Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc onlinc. 

It has survived long enough for the copyright to cxpirc and the book to cntcr the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expircd. Whcthcr a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discovcr. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this flle - a reminder of this book's long journey from the 

publishcr to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken stcps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the filés We designed Google Book Search for usc by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each flle is essential for informingpeopleabout this project andhelping them lind 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whelher any speciflc use of 
any speciflc book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

Äbout Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discovcr the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Det här är en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibhotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in 

den. Det är en del av ett projekt för att göra all världens böcker möjliga att upptäcka på nätet. 

Don har överlevt så länge att upphovsrätten har utgått och boken har blivit allmän egendom. En bok i allmän egendom är en bok 

som aldrig har varit belagd med upphovsrätt eller vars skyddstid har löpt ut. Huruvida en bok har blivit allmän egendom eller inte 

varierar från land till land. Sådana böcker är portar till det förflutna och representerar ett överflöd av historia, kultur och kunskap 

som många gånger är svårt att upptäcka. 

Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken fiinis med i filon. Det är en påiniimelse om bokens 

långa färd från förlaget till ett bibliotek och slutligen till dig. 

Riktlinjer för användning 

Google är stolt över att digitalisera böcker som h;ir blivit Jillmän egendom i samarbete med bibliotek odi göra dem tillgängliga för 
alla. Dessa böcker tillhör mänskligheten, och vi förvaltar bara kulturarvet. Men det här arbetet kostar mycket pengar, så för att vi 
ska kunna fortsätta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgärder för att förhindra kommersiella företags missbruk. Vi har 
bland annat infört tekniska inskränkningar för automatiserade frågor. 
Vi ber dig även att: 

• Endast använda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke 

Vi har tagit ftam Google boksökning för att det ska användas av enskilda personer, oeli vi vill att du använder dessa filer för 
enskilt, ideellt bruk. 

• Avstå från automatiska frågor 

Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinöversättning, textigenkänning eller andra 
områden där det är intressant att få tillgång till stora mängder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gärna att material som är 
allmän egendom används för dessa syften och kan kanske hjälpa till om du har ytterligare behov. 

• Bibehålla upphovsmärket 

Googles "vattenstämpel" som finns i varje fil är nödvändig för att informera allmänheten om det här projektet och att hjälpa 
dem att hitta ytterligare material på Google boksökning. Ta inte bort den. 

• Håll dig på rätt sida om lagen 

Oavsett vad du gör ska du komma ihåg att du bär ansvaret för att se till att det du gör är laghgt. Förutsätt inte att en bok har 
blivit allmän egendom i andra länder bara för att vi tror att den har blivit det för läsare i USA. Huruvida en bok skyddas av 
upphovsrätt skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det är tillåtet att använda en viss bok på ett 
särskilt sätt. Förutsätt inte att en bok går att använda på vilket sätt som helst var som helst i världen bara för att den dyker 
upp i Google boksökning. Skadeståndet för upphovsrättsbrott kan vara mycket högt. 

Om Google b ok sökning 

Googles mål är att ordna väi'ldens information och göra den användbar och tillgänglig överallt. Google boksökning hjälper läsare att 
upptäcka världe ns böcker och författare och fö rläggare att nå nya målgrupper. Du kan söka igenom all text i den här boken på webben 
på följande länk |http : //books . google . com/| 



ARKIV 



FOR 



NORDISK FILOLOGI 



UTGIVKT UNDER MED VÄRKAN AV 

SOPHUS BUGGE FINNUR JÖNSSON KRISTIAN KAlUND 

NILS LINDER ADOLF NOREEN 

GUSTAV STORM LUDV. F. A. WIMMER THEODOR WISÉN 

GENOM 

AXEL KOCK. 

Attciide bandet. 



NY FÖLJD. 

FJÄRDE BANDET. 



— -^^-v- 



• * » 



C. W. K. GLEERUP. OTTO HARRASSOWITZ. 

LUND. LEIPZIG. 

LUND 1892. 



X I 



> 



•1 . * ^ v ' * 



• ■ • 
■ 



• • •• 



I • • • 
•• • • 



• 



• • » • 



LUXD 1802. 

litKUNfSKA B-JKTRTCKERI- OCH STILOJUTE&I-AKTIEBOULGET. 



InnehålL 

Sophus Bugge, Runestenen fra Opedal i Hardanger (med två. 

plancher) 1 

Jön Thork elsson, Personalsuflixet -m i farste Person Ental hos 

norske og isländske OIdtidsdigtere 34 

Konr. Gislason, U- og regressiv v-omlyd af a i isländsk ... 62 
Elis Wadstein, Anmälan av "Beyging sterkra sagnorda i islen- 

sku. Jön I>orkelsson hefir samid" . . . 83 

Gustaf Cederschiöld, Anmälan av ^'Die Vplsungasaga. Nach 

Bugges Text mit Einleitung und Olossar herausgegeben von 

Wilhelm Ranisch" 93 



R. C. Boer, tJber die Qrvar-Odds saga 97 

I. Die elements der saga (s. 97). II. Der kampf auf Såmsey 
(s. 112). III. Die verse der Qrvar-Odds saga; ihr verhältniss 
zur saga und unter einander; ihr alter (s. 123). 

Adolf Noreen, Bidrag till den fornnordiska slutartickelns hi- 
storia , 140 

Gustav Morgenstern, Zur tiberliefrung der grossen Olafssaga 

Tryggvasonar 163 

I. God. AM. 54 foL, 325 Vin 2 c-e und IX 1, 4:to 
(s. 153). n. Verlorne handschrift^n (s. 159). III. God. 53, 
fol. (G), 309, 4:to und fragmente (s. 161). 

Natanael Beckman, Om y-typen som tecken for ändelse voka- 
ler i Siselinna Tröst. Ett bidrag till läran om fornsven- 
skans länga ändelse-vokaler 167 

Ad. Noreen, Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. II, . 176 
8) Betydelsen av tyi>en é (rättare c') (s. 176). 

R. C. Un ger, Bemserkninger om nogle isländske og norske 

Haandskrifter fra Middelalderen 181 

Theodor Wisén, Anmälan av ''Der Lj6t)ahåttr. Eine metrische 

Untersuchung von Andreas Heusler" 183 

Gustaf Cederschiöld, Anmälan av ''H&ndskriftet Nr. 2365 
4:to (Godex regius af den seldre Edda). Udgivet ved Ludv. 
F. A. Wimmer og Finnur J6nsson" 190 

Otto Lund, Nekrolog över G. F. V. Lund 196 



■^- 



Jön Jorkelsson, Isländske h&ndskrifter i England og Skotland 199 

Eirikr Magnusson, Kodex Skardensis af postulasögur 238 

R. C. Boer, Weiteres zur Qrvar-Odds saga 246 

I. Zu Odds reise nach dem riesenlande (s. 246). II. Zu Odds 
siidlandsreise (s. 262). III. Das verhältniss der Q. O. s. 
zur Magus saga (s. 252). 

Axel Kock, Spr&khistoriska bidrag 256 

I. /-omljud i kort rotstavelse, följd av -ia- (s. 256). II. Till 
uppkomsten av medialmHrket -zt^ -st i isländskan (s. 265). 
III. Nysvenskans behandling av o i stavelser med levis och 
levissimus (s. 269). 

E. H. Lind, Bibliografi för å.r 1890 275 

Ferdinand Detter, Anmälan av ''Die Eddische Kosmogonie, 
ein Boitrag zur Geschichte der Kosmogonie des Altertums 
und des Mittelalters von D:r Elard Hugo Meyer" 304 



Pinnur Jönsson, Navnet LjéSahåttr og andre versarters navne, 

samt rettelser i texten i Codex regius af Snorres Edda. . . 307 
Eggert O. Brim, Athuganir og leidréttingar vid Sturlunga sögu 323 
Axel Olrik, Er Uifesagnet indvandret fra England? Bemserk- 

ninger til Miillenhoffs ''BeovulP 368 

Gustaf Cederschiöld, Nekrolog över Theodor Wisén 375 

Gustav Morgenstern, Notizen 380 

Axel Kock, Anmälan av "Södermannalagens spr&k L Ljudlära 

af Robert Larsson" 381 



J « « « ^ 



o 

•o 

p. 

O 
O 
QD 

M 
P. 

a. 









i 







Runestenen fra Opedal i Hardånger. 



Gaarden Opedal ^) i Ullensvang Prsestegjffild har vse- 
ret og er en af. de störste i Hardånger. Den har Havn. 
Husene ligge i en tset Klynge, 70 til 80 sammen. Herom- 
kring har der vädret flere Grupper af Gravröser. Se Ben- 
dixen i Aarsberetning fra Foren. t. n. Fort. Bevar. for 1889 
S. 39 — 41. I Syd og SV. for Husklyngen, noget höiere end den 
og skilt fra den ved en liden Dal og en Bsek, ligger Slotten 
AlvavoU ^). Gaar man fra Gaarden op paa denne, har man 
stråks til höire, paa Voldens yderste Rand, en gammel Grav- 
rös, dsekket af Torv, 12 •;, M. i Tv., omkr. 1 */a M. höi, 
og i Vest er der paa en höi Knaus, ret op for Fjorden, 5 
store Röser i Rad. Lidt nede i Bakken, omtrent 50 Skridt 
fra hin mindre Rös og nsermere denne end den inderste af 
de 5 store Röser er i September 1890 fundet en Sten, der 
er forsynet med den Indskrift, som jeg her skal behandle. De 
förste Meddelelser om dette Fund skyldes Cand. theol. Johan- 
nes Brochmann, som bor i Nserhedeu. Han har siden méd 
utrsBttelig Velvilje skaffet tilveie de Aftryk, Photographier og 
Tegninger, som ligge til Grund for den her meddelte Tegning, 
Beskrivelse og Tydning, ligesom alle andre nödvendige Op- 

^) Gaard-Nr 74. Navnet udtales med aabent o. Det skrives i Middelalde- 
ren Opudalr, Aupudalr, OppudcUr og er dannet af et Elvenavn *Opa, nn 
Opo (med aabent o i förste, lukket o i anden Stavelse). Dette Elvenavn hö- 
rer tU apa eUer hopa "at vige tilbage, at gaa bagl»ngs^. 

*) Navnet synes at betegne "Alvemes Slette". 

ABKIV rÖm JIOBDMX riLOLOOl TIU, VT VÖLJD IV. *■ 



2 Bugge: Rnnestonen frti Opedal. 

lyeninger om den fundne Ruiieaten og dens Omgivelser. Ogsaa 
Skolebestyrer Bendixen i Bergeu skyldor jeg raange vjErdi- 
fulde Meddelelser om Stenen, hvilkc i det fölgendc er be- 
nyttecie. Selv har jeg ikke seet den. 

Den Del af Stenen, hvorpaa Runerne findes, laa naesten 
en Fod nede i Jorden, men den mest uregelmseasige Del af 
den stak op över Jordskorpen. Saaledes havde den sandsyn- 
1ig ligget i länge Tider. Paa det Sted i Bakkeakraauingen, 
hvor Stenen blev funden, viste Jordoverfladen ikke Formen 
af en Gravhaug. För Indskriften var opdaget, sprsengte Eie- 
ren et stort Stykke af Stenen i den Hensigt at benytte Re- 
sten til at bygge med, men Skriften er derved ikke bleven 
ekadet. 

Da Stenen var bleven löftet op og man ryddede Jorden 
omkring den en Fod dybt, fandt man en Msengde Kul og 
Aske. 

Eieren Knut Isaksson Opedal har skJEenket Stenen 
til Bergens Museum, bvortil den nu er kommen ind. 

Den er efter Hr. Conservator Th. C. Thomasscn af 
chloritholdig Lerglimmerskifer, Denne Stenart förekommer 
under Navnet "Blaasten" hyppig der i Bygden. Skiferen er 
i Stenen temmelig ötterkt ispriengt med Kvarts. Denne lig- 
ger dela i mindre Lameller og Lag parallelt med Skifei-fla- 
deme, hvilket er det fremherskende, dels gjennemssetter den 
Skiferflademe som Aarer eller Baand. Skiferen er dog ikke 
mere isprangt med Kvarts, end at den let läder sig klöva 
Stenarten er meget blöd, og en Skifer som denne maa antagee 
for at vffire saerlig udsat for hurtig Forvitring. 

Det fraaprtengte Stykke er omtrent en Tredjedel af den 
helc Sten. Dets La^ngde er 1,20 M.; störste Bredde 0,89 M.j, 
störste Tykkelse 0,33 M. Hoveddeleu er 1,32 M. läng; 0,67 
M. bred paa den bredeste, ikke beskrevne Side. 

Stenen har kun to Fläder, som kunde egne sig til An- 
bringelse af Indskrift, og längs den Kant, hvor disse skjsere 



I 



Bagge: Eanestenen fira Opedal. 8 

hinanden i en omtr. ret Vinkel, staar Indskriften paa den 
ene Flade. Paa den ikke beskrevne Side er der flere Stri- 
ber og Fordybninger, som er gjorte med Menneskehaand, 
men som ikke ser ud til at betyde noget som helst. Paa 
Indskriftsiden findes der föran og efter Indskriften nogle 
svage indridsede Streger, som ligeledes maa vcere betydnings- 
löse. Indskriftfladen er efter et gammelt Brud, men ikke 
glattet ved Kunst. 

Bendixen bemaerker: "Runerne er aabenbart ridsede med 
Kniv eller skarpt Instrument i den blöde Sten, ikke ind- 
huggede. Uregelmsessighedeme i Linjersekken og tildels i 
enkelte Runers Form synes at hidröre fra saadanne haarde 
Knuder, som Kniven ikke har kunnet faa fast Tag i; den 
har gledet ud eller Risteren har maattet vige og söge Pläds 
udenfor den rette Linje längs Kanten for sine Tegn. Selv 
den lette Eftergaaen af Tegnene med Blyant eller Penne- 
kniv har tildels sat Mserker i den blöde Skifer, og det er 
tydeligt, at en saadan Sten ikke kan have staaet udsat for 
Veirliget, uden at Overfladen er bleven helt forvitret, i hvil- 
ket Tilfffilde Runerne vilde vsere forsvundne. Den maa der- 
for have vceret lagt eller opstillet inde i en Haug, som flere 
af den eeldre Jaemalders Runestene. Dens Form er meget 
regelmsessig og danner en langagtig Tceming.'^ 

Indskriften danner to Rsekker af de aeldste Runer, som 
er skrevne längs efter Stenen, fra höire mod venstre og oven- 
fra nedad. Runerne er ikke indfattede i nogen Ramme. De 
skifte mellem en Höide af 2 */, og 3 Cm. og er i det hele 
tydelige. Den Rsekke, som skal Iseses först og som er laengst 
(28 Cm.), er neermest Stenens ene Kant. Toppene af Ru- 
nerne i anden Reekke, som er 15 Va Cm. läng, er nsermest 
ved Basis af Runerne i förste og begynder kenger til höire 
end denne. Fra överste Rune (förste Rune 'i 2:den Rsekke, 
1 i liubu) er der til Stenens Top 20 Cm., til Fladens över- 
ste Kant omtr. 17 Cm. Fra nederste Rune (sidste Rune i Irste 



tore - 



4 Bugge: Rmieatenen fra Opndal. 

Riekke, u i minu) til Stenens nederste Ende 77 (_'ni., til 
dcns nederste Kant 31 Cm. Denne Rune a er kun 1 Ci 
fm Fladenn nffirmeste Kant. 

Föntte Reekkc danner en svag Krumning, saa at dens 
sidste Rune er nEPrmere ved Kanten til venstrp end dene 
furste Rune. De 8 förste Runer i anden Rjvkke staa nogen- 
lunde 11^ med avag Sänkning, saa at de sidste af disse 
Runer staa lidt lavere end de förste. Men Rune 9 i denne 
Rffikke er anbragt meget lavere end de foregaaende Ru- 
ner i samme Rfekke, og Rune 10 igjen meget lavere end 
Rune 9. Dette er gjort, fordi anden Ra^kkes Runer ellers 
vilde stöde aammen med förste Rrekkes Runer. Rune H), 
11, 12 af anden Rsekke lude steerkere föröver end do forc- 
gaaende Runer i samme Raskke; de staa indbyrdes ni 
lunde lige under de förste Runer af förste Rsekke. 

Af de hosstaaende Tegninger, der er udförte efter Phä? 
tographi af Sttmon og Papiraftryk af Ruoerne samt tillige 
af Skolebestyrer Bendixen sammenlignede med Originalen, 
viser a Sti^nens Indskriftside, b Runerne i fuld Maalestok, 

Med Hensyn til den Maade, paa hvilken Indskriften er 
anbragt paa Stenen, har Opedal-Stenen nogen Lighed med 
Strand-Stenen fra Ryfylke, som dog har större og dybere 
Runer. Paa begge disse Stene gaar Indskriften i flere R^k- 
ker, som ikke er indesluttede af nogen Ramme, fra höire mod 
venstre; dog paa Opedal-Stenen ovenfra nedad, paa. Strand- 
Stenen omvendt. Överste Rsekke er paa begge Stene nffir- 
mest Kanten. Paa Opedal-Stenen begynder anden Rtekke 
Itenger til höire end förstj', paa Strand-Stenen förste Raskke 
Ijenger til höire end anden. I Runenies Former er der 
gen Sferegen Lighed mellem du to Indskrifter, 

Paa Opedal-Stenen er Ordadskillelse ikke betegnet 
Skilletegn. To' Ord er flere Gange skrevne sammen; f. Ex, 
Bwestanuiuu. Ordet liubu er skilt fra Ordet mea ved 



KKe 



Bugge: Kunestenen fra Opedal. 5 

större Mellemrum *), men dette har kun sin Grund deri, at 
der her er en nsesten oval Kvartsknude, der staar frem paa 
Overfladen. 

Med Hensyn til de enkelte Tegn i Indskriften bemser- 
kes: I det fölgende skal jeg tale om Betydningen af Rune 5 
og af Rune 8, samt om Betydningen af det Tegn, som föl- 
ger efter Rune 8 og som gjentages efter paafölgende r. 

Hverken paa b-Runen eller paa r-Runen gaar paa Ope- 
dal-Stenen Sidestavene ind til den lodrette Stavs Midte. Rune 
3 r har paa Grund af en Ujsevnhed i Stenen faaet en ne- 
dentil uregelret Form. 

8-Runen er förste Gäng skreven som to forenede Vink- 
ler, anden Gäng som tre forenede Vinkler. Begge Former 
förekommer ellers; jfr. Wimmer "Runenschrift" S. 102. 

Runen e har alle 3 Gange, den förekommer her, en ret 
horizontal Streg, som oventil forbinder Toppene af de to 
lodrette Stave. Navnlig förste e-Rune er temmelig smal i 
Forhold til Höiden. 

Denne Form af e med ret Forbindelsesstreg oventil fin- 
des ogsaa paa Dopskoen fra Torsbjserg og paa Diademet fra 
Straarup. Opedal-Indskriften viser, at Wimmer har Uret, 
naar han mener ("Runenschr." S. 103), at e har faaet denne 
Form udelukkende derved, at de to sidstnsevnte Indskrifter er 
indridsede paa Metal. Den Mening, som jeg för har udtalt 
("To nyfundne norske Rune-Indskrifter" S. 24), at Ligheden 
mellem Formen af e i den norske Valsfjord-Indskrift og For- 
men af e paa Torsbjserg-Dopskoen ikke er tilfroldig, tror jeg 
derfor at burde fastholde, dog med den Reservation, som gjö- 
res nödvendig derved, at jeg ikke selv har seet hin Ind- 
skrift «). 

') MeUem venstre Stav af m og höire Stav af e er der nedentil 1 Gm., 

men mellem venstro Stav af audet u og höire Stav af m nedentil 1 */|o Gm. 

*) Wimmer forklarer "den temmelig plumpe og ubehjtelpelige Form, som 

ikke blöt 1^7 men Buneme i det hele taget" har i VaUfjord-Indskriften, af 
de meget vanskelige Forhold, under hvilke Roneridseren maatte arbeide. 



6 Bugge: Runestouou frft Opedal. 

Endclig kan nieviics, at fl förekommer paa Krogetad- 
Stencn i Upland. Denne har jeg selv seet, og jeg kan be- 
vidnc, at TvEeretregen oventil ikke skraaner ned til venstre. 
Ilcr har man sBedvanlig Issst Tegnet som u, ikke som e. 
Paa (iette SpJirgsmaal skal jeg her ikke gaa ind. 

Runeformen fl for e kunde tale for den af "Wimmer 
"Rimenschr." S. 102 ntevnte Mulighwl, at e-Runeu har sin Op- 
rindclsc fra den eteregne latinske Form for e [ j . 

m-Runen er paa Opedal-Stenen förste Gäng meget ema- 
lere end anden Gäng. Paa förste m er den Skraastreg, der 
fra anden Stav lidt nedenfor dcnnee Top skraaner nedad til 
förste Stav, noget utydelig. 

Paa n-Runen er Kvisten kort og svag, men dog sikker. 
Den skraaner nedad i den Retning, hvorfra R^ekken begyn- 
der. Se om denne Form Wimmer "Runenschr." S. 106 Änm. 

B ^ i men har faaet en uheldig Form derved, at de 
to Kviste ikke slutte til Hovedstaven lige långt nede. 

I lödskriften gjielder det först at bestemme Rune 5. 
Ved Dr. Torps Hjselp er jeg, efter Ifpnge at have vaklet, 
nu bleven overbevist om, at Stenen her har Runon tor >{, der 
ikke gaar saa höit op eller saa långt ned som de ometaa- 
ende Runer. Den ovale Runetbrm bcstaar af <[ og y-, der 
her er snarere krummede end kantede. Diase to Runer er 
lagte sammeu eaaledes, at Endernc ikke blöt modes, men 
ogsaa stikke lidt frem udenfor de to Punkter, hvor de to 
Runehalvdele mödea. Nedentil kan det tydeligere end oven- 
til eees, at Enderne stikke ud. To Striber, som kunde eynea 
at gaa ned fra Runen og som ende et godt Stykke under 
de andre Runers Basis, er saa svage og Baa uregelmtessige 
af Fonn, at de sikkert maa ansees for betydningslöse og til- 



B(en Dr. Urnlaot, aum har soot Imlskriften, boknefter boBtoint mjn Opfatning, 
at Formeriie i do» af mig udgivue Tegniiig a er at forkluro doraf, at Bu- 
nBToes Omrids paa Orund af det Tandaig, Hom bar slidt Steneu. ec blevne 
nt^dfllige. 



Bagge: Ronestenen fra Opedal. 7 

feeldige. Den her forekommende Form for ^ danner ligesom 
Begyndeisen til en Udvikling, der er fört videre i den old- 
engelske Form 5. Ogsaa paa Vadstena-Bracteaten har g 
en lukket Form; jfr Wimmer "Runenschrift" S. 115 f. 

Da Runen ^ paa Opedal-Stenen staar mellem to g-Ru- 
ner, maa den her have vseret udtalt som Stavelsen ing. Dette 
har sin Förklaring deri, at Runens Navn, som paa Angel- 
saksisk er Ing^ begyndte med i(j. Den samme Brug af dette 
Runetegn som Stavelsetegn findes i har^a paa Kammen fra 
Viemose (= hari/ja paa Skåäng-Stenen). Man leeser almin- 
delig ran^a, d. e. Baninga paa Spydspidsen fra Muncheberg. 
Stephens (Run. Mon. I, 306) anförer, at en Mynt af Beom- 
wulf (Konge af Mercia 821 — 23) har monnti (de 4 förste 
Bogstaver er latinske, den 5:te er Runen Ing). 

At det förste Ord paa Stenen er et Kvindenavn i No- 
minativ, bevises ved de i Apposition dertil staaende Ord 
swestar minn liubu "min kjeere Söster" i det fölgende. 

Man bör vistnok, saaledes som Dr. Torp först har fore- 
slaaet, udskille et Kvindenavn i Nominativ birg^jgu som för- 
ste Ord. EUers findes ikke Runen g efter g i samme Ord 
som Betegnelse for den Lyd, der ssedvanlig betegnes ved g 
alene; men i den yngre Torvik-Indskrift er skrevet k efter 
ng i {)rodwingk *). Om Nominativendelsen u skal jeg i det 
fölgende nsermere tale. 

Kvindenavnet birg?jgu er af Stammen Birgingo-^ der er 
dannet ved samme Suffix som oldnord. drotning^ kerling. 
I umordiske Indskrifter förekommer tilsvarende Hankjönsfor- 
mer paa -i^aR dels som egentlige Navne, dels som Patro- 
nymica. Ogsaa ved det beslöegtede Suffix 4ngon dannes ur-- 
nordiske Kvindenavne: taliigo paa Viemose-Hövelen, Gene- 
tiv igi^n Stenstad. 



M I Gotisk skrives drigkan og driggkan; én Oang (Math. 9,15) atgagg- 
gand. 



8 Bngge: Bimeateiiou fra Ojiedal, 

Kvindeiiavnet birgygu höi-er aandaynlig til oidii. hjprg 
teiii, "iljivlp", ökjöiit. Stammcordet fra Foniiciis 8i(ie kuiido 
flvart' til oidii. hjtmf eller hern noutr. "Bja?rg". Det er lii> 
ölffigtct med det iiorek-islandöke Kvindpuavn Bjprg og med 
det norek-iBlandöke Mandeiiavu Berffr, vistuok tilligu inctl 
Mandsnavnet Birf/ir, mm förekommer tidligere i Sverigi; end 
i Norge. SammenRatte Kviiidenavu paa -A/pr// har hävt eu 
större AnvpivdelBe end det usammensatte Kvindenavii Bjpri/ 
og er vistnok spldre end dette og a;ldre end Bergr og Bir- 
gir. HoB Fraukenie förekommer i latinske Documenter eu 
Rtekke af eammenaatti? Kvindenavne paa -berga, de tidligste 
i G:fe Aarhundred, medeus dot usaramensatte Berga derimod 
er yderst sjffldent. Hoa Burgunderne kan sammeuaatti' Kvin- 
denavn paa -herga allerede paaviseB i 5:te Aarhundred. I 
latinske Diplomer fra 8:de Aarh. nfevnes maiige langobar- 
diflke Kvinder, som btere sammensatte Navnc, der ende paa 
-perga eller -herga. En Kvinde af den ÖstgotiBke Kongnaet 
i (lite Aarh. hed Amalaherga. H00 Alemanuer fnrekommer 
saramensatte Kvindenavne paa -pirc eller -hvig. 

birg/fgu or sandsynlig afledet af et sammensat Kvinde- 
uavn. livifl andet Led har svaret til oUln. -hj^rg (f. Ex. Het- 
hjgrg jfr. oht. Hcrip/rc), i urnord. Form -*hr.rgu. En 1ig- 
nendo Förkortning er indtraadt i Kjtelenaviie, som ved Til- 
föielse af et Sufhx er dannede af Kammensatte Navne. Saa- 
ledf» nordtydsk Giso, Navn paa den fianime Person som 
Wartgis i I0:de Aarh., sydtydsk Grimizo — Theudgrim i I l:tc 
Aarh. (Stark "Koaenamen" S. 13 f.); uyisl. Fricfa af HUm- 
fri&r, Lauga af Gwflaug, Leifi af porUifr o. s. v. (Vig- 
h\mm Teel.-Engl. Diet. XXXIV b). 

I birgj(gu er fcirste Stavelses i opstaaet af t ved 
ludllydelso af dot efter det palatale g lolgende i i AHed- 
ningaelsen -mflö. At et i eller j i Öuffixet i Umordisk ogsaa 
forandrede et foregaaende € til «, naar ikke et palatalt g 



Bagge: Bunestenen fra Opedal. 9 

eller k gik umiddelbart forud for Suffixets i eller y, haaber 
jeg andensteds at skulle kunne vise. 

I Modseetning til birg/;gu med i i förste Stavelse staar 
Bergio (med e), Navnet paa et Folk, der bor i den sydlige 
Del af den svenske Halvö, hos Jordanes Getica III 22 (ed. 
Mommsen p. 59), hvilket tydelig staar i Förbindelse med "et 
Bjffirg". Den nsevnte Modstetning forklarer jeg deraf, at 
Formen Bergio er bleven paavirket af den gotiske Optegners 
Sprog. 

Förändringen af e til t ved Indflydelse af et fölgende i 
eller j er, som bekjendt, först bleven videnskabelig paavist 
af Läffler i en grundig Afhandling i Tidskr. f. Filol., N. 
R, 2:det Bd. *). Denne Lydovergang er meget tidlig ind- 
traadt i forskjellige germanske Sprog, men den er ikke ur- 
germansk og heller ikke indtraadt samtidig eller i samme 
Omfång i de forskjellige germanske Sprog. 

Efter Bremer skal denne Lydovergang vsere udgaaet fra 
den tydske Nordsökyst, og i förste Aarhundred efter Chr. 
skal e i betonet aaben Stavelse ved Indflydelse af et föl- 
gende i vfere blevet til /. Men urnordisk erilaR i Ind- 
skrifteme fra Kragehul, Lindholm, Varnum og forvansket 
paa flere Bracteater, navnlig Nr. 49 og 49 b hos Stephens 
(sent umord. eirilaR Veblungsnses, By) synes at vise, at be- 
tonet kort e i aaben Stavelse i Urnordisk indtil omkring 600 
blev uforandret, naar der i nseste Stavelse fulgte i efter en 
ikke palatal Consonant. I 7:de Aarhundred havde anden 
Stavelses i vistnok virket palataliserende paa förste Stavelses 
e i eirilaR, men endnu ikke forandret dette til i ^). Det 
samme Ord opföre de irske Annaler ved Aar 847 i Formen 

*) Jfr. nu bl. a. Brugmann Grundriss I § 67; Emil v. Borries "Das orsto 
stadium des i-umlautes", Strassburg 1887; Bremer i Zeitschr. f. doutschc Phi- 
lol. XXn, 248-252; Kluge i Pauls Grundriss I S. 355, 857. 

») Anderledos Läffler i Tidskr. f. Filol., N. R., II, 316, Burg Runoninschr. 
8. 88 f., Noreen i Nordisk Revy 1884— a5 S. m> o^ Bråte i Bezzenb Beitr. 
XI, 188. 



10 Boggo: Rnndtfteiieii fira Opedml. 

«rrM. At et botonet e i aiiben Staveide i Urnordisk ikke 
bWv fonuidret til i ved ludtlvdelso af en fökende Stavelses 
n fivmg^ar og^oui af norsk-isL seifir af ^sewiifer ^sewHfåi^ 
kieii> kJéid af *Uf9ti&$i9K Ligeledes kan gldaosk skialnap 
fcrklaneis af urnonl. ^skeiiHöpux eller ^skeliHö&UB. Oldnorek 
$€tr er ^^naiv^t af uniord. "^sf/ur^ oldn. r^kr af umonL ^reqiBj 
'VtdhrtV, Moil^vmincen til siffr grunder ^ vel paa det 
sid$n^ g *X 

I birgy^u blev det förete g den^nir, da Indskriften 
Klev rid^^H^ sikken udialt ^mi Spirant og s^ndsynlig ssom 
pniUial Spirant. i>ni det andot g denganc blev udtalt som 
Spimnt eller ^hv^d jt^g holder for sandsynligT^ »m gattural 
Kstpkvivlyvl. läder sig nepjv l^srenmu\ Jty antager, at b 
i FVmljvlen deng^ng blev udtalt som Explosivlyi 

For a t kunno foi^taa do eft^T bir«f?«ra na^rmesit fol- 
^E^^nde 4 Tfvn or det förf^t luxlvondiirt ai besTommt^ Benrd- 
ninge:» af iKn i iug^^n ^ndon unu>T\li>k linfekrift foivfundne 
TVspv ÄUtt fMg^T otYor Runo S t^ doqvia igjt^n efu^r p. Teg- 
»et KviaAr K>ggx> liAugw det fon^kotnmor. *f et Skraakors, 
Ä«i er hikkei tilh^^iro v<\l on Kxlrvt Stn^. IVn Korsamu 
ÄMT $kniaih>r m>lad i Uotning nvvl iMp^ni^k^ Rune. er paa 
Ä« förstii^ af diÄÄ^ Ttyn n:Ms j\ää ^le: ^niiot kram. IVt för- 
;5^ af disÄ^ 1\^\ naar m\l til dej> torÄnsiaaioihie Runes Ba- 
^ WHHt ikke op til donmv Top: det andet naar op til den 
&Mnin$iMei)«)i' Ruth>s Tojv moti ikke iv\i t:l A^niK^ Basis. 

Hxis fuMstan^dig Skriftlvtxytvl^^ ht^r var as^vendn maatte 
^lein^ TVci> nMv^^tvlic \a^n^ et Vokal t^vn. Men ethvwt af 
Ruw4^>imew for YokjiVr har en gai»;ke Ä3>*fcn Ftvm: i^r^sfM 
<V ^Vnt ikkv tvVt^Kowmor \ hniskrtV^v Wxi a: 1«^ det to 
l)ai^' ^^r^^k\^n^W1n>^k r<^\ Ä^m o \:^\k nyir* ht^lor il 






Bagge: Runestenen fra Opedal. 11 

faa frem noget Ord, som kunde passé i Sammenheengen *). 
Tegnet kan derfor ikke veere noget Vokaltegn eller over- 
hoved noget Bogstavtegn. Heraf fölger, at intet af de Ord, 
som staar nsermest föran dette Tegn, kan vsere skrevet helt 
ud. Tegnet t>< efter Rune 8 og efter r har, som jeg for- 
moder, netop den Betydning at angive, at de Ord, som begge 
Oange gaa ncermest forud, er skrevne forkortet. 

At Tegnet ikke er Bogstavtegn, bestyrkes ved en an- 
den Indskrift. Paa Myklebostad i Vistdal Sogn, Nesset Pgd., 
Romsdals Amt, blev i 1888 fundet et Stykke af en Sten 
med Indskrift med de seldre Rimer; se O. Rygh i ''Aarsbe- 
retning" for 1888 S. 155. Indskriften gaar i en horizontal 
Reekke fra venstre mod höire. Efter Runeme asugas staar 
her Tegnet X, der kun er halvt saa höit som Runerne og 
hverken naar op til disses Top eller ned til deres Basis. 
Derefter fortsaettes med i, hvorefter der endnu ved Bruddet 
er Spor af en Kvist af en Rune. Tegnet paa Myklebostad- 
Stenen forstaar Rygh visselig med rette som et Skilletegn. 

Det to Gange forekommende Tegn paa Opedal-Stenen 
synes tydelig at veere besleegtet med dette. Begge bestaar 
af et Skraakors og intet af dem er saa höit som Runeme. 
Myklebostad-Korset er lukket ved en ret Streg for öven og 
for neden, Opedal-Korset föran *). Hvis nu Myklebostad- 
Tegnet ikke er Bogstavtegn, saa tör heller ikke Opedal- 
Tegnet opfattes som saadant. Jeg forstaar det sidstnsevnte 
som et Forkortningstegn og gjengiver det i det fölgende ved 
en Prik. 



*) Man kan ikke med Gjentagolso af n leese *uboro og forstaa dette 
som got. ufaro "över". £t dertil svarondo Ord i Urnord. maatte hode 
*uharo. Desuden vilde det vsere paafaldendo, at Vorbum i en saavidt adför- 
Ug Indskrift skulde mangle. HeUer ikke et Tilnavn *boro vilde her vsere 
aandsynligt. 

') Opedal-Korset er bredere i Forhold tU Höiden end Myklebostad- 
Korset. 



12 



Bugge: Runest«noii (ra OjHäilal. 



Forkortet Skrivcmaade forokoranier af og til i urnordi- 
sko Iiidskriftt-r. Der findeö saaledcts Exempler paji, at en 
Vokal ikke er l>otegTnH. By-Indskriften '), tiiulig fra omkr. 
GäO — 700, euder efter Couöonant med rm!) (iiden Vokal imel- 
lem), livorefter endnu en Rune fölger. Paa Skjoldbulen fm 
TorabJBerg synes at va;re skrevet aisgiib, der miilig tör op- 
fattes som et furkortet skrevet Mandsna^Ti i Nominativ aisgit 
og Begyndelseerunen af Oi-det "lieder jeg" h. Fra Iiul- 
skriftcr med yngre Runer kan flere Exempler paa stterk 
Förkortning nffivnes. Finstad-Stenen i Upland (Dyb. fol. 7) - 
har mange Ord forkortet skrevne, bl. «. sn knm, d. e. sin kufi- 
mutit, og frnia, d. e. fru maria. Paa en sen isländsk Ligsten 
(Kaahmd Aaritöger 1882 S. 109) er skrevet A; med Ökille- 
tegn efttir for "Gud". Men mere analogc med det, som or 
akrevet paa Opedal-Stwnen, er Forkortniuger i romerske Ind- 
gkrifter a»m de aiedvanlige P- (or posiiit samt F' C- for fa- 
riendum turavii og det sjaaldnc S' fov scripsit. 

Det gjffilder nu, om rauligt, tilna'rmelse8viK at tyde det, 
som efter birgygu er skrevet forkortet. Da do övrige Oi-d 
i Indakriften er skrevne fuldt ud, kan Förkortning her ikke 
vel vffre anvendt for at gjöre Indskriften vanskeiig at for- 
staa. De forkortet skrevne Ord maa tveertimfKl, ligesom f. 
Ex. P; d. e. pomit, i romerske Ind8krii'ter, höre til en Ven- 
ding eller Formel, som ja^vnlig förekom i de gamle Ind- 
skrifter og som derfor af La-serne i hin Tid let kunde for- 
ötaaes af Sanunenhajagen, selv om Ordene ikke var skrevuc 
fuldstendig. 

En anfJen Veiledning til nogenlunde at bestemme Me- 
ningen af de forkortet skrevne Ord har vi deri, at intet af 
de övrige Ord i Indskriftcn er ot Verbum eller ligetil be- 
t^ner Udförelsen af Mindesraa-rkef eller Indakriften. Nu 
förekommer der vistnok flere umordiske Indskrifter, i hvilke 

■) Denoe Indskrift har tidljgert! (Tidskr. f. Philol. or Pted. VU, Sti) 
Treroi leilagtig opfatlet af mig. 



Bagge: Runestenen fra Opedal. 13 

et Verbum mangler og maa teenkes til. Men i en saavidt 
udförlig Indskrift som den fra Opedal venter man dog et 
Verbum. Derfor tror jeg, at man i b* r* maa söge et Ver- 
bum med Tilbehör, hvorved Udförelsen af Mindeindskriften 
eller Mindesmeerket har vseret udtrykt *). Saameget tror jeg 
med Tryghed at turde sige. Men hvis ikke nye Fund skulde 
bringe os Oplysning, läder Ordene b- r* sig neppe med Sik- 
kerhed udfylde, og hvad jeg i det folgende herom nsevner, 
skal kun betragtes som usikre Formodninger. 

Söger man efter et Ord, som har begyndt med b og 
som tör antages i Formler, der betegnede en Virksomhed 
ved Udförelsen af Mindesmserket eller Mindeindskriften, at 
have vseret brugt saa ofte, at det kunde skrives forkortet, 
saa vil man neppe finde noget andet *) end det Verbum, som 
er fselles for fölgende Indskrifter med de yngre Runer: 
1) tuttR hap karua kubl pita af t iuta Dybeck fol. II, 55, 
sandsynlig fra förste Halvdel af 10:de Aarhundred. 2) hakun 
hap rista i en Isengere Indskrift (Bråte Run verser 21 = 
Lilj. 333), hvor der menes Kong Haakon den rödc omkr. 
1070. 3) stuopkil hap opuakan hakua Lilj. 143. 4) haraltr 
kunukr hap kaurtia kuhl pami o. s. v. paa den store Jsel- 
linge-Sten. 5) (Bsi hatf uahn rist i den sene Kraglund-Ind- 
skrift i Jylland (Thorsen Nr. 63). Jfr. Lilj. 1010: hap hru 
kera; Bråte Runverser 36: hap stata . . . stain. 

Udtrykket tutin hap karua paa Björkö-Stenen (Dyb. fol. 
n, 55) förekommer i en Indskrift af Rök- Stenens Typus, 
som ellers fra de umordiske Indskrifter har bibeholdt flere 
Eiendommeligheder end de saedvanlige svenske Runeindskrif- 
ter fra ll:te Aarhundred. Paa Björkö-Stenen er ligesom 
paa Opedal-Stenen en Kvinde Subject i Seetningen, og Ud- 



') Jeg har her kan forelöbig gjengivet Bune 8 ved b*. 

*) Et Udtryk, som i historisk oldnorsk Form vilde lyde hj6 rwtar og 
som sknlde betyde ''har bragt Runerne istand", kan vistnok aldrig have 
vttret sflBdvanligt. 



14 Bngge: Ranestenen fra Opedal. 

trykket med hap brugtes sandsynlig i Mindeindskrifter oftere 
med en Kvindes Navn som Subject, fordi det vel var Regel, 
at Kyinder ikke personlig indridsede Mindeindskrifter. 

Elfter det for^^aaende ligger det nser at forstaa b' paa 
Opedal-Stenen som hap ^). 

Men hap krsever med Nödvendighed en deraf styret In- 
finitiv. Hvis Lsesningen b* er rigtig og hvis b* betegner det 
ene Ord bap^ saa maa der altsaa i r- stikke en Infinitiv. 
Jeg kan ikke finde nogen anden Infinitiv, som her kmide 
passé, end den, der svarer til onorsk reisa *). 

Den umord. Form har vel snarere vseret *rai^an (eller 
^raisijan) end *raijyan (jfr. ags. r&ratf). 

Jeg holder det altsaa for muligt, at her skal keses b* r 
og' at dette skal opfattes som hap raisjan lyoå at reise^ 
"lod reise (denne Sten)". 

Dog er denne Opfatning af flere Gnmde betsenkelig 
eller usikker, hvilket jeg her skal soge at vise. 

1) Til Angivelse af Mindesmaerkets Udforelse er i de hidtil 

fundne umordiske Indskrifter ikke, saaledes som i Indskrif- 

ter fira Hedendommens Slutning og fra den förste kristne 

IU1| bragt Udtrykket "reiste denne Sten" 'X denmod ofte 

ide (elkr akrev) Buneme". 

"flmMt paa den Person, for hv«n Mindesmserket er 

i|a Opedal-Staien, som vi i det fägende vil se, 

adan al ^nre styret af nogen Prseposition. Men 

if i Mmdeindskrifter fundet "reiste (denne Sten)" 



til föntMNi hmfi braMBTker jeg, ai ^ her forndMsttes at 
^ t Vålfå af å. BtaMet er gmf SlentofU opstaaei af *gäb. 
i ^aoi* sitttMm *ML *åmmk af Hmmm, 

WNtdlllm fitim *ai ridM* bar Tistook ikke Tsrei brugt 
ptetegaA Vidn* er i umord. Indakrifter hidtil kon fan- 
■a» Oa OM fiita baTde T«n* braict i Umardiak, maatte 
•r t AtMdyåML 

mmm. ionkommut aate. Dc« kar engfJikw Simeind- 

aaoa)biou 



Bngge: Runestenen fra Opedal. 15 

förbundet med den blötte Dativ af den Dödes NaVn. Mulig- 
heden af en saadan Udtryksmaade vil jeg dog ikke benegte. 

3) Antagelsen af Udtrykket "reise" i Opedal-Indskriften 
er ikke blöt betsenkelig, fordi dette Udtryk hidtil ikke er 
fundet i nogen umordisk Indskrift, men ogsaa fordi Opedal- 
Stenen maa antages at have veeret anbragt inde i en Grav- 
haug. 

4) Rune 8 afviger fra den ellers överalt forekommende 
Form af b derved, at der stikker en Vinkel frem midt paa 
b-Runens Sidestav. Hvis man Iceser Runen som b alene, 
maa man altsaa antage, at Runeridseren ber har ridset feil, 
hvordan man saa end vil forklare Feilen. 

Runen r, som staar föran andet Forkortningstegn, kan 
yaekke Formodning om en anden Udfyldning end hap rais- 
jan. Udfbrelsen af Mindesmeerket udtrykkes nemlig i ur- 
nordiske Mindeindskrifter ssedvanlig ved ''gjorde (eller: rid- 
sede) Runerne". Saaledes: worahto r[unoR] Tune; runOR 
waritu Yamum; warAit ruoAB t)AiAR Istaby; runo faihido 
Einang o. s. v. Det ligger derfor meget nser at udfylde 
r- til runoR. Men denne Udfyldning läder sig ikke forene 
med Udfyldningen af b- til fta^ med mindre man foruden 
bafi her kan antage en Infinitiv, hvortil runoR kan vsere 
Object. 

Nu synes det mig muligt, at Rune 8, der har en Til- 
foielse til den ellers överalt forekommende Form af b-Runen, 
kan vcere en Binderune af b og w. Imod Lcesningen af 
Rune 8 som bw kan man vistnok indvende, at Sidestavene 
paa w ellers ikke naa saa långt ned. Men den her fore- 
kommende Form kan finde sin Förklaring deri, at naar man 
vilde forene w i en Binderune med b saaledes at begges 
Sidestave, som ellers, var vendte til samme Side, da kunde 
Sidestavene af w ikke vel anbringes andensteds end, spm 



II) Bngge: Knnestonen fra Opedal. 

her, paa Midten af b-Runens Sidestav, hvor denne böier i 
ind mod I lovedstaven '). 

.log tror derfor, det er muligt, at Rune 8 skal la'Re8 
mm Binderune for bw. Naar vi aaa udfylde b til hop og 
r til rttnOK, man w (hvis det er rigtig Iiest) Vierti Begyn- 
dokearune af en Infinitiv, Bom er styret af hap. Naar vi 
samraenligne paa den ene Sidi' worahto rfunoii] paa Tune- 
Stenen, wurte runou [)aa Tjurkö-Brueteaten, paa den andon 
runoR waritu Varnum, warAit ruruit |iAiAti Istaby, wraet 
runa Freilaiibersheim, saa ne vi, at en Infinitiv, som har 
begyndt mod W og som har sin Plada mellem hap og runou, 
enten maa va-re wurkjan ') eller writan. -leg foretriekkor det 
förBte, fordi her den Dödes Navn fiilger i Dativ, Hgeaom 
worahto J^unonJ paa T-une-Stenen og wurte runou paa 
Tjn rkö-Bracteaten er fi)rbundet mod en Dativ af et Person- 
navn. Bogyudelsesruneme af de to OnJ hap wurk,ian kunde 
viere förbundne i en Bindernne, fiirdi disee to Ord er logiak 
nöie forbundne. I latinske Indskriftcr kan to Bogataver vfpre 
forbundne ogaaa, hvor de anm Begyndelseabogstaver repriesen- 
tere hver ait af to Ord, som syntaktisk höre aammon. 

Jeg föreslåar altsaa efter birgggu at Ifese enten b* r-, 
d. e. hap raisjan "lod reise (denne Sten)", eller snarere bw 
r-, d. e. hap wurkjan t-unoR "lod gjöre Runernc". Men jeg 
gjentager, at begge Ltesninger og Tydningcr kun er usikre 
Fonnodninger. 

Det efter r- fölgende Ord sweatar giver os for förste 
öang den uniordiake Form for "Söster". Den er Hgely- 

') Binderauor findo» i flcrc andre urnordiske IiidBkrifter, Iiidtikrifteii 
pan TorsbjferK-Dopskoen, med hvilken Op(«ia1-Iiidskriflon har Formi-ii af q- 
HnnpD tilfteUea, liar sanlodea Biiideruno for em, der ser iid som en m-Biine 
med on horizootal Streg, der forbinder do to lodrette BlavoB Toppe, (Donnc 
af Burg Dg HolthauBen fremsatlo Opfatning holdcr jeg nu for den rette.) 

*] Onorslf yrl(ja foradstettor UGsrinrat 'Kurkjan, hvis a steromer overens 
metl u i wurte. Tidligore kan *icon^'un Itave -vnret bnigt, ligesnm Onld- 
hornot har holtl^aa med o. 



Bngge: Ronestenen fira Opedal. 17 

dende med oldsaks. swestar og staar ganske neer ved got. 
swistar og oldhöitydsk swester. Forholdet mellem den ur- 
nord. Form swestar og den historiske Tids nordiske Form 
syster^ systir er af Vigtighed for Sproghistorien. Hvad förste 
Stavelses Vokal angaar, skulde swestar lydret blive til 
*svestir i Nominativ Ental, men den lydrette oldnord. Form 
for Nom. Flertal skulde vsere *svistr. Fra den sidstnsevnte 
Form og fra andre Casusformer, i hvilke swest- ved i-Omlyd 
gik över til *sioist-^ udbredte Vokalen i sig til alle Former 
af Ordet. Paa lignende Maade maa oldn. vist Gen. vistar 
tidligere have hävt Gen. *vestar. 

Siden blev swist- ved Indflydelse af et folgende u (eller 
o) forandret til syst-j saaledes som Hoffory först har paa- 
vist (Nord. Tidskr. f FiloL, N. R., III S. 296); altsaa Gen. 
sg. systur. Endelig udbredte syst- sig ved Analogi til alle 
Former af Ordet. 

Ogsaa Vokalen a i swestar er vigtig. I Lighed med 
denne Form maa vi formode som urnord. Nominativformer 
*fadar^ *mödar^ "^bröpar. Den historiske nordiske Nominativ- 
form systir tör ikke uden Nödvendighed skilles fra den ur- 
nordiske swestar og altsaa heller ikke fra den gotiske No- 
minativform swistar. Jeg kan derfor ikke slutte mig til den 
af Torp (Den grseske Nominalflexion S. 131) udtalte Mening, 
at de gotiske Nominativer fadar og bröpar har antaget Ac- 
cusativformens Vokal og at de er etymologisk forskjellige 
fra oldnord. fai^irj br6^ir. Derimod viser urnord. swestar 
ligeoverfor oldn. systir efter min Mening, at de Sprogforskere *) 
har Ret, som före de gotiske Nominativformer paa -ar {fa- 
dar o. s. v.) ligesaavel som de oldn. paa -er, -ir {fa^ir o. s. v.) 
tilbage til indogermanske Former paa -er {pater o. s. v.). 
I Förbindelse hermed staar et andet grammatisk Spörgsmaal. 



')Heinzel i Anzeigor f. deutsoh. Alt. 12 S. 48 siger, at "altn. fader ^ 
faäir doch jedenfalls in der periodo der äl testen runen * fadar geschrieben 
werden mosste, altnord. -er also fur eoropäisch -ér^, Streitberg "D. germ. 

ABKIT röm JtOSDUK FILOLOai VUl, HT FÖLiD !▼. 2 



18 Bugge: Bunestenen fra Opedal. 

Nominalstammer af Hankjön paa -n danne sin Nominativ 
Ental i Urnordisk paa -a, derimod i historisk nordisk Sprog 
paa -e, -/. Den ssedvanlige Mening *) er den, at de urnor- 
diske Nominativformer paa -a, f. Ex. niuwila, vise tilbage 
til indogermanske Former med Vokalen ö og at de er ety- 
mologisk forskjellige fra Nominativformer paa -e, 4 i det 
historiske Sprog, hvilke sidste skal vise tilbage til indoger- 
manske Former med Vokalen é. Denne Opfatning er efter 
min Mening ikke rigtig. Den modbevises navnlig derved, at 
n-Stammer af Hankjön i de seldste nordiske Indskrifter 
al tid danne sin Nom. Ental paa -a, aldrig paa -e. Först i 
de seneste Indskrifter med den Isengere Reekkes Runer, paa 
Fonnaas-Speenden og paa Björketorp-Stenen *), fremtreede No- 
minativformer paa -e af w-Stammer. Derfor maa de histo- 
riske nordiske Nominativformer paa -«, -i vsere etymologisk 
identiske med de urnordiske paa -a, ligesom Formen stfster^ 
systir paa -er, -ir med Hensyn til sidste Stavelses Vokal er 
etymologisk identisk med den urnord. swestar paa -ar *). 

I begge diöse Tilfajlde, hvor det historiske nordiske Sprog 
har et e eller /, som ikke virker Omlyd, men hvor de ur- 
nord. Indskrifter har a, ligesom Gotisk har a, der har det 
indogermanske Fa^Uessprog, som man tör formode, hävt é; jfr. 



Compar. auf -äi-", S. 22 £f. (hor aiifort ofber Bru|pxiann Gmndris» d. vg\. 
Oramm. II S. 529) udtalor don ovonfor autagno Mening. 

*) Udtalt bl. a. af Bromor i Pauls og Braunoa Beiträge XI, 39, af Burg 
BunoninHcliriftcn S. 48 ff., 5B. 5G, og af Torp ''Don grsdsko Nominalfloxiou" IS. 
12-1. Jfr. Noroon Ooschichte d. nord. öpr. § 175, 1. 

') Björkotorp-Stonens daude forstaar jog som Nominativ og ikko med 
Noroon (Gosch. d. nord. 8pr. § 171, 4) som Dativ. 

') Det ovonstaaondo var uo<lskrovot, forond jog kjondte Hoinzels Bomuirk- 
ning (Anzcigor f. d. Alt. 12, 48), at Nom. Ental af ?;v-Typon paa a (i niu- 
wila o. 8. v.) blev til -c, -i i hnni o. s. v.;, ligesom faétir i den SBldsto Ru- 
noskrift maatto skrivos *fadar. Ogsaa Kock antager (Paul-Braunos Boitr. 
XV, 257;. at a i masculino n-Stammor lydrot or gaaot över til -», -c. Old- 
norrtk(^ Formor som kempaj Sturla og lign. har efter min Moning intet med 
do urnord. Nominativer paa -a af n-Stammor at gjöro. 



Bugge: Bunestenen fra Opedal. 19 

gr. Ttoi/Aifp '), navTjQ *). Heraf slutter jeg, at a baade i swes- 
tar og i Nominativformcr som niuwila har vseret et meget 
höit a Cein helles a^\ der nsermede sig til ce. Vokalen i 
begge de nsevnte Tilfa^lde var läng i det idgerm. Fselles- 
sprog; men i Gotisk var a baade i swistar og i Nominativ 
af n-Stammer sandsynlig kort. Ligesaa var i eller e i Old- 
islandsk sandsynlig kort i systir og i Nominativ af w-Stam- 
mer. I enkelte nordiske Sprogarter er i i Nominativendelsen 
af w-Stammer i historisk Tid blevet halvlångt eller långt 
under Indflydelse af en 8t«rk Bitone i tostavelses Ordformer, 
hvis förste Stavelse var kort. 

At a i Nom. af Hankjönsstammer paa -n i Umordisk 
har vseret kort ^), ialfald naar der gik en läng Stavelse nser- 
mest forud, slutter jeg af Skåäng-Indskriften i Södermanland: 
harigaAleugaR, hvor jeg ved a gjengiver Indskriftens f^, der- 
imod ved a Indskriftens %. Her betegner a långt e?, og vi 
har da al Grund til at antage, at a her i Modstetning der- 
til betegner kort a. At förste a i hari/^a var kort, maa vi 
ogsaa af den Grund antage, at hari/^a sandsynligst ssettes i 
Förbindelse med Stammen härja-, 

Naar -a i Nominativ af t?-Stammer har vseret kort i 
Urnordisk, antager jeg det samme om a i swestar. Af Ud- 
talen i senere Nordisk kan det med Sikkerhed sluttes, at 
dette a i Nom. af n-Stammer og i swestar har vseret udtalt 
med Bitone, og denne var vel dengang steerkere udprseget 
end senere. Denne germanske Bitone er her traadt isteden- 



') De got. og urnord. Nominativor paa -a synos, paa Grund af Modsset- 
ningen til do got. Gon. Flört, paa -é, at forudsaette idgerm. -e uden ti. Hans- 
sen (Kuhns Z. 27, 614 f.y forklarer Modsaetningon mellem got. håna (Nom. 
^fi') og dage (Gen. pl.) deraf, at hint tidligere var oxytoueret, dctte circum- 
flecteret. 

') Yistnok maa don idgerm. FaQllesform for "Söster" havo lydt *8wé8ör^ 
men urnord. swestar forudssBtter en Grundform, der har optagot Endelsen 
-er fra *mote'r, patéer (pdté'r). 

•) Verner i Anzeiger f. deutsch. Alt. VII, 18 og Noreen i Gesch. d. nord. 
8pr. § 175, 1 antage urnord. a i Nomin. af n-Stammer for långt. 



20 



; Runestenen fra Opodal. 

i det idgeitn. Fselieseprop laa paa de' 



for TIovedtonen, som 
tilsvai-endf Endelser. 

swestar har bilieholdt det oprindelige r, der betegnes 
ved Runen f^. En mindre oprindelig Conaonant, betegnet 
ved 3/r-Kunen h, finde vi i analoge Former, aora er skrevue 
med den kortere REekkes Runer, f. Ex. fapiii paa Rök-Stenen, 
tuttR Björkö, sustin Tryggevteldc. I disse Former er r kom- 
met ind istedeiifnr r ved Analogi fra andre Nominativer, i 
hvilke det var Cafiusendelee og ikke hörte til Stammen (No- 
reen Gesch. d. nord. Spr. § 178, 1). 

swestar minu liubu I>etyder "min kjiere Söeter". Baade 
minu ug liubu er Nom. Ental Hunkjöii. Disse to Former 
er af ^itor Vigtighed, foidi de give os to sikre Exempler paa, 
at tostavelsea HunkjÖnsstararacr paa -ö, hvia förste Stavelse 
er läng, i det urnord. Runesprog dannede sin Nnminativ 
Ental paa u. Den samme Endelse har vi i birg^gu ved en 
trestavelses Stamme. Läffler her allerede {Ant. tidskr. för 
Sverige VI, H. 2, S. 14) paa en Bracteat, der or funden i 
Sjrelland (Stephens Nr. JJT), forklaret gibu som en No- 
minativform = oldn. ff/pf af en toatavelses Stamme paa -S, 
hvis förste Stavelae var kort '). Et andet og sikkert Exem- 
pel giver Ordet la|)U, der förekommer paa en Bracteat fra 
Damm i Jylland samt föran andre Runeforbindelser paa 
Bracteaterne Nr. 19 ho8 Stephens (hvor jeg ikke med Wim- 
mer Runenschrift S. 76 laiser lawu) og Nr. '24, Jeg tror, 
at dette la|iu formclt »vaa-r til oldn. Ipd "Indbydelse", men 
at det er at forstaa som "Tegn paa Velvilje", "Kjaprlighedfs- 
gave"; jfr. got. hpakiko FjdtOTa (meget gjaerne), lupons jm- 
OdKÅipts, ÅvTQroais {Tröst, Furlösniog) '). ^fl 



') Dog er denno OiTfatuiu); «.( glbn 
la »oppe er sikkort foi-klarct. 
'l Med aretto forklaTor tieriiiiod Wlnij 
pna Anrstad-Stouoii som NomJiiativ &f o>i i 






I tolgende OtH 



at »knne kuiiiio - 



■. a 214 f.) saraln 
n jeg liKabor 



Lij^clcdCH holdor jojt det for ubevist, hvad Wimmer 



Bngge: Runestenen fra Opedal. 21 

Denne Endelse -u var ubetonet i umord. tostavelses Ord- 
former, hvis förste Stavelse var läng. Endelsen -u forudsaet- 
ter-urgerm. -ö og synes at svare til -a i andre indogerm. 
Sprog. Hovedtonen hvilte allerede i det idgerm. Fsellessprog 
i tilsvarende tostavelses Ordformer paa förste Stavelse. 

De germanske Hunkjönsord af Stämmer paa -ö, som er 
gaaet över til Finsk, har der Endelsen -a, -w eller -o; se 
Thomsen "Den gotiske sprogklasses indflydelse" s. 78 f De 
finsko Former paa -a er vistnok laante fra Gotisk, ikke fra 
Nordisk, f. Ex. niekla Naal fra got. nepla^ multa Stöv fra 
got. muldaj kansa Folk, Selskab fra got. hansa (paa en Tid 
da dette blev udtalt x^^^^)- Derimod er Formeme paa -w 
vistnok laante fra Umordisk, f Ex. panku "fibula" fra ur- 
nord. *spangu^ hvoraf oldn. sppng. Jeg vover ikke at afgöre, 
om de finske Former paa o, der er laante fra germanske 
Hunkjönsord af Stämmer paa ö (f Ex. kauto Overteder paa 
Sko), bör forklares af germanske Accusativformer paa -ö. 

I den historiske Tids nordiske Sprog faldt Endelsen -w 
bort, men virkede omlydende paa den foregaaende Vokal, 
forsaavidt denne var modtagelig for Omlyd; f Ex. oldn. lp& 
= umord. lapu. Former paa -w holdt sig endnu i 9:de Aarh., 
endog ved tostavelses Stämmer med läng förste Stavelse. 
Saaledes erkjender jeg nu, at strantu paa Rökstenen maa for- 
staaes som Accusativ = oldn. strpnd. Til Accusativ er For- 
men paa 'U efter min Mening bleven överfört fra Nominativ. 
Danske Nominativer paa -w fra 9:de Aarhundred skal jeg 
andensteds paavise. 

Ligesom minu, saaledes staar ogsaa minino (Aec. sg. 
masc.) paa Strand-Stenen efter det Substantiv, hvortil Pos- 
sessivet hörer. 

liubu er Nom. Ental Hunkjön af det Adjectiv, som 
heder oldn. (;t{/r, got. liufs (Stamme liuha-^ oht. Woft, nht. 

mener, at de seldre Indakrifter med den laengere Raekkes Runer skulde have 
Endelsen o i Hunkjönsord, hvor de yngre havde n. 



2S Bugge: Ranesfenen fra Ojiedal. 

lieb, å^. U<if. I liubu Ixitegner b don tononde bilahiale Spi- 
rant fi, som hörtes allerede i dette Ords ftelleBgermanske 
Form. 

Den fiellesgermanske Diphtliong eu (got. iu) fremtrieder 
i Urnordiek Boni eu i ftirstr Stavelse af Ordformer, hvis an- 
den Stavelse har Vokalen a eller o. Saalcdes skijialeubait 
Skärkind; Aleugaii Skääng '); hleuuo paa Viemnse-IIövelen, 
d. e. "bliv bcskjterract" (Imperativ). Derimod er cu ^aaet 
över til in i förste Stavelse af umordiBke Oi-dformer, hvor 
der i anden Stavelse fölger Vokalen i: iu|)iiip;au paa Reistad- 
Stenen, niuwila paa en Bracteat fra Varde (Stephens Nr. 
80). Jeg Imr (Aarliöger 1871 S. 217 f.) formodet, at sidst- 
nfevnte Navn er opstaaet af *Nitijila og at det hörer til 
got. niujis ny. Herimod har Burg (Runeninschr. 8, 35 f), 
Wimmer (Runensehr. S. 211) og Noreen (Öeseh. d. noi-d. Spr. 
§ 55) udtalt sig. Men at min na^vnte Formodning er rigtig, 
godtgjör niujil (paa en hidtil ikke udgiven Bracteat fra Da- 
mm, Jylland), der er graphisk Förkortning af *nivjila. I 
dette Navn er 4:dc Rune den Form af Runen jara, som fö- 
rekommer paa Vadstcna-Braeteatcn, Endelig nievncr jcg her 
bAriutip paa Stentofta-Stenon. I de urnordiske Inilskrifter 
er iu altsaa, saaledes som Burg (S. Sfi) först har sagt '), 
opstaaet af eu ved omlydende Indflydelse af et fölgende i 
eller j. 

Den htir forekommende Form liubu viser, at eu i för- 
ste Stavelse er blevet til iu ogsaa, naar anden Stavelses Vo- 
kal er u. Hermed sammraligne man f. ex. det Forhold i 
Oldfrankisk, at fadlesgermanek eu er blevet til co, naar den 
fölgende Stavelses Vokal er o, e eller o, men i alle andre 



') Jec forklarer xlQngan nom ot Tilniivn, dor boMgnor "aom er uden 
LOgn", "•om ikkp svigtor". Jfr. Sammonswtnitigcr i Oht. äberiir escors, i 
&^ ämfiil "ont of mooJ" o. s. v. ^ a pr Ruiipn ära, der licr beteg^iar 
långt a; ulmindelig forklaror man her med orätte Tegnet som tt SklUeMgn. 

') Sknledes no ogaasi. Wiinmer (BuneuMhr. 8. 886). 



Bagge: Btmestenen £ra Opedal. 28 

Tilftelde til iu (Braune Althochdeutsche grammatik § 47). 
Dette er forsaavidt overensstemmende med Forholdet i Ur- 
nordisk, som eu i begge Sprog er blevet til éw, naar den föl- 
gende Stavelses Vokal er i eller u (oht. biutUy hiutis\ medens 
denne Lydovergang ikke er indtraadt, naar den fölgende Sta- 
velses Vokal er a eller o. Det läder sig neppe endnu af- 
gjöre, hvorvidt i umord. gibu = oldn. gjgf (Läffler) i er op- 
staaet ved Indflydelse af det fölgende u (jfr. oht. gibu^ jeg 
giver) eller af det foregaaende g. 

Noreen (Geschichte d. nord. Sprachen § 23 og § 42) 
mener, at det Umordiske fra urgermansk Tid havde över- 
fort Diphthongen eo i Former som *skeotaR^ hvoraf vcstnord. 
skiötr^ glsv. skiöteTy og *leotar^ hvoraf glsv. liöver, Herimod 
tale, saavidt jeg skjönner, Formeme ski^aleubaK, AleugaK, 
hleuBo. Disse synes at vise, at o i glsv. skioter^ liover er 
opstaaet av u ikke i Urgermansk, men paa et Trin af de 
nordiske Sprogs Udvikling, der ligger efter de feldste Ind- 
skrifters Tid >)• 

Det Adjectiv, hvoraf liubu er Nom. Ental Hunkjön, 
förekommer som sidste Led i Navnet ski^aleubaR paa Skär- 
kind-Stenen. Dette opfatter jeg som *skinpaleubaRj der i 
oldisl. Form vilde hede *Skinnljvfr '). 

Medens vi sige "min kjflere Söster" med Adjectivet i den 
bestemte Form, heder det i Indskriften swestar minu liubu 
med Adjectivet i ubestemt Form. Dette er den oprindeligere 
Udtryksmaade, thi Adjectivets bestemte Form er i sin Op- 
rindelse en substantivisk Form. 

I Eddadigtene er det med Possessivet forbundne Adjectiv 
oftest bestemt ved Artikel. Undertiden har dog det efter 



*) Herimod tåler ikke Chreotingis Jordan. Get. m, 122, hvis dette er den 
rette Leesemaade. 

') Jeg har paa Stenen selv med Bestemthcd troet at IsBse skiI>aletibaR, 
ikke -lenwaR. Lector Bråte, hvem jeg havde meddelt dette, har paa Ste- 
nen senere troet at IsBse -lenwaa. Men ogsaa Papiraftrykket synes mig at 
vise -lettbaa. 



24 Bugge: Runeatenen fra Ojiedal, 

PosseBsivet fölgende Aiijectiv ubestemt Form: mina forna 
sUifi Vafpr. 55. I Lokas. 17: arma pina lagdir itrpvegna er 
Adjectivet ved en Verbalform adskilt fra det med det pos- 
seBflivc Pronomen forbundne Substantiv og opfattes af Ny- 
goard (Eddasprogets Syntax I S. 46) appositivt, ligesora i 
Hym. 5: minn fapir mopvgr. I Dipl. Norv. I Nr. 144 (Aar 
1315) heder det: mU fullt vmbod (hvor fullt vmbod har vip- 
ret npfattet eom ét Begreb). I andre garamelgermanBke Sprog 
Htaar Adjectivet ofte i ubestemt Form ved det med et poB- 
sessivt Pronomen forbundne Substantiv; f. Ex. got. in niu- 
jamma seinamma hlaiiva; oht. mm sun guater; raht. Uehiu 
min frou og Uehiu frouwe mtn^ o. 8. v. 

Apponitionen sweatar minu liubu er adskilt fra birg((gTi, 
hvortil den hörer, ved flere mellemkommende Ord, snarest et 
Verbum med det dertil hörende Object. Lignende Ordstilling 
findes ofte ved Apposition i historisk Oldnorsk, f. Ex. i Od- 
demes-Indskriften: ayintr karpi kirkiu pcsa kosunr olafs hins 
hala aopali sinu. 

Nffiötsidste Ord er meit = oldn. mér Dat. "mig". Det 
läder sig ikke afgjöre, om Vokalen i mea er läng, som s^- 
vanlig i oldn. mér, eller kort, som i got. mis. Oprindelig 
har Vokalen vjpret kort e '). 

Dativendelsen i Ental af de personlige kjiinslöae Prono- 
mener betegnes endnu i Tndskrifter med den kortere Rsekkes 
Runer ved Runen yr. Saaledes saii Hällestad (Lilj. 1442, 
Bråte Runverser 125); san Jrellinge '). 

Sidste Ord wage er Dativ af et Mandanavn, som i No- 
minativ snareat har hedt *Wagaii. En Dativ Ental paa -e 
af en Stamme paa -a findes ogsaa i flere andre urnord. Ind- 

') I mia trykte men ondiiu ibko iidgivno Tolkning af Foniiaaa-InJskrif- 
ten Böger jeg at -viae, at dpniie har sa med det HBiome langa a som oldn, tå 
i Hodatetning til gol. sa. .- 

') Malstsd-Indsl(rift«ii t HelKingland har, naavidt jeg véi), ikkF>, saaledes ' 
som Noreen (Qeschiolite d. nord. Spr. § 181, 8) anfdrer, Dativen mit. 



Bugge: Runestenen fra Opedal. 25 

skrifter; saaledes waige paa Torsbjfierg-Dopskoen, woduride 
Tune og flere. 

mea wage forbinder jeg syntaktisk ikke med liubu 
C^jser for mig Wagar"), men med de Ord i det foregaaende, 
som er skrevne forkortet: bw (?). r- Dativerne meR wage an- 
give Personen, for hvem (eller: til hvem) Indskriften er rid- 
set. Den Döde betegnes herved som den, til hvem Minde- 
indskriften vies. Paa lignende Maade er Dativ ogsaa ellers 
brugt i umordiske Mindeindskrifter, f Ex. paa Aarstad- 
Stenen. Samme Udtryk med Dativ förekommer i Bracteat- 
Indskrifter, f Ex. paa Tjurkö-Bracteaten : wurte runoR . . . 
heldaR kunimudiu. Analog er Brugen af Dativ i romerske 
Gravskrifter; f. Ex. D M T. FL. ONESIPHORO . . . . 
AKMILIUS FELIX SCRI (d. e. scripsit) Wilmanns Exem- 
pla inser. Nr. 2490. 

Et Mandsnavn *TFa^a/?, Dat. wage kan jeg ellers ikke 
paavise *). Dets etymologiskc Betydning kan jeg ikke be- 
stemme, ligesom jeg ikke tör afgjöre, om det i förste Stavelse 
har kort eller långt a. I Tydskland, isser i det nordvestlige 
men ogsaa i det sydlige, förekommer, navnlig i 9:de Aar- 
hundred, et Mandsnavn WagOj der maaské er nserbeslsegtet 
med urnord. wage (Dat.). Muligt efter Formen kunde det 
vsere, at det urnord. Navn er *WägaR af Verbet wegan^ jfr. 
oldn. lågr af liggja og mågr^ og at den etyraologiske Betyd- 
ning af dette * Wägan har vseret "han som löfter" '). 



*) Förste Bunes Form tillader ikke at IsBse da£^ af Nom. dagan. Vist- 
nok förekommer d eUers ikke i Indskriften, men d har i allo andre Ind- 
skrifter en forskjellig Form. Förste Rune i wage adskillor sig fra anden i 
swestar kon derved, at denne sidste har en moro krum Sidestav, hin en 
mere kantet, og derved, at Hovedstaven af w i wag^ nedentil er blevon lidt 
kort og lidt skjsBv ved at stöde sammen med en läng og bred Fnre i Stenen. 
Ogsaa ellers kan w i en og samme Indskrift dels have en mere kantet, dels 
en mere krom Sidestav. 

') wage tör neppe sammenstillos med oldn. Vagha i Stedsnavnet a Vaghs- 
arfue Dipl. Norv. m Nr. 598 (Aar 1410). Thi dette Navn, som tilhörer en 
Gaard i Lom (Qaard-Nr. 50) i Gudbrandsdalen, udtales nu Vågåsar (anden 



r<.\n.\* K.: .,^NU'V.»*'. {\:\ 0\\\\a\ 



\( 



1 •.. x 






« »:/.x »«*• * 



\ i V \, • X ,\', 



4 



V. 



> ,,l 



» \ 



^ ■ ■ 1 



,-.N\. ;^\- ^ 



V- \ -N . *\ " * ,-.• ■. , ^ ■ .» 

\ ». NV -V ' v * X 

v v N » \ - ' • "V 

v \ ■ • 



\ 



k ko. 


Kn 


juulon 


••. ^^> 


<:vr. 


>>toni- 


... ...^ 

■ ■ ■ ■ ■ 


k v V> 


c iTal- 


* • 




>ii5<to 


■ ■ ~ 


><: 


r^*>,.< 




N.v 




\ 


•■ v 





••. 



VN -4%» 



■> \ ■ 



'^ V 



■ v ^ 



\\ 



. \ 



.N 



\ 



« > 



^ >\ ^ 'S ' ^ • 



N-^. n\\\ 



•^H^% ^-^^ 






■. v 



i • * 



««l^' 



S«.N v 



v 



nV 






Bagge: Rtmestenen fra Opedal. 27 

liubuy meR Waié. "Birging, min kjsere Söster, lod reise 
(denne Sten) (eller: lod gjöre Runerne) for mig Vag". 



Indskriften synes ikke at vsere alfattet i Vers, men Or- 
dene er vistnok, ligesom i Strand-Indskriften, med Flid valgte 
og ordnede saaledes, at de danne Allitteration: Birqinflu \ b* 
T' II swestar mlnu liuhu \ mcR Wage ||. 

Mindeindskriften fra Opedal er i sit Udtryk sseregen 
derved, at den indförer den Döde talende i förste Person og 
omtalende den, som har ladet Indskriften udföre, i tredje 
Person. Denne Udtryksmaade er liidtil ikke funden i nogen 
anden af de umordiske Indskrifter. I disse er det derimod 
sfiedvanligt, at den, som har udfört Indskriften, tåler i förste 
Person. Den i Opedal-Indskriften brugte Udtryksmaade fö- 
rekommer heller ikke i nogen af de talrigc Mindeindskrifter 
paa reiste Stene, som er bevarede i Norden fra Hedendom- 
mens Slutning og den kristne Tids Begyndelse. Derimod ind- 
före romerske versificerede Indskrifter ofte den Döde talende 
i förste Person og omtalende i tredje Person den, som har 
ladet Mindesmserket udföre. Se f. Ex. Wilmanns Exempla 
inscriptionum latinarum Nr. 568. 

Ogsaa Ordet liubu i Förbindelsen "min kjcere Söster" 
fortjener at mserkes. I ingen anden urnordisk Indskrift er 
noget tilsvarende fundet, heller ikke i nordiske Mindeind- 
skrifter paa reiste Steine fra Hedendommens Slutning. Men 
i den kristne Tids Begyndelse förekommer det, om end me- 
get sjcelden, at et Fölelses-Forhold, som har knyttet den Af- 
döde til den Gjenlevende der läder Indskriften udföre, saale- 
des er udtrykt. I Lilj. 650 siges det, at Runerne er ind- 
ridsede bl. a. iftxR isikat hrupur keram^ og Lilj. 230 har 
en Person ladet gjöre at irmunt sun sin kaera^ hvis Af- 
skriften er rigtig *). I romerske Indskrifter er saadanne Ud- 

') Udtrykket sun Pa^h tura (d. e. Pann eUer Pann hinn dyra) pcMi den 



ifc 



■ r« ■ 



JT-I.'-- 



I- *ai 



■T** 



lU. 



Ti- 



-:: ^'■'.■— ~ 1 






i." -^ 



1 f.-r:. 






ffk- 



- *S. <E. 



Bugge: Bunestenen fra Opedal. 29 

en sproglig) Betydning, betegner "Vsern", d. e. en hellig Gjen- 
stand, som vserger Mennesket mod ondt eller onde Aander. 
Ogsaa den inde i Gravhaugen fundne Aarstad-Sten betegnes 
som alu i Indskriften, der indeholder baade den Dödes Navn 
og Navnet paa den Person, som har ladet Runestenen ssette. 
I det foregaaende er omtalt det paa Opedal-Stenen to 
Gange forekommende Forkortningstegn, som bestaar af et 
Skraakors, der ikke er saa höit som Runeme og som til den 
Side, hvorfra der skrives, er lukket ved en lodret Streg. Jeg 
har antaget dette Kors for beslsegtet med det Skilletegn, 
som förekommer paa den seldre Myklebostad-Sten fra Roms- 
dalen. Dette bestaar af et Skraakors, som er lukket for öven 
og for neden ved en horizontal ret Streg og som ikke er 
saa höit som Runeme. Jeg finder det ialfald muligt, at 
begge disse Tegn er, om end fjsernere, beslsegtede med det 
Skilletegn, som förekommer paa Möjebro-Stenen i Upland, 
nemlig et ikke lukket Skraakors, der ikke er saa höit som 
Runeme og som över og under Korsarmenes Krydsnings- 
punkt har en Prik. Det, som er fselles for disse Tegn, er 
et Skraakors, ikke saa höit som Runeme, anvendt som Skil- 
letegn. Et lignende Skilletegn findes, efter hvad Hiibner 
'^Exempla scripturae etc." oplyser, ikke i romerske Indskrif- 
ter fra Keisertiden. Derimod finder man et Skraakors, der 
ikke er saa höit som de omstaaende Bogstaver, undertiden 
anvendt som Skilletegn i romerske Indskrifter fra Republi- 
kens Tid. Se Ritschl "Priscae latinitatis monum. epigraphica" 
p. 119. Navnlig henviser jeg til 15,36 og 15,52 (Ind- 
skrifter paa "oUae cinerariae anno 1732 eflfossae in vinea 
clericorum de Somascha secus viam Appiam, ad saneti Cae- 
sarii", fra Slutningen af 7:de Aarh. efter Roms Anteg) samt 
til 47, 7 (Gravskrift fra Caere). Om dette gammelromerske 
Skilletegn (der i andre Indskrifter er meget lidet) staar i 
nogen historisk Förbindelse med de ovenfor nsevnte Tegn i 
de urnordiske Indskrifter fra Möjebro, Opedal og Myklebo- 



30 Bugge: RuiiestensD fra Opedal. 

stad, vov(3r jeg ikk^ at afgjöre. Men denne Liglied Hg 
fleri! i det foregaaende nasvnte Lighedor mcUeni uiTinrdiske 
og romerske Gravskrifter fortjener Opmterksomhed tor IVem- 
tidige Undersögelsers Skyld. 

I Indskrifter med yngre Runer förekommer ofto et Skraa- 
kors som SkJllet^-gii. Wimmer (RunenBchr. 1(1(> Äum. 1) böl- 
der dette Tcgiis Lighed med Skilletegnet paa Möjebro- 
Stenen for "ganske tilfteldig". Heller ikke jeg vil ]}aastaa, at 
der er nogen historiBk BammeDhfeng imellem dem. Men 
tiaar Wimmer i sit fortrffiffelige Skrift om Uöbefonten i Aa- 
kii'keby Kirke S. 4 udtaler, «t han sikkort tror, dun lagt- 
tagelse ekal vise sig rigtig, "at det Ulle, i Regelen skraat- 
Uggende, korsformede Skilletegn. der jsevnlig brugea paa vore 
Runcstene, .... tilkjendegivei", at Runeristeren var kristen", 
saa vil jeg derimod udtale den Mening, at denne lagttagelue 
ikke har GyldiG;hed for hole Norden. Til Stötte for min Op-. 
fatning vil jeg henvise til den teldre Indskrift paa Sparlösa- 
Stenen i Veetergötland (Stephena Run. Moii. III, 487 f.), 
som jeg selv har undereögt. Dennes Tydning ved Stepheus 
er i flere Henseender forfeilet, navnlig paa Grund af Sam- 
menblanding af feldre og yngre Tegn. Deu leldre Indskrift 
er efter min Mening fra Hedendommen og vistnok lidt aildre 
eud 900. Denne har to Skraakors, det ene över det andet, 
hvilke adökille to Stavelser i et Navn. 

.leg har i det foregaaende frenihtevet, at den forkortede 
Skrivemaade bw r' forudsaHter, at de aaaleden forkortet 
skrevne Ord tilhöre en stedvanlig Formel. Folk, som Icvede 
paa den Tid, da Opedal-Indskriften hlev indridsot, vilde ikke 
let kiuine forstaa, hvad b- (eller: bw) r skulde betyde, med 
mindre de var vante til at Isese det samme Udtryk, enteu 
fuld9ta?ndig eller forkortet skrovet, i Mindeindfikrifter. Dette 
foriidsa^tter igjen, at Mindeindskrifter var sasdvanlige paa den 
Tid, da Ope<lal-lnd8kriften blev indridset, og tillige en god 



Bagge: Banestenen fra Opedal. 81 

Stund tidligere. Herved faa vi en Forestilling om, hvor faa 
de uraordiske Indskrifter, som er bevarade, er i Sammenlig- 
ning med dem, som engang har vseret til. 

Hvad Opedal-Indskriftens Tid angaar, synes alt at tale 
for dens höie ^Ide. Jeg fremhaever her dens ikke faa Saer- 
egenheder. Den Udtryksmaade, at den Döde indföres omta- 
lende den, som har ladet Mindesmserket udföre, i tredje Per- 
son, er ellers ikke forefunden hverken i umordiske Indskrif- 
ter eller i Indskrifter med yngre Runer paa reiste Minde- 
stene. Mandsnavnet wage, Nom. * WagaR^ er heller ikke el- 
lers paavist i Norden, og jo Isenger vi gaa tilbage, des flere 
Navne har der vseret i Forhold til Antallet af Personer. Det 
Argument for Indskriftens höie ^Elde, som ligger deri, at 
den her forekommende Form af Runen e gjentindes i de al- 
lerseldste danske Indskrifter, vil rigtignok svsekkes noget, hvis 
samme Tegn for e förekommer paa Krogstad-Stenen. Det to 
Gange brugte Forkortningstegn kan ogsaa nsevnes i denne 
Förbindelse *). 

Naar jeg sammenfatter alle Indskriftens Eiendommelig- 
heder, faar jeg Indtrykket af, at Opedal-Indskriften er 
meget gammel, ja mulig den seldste i Norge bevarede 
Indskrift af nogen Udförlighed. 

Jeg er derfor tilböielig til at holde Opedal-Indskriften 
for noget seldre, lad mig sige omkring 50 Aar seldre, end 
Einang-Indskriften fra Valdres. Einang-Stenen staar paa en 
Gravplads, i hvis Grave der er fundet flere Gjenstande af de 
samme Typer, som Gjenstande fra Nydam-Mose i Slesvig. 
Nydam-Fundet er efter de fleste Archseologers Mening lidt 
yngre end Torsbjserg-Fundet. Den yngste Mynt i det sidst- 
nsevnte er prseget Aar 194 for Septimius Severus; den yng- 
ste Mynt i Nydam-Fundet er prseget 217 for Macrinus. Spsen- 
derne i Nydam-Fundet er af en Type, som er forskjellig fra 

') At f{g staar sammen i sammo Ord Ixirgyjga, henviser neppo til se- 
nere Tid. 



32 TBazfPi: RraLAtmstuati £n Oz^ååL 

og yngre end den. Tor^/JBfcfv-vSp«rn«lenii? rilliiöre'; jfr- 

lius Runomas åUfer. XvflÄni-Fiinfiet henfor? 4*- Aes» Ar- 

eha^ologer til 4:de .VArhrindre«L Til :<amme Til eller i^MJit 

Aar 400 swtter d*rrfor Mont^lin-i iRiinorna&^ ilder S. a*?»* «Cä» 

Einaiig-Stenen. 

Men VaaFjenformfim»^ knnde vel i *l^z in«ire N»XTze botfc 
8ig uoget I»n^»*r^ i fJnjff end i det ?fydlige Damnart Itefi- 
uden kan OnivplaiWin v^ffl Einanj? have vaerec b«irK« t 
temmelig larig Tid. f'a;i den anden Side ."jynes det betaen- 
keligt at sa^tte Kiii;in:f-[nd.^kriften altfor långt bagenfor Tune- 
Indskriften. li^rr kan rnellem disMe to ikke paavi?eö sprog- 
lige elW |ialae<»trra(itiirtk*- Forflkjelligheder. fV)m tyde paa for- 
skjellig Tid (jfr. faihido VAimnn med worahto og dalidnn 
Tune). iRij^titynok <t Kinani^-rnd:4kriffen for kort til at der 
kan Iwggé^s .stor V'>f*i(t herp^ui.) Men Tune-Indskriften Tover 
jesf |Kia Gnind nf t\ruA .S|jft(r?ikab med Vamum-Indskriften 
ikke af HjvfN' Iii-ntr<Te riUmtre end til omkr. Aar 500. Var- 
num-Iiidrtkrifreii uuut urrnliir rfu-r sine Runeformer vsere sam- 
li«liif m*»d d#' ynuT»- iJnufrnf.-Ind.ikrifter t»g noget »Idre end 
Fi>nna*w-Inilrtknrr»-ii. .Irjr .suf.h-r drrfor Vamum-Indskriften 
til omkr. '}'}i>. 

IIrn'ffrr friM- \r\r AwiviM iit. hurde hentore Einang-Ind- 
skrifttMi rii timkr ITiO n\( njHMlul-Ind.Mkriften til omkr. 400 
••ft«'r rhristu-M*) Mru ilrfin»- TidMlM^MN^mmelse gjor ikke Krav 

I^ Il hrr iiifdilfltr Imlsknfr ^riiffrr det Ilaab, at endnu 
Hrr»' .it' disM» Kililrr ril KnmUkah om hine tj«me Tiders 

• \Vi:;ii'i-M Uiuii-it«<-iir sij.*' <-«t»iM IiiiUki'i(>iM*iii* tra EiuatLar, Tune og 
\ fcf.-iui »II-- •:! ■ ""iiii» fAfi) '\\.'.f *ii.n--.<f rii •■ 'i4ji) -.VA Fonuaak^-Sp^enden 
H.Hr.'i-i- Mioifi*!:'! : »..■ . f,. \.%tU ..lim 4.'ii.'^i fil ruliMi omkr Aar SiX"». Winimer 
^t-rti-r l-iMii."! Kun. bi4 tu.t^ki itiiMi til f'*»)"»!^* -»u'. ii<«*rGiore ilen !$Ld:»t- 
■:fcr^::*»' 1":!. ] -^ hhi.hI.m. kl K m i»-i'»-: Iml-ik firtiMi .T t'ni oiukr. Aar »500. og 
■•'^ .ir\ : ^-T l*r\ !i! iVk.- n.fc loi« ri.i-*'»*>4*i'iniiii*l-«\ «<m Ky^h har ijivot for 

*.•::■-■ '^j.i-i:!' Ik:»:»,'-! i^^i, .;t.*i M..iiiii^ K"tinAA.^lii<Ukriiten ikke wen? 

• ri-.fr.'. «<*:ii'il:^ -,.,.,1 «!f.<ti.il.kl Ii. Uh •»'"•■'" . Iivilk^t M'*uteliu:« ^^vnetf at %n- 



Bagge: Banestenen £ra Opedal. 88 

nordiske Sprog, Skrift og Forhold for övrigt i Fremtiden vil 
blive tilgjaengelige. 

Disse Indskrifters Vigtighed er nu bleven almindelig 
anerkjendt. I den nyeste Tid har isser Wimmer bidraget 
til at oplyse dem ved sit ypperlige Arbeide om Runeskrif- 
ten, i hvilket jeg överalt glseder mig ved den klare Frem- 
stilling, den sikre sproglige Methode og de omhyggelig udforte 
Afbildninger. En chronologisk ordnet Oversigt över de vig- 
tigste Resultater, der af disse Indskrifter er vundne for Nor- 
dens Sproghistorie, finder man nu hos Nore en i hans rig- 
holdige "Geschichte der nordischen Sprachen". 

Om Tegningeme bemsdrkes fölgende. 

I Tegning a er det firasprsBngte Stykke af SteneD förbandet 
med Hoveddelen^ men saaledes at man ser Braddet. 

I Tegning b har det paa Grand af Arkivets Pormat vaeret nöd- 
vendigt at bryde Baneinaskriften i to Dele. Förste Del indehol- 
der de 6 förste Baner (birg^g) af förste Bsdkke. Anden Del in- 
deholder de fölgende Baner af förste Bsakke^ der begynde med 
Bane 7 (u), men saaledes at af Bane 6 (g), der ender den förste 
Del af Tegning b, Halvdelen til venstre er tagen med^ dog kan 
pancteret^ Isengst til höire i anden Del af Tegning b. 

Ufaldkommenheder ved Tegningeme bedes undskyldte derved, 
at hverken jeg eller Tegneren, Professor Magnus Petersen i Kjö- 
benhavn har seet Stenen, samt derved^ at jeg ikke paa Stedet än- 
der Udförelsen har kannet conferere med Tegneren. 

Marts 1891. 

Sophus Bugga 



Aiucnr vöft KOI DUK rii.ouKn Tin, mt vöud it. o 



Personalsuffixet -m i förste Person Ental hos 
norske og isländske Oldtidsdigtere. m^ 

Saavidt mig bekendt, omtalea dette Suffix ikke i Gram- 
matikeme, og Verbet vera (vesa) er det eneste i Grammati- 
kerne forckommende Udsa^fnord, som har dette Suffix, nemlig; 
i praa. indic. sg. 1 em. I sin Altiöländische und altoorwegi- 
sche Grammatik, Halle 1884, § 445 Anm. 1, siger Noreen: 
"Die nordische Endung der 1. sing. muss -m geweeen sein", 
og i ain Geachichte der nordischen Sprachen § 229 8. 98, 
hvor han behandler Personalauffixeme, omtaler han ikke Suf- 
fixet -m og synes ikke at kende det som existerende i den 
overleverede Qorek-islandske Literatur. I Oldtidens indoger- 
maniske Sprog er dette Suffix, Bom bekendt, almindeligt. Ogsaa 
i Hildre tyske Dialekter fremtneder dette Suffix i enkelte For- 
mer, isffir i EoBtavelBesformerne, I Gotisk förekommer det 
ikke i andre Former end i im jeg er; men i Oldhöjtysk, 
Mellemhöjtysk, Oldeaxisk förekommer det oftere. I Oldhöj- 
tysk findcs saadanne Former som salböm jeg salver, habém 
jeg bar, töm jeg gör, gdm jeg gaar, stäm jeg ataar; i Mel- 
lemhöjtysk tuon jeg gör, gån jeg gaar, slån jeg ataar, i 
hvilke Former n er traadt i Stedet for m; i Oldsaxisk före- 
komme Formerne hiddon (for hiädom) jeg beder, wiHh(m 
(for wirthom) jeg bliver (hos norske og isländske Digtere 
verpom), gttrHön jeg haaber, wakön jeg vaager, werån 
jeg bliver, döm jeg gör. I Angelsasiak er dette Personal- 



Thorkelflson: Personalsuffixet -m. 85 

suffix vistnok noget sjseldent. Dog omtaler Qrein (Angel- 
sächfiische Grammatik, Kassel 1880, S. 51) det som fore- 
kommonde i Oldnordhumbrisk i Durhambogen: ic geseam 
jeg ser. 

Da personalsuffixet -m i sg. 1. optrseder i saa mange 
andre Sprog, vilde det veere paafaldende, om der ikke fandtes 
noget Spor til det i Oldnorsk og Oldislandsk. Saadanne 
Former som ek l^(S^ ek r(B& kunne ikke vsere de oprindelige, 
da 1. sg. oprindelig ikke kan have haft nogen Omlyd. Om- 
lyden i 2. og 3. Person Ental forklares ved Binde vokalen é, 
som disse Personer oprindelig havde, jf. lat. scribiSj scribity 
got. niutiSj niutip. Det er Bindevokalen ?, som har bevirket 
Omlyden i sg. 2. 3. Sg. 1. derimod har aldrig haft Binde- 
vocalen i. Omlyden i förste Person maa altsaa, som Noreen 
har fremhsevet, vsere överfort fra 2. og 3. Person. Da nu 
Formeme ek h0^ hif(fk^ ek r(B(f^ rtedk ikke kunne vsere 
de oprindelige, saa opstaar Spörgsmaalet om, hvorledes de 
oprindelige Former vare. Ved Hjselp af Sammenligning med 
GrsBsk, Latin og de seldre germanske Dialekter kan man 
med Sikkerhed slutte, at Bindevokalen i prses. indic. act. sg. 
1. maa have vseret o eller u. Scribo maa staa for scrihom^ 
Xa/iPåvcd for Xåufiavo/i. I Oldhöjtysk, Mellemhöjtysk og 
Oldsaxisk er Bindevokalen -w, i Nyhöjtysk er den e f. E. 
ich laufe uden Omlyd, medens anden og tredje Person have 
Omlyd (lät^stj läuft) fremkaldt ved den oprindelige Binde- 
vokal, ganske som pu hleypr, hann hleypr i Oldislandsk. 
Förste Persons Suffix maa i Oldnorsk og Oldislandsk have 
vseret -w som i de andre Sprog; altsaa hele Endelsen, Bin- 
devokal og Suffix, um el. om. De Former, som med Hensyn 
til Betydningen svarede til juheo og suadeo maa folgelig 
have vseret hiöpum el. hiöpom^ råpum el. råpom. Da Old- 
höjtysk har Bindevokalen w, er jeg tilböjelig til at antage, 
at Bindevokalen -w er den oprindelige. Hvis nu Endelsen i 
sg. 1. var -wm og i pl. 1. ogsaa -ww, begge Endelser uden 



I 



3G Thorkelason : Person ulauffixet -ni. 

Omlyd, saa vilde do vfcrf faldne sammen i Oldsprogot. 
vilde ikke have voldt ii(^n Ulejlighed, da Ental og Flertal 
kunde skelnee ved Hjailp af de tilsatte FornaMie ek og vér. 
Imidlertid kan man ttenke sig, at PereonalBuffixet i pl. 1, i 
Oldsproget oprindelig har viEret -mes el. mer, ligesom -mé3 i 
Oldhöjtynk, og at Bndelsen -es el. -er senere er bortfalden. 

At Personalauffixet -m i sg. 1. virkelig förekommer i 
den opbevarede Literatur, skal jeg nu soge at vise. 

Jeg agter först at anfere nogle Steder, sora forekomme 
mig at vfere overlievisende, af den leldre Edda, ng derpaa 
Steder af andre Digt«, hvor Former med Suffixet -m kum 
vaere Ental. 



1 



rå&a. 

I ndvamdl 112 l. 113 l. 115 i. 116 l. 117 l. förekom- 
mer Formen råäomc i Betydningen Buadeo, jeg tiiraader: ,^^^ 

Biutomc per, Loddfafnir! ^^H 

en t>v rä^I nemir, ^^^^ 

nlota mvndo ef [)v nemr. ^^^| 

T Betydningen "suadere, tilraade, give en Raad" brugea 
altid den aktive Form, aldrig den refiexive. En Meengde 
Beviösteder kunne anferes. Jeg skal imidlertid indakrtenke 
mig til at anfore nogle faa: pat ratf ek otkatU, at ekki geri 
hann til saka vi& mik si&an. Nj. c. 5 i 57. Bécfu menn hån- 
um ^«, at hann skyldt å brott leita. Grett. 155 6. Nu ris$ 
ek per at géta pin Elis saga 19 i. Nu rfB^ ek per helldr, 
at pu lalir tru pina oc gu& 44 17. ree& ek per kelUir, at. 
Barl. 30 19. pat reeif ek per fa&er at bteriazk mgi vicF penna 
mann. Öllm. 24 29. I saadanne Förbindelser som de her an- 
fortc kan den refloxive Form ikke brugeH. Formen rå^omc 
kan derfor ikke vffire reflexiv. Den er aktiv, sammensat af 
råäom "suadeo", og det personligc Pronomen ek, hvis Vokal er 
bortfalden. Af rääo mik kan denne Form ikke vsere sam- 
mensat, fordi Ordforbindelsen råäo mik per (ek rff^ mik pét) 
er umulig. 



Thorkelsson: Personalsuf&zet -m. 37 

heita. 



GrimiuBm&l 



54 1 — 8 Opinn ec nv heiti^ 
yggr ec apan het^ 
netvmc pvndr fynr J)at. 



46 i — s Hetomc Grimr, 
hetomc Gangleri. 
48 6 eino nafhi. 

hetomc aldregi. 

Hvis Formen hetomc her var reflexiv, nemlig den re- 
flexive Form af Verbet heita i Betydningen "nsevne, kalde'*, 
saa vilde den reflexive Form efter al Sandsynlighed findes 
ogsaa i de andre Personer, men Formerne pu hézky hann 
hézkj vér hétomsc^ ér hétozk^ peir hétoskj pu heitesky hann 
heitesky vér heitomsCj ér heitezk^ peir heitask findes intet- 
steds. Jeg antager derfor, at hetomc er = hétom ek "jeg hed'*. 

vesttj vera. 

Åtlaméi 78: 

Spyrit litt eptirl lyst vårvmc pess lengi 

spilla etla ec bådom at lyfia ycr elli. 

Substantivet lysty "cupiditas, Begserlighed", har efter al 
Sandsynlighed ikke existeret i Sproget paa den Tid, da Dig- 
tet Atlamdl opstod. 

Forat udtrykke Begrebeme "cupiditas" og "voluptas" 
(Begserlighed og Lyst) bruger Oldsproget Substantivet fise^ 
f. E. 00 syndesc mer omaklect at neita peim fyse sinne. 
Eluc. (1869) 1 14. fyr per er oll fise min. StH. 80 35. mep 
allre fyse hiarta sins. at hann ncepe at sia crist 83 13. Andre 
Exempler findes hos Egilsson, Fritzner og Vigfusson. Efter- 
slaar man Substantivet lyst i Ordbegeme, saa finder man, at 
Vigfiisson ikke belsegger det med noget Citat. Fritzner' har 
et Citat af tslenzk cevent^e 49 9: Ek em ungr^ segir hann^ 
ok par fyrir vU ek taka mina lyst hvénter sem ek ma. Her 
bruges Ordet i Betydningen: "Lyst, Qlsede, Nydelse". 

Desuden findes dette Ord i Kr okar ef s rimur 7 46: 

Åf Haraldi kongi hermt er fyst. sjöli daamdi sina lyst; 



Hann er staddr å pingi; 



Hann sitr i garpa bringi. 



38 Thorkelaaon; PerBonalsuffixet. -«m. 

Kråkarefs rimur ere, saaledes som Ud^veren anlaget 
(i Fortal(;n S. XXII), efter al Sandfij-nlighed digtcde i Aaret 
1388. Islenzk mventyre maa henforee til sammo Tid eller 
til sidste Halvdel af det 14:de Aarh. Ordet syues at viere 
identiskt med dot tyske lust og at vjere et fra Syden i det 
I4:de Aarhundrede importeret Laaneord. 

I Egilasons Lexicou jMXjticum fjndes lyst, f. cupido med 
Ilenvisning lil det her ovenfor atifurte Sted af Atlamål: lyst 
varumk pess "cupido mihi fuit ejua rei". Ifolge det ovenfor 
udviklede tror jeg ikke, at dett« kan forholde sig saaledes. 
Jeg antager, at Formen lyst paa det omtalte Sted i Allamål 
er Hunkonsformen af Adjektivet lystr. Hunkonsformen pas- 
ser her fortrseflelig, da det er en Kvinde (Gudrdn), aom her 
tåler, Ordene Lyst vdrvtnc pess lengi, \ al lyfia ycr elli over- 
santter jeg: "Jeg har Isenge vjtret bega;rlig eft^r at tege Eder 
for Ålderdom". Paa samme Maadc o|)fatte8 dette Ord i Edda 
Saimundar hins fré^a, Pars secunda, Havni* 1818 pag. 717 
i Ordsamlingen under lystr: verbo tenus: diu ejus cupida 
fui. vårvmc oversfettes her med fui og opfattes altuaa aom 
prffiteritum indicativi sg. 1. = vårum ek. Frtizner^ 2, 587 a u. 
hjstr opfatter ogsa Formen lijsi 8ora Adjektivum: vårmiUc 
maa han altsaa opfatte som sg. 1 ., ikke som var mér. 

Hos andre Digtere fiiides ogsaa Formen vårum i en saa- \ 
dan Ordforbindelse, at den synes at vsere ag. 1. 
Gisli SfirsBOD, d0d 978: 

Fold kom ek inn [lar er eldar _ 

annrnrs ! sal brunnu 

at vörnm t)ar aura 

oinn ok spx at meini, Giala s. (Hbh. 18-t9) ti x 
Ordene varom par at aura meini {jeg var dor hoeTS^ 
muens Gdela-ggelse) hore aammen. Egilsson oversaJtter (Gisl. 
184 16): Jeg opholdt mig der ved liden. Her synes han alt- I 
saa at have opfattet Formen vårum Rom sg. 1. 
Gnimlangr Ormfitanga d. c, 1008: 

Muwit harrpram hjrjar 

bridmundadi hundar 



Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 39 

haiiia hQTYi drifiia 

hl5'da J9rd at t);^da8t 

pyi at lausikjar lékam 

lyngs er vörum yngri 

^nar gims å ^msam 

andnesjam pvi landi. fsl. 8. (Kbh. 1847) 2, 245. 

Ordene Ukum^ er vörum yngri oversöBtter jeg: "Jeg le- 
gede, da jeg var yngre", ikke: "Vi legede, da vi vare yngre". 
lékum og vörum betragter jeg som sg. 1. 

HölmgQngabersi, 10. Åarh.: 

^ötta ek t)&'8 OBre 

(årsagt es pat) v&rom 

hsefr at Hlakkar drifo 

hyrrunnom vel Gunnar. Korm. s. Str. 40. ÖK. 1, 418 ii. 

Prosaisk Ordfiöilge: Ek potta Gunnar hyrrunnom vel 
Juefr at Hlakkar dr^o^ på es varom cere (da jeg var yngre). 
pat es årsagt. 

Möbius indskyder (S. 132) Pronominet vér föran vårom^ 
men övers» tter dog (S. 133): ^galt ich den Leuten als tuch- 
tiger Kämpe". 

Jeg skal dernsest anfore i alfabetisk Orden noglc For- 
mer paa -ww eller -ow, som jeg betragter som sg. 1. 

bera. 

$orm6dr Kolbrunarskåld^ d. 1080: 

rikr uil ek med [)6r r^kir 

rannda linnz hinn suinni 

(rond beram ut a andra 

eybaugs) lifa ok deyia. Fb. 2, 202 b 3i. 

Einarr Skulason, Midten af 12:te Aarh.: 

$ar er Mardallar milli 
meginhordar liggr skurda 
Gauts berum ^Ua prutinn 
grÄtr dalreydar latra. SE. 1,346 21. 

Ordfolge: Berum Gauts meginhur^ar galla prutinn dal- 
rey^ar latra'' (låtri?)^ par er Mardallar grdtr liggr milli 
skur&a. 

Samme Digter: 

KådvQndum t)a ek raudra 
randa fs at visa, 




grand bernm bjålms i bendi, 
hvarmjiey drifinn Freyja. SE. 1,4301. 

Ordfelge: Eh på at rå^^ndum visa raucfra randa \ 
drifinn kvarmpey Freyju. Berum kjålms grand t hendi (jeg 
bsercr Hjielmens Fordtervelse i min Haand). 

Entallet hendi (ikke Flertallet h()ndum) taler beat*-!!!! 
ibr, at berum er EntalBform. Egilsson oversajtter herum paa 
beggc Steder ved Flertalsformtm "gestamuB". _^m 

Eyvindr skÅldaspilllr, dåd c. il95: ^^H 

B d r u ra ullr am atla I rfQUiini F<^riEvalla ^^| 

ininnlauks å haukn | Irto Håkonar isvi. Hkr. Ill bii. 

Ordfölge: Ullr iniunlauks! Bdrum (jeg bar el. vi hare) 

Fyrisvalla frm ä kaukafJQllum um alla esvi Hdkonar. ^^^ 

Skull &oret«insson, Begynd, af 11:te Aarb. : ^^^| 

&ar er til m6ts vid mroti ^^^| 

in&lml»in^ i dyn bjälma ^^^ 
snnnr tyrir Sv9!drar myn ni 
särlauk rodinn bärum. Hkr. 211 hut. 

Ordfelge: pur er bärum ro^mn sårlauli til möts virf 
vuUmpini/s tiitiiti i hldlma dt/n sunnr fyrir Svftldrar mynni. 

I Strofens ferate Halvdel bruges Etalsformei^ne fylgSa 
ek, fekk ek. Det er derfor sandBynligt, at bdrum ogeaa er 
Entaktorm. 

biarga. 

Grt;ttir AsmandurBSon, åad 1031: 

Hnekki ek Irä p&T er flokkar 

fara Jioris mjpk störir; 

er-a mer i Jiya J)eir!i 

[lorfiligt at hverfa. 

Fordnmat frjugra virda 

ftind & ek veg til liindnr 

(verd ek Heimdala nt hirda 

bjgr) bjgrguni sva Ij9rvi. Grett. 147 

Da Grettir eliers brugcr Entalsformen om sig seW t I 
denne Strofc {knekki ek, forhumst, å ek, vert ek), »aa aynen 
bJQrgum ogBaa at vaire Entalaform. 




ThorkelsBon: Personalsuf&xet -m. 41 

bua. 

Einarr (skålaglamm?): 

Baags getr med pér peygi 

p^dr drengr vera lengi 

(elg buum flöda) nema fylgi 

ftiastekkvir |)vi nekkvat. SE. 1, 444 s. 

Ordfelge: Baugs fricfstehkvir! pytSr drengr getr peygi 
vera lengi me(f pér^ nema nekkvat fylgi pvi. Buvm elg flårfs 
(jeg bereder mit skib til Afsejling). 

drekka. 

Egill Skallagrfmsson: 

dr ek kom (jeg drikker) veig sem viljom 
vel gl;^adra p^a. Egils s. Str. 9, S. 135. 

Samme Digter: 

Drekkom or^ p6tt el^Lkels 

eykridr bere tidom 

homasnnd at hende^ 

hvert fiill, bragar ulle. Egils s. Str. 46, S. 264. 

difia 

torgils, ll:te Aarh.: 

io man ek hitt at hrotta 
hpfJ)om (lass haf{)om) gvUi vafdann 
dvJ)om davrr i blodi 

drengr (laös drengs) var J)at fyr lengra. Mörk. 101 b as, 
Fms. 6,385 7. 

I Strofens farste Halvdel bruges Entalsformeme drö ec, 
åtta ecj vann ec. Man venter derfor ogsaa Entalsform i den 
sidste Halvdel. Dertil kommer, at Digteren bruger Entals- 
formen hrotta gvlli vc^fpan ikke hrotta gvlli vafpa^ som man 
dog maatte vente, hvis hpfpom og dvpom var virkeligt Fler- 
tal. D^ia kan nseppe her betyde "at svinge". Det synes, 
ligesom eng. dye^ at betyde "at farve". Dvpom davrr i blodi 
"jeg farvede Spyd i Blod". 

eiga. 

Egill Skallagrimsson: 

e i g o m ekkjor 

allkaldar tvaör. Egils s. Str. 62, S 318. 

I Egils saga 1809 overssettes disse to Linjer: "habemus 
in convivio viduas perfrigidas duas". Overscetteren har altsaa 



4S Tliorkelasou: Poraoualauffixet -m. 

betragtet eigom som Flcrtalsform; men Finnur Jönsson oy^ 
versffitter eigom wtm Ental: Jog har to meget kolde Enker, 
Egils s. Kbh. 1886—88. 8. 405. 

Sorbjprn BruDiison. Beg. af ll:te Ärli.: H 

Kigi mun su er eigum | fold vill raensi muUlu, |H 

nudrasr at mik daudnn, | toiun aldr, blao fiiUla. Isl. 2,351 ^^ 

Ordfolge: Su auS^rosr, er etgum' (den Kvinde, som jeg 
liar til Kone), 7nun eigi falda blao at mik dauäan. Mens 
fold vill minn aldr i moldu. 

Bcer (i autfrcer) synes at vasre identiskt med det norske 
r0yr, f. "Ror, Rervffxt" (Aa»en 628 b), betragtet eom et Trse- 
navn af Hunkön og derfor brugt eom Hovedord i en ken- 
ning. Jeg skriver ikke hlå, men 6/ao, tbrdi Stavolseme i 
Verslinjen ikke maa vjcre fasrre end sex. Jeg skriver hlao 
uden Liengdetegii över o, fordi Regolen vocalis ante vocalcm 
corripitur sikkert gselder i norske og isländske Oldtiiisdigte, 
og fordi den furste Stavelse i Mellemfoden i denne Verslinje 
med Nodvendighed er kort. Det er nemlig, som Sievers paa 
flere Steder har fremhffivet, en metrisk Lov, at naar ferste 
Fod i dröttkv/Ecfr håttr har to stserke Betoninger, saaledes 
som her Tostavelseordet au&rosr, saa maa en Mellemfod, der 
bestaar af et Tostavelsesord, have den ferste stavelse kort. 
Afvigelser fra denne Regel bero paa de fleste Steder paa 
Förvanskning. Dereom man skriver ft/äo, har Verslinjen tre 
stffirkt iHitonede länge Stavelser, som folge umiddclbart paa 
hinanden, men dette er en metrisk Fejl. Sievers har et Steds i 
Arkiv for nordisk Filologi med Rette bema^rket, at min Kon- 
jektur til Korm. Str. 76 2 paa Grund heraf ikke kan veere 
rigtig, og jeg bar vistnok paa flere St«der i mine Forkla- 
ringer över Vers i Sagaerue begaaet ligneude Fejl af Man- 
gel paa Kendskab til Metriken. Jeg skal til min Undskyld- 
ning tillade mig at bemserke, at Kendskabet til den oldis- 
landske Metriks Love er omtrent 12 Åar gammelt. 



ThorkelsBon: Personalsuf&xet -m. 43 

få. 



Eyvindr skåldaspillir: 

F e n g u m feldar stinga 
Q9rct ok galt vid hjprdu 



pann er aliiimins iit-an 

oss lendingar sendu. Hkr. 123 a 31. 



Oin fengum er Ental eller Flertal, er usikkert. Entalsfor- 
men galt tåler for det ferste, Flertalsformen oss for det sidste. 

Gisli Sursson: 

Hngda ek hlifar flagda 

hristendr af mér kvista 

(stör feingum ben) brynju 

badar hendr med vendi. Gisl. 67 4. 154 7. 

Ordfelge: Ek hug^a hlifar flagtia hristendr kvista af 
mér hädar hendr mecf brynju vendi. Feingum stor ben. 

Egilsson oversfietter (S. 187 20): "Jeg fik store Saar". 
Jeg betragter soin sikkert, at feingum er Ental. 

fara. 

Hölmg^ngabersi: 

Glikan hofr of gervan 
— Glumr es nefndr ej)a Skurna — 
f 9 r o m til möts A mome 

mann Steinare J)enna. Korin. Str. 36, S. 26. Jf. Egils 
s. Str. 37, S. 236. 

Fprom til möts d mome "jeg gaar til Modet imorgen". 

At Möbius betragter denne Form som Flertal, ser man paa 

S. 129: fprom vér til möts a mome. 

finna. 

Ormr Steinpörsson : 

Ek befi ordgnött miklu^ 

opt finnam |)at^ minni 

fram tel ek leyfj fyrir lofda 

lj6sa en ek mundi Kjösa. SE. 1, 468 11. 

Ordfelge: Ek hefi miklu minni or&gnöttj en ek mundi 
kjosa. Finnum pat opt (jeg bemserker det ofte. Egilsson: 
id saepe animadvertimus). Ek tel fram Ijosa leyf& fyrir 
lofta. Ljésa er Konjektur for liosir. 

fregna. 

Vili mer enn vpri 
-at vega pic sialfan 
f&tt er ffrlilla 



44 ThörkelMon: PenonalsiifSaet hk. 

fi^rit> rip pfram slican; 
flrygt |«r fyrr hafbir 

tftt er menn A^mi riåaop [til] 

i hdmi ^;Miym; 

nv hfiffir pv f?nn arkit 

)>fit r^r a|)an frajzom (da har endaa fi argg w t de Forfarj- 

d^;liM!T, fl^^m jf^ har tidligere &aec Efterretnxn^ omj 

AtlamÄl 8^>. 

Kyjolfr f>fwfaÄkÄld, fJ^tf. af ll:te Aarh.: 
M»nT rann rn ikfu flfHri 
mÄlrnhr^ff jc^^nn» ftirlan^ 
Ä/lr fr^yurti pat fjeg har for hört det)^ ådra. Hkr. 

f 1 1 rj^i hry n^J/i^laÄkÄW : 

Rrarj/fcri rin/J Mikj4I ma&ztan 

iu(v^um )\^r\iu, tM^m fragnm (som jeg har hört), 

ft/>rir l'firfla l^^anrl ftinrim 

HunriUirKJ ffaniMr r(ymlu. Hkr. 550 a 7. 
F/fl fikmi/lt l>ip;t*T: 

firjriHr fjva//: h^rill at hondom 

hifirft Traf/om hat g0rva (jeg har faaet en paalidelig Ef- 
MTrr^triirif/ WTom), 

(/0r|fi prlii.rn a hr;r|)i 

j/n/if'/ /»fl hrvrnr at fot/^m. Mörk. 13*ib33. Fms. 7,12*. 

Kraf/»jm Kin rr/ hvn magi 

lyiK^lvt Kalfr lim ilylgior. OII. (1853) 244 a m. 

|/orfiririr rriiifinr IO<J(): 

f'»iifnnk vi^l n/ikti, «ui nlfDkni 

fwiprprr nkyli nrd nrri fordaflk 

fir at ^nirJMnf/i g^ ngn in 

g.innn-ifr mmVi ()'I«m(i. Ilkr. 4761)9. OH. (1853) 207 b n. 

Onlliilgi': llunmlc nii\ Hokn^ en seggr skyli um forcfcisk 
/il(iéninrf)^ vr gongum gunnrrifr at geirpit^i fn€& Oleifi 
Mrg IwrcfliT mig til Kiiinp, riHiii Manden (o: jeg) bör sky 
Ord (or l<'<'jglnMl, id<?t jog giuir kamplysten til Spydthinget 
uwa\ Oinif). 

Nogh' »if d<i Miuinn^ Afnkrivoro, dor opfattede ggngum 
Hoifi Mnrtal, forand rndn gunnrci/r til gunnrcifir for at faa 
di«t Hotn IVaMlikatHord til at HU^inmc med Subjektet i Fler- 
(ullpt. HiuilodoH Htaiir gunnreijir i Uaandökrifterne C. D. F. 



Thorkelsson: Personalsnffixet -m. 46 

Fms. 5, 58 v. 1. 4. Fb. 2, 341 b 14. Jeg forbinder gunnreifr 
som Prseditätsord med Verbet gpngum. buumk er efter min 
Mening = buum mik "jeg bereder mig'*. Ilidtil have Overscet- 
teme betragtet huumk og gpngum som praes. imperativi pl. 1. 

geta. 

Eysteinn (Valdagon): 

Sin bjo Sifjar runi hornstraum gotura Hrimnis 

snarla fram raed karli hroera veidar-foeri. SB. 1, 254 i». 

Ordfolge: Sifjar runi hjå snarla fram vei^ar-fceri sin 
mett karli. Ge tum hr (era Tlrimnis hornstraum (Jeg kan be- 
vsege Rimnes Homström, jeg kan frambringe et Digt). 

Gisli Sursson: 

gå tum hug (Jeg har erholdt Mod, Naturen har givet 
mig modigt Hjoerte). Qisl. G5 29. 152 27. 

Jorvaldr vidfprli, 10:de Aarh.: 

P6r ek med dom inn dyra, 
drengr l^ddi mér engi, 
g å t u m håd af hreyti 

hlautteins (Jeg fik Spöt, blev spettet af Stsenkekostens 
Bruger). Bs. 1, 6 u. 

Sighvatr 56rdarson, ll:te Aarh.: 
V9II knå höfr til hallar^ 
hpfum litimi dag, slita. Hkr. 274 a 32. 

Grettir Asmundarson : 

T61f hQfum grpf hjå gjålfri 
guunelds buit ruunum; 

Ordfelge: Hpfum buit tålf gunnelds runnum grgf hjå 
gjålfri (Jeg har beredt en Grav til tolv Kampilds Bcerere 
ved Havet); ek nam einn vinna pllum utrauJttr hråJ^an dau&a. 
hrdtfan er ikke metrisk rigtigt; hra&an tilfredsstiller Metrets 
Fordringer. 

$orm63r Eolbrunarskåld. 

Hrundar ber ek & hendi 
hjaldr^ urpum {)a slnaldi 
BQng, h 9 f u m sår of fengit^ 

siklmgs flugu mikla. Föstbr.a. Kbh. 1853,32. og Fostbr. 
s. Kbh. 1822, 61. 

urpum på skjalåi (Da kastede jeg mit Skjold). h^fum of 
fengit sår (Jeg har faaet Saar). 



einn nära ek Qllum vinna 
fitraudr brådan dauda. Qrett. 47 4. 



!• 



rih-.; kolssii»r. : lY.rsonÄisnfLxeT hr. 



K \»s» ?..■■> •> - ' t» » ■ rr.s 'I/!*mfir':i'^iT." 4" 



'»• " 



IL v~T ;.-7 



; f 



ii ■■ 



.1. 



*^J. *^U■ 



V v ■■ ■ 



/• 



■ • ^ 



■». 






v >. 



v. 



v 



Thorkelsson: Persoiialsuffixet -m. 49 

Verset er digtet Aar 1026. Det er vserdt at Isegge 
Mffirke til, at Digteren bruger i samme Halfstrofe baade den 
suffixlese Form {Itekk = Icetk^ Icet ek) og den oprindelige 
(skiötum). 

sveria. 

Egill Skallagrimsson : 

hér sverjom |)esB hyrjar 
hrannbrjötr. Egils s. Str. 21 7, R. 179. 

Her kunde Digteren ikke bruge Formeme sverk^ ek sver. 

syta. 

Gisli SÄTSSon: né ek s^tum. Glsl. S. 49. 

I Stedet for siftum staar paa Side 165 sy teg og S. 135 
syti; ek sytum maa have staaet i det Haandskrift som Egils- 
son brugte ved Bearbejdelsen og Förklaringen af den Strofe, 
i hvilken Formen s^tum findes; sikkert har han ikke selv 
lavet den. I Lexicon poeticuin 807 b under Verbet s^ta an- 
fores Formen sytig ikke sytum. Da Pronominet ek scettes 
föran sytum^ kan denne Form ikke opfattes som Flertal. 

verda. 

Eyvindr skåldaspillir: 

er valjardar ver dum (jeg er nedsaget til) 

veljandi pér selja 

lyngva mens ^t er lengi 

Utr minn fadir atti. Hkr. 1 1 2 b lo. Frlssb. 87 b 5. 

Formen minn stemmer med Subjektet ek og Entallet 
verdum. Dersom ver&um var Flertal, skulde man have vsen- 
tet vårfy som svarer til Subjektet vér. 

Gisli Sdrsson: 

Räds leitar nu ritar 

rudr (vekium mjöd Sudra) 

skörd er skiliaz v er dum 

skialdsteins frå Ingjaldi. Gisl. 49 lo. 134 88. 

Formeme veJyum og ver&um synes at vsere Entalsformer. 

Halliredr vandraddask&ld: 
Sås med Sygna rsssi 
sidr at blöt ero kvidjut 
v er dum (cogor) flest at fordaz 

fomhaldin skQp norna. Hallfredar s. c. 6 (Prevor 19 25. 
Fms. 2, 53 25.) 

AUaT VÖft XO&OUK FILOI.OOI Tin, XT rÖUS IV. 4 



50 Thorkelssoii : Porsonalsuf&xet -m. 

unna. 

Samme Digtor: 
J)vi at algrnndar omliz l)etr v n nu ra nu nytia 

attgoctrar mor trojii na)rr on heitid veri. Prover 15 is. 

Jeg forcöhuir at kvsc» cldgrundar EndUs i Stedet for 
dlgrundar cndiz. 

Ordfolgo: f)vi at unnum mer nu {= ek ann mér nu 'Jeg 
under mig nu'') ncvr hctr nijfja dttgotfrar EndiU grundar elds 
tråifUf en hcitit vcrri (thi jog or nu na^sten villigere til at 
tilstaa mig Nydolson af di^n höjbyrdige Kvindes Kserlighed, 
end om hun var mig fa^stot). 

Formen uvnum maa nodvendigvis vsere sg. 1., thi ellers 
kunde 7Hh\, dat. sg. af d(»t pei^sonlige Pronomen ekj ikke an- 
vendoH her. Man kan ligi^smi lidt sige ver unnum mér som 
man kan sige paa Latin concedhnus mihi i Stedet for cow- 
ccdimus nohis, lifter min Mening afgiver derfor det her an- 
forto StiMl {}\. uigc^ndriveligt IJevis for Suffixet -m i förste 
P(TH()n Ental. 

piöna. 

IlfillfnMlr vandruMliuskjild : 

l<'gg (»k ji IVnmvrr Friggjar 

fjnn, |»vi Mt Kristi |)j6niim (Jog hador Friggs Mand, 
tlii jrg t.j(»n(»r Kristus). IVover 10 4, Hallfr. s. c. 6. 
Frny. U, ':>;{ a. Fl). I, 327 4. 

Ogsjia sg. 1. i K(mjunktiv synes at have haft Suffixet 
-ni, \\'iU\ Suffix findos dog ikke i Konjunktiv paa mange 
Sicdcr i (len ophovarodo Liti^ratur i den Skikkelse, hvori den 
nu liavos. Uindovokalon föran -m maa her have vreret enten 
a A\i'x c, l)in(I(^v(»kal(Mi a lindoa dog ikke nogetsteds. Der- 
iinod synos sg. 1. oonj. nwA Suffixet -m og Bindevokalen e 
at forokommo: 



at [)u no (jvoliat 
(jvan Voliindar 
Tio brv|)i ininiii 
at bana vor|)ir 



f)ott [vor] kvån ^igira 

j)a or f)or (les ér) kvnnij) 

oJ)a iop o i g i ni 

innan hallar. Vplundar kvida 33. 



Pronomiuot vcr^ som forstyrrer Metret, er vistnok ua^gte, 
og Finimr Jonsson liar ogs(ui udeladt det som saadant i 



Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 51 

Eddalieder I. Halle 1888, S. 86. Man har her indskudt 
Pronominet ver^ ibrdi man betragtedc eigifn som förste Per- 
son Flertal. Formen eigim er sandsynligvis sg. 1. paa begge 
Steder: kvån eigim. iöp eigim. 

svo at öbaattan aattim 

eingi kost ^ er dreingja 

jefurr vill andar krefja 

åstnenninn hal {)enna. Harmsol 62 5 — s. 

I Strofens förste Halvdel bruges Entalsformerne bid^ ek og 
mér; i den sidste Halvdel er hal penna ogsaa Entalsformer. 
(Bttim synes derfor ogsaa at vsere Ental. 

Oldtidens norske og isländske Digtere have öjensynlig 
kendt begge Former, den primsere med Saffixet -m og Bin- 
devokalen u eller o i Indikativ, e i Konjunktiv, og den se- 
kundsere suffixlase Form, som maaske har vajret eneher- 
skende i Talesproget. De have derfor i deres Digte snart an- 
vendt den ene, snart den anden Form, den nemlig, som paa 
det vedkommende Sted fyldestgjorde Metrets Fordringer. I 
Oldtidsdigtene, saaledes som de nu foreligge, ere de sekun- 
dsere eller suffixlose Former de almindelige, og pa flere Ste- 
der fordrer Metret disse Former, f. E. i Verslinjerne: 



Fann k prvadrif svanni. 



Hvkk i hundrads flokki. 



L 89 k kat Lundar ekkjur. Sk^tk ok roek svåt n^tir. 

Da man ikke Isengere vidste, at Suffixet -m kunde bru- 
ges i sg. 1., indsatte man allevegne, hvor det paa nogen 
Maade lod sig göre, de suffixlose Former i Stedet for de op- 
rindelige; hvor derimod Metret ikke tilstedede Indssettelsen 
af de suffixlose Former, lod man de oprindelige blive staaende. 

Reykjavik, 28. Oktober 1890. 

Jön Thorkelsson. 



5kp*vv*c '^MttHtF/r np jrfi i*.»**? ^ *' — synet? a t v»re en pn>- 

Bftjc loiod fuUkKeudii: a?:^imrnit«>rtL?e al' hin omlyd. Rigtig 
aok ^ Lex. foec. :v>4""^. i Artikeien 

Ptiw. :v\ ub: hxvA d'vibir 5<:r4czim ftii: i^xc^zn^/r (L e. hoti- 

s^i frJL .i: k:: :;rkor?cii- rorni it >aiisiaieQ kiittmAöttu 
phocfcui^k r.i^: rjkldrrr 5Äi::rLi*:T. ni-:^: .wv sin^. ai samme 
scuBLCie* — ^Är A'.rs.i uvi :nk a: si-srAzim^rr. mje^ieos -le som 

omlv^i M::*l: -i-;: :u>.l^:rc b^r .ilrvi rsrrc rr^e'. i isländsk. 
Ac »-^CArLin:-: r. hv^> torsrc v.vaI ct -\ i&ie^ ier Iwt? skjal- 
decw ror >r.«;rr', vu it^ v^rr^ rjiJLskt -ikr Jkii-inr ecd ^^ni^u 
sooi :V->Cc *.:v. : :■: .vc!i;v6:rju: «.\: ve kraorr kun ä.^ exem- 

;SikOc: TVicr.^k Tcnuv.ilij: ^:ir::r>l:. "»-vC^* :rA >"onin' i — se 
oeri^ci: Hir O. r : ..v ^*. r. .>.^-- >:*>? .•>?, Fmsw 
lY i -t I, FIa:. uvU II '. >> . M.:: i»; ■sr. :ul:»i:l:.;:^c\r kon 

dUte!^^ ror a: ^Art* * . >;■-•: ,iv,:^ ,:•;:. ^Ccc:::z^; :•:' *->uizizier. hvi< 
N*cs^ nvul ?T e^ /vvr;'«ris >.crv.:',v« .'-v: ^ir.^^-.^rtfc -.c vät cXimp- 

vVHr^x >l\''. y';i:, \.«>^ II tS.s.. , -f/iifit ' s-i*' ''L*ia .. ::\ 



Gislason: Z7- og regressiv t;-omlyd af d. 63 

par hayrpe på 

(paut mmkes dj 

malmhripar spd 

(sus mest of lä). 
Altså: v. ') 26' ''slik rån ek get hånom\ v. 38« vån 
Icetka ek hdnom^ v. 53' håfjöll digolsnjåve. Og naturligvis 
ikke blöt i ^adalhendingar', men ogsaa f. ex.: v. 12^* eigom 
dåp at drigja. 

III) Go[)l)ormr sindre 

7) Hkr. Hg. c. 6, Fms. I 27*«, Flat. udg. I 52»2. blåröst 
.konungr arom. 

IV) Kormåkr 

8) K. *) v. 24* greipar båls or skålom. 

9) Ib. v. 35' gått . . . måttet. 
Altså: v. 70' Vår hefk of pik båro. 

V) Holmgöngoberse 

10) K. v. 40* (SnE. I 418^* H 326, 437,, 5865) år 
sagt es pat varom. 

11) Ib. v. 47* blåfipropom skjåfo. 

— Jeg skal nu sege at vise, hvorfor — skönt denne 
verslinie her påberåbes — jeg dog ikke tror skjåfo kan an- 
tages at stamme fra Holmgöngoberse. 

I K:8 prosaiske fremstilling omtales Berse som eier af 
to svertS^ ét höggspjoty tre spjot; men om nogen ham tilhe- 
rende ex findes intet. — K. 19'""^^ "Dalla segir: '. . . . mj^k 
(er) Ävsent at berjaz vid Bersa, hann er garpr mikill ok 
hefir göd våpn'. Bersi åtti [)at syerd er Hvltingr het, 
bitrt sverd ok fylgdi lyfsteihn, ok hafdi hann pat 
-sverd borit f m9rgum mannhsettum". Man ser, hvor 
steerkt dette svcerd fremhseves som Berses yndlingsvåben. — 
K. 21^*""^* Berses holmgang med Kormak: "J>å åtti Kormakr 
at hpggva; sidan hj6 hann til Bersa, hann brå vid Hvft- 

>) Bi '^KormakB saga horaosgegeben von Tb. Möbios". 



S4 GHslason: U- og regressiv tM>mlyd af i, 

irtifi. r/>k Skyfnungr af orfdinn af Hvltingi fyrir framan 
v^trimina ok hraut sverdsoddrinn å h9nd Konnakr. (Jf. 
7. :{ I ^ ' "g^rjic . . . Hvlteng f tvau bita . . . Skafnongr^) 
Fonid^iTi Hkofnungr er her kun tale om Berses svserd Hvit- 
in$fr. K. 28*-*^ Berses holmgang med Steinarr: '^Berei 

h/» fil HtijinarH, m Hvfting festi f jårnrendingunni å skildi 
Ht/rifiPirrt . . . . f l)vi hj6 Steinarr til Bersa .... sverdit 
<f/4 I Urin i ok fell Bersi .... Bersi spratt ^ upp ok hj6 
Ni Hf/inar.H ok klauf 8kJ9ldinn ok kom sverdsoddrinn f 
^riniirij Hu-inari". Her omtales kun Berses svierd Hvltingr 
^// '•".^•iri;irH nwivrd Skrymir. — K. 30^*"*^ Berses holmgang 
/r»//l pirk«!ll f.anngnj68tr: "Bersi hafdi sverd långt ok bitrt. 
^^fk/■ll uiit']t\: *[)at sverd er l)<i hefir, Bersi, er lengra en 
'W ''i^'/P ^il • 'j'^it skal eigi vera' segir Bersi, tekr upp 
M/itinj/ ok fvfh(*ndir, hpggr J>orkel banah9gg''. Her har 
/; IVri'^!:-, lo Hverrf. — Angående de tre spjot se K. 32" — 
K. ;{;>'-'* ^« Valen drab: "Bersi hafdi h^ggspjöt f 
h<:ri'li ok .-:t.}if i annarri, en Halldorr Hvfting''. Som man 
</,!. ':i Ut-r kun talr; om Berses Äö^^5j>;d< og svserdet Hvftingr. 
I lUvnCH Msur' förekommer aldrig en oxe. Hvor han 
t;j|'f oin kani[) i almindelighed, bruger han felgende beteg- 
/j':l->'r for aii^n;bHvåben. 1) hroddr (et udtryk, der udeluk- 
V.tj ron^«tilling(;n om oxe), i kendingen brodda hripar beip- 
an^k v. ;;7* ^ 2) Gunnarr hyrr^ v. 40*, i kendingen Gunn- 
ar hffrrunnr. Gunnar lujrr udelukker vel ikke absolut 
"'pv'!, j;ih;, ox er, men betegner dog nsermest sva^rdet 3) Li- 
v/-^)U\ Lauje v. ^V (og ligesom f. ex. Hrotte og Tyrfingr 
*^'^ andre skjalde) står 2^apr v. 43* som appellativ i steden 
'or kjiirr. I>;t påfaldende ved en sådan brug af Napr for- 
"ivinder, når man antager, at det ikke er den samtidige Egell 
•"^kalla^rim.-^ riöns lx.»kendte Napr^ livorpå Berse har t«*nkt, 
^^f^u ot gammelt berömt svrerd, efter hvilket Egels Napr har 
^t ssit navn. 4) roglinnr^ v. 43'* i kendingen roglinns stafr^ 
"^^ ikke l)etvde oxe. 5) v. 47'"** har sikkert oprindelig hcdt 



Gislason: U- og regressiv t;-omlyd af a. 65 

here på brynjo fura 

hrjöt t haug sem skjotast 
{brynjo fura hrjot svserdenes bryder). Og grunden til, at 
denne så overordentlig simple og klare ssetning ikke har 
kunnet holde sig uforvansket, er åbenbart ingen anden end 
den, at overleveringen ikke har kendt bere uden tilföiet 
subject, og strax vaeret ved handen med det banale brynjo 
mei^ar^ natiirligvis, som ssedvanlig, uden i mindste made at 
taenke på, eller bekymre sig om, folgerne. At jeg her just 
ssetter fura^ og ikke f. ex. vandar^ har sin grund i, at min 
gisning var falden mig ind, för jeg kendte de af J6n por- 
kelsson og Finnur Jönsson og Björn M. Oisen foreslåede sen- 
dringer (K. 14P-^ Aarb. 1888 side 10—11). Jeg sitter 
pris på det fuldtonende fura; men jeg opofrer geme fura 
for vandar^ da jeg må indrömme, at vandar er en mere 
correct gisning end furaj -for så vidt man ikke bryder ild 
som man bryder en vand. — — Hvor Berse omtaler sig 
selv som kaempende, kalder han sit vserge a) randlaukr v. 
28\ At dette ord, som det var at vente, her betyder ( — ikke 
spyd, men — ) svserd, fremgår af klaufk. P) Opens hurp- 
ulfr v. 39*. Dersom Opens hurpu^fr betod spyd, vilde 
ginenn ikke passé ( — om ginenn se Sophus Bugge Aarb. 
1889 side 64^~^^j. Dersom öpens hurpulfr betod oxe, vilde 
ginenn rigtig nok passé. Men, medens betegnelser for svaerd 
( — vsere sig Penningar' eller *6kend heiti' — ), formodentlig 
af hensyn til masculinet Ä/örr, . i almindelighed optrsede i 
hankön, er det samme overordentlig sjelden tilfseldet med de 
betegnelser, der soettes i stedet for femininet 0x, skönt man 
i en ^vfsa', der tillsegges Skallagrlmr (Eg. v. 6), finder und- 
vargr *) ved siden af og i samme betydning som sveigar kör 
og 0x (og arghyrna). AUerede af denne grund må jeg anse 

^) Med uudtagelso af donno, syuos sikre masculinc betcgnolsor. for exo 
ikke at forokommo, afset fra hruma ekke (isll.-dr4pa 24^), dor i övrigt na- 
turligvia ikke er så påfaldeudo som undvargr. 



;m 



^^l^l:lNl•!. i' iii; Ti^Vi-SSX /»-iillilvil ol' d. 



,u Th M.«!Mi> J\ iTT :i,' !i;i\r ri'T i, ni lift rr rt sjvutJ, 
11.: mi'iK-N IV:;.! k.-n::^.!:-: . :*: ;:ih^ii ^ikkrn or Diu 7/o/f//- 
.'.... I . : k .\ >•.■.. i.A •:':.'. man hriuiU' srtr(\. C)tT 

... ■.. iv -s, x.\. . /'. • > ' /. />//"■■ Trt-iikr: i'int'11 i almin- 



. ■ i • 



I s \ . 



.fc» 



. >.» ", M ^: . . \ , 



..\ . : X ,* 



^ \j 



.. ... k N . 



■ « 



..'V 



\ 



K.:i!- K T 47"; 



s 



• T- /^ * M 



. X 



.;• 



r. 



Gislason: U- og regres»iv v-omlyd af a. 57 

3) ib. 67,5 [168'] og 154i4 min sår und pvi vdro, Ligeledes: 
ib. 24^ [16P-'] og 108,, pds vit i sal sdtom; ib. 26,, [162^-^] 
og IIO7 Oeirr i gumna sårom. 
Vn) GlÄmr Geira s. 

15) Fsk. 30n håg rifjunga Såf/o. 

Altså: Hkr. Öl. Tr. c. 17, Fms. I 92, Flat. iidg. I 8(5,. 
aupvån Haralds daupe. 

VIII) |)6rarenn måhlfpengr 

16) Eyrb. c. 19 v. 4* varp är drifen såra. 

17) Ib. c. 19 v. 11^ "/rdn vikinga måna"^. 

Altså: ib. c. 19 v. 9* gop vån fripar hdnom. Ligeledes: 
ib. c. 19 v. 2* vän es isarns åsom; ib. c. 19 v. 10' Muna 
mono vér at varom; ib. c. 19 v. 14® galdrs sdkmdlom hdde. 

IX) Eilffr Goprunar s. 

18) SnE. I 294' (försdräpa 6*) "Äa/ skotna&ra svåfu\ 
hvor man sikkert, i det mindste forelobigt, må lade hdf . . . 
svåf stå. Brugen af h(ifr antyder formodentlig, at ^^skotnapra'' 
spids har haft en conisk form og vteret, ligesom en spyd- 
spids, forsynet med falr, I alt fald er håf skotnapra ikke 
så påfaldende, som h6f skotnapra vilde va?re. 

19) SnE. I 296« (J>6rsdräpa 8') ''åss! hretvi&ri hläsintr, 
hvor åss skal vfere nom. sing. (i vocativfunction) af stam- 
men åsu. 

20) SnE. I 302,2 (|)6rsdräpa 19*^) 'Hdtr valrugar måttu\ 

X) Ilallfropr vandra»l)askald 

21) "Håkonardråpa'^ 4* (SnE. I 322^ II 528®^) ståla 
rikes-målom. 

22) "Erfidråpa" 2' (Hkr. Kh. I 33(5, Ilkr. ved Unger 
210'*, Fms. II 306 X 349,, Flat. udg. I 479,,, Öl. Tr. 
1853 side 53^ Fsk. 63") ddpöflgan hör kväpo. 

23) ib. 17' (Fms. III 3^^ [ipiat. udg. I 493,,]) randldps 
vijfer kväpo. 

24) ib. 19^ (Hkr. Kh. I 347^ Hkr. ved Unger 2W\ Fms. 
III 5, Flat. udg. I 494«i„ l^^sk. 67*) särr mon gramr at hväro- 



80 GKslason: U- og regressiv v-omlyd af d. 

opstillet det umulige ^''\i&P som det förste ord i verslinien. 
Lffisemåden "låg" er optagen efter Gimnlaugs-saga, samt efter 
membraneme U, 748, le^ (se SnE. II 324" 435" 584*). 
Da verslinien låg vask aups at eiga vistnok er udsprungen 
i samme hjeme som verslinien hårr karl es sä bär or (se nr. 
XVI i det foregående), antager jeg, at Mg er det oprindelige 
og altså en rigtig tesemåde i Gunnlaugs-saga ; men derimod 
ingenlunde i de tre membraner af SnE., hvor sammenhcen- 
gen, prosaforfatterens mening, fordrer log. På dette sted i 
Skåldskaparmål er denne falske form den rigtige laesemådc. 
— Som bekendt anvendes trreers navne i hankön som ho- 
vedord i kendinger for mand; L ex.: a/wr, askry elrer^ heggr^ 
hlynVy lundr^ meipr^ rayner^ runnry vipr^ pollr^ porn^ ölr. I 
lighed hermed anvendes traders navne i hunkön som hoved- 
ord i kendinger for k vin de; f. ex.: hjörk^ eik^ fura^ låg^ 
lindy selja^ pella^ pöJI. Men de anforte stöder i Skåldskapar- 
mål tage denne sag på en anden made, i det de opstillo 
ikke blöt selja^ men også ef log^ som betegnelse for hand- 
lende }x^rson i hunkön, det förste i betydningen 'sä sem selr 
gefr midlar*, det andet i betydningen 'sä sem logar gefr 
midlar* og lador disse to nomina agentis, ved phonetisk at 
falde samm(»n med to navne på trseer, have medfört at alle 
traMiavnc» i hunkrni kunne stå som ho vedord i kendinger for 
k vind e. Men log har dog sikkert aldrig v«eret til som no- 
men agentis, og er uden t\'ivl intet andet end det gamle 
låg arbor arborem arbori (med det 12:te århundredes ti- 
omlvd af å), i Skåldskaparmål, ved misforståelse, sat i for- 
bindels(^ med verbet loga^ eftersom forfatteren ikke har kendt 
nogen i>honetisk forskel mellem stavelsen log i dette verbum 
og /()//, med omlyd, = låg arbor osv. 

Til slutning anfores nogle exempler på den progressive 
f-omlyd, der består i, at et på r umiddelbart folgende å 
forandres til d. At denne slags omlyd allerede förekommer 
i midten af det 12:te århundnnle, samt, at man den gäng 



Gislason: U- og regressiv v-omlyd af å. 59 

XVH) Haldörr ökristne 

32) Hkr. Kh. I 340", Hkr. ved Unger 212"'^ Fms. 
II 318* X 359i», Öl. Tr. 1853 side 57e 66io, Flat. udg. I 
485"', Fsk. 649 /råns legghita hdnom. 

Altså f. ex.: Hkr. Kh. I 340*", Hkr. ved Unger 212"'\ 
Fms. n 318" X 359,6, Flat. udg. I 485**^ Öl. Tr. 1853 
side 57, 66,i Fsk. 64jo dolgs kvåpo fram fylgja. 

XVni) J)or|)r Kolbeins s. 

33) Hkr. Kh. I 348'^ Hkr. ved Unger 217'**, Fms. 
ni 14, Flat. udg. I 533"*, FsL 69 dr at hersar vdro. 

34) Hkr. Kh. I 349", Hkr. ved Unger 217'*^ Fms. 
m 15, Flat. udg. I 533"'', Fsk. 68" far hans b^er vdro. 

35) Fms. XI 188" 199* drramngefendr vdro. 
Jf. Bjam. hftd. 37'* ^'■fdrs mar (gefendr vdruf. 

Altså bör man vistnok også i denne skjalds digtc skrive 
ikke blöt: Hkr. Öl. Tr. c. 57 v. 2», Fms. I 2324, Flat. 
udg. I 247, Fsk. 55* sliks vas van at hdnom; — samt Hkr. 
01. Tr. c. 40 v. 1', Fms. I 164,o sdsk vitt huendr itrer; 
Hkr. Öl. Tr. c. 41, Fms. I 168', J6msvv.-saga ved C. af P. 
1879 side 70"* (jf. Fms. XI 125^1,), Fsk. 48" peirs gdto sot 
slita; Hkr. Öl. Tr. c. 43 v. 1*, Fms. I HOg par es jarl 
und dröm; Hkr. Öl. Tr. c, 57 v. 2*, Fms. I 233*, Flat. udg. 
I 247, Fsk. 55', SnE. H 168» 423*, Björn M. Ölsen, Oramm. 
28« 108'** 224 Satte reipr at rdpom; Hkr. Kh. I 343, Hkr. 
^ed Unger 214**^ Fms. H 324'*, Flat. udg. I 488,sh grams 
«'ör bldom hjörve; Fms. XI 188,3 199' "en i gegn peir er 

^d^u^; Fms. XI 196' blddyroni helt bdro; men også: 

EJkr. Öl. Tr. c. 41, Fms. I 168', Jömsvv.-saga ved C. af P. 
t S79 side 70* (jf Fms. XI 125,), Fsk. 48" hrefnes hava 
'ha; Hkr. Öl. Tr. c. 57 v. 1*, Fms. I 224, Flat. udg. 
242»' 518«., Fsk. 546 ?« Hdkunar ave. 
XIX) Sigvatr skald 

36) Hkr. Öl. h. c. 7, Öl. h. 1853 side 18,j. Fms. IV 
a, Flat. udg. II 17,7, Meifr ne svik fålosk. 



^^) ^rijiUuiOL : fj- oir retrreBBiv f-oinlvd af al 

(rijjb. i V r>]ji,, Aleifr sem ek ftr måiom. Men Hkr. 01. 
1j. r. J;i v. J^, 01. k 1853 side 21»", Flat udg. H 20"* 
A/ei/r st:nt nk Jer tndle er vietnok det oprindelige.) 

'M) Jlkr. 6l. h. c. 21 v. l\ ÖL L 1853 s. 27„„ Fms. 

III !()„ IV (ii)*, KJjit. wliT. I 537,, «« es skjöldungr måttet. 

;{«) Hkr. Öl. h. <;. 48 v. 2^ 01. h. 1853 side 40»"% Fms. 

IV '.>'.)n, Klat. iKJj^. II 44„j, Mtt väpna brak kvdtte. 

:{'.») II kr. Öl. h. c. 92 v..Ly, Öl. h. 1853 side 82"», 
Kiiiö. IV !'.)(»'% Klal. iidK. Il 115,«^ Aleifr hugat mdlom. 

40) llkr. (')!. h. c 1)2 v. 18% Öl. h. 1853 side 823^,^, 
Kiiiri. IV CM'*, Klut. m\ir. II I15,„i, i/e//>- feftef mdlom. 

41) llkr. Öl. h. (!. 140 v. P, Öl. h. 1853 side 131, 
Fiiirt. IV 2S>2'^ XI 205', Flat. udg. II 253 (dldåpgöfogr 
tUpotn. 

42) llkr. Öl. h. c. 154 v. 1% Öl. h. 1853 side 159", 
Fms. IV 841». Flat. ud»-. II 275'"'- Aleifr hiicntt hala. 

■VW llkr. Öl. h. o. 15»; v. '>'; Öl. h. 1853 side IGO^k, 
Fms. IV ;i5;r, Flat. luly;. Il 277'" (i(/««<7/ ? «»/ *»'««e. 

U> llki. Öl. h. o. 171 v. :V\ Öl. h. 1853 side 173*% 
Fms. IV S77„. Flat. udg. II '2')l"- hålegt fy^r pci mdle. 

45) llkr. öl. h. v. ISi» v. 5\ Öl. h. 1853 side 183,^ 
b\us. V 14\ Flat. udg. Il 310"''' Aleif of tok måloin 

4t.i) Hkr. h. c. iy) v. \\ öl. h. 1853 side 230" \ FniSw 

V 107,, Flat. udg. 11 37») hårviut IcvHungi} -iro. 

47) Hkr. MagTi. i. c. I v. ;>^ Aieifs gun>i.r m-iluin. 

Til samnieuliguiug tut.^ -in. 39. 4tX 42, 45. 47 ant'Mt>»: 

Halieryt»r Hkr. Kh. L 347-. Hkr. v..<d 1'uger iltj'^';. Fm:*. 

m 7-, J/w/ kutnenn niilu. fcorbr '>*r'.^ks s. Hkr. <.'l. h. >:. 

160 v. 2^. Fuiö, IV 3t);5-.' Flat. •ida. H 2>I,... F>k. "^2-' 

-cUetfr pritHo »iiilu. ^iifvatr >kaM Hkr. • H. h. •:. )2 v. I'. 

Öl. h. 1S53 side SU^". Fuis. IV ISV. F!ur. -.i.iif. U ll-'r' 

-=^-iei/y kvnuntfr fHuluj siuir likr. '.M. h. •:. IJo v. i*. v'l. ii. 

^^oi Äide l*U'"*, Kruts IV .iö4-. Flat. ^uu^ II 2:7;,, -JUev n/ 



GHslason: U- og regressiv v-omlyd af <i. 61 

48) Fms. VI 39^ Flat. udg. III 267 i^y, frdnaygjom sunr 
grånom. 

49) Hkr. Magn. g. c. 17 v. 3*, Öl. h. 1853 side 239'*', 
Fms. V 129» VI 40", Flat. udg. III 268" Älåfar frip gqfo. 

50) Hkr. Kh. Hl 22«, Fms. VI 44,,», Flat. udg. III 
269i8, "aUt er hdligt sva mdW. 

Altså: 1) Hkr. Öl. h. c. 15, Öl. h. 1853 side 22'", 
Fms. IV 54", Flat. udg. H 21"" halt vikengar åtto. 2) Fsk. 
759 at bdrosk par vdro. 3) Hkr. 01. h. c. 48 v. 4*, 01. h. 
1853 side 40iu., Fms. IV 100,o,^Flat. udg. II 45*', Fsk. 
76* aupvdn rået hdnom. 4) Hkr. 01. h. c. 92 sidste v., öl. 
h. 1853 side 83, Fms. IV 193, Flat. udg. II 116, Fsk. 78 
pörf nätt ok dag sdttom. 5) Hkr. 01. h. c. 157 v. 2**, Öl. 
h. 1853 side 161,«h, Öl. h. 18 49 side 49"", Fms. IV 355», 
Flat. udg. II 2778h, Fsk. 80" bld segl vip rå. 6) Hkr. Öl. 
h. c. 236, Öl. h. 1853 side 216'^ Fms. V 76', Flat. udg. 
n 352,b hvdronge fråk vdro. 7) Hkr. Öl. h. c. 238 v. 4", 
Öl. h. 1853 side 21 7»^, Fms. V 79,s, Flat. udg. H 355"'' 
omtfrdn séa hdtiom. 8) Hkr. Kh. III 11", Hkr. ved Unger 
521'"', ÖL h. 1853 side 236,9^, Fms. V 123*, Flat. udg. 
n 372** vigidr konungs arom. 9) Hkr. Magn. g. c. 17 v. 5*, 
Öl. h. 1853 side 2399., Fms. V 130' VI 43'*, Flat. udg. 
in 269*'', Fsk. 98io punn stål d bak mdlom. — Ligeledes 
f. ex.: Hkr. Öl. h. c. 7, Öl. h. 1853 side 18i6b, Fms. IV 
43io, Flat. udg. II 171,^ sitt dtto fjör fötom. 

XX) Björn hitdoelakappe 

51) Bjam. hitd. 41" pundar grdps mep vdpnom. 
Altså: Bjam. hftd. 23* rangldt moka gänga; ib. 234 [ok] 

hatt vel kvepa; ib. 41'* ok vdgom porn payge; osv. 

XXI) törarenn loftunga 

52) SnE. I 408" H 434„ 583ub grdps taugdrdpo '). 



*) SUedes (nemlig med om) antager J6ix Thorkelsson ("Arkiv" VI 5"-"), 
m&ske med rette, at dette ord bör skrives. 



G2 Gialason: U- og regreaaiv w-omlyd af rf. 

X5II) Aleifr konungr enn helgu 

53) Hkr. 01. h. c. 187 t. 1", 0'l. h. 1853 sidu 185", | 
Fm». V 17' -235', Fint ndg, II 311,„ III 244„b, 0'1. h. 
1849, aide ä5, Fak. 88* »hW rän getet hdnom. 

XXm) Gizori- gollbrä 

54) Hki. 0'1. 11. c. 218 v. 1', 0'l. h. 1853 »ide 207", 
Fms. V 67,,, Flat. udg. II 341", 0'1. h. 1849 sido 09,,. 
seffe vdn Heptmfi kvdnur. 

XXIV) Otlnrr svarte 

55) Fms. XI 187" Skänonga lipvdncr. 

Alteä: 1) Hkr. 0'l. h. c. 4 v. 2', 0'l. h. 1853 »ido ie„„ 
Fms, IV 40'*, Flat. udg. II 15'*^ morg dr und /lér bdro. 
2) SnE. I 504* II 4523,, 53fi* (ikke mjå fyr (ifan sjö, men) 
jiya fyr ofan sjd. Skuldo Egell Skallagrlms söiia hiijjiill 
liiffolsnjdve (oveii for side 53") vaire ufpgte? I sä fald vilde 
jeg ho6 Ottan- svarte turetrajkke ma: fyr ofan srr. — End 
videre f. Ex.: Hkr. 0'1. h. c. ICO T. 1', 0'1. h. 1853 1 
lOä"', Fms. IV 362, Flat.udg. II 281,,,, 01 h. 1849 side , 
50a,., Fsk. 82* yl/fr pars A en helga. 

XXV) j>6rm6[ir Trefels s. 

56) Eyrb. c. 44, GhM. I 698 sära dynhdro. 
Altså: Eyrb. c. 26 hrdp af Mpnirpe; ib. c. 37, GhM. ] 

I 662" Leifa mdreifer; ib. c. 56 tvd fyr d sumian og Idgo 
sjau sipan; ib. c. 62 f>rdp hykk par fengo. 

XXVI) Skiile förstoins ». 

57) Hkr. Kb. I 339", Hkr. ved Ungcr 211"", 01. Tr. 
1853 side 54, Fms. II 311" X 351, Flat. udg. I 482'*', 
Fsk. 63^ sdriauk ropenn härom. 

58) SnE. I 346„ II 320" fdrhjopr at par varom. 
Altså: SnE. I 346" II 320* Frayjo lär at fleire. 
XXVH) l.j61>olfr Arnörs s, 

59) Hkr. Magn. g. c. 34 v. 8*, Fms. VI 87, Skmonga 
lokvdner. 



Gislason: U- og regressiv t;-omlyd af d. 63 

60) Fms. VI 140', Fsk. 109' Änars may fyr hdnom. 

61) Hkr. Har. hardr. c. 22, Fms. VI 18P sonr Äldfs 
pér håla. 

62) Fms. VI 258*, Flat. udg. III 339^ Mörk. udg. 55^^ 
Fsk. 123g fastmdlare håla. 

Altså f. ex.: 1) Hkr. Magn. g. c. 24, Fms. VI 53, Fsk. 
102* Skdnonga gramr hdnom. 2) Fms. VI 154, Flat. udg. 
III 299, Mörk. 8 ulfs grdp fripar hdpo. 3) Hkr. Har. hardr. 
c. 74, Fms. VI 336, Flat. udg. III 375, Mörk. udg. 91 afls 
vdn papan hdnom. — Ligeledes f. ex.: Hkr. Magn. g. c. 1 
v. 6^ eken dupeske rd snekkjo. 

XXVIII) Arnörr jarlaskald 

63) Hkr. Magn. g. c. 20 v. 2«, Fms. VI 48^ Flat. udg. 
III 271igi, stdlom bifposk fyre alar. 

64) Hkr. Magn. g. c. 36 v. 2^ Fms. VI 9P Äldfs 
gere ek slikt at mdlom. 

Altså f. ex.: 1) Orkn. 36^ Flat. udg. II 406 gunnmdr 
of her sdrom. 2) SnE. S. Eg. 234^^^ eitt Skdnonga hdnom. 
— Ligeledes f. ex. Hkr. Magn. g. c. 1 v. 2', 0'1. h. 1853 
side 235", Fms. V 119* VI 22u, Flat. udg. III 263^^ SnE. 
I 498* II 45O7 hdro hrimlogs ryre. 

XXIX) Bölverkr 

65) Fms. VI 135, Flat. udg. III 292 stdl ok grkk d 
mala. 

Altså: Hkr. Har. hardr. c. 31 v. 3^ Fms. VI 252,3, 
Flat. udg. III 335i2i„ Fsk. 12P'^ Daner vdro pd hdro. — 
Ligeledes f. ex.: Hkr. Har. hardr. c. 24, Fms. VI 185*^*, 
Flat. udg. III 31 P*, Mörk. udg. 2P*'^, Fsk. 111,, grannen 
goU hautt hdnom; Fms. VI 141* lofpungr vip (ikko sjo^ men) 
sod (eller SiB) pungan. 

XXX) Bjarne goUbrårskald. 

66) Hkr. 01 h. c. 240 v. 3*, 01. h. 1853 side 219'*^ 
Fms. V 84^ Flat. udg. II 357***'^ hdg pat kvepk mik frdgo. 



B6 Wadstein: Anmälan. 

br*gäa. Förf. anför flero sitat på vok. i i rotstavelsen i pres. 
ind., där dot (hr förklaras såsom beroende på urgerni. /-omjnd, 
samt även några från pres. konj. ock inf., dit / således spritt sig 
från pn^ ind. -^ Fårmen brugdoM Eg. 244. 15 anser förf. s. 40 
möjligen kunna vara ''eintala » ^A* br(L |>vi act i fomnm skaldskap 
tinnast vida myndir a -w, sem virdast vera fyrsta persona eintöln" ; 

Så samma sätt uppfattar förf. ock i det följ. s. 1^ Fratjtåtn OH. 
-4-1. :34, JragofH Mörk. IS4. 32 (dessa två med tvekan), s. 199 hr- 
tomc^ hehfmc (enl. förf. <r htiom ek) Grimn. 4 ggr t. e. 48. t>. 
Förf. jer dåck icke någon slags motivering för antagandet av dy- 
lika 1 jx^rs. sing.-f&rmer ' ). Jag vill här nedan föreslå en dylik, 
då man onekligen skulle önska någon annan förklaring än den 
jängse i^iå dylika i det äldre språket ^icke blott i skaldskap) äj 
sällan torekåmmande (^ner. ^Jag vill ytterligare påminna om (jfr 
Rydqvist, Sv. spr. lagar I. 470 ff.' t. e. råäomc "jag råder^ flere 
ifgT, iiplhnu 'jag döljer'', logpomc "jag lade", alla tre eksämplen i 
aen äldre eiliian, « Inöpontr 'jag bjuder" Homil. 194. 27, fC romow/r 
'jag kåra'' Homil. 97.3. (t utionki "jag ämnar" OHm. 41, er qvfe- 
m€m^i 'jag kåmme'* OHm. 92 ; de«;sa hava hittils, ock så nog redan 
i äldn^ tid, iattats såsom med.-passiver äller såsom innehållande ett 
soffigerat mik. men om änd. -om i Irsta sing. känn rättfärdigas. 
sA är dt^ ju mycket tilltalande att A tatta -k såsom ett suflSgerat 
fl-; såsom [lassiv kan tor rasten omöjligen fattas: hmgdom uk 
'^fag hängtle" D. X. 1. oOO\ £^ hittils antagna förklaringen 
ar dylika Änuer ä.r iu den, att de bero på Un från 1 plur., 
men v;h1 s^^m skulle toranlert ett dylikt lån, har man långt ifrån 
kunnat rillfredsstÄllande visai. Nu är eroeDerrid trolifit, att värk- 
Kg«<a\ en sinsr.HändelÄ^ torefunnits, som bos en stor del värb jivit 
«amnui ut^tvn^o åt 1 sing. som åt 1 plur.: just därför hava så, i 
likhet mo^l v;Äd man anser har» sjett vid mediopass. jfr Wisén. Ark. 
1, S70 tf.' ix*k vid sut^gy^ring av m%k ^^Xorw^n, Als].-«n. Gram. ^ 
880. 3\ övriga värltalt^krwer av 1 sing.. som icke ienom nyss an- 
tyxltiii ändelse blevo fullkomligt lika med 1 plur., &ktiskt utbytts 
mot denna, för att ml*$tnndii: överer«sståmmel5e i alla Ml skulle 
emåsL IVn sii\^.-^d. jac r»o åsrfW ifr Fritoer i Nc^rsk Tidsskr. 
f, ViA vv 1-it. l>4r 5. Ä\> ar tor pres. s. k. otematisk änd^ 
Ä»i ^u ganska }å:\gt mxl \ lider, r.nnes kv*r i r» "jag är", ock 
som JU en ginc åvx^ i n^vfxl si^rlk K>r hava han en betydligt 
VhijiraoktsMv swvlrang — jfr S>rh i vg«Tr.. spr., särsi, Irsa pers.- 
tvjvrt« M^nw. .v>A«W>w; *« ju:?^: ^"iti», -«.«Hmvt i T^v^ri skulle bli- 
nt jonomg^n^ie, har liå l>«^^w de*s pdL m sd Kerrdligt mångri 
rarb' nllhiira der. 1 sv. k\>n;.. dt^Is nIL Mt 1. pers^-aca. hos en hel 
mmg^l riMr^ &ktiskt er. gin^ xni^eiiållit -*. 1 svaga rret* kan vx^k 

MVML k^vsr-fi^W^^rA Tli^ «tr«x^v.;»4;,. tmo^^^» aT«: d# wi ä^x* W:* re- 



Wadstein: Anmälan. 87 

en and. -oni motiveras. Den vanliga and. -a har ju uppstått ur 
-öw, men detta -om bör ha blivit bevarat i de fall, dh man till 
detsamma sufBgerat 1. pers. pron., varijenom -m k&mmit i injud; 
på detta sätt hava förmer som t. e. l^ponic, "jag lade", uppstått. 
Från dylika pres.- ock pret.-f&rmer känn så -otn hava utbrett sig vi- 
dare. — En av förf. icke uppmärksammad ftrm är hrogitno Barl. 
197. 2, brogäet 211. 11, vars vokalisasjon dåck är just den man vän- 
tar i detta värb. 

brenna. Har anföres intet eksämpel på /-vokalisasjon i rot- 
stavelsen, vilken dåck förekåmmer åtminstone SE. I. 278. 20: brinna- 

bua. Förf. har icke medtagit hjöggju pret. jnf SE. I (SAS, 8, 
bioggio 3 pl. pret. ind. Horail. 126. 22, bigggio OH. 147. 39 (jfr 
hipggio OU. 163. 38). Då sitaten äro så pass många, så känn 
nog här icke, såsom Ludv. Larsson i Studier över Sthlmska homi- 
lieboken s. 90 antar, föreligga skrivfel; se om förmema Noroen 
i Pauls Grundriss I. 512. — Likaså anföres intet sitat på svag 
böjning, vilken dåck åtminstone i fiio. förekåmmer. -- 3 sg. pret. 
konj. bcyggi, som förf. moddelar från Bs. L 666. 9, representerar tyd- 
ligen b0ggt: jfr seyni 639.21, dcykhvan 670.27. — I konjunkti- 
verna bjoggi 3 sing. pret. Nj. 422.6 ock bjoggist 3 plur. pret. 
Hkr. 613. 6 beror saknaden av i-omjud på invärkan från ind. — 
Från Mörk. 7. 17 anföres eks. på hlit i samma betydelse som buit, 
vilket, såsom förf. påpekar, stöder antagandet av dessa f&rmers iden- 
titet. (Fritzner* anför ytterligare ett sådant eks. Synkopen av i 
känn icke med Fritzner förklaras jenom att kalla farmen för ''For- 
vanskning"; den beror på ordets bruk i mindre betonad ställning). 
— S. 59 anser förf. aen omständigheten, att i de av honom an- 
förda eks. på f&rmer av bua, i vilka vokal följer på w, detta w säl- 
lan är försett med aksent, vilket däremot vanligen är fallet, då 
konsonant följer, utjöra bevis för, att u skulle vara kart framför 
vokal. Jag tror dåck icke, att detta är bevisande. Att aksent står 
över M, då konsonant följer, beror på, att denna kons. i alla eks. 
är n, ock aksent behöves just därför här för att utmärka u till 
sjillnad från », vilka typer ju i de gamla handskrifterna vanligen 
äro alldeles lika. — Till de av förf. anförda fisl. firmema av Tma 
känn jag lägga bvggiosc Post. 281.38 (altså < *(be)buW', jfr möil. 
bukuj Liljegren, Runurkunder n:o 503, ock fsv. huggo, Noreen, Sprach- 
gesch. § 220 a) i Pauls Grundriss) samt bivggia 3 sing. pret. ind. 
Barl. 20. 38 (jfr min Fno. hom. bokens Ijudl. § 32 a, tj). 

detta, detta Thom. 206. 23. Här beror nog aksenten på dit- 
tografi äfter det i närheten stående sdtt [tt följer på ce i båda 
orden). 

d0yja, dwy 3 sing. pres. konj. Barl. 16.3, 72. 11, 182.4, Kgs. 
Brenn. 184. 20, NL. II. 60. 18, d(e 3 sing. pret. konj. Barl. 8. 27, 
Kgs. Brenn. 185.28, 3 pl. pret, konj. Barl. 138.30; jfr fsv., 
Rydqvist, Sv. spr. lagar I. 341. — da^it sup. Barl. 138. 2 bör 
troligen läsas enstavigt; i denna hds. förekåmmer nämligen (se 



6G GialasoD: U- og regressiv c-omlyd af å, 

vårar. ') Mon da TlarniBi'»! har 'adalhendingar' i 'frumorii 
22' pjöfr annair tök panneg, 34'' endr ef eigi vendum, 3ff 
Su rasar aum i aumar, 45' hreggs nema horskum seggjum 
kan man ikko se, om 58* bör skrives särar sekdir årar ellai 
sårar sekttir vårar. — — Selvfal^elig skal man (igså Iffl 
f. ex.: Postola aögur ved Unger 934^^ andar sär pvVr Ijåi 
um grantlar; Harmsöl 1' Hår stilfir luk heilU. 
XXXVm) Ltknarbraut 

79) 16* värn grxdara järnum. 

80) 46" hjärta vårs med tdrum. 
Altså: 1) 36* håleiir friåar skdlum. 2) 45' pai er råi 

ulegt ddcPum. — Ligeledee f. ex, : 2'' dr pvH ek må start 
Dersom "orum" 9^ er dat. plur. af Btammen dru, må o vffi 
enten ligefrem skrivfeil eller en forreldet (fra det 12. årfl 
stammende) stayemåde (der, ved uagtaomhed, kunde tebiI 
undeluppen endogså den unge akjalds pen). 

Hos en rasengde akjalde findes intet — eller intet i 
kert — exempel på omlyd eller ikke-omlyd af den ela 
hvorom her er tale. Jeg skal nöies med at anfare et ] 
exempler på usikkerhed. 1) Leit)arvIson 8', bitr får gum 
dre, ferer naturligvis til den slutning, at dette digt lige f 
lidt Bom I^XXXVIII har haft K-omlyd af å. Men la: 
måden bitr kan ikke anse» for aldeles sikker, da det i 
uvist, om substantivet Jär eliers förekommer i flertal, 
er der to omstsendigheder, der tale for bitr , nemljg, at äei 
tal af får ikke synes unaturligt i den her forcliggew 



') I-XVn, XX— XXVI, XXVIp-XXXVI, XXXVm förekommer il 
gan p-omlyd ftf o. Om XTIII ae nedenfor. Dersom XXXVII (Q*mli k 
Aki) bohotder gmndlyden d ikke blöt föran u, men (— hvad jcig- her g 
ud fr» — ) o^, ligesora XJX (Si^atr) og XXVn (jijöpolfr Arn6rs 8.), fo* 
v (so nr. 38, 42, M, fiO, ng 61, G2), og altså bniger formon hår altua, | 
folger doraf. ni dette digt ved siden af dr nostra (1)9' 53') og öro no>l 
(54') frembjdor vårum nostro (18*) ng vårar nostraa (21> 57'), olteft v 
ler imellem de teldsto og DEeatteldHlf formor af pussesaivel. viirr. Herred t 
atjrkeB min formudning om, at HAnnBdl ikke or meget saldre end I 



Wadstein: Anmälan. 89 

gala böjes enl. förf. nn svagt (l:sta konj.) i talspråket. 

gänga. 3 sing. pres. ind. gingr Järnsida (Havnia) 1847) 7 ggr 
t. e. 101. 6; jfr om /-vokalisasjonen här Kuhns Zschr. XXVII. 437. 

gefa. Förf. har förbigått gdf i Cod. 1812 IV:o Gml. kgl. 
Sami. i Kbhvn^ se Larssons ed. 3. 10. Här står dåck troligen ak- 
senten för att utmärka längd: jfr fsv. gaaf i Cod. Bur. (so Söder- 
walls ordbok), vaar 3 sing. pret. ind. Cod. Bildst. 230.8, 250.11, 
gda. baar pret. (Kalkars ordbog), vaar pret. Vedels Saxo (Kbnhvn 
1851) LXXX. 3 ock min Fno. hom. bokens Ijudl. § 61 a. För dylika 
långvokaliska pret.-fårmer håller jag ock såt Bugges Edda s. 76, 
not, ock nåm anf. arb. s. 111, not. 

gjalla. På e (för ja) anföres intet eks. från fomisl. Enl. 
Vigf. är ock gella ''modem*' infinit. till här i fråga varande starka 
värb; alltså bör väl denna f&rm såsom osäker utgå ur den fömisl. 
gram. — gjall pret. Fm. IX. 513. 30 (Eyrspennill) har förf. förbigått. 

gnaga. Om gnagd Barl. 56. 17 säger förf.: ''aötti ad vera gfw- 
get", men se därom Noreen, Aisl.-an. Gram. § 414 anm. 2 (sist- 
nämda ställe står gnagit). I nyisl. böjes enl. förf. detta värb alltid 
äfter l:sta sv. konj. 

gnella. Av detta värb har förf endast funnit 3 plur. pret. 
ind. gnullu. Sing. gnäll, som också upptages i grammatikoma, 
torde alltså vara utan belägg. 

gntia förbigår förf. alldeles; likaså gråa. 

gråta, grcit 3 sing. pret. ind. Heilag. I. 199. 16. Jfr fsv. 
gret (Noreen i Pauls Grundnss I. 512). 

halda. hedt 1 sing. pret. ind. Post. 232. 31 tyckes bevisa fö- 
rekåmsten av lång vokal i ett dylikt pret. Det av förf. från Hkr. 
109. 3 anförda hélzt bevisar däremot intet, då det är taget ur on 
nårmaliserad upplaga; det skulle i dylika fall, varav många före- 
finnas hos förf., varit önskvärt att säi-sjilt framhållits, att i fråga 
varande edisjon varit av denna art. — Utöver de av förf. medde- 
lade f&rmema vill jag påpeka heillt 3 sing. pret. ind. OH. 247. 40, 
heilt, d:o. Forns. Sudr. 166, not 6 (jfr härmed leit, reiä av /ato, råda) 
samt Ml pret. Fm. VII. 81.27, 341.9 (jfr pret. fell sly falda)'}. 



*) Här vill jag begagna tillfallet att påpeka ett nyligen av ett par förf. 
omskrivet ställe, som oriktigt anses innehålla en f&rm av halday näml. SE. 
I. 92. 1, där det säges om Balder at engi må haldast dömr hans. E. H. 
Meyer översätter detta i Völuspa s. 138: "dass keinor seinem Gericht wi- 
derstehen känn" (så ock Stephens, Aarb. 1888 s. 258); att en dylik översätt- 
ning är omöjlig, påvisar med rätta F. Jansson i Lett. Nord. Tidskr. f. 1890 
s. WI, men den av Jansson lemnado översättningen "in^en af hans dommo 
kan holde sig" (så ock Bugge, Studier s. 34) innehåller iu något helt annat 
än man här väntar. Det riktiga är att här i stället för naldast upptaga den 
i. noten anf. st. från 4 cod., varibland Worm., meddelade läsarten hallaz. 
Översättningen blir då i stället: "ingen av hans domar känn vara partisk". 
Jfr att hallask enl. Vigf. betyder "luta över åt ena sidan" (om »jepp^j här 
alltså om en dom, som (lutar åt) är till fordel för den ena parton; jir ock 
Fritzner': hälla 2) "bringe noget i en saadan Stilling eller til at tage en 
saadan Oang, at det derved gaar ud över en til hans Skade, modens derimod 
den anden har Fordel deraf". 



» - ■• " • ^ ~ 

CUT ii^vr. i V: >*:. ci: :^' Vr firiT^ 5«r'ir cftfÄ/^ir »irtfr eller 
atrtr <<fk'^r ''trf-r-r — — S^L^^^iu^ei:;^ >kAl man -^irså !»§•=» 

•#fi f^'Cy*'cr. :l.iri!S '. '. Hrr ^r^r.-r Vi* i<f?ivi. 

^' -^ ^" i rr^.c '^''^ ««"^ '^'"«f*#. 

hVy' 'ft'*iM ,::::»:•.->:• s -\ i* tr >-»- ri^i wc ^Jruni. 

IVrs^fff 'f- ill* :• .- :;i- v. — ij; 5?uaL3i»-a fnt^ ulL ■; vttre 
/tt:x:*tr ' ij:*;.:-*;rr' <.v-'" t ■. . t •: a *^ rfcj>r rru brt If. arh. 

<v^' -'V ftr .*•■ va il» -i t ■- ii— iwi iz ien. ^lik^s^ 

rr*, t j-%v *t,i 'i . ^. ^ ... ^- •• -^^ ^- >rTJ- illT" ''?i> - ?y 

a:' >^.tr ', \\\^ ". Ui' \i ' •-»11-^: ir f it-f!L LdtT?e- 

"ttiii.xit 'i.-r v%-i v\- i.'>k^ • r ».i:» r> sii-r ia i»*c er 

""^ v*^. . .^» ^ ...s..* s . ^^ . ..^ n. • • - . -V.. ■?■»: ir-r ,ri^ 

*- '-* v>*» 'io>* -■ \ \ >i.. ^ , \\ *. » - . -- .-^ ^ - m:: 



I. • 









**■■*■ ■ rf V» ^ .. .,, v . ,_ , >^.->av 



Gfslason: U- og regressiv v-omlyd af d. 67 

sammenheBng, og at en sfledvanlig afskriver långt snarere 
vilde have sendret hitr får til hiirt får^ end hiirt får til 
hUr fåf. 2) Dersom Hallbjörn hale (Flat. udg. I 215, Fms. 
rn 103) i férån loket hänom har tsenkt sig férän som en- 
tal, hvilket den prosaiske fremstilling af sagnet synes at 
krceve, härer han til dem, der ikke have brugt w-omlyd af å. 
Men står férän her i flertal, indtager denne verslinie, for så 
vidt den ikke giver nogen veiledning med hensyn til det 
foreliggende spörgsmål, samme stilling som bitrt får guma 
are vilde indtage (Leil)arvf8on 8^). 

Hvis nu de XXX VIII skjalde i de 80 *) verslinier have 
brugt omlyd af d som rimvocal (hvis der altså f. ex. i ä i 
hänom i verslinien Måna vegr und hänom skjuler sig omlyd 
af d), så have — da en omlyd af d phonetisk taget umulig 
kan vcere d — alle disse skjalde i alle disse verslinier over- 
trådt en regel, der obligatorisk fordrer ^adalhendingar' (hel- 
rim), og, så vidt jeg kan se, overtrådt denne regel uden spor 
af nodvendighed og uden skygge af grund. Men at en så 
skrigende, og dog så omfattende, afvigelse fra det normale 
skulde have fundet sted, kan jeg for mit vedkommende ikke 
antage. 

Jeg går nu över til den ved u eller v bevirkede om- 
lyd af d. 

En i året 1008 af |)or|)r Kolbeins s. digtet *vfsuhelm- 
ingr* (Hkr. 01. Tr. c. 41, Fms. 1 167—8, Jömsvfkinga 
saga ved C. af P. 1879 side 70'"' [jf. Fms. XI 125io-7b], 
Fsk. 48"-^0 opfattes Hkr. Kh. VI 51^^^ (jf. I 234) såle- 
des: "Ordo: Ognfrodr jarlj sås atti hrefnis stodiy setti at möti 
hqfa stafna ä lög^ höt Sigvallda. Versio: Pugnandi peri- 
tus dynasta, qvi piratse eqvos incitavit, instante prse- 



*) eUer 78, da man gerne knndc udolado verslinierne nr. 22 og 41. Dos- 
uden antager jeg, at ikke blöt Liknarbraut (XXXVIII =• 70 — 80), men også 
Harmsöl (XXXVII = 77—78), skönt jeg ikke har udolukket dem, dog stamme 
tr% en tid (ni. 1210-1220), da omlydsbovaegelson d—6 var ophert. 



08 GislMoii: U' og regressiv r-omlyd af o. 

lio. ältas pupj><*8, »Sigvaldi minas, in mare deducit''. 
\Mt\iu^ opfatninj? forandres af S. Egikson ShI. I 192, efter 
tiU anden liBHemåde, til: ''''ognfro^r jarl^ så er setti kärra 
édid^ha hot dmoti Sigvalda^ atti hrefnis-stoSi d log, Pugna 
peritus satrapcB, minas altarum puppium qui oppo- 
Huit adversuB Sigvaldum, in altum tabularum equi- 
tium propulit". Men (1837) Fms. XII 41„|^., hvormed 
ShI. XI 104,,; f^ og Lex. jX)et. 383 — 4 stemme overens, er 
lian kommen til det resultat, at den prosaiske ordfelge bli- 
ver: "O^n/rortr jarl^ sa er atti hrefnis stodi hot ä Idffj setti 
M/a sta/na d möti Sigvdlda^^ samt at hot er = håit^ 'långt 
öt*. Men skönt opfatningen "ArfW d lög^^ som det synes, fin- 
d<»r en stott<* ikkc* blöt i lat. altum (jf. også in altod marid) 
og d<»t tydskci das hohe meer^ die hohe see^ men også i det 
nordiske ord haf (jf. Kongesp(*ilet, den norske udg. side 
40* ^: ^^pcf/ar er or soikir hinum mesta hdleik hafsins^y be- 
tvivl(»r j(»g dog, at hot d log er = "Arf« d lög^^ långt ud 
på hav(»t. For det forstt^ synes dette udtryk for stserkt. 
Und<T forlHT(Ml(»lKern(* til at modtage Jomsvikingeme havde 
NordnKendcnt» ingen anledning til at begive sig långt ud på 
hav(»t. For d(»t and(»t må man ikke överse, at Hkr., Fms., 
Fsk. have hot med (H t (Fsk. med varianten Aofe), medens 
kun d(»n darligc» ccxiex 510 har det umulige ^^hatfj der synes, 
at have foranh^liget S. Egilsson^s fortolkning. Kunde ikke 
maningen viere, at medens Hakon jarl "roede om i alle 
Fjnid<», ind längs d(*t (»ne og ud längs det andet Land, og 
tik Hjjr Folk" (hvilket måske er hlevet Ix^rettet i et foregående 
v«*rs), har Krik mc^d den siimlede Hade fjemet sig noget 
i hot) fra kysten for at mode fjenden. Med hensyn til hot 
]\. t. rx. Sigvatr (Ilkr. Magn. g. c. 17 v. 8'"*, 01. h. 1853 
Md- '2:VJ,, ,:,, Fms. V i;{0,-13r VI 43*"' X 402*-' [Agrip 
v.d V.rn.r DahliTup r);)»^-»^], Flat. udg. III 269»^"\ Fsk. 
f-'^ ^'; dpr öhd rip pvi rdpa hot. Se Lex. poet. 383 b " '« 
t'»t d«t trf<lj«- syiu^s det meget U^ta^nkeligt at antage tM)mlyd 



Oislason: TJ- og regressiv v-omlyd af a. 69 

af å hos en skjald som f)or|)r Kolbeins s., der ikke blöt le- 
vede så tidlig, men hvis digtlevninger endogså heldigvis frem- 
byde flere exempler på, at han ikke har brugt w-omlyd af a. 

Det fieldste exempel på w-omlyd af å frembyder versli- 
nien Hkr. Har. hardr. c. 34 v. 4^ Fms. VI 259^^, Flat. 
udg. Ill 340'^^ Mörk. udg. 56'^^ Fsk. 124", vask i nått 
fyr öttOy i en anonym ^vfsa', der skal vsere digtet år 1051. 
Det er påfaldende tidligt. Men formen nött (nox noctem 
nocti) har vistnok veeret en af de celdste, formodentlig den 
allerseldste, af de sporadiske forlobere for den interessante 
w- (og t;-)omlyd, der ikke synes at have nåt nogen egenthg 
udvikling for end i det 12:te årh. 

Jeg tror ikke, det läder sig afgöre, om Steinn Herdfsar 
8. (år 1062 og under Olav kyrre), om en med Steinn sam- 
tidig anonym, af hvem en *vfsuhelmingr' anfoi^es i kongesa- 
gaeme, og om den norske konge Magnus barfod (f 1103) 
bruge tt- og t;-omlyd af d; altså om man skal Isese 

1) hos Steinn Herdfsar s. (Hkr. Har. hardr. c. 63 v. 
1*, Fms. VI 313^ Flat. udg. III 361,^, Mörk. udg. 77^*, 
Fsk. 128n) 

protna vén frd honom 
eller protna van frå hdnom; 

2) hos samme skjald (Hkr. Har. hardr. c. 106 v. 2^, 
Fms. VI 436^, Mörk. udg. 124«VFsk. 148") 

öldfr konungr håla 
eller Äldfr konungr håla; 

3) en verslinie af den ntevnte anonym (Hkr. Har. hardr. 
c. 106 v. P, Hkr. ved Unger 633**, Fms. VI 437, X 409,, 
igrip ved Verner Dahlerup 72^^", Mörk. udg. 127***) 

öldfr ok fripmålom 
eller Äldfr ok fripmdlom; 

4) en verslinie af kong Magnus barfod (Hkr. Magn. bf. 
c. 18 v. 3^ Fms. VII 62", Mörk. udg. 152»^^) 



94 Cederschiöld : Anm&lan. 

Ofn sagans handskriftmaterial meddelar utgifvaren ingen upplys- 
nings ocli om texten säger han (i förordet och titeln) endast^ att 
han aftryckt liiigges. Detta aftryck synes, att döma af en flyktig 
jäinförolse af ett par sidor, vara noggrant utfördt, någon gång 
t. o. m. altför slafviskt, såsom då utg. 30'* skrifter bl^'s för b1^*ss 
(Bugge har biten), eller då han 3* liksom Bagge har skrifsättet 
åfm, miHlan bägge utgifvarne eljest bruka det negerande prefixet 
i formen ii- *). — Bugges förslag till rättelser har utg. i allmän- 
hot accepterat, någon gång (såsom 14*, 14*', 17**) har han under- 
låtit det, ehuru i dessa fall Bugges rättelser gå ut på att sätta 
vanligt språkbnik i st. f. misstänkta solecismer och sålunda just i 
on för nybegynnare afsedd upplaga varit mest på sin plats, 

I normaliseringen af textens ortografi har utg. rätt mycket 
skilt sig från Bucfge, i det han nämligen användt typerna ^, #r, 0', 
(?*, vidare p för (T, vidare z för s efler ww och // '), ^ för ^/ i ver- 
bens reflexivform samt r för dental -f s (t. ex. ozins f. oddshis). 
Man ser, att utg. i någni fall sökt närma sig skrifsättet på den 
tid, då sagan första gången upptecknades, och att han i anara fall 
har etymologis(*rande valt ännu äldre beteckningssätt. — De gamla 
visor, som finnas inströdda i texten, hafva icke Ätt ålderdom ligan» 
ortografi än prosan, ej häller synes utg. någonstådes ha försökt att 
restaurera deras ursprungligji metriska form. 

Glossaret säger utg. sij? hafvn utarbetat i nära anslutning till 
^'Wimniers musterglossjir zum Tia?sbog" (sicl). Det förefaller också 
var» ganska väl läm^iadt för nyl>egvnnarons behof ; fraser, st»m kunna 
erbjuda nAgon svårighet, äro fullständigt öfversatta, de böjnings- 
former, i hvilka själfva stammen undei^tt förändring, särskildt 
upptagna med hänxnsning till den rätt« stickonlsformen. önskligt 
hiute xTirit. att utg. följt Witnmer äfven i att på något sätt (t. ex. 
med asterisk» utmärka ord. b<»tydelser ix'h frasiT, som äro egpen- 
domliga tor det poetiska språket. — Praktiskt och berömvardt är 
anförandet af de gotiska (resp. fomhögtyska, angelsachsiska o. s. v.) 
motsvariirhetorna till dt» fornisländska onlen. Då de anförda orden 
intHl afst^^ndi» |>å atledningssätt, genus, sammansättning o. d. visa 
olikhet mot de närstående isländska, hade det kanske varit rikti- 
gast att uttrvokligen framhålla detta, t ex. genom att låta dessa 
ton»gås at' ett 'Vgl.*'. IVt är uågi^>t iH.\irentligt att i en för nybör- 
jare ämnad U»k skrif^a: amUit igot. vUt^) . . . aNgti$ (got, vlits 
m.^ . . b*tt' 'g\U. b^ftrs^ . . . iUttipi (got. «ianP»ts) . . . dis {g^>t. 
fil fl (i' t S' ' schlauluMt^ o. d 

TndiT LTonomlasninir af nåirra sidor i irU>ssan't har iair dess- 
utom anih»tona toljandt' 

'' M;irk\Hi\li4;i iii»>: huv douna iiiAilvortoiisi jfått ii^>ii i gUvssarx^t. hvilkot 

* NAi;ot hutviivn>ry kan luAii^iiuU v.\Uiis iiyK^ynnaron ^^uoiu #krifä>At- 
lon tfitfuir, i/,-lti, mom i^mkti^i h*vlo vArit *tl «krifvii mtnmikr^ tiUkn. 



Gislason: U- og regrossiv v-omlyd af d. 71 

samtidigt med ham efter 1062) begge have brugt udtalen 
Äldfr. 

Geisli 3* omjos röpols Jjose^ fra 115 2, er det seldstc 
exempel, jeg kender, på deu slags regressiv 6'-omlyd af a, 
der endnu holder sig i isländsk. — Jeg tilfoier et par lig- 
nende exempler fra det 14:de og 15:de årh. 

Loki er sag^ur langr og mjor . . 

öéfins son var Äsa-pör prymlur 4. 

Hestur hans er stoltur og stor^ 

steyptur er hver meéf gulli skör. 

HcBvesklega pann hofmann för^ 

hann var ekki i gjörtSum mjor Skikkj. II 8. 

Grimdin hjo i geystum jo . . 

pau eru mjo og peygi sljo Fil. IV 17. 

I^otu spjo yfir land og sjö Konr. IV 18*. 

po bylgjur risi ä bröttum sjö . . 

aldri tok peim upp yfir sko Skfd. 55. 

Snj olands ä vit fram til Hola Gmdr. Arngr. 151 
En verslinie af Einarr SkÄla s., forfatteren til Geisli, 
er Mörk. udg. 200®* skrevet ^^elivnfrar vnd hart" og (i folge 
Hkr. Kh. Hl 316 note^) va^sentlig på samme made AM. 
folio-nr. 38. Denne Isesemåde, selv om dens rigtighed var 
höBvet över al tvivl, giver naturligvis aldeles ingen oplysning 
med hensyn til omlyden, men stiller kun det spörgsmål: 
'Skal man laese e1jor\frör und hore med v-omlyd af a i begge 
rimordene, eller eljonfrår und hdrCy uden omlyd?' For det 
sidste alternativ tåler eljonprår und hare Hkr. Magn. bl. ok 
Har. g. c. 12 v. \\ Fms. VII IW\ Fsk. 168n. — Det 
adjectiv, der i betydning svarer til lat. omnipotens, frem- 
byder i de seldste isländske handskrifter folgende former: 
nom, sing. masc. almnttegrj ikke blöt i Wisén's Homiliu-b6k 
i det mindste på 20 steder *), men også i det »Idstc hånd- 

*) Hverkon vod donno eller do fel^endo böiniugsformor af dottc adjectiv 
tages uoget honsyn til afvigende skrivom&dor (f. ox. dUmdttegr i stöden for 



7z Ginlaiion: U- og regressiv tM>mlyd af d. 

^rJ* *f d^fii isländske Elucidarius, photolithographeret ud- 
'//ir*r <^: H;^'* (^^cdmattegr^)] nom. sing. neutr. ^dlmättecfy 
H/*fA.i;«'f//k 194^*; gen. sing. masc. almåttegs^ Homiliu-bök 
t 'Uifr fuiufiMUt på 8 steder; acc. sing. masc. almdtkanj Hom- 
^Ush.'kAk i dot mindste på 17 steder; gen. sing. masc. svag 
y/t^Uiti*if f-YiH almdtka^ Homiliu-b6k 30** 135**. Disse former 
fKftz |/4faldr'ridf; '), da man — ialmättegr — i stedetfor mätt- 
éujr U>tvflt', vfffitot mottogry eftersom dette adjectiv er, ved 
ulUfiumu; ^f Hiiffixfit .(/a, dannet af substantivstammen motto 
(fUé-A //rrilyd: niotto\ og folgclig har stammen måttoga (med 
//Wilyd wMtoga). I almdttegr er altså e trådt i stedet for 
H. H-lilft: O (a), M(»n i alle andre stillinger beholder mått- 
tfiia- .tit o, ikk<* blöt i det aeldste handskrift af den isl. 
Klu/tj/luriijH, men også i Homiliu-bök. Positiv nom. sing. 
urn^A Kl. (;' ''motiogr'' (i ''lamottogry Homil. 23' 49'" 
IW,'' 220' niMtogr; Hi)'*' 208" med en af de bekendte Iserde 
liffunrr i nt^^den for o; 214** skrivfeilen mottogr; 140^ wdtf- 
tt/yr (vinfiiok skrivfeil). Positiv nom. sing. neutr.: El. 60^ 
^motfogl^^. Positiv acc. sing. masc: El. 34^ "motkan" (i 
^fjfnoikan^'). Positiv nom. pl. masc: Homil. 42' mötker; 
40" 42'* li)'^' 'm6tker\ og 49'^^ ligeledes i Hmotker''. Positiv 
rti-c phir. masc: Homil. 140*^ motka, Compar. acc. sing. 
ntMitr.: Ilcmiil. 52^* nwtkara. Superi, acc sing. fem.: Homil. 
1 9;')'' motkasta. .If o^så Homil. 3*^ mottolect og 156" iwotto- 
legar. Mig fon^kommc^r det sandsyn ligt, at Einarr Skula s. 
( d(T, som det synes, döde, (>5 — 80 år gammel, i det tids- 
rum, i hvilket Hotlory | Reykjaholts-måldagi, Kobenhavn 
1 8 HT», sidt» 20 a,3_j^l antager at AM. folio-nr. 237 a er skre- 
\\'X - ) lige SÄ lidt som de der skreve Elucidarius og Hom- 
iliu-lnSk har foretaget nogen förändring af o i adjectiv- 

nimåttf*;r, "(tlmotkoTa^ i st4?don for 'ahnötkom^y og lign.^. da de ere uden 
U^tyvlntii^ for det, bvorom hor handles. 

' I tlat. «iiug. masc. "ulmutkom" der förekommer i det mindste 29 gangc 
i '•JHomiliu-lK>k'"i hidrorer omlyden udeu tvivl fra det fi^lgende o, ligesom 
f, ox. i "/ö^wum" "HomUiu-bok- 1S3»V 



GialaäOD: U- og regressiv p-omlyd af d. 73 

stammen mättoga. Og når man i hans digtc skriver a) en- 
ten mättigr efter Morkinskinna og handskrifter af Heims- 
kringla eller måttugr efter Hulda, b) enten måttigs efter 
Bergsbök og Flateyjarbök eller mdttugs af hensyn til Hulda 
og Bergsbök, c) enten mdttigt af hensyn til Flateyjarbok 
eller mdttugt af hensyn til Bergsbok, så kan jeg ikke anse 
disse skrivemåder for andet end anachronismer, eftersom skri- 
vemåden med i (måttigr^ mdttigSy mdttigt) stämmer fra det 
13:de århundrede, og skrivemåden med u {vidttugr^ mdttugs^ 
mdttugt) fra det 14:de århundredes nyislandske udtale. Hvis 
jeg har ret heri, hvis Einarr Skola s. altså har beholdt o i 
adjektivet mdttoga- uforandret, så folger deraf, at han ikke 
har brugt w-omlyd af d '), men at man må skri ve d) 
Hkr. Ing. Har. c. 20 v. 1*, Fms. VII 23.V, Mörk. udg. 
225*** mdttogr teger dtta; /i) Geisli 6* mdttogs framer vdttar; 
y) Geisli 8"* mdttogt höfop dttar, Og altså: 1) Geisli 4** ossa 
van mep hdnom. 2) Geisli 40** dr grimmlega skdro. 3) Geisli 
54* undhdro flug vdro. — Den ved u og v bevirkede omlyd 
af d synes således endnu hos Einarr Sktila s. temmelig svagt 
udviklet. 

Plåcftusdråpa, ligesom så mange isländske oldkvad af 
noget omfång nu kun et brudstykke, gör indtryk af a t va^re 
fleldre end Geisli; hvilket dog formoden tlig hidrorer fra, at 
PlåcftiisdråpaV forfatter i det mindsto ikke har tilbragt en 
stor del af sit liv uden for Island. I dette digt mode vi 
igen formen nött o* pd mtt mep teg sotto, I dette digt 
skulde man altså tro at w- og t-omlyden af d kunde gen- 
nemfores. Men en selvfolge er det ikke, da natt ( — vist- 
nok også ndtto nocti og ndttom noctibus — ) i höiere grad 
end andre ord synes at hav(i vseret modtageligt for tt-omlyd 
af rf. Hertil kommer, at verslinien 3(r — der i folge Finn- 
ur J6ns8on's sikkert pålidelige angivelse, i membranen er 



'} undtagon m&sko i enkelte ord som f. ex. n&tt. 



{)H Boor: lJlH>.r dio Qrvar-Odds saga. 

E« ist ka lim nötijf dio schon von V. E. MiillcT *) gosammol- 
ten stollon dor KgilsH. und Landniunabok, wo von Ketill 
H<on{?s und (irims naohkonuncMi di(^ rodo ist, hior zu wi(Hl(»r- 
holon. Oddr wird dort nioht {fonannt; dio isländiHch(* ul>or- 
li(^forunf|; k(»nnt ihn also oftonbar ni(dit; c^rst naoh dor iilx^r- 
8iod(dunp; von Kotils naohkommon naoh Island, also niobt 
vor dom 10:on jahrhundort, ist inn Oddr, von dom violo sajifon 
cr/iihlt AVTirdon, zum onkol dos damals sohon jfloich sajjfon- 
hafton Kotill h(onf?r {jtnvordcn. 

Dio Siigas von K(»till und (irlmr sind gorad(» so fal)olhaft 
wic dio (,). O. s.; dio go8(*liiohto l(»hrt uns, wi(» Kotill zu 
cinom falndheldon werdon konnto. Eino dor wonigon histo- 
rischon notizcn lilwr Kotill, dio oben jjenannto stolle dor 
Egilrt saga c. LXI, lx»riehtet von oincm schwerto, wclchos Kotill 
i holmggmium benutzt habe, ok var pat allra svcrda hitrazL 
Ketill schcint ein eehtor holmf/gnf/umadr gcwoscn zu sein, 
dem man wol schon boi scinen lebzeiUm nachruhmte, or 
werde auch vor trgll nicht davonlaufen ; ein solcher ruf konnto» 
in dem an zaubersagen reichon Ilålogaland dio voranlassung 
geworden sein, dass man l^ald naoh seincm tcxlo von vor- 
schiedenen kampfen, in donen er unholde erlcgt, zu erzählon 
wusste. Greschichte braucht man darin weiter nicht zu 
suchen. 

Die saga Grims lodinkinna bietet noch weniger histo- 
rische anhaltspunkte als dio von Ketill h(Bngr; don haupt- 
inhalt biidet ein märchen, die erlösung der Loptluvna aus 
einem zauber, in welehen sie durch die ranke ihrer stief- 
mutter verstrickt war; auffallenderweise ist ebt^n dicse frau 
Oddfl mutter; die iiberlieforung, wclche Odd zu Grims sohne 



■) Sag»bibliothek II, 528—0. Dio beideu stellon dor Egils saga sind 
aaoh Janssons ausgabe o. XXIII« s. (lO; c. LXI, s. 226. AiiaRcnlcm wird 
>^ in Egtls saga c. VII, s. 18 als gmiisvator dos B&nlr liviti geiiannt, 
nr BohlMlit im HafrsQ^rd umkam. 



Boer: d)er die Qrvar-Odd.s s&frsL, 99 

macht, hat nicht einmal den riehtigen namcn von Grfms 
weib bewahrt (vgl P. E. Muller: Saprabibliothek II, 539). 

Nicht nur die uberlieferiinjf von dem nahen verwant- 
schaftsverhältnisse der hauptpernonen kniipft die i). O. saga 
an die von Ketill und Grfinr; die sagas weisen auch sonat 
soviel gemeinsame ziige auf, dass man daraus auf eine ziem- 
lich langwierige gegenseitige teeinHiissung 8(»hlie88(^^n känn; 
die mögliehkeit einer späten genealogischen ankniipfung, welehe 
nur einer person öder einem geschlechte zu liebe zu stande 
gebracht wurde, wie z. b. die, welehe die norwegischen könige 
zu nachkommen des Sigurdr Fäfnisbani macht, ist dadurch 
ausgeschlossen. Haupteächlich finden sich in Ketils s. und 
Grfms 8. einerseits, in O. O. s. anderersoite die folgenden 
gemeinsamen ztige: 

l:o Ketill und Oddr kampfen beide mit unholden (Fas. 
II, 113—116; Q. O. s. 42—49); dabei ist zu bemerken: 

a(2:o) eine A/yZ/a, mit der Ketill den räuber llcengr, 
erschlägt (s. 113); dieselbe gehört zu Odds gewöhnlichen 
waffen (s. 33, 101, 185); 

b(3:o) eine trgllkonuj welehe Ketils, resp. Odds schifF 
schiittelt (Fas. II, 116; i). O. s. 42—43); dasselbe in Grfms 
8. (Fas. n, 145), wo freilich zwei trgllkonur genannt w^erden. 

4:o existiert eine nicht zu verkennende ähnlichkeit zwi- 
schen Ketils besuch bei Bruni (Fas. II, 117 ff.) und Odds 
besuch bei Jolfr (Q. O. s. 139 ff); vgl. Detter Z. D. A. 32, 
449 ff. 

5:o Ketill und Oddr sind beide treffliche schutzen ; dieser 
erbt von seinem grossvater die Grusisnuutar. 

6:o Grfmr und Oddr können gilnstigen fahrwind er- 
langen, wann und wohin sie woUen; die fahigkeit wird in der 
langaren redaction der Q. O. s. eine (Bttargipt der familie 
genannt, welehe auch Ketill gehabt; el)enso in Grfms s. 
(s. 152): "tök hann Jja til listar l)eirrar, ar haft hrfSi Ketill 



liKi Boer: Ober die Orvar-Odda aajja. 

hamgr, fatfir hom, ok atirir Hr({fnislume7W, at hann drö uj^V 
sejil i Ingni, ok rann (lo^ar hyiT A. 

7:o Nach späh-rcr älKTlieferuns, welclie fQr die (,). O. s. 
zwar nur von pincm iiitorpolntor verwertet wurde, al»er Riter 
als die handschriften, in donen sie erhalten ift, sein känn, 
crzeugt (Jddr boi einer riespntocliter einen Hohn (Vignir, s. 
122 -123, 130); diisöclbe winl von Ketill crzählt (Fas. TI, 
1!8, 123) — zu vergloifhcn ist hier auch die fiaga Ana i 
hogavfiga, wolchc von dt-ni dcniselben gesclilechte angehörigen , 
Ann ähnlichcs l>erioht*t (Fas. II, 344); der fortziehende Ann 
crtcilt der ziiriiekbleibenden Drtfa densolbcn befelil den Oddr 
der Ilildigunnr gibt, dass sio ihui dae crwadisrnr kind Hon- 
den Bolle, wenn es ein knabe, es alxr bei »ich Mmll^^n nolle, 
wenn es nn mädchen sei; der solin förir lK>8Ucht Ann (s. 
358), wie Vignir Oddr. 

8:o Ketils genossen Hjålmr und Stafnglanir sind bis zu 
eincm gewifisen gradc mit Odds gentiascn lljälniarr und [-ördr 
Stafnglami identiseh (vgl. die anmerkung zii einl. 8. XXXVEII). 

9:o Ketill und Grimr aind einige male, wie Oddr auf j 
Såmaey, an einem kampfe um ein weib beteiligt; zwar sind \ 
die nebenuinstände aehr versrhieden; mcrkwiirdigerweise aber 
erschlägt Grimr einraal (s. 154), unterstQtzt von seinem 
freunde Ingjaldr, im hiilniffaiit/ zwölf bersorkcr. 

In wenigen fallen, z. b, was die oben besprochenen I 
namen Hjålmarr und Hjålrar betrifft, mag die ähnlichkeit I 
der iiberbeferungen zurållig sein, und soniit zur eiimbination 
des Sitmseyiaehen und dea HAIogaländiechen Odds mitgewirkt i 
habcn; doch lässt sich eine iibereinstimmuug in so vielen 
punkten nur durch ubertragung, entwoder von Ketill und 
GrImr auf Oddr öder umgekehrt von Oddr auf eeine ange- 
bliehen vorfahren, erklären; die eratere auifaHSung ist die 
wahrscheinlichere, und fiir einige berichte die einzig mi^Uche; 
erzählt doch die i). O. a. selber, dass Oddr die Gusisnautar 
von seinem väter erhalten habe; freilich in der 



Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 101 

der fehlerhaften bemerkung, Grfmr selbst habe sie Gusi ab- 
gewonnen *). 

Die tatsacbe, dass vieles, was urspriinglich vom geschicht- 
lichen Grimr und dassen väter erzählt wurdo, später auf 
Oddr (iberti^agen ist, in der weise, dass nicht Grfmr, indem 
er zum väter eines weit beriihmteren helden wurde, in der 
iiberlieferung seinen wohnort wechselte, sondern dass llrafnista 
der saga nach Odds heimat ist, m. a. w. di(* Iw^alisierung 
der i). O. 8. an Grfms geschichtlichem wohnorte, weist nicht 
nur deutlich an wo, sondern sie wirft auch ein licht auf die 
art und weise, wie die verbindung zu stande gokommen ist. 
Entweder ist eine sagenfigur, wclche in Tlålogaland localisiert 
war, bald nach Ketils und Grfms tod zu ihnen in k>ziehung 
gesetzt, öder ein beruhmter zeitgenosso Grfms, der in der 
nachbarschaft gewohnt hatte, wurde von der na(*hwelt als 
dessen sohn angeselien. Um von dieser person öder sagen- 
figur eine vorstcdhmg zu gewinnen, muss man ausser dem 
kampf auf Såmsey auch allés das auss(»heiden, was zu Ketill 
und Grfmr gehört. Alx^r es haft(»i auch dann der stiga noch 
viel zufalliges an, was man leicht von jedem helden erzählen 
konnte. Die kampfe mit HAlfdan, Soti, Sawidr, ja 8(dl)öt die 
reise nach dem Säden, sind fiir die (,). O. s. nicht charac- 
teristisch; el)enso wenig der kampf mit (»ginundr Eyjyöfsbani ; 
ausserdem /^igt sich die saga in diesem abschnitt s(*hon mit 
der von Hjålmarr ccmtaminiert, was auch l)ei den beiden 
reisen nach Irland der fall ist. Als kem der O. O. s. schei- 
det man daher leicht zwei episoden aus: die Bjarmalandsfpr 
und Odds erlebnisse an Ilerrauds hofe. Ob diese beiden er- 



') Jedoch ist das umgokehrto vcrhältni88 doutlich boi Grimfi kampf go- 
gen dio zwölf borsorkor. Die dort (s. 154 — 5) angofiihrto atropho ist augou- 
aoheinUoh der bokannten str. 15 dor Q. O. s. (s. 99, vgl. Horv. s. 8. 30B) nu^^h- 
gebildet. Doch braucht dio gaiizc goschichto nicht uotwondig dom kampfo 
auf S&msey ihre ontstohung su vordankon; vioUoicht i8t sio nar ciuigcr- 
massen durch dieaon umgebildct. nachdom sie zuvur als ankniipfiiugspunkt 
godiont hatte. 



.'. •. 



• 



• 



• : . 



• 



••v 



C' 

• • • » 



I • 1 1 1 • 
» . . . . 



UfZ Boer: flTber die (>rvar-Odd0 saga. 

zählunf;i!n xiiHamniongehören, wird später zu erörtem sein; 
wnil I(!t/.U;re im tvrmm mUm ihrcn w.hauplatz hat, wird man 
/JiniUthHt lN;iiii HjarmalandHfahrer an den Oddr denkcn, der 
NpllU^r zu OrfinH mhn wurde — man beachte, wie diese fahrt 
OcldM InlN^n hindurch alH Heine ^öBste heldentat betrachtet 
wiirdn. 

In lN)id(tn epimKlen werden die Gusimautar genannt; 
Inu dnr Hjmfnnlatfd^jfQr al)er nioht in unmittelbarem zusam- 
ninnluuiff mit dom zwec^.k der reise, sondern während des 
lUiionthaltfw im riemmlande, welche geschichte auch sonst von 
dnr KotilH Hii^a l>eeintlu88t ist (vgl. oben s. 99, n:o 2, 3). 
DiiH (ihrigc^ iHt oino (unfache falirt nach dem norden, welche 
xwar anliiHB zu violerhn ei*dichtung geben konnte, an und 
fUr H\v\\ aln^r nic^ht^ ungläublicheH enthält und sehr wol histo- 
nmh wun kunn. Dio apJltero geschichte erwähnt mehrere 
tl()rarlig(^ n»iw»n, auoh in (h>n Fornaldar s^gur wird von einer 
M)loh(Mi oinig(* male borichtot (II, 28; III, 208); aber an 
koinor dor lt*tzten»n ntellon stimmen die angaben so gut zu 
tioin, wan iVw liistorisehen wigaV erziihlen, wie in der O- O. s.; 
in tli^r rt^gt^i wordtMi tiie Hjarmon, wie auoh von Oddr, l)e8tohlen; 
auf dio llludiohkoit mit lloimskn 381 ist sohon friiher hin- 
gt»\viow»n; man vorgloiolio mx^h Iloimskr. 72, 1 2 1 ; der högel, 
\vo (Wdr d«s sillHT horholt, ist dom tomjiol des Jomali ähn- 
lioh (U^n«^^ y* l>- V. XXXll, 401 -2\ 

Itokanntlit^li sind si^htm im Oron jahrhundert von Nor- 
wogiMK und y\var von HAIogahuid aus riMsen naoh Bjarma^- 
land untornommon. I^is U^sto xougnii^ ist dio liekannte 
n>is«* i>luhfn>^, von dor konig Alfnni im On^ius In^riohtet. 
i>luhoi\^ Nxoluut^ stMUor oigiM\on aussjigi> naoh im nördliolion 
UmIo \\\'r ha)bins<'K dort wo (lormanon und Finnen anf oin- 
andor stit^ss^Mu or woUto xint^^rsuohon. wio wtMt sioh das land 
no^>l\v;ufs aussirxvkto. K-s lio^rt nalu\ in dit^nn historiÄ^hon 
>iMf4*intfX?^M^ lirims dor aus^^nlom in dorÄ^lKMi gvi!t^nd wio 
dio5i>iM* 4iv>\ohnf. don UiJirmalandsfahr^T t\\ suohwu dor sjiätt>r 



Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 103 

in der tradition zu seinem sohn wurde. Sonst musste man 
entweder annehmen, dass eine andere reise, zu derselben zeit 
von derselben gegend aus nach demselben lande untemommen, 
von der die geschichte aber nichts weiss, dennoch unter den 
zeitgenossen mehr aufsehen erregt und einen tieferen ein- 
druck auf die nachwelt hinterlassen hatte als diese, welche 
doch von Alfred der beschreibung fiir wert erachtet wurde, 
öder dass Odds reise gar keinen historischen hintergrund habe 
und ganz und gar ins fabel reich gehöre. Das letztere wird 
kaum jemand glauben, so länge es unwahrscheinlich ist, dass 
berichte, welche genau zu geschichtlichen ereignissen aus der 
zeit und gegend, woher sie stammen, stimmen, dennoch nur 
auf freier erfindung beruhen soUten. Die erstere annahme, 
dass es einen anderen Bjarmalandsfahrer im 9:en jahrhundert 
gegeben habe, der zu Grfmr lodinkinni in einem näheren 
verhältniss als Alfreds Ohthere gestanden habe, ist zwar 
möglich, aber nicht wahrscheinlich, so länge von demselben 
keine spur nachgewiesen werden känn; nur dann musste man 
sich zu ihr entschliessen, wenn sich gegen die oben ausge- 
sprochene vermutung wichtige einwendungen erheben Hessen. 
Die schwierigkeit, welche der name zu bieten scheint — dem 
ags. Ohthere entspricht an. Ottarr, nicht Oddr — ist leicht 
zu lösen. Es handelt sich ni. nicht darum, welcher name 
dem an. Oddr nach angelsächsischen lautgesetzen entspricht, 
sondem welcher den Angelsachsen l)ekannter name dem an. 
Oddr am ähnlichsten lautet. Zwar begegnet im ags. ein 
name Ödda (Grein I, 348 — 9); er kommt aber sehr selten 
vor und wird schwach decliniert, sodass Aie ähnlichkeit mit 
an. Oddr gering ist. Dagegen konnte ein Angelsachse leicht 
das r des nominativs fiir stammhaftes r ansehen, zumal weil 
ein entsprechender name in seiner sprache fehlte; es lag 
daher nahe, statt des fremden Oddr das bekannte Ohthere 
einzusetzen. 



tf}i BfUfr: Hhtr dit Qrvar-OddB aags. 

f}4fr Hjarroaland^fahrer Oddr hat nach Alfreds aussage 
tumh mohr mmin gi^macht al» nach dem norden; er hat den 
$mtf\mhm kfmig fie^ucht *) und ihm uber die läge verschie- 
dimi^r UinååiT aunkunft gegoben, äber die norwegische kiiste, 
Hohwcedmi, Kwenland, Irland, jQtland, Wendland, Sachsen, 
dio friihero hoimat der AngclHachsen und die dänischen in- 
Noln '). In (lumm mmn känn die spätere iiberlieferung von 
()ddH /ahlrninhen vfking/.ttgon wurzeln, obglcich im einzelnen 
vintoH hin/tig(ulicht(*t Hoin wird. Die aufzählung der länder 
wt dor Mtro|)ho ilhnlich, in der Oddr die völker, bei denen 
i^r gohu«»rt, hnrzlUilt ((.). O. h. h. 1G6, str. 33): 

''Ilefk A Saxa ok Svla herjat, 

Krfnn ok Frakka ok Flfemingja, 
(ra ok Kngla ok endr Skota, 

\h}\\\\ hofk pllom 6l)arfr veret." 
Nur {\\i> FlnMnin^jar und Frakkar fehlen bei Alfred '), 
vIoUiMt^ht i\\w\\ dio Frioson, wonn nicht durch die worte: 
on Imimu tanduni oiirdodon F^n^le, spr hi hider on land 
ooiniin auoh dio NonlscvkUsto wostlioh von Jiitland ange- 
tioutot int; dass Alfrtnl dio St^hotton nicht besonders nennt^ 



'^ KuU^j^h vif^noioUl \ho jcwohiohto von Skolli (a. 85 ftX welcher von 
««u««^i(t h>r*»«4iM» Koui^» äm» !«i>inom orW vi>rtTiob©ii Ut, bis ihm Oddr wieder 
«U*u >x^))\«)n, on\0 <)uuk)o ivmiiUT^^MiR nu da^^ :^^hicksal AU^reds? — Der 
l^t^iwd»* k^Mnii Uo\x?»t lu dor U)\^M\ i>sU«"Uon d«»r O. O. ä. J&imundr, wclcber 
MAu\o «Mn d«Nr A)^t<>i\^u <^i\)2li!(cKou {{^(^'hiohio ontiuHamott«r losata ist. 

•' Sx\>vi t>t>w)uii v r.*: IVwwo I* uvrnu^ l^m lande ««d«w«imlam, on 
tjV^iv )>«vA)t>> ^«%vi ^n»^^>^'* St*>i\\U«d» o|^ ^t laiid noixlo^iMird, and ta^mneä^ Hem 

^vintx Wm^MnWv *^^d S^^axnw. and An^l^^ and KyiNt inn on IVn* ..... 
^A >Ä^* Uu« »N\\ j»^f bAv-^KxvNl ly^anvNtiv an^l »\n J*4 5»^^rK>fd w>l5» j*y 

Nmn^ ^^h^iU^-n^ Ä\>d 5^r,r^l.\ an»1 \^)avsU Äsla iV. |««m« landnis <^ardi>dr«ti 
K Viii^ *i K^ >^»dt'^ .m; ^a\%i oAman 

\Vä\'ä>/^'. *»"A4i v »v); r.Kiil> iajas Ohi>*ifTK» n)o);i avri; d**ci ^vmvo; «, 

,^\ Vä», v. A7AM,' '.^r.Ar ^v^v^t S(^iV>.» >taV>^v; Aw^^ w-a».? daiÄrf>. &Klts ai. 



Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 105 

ist ganz natiirlich, weil es jederman einleuchten muss, dass 
wer von Irland nach Norwegen reist, an Schottland vorbei- 
fahren muss. Die strophe hat die erinnerung an Odds reisen 
genauer bewahrt als die saga, welche von einem zuge zu 
den Sachsen und Friesen nicht^ weiss. Hier fehlte dem 
sagaschreiber neben der poetischen die prosaische iiberlieferung. 
Aus einer sagenfigur wie dieser Oddr, welcher durch 
die vérbindung mit Ketill hoengr zu einem bekämj)fer von 
unholden geworden war, konnte in der iiberlieferung leicht 
ein held werden, dem kcin unternehmen mehr zu schwer 
war. Schon bald mag er den namen hm viSfgrli^ öder, wie 
er in der saga heisst, ViSfyruU (>rhalten haben, was dann 
dazu veranlassen konnte, noue roisen hinzuzudichtcn. Nach 
dem ende der saga zu nohmen dicse eine andere richtung 
und zwar eine östliche an. Oddr kommt nach Gardarlki 
an könig Herrauds hof, neben dor lijarmalamlsfgr wol der 
älteste teil der saga. Dio epis(Mle 8chli(»Rst sich durch den 
besuch bei Jolfr, welcher Oddr die bekanntim steinernen pfeile 
gibt, und die heerfahrt nach Bjalkuhind, wo diese erprobt 
werden, der Ketils saga und dem anfang der Q. O. s. an. 
Ich habe friiher (einleitung s. XXXI) vermutet, dass sie 
schon in der ältesten auf uns gekommenen redaction der 
saga in ul)craus umgear Inbitet er gestalt vorli(»g(», und sie nur 
aus dem grunde nicht als eine inter])()lation In^trachtet, weil 
sie die bedingung zu Odds heirat mit Silkisif ist. Jetzt 
glaube ich, dass di(»se ansicht in gewisser hinsicht der be- 
richtigung l)edarf. Die wiederholung der worte, welche den 
kampf gegen Gneip erzählen (s. 43 — 45), in dem kampf gegen 
Gyda (öder Gydja, vgl. Ileinzel, Anz. D. A. XVI, 12G), ist 
nicht einem interpolator, sondern dem sagaschreiber ziizu- 
schreiben. Es ist auch in anderen sagans keine seltenheit, 
dass gleiche situationen durch diesell)en worte angedeutet 
werden, und es ist auch niclit das einzige l)eispiel, welches 
Q. O. 8. davon bietet (vgl. s. 17i«-i7 zu 193i'*; 153ö-ii zu 



lOti Boer: tJbor .lie Qivtir-Odds sa^ja. 

1571'''— *'^, wo je das zweite mal an dem aatm nicht mehr 
geäiidert ist, als os der iiur wenig abweichende sinn forderte, 
der wortlaut nlxT durclmua bewahrt lut). Audererstuts ächeint 
die Bjålkalatidffpy eiiuelne ziige zu eiithalton, welcbe auf j 
ein hohoB alter uchliesBen Lassen. 

Detter ') hat nachguwieaen, dase Jölfr, den Oddr, kurz 
bevor er zu könig Herraudr kommt, besucht, und der ihiii 
die steinernen pfeile gibt, mit denen er später die zauberin 
in Bjélkaland erlegt, kein anderer als Odinn sclbst ist, welcher 
alö Briini in Ketilö saga Htjengs {Fas. II, 117) eine ähnliche 
rolle spiclt; der name ist, wie er bemerkt, eine nebenform 
von Jålfadr, Jölfadr, welcher einige raale als OSins heiti 
vorkomrat; er hättc hinzufugen können, dans Odinn, wie .J6lfr, 
Karl genannt wird (Sn.E. 1, 180); der name Karl muae 
auch fiir Jölfr aln eigenname aufgefasst werden, er begegnet I 
B. 139, 141 dreizehn mal, jedesmal olme artikel, darunter 
nur éinmal in verliindung mit dem namen JAlfr (139**), 
éinmal mit dem poBaessivpronomen: karl minn (139^), zwei- I 
mal im voo^tiv (141'''^). Jölfs myatieches eingreifen in Odds 
geschichte iet Odins sonstigem auCtreten in den Fas. ganz 
analog; librigenB beweist die zum teil wörtliche iilwreinstim- 
mung zwischeii der Ketils saga und der (). O. a. nicht nur, I 
dass wirklieh Odinn Odds wirt ist, sondem aueb, dass eine 
der beiden daga's von der andern bei^nflusst worden ist Dass ] 
Ketils gewchichtp die ältere ist, ist klar; zwar ac.heinen die 
veree, welche seinen kampf mit Gusi mitteilen, nicht sehr , 
alt zu sein, aber die darin enthaltene uberlieferung biidet . 
den hauptinhalt der Ketils a. und känn unmöglich auf ent- 
lehnung aus der Q. O. s. boruhen. Ihn> existenz ist vielmehr 
die l>edingung zur entotehung der episode von Jölfr; denn 
es konntc sich eine saga, uach welcher Odinn Oddr pfeilen i 
gegeben habe, welche besser als die Gmmiatitnr seien, nicht 



Boer: tJher die Qr var-Odds saga. 107 

ausbilden, ehe die andere sage, nach der Oddr der besitzer 
der Gusisnautar war, vorhanden war. Die Ubereinstimmung 
im einzelnen, uamentlich dass sowol Brtini als J61fr holz 
spaltet, lasse ich auf sich beruhen; zum teil mag sie der 
schriftlichen ilberliefenmg zufallen; auch wäre es nicht un- 
möglich, dass in der langen miindlichen tradition einzekies 
von J^lfr auf Bruni iibertragen wäre; worauf es hier an- 
kommt, ist der umstand, dass die erzählung von Odds besuch 
bei J61fr jiinger ist als die von Ketils besuch bei.Briini. 
Aber nicht viel junger. Deutlich wurzelt sie im heidentum, 
und deutlich wird der gegensatz zwischen Germanen und 
Finnen durch den der götter Odinn und Gusi angedeutet, 
Die zaubermacht, welche von Gusi herstammt, känn von 
mächtigcren zauberem neutralisiert werden; Odins macht 
jedoch nicht. J61fr sagt zu Oddr (141^~^**): ''t)at känn vera, 
Oddr! at par dugi |)es8ar prvar, er eigi duga Gusis- 
nautar'', und so geschicht en in Bjålkaland wirklich (s. 181). 
Der grundgedanke ist der, dass Odinn stärker ist als der 
gott der Finnen; die sage känn sich daher nirgends besser 
ausgebildet haben als da, wo Germanen und Finnen neben 
einander wohnten, also zunächst in Hålogaland, wo Odds 
geschichte auch sonst localisicrt war. Freilich enthält sie 
daneben ein fremdes element. 

Als Oddr auf der reise nach Siid-Europa durch schiff- 
bruch alle seine genossen verloren hat, erreicht er nach lan- 
gem umherirren Hiinaland. So S; die anderen hss. berichten, 
er sei nach Gardarfki gehmgt *), was eine spätere besserung 
zu sein scheint. Sonst finden sich in der saga nur sehr 
wenig angaben iibor die läge Hunalands. In str. 11 — 19 
(s. 159 — 161) werden einige kriegsziige der genossen Sigurdr 
und Sj61fr erwähnt, die namen deuten zum teil unbestimmte 



*) Nach AB (186*) Grikkjariki. was öbon oin schreibfehler ist, wie auR 
196* hervorgelit, wo in denselben hss. Gtirdariki als das roich genannt wird, 
wo Odds nachkommeu regierteu. 





Boer: tJhei die Qrvar-Odcia saga. 

orte an (Ulfsfjall str. 15, Ätalsfjall str. 19); doch geht au8 
Btr. 11 und 16 hervor, dåsa daa land nicht woit einereeits 
Vindland, andcrerfieits von Grikkland \k'gt Zwischen 
Vindland und Grikkland aber liegt Gardariki. Da dem i 
Huniiland in der an. literatur keine bi>Btinimte geo- ] 
graphieclie vorstellung entepricht, und dae land, je nach der 
quellc der berichte, bald in WeBtfalen, bald in Russland 
localisiert ei-scheint (Heinztil: Uber die Hervarar saga s. 55 
— 57),. liegt die vermutung nahe, dass das Hönaland dnr 
y. O. 9. in RuRsland zu suchon sei. Bcsonden? lieaehtung 
venliorit die von Heinzel angeföhrtc etelle Im geographiBchen 
biiehe von SkÄlliolt (Fmi*. 11, 414; ich eitiere u«ch Heinzdj I 
weil niir die Vmn. nicht ziigänglicli sind), wo sifh u. a. die ' 
bfimerkung fimlet; Vn iiustr frii Polena er Reidgotaland, 
ok f)ä Hiinland" '), Hier ist I16uland daa aud-russiecbfi 
reich, mit der hauptatadt Kiew, atao thia Gardarfki der an- 
deren hss. Fiir dieeelbn auffaBSung dos Hönalanda der ">. O. & 
Bpricht noch eine stelie in dftr saga EgiU ok Aömimdar 
(Faa. m, 37(i), wo ebenfalla m\ krtnig llermudr in Hfina- 
land genannt wird, weiches Hiinalnnd, wie acihon Heinzel 
a. a. o. beraerkte, nach Fas. ITT, 3(!5 in Uusaland liegt. 
Dazu atimmt die nachricht, dass heidnische völker könig 
Herraudr ziiwbar waren, was im lOien jahrhimdert und fpäter 
wirklieh der fall war mit vielen nachbarn de» russischen 



I 



') Die atclle iat nahe ' 
iiiUT|»lifrtou BteUf der (,1. O. b. (b. 18 
Kniälilt wfrden. Mau verKloiobe: 

Fhik: par slendr i-ViHiesfon ot 
KirnugiiTitnr, par bygSi fyrnt Mn- 
yui/!/, siinr Jiifelg, Nöaionar, Pnr er 
ak Kurliind ok Kiijålalnnrl . iVrini- 
Unnl, Jirmlan<l: Viudlauil ur voBtost 
ii>t»t. iJiLiiuiurku. Eti aiLdtr frå l^ohtiii 



r n.-iJsi 



it, Tiellsiuht dio qnolle ainer ^ilioh 
), wo clio UiidBohafti'11 RiiaBlBudB auf- 

O. ti. ».: tillta hH konungr 
hiinn réit fyrir FuheakjvbQrg ; Kvm- 
mi-rr Itrl konupffr, hann réd fyrir 
Katiufffirttum, en Par bygttifynl Ma- 
gok, sofir JapheU ^öasmar. ^w 
var ok inikill borr «f KirjUaJknili 
ob Tafcxtala ndi, Hofalandi, Vlrlandi 
Kistlnndi, Liflandi, Vitlandi, Kir- 
liinili. Liiiilmdi (Sdmlandi E), £^0»- ^ 
landt ok PitHtialandi. 




Boer: tJber die Qr var-Odds saga. 109 

reiches. Die Q. O. s. hat also die erinnening an die ziige 
und die herrschaft skandinavischer abentcurer in Riisaland 
bewahrt; kein wundcr, dass die in Hiinaland auftretenden 
personen alle nordische namcn trägen. Wo aber liegt Bjål- 
kaland? 

Bjålkaland ist kein altnordischer, iiberhaupt kein skan- 
dinavischer name und wird aueh sonst in der sagalitteratur 
nicht genannt. Das land scheint also dem fremden elemente 
der iiberlieferung anzugehörcn, und zunächst wird man es, 
wie Hunaland, in Russland suchen. 

Bekanntlieh teilt Nestorns chronik *) von Odds zeit- 
genossen, dem RussenfUrstcn Oleg, Ruriks nachfolger, mit, 
dass er, wie ihm vorhcr geweissagt, durch den biss einer 
schlange gestorben sei, welche länge nach dem tode seines 
pferdes aus dessen schädel auf ihn zustiirzte. Obgleich eine 
ähnliche sage aueh von anderen pei^sonen erzählt wird, so 
ist doch hier die iibereinstimmung mit dem, was die (). O. s. 
von Odds tod berichtet, zu gross, um sic dem zufall zusclirei- 
ben zu könncn; die bciden erzählungen können nur, wenn 
nicht die eine die quelle der anderen ist, auf eine gemein- 
same quelle zurlickgehen. Dass die geschichtc von Oleg auf 
Oddr tibertragen sei, ist sehr unwahrscheinlich, denn *der um- 
stånd, dass Oleg ein Skandinavier war, der den späteren tcil 
Seines lebens in Russland zubrachte, lässt eher auf eine wan- 
derung der sage vom skandinavischen norden nach Russland, 
als auf eine entgegengesetzte bewegung schliessen. Ebenso- 
wenig känn man annehmen, dass die nachrichten Uber Olegs 
tod aus der sage von Oddr herstammen, denn die zUge der 
eroberer Russlands gingen doch nicht von Berurj6dr aus, 
wo Odds tod localisiert ist. Man wird daher besser tun, 
die berichte aus einer gemeinsamen dritten quelle herzuleiten. 
Die Iibereinstimmung lässt sich leicht durch die annahme 



*) Miklosich: Chronica NestoriSf Vindobonao 1860, a. 20—21. 



110 



Boer: frber die Qrvar-0<l(lfl aaga. 



eiklaren, dass die sage vom pferdeachädel in der form, wie 
m'. die Q. O. b. und Ne8tor'8 chronik mitteilen, skandinnviseh, 
flei es nun sohwpdiseli öder norwogiseh, iet; im i):en jahr- 
hundert war aie in bcideii ländern allgemein verbreit^t \må 
auch den grilndern der russischen dynaKtie lM?kannt; bald 
wTirde sie von diesen in Russland IdcalLsiert, während sie in 
Norwpgen, man weisa nicht ans welchem grunde, an die 
persnn Odds geknllpft wunie. 

Die ähnlichkeit desaen, was die sage von Odds und 
Olegs tod erzählte, konnte veranlasRen, dase ziige von dem 
einen helden auf den andern llltcrtragen wiirden; wenigstena 
öind wir bererhtigt, wenn eine alte iilierliefening Oddr helden- 
taten in Russland vollbringen lässt, zu untersuchen, inwieweit 
Bieh in Olega Icben etwas entsprechendes narhweisen läsat. 

Die chronik nennt kein land öder volk, dem man das 
an. Bjålkaland vergleiehen känn; dcnnoch enthält der name 
unzweifelhaft ein bekannt^a russischcs wort. Uhlenlieck teilt 
mir die folgenden bomerkungon mit. Dem an. hjnlka, wo 
ja durch brechung entstanden ist, entsprielit rues. bUka^ was 
noch heutzutage ein eichhörnchen bedeut«t. Das wort ist 
eine ableitung von hifii "weiss", was sich daraus erklärt, dass 
im norden des ländes weiase eichhörueben gefunden wcrden; 
ihre hänte gehören zu den beliebtesten pelzwaaren der Russen. 
Auch andere pektiere W(^rden dureh denselben namen be- 
zeichnet, wie z. b. sonlivc^a htlka "siebenschläfer". Vom 
selben stamme b'Hij tn^cku "graues pelzwerk"; im altrussischen 
béla (wovon belka nur ein diminutiv ist), eichhörnchen; b^(}ak 
"lepus variabilis"; be-(/a6il n^cliu "weisses hasenpelzwerk". 
werden also im alt- wie im neurussisehen durch wörter, welche 
wom stamme bélu abgeleitet sind, sowol rauchwerk im all- 
gemeinen, als bestimmte pclztiere angedeutet; das tier aber, 
dessen pelz in Russland vielleicht am meisten benutzt wird, 
heisHt tiela und bUka; Belka-, später Bjalkaland l)edeutet also 
das land, wo da» ptdzwerk herkommt; Bjålki als beiname 



n 



Boer: tJher die Qrvar-Odds sa^a. 111 

des königs ist später aus dem landesnamen abstrahiert, wie 
z. b. Paltes aus Palteskjuborg u. s. w. Von jeher war rauch- 
werk eine der wich tigsten handclswaaren Russlands; mehr- 
fach erwähnt die geschichte kostbare geschenke in tierhäuten *); 
auch konnten die abgal)en eines zinsbaren volkes damit bezahlt 
werden *). Nestor ') berichtet, dass Oleg im jahre 881 die 
Drevlianen zu einer abgabe in scliwarzen inarteni zwang; 
die Drevlianen aber waren nur eines der vielen von Oleg 
unterworfenen völker. Jeder krieg endetc damit, dass ein 
neues volk den Russen zinsbar wurdc; es ist klar, dass die 
steuer zum grossen teil, wie bei den Drevlianen, aus tier- 
häuten bestehen musste. Auch der zwcck der heerfahrt nach 
Bjålkaland ist, zinsen, welche seit länge nieht bezahlt wurden, 
einzutreiben. 

Welches land mit Bjålkaland gemeint ist, ist nicht zu 
entscheiden; auch känn man nicht mit bestimmtheit behaupten, 
dass es gerade ein von Oleg erobertes land ist; soviel aber 
ist sicher, dass die episode reminiscenzen an einen der kriege 
der russischen försten des 9:en öder 1 0:en jahrhunderts gegen 
nachbam enthält, welche in folge desselben zinsbar wurden. 
Man denkt dabei zunächst an Oleg, weil dieser ein zeit- 
genosse Odds war, und seine geschichte sich auch sonst mit 
der dieses helden beriihrt, was, wie schon gesagt, eine ver- 
anlassung zu neuen combinationen werden konnte. In merk- 
wflrdiger weise ist in der tradition nordisches und russisches 
verbunden, indem eine sage, welche Odins zaubermacht den 
Finnen gegeniiber feiert, mit einer russischen iiberlieferung 
von kampfen mit heidnischen nachbam zu einer zusammen- 
hängenden erzählung verschmolzen ist *). 



^) Kotolioliin IV, 87. 

*) XJ]janicky: Sno&enija Bossij s' Indijeju i Sredneju Azijeju, Moskou 
1889, 8. 80. 

. *) ed. BCiklosich, s. 12. 

*) Die combination deutet darauf, dass die beziehiingen der nordleuie zu 
Bnssland noch siemlich lango nach der grtindung des russischen rciches fort- 



113 Boer: flTwr die Qrvar-O.Us saga. 

Dip kriege der russiKclion fiirsten gegon ihre naclibarnl 
hatton iirspriinglich niir den zweck, die villkor zinsbar zn I 
maijhoii; nachdem ilio Ruwaen ziiin ohriwtentiim Iiokclirt ■wnrea^l 
gingen erobening und bokehning, wie ulwrhaHiit, wo eini 
christliclics volk ein htiidnischcs boRiegte, hand in hand. Hier I 
aber zeigt es sich, wie jodes vei-ständniss fiir die alten Bagen I 
einem späteren gescblechto, ja schon dem diobter des liede8.J 
von der heorfahrt uach Hjrdkalaiid aliging. Weil der aaen- I 
glaul» hoidcntum iat, mus» auoh jodes hcidentum asenglaubä I 
aein, und die pfeile, wplehe Odinn tietbät gegeben hat, werden J 
dazu verwandt, den Odinaoultiia au3zurotten '). Die verse 1 
beweisen, wie wenig der poetisfhcn tradition oft zu trauen iati 

n. Der kampf auf Sämsey. 
Dio Ix^ldf^u ziigi' nacli lljarnirtliintl iind nach Bjtllkaland I 
sind zwei sehr wichtigi' elemonto der (,). O. h. Dazu geaellt \ 
sich als drittes, und wol altcstrs, element der kampf auf I 
SAmsey. Der töter der Ärngrtmssöhno ist srhon friih mit I 
dem Bjarmalandsfahrer, der fiir Grlms sohn galt, zusanimen- I 
geworfen, wie aue dem nanion yrvar-Oddr, den er iiberall^J 
auch bei Saxo (Arvaroddue), trägt, hervnrgeht. Der beiname I 
enthält eine verweisung auf dio pfeile, welclie zu Ketill 1 
H(Engr gchiiren. Die contaraination hat wieder in HAlogaland ■ 
Btattgcfundon, und zwar nachdem Amgrfniö wohnort, obgleich 
der Iwkannten in Hyndluljöd (str. 24) wie in (,). O. 9. (s. 97 
8tr. 8) l)ewahrten strophe nach im oaten gelegen, wie die , 
prosa der Herv. s., welche die ausfiihrlichsten naohrichtcn I 
Uber ihn enthält; Iwweist, nach Hfvlogaland verlegt worden j 

beatamlnn huben, dsnn tinr m 16Mt sich erkUreti, daas hiRtoritiche maniBoW I 
elemcnto in äie norwogischc i). O. s. hineingerateD sind. Wnn dip <^. O. b. I 
weitnr voti könig Hnrraiidr nnd seinpra liof erxiihit, ontbehrt jedos bistori-J 
BChon anhaltspankts. 

•) 9tr. 40'-' (s. 183) illt es 6[«an ftl einga vin, 

skoiot ér eige Nkratte bI6u, 
Voith I oido ^'bo breona, 

tr^H eige |>ih! tn^ok gn|io finoiii. 



Boor: Cber die Qr var-Odds saga. 113 

war. Dass Angantyr in O. O. p. (s. 100) erzählt, er sei in 
Flaemingjaland geboren, ist eine leere behauptung, welche 
durch nichts gcstlitzt wird. Einen anknlipfungspunkt der 
sage vom kampfe auf Såmsey an yrvar-Oddr habe ich schon 
frliher (eiul. s. XXXVIII) in dem namen Hjälmarr ange- 
wiesen; wahrscheinlich verdankt J>6rdr Stafngläma seine exi- 
stenz nur der fiction, dass Hjålmarr dieselbe person als Ketils 
genosse Hjälmr sei, der einen freund hatte, welcher Stafn- 
glamr hiess; dass ein landläufiges motiv verwandt wurde, 
um die verbindung herzustellen, ist dort gleichfalls bemerkt 
worden. Ein zweites bindeglied kan der hélmgangr, von dem 
die Grlms saga lodinkinna erzählt (Fas. II, 154), gewesen 
sein, wenn dieser nicht ganz dem kampf auf Såmsey nach- 
gebildet ist (vgl. oben s. 101, anm. 1). 

Die ursache der contamination yrvar-Odds mit dem 
helden von Såmsey darf man nicht in einer verwechslung 
Odds mit Starkadr suchen, von dem gleichfalls bei Saxo (I, 
291 — 294) bericht(»t wird, dass er Angantyr und dessen 
brtlder erschlagen habe. Denn in derselben iiberliefcrung, 
in der die Arngrimssöhne in Hålogaland localisiert sind, was 
doch fllr die geschichte der i), O. s. nicht ohne bedeutung 
sein känn, spielt Starkadr eine ganz andere rolle; er ist nicht 
der töter der ArngrJmssöhne sondern ihr urgrossvater '). Die 
genealogische verbindung Starkads mit dem Anigrfmshause 
hat die entwicklung der sagc» v(m Angantyr und Hjålmarr 
stark beeinflusst. Wenigstens vermag ich in dem, was Ilerv. 
s. und Gautreks s. ilber Starkadr mittcilen, nur eine ältere 
form der sage vem Angantyr zu sehen, und zwar in der 
weise, dass dort noch als verschiedcne ereignisse erzählt wird, 
was hier zu éiner geschichte geworden ist. Nach Ilerv. s. 
(Norr. skr. s. 204) raubt der rie^ensohn Ilergrfmr Ilålftryll 



*) Dass dicsor Starkadr urspriinglich nicht dorsoUw war wio dor, wolohor 

als töter An^antys ^zroiiannt wirrl, laaso ii'h vorläiifig unbcruckHir.htifi^; ich 

kommo darauf znruck. 

8 



ARKIV nm MOKPIIK PII,Of.<Nil VIII, HT roi.iP IV. 



114 rWwr: ftl¥?r <he (^rvar-Odd« »aga. 

HfnrkartH liniiit Ojfii AlfaHproiifji; dafdr wird er von Starkadr 
iTw^lilMK^n; Oj(n hImt tötc^t nwh Holbst. Genau dasselbe wird 
iitm Vdii lljAlmarr uiul Injfibivrp berichtet; auch Ingibjprg 
WHof nnrh llorv. h. II (Norr. skr. h. 311) sich selbst; dasR 
llnrv. M. I in (UMToinntinnnung mit Q. O. s. erzählt, Ingi- 
l\i<»t'K woi vor H(»hin(»r/ gc^Htorlx^n, bowoist nichts gegen die 
urHprOnKlirhkrit dioHon iH^rirhtoH, woil (). O. s. flir diesen 
alim^hnill dit^ oin/.igo (juollo dor Ilerv. s. I ist *). — Es folgt 
\\u^ tMV.Ilblung» W(»loho sirh aiioh in Gautreks saga (Fas. 
Ill, ir>) lindot, Starkadr haU^ Alfhild, die toc^hter Alfs, ans 
Airhoiu) wforaubl; tlafilr halx^ JnSrr ilm oi^schlagen. Grundt- 
vijf M vorinuft^t, dass du\<o naohricht ihn^ entstohung einer 
vorkohrton autVassnng oinor stropho im VikarsWlkr verdanke, 
\vo von don aoht handon orziihlt winl, doron J>orr Starkadr 
U^nuibt h,^Uv Kr ^^^ht von <lor annahmo aus, dass es ur- 
H|\r«niilioh nur öinon Starkadr gi^^lvn habo: wenn dieser 
\>m l^^n ot^ä^^hlaijxMi \v;m\ hatto or ja nioht später. wa:> die 
»Uv|^ho naoh GruudtvicV intor|m^T5uit>n aur^auirt, die narhe 
?^^hon lassi^n kC^ntton: alloin di*^^ inteq^rotatii^n stoht UBter 
hKmw ointhxss dorsii^Uvn woinunc. woloht^ don s^^harf^dnnist^n 
ij>^K^hiior, ;\: < n>or \:nn^:;j^:^ anA^ranc in *lom iiv^vhn? Veir- 
hdr>i v'*^^^' v^hrh^ !r:hr^\ vo ni ^^rr tyiis^kci wird: '>ieTp|ier 
S>.^: V,'i>o', i>V4r.>.i:>;^: ^N^r l>o:?t: *siv<Y-or ST*rk*)*\ N»rh 
M;^,^*r.^.^!^* > A;;s:\ihr;:ncs-n * • kAnn mwR nkki wkdir dju^ui 



.'H-'**> v v V "»-v > 4fc*^ Sa"* ^ i m ^)Aj^c si«>.u strtTT >^ n ^i^m- 



Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 115 

mit Starkadr Aludreng urspränglich nicht identisch war *), 
und dass die verbindung nicht eher zu stande gekommen ist, 
als die sage vom jungercm Starkadr in Dänemark ihren 
abschluss fand, was zu anfang des ll:en jahrhunderts gcschah. 
Daher können, wenn Starkadr sagt (Fas. Hl, 37): 
"Sjå |)ykkja8k J)eir å sjplfom mér 
Jptonkumbl åtta hända, 

es Hh)rrit)e fyr hamar nordan 

Hergrims bana hyndom ncnté"^ 

die beiden letzten hmgzeilon nur auf den älteren Starkadr 
bezogen werden; nichts wi(ieraj)richt der annahmc, dass er 
an den ihm beigebrac^hten wunden gestorben sei. Die beiden 
ersten zeilen beziehen sich auf den jiingeren Starkadr; das 
jgtonkumhl bedeutet nicht eine narbe, sondcrn das zeichen, 
dass er, wie der achthändige Starkadr, ein ri(»8e sei; man 
glaubte an ilim den anfang einer iilK^rfliissigen ghederbildung 
zu sehen ^). Der Vikarsbålkr, sowie die strophe Vetrlidi's, 
geben also ein zeugniss fiir das hohe alter der sage ab, 
welche Starkadr von porr erschlagen werden lässt. Es koramt 
das zeugniss der Herv. s. hinzu. Dass diese und Gautreks 
s. von einander unabhängig sind, wird hinlänglich dadurch 
bewiesen, dass sie fast durchweg von einander abweichen; 
Gautreks s. nennt Starkads und Alfhilds sohn Störverkr, 
Herv. 8. hingegen kennt nur eine tochter, Baugerd ^); Gautr. s» 



') Zu dieser ansicht bekennt sich auch Buggo, Studien (deutsche ans- 
gabe), 8. 342. 

*) Dieselbo auiTassung dor strophe boi Uhland: Der Mythus von Thor, 
Schrifton VI, 107. 

') In G-autreks s. und dem der saga zu grundo liegenden Yikarsb&lkr 
zoigt sich die sage von Starka<jtr Aludreng, wie schon bemerkt, mit der des 
jungeren Starkadr combiniert; änders die Herv. s., deren iiberlioferung ohne 
zweifel älter ist. Denn es ist sehr unwahrscheinlich, dass, nachdem dio ebon 
genannte combination, von der ähnlichkeit der namen begiinstigt, zu stande 
gekommen war, noch ein anderes geschlecht in derselben gegend zu dom 
alten Starkadr in ein genealogisches vorhältniss gotreton sein sollte, bei dem 
der beriihmte jiingere namonsgenosse ganz und gar ausgeschlossen wäro (denn 
Baugerd ist nach Herv. s. Alfhilds oinziges kind). Im gegenteil erschcinen 



IJO Boor: tJher dio Qrvar-Odds saga. 

WfMHH von IIor«:rfmr und i)gn Alfasprengi nichts, obgleich 
in <lcM* oIhmi lH»fiprt)rhonon strophe Starkadr "Hergrfmsbanr 
hiMRHt; dngogon toilt Gnutr. s. mit, was Herv. s. nur erraten 
lllsHt, (InHB kJmig Alfr, Alfhilds väter, J>6rr bat, ihm seine 
tt)ohtor \vi(Hlor/Aigowinnen. In beiden saga'8 wird die tötung 
8t«rku(ts als raohe fllr den raub der Alfhild dargestellt; 
fnSrr aU^» ilor rJioher der Weidigten frau, ist zugleieh Star- 
kaits m^lvnlnihler 'V Hier, wie in der sage von Hergrlmr 
lind ^>gn» Hndet sioh das motiv der rivalitat, aber mit dem 
unti^rsH^hiinlo. diu^ Starkadr dort siegt^ hior ersehlagen wird *). 
Au8 diosiM^ 7.\vei alvnteuern Starkads konnte siob leieht eine 
AU^s^nmtonhSn^Muie orzahlnn^ bilden, wenn man die beiden 
ftnuon, wm vfoloho Starkadr g^^kampft. Ogn und Alfhild al? 
^Mwo jvr^w anflTass^ro. Dio vorweohslung lag nahe. Dadnreh 
aU>r muÄ^t^i^ sioh da> ire^t^nsJiMtii^» verhaltnis? der aoim-teiiden 
jvn^Mion einiiivrmai^^n andeis gessialr-en, Wenn Hergiimr 
Slarkads iiolvnbuhltr vrår, konnne niohi zugk-kh Y^*jt d^fiir 
g^Uon *>: dit>>!or konnto It xhi zu eint«n fiY^und^ Hercriiiis^ 
\v<>i>1oTi, irn^oiii St^rk?j<ts TuiuTii: nirbt nur ä]> ra^Jn- fnr -ik- 

•' 

.i.. I, , 1,4.' .-' -1 ST-r-rKj»;"*: '•£•. miT."T i h'iT f-if f.)irniifijfirif finr -»»xrw. 

r.vi;.~K-^ v Tuv V.~. r»! . .., ;.'i..u:: nnwlrr ii\ilin i^*.rkut\*^. HMOf i ••O nr 

^x»i. .1 .ii"r SUk-fcn."' ill- rfi]\f v*/»,".ii^"M 

V'»-*; n ii^il-.j-^M-f.:-!»' ?-?: ^»ir*- nr»hnTi>»u"li]nTiV'.iiiif: "*f.hm n 71*r*T s "rrr - 
j- Nf* o, i.n.i :%i.ii*' v rt-T.-»iiint su iiifiiT moll"! nK flif n'J'«iu*.hf cW feaniTit*s. 
I 11' ».i> :»ini* "h.-ri'»":*I'Uic n iil*^: j"<»<f'.l»i('.lit.r il***- "iiuj^TiPl StÄrkftiV rtrtniiTf»! 
fl- .iii^ u'^«.'"unch.-'.li' '.-.-»riiKtTlirsK Aiu1"7*s •»TfcUkT- TTiilaT»» n. iw r. * 1**' 

.iM-itrt».;.:...^ -. :.tc *■*"« v.-iTi til- Trtr*» •.iiiTi"i7inu: rtf- >»ft"i<1oi pntfuiirnnr'«*urrt: 



Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 117 

dieser consequenz ausgebildet hat, lässt sich nicht mehr er- 
mitteln; so viel ist deutlich, dass die sage von Angantyr 
unter ihrem einflusse wesentlich umgestaltet ist. Diese ist, 
wie wir sie ans der Horv. s. kennen, eine genaue wieder- 
holung von jener; nur dass in IngibJ9rg Qgn und Alfhildr 
in der tat zu éiner person geworden sind. Im iibrigen ist 
die iibereinstimmung vollkommen: wälirend Hjålmarr Her- 
grims roUe ubernahm, ist Oddr an J>6rs stellc gotreten. Dass 
Oddr nur Angantys briider, |>örr aber Starkadr selbst er- 
schlägt — eine auf alter liberlieferung beruhende ab- 
vveichung — ändert an der hauptsache nichts. Der einfluss 
der Starkadssage auf die von Angantyr ist unleugbar und 
steht natiirlich mit der genealogischen verbindung in zu- 
sammenhang. Ihre ursache scheint eine zuföllige partielie 
ähnliclikeit beider sägen zu sein *). Zur erklärung des vor- 
ganges muss dalier untersucht werden, ob die sage von An- 
gantyr etwa in einer von der Starkadssage unberiihrten ge- 
stalt bewalirt ist. Ausser der prosa der Herv. s. kommen 
vier tiberlieferungen dieses sagenstoffes in betracht: l:o die 
prosa der Q. O. s. ; 2:o die strophen der i). O. s. und Ilerv. s. ; 
3:o Saxo I, 250 (ed. Muller); 4:0 Saxo I, 291. 

l:o Die prosa der Q. O. s. weieht darin von Ilerv. s. ab, 
dass sie von der rivalität Angantys und Hjalmars scheinbar 
nichts weiss; ihre urspriinglichkeit aber ist in dii^sem punkte 
sehr zweifelhaft. In seiner eingehenden beurteilung meiner aus- 
gabe *) hat Ileinzel dieser ansicht widersprochen ; allein ich 
vermag ihm nicht beizutreten. Ich bin noch jetzt davon 



*) Auch dio namonsähulichkeit der in boiden sage q auftrcteiidou personen 
känn zur verbindung boigetrageu liaben. Ubland (a. a. o. s. 103) wciwt auf 
don in Horgrinis goöcblochto droimal sicli wiodorbolenden nanicn C.irinir (Arn- 
grimr, Horgrimr, Grimr), dieser Grinir, Horgrinis sohn, lioiraU»t Starkatls 
tocbtcr Baugord und erzeugt boi ihr don bersorker Arngrimr, Angantys vätor. 
In Angantyr und seinon briidorn wird also nicht nur Starkads. sondorn auch 
Hergrlms geschlocht fortgesotzt. 

») Anzeiger fiir D. A. XVI, 128. 



118 Boer: Ilber (lie Qi-vnv-Odds aaga. 

liberzeugt, dass die erzähluDg der Q. O. «., auch wenn eie, 
was selir wnl luöglich int, ihr dasem nicht tjinyr tiowuyeten 
umtbriiiung Bi-itons des vf^iassera vcniankt, donnoch auf einer 
Ulwrliefcruiig beruht, der da» motiv der rivalität nieht fremd 
war. Zu dem einl. s. XLV — XLVllI ariffefiihrtpn filgo icK 
nwh das folgendt;: 

Naoli Q. O. s. 9G""" wisnon dit? beimsrker ini voniue, 
dass sie Oidr und HjAlmarr treffcn wcrden, rtlglfirli diesf 
sonat keino bestiramte route Imbcii, sundcrn liald im oskm 
ImiUI im wfstmi umlierfahrM]. 

AIb Oddr tiach Uppsala koiiimt im<i zu liigilijyrg geht, 
wird erzählt (107'*): "hon i^aumadi Hjalmar! skyrtii", 
was wieder schloclit zu der mitteilmig ((!9" '*'') passt, da«8 
der kiinig lljiUmarr fieine torhter nicht gi;l)on will. Maii 
musa wol annehnien, dasö HjAlniarr und IiigibJ9rg wt-nigatcnfl 
mit einandcr verlobt waren; damit (allt aber dit! gaiiw dar- 
stoUung, wek'he i). O. s. von ilii-em gefjcnst-itigrn verhältnisne 
gibt. Dii' angaben der (>. O. s. (ilier die Arngrlmaiiihne 
»ind aiich mnnt unzuverliutsig; oben wiirde sehon bemerkt, 
diiSB die saga ihren wohnnrt willkiirlich iiach Flandern 
verlegt. 

Das haiiptgöwicht ab(>r lege ich nach wie vor auf die 
tatsache, dass Hjälmarr in dioHer c[n8ode in einem tone redet, 
der von seiiiem sonstigen aufti-rten gan?. verBchieden ini. 
Eine urspriinglichere form der sage vom kampfe auf SAmsey 
wird man daher in der prosa der Q. O. s. vergebens 3uehen. 

2:o Mit mebr reellt dtlrfte man hoffen, sie in den 
versen der Herv. s. und Q. O. s. zu finden. Oftenbar sind 
diö Btrophen (O- O. b. str. 8—27, s. 97 — 106) reste zweier 
gwlichte, welehe deröelixjn zeit aiizugehören scheinen und 
wol auch deraselben vorstidlungskreiae entäprossen sind. HjAl- 
inarr ist von einera genossen Iwigleitet, der an dem kampfe 
teil nimmt, dessen name aher nichl genannt wird, wenn 
nicht in der biwher unverntandenen zeile (19'}, wo HjAlinarr 



Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 119 

erzählt, er habe den gesang der mädchen verlassen und sei 
fortgezogen: tit mel) Söta, der iirspriingliche name des helden 
von Såmsey, der später mit Qrvar-Oddr eontaminiert wurde, 
bewahrt ist. 

Das erste gedicht erzählt die ercignisse, welche dem 
kampfe unmittelbar vorangehen. Aus str. 8*, welche Bolm 
als wohnort der Arngrimssöhnc^ angibt, geht hervor, dass 
diese noch nicht in Hålogaland localisiert wanm, als das 
gedicht entstand. Die sage war also von der Starkadssagc 
noch unberiihrt. Die veranlassung* zum kampfci teilt das 
gedicht nicht mit; ob die Ix^gegiiung verabredet öder zurållig 
war, erfahren wir nicht; nur diirfte man vielliMcht aus dc^m 
schrecken, den der (»rst(» anblick der berscrker Oddr und 
Iljålmarr einflösst (str. 11 — 13), schliess(4i, dass diese sie 
nicht erwarteten. IngibJ9rg wird nicht genannt, wozu auch 
kein anlass vorlag. 

Im zweiten gedichte wird IngibJ9rg als Hjalmars ge- 
liebte genannt; von Angantys nc^benbuhlerschaft keinc^ spur, 
obgleich, wenn der dichter davon gewusst hatte, eine anspie- 
lung sich lei(iht hatte anbringen lassen '), was freilich nicht 
beweist, dass er si(^ nii^ht auch fortlassen konnte. Iljålmarr 
fällt, wie auch die prosa mitteilt, durch Angantyr (str. 17); 
dass auch dieser, sowie sein(» brud(T, im kampfe fällt, wird 
durch die Hervarar kvida, welche gewiss nicht jänger ist, 
sicher gestellt. Wenn es erlaubt ist, was ich ni(*ht bezweifle, 
die beiden gedichte (str. 8 — 15 und 16 — 27) als aus éiner 
anschauung hervorgegangen zu l)etrachten, so liegt hier eine 
sagenform vor, welche, abgesc^hen von dem namen von Hjäl- 
mars genossen, von der darstellung, welche die prosa der 
Herv. 8. gibt, nur darin abweicht, dass das motiv der rivalitiit 



*) Mau kunute lugibj^rgs weissaguDg (str. 20 u. a.), Hjålmarr wcrde 
nicht zuriickkehreii , als oinc dolcho auffassen, »io ist abor oben so giit nU 
eine (etwa durch böso träumc verursachte?) ahnung nahondou uiihoils zu 
erkläreu. 



120 



Boer: Ulier rtie Qrvar-f)ddM saga. 



uicht erwähnt wird. Dåsa es dem dichter oiclit bekanut 
war, erhellt zwar aus dov iiberliffeiun^' nicht, iilior iiiclits 
widorBetzt eicli dieHer annahme, wenn aic an eiiiGin aiiderini 
l)orichte einc »tiitze findet. Einc eolche iiun flcheint 

3;o die stflle bei Saxo 1, 250 nu bieten, Uort ist vim 
eiuor zufälligen begegniing die rede, bei der Anjjantyr und 
seine briider sowie Hjälmarr umkoraiueii, Oddr aber den sieg 
davoii trägt. Dass IngibJ9rg nicht goimimt wird, iihih.s der 
klivze der darstelliing zugeschrieben wcrden, denn die er- 
zäbluiig ist zweifelaohné jUnger als die beideu uben be- 
sprochenen gedichte; sie ist sogar schon von der sago von 
l.)rvar-Oddr, dem Bjarmalandsfahrer, beeintiuast, woher der 
name Ärvaroddua. Da iiun die combination Qrvar-Odda mit 
dem helden von Särasey nicht älter ala die verbiudung A_u- 
gant^s mit Starkadr Aludrcng ist '), diese vielmehr ala finc 
der veranlasBungcn zu jener zu betrachten iat, ao mnas man 
annehmen, dass die »agcnform, welcher die rivalität und der 
Tiamt' Orvar-Oddr fehlen, welche aber bis auf Saxo'8 zcit 
ucbon der jiingeren sagontorm, welche sowol die rivalität 
als Oddr kennt, tbrtbeatandeu liat, wpäter aus dieser den 
namen yrvar-Oddr horilbergeuomnien hat. 

4:o FUr die stello bei Saxo I, 291 bleibt bei dieser 
auffasaung der aago vom kampfe auf Hilmsey nur éiue or- 
kläruag mi^lich. EbcnBuwenig wie hinsichtlich der urspriiiig- 



') Diea bowoiat scboii die uliroiiolo^io, Obou (s. 1L5, aum. 9| wuitlo be- 
Uint, dosa dio vorbindiuit; Aii^aiity<; mil Starkadr älter als die des älteren 
mit deui jiinijoreu ätarkiulr Ut. Ka kuiumt die fulgendu orwägaug Uiiizu. 
]}iu dSuiaobo lied von ilolgo uiid Helg» gehdrt Uftcb MuUonboff (a. a. o. s. 
d2l]) utich daui lO-.oa jaLrLuud»» an. Diesos abov atolit, wie iob iiatna nilier 
Atuffihren wordo, unter dom oiuäoHBO dsi' aage vom kampfe auf Sktaaey i» 
der iiiil dor titarkailssage coutamimorteu gestalt; di» uoiitAini nation ist dalier 
anf keiuon fall jiiiiger al» die mitte dos 10:eii jnlirhH. FriiLor kanu Oddr 
iitcbt xa Uj&lmarr iu verbiuduu^ ^setzt aein. •lönn ebodieses goscbab, uiuas- 
t« or dock xn oiuoni sagenheldsu gewordeii Buiti; nuweit irir aber schen, liat 
<lor bMtoriscUi) Oddr zu oude des !):oii jalirLiiudorts i^ulpbt. Zar aiisbildang 
lilla liuliloiilj'|iiia uiiisjteii duiih 5(1 juhrr- h-o| oiiyoiioiiiiuiiii wuiiieu. 



Boer: tFber die Qrvar-Odds saga. 121 

lichkeit der Q. O. s. känn ich raich hier zu Heinzels (An- 
zeiger XVI, 128) ansicht bekennen. Wenn das motiv der 
rivalität ursprllnglich zu Starkadr und Hergrlmr gehört und 
von diesen auf Angantyr und Iljålmarr iibertragen ist, so 
känn es nicht zugleich aus der sage von Helgo und Helga 
herlibergenommen sein, sondern diese sage känn nur eine 
neubildung sein, welche sich unter dem einfluss d(»r erzäh- 
lung vom kampfe auf Såmsey entwickelt hat. Zu solchem 
resultate kam auf anderem wege auch Miillenhoff (a. a. o. 
8. 323), wenn er sagt: "dass diese (die neun berserkerbrilder, 
welche vora jilngeren Starkadr erschlagen werden) von den 
zwölf Arngrimssöhnen entliehen sind, die, wi(» Saxo selbst 
kurz vorher p. 250 f. erzählt, auf Samsö im kampfe gegen 
Qrvarodd und Hialmar fallen, entgieng ihm (Saxo) und ver- 
mutlich auch andern". Es existiert, soweit ich sehe, gar 
kein grund, dieses verhältniss umzudrehen. Dass Saxo fiir 
die erzählung, welche er s. 251 bietet, das motiv der rivalität 
vorgefunden, aber weggelassen habe, habe ich nicht behauptet, 
wie Heinzel s. 129 anzunehmen scheint; nur habe ich Saxo^s 
bericht die stiitze entzichen wollen, welche er bei oberfläch- 
licher betrachtung in der prosa der Q. O. s. zu finden schoint, 
und geleugnet, dass die darstellung der Herv. s. aus dera 
berichte der Q. O. s. und dem von Helgo und Helga (»om- 
biniert sei. Auf meine bemerkung (einl. s. XLVII): ''es 
können sich doch nicht unabhängig zwei berichte »iber An- 
gantys tod ausgebildet haben, die einander bis auf die ein- 
zelheiten gleichen" antwortet Heinzel: "dass einem helden 
zwei toilesarten zugeschrieben werden, verschlägt doch nichts. 
gibt es doch sogar eine gestalt der Siegfridssage, nach welchcr 
dieser durch Dietrich von Bern im rosengarten fällt". Dazu 
muss doch bemerkt werden, dass gerade die ähnlichkeit l)ei- 
der berichte der annahme, dass sie von einander unabhängig 
sind, widerspricht. lieide male stehen sämmtlichcn bersc^-ker- 
briidern zwei genossen gegeniiber; dcnn dass in der sage 



Vjf^ 3!0^ -n^T :i^ ^nr^ <*!» 



<■ i 



j^n^-f r t pn iruu»r i*-- ctmnr ^^tr: :i^iiip mi^ iis: ckr eine 

MW/ •■iv> -#^t«''i:'r'ni> •'••r* ::irlL-r — -vjtl a ••i nj^moDd 
iv*t\^i'io*''*n i-M.i-n. 'ä^?* Ji'i'';ttrj: hl* -.iif "y~.e*ä^:ii> .juTig der 

rvi^h^ .y '>*•/' ' ^^- ''^^•-^' '-^- H-uTi 'Otr t^c-k-n- vtrderbte, 
ftv*t f •^•rry>r. ^t .* >' i-ir.j.-» ii»-!! -iviT' slät: Trr!i»>igL t-iementen 

Al-' r^r>'i:ur -l.-^rr ,:.>r-v l::!::^' -rj:*: ->:h- da2i< in den 
iff^uU fl A\u-*uu ivrf i>:f»:ri:.^'-L i— kiOit'!-^ auf Sämsey (die 
fff/lif-ht^' *iu^i -/^z^ L 20*',' . V'*:, .i*rD»-n -r>>ne naohweislich, 
|^Tt/r>r'' */*'rwut\i'\i von 'i^-r rfrarkails^a-r^.- nkht Wrnhrt ist, 
/!«•< rnofiv r|/T fU'\t^'u\>iih\^rr^'hiifx fehli. Die fMlgvruni:^ dass 
^lurtK^IU' von St?irk/'i4r h^rr.tarnmi, wunle T^-.hun gezo^^n. Dass 
di^K<'H <I'T iiiW -^'-iri konnU% i-^t l^^^-irht verständlirh. Das tra- 
j(iH/'lM' un llj/ilrnarr i?it •^in*' lieb** zu Injsribjyn?, welcher 
M<*irM' l<'l/t^ri vvorUr ^owidrnfft warcn, es konnte sich daher 
l<'i<'lif <•!»<• Miijj;(ffi|^<*Ht}ilt cntwick^^ln, der zufolge er im kampfe 
iitri 'ii<' liillt, Hffi HO i*]u'\\ werin dieses motiv in einer andem 
lllirilulM'!! MHj^c HJrh vorfand. Als die ähnlichkeit einmal 
*M'kiiiiMl wjir, vvurd<^ nif? woiter Husf^efiihrt. Starkadr wurde 
/M AiiKiinlyM iir^froHHvatcr, das fjfoschlecht des letzteren in 
llnlo^iihiihl loiiiliHiiTl. DasH Oddr (d. h. Hjalmars genosse, 
de»i diimnlM immIi iiiclit Oddr lii(»ss) an J)6rs stelle trät, war 
hi'liiih diiuli dii' Miliialioii f((^^(»lM^n; ob nachher auch andere 
#11^1» von jinn iinl' Oddr iihrrtragc^n wurden, ist schwer zu 
nnlni<lMMth'n iMi' /•'////"» womit er die l>er8erker erschliigt, 
iiil lii«ilh*h JMiTM Ininnnrr nirht uuälinlich. Doch ist iiber- 
liiifiunM von iMirr \\\vv nirht wahrsrheiulioli, weil auch andere 
lh>M('n in iindt^ion >!»//'/*, namontlioh Ketill IluMigr (vgl. oben 
.. ^^\^ nt> M. dh^^«o wallo filluvn. 



Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 123 

In der späteren sage ist Oddr mit dem jiingeren Starkadr 
verwechselt. Die ursache ist nicht weit zu auchen; beider 
leben wird durch eine reihe von abenteuren ausgefiillt; iiber- 
all zifthen sie umher, raubend und kämpfend, nie furcht^am, 
stets gcfiirchtet. Starkads ziige liaben mehr eine östliche, 
Odds reisen eine westliche richtung; doch werden deren einige 
von beiden erzählt, wie z. b. ein aufenthalt l>ei den Permiern, 
welche Starkadr freilich auf anderem wege als Oddr erreieht. 
So erklärt es sich, dass nachher eiiiig(»s von Oddr auf Star- 
kadr, andererseits von Starkadr auf Oddr ub^rtragen ist. 
Hierher gehört z. b. die oben brsproclienc^ ^^^g^S dass Starkadr 
Angantyr ersclilagcai habe, (4)enso die länge behauptet(^ ety- 
mologie des namens Starkadr, als b(Mleut(»te er Stcjrk-Oddr (!); 
v(m Starkadr hingegen stammt wol der zug h(»r, dass Oddr 
eine revidrdjxi dichtet, — schon die ältere awidrdpa diirfti». viel- 
leicht eine naehbildung der Starkadr zugeseliriel)enen resu- 
mi(»renden gcnlichte sein ^) — möglieh auch die angabe, Oddr 
hal)e 300 jahre gelebt, was mit Starkads drei mannzaldrar zu 
vergleiehen wäre, obgleich (l(»rgl(Mch(»n aucb in anderen lygi- 
89giir häufig ist. 

ni. Die verse der Qrvar-Odds saga; ihr verhältniss zur 

saga und unter einander; ihr alter. 

7.v>. Hjalmars todessang (str. Ifi — 27; s. 102 — 106). 
Das gedieht ist eine der (juellen der saga. Daneben Lag je- 
doch prosaische tradition vor, denn das gedieht meldet niehts 
von der bestattung und den begebenheiten in Sehweden, 
welche die saga mitteilt. Es wurde oben l)emerkt, dass die 
verbindung Angantys mit dem älteren Starkadr nieht spi5t(M' 
als um die mitte des 10:en jahrhunderts zu stande kam. 
Das g^Mlicht, dem (li(»s(^ verbindung fremd ist, muss also älter 
sein und gehört der ersten hälfte des zehnten jahrhs öder 

*) Dietjo bomorkung ist schoii vou Grundtvi^, Udsigt s. 89 gomacht 
wordon. 



124 Boer: Cber die Qrvar-Odds saga. 

noch fruherer zeit an. Ungefähr in dieselbe zeit setzt es 
Gnindtvig (Udsigt 8. 81). 

2:o, Das liier von Hjalmars todessang gc^sagte gilt aiicli 
von dem gedichte, welches die vorbereitungen ziim kampfe 
auf Såmsey erzählt (str. 8 — 15, s. 97 — 99). Die einheit des 
gedichtes wird von Heinzel (Anz. XVI, 12() — 7) bezweifelt. 
Er vermutet, dass str. 11 und 13 aus einer urspriinglicheren, 
jetzt verlorenen cevidrdpa in die episode vom kampfe auf 
Såmsey, wie sie die Herv. s. und O- O- s- mitteilen, ge- 
kommen seien. Fur str. 1 1 wäre die annahme möglich, 
obgleieh sie auch änders erklärt werden känn (einl. s. XL); 
man vergleiche str. 9, welehe ebensowenig wie str. 1 1 fur 
eine improvisation während des ereignisses selbst passt, und 
dennoch in einer cevidrdpa viel weniger am platze wäre. 
Abcr gegen Heinzels auffassung der str. 13 lassen sich ge- 
wiohtige einwendungen erheben. Nur bei der ersten zeile 
von str. 13 liegt der gedanken an eine ésy^/rajja nahe; diese 
zeile aber ist nur in einer einzigen handschrift der schlech- 
testen redaction der Q. O. s. iiberliefert *); eine ganz anderc 
lesart bietet Ilerv. s., welehe, wenn auch vielleicht nicht 
ursprunglich, doch hinter jener nicht zuruckst(^ht. Die zeih^ 
ist älter als die hs. M, das beweist ihre fehlerhafte fiber- 
lieferung; wie alt sie ist, ist nicht zu l)estimmen, aber auch 
wenn man als sicher annimmt, dass die lesart von M älter 

*) Den sinn dor zeile — eu ek |>viat cinu orfie hnekte — hat Heinzel 
in der haaptsache richtig gedeutct. Nachdcm ich scincii aufsatz gcleäcii, 
wurdo mir deutlich, wo der fehler in der hs. stockt; man musa ul. statt: 
Ptiat loson: Pvi; das wort wurde von cinom al>schreibcr in der bodeutung 
•deun* aufgefasst und durch das gleichbetlcutendc ptiat crsotzt. Dio zoile 
bedoatot: ich wios solches (Hjalmars worte in str. Ti- zuriiok, iudem ich éin 
wort änderte. Hjålmarr hatte gesagt: 

skolom i aptan O hen gista 
tveir fustbro^r en tolf lifa; 
die &udcrung abor besteht darin. dass Oldr in dor zwciton zeile da:< wort 
fåatbr^Pr durch das wort bcrstrktr ersotzt. Ulirigons weplen nur die nuuu»- 
vmli» tvtir uud tolf uiugesteUt, abor dor wortlaut bleibt bi» auf die ^eringo 
&iul6ruii|j( nkoium-itkulo dcr^elbo. 



Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 125 

als die der Herv. s. ist, so folgt daraus noch nicht, dass die 
ganze strophe ursprunglich fiir eine cevi dräpa gedichtet ist; 
diese auffassuDg der strophe wird geradezu unmöglich diirch 
die erwägung, dass str. 13 von str. 12 nicht zu tfennen ist. 
Gehörte also auch diese ursprunglich einer cevidrdpa an? ^) 
Will man daher die zeile durchaus dem verfasser der älteren 
(Bvidrdpa zuschreiben, so muss man sich das verhältniss so 
vorstellen, dass er nur die eine zeile gedichtet hat, um die 
beiden folgenden zeilen — denn z. 1 — 2 waren wol schon 
damals verloren — seinem gedichte anzupassen. Aber auch 
dieses ist nicht wahrscheinlich. Eher hat sie, wenn sie we- 
nigstens nicht vem jeher dem gedichte vom kampfe auf 
Såmsey angehört hat, was sich vielleicht verteidigen liesse, 
ein abschreiber gedichtet; das prätcritum der zeile lässt sich 
daraus erklären, dass auch str. 9, 11 im prätcritum stohen; 
diese beiden strophen wurden schon vom sagaschreiber nicht 
mehr verstanden (einl. s. XL ff.); kein w under, dass ein 
abschreiber sie falsch aufFasste. Man braucht daher nicht 
anzunehmen, wozu auch sonst gar kein grund vorhanden ist, 
dass die verse der Herv. s. von denen der i). O. s. beeinflusst 
sind. Es widerspricht also bisher nichts der annahme, dass 
die verse die uberreste eines zusammenhängenden gedichtes 
sind. 

.9:0. Die (Bvidråpa^ wel(?he die hss. ABE bieten, ist 
eine interpolation (einl. s. XV ff.). Der ältere teil derselben, 
welcher auch in der vorlage der hs. M vorkam, känn noch 
zu ende des 13:en jahrhs. verfasst wordcn sein, wahrschein- 
licher im anfang des 14:en; dcas iibrige, d. h. allés, was sich 
auf die grossen interpolationen der gruppe ABE (einl. s. 



•) Auch wenn man die möglichkoit cinos solchen vorhältnisses annohmen 
woUte, 8o wiirdo doch der nmstand, dass dio ältoro aTtdrdpay wolclio ich 
unten bcsprccho, soweit sio liborliofort ist, jedosmal in éinor stroplio oine 
begcbcnhoit mittcilt und niir erziihlendo 9troph<?n, kcinc wecliselrodo kennt, 
das gegentoil bowciscn. 



l:it» Boer: l7ber die Qrvar-Odda saga. 

XII i\\) iMV.ieht, ist, wio die hss. ausweistm, im 14:en, viel- 
leioht jfi\r im loren jahrh. gediehtet. 

In hi^yAig rtiif moino oinl. s. XIV — XVII ausgofuhrte 
ansioht illx^r die (vridråpa siigt Coderschiöld (Arkiv VII, 
lt>t>): '^mot hans resultat, att dniimu skulle ui)i)kommit gononi 
sammansättning od\ interpolation af "lausavfsur'' i sagan, 
har Heinzel (Anzeiger till Zeitsehr. fur I)euts(*h. Alt^rth. 
XXXIV, 12t) — 7) fnimstäillt några anmärkningar, som synas 
ganska iM^ättigade". Soweit ieh sc^ho, hat Heinzel gegen 
dit^v ivsult4it nichts eingewendet und es aueh nioht tun 
wollen; siMue U^merkungiMi s. 127 bt^ziehen sieh auf dio 
gi^Ä^hiohto einer friihenMi (Pridrdpa^ iil>er welehe ieh mieh 
ilamals gar nieht geäusst^^t hatte; das einzige al)cr, was llein- 
Eol illn^r ilie jiingt^n^ (vridniiHi hin/ufugt, dass in der längeren 
rtnlaetion der M- O. s. ilie lausavl^Ni' im texte ausgelassi^n 
wunlon, Nveil sie in ilie (eridrapa aufgenommen waren, soll 
meine ansieht nieht witlerlegen, s^mtlern l>estätigcn; uhrigens 
ist die iHMnerkung nieht riehtig, denn wie liesse sieh, wenn 
dem si> \van\ erklänMi, dass alle hfisarisur in allén hss. 
der längt*rtm rtnhietion an der^^U>en stelle wie in der kfirzeren 
nnlaetion vorkommen? Pem sam ler ist ottenliar der von 
Hein/el betonte widersprueh nieht aufgefallen, öder er hat 
sieh darUU^r hinweggesotzt. 

4:iK Am'h das geilieht vom heerzug naeh Rjalkaland 
(s, 181 ff,> zertallt in zwei straphengnippen, von denen 
dio eim\ welehe in ilit* längt^re nxlaotion interpoliert ist, nieht 
ältt^r als die letzten jahrt^ dt\!i ISren jahrhs sein känn. Ver- 
mutlieh siud dit^* vers^* vom sammler der jungeren (eridrapa 
gtniiehti^t. Aueh die öbrigen stn>phen sind jung; jedoeh 
Kprieht ihn^ venlerbte iilvrlieferung dafur, ilass sie älter sind 
als die g\^*hrieU*ne saga; str. ;U^ und 40 haU^n je seehs 
»tulen, und der /:Uv^mmeuhang. /umal m str. 39, ist misslieh. 
iVis hat aueh dem umarlviter emg^^leuehtet. der nieht nur 
Mlicke stn>pheu hm/.udiehceu\ svmderu aueh die, wekhe er 



Boer: XJber die Qrvar-Odds saga. 127 

vorfand, vielfaeh umstellte. Da der verfasser der i). O. s., 
welcher sie in die saga aufnahm, sie nicht gedichtet hat, 
80 mu88 man sie wol fur eine seiner quellen ansehon, abor 
viel merkwurdiges enthalten sie nicht; allés wesentliche iiber 
die heerfahrt ist durch prosaische tradition iiberliefert; nur 
8tr. 41 8. 185, welehe nicht zu diesem gedichte geh()rt, er- 
zählt ganz kurz die begebenheiten in Bjålkaland. Die zeit 
der abfassung lässt sich nicht genau bestimmen; der mang(»l 
an verständniss fur die alten sägen (vgl. oben s. 112) und 
der christliche fanatismus (einl. s. XXX) lassen auf ein sehr 
junges al ter schliessen; höher als in die erste hälfte des 13:en 
jahrhs lässt sich das gedicht nicht hinaufrucken. 

5:o. Das gedicht von Odds w(ittkamj)f im trinken mit 
Sigurdr und Sjölfr (str. 11 — 35, s. 159 -1(57). Die strophen 
enthalten eine recapitulaticm von Odds merkwiirdigston gross- 
taten, welehe nicht in allén stucken zu der prosaerzählung 
der saga stimmt. Ich vergleiche im folgenden die strophen 
mit den entsprechenden partien der saga in ihrer reihen- 
folge. 

Nachdem Sjölfr und Sigurdr die str. 11, 12 gesprochen, 
spielt Oddr nach einer einleitenden strophe (13) in str. 14 
auf seine reise nach dem Siiden an; die kurze nachricht 
stimmt zu 117*"^ 

str. 15, 16 werden von Sjölfr und Sigurdr gesprochen. 

str. 17. Qlver, dessen tod hier erwähnt wird, vvird in 
der saga nicht genannt. Wenn also die strophe echt ist, so 
spricht sie dafiir, dass das gedicht ziemlich viel älter ist als 
die saga, weil die in ihr mitgeteilte begebenheiten zur zeit 
des sagaschreibers schon vergessen waren *). 



*) Ich habo friiher (oinl. 8. XXXII f.) vermutct, dio orsto zeile der stro- 
phe: Slött vi|) meyjar m&l^ing saman sei verdorbt, weil aie der anla/|^o 
dee gedichtes widerspreche. So habeu aucb dio schrcibor der verschiodoiion 
has,y welehe auf verschiodene weise den namoii Sj61fr hinzufugton, gedaoht. 
Jetzt glaube ich, dass die gestalt der zeilc, und semit dio der ganzon strophe, 
wie sie nach aiiswois der hss. vom sagaschreibor mitgcteilt wurdo, richtig 



128 



Boer; Ubor die Qrvnr-Odda s&g&. 



str. 18. Oddr erzählt, dass er zweimal mit dpn Bjar- 
mcii gekämpft hat; die gage (s. .S5 — 37) weim nur von einem 
gofechte — denn was 2i)^"" erzählt wird, känn doch koin 
kamjif hcissen. 

atr. 19 wird von Sjöifr gcaprochfin. 

atr. 20 ist ganz allgemein gehalton; t« ist nicht doubj 
lich, auf welchfis von Oddö erlRbni8S<.'n sio anapielt. 

atr. 21'"' tfiiXt etwaa mit, wovon die aaga nichta weiag 
Oddr hat aechs achiffc crobert fi/r Holmsvcse. Die Tua 
berserker, welche er einmal erschlägt, haben zwar aerh 
schiflFe, alier aeine hcgegniing mit ihneii findct nicht /yr Holme^U 
nt-sr aondcni auf Selund {m. (17) statt; amih wird dieae spJitesT 
(atr. 23) erwiUmt. 

Btr. 21'-* = 8. 85—87. 

str. 22 = 8. 77 — 79, Oddr hat aein achwert gerötfl 
a hjarle fyr lilé»eyjii; die orfabffijtimmung di^utet auf eiiw 
aeeachlaeht, was zu der prosa stitnmt. Whr s(dl aiM>r iog 
diesem zusammeuhang a Itjitrlv bedcuton? Iljarl bedeute< 
doch nur "torra" (Lex. poet. 34G b), waa hier gar koinen 
ainn hat. Es iet daher init ÄIJ zu leaen: a jarle; (vgl. in 
der proaa 77"^79*: ^a.v lA fyrir [»eim jari sä, er iler-— 

gautr hot Svii lykr [»eiri orroatu, a.X jarliwÄ 

fcll); den reimatab biidet daa vorhergehende hvpss. 

int. Nur miiaBan atr. 17 und 16 nmgpstellt wcrdon. In nt.r. IB Iiftt Oddl 
Sigurdr und Bj6irr xuBamiuonj darauf iii sl.r. 14 SJälfV »lloin an^jercdct. 
wird dahnr (^rwartcn. dana or, wonn or wiodor eu spTPchcti aufängt, Signrd^l 
anr^doii wird. Tliesna Kosiiliioht niuht in ntr. 17 sondorn in str. 18. Str 
ist otno fortaotEung von atr. IS itnd gleichfallii an Sigiirtir gerinfatet, 17' i 
h&ll donsclbeit vorwurf wio 16* und HchlioHat eich diosor rioile trerflich 
Oddr riilinit «ich ålan hior Sigurilr ^pgenilber zwcior grnBstttou, der Jijai 
landafiir uud dor tiitiitij; Rivers. Erst str. 20 Ragt dio gloi^-hmftBsige v 
totJnng dor Btrophen, wonach jedosmiil Pine an SjiVlfr, eino un tiiKnrdr 
riohtot iet, an. Dass Sjiilfr vnn da an »tete EUBrst angerodot wird, voranlaoiita^fl 
daKB oin absctiroibcr, wnlchor anoli str. 17 als an 8j61fr KOrichtot botracIil«tq,f 
sio vor 188i«llt«. — Da nio nlini; Ewcifpl vom sagiuichreiber an riahtiger ateUl 
Uborliefcrt lut, bo scugt din umatollun^ nowio iler narae SjiVlfr Tur dio einxtiMS 
asixtniie oinor ha. y. wolcho nicht das nriginal war, von dor aber alla äbe 
lioFi<rk>n hs-i. 



Boer: tjher die Qrvar-Odda saga. 129 

8tr. 23 = 8. 67. Die strophe hat funf zeilen; die fiinfte 
aber känn entbehrt werden (vgl. 22*). 

8tr. 24 = 87 — 89. Auffallenderweise stimmt hier die 
pro8a der längeren redaction S gegenuber zur strofe, indem 
sie erzählt, dass die beiden könige, welche Oddr erschlägt, 
bei Skfda liegen, während sie sich nach S vi^ Elfina auf- 
halten. Die bemerkung z. 3 fehlt in der prosa. 

8tr. 25 (= 8. 53 — 55) berichtet, dass Odds kampf mit 
Hålfdan i Sviaskerjom (= Stockholms Skärgård, Heimskr. 
853 b), die 8aga, dass er viéf Elfarsker (= sker Gautelfar) 
statt fand. 

str. 26—27 = s. 89—93. str. 26 hat funf zeilen; die 
erste känn entbehrt werden, vgl. weiter zu str. 29. 

str. 28 = 8. 94—102. 

str. 29 = 8. 109—113. Off enbär ist die str. hier nicht 
am platze; z. 5 — 6 sind ein zusats, dem inhalte nach mit 
18*, 22^, 23*-^ verwant. In der ersten zeile fehlt die 
anrede; es wird auch nicht, wie sonst stets, betont, dass Sjölfr 
und Sigurdr bei der erwähnten tat nicht zugegen waren. Als 
fortsetzung von str. 28 känn man diese str. nicht auffassen, weil 
sie sich auf eine ganz andere begebenheit als jene bezieht; 
sie ist nicht einmal recht zu verstehen ohne die prosa, welche 
erzählt, wie Oddr dazu kam, in Gautland umherzuirren, es 
ist eben eine strophe verloren, welche Odds ersten kampf 
mit SfiBundr erzählte. Ich vermute, dass die strophe zu der 
älteren, nicht mehr als solche iiberlieferten avidråpa gehört 
hat, später aber, als von dieser nur bruchstucke ubrig waren, 
in das gedicht vom wettkampf hineingeraten ist. In einem 
ähnlichen fall befinden sich die schon genannten str. 26, 27; 
erstere str. wird durch die liberfliissige z. 1, welche nur in 
der körzeren redaction uberliefert ist, mit dem gedichte in 
zusammenhang gebracht; sie wurde aber in ciner (Bvidrdpa 
am rechten platze sein; wenn sie dazu gehört hat, so ist str. 
27 hinzugedicht^t, nachdem 26 in dieses gedicht aufgenom- 

▲KKIV rÖB NOBDISK FILOLOUI VIII, NT rÖLJD IV. * «^ 



180 Boer: Obar die Qrvmr-OddB saga. 

men war. Die handachriften ceigen, dass die beeinflussung 
diaara gedichtes von der älterm €tvidrapa älter als die ge- 
»thnebene saga iat Meines erachtens spricht vieles dafur, 
da«B der diehter aelbst die mnärapa geplundert hat (vgL 
nnton Ox). 

>Vas daa verh&ltniss dex prosa za str. 39 betriflRt, so 
wird die mitteilung in £. 3 — 4, dass Oddr 15 mann ei^hlug, 
dureh ABE WtiUigt; naeh M sind es ausser S^nndr 12 leute; 
S nennt die lahl der getöteten nioht 

atr. SO enthilt keine anspielung auf eine tat Odds; nur 
wird Hjålmarr genann t 

str. SI nennt einen Hålfdan^ åen ^rit Stafiaglami er- 
aehlagen hahen soU; in der saga findel sich nichis^ em- 
sforeehende^ IVnn der Hålfdan^ itm dem & 5S — 55 die ivde 
iat^ ist sehon str« 2b genannt: aaeh war hei dieisem kampfe 
|»ördr niehl zugegen. 

sir. S2 erwihni keine hekleniat l 1 — 2 emsfNnecben 
der erzäUung s. 7 — 9. 

I ber >ir. SS t§4 selmn oben geif:pnv)w«: e$ wenie& 
Ter^chiedene vC>lker. bei denen Oddr geraubi kat. an&reaäliK 
danuiier di^ Fri^ir. Frakkav und FLsemii^gar, wek4ie die pfwa 
nkrki Ujennl. 

la $tr. S4— S5 wird nickts berieiileC wai» ;$k4L aait der 
\}rveA Yer^:leichen lä^. 

IHe ziemlick kåofige incongroefiz zwigeb» dea wr- 
seu ua«i <ier prj«a rukrt nickt Toa einem absekmber ker^ 
der ecwa die ^ranze saga omgearbetlefi katte; e» wtrdea in 
(lem fall deutiliche sporen daTon sidktbar sein. Auck diieäe» 
:;**<iit;hi; it^ dlso iii(.*hc junger als die saga; feraer kium aack 
•ler sawCaiR.*hreLber OKjhc Jer dickter sein: wii> wdnkf er daxii 
:^kuuimeQ seuu seinea etgenen berickfien in ikm graife z^ 
w tiler^pret.*hem wie es hier der &II ist? AIbo ist das gie- 
dicbt älcer als <lie saga und eine ikrer quellen. Der mangel 
au iiixTeinstiminung ist leieht za erklären; wo nL ditt puedr 



Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. 131 

sche tradition nicht ausreichte öder von der prosaischen abwich, 
wuBste der sagaschreiber mit ihr weiter nichts anzufangen, 
ohne dass er solche verse desshalb fortgelassen hatte. Zu 
demselbim schlusse fuhrt die betrachtung der str. 23 an und 
fur sich, welche andeutet, dass die namen der funf berserker 
auf Selund urspriinglich poetisch iiberliefert waren. Wenn 
die saga in der zweitcn hälfte des 13:en jahrhunderts ge- 
schrieben ist (einl. s. XXXVII), so ist das gedicht kauin 
jiinger als der anfang desselben jahrhs, känn aber älter sein. 
Es scheint älter als das lied vom zug nach Bjålkaland zu 
sein. Vielleicht lässt sich sein alter noch etwas näher be- 
stimmen. Str. 16 sagt Sigurdr. 

Oddr! väst eige öt mej) Grikkjom, 

|)ås å Serkjom sver|) V9r ru{)om; 

die strophe känn nicht gedichtet sein, ehe die ersten nach- 
richtcn von den kreuzziigen sich in Skandinavien verbreitet 
hatten, d. h. nicht vor dem 12:en jalirhundert. Denn dass 
die strophe keine uralte liberlieferung, etvva von kriegen rus- 
sischer försten gegen Bysanz, bewahrt hat, leuchtet ein: was 
sollten auch die Serkjar in solchem zusammenhang? Auch 
die von Sigurdr und Sjölfr gesprochenen str. 11, 12, 13, 19 
enthalten nichts, was auf russische geschichte bezogen wer- 
den känn; Ulfsfjall (str. 15) und Atalsfjall (str. 19) sind, 
wie gesagt, erdichtete namen. Auch ist Sigurds und Sjölfe 
weisheit bald erschöpft; der dichter wusste fiir sie keine 
heldentaten zu ersinnen, eben weil alte ftberliefenmg fehlte. 
Noch weniger wird man in den Serkjar die schon seit dem 
8:en jahrh. bekannten Saracenen Spaniens suchen woUen; 
diese auffassung wäre mit den geographischen vorstellungen 
des gedichtes im voUkommensten widerspruch. Merkwiirdi- 
digerweise bietet gerade die geschichte des angehenden 12:en 
jahrhs ein prosaisches seitenstiick zu unserem gedichte, den 
beriihmten mannjafnaSr (Heimskr. s. 681 ff.) Sigurds J6rsa- 
lafari und seines bruders Eysteinn. Zwischen einigen von 



132 



Boer: t^wr die Qrvar-Odds saga. 



Sigurds und von Odds reisen existiert eine inerkwurdige iiber- 
einstimmung; ara meisten bei beider roiaen nach dem Siidcn; 
nur dass bei Sigurds reise allés bestimmt und deutlich, bei 
Ödde reiae allés unbestimmt und verwirrt ist. Beide fahren I 
långsam slidwärts, tod allén landesfilrsten mit den grösstea 1 
ehrenbezeugungen aufgenommen, im Mittelmcere kampfen siel 
gegen räuber (boi Sigurdr eiiid es Saracenen, Heimskr. 664 f 
ff.), am längsten halten sie öich auf Sicilien auf (Heimskr. 1 
666; Q. O. s. 115)} zuletzt kommen sie nach Jörsalaland I 
(Heimskr. 666; Q. O. s. 117) und b^den sich dort im Jordan, 1 
was zu Sigurds zeit eine bckannte sitte war '), aber, von Odd 
erzählt, ein gewaltiger anachronismus ist. Dass Oddr nach 1 
Jörsalaland gekommen aein soUte, dem wird ausdröcklich J 
durch str. 8, s. 117 widersprochen, wo Oddr sagt: 

J>ar kvamk ötarst, es Akvitåna 

bragna kinder borgom rétK). 

Hier wird erzählt, dass Oddr aui' jener reise nicht wciter aU I 
bis nach Aquitanien gekommen sei '); ob str. 9, welche bald ] 
folgt, sich ursprQnglich unmittelbar an str. 8 angeschlossen, ' 
entucheide ich hier nicht; die erste zeile: 

sigldom a[|)an 8U[)r långt [ haf 

■widerspricht der vorigen angabe nicht, denn um von Aqui- I 
tanien heim zu fahren, musste Oddr doch zunächst sMwärte 1 
segeln. Dass der darauf erwäbnte schiffbruch enlweder an [ 
der (npaniechen öder, was wahrscheinlicher ist, an der italien- 
ischen kiiste ') statt fand, ist vergessen; die älteste iiberliefe- I 



■) S&ga Haralds hardrå^a c. 12, Heimakr. b. 665: För hann |>& ät til I 
JArdknar ok laagalii sik |iar, sem h&ittr er til anuarra pAilmara. Saga Håg- 
nös bliniltt c. 14, HcimBkr. ». 719: Jii byrjadi hann feril alna ftt til Jånala. 
ok kom til J6rdanar, ok s6tti helga döma, sv& sem pdilmurum or titt, 

') Der aagaschreilmr, dar die alte poetische mit der jungeren p 
tradition in oiiiklang eu bringen snchto, kam daduruh Kur darstellung e 
sohr nndenkbaren roiBerouto. Anf dor liinrpi»e nach Aijnitanien besncht I 
Oddr Grikkland I». llSl, anf der rii.ikreiao Jemsalem! (a. 117-119). 

') Dafiir spricbt str. 10, s. 187. Anf der hi^imroiBe auB Aquitani 
Oddr schiffbriichig ; b&ld darauf koinmt er uacL BuHsland (s. 139); nntcrwegS 1 



Boer: tJher die QrvarOdds saga. 133 

niiig hat sich wol mit der mitteilung: Oddr ferr nu land 
af landi begniigt; Aquitanien liegt also von den ländern, die 
genannt werden, am weitesten von Norwegen entfemt. Nach 
dem både im Jordan hört die iibereinstimmung zwischen Si- 
gurds und Odds reisen auf, obgleich man eine gewisse ähn- 
lichkeit in der ehre finden könnte, welche beiden bald an 
fremden königshöfen zu teil wird. Dass nun die erzählung 
von Odds Jöi^salafpr ihre grundlage in der geschichte des 
norwegischen königs findet, ist mir sehr wahrscheinlich. 
Soviel ist sicher, dass sie ursprunglich nicht zu Oddr gehörte 
und im 12:en jahrhundert, also zu Sigurds zeiten, hinzuge- 
dichtet ist (vgl. das oben uber dergleichen reisen gesagte). 
Derselben zeit aber gehört, wie ich oben s. 131 nachgewiesen 
habe, das gedicht vom wettkampf im trinken an; die vermu- 
tung liegt nahe, dass zwischen der Jorsalafgr und dem 
gedichte ein gewisser zusammenhang besteht, m. a. w. dass 
auch das gedicht von Sigurds geschichte und zwar vom mann- 
jafnadr beeinflusst worden ist. Obgleich die umstände, unter 
denen die könige mit einander streiten, und noch mchr ihre 
gegenseitige vorwurfe sehr von dem, was.die Q. O. s. mit- 
teilt, verschieden sind, so ist doch die stoffliche iiberein- 
stimmung beider erzählungen sehr auffallend. Auch in der 
form ist diese wahrzunehmen. Morkinskinna s. 186 f. bc- 
richtet, dass Sigurdr jedesmal, wenn er eine seiner helden- 
taten genannt hat, hinzufiigt: "oc så ec pik eigi par'' ; vgl. 
dazu das in Q. O. s. stets wiederholte: ^vast eigc (par/ 
(12 \ 16 S 19 S 20 S 21*, 22 \ n\ 2V\ 25 S 28*). Auch 
sonst finden sich in Sigurds geschichte ähnliche ziige wie in 
der Q. O. s., z. b. die art wie Sigurdr seine schwimmkunst zeigt 
(Heimskr. s. 694, vgl. Q. O. s. s. 155). Hier besteht die ähn- 
lichkeit nur in einem verhältnissmässig geringen grade; von 



aber halt er sioh, wie str. 10 mittoilt, in Ungaraland auf. Dorthin konnte er 
aaf keinen fall gelangen, wenn er su fuss von Jerusalem, wol aber wenn er 
Ton Italien aos naoh Bassland roiste. 



^\w*f liUjrtrÄjfUiijf kana hiw nwht die rede wriii; doeh lumite 
«ln iwilr^liur /jj(( ^Iäzu Udtrttff^ri, ^Uuw man »ich Oddr welcher 
%n Ki((ijrdK /^^it/m i^im; Ji^rkÄnnU? na^rfnfigur war, wie die merk- 
wnrdfff^^rwiriH^f in rli*r g^sHchrii^tienen »aga bewahrte afaetam- 
munffMtrailitfon, w^d/;hi; Vfdkunnr Sbiamm zu Odds nacbkoni' 
niitrt nuuMi {m\\. n. XXXVn;, aasweist, in der gestalt des 
iMfWiiriditrU?!! U\r^U'\\ vornt^jlltij Wer Sigurdr schmeicheln 
wollUf, VimwUi di^^!n /wH;k kaum bc^Hsrfr orreichen als dureh 
oin ((i^dir^ht, w(!l(;h^m H^^h^^inlmr Oclds, in der tat aber Sigurds 
tiib^n rdhiriti*. H/» wurdr; nicht niir der könig als ein ande- 
ror Mrvar-()<l(lr vorg(mt4^11t, sondfirn zugleich die meinung, dass 
HiKurdr im wdrtkanipf wiinen bruder besiegt habe, ausge- 
N|)r(K)h(*n. l)iiHH dir) ((rm(*.hicbto dio sage beeinflusst hat, ist 
niioh di^in angoflihrton wuhrmiheinlich; am deutlichsten ist 
^\\^m^v (milliiHH U^x (b^r HiidlandHreise wahmehmbar; f(ir das 
)(<^li('bt vdin wottkiiinpf hoU dir hier auRgeftihrte hypothese 
VorliludK bloHH hIh oiiu) voriiiutung bingost(^llt sein. Ich wage 
iiuf \iY\\\\i\ <ltM*KollM^ii koino Ix^Htiinmtero datierung des ge- 
dirbtrH) uIh niili \\\\v\\ auH andoren tatsachen ableiten lässt. 
iiji |)it^ hniHjivlHur. Dio miga toilt deron 10 voUstän- 
dip' tiiul 2 luilbo iiul; oh kommen 1 Vx »trophon hinzu, 
wolclu^ alh (Irr urnprtln^^lichoii (tvidrdpa angehörig iiberlie- 
fort mIiuI. hin auf M\\ 6 (h. 81) nind sio alle im fompr- 
<V^s/(((; i-i^dichtt^t uiul zorfallon in zwoi gruppen, ni. solche, 
Nvrlrlio als NviihnMul dtv oroignissos, auf welches sie sich 
iK/iohni, i;os|>rorhon vorgt^stt^llt worden, und »olehe, welche 
hiiluM i;:t\srlu^lu>nos mittt>ilon. Zur oi>iteren gruppe gehören 
mu str 1, 4 (s. irO; dio zwoito bilden die strophen 3, 4 

^s 4y\ r» (s. n\ 7 ^s. si\ s, 9 (.^. m\ 10 (s. I37x 36 

^s 178\ 41 i^s. isr>). Sohou dor ^uig^isohrtnber hat einge- 
sihiii, »lass sio nioht allo da, wo sio angeftthrt werden, 
;;is[>rvKhon >iom kinnion; dio moiston (8—10, 86, 41) citiert 
or Awai un to\io ^uui bowoiso dor riohtigkeit seiner erzah- 
luii^. sibor mit dou oiuloitondon worten: ;kir (kirj mm kva^ 



Boer: iDber die Qrvar-Odds saga. 135 

Oddr pessa visu (pettaj, ohne also zu berichten, wann Oddr 
die strophe gesprochen hat. Nur vor str. 3 — 5 steht: på 
kvcäf Oddr (3), ok på kva^ hann (4), Oddr kvatf på (5); 
3 und 4 sollen zu Gudmundr und Sigurdr, 5 zu Hjålmarr 
gesprochen sein; das präteritum der drei visur stimmt zu 
der stelle, wo sie angeftihrt werden; doch wurden auch 
diese in einem längeren resumierenden gedichte eben so 
gut wie die ubrigen strophen passen. Dasselbe gilt von 
str. 7, welche da, wo sie angefuhrt wird, gar nicht ge- 
sprochen sein känn. Wirklich scheinen die genannten lau- 
savtsur uberreste eines längeren gedichtes, und zwar einer 
älteren (Bvidråpa zu sein, deren einmalige existenz, wie das 
zeugniss aller hss. ausweist, vom sagaschreiber nicht bezwei- 
felt wurde und auch kaum bezweifelt werden känn, obgleich 
das gedicht, welches in etlichen hss. als cevidråpa uberlie- 
fert ist, ein spätes machwerk ist. Die beiden str. 41* ^) 
und 42 (s. 195) in S sind die einzigen, welche der saga- 
schreiber als diesem gedichte zugehörig mitgeteilt hat. Die 
vermutung, dass einige der in der saga enthaltenen visuTy 
und zwar str. 3, 4, 11, 13 (h. 98 — 99) aus einer älteren 
(Bvidråpa stammen, hat schon Heinzel (Anz. XVI, 127) 
ausgesprochen. Seine auifassung der str. 11, 13 teile ich 
nicht; dagegen stimme ich ihm in bezug auf str. 3, 4 bei; 
nur irrt Heinzel, wenn er behauptet, dass die beiden str. 
in der jiingeren cevidråpa fehlen, wo sie als str. 21, 22 
(s. 201) vorkommen. 

Der sammler der lausavisur^ d. h. der bearbeiter der 
hs. z (einl. s. XXXIV) hat, ohne es zu wissen, die verse 
richtig aufgefasst. Dadurch könnte man sich etwa zu der 
annahme veranlasst sehen, dass dieselben im anschluss an 
alte flberlieferung schon in der ältesten geschriebenen fas- 
sung der saga als (Bvidråpa iiberliefert, in der handschrift 

') Irrtiimlioh sind in meiner ausgabe swei strophen s. 185, 195 als nr 
41 gei&hlt; die iweite deute ioh hier daroh 41* an. 



186 Boer: "Dber die Qrvar-Oclds saga. 

8 (einl. s. XVI — XVII) aber ausgelassen wären. Allein 
die prosa vor str. 3 — 5, 7 beweist das gegenteil; der saga- 
schreiber sagt hier deutlich, Oddr habe die visur im riesen- 
lande resp. Irland gesprochen; seiner ansicht nach gehören 
sie also nicht zur <evidråpa; nicht er, sondern der bearbeiter 
der längeren redaction hat sie daher in diese aufgenommen 
und dasselbe wird mit den ubrigen strophen der fall sein*). 
Die ursache, dass die (Bvidrdpa schon zur zeit des saga- 
schreibers nicht mehr als solche erkannt wurde, ist ohne 
zweifel ihr fragmentarischer zustand; dieser gibt ein zeug- 
niss dafur ab, dass sie viel älter als die geschriebene saga 
ist. Wie aber verhält sie sich zum gedicht vom wettkampf 
im trinken? 

Wir sahen schon, dass dieses allem anscheine nach 
von Sigurds Jörsalafari geschichte beeinflusst worden ist, 
was bei der ältercn cevidrdpa (str. 8) nicht der fall ist. Schon 
dieses geniigt darzutun, dass die cevidrdpa älter als das 
gedicht vom wettkampf ist. Weiter hat sich ergeben, dass 
die scheinhar zu diesem gedichte gehörende str. 29 (s. 164) 
demsolbcn orst durch einen aus zwei zeilen bestehenden zu- 
satz angepasst ist, in der tat aber aus der (Bvidrdpa stammt, 
und dass es sich mit str. 26 in ähnlicher weise verhält. 
Bci dieser sachhige entsteht begriindeter zweifel uber die 
zuf>;ehörigkeit der str. 31 — 35 (s. 160), welche, obgleich 
(la, wo sie stehen, ziemlich geschickt angebracht, doch in 
der (vvidrdpa eben so gut, ja teilweise ungleich besser an 
ihrcMii platze sein wiirden. Was soll 32 ^"* die erwähnung 
von Odds kindheit in einem gedichte, welches nur den 



^) Dio^K) auifassung wird durch deii umstand bestätigt, dass die strophen, 
welclic, obgleich der ältoron cevidrdpa angehörig, spätor in das gedicht 
vom wettkampf aufgcnommou wurdeu, iu der jungereu tevidrdpa fehlen 
odör ill gcäiulertor gestalt dort vorkominen, also änders als die lausavisur 
bohaiidolt siiid, was uuiiiöglich der fall sein könnte, wonn diese nur eine 
orweitcrung von jonor wäro, und nicht yielmehr ein neues gedicht, in wel- 
ches aus verschiodeiioii toiion der saga einige alte strophen aufgenommen sind. 



Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. 137 

zweck hat, seine grosstaten zu riihinen? Dagegen biidet 
sie in einem gedichte, welches uber Odds ganzes leben einen 
iiberblick geben soU, einen nicht unwirksaraen gegensatz zu 
seinem an kampfen reichen mannesalter, von dem z. 3 — 4 
reden. Str. 33 enthält vielleicht uralte historische remini- 
scenzen (oben s. 104); str. 34* — 35^ sägen aus, dass im vor- 
hergenden die tapferen männer, welche Oddr im leben be- 
gleiteten, sowie die von ilim voUbrachten heldentaten her- 
gezählt sind ^). Das erste hat Oddr gar nicht getan ; nur sind 
mitunter, wenn ein anlass dazu vorlag, ein paar von seinen 
genossen genannt; wo aber war z. b. von Gudmundr öder 
Sigurdr, welche Oddr auf so vielen reisen begleiteten, die rede? 
Atich war solches nicht der zweck des gedichtes. Ebensowenig 
hat er alle seine heldentaten hergezählt: wo ist etwas vom be- 
suche im riesenlande erzählt, — die episode ist doch alt, wie 
str. 3, 4, s. 49 beweisen — wo vom kampfe mit S6ti (s. 54), 
von dem mit Hjålmarr, welcher die veranlassung zu ihrer 
freundschaft wurde — wo, änders als mit einem worte (33*), 
welches nur das land nennt,von den reisen nach Irland, wo 
doch Asmundr umkam, vom kampfe in Ungaraland? Die 
angaben der str. 34' — 35^ stimmen also schlecht zu dem vor- 
hergehenden. Besser stånden sie am ende eines gedichtes, wel- 
ches wirklich Odds täten resumiert hat, also wiederum in der 
covidråpa, Es muss schon bei einer oberflächlichen verglei- 
chung auffallen, dass die letzten, die einzigen in S als solche 
uberlieferten, zeilen der cevidråpa (str. 41*, 42 s. 195) in- 
haltlich die fortsetzung zu 35^"* bilden. Str. 41* lautet: 
FJ9lj)'s at segja frå f^rom minom 

snotrom seggjom — sjå mon en efsta; 

• 

') Nu hefk dyra drenge tal|»a, 

[»&8 for[K)m mér fylg|K> ute; 

mono vist enger verjia sillan 

frsBgre fyrkar 1 folkro|»e. 

Nu hefk 6rar i|>ner tal|>ar, 

{laBrs fortK)m vér framtiar h9f {>om. 



138 Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. 

das heisst in zuBammenhang mit 34* — 35*: "ich habe die 
helden genannt, welche mir gefolgschaft geleistet; meine 
kampfe habe ich aufgczählt; iiber meine fahrten könnte ich 
noch vieles mitteilen.'* Dies unterlässt er, weil er den tod 
nahe ftihlt; er fngt daher nur noch hinzu: "diese reise wird 
meine letzte sein." Die darauf folgende schlussstrophe ent- 
hält nur den abschied von seinen leuten und einen gruss 
an Silkisif. 

Es känn nach dem erörterten kaum zweifelhaft sein, 
dass str. 34* — 35* — und wenn dem so ist, wird man von 
31 — 33 dasselbe annehmen mössen ') — aus der cevidräpa 
in das gedicht vom wettkampf geraten sind, 35*"* sind ein 
zusatz, welcher die verse diesem gedichte anp£tösen soll *). 
Da aber das gedicht, v\rie es vorliegt, die str. 31 — 35 kaum 
entbehren känn, eben so wenig wie die str. 26, 29, während 
sich nirgends spuren späterer iiberarbeitung aufweisen lassen, 
ist es sehr wahrscheinlich, dass es niemals ohne dieselben 
existiert hat, d. h. dass schon der dichter selbst sie auf- 
nahm. Diese betrachtung fiihrt zu demselben schlusse als 
die der str. 8 (oben s. 132); ni. dass die ursprängliche (Bvi- 
dräpa bedeutend älter als das gedicht vom wettkampf ist *); 

') Str. 33 biidet oinen schönen ubergang za den schlossstrophen; nach- 
dcm Odds taton im einzelnen erzählt sind, werdeu sie ubersiohtlich zusam- 
luougofasst, indem Oddr einige völkor, wo or geraubt, aufzählt. 

^) Niclit zu ubersohen ist noch der amstand, dass von den strophen, 
wolcho sicher der älteren a-vidråpa angehören, keine nar in einer einzigen 
halbzeilc deu typus B öder C mit zweisilbiger unverschleifbarer spnkung auf- 
woint. Dioso mctrischo form ist aber im gedicht vom wettkampf häufig: 
15», 18V 20V 22', 23». 28», 29» (gerade in einer hinzugefiigten zeile, während 
dan iibrigo dor strophe zur tevidråpa gohört). Str. 31' — 36* stimmen in dieser 
hinsicht ganz mit der (evidråpa iiberein, während in der] hinzugefugten 
zeilo 85* die unverschleifbare form wi^der auftritt. 

') Ihre fra^i^monto sind uach dem vorhergehonden enthalten in str. 3-5, 
7- lU. 2G, 29, 31-35V 36. 41, 41*, 42; dazu ist zu bomerken, dass str. 33» - 
^55^ unrnittclbar vor str. 41* gostaudon haben miissen; vieUeicht hat 32 im 
an fång des gedichtcs gestandon, die strophe känn aber auch wegen z. 3 — 4 
di^u schlusse angchurt haben. Nach der reihenfolge von Odds abenteuecu 
wurde die der strophen die folgende sein miissen: 82, 3, 4, 6, 7, 31, 29, 8, 9i 
10, 36, 41. 33, 34, 35»"', 41*, 42. 



Boer: Ol«r tlio Orvar-OddM 3ftga, 139 

gehört wahrsrheinlich iincli dom llien jrtlirhundert an; 
spraclie und stil sprwhen nioht daftegmi; nach njålmarM 
todföwang gehöreii einige dksor wtrophen (5, 31 — 35, 41*, 
42) zu (ieu besten, welchi- in der saga iibo.rlipfert sind; sie 
heben sich von dem Hpäteren macliwcrk (z. b. 37 — 40, 8. 181 
—3) in trcfflitiher Wfisc ab. 

Da (lie eBvidrdpn fieibstverbtändlich nicht gediditet sein 
kanii bcvor das, was sie mittt^ilt, von Oddr erzähit wunie, 
BO ergibt sich, dass die Q. O. 8. in der mtindliclien tradi- 
tion, bis auf wenigc si)ätcre zuaätze, schon im ll:en jalirh. 
die wichtigsten elemente, welchc wir novh in ihr erkcnnen, 
cnthielt. Die nmgestaltung tinter nnflusB der gcscbichte Sig- 
urds Jörsalafari war die Ictzte. Es arheinen danehen an- 
dcre erzählungen iibfir Oddr, welche zur zeit dos sagaschrei- 
bers achnn vergewsen waren, noch im ll:en und 12:en jahr- 
hundert hekannt gowesen zu sein und in der alteren avi- 
äråpa (fitr. 31, 33) und dem gedichte vom wettkampf (str. 
17, 21) ihrpn niederschlag gefundcn zu haben. Uber das 
alter der str. 1, 2 (s. 15) und der im drötikvcett gedichteten 
Btr. 6 (fl. 81) wiinste ich niclite näheree zu berichten; docli 
sfiheinen auch sie ältor al» die geachriebene naga zu aeiii. 
Die in aUen hsH. verderbte iiherlieferung der str, 1 macht es 
wahrscheinlich, dass sic schon vom sagaschreiber nicht recht 
verstanden wurde. 

Leeuwarden, Jan. 1891. 

Naohechrift. Wärend der correctur erinnerte ich raich, 
dass schon ini j. 1887 herr Prof. G. Stflrm, als ich ihn in 
Kristiania besuchte und wir uns iiber die Q. O. s. unterhiel- 
ten, kurz die vermutujig aussprach, jedoch ohne tiefer darauf 
einzugehen, Oddr werde mit Alfreds Ohtherc identi8(^h sein. 
In soferu veixJanke ich ihm die anregung zu einem teile dieser 
untersuchung. 

Leeuwarden, Sept. 189], 

R, O. Boer. 



Bidrag till den fornnordiska slutartickelns 

historia. 



Som bekant är ännu ingen klar regel framställd rörande 
den sjenbart nyckfulla behandlingen av den bejynnande vo- 
kalen i artickelns tvåstaviga farmer. Även de sista uttalan- 
dena i frågan (Kock i Nord. tidskr. f filol. VIII, 300 ff. ock 
Noreen, Gesch. der nord. spr. § 247) synas mig icke lösa 
svårigheterna,, varför det icke torde vara ur vägen att här 
upptaga denna fråga i sin helhet till behandling. 

Det faktiska förhållandet är ju i i si. följande (jfr min 
Altisl. gram., 2:dra uppl., § 401): 

1. De tvåstaviga farmer {enttar^ enne^ ewwa^, där den 
bejynnande vokalen står i sluten stavelse, sakna densamma 
vid sufigering: 

a) alltid äfter svagtonig vokal, t. e. jen. sg. tungo-nnar^ 
dat. sg. solo-ntif'^ jen. pl. vlfa-nna; 

b) åfta äfter starktonig vokal, t. e. dat. sg. ^tifie jämte 

c) aldrig äfter konsonant, t. e. jen. sg. fiatfrar-ennar^ 
moffor-ennarj dat. sg. fipcfr-enncy söl-mne (jämte solo^nne en- 
ligt a), st/sfor-enNe. 

2. De tvåst^iviga farmer, där den bejynnande vokalen 
stått i ö])])en stavelse, sakna densamma: 

a) alltid iifter svagtonig stavelse, vare sig denna slutar 

iå vokal, t. e. dat. sg. ulfc-nom^ hofja-fnm^^ hame-no^ ack. sg. 

mgo-na^ ack. pl. td/a-na: äller på konsonant, t e. nom. pl. 

J^or-w/?r, tunffor-fiarj ack. sg. döttor-na^ dat. sg. */pd(9r-»om 

juuuyr roA mokduk rauLutii viti, mt röu» iv. 



Noreen: Den fornnord. slutar tickeln. 141 

(jag förmodar, att en sådan farm finnes jämte det nedan 
anförda ftör-enom^ men jag har icke anträffat den). 

b) vacklande (i vissa fall åfta, resp. alltid, i andra sällan, 
resp. aldrig) äfter starktonig stavelse, åftare då den slutar 
pä vokal, t. e. ack. sg. ^/^ (sällan ^ena\ än då den ändas 
på konsonant, t. e. dat. sg. m. streng-nom jämte streny-enmn 
(så att avdela, ty obest. farm streng icke *ötrenge)^ ulf-ncm 
(jämte ul/e-nom enligt a), men nästan alltid fe^r-enmi; dat. sg. 
n, alltid göz-eno (så att avdela, ty obest. farm vanligen goZy 
sällan gözcy se Fritzner, Ordbog*); ack. sg. f. söl-na jämte 
såH-enOy men alltid Ji^r-ena; nom. ack. pl. f. ktierkfrj-narj 
n^jfss-nar^ lyss-^mr^ h^nn-ar (för *hrynn'tiar\ m. fétr-ner^ 
men alltid negUener ock vanligen menn-ener^ enär den på 
samma sätt som fétr-ner bildade fårmen menn-er (för *menn'' 
nefj jfr bf^nn(ir)y vilken värkligen några gånger förekåmmer 
i Stock. Hom. (165,12) ock Cod. AM. 645, 4:o (100,3; se 
L. Larsson, Ordförrådet i de älsta islänska handskrifterna, 
8. 215, sp. 1 ock s. 217, sp. 1), var alltför otydlig såsom 
bestämd farm betraktad ock kåm i följd därav att paralälli- 
seras med obestämda pluralfårmer av typen geatei-; den för- 
sägs därför ånyo med slutartickel, ock så uppkam i något 
senare tid den sällsynta bifårmen menner^itrj -ir-nir (jfr 
gester^ner^ -ir-^iir) vid sidan av ntenn-ener^ -inir. 

I fsv. äro de faktiska förhållandena i fallet 1 väsänt- 
ligen de samma som i isl. Således saknas vokalen: 

1. a) alltid, t. e. jen. sg. kunu-nnafrjy dat. sg. kunu-nne, 
Jen. pl. fotorifma. 

b) vanligen (således åftare än i isl.) t. e. jen. sg. Uo- 
ima(r)y dat. sg. ra-nne jämte; hro-innc (-efnicj. 

c) aldrig, t. c. jen. sg. siwl'inna(r)y mopor-iunafrjy dat. 
sg. 8(ik'inney systor-inne. 

I fallet 2 a) äro likaledes de fsv. förhållandena över- 
ensstämmande med de isl., t. e. dat. sg. m. bogha-nomy 
fadhure-nom (så att avdela; jfr obest. fårmen fadhure jämte 



142 Norean; Den foniuord. slul-artickoln. 

fapur ock fmpir\ n. (prindc-710^ ack. 8g. f. kunu-na, ack. pL' 1 
m, ptFnniriffa-na; likaså nnra. pl. m. kfirla-ni(r), närmast ar ' 
*karlait-niR (ac min Gesch. <\. nord. spr. § 170, 4, a), f. 
syndc-nei{r) av *sytuUi!-naR, tunffo~n(i{r) av -*uii-nnit. Däck 
räiler vacklan i ack. sg. f. pä, konsonant, t. e. (htloi-^ta^ 
men hitrghnn-ena. 

Diircmot i fallet 2 10 avviker fsv. vJUäntligcn frftn isl., I 
i (let att fsv. visserligen äfter vokal förlorar, men annars 
konsckvänt bohäller artickelne Ixijynnande vokal, t. e. dat 
8g. n. Ärt-wo, a(^k, sg. f. tro-na, men däremot dat. ag. m. 
vin-enom, hrepr-enom, ack. 8g. f. ') sak-ena, nom. ack. pl. m. j 
fetr-mi{r\ -ctm, 7neEn7i-fm{r), -ena, fr^nttr-cni{r), -ctmi, f. | 
hmidr-ena(r), fwfr'r7ia{i), s!fsfr-ena(r) o, s. v. Först i yngre | 
fomsvenska träffiis en sådan bildning som t. e. m. hender-ne \ 
(i en ung Cod. av y. Vgl-, se Rydq. II, 236), överenH- 
stämmande med isl. béadr-nrr; ock denna yngre bildning, | 
tydligen beroende på en proportsjonal analågil)ildning (t. e. j 



') Btt DndantAg aosor jng icho (öreligKi^ i det feslna; som i ett par la* 1 
tinakK diplåm nv 120» ock 1302 rorok&mmor «n g&ng s&snm ack. sg (1. pl.), I 
tvft gängor som nom. sg. (1. pl.). Söderwnll (Onlbok I, 372, sp. 2) antar. 
fcstna: atAr fiir fentinir., oc.k — nhuru med tvekan — att don dithiiraniie dftt. j 
pl. /cMnum (i dipl. av 1299) gtUr täT fentutivm. BlUln dessn, antagatideii sjnas I 
miK oh&llbara. Jag sier i b&cln ffMna ock festnum obestämda ffirmer av 
till v&rbct /iF«((l (got. */ii«t7a")Bvarande värbalabstmktam (ottgot.*/"*''^»'}- I 
Liksom mot ett got. *frautei»K svarar isl.-fuo. sAväl frtistn (se Fritzner*J I 
Bora frrintt (m Fritnor*) rv\i frcisinr (om fllrmerniiB rörhUllandossErdmanii, ' 
Arkiv VII, 75 ff.; jfr vidare isl. fym jämte /jSne. fsv. forviti, giri jämte i 
forvitnc, gittie o. a. d.), sA känn man s}.Bom motsvarighet till got, *fastein» t 
vänta dels fesfn, dels feste, dels äntligen feslnc. Den (itmta f&rmen vill jag ] 
ät^rfinnn i fno. ffstnargipf (se Fritzner') ock, därest ^v. festnte är nom. ack. 
pl., även i detta ord. Finaen feste f5rekommorävenI«lcBifnn. (teFritmer*). 
Ftntne &ter ha vi i det fsv, ftslnet, om detta är nom. ack. sg., antingen på 
s& sätt att ftgtnar är on blått ortografisk variant till fciftne, ftUer snarare s&, 
att featnt Att en biflrm ftntna, liksom fsv. fe^ste, d0ve, athicve, raiPttt, 
fyilc, hj/lU, byrfie, birlde o. a. bäva alternativt -a, ock liksom mot isl. tiiåSt, I 
hlylSne, heiSnf, kristiie o, a. svara ftv. mtiPa, lj/l>tia, hefina, kristna o. a 
(JIV även tet. Xtttio, kirdhia. gn-min jämt« laii, kieilhi, ga-mi ock nysv. kätia I 
i Karl XUx B. tör fsv. kitte.) Dat pl. fcslnum kaun Tdras säväl lili fettma I 
Uler fcatnt som till featn. 



Noreen: Den fomnord. slutartickeln. 143 

obest. sUedher: best. si(Bdhi{ryne = bmder : x^ d. v. s. ben- 
der^ne\ har i nysvenskan så småningom utträngt den äldre 
typen h0ndr-ene^ htmdr-enaj som sedan omkring 1500 uppträ- 
der såsom bendr-en (så redan 1504, se Söderwalls ordbok), 
handr-en ock nu endast finnes kvar i m. männ-en ock f.yöss- 
c», wöSÄ-en, loss-en^ arkaistiskt även i m. föttr-etiy (för)fädr-en 
ock f. händr-m, tändr-en jämte några andra (se Rydq. II, 
340 f., IV, 413). Att dessa kårtare farmer på -en för äldre 
-ene^ -ena icke äro, såsom Rydqvist ansåg, ''för meterns skull" 
av '^skalderna" bildade, har uppvisats av Schagerström (Sv. 
Landsmålen II, 4, s. 59), och detta R:s antagande är ju 
uppenbart orimligt, enär farmerna på -en uppträda icke blått 
i flere nysvenska dialäkter, utan även i fomdanskan redan 
omkring 1450 (se min Gesch. d. nord. spr. § 247, a, 1, d). 
Antingen hava de, såsom Schagerström antar, inkåmmit i 
riksspråket från de svenska dialäkter, som synkopera fsv. 
slutjudande vokal, äller ock — vilket synes mig för riks- 
språkets vidkåmmande ock särsjilt i betraktande av de älsta 
sitaten sannolikare — bero de på, att m^Bnnene^ gcessena 
ombildats äfter neutrala fårmer sådana som skeppen^ husen^ 
med vilka de överensstämde i fråga om substantivets en- 
stavighet, i aksäntuering (enstavighetsaksänt) ock ganska nära 
i avseende på fårmen ^); alldeles så som omvänt de nu i svenskt 
talspråk allmänna farmerna sjeppena^ husetia o. d. bero på 
ombildning äfter jässmaj mössena o. s. v. För inflytande 
från neutrum talar ock den omständigheten, att de obestämda 
pluralfärmerna jåss^ lösSy möss i nysvenskt talspråk faktiskt 
hålla på att övergå till neutrala singularfårmer (ett jåsSy ett 
löss ock i synnerhet åfta ett möss). 

Överblicka vi nu det åvan meddelade materialet ock 
bejärta den allmänna metodolågiska regeln, att de s. k. ore- 



^) Schagerström antar ock ett visst inflytande fr&n neatroma, enär han 
anser "dialektformerna" männen o. s. v. ha just p& grund av sin likhet med 
skeppen o. s. v. f&tt sitt nuvarande "säkra fäste" i riksspr&ket. 



144 Noreen: Den fomnord. slutartickeln. 

gelbundna farmerna vanligen representera den judlagsenliga 
utvecklingen, så synes det mig otvetydigt framgå, att vi 
hava att antaga följande jemensamt nordiska synkoperings- 
regler för artickelns bejynnande vokal: 

1. I sluten stavelse inträder synkope judlagsenligt blått 
äfter svagtonig vokal, ock att den här måste äga rum, sam- 
manhänger utan tvivel på det närmaste med den regel för 
elisjon i fornnordisk poesi, som av Ranisch (Zur kritik und 
metrik der Hampismål, s. 32 ff.) närmare utretts *). Eksäm- 
pel på den judlagsenliga utvecklingen äro anförda åvan un- 
der 1, a (med synkope) ock 1, c (utan synkope). De sjenbara 
oregelbundenhetema under 1 , b (synkope äfter starktonig vokal) 
förklaras på följande sätt. Isl. dat. sg. i^nne förhåller sig 
till bifårmen ^-enne liksom sölo-nne till söl-ennej d. v. s. 
^nne förutsätter en med dativ-ändelsen -u försedd obestämd 
farm ock hette således vid tiden för synkopens jenomförande 
*åu-nnij regelbundet synkoperat enligt huvudregeln (1, a). 
I fsv. är motsättningen dat. sg. ra-nne (för *r^nni^ ännu 
äldre *raw-wm): bro-inne att förklara på samma sätt, ock ' 
jen. sg. tro-nna{r) av det ursprungligen svaga tro (isl. tnia) 
står fl')T *tr6u-nnar med regelbunden synkope. Däremot en 
sådan jenitivfårm som m0'^na{r) utgår troligen från *m0- 
inna{r)^ som förhåller sig till isl. meyiar-innar = fsv. sak- 
inna{r) ^): isl. sakar-innar; ock utvecklingen *m0^nna(r) > 

') Att vid clisjon alltid den första av de b&da svagtoniga vokalerna 
försvinner, anser jag vara ett alldeles obevisat antagande. I en s&dan v&rs 
som den av Ranisch anförda hefr afreka ens ef ra är naturligtvis att läsa 
afrck(i'ns (jfr bogans av höga ens o. d.); likasä troligen igrS rett vige {a)t 
varda fjfr skyJdot av skyhlo at o. d.) o. s. v. Dåck kräver hela denna fr&ga 
en siirsjild under8(')kning med hänsyn fäst spesiällt p& olika vokalers olika 
behandling i hiatu.sställning i allmännhet. 

') Dylika jen i ti ver, iitjöran<le den älsta tillämpningen av den nysven- 
ska |>rin8ij>en att uppjiva infigerado böjningsändelser, äro även för isl. icke 
alltloles fränmiande, t. e. i Stoc.kh. Hom. B. 54,36 skim-ennar for skimar- 
ninar. Vanligare äro isl. motsvarigheter till s&dana p& samma prinsip be- 
roende rnaskulina ällor neutrala jenitiver som fsv. konung-ins för konungs- 
ins. t. o. Cod. AM. 677, 4:o svein-ins m. m., äller fsv. bam-ins för bams-ins, 



Noreen: Den fornnord. slutartickeln. 145 

tn0''nna{r) har ingenting att skaffa med den allmännt nor- 
diska synkoperingslag från omkring 1200, varom här är 
fråga, utan är en betydligt yngre fsv. företeelse av alldeles 
samma art som konj. /a, fan för ock jämte äldre fae^ fain^ 
nom. sg. hle för blea o. a. d., vilkas förklaring väl ännu del- 
vis känn vara oklar (särsjilt i vad mån här är att antaga 
judlag äller analågi), men i alla händelser icke berör vårt 
ämne. — Artickelns enstaviga farmer, vilka ju alla hava 
sluten stavelse, foga sig också utan vidare äfter den upp- 
ställda regeln; alltså t. e. isl. tunga-n men (J-en, auga-t men 
tré-et Då fsv. jämte t. e. snio4n^ hro4n^ tm-it har sio-n^ 
0-w, trcB^-t^ så äro de senare farmerna endast resultat av den 
för fomsvenskan egna yngre behandling av hiatusförbindelser, 
varom nyss åvan talats, ock som senast behandlats av Kock 
i Skandinavisches Arkiv I, 36 ff. 

2. I öppen stavelse inträder synkope judlagsenligt äfter 
svagtonig stavelse (eksämpel se åvan under 2, a) men icke 
äfter starktonig. Sjenbara undantag, beroende på analågi- 
bildning, träffas i följande fall: 

a) I dat. sg. m. av subst. med ändelselös obestämd farm 
är t. e. isl. streng-enoni det judlagsenliga. I följd av en 
proportsjonal analågibildning obest. ulfe: best. ulfe-nom = 
streng: x uppstår den rätt vanliga bifårmen streng-fiom^ ock 
en ny proportsjon nom. strengr-enn: dat. streng-nom = ul/r- 
enn : x jer nu upphov åt den jämförelsevis sällsynta bifårmen 
uJf-nom *). 

b) I ack. sg. f. äro t. e. isl. sol-ena^ ^-ena judlagsen- 
liga ock bifårmema s6l-na^ ^na beroende på proportsjonen 



t. e. Stookb. Horn. nafn-ens m. m. (se min Altisl. gram. a. st. ock där site- 
rade skrifter av L. Larsson). 

') Jfr den anal&ga ntvecklingen i nysvenskan, d& t. e. hågt: håge-n 
«= nyckel : x jivit upphov &t best. f nyckeln (i stäUet för fsv. nykihin) ock 
sedermera nyckel : nyckél-n » gavel : x skapat best. f. gaveln (i st. f. fsv. 
gafl'in) o. a. d. 

AftCIT FÖft NOKDIBK riLOLOOI THI, NT VÖLJD lY. 10 



146 



Noreea: Den fomnord. aliitartickeln. 



d6tio'r : d6ttor-nn = såi : x. Omvänt har t. e. fsv. borghan-ena | 
rättat sig; äfter sol-ena o, d. 

c) 1 nom. ack. pl. m. f. äro ial. ncyl-mer, nwnn-encr, ' 
fsv. /0lr-en}{r), myss-ena{r) o. 8. v. (se ävan) judlagRenliga. 
Emellertid har i isl. mycket tidigt proportajonen karlar, ti- 
(fer : karlar-nt-r, iiäer-nar = féir, m^ss : x, i/ framkallat bild- , 
ningen fétr-ner, m^ss-nar, under det att i fsv. de judlagsen- 
liga farmerna till att börja med äro eiihärskande ock först 
sent bifÄrmer motsvarande den isl. typen jiilr-ncr uppträda 
(se åvan sid. 142). 

Det återatfir nu att taga i hetraktandu den till sin bild- 
ning inträBsangtaste ock gåtfullaste av de med artickel för- 
sedda kasus, nämligen dat, pl. Kniigt den åvan utvecklade < 
synkoperingslagen skulle densamma kamma att i alla para- 
digra ändas på -um-num (resp, -om-nom). Ett eksämpel 
på denna ändelse tflrde värkligen föreligga i fornavenskan, 
nämligen sivennmtiom i Bältare-svennemas skrå från början 
av l40U-talet (före 1437), so Klemmings uppl. s. 3; men 
denna till utseendet så gammalmodiga farm uppträder b& 
sent ock står så isolerad — även inom iiämda urkund — , 
att man är berättigad raisötänka felskrivning, snarast för I 
swevommon, vilken skrivning anträffas några ra<ler förut 
(jfr ock hvosbimdomon ett par rader senare). Tillvaron av 
farmer på -om-nom i fsv. synes mig sålunda åtminstone tvivel- ' 
aktig. Att isl. ock fno. äga dylika farmer — om ock spar- 
samma — antages visficrligen allmännt, men på mycket svaga | 
grunder. I Ötoekh. Hom. uppjes förokåmma var sin gång 
kirkiotnnom, pgllomnom, gufosiiiotl/minom, sopomnom, de tre 
senare dåck av skrivarna rättade till -onom; likaså i No. 
Hom. var sin gång togomnotn, hgomnum^ hutidumnum (se L. 
liarsson, Studier över den Stockh. Hom., s. 89 not, där det ] 
antas såsom sannolikast, att i alla dessa fall föreligga skriv- 
fel för -onom). Nu har emellertid E. Wadstein (Fornnorska I 
Ilomiliebokens ljudlära, s. 15(i), med anledning av don teori 



Noreen: Den fomnord. slutartickeln. 147 

jag på akademiska föreläsningar framställt ock nu här när- 
mare utvecklar, påpekat, att i samtliga de anförda såväl 
isl. som fno. eksämplen "m" är uttryckt jenom ett förkårt- 
ningstecken, som alltför väl känn vara att rätteligen åter- 
jiva med n ock icke såsom hittills sjett med m. I så fall 
hade man i nämda farmer eksämpel på en ändelse -onnom 
{-unnum). Vare det härmed huru som hälst; något säkert 
eksämpel på en ändelse umnum (-omnom) äga vi emellertid 
alltså icke i något fornnordiskt språk. Och häri ligger in- 
tet förvånande; ty det jives överhuvud intet enda fall av 
fomnord. -ww- mellan tvänne svagtoniga vokaler. Man har 
därför all anledning att antaga, det -mw- i dylik ställning 
jenom asimilatsjon förändras till antingen -wm- äller -nw-. 
Med den förra utvecklingen är att jämföra den urgermanska 
asimilatsjonen mn > mm i t. e. fht. stimma^ fs. stemma 
jämte resp. stimna^ stemna "röst", fht. stemmefij isl. stemmuj 
fsv. stisnima jämte st(Bmnn "dämma" m. m. (se min Urgerm. 
judlära § 37,5); jfr ock att fsv. sUemna "sammankåmst" 
jivit nysv. stamma^ sannolikt närmast i de många samman- 
sättningar, där ordet injick som sednare led (se Rydq. VI, 437) 
ock i följd därav förlorat sin huvudton. (Annorlunda Kock, 
Nord. tidskr. f. filol. N. R IX, 154, där han dåck — s. 
155 fF. — för andra nysv. ord antar just den asimilatsjon 
av mn till ww, som jag anser föreligga i ståmmra.) Den sed- 
nare utvecklingen (-ww- > -^in-) har däremot paraläller i ags. 
fdestefiy fs. fastunnia (jfr got. fastubni) m. fl. ord med sufikset 
"tmniö- av -*wmw?9- (i lat. caUumnia o. d., se Kluge, Nomin. 
Stammbild., s. 68) ock troligen i isl .-fsv. //twna jämte det mycket 
sällsynta himna (besl. med himenn^ hcmr^ gr. KfiéXedQOv m. 
m.), där möjligen asimilatsjonen ävenledes blått då inträtt, 
när ordet stod såsom sednare sammansättningsled. — I dat. 
pL best. f. synas nu faktiskt båda utvecklingarna föreligga, 
naturligtvis i olika dialäkter, i det att mn > mm tillhör de 
östliga ock sydliga, mn > nn däremot de västliga ock nord- 



148 Noreen: Den fonmord. slutartickeln. 

liga. De sålunda uppkåmna mm ock nn böra sedermera på 
grund ay sin ställning näst äfter syagtonig vokal så små- 
ningom hava förkårtats till resp. m ock n; jfr isl. hlindom (got. 
hUndamma\ bundet av -*27< ("*^*^0? f^^il^i av -*aW (-*ad/), 
fno. gamalj himin^ annar o. d. regelbundet for resp. -W, -^m, 
-rr (se Wadstein, Fno. Hom. Ijudl., s. 130 fif.), fsv. kall(it(s) 
m. m. d. (se min Altisl. gram., 2 uppl., § 225, 5). Häremot 
strider ingalunda det föreliggande materialet. 

De i dat. pl. faktiskt förekåmmande ändelsema äro 
nämligen — frånsett det tvivelaktiga -wmwwm {^omnowC)^ 
varom åvan (sid. 146 f.) talats — följande (se Kock, Nord. 
tidskr. f. filol. N. R. VIII, 300 flf.; Noreen, Arkiv V, 391 f.): 

1. -um(m)um träffas blått i fsv., t. e. Bältaresv. Skrå 
fn(S88omomj breddromum^ Cod. Holm. A 49 (från slutet av 
1400-talet) psalmomom^ forcéldromom^ (Bnglomom^ altarumom. 
Att det intervokaliska m här uppstått av ww, styrkes väl 
av bifårmen -ummun^ som Bältaresv. Skrå uppvisar i swenom- 
mon (2 gånger, i händelse den åvan sid. 146 omnämda skriv- 
ningen swenomnom är, såsom jag misstänkt, skrivfel för swenom- 
mmi) jämte -umun i hwsbondomon. Sistnämda bildning visar 
även LB 2 (d. v. s. Cod. Ups. C 601 från omkring 1500) 
i karromon (av kar]). Farmerna på -n äro sålunda styrkta 
åtminstone 3 å 4 gånger ock ur tvänne olika handskrifter, 
varfJir man knappast bör (med Kock, Arkiv VI, 31 not) 
misstänka dem för att vara skrivfel för filrmer på -m. 
Snarare äro dessa sistnämda själva till sin eksistäns något 
tvivelaktiga, ty i alla de åvan ur Bältsv. Skrå ock Holm. 
A 49 siterade farmerna på -"w" är. denna slutkonsonant ut- 
tryckt jenom ftirkårtningstecken, varför möjligt vore, att den 
överallt är att återje med -t?. Emellertid må farmerna på 
-ow/(w/)(m vara sällsyntare äller vanligare än de på -(ww(m)om, 
evc^ntuällt till ock med de sednare obefintliga; i alla hän- 
delser har -om{m)on uppstått av ''(m(m)om jenom samma 
disimilatsjon, som föreligger i fsv. mmllin^ sällan mellon (se 



Noreen: Den fornnord. slutartickeln. 149 

Söderwalls Ordbok) jentemot isl. millem^ fsv. mcclJom ock i 
isl. megen jämte vegam. Dessa förmer på -om{m)on jämte 
de eventuälla på -om{m)om visa sålunda, att bildningen på 
-^ummum en gång icke varit just sällsynt i fomsvenskan (jfr 
nedan 3). 

2. 'Ufi(n)um är i isl.-fno. enhärskande. Om möjligen 
befintliga eksämpel på -onnom^ -onnunij -unnum har redan 
åvan (sid. 147) talats. Frånsett dessa är -onom^ 'Unum ute- 
slutande brukligt i isl.-fno. Samma ändelse forekåmmer i 
fsv. nårmalt i de älsta västgötska urkunderna: ä. Vgl. 
arwnum (enda eksämplet på best. dat. pl. i hela lagen), 
Brynjolfs stadga saksiokiotmm (enda eks. på best. dat. pl.), 
Lydekinus bondonom (enda eks. på best. dat. pl. ')>' dessutom 
åtminstone i Cod. Holm. A 54 (från förra hälften av 1400- 
talet) /(eherdonum. Att det i ett smålänskt diplåm av 1299 
tvänne gånger förekåmmande fesinum icke står för *festunum 
ock överhuvud icke hör hit, har jag åvan (sid. 142 not) 
sökt visa. Däremot finnas värkligen förmer på -nww (av 
'Unum äfter lång vokal) ännu i dag i ett par svenska dia- 
läkter, nämligen de varieteter av Älfdalsmålet i Dalarna, 
vilka talas i Evetsbärgs kapäll ock i Våmhus socken; här 
träffas t. e. tjynum (till tjyr ko), trainum (till trai trä) o. 
a. d. — Vad som vid den här framställda förklaringen av 
den västnordiska ändeisen i best. dat. pl. dåck ännu synes 
mig i någon mån oklart, är själet, varför förenklingen av 
nn till n konsekvänt jenomfördes i dat. pl. på 'Unnum men 
— åtminstone i isl. — icke i dat. sg. f. på -enne ock jen. 
pl. på -enna. Det sannolika är väl, att betoningsförhållan- 
dena voro icke oväsäntligt olika, ty det är att märka, det nn 
i dat. pl. stod äfter substantivets obetonade ändelsevokal, i 
-enne ock -mna däremot äfter artickelns bejynnelsévokal, som 

*) MaUeghfcdonom (i Klemmings uppl. s. 218, r. 9; i Schlyters s. 278 
sista raden, men här felaktigt maUeghandonom) måste på grund av sam- 
manhanget (jfr ock den latinska översättningen i Vgl. IV, 21, 78) vara dat. 
sg. m. ock är sålunda skrivfel för malacghtisndanow^ 



150 Noreen: Den fornnord. slutar tickeln. 

här icke synkoperats, säkerligen just emedan den ägde en 
svag biton, en omständighet som även värkat konserverande 
pä det följande nn. 

3. 'Uin{m)in är den i fsv. allmänna ändeisen alltifrån 
Upplandslagens älsta handskrift (av år 1300). Vanligen 
uppträder den med blått ett -m-, någon gång dåck med -/wtw-, 
t e. Cod. Holm. A 49 klcedhommn}^ LB 3 hwkkommen^ P. 
Månsson capitenarommen-s (jen. bildad på dativen), i Stockh. 
Jordebok åfta -ömme (för äldre -onimen på samma sätt som 
Ändirso for -son i Dipl. av 1414, .^kdyso Dipl. 1393, for- 
uth(B hos P. Månsson; andra dylika fall anföras av Kock, 
Arkiv VI, 32 not V). Den jängse åsikten, att den fsv. än- 
deisen i best. dat. pl. är uppkammen av substantivändelsen 
'Um + artikeln inum jenom förlust af den sistnämdas än- 
delse -wm, måste av flera själ vara oriktig. Enligt vad åvan 
utvecklats har nämligen -um-inum redan i förliterär tid måst 
judlagsenligt bliva -um-yium^ ock härur kaun naturligtvis icke 
jenom förlust av det sista -ww något -umin uppkamma. Att 
återijänn, f(')r att förklara det presumerade uteblivandet i 
fornsvenskan av /rets syukope, jöra det antagandet, att best. 
dat. pl. i fsv. hade andra betoningsforhållanden än dem, som 
jällde dels lör övriga analågt bildade kasus i fsv., dels för 
samma kasus i isL, är både ometodiskt ock djärvt, utan 
att, såvitt jag känn se, hava något annat som talar för sig, 
än att man på så sätt hade fått en förklaring — sådan den 
nu vore — på det gåtfulla i:et. Men om också detta finge 
jälla såsom på antytt sätt förklarat, så återstår en lika stor 
svårighet, nämligen att je ett antagligt själ, varför artickeln 
uppgivit sin ändelse. Ty om man t. e. med Kock (Nord. 
tidskr. f. filol. N. R. VIII, 302) vill finna orsaken däri, 
att den fsv. ''språkkänslan fordrade, att de ytterst få former, 
som hade trestaviga ändelser, förkortades'', så kåmmer man 
till följande mer äller mindre betänkliga konsekvänser: 1) 
Att den fsv. språkkänslan i detta avseende var olik den isl.- 



Noreeii: Deii foraiionl. slutartickeln. 151 

fiio., som i sakarcnvar o. d, Tärmer icke röjer iiå^oii mut- 
viljii mot ;i-«tttvjga öntJelscr. 2) Att isl.-fuo., som icke har 
motvilja mot 3-8tavig ändelse, dJlck jeiiom synkojie lorkflrtar 
un dylik i dat. pl., under det att fsv., som däremot har un 
dylik motvilja, icke förty tillsvidare bevarar den 3-stavig;a än- 
delseii i (iiamma kasus, ock detta jenom att underlåta att nyn- 
kopcra en vokal, som den i alla andra likartade ställningar 
ayiikoperar. 3) Att fev, stidan den sftlunda försummat att pft 
vanligt siitt Rirkårta den 3-staviga dativiindeleen, senare 
skred till iorvärkligande av detta sitt syfte jenoin en annars 
alldeles obniklig ätjärd, nämligen bortkastandet av artickelns 
(ock däi"igenom hela ordets ejänlliga) ändelse; under det att 
i övriga fall de trcstaviga ändelserna plägade undanrödjas 
antingen jenom aynkope av artickelns i- (t e. luni/onar av 
(un<juii-[i]»(iK ') äller jenom uppjivande av substantivets ^ 
for Hpråkkänslan ojamlorligt mindre viktiga — ändelse (t. e. 
sakinnar av [isl.] sakar-innar ^). Äntligen känn tilläggas, 
att de stundom förekåmmande skrivningarna nted -mm- 
enklast Eörklaraa jenom antagande av, att -nm- asimilerata 
till -mm- ock detta lorkårtats till -m- (jfr ävan sid. 147). 
Metodiskt riktigast är väl alltså att jämföra 'Uin{»i)hi med 
den ävenledoö spesifikt Fsv. ändt^lsen -um(m)u7i (se fl,van un- 
der 1). Om nu denna aednai-e förutsätter -umnum, sil känn 
man tänka sig -um(m)m såsom utgående från ett -umnhn, 
vilkftt kunde vara bildat med »amma pi-onominala dativ- 

') Enligt min mening boror dottn Daiurli^tvia icho pä ii&goii motviljn 
mot 3-Btaviga ändolser, ataii är ott jadlagseuligl resultat av nksäiitfitrbbllBindeii. 

') Enligt min moning horor ioke hiiller detU p& n&gon spriLktjiiiisliknB 
nvugbot mot 3-«tBvig ändelse, utan (mot iuuro böjning ock) är att förklara 
allilnleä p& samma sätt som fsv. kiintingem Tur äldre kouungnrns o. a. d. 
iso 4vaD sid. 144, not 2':, isl. eitihucrwm jämte äldre einomhurrioin o. s. v. — 
Lika litet känn jag med Eook (aiif. st,, notou) hälla före, att en (Srm säduu 
som isl. båknrennar har (osjnkoporod) trestavig ändelse pi grund av Län- 
syn till "uttalsmöjlighetAn* ; ty hade aksäiit- ock kvantitete-färliiLlI anden 
överhuvud modjivit syiikopo av i, nå hade ullaisiuöjligheten liäT liksom i h& 
m&nga andra faU tillgodosctts jenom l&ug konsananta (liör nn) förk&rlning 
umuloltiart äfter annan konsonant. 



1B2 Noreeu: Den fornnord. slutartickeln. 

ändelse som fev. meelli», isl. millem (vore got. *midilaim), 
peim, tueini, got. jainuim (se min framställning i Arkiv VI, 
302 f. '). Men då donna ändelse {-aim > -em > -im) är s& 
E^ällaii bevarad i de fornnordiska språken, kunde man väl 
ock tänka på en annan förklaring, som kannsje är att före- 
draga, nämligen att -um{m)in vore en analågisk ombildning 
av -mn{m)>m. Denna torde hava sin utgångspunkt i genus 
neutrum, där proportsjonen nom. ack. pl. skip : best. skip-in 
= dat pl. shipum : x föranlett utbytet av det äldre skipum-un 
(med den annars aldrig forekämmande artickelfårmen -un) 
mot det i ekvatsjonen passande, mera jenomsjinligt bildade 
skipum-in. Från neutrum sprider sig sedan ändeisen -umin 
närmast till mask. (skipsins, skipanna : skipumin = hatsim, 
hatanna : x jer batumin), sedan ävon till fem. En paraläU 
till denna utveckling har nysv. i den åvan (s. 143} l>ehand- 
lade övergången från fsv. m. mmmeiie, f. gtBssena o. d. till 
resp. mätmett, gässen i likhet med nentr. skeppen; ock i fda. 
träffas redan på 1400-talet samniii neutrala ändelse hos mask. 
ock fem., t. e. i Cod. Holm. K. 4 mask. drakh-ien "drakarna", 
fem. rmier-an "rötterna" (se Brandt, De helHgi? kvinder, sid. 
99); jfr i bibelöversättningen av lööO soner-cn^ prester-en, 
domer-en o. d. pluralfÄrmer. 

Om (felskrivningen) dlurimim för diurumln i Cod. Holm. 
A 54 har jag redan Arkiv V, 392 not yttrat mig. 



') SUuiida förböUo sig -«mi.m)in till -umim)um « 
som matlin till nnrllma ock mtllon (bo sid, 148) allor b 
det ctjmolågiskt uiutsvaraiido ial. rntim. 



-uffi(m)«n alldelsa 
1 got. jainaim till 



Uppsala 2 mars 1891. 



Adolf Noreeu. 



Zur uberliefrung der grossen Ölafssaga 

Tryggvasonar. 



I. 

Cod. AM. 64 foL, 326 VHI 2 o— e und IX 1, 4to. 

Cod. AM. 54, fol., in den Fms. mit B zitiert, hat in 
seinem jetzigen zustande folgende locken; es fehlen 1) zu 
anfang 8 blätter = Fms. I, 1—63, 14 Biarma; 2) 2 bil. 
nach bl. 27 - Fms. I, 252, 28 at— 265, 4 föru; 3) 16 bil. 
nach bl. 30 = Fms. 1, 284, 27 leida— II, 83, 27 hrafnvfns; 
4) 2 bU. nach bl. 41 = Fms. II, 156, 30 tu— 169, 27 
blldr; 5) 4 bil. nach bl. 71 = Fms. III, 40,2 nordr— 
64,20 sagt; 6) 2 bil. nach bl. 73; im ganzen fehlen also 
34 bil., und die hs. bestand urspriinglich aus 110 bil. (nicht 
108, wie im katalog steht) = 13 lagen zu je 8 bil. + 6 bil. 
Alle diese waren noch im 17:ten jhd. vorhanden, als ein 
leser die blattzahlen im codex notierte. Bl. 30"" notiert er, 
dass er 40 bil., auf bl. 34^, dass er 30 bogen (= 60 bU.) 
gelesen habe; auf bl. 42"", dass nun noch 20 bogen, auf bl. 
58^ dass noch 12, auf bl. 63', dass noch 10, auf bl. 67', 
dass noch 8, auf bl. 69', dass noch 7, auf bl. 70"", dass 
noch 6 bogen zu lesen seien *). 

Jedoch können diese Iticken reduziert werden. Cod. 
AM. 325 IX 1* 4to enthält 3 von gleicher hand geschriebne 

') Die liicke hinter bl. 78 känn nur naoh diesen notisen bestimmt wer- 
den, die iibrigen sicher aus dem ausgefaUnen berechnet. 

AKKIT rÖ» JtORDISK WlLOVOQt VIII, MT rÖLiO IT. 



164 Morgenstem: Zur iiberliofrung d. gr. Olafssaga Tryggv. 

por^Hinontblätter, dio Hich bei näherm zusehn als zu B gehörig 
honiUHHtollon: gleiche schriftzuge, gleiches format und, was 
den auHHchlag gibt, der schluss des Sten blattes findet seine 
iininittolbare fortsetzung auf dem jetzigen ersten blattc von 
IJ. Wir liaben hier das urspriinglich 3te, 6te und 8te blått ') 
von H vor uns. Und diese bil. haben dem cod. noch im 
anfangc dioses jhds. beigelegen, da in den Fms. varianten 
RUB ihnen angegeben sind. 

Formar gehört der blattstumpf cod. AM. 325 VIII 2 d 
zti H: or schlioast unmittelbar an B bl. 27 an, war also 
diiH ursprllnglicho 36te bl. des cod. Darauf ist uberliefert: 
1) Kms. I, 252,28 (danach ist dio angabc des katalogs zu 
vorboHsorn) at nu^m — 254,5 ia|-nan er; 2) 254,13 [vjak- 
nadi halldo2r-255, 20 kod[ran]; 3) 255, 29 gilia— 257,8 haww 
kom; 4) 257, 17 |s]uoinf kot^//f — 258, 26 gauy || (gir). Dieses 
tculwoiso ganz unlosorliche bruchstuck wurde in der ausgabc 
nioht honutzt. 

lui Kaitalog wundort sioh Kålund daruber, dass B in 
don Fnis. von anfang an zitiert wird; nach dem eben aus- 
gi^filhrfon sind dio varianten auf don seiton 15 — 22, 38 — 46 
und 55 63 zuroi^htlH^stohond. 

AIht H winl auoh Fms. I, 2 — 3 und 5 zitiert. Diese 
Äilato l>oruhn in dor tat auf oinor ungenauigkeit, dio jedoch 
ilm^ orkliirung tindot. 

Arno Magiuis^on hat öbor B l>omorkt (s. katalog s. 38): 
|mr liggr i IVlVvtunum |mppir nvv/ hondi S^ lons Olafsfonar 
i\ l.;uubavanu\ F-s ist von vornhonMn war^^heinlioh, da^i 
dioso i^ipiorblattor don ihhIox onränzon s*dhon, als4i in B 
fohlondo jvufiou dor iVl\ outhiohon, Und iu dor tat Hoi^mi uns 
in iwK A\L S^r> l\ I b 4io .6 von lon OlafN^on ijosihriebne 
jvipiorblänor von dio 1) Fms. h 1 — S, o: 2i I, 2S4, 27 

' '^. »•■>»('* v i Al. v, ■.-..-.I Vjip ."v^. JU*.! .icr crsu*:-. V.r.v «*. i.Tat >U'-ii .ijo Tv-vc 



Morgenstem: Zor tiberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 155 

—II, 47,1 und 3) II, 51,2—83,27 enthalten. AUe diese 
stellen fehlen in B und der beginn der zweiten partie (bl. 3) 
setzt unmittelbar B bl. 30 fort, während der schluss des 
letzten blattes (bl. 26) seine unmittelbare fortsetzung in B 
bl. 31 findet. Zum tibei^fluss liegt der abschrift ein zettel 
Arnes bei, worauf es heisst: Examinetur probé, hvadan S' 
lon hafe fyllt defectus l)effarar bokar, hvert ur Flateyjarbok, 
eda Exemplare Gudmundar ä Alftanefe [= cod. AM. 53 
fol.], fem nu er mitt, eda hvadan. Daraus geht hervor, 
dass I6n wirklich einen defekten codex ergänzen wollte, und 
wer 'dieser codex' war, känn nach dem oben ausgefuhrten 
nicht zweifelhaft sein. Aus dem zettel geht weiterhin lier- 
vor, dass die abschrift dem codex B beigelegen hat. Und 
sie hat ihm uoch im anfang dieses jhds. beigelegen, da die 
mit B bezeichnetcii, varianten in Fms. I, 2 — 5 zu ihr stim- 
men. Diese zitate sind also wirklich fehlerhaft und zu ent- 
fernen. 

Nun ist es auffällig, dass lon im anfang bios Fms. I, 
1 — 8, 5 abgeschrieben hat. Hatte seine vorlage eine lucke? 
Ich glaubc nicht. Denn 1) entspricht dus abgeschriebne an 
urafang einem blatte von B und 2) hat I6n die letzten 3 
zeilen mit giössern buchstaben und in weiterm abstand als 
gewöhnlich geschrieben, wollte also nicht weiter kommen als 
bis zu Fms. 1, 8,5 konguj iye\ Wir werden daraus schlies- 
sen können, dass ihm noch das 2te blått von B, vielleicht 
auch noch das damit zusammenhängende 7te vorlag, und 
dass dieses 2te blått mit Dyflin//e, das I6n am fusse der 
seite zufiigt, begonnon hat. 

Folgen wir nun der autfordrung Arnes und priifen, aus 
wclchem codex lon abschrieb. 

Zunächst steht negativ fest, dass seine vorlage nicht 
cod. AM. 53 fol. und nicht Flateyjarbok war, auch nicht 
cod. AM. 61 fol. öder 62 fol., iiberhaupt kein aus Arnes 
sammlung bekannter codex. 



156 Morga n steril : Zur tiberliefnmg A. gr. 0'lafasaga Tryggv. 

Ändrereeits läast sich erweJsen, dass aue seiner vorla^i 
auch die heiden zusammengehörigen fragmente cod. AM, \ 
325 Vni 2 c und e 4to abgeschrieben sind, die ich mit é I 
bezeichnen will, während ich löns abschrift e nenne, undJ 
dic gemoinsame vorlagu E. 

Das erste fraginent iiberliefert: 1) Fms. II, 42, 25 
[kcjiCara ef hot;«ni (danadi ist die angabe de.s katalogs zu 
korrigieren) — 43, 23 Jarnfkeggi [vamr (die zeilen sind ver- 
atUmmelt); 2) 44,10 letu— 45, 11 sua sem; 3) 45,26 msrJ 
nv— 46, 26 ok; 4) 47,11 [hafjdi fkapat— 48, 12 vetra gam-| 
[lan] (auch hier die aeilea verBtiimmelt). 

Das zweite fragment iiberliefert : I) Fma. II, 77,3 erol 
—78, 24 kmsr svarar; 2) 78, 26 knrtni— 80, 16 fv; 3) SO, 17 | 
hiid— 82,6 Avnwwdi; 4) 82,7 htr— 83, 25 avdgifl daud[a] 
(danach i«t der katalog zu korrigieren). . 

Ich stelle nunmehr die e und e gemeinsamen abwei- 
chungen von A (cod. 61 fol. = Fina.) in dor schreibweise 
von e zusammen, mit aiifgelösten abkiirzungen und ohne 
Bcheidung von r und 7, und l)ezeichne dicieiiigeu, die : 
mit C (cod. 53 fol.) teilen '), durch *. 

Fms. Il, 43,2b: rtkum konungi = rikazta kwngi a^rå 
keisora e, in e bloK ifara sichthar. 27: sinn fehlt. 

^3, 4; en - oft. 10: ok fehlt. 11: Öttareon = fkalldj 
12: konungr = olft/r kw^r. 13; MrtI = marina. 15: pju 
= ^eir. 16: vanir verit = veni vaniV £, in c ist verit v 
geschnittcn. 19: krefja ^ings = ftefna t)ing. 

44, 12: via btendr = helUlr. 14: ha?fa at = hffipa koM^J 
at. 17: kein kapiteischlurts. 19: svå allt = allt am. 23:! 
b6ndum = btpndum e, b^n^ä e, so immer. 28: midiu = mi-J 
diu hofi. 29: gulli buinu = buinn gulli. 

45,1: stallanum = ftallinvm. 2: ev = ok e, et e. 4: J 
|iå fehlt. 5: hofeina fehlt — En = Ok. 7: svå ^ Kta. f 



') lu c fflhlt Fms. 11, 4'2 -.J7, 15 burdi. 



MorgensterD: Zur Uberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 157 

26: furr at hverfa = ^a at fnuaz. 27: |)ar fehlt — Håkon = 
hakon kong. 

46 j 1 : sterkr umfram flesta menn at 9llum itröttum = 
fterkr ok vmpram plefta mewn xm allar i|)rottar. 2: hinn 
fehlt. 3: konungi hafdi hann f9dur8Btt ok alla ^emo. luti 
= kongi harpagra. hafdi hann |)a alla hluti. 5 f: veitit tér 
honum fyrir l)etta l)at er ok rett l)vlat ^etta allt var = veittv 
^ honum f-yrir petta pviat allt var hmiitm petta. 7: al- 
mättkum = allvalldanda. 8: nafns hins helga = helga napnf. 
1 1 : hverjum 9drum at gera = hvefiym manwi at hverr ma 
ger Si. 12: sjålfr = hanw. 13: veitti = veitti honvm. — 
l)at = l?ar. 20: hversu = epr huerfu (e^r undeutlich in e). 
23 : lofit l)ér = lo pi per nu b^nj)! (so e, in e ist bios bee : : 
sichtbar). 

77 j 4 : l)ik austr pangat = tik til 8ui|)iodar. *5 : herfi- 
ligt = hormvligt. 6 : fala = fal. 7: vil = mvn. 10 f: för 
til fundar vid Frey = por par til er hann pann prey. (ok 
pan» prey C). 13 f: svarar f6ss vsera ek at = kuadz (kvedzt 
e) pufl* vei a at. 17: leita hedan å braut = leita brott (i 
burt c) hedan. 18: gcefa = geepa kongW 19: Olafs konungs 
fehlt. 23 : En er Sviar verda = Ok er lufar Ärpu (so e, dv 
e). 24: t>eir allt siå hversu farit mun hafa = ^eir uita ok 
iia allt hverfv parit ha pdi. 25 : ok sendu = Sendu ^eir. 
26 : koninir l)å viltust |)eir vegar = aleid komnir ^es&si (so c, 
p^\ e?) vegar. 28: sinni ferd fehlt. 

78 j 1 : hann = kowgr — *aptr fehlt. 2 : sik en = sik ok. 
3 : rétta = feemiliga retta. 6 : t>6nna = *l)enwa lama. — hel- 
mingr fehlt. 7: var i = por ap. 8: vandrsedaskald fehlt. 
10: Asgersson = algeirf fotf. 15: kristnura m9nnum fehlt. 17: 
på ferd = fefå på eC, pessa perd pa e — umtalat = til ta- 
lad. 18 f: kiartan gekk til tals vid konung konungr 
t6k = kiartan a kon^l' pund ok tok hann. 21 : hafdi = hepdi. 
23 : kvad på sitt erendi at bidia hann orlofs = kvad pat j)0 



15S MorgMiBteru : Zur liberlipfning it. gr. 0'lafssaga Tryggv. 

sitt Eyrinjii at birliii koiig ordlofs e (in e ist erendi wegge- I 
sehnitten). 28: sö = tx^Ti- 

79, i: »hér fehlt. 7: ydarn = ydrum. 13: hafi verit] 
= *vR!ri (in e verwischt). 14: er lK>ir = ef ^eir e, ep at Jieirl 
c. 16: til Eoglandm fehlt. 21: t>iRgja af ydr = aF 3\if' 
hapa £ (e liest wol eljenso?). 22: Halcyrar = haleyiar i 
Haleyar g. 24: munir l'u — mvntv. 30: sagdist = 'kuadz. 

80, 4: er = er lagt. 6: vp.l Itka = lika uel. 10: bodit 
fehlt'). 14: sunnan fohlt. 15: auetan = vtan. 18: til = J 
at, — (it =; uti. 19: kom (möt = *geck i moti. 20: t)es8i.j 
= la. 21: gauzkr = HUEPUlkr madr ok gavtzlkr. 21 f: ål 
Gautlandi = li«r brodi. 22: er — em. 26: verit i ekipabroti I 
— i ikipbroti verit. 29: skal — mun. 

81, 1: Wlat — pui. 4: svarar — *tegir. 5: 5 fehlt. 11: j 
aatlit — *«tli. 12: sffikir — kemr. 14: *menn fehlt. —farizl 
vel |)eim mpnimra vegrinii - le |ietm ^«/■ uel hentr uegr unii 
e, le l)eim ma'nnum vel heutur \tnT vcgur um e, fe uegrin» 1 
vel F^R peim oiunnum C. 16: hér — nö. 18: b%lin — [ 
*bffili. 19: rådaz — *fnva aptr ok radaz. — ferdar — per- 
dariuwar. 22: var heldr eggjandi - eggiadi helldr. 23: l»at I 
värd — v«rd (wi/. 24: tro.skameHtr — ^rollca bezftr. 25: hann ] 
var — *var hann. — afrendr — reyndr. 

83, 1: kom — *komu. 2: munu — munum. 4: Jill ■ 
^'ot J)U. 4 f : 1 hendi fehlt. 7: kunnu = kunna. 10: pA \ 
gerir " pu hall prcrfr ger e, [lu Hallfrel»ur gior £. 11: |>eir | 
föru nå ^ fov nv. 18: é, bak Hallfredi er — abakit ert. 
19: inn — heim. 20: bniium wkjtitt nidr — nidr Ikiott. 24: J 
megin ä hrygglunduimm — mogvm hryggiar. 26 : råd — ] 
radr. 

83, 4: gipt = giptu. 7: lA - var. 8: bn'i litlu saxi I 
er hann var gurdr = tok lax eitt er hmm hafdi vid fik ok 
hann vw gyrpur (so e, gydr e). 10: Hallfredr »punli — , 



t, 11 lioBt A uiid alJo iibrigon haa: vprd pk [lo. 



Morgenstem: Zur liberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 169 

fpurdi hall prerfr. 12: burgdi — *byrgdi {hirg^i e). *17: 
drepinn — daudan. 20: verit hafa — hapa uerit 24: vaela 
— veila e, vela €, vela C. 25 : audgildanda — audgif 1 dau- 
d[a] e, Audgyls daupa e. 

Dass nicht etwa e abschrift von e ist, geht aus folgendem 
hervor: Fms. II, 44,29: hann var mikill fehlt in e, steht 
aber in s. 77, 14 Hest e: fara til, e wie A bios fara. 77, 27 
liest e: f^mm ^cir vid )^at aptr fuiar, e aber wie A und C. 
78, 15 liest e • mit A und C: en tö vil ek finna konung 
édr, e liest: Ek vil finna (vil iibergeschrieben) ko^/g J)o adr. 

Ftir das alter der vorlage ist entscheidend, dass e etwa 
1400 geschrieben ist; viel älter wird auch E nicht gewe- 
sen sein. 

Fiir die textkritik ist unsre fassung von wichtigkeit, 
weil wir hier fiir die in B verlornen partien teilweise einen 
ersatz in einer weder von A noch von C abgeleiteten re- 
daktion finden. 



n. 

Verlorne handscliriften. 

In Kålunds katalog wird zu cod. AM. 58 — 60 fol. be- 
merkt: Efter hvad Arne Magnusson bl. 1 meddeler må det 
antages, at dette handskrift er afskrevet efter en codex i 
Xlesens bibliothek. 

Die hier erwähnte mitteilung Arnes lautet: 
Haralldr hinn harfagri var konungr yfir ollum Koregi 
E^Axiga cefi. En// adr voru l)ar margir konungar. En/? (alla) *) 
^a tok Haralldr konungr af rike. fumer flydu odul fin, en 
^iÄier fellu, enn fumer letu af konungdomi. og nadi engi 
•^^^dr at bera konungs nafn norna hann. 

Svo byriar olafs Sdgu Tryggvafonar in Bibliotheca Re- 

^) Ton Arne eingeklammort and ontentrichen. 



IBfl Morgonatorn: Zur iiberliefrung d. gr. 0'lafsdaga Tryggv. 

ronitiiiA. og er Mta ritad iiu-d nyaru hmidi enw iKikiii fialf ') 
ratio pst. fyrfta fida bokarinnar er ritud med nyaru hendi 
i ftadin Idadf fem tynft liefr framan af bokinu ok hefr andt 
vered framan tU. 

Aiw dioser notiz ist nirlitw woiter zu schliewsen, als dass 
Bieh in Rosens bibliothek eine hs, der OrT, befand, die mil 
den angefUhrtcn, von jUngrer hand als der codex geschrieb- 
non, worten bngann. 

Ober cod. 58 — 60 orfahren wir hier nichts und brau- 
ehen das auch nioht; denn diesB h». ist wciter nichts als 
eino gi>nttiie abaehrift des cod. AM. 61 fol. (A), worin alle 
<i(irt nioht odör echwer lesbaren stellen durch liieken ge- 
kennzoichnet sind und die grösHre löcke (Fma. II, 311 — ■ 
310) ihirch ein kreuz am rande (p. 1036) hervorgehoben 
wird *). Die hs. ist also bedeutungslos. 

In der Heseni«rhcn bibliothek bcfanden nich nach au&- 
weis de» ginirui-kten katalogs 3 foliohös. der ObT. Aber nuT 
von der rinon Kekoniroeii wir so viel zu wistien, dass wir 
»ie ttU oiu cxcmidar Jer grossen OsT. bestininion können. 
E» heuist nitmlirh (s. 117): Hiftoria Olavi Triggonis conti- 
nen» res geltas 1. Ilaraldi Ouldfcami»'). 2. Erici Biodove'). 
!l. liiu|vim AdttllU^insfoftro*). 4. Ilaraldi Graffelds'). 5. Ha- 
t|(iini <)amlu'). 6. Olavi TriggoniK, ubi etiam fit mentiu plu* 
riiiMirum pravJarorura Virorum NorTagorum & Islandoriun 
qui IM fi-mpiin' Kappar*) o: Kii-uipur') dieti funt. M. S. Antiq. 

p, v ■■ der anderu OsT. trfahren wir nur (s. 194): 

Kiingur*) Tryggua') St>nar*) Ulandicé cuin 
■\ d(r driiteu, die uiii 9 andom spgur einen 
I' 1 1: Libor Islandioos M. S. contiDena 
-..:v>ais in qvitidecitn paivs iliTifam. 



4 






Morgenstem: Zur uberliefning d. gr. Olafssaga Tryggv. 161 

Der von Arne mit^eteilte anfang der ihm bekannten hs. 
hilft uns nicht wcit, da es nur ein par zeilen sind. Nur 
war sie sicher nicht abschrift von A. Sie weicht an 3 stel- 
len von A ab; sie Hest 1) Fms. I, 1,6: tok mit e und 
Fltb. flir: rak A (vielleicht hat auch C tok). 2) Fms. I, 1, 8 
mit e und Fltb.: letu af konungdomi fiir: fyrirlétu ko- 
nungdöminn A. 3) Fms. T, 1, 7: fumer flydu odul fin en 
fumer fellu för: sumir fellu sumir flydu land ACF, sumir 
fellu enn sumir flydu land s. Relativ am besten stimmt 
das kleine stuck zu s] aber darauf eine vermutung bauen 
zu woUen, wäre sinnlos. 

III. 
Ood. 63, fol. (O), 309, 4to und fragrmente. 

1) Cod. AM. 53 fol., jotzt aus 72 bil. bcstehend, ist 
von 4 handen goschrioben; dio (»rsto hand schrieb bl. 1 — 
4', dic zweito bl. 4^— 3r, die dritto bl. 32'— 60\ (lie vierte 
bl. 61' — 72"^. In der letztcn partie fehlon die initialen. 

Die hs. best(»ht aus ungleichen Ligen. Die erste läge 
besteht jetzt aus bl. 1 — 4, so dass bl. 1 und 4, und bl. 2 
und 3 zusammonhängen; aber zwischen bl. 3 und 4 fehlt 
ein bl. (- Fms. I, 24, 27: k6muz — 34, 3 hefir O, während 
zwischen bl. 1 und 2 nichts fohlt. 

Von der zweiten hand sind erhalten: 1) bl. 4"^ — Fms. 
I, 37, 28 TRyyyva hmiing auftr \i(l fotanef — 42, 7 sinw pyjr; 
danach fehlt eine läge von 2 bil. 2) bl. 5 — 12 (= läge 
von 8 bil.) — Fms. I, 58, 26 : ser ok hmndu — Fms. I, 
122, 23: til danmerkr oL 3) bl. 13—15 + 16—18 (- läge 
von 8 bil., wovon das 4te und 5te fehlt) - Fms. I, 122, 23: 
haraWr kotiuvgr fendi — 250, 15: bad ta b?ey(ta) + Fms. 
I, 168,25: hlaup — Fms. I, 197,8: fonar paWi. 4) bl. 
19—26 (läge von 8 bil.) - Fms. I, 197,9: haett fegia— 



^) bl. 4' a beginnt mit: fa, C las also hafa; Fltb: 56,1: hofdu. 

AEKIT FÖ» MOKDISK FILOLOOI VIH, MT FÖLJD IT. Il- 



162 Morgenstern: Zar tiberliefrung d. gr. Olafssaga Tryggv. 

256, 15 fram anwan. Danach fehlt eine volle läge von 8 
bil. 5) bl. 27—30 + 31 (« läge von 8 bil. wovon das Ite, 
6te und 8te verloren) — Fms. II, 12,28: (vandr8e)da ftuwd 
—41, 4: svivwi; + 47, 15: at vera— 55, 27: hlutr til. 

Von der Sten hand sind erhalten: 1) bl. 32—37 + 38 (= 
läge von 8 bil. wovon das 7te herausgeschnitten) - Fms. 
II, 62, 25: I tenwa — 99, 14: En heåan er nv + 105, 8: 
er Yoru — 111,5: einum ftad fem. 2) bl. 39 — 46 (läge von 
8 bU.) - Fms. II, 111, 5: littad häpdi — 158, 17 fem ko- 
nuffgr boda(di). 3) bl. 47—54 (läge von 8 bil.) = Fms. 
II, 158, 17: (boda)di— 205, 24: faxodda minw. 4) bl. 
55. 56 + 57. 58 (läge von 8 bil. wovon das 3te — 6te ver- 
loren) - Fms. n, 205, 24: hlipar lavff— 217, 11: hervd 
[re]dv + 239, 16: ok Mvard:— 251, 27: bar mer(ki). 5) bl. 
59. 60 (1 doppelblatt) - Fms. II, 251, 27: (mer)ki— 262, 22: 
ek mtw. 

Von der 4ten hand ist erhalten: 1) bl. 61 +62. 63 + 
64 (— läge von 8 bil. wovon das Ite und 8te, und 3te und 
6te verloren) - Fms. II, 272,8: Gekk— 279, 25: H vpp 
fkickl(una) + 287, 4: til vindla^/dz— 302, 16: feåi finf + 
310,2: plefteR — 321,8: allvaldz. Da die lucke zwischen 
bl. 60 und 6 1 grösser ist, als dass das ausgefallne auf dem 
fehlenden ersten blått der 4ten hand stehn konnte, fehlt je- 
denfalls vorher noch ein bl. der 3ten hand (ein doppelblatt 
von dem nur das erste bl. beschrieben?). 2) bl. 65 — 72 
(läge von 8 bil.) — Fms. II, 329,7: (skip)anin a otminum 
— III, 62,2: herbergif ok hinw. 

Der rest der saga könnte, von der 4ten hand geschrie- 
ben, bequem auf einer seite platz finden. 

2) cod. AM. 309, 4to ist, wie der katalog riehtig be- 
merkt, eine verkiirzende bearbeitung der Flateyjarbök; das 
zeigt sich schon in den kapiteluberschriften : so hat das dem 
kap. 45 der Fltb. entsprechende kap. (nach der angabe im 
katalog sollte man glauben, dass es fehlte) die unsinnige 



Morgenstem: Zur iiberliefrung d. gr. Olafssaga Tryggv. 163 

öberschrift: feeddur olqfr iryggva Son. Vor dem beginn der 
haupterzählung (Fltb. kap. 46) steht eine miniature, die der 
entsprechenden in Fltb. nachgebildet ist. Da die hs. ausseror- 
dentlich beschwerlich zu lesen ist, will ich angeben, was sie 
aus Fltb. entnommen hat. Sie enthält: Fltb. I, 27, 8—29, 3; 
danach die kapitel: Fltb. 36—37, 45—53, 64—67, 85— 
93, 118—120, 166—167, 175, 188, 190, 192—193, 227, 
267—271, 302—326, 332—333, 344, 347—348, 352, 354 
—355, 358—387, 391—397, 406, 408—409, 202—214, 
282 — 293; dann aus der Haralds saga hardråda kap. 58 
—64 (- Fltb. III, 424, 31 ff.). 

Auf cod. 309, 4to beruht wieder die OsT. in cod. AM. 
313, 4to, die in 38 kapiteln bis zu Fltb. I, 371,3: kong- 
dome til heyra reicht; diese saga verkiirzt noch mehr, be- 
sonders im versbestand. Dass die hs. auf cod. 309 beruht, 
geht schon daraus hervor, dass sie fur das weggelassne kap. 
187 der Fltb. dieselbe, unwesentlich im wortlaute abwei- 
chende, inhaltsangabe bringt wie cod. 309. Zugefiigt sind 
3 kapitel: kap. 32, 33 und 35. 

3) Von den noch nicht besprochnen fragmenten hat 
genau genommen nur 1 blått fur die textkritik hervorragen- 
den wert: das 4te bl. von den 7 im cod. AM. 325 VIII 2 a, 
4to vereinigten. Die bil. sind eine abschrift von B, und ich 
nenne sie daher b. Fms. I, 269, 15 liest B fiir: Eitt su- 
rnar fälschlich |)itt sumar (1) ist später zugefiigte initiale); 
b korrigiert in pat. Fms. I, 268, 17 lesen beide sinwa fur 
smseri und tiberspringen auf der folgenden zeile: en ek — 
pessi. Fms. I, 267, 25 f. tiberspringen beide: br6l)ir — 
pörpr ^). 

Die blätter enthalten: 
bl. 1-Fms. I, 267,20: hapi kriftnaz(?)— 273, 2: pidieki 

hisku^i ok. 

*) Fms. I, 270,14 liost B fiir fyrirbonding : viTbonding, b: liffbianifig. 
ein wort, das in don wörierbuchem folilt. 



164 Morgenstemi Zur iiberliefrung d. gr. Olafasaga Tryggv, 

bl. 2 - F1118. 11,141,5: (Augvaldzne]fi. \>a värd— 148, 2: J 

vcpia <ivkin«/H. 
bl. 3 - Fme. II, 148,4: ^ormUdr vakiKtiVi— 155, 2: Sogdu ^ 

fu[niir]. 
bl. 4 - FmB. II, 162,1: [Svjpinf vinm— 168, 19: Iifij-di ] 

krift[nat]. 
bl. 5 = FtiiR. II, 194, 23: ok xtKcUi Mta— 200, 21: i)ioHuftu ] 

einba'tti [j[angbrandr]. 
bl. 6-Fni9. II, 213,20: yyrir viga laWr— 220, 3: arp u* j 

mki ept(V. 
bl. 7 - Fms. II, 238, 9: Mr «w her— 244, 17: En er uiinV ] 

kiwi^f wrdu. 

Das 4tc bl. iat dpRwcgen von bedeutung, wpil ps die I 
Ificke zwischen bl. 41 und 42 in B teilweise auafQllt. In- J 
■folgedesaen mogen liior die varianten zur ausgabe folgen, 1 
aber nur soweit sie mit C zusammentreften, da nur di 
wert habon, und in der echreibwcise von C, ohuo r und i \ 
zu sclieiden. 

163, 5: lut " lutr C, hlutr b. 6: ciguat - htdgat. 7: J 
|)ä par til = ^o C, ^H h. 11: einn fchlt. segir - kuf((. 12 
åkafan - bradan. 14: heldr felilt. 15: daprligr " helldr 1 
dflp;ligr. nd fehlt. 22: konungi = oUji kongi. 23: |)i«kir | 
- jpicki. 27: eptir fehlt. 

163, 4: reytti - rienti C, rjeti b. 6: måtti = gat. 7: | 
um — a. 10: laungum = iafn«H. 11: stundum — en ftvn- J 
dvra. 13: vegliga — va^giliga. svarar tat = ft^iV at [)a^ 14: 
illa Kkat — likat illa. 15: enn hafa verri ok vcrdugari —\ 
hafa enn ver/i nk verdari. 21: hann sjålfr - han» aat fialpr j 
G, lidww fialpr at b. 25: håna vilja — kotigs lereudi. 
konungi jafiian — iafnan kongi. 

164, 1: var vanr — atti vanda 1*7. 5: mikil — tiunglig,] 
6: framfarar — framperdar. elskuliga sjålfr = fialpr clfku-J 
liga. 7: lå - lipdi. 23: hafa - hapa mal fer. 24: öt 4| 



Morgenstern: Ziir iiberliofnmg d. gr. Olafssnga Tryggv. 165 

skipit - a fkipit vt. 25: Sigurdr fehlt. 29: braudkaas - 
bravdkaffi. 

lG5j 1 : Imilli sin mikla mungatsbyttu — i millvm fin 
mungalz tvn»v. 2: ä skipinu = i fkjpit. 3: brsär fehlt. 
at — at aptr i fkipit C, at prani j Ikipit b. 4: lltill nor- 
dan - nordan litiU. 6: N^ir spgl upp = \iciT braedr vpp legl. 
8; Hr til -t?"/ Ilar. 12: Wr uii foblt. 13: ut W skalt 
okkr brasdr Ifita räda = at lata ockr bra'dr rada C, at t>u 
Iset/r ockr [bra'dr] itada b. 14: fiir = pcrd. 19: brtedra fehlt. 
v6ru jafnbönir — vseri ianiuajmadir. 20 f: hann iyrir |ivl 
t)ann af sem honum fotti vildaztr at - han» [mi tenwa er 
h'>tiMm jKttti no(rkvi villdri at C, h«ntt Yvt ^enm\ koft er b'>- 
num Ntti auduclldri at b. 21: fyrir ferdinni batt — per- 
dinni nk batt. 22: weldi = (i'lli!i l)crni. 24: giettu K'ir braedr 
JiesB = ok gaettv f eir HW brffdr. 26 ; ferd sinni eigi - eigi 
finni ford C, aigi ferdinwi b. 28: Ilårek kalla — kalla ha- 
rt-A. 30: 1>A = {»etta. 

166, 1: med sér fc-hlt. 5: furst heldr Pat til - helldr 
^at til pyrft. 5 f: Imilli okkar — med cickvr. 8: (sumar at 
fara nordr pangat •= at koma nordr par (pfmgat b) i fumar. 
12: göda - elna ftora ok gol)a C, eiua goda b. 14 — 16: 
sem bezt at öUum faungum panned ft^kk konungr Ildreki til 
fylgdar 30 manna vaska drengi nk vel buna - at 9IIV (em 
bezi^ ok Hr med XXX manwa vafka drengi til fylgdar. 
28 : borin — borin fynr. 

167, 6: er - fem. 8 f: brott med Eyvind ok U;ttu I>eir 
einni ferd eigi furr enn — a brptt med han« nk lettv eiV/é 
fya Imwi pcrd en C, a brutt med hnnn ok leittv cifft finwi 
ferd f-yrir on b. 10: Olaf-= ok/kfwg. 12: ni9nnum fehlt. 
16: Nt fehlt. gjafar virduligar — viVdulJgar giapar. 18; 
fullbominni fehlt. 26: ok var t>at gert fehlt. 27: mrelti 
viltu nii triia å kj-ist = kongr mfelli at fva fkilldi vera var 
j»a fua gort kwgr mfeltt villtv nv taka truna (netta trv b). 
2S: hann - eyvindr. 30: eiga = geta. 



istern: Ziii- uberlietrung ii. gr. 0'lafaaaga Tryggv. 

; Vera segia K'"'' f''lilt. 4 — 7: lautct: la vatulr 

1 II Imr ok odui t(7 dfivliii ilsigs .Si|)an. 8: gåfu - 

iipj) — far vpp. 9 : irnUta — iiiatti. 

M (ion re6t der fragmtmte fjeniigen ein par worte. 

VIII 2 f uiul h g«'hören ziwammon und bieten 

ihrift von B; sm entlialteii : Fms. II, 170, 30: nuehi 

ivarar)— 171, 13: iapngiorla r«!|ml; Fms. II, 175,10: 

,ttv— 175, 29: badir ho[fdint,'iar]; Fms. II, 213, 6: 

trrrr]maK — 219,11: bad kongr hann ^a sua. 

I :leiclit'ii sind die 2 iu cod. 325 Vill 2 g orhaltiieii 

direkte abschrift von B, wie scliou daraus horvorgeht, 

der scbreibiT die grösse der spalten in B iunezubalten 

iclite; reicht von Fms. 111,3: tekniV ap— 19, 22: meft 

ij](gBt). 

Endlich cod. 335 Vni 2 b (= Fms. II, 309, 3: [kyrtjil 
ttanii — 313,6: fVipaw. Hint fegir hall[freilr]) gebt gleicli- 
fallfi auf B zurfick, wuim aucli wobl nirht direkt; dut> frag- 
ineDt bal Fms. II, 309,98 dc»«elbim zusatz wie B, und in 
der ]iartio, wo C, die B nächstverwandte ha., vorliegt, zeigt sieh, 
dass die wenigen abweickungen des fragments von B nie- 
maLs iilK-roiiistiramungen mit C sind; damif ist aber orwie- 
sen, ibiss (las bruebstuek entweder mittel- wler unmittelbar 
von B abgeleit«t ist. *) 



) B('i der trauBskriptiou der hsa. tst von s. 150, 31 an regalmiwig i fbr 

Kofienhagen d. 8. Juni 1891. 

Onstav Vorgeiurteni. 



i 



Om y-typen som tecken för ändelsevokaler 

i Siaelinna Tröst. 

Ett bidrag till läran om fomsvenskans långa 

ändelse-vokaler. 



I sin bekanta uppsats Ark. IV, 87 fF. har Prof. Kock 
uppvisat, att de nordiska språken en gång, och fsv. långt in 
i historisk tid haft långa vokaler i ändelser, som omedelbart 
följa på en kort rotstafvelse. Kocks bevisning, som utgår 
från förhållanden i både lefvande dialekter och i fornspråket 
själft, och som sedan fått ytterligare bekräftelse bland annat 
genom K. H. Karlsson, Ark. V, 166, gäller närmast a och w, 
men Kock generaliserar sid. 94 sitt resultat med den slutsatsen, 
"att äfven ändelsevokalen i omedelbart efter kort rotstafvelse 
var lång'*. Bevisningen är väl fullständig, som den är, men 
det torde derför icke vara utan intresse, om ur fornspråket 
själft ett direkt bevis kunde framdragas, att äfven -i i dessa 
fall varit långt, och då mina undersökningar rörande en fom- 
svensk skrift tyckts mig gifva ett sådant bevis, har jag vågat 
taga Arkivets utrymme i anspråk för att meddela deras 
resultat. 

Den af mig undersökta skriften, Siselinna Tröst, hör som 
bekant till de fsv. skrifter, i hvilka vexlingen i : e regleras 
af ofullständig vokalbalans, d. v. s. '*i sluten stafvelse brukas 
ty i öppen stafvelse brukas i omedelbart efter en kort rot- 
stafvelse, annars i öppen stafvelse e^. Denna regel gäller 

ARKIV PÖK MURDMK riLOLOOI TIII, MT rULJD lY. 



168 Beckman: F-typen i SiaBlinna Tröst. 

enligt Kock (Ljudl. 270) bland andra skrifter äfven för S. T., 
men då K. uppställer en sådan regel, har han tydligen gjort 
ett visst förbehåll, ty man torde knappt kunna läsa igenom 
ett par sidor i skriften utan att på något ställe finna för ett 
enligt regeln väntat i en annan typ, nämligen y, och Kock 
har väl ansett dessa för ekvivalenter. (Jfr dock Ark. Hl, 148.) 

Vill man nu undersöka, hvad typen y i dessa fall skall 
beteckna, så måste man väl först göra sig reda för: hvad 
betyder samma typ i rotstafvelser? Det är alldeles obestrid- 
ligt, att fsv. skrifter, åtminstone diplom, finnas, der y brukas 
alldeles godtyckligt som grafisk variant till i, men det finnes 
ock sådana, der y, då det är tecken för «-ljud, alltid beteck- 
nar långt i-ljud, hvilket väl stämmer med det nära liggande 
antagandet, att y i denna funktion är en utveckling af en 
digraf ij. I Sialinna Tröst råder i detta afseende sträng 
konsekvens. Typen y betyder antingen y, såsom i rotst i 
mykyn^ eller ock 7, t. ex. synOj tyma etc. *). 

livad lK;tyd(»r då samma typ i ändelser? Har den bru- 
kats mod kons^*kvens ') i rotstafvelser, så torde det vara 
vanskligt att fcirutsätta, att den skulle stå godtyckligt i än- 
delscT, och dot så mycket mer, som någon dylik sed eller 
()K(»(1 knappast förefanns, och skrifvaren i S. T. var en mycket 
oinsoff^sfull skrifvare, som visserligen ej tog sig före nyheter 
utan goda skäl. Möjligheter finnas ock flere. Att läsa y 
^air iny(;kot viil i vissa fall. Då skriften konsekvent har ö 
U')v v. i iindelsfm, då rotstafvclsen innehåller ö, t. ex. ö/^fe- 
iUmi) ^), så vore det intet underligt, om den hade y för i i 
iiiotsvarando fiill, d. v. s. då rotstafvelsen innehöll y; mykyt 
(i, ex. f).*}, [^) ov\\ syntj skulle möjligen derför kunna läsas 
piccis, soiii (l(^t slår. Ku annan möjlighet vore ju ock, att vi 
liadi' // s(un ii^rkou fur t i de fall, der rotstafvelsen är kort. 

') obrt lipmiumn j.i/nii' limduom 85 r. 8, 11; jfr. Kock, Ljudl. 207 not. 
'/ h v .1 ■!&, mM ,\,.i ii\i\im linikiiH for t; fur i st&r ofta typen t. 
, I'./. 1 'M.:ii r.i l-il N It. VIII, 21K). 



Beckman: Y-typen i SisBlinna Tröst. 169 

Detta är dock något betänkligt i betraktande af skriftens af- 
fattningstid (c:a 1430) efter öfvergången ä > ä, ty det är ju 
blott aflägsna orter i Småland och norra Skandinavien ^), som 
haft långa ändelsevokaler intill denna tid. Slutligen måste 
vi taga i betraktande ännu en tredje möjlighet. Y kan vara 
tecken för ett kort e-ljud, men ett sådant, som varit långt 
och kommit vid en vokaldifferentiering att till kvaliteten 
öfverensstämma med det bibehållna långa % i rotstafvel- 
ser *). För sistnämda möjlighet talar den bekanta öfvergån- 
gen % -> t vid den kort efter den tid, inom hvilken vi ha att 
röra oss, inträffande förlängningen af korta rotstafvelser. Det 
råder väl intet tvifvel om, att denna öfvergång förutsätter 
ett mellanstadium öppet i. Det finnes således flera förkla- 
ringsmöjligheter; endast en statistisk undersökning kan leda 
oss vid valet. 

Jag har derför gjort noggranna anteckningar från föl- 
jande delar af skriften: sid. 53—102, 200—230 och 374— 
392, alltså 100 sidor inom olika delar af skriften. En min- 
dre del af detta har jag sedan varit i tillfälle att jämföra 
med handskriften, och då jag vid denna jämförelse icke träf- 
fat en enda olikhet mellan handskriften och fomskriftsäll- 
skapets upplaga på ifrågavarande område, så har jag lagt 
denna senare till grund mod samma trygghet, som om jag 
begagnat själfva urkunden. Då vidare S. T. i språkbruk och 
ortografi bär prägeln af noggrann omsorg och sträng konse- 
kvens, så hoppas jag, att de 100 sidorna skola bjuda ett till- 
räckligt material för att hindra tillfälligheter af hvarjehanda 
slag att förvirra resultatet. Vidare hoppas jag, att tiDts min 
ovana vid dylika undersökningar, hvilken förbjuder mig att 
hoppas på fullt exakta siffror, intet af vigt skall ha undgått 
min uppmärksamhet. 



•) Jfr. K. H. Karlsson, Ark. V, 166. Noreen, Pauls Grundr., I, 475 
(§ 126, b). 

*) Jfr. Kock, Ark. IV, 93. 



170 Beokmnn: r-ty|en i Siicliniia Tröst. 

Jag nitidilelar det samlaili^ materialet, men grupperad 
för vinnande af lättare hänvisningar efter den förklaring jag 
ämnar ge. 

A. Du undersökta partierna af S. T. hafva y för (en- I 
ligt Kocks regel) väntat t i följande fall: 

1) <jl<edhti 30 ggr. (ex. 54, 14), gudhtf 23 ggr. (ex. 54, 15), j 
-Ughij 5 ggr. (ex. Gl, 31), kynti 3 ggr. (ex. 38i>, 32), luyhy^ I 
sidhy, taky, siailhy^ — moysy Moses (dat.), Jtely (prosten Eli), I 
PHihj. 

2) myhjn (-ytj 44 ggr. (ex. 53, 3), o/mykyn f-ytj 3 , 
ggr. (ex. 54, 10), ryjjgyn, synyne, — fyry(tighy). 

B. Dä di:t omisskännligt fi-amgår, att y oftast stär efter ] 
kort rotstafvelso, upptager jag de fall, der i smlan ställning ] 
» förekommer: 

1) Rcgeltjiiiidet, då konsonant följer. Undantag endast 
dij A: 2 uppräknade. 

Ex. friin sid. 99—102: tuyhm,fm(lhit,f/alhi,nurrilh,v»i~\ 
rhi, f/iffum 2 ggr, skinit; fi-än andra ställen: yhrdhin 221, 14; J 
synir 389, 24, yörin 384, 8. T öppen stafvelfic mankynino \ 
229, 8. 

2) i IG fall, då rotetafvelsen innehåller i; 
Wini 4 ggr. (ex. 22{i, 15), yiffui, UmV), ifui, vilt, thridhit^ 

biti (inipf. konj.), /ée;»%Äi 4 ggr. (ex. 39(t, \1\ biki^ sHni. 

3) I några enstaka fall, deraf llere äro ord, som oftaj 
förekomma i obetonad ställning: 

somi 5 ggr. (alla 80, 16 IT.), wari 3 ggr. (ex. 381, 15), \ 
samt 228, 5, fati, skari 2 ggr. (379, 9, 12), — syni 102, 17 
(jfr. syne ib, 13, båda i uttrycken si/vi (syne) mine; normalform | 
utom de 100 sidorna syny, ex. 467, 21), spruti 2 
(905, 19, 23 i citat). 

Det gäller nu att söka afgöra, hvilken af de olika ofvan 1 
nämda möjligheterna vi här ha att i hvarje fall välja vid j 



') Lemmar 80, 3; i 



t ord llnm ri», acb. ,l(r xid. ! 



Beckman: F-typen i Siaelinna Tröst. 171 

bestämmandet af y:& ljudvärde. Ljudet y skulle man i grup- 
pen A 1 kunna vilja tänka sig i gudhy och ett par andra, 
ehuru jag är ganska tveksam om, huruvida en sådan vokal- 
harmoni kan tänkas, ty rörande det analoga c > ö har jag 
exempel endast då rotstafvelsen innehåller ö och således iden- 
titet mellan rotvokal och ändelse vokal vanns, och vidare har 
jag icke träffat exempel i ord med kort rotstafvelse, hvilket 
dock torde kunna vara tillfälligt, då dylika ord med ö som 
rotvokal väl ej äro många. Emellertid få vi på denna väg 
ingen förklaring på glcedhy etc; här erbjuder sig derför osökt 
lösningen y = t. I gruppen A 2 åter ha vi föi-st former 
af mykyn. Dessa skiljas genom två saker från fjudhy^ (jlcedhy: 
ioYst och främst står ändelsevokalen i sluten stafvelse, och 
der bruka vi, såsom nedanför namnes, ha -i (om orsaken 
längre fram); vidare äro dessa ord sådana, som ofta brukas i 
svagt betonad satsställning, och äfven denna omständighet 
visar sig i ett respektaln^lt antal fall fordra ändelse-vokalen -/. 
Då vi i samma grupp ha ryf/f/yn och fyryy der vi måste för- 
moda vokalharmoni, så ligger det nära tillhands att antjiga 
sådan äfven i mykyn; vi skola nedan fa se, att den sviiga 
möjlighet, vi haft att här förutsätta ?, reducenis betydligt 
genom hvad vi finna i gruppen B 1. 

livad betyder det då, att gruppen B 1 (ord der konso- 
nant följer på ändelsevokalen) regelbundet har i? Vi fort- 
sätta, alltjämt med den förutsättningen, att y alternativt be- 
tecknar t i ändelser. Vi ha då att taga i betraktande, att 
de stafvelser, om hvilka vi tala, hafva stark biton, och att 
vi i fsv. haft en ljudlag så lydande: hvarje konsonant, som 
omedelbart föregås af en starkt bitonig vokal, förlän- 
ges (Noreen i Pauls Grund r. I, 487). Man har ej brukat 
formulera den så generellt, men Lindgren ') har närmast för 
norrländska mål föreslagit att så göra, att borttaga inskränk- 



') Burträskm&lots grammatik § 69, 1 (Sv. Landsm. XII, 1). 



iSLmJI* 



172 

oio^^ Hit y^AuåUfU 4uiU rara k<>n ^ t An -e^ siviAn fvf • 
låiågniii^ 4r^ niffi i t^T^Ilj^kt HL;»^{/^åk. kaji jaie rj fr<4- narra* 
ramA: folk m^jakti^ l^eTifia. men jag^ erinrar om. doi s^m- 
msmAtimti^'±m^ ej äro rittner^lla emot mig. ^ia anslutnin^r 
till i^iiiiplex alltid li^^er nära. (Yxi sådant ord som ypark- 
Ml Ung ; HV4a s^kulle jaf^ kunna begagna, om ej mojli^hit^t 
fimii/rif, att d^rt vore lån från norrländska dialekter ^y. I^er- 
em^it äro ju^^t ^br här behandlade ändelsema ett godt mate- 
riaL M/it antagandet af koas^inantforlangning med ty åt- 
fiiljan«li; vokalförkortning ^>m förklaring for t. ex. glahhin 
mtpt ffléKdhij^ sjfnir men hijny skulle man kunna invända, att 
några exemfi^rl \å dubU-lKkrifuing i dylikt fall icke af mig 
kunnat anHiraH, m<'n jag kan derpå svara, att de exem[iel, 
då ifrågavarande konn^jnant kommer i inljud, äro så få, att 
Aiii ej alln behöfver vara någon märklig tillfällighet, om i 
drfHHu alla fall hkrifvaren kommit att hålla sig till den tra- 
dilionelhi Htafningen. Och skulle det också visa sig, att mitt 
antagande i drrtta fall ej vore grundat, såsom genom till- 
varon af *»//^/i//'c, (hIj niiijligheten att der läsa I i andra staf- 
vr^lnen ny nen tilnkhart, nfi lH»höfv(»r jag blott så modifiera sat- 

*) Mi'<l a(-^(M'iiiiit |iA. kvarntA<'iiflo och bortfall af slut-it 8t& kortstafviga i 
vinna HIM I l.uiil-ikii iiiA.1 iilldrlfH likställda mod foriucUt Bamniausatta ord mod 
iitiiik .-iiiiiitmti-i pfi iiltiiiia, riAndin jii^ hu])])aM kunna visa i en snart utkom- 
iiiiiii<l(i ii|i|>^iit-^ i hv. Lumlnni. Kannko har afvon detta sin grund i kouso- 
naiiilni l.iii^iiiii^. ilA kuiiiko hitonon reduut^rats före -ft -bortfallet, och -itit 
iillti«l Kvtii^tAi, 

'. Ku litrii UV iiii^ KJ<>r(l iaktta^olse m& till fr&gans belysning anföras. 
1 ntuvfl-iiT lund rtriiiifnrtif* forlun^art åtminstone teuues i rspr. även efter 
iirn|iniii;^liM,,ii lAiijr vcikai. S& är uttalet ofQöttc (jämte östgöte), vafgötte 
( lauitn tastfUttt) vanligt i ui(»trtati4 till (fotar; s& ock Jonköpping, J^ålköp- 
lnHff, .\t>nLtf>funif itr. i iuot>«at!4 till köping. 1 fsv. åt framlutter (™« isl. 
jmniUih) .l«Mi iKM iiiiila iiiiiin'11 (^SndtTwalU ordbuk upptar fyra exempel på or- 
• Itt iit^ iin'.| //, l.lftt «'ti iin«d t) tn»is fsv. iiysv. /w^rt. Fsv. vttikker va^n toker. 

I t »N -iKiiHrr ajivaiiili"*. itiit »n-k Hallan, ij fur att beterkna l&ngt i-ljud 
i ainloUt^ii il v (»id iiu«vl kolt rot^^tavoUt'. SA använder t. ex. diplomet nr 29 
» l*»l»l««m.ttiirium daU«k<ii'liouui vfr&ii Ar liltJO, luon vlär publicerat efter 
-;.umMili tiv. k"* .hiM».Uki Isrt vokaltt**."kt'n, ondast när vokalerna äro lAn^. 
*■ ^'^ ^'«<. n'</, ti\i .tlora i;j;i'.>; ouiollrrtid har di]domet även Holmfasta 
*"*.V'H/ ..i\ M.// . iii»i;ivaiuh' uttalot »syw*. Axel Kock. 



Beckman: F-typen i Sideliniia Tröst. 173 

sen, att förlängningen har inträtt i sluten stafvelse; jag får 
då alltjämt den ifrågavarande konsonanten i slutljud, dess 
enkelskrifning refererar sig till en strängt iakttagen ortogra- 
fisk regel och bevisar ingenting, under det motsatsen i : y 
har sin fulla beviskraft kvar; den ifrågavarande konsonant- 
förlängningen har ju i alla fall faktiskt egt rum tidigare i 
sluten än i öppen stafvelse (jfr. Noreen anf. st.). 

Förutsättningen y =- « hjälper oss äfven vid förklaringen 
af några bland orden i grupp B 3. Somi^ warij latij samt 
äro ord, som oftast begagnas obetonade, och en förkortning 
af ändelsevokalen är väl ej omöjlig att antaga, då bevisligen 
äfven rotstafvelsen i dylik ställning ofta förkortas. Skari 
förekommer på båda de ställen, der det citerats, med parti- 
tiv genitiv, och i sådant fall är ordet i nsv. afgjort prokli- 
tiskt, och förhållandet var väl i fsv. detsamma. 

Gå vi då till den enda återstående gruppen B 2, der i 
i ändeisen följer på t i rotstafvelsen. Exemplen äro för 
många för att bero på skrifvarcnyck. Det måste väl ha va- 
rit en olikhet i uttalet mellan det ?, som stod i denna ställ- 
ning, och det som vi hade i glcedhy. Skriften har ju också 
godt om vokalharmoniska företeelser; ändeisens i ljuder väl 
lika med rotstafvelsens /, och vi ha således haft en differen- 
tiering af ^-ljudet — rimligtvis då så, att t blifvit slutet (j\), 
t öppet (éj). Dessa olika ljud skola då representeras af teck- 
nen y och i i ändeisen. Men om så är, var i^ långt eller 
kort på den tid, S. T. skrefs? Derom synes mig intet kunna 
bestämt afgöras, men det torde icke finnas något skäl att 
antaga, att det var långt, och sannolikheten talar väl då för 
motsatsen. Vi få ju fullt lika god förklaring af de förelig- 
gande fakta, om vi antaga, att e-ljudet i gtuihyj glcadhy va- 
rit långt och är slutet, att det förkortats öfver allt men i 
vissa fall före differentieringen (i obetonad satsställning och 
före förlängd vokal), i de öfriga efter densamma. 



174 Beckman: Y- typen i Siselinna Tröst. 

Jag går då igenom materialet en gång till, men under 
det jag förut fäst mig uteslutande vid de talrikare grupperna, 
tar jag nu hänsyn öfvervägande till de isolerade orden. 

I grupp A 1 ha vi mot reglerna ofvan: 

1) tighy 5 ggr. mot grupp B 2 tighi 4 ggr. Osäker- 
heten i skrift torde bero på sväfvande uttal, föranlett af pa- 
latalen gh, 

2) sidhy^ h varpå jag ej vet någon god förklaring. 

3) lånorden moysy och hely ha väl uttalats med «\; så 
väl ock epyfania. . 

4) vndy är märkligt, men knappast godtyckligt. I flere 
skrifter med vokalbalans uppträder det med i för c. Det har 
väl faktiskt uttalats med i^. (På grund af association med 
offuii? Obs. dock iffui2.) Jfr. Kock, Ljudl. 257. 

I grupp A 2: 

5) synyne;.y tyckes snarast beteckna y. Om möjlighe- 
ten att läsa il jfr. ofvan. Då väl association med obest. form. 

6) Fyry- är ju äfven derutinnan oregelbundet, att det 
bort hafva -e i stället för det ?, hvarför y på vanligt sätt 
substituerats. Detta i förekommer dock ofta äfven på andra 
håll (Kock, Ljudl. 250). 

I gruppen B 3: 

7) syni^ jfr. syne. Väl några specifika förhållanden, då 
två oregelbundna former tätt tillsammans möta; h vilka, kan 
jag dock ej säga. Satston på mine i syni niine? 

8) sprutt 2 ggr. Oförklarligt. (Obs. dock citat.) 
Skulle också några af dessa ord visa sig vara verkliga 

godtyckligheter, så häfva de väl dock ej regeln, som tyckes 
ligga för öppen dag. 

L Typen y betecknar som ändelsevokal i S. T. tvenne 
I dels il (slutet i\ uppkommet ur äldre 1; dels y, upp- 
aet ur t genom vokalharmoni. 
Jfriga resultat af undersökningen blifva: 
. / har i samma fall som öfriga ändelsevokaler varit långt. 



Beckman: F-typen i Siadlinna Tröst. 175 

m. Konsonant omedelbart föregången af starkt bitonig 
vokal har förlängts (åtminstone i sluten stafvelse), äfven då 
vokalen var lång. I kortstafviga ord har stark biton på än- 
deisen kvarstått till tiden för denna förlängning (efter 1350). 

IV. I-ljudet har redan tidigt diflferentierats, så att i 
blef slutet (= ?i), t blef öppet (= Zj). Denna diflferentiering 
inträflfade efter konsonantförlängningen i starkt bitonig staf- 
velse (1350), men före affattandet af S. T. (1430), således 
före efler omkring 1400. I ändelser erhöll naturligtvis i 
ljudet i,, då det icke före denna tid förkortats, hvilket skett 
utom genom den nämda konsonant-förlängningen äfven ge- 
nom inflytande af svag satsakcent. Dialektiskt icke heller då 
rotstafvelsen innehöll ti- 

V. Bruket af typen y ger icke vid handen, att i var 
långt i ändelser ännu 1430. Snarare tyder kanske den seg- 
rande inflytelsen från rotstafvelsens öppna /-ljud på att det 
redan förkortats äfven i slutljud. 

Det väsentligaste innehållet af ofvanstående uppsats har 
innevarande termin muntligt meddelats inom härvarande Nor- 
diska Seminarium. För några rättelser och anvisningar af i 
Seminariet deltagande universitetslärare och studenter har jag 
att betyga min tacksamhet, och har jag sökt efter bästa för- 
måga göra mig dem till godo. 

Upsala i April 1891. 

Efterskrift. Vid behandlingen af -y i rotstafvelser hade jag bort nämna 
hymil(-in) (ofta; ex. 200, 16). Det kan vara -I genom förlängning i himble-, 
nom etc, det kan äfven vara -y genom en af dessa skenbart oregelbundna 
öfverg&ngar % >• y i närheten af labialiserade ljud, mindre troligt är väl att 
formen utgär från rotstadiet hutn- (jfr. Elluge, Etymol. Ordbok * 143). En 
öfverg&ng af nämda slag ha vi väl i hyrdhomen (377, 4); formen är styrkt 
b&de i dialekter och fsv, urkunder. Dessa former inverka väl då, ej på re- 
sultatet. Ett senare antecknat oregelbundet y i ändelse (sundyr 381, 10) gör 
det väl icke heller. Okt. 1891. 

Natanael Beckman. 



Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. IL *) 

8) Betydelsen av typen i (riittare t\ 

Den junjfse fisikten, att co<l. A av äldre Viistgötalagen 
har att uppvisa aksäntuerad e-typ, är fixlsk, såsom nunieni 
var ock en lätt känn övertyga sig om jenom att kasta en 
blick i PWirtzcll-Wieselgrens fototypiska upplaga av eod. (jfr 
ock Tab. I i ( oUin-Sclilytcrs uppL). Missup])fattningen har 
uppkåmmit jenom Clollin-Schlyters tillvägcagångssätt alt — 
utan motivering aller upplysning om värkliga f('>rlifillandet i 
hdskr. — med c fiterjiva hdskrs é (där däck ''kvisten" stun- 
dom sammanflyter med själva c-typcn, stundom råkat att 
kamma niistan mitt över densamma), vars ''kvist'' har alldeles 
samma utseende som hos typen a (Collin-Sohlyters tf). 

Vad har nu denna typ é for ett fonetiskt värde? 
CoUin-Schlyter uppje (s. V), att c står "pro e vel (k ock syfta 
härmed, såsom av de därstädes anförda eksämplen tyckes 
framgå, på tvänne olika jud. Detta är emellertid icke rik- 
tigt| utan har e' alltid samma jud värde som <i\ något som 
tCffde framgå av nedan meddelade, såsom jag håppas full- 

'npi^ ekfiftmpclsamling. r' (d. v. s. t-typ med a-modifi- 

ftr en blått grafisk variant till a' (d. v. s. ^-typ meil 

catajon) ock förhåller sig sålunda till detta alhleles 

■«m det id. ^ till samma a\ Fsv. < ' är alltsii närmast att 

« med isl. ^, från vilket det i sin bildning sjilj(>r sig 

fcfv v, 885 ff. 

« moiMi Tin, RT f6ljp it. 



Noreen: Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. II. 177 

endast jenom, att '^kvisten" i förra fallet är plaserad över den 
ejäntliga typen, i det sednare åter under densamma. 

Nu till eksämplen på ifrågavarande typs förekåmst. 

A. Sådana fall, där cod. för övrigt nårmalt använder 
a' (summa 51 eks.): 

a) Svarabhaktivokalen (som i ä. Vgl. åftast betecknas med 
<p, men nästan lika åfta med é) i sg. nom. m. Imhype^r K 1 3, 
kirkiugarpeW K 21, skyhiasteW Md 1, dagheW R 5, stape^r 
.T 2, piueW J> 3, sg. pres. ind. drapeW Md 4, faVyr Md 1 5, 
hugger S 4, ständer A 16, scBtnbeW .T 16, partickeln AW- 
peW B 4, JuBlder J 3. 

b) Ändelsevokal motsvarande isl. a (i ä. Vgl. som be- 
kant vanligen (B\ unjefär 9 ce mot 4 a) i sg. jenit. tylftvW 
K 8, f(Bé*r Md 8, iamntBpeW VS 4, sg. pres. ind. kaste^r 
J 13, inf. gange' J 7, sg. ack. m. giUde'n J 17, partickeln 
(Biyr K 14, sg. ntr. av part. pret. forhopeH K 22. 

c) Rotvokal motsv. isl. a, fsv. (B i pronominaltarmcrna 
peH K 1, Md 14, S 1, A 5, pe'n K 18, Md 5, B 7, M ock 
partickeln pe^r Md 1, J 20. 

d) Rotvokal motsvarande isl § äller e^ fsv. m i pl. ack. 
wc'n Md 3, heltider Bl, sg. ack. pre^st K 1, pre' I Md 5, 
Blbe^nk B 4, panghréf)cu O, éng A 21, F 7, pron. pe's K 8, 
Md 4, pésm J 7, e^ngsit^ A 9, riikn. pre^nni R 4, partic- 
keln 6'« "om" R 11, inf. äcV/w^ J 17 ock sg. pres. ind. e'r 
K 10, 13, O, A 8, 14. 

B. Sådana fall där cod. för övrigt nårmalt använder e 
(summa 13 eks.): 

a) Rotvokal motsv. isl. e/, fsv. ^ i c'^ K 8, R 7, he^m 
^ % 8?- pres. veHir S 6, sg. dat. f. pe^m B 9. Men i 
alla dessa fall är motsvarigheten blått sjenbar, ock man är 
fullt berättigad att även här uppfatta e' såsom variant till 
a' ock sålunda tecken för //-jud. Vad först da ti ven pe^iri 
beträffar, så är den att sammanställa med jenit. pl. p(Prr(e 
Md 14, A 16, p(tiTa A 13 ock isl. (t. ex. i Plåcitusdräpa, 

Amsnr röB vomoi» ni.oi.ooi Tin, mt pöljd it. 1'^ 



178 Noreeti: Bi.lrag t.il! äldre VäslffötalagenM titkatkritik. II. 

se J611WK1U8 ui)plag:a, «. 224) perra jämte pmr(r)a (se min 
Altisl. gram., 2 auflage, J^ llö)'). Pres. weV/f är natur- 
ligtvis att likställa med samma farms ökrivning vmVir VS 2 
ock vteltar Md 9 (jfr Collin-Sehlyters nut till detta ställe); a- 
vokalen här (likwim i inf. ImicF J> 3) beror pä utjämning av 
en ursprunglig [»öjning inf. vtffa {li,f>a) : pret. vtFfli {ttrdeli), 
av namma art som fgutn, haipas {Jnipa) : baildus (latldu, i 
Äkirkeby-inskr. skrivet ladu) '). Att även fsv. hem ock fip 
ägde, om ockaå sällsynta, bitSrmer med ff-vukal, framgår av 
de i Söderwalls Ordlmk siteradp jenit. sg. h^ms Cod. Bur. 
18, ack. pl. mUm RK I, 173 ock av jenit. sg. {ptJts witu i 
cod. G av ä. Vgl. (se Collin-Schlyter s. ,")1 not), farmer som äro 
att Bammanhålla med a, Vghs viaisviUee S 2 (i andra lagar 
åfta vrmps) \ förhållande till mrper (sålunda ejäntligen "en 
vred mans vilja"; nysv. vredesmod för fsv. vrepsmop bemr 
väl på asosiatsjon med subst. vrede). 

b) Ändelaevokal motsv. isl. ock fsv. e, i i följande spe- 
sialfall: ^ 

1) Sg. nom. av svaga mask. i hondc^ A 5, G 7, att 
liketälla med hmitlce 11 4, (u-vtn A 24, aaksekee Md 3, B I, 
R 4 ock (ftlskrivct saksa/e') S G, maf/kffnda- B 3 {karass- 
hv/pini/a Md 11 torde vara jenit. Hg.). Eksäniplen äro filr 
många (U) Tör att man skulle f^ antaga felskrivning, hälst 
ilil flt sAdanl fel ■^om o' fiir e är svårt att Rirklara. För 
livriKi träffiu' luialåga förmer i Vml. C(k1. C arwn, scapit, 
KV ■ ■ ;■ ' ■■ .riVifl m. m. (so K. SiljeÄtrand, Onl- 

!■■ I -VII I, s. 137 m. H. ställen). Vill man 

'• I it\ I denaa farmer se raster av en 

(se mil ilenna fråj:» wenaNt 



Noreen: Bidrag till &ldre Västgötalagens täkstkritik. II. 179 

Kock i Skandinavisches Archiv I, 1 ff^), så får man väl 
med Siljestrand jöra det rätt djärva antagandet, att här fö- 
religga spår av det annars föi-st från unga fsv. skrifter (så- 
som Kg. St. likamuy radhffiva^ Didr. tinia^ MD. lasta) upp- 
visade lånandet av det oblika -a in i nominativen. 

2) Sg. nom. av släkt8kai)sorden : hrope^r A 1 , mopér A 2 1 , 
att sammanställa med fapur Wopcer A 1, nwpor niopoir A 1, 
(hltm- A I (2 gånger). Eksämplen äro även här för många 
(6) för att jöra felskrivning trolig, hälst Vml:s huvudhdskr. 
har icke mindre än 5 ggr fapcer ock 5 ggr moptBv (Silje- 
strand a. st. s. 171 f.). Då både i ä. Vgl. ock i Vml. en är den 
nårmala svarabhaktivokalen, antar jag, att vi här hava samma 
ursprungligen enstaviga nominativ som i Kg. St:s kcenne- 
fadhrj fadhr^ niod/ir *), förmer som kannsje också ligga till 
grund för de med artickel försedda y. fsv. /o^/Ärew, modhren^ 
dottrenj hrodhren (jämte faperen o. s. v.), i vilka man annars 
måste anta en abnårm synkope äller ock något slags analå- 
gibildning. Dessa enstaviga farmer äro att jämföra med den 
isl. kompositiförmen (senare även såsom simplexj -fyi^r (gr. 
'TtårvQog i epirot. AeutdrvgoSj se Bugge, Bezz. Beitr. III, 
101 f.) ock hava väl ursprungligen även i fsv. uppträtt blått 
i sammansättningar (jfr de åvan siterade fapur hropaer^ mo- 
par fnoptBTj kcmnefadhr). Antingen är det fsv. fapr ur- 
sprungligen alldeles idäntiskt med isl. fgör ock har då ersatt 



') Kocks rätt antagliga förklaring av nominativema Sturla, kempa m. m. 
ftr emeUertid icke tiUämplig p& s&dana som de s. k. indeklinabla adjekti- 
vema (ej&ntligen svaga snbstantiverna ) fsv. af vita (}f t got. unwit a, wl.uvitej, 
urpiuva^ twahuglia (jfr hughi ock isl. samhugef. forvafna, helhryghpa m. m. 
Jfir ock 8&dana acknsativer som Vml. cod. G sculu av skuli "homulsman*', cod. 
D anlapo av anlaPe "förr&dshög" (Siljestrand. a. st. s. 128 not, 132,137), som 
synas forutsätta gamla nominativiska bif&rmer på -a. 

*) Jfr ock de i runor omkring 10 ggr anträffade ackusativema fa Pr 
(fauPr), brv(P)r o. s. v. Hit höra väl ock Dalalagens ock Oxenstieniska 
hdskris bekanta ack. bropir ^ dottir, systir o. d., om man. såsom synes vara 
enklast, fattar t som varande svarabhak ti vokalen (vilken i de&sa hdskr. når- 
malt uppträder just såsom i). 



180 Noreen: Bulrag till äldre Västgölataeens täkslkritik. II. 

ett äldre *J'oPt (jfr den i runor förek&mmande ackus. 
Jaupi\ Bom väl är junt det prpHuraernde *Jopr), i vilket 
inkåinrait frfin aimplexRlniipn fapir; äller nok är det 
självstHndig bildning, motsvnrande gr. -jrnrgog i Avrl: 
TQog o. d. 

3) Sg. dat. mask. ock ntr. i epe' VS 3, /o/fte' K L 
klostre' A 9, att jiiniRira med skoghtc O, havnrpfP Md t 
huler A 24 (2 ggr), Äö^fT J 2. Eksämitlpne antal (8) talar äv( 
här mot felBkriviiing, vilken icke är sannolik annat än i fri 
om lånordet khstre' (för khstrp); i de övriga fallen torde 
[iS vanligt sätt repre»ent<'ra äldre -«. Man känn möjligen 
få antaga, att här föreligger samma gamla kasus ("aociati- 
vus", äller hur man vill kalht den) som i de till Jidvärb stel- 
nade isl. subst. , hi-ima, adj. (?ka (got, ga/eikö '), illa, vii 
giarna (fht. r/crno), ofta (fa. qflo), fsv. sära m. m., lat h 
quam, »am, jam, palnm, cwam o. d. 

4) 3 pers. sg. prea. konj. pore" VS 5, att sammanhäl 
med porm VS 3. hefa VS 1, G 6, hota S 6, ffiald^ f. 
oigee G 5. Vill man äj här antaga felskrivning — vilket 
betraktande av ekBumplen» icke ringa antal (7) torde vi 
ojtirligt — , pS känn man möjligen tänka på att här söka 
spår av den ursprungliga ändeisen -<i i I pers. sg., vilken 
innan den ur språket föi-svann känn hava undantagsvis upp- 
trätt i 3 pers. sg. '), sedan dennas ändelse -t, -e börjat in- 
tränga i 1 pers. Jfr att i fda. (runor) ock i fno. ändelsen 
-B stundom trängt frän» 1 pers. sg. pret. ind. av svaga 
värb in i 3 pers. ag. (se Rydqvist I, 329; Gislason, Um 
frnmparta, s. 124; Wadstein, Fno. homil. Ijudl. s. 101 f.), 
ock även ä. Vgl, tyckes hava att uppvisa några dylika 



iati- 

1 



') I fsv. lihovirl (iikavtel jenom mfljtandB frän lika) har väl 
pft ((rund Bv sUiUiiingen omedelbart för» r (w) s&som i ftdv. nPrutis j&mta 
ack. sg. f. (j/»m {BB min uppsats Om orddubbleMor, nr 127); jfr 
gpn mellan hl. kpllotak ock Icatln i 1 b^, pros. ind. 

*) DftUla^ns (>n gång ftirekftmmaiide 3^. proa, knnj. haica är inge 
att bygga pfl; np Bråte, DL:b biijningBlär» b, 41 ijfr Kock, Arkiv VII, 



fad^l 

IVUTK^^H 

jimt» I 



Noreen; Bidrag till äldre Vkatgöta läge tis läkatkint.ik. II. 181 

nämligen varpeppee J 2, hepta J 3. Alltså synes mig 1 
pers. 8g. pret. ind. ksfitfe J 2 fllUrör väl kunna finscs ha lie- 
varat sin gamla ändelse (i isl. k0i/ptn), liksom detsamma lorde 
böra antagas bcträflimde den 3 gånger (R 5) fiirekäni mande 
I pers, sg. pres, ind. ski/rskuta (jfr isl. kal/n). Däremot mh- 
ste väl 1 pers. eg. pres. ind. /»jffVS 4 vara skrivfel for /»rt?. 
Vad fördelningen av tyj>en r' jiå lagen» olika partier 
angår, så är att märka följande. Från början till ock med 
Orbota; mal (något över 19 sidd. i Schwartz' ock min upp- 
laga) förekåmmer p' 37 ggr — sålunda i tnedeltal nära 2 ggr 
per sida — ock med ganska likfårmig fördelning. Det följande 
mittelpartiet till ock med Huru myulnu &c. (27 sidd.) har 
däremot blått '2b ggr e', således knappt 1 gång per sida. I 
återstoden (över 19 sidd.) förekåmmer denna typ inalles 3 
ggr (senast i Forii. B. 7). 

Ad. Noreen. 



, Bemaerkninger om nogie isländske og norske 
Haandskrifter fra Middelalderen. 



Af og til stöder man i det norek-islandske Skriftvfpsen 
paa Haandskrifter af meget forskjelligt Indhold ekrevne af 
samme Uaand. Dett« er rimeligvis ogsaa Tilffeldc i andre 
Litteraturer fra Middelalderen, men man kan twnke sig delte 
hyppigere at have fundet Sted i Norden, hvor Afskrivernes 
Antal vel har Vferet mindre og Arbeidet fordelt paa fserre 
Ilsender. Ved at l>Ptragte de Facsimiler der ledsage den 
Ama-Magna'an6ke Udgave af tredie Bind af Snorra Edda, 
faldt saaledes mit 0ie paa Pl. II, Facsimile af Codex Wor- 
mianu8, og Haanden förekom mig kjendt anden Steds fra, og 
I jeg kom da efter, at det var den samme, der havde skrevet 



182 Unger: Bemserkninger om Haandskrifter. 

störste Delen af Codex Am.-Magn. 227 folio (Stjörn). Denne 
Skindbog hidrörer fra to Hsender, der have afveget adskil- 
ligt fra hinanden baade i Skrifttrsek og Retskrivning. Den 
förste af de her indtrsedende Hsender er den, der har skrevet 
Wormianuö. Der er i N:o 229 folio i Arne Magnussons 
Haandskriftsamling samt i norske Rigsarkiv Fragmenter af 
et andet Exemplar af Stjörn skrevet af de samme to Haen- 
der, hvor den anden Mand gjör Begyndeisen. 

Som et andet Exempel paa det samme kan anföres Qxl. 
Am.-Magn. 68 folio, Olaf den Helliges Saga (B, Fm. 4) 
med samme Ilaand som Codex Regius af Snorra Edda. 

Endelig skal jeg bemterke, at man i det norske Rigs- 
arkiv har fundet Fragmenter af Matheei Evangelium paa 
Latin (Vulgata) skrevne med samme Haand som den legen- 
dariske Olafs Saga i Upsala Universitets Bibliotheks Dela- 
gardiske Codex N:o 8 folio (trykt Christiania 1849) samt 
Fragmenter af Breviarer og Missaler med den anden smuk- 
keste Haand i N:o 4 folio blandt Pergamentshaandskrifterno 
i det Kongl. Bibliothek i Stockholm (Saga Didriks af Bern, 
Christiania 1853, Faesimile II). 

Ved at omtale forskjellige Heender i en og samme Bog, 

falder det mig ind, at jeg for mange Aar siden ved at blade 

i en Codex af Njéls Saga paa det Kongelige Bibliothek i 

Kjöbenhavn (formodentlig den, der i den nye Udgave af denne 

Saga bencevnes J, J6n |>orkel88on om Haandskrifteme S. 697) 

stödte paa en Side, hvor en norsk Haand havde faaet Liov 

til at afbryde den zirlige isländske Haand og udfyldt 9 

eller 10 Linier med sin egen eiendommelige Skrift og SpK>g- 

form. Jeg tog en Afskrift af dette Sted, men denne er des- 

Yffirre bortkommen. Denne vistnok sjeldne Förekomst i en 

^ Island skrevan Skindbog er vel undgaaet Udgivemos 

rkaomhed, da de intet have bemaerket derom. 

ristiania 15:de September 1891. 

O. R. Unger. 



Der Ljopahättr, Eine metriscJie Untersuchung von Andreas 

Heusler, Abdrtuk ans den Acta Germanica I, 2, Berlin. 

Mayer ék MiUler. 1890, — 2 M. 40 pf. 

Ofvannäronda skrift utgör en monografi öfver det svårasto vers- 
slag, som förekommer inom den norröna poesien. Om intot annat 
af därstädes använda metra hafva Åsikterna varit så olikarttvde; och 
de resultat, h vartill föregående undersökningar af Ijodahattr kom- 
mit, hafVa visserligen icke i allt eller ens i det mesta varit till- 
fredsställande. Man bör därför vara tacksam för hvarje nytt, på 
allvarlig forskning grundadt försök, som kan leda till en riktigare 
uppfattning af den svåra versformen, hvilken hittills trotsat de 
förklaringsförsök man från olika synpunkter egnat densamma. 

Om de resultat, som tidigare undersökningar i ämnet gifvit, 
icke varit tillfredsställande, kunna naturligtvis icke heller de theo- 
rier och methoder, enligt hvilka undersökningarna utförts, anses 
hållbara och riktiga. Heusler lemnar i de två första inledande ka- 
pitlen af sin skrift en kortfattad historisk öfversikt af äldre forska- 
res meningar angående germanska versmått. Hos flere af dessii 
forskare träffar man ansatser till en riktig uppfattning af rhythmi- 
ska förhållanden, men i allmänhet kunna de endast sägsis hafva 
lemnat mer eller mindre värdefulla förtirbeten till fullständig insikt 
i de gamla versformemes natur och väsende. Man undersökte be- 
skaffenheten af det för versbildning erforderliga språkmuterialet; 
man räknade stafvelsemas antal och bestämde i hvilken ordning 
långa och korta, betonade och tonlösa stafv^elser följde på hvaran- 
dra, men berörde endast tillfälligtvis det för rhythmen konstitutiva 
eller den proportionella anordningen af tidsdelame och betonin- 
garna. 

AfVen mot Hievers' allitterationsmetrik riktar Heusler den an- 
märkningen, att hon egentligen icke är annat än en språklig un- 
dersökning af rhythmizomenon. 1'ermeme lång^ 'kort', 'betonad', 
'tonlös* räcka icke till att förklam de rhythmiska företeelserna. Man 
kan ej af Sievers' schemata se, hvilka rhythmiska kombinationer 
nppstå; de Sieverska verstypenie visa endast hvad man har att 
läsa^ icke huru det bör läsas. Då Sievers t. ex. betecknar visuordit 
mggo Heinidallar såsom en D-typ: ^x\ J. 1.x, så fir man däraf 
ej veta annat, än att på ett ställe står en i språkligt hänseende 
kort stafVelse, på ett annat ställe en lång stafvelse, på ett tredje 
ställe är stafvelsens språkliga längd utan betydelse för versen. Men 
om själfva rhythmens beskaffenhet upplyser oss icke schemat. Om 
de tre tecknen ^x— skola uttrycka olika tidsvärden, så säger oss 
schemat ingenting om deras inbördes förhållande. Man vet t. ex. 
ej, om de förhålla sig som 1:2:4 eller som 1:2:3, eller om må- 
hända J. är längre än i, o. s. v. Man får, med ett ord, på detta 
sätt ej någon reda på allitterationsversens egentliga rhvthmiska form. 
Särsluldt har Sievers' schematisering visat sig otillfredsställande 

ASKIT FÖS MOROm FILOLOOI VUI, MT VÖLJD IV. 



1H4 Wiiién: Anmälan. 

vid boliiiiullin^tMi af IjodahÄttr. Förklaringen af l&ngversen (d. ä. 
korivoriitni, cmligt Ileiislors terrninologi)| s&soin sammansatt af en 
^riiiHivors och vn tilläggsstafvelso, stöder sig onekligen^ såsom Heus- 
li«r NilgiTf pA ett "mekaniskt" begrepp och lemnar ingen inblick i 
V(TNinAttutM organiska utveckling och sammanhang. De vanliga 
\hu\ vorHtyp(ime (A — E), hvilka Sievers vunnit s&som resultat af 
Hitt Blitt att gruppera rhythmizomonon i andra versmått, räcka ej 
till för IjAflah&ttr, äfvon med tillägget af typerne F (l x J) och 
(1 ( ' -'). I)otta visar sig däraf, att ett stort antal IjodahÄttrver- 
Mor kunna med lika mycKot fog inpressas i den ena som den an- 
ilra vc^rstypon, i synnerhet då typerne i ymnigare mått än vanligt 
forsos Tnod upptiikter. upplösningar, utvidgningar och andra acces- 
Hoiror, som alldolos bortskymma de ursprungliga schemata. Men 
dot Inir ook erinras, att Heusler, på samma gång han framhåller 
nämnda bristor, erkänner Sievers* stora och obestridliga fortjenster 
om don germanska metriken och medgifver, att han genom sin 
forskning kommit till många beståndande hufvudresultat, hvilka 
iok(^ lära kullkastas men väl kompletteras genom från andra syn- 
punkt<or företagna undersökningar af det rhythmiska materialet. 

Hi>s andra författare, såsom Amelnng, Paul, Hermann Möller 
UK H., tinnor man on annan uppfattning af yersens natur. Ett 
vorsmått upi>stAr enligt deras åsikt först därigenom, att stafvel- 
Ht^rna mät-as annorlnuaa än i prosa De framhålla för öfrigt äfven 
thm Hanningtni, att hvarken i pn)sa eller poesi kan stafvelsemas 
n^hitiyii tidsviirde tillraokligen noggrann t angifvas endast genom 
don onkla mot«iittningen af långa och korta stafVelser. Desse for- 
.Hkanw hufVudsakliga förtjenst l>e6tår däri, att de söka framställa 
do särskilda vi^rsformernes historiska utveckling och icke anse frå- 
gan löst tnetl on rent statistisk beskrifning af desamma. Efler 
Möller ant4igor llousler. att den germanska allitterationspoesiens 

kortvt>r» lM>«itår af två •^-takter af formen xxxxxxxx med 
sliirk lotu» j>å försti^ vx^h svagare ictus |>å den tredje Qärdedelen; 
ba«5i närmasto upj^ft blir då att inordna IjMahÄttrverseme i detta 
tnktdichoma H\"arjo onkel mora (x) kan fyllas af en språkligt kort 

ollor lång »tutwlso: en dubbel mora (^x x eller x x^ kan åfven 
t^raiälUtö ni en s)uråkligt lång st^ifvelse (S eller i.). I stallet for 
l^len« su&t«i mon% kan en Qanledels mus (r) inträda; taktens två 
;M«I<% nu^ne kunna orsättns af en dublH>l[>iUis irr-. I dessa taktor 
kuniui alla Qärdo^lelame uppbäras af hvar sin stafvelse, eller två 
tjärxKxlolar tylW af eu lång stiifvelse: i båda dessas fallen kallas 
l«ikten ful K Ar taktens sista mora ersatt af en paus, k:«l)-i5 t:%k- 
ten klin^vr^nde; är tiU^ten ån utera förkortad, så att bins båda 
si»t^ t)ärd«H)eW er«attm$ al' en dublvlfiaus, uppstår en dämpad 

istiiiii|^* takt. Rn tVtll takt är t* ex. miyii*** .vv*»- \ < x x , 
,l^ yr nx<li .r ^ ; klingande taikt rii' ' \r : däxrixi^l T:*kt f.ikrt 

^>tKrrV« r«f^ ^ ' rr>. Kn nuktfprdedel kan vx^k hvilket tore- 



Wisén: Anmälan. 185 

kommer temligen ofla i Ijödahåttr) delas i tv& åitondedelar^ af 
hvilka den första ej behöfver vara en språkligt kort stafvelse. I 
upptakten kan en mora till och med upplösas i än mindre tidsde- 
lar. För öfiigt kan det någon gång förefalla tveksamt, om en takt- 
form bör anses full eller klingande. Till vägledning härutinnan 
uppställer Heusler den regeln, att den fulla takten har två ictus, 
under det att både den dämpade och den klingande taktformen har 
endast en ictus; d. v. s. i den fulla takten är den tredje fjärdede- 
len en språkligt så betonad stafvelse, att en metrisk ictus där kan 
skarpt mimträda, och takten erhåller sålunda en större iiillhet, än 
om den tredje fjärdedelens stafvrelse måste så svagt betonas, att 
densamma icke medgifver en skarpt utpräglad biictus. Härvid bör 
dock märkas, att accentstyrkan hos vissa stafvelser icke kan en 
gång för alla fixeras; samma stafvelse kan under olika förhållan- 
den uppbära antingen hufmdictus eller bi betoningen, eller ock vara 
tonlös; liksom i obundet tal samma stafvelse kan uttalas med vex- 
lande accentstyrka. 

Till de tre olika taktformerne — den fulla, klingande och 
dämpade — kommer ännu ett moment, nämligen upptakten. 'Yttre' 
uppt(Ekkt, som ej får innehålla någon i språkligt hänseende absolut 
starktonig stafv^else, kallas den, som föregår den första taktens 
hufvudictus. Antalet af stafvelser i denna upptakt kan vara myc- 
ket vexlande. Med 'inre' upptakt förstår Heusler de obetonade 
versdelame i slutet af första takten, hvilka proklitiskt ansluta sig 
till den följande ictusstafvelsen. Inre upptakt följer oflast på däm- 
pwtd takt, t. ex. eldr es baztr. Mången gång kan man dock, såsom 
Heusler äfVen erkänner, vara tveksam, särskildt med afseende pi\ 
pronomina och verbalformer, om de äro att fatta såsom inre upp- 
takt, eller om de böra anses hafvra biictus och stå i taktens treidje 
fjärdedel. 

I de dämpade och klingande taktformerne antogs, såsom of^an 
är nämndt, ^/^ eller resp. V4 pAus. Men det kan sättas i fråga, 
om t. ex. i versraden mtket eitt en ^/^paus verkligen kan antagas 
mellan två så nära förbundna ord. Heusler besvarar detta inkast 
med antagandet, att vid versens framsägande den första taktons 
sista stafvelse kunde utdragas ända till taktens slut; genom så- 
dana "Ueberlängen'' kunde takten fyllas, utan att dock genom detta 
utdragande skilnaden mellan de tre olika taktformerne utplånades, 
enär den tredje Qärdedelen ändock allt efter taktformens olika be- 
skaffenhet markerades antingen starkare eller svagare, eller ock 
icke alls. 

Genom olika sammanställningar af dessa särskilda taktformer, 
med eller utan upptakt, uppkomma 30 möjliga kombinationer för 
den tvåtaktige kortversen, hvilka ock alla förekomma i Ijodahattr. 
Men taktemes utfyllning med språkligt material var icke godtyck- 
lig, utan följer vissa lagar, hvilka metriken har att utforska. Den 
rhythmiska principen för allitterationsversen kan i allmänhet uttryc- 
kas därmed, att ett visst quantum af språkligt material tilldelas 



Wis 



1 : Aumiilan. 



ett fiiBt replcniilt atitjil jiF lika takter. Detta quaiitiim bestämmes 
i lorstii nnuiTiL-t gonoin anbilct af Tnetriskii ictus, i audra rummet 
gnmm antalet ni' metrisk» morte, i tredje rummet genom stufvelae- 
autntet i och för sig, lor så. vidt som iDBattandct af — för X X 
och af u^ for X sker enligt särskilda bestämmelser. [ sammon- 
}mng mod deuna fi'aiustäiliiing berör Heusler äfven fr&guma um 
utsliituing af i metriskt afseende öfverflödi^ partiklar och iirono- I 
iniim; om inloranile af kortvokaliska former steom »fwwm, tinr, 
sva o. a. v.; om elision af sliitljudande vokal, och om de fall, d& j 
ictus, mot den vauliga regeln, hviJar pä kort stafrelse. 

I en följande afdelning af boken uudersokes, af hum m&n^ I 
takter den udda Ijöttahättrrerseu eller, som han här lienämncs, 'lea , 
8. k. kortversen (af äldre forskare benämnd 'Idngvorsen') liost&r. 
Förr har man i allmänhet nöjt sig med att Iwstämma dot antal »f 1 
ic.ttis, aotn krinde linnHS i den udda versraden, och man anaäg dA, f 
att tre ictus vortj det vanliga, men att äfven tvfi. eller fyra ictug ] 
nJlgon g^ng förokomino i dylika verser. Allmännaste meningen f 
var ock förr, att uddavereiin normalt hade tre takter. Häremot | 
opponerar sig Hensler och visar, att nddaversen genomg&t'ndc iir 
tvJltnktig. Hvad som hindrade äldre metrici att som tv&taktiga j 
aiise sAdana lAnga uddaverser, som t. ox. pds peir fara vip vttne l 
(U VII/a, var en helt förklarlig sv&righet for dem atl inpressa b& 1 
mycket spr&kligt stoff i tvft takter. Man inafig icke, att första tak- I 
ton mllstc anses börja med den första allitterationsstafveu, och att 
allt det (oregÄende bör räknas som npptakt. Författaren visar, att, 
om m.in »ktgifver pft detta, ISta uddavorseme mäta sig tv&taktigt, 
utan att den naturliga ord- och aatsbetoningen därigenom stores. 
Af omkring 1 400 uddaversor finns det högst ett hälft dussin, som 
Vj gärna kunua infogas i ett tvätaktigt schema; men af dessa 
verser kunna några bringa.s till normal form antingen genom att I 
flytta det i versens början stående ordet till slutet af foregAeude [ 
versrad eller genom andra obetydliga iiudringar; hvarefter endast 
ett par filer tre fall äterstä. hvitkas anomali säkerligen Iwror därp& I 
att testen iir förderfvnd. P& det antagandet, att uddavorseu alltid I 
är tv&taktig, bygger Hensler s&lunda sina undersökningar. Har | 
man emellertid blifvit öfvertygad om att nddaversen ar tvUtaktig, 
kan man ännu mindre tviäk därp&, att den andra lialfVersen i i 
det nästfbregäen<Ie allitterationssystemet är tv&taktig, ehnm n&gro I 
uietrici utan grund äfven lÖf donna i vissa fall antagit tre ictus,] 
.\tt första halfversen i allitterationssystemot är tvitaktig, har man 1 
allmänt modgifvit. LjödahÄttr bildar sWunda strofer pä tolf takter, r 
nnder det fornyrttalagsstrofen har sexton takter. I den senare i 
allitterera alla halfverseme parvis; i Ijndahåttr förekomma ds-] 
tvAtaktiga gnindverseme di'ls parvis, dels som udilaverser, hvillui>ff 
senare alltid hafva minst tv& rimstafvar. Intet skäl linnes att a 
Ijiktabättr som on sekundär bildning, utvecklad ur fornyräals^H*'! 
strofen; det föregAonde atlitte re rande versparets nära anslutning tiU ■ 



Wiséa: Aamälan. 



187 



den Gfterfoljnnde iiddavereeu tyckes vara en lika urgainmftl rhylh- 
uiisk bilduing som den aärsläktade sextoutaktiga foruyrdalagsstrofen. 

Efter doBsa deduktioner fortg&r Heusler till vidare undersök- 
ning af de rlifthmiBka typerue, hvarvid han först tager i betrak- 
tande uddavereemes sluttakt. Som bekant är, har man ganaka 
allmänt anslutit sig till Bugges mening, att dylika versrader sluta 
antingen p& betonad l&ng ultima eller pi betonad kort penultima; 
och efter denna regel hafva Åtskilliga textändringar i Ijödahåttr- 
dikterna föresIagitB eller vidtagits. Heusler anser det vara högli- 
gen fbrhastadt att vidtaga textändringar p& grund af denna regel 
och finner här ett exempel, huru Bpr4kl"ormsstBtiatiken till och med 
kan skada metriken och p& samma g&ng förleda till ändring af 
korrekta versrader. Ilaji kommer efter sin undersökning af udda- 
verseniBB andra takt till det resultatet, att dessa shit« antingen mod 
dämpad eller full takt, aldrig med klingande takt. Kortvorseme 
kunna s&Iunda meil hänsjm till taktslutct indelas i tv& gnippor, 
hvilka för öfrigt iifven torete olikheter med afscende & den för- 
sta taktens form och med afseende & förebomston af (yttre) 
upptakt. Kortverser med fiill shittakt hafva första takten of- 
tast klingande eller diimpid (jämte inre upptakt), mera sUUau 
(12 ,«) full. Versrader med b4de Inll första takt och fiiU slut- 
takt halVa högst sällan upptakt. I dylika sällsyuta fall nppni^ 
kortversen sitt maximalm&tt af stafvelser, Kortverser med dampad 
sluttakt hafva oftast (i 78 fall af 100) yttre upptakt samt första 
takten klingande; därnäst förekommer den fulla formen i första 
t-akteu, n&got mindre ofta den dämpade formen i förening mod 
inre upptakt. I denna gruppens kortvorser måste yttro upptakt 
finnas, om första takten är klingande eller dämpad; till denna re- 
gel sluter sig den icke mindre viktiga, att kortverser, som sakna 
upptakt, mftsto hafva don första takten full. Af sistnämnda be- 
- stamning finner man minimalmåttet för kortvorscn i Ijödahättr, 
hvilket understiges i endast 6 undantagsfall. I sammanhang här- 
med erinras, att i det väsentliga gälla samma lagar för halfverseii 
i fomyrdalag, utom det att versslutet där ätven kan vara klingande. 
Liödahåttr har ock större frihet än fornyrdalag, lAdo med hänsyn 
till bildningen af den liilla taktformen och i afseende pä antalet af 
upptaktens stafvelser. 

I nästföliande afdelning öfvergär författaren till en närmare 
skildring af de parvis till ett allitterationssystem förenade verscme 
i Ijödahättr, hvdka han vanligen benämner 'första ocli andra half- 
versen' (d. v. s. strofens l:ata och 2:dra, samt 4:de och 5:te vers- 
rader), och här angifvas ytterligare nSgra skiljaktigheter mellan 
do nyssnämnda och halfverseme i fomyrdalag. I sistnämnda mc- 

Itmm kunna båda till samma system hörande haltverser anvilnda 
samma rhj^hmiska former; icke så i Ijödahättr. Undersökningen 
af denna speciella frilga försvåras i någon mån genom vanskligho- 
ten att i [jödahéttr bestämma rätta gränsen emellan halfverserne ; 
i fornyrdalag är en dylik gräasbestamning vanligen lätl> gifVen, Med 



I 



188 



Wiaén: AiimälaD. 



liänsyn till tlriitiii i,'ri t n.shcs lämning ansluter Ileuslcr sig väseui 
geu lill Karl UiMobrands Åsikter i summa ämne (jTr ErgiinKuogsbd 
(ler Zeitschr. f. deutscbc Phil. 1874). Heiisler erinrar vidare om 
dft iiniiiärkningsvarda förhållandet, att (yttre) upptakt förekommer 
vida uiindre ofla i den iorsta än i den andra halfstrofen af Ijöcta' 
Imttr; minst hvar tredje af strofernas senare hälfter börjar med 
upptakt, men knappt hvnr tolfte af strofernas förra hälfter. I da ' 
upptakt Baknande halfveracme har första takten vanligen full form; i 
därnäst (och detta oftast i senare belmingrinn) möter i freqvens 
don första takten s&som dämpad och följd af inre upptakt, tlpp- 
taktslösa halfverser hafva oftast klingande sluttakt (51 <j, därnäst 
dämpad (35 W), mera sällan full sluttakt (14 V). Med unpbikt 
ffirsedda halfverser halva oftast första takten dämpad (med eller 
utan inre upptakt), damast klingande, mera sällan full taktform; 
likaledes hafva verser med upptakt oftast dämpad sluttakt (52 X\ 
därnäst klingande taktslut (4.5 V); endast 5 g&nger har en dylilc 
vers tiill sluttakt. Af de olika sätt, p& hvilka den första och andra 
taktens särskilda former förekomma med hvarandra koraliinerade, 
uppstA naturligtvis m&nga olika typer; för de 8 vanligast förekom- 
mande lemnar tiirf. en eft*r deras freqvens ordnad statistisk redo- 
görelse. I sammanhang med denna skildring erinras ock, att det 
för den germanska halfversen möjliga minimalmftttet uppnSa där- 
igenom, att den dämpade taktformen, utan tillsats af n&got slags 
upptakt, möter både i första och andra takten (t. ex. pytr pund)' 
I^lika halfverser förekomma 24 gånger, alltid i spetsen för en 
balfstrof. Den andra halfversen är enklare i sin byggnad än den 
första. I den andra halfversen användas företrädesvis taktformerno 
med endast en ictus. Karakteristiskt för denna halfvers är älVen, 
att han oftast är försedd med upptakt (i mer ä-i 9 fall af 10), och 
att han vanligen (82 ?£) slutar med dämpad taktform. Af de flesta 
i andra halfversen förekommande kombinationer af takttörmerne 
lemnas äfvenledes en öfversikt. Den germanska halfversens maxi- 
malmått (yttre upptakt + full första takt -f- full sluttakt) synes 
icke förekomma i den andra halfversen. 

I slutkapitlet framhåller Heusler med rätta strofens betydelse 
såsom ett helt för sig. Man har kanske alltför oftji stannat vid 
att undersöka de särskilda versradernas form och tidsvärde, men 
uraktlåtit att betrakta strofen såsom ett helt. Gör man detta, upp- 
står äfven frågan, huru en föregående versrads sluttakt fögar sig 
till den nästfÖljandes början. Man finner, att halfverseme, såväl 
som kortversen, icke biltla ett afslutadt helt för sig, ntan äfven i 
rhythmiskt afseende utgöra lemmar af en större enhet, och att vid 
deras sammanfogning till strof en viss usns utbildat sig. Härvid 
bör man i synnerhet aktgilva på den viktiga omständigheten, som 
Heusler framhållit, att nämligen upptakteme i andra halfversen och 
i kortversen icke må anses börja först efter den nästföregående 
slaltaktoDS förlopp, utan så att säga tränga tillbaka in i dennas 
tidsvärde, liksom de äfVen äro beroende af toktformerne i sina egna 



Wisén: Anmälan. 189 

Siersrader. Genom detta forhållande förklaras möjligheten af de 
ofta l&nga upptakterne^ som annars näppeligen skulle kunna info- 
gas i något metriskt system. Såsom grundtyp för Ijödahdttrstro- 
fens rhythmiska byggnad lemnas slutligen följande utkast: strofen 
börjar utan upptakt; första takten har full taktform; i den andra 
taktens första nälft sänker sig stämman till den första verscsssu- 
ren^ men i samma takts senare hälft börjar redan den flerstaf- 
vige upptakt, som eflerföljes af den tredje ictus^ hufVudstafven. 
Tredje takten har nästan alltid blott en enda ictus; fjärde takten 
likaså^ oftast med dämpad taktform. Därpå följer antingen efter 
'/^ paus en upptaktslös kortvers, eller ock intränger från och med 
den Qärde taktens senare hälft en flerstafvig upptakt^ som inleder 
kortversen och sträcker sig ända till dennas första rimstaf. Den 
senare halfstrofens byggnad skiljer sig härifrån, såsom redan blif- 
vit antydt, egentligen blott därigenom, att hon ej sällan inledes 
med upptakt och oftare har endast en enda ictus i den första tak- 
ten. Den här antydda grundtypen blir naturligtvis på många- 
handa sätt modifierad, såsom synes af några vid bokens slut fo- 
gade metriska schematiseringar af ett antal fullständiga strofer. 

Heuslers skrift måste anses som ett synnerligen förtjenstfullt 
arbete både med afseende på fastställandet af de principiella syn- 
punkter, som vid rhythmiska undersökningar af dylik art måste 
göras gällande, och med hänsyn till den i detalj genomförda un- 
dersökningen af lj6dahättrversens vexlande rhythmiska beskaffenhet. 
Båda afdelningama af hans arbete äro värda allt beröm ; de utmärka 
sig för en klar uppfattning, ett noggrannt genomforskande af det 
hithörande språkliga materialet och ett fint sinne för det väsent- 
liga hos rhythmen. Dessa förtjenster hos Heuslers arbete skola icke 
förringas däraf, att invändningar visserligen kunna göras (och re- 
dan blifdt gjorda) mot enstaka punkter i hans allmänna theon 
om den fomgermanska versbyggnaden, eller mot några af hans 
speciella bestämmelser om Ijoaahättrversens byggnad. Det rhyth- 
miska material, som dikter på detta versmått erbjuda, är visserligen 
ännu icke till fullo ordnadt och grupperadt efter objektiva grunder; 
många Ijödahättrversers schematisenng beror ännu. i allt för hög 
grad på den subjektiva uppfattningen ; men Heusler har fört oss ett 
godt stycke på väg till det slutliga målet. Och han har framför 
allt visat, att detta versmått, som öfverträffar alla andra fornnor- 
diska metra i rhythmisk formrikedom, icke kan förklaras ensamt 
ur stafvelseräkningens nivellerande princip, utan att andra viktigare 
faktorer måste tagas med i räkningen. Af ^Ua dessa skäl måste 
utan tvifvel Heuslers bok anses såsom den hittills bästa ledningen 
för uppfattningen af detta metrum, hvars många svårigheter det, 
såsom vi alla veta» icke lyckats någon föregående forskare att till- 
fredsställande lösa. 

Theodor Wisén. 



192 

på arbetarpns ej blott i&kttaeelseiormåga nt&n htven oiiid«:*m€'5- 
skärp» till kombinerande och förkUrmode af Mktta^relsema * . 

Af' inledningen år det Tissa partier^ som synas tort^fina att 
loffecrmdesTis appmårksammas. Sådan är t. ex. afdeininsrv^n om K>k- 
slälremas former sidd. XVII — ^XLXI, hvilken i gmndii^ttet vida 
ölrerträfl^ allt hTad som fornt blifVit presteradt i den Tägeri. För- 
tiiffl]^ är också den tor textkritiken mvcket viktiga rv>dko:*7>^£SiPti 
(sidd. LXV — LXXII för de i handskriften ^orda "rätteisema^. 5* 
Täl den gamle skrifvarens egna Si^m de af några senare Läsare verk- 
sliUda. hvilka till betrdlisr del ärc* torsämrinear. VisserligeE; bianrji 
nteiivmme i detta stvcke« som i roånsa ^uidra, kunna: bv^^a lA 
goda förarbeten af Bagge: men man måste egna Tarmt erkäzmarMe 
ål det sätt. hvarpå de ion undersäaungen rlll siat t^^h fr&rj^:äy.« 
dess resultat. Redogörelsen är så enkel cich klar. an den k:^?- 
past låter oss ana de svikrigheter, som här bessegrats af in iaktta- 
gelse och mogen kritik. 

Man bör cckså lägga märke till det. sc*m utgifvame sic:. 
LXXni och LXXIV boätta om sin arbetsmetod. "For dei: gv^- 
sidige kontrols skrid.* säga de, Hiar vi altid &Tst for^ti&g>rC v-^tv 
andemi*gelser nafli;iengige af hinandim og derpå sammenligiK-t iem 
indbvrdes. ftwst Ted konvktaz^pn på fototrpieme, hvori hver sirv=^ 

SÅet omhrggeligste blev sammenlijiniet med originalecu tT^ efhi 
enkelte sider antoges til endelig n^^fivr^lse* <v demdesi v^ tryk- 
ningcn af den diplomatiske gengivetse af tdksten, hvor mii^dss tre 
korrektorer på hven ark er bJeste efter håndskrifVet og desodec 
stammeiiligneoe med fototTp«e;ne. For at forebvgge fejl nador r«i- 
tirkniBgen er ogsA nmidde&bart for denne en revis^^n IdBst i irrk- 
keriet.'' Betzm&nde de anteckningar om läaiingen af ecskil-da 
stäUen« son Bagge ställt till atgifrvnes förfogande, säga de: '^Fo-r 
ikke at lade os påvirke af Bni^ges -~-p&ttelse. for «d vi azisk v- re 
esme anderstiNreker for a&lntteSe^ cwde vi os ti! ufeariiiv^Ii^ rei^I 
ikke at benrtte hans noter« for end vi under ror fielles :je>&:ru: af 
anden korrektnr, ti! hvilken vi medbract* de iagttag^^If^er. soe v^. 
aafhsiigig af hinazideTi havde g)ort nnder den sidste -Mrhygigetig^ 
fprnnraigmng af håndskriffaet* havde figtslået den ecdel^ge leks:. 
Hvor Bogge da havde en iakttagelse* sc*n w ncd^ået v>r cy- 
mcrksomhed. har vi natnriigvis p& nv undersie^ steoet c^ : ar- 
BtferkiiiBgeme anfrrc hazis oprntelse"^! — IVn tors£ktiga ossvrc^:. 
ntgifvanie anväcdt for att åstadkomma er. i mofl-gaste rrJLnc^ .»V 
fteåftr iäsninc af de otvdliffa ställiRUk måste svnn^r^iir^ ^:t- r\i*s a:' 
fnkvar. som hafV rågon erfimmhet af deo inverkar, ec ror:::^:^»..! 
linir eller foraoian har rå smformåcar.. di ^^"»c iSl*-*r at ä^ 



* Hå iJM4 ar aasarlz^trit ick# på«<åii. an iiwa f:j^in7xiLr ^nprkV.^r 
Wfiit ayp^Uäa i «m4 Tzpfla^^c af jca&ia ^A=rÅ5kr*JVr. 5c«k:xa Ai df*Ass& 
Iro ja itawte vaiåtrkaliijEa oc^ "coK^a^c^^wic**- H«e. 
tlifcinaaln i alla aaiira' art» ^ Tw^skafCir^ sri^Ke 

faikrvrk — cicå åftv 




Gederschiöld: Anmälan. 193 

chiffrera ett svårläst ställe. Vet man eller tror man sig veta, 
hvilka bokstäfver och tecken som måste ha stått på det dunkla 
stället, så får man mycket lättare fram skrifi dragen. Och det 
ögonblick, då skriften — på grund af behandling med vatten eller 
genom lycklig belysning i förening med exceptionell energi uti synen 
— framträder som klarast, är i allmänhet så kort, att man ej får 
tid till betänksamt skärskådande utan måste, så att säga, fånga 
bilden i flykten. Då ligger faran nära, att synsinnet ledes af vil- 
jans ''suggestion". Det torde icke vara osaunolikt, att man i ett 
sådant förhållande har att söka förklaringen till att, s^isom stundom 
händt^ ett och samma ställe blifvit olika läst af tvänne personer 
och att bägge känt sig säkra på att de läst rätt. — 

Vid anmälan af ett arbete med så framstående förtjenster som 
denna eddaupplaga kännes det motbjudande för recensenten att 
framdraga några obetydliga anmärkningar. Men det är dock hans plikt 
att omnämna äiven sådant, som icke till fullo tillfredsställt honom, 
och ett oblandadt berömmande plägar göra läsaren misstrogen. 

Utgifvarne omtala (sid. LXIII), att i Codex Regins på några 
ställen plats finnes lemnad öppen för ett eller flere ord. De antaga, 
att äfven handskriftens original på dessa ställen haft öppen plats för 
det, som saknas. Man kunde ju eljest förmoda, att originalet på 
dessa ställen varit skadadt och otydligt, så att skrifvraren ej strajc 
kunde läsa det, men att han i forhoppning att en annan gång 
lyckas bättre höll platsen öppen. Att så icke varit förhållandet, 
anse utgifvarne vara klart däraf, att i början af prosastycket om 
Sinfjötles död (52 ^^^ 23 j QqJ^ Teg,) namnet på Borghilds broder 
båda de gånger, det skulle förekomma, saknas och motsvaras af 
tomrum i raden ; ''den antagelse synes udelukket, at den [o : origina- 
len] skulde have vaeret så utydelig netop på bsBgge de steder, hvor 
navnet var skrovet, at skriveren ikke havde kunnet Icese det". 
Detta är riktigt, om namnet båda gångerna varit helt utskrif^et. 
Men om namnet andra gången varit starkt förkortadt, hvilket alls 
icke är osannolikt, så behöfver det blott första gången ha varit 
otydligt, för att afskrifvaren skulle komma i ovisshet om dess rätta 
lydelse. 

De stora, med rödt och grönt bläck tecknade initialerna anse 
utgifvarne (sid. XV) på grund af bläckets öfverensstämmelse med 
det i öftrerskrifterna brukade, äfvensom på grund af formemas be- 
skaffenhet tillhöra samma person, som har skrifvit själfva texten. 
"På et par steder ... ses endnu de små bogstaver, som skriveren 
til sin egen underretning har anbragt i margen for at minde om, 
hvilket bogstav der skulde tegnes på vedkommende sted. Lig- 
nende 'huskebogstaver' er måske på andre steder forsvundne ved 
bogens beskaering". — Dylika "huskebogstaver" äro i andra hand- 
skrifter ej sällsynta; de anses vara ämnade till ledning för målaren, 
då denne varit annan person än skrif^aren och så okunnig, att han 

13 



ARKIV rOR NORDISK riLOLOOI VIII, XT rOLJD IV. 



194 Cederschiöld: Anmlllan. 

ej kunde af Bammanhanget se^ hvilken bokstaf som fordrades. Men 
att en 8& skicklig och med inneh&llet förtrogen man, som skrifVa- 
ren af Codex Begius varit, skulle ha behöfl dessa sm& antecknin- 
ffar ''til egen underretning'', förefaller föga troligt. Suarare har 
nan väl skrifvit minnesbokstäfvema för en annans räknings men 
likväl sedermera kommit att besörja m&lningen erjälf. 

Utgi^ames översikt af förkortningstecknens bruk synes icke 
vara fullt jämngod med inledningens öfriga partier. Det hade väl 
varit skäl att framhUla släktskapen (eller aen ursprungliga iden- 
titeten?) mellan det raka eller krökta tvärstrecket (sid. XL VII 
o. s. v.) öfver låga bokstäfver och "haken" (sid. LII o. s. v) på 
öfre delen. af höga bokstäfver; äfiren i denna handskrift kunna do 
stundom till formen öfverensstämma; till betydelsen äro de ana- 
loga. I det hela skulle en historisk bakgfrund, ehuru visserligen 
icke absolut nödvändig, dock varit fördelaktig för framställningen af 
förkortningamas bruk. 

Dock, att en läsare i någon punkt af alldeles underordnad be- 
tydelse kan hysa en mening, som afviker från utgifvames, det bör 
naturligtvis icke i minsta mån förringa vår beundran för det yp- 
perliga arbetet eller vår tacksamhet mot utgif^ame för den långa 
och tunga möda, de måst underkasta si^ iör att ftdlborda det. 
Genom deras omsorg ega vi nu uti £Ekksimilet i förening med traus- 
skriptionen och anmärlmingama en så god grundval för eddakri ti- 
ken — hvad Codex Regius vidkommer — som väl öfverhufnidtaget 
kan åstadkommas. 

Att Wimmer och Finnur Jonsson kunnat i åtskilligt beriktiga 
Bugges läsning af Codex Regius, bör icke anses innebära något 
förminskande af den ära, Bugge genom sina eddaforskningar vun- 
nit. De nya utgifvame hafva ju kunnat på sin speciella uppgift 
använda mera tid och arbete, de hafva ju dessutom haft Bu^ges 
undersökningar till ledning och kontroll. Emellertid torde deras 
i]pf)laga på det hela taget lemna det bästa intyget om den grund- 
li^het och samvetsgrannhet, hvarmed Bugge gått till väga. I den 
<lel af texten (Völuspa och ett par mindre stycken), där underteck- 
nad jämfört den nya upplagan (d. v. s. dess transskription) med 
Hu<^'ges, funnos visserligen ganska många skiljaktigheter i uppfatt- 
nin<^en af otydligare skrifttecken, särskildt med afseende på längd- 
tocken, punkter samt u och v, äfvrensom någon olikhet i sättet för 
förkortningarnas upplösande. Men alla dessa skiljaktigheter gällde 
ciulast grafiska och ortografiska förhållanden; icke en enda tycktes 
i normaliserad text kunna föranleda annan form än den, som redan 
vunnits gt^nom Bugges upplaga och de af honom senare i tryck 
int^ildolade anmärkningarna. 

Huruvida på andra ställen i den nya upplagan förekomma 
viktig^aro oliklu^tcT, som kunna utgöra nya uppslag för eddakriti- 
k«*Ti, har undortocknad sig icko bekant. Men VVimmer och Finnur 
JoiissoTi lonina oss i alla händelser btviscn tor läsarterna så säkert 



Cederschiöld : Aumälan. 195 

och fullständigt, som vi kunna fk dem utan att granska handskrif- 
ten själf och utan att egna den ett ännu trägnare och insiktsful- 
lare studium än de förmått — och hvem ville väl tilltro sig ett 
s&dant ? 

En i möjligaste måtto solid grundval för paleografiska och 
textkritiska undersökningar, en förträfflig inledning till handskrift- 
studier i allmänhet, ett lysande^ kanske oöfverträffligt föredöme uti 
metodisk utgifvarekonst, därtill ett sant praktverk, som kan pryda 
hvilken boksamling som helst och som genom sitt billiga pris är 
åtkomligt äfven för mindre bemedlade — så kan boken korteligen 
karaktäriseras. 

Lund, september 1891. 

Oustaf GedersoMöld. 



G. F. V. Lund, 



Prof. Or. phil. (;w>rg FroJeiik Wilhi-lm Lund var Ridt IS2t.l i Ny- 
kjijbiiigjMiaSjieUttnd, hvor Faderor ' — ' 



r Liuge. Dft denne i Äaret 1828 



lik AnsEettelse som Distriktskirurg paa Veatroanniioeme ved Island, 
kora Sönnpn til at tilbringe benved 4 Aar af ain Biirndomstid her, 
og til de Indtryk, han da modtog. vieer den ene Retning af håna 1 
videnskabelige Strseben tilbage. Hans Studietid ved Univereitetofe I 
lalder i Aarene 1837- 42; han kastede sig över den klasBiske Fi- 1 
lologi og blev for hele sit Liv en trofast og benndrende Discipel I 
af Madvig, i hvis Spor hans sonere ret orafattende Virkaombea i I 
den klassiske Filologis Tjeneste gik. 

Hans förste vidonskabelige Arbejde var hans Dispntats for I 
Magistergraden 1845: De parallelismo syntaxis {.xrEecte et Latin», I 
nsn ctisus genitivi domonstrato; i de iolgende Aar blev han en o£M 
de ivrigate Medarbejdere i den "Förening af Skolemsend", der 
aig som Formaal at ndgive en Rrekke klassiske Forfattere til Un- I 
dervisningsbrug. Hans Bidrag var kommenterede Udgaver saavid I 
af graeske Forfattere (Demostbenes) som af latinske (Cicero, Virgil), I 
der forte Resnltat^rne af Madvigs og andres Forskninger frem i 
for Skoleme afpasset Form; men ogsaa den kritiske Side af Udgi- 
vervirksomheden syslede han med, og Bere mindre Afhandlinger 
om Teksten i hans Udgaver vidne om denno Interesse. Hans BÖ- 
ger indtage on smuk Pläds i dette Foretagendo; de ere nn gen- ^ 
nem flere Slfflgtled blevno brugto i Skolerne, og adakillige af dem . 
ere udkomne i flere Udgnv 

"Men ved Siden af denne Virksorahod gaar en anden, der havde 1 
sin Rod i hans Bamdomsophold paa Island, men som ikke be- 
gyndte at udfotde sig, (orend hans Embodsstudium vir fuldendt, 
nemlig hans Arbejde lor den nordiske .Sprogvidenskab. 1846 del- 
tog han i Diskusstonen om Otdnordiskens Indforelse i Skoleme, 
som han stajrkt anbefalode (han var dengang Overlserer i NykjÖ- 
bing paa Falster), I de lolgende Aar driver han nordiske Sprog- 
stndier samtidig med Arbrjdet i den klassiske Filologi; isaer giver 
han sig af med oldnordisk OrdRijuingsliBre, og flere mindre Af- 
handlinger (i Skoleprogram mer) Ibrberede hans Uovedvrork: Olft' 
nordisk Ordföjningsltsrc fra ISUS. Det var navnlig Fremstill ingen ' 
af det "oldnordiske" Sprogs Overensstemmelao paa dotte Ömmade 
med Latin og Grieak, der tiltrak ham, og han fandt den saa stor, 



Otto LrCnd: Nekrolog. 197 

at han har lagt Planen for hele sit Vaerk ganske efter Madvigs 
System. Han gik ud fra den Sandhed^ at Madvig havde ordnet 
sit Stof efter Sprogenes naturlige Love, men idet han nu över- 
förte denne Ordning paa ''et saa besleegtet Sprog som vört Old- 
sprog*', kom han undertiden mere ind paa en Udfyldning af det 
Madvigske Skema end paa en omsigtsfuld Opleden af det for det 
oldnordiske Sprog saeregne. Men man maa her anvende hans egne 
Ord i Fortalen : "Af det förste Arbejde herover kan med Billighed 
hverken kresves en udtömmende Gennemforskning af det hele eller 
ftildstaendig Samling af alle Enkel theder''; i hvert Fald har den 
Maade^ hvorpaa Stoffet er ordnet, den Fordel, at Bogen er over- 
maade let at finde sig til Rette i for alle, hvis sproglige Opdra- 
gelse har fundet Sted efter Madvigs Grammatik. — Afset fra oven- 
ngevnte Forhold er Vaerket originalt og selvstaendigt; Forfatteren 
har jo saa at sige ganske savnet Forarbejder af Betydning. En 
stor Rigdom af lagttagelser ere her samlede og ordnede, og der- 
nacst oplyste ved et meget omfangsrigt og omhyggelig valgt Ek- 
serapelstof (c. 10000 Eksempler). Ordföjningslceren er i den for- 
löbne Tid bleven meget brugt af alle, der have erhverveb sig Kend- 
skab til det oldnordiske Sprog, og har eft)erhaanden vundet Paa- 
skönnelse rundt omkring, hvor nordiske Sprogstudier trives. Naar 
den Tid kommer, da Videnskaben tager denne Gerning i sin Bd 
hed op paa ny, da vil Prof Lunds Arbejde veere et bredt og so- 
lidt Grundlag at bygge paa. — Ordföjningslseren afsluttedes samme 
Aar, som N. M. Peterson döde (1862), og det var da ikke una- 
turligt, at Prof. Lund, som stserkt havde fölt Manglerne ved at bo 
''paa et afsides liggende Sted, hvor han savnede större Bogsamlin- 
ger og fornemlig enhver personlig Beröring med sagkyndige", ön- 
skede at göre et Forsög paa at opnaa en Docentpost i Kjöben- 
havn ; han deltog# i Konkurrencen, men som bekendt uden Held. 
Det var ham sikkert en ikke ringe Skuffelse, der ikke formindske- 
des ved, at Ordföjningslaeren — tilsyneladende — ikke havde vakt 
fortjent Opma^rksomhed. Hans Konkurrenceafhandling över et selv- 
valgt Stof handlede om de gamle Laegeböger. Et Par mindre Ar- 
bejder vidne om hans Syslen med dette Emne. 

I den paafölgende Rsekke Aar (han blev 1863 Rektor i Aal- 
borg, 1868 i Aarhus; samme Aar blev han Medlem af Videnska- 
bemes Selskab) fortsatte han sine nordiske Studier. 1873 udkom 
saaledes : "Den oldnordiske Literatur, en kort Udsigt", nesrmest en 
Skolebog. Den var vassentlig en Bearbejdelse efter aeldre Vaerker 
og udfört med en vis Ilfa^rdighed, saa den fik ingen videre Be- 
tydning. 1877: Det seldste danske Skriftsprogs Ordforraad, Ord- 
bog til de gamle danske Love m. m. Det blev fra sagkyndig Side 
udtalt om denne Bog, da den fremkom, at den vilde vaere velkom- 
men for dom, dor vilde göre sig bekendte med Lovenes Indhold, 
men at Sproggranskeren naesten ikke kunde have anden Nytte af 
den, end at den kan oplyse ham om, hvorvidt et vist Ord findes 



200 

J. torkelsson: IsL h&ndskrifter. 

^m^?^^']?^ .^g j®g nogenlunde havde ftet overblik over det materiale, 
m jorelå i de nordiske samlinger, var jeg også opraaBrksom på, at 
oe isländske samlinger derovre måtte kunne yde måske ikke sä ube- 
J ^ ^^® , f ^ til dette vfierk. Men for at man knnde forvisse 
81g om håndskrifternes betydning i så henseende, måtte de natur- 
Ugvis nndersöges. Efteråt jeg nu i dette öjemed havde henvendt 
mig til direktionen for Carlsbergfondet om en nnderstöttelse cg 
denne den 3. Okt. 1889 blev mig bevilget, så var jeg bleven sat i 
stånd til 1 sommeren 1890 at foret^e en rejse tU England og Skotland 
for at gennemgå ovennaövnte håndskriftsamlinger, navnlig med hen- 
syn tu Diplomatarinm Islandicum, til hvilket vaerk de også har 
vist sig at kunne yde et i mange henseender interessant og hidtil 
upåagtet materiale. Men det er også kun på detto område, at de 
med hensyn til den aeldre literatur gennemgående er af nogen 
betydning. Dette har Gudbrandur Vigfusson alt for mange år si- 
den bemaörket, i det han endog på 6n undtagelse naer erklsBrer 
alle disse handskrifter, for så vidt de vedkommer oldliteraturen, 
for fuldstaandig vaardilöse '). Med denne ene undtagelse mener 
Vigfiisson sikkert nok papirsh.\ndskriftet British Museum Add, 
11,127, som er skrovet i slutningen af det 17. århundrede og in- 
deholder den text af Sturlungasaga, der hovedsagelig er lagt til 
gmnd for Vigfussons udgave. Uagtet man i det hele taget må 
anerkende Vigfussons dom over håndskrifteme som rigtig, så gi- 
ves der dog adskillige flere undtagelser, som virkelig er af meget 
vaBsentlig interesse. Da jeg imidlertid på et andet sted håber at 
kunne give en redegörelso for disse handskrifters betydning på den 
senere islandsko literaturs område, hvor do gennemgående er af 
långt större vigtighed, så vil jeg i det folgende fcmemmelig dvaele 
ved de få undtagelser, som er af större eller mindre interesse for 
oldliteraturen. Dog vil jeg strax tage det forbehold, at forud for 
en vaordsaettclse i det enkelte af f. ex. en sagaafskrift, hvor man 
ikke på förhand kender afskriftens original, måtte der gå en mero 
spcciel nndersögelse, end jeg havde lejlighed til at anstille. At 
vurdere de enkelte Isesemåder er kun en udgivers opgave. I naer- 
vaerende tilfaelde stiller sägen sig dog således, at de fleste saga- 
texter i disse samlinger viser sig strax ved förste öjekast at vaere 
direkte afskrovue efter kendto ori^inaler i de köbenhavnske sam- 
linger, navnlig den amamagnaBanske. Er håndskriftieme derimod 
skrevne på Island inden den amamagnaeanske samling blev grund- 
lagt, er der en mulighed tilstede for, at de kan vaere af betydning. 
De förste isländske handskrifter, der blev bragte til England, 
kom over i årene 1773 — 1777. Sir Joscph Banks havde tilligemed 
naturforskeren Solander og svenskeren Uno v. Troils, senere biskop 
i Upsala, i August 1772 med et lystskib taget sig en tour til Is- 



« far as they touch on the old literatnre, they are (with one excep* 
entirely valuelejw. Sturl. Oxf. 1878 I, prolegg. CLI. 



J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 201 

land, hvor de opholdt sig til långt ud på hösten ^), hvorpå de ätter 
begav sig til England. Om deres ophold på Island findes en be- 
retning indrykket i sysselmand Magnus Ketilssons ^'Isländske Maa- 
nedstidender^' 1773 I, 1 — 2 under överskriften '^Nyheder fra Sön- 
derlandet'^ , 

For övrigt henvises her til beretningen hos Espölin (Arb. IX, 3) 
og Uno von Troils Brcf rörande en Resa til Island MDCCLXXU. 
Upsala 1777 ^). 

Det fremgår tydelig nok af Magnfis Ketilssons beretning, at 
Banks under sit ophold p:\ Island har gjort sig flid for at samle 
håndslcriftcr og trykte böger, men han synes desuden at havo gi- 
vet amtmand Olafur Stefansson ordre til ''to coUect as raany anti- 
quities, and have copied as many histories, as could be found in 
the country'' '). Denne synes imialertid ikke at have efterkommet 
Banks' önske med hensyn til afskrivningsarbejdet, men derimod at 
have köbt handskrifter, hvor de var at få, og siden indskibet dem 
til England. Det förste hold blev sendt afsted i Juni 1773, det 
andet bestående af "eighteen stories" i August 1775 og det tredje 
i August 1777 indeholdende '*thirty-five histories" foruden "anti- 
quities and annals". I sit brev til Banks d. 20. Ang. s. å. frem- 
hsDver amtmanden sa^rlig to af håndskrifterne som meerkvaördige, nem- 
1ig en codex af Jonsbok, som han betegner som "five hundred years 
old" *) og som han mener er "the oldest copy to be had in the 
country". Det andet handskrift var en "Papal hymn-book", der 
ligeledes betegnes som "very rare, interesting and cnrious, on 
account of its contents" *). Alle disse handskrifter har Banks ef- 
terhånden skaenket til British Museum, hvor de nu findes. 

I det 17. århundredes sidste halvdel boede der på öen Vigur 
i Isafjordssyssel en i höj grad literaer mand, nemlig proprietasr 
Magnus Jonsson kaldt hinn digri (den tykke), som mea stor iver 
havde samlet og i massevis ladet afskrive alle slags oldskriftier og 
havde således sat sig i besiddelse af et af samtidens störste privat- 
biblio^teker på Islana. Magnus döde i året 1702, netop på samme tid 
som Arni Magnusson for älvor tog fat på at samle isländske handskrif- 
ter. Men moerkvaerdignok synes Ami aldrig rigtig at have fiet ad- 
gang til Magnus' efterladte samlinger, eftersom der i hans biblio- 
tek nu findes såre lidt, som kan siges at stammo derfra. Dette 
har vistnok også sin grund deri, at en af landets mest udmadrkede 

M Espélin (Arb. IX, 3) henförer denne rejse nrigtig til året 1778. 

^) Don ne bog föreligger i tydak, engelsk, fransk og holländsk oversaet- 
tolso: Tydsk, Upsala 1777 og Leipzig 1779 (ved Möller); 1785 i Bibliothek 
der neuesten Eoisoboschr. Schneider. II.} Engelsk, London 1780, 1783 (ved 
Richardsson), Dublin 1780 (ved Mondez da Costa); London 1808 i I bind af 
Pinkostons general collection of the best and most interesting voyages and 
travels of the world; Fransk, Paris 1781 (ved Lindblom) ; Hollandsky Leyden 
1784. 

») Jfr. Lilja cd. by Eirikr Magnusson. London 1870, introd. s. XXIII. 

*) Altså skrevot 3 år indon solve lovbogen blev til (!). 

*) Se herom Lilja. London 1870, 1. o. 



• ^JJi # ; ■'»if ..-i.* /''<. ■.^4.... « i I ^ » . .. r.*... • «- ... . • - ^ ". 2* . «^ .Al 

*,f > <» # 4 /*■*/• r- '• f^ r 3e • i ' • i* ■^ V5» » l^' •'•' ' »■'.f '•'v "*^ ~ L ' ••• • I ^ • 

^ k;* f /' , . / f ' .'i r;. '/i A r: : M ■'%'jrz. - * = '. r. ^ 'j ' vf-rl '.•-; h^i rr. • r. krlr-e bi:: i- 
Ä k ri f >^rr, i if k ': * y r. *:♦ i r. ' ;f ':T. "'ét^T, v.vj *sr<^fi at L'a v- v ". 1 v^: :. 3T. a: 
\A\t\y\AT*'. '-;♦. f/:s.i'.T'-k, '-fv^^Vyrn Vyi/a]:.-: t'-': sfn dv": 1727 v»r i 

#?fi f'/r*^r;frj''lv: ?»f J^rj *'ra (jrmTtTihyilc. f^i hfrl f]f^-i Lidr-orte fra sri- 
ytfrfii/U^nrfi SWjrdr i Vi^z-rjr. Af VMaifr.s tre s/>r,f-r d-y^e de to.. 
•/'"/fl y''^''n '/;.' Jon ':!'lri, *or er:d fvlrr^-:]. oir den trp-^l;<^. M^iGt*»!?, 
ijdfriJifrk'de rijr I k k'- ^/^rr. lit/T?f'r rn^iTid. Derim'^-'] M^-v V idalin f 
d Jil ty r n '' 1 r f i f n d ur jn ft rn 'r' 1 fi k ol e r r. 'rft Te ren vc-^l ka t h e<] ril - k ^-1 en i 
h-k/ilh'/h. 0/ 'f.t-ut-r". fcyftfi^-lrriJind i Hunfivatnssyssel Hiami H^»ld«'rs- 
M/fi, h'/fri li^id<- v;ir en rijr (j\t f'U l;/;rd mnnd. Af f-n fort^jmelse över 
liari:-. hÄfidhkriOkurnlin;/' fnrunrhr det tyd^-li^. rit Vidnlin? bibliotek er 
j^/ii/t. '/VT til h-iui forn arv. KorU-jrnelsen ovpr Vidfilms saraliirs' 
firid<-;-. nu i Ifriti.vh Mii>eiirn. Add. 11.2^5. 4:to, medlens den över 
Mjrirni Wtthlnr-youy '•fterhirlt.** bihliot/'k beror i det k^l. bibliotek i 
l^ob<'nliuvn Ny k<rl. «-?irnl. Nr. ]''^i'}2, 4:to. ndskr^ven af dödsl>oets 
f-.kirf<-;ikf, v<-d (tiUutir Thorkr-lin. Hvad rn.in ved at jrennemjrA 
l';ink'.' fifiiWii'/ för.st. Iijivr opnuerksom pA, or net^ip, at flere af 
}ifirid'.krif't«'rri'' f.iiutnw r fra Majnius 1 Vigiir, o^ vea RJimnienb*ff- 
ninj'' rri^d do ov<Tiria:vnt<- i'nrioprnc\Ht*r över Vidalins ojr Hjarni Hal- 
dor: : 'ifin HitiAifi^n-r vi; er th^i sijs. at de ad denne voj er komne i 
liiirilv*/ «j'-, liv.id y'*/ najrmr-re vil }>/iviso. 

I. Hnti:h AJu.ntni Af/d. "i^öH, IIAndskriftets fTJrste halvdel 
M rkiwvif \i\i\\) Jif 1'onlur Jonsson yh Stnmdsel, mens den sid&te 
d' I « r f knvi f MJ' .lon Mj<"»rnrson 1 An-t ItJOO. llåndskriftct indr- 
IimMi f fölinTidf sjij^-.-mt: 

^J<Mi;ni llinllH sMj.^ji, AppoloTinis saga, (ijafa-I?efs saga, Sorla 

I" I liiir :t«rl;!i, IImKs s ig;i ok Ilfllfy nikka, ()lkofni|mttr, Slysa- 

HiMi |iiiir. M/M-Kolfs a*(intyr, IsNmTs |)/itt.r biskups, Fertrams saga, 

/Mliiilw- mI' rlniMfi bnH^dotlum niylnuTnanni, Artus saga, Bcrtrams 

•■i"i ••!. Ik«»; ilrri, Mcislara jVds »jfintyr. 

/.'//// ;// /hihlnrs.sous sufu/inf/ Nr. 58. I'\)l. "Islcusk Sof/uhok^ 
flininUnjl , hf/rni.st u (i(nnt(/tf-lIi'o/ji" vunleret for 4 mark. 

I roririrfirl.srn (»vcr Vidalins sanding findes dettn hAndskrifl 
iLKt' naviil. rinirligvis pA. grinnl af ai Jon (Vlafsson har nedskre- 
v« 1 drn rlifT »in lnik«»ninndH<* i Köbenhavn efter Vidalins dinl, 

II. Ihifish Miismm Add, 4H,V.> er skrovet af Jon tordarsun 
I III*»'» — 1»7 o^ indelinld(*r IVijgench» sngiwT: 

ilröinutldar Wi^i (iri|>8ftoiiar^ Mnigda-Olvis saga, Valdifnars saga, 
_ k, ArtiiHkredsen (Ivent, Parrival, Välver, I^jH^x), Möt- 
"T»»!!!!* ^aga (oversat Ira h(»llandsk i det 17. hrh.), Tllu- 
ffiaim, IIAlfdanar BUga svarta, (löngn-IInMfs sapt, 

Ivani angii l»jarka, Kallinins saga, FTeidreks »ig:) 



J. ^orkelsson: Isl. handskrifter. 203 

ok Hervarar^ Hakonar saga konungs Håkonarsonar, Lykla-Pétrs 
saga^ Knytlinga saga (defekt i begyndeisen), Svidulfs t>attr bonda 
ok konu hans, Kyrjalax saga. Sagan af Tito og Gresippo/' 

Her er altså i alt 24 sagaer. 

BUl Vidalins samling Nr. 8. Fol. '^Bök med 24 sögum a. 
{)ar 6, var saga af Artus kongi og köppum hans, Bödvari bjarka, 
Hervöru, Heidreki, Göngu-Hrolfi, Kvridax, Lykla-Pétri, med setta- 
skriptar hendi Jöns tordarsonar, fra Vigur.'' 

Bjarni Haldorssons sanding Nr. 77. Fol. '^Islenzk sögubok, 
sett byrjast å Hromundi Greipssyni, endast å Titi et Gesippi" taxe- 
rot til '^3 TÅV\ 

III. British Museum Add, 4867. Fol. er skrovet af Jon ]&6rd- 
araon i årene 1690 — 1692 &benbart for Magnus i Vigur, men den 
findes hverken anfört i fortegnelsen över Vidalins eller Bjarni Hal- 
dorssons samling. Håndskriftet er derfor kommet til Banks ad 
andre veje. Det er af Eirikr Magnusson beskrevet i Njala II, 
760—64. 

IV. British Museum Add. 4868. skrovet 1667 for Magnus i 
Vigur af Magnus ]&6r61fsson. Det indeholder fölgende sagaer: 

Bardar saga Snsefellsåss ok Gests, Mördar saga hredu, Kjalnes- 
inga saga, Jökuls t)ättr Buasonar, Härdar saga ok Holraverja, 
Hrafnkels saga Freysgoda, Gisla saga Surssonar, Kroka-Refs saga, 
Gunnars saga Koldugnupsfifls, Viglundar saga, Finnboga saga ramma, 
Viga-Glums saga, Vemundar saga ok Viga-Skutu, Orms l)attr Stor- 
ölfssoiuir, Kormaks saga. Bandamanna saga. 

P(Ul Vidalins samling Nr. 10. Fol. ^^Nokkud t)unn b6k med 
cursiv settaskript frä Vigur, bundin samman med graönum reimum. 
5ar å af Bardi Sneöfellsas, Gesti Bårdarsyni, Jökli Buasyni, Kroka- 
Ref, Hrafnkeli Freysgoda, Hördi og Holmverjum, Vomundi og 
Viga-Skutu, Oddi og Bandamönnum. FrÄ Vigur." 

Bjarni Haldorssons samling Nr. 66. Fol. ''Bleikskinna byriaz 
a Bardi Sneöfellsas, endast a Bandamönnum" taxeret til "2 rdl". 

V.V British Museum Add, 4869. skrovet 1680 af ]&6rdur Jons- 
son p& Strandsol. Håndskriftet indeholder: 

Trojuraanna saga, Orkneyinga saga, Magus saga, Oktavianus 
saga, Addonius saga. 

BUl Vidalins samling Nr. 6. Fol. "Trojumanna saga, af Ma- 
gusi jalli, Addonius, med settaskript, l)unn bök fra Vigur". 

jBjarni Haldorssons samling Nr. 78. Fol. ''Sögubok sett, byr- 
jjvst (i Trojumanna sögu" taxeret til 1 rdl". 

VI. British Museum Add. 4865 er skrovet af J6n Jordarson 
i året 1696 og indeholde^r: 

Sturlunga saga og Arna biskups saga. 

Fåll Vidalins sanding Nr. 3. Fol. '^Sturlunga saga fr^ Vigur 
med settaskript Jöns I>6rdarsonar." — Dette handskrift findes ikko 
anfört i fortegnelsen över Bjarni Haldorssons samling og er vist 
aldrig kommet i hans eje, eftersom det vides ved året 1750 at 



304 



J. forkelason: Isl. IifliiLl skrifter. 



have tilhört ^opflur Brynjölfsson pk Hliilarendi. Det er ikke ble- 
vet bonytitut ved udjfaveme af Sturlunga, skönt det antagos at inde- 
liolde en af de bedste SturlungaafskrilXer. Jfr. Eirikr Magnäs- 
aons ndtalolse herom Njäla II, 701—763. 

VII. Britisk Miiscum Add. 4883. 4:to er et pergamentsliåiiii- 
Bkrift skrevet i begyndelaen af det 17. Ärhnndrede og indebolder 
en isländsk over&rettelse af Niels Panlsöna betnigtninger över Gliristi 
lidelse, Ä'BtnijQr Jönsdöttir, Magniia i Vi)jur's enke, sktenker bo- 
gen i &ret 1718 til sin datterdatter Hölitifridur Pålsdottir med det 
Önskc at den stedae skal vedblive i alaagtens eje. Den findes ikka 
anfört i f irtegnelBcn över VidalSns samling. Derimod finder vi, 
den under Nr. 120 i Bjarni Haldorssona aamling betegnet soi 
"Handbok in inembrana, exemplar nitidam". Som titel stii- d< 
ogsä "Handbok" i membranen. 

OveniitBvnte rsekke af sagahSnd skrifter indeholder i det hi 
taget egentlig de eneste afskrifter af sagaer i de engelske sai 
ger, der mnligvis kan autages at fortjene nogen opmserkBomhi 
ajaet fra enkelte undtagelser, og de bidrörer som liagt allo fi 
Magnds i Vigur, for det meste dels gonnem Päll Vidalins, dels 
Bjami Haldörasons samling, eller da igenoem dem boggo. A t 
Bjami HaldörsBODs samling blev for en del BanW bytte, er let 
forstAoligt, eftersom Bjarni döde natten mellem don C. og 7. Jart, 
nuar 1773, en kort tid efter Banks' ufrejse fra Island. Fra di 
boot hai- s& amtmand 0'lafur Stefansson köbt håndskriftome ft 
Banks. 

Banks' helo samling af iälandske hindskrifter tteller henvfd 40 
nnmmre og findes nu i Britiah Museum som Add. -^857 — 489(i, Godt 
og vel balvdelen beraf består af saga- og lovaiakrifter, som doi 
^set fra bvad der ovenfor er bemsBrket, m& bctnigtes som fald- 
stEendig betydningalöse, da de dols kun er kopier — aogle ganskv 
vist nöjagiigo — efter kondte originalor ollcr da middelmldige äif- 
skrifter fra det 18. ftrbundredes sidsto halvdel. Dug danner ett 
pergamontecudcx af Jånsbok, Add. 4873. 4;to. en nndtagelse her- 
fra. Eirikr Magniisson meuer at den sikktrt er det sclv5ammO< 
b&ndskrilt, som amtmaud 0'lafnr Stefansson Éendto över i drefe 
1777 fig som han erklserede for at VBere 500 &r ganimelt, s&ledefl 
Bom ovenfor bomairket. Kirikr Magndsson har rigtig Bét, at dot 
ikke kan forholde sig således med händekriftots ålder, men mener 
derimod, at det er et "fourteenth-century Ms"-'), hvad dog, 8& vidt 
jeg kan se, nmppe or antageligt. Efter min mening kan handskriv 
tet icke vscre stort aeldre end fra slutuingenaf det 15. &rhundrcd^, 
bl. 27 og 58 — 60 ere endog skrevno c, ICOO. Lovbogens text erg. 
ligesom i de flesto yngre Jousboghåndskrifter, meget stEerkt inter- 
poleret uden dog at frembydo sa;rogenheder i sfl henseende og et' 
dorfor udeu videre betydiiing for eii udgavo af Jönsb6k, menmeniTi' 
braneii er pä, det sted, livor den nu befinder sig, ou ganake ro-^ 

') Lilja, Lomlou 1870, intrcid. 9. SSm. 




I 



J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter 205 

spektabel reprsosontant for isländske pergamentshåndskriilor fra tidon 
omkring &r ] 500. Bagved lovbogens text findes der tvendo uddrag 
af Kong Eirikr Magnussons almindelige retterbod af 1280, sAledcs 
som de plejer at forekomrae i de fleste isländske lovh&ndskriflber, 
samt Kong Håkon Hakonssons retterbod af 1316 om Kristonrctten 
i en strorkt blandet form (jfr. AM. 128. 4:to; NgL. III, 82, note 2). 
Bagest står der ''Jon Jonsson med eigin hende*', h vilket Eirikr 
Magnusson har mont muligvis kunde betegne Jon Jonsson (d. 1606), 
hvad gansko vist ikke er umuligt, men usikkert. P& det ind- 
skudte blad 27 står der endvidore: "Jon Finnsson bidur minnast". 
Om dotto kunde vsero Jon Finnsson i Flatey eller ej, läder jog 
henstå uafgjort. I randen hist og her findes der tiore skriverier 
af forskellig art, livoraf en del mod den samme band som selve 
h!\ndskriftet, således : '^fie er fra3nda Rogur (bl. 3a), Mart er vngura 
onumit (bl. 16 b, 19a), simalugs manz ord ^icer snotrum hal vindi 
lik vera (bl. 20a), J myrkri skal wid mey spjalla *) (24a), mioit 
er mvndangs hofit (47a), skyllt er skeggit hokune (48a)". 

Jeg skal ikke anföre her flero af disse påtegniuger; dotte vil 
vaare tilstraekkeligt til at vise håndskriftets skrivemåde. Joseph 
Jianks har givet bogen til British Museum ligesom de övrige hand- 
skrifter, som dette har fiet fra ham. 

Foruden de öven omtalte to membraner har biblioteket fra 
Banks fået to andre pergamentshandskrifter, som begge fortjener 
opmaörksorahed. Det ene er Add. 4892. 8:o, den tidligoro nsövnte 
"Piijxil-Hvmnbouk'', som kom fra Island 1777 og indeholder en 
.samling katholsk-roligiöse kvad, hvoraf flere hörer til de sjsBldnesto. 
llandskriftet findes beskrevet i Eirikr Magnussons udgave af Lilja, 
London 1870, introd. XXII— XXVII. P& side 4 i h&ndskriftet står 
der ski^evet " W8i)D^, Deri mente Magnusson, den gäng han udgav 
Lilja, at man muligvis kunde se en angivelse af håndskriftets al- 
dei : ¥^^ M =- 1000; D = 500 + 86 = 1586, og at håndskriftet 
derfor var skrovet omkring år 1586. I Biskupasögur derimod, 
hvor håndskriftet er benyttet ved udgavcn af biskop J6n Arasons 
Ljomiir og Krossvisur (II, 522—535, 558—567), er dete ålder an- 
slået til c. 1583. Ingen af delene förekommer mig rimeligt. Ved 
"V86D'' tror jeg ikke behöver at förstås andet end Fsatmus 86 
DavidiSy da denne just findes på dette sted i bogen, og 8&yel per- 
gamentets lyse farve som håndskriftiets orthogran og bogstaTemoi 
form synes mig at tyde på en betydelig senere tidsålder. Skrivtid 
mådoii udmasrker sig navnlig ved en i visse punkter nMvfc ^tt^ 
og hyppig på misforståelser bygget arkaiseren^ medens dan r* 



dig i mange henseender er helt möderne^ således som nUMDL p 



at skri ve i det 17. eller 18. århundrede. Na er dei 
gjerning, at man i det 16. århundrede aldeles ikke kendte n 
til en fagmiessig arkaisoron i skrivemådon, 8& at denne ene o 



M Lilja, London 1870, introd. XXUL 
^ Jfr. Ilåvamål 81. 



20G 



J. ^orkelsson: Isl. hfLndflkrifter. 



idakriftob ^^^^ 



stseudighed er tilstrsekkelig; til at gore dot umuligt, at hindakriftob 
kan VEBre sä gammelt. Da nu n&ndeii er temmelig krftftig og 
sikker og ikke helt ulig prresten Jon ErlendBson i Villingauolts 
hkaå, 8& tisnkte jeg {orst, at samlingen var bleven til pi biskop 
Brynjölfur Sveinssons foranstaltoiug, der, som bekendt, heldodö 
gieget til den katholske Uere og seTv forfattede digte til vor fmes 
og det hellige kors eere. Men dette har jeg dog senere frafaldet, 
ti nagtet man alt ved midten af det 17. Arhundrcdc var begvndt 
p& at skrive med runcbogstaver alt hvad der sknlde gives et ngtig 
antikt udseende, og uagtet biskoppen svlv holdt meget af i sine yisi- 
tatser at anvende gamle og glemte navne pi kjrkemes inventa,- 
rier — dog naturligvis ikke uden adskillige inisibrståelser — , b& 
er det dog efter Ami Magnussons udsagn ') ikke för eud lienimod 
irhundredels slutning. at man virkelig begyndte at arkaisere bog- 
Btaveriugen. M^n navnlig cxccllercde det 18. irhundredes af- 
flkrivere heri. Ami ntBvner flere af sine samtidigo, hvoriblandi 
pRBfiton Eyjölfur Jönsson p& Vollir i Svariadardal (d. 1745), cm 
Iffird mand og en i forbold til sin tid god antikvar, men som aUt' 
gevel ikke fbrm&ode at arkaisere sin retskrivning så godt, at den 
möderne skrivemäde ikke af og til stak igenuem. Jeg vil na ikk© 
p&stfl, at dette handskrift er skrevet med Eyjölfur Jonssons h&iid, 
men voJ neermere eftertitnke er det g&ct op for mig, at h&nden 
har en p&faldende lighed med hans, I hvert fald tror jeg nu ikke, 
at h&ndskriftets ålder kan ssettes höjere end til det 18. århnndre- 
des förste fjerdedel '), Som pröve pÄ retskrivningen kan anförea 
Qvipa, Mario vijsor, Mario Grator (!) [= grätr] o. fl. lign. Hind- 
skriftet or noget defekt, men manglerne kan supleres efter Britisb 
Museum Add. 11,179. (FM. 295), som er et papirshftndskrift fra c. 
1760 — 1770. Först i bogen er der nogle latinske bönner og noget^ 
af Davids salter (jfr. ovenfor). Foruden et bmdstykke af Ljiitm " 
indoholder den folgondo katliol sk- religiöse kvad pä isländsk 

1. Krotski)te/li gamla: Hly<1i allir ytar sajallir Sta. iso mit skrift o 
ningen på UluiA i det 15. og IG. ärh. ' lUi. 1S8S s. 7Ö). 

2. KrosKvUur J6n bUkups Arasovar : Bpf>. II, 558— 567). 

a. Mariuvimr J6ng Mariusiiilda (Om digta. på Isl. e. 269-70;. 

4. Mariuljög of inmme dtgtcr fa. skr. e. 2?2-78). 

B. Mariueitur Löpts rika (s. skr. a. 2dö— 48, texten B). 

6. Sfariuviéiir : 'D'j'rOar\Ben»t dygdablöra ib. skr. b. 45|. 

7. Nikulagdiklur: Dyrdorfullnr drottinn minn (b. skr. s. 80—81). 

8. Sankti Clafsdiktvr: Herra könic Olaf Lj4]piii Noroira landa le. skr. 
810-8111. 

9. Lilja. Defekt, bei;.: af t^Hsom manuo (2x) 
Slntn.: soigi;! Mario buer ed hoyrpr 

heniior vez oc diktan liOBaa (90i). 
Teiten er don »egte og oforandrede og ikke den i Vianabuk HAluBI 
1013. Den or beuyttet ved Eirlkr MagnuBSocis udg. London 1870, 



len I 



') Britisli HuHeiim Add. 11,207. 4;to. ') Eirikr Ma^iiua-s 
mig. at hnii nu ogsä er af samitie mening netop af do sam 
jeg lior hat frolnfort. 



J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 207 

10. Agnesardiktur (se Om digtn. p& M. s. 92), her dofokt. (fuldateendig i 
British Mus. Add. 11,179). 

11. Barbarudiktur {s. skr. s. 93). 

12. Salutatio Maria [MariukveSjur] (s. skr. s. 46 — å7). 

13. Mariugråtr (s. skr. s. 55). 

14. Mariuvisur: Maria drottning (s. skr. s. 57). 

15. Mariulykilly den yngre redaktion (s. skr. s. 261 — 69). 

IG. Mariuvisur: Heyr mig bjärtast blömstriå mseta. Her defekt; fuldstaen- 

digt i Brit. Mus. Add. 11,179. (s. skr. s. 56). 
17. "Mariuvisur gamlar": Suttungs vilda eg bj6rinn blanda (s. skr. s. 5G). 

Nr. 10 — 14 og 16—17 hörer til de sjaeldneste katholske kvad. 

Den anden membran, som det står tilbage at omtale, er en 
lille pergaraentscodex i Add. 4895. 12:mo på 90 beskrevne blade. 
På den forreste side står der skrevet: ^Tresented by Joseph Banks 
Esq: December 3. 1773", medens der på ryggen står: 

"Manuale Latinum Episcopi Ifsjlandici". 

Denne titel passer også ganske godt til indholdet, ti håndskriftet 
har åbenbart udgjort en kirkelig håndbog i den katholske tid og 
er så meget mserkeligere, som man tidligere ikke har kendt noget 
sidestykke fra Island. Naturligvis er det meste af indeholdet på 
latin, som f. ex. en masngde orationes, en hel del af Davids salter 
og det samme FsaUerium Marianum, som nu findes i den arna- 
raagnseanske samling 97. 8:vo med biskop Brynjolfur Sveinssons 
hand, h vilket gör det meget sandsynligt, at membranen på hans 
tid notop har veeret på bispegården Skålholt, og at den muligvis 
endnu har vaeret der 1772, samt at den af davaerende biskop Finn- 
ur Jonsson er bleven bortgivet til Banks. Ganske mserkvaDrdig 
er don "letanya'', som findes på bl. 72 — 75, i det den giver os et 
lille indblik i helgendyrkningen på Island. Af nordisko helgene 
anfbres der fölgende: 

Sancte Olaue ora pro nobis . . *. Sancte Magne ora pro nobis. 
Sancte Halluardo ora pro nobis . . . Sancte Thorlaco ora pro no- 
bis. Snncto Johannes ora pro nobis . . . *) 

Det er veerd at laagge ma3rke, at her naovnes ikke Godcmun- 
diis, det vil sige Gudmundr Arason, biskop i Holar (d. 1237), et 
bevis for at det aldrig har vseret påbudt at afholde gudstjenesto på 
hans mossedag, d. 16. Marts, uagtet hans helgenry i det 14., 15. og 
IG. århundredo ikke gav de andre helgenes noget efter. Der blev 
cndog gjort flere forsög på at få ham kanoniseret, ikke at tale om, 
at der den ene gäng etter den anden sattes f^engeindsamlingor i 
gaug til at give hans rclikvie et nogenlunae anstaendigt skrin. 
iMen ingen af delene skete. Heller ikke kendes der noget til et 
officium Godemundi, så at det må antages aldrig at have existeret. 
Derimod haves der endnu Officium Sancti Thorlaci og Sancti Jo- 
Imnnis, Et lille parti af bogen gy på islandsh^ ni. bl. 85 b— 89 b, 
skrevet med den selvsamme hand som det övrige. Efter min me- 
ning må håndskriftet stamme fra det 15. århundredes förste halv- 



*) d. e. J6n Ögnxundarson helgi biskop i H61ar (d. 1121). 



'W 1 :1 ,•^11 ,^ «, «* *. >'.' ••;. ,l»«i»>> ..•!•■■ .i*..>-'i .•■* .-1 •-. .»^ - Ek 

y.im.r.r:-. ^ .'/ ;ir.y*, 4- i:."r ':^r; ':rr'. •.":■•• -■• r/. /l.:v .-: ." -■.-7- -7^-«t:- 
ht. ff!f. HHin 'a uffi-"l . A i [.'■•- '.. ./ -'."ri-.y.ir.*- y. -j':*" . ,r:jr 

/•^•/-Y •■ 'V i €'^'* ■>■•'••/ ■•" ••• /'^ '* /'/-**«'f '»'* •' •*--•• / ^ - Ttl* ■ -^ "f-*^!*!-^ 

' * ■ ' - ■ 

l^*iKk/,'.','-r (..'t' ; <-.r':t, 'Irrt, ..:,jtf.rl. ■..<*; ■'.?•'// rv/t.^ fr.»:'/*-. /. '.Tlr': iÄ"*// 

-i . t » « M ^ ^^ 

I r i/:t. 1 . ', ': !• } . . r. ' : .■ • ' I f : , ..'//•fA ,r.\ / p ^♦ t, 'Åffilfi ' fff idr ■'. '. • :» T; ju' Tft :o r-t 

|i'iJ!U.i>: . '_ :\ . . . .'. ■■•. '....■.'.. I..-..* .1 ..'tt. |. . '.'if:(.,i-. iT.t.CI lCAti..ji'k il-vl. .1^ 

■ l<'/l K. /. .- .fl :. : -j; ........ ',,\,...'X>,.i,:ot^ .. .J *.. :.. , li^. A' 

;lr .■ ». . ► ■•.:...:'.. ..^ /i;! ■^;i-..:i. , :.:.;.: '..:.'.:iJT: '-Li.T.l^r.TZ .r 

'_ /....«. . ' .";■ t •■..'j .'.iv •■■: •/.■ I •-»"!; '.il Ii? '^t ^a.!. 0/ l-. ':^ :a .Tw*:»:*:: 

I ! ' . !■ . ;'i . : t .1 I :.:;,. I '.iTfci-l '.!< ^..ij-li \[.x ;ii....i ;.;'.'»<La^'t ■'rri.r 

...»...•. . ..i t *.... 'j/ .t'. >' I.-.#f:^^.l -iAÅt^Å^. 'Al v :r.az" ri.r:r .lii^.^.ii 

'f r y . .1. '.•.. 1-1 *•, ,.':'•.; '.iLi-bT .*',t. i"X ....£ . _".'* i.V* ..rri.ll... 

* ' ■ . 

.' :' ...c ■ , Li .,r '.II., i.: f 'I. , .. ; .-.r.j/ I'i '.le ■*• i>. 1m...;. <:i:ri;jra ; ;..!:.:.•"? 
1. . : ..,; . • ...»"'.i. : .. .,.;ift.ij.i..* Wi\\,Utr.Ai\£^ i iran lir:** Q:ir.;ir -^yr-i- 

■ /' I .. . 1.1 *} .v .. 1 .1 :ji," i,i<-.r :iir<bi#br t'.\ii alls r..ir.t ra<L arnlli^^i 'k 
..'I. ; / L il, ..,';^t f;r.r j,i;.-'Lr f*>#:ijjr ','!lazr. hirmiirikia vL-t Srir vtaL 

hut'il, • i • :, .;.:i !•: f-fli-r linf.k. '. f^^''•. ^^r:.n'I!.T-:ri"n; <-7 '/•■I':' ir::'■- 
i '1/ I)' :''■'■ il fi/iM'!. k /: !*!.*■ :-i,«: Ii i» i rön-r th)'j fri 'l':n =i'I.-t--. 
!)■'■■( I..;'! w. i."i.. ,'• k ir'ri Mr. .I.sffi':. ''|."L:'k rii'-il'l'-hi- 'iiil' •■•«- 
: ■■.■ I:.,;!:'..-.. r.l-ri"" i \ r.\i\' ,U-\.. h^n-f u'.ri^jr(-Ti ilI* \-.L'j ::•»:■ "p - 
'':■■' r. i. I. . ! !>. ■. J. ,{■ .i r'i'»k \,f Vu:l lirl/|f: r^f trvkr»; ^Ow-. I- 

. ' l:ii.'I '. .- .1".-. Ii.'if.'l..ki-iH''ri.f h;u' ♦1«.«'' ikke v:i.'nrr n.-r 
>/ii»i"'- I," ;i I. I.',,' Im/'-1ju'' !'ivli'fifl:-.k:-irM-r I>i: övriirr liriri'l.-krir- 
'•I • fii-/i' il!i- ii'i )'i!.'iiir M;iL''rM'i.'.".oii »>'/ (!«• H.'-fl ;tt: VJi.-n* .-oi'_rt.«- •■l'' 

■ ., I' ..,.• I ■!. • I';'*; v-f \'i" !'•' I'''.l , •■•■rri ir.«!' h"ltl' r '-n iippi- 
iMf 1, . . .1. r,.| ' r.'"'!-! lliU i|i:il.ti- -i-.l M;i.'rnri.^.-«»ri «-<-Iv. skriv«-r li.-iri 
Ii;.' i ' i».x''. . v,T\\n jjitiiifi, in<l<-x '-t. Jinnotjilioiies ii^lliur sunt 



J. ]&orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 209 

inedita 1826". Över samlingen haves der en håndskreven forteg- 
nolse ved torleifur Grudmundsson Repp (d. 1857), som var ansat 
ved biblioteket i årene 1826 — 36*). Men forresten findes der ved 
samlingen ikke mange spor efter Islaendinger. Kun af og til 
stöder man på enkelte notitser af rektor Hjaltalin, der for en halv- 
snes år siden opholdt sig i en årrsekke i Edinburgh sysselsat mod 
fuldforelsen af bibliotekets store katalog. I regelen har dog Finnur 
Magnusson ledsaget hvert handskrift med en indholdsfortegnolse 
såvel som nogle vurderende ord över håndskriftets betydning, der 
vidner om en vel stor tilböjelighed for rosende adjektiver, som 
f. ex. "ineditum", "rarum", "rarissimum'', "sic ineditum et rarum'\ 
"sic verisimilitor unicum jam existens exemplar'^, "celeberrimi auc- 
toris autographon" olign. Men har Magnusson raåske gået tem- 
melig vid t i sine anbetalninger, så var det synd at sige, at der 
mangledo et korrektiv til hans udtalelser, idet Kepp i sin katalog 
har taget sägen fra den stik modsatto side, benyttendo sig af ud- 
tryk som f ex. "Liber ne toUi quidem dignus", "inutilis omnino 
liber", "inutilis abjectusque liber" olign. 

Håndskriftsamlingen teeller i alt 99 nummre, hvoriblandt der 
findes meget af interesse for de senere tiders literatur og liistoric, 
som f. ex. en udraserket samling af de isländske Althingsböger 
1631 — 1770. Men for oldtidens vedkommende er der ikke stortåt 
höste. Vol findes der flere sagaafskrifter, afskrifter af gamle skjal- 
dekvad, Eddahåndskrifber og lovhåndskrifter, hvoraf nogle er bo- 
skrevne i Norges gamle Love IV, 787—790, men de er alle så at 
sigo fuldstaöndig vserdilöso ^). Dog er samlingen i bosiddelse af et 
pergamentshandskrift af Jönsbok, som da også er det enesto af 
lovhåndskriftorne, der fortjener nogen opma9rksomhed. Det opbe- 
vares som Nr. 6 i samlingen (bibliotekssignatur: 21,8,3) og er i 
lille kvartformat. Codex har tidligere tilhört rektor Skuli törd- 
arson Tliorlacius (d. 1815), som senere har overladt den til geheimo- 
arkivar Thorkelin, fra hvem den så er erhvervet til Advocat^s 
Library. Dotte fremgår af Thorkelins egenhendige påtegning föran 
i håndskriftet: 

"Codex Legum Islandicarum Jonsbog (!) vnlgo dietas. Mss 
Seculi XIV. melioris notsB. Mihi a Sculone Thorlacio Reipublic. 
literariss ornamento summo donatus. G. Thorkelin," 

Codex er skroven med to forskjellige, men samtidige, haander, 
ni. a) bl. 1—33, b) bl. 34-107. I>en ser ganske vist gammel ud, 
men jeg tror dog ikke, at man med Thorkelin bör henföre den til 
det 14. århundrede, men derimod snarest til det 15. århundredes 
anden fjerdedel eller med runde tal til c. 1420—1460, H»\ndskriftet 
er l)eskadiget på flere steder og i stösrkt hensmuldrende tilstnnd, 



*) En afskrift af h&ndskriftfortognelsen findos nu så vol i Jön Sigunls- 
sons samling i Beykjavik som den arnamagneeansko samling. 

>) En undtegelse er dog Sturlungahåndskrifbet Nr. 54. 4:to (21, 817). Jfr. 
Sturl. Oxford 1878 I, prologg. CLXXV. 



^•. r 



J t^:rs&äiR:ii I^l iXs, 



isscirsir 



1 



ia«if** bfr iTiz. £}f 7r« jeiL^é i.tz-isxf r^in:c!r:oirfr a: li:^^. L iJ ö 

lua.iiKsr' ^jc, > -i: 1:. "ii-is ■ :«fii«:Li 7tJ5:f b^^i^: rn. z*i:n t-s&c hzIt^ 
jÄT^AvT -Tfc i':?: 1:. cl' L*** r^i-.-^c-f tl-^kc t: ^ii~. iti iz Lfa : 

li^i ■ L K 1 1 1 : ' ' : I • I ; .-.- Sl rC fr " ':»-ä • i i- - ■ ä: 1/ — >: 1I1 : est^a» i" r m- 
Sfcfr^f r :i : r : »1 .■ ■ ■■ -:t: <r ^' * •:. 'i» : -..tv t.T r'^-i' i - ; ör •.:*:•■ r i ; r ■: a I ?;.u.t •. ti- 

J-* -:» C •:•> ■ v. •!' T sir-^^-T r^^c■' ri a??' i*i ni i :i^t j •: I"" u-- 

' ." ^s : :.' •' > ^-i.- .."liT: -^ VI •^' .>>.cl? T:r rii. n^^r II .■ — ".- 

'^•- . '■ ■ -. • ■ ". i. -^-^ .— "5 ' .*::.'•■■■' ~:l" ■. :t- j-ir .*»l*?. lua lu? :m;»*:- 
■■'■"■ " :■■*••: ■• ■* ■■■■. ■ - .".:.*•. "* ■ > «■ —?'.■ ~ ■^•'Ti»*»L fn ,»- 



j' " :«•■ 



,Ti »1,; 



lI:-. 



UT* 



I . . ■ 



. .mT^LuT' 



I. . :& 



■ ^l" 



1 



, , ■ :.• ~ - • .». "S" ■■■■.: 'a*j ■">*•■ -• -r 

•-.■ - .l.~« »~ •-■ .^. h . • • ^ 

1. ■ I •• .^ ^ •■■* •.• ■•-> . .^ 

-. - - -• ■ t • ■».. . ■»» ■ ** 



-«."*■" 



>-- 



1. 1 



J. ]&orkels8on: Isl. h&ndskrifter. 211 

Vm pat, ef sd byctr et frcendum land, er selja vill at fyrir 
pat fnegi (ei) kaup rjufa *). 

Vel st&r der nu ikke noffet i neBrvasrende membran om odels- 
kapitlet, og endnu mindre det selv, men på indlagte papirsblade 
står kapitlet skrevet med Thorkelins håna ledsaget af en ganske 
maerkvaerdig oplysning, som förer kapitlets opnndelse tilbage i 
hvert fald til dfet 16. århundredes begyndelse. Da detto stykke nu 
er af stor interesse i naörvesrende sag, må det aftrykkes her i sin 
helhed. Det lyder således: 

''Til sanns merkis act liessi kapitnli hefir i lögbåk staåid ad öndverSn, ^ 
om nu å vortiin dögum 1645 act margra g6dra manna vitand ein su lögbÅk 
upp spord og fundin hi4 Stefdni Gunnarjsyni^), sem sami ådorgreindur 
kapituli i st6d hinn 7. i Landabrigdum. Önnur hjÄ Hdkoni Bjömssyni*), 
fndja hj& séra Jéni heitnum Sigmundssynt *), Fj6rda hj& Tamast Einars- 
syni *). Fimta hjå Jåni Siguräasyni •). Skötta austur d Sidu. Sjöunda er 
vitnisburäur herra CHzurs '), aff pessi kapituli hafi verid i bék porvaräs 

löamanns •). I>ad segir og Snorri Asgeirsson •), ad hann hafi séd eina bék 
i Myrdal austur {>& hann hafi verid tvitugur '°) med t>es8um kapitula. f>ar 
hafi j)å biiid tveir nefndarmenn Pétur porieifsson og Érlendur Éinarsson^*) 
og hafi annar håna ått; su b6k hafi verid med gamalt skrif. Svo og vit- 
nar Jon Gudmundsson^ ad hann hnfi i sinum uppvexti l)ennan kapitula i 
lögb(Sknm skrif ad visslega tveimur af |)oim fj6rum, er hann segist skrifad 
hafa i Trékyllisvik ådur hann var tvitugur "). In margine: Arni Geirsson 
skrifadi penna kapitula 167G fyrir mig 0[dd] J[ons]s[8on] W[atn8firding]. 
Hann var l>å rådsmadur å Holum ut in frön to libri fatet." 

Om dette stykke bemaBrker Thorkelin, at det er ^'Ex Cod. LL. 
Islandic. Magni LL. Emendatoris Holis & NupufoUi 1578 & 1580 
in Bibliotheca JUustriss. Domini Ludov. Harboe ad calcem nitide 
scriptum'\ 

Om man nu end ikke havde andet for sig end hvad der her 
står skrovet, var man forpligtet til, om ikke at förlade sig på det, 
så dog at vise det en vis opmasrksomhed, da man n»ppe kunde 
antage at det hele var opspmd, kun lavet i den hensigt at vild- 
lede folk med hensyn til odelskapitlets aegthed. Men for at kunne 
prövo rigtigheden af hvad her fortaelles, var det af vigtighed at 
kunne finde et af de omtalte lovhåndskriffcer og navnlig at kunne 
p&pege det vidnesbyrd af biskop Gizur Einarsson, der påberåbes i 
ovenanförte stykke, da dorved kapitlets ålder med sikkerhed vilde 
rykkes raindst op til det 16. århundredes begyndelse. Netop dette 
vidnesbyrd or det nu lykkedes mig at finde i British Museum Add. 
11,250 (FM. 405). Håndskriflet består nu kun af tre pergaments- 
blade i kvartformat. Förste blads förste og en del af anden side 

M Diplomatarium Islandicum II, 207; Biskupasögur I, 718. 

») Forvalter i Sk&lholt 1589 og senere. ») i Nes ved Seltjöm, d. 81. Marts 
1G4B. *) enten den, som var prsBst i Hraungerdi eller den som var preest til 
Moar i begyndeisen af det 17. århundrede. *) lagrettemand i Bangarvalla- 
syssel indon og omkring år 1640. •) i Einarsnes. ') Gizur Einarsson biskop 
i Skålholt, d. 1548. •) forvardr Erlendsson lagmand, d. 1513. •) lagrette- 
mand på Varmalaek. ") Altså i begyndelson af det 17. århundrede. ") Er- 
lendr Einarsson boede nå S61heimar 1 Myrdal i det 16. århundrede. ") D. e. 
J6n Gudmundsson "IsBrai'' f. 1574. Altså har han set kapitlet inden år 1594, 



212 J. ^rkelsson: Isl. handskrifter. 

optages af et kebstaBvne på Vestmannöeme fra c. 1426 med en 
omtrent samtidig h&nd, men for resten er håndskriftet skrevet med 
en hand fra det 16. århundrede. Finnur Magnusson har i Nor- 
disk Tidsökr. for Oldkyndighed II, 131— 163 beskrevet dette hand- 
skrifb, samt ladet kebstsBvnet indrykke i samme skrift s. 146— 4S 
ledsaget af en dansk overs^ttelse og meget vidtlöfcige anmterk- 
ninger. Gbnske vist har han vseret opmserksom på, at disse per- 

famentsblade var skrevne med to forskellige hasnder, samt at den 
ånd, der skriver kobstaevnet, er långt Söldre end den anden, men 
han har ikke genkendt den yngre hand, hvad dog er noget på- 
faldende, da han må antages at have set don flere gange. Dog vil 
jeg ikke påstå, at je^ ligestrax vilde have genkendt hftnden, der- 
Bom jeg ikke i forvejen havde kendt ovenanforte notits fra Edin- 
burgh-håndskriftet. Men ved hjaölp af disse forkundskaber gik det 
strax op for mig, at jeg her havde for mig biskop Gizur Einars- 
sons (1540-48) hand, og ved senere i do Köbenhavnske samlinger 
at efterse aktstykker, som han med sikkerhed vides at have skrevet, 
er jeg bleven fuldstcendig ovcrbevist om, at dette forholder sig så- 
ledes. Hvad biskoppen har skrovet hcr på disse membranblade er 
meget forskelligartet. På förste blads forside står der i marginen: 

''Obrigdara vin 
feer madur alldregi 
en månvit micet. HavamaP^ *). 

Da biskoppen her udtrykkelig naövner Hdvamdl er det ikke 
usandsjmligt, at han også har kendt Söömiindar-Edda. På bagsiden 
af försto blad står dor först efter kobstaBvnct skrevet et excerpt af 
kardinal Vilhelms statut af 1247; derpå fölgcr en raskke excerpter 
og optognolsor under fölgendo faelles titel: 

''Annotatioms ex marginibtis Icgistcrij Thorvardi Icgiftri qu€r(!) 
non frauslidi in mtum legistenum". 

TiJigmrind forvardr Erlendsson döde under et ophold i Norge 
1511^, o^^ så vol hans lovboghåndskrift (Jonsbok) som hans övrigo 
oltorljidcTiskalKT or gåot som arv över til hans sön lagmand Er- 
loTulr torvarctsson (d. 1575). Fra den sidste har så biskop Gizur 
KinarssoTi vistnok fiflot bogon til låns, da do i hvert fald tilsyne- 
Indondo stod på on vonskaboHg fod med hinandon. Disse '^anno- 
tationoa" or af megot blandot indhold, som f. ex. excerptor fra 
Grdf/ds ^), Jdrnstita (Mannholgi kap. VII, efter Stadarh61sb6k AM. 
:334. Fol.), rdtcrhödrr, l;on(jehr(V(\ vcätcegtcr, ordsprog (dog hoved- 
sjigc lig på latin), glassar, adskillige optognolsor om ydelsc af siat 
og fioidc, samt oxcorptor fm "Sassonspcigel" ("Sassonspoigol soigor 
suo \):\i or logbok j |)yduorsku landi"), og forskellige latinske son- 
tonsor. Af vodtiogtor hor er majrkvajrdigst althingsvodtiegton Ira 
1265 om stikknivo,-navnlig da don föreligger hor i on ooldre afskrift 

») Havanml 6 (Mr.bins udg.)- 

" -^ af Vi^sKwIi oftor dissn oxcorptor findos anfi)rt i Nord. Tidsskr. 
>te 1. 



J. t^orkelsson: Isl. h&ndskriffcer. 213 

end, 8& vidt vides, för kendt. Men det vigtigste blandt disse 
excerpter fra lagmand torvardr Erlendssons lovbog er just en af- 
skrift af Odelskapitletf hvorved det bliver hsövet över al tvivl, 
at det ikke er at botraete som falsum fra tiden omkring 1622, 
således som Påll Vidalin havde antaget *). Men dersom man alli- 
gevel skulde finde kapitlet mistasnkeligt, ligger det nser at antage, 
at falskneriet m&tte skyldes lagmand Porvaror Erlendsson selv, og 
efter hans mislige omgång med isländsk lov og ret at dömrae, 8& 
kunde man også nsdsten tiltro ham det, dersom det kunde have 
vasret til personlig fordel for ham selv eller hans slsegtningo. For 
övrigt st&r spörgsm&let om Odelskapitlets segthod &bent, og det 
vil sikkert i förbindelse med en ny udgave af Jönsb6k bli ve nesr- 
raere undersögt. 

Blandt de isländske h&ndskrifter i Advocates Library findes 
der en digtsamling, som fortjener her nrormere at omtales, ni. Nr. 
80 (21,8, 10). 8:vo. H&ndskriftet, som er skrevet 1712 af Olafur 
Ounnlaugsson i Sveftieyjum (f. 1688, d. 1785), har fölgende titel: 
"Poeniata qvadam sacra. cdur Heilager Kuedlijngar sextijc ad 
fi0Uda. Aa Suefneyumm A breidqfirde samannshrifad Anno 1712. 
d. 19. Aprilis.'' Af Repp betegnes håndskriftet som "inntiUs om- 
nino Uber"y hvad dog långt fra rammer det rette. Vel indeholder 
det flere kvad fra det 17. og slutningen af det 16. århundrede, 
som dels findes trykte i Visnabök Holum 1612, dels foreligger i 
afskrifter hist og her i h&ndskriftsamlinger. Ikke destomindre har 
det opbevaret flere yderst sJ89ldne digte fra det 17. århundrede så 
vel som tvende kvad fra tiden inaen reformationen, hvoraf der 
tidligere kun kendtes brudstykker i den arnamagnadanske hånd- 
skriftsamling, ni. Blömarös og MaHuhlöm. Digtet Blåmaros, som 
er en sfrfjadråpa, findes omtalt i min afhandling Om digtningon 
på Island i det 15. og 16. århundrede Kh. 1888 s. 43 — 44 efter de 
membranfragmenter fra tördur Steind6rsson, der opbevares i den 
amaraagnaeanske samling Nr. 704. 4:to (AM:s afskr. i AM. 710. 
4:to), hvor digtet begynder midt i vers 4. Edinburgh-håndskriftet 
har drapaen ftildstsBudig, og den viser sig at vaere det laöngsto 
katholsk-religiöse kvad, der nu haves på isländsk. Tidligere trode 
jeg, at Sigurdur blindi^s R6sa overgik alle de religiöse digte i 
l»8ngde, men da kendte jeg B16mar6s Jnin som fragment. Den be- 
står i alt af 160 vers i nrynjandi versmål. 

Mariublöni, som er forfattet af praesten Hallur ögmundsson på 
Stad i Steingrimsfjord (d. c. 1540), findes ligeledes naovnt i mit 
ovenanförte skrift s. 320 — 21 efter de membranfragmenter, som op- 
bevares i den arnamagnsBanske samling Nr. 622. 4:to og 714. 4:to, 
hvor der honholdsvis haves begyndeisen og slutniogen udgörende 

*) Blandt biskoppens excorpter findes der også en anden afskrift af Odols- 
kapitlet efter en anden lovbog: "j jslendzkri logbok stod sno skrifat", et 
yderligere bevis for at kapitlet er »Idre end &r 1(>22. 



214 J. ^orkebBon: IbI. handskrifter. 

i alt omtrent 16 foldAtsmdige vers. Dette digt er on ogaå fiild- 
stondig opbevaret i ESdrnbargh-faåndskriftet, nvor det består af 
47 vers. 



Efter Edinbnrghsamlm^^ kommer den isländske handskrift- 
samling i BMiaihwa Bodletana (hrfcrd nsst i ålder. Handskrift- 
eme er alle solgte til biblioteket af Finnnr Magnusson, ristnok i 
året 1832; i dette &r ndkom nemlig en fortegneLse över håndskrif» 
teme nnder folgende titel: 

Catdogus crificus ei historici>4iierarius coäieum CLIIL Momi- 
geriptarttm borealium prtBcipue idandioB criffims^ qui mmc in Bi- 
Kiathcea Bodleiana aiiservantur, auetare (qni eé iibras ipsas coBe- 
gerat) Unna MagfUBO^ Islando. Oxcnii . e iypogrqpheo (Mcademico 
MDCCCXXXU 56 sider i 4do. 

Som det fremgår af anförte titel, er de hervaprende handskrif- 
ters antal 153^ men for literatnrens Tedkommende helt ned til re- 
formationen kan de^ n&r man ondtager brevskabeme, bet^nes som 
fnldstendig yasrdilöse. Samlingen indeholder ikke ét eneste is- 
ländsk pergamentsblad, raedens hrer af de andre samlinger dog 
moder op med en eller flere skindböger. Af de hervsorende brcr- 
og doknmentsamlinger er håndskriflet Nr. 55. 4:to, som er skrevet 
i ärene 1687 — 1690 af provst Gudbrandur Jönsson i VatnsQcnd, det 
Yigtigste Gg indeholder flere aktstykker af 'störste sjseldenhed off 
stor interesse, som f. ex. Vestfjordingemes snpplikats af 1501 til 
lagmanrl Finnbogi Jonsson om at håndhsere isländsk lov og ret o^ 
kun at dömme dcrefter. Snpplikatsen er äbenbart foranled^t Ted 
den l>erygtede Mödmvalla arvesag, som stod p& i disse år, hyor 
den anden lagman d^ ^orvardur Erlendsson, til fordel for sig og 
sine slaegtninge^ vilde lade en norsk retterbod (af 2. Mai ISIS) 
(:ra:4<le som lov i arvesager på Island, hvad man også opnåede at 
fA rrenneinfört ved ligefrem at bestikke känsloren Erik Walchen- 
flori>li. Håndskriflet Sr. 127. 4:to, som er skrovet henvedår 1640 
o^ nu befinder sig i en staerkt hensmnldrende tilstand, må o^så be- 
tejriies som en gjinske god o^ indholdsrig samling. Håndsknfteme 
Xr. 38—40. 4: to er ligeledcs af betydning for det isländske Diplo- 
inat:irium. Som Xr. 4. Fol. flndes et lille skrift af Jon Ola&Bon 
fr<i (inmnavik om isländske diplomer og brevskaber, hvor han nd- 
tiliM' s\<^ um tJibte samlinger, og deriblandt nogle^ som Ami Mag- 
iuLSs<»n mistede vod ildebranden 1728. Skriftet er forfattet på dansk. 
Han boretter, at det flere gange har trnffet sig, at brevskaber er 
^^''t til inMiiide. 

M(«l honsyii til den senere literatur fra det 17. og 18. århnn- 
• in-<lc* fin des <ler meget af interasse i denne samling, som f. ex. 
iji^koj» (Jisli Oildssons annaler (Nr. 50 — 51), samt hans Islands be- 
-krivrlsr' "Df mirabilil>iis Islandiaj) af 1638, der begge to foreligger 
i (»riirinal oLf er sx^rlig af betydning i folkloristisk henseende. Men 



J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 215 

jeg skal ber ikke komme nsBrmere ind på dette asmne, da jeg p& 
et andet sted h&ber adforlig at kunne behandle det. 



Som vi ovenfor har sét, er det Finnnr Magnésson^ der har solgt 
samtli^e isländske handskrifter^ som na findes i Bodleiana^* og den 
overvejende del af håndskriflerne i Advocates Library i Edinburgh; 
men at han ogs& har villet betaanke British Museton i London med 
en lille abetydelighed f&r vi snart at se. Allerede i året 1830 er 
der underhandlinger i gäng mellem Magnusson og musaset om le- 
verance af isländske håndskrifler. I anledning deraf har han i de 
naBstfölgende &r veeret sysselsat med at udfsBrdige en fortegnelse 
över sin h&ndskriflsamling. Fortegnelsen fik han faerdig 1835, men 
salget ses ikke at va9re afsluttet förend 1837^ da h&ndskrifleme 
blev sendt över i Juli tillige med Magnussons fortegnelse^ der har 
fblgende titel: • 

Catalogus amplae nianuscriptorum Collectionis adhuc Hafniae 
servcUae jam inde Londinum Museo Britannico niittendtie auciore 
Finn Magnusson huc usque hujus collectionis possessore. Cceptus 
1830. Finitus 1835. Recensitus 1837 *). 
Bagved fortegnelsen st&r.der skrovet: 
'^Verified 5:th July 1837. 

J. Madden'\ 

Det hold h&ndskrifter, som Magnusson nu solgte^ taeller c. 435 
nummre, alts& naBsten dobbelt så mange som samlingen i Advocates 
Library og Bodleiana til sammen. Flere af h&ndskriflerne har dog 
ikke vaeret af stort omfång. Ved samlingens indlemmelse i biblio- 
teket og ved en ny numerering o^ indbinding er derfor en raakke 
nummre i Magnussons fortegnelse sl&et sammen i ét bind så at hand- 
skriflemes antal er svundet meget ind. Samlingen findas nn som 
Addit. Nr. 11,062 fF., og foruaen den ovennaevnte gamle forteg- 
nelse foreligger der en adforlig og nöjagtig håndskreven kataloe 
af Mr. Ward. Det eneste, som der måske kunde indvendes imod 
Wards fremgangsmåde^ er at han har forsögt at sammenstille og 
beskrive håndskriflerDe eflber aemne og indhold^ medens det natur- 
ligste var at folge nummerrsBkken og ledsage beskrivelsen med et 
register, i fald den skulde blive trykt, hvad den også fortjener. 

Denne samling er meget indholdsrig, så at der nsBppe gives 
noget oldskrifl, som her ikke er repraesenteret ved en afsknfb. Men 
om disse i almindelighed gaelder omtrent det samme som om de 
tidligere omtalte afskrifler i de andre saralinger^ at de^ på f& und- 
tagelser nasr^ alle kan skaores över en kam og betegnes som vaerdi- 

M Denne fortegnelse findes nu i British Museum Add. 11,251. Fol., samt 
en afskrift i J6n Sigordssons samling i Beykjavik og i den arnamagneean- 
ske samling; dog udelader afskrifbeme nogle nummre og i et tilfsBlde, hvor 
det or meget uheldigt, ni. Nr. 406. 

AKKIV rÖB MOBSIAK FILOLOOI TOI, MT FÖLJD IT 1^ 



216 J. PorkBlamm: IbL handskrifter. 

lofle. Derimod med hensyn til de isländske brevskaber og de 
senere ftrliandreders literator er samlingen af stor interesse, hvad 
der også på et andet sted vil blive nsermere forklaret. 

Jeg har allerede ovenfor nsBvnt Sturlonga-htodskriftet Add. 
Ilyl27, der af Vigfosson er benyttet ved Oxforaeradgayen af sagaen 
1878, og som desaden indeholder en afakrift af Ama biskups saga^ 
JEMa og Gretta^ samt omtalt biskop Gizor Einarssons ezcerptcr i 
Add. 11,250 (FM. 40b), som indeholder vigtige opl^inffer med 
h0D/mi til Odelskapitlet. Men nn skal jeg g& över td no^e andre 
enkeltheder. 

FM. 406, som nu har signatoren British Moseam Add. 11,250 
og best&r af to pergamentsblade, adgör levninger af erkebiakop 
ÉUifr Ämasons brevbog i original, som for övrigt ikke IsBnger 
vides at ézistere. Disse blade har hidtil vasret fiudstsendig np&- 
agtede, og er, som fölge af at de bortfortes fra Skandinavien bgo 
inden man begyi^dte at arbejde på en ndgave af de norske brev- 
skaber, nndgået de senere forskeres opmserksomhed. De indeholder 
i alt ni breve, hidrörende fra &r 1331, dels skrevne på norsk, dels 
p& latin. Noffle af dem vedkommer forhold p& Orknöema Da 
nele bmdstykket i sin tid vil blive optaget i Diplomatarinm Nor- 
vegicum, 8& er det överflödigt her at g& nasnnere ind p& denne sag. 

Beskrivelsen af dette nummer er i de afskrifier af Finnar 
Magnässons händskriftkatalog, som nu beror ved Jön Sigardssons 
samling i Reykjavik og den amamagnsBanske samlings ved en fejl- 
tagelse udeladt som iKKe vedkommendo oldliteraturen, hvilket ogs& 
har bidraget til, at brevbogen ikke tidligere er bleven opdaget. 

Under Nr. 421 i Finnnr Magnussons katalog laoses fölgende: 

"421. A. Folium vetustum pergamenum continens prioro latero Norve- 
gicomm medii (sevi) regum coeeva edicta, nimirum: 

a) Contra vencficia, daemoniacas metamorphoses, vaticinia et ploros sa- 
perfltitioncs. 

b) illicita mercimoiiia p. p. Ined. 

B. Parvnm membranaceum fva^noidntain jtiris veteris dcclesiastici Nor- 
vcgise (Pars folii \sesi ut scnptarsB speoimen)". 

A viser sig at vtere et bortkommet pergamentsblad fra den 
amamagnaeanske codex 322. Fol. og indeholder 

a) et stykko af den nyere Gula])in^ kristenret, NgL. II, 307 
ff., (lofy nogot forskelHgt fra de kendte redaktioner. Jfr. 
NgL. V. og Nordisk Tidsskr. for Retsvidenskab 1890. 

b) Hakon Hakonssons rettcrbod om landprang af 1299, som 
tidligere kun kendtes i afskrifter fra det 16. århundrede 
(>Tgfi. Ill, Nr. 12). Rettorboden fincjes imidlertid trykt i 
NgL. IV, 510 efter en afskrift ved Ami Magnusson gjort 
efter nfcrvaoronde membran. 

c) Hriidstykke af en dom fra 1344. Jfr. NgL. IV, 510. 

Ii vis(T sig ikke at vaaro et, brydstykke af en norsk kristenret, 
men derimod af biskop Ami porlåkssons islandslx kristenret 
af 1275, og har tilhört en Ullo kvartcodex fra det 14. århun- 



J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifber. 217 

dredes sidste halvdel. Brudstykket om&tter en del af kap. 
10 og 11 i Thorkelins udgave Hafii. 1777. 

Nr. 206 i Finnur Magnussons samling (— British Museum 
Add. 11,242) og som af ham betegnes som "Adversaria pcrvetusta*', 
viser sig at vaare et i höj grad interessant handskrift. 

Det er en papirskodex og best&r nu i alt af 77 blade, som 
dog p& mange steder er staerkt beskadigede. P& den tid, da bogen 
blev afhsendet af Finnur Magnusson, har den vesret uindbundet og 
i hensmuldrende tilstand. Nu er den ganske godt indbunden li- 
gcsom alle de isländske handskrifter i British Museum, og man 
har sögt at restaurere bladene ved at lime p& dem kalkeret papir, 
hvad ogs& tilvisse vil bidrage til deres opbevaring. Imidlertid 
ht-ir man dog på enkelte steder indbundet bladene i en forkert 
orden. Finnur Magnusson har ganske vist sét, at h&ndskriftet var 
megot gammelt ("pervetusta''), og som sådant n89vner han det en- 
kelte gange, uden at det dog frerag&r af hans ord, at han virkelig 
har sét, hvorfra det stararaede. Det vides nemlig at Magnusson 
inden han lod h&ndskriftet g& fra sig, for en del har excerperet 
det, for så vidt det vedkom isländske brevskaber i aeldre tider. 
Disse excerpter har han så indfört ved de pågaeldende år i sit 
exemplar af Jon Espolins isländske årbö^er, som senere (1857) gik 
över i Jon Sigurdssons eje. Herfra viser sig at hidröre enkelte 
henvisninger, som til håndskriftet findes gjorte i trjkte skrifter, 
som f. ex. i Safn til sögu Islands II, 6, note 2, hvor Jon Si- 
gnrdsson påberåber sig althingsvedtaegten af 1308 efter "ein bréfa- 
bok", samt i samme skrift II, 190, hvor althingsvedtaagten af 1. 
Juli 1503 meddeles tildels efter "bréfabok nokkurri, sem Finnur 
Magnusson hefir Ätt". Endvidere er fort egneisen af 1311 över 
skatbönder på Island^ som findes trykt i Diplomatarium Islandicum 
II, Nr. 205, meddelt efter J6n Sigurdssons afskrift, som han er- 
klaarer at vaere gjort efter "gömul bréfabok 206 i Finns safiii Mag- 
nussonar skrifiid med hans hendi i Arb. hans I, 31 a spåssiu". 
Magnussons afskrift har dog ikke vaeret fuldkommen korrekt; på 
et sted laöser han således: "half c a af s.'', hvilket ikke giver nogen- 
somhelst mening. Håndskriftet viser også, at her skal Iseses: 
''hälft annat c", hvilket må v8öre det rigtige. I övrigt har hånd- 
skriftet ikke vaaret benyttet. 

Strax da jeg tog håndskriftet frem og så på det, förekom han- 
den mig som tidligere bekendt, og ved naermere undersögelse 
ovorbevistes jeg om, at håndskriftet var skrevet med prcesten Gott- 
skalle Jönsson (d. 1593) i Glaumbce^s hand, den selvsamme hand 
som findes på Stockholmsmembranen 5. 8:vo blandt de isländske 
handskrifter, og som netop indeholder Gottskålksanndll, der nu fo- 
religger trykt i Gustav Storms udgave af isländske annaler Kri- 
stiania 1888, VIII. Stockholrasmembranen havde jeg i året 1889 
haft til låns i Kebenhavn, og derfra var handen bleven mig be- 
kendt, men senere har jeg dog for sikkerhedsskyld fået den lånt 



218 



J. t>orkelssoii : Isl. hämlskrifter. 



igen og er derved bleven yderligere bestyrket i den overbevimw^l 
at begge h&ndskrifber er skrevne af samme mand. Som eserlige | 
beviaer for, at Ijondoiier-liindskriftet hidrörer fra séra Gottskdlk I 
Glaumbse, kan foruden selvo banden forat og fremmeat anlores en I 
msongde i dette forekommende regnskaber og notitser ang&eude ham | 
selv og Lans aiiegts privatforlioTd, og demtest at han heE" 
selv som bogens cjermand og skriver. I randen af fol. 41 b st&r j 
der BÄledea: 

"I plagvime tyrra akrifftdia datum M CCCO oc ij ar. kom vigfua ut med I 
hirdstiom oo gvdridvr hvatrv hanz jngomnudadottur oc uoru XV '). T 
bsedi norsk ttt tett. Mart er til ganiana giort kvad mviikurinn. 

Oottekalk junsson a Lokina UFlla er akrifat oc oim [ta vor slafatt, 

GottBtalk." 

Fol. 44 b st&r der ogai: 

"OottBcalcus eBt possessor hniua libri." 

Fol. 52 a findes endvidere fölgende vers: 
luer goztalc ') gar app at grann 
|ia uerdr uinakapuron |)Uiui 
buer lengi sefur upp éä sinn bedd 
hane far litit firir sinn nebb. 

Flere handskrifter med séra Gottskålks h&nd ond de ov 
nrevnte kendes nu ikke. Derimod har han i sin tid vseret i 
siddolse af den aildste nn opbevarede codex af biskop Amcs kri- 
stinrot, ni. AM. 4P. 8:vo, som er skrovet benved Ar 1300. HerJ 
findoa der nemlig p& det sidste blad eu lille uotita mod hans händ J 
skroven i &ret 1579 [jtr. Gustav Storm i Nord, Tidsskr. for Rets<J 
vidonsk. 1890). 

Gottskälk har i forhold til sin tid vaeret i besiddclse af taegab I 
udstrakte kondakaber. Han er da ogsh den fiirste pfl Island efter ro--J 
formationen, som vides at bave begyudt med at nedskrive noget til I 
opljaning af landets historie; hans annal er skreven inden år 1578. ■ 
Annalen bliver siden henimod århundredcts slutning benyttet s&vela 
af biskop Gndbrandur Porlåkason som af Amgrimur Jönsson, samt^ 
senere i det 17. ärhundredcs förste halvdel af Björn ä Skardaå, i ' 
hvis annaler den danner den egentlige stok for det 15. og 16. ir- 
hundredes vedkoramende 

■Som vi alt ovenfor har sét, er bogens indhold moget forskol- 
ligartet og forskellig gnmmelt, og er m^rkvEerdigt derved a(l 
meget deraf ikke kendes andetsteds fi-a. Hlondt brevskabor ogm 
gamle aktstykker skal jeg sasriig fra den jeldre tid frerahteve lu-fl 
thiu^Bvedtffigten af 1308 og akattefortegnolsen a)'1311 (jfr. ovenfor), ' 
et hidtil ukendt bnidatykke fra 13-14 af biskop Egill Eyjolfssons 
mMdagebog, tvende höjat interesaante dokiiraenter augfiinde deti 
sorte pest henholdsvis fra 1402 og 1403, hvilke allo knn kendes 
herfra, foruden en m^engde andre aktstykker. Af djgto fra middel- 

') Vetra, tiliojer Nyi annäll, bvilket Ijdar noget utroligt. Det synos »t 
v»rs sandsynligsre, at de bar vcerot 15 sammen. s&ledes at deres tölge hwc 
bestiot af 18. 

') t.: GotUkalk. 




J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 



219 



alderen findes her flere, som ikke vides andre steder at existere, 
som f. ex. BarbirshxBäi, HofmannskvceSiy Burgeisdiktur, Burgets- 
visur^ HeilrceSavisur^ Visur scxidnmceltar er Skdld-Helgi kvaä, 
'^Gdtur nokkrar'', samt flere vers, hvoriblandt endel ikko tidligere 
kendte om og af biskop J6n Arason. Flere stykker af sagaer og 
andre eldskrifter findes her udskrevne s&vel som en msBngde op- 
fegnelser fra (éldre tider. Det er nu navnlig disse to sidst nasvnte 
ting jeg i det fölgende vil dvaele ved, samt undersöge, forsa vidt 
h&ndskriftet giver anledning dertil, hvilke eldskrifter Gottskålk 
ses at have kendt. 

Gottskålk m& enten have kendt Landndmabåk eller en af de 
vidtlöftigere bearbéjdelser af 0'lafssaga Tryggvasonar (jfr. nedenfor), 
som det fremg&r af et citat hos ham fol. 74 a, hvilket citat her 
trykkes side om side med Landnåma^s text s&ledes som den frem- 
trseder i udg. Kh. 1843. (Jfr. Flat. I, 247.) 



Brit. Mus. Add. 11,242. fol. 74 a. 

Enn helgi beda prestr andadiz 
siau hundrudum |)rim tig[um oc .v. 
votnim] epter holldgan vorz herra 
jesu christi meir en hundrad ara fur 
on jsland [bygdiz af] nordmonnum. 
Enn adur jsland bygdiz af nord- 
monr.um hoMu |)ar verit jrskir [menn] 
kristner |)uiat funduz efter I)eim jr- 
skar btekr bioll[u]r oc baglar. 



Landn. Isl. s. I, Eh. 1843. s. 23—24. 

En Beda prestr andactist dCCXXXV 
årum eptir holdgan vors herra JesÄ 
Christi, at \>vi er ritad er, ok meir 
en hundradi &ra fyrr en Island ^yS' 
dist af Nordmonnum. En ådr Island 
bygdist af Noregi, voru ftar |>eir menn, 
er nordmenn kalla Papa; I)eir voru 
menn kristnir, ok hyggja menn at 
t>eir hafi verit vestan um haf, (»vi at 
fundust eptir I)eim bsekr irskar, bjöl- 
lur ok baglar .... 

(Jfr. Islendingab6k kap. 1.) 

Citatet viser sig ikke at vasre ganske nöjagtig udskrevet, men 
dog nöiagtignok til at det ikke kan andet end antages at stamme 
fra en Landnåmaafskrift, eller Olofs saga. 

pdttr af porvaldi viäförla har Grottskålk kendt og udskriver 
1. c. slutningskapitlet (kap. 10; Bps I, 50): "ta er fridrekr bisknp 
kom til jslandz oc j)orualldur kodranzson voro [lidin fra guds] bard 
IX hundrut ar oc eitt enz ninnda tigar. Enn t[ir80tt hundjrat oc 
vj vetr fra vpphafi jslandz byggingar. I>rim u[etrum sidar] gerdi 
J[)oruardr spakbod varzson kirkiu j asi.^' Man vil altså heraf se, at 
der her ikke er udskrevet Flatb. text, men derimod et af de til 
den vidtlöftigere recension hörende handskrifter (Jfr. Resensannåll, 
Annales vetust., Höyersannåll, Konuugsannåll, Skålholtsannåll, Lög- 
mannsannåll, Gottsk^lksanuåll og Flateyjarannåll s. a. 984). 

Pi\ ovenanforte sted i h&ndskrifbet st&r der videre skrovet: 

''Suo er sagt at Suolldrar orrosta hafi uerit annann da[g viku] en V 
jdus *) dag septembrifl manadar einne nött [eptir marivmessv] sidan, var 
datum pussund." 

Dette vil sige 8& meget som, at Gottskålk har keodt en af- 
skrift af en af de vidtlöftigere redaktioner af ölafs saga Tryggva- 



*) jdru8(!) ms. 



220 



J, t>orke.l 



Isl. hSniiakrifler. 



so«ar (jfr. Fiat. I, 496), sA at det or störst sandeynlighed for at 
det fbrstntBvnte citat netop er udakrevet af en Owssaga og ikke 
af Landuätnn. 

SA vel af 0'lafs saga hins helga som af Sfcrris saga udskriver 
Gottskålk et stykke (henholdsvis bl. 47 b og bl. 22—23), som jeg 
giuisko vist afskrev, men strax ovcrlod til prof. GustaT ytorm; imid- 
lertid viaer begge disse stykkcr sig at vaare selvstjendjge, og Btykket 
fra 0'lafs saga börer til en anden recension af Styrniisbök pnd den 
Bom nu havea i en raeget nfiildsttEndig skikkelse i Flat-ejjarbök 
(jfr. Iir, 247). 

At (rottskalk bar kendt Laxda:la, tor man vel slätte af (ol- 
gende p&tcgninger, der findes i bfiindskriflct p& det 36a blad: 

"nptivna bidnr ofmmB savk Bugdi gvdrTn 09^'if3d^ltti^. ') 
gvdrvn var fin koiiii. 

mior bar attdiir firir angn 
upp [komj snöt vr Inugii." 

Hvorvidt man i og for sig var berettiget til at slntte af ordeno: 
"wel kuedr ballgerdr nvna i becknnfm]. onor nar bu hann nilldi 
ecki" (fol. 36 b), at Gottskålk har haft noget kendskab til NjdJa, 
vilde ikke let have ladet sig nfgöre, dersom man ikke havdQ 
andet at bolde sig til, men sandsynligt var det, hvorfra sknlde han 
ellers kende Hallgerd? Men ved en notits, som findos pÄ bl. 68 r 
i bändskriftet, bliver det klart, at han har kmtU Njåla, for ber står 
der : "eigi er t>at sättär rof aagdi niall at hner hati log nid annan 
|)uiat med logum skal land nort byggia en olognm eyda" (Njäla 
Kh. 1875 kap. 70 st— a»). Ilolge ndgaven af Njäla findes Itesemäden 
"ölögum eyda" (f.: med ölögum eyda) kun i to codiccs ni. A (= AM, ■ 
132. Fol.) og G (= Gl. kgl. aaml. 2ÖÖ8. 4:to). Om 132. ved i 
bestemt, at det stämmer fra nordlandet, og der er ogsA formodning ' 
for at 2868 ligelcdoa gör det. Vi ved, at der p& bispegSrden Hölar 
1525 fandtes en codex af Njäla (jfr, Njäla II, 765), samt at biskop 
Jon ArasoDS stamtavle (aittartala, Bpa. II, 415—416) mä. i det 16. 
Ärhundredo vasre nedskreven pi Hölar eller i nierlieden deraf ikke 
efter en Laiidnémaafskrift, men derimod efter en anden sagaafskrift, , 
hvori Skidnngacetten förekommer, og hvori der fandtes en s&dan j 
fejl som "JÄrnketilssonur" for "j äl, ketilsaonar" (jfr, Bps. II, 416). ' 

Nn forfolges Skidnngajetten netop i Njäla, ivor j>ft dette sted 
den rigtige Itesem&de knn liaves i Ail. 132. Fol., 468, 4:to og Gl. 
kgl. s, 2870. 4:to, medens do andro handskrifter forvanaker det p& 
forskellig m&de og 2868 alone netop moder op mod lB)sem&<lBn 
"iam ketils sonar {Njäla kap. 113»). Slffigten forfölges fornden i 
Ijandnäma (III, 6} og Njäla ligeledoa i Kristnisaga kap. 1. (Bps. 
I, 3) og t)ättr af porvaldi yidförla kap. 1. (Bps. I, 35). Pl det 
sidste sted er dette sliegtled ganske vist forvansket, men da p& en 
anden mflde end i 2868, s& at det mh antagcs omtrent som givet, 
at det er dette handskrift, som vi findcr på Hölar 1525, og som 

') Se Laxdri^la, urtg. af Kr. KMnnd s. 119io. 



Gvdmvndr sat i avndvegi éi mid- 
ian beck on I>orer gagnuort honum. 
konur satfu] ai pallo brvdur sat éÅ 
midian pall. lios bnmnu biart oc vom 
bord fram sett. 



J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 221 

senere bliver benybtet ved udarbejdelsen af biskop Jon Arasons 
slsBgtstavle (jfr. Njåla II, 785), samt sandsynligt, at dette er det 
selvsamme handskrift, som Gottskålk har kendt, da han jo tilmed 
må have haft en meget fri adgang til bispesaödets samlinger, efter- 
som han udskriver adskilligt fra aem, som f. ex. biskop Egils mål- 
dagebog og biskop Jon Vilhjålmssons brevbog. 

At Gottskålk kender Sturlunga saga ses af, at han på bl. 37 b 
skriver kong Magnns Hakonssons ord 1263 til lagmand Sturla 56r- 
darson : ^'vin skal til vinar drecka kvad magnus konungar vid Sturla 
oc drack af litid oc feck honum sidan" (jfr. Sturl. Oxf. II, 271). 

Bl. 56a citeres Grettir Äsmundarsson (Gretla?) på fölgende 
made: 

^'afl er best j leiki sagde gretter asmundarson.*' 

At Gottskålk har kendt en afskrift af Ljösvetninga saga ses 
af fölgende citat (bl. 67a): 

Ljösvetningasaga kap. ISsi—se, isl. 
forns. I, Kh. 1880. 

Gudmundr sat i öndvogi, en [)6rir 
Helgason gagnvert hånum ; en konnr 
såtu & palli. Lj6s brunna björt ok 
våru bord f^am sett. Br&dr sat & 
midjan pall . . . 

Mere end dette stykke har Gottskålk ikke udskrevet, men for 
så vidt man kan förlade sig på udskriftens nöjagtighed, så har han 
haft for sig et handskrift af sagaen, som synes at have vaeret noget 
af anden art end de som nu haves, så vidt man kan se af udga- 
veme. Dog må det bemasrkes at dette stykke er så lille, at man 
kun med varsomhed kan slutte noget i så henseende deraf. 

Bl. 56a citeres fölgende ordsprog: 

^'sier grefur j[)o grafi sagdi svadi". 

Dette ordsprog skulde man nu tro at man uden videre fandt 
i pdttr af Svaäa å SvaSastodum (Flateyjarbok I, 435—36), men 
det udebliver, så man i dette tilfaelde må antage, at Gottskålk har 
fulgt en tradition, som tillagde Svadi ordsproget. 

Samme steds i håndskriftet findes et citat som hentyder på, at 
Gottskålk har haft for sig en afskrift af Hrölfs saga GatUreks- 
sonar: 

''kann[ast] ec vid kallzit ydart gautana sagdi eirikur kongur 
uid hrolf gavtregsson'\ Jfr. Hrolfs saga kap. 19 (Upsalaudg. 1664 
s. 105—106). 

Bl. 3 b-^6 a i håndskriftet optages af en udskrift af forskellige 
stykker af porlåks saga, omtrent svarende til Bps. I, 106—107, 
294, 107—108, 103, 278-280, 103, 112, 102, 277; dog har den 
udskrevne codex ikke hört til nogen af de der trykte redaktioner, 
men derimod til den nyeste redaktion, som aldrig har vsBret ud- 
givet og hvis hovedrepraesentant skindbogen AM. 379. 4:to er. 

Gt)ttskålk har udskrevet flere stykker af en codex af Thomas 
saga erhibishups (bl. 8 a, 16 b, 17 a, 20 a, 51a), og disse stykker 



222 



J. ^orkelsson: Isl. hfiDdskrifter. 



er Bserlig interessante derved, at de viser sig hverken at höre til ] 
den nu fiildatrendig opbevarede leldste Thooiassaga elier den re- I 
daktion, som findes i Tliomaaskiiina. Deriniod synes han at bave I 
udskrevet en codex, boid liar indholdt den tredje redaktion af sa- I 
gaen, af hvUken der nu kun haves forholdavis meget abetydelige I 
levninger tilbage (Thömassaga ved Unger Kristiania 1869 s. 526— I 
544), ti p& det eneste sted, hvor noget af det, som st&r hos Gott- -J 
akälkj trffiffcr sainmen tned det opl>evarede, viser det sig tydelig, 
at texten Gr nserbeslsegtet med den i brudstykkeme. Det sted, som 
aetop i begge trEeffer sammen, er et stykke af påve Alexanders 
brev til kong Honrik af England. Til at pivise rigtigheden af 
bvad ber er Iramsat skal jeg anfore begge texteme side om side: I 
Thomaasagii Kria 1869 b. 588-" 



Stio seigir heilaK<i)^ Gergorius 
papa. Gvdiipalli^ saoDleikuT bidiir 
OBS vandliga vitila oc at hyggia &t 
ei dwmvini vier lyrir Jivi ^UDgiegar 
af giide ät doms degi sem hann hof- 
tir oas mcira lånat j manvirdingn 
eda fiarlutum en audnun monnum. 
[iviAt (a or avkaz gvds giafer j lan- 
iiiu t>å ankaz suo Ekyltdin oc af- 
giftlldit vid gud poasa lanainz oc Jivi 
litolatari oc fromri & fauer at uera 

tliionusta uid guå oc j fiilltingi Lanz 
odorda sem hann er meir skulld- 
bnnden Rrit eptirlieti heimz blidunar. 
Hv skyllda Iioase aminningar ord fir- 
irmenn sancte occlesie oc suo ner- 
aldligar valldKmenn opt flrir hug- 
skotsauguiu hafa ol' lata sialldan vr 
miDuo falla at [firir |iat] lan sem l>eir 
Lafa af godo foingit lirirdiPiniE peir 
oii Bl efstA dome. 



^viat sva B<!{gir Qrolgoriva påve. 
Gvflspittlligrsannloikrbidr obs [vnnd]- 
liga virda »k at hyggia at eigi d(>m- 
imz ver fyrir [i[at] Jjiingligarr af 
gVLti a d^ma dog! on aSrir ae[m hann 
b]ef!r oss taeira tanat i manDvirfl- 
ingv C(]a fi[ar«ignvin] en ^rvm 
mpnnvm [ivi at |>a ei avhaE gvdz 
gi[afii] i lauino {la avkaz Bva skvUd- 
in ok orgiall[d viJ) gyd jMssa lans- 
ins ok I)eim mvn litillatari o[k 
fremW at veria gv3» krisCui ok flioC- 
ari tU gvd[8 |iio]nosto ok håna bo3- 
orda 9em hann er meirr skvllhvfnd- 
inn] fyrir optirl^ti hoims [Kssa stel- 
vnnar. Nv s[kolv] Jiossi aminning- 
aronl fyrirmenn heilagrft(r) k[irkio] 
ok 9Vft veralldligir valldamenn opt 
fyrir hygfgiv] avgvin hafa ok lata 
Bialldaii or minni falla [at tjrii] |iat 
lan sem jieir bafa af gviii fyrird^mix 
iMjir [sigi a] ofsta degi. 
Dette vil vaere tilstrtekkeligt til at vise, at begge texter til- L 
hÖrer den samme redaktion, og da rimeligvis ogs& de andre stykker 1 
s& at hftndskriflot for en del bidrager til at komplettere dentabtol 
text af sagaen. I 

Bl. 15a-10a findes et större stykke af ÖHcofrapåttr ("Giord I 
Peirra firir anlkofra"), som, for a& vidt udakriflen er nöjagtig, gan- f 
ake vist ikke er udskrevet af AM. 132, Fol. men derimod efter et| 
h&ndskrift, som bar st&et det meget nier. 

Bl. 76 b bar Gottskälk udskrevet et lille atykko af en codexl 
af Magmis saga lyjajaris, som viser sig ikke helt at höre til ^ten 1 
den ene eller den anden af de redaktioner af sagaen, som nu havea. , 
Dette stykke svarer til Magnus saga I kap. 15 (Icelandic sagas 1 
London 1837, I, 252) og Magnus saga II, kap. 7 (Icelandic sacraa I 
Lond- 1887 I, 286). * 



J. !&orkels8on: lal. h&ndskrifter. 223 

Snorra-Edda eller i hvert fald Skalda har Gottskålk kendt, 
for på bl. 70 a anförer han et stykke fra Skalda^ hvor der st&r til 
överskrift: "Vr skällda hier epter". Stykket svarer til Sn. Edd. 
AM. udg. I, 532—34: Madr heiter einn firir sier o. s. v. til: avlid 
LXXX. her er [C]. Det ser ud til ikke at vsere nöjagtig afskrevet, 
men den ndskrevne Codex synes mest at have lignet AM. 748. 
4:to; dog findes der idette stykke enkelte ssDregenheder faelles med 
Codex Upsal., som f. ex. ^^sarfadr LXX" i stedet for "sörvar LXX^'. 

Grottskålk har udskrevet flere stykker af Grågås og synes at 
have benyttet AM. 334. Fol. (Stadarholsbök), men, hvad der er 
det interessanteste, han benytter sig af selve navnet Grågås. S&ledes 
skriver han bl. 37 b med det samme blaek, hvormed de 89ldste dele 
af håndskriftet er skrevne: 

"a sama vettfangi |>at er j sama giomingi eda samstvndis eda nendingu. 
vr gragaaJ* 

Som bekendt förekommer navnet Grågås som benaDvnelse p& 
den isländske fristatslov ikke i gamle codices. Dr. V. Finsen har 
p&vist at det ikke fandtes i 89ldre handskrifter end fira c. år 1600. 
Da nu Gottskålks syrpa sikkert nok for det meste er skreven inden 
1570, så rykkes navnets ålder i hvert fald en menneskealder op. 
Dertil kommer da også at Gottskålk» som er fodt omkr. 1520 og 
först er död 1593, og således som fiildvoxen mand havde levet fra 
1540—1593, vist nseppe vilde have citeret lovbogen ved dette navn, 
dersom han ikke i sin ungdom havde laart at kalde den således og 
dersom dette ikke stod for ham som den i det 16. årh. almindelige 
made at betegne bogen på. Men hvornår man först har begyndt 
at naevne lovbogen ved navnet Grågås står ikke destomindre endnu 
ulöst. Eftier sägens natur kan navnets anvendelse imidlertid vsBre 
långt aeldre end man aner. 

På flere steder udskriver Gottskålk Jonsbök, og maerkvaerdig- 
nok finder vi også hos ham (bl. 40 b) selve benaevnelsen ^'j(mehok^\ 
som ligesålidt som navnet Grågås findes i gamle codices. Gott- 
skålks syrpa er netop det eeldste handskrift^ hvori det förekommer, 
forsa vidt mig bekendt. 

Af norske love nsBvner Gottskålk både Borgar pingslÖg og 
Gtdapingsbåk, samt udskriver stykker af enkelte af de aeldre bispe- 
statuter, som f. ex. Eillfs fira c. 1323 (Dipl. Isl. II, 355). 

Foruden det allerede omtalte ni. brevskaber, digte og udskrif- 
ter af oldskrifteme findes der i håndskriftet en maengde afhand- 
linger og optegnelser af forskelligste art og ålder, som det tildels også 
vil fremgå at Finnnr Magnussons ndtalelse ovenfor. Bogen be- 
gynder med en på isländsk ikke tidligere kendt astrologisk af- 
handling (tunglspår), som dog ikke synes at vaere seldre end fi:^ 
det 16. århunourede. Senere hen (bl. 67 a) moder os en Jålaskrå 
af samme art som den, der findes trykt bagved Rimbegla Hafn. 
1780 s. 572^ men dog i en fi*a den noeet forskellig redaktion. 
Tro små afhandlinger af rent komputiBtisk indhold findes på for- 



■r9"^ 



r* 



.M» 



J. !&orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 225 

Om prasterncs oegteskab findes på bl. 30 b-32 b en afhancUing, 
som er maerkvaerdig derved at den er nedskreven i solve reformations- 
tiden da dette spörgsm&let just var brasndende så vel som at for- 
fatteren citerer nogle isländske oldskrifter, livad man ellers ikke 
trsBffer på så tidlig som c. 1550. Håndskriftet er meget beskadiget 
på dette sted og överskriften kan kun gengives ved gisning: 
"[Vm prestannja giptingar'^ Forfatteren, der sandsynbgvis er bi- 
skop Gizur Einarsson og som holder på at praesteme skal have 
lov til at gifte sig, henviser til de aeldre isländske biskoppers 
exempler som f. ex. Isleifr, Jon Ögmundarson, porldkr^ samt ci- 
terer Ärna saga. 

For uden en masse optegnelser om vserdiberegning på Island 
findes her i håndskriftet en masngdo mindre afhandlinger og små- 
stykker henhörende til den kirkelige literatur. Således finder vi 
ber bl. 60 b -61 a de ti bad (tiv laga bodord) i en gammel isländsk 
oversaBttelse tilligemed en kort förklaring, et kort men gamnielt 
tiddrag på isländsk af cpistlerne (bl. 47 b; jfr. Galat. I, 11—12; 
Rom. XIII, 6^ 7; Efes. V— VI; Jakob I, V), to gamle afhandlinger 
om messens kraft (bl. lla-b, bl. 69 b), samt et lille stykke om 
'^vij scelfujr himirikis" (bl. 69 b). Bl. 52 a findes der et stykke 
om Sctning af skaktafli, som af Finnur Magnusson betegnes som 
^'interpretatio antiquissima ludi scacchici^' (jfr. ovenfor). Dette 
stykke förekommer mig efter dets boskaffenhed at dömme at have 
udgjort en dol af en gammel homilie. Således som det foreligger 
hor tör man dog vel ikke tillaBgge det nogen overvaettes höj ålder. 
Her findes f. ex. ord som sker (en j)at er oriett sem an riettinda 
skier), réftfcrdugr o. s. v. Dog kunde dette, navnlig det förste 
ord, taenkes at vaere en afskriftforvanskning, som man så ofte traeffer 
på i de senere handskrifter, og det er jeg naer ved at tro, for 
stykket ser ellers ret gammelt ud. 

Ganske interessante er fire formtdarer fra pavedömmets tids- 
ålder, som findes i håndskriftet, og som, så vidt mig bekendt, er 
enestående i literaturen, ni. 

1. En formulär for en pr tests skriftetal e, når han bliver hcntct 
til at meddele en syg sakramentet (bl. 43 b, 45 a). 

2. 'formali yfer hionum nockur^^ eller formulär for praöstens 
bön for nygifte aegtefolk, hvor til slutning det fromme önske ud- 
tales, at aögtefolkene lever ''svo leng^ at l)au megi sia sono sina oc 
daatur allt til |)ridiv oc fiordv aettkvislar oc [til] aeskiligrar elli 
kome |)au" (bl. 47 a). 

3. "formale yfer skipi^' d. e. formulär for en sömands bön, 
hvor slutningen lyder således: '^Elskvm gud yfer alla hlvti fram 
oc hanz saBtu mod[u]r jvngfrv sancte mario oc ollum gudz helgum 
monnum j himinrikisdyrd vtan enda. amen. Syng[i]vm pater noster 
oc ave maria oss til velferdar". 

4. En frugtsommelig kvindes bön til gud og vor frue, lige- 
som nasstforegående med temmelig udpraBgede katholske anråbelser^ 



228 J. forkelsspri: Isl. h&nAskrifter. 

firemmest skindbogen AM. 624. 4:to s. 143 '), livor der at&r: 
heims stigäi Steminulr prestr at sol nynlöpuå rynni upp i anslri niiJji 
en tungl fult d aptrn". Denne akindbog er akreven i det 15. &r- 
hundrt>de. Det atidet vidneebyrd er det lige oventbr nievmte, Bom 
findos i akindbogen AM. 764, 4;to, der er akreveu i det 14. år- 
hiiodredfl og indeholdor en garomel verdensbiatorie pk islanåsk. 
Her sttir der nemlig: Harm {o: Adam) var LX at h(E(J ejdir iÖi/u 
Stemtitular ; Aann var skapad^r eptir Uhieskjii sjdl/s f/uSs at likania 
formi, hafanili CCXL ok dttn bvin ok CCC ok LX a'Sa" (jfr. Dipl. 
Tsl. I, 5Ö3; Edda Ssemandar bins trutta Hafn. 1787 I. XXVII, 87). 
Arni Magnusson bemierker hortil, idet han mener, at Siemundi 
Frödi ikke var euföldig nok til at kiinae akrive s&dant noget ; "/ 
ergo nugator hioce impie credidit, Deum tot oesibus et venis C( 
stare, et humana forma prsaditum esse, .Sfetiiundum certe sacen _ 
tern saniores de immenso et Betemo Bpiritu opiniones fovisse indu- 
bitauter credimua, incredibile (scilicet) eet Ssemnndum ita rudem 
Inisse, nt hane stnltitiam assereret; potius statuendum orit coui- 
pendii hnjus scriptorem (Stemundi noinine) niigis anis auctoritatcm 
addere volnisse". Denfie udtalelse bliver nu imödeg&et af Jon Si- 
gurdesun (Dipl- lal. I. c), hvor lian med retto bemtBrker at det 
ofter de kundskabcr, Stemunds samtid sad inde med, aldeles ikko 
röl)er nogen uvidenhed at akrive p& denne via, for det stemmed» 
jo fnldBttendig med middelaldercuB liBrdcste forfattero (jfr. De n 
tivitate infantium. Opern Bedte venerab. Basileae 1563 I, 471 
Det nogeniunde tilsvarendo stykke hos GottakÄlk hidsEettes ' 
saramenUgning med det oveofor anforte: 

"Tv»r Bro tonnr j hnerium nwnne oo KXX. en boin KJiij oo ij". oa 
i horundi mauz er[u] iiij'^ oc XY. 

Nam er i euiie huerium mBime. en mltiue j hoilft. con eyndor aJl4C 
lifr. CD avfvnd j gallo, en lo.'>tAaoini J len-lam kalla öu j nixlla konu cda kuir 
eon j hiurtta bv^Bkot. ann j livgskoti jiinan or trua. han er niesl godi 

Adnni tiar LX at hted on ovr L. 

8vo soig'iE Bt af kiarltaiiT fanfce vt uiskiui. Enn mal af Ivnganv. 
»f gftlleiiv. hUtr ftf milltiuv. En HkaniE fj-ano af lifriiie." 

Vel stenimer diese stykker ikke helt overena med him 
men nir den fribed tagea i betragtning, hvormed man ulejede 
udskrive og excerpfre leldre skrifter og hvor let et tal gennt 
flere afskrifter kan forvanakes, sA kan det ikke sigea at vtere holfc 
urimeligt at antage at begge stämmor fra samme fsllea kitde, tig 
dersom dette var tilfteldet. s^ \ft. det ogg& teramelig nssr at antnge 
den nyaneevnte afliaiidliiig, hvori "ysodonis" bliver piberAbt, for et 
stykke af Sffiinunds af handling om menneskets skabelse og natnr. 
Det kendskah man nu h:ir til .Saamunds forfattervirksombed er 
i det hole taget megot mangeifuldt. Vi ved at han var med til 
at Rl tiendeloven 10Ö6 vedtaget ligesum den seldre kristenret, sami 
at han antogea at sidde inde med al sin snmtids viden og a 
for en sfc Iwrd mand ut han benved Är 1200 allercdo havde 



') Jfr. Dipl, Isl, 1, 240, 5W 



J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 229 

tilnavnet "hinn froäi". Selv Ari hinn fröcti skrev sin Islendinga- 
bok efter hans tilskyndelse og forelaffde ham siden sit udkast til 
gennemsyn. Hans skrifter, som nu itke haves, p&beråbes idelig i 
oldskrifterne, og man naörer en så ubetinget tillid til Seemunds 
efterrettelighed og historiske omdömme, at man Hgefrem henviser 
til hans mundtlige udsagn, således ved &r 1118 i Kristnisaga kap. 
14 (Bps I, 67): ^^au misseri hafdi svå mikill manndaudi verit, at 
Söemundr prestr enn frödi sagdi sva & l)ingi, at eigi mundi feorri 
menn hafa andazt af sött enn \iå, voru til l)ings komnir^\ 

I middelalderen har man også haft travlt med Saömundr. Derom 
vidner de talrige sägn om ham. Han betragtedes som et slags 
mester Virgilius, der sad inde med al verdens klögt og visdom og 
derfor var man tilböjelig til at tillsegge ham adskiUige eldskrifter, 
der syntes at udmaerke sig i en eller anden retning. 

I det 17. århundredes förste halvdel finder vi först spor til at 
man tillasgger ham eddakvadene, hvoraf samlingen s& har fiet navnet 
Samundarcdda. Dog ser vi at man långt fra har vaeret klar över, 
om han blöt skuldo have samlet kvadene eller virkelig digtet dem 
selv. F. ex. Björn å Skardså vakler i så henseende og läder på 
det ene sted Saemund samle og på det andet digte kvadene ^). 
Hvorgammel den tradition ellers er, som knytter Saemunds navn 
til kvadene er ikke muligt at sige. Den kan vaere meget gammcl, 
men den kan også vaere opstået i begyndeisen af det 17. århun- 
drede. Dog synes jeg det sidste er mindre rimeligt. For resten 
er dette edda-spörgsmål et af dem, som det aldrig vil vaere muligt 
at löse tilfulde. Vi kender kun så meget at sagnet vil vide at 
digtsamlingen (Eddakvadene) hidrörer på en eller anden made fra 
Saemund, mens oldskrifterne ikke melder nogetsomhelst derom. 
Sägen vil altså fremtidig, ligesom hidtil, stille sig således, at bo- 
visene for at Saemundr har samlet kvadene såvel som for det mod- 
satte stadig vil udeblive, om man anstraenger sig nok så meget for 
at ik dem frem. Ikke desto mindre har navnet Sitmundar-Edda nu 
gennem flere århundreders tradition (siden samlingen först blev frem- 
dragen i det 17. århundrede) vundet en så stor haövd, at de forsög 
man har gjort på at göre navnet "den celdre jErfda^^gffildende synes 
i enhver henseende at vaere överflödige, da benaevnelsen Saemundar- 
Edda aldeles ikke kan givo nogen anledning til at samlingon 
bliver forvexlet med et andet eldskrift. Et enkelt digt, Solarljöä, 
der rigtignok ikke findes i Codex regins af Saomundar-Edda, men 
som derimod i det 17. århundredes papirshåndskrifter plejer at 
fölgo med Eddakvadene, tillaegges endvidere Saemundr froai. Han 
siges nemlig at have digtet dette kvad efteråt han i tre dage 
havde ligget död på ligbåren. 

Et af de skrifter, som man endvidere i det 17. århundrede har 
tillagt Saemundr frödi, er Njdla ^^hverja hann saman skrifad hefir 

*) Gudbr. Vigfusson. Corpus poet. boreale 1, intr. XXXIV, note 8, 
XXXV, note 1. 



280 J. Porkelsson: Is!. Uindafcrifter. 

med störnm candore", B&ledes som Björn h Skardså udtiykk* 
sig '), og detto viser sig at have vteret on almindelig antÄgelse 
blandt Björns Gamtidige, eftersom vi i afakrifter af sclvesagaen fra 
den tid netop moder det SDlvsamme, sMedes bagved sagaeu i papics- 
hindskriflet AM. 405. 4:to (se NjAla II, 736). 

Men hverken selve aagaen ellor andre oldskrifter indeholdi 
nogetsomhelst, der hjemler denne antagelae. Ed anden sag er i" 
at der er meget som tyder p& at sagaen må vaere nedskreven 
steds i de egne, hvor begiven hedern o gir for sig. Boraserkes ksi 
det at Oddaverjaffitten findea i NjÄla kap. 25 forfulgt pS en andi 
ro&do end i Starlungemes stamtavla fra c. 1230, der findes brykb x'| 
Dipl. lal. I, Nr. 127, og som Jon Sigurdsson mener at mnligvia 
oprindelig knnde hidröre fra Stemundr fi'ödi. Det er klart der- 
som Sfflmundr aknlde bftde vasre Njäla's og stamtavlens oiirindelige 
forfatter, s& skalde da Oddaverjasetten stemme overens i begge, ojj, 
da den nu ikke gör det, (blgor det af sig selv at SEemnndr koq 
kan VBBre forfatter til den ene, og da förekommer det mig sand' 
synligere at det er til stamtavlen, han er forfatter. Der er en om^-j 
Btasndighed, der efter min mening gör det lidet sandaynligt, at Sbb- 
mundr eller i det hele taget noget medlem af Oddaverjafetten er 
Njålas oprindeligo forfatter, nemlig ilen hvor uKympathetisk sagaeo 
netop omtaler den med Oddaverjar sä naerbcslsegtede Dalverjatet, 
Den vise og lovkjndige Mördr Valgardsson står eåledes efter sa- 
gaens skildring som en underfnndig skurk og af Runölfr go3i 
i Dal för man ogsÄ kun et skumraelt indtryk. At Saemundr 
frödi virkelig tendensiöst vilde have stillet sin egen sliegt i et s& 
skccvt lys er nteppe antagoligt. P&faldende er det unmgtelig ot 
Flosi Jiordarson, som begir den udåd at indebrtendo selve sagaens 
hett, derimod överalt frcmstilles som den sedle og gceve. Dwaf 1& 
det meget naer at antaga at forfatteren netop var en Syinfellingr 
(Prcysgydlingr), og da, fiirs&vidt sagaen ikke var långt teldre, vilde 
der nffirmest viere at ttenke p& biskop Brandr Jönsson (d. 12C4). 
Men alt dotte bliver dog kun en hypothese og man m& sik sig til 
t&ls med aldrig at (k at vide hvem der or forfatter til Njäla, 

De s&kaldte Oddaantialer er et af do skrifter, inan i det IV. 
århondröde mente at Siemundr hinn frödi var forfatter tilj mei 
disse annaler i virkeligheden ikke er reldre end fra det 16. 
hundrodcs aidste irtier, a& behöver man ikke at vffire i tvivl 
hvorvidt dette kan forholde sig rigtig. 1 det hele taget oA 
ogs4 betragtes som meget tvivlsomt om mnn pk Island virkelig oS 
tidlig som i Sffimunda dage var begyndt pä at nedskrive annaler, 
cflersoTn ingen af vore opbevarede annalh&ndskrifter gftr laingero 
tilbage end til c. ä.r 1300. Dr. Gustav Storm har derfor ment at 
don isländske annalskrivning foi-st er opatiet henvcd år 1280, akönt 
der i og for sig selv ikke kan viera noget imod at don er opst&et 
i det 12. Arhundredo, for pi freramede forbilleder mangleae det 




IV. 

m 



') Corpus poot. boreal. I, iutr. XXSV, 1. 



.T. torkelasoii: Isl. handskrifter. 



231 



feke. I tvende af de gamle isländske annaler (Ännalea regii og 
I Flateyjaninnäll) finder vi en henvisning til Seomunda udsagn, nem- 
I lig ved år 1047, hvor der stilr ; 

I "Svd segir SBemundr prestr hinn frMi ab & [lessu äri vom sv& 

Imikil frost, at vargar runnn ä isi milli Norega ok Danmarkar". 
I Dette stykke gör nbetinget indtryk af at vtere udskrpvet af et 
I skrift og ikke at vfere tf^et efter eo mundtlig overlevering, men 
llivorfra det er taget vides ikke. Tnrde man fomdatette at Sa9- 
Ijnundr moligvis havde skrevet en annal, sh. vilde notitsen notop der 
I Iwve vssret p& sin pläds. Som der strax nedenfor vil blive be- 
T mEerket, s& har Sfflmundr netop skrevet en udsigt över de norsks 
I konger indtil Magnaa den gode'8 dÖd 1047, Her kunde dette 

I Btykke ogsA uncegtelig have st&et, skönt det vilde bedre have passet 

I I en annal. Endelig kunde det vajre g&et över i Ännales regii og 
Plateyjarannal fra et leldre skrift af en anden og yngre forfatter 

[ end SiEmundr, og altsä pft anden eller tredje h&nd stammo fra ham. 
I De skrifter, som man ifölge oidskrifternes vidnesbyrd er be- 

I rettiget til at tilltegge S^mundr frödi er fölgeode: 
I 1. Noregs konungotdi eller L-n hortfatkt norsk kongrhislorie 

lindtil Magnus den gode's död 1047, s&ledes som det fremgir af et 
lanonyrat kvad om Jon Loptsson i Oddi. Kvadet, som rigtignok i 
T Flateyjarbék (II, 520-28) tilltegges Saemundr fi-odi selv ("er Ste- 
I mundr frödi orti"), m& vsere digtet i Ärene U84 — 1197, eftersom 
I det nsevner Sverrir som konge över hele Norge og beretter samti- 
I dig ora Magnus Erlingssons död, mens Jon Loptsson pä, den anden 
e först döde i iret 1197. Efteråt digteren har opregnet konge- 
I nekken indtil Magnus den gode, samt anfört deres regorings&r og 
Ii korte triek lierettet det vigtigate om enhver af dem, sä fortssetter 
I ban i vers 40 s&ledes: 

[ inta ee «ua 

afui ptirra 
sem .'iifmvndr 
I Baifdx hinn frödi. 

Her siges altsiV ligefrem at digtet grunder sig tA onton et 
\ konnngatal eller en kortfattet kongehistorie af Stemuna hin frode. 
Kongortekken her folger en sieregen tidsregning idet don for- 
uden Hakon jarls regering ') regner Harald grifelds regering 9 Är, 
Eirik blodöx regering 5 &r og Sveinn og Häkons regering 2 Ar, 
Men det mi vist v^re en fejl med Sveinn og Häkona regering; 

Ide regerade jo faktisk i tre og ikke to &r, for regner man med 
to, s& falder kong Olaf den helliges död i ftret 1029, Men dette 
m& have stÄet sMedcs i Saemnnds Konungatal, idet der i digtet 
ikke kan st& anderledcs end tvd: 
I 



Nn Lpf ek Ult 
tiu laudreka 

pa. er hnerr var 
fra Harnlldi. 



Bed tolf vetr | tiri gaufgadr 
Eirekr jarl | fyrir Tggs mani . 
Tttldi Iftund I ok lausafc 
sina eigu | Sveinn ok Hakon. 



'] Jfr. Odd munkB saga Chria 1 



I. 81 ff. 



3N J. ^orkelsBou; läl. hfindäkriftor. 

ok tua VQtr { at lali fyrdn. 

Eireka arf ( iailitr hofdu. 
2. Et andot skrift, som man efler oldskriftorno er borettii 
at tillseggo Saamandr, er en 0'lujs saga IVj/j/f/vasonar. All 
frödi pibor&bor sig Steniuiids autoritet med hensyn til Olafs död: 
"lieitiia atburp &»g|)i Teitr osti at pvt es crietni com ä Islaud. En 
0'lHrr Tryggvaeon full et sama sumar at sögo StFtntintlar prests" 
(Isleudiugiib. k. 7), men heraf kan dog i og for sig selv ikke af- 
göres om Äri fÖlger Ssemutida raundtlige raeddelelse eller om luui 
har haft for aig et skritt uf Uiuu. Öette bliver derimod aldelea 
klart af Odd munks Olafssaga, dog navnlig af den bearbojdelse, som 
findes i AM. 310. 4:to og er trykt i Fornmannaaögnr X, hvor dor 
iblandt andet står: ''[)essa Jiings getr S^niwndr prestr hinn fröåt, 
er ågetr var at speki oo ma^lti svä . . . Svå hefir Ssemnndr ritad 
um 0'laf konung i sinni Uk" (Fms. X, 289; jfr. udg. Cbria 1853 
s. 30), hvoreftier der folger et Isngere stykke, som man antager at 
er udskrcvet af Sssmunds bog, Tidligere i bogen stAr der end- 
ridere: "Ed t)essir menn samjiyckia [letta med pessnm hetti Så^ 
muvdr hinn fråvti oc Ari hinn frödi, er hvaratveggja sögn er trdlig, 
at Unkon liafi stjrt rikiuu xxxi» vetr sitian er Ull Haralldr gra- 
felldr" (Pms. X,276; jfr. Udg. Christiania 1853 s. 22—23). Denne 
tidaregning bölder imidlertid ikke etik, men Oddr munbr ses bi 
at have haft for sig Stemunds Olafssaga og Ari hin frode'8 i 
nungaeBfi. Ssemuods bog synes bau dog neeppe at have benytl 
ndtomiuende. I de vidtlöftigere receusioner af Ö'la/s saga Trygyt 
sonar findes der indskudt et helt afsoit om Islands förste be- 
byggelse i det vsBseutlige overenssteramende med begyndelseo af 
LandaäToabäk: om Tile eft<?r Beda, om Naddod, om Gardarr, om 
Fléki Vilgerdarson, om Ingolf og Hjörleif (Fras. I, 233 Bl; Flat 
I, 2i7— 48). Nu atemmer Iiundnitmah&ndskriftenie ikke överens 
med bensyn til bvem af de to, Naddodr eller Gardarr, var den 
förste, der besejlede Island. Hauksbok bölder p& at det var Gard- 
arr, medons Sturlubök stiller Naddod i spidsen og pÄber&ber sig 
samtidig Ssemnsd hin frode'8 antoritet {"svä sagdi S^mundr prestr 
enu frödi") '). Da der nu savnes enhver efterretning om at S»- 
mandr virkelig sknldo have gmndlngt Lundn&mabök og da tilai 
rende stykke 6ndes i den vidtlöftigere bearbejdelse af Olafe 
Tryggvasonar, s& rejaer der sig unfegtelig meget naturlig 
spörgsmSh hvor andet steds skulde vel S»mundr have kommet _ 
at udtale sig om dette asmne end i sin Clafs saga og hvor andet 
Bteds fra skulde I»Lndnäma'B compilatores have taget det? At be- 
arbojderen af den vidllöftigere Olafs saga akulde have l&nt disse stykker 
fra Landnäma förekommer mig ikke meget snndsyndligt, for hi 
havde jo i grunden ikke noget brug for dem, idet de aldeles ikl 
passer ind i sagaen, hvor de nu står. Det synes derfor at 
det antageligate, at stykkernc fra Stemunds saga havde stftet 



>b&di^^ 



') IslendingasSgur Kh, 1343 1, 36-27. 



J. l>o]'kelsi}c>u: Is!, h&ndakrifter. 



-233 



msion, som den vidtlulli^ sagas bearbejder bar Iiafb for äg, og 
at han, som Abcnhart mero har lagt; an p& stofVets fylde end fin 
fljearbojdelsQ, ikko )iar villet udakyde dom, da de jo stod i sa^iwtn 
"~ . Med audre ord, jeg mener ut sti/lkcmc i den atore 0'lafs sag» 
/gevasonar om Islands lamlnam sfnmnwr /ra Sretiiumir hin fro- 
I 4e'M Ola/s saga og ikko er litite fra Landnåmabök, for Landnäina 
I Belv erkiajrer, at deu benytter et Skrift af Sieinandr boiu kilde. En 
Isiiden sag er det, hvorvidb den 0'larsBaga, som Sasmundr har ski-e- 
bvet, har udgjurt et solvstsendigt skrift eller den muligvis skulds 
|>lin.ve dannet et afsnit af haiis konuiigasögnr. 

3. ÅfhandUng om jorJens ög mmncskets shabclse. Jfr. ovenfor. 

4. fö» afhandlintf om arjliskab, som man ikke tidligere haf 1 
plkendt. Den findes, for sfl, vidt den nu haves, netop i den om- ' 
' tandledo Gottsk&lk Jonssons syrpa i British Musenm Ädd. 11,2^ 

4;to bl. 42a, og er Bkreven 1543. Stykket lyder s&ledos: 

Anllani fieiiii sr htou cro {ero] [icssar tidor skylldaztar til JijrmElu m 
hveriti are. 

Lsngafoatu. Paskaviku. en |iyi TisstA er iol avndverd oc ofanverd oo vpp- 

ati^ingardagr drotMns oo ca bolga vica oc xl dugar hiner naestu btedi ^rir 

banihvrd oo eptir ae. blodsottartid konv. {lad or oc [iviligc skjUd at madr 

faorfi ei epter kunn til Baranedis. Enn er lidr [lossnr tider (a ero drottenB 

dagar. Mcssudagar helger oc jmbrmla^r oo iij da^ar ena nffistu adr madr takr 

corpuB domini '} i>c sto epter. en sidan ero fostudagar. en (la midvikndagar. 

jafuskylldar ero fostonntr til pyrmaln i gagndognm ollum sem dagumer Jiesser 

oe |io xt dagar sio hafdor til [ifrmsla ann neeato firer banibvHl \a er po 

betr at t>rir maniidir aie ef m(<Dn vilia sif; vel vardoeita oc betitr at hcldr 

'k Iiadau fra or barn or kvikt. En [<n beat at aull tid sa au er koita ueit ab 

m,er oliptt. ]>at er betur oc at broinlifiz menn haG til |«S8 ^y^mzlu ann- 

Wva åa.g vilcu oo lavgardag. I>at er ou skyllt at bafa tyrmzlu j gogn ollum 

T ioetntidar dogum oc [arf at vita at ofseg er fasta sv er ratigri loata fram- 

I ning er savrgvd. Enn ef bion skilr ta vm hivskap |i& sa konau at bafa 

I teuer vm bouda ainn helldr en bagborit *) logbrot. Enn ]>oti hionum aie 

I abjllt at t>7nnaz nid hiuskaparfare |ia er avallt [lo meir en vij hintuu 

l'akylld[ara] at sia nid allri loetai^omi j ådra stadi cun manuligt gegner at 

I giora af |iTi enn meire aynder at hann sim vid kinno liettare. uo''(!) 

I Hi vaka par {lattr aia or hior most aagdr m, vora tungu fr StsmutxdT 

I nalide bmkr til oc skri/aäe fur aa latimi tunffu. 

Af dette atykke fremgSr at Ssemnndr har skrevet, muligvis en 
I MlvBÉEBndig afhandling, om aagteskab, samt at han har skrevet på 
I ietin. Dog er det et spörgsm&l, hvor stor vaagt man med hensyn 
1 til hane övrige forfattervirkaorabed bör tillEeggo den omsteendighed, 
l»t dette Btykke netop or skrevet p& latin, men mnligheden for at han 
Ii större omfång har benyttet dette sprog er der unsegtolig tilstede. 
I S&ledes er det ikke nsandsynligt at hans 0'lafésaga netop har veeret I 
I akrevet på, latin, da Oddr mnnkr, som grunder sin saga pH denna, 
ljust benytter sig af det latinske sprog. Ordene "er Sannundr 
mwllde bahr til" hentyder p& at auiandlingen er baseret pi ot 
I flscerptmateriale mnligvia fi-a flere forfattere. Men efter indholdet 



SM 



a. torkelsBoni Isl. hfendskriftor. 



meget nnturlig til fbrst at teenke pA om der ikke ekiilde findes 
DOget tils våren de i Corpus Juris Canonioi. Imidlertid vil man 
htirtig göre den erltiring, at Jus Canonicum eom helhed, a&Iedea 
som den nn foreligger, er yngre end ovenaniorte atykko, idet netn- 
1ig samlingens teldste del först er bragt i etand af Magister Gra- 
tianus benved 1150, medens Saamnndr allerede er död som en al- 
derategen mand i Aret 1138. Ikke desto mindre findea der oj 
långt seldre beatemmelBer i Jus Canonicum, tneu et sidestykki 
nservterende afhandling vil man förgäves söge der, Ugesom det 
det hele taget, trods adskillige anEtnimgelaer, aldeles ikke er lyk- 
kedefi mig at udBnde dets kilde; hvorvidt den nu akidde existero 
oa VEere tilgsengelig kan jeg derfor for tiden ikko ae mig i stånd 
til at afgöre '), og videre aög^n i a& henseende kan henstilles til 
dem, som finder lyst hos sig til at tbretagf 

5, JönisviHngasaga? 1 don redaktion af sagaen, som for»»] 
ligger i akindbogen AM. 510. 4;to (fra c, 1500), udg. Lund 187aj 
af Carl af Petersens, står der i kap. XXXII a. 54 folgende 
Jom a vikingemes beaög til arveölet hoa Danskerkongen Sveinn Ht 
sldsson: 

Ji&r ^einazt maiiii at. hae mikit lid lomsaikingar hafa heift nr lom»*. 
borg at [léttsu siDiie; segia j>at marger, at t)eir bafi hnft hälft anaal .0, skips 
og haH haft hallaim almenniug af borgiune; eoji smner segia, at t«ir hafi 
haft .LX. langskip og ull akailiga ator; og »o seger SiemMjdur hinn frödi, 
at {leir hafi ao haft, og hafl fictta lid mio^ iialit Tiefit, ^at sem elnna ^otte 
I>eitn bsRt til oruittu. 

Hertil bemärker udgiveren (_forord 8, XVII): 

"Huru vida bearbetaren hemtat denna upp^ft direkte fr&n 
nägot verk af Sämund, (ur hvilket han då möjligen lånat äfven 
andra uppgifter,) eller nr någon sekundär källa, Hr omöjligt att af- 
göra i anseende till det mörker, som omgifver Snmun^ forfattaiy. 
skåp." 1 

Dette er fuldkommen rigtigt, men ikke destomindro kan man 
festholde at dette vidnesbyrd oprindetig stämmer fra et siri/t af 
Sfflmnndr frödi. Nu ved m.in med bcstemthod at Oddr munkr har, 
da han i slutningen af det 12. &rhundrede nedskrev sin 0'la^ 
saga Tryggvasonar, benyttet og udskrevet en bog af ösemundr frocBc, 
hvori der berettedes om kong Olaf Tryggvason, Endvidere 



ira- 



') Jeg skal i forbindeUo bermed bomieTke, at det Ungt &b er udettfl 
exempel nt man p& islaadsk har opbovaret en overstettclso i bvort fald ■ 
enkelte stykker af middelalderenE författare, hvilke man har grund til i 
Mitage at nu or table. S&ledes kan jog nu ikke i Ooffridus AndegavenalL 

grindocinensi», endnu i livc U29) udgivne skrifter (Udg. Veaetiis 1727 i TILi 
ind af Jacobi Sirmondi Soc. Jesu Presbyteri Opera, varia t. 401 — 657) flnd« 
det stykke om band (de anatheniato), som biskop Arni ^orldkason anlagei 
at have p&ber&bt sig pi althinget 1241 og iom foreligger t Éere ialanilBke 
membranor samt er trykt i Jus EoolesiaBticum aovuin sive ArneBBnum ed. 
Tborkolin Hafn, 1777, og Dipl. Isl. II, Nr. 94, bvorfor det må antagea at J 
tiave hSrt til ot nn ikke mere existeiende skrift, 



.T. I^orkelsBon: Isl. bändaknfter. 



235 



Oddr i samme skrift at benytfce en skreven beretniDg om Jöms- 
vikingeme, altsA en Jåras vikingasaga '). Nu grunder niörvierende 
bearbeidelse af Jömsvikingaaaga, som selv er forhokkvis ny toen 
ikke destomindre hviler på grundlag Hf en »eldre reduktion, sig 
ifolge Carl af Peteraens for en del på Odd munks 0'lars saga 
s&ledes som denne foreligger i AM. 310. lito. 

Man skulde derfor vente at det af Siemundr ovenfor anförto 
vidneabyrd netop genfaudtea i Odd munks saga, sÄ Jömavikinga- 
Eaga's bearbejder havde bentet det derfra. Men dette forholder 
sig dog ikke sWedes. Enten den sidsto eller en tidligere bearbejder 
— hvad der ogsA er det rimeligste — m& derfor antagea at have 
haft adgang til en kilde om Jömavikingeroe stammende fra Sfflmnndr 
frödi, som enten Oddr munkr eller de isländske overssettere at 
hans 0'lara saga ikke har kendt eller ikke udtömmende har be- 
nyttet. SEemnndr må have akrevet noget om Jömsvikingeme, vsere 
aig enten på latin eller isländsk. Hvorvidt dette dog har vasret 
et selvstsendigt skrift eller kun bar udgjort et afsnit i et större 
va3rk läder sig ikke afgiire. Usandsynligt er det imidlcrtid ikke 
at hans beretning om Jömsvikingeme jnat har dannet en epiaode 
i hans ovenom handleds Clafs saga Tryggvaaonar, der igen mubgvis 
ikkun har ud^ort et afanit af hans kongesagaer. 

Hvad British Museum har RLet af handskrifter aiden Finnur 
Magnussons tid er meget ubetydeligt, for den lille samling aom i 
1868 köbtea af Mr. Burring Gould best&r udelukkende af nye saga- 
afskrifter, som er fuldkommen Vfördilöse. Af större interesse der- 
iraod er nogle originale pergamentsbrev o, der i året 18Ö2 blev köbt 
af Charles Devon, hvoraf det teldsto er fra år 1418- Imidlertid har 
Ami Magnusson i sin tid Rtet finger i dem, s^ at der findcs nu af- 
skrifter af alle disse dokumonter iblandt hans isländske diplora- 
ftfskrifter. Dengang tilhörte originaleme prajsten Siemundur Hrölfs- 
son i Staerriärskögur (f. 1645, å. 1738). 



Mr. F. Tork Powell og Mr. Poole i Oxford gjorde mig opmserk- 
som pÄ at der i en privat samling i Cheltenham, Phillipps Col- 
lection, der er grundlagt i tredverno, skulde findes et isländsk 
pergamentshandskrift af meget betydelig selde, om hvis indhold de 
ikke viste rigtig besked. Jeg mente derfor jeg gjorde rigtig i at se 
til at få noget naermere at vide om dette eemne. Efteråt jeg b& i 
Bodleiana havde fiet at se et gammelt trykt katalog över aam- 
lingea og den under Nr. 8317 fundet anfört Ämgrimr Jönssona 
Edda (— Lauiäs-EddaT) tilligemed Björn & Skardaå's kommentar 
til Egill Skal lagri rasson a kvad, samt under Nr, 16504 en membran 
"sec. xij. v. xiij." iodeholdende "acta of the apostles", så be- 

1 ff. JömsvikingasaKa udg. af 



286 J. I>orkelssoii : Isl. li&nd skrifter. 

slnttede jeg at söge at sktifTe mig niermero oplysninger navnnlig om' 
det aidste hAndskrift, da dot efter katalogeta ordljd knnde sntages 
at indeholde enten actua apostolornm Biler endog evangelienie pÄ 
isländsk, hvilket vilde have vterct si meget mere niierkvfBrdigt 
BOm detta da havde vteret den seldate overerettelse af det Ny testa- 
ment efter Ulfilas, som i det hele tiiget existerede på aoget som helst 
aprog. Imidlertid crfarede jeg nt man havde at erltegge t 1 (— 18 kr.) 
for hver dag, man benyttede samlingen, og foretrak derfor at skrin 
til bibliotekaron Mr. John K. A, Fenwiche og bede ham om niermei 
oplysninger om h&ndskrifteb. I et brev af 8. Sept. 90 meddell 
han mig b& at det indeholdt "the kistory of thc acts or Uves o/ " 
aposttes IM IceJandiif, samt at det af "Professor Thorkclin of Coj 
ha^n" ') heniortes til det 13. Arhundredo. Då jeg na tA at dette 
kun var et bAndskrift af 'BiSfulasÖgur, bröd jeg mig ikke videro 
om det og forlod sAledes Rngland nden at se det, men havde 
pÄ fornemmelsen at dette sandsynligvia var Codex ScardcHsis, 
Ä'rni Magnösson i sin tid lod afskrive (AM. 628, 631, 636. 
ved pneaten Eyj61fr Bjömsson p& Sntefuglstadir, men som sii 
var forsvunden, uden dog at have noget bevis for det og nden 
teenke nsermore över det. I marts 1891 modtog jeg sk et brev 
fra bibliotekiir Eirikr Magnusson i Cambridge, hvor han meddelte 
mig at han netop havde opdagot at der i et privat bibliotek i 
England fandtoa en membran, der, s& vidt man af vedkommende eani- 
linga katalog kunde se, indeholdt evangelieme p& isländsk, Jeg 
tvivlede ikke et öjeblik om at dette måtte vtere den selvsamme 
bog som jeg var bleveu var, og dette viste si" ogsi at viere til- 
faaldet, samt at Magntissons undersögetse af h&ndskriftet netop förte 
til det resultat at skindbogen var identisk med ovenomtalte Codex 
Scardensis. Foruden at denne membran er en af de vigtigste Po-, 
stulaaaga-codices har den ogs& en scerlig interesae derved at d< 
i originalafskrifer indeholder trende vigtige aktstykker, ni. 

1. mdldoffi SkarSskirlcju 1401, et moget vigtigt doknmenl 
hvori der blandt andet stAr at lagmand Orrar Snorraaon skeenke 
bogen til kirken p& Sk»rd. Af denne, mlldage findes der imid- 
lertid en egenhfondig afskrift blandt Ami Magnvissons diplom- 
afekrifter. 

2. Tienderegnskaher på Skardsstrand i årenc 1507—1533. 

3. E» måidage af 1533. 

De to aidste aktstykker öndea ikke iblandt Arni Magniissons 
apographa, men Eirikr Magnusson har haft den godhed at meddsl 
mig en afskrift af alle disae doknmenter. Relv vil han vistnok 
eller andet sted offentHggöro en beskrivelse af haodskriflet og 
fald henviaes dertil. Andre isländske hfindskrifter findes der il 
i denne samling, men Codex Scardensis antorea to gange i biblii 
tekskataloget, ni. som Nr. 16504 og eom Nr. 1044'2. 

') — GoheiinarkivBr Orimnr ThorkaUn (d, 1829). 



Jkr.) 

ipen- H 

lette 
idere 
e dog[^^J 

en aé^^^^ 

rev 
.Ite 
t i 

eg 
me 
til- 
rte 

lez 



J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 237 

I förbindelse hermed kände passende meddeles hvad Eirlkr 
Magndsson har fortalt mig om et isländsk handskrift i England. 
For ikko läng tid (to &r?) siden traf han p& et pergamentshand- 
skrift af Rimbegla hos en antikvar i London. H&ndskrifbet stam- 
medo efter hans mening fra det 14. århundrede og var ganske 
godt konserveret. Boghandleron forlangte for det £ 24 (— c. 432 kr.). 
Uheldigvis tog Magnusson ikke strax h&ndskriftet med sig, men 
lod sig nöje med boghandlerens SBresord p& ikke at sadlge det nden 
hans vidende. Imiolertid glemte an ti k våren sit löfte og nsBste 
gäng, da Magnusson kom^ havde han soigt hftndskriftet og kunde 
ikko give den mindste besked om hvorhen det var gäet. Dette er 
s& meget mere at bekL\ge som der ikke er kommet noget perga- 
mentshandskrift af Rimbegla ned til os. Kun har vi efterretninger 
om at biskop Brynjölfr Sveinsson var i besiddelse af et sådant, og 
fra hans h&ndskrift stämmer p& en eller anden m&de alle de papirs- 
afskrifter, som vi nu har. Om disse to h&ndskrifter skulde vaere 
identiske eller hvorledes denne Rlmbeglacodex er kommet över til 
England, derom vides ikke noget. Men dette tilfsBlde viser at man 
med hensyn til oldliteraturen endnu m& vaere opmasrksom p& ad- 
landets bogmarked *). 



I Advocates Library i Edinburgh findes der 99 isl. h&ndskr. 
I Bibliotheca Bodleiana i Oxford 153 „ 

I British Museum i London c. 481 



}9 



Tilsammen 733 

Af disse c. 733 isländske h&ndskrifter, der nu findes i oiTent- 
lige samlinger i England, er ikke faerre end c. 680 komne fra 
Fmnur Magnusson. Ikko destomindre opregnee der 329 h&nd- 
skriftnummre i Catalogus Librorum, quos reliquit Finn Magnussen 
Haunias 1857, s& han, dersom han ikke allerede havde udplyndret 
sit bibliotek, havde ved sin död (1847) veeret i besiddelse af godt 
og vel 1000 h&ndskrifter. 

*) S&ledes har Quarritch og m&ske flere antikvarer i London for ikke 
IsBnge siden hafb til salg porgamontsh&ndskrifbor af J6nsb6k. 

Jön Porkelsson. 



Kodex Skardensis af poslulasögup. 



Ved i fior forår at gennemgå katalogen til Öir Thomaai 
Phillipps umåJelige häudakrifttiamliuger i Tliirlestaine Houa^V 
Cheltenham, blev jeg opmarksom på at der iblandt disse un-l 
der no. 10,442 opbevaredes også en isländsk membran derJ 
af den overraakende titel: "Evangelia Islandiee s. xiij" 
dömme, sikkert måtte vsere et af de mierkvserdigstc sprog--' 
mindesmterker den isländske literatur havde at opvise. En 
rejse ril Island under den päfolgende sommerferie, samt for- 
skellige andre omsbEndigheder bevirkede, at jeg först sidste . 
marts måned fik lejlighed til at undersöge selve håndskrifte 
Det viste sig imidlertid snart, at man ber ikke havde med'! 
nogen evangeliebog fra trettende århnndredc at göre, menl 
netop med den selvsamme kodex der senere hen i kat 
under titel "Lives of the Apostles" findes anfört som no. I 
16,504 — den Isngst forsvundne Kodex Skardensis af po- I 
stulasögur. {Et sterkende ved denne katalog er, at den samme . 
bog i visse tilfa?lde findes indskreven med forandret titel 
flere end et sted). 

Ved den nuvterende ejer af Thirlestaine House, hr Tifl 
Fitz-Roy Fenwicks godhed har jeg fået händskriftet efterset 1 
ved to forskellige lejligheder; men på grund af den knappe 1 
tid jeg i begge tilfaelde havde at disponere över, måtte redo- I 
görelsen for dets palseogratiske karakter op8a'ttes indtil vi- \ 
dero. Alt hvad jeg i den hcnseende kunde udrette var i 



E. Magntisson: Kodex Skardensis. 289 

tage den hosfölgende bogstavtro afskrift af prologen til 
Petrs saga. 

Håndskriftets format er störste folio, 16 VaXc. 12 en- 
gelske tömmer. Det har tvende gange v»ret pagineret; först, 
tidlig i det syttende århundrede, da det endnu var fuldstsendigt 
og bestod af 95 blade, og har den, der företog pagineringen, 
skrevet lidt nedenfor midten af sidste blads sidste spalte: ^folia 
95 Bokarintiar^; sidst i slutet af det syttende eller tidlig i det 
attende århundrede med de ny sidetal tilföjede under texten, 
da allerede det 64de blad (ss. 127 — 128) var bortkommet. 

Hele håndskriftet består nu af löse blade med undta- 
gelse, om jeg erindrer rigtig, af et eneste par, og i den til- 
stand er det uden tvivl kommet fra Island. Arsagen hertil 
er tydelig den, at bogen i länge tider har ligget urört med 
ryggen stödende op til en fugtig törvvseg, så at bladenes 
hensmuldren i enkelte tilfeelde er gået helt op igennem den 
brede rygrand og har endog beskadiget selve skriften på sine 
steder. Så skör er rygranden, i de fleste tilfeelde, at bogen 
ikke läder sig indbinde på ssedvanlig made. I meget fä til- 
feelde har forrådnelsen angrebet bladenes top, dog er de to 
blade 88 og 89 her temmelig svsert medtagne. Den yderste 
og nederste margen har forrådnelsen ladet uberört. For nser- 
vfierende er bladene, dog med enkelte få undtagelser, ved sy- 
tråd omvendt heftede til karduspapir, hvilket synes at vsere 
foretaget, med en del af bogen i det mindste, allerede inden den 
forlod Island, idet nemlig Arne Magnusson på en i AM. 
628 4: to indlagt seddel anmserker at ''Thomas saga med samt 
alt det övrige ud til enden, skal stå på nyt papir, o. s. v." *) 

Kodex er beskreven med to spalter på siden, hver spalte 
gennemsnitlig bestående af 38 linier. Enhver af de större 

*) "Thomas saga og allt hitt ut til endans skal standa a nyium pappir, 
og |»ad continuerast hvert epter annad |>6 Sögomar sieu ymsar. Er [lad til 
samans 18 blöd allt ad maldaganum.'' Denne sidste bemssrkning er, s&ledes 
som indholdsfortegnelsen udviser, aldeles rigtig. — A. M^s notitaer er mig 
meddelte af Dr. J6n ^rkelsson. 




240 E. Mftgmisaon; Kodax SkardeneU. 

sagaer begynder med en stor initial i rödt, blät og gult, hvi 
tcgning rober en övet hand. De kortere sagaer nd-ityrcs mod mia 
dre initialer, kapitleme med de mindste. Hvert kapitel bur foi 
överskrift "Capitulum", for det meste i rödt eller blåt, der i c 
overvojonde antal af tilFselde står i den samme linie der slutt 
det nEPrmest foregäende kapitel, dog således, at hvis dett 
slutningaord udgör f. e. '/, af en linie, får de pläds i liniei 
yderet mod höjre efter Capitiilura, medens det ny kapiteln 
begyndelsesord optager hvad der således bliver til övers af 
linien til venstré föran Capitulum. På lignende made omgä» 
skriveren for resten med eelve sagaernes overBkrifter, og sån j 
ledes läder han aldrig en åben pläds for en linie eller i 
del deraf stå ubeskreven. Til denne ejendommelighed sigi 
Arne Magnusson ved en anden pä för omtalte seddel tilföjet 
bemterkning; "I membrana skal der ikke vsere nogen större 
plada imellem disse små historier end her, eller större end , 
der er imellem kapitler i almindighed" '), der stötter 
til en ikke fuldt nöjagtig beskrivclse han har fået af bogonl 
fra Island. 

Efter mit skön er kodex skreveo helt igennem med t 
og samme händ. Ved förste Öjekast förekommer det rigtip-^ 
nok som om med "Joannis ok Jacobi" saga, der begynder 
med side 79, en ny händ aflöser den foregående. Bogsta- 
vemee form bliver mindre og for forkortelsestegn anvendea 
en del snirkler og kröller som ikke förekommer i hånd- 
skriftets föregående afsnit. Men Iffgger man vel mterke til, 
ligner bogstavemes trsk og dannelse så fuldsttendig den före- 
gående hands, at der knap er nogen grund til at antage, at 
man her har med en forskellig afskriver at göre. Dette be- 
styrkes endvidere derved, at efter de tre förste spalter be- 
gjTider skriften efterhånden at antage den samme karakter 
den har i skindbogens förste afsnit, hvormed den snart igen 



g ^^^^ 
er R^^H 

Töjet 
torre 



') "Eckert bil skal i 
brann, ednr meira enn in 



TO. milli [leBaara smisagna meira e 
r capita almoDnilega*. 



£. Magn^isson: Kodex Skardensis. 241 

bliver fuldsteendig identisk og vedbliver således uforandret til 
bogens slutning. Heraf kan man slutte, at håndsforandringen 
kun hidrörer fra afekriverens strceben i förstningen at efter- 
ligne det handskrift der indeholdt den länge ''Joannis ok Ja- 
cobi" saga, som han altså indlemmede i Skardsbogens saga- 
samling fra en seerskilt original. . 

Handen, der er ret smuk og meget tydelig, henföres i 
Sir Th. Philipps' katalog til tolvte eller trettende århundrede, 
men hidrörer i virkeHgheden utvivlsomt fra fjortende århun- 
dredes förste halvdel. 

På håndskriftets förste, oprindelig blanke side findes der 
tvende hidtil ukendte dokumenter: 

1. Fortegnelse över belöbet af lösöretiende på Skards- 
strand for hvert år fra 1507 — 1523, sluttende med: ^ ftod 
eg reiknlgfkap. 

2. Et dokument der indeholder bestemmelser om prse- 
stelig forretning i Skards kirkesogn, m. m., dateret 1533. 

Derpå, side 2 — 189 a, fölger apostlemes sagaer, fordelte 
på sider og spalter (ifölge den seldre paginering) som folger. 
Side 2 — 54 a Petrs saga ok Päls. 

— 54 a — 71 Päls saga postola. 

— 72 — 78 Andreas saga. 

— 79—80 a Prologus. 

— 80 a — Her hefr upp sogu ij ipostolsL ok blezadra 

breedra Joannis ok Jacobi. 

— 163 — Her hefr Thomas sogu po^fola 

— 170 a — Her hefr upp sogu philippi poafola 

— 176 a — 177 b Matthias saga 

— 177 b— 183 a Simon ok Judas 

— 183 a — 189 a Saga Matthei, der slutter lidt ovenfor midten 

af spalten. På den tilovers blevne pläds 
står med afvexlende mellemrum folgende 
linier: 



244 



E. Magnusson: KoAex Skardensis. 



Magnusson, men til hvad tid hitr min hjcmmelemand tJcfci 
opgivet. Samme liPrde melder også at bogen endnu ' 
1800 befaudt sig på Vesterlandet idet Magnun Kotileeon i 
ved den tid affattet men endnu utrykt afhandling, der ojib* 
vares blandt Raska samlinger på univeraitctsbiblinteket 
KÖbenhavn, no. GG 4:to, skal have citoret Orms "måldagi*^ 
ikke efter Arni Magnussons eller en anden lignendo afskriftÄ 
men efter solve originalen. 

På håndekriftete iÖrste sido, noget ncdenfor de för ooi'^ 
talte der optegnede diplomer fra 16de århundrede, står dei 
en notits på engelsk, hvoraf man nu kan laisc: "Thorkelia 
professor of Copen" . . . (resten ulffiselig og, som det synefln 
udvasket), der tyder hen til at dets OTerkomst til England ' 
pä en eller anden made stod i förbindelse med den höjt bc- 
gavede editor princeps af Beowulf, Grlmr Jönsson ThorkeKn 
(1752 — 1829). Muligvia kunde han vtere kommen i besid-J 
delse af håndskriftet gennem sin ven Magnus Ketilsson^f 
eller også gennem aine indflydelsesrige slsegtninge på Vester-^J 
landet; nok er det, at ligeaom en hel del af hans bibliotek 
gifc över til England og Skotland (British Museum, Advo^J 
cates Library), således synes også Kodex Skardensis, på enl 
eller anden made. at have taget del i hans bogsamlingsi 
exodus. Sikkert, i alt fald, i denne henseende, er, at Siri 
Thomas Phillipps, som hans katalog bevidner, erhvervede I 
håndskriftet i året 183G fra den i de tider vidt bekendt»| 
Piccadilly antikvar, Thomas Thoqie. i 

Sluttelig tiliojes med oplösfe forkortniugstegn en bog-' 
stavret afskrift af fortalen til "Petrs saga ok Päls" for at I 
give sagkyndige et nogenlunde klart begreb om håudskriftets ] 
ökrivemåde. 



I [lann tima fem fialf rettlsetif folin skein ihc xpc hafdi 
huldan fm« haleitazta guddom mji ^vi skyi manwligs li 
kama fem h«wn tok af hm"i alskiruztu jungf*y man 



E. Magnåsson: Kodex Skardensis. 245 

e til ]^e8S at hinn vleynihgi msetti monnum birta^ ok gr^da allt 
mannkyn. ^eir fem hatts kenmng uilldo hafa. e. luttakarar 
Yeråa cihfs lifs fyrir ftundligan daud. at rikiandi i h 
mwi heeftu höfud borg heimfms. tib^io cefare en aa 102 
fala landi hetode tetrarcha ok bjopwr haws philippo. ok |)ar 

mj pon 
CIO pilato. Sva ok hit farna ^eim er igwpfpiallinu ero nefnd^r 
fsedduz brsedr ij andreas ok Simon 1 ^etn horg er caphar 
naum. h. fadir ^etra het phannes. fatsekr at femunum en 
f/Ygr at godum uerkuw. ^etr yoro fifkimenn at idn ok fylgdu 

ftun 
dum fsBlum phanne baptj/Va heyrandi hans haleitar ken»- 

ingar. 
Simon feck sua fem fannr vmr laganna en vvm faurlif 
fs eigmkonu. ho^a nefner fu bok fem heittr eccle^taftica hyft 
orwi perpetuam hun \ar »ttbo2in af ^ezn horg er b hfania. h. 
ok ))a^an af er hun kollut borg andreas ok pet/^ peir ho 
fdu t>^r ftundum at fetu. ^at fmnz ok ntat at fu mser fem 

petro 
mlla er nefnd hafi uerit dottir Simonif ^essa, fama km nv 

fA^al fra fegia 
Cambridge, 15. okt. 1891. 

Eirikr Magniisson. 



Weiteres zur Qrvar-Odds saga 



I. Zu Odds reise nach dem riesenlande. 

Es wurde oben b. 99 bemerkt, das die erzählung von 
Odds reise nach dem riesenlande unter dem einflusse der Ke- 
tils saga hseings entstanden ist. Das manuscript war schon 
bei der redaction dieser zeitschrift, als es mir klar wurde, 
dass diese episode noch ein ganz anderes element enthält, 
welches aus einem fremden sagenkreise stammt, aber vöUig 
nach nordischen anschauungen umgestaltet worden ist, ni. die 
bekannte sage von Odusseus besuch bei Poluphemos. Eine 
vergleichimg beider erzählungen gehe voran. 

Oddr wird vom sturm nach dem riesenlande verschlagen. 
Er geht mit seinen genossen ans land, entdeckt aber bald, 
dass er sich auf einer dem festlande vorgelagerten insel be- 
findet. Die insel ist unbewohnt, aber reich an wäldem und 
tieren: Q. O. s. 39: petta muni ver a Bisaland .... Sjd peir 
på brättj at petta var eyland mikit ok gagnav^igt ok ubygt. 
par våru dyr mgrg å skégum en hvalr ok selr margr vicf 
eyna ok fugl. Man vergleiche Od. IX, 116 ff.: 
Nfjoog äTtetva Ådxsiu TtaQÉK Åcjuévog rexåwövai 
yalrjs KvHÅcojrcjv, odre oxsööv odr' åjtorrjÅod, 
iÅrjsöo'' év ö> alye^^ åTtecQéouii yeydaoiv 
åxQuic ov fiév yåg jrdrog åvOQCOJtcjv åjtSQUKSt, 
ovöé fÅiv slöotxyeOöt nwrjyéxai, otve icad' vXrfv 
åXyea nåoxovotv u. s. w. 

AftKIV FÖS »OftDI» riLOLOGI YUI, MT rÖLJD IV. 



Boer: Zor Qrvar-Odds saga. 247 

åXX f(y åojtaQTos nal åvi^Qoros ijjuara nåvra 
åvÖQöv xVQ^^h fidOHBi dé re jurpcådas alyag. 

Die griechische tierwelt ist also durch die nordische er- 
setzt Oddr geht auf die jagd, s. 41: 

Vér skulum toka qf vei&iskap til vista oss ok krossa ytfr^ 
sem vér megum. Vgl. Od. IX, 156 fF.: 

avrlna najuTrvÅa vö^a Tcal alyavéas öoÅixavÅovs 
eUöjueiy éu vrjöv, öiå öé tqLxol noö/irfdévre^ 
jSåÅÅojusv' altpa d' éöcone deo^ fievoeiuéa 'åi^Qijv. 
Oddr nimmt die riesen auf dem festlande wahr: 
sä peir folk d land ok po fått nypkj en stort var patj 
sva at peir skil&Uy at pat väru risar. 

Odusseus sieht den rauch ihrer hiitten und hört tier- 
Btimmen, z. 166 — 7: 

KvHÅcjTTOv d' ég yatav éÅevooojuev éyyvg éovrov, 
KOJtvöv r' avTöv re (pdoyyrfif dtcov re Tcal alyöv. 

Eines abends, als die riesen sich versammeln (dicser zug 
ist nordisch), lässt Oddr seine genossen auf der insel zuruck 
und rudert mit Åsmundr nach dem festlande: 

Oddr mcelti på: '[forvitni er niér a, Jwat folk petta it 
störa herz fyrir^ ok vil ekj Asmundrj at vit röim inn um 
sundit å båti sem hljotligastJ^ peir gera svå. 

Odusseus, welcher zwölf schifFe hat, lässt deren elf zu- 
röck, z. 172—4: 

åXXoi juév vOv /Ål/jvet', éjuol égltjges ératgor 
airråg éy6) ovv vrjt € éjufj val éjuotg érågoiöiv 
éXdcöv rövd' åvÖQöv Ttstgrjoojucu, otviveg dölv. 

Von hier an weichen die beiden erzählungen von einan- 
der ab. Oddr und Asmundr belauschen, wie der riesenkönig 
Badi Gneip aufFordei^t, die skeggb^m zu töten — ein nordi- 
scher zug, was schon der name Gneip (8n. E. I, 288, 90, 
551) und die Gusisnautar beweisen — in der Odussea aber 
folgt der besuch bei Poluphemos, seine blendung — ohne zwei- 
fel der merkwfirdigste teil dieser episode, den die Q. O. s. in 

AJtXIY rÖS XOSOMK ni.OI.OQI VUI, XT FÖLJD IT. 1-1 



348 Boer: Zur Qrvar-Odda aaga. 

dieser form nicht keiint; docli beachte man, åa&å anch 
8. 49 den Jgtunn blendet. Alt; mm Badi der Gneip ihren 
auftrag erteilt hat, sagt er plötzlich: "en hvårt sjåi pér, 
hér eru tvau skcggbgrn d håti undir herginu ok hlySa 
iais vdrs? Nu skal ek senda peim sending". Diese sendi 
iat ein Bchwerer stein. / pvi hUi sjd peir Oddr, at steii 
Jlygr ok sicfnir ä på. Oddr »keUi, at peir skyldu hregi 
undan hdtinum sem ttäasf, ok svd göra peir. Litlu ai&t 
ferr annarr ok får å ai>mu leicf. Inn pri&i får svd mil 
at peim pötti undr at, ok (f pcim feitgu peir mikit åfaU. 

Der hier dreimal -wiederholte Yorsiioh, don in einem' 
boote befindlichen foind durch eineii stemwurf zu schadon, 
wird von Poluphemos zweimal gemacht Od. IX, 537 
(vgl. 481 ff.): 
aircaQ dy' é^Ortg 7i:oÅ,v f/el^ova Åäav åeigag 
ipC émdiv^öag, éjréQnaE öä Iv åjtéXedQov, 
jtåö ö' äpaXEv fiSTÖmade veög Kvavo7TQ<^Qoto 
ruriJdv, éöevrjOev ö' olijtov äuQov luéodai.- 
éKÅioårj (ie dåÅaaoa KazEQXofiéfijC, v7w nézQTjg 
rifv de JTQÖoci q>éQE kO/io, u. s. w. 

Wie diese vergleichung zeigt, existiert zwischen 
beidon erzählungen, eine so grosse iilmlichkeit, daas mau so- 
fort an eine mögliche bceinflussung' der nordiachen durch die 
homerische sage denkt. Es fragt sich nur, ob die geachicl 
Ton Poluphemos auch wirklich in der zeit, da die 9- O. 
geechrieben wurde, in Norwegen bekaniit war. Denn 
sich dieses nicht auch auf anderem wege nachwclsen lii 
wäre eine hypothese, welche aich nur auf dieser epieode 
Q. O. s. atutzte, doch fäet zu kiihn. Wenn aber Odussei 
abenteuer auch in anderen sagas mitgeteilt wird, so ist 
flbertragung einzelner ziige auf Oddr nicht schwieriger 
erklären als die l>eeinflus3ung der Q. O. a. durch irgend eii 
andere miindlich öder scbriftlich iiberlieferte saga. Es gil 
nun in den Fae. noch zwei andere sygur, welche etwas 





Boer: Zur Qr var-Odds saga. 249 

richten, was Odusseus begegnimg mit Poluphemos durchaus 
ähnlich ist. Die eine ist die mit der Q. O. 8. sehr nahe ver- 
wante Egils saga ok Asmundar (Fas. III, 365 — 407). Diese 
saga, welche sich mit der Q. O. s. an mehreren stellen, 
welche ich in meiner neuen ausgabe sämmtlich anfuhren 
werde (vgl. die einl. zur Leidener ausgabe s. XXXV), 
beriihrt, erzählt s. 382 fF. das folgende: Egill, der sohn des 
könig Hringr aus Smål9nd, ist einmal weit ins meer hinaus* 
geschwommen und erreicht zuletzt eine ihm vöUig fremde 
kuste. Bei einem riesen, der ihn mit sich ftihrt, damit er 
seine geisse höte, verweilt er acht jahre. Als er eines tages 
spät heimkommt, und der riese ihn fragt, wie er im dunkel 
den weg gefunden habe, sagt er, das verdanke er seinen gol- 
denen augen (pvi valda gullaugu minjj und zeigt ihm im dun- 
kel eine am selben tage von ihm gefangene katze, deren 
augen wie sterne glänzen, während sie selbst nicht gesehen 
wird. Der riese bittet Egill, ihm die augen zu geben, was 
dieser verspricht unter der bedingung, dass er die freiheit 
wiederbekommen wird. Unter dem vorwande, dass er die 
stelle, wo die neuen augen angebracht werden sollen, dazu 
bereitcn muss, bindet er darauf den riesen und blendet ihn. 
Der jgtunn aber läuft zur tär, wo er sich hinsetzt und die 
wache halt, damit Egill nicht entkoinme. Am vierten morgen 
darauf treibt Egill, nachdem er den grössten getötet und dessen 
haut um sich genäht hat, die böcke zur tiir hinaus; als er 
schliesslich selbst bei der tur kommt, wo der riese alle an ihm 
vorbeikommenden böcke betastet, sagt dieser, indem er mit 
beiden handen die haut, welche Egill um sich genäht hat, 
ergreift: jetzt kriechest du hoch Homskeggi (hatt hokrar pu 
nti, H.). Egill aber reisst sich los und entkommt. — Es ist 
kaum nötig, hier auf Od. IX, 413-463 zu verweisen. Die 
von Egill angewendete list ist eine nur wenig abweichende 
wiederholung von dem, was dort von Odusseus erzählt wird. 
Die andere saga, welche ziige aus der sage von Odus- 



250 Boer: Zur Qrvar-Odds saga. 

seus und Poluphemos enthält, ist die Hrolfs saga Gautreks- 
sonar, Fas. III, 57 — 190. Diese stimmt hauptsächlich in der 
blendungsscene mit der Odussea Uberein. Sie berichtet s. 
120 ff. das folgende: Hrolfr wird mit éinem schiffe vom sturm 
nach einer fernen insel getrieben. Er geht mit seinem freunde 
Åsraundr Olafsson und 10 anderen männern ans land und 
kommt bald zu einem skéli^ in dem ein riese wohnt. Einen 
teil der männer sendet er zurllck, mit den iibrigen erwartet 
er den riesen. Als dieser heim kommt, beantwortet er Hrölfs 
gruss nicht, teilt ihm aber mit, dass er ihn durch zauber zu 
seiner insel geflihrt hat, um seinen bruder, den der könig 
getötet hat, zu rächen. Nachdem er vier von Hrölfs genos- 
sen mit einer eisenstange durchbohrt und sie tot aufs feuer 
geworfen, darauf den könig mit einem viel schlimmeren tode 
gedroht hat, zeigt er ihm einige tierhäute, auf denen er ihm 
erlaubt, die nacht zuzubringen. Bald darauf schläft der riese 
fest ein; die ge fangenen aber fiihren sofort einen von Hrolfr 
ausgedachten plan aus. Sie machen des riesen eisenstange 
gliihend und entblösscn seinen körper; darauf bohrt Asmundr 
das eison in des jgtuus beide augen, während Hrolfr ihn mit 
seinem eigonen schwerte unter dem arm verwundet. Im sel- 
ben augenblick wirft der könig ein stilck holz gegen die tiir; 
der riese springt sofort auf und läuft schnell dahin, woher 
er den laut vernommen, in der hoffnung dort seine feinde 
zu er^reifen; er ftillt aber zur tur hinaus, wo die beiden ge- 
nossen ihn mit keulen tot schlagen *). Zu dieser erzählung ver- 
gleiehe man Poluphems blendung Od. IX, 371 — 93; dazu 
die rohe weise, wie Poluphemos Odusscus genossen tötet 
und — wa^ freilieh in der llrolfs s. nicht geschieht — isst 
(z. 289—90). 



') Correcturnote. Nach absondung mcincs mscrs. orschien Dettcr's aus- 
■''W Hr. 8. <Zwoi fornaldarsögur, HaUe 1891). in doroii cinleitung kurz 
Mer ausgefiihrtc ähulicbkeit dor Hr. s. mit dor saga von Poluphom 
d auch die y. O. s. und Eg. s. angefiihrt werden. 



Boer: Zur Qrvar-Odds saga. 261 

Aus diesen erörterungen ergibt sich: 

dass einige stellen der Q. O. s. mit der sage von 

Odusseus und Poluphemos eine sehr grosse ähnlichkeit 

aufweisen, welche kaum zufåUig sein känn. 

dass die sage von Poluphemos im 12:en und 13:en 

jahrh. in Norwegen bekannt war. 

dass reminiscenzen an diese sage in spgur bewahrt 

sind, welche zur selben gattung wie die Q. O. s. gehö- 

ren, und deren eine, die Egils s. ok Asm., der Q. O. s. 

sehr nahe steht. 

Daraus lässt sich mit ziemlich grosser sicherheit folgem, 
dass die in frage stehenden stellen der Q. O. s. wirklich aus 
der sage von Odusseus und Poluphemos stammen. 

Auf welchem wege die sage nach Skandinavien gekom- 
men ist, untersuche ich hier nicht. Der umstand, dass ver- 
schiedene zuge in verschiedene sfigur aufgenommen sind, nir- 
gends aber die ganze geschichte von éinem helden erzählt 
wird, scheint darauf zu deuten, dass diese nicht von einem 
gelehrten verfasser, der sie in irgend einem in einer fremden 
sprache geschriebenen buche vorfand, absichtlich auf Oddr 
öder Egill öder Hrölfr ubertragen wurde, sondem dass sie 
in Skandinavien eine zeit läng, wie andere einheimische sa- 
gas, im volksmunde gelebt hat. Darauf deutet auch die um- 
bildung des stoffes nach nordischen verhältnissen und an- 
schauungen, vgl. z. b. das s. 247 iiber die natur des riesen- 
landes gesagte, weiter solche mitteilungen wie die, dass Egill 
die haut des bockes um sich näht, statt sich wie Odusseus 
von dem tiere zur tär hinaustragen zu lassen, der umstand, 
dass die riesen stets zwei augen haben, u. s. w. Hingegen 
scheint aus der an einigen stellen zu tage tretenden genauen 
iibereinstimmung im einzelnen hervorzugehen, dass die nordi- 
sche iiberlieferung von der griechischen doch nicht so weit 
absteht, als der fall sein wftrde, wenn sie durch eine jahr- 
hunderte läng fortgesetzte milndliche tradition von dieser ge- 



262 Boer: Znr Qrvar-OddB sagm. 

Bchieden wäre. Es ist daher nicht unmöglieh, dass sie zuerst 
auf gelehrtem wege nach Norwegen gelangt ist; allein dieses 
näher zu untersuchen, wurde zu weit fOhren, weshalb ich 
hier davon abeehe. 



n. Zu OddB BAdlandsreiae. 

Durch ein versehen, welches die angabe der saga, dass 
Oddr nach dem mittelländischen meere segelt, veranlasste, 
wurde oben s. 132 das ganze siidliche Frankreich, also auch 
die sQdkQste unter dem namen Aqnitanien zusammengefasst. 
Da dieser namen zu Odds zeiten und später nur den land- 
schaften nördlich von Narbonne und Gascognej westlich von 
Burgund zukommt, muss meinen erorterungen uber Odds 
reise die bemerkung hinzugefiigt werden, dass Oddr nach der 
ältesten iiberlieferung gar nicht im mittelländischen meere 
gewesen ist, sondem nur die westkiiste Frankreichs besucht 
hat Von Aquitanien sudwärts segelnd, kam er nach Gas- 
cogne, wo also seine fussreise nach Hunaland anfangt. Dar- 
aus erklärt es sich, dass wir nirgends etwas uber die Alpen 
vemehmen, iiber die er hatte steigen mUssen, wenn er von 
Italien nach Ungam gereist wäre. 



m. Das yerhältniss der Q. O. s. zur Magus saga. 

Bekänn tlich sind God. Holm. 7, 4:o, welche S der Q. O. s., und 
AM. 580 B, 4:o, welche A der Magus saga enthält, teile einer 
noch im 17:en jahrh. zusammenhängenden hs. An einigen 
stellen nun findet sich zwischen der Q. O. s. und der M. s. 
eine Ubereinstimmung, welche nicht zufallig sein känn. Es 
fragt sich, welche saga die andere copiert hat. 

Die stellen sind von G. Cederschiöld (Einleitung zu Forns, 
sudrl. XCIV) gesammelt; es sind die folgenden: Oddr nennt 
sich in Htinaland ViS/prull s. 139 ff. Ebenso Magus an des 



Boer: Zur Qrvar-Odds saga, 2B3 

kaisers hofe s. 27 ff. Oddr fragt: '^hvar skal ek sitja?'' 
Herraudr svarar: ^Sittu par^ sem mcetaz hir& vår ok gestir^y 
vgl. Mag. 8. 27*'"*; s. 197 wird berichtet, dass Oddr sieben 
ellen läng gewesen sei, vgl. Mag. s. 28'®. 

Ans dem umstande, dass die längere redaction der Q. O. s. 
an allén diesen stellen andere angaben hat, schliesst Ceder- 
schiöld, dass der schreiber der Q- O. s. die Magus saga co- 
piert hat. Zu diesem schlusse scheint er auch durch die er- 
wägung gelangt zu sein, dass in der hs. die Mag. s. ur- 
spriinglich vor der Q. O. s. (obgleich durch andere sggur von 
ihr getrennt) stånd. Doch fiihrt eine nähere betrachtung 
beider saga's zu einem anderen resultate. Die oben erwähnte 
iibereinstimmung geht ni. öber die hss. S und A hinaus. 
Dass nicht A der Mag. s. die Q. O. s. copiert hat, erhellt 
aus der iibereinstimmung dieser hs. mit anderen von ihr un- 
abhängigen hss. (vgl. die varianten in CederschiöWs ausgabe); 
aber auch in der Q. O. s. sind die betrefFenden lesarten älter 
als die hs. S, was sich daraus ergibt, das die Mag. s. sich 
nicht nur mit S, sondem auch, und zwar gerade im selben 
zusammenhang mit der längeren redaction der Q. O. s. be- 
riihrt. Es kommen namentlich die folgenden stellen in be- 
tracht: Mag. s. 27'^ wird von Magus gesagt er sei: hvitr 
fyrir hcerum. Dasselbe von Jölfr, s. 128, dagegen hat S, s. 
139: gr är fyrir haru. 

Mag. s. 27*'"* fragt Magus, wo er sitzen soU. Die 
antwort des kaisers stimmt, wie schon bemerkt wurde, wört- 
lich mit S (s. 143) iiberein. Aber die frage stimmt wört- 
lich zu den hss. der längeren redaction (s. 144), während S 
abweicht: 

Mag. 8.: Hvar visi pér mér til sess? 

Q. O. s. (längere red.): hvar visar pu mér til scetis? 

0. O. s. (klirzere red.): hvar skal ek sitja. 

Es wurde bemerkt, dass Mag. s. 34*^' mit S 143 uberein- 



254 



Boer: Zar Qrv 



r-Od(ls 



atimint, wäbrend die längere red. cinfin anderen ausdruck ■ 
hat. Äber unmittelbar vorher antwortet Magus auf die frage 
des kaiscrs, wer er aei: "ek lietti hinn IIAlfliti Madr; hefi 
ek aldri ä a!vi minni annat nafn haft. Eit brétf erti brau-J 
titigja orendi herraf" segir haiHi "vtVt pér at ek dveJjume iiér I 
npkkura lirit?'^ Dasselbe sprichwort fuhrt Oddr im selbeoj 
ziisammenhang an (s. 142): "en hruä eru hrautitufja jsrcwdi, ] 
ek vil biffja pik vetrvistar". S hat nur: "en ek era pvi hérj 
kominn, at bidja ydr vetrvistar". 

Diese stcllen beweisen, dass der umBtand, dass S deri 
9. O. s. und A der Mag. s. urspriinglich teile derselben hand-, 
echrift eind, ziir erklärung der libereinstinimung beider BagasI 
nicht ausreicht; dass vielmchr eine hs. von der alle bewahr-J 
ten iiberlicferungen der Q. O. s. stammen, vielleicht das ori-I 
ginal der saga, einigca mit ciner hs. der Mag. s. gemein hatte,J 
von der ein teil der bewahrten hss. (öder alle? nm dies za ' 
ermitteln, reicht das gedrucktc material nicht aus) stammen. 
Da nun das alter Iwider spgur sich nur ungefähr bestimmea 
lässt, läast sich darans iiber den ursprung jener stellen nichtaj 
ableiten. Doch weist dme. stello iiber die Bchriftliche tra- j 
dition hinaus; es ist die schon genannt*, wo sowohl Oddr als,] 
Magus sich Vi&fQndl nennt. Oddr heisst nämlich nicht nur in S I 
Vi^prull, Bondern die Herv. s. (Bugge 302) nennt ihn: "Oddr-^ 
inn Vidf9rli, er kalhidr var Qrvar-Oddr". Wer also be- 
hauptet, dass der schreiber der Q. O. s. die Magus s. copiert hat, 
muss beweisen, dass die Herr. s. die hs. S der Q. O. s. öder 
gar die Magus e. nachgeschrieben hat. Dagegen ist hier die 1 
lesart der längeren redaction, nc^rama^r^ entschiedcn unecht; 
dieser namen verdankt seiner ursprung dem von einem um- I 
arbeiter ersonnenen berichte (b. 118): nmfrum spennir hannl 
sik uppi ok nidri; was in den jiingsten hss., wie bekannt, 
zu einer langen beachreibung von Odds äusserem auagearbeitet j 
wurde (s. 138). 



Boer: Zur Qrvar-Odds saga. 255 

Fur den namen Vi(ffpruU steht es daher wol fest, dass 
er urspriinglich zu Oddr gehört ^). Wenn dieses aber för 
diese eine stelle gilt, so wird dasselbe flir alle die in frage 
stehenden stellen gelten, und die Mag. s., öder eine redaction 
dieser saga wird eine ältere, jetzt verlorene hs. der Q. O. s. 
nachgeschrieben haben. Es folgt daraus, dass die längere 
redaction der Q. O. s. da, wo sie mit der Mag. s. iiberein- 
stimmt, was wol nur an den oben besprochenen stellen der 
fall ist, eine urspriinglichere lesart als S hat. Flir die Mag. 
s. folgt aus diesem verhältnisse, dass ihre berichte, wo sie 
denen der Q. O. s. ähnlich sind, sehr verdächtig, und da, wo 
eine gemeinsame quelle sicher ist, auch sicher unurspriing- 
lich sind. Verdächtig scheint aus diesem grunde Mag. s. 
2768-66. Yiiiijalnir hét gndugisma^r keisara^ ok var liann rå^- 
gjafi hans fne& Ubba^ sidan J^lfr for i brott; hann frétti 
VtdfpruU märgs ok svå hirdin; vgl. die roUe, welche Q. O. 
s. 145 Ingjaldr und Ottar spielen. Verdächtig ist auch die 
angabe Uber Magus' alter 28* ^• ^hafda ek ccc vetra^ ok [)å 
kastada ek ellibelginum", vgl. Q. O. s. 14, 197. 

') Gederschiölds bemerkang (a. a. o. IH, anm. 8) uber den ursprung des 
namens Vidfprtdl und dessen anwendung in Mag. s. muss also in dor weise 
geändert werden, dass eine etwaigo remin iscenz an den Odinsmythus auf Oddr, 
nicht auf Magus angewendet wurde. 

Leeuwarden, März 1891. 

R. O. Boer. 



i"^^^^* il^'-«%^ 



— --—1^1^-4 - 



:^ £ = ? ^- 



it 



^ . ^!L ^rirrr -Hina. >'^'>i :rr:*rT!in^r- -fter itru^ 



"m -a: "sL å :iaii xzzi jta*^ :*j^ n -•:n::i'*:r^-r:'.«L. :3i- 



UDoet A' 



'^ -fc. -Hot rfr" 



«^ •"■"» ""»^ ■••f^' 1 






Kock: Spr&khiflt. bidrag. 257 

synes icke hava vunnit anhängare, och enligt min åsikt på 
goda grunder. Med denna uppfattning blir det nämligen, 
åtskilligt annat att förtiga, obegripligt, hvarfor man icke ofta 
anträffar t-omljud t. ex. i de talrika maskulina aH9tammama 
och i nom. sg. av i^stammar. I en nominativ sådan som 
d(igr (av ^dagan > dagR\ eller sådan som vgllr (av *vaUuR > 
vqUr) borde t-omljud Ijudlagsenligt hava inträtt. 

Emellertid finnas i de nordiska språken åtskilliga former 
med kort rotstavelse, hvilkas konstanta t-omljud icke kan £5r- 
klaras på det sätt, som man hittills försökt. Former med 
t-omljud i kort rotstavelse äro: 

1)2. och 3. sg. pres. av starka verb: isl. kemr (av koma\ 
80fr (av 8ofä)y tr0pr (av tropa)\ ferr (bly fara) j gell (av gala\ 
gr ef T ^ hlepr^ sk^r^ vepr etc.; ékr (av aka\ dregr (av draga\ 
gnegr^ tekr etc. etc. 

2) 2. och 3. sg. pres. av vokalfbrändrande svaga verb: 
isl. berr (av beria : pret. barpa\ blepr (av blepia : pret. 
bladda\ etr (av etia : pret. atta\ fremr^ glepr^ gremr^ hvetr^ 
kreftj temr etc. etc.; flytr (av flytia : pret. flutta)^ glymr (av 
glymia : pret. glumpa\ hlymr^ ^Vp^j spyrr etc. etc. 

3) Nom. och ack. pl. av konsonantiska stammar: isl. 
hnetr (av hnot\ stepr (av 8top\ dyrr (pl. tantum; gen. dura). 
Så ock i fsv. nyter^ neter; dyr {stop böjes i fsv. såsom t-stam 
liksom i den något senare isl.). 

4) Eomparat. och superL av adjektiv: isl. betrij beztr 
(av L. Larssons Ordförrådet i de älsta isl. handskr. framgår, 
att under den älsta tiden användes i superi, baztr jämte 
beztr j under det att i komparat. formen betri är enrådande); 
fremri^ fremstr; fyrri *), fyrstr; efri, efstr. Härmed över- 

') J&mte de i de älsta handskrifterna vanliga formerna fyrre, fyrra 
möter enligt L. Larssons anf. skrift i Placitus-dråpa en gång furra. P& 
denna enstaka form kan ingen vikt läggas, eftersom man i samma skrift 
även finner t. ex. fuftefc i st. f. fy/tefc. Handskriften till Placitus-dr&pa 
är för övrigt relativt ang: enligt L. Larsson är den den näst yngsta bland 
de av honom i anf. skrift använda handskrifterna. 



<i^ fEf^. h4Str^^ hégzfr 'jpr^m. imtr^^ imder^ m Koek 
i Arki^ 9. F. EL .^3 anan. : ff^emhr*. frmmgUT i«aiiiec S 

iMttM. Rj^^^itc IL i4«y. 

4hr itfcT^ itil. biljet i<ir. ou^il i4L^ ^öuns^ h^jst: jiii£ LaraEOflB 
mH 5kknf:« : fiTf, finni: fremr. fri^msi^ I fer. icter. itfBi<; 

har^mhr^, fr^tmt ijrrritjm JL/mprii^iriiiiL med wkt ^ bfc)cc /ig» 

ftmmmti^^ fram me^; ir^^ fram tmera «(e.]^ bildar ar poä- 

K) r^KWi. A7 RULtknlinA t-^cammar. hrilka sakna pfaDaBs» 
f^ it4Wkii ^J kanna hava erfaiUit omljikiet firån denna no- 

Ajjf/r Tcyla*, y*J Tarro*- ^^t "nimmer ' > etc. 

Man hiar förakt ^enom analoig-i-påTärkan forklan om- 
Ijrj/kff i vi^^A biand AfimA ordformer: det påfallande MMnljndet 
i ^rtr {>^r av ord^jppema Tijneä man daremoi icke haTa be- 
aktar. 

(l/:dan förklaringen av omljudet i kompararirenia i^/n\ 
jtf-mri fU:, ^kf^tui inffirt genom analojBri är mycket osannoUk. 
(M f/ifUi nämnt d^;n äkta isL alltid använder omljud i hetri^ 
hdr^ uuiu hlott fakultativt i superlativen bojtr (och beztryy 
hazl (fi^:\\ Uzt), Hå är det tydligt, att omljudet urspnmgligen 
tillJi/irt korn|iarativen éfch väsentligen från denna inträngt 
i HU],frUiUv('!\. I det något yngre språket finner man 

', h,U't oxi'.nii>"\ )A pl. Aufnro.^ for glymr, gnypr, gyss, kylr i Fritroer* 
''\U^T U,i 1/^M, Ip^fHH i ()%tm'\ori\\f**Voxx; ej häller för glymr, ^w "stn^pitns" hos 
Kj(iUM/,ri Miuii »j/,piar irVt- ynypr, kylr, yiin). Av vissa andra ord med likartad 
^f*y)ui\m \i,rt'V<imiui'T 'läremot, H&Hom Wirnmer: Fomnord. fonnl. § 41 b 
u^tuum. iihiraliN, faMUri man till fJJlje av deras betydelse ej väntar denna 
liiifiifini*. 



Kock: Spr&khist. bidrag. 259 

emellertid (liksom i fsv.) även batriy hvilken form omvänt 
erhållit omljudd vokal från superlativen. I överensstämmelse 
härmed bör utan tvivel den omljudda vok-alen i superlativerna 
fremstr (fremst)^ fyrstr (fyrst)^ efstr och så kan den oomljudda 
vokalen i det sällsynta i^.framhre förklaras: omljudet tillhörde 
urspr. komparativen, under det att superi, i de flästa former 
(baztuniy haztir etc.) Ijudlagsenligt saknade, i några få former 
(såsom nom. sg. ^hetistr) Ijudlagsenligt hade omljud; genom 
analogi-påvärkan uppstodo dubbelformer. Dock har framhre 
troligen erhållit a från fram *). 

Noreen söker i Pauls Grundriss I, s. 454, § 49, 2 för- 
klara omljudet i helri^ betr etc. såsom inträngt i hela kom- 
parativen från femin. sg. och från pl., hvilka former sedan 
gammalt hade ändeisen -i, så att vi i betri etc. skulle hava 
det yngre i-omljudet, som på analogisk väg spritt sig till 
mask. och neutr. sg. Denna förklaring är icke sannolik. 
Även adverbet betr har omljud, och med Noreens förklaring 
nödgades man antaga, att det på analogisk väg införts även 
här från blott vissa former i adjektivets komparat. Men be- 
tänkligare är det att, då som nämnt den älsta isL har 
blott mask. betri^ neutr. betra och som adv. betr (först det 
något yngre språket batrij bcUra^ batr\ detta bestämt talar 
för att även i mask. och neutrum och i adverbets komparat 
formerna med omljud äro de äldre (d. v. s. de Ijudlagsenliga), 
och att vokalen a i bairi^ batra^ batr först senare införts 
från superlativen. 

Värre ställer det sig emellertid med andra former. No- 
reen vill i anf. skr. s. 514 § 229 förklara omljudet i 2. och 
3. sg. pres. av starka verb med kort rotstavelse såsom på 
analogisk väg infört från motsvarande former av ord med 
lång rotstavelse. Detta synes mig icke vara görligt. Åven 



*) Den oomljudda vokaleu i fsv. forater, förre har väl snarast överförts 
från for, före och i offro trkn ovan (s&vida offro ej är skrivfel for 0ffro). 



360 



Kock; Sprikhiat. bidrag. 



om man möjligen på denna väg Bkulle kunna på ett n&( 
lunda tillfredsställande sätt tyda c i ti^kr etc, så blir dot I 
genom omljud av kort o ujipkomna i kemr^ s0/r, tr0pr I 
oförklarligt. Det finnes nämligen icke något isl. starkt verb { 
med lång rotstavelse och kort c-ljud, från hvilket 0-ljudot I 
i dessa presenaformer skulle kunna hava införts, och att an- ] 
taga, att det korta e-ljudet i de mycket vanliga kmnr "kom- 
mer", SBfr "sover", trepr "trampar" skulle hava införts genom ] 
påvärkan från det enda och dessutom jämförelsevis ovanliga I 
verbet hlåta, går naturligtvis icke för sig. Ty dels har detta ] 
verb långt (ej kort) o-ljud, och utan tvivel voro kort och \ 
långt o-ljud hvarandra olika även till kvaliteten, så att ] 
Aftwo, sSfa, irXtpa å ena sidan och hWa å den andra hade i 
rotstavelsen olika ej blott vokalkvantitet utan ock vokalkva- 1 
litet; dela tillhör det urspr. reduplieerande hUta med pret. 
}AH en helt annan avljudsklaas än ftffma, s$/>i, ir^pa med 
pret. hvam {och Aom), svttf^ irap. Men det är icke häller 
troligt, att i /fjr, gdl etc. av fara, gala etc. e inkommit 
genom analogi. Till denna verbalgrupp höra nämligen 16 1 
verb med ö i kort rotstavelae (jmf. Wimmers Fomnord. 
forml. §§ 120, 121) och oj mera än eii (växa) med o i 
lång rotstavelse, och en ombildning av ferr, gdl etc. efter I 
vez är således omöjlig. Icke häller hava de sex urspr. r&- I 
duplicerande blautla, fahia, falla, halda, hänga, gänga kunnat j 
omgestalta ferr etc, i synnerhet då böjningen av blanda meå'* 
pret. bldt, falla med pret. felt etc. var en helt annan än 
böjningen av fara med pret. för, gala med pret. gål etc. 
Härtill kommer att ifall fatT etc. vore de ljudenliga gamla 
fonnerna, man skulle vänta att i den älsta isl. finna excm-< 
pel på dylika, men en granskning av L. Larasons OrdfÖrrå-J 
det visar, att i de älsta isl. handskriftenia ingen dylik form 
anh-äffats. 

Vid sidan av Imot, stop med kort o-ljud i kort rotsta-J 
velse har man ingen konsonantst^m med kort o-ljud i låujf 



Kock: Spr&khist. bidrag. 261 

rotstavelse, från hvilken 0-ljudet i pl. hnetry stepr med lätt- 
het kunnat överföras; en påvärkan från hok^ rot etc. med 
långt o-ljud är foga trolig. Förhållandet är detsamma med 
pl. dyrr^ hvars y svårligen överförts från m^ss^ lyss^ hynn 
med långt y-ljud. 

Det har redan ovan framhållits, att sådana maskulina t- 
stammar som glymr^ gv^yp'^ etc. ej hava kunnat få omljud från 
nom. och ack. pl., eftersom denna numerus saknas av dessa 
ord, och även om man möjligen skulle vilja antaga, att t. ex. 
glymr erhållit sitt y från verbet glymia^ så kan en dylik 
nödfallsutväg ej användas till förklaringen av y i alla orden. 
Så hava gyss^ kylr^ yss intet dylikt verb vid sin sida ^). 

Härav torde hava framgått, att man i åtskilliga böj- 
ningsformer har i-omljud i kort rotstavelse, hvilket omljud 
dels icke, dels blott med stor svårighet kan förklaras såsom 
infört på analogisk väg. Men en blick på dessa former vi- 
sar, att för dem alla ge^lensamt är, att rotstavelsen på ett 
äldre språkstadium efterföljts ej blott av f, utan ock av r. 
Detta kan icke vara tillfälligt, och jag anser det därför be- 
rättigat antaga, att även i kort rotstavelse i-omljud 
Ijudlagsenligt inträdde, när den efterföljdes av ljud- 
förbindelsen -iÄ-. 

En dylik ljudlag är även lätt begriplig. Som bekant 
hade r ett palatalt uttal; detta förklarar, att r värkar i-om- 
ljud på en omedelbart föregående vokal: paR>pcéR^ 9,r> 
yR etc. När en konsonant skilde Ä-ljudet från vokalen, 
kunde det i vanliga fall icke värka omljud, utan nom. sg. 
dagR (av *dagaR)^ uJ/r (av *wuJfaR\ vqUr (av *valluR) etc. 
bibehöUo sin vokal utan t-omljud {dagr^ ulfr^ vpllr etc). 
Under vanliga förhållanden värkade ej häller i omljud i ord 
med kort rotstavelse, emedan detta i bortföll mellan de två 
omljudsperiodema {*taliåö > talpay ack. sg. *sta&i > stop etc). 

*) S&som ökDamn och namn samt s&som poetisk benämning p& elden 
förekommer ysia. 



262 Kock: Sjrtikhiöt.. bidrag. 

När åter en kort rotstavelse åtföljdes så vjil av ( som av } 
värkades omljuii genom båda dessa faktorer i förening, j 
Man bör vä! tänka sig detta på så sätt, att i i. ex. i *komiitj I 
3. sg. pres. av fcoma, före sitt bortfallande så förstärkt dcnl 
i-klang (= det palatala uttal), som r redan i och fÖr sigj 
hade, att ett dylikt sålunda särskilt starkt palataliserat s\ 
värkade omljiid på föregåendp vokal, även när ?f-ljudet skil-1 
des från vokalen av en mellanstående konsonant {*komiR : 
*kom*R :> kem]-). I många isv. skrifter representeras som be- J 
kant isl. -r av -ir: kombir "kommer" etc, vare sig att i häri 
blott angiver Mdang hos r, eller att ett (flyktigt) t-ljnd ut- | 
vecklats framför -r. Uttalet av *kom'R har under en äldre 1 
språkperiod varit ett delvis liknande. — Måhända skulle i 
man också kunna sålunda uppfatta forhållandet, att i t. ex. 
*komiR ft-ljudets palatala natur så invärkade på föregående 
(-ljud, att detta kvarstod längre än andra i efter kort rot- 
stavelse och bortföll först, sedan den yngre i-omljudsperindim ] 
inträtt. Dessa förklaringssätt äro för övrigt nära besläktade. 
Möjligen bör med den här framställda uppfattningen sam-- 
manställas, att roan ännu i den poetiska avdelningen av Rök- 
stens-hiekriftcn finner sitiR 'sitter" med kvarstående i framför I 
Ä, vare eig att -is här betecknar ett särskilt atarkt palata-J 
liaerat s, eller att i alltjämt ännu kvarstod framför det pa- I 
latala e. 

Genom den här framställda ljudlagen liliva de ovan f 
förda formerna lätt begripliga: ^komiR > k0nir, *barin > 6err,,l 
*knotiR > Att»(r, Hatina > heiri^ HatiR :> Icfr, nom. 
mtR > ffb/mr (från nom. infördes y sedan även till andraJ 
kasus: i/hjm, f/hjms). Även i en sådan form som fgutn.*J 
stefir "plats" (jraf. isl. stapr) är således i-omljudet Ijudlags-l 
enligt, oeli det har blivit enrådande i alla kasus av dettal 
fgutn. ord genom intlytande icke blott från nom. och ack.4 
pl. (siefiir, stepi), utan ock från nom. sg. 



Kock: Spr&khist. bidrag. 268 

Med min uppfattning äro även presensformerna i sg. av 
vokalförändrande svaga verb Ijudlagsenliga: isl. herr^ fsv. 
h(Br (av heria^ pret. harpa\ isL hrtfr^ fsv. krcBver (av krefia^ 
pret. hrqfpä)] isl. flytr^ fsv. flyter (av ^yfe*a, pret. flutta\ isL 
%/r, fsv. %/ (av hylia^ pret. hulpa) etc. etc., och man har 
intet skäl att med Noreen i Pauls Grundriss Is. 514 §229 
fatta dylika normala former såsom senare analogi-bildningar 
efter pl. berium^ beria etc. och däremot de sällsynta fsv. 
kväver (av kvafia\ Ictgger (av l(Bggia\ dval (av dvcelia) så- 
som uråldriga Ijudlagsenliga former. Att en dylik mening 
ej är hållbar, torde framgå av förhållandet i den älsta isl. 
Vore dessa former gamla, borde man vänta, att särskilt i 
det älsta språket möta dem, och således särskilt i den älsta 
isl., hvilken i allmänhet har en ålderdomligare prägel än fsv. 
Emellertid visar en granskning av L. Larssons Ordförrådet, 
att från den älsta isl. ingen dylik omljudd form med säker- 
het påvisats. Alla de talrika verben med e i infinitivus 
{fremia^ glepia^ gremia^ leggia etc. etc.) hava alltid e även i 
sing. presens: fremr^ glepr^ gremr^ leggr etc. etc., och på ena- 
handa sätt hava verben med y i infinitivus (rymia^ spyria^ 
stypiGj hyggiaj y även i sing. pres.: rymry spyRy stypr^ ^Wff^* 
Då Elucidarius mycket ofta såsom en grafisk variant till y 
använder v (t. ex. levsa för leysa^ stvrer fÖr stifter^ bvggver 
för byggvery dvrp för d^rp etc.; jmf. Aarboger 1858 s. 54 
noten 2), så äro naturligtvis de hvardera en gång i denna 
skrift mötande spvrky stvpr att uppfatta i överensstämmelse 
härmed. Och då även i andra gamla isl. handskrifter t;, 
såsom det vill synas, stundom användes såsom en mindre 
noggrann beteckning för t/-ljud, så t. ex. i Stockh. Hom. 
naupsvn (1 gång) för naupsyn etc. (Wisén: Homiliubok s. 
Vni); i God. AM. 645 svnde f. s^de^ oskvnseme f. oskyip- 
seme etc. (L. Larsson: Isl. handskriften n:o 645 4:o s. L); 
så torde det vara otvivelaktigt, att det en gång i Stockh. 
Hom. mötande hvoR och det en gång i Cod. 645 anträffade 

ABXIT VÖK XOEPIfX yiLOLOai Vm, HT 9ÖLJD IT. 18 



264 Kook: Spr&khist. bidng. 

koo (b&da presens av kifggia) hava t; i st. f. y ay samma 
anledning, som framkallat t; i st. f. y i de nyss från dessa 
skrifter anförda orden, och detta så mycket snarare, som 
Stockh. Hom. använder sing. pres. av detta verb 10 ggr 
med y {hyggj hyggr etc.), och även Cod. 645 uppvisar 10 
ggr former med y av denna sing. pres. ind. {hycnr^ hyö^ hyqfc; 
88 L. Larssons Ordförrådet ^). 

Under dessa förhållanden hava tydligen de sällsynta fsv. 
kvaveTj lägger^ dval erhållit sitt a-ljud genom analogi-påvär- 
kan från pret. och part. pret. {kvqfpe^ part. pl. kvqffrir\ 
i hvilka former den oomljudda vokalen är Ijudlagsenlig. Att 
denna uppfattning är den riktiga, bekräftas av förhållandet i 
Södermanna-lagen. Här anträffas av verbet qumlia infin. qualim 
(1 gång) och pres. sg. qual (1 gång), men dessutom part. quéldcj 
oqwBlty oqu(Blda jämte aquaider (R. Larsson: Södermanna- 
lagens språk 8. 7 ; L. uppfattar qual liksom Noreen). I st. f. 
den relativt äldre böjningen quélia^ qu€ely part quälder^ hvilken 
isl. använder, hava i denna skrift hade (B och a inträngt på 
hvarandras äldre områden, så att man fått ej blott pres. 
qual^ qunHuy utan ock pret. qwBlde. Förhållandet är det- 
samma t. ex. med verbet krafia. Jämte de normala for- 
merna krcejiaj kr(Bvery pret. krqfpe^ part. krqfper anträffas 
även någon gång kraffia^ kraffwer (under 1400-talet), men 
omvänt också krceffclhe^ krtefft (beläggställen i Söderwalls 
ordl>ok), och redan under förra hälften av 1300-talet möter 
i Söderraannalagen ocrtBjd (anfört i R Larssons skrift anf. 
st.). Vi hava här tydligen på analogisk väg alstrade former. 

Som l)ekant har i de östnordiska språken (med imdan- 
tag av jutländskan) sing. pres. av starka verb vanligen an- 
taj^it oomljudd vokal från pluralis pres. ind., pres. konjunkt., 
infinit. etc, t. ex. faller (av falla\ far (av fara). Orden 

*) SkuUo mot formodan t; i de anförda tv&, i skilda skrifter antrfiffade 
formerna av hyggia beteckna u-ljud, s& är det att förklara liksom a-ljndet 
i do fsv. qual f[>r qual etc; so straxt nedan. 



Kock: Spr&khist. bidrag. 265 

med lång och orden med kort rotstavelse hava således varit 
utsatta för samma analogi-påvärkan, och de senare behöva 
alltså icke särskilt belysas. 

n. Till uppkomsten av medial-märket -xt^ -st i 

isländskan. 

Friedrich Specht har i sin nyligen utkomna, på nog- 
grann undersökning av källskrifterna grundade avhandling 
"Das Verbum reflexivum und die Superlative im Westnordi- 
schen" granskat och sökt historiskt förklara de olika formerna 
av medialmärket i isländskan. S. 27 söker han på följande 
sätt tyda medial-märket zf: "Das ScJduss-t der Mediopassiv- 
formen auf zt verdankt seine Einfiihrung augenscheinlich der 
Einwurkung der Endung -zt des Superlativs und der 2. S. 
Prt. Ind. Act. stärker Verben mit Dentalstämmen". Han • 
tänker sig saken på följande sätt. T. ex. léz (av lata) 
kunde, menar han, uppfattas dels såsom 2. sg. pret. i akti- 
vum (uppkommet av lézt genom dissimilatorisk förlust av -<), 
dels såsom motsvarande form i medium ("gleich lézfc) + pu^)] 
vidare kunde t. ex. liellz vara dels 3. sg. pres. ind. i me- 
dium av tialday dels superlativ till komparativen Ä€/dr, och 
på liknande sätt kunde lettaZy likaz etc. både vara superla- 
tiver och representera verbala medialformer. Men jämte Uz 
(2. sg. pret. i aktivum) hade man även lézt; jämte super- 
lativformerna lettaz^ likaz etc. hade man även lettaztj likazt 
etc. Då man nu vant sig vid att superlativformema och 
medialformema skulle vara lika, samt att 2. sg. pret. av 
verb med dentalstammar borde vara lika i medium och i 
aktivum, så lät man även medialformema fä -zt i st. f. 
blott "Z. 

Denna förklaring är av flera skäl otillfredsställande; jag 
nämner blott följande. Superlativen är en grammatisk form, 
som för den omedelbara språkkänslan ligger allt för avlägset 
från verbens medialformer, för att man skulle kunna tänka 



266 Kock: Spr&khist. bidrag. 

sig en påvärkan av den förra formen på de senare, och det 
är lika litet troligt, att det av alla former i alla verb, obe- 
roende av deras bildning, allmänt antagna medialmärket zt 
(st) skulle kunna förskriva sig från en art sammanblandning 
av den aktiva och mediala formens 2. sg. pret. i en enda 
relativt liten verbalgrupp: man kan ej förutsätta, att denna 
enda form i denna verbalgrupp ensamt kunnat utöva ett på 
verbalböjningen i dess helhet så omgestaltande inflytande. 

Jag ser i ombildningen av det äldre medialmärket z till 
zt påvärkan av enklitiska, på p (^) börjande pronominal- 
former, eller antar att åtminstone dylika pronominalformor 
därvid spelat en viktig roll. 

I Arkiv N. F. III, 342 ff. torde det ha lyckats mig 
visa, att det långa /-ljudet i sådana former som 2. sg. pret. 
• ind. hiott (jämte hiot; av hia) etc. samt i sådana imperativ- 
former som grått (jämte (jrdt; 2. sg. av gråta) etc. förskri- 
ver sig från ett enklitiwkt tillfogat pii: av biot-pu blev biottUj 
och man uppfattade sedan tt såsom hörande till verballxij- 
ningen. Förhållandet har varit ett liknande i medial formerna. 
I t. ex. 2. sg. pres. i medium av kalla^ d. v. s. i formen kallaz^ 
sanimanviixte pii med verbet, så att man fick kallaz-pu > kal- 
lazfu (.9^, sp > st som vanligt), hvarefter -zt^ uppfattades såsom 
utgiirande medialmärkot, och man böjde kallazt pu^ pu kallazt. 
Men dot var ingalunda blott i 2. pers. sg., som på detta 
sätt 'Zt uj)pstod, utan förhållandet var detsamma även i föl- 
jande former. Av 2. pl. kalUz-pér uppstod kalUzter (senare 
kallizt ptr\ när pron. för andra pers. pl. efterföljde verbal- 
forinen; av 2. pl. kalliz-pit blev kalUztit (senare kallizt pit)^ 
när pron. för andra pers. dualis tillfogades vertet. I 3. pl. 
utvecklades av kallaz-peir kallazteir (senare kallazt pcir\ av 
kaUaz-pcer kaUaztcer (senare kallazt p(fr\ av kallaz-pau kaU 
lazfau (senare kallazt pau). I 3. sg. gav kallaz-pat upphov 
åt kaltaztat (senare kallazt pat). Förhållandet var detsamma 
imperat., där kallaz-pu gav kallaztu (senare även kallazt pu\ 



Kock: Spr&kliist. bidi-ag. 267 

kalUz-pér kallizter (senare kcdlizt pér), kcUliz-pit kalliztit 
(senare kallizt pH). Även i andra och tredje sing. och pl. 
av konjunkt. pres. och av indik. och konjunkt. pret. var ut- 
vecklingen alldeles densamma: kalliz-pu blev kalliztu (senare 
kallizt pu) etc; kcdlaifiz-pu blev kdllå^iztu (senare kalla^izt 
pu) etc. etc. Redan i Arkiv N. F. IH, 342 f. har jag 
framhållit, huru i isl. subjektet, och särskilt även personliga 
pronomina såsom subjekt, mycket ofta följde omedelbart efter 
verbet, och den nyisl. imperativformen i medium utgör här- 
till en god illustration. Carpenter: Grundriss der neuisl. 
Grammatik s. 90 upptager såsom imperativformer för 2. sg. 
blott låztu (av Uta\ herstti (av herja) och kallastu (av kaUa\ 
således uteslutande former med fastvuxet -pu (-tu). Från 
andra och tredje personen i sing. och pl. överfördes på ana- 
logisk väg -t även till den första, så att 1. sg. i stället för 
kcdlaz antog formen för 2. och 3. pera. i sg. kalhzt^ och 1. 
pl. kgUumz förändrades till kpUumzt. 

På enahanda sätt utvecklades av medialmärket -s ett stj 
men när i den senare isl. -st blev enrådande (Specht anf. 
skrift s. 26 anser, att uttalet -st genomförts omkring år 
1450), så är detta yngre -st att uppfatta icke blott såsom 
kvarstående från gammal tid, utan ock såsom utvecklat ur 
ett äldre zt (d. v. s. -tst) genom assimilation av fs till ss. 

Riktigheten av den här givna förklaringen av medial- 
märket zt^ st bekräftas delvis därav, att (såsom redan Munch 
och Unger: Norrona Sprogets grammatik § 127 och L. Lars- 
son: Studier över den stockholmska homilieboken s. 76 an- 
märkt och Specht i anf. skrift s. 20 utförligt visat) förlusten 
av k i medialmärket zk och sk väsentligen sammanhänger 
med tillfogandet av enklitiska ord, särskilt pronomina, till 
vcrbalformen. Av iprask-pu blev genom förlust av k mellan 
två konsonanter iprastUj av segsk-pu blev segstu etc. Liksom 
de pronominella orden i den älsta isl. vållade förlust av k i 
medialmärket -zk^ -sky så att man fick -Zy -5, så meddelade 



ffe gmmindmiht oniim ^nL féf^ f^, f^. p0iBr, pmk. 
mmmi^ hifarpA, oär <»cc pmnnouiKQr ori ^i ;| dn^ '»Kifiet 

fA fippiiiäflL aa ^f^Nsfonr-^^M zl^ c^ffitfyt-pm z> o/n^Mbmå^ kvar- 



MmmA 'fckftfr ^)#;icf4 M&riaL ttkärri Éaip«!cu: äMipvL foii^ 
^ftr livf pif. tet fm;^ 

ferw^r 'y^ii p^ryjnHcr^ proiu^miiiA p&Tirfcac krsaifin^ Jbf på- 
Mmiu»r KlTiCr ^iOi 'ippk6g»D^a it ayrr. 3^: ^ fbsarie hk i 

Twfai^i: ^'ii^tr^f* / 'iO'... har oT^rftns oli pcoaiTaiziii!& 

i^Mnnr. fhii\k\ kroji^K (rry.K och häniKii fcöra 

r-irr.:. •• . f ;ri:i',<^fi •ajra •- XV. an i den ar honoBi 

■ if.iÅ ;.-;€•. fr;ir: -'jTTikrir^ 4r I3^>> -r bnxkas 
rr.A\<': 'X vi. .':f>r vvicil -^iXL. efwr b'^-^onaiit. amjier dffc att 
->*. '->.: './rr. ^rv:/ /. r idiuUt, z^nt etr.iL fjck den smare 
rV^.rr,:..^..'-:* Z^r>.-*.f. rif: för fifinrjir}^ Phii*>loeie AllL ?33l, 
r. .r . '^ Uw.:/: \:Å^.z h*rU cr«:troii4^ irkan*ir»iec «rh ännu 
./«'.;'••■: 'j :.• 'vr./r ^iK-^hoilr ^<ni medialmlrke. c«:Ii Moa 
^ :f*y ; . .'..:;?- ^ r. y-i m-viialm^rk*:? -*/ anTände». men 
'f'.* 'J^-rr;* jC'.ri.-^/fiAr*:^r -5/ tämliz^rQ ri-lizt kommer i 
(a • if'^u//kT :rk': ar ^lifr^hr- i^lk-r av de andra for- 
f;j";j.'rj>,-: : rar/i -.Uhfiin:^. hunj de tänkt si^ atbrtet ar -si 
^'-r^ ::. * -:;/ ' fv:f '»i^-;! kon^i^/nanter hava för&is^ån: hnnnida 



» m » . t 






Kock: Spr&khist. bidrag. 269 

här en Ijudlagsenlig utveckling föreligger eller icke, och de 
draga ej några konsekvenser av det tidiga bruket av -st i 
dessa ord. Icke häller jag vågar uttala någon mening om, 
hvarför -st användes tidigare i former sådana som duelst^ 
verst etc. än i andra medialformer. I fall här i stavelser med 
fortis en Ijudlagsenlig utveckling från -sk till -st inträtt efter 
vissa konsonanter (liquidse), så synes den ha egt rum, endast 
när -sk stod slutljudande, eftersom man fortfarande har irskry 
irskir etc. (med -sky ej -st; och i så fall har nom. sg. fem., nom. 
ack. pl. neutr. irsk sk genom anslutning till irshj irskir etc). 
Här kan påminnas om att enligt Hofforys mening i Arkiv N. F. 
II, 83 noten ks i isl. dialektiskt skall ha övergått till ts^ t. ex. 
0zn (<0xn)y avaztar (<: avaxtar)^ heilaz (<z Jieilax^ heilags). 
I fall vidare -st i duelsty verst etc. har detta ursprung, så 
hava naturligtvis dylika former bidragit till att införa -t i 
övriga medialformer, hvilka senare erhöllo detta slutljud, så 
att t. ex. 2. sg. pres. ind. pti kallazt erhållit sitt -t icke blott 
från 2. sg. pres. kallaziu (kallazt pu)^ utan ock under på- 
värkan av pu duelst etc. Uppkomsten av st i dtielsty verst 
etc. är emellertid dunkel. 

III. Nysvenskans behandling av o i stavelser med 

levis och levissimus. 

Ljudet o användes i nysv. i stavelser med levis och le- 
vissimus dels såsom öppet, dels såsom slutet enligt följande 
regel: o är öppet i sluten, slutet i öppen stavelse (om 
förbindelsen -m- se nedan). 

Exempel på öppet o i sluten stavelse: morgon^ cftofty 
syskon, hälgoUy 6V/ow, örm, ostron^ nypotiy pärotij hjortrmi^ 
ollon, någon etc. — låtom oss, sägom och andra 1. pl. im- 
perat., enkmn, dryckjom, gefiom, lagom, sinom, i handom, (icke) 
allom (givet), i himlom, småningom, ömsom, ällqfte *), något, 

* ) Utvecklingen ei >'a (e) i fsv. (ellivOy isl. elUfu ( jmf. got. ainlif) sam- 
inauhänger åtminstone delvis därmed, att ordet (emedan urapr. sammansatt 



270 



Eock: Sjirfikhiet. bJdmg. 



(lAhot). Hit hör ock enligt uttalet i vissa trakter (i Göta 
borg; enligt Lyttkens-WulfF: Ljudlära § 214) Ijudförbimlelw 
•or: flaskor, människor, gator etc. I avnorJunda, annorletU 
någorlunda har -or- väl vanligen detta uttal '). 

Exempel på slutet o i öppen stavelse: sågo, drogo, i 
girtgo, iiro etc. etc.; i godo, från ondo, å nyo, å sido, i alh 
i (någons) ego, till spillo. Ull fullo, för visso, samvaro, (i t 
ffons) övervaro, närvaro, frånvaro, nio, tio, ^ugo, trettio, fyr 
tio etc, ällova, tuJctomästare, syssloman, gåvobrev, lärospånÅ 
plågoris ete. 

Slutet o-ljud brukas även i de arkaistiska formerna % 
nisJcones sött, dat. pl. best. form människomen, och den ovaa^ 
uppställda regeln bekräftas särskilt därav, att t. ex. dat. pl. 
obest. form i handom, lagom etc. uttalas med Öppet o i mot- 
sats till månniskomen; ögon, öron etc. med öppet o i motsats , 
till mSmniskones. 

Det är självklart, att hvarandra närstående former stui 
dom kunnat invärka på hvarandra. Så har den vanligare 
aktiva formen av pret. ind. pl, sågo, droyo ete. meddelat sitt 
slutna o-ljud åt motsvarande form i paseivum sågos, drogos 
etc., och omvänt har den mindre vanliga bestämda formntJ 
av ord på -on {päronet, morgonen, Öronen etc.) antagit öpp 
o-ljud efter den brukligare obestämda formen {päron, morgm 
öron etc.). 



mod flina-) hade akc, 1 (a&som ilialfiktiskt aiinu i dag ä'lva). Liksom i 
kalforkortuingen framfor tv& kunaonanter torde bero p& akc. 1: ätiänxUtd 
otfl. (Kock i Arkiv N. P. m, 371 noten), synoa även öTerglngen n 
fn-mSör tv& konsonanter inträda i ord med akc. 1: *fitistir>'is\. fittt 
*Bi«*(ir >■ ial. mtetir lännn de Jiästa, det rnnsta med akc. 1 i srensku 
men däremot pt. beiekir etc. med ei {bhka med ack. 3 i avooBkan); *ne-»rfC4i 
heerr (med akc. 1 pä eeiTk; jmf. nysv. uft) >■ nekkverT, veitka r> cetka {"ju 
vot icke"); *eildr > eldi; *fleiskz=-fie^k, *heil(a)gi>helgi (med akc. 1 q 
den av mig i Arkiv N. F. m, 854 framstäUda regel»), eingi':>^aigi, eitki^ 
tkki (med akc, 1 aäsom sammiinsatta med cinn, (itt). Däremot tUta t 
etc. med ei och aka. 2. 

') I Lyttkens-Wulfis uttalaordhok angivoa blott öppet uttal (6r -« 
amiorluRrfa, annorleäea, b&de öppet och slutet för -or- i nagerlwid». 



Knck: Sprftkhist. bidrag. 271 

Stundom har en Ijudlagsenlig växling av öppet och slutet 
o i skilda kasus givit upphov åt dubbelformer i det nuva- 
rande språket. Ävog, idog, biltoi/, älskog hava vanligen slutet, 
men n%on gäng öppet o-ljud (jmf. Lyttkens-Wulfts Ljudlära 
§ 220). Adjektiven avog, idog^ billog voro under en något 
tidigare språkperiod i de allra flöBta kasus i positiven samt 
i hela komparativen och superlativen trestaviga med o i Öppen 
stavelse (nom. pl. mask. avoghe, fem. avogha, ack. sg. mask. 
avoghan, fem. avogha etc.). Det är därför fullkomligt i sin 
ordning, att ändeisen og i dessa ord merendels har slutet 
o-ljud. Det någon gång hörda öppna, o-ljudet förskrivcr sig 
från de få tvåstaviga formerna (nom. sg. fem. och nom. ack. 
pl. neutr. avogh^ nom. ack. eg. neutr. avoght). Då (elskoghe 
är den normala fsv. formen, är det naturligt, att det nysv. 
älskog merendels har slutet o-ljud. Emellertid förekommer 
i fsv. även en tvåstavig form av ordet, åtminstone i kompo- 
situm mhhoghs braghd (anfört i Rydqvist III), och i Gustav 
1:6 bibel möter man elskog (Rydqvist II, 190). Förkort- 
ningen av mlskofihe till älskog eller åtminstone stadgandet 
av denna kortare form är att uppfatta liksom fsv. valmoghe : 
nysv. valmog, fev. hmpgumi : nysv. hrmlgum etc., d. v. s. 
att i best. formen (etskoghin -in (ej -n) uppfattades såsom ar- 
tikehi, hvarefter man till {Blskogk-in nybildade den obest. 
formen (elakogli (jmf. Svensk akcent II, 393). Det sällsynta 
uttalet av älskog med Öppet o-ljud förskriver sig frän den 
tvåataviga formen eelskogh. 

Orden i försimie, på sistone, åt minstone uttalas sä väl 
med slutet som med öppet o-ljud (jmf. Lyttkens-WulfFs ut- 
talsordbok och Ljudlära § 207). Fsv. har fyrstiinni, f&r- 
stonttc, i farstonne och ännu i Gystav I;s Bibel j förstonm 
(jmf. Rydqvist V, 136; Bib. Apostl. U, 15), Karl XII:s 
Bit)el i förstone (ib.); Gustav La Bibel på sidstunne (jmf. 
Rydq\-iBt ib.; Job 28, 3), Karl XHis Bibel på sidsfone (ib.). 
Det nysv. uttalet av i förstone, på sistone med Öppet o-ljud 



274 Kock: Spr&khist. bidrag. 

Ögon etc. bevarat det äldre ljudet, som förändrats i sågo et<?., 
eller att på ett äldre språkstadium sågo^ ögoii hade samma 
o-ljud, hvilket utgjorde ett mellanstadium mellan de nysv. 
o-ljuden i såqo och i ögon^). 

Om Falu med slutet men Falun med öppet w-ljud fram- 
för konsonant se Kock i Arkiv IV, 93 noten 1. 

*) Det är mig ett nöje att nämna, att, enligt livad kand. Nat. Beckman 
enskilt meddelat mig, han gjort samma iakttagelse som jag beträffande o-lju- 
dets olika uttal i nysv. ändelser. 

Göteborg. 

Axel Kock. 



BibUografi för år 1890. 

Upprättad av £. H. Lind. 



I. Bibliografi, literaturhistoria oclc biografi. 

Bartsch, K, éb Q. Ehrismann. Bibliographische iibersicht der erschei- 
nungen aof dem gebiete der germanischen philologie im jahre 
1885. 

Germania. N. R. XXIII b. 69—127 ock 218— 2B6. 
Bibliotheca Danica. Systematisk Fortegnelse över den danske Litera- 
tur fra 1482—1830, efter Samlingerne i det store kongel. Biblio- 
thek i Kjobenhavn. Med Supplementer fra Universitetsbibliotheket 
i Kjebenhavn og Karen Brahes Bibliothek i Odense. Udg. fra 
det st. kgl. Bibi. ved C. V. Bruun. H. 7. (III, 1). Historie. II. 
Forts.: Danmarks Historie. Kebenh. 4:o. 603 s. Kr. 3,25. 
Christensefij W, Fortegnelse över dansk historisk Litteratur fra A aret 
1889 vedrerende Danmarks Historie. 

Hist. Tidsskr. (dansk) R. 6, II s. 443—461. 
— Fortegnelse över fremmed historisk Litteratur fra Aaret 1889 
vedrerende Danmarks historie. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 683-705. 
Qrovc, O, L, Erik Lambs Gavebrev af 1140 til Naestved Kloster. 
Et Bidrag til Aktstykkets Historie. 

Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 287-294. 
Jahresbericht Uber die erscheinungen auf dem gebiete der germani- 
sehen philologie herausgegeben von der gesellschaft fiir deutsche 
philologie in Berlin. 11. Jahrg. 1889. Leipzig. 8:o. 2 -{- 396 s. 
Kr. 8. 
Klmming, Q. E, Sveriges bibliografi 1481-1600. H. 2. 1501- 
1518. Ups. 8:o. S. 81—120. 

Tillhör Skrifter utgf. af sv. lit. sällsk. 
Lchvnanny K. Verzeichniss der von 1887—1888 erschienenen Litera- 
tur der älteren skandinavischen Rechtsgeschichte. 

Zeitschr. der Savigny-Stift. X. Germ. Abth. s. 246. 
Lind, E, U, Svensk literaturhistorisk bibliografi. X. 1889. 

Bilaga till Samlaren 1890. 
Paludan, J, Gammel dansk literatur i Upsala Universitetsbibliothek. 

Bland. udg. af Univ.-jubihs danske samf. II s. 1—16. 
Rydberg^ O. S. Ett inlägg i frågan om unionsdokumentet af år 1397. 
Hiflt. tidskr. (sv.) 1890 s. 313—339. 

AKXIT ro» ROBDUS ntOLOOl Tin. VT VÖLJO IT. 



27G Lind: Bibliografi för &r 1890. 

It0rdam, Erl. Lidt om retskrivningslitteraturen. 

Kort uds. över det philol.-hist. samf;s virks. 1887 — 89. 
S. 176-177. 



Baunigartner, Ä, Ein protestantischer Mariendichter. Bischof Bryn- 
jolfr Sveinsson von Skalholt. 

Stimmen aus Maria-Laach 1890. 
BoltCj J. Deutsche Volkslieder in Schweden. 

Zeitschr. f. vergl. Lit. gesch. N. F. III s. 275—302. 
Buggc^ S. Harpens Kraft. Et Bidrag til den nordiske Balladedigt- 
niugs Historie, forfattet under Medvirkning af Professor Moltke Moe. 
Arkiv f. nord. filol. VII s. 97—141. 
Ccderschiöld, O, Kalfdråpet och vänpröfningen. Ett bidrag till kri- 
tiken af de isländska sagornas trovärdighet. Lund. 8:o. 41 s. 
Kr. 0,75. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 667, av K. M[aure]r. — 
Literaturbi. f. germ. u. rom. Philol. 1891, sp. 73, av W. Golther. 
-. Finsk tidskr. 1890, 1 s. 469, av H. Vendell. 
Gol/her, W, Die Sage von Tristan und Isoide. 

Le mojen age III. 
Ibsetiy H. Skandinavische Heldenlieder und ihre Bedeutung fur die 
Kunstpoesie. 

Vossische Zeit. 1890. Sonntagsbeil. nr. 27, 28. (Övers, av 
en art. i Illustr. nyhedsblad. Kra 1857 nr. 19.) 
3Iorgcnstern, G, Oddr Fagrskinna Snorre. Inaug. dissert. Leipzig. 
8.0. IV 4-57 s. 

Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 386, av H. Gering. 
OlriJc, A, Lavrits Kok som sprogmand og digter. 

Kort udsigt över det philol.-hist. samfis virks. 1888 — 89. 
S. 155—157. 
Schack, U. Svensk literaturhistoria. H. 8—10. Sthm. 8:o. S. 449 

—648 + 8 s. Kr. 0,90 för häfte. 
Storm, G. Om biskop Gisle Oddssöns Annaler. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 351-357. 
VcfidcU, H. Om hufvudmotivet i Nylands äldre riddarevisor och ro- 
manser. 

Finsk tidskr. 1890, 1 s. 371—383. 
Wiesclgrcn, H. Krönikorna om Gustaf Wasa. 

Ilist. tidskr. (sv.) 1800 s. 41—60. 
— Reconditi labores. Otryckta böcker af svenska författare från 
15- Och 16-hundratalen. IL 
Samlaren 1890 s. 27-42. 



Hyltén-Cavallins^ Gunnar Olof. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 288-290, av Axel Bamm. 



Lind: Bibliografi för kr 1890. 277 

Möbius, Theodor. 

Arkiv f. nord. filol. VII 8. 191-195, av K. Maurer. — 
Zeitschr. f. deut. Philol. XXIII 8. 457, av JT. Maurer ock H. 
Gering. 
Schlyter, Carl Johan. 

Nouv. revne hist. de droit fran^ais et étr. 1890, av L, Beau- 
chet. — Zeitschr. der Savigny-Stift. f. Rechtsgesch. XIII. Germ. 
Abth. — Krit. Vierteljahrsschr. f. Gesetzgeb. N. R. XII, av ^, 
Maurer. 

Minnesteckning öfver Carl Johan Schlyter af 27». Wiséft, Sthm. 
8.0. 266 8. (Särtr. ur Sv. akad:s handl. IV. 1889). 



II. Tidskrifter oclc I8rda sSllslcaps sicrifter. 

Arkiv för nordisk filologi utgivet under medvärkan av Sophus Bugge, 
Finnur Jönsson, Kr. Kålund, Nils Linder, Ad. Noreen, Gustav 
Storm, L. F. A. Wimmer, Th. Wisén genom Axel Kork. Bd. 6 
(N. F. 2), h. 3, 4. Lund. 8:o. S. 225-391. — Bd. 7 (N. F. 3), 
h. 1, 2. Lund. 8:o. S. 1-204. Kr. 6 för band. 

Blandinger til oplysning om dansk sprog i seldre og nyere tid. Ud- 
givne af universitetsjubilseets danske samfund ved samfundets se- 
kretfier. Bd. 2, h. 1. Kebenh. 8:o. 46 + XVI s. Kr. 1,26. 

Dania. Tidsskrift for folkemål og folkeminder udgivet for universitets- 
jubilseets danske samfund af Otto Jespersen og Kristofer Nyrop. 
Bd. 1, h. 1. Kebenh. 8:o. 80 s. 

Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde I s. 112. 

Huld. Safn alji^dlegra frseda islenzkra. Utgefendur: Hannes por- 
sleiiisson, Jön porkelsson, 0'lafur Davictsson, Pälmi Pdlsson, Val- 
dimar Äsmundsson. I. Reykjavik. 8:o. 80 s. 

Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde. I s. 112. — Li- 
teraturbi, f. germ. u. roman. Philol. 1891. sp. 225, av B. Kahlo. 

Kort Udsigt över det philologisk-historiske Samfunds Virksomhed Octbr. 
1887-Octbr. 1889. (34de og 35te Aargang). Trykt som Manu- 
skript for Samfundets Medlemmer. Udgivet af Samfundets Be- 
styrelse ved C. Jergensen. Kabenh. 8:o. S. 151—185. 

Nordisk tidskrift for filologi. Ny rsekke, IX, h. 4, X, h. 2. 
Kebenh. 8:o. 

Nyare bidrag till kännedom om de svenska landsmålen ock svenskt 
folklif. Tidskrift utgifven på uppdrag af landsmålsföreningarna 
i Upsala, Helsingfors ock Lund genom J. A. Lundell. 1890. 
A— B. Sthm. 8:o. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 887, av [E. Mo]gk. 

Nystavaren. Tidskrift för rättskrivningsfrågor på uppdrag av rätt- 
stavningssällskapet utjiven av Otto Hoppe, Bd. 3, h. 3. Ups. 
8:o. S. 85-112. Kr. 2,50 för band. 



27B 



Lind: Bibliografi för kr 1890. 



Sraästykker 15 adgivno nf Srtmfuud til udgivelse af gammel nort 

litteratur. Kobenh. 8:0. S. 297-344. Kr. 1,25. 
Öfversigt af filoiogiska sällskapets i Lund förhandlingar 1881-18 

Lund. 4:o. 103 b. 

Ur Lunda univ:s ärssfcr. XXV. 
Aarbogcr for nordisk Oldkjndighed og Uistorie. Udgivne af det kon 

gelige nordiske Oldskriftaelskab. 1890. IL Rrekke. 6. Bitti, 

Kobenh. 8:0. 4 + 388 s. Kr. 4. 
Äntiqvarisk tidskrift för Sverige utgifven af kongL vitterhets hiatoriq 

och antiqvitetB akademien genom Hans BUdcbrand. 

Sthm. 8:0. 141 fl. Kr. 2. 
Bidrag till kännedom om Göteborgs och nohuBlänB fornminnen c 

historia utgifna pft föranstaltande nf länets fornminneBförenin((. 

17:de häftet (4;de bandetB 6:6 häfte). 1890. Gbg. 

-523 + 4S. + 2 kartor. Kr. 5. 
Föreningen til norske Fortids mindesmerkers Beväring, ÄarsberetDing 

for 1889. Kra. 8:0. 169 + XIII a. + 4 pl. 
Kongl. vitterhets historie och antiijvitcts akademiens månadsblad. 18:d« 

&rg. 1890. Jan.— sept. Sthm. 1890, 91. 8:0. 144 s. " 

Meddelanden af Gestriklands fornminnesförening. Gefle. 8:c 
Ménioircs de la Bociété royalc des antiquaires du Nord. Nonv. sérioj 

1889, Kobenh. 8:0. 88 s. + 1 p!. Kr. 1. 
Samfundet till nordiska mnsects främjande. 1888. Meddelanden i 

gifna af Artur Hazelius. Sthm. 8:0. 148 a. 
Svenska fornminnesföreningens tidskrift, Bd. 7, h. 3. Sthm. 

S. 21B-29G + 20 + 4 s. Kr. 3. 

Anm.: Äntikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 47 ock 93, a 

H[ildebrand]. 
Upplands fornminnesföreningB tidskrift. Utgifven af C. A. Elingapor, \ 

XV. (Andro bandets tionde häfte). Sthm. 8:0. S. 353-374] 

ock CCCV-CCCCXLL Kr. 1,50. 
Danske Magazin, indeholdende Bidrag til den danske Historics og det 

danske Sprogs Oplyaning. 5. Rtekke. Udg. af det k. danaka 

Selskab for Fiedrelandets Uistorie og Sprog. Bd. 2, h. 1, 2. 

Kflbenh. 1889, 90. 4:o. 192 b. 
Siatorisk Tidsakrift, ajette Itskke, udg. af den danske historiake För- 
ening ved dens Bestyrelse, Redigeret af C. F. Bricka. Bd. i 

h. 2, 3. Kebeiih, 8:0. S. 219—791. Kr. 4 för årg. 
Historisk Tidsskrift udgivet af den norske hiatoriske Förening, i 

Kiekke, 2. Bd. 1. H. Kra. 8:0. 100 a. -f 1 karta. 
Historisk tidskrift utgifven af svenska historiska fi3reningen genom 1 

miilebratid. 10:de ktg. 1890. Sthm. 8;o, 
Litteraturblatt fur germauische und romanische Philologie. Herausgeg. j 

von Otto Behaghel und Frlts Neutiiann. 11. Jahrg. 1890. Donust, ] 

4:o. XXIV +472 sp. M. 10. 
Samlaren. Tidskrift utgifven af svenska literatnrsällskapeta arbeta- i 

utskott. Ärg.U. 1890. Ups. 1891. 8:0. 4 + 89 + 12b. Kr. 2,&0, j 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 279 

M. Nordisk språkvetenskap. 

1. Allmänt. 

Bugge^ S. Bidrag til nordiske Navnes Historie. 
Arkiv f. nord. filol. VI s. 225—245. 

Ehrisfnanrij Q. Ags. twégen, hégen und einige germanisclie Verwandt- 
schaftsbegriffe. 

Germania. N. R. XXIII s. 168—169. 

Erdmannj Ä, Bidrag till fnt-Btammarnes historia i fornnordiskan. 
Arkiv f. nord. filol. VII s. 75—85. 

Grundriss der germanischen Philologie . . . herausgeg. von Herm, Paul, 
Bd. 1, h. 3, 4. Bd. 2, Abth. 1, h. 2, 3, 4, Abth. 2, h. 2. 
Darmst. 8:o. 

Anm.: Literaturbi, fiir germ. u. rom. Philol. 1891 sp. 41, 
av L. Tobler. — The archseol. review IV, av Xutt. — Zeitschr. 
f. d. Realschulw. XV, av G. Burghauser. — Zeitschr. f. deut. 
Phil. XXIII s. 365 ock XXIV s. 221, av E. Martin. 

Hellquisfj E, Bidrag till läran om den nordiska nominalbildningen. 
Akad. af h. Lund. 8:o. 2-1-94 s. 
Särtr. ur Arkiv f. nord. filol. VII. 

Holz^ Q. Urgermanisches gesch lossenes é und verwandtes. Beitrag zur 
laut- und flexionslehre des germanischen. Inaug. diss. Leipz. 8:o. 
4-1-49 s. M. 1,50. 

Anm.: Liter. Centrabl. 1891 sp. 145, av O. Bremer. 

Jellinekj M. H. Das suffix -to-. 

Beitr. zur gesch. d. deut. spr. u. lit. XV s. 287 — 297 ock 
XVI 8. 318 - 335. 

Johansson i K. F. Gotische etymologien. 

Beitr. zur gesch. der deut. spr. u. lit. XV s. 223 — 242. 
Kock, A, Några etymologiska anmärkningar. 

Arkiv f. nord. filol. VII s. 175—191. 

— Zur laut- und formenlehre der altnordischen sprachen. 

Beitr. zur gesch. der deut. spr. u. lit. XV s. 244—267. 
Noreen, Ad, Några fornnordiska judlagar. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 303—339. 

— Etymologier. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 358—384. 

— Utkast till föreläsningar i urgermansk judlära med huvudsakligt 
avseende på de nordiska språken. Till den studerande ungdo- 
mens tjänst. II. 2. Ups. 8:o. S. 66—143. Kr. 3 (för hela arb.). 

Anm.: Literär. Centralbl. 1890 sp. 561. — Deutsche Lit. 
zeit. 1891 sp. 952, av Fr. Burg. 
Ottmanny E. E. Die reduplicierten präterita in den germanischen 
sprachen. Halle. 4:o. 12 s. 

AHKIT WÖtt »OBOIOK riLOLOOI VIII, KT PÖL^O IV. 1^ 



280 Lind: Bibliografi for ftr 1890. 

Streitbcrfi, W. Dio germanisuben compnrdtive saf -oz- eine aprx 

wisBenachaftliche untersuohung. Freibui-g. 4:o. 43 s. M. 8,40J 
Särtr. ur Ind. leot. Frelb. Soramer 1890. 

Anm.: Literuturlil. f. ^,erm. u. roman. Pliilol. 1891 ap. 185,^ 
av F. Kauftinanii. 
Wiklund, K. B. VerzeichnisB der nordiBoheti Lehnwörter im Lule-lap-l 



Lule-Iappiaclies Wörterbuch b. 179 — 187. 



2. iBländska ock fornnoraka. 

a. Qramm&tik ock lUsikogrofi. 
FriSrikBSOn, H. Kr. (sleuzk rjeltrituu. [Reykjavik]. 4:o. 7 + 7 + 38-1 

Siirtr. ur Isafold 1889, 90. 

Frllzner, J. Ordbog över det gamle uorske Sprog. Omarbeidet, for- I 

egot og forbedret udgave. 17dfl, 18de Hefte. MiahHaiB-Ofst^ri. < 

Kra. 8:o. S. 689—880. Kr. 1,B0 för häfte. ' 

Jlcuslcr, Ä. Der Lju[)aliuttr. Eine metriaehe Unteranchuiig. Berlin,! 

8:o. 84 B. 

Särtryck ur Acta germanica I, 2. 

Anm : Literaturbl. f. germ. u. rom. Philol. 1891 sp. 76, af.fl 

B. Kalile. — Deutaclie Lit. zeit. 1891 sp. 92, av W. RaniBch.f 

_ Arkiv f. nord. filol. VIII s. 183, av Tb. Wiséti. 

Kahk, B. Die altnordiache Sprache im Dienste dos CbriBtontliuma, I 

I. Die Prosa. 

Acta germanica I, 4 t. 307—441. 

Anm.: Anz. f. deut. Altert. 1891 b. B, av R. Heiniel. 
Liter. Centralbl. 1891 sp. 888, av [E. Mo]gk. 
0'lscn, Bj. M- Uni fltafaetning. Firirlestur, fluttur f „binu islenskn | 
kennarafjelagl". Reykjavik 1889. 8:o. 24 s. 

Sörtr, nr „Timarit um uppeldi og mentamal" II. 
porMsson, J. Beyging aterkrn sagnorda i ialonzku. H. 3, Reyhj^ 
vik. 8:o. S. 161—240. (Skolprogr.) 

Anm.: Arkiv f. nord. filol. Vill b. 83-92. av E. Wadstein.! 
Tliorkelsson, J. Supplement till ialandake Ordbeger. Sami. 3, H, 1. ' 

ReykjaWk. 8:o, IV + 80 a. Kr. l.BO. 
Wadstein, E. Foruuoraka liomiliebokens ljudlära. Ups. 8:o, XII -f-, I 
160 8. Kr. 3,50. 

Särtr. ur Ups. umv;s årsskr. 1890. 
Anm.: Deut. Lit. zeit. 1890 ap. 1883, av B. Kahle, - Liter. I 
Centralbl. 1890 sp. 1137, av M-rn. 

b. TKkster, Övers Ittningar ock kommentarer. 

Diplomatarium islandicum. [»tJcnzkt furubréiasaru, aem bcfir inni a^M 
halda Ijréf og gjömiuga, döma og mdldaga, og ådrar skrär, or | 
sncrta laland eda ialeuzka mcnn. Gefiå lit af hinu islenaka bÖk-l 
mentafélagi. II, 3, 4. III, 1. Kebenh. 8:o. 8. 385-860 ook 192 B.i 



Lind: BibHografi för &r 1890. 281 

Fornaldarsögur Nor3urlanda. Buict hefir til prentunar Valdimar As- 

mundarson. III. Reykjavik 1889. 8:o. IV + 527 s. 
Fserosk anthologi med litterärhistorisk og grammatisk indledniug samt 

glossar ved F. U. Uammtrshaimb. H. 6. På Carlsbergfondets 

bekostning. Kobenh. 8:o. S. 241—384. Rr. 8. 
Samf. t. udg. af gammel nord. lit. 
Håttalykill Löpts rika Guttormssonar hinn meiri (udg. af Jon par- 

kclsson,) 

Småstykker udg. af Samf. t. udgivelse af gammel nord. litt. 

S. 297—344. 
Ilellismannasaga. KostnaSarmenn prentfjelag Heimskringlu. Winnipeg 

1889. 8:o. IX + 64 8. 
Laxdoela saga udgiven for Samfund til udgivelse af gammel nordisk 

litteratur ved Kr. Kålund» 2. hsefbe. Kebenb. 8:o. S. 193 — 

320. Kr. 3. 
Norges gamle Love indtil 1387. Bd. 5, b. 1, iodeboldende Supple- 
ment til foregaaende Bind, udgivet paa offentlig foranstaltning af 

G, Storm, Kra. 4:o. 56 s. -f 6 faksim. 

Anm.: Deutsche Lit. zeit. 1891 sp. 1421, av K. Lehmann. 
Oldnorsk Isesebog for latin- og realgymnasier udg. af H. 8. Falk. Kra. 

1889. 8:o. XXXXII + 170 s. Kr. 2,50. 
Sagan af Hålfdani Barkarsyni. porleif ur Jdfisson gaf ut. Reykjavik 

1889. 8:o. IV +16 b. 
Saga Håvardar Isfirdings. Texta-iitgåfa. IsafjorSr 1889. 8:o. 41 s. 
Saga Hellismanna, gefin ut af Birni gullsmid Arnastfni. Fyrsta pren- 

tun. Isafjördr 1889. 8:o. 56 s. 



llafliäason, Einar. The life of Laurence, bishop of Holar in Ice- 

land. (Laurentius saga). Translated by O. Elton. London. 16:0. 

140 s. 
Viglund und Ketilrid. Eine altisl&ndische Novelle. Aus dem Urtext 

frei und verkurzt ilbertragen von F, Khull. Graz. 8:o. 22 s. 

M. 1,50. (Skolprogram). 



Gerififff H. Textkritische studien zu skaldischen dichtnngen. 

Arkiv för nord. filol. VII s. 63—74. 
Ilertzhcrffj E. Endnu lidt om Tabingerfragmenteme af Frostathings- 
loven. 

Tidsskr. f. Retsvid. 1889 s. 520—521. 
— Efterskrifb angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 262—271. 
lljelmqvist, Th. Några anmärkningar till en vers i Heimskriogla. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 285—287. 
Jansson j Finnur. Fomyrdadråpa (Målshåttakviedi). 

Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 253-266. 



Wl linfi: Bihiiocraii mr k- l^S/^, 



3 



— .\f.nrtr* ianH* rnr ••/l.i-r» rr^ iti-r:ä»^:e r^ur. M*5<I -ien p«a2iiiitt<? 

H^in--^^^ . O^. "(t A. P. I^r^*n^-n. Liiärniicii hee tammum Sprmcixis. 

iSiif/^. c li.-»r*,rV.ri»i: .'jpnqL.-Fr'* r':r -Unneakj Ler. 3. \I*hZ' ExiiMim. 
^■ö I^; 1. Kr. 0. 10. 

^icrmincr- 2l. <">p!. K/*h«nh- ^:.-i. 4»J s. Kr. ».'.tL^. 
fkfy'ji^f9k, H. Dansk ^rotzi-sr» til Ecm Te«i Cmierriffoizitfcn. r 6«7rg«r« 

"V^ Almn^^k^ior. ^. ri^r. ini*ii d«^a paaboihe Recskrimiiig. Kl^- 

'^^u. '^/r^. \*-'t », Kr. ^'i:3i. 
k^md^3ttn^ S. y/. T. F.k.!»^nip-»UAmiijiir o-z Gnmdridj til Brrzz Ted 

''Iäti f.T^tA, 7r*rrjr.-.Äri»icr rnd^rri.ar.ing i XoiersnAalet. 7. ^!)pL 

Kt^^^^tih. 8:o 'j'; a. Kr. ».'.'>•. 
fi&ffn^.n. A. \)%Ti^kf. R^^t-^icHTninjr^t^v^la^ijr. 4. ooukrb. »^pL I Orer- 

^ri^^t^rnm^ils!^ rr.^! Mir;i'r^riet3 Tirknljere af 7. Jnni 18S9. K*- 

h^T.K. ^y*. Tffr'; ». Kr '•/,<». 
//<iA/. //. Alv.r-»- O'/ y\or*'<hh<:f^.T.in2 om Mt/dersmalet. H. 2. 3. 

KdK^rnh, 8:0. ?/> - ?,2 3. Kr. 1.' 
D^h TftiriKt^yifAlf, lie*.'''\cnvTilnirH vijrtigste Be^tenimelser samt dens Af- 

'/'li/f^^^r ffft. .Sv (irrurifhviifi Ilaandordbog. K*^beiih. 8:o. 12 s. 
Gram, // ft^t^lcrivnins^-^^jvilter for vntrre B*7m. 3. Opl. Kobenh. 8x>. 

18 H. Kr. 0/;H. 
Grurifltriff, V Noj^U; (}T\fAits%\i\Vft ord i vört sprog med indledende be- 

w,fTVu\uu,*ir OTTI Äpro;r^:tj< betydnini/ for kulturhistorien. 

Kort. udnij^f, owrr dftt philol.-List. samf:s virks. 1887 — 89. 

H. 158 171. 
Hnjhfrff, N. //. r.fttfatt^jlig rlaiisk Sprog- og Stillaere til Brug i Skole 

oj< ffjftrn. Kohrrnh. 8:o. 8^> h. Kr. 0,50. — 2. Opl. Dst. 8:o. 

80 «. Kr. 0,r>0 
Juitfhiirn, A. 7'. l^rtrtkrivninjrnbog for Folkfskolen. Fremadskridende 

\uVitiU^wt*.\^\*'.r OJ/ Siilopj^aver «amt Sproglwrens Hovedpunkter til 

rniindtlii^ oj/ ^kri^ili(( Indnvelse af Modcrsmaalet. 5. omarb. og 

rr,r»»prM/h, f)|,|. KtilM-nli. 8:o. 96 r. Kr. 0,50. 
Jftrffifiurn, A. If. Om tilnavnet Menvait (Menved). 

lliMf. TmUhVv. Mansk). «. K. II s. 706-708. 
Kft/hir, O. Onlliog til det ajldre danske sprog (1300—1700). Trykt 

\u\ CarlMborgfoiideiH bekostuing ifolgo foranledning af universitets- 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 283 

jubilaeets danske samfund. H. 17. Kebenh. 8:o. S. 577—656. 

Kr. 2,50. 
Knorr^ W. tJber besonders benierkenswerthe Personen- und Ge- 

schlechtsnamen in Schleswig-Holstein. 

Zeitschr. der Ges. f. schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XIX. S. 185 

—200. 
Krisiettsen, M. Mindre meddelelser. 1. Saellands nayn. 2. Nör og 

sender. 

Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887 — 89. S. 

182-183. 
Krohn, J. Lidt dansk Grammatik til at begynde med. 2. Udg. Ke- 

benh. 8:o. 12 s. Kr. 0,25. 

Lundc-Nielsen, K. Dansk-norsk Sprog-Analyse. Haandbog for den 
hejere Skoleunderrisning og til Selvstudium. 1. Del: Setnings- 
analyse. Kebenh. 8:o. 114 s. Kr. 1,75. 

Möller, Ä. C C» Oversigt över den danske Sproglsere. 8. Opl. Ke- 

benh. 8:o. 32 s. Kr. 0,60. 
— Kortfattet dansk Sproglsere. 4. Opl. Kebenh. 8:o. 16. s. Kr. 0,25. 

Nielsen j O. Bidrag til Fortolkning af danske Stedsnavne. (Forts.) 
Bland. udg. af univ. jubihs danske samf. II. s. 17—88. 

Pedersen, K, Dansk Sproglaere. 6. Opl. Kebenh. 8:o. 24 s. Kr. 0,10. 

Rastnussen, H. Kortfattet dansk Sproglsere. 8. Opl. Kebenh. 8:o. 

16 s. Kr. 0,08. 
SchncekMh, K, Ä, Dansk Sproglsere til Skolebrug. 4. Udg. Med 

den befalede Retskrivning. Kebenh. 8:o. 88 s. Kr. 1. 
Simonsenj M, D. Lehrbuch der dänischen Sprache. FCir die Schole 

und den Selbstunterricht. Flcnsb. 8:o. 184 s. M. 1,80. 
Svendsenj A. Danske Retskrivningsevelser til Brug i Latinskoler, Real- 
skolor og hejere Borgerskoler. Uelsinger. 8:o. 96 s. Kr. 0,90. 
WasserzieheTy E. Die Sprachgrenze in Nordschleswig. 

Berichte des freien deutschen Hochstiftes 2. 
Vodskov, H, S. Dr. E. Jessens ^forsmedelige Skandale". Et lidet 

Indlseg for den nye Retskrivning. Kebenh. 8:o. 101 s. Kr. 1. 
Wulff y D. H. Dansk Sprogl«re. 7. gennemsete Udg. Kebenh. 8:o. 

32 8. Kr. 0,35. 
WörnieTj J. E, Sproglserens Grundtrsek i Dansk. Kebenh. 8:o. 28 8. 

Kr. 0,40. 

b. Tlkster. 

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stsendermedernes Hi- 
storie i Kristian IVrs Tid, udgivne ved Kr. Erslev af Selskabet 
til Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Bd. 8, h. 2. Kebenh. 
8:o. S. 257—600 + IV s. Kr. 8,50. 

Aktstykker vedrerende Helligaandsklostret i Aalborg. Meddelte af Carl 
Neergaard. 

Danske Magasin. 5. R. II s. 180—192. 




I 



Lind: Bibliografi for ^^ 1890. 

AlrtBtykker til U ni ver Bite tets Historie i Tidaruinmet 1621—60. Ved | 
llolgir Fr. Rar dam. 

Dansko Magazio, 5. H. 11. 
Et Brudstykke uf en gamniBl Skolebog meddelt af O. Wccke. 

~' ind. ndg. af iiniv. jubilrs dftnske Baraf. II a. 89 — 46. 
Forordninger, Recesser og andre kongelige Brevo, Danmarks Lovgiv- 
uing vedkommeiide, 15&&— 1660. Udgivne Ted V. Å. Stt^Jur af 
Sehkabet for Udgivahe af Kilder til dansk HiBtorie. Bd. 2, h, 
2— B. Kobeuh. 8:o. S. 161—780. Kr. 2 för häfte. 

Anm.: Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. H b. 666, av Kr. Er»- 1 
lev. — Tidsskr. f. Retavidenakab 1890 e. 126, 
Hegclund, P. Susanna og Cnlumuia Udg. for universitets-jubila^tB ] 
danske samfund af S. Birkel Smilh. 11. 3. Kebenh. 8:o. S. I9r 
— 263 + XLIX B. 

9 Skoder paa afliKcdet og erhvervet Jordegods i Danmark fra .1 

Reformationen til Nutiden. I Uddrag udg. ved Z. Laursen af I 

BigsarkivBt. Dd. 1, b, 1. 1B35— 1581. Kobonh. 8:o. 240 t 

Laurtmberg, H. W. Fire skomtedigte i dansk oversiettelae fra 16B2. I 

ed indledning og noter udgivet for un i vers itets-ju bilsets danske 1 

mfund af J. I^ludan. H. 2. Kebenh. 8;o. S. 97— 136 + LVnft 

Kr. 2,2B. 

I.aurenlscti, P. En atnkket Undervisning iniod Påvens, Hispera og de- J 

res Disciplea Statuter, Love, Bud og Skikkelser. Pa» ny udgi- | 

vet af H. F. Rerdam. Köbenh. 8:o. 2+76 8. Kr. 1,50. 

Skrifter fra Reformationstiden nr. B. 

Levninger af Stubbergaards Arkiv. Meddelte af O. Nklsm. 

Danske Magazin. 6. R. II b. 28—38. 
Xorske Rigsregistranter, tildeels i Uddrag. Udgivet for det norske 
bietoriske Klldeskriftfond. Bd. 11, h. 2. 1655—1656. Udg. ved 
E. Å. Thomh: Ki " " " 

Optegnelaer om de fyenske Len 1473. Meddelt af A. TAiAt. I 

Danske Magazin. B. R. Il b. 119—126. ^ 

Östnordiska och latinska niedeltidsordHprAk. Peder Läles ordspråk och 
en motsvarande svensk namling utgivna för „Samfund til udgivelse 
af gammel nordisk litteratur". I. Texter utgivna av Åjxl Kock 
och Carl af Pekrsem. H. 2. Lund. 8;o, S. 97— 250 + 2 a. (kar- 
tong). Kl-. 4. 

4. Norska. 

Bavg, n. FielleBsproget. (Nogie Bemccrkni 

Tilakueren 1890 a. 398-405. 
BjUraet, K. Norsk grammatik for middolskolen. Kra. 1889. 
48 B. Kr. O.BO. 

Anm.: Vor Ungdom 1890 a. 376, £ 
förf. dat. 8. 584—587). 
■BwWi -S- Om Förändring af Genus i norske Stedanavne. 
Arkiv r. nord. filol. VII s. 262—264. 



D anm ark-Norge) . 



m 




Lind: Bibliografi för &r 1890. 285 

Knudsen, K. Skal vi saa skrive norsk eller dansk i Norge? Tillsegs- 
haefbe til „Vor Ungdom". Kebenh. 8:0. 4 + 55 s. 

Munthe-Kaas, L, Norsk mållaere (^grammatik") nsermest for folke- 
skolen. Kra. 12:o. 15 s. Kr. 0,10. 
Bibi. f. de tusen hjem n:o 170. 

Nygaardj M, Sprogene i Norge i fortid og nutid. Tillag til Old- 
norsk grammatik til Skolebrug. 3. udg. Bergen. 8:0. 15 s. 
Kr. 0,20. 

Poestion, I, C. Lehrbuch der norwegischen Sprache för den Selbst- 
unterricht. Mit zahlreichen Beispielen unter den Regeln, den ge- 
bräuchlichsten Redensarten, sowie Lesestiicken. Wien. 12:o. 183 s. 
Die Kunst der Polyglottie n:r 28. 
JRichter, J. Grammatik og Logik. (Nsermest i Anledning af Adj. 
Björsets Norske Grammatik for Middelskolen). 
Vor Ungdom 1890 s. 330—337. 
R08S, IL Norsk Ordbog. Tillaeg til Norsk Ordbog af Ivar Aasen. 
H. 1 — 4. Kra. 8:0. 256 s. Kr. 0,70 för häfte. 

Anm.: Finsk tidskr. 1890, 1 s. 395, av A. O. F[reuden- 
thal]. 
Smithf M, <t H, Uornctnan. Norwegische grammatik nebst einem 
glossar fiir touriston. Kra. 8:0. III + 60 s. M. 1,50. 

6. Svenska. 

a. Grammatik ock Iftksikografi. 

Ändresen, J. H. Der perfekte Schwede öder praktischer Unterricht 
in der schwedischen Umgangssprache fur jedermann auch ohne 
Yorkenntnis des Schwedischen. Berlin 1887. 16:o. XL + 230 s. 
M. 2,25. 

Auréfij J, A. Svenska akademiens omarbetade ordlista, kritiskt skär- 
skådad. Norrköp. 8:0. 34 s. 

BratCj E. Svenska akademiens ordlista. Sjätte upplagan. 
Nystavaren III s. 90—108. 

— Dalalagens böjningslära. Sthm. 4:o. 44 s. Kr. 1,50. 

Högre latinlärovis å Södermalm årsredog. 1889—90. 
Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 303, av A. Kock. 

B(h'jes80nj Q. O, Folkskolans hemläxor. Modersmålet. Räkning. Gbg. 
8:0. 19 8. Kr. 0,12. 

— öfningar i svensk språklära. Gbg. 8:0. IV + 92 s. Kr. 0,50. 
Christensen^ Js Talar ni svenska? Schwedisch-deutsches Gespräch- 

buch. £in Handbuch der nothwendigsten schwedisch-deutschen Ge- 
spräche. 2 verbesserte Aufl. Leipz. 1889. 8:0. VI + 154 s. 

Helms, 8. H. Neues vollständiges schwedisch-deutsches und deutsch- 
schwedisches Wörterbuch nebst einem kurzen Abrisse der Formen- 
lehre beider Sprachen. 3. Aufl. Th. 1, 2. Leipz. 1887. 8:0. 

Kabner, H. Svensk språklära utgifven i fem årskurser. 1 — 3. Gbg. 
8:0. 29, 36 o. 32 B. Lund. 8:0. 



-.. -p:- 






.-• k^ 



. .1^^ 



■*^ Tlhps" Till- 



— • « 



b» i »J 



.:» 



■-■^ T..T:-. 



.2-j» ■ '— .— 



_^ I • . 






ji.:^ .A» »A^ 



'■-i*'^»*;— 



_v''-. ■- k 



1 i. 



•*.. 












_^ ••* 



■ "^ * 



,_■■.» 



i^'..^ ■ .,'• •■ .^s.; 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 287 

öfningar i enlighet med folkskolelärobokskommitténB grundsatser. 
2. uppl. Sthm 1890. 8:o. S. 29—108. 

SoUaUy E Lehrbuch der schwedischen Sprache nebst einem Anhang 
speciell fur Kaofleute. 2. vermehrte Aufl. durchgesehen von Bud, 
Ehrcnhcrg, Rostock 1888. 8:o. 

Sundén, D. Å, Svensk språklära för fölkskolan. 14 uppl. Sthm. 
8:o. 4 + 107 s. Kr. 0,50. 

— Svensk språklära i sammandrag för de allmänna läroverken. 10 
uppl. Sthm. 8:o. 4 + 228 s. Kr. 1,50. 

— Kort lärokurs i modersmålet för fölkskolan. I. Rättskrifningslära 
jämte skriföfningar. II. Ord- och satslära. 7 uppl. Sthm. 8:o. 
4 + 80 s. Kr. 0,25. 

Svahn, O. Det muntliga föredragets konst i tal och sång. I. Sthm. 
8;o. XI + 368 s. Kr. 4,50. 

Anm.: Pedag. tidskr. 1891 s. 222, av I. Fehr. 

Svensson, A. Echo der schwedischen Umgangssprache. Mit einem 
vollständigen Wortregister von Dr. F, Booch-Arkossy, Leipz. 8:o. 
162 s. M. 2,50. 

Söderwall, K, F. Ordbok öfver svenska medeltidsspråket. H. 10, 11. 
Lund. 4:o. S. 665—831. Kr. 9,50. 

Sv. förnskriftsällskapets samlingar. H. 98, 99. 

Tamm, Fr, Om lånord i svenskan af blandat ursprung. Ups. 8:o. 8 s. 
Särtr. ur språkvet. sällskrs förhandl. 1888-91. 

— Etymologisk svensk ordbok. H. 1. Ups. 8:o. 80 s. Kr. 1,25. 

y ariarum rerum vocabula cum sueca interpretatione. Stockholm 1538. 
Med inledning, anmärkningar och alfabetisk index över de svenska 
orden utgiven av Äksel Andersson, I. Täkst. Ups. 8:o. 74 s. 
Kr. 3. 

b. RåttstaTning. 

Andersson, L. F. dt K. Petterson, Exempel- och öfningsbok i moders- 
målet, utarbetad i enlighet med 6:te upplagan af svenska akade- 
miens ordlista och folkskolelärobokskommitténs grundsatser för 
folkskolor med flera årsklasser samtidigt undervisade af en lärare, 
innehållande rättskrifnings-, form- och satsöfningar. Visby. 8:o. 
49 8. Kr. 0,25. 

Aurén, J, A. Svensk bokstafveringslära. 7. uppl. Utarbetad i öfver- 
ensstämmelse med sjette^ omarbetade upplagan af svenska akade- 
miens ordlista, Sthm. 8:o. 39 s. Kr. 0,40. 

— Svenska rättskrifningsöfningar. 3 uppl. Sthm. 8:o. 94 s. Kr. 0,90. 

Börjesson, O. O. Rättskrifningslära enligt svenska akademiens ord- 
lista sjette upplagan — Ijudenligaste beteckningen — . 6bg. 8:o. 
4 + 60 8. Kr. 0,50. — Förkortad upplaga. Gbg. 8:o. 32 s. 
Kr. 0,25. 

Anm.: Sv. läraretidn. 1890 s. 93, av Frv B[e]rg. 



288 Lind: Bibliografi för fi,r 1890. 

Börjesson, G, O. Rättskrifningsöfningar enligt svenska akndem: 

orilHstn ejette upplagan — Ijudenlignate beteckningen — , 2;a 6f- 
versedda uppl. I. Gbg. 8:0. 48 a. Kr. 0,20. 

— Rätts krifningsöfnlngar enligt svenska akadeniiena ordlista BJett« 
uppl. — Ijudenligaate beteckningen. 2:a öfversedda uppl. I, ~~ 
Gbg. 8:0. 72 8. Kr. 0,&0. 

Anm.: Sv. Iftraretidn. 1890 s. 93, av Frv B[e]rg. 
Ek, L. R. Svensk rättskrifningfilära utarbetad pä grundvalen af f 
upplagan af svenska akaderaieua Ordlista. Mariestad 1889. I 
24 B. Kr. 0,30. 

— Rättskrifningsöfningar till svenska ruttskrifningsläran Mariesti 
8:0. 31 a. Kr. 0,20. 

E[ngbla]dh [J. L.] Sammandrag af svenska språkets ljudlära 

barnen i smi- ocb folkskolan. Utgifven af E — dh. 3:a fSrbJ 

rade upplagan efter „riksst af ningen". Karlskr. 
Kdbner, H. Svenska rättskrifningsöfningar efter sjotte omarbetade 

upplagan af svenska akademiens ordlista. 2 genomsedda och till- 
ökade uppl. Gbg. 8:0. 64 8. Kr. 0,75. 
Karlsson, J. A. Lärokura i svenska apräket och geometrien fär fal 

skolans barn. 5 uppl. Omarbetad i enlighet med den nya 

listan och lärobokskommitténs utl&tande. H, 1. Rättstafi: 

Jank. 16:o. 32 8. Kr. 0,15. 
Krok, N. Folkskolans öfningsbok i moderani&let med särskild bi 

till rättskrifningen. Helsingb. 8:0. B9 s. Kr. 0,25. 
[Lagus, EJ Den svenska rättstavningsrefiirmen av Dargar, 
Verdandi, strödda blad utg. af Rren. Yerdandi 

S. 38—54. 
Landlmanson, C. Öfningsbok för den första undervisningen i svent 

sprfikets rättskrifning och satslära. 2 uppl. Ups. 8:0. 4 -)- 101 

Kr. 0,75. 
Lundberg, A. V. Staflista Öfver svenska språket. Ups. 8:0- 4 4- 85 8. 

Kr. 1. 

Anm.: Sv. Ifiraretidn. 1890 s. 73, av Frv B[e]rg. 
Lundblad, P. S. W. Öfningar i svensk rSttgkrifning jilmte rättsl 

ningsliLra. 9 uppl. reviderad i enlighet med svenska aksdomit 

ordlista — sjette omarbetade upplagan. Sthm. 8:0. 4 -{-87 B. 

Kr. 1. 
Nordlander, J. öfningar öch regler för svensk rättskrifning i öfrer- 

ensstiimmelse med svenska akademiens Ijudenligaate stafning. Sthm. 

8.0. 92-1-44 B. Kr. 0,7B. 

— Svensk rättskrifningslära i öfverennstämmelse med svenska akade- 
miens Ijudenligaate stafning. Sthm. S:a. 4 -|- 44 a. Kr. 0,25. 

— Svenska rättskrifningsöfningar i öfverenBstämmelse med svenska 
akademiens Ijudenligaste stafning. Sthm. 8:0. 4 -|- 92 a. Kr. 0,50. 

— Ordbok för rättskrifning enligt svenska akademiens Ijudenligastfi 
stafningsaätt. Stbm. 8:0. 4 + 128 a. Kr. 0,60. 




15 s. j 

7 «. ' 



ienligaiita j 



Lind: BibUografi för &r 1890. 291 

Feilberg^ H, F. Bidrag till en ordbog över jyske almuesmål. Udgi- 
vet af universitetsjubilseets danske samfund. H. 6. Kebenh. 8:o. 
S. 401—480. 

ilasSy H. E, Lidt om falstersk landsmål. 

Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887— 89. S. 
179-180. 

Jespersefif O. Danias lydskrift. 
Dania I s. 33—80. . 
Kristensenj M. Selvlydsforlsengelse og nogle dermed forbundne lyd- 
sendringer i nörrejyske landsmål. 

Kort uds. över det philol.-hist. 8amf:s virks. 1887 — 89. S. 
171—173. 

— Om udsagnsordenes bejning i egnen nord for Århus. ■ 

Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887 — 89. S. 179. 

Lindgren y J, F. Burträskmålets grammatik. Ljudfysiologisk över- 
sikt, aksentlagar, vokallagar. Akad. avh. Sthm. 8:o. 165 s. 
Särtr. ur Sv. landsmålen (XII, 1). 

Lundellj J. A, Skandinavische Mundarten. 

Grundriss der germ. Philol. herausgeg. .von U, PatU. I s. 
945—959. 

Pipping, H, Om Hensens fonautograf som ett hjälpmedel för språk* 
vetenskapen. Ufrs. 8:o. 32 s. 

S. 27—29: „Helsingforsmålet«, s. 30—32: „Nedervitelmålet". 

Vendell, U. Ordlista öfver det svenska allmogemålet i Finnby kapell 
af Bjärnå socken i Åbo län. Hfrs. 8:o. 2 + 214 s. 

— Östsvenska monografier sammanstälda. Sfrs. 8:o. X-f 118 s. 
Kr. 1,60. 

b. TIkster. 

Gått homör. Jämtmål på vars och prosa af Acke. II, III. Östersund 

1889, 90. 8:o. 32 + 32 s. 
Historien om Oxenstjerna eller kalfven som skulle bli student. Humo- 
ristisk folksägen från Yestergötland af A. L — m. Gbg. 12:o. 18 s. 

Kr. 0,25. 
Mikkel Skrsedders Historier. Udgivne af Evald Tång Kristcnscn. 

Viborg. 8:o. 72 s. Kr. 0,65. 
Nygren, A, J, Byyrallor. Humoristiska historier på österbottniskt 

bygdemål. Med silhouetteckningar. Borgå 1889. 8:o. 53 s. 

Kr. 0,75. 

Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 146, av £. Ls. 
Slesvigske Folkesagn. Udgivne til Fordel for Fester Fischer. 3. gjen- 

nemsete Udg. Aabenraa. 8:o. 416 s. Ej*. 4. 
Wigcrt, Iniz. Bryngel. Skizz. 

Svea 1891 s. 138-148. — Delvis på landsmål. 



292 Lind: Bibliografi för kr 1890. 

IV. Runkunskap ock mytologi. 

Braie, E. Tyska runinskrifter. 

Sv. fornm. förenis tidskr. VII s. 247 — 262. — Referat av 
B, Henning y Die deut schen Runendenkmäler. 
KöbJcCy r. Om Runerne i Norden. Almenfattelig Fremstilling. 2 me- 

get aendrede Udgave. Kebenh. 8:o. 4 + 94 s. Kr. 2. 
Skcafj W. W. The order of letters in the runic „Futhork". 

The Academy 1890, 2 s. 477, 530. Jfr. s. 605 ock 566. 
Söderberg, Si\ Eine neu entdeckte alemannische Runeninschrift. 8:o. 8 s. 

Särtr. ur Prähist. Blätter. II. Jahrg. 
Undsct, L Schlussbemerkungen uber die Runenspeerspitze von Tor- 
cello. 

Verhandl. der Berl. Gesellsch. f. anthropol. 1890 s. 83. 



Bergstrlhn, L, Germanernas eskatologi. 

I ^Mensklighetens mål. I. Eskatologiens historia". Gefle. 4:o. 
S. 29—36. 
Golther, W, Les mythes et les contes des germains du Nord. 

Le moyen age III. 

— Deutscher und nordischer Götterglaube. 

Nord und Sud 1890 s. 40—54. 

— Deutsche Mythologie in neuer Beleuchtung. Bayreuth. 8:o. 18 b. 

Särtr. ur Bayrische Blätter 1890. 
JönssoHy Finnur, Vingolf. 

Arkiv f. nord. filol. VI s. 280-284. 

— Völuspa. 

Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 504-514. — Kritik av E, 
U, Meyer, Völuspa. 
Kauffmann^ F, Deutsche Mythologie. Stuttgart. 8:o. 4 -f 107 s. 
M. 0,80. 

Sammlung Göschen n:o 15. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 892, av [E. Mo]gk. Deut- 
sche Lit. zeit. 1891 sp. 1050, av M. Roediger. 
Lä/fler, L. Fr. En förbisedd Sigurdsristning. 

Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. S6 — 86. 
Noreen, Ad. Ett nytt uppslag i fråga om den nordiska mytologien. 
Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 201—212. — Referat av 
E, H, Meyer, Völuspa. 
Rydberg, F. Germanisk mythologi. Bd. 2. H. 5. Sthm. 8:o. S. 513 
—628 + XXXVIII 8. Kr. 2,50. 

Anm.: Nord. tidskr. (Letterst.) 1891 s. 68, av A. U. Bååth. 
Schwartz, W. Noch einmal der himmlische Licht-(oder Sonnen-)Baum, 
eine prähistorische Weltanschauung. 

Zeitschr. f. Völkerpsykologie XX s. 89 — 118. 
Steffen^ B, De nyaste forskningarna i nordisk mytologi. 
Ny bV. tidskr. 1890 s. 117—136. 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 293 

Storm, Gr. Ginnungagap i Mythologien og i Geografien. 

Arkiv f. nord. filol. VI b. 340—350. 
Szczcpanéki, P, v, Die Esche Yggdrasil. 

Am Urquell 1890 b. 77. 
Weinhold^ K. tJber den Mythus vom Wanenkrieg. 

Sitzungsber. der preuss. Ak. der WisB. 1890 s. 611—625. 
Wessclofskij Ä. Yggdrasill. 

Archiv f. Blav. Philol. XIII b. 149—153. 
Vodskov, H, S» Rig-Veda og Edda eller den komparative Mytologie. 
Bidrag til BeBtemmelsen af den mytologiske Metode. Kobenh. 
8:o. 4 + CXLIX + 80 s. 

Utgör Bd. 1, h. 1, 2 av ett större arbete: Sjseledyrkelse og 
Naturdyrkelse. Bidrag til den mytologiske metode. 

Anm.: Finsk tidskr. 1891, 1 s. 138, av !{. Yendell. 



V. Arkeologi ock kulturhistoria. 

Baltzer, X. Hällristningar från Bohuslän. H. 14, 15. Gbg. Fol. 8 s. 
täkst + pl. 53—58. 

Bendixcn^ B, E, Fornlevninger i Hardanger. 

Foren. t. norske fortidsmindesmis bevar. Aarsberetn. 1889 
s. 12-62. 

BcehrcndtZj F. J. Fynd från den äldre jernåldern i Kalmar län. 

Sv. fornm. förenis tidskr. VII s. 215—237. 
Ekhoff^ E. Bohusläns fasta fornlemningar från hednatiden. 6. Inlands 
och Fräkne härad. 

Bidr. t. känned. om Gbgs o. Bohuslts fornminnen o. hist. IV 
s. 443—490. 

En antiqvarisk beskrifning öfver Gestrikland från Karl XI:b tider. 

Meddel. af Gestriklrs fornm. fören. s. 13 — 22. 
Fortegnolse över oldsager indkomne i 1889 til Stavanger museum. 

Foren. t. norske Fortidsm. bevar. Aarsberetn. 1889 s. 94 
—96. 
Fynd af fornsaker i Hille socken. 

Meddel. af Gestrikl:s fornm. fören. s. 23 — 25. 
Gustafson, 6. Fortegnelse över de i 1889 til Bergens Museum ind- 
komne oldsager »Idre end reformationen. 

Foren. t. norske fortidsmindesm:B bevar. Aarsberetn. 1889 
B. 67-81. 

— Evebefundet og nogle andre nye gravfund fra Gloppen. Med 3 
plancher og 11 figurer i teksten. Bergen. 8:o. 36 s. 

Särtryck ur Bergens Museums Aarsberetning for 1889. 
Hildcbrand, H. Fyndet i Hagby kyrka. 

Antikv. akad:B månadsbl. 1890 s. 26—40. 

— Sturköfyndet. Sthm. 8:o. 11 s. 

Särtr. ur Antikv.s akad:B månadsbl. 1890. 



y^rf.iigyqr jr ,r ii9l*_ 



I^jL^j^f^a/Tff 



^Jl -V 



1 ^:.', 



i f^i. 



^j-'.i«i*, '. i* .-L-rir. -»rnrr. 



^l-'"l^V_ ,^-., 



:-*?""-*E . "^rfe* T. 



— .r' 



X. 



^1A" »»ii 4 >J^ 






JA^ur^ ZiiJETnUfc- "LL —T 






.>—- fi .--,--- 



r .na»» 



^s^, t*',f^^-ri ,/ 



!*•• ■ 






i: .tffii ' 



"j:— ■»! i. 






— i.-rii^.^^r-ato- a-*.i#-r' 









tfiltti ii : ,r i;;..i»iii'ri 



•I* 1*1.11 't iiiii»-i*?f»kr.i ^raiiiiir»»n l8ti*K 



•. .if.if ■ iK,Ul. ..;ilwi<I.-)ii. l*^^; . JJ*'— 11.1. 
I.' .... r.f Ti . .rl.-ki- 'ir •. -i:-»'? -AJi. 

.il'- .»■ r III! .:; ir.o- . i -r**^j. 



A. 



. t 



* Il 



rti', \\ ,< . t iifM.- k.iij-«»*i:'.K:.-. rVii"iii[nil. 1-*'Mk 

t!.i lii ;.!• A é' t "f'.» ^ '. - . )i. 

•:ir'i ir ii/.i ''lii|.|iijk4iiJMfW?laKaiiy Hirriuuitl. L"»W. 



Lind: BibUografi för &r 1890. 295 

Vedelj E. Bornholmske Undersögelser med sserligt Hensyn til den se- 
nere Jernalder. 

Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 1-104. 
Wiberffj C. F. Antikvariska undersökningar. (Forts.) 
Meddel. af Gestrikhs fornm:8 fören. s. 1 — 9. 
Wisiröm, J, A. Ur Helsinglands fornminnessällskaps årsberättelse för 
1889. 

Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 68—66. 
Zinck^ L, Nordisk Archseologi. Stenaldersstudier. Kebenh. 8:o. 10 
+ 105 8. Kr. 1,50. 



K[arlsson]^ K. H, Erengisle Tyrgilssons sigill. 

Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 12 — 13. 
Myntfyndet i Storsjön. 

Meddel. af Gestriklis fornm. fören. s. 9 — 12 ock 32—33. 
Thisett A. Lidt om gamle danske signeter og signetstikkere. 

Tidsskr. f. Kunstindustri 1890 s. 127-138. 
Stenersen, L, B, Om et myntfund fra Imsland i Ryfylke. Med en 
planche. Kra 1889. 8:o. 13 s. Kr. 0,50. 

Särtr. ur Videnskabsselskis i Kra forhandl. 1889. 



Af bildningar af föremål i Nordiska museet, äfvensom af nordiska an- 
siktstyper, klädedräkter och byggnader, af hvilka teckningar för- 
varas i Nordiska museets arkiv, utgifna af Artur Hazelius. 2 
och 3. Island. Sthm. 4:o. 4 s. -|- 20 pl. -^ 8 s. täkst (av B, Arpi). 
Kr. 3. 

Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 376, av F. G[ustafssonJ. 
Ätter lin ff, H. Fellingsbrodräkten. 

Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 26—27. 
B[crgman], E. W. Strödda bidrag till Västerbottens äldre kultur- 
historia af E. W. B. 

ffist. tidskr. (sv.) 1890 s. 23—40 ock 107—136. 
Brockf P, Minderne om Seslaget paa Kolberger Heide den 1. Juli 
1644 i de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg. 
Med 6 Afbildninger. Kebenh. 8:o. 88 s. Kr. 0,75. 
Bååth, A. U. Nordiskt forntidslif. Sthm. 8:o. 2 + IV + 242 s. Kr. 3,25. 

Anm.: Verdandi 1891 s. 114, av E. H. Lind. 
Danske Nationaldragter. Tegnede af F. C. Lund. Med Text af V, 
Bergs0€. 2. Opl. H. 1 — 8. Kebenh. 4:o. 16 pl. m. text. å kr 1. 
Ett bondbröllop på Gotland för 50 år sedan. Skildradt af ett ögon- 
vittne. 

Ny illustr. tidn. 1890 s. 129. 
Falkman, L. B, Ett bröllop i Järna socken i Dalarna midsommar- 
dagen år 1851. 

Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 20—25. 

▲ftKIV rOR MUSDISK FILOLOOI VUI, MT FÖLJD IV. 20 



296 UmaLz Bibliografi tär år 189a 

Fdrteckning på de af X. M. Maiwlelgrcn »amlaii^ stvdio'. terkniiurmr 
odi utkast till Atlas till Srerigcs odlingshistoria, so» — enHgi 
testamente af den 12 dot. 1881 — skänkts till Lands kongl. 
nnirersitet. Trrckt aon manuskript. Stkm 1889. 8». 6 4- 312 s. 

Guldberg, G. Om skandinaTeraes bralfuigst. 

Xord. Hdskr. Letterst.^ 1890 s. 251 -271. 

Gölz, W. Das nordis<^e Wotmhaos väkrend des 16. JakrhiuidertSw 
Neoe Zöricher Zeit. 1890 nr. 77, 133, 135, 138. 

Kålund. Kr. Sitte. Skandinarische Verhältnisse. 

Gmndr. d. gcrm. Philol. Il, 2 s. 208-252. 

Landsbjskomageren Jonas Stolts Optegnelser. Frit eAer et Haand- 
skrift i gordiska Mnseef*. Af H. Mejlorg. Kobenb. 8:o. lt>6 s. 
Kr. 1. 

Ud valget til Folkeoplysnrs Fremme. X:o 174. 
Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 376, av F. G[iistafsson]. 
Lund, T. Danmarks og Norges Historie i Siat oingen af det 16de 
Aarbandrede. I. Indre Historie. lOrde Bog. Dagligt Liv: För- 
beredelse till Bryllap. Kobenb. 8:o. 400 s. Kr. 6,25. 
Mfjbcrg, R. Böndergaarde i Eidersted. 

Museum 1890 s. 375-392. 
Ossbahr, C. A. Studier i Nordiska iruseets rustkammare. 

Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meildel. s. 32—40. 
TscniuSj M. Iakttagelser öfver julens firande i södra Halland på 
1860.talet. 

Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 8 — 19. 
Öberg. Sv. Några bilder från Härjedalens fäbodar. Stbm. 8:o. 19 s. 
Svenska landsmålen VII. 11. 



Ctdf rsfrötn, C. Om träsniderier från äldre tid. Ny följd. 

Bidr. t. känned. om Gbgs ocb Bobusl:s forum. o. bist. IV 
s. 401—523. 
CoUhi, M. Skaansk Kunstvjevning i Almuestil med talrige Monstre 
i Farvetryk samt fuldstaendig Beskri velse af Rosengång, Skal- 
blada- og Snärvaevninger, Rödlakan og Flossa. Autoriseret Udg. 
for Danmark. Ki»l)enh. St. 8:o. 38 s. -f- 5 pl. Kr. 2. 
Ekhnff^ E. Tvenne sköldar från slutet af medeltiden. 
Sv. fornm. forcn-.s tidskr. VII s. 203 — 285. 

[Ilibhhrand^ II.J (Totlands medeltidskonst. 2. Fattigbössor. 

Antikvrs akadis mäDadsbl. 1890 s. 13G--138. 
IJfildebrapidJ^ II. Pilgrimsmärke från Vadstena. 

.Vntikv. akad.s månadsbl. 1890 s. 84—85. 

Jjuujp, J. Benia?rknin|Lror om Roskildc Dorakirkos Ålder og Stil. i^Ef- 
U'X ot Foredrag i det kgl. Oldskriftselskab d. 28. Jan. 1890). 
Aarb. f. nord. oldkyud. 1890 s. 105-184. 



Lind: BibUografi för &r 1890. 297 

Lindtnan, A. Anteckningar om Åbo domkyrka och dess fornminnen. 

3. uppL, delvis omredigerad och försedd med nödiga tillägg af 

F. Lindman. Hfrs. 8:o. 

Anm.: Finsk tidskr. 1890, 1 s. 470, av G. Granfelt. 
Lohmann, «/. J. Kalkmalerier i Skive Kirke, et Mindesmserke for 

dansk Aandsliv i gamle Dage. Skive. 8:o. 92 s. Kr. 1. 

Jj0ffier., J. B. Et Par Ord i Anledning af Prof. Jul. Langes „Be- 
maerkninger om Roskilde Domkirkes Ålder og Stil". 
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 365—375. 

Salin^ B. Ur djur- och växtmotivens utvecklingshistoria. Studier i 
ornamentik. Sthm. 8:o. 2 -f 1^1 s* 

Särtr. ur Antiqvarisk tidskr. för Sverige. XI. 

Anm.: Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 523, av O. Montelius. 

Storck. Om den buede Tagform i nogle jydske Landsbykirker. 

Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 376—388. 
Tegninger af aeldre nordisk Architektur. Udg. af O. F. Kochj F. J". 
M0rk-Hansen og E, Schiedtc. 2. Sami. 3. Rsekke. H. 4—6. 
— 4. Raekke. H. 1. Kebenh. 1889—90. Fol. 

Anm.: Antikv. akad:8 månadsbl. 1890 s. 46, av H. H[ilde- 
brand]. 
Upmarkj G. En svensk hofkopparstickare på 1600-talet. 

Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 122-130. 
Wibling, C. Tvänne medeltidsgrafvar i Lunds domkyrka. 

Antikv:s akad:s månadsbl. 1890 s. 116 — 124. 
Wisfrönfj J. A, Beskrifvande katalog of ver fornminnen i Enångers 
gamla kyrka i Hälsingland. Sthm. 8:o. 36 s. Kr. 0,50. 



Ballingj C. Ordsprogslserdom. Eebenh. 8:o. 219 s. Kr. 2. 

Danske ordsprog og mundheld, skjsemtesprog, stedlige talemåder, slag- 
ord og samtalsord. Samlede af Evald Tång Kristensen. H. 1 o. 2. 
Kobenh. 8:o. 656 + 18 s. Kr. 7. 

llvnzen^ TF. t)ber die Träume in der altnordischen Sagalitteratur. 
Inaug. diss. lieipz. 8:o. 2 + 91 s. M. 2. 

Anm.: Zeitschr. f, die österr. Gymnas. 1890, äv R. Heinzel. — 
Anz. f. deut. altert. 1891 s. 168, av F. Detter. — Liter. Cen- 
tralbl. 1890 sp. 1221, av [E. Mo]gk. 

Islenzkar gåtur, t)ulur og skemtanir gefnar ut af hinu islenzka b6k- 

mcntafjelagi. IIL Kebenh. 8:o. S. 118-224. 
Liten Kersti. Folkvisa från Dalsland. 

Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 28—30. 
Nkolaissen^ O. Fra Nordlands Fortid. Sägn og Historie. Kra 1889. 
8:o. VI + 91 s. Kr. 1. 

Anm.: Liter. Ceptralbl. 1890 sp. 1223, av [E. Mo]gk. 
Nyrop ^ Kr, Klndetrseet. En sammenlignende undersegelse. 
Dania. I s. 1 — 31. 



lUiUL "tia. 41 




H 

L. 




J. 7 



TV 

■ • 






XIS*. K* nr^TT 



sr 



iJ - 



Urs inrraiifei. irtnuuf tf vjicé a xest 

Lni£ tf 

¥ i.Ti,. J^:3iMst? L*r. a±r, 1?*'-^L 9. 1-*»:''^ 



■jtj. HZ — j :-5 t. ir. l.-:5- 




Zrrirsfinr. . Taiifitr!g*icar, c x x v ^ *». ^ — ,*'« 



— IrTBk ir A. .l^a^ 



Hr/må. 't 'WrTuerrxmme^ "ii iir ]i«jra^» zaoue L-^ve 5:3? 3iii 



Lind: BibUografi ftr &r 1890. 299 

eingefährt werden konnten. Inaug. Dissert. (Ziirich). Mönchen. 
8:0. 32 8. 

Anm.: Deat. Lit. zeit. 1891 sp. 207, av £. Hertzberg. 
Wergeland, Maihilde. ^ttleiding. En Maade at indfere usegte Barn 
i Slaegten i gammelnorsk Ret. 

Tidsskr. for Retsvidenskab 1890 8. 267—280. x 

Winroth, Ä. Ur mina f5relä8ningar. I. Offentlig rätt. Familjerätt: 
Äktenskapshindren. Lund. 8:0. XXVIII + 836 s. Kr. 5,50. (Även 
enl. gammalnordisk rätt). 

Anm.: Tid88kr. for Ret8yid. 1891 s. 121. av I. Landtman88on. 



Bang^ F. Ben danske Kirkes Historie i Kristian den Tredjes Tid. 
Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. Kebenh. 8:0. 127 s. 
Kr. 0,80. 

FolkelsBsning 171. 

Bormans, 8. Les wallons en Suéde. Liége 1889. 8:0. 11 g. 

Särtr. ur Bullet. de Tinst. archéol. liégeoie. XXI. 
Clausen, J. db P. Jjevin. Island i Fristatstiden. Kebenh. 8:0. 46 s. 
Kr. 0,20. 

Studentersamf:s Smaaskrifter n:o 107 — 108. 
Cookj Ä. 8. Germans in England in the eighth century. 

Mod. läng. notes lY. 
Banmarks Tilblivelse og Udvikling samt Kjebenhavns Historie i kro- 
nologisk Orden af G. H — e. Trykt som Manuskript. Kebenh. 
1889. 8:0. 
Be rige Bender i Kordsjaelland i Kristiem den Andens Tid. Meddelt 
af O. Nielsen. 

Banske Magazin 5. R. II s. 88 — 52. 
DjurklaUj Q, Arfstvisten mellan Kils Kilssons till Traneberg och fru 
Ingegerds till öja afkomlingar. 

Hist. tidskr. (sv.) 1890 s. J~-22. Även i särtryck. 
Er slev j Kr, Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier över segte 
og uaegte Kilder. til Banmarks Historie. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 859—442. 
Fridericia, J. A. Studier över Kjebenhavns Befolkningsforhold i det 
17. Aarhundrede, sserlig omkring Aaret 1660. 

Hist. Tidskr. (dansk). 6. R. II s. 219—268. 

— Historisk-statistiske Undersegelser över Banmarks Landboforhold 
i det 17:de Aarhundrede. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 469-622. 
Jönsson, J. Ranns6knir i fornsögu Kordrlanda II. 

Timarit 1890 s. 1—87. 
J0rgensenj A. D. Kampen mellem Kongerne Sven og Valdemar 1157. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 628 - 683. 

— Sognetallet i JvUand i middelalderen. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 684—648. 



dOO Lind: Bibliografi för år 1890. 

Kåhle, B, Die Wikinger anf Helgoland. 

Voss. Zeit. 1890. Soniitagsbeil. nr. 8-10. 
Keary^ C. F. The vikings in western christendom a. d. 789 to a. d. 

888. London. 8:o. XV + 511 s. 
Leinberg, K. G. De finska klostrens historia. Hfrs. 8:o. VIII + 
509 s. 

Skrifter utg. af sv. Ht. sällsk. i Finl. XIV. 
Lönnberg, K, J. I östervåg. 

Förr och nu 1890 s. 125-127, 134-135 ock 161-162. 
Mankell, J. Ofversigt af svenska krigens och krigsinrättningames 
historia. D. 1. Hednatiden och medeltiden. Sthm. 8:o. XIV -|- 
578 s. + 9 kartor. Kr. 6. 

Militärlit. fören:8 förlag. 61, 1. 
Moe, J. Ä. De angelsaksiske Missionserers Missionspraxis i Norge og 
den förste norske Kristendom. 

Folkevennen. N. R. XIV a. 20-38. 
Scharling, W. Kirketallet og Folketallet i Danmark i det 13. Aar- 
hundrede. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 264-318. 
Srhmidi, J. Die nrheimath der indogermanen nnd das enropuische 
zahlsystem. Berlin. 4:o. 56 s. 

Ahhandl. der Akad. der Wisscnsch. zu Berlin 1890. 
Storm, Gr. Om Krigen mellcm Sven Estridssen og Olaf Kyrrc. 
Hist. TidsHkr. (norsk;. 3. K. II s. 95-99. 
— Om den saakaldtc „Dronning" Eldrid. 

Hist. Tidsskr. rnorsk;. 3. R. II s. 99-100. 
Tnrnngcr, A. Don nngolsaksiske Kirkes Indflydelse paa den norske. 
Udgivet af den norske historiske Förening. H. 1. Kra. 8:o. 160 s. 



Bidrn^ till Uplands bcskrifning. (Slutet). 

rppl:H fornm:8 fören:8 tidskr. II s. 353 — 374. 
liinsvvufz, (t. Historiska anteckningar rörande sateriet Jonsercd, be- 
]}\ffoi i pHrtillcds socken, Säfvedals härad af Göteborgs och Bo- 
lins lilii, från år 1545 till närvarande tid. Gbg. 8:o. 30 s. 
iJauf, Jj. l)(ft ^umlc Cliristiania. Ny udg. H. 1 — 4. Kra. 4:o. 256 s. 

Kr. 0,H() för liiifte. 
Khrsfrönfj Ii. Helsingfors stads historia från 1640 till stora ofreden. 
Hfrs. H:o. O -f- 111 + 171 s. + 5 kartor. 

SkriftiT llt^^ nf sv. lit. sällsk. i Finl. XV. 
Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 141, av R. Hfau8e]n. 
JIrrf::l'n'f/y It. II<'lsingfor8 för trehundra år sedan och i våra dagar. 

M<'(i 1crkninf(iir af A. Fcdrrley, Hfrs. 1888. 8:o. 
KrvfttiKj^ O. rndersogoiscT i Throndhjem. Indbcretning. Med 5 plan- 
clicr. rdg. af foren. til norske fortidsmindesmaTkcrs beväring. 
Krji. Fol. H B. -j- 5 pl. 

Suppl. I til „Kun8t og haandverk fra Norges fortid." 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 801 

Mathiesen, H. Throndhjems seldre Topografi. 

Hist. Tidsskr. (norsk). 3. R. II s. 1-81+1 karta. 
Nccrgaard, C, Grundlseggelsen af Maribo Kloster. (Med et Tillseg 
om Stiftelsen af Mariager). 

Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 267-286. 
Nicolayscnj N. Om Lysekloster og dets ruiner. Med titolbillede og 
8 plancher. Udg. af foren. til norske fortidsmindesmserkers be- 
väring. Kra. Fol. 11 s. + 9 pl. 

Suppl. II til ,,Kun8t og haandverk fra Norges fortid". 
Noraskogs arkiv. Bergshistoriska samlingar och anteckningar [av Joh. 

Johansson]. II. 1, 2. Sthm 1889, 90. 8:o. 400 s. 
Om Gostriklands äldsta bygder och dess forna Wibol eller kungsgårdar. 

Meddel. af Gcstrikl:s fornmrs fören. s. 25 — 31. 
Pctcrsen, H, Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde? Et antikvarisk-topo- 
grafisk Bidrag til Byens Historie. 

Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 319-358. 
lieeves, Ä, M, The finding of Wineland the good, the history of the 
icelandic discovery of America. Editcd and translated from the 
earliost records. With phototype plates of the vellum Mss. of the 
sagas. London. 4:o. VIII + 205 s. + 56 faksim. 2 guin. 

Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 383, av Kr. Kålund. — 
Zeitschr. f. deut. philol. XXIV s. 84-89, av H. Gering. 
Sellin^ Er, Vadstena, Omberg och Alvastra. Historiska och topogra- 
fiska anteckningar. Sthm. 8:o. 110 s. -f 1 karta. Kr. 1,25. 
Siorm, 6. To Klosterstiftelser fra Kong Sverres Tid. 
Hist. Tidsskr. (norsk). 3. R. II s. 82—94. 
Thor oddsen, Th. Oversigt över de geografiske Kundskabcr om Island 
for Reformationen. 

Geogr. Tidsskr. X s. 103—136. 

Bihang. 

Anmälningar av tidigare utkomna arbeten. 

Akademiske Afhandlinger til Prof. S. Buggc. Kra 1889. 8:o. 

Anm.: Deut. lit. zeit. 1890 sp. 1645, av Fr. Burg. 
Buggt'<f S, Studien uber die Entstehung der nordischen Götter- und 
Heldensagen. H. 3. Munchen 1889. 8:o. 

Anm.; Le moyen age III, av W. Golther. — Zeitschr. f. d. 
österr. Gymnas. XLI, av F. Detter. — Am Urquell 1890 s. 116, 
av P. v. Szczepanski. 
Carmina norroena. Ed. Th, Wisén, II. Glossarium. Lund 1889. 8:o. 
Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1648. — Deutsche lit. 
zeit. 1891 sp. 1235, av B. Kahle. 
du Chaillu, P. B, The viking age. Lond. 1889. 

Anm.: Nord. tidskr. 1860 8. 598, av J. Stefansson ock O. 
Montelius. — Modem language notes IV, 2, av D. K. Dodge. — 
Church quart. Review 1890 nr. 60. 



sm 



Lindt Bibliografi för Sa- 1890. 



EdditUeder. Ileraasgeg. von. F. Jönsson. 11. Ualle 1889. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1745, 
Finscn, V. Om den opriudelige Ordning af nogle af don islitncldi 
Fristats Institutioner. KebenJi. 1888. 4:o. 

Änm.: Zeitschr. der Sa vi gny-Stift, f RacKtageHch. Germu 
Abth. XI, av K. Lehmann. — Andvari 1889, av P. Briein. 
Quämundsson, V. Privatbo] i gen p& Island i sagatideii. K»bet 
1889. 8:o. 

Anm.: Le moyen age. III, av W. Golther. — Tfmarit 1891 
B. 88-99, av K. O'. Brim. 
Henning, B. Die deutschen Runeudcnkmäler. Straseb. 1889. FoL 

Anm.: Archiv f. Anthopol. XIX a. 279, av O. Brenner. — 
Hist. aeitachr. 6&, s. 324, av F, Wrede. — Ana. f. deut. altert. 
1890 B. 366, av F. Holthausen. - Zeitschr. f. deut. philol. XXUl 
B. 354, av H. Gering. — Zeitachr. f. EthnoL XXII b. 76, av E.m 
Bråte (iibera. v. J. Meatorf). jM 

Uirschfelft, M. Untereuchungen zur Lokaaenna. Berlin 1889. 8:o. I 
Anm.; Gött. gel. Anz. 1890 s. 867, av A. Heiisler. - Lit«^ 
raturbl. f. germ. u. roman. Philol. 1891 ap. 1, av W. Golther. 
Hoffory. J. Eddastudien. I. Berlin 1889. 8:o. 

Anm.: Le moyen age IV. — Revne de l'liistoire des relig. 
XXIII B. 64, av E. Monseur. 
Hotberg, L. Dansk Rigslovgivning. Kebenh. 1889. 8:o. 

Anm.: Tldaakr. f. Retsvid. 1891, s. 115, av J. C. H. 
Steenatrup. 
Icelandic Sagaa. 1. Orkneyinga Saga etc. II. Iläkonar Saga. Ed. 
QuSbr. Yig/iissoti. London 1887. 8:o. 

Anm.: The engl. hirt. review V. 1890. 8. 127—132, av C 
F. Koary. 

laländische VolksBageo. Aub der Sammlnng von Jon Arnaaon Boagi 
wäblt uiid aus dem Isländiachen Qbersetzt von M, XcAmantij 
Filhés. Berlin 1889, 8:o. 

Anm.: Deutsche Ht. zeit. 1891 sp. 857, av W. GoHher. 

Eålund, Kr. Katalog över den amamagnRanske b&ndskriftsamling. 

Kobenh. 1888, 89. 8:o. 

Anm.: Anz. f. deut. altert. 1890 s. 349, av Fr. Burg. 
Liter. Centralbl. 1890 sp. 1036, av [E. Mojgk. 
Matzen, H. Danske Kongera Haandf»atninger. Kebeuh. 1889. 4:o<| 
Anm.: Tidaskr. f Retavid. 1891 a. I1&, av J. 
Steenstrup. 
Mcycr, E. II. Völuapa. Eino Unterauchung. Berlin 1889. 

Anm.: Nord. tidakr. (Letterat.) 1890 s. 604, av Finnai 
JfinsBon. — Le moyen age IV, — Revue de l'hist. dea relig 
XXIII B. 64, »v I-:. Monseur. ~ Anz. f. deut. alterth. 1890 i 
341, av R. Ileinzol. — Wiener Zeitung 1890 nr. &] . . 
Sdiönbadi. — Zeitschr. f. deut. philol. XXIV s. 96-114. av 1 
KauiTmann, 



Lind: Bibliografi för &r 1890. 



308 



Meyer, B. M, Die altgermanische Poesie nach ihren formelhaften Ele- 
menten beschrieben. Berlin 1889. 8:o. 

Anm.: Lit. bl. f. germ. a. roman. Philol. 1891 sp. 44, av Fr. 
KauSmann. — Anz. f. dent. alterth. 1890 b. 358, av A. E. 
Schönbach. — Dent. lit. zeit. 1890 sp. 1310, av W. Wilmanns. 
Nyrop j Kr. Navnets Magt. Kebenh. 1887. 8:o. 

Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1891 8. 109 — 
112, av E. Maurer. 
Schierenherg^ Q. Ä. B, Der Ariadnefaden fiir das Labyrinth der Edda. 
Frankf. 1889. 8:o. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 623, av [E. Mojgk. 
Schweizer, Ph. Geschichte der skandinav. Literatnr. III. Leips. 
1889. 8:o. 

Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1378, av [E. Mo]gk. 
Stenkula j Ä, O. Modersmålets form- ocb satslära för folkskolan. 
Malmö. 1889. 8:o. 

Anm.: Tidskr. f. folkunderv. 1890 s. 25, av C. K[astma]n. 
Qrvar-Odds Saga, herausgeg. von B. C, Boer. Leiden 1888. 8:o. 

Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 198, av O. Gederschiöld. 



▲Rxiv röR xoBDMK riLOLooi vni, VT röLiD nr. 



21 



Dk Eddische Kosmogoniv, em Beitrag zur Gescktchle der KosmO' 

gotiic des Allertuiiis u»d des Mittelalters von D:r Elard Hugo 

Meyer. Freibiirg i. B. 1891, Aiadeniische Vcrlagshnch- 

handhing von I. C. B. Mohr (Biitl Siebeck). 118 S. H:o. 

Wir liaben es hier uur mit einer breitereo Äusfiihrung 
Theilea von M;h Völnapa zu thun, und so bleJbt nach der Änzei] 
Arkiv f. nord, fil. VII, 89 fl', wenig zu si^en iibrig. Dass 
Verfeaser der Völuapå, der Vat't)rui3nisiiiål und GrimDismM 
acbulte Theologen waren, die ihr reiches Fachwissen in einem my- 
thologischcn Rotwelsch zutn besten gaben, iat auch jetzt nicht 
wahrscLeinlicb geworden und wird es wol niemals werden. Aucb 
Snorri gebörtc nach M. zu dieaer Gemeinde, obwobl er im For- 
måli seinen Ståndpunkt gegeniiber dera biblischen Bericbte ganz 
genau angibb und im Eptirmäli es sogar fur notwendig fiudet, seine 
christlichen Leser davor zu wamen, dass sie die erzählten Götter- 
märcben tVir wahr halten: en eigi skulu iristnir menn trua å heiSm 
god ok eigi d satmindi fiessar sagnar annann veg en sva sitti hér 
fitmst i upphaji hakar, er sagt er frå atbur3itm pc-im, er mann/olkii 
villtist frå. réttri tni, S. E. I, '224. 

Der Coninientar der VöIuspA-Strophen iat im wesentlichen tm- 
verändert geblieben und die geringen Zuthaten sind wenig erfrsQ- 
lich: nach S. 88 ist die Kub Audhamla das Urwcib der Ophitao- 
Lehre und die aus ihr tropfeude FeucbtigkeitsgÖttin Sopbia nnd 
Bnorri sab sich zu dieaem wenig poetiachen Biide veranlaast, weil 
er im 13, Jlid, uoch wuaste, dnsa die Kub den Gerinauen wie anch 
Bcbon den Indogermanen ein Sinnbild der aHemährenden, frucht- 
baren Wolke war. S. 8G balt es M. fiir möglich, dass der Uiese 
Bergelmir seinen Namen davou erhalten habe, dåsa NoBb auf dem 
Berge Ararat landeto, M. scheint also Berg-elmir zu trennen und 
-ehnir fur eiue ^ndung zu halten. S. 105 werden die Namen der 
Sonnenhengste Arvakr und Alsvidr ala "hiibacbe, gelebrte Ober- 
Betznngc^tt" der hyginJschen Sonnenrosse Eous und Aethiops er- 
klärt. Arvakr ist dio Ubersetaiiug von Eous — das gienge noch 
— aber Alsviär ist "offenbar von svidra brenneii abzoreiten". Der 
Name iat doch so klar, als man es nur irgond wnnschen känn, er 
bedentet der "sehr klnge", öder vielleicht hat bier svidr, Stfimtr 
wie im siidgerm. die Bedeutuug acbnell, alao der "sehr schnelle^* 
S. 104 werden die Söhne der Nött, Andr und Dagr, mit Aithi 
und Hemera identificiert. Hemera ist wörtlich iibersetzt, Aithi 
aber zu Andr nmgebildet. Man sollte docb denken, dass wi 
Hemera verstandlicb war, auch der Name Aithor keine Schwiei 
keit mschte. 



4 



Detter: Anmälan. 805 

M. hat diesmal seinem Commentar eine Entwicklungsgeschichte 
(ler bekannten Kosmogonien und allgemeine Bemerkungen voraus- 
geschickt. Die erstere zu beurtheilen, fuhle ich mich nicht compe- 
tent. Wenn M. die tJbereinstimmungen der einsselnen Kosmogo- 
nien dadarch erklärt, dass sie alle ans der babyloniscbon geflossen 
seien, so erinnert das an den jiingst von Joh. Schmidt gemacbten 
Versuch die tJbereinstimmungen in den enropäischen Zahlsystemen 
auf die alte Nachbarschafb der Indogermanen und Babylonier zu- 
ruckzufuhren, so dass also das indogermanische XTrvolk diese Zahl- 
metbode von den babyloniscben Nachbam entlehnt bätte, Abb. d. 
kgl. pr. Akad. d. Wiss. 1890. 

M. spricht den Indogermanen jede Fäbigkeit ab kosmogoni- 
sche Vorstellungen zu bilden. Das ist oine ganz vage Behauptung. 
Wenn die Germanen zu Tacitus' Zeit von einem Mannus erzäblten, 
ibn von einem Zwitterwesen Tuisto abstammen liessen, dessen Ur- 
sprung sie wieder aus der Erde ableiteten, so zeigt das wol, dass 
ihnen derartige Speculation durcbaus nicbt fremd war. Waren sie 
so weit dariiber nachzudenken^ woher der Mensch gekommen sei, 
80 konnten sie doch ebenso gut nacb dem Ursprung des Himmels- 
gewölbes fragen. S. C 7 nennt M. die Namen Borr und Buri ''un- 
beidnisch farblos", aber Mannus ist gewiss nicbt rainder "unheid- 
nisch farblos''. 

Bedenkt man die cbristliche Färbung des Scblusses der Vö- 
luspd, wo von dem mächtigen die Rede ist, der am Ende der Tage 
erscheint zum gewaltigen Gericbte, so wird man auch geneigt sein 
die tJbereinstimmungen zwischen dem Scböpfungsberichte der Ge- 
nesis und den Eingangsstrophen der Völuspa durcb christlichen 
Einfluss zu erklären. Aber die Verbindung der christlichen und 
beidniscben Vorstellungen liegt ge^nss scbon vor der Abfassungs- 
zeit des Gedicbtes. 

In dem Vorwort verspricht M. nocli weitere Specialuntersu- 
cbungen iiber Heidr und den Vanenkrieg, 0'din und Mimir, Him- 
mel und HöUe, und so trage ich hier nocb etwas iiber M:s Grull- 
veig-Hypothese nacb. GuUveig ist bekanntlicb nacb M. die baby- 
lonische Hure, der Name selbst eine tJbersetzung von calix aureus. 
Das ist scbon deshalb unwahrscheinlich, weil -^eig als zweiter 
Bestandtbeil von Frauennamen auch sonst vorkommt in Solveig^ 
Bdäveig und in den norw. Frauennamen Gudveiff, Oddveig, Sigveig, 
vgl. Aasen. Bei Förstemann Ad. Namenbuch I, 465 ist neben GcHd- 
run^ Goldi€\f auch der Name Cholduuaih aus dem 8. Jhd. belegt. 
Miillenboff DA. V, 95 Anm. erwähnt dieses ChMuuaih, glaubt 
aber an keine Beziehung zu GuUveig, denn ^um Cholduuaih mit 
Entschiedenheit der nord. Gtdlveig gleicbznstellen, öder gar auf 
einen ähnlicben deutschen Mythus zu scbliessen, miisste we- 
nigstens Cholduuaig geschrieben stehen." Das ist nicht richtig. 
h ist hier wie auch sonst Schreibun^ för g, vgl. Braune Ahd. Gr. 
109; dass es nicht altes h sein känn, zeigt der Diphthong a/, denn man 



1806 



Dotter: Amnälu 



.jniiaste sonst -uuék erwarten. ChdduaaUi stebt also hier gcmrs 
^ för CI'Olduvaiff imd ist die genaue dentsche Entaprechnng des nortl. 
t Gnllveig. Das berechtigt uds noch dorcfasas nicht zar Annahote 
I ejnes Guilveig-Mythus in Deutschiand, aber von einer Öberaetzang 
I des catix aurtvs känn knum nic-Ur die Bede sein, vgl. jetzt aach 
f Meringer, Mittheilnngen dpr Anttiropologiscben Gesellschaft in 
[ ■Wien XXI, S. 121. 

Wien, December 1891. 

Ferdinand Detter. 



> 



Navnet Ljö^ahdttr og andre versarters navne, 
samt rettelser i texten i Codex regius af 

Snorres Edda. 



1. Ljödahåttr. Det er en ejendommelig sksebne, dette 
navn har haft. I den trykte litteratur optrseder det, så vidt 
vides, ferste gäng i R Rasks udgave af Snorres edda, s. 269; 
det skrives her Ljopa-håttr^ og udgiveren har ingen anmserk- 
ning til eller i anledning af dette navn. Kun kan man 
for mode, at han har taget det fra den afskrift af cod. reg. 
[dette handskrift var dengang, som man mente sporlest, for- 
svundet], som han lagde til grund for sin udgave (se fortalen 
8. -8 överst), ti hvor skulde han ellers have haft det fra? I 
den Arna-Magnseanske udgave af Snorres vserk hentes navnet 
åbenbart fra Rasks udgave ("sic Rask. inscripsit" lyder noten 
til navnet, s. 714); også G. Vigfusson mener i sit Icel.-engl. 
Diet., at navnet skyldes Rask. Som felge heraf har man i 
den nyeste tid ment, at denne bensevnelse stod på meget 
svage fedder, idet den ikke berode på en gammel overleve- 
ring; jfr Th. Möbius' udtalelse (Arkiv I, 293): ""'{jöifahåttr' 
.... scheint der alten Literatur völlig fremd zu sein''. Sam- 
tidig hermed fremdrog Möbius med sin s»dvanlige grundig- 
hed den form, som navnet har i Jön Rägmanns afskrift af 
R9gnvaldr jarls og Hallr |>6rarinssons bekendte Håttalykill; 
her findes navnet skrevet: lAods-hattur. Her havde man da, 

22 



ARKIV tom MOSDMX FIt.OI.OOI Vm, «T fOUD IT. 







m 



308 F, JAnsaon: Navnet LjåSahåItr m. m. 

meute man, en respektabel kilde og man antog, att LjÖ^a~ 
hdttr var det rette navn, ialfald det eneste, som virkelig var 
overleveret. Specielt havde Möbius grund til — i den cil 
rede afhandling — at fremhieve dette, ng han fremsatte 
spörsmålet: "SoUte, wie fornyrdfölag vor foi-nyrä«lag, so ai 
IjödshAttr vor IjödnhÄttr den Vorzug verdienen?" og han 
mente, at Jjå^ i denne sammensEetning havde samme betyd- 
ning som visa 'strophe'. Wisén bruger udelukkende navni 
ijåäshåttr (Carm. Norr. I, 172, 185, 186, 188, 189); ligel 
E. Mogk (Grundriss der germ. Philol. n, 77), og Fril 
opforer i sin ordbog (2. udg. II, 544) kun denne form. Ti 
slutning skal det bemBPrkee, at A. Heusler i sin afhandling 
om Lj6liahÄttr ikke indlader sig på at behandle navnet. 
Hermed ekulde det da synes, at denne form engang 
alle var fastslået, men jeg skal nu godtgöre, at den er 
långt fra at vare sikker, at det meget mere må aiges, 
(jödahdttr er det eneste rigtige navn. 

Jeg har allerede i fortalen til SnE. Kl (a. VIII) ytret, 
at navnene starkapar lay^ liopahatfr og f/alldralag alle findes 
i aelve cod. regius ude i margen. Men denne oplysning 
synes at vtere gået upåagtet hen, og dog er den uomstodel 
På side 105 er der nemlig uden for Håttat. v. 100 
tviers af bladet skrevet bopahnir; skriften er meget fin, nu 
aå fuldötffindig tydelig, at der ikke er den mindsts tvivl 
et eneste tnek, og hvad mere er, både skrifttegnene og bl 
ket viser, at navnet er tilfojet af den, som har skrevet 
håndskriftet. Hermed er sägen afgjort. l)et er for det fai 
klart, at navnet herfra er gået över i den afekrift, hvore! 
Rask trykte sin udgave, og det er som folge heraf let 
ståeligt, hvorfor. han ikke har gjort nogen eom helst 
mterkning angående dette navn. Derntest er der ingen 
ora, at denne la'8e- eller skrivemåde fortJEener at sattes be- 
tydelig höjere end liesemåden i Jön Rugmanns afekrift af^ 
HÄttalykill. Deime afskrift viser nemlig pä mange st< 



F. Jönsson: Navnot Ljöäahdttr m. m. 309 

klart og utvetydigt, at originalen var slidt og vanskelig 
at Ifiese; derfor har den ofte lakuner, antydede ved prikker. 
Originalens ferste side har åbenbart vaeret slemt medtaget, ti 
en del af det 2. vers og så godt som hele 3., 4. og 5. vers 
har Rugmann ikke kunnet Icese. Herved bliver det let för- 
ståeligt, at han ikke rigtig har kunnet Isese överskriften över 
1. vers og urigtig har gengivet den ved liods i steden for 
ved lioda. Så meget er ialfald sikkert, at cod. reg.'s utvivl- 
somme hesemåde fortjeener större tiltro end J6n Riigmanns 
gengivelse af en nu tabt original af den beskrevne art. 

Hertil kan jeg föje, at vil man anstille undersogelser af 
eller opstille formodninger om navnets betydning, så vil ^jöda- 
hdttr give en ulige bedre og mere förståelig mening end 
Ijo^shättTj hvilket sidste ord er meget vanskeligt, for ikke at 
sige umuligt blöt nogenlunde tilfredsstillende at forklare. Men 
dette spörsmål skal jeg dog ikke nsermere behandle her. 

2. Andre versarters navne i den sidste del af Håtta- 
tal. Vi vil her se bort fra de navne, som ligefrem findes 
i texten og som ikke kan give nogen anledning til tvivl. 
K. Gfslason har for Icenge siden oplyst om (Aarb. 1884, 
s. 157, jfr 1881, s. 188 not. 1), at överskriften över v. 96 
(SnE. I, 712) bör Is^ses fomyrpis lag; til denne överskrift 
gör han (på sidst anferte sted) yderligere folgende bemeerk- 
ning: "så vidt jeg kan se, skrevet: ikke "alia manu", men 
med samme hand som det ovrige, kun med noget finere trsek 
og mattere blsek". På samme made, o: med samme hand og 
samme bleek, som dette ord er felgende överskrifter endvidere 
skrevne: hiq/tcellt över v. 13, langhk.j hvilket sikkert bör 
Iseses langlokum [o: ari]j över v. 14, jfr överskriften Lang- 
locum över v. 30*** i R9gn valds og Halls Håttal.; tilteMt över 
v. 15, rfro^ur til v. 16 ude i margen, dvnhenda över v. 24, 
mala h'. över v. 95, balkax lag över v. 97 og, til slutning, 
//ar/rapar /ag, skrevet i margen, uden for v. 98 og parallelt 
med linjen. Om alle disse överskrifter er det i udgaven be- 



tfn 



1C luCL- D^^ ^ JKÉHML Bl hl 



I 



oÄ* aun. -iairnnffiiigaer lOe äas nnn» indbfids c^ 



il Kt n a tx 3IM håmiHL i ^tML ixs. sit. vä ann. imcfpit 



^9!il riiTsre •ijecHr siäMce js^it ^fn» jr vzfe gy MmJip^ stor 
liMSGivenie er i iiaie •nd me» aoEL mae EBcdnaeaB^ teg^ 
neffi^ -Mid äläeitiec (^ med -iiaL '^▼cg!» jfczx& Xen det ataork- 
^!M^ 'te. -^Aht min mtHiing, nsorv^iiie ber» fiic» ac aHe cfiaae 
wri •>r älfi)jede meti •m <uid»^ii händ. ar äriceade ombIs»- 

7!nm ovonror b^mäBrkec ^ 'iidK ^fmkmUr (på sl 105) 
riUojpt: i ten y*ire mar^<Hi på ttsis of oexBeoi BKd fine bog*- 
^ttav^^r •itf' iiT'>L4«>inTr <<iikmme hämi tHr ^umiie bisk aom. arire 
h^Hki". Xi^n •W dntiet? '^luiiLa der^ nuTiie jkrevne på 
m:i«V. r>r *^r 'irig* f^frsr pa :^. 10 L ac jeir lur kjmet 
^tii.vr.K. Ffr^r ^rir adearr>r t. »}:> aillec "Zn/"' «)g der 
fia r.t-r '/;/; .i^- avåt. Siiie 10- IdEses aden&r ▼- 73 tmUet 
' /'•' >/ '.-r-r ietse luiTaec »y» h^ wientbr ▼. 7-4 tallet 
*'/';>, er ."-rjT-r •ierr'^ nATaec j/lfr^årnt adenfiir t. 76 tallet 
'V'>'>/ •/ rV^ran »ii^n^^ navnec hmr^Tkfrcit: mioufor t. 71 fiiJIet 

r:.:r' :o.'> tihT Ji=rg eodTidere läesc ndenfor t. 81 laDet 
7//>//y* ^</ ■r.-'XA*'if AfiXXi- mixi mi hen/ia^ s^ 105 udenfbr t. 
\'i. :.?.:,(:* ffairir^lruf r^^ df^uden, hrail »ler her er af en stor 
.'•:',.;./ r./i r.r^. //;iri:a/ar ^1^'; adenfor t. 9», men her i 



/ ' » 






F. Jénsson: Navnet LjåSahåttr m. m. 811 

Det förekommer mig at vaere klart, at den samme mand 
(skriveren selv) ikke har skrevet starkaparlag to gange, i 
begge marginer; hvorfor skulde han have skrevet netop dette 
— og intet andet — navn to gange? Og hvorfor skrev han 
det i den ydre margen parallelt med og ikke på längs ad 
den skrevne kolumne, hvad han eliers uden undtagelse har 
gjort? Sägen er sikkert den, at en mand — én, der noget 
efter at cod. reg. var skreven, benyttede denne — ikke har 
lagt märke til det fint skrevne navn i den indre margen og 
derfor for tydeligheds skyld tilföjet det i den ydre, i lighed 
med hvad han flere gange tidligere havde gjort, dog således, 
at medens de evrige navne er tilskrevne på åbne pladser inde 
i sel ve texten, denne gäng — da ingen sådan åben pläds 
her förekom — den ydre margen valgtes. 

Som det af det anforte ses, findes der skrevet tal (med 
romerske bogstaver) ved siden af nogle (eller rettere sagt: de 
fleste) af de anforte navne. Disse tal er skrevne med samme 
hand som navnene og hovedhåndskriftet. Sådanne tal, men 
uden tilfojelse af navne, har jeg desuden test på felgende 
steder: ^Ixv" udenfor v. 72, ^Ixtif udenfor v. 80 og ^Jxxv^ 
udenfor v. 82. 

Hermed har skriveren åbenbart villet betegne versartens 
tal indenfor den samlede rsekke af digtets versarter; for at 
förstå disse talangivelser må vi erindre, at de förste 8 vers 
af Håttatal i kommentaren (og da også af afskriveren) be- 
tragtes som én versart; derfor nsevnes den versart, som v. 
12 er digtet i, '^hinn fimti at håtta taU" (SnE. I, 616); jfr 
Snorres egne ord i v. 67 4. Tseller vi versene herefter, bliver 
v. 69 netop den 62. versart, v. "74 den 67., v. 77 den 70. og 
så fremdeles. 

Heraf ser vi tillige, hvad der er af stor vigtighed, at 
skriveren kun ved uagtsomhed har oversprunget v. 38, 
da tallene forudseetter tilstedevserelsen af dette vers, som i 
cod. reg. findes skrevet allersidst ved digtets slutning og med 



812 F. JAnsson: Navnet L^iSahåär m. nu 

et tegn föran, dog uden noget tilsvarende tegn på rette sted 
i texten; dette er muligvis bortskäret. Fra sin original har 
afskriveren vistnok hentet sin optselling af yersarteme og 
derfor undgået at teelle galt, tiltrods for den nsevnte udda- 
delse. Möbius' förklaring (Hattat II, 69), at skriyeren af 
cod. reg. med velberåd hu havde udeladt verset, da han fandt 
dets pläds (efter v. 37) nheldig, samt at skriveren af ood. 
worm., hvor verset findes efter v. 54, af en lignende grund 
havde omflyttet det, synes mig höjst usandsynlig. 

Jeg skal hertil föje den oplysning, at pä alle eller da 
de fleste åbne pladser, som skriveren har efterladt for de en- 
kelte versoverskrifter (navne på versarteme), er der noget 
skrevet med redt blsek. Men disse rede överskrifter er i de 
aller fleste tilfeelde i den grad afblegede og udviskede, at de 
ikke läder sig udtyde. Jeg skal her meddele, hvad j^ med 
bestemthed har kunnet kese, idet jeg tillige gör den bemserk- 
ning, at man under saerdeles gunstige belysningsforhold og 
med seerbge anstrsengelser muligvis vil kunne Isese en del 
mere, samt at jeg feler mig overbevist om, at disse över- 
skrifter ikke er skrevne af cod. reg.'s skriver selv. 

Föran selve digtet har jeg ment at kunne l»se Aer hefr 
hattatal; dog er dette ikke aldeles sikkert, navnlig ikke det 
sidöte ord. 

Föran v. 2 Iseses överskriften kenda A^ftir; föran v. 
3 rehii (dog ikke ganske sikkert); föran v. 4 Saankenn' 
wgar; föran v. 6 nyger . . . | vingar^ fordelt på to linjer, 
men ba>gge steder skrevet inde i linjen (fuldkommen sikkert); 
föran v. 9 står ccvtmfsltr; föran v. 12 fUelt; föran v. 17 
(ollor rettere föran udgavens kap. 93) r(fhvorf. Her finder 
vi altså navnenc på vei^sarterne anforte; men kommer vi 
la»ngore tilbage, finder vi ikke disse, men, mcerkeligt nok, 
vorsarteriies raikkctal. Således Iseser vi ^odm^^ ^xlm%^ föran 
v. 54, 5f), ""Ivttf föran v. 66, ""Ixtitf^ "/iw;'', "/im", ''tet;et", 
^Ixvin'', ""Ixvittf föran vv. 71—6, '^Ixxif föran v. 79, ^Ixxttf 



F. Jönsson: Navnet LfjéSalMtr m. m. 818 

föran v. 80, ^Ixxtttf föran v. 81, Hxoiyo^ föran v. 82. Dette 
viser, at den mand, der skrev disse överskrifter, först ikke 
har lagt meerke til udeladelsen af v. 38 og derfor skrevet 
^xlm^ ved v. 54 istedenfor det rigtige xlmt o. s. v. (hvilket 
jo tåler for, at tallene er tilföjede af en anden end skriveren 
selv), men at han senere (omtr. ved v. 70) har indset det rette, 
ti tallene ved 71 flf. er de rigtige; jfr ovenfor. 

3. Rettelser i Håttatal. Af nogle steder i noteme i 
den AMiske udgave ses, at der på forskellige steder i Håtta- 
tal er foretaget rettelser; se f. ex. s. 600, not. 6, 614, not. 4, 
646, not. 2, 652, not. 2, 655, not. 9, lo, 12, 660, not. 7, 663, 
not. 14, 687, not. 16, 698, not. 2, 699, not. 6, 710, not. 2, 714, 
• not. 3. Jfr hermed min udtalelse i fortalen, SnE. III, s. VIII. 
Disse rettelser er, som på et par steder i de anforte noter 
udtrykkelig fremhseves, skrevne med et andet btek — der* 
er mere rödbrunt end håndskriftets og morkere end det, 
hvormed de ovenfor omtalte överskrifter {hiastcBllt o. s. v.) 
er skrevne — og sikkert tilföjede af en anden end skriveren 
selv. Dette sidste fremgår allerede deraf, at disse rettelser 
frembyder bogstavformer (f. ex. ^, som ellers aldrig findes 
i codex ligesom også de enkelte bogstavtrsek afviger fra 
håndskriftets. Ligeledes fremgår dette klart deraf, at der 
findes sådanne rettelser, som skriveren selv sikkert ikke vilde 
have foretaget, som f. ex. gl^f til gWff (i v. 50, jfr ne- 
denfor). 

Da disse rettelser i det hele taget er af en betydelig 
interesse, skal de her anfores in extenso, for så vidt som jeg 
har kunnet iagttage dem. 

De nsevnte rettelser er af forskellig art. 

a. De kan bestå deri, at bogstaver eller tegn er til- 
föjede över linjen med eller uden nedvisningstegn. Så- 
ledes er ok (o: forkortelsestegnet herfor) tilföjet över ei i deilir 
med et nedvisningstegn föran dette ord i v. 2 6: heUa bo^ ok 
deilir; Ups. har her en. 



314 



F. Jönaaon: Navnet Ljödatidtlr i 



Föran og över etr i v. 7 5 (ygr hilmir Iretr eiga) 
fsrst af skriveren selv akrevet h med nedv. tegn, hvorpå 
v senere er tilföjet: det er altså meningen, at ordet aki 
laJses hvct); en liesemåde, eom dog ikke fiudes i do to andi 
hdskrr., der har l<B(r. 

It. 16 7 (prylar al sverrfa sgngvi) er der Eorst skreveC 
ptngr; dette er rettet til prynyr (som i Worm.; tJps. har 
pravngr) derved, at *' er skrevet över v med nedvisn. tegn 
og at v er omdannct til y. 

I v. 22 7 (u(Sr rekkir kjpl khkkvan) er der ferat skre- 
ki/k^van; dette er gjort til klwkkvnn således, at la) er skre* 
över y og dette underpunkteret. Lffiaemåden (klekkvan) 
des både i W og U, 

I v. 24 2 (horn näir litt at poma) er ferst kun skrevet 
'«a, hvorpå forkortelseetegnet for ir er tilföjet uden iicdv. tegn. 

I 28 3 (viyrakkr en gjgf pafckak) er ec tilföjet med nedT. 
tegn efter en. — II. 7 er der ferst skrevet shUireins; her 
er o gjort til p, hvUket sikkert skulde betegne «; imidlertid. 
har korrektöreu ikke fundet sin rettelse tydelig nok og deiv< 
for skrevet n ovenover; samtidig har han skrabet det sidata< 
s ud. 

I 29 6 (fleinstyri maryd^arj er ferst skrevet Jleri; dettft] 
er rettet til Jiein ved i akrevet över med nedv, tegn. 

På samme made er stavcki i 31 l fSidls dytihh 
stBkkvi) rottet til utavckvi. 

I 34 5 (best rak hilmir rastar) er rasta (hvilket 
findes i U) sendret til rastar uden nedv. tegn. W hATi 
rastar. 

I 40 1 (Hverr fremr hildi barra) er hildi rettet til futddr' 
ved et o, der er overskrevet med nedv. tegn efter i; 
sidste i er lavet om til r. Efter dette er der et henvisningarfj 
tegn, rimeligvia hentydende til det ude i margen skre' 
inn. Hertil kan föjes, at i liHcnar 1. G (hann er firat blii 
\blikvr U, hlikvrs W] manni) er der ferst skrevet biicneCf 



har 
egn^l 

jvet I 



F. J6n88on: Navnet ZjöåtahåUr m. m« 816 

men forkortelsestegnet er forandret til et r (o: ar) og et 
nedv. tegn tilföjet efter w. 

I 41 3 (opt kefir pings fyr prengvi) er v med nedvisn. 
tegn tilföjet i linjens sidste ord (ferst skrevet pravngi). 

I 43 1 (sampykkjar frenir sekkvi) er ferst skrevet pickiar; 
v er skrevet över det ferste /, som er underpunkteret. Sam- 
tidig er scuckvm rettet til scuckvt ved at i er tilföjet og for- 
kortelsestegnet över v udraderet 

I 51 6 (vigsåra klifr gr år) er mra rettet til skåra; k 
skrevet över med nedv. tegn efter s. 

I 60 3 (k(Bnn Icetr hrces å hrpnnum) synes hvatt at vsere 
skrevet över hrces^ men ordet er meget utydeligt. 

I 68 5 (meirr skal ek stceri) er mein underprikket og 
fyn skrevet ovenover. 

I 79 3 (hli&r um blåskidu) er vm tilföjet med nedv. tegn. 

I 80 6 (hro^rs grum) er der först skrevet hrotfrs cy^rtm, 
men dette sidste ord er rettet til geyrvm (ikke eyrvm\ ved 
at O) er eendret til g og ey skrevet över med nedv. tegn; 
samtidig er t med en streg över (= til) tilföjet i linjen föran 
det förste ord. W Iseser her til hrö&rar gigrvm. 

I 81 2 (ok frama gros&i) er ok (forkortet) »ndret til v 
og en streg tilföjet över (o: vm). 

I 82 4 (ori^rom pann) er ferst skrevet op^^m (o: oprom\ 
över o er tilskrevet r med nedv. tegn, og samtidig her med 
er der tilföjet en läng skråstreg under og ud fra forkortel- 
sestegnet *'. 

I 86 3 (gott er hus Hlacfa) er er tilföjet ovey linjen med 
nedv. tegn. 

I 90 3 (tyggi veitir seima svala) er ferst skrevet seim; 
a er tilföjet med nedv. tegn. 

I 93 7 (Yngva l<ifar gli dröti) er lo/a rettet til Iqfar; r 
skrevet över med nedv. tegn. 

På samme made er /ram i 94 2 (gtdli S0ri Kraki framr) 
rettet til Jmmr. 




It. faawh— « Widr é iw a miK i nmj«b«r af hof^ 

Bis tr Ai»a Si iMM d Awv. rdf 13» tO fwW 
tf Ofa SiiAe ^fcertX ^i^' lär tfl <^; «r 1S« til 
irr, fw^ 135 id »«vv W ^vidB 179 tfl lefyrmmåm 
ved liiwliHiH. M( JD« öl MC, Fm- iSi tfl r«i, fcöv 
fltrf er 29 ] Ii tie flid) |jaft til Iwwtrwij ved ts kinde- 
ili^Rr, wiaåa i»i til tfOir, &ttfi# 3ä i a A «vJ> ta itnsf 
flf w^é Ip iMilliliiwiiibii faOTifB iar fawin. tv $«ibl 
C!^. jriw 47 • t3 ^nfir, A m j st. tO Ai yi t , ytess ag^ 
Ar-ns äOc tO fltm^ år^ ««ir S4s iS wffa, faM er 73 i 
dl iMo- ved hndate g. annidiis o- ^i0 (svl L) mtM til 
^rn «3^ oedeaJbr); >eM]r 83 s iQ ^ «.t ved to a&UUebe»- 
•xr^^*^. W 86 4 ta flii (dop itte gMike säkert), Ao- 88 1 
:il /er», og mdel^ or m r ^ 1004 fa tt M det ned en binde- 



c. Dernsst «■ eskelt» bogstarer — en ener ia« — 
f'>ranrirede. oiwlntiiieD Ted hjrlp af radering, til andre 
'u<,-^-\A\-T. .Sål»?d€s er ti-i 36 rettrt til év« T*d at den 
■(-.'■r-ii'- nin-lina af g ei raderel. 

tey- 5 7 ^rfiihr^inn spjfr fi risav « ved radering af c 
;i'fj'lr'-l til vig: samridig hemKd er i det fulgeode rettet til {1. 

',f C 7 t-r v«i t;n rr^rsrmr åbeobart rettet, ganske rist 
[.a '-n lidfti löjwifaldfudt^ made, tU ai; men hensigten med 
^■■■i-i:\Tt:-ji:ii (;r dog UDiiäkeiidelig. 



F. J6n80on: Navnet LjöSahåttr m. m. B17 

Ä' 7 3 (hann knä hj^vi punnum) er ved en streg gennem 
h sendret til hann. 

fe tr Sz (pvi eru héldr^ par er skekr skjgldu) er ved 
radering af det 3. bogstav, som nu ikke kan konstateres, og 
ved en sendring af t til k rettet til fcekr. I samme vers, 1. s 
(hvatan brand prymu [o: prgmu] randa) er prvmv rettet til 
prymv. 

fkrfr 9 5 er rettet til fkekr. 

Äonun^r 12 4 (teitr pjöifkonungs heiti)^ hvilken Isesemåde 
også findes i U, er rettet til Äronun^s. 

geek 13 5 (rjo^vendils gat randa) ^ som vistnok er cod. 
reg/s oprindelige lajsemåde, er tildels ved radering rettet 
til kna. 

verr 14 3 (Ignd verr bu(^lungr brandi) er aendret til ferr. 

gvNheitiv 15 5 (gunnhcettir knå gr^ttu) er eendret til gvN- 
h§'ttir. I samme vers 1. 7 er ew rettet til pt o: pviat. 

rasta 19 2 fhvasst dr\fa skipy rasta) er rettet til rastir. 

réttr 20 6 (vefr rekr d hqf snekkjur) er delvis ved ra- 
dering sendret til rekr; dog er rettelsen utydelig. 

lavgstiga 22 3 (launMiga vtU l(Bgir\ der utvivlsomt er 
den oprindelige Isesemåde, er ved radering og tilföjelse af 
enkelte treek, som det sjrnes, eendret til Ivfistiga (o: hlunn- 
stigai^). Denne rettelse er meget tvivlsom. 

re& 33 2 (ré& sverdj skapat mjgk fer^um) er sendret til 
riifv; W har reid*, U reidd. 

'Sveip- 34 6 (har&greipa&astan reipum)^ som utvivlsomt 
er den oprindelige Isesemåde (= W U), er ved radering af s 
og sendring af v gjort til -greip-. 

racf 35 8 {hrann råd buandmanna) er rettet til laif; U 
har her la^^ W litf. 

hofvndr 37 2 {vald gjald h^fuJ^ äldar) er ved radering 
af de to sidste bogstaver og aendring af n rettet til hofvp; 
W og U har beegge hgfundr. I samme vers 1. 8 er ei/" eend- 
dret til qf) W har her o/, U um. 



818 F. Jönamm: Navnet LjåäahdUr m. m, 

gerir 40 3 (hverr gerir hgpp at sUerri) er, delvis ved ra- 
dering, sendret til d. Her har ikke vaeret en opnndelig tom 
pläds. I samme vers 1. 2 er nuBlinfgum) fremkommet ved 
en rettelse. 

hr ett 41 7 {vigs er hreytt at hettis) er rettet til hreyt^ og 
et t er tilföjet 

viniai 43 7 {fjglvinja^r hylr Fenju) er aendret til wfi- 
iady {t til d* og r tilf5jet); U har her vinial^ W viniar. 

hrim 45 5 {armr knä vi(f blik blikna) er aendret til blik ; 
brim er rimeligvis en dittografisk fejlskrivning; den nseste 
linje begynder med brim-. 

I v. 47 4 (hringskemmi brott stinga) er der i de to sidste 
ord foretagen en rettelse, uden at det er sikkert, hvori denne 
består. Muligvis var det hensigten, at rette dem til brotn- 
ingaj som W har; U har brott pinga. Reg. har sikkert haft 
stinga fra begyndeisen af. 

pat 48 3 {par er aucfvi&um autfit) er rettet til par. 

er 50 7 {hvatt känn hyrr at sUtta) er forandret til kay; 
W U har her er. 

svcidan 55 4 (glym hra^élldan 8kjalda\ som utvivlsomt 
er co(i. reg.'s oprindelige Icesemåde, er ved radering af s og 
»iidring af v rettet til feldan; W har her seUdan (en fejl 
for sveUdaii?\ U svelldnn. 

spvr 61 7 er rettet til spyr. 

f/vIl 72 1 or rettot til gvn; jfr ovenfor under b. 

hlaskipv 79 3 {hlitfr um bldskitfu) er eendret, men ret- 
li^lsoii er usikker, for så vidt som det gselder H; derimod er 
v utvivlsomt rettet til a. I samme vers 1. 6 er valr rettet 
til faU. fal har W. 

fall HY 83 4 {hesfar svanfjalla) er ved sendring af for- 
kort('ls(*stoi>net for ar rettet til fialV"] under det således frem- 
komno a er (»t nedvibningstegn anbragt. 

drecr 8(5 5 er amdret til drekkr. 



F. Jansson: Navnct LjöSdhåttr m. m. B19 

d. Endelig er enkelte bogstaver helt udraderede 
uden nogen förändring i övrigt. Således er i i riopa 21 4 
Qiljop stöd und gram Boda) udskrabet (U har her bio&a)- 
ligeledes det sidste I i drasill 22 4 (sml. W), r i Mvmr 
23 2, det sidste s i stålhreins 28 7 (jfr ovenfor), 8 i fefigs 
3 1 4 (som det oprindelig ved dittografi er skrevet), t i hialm" 
ar 39 4 {halmar har også U), s i hagbals 44 6 (bals både W 
og U), i i ffiaUa 83 5 (galla WU). 

I textkritisk henseende er flere af disse rettelser og 
sendringer af en betydelig vigtighed. Da det nemlig klart 
fremgår af en sammenligning af dem med Icesemådeme i de 
andre hovedhåndskrifter (Worm., Ups.), at korrektören ikke 
har haft noget af dem til at foretage sine rettelser efter, 
reprsesenterer disse et fjeerde handskrift; dette ses at stå 
Worm. meget neer og långt neermere end Ups., skönt en- 
kelte af rettelseme kun er i overensstemmelse med dettes 
Isesemåder. Det er lidet sandsynligt, at den, der företog disse 
rettelser, har gjort dem efter sine egne indfald og altså på 
en made rent vilkårlig. At vaente, at de alle er rigtige, 
er imidlertid ikke nodvendigt. Absolut u rigtige er folgende 

— i forhold til det hele antal af rettede steder tcmmelig få 

— rettelser: knä 13 5 (for gat eller gatk)^ ferr 14 3 (for 
veir\ rastir 19 2 (for rasta eller rastar)^ hrein 28? (for 
hreins)y halmar 39 4 (for hialmar\ bal 44 6 (for bals\ dramf- 
um 47 6 (for drauga\ skara 51 6 (for sara\ fxjR 68 5 (for 
m^rr\ gunnkndir 72 i (for guU knä)] mindre rigtig, eller 
unedvendig, er også rettelsen draga (for drega) 98 6. 

Men ellers er rettelseme i regelen rigtige og i over- 
ensstemmelse med de to andre hdskrr., saerlig dog, som oven- 
for bemserket, med Worm. Det vilde före for vidt her at 
komme ind på alle disse textkritiske enkeltheder, men jeg 
skal til slutning give en samlet oversigt över de Isesemåder, 
som udelukkende skyldes rettelsemes ophavsmand og som, 



F. Jåamgamz Banmet 

tor så Tidt de ikke er fremdnene i noterne i den AMske 
odgaTe eller stflnende opcagne i texten, må betngtes aom nje. 

tigkrtemm 5?; riff- psaaer lier nlige bedie i aunme»- 
hsngen — der er tale om koogenä kämpe — end re^. Nt. 

åc€<r 7 5. Det, der tåler imod denne Issmiådes rigtig- 
hed, er, at der i linjen findes et andet betonet ord, der be- 
gjnder med å. Lignende förekommer dog t ex. i t. 34 7 
(hinns heldr fipr skot skfpldMm)j 34$ {hest rak hämir rastar). 
Hveir kan således Tsere rigdgt. 

vpld 12 5 er på dette sted lige så rigtigt som raid. Hvad 
der er oprindeligst, er nsppe muligt med sikkerbed at af- 
gore. Xy. 

knä 13 5 er sikkert origtigt ved siden af impf. var 
i 1. 7. 

randar i samme linje; rimeligvis rigtigt, da sing. brngea 
ulige hellere og oftere af digteme, og specielt af Snorre, 
end plur. Xy. 

ferr 14 3 rimeligvis urigtigt, da at verja land hrandi 
passer til sammonhsengen, at fara land brandij skönt sproglig 
rigtigt, derimod ikke. Xy. 

pviat (el. pvit) 15? er mindst lige så rigtigt som en 
(stort rcBör hann^ pvit hjärta livetr). Ny. 

rastir 19 2 urigtigt for rasta (se ovf.). Ny. 

Iitum 23 2; denne kesemåde er jeg tilböjelig til at an- 
tiifrf» er den enr^ste rigtige, da det er naturligere at sige, at 
li{fnd Jirrisk Mum 'handen undgår [undlader at behandle] åre- 
liåndta^^a' end omvendt hlumr Jirrisk hgnd. Ny. 

ek '2H 2 urif^igt indskud, der, skönt sproglig lig^^ldig^ 
forstyrror den metriske harmoni. Ny. ståUirein L 7 urig- 
i\\r\.. Ny. 

fitillir 29 7 er HJkkert urigtigt, da der står fjglniennum 
i 1. 8, der kun- kan henfores til stilli (dat.). Ny. 

riflu i\li 2 er rimeligvis den rigtige lajsemåde, hvorpå 
oynii Tjm/H hi*8emåd(5 reidil (part. perf. plur.) tyder. Sing. 



F. J6n88on: Navnet Ljöäahåttr m. m. B21 

reid kan taenkes fremkommen ved det falgende skapat {reitf 
sver& skapat nygk fer&um\ der jo herer til lifs rdn i 1. 1 . 
Metrisk bliver linjen af samme beskaffenhed som 1. 8 i samme 
vers (buandmefin hlutu par renna). Ny. 

har&greipacfastan 34 6; hardsveipa&asfr synes at veere nok 
så sandsynlig og naturlig Isesemåde. 

hpfud^ 37 2, optaget i texten i AM, sjrnes at måtte vige 
for den anden Icesemåde, som findes i alle 3 hdskrr.: hpfundr. 
Dette, der sikkert her betyder dommer, har man ikke for- 
stået og derfor sendret det. "Folkets (eller folks) dommer" 
passer her udmserket til sammenhsengen, jfr pengill gat hjo&a 
pj6& hatt i samme vers. Der er tale om, at kongen har over- 
vundet oprarere, pålagt dem skat og tvunget dem til lydig- 
hed. Desuden findes en omskrivning som hgfu& aldar ellcrs 
ikke, og der folger i 1. 4 sa (masc.) er bil lestir. Her er 
altså rettelsen hgfud^ urigtig. Möbius har heller ikke i sin 
udgave godkendt den. , 

fyaldr inn 40 1; alle hdskrr. har her Midi (jfr ovf.). 
Her er jeg tilböjelig til at antage, at rettelsen er rigtig, da 
Snorre i dette vers, hvor den förste halvdel består af spörs- 
mål og den sidste af svarene derpå, synes at have segt en 
så stor parallelisme opnået, som rim og metrum kunde til- 
lade. Således findes hjaldri i 1. 5, hvor hildi havde vseret 
ligeså godt. h^pp findes både i 1. 3 og 7. — Det rigtige 
hliknar 1. 6 findes kun som rettelse i reg., jfr ovf. Rimelig- 
vis er a i 1. 3 (jfr rf i 1. 7) det rigtige, således som det netop 
står i dette halwers i den 3. grt. af handling i bsegge hdskrr. 
(SnE. n,146, 418). Tildels ny. 

fjglvinjatfr 43 1 kan vsere rigtigt og here til det fol- 
gende meldr; men reg.^s og Ups.'s Isesemåde -vinjaty hvoraf 
Worm.'s 'Vinjar sikkert er en ringe förvanskning, kan også 
vaere rigtigt og here til fri^bygg i 1. 6. Hvad der dog her 
synes at tale for det forste og altså for at Isese -vinja^r er 



tt%^ci<i>r , 4i.^ fiÄri^sficrir-rr. ^4i>i:. r*rizri». I^ «?t- som riOTge. 

^i^Ur ^rr af *r/iT 'Ti0Xjdfiin^ for di^trc* r<rit oe 6"'r t:^ Derfor 
h^r /y m^nr, ar ^Jet var x^r^xxiz^x ai m*fii»i&le dem her. TU 
ielritnin^r «fk^l 'l^i 'MiUztf^^^^xiU: keDdÄ^eming en^ina engansr 
fr^^rnhpJTr^-^. a t H^larm^ retteLser er foretasne, o^ miden* 
\i7<»r\^ fU: f'j itytrui. I>?r findes ^rllers ikke mange hånd- 
j*krift/'T, WfTn fr^rmhydf^T lijrn^riide forhold. 

Flimiir JönaBon. 



Athuganir og leidrettingar vid Sturlunga sögu. 



Sturlunga saga hefir, svo som kuimugt er, verid tvivegis fit 
gefin: Khöixi 1817 — 18 og Oxiord 1878. Ilvorug utgafan er svo 
af hendi loyst hvorki 1 raålfraödilegu ne sögulcgu tilliti, act vitt sé 
hlitanda, og skortir {)ar rajög inikid a/ I>() ad sidari utgafan taki 
hinni fyrri Tram um sumt, {)a hcfir hiin {)6 fjarska marga vankosti. 
Rithattr iitgefaraiis er sérvizkiilegr, svo i greinarmerkias(^tning sem 
ödru, og 6samkv»mni i rithaötti er Äkaflega mikil. A sumum 
stödum getr osainkvfemnin verid sprottin af {)vi, ad litgefarinn 
hafi viljad s]^na ritbatt handritn |)eirra, sem optir (T farid; en 4 
\)\\ er engar reidur ad henda, hvad vid handrit hefir ad stydjast 
og hvad vera känn iir ritliattarsmidju utgefarans, noraa å t)eim 
stc>dum, sera til |)ess em örfair, t)ar sem J)ad er beinlinis tekid 
fram, enda buid, ad athugasemdum hans |)ar ura s6 eigi avallt eda 
alstadar fulltreystanda. Auk hinnar miklu 6samkva)mni i rithajtti, 
svo sem i samskeyting og greining orda og ordshluta, setning upp- 
hafsstafa og märgs fleira, pa eru i utgafunni afarmargar misletranir, 
ordavillur og einkiim stafavillur, or faestra er getid i leidrétting- 
unum aptan vid annad bindid (ii. 478 80, 517 sbr. 512), baedi i 
eiginnöinum og ödrum ordum, svo sem i nöfnum: Gieurr f. Gi^urr: 
i. 162^% ÄrgHnii; f. Asgrims: i. 165'», Bitr f. Fcir: i. 18G'\ 
Ormr f. Ormr: i. 29P», Siurhi f. SturJa: i. 846% ii. 254>% 269* 
og onn i. 318»'* (en a |)eim stad helir utgefarinn leidrétt t)ad: ii. 
479). Giutmuudr f. Gnamundi: i. 324^'% Brandr f. Brands: ii. 75»*, 
Eyjarfir3:i f. Eyjqfirdi: ii. 101»*, Vorsteins f. porsteins: ii. 181 '®~", 
o. s. frv. Fram ur l)ess konar stafvillum, sem munu vera engu 
otidari ad sinn leiti i ödrum ordum en eiginnöfiium, kemst godfus 
lesari ad jafnadi fyrirhitfnarlitid eda fyrirhafnarlaust, og l)ykir 
eigi vid l)ad eigandaad el tast vid t)8er. Ordavillur og nafnavillur 
gc^ta verid erviaari vidfangs. Breytingar ^sev eda leidrettingar, er 
utgefarinn l)ykist gera (sbr. einkum athugagreinar hans nedan 
mals), og upptektir orda og ordt^ekja edr og niÄlsgreina ur ödrum 
handritum en {)vi, er hann hefir einkum til grundvallar lagt (Brit. 
~~U8. chart. fra c. 1690, er heyrir tilJL-flokki St.-handrita, og skb. 
. M. 122 b, ad t)vi er J)ad vinnst til), eru hvergi nasrri allar til 

AftKIV rÖB NOBOMX VILOX.Oai VnX, MT FOLiD IT. 28 



1 



324 Brm: Athn^nir tH Stnrlnnga sögu. 

hotÄj Tnnrsr^r 4ftt«7liiJiinsar og cjörfar. -jg Dokkrar berlegar rang- 
f;fcr-i'ir. Ti: .Vi^a^nrjardar *^ra einkam b^fl^r .Mokkholmsb-Sk rra 
lO-O',' rn^Tkt If o^ Wtil/A f>'k Advoc^tes Library chart- fra c. 
17^^'^ I .St.* mrrkt EV. en i .St.- V, en i t>^5ari ritgjörd Vh.j. 
NafnaÄkr^r nti/r'fanir;S aptan vid uteafuna em Iramonalega illa ur 
gärd i t-^jor/ar, f.-ijri .sizt Ind. ii. rrjar.nanafaafikra . og baetir psul ekki 
nr :-rk?'i>c, ad hvorki er |>ar ryiLTt stafn/fsfxt né nokkurri röil . né 
vi.sad til utcrafiinnar eMir rnadsidnm. Vida er s.enst saman nöfnuni. 
.svo a/1 einn madr f-r p^ir talinn i stad tvesTÉ^ja eda fleiri. A ineira- 
en 10 .st<>lrirn er .sami ma/tr tvitaliiin. stundum med alvesr obrevtto 

— v 

nafVii. en opt-ar rned einhverri trreining. svö sem a ödmm stad 
k^nndr vid foreldri .sitt, en ödmm vid he-imili sitt. Ståndarn er 
m;i^lrirjn talinn med rétt'i narni eda rettu todumafai a ödmm stadn- 
iirri. en rönira a ödmm. I>ad kemr og fyrir, ad sami ma<lr er 
|>ar l^ri talinn. Til Jy.-iira manna, sem nefndir em, er eigi Tisad 
nrf-r jivi alstadar. er {leir koma tyrir, en«la er einart til ()eirTa rang- 
vi.sad. .Sum.stadir em adalnöfnin rönir, svo sem /^or/W/ = Hjalmsson; 
f. J^orhUinn, eda f)fi tolumöfnin. svo .sem 'Bersi» Hnlldorsson f. 
Vnnmntlarson, »Tiersi; Vcrmundar.-opt f. Tuma.>on o. s. frv. Mörg 
nöin em og all- eigi tilfai-rd i nafnaskninni. Upplysingar |)aT, er 
fiar eni rrrinar, svo srm nm kvrmfong, heimilistonir. settir, danar- 
t\',i'/jr o. fl., erij allvida rangar. Hinar skramar. svo sem örnefna- 
.skn'iin fnd. i.;, em sarlitlu^ U-tri, ef nokkud er, nema ad |)vi a<t 
par er stafp^^r-röd ^ylgt. Yms örnefni era vantalin og mörg ad 

ein.s tilin a riokkmrn .st^^xIuTri. Vmsum alkunnum l)a?jnra er J)ar 
sl'ri;/t harnan, svo^sem Eyri (i Eymrsvoit ), {)ar sem I>ordr .Sturluson 
lijo, og J'^yi'' 1 .Mptafirdiy^ |iar sem Gudrun Sveinbjamar dottir 
o/j- IVill j>re.^t.r Hallsson hjii^rLni. Siima er ad segja um Miklabce i 
0.-lan'lh}jlid, [y.iv sem GTidinundr Arason var prestr, og Miklalxe i 
lihirj-iulilid. |j'ir s(in KuWr Gutliormsson bjo og sidar forgils skardi. 
i5;i;ir cr-i og laldir i ödrum sveitum og hémdum en fieir liggja, 
.V) ' jfj J/,jj er talid i Hjaltndal f. d Jlöjctaströfuh Höfäi talinn d 
SLfifjfst.rinnI f. /' JJö/dah?y:rji^ GnymsfcinsstaSir taldir t SkagafirSi \\ 
/ Lnnijaddl o s. \'v\, Krin er sumstadar skakkt greint fra um 
ifM-rin I»;'!. <r .'i jördiuiinn hafi buid. svo sem ad å Uugumyri hafi 
l)ui<l Tiittii 'Kolhcinsson; og Kolbann icnffiy sotir hans; en hvorki 
Tinfii Kollj»ins.-on — liarin bjo i A'si — né A rnorr Tumason, fadir 
K<>\\>( \i\.~, im'/;i. bjijggu a Flugumyri, svo ad kunnngt sé, og greid- 
iht. \)'/\ rigi ur, |m') ud T/^m/ vjeri tekid sem misk^tran f. Aniorr 
Tijrn;i:')fi , 'rli .so)ir lians, .): Turna, sem inisletran f. sonarsonr. 
I!f// I I ;"r'j irlirdi ; er |):ir talinn bolsta<lr torleifs i Gördum o. s. 
IVv. yMt t.ni'/liirri.ir aptan vid cm og harla otullkomnar og vida rangar 
«.'/ villandi. h'-sar <rj^ ådrar villiir i nafnaskrannin (og ajttartötlun- 
uffii ciMi «V,ida. trknar- lil greina i eptirlarandi atbugunum, nema 
|':»r ^' rii l«\(i Ml;/:» Tunnar grlr tiletiii til [)ess. En l;ent verdr i 
ji* nu "i nalMaviliur o'^^ vnisar ådrar villur og fleira. (t vert |)ykir 
alllUL^'ma!^ i rilgafum Sturbuiga sögu, og verdr sidari iltgjifan lögd 



Brim: Athuganir viä Sturlunga sögu. 325 

til grundvallar, Eigi er hér eingöngu bent å villur, er virdast stafa 
fra utgefaranum, heldr og ymislegt, er rangt synist vera og 6n6- 
kvaömt i handritum sögunnar, sem eigi aDtti ad breyta, en rett 
V83ri ad benda til, i nynri utgafn hennar. Opt eru sömu menn 
nefndir a annan veg i ^ en 1? af Sturlungu, eda annan veg i 
Sturlunga en sögum {)eim, er lienni gänga samhlida (Grudmundar 
sögu biskups og Hrafns sögu), og er {)ess vidast låtid ögetid, t)ar 
sem ekki verdr ura sagt, hvort réttara muni vera. 

Vonlegt t)ykir, ad athuganir t)essar geti ordid l)eim til nokk- 
urs studnings, er t)urfa ad hagnyta sér Sturlunga sögu, og ad {)a9r 
geti a smum tima ordid eigi ovelkomin leidbeining vid voöntanlega 
utgafii hennar af nyju, sem kalla ma, ad sé harla naudsynleg. 

i. 2*: '^Drottning Id i pvorpaUi innar" er eigi naudsynleg og 
naumast rett breyting utg. f. pflpalli utar. ^vi ad drottning gat 
engu ad sidr dulizt Å langpalli utar i höUinni en {)verpalli innar i 
henni, enda er öllu liklegra, ad hun veldi ovanalegra stad, er hun 
vildi dyljast. 

i. 4^^: (Hrölfi) Kjarlahssyni mun eiga ad vera Hroaldssyni, 
svo sem Hrolfr ad Ballard er i Landn. (Isl. s.^ i. 63) talinn ^Hr6- 
aldsson\ Ad vtsu er hann nefiidr Kjallaksson i Melab (Isl. s.* 
i. 349 sbr. 126), en J)ad er ad likindum midr rett, og gat villan 
('Kjallaks-' f. ^Hröalds-') atvikazt af t)vi, ad vakad hafi fyrir ritara 
nam Kjallaks ad Lundi, sonar Hrolfs. 

i, 4'*-'*: ''Hans (o: Hrolfs ad Ballard) son var . . . Solfi,faSir 
péräar, ,f6SHr Magnuss" o. s. frv. I>essi eett er hér vafalaust rett 
rakin. Utgefarinn telr håna ad visu ranga (ii. 478 sbr. Tab. ii. 5) 
og l)ykist leidrétta håna, med {)vi samkva3mt Isl. s.' i. 63 ad skjota 
inn i oöttina tvcim lidum å eptir Sölfa (i Geitlandi) HrölfssjTii, og 
kallar hann {)essa innskotsmenn 'I>6rd eldra, i Greitlandi' og \Sölfa , 
og svo IflDtr hann *56rd yngra', er hann kallar, vera prtst i Mcylja- 
holti. En Landnama telr I>6rd, son Sölfa i Geitlandi Hrolfssonar, i 
liiyLjahoUi (en eigi 'i Geitlandi'), og or med öllu éstaedulaust ad 
vikja frå J)vi, enda synist öU l)essi leidrétting' dstaedulaus. J6n 
Sigurdsson hefir veitt ^vi eptirtekt, ad rangleg endrtekning nafa- 
anna 'Sölfa' og 'J>6rdar' muni eiga sér stad i Landn. å tilv. stad^ 
og hefir leidrétt håna med ad fella l)a ur (Isl. s.' i. 487 sbr. Tab. i.). 
Ad SBttin sé hér rett talin, md sjd fram d, er athugadr er lidafjöldi 
fra Hrolfi ad Ballarå nidr til manna^ er lifdu um og eptir 1200, 
er alHr verda i 8. lid fra honum, ef talid er sem hér, svo sem 
Sturlu synir ba3di i födurkyn og modurkyu, J>6rdar synir Bödvars- 
sonar, Magnuss synir prests Palssonar, Hjörleifs synir Gilssonar o. fl. 
En ef 'Sölfa' og 'l>6rdi', er Landn. telr sidar, vaöri haldid, yrdi 
sumir {)eirra i 10. lid fra Hrolfi. 

i. 5^«: ''trr, mödir pérodds, föSur BroddaT ('Ödda*- H). F. 
pårodds^ föäur Brodda le»: porhalls. Vér vitum af Isl. s.' i. 
134, ad fadir konu Barkar I>orm6dssonar hét pörhallr og ad mödir 
hans var irr, dottir G^irmundar heljarskinns, en ad annarr son 



B26 Brfm: Athnganir virl Starlanga 85ga. 

^rar hét Oddi ('Oddr'). Mun villan i handr. St. veni svo til komin, 
ad ritari hefir haft i hnga |)a bra^clr bada, sono Yrar, o^ hefir )>Yi 
ritad, en {»6 misritad, nöfn {>eirra begma, og gleymt ad st rika eda 
pénkta ät annad nafiiid. föäur a milli 'vérodds^ og 'Brodda' ('Ödda') 
gat svo edlilega slsedzt inn i hjå sidara ritara. 

i. 5^': (födor) UaUbern mun eiga ad leidréttast i: Hallvarar 
samkv. Isl. s.' i. 134. 'Hallbem' naln hefir verid ritnram St. 
tamara. 

i. 5*': Sneris. — Béttari kynni ad vera myndin Smtris shr. 
rithattinn sneris (bis. 8, ath. 1) og Stuerir (Heinreksson) ! Hrafns 
sögu (St.* ii. 306"-" -Bp. i. 671"). 

i. 5^*: Védisar (^ydisar*: V b.) mun eiga ad vers Jodisar 
samkv. Isl. s.' i. 126. 

i. 6*-'*: ^HallberUf möäur pargils, föétur Hunboga" o. s. frv. 
— Hér er berlega eitthvad fallid dr t^xtanom. Hallbera sa, sem 
hér er nefiid, hefir verid Aradoftir af Reykjanesi (Beykjahölnm) 
porgilssonar (Arasonar, MassoDarj, en eigi dottir 'Ara Måssonar', 
svo sem talid er i Ind. ii., pvi ad Ari Porgilsson hefir att Gud- 
rnna, dottur Lj6ts HallssoDar. Bom peirra vom Einarr Arason, 
fadir Ingimundar prests a Reykjaholum og hans syskina (bis. 8'*), 
Steinunn Aradottiry m6dir Gndmundar prests i Hjardarholti Brands- 
souar (bis. 27** sbr. Isl s.* i. 143; og Hallbera Aradoitirj fuoSir 
poryih Oddnsonar (bis. 8'"% 40«-' .sbr. 27"). tad er fréleitt. 
ad Hallbera hafi einnig verid mottir porgils, Joitur Hunboga, svo 
sem af textanum er ad rada, eda ad l)cir hafi verid brsedr sam- 
mae<1ra I>orgils Oddason og Porgils, fadir Hunboga ad Skardi^ senoi 
helir verid talsvert eldri madr og vist eigi nåinn ad fraendsemi 
nfifna sinuin (sbr. bis. 27 'j. Hér hefir pvi ån efa stadid i frnm- 
bfinrlriti: "'Hallberu^ möitur porgils Oddasonar , . " Sidan hefir 
\)iiv v(Tid nikin aett Hiinboga Porgilssonar. og er aettemi j^rgils 
i'ö<liir li.-ins fallid ur, svo ad t)ad er nu med öUu okunnugt (J)6 
rri:i;iti vom. ad fadir Hunboga hafi verid porgds HaJiiSason^ sem 
lier ev nofrjflr 1. 22, {)6 ad ajttlidir fra Hanida hafi (Ä, nema lidir 
s('; falhiir ur Diilks »tt Hatiidasonar, gengid mjög misja&t fram). 
- I>«ssa oydu milli 'rnodur J>orgil8' og 'fodur Hunboga' aetti ad 
sjj'ilt.TÖ<,^<lu ad syna i utgafu, t)6 ad hun verdi eigi fyllt. 

i. *)'": por dr undir Fri Ii, er åtti UailgorSi (eigi: 'Gunnhildi', 
svo j;<;rri liun er iiofnd i Ind. ii., ii. 455 b) Narfadöttur fra Skardi, 
^T I IfkI. ii. tal i nu ba^di ser og sem sami madr og J>6rdr Gilsson 
iirnlir l'flli. en hann mun vafalaust hafa verid sonarsonr hans, son 
S/i'>n-;i un<lir l''(.*Ui l^oi'dar sonar Gilssonar. 

i. r,^": "rnodur pantar, födnr Yngvildar^'. — pordar^ fbdur 
1«;^: linrffnlnr, modur sbr. bis. 41*"*, |)vi ad Hiinbogi l>or- 
•.'il^-on ;h1 Skarrli atti YngviMi Hauksdöttur KetiLssonar (bis. 
•> ' "i. (u llaukr Kctilsson atti konu-Jwi, er I>orgerdr liét. Hennar 
inndir var Vn^vildr, dottir Vermundar bins mjova og J>orbjargar 
hinnar di^Tu OlafsdoLtur pa (^bls. 41 *~*). 



Brim: Athuganir vid Sturlunga sögn. 327 

i. 8^""*: Bitru-Odda porhjarnar sonar'' mun ån efa vera rett. 
t Landn. (Isl. s.^ i. 159) er fadir Bitru-Odda talinn porvald r aur- 
(joSl (ör-, eyr-), en réttara mun vera, ad hann hafi heitid porhjörn 
(sbr. 'torbjöm bitra', og kynni hann ad hafa verid af hans ajtt). 
Sfi, or |)essa aöttartölu hefir sett saman, lysir yfir sorstökum kunn- 
ugleika (1. 6 — 7), enda er her kunnuglega fni skyrt, ad Yngvildi 
Ålfsdåttur ur Dölum (sbr. Eyrb.^ bis. 103—04) hafi fyrr att I>or- 
vjildr aurgodi, en sidar I>orbiöru. Villan 1 Landn. er audskilin, 
er Bitru-Oddi hefir verid stjupson J>orvalds aurgoda og hefir vist 
tengid ad erfdum stadfestu hans og mannaforrdd, enda hefir I>or- 
valdr verid kunnari madr en J>orbjöm. 

i. 8*: ''I>orvaldr eyrgodi Sttingrimsson". -^tti vist ad vera 
"Ilalldorsson pörissonar Stcimirims sonar" samkv. Isl. s.^ i. 159. 
Audsajtt t)ykir, ad eigi hafi forvaldr aurgodi verid son landnams- 
manns og sé hér lidir fallnir ur aettinni (svo sem tveir, svo sem 
Landn. hefir). 

i. 8** — 9* og 28': i'ufvyjaskåld (svo og Ind. ii., ii. 456 a) 
myndi eiga ad vera rufcyjashåld (svo Ind. ii., ii. 448 a, undir 
'Skåld-J>ördrO Bl)r. Ny fél. r. xxiii. 111 og Cl. & G. V. Diet., bis. 
503 a, undir 'rufr'. Eyjarnar nefnast nu Rufcyar — sjä jardatöl. 

i. 11*-': "Icetr 'fiaruv! vita, er hann sclt Jufir våpn sin ogJdcedi". 
— I>essi mdlsgrein, sem eitthvad er bjögud, er tekin eptir H (en 
hvad hafa önnur handr.?). I St.* stendr 'I>orgils' f. fiarun', og 
faöst eitthvert vit ur t)vi, en 6vist t)ykir, ad svo standi i handr., 
enda. er raalsgreinin eigi alls kostar vidfelldin svo. 1 *fiarun^ 
kynni ad dyljast ordid fjärran. Vaori l)ad t)å svo ad skilja, ad Olafr 
Hildisson segir i>orgilsi fyrst fjärranid eda missi vopna og kla3da, 
en getr eigi um aflaraissinn, en J>orgils, sera heyrt hefir åvaani um 
aflamissinn, gerir ser gaman ad, og segir, ad ana muni hann geta 
selt sér aerinn, t)6 ad hann hafi låtid vopn og klasdi. 

i. 11**: at (pallinum) les: af (svo St.*; prentv.?) sbr. '^gengr 
nu Olafr å pallinn^': 1. 15. 

i. 17'*: vandhlccttr synist eigi vera heppileg breyting. — vand- 
hlcpst (i Br. og H; malsgroininni: ''ok . . . slåtr" er sleppt i St.*) 
sbr. "t^vi at hann hlés sva af i sömu linu. 

i. 19' ^-'^ '\r p6 er Ht il tilkvåma'' er ef til vill öt)örf breyt- 
ing f. "er pétti litict (o: litid eitt, dalitid, eigi raikid, en ^6 nokkud) 
til koma", 

i. 22^: i Hofsteig t)ykir vafasamt, hvort vera muni réttani en 
til Hofs, svo sem St.* i. 26* hefir. — "Finns Hällssonar lögsögu- 
manns" vill utgef. leidretta (ii. 478 nedst) i: "Finns Halls sonar 
(o: 'Hällssonar' i tveim ordura) lögsögumanns" , af t)vi ad Hallr 
hafi verid lögsögumadr, enr eigi Finnr, og i Ind. ii., ii. 428 b er 
Finnr talinn *son Halls lögsögu manns'. En {)etto er alveg öfugt 
og sönnu gagnstoett, t)vi ad Finnr prestr Hallsson var, som kunn- 
ugt er, lögsögumadr (1139 — 45, t 1145), en Hallr fadir hans, sem 
er med öllu ökunnr, hafdi aldrei lögsögu. 



Brim: Athaganir vi3 Sturlunga sögu. 329 

Yngvildr, svo sem fitgefarinn getr til. Ad svo hafi verid styrkist 
af J)vi, ad Halldorr, bondi Yngvildar, er a tilv. stad eigi nefndr 
'slakkafotr*, en liins vegar er å sömu bis. 1. 32^33 (— Bp. i. 
42433-3*) nethd döttir ''Halldörs slakkafots (slakka, skakkafots) og 
Guitrunar J>orgilsd6ttur Oddasonar^\ I>ad l)ykir t)vi eigi alls kostar 
scnnilegt, ad Gudrun a l)essum stad (og pa einnig bis. 40*^) s6 
rangt fyrir Yngvilth', og l)ykir {)vi na9st sanni ad fal last k innauka- 
tillögu litgefarans: ^Atta xnf/vildr" o. s. frv., J)6 mod l)eim breyt- 
ingu, ad ordid prcstr, sera vid ekki hefir ad stydjast neraa hug- 
arburd hans, falli aptan af, og annars vegar l)ykir eigi 6sennilegt, 
ad innaukann aatti ad setja inn i k undan ordunum: "er bj6 i 
Fagradal", {)vi ad vist mun mega telja, ad Halldorr, böndi Yng- 
vildar, er rédst til utfinferdar med ^orbimi Vermundarsyni fra 
Hvoli, hafi buid ( grennd vid hann, og einnig bendir bis. 45'*"^* 
a, ad t)au Halldorr og Yngvildr han buid i grennd vid ^orgils 
Oddason. Yrdi I)å raålsgreinar {)essar, svo: ^'Sjaunda Gudrun, er 
åtti Halldorr 'slakkafotr^ Porarinsson. Åtta Yngvildr, er åtti Hall- 
dorr, er bjo i Fagradar\ — Vid t)enna innauka er ^6 athuganda, 
ad Vb. s;^nist (samkv. St.* i. 54 ath. 4, 60 ath. 5) nefiia konu 
Halldors 'stakkafots' å hvorum tveggja stadnum (40**, 45'^) Yng- 
vildi, en eigi Gnärunn, en l)ad kynni ad vera Icidréttingartilraun 
ritarans. — Enn gaöti menn (myndad sér, ad Gunnhildr (J>orgil8- 
dottir Oddasonar: bis. 40 1. 15, sem eigi er nofhd annarsstadar) 
vaöri misletran fyrir Yngvhildr, og hafi J>orgils Oddason eigi ått 
nema sjö daötr, en Halldorr Bergsson hafi verid madr Yngvildar, 
en su leidrétting liggr eigi allnserrj. — Auknefni Halldors, b6nda 
Gudrunar, er eigi med öllu vist. Utg. hefir hallazt ad slaJcJcafötr 
samkv. Cd., en St. B. k vad hafa 'sTatrfötr'; Gsb. A (A af Gud- 
mundar sögu biskups, Resensbok) hefir slakki, V b. (samkv. St.*) 
stakkafötr, en Gsb. B og St.* skakkafötr, og synist {)ad (oda öllu 
heldr: skakkifötr) vera sennilegast. — Gsb. nefnir Hallaor pör- 
oddason (eigi: 'I>6rarinsson' sera St.). 

i. 40»°: å Höli les: at Hvdli (svo Vb., 'at Höli^ St.*) og svo 
er baörinn nefndr bis. 45'* og el la, enda heitir hann nu Hvolh 

i. 40'*: Jörundr les: Vcrmundr (svo B og St.*), og er audsaött, 
ad Vermundr I>orgilsson (Simonarsonar) og l^oru t>orbjarnardöttur 
(Vermundarsonar hins audga) hefir verid heitinn eptir Vermundi 
hinum audga ad Hvoli (1. 20). 

i. 4P"': Hér er '^mödir Ingjalds" (o: Ingjalds, fodur 0'låfs 
hins hvita, fodur J>orsteins rauds) nefnd Älof (Sigurdardottir orms- 
i-auga Ragnarssonar lodbrökar), en i Nj.*, bis. 2 og Eb.', bis. 4 
or modir hans (o: Ingjalds Helgasonar) nefnd péra (Sigurdardottir 
orms-i-auga), og er t)ad ad likindum réttara (sbr. Ti mar. Bm. fel. 
xi. 24), , og ma aötla, ad Alafar nafn sé hér vangévilla (eimr af 
nafni OJafs hins hvita i 1. 5). 

i. 4P*: Alofy kona Erlends i Svinaskogi, en barnamödir 
Hvamms-Sturlu, er d bis. 190*» (- St.* i. 49**) talin Vilhjåbm- 



330 Brfm: Athuganir vid Sturlunga sögu. 

döttir {porgdrsdöttir : Vb. samkv. ath. 4), en hér er hun talin ''por- 
dcins (sem kallad er 'leidrétting^ ut g. — og svo virdist standa i 
Vb. samkv. St.* i. 55 ath. 8 - f. porgeirs: Cd. og* B) döttir 
Kugga ('Kagga*: St.*) sonar". U'tgefi;.rinn hyggr (ii. 478 og 420 b), 
ad hér se lictir ur fallnir, og luifi Alöf verid ViJhjålmsdottir^ en 
komin af porstvini Kitggasyni^ og er hiigsanda, ad svo hera^i verid, 
ef 'forsteins Knggasonar' hefir stod i handr. Helzt synast |)6 likindi 
til, ad hiin hafi verid porgeirsd6tti/\ er hun er svo nefnd hér i 
Cd. og B og a sidara stadnum (bis. 190*') i Vb., sem eigi getr 
verid leidréttingartilraun ritara fyrir Vilhjäb)isd6ttir, ef hun hefir 
hér (41'**): porsf^rinsdöttir Kuggasonar {porgnrs nafn kemr sidar 
fram i aöttinni : 'Alöf-J>årridr-Hr6dbjartr- J>orgeirr stafsendi). 

i. 4P': Médir Skeggja skammhöndungs, en systir Grettis As- 
mundarsonar, sem hér er nefnd pårdis ('Herdis': St.*), er i Grettis 
s. (Khöfn 185*:^, bis. 22 sbr. 192) nefnd Bnnnvcig^ sem efalanst er 
réttara, og er hér farid systravillt, t)vi ad pördisiy systur Rann- 
veiqar^ åtti Glumr 0'8paksson i Skridnisenni (sbr. Bandam. s., 
Khöfn 1850, bis. 6). ^ 

i. 41'*: Oddi (I>6rarinsson kroksfjardar, — eda Tcréksfirdings' : 
Vb.) er a bis 03* nefndr Oddr (Kréksfjardarson, — eda 'torarins- 
son kroksfirdings^ V b), og verdr eigi séd, hvort réttara muni 
vera (i Ind. ii. er honum sleppt a sidara stadnum). 

i. 42^': Milli pottu og slyldir synist nandsynlegt ad baeta inn 
i ordinu: adrir ("^oiiu adrir skyldir", - eda 'allir' sbr. B). 

i. 43**: 'Telli inn vcstra". — inu vestra vantar I B (og St.*), 
og er ån efa röng vidböt, l)vi ad Sturla 56rdarson Gilssonar mun 
vist hafa verid med födur sinum ad FvlVi inu idra (sbr. bis. 8*®-**), 
vetrinn eptir er hann kvongadist, en mun eigi um haustid hafa 
reist bu å 'Felli hinn vestra', er yrdi ad vera sama og YtrafcU 
(sbr. bis. 337*'). 

i. 43**: gildisftoidr (V b. synist hafa 'gildr ftindr^). — Liklega 
er réttara hreppsfnndr eda hrtxypfundr (St.*, B) sbr. satnkvdtnuniål : 
1. 17. Sbr. 1)6 gildisbrcedr: bis. 19'* ('gildabaandr^ Vb. samkv. 
St.* i. 23 ath. 4; 'gildir baDndr': H) og gddi (at I>ingeyrum): bis. 
99^'. Naumlega l)ykir byggjanda a t)essum stödum, ad lögbundin 
gildi (sbr. Fritzn. Ordb.^i. 595 a: gildi 5) hafi att sér stad a 
Islandi. 

i. 44*: Gminfarsson sbr. Gunnfar^-sonar: ^\s, 54* og Gunn- 
vardr (Gnnnfrcdr: B): bis. 42^ Födurnafn Odalriks og |>eirra 
syskina er eigi med, öllu vist. Gunnfarr er osennileg inynd, Jk» 
jmI gestrinn kalladi Odalrik "undarlega heita, ok sva föctur Jiofi^s" 
(1. 3). Gtmpfrcdi, Gimnfrcdr og Gunnfridr er hann nefndr i St.* 
og Gunnvardr i V b., svo sem hér: bis. 42', og er su nafiimynd 
sennilegust ('Gunnfarz-* f. 'Gunnvards-'). 

i. 46'»: Viga-Steinn sbr. Steinsnautr: bis. 47** og 48». i St.* 
er hér nefndr Viga-Glumr^ en Stcinstiautr, en i V b. Viga^Styrr og 



Brlm: Athuganir vid Sturlanga sögu. 831 

Styrsnautr, sem aetla må, act vera muni réttast, |)vi ad vopn Viga- 
Styrs kjmni ^ct hafa geymzt vestr |)ar CViga-Steinn' er ökunnr). 
i. 47*®: A milli ordanna: pörtr og uti vantar inn i: la (svo St.'). 

i. 47**: A eptir "Vigfusa JuH niactr'^ synist vörda ad baeta inn 
i, svo sem stenar i V b. (St.* G2, ath. 5): "er cfi^ var i svett nwS 
peim" 

i. 47*5-3*: ''Sidan kom Einarr peim utan^\ — pdm les: pori 
(svo sem i B). Ef pcim va3ri rett, yrdi {)ad ad vera: '|)eim Vid- 
kunni og t>6ri,' en af na}stii linu a eptir ma sia, ad Vidkunnr för 
hvergi, en var i ymsum stödiim, unz hann var drepinn (bis. 48 *•"*'). 

i. 52*®: Gudfinna, mödir Bjarnar Sturlusonar, er hér nefud 
Steinsdåttir, en å bis. 53^®: Svcinsdottir, og svo hefir Vb. a badum 
Btödunum, og mun {)ad vera réttara (sbr. Ind. ii. undir 'Gud-finna, 
Steins d/). 

i. 53*': Guänyjar (Brandsdöttur,) les: Guctninar svo sem a 
bis. 52**, og svo hefir St*, a bÄdum stödunum (hvorugt nafiiid er 
i Ind. ii.). 

i. 55^®-'*: ''Gudbjörg hét kona hans." — Ordid hans er hér 
Än efa ofaukid. ''Hon var J)a heimakona i Holti" (1. 32), og 
hefir {)vi eigi verid kona Ospaks i Holti, svo sem hefdi ordid ad 
vera eptir St.', ef hans or haldid. Eptir St.*, sem sleppir ordunum: 
"hann (o: Kjartan Halldörsson hvirfils) var huskarl 0'spaks i Holti" 
(1. 30), hefdi Gudbjörg att ad vera kona Kjartans, en l)ad giit eigi 
verid, l)vi ad l)a hefdi eigi J)6tt tiltökumal, J)6 ad Kjartan vaori 
''at hjali vid håna" (1. 33). Er {)vi audsaptt ad sleppa verdr hans, 
enda or: "Gudbjörg hét kona" fuUkomin nmlsgrein. 

i. 57"**: "Nökkuru sidar kom nordan Snorri JE?nöi\ssotr. Utgef. 
getr til (nedanm. og Ind. ii.), ad Einar ssoti (sem tekid er eptir B) 
muni vera rangt, og ad J) id hafi verid Snorri Kalfsson å Mel, mdgr 
Einars forgilssonar (bis. 40*' sbr. 50**), or komid hafi nordan 
(o: lir Midfirdi) til saotta umleitanar med J)eim Einari og Sturlu. 
En V b. hefir (samkv. St.* i. 75, ath. 7): "Snorri Bdntarson", og 
ma3tti vera, ad ^ad vaeri rett, og hafi J)ad verid Snorri Bardarson 
liins svarta (nr Selardal, fadir Bårdar, er åtti ^ordisi Sturludéttur: 
bis. 52*), or komid hefir norctan (o: ur Vesttjördum nordan) til 
fundarins i Saölingsdal. I>6 er eigi vist, ad måltizka leyfi slika skiln- 
ing, onda gaoti 'Einarsson' verid svo til komid, ad upphafloga 
hafi stadid: "Snorri Einars" (f. "Snorri, måtjr Einars", o: Snorri 
Kalfsson, og hafi ordid måyr verid fallid ur af vanga), og hafi 
ritari sidan gjort lir |)vi Einarsson, 

i. 58 ^'-30: "Vig Karls Konråässonar ok BoSvars Grimssonar" 
— '*Vig Kårs Koftrans s, ok Bgävars p. (porgrims s,)^: Ann. 
reg. vid dr 1169 (St.' ii. 361) — "ok på urdu vig peirra Karls 
Kovtranssonar" (o: peirra Karls — f. Kårs - - og Bödvars): B af 
Gsb. (Bp. i. 417*^-*') - "ok på var viq Kårs Koitråm-sonar" i 
St.* i. 93''"-'^ en pad er aptr röng 'leidrétting' utgefarans f "ok 
på vöru ('urdu': St.* i. 115*'-*^) vig peirra Koäranssona,^ En 



332 Brim: Athuganir vi3 Sturlunga sögu. 

|)å mälsgrein bar ad sjålfsögdu (samkv. Gsb. B og Ann.) ad 
leidrétta svo: ''ok på voru (urdu) vig peirra Kärs (Karls) Koctrems- 
sonar", ^vi ad Kärs (Karls) hefir af vangå fallid ur hjå ritara, og 
t)a hlaut sonar ad breytast i sona hjå ödrum ritara, er eigi pekkti 
atburdinn, samkr. hinu undanfaranda peirra. — J>ad, sem hér (bis. 
5g 2 9-3 Oj jjarf leidréttingar, er Karls (samkv. Ann.) i Kdrs^ og Kan- 
rd(tsi>anar (samkv. Gsb. B og Ann.) i KoSranssonar^ og liklega 
Grimssonar (samkv. Ann.) i porgrimssonar. - 1 Ind. ii. era 'Karl 
Konrådsson' og 'Kårr Kodransson' (eigi 'Kodransson/ svo sem bis. 
93^') taldir sem tveir menn. 

i. 59^'~": "Ami (Crilssofi)" les: Mår, svo sem hann er nefndr 
bis. 60*' ^ og S[b.* 1 Ind. ii er hann samkv. textanum klofinn i 
tvo menn: 'A'rna og 'Må'). Bnnfremr er mjög llklegt, ad GUJsson 
so hér rangleyst skammstafan fyrir GuSmunaarson, og sé pad sami 
madrinn, er ner rsedir um, og sa Mår G-uSmundarson, er vareinn 
Skogunga (bis. 58^®) og mågr Vilmundar Snorrasonar (bis. 129^'"^**). 
— Björn (Kalfsson) mun eiga ad lesast Bjarni samkv. B og St.*, 
og er allliklegt, ad l)ad hafi verid Bjarni Kalfsson af Mel (sbr. 
Timar. Bm. fel. ii. 21, ath. 6). 

i. 60^®: Alfssonar er kallad leidrétting fyrir O'lqfssonar, er 
standi i Cd. og B (svo og St.*), en til peirrar breytingar sést alls 
engin astaeda, og s^nist hun t)vi eigi vera annad en rant^faörsla. 

Mastti vera, ad utgefarinn hafi hugsad ser hann son Alfs Örnolfs- 
sonar i Fagradal, or Cd. kallar O/a/ (bis. 56^^ sbr. ath. 7), en eigi 
sjast rök til, ad svo hafi verid. 

i. 60*® og i»-i»^a2: Asbjörn Finnsson. — Hér virdist vera um 
tvo menn ad ra3da, er ,annarr hafi vorid af lidi Vilmundar, en ann- 
arr af lidi Buddaila. 'Asbjörn Finnsson' i 1. 10 hefir verid af mönn- 
um Vilmundar, J)vi ad pddr Josepsson hjo til hans og veitti honum 
åverka mikinn. En 'Asbjörn Finnsson' i 1. 18 — 19 og 22 s^^st 
hafa verid einn t)eirra Biiddaela, t)vi ad Grimr så, er hann lagdi 
spjoti til, virdist vera hinn sami og så, er talinn er fallinn ,i 1. 23, 
og hefir verid af lidi Vilmundar. Annars vegar s;fnist Asbjörn 
Finnsson, så or fyrr er nefndr, hafa hlotid ad verda övigr, er Oddr 
''hjo a öxlina ok klauf niclr i siduna, svå at inn så i holit" (1. 16 
— 17), svo ad eigi hafi hann syslt meira å {)eim fundi, hvort sem 
hiinn hefir dåid af sårum eda eigi. Liklega er nafnid, eda ad 
minnsta kosti födurnafnid, rangt å sidara stadnum (gålansleg endr- 
ritan), t)vi ad hefdi verid alveg samnefndr madr i hvorra lidi, myndi 
einhver groining hafa verid å gjör. 

i. 60'^: "Grimr og Audunn Tostason" (svo B; Tostasynir : St.*; 
Jöstrins agnir: Cd. og V b.). Eigi synist nein åstseda fyrir hendi 
til J)ess ad taka Tosta- fram yfir Jösteins-. Grinir mnn vera sa, 
er adr er nefndr (1. 19), ån ^eas ad greint sé iodurnafn hans, og 
er liklegt, ad höfundrinn hafi eigi vitad l)ad, og sé |)vi Jösteins- 
('Tosta-') födiuTiafn Audunnar eins, svo ad rita beri -son ('^Grimr, 
ok Audunn Josteinsson"). 



Brlm: Athuganir vi3 Sturlunga sögu. 388 

i. 60**~**: ^^Binarr Siguräarson af BjamarstöSum''. — Réttara 
mun vera, ad Einarr d Bjamarstödum nafi verid Siguräarson en 
Sighvatsson: B sbr. bis. 57*-* og Sigurär {å Bjamarstödum) er |)ar 
vist réttara en Sigmundr, er V b. hefir samkv. St.*, |)vi ad senni- 
legt er, ad Einarr hafi verid son bonda å Bjamarstödum. 

i. 63*: Oddr (Kroksfjardarson) sbr. ath. vid 41**. 

i. 63 ^^ Frest-Oddr rOddr prestr^ St.*). — I' ath. 6. nedanm. 
segir utgef., ad Trest-Oddr' sé i 16. kap. Sturlu-sögu nefhdr Kirkju- 
Oddr, en |)ar er um engan 'Kirkju-Odd' talad, heldr um ^Kirkju- 
Grim I>orgil8son' (sem i Ind. ii. er rangfedradr ^Gilsson'), sem er 
allr annarr madr. 

i. 63**: (0'lafr) KJöJckuson er i Bp. I 4>18'^ kMaåv KluJckuson, 
er kynni ad vera réttara ('Klokkuson') sbr. ^6 (I>6rir) klakka: Fras. 
i. 188 o. v. , 

i. 63*^: A milli porsteinn TjÖrvason og pjöstölfr ('J>6r61fr': St.*) 
Starrason skytr B inn i : ^porgils ss" U'tg. hefir eigi tekid |)ad 
upp i textann, en i St.* hefir verid gjort ur {»vi por g ils synir. En 
SS, merkir hér ån efa sighvatsson, og å {)vi ad standa hér i textan- 
um : porgils Sighvatsson, så er nefndr er med setumönnum Einars 
J>orgilssonar: bis. 61* *-*^ 

i. 67^: "Hallr Gilsson ok AtU pormoctarson". — Til |)ess 
svarar i St.* i. 86**: Atli Gilsson ('Gizurarson*), en 'Atla tormods- 
sonar' er t)ar låtid ogetid. I' nsestu linu par å eptir eru i St.* 
taldir sem {)egar örendir af lidi Einars: ''Hallr Gilssm ok Ami 
Bersason" (— 'Sassason'), en hér i St.' (1. 3) einungis Ami Bassa- 
son, en 'Halls Gilssonar' er låtid t)ar ogetid. — Nu vitum vér, 
ad Hallr Gilsson var einn af mönnura Einars I>orgilssonar, frsendi 
hans, og vist naDstr honum ad mannvirdingu |:)eirra manna^ er til 
rånsins fora å Skarfstiidi (bis. 61 "~***, 63**), off ad hann féll eigi 
i bardaganum, heldr fékk grid til hända Sauroaöingam af Sturlu 
(bis. 66 '•"'*). I>ad er |)vi rangt i St.*, er hann er talinn örendr i 
lok bardagans, og hefir t)ad verid Ami Bassason einn af lidi Ein- 
ars, svo sem segir i St.' (sbr. Bp. i. 418* '"**). Hins vegar må 
setla, ad rangt sé i St.^ er Hallr Gilsson er talinn i lidi Sturlu, 

og er liklegt, ad Atli Gilsson (i St.*) sé réttara. ''I>å er l)eir 

Sturla kvårau til Krosshöla, våru l)eir nitjdn saraan" (bis. 64*° ~**), 
en hér (bis. 66***— 67^) eru ad eins nafngreindir scxtån (en i St.* — 
ad nöfnum hsefilega leidréttum — ad eins Jimmtdn)^ og munu |)vi 
t)rju (fjögur) nöfn vera ur fallin, t)vi ad upphaflega munu t)eir allir 
hafa taldir verid med nöfnum. 

i. 70»*: porhalla les: porhalls sbr. bis. 69" o. a. (likl. 
prentv.). 

i. 70'*: Porvaldr les: porvarctr sbr. 1. 9, 13, 14, 16, 18 (likl. 
prentv.). 

i. 73*: Tor/ (svo og Vb.) er kalladr Tjörvi: 1. 21 og 29 (å 
sidara stadnum tekid upp eptir B f. Torf i Cd.). Nafnmyndin 
Tjörvi mun hér vera midr rett (i Ind. ii. er madr J)es8i talinn 
sem tveir menn: 'Tjörvi' og Torfi'). 



334 Brfm: Athuganir vid Sturlunga sögu. 

i. 77*: Kol finna (Kleppsdöttir) los: Kölpema. Svo er hun nefiid 
1 B og a Ws. 198* ('Koläenia\ — 1 In d. ii. er hun talin sem tvaer 
kon ur raed baclura nöfnunum). 

i. 78": (Hreins abota) at pverå er än efa mislesning* (mis- 
leyst skammstafan) f. at pingeyrum sbr. Bp. i. 86, ath. gr. 8. 
vid bis. 85 og bis. 241'. — Sä Hreinn äboti, er hér getr, var 
Siyrmisson (t 1171), en i Ind. ii. (ii. 437 a) er honum slengt 
samaii vid Ilrein IIer9nundarson, bamsfödur 'Snaelaugar Högna- 
duttnr ur Ba3, en födur Gudrunar, er Snom Sturluson gat bom 
vid (Bp. i. 284, 487), og sä Hreinn er og i Tab. i. 11 (ii. 486), 
J)ar sem hann er annars rett aottfaerdr, lätinn vera dboti, svo sem 
nafni hans Styrmisson. 

i. 79*^: "sem hon hafdi fyrst beitt'\ — 7/on les: hann (o: Bödv- 
arr I>6rdarson), — eda Böctvarrj svo sem St.* hefir sbr. bis. 78* ^~** 
og "sem hafdi fyrst beitt" : B. — Ad taka hön um Vigdisi er inikla 
ovidfcUdnara. 

i. 79^': HaUgrrSi (Runolfsdottur) er tekid upp eptir B f. HaU- 
fricti, sem aetla ma, ad se réttara. I Laxdaelu, kap. 78., er hun 
rfiunar nefnd iJlfheiSr, Hiin var Runolfsdottir Ketilssonar biskops. 
IJtg. hefir setlad, ad kona Hermiindar KocTranssonar hafi verid Hall- 
gerdr Runolfsdottir Dålkssonar, sii er Ölafr prestr Sölvason ad 
Helgafelli ätti: bis. 75 ^~^ (sjä ii. 434 a, {)ar sem Hermundr er 
talinn sidari madr hennar), en hefir horfid frä t)vi aptr og fylgir i 
Tab. i. 11 LjTtxd., nema hvad hann kallar konu Hermundar bar 
Alf hem (f. 'UlfheidiO: ii. 486. 

i. 83^*- 84»: ''é. virkit fyrir bud sina'' vantar i B, og synist 

varla vera rett, og kynni ad eiga nemast ur textanum sbr. Ar b. 
Fornl. f61. 1881—81, bis. 27. 

i. 84^*-": ''sex vetra oh ammrr^'' verdr ad leidréttast samkv. 
St.* l)annig: "fintm vctra, annarr sex, priäl^y er yxninir voru J)rir 
er ur var ad velja (1. 28). 

i. SQ^^^: ofanvn'äHm (dögum hans, o: Sturlu skalds). — Rattara 
synist ad själfsögdu: öndvcrcttnn : B, pvi ad vid l)au tidindi, er 
gerdust a ofanverdum dögum Sturlu, var hann mörg sjålfr ridinn 
enda t)urfti eigi ad taka fram, hvadan hann hafdi visindi um bau 
tidindi. 

i. 88^ — Bp. i. 408": "Hann (o: I>orvardr ^orgeirsson) ätti 
fimm [tiu: Gsb.) dsetr, |)a3r er or bameesku komusk". — ]f Tab. iii. 
7. (ii. 493) telr iltg., ad I>orvardr aetti tiu deetr og fylgir [jar Gsb. 
en eigi St. Texti St. er her t)ö réttr, en eigi alls kostar nåkvsemr 
ad |)vi leiti, ad I>orvardr ätti fimm daetr skilgetnar vid Herdisi 
Sighvatsdottur, en auk f)ess ätti hann {)rjär da3tr oskilfengnar 
alls dtta daetr. Til t)ess ad texti St. yrdi näkva3mlega réttr aetti 
ad standa svo: "Hann ätti [vid hmni] fimm doetr^^. 

i. 88* og 95^^: Gffdrun (I>orvardsd6ttir I>orgeirssonar, er åtti 
l>orgeirr, son Brands biskups, en sidar Eirekr Häkonarson) er ån 
efa rangnefni i\ Gudny^ svo sem hun er nefnd Bp. i. 408^' oe 



Brfm: Athnganir vid Sturlanga Bögu. 335 

420**, onda hot önnur dottir hörvärds cg Herdisar 6rti5rtiw, er Ätti 
KlaBTigr Kl(?ppjarnsson (sbr. i. 132), og em |)aor ekki greindar ('bin 
eldri' og 'hin yngi-i'). I Ind. ii. er {)eim slengt saman i eitt, svo 
som Klgengr hati verid sidari raadr Giiärunary ev I>orgeirr biskups- 
son hafi fyrr åtta. — I St.^ ii. 498^ ~' sogir svo: ''Gudny por- 
varctsdöttir (sem er leidr. utg. f. Pördardottir sbr. Isl. s.^ i. 356**) 
var gipt austr'\ og ef austr er hér « til Noreys^ sem vel md vera, 
J)d komr t)ad heim um Guctnfiju, ekkju forgeirs biskupssonar, ef 
Eirekr Håkonarson, sidari madr hennar, liefir ilenzt i Noregi (sbr. 
naestu ath. gr. bor a eptir). 

i. 88* — Bp. i. 408"-": ^Eirekr Häkofuirsan or Orkncifjuni, 
dotturson Siguräar shmhis" ('slembidjäkns': Gsb.). — Fadir Eiroks 
Hakonarsonar var Hakon klo, sonr Havards Ginmasonar og Berg- 
Ijotar, dottur Kagnbildar, döttiir Päls jarls I>orfinnssonar (Fl b. ii. 
422), en raodir Eireks befir verid Ingigerdr, dottir Sigurdar slembi- 
djåkns (Fagrsk. bis. 147). ' Modir Ingigerdar, vn barnsmodir 
Sigurdar slembidjakns, befir verid Auähildr, er åtta hafdi Eirekr 
straata, og var t)eirra son Eirekr slagbrollir, fudir Haralds jarls 
unga. I Orkncyinga sögii (Fl b. ii. 437) segir svo: ''|)a fylgdi lion- 
nm (o: Sigurdi slembi) AudhiUlr, dottir porlcifar Moddansdottur, 
er dtti Hakon klo". Ordin: 'V/' åtti Hakon klo'^ gaeti ber eptir 
sambandinii ätt eigi si dr vid porlcifu en ÄudhUdi, en bvorugb getr 
verid rett. Hér er l)vi {)örf leidréttingar a textanum, og liggr b un 
eigi fjarri. Paå mun mega telja vist, ad ritar i bafi af vangd d 
eptir: Moddansdötiur fellt iir ordin: Viön (o: Audbildr) var modir 
hujigerdar^ eda: ^/jcirra (o: Sigurd*r slembidjakns og Audbiblar) 
dottir var lugigcrctr" (er dtti Hakon klo), edr pvi um likt. Synir 
Hakonar kloar og Ingigerdar Sigurdardottur slembidjakns voru 
|)essir: Havardr balti, Sigurdr, Haraldr, Eirekr (Fagrsk. å til v. st.). 
Ei^ koma J)eir Hakonar synir vid Orknoyinga sögu, og ma l)ykja 
alUiklegt, ad l)eir, eda einhverjir t)eirrci, bafi flutzt a vit frajnda 
sinna i Noregi, og tekid s6r [)ar bolfestu, svo sem Eirekr Häkonar- 
son, er fékk Gudnyjar ^orvardsdottur (ordin: or Orhvcyjnm -- ekki: 
'i Orkneyjum — kynni og ad benda til t)ess, ad bann bafi eigi att 
|)ar beima), og mätti {)å segja um Gudnyju, konu bans, ad bun 
hefdi gipzt au.str (sbr. nsDstu atb.gr. å undan). 

i. 88^-*: Hér segir, ad Hallberu J>orvardsdöttur I>orgeii|fesonar 
bafi åtta poritr, og er så I>6rdr bér t-dinn Örnol/sson ur Önnml- 
arprdi (svo og Vb. samkv. St.*, — 'Åraundason': ^t.^) ^ Önfoid- 
ar son: St. B og Gsb.: Bp. i. 408** — Önundar son, er inni brann: 

isl 8.^ i. 356»'-»* - St.' ii. 408*. ^etta aettartölu bröt mun bafa 
vardveitt bid uppbaflega. I>ad eru meiri beimildir fyrir |)vi, ad 
I>ordr, madr Hallberu, bafi verid Önundar son en Örnol/sson (og so 
ÖrnolfS' mislesning eda misletnin f. Önundar-), Svo synast og 
ordin: or Önundarjirdi vera afbökun lir: er inni brann. 5ad vcTdr 
{)vi trautt dstoeda til pess ad efa, ivd {)ad bafi vt^id 56rdr, son 

Önundar Jorkelssonar i Löngnblid, er grid |)å i brennunni (i. 



Brlm: Athnganir vid Storlnnga sögu. 887 

kynni ad vera rett (um Ré og Reyri — b^li Sigurdar jarls — BJå 
Fm 8. xii. 330 b, 340 a, sbr. vii. 295 atli. 5). 

i. 90*: (Amundi) Konråässon (svo og ét B, — ofomlog mynd 
og fraleitt frå 12.,öld) les: Kodransson: Bp. i. 41 2 ^ 

i. 90'®: Ad Olafr Gudbrandsson hafi verid döttur son Haralds 
gitta, svo sem hér f= Bp. i. 415*) er talid, er ån efa 6sannara, en 
ad hann hafi verid san Mariu, döttur Eysteins konungs Magnus- 
sonar (Fagrsk. bis. 147^ sbr. 183; Fms. viii. 316j. Liklega er 
villan unphaflega sprottin af vangå eda misminni, heldr en ad til 
grund vallar liggi raismunandi sögn. 

i. 91": Bp. i. 415»*-^^: Bardaginn å Rydjökli er lier talinn 
ad hafa verid "nottina eptir attrahcitagramrssu'' (og {)arafleidanda 
Ärid 11 GG). Annålar setja hann årid 11G7, og keinr |)ad hcim vid 
Noregs-konunga sögur, er tidsetja t)ann atburd ai kynditmc.ssn: 
Fms. viii. 31 G sbr. "um ftptan fyrir kyndilmossu" : Fagrsk. bis. 
183, og md a)tla, ad {)ad se réttara. Hér kynni mismunandi sögn 
ad liggja til grund vallar. 

i. 92** (og 20G**): porvardr (audgi) los: porratdr, svo sem 
hafa Bp. i. 415*' og Ann. vid ar llGl. — I Ina. ii. er 'Porvardr 
audgi', sem hér er talinn andadr 11G2, gjörr sami madr og por- 
vardr audgi Ä^igrimason (sem andadist li8G, fiidir Oskar, er åtti 
Kalfr Guthormsson), og * porvardr' audgi Gudmumtarson (bis. 20G*^) 
er og talinn andadr 118G. t>annig er andlåtsår J>orvards hins audga 

(Asgrimssonar, 118G eptir anndlum) heimfrort til beggja porvard- 
anna, er utg. svo kallar, Gudinundarsonar og Asgrimssonar. En 
J)ann Porvald audga, er annalar tolja andadan llGl, en Gsb. 11G2 
1= t)ann er St. hér nefnir porvard audga), hy ggr utg. (sja Ind. ii.) 
vera 'I>orvald — sem hvergi or nefndr tunn audgi — , son I>6rdar 
forkelssonar hins audga ur Alvidru', sem virdist hala verid uppi 
eigi öUu sidar en sncmma å 11. öld, |)ar som Hrafii Sveinbjarnar- 
son og Skards-Snorri om hvorrtveggja i G. lid fra honum. I annan 
stad hefir utg. ,(i leidrétt. ii. 479) viljad breyta ordum Sturlunp^i 
i; 129'^^ "oÄ Atflwidar" i yödur Atfhcidar'', og eptir |)vi setti 

Alfheidr, kona Gizurar Hallssonar, ad vera dottir hörvärds hins 

audga Asgrimssonar, er |)vi ajtti ad vera sami madrinn og Por- 
vardr hinn audgi Gudmundarson (bis. 20G^*). Eptir t)vi sem ord 
liggja (bis. 129*'"**): "Madr het Gudmundr ok var forvaldsson. 
Hann var kalladr inn dyri . . . Hann var brédir Asgrims, födur 
I>orvards ins audga, ok Ålfheidar, er åtti Gizurr Hallsson, ok Vig- 
disar, er åtti Forni Sökkollsson/' l)å kemst tvenns konar skilning 

ad um faderni Alfheidar og Vigdisar. Önnur er su, ad jiaor hafi 
verid Äsgrims dcetr, systr torvards hins audga (og kynni su skiln- 
ing ad liggja öUu nasr) eda t)å .porvaids dcetr, systr Gudmundar 
d^ra. J. S. hotir (Dipl. Isl. i. 48G, ath. 1) tckid målsgrein l)essa 

svo, ad l)a5r Alfheidr og Vigdis voeri hor taldar Asgrims dietr 
J>orvaldssonar, systr torvards hins audga, en hefir jafnlram tekid 
eptir t)vi, ad eptir timanum gat AlfheiOr, kona Gizurar Hallssonar, 



340 



Brim: Athuganir viS Starlanga sögu. 



stigi & petm timum, 

beir hafl sjö verict, er f 



talW 



g er varla rett ad vilqa frå Stnrlnng^' 
fla af t)eim Vilmundi. 
"för Ingimundr bui ä MöitruvoUu iSrP*. — "Mö 
vellir iäri" (= Möaravellir i Eyjafirtli) er hér fin ela rangt, [»vi 
J(ar hofir um \ixr mundir ått stadfeatu ömölfr Jönsson (+ 119^ 
pad årtal er fallid ur i arttartöfln i TSmar. Bmfél. iv, 138 
iadir Jöns Ömölfssonar ä MödruvöUum, + 1222 — J>ad årtal 
8. st. mjaprentad: 1313). Peir 'Mödra vellir', sem hér er Ätt vii 
eru vafalanBt "Mödmvellir ylri" (— Mödrnvellir i Hörgaj-dal, — og 
Bvo hefir St.', en i Gsb. greinir eigi fra pvi, h^ora 'Möclmvöllu' 
sé vid ätt). Mödravellir ytri virdaet eigi hafa verid adsetr hot^- 
ingjatettar, svo sem Mödruvellir hinir innri, heldr leiguland, enda 
fluttifit torvardr JorgeirsBon [>angatl af Hälsi nokkru Bidar (fyrxr 
1186: St." i. 128. — Enn sidar leigdi laudid Sigurdr Ormsaon. og 
ymair eptir hann, sem kunnugt er um, imz par var klanstr sett 
1296). 

i. 94'": ^IngjaliJ, miig Sturlu" er rett, en Bp. i. 418'" katW 
Ingjald rangtega: Snorrason f Jlallsson (eda 'Goiu-Hallason') Si 
i. 62". — "Pykir allliklegt, ad ritari hafi liafti Snorra Hdlh 
brödnr Ingjälds, er og var ad Heidanrfgi, i huga, og haS 
väldi d miaritaninni. 

i. 94" og lOQ'": reiS les: réeic. Svo (rest) hefir Gsb. & 
um atödunum: Bp. i. 418'" o^ 450". 

i. 94": "ä Hals til porgms" lea porvarSs (Sorgeirssonar), evo 
sem stendr i Bp. i. 418'*. 

i. 94"-": ''(J>at var andadist) Grundar-KetiU" ~Bt^. i. 418'»-'*: 
"Björn bekian ok Grundar- Kd ill" les: "Bjarni Bcrgpårsson ok 
Grundar- Kettil". {»eBsi annålegrein er i prestsaögunni (bredi i St. og 
Gsb.) komin inn d röngum stad, avo sem margar fleiri aiinäls- 
greinar hennar era eigi feerdar til rétts dre. En \taå er ent^inn 
vafi &, ad petta er anndiegrein årains 1173, og ad "Björn bokkan 
ok Grundar-Kotill" samsvara 'Bjamt prestr Bergpörsson ok K<(iU 
porsieinsson" i annÄlum {vid är 1173). Grundar-Keiill er Ketiil & 
Grund i Eyjafirdi porstmnsson rangläts, fadir torläks Ketitseooar i 
Hitärdal (og ä Kt^beinsstödam). BjÖm hekkan er rangffsersla fir 
Bjarni Btrgpårsson. sem Än efa er aami madrinn og var Ueri- 
Bveinn Jons bisknps Ögmnndarsonar og heimildarmadr Odds og 
Gunnlauga munka (Bp. i. 241, Fms. iii. 173, x. 374). — Na& 
hans hefir verid élteailegt med ölla I framhandriti St.-handrita, og 
hefir fyrir |)vi verid sleppt [tar med öllu, en litt la;ailegt i &tiia- 
handriti Gah. -handrita ( — hinn aama nokkru fyrr?), og hefir bfi 
bjagozt Jiar ('Björn' f. 'Bjarni' og 'bekkan' f. 'berg^öi-eson'). 

i. 94'*-": "budn . . . hönum heim", a: Ingimundi prosti ^tt>r- 
geirssyni, er rett. en hetmi (Bp, i. 418", o: Sigridi Tumadöttar, 
konu hans) er berlega rangt, [>vi ad hän hefir ordid kyrr i Aai 
meå fodnr sinum, er paa Ingimundr alaldu. 

i. 94": Hrafns Hallssonar les: Halls Hrafnssonar (avo St* 
og Bp. i. 418"), o: Halls [)esa, er sidar värd éböti ad tverÄ (1164 



Brim: Athnganir viå Sturlunga söga. 341 

f 1190), sonar Hrafhs lögsögumanns Ulfhedinssonar, en fodur Byjölfe 
prests Hallssonar ad Grenjadarstödum, er sidar värd aboti i Saurbae 
(t 1212). — ^Hrafn Hallsson', sem enginn vottr finnst til, ad til 
hafi verid, er tekinn upp i Ind. ii., og er J)vi ^Btafns HidlBSonar' 
hér trautt prentvilla, heldr misgåningsvilla utgeferans. 

i. 94'": "Veginn Einarr Grimsson^^ (svo og G b b. B) er ån efa 
réttara en porgeirssan: Gsb. A: Bp. i. 418^' (Gsb. segir: 1. 26, 
ad l)ad vaeri ''annat var ådr^\ en |)aa mun eiga ad vera "um varit 
åår"). 

i. 94^': "brenndr baer Einar s Skaptasonar i SaurbaB å Kjalar- 
nesi^\ — Einars les: Helga: Bp. i. 418" sbr. St.* i. 95* — Bp. i. 
419® og Ann. vid år 1175. ^ad s^nist engum vafa bundid, ad hér 
sé um einn mann ad raeda. Helgi (prestr) Skaptason {pvi na&i 
er sleppt i Ind. ii., en rangneinid * Einarr Skaptason^ er tekid J)ar 
upp) nefir ordid missåttr vid Austmenn, og nefir Påll austmadr 
(Brennu-Påll) valdid brennunni i SaurbaB, en Helgi prestr til hefnda 
brennt kaupskip hans, en verid veginn af austmönnum å all)ingi 
1175. 

i. 94^*"'*: Greinin um hinar laegri vigslur Gudmundar Ara- 
sonar: ^Var hann på tolf ('I)rettån^: B af St.) vctra . . . e» prettdn 
vctra til djåkns" er hér öU ur lagi faörd, svo ad ekki er vit i, ^^n 
ad eigi gat Gudmundr hafa verid vigdr til akoluthuss tolfvetra^ til 
subdjåkns dri(t eptir og til messudjåkns prettdn vetra. St.* setr 
hinar loBgri vigslur hans, er hann var prettdn, fjörtdn og fimmtdn 
vetra, sem fullt vit er i, en 1)6 varla rett. ^tla må, ad måls- 
greinin sé alveg rett i Bp. i. 418'* — 419* (eptir Gsb. AX og hafi 
hann tölfvetra tekid krunuvigslu (akoluthusvigslu), prettdn vetra 
BÄbdjåknsvigslu og fjörtdn vetra messudjåknsvigslu, og kemr J)ad 
i alla stadi vel heim. 

i. 95**: (konu) Arnörs er ån efa ofaukid — sjå Bp. i. 419** 
og St.* — Bsödi er: ^'konu Arnörs, l)å er Amorr meinaai'' hér um 
bil lokleysa, l)vi ad eigi gat hann ått fleiri en eina konu i senn, 
og l)ö ad hann hefdi ått margar konur, mjndi hann hafa meinad 
l)a3r allar, enda myndi Sveinn Sturluson eigi hafa dirfzt ad fifia 
eiginkonu höfdingjans Arnörs Kolbeinssonar (födur Kolbeins kalda- 
Ijöss). 

i. 95*": In fjorSu misser i (svo og Gsb. B) er réttara en: 
"i>å er Gudmundr var xvvi vetra^: Bp. i. 419*' (Gsb. A), l)vi ad i 
upphafi hinna Qördu vistarmissira Gudmundar å Grenjadarstödum 
var hann sextdn vctra^ en i missiralok (og 1 upphafi hinna nsDstu 
missira) var hann sautjdn vetra (95 **-** og Bp. i. 420*""*). 

i. 95**: porarinn å Stad i Kinn er i Bp. i. 420 (eptir Gsb. 
B) neftidr skinnfaxi (réttara kynni ad vera shinfaxi), 1 Gsb. A 
faest eigi vit 6r auknefhi hans (synist vera ritad: 'sc'par%')^ og mun 
ritari l)ess hafa farid eptir ögreinilegu handriti, en i frumhandriti 
St.-handrita hefir auknefnid verid med öllu ölaesilegt, og hefir J)vi 
par verid fellt ^ (— maetti takast upp eptir Gsb. B). 



342 Brim: Athnganir viå Storlunga söga. 

i. 95*': inn priSja (vetr, o: af tveim vetrum, er GxiSmTuidr 
var i SaurbaB 1 Eyjafirdi) les: inn fyrra\ Bp. i. 420'. 

i. 95^^: ''I)au misseri eptir,*' ^vi ordi ('eptir') sleppir Gsb. 
ranglega (Bp. i. 420*^), svo ad l)ar verdr oglögg missiradeiling. 

i. 95^^: Gudrun porgeirsdöttir les: Gudny' (sjå ath.gr. vi3 i. 
88*) parvar dsd ött ir (Porgeirssonar). Bp. i. 420** hefir hér réttl^a 
Gudny'y en ranglega (svo sem St.) porgeirsdöttir, I Ind. ii. er 
hun samkv. leidrétt. ii. 478 tekin upp sem Gudrun porvar Ssdöttir. 

i. 96^^ Hdllvarär (styrimadr) = Bp. i. 421": Hdvardr, — 
hvorttveggja rangt f. Hdllsteinn (svo St.*), l)vi ad st^^rimadr hét 
Hallsteinn kiUnbak(r): bis 95" « Bp. i. 420*^ 

i. 96^*: "5å kallar hann (o: Hallsteinn st^imadr) å HoUlvarcT 
(svo og St.*) mun vera rett, en Bp. i. 42P* hefir ranglega (f. 'Hall- 
vard') HaUstein ^y'rimnnn (o: Hallsteinn st^madr kallar å sjålfan 

sig). 

i. 97S* = Bp. i. 42P^ '*: (]&orbjörn) humla. Bp. hefir å fyrra 

stadnum: hund i (^humle^), sem liklega er rangt. 

i. 97' og 98'^: (Einarr) neepa (å fyrra stadnum leidrétting f. 
vippa, sem V b. og hefir samkv. St.*) = nipa (St. B, og svo St.* 
Å fyrra stadnum, en 'narfason* å hinum sidara) = nejja (Bp. i. 
422^ 423^°. — Gsb. B hefir å sidara stadnum, svo sem Cd. a sid- 
ara stadnum: ncepa). Eigi verdr ad visu séd, hvad réttast mani 
vera. 

i. 98**: sbr. Bp. i. 423* •: Beykjarfjörd kalls^r Gsb. A (og 
textinn) ranglega: EeyJcjarfell (-fjord: Gsb. B). 

i. 98*' = Bp. i. 423'*: (Bersi) vaibrdd —svo öU handr. af 
St. og Gsb. (ad l)vi er s^nist), en i Bp. er |)vi (eptir nuverandi 
måltizku) breytt i: valhrå (og svo St.*). Vcdhrcut mun vera hid 
rétta sbr. Cl. & G. V. Diet. undir Valbrad\ 

i. 99^*: A eptir: "tok Gizurr Hallsson lögsögu" baetir Bp. i. 
425*-*° vid: '^Orrosta vid Nordnes; |)ar féll Guihormr sindre. Kirkju 
brune at Helga felle", sem vantar i Gsb. B, og mun vera oupp- 
hatlegt 1 Prestssögunni. I J)essarri annålsgrein er rangt: Gtdhormr 
sindrt\ sem ån efa er mislesning ur: "guthormsson ok sindri^, o: 
"Narfi Guthormsson ok Sindri SnaBbjamarson'' (Fms. viii. 147). 

i. 99^*-'^ = Bp. i. 425*®: {l)a um vetrinn) adr mun oiga ad 
lesast: (ptir, , 

i. 99\3-3*: A eptir: "t^ndusk ellifu menn af ^yV" er i Bp. i. 
425'*"^' sams konar anndlsgreinar innskot og um er getid vid 1. 
25, sem og vantar i Gsb. B: "Sion hafit . . . Vidkunnr Erlends- 
son". 5Är i er Erlendsson röng ^leidrétting^ utgefarans fyrir: EUifs- 
son i handr., — å ad vera: Erlingsson: Fms. viii. 184. 

i. 100*': (Gudmundr) Bjarnarson (svo og Gsb. B) er vist 
réttara en: Knattar son i Gsb. A: B p. i. 426**. 

i. 100": KolUOddr (svo og Gsb. B) mun réttara en: Toll- 
Oddr: Gsb. A: Bp. i. 426*% ^*. 

i. 100^^: féränsdönui les: férdnsdöm (svo Bp. i. 426^'), 



Brim: Athaganir viå Stnrlonga sögu. 343 

i. lOP*: (porSr) Massan les: Ifarsson (Ivarsson'): Bp. i. 
4273« sbr. St.^ i. 10P% 102*, — sami madrinn, sem bis. 106*» er 
kalladr Einarsson = Bp. i. 435**: ifarsson: Gsb. A, Mdrsson: 
Gsb. B = ]&6rdr Ifarsson ad ]&orkelsh61i. ]&6 ad ^6rdr ad 5orkels- 
höli yööri af eett HaSida Måssonar og 'Mås* nafii va9ri ^pannig arf- 
gongt i kyni hans, må fromr aötla, ad hann hafi verid Ifarsson en 
Mdsson (sbr. Ti mar. Bmfél. ii. 13, ath. 5). — Annars skiptast 
Mår og ifarr ^mislega å, og mun opt vera vandgreint i handrit- 
um ('marr — ivarr'), svo sem Mår — 4/arr (Finnsson i Vidvik): St.' 
i, 107** = Bp. i. 436*; Isl. s.* i. 356» = St.* ii. 497'*; (Marteinn) 
Ifarsson— Måsson: St.* ii. 128**; Bp. i. 696*^ 

i. 102*» = Bp. i. 429*': (Einarr) kati {kakti: Gsb. B) les: kåti 
sbr. Fl b. iii. 518: "t^dist skip Einars kaata'\ Sbr. og leshått 
Gsb. B: kakti = kactij sem liklega er mislesning lir: kaati (Sbr. 
Ind. v.: *kati OT kåti, Einarr, ^orgeirr'; Ind. ii.: 'Einarr kati', 
'^orgeirr, kati or kåti*). 

i. 104*: "margir vitrir menn aetludu". — Réttara synist vera: 
ovitrir: Bp. i. 432*'. 

i. 106'*: (]&6rdar) Einarssonar ('Mårssonar' : Gsb. B) les: if ars- 
sonar: Gsb. A: Bp. i. 435** sbr. ath.gr. vid bis. 101**. 

i. 107** =Bp. i. 436*: Måm (Finnssyni i Vidvik) er ån efa 
rett sbr. visu Einars Gilssonar: "Nött for Jlfår af w^astti" (I^p. ii. 
13). Varla er efanda, ad hann sé ^inn sami madr, sem i Isl. s.* 
i. 356» - St.* ii. 497»* er nefndr ""Ifarr Finnsson i Vidvik". 

i. 107*»: ''fugl litill fl6 upp af öxlum Gudmnndar". — Réttara 
virdist vera oxl: Bp. i. 436*. 

i. 107»*: (Sumarlidi) Önundarson (ad Tjörn) les : Asfnnndarson, 
og svo hefir Bp. i. 438»* sbr. St.* i. 138** og 139—40. — I Ind. 
ii. em gjörvir tveir menn ur Suraarlida ad Tjörn (f 1191), eda 
bann er ^ar til ferdr tvisvar sem Asmundarson og Önundarson, 

i. 108': annan (vetrinn) les: w>» (vetrinn). 

i. 126*»: Ad innskotsgreinin "modurfödur mins, i t em mödur- 
födur Narfa sona" stafi frå nokkrum Narfa sona, synist fjarstrott 
(sbr. Proleg., bis. ciii. — civ.), og af mönnum, sem vér J)ekkjum, 
er l)å vart ödrum vid ad dreifa en i>orsteini åböta Snorrasyni 
(t 1351). 

i. 127»*: "[modurjfodur^ s]^st vera breyting, og l)å rang- 
faarsla, utgefarans, l)vi ad Oddkatla var eigi dotturdottir, heldr 
döttir ^örolfe Sigmundarsonar i Mödrufelli (1. 1 — 3; — hann getr 
naumast verid så I>6r61fr Sigmundarson, er getr å al{)ingi 1120: 
i. 26, en gaeti verid sonarsonr hans). — J>orsteinn ranglåtr, modur- 
fadir Od&ötlu, andadist 1149, og getr l)vi eigi verid ått vid 
hann hér. 

i. 129*»: ''Einarr Hallsson frå (réttara liklega: af) Mödru- 
völlum" (hinum ytri?) er i Ind. ii. ad visu talinn sér, en utg. 
gizkar å, ad hann kunni ad vera hinn sami og 'Einarr Hallsson 
Kleppjåmssonar', er var i bamaesku, |)å er fadir hans var veginn 



if 



t. 



"«4. 



•♦. 



I 



.■*w— 



< •- 



^ rr 






. '» 



•fl 



• •.i!^' T~ — 



Brfm: Athuganir vi3 Stnrlanga sögu. 345 

i. 152»^ (Sighvatr) Sokkolfsson les: Söxolfsson ebr. bis. 162» 
(nema |)ar beri ad lesa SöTckölfsson), I Ind. ii. er hann talinn 
Söxölfsson å sidara stadnum, en sleppt å fyrra stadnam {Sokkolfs- 
son St.*). Msetti vera, ad ^ad, er St.* hefir (^Sökkålfs-) vaöri eitt 
rett sbr. Forni Sokkolfsson , »ttfadir J)eiiTa Fomun^a: bis. 129*» 
(og vaeri Söxölfsson: bis. 162» — og Ind. ii. — ^& villa). 

i. 157»': Hloäum (sbr. 142**) svarar ån efa til nefnifalls /flMwr 
(1)6 ad t)ad gaeti og eptir myndinni svarad til nefiiifalls: Ulaäar 
og Hlö3), Utg. segir, ad 'Hlödur^ sé nåJaegt Hrafhagili — og 
hefir hann tekid t)ad um StokkaJUöctur i Eyjafirdi, nsasta baa via 
Hrafiaagil — , en hér er ån efa ått vid 'Hlödur' i GlaBsibsajar 
hreppi (Jt. bis. 296, nr. 251). 

i. 160**: laiigarnefSj sem er vidbot titgefara, leidréttist i 
langnefs samkv. bis.» 154* (l)ar hefir utg. hafnad leshaötti hand- 
ritsins B: laugarncf). St.^ hefir langnefr. 1 Ind. ii. er I>6roddr 
så, er hér raedir um, neftidr langnefr^ sem sjålfsagt er prentv. f. 
^langnefr^ sbr. ^langnefr^: Ind. v. 

i. 162**: (Valgard) Starkaåar son (svo St.*) er hér köllud leid- 
rétting f. Hjartarson: Cd. og B, en engi sést åstadda til slikrar 
breytingar. 

i. 164»: Guärtin (Önundardöttir, fVlgjukona Bjamar prests 
Steinmodssonar) er 1. 7, 13, 26 nefnd porunn, og må 89tla, aia t)ad 
sé réttara (sbr. Ind. ii. undir '^6runn\ — St.* hefir ^6 alstadar: 
Gudrun). Htin virdist hafa verid dottir önundar ]&orkelssonar i 
Löneuhlid, systir Gudrunar, er åtti forgrimr alikarl, og Brusi 
bröair hennar, er mun vera hinn sami og Brusi prestr: bis. 217**, 
hefir ad likindum einungis verid sammaöddr vid Pérunni, med [)vi 
ad hann eigi er talinn med sonum Önundar, enda var hann fylgdar- 
madr Kolbeins Tumasonar. 

i. 167* : pordis ^ kona ^orsteins Jénssonar frå Ödda, var dottir 
Gizurar Hallssonar (bis. 206*»-*'), l)6tt pess sé eigi gaött i Ind. 
ii. (ii. 460 a), l)ar sem i>6rdis Gizurardöttir Hallssonar er talin 
fyrri kona I>orstein8 Jénssonar i Hvammi. 

i. 167**: ^^l)vi at I>orvardr (o: i>orvardr inn audgi Asgnmsson) 
var hroäir hans'' (o: Gudmundar d^ra) er rangt. — hroSir les: 
bröSurson sjå bis. 129*»-*». 

i. 168*»: ''Hyggr {)u hann eigi hér vera?'' — eigi er hér berlega 
ofaukid, enda stendr {)ad eigi i St.^ 

i. 168*»: porvaldr, sem hér er nefndr, er ån efa 'i>orvaldr 
Gudmundarson hins d^', sem og er neftidr bis. 172»», 213» og 
ii. 160*% t)6 ad i Ind. ii. (ii. 460 b) sé hann ad eins talinn: i. 213^ 

i. 169*; "med prjå tigi manna". Svo hefir og St.S en prjd tigt 
UjtT ad vera rangt sbr. bis. 170*», l)ar sem segir, ad ^ördr fir 
Laufåsi hafdi niu tigi manna fyrir i Audbrekku, er flokkrinn kom 
t)angad, en gat p6 eigi varnad, ad t)eir radndu sbr. "höfdu ekki lid 
til ofangöngu" (1. 15). 



346 Brim: Athuganir viå Sturlunga söga. 

i. 176^*: Auknefni Eyiolfs ]&orstein8sonar i Skardti hefir ån 
efa vcrid: hinn ödi sbr. bis. 162^*. inn auägt, sem B hefir, getr 
eigi verid rott, J)vi ad Eyjolfr var cigi femadr, svo sem Hallr prestr, 
brodir hans, lieldr aaänarmaitr (bis. 163^*). godiy sem Hrafns s. 
holir (Bp. i. G59* = St.^ ii. 295**), getr og eigi verid rett, t)vi ad 
{)a or Lo})tr Gislason, magr hans, i'6r sudr honum til banda, rédst 
hann undir araburd Oddaverja oda gerdist J)ingmadr Jieirra (bis. 

i. 177*: Aldimr (konu Löpts Gislasonar) — Älfdisar: Bp. i. 
Ö59^ - St.^ ii. 295**. 

i. 182*: Eyjolji (presti Ljotssyni) les: Steinolfi — sia 1. 30, 31, 
33 o. s. frv. sbr. St.2 ii. 302^'^ = Bp. i. mi\ Ad eigi 'beri hér ad 
taka Eyjolfi sem prentvillu, ma rada af I)vi, ad 'Eyjolfr Lijotsson, 
prestr a Bardaströnd*, or tekinn upp i Ind. ii. (ii. 428 a). 

i. 182®: Gellir porstdnssofi (Gydusonar) er ranglega nefiidr 
Stemsson \ St.^ ii. 283^^ « Bp. i 619'-«. 

i. 183**-*^ "a Skaritstrmd (i Fagradal"; — svo og B af 
Hrafns s.) vordr ad vera réttara en: å Mcäalfellsströnd: St.^ ii. 
304^^ (sbr. Bp. i. G09**). 

i. 187": Md (f>orkelsson) les: Ima: Bp. i. 676' == St.^ ii. 
311* (t)ar skrifad Ima og Ind. ii.: Imi). 

i. 190*®: "duttir Gudmimdar Gudmundjirsonar Eyjolfssonar r-fw 
halta". — Svo hafa A (skb.) og B af St. (og St.*), og" mun {)ad 
vera i alla stadi rott sbr. I si. s.'** i. 358 « St.^ ii. 409. Utgefarinn 
vill breyta Guämnndar a sidara stadniim i "(Gndinundar) gcui- 
manyi^ porstcins (sonar)", en sii breyting er med öUu asta3dulau8, 
og ma mod ajttlida samanburdi syna, ad hun getr eigi verid rett 

i. 190'^ Älöf Vjlhjalmsddttir, Sja ath.gr. vid bis. 41^^ Vb. 
hefir hor porgeirsdöttir^ sem mun |)ykja sennilegast, |)6 ad eigi 
verdi gjör groin fyrir, hvernig a rithaottinum : 'Vilhjalmsdottir' 
stonclr. 

i. 190^2: "(Bardr) Hjörlcifsson" er köllud leidrétting' f. skinn- 
bokanna: parhlsson, og er [)ud ad visu og ad réttii leidrétting, 
en eigi getr Jiad heitid loidrotting litgefarans, t)vi ad svo hefir ^Tj. 
(samkv. St.*), og er I)ad l)a, of loidrotting er, leidrétting ritarans 
(Eyjolfs prests Jonssonar a Völlum). 

i. 191 *^ p6r(r)i(tr (Tumadottir) er 'leidrétting' utg. f. Sigrict(r\ 
er skinnb. hafa (og svo St.*). Sama kona er å l)ls. 192* nefnd 
Sigridr, en pad vill utg. (ii. 178) leidrétta i p6r(r)iär. En til {)ess- 
arrar broytingar er engin dstioda synileg. Ma telja vist, ad Sigriilr 
sé hid rétta nafn, og so hiin (o: Sigridr, er atti Sigardr Ormsson) 
hin sama og åtta hafdi Ingimundr prestr I>orgeirsson sbr. ath.gr. 
vid bis. 88*^ (malsgrein l)a, or t)ar er fallin ur textanum) o^ bis 

i. 191**: Aldis (- Ål J dis: V b. samkv. St.*) er i B nofnd Asdu 
(svo og i St.*), og svo or hilu nofnd bis. 25P* (i badum handrita 
llokkum, ad pvi er synist), og ma letla, ad svo {Asdis^ en eigi 



Brim: Athuganir vid Sturlnnga söga. 347 

Alfdis) hafi heitid kona Amörs Tumasonar, en dottir Sigmnndar 
Ormssonar. , 

,i. 19P*-^^: "er ^roAåi kti\ porlcifs son, Arnörr Äsljarnarson", 
— Utg. befir (ii. 478) leidrétt J)etta svo, ad porleifsson, sem ad 
visu er rett, en synist eigi hafa stod i handritum (J)6 i V b.), og er 
breyting litg. f. Kolb(ins3on, falli bart, en ad Kolbeinsson, sem hand- 
ritin hafa, breytist i KoWeinn, og {mr af leidir, ad Arnorr Äsbjarn' 
ar son verdr ad breytast i: Arnorsson Asbjarnar sonar. I>essi leid- 
retting er öefanlega rett. Kolbeinn Arnorsson (Asbjamarsonar) 
andadist 11 06 (Ann). — Yh. heRr hér: "porJeifs son, por st rinn, son 
Asbjarnar Arnörssonar (åtti Herdisi ]&orkelsdöttur Steinolfssonar)", 
en I)ad aötlum vér 6sennilegra. 

i. 192"— 194*: '^tordr i Vatnsfirdi vrår son . . . J>6rdi8ar Hå- 
mundardottur** les: Hcrmundardottur, svo sem B hefir. Son ^ordisar 
og f>orvalds Kjartanssonar hot Ihrmundr (ad aetla må eptir mödur- 
fbdur sinum): bis. 14**, 15^* ff. Allliklegt er, ad J>6rdis Hermundar- 
dottir, kona f>orvalds i Vatnsfirdi, hafi verid dottir Hermnndar å 
Gilsbakka Illhugasonar hins svarta, og sé l)adan Illhuga nafn komid 
inn i Vatnsfirdinga kyn (lUhugi f>orvaldsson Snorrasonar, f 1241). 

i. 193': Snorri^ sem hér er neftidr, er (eigi Snorri i>orbjamar- 
son Bergssonar, sem nefndr er na)st å undan: 1. 8, heldr) Snorri 
pöräarson vatnsfirdingr, sem aptr er nefndr i iiaBstu linu å eptir. 
Einn sona hans var Haflidi, er t^ndist med Åsmundi kastanraza 
(1190: Ann., sbr. St.^ ii. 285). Hér aöttil)vi ad standa: ^'Snorri 
(p6räärsony\ og ^& maetti i naöstu linu å eptir standa: "var (ok) 
fadir", 

i, 193*' : Snorri (J>orvaldsson Snorrasonar og i>6rdisar Snorra- 
dottur Sturlusonar). — Nafnid er tekid upp 1 textann eptir B. ' — 
tå er i>orvaldr Snorrason var inni brenndr (1228), var Einarr sonr 
hans vetrgamall: bis. 283**. Hefdi hann ått annan son å lifi, 
måtti vaonta, ad {)ad hefdi verid tekid fram. ^au i>6rdis åttust 
haustid 1224 og gåtu eptir tlmanum hafa ått t)rju böm. En likara 
l)ykir, ad Snorri sé hér rangt innskot i B, sprottid af *Snorra^ nafni 
rett a undan, og a3tti l)vi eigi ad takast upp i textann. 

i. 193**-": Böm Kctils porsteinssonar ranglåts ('Grnndar-Ketils^ 
sbr. ath.gr. vid bis. 94"""**) er talin svo: ^'i>orleikr, Arni, Herdis; 
|)essi laungetin: Jon, Herdis^\ ÖU eru J)au i Ind. ii. talin böm 
Kctils (er aldrei hefir til verid) porleifssonar bciskaida, nema Herdis 
hin skilgetna (kona Påls biskups), en eigi er J)ar til greint, hvers 
Ketils dottir hun hafi verid, heldr er hun talin systir J>orleiks 
(^orlåks) i Hitårdal, I)ess er hér er neftidr. 

i. 194': Böm Höllu Jörundardottur (og Bjama prests Bjama- 
sonar), fimm ad tölu, eru hér rett talin i B, svo sem i Isl. s. i. 240 
(nema hvad önnur Gudrunanna nefnist l)ar *Godrun'), og aötti J)vi 
Helga _ og Gtutrtin (sjå ath. 3) ad sjålfsögdu ad takast upp i text- 
ann. Einarr, son J>eirra Bjama prests og Höllu, er sami og Einarr 
brtiär: bis. 199*/\ [)6 ad ^esa sé eigi g89tt i. Ind. ii. 



•'Il 



Brim: Athuganir vi3 Sturlnnga sögu. 349 

Lundarmenn (Kjallak Hrölfsson og Kol Kjallaksson), hefir Lundar- 
manna goSorå (bis. 21 0") verid kennt. 

i. 201**: (ä&6rdr) Kollason mun vera réttara en Kalason^ sera 
sami madr er nefndr i Hrafns s. (Bp. i 653^* - St.» ii. 287") 
sbr. rithåttinn Kolason i Hrafns s. B. Misritaninni i Hrafns s. 
(^Kala-^ f. ^KoUa-^) gat valdid, ad madr, er Kali het, var i sömu 
för og l)ar er sagt frå, en hér (1. 19) visar til. 

i. 203**-*': (-^sa) Grjötgarctsdottir er ad likindum réttara en 
Håkonardottir jarlsGrjotgarässonar, svo&emhun ev t&iin i Landn. 
(isl. s.' i. 312), og hefir dr. B. M. Ö. tekid J)ad fram i Ti mar. 
Bmfél. X. 231. 

i. 205»^-*»:^ H6r hefir utg. (ii. 478) réttlega leidrétt "(torUk) 
Hunölfsson i Riinolfs son (i tveira ordum, = ''son Runolfs (brodur 
Halls i HaukadaP'), J)vi ad l)eir Hallr og Runolfr (eigi 'Hallr' og 
'i>orlakr Runolfsson') voru bra)dr. Annars er ''broctur . . . Hanka- 
dal" tekid eptir B. og mun t)ar vera innskot, og kemr {)vi heldr 
olidlega vid. 

i. 206**: porvarcts (ins audga) les porvalds — sjå ath.gr. vid 
bis. 92". 

i. 208*: Gtithormr (erkibiskup) hlytr ad vera rangt f. Eystelnn, 
J)vi ad ]&orvaldr Gizurarson hefir fengid leyfi til samvistar vid Joru 
1186, en Ijå var Eysteinn erkibiskup (1161— ",\1 188), en Guthormr 
var erkibiskup 1215— */jl224. t»etta hefir dr. J. l>orkelsson, rek- 
tor, athugad og tekid fram i Giz. s., bis. 8. 

i. 211*: suär (i Ödda) verdr naumast sagt um ferd i Ödda af 
Eyruna, og å vist ad vera austr, svo sem 1 B. 

i. 228*- ^ "Run61fr prestr, sem sidan var vigdr til åböta" er 
i Ind. ii. talinn: ^Styrkarsson [dhoti i ¥iäey?)\ o: hinn sami off 
Runolfr (Olafsson), brödir Hafrbjamar Styrkårssonar, er var mea 
honum i bardaffanum i Baö (1237: bis. 355'-*), en värd sidan dbo ti 
i Videy og andadist 1299, en i åbotatali Sturl.* (ii. 504) er hann 
talinn åböti i Videy ('Runolfr Sighvatsson, 1237') I nafna- 
skrå vid Bp. i., er hann kalladr * Runolfr Sighvatsson, åboti (k 
MunkaJ)verå?)'. An efa er J)essi Runolfr prestr så, er sidar värd 
lauss åboti (A. M. 415, 4) og andadist 1237 (Ann.). 

i. 228': "gekk i borgan fyrir Kålf (Juthormsson". — fyrir syn- 
ist hér vera breyting utg. iyrir: viä i Cd. (og St.* hefir og 'vid*). 
Gsb. (Bp. i. 507*) og sum St.-handr. (sjå St.*) hafa hér: "gekk 
i skuld(ina) fyrir" = 'gekk i borgan vid*. — Eg fse eigi betr 
séd, en ad Runolfr prestr hafi gengid i borgan (= tekizt åbyrgd å 
hendr) viS Kålf Gutnormsson (tyrir Sighvat Sturluson), svo hå fyrir 
(Kålf) hljoti ad vera rangt, en viä (Kålf) sé rett. Fritzner vird- 
ist i oraabök sinni (2. utg., i. 172 b) lita svo å, sem fyrir sé 
hér rett. • 

i. 230": Bergporiles: lllhuga Bergporssyni: bis. 229^*, 23P. 

i. 231": Ögmundr (nordlenzkr madr) er 1. 36 og bis. 
23210^16 26 27^ nefndr GuSmundr (svo og.St.*), og må eetla, ad 
t>ad sé réttara (i Ind. ii. er hann nefndr 'Ögmundr'). 



3B0 



Bräm: Athuganir pid Sturluaga 3Ögu. 



i. 236"-": "Aaldkr 
(svo Cd.; 'Eyrum'; St.'), er mest ,var fyrir poim" (o: brrdinga- 
mönnnm, er sigldn fyrir Stadj. Utg. vill (ii. 479 ebr" Ind. i. 
nndir 'Byrår') leidrétta: Eyri i: Eyrum, og tekr 'Eyrar* hér nm 
hina alknanu akiiiftstöct aunnanlands. En vmri 'Eyrum' eda 'Eyri' 
hér ömefni, myndi {lesB fremr vera ad leita i Noregi. En (md er 
hér fråleitt örnefhi, beldr mislGsniug f. einum (o: cinam hin/ia ejö 
byrdiöga, er siglb var fyrir Stad: 1. 13 — 14). B hefir: "Asläkr 
Haijksaon var » i:inu (nniim: sum St.-handr, samkv. St.', a: cnnam 
byrdingiium, — og er |)ad réttara) fyrirmadr" ((wKt senigt og rétt- 
ad hann hati verid fyrirraadr fyrir einnm byrdingi, en mi 
" ' , ef C.' 



frrir byTdingBmöimum, 
J>ä tyudist Åslåkr Ha 



svo sem yrdi ad vera, i 



\ lyigt) 



' Hauksson ok nokkur sex skip oda sjau' 
ix. 276. — Åslåkr Haukaaon mun fyrir [)vi . vera naftjgreindr, 
haim mun hafa opt Ädr komid til Islands og verid J)ar ktmnr. 

i. 241": undlr Fjalli sbr. Incl. u. (ii. 404b: "Fjall (undir 
Fjalli), ökjÄlfandi, N.; botter plur. FjöU, the farms being 
two", — avo sem Gndraundr biakop hefdi ^& verid a b&diim baij- 
unnm i senn). i>easi leidréttingartilrauD er pannig fjarri sanni. 
undlr Pjalli er hér åu efa. ^ undir FcUi: 1. 24 (er utg. i lud, 
kallar: "Fell io Eeykjadale, N"). og synist hér ätt vid 'YtraQaH' 
eda Sydrafjall i Helgastada hreppi (Jt., bis, 327-28, nr. 249 og 257^ 

i. 2bP*: Äsdis. ~ t)ad vill utg. (ii. 479) leidrétta I Alt 
(Aifdisi, en Asdis mun vera réttara abr. ath.gr. vid bla, 191'*. 

i. 259'": KoltabeBJar-SdrSr (Koll-Bårar: B). — Ef (»ad 
sami madrinn og Kolt-Båritr ('Kolbrandr' : B): bis. 28ö', svo sem 
utg. tolr vist (Ind. ii,, ii. 441 a) og alUiklcgt {»ykir, myndi myndin 
KoU-Bärdr fram yfir takandi. Hann gaiti verid sami ma» 
Bårar Bärdarson, er var ad vigi Hrafos Sveinbjamaraouar 
ii. 306"-"). 

i. 268'': Ad Jån Audunarson ad Vadli muni vera sami 
og 'Ami Andunaraon' & Hornsstödum og ad Fjalli ytra, svo 
tu er gctid i Ind. ii., er med öUn äatEedulaust. 

i. 270": ijoäordi (t)eirra Hratiis sona), — goSordum: B, sem 
mun vera réttara, Jivi ad, auk hess sem Hrafn, folir peirra, liat^ 
tekid vid "godordi |)vi, er fadir hans haftti Ätt", l)å "rédu [leir 
Mögr ok Seldffilir ok Hraunavorjar godord undir Hrafti söknin vin- 
SBBlda hans" (St.' ii. 278). 

i. 273'*,'*: Hdllhera hiisfreijja hefir bnid t Höfti, avo som 
audscett er (I. 22), en eigi d KdUsstödum, svo sem talid er i Ind, 
ii. (ii. 433 b), og synir hennar, Oddr og Jiorgils |cda 'i>orgisr: B, 
— honom er 8lep]Jt i Ind. ii.) hafe vend Odds st/nir sbr, torgils 
Oddsaon": b!s. 274"-***. 

i. 276": Liklegt fiykir, ad t>t'ir Lauga-Snorri, Asbjörn og 
Eyjölfr hafi verid brffldr, svo ad cigi ictti ad standa 'semtkolo^ 
eptir 'LaugSrSnorri', boldr 'komma' abr. "Lauga-Snorri ok 



% 



å. i. 

"m 

a er I 

sem 
.-.ndin 

o aem I 



kol^^ 



Brim: Athuganir vid Stnrlonga söga. 351 

hans'': bis. 277*. — Lauga-Sfiorri hefir verid pörSarson — sjå bis. 
379«* sbr. 376"-". 

i. 276'*: Shi3:i (ad KvennahvoU) er hér nefhdr poräarsan, en 
é, bis. 336** porkelssonj og verdr eigi sed, hvort réttara muni vera 
(Ingimundry brodir hans: 1. 13, sem er liklega hinn sami og å bis. 
271* er neftidr: Ingimundr skiätångr^ er eigi talinn i Ind. ii., en 
Skidi er. l)ar talinn sem tveir menn: 'I>orkelsson* og 'I>6rdarson'). 

i. 283**: Kolr hinn auägi Amason hefir eigi bnid å Kolbeins- 
stödum (milli Kaldår og Hitår), svo som segir i Ind. ii. sbr. Ind. 
i., l)vi ad J)ar bj6 um ^^^T mnndir f>orlåkr Ketilsson (af Gmnd), 
enda virdist Kolr hinn audgi hafa btiid fyrir austan Är i grennd 
vid Oddaverja; en vera maetti, ad hann hefdi verid staddr å Kol- 
beinsstödum, i)ä er å honum var unnid ( — 'å Kolbeinsstödnm' er 
tekid upp eptir B). 

i. 290**: (Rögnvald) Arason les: Hlhugason. Utg. tekr fram 
1 Ind. ii. undir 'Ara synir* og Tlögnvaldr Arason' (eigi nndir: 'Ari 
Arason'), ad t)eir braear, Eögnvaldt og Ari (frå i>orkelshvoli, 111- 
huga synir Bergl)6rssonar, en magar Gunnars Ktengssonar ad i>or- 
kelshvoli og Geitaskardi) sé réttara taldir: lUhaga synir (svo sem 
ii. 35*) en Atdsyniry hvort sem hann hefir haft hugmynd um sett 
[)eirra eda eigi. 

i. S93"-**: "[)eir (o: Hrafhs synir) . . . åttu heima med Kol- 
beini at Grenjaäärstöäum'^ {År 1 22ö) er ån efe innskotsgrein, er aetti 
ur ad fella, enda vantar håna i Gsb. (Bp. i. 549), og er vist eigi 
rett ad eftii til, J)vi ad J)ad var fyrst voria 1232, ad Kolbeinn Sig- 
hvatsson gerdi -bii å Grenjadarstödum, og [)eir Hrafiis synir, Svein- 
bjöm og Kråkr, rédust til hans. 

i. 293**: "mcectgin (, J6n ok Gudleif", — å Skinnastödum) telr 
utg. leidrétting f. meSan: B ("tMtu Jon ok Gudleif ": Cd. og Gsb.), 
en svo ("maBdgin^') hafa ^ms St.-handr. (sjå St.*), og mun pad rett 
vera, ad pau hafi majdgin veri^^ og hefir Jon l)å Yeni (eldri) brodir 
Halldors bönda Helgasonar å Skinnastödum (rangt 'Skarfsstödum' i 
B: ii. 217"), er féll a ^verår-eyrum 1255 (ii. 219* '-*•). Réttara 
kynni J)6 ad vera, ad fella '^maägin'^ ur texlAnum. 

i. 295'*: HÖfcti, sem hér er nefhdr, er i Ind. ii. talinn: å 
Skagaströndy en ^ar heitir enginn baer svo né mun hafa heitid (pvi 
ad eigi er 'Höfda-kaupstadr' vid bae kenndr), en liklegt ^kir, ad 
Skagaströnd sé hér misletran fyrir Hbfäastrmd, en i Höfda å 
Höf&aströnd hefir 1)6 Brandr eigi Duid, heldr i Höfda i Höfdahvcrfi 
(en l)ad, o: 'Höf^ahverfi', er i Ind. i. talid: 'i Skagafirdi', en liggr, 
sem kunnugt er, i I>ingeyiarl)ingi vid ByjaQörd). Ad Brandr så, 
er Gudmundr biskup dvaldi hjå årin 1232 — 34, hafi buid i Höfda 
i Höfdahverfi, må medal annars råda af bis. 324'*"'*: "v6ru l)ar 
(o: i HöOa) fyrir sendimenn peirra Kolbeins ok Orsekju, er budu 
Gudmundi ( — hér misprentad: 'Gudmundr') vestr l)angat". (Ordid 
vestr Bjmv, ad Gudmundr biskup hefir eigi verid 1 Höfåa å Höfda- 
strönd). 



352 Brim: Atlraganir vid Sturlunga sögu, 

i. 296*-'": "t»ar (o: & Broddanosi) bj6 Sigurär Ota/ss<m, 
Jon (o: J6n prestr krökr i Gitfodtil ^orlpifsson skoifb) hnfcti liitj 
åtvpa. Oddvakr (tekiil upp eptir: B; Olof: Cå.), fötur hans". - 
hans svarar hér berlega til Siffurtlr Olafsson, en eijji til Art (Oili 
valTsson), er ^etr i t. 8., putt utg. tnki trtiiu i athugasemd (2.fl 
atl svo BÖ. Via Ära getr t»a3 engan veginn Att, Jivi a»! af 1. 3-- 
lEÄ sjä, att Oddvakr, fiidir hiiiis, var Jid å lifi, og bj6 a(T Brt" ' 
i Gufiitirdi, svo att utgelanDn hetir {lannig rjrut lit lir text>anuni 
hiiiu eina rétta: Ölaf, er Cd. kefir, en tekin er I Bt^utinn opp 
ritvitla ör B (St.' befir ad oiua; 'tMur, håna', j: Sigurdar i Brodda- 
Boai, en nefoir haiin eigi). — S i gnrdr Olafsson i Broddanosi (122!)) 
er vist hnnarr luadr en 'Sigardr Olafsson', er tArdrStarlason setr"~ 
fyrir bli i Hvammi (1228: bis. 279"), pott |jeir I Ind. ii. s6 Uldi 
sem einn niadr. 

i. 297='— 298': liobmgavik (svo og St.') les: Bolungart 

— sjÄ bia. 333^' sbr. ii. 289* = Bp. i. 055'*, — og avo heitir [i^ 
enn. [I ^maum ödrum Ömefnuin, er hafa Lolitngr ad forhlnta, he.fB 
bohing- ('bnlong-') ä sidari tiinum breytat i buitlutig- oq endinf '" 
-ar jafnfram i -a, svo aoin liolungarhofn (1 Asarfiräi) op Boltn 
arvelUr (vid Lagarflj6t: Jorst. !>, hv.: VÄpnf. a. o. H., KliöQ 
1848, bis, 40-41, i sidara nathiou t textanuin ritad JiuitfuM{/a-, i 
Btäungar- nedanm. sbr. liolutigai-völl f. -völln? i Dropl. ss.^ Khö( 
1847, bla. 21 = Fljötsd. h. m., bis. 117"), nu kallad BrntiunfloJiöjlå 
og ÉudlungavdUr : Safn t. s. Isl. ii. 472, og enn Bolungarnea \ 
Langadal i Hunavatnssjfslu. — svo neiht i tbrnum skjölara), k 
kallad Buähmganea. — Ad leita ad ödmm ordatofni i 'BolangahcJ 
o. s. frv. (Frit7,n. Ordb.' i. 160 b) sjnist barla åstEBdnlitiaj. 

i. 298': GttSmmilr Siynräarson mun vera — [tö er JiaS i 
med ÖUo viat — sami tnadrinn og bis. 303" o. v, er nefndr G 
ttiundr Sigrf^rson, faflir Mördar Gudmundaraoiiar og Ceciliu, 

?'tti Sanda-Bärdr (ii. 9'~'), og befit buid i önandarfirdi (i. 331" 
St.' er hane ävallt nefndr Sigurcmrson, er kynni ad vera rött 

i. 300°-'i "Lét Jön {min*tr Snoi-rason) illa yfir särinu." 
Réttara er vafalaust: litt: B, og fyrir pvi hefir haon farid ovarlof 
med pnd. 

i. 303": "i {d: St.') Skdney af (svo og anm St.-handr.) He^ 
jodal" syiiist eiga ad vera: "ai (sbr. Isl. s.' i. 46", 60"j iL J 
sbr. "frn Skåney" : ii. 250') Skäneg f Begkjadtd". — Rejf^at 
(hinn nyrdri og sydri) i Borgarfirdi er i utg&funni vaualega l_ _ 
adr svo ('Reykja- ), en samncfht byggdarlag i &ingeyjar[»ingi ) 
optafit nefiit Hvgkjardalr, svo som bis. 40", 126*, 129», 352" o. ■ 
(1)6 og nefnt 'Reykjadalr': bla. 240", og ii. 101'* or Refff^arÅ 

— i Pingeyjarpingi — leidr^tt i Iteykjadalr : ii. 479). 

i. 303'*: ESvardr [Gndlaugsson) er ella nelndr Jdtvarth; i 

sem bla. 322"-" (og ävallt i St.'). 

i. 308": (Rögnvaldr) Årason lea: Illkugason, — og 

i. 309": Aranonu lea: llUiugasonu (sbr. ii. 3ö*J — sjÄ attuin 

vid bla. 290". 



Brim: Athnganir viS Sturlunga sögn. 853 

i. 330>'-*': ''i>ar var Gu^mimåT prcstr undan Felli." — Gud- 
raundr undir Felli, sem vida er nefndr i St., hefir ån ofa verid 
pördarson (sbr. bis. 363^*-**, — honum a J)eim stad sloppt, eda 
*Gudmundr ^ordarson' eigi talini^ i Ind. ii.), og er engan veginn 
hinn sami og GuSmundr prestr Olafsson^ svo sem talid er i Ind. 
ii. (ii. 430 b). Gudmundr (i>6rdarson) undir Felli er hvergi talinn 
'prestr^ nema hér, og |)ykir sennilegt, ad presir sé hér ranglega 
inn komid. 

i. 332'*: Hvanmi (sbr. 'Sudavik*: 1. 23) er berlega rangt, J)vi 
ad eigi gat Suäävtk verid a leid Onckju ur Vatnsfirdi til Hvamms 
(i Dölum), og er Fjörctu^ sem B hefir, Ån efa hid retta. 

i. 334**: ^'at afla til busins twi Ve$tfjör(tu'\ sem tekid er upp 
eptir B, getr eigi verid rett, t)vi ad [)eir pörSr tiggi (hann er i 
Ind. ii. låtinn vera annarr en ^f>6rdr i>6rdarson Sturlusonar' : ii. 
456 a og b) hafa öetlad ad få ser bustad sudr i sveitum I>6rdar 
Sturlusonar, en t)adan voru ervid aflaföng um Vestfjördu, sem 
audsaett er. En å vesiJirzTcu^ sem Cd. hefir, er edlilegt ordtak um 
aflaföng Oraekju og hinna fyrri Vatnsfirdinga sbr. bis. 316^-*: ''En 
brått var med hardindum fengit til busins, sem lengi hafdi si dr 
verit i Vatnsfirdi'' ('d vatnsfirzkn' kynni 1)6 ad vera upphaficgra). 

i. 336* M (Skidi) porkelsson (eda 'i^ordarson^) ath.gr. vid bis. 
276^*. 

i. 337*'-*»: "undir TtrafjalW'. — IJtg. getr til (ath. 2), ad 
hor kunni ad eiga ad standa ISra fjdlli ('-Mli'), en pad getr alls 
eigi verid rett, J)vi ad |)ar bjo um l)essar mundir Gudmundr I>6rd- 
arson (bis. 330* '~*^ sbr. ath.gr. par vid), og hefir J)å Ami Aud- 
unnarson buid undir Ytrafelli (en år 1229 bjo hann å Homsstöd- 
um \ Dölum: bis. 296). 

i. 337** : "HaUr sendi Asgeir å Sarcti^' er berlega rangt og 
ekki vit i. En leshåttr V b. (sjå St.* ii. 171, ath. 4): ^EnWv scerai 

Asgeir å heijidV' er mjög edlilegr og sennilegr. Asgeirr, frajndi 
Valgerdar (Amadottur vir Tjaldanesi, konu Jordar Sturlusonar), 
virdist hafa verid heimamadr 1 Hvammi Olafs ^6rdarsonar, er l)ar 
bio t)å, og åtti hann ad fylgja Joni f>orgeirssyni, veganda Skida ad 
Kvennahvoli, å Eyri til ]&6raar, en J)å ma?ttu peir hjå BarSi (vantar 
i sum St.-handr. — 'Bard' okunnugt ömefni; «= 'bardi nokkuru'?) 
Kolbrandi Skidasyni og Halli af Jörva. Var l)å svo sem själfsagt, 
ad l)eir leitadi åverka vid veg^ndanji, en hann slapp ur greipum 
|)oirra og komst å Eyri, en Asgeirr värd fyrir åverka af Halli 
('sårr å hendi') og hvarf vid J)ad aptr i Hvamm ('bardi': 1. 21, 
synist vera röng endrtekning af ^bardi*: 1. 20, sem [)vi synist upp- 
haflegt, hvort sem [)ad er ömefni eda «= (hjå) 'bardi nokkru'). 

i. 338*: (]&6r61fr) Bjarnafrjson (o: Bjarnason: Cd., breytt af 
utg. 1 Bjarnarson) sbr. Bjamarson bis. 347" (l)ar leidrétt af utg. 
i Bjarnason: ii. 479) og 374**-** å ad vera Bjarnason, svo sem 
bis. 322" og 882*. 



f • 



. / 



3. -:^Li 



j • 



1 * 



sl*:prr 

+ Ir - 
■ • 



Ah 



Brim: Athuganir vid Sturlunga sögu. 355 

Mer hefir tjÄct vorid, ad svo nefnist enn eydikot nalsegfc Iljalta- 
stödum i Blönduhlid. 

i. 382**^: Ber si ad Möbergi, er hér getr, brödir Vermundar 
Tumasotiar a Ökrum, hefir ån efa verid Tumason, og hinn sami, 
er getr: ii. 47^*, en i Ind. ii. er hann nefndr: 'Bersi Vermumlar- 
son hinn yngri ad Mobergi' til adgreiningar frå Bersa Vermundar- 
syni ad Mobergi, or fell i Vidinesbardaga (1208), sem J)vi or kalladr 
hinn eldri^ alveg åstaödulaust, ad pvi er sed verdr. 

i. 383": "ok Nwldr hét maär, porkell snah\ er på bj6 i Höfda" 
er eitthvad ur lagi faort og naumast rett mål, og synist eiga ad 
vora svo sem i St.*: '^ok maSr, er Naddr hét, ok porkell svcUi 
('önali'?), er på bj6 i Höfda'\ 

i. 385**7''- ''BnndJ/r ok Bcryr, Ua/rbjörn, ok llaMorr Äs- 
vardsson" ('Asvards synir': St.*, er eigi hefir 'kommu* å eptir 'Hafr- 
björn*). 1 Ind. , ii. setlar iitgofarinn, ad Runöl/r og Btrgr kunni 
ad hafa verid Äsvards synir (sbr. bis. 314**) og braedr Ualldors^ 
en telr Ha/rbji/rn 'Styrkårsson'. Se -son i 'Äsvardsson' rett, sem a3tla 
må, getr pad eigi ått vid annan en 'Halldör', en vaeri -synir rétt- 
ara, hlyti pad ad eiga ad minnsta kosti vid 'Hafrbjörn' (er på g89ti 
eigi verid 'Styrkårsson') og 'Halldor*. En sennilegt pykir, ad hér 
s6 ått vid 'Hafrbjörn Styrkårsson*, og hafi peir Rtinölfr — kunnugt 
er, ad hann åtti brödur, er svo hét — og Ber gr verid braedr hans, 
en Halldorr einn verid Asvardsson. 

i. 387*^-*^: "Bödvarr hafdi ådr fengit hénum (o: Sturlu, brödur 
sinum) inn fjörda hlut(d^, o: Snorrunga-godordsj. Jetta er naum- 
ast rett og å vist ad vera: sinn Muta, svo sem B hefir pvi ad af 
peim pridjungi godordsins, er ^ordr Sturluson hafdi hlotid (bis. 
276') og Bödvarr hefir erft eptir fodur sinn, hefir hann naumast klipid 
vid Sturlu og hefir Sturla på haft tvo pridjunga orfdji-godordsins. 

i. 394*': "J>orgils skardi, son Bödvars, ok Guthormr, brodir 
hans"^ o: Bödvars (en eigi forgils skarda Bödvarssonar), enda er 
'Guthormr' ii. 105^ kalladr pördarson (eigi 'Bödvarsson';. Ad visu 
stendr par (ii. 105'): "Guthorm l^ordarson, hrodu^rson sinn", en 
brodurson er par borsynileg villa tyrir brödur. — Utg. hefir heim- 
faört: "(brodir) hans"^ hér til 'Jorgils skardi', og byr par til ur 
"Guthorm Bödvarsson af Stad", sem å ad vera nefndr hér og bis. 
399'* (eigi po ii. 105', par sem augljosloga er talad um sama maun) 
og enn fremr ii. 268**, en pad er med öUu ovist, hverr eda hvers 
son så Guthormr hefir verid, sem par er nefndr. Bödvarr å Stad 
hefir engan son ått med Guthorms nafni. 

i. 404"-^': "bisktépar bådir ok Brandr åboti" er berlega rangt 
sbr. 1. 25-- 26: "bådir, Sigvardr biskup (— tekid upp eptir H fyrir 
biskupar: Cd., er beinast lå vid ad leidrétta i biskup, ån poss ad 
greina nafii hans) ok Brandr åboti". — !^ad eru engi likindi til 
pess, ad Botolfr biskup ad Hélum hafi verid kvaddr til fundarins 
vid Hvitårbru eda verid par staddr sbr. 1. 21—22: "Oraekja bad 
pess Bodvar, at peir Kolbeinn sendi eptir biskupi ok Brandi åbota", 

AAXiv rö» aoaoMK filolooi tih, «t vöuo it. 25 



356 Brim: Athuganir vid Sturlonga sögo. 

enda getr Botolfs bisknps a3 engu sidan a ftindinum, heldr Sig- 
vardar biskups oins (sbr. bis. '105^*-^': \Sigvardr biskup' og\. 30: 
bislcup {)ar sem B hofir raunar 'biskupamir^, en dtgefarinn hetir 
{)ar eigi tekid fleirtöliimyndina upp i textann). En å nokkmm 
stödum hefir utgefarinn eptir B ranglega tekid fleirtölumyndina af 
'biskup' upp i textann. Hin umraedda målsgrein (1. 26 — 27) er ån 
efa rett i St.*: "ok pcir bdäir, (Sigvardr) biskup ok Brandr dboti". 
— Samkv. pvi, er sagt hefir verid, t)iirf ad loidrétta bis. 405*,*,*,**: 
^biskupar*, ^biskupamar^ (prentv. f. 'biskupam/r '), 'biskupamir' Dg 
'biskupunum' i biskup t biskiipi. 

i. 409*': Amnndi (auga torsteinsson) er i B nefndr Hdrntmdr 
og svo einnig ii. 5**, og mun mega setla vist, ad |)ad sé réttara. 

ii. 10*®: ''Voru par (o: i Hjardardal i Önundarfirdi) allir liinir 
beztu menn fyrir, titun fram or IsafirSi" synist eitthvad ur lagi 
faort og varla vit i. 5aa kynni po ad geta skilizt svo: 'nema 
Isfirdingar (Innfjardamenn)* sbr. 1. 17 — 18: ''ok kom par, er menn 
(o: nokkrir menn) voru i brott famir frä brudlaupinu''. Bftri syn- 
ist leshåttr B^s: yyrir vestan Isafjörä^ {= IsaQardardjup, o: Utfjarda- 
monn). 

ii. 17^: "Bödvarr (o: Bödvarr i>6rdarson i Bao) var manni firn- 
ari tordi (Sighvatssyni) en brceärungr" er ån efa réttmasli, J)6 ad 
utgefarinn segi: bis. 479, ad pad sé eigi alveg rett ad ordi komizt. 
Frasudsemi peirra Bödvars og i>6rdar var pannig: 

i tordr Bödvarsson — Bödvarr I Bae. 
Bödvarr Jordarson | Gudn^ Bödvars dottir— Sighvatr Sturluson— 

( Jordr kakali. 

tar sem utg. segir (å tilv. st.): "They were 'syskina synir\ 
Thord however being *manni firnari' than Bodvar^, l>^ liygg 
eg slikt vora rangmaeli. 

ii. 18': at Gufuskdlum (vid TLviif) or mjög tortryggilegt ör- 
nefni. Tilgåta Sigurdar Vigfussonar (Arb. Fornl. fél. 1884—^, 
bis. 109 Ö'. sbr. arg. 1886, bis. 45-47), ad fyrir M eigi ad leea: 
at Grqfarvaäi^ og eitthvad sé ur fallid, er s;^nt hafi, hvi Sordr 
helt ofan å VöUu, virdist hafa vid talsverd rök ad stydjast. 

ii. 18*: ofan (til Gréfarvads) les: upp — sjå 1. 17 og bis. 19*. 

ii. 19*°: (Einarr) Langadjdkn ('or Langa-diakn': ath. 1) er 
bis. 479 leidr. i La^igadjdkn, og hefir Einarr verid kalladr ymist 
'langi' eda 'langidjåkn'. 

ii. 24^ 3: "ok Hafr Bjarnarson" er 6{)örf og heiraildarlaus vid- 
b6t iitgefarans (sbr. ath. 2), er réttlastist eigi vid bis. 26^', J)vi 
ad l)6tt Hafr hafi styrt skipi, og verid annarr helztr madr en 
Broddi i forinni, leidir eigi af J)vi, ad Kolbeinn hafi sett hann 
åsamt Brodda höfdingja fyrir skipalidinu. 

ii. 3P^-^^: Kjarraddl. f»ar ura segir (ath. 3): ''Should it be 
Kjarrårdal?^' og (Ind. i.): "Should be Kjarrårdalr^ (|)ar svnist 
vera komin full visa), en sii athugasemd er eigi rett, J)vi ad svo 
segir i Isl. s.^ i. 67— -68: ''fyrir ofan Klif heitir Kjarradalr pvl 



Brim: Athuganir vid Sturlnnga sögn. 857 

at {)ar voni hiiskjörr ok sm&sk6gar milli Kjarrår ok ^verår, svå at 
l)ar m&tti eigi byggja''. 

il. 3P% 32*' og 34*': Giljd, — A fyrsta stadnum er gotid um 
fjölmennt raannamot ad Griljå, en a tveim hinum sidari er talad 
ura, ad Binarr Hallsson, er handhöggvinn var, hafi buid {)ar, og 
må telja vist, ad hér sé ått vid eina jord. I Ind. ii. era gjörvar 
ur henni tv89r jardir, og å Giljd a tveim fyrri stödunum aa vera 
kotid (og åin) Gild i Vatnsdal fram (er aldrei mun hafa verid 
nefnd 'Giljd' o : 'Giljaå'), en i sf dasta stadnum 'Giljd austr frd i^ing- 
eyrum', sem t)vi er skird upp og köllud ^Ncäri-Gtljd^, 5essi grein- 
ing er med öllu dstaedulaus, enda hefdi Einair Hallsson eptir henni 
att ad bua og vera til heimilis i senn d Giljd og Gild. Er aud- 
S89tt, ad d öllum stödunum er att vid hina alktinnu jord Giljåy J)ar 
sem Kodran Eilifsson arnar bj6 , ('Stora-Giljd'). 

ii. 42'°: Jon Uallsson. — Astaeda kynni ad vera til ad taka 
upp eptir B leshdttinn: "(Jon Hallsson) nallssonar^ . 

ii. 44': porvarStr (matkrdkr) er 1. 35 kalladr bsödi porvarSr 
og porvaldr (St.* d bddum stödum: porvaldr), og verdr eigi med 
visu sed, hvort réttara muni vera. I Ind. ii. er honum sleppt, 
enda maflirdkr sleppt i Ind. v. (1. 6 matkrdkr les: Matkrdkr), 

ii. 44": Steffan (Bjamarson, — 'Bjarnason': St.*) sbr. Stefan: 
bis. 45" og 4G" og Stephan: 46". — i Ind. ii. hallast utg. ad 
rithaDttinum : Steffan (nu vanalega ritad St^dn, en fram borid 
Steffan). 

ii. 45*: (torgeirr) stafsendir les: stafsendi (svo ella). 

ii. 46'~': J6n i Gröf, son Fals Mdssonar er dn efa hinn sami 
og bis. 47'' er talinn son Ooca Mdrssonar ('Mdssonar': St.*). 

ii. 46^^~": "(ögmundr) mågr hans^ (o: torgeirs stafsonda) er 
an efa rangt f. vandr(B(tamdgr : bis. 45' o. v. — I Ind. ii. tolst 
'Ögmundr, mdgr torgeirs stafsenda' (sem eigi hefir til verid) annarr 
madr en 'ögmundr vandraedarndgr'. 

ii. 47*': porleif r Gilsson porleifssonar er berlega sami madr 
og bis. 48'" er nefndr: Gils, huskarl Svertings (Porleifssonar) i 
Hvarami. Ovist er, hvort réttara sé. 

ii. 49*: "^pd porleif ok pd hrceSr'^ er tekid upp eptir B fyrir: 
^pd porleif ok Bodvar brceSr^. Hér er verid ad tala um {)d !^or- 
leif (pordarson) i Gördura og Bodvar (J>6rdarson) a Stad (sjd bis. 
35* *~*'), er eigi voru braedr, svo sem alkunnugt er, svo ad hrceär 
i Cd. getr eigi verid rett. En naörri liggr ad leidrétta brasdr i 
frcendr ('fraDndr sina7 sbr. bis. 35*'). — ''(i>orleif ok) pd brcedr"^ i 
B, sem tekid er upp i textann, getr og eigi verid rett, {)vi ad auk 
i^orleifs er hér einungis verid ad tala um Bodvar d Stad. (Vildi 
menn leggja leshdtt B's til grund vallar, yrdi ad leidrétta brceSr i 
Bodvar, og yrdi l)d: 't)d torleif ok l)d 13ödvar' ad vera ^ 'J>orleif 
ok hans menn ok Bodvar ok hans menn'). 

ii. 50** : "i^d er l)essi skip fmmtdn'' ('télf: B sbr. 1. 41). — B telr 
ad eins tålf skip 56rdar, en A telr fjårtdn, o: hin sömu og B og 






.11. ;. .1 






•. >• - • t r 



/'• 



II 



''..-.^ ' .''. ■■- . ■■ .■■:■•"■•-. -•■■■_*.'=" '■■:. iti v ■•-'": 

'■■*■ ' • ■ / .-■ I -"" .' . ' ■ ■ -'_■.*■■-. 1 .."Ll ^' "" 1 

'. ' ' ' ' .' '' '*■'. ■" ■' '. i. ■".'"■' '. '" " i. :,-".. "* " - 

' - ■ - •;>- ■ . .■' ■;• ^-. • \^. --. :- 

- - ■ ■ • •• ^ - . • * • 

• . ■ - : • - . .1. . .. ■ ^ ^ 



-.•'-'- /■-,•• i'. ■ 






« 1 






# 


•« . 






■ • 


# 


-4f r ■ /'..-" ■' "• ' '" 






« • . ■ 


.x-.- • ■ 


• 


• 


■ <■ : -' -■ 


/"- i ■ rj-./'/ 


< . 




# 


* f ■ - 


.• 




- "^ "*■ ,' 


^f - ■ -' . 


■ 




-■ • - . - r 



' ' - ^ '. . ^ •¥ fr 

*' '^ '■ ^ '■ ••>■■•- ^ - . ^k« • &.* * 

\» ^ ■' ■■ • - . . . .... .^ .. i... -. t. . .'■, 

1 1 / f/ 1 f-, f ,^ • ». - ' •■"■:,■" .' ■• -,.-.. j- . j,- T. . * .-.^. .. . . 

ti'',' . '• , .■ • ' ■ . m ^ m ■ . . .. ...^.^.^Z.- -^ ^ • . 

' J 



' r ■ ' . ^ * ^ 






'''/■' ■ '.- - r ■ / •..; -. r .-.v,:.' '•.:r •►v:.:.^ -irr: : Ir.-J- ::. 

■* ' \»' > • ■ .'. ' / V.., ',<'!. r :. 1. r. j^. /• '/■ i^: r< w>- a " 

^/^//'/ ' //y Aff''\ff .i\ \*A ".r V:a: t :"ri::. : 'r:z*;rj%r s. 

' . ■ ' . . . J. ■ ' ' :" * ' ^ :.'! v''r>r r -V ' . .'v ] A rr. ''■ rr Tr* rr. ^i.s. .Ti . 

■'•'■'■ 'I .'•■"■ '/2I. '.»'■ p^: v'r>r r:''lf?'*-rfi:2T rV.-«l'-lr rJr 

' I •■'• . I'- • '■ 'I i'r. fi'l.f i .. r:-. ;;rj '];)'! !-.'. !1-J 'Tid;i '♦.■tti .\m''rr 

' ■• ' •'' '. -'f /'.'■: f-r'l.jr '1-2. 't-J 'r h :'J '^T. •^•f-'. .'■''••'.-■ir-i. « l^ 

■ '.' !•/■ ' « 'i-lf 1^'K ' r,?jr hftji- l,^,ri/I n:ifri fCMlKvins 
I 'Mil 1. -.1. .r , * ' , 1 ''''■ , '':' li'fir '[itir |)vl v^TJd nnitJfffn hoUh f'- 

fH'/t > t \> Jill .. r,'| i'| t ' ' .^ I :^ |.| . 

II '.'•" i,n'/fifi '/in. 'T nt\':tn\fir.i f;iri:/t. lypir ör'*fffJOH 'vilT: Ii 

'■ I" h'(.l I I I '.>','.*,. r.ffirMlr K«)ll»^irKSson inyrirli Juifa visad 
*«»''iM III .irnlfirrd vmI |''irl« jf j (iorf|iiiri^ rf Imnn hofdi |)utzt vita, 



■ I ' 1 • ' r 



Bdm: Athuganir vi3 Sturlunga sögn. 359 

ad hann vaeri enginn vinr 56r3ar, en i \tess stad varar hann öllu 
fremr Gizur vid honura. J>ad ern og allar likur til, ^ ad eigi sé 
t)ad berlega tekid fram, ad J)egar hafi farid vel & med peim Pordi 
og J>orleifi. 

ii. 72**: (Einarr) Auctunnarson er ån efa mislesning ur auct- 
maSr. Svo er Einarr nefndr i B og svo hafa bddir handrita flokkar 
bis. 383^*^ (sbr. Dipl. Isl. ii. 621). 

ii. 73*': (millam) grunda: les: Grunda (baoja, er svo heita). 

ii. 76'-': (Gudmundr) porhildarson mun vera réttara en por- 
valdssorij er B hefir, pvi ad 'Porhildarson^ er hann neftidr: i. 
399^^ 

ii. 80'"*: "pann vetr (o: 12"/^3) gipti hann (o: !^6rdr Sig- 
hvatsson) Ingunni Sturludöttur Saamundi Ormssyni^'. — ^etta 
kemr eigi heim vid Svinfellingasögu (vii. 215. kap., bis. 86*® ff.), 
or segir, ad Saemundr Ormsson hafi ridid af {)ingi (1249) med 
tördi nordr i Geldingaholt, og fengid t)å Ingunnar, enda segir 
par og, ad pau Seemundr og Ingunn faDri austr um sumariS 
optir pann vetr, er tordr sat a Grund (12*''^,, o: sumarid 1249). 
Bn eigi er sennilegt, ad Saemundr hefcti gengid ad eiga Ingunni 
um vetrinn, en eigi sött håna til bus sins fyrr en sumarid eptir. 
Til pess ad greida ur pessarri motsögn, eda koma pessum sögnum 
saman, naDgir eigi eingöngn ad brev ta hér pann veir i upphafi måls- 
greinar i: pat surnar , er synist sjålfsögd leidrétting, neldr pyrfti 
og ordin: pat surnar (leidr. f. 'pann vetr') gipti hann . . . likle^r 
til höfdingja" (1. 5 — 8) ad fsörast aptr fyrir målsgreinina: ''Maelti 
pa eingi madr i möti pvi, er törctr vildi at V89ri" (1. 13 — 14), og 
kaomi svo allt vel heim vid Svinfellingasögu og anndla. 

ii. 80*®-*': Hér segir, ad Jördr Sighvatssoii hafi (d alpingi 
1 249) sett nidr greinir med Sasmundi Ormssyni og Ögmundi Helga- 
syni, en i Svinf. s. (bis. 86*"®) segir, ad Scemundr hafi ad sinni 
fellt nidr mal gegn Ögmundi fyrir baönarstad Brands åbota. I pvi 
or engi mötsögn, pvi ad aetla må, ad Saemundr hafi gjort pad fyrir 
tillögur peirra beggja, !^6rdar kakala og Brands åböta, ad halda 
eigi målinu til döms um sumarid, eda hafi hann låtid svo i vedri 
vaka vid hvorn peirra, ad pad vaeri fyrir tillögur hans. 

ii. 80'*: Um surnar it fyrr a ( — yrdi, ef rett vaeri, ad vera 
sumarid 1248, pvi ad rett å undan er sagt frå sumrinu 1249) getr 
eigi verid rett, og verdr (svo sem i St.*) ad lesa: um sumarit/yrr, 
o: hid sama sumar (1249), /yrr en sundrpykki svall sem mest med 
poim J>6rdi og Heinreki biskupi, og fyrr en Heinrekr biskup faeri 
uttiu, sem frå er sagt i nsestu grein å undan. Kemr pad eitt heim 
vid annåla, er telia utanför Saemundar sona (Filippus og Haralds) 
sama sumar og Heinrekr biskup för utan, og drukknan peirra 1251, 
en peir voru tvo vetr i Noregi (bis. 82'). Kemr på su sögn Sturl- 
ungu, ad peir hafi drukknad mdnadag fyrir michaelsnwssu (s. bl. 1. 
11 sbr. 13 — 14) heim vid forna årtidaskrå (sem prentud er i St.' 
ii. 472 — 73), er telr andlåt peirra 25. sept., er 1251 bar upp å 



^ 

• 






^ > • 



ra. v . _ 



'. / I / ' 



. t 






-113. 






f. . . . ./ 



'. : y 



I » -■ 



rr. . 



.'-^ .< < ' 



■t 



— - .--. k. 



V 



. i 



■'. . 



■. -1 - . ■ - • ' T" •■ *' * t 

•• ■. "^ -'"."•■ V -I • ' ^ ^ _ .1 I 

'./ ; .'■ -i ■..•■•'• v .. 1 .■'. ,r.'i.- f/'/-:. ■■ ii. '-r ^»t-::.: • n-l.t t-":rr:^ 
».'•'»■ M.'l ' .;: i".:.- f. i!.! }. ir -■f;*z': >;e:.T:r."ir •: «' ^•.rir.uridr 

M'I:'. '.:. '.f.! ?. .'':'•: ii"!'. 'i ■'■.-'■•.i. ••:. -i;/: ?ri!!:-i >^;:!:.ir:"i oir 
\*\\\\i ■)', ."inr.ii .11 \.-\'\\ ' KiTr.',!. i.f; 1 2-V ' . f»'. i li«I V. Trim •■prir 
'■••■tt |i' : f.t -lii 'j^-'^ iinlij \\'j |.i-:rrri Ori:..- s-.nu /' ^ 1'2"'-.. ■-- 
Nii f^l:i ■ uniii ;'i :»l|ii/i;^i \l'il </«rir 0«Mr pt'»r.inn.s?iin IIn\ii;i Ko«tr- 



Bdm: Athuganir vict Sturlunga sögu. 361 

ansson sekan skögarmaiin um keyrishögg vid Filippus Sasmundar- 
son, födur Randalinar, konu Odds. 

ii. 9r«-'*: "Nu lidr at pingi . . . hardliga vid petta maP. — 
1 J)eirri groin or sagt frå tidindum, or gerdust å t^i^gi {)vi hinn 
sama og ^ordr gjördi ura godordsmålid milli peirra Saemundar og 
Jorarins sona (1250), og hofdi ^y\ att ad koma inn i å undan eda 
eptir greininni: ''på slåst i |)©Bsi mål . . . handsalamonn (bis. 89'* 
— 90*«). 

ii. 93'*: (til) kirkjtinnar gotr eigi verid rett, og verdr vist ad 
vera misletran fyrir: pyhhvdbcejar , svo som nokkur handr. St.* hafa 
(St.' iii. 110, ath. 7) sbr. ath. 2. 

ii. 94'": (forsteinn) Hdgason los: Skeggjason (Njålssonar). 

ii. lOP'-'': ''Var Hallr (o: Gizurarson) ^d fjortån [vcfraj ; 
hinir (o: synir Gizurar torvaldssonar) vöni ellri'\ — Hor er Hallr 
berleg rangfeersla (en er köUud 'leidrétting') fyrir hann (Cd., svo 
og St.*), som hlytr ad svara til Kctilbjörn (1. 31), er talinn er 
sidastr og hefir ån efa verid yngstr sona Gizurar. Ad Hallr hafi 
verid eldri en fjortån vetra, må medal annars råda af pvi, ad um 
vetrinn ådr let hann drepa biskups-Börk : bis. lOO'""', og myndi 
hann eigi hafa haft slikt storraedi med höndum svo ungr, en vorid 
eptir festi hann sér konu. I Gizurar s. (bis. 78) segir, ad Hallr 
hafi verid faeddr å ofanverdu åri 1232 eda öndverdu åri 1233, og 
er visad til ()essa städar, en eigi fae eg séd, ad hann s^Tii aldr 
Halls. — I St.* segir: ''Var hann (o: Ketilbjöm) på dtjdn (sum 
handr.: 'fjortån') vetra", og pykir eigi oliklegt, ad pad kunni ad 
vera réttara, med pvi ad Ketilbjöm tok vid mannaforrådi sudr og 
poir Isleifr, brödir hans, vorid eptir. 

ii. 102*: Stafahölti (svo og St.*) les: Beykjaholti (sbr. bis. 
121 2-'). Villan er vist sprottin af pvi, ad ritari hefir haft Stafa- 
holts-fbr i huganum (sbr. 1. 24). 

ii. 103«: Stafahölti les: Skåiaholti (bis. 142"— 143*}. 

ii. 104*: Gunnlaugr (likl. rett sbr. ath. 2; Gualaugr: St.*) 
llallfriSarson : Hallfr^arson: St.*, og kynni t)8d ad vera rettara 
(sbr. bis. 118», ath. 1). 

ii. 105': brocturson les: hroSur — sjå ath.gr. vid i. 394*'. 

ii. 105'*: petta vår les: penna vetr sbr. "annan dag j61a" i 
nasstu linu å undan. 

ii. 119*': fyrir (sbr. ath. 1). — I stad pess hefir St.*: "nu ei 
fyrir." Hvort hér å ad vera neitun eda eigi, er komid undir t)vi, 
hvernig mcnn skilja frdst i 1. 17. Ef frdst er — låtid frjålst, 
o: afsalad, va^nta menn neitanar, og mun l)ad réttara. (Eigi ^ykir 
glöggsaatt, hversu stadr peasi er skilinn f Fritzn. Ordb.' undir 
Trelsa'). 

ii. 124': (Tanni Gunnlaugsson: Cruälaugsson? — I Bp. i. 696 
er sonr Tanna nefndr Guctlaugr, or aetla må, ad ått hafi samnefnt 
vid afa sinn. 

ii. 126*': Ämundi (biskupsfraendi) er i i. 401" og ii. 76' nefndr 



Brim: Athuganir viS Stnrlunga sögu. 



Önvndr, ag må tetla, a<t p 
'" ' ' ' ' (sbr- Ind. 



(sv 



, 126^': "vöru t)eir fjårtåi 
i Si.'), tivi - ■ ■ - 



&orgils 



'Ämunili' og 'Onundr'). 
6, vist ad vera y?»i 



1 nsiftii 



igreii 



i^ir l!öy c 



aiiki vora "stråkar prir" (I. 37), nema fyrir {irir" aatti ad 
"tveir", seiD er ÖBennilegra. 

ii. 12G": (Steingrimr) stjiipi (prentv. f. stjupr?) er bis. 12! 
nefndr slcypir, en bis. 138" stimpr, er S)^m3t vera leidréttitig 
slipr (akb. A), en sem utgef. vill aptr loittrétta bis. 479 i Stjt" 
— I Ind. ii. nefriist hami stjupi e3a stimpr, en i Ind. v. er 
Defhinn sleppt. — sfjiipr (avo St.') er hin senDilegasta raynd 
nefnis t>esBa. 

ii. 127** — 128' r MAlsgreinin um klceänad [)eirrft rekkjnfeli 
i»orgi!s Bödvarssonar og toräar hitnesings, er hf-r Ml nr 
feerd, med fram med rangferslum, en 83l'nist vora alveg rett i Rv 
A eptir: skriiSJiOSH oJc vantar liér inn i: "skinnhosi/, påritr /ihk 
(skinnhoanr tvter)", porSr (bis. 128'} les: porgiJs (akardi) og 
Porsteinn i 1. 2 er rangfaersla (sbr. ath. 2) fyrir pårSr (hitnesingrj 
porgiis naar i tv^r tiosur, skriidhoBa og skinnhosn, og kyrtil gn 
an, en térdr i skinnhosnr tvEsr og trejju. FrÄ kliednadi pdi 
pr i ödmm rekkjnm l&gu, er ekki sagt. — porsteinn (1. 2) 
engan veginn stadizt, pvi ad Jreir Porsteinn Gellisson og Porsteinn 
kuggi, er voru i förinni (bis. 126","), voru hvortigr rokkjnrélagi 
I>orgils, enda er eigi skyrt frä biinadi annarra en peirra I>ordar. 

ii. 134"~": "torgtls reid norflr it cfra jfir hälsa ('IIÅlsa' 
til Vididdls. teir köran laugarmorgin i Tungv". Hér er berl< 
kii \iå 'Vid i dal sta ngn', en j Ind. i. er pad tekid nm 'Gnä; 
dalstangn'. 

ii. laS»-'": Jön SUaason (1252) bl^tr ad vera annarr en Jo» 
BkiSason hjappi, er föll i Haugsnesi {1246: bis. 73), [)6tt (leim so 
elengt saman i Ind, ii. (pess! Jon Skidason gseti tiafa verid sonr 
8klda Bjarnasonar &, Frostaatödum : i, 382'). 

ii. 138'*: "En annarr var sendr Einari, at hann akyldi 
mönnnm um Blönduhlid". ^ Sä Einarr, sem hér er nefiidr, 
hafa verid Einarr faxi d HofsstöSum (bis. 135', 
virdist hafa verid med helatii böndum 1 t)vi byggdarlagi, en hvorki 
er hans né annars Binars hér getid i Ind. ii. 

ii. 138": Ordid: (mann) Hrafns er eigi i St.' og er Än cfa 
ofaukid, [ivi ad audasett er, ad hér er ätt vid ferdamann (eda. biiji' 

Siösnannann), er kominn var vestan ur Langadal og apurdr 
dinda af Hraliii. 

ii. 139"-": "Ok (lä ridu t)eir Porgiis Ä HcggsstaSi. Gbo]^ 
lieir J)ar a tal biskiip ok Porgits". — Svo er hel/.t ad sj4, sem 
[loir Porgiis hafi ridid af Flugmnyri ä 'Heggsstadi', ()vi ad Jjangad 
(o: Ä Klagum;{Ti) var lidinu saman stcfnt (bis. 138" sbr. 1. _31 : 
"kömn l)eir l)ar — a; ä Fliigumyri — allir nra kveldit"). — \}- 
hyggr (Inil. i.), ad Hvygsstaäir sé hér mislotran f. L> 



127" 

■ jia 

— teinn 
ar. 

Jon 

m fio 

••vorki 

1 cfa 






Bdm: Athnganir yi3 Stnrlanga sögu. 363 

eda Hdleggsstactir i Hofshreppi {& Höfctaströnd: Jb. 1861 — er 
hann ranglega nefnir 'Jardatar — bis. 101, nr. 83). En su tilgåt» 
hans er alls eigi sennileg, l)vi ad t)eir Heinrekr biskop og i^orgils 
myndi trantt hafa ridid ut a Höfdaströnd til vidtals. En allsennilegt 
er, ad ()eir hafi talazt vid (ad Einars faxa) & Hofsstödum^ og sé 
HeggsstaSir raisletran fyrir Hofsstactir^ sem verid hefir å leid J)eirra 
(nema ef ått skyldi vera vid eydijörd, sem n6 vaBri okunn, en pad 
setlum vér ösannara). 

ii. 143^"*: '^keypti l)rigg3a handrada Jcaupi bfi i Reykjaholti*'. 
— kaupi er breyting utgef. (sbr. ath. 1), og {)å jafnfram rangfaersla, 
f. kai4p i sbr. 1. 25. ''Ad kaupa buid l)riggja hundrada kaupi" 
yrdi ad vera sama og kaupa buid (allt) fyrir (ein) '{)rju hundrud' 
d landsvisu, og hefdi t)å allt bu ^eirra Egils og J>6rarins prests 
Vandrad ssonar ad hafa verid einna l)rigg]a hundrada virdi, enda 
Jorgils hafa ått råd å ad kaupa {)ad, en peir eigi haft atkvaedi um 
sölu & pvi. En audseett er, ad torgils vildi kaupa i buiä (o: til 
busins) til framfasrslu skuldalidi {)riu hundrud vöru (matar), og 
synist svo, sem t)ad hafi eigi hrokkia til fardaga. 

ii. 143^ Bnia (svo Cd.) er & bis. 480 (sbr. Ind. i.) leidrétt i 
Bruar (o: i Grirasnes hreppi), en med pvi ad {)ar em tveir baeir, 
er svo heita ('Efri Bru' og 'Sydri Bru': Jt. bis. 71, nr. 430 og 
432), maDtti vera, ad Brua veeri rett, og hafi J)eir i^orgils skipt 
sér til gistingar å Bru hvora tveggja. 

ii. 159*^: porctr Bjömölfsson mun vera rangt f. pormöSr 
hranänefr, svo sem B hefir, j)vi ad svo er einn brennumanna nefndr: 
bis. 178*~* (en enginn 'tordr Björnölfsson'. Hann er tekinn upp 
1 Ind. ii., bis. 456 b sem 'tördr Bjömölfsson^ og fadir hans ser- 
staklega talinn bis. 424 b og nefiidr: 'Björnolfr'), — porm63r 
hrauSnefr er i Ind. v. rangnefndr poroddr. 

ii. 159*': Hermundr er i B nefiidr Hdmundr^ sem mun vera 
réttara, pvi ad hann mun vera hinn sami og Hdmundr vdrbelgr (å 
Hallgilsstödum): bis. 172*' sbr. 175'* o. v., er virdist hafa verid 
einn brennumanna. 

ii. 159^*: porleif r fagrdcdll, er synist vera — og t>ad er vart 
ofanda — sami madrinn og porleifr GuSmundarson : bis. 153'* -" og 
15386 — 1541 g^^p 156^'-** (og sem mun verid hafa sonr Gudmundar 
i>6rdarsonar undir Felli), msetti fyrst flokki Eyjolfs, er hann kom 
af Vidim^ri, par sem hann hafdi setid ad bodi, nordan undir Öxna- 
dalsheidi, og gekk t>^ fyrst i lid med honum (bis. 160*), og med 
t)vl ad hann er hér talinn, mun tal brennumanna grundvallast å 
lidkönnun, er iram hefir &rid, eptir er hann slöst i forina. 

ii. 160*: "Tvcir menn ins fimmta tigar vöru med Eyjölfi^' sbr. 
''med tfdtugu menn hvd/rr" ({)eirra Eyjolfs og Hrana): bis. 162®-*. 
Eigi er nafngreindr nema einn madr hins fimmta tigar (41 madr), 
og virdist pvi, sem eitt nafh sé fir fallid, l)vi ad allir hafa {)eir 
vist nefndir verid, og kynni s& ad vera porbjörn amarungi, sem 
getr & bis. 160", en eigi hefir &dr verid talinn. 



Brfin: Athagar 



I Starlnnga a&ga. 



364 

ii. 160'": Skil/ungsstaita mun öllu heWr eiga ad vera Si 
ungsskdla evo sem i B, pvi öå ci^n benda nmnnmEeli am Sk< 
nng til fiess, ad l>ygg(Ir bölstadr hafi ai" honnm nafn t-ekid, 
muna menii fremr hata hugsact sur haiin sem 'skålabua'. 

ii. 163^ sbr.': porstcinn GuUmmidarson, eda sä ma3r, er 
er svo neftidr, hefir å,n efa verid einn brennumanna, en engi Ju 
er neftidr 'torsteinn', nema porsieinn genja (bis. löl>", 165"" 
hefir utgffiirinn getid til (Ind. ii.), acl hér viBri vid hann att. 
mér virdist pad eigi Bennilegt. Porateinn genja virdist hafa • 
litils Kättar madr og illmenni, en aetla mä, ad så madr liaii verii 
raerkari manna rÖd, er visad er til sem heirnildarmanns am _ 
bnrdi I brennunni, enda eigi éliklegt, ad hann hafi vericl bösettr 
& voatrlandi i grennd vid höfuiid Stnrluoga sögii. Pykir mér [»vi 
allliklegt, og ffitla traott efitnda, ad porsieinn sé hi-r mislesning 
(misleyat skammstafan) fyrir porleifr, og ad sä, er saga er höm 
eptir mn frajknlega vöm manna i brennunni, hafi. verid porUifr 
Guämtmdarson fagrdmll (aiä ath.gr. vid bis. 159"). Vidmefriid 
fagrdrell kynni hann ad hafa fengid af pvi, ad hamn hafi båid 
Fagradal ( — eda hann hefir verid föstradr [»ar?). 

ii. 163"-": porbjörn (Olafsson) les: Bjiir 
sbr. 1. 8). 

ii. 166^': A eptir thismiäs synist naudsynlegt ad bsetn inn .. 
"er pai- lézV {nfl. 'torfinnr'), svo som 8t.' hefir.^ V 122 A (B) 
stendr svoi "snaiidir menn kpfnmtu ix i gestahusi ok hét loatlr 
[[). e. einn [jeiira] torfinnr" o. s. frv. 

ii. 170"-'*: "at Jjeirra Äma Bjarnasonar (svo og St.'; — 
hann er adr nefhdr: bla. 134'*-") ok Steinnnnar Eirekscföttnr". — 
Mér paetti liknra — en {i6 er varla gjörtogt ad breyta {ivi, ur |>vi 
ad pad hefir enga stod i .handrituniim — , ad hann hafi veriil 
Bjarnorson, sonr Bjamar i Asi Leifsflonar (i. 321", 376',' '). — 
Kona Araa ( Asi mun hafa verid Steinunn (aystir Améra Eireks- 
sonar: bla. 103'"') Eireksdöttir af Vidimjri og Ingigeraar Kol- 
beinsdottur kaldalj6s8. 

ii. 173': Grimr er hér ad likinduro röog endrritan Grims nafns 
d bis. 172", og mun efalanat eiga ad vera Gisurr svo sem i B, 
Jo ad bugaanda v^ri, ad Grimr bondi Einarsson i Hlid hefili spnt 
mann (i nj6sn af hendi Gizurar. 

ii. 174'°: "porvaJdr (rangt, — ä ad vera Geirr aa^gf) bra 
BVerdi ok vildi Ipggja til hans" (o; forvalds Sveinssonar brcnnn- 
manna). Svo ("Geirr aodgi") hafa og nokkur St.-handr. (sj6 St,' 
iii. 200, ath. 3), enda er audsastt, ad torbjöm aaelendingr 1'ékk eigi 
&Terka af forvaldj brennumanni, heldr af einum forunanta sinna 
(Geiri hinnm audga). , 

ii. 175": d Völlum. — Utg. tekr pad i Ind. i. um héradid 
'RangarvöUu' (og evo einnig bis. 261'), en ä ble. 380 vill bann 
leidrétta pad i: d Velii. Hvorttvegg^a er rangt, sk^ng hans 
leidrétting. Tcxtinn er hér réttr. térdr Andréaaon bj6 a Völlui 



lefriid 

inid i I 

HM 



Brim: Athuganir vi(t Sturlnnga söga. 365 

Rangårvöllum (höftidboli hiona forau Vallverja, nidja Valla-Brands 

sbr. isl s.^ i. 297^). En d Velli (i Hvolhreppi) bj6 Björn Sfiemund- 
arson: bis. 183* ^ 

ii. 177*'*: Hallr (svo og St.*) rangt, & ad vera pråndr sem i 
B. Svo hét einn J)eirra Gellis sona: bis. 171^*: 

ii. 182®: (Eindridi) Kormaksson. — Réttara or ån efa Jör- 
mödsson, sem B hefir — sjå 1. 35 og bis. 190^**. 

ii. 187^*: Reyhjdholi (svo og St.*) er vist skakkt f. Bepkjar- 
holi: sjå i. 367* (og St.*), onda heitir baerinn enn 'å Reykjarholi'. 

ii. 193"^: (J>orsteinn) Arnörsson les: Artiasan (så er hand- 
höggvinn var i Reykjaholti) sbr. bis. 126''""^® og 148^*. 

ii. 195'^: Kråkr undir Hrauni hefir ån efa verid sonr Skula 
undir Hrauni i^orsteinssonar og Gudfinnu pörarinsdottur (forkels- 
sonar; — ekki: * Tömasdöttur J>6rarinssonar^ svo som talid er i 
Ind. ii. undir 'Skuli') sbr. i. 192, ii. 13. (Kråkr mun hafa verid 
einn t)eirra Skula sona, er to ku stad undir Hrauni 1284: Bp. 
i. 734). 

ii. 196**: Ketill, sem hér er nefndr ( — honum er sleppt i 
Ind. ii.), er vafalaust Ketill (f 1273) Loptsson Pålssonar biskups 
(7W/ og Loptr^ synir hans, eru i nafnaskrå vid Bp. i. ranglega 
taldir synir Ketils prests i>orlåkssonar). 

ii. 197* ^• DroUins-4ag er ofaukid (sbr. 1. 13), enda vantar i St.* 

ii. 207*: (Arnörr) Einarsson les: Eireksson (? sbr. St.* iii. 236, 
ath. 5). 

ii. 207*: Naumast er åstaeda til ad fella 6r: Sigurär Illhuga- 
son (sbr. ath. 1). 

ii. 209',*®: Finnhogi les: Finnhjörn (Helgason; — sjålfsagt 
prent villa). 

ii. 211*: inn (til Gåsa) les: ut (o: innan ör Eyjafirdi?). 

ii. 215*': parvalds les: porvaräs (J>6rarinssonar; — sjålfsagt 
prentv.). 

ii. 225*: Aron karlsungi er liklega hinn sami og Aron å H6H 
(i Sléttuhlid): bis. 207**. Eigi er haiin (eda hvorugr, ef tveir eru) 
talinn i Ind. ii. 

ii. 230""*': '^Jåtti hann . . . pveråreyrum*\ — Så er iåtti J)vi 
ad rida vestr (til Hölavads) og skildi til, ad rån réttist, hlytr ad 
vera i>orgils Bödvarsson (en getr eigi verid Guänmndr prcstr 
Ölafsson, svo sem utgefarinn skyrir pad: ath. 2). — d pveråreyrum 
virdist varla geta verid rett, l)vi ad litinn kost hafa Hrafns menn 
t)ar ått å ad taka vopn og hesta af ^orgils mönnum (eda Skag- 
firdingum), og mun l)ad vera misritan fyrir: i Geldingaholti sbr. 
bis. 23P*. 

ii. 236* ff. Hér segir, ad Ifarr Arnljotarson (leidr. utg. samkv. 
Pms. X. 97 f. Arnljotsson, — ad likindum 6j)örf, {)vl ad aetlanda 
er, ad fadir Ifars hafi heitid Arnljötr^ og sé Amljotar — i Fms. 
midr rett eienarfallsmynd l)ar af) hafi komid ut ''J)at snmar, er 
^orgils bj6 f Asi*' (1256) med konungsbréf, or skipadi i^orgilsi 



Brim: Athngar 



vi3 Sturlunga aögu. 



skar3a EyjafjÖrd, [ivi ad "i^érflr Sighvatsson var JiA andaitr". 
8VO sem iitg. t*kr réttlega fram {ath. 2), andadist {"önjr Sighvateson 
i Noregi 11. okt. 1256, og gat ('regn mn aoJlat lians trandU-gn 
borizt til iBlands saiDa baust, J>a(l mun J)?! vera misBÖgn, ad 
Ilarr Ariiljötsson hafi komid ut og torgilsi hafi verid skipadr Ej^ifc- 
fjördr Ijad snmar (1256), beldr hafi pad verid sumarid eptir (1257), 
enda sést enginn vottr til, aS Porgils iiafi haft atskipti um héracls- 
mÄl i Eyjaiii^di vetrinn 1256—57, eem hann ella inyndi hafa gjort. 
— En ad SÄ Ifarr, er kom ut 1257, hafi (remr voriil Ifarr Engla- 
son, er ärlr haffli ut komid (1255): Fme. x. 01 (t 1250), en Ifarr 
AmljötsRon, er sSdar kom ut (1260): Fms. x. 97, svo sem åtgef- 
arinn hyggr vera, verda eigi sén rök til. 

ii, 253": "Toku (jau Valgenlr (o: Narfi prestr ä KoIbeinsatÄ 
Snorraaon og Valgerdr, konft hans), systir hans. vid hönum". 
Um hans segir utgefarinn: bis. 380: 'should it not be hennarl 
En hans & engan veginn ad breytast i hennar, en er med öUn 
rett, og Bvarar til Ketiis Kiiiissormr: \. 18, fivS ad [tau Valgeritr 
d Kolbieinsstödum og Ketill vorn sjskin, böm Ketils nrests 15g- 
BÖguraauna forldkasonar. En hins vegar er, hönum berlega mngt 
og A ad vera henm (svo St.'), o: Ingigorfti Asbjarnardottiir, er var 
med bami af voldura Ketila, brödiir Yalgerdar, og hefir Valeonlr 
gjort [lad lyrir håna aakir ad taka vid heimi. Jiånum yrdi, of réU 
vBBri, ad svara til Sveinn (1. 15 — Saura-Sveinn 1. 23 — 24), erléjst 
vera bréfberi Gizurar, en engin Ast^a var til, ad pan tffiki vid 
honum, og hefir hann farid aina leid. 

ii. 264-" : Jon kdrin, som hér er (stilist vera) nefridr, mim 
pngan veginn vera hinn aami og 'Jon kÄrin' Jördaraon knkala: 
bis. 79'°, en verdr ad vera hinn aami og "JÖn ör Asi": bis. 255'"', 
og, kynri iärin ad vera bjagad ur: ör Asi. Hefir (lad verid JAn 
i Asi (( Holtum) SignrdarsoQ Jonsaonar Loptssonar, fadir Salgerdar, 
er Ätti Oli Svarthofdaaon Dufgussonar (tal, s.' i. 136 sbr. St.' i. 
189). 

ii. 260": GuSrilo' (å Helgastödum i Rey^ardal) er i Ind. ii. 
talinn 'of Eyjafjord'. — AlUiklegt er, ad sonr hans hafi veriil 
'Bergr (.'ndnkason', er getr t l&ndamerkja*krä Gärda i Reykjardnl, 
er hcimfeBrd er til érains 1263 (Dipl. lal, ii. 5 abr. ath. 2). 

ii. 268": A ÅraståSum man, svo sem ulg, getr til (ath, 3 
sbr. Ind. i.), vera sä boir, er nu heitir å Harastöftum ('Harra-') fi 
Mt^dalfellsströnd, og mun Jiä Arastaäir upphaflegra, en nafnid hafa 
breytzt i likiug vid 'Harrastadi' (frarab. 'Håra-') i Dölum. 

Lyktarord. — Svo sem lesöndam [leasarra athugana ftor eigi 
dulizt, ()ä era |)a)r margar hveriar Pigi annad en bendingar nm, ad 
citt mnni vera réttara en annad, enda getr (jad eigi ödmvisi verid 
eptir t)6im gögnam, sem fyrir hendi eru. En 1)6 hefir t)ött vert 
ad vekja par & athygli peirra, er köat eiga d ad rannsaka bandr. 
St., og Jjykir llklegt, ad me3 ndkviemri raansékn peirra megi margt 



Bdm: Athnganir vi3 Sturlonga söga. 367 

lagfööra i nöfnum og ödru, sem ella er eigi kostr Ä. Vid l)vi er 
ad buiist, ad yfir ymislegt hafi skotizt, er eigi hefdi verid sidr 
athuganarvert, en J)ad er til er tint. Svo er og ymsu sleppt af 
åficttu lådi, sumu, einkum vidvikjanda tiinatali, af ^vi ad eigi var 
unnt ad fsera rök fyrir sennilegum breytinguin nema i alllöngu 
måli, og sumu, einkum vidvikjanda målbreytingum utgefarans, af 
l)vi ad eg {)6ttumst eigi geta daemt um, nema é peim kynni betr 
ad fara, pott allvida J)8Btti mer pser oigi alls kostar naudsynlegar. 
Knn er allsendis sleppt jivi, sem athnganda t)ykir u,m visurnar og 
medferd utgefarans a {)eim, sem yr di alUangt mål. A osamkvaamni 
1 rithastti eiginnafiia er å nokkrum stödum bent, en ad eins laus- 
loga, onda veeri {)ad eftii i sérstaka ritgjörd ad rannsaka, hvemig 
l)au V8öri réttast ritin, {)ar sem pau oru nu (og hafa allsuemma 
verid) borin annan veg fram en fyrrum. — I tilvisunum til St.' 
hefi eg ovida nåkvaBmlega bundid mig vid rith&tt utgefarans, en 
|)6 ad J)ad kunni ad l)ykja midr rett, getr pad engum misskilningi 
valdid '). 

*) Dr. Fiuuur J6us8on har hävt godhoton läsa ott korrektur p& denna 
uppfats. 

Eggert 6. Brim. 



Er Uffesagnet indvandret fra England? 

Bemserkninger til MuUenhoflfs "BeovulP. 



I den rsekke af skrifter, der siden MuUenhoffs dotl er 
udgivet efter hans papirer, findes også Beomilf^ untersuchun' 
gen iiher dos angelsäclisische epos und die alteste geschidiie 
der yemianiscimi seevölker. Berlin 1889; störste delen af 
det er en af forfatteren gennemset renskrift af hans forelfies- 
ningshsefte över Beovulf. Enhver vil sikkert glsedes ved dets 
omhyggelige undersegelse af de engelske sagnkilder og ved 
den samlede behandling af Vesterhavs- og Ostersefolkenes 
sagnhistorie, således også ved den stadige sammenstilling af 
den nordiske og de engelske overleveringer. På den anden 
side gör bogen et vist ufserdigt indtryk, ikke blöt for så vidt 
nyere Beovulfliteratur ikke er benyttede, men også fordi de 
nordiske kilder burde vsere underkastede en lignende omhyg- 
gelig granskning som de engelske, og navnlig fordi der hist 
og her står bemserknitiger som efter nöjere provelse sikkert 
vilde blive udslettede. 

Et sådant sted, hvor adskillige punkter i bevisferelsen 
nseppe har fäet det tilberlige eftersyn, er Miillenhoffs be- 
handling af det danske Uffesagn (s. 80 f.). Efter hans hy- 
potese er sagnet vandret med Anglerne til England og derfra 
kommet til Danmark i den tid, da danskes og engelskes 
samfaerdsel var mest levende. Hans bevis, der slutter sig til 

ABXiv ro» aoaoMK vilolooi tiu, mt följd iv. 



Olrik: Ufiesagnet. 369 

Dahlmanns udtalelse om at Uffe oprindelig var Anglerkonge, 
lyder således: "und jetzt känn dariiber dass die sägen länge 
vor der zeit in der die Dänen nach England kamen und von 
allem anfang an eigentum des anglischen stammes gewesen, 
mit Ängeln nach England hinubergewandert und erst von 
dort wieder in verhältnismässig später zeit in die hiemat 
zuriickgekommen seien, ein zweifel uberhaupt nicht 
mehr bestehen: wie nemlich Dahlmann aao. s. 235 be- 
merkt, scheint zunächst Uffi gar kein dänischer name 
zu sein, sondern nur eine umbildung aus dem ags. Offa. Man 
wird einen zweiten beleg dieser verkärzten namens- 
form im ganzen norden kaum auftreiben können". Det 
er sörgeligt at se så stor en forsker som Miillenhoff nedskrive 
en sådan ssetning. Navnet Uflfe er meget almindeligt i 
Danmark i middelalderen; jeg skal ikke her regne op alle de 
Uflfer der kendes fra hver egn af Danmark, men nöjes med 
henvisning til O. Nielsen, Olddanske personnavne 102. 

MuUenhoffs videre udferelse af beviset står ikke på bedro 
fedder; han fortssetter: "daher auch wahrscheinlich in den 
nordischen aufzeichnungen der dänischen königslisten der ver- 
such den geläufigeren und nordischen namen Olåfr daftir 
einzusetzen". Den nordiske Aleifr Iftillåti er dog en helt 
anden sagnperson, der ikke har andet end faderens navn 
Vermund fselles med kong Uflfe; vel kender M. icke hoved- 
kilden til hans historie (Amgrim Jonssons endnu utrykte 
Rerum Danicarum fragmenta), men en Olåfr Utillåti lige 
föran en Dan mikillåti burde dog vise ham, at vi ikke er i 
Uffesagnet men i Skjoldungrsekken. — MuUenhoffs nceste 
bevis er: "auch der name von Offas väter, Vemmndr^ ist 
ofifenbar nur eine nicht einmal lautgesetzliche nachbildung 
des ags. V(ermund, ahd. Wå^munt ('schirm, schutz der troue, 
des bundes'); Vemmndr war kein gebräuchlicher name im 
norden und wurde daher auch in Fra Fom. cap. 6 durch 
Vémundr ersetzt". Bemserkningen om navnets ikke-forekomst 



:iVn Olrik: UÖesaguot. 

I NortliM» rr iiriirtii,^ V(M'nmu(lr tiiulos i loveiulo bruir l'ii I^liii-i 
\\}\r Ini \Oi\c :irli, oii* mnl til voiv ilap: i^s*' Laiulu., Srurl., I.»;;.*.. 
o s \.; sichliii' pii vosihuulot, is;vr i HoriToljnrdk «»2: i XMFi:»:- n: »ivr 
«l»'i 1 Mu^lilt^laKliMiMi i toi^skolliLTi' Oi^ue lolroiv i Teltjmark«ri: ■ j • '. 
»Miki^li ::;uiii- 1 Soiulhordlaiul: <o Vi\A. N-irv. I ■•;: T\ *. ll.v-i- 
>aMuu\j;rn. a: Vonr.iituir i^r on ikk*- :v«.irrT i-Tm i i: •: ii-k. -: 

« • 

, 1^*N» ,4'. \ >\ .^l, ., . l..l..>?V -. ■* ->...l^- • V ■ . .■■ 






« -'»^ . ' « » • • • ^i * ...I ',», 

\ V . ■ % ••• 

■ • ^ ■ « 



-^T- • •-* 



"^V ,-i.^ '»' < 



« 
« 



i*. ■ 






\B* -V V. ^i 


^ . > 


\;4&ili!4jiu' ti 


■ • 


1» ■ ?<i.- 


"v •. 


iNt ciut^ 


•... 


|HW< 


■ • • • 


AW .A^C^ 


1 
^ 


■•iHi^ A ,. . 


v» 


k >.s- ■••■■ 


■ 


ovw ■ . * 


>s 


Al t . 





1. 



Olrik: Uffesagnet. 371 

overievoret. Foruden dette negative resultat — gendrivelsen 
af M. — har vi samtidig bja^rget et lille positivt bidrag: 
den isländske overleverings kong "Varmundr" i Skjoldung- 
rakken er en oldtidsoverlevering og skyldes ikke nogen nyere 
dansk indvandring af Uffesagnet. Også på dette punkt brister 
M:s antagelse om sen nordisk tilegnelse af den angelske konge. 

Miillenhoff vender sig nu fra Vermund til hans jarl 
Frovinus med sönnerne Vigo og Keto: ''und auch diese sind 
angelsächsischer herkunft sehr verdächtig, wcil aiich in der 
wessexischen genealogie Freavine und Vig unmittelbar auf 
einander folgen". Udelukker det, at de også kan have levet 
i danske sägn? ''Vigi scheint ausserdem kein nordischer per- 
sonenname zu sein, wie schon bemerkt — auch durch die 
von Dietrich: Runenschatz s. 33 angefuhrten namen Vikir, 
Vikhi, Vikar wird er nicht erwiesen — als hundename 
kommt er vor fiir den hund des königs Olaf Tryggvason". 
Vfgi findes som mandsnavn i Kormakssaga og i Dipl. Norv. I. 

Nu har vi gennemgået samtlige Miillenhoffs bevispunk- 
ter fra det danske Uffesagn. Foruden dem stotter han sig 
på forskellige trsek i Sakses Amiedsagn, hvori han også 
finder indvirkning på engelske sägn om Offa: 1) Amleds 
modstander, kong "Vigletus", der både i dansk og i engelsk 
overlevering er fader til Vermund, skrives i danske kroni- 
ker med navneformer, der ligger nsermere ved engelsk Viht- 
läg end ved nordisk Vfgleikr; 2) Amledsagnet forudssetter 
de danskes stserke förbindelse med England; 3) forta^Uingen 
om Amleds bejlen til Hermintrud svarer til Offas til fr^do. 
Lad os först tage spörsmålet om kong Vihtlägs navn. Hos 
Sakse skrives det i Pariserudgaven Vigletus; samme text har 
urigtig Hugletus, hvor et handskrift har Huglecus (samme 
konge hedder hos Snorre Hugleikr); her har da Sakses tekst 
nspppe indeholdt det ukendte og meningslose Viglet, men det 
kendte Viglek. De kongersekker, hvorpå M. beråber sig som 
bedre kilder end Sakse, foreligger som bekendt alle kun i 

AftKIV rÖS XOBDISK FILOLOtil VIII, KT FÖLiD IV. 26 



ATi 



Olrik: UlTedagnet. 



iilljilt-l-.-r, ilcr irr yiifjni i!iiil ShIjsc; Ofi joff har rtinlenstctls 
vii;t, !ii (le liiKiT (Icri-s jifstitiiiiiinf,' fm liam (Kildonii' til Sakses 
(iliilii.iloric I, Ull-- it); 'l<'t tunio mAske ikke vaTL' ovLTHiiiliirt 
itl lniiviHi- lii-rlil, "lii (ifivcl il. soui niaii<^i} andre l«-iiyttL'r 
i|i'iii Kiiiii lirvisi'1' lor »It niuli^t uilfu tiivrniore ua(k'r«tijrPl''i! 
iiT .l.-n-M U'sliallriiliiMl eller in.ll.ynles slu'^'tskab. Moii Silv 
om vi vil anliii,'e, at liinse koiii((^rn'kker er virkelifrt^ kililcr 
III ilauskr wi^ni, vil <it> doj,' umvilifj kiinnt^ Ipovisc 5I;s jui- 
:.lan(l. Siilsle del af kniijieiiavnet skrives -lek, -fcf^ -htfi otr 
lrt\ iler alle lii^jrei" miiidsr liire st inpr ved Vif/l''t'n-f (nn"*! 
aliikiiveileileii \'i,i//iis\ oi; lerstc dol skriven Sirdvaiiliij Wiff-, 
M/i . der iibeliniivl si.irter Jionli^k V/i/hl: oi; ikke enindtik 
Viill.i.i. I>i'i i-aesie M. har ail stalte sio: yb. er Kiimiiiir- 
lallei I ruiieliäiiiUkiitiei: ftn nu Viphrji 'i htnmug . . . pa 
.■■..I / .. i n: <• r' '..c, '.';/ T:^'-/' M(»', >'!.' 011 li::iiciid'' >kr!vi>iiiäiK- 
1 den anden rauo>'MVMie koncor.vkke iVift'-'-. C-//!- ■^p '■•»j. 
dir er !>kve\eii iiuvl ^UUlue hälld »n -csi i ili-ih.lt v:«r 
s|;vj;!>ka!' m.^^ Kummctal. Men h.ri at >.'^--> .-a ::': VjtTl.i^' 
s\;inn.i.- Ivdleim er tei-trxve>: vi \\>.-: Y. •: ki;:: -.n ,.- :..iii.i- 
>knriei> »Mtit^' IviejrnoWr tor •!■-■: a:. •.-;■. :■ _• ■. ■: . i' . 
fA, Al- Al p hor iiar .'. -u v.tr:i Vi, - '?' . 
luft ti ifctk» x iKW i ivivl ,».'.-., :..ir \. '..j.- T" : -.. K u- 
Uif' Ä^: r..iv;; : : s.--._- M ._•".■ .--: - 
» sffwcl:^' j:;l"- h..: ■ -: --J : j --=:■:- 

stal x; ^. k :: :« i: - ^- -. .: 
I sur.* "V. ■ T ".i,r !~->- : ' -i. : 







Olrik: Uffesagnet. 373 

der Dänen in England voraus". Förbindelsen med England 
består i at Men engelske konge" er en ren a?ventyrkonge, 
ligesom han så ofte er i danske folkeroventyr og folkeviser; 
derfra at dragé en slutning om sagnets engelske oprindelse 
er rent vilkårligt Endelig er der liglieden mellem Otfas 
brydo og Amleds Hermuthruda; "Saxos darstellung entspricht 
ini allgemeinen noch ganz der zweiten Beovulfstelle, wonach 
die prydo nach der vermählung mit Offa ihre sinnesart ganz 
verändert haben soU." Desveerre mangler der enhver saklig 
lighed; og den almindelige type af den bejlergrumme mo 
haves ligeså vel i Sakses forta?lling om Alvild eller Rolv 
Gotriksöns sagas om Torborg, samt Sakses Ladgerd og hans 
Sigrid, og forskellige andre sägn- eller eeventyrprinsesser. 
Det eneste holdepunkt for M. er navneligheden med f r^do, 
og at Hermuthruda ikke er noget "oldnordisk" navn; derfor 
må det stamme fra ags. Eormendr^d (eigentlich "die grosse 
prud" . . . also nur eine verstärkung des begriffes, der in dem 
blossen prydo liegt). I stedet for fra ags. Eormendr^d, der 
ikke findes, vil jeg heller forklare det ud fra den literatur, 
hvor det förekommer, den middelalderlig danske. Jeg har 
påvist (Kild. t. S. oldh. I, 93), at tyske navne bruges til pynt 
såvel i Sakses oldsagn som i 'danske folkeviser uden at vi 
derfor tör tale om sagnenes ind vandring fra tysk; i en af 
viserne findes netop eii kongedatter Hermetrud, og navne på 
Ilerme- förekommer oftere. At spiren til Amleds bejlen til 
Ermetrud findes ikke i det engelske Offasagn, men i selve 
Amledsagnets förste del, håber jeg en anden gäng at få lejlig- 
hed til at påvise. 

En opfattelse, der medforer en sådan rsekke af sproglige 
fejltrin og vage sagnslutninger, som den miillenhofFske, Iiviler 
rimeligvis på et enkelt stort fejlsyn. Det iöjnefaldende tan- 
kespring i hans bevisforelse er det, at förd i Anglerne har 
fort sagnet med sig til England, derfor kan det ikke ha ve 






» •» . * 









- .,*^ .1.--^ 



• • 



:-• iTiJi»- Jviir^-:— 



^T^' 



\_-r 



-T* T.. 



^. :>k. 



.^-7*\ 






\ \ 



_:.:- vj» r fc 



r* _ • ■. H" 



X ^ >•■ 



Jl - 



• ■«. 



Cederscbiöld: Nekrolog. 375 

skal gå så fojl på det sammo område i nordisk; men det er 
nu så, at dette ©mne, endnu mer end noget andet, krsever 
den omhyggeligste gennemarbejdelse. 

Axel Olrlk. 



Theodor Wisén. 

Den fornisländska filologien har under de sista två tro &ren för- 
lorat flere nitiske arbetare: Konrad Gislason och Gudbrand Vigfusson, 
Theodor Möbius och G. F. V. Lund samt nu senast de svenska uni- 
versitetens äldste representant för ämnet ^'nordiska spräk", profössom 
i Lund Theodor Wisén. 

Liksom Möbius och G. F. V. Lund hade Wisén i början egnat 
sin författareverksamhet icke ät den nordiska^ utan &t den klassiska 
filologien. Liksom Möbius blef han först som mognad man af yttre ^ 
mera tillfälliga omständigheter förm&dd till ett ing&ende studium af 
fornisländskan, och liksom denne sin tyske kollega hängaf han sig 
ända till sin död med ihärdighet och kärlek &t arbetet i det nya 
facket. 

Theodor Wisén föddes i Visseflärda socken (där fadern dä var 
komminister) af Kalmar stift den 31 mars 1835. Efter att hafva 
genomg&tt Kalmar gymnasium blef Wisén 1 852 student i Lund. Den 
filosofiska graden var m&let för hans studier, hvilka bedrefvos med 
synnerlig grundlighet. Till hufvudämnen valde han de klassiska språ- 
ken och filosofi; för dem hyste han en förkärlek, som kvarlänmade 
spär i hans uppfattnings- och arbetssätt för hela lifvet. Det var 
ocksä i grekiska, han — efter är 1862 aflagd kandidatexamen — s. å. 
utgaf sin gradualaf handling : "De vi et usu particul» d)g apud Thu- 
cydidem commentatio". Kort efter 1862 ärs promotion, där Wisén 
innehade första hedersrummet, förordnades han till docent i grekiska 
spr&ket och litteraturen vid Lunds universitet. S&som s&dan var han 
examinator i grekiska vid studentexamen, sä länge denna ännu aflades 
vid universitetet (t. o. m. vårterminen 1864). Under dessa år lär 
han hafva hyst planen att öfvergå till skolans tjenst, möjligen seder- 
mera till kyrkans. Men händelser inträffade, som alldeles förändrade 
hans framtidsutsikter. 

De nordiska språken hade för första gången fått egen målsman 
vid Lunds universitet år 1859, då C. A. Hagberg tillträdt professuren 
i detta ämne. Genom makten af sin geniala och sympatiska person- 
lighet samt den entusiasm, han själf hyste för ämnet — i någon mån 
äfven genoni mycket måttliga examensfordringar — hade Hagberg 
snart lyckats vinna talrika och intresserade lärjungar. Också Wisén 

Awnr röB KososaK vilolooi Yni, xt röuo it 



Gederachiöld : Nekrolog. 



376 

hade fbre ain kandidatexamen en tid studerat nordiska Bpr&k '}, 
att dock sedan tttergli till grGkiakaii. Emellertid dog Hagberg 
i jan. 1804, iimau. han hunnit vid sitt ämne fasta n^gon yngre 
rare. Men sk stort var det Järtroende, man vid universitetet b; 
till den unge docenten Wiséns duglighet, att han icke blott fö] 
nades till att niidor ledigheten uppebMla professuren i nordiska api 
utan äfven enskildt uppmanades att epeciminera till erh&llande af plåt 
Han begaguade aig ocksfL med kraft och skicklighet af det gynnai 
tillfllllet. P& uugefUr ett ^r författade han, utom profföreläening; 
tvb. större af handlingar : Om orä/or/ningm i (hn äldre Eddan (f 
Univ. Lund. for 1866), hvilken han offentligen försvarade, siinit 
kommentar till lljcUesHngi-me i Såmvnds Edda. I. (Lund IT' 
Bada deasa skrifter m&ste betraktas som synnerligen goda prest 
tioner, när man fäster vederbörligt afseende \4d den nordiska filt ' 
giens d!kvarande ståndpunkt och den ringa tid, författaren haft 
sitt förfogande. 

P& grand af dessa prof utnämnd till professor (ang, 1865), ög- 
nade Wisén sig med nit och framgång ht undervisningen i sitt nya 
fimne. P& Lans initiativ grundades hr 1868 det filologiska semina- 
riets i Luud afdelning för nordisk språkforskning, däi- han sj&lf&rea 
1969 — 74 och 1879—80 ledde öfningarna, och hvilken seminarieaf del ning 
verkat högst gagiieligt för ntveckiingen af de nordiska epr&kens staiii 
i Lund. För lärjungar med mera elementära förkunskaper afpas: 
han vanligeu sina ofientliga föreläsningar, p& hvilka han i synneri 
tolkade isländska sagor, den äldre Eddan samt norsk -isländska skali 
dikter. Föreläsningarna utmärktes ej blott af grnndlighetp utan &£\ 
af klarhet och reda, ofta af elegans och lyftning. Mer än en af 
uuge män, som sedermera gjort nordiska sprik till sitt hufvadi 
har själf omtalat, att han lockats därtill genom åhörande af Wii 
föreläsningar '}. 

Ockeä mäste det erkännas, att Wisén i ej ringa m&n gifvit 
väckelsen till det lif och intresse, hvarmed nordiska sprftk under hans 
profesuorstid studerats vid Lunds universitet, och hvarom bland annat 
det proportionsvis mycket stora antalet akademiska afhandlingar i 
facket tydligt vittnar. 

V&rden af undervisningen och andra nniversitetagörora&l, 
dryga arbetet att följa med den snabbt tillväxande facklittaral 
eamt, icke minst, en mängd olikartade offentliga uppdrag, mot all 




, d at II 

. öfV«r II 



') 1 den minneateckning, "Wiaén nti Nordisk Familjebok fiirfattat öfV«r 
O. A. HagberK, egnar han ett varmt orkunnande it .tin fomo l&rare. 

') Hade wigén hunnit till tryckning utarbeta an atijrre del af sina fi)r^ 
IfiBuingars innehåll, skulle han säkerligen hafva mod flera vänlehillB hand- 
böcker riktat den nordiskt- filologiska litt«ratui-en, som ännn är sä fattig cA 
dylika. Sär.ikildt ar att beklaga, det baa aldrig utgaf den ufversättning mf 
den Sldre Eddnn, hvilfeen han plägade styokovis npplfUa pl sina röreljisuiti- 

Er iifver dessa gomla Hinger, och hvilken föreföll gynnerligen lyckad; •om. 
t nu är, sakna vi svenskar tyvärr Bniiu on brukbar tolkning pi v&rt a 
af donna den skandinaviska forntidens värdefullaste littoratnrprodukt. 



Cederschiöld : Nekrolog. 377 

af hans lefnad periodvis äfvon kroppslig ohelsa, allt detta hindrade 
Wisén att i s& hög grad, som eljest kunnat väntas af en man med 
hans rika beg&fning, blifva verksam som fcirfattare i sin vetenskap. 
Hvad han åstadkommit, är dock ingalunda litet och visar^ att han 
samvetsgrant och ihärdigt användt den tid, han kunde fä öfrig till 
författarskap. 

Till de första ärén af Wiséns professorstid höra, utom ett par 
utförligare recensioner i Nordisk Tidskrift (1866 och 1868), n&gra 
populära föreläsning^ir, nämligen en Om qvinnan i Nordens forntid 
(tryckt i Nord. Tidskr. 1870) samt tvenne, i Stockholm 1871 hällna, 
om Oden och LoTce (tryckta i Sthm 1873). I dessa till innehället vär- 
defulla små skrifter fick man äfven lära känna Wisén som en fram- 
st&ende stilist. — Sin form&ga att klart och enkelt framställa sin 
vetenskaps resultat gjorde han sedermera fruktbärande for vida kret- 
sar, därigenom att han för Nordisk Familjebok utarbetade alla artik- 
larna i nordisk mytologi samt dessutom åtskilliga andra till fornnor- 
disk spr&k- och litteraturkunskap hörande artiklar. 

I vetenskapligt afseende mera betydande blef likväl Wiséns upp- 
laga af den stora isländska homilieboken {Homiliu-hök, Lund 1872); 
af alla till v&i tid bevarade fornisländska handskrifter är denna den 
för grammatiska forskningar viktigaste, den blef nu ocksä den första, 
som diplomatiskt utgifvits i värt land. Den nordiska spräkforsknin- 
gen har skördat stor nytta af denna upplaga, hvilken äfven vunnit 
mycket erkännande; Svenska Akademien belönade den &r 1874 med 
sitt kungliga pris. — Att upplagan under de sista aren framkallat 
polemik, torde särskildt för denna tidskrifts läsare vara väl bekant. 

Efter utgifvandet af homilieboken var Wisén en tid betänkt \)k 
att utarbeta en upplaga af n&gon annan isländsk handskrift. Han 
granskade för detta ändam&l den kolossala Bergsb6k frän Kgl. biblio- 
teket i Stockholm, men fann (hvad ocksä O. R. Unger pä tillfr&gan 
yttrade) texten vara af alltför ringa värde. Nägon tid därefter hade 
han redan bestämt sig för Stadarhölsbék (af Grågås), dä han före- 
koms af underrättelsen, att Vilhjålmr Finsen, som förut utgifvit Ko- 
nungsb6k (af samma lagbok), tagit äfven den nämnda handskriften 
under behandling. Wisén vände sig dä till ett omr&de, där han 
mindre behöfde frukta kollision, de föga uppmärksammade isländska 
rimoma. Af dessa ntgaf han (för det dä nybildade Samfund til Ud- 
givelse af gammel nordisk Litteratur) tre förut otryckta cykler, Fi- 
lipo-rimur, Herburts rimur och Konrads rimur, under den gemen- 
samma titeln Riddara-rimur (Kbhn 1881). Uti inledningen förekom- 
mer bland annat en omsorgsfullt utförd redogörelse för rimornas 
metra. 

Också i sina öfriga filologiska skrifter — med undantag af ett 
par mindre uppsatser *) — sysselsatte sig Wisén med den gamla 
norsk-isländska poesien och behandlade den i kritiskt, exegetiskt 



M AUnordische Wortdeutungen i Gormania XVI (1871\ Or0fiorröna me- 
dialformer på -umk i första personen singularis i Arkiv I (188:^;. 



. -.-. -^ : -: 



y-— •-■.- 



;.">:- T 



• ^ 



Lrf:-! l.-Tr"- " l j-^n 



i. . - 






.- , I — 



- 



^ • 



~-:-— .i j^-" Ä"'. ^- 



. . t 



•■ '.■.!"■ - - • 



^.'V 



Cederschiöld : Nekrolog. 379 

liga penningebelopp hellre borde nedläggas p& fortsatta förberedelser 
till det afbrutna lexikaliska arbetet. D& Akademien med anledning 
häraf beslöt återupptaga ordboksarbetet och uppdrog &t Wisén öfver- 
inseendet vid detsamma, &tog han sig detta pfif det villkor, att när- 
maste ledningen af företaget anförtroddes ät d. v. adjunkten K. F. 
Söderwall, "hvars vetenskapliga verksamhet gjorde honom särskildt 
egnad för detta värf . Sedan Wisén under sommaren rädfört sig med 
Söderwall och denne pä Wiséns anmodan uppgjort ett förslag till plan 
för ordboksarbetet, framlade Wisén pä hösten för Akademien en plan 
för företaget, hvilken af Akademien godkändes och som sedermera 
blifvit följd. 

Enligt sitt löfte utöfvade Wisén öfverin seendet öfver arbetet och 
utgjorde föreningslänken mellan detta och Akademien, under det man 
sysselsatte sig med insamlande af spräkprof och öfriga förberedelser 
till det egentliga redaktionsarbetet. När detta sistnämnda (är 1891) 
tog sin början, önskade Wisén pä ett närmare och mera ingäende 
sätt medverka till företaget; ät detsamma kunde han ocksä egna mera 
tid än förut, sedan han vid sommarens början afgätt frän rektoratet. 
Med ifver och intresse sysselsatte han sig under sommaren och hösten 
med redigerandet af nägra artiklar samt fick därunder detta arbete 
alltmera kärt; till nägra vänner uttalade han sin glädje öfver att 
hädanefter fä verka pä detta omräde. Men denna hans förhoppning 
gick ej i uppfyllelse; den 15 februari 1892 bortrycktes han af döden 
efter en kort sjukdom. Af ordboken fick han i tryck ej skada mera 
än det profark, som i ett ringa antal exemplar trycktes vid slutet af 
är 1891. Men om en gäng, säsom man kan hoppas, det stora före- 
taget blir ett fullbordadt faktum och det svenska folket i en histo- 
risk, efter den nyare vetenskapens fordringar utarbetad ordbok öfver 
sitt spräk eger en verklig nationalskatt, att likna vid ett härligt träd, 
af hvars frukter enhvar kan njuta och stärka sig, — dä skall värt 
folk säkerligen icke glömma, att det Var Wisén, som, när detta träds 
frö tycktes vara dömdt att ännu länge förvaras obegagnadt, genom- 
dref, att det planterades, och att det var han, som tillsäg den unga 
plantans värd, medan den fäste sina rötter och utvecklade sina första 
hjärtblad. — 

Dock, icke blott det, Wisén verkat för vetenskai)en, universitetet 
och fosterlandet skall bevaras i tacksamt minne. De, som trädt ho- 
nom närmare, skola ofta och gärna erinra sig, hvilken öppen och 
ärlig, flärdfri och i grunden anspräklös, vänsäll och vänfast man 
Theodor Wisén var. 

Lund i mars 1892. 

Gustaf Cedersohiöld. 



Notizen. 

1) tJber Uiigera auagabe der Heimak ringla waltete 
misgescbick: wäbrend er dn- die Olafssaga hiiia helga ond die fo 
gcnden S(igur die Kringla (cod. AM. 36 fol. und 63 fol.) bennts 
g1ai]bl« er sich fur den ersten teil auf eine ChriRtianiaer handsc' 
vcrlassen zu knnnen, die er fiir eino absclirift Aagoir Jäussoss 
dem cod. AM. 35 fol. (dem ersten teile der Kringla) gleicb' 
hiölt. Sein test erweist aicli aber, worauf ich (Oddr etc. s. 47) ai 
merksam gemaoht habe, als eia miacbtext: ea ist der Kringlat 
interpoliert aua baiiptsächlich Frisianus iind danebeii Jöfraskinna, 
aicb noch eio par nicht von voniherein erklärliche abweichungen g&- 
sellen, die ofTenbar der CUnstiania^r hs. eigentiimlich sind. 

Nnn hatt© Storm (Snorre Stnrlasaöna historieakrifning, b. 20G, a. &} 
bestimmt behauptet, die von Unger benutzte bs. sei eine abacl 
dea FriaianuB geweseu. Indem ich diese augabe nait der tätt 
kombinierte, dass uns in Uogers aoagabe eiu mischtext Torliej 
glanbte ich scblioasen za diirfcn, dåsa Unger seiner augabe entgej 
den teit der Kringla, wie er si«h aua der Ko]>euhagner auagabe 
1777 (Kl ableiten läaet, zn gruode gelegt und difiBen aus eeiner Chi 
stiaiiaer bs. und den iu K angeffibi-ten varianten interpoliert haT 
voT allem deawegen well sich in Beinem t«xt zwei falscbe Frisi&ni 
Tarianten ana E. vorfinden. 

Dieseu acblusa musa icb zuriicknebmen, und icb bedanre, Ui 
nnrecht getan zu haben. Herr prof. Storm hat die giite gehabt 
auf eine aufrage bin mitzuteilQD, daas seiue erwähnte angabe irrig ifit. 
Er hat im jahre 1870 auf der Christianaer imiverBitätsbibliotln-jfr als 
Ungera ha. den cod. B47, 4to erhalten, der allerdinga eine abschrift. 
dea FriaianuB ist. 8piit«r (1872) von Unger darauf auftnerksa] 
macht, dass diese hs. nicht die richtige sei, hat er mil Unger die 
geancht, aber nicht gefunden; und aie ist auch heut« noch nicht 
vorBcheio gekommen, Damit fällt aelbatveratändlich meine gaon 
guraentation in sich zuaammen. 

Inswischen bin ich bei einer einaicht in den cod. AM. 36 fol. 
zu oiner andern ansicht gelangt (achon vor Htorms mitt«ilung). Zwi- 
schen die zeilen und an den rand dteses codex aind nämlicb von einer 
hand dea 18ten jhds. eine unmasae varianten aua Feringskiölda aua- 
gabe, aus Jöfraakinna nnd vor allem aua FrisiaDus hineingeachriebon, 
die mit den in K gebrauchten zeichen veraehen sind; die also oäenbar 
eingetragen sind, als die grosae Kopenhagner ansgabe vorbereil 
wurde. Alle schwierigkeiten werden nun gelöst, wenn wir onnefai 
daas die verlome Chriatianaer hs. zu einer zeit aua cod. AM. 36 
abgeachrieben ist, als diese varianten bereits eingetragen warea: 
abachraiber nahm die varianten in aeinen text, wenns ihm gerade 
DieiW annahme wird dadtircb gesichert, daas in cod. 35 auf bl. 1^ 
die falscbe Friaianus-variante bafi iibor daa nrspriingliche hafä 
Kringla geschriebeu iat; von liie.r rum kam sie tn den apjiarat 







Morgenstem: Notizen. 381 

hinein und ebenso von hier ans in die Christianaer bs. und dann in 
Ungers ausgabe (141, 28). Ahnlich lässt sich die andre falscbe Fri- 
sianus-variante bei Unger, s. 129, 27 erklären. Cod. 35 liest: Har- 
aldi Gormsfywi Dana konungi. Von der spätern hand ist iiber 
Gormsf^ni eine 2, uber konungi eine 1 gesetzt (dorcb E als lesart des 
Frisianus gekennzeicbnet), wäbrend Dana unterstricben ist. Das soll 
beissen, Frisianus lese: Haraldi konungi Gormssyni, wäbrond er in 
wirklicbkeit nacb Ungers abdruck Haralldi Danakonvngi Gormssoyni 
bat. Nun erklärt sicb in K die Frisianus- variante : konungi Gorms- 
syni. Der scbreiber der Cbristianiaer bs. aber nabm die falscbe va- 
riante in den text und bebielt dann nocb Danakonungi boi: so ont- 
stand Ungers text. 

Damit sind boffentlicb die irrtiimlicben angabeu iiber Ungers bs. 
endgiltig beseitigt. Nacb wie vor bleibt natiirlicb der ersto tcil der 
ausgabe (bis s. 218) fur textkritiscbe untersucbungen völlig un- 
braucbbar. 

2) £in par bericbtigungen zu K&lunds katalog. Cod. AM. 35 
fol. bat nicbt 218, sondern 208 blätter, die ganze Kringla-bs. also 
714, nicbt 724 blL; K&lund ist bei der paginierung von 129 auf 
140 gesprungen. 

Cod. AM. 37 fol. (cod. Norvegicus) bat 182 bil., nicbt 181: die 
blattnummer 99 ist 2 mal gesetzt. 

Die angabe, dass cod. AM. 52 fol. der ausgabe der Fagrskinna 
zu grunde gelegt sei, ist irrig, wie eine vergleicbung der bs. mit dem 
texte und die vorrede zur ausgabe^ s. XIV erweisen. 

Berichtigiuig. Arkiv VIII, 159, zoilo 26 ist hintor konungar oin satz 
ausgefallon; es muss heissen : konungar. Sumir hofdn citt fy]ki til forrada, 
onn fumir nockm meirr. Enn otc. 8. 1G6, 18 lies: Fms. III, 4, .^, nicht 
Fms. III, 8. 

Leipzig-Lindenau, d. 1. XI. 91. 

Gustav Morgenstern. 



SödernianncUagens språk. L Ljudlära. Akadamsh afhandling 
af Robert Larsson (Stockholm. Ivar Hceggströnis ffok- 

tryckeri 1891. 158 s. 8:o). 

Under de senare &ren bar språket i våra fomsvenska landskaps- 
lagar blivit undersökt i flera monografier. Redan år 1879 utgav Sö- 
derberg sin 'Torngutnisk ljudlära", hvilken dock så till vida intar 
en särskild ställning, som den urkund, bvilken av Söderberg beband las^ 
som bekant är skriven på en från den normala fsv. väsentligen av- 
vikande dialekt. Åtta år därefter publicerade Bråte en avbandling 
över Dalalagens ljudlära ("Äldre Vestmannalagens ljudlära"), hvilken 
ban senare låtit följas av 'Dalalagens böjningslära" (jmf. Arkiv 

AftKIT rÖB NOaDUK riLOUMS Vni, MT rÖLJD IT. 



S84 Kock : Änmälau. 

manna tendeuR att tVamför r i sluteu etavelae f^rua (m 
slulftnde) använda t bidrog till kouserverande av ändelaen -er i /u^é* 
luoper etc. D& emollertid i SML. isl. -r (i ulfr eti-,.) mereodels motflVi 
raa av -er, sfi är det även möjligt, att faper, moper etc. reproaeute* 
ett äldre fudr, tnöitr etc. (jmf, om dylika euataviga former senast I" 
i ludogerm, Forschungeu I, "212; Noi'een i Arkiv N, F. IV, 17^ 
Det i akåuakau vanliga systcf (med enataviglteta-akcentuering, I 
Kock: Svensk Akcont I, 82) kan ock utgöra en reiiresentaut för < 
dylik foi-m '), Orsaken till. att man nu akceutuerai' syster men bl(i| 
moder, fäder etc, är i sk fall lätt att angiva. Om man i sing. ' 
g&ng hade bide si/slir och si/str, bfide wödir och måitr^ men i ja^ 
ni/str och miidr, b& kunde aiug. systr bli den segrande formen, 
emedan den {i motsats till ntödr) var identisk med motavaraude 
pluralfoi-m {syslr men möSr; jmf. Svensk akcent I, 82). Det i 
föga troligt, att nysv. /ar, mor, bror uppat&tt av äldre /«flr, miiT 
bröiir med akc, 1 (jmf- bMcr > hcr etc), eftersom i danskan ■ 
förkortade far, mvr sakna stötton och aUtsft. visa tillbaka p& äldi 
fader, moder mod akc. 2. Om förkortningen fader >far etc. ae Svotv 
akcent I, 191. 

I motsats till c fiir väntat i i släktskapsorden faper etc i 
man ofta / för väntat c hos partiklarna rppi, vti ("upi>e", "ut«"), i 
förf. tänker sig möjligheten, att de ha analogiskt i frhn prepoeitioiiei 
Jiri, iwi, vndi. Jag förmodar, att do sammansatta vppi, ef' (ai 
-f *, vi -\- i "upp i", "ut i"J därvid även ajwlat en loll, och k; 
deu avgörande rollen. I dessa komposita kunde ( säkerligen förkor 
(jmf. de nysv. upp-t, ut-i); de sammansatta vppi, rli p&värkadB i 
enkla vppi, vti ("uppe, ute"), s& att i .dessa -1 senare äa i andra e 
Över^tt till e. Jmf. att orden uppi, uti samt uppe (i), ulc (i) i 
beröra livarandra i sSdana nysv. förbindelser som del Uggcr l_ 
sJcdpet i 8t, f. det koiTekta dii llffffcr Uppe i skilptt. Redan i etT] 
Skara &r 1413 eller 1414 antagen stadga heter det: "vi ani 
dliom Swerikes lagh aom the hafna up i landlth . . ." (enligt andi 
hskr. upland, jmf. t. ex. Schlyter: HELL, s. LXVII, Hjäme: Om för- 
hållandet mellan landslagens hlda redaktioner s, 8). 

Skriften använder s&som ände]8B\'tikal mast «. Detta växlar dook 
stundom med o, och växlingen regleras dels enligt vokalharmoni, i 
enligt vokalbalaus. I avledniogaändelser brukas dock nästan alltid É 
under det att o även i höjnitagsändelaer förekommer blott i öppa 
atavolse, hvilket är att sammanställa med den bekanta fav. i " 
banilc : bondin med e i öppen, i i sluten stavelse. 

Det är förf. dmikelt, hvarför ordet ikome, eiorné (som i, a: 
fav. skrifter även möter med m i penultiina) i RML, använder o (ej | 
och han uRalar med tvekan den förmodan, att det skulle bero pL i 
länga slutna e i första stavelsen. Jag betvivlar, att han har fnimit H 
riktiga förklaringen. Han anför ordet s!l väl S. 19 som s. 9& bkf 



fiirhlara akc. . 



i syster 



Q Svensk akoeat 1 



Kock: Anmälan. 385 

fr&n fyra ställen, och i Schlyters glossar upptages ordet ej häller 
fr&u andra ställen; oftare torde det alltsä icke möta i lagen. Dådet 
nu tre g&nger skrives med i och blott en gäng mod c i första sta- 
velsen, är det osannolikt, att ihorne skulle ha l^tt penultimas o fn\n 
den mindre vanliga formen ckarnc. Jag förklarar detta o därav, att ordet 
var formellt sammansatt. Det nysv. ekorre uttalas s&som ett kom- 
positum med semifortis pä jKinultima, och den folketymologiska om- 
bildningen ekorre hade ej kunnat up})st&, ifall icke även den äldre 
formen ikorne (ekornc) hävt denna akcentueriug. Emellertid har i 
8ML. liksom annars i fsv. u framför rn övergätt till o i fortissta- 
velser (jmf. s. 32), och vi ha all anledning antaga, att samma ut- 
veckling inträtt även i semifortisstavelsor. För övrigt är det mycket 
möjligt, att i ikorne^ ekorne fortis fakultativt kunde hvila pä penul- 
tima; se om dylik akcontuering även av avledningsändelser Kock: 
Svensk akcent II, 318 ff. 

Ocksä ät växlingen ii : Ö i rotstavelser egnar förf. stor uppmärk- 
samhet. Hans resultat är, att n synes vara favoriserat framför n 
(ex. alskuna), t, it och alltid brukas framför //, Id (f/ull, fulcUr etc), 
imder det att o ^'uppträder regelmässigt i ställning framför r och r -\- 
konsonant'^ (ex. borp). Vidare förekommer o sh gott som alltid iVam- 
för kk (ex. flok), st och (i tvä ord) framför Ik, (Det beror natur- 
ligtvis blott på en lapsus calami, att förf. s. 32 såsom undantag från 
det normala bruket av u framför n anför crona. Ordet har ju långt, 
ej kort 0; jmf. isl. kiuna^ lat. coröna etc). 

Vid konsonantljudens beteckning visar SML. särskilt i ett av- 
seende anmärkningsvärda förhållanden, nämligen vid bi-uket av II : 
Id (let). Efter att från lagens fön*a del ha anfört talrika exempel så 
väl på II för väntat Id {cllin "olden*\ wall Våld', subst. skyllum etc.) 
som på Id (eldiff, wald. skyldughcr etc), uttalar förf. den tanken, att 
växlingen måhända reglerats enligt en sådan norm, att Id assimilerats 
till //, när ljudförbindelsen stod intervokaliskt, men annars kvarstått. 
Det är dock med stor reservation, som han framställer denna åsikt, 
och han anför själv flera förhållanden, som göra den tvivelaktig. Tro- 
ligen har förf. rätt i, att en assimilation av Id till II inträtt under 
vissa förhållanden, men det framlagda bevisningsmaterialet har icke 
övertygat mig om, att växlingen -reglerats enligt nyss anförda norm, 
hvilket även a priori skulle vara ganska överraskande. 

Beträffande kvantitetsbeteckningen meddelas att, under det att 
den fsv. regeln om enkelskrivning av slutljudande lång konsonant van- 
ligen följes, slutljudande långt Z-ljud merendels betecknas mod // («//, 
full etc). Emellertid förekommer blott ett I \ vissa presensformer : 
dyl, qucei (qual), skil, sticcl (stial), seelj pol (pul) (samt i pret.-prcs. 
Stal)] däremot alltid will. Förf. finner det sannolikt, att dessa ord 
med ett I hade kort konsonant, och att i 3. sg. dyl(l) etc. det fordom 
långa /-ljudet förkortats under påvärkan från 1. sg. (di/I), där Mjudet 
Ijudlagsenligt var kort. Denna förklaring förefaller sannolik. Tro- 
ligen har dock till förkortningen av /-ljudet i vissa bland dessa ord 



Kock: Anm&lan. 887 

variant till af\ Jag kan icke dela denna åsikt, utan tror fastmer, 
att vi h&r hafva ^pdr, som visa/ att den av a försvagade vokalen 
hade ett mera slutet uttal i sluten än i öppen stavelse^ och 
att detta slutna uttal särskilt framträdde framför 5-ljud. 
Detta framg&r dels av en sammanställning med bruket av ändelse- 
vokalen i i SML., dels av en jämförelse med Ijudförhällandena i 
fomdanskan och äldre nyd. I Skandinavisches Archiv I, 33 £f. *) har 
jag nämligen hävt tillftUe visa, att i (vissa) fd. skrifter ändelse- 
vokalerna regleras enligt den normen, att i öppen stavelse st&r (By i 
sluten däremot e (ledceraj dante etc, men anncn^ genesten etc.), under 
det att den äldre fd. såsom ändelsevokal väl i allmänhet använder 
e, men framför 8 ofta i [angre men deris etc.; Kock: Arkiv N. P. 
I, 86 f.), hvilken beteckning harmonierar med det ännu i detta år- 
hundrade brukliga uttalet. Men härtill kommer, att i SML. några 
gånger framför s anträffas i i st. f. (B såsom en försvagning av a. 
Förf. omtalar nämligen (s. 89 f.) några fall, "där i ändeisen i möter 
för väntat a eller ce'': delis^ demis, hittis (2 ggr), synis (2 ggr), 
hcetris^ in feris^ tviper Icannis samt kirkiuni (2 ggr, i st. f. gen. 
sg. best. form. av kirkia). I orden delis — synis tänker förf. sig möj- 
ligheten, att singularform oregelbundet brukats i st. f. pluralis, fastän 
subjektet är pluralt; men häremot talar att, såsom han själv nämner, 
cod. B i de flästa exemplen har pluralformer av verben. Dessutom 
kunna de andra fallen med i för <s ej så förklaras. Då i alla orden 
(utom kirkiuni) med t i st. f. enligt vokalharmonilagen väntat (B vokalen 
åtföljes av 5, hvilket förf. ej synes ha beaktat, så är det mycket san- 
nolikt; att (även om med någon av dessa former en singularis 
varit avsedd) vi här ha några exempel på en utpräglat sluten ändelse- 
vokal framför 5, h vilka äro att sammanställa med den nyss nämnda 
vokalisationen i den äldre nydanskan och med bruket av e (i st. f. (b) 
i SML. företrädesvis framför s, I denna ställning kunde således den 
av a försvagade vokalen dialektiskt övergå till (eller närma sig) ». 

Såsom ett ord med oregelbundet e i ändeisen för väntat u uppför 
L. det en gång i SML. mötÄude at saclesc, hvilket av Schlyter be- 
traktas såsom skrivfel, eftersom han ur cod. B i texten upptagit at 
sacl0su. L. förklarar icke formen. Jag tror emellertid, att man icke 
behöver antaga skrivfel, fastän å andra sidan möjligheten av 
skrivfel ej kan bestridas. På isl. har man subst. sakleysi '^1) the 
being not guilty 2) innocence ^)"y och vårt saklese kan härmed vara 
identiskt. At saklese betyder i så fall "med saklösheV, "saklöst**, 
och saklese utgör er sidoform till det i fsv. även förekommande subst. 
saklesa '^oskuld'* (t. ex. a sina sakleso), liksom i isl. -leysi och -leysa 
växla såsom senare kompositionsled: féleysi, vitleysi etc. men endi- 
leysa, lokleysa etc. I allmänhet uttryckes som bekant "saklöst" i 

*) Denna min uppsats pnblicerades ofter L:s skrift, och han kunde såle- 
des icke begagna den för sm avhandling. 

*) Ozfordordboken tillägger efter denna senare betydelse "passim", men 
anför icke citat. 

ASKIT 7ÖB XOBDMK riLOLOOI Tm, XT rÖLiD IT. 2*^ 



388 Kock: Anmälan. 

v&ra kgar med at sakleso, som mau piägar bäntora tilt adj. saklea, 
ej till anbat. sakl0sa, och att denna uppfattning är eller kan vara 
riktig, bekräftas av det i Gotlanda historia s. 103 r. 20 förekom- 
mande af saklausu, eftersom det fsv. subst. saklgsa (jmf. iel. -Itysa) 
pä fgutn. skalle beta sakloj/sa (ej saklama). Hk emellertid dat.. sg. 
neutr. av adj. saiclas ocb dat. sg. av aubst. sakl0sa på fsv. voro 
identiska (sakl0So), har man kanske uppfattat al sakleso även akaam 
en böjd form av detta ord. I Hälsingelagea auträffaa at KaklgstB 
(2 ggr), hvilket kan representera at sakl0se, me» di denna orkimdB 
ortografi 8om bekant är ytterst vacklande, ar det ovisst, om det 8& 
värkligen gör. 

Under det att preixmitiones vm annars alltid har denna form b&de 
aäsom enkelt ord och i sammansättning, förekommer det med o i det 
tvä g&nger mötande onitpffhnum, ocb förf. yttrar ttll belysning härav: 
"detta a förklaras ur deu obetoaade ställningen; eget dock alt det ej 
uppträder i fiere fall". Jag tror likväl, att orsaken bärtill k&n an- 
givas, ocb därmed försvinner det päfatlande i ordets vokalisation. 
alla andra komposita, i hvilka enligt Schlytera glossar vm ing&r A- 
som ibrata samman sättningsled, börja pä konaonaot (vmbud, vmfiuff- 1 
san, rntskipta, vmsHpli, vmsamia, vm varpa, rmvcela. vm vanda, £tm 
krintj]), omaghn ensamt pä vokal, aä ställer jag vokaUsatJonen i 1 
förbindelse härmed, Säsom nämnt har förf. iakttagit, att i SIfli. i 
a&som ändelsevokal, aäledes i relativt oakceutuerad stftllning. förekom- I 
mer egentligen blott i öppen stavelse. Om man nu i överensstäm- 
melse med den nyav. stavelse-avdelningen le-ktimen (av lik-(h)åmi)f 
ffu-tår (av ptä(t} å'r), fa-räka (jämte /ör-ö"*!»), i-nälles (ov in åtte»)M 
etc. uttalade v-méghn men vm-liud, sk inses, hvarför det (dm. 6v«r- r 
gick till omdffhn: det relativt oakcentuerade u-ljudet stod i äppea 
stavelse. 

Det lyckas ej förf. (a, 146) att förklara det länga w-ljndet i 
det flera ggr mötande sinni nifsUin, ,sinni nKFtlutn "s t ose mellan". 
Uttrycket utgör ett nytt stöd för den av mig Arkiv N. F. m, 360 
formulerade ocb med exempel styrkta ljudlagen, enligt hvilkän en 
intervokaliak kort konsonant förlänges, när den foreg&a av en I&ng 
rotvokal med enspetsig fortia och efterfoljea av en vokal med lavissi- 
mua. Av sin-imcsUum blev sinn-itiKEllum, skrivet sinni tntEtlum. Pfc 
samma sätt kan det en gäng mötande swinnin "svinen" förklaras, 
men d& ordet anträffas blott en gäng med denna stavning, kan ock 
misskrivning föreligga. 

Förf. aammanatäller först (s. 41) förra kompoaitionsleden i ryB- 
piuver, runpittvcr "flyende tjuv" med den niaskulina i-atammen ags. 
ryne "lopp" och med got. runs, men senare (ib, noten) menar han, att 
i-omljudet i rpnpiuvcr ej skulle kunna pä detta sätt förklaras, efter- 
som ordet bar kort rotstavelse och säsom abstraktnm saknat pluralis, 
och lian vill därför bärleda rynptuver frän *rgwpiuver (av rym9 i 
"rymma"). Det är icke möjligt att akilja de likbetydande rgnptwerÅ 
och Tunpiuver, och det av förf. först framställda, men sedan förka^- 



Kock: Anmälan. 389 

stade förslaget till ordets härledning är riktigt, ty omljudet i ryn- 
piuver l&ter sig nog förklara. '^Kompositions^-vokalen • har nämli- 
gen i kortstaviga substantiv bortfallit först efter den tid, dä det yngre 
•-omljudet börjat värka (jmf. Sievers i Beiträge XII, 487 ; Kock i Bei- 
träge XV, 265). Rynpiuver är således den Ijudlagsenliga utvecklin- 
gen av ^ryni-piufr^ under det att runpiuv^ erh&llit sitt u fir&n det 
enkla *rt«n, för den händelse att icke möjligen en växlande akcen- 
tuering *rimipiufr och *runi'piitfr vallade, att i endera förmen t 
Ijudlagsenligt bortföll i runt- samtidigt med i i ack. sg. *städi > 
8taP etc., under det att den andra förmen Ijudlagsenligt bevarade t 
till efter det yngre t-omljudets inträdande. 

I överensstämmelse med Schlyter anser förf., att nom.-ändelsen 
-er saknas i bupscap SML. s. 173 r. 12. Detta antagande är obefögat, 
eftiersom hupskap redan fr&n mitten av 1300-talet uppvisats säsom 
neutrum (Söderwall auför det säsom neutrum ur Cod. bur.). Man har 
ej skäl att med förf. (s. 111) fatta skrivningen ffhn i st. f. gn i 
hughnaper säsom godtycklig. Ännu i dag uttala vi ju dels hungnad^ 
dels hug-nad (med p-ljud + ^-Ijud), det senare genom anslutning till 
hiig. Redan det fsv. hughnaper har anslutits till hugher. När förf. 
(s. 98) bland ord med d för väntat (t. p anför även guddotne, har 
han förbisett, att ctd i fsv. Ijudlagsenligt överg&r till dd (se Kock i 
Tidskr. f. filologi N. R. VII, 309). 

S&som av titeln framgår, är det författarens avsikt att låta ljud- 
läran följas av en böjningslära, och jag hoppas, att han snart måtte 
få tillfälle publicera även denna, då man, att dömma av hans först- 
lings-arbete, har allt skäl att vänta sig en tillfredsställande och 
grundlig behandling av ämnet. 

Gtöteborg, december 1891. 

Axel Kook. 




Meddelande. 

Från och med nästa band inträder docenten Gustaf Cederschiöld 
i tidskriftens redaktion såsom representant för Lunds universitet i 
stället för numera avlidne prof. Theodor Wisén. 



Bftttelfe. Läs 8. 26 r. 1 nfr. i texten: rattan 
Obs. rättelsen & s. 881 till s. 159.
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats
