke,  Vægge  afdeelt  i  tre  Huulbeder,  hvoraf  enhver 
optager  bele  Længden  fra  Indvold ebuulKeden  til  Halespidsen.  Af  disse 
tre  Huulbeder  bar  jeg  kaldt  den  i  Midten  liggende  mere  rummelige 
Middelhutdheden ,  de  andre  to  smallere,  hvoraf  der  ligger  een  til  hver 
Side,  llandhnulhederne.  Paa  den  Peronske  Figur6)  af  Clione  australis 
adskiller  man  disse  tre  Afdelinger  allerede  udvendigen. 

* » 1 1  v*  \  *  i  1  .  ,  f *  i 

§  2. 


Storreisen . 


Længden  af  de  medbragte  Exemplarer  udgjorde  mellem  Syy/  og 
næsten  lyy.  Ingen  af  dem  var  længere,  og  de  længste  vare  tillige  altid 

noget  smallere  og  mere  slappe.  Den  stbrste  Brede  (af  Bagkroppen)  for- 

•  / 

boldt  sig  til  Længden  som  1  :  4  eller  1  :  3,  var  alfsaa  i  det  hoiesfe  4y//; 
men  fra  den  ene  Finnes  yderstc  Spids  til  den  andens  indtil  8yyy.  —  Ho¬ 
vedets  Brede  udgjorde  noget  over  2yyy;  Halsens  l^yyy.  —  Hr.  Holboll 

bar  angivet  for  mig,  at  Storreisen  bar  taget  noget  af  i  Brændeviin; 

..  . 

iovrigt  havde  Excmplarerne  været  af  sædvanlig  Stbrrelse,  meget  storre 
husker  han  aldrig  at  have  seet  dem.  Imidlertid  fandt  jeg  dog  et  Exem- 
plar  i  min  Samling,  der  to  Aar  tidligere  er  sendt  mig  fra  det  nordlige 
Gronland,  og  som  var  noget  over  lyy  langt  og  tillige  over  ^y/  tykt.  Alle 


5)  Annales  du  Museum  Tome  XV,  PI.  2,  fig.  5. 


8 


indvendige  Dele  vare  tillige  storre  i  samme  Forhold,  saa  at  det,  skjondt 
det  havde  ligget  over  to  Aar  i  Brændeviin,  dog  var  mig  til  overordentlig 
Njtte  ved  den  anatomiske  Undersbgelse.  Jeg  erindrer  ogsaa,  for  at 
have  havt  nogle  andre  Exemplarer  af  samme  Stdrrelse,  som  jeg  har 
sendt  til  Correspondenter  i  Udlandet.  En  Artsforskellighed  har  jeg 
ikke  forefnnden.  —  Heraf  skulde  man  næsten  fatte  den  Formodning,  at 
Clione  bliver  storre  i  det  nordlige  Gronland,  ligesom  den  sammesteds  er 
meget  hyppigere,  hvis  ikke  Fabricius ,  der  netop  levede  i  det  sydligste 
Gronland,  angav:  Unciis  longa  et  44  linets  lata  pone  aliilas”  Disse 

forskjellige  Erfaringer  kan  jeg  ikke  paa  anden  Maade  bringe  i  Overens¬ 
stemmelse  end  ved  at  antage,  at  Clione  i  levende  Live  i  det  hoieste,  men 
sjelden,  hiiver  1 1  Tomme  lang,  og  at  den  i  Brændeviin  krymper  sammen 
til  lidt  over  1  Tomme,  samt  at  min  Correspondent  i  det  nordlige  Gron¬ 
land  netop  har  udvalgt  de  tilsendte  Exemplarer  for  deres  Storheds 
Skyld,  og  at  Fabricius  har  angivet  den  allerstorste  Længde,  som  Clione 
opnaaer.  De  aftegnede  Exemplarer  har  jeg  forstorret  til  \\n. 

§  5. 

Farven. 

I  Henseende  til  Farven  maa  Fabricii  Angivelse  være  meget  vigtig. 
Den  lyder  saaledes:  aCorpus  gelntinosum ,  pellucidum ,  extrn  nquam 
hyalinum,  in  aqua  vero  pcllncide  coeruleum ,  ore  et  candæ  extremo  cocci- 
ncis ,  intestinisque  coloratis  transpaventibus .”  Mine  Exemplarer,  der 

havde  ligget  12  Dage  i  Brændeviin,  vare  i  det  Hele  taget  rosenrode, 
paa  Bagkroppen  for  det  meste  kun  svagt,  ved  Halen  overmaade  stærkt, 
saa  at  man  uvilkaarligt  maatte  tænke  paa  Benævnelsen  uhæmorrhoidalis 
Fremdeles  vare  Hovedkeglernc  meget  stærkt  rosenrode,  desto  stærkere  altid, 
jo  mere  indtrukne  de  vare. 

INoget  mere  blegrode  og  ganske  uigjennemsigtige  vare  Finnerne, 
med  Undtagelse  af  deres  yderste  bageste  Ender,  der  vare  ganske  gjen- 


9 


nemsigtige$  men  under  Livet  skulle  Finnerne  tvertimod  være  mere  gen¬ 
nemsigtige  end  det  øvrige  Legeme.  —  Derimod  faldt  igjen  paa  Ryggen 
og  til  hdire  Side  af  Legemet  den  sorte  gjennemskinnende  Lever  og  den 
hl  egrode  tætliosliggende  Æggestok  strax  i  Ojuene. 

Med  Undtagelse  af  det  ingenlunde  blaae  men  rode  Skjær,  stemme 
disse  Farveforskjellighedcr  med  Fabricii  Angivelser,  og  da  Hr.  Holboll 
desuden  har  sagt  mig,  at  Exemplarerne,  paa  Finnerne  nær,  meget  godt 
havde  vedligeholdt  de  naturlige  Farver,  saa  har  jeg  kunnet  vove  at  give 
colorerede  Afbildninger. 

De  indvendige  Dele  viste  en  betydelig  Forskjellighed  i  deres  Far¬ 
ver,  hvilket  vil  blive  nøiere  angivet  ved  de  enkelte  Dele.  Yed  denne 
Fa rveforskj ellighed  lettedes  den  anatomiske  Undersbgelse  overmaade 
meget ,  og  saa  meget  desto  mere  maatte  jeg  beklage,  at  den  forsvandt 
saa  snart. 

Delenes  Afblegning  gik  nemlig  under  Undersøgelsen  meget  hur¬ 
tig  for  sig;  maaskee  vilde  dette  ikke  være  skeet  om  jeg  havde  gjemt  dem 
i  veltillukkede  Glas.  Tillige  bemærkede  jeg,  at  den  Yædske,  hvori  Dy¬ 
rene  laae,  farvedes  rod,  og  at  der  satte  sig  paa  Overfladen,  især  nær¬ 
mest  Randen  op  til  Glasset,  et  rodt  blieagligt  Pigment.  Dette  forklare¬ 
des  ganske  naturligt  ved  de  senere  anatomiske  Undersøgelser. 

§  4. 

Huden. 

»  ,  .  ,:L  :  .  •  i-JiG  »  tfjf  or  OBl 

Huden,  paa  Clione  er  ikke  ganske  glat  ,  men  besat  med  mange 
smaa  vorteagtige  Knopper.  ( Cute  subdinphana ,  cxtus ,  maxime  subtu.% 
scabritisculn  obductum ,  Pallm).  Den  Ruhed,  som  Huden  derved  faaer, 
stader  i  lige  Forhold  til  den  røde  Farve,  den  har.  Den  er  altsaa  aller- 
stærkest  paa  Halespidsen.  Denne  Ruhed  hidrører  nemlig,  ligesom  ogsaa 

Halens  røde  Farve,  fra  en  Mængde  Poser  eller  Sække,  som  ere  fyldte 

2 


10 


med  et  rodt  olieagtigt  Farvestof  og-  staae  med  deres  spidse  Udforings- 
gange  ud  igjennem  Huden. 

Ved  Halespidsen  ere  disse  Pigmentsække  (Fig.  27)  ikke  alene 
hyppigst,  men  ogsaa  sldrst.  Maalt  med  det  Schieckske  Mikrometer 
(hvormed  jeg  overhovedet  har  gjort  alle  de  mindre  Udmaalinger,  der 
ere  angivne  i  denne  Afhandling),  er  deres  Længde  her  0,050'" — 0,085'"; 
deres  Brede  0,050"/  —  0,040"'.  De  have  ganske  Formen  af  Sad;ke, 
hvis  ene  spidse  Ende  sidder  fast  i  Huden ,  men  hvis  dvrige  Deel  sidder 
i  det  underliggende  Cellevæv.  I  Midten  har  hver  Sæk  (Fig.  27)  en  Ind- 
snoring,  hvorved  den  ufuldkomment  deles  i  to  Afdelinger,  en  tykkere 
storre  ved  Sækkens  dybereliggende  Ende,  en  mindre  nærmere  Huden. 
Paa  den  yderste  Ende  har  denne  mindre  Afdeling  en  kredsrund  miirk 
Plade,  fra  hvis  Midte  et  Ror  reiser  sig,  som  aabenbart  er  Sækkens 
Udforingsgang,  og  hvis  Længde  udgjbr  0,012'".  Nærmest  ved  Pladen 
er  dette  Ror  noget  kugeldannet,  ellers  er  det  smalt  og  spidst,  gaaer 
med  sin  Spidse  igjennem  Huden  og  staaer  her  frem  paa  Legemets  Over¬ 
flade.  Bedst  faaer  man  disse  Udforingsgange  at  see,  naar  Sækkene 
ere  trukne  ud  af  Huden,  især  naar  det  er  lykkedes  at  flaae  Huden  saa- 
ledes  af  Clione ,  at  nogle  af  disse  Sække  blive  siddende  i  det  underlig¬ 
gende  Cellevæv;  men  sædvanligen  blive  de  siddende  paa  Hudens  Indside, 
saa  at  den  afltrukne  Hud  paa  denne  Side  har  et  Floiels  Udseende,  af 
disse  mange  smaa  fremstaaende  Sække. 

Iblandt  disse  store  Farvesække  findes  andre  smaa,  der  undertiden 
kun  have  y1^ — hines  Storrelse.  Paa  mange  Steder,  hvor  hine 
storre.  ganske  savnes,  findes  disse  desto  hyppigere.  De  store  Farvesække 
blive  nemlig  længere  fra  Haleenden  stedse  sjeldnere  paa  Bagkroppen. 
Paa  Halsen  og  Hovedet  ere  de  igjen  temmelig  hyppige,  men  af  en 
noget  forandret  Form.  Især  paa  Halsen  ere  de  smallere  og  stærkt 
bbiede,  saa  at  de  ofte  synes  at  være  Dobbelsække. 

Disse  Farvesække  indeholde  aabenbart  den  rode  Olie,  der  sivede 


il 


ud  af  Clionerne  og:  svommede  oven  paa  Vædsken.  Formodentlige  ere  de 
at  sammenligene  med  simple  Sliimkjertler  ( folliculi  sebacei) ,  livis  Sliim 
er  af  en  mere  olieagetige  Natur.  —  Undertiden  udarte  de  til  sande  Fu- 
runkler.  Man  træffer  nemlige  næsten  paa  enliver  Clione ,  men  paa  geanshe 
forskjellige  Steder,  enkelte  kridhvide  Korn  i  Huden,  der  megeet  let  lade 
sig-  pille  ud  som  smaa  coag-ulerede  Klumper,  og-  da  efterlade  en  lille 
Hule  med  en  stor  Aabning-  paa  Huden. 

Huden  paa  Clione  forekom  mig-  undertiden,  seet  under  Mikrosko¬ 
pet  fuld  af  smaa  Huller  af  0,007"' — 0,008'"  Gjennemsnit,  og-  omtrent 
0,050'" — 0,050'"  indbyrdes  Afstand.  Da  jeg:  kun  gjorde  denne  Iagtta¬ 
gelse  paa  saadanne  Hudstykker,  af  hvilke  Farvesækkene  vare  revne  bort, 
saa  maa  jeg-  antage,  at  disse  Huller  kom  af  de  afrevne  Kjertelgange. 

Huden  selv  synes  paa  ganske  friske  Dyr  at  være  ganske  gjen- 
nemsigtig.  I  Brændevinen  bliver  den  mælkehvid,  og  seet  under  Mikro¬ 
skopet  viser  det  sig,  at  det  Mælkehvide  ligger  i  lutter  fiirkantede  Plader, 
hvormed  Huden  ligesom  er  brolagt.  Disse  Plader,  der  sikkerligen  hore 
Overhuden  til ,  ere  omtrent  0,006'"  i  Gjennemsnit  og  staae  omtrent 
0,001'"  fra  hverandre. 

Endelig  fandt  jeg  endnu  et  tredie  Slags  smaa  Korn  i  Huden, 
for  det  meste  klumpeviis.  De  vare  næsten  kugelrunde  og  meget  smaa, 
idcthbieste  0,001  5'"  i  Gjennemsnit.  De  syntes  at  sidde  lose  paa  Huden, 
og  ere  maaskee  ikke  andet  end  Blodkorn. 

Huden  har  egne  Muskeltrevlcr ,  hvilke  fornemmelig  ligge  paa 
tvers.  Paa  Bagkroppen  blive  de  især  tydelige  ved  de  ovenfor  omtalte 

r  - 1  1  [  J  T  ' 

Indsnbringer.  Disse  forsvinde  nemlig,  saasnart  Huden  skjæres  igjen- 
nem,  og  de  dybere  Lag  af  Bagkroppen  ligge  da  ganske  slappe  for 
Dagen,  hvoraf  man  allerede  maattc  være  berettiget  til  at  antage  tver- 
lobende  sammentrækkelige  Hudtrcvler,  om  saadanne  heller  ikke  kunde 
eftervises  ved  umiddelbar  Iagttagelse,  hvilket  dog  virkelig  er  Tilfældet 
paa  saadanne  sammensnorede  Steder. 

2* 


12 


Paa  mange  Steder  er  Hudmusklernes  Leie  mere  indviklet,  saa- 
ledes  som  jeg  navnligen  vil  komme  til  at  omtale  det  ved  Oinenes  Region. 
Paa  Hovedet,  tildeels  ogsaa  paa  Halsen,  finder  en  noie  Forbindelse  Sted 
mellem  Huden  og  det  almindelige  Muskellag,  og  man  vil  lieppe  her 
kunne  adskille  egne  Hudmuskler.  Huden  har  ogsaa  egne  Nerver.  Paa 
ganske  friske  Exemplarer,  paa  hvilke  Huden  endnu  næsten  er  ganske 
gjennemsigtig,  falde  de  endog  ved  deres  rodlige  Farve  meget  let  i 
Oinene.  Især  udmærke  sig  to  store  Hudnerver  (Fig.  4  w*,  w*),  der 
komme  frem  af  hver  Axelgrube  og  forene  sig  paa  Siderne  og  paa  Bug¬ 
fladen  af  Bagkroppen. 

Hudens  Blodkar  har  jeg  ikke  kunnet  forftilge. 

'  V  •  t  i  Orr  •'  3  f  '  ■  •  l  ,  , 

Nærmest  under  Huden  ligger  et  Cellevæv ,  som  i  de  forskjellige 
Egne  er  meget  forskjelligt.  Paa  hele  Bagkroppen  findes  det  rigeligt, 
og  det  er  i  det,  at  de  store  Farvesække  ligge;  ligesom  det  ogsaa  er 
ved  det,  at  Huden  paa  hele  Bagkroppen  saa  let  lader  sig  trække  af.  — 
I  storste  Mængde  findes  det  imidlertid  paa  den  hoire  Side  i  Omegnen 
af  Hjertet,  og  der  hvor  desforuden  Urinsækken  ligger. 

Paa  Finnerne  er  Cellevævet  under  Huden  ikke  saa  rigelig  til¬ 
stede;  og  paa  Halsen  og  Hovedet  er  det  saa  kort,  at  Huden  sidder 
meget  fast  til  det  underliggende  Muskellag.  Ted  at  flaae  Huden  af  fra 
Bagkroppen  af,  opstaaer  Vanskeligheden  paa  Rjgsiden  altid  omkring 
Oinene,  paa  Siderne  i  Axelgruberne ,  og  paa  Bugsiden  ved  Halskraven. 
Paa  Brænde viinsexemplarer  er  dette  Cellevæv  almindeligviis  gjennem- 
trængt  af  den  Vædske,  hvori  de  have  ligget,  og  paa  de  Steder,  hvor 
Cellevævet  er  rigeligt  tilstede,  staaer  Huden  poseagtigt  frem,  eftersom 
disse  Fremstaaenheder  skarpt  begrændses  overalt  hvor  Huden  ligger  tættere 
til  de  underliggende  Dele,  eller  hvor  Hudmusklerne  ere  sammensnorede. 


15 


§  5. 

Musklerne . 

Musklerne  hos  Clionc  danne  fornemineligen  et  eget  Lag,  der 
kun  adskilles  fra  Huden  ved  det  under  denne  indskudte  Lag  Cellevæv. 
Dette  Muskellag  omslutter  hele  Bagkroppen  næsten  som  en  Sæk,  (hvil¬ 
ket  ogsaa  Cuvier  angiver7),  men  paa  Halsdelen  og  paa  Hovedet  oploser 
det  sig  for  storste  Delen  i  mange  enkelte  Muskler. 

Paa  friske  Brændeviinsexemplarer  seer  man  disse  Muskler  over- 
maade  tydeligt  gjennem  Huden;  men  paa  de  levende  Dyr  skidle  Musk¬ 
lerne  selv  være  lige  saa  gjennemsigiige  som  Huden,  og  altsaa  kjendcs 
lige  saa  lidt  som  paa  de  Exemplarer,  der  have  ligget  længere  Tid  i 
Brændeviin  og  hvis  Hud  ogsaa  er  bleven  ganske  uigjennemsigtig. 

Cliones  Muskler  have,  ligesom  Bloddyrenes  overhovedet,  et  senet 
Udseende.  Ved  et  vist  Indfald  af  Lyset  vise  de  en  vis  Giands,  men 
dog  kan  man,  især  paa  Hovedets  Muskler,  ofte  endnu  skjelne  mellem 
Musklerne  og  deres  mere  giindsende  smalle  Sener. 

Længdemusklerne  ere  aldeles  overveiende  i  Muskellaget.  De 
have  tildeels  Form  af  Baand,  idet  deres  Brede  betydeligen  overgaaer 
deres  Tykkelse.  Dog  forlohe  de  ingenlunde  ganske  lige  eller  udeelte 
bagfra  fortil,  men  forbinde  sig  tvertimod  meget  hyppigen  med  hver¬ 
andre,  saa  at  de  i  Grunden  danne  en  Fletning,  i  hvilken  kun  Længde¬ 
trevlerne  have  en  betydelig  Overvægt.  —  Middelliuulheden,  og  endnu  mere 
Indvoldehuulheden,  bliver  næsten  ganske  indsluttet  af  dette  Muskellag.  Paa 
Siderne  af  Bagkroppen  ligge  Længdemusklerne  derimod  langt  mindre 


1')  Celle  ci  (la  seconde  tunique)  qui  double  absolument  la  premiere,  est  plus  épaisse, 
&  présente  des  fibres  musculaires  longitudinales  tres-sensibles ,  qui  viennent  de 
deux  faisceaux  principaux,  attachés  aux  cotés  du  cou.  L’effet  de  ces  fibres  doit 
étre  de  raccourcir  l’enveloppe  générale  du  corps,  &  de  la  rapprochcr  de  la 
forme  sphérique.  Mém.  sur  le  Clio,  pag.  6. 


u 


tæt,  og-  foruden  nogle  enkelte  Trevler  langs  Siderandene  af  Bagkroppen, 
have  Randhuulliederne  kun  en  yderst  svag  Muskelbeklædning. 

Bagkroppens  Muskellag  er  allerede  angivet  at  være  skilt  fra  Hu¬ 
den  ved  et  rigeligt  Cellcvæv.  Med  de  underliggende  Lag  er  det  deri¬ 
mod  tildeels  forenet  meget  noie,  saa  at  der  udkræves  nogen  Omhyggelig¬ 
hed  for  at  skille  det  fraMiddelhuulkedensog  Randhuulkedernes  tynde  Vægge, 
og  næsten  ikke  mindre  for  at  skille  det  fra  Indvold elmulhedens  ulige  stærkere 
Hinde,  eftersom  det  hænger  endnu  fastere  til  denne,  ja  ved  sine  Trevlers 
baandagtige  Form  næsten  udgjor  en  fuldstændig  muskulos  ydre  Hinde 
omkring  den. 

I  IVærheden  af  Halsregionen  ordne  Muskeltrevlerne  sig  paa  en 
mere  bestemt  Maade.  Paa  Siderne  af  Kroppeu,  lidt  nærmere  ved  Ryg- 
tladen,  vige  de  ud  fra  hverandre,  saa  at  tler  opstaaer  et  bagtil  spidst, 
ved  Hovedet  mere  bredt  Mellemrum  paa  hver  Side,  i  hvilket  Musklerne 
mangle,  og  hvorved  Muskellagets  Ryg-  og  Bugmuskler  blive  bestandi- 
gen  mere  stærkt  adskilte  fra  hverandre  hen  ad  Hovedet  til.  Dette  Mel¬ 
lemrum  vil  jeg  kalde  Muskellagets  store  Sideaabning.  Den  danner 
Gjennemgangsstedet  for  flere  Dele.  Nærmest  ved  Hovedet  for  Finnen 
(afskaaren  Fig  4  æ*),  bag  ved  den  for  de  ovenfor  omtalte  to  store  Hud¬ 
nerver  (Fig.  4  w*,  w*)j  men  paa  hoire  Side  desuden  nærmest  ved  Fin¬ 
nen  for  Ægge-  og  Sædgangens  fælleds  Udforingsgang  (i*)  og  atter  mere 
bagtil  for  Endetarmen  (æ).  Ved  dens  bageste  Krog,  ligeledes  paa  hoire 
Side,  men  mere  i  Dybden,  ligger  Hjerteposen.  Disse  forskjellige  Dele 
ere  i  den  hoire  store  Sideaabning  igjen  adskilte  ved  egne  paa  tvers  fra 
Ryg-  til  Bugsiden  gaaende  Trevler,  hvorved  denne  Sideaabning  altsaa 
selv  igjen  afdeles  i  flere  mindre.  Nærmest  ved  Hovedet  er  det  aaben- 
bart  disse  Sideaabninger,  der  danne  Axelgruberne. 

Af  det  hidtil  Fremsatte  folger  nu,  at  Hovedet  paa  hver  Side  er 
skilt  fra  Bagkroppen  ved  en  dyb  Grube,  Axelgrubcn ,  men  at  derimod 
paa  Ryg-  og  Bogsiden  Overgangen  skeer  mere  gradeviis  ved  Ryg-  og 


Bug-musklerne.  Dette  gjelder  især  paa  Ryg-siden,  hvor  Musklernes  Ryg- 
streng-e  næsten  g-aae  broagtigt  over  fra  Bagkrop  til  Hoved. 

Paa  denne  broag-tig-e  Overgang  af  Rygstrengene  kunde  man 
igjen  adskille  disse  i  de  midterste  og  yderste  Trevler.  Her  findes  nem¬ 
lig  ogsaa  to  smalle  Mellemrum  mellem  Muskeltrevlerne,  eet  paa  hver 
Side,  og  i  hvert  af  dem  begrændses  atter  et  lidet  Sted  ved  nogle  skraat- 
lobende  Tverfibre.  Disse  to  smaa  Sideaabninger  mellem  Muskelfibrene 
paa  Halsens  Rygflade  tjene  til  Gjennemgang  for  Nerverne  i  Giet.  Paa 
friske  Brændeviinsexemplarer ,  hvis  Muskelfibre  give  et  hvidt  Skjær  fra 
sig,  stikke  disse  Mellemrum  meget  tydelig  frem  som  sorte  Pletter,  paa 
hvilke  Oinene  ere  overordentlig  let  kjendelige  ved  de  coagulerede  Lind- 
sers  kridhvide  Farve. 

Bugmusklerne  forholde  sig  paa  Halsdelen  temmelig  forskjelligt 
fra  Rygmusklerne.  De  ere  mindre  trukne  ud  i  Breden  og  danne  to 
næsten  runde  Strenge,  der  ere  ligesom  snorede  ind  til  Kroppen.  Denne 
Indsnoring  kan  maaskee  hidrore  fra  de  meget  stærke  Tvermuskler,  der 
her  ringformigt  omgive  disse  Bugmuskelstrenge  (Fig.  7),  og  atter  selv 
omfattes  af  Halsbaandet  (Fig.  7.  1*)  med  dets  Halsflip  (Fig.  7.  k*). 

I  Hovedet  nærmest  ved  Halsen  ere  samtlige  Muskelknipper  noiere 
forenede  indbyrdes  og  til  Huden  5  men  fra  dette  Sted  af  dele  de  sig  i 
mange  Sener,  hvilke,  ved  deres  meget  forskjellige  og  dog  symmetriske 
Fordeling  til  Hovedhuulhedens  Vægge  og  til  Munden,  men  især  til 
Kapperne,  Keglerne  og  Folehornene,  frembyde  et  lige  saa  indviklet  som 
smukt  Billede  for  Iagttageren. 

Den  stbrste  Deel  af  Musklerne  bestaaer  altsaa  af  Længdefibre, 
der  forldbe  i  hele  Legemets  Længde  og  i  Hovedet  gaae  over  i  Sener, 
hvis  Forlob  til  de  forskjellige  Dele  af  Hovedet  meget  tydelig  kan  for- 
folges.  Vanskeligere  er  det,  naar  man  derfra  gaaer  tilbage  ad  Halen 
til,  at  bestemme,  hvorledes  Musklerne  her  forholde  sig.  I  det  Hele  taget 


16 


træde  de  lier  stedse  nærmere  sammen,  og:  ligge  sækformigt  omkring 
Halespidsen;  dog  naae  formodentlig  flere  af  dem  ikke  til  Halespidsen, 
men  smelte  sammen  med  andre  Muskeltrevler. 

[j  » • 

Det  er  allerede  anfort,  at  der,  foruden  disse  Længdetrevler  og 
deres  skraae  Forbindelsestrevler,  ogsaa  findes  Tvertrevler  i  dette  Muskel¬ 
lag,  der  paa  visse  Steder,  især  paa  Halsen,  omgive  Længdetrevlerne  ud¬ 
vendigt.  Ikke  mindre  tydelige  ere  disse  ydre  Tvertrevler  paa  Hovedet; 
men  foruden  dem  findes  baadc  paa  Hovedet  og  paa  Halsen,  maaskee 
ogsaa  paa  Bagkroppen,  et  dybere  Lag  Tvertrevler  indenfor  Længdetrevlerne. 

§  6. 

Finnerne  (Fig.  2,  4.  æ  * ,  æ*  og  Fig.  5). 

Efter  Musklerne  fortjener  Cliones  Svbmmeredskab  forst  at  komme 
i  Betragtning.  Finnerne  eller,  som  de  sædvanlig  kaldes,  Fingerne 
have  hos  Clione  det  saare  Cliarakteristiske,  at  de  ere  forenede  ved  en 
smal  Middeldeel,  der  gaaer  tvers  igjennem  Dyret,  ja,  at  de  tilligemed 
denne  i  Grunden  kun  danne  eet  Heclt,  som  man  kan  kalde  Svommered- 
s håbet.  Mærkværdig  er  den  Lighed,  som  dette  har  med  den  noksom 
bekjendte  gronlandske  Dobbelaare,  der  bruges  ved  Cajakkerne;  thi  med 
Ilaandgrebet  er  netop  den  i  Kroppen  skjulte  Middeldeel  at  sammenligne, 
de  synlige  Finner  forestille  begge  Åarernes  bredere  Endestykker. 

Formen  af  Svommcretlskabet  er  maaskee  temmelig  forskjellig  hos 
det  levende  Dyr  og  hos  det  dode ;  eller  rettere ,  da  det  er  et  saare  kraf¬ 
tigt  og  blodt  Muskelredskab,  saa  kan  det  vistnok  bevæge  sig  og  foran¬ 
dre  sig  med  en  Hurtighed  og  Mangfoldighed,  som  man  neppe  ved  Be¬ 
tragtning  af  det  dbde  Dyr  kan  gjoré  sig  den  rigtige  Forestilling  om. 
Dette  er  jeg  saa  meget  niere  tilboielig  til  at  antage,  som  alle  de  Omrids, 
jeg  har  gjort  af  Finnerne  efter  mine  Exemplarer,  ikke  have  villet  tilfreds¬ 
stille  min  Yen  Hr.  Holboll.  Især  paastaaer  han,  at  Finnerne  paa  det 
svømmende  Dyr  slet  ikke  have  spidse,  men  ganske  afrundede  Hjorner. 


17 


Ilske  heller  har  han  nogensinde  lagt  Mærke  til  den  hageste  trekantede 
Flig  (Fig.  5.  c)  paa  hver  af  dem.  Da  imidlertid  denne  findes  paa  .alle 
mine  Exemplarer,  saa  kan  dette  vel  kun  forklares  deraf,  at  denne  tre¬ 
kantede  Flig  er  saa  overordentlig  tynd  og  paa  det  levende  Dyr  ganske 
gjennemsigtig.  Jeg  har  derfor  ladet  disse  bageste  Flige  blive  paa  mine 
Tegninger,  rnenj  efter  min  Vens  Opgivende,  gjort  Vingernes  Hjorner 
mere  afrundede,  end  de  vise  sig  paa  mine  Brænd  eviinsexemplarer,  naar 
Finnerne  spredes  ud. 

Det  er  allerede  bemærket,  at  Cliones  Svbmmercdskab  kan  deles 
i  den  smallere  Middeldeel  og  de  to  Sidedele  eller  Finnerne.  Paa  Middel¬ 
delen  kan  man  atter  adskille  den  midterste  i  Legemets  Dybde  skjulte 
Deel  (Fig.  5.  o),  der  er  — i'"  bred,  og  Finnernes  Rodeler  (Fig.  5.  m,  m), 
der  ligge  udenpaa  Legemets  Overflade,  men  dog  dybt  skjulte  i  Axel- 
gruberne.  —  Hele  Middeldelen  dannes  ved  to  Indsnit  mellem  Finnerne, 
nemlig  et  forreste  eller  Rygindsnit  (Fig.  5.  a)  og  et  bageste  eller  Rug¬ 
indsnit  (Fig.  5.  b). 

Udmaalingerne  af  disse  Dele  vare  paa  mit  storste  Exemplar 
folgende.  Mellem  begge  Finnernes  Endespidser,  altsaa  den  storste  Brede 
af  Dyret  overhovedet,  var  8"',  hvilket  dog  vel  er  meget  foranderligt. 
Det  forreste  Indsnit  var  paa  tvers  5^//y,  men  dets  Grendser  ere  ikke 
bestemt  at  angive;  det  bageste  næsten  5/y/.  Hver  Finne  var  forfra  bagtil 
i  den  storste  Brede,  nemlig  indtil  den  yderste  Spids  af  den  bageste  tre¬ 
kantede  Flig,  4'".  Dybden  af  det  bageste  Indsnit  var  2//y,  af  det  for¬ 
reste  1'";  Afstanden  mellem  begge,  eller  selve  Middeldelens  Brede 
forfra  bagtil,  I'".  Paa  de  ovrige  Exemplarer  vare  imidlertid  Finnerne 
forholdsmæssig  kortere  forfra  bagtil,  og  saaledes  ere  de  ogsaa  afbildede. 

Paa  hver  Finne  er  en  forreste  og  en  bageste  Rand,  Forlængelser 
af  det  forreste  og  det  bageste  Indsnit;  men  da  den  bageste  Rand  er 
trukken  ud  i  en  Spids,  den  gjennemsigtige  trekantede  Flig,  saa  kan  man 

atter  adskille  en  bageste  ydre  (Fig.  5.  d — d)  og  en  bageste  indre  Rand 

3 


18 


(Fig.  5.  e — e).  Af  Finnernes  Flader  ligger  den  ene  opad  og  bagad, 
støttende  sig  mod  Bagkroppens  her  stærkt  convexe  Bugflade j  den  anden 
nedad  og  fortil  eller  dreiet  noget  mod  Hovedet. 

Hele  Svommeredskabet  bestaaer  af  to  fuldkommen  eens  byg¬ 
gede  Lag,  der  ved  Banderne  gaae  over  i  hinanden,  men  iovrigt 
kun  ere  forenede  ved  Cellevæv.  Hvert  af  disse  Lag  bestaaer  atter 
af  Huden  og  af  to  Lag  sig  krydsende  Muskeltrevler.  De  nærmest  ved 
Huden  liggende  Muskeltrevler  forlobe  nemlig  næsten  parallele  fra  Mid¬ 
deldelen  af  skraat  udad  og  fortil  j  de  dybere  liggende  forlobe  ligeledes 
næsten  parallele  indbyrdes,  men  fra  Middeldelen  af  skraat  udad  og  noget 
bagtil.  Hine  nærmest  Huden  forlobende  Muskeltrcvler  ville  vi,  saavel 
ved  den  overste  som  den  nedersfe  af  Finnernes  Flader ,  kalde  de  opsti¬ 
gende,  disse  de  nedstigende.  —  I  det  egentlige  og  skjulte  Middelstykke 
ligge  alle  Trevlerne  paa  tvers  og  meget  tæt  sammenpakkede,  men  i  Fin¬ 
nernes  Rodder  begynder  deres  Divergents.  De  nedstigende  Trevler 
lobe  for  stiirste  Delen  parallelt  med  den  forreste  Rand,  dog  saaledes  at 
alle  naae  til  den  bageste  ydre  Rand,  og  de  bageste  af  dem  til  den 
trekantede  Flig,  livor  de  ere  langt  stærkere  spredte  ud  fra  hverandre. 

—  De  opstigende  Trevler  gaae  deels  til  den  forreste,  deels  ligeledes  til 
den  bageste  ydre  Rand. 

Ved  stærk  Forstørrelse  viser  det  sig,  at  hver  af  de  hidtil  beskrevne 
Trevler  egentlig  er  et  Trevle  knippe  ^  der  bestaaer  af  omtrent  20  enkelte 
Trevler,  hvilke  maaskee  maae  ansees  for  Grundtrevlerne.  For  Kortheds 
Skyld  vil  jeg  dog  i  det  Følgende  benævne  disse  Trevleknipper:  Trevler. 
De  fleste  af  dem  synes  under  deres  Forlob  at  spalte  sig  i  to  Grenej  og 
heelt  ude  ved  deres  yderste  Ender  lose  de  sig  alle  op  i  deres  Grundtrcv- 
ler,  hvilke  vige  gaffelagtigt  ud  fra  hverandre.  Under  den  til  Tegningen 
anvendte  Forstørrelse  have  kun  enkelte  af  disse  Grundtrevler  kunnet  angives. 

—  Imidlertid  synes  enkelte  Trevler,  især  de  midterste,  ofte  at  kunne  for¬ 
følges  fra  den  ene  Ende  af  Svommeredskabet  til  den  anden.  Om  de 


19 


Trevler,  der  ligge  nærmere  ved  den  forreste  og1  den  bageste  Rand,  lader 
dette  sig  rigtignok  ikke  bestemt  eftervisej  men  idetmindste  synes  alle 
Trevlerne  at  gaae  over  i  Middelstykkets  Tvertrcvler,  eller  at  kunne  kaldes 
disses  Grene,  og  derimod  .aldeles  ikke  at  hænge  sammen  med  Legemets 
ovrige  Muskler. 

Krydsningen  af  de  op-  og  nedstigende  Trevler  skeer  i  skjæve 
Vinkler,  saaledes,  at  begge  Finnernes  Flader  frembyde  et  meget  regel¬ 
mæssigt  IVetværk  af  skjæve  fiirkantede  Masker.  Dette  IVet  kan  paa 
Brændeviinsexemplarer  sees  med  blotte  Oine,  med  Loupen  bliver  det 
overmaade  tydeligt.  Hver  Maske  er  omtrent  0,080'"  i  Diagonal,  hver 
Trevl  0,025"',  og  hvert  Mellemrum  mellem  to  Trevler  0,030'". 

At  tælle  Trevlerne  er,  uagtet  deres  Regelmæssighed,  af  flere 
A  arsager  vanskeligt.  Reels  kan  man  ikke  let  skille  de  to  Lag  af  Finnerne 
fra  hinanden  uden  at  beskadige  dem,  og,  har  man  begge  Lagene  af  op¬ 
og  nedstigende  Trevler  under  Mikroskopet  paa  eengang,  saa  blander 
man  dem  meget  let  sammenj  deels  er  det  heller  ikke  altid  udforligt  at 
faae  hele  Finnen  udbredt  under  Mikroskopet.  Jeg  kan  derfor  kun  paa¬ 
tage  mig’  at  give  en  temmelig  nbiagtig  Talangivelse  af  disse  Trevler. 
De  opstigende  forekom  mig  altid  at  være  færre,  nemlig  48,  medens  de 
nedstigende  udgjorde  58.  Denne  Forskjel  i  Tallet  taler  imod  en  Iagt¬ 
tagelse,  som  jeg  nogle  Gange  troede  at  gjbre,  nemlig  at  hver  Trevl  i 
Middelstykket  dcelte  sig  gaflelagtigt  i  en  op-  og  en  nedstigende  Trevl  i 
Finnernes  Rbdder. 

I  det  midterste  eller  inderste  Cellevæv  i  Finnerne  forlobe  4 
eller  5  stærke  Nerver  i  mange  Vindinger,  og  oplose  sig  i  utallige  min¬ 
dre  Traade. 

Ogsaa  har  jeg  fundet  en  ikke  ubetydelig  Rar  green,  der  fra 
Hjertekammeret  steg  op  til  Middeldelen  af  Svommeredskabet,  gjennem- 
borede  denne  midt  i  det  bageste  Indsnit,  og  deelte  sig  for  hver  Finne. 

3* 


20 


Dog  maa  jeg  allerede  her  beklage,  at  jeg  ikke  har  kunnet  forfolge 
de  mindre  Kargrene  med  Bestemthed. 

Allerede  Pallas  beskriver  Finnerne  meget  træffende  med  folgende 
faa  Ord:  6i Aliformia ,  ab  isthmo  (Halsen)  lateraliter  extensa ,  horizontalia , 
ovato-subacuta ,  cxtenuata ,  carnoso  -  membranacca ,  longitudinaliter  atque 
decussatim  fibrosa ,”  og  senere:  “fibræ  in  alis  decussatæ ,  vel  subtilitcr 
reticidatæ’\  Fabricii  Beskrivelse  forekommer  mig  mindre  træffende: 
uAlæ  reliquo  corpore  solidiores  submembranaccæ ,  planatæ ,  kast  latiore , 
versus  apicem  acuminatce  in  figur  am  fere  triangularern ,  margine  postico 
tamen  parum  arenato ,  longitudinaliter  subtilissime  striatæ 

Et  paafaldende  forskjelligt  Resultat  gav  Cuviers  Undersogelsc. 
Hans  Ord  ere  folgende:  a//  n’  es£  moins  certain ,  gti  elles  (Finnerne) 
/tu  tiennent  lieu  de  branchies.  Leurs  faces ,  uites  rm  microscope ,  présentent 
un  réseau  de  vaisseaux  si  régulier,  si  serré  ty  si  fin ,  yu’iV  ti’es£  po^- 
r/e  douter  de  cette  destination :  leur  connexion  avec  les  vaisseaux 
intericurs  et  le  cocur ,  confrme  d’ailleurs  cette  idée (Cuv.  Mém.  sur  le 
Clio  pag.  5). 

Da  Cuvier  kun  havde  gjort  de  her  meddeelte  Iagttagelser  paa 
et  eneste  Brændeviinsexemplar,  og  da  han,  foruden  det  angivne  Karnet, 
ikke  anfbrer  noget  om  det  netformede  Muskelvæv,  saa  kan  der  neppe  være 
Tvivl  om,  at  det  jo  er  de  sig  krydsende  Muskeltrevler,  hvorom  han  taler. 
Da  han  fremdeles,  ved  at  anfore  Forbindelsen  mellem  Finnerne  og  Hjertet, 
aabenbart  mener  det  store  Kar,  jeg  har  omtalt  og  han  har  afbildet  og 
kaldet  iila  principale  veine  des  branchies ”,  men  dette  staaer  i  Forbindelse 
pied  Hjertekammerets  Spidse,  ikke  med  Forkammeret,  saa  er  det 
afgjort,  at  denne  Forbindelse  ikke,  som  han  siger,  bekræfter  hans 
Mening,  men  tvertimod  paa  det  Bestemteste  modstrider  den.  Det  er 
altsaa,  trods  den  ubetingede  Sikkerhed,  hvormed  den  ellers  saa  noi- 
agtige  og  forsigtige  store  Iagttager  udtaler  sig,  vist,  at  han  har  taget 
feil,  og  at  det  er  paa  Tiden  at  tilbagekalde  den  paa  hans  Autoritet 


21 


næsten  ganske  almindelige  Mening,  at  Clioncs  Finner  skulde  være  Gjeller 
tillige,  hvorom  dog  allerede  Enkelte,  navnligen  Blainvillc ,  have  yttret 
bestemt  Tvivl.  —  Til  min  store  Glæde  har  jeg  nylig  paa  et  andet  Bloddyr 
fundet  et  meget  lignende  bygget  Svommeredskab.  Dette  er  nemlig 
Carinarins  Finne,  i  hvilken  det  dobbelte  Lag  af  parallele  Trevler, 
Krydsningen  af  begge  Lagene  i  skjæve  Vinkler  og’  Trevlernes  Net  af 
skjæve  fiirkantede  Masker  netop  er  ligesom  hos  Clione.  Endydermere 
horer  jeg  af  Hr.  Dr.  Bendz ,  der  i  Neapel  har  havt  Ledighed  til  at  iagt¬ 
tage  Caruiaria  i  levende  Tilstand,  at  ogsaa  dens  Finne  da  er  ganske 
gjennemsigfig,  og  at  Muskelnettet  forst  bliver  kjendeligt  efter  Dbden. 
Altsaa  ganske  som  hos  Clione. 

Jeg  har  endnu  at  beskrive,  hvorledes  Clioncs  Svommeredskab 
staaer  i  Forbindelse  med  de  bvrige  Dele. 

Svommeredskabet  gaaer  tvers  igjennem  Cliones  Halsdeel,  navn¬ 
ligen  mellem  Muskellagets  Bugstrenge  og  Rygsfrenge,  saaledes  at  dog 
kun  det  egentlige  Middelstykke,  i  hvilket  alle  Trevlerne  ligge  paa  tvers, 
er  aldeles  skjult  i  det  Indre,  hvorimod  Finnernes  Ilodder  ligge  i  Dybden 
af  Axelgruberne.  Finnerne  ere  ikke  ganske  plane ;  men  deres  bverste 
Flade,  der  ligger  mod  Bagkroppens  Bugflade,  er  noget  convex;  deres 
nederste  og  forreste  noget  concav.  Dette  Forhold  sees  især  paa  deres 
Gjennemsnit  (Fig.  4.  æ*).  Den  trekantede  bageste  Flig  ligger  altid  mod 
Bagkroppens  Bugflade,  og  det  Indsnit,  som  jeg  hidtil  har  kaldt  det 
bageste,  kan  meget  passende  hedde  Bugindsnittet,  det  forreste  Rygindsnittet. 

Jeg  ansaae  det  længe  for  en  Selvfolge,  at  Finnernes  Muskler 
maattc  staae  i  Forbindelse  med  det  bvrige  Legemes  Muskelsystem  5  men 
Erfaring  bekræftede  dette  ikke.  Kun  een  Gang  troede  jeg  at  see  nogle 
meget  svage  Muskeltrevler  fra  Halsens  Tvertrevler  stige  op  paa  Svomme- 
redskabet;  iovrigt  er  det  vist,  at  det  hele  tvert  igjennem  Dyrets  Hals 
gaaende  Svommeredskab  kun  ved  Nerver,  Kar,  Cellevæv  og  Huden  er 
forbundet  med  det  bvrige  Legeme. 


22 


Da  Svommeredskabet  gaaer  tvert  igjennem  Halsdelen,  maae  alle 
Dele,  der  stige  fra  Hovedet  til  Bagkroppen  eller  fra  denne  til  hiint, 
enten  gaae  under  det  og  altsaa  ligge  i  det  bageste  eller  Bugindsnittet, 
eller  over  det  og  altsaa  ligge  i  det  forreste  eller  Rygindsnittet  (see  Fig. 
15).  Under  det  ligger  imidlertid  l;un  en  Ose  af  det  rordannede  Lem  (c), 
som  egentlig  ikke  kan  henregnes  enten  til  de  fra  Hovedet  til  Bagkrop¬ 
pen  eller  fra  denne  til  hiint  stigende  Dele.  Over  Svommeredskabets 
Middeldeel  derimod ,  altsaa  i  det  forreste  eller  Rygindsnittet ,  ligger  den 
storste  Deel  af  Nervesystemets  Gangliekjede  og  de  Dele,  der  netop  her 
gaae  igjennem  denne  Kjedes  Ring,  nemlig  Spiseroret  tilligemed  de  to 
Spyttekjertler. 

At  Clionerne  ved  Hjelp  af  deres  Finner  bevæge  sig  frem  i  Tan¬ 
det,  deri  ere  alle  Iagttagerne  enige.  Hr.  Holboll  siger  mig,  at  deres 
Bevægelser  derved  ikke  ere  meget  stærke,  og  at  Halen  tillige  bruges 
som  styrende.  Ted  Synet  af  Clionerne  tænker  Gronlænderen  paa  sine 
Sælhunde,  og  hans  Benævnelse  u Atnursnk ”  betyder  en  tilkommende  Sæl¬ 
hund*). —  Meget  almindelig  skulle  Clionerne  bolde  sig  opreiste  i  Tandet 
med  Hovedet  tæt  til  Havets  Overflade,  og  Finnerne  tillige  uafbrudt  i  en 
zittrende  Bevægelse.  Ted  klar  stille  Luft  vise  de  sig  ofte  saaledes 
pludselig  i  Millioner,  og  forsvinde  ved  indtræffende  stormende  Teir  ofte 
lige  saa  pludseligt.  At  Bevægelserne  af  deres  Finner  kunne  være  meget 
vedholdende  er  overmaade  sandsynligt;  men  hvorvidt  vi  skulle  tænke  os 
Clionerne  uafbrudt  svommende  i  Tandet,  vil  længere  henne  blive  om¬ 
handlet. 

§  7. 

Nerverne . 

Cliones  Nerver  ere  overmaade  lette  atfforfolge,  eftersom  de  ikke 
alene  i  Almindelighed  ere  meget  tykke,  men  ogsaa  meget  ioinefaldende 

*)  Af  “Atak’%  Pkoea  groenlandica ,  ligesom  f.  Ex.  Nivertaursak,  en  Kjobmandsassistent 
eller  tilkommende  Kjdbraand,  af  iNivertok,  en  Ejdbmand. 


23 


ved  en  rod  Farve,  saalænge  Exeniplarerne  endnu  cre  friske.  Det  er 
imidlertid  ikke  min  Hensigt,  at  beskrive  alle  de  enkelte  IVerver  i  denne 
Afhandling1,  men  kun  at  udhæve  nogle  af  deres  vigtigste  Forhold. 

Halsringen  (Fig.  28,  seet  fra  Bugsiden)  ligger  i  Halsdelen  paa 
Svommeredskabets  Middeldeel,  eller  i  dets  Rygindsnit.  Den  bestaaer  af 
8  stbrre  og  2  mindre  Ganglier.  Ethvert  af  disse  er  indsluttet  i  en 
gjennemsigtig  Hinde,  og  bestaaer  meget  kjendelig  deels  af  en  rod,  deels 
af  en  hvid  IVervemasse.  Jeg  er  overbeviist  om,  at  man  her  vilde  kunde 
opnaae,  at  udgrandske  den  egentlige  Sammensætning  af  Bloddyrenes 
Ganglier. 

Af  Halsringens  8  stbrre  Ganglier  ligge  de  to  forreste  (1)  tæt 
ved  hinanden  paa  Spiserorets  Rygside,  altsaa  over  dct$  de  to  bageste  (4) 
ligeledes  tæt  ved  hinanden,  men  under  Spiseroret.  Af  de  tire  midterste 
Ganglier  ligge  to  (2,  5)  paa  hver  Side  af  Spiseroret  tæt  paa  hinanden, 
saa  at  de  ved  forste  Oiekast,  sete  fra  Bug-  eller  Rygsiden,  ikke  let 
kunne  adskilles,  men  tage  sig  ud  som  et  enkelt  langagtigt  Ganglion. 

Ved  deres  Forbindelsesgrene  danne  de  8  Ganglier  en  dobbelt 
Ring,  thi  ogsaa  de  to  Sidepar  ere  forenede  ved  en  Tvergreen,  der 
gaaer  tvers  over  Spiserorets  Bugside. 

Halsringens  Vidde  forfra  bagtil  fandt  jeg  0,3"';  de  to  forreste 
store  Ganglier  havde  0,2y//  i  Gjennemsnit;  de  to  mellemste  Par  vare  om¬ 
trent  lige  saa  store,  de  to  bageste  Ganglier  noget  mindre. 

Foruden  de  8  store  Ganglier  har  Halsringen  endnu  et  lille  (5) 
paa  den  ydre  Side  af  hvert  af  de  forreste  Ganglier,  forenet  med  disse 
ved  en  0,04"'  lang  Forbindelsesgreen.  Disse  smaa  Gangliers  Gjennem- 
snit  er  0,03'". 

IVervernes  Udstraaling  synes  i  det  Hele  taget  altid  at  skee  fra  de 
nærmeste  Ganglier.  Fra  de  forreste  Ganglier  forsynes  alle  Hovedets 
Dele  og  Oinene,  fra  de  to  Sidepar  især  Finnerne,  og  fra  det  bageste 
Par  hele  Bagkroppen* 


24 


En  egen  sympathisk  Nerve  har  jeg  ikke  fundet,  men,  som  jeg 
maa  tilstaae,  heller  ikke  sbgt  efter  med  tilstrækkelig  Vedholdenhed,  forend 
Farvernes  Blegnen  gjorde  denne  Undersogelse  al  for  vanskelig. 

Blandt  Nerverne  fra  det  forreste  Gangliepar  fortjene  især  de  til 
Mundkuulhedens  Dele  og  de  til  Oinene  særskilt  at  beskrives  5  hine  ville 
imidlertid  bedst  blive  det  ved  selve  Mundkuulhedens  Beskrivelse.  Til 
hvert  Oie  gaae  lo  Nerver  fra  det  forreste  Ganglion  paa  samme  Side. 
Den  ene  af  disse  Nerver  svulmer,  l.yyy  fra  dette  Ganglion  og  lidet  længere 
fra  Oiet,  selv  op  til  et  lille  Ganglion  (6),  der  er  0,085//y  langt  og  0,065yyy 
bredt,  og  maaskee  maa  betragtes  som  et  Seenerveganglion.  Skjbndt 
•  meget  lille,  er  det  dog  ved  sin  hvide  Farve  meget  let  at  finde,  selv  uden 
F  orstorrelsesglas. 

§  «• 

Oinene.  (Fig.  29.) 

Oinene  ligge  i  Nakkegrubens  Dybde  (Fig.  3).  Deres  gjensidige 
Afstand  er  ^yyyj  fra  Halsens  Siderand  ligge  de  ^yyy.  Rundt  omkring 
dem  er  Huden  trukken  dybt  ind,  saa  at  i  selve  Nakkegruben  atter  hvert  af 
dem  har  sin  egen  lille  Grube.  Det  lykkes  heller  aldrig,  at  flaae  Huden 
af  paa  dette  Sted  med  Oinene  vedhængende,  og  det  er  vanskeligt  nok 
at  klippe  disse  af  til  nærmere  Undersogelse.  Man  maa  altsaa  helst  lade 
Præparationen  gaae  ud  fra  de  indre  Dele  og  tilsidst  forsigtigen  losne 
Muskellaget,  een  Trevl  ad  Gangen,  for  at  faae  Huden  af  Nakkegruben 
med  Oinene  og  deres  Nerver  ganske  isolerede. 

Hvert  Oie  (Fig.  29)  har  Formen  af  en  noget  bbiet  Cylinder  med 
runde  Ender.  Hele  Oicts  Eængde  udgjor  ^yyy,  Breden  Den  for¬ 

reste  runde  Ende,  den  gjennemsigtige  Hornhinde,  staaer  betydelig  frem 
over  Hudens  Overflade,  nemlig  sV"*  Ved  gjennemgaaende  Lys  adskil¬ 
ler  man  under  Mikroskopet  adskillige  Dele  i  det  Indre  af  Oinene.  Deres 
mellemste  Trediedeel  er  sædvanligviis  ganske  mork,  den  forreste  og 


25 


bageste  gjennemsigtig;  hvorved  jeg  dog  maa  gjore  opmærksom  paa,  at 
disse  Undersøgelser  ere  gjorte  paa  Brændeviinsexemplarer,  og  at  det 
altsaa  er  meget  muligt,  at  ogsaa  den  bagesle  Deel  af  Oiet  er  mork, 
eller  beklædt  med  et  sort  Pigment,  der  er  revet  lost  efter  Doden.  I  den 
forreste  Deel  af  Oiet  kan  man  meget  tydelig  kjende  en  mindre  gjennem- 
sigtig  Kjerne,  aabcnbart  Lindsen.  Jeg  bar  gjort  flere  Forsog  paa,  at 
tage  denne  ud  af  Oinene,  men  det  vilde  aldrig  lykkes  mig  uden  ved 
at  knuse  Oiet,  og  dermed  ogsaa  Lindsen.  iuvUw  * 

Huden  omkring  Oinene  er  rigeligen  forsynet  med  egne  meget  \ 
tynde  Muskeltrevler,  der,  om  jeg  ikke  tager  feil,  forløbe  i  5  forskj ellige 
Retninger.  Det  er  imidlertid  ikke  let  at  faae  disse  tydelig  at  see,  fordi 
man  sjelden  faaer  aftaget  det  egentlige  Muskellag  uden  tillige  at  beska¬ 
dige  disse  Muskler.  Jeg  vilde  være  tilboielig  til  at  antage,  at  disse 
egne  Hudmuskler  omkring  Oinene  kunde  tjene  som  Oienlaag,  hvis  ikke 
Oinenes  stærke  Fremragning  syntes  at  tale  derimod. 

Oinene  ere  lette  at  finde  paa  alle  Exemplarer  af  Clione ,  naar 
man  forst  kjender  deres  Plads.  Paa  friske  Brændeviinsexemplarer  maa 
man  endog  strax  blive  dem  vaer,  eftersom  de  stikke  stærkt  af  som  to 
hvide  Smaakorn  (de  coagulerede  Lindser)  paa  en  mork  Grund,  der 
atter  er  omgivet  af  de  lysere  Muskler.  Maaskee  ere  de  idige  mindre 
tydelige  paa  levende  Exemplarer,  medens  baade  Lindserne  og  de  deres 
morke  Grund  begrendsende  Muskler  endnu  ere  gjennemsigtige,  og  deraf 
maa  det  maaskee  forklares,  at  Fabricius  ikke  bar  lagt  Mærke  til  dem. 
Paa  ældre  Exemplarer  ere  de  almindeligviis  noget  skjulte  derved,  at 
Huden  omkring  dem  er  svulmet  op,  hvorved  hele  IXakkegruben,  men 
især  begge  Oiengruberne  komme  til  at  ligge  meget  dybt.  I  denne  Til¬ 
stand  har  den  Clione  været,  som  Peron  har  afbildet*). 

Omendskjondt  man  allerede  flere  Gange  har  tilskrevet  Clione 


*)  Annal,  du  Museum,  Tome  XV,  PI.  2,  lig.  5. 


4 


26 


Oine,  synes  dog-  alle  Angivelser  derom,  naar  man  undersoger  dem  noget 
nbiere,  at  beroe  paa  Feiltagelser,  især  paa  den,  at  man  har  boldt  de 
ikke  beclt  indtrukne  Folehorn  for  Oine.  Dette  gjelder  f.  Ex.  naar 
Cuvier  anforer,  at  Figuren  hos  Phipps  synes  at  antyde  Oine,  idetmindste 
hvis  den  tilsigtede  Figur  er  den,  som  staaer  hos  Ellis *).  Den  Peronske 
4dc  Figur**)  viser  Folehornene  i  en  ganske  lignende  Tilstand.  —  Det 
Samme  maa  jeg  antage  om  Blainvilles  Angivelse  i  Dictionnaire  des  Scien¬ 
ces  naturelles  Artikel  Clio.  uCctle  tete ”,  siger  han,  uoffre  latcralement 
et  en  dessus  deux  yeux  bien  distinets  fy  assez  grands ”  Denne  Angi¬ 
velse  passer  i  Henseende  til  Stedet  slet  ikke  paa  Oinene,  men  kun  paa 
Fblekornene,  om  hvilke  der  ellers  i  Beskrivelsen  slet  ikke  tales.  —  Kjen- 
der  man  forst  Oinenes  Plads,  saa  vil  Enhver,  der  kun  har  eet  eneste  Ex- 
emplar  at  eftersee,  let  overbevise  sig  om  deres  Tilstedeværelse. 

Foruden  Oinene  har  Clione  endnu  to  Sandseorganer  i  Folehor¬ 
nene,  hvilke  bedst  kunne  beskrives  tilligemed  Hovedets  Kapper. 

§  9- 

Hovedkapperne  og  Folehornene, 

Hovedets  almindelige  Forhold  ere  angivne  ovenfor.  Jeg  vil 
endnu  tilfoie  Pallas’s  meget  træffende  Beskrivelse.  “C aput  contractum 
subgloboso-  didymum  est ,  lobo  vel  utroque  vel  alterutro ,  imo  quandoque 
neutro ,  antice  papilla  carnea  (Folehornene)  acuta  mueronata.  Qui  lobi 
sunt  proprie  præputia  duo  (Kapperne)  crassa ,  carnea ,  hemisphærica , 
contractilia ,  bast  coadunata ,  c  quorum  interiore  latere  emergunt  tentacula 
(Keglerne)  tria  carnosa ,  conica ,  æqualia ,  quæ  ori  utrinque  adstant  fy 
contracta  in  præputio  tota  diliteseunf ’***). 

*)  Natural  liistory  of  Zoophytes  Tab.  15.  —  (“A  voyage  towards  the  Nortli  Pote  by 
C.  1.  Phipps,  London  1774”  indeholder  ingen  Afbildning  af  Clione.) 

**)  1.  c. 

***)  Spicilegia  X  pag.  28. 


27 


Vi  ville  nu  betragte  Hovedet  lidt  noiere  i  den  Tilstand ,  hvor 
Kapperne  ere  slaaede  over  Keglerne,  Folehornene  enten  udstrahte  eller 
indtrukne  (Fig.  9).  Dets  Brede  udgjor  da  2/;/,  dets  Længde  11'",  dets 
Tylshelse  (fra  Ryg-  (il  Bugsiden)  l-l'".  Enhver  af  de  to  Kugler  (lobi 
Pallas ,  buccæ  Fabricius ) ,  hvoraf  Hovedet  er  dannet,  synes,  noiere  be¬ 
tragtet,  atter  at  bestaae  af  to  Kugler,  som  man  maatte  tænhe  sig  stærht 
trykkede  mod  hinanden.  Den  af  disse  som  ligger  fortil  (a,  a)  er  min¬ 
dre;  den  anden  (b,  b)  storre.  Disse  bageste  storre  Hovedkugler  ere 
blivende.  De  indeslutte  en  stor  Huulhed,  Hovedhmilheden  (Fig.  14),  der 
for  storste  Delen  er  opfyldt  med  Lemmet,  for  den  mindste  Deel  og  i 
Midten  af  Munddelene,  Spiseroret  og  Spyttehjertlernc  (see  Fig.  IS). 
De  forreste  mindre  Hovedkugler  fremkomme  derimod  kun  derved,  at 
Huden  som  to  Kapper,  een  fra  hver  Side,  eller  som  en  dobbelt  For¬ 
hud  (efter  Pallas’s  meget  træffende  Sammenligning),  slaaer  sig  over 
Keglerne  (see  Fig.  14). 

Hver  af  disse  to  forreste  eller  mindre  Hovedkugler  har  heelt 
fortil  en  temmelig  plan  Flade  (Fig.  10),  i  hvis  Midte  enten  findes  et 
Fblehorn  (k)  eller  dets  Hul  (1).  Disse  to  forreste  Flader  adskilles  ved 
en  vertical  Længdespalte  (p),  og  nærmest  ved  denne  reise  de  sig  lidt  i 
Veirel  som  to  fremstaaende  Læber  (o,  o).  Paa  Siderne  ere  de  forreste 
Hovedkugler  gjennemsigtige,  her  forlænger  den  store  Hovedhuulhed  sig 
op  i  dem  (Fig.  14.  m),  og  her  indeholde  de  en  med  lidt  gjennemsigtig 
Vædshc  fyldt  cellet  Masse.  Ad  Middellinien  til  ere  de  derimod  rode  (orc 
coccinco  Fabr.J.  Dette  hidrorer  fra  de  her  indesluttede  Hovedkegler  (see 
Fig.  14);  thi  disse  ere  allerede  i  og  for  sig  stærk  rode,  men  blive  det 
endnu  mere  ved  deres  Sammentrækning. 

Imellem  hiin  gjennemsigtige  og  denne  rode  Deel  af  de  forreste 
eller  smaa  Hovedkugler  lindes  Fbleliornene ,  eller  Sidetentaklerne  ( Papillæ 
carneae  Pallas ,  tentacula  frontalia  Fabr.J.  De  ere  omtrent  1"'  lange, 
ved  deres  Grundflade  J'",  men  ved  Spidsen  kun  brede,  cylindriske, 

4* 


28 


biode  Legemer  med  afrundet  Spids.  Deres  Overflade,  viser  sig  selv  ved 
stærlt  Forstorrelse  glat.  De  ere  hule,  og  deres  Huullied  staaer  1  For¬ 
bindelse  med  Hovedhuulheden ,  saa  at  man  fra  den  aabnede  Hovedhuul- 
hcd  kan  kigge  iud  i  dem  gjennem  en  Aabning,  der  ogsaa  tjener  til  Gjen- 
nemgang  for  idetmindste  3  Længdemuskler,  eller  Muskelsener,  og  en 
tyk  Vervegreen.  Senerne  sætte  sig  fast  keelt  oppe  ved  Folebornenes 
Spidser,  saa  at  disse,  ved  Musklernes  Sammentrækning,  maae  krænges 
ind,  og,  netop  ligesom  Snegleliornene ,  reent  forsvinde  udvendig,  kun 
efterladende  et  hoist  ubetydeligt  Hul  (quæ  prorsus  retrahi  possunt ,  im- 
pressionem  relinquentia  Fabr.J ,  der  betegner  deres  Plads,  men  liggende 
indvendig  i  Hovedhuulheden  krængede  og  dreiede  indefter.  De  ere 
meget  rigtigen  angivne  halvt  indtrukne  paa  den  Ellisske  Figur  (1.  c. 
tab.  15),  og  i  denne  Stilling  af  IVogle  anseet  for  Oine.  De  deres  Plads 
betegnende  Huller  har  Cuvier  afbildet,  men  meget  for  store  og  for 
langt  nede  paa  Siderne  af  Hovedet.  Sædvanligviis  ere  de  saa  yderst 
smaa,  at  man  sikkerligen  ikke  vil  finde  dem,  uden  at  kjende  deres  Plads 
i  Forveien.  Cuvier  havde  den  hoist  urigtige  Forestilling,  at  Hoved¬ 
keglerne  laae  indtrukne  i  disse  Huller;  Folehornene  selv  omtaler  ban 
ikke.  —  Til  Udskydelsen  af  Folekornene  tjene  uden  Tvivl  de  Kreds¬ 
trevler,  som  man  ved  en  stærk  Forstorrelse  bliver  vaer  paa  dem. 

Vi  ville  nu  gaae  over  til  den  verticale  Spalte  i  Middellinien  af 
Hovedet  mellem  de  to  smaa  Hovedkugler  (Fig.  10.  p).  Fabricius  kalder 
denne  Spalte  paa  en  meget  ubestemt  Maade  Munden,  omendskjondt  ban 
meget  godt  kjendte  selve  Munden  og  angav  denne  for  at  være  det. 
Denne  verticale  Spalte  strækker  sig  fra  Hovedets  Ryg-  til  dets  Bugside, 
paa  hvilken  sidste  den  gaaer  lidt  dybere  ned,  saa  at  de  to  smaa  Hoved¬ 
kugler  her  ere  skilte  lidt  mere  fra  hinanden.  Hovedet  er  dog  i  det 
Hele  noget  fordybet  i  dette  Mellemrum,  selv  mellem  de  store  Hovedkug¬ 
ler  (see  Fig.  9),  og  Hovedkappernes  Rande  ere  lier  forenede  med 
Mundvinklerne  (see  Fig.  11). 


29 


Trælilter  man  Spaltens  Læber  noget  ud  fra  hinanden  (Fig.  11), 
saa  mærker  man  at  selve  Kapperne  ere  slaaede  noget  ind  i  den  (Fig.  14 
og  Fig.  11.  q),  saa  at  man  ikke  kan  see  Keglernes  Spidser,  men  kun 
deres  Grundstykker  (Fig.  11.  r),  mellem  hvilke  den  verticale  Mundaab- 
ning  (Fig.  11.  iO  sidder  skjult  i  Bunden  af  Spalten.  Man  maa  bruge 
nogen  Vold,  for  at  trække  den  her  indslaaede  Hud  ud  af  Spalten,  og 
for  dernæst  at  slaae  den  saa  stærkt  tilbage,  at  Keglernes  Spidser  blive 
blottede.  I  levende  Live  skeer  Tilbagetrækningen  af  disse  Hudfolder  ved 
meget  kraftige  Muskler  i  Hovedhuulheden. 

Ere  Kapperne  slaaede  tilbage,  saa  ligge  disse  Hudfolder  paa 
hver  Side  (Fig.  8.  o)  omkring  de  3  Hovedkegler,  mellem  disse  og 
Folehornet,  hvis  dette  holder  sig  udstrakt.  Folehornene  komme  ved 
denne  Ledighed  til  at  ligge  langt  mere  til  Siden.  De  blottede  Hoved¬ 
kegler  kunne  strækkes  meget  stærkt  ud.  Maaskee  bliver  ved  Kappernes 
Tilbagetrækning  en  Deel  af  disses  Vædske  skudt  op  i  Keglernes  Huul- 
hed,  thi  virkeligen  staaer  Adgangen  til  dem  fra  Hovedhuulheden  ligesaa 
aaben  som  til  Folehornene  og  de  smaa  Hovedkugler,  eller  maaskee  endnu 
mere,  hvis  ikke  Lemmet  spærrer  denne  Adgang.  Dog  kan  den  storre 
Mængde  Vædske,  hvormed  Hovedkeglerne  fyldes  ved  deres  Udstrækning, 
neppe  hidrore  herfra  alene,  men  maa  ventelig  indsuges  udvendigfra. 

§  10. 

Hovedheglerne  (Coni  capitis  mihi.) 

IVaar  man  trækker  Hovedkeglerne  stærkt  ud  fra  hverandre,  saa 
danne  de  en  Krands  eller  Stjerne  omkring  Mundaabningen ,  dog  saa- 
ledes,  at  denne  Krands  staaer  noget  mere  aaben  ad  Ryg-  og  Bugsiden 
mellem  de  tre  Kegler  af  hver  Side. 

Fabricius  omtaler  dem  som  en  Slags  biode  Tænder.  Hans  Ord 
ere:  uOs  terminale  labio  coccineo  tridentato  utrinque  instruction ,  ita  ut 


50 


dentes  Uli  åre  aper  lo  stellæ  figur  am  qvodammodo  referant,  ore  vero  clauso 
alternatim  (?)  se  recipiant  nulla  apertura  relicta ;  sunUjve  dentes  hi  mol- 
les  sid)erustacci\ 

Ind  trukken  under  Hovedkapperne  er  hver  Kegle  — i'"  lang 
og  X"'  tyk;  men,  naar  de  vare  meget  stærkt  udstrakte,  har  jeg  seet  dem 
indtil  4'"  lange,  og  maaskee  havde  de  end  ikke  da  naaet  tlen  hoieste 
Grad  af  Udstrækning.  Indtrukne  ere  de  næsten  lige  tykke  i  hele  deres 
Længde,  deres  yderste  Ender  altsaa  meget  stumpe,  udstrakte  blive  de  til¬ 
lige  spidsere.  Det  nærmest  Ryggen  siddende  Par  synes  at  være  lidet 
storre,  det  nærmest  Bugen  noget  mindre. 

Det  er  allerede  blevet  anfort,  at  Hovedkeglerne  have  en  rod 
Farve.  Naar  de  ere  udstrakte  kan  man  med  Loupen  meget  tydelig  see, 
at  denne  Farve  hænger  ved  enkelte  Punkter;  men  ved  stærkere  Forstør¬ 
relse  viser  det  sig,  at  disse  enkelte  Punkter  ere  meget  sammensatte  Or¬ 
ganer  (Fig.  12),  der  staae  ganske  regelmæssigen  fordeelte  over  hele 
Overfladen.  Ifolge  en  Beregning,  jeg  gjorde  efter  at  have  talt  dem  paa 
et  lille  nbie  opmaalt  Stykke,  maa  der  omtrent  være  5000  paa  hver 
Hovedkegle,  og,  efter  nbiagtig  Maaling  med  det  Schieckske  Skruemi¬ 
krometer,  er  hvert  af  disse  Organer  OjOlS'"  saavel  i  Længden  som  i 
Breden.  Undertiden,  naar  Hovedkeglerne  ere  mere  slappe,  blive  disse 
Organer  meget  længere  og  rage  langt  mere  frem  paa  Overfladen. 
I  deres  naturlige  Stilling,  medens  de  i  deres  stbrstc  Længde  sidde  inden¬ 
for  Huden,  men  tildeels  udenfor  den,  have  de  en  paafaldende  Lighed 
med  Polyper  paa  en  Polypstok.  Hvert  af  disse  Organer  bestaaer  nemlig 
af  en  gjennemsigtig  Skede  og  et  centralt  Legeme,  der  selv  atter  bestaaer 
afen  Stilk  og  en  noget  bredere  Dusk,  som  tildeels  rager  frem  af  Skeden. 
Seet  fra  Siden,  saaledes  som  de  vise  sig  paa  Kanten  af  en  under  Mi¬ 
kroskopet  lagt  Kegle,  bestaaer  det  centrale  Legemes  Stilk  af  mange 
parallele  Trevler  eller  Ror,  der  i  Dusken  svulme  op  til  ægdannede 
Legemer,  0,007"'  lange.  Seet  fra  oven,  eller  rettere  fra  Spidsen  af 


51 


Duskene,  saaledcs  som  de  tage  sig  ud,  naar  man  skjærer  en  Kegle  op, 
og  breder  den  ud  under  Mikroskopet,  vise  sig  paa  Duskens  Endeflade  flere, 
12  til  52,  runde,  i  Midten  stærkt  fordybede  Plader,  af  hvilke  der  sid¬ 
der  een  paa  den  ægdannede  Svulst  af  hvert  Ror  i  Stilken.  Hver  af  disse 
Pladers  Gjennemsnit  fandt  jeg 0, OOS'"}  men  trækkes  Dusken,  og  dermed 
alle  dens  enkelte  Plader  ind,  saa  blive  de  meget  mindre.  Efter  min  Be¬ 
regning  maa  hver  Clione  have  omtrent  6  X  5000  X  20,  eller  560,000 
saadanne  Plader  med  tilhbrende  Ror  (Fig.  15). 

For  at  sce  Keglerne  indvendig,  maa  man  skjære  Hovedhuulheden  op. 
Man  overbeviser  sig  da  om,  at  denne  fortsætter  sig  ind  i  hver  af  disse 
Kegler  ved  en  stor  Aabning,  igjennem  hvilken  man  kan  see  ind  i  den, 
idetmindste  efterat  man  har  taget  Lemmet  bort,  der  ofte  sperrer  disse 
Aabninger.  Man  bemærker  da  tillige  de  Muskler,  der  fra  Hovedhuulheden 
gaae  ind  i  dem  og  sætte  sig  med  en  stor  Mængde  fine  Sener,  hvori  de  splitte 
sig,  paa  Væggene  af  deres  Huulhed  tæt  ved  deres  Grundflade.  Hvis 
jeg  ikke  tager  meget  feil,  ere  der  fire  saadanne  Muskler  for  hver 
Kegle.  Tillige  bemærker  man  en  tyk  IVervegreen  fra  de  forreste  Gang¬ 
lier,  der  stiger  dybt  ind  i  Huulheden. 

Skjærer  man  en  Kegle  op  i  hele  Længden,  saa  bemærker  man, 
at  dens  Huulheds  Sidevæg  kun  nærmest  ved  Grundfladen  er  glat,  men 
iovrigt  har  Udseende  af  en  stærkt  trevlet  Tarmoverflade.  Formodentlig 
staaer  hver  af  disse  Trevler  i  noie  Forbindelse  med  et  af  Organerne 
paa  Keglens  Udside.  —  IVerven  synes  at  forgrene  sig  til  alle  denne  Fla¬ 
des  Trevler,  Muskelsenerne  derimod  især  at  sætte  sig  paa  Grendselinien 
mellem  dens  glatte  og  trevlede  Deel. 

Der  opstaaer  nu  det  Sporgsmaal,  hvortil  disse  Hovedkegler  vel 
kunne  tjene?  Hr.  Holboll  har  ofte  seet  dem  udstrakte  paa  de  fritsvom- 
mende  Dyr}  derimod  har  han  aldrig,  hvad  jeg  paa  det  indstændigste  har 
bedet  ham  tilbagekalde  i  sin  Erindring,  seet  dem  tjene  Clione  til  at  suge 
eller  holde  sig  fast  med.  Alligevel  kan  jeg  ikke  opgive  den  Mening,  at 


52 


tlisse  Organer  ere  virkelige  Suger  edskaber.  Deels  laler  deres  Bygning 
meget  Lerfor,  ilden  at  antyde  nogen  anden  Bestemmelse;  deels  synes 
ogsaa  deres  Plads,  i  Analogie  med  den  af  Ceplialopodernes,  og  endnu 
mere  med , den  af  Pncumodermons  Sugeredskaber,  tydeligen  at  angive,  at 
disse  ere  de  Redskaber,  hvorved  Pteropoderne,  ligesaavel  som  alle  andre 
Bloddyr,  kunne  holde  sig  fast  og  krybe  med  paa  Havets  Bund,  uden  at 
være  ntidsagede  til  at  svomme  uafbrudt  i  Havet.  Sugepladernes  over¬ 
ordentlig  store  Antal  synes  ogsaa  særdeles  skikket  til  en  langsom  Kryben 
og  Fastsugning  paa  den  ujevne  Havsbund. 

Hovedkeglerne  ere  ved  Grundfladerne  lidt  indsnorede,  saa  at  de 
brede  sig  lidt  ud  over  disse,  og  den  Flade,  der  findes  mellem  dem  og 
Mundaabningen,  er  allsaa  lidt  storre,  end  den  forst  synes  at  være. 

§  «• 

Munden . 

Mundaabningen  dannes  af  en  vertical  Hudspalte,  der  kommer  til¬ 
syne,  hvergang  Hovedkeglerne  bbies  lidt  ud  fra  hverandre.  Dens  Læber 
(Fig.  11,  16,  18.  t,  t)  synes  at  indeholde  noget  Kalkagtigt,  thi  under¬ 
tiden  blive  de  paa  Brændeviinsexemplarer  indeni  kridhvide.  Trækker  man 
disse  liaarde  Mundlæber  stærkere  ud  fra  hinanden,  saa  bliver  Aabnin- 
gen  mere  trekantet.  De  to  Læber  stode  nemlig  paa  Bugsiden  sammen 
i  en  noget  spids  Vinkelbue,  hvorimod  de  paa  Rygsiden  synes  at  sidde 
paa  en  blod  tverliggende  tredie  Læbe,  der  er  ganske  skjult  medens 
Munden  er  lukket.  Saalcdes  lader  det  sig  forklare,  at  Fabricius  kalder 
Mundaabningen  horizontal.  Under  Livet  maa  Munden  kunne  aabnes 
med  overordentlig  Kraft  ved  de  talrige  Muskler,  der  sætte  sig  paa  den 
fra  flere  Sider  (Fig.  16,  18.  y*,  y*). 

Gjbr  man  et  lille  Indsnit  i  Spiseroret  fra  Bugsiden  af,  saa  kan 
det  vel  skee,  at  man  paa  den  modvendte  Væg  kun  seer  en  Sliimflade 


33 


med  stærke  Længdefolder  (Fig.  17.  e),  og1  det  var  ventelig’  denne,  som 
Cuvier  saae,  da  lian  skar  sit  eneste  Exemplar  op  paa  Bugsiden  og  faldt 
paa  den  besynderlige  Mening*,  at  disse  Folder  skulde  være  de  Tænder, 
som  omtales  af  Pallas  (utentacula  duo  minuta  intra  os”) ,  og*  endnu  be- 
stemtere  af  Fabricius  med  folgende  Ord:  uore  bidentato’%  og  senere: 
u interius  apertura  alia  (den  egentlige  Mund)  4  (?)  dentibus  minoribus  soli- 
dioribus  cruciatim  obducta  crucem  coccineam  (?)  formans Cuvier 
bar  nemlig  om  Munden  Folgende:  “L’ ouverture  de  la  boiiche  a  trois 
angle  s ,  comme  la  plaie  qu'aurait  faitc  un  trois-qvart ;  on  voit  a  Vinté- 
rieur  des  rides  longitudinales ,  que  Pallas  ty  Fabricius  paraissent  avoir 
prises  pour  des  dents ,  mais  qui  n’ont  rien  de  dur ,  ty  sont  entierement 
charnucs (Mcmoire  sur  le  Clio  pag.  6). 

Det  forholder  sig  imidlertid  ganske  anderledes. 

I  Mundhuulheden ,  tæt  ved  Mundaabningen  til  hver  Side,  dog 
nærmere  ved  Rygsiden,  lindes  et  stort  rundt  Hul,  (Fig.  19.  d).  I  mange 
Tilfælde  seer  man  i  livert  af  disse  Huller,  allerede  med  ubevæbnede 
Gine,  et  haardt  giindsende  Legeme.  Undertiden  er  dette  saa  stærkt 
fremstaaende,  at  det  rager  langt  ud  af  Munden.  Det  er  aabenbart  disse 
Tænder,  som  Pallas  og  Fabricius  have  seet.  Dog  er  det  egentlig  ingen 
enkelte  Tænder,  men  Knipper  af  omtrent  30  guldglindsende,  krumme, 
stive,  meget  spidse  Kroge,  som  jeg  i  det  Folgende  vil  benævne  Side- 
tænderne  (Fig.  17,  20.  v.) 

I  Middellinien  af  Mundhuulheden,  paa  dens  Bugside  findes  frem¬ 
deles  en  tungeagtig  Fremstaaenlied  (Fig.  17,  19.  y),  Tungen ,  som  dog 
atter  selv  bestaaer  af  to  langagtige  Sidedele.  Ved  middelmaadig  For- 
stbrrelse  liar  hver  af  disse  en  sort  Længdestribe  tæt  ved  Middellinien. 
Disse  Længdestriber  ere  imidlertid  ikke  andet,  end  Skyggen  af  en 
uhyre  Mængde  ganske  smaa  Tænder,  der  længere  nede  ville  blive  vidt¬ 
løftigere  beskrevne. 


5 


54 


Sidetænderne  hore  hun  middelbart  til  Mundhuulheden  ;  hun  deres 
frie  Deel  han  shydes  ind  i  den,  iovrigt  sidde  de  i  egne  Sidehapsler 
(Fig.  16,  17,  18.  i),  der  hun  ved  hine  omtalte  runde  Huller  staae  i 
Forbindelse  med  Mundhuulheden,  og  der  tilligemed  Tungens  Rod,  Mund- 
huulhedens  Vægge  og  Mundlæberne  tilsammen  danne  et  lyredannet  Or¬ 
gan,  som  man  han  haide  Spiserorshovedet. 

§  12. 

Spiserorshovedet  (Pharynx).  Fig.  16,  17,  18,  19. 

Dets  Sidestyhher  dannes  af  Sidetændernes  Kapsler.  Disse  (i) 
ere  to  hrumme  Cylindre,  med  Concaviteten  vendte  mod  hinanden,  Con- 
vexiteten  udad.  Deres  forreste  Ender  shjules  af  Mundlæberne  (t)j  deres 
bageste  Ender  ligge  nærmere  ved  Bugsiden  og  ere  forenede  ved  en 
lille  fiirhantet  Deel,  Tungeroden  (z).  Her  ere  saavel  de,  som  denne 
Tungerod,  aahne  for  Gjennemgangen  af  Nerver,  Aarer  og  Spyttehjert- 
lernes  Udforingsgange. 

Nerverne  udspringe  fra  2  Ganglier  (7),  der  sidde  paa  Spiserors¬ 
hovedets  bageste  Ende,  og  ere  forenede  deels  med  Halsringens  forreste 
Ganglier,  deels  indbyrdes  ved  stærhe  Forbindelsesgrenej  de  straale  vifte- 
formigen  ud  fra  dem  til  Tungeroden  og  Sidehapslerne.  Spyttehjert- 
lernes  tynde  Udforingsgange  træde  ind  tæt  over  disse  Ganglier,  for  der- 
paa  at  udmunde  inde  i  Mundhuulheden  tæt  ved  selve  Tungen. 

Seet  under  Loupen,  eller  under  Mil;rosl;opet  med  morh  Belys¬ 
ning,  har  Spiserorshovedet  en  vis  Lighed  med  Maven  af  en  Honse-Fugl, 
og*  denne  Lighed  hommer  aabenbart  af  den  ihhe  mindre  mushulose 
Bygning,  hvis  Mechanisme  dog  turde  være  ulige  mere  sammensat 
hos  Clione. 

De  cylinderformede  Sidehapsler  ere  navnligen  ganshe  behlædte 
med  solvglindsende  Mushelfibre,  der  synes  at  ligge  i  to  sig  hrydsende 


35 


Lagf,  og  altsaa  sikkerligen  maae  kunne  frembringe  en  meget  stærk  Sam¬ 
mentrækning.  Det  er  ikke  synderlig  vanskeligt  at  klippe  disse  Kapslers 
muskuløse  Ya^gge  op,  og  man  seer  da  (Fig.  17)  et  cylindrisk  Legeme  in¬ 
denfor,  der  atter  bestaaer  af  flere  Dele.  Paa  dets  forreste  Ende  finder 
man  Sidelænderne  igjen  (v).  De  sidde  i  parallele  Buer,  men  paa  en  saa 
skj  æv  Grundflade  (w),  at  omendskjondt  den  bageste  (yderste)  Tand  (Fig. 
21  a)  bar  en  Længde  af  0,7'",  og  den  forreste  eller  inderste  (Fig.  21  b) 
kun  af  0,05"' ,  liave  dog  alles  Spidser  næsten  samme  Høide  (Fig.  20). 
Den  Grundflade,  hvorpaa  de  staae,  horer  et  trekantet  Legeme  (Fig. 
20.  w)  til,  der  ikke  har  nogen  synderlig  Grad  afHaardhed.  Knust  under 
Mikroskopet  oploses  det  i  en  overordentlig  Mængde  Trevler  i  fuldkom¬ 
men  regelmæssig  Sammenfletning,  især  krydsende  sig  i  to  modsatte  Ret¬ 
ninger.  Disse  Trevler  ere  maaskee  tildeels  de  til  Tænderne  borende 
biode  Dele,  men  tildeels  ere  de  sikkerligen  smaa  Muskler  til  de  enkelte 
Tænders  Opløftning  og  Sænkning,  hvilken  Mening  idetmindste  foranle- 
diges  ved  deres  Retning  mod  Tænderne.  Endnu  vissere  er  det  imid¬ 
lertid,  at  den  bageste  Deel  (x)  af  denne  Cylinder  er  muskulos  og  bestaaer 
af  Længdefibre,  hvorved  Sidetændernes  Indtrækning  uden  al  Tvivl  bevirkes. 
Deres  Udskydelse  skeer  rimeligviis  ved  selve  Kapslens  Sammensnoring. 

Sidetænderne  (Fig.  20,  21  a  og  21  b)  selv  fortjene  endnu  sær¬ 
skilt  at  betragtes  5  de  vare  ogsaa,  ifølge  deres  Haardhed,  ulige  lettere  at 
undersøge.  —  Deres  Tal  er  ikke  let  at  bestemme  noiagtigt;  thi  der  behoves 
et  stærkt  Tryk  til  at  klemme  hele  Knippet  ud  i  een  Flade,  hvilket  dog 
er  nødvendigt  for  at  tælle  dem,  og  ved  dette  Tryk  skydes  ikke  altid  alle 
Tænderne  tilborlig  ud  fra  hverandre.  Det  er  især  deres  Spidser  man 
maa  holde  sig  til  ved  Tællingen.  Ved  deres  tykkere  Ende  ere  de  saa 
meget  vanskeligere  at  tælle,  som  de  ved  deres  indre  Huulhed  altid  frem¬ 
byde  dobbelte  Contourer.  32  er  det  storste  Tal,  som  jeg  har  fundet  i 
et  Knippe  5  i  Almindelighed  kunde  jeg  kun  tælle  24 — 30.  Eengang, 
og  netop  i  mit  store  Exemplar,  fandt  jeg  kun  16,  men  troer  tillige  tydelig 

5* 


36 


at  have  seet  Stedet,  hvor  nogle  vare  faldne  ud.  —  De  længste,  og  altsaa 
hageste  i  Rækken  fra  Mundens  Midte  regnet,  vare  paa  det  store  Exem- 
plar  0,7"'$  de  mindste,  og'  altsaa  nærmeste  ved  Middellinien,  0,03'". 
De  længste  Tænders  storste  Tykkelse  er  omtrent  0,03'"$  hen  ad  Spidsen 
til  blive  de  lidt  efter  lidt  smallere.  IVærmest  Grundfladen  ere  de  ganske 
lige.  Deres  Krumning  begynder  ikke  forend  omtrent  0,2"'  fra  Spidsen, 
er  i  Begyndelsen  meget  svag,  og  bliver  fbrst  0,1'"  fra  Spidsen  saa  stærk, 
at  Spidsen  selv  danner  en  ret  Vinkel  med  det  Ovrige  af  Tanden. 

Tænderne  have  en  temmelig  stærk  Metalglands,  hvilken  især  viser 
sig,  naar  de  betragtes  med  Loupen  under  Vand,  medens  Solen  skinner 
paa  dem.  De  ere  derhos,  især  ved  friske  Exemplarer,  meget  stive  og 
haarde.  Man  foler  deres  Modstand  mod  J\aalespidsen$  og  af  de  biode 
Legemer,  hvormed  man  berorer  dem,  blive  altid  Traade  eller  Fnokker 
hængende  paa  dem,  som  man  har  Vanskelighed  med  at  faae  af  igjen. 
Anvender  man  Vold  paa  dem,  saa  btiie  de  sig  ikke,  idetmindste  ikke 
paa  friske  Exemplarer,  men  knække. 

De  ere  hule.  I  de  storre  Tænder  (Fig.  21  a)  rækker  Huulheden 
dog  kun  til  det  Sted,  hvor  den  stærkeste  Krumning  begynder  og  ender 
her  spids.  Huulheden  optager  omtrent  i  af  Tandens  Tykkelse  $  den  har 
sædvanligviis  en  rodlig  Farve,  medens  den  egentlige  Tandmasse  ved 
gjennemgaaende  Lys  viser  sig  guul,  men  derhos  synes  at  have  en  tydelig 
Trevle-  eller  Rorbygning. 

Huulheden  er  tydeligst  i  de  smaa  Tænder.  Disse  (Fig.  21  b) 
have  stor  Lighed  med  meget  krumme,  aabne  Tænder  af  et  Pattedyr, 
af  hvilke  man  har  trukket  Tandkimen  ud  $  Indgangen  til  Tandhuul- 
heden  er  nemlig  den  bredeste  Deel  af  hele  Tanden.  —  Heraf  synes  det  at 
folge,  at  de  ikke,  som  deres  Metalglands  kunde  have  ladet  formode,  ere 
simple  Borster,  men  sande  Tænder,  horende  til  de  aabne  Tænder.  De 
forreste  i  Rækken  ere  udentvivl  de  sidst  dannede  $  og,  hvis  her  gaaer  et 


57 


Tandskifte  for  sig,  hvilket  er  meget  sandsynligt,  saa  maac  de  bageste, 
som  de  sidst  dannede,  vel  ogsaa  være  dem,  der  staae  nærmest  til  at  falde 
ud.  De  mindste  og  forreste  af  disse  Tænder  synes  ikke  ganske  at  kunne 
hæve  sig  til  samme  Hoide  som  de  ovrige,  og  overhovedet  at  have  en 
forskjellig  Retning,  nemlig  at  være  stærkt  boiede  fortil.  Jeg  formoder 
derfor,  at  her  maaskee  finder  et  lignende  Forhold  Sted  i  Tandskiftet, 
som  hos  Rokker  og  Haier,  nemlig  at  de  mindste  Tænder  forst  efter  en 
vis  Tid  hæve  sig  til  de  andres  Række. 

Den  Maade,  hvorpaa  Ciione  betjener  sig  af  sine  Sidetænder, 
maatte  man  kunne  beregne  af  Tændernes  Form  og  deres  Musklers  Ret¬ 
ning.  Det  hele  Grundstykke,  hvorpaa  Tænderne  staae,  er  noget  buet, 
jigesom  de  Kapsler,  hvori  de  tilligemed  selve  Tænderne  gjemmes. 
Udstrakte  maae  disse  Grundstykker  komme  hinanden  iinbde  fra  begge 
Sider;  men  Tænderne  synes  tillige  altid  at  slaae  sig  stærkt  tilbage  og 
at  danne  en  forholdsmæssig  lang  Række  i  Form  af  en  Kam  (Fig.  17.  v). 
Saaledcs  udstrakte  af  Munden,  tage  disse  tandede  Grundstykker  sig  ganske 
og  aldeles  ud  som  et  Par  horizontale  Iijæver. 

Tungen  er  allerede  ovenfor  bleven  adskilt  i  den  frie  Deel  og  Tunge¬ 
roden.  Hiin  danner  den  spaltede  langagtige  Deel  i  Bunden  af  Mundhuul- 
heden  (Fig.  17.  y),  som  allerede  er  omtalt;  denne  derimod  (z)  er  kun 
synlig  udvendigen  paa  Bugfladen  af  Spiserorshovedet,  bagtil  mellem  de 
to  Sidekapsler;  dog  rækker  den  ikke  fuldt  saa  langt  bagtil  som  disse, 
hvorved  den  bageste  Flade  af  Spiserorshovedet  bliver  concav  (Fig.  16, 
17).  Denne  skjulte  Deel,  eller  Tungeroden,  bestaaer  sikkerligen  for 
allerstørste  Delen  af  Muskler. 

Af  den  frie  Tunge  har  jeg  nogle  Gange  kunnet  trække  hver 
Halvdeel  ud  for  sig,  omendskjondt  de  for  det  meste  hænge  fast  sammen, 
maaskee  ved  de  Tænder,  som  de  vende  mod  hinanden.  Om  de  Flader, 
hvorpaa  disse  sidde,  og  som  altsaa  ligge  i  Middellinien  af  Legemet,  ere 
convexe  eller  lige,  veed  jeg  ikke  for  vist;  dog  troer  jeg  de  ere  convexe. 


Tungen  er  omlrent  vendt  lige  mod  Midten  af  Mundaabningen 
(Fig.  19),  eller  sidder  hun  lidt  nærmere  til  Bugfladen.  Den  kan  altsaa 
meget  let  strækkes  frem  af  Munden,  og  formodentlig  skeer  dette  ofte 
i  levende  Live,  ligesom  jeg  ogsaa  troer  at  have  fundet  det  nogle  Gange 
paa  dode  Individer.  Maaskee  tjener  altsaa  Tungen  ogsaa  som  et  Slags 
Faugeorgan  ved  sin  stærkt  betandede  Spidse. 

Tungetænderne  sidde  deels  paa  Spidserne  af  de  to  Tungehalv¬ 
dele,  deels  paa  de  to  Flader,  som  disse  vende  mod  hinanden  (Fig.  22). 
De  ere  ordnede  overordentlig  symmetrisk,  nemlig  i  Tverrækker  eller 
Kredse.  Der  er  omtrent  20  Rækker,  og  omtrent  20  Tænder  i  hver 
Række.  Alle  Tungetænder  (Fig.  25)  ere  krumme.  Deres  Spidser  ere 
meget  skarpe.  Paa  deres  brede  Ende  liave  de  to  vingeagtige  Frem- 
staaenheder,  hvorved  de  sidde  fast  paa  Sliimfladen.  —  Enhver  af  disse 
smaa  Tænder  synes  at  kunne  loftes  og  sænkes  ved  egne  Muskler,  der 
ligge  i  Tungen  og  Tungeroden.  De  Tungetænder,  der  sidde  paa  Ind- 
siden  af  hver  Tungehalvdeel ,  vende  alle  deres  Spidser  bagad,  eller  ind 
ad  Svælget  til.  Kun  de  paa  Tungens  Spidse  staae  i  flere  Retninger, 
saaledes  at  de  samlede  danne  en  Krands  af  Pigge  (Fig.  22).  Storrei¬ 
sen  af  hver  Tand  raaalte  jeg  til  0,015 — O^OIS'".  Enkelte  Gange  fandt 
jeg  nogle  meget  mindre,  uden  at  opdage  deres  bestemte  Plads.  Antallet 
af  dem  er  omtrent  6 — 800.  —  De  sidde  temmelig  fast  paa  Sliimhuden 
af  Tungen,  og  man  har  ofte  Mbie  nok  med  at  skille  dem  los  fra  den. 
Dog  er  det  oftere  lykkedes  mig,  at  losne  hele  denne  Egn  af  Tungens 
Sliimhinde,  der  ved  de  tætstaaende  Tænder  saae  lid  SOm  en  fast  Plade 
med  en  Mængde  Kroge,  eller  som  en  Hestestrigle  med  tykke,  stærke  og 
stærktkrummede  Tænder.  Ved  gjennemgaaende  Lys  ere  de  ganske  gjen- 
nemsigtige  og  en  indre  Huulhed  er  ikke  tydelig  i  dem. 

Tungens  og  Tungerodens  Bggning  maa  jeg  antage  for  storste  Delen 
al  være  muskulbs.  Ved  at  knuse  dem  maa  man  beundre  den  Regelmæssighed, 


39 


hvormed  deres  utallige  Fibre  krydse  hinanden  og  tildeels  idetmindste  for¬ 
dele  sig  til  de  enkelte  Tænder. 

Endnu  ville  vi  underkaste  Huulheden  af  Spiserorshovedet  en  sær¬ 
egen  Beskrivelse.  Den  er  næsten  furkantet  i  sit  Gjennemsnit  forfra  bag¬ 
til.  Dens  nederste  Væg,  den  der  vender  mod  Bugfladen  og  ligger  mel¬ 
lem  Sidetændernes  Kapsler,  er  blod  og  forsynet  med  stærke  Muskelfibre, 
der  straale  vifteformigt  ud  fra  Tungeroden  (Fig.  16,  18.  f).  Dens  Side- 
vægge  (Fig.  19)  ligge  for  stdrste  Delen  mod  Sidetændernes  Kapsler  5  fortil 
cre  de  Huller,  (d)  hvorigjennem  Sidetænderne  træde  ud.  Dens  bageste  Væg, 
eller  Bunden  af  denne  Huulhed,  vender  lige  mod  Mundaabningen,  og 
har  omtrent  samme  Omfang  som  denne,  naar  den  er  spilet  stærkt  ud. 
Værmest  ved  Bugfladen  slaaer  Tungen  (y)  paa  den,  nærmest  ved  Bvg- 
fladen  derimod  gaaer  denne  Væg  tilligemed  Rygvæggen  over  i  Spise¬ 
roret.  Dette  gaaer  i  en  ret  Vinkel  ud  fra  denne  lluulheds  Rygvæg 
(Fig.  13.  e)j  men  boier  sig  strax  bagtil,  og  lægger  sig  i  Fordybnin¬ 
gen  mellem  de  to  Sidekapsler  paa  Rygsiden  (Fig.  18,  19). 

Det  her  beskrevne  Spiserorskoved  har,  saavidt  vides,  ikke  endnu 
været  beskrevet  af  nogen  Anden j  uagtet  det  neppe  kan  oversees,  naar 
man  forfolger  Spiseroret  lige  op  til  Munden.  Maaskee  har  Ciwier  seet 
det,  men  i  saa  Fald  ikke  havt  en  rigtig  Forestilling  derom.  Overhove¬ 
det  kan  jeg,  naar  jeg  sammenholder  den  Afbildning,  som  Cuvier  giver 
af  Spiseroret  og  Mundaabningen,  med  hans  Beskrivelse  af  Munden, 
ikke  undlade  at  antage,  at  han  paa  sit  eneste  Exemplar,  der  blev  skaa- 
ret  op  paa  Bugsiden,  ikke  har  forfulgt  Spiseroret  længere,  end  til  Spise¬ 
rorshovedet,  uden  at  bemærke,  at  det  fortsætter  sig  paa  dettes  Rygside,  og 
altsaa  uden  at  naae  til  den  egentlige  Mundaabning,  hvilken  ikke  heller 
var  bleven  seet  af  ham  udvendigfra.  Hans  Afbildning  (Fig.  4,  s)  med  de 
to  krumme  Rande,  bagtil  med  to  smaa  Ganglier  og  med  Spyttekjert- 
lerne  vedhængende,  ligner  den  egentlige  Mund,  som  denne  Figur  skal 


40 


forestille,  slet  ikke,  derimod  Spiserdrsliovedet  temmelig*  godt.  Jeg  for¬ 
moder  derfor,  at  dette  liar  været  iturevet  paa  sin  Bugflade  imellem  Sidekaps- 
lerne  og  Tungeroden,  og  at  Cuvier  liar  taget  denne  Rift  for  den  “tre¬ 
kantede”  Mundaabning,  “der  havde  Udseende  som  om  den  var  stukken 
med  en  Troisqvart”.  Saaledes  bliver  det  tillige  forklarligt,  at  denne 
store  Iagttager  hverken  fandt  Sidetænderne  eller  Hovedkeglernes  kreds¬ 
formede  Stilling  omkring  Munden,  omendskjondt  de  tydelige  Angivelser 
om  dem  af  Pallas  og  Fabricitis  vare  liam  noie  bekjendte.  At  Tungen 
skulde  have  været  seet  af  Cuvier  eller  andre  Iagttagere,  uden  at  tillige 
hele  Spiserorshovedet  var  blevet  fundet,  er  lioist  usandsynligt,  og  nogle 
derpaa  tydende  Angivelser  beroe  sikkerligen  paa  en  Misforstaaelse,  som 
jeg  troer  længere  nede,  ved  Halskravens  Beskrivelse,  at  kunne  oplyse. 

§  13- 

Spiseroret  og  Spyttekjertlerne . 

Spiserorets  Sliimhinde  er,  som  allerede  ovenfor  blev  bemærket, 
forsynet  med  stærke  Længdefolder.  I  en  Afstand  af \Ui  fra  Spiserorshovedet 
gaaer  det  under  Halsringens  forreste  Gangliepar,  l/y/  mere  bagtil  bliver 
det  tæt  omfattet  af  dens  to  midterste  Gangliepar,  og  atter  længere 
bagtil  gaaer  det  hen  over  Halsringens  bageste  Gangliepar  (Fig.  15). 
Denne  Gjennemgang  gjennem  Halsringen  skeer  lige  i  Svommeredskabets 
Rygindsnit. 

Paa  denne  hele  Vei  er  Spiseroret  ledsaget  af  de  to  Spyttekjertler , 
hvilke  Cuvier  forst  har  beskrevet.  Disses  blinde  Ender  ligge  i  Indvolds- 
huulheden  tæt  op  til  Leveren;  ofte  hænge  de  paa  dette  Sted  tæt  sam¬ 
men,  forenede  ved  Cellevæv,  saa  at  det  ved  forste  Oiekast  seer  ud, 
som  om  de  gik  over  i  hinanden.  Hver  af  Spyttekjertlerne  er  et  enkelt 
blindt  Ror,  der  dog  indvendigen  ikke  er  ganske  liuult,  men  har  en  egen 
Bygning,  som  ikke  vil  være  let  at  udgrandske  ved  umiddelbar  Under- 


41 


sbgelse.  Deres  Farve  er  i  Brændeviinsexemplarer  ganske  hvid;  deres 
Tykkelse  tager  kun  lidet  af  til  heelt  oppe  ved  Spiserorshovedet;  men  lier 
gaacr  hver  af  dem  over  i  en  kort,  meget  tynd  Udforingsgang,  der  gjen- 
nemborer  Spiserorshovedet  tæt  ved  Tungen.  I  deres  Forlob  ere  de 
temmelig  slyngede,  og  under  Gjennemgangen  gjennem  lialsringen  ligge 
de  snart  over,  snart  under,  snart  ved  Siden  af  Spiseroret. 

§  14. 

Maven  og  Leveren . 

Spiseroret  aabner  sig  heelt  fortil  i  Indvoldshuulheden,  altsaa  tæt 
ved  Halsdelen,  i  en  meget  rummelig  Mavehuulhed.  Præparerer  man 
Fordbielsesredskaberne  udvendigfra,  saa  vil  man  i  Begyndelsen  slet  ikke 
kunne  finde  Maven.  Spiseroret  synes  da  at  træde  ind  i  Leveren,  ligesom 
Tarmen  atter  synes  ut  træde  ud  af  den.  Skeer  Præparationen  derimod 
fra  Sliimlladen  af,  saa  vil  man  maaskee  savne  Leveren,  idet  man, 
istedetfor  den,  kun  finder  et  svampagtigt,  graat,  1"'  tykt  Overtræk  over 
hele  Maven.  —  Maven  ligger  nemlig  ganske  indhyllet  i  Leveren,  og 
de  mange  Acini,  hvoraf  Leveren  udvendigen  synes  at  bestaae,  ere 
kun  Ophoininger,  hvori  ligge  blinde  Forlængelser  af  Maven,  der  staae  i 
Forbindelse  med  dennes  Huulhed  ved  store  Aabninger.  Leverens  Over¬ 
træk  synes  ikke  engang  at  være  tykkere  paa  disse  Mavens  Blindsække 
end  imellem  dem,  og  heraf  folger  allerede,  at  ligesom  Leverens  Over¬ 
flade  har  et  tuberculfist  Udseende,  saaledes  maa  Mavens  Sliimhinde  være 
stærkt  besat  med  store  Aabninger,  der  fore  ind  til  korte  blinde  IIuul- 
heder,  og  hvorved  den  tillige  maa  faae  et  cellet  Udseende.  Disse  Aab¬ 
ninger  ere  ikke  alle  runde;  nogle  ere  langagtige,  saa  at  deres  Skillerum 
tildeels  tage  sig  ud  som  stærke  Folder. 

Sammenligner  jeg  hermed  den  Beskrivelse,  som  Cuvier  giver  af 
disse  Dele  hos  Pneumodermon,  saa  kan  jeg  ikke  have  nogen  Tvilv,  at 
Forholdet  jo  er  ganske  det  samme. 


6 


42 


"Ved  denne  Ledighed  er  det  maaskee  et  passende  Sted  at  bemærke, 
hvor  stor  overhovedet  Ligheden,  ifolge  mine  Iagttagelser  paa  Clione, 
bliver  mellem  disse  to  Dyr,  Betragter  man  den  8de  Figur  til  Pneu- 
modermons  Anatomie  i  Cuviers  Memoire,  saa  finde  vi  her  det  af  mig 
saaltaldte  Spiserorshoved  igjen  i  næsten  alle  dets  Enkeltheder:  den  spal¬ 
tede  Tunge  med  de  smaa  bagadrettede  Kroge  (r),  de  to  Spyttekjertler 
(x,  x)  der  udmunde  ved  Siderne  af  den,  Sidekapslerne  (r,  r),  der  ikke 
synes  at  være  bievne  skaaret  op  og  sandsynligvis  kun  af  den  Grund 
ikke  opdagedes  at  indeholde  Sidetænder  eller  Kjæver.  De  to  drueagtige 
Knipper  af  Sugere  ere  uden  al  Tvivl  analoge  med  Hovedkeglerne  hos 
Clione,  og  jeg  maatte  tage  meget  feil,  om  ikke  den  Indsnoring,  som 
Cuvier  angiver  i  Midten  af  Mundhuulheden  med  3  Ophoininger  (t,  t,  t), 
er  den  egentlige  Mund  med  sine  haarde  Mundlæber,  medens  den  foran 
liggende  Huulhed  ikke  er  andet  end  Kappehuuiheden,  som  i  visse  Til¬ 
fælde  forsvinder.  De  to  smaa  Læber  foran  Munden  (Fig.  1  d,  d)  og 
den  spidse  af  dem  bedækkede  Flig  ere  aabenbart  analoge  med  Halskra¬ 
ven  og  Halsflippen*). 

Hvor  noie  end  Forbindelsen  er  mellem  Mave  og  Lever  hos 
Clione,  saa  kan  man  dog  tydelig  skille  dem  fra  hinanden;  thi  Mavens 
Vægge,  omendskjondt  meget  tynde,  lade  sig  dog  overalt  skrælle  ud  af 
Leveren.  De  egentlige  smaa  TJdmundingsaabninger  af  Leveren,  der 
sikkerligen  ere  tilstede,  har  jeg  ikke  seet. 

Leverens  Farve  er  altid  sortegraa.  Ved  de  friske  Exemplarer, 
hvis  Hud  og  Muskler  endnu  ere  gjennemsigtige,  sees  den  ikke  alene 

gjennem  disse  Dele  udvendigen  paa  Ryggen  af  Dyret,  men  stikker  endog 

* 

paafaldende  af  imod  de  ovrige  lysere  Dele  (Fig.  5).  Saavel  Spiseroret  som 
Tarmen  er  ved  Udmundingen  i  Maven  tragtformig  udvidet  og  forsyne* 
med  meget  stærke  Længdefolder.  Spiseroret  træder  foran  og  ti!  venstre 


*)  See  Cuvier  Memoire  sur  l'hyale  fy  le  pncumodermon. 


43 


lodret  ind  i  Maven,  Tarmen  træder  paa  hoire  Side  og:  fortil  skjævt  ud 
af  den. 

§  is. 

Tarmen . 

Tarmen  har  slet  ingen  Vindinger.  Den  er  et  ganske  simpelt  Ror, 
omtrent  tykt  og  4"'  langt,  som  forst  stiger  til  hoire  for  de  indre 
Kjonsdele  hen  til  de  yderste  hoire  Bugmuskelfibre,  og  her  gaaer 
gjennem  en  egen  Aabning  i  Muskellaget.  Denne  Aabning  blev  alle¬ 
rede  ovenfor  omtalt  at  indesluttes  oventil  af  Rygtrevlerne,  underneden  af 
Bugtrevlerne,  fortil  og  bagtil  af  nogle  Tvertrevler.  Efterat  Tarmen  er 
kommen  ud  gjennem  denne  Aabning,  slaaer  den  sig  om  den  yderste 
Rand  af  Bugtrevlerne  ned  paa  Bugfladen  mellem  Muskellaget  og  Huden, 
stiger  her  noget  mere  fortil,  og  udmunder  temmelig  tæt  ved  den  hoire 
Finne  i  Gattet  (Fig.  4.  æ). 

Tarmen  har  en  rodguul  Farve,  og  i  dens  sidste  Forlob  kan  den 
kjendes  gjennem  Huden  (Fig.  4.  æ).  Gattet  har  sædvanligen  en  Gaffel¬ 
form  og  er  guult.  iiSiib  ala  dextra  amis  fulvus  ad  basin,  facile  prcelcre- 
undus ”,  siger  Otlio  Fabricius  rigtigen.  Cuvier  siger  i  sin  Afhandling 
over  Clione:  ÉÉ tanus  situé  sous  la  branchie  da  coté  gauche’%  men  i  hans 
regne  animal  staaer  rigtigen  usous  la  branchie  droite”. 

§  16. 

Fordoielsen. 

At  Clionerne  ere  Rovdyr,  synes  allerede  deres  ualmindelige 
stærke  Tandbygning  at  visej  det  bekræftes  ved  deres  korte  Tarm  og 
stemmer  fuldkommen  med  Hr.  Holbolls  Erfaringer.  Engang  har  jeg 
endog  ved  deres  Graadighed  tabt  nogle  smukke  Limaciner,  som  Holboll 

havde  bestemt  for  mig.  Medens  disse  nemlig  tilligemed  nogle  Clioner 

fi* 


u 


gjemtes  levende  en  Dag’  over  i  Sovand,  bleve  de  fortærede  af  disse,  hele 
og’  holdne. 

I  Spiseroret  af  mine  friske  Exemplarer  fandt  jeg  oftere  en  Klump 
(Bolus),  hvis  Bestanddele  ikke  vare  gjenkjendclige,  men  som  formodentlig 
hidrorte  fra  det  Rensdyrkjod ,  hvormed  de  vare  bievne  fodrede  paa  Rei¬ 
sen.  I  Tarmen  fandt  jeg  kun  ringe  Spor  af  Næringsmidler.  Hvad  Fa- 
bricius  mener  med  folgende  Ord,  kan  jeg  ikke  bestemme:  66 Tn  quibusdam 
moneculæ  nifjræ  dilatatæ  antice  maximain  partern  occupant  qucc  exere- 
menta”.  Men  Fabricius  kjendte  overhovedet  kun  meget  ufuldstændigen 
Betydningen  af  de  indre  Dele. 

Om  Maveforddielscn.  har  jeg  kun  faa  sikkre  Kjendsgjerninger 
at  berette,  men  desto  flere  Gisninger. 

Mavens  rummelige  Huulhed  fandt  jeg  altid  ganske  tom.  Dens 
Blindsække  vare  derimod  meget  ofte  —  fulde  af  Olie.  Man  behover 
sa*dvanligviis  ved  Cliones  Anatomie  kun  at  gjdre  et  lille  Stik  i  Leveren  og 
derhos  i  Maven,  saa  stiger  en  stor,  guul,  klar,  men  tykflydende  Olie- 
draabe  frem,  og  udbreder  sig  paa  Vandets  Overflade  som  en  tynd  i 
Regnbuefarverne  spillende  Ilinde. 

Denne  Kjendsgjerning  synes  kun  at  være  et  enkelt  Exempel  paa 
en  meget  almindelig  Regel  i  Polarfaunaen.  Det  er  virkelig  ikke  alene 
Polarlandenes  hbiere  Dyr,  hvis  Lever  og  tein  subeutanea  er  fuld  af 
Olie,  men  ogsaa  de  lavere,  idetmindste  Molluskerne.  Saaledes  finder 
jeg  det  navnligen  hos  Onichoteuthys ,  og  saaledes  synes  det  Lag  Olie, 
der  viser  sig  paa  Brændevinen  af  alle  Glas  med  grønlandske  Bloddyr, 
at  angive  det. 

Der  opstaaer  nu  forst  det  Sporgsmaal,  om  denne  Olie  er  et  Secret 
af  Leveren?  og  at  det  virkelig  er  saaledes,  derfor  taler,  at  netop  Leveren 
hos  de  hbiere  Polardyr  i  Reglen  er  meget  olieholdig.  Dernæst  hvortil 
denne  Olieafsondring  tjener?  og  herom  maae  vi  vel  tilstaae  vor  Uvidenhed. 


Hos  Clione,  hvor  Olien  synes  at  udgydes  i  Maven,  maae  man  formode 
at  den  bliver  fordoiet. 

Hvad  nu  end  Oprindelsen  og  Bestemmelsen  af  denne  Olie  hos 
Clione  og  andre  gronlandske  Dyr  er,  bliver  dens  Tilstedeværelse  ogsaa 
interessant  fra  en  anden  Side  betragtet.  Er  det  hun  nogenlunde  sandt,  at 
Hvalerne  finde  deres  rigeligste  IVæring  i  disse  smaa  Dyr,  saa  bliver  deres 
overordentlige  kraftige  Fedt-  og  Oliedannelse  aabenbart  lettere  at  for¬ 
klare,  og  man  falder  meget  naturligen  paa  det  Sporgsmaal,  om  ikke 
Olien  eller  Trannen,  der  lokker  saa  mange  Hundrede  Mennesker  aarligen 
til  Polerne,  kunde  vindes  allerlettest  fra  denne  Kilde?  Er  det  ikke  alt 
for  overdrevent,  at  Havet  ofte  synes  fyldt  med  Clioner,  og  at  Hvalen 
kun  behover  at  aabne  sit  uhyre  Gab  for  at  nedsluge  Tusinder  af  dem, 
saa  falder  det  Paradoxe  bort,  som  dette  Sporgsmaal  lorst  synes  at  inde¬ 
holde.  Af  hver  Clione  maatte  idetmindste  kunne  vindes  8  Draaher  Olie, 
hvad  vel  omtrent  kunde  udgjore  af  hele  Dyret,  eller  5  pr.  C.  af  den 
hele  Masse.  Det  maa  derved  vel  især  komme  an  paa,  hvor  let  Olien 
kan  faaes  ud 5  og,  skulde  dette,  som  det  synes  ved  mine  Iagttagelser, 
kunde  lade  sig  gjore  ved  blot  at  shjære  Dyrene  itu,  saa  vilde  et  Forstig 
maaskee  nok  kunne  lonne  sig.  Hvalernes  Mængde  tager  Aar  for  Aar  af, 
Clionernes  tager  maaskee  i  samme  Forhold  til.  De  tidligere  kjendte 
Kilder  udtbrres;  andre  aabne  sig  i  deres  Sted,  ofte  hvor  man  mindst 
ventede  dem. 

§  17. 

De  indre  Kj ons  dele  (Fig.  25). 

De  indre  Kjonsdele  udgjore  det  andet  System,  hvoraf  Indvolds- 
huulheden  er  o  P  fyldt,  og  deres  Beskrivelse  kan  desaarsag  nok  finde  en 
passende  Plads  paa  dette  Sted.  De  bestaae  af  Æggestokken  (p*)  med 
dens  Udforingsgang  (q*),  Blæren  (s*)  og  Testiklen. 

Æggestokken  ligger  meget  tæt  op  til  Leveren,  og  tilligemed  den 


46 


nærmest  Rygraden.  Den  store  Testikel  vender  derimod  til  Bugfladen* 
Saalænge  Huden  endnu  er  gjennemsigtig,  seer  man  paa  alle  Giioner, 
forend  de  endnu  ere  aabnede,  paa  Rygsiden  til  venstre  og  lidt  bagved 
Leveren  den  rodlige  Æggestok,  mod  hvis  sorte  Farve  den  stikker  stærkt 
af  (Fig.  5).  Paa  Bugfladen  forhindrede  derimod  idetmindste  paa  mine  friske 
Exemplarer  den  ikke  ganske  gjennemsigtige  og  derhos  meget  tykke  Testikel 
at  see  dem,  uden  at  dog  selve  Testiklen  kunde  sees  gjennem  Huden. 
Æggegangen  og  Blæren  komme  forst  til  Syne,  naar  Delene  bredes  ud 
fra  hverandre;  meest  skjult  ligger  den  fælleds  Udfbringsgang  for  Ægge- 

.  $r  »  -  ___  ,  ,  g  _ 

stokken,  Blæren  og  Testiklen  (t*).  Æggestokken  har  næsten  en  Halvkugles 

Skikkelse,  med  den  convexe  Flade  vendt  mod  Huden,  Grundfladen  mod 

Leveren.  Til  denne  er  den  saa  stærkt  presset,  at  man  meget  tydeligen 

bemærker  Aftrykket  af  den  ujevne  Leveroverflade  paa  den,  hvis  ikke, 

hvad  der  ofite  skeer,  en  Deel  af  Æggestokken  er  bleven  hængende  paa 

Leveren  ved  Adskillelsen. 

' _  ___ 

Æggestokken  havde  paa  mine  friske  Exemplarer  en  blegrod 
Farve,  der  dog  ikke  spillede  i  det  Blaae,  saaledes  som  Hudens,  men 

,  t 

snarere  i  det  Hvidgule.  Derhos  havde  den  et  kornet  Udseende.  Knuust 
under  Mikroskopet  viste  hvert  Korn  undertiden  dybt  i  det  Indre  en  lille 
Blære  med  en  mork  Plet,  udentvivl  den  Purkinjiske  Blære  med  den 
Wagnerske  Kiimplet. 

Æggestokkens  Udforingsgang  (q*)  ertemmelig  tyk,  og  træder  om¬ 
trent  ud  midt  af  dens  Grundflade.  Den  snoer  sig  strax  meget  stærkt,  saa  at 
den  sædvanligviis  danner  to  Slynger,  bliver  omtrent  halv  saa  tynd  som 
den  var  ved  sit  Udspring,  og  kommer  saaledes  til  den  paa  selve  Testiklen 
liggendeBlære  (s*).  Underveis  svulmer  den  sædvanligviis  op  paa  sin  tynde 
Ende  til  en  aflang  rund  Deel,  der  seer  ud  som  en  Blære  (r*).  Det 
Sted,  hvor  dette  skeer,  er  ikke  bestemt;  undertiden  findes  endog  to  saa- 
danne  Svulster,  og  i  eet  Tilfælde  fandt  jeg  slet  ingen.  Delte  vakte 
Haab  hos  mig,  at  jeg  maaskee  vilde  finde  Æg  i  dem,  og  ventelig,  af 


47 


deres  Storrelse  at  slutte,  meget  vidt  uddannede  5  men  dette  Haab  forsvandt 
ganske,  da  jegf  altid  fandt  disse  Svulster  fuldkommen  solide,  bestaaende  af 
en  blod,  rodlig-  Masse.  Alligevel  veed  jeg  ikke  at  tyde  disse  ubestandige 
Udvidninger  paa  Æggelederne  anderledes,  end  som  Æg,  hvis  Ægge¬ 
hvide  var  lobet  sammen  ved  Brændevinens  Indvirkning. 

Blæren  (s*)  ligget*  altid  trykket  tæt  op  til  Testiklens  Grundflade. 
Den  synes  at  sidde  paa  en  gaffelagtig  Stilk,  hvorved  den  venteligen 
staaer  i  Forbindelse  deels  med  Testiklen,  deels  med  Æggegangen. 
Blæren  er  noget  storre  end  hine  ubestandige  Udvidninger  paa  Ægge¬ 
gangen,  jeg  fandt  den  lige  saa  lidt  huul  som  disse.  Undertiden  lod  den 
sig  dele  i  to  lige  store  Halvdele,  med  glatte  Flader,  hvilket  ikke  taler  for, 
at  den  i  fuldkommen  frisk  Tilstand  skulde  indeholde  en  enkelt  Huulhed. 

Forbindelsen  mellem  Blæren  og  Testiklen  lader  sig  paa  Brænde- 
viinsexemplarer  lige  saa  lidt  vise,  som  den  mellem  Testiklen  og  Ægge¬ 
lederen,  ventelig  fordi  Huulheden  i  samtlige  Forbindelsesgange  bliver 
ukj endelig  ved  Coagulationen  af  de  indesluttede  Vædsker. 

Testiklen  har  paa  friske  Exemplarer  en  saa  stor  Omfang,  at  den 
optager  den  storste  Deel  af  lndvoldshuulheden ,  og  det  er  fornemmelig 
ved  den,  at  den  nederste  Deel  af  Bagkroppen  ofte  staaer  buget  frem 
fortil.  Den  var  for  storste  Delen  næsten  gjennemsigtig  paa  mine  Exem¬ 
plarer.  At  den  paa  sin  Overflade  havde  en  Mælkefarve,  tilskriver  jeg  Ind¬ 
virkningen  af  Brændevinen.  Derimod  forholder  det  sig  vel  anderledes 
med  den  rbdlige  Farve  paa  dens  Grundflade,  thi  denne  tog  sig  mere  ud 
som  en  Forgrening  af  rbdlige  Aarer,  der  fra  Blæren  eller  fra  Ægge¬ 
lederen  forgrenedes  ind  i  den  gjennemsigtige  Masse  af  Testiklen. 

Man  veed,  hvor  vanskeligt  det  er,  at  anatomere  blode,  gjennem- 
sigtige  Dele.  I  denne  Tilstand  kunde  heller  ikke  noget  Bestemt  udflndes 
om  Testiklens  egentlige  Bygning.  Enkelte  Stykker,  der  lagdes  under 
Mikroskopet,  viste  en  Blanding  af  ituhrudte  Ror  og  sønderrevne  Hinder 
i  en  næsten  homogen  Masse.  Ved  længere  Opbevaring  i  Brændeviin 


48 


skrumpede  Testiklen  ind  til  næsten  ^  af  sit  forride  Omfang:,  og  derved 
kom  dens  Bygning-  noget  tydeligere  for  Dagen.  (Mærkværdig  er  det 
maaskee,  at  lios  nogle  Exemplarer,  der  ved  en  Feiltagelse  vare  lagte  i 
reen  Creosot,  Testiklen  blev  ganske  udspilet  af  denne  Yædske,  hvorimod 
alle  andre  Dele  skrumpede  overordentlig  ind  derved).  Paa  dens  convexe 
Flade  (Fig.  26)  kom  nemlig  en  Foldning-  tilsyne,  af  hvilken  det  syntes  at 
blive  tydeligt,  at  hele  Testiklen  i  Grunden  er  en  meget  stor  men  tom 
Blære,  der  forst  er  klappet  sammeh  og  derpaa  foldet  3  Gange.  Det 
rbdlige  O  vertræk,  som  anfortes  at  hidrore  fra  en  Forgrening  af 
Aarer,  der  fra  Æggegangen  og  Blæren  udbrede  sig  paa  Testiklens 
Grundflade,  synes  at  omfatte  denne  saaledes  sammenklappede  og  sammen¬ 
foldede  Blære,  eller  Testiklen,  paa  samme  Maade  som  Krydset  omfatter 
Tarmen,  og  den  indvendige  Flade  af  denne  supponerede  Blære  viste  under 
Mikroskopet  et  netformet  Overtræk,  omtrent  liig  det  i  Drbvtyggernes 
Netmave.  Dbde  Spermatozoer  fandt  jeg  ikke. 

Den  fælleds  Udforingsgang  for  Æggestokken ,  Blæren  og  Testik¬ 
len  (Fig. 23.  t*)  er  kun  kort,  men  temmeligt  tyk.  Den  stiger  meget  skjult  i 
Dybden  op  til  Hoire,  og  udmundcr  meget  tæt  bagved  den  hoire  Finne* 
For  at  see  denne  Udmunding  maa  man  hæve  den  hoire  Finne  stærkt  i 
Veiret,  og  selv  da  finder  man  den  ikke  let,  fordi  den,  ligesom  alle  disse 
Kjonsdelenes  Veie,  ikke  er  tydelig  huul.  Den  ligger  tæt  ved  Gattet, 
noget  mere  fortil  og  udad,  altsaa  noget  mindre  frem  paa  Bugfladen, 
men  tættere  op  til  Finnen  (Fig.  4.  t*). 

Jeg  har  i  denne  §  beskrevet  de  samme  indre  Kjonsdele  som 
Cuvicr,  nemlig  Æggestok,  Æggegang,  Blære,  Testikel  og  fælleds 
Udforingsgang}  men,  hvis  man  sammenligner  min  Beskrivelse  og  Teg¬ 
ning  med  Cuviers,  vil  man  imidlertid  finde,  at  det  ikke  ere  de  samme 
Dele,  der  af  ham  og  mig  ere  beskrevne  under  disse  Navne.  Det 
af  Cuvier  som  Testikel  beskrevne  Organ  har  slet  ingen  Lighed 
med  det  af  mig  under  dette  Navn  beskrevne,  og  det  Samme 


49 


gjelder  om  den  fælleds  Udforingsgang.  Det  hedder  lios  Cuvier: 
uCelui-ci  (le  testicule ) ,  d' abord  en  forme  de  coecmn  s’amincit  par  degré 
en  un  conduit  dcfcrant ,  se  termine  d  une  petite  bourse  rondc ,  c/ui 
remplit  le  tubercule  gauche  de  la  tete  ,  gui  sort  pres  du  col.  Je  ne 
sais  pas  si  la  verye  est  cette  partie  droite  8$  ferme  gui  termine  le  canal  défé- 
rant ,  ou  si  elle  est  cachee  dans  la  petite  bourse  dont  je  viens  de  parler. 
A  coté  de  celle-ci  en  est  une  autre ,  oblongue ,  analogue  a  celle  gue  nous 
appelons  la  vessie  dans  les  gastéropocles  ordinaires.  (Mémoire  sur  le 
Clio  borealis  pag.  8). 

TVaar  man  nu  gjennemgaaer  denne  Beskrivelse  kritisk,  saa  maa 
det  for  det  forste  bemærkes,  at  le  tubercule  gauche  maa  her,  ligesom  ved 
Gattets  Beskrivelse,  være  en  Skrivfeil,  hvis  ikke  Beskrivelsen  maaskee  er 
opsat  senere  efter  Tegningen,  og  det  da  er  blevet  glemt,  fra  hvilken 
Side  Dyret  var  ,skaaret  op,  eller  maaskee  Cuvier ,  ligesom  Peron  har 
gjort  det  i  sin  Beskrivelse  (Ann.  du  mus.  Tome  XV),  i  Begyndelsen 
antog  Bugtladen  for  Rygtladen  og  omvendt.  Ogsaa  om  denne  Aabning 
hedder  det  imidlertid  senere  i  Regne  anirnal  rigtigen :  uVanus  et  Vorifce 
de  la  generation  sont  soiis  la  branchie  droite Men  selv  efter  at  denne 
Rettelse  er  gjort,  seer  man  at  Beskrivelsen  af  Testiklen,  og  endnu  mere 
af  den  fælleds  Udforingsgang,  der  skal  være  en  smallere  Forlængelse  af 
den  blindtarmeagtige  Testikel,  og  ende  sig  i  en  lille  Pose  i  den  ene  IIo- 
vedkugle,  slet  ikke  passer  paa  de  af  mig  eensbenævnede  Dele.  Derimod 
passe  de  meget  godt  paa  det  Organ,  jeg  i  næste  §  vil  beskrive  som 
Lemmet,  og  den  Cuvier’ske  Afbildning  bekræfter,  at  det  er  dette  Organ, 
i  hvis  blinde  Ende  Cuvier  lader  Æggegangen  indmunde;  hvorimod  han 
ikke  har  omtalt  den,  efter  min  Tydning,  egentlige  Testikel,  og  synes  at 
have  henlagt  Blæren  paa  et  ganske  feilagtigt  Sted.  Jeg  har  gjort  mig 
al  mulig  Umage  for  at  bringe  mine  Iagttagelser  i  storre  Overensstem¬ 
melse  med  denne  store  Naturforskers.  Men  da  dette  ikke  har  villet  lyk¬ 
kes  mig,  maa  jeg  antage,  at  disse  Dele,  som  paa  gamle  Exemplarer 

7 


50 


ere  meget  skjore,  ere  gaaede  itu  for  denne  bvede  TJndersbger  paa  det 
eneste  Exemplar  han  havde  at  benytte,  og:  at  han  derefter  har  maattet 
hjelpe  sig-  med  Formodninger. 


§  18. 

Lemmet. 

s 

Aabner  man  Hovedhuulheden,  ved  at  tage  dens  forreste  Væg 
hort,  og  skjærer  man  tillige  Halshraven  og  de  underliggende  Muskler  af 
Veien,  saa  seer  man  Indholdet  af  denne  Huulhed  saaledes,  som  Fig.  14 
viser  det.  Nærmest  bagved  de  indtrukne  Hovedkegler,  meget  tæt  til 
deres  hule  Grundflader,  ja  undertiden  endog  trængt  noget  ind  i  dem, 
ligger  paa  tvers  en  langagtig,  mælkehvid  Deel  (b*),  omtrent  tyk, 
der  paa  ældre  Exemplarer  er  overordentlig  skjor,  saa  at  den  næsten 
altid  beskadiges  mere  eller  mindre  ved  Hovedhuulhedens  Aabning.  Bag¬ 
ved  denne  Deel,  nærmest  ved  Halskraven,  ligger  en  rod  Blære 
haard  at  fble  paa 5  og  endelig  i  Halsdelen  selv,  nemlig  netop  lige 
ovenpaa  Halskraven,  ligger  en  enkelt  Bbining  (Anså)  (c*)  af  det 
samme  mælkehvide  Udseende,  som  Tverdelen  nærmest  ved  Hovedkeg- 
er.le  Vikler  man  alle  disse  Dele  forsigtig  ud  fra  hverandre,  saaviser 
det  sig  tFig.  2i),  at  liiin  mælkehvide  Tverdeel  og  denne  ligefarvede 
enkelte  Bbining  ere  Dele  af  et  og  samme  enkelte  blinde  Ror,  at  Tverdelen 
horer  nærmest  til  dettes  blinde  Ende  (a*),  Boiningen  derimod  nærmest  til 
en  meget  tynd  Forlængelse  deraf  (d*),  rod  af  Farve,  der  efter  flere  Vin¬ 
dinger  tilsidst  synes  at  udmunde  i  den  rode  Blære  (g*).  Dog  seer  man,  selv 
udvendig  paa  Blæren,  at  det  tynde  rode  Bor  egentlig  gaaer  over  i  et 
andet  kort  men  tykt  Ror,  der  ligger  inde  i  den  rode  Blære  tæt  op  til 
dens  Væg,  og  som  jeg  vil  kalde  Blæreroret  (f*).  Den  fælleds  Udmun¬ 
ding  for  dette  Ror,  altsaa  for  Lemmet  og  for  Blæren  er  en  stor  lang¬ 
agtig  Aabning,  som  ligger  i  Dybden  mellem  den  hoire  Finne,  Hovedet 


51 


og-  Halskravens  lioire  Sidelap  (Fig.  24,  9,  14,  i*).  Det  er  ganske  vist  denne 
Aabning,  som  Cuvier  anseer  for  Kjonsdelenes  fælleds  Aabning,  uagtet 
han  siger,  at  den  ligger  under  Finnen.  Idetmindste  maa  han  mene 
denne  overmaade  let  i  Oine  faldende  Aabning,  naar  han  i  sin  Memoire 
over  Clione  pag.  8  siger:  “ petite  hourse  ronde ,  gui  s’ouvre  pres  du  col 
Men  naar  Blainville  (Diet.  des  se.  nat.  Art.  ClioJ  siger:  uau  cotc  droit , 
entre  V appendice  de  ce  coté  (Halskraven)  fy  l’orfjane  de  la  notation ,  est 
la  terminaison  de  l’anusfyde  la  generation ,  dans  un  tubcrcide  commun” 
saa  er  det  venteligen  kun  Gattet,  at  denne  fortjente  Naturforsker  har 
fundet,  omendskjondt  Angivelsen  af  et  Tuberkel  passer  mere  paa  Aab- 
ningen  for  de  indre  Kjonsdele.  Længden  af  hele  Roret  var  paa  mit 
store  Exemplar  15'",  paa  de  smaa  omtrent  hvorved  maa  bemærkes, 

at  den  noiagtige  Udmaaling  blev  overmaade  vanskelig  ved  de  mange 
Vindinger  af  en  saa  yderst  skjbr  Deel.  Skjærer  man  Roret  op,  saa 
finder  man,  at  dets  mælkehvide  Farve  kun  for  en  liden  Deel  kommer  fra 
dets  Indhold,  men  iovrigt  hænger  ved  dets  Vægge.  Seet  under  Mikro¬ 
skopet  vise  disse  Vægge  mange  kornede,  runde  Smaaklumper,  formo¬ 
dentlig  lyertelagtige  Acini,  mellem  hvilke  Væggene  selv  ere  overmaade 
tynde  og  ganske  gjennemsigtige.  Heraf  kan  man  let  forklare  Rorets 
store  Skjorhed,  og  man  vil  maaskee  ikke  finde  min  Formodning  for 
dristig,  at  det  kunde  være  gaaet  itu  for  Cuvier,  da  han  undersogte  det 
for  forste  Gang  paa  et  gammelt  Viinaandsexemplar.  —  Hver  af  de  om¬ 
talte  Klumper,  eller  Acini,  var  0,010'"  i  Gjennemsnit,  hvert  Mellem¬ 
rum  mellem  dem  omtrent  0,001'".  Huulheden  indeholdt  et  slimet 
Stof,  der  ved  stærk  Forstorrelse  syntes  at  bestaae  af  lutter  krusede 
Traade. 

Den  rode  Blære  (g*)  er  en  Deel,  hvis  Bygning  endnu  ingenlunde  er 
bleven  mig  tydelig.  Dens  yderste  Hinde  er  tildeels  meget  tynd.  Skjærer 
man  denne  itu,  saa  studer  manforst  paa  det  rode  tykkere  Ror  (f*),  som  jeg 

har  kaldt  Blærerbret,  og  i  hvis  ene  Ende  det  tynde  rode  Ror  udmun- 

7* 


52 


der.  Desforuden  indeholder  Blæren  et  tilsyneladende  fast,  rundt  Le¬ 
geme  samt  flere  Folder  og  Sammenfoininger,  som  jeg  hidtil  ikke  ret 
har  kunnet  oplose.  Tildeels  synes  de  at  være  enkelte  tykkere  Folder 
af  Blærens  Vægge,  tildeels  ere  de  skudte  ind  i  hverandre. 

Betydningen  af  hele  denne  Række  Organer  vilde  neppe  have 
været  at  angive  med  Sikkerhed,  hvis  ikke  nogle  særegne  Forhold  deraf 
havde  ledet  paa  Spor  dertil,  flos  flere  Individer  fandt  jeg  en  liden  Deel 
af  Blærens  Indhold,  tilsyneladende  een  af  dens  tykkere  Folder,  skudt 
ud  af  Udmundingen.  Men  hos  to  Individer  (Fig.  2)  var  det  et  meget 
langt,  krumt  Ror  (Fig.  2.  h*),  som  hang  ud  af  denne  Aabning.  Dets 
Længde  beldb  sig  til  6^'",  dets  Brede  ved  Udtrædelsesstedet  til  l"',  i  dets 
videre  Forlob  V“  eller  mindre.  Det  var  krummet  i  en  Halvkreds,  med 
den  concave  Rand  vendt  indad  mod  Legemet,  den  stumpe,  afrundede 
Ende  (e*)  næsten  igjeu  dreiet  ind  i  denne  concave  Rand.  Dette  krumme 
udhængende  Ror  var  selv  yderst  tyndhudet  men  dog  stærkt,  og  derhos 
saavel  selv  aldeles  gjennemsigtigt,  som  og  fyldt  med  og  udspendt  af  en 
vandklar,  tynd  Vædske.  Men  paa  dets  concave  Bue  laae  et  uigjennem- 
sigtigt,  lyserbdt  Ror  (d*),  som  jeg  strax  gjenkjendte  for  den  tynde 
Deel  af  hiint  rordannede  Legeme  (Fig.  24.  d*)?  men  saaledes  liggende,  at 
den  Ende,  der  ellers  sidder  paa  Blæreroret  (Fig.  24.  e*),  her  sad  nærmest 
ved  det  udskudte  Rors  blinde  Spids  (Fig.  2.  e*),  altsaa  trængt  allerlængst 
frem,  medens  den  rode  Blære  rigtignok  ogsaa  var  trængt  frem  (g*), 
men  laae  tæt  ved  Udmundingsstedet.  Overeenstemmende  hermed  fandt 
jeg  i  den  opklippede  Hovedhuulhed  kun  den  tykkere  Deel  af  det  mælke¬ 
hvide  Ror,  5'"  langt,  fortsættende  sig  i  den  smallere  Deel  langs  med 
det  udvendige  Rors  concave  Bue. 

Der  opstaaer  nu  forst  det  Spbrgsmaal,  om  denne  Tilstand  var 
en  tilfældig,  sygelig,  eller  en  naturlig?  Det  Sidste  er  i  alle  Henseender 
det  sandsynligste.  Det  udskudte  gjennerøsigtige  Ror  synes  saa  fuldkom¬ 
ment  at  kunne  tjene  til  Fremskydelsen  og  Erectionen  af  det  mælkehvide 


55 


Ror,  at  det  neppe  kan  antages  for  fremkommet  ved  et  sygeligt  Forhold. 
I  det  Hoieste  han  man  vel  indromme,  at  Fremskydelsen  i  dette  Tilfælde 
har  overskredet  det  Normale,  naar  man  seer  hen  til  den  samtidig  ud¬ 
skudte  rode  Blære.  —  Sporger  man  altsaa  videre,  ved  hvilken  Me- 
clianisme  dette  Organ  kan  blive  saa  forandret,  og  navnligen,  hvor  dette 
gjennemsigtige  Ror  ligger  skjult  i  den  sædvanlige  Tilstand  $  hvorledes  det 
fyldes  med  den  gjennemsigtige  Vædske,  og  endelig,  hvorledes  det  mælke¬ 
hvide  Ror,  der  ellers  ligger  frit  i  Hovedets  Iluulhed ,  kan  blive  heftet 
saa  yderst  noie  til  dets  concave  Rand?  saa  seer  jeg  ikke,  at  disse 
Spbrgsmaal  kunne  besvares  bedre,  end  ved  den  Antagelse,  at  det  gjen¬ 
nemsigtige  Ror  ligger  sammenfoldet  i  Blæreroret,  og  ved  dettes  Sam¬ 
mensnoring  drives  frem  tilligemed  det  mælkehvide  Ror,  hvorefter  det 
rimeligviis  fyldes  ved  Indsugning  af  Havvandet.  Vanskeligere  kunde  det 
være  at  forklare  den  derpaa  folgende  Udtommelse  og  Indtrækning,  hvis 
man  ikke  vil  antage  uhjendelige  Kreds-  og  Længdelibre  i  de  gjennem¬ 
sigtige,  tynde  Vægge. 

Mindst  tvivlsom  er  vel  Betydnigen  af  Roret.  Naar  allerede 
Cuvier ,  uden  at  have  seet  denne  Udskydelse,  formodede,  at  Lemmet 
enten  var  den  tynde  Deel  af  dette  mælkehvide  Ror,  eller  ogsaa  laae 
skjult  i  den  rode  Blære  (thi  at  Cuvier  i  det  ovenfor  anfbrte  Sted  virke- 
ligen  taler  om  disse  Dele,  troer  jeg  allerede  at  have  viist),  saa  maa 
denne  hans  Formodning  vel  nu  ansees  for  at  være  end  langt  mere  an¬ 
tagelig.  At  Lemmet  i  saa  Fald  ligger  adskilt  fra  Testiklen,  kan  i 
Analogie  med  Aplysia  og  andre  Bloddyr  ingenlunde  være  imod  denne 
Antagelse.  Heller  ikke  vilde  jeg  have  opsat  saa  længe  at  bruge  Benævnelsen 
Penis  for  disse  Dele,  hvis  det  dog  ikke  endnu  bestandig  var  uvist,  om 
det  mælkehvide  Ror  selv  fortjener  dette  Navn,  og  da  om  i  hele  sin 
Længde,  eller  om  maaskee  kun  det  gjennemsigtige  Ror  fortjener  denne 
Benævnelse,  og  det  mælkehvide  Ror  maaskee  kun  er  en  egen  Kjertel, 


54 


en  Slags  secundær  eller  Bi-Testikel;  thi  at  dets  Bygning  er  kjertelagtig 
han  efter  det  ovenfor  Anfdrte  neppe  henægtes. 

t 

§  19- 

Halskraven  og  Halsflippen . 

Jeg  gaaer  nu  over  til  Beskrivelsen  af  Halskraven  (Fig.  2,  4  og 
6.  o*)  og  Halsflippen  (Fig.  2,  4  og  6.  k*),  Dele,  hvis  Betydning  ikke 
endnu  er  bleven  mig  tydelig.  Jeg  har  en  vis  Formodning  om,  at  de 
hore  til  Aandedrætsredskaberne;  men  dersom  denne  Formodning  ikke 
skulde  bekræfte  sig,  synes  det  rimeligst  at  de  tjene  til  Parringsyttringerne. 

I  Henseende  til  den  ydre  Form  og  Anlieftelse  af  disse  Dele  har 
jeg  ikke  noget  Væsentligt  at  tilfoie  den  Beskrivelse,  Pallas  og  Fabricius 
have  givet.  Den  forstes  lyder  saaledes:  uduo  ( appendices  foliaceæ )  in 
medio  a  loborum  capitis  basi  oriundæ ,  longitudinaliter  recumbentes ,  tri- 
angulo-acutæ ,  basi  subcohærentes ,  frenulogue  (Halsbaandet)  cxterius  ad- 
textæ ,  isthmo  caput  cum  alvo  conneetenti.  Isihmum  siddus  postremo 
ambit  membramda  (Halsbaandet),  medio  in  ligulam  (Halsflippen)  pro - 
ducta ,  g  næ  alas  laterales  (Finnerne)  remotius  connectit.  —  Fabricii  Be¬ 
skrivelse  lyder  saaledes:  uIn  pectore  tres  lobi  minores ,  quorum  duo  late¬ 
rales  subtriangularcs ,  breviores ,  perpendicularcs ,  apice  parum  conniven- 
ics,  tertium  medium  (Halsflippen)  longiorem  horizontalem9  attenuaturn  ex 
parte  tegunt 

Cuvier  taler  i  sin  Afhandling  over  Clione  kun  om  Halskraven,  ikke 
om  Halsflippen 5  men  i  hans  Hegne  animal  troer  jeg  at  han  har  mcent  Hals¬ 
kraven  og  Halsflippen  med  folgende  Ord :  u deux  petites  levres  charnues  et 
une  languctte  sur  le  devant  de  la  bouche,\  Dette  troer  jeg  sanmegct  mere, 
som  Cuvier  efter  al  Rimelighed  har  antaget,  at  Munden  sad  paa  Bugfla- 
den  mellem  de  to  store  Hovedkugler  (see  ovenfor),  og  som  han  ellers 
slet  ikke  omtaler  Halskraven  og  Halsflippen. 


Denne  Cuviers  Beskrivelse  forledte  imidlertid  Andre  til  den  alde¬ 
les  vrange  Forestilling-,  at  disse  Dele  liorte  til  Munddelene,  omendskjondt 
de  ligge  langt  borte  fra  Munden.  I  Dictionnaire  des  Sciences  naturelles 
siger  Blainville  derfor  meget  rigtigen :  “Vers  la  moitic  inférieure  de  ce  retré- 
c  issement  sont  deux  appendices  triangulaires  membran  i  formes ,  gue  plu- 
sieurs  auteurs  ont  a  tort  rcgardées  comme  accompagnant  la  bouchc ”.  Herr 
Voigt  gjor  derimod  Feiltagelsen  endnu  haandgribeligere  ved  at  over¬ 
sætte  hine  Cuviers  Ord  saaledes:  “zwei  kleine  fleischige  Lippen  und 
eine  Zunge  vorn  im  Munde”  (au  devant  de  la  bouchej.  I  den  Wei- 
marske  Worterbuch  der  INaturgeschichte ,  Art.  C/iø,  er  opkommet  en 
ny  Forvirring  derved,  at  man  bar  ladet  denne  Cuviers  Beskrivelse  staae 
ved  Siden  af  den  rigtige  af  Pallas ,  Fabricius  og  Blainville  uden  at  an¬ 
tyde,  at  de  bore  de  samme  Dele  til.  Det  hedder  nemlig  forst  rigtig: 
“Der  Mund  befindet  sich  ganz  am  Ende,  und  in  verticaler  Bicbtung”, 
derna'st  (ved  feil  Oversættelse  af  Cuvier )  “auf  demselben  bemerht  man 
zwei  kleine  fleischige  Lippen,  und  vorn  eine  kleine  Zunge  in  demsel¬ 
ben”,  og  senere  efter  Blainville  (vide  infra):  “unter  dem  Halse  ein 
saugnapfahnliches  Organ.”  Ubegribeligt  vilde  det  idetmindste  være,  om 
Cliones  Tunge,  der  ligger  overordentlig  skjult  og  er  meget  lille,  skulde 
være  bekjendt,  efter  IVogens  mig  ubekjendle  Undersbgelser,  medens  bele 
det  bvrige  Spiserorsboved  med  de  saa  let  i  Oine  faldende  Sidetænder 
ikke  skulde  være  fundet. 

Fortsættelsen  af  Blainvilles  Beskrivelse  lyder  iovrigt  meget  rigtig 
paa  folgende  Maade:  “ Adhérens  par  leur  partie  antérieure  seulement  8$ 
libres  en  ar  rier  c ,  ils  forment ,  en  convergeant  tun  vers  Vautre ,  uve  sorte 
d’cntonnoir ,  mais  tendu  ii  sa  face  inférieure ,  et  comme  entre  les  deux 
appendices  en  est  un  autre  provenant  de  Vespace ,  gu  ils  laissent  entre 
eux  et  se  prolongeant  plus  ou  moins  en  arriére ,  on  pent  voir  dans  eet 
appareil  une  sorte  de  ventouse  ou  de  pied ,  s' attachant  sous  le  cou  a  la 
maniere  de  celui  des  trachélipodes. 


Den  egentlige  Halskrave ,  jeg-  mener  de  to  trekantede  Sideflige, 
fortil  forenede,  med  deres  ene  Rand  heftede  til  de  store  Hovedkugler, 
iovrigt  hængende  frit  ned,  kunde  nærmest  sættes  i  Lighed  med  Qvindens 
Præputium  clitoridis.  —  Det  trekantede  Rum  (Fig.  6.  m*),  der  indesluttes 
af  disse  Halskraveflige  er  fortil  meget  spidst  og  skjult  under  deres  Fore¬ 
ning.  Dette  Rum  seer  her  ganske  ud  som  en  Sliimflade  og  har  endog 
paa  friske  Exemplarer  meget  kjendelige  Trevler  (villi),  som  jeg  under¬ 
tiden  fandt  omtrent  1'"  lange.  Ikke  mindre  villos  er  fremdeles  den  ind¬ 
vendige  Flade  af  selve  Sidefligene  (Fig.  6.  o*),  og  Trevlerne  staae 
her  i  skraae  Tverrækker.  I  de  to  Sidevinkler,  som  disse  tre  Sliimfla- 
der  her  danne  med  hverandre,  er  Huden  ofte  opsvulden  og  har  et  svam¬ 
pet  Udseende  (Fig.  6.  n*)$  dog  er  det  vel  meget  tvivlsomt,  om  noget 
Lignende  finder  Sted  i  levende  Live.  —  Hvis  noget  paa  Clione  hidtil  fun¬ 
det  Organ  kan  formodes  at  tjene  som  Gjeller,  saa  er  det  disse  Trevler. 
Jeg  vilde  endog  ikke  tage  i  Betænkning  at  erklære  dem  derfor,  hvorved 
paa  eengang  det  besynderlige  Savn  af  Gjelier  vilde  være  fyldestgjort  og 
et  meget  tvivlsomt  Organ,  Halskraven,  faae  anviist  sin  Plads  —  hvis 
mine  anatomiske  Undersøgelser  blot  kunde,  om  ikke  bevise,  saa  dog 
gjore  denne  Erklæring  mere  sandsynlig,  end  den  allerede  er  ved  selve 
disse  Trevlers  Form 5  men  man  vil  i  den  næste  §  see,  at  jeg  desværre 
ikke  har  været  i  Stand  hertil,  og  at  altsaa  Hypothesens  Skjebne  maa 
overlades  deres  Bedømmelse,  der  paa  levende  Clioner  ville  kunne  under¬ 
søge  disse  Trevler  og  hele  Overfladen  af  Dyret  nøiere.  —  Noget  mere 
bagtil,  hvor  Halskravefligene  i  Midten  staae  længst  ud  fra  hinanden,  taber 
hiin  trekantede  af  dem  indsluttede  Flade  sit  Udseende  af  en  Sliiinhinde, 
bliver  glat  og  gaaer  over  i  den  ydre  Flade  af  Halsbaandet  (Fig.  6.  1*), 
som  har  været  omtalt  i  den  almindelige  Oversigt  over  Delene  (§  1)  og  i 
Beskrivelsen  af  Bugens  muskuløse  Længdefibre  (§  5).  Ogsaa  den  tre¬ 
kantede  spidse  Hudfold,  Halsflippen  ( lujula  PnllnsJ  (Fig.  G.  k *) ,  hvor¬ 
med  dette  Tverbaand  hænger  ned  i  Midten  af  Halsens  Bugflade,  er  hos 


57 


Clione  borealis  glat  paa  begge  sine  Flader;  men  paa  Perons  Figur  af  Clione 
australis  finder  jeg  saavel  den  indvendige  Flade  af  Sidelapperne,  som  den 
frie,  underste,  Flade  af  Halsflippen  forsynet  med  Tverstriber.  —  Hvis 
disse  Dele  ikke  ere  Aandedrætsorganer,  vil  deres  Betydning  neppe  være 
at  angive  med  nogen  Grad  af  Sandsynlighed.  At  de  tjene  Dyret  til  at 
suge  sig  fast  med  paa  fremmede  Legemer  finder  jeg  meget  uantageligt, 
deels  fordi  deres  Flader  ikke  ere  runde  og  hule,  deels  fordi  de  ikke 
synes  at  være  forsynede  med  egne  til  Sugning  tjenende  Muskler.  Mere 
antageligt  turde  det  være,  at  de  finde  deres  Bestemmelse  ved  Parringen, 
deels  ved  det  Leie,  de  have  tæt  ved  Aabningerne  for  Lemmet  og 
for  de  indre  Kjonsdele,  deels  ved  det  Udseende  af  Sliimflade,  som  de 
vise  indvendig,  og  hvorved  man  mindes  om  de  simple  Forbindelsesfurer 
hos  Aplysierne. 


§  20. 

Hjertet  og  Aarerne;  Kredslobet  og  Aandedrættet , 

Endnu  er  en  af  de  vigtigste  Undersøgelser  tilbage,  men  den,  der 
tillige  er  den  allervanskeligste  og  der  derfor  desværre  ogsaa  er  bleven 
den  ufuldstændigste  i  dette  mit  Arbeide.  Jeg  mener  Undersøgelsen 
over  Kredslobet  og  Aandcdrættet. 

At  Hjerteposen  ligger  paa  høire  Side  og  lidt  mere  bagtil  for 
Indvoldshuulheden,  lige  i  den  Yinkel,  hvor  Bug-  og  Bygfibrene  vige  ud 
fra  hinanden  for  at  danne  Axelgruben;  at  den  er  bedækket  forst  af 
Urinsækken ,  derpaa  af  et  blødt,  laxt  Cellevæv  nærmest  under  Huden, 
ere  Omstændigheder,  der  allerede  ere  omtalte.  Da  Hjerteposen  er 
spids  fortil,  men  bred  bagtil,  saa  maa  endnu  anføres,  at  den  her  støder 
til  den  høire  Band-  eller  Sidehuulhed  og  tildeels  til  Middelhuulheden.  Den 
er  tynd  og  gjennemsigtig,  men  temmelig  stærk.  Skjærer  man  den  op,  saa 

faaer  man  slrax  Oie  paa  det  omtrent  ^/y/  lange  Hjertekammer ♦  Dette  har 

8 


58 


Formen  af  en  trekantet  Pyramide  med  afrundede  Hjorner,  og  vender 
Spidsen  mod  Hovedet ,  Grundfladen  mod  Halen.  Fra  Spidsen  udspringer 
et  stort  Kar,  der  meget  snart  gjennemborer  Hjerteposen  og  derefter 
forst  sender  Grene  til  Leveren  og  de  indre  Kjbnsdele,  hvorpaa  den  stiger 
fortil,  krydser  sig  i  en  meget  spids  Vinkel  med  Tarmen  paa  det  Sted,  hvor 
denne  kaster  sig  over  Buglibrenes  udvendige  Uand,  og  forgrener  sig  til 
Finnerne,  men  uden  al  Tvivl  ogsaa  til  Hovedets  Dele,  om  jeg  end  ikke 
har  kunnet  forfølge  denne  hoist  vanskelige  Undersøgelse  videre.  Jeg 
maa  ansee  dette  Kar  for  Aorta,  deels  1)  fordi  det  udspringer  fra  Hjer¬ 
tekammerets  Spidse,  deels  2)  fordi  dets  Grene  kunne  forfølges  til  flere  for- 
skjellige  Organer,  og  endydermere  staae  i  Henseende  til  Storreisen  i 
lige  Forhold  til  disse  5  endelig  5)  fordi  paa  den  anden  Side  af  Hjerte¬ 
kammeret  ikke  lindes  noget  stort  Kar,  der  maaskee  kunde  være  Aorta, 
men  derimod  det  yderst  tyndvæggede  Forkammer. 

Hjertekammeret  har  i  Forhold  til  sin  Størrelse  tygge  Vægge.  Dets 
Huulhed  er  lille  og  opfyldes  for  en  stor  Deel  af  de  stærke  Hjertefibres 
Fletninger.  Undertiden  fandt  jeg  den  bredere  Ende  dreven  op  i  to 
runde  Øphoininger. 

Hjertekammeret  opfylder  kun  en  liden  Deel  af  Hjerteposen. 
Hvad  Cuvier  paa  sin  Afbildning  (Fig.  4.  m')  betegner  som  det  i  Hjerte- 
posen  liggende  Hjerte,  kan  kun  være  Hjertekammeret,  fra  hvis  hageste 
Ende  Hj  erteforkammeret  er  revet  af.  Forkammeret  sidder  paa  Kamme¬ 
rets  Grundflade  ved  en  tynd  Stilk,  eller  Kammer  og  Forkammer  ere 
meget  stærkt  afsnorede  fra  hverandre.  Forkammeret  er  omtrent  af  samme 
Storrelse  som  Kammeret,  langagtig  kugeldannet  og  for  det  meste  fyldt 
med  sammenløbet  Blod,  eller  idetmindste  med  en  gjennemsigtig  Vædske, 
hvori  svommer  en  Mængde  bløde,  hvide  Klumper.  Er  Forkammeret 
ikke  fyldt  med  denne  Vædske,  saa  kan  man  let  antage  det  for  at  være 
meget  større.  Der  findes  nemlig  udenom  Hjerteforkammeret  et  bredt, 
hindeagtigt,  aldeles  gjennemsigtigt  og  yderst  skjert  Baand,  af  en  trekantet 


Form,  som  jeg*  forst  ansaae  for  den  egentlige  Væg  af  Forkammeret, 
indtil  jeg  saae,  at  det  egentlige  Forkammer  laae  fyldt  indenfor  det. 
Det  sidder  med  Spidsen  paa  Kammerets  bageste  Ende,  med  den  brede 
Ende  meget  skraat  paa  Hjerteposens  bageste  og  inderste  Væg. 

Men  her  er  Stedet,  hvor  mine  Bestræbelser  have  fundet  deres 
Grendse.  Allerede  Arterierne  ere  ved  deres  fuldkomne  Gjennemsigtighed 
og  Tyndhed,  tilligemed  deres  meget  indviklede  Forlob  mellem  de  ovrige 
Dele,  hoist  vanskelige  at  forfølge;  Venerne  eller  de  store  Kar,  der  uden¬ 
tvivl  staae  i  Forbindelse  med  Forkammeret,  har  jeg  slet  ikke  kunnet 
faae  at  see.  Jeg  offrede  mine  bedste  Exemplarer  til  denne  Under¬ 
søgelse  ;  Hr.  lbsen ,  som  ved  saa  mange  af  mine  Undersøgelser  er  kommet 
mig  til  Hjælp  ved  sine  mesterlige  Injectioner,  bragte  det  mindste  Ror  hos 
nogle  Exemplarer  i  Kammeret,  hos  andre  i  Forkammeret  5  men  ingen  In- 
jection  vilde  lykkes  5  kun  eengang  kom  Massen  noget  ind  i  de  store  Ar¬ 
teriestammer  og  viste  mig  af  disse,  hvad  jeg  allerede  havde  seet  paa  de 
ikke  injicerede  Exemplarer.  —  Imidlertid  har  jeg  ingenlunde  opgivet  alt 
Haab  endnu.  Saasnart  Hr.  Holboll  holder  sit  Ord,  engang  at  sende  mig  en 
lille  Tonde  fuld  af  Clioner,  vil  jeg  gjentage  Forsogene  med  storste 
Taalmodighed.  Maaskee  lykkes  det  endog  engang  at  faae  dem  levende. 
Saalænge  imidlertid  hverken  mine  eller  Andres  Bestræbelser  i  denne 
Henseende  have  afgivet  et  bestemt  Resultat,  vil  man  være  nod  til  at 
noies  med  Formodninger. 

Det  blev  i  forrige  §  anfort,  at  de  eneste  hos  Clione  hidtil  fundne 
Dele,  der  muligviis  kunde  antages  for  at  være  Gjeller,  maatte  være  Trev¬ 
lerne  paa  Halskravens  indvendige  Flade,  men  at  jeg  ikke  vovede  at  erklære 
dem  derfor.  Min  Tvivl  i  denne  Henseende  hidrører  især  derfra,  at  Alt 
synes  mig  at  tyde  hen  paa,  at  Aandedræltet  gaaer  for  sig  paa  den 
bageste  Deel  af  Bagkroppen.  Herfor  taler  1)  Analogien  med  de  ovrige 
Pteropoder,  2)  Forkamrenes  Leie  og  5)  Tilstedeværelsen  paa  dette  Sted 

8* 


60 


af  egne  Huulheder,  hvis  Bestemmelse  er  ganske  ukjendt  men  meget  sand- 
synligen  staaer  i  et  eller  andet  Forhold  til  Aandedrættet. 

§  21. 

Særegne  Huulheder  i  Cliones  Bagkrop. 

Foruden  Indvoldshuulheden  og  Hjerteposen  findes  i  Underlivet 
4  Huulheder:  Urinsækken,  de  to  Randhuulheder  og  Middelhuulheden.  Af 
disse  er  Urinsækken  den,  der  maaskee  trænger  meest  til  en  noiere  Under¬ 
søgelse  paa  friske  Exemplarer.  Man  vil  let  indsee,  at  saadanne  Sække, 
dannede  ved  meget  tynde,  gjennemsigtige  og  skjore  Hinder  i  et  lille 
Dyr?  hvis  Anatomie  overhovedet  næsten  kun  skeer  under  Loupen,  ikkun 
da  kunne  forfølges  med  Sikkerhed,  naar  de  ere  udspilede  af  deres  gjen¬ 
nemsigtige  Vædske,  og  dette  har  kun  været  Tilfældet  ved  et  eneste  blandt 
mine  Exemplarer*  I  dette  Tilfælde  var  denne  Sæk,  der  ligger  paa  liøire 
Side  af  Bagkroppen,  ikke  dybt  under  Huden,  ulige  tykkere  i  Omfang  i 
Midten  ,  og  løb  ganske  spids  ud  fortil  og  bagtil  (see  Fig.  4.  ii*).  Især 
var  dens  forreste  Ende  spids  og  syntes  at  krydse  sig  med  Tarmen  tæt 
ved  Gattet,  tæt  ovenfor  hvilket  den  maaskee  har  en  Udmunding  i  Huden. 
Dens  bageste  Ende,  der  er  mindre  spids,  laae  noget  bagved  Hjertets 
Omegn.  Jeg  har  kaldt  den  Urinsæk ,  fordi  jeg  paa  samme  Sted  i  andre 
Individer  sædvanligviis  har  fundet  en  ringe  Mængde  Vædske  med  kalkag¬ 
tige  Dele. 

De  to  Sidehuulheder  ere  skilte  fra  Middelhuulheden  ved  fuldkommen 
gjennemsigtige  Skillerum.  Ved  et  vist  Indfald  af  Lyset  kan  man  dog 
meget  tydeligen  kjende  dem  ved  de  noget  sølvglindsende  Tv  er  tre  vier, 
der  ligge  i  disse  Skillerum.  Paa  den  Peronske  Afbildning  (Ann.  du  Mus. 
Tome  XV)  ere  Grendserne  af  disse  tre  Huulheder  antydede  udvendigen, 
og  saaledes  har  jeg  virkeligen  fundet  dem  paa  flere  af  mine  Exemplarer, 
men  veed  ikke  om  det  gjælder  for  de  levende  Dyr.  —  Under  Mikro¬ 
skopet  seer  man  ogsaa  lignende  Længdetrevler  i  disse  Skillevægge,  og  for- 


61 


modentlig  ere  saavel  Line  som  disse  af  muskulos  eller  fibros  IVatiir^  thi 
disse  yderst  tynde  Vægge  have  en  vis  Fasthed,  saa  at  de  ikke  let  rives 
itu.  Lettest  er  det  at  finde  de  Skillevægge,  hvorved  Middelhuulheden  fortil 
og  paa  Siderne  aflukkes  og  begrendses  fra  Randhuulhederne.  Ogsaa  er  det 
temmelig  let  at  vise  denne  Huulheds  forreste  Væg,  hvormed  den  stoder  til 
Indvoldshuulhedens  stærke  Hinde,  som  og  de  Steder  af  disse  Skillerum,  der 
stikle  til  Muskellaget.  Svært  er  det  derimod  at  angive,  hvorledes  alle  tre 
Huulheder  forholde  sig  benåd  Halespidsen.  I  Middelhuulheden  selv  fandt 
jeg  nogle  Gange  andre  Skillerum,  hvorved  den  deeltes  paa  tvers  i  flere 
Afdelinger.  Om  der  paa  disse  Skillerum  ligger  et  Haarkarnet  mellem 
Legemets  Vener  og  de  til  Forkammeret  gaaende  Kar,  medens  Havvandet 
maaskee  træder  ind  gjennem  smaa  skjulte  Aabninger  i  Huulhederne,  er 
et  Sporgsmaal,  som  jeg  desværre  ikke  vover  at  besvare.  Eller  om 
Clione  maaskee  skulde  have  yderst  letaffaldende  Gjeller  paa  Bagkroppen, 
der  endnu  af  Ingen  ere  sete?  Saadanne  Sporgsmaale  kunne  neppe 
besvares  uden  ved  directe  Undersøgelser,  hvilke  jeg  inderligen  ønsker 
selv  at  finde  Leilighed  til  at  anstille. 

§  22. 

Oversigt  over  de  vigtigste  Resultater  af  disse  Undersøgelser. 

1.  Det  i  Finnerne  synlige  gitteragtige  I\et  dannes  ikke  af  Kar,  men 
paa  hver  Flade  af  to  Lag  Muskeltrevler.  (Pag.  542 — 346). 

2.  Det  Kar,  man  har  antaget  for  den  store  Gjelleaare,  er  Aorta 
(Pag.  584),  og  saaledes  er  ingen  Grund  forhaanden  til  at  antage, 
at  Finnerne  skulde  tjene  som  Gjeller.  (Pag*  546). 

3.  I  Bagkroppen  findes  egne  overmaade  tynde  gjennemsigtige  Skille¬ 
rum,  hvorved  dannes  tre  store  Huulheder,  der  ere  fyldte  med  en 
gjennemsigtig  Vædske,  og  der,  efter  deres  Beliggenhed  tæt  op  til 
Hjerteforkammeret  at  slutte,  synes  at  staae  i  et  vist  Forhold  til 
Aandedrættet.  (Pag  386 — 587). 


62 


4.  Hovedets  ydre  Dele  forholde  sig-  netop  saaledes,  som  Pallas  liar 
beskrevet  dem.  (Pag.  352 — 355).  Hans  to  u papillæ  carneæ ” 
ere  liig*  Sneg-lenes  Folehorn  i  Almindelighed  (Pag.  353 — 554) ; 
hans  6  Hentacula  carnosa ”  (Hovedkeglerne)  ere  Sugeredskaber 
af  en  meget  compliceret  Bygning.  (Pag.  355 — 558). 

5.  Clione  har  to  med  meget  stærke  Tænder  forsynede  horizontale 
Kjæver  (Pag.  561 — 363)  og  en  med  mange  smaa  Tænder  besat 
spaltet  Tunge  (Pag.  565 — 365). 

6.  Leveren  og  Maven  ere  forenede  paa  samme  Maade  hos  Clione 
som  hos  Pneumodermon.  (Pag.  367 — 368). 

7.  Clione  har  et  Lem  (Penis),  der  ligger  i  Hovedets  Huulhed,  skilt 
fra  de  ovrige  Kjbnsdele,  og  skydes  ud  gjennem  en  egen  Aabning 
ved  en  særegen  31echanisme.  (Pag.  376 — 580). 

8.  Testiklen  er  et  stort,  hidtil  ikke  iagttaget  Legeme,  der  i  Bag¬ 
kroppen  ligger  i  en  fælleds  Sæk  med  de  qvindelige  Kjonsdele, 
Maven  og  Leveren. 

9.  Foruden  denne  Sæk  (Indvoldshuulheden),  Hjerteposen  og  de  tre 
store  gjennemsigtige  Sække,  findes  endnu  en  stor  Sæk  fortil  paa 
Bagkroppens  lioire  Side  (Urinsækken).  (Pag.  586). 

10.  Clione  har  to  meget  uddannede  Oine,  der  sidde  (ikke  paa  Ho¬ 
vedet,  men)  i  IVakkegruben.  (Pag.  350)* 

11.  Finnerne  ere  kun  de  to  yderste  Dele  af  det  tvert  gjennem  Cliones 
Hals  gaaende  Svbmmeredskab.  (Pag.  342). 

12.  Clione  staaer  i  Henseende  til  sin  Bygning  meget  nær  Pneumo¬ 
dermon  (Pag.  567 — 368)  og  sandsynligvis  ere  Pteropodernc 
overhovedet  indbyrdes  mere  lige,  end  hidtil  er  antaget. 

15.  Pteropodernes  indre  Bygning  er  neppe  mindre  compliceret  eller 
mere  lavtstaaende  end  nogen  anden  Families  blandt  Bloddyrene. 


63 


Forklaring  over  Afbildningerne. 


Fig.  i.  Clione  borealis  fra  Bugsiden,  Hovedkapperne  slaaede  sammen. 

Fig.  2.  fra  samme  Side;  Hovedkapperne  slaaede  tilbage;  Hovedkeglerne 
(s,  s,  s).  Folehornene  (k,  k)  og  Lemmet  (h*)  med  dets  rode  Blære 
(g*)  udstrakte.  (Betydningen  af  de  ovrige  Bogstaver  findes  i  For¬ 
klaringen  over  Bogstaverne  i  Almindelighed). 

Fig.  3.  Clione  borealis  med  sammenslaaede  Kapper,  fra  Rygsiden.  I  Nakke- 
gruben  sidde  Oinene;  fortil  paa  Bagkroppen  skinne  Leveren  og 
Æggestokken  igjennem. 

Fig.  4.  Clione  fra  hoire  Side,  Finnen  skaaren  af  ved  dens  Rod.  Betyd¬ 
ningen  af  Bogstaverne  see  i  den  almindelig  Forklaring. 

Fig.  1 — 4  cre  1^  forstorrede. 

Fig.  5.  Svoinmeredskabet  (Pag.  342),  7  Gange  forstorret. 

a,  det  forreste  eller  Rygindsnittet, 

b,  det  bageste  eller  Bugindsnittet, 

c,  c.  Finnernes  bageste  eller  gjennemsigtige  Hjorner, 

d,  d.  deres  bageste  ydre  Rande, 

e,  e.  deres  bageste  indre  Rande, 

m  o  m,  m  o  m  Middeldelen  af  Finnerne;  o — o  det  inden  i  Halsen 
skjulte  Stykke  deraf;  m — m  Finnernes  Rodder. 

Fig.  6.  Halskraven  slaaet  tilbage  (o*)  og  Halsbaandet  (1*)  med  Halsflippen 
(k*),  3  Gange  forstorret  (Pag.  380). 

Fig.  7.  Tversnit  af  Bugmuskelstrcngene  paa  det  Sted,  hvor  de  omfattes  af 
Halsbaandet  (I*);  4  Gange  forstorret  (Pag.  341). 

Fig.  8.  Hovedet  fra  Bugsiden  med  halvtilbageslaaede  Kapper;  Keglerne  cre 
blottede,  det  venstre  Folehorn  udstrakt.  5  Gange  forstorret. 

Fig.  9.  Hovedet  med  Halskraven;  Kapperne  slaaede  sammen;  det  venstre 
Folehorn  udstrakt.  5  Gange  forstorret. 

Fig.  10.  Hovedet  med  sammenslaaede  Kapper,  seet  forfra;  det  venstre  Fole- 
liorn  udstrakt.  5  Gange  forstorret. 

Fig.  11.  Det  samme.  Kappernes  Læber  ere  trukkede  stærkt  ud  til  Siderne, 
hvorved  Muudaabningen  (u)  er  kommen  til  Syne. 


64 


Fig.  12.  Et  af  hver  Hovedkegles  3000  Sugeredskaber  (Pag.  356).  300 

Gange  forstorret. 

Fig.  13.  En  enkelt  Sugeplade  af  et  saadant  Sugeredskab.  900  Gange  forstorret. 

Fig.  14.  Hoved  og  Halsdcel  aabnede  fra  Bugsiden,  hvorved  to  af  Hovedkeg¬ 
lerne  'og  storste  Delen  af  Lemmet  i  dets  naturlige  Leie  ere  blottede.  . 
5  Gange  forstørret, 

Fig.  15.  Lodret  Gjcnneinsnit  gjennem  Hovedets  Middellinie,  hvorved  de  3  af 
Hovedkeglerne,  det  Indvendige  af  Mundhuulheden  og  af  Tungen, 
den  bageste  Ende  og  Udmundingen  af  den  venstre  Sidekapsel,  Spise¬ 
roret  med  Nerveringen,  Gjennemsnittet  af  Svommeredskabets  Middel- 
deel,  en  Deel  af  Lemmet  og  dets  rode  Blære  —  komme  til  Syne  i 
deres  naturlige  Leie.  5  Gange  forstdrret. 

Fig.  16 — 19.  Spiserorshovedet  med  Mundlæberne,  i  7  Ganges  Forstørrelse 
(Pag.  360 — 366).  Fig.  16  fra  Bugsiden;  Fig.  17  ligeledes;  men 
Bugvæggen  af  Mundhuulheden  (Fig.  16.  f)  er  skaaren  bort,  hvorved 
Tungens  frie  Deel  (y)  og  de  forreste  Ender  af  Sidekapslcrne  ere 
bievne  synlige.  Af  den  hoire  Sidekapsel  er  Kjæven  strakt  ud. 
Den  venstre  Sidekapsel  er  aabnet,  og  man  seer  den  indesluttede 
Kjæve,  nemlig  Sidetænderne  (v)  paa  deres  Grundstykke  (w)  og 
den  bageste  muskulosc  Deel  (x).  Ogsaa  Spiseroret  er  aabnet,  og 
de  indvendige  Længdefolder  paa  dets  Sliimfladc  ligge  for  Dagen.  — 
Fig.  18  fra  den  hoire  Side.  —  Fig.  19  skaaret  lodret  {igjennem  i 
Middellinien. 

Fig.  20.  Een  af  Kjæverne  (Pag.  365).  v.  Sidetænderne,  w.  Grundstykket, 
x.  dets  tilbagetrækkeude  Muskler.  Af  det  store  Exemplar.  28  Gange 
forstorret. 

Fig.  21  a.  De  yderste  storste,  Fig.  21  b.  de  inderste  mindste  af  Sidetænderne. 

Fig.  22.  Den  ene  Halvdeel  af  den  frie  Tunge.  130  Gange  forstorret. 

Fig.  23.  En  enkelt  Tungetand,  400  Gange  forstorret.  (Pag.  364). 

Fig.  24.  Lemmet  i  dets  liele  Længde,  taget  ud  af  Hovedhuuiheden  og  foldet 
ud.  12  Gange  forstørret.  (Pag-  376 — 380). 

Fig.  25.  De  indre  Kjonsdele:  Æggestokken  (p*),  Æggegangen  (q*)  med  dens 
Udvidelse  (r*),  Blæren  (s*)  liggende  paa  Testiklen,  og  den  fælleds 
Udforingsgang  (t*).  (Pag.  371 — 376). 


65 


Fig.  20.  Testiklens  convexe  Flade,  saaledes  som  den  folder  sig’  ved  Indvirk¬ 
ning  af  Yiinaand.  (Pag.  374). 

Fig.  27.  Een  af  de  store  Pigmentsække  i  Huden.  (Pag.  335 — 337).  120 

Gange  forstorret. 

Fig.  23.  Nervesystemets  Halsring  (Pag.  349)  fra  Bug'siden.  12  Gange  forstorret. 
1.  Det  forreste  Gangliepar,  eller  Ryggangiicrne, 

2  og  3.  de  to  venstre  Sideganglier, 

4.  det  bageste  Gangliepar,  eller  Bugganglierne, 

5.  det  lille  Ganglien  til  det  forreste  Par  paa  venstre  Side, 

6.  del  venstre  Secnerveganglion  (Pag.  350). 

Fig'-  29.  Det  venstre  Die  fra  Rvgsiden  (Pag,  350). 

Almindelig  Betgdnitig  af  Bogstaverne  ( med  Undtagelse  af  dem  til  Fig.  o). 

a.  De  smaa  Hovedkugler, 

b.  de  store  Hovedkugler, 

c.  Mundhuiilheden, 

d.  Hullet,  bvorigjennem  Kjæverne  træde  frem, 

e.  Spiseroret, 

f.  underste  (den  mod  Bugfladen  vendte)  Væg  af  Mundbuulbeden, 

g.  Spyltekjcrtlerne, 
i.  Sidekapslerne, 

k.  Foleliorn  ene, 

l.  Hullet,  som  et  indtrukket  Folchorn  efterlader, 

m.  den  gjennemsigtige  Deel  af  de  smaa  Hovedkugler, 

o.  Hovedkappernes  fremspringende  Læber, 

p.  Aabningen  mellem  de  to  Hovedkapper, 

q.  inderste,  frie,  halvmaaneforinede  Rand  eller  Fold  af  Hovedkapperne, 

r.  Hovedkappernes  Huulbed,  hvori  Hovedkeglernc  sidde, 

s.  Hovedkcglerne, 

t.  Mundlæberne, 

u.  Mundaabningcn, 

v.  Sidetænderne, 

w.  Sidetændernes  Grundstykke,  eller  Kjæven, 


9 


> 


66 


x.  Kjævernes  tilbagetrækkende  Muskler, 

y.  den  frie  Deel  af  Tungen, 

z.  Tungeroden, 
æ.  Tarmen, 

a*  Lemmets  Inderste,  *  blinde  Ende, 

b*  Lemmets  tverliggende  Deel, 

c*  Lemmets  bageste  Boining, 

d*  Lemmets  tynde  Deel, 

e*  Lemmets  stumpe,  yderste  Ende, 

f*  Lemmets  Blæreror, 

g*  Lemmets  rode  Blære, 

li*  det  gjennemtigtige  Bor  til  Lemmet, 

i41  Aabningen  for  Lemmet, 

k*  Halsflippen, 

1*  Halsbaandct, 

m*  den  af  Halskraven  skjulte,  trevlede  Sliimflade, 

n*  den  blodc  Fremstaaenlied  i  Vinklen  af  Halskravefligene, 

o*  Halskravefligenes  indvendige  Flade, 

p  *  Æggestokken, 

q*  Æggelederen, 

r*  Udvidniug  paa  Æggelederen, 

s*  Blæren, 

t*  fadleds  Udforingsgang  for  Æggestokken  og  Testiklen, 
ii*  Urinblæren, 
w*  Hud  nerver, 

x*  Nerver  fra  det  forreste  Gangliepar  til  Spiserorsbo  vedet, 
y*  Muskler  til  Mundlæberne, 
z*  Leveren, 
æ*  Finnen, 

6  *  Halskraven. 


' '  V  •  ■■■■• 


’ 


. 


, 


:•  . 


> 


66 


x.  Kjævernes  tilbagetrækkcnde  Maskler, 

y.  den  frie  Deel  af  Tungen, 

z.  Tungeroden, 
æ.  Tarmen, 

a*  Lemmets  inderste,  *  blinde  Ende, 

b*  Lemmets  tverliggende  Deel, 

c*  Lemmets  bagestc  Biiining, 

d*  Lemmets  tynde  Deel, 

e*  Lemmets  stumpe,  yderste  Ende, 

f*  Lemmets  Blæreror, 

g*  Lemmets  rode  Blære, 

li*  det  gjennemtigtigc  Ror  til  Lemmet, 

i*  Aabningen  for  Lemmet, 

k*  Halsflippen, 

1  *  Halsbaandet, 

m*  den  af  Halskraven  skjulte,  trevlede  Sliimflade, 
n*  den  blodc  Fremstaaenhed  i  Vinklen  af  Halskravefligene, 
o*  Halskravefligenes  indvendige  Flade, 
p*  Æggestokken, 
q*  Æggelederen, 

il  .  > 

r*  Udvidniug  paa  Æggelederen, 
s*  Blæren, 

t*  fælleds  Udforingsgang  for  Æggestokken  og  Testiklen, 
ii*  Urinblæren, 
w*  Hud  nerver, 

x*  Nerver  fra  det  forreste  Gangliepar  til  Spiserorsbovedet, 
y*  Muskler  til  Mundlæberne, 
z*  Leveren, 
æ*  Finnen, 

6  *  Halskraven. 


I  td  Selslc  tiaAirv  og7n{UfpJ)h  VII  II  E.<cAruÅt  om  C'lu>  lereallt 


Tal.  /. 


Mfl  I$U/-  NB  VvottijU} 


Ferriioy  Ltf/i 


c 


v 


\ 


' 


) 


J'ulSebk.  naåirv.  cg  I rJl-  U  EsdruTit  cm  CU«  Ici-e-ahj/ 


Tal  II 


Kgi .  <j  ctv  '  l\  u  n  nofftnif 


i'ld  SeijTc  rU)/lirp  (’/}  rn/>  bh' fik. /  I!  V.  EjdrvbS  cm  H/i-  brrcaJi.- 


'lab. 711. 


hy L  >' t/i- .\ 'H h ' v.(j t-n^j 


ForMuy  hib 


To  avoid  fine,  this  book  should  be  returned  on 
or  before  the  date  last  stamped  below 


Anatomiske  undersgelser  over  C 
Stanford  University  Libraries 


3  6105  042  694  542 


X 

X 

X 

5 

Zi 


x 

n 

j 

z 

S 

x 

S 

D 

Z 

i 

4 

O 

X 


QL450,$ 
C  (o  £  7 


$p£QAl 

^^fcr/OA^ 


776^36 


V- 


Li 


o